Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

———

—
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN RS ØST S

0 1 MAJ 2009 ØRESUNDSBRON:
sWNuvs- og Selskabsstyrelsen

Årsrapport

Øresundsbro Konsortiet 2008

Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den & 0 U 2009.

Dirigent

JE

JT

Staffan Br unde Øresundsbro Konsortiet

General Counsel
Co o Vester Søgade 10

DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr.: 24 24 67 87

o Kalkbrottsgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malmé
Telefon: +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387

info&oresundsbron.com

www.oresundsbron.com

 

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund
og Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund
og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske
stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-
svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem
SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.

Vores opgave
Vores primære opgave er at eje og drive Øresundsbron.

Lånene til broen skal være tilbagebetalt inden for 30 år efter åbningen af broen.
Størstedelen af indtægterne skal komme fra biltrafikken. Indtægterne fra
jernbanetrafikken påvirkes ikke af trafikvolumenen, men reguleres årligt med et
prisindeks.

Vores vigtigste opgave er derfor at sikre en fortsat langsigtet og forretningsmæssigt sund
virksomhed bygget på gode indtægter fra biltrafikken og understøttet af en
omkostningsbevidst markedsføring, drift, vedligeholdelse og finansiering.

Vores sekundære opgave er fortsat at bidrage til realiseringen af den vision, som var
drivkraften bag den politiske beslutning om den faste forbindelse over Øresund.

Fortsat integration er en vigtig forudsætning for øget trafik på broen og en positiv
udvikling, som gør, at vi kan tilbagebetale byggeomkostningerne til den faste forbindelse
og landanlæggene.

Vi skal bidrage til en positiv udvikling af den totale trafik — både tog og bil — over
Øresundsbron. Vej og jernbane er ikke konkurrenter, men alternative rejsemåder i den
integrationsproces, vi tilstræber og understøtter.

Vores vision og forretningsidé

Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som gør regionen endnu
mere attraktiv at besøge, bo og arbejde i.

Vores forretningsidé er, at Øresundsbron daglig skal bygge nye broer — økonomiske,
kulturelle og mentale.

Broen skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.

 

Indhold
Ledelsesberetning

HOVEDAKTIVITETER
Øresundsbron i tal
Bedre resultat trods den økonomiske afmatning
Finanskrisen og lavkonjunkturen rammer også Øresundsbron
Vejtrafikken voksede med fem procent
Hurtigere gennemkørsel og mere fleksibel service
Ny organisation støtter målene
Medarbejderne afgørende for succes
En sikker forbindelse
Ny politik for bæredygtig udvikling
Mange har en interesse i Øresundsbron
Risici kan bringe målene i fare

ØKONOMI
Årets resultat
Mål for 2009

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning
Finansielle risici
Samlet finansieringsomkostning
Rentabilitet

Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Femårsoversigt

Noter til årsrapporten
Ledelsespåtegning
Revisorpåtegning
Virksomhedens ledelse
Finansiel ordbog

pa
OD NO 0 JON MA SA (9

11
12
13

14
16

17
18
19
20

21
22
24
25
26
27
64
65
67
70

 

Øresundsbron i tal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi (mio. DKK) År 2008 År 2007
Vejtrafikindtægter 981 934
Øvrige indtægter 460 445
Driftsomkostninger 285 304
Resultat før afskrivninger og

finansielle poster 1.156 1.075
Afskrivninger 341 337
Nettofinansieringsomkostninger 876 827
Resultat før værdiregulering 61 -89
Værdiregulering, netto -949 607
Årets resultat - 1.010 518
Rentebærende nettogæld 31/12

ekskl. værdiregulering” 18.930 19.240
Rentebærende nettogæld

(dagsværdi) 31/12 19.662 18.982
Valutakurs ved omregning til

SEK 68,04 78,92
Trafikvolumen vej (antal

køretøjer per dag) 19.367 18.482
Antal aftalekunder (31/12,

afrundet) 204.000 175.000
Gennemsnitspris personbil '

(DKK inkl. moms) 143 138
Broens tilgængelighed 99,8 procent 99,7 procent
Andel kunder, som var tilfredse

med deres seneste tur over broen 94 procent 94 procent
Alvorlig personskade per 10 mio. kørte

km siden broens åbning 0,07 0,09
Omkomne per 100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen jernbane (antal

passagerer) 10,7 mio. 9,7 mio.
Antal medarbejdere (31/12) 177 181
Kvinder 95 99
Mænd 82 82
Sygefravær i procent af total arbejdstid 3,1 procent 4,6 procent

 

 

 

x Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.

Renter, som indgår i periodeafgrænsningsposter, indgår ikke heri.

 

 

Bedre resultat trods den økonomiske afmatning

2008 var præget af hurtig nedbremsning i den økonomiske vækst i Danmark og Sverige
på grund af finanskrisen og den deraf følgende lavkonjunktur, hvilket førte til en meget
svag vækst i trafikken over Øresundsbron i efteråret. Samtidig steg renteomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets resultat blev et underskud på 61 mio. DKK før værdiregulering,
hvilket er 28 mio. DKK bedre end i 2007.

Biltrafikken over Øresundsbron voksede i 2008 med 5,1 procent sammenlignet med
2007, hvilket er den laveste vækst siden broens åbning. Gennemsnittet var cirka 19.400
biler i døgnet. Samtidig voksede antallet af togpassagerer over Øresundsbron med 10
procent til 10,7 millioner.

Pendlingen er motoren i trafikudviklingen. Andelen af pendlere ligger nu på 41 procent af
personbiltrafikken (2007: 36 procent).

Vejtrafikindtægterne steg med 5 procent til 981 mio. DKK, samtidig med at
driftsomkostningerne faldt med 6 procent til 285 mio. DKK. Driftsresultatet blev en
gevinst på 1.156 mio. DKK før afskrivninger og finansielle poster.

Nettofinansieringsomkostningerne voksede med 6 procent til 876 mio. DKK på grund af
et højere renteniveau i Europa og højere inflation.

Valutakursændringer gav en gevinst på 69 mio. DKK.

Dagsværdireguleringen af virksomhedens gæld udgjorde et underskud på 1.018 mio.
DKK.

Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post, som ikke i sig selv har nogen effekt
på virksomhedens tilbagebetalingsevne.

Det samlede årsresultat blev et underskud på 61 mio. DKK før værdiregulering og et tab
på 1.010 mio. DKK efter denne post.

 

Finanskrisen og lavkonjunkturen rammer også Øresundsbron

I de seneste fire år er trafikken på Øresundsbron vokset med mellem 14 og 17 procent. I
2008 faldt væksten til 5,1 procent, og i 2009 og 2010 forventes en vækst på 2 procent om
året, ifølge Øresundsbrons prognose for den fremtidige trafikudvikling (middelscenariet).
Årsagen til denne hurtige opbremsning er finanskrisen og den deraf følgende
lavkonjunktur samt den usikkerhed den har medført. En ferie- eller fritidsrejse over broen
er for mange en af de oplevelser, som man afstår fra i dårlige tider og under sig selv i
gode tider.

På langt sigt er de primære vækstfaktorer ikke påvirket af krisen. Det handler om
udviklingen på arbejds- og boligmarkedet og om befolkningsudviklingen. Men på kort
sigt ser Øresundsbron en afmatning i denne integrationsdrevne trafik på grund af, at
borgere og virksomheder er forsigtige og ikke tager nye risici ved for eksempel at skifte
job eller henholdsvis sælge huset eller satse på nye markeder.

I Øresundsbrons trafikprognose (middelscenariet) forventes trafikken på broen at blive
fordoblet fra cirka 14.900 biler i døgnet i 2008 til 40.000 biler i 2025. I vækstscenariet
øges trafikken til 54.000 biler i døgnet i 2025, og i stagnationsscenariet til 28.000. I alle
tre scenarier er trafikken reduceret, sammenlignet med prognosen fra 2007, men ligger
over forventningerne ved broens åbning.

Pendlingen mellem bolig og arbejdsplads forventes efter 2020 at udgøre mere end
halvdelen af personbiltrafikken på broen. I 2008 var andelen 41 procent, og i 2001 var
den kun 5 procent.

I perioden frem til 2025 forventes lastbiltrafikken på broen at vokse med 80 procent.
Væksten er både et resultat af den internationale udvikling i retning af flere transporter og
af en regional vækst i godstrafikken.

 

Vejtrafikken voksede med fem procent

Vejtrafikken over Øresundsbron voksede i 2008 med 5,1 procent, sammenlignet med
2007. Det er den laveste vækst sammenlignet med foregående år siden broen åbnede i
2000.

Totalt kørte 7,1 millioner biler, i gennemsnit cirka 19.400 biler i døgnet, over broen sidste
år. Det er som tidligere pendlertrafikken, som vokser mest. Personbiltrafikken voksede i
alt med 5,9 procent, mens pendlertrafikken voksede med 19 procent. Antallet af
bilpendlere er nu på cirka 8.000.

Lastbiltrafikken kan notere en vækst på 0,8 procent, mens trafikken med busser faldt med
14,3 procent.

Vejtrafikken på Øresundsbron i 2007 og 2008

 

 

 

 

 

 

Personbiler | Lastbiler | Busser | Totalt
etc.”
Trafik pr. døgn 2007 17.402 927 153 18.482
Trafik pr. døgn 2008" 18.304 932 131 19.367
Ændring +5,9% +0,8% | -14,3% +5,1%
Markedsandel 2007 76% 45% 67% 73%
Markedsandel 2008 71% 46% 67% 75%

 

 

 

 

 

 

 

+ Personbiler omfatter også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
<x% Skudår.

Passagertrafikken med toget voksede med 10 procent til 10,7 millioner passagerer, og det
er også den laveste vækst i flere år. Også for togtrafikken er det pendlerne, som holder

trafikudviklingen i gang.

Persontrafik over Øresund 1999-2008 (mio. personer)

 

 

 

 

1999 2001 2003 2005 2007 2008
Øresundsbron, bil - 8,0 9,5 11,7 14,8 15,0
Øresundsbron, tog - 4,9 5,7 6,6 9,7 10,7
Flyvebådene,
København-Skåne 3,6 1,1 - - - -
Dragør-Limhamn 1,6 - - - - -
Helsingør-Helsingborg 14,3 11,5 11,6 11,0 11,0 10,9
Øresund total 19,5 25,5 26,8 29,3 35,5 36,7

 

Hurtigere gennemkørsel og mere fleksibel service

For at øge trafikken er det Øresundsbrons målsætning, at så mange kunder som muligt
skal være aftalekunder. Dels fordi de skal have de bedste priser og god service. Dels fordi
de kan anvende BroBizz til at passere betalingsanlægget med. I 2008 har Øresundsbron
derfor gennemført en række forbedringer, som gør det nemmere for aftalekunderne.

Via Min Konto kan aftalekunderne selv gå ind på Øresundsbrons hjemmeside og
opdatere kontaktoplysninger og kreditkortnummer, se hvor mange rejser de har foretaget
og få adgang til fakturaer og specifikationer. Det betyder en hurtigere service for
rutineærinder og større fleksibilitet for kunderne.

Ved indførelse af dynamisk drift af BroBizz-banerne for personbiler i betalingsanlægget
behøver aftalekunder ikke længere at standse og vente på, at bommen går op. BroBizzen
aflæses, når man kører ind i banen, og bommen går op, når man nærmer sig. Det betyder
mindre kø i betalingsanlægget og hurtigere gennemkørsel for kunderne. Den hurtigere
gennemstrømning betyder også, at kapaciteten i betalingsanlægget er øget fra cirka 2.000
til cirka 3.000 biler i timen i hver retning.

Hurtig og korrekt trafikinformation er en anden vigtig kundeservice. Efter en pause siden
april på grund af dårlig driftssikkerhed blev SMS-tjenesten med information om
trafikrestriktioner på Øresundsbron genoptaget midt i oktober. Samtidig blev servicen
forbedret, så man nu kan få information om stærk vind på broen og ventetider i
betalingsanlægget. Øresundsbron har også styrket trafikservicen ude på de tilsluttede
motorveje med trafikinformationsskilte, som gør det muligt at tage en anden vej og slippe
uden om køerne, hvis der er trafikrestriktioner på broen.

For at garantere sikkerheden på forbindelsen også ved et totalt strømafbrud i både
Danmark og Sverige, har Øresundsbron bygget et nødstrømsanlæg på Peberholm, som vil
blive taget i brug i løbet af foråret.

94 procent af alle kunder var tilfredse med deres seneste rejse over broen, ifølge
Øresundsbrons kundeundersøgelser i 2008. Trafiksikkerheden bekymrer dog mange. I
december var henholdsvis 75 og 78 procent af aftalekunderne tilfredse med sikkerheden i
tunnelen/betalingsanlægget.

 

Ny organisation støtter målene

I 2008 tog bestyrelsen beslutning om en ny organisation, som gælder fra og med 1. januar
2009. Den nye organisation sætter yderligere fokus på salg og kundeservice ved
oprettelsen af to nye afdelinger, en salgsafdeling og en leveranceafdeling.

Salgsafdelingen har ansvaret for direkte salg og organiseres efter tre kundegrupper:
Pendlere, Fritidskunder og Businesskunder. Leveranceafdelingen får ansvaret for
kundeservice, trafikovervågning og hele rejsen over broen.

Den nye organisation tager sigte på at styrke Øresundsbrons kernevirksomhed — at sælge
mere, at få flere aftalekunder og at have en sikker og tilgængelig forbindelse. Den
indebærer også tydeligere ansvarsområder, hvilket borger for god service og høj
effektivitet.

Organisationen skal understøtte Øresundsbrons overordnede mål:

-… Integrationen i regionen skal udvikles positivt og føre til, at den totale trafik over
Øresund vokser.

-… Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og komfortabel måde i alle
døgnets timer.

- Sikkerheden på vej og jernbane skal være høj og mindst lige så god som på
tilsvarende anlæg på land i Sverige og Danmark.

-… Organisationen skal være kundeorienteret, effektiv og prioritere sikkerhed,
tilgængelighed og service. Målinger skal bekræfte, at kunderne er tilfredse med
vores indsats.

-. Økonomien skal udvikles stabilt, og det årlige resultat for værdiregulering skal
være positivt, øges hvert år, og føre til en fuld tilbagebetaling af omkostningerne
for broen inden for 30 år, målt fra åbningen.

Medarbejderne afgørende for succes

Engagerede og vidende medarbejdere er afgørende for, at det skal lykkes for
Øresundsbron at nå sine mål. Det kræver, at medarbejderne får lov til at udvikle sig i
deres arbejde, og at man har respekt for hinanden i hverdagen. Af Øresundsbrons
personalepolitik fremgår det blandt andet:

- Øresundsbron vil have, at medarbejderne skal være bekendte med
grundforudsætningerne for virksomheden, være fortrolige med de grundlæggende
værdier og dele den gældende vision, forretningsidé og målsætning for virksomheden.
Fælles mål, samarbejde og engagement skal være grundsten i arbejdet.

- En vigtig del af Øresundsbrons personalepolitik er at opfordre til indflydelse og
medbestemmelse, og at have gode interne relationer, som bygger på proaktivitet og
tydelig information og kommunikation. Det sker blandt andet via Kontaktgruppen med
repræsentanter for de ansatte og virksomhedens ledelse.

- Kvinder og mænd skal uanset etnisk baggrund have lige ret til udvikling i jobbet, løn
efter kompetence og et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Lige som ved rekruttering skal
ansættelsesperioden præges af respekt og hensyn.

Det faktum, at Øresundsbron er et integreret dansk-svensk virksomhed, hvor svenskere
og danskere anvender begge sprog som arbejdssprog, er en stor fordel i kontakten med
kunderne, og for forståelsen af integrationsprocessen i Øresundsregionen.

 

En sikker forbindelse

Tilgængeligheden på Øresundsbrons motorvej var 99,8 procent i 2008. Motorvejen har
været helt lukket for trafik i sammenlagt cirka 13 timer. Ulykkesfrekvensen ligger fortsat
på et lavt niveau. Der er sket otte ulykker i perioden, men ingen med alvorlig
personskade. Antallet af ulykker med alvorlig personskade pr. 10 mio. kørte kilometer
siden Øresundsbron åbnede er 0,07.

For at forbedre sikkerheden i betalingsanlægget er der siden oktober anvendt flytbare
fartbarrierer, som lægges ud foran BroBizz-banerne for at få hastighederne ned til 30
kilometer i timen, som er højst tilladte hastighed. Fartbarriererne bruges ikke i
myldretiden, hvor kødannelse betyder, at hastigheden automatisk bliver lavere.

Problemet med høje hastigheder i tunnelen, hvor hastigheden er begrænset til 90
kilometer i timen, bekymrer stadig. Da Øresundsbron fik afslag på ansøgningen om
automatisk hastighedsovervågning forsøger Øresundsbrons medarbejdere at forbedre
trafikdisciplinen ved at kontakte og i sidste ende politianmelde trafikanter, som åbenlyst
bryder færdselsreglerne.

Den 24. november gennemførte beredskabsmyndighederne en tre timer lang
fuldskalaøvelse på Øresundsbron med cirka 500 deltagere. Scenariet var et afsporet tog i
tunnelen, som førte til en mindre brand. 200 passagerer, heraf 60 sårede og to døde, blev
evakueret fra toget til motorvejen.

Målet med øvelsen var at træne samarbejdet på ledelsesniveau samt organisering og
optimal anvendelse af ressourcerne i et indsatsområde med flere skadessteder. Desuden
var øvelsen en mulighed for at afprøve den nye strategi for evakuering ved en togulykke.

 

 

 

Ulykkesfrekvens på motorvejen 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008
Ulykker med alvorlig personskade pr. 10
mio. kørte kilometer siden broens åbning 0,11 | 0,09 | 0,07 | 0,09 | 0,07

 

 

 

 

 

 

 

Vejtrafikstop (timer, minutter) på Øresundsbron 2004-2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trafikulykke | Kraftig vind | Teknisk fejl Anden årsag Totalt
2004 3,63 - 2,65 (øvelse) 2,75 9,03
2005 4,25 10,33 0,28 | (isnedfald) 1,30 16,16
2006 0,58 - 1,02 | (isnedfald) 6,88 8,48
2007 7,32 7,00 2,46 (test) 10,42 27,20
2008 8,42 - 1,19 (øvelse) 3,24 13,25

 

 

 

 

10

 

Ny politik for bæredygtig udvikling

Vi har alle et ansvar for udviklingen af det globale miljø og især klimaudviklingen.
Øresundsbron har omsat dette ansvar i en miljøpolitik, der kan sammenfattes således:

- Vi skal successivt mindske miljøpåvirkningen fra den daglige drift og administrationen
af forbindelsen.

- Vi skal tage hensyn til miljøet, når tekniske anlæg installeres og vedligeholdes.

- Vi skal følge miljølovgivningen, beskytte vores naturværdier og være opmærksomme
på miljøet i vores omgivelser. ”

- Vi skal medvirke til at mindske miljøpåvirkningen fra trafikken på forbindelsen.
- Vi skal være åbne og informative om vores miljøforhold.

Et konkret eksempel er, at Øresundsbron altid skal have en velfungerende togtrafik med
tilstrækkelig kapacitet, så gods- og persontransport på jernbanen fremmes frem for
motorvejstrafik (miljøbelastningen er lige så stor fra ét godstog som fra 60 lastbiler)

Et andet eksempel er, at Øresundsbron beskytter udviklingen af den unikke natur på den
kunstige ø Peberholm, som er blevet et meget vigtigt levested for truede arter. Ved årets
inventering blev der observeret seks mågearter. Hættemågen, som er gået kraftigt tilbage
i både Danmark og Sverige, har etableret en livskraftig koloni med 400 par. En
inventering af den sjældent sete grønbrogede tudse viser, at bestanden (2.500 voksne
individer) er en af de største i Danmark, og helt unik efter svenske forhold.

Den strenge miljøsag om bygningen af Øresundsbron løber stadig. Det gælder
spørgsmålet om Øresundsforbindelsens påvirkning af fiskeriet. I Miljåoverdomstolens
afgørelse fra den 1. september 2008 blev Øresundsbro Konsortiet dømt til at betale
70.000 SEK til Fiskeriverket i årlig fiskeriafgift for det svenske erhvervs- og
fritidsfiskeris tab af fangst i Øresund. Både Øresundsbro Konsortiet og modparten
Kammerkollegiet i Sverige har anket dommen til Højesteret.

En konsekvens af miljøsagen er, at Øresundsbron i 2008 har afskærmet
motorvejsbelysningen for ikke at forstyrre ålenes vandring gennem Øresund.

 

Mange har en interesse i Øresundsbron

En virksomhed som Øresundsbron har mange interessenter. En gennemgang af
interessenterne kan anskueliggøre Øresundsbrons holdning i forskellige spørgsmål.

Ejerne, den danske og den svenske stat, står som garanterer for virksomhedens lån og vil
have, at lånene skal betales tilbage inden for rimelig tid. Men ejerne vil også have, at det
økonomiske og kulturelle samarbejde mellem Sverige og Danmark skal øges.
Øresundsbrons holdning er, at man ikke kan maksimere indtjeningen på kort sigt, men
skal lade trafikken og indtægterne vokse på længere sigt gennem en aktiv indsats for at
lette adgangen over Øresund, blandt andet gennem differentierede priser, som sikrer en
langsigtet vækst af broens marked.

Kunderne vil have så meget for deres penge som muligt, det vil sige god service og
sikkerhed til lav pris. Den indstilling er særligt udtalt i den største kundegruppe —
pendlerne, hvor en lille gruppe kører den linje, at prisen kan sænkes radikalt.
Øresundsbrons holdning er, at priserne er afpasset efter markedet og de krav der stilles til
virksomheden.

Medarbejderne vil have en tryg arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, hvilket kan være i
strid med ejernes interesse i at holde omkostningerne nede. Øresundsbrons holdning er, at
engagerede, ansvarlige medarbejdere er den bedste garanti for god kundeservice og på
længere sigt lavere omkostninger og højere indtægter.

Myndighederne har legitime krav til, at Øresundsbron følger love og aftaler om
sikkerhed, grænsehandel, kriminalitetsbekæmpelse, arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse,
arbejdsmarkedsvilkår etc. Øresundsbrons holdning er, at hvis reglerne er forskellige i
Danmark og Sverige skal virksomheden gå ud fra de strengeste krav og forsøge at leve op
til dem.

Politikerne har ikke samme interesser regionalt og nationalt. Øresundsbrons holdning er,
at forsøge at få regionale og nationale politikere til at have en fælles syn, idet regionens
udvikling har positive effekter for hele Sverige og hele Danmark.

Beslutningstagere i Øresundsregionen tror i ni tilfælde ud af ti, at regionen har store
muligheder for at hævde sig i Europa. Det viser en undersøgelse, som Øresundsbron
foretog i august 2007, som 265 virksomhedsledere, politikere, journalister og førende
embedsmænd deltog i. Forbedret infrastruktur, styrket international kernekompetence og
bedre international markedsføring var ifølge undersøgelsen de vigtigste succeskriterier.

Befolkningen har ligeledes en positiv indstilling til regionen. Ifølge en undersøgelse, som
Øresundsbron gennemførte i efteråret 2008, svarede 73 procent af befolkningen i Skåne
og 75 procent af befolkningen på Sjælland at regionen allerede er en realitet eller bliver
virkelighed senest indenfor fireår.

12

 

Risici kan bringe målene i fare

Øresundsbrons primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over Øresund, for
eksempel at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på
forbindelsen, samt at sikre, at tilbagebetalingen af de lån, som er optaget for at finansiere
anlægget, kan finde sted inden for rimelig tid.

Der er dog risici, som kan bringe mulighederne for at nå disse mål i fare. En del risici kan
styres/reduceres af Konsortiet selv, mens andre har karakter af udefra kommende
hændelser, som Konsortiet ikke har nogen indflydelse på.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse af forbindelsen på
grund af for eksempel en påsejling af broen, terrorhandlinger eller lignende.
Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser
er til gengæld omfattende. De potentielle økonomiske tab for Konsortiet på grund af
sådanne hændelser, inklusive driftstab i op til to år, er dog dækket af forsikringer.

Det er Konsortiets målsætning, at sikkerheden på broen skal være høj og mindst lige så
god som på tilsvarende landanlæg i Danmark og Sverige. Denne målsætning er hidtil
blevet opfyldt, og det aktive sikkerhedsarbejde fortsætter. En større ulykke på vej- eller
jernbaneforbindelsen kan selvfølgelig ikke udelukkes. Konsekvenserne af en sådan er
svære at vurdere. Se ovenfor.

Beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden og usikkerhedsfaktorerne er beskrevet
i note 17. Der fremgår det, at den langsigtede trafikudvikling spiller en meget stor rolle
for beregningen. Udover den generelle usikkerhed, som er knyttet til sådanne langsigtede
prognoser, er der også en særlig risiko forbindet med ændringer i den offentlige
regulering af prissætningen, for eksempel i form af EU-direktiver, ligesom en
introduktion af trængselsafgifter eller fleksible vejafgifter ville kunne ændre
Øresundsbrons markedsposition.

Udviklingen af de langsigtede vedligeholds- og reinvesteringsomkostninger er også
behæftet med en vis usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk på at
reducere disse usikkerhedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden. Denne bedømmelse støttes af en ekstern
analyse, der blev foretaget i 2008.

13

 

ØKONOMI
Årets resultat

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster var i 2008 på 1.156 mio. DKK, hvilket
er en forbedring på 81 mio. DKK, eller 8 procent, sammenlignet med 2007. Forbedringen
er især et resultat af højere trafikindtægter og lavere driftsomkostninger.

Indtægterne fra vejtrafikken er lavere end budgetteret, hvilket skyldes den svage
økonomiske vækst i Sverige og Danmark. Trafikvæksten har været størst for
pendlertrafikken.

Jernbaneindtægterne er Banedanmarks og svenske Banverkets betaling for at anvende
forbindelsens jernbanekapacitet. Dette beløb er i regeringsaftalen fastlagt til totalt 300
mio. DKK i 1991-priser, hvilket svarer til 441 mio. DKK i 2008. Øvrige indtægter er
hovedsagelig betaling for udnyttelse af forbindelsens fiberoptiske kabler og
mobiltelefonsystemer.

Driftsomkostningerne er mindsket med 6 procent til 285 mio. DKK.

Resultatet for de fem seneste år fremgår af tabellen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 | 2005| 2006 2007| 2008
Vejtrafikindtægter 668 | 729 3820 934 981
Jernbaneindtægter 408| 412 421 429 441
Øvrige indtægter 11 13 10 16 19
Indtægter totalt 1.087 | 1.154 1.251| 1.379" 1.441
Driftsomkostninger 269! 276 281 304 285
Resultat før afskrivninger og finansielle

poster 818) 878 970| 1.075| 1.156
Afskrivninger 322| 322 324 337 341
Nettofinansieringsomkostninger 676 | 697 759 827 376
Resultat før værdiregulering -180 | -141 -113 -89 -61
Værdiregulering,

valutakurseffekt netto 6 21 S 127 69
Værdiregulering,

dagsværdieffekt netto -453 | -423 677 480 | -1.018
Årets resultat -627 | -543 569 518 | -1.010

 

 

 

 

 

 

14

 

eo EA NERE REGNE

Nettofinansieringsomkostningerne var på 876 mio. DKK, hvilket er højere end i 2007.

Værdijusteringen består af en valutakursgevinst på 69 mio. DKK og en
dagsværdiregulering på -1.018 mio. DKK. Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk
post, som ikke i sig selv har nogen effekt på virksomhedens tilbagebetalingsevne.

Det samlede årsresultat blev et underskud på 61 mio. DKK før værdijustering og et tab på
1.010 mio. DKK efter denne post.

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster oversteg i 2008
nettofinansieringsomkostningerne med 280 mio. DKK, og bidrog dermed til at mindske
nettogælden. Med hensyn til effekten på likviditeten af investeringer og omlægning af
låneporteføljen er den rentebærende nettogæld før værdijustering mindsket med 310 mio.
DKK sammenlignet med 2007. Den regnskabsmæssige gæld påvirkes desuden af
værdijusteringen.

Udviklingen af Konsortiets økonomi er illustreret i diagrammerne herunder, som viser
udviklingen i netto driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger og
vejtrafikindtægterne i forhold til driftsomkostningerne.

 

Netto driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger
2001-2008 (mio. DKK)

1400
1200
1000 £
800 £
600 f
400 £
200 f=

 

—— Driftsresultat før afskrivninger og
finansielle poster

—— Nettofinansieringsomkostninger

É Netto driftsresultat minus
-200 £& nettofinansieringsomkostninger
-400 &
-600
-800 £

-1000

 

 

 

   

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

 

 

 

15

 

 

 

Vejtrafik og driftsomkostninger 2001-2008
(indeks 2001 = 100)

 

140 ——
— Vejtrafikindtægter

 

 

—— Driftsomkostninger

 

120

100

80

 

60

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

 

 

 

Finansielle mål for 2009

Det finansielle mål for 2009 er at opnå en fortsat positiv resultatudvikling trods
afmatningen i indtægtsvæksten. Målsætningen skal opnås gennem mere fokus på salg og
gennem at øge rejsefrekvensen for de nuværende kunder. Samtidig skal
driftsomkostningerne holdes uforandrede for de dele af omkostningerne, som ikke
skyldes trafikvolumen.

16

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for de rammer, som er fastsat
af selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis
Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger dels
en overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det
enkelte års låntagning og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Målsætninger med mere er nærmere beskrevet i note 16.

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er garanteret
solidarisk af den danske og den svenske stat.

Øresundsbrons lånebehov varierer i hvert år, især i takt med behovet for refinansiering af
tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. I 2008 var lånebehovet 2.400 mio.
DKK, men selskabet lånte kun godt DKK 1.800 mio., idet finanskrisens eskalering i løbet
af efteråret gjorde låntagning mindre attraktiv. Årets låntagning blev dækket via et lån i
NOK (25 procent) og to lån i SEK (75 procent). I 2009 er lånebehovet på cirka 1,8
milliarder DKK.

Rentefordeling 31.12.08 (deraf afdækket: 100%) Rentefordeling 31.12.07 (deraf afdækket: 46%)

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier

 
    
   

Variabel FE) Variabel FEER
Fast rente Fast rente

Realrente Reairente

    

 

 

— T TF T T T T T T

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

 

 

 

 

 

 

Valutafordeling 31.12.2008 Valutafordeling 31.12.2007

  

17

 

Finansielle risici

Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK,
SEK og EUR. Eksponeringen i SEK, som ved udgangen af 2007 udgjorde knap 1 procent,
varierede i 2008 i intervallet mellem 0 og 5 procent og selskabet havde ved udgangen af 2008
ingen eksponering i SEK som følge af den stærkt svækkede svenske krone efter finanskrisens
eskalering i 4. kvartal.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for
passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK.
Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.

Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi ses i note 16.

Selskabets realrenteeksponering på knap 25 procent blev negativt påvirket af den meget høje
inflation, der i Danmark lå på over 4 procent i sommeren og efteråret. Efterfølgende er
inflationen dog faldet markant, og selskabet kan se frem til lavere inflationsopskrivninger i
2009.

De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i intervallet 2,7-5,4 procent, mens
de lange renter (10-årig swaprente) var knap så volatile og svingede i intervallet 3,3-5,1
procent. I Danmark toppede de korte renter i et niveau på knap 6,5 procent i oktober, og
pengemarkedet er endnu ikke normaliseret her i starten af 2009.

Selskabet har således igen i år haft stor glæde af de renteafdækninger på den variable gæld i
form af caps (loft over renten), som blev indgået for nogle år siden. I forbindelse med
finanskrisens eskalering i efteråret — der medførte kraftigt stigende pengemarkedsrenter, i
specielt Danmark — omlagdes endvidere størstedelen af den resterende variable gæld til fast
rente.

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af gælden lå i 2008 på 3,2 år og var
ved årets slutning 3,7 år. For 2009 ligger sigtepunktet for varigheden på 3,5 år.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note16.

Konsortiets kreditrisici er koncentreret på modparter med AAA- eller AA-rating. I et år med
flere konkurser i den finansielle sektor kan vi konstatere, at selskabets forsigtige strategi med
hensyn til kreditrisiko har betydet, at selskabet ikke tabte penge på finansielle modparters
konkurs i 2008.

Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle

transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-
aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps etc. til et absolut minimum.

18

 

Samlet finansieringsomkostning

Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel.

Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2008 været på niveau med budgettet, men
noget højere end i 2007 som følge af de meget høje pengemarkedsrenter og de høje
inflationstal henover sommeren og efteråret. Som nævnt i note 16 har Konsortiets
rentesikringer dog begrænset effekten af renteforhøjelserne samtidig med, at efterårets
omlægning fra variabel til fast rente har begrænset selskabets eksponering overfor

pengemarkedsrenterne.

Finansielle nøgletal, ultimo 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio.DKK | Procent per år
Låntagning 2008 1.817
Bruttogæld (dagsværdi) 21.432
Nettogæld (dagsværdi) 19.943
Nettofinansieringsomkostninger -876 4,64
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto -1.018 5,40
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto +69 -0,37
Finansieringsomkostninger totalt -1.825 9,67
Realrente 2008 (før værdiregulering) 1,2
Realrente 1994-2008 (før værdiregulering) 1,8

 

Renteudvikling 2008

5,50

 

 

DE Ond

 

 

Mn

 

 

 

 

 

3,50
1
co wo co eo wo co co co to oOo co ao wo wo wo 0 co oOo co co ao
888883888388388388838388388388388388388388383838838 838
É&8S8S8883888B88E888E88SSES88888S8SRERERENES NR
+ ed - i d ++ — = wd åd N å g + æ - w æ AN g då å mM - dd då
- Ni —=- Ny = N oOo nn oa - oOo = - Nn - N oOo N N oOo —- [=] - nN
—=—EUR 6 MONTHS  -—— EUR 5 YEARS == EUR 10 YEARS |

 

19

 

 

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
jernbanetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrenteforudsætning, der bruges til
rentabilitetsberegningerne. Den hidtidige realrente på 4 procent blev fastsat i 1994 på
baggrund af de dengang gældende renteforhold. Fra og med 2006 beregnes den
langsigtede rentabilitet på basis af en realrente på 3,5 procent.

På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder Konsortiet med tre
alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling, som fremgår af note 17. Som det
allerede blev offentliggjort i forbindelse med halvårsrapporten for 2008 har selskabet
nedjusteret trafikprognosen som følge af den økonomiske afmatning, der har ramt det meste
af verden, og som eskalerede i forbindelse med finanskrisen i efteråret 2008.

På denne baggrund (middelscenariet) er det Konsortiets vurdering, at selskabets gæld vil være
tilbagebetalt 34 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det er fire år senere end i den
prognose, der blev udarbejdet for et år siden. Samtidig er det forventede tidspunkt for
uddeling til moderselskaberne udskudt fra 2014 til 2018.

De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er fortsat den langsigtede trafikudvikling og
realrenten (se tabellen). Konsortiets økonomi, herunder muligheden for at tilbagebetale
gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne.
Stagnationsscenariet kan blive til virkelighed i tilfælde af en længerevarende økonomisk
recession, men så vil trafikudviklingens negative effekt på tilbagebetalingstiden sandsynligvis
blive modvirket af lavere realrenter.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger for
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i 2000).

 

 

Realrente
Trafikscenario 2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 29 29 29 29 30
Middel 33 34 34 34 35
Stagnation 43 43 44 44 44

20

 

Resultatopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2008 2007 2008 2007
Indtægter
4. Driftsindtægter 1.440,5 1.378,7 2.117,1 1.747,0
Indtægter i alt 1.440,5 1.378,7 2.117,1 1.747,0
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -183,1 -198,1 -269,1 -251,1
7 Personaleomkostninger -101,7 -106,1 -149,5 -134,4
8 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -18,1 -14,0 -26,6 -17,7
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -323,0 -322,6 »474,7 -408,8
Omkostninger i alt -625,9 -640,8 -919,9 -812,0
Resultat af primær drift 814,6 737,9 1.197,2 935,0
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 89,8 33,6 131,9 42,6
10 Finansielle omkostninger -965,3 -860,7 -1.418,7 -1.090,5
10... Værdireguleringer, netto -949,2 607,5 -1.395,0 769,6
Finansielle poster, i alt -1.824,7 -219,7 -2.681,8 -278,3
Årets resultat -1.010,1 518,3 -1.484,6 656,7
Fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat -1.010,1 518,3 -1.484,6 656,7

Det regnskabsmæssige resultat
svarer til totalindkomsten

21

 

Balance

Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2008 2007 2008 2007
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 17.125,0. 17.417,2. 25.169,0: 22.069,4
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 93,9 94,2 138,0 119,4
Materielle anlægsaktiver i alt 17.218,9  17.5114  25.307,0 22.188,8
Langfristede aktiver i alt 17.218,9  17.511,4 25.307,0  22.188,8
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 587,6 594,4 863,6 753,2
12,15. Derivater, aktiver 452,5 1.022,5 664,9 1.295,5
Tilgodehavender i alt 1.040,1 1.616,9 1.528,5. 2.048,7
13,15. Likvide beholdninger 1.591,5 298,1 2.339,1 377,8
Kortfristede aktiver i alt 2.631,5 1.915,0  3.867,6 2.426,5
Aktiver i alt 19.850,4  19.426,4 29.174,66 24.615,3

 

22

Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)

DKK DKK SEK SEK

 

 

Note Passiver 2008 2007 2008 2007
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 73,5 63,4
” Overført resultat -2.758,2. -1.748,1  -4.053,8  -2.215,1
Egenkapital i alt -2.708,2  -1.698,1  -3.980,3  -2.151,7
Gældsforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 16.683,1 18.093,9  24.519,5  22.926,9
Langfristede gældsforpligtelser i alt 16.683,1  18.093,9  24.519,5  22.926,9

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede

 

15 gældsforpligtelser 2.143,8 834,2 3.150,7 1.057,1
Leverandørgæld og andre

18 gældsforpligtelser 866,1 823,0 1.273,0 1.042,8

12,15: Derivater, passiver 2.865,6 1.373,4 4.211,7 1.740,2

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 5.875,5 3.030,6 8.635,4 3.840,1

Gældsforpligtelser i alt 22.558,6  21.124,5  33.154,9  26.767,0

 

Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 19.850,4  19.426,4  29.174,6  24.615,3

22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter

1-3,16 Noter uden henvisning

17,19 ”

23

 

Egenkapitalopgørelse

 

 

 

 

(DKK/SEK mio.)

Note DKK SEK
Konsortie- Overført Egenka- Konsortie- Overført Egenkapi-
kapital resultat  pital i alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2007 50,0 -2.266,4  -2.216,4 60,6 -2.748,1 -2.687,5
Årets resultat - 518,3 518,3 - 656,7 656,7
Kursregulering primosaldo - - - 2,8 -123,7 -120,9
0,0 518,3 518,3 2,8 533,0 535,8
14. Saldo per 31. dec. 2007 50,0  -1.748,1  -1.698,1 63,4 -2.215,1 -2.151,7
Saldo per 1. januar 2008 50,0 -1.748,1  -1.698,1 63,4  -2.215,1 -2.151,7
Årets resultat - =1.010,1 -1.010,1 -… -1.484,6 -1.484,6
Kursregulering primosaldo - - - 10,1 -354,1 -344,0
0,0. -1.010,1  -1.010,1 10,1  -1.838,7 -1.828,6
14 Saldo per 31. dec. 2008 50,0  -2.758,2  -2.708,2 735 -4.053,8 -3.980,3

 

24

 

Pengestrømsopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2008 2007 2008 2007
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 814,6 737,9 1.197,2 935,0
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 341,1 336,6 501,3 426,5
21 Andre driftsposter, netto -0,3 -0,1 -0,4 -0,1
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.155,4 1.074,4 1.698,1 1.361,4
i driftskapitalen
20 Ændring i driftskapital 16,6 3,4 24,4 4,3
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.172,0 1.077,8 1.722,5 1.365,7
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -49,0 -61,5 -72,0 -78,0
9 Salg af materielle anlægsaktiver 0,8 1,0 1,2 1,3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -48,2 -60,5 -70,8 -76,7
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.123,8 1.017,3 1.651,7 1.289,0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.817,0 0,0 2.670,5 0,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser -991,8 -841,7 -1.457,7 -1.066,5
Renteindtægter, modtaget 57,8 27,4 84,9 34,6
Renteomkostninger, betalt -711,8 -948,8  -1.046,1  -1.202,2
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 171,2. -1.763,1 251,6  -2.234,1
Periodens ændring i likvide beholdninger 1.295,0 -745,8 1.903,3 -945,1
Likvide beholdninger, primo 298,1 1.049,9 377,8 1.273,1
Kursregulering, netto -1,6 -6,0 -2,4 -7,6
Kursregulering SEK, primo - - 60,4 57,4
13 Likvide beholdninger, ultimo 1.591,5 298,1 2.339,1 377,8

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager nu udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster”, for at give et mere
retvisende billede.

25

 

Femårsoversigt
1. januar 2004 til 31. december 2008

 

 

DKK mio. 2004 2005 2006 2007 2008
Driftsindtægter 1.088 1.154 1.251 1.379 1.440
Resultat af ordinær drift 496 556 646 738 815
Nettofinansieringsomkostninger -676 -697 -759 -827 -876
Værdireguleringer, netto -447 -402 682 607 -949
Årets resultat -627 -543 569 518  -1.010
Balance 23.411 21.330 20.697 19.426 19.850
Anlæg 18.281 17.967 17.703. 17.417. 17.125
Øvrige anlægsaktiver 28 68 84 94 94
Investering i materielle anlægsaktiver 32 50 76 62 49
Egenkapital -2.243  -2.786  -2.216  -1.698  -2.708
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 95 140 0 0 0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 22.809 21.685 20.676 18.928 18.827
Rentebærende nettogæld (ekskl.

værdiregulering)” 19.860 19.760. 19.686 19.240 18.930
Realrente før værdiregulering 1,8 1,4 1,8 2,3 1,2
Resultat før afskrivninger og finansielle poster

(EBITDA) i procent af driftsindtægter 75,2 76,0 77,6 77,9 80,2
Resultat efter afskrivninger men før finansielle

poster (EBIT) i procent af driftsindtægter 45,6 48,1 51,6 53,5 56,5
Rentedækningsgrad 1,21 1,26 1,28 1,30 1,32
Afkastningsgrad 2,1 2,5 3,1 3,7 4,0
Anlæggenes afkast 2,7 3,0 3,6 4,1 4,6
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.

Renter, der indgår i hhv. Andre tilgodehavender og Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser, indgår

ikke.

26

 

Noter til årsrapporten

Note 1
Note 2
Note 3
Note 4
Note 5
Note 6
Note 7
Note 8
Note 9
Note 10
Note 11
Note 12
Note 13
Note 14
Note 15
Note 16
Note 17
Note 18
Note 19
Note 20
Note 21
Note 22
Note 23
Note 24

Anvendt regnskabspraksis

Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Segmentoplysninger

Driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Operationel leasing

Personaleomkostninger

Vej- og baneanlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Finansielle poster

Tilgodehavender

Derivater

Likvide beholdninger

Egenkapital

Nettogæld

Finansiel risikostyring

Rentabilitet

Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
Bestyrelsens og direktionens aflønning
Ændring i driftskapital

Salg af materielle anlægsaktiver
Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser
Nærtstående parter

Hændelser efter regnskabsårets udgang

27

 

Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)

Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2008 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.

IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag,
der endnu ikke er trådt i kraft: IAS 1, IAS 23, IAS 27, IFRS 2, IFRS 3 og IFRS 8 samt IFRIC
13 og IFRIC 15-17, Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene vil blive implementeret,
når de træder i kraft, men forventes ikke at få betydning for konsortiets regnskabsaflæggelse.

Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
e IAS 39

e IFRIC11
e IFRIC 12
e IFRIC 14

Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen
ændringer i anvendt regnskabspraksis.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport
2007.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultat-
opgørelsen.

Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at
samtlige finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide
beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen,
mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. LAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den
tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige
finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der
i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og
derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter
til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for valget.

28

Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle
medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af
om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater,
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme
resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den
økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i
modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
naturligt anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i millioner
kroner. Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens valutakurs,
68,04 pr. 31. december 2008 (78,92 pr. 31. december 2007).

Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS,
også indeholdt i ledelsesberetningen.

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen,
når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens
værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris.
Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost
nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører
på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller
forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed
har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

29

 

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivningstest af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cashflow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast. Med henblik på
vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der
frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende
enheder). Se videre note 17.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer,
og indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger ved første indregning og
dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balance
tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver
på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt
regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. aktuelle børskurser for
likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede
værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forventede betalingsstrømme
tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for
Øresundsbro Konsortiet på balancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne
nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle
lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser vurderet til
dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af
rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer,
der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balance tidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de fremtidige
kendte og forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk
ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede
obligationsudstedelse, og ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og
bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på

30

lånet fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssig forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres
til kostprisen. Positive og negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver
og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på
derivater foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere
finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen
under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende
værdi på de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater
er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der forefindes ikke børskurser på
sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps,
terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'”er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien
fastlægges derfor ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. med baggrund i aktuelle markedsrenter,
der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som f.eks. valutaoptioner, rentegarantier
og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår. Derivater
med flere forskellige tilknyttede finansielle instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi,
som består af summen af de enkelte finansielle instrumenter.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, realiseret inflationsopskrivning,
kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt valutakursomregning af
transaktioner i fremmed valuta.

Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter
samt realiseret inflationsopskrivning henføres til finansielle indtægter og omkostninger, mens
kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår i værdireguleringen.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.

31

 

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme
gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.

Operationel leasing

Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid hvis der ikke
findes anden systematisk metode der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje og har en løbetid på et år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen
omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:

. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret
direkte.
Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det
samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For
vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i
bestanddele med ensartede levetider:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimums levetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

32

 

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25
år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Koblingsstationer afskrives over 20 år.
Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år

Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år

Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med
eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige
indtægter og andre driftsomkostninger.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende
udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

33

 

Likvide midler

Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret iflg.
IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret
i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Se videre note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld
og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under
tilgodehavender.

Valutaforhold (drift og finansiering)

Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I
forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også SEK, (med undtagelse af visse finansielle
noter), med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til SEK sker ved at
anvende ultimokursen på SEK.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta
efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser
pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt konsortiets likvide
beholdninger ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.

34

 

Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og
kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Segmentoplysninger

Iflg. International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter,
udgifter, aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden
udgøres af ét segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét
samlet segment.

Nøgletal

De nøgletal der oplyses i femårsoversigten beregnes som følger:

EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af drifisindtægter .

EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter

Rentedækningsgrad: Resultat efter afskrivninger før finansielle poster i procent af finansielle
omkostninger

Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af balancesum

Anlæggenes afkast: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af bogført

værdi på vej- og baneanlæg

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved
opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse
finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning
af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse
finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig

35

 

inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et
væsentligt skøn, se note 16, finansiel risikostyring.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid

e  Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e  Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den
relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for
finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige
inflationsudvikling for realrentelån og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang
hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle
prisindikationer.

Note 3. Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der gives oplysninger om
indtægter, omkostninger, aktiver og passiver m. v, per segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening,
indtjeningsgrundlag og risici.

Øresundsbro Konsortiets har ét segment; Øresundsbroen. Indtægter fra forbindelsen er dog af
to typer, se note 4, driftsindtægter.

Note 4. Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt

36

 

indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbaneforbindelserne omfatter vederlag
fra Banedanmark/Banverket for benyttelse af jernbaneanlægget.

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens

aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

DKK 2008 DKK 2007 SEK 2008 SEK 2007

 

 

Indtægter, vejanlæg 980,9 934,0 1.441,6 1.183,85
Indtægter, baneanlæg 441,1 428,6 648,3 543,0
Øvrige indtægter 18,5 16,1 27,2 20,5

1.440,5 1.378,7 2.117,1 1.747,0

Note 5. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale
og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedlige-
holdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it-
og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.

Revisionshonorar 2008 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 203 0 298 0
Riksrevisionen 185 0 272 0
PricewaterhouseCoopers 850 94 1.249 138
Deloitte 705 0 1.036 0
KPMG C.Jespersen 314 57 462 84
2.257 151 3.317 222

Revisionshonorar 2007 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 25 0 32 0
Riksrevisionen 81 0 103 0
PricewaterhouseCoopers 893 260 1.131 329
KPMG C.Jespersen 883 509 1.119 645
1.882 769 2.385 974

37

 

Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK

Konsortiet leaser lokaler under operationelle leasingkontrakter.

 

2008 2007 2008 2007
DKK DKK SEK SEK
I resultatopgørelsen er indregnet følgende
vedrørende operationel leasing 4.261 3.935 6.262 4.986
Opsigeligheden for operationelle
leasingydelser er som følger:
0-1 år 4.628 3.914 6.802 4.959
1-5 år 0 0 0 0
> 5 år 0 0 0 0

 

4.628 3.914 6.802 4.959

Note 7. Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,
uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.

Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som
ydelsesbaseret iflg. LAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der
gør det muligt at indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som
bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Årets bidrag til pensionsforsikringer der
er indgået i Alecta udgør DKK 1,9 mio./SEK 2,8 mio. (DKK 2,1 mio./SEK 2,7 mio.).

Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt
selskab der styres af Fårsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler.
Ultimo september 2008" var Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau
126 % (Ultimo december 2007: 152 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne
beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre. Disse er ikke i
overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.

"seneste tilgængelige oplysning.

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2008 2007 2008 2007
Lønninger og vederlag 76.052 71.820 111.775 98.608
Pensionsbidrag 7.335 8.520 10.781 10.796
Udgifter til social sikring 14.865 15.694 21.848 19.886
Øvrige personaleomkostninger 3.458 4.016 5.082 5.089

 

101.710 106.051 149.486 134.378

Erstatninger til direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.
Der har i 2008 gennemsnitligt været 178 ansatte (2007: 179).

Ved årets udgang var der 177 ansatte (2007: 181), som fordeler sig med 95 kvinder (2007: 99) og
82 mænd (2007: 82).

38

 

Note 8. Vej- og baneanlæg

Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling
af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende

principper:

e Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på
mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.

Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.
Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.

Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.

 

 

 

 

 

Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK

Finan- Finan-

Direkte sierings- Direkte  sierings-

aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Anskaffelsessaldo per 1. jan. 2007 17.614,2. 2.146,5. 19.760,7 21.358,4 2.602,7 23.961,1
Kursregulering, primosaldo - - - 960,6 117,1 1.077,7
Årets tilgang 36,7 0,0 36,7 46,5 0,0 46,5
Saldo per 31. december 2007 17.650,99 2.146,5  19.797,4 22.365,5 2.719,8 25.085,3
Saldo per 1. januar 2008 17.65809 2.146,5  19.797,4 22.365,5 2.719,8 25.085,3
Kursregulering, primosaldo - - - 3.576,4 435,0 4.011,4
Årets tilgang 30,8 0,0 30,8 45,3 0,0 45,3
Saldo per 31. december 2008 17.681,7 2.146,5  19.828,2 25.987,2 3.154,8 29.142,0
Afskrivninger per 1. januar 2007 1.855,6 202,0. 2.057,6 2.250,1 244,9 2.495,0
Kursregulering, primosaldo - - - 101,1 11,0 112,1
Årets afskrivninger 290,7 31,9 322,6 368,3 40,4 408,8
Afskrivninger per 31. dec. 2007 2.146,3 233,9  2.380,2 2.719,5 296,3. 3.015,9
Afskrivninger per 1. januar 2008 2.146,3 233,9 2.380,2 2.719,5 296,3. 3.015,9
Kursregulering, primosaldo - - - 435,0 47,5 482,5
Årets afskrivninger 291,1 31,9 323,0 427,8 46,9 474,7
Afskrivninger per 31. dec. 2008 2.437,4 265,8  2.703,2 3.582,3 390,7 3.973,0
Saldo per 31. december 2007 15,504,6  1.912,6 17.417,2 19.645,9 2.423,5  22.069,4
Saldo per 31. december 2008 15.244,3 1.880,7  17.125,0 22.404,8 2.764,1  25.169,0

I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige. Beskatningsgrundlaget for disse er nul.

39

 

Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Afskrivningsgrundlaget På øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

e Bygninger til brug for drift 25 år
e Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
et  Driftsmidler og inventar S år
e Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK SEK

Andre anlæg, Andre anlæg,
driftsmateriel driftsmateriel

Anskaffelsessummer og inventar 0 inventar
Saldo per 1. januar 2007 102.883 124.752
Kursregulering, primosaldo 5.613
Årets tilgang 24.812 31.439
Årets afgang -2.130 -2.699
Saldo per 31. december 2007 125.565 159,105
Saldo per 1. januar 2098 125.565 159,105
Kursregulering, primosaldo 25.441
Årets tilgang 18.197 26.745
Årets afgang -7.604 -11.176
Saldo per 31. december 2008 136.158 200.115
Afskrivninger

Saldo per I. januar 2007 18.622 22.582
Kursregulering, primosaldo 1.014
Årets afskrivninger 13.962 17.691
Årets afgang -1.213 -1.537
Saldo per 31. december 2007 31.371 39.750
Saldo per 1. januar 2008 31.371 39,750
Kursregulering, primosaldo 6.357
Årets afskrivninger 17.976 26.420
Årets afgang -7.116 -10.459
Saldo per 31. december 2008 42.231 62.068

Bogført værdi pr. 31. december 2007 94.194 119.355
Bogført værdi pr. 31. december 2008 93.927 138.047

Konsortiet har derudover også ”Indretning af lejede lokaler m.v. til en akkumuleret
anskaffelsesværdi med DKK 3.121 og akkumulerede afskrivninger med DKK 3.121, hvorfor
bogført værdi er nul og indgår ikke i tabellen ovenfor.

40

 

Note 10. Finansielle poster

Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og
forpligtigelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi
mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kuponrenter
samt realiserede inflationsopskrivninger, mens amortisering af over-/underkurser,
præmiebetalinger og forventede fremtidige inflationsopskrivninger indgår i opgørelsen af
værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle
aktiver og forpligtigelser, samt tilsvarende valutakursgevinster og tab.

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 89.762 33.581 131.925 42.551
Finansielle indtægter i alt 89.762 33.581 131.925 42.551
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -1.046.888 -1.003.583 -1.538.635  -1.271.546
Renteindtægter, finansielle instrumenter 81.588 149.776 119.911 189.782
Øvrige finansielle poster, netto 0 -6.879 0 -8.716
Finansielle omkostninger i alt -965.300  -860.686 -1.418.724 -1.090.480
Nettofinansieringsomkostninger -875.538  -827.105 -1.286.799 -1.047.929
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 3.838 -3.282 5.640 4.159
- Lån 1.381,260 1.037.974. 2.030.071 1.315.123
- Valuta- og renteswaps -2.385.640  -431.263 -3.506.231  -546.456
- Renteoptioner 26.999 -4 1.602 39.681 -52.714
- Valutaoptioner 24.333 45.626 35.763 57.813
Værdireguieringer netto -949.210 607.453 -1.395.076 769.607
Finansielle poster, i alt -1.824.748  -219.652 -2.681.875  -278.322

 

Det finansielle resultat kan reformuleres til amortiseret kost basis med det formål at afspejle
de løbende nettofinansieringsomkostninger, der medgår til finansiering af broen, hvor der
skelnes mellem finansieringsomkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning af
resultatet, samt værdireguleringer afledt af udviklingen i de generelle markedsrenter.

41

 

I reformuleringen af det finansielle resultat henregnes amortiseringen af over-/underkurser
samt præmiebetalinger til periodens nettofinansieringsomkostninger, og værdireguleringer
opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer, da de realiserede værdireguleringer
medgår i de amortiserede nettofinansieringsomkostninger. Det totale finansielle resultat fra
resultatopgørelsen er uændret, men fordelingen mellem de anførte resultatposter tilpasses
reformuleringen.

 

 

 

 

 

Reformulering af de finansielle poster 2008 2007
Nettofinansieringsomkostninger fra resultatet -875,5 -827,1
Amortisering over/underkurser mv. 13,3 33,9
Justeret nettofinansieringsomkostninger 13,3 -862,2 33,9 -793,2
Terminstillæg -1,0 7,2
Værdireguleringer valuta 46,0 73,8
Amortisering valutaoptionspræmier 16,0 48,7
Justeret nettofinansieringsomkostninger inkl. valuta 61,0 -801,2 129,7 -663,5
Værdireguleringer realiseret 1,4 3,1
Total justeret nettofinansieringsomkostning 1,4 -799,8 3,1 -660,4
Værdireguleringer netto fra resultatet -949,2 607,4
Justeringer -75,7 -166,7
Justeret værdireguleringer netto -75,7 -1.024,9 -166,7 440,7
Finansielle poster i alt -1.824,7 -219,7

 

I 2008 er de justerede nettofinansieringsomkostninger øget med DKK 69,1 mio. sammenholdt
med 2007, og det skyldes primært den kraftigt tiltagende inflation medio 2008 samt gradvis
gennemslag af det generelt stigende renteniveau i 2007 og 2008.

42

 

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.

Kortselskaberne repræsenterer 12 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2008. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender

indenfor tilgodehavender fra kunder.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede

virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Fra salg og tjenesteydelser 111.249 129.540 163.505 164.141
Tilknyttede virksomheder 1.627 832 2.391 1.054
Periodiserede renter fin. instrumenter 463.249 448.734 680.849 568.594
Forudbetalte omkostninger 10.931 14.610 16.066 18.512
Andre tilgodehavender 548 702 805 890
587.604 594.418 863.616 753.191

Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende

tabel:

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Mellemværende kortselskaber 13.315 9.800 19.569 12.418
Kreditvurderede erhvervskunder 74.873 97.761 110.043 123.874
Ej kreditvurderede erhvervskunder 15.148 12.959 22.263 16.420
Kreditvurderede privatkunder 1.837 0 2.700 0
Ej kreditvurderede privatkunder 6.076 9.020 8.930 11.429
111.249 129.540 163.505 164.141

Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og

 

 

tjenesteydelser.

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007

Mellemværende kortselskaber 13.315 9.800 19.569 12.418

Tilgodehavender,

ikke forfaldne eller nedskrevne 32.860 36.429 48.295 46.159

Tilgodehavender,

forfaldne men ikke nedskrevne 68.307 84.931 100.393 107.617

Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0

Reservation usikre tilgodehavender -3.233 -1.620 4.752 -2.053
111.249 . 129.540 163.505 164.141

43

 

Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg

 

 

og tjenesteydelser:

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Mindre end 1 måned 64.331 74.683 94.549 94.632
1-3 måneder 2.955 10.248 4.343 12.985
3-6 måneder 1.021 0 1.501 0
6-12 måneder 0 0 0 0
Mere end 12 måneder 0 0 0 0
68.307 84.931 100.393 107.617

Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og
alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Reservation per 1. januar 1.620 1.867 2.053 2.366
Konstaterede tab i året -3.771 -2.679 -5.542 -3.395
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb 2.151 799 3.161 1.012
Reservation for usikre tilgodehavender 3.233 1.620 4.752 2.053
Valutakursdifferenser 0 13 328 16
Reservation per 31. december 3.233 1.620 4.752 2.053

Note 12. Derivater

DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2008 2007 2007
Finansielle aktiver 08 passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 161.215 -561.750 395.075 -90.489
Valutaswaps 262.599  -1.915.882 587.228  -1.246.851
Valutaterminer 25.622 -317.419 6.173 -22.550
Renteoptioner 2.976 -65.818 31.323 0
Valutaoptioner 0 4.747 2.629 -13.480
Derivater i alt 452.412  -2.865.616 1.022.428  -1.373.370

SEK SEK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2008 2007 2007
Finansielle aktiver 08 Passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 236.942 -825.617 500.602 -114.659
Valutaswaps 385.948  -2.815.817 744.080  -1.579.892
Valutaterminer 37.657 -466.518 7.822 -28.573
Renteoptioner 4.374 -96.734 39.690 0
Valutaoptioner 0 -6.977 3.331 -17.081
Derivater i alt 664.921  -4.211.663 1.295.525  -1.740.205

44

 

Note 13. Likvide beholdninger

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Likvide beholdninger 102.604 171.723 150.799 217.591
Aftalekonti 1.488.882 126.409 2.188.245 160.174
Likvide beholdninger i alt 1.591.486 298.132 2.339.044 377.765
Kreditinstitutter 0 0 0 0
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 1.591.486 298.132 2.339.044 377.765

Note 14. Egenkapital

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København, Danmark,
og 50 pct. af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malm&,
Sverige.

Ejerne opretter koncernregnskab.

Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og metoder
for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om egenkapitalens
reetablering

45

 

Note 15. Nettogæld

 

 

 

 

Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt på
valuta EUR DKK SEK valutaer  Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 468,4 1.061,7 60,0 1,4 1.591,5 2.339,1
Obligationslån og
gæld til
kreditinstitutter -1.664,9 -643,8 -6.734,2. -9.784,0 -18.826,9 -27.670,3
Valuta- og renteswaps -12.622,1 -3.448,0 4.369,4 9.646,9 -2.053,8 -3.018,5
Valutaterminer -2.764,9 0,0 2.319,9 153,2 -291,8 428,8
Renteoptioner -62,8 0,0 0,0 0,0 -62,8 -92,4
Valutaoptioner -3,8 -1,0 0,0 0,0 -4,8 -7,1
Periodiserede renter -233,6 -51,3 -8,1 -1,6 -294,6 -432,9
-16.883,7  -3.082,5 6,9 15,9 -19.943,2 -29.311,0
Øvrige valutaer
udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,1 0,1 0,0 0,9 0,3 1,4
Obligationslån og
gæld til
kreditinstitutter -4.870,4 -1.303,2 -2.735,9 0,0 -874,4 0,0 -9.784,0
Valuta- og renteswaps 4.870,4 1.311,3 2.647,3 0,0 817,9 0,0 9.646,9
Valutaterminer 0,0 0,0 94,8 0,0 58,4 0,0 153,2
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,8 0,0 -0,8 0,0 -1,6
0,0 8,2 5,5 0,0 2,1 0,3 15,9

46

REN

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 423,9 -2.477,1 -2.053,8
Renteoptioner 3,0 -65,8 -62,8
Valutaterminer 25,6 -317,4 -291,8
Valutaoptioner 0,0 -4,7 -4,7
452,5 -2.865,6 -2.413,1

Tilgode- Anden
Periodiserede renter havende gæld I alt
Lån - -287,5 -287,5
Valuta- og renteswaps 463,2 -470,3 -7,1
Øvrige derivater 0 0 0,0
Deposits og værdipapirer 0 - 0,0
463,2 -757,8 -294,6

Nettogælden er DKK 18.785 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en
akkumuleret forskel på DKK 1.158 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, og det
afspejler forskel mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort
akkumuleret) været påvirket af ændringer i Øresundsbro Konsortiets kreditværdighed, der
som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat har opretholdt den højest
opnåelige rating (AAA) fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poors.

Note 16. Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt af retningslinjer fra garanterne (Finansministeriet i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en
årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års låntagning og sætter grænser for
valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning i finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige
finansomkostninger for projektet over hele dets levetid under hensynstagen til et acceptabelt
og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme typer af finansielle
risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets karakter en meget lang
tidshorisont. Det betyder, at der anlægges et langsigtet perspektiv i vurderingen af
finansomkostninger og finansielle risici, hvorimod kortsigtede resultatudsving tillægges
mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2008 samt de væsentligste finansielle risici.

47

 

Låntagning

Alle lån og finansielle instrumenter, der anvendes i Øresundsbro Konsortiet, er garanteret
solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at selskabet kan opnå vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes, hvilket også afspejles af selskabets
rating fra det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poors, der er den højest
opnåelige (AAA).

Det er en væsentlig del af Konsortiets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig, for at
kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de
skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et
resultat af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik.

De anvendte lånetyper skal opfylde fastlagte karakteristika for acceptable lånetyper, der både
kan være standardiserede lån eller lån med et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a.
lånetyper med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og constant maturity lån
mv., men i henhold til retningslinjerne fra garanterne samt finanspolitikken, så afdækkes
sådanne lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponering
altid er gængse og accepterede lånetyper.

Konsortiet har etableret standardiserede MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for
selskabet væsentlige lånemarkeder, herunder det europæiske lånemarked med en låneramme
på USD 3 mia. (EMTN låneprogram), hvoraf USD 2,2 mia. er udnyttet, og et låneprogram
særligt rettet mod det svenske marked (Svensk MTN låneprogram) med en samlet låneramme
på SEK 10 mia., og heraf er udnyttet SEK 5,6 mia.

I medfør af oplysningskrav i IFRS 7 anføres for god ordens skyld, at Konsortiet uden
undtagelse har opfyldt sine betalingsforpligtelser på lån og andre finansielle forpligtelser, og i
øvrigt ikke har foretaget misligholdelse jf. lånedokumentation eller anden
aftaledokumentation. Der indgår ikke særlige vilkår i lånedokumentationen, der jævnfør IFRS
7 kræver omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke
kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

I 2008 udgjorde lånebehovet DKK 2,4 mia., hvilket blev dækket med udstedelse af
fastforrentede obligationer under EMTN låneprogrammet, heraf to obligationer med udløb i
2011 på nominelt SEK 1.7 mia. og en enkelt obligation på NOK 0,5 mia. med udløb i 2013.
Det samlede låneprovenu udgjorde DKK 1,8 mia. og således DKK 0,6 mia. lavere end
lånebehovet, da tiltagende eskalering af finanskrisen gjorde låntagning mindre attraktivt.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde
en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen
for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet
midlertidigt er ufavorable. Opretholdelse af likviditetsreserven i 2008 har medført, at
selskabet har kunnet afvente udviklingen i den globale finansielle krise, og dermed ikke været
nødsaget til at optage lån på ugunstige vilkår. Ved udgangen af 2008 udgjorde
likviditetsreserven DKK 1,5 mia., og målsætningen for likviditetsreserven er opfyldt.

48

 

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af refinansieringen af
tidligere optagne lån. I 2009 forventes selskabet at skulle låne DKK 1,8 mia., ud over
eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Øresundsbro Konsortiet er eksponeret for finansielle risici, der har sin oprindelse fra
finansieringen af broen, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån fra kreditinstitutter,
anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivater, placering af likvide midler til
opbygning af en likviditetsreserve, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen fastsatte risikorammer
og retningslinjer fra selskabets garanter.

Valutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er placeret i valutaer, der
er forskellige fra basisvalutaen (DKK). I opgørelsen af valutarisikoen indgår finansielle
instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2008 og 2007

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -2.627 DKK -3.742
EUR -17.339 EUR -15,326
SEK 10 SEK -167
Øvrige 13 Øvrige 5
I alt -19.943 I alt -19.230

 

 

Porteføljens valutafordeling pr 31.12.2008 | Porteføljens valutafordeling pr 31.12.2007

 

 

 

 

49

 

Valutaeksponeringen er opgjort inklusiv deltaværdien af solgte valutaoptioner i DKK/EUR,
hvilket reducerer DKK andelen med DKK 0,5 mia. Deltaværdien udtrykker den ækvivalente
eksponering, såfremt valutaoptionen skulle afdækkes.

Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.

Eksponeringen i SEK, som ved udgangen af 2007 udgjorde knap 1 procent, varierede i 2008 i
intervallet mellem 0 og 5 procent og selskabet havde ved udgangen af 2008 ingen
eksponering i SEK, som følge af den stærkt svækkede svenske krone efter finanskrisens
eskalering i 4. kvartal.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for
passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK.
Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.

Konsortiet har øget EUR eksponeringen af nettogælden henover 2008, der udgør 87,0 procent
(79,7 procent i 2007), hvilket har været fordelagtigt i lyset af Nationalbankens ensidige
renteforhøjelser, der har udvidet rentespændet til EUR primært i 4. kvartal 2008.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større finansiel risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. EUR antages som
sagt at have en ganske stabil kursrelation pga. af fastkurspolitikken og det lave udsvingsbånd
på +/- 2,25 procent i ERM2 aftalen.

Valutakursfølsomheden udgør DKK 866 mio. i 2007 (DKK 774 mio. i 2007) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er et
mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvor
Konsortiet har eksponeringer.

Renterisici

Konsortiets finansieringsomkostninger indebærer eksponering overfor renterisici, idet den
løbende låntagning til refinansiering af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra driften og
investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet gæld sker til markedsrenter, der
ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed forbundet med renteudviklingen
er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat mellem
fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld. Desuden fastlægger
gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere
tidshorisont skal have genforhandlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at indebære
højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de løbende
renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil finansieringsomkostningerne ofte
øges i takt med en længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indeholder
stigende markedsrenter for længere løbetider, og valget af gældsfordeling er derfor en
afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

50

 

Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og renteusikkerhed på nettogælden også påvirket af sammenhængene mellem
driftsindtægter og finansieringsomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere
risikoprofil, når selskabets driftsindtægter og finansieringsomkostninger vurderes i
sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den
generelle økonomiske vækst, når denne er drevet af efterspørgslen, idet pengepolitikken ofte
vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den økonomiske vækst
er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden
som variabelt forrentet gæld. Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde
(vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk
betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i driftsindtægterne. Denne
projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet
gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af
løbetidsspektret.

Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor
finansieringsomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den
generelle inflation. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres.
Realrentegæld repræsenterer derfor en lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Konsortiet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2005.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre
lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau,
har selskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og varighed på den
nominelle gæld.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25 pct. og
en varighed på den nominelle gæld på 3,5 år. I sammenhæng med etableringen af benchmark
er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Økonomiske modelberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede
resultatudvikling af selskabets aktiviteter opgjort i pengestrømme fra drift og finansiering,
indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark, der består i en afvejning af de forventede
finansieringsomkostninger og risiko.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete
forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. I 2008 har selskabet forlænget
varigheden af den nominelle nettogæld, primært ved omlægning fra variabel til fastforrentet
gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har solgt retten til på et
fremtidigt tidspunkt at indgå en swap, hvorunder der betales fast rente og modtages variabel
rente. Sigtepunktet for selskabets varighed, for så vidt angår den nominelle andel af gælden,
ligger på 3,5 år ved udgangen af 2008, og den faktiske varighed udgjorde 3,7 jf. nedenfor.

51

 

Konsortiet forlængende varigheden udover benchmark i slutningen af 2008 til afdækning af
den variable gældsandel i forbindelse med den tiltagende finansielle uro på pengemarkedet og
Nationalbankens ensidige renteforhøjelser til forsvar af kronen (DKK). Varigheden blev
forlænget med 2-årige fastforrentede renteswaps samt 5-årige receiver swaptioner, hvoraf
samtlige blev effektive i takt med faldet i de lange swaprenter.

Selskabets realrenteeksponering på knap 25 pct. blev i 2008 negativt påvirket af den meget
høje inflation, der i Danmark lå over 4 pct. henover sommeren og efteråret. Efterfølgende er
inflationen dog faldet markant og selskabet kan se frem til lavere inflationsopskrivninger i
2009.

De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i intervallet 2,7-5,4 pct., mens de
lange renter (10-årig swaprente) var knap så volatile og svingede i intervallet 3,3-5,1 pct. I
Danmark toppede de korte renter i et niveau på knap 6,5 pct. i oktober og pengemarkedet er
endnu ikke normaliseret i starten af 2009.

Selskabet har tidligere etableret afdækning af den variable gældsandel med køb af caps (hvor
der lægges et loft over den rente, som selskaberne kan komme til at betale på den variabelt
forrentede gældsandel), der har været effektive i hele 2008 grundet de høje
pengemarkedsrenter, hvor en høj inflation frem til andet halvår 2008 afholdt ECB fra at sænke
styrerenterne, trods likviditetskrisen på pengemarkedet. Sammenholdt med 2007 er omkring
2/3 af afdækningen med caps udløbet, og med de aktuelt lave korte EUR renter forventes kun
et begrænset bidrag herfra i 2009. I takt med udløbet af cap-afdækningen er varigheden blevet
forlænget med fastforrentede renteswaps.

De anvendte regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, indebærer at selskabets
årsresultat er stærkt påvirket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende
bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. De totale dagværdireguleringer
udgjorde et tab på DKK 949 mio. i 2008 grundet ganske kraftige fald i de lange
markedsrenter, særligt i sammenhæng med eskaleringen af den globale finansielle krise, og
centralbankernes sænkning af styrerenterne. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen
betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af rentericisi
har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik
hensyntagen til dagsværdireguleringen.

Det er selskabets forventning, at pengemarkedsrenterne i Europa vil fortsætte med at falde i
2009, som reaktion på den globale recession. Usikkerheden for så vidt angår de lange renter er
større og afhænger af recessionens dybde. Den lave vækst og faldende inflation lægger dog et
nedadgående pres på de lange renter.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i.DKK mio. 2008

 

Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 1.472 0 0 0 0 0 1.472
Obligationsgæld og lån -3.538 -1.268 -2.404 0 -2.016 -8.182  -17.408  -19.114
Renteswaps 15.530 -4.534 -768 -1.118 -4.470 -4.683 -43
Valutaswaps -13.134 1.268 2.404 0 2.016 4.843 -2.603 -1.547
Øvrige derivater -522 0 0 0 217 0 -305

Kreditinstitutter 102 0 0 0 0 0 102

 

Nettogæld -90 -4.534 -768 -1.118 -4.253 -8.022  -18.785  -19.943

52

 

Heraf realrenteinstrumenter:

 

 

 

 

 

Realrentegæld 0 0 0 0 0 -2.839 -2.839 -3.269
Realrenteswaps 0 0 -151 0 0 -1.613 -1.764 -1.319
Realrente instr. i alt 0 0 -151 0 0 -4.452 -4.603 -4.588
Rentebindingstid > Sår 5-10år  10-15år 10-20år > 20 år

Nettogæld -5.082 -1.055 -1.885 0

Heraf realrente instr. -1.512 -1.055 -1.885 0

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen)

fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud
herfor.

Konsortiet anvender finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at tilpasse
fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld, herunder

primært rente- og valutaswaps, fra”er, swaptioner samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponeringen for det kommende år som variabel forrentet gæld,

idet renten skal tilpasses i den kommende periode. Rentebindingen anvendes som et udtryk

for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den kommende periode er dermed

eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller
rentetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den effektive
afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er nogenlunde ligeligt fordelt mellem 1-5 år og 5-10 år, mens
realrentegælden overvejende har løbetider udover 10 år.

Rentegarantier fordelt på effektive aftalerenter og referencerenter i DKK mio. 2008

Løbetid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år Total
3-mdr. EURIBOR 3,25% 0 1.006 0 0 0 0 1.006
Rentegarantier i alt 0 1.006 0 0 0 0 1.006

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 100+ procent i
2008 (46 procent i 2007) af den variable gældsfordeling, som følge af gældsomlægningen ved
udgangen af året, hvor den variable gældsandel blev afdækket 100 procent.

Rentefordeling 2008 og 2007

 

 

 

 

Rentefordeling 2007 Procent Rentefordeling 2006 Procent
Variabel rente 0,5 Variabel rente 32,3
Fast rente 75,0 Fast rente 42,1
Real rente 24,5 Real rente 25,6
I alt 100,0 I alt 100,0

53

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier

Variabel | Variabel KE Aon

Fast rente Fast rente

   

Realrente Realrente

  

 

 

0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0% 0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afdækket 100+% Afdækket 46%
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2008 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2007
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 32,0 DKK 35,2
EUR 69,8 EUR 60,4
SEK -1,8 SEK 4,4
I alt 100,0 I alt 100,0

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 69,8 procent overfor EUR renter, 32,0
procent i DKK og -1,8 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 62,3 procent
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CP) og 37,7 procent følger det svenske
KPI indeks.

Renteusikkerheden på pengestrømmene er med den aktuelle rentebinding omtrent nul, da den
variable gældsandel er 100 % afdækket, og en renteændring på +/- 100 bp påvirker således
finansomkostningerne med mindre end DKK +/- 2,0 mio.

Realrentegælden medfører eksponering til inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed på
pengestrømmene udgør DKK 46,0 for en ændring i inflationen på 1,0 procent point. Den
opgjorte følsomhed er symmetrisk med det aktuelle niveau for inflationen, dog er hovedparten
af selskabets realrentegæld afgrænset nedad, således at inflationen aldrig kan blive lavere end
nul procent.

Varighed og kursfølsomhed på nettogælden

 

 

2008 2007

Varighed BPV”  Dagsværdi | Varighed BPV”  Dagsværdi
Nominel gæld 3,7 5,4 15.354 3,2 4,4 14.412
Realrente gæld 11,3 6,3 4.589 11,0 5,6 4.818
Nettogæld 5,8 11,7 19.943 5,2 10,0 19.230

 

D Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp

54

 

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og
her er gennemslag og risiko størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes
diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst, der er forbundet
med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle
markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed
indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt mindre andel af
nettogælden skal have tilpasset renten til udviklingen i markedsrenterne. Varigheden
udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv
vedhængende rente).

Konsortiets varighed udgjorde 5,8 år ultimo 2008, heraf 3,7 år på den nominelle gæld og
11,3 år på realrentegælden. Kursfølsomheden kan opgøres til DKK 11,7 mio. på den totale
nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det vil medføre en positiv
dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af
balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder
sine betalingsforpligtigelser. Eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med
placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle instrumenter, der har en positiv
markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne for
opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici, der accepteres på en enkelt
modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens rating hos internationalt anerkendte
ratingbureauer.

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere
Konsortiets kreditrisici. Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse
(såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1. januar 2005 kan selskabet kun
indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en
sådan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til et absolut
minimum. I selskabets ISDA master dokumentation, der regulerer handel og mellemværender
på finansielle instrumenter, indgår eksplicit aftale om at foretage udligning af mellemværende
med den enkelte finansielle modpart (netting).

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, hvor de finansielle
modparter har oplevet en kraftig forringelse af kreditkvaliteten, og i nogle tilfælde er truende
konkurser som følge af likviditetsknaphed blevet afværget af finansielle redningspakker og
statslige kapitalindskud med henblik på at stabilisere det finansielle system og understøtte
realøkonomien. Kreditrisiciene er som følge af forringelsen af modparternes kreditkvalitet
koncentreret på A-rating kategorien, mens hovedvægten var koncentreret omkring AA-rating
kategorien i 2007. Betalingsevnen blandt de finansielle modparter er dermed fortsat intakt, når
den vurderes ud fra rating terminologien.

5S

 

Det er Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter
fortsat er lave grundet effekten af de finansielle tiltag til stabilisering af kreditkrisen og et
globalt fokus på at afværge en bølge af bankkonkurser og eskalerende likviditetsknaphed.
Krediteksponeringer er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien (inklusiv
udligning af mellemværender) er i modparternes favør for hovedparten af de finansielle
modparter, og eventuelle konkurser blandt Konsortiets finansielle modparter påvirker dermed
primært selskabet igennem nødvendigheden af at indgå nye transaktioner til erstatning af
eksisterende transaktioner, der måtte blive omfattet af en konkurs samt udveksling af
likviditet på mellemværendet.

I september måned 2008 indgav investeringsbanken Lehman Brothers konkursbegæring,
hvilket indebar en kredithændelse på modparten Lehman Brother Derivative Products (LBDP)
med afvikling af de finansielle transaktioner med Konsortiet som konsekvens. Afvikling og
genplacering af de finansielle transaktioner med LBDP gav ikke anledning til noget kredittab
for selskabet.

Konsortiet har et positivt mellemværende med modparten Banque AIG, der i flere omgange
har modtaget garantier og likviditet fra hjælpeprogrammer til den finansielle sektor af det
amerikanske finansministerium og FED. Der udestår et positivt mellemværende på DKK 240
mio. For de øvrige finansielle modparter udestår på statusdagen udelukkende markedsværdier
i modparternes favør, når udligning af positive og negative mellemværender udlignes, og
risikoen for kredittab, er dermed forsat begrænset.

Likviditetsplaceringer foretages kun på danske banker og er dermed omfattet af indgået aftale
med Den Danske Stat og Det Private Beredskab, der indebærer, at simple kreditorer i banker
omfattet af aftalen er garanteret af den danske stat.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

 

 

 

 

 

Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater | Derivater med
Placeringer | uden netting netting
AAA 0 62 0 0 1
AA 658 69 0 0 7
A 831 371 240 153 6
I alt 1.489 502 240 153 14

 

 

 

 

 

 

Ifølge IFRS 7 opgøres kreditrisikoen uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med
modparterne (udligning af positive og negative mellemværende med den enkelte modpart), og
således opgøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført
nettoeksponering inklusiv udligning af positive og negative markedsværdier for modparter,
hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

Der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 14 ud af 20 modparter, og heraf udgør eks-
ponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler DKK 337 mio. opgjort brutto (DKK -
56 mio. netto).

Modpartseksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør DKK 164 mio.
opgjort brutto (DKK -2.365 mio. netto), og der er modtaget DKK 153 mio. i

56

 

sikkerhedsstillelse. Den største eksponering på en enkelt modpart udgør DKK 276 mio.
opgjort brutto (DKK 240 mio. netto), og vedrører modparten Banque AIG.

Konsortiet har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse som følge af mellemværender på derivater
med finansielle modparter, da eksponeringerne aktuelt ikke foranlediger krav hertil i
sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko

Øresundsbro Konsortiet har en meget begrænset likviditetsrisiko qua den solidariske garanti
fra den danske og svenske stat, og herudover har selskabet en politik om at opretholde en
likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldstidspunkt for hovedstole og rentebetalinger

Forfaldstidspunkt 0-lår 1-2år 2-3år 3-4år 4-Sår >Sår Total
Hovedstole

Gæld -2.138 -1.268 -2.898 0 -2.239 -8.864 -17.407
Derivat forpligtigelser -8.633 -2.177 -3.366 0 -2.513 -5.568 -22.257
Derivat tilgodehavende 7.893 1.701 2.842 3 2.019 4.885 19.343
Aktiver 1.472 0 0 0 0 0 1.472
Hovedstole i alt -1.406 -1.744 -3.422 3 -2.733 -9.547 -18.849
Rentebetalinger

Gæld -770 -669 618 -510 -509 -3.239 -6.315
Derivat forpligtigelser -730 -678 -464 -388 -363 -1.515 -4.138
Derivat tilgodehavende 661 600 505 381 383 1.320 3.850
Aktiver 31 0 0 0 0 0 31
Rentebetalinger i alt -808 -747 -577 -517 -489 -3.434 -6.572

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved årets slut havde Konsortiet andre tilgodehavender til en bogført værdi om DKK 125 og
leverandørgæld og anden gæld til en bogført værdi om DKK -108. Disse poster er kortfristede
og forfalder derfor indenfor 1 år. Disse poster indgår ikke i tabellen ovenfor.

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld, forpligtigelser og tilgodehavender på
finansielle instrumenter samt aktiver med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet.
Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fastforrentede fordringer og med implicitte
forwardrenter på den variabelt forrentede nettogæld. Rentebetalingerne opgøres på den
aktuelle nettogæld, og der indgår hverken refinansiering af nettogælden eller likviditet fra
driften i overensstemmelse med IFRS 7,

Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så likvidi-
tetsrisikoen er derfor begrænset og Konsortiet har som følge af statsgarantien fra den danske
og svenske stat en meget solid kreditkvalitet.

Note 17. Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabili-
tetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4 pct. blev

57

 

fastsat i 1994 på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 er de
langsigtede rentabilitetsberegninger blevet beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct.

I øvrigt henvises til beretningen fra 2005, hvor baggrunden for sænkningen af den anvendte
realrente er beskrevet.

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2008 er de anvendte
trafikscenarier ajourført i lyset af det seneste års skuffende erfaringer, der er påvirket af den
globale recession og efterårets finanskrise, samt forventningerne til de kommende år. Som
følge af den usikkerhed, der er om den fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre
alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling:

e I vækstscenariet forudsættes det, at integrationen i regionen — efter en afdæmpning i de
kommende par år, som følge af recessionen — igen vil tiltage og at såvel den danske som
den svenske økonomi vil være i fremgang. Den årlige trafikvækst antages at stige med ca.
5 pct. ide kommende to år, hvorefter væksten stiger til knap 10 pct. for så langsomt at
aftage mod langtidstrenden på knap 4 pct.

e I middelscenariet forventes en afdæmpning af væksten til 2 pct. ide kommende par år,
hvorefter væksten stiger til ca. 7 pct. på mellemlangt sigt. Herefter aftager væksten
gradvist frem mod langtidstrenden på 2 pct.

e I stagnationsscenariet vil væksten være negativ de kommende to år, hvorefter der
forventes en vækst på 5 pct. på mellemlangt sigt. Herefter aftager væksten gradvist frem
mod langtidstrenden på godt I pct.

For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der vil være afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i disse år.

Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 34 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Det er fire år senere end i prognosen, der
blev udarbejdet for et år siden. Samtidig blev det forventede tidspunkt for uddeling til
moderselskaberne udskudt fra 2014 til 2018.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt

realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og heraf afledte evne til at tilbagebetale gælden,
er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnationsscenariet vil
gældsafviklingen kunne finde sted inden for 44 år.

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver
med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra Konsortiet til ejerne for at
sikre tilbagebetalingen af landanlæggene.

I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i overens-
stemmelse med de principielle retningslinjer herom i konsortialaftalen mellem de to ejere.
Den første udbyttebetaling forventes at kunne finde sted ca. 18 år efter åbningen af den faste
forbindelse, hvilket er fire år senere end fremskrivningen sidste år.

Øresundsbro Konsortiet vil endnu i nogle år fremvise akkumulerede underskud.

58

 

Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-
anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 29 29 29 29 30
Middel 33 34 34 34 35
Stagnation 43 43 44 44 44
Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Leverandørgæld 61.432 49.857 90.288 63.174
Tilknyttede virksomheder 0 40 0 51
Virksomhedsdeltagere 809 1.141 1.189 1.446
Anden gæld 34.055 61.105 50.051 71.427
Periodiserede renter fin. instrumenter 757.823 697.887 1.113.790 884.297
Depositum 9.871 9.485 14.508 12.018
Forudbetalte flerturskort 2.039 3.212 2.997 4.070
Øvrige periodafgrænsningsposter 95 295 140 374
866.124 823.022 1.272.963 1.042.857

Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Principper

Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt
DKK 1,0 mio. hvoraf DKK/SEK 0,246 mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand,
og den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den
administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion
består af fire personer, der sammen med den administrerende direktør udgør Konsortiets
øverste ledelse.

Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås
uændret i 2009.

Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør
eller den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af
samme pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens
medlemmer.

59

 

Fratrædelsegodtgørelse

For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn
eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i

perioden.

Fastlæggelses- og beslutningsproces

Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter
samråd med bestyrelsens formand og næstformand.

 

 

 

 

Gage mv.
2008 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt |.
Caroline Ullman-Hammer DKK 1,1/SEK 1,6 DKK 0,5/SEK 0,8 0 DKK 1,6/SEK 2,4
Øvrig direktion (4 personer) DKK 4,9/SEK 7,2: DKK 0,5/SEK 0,7 0 DKK 5,4/SEK 7,9
2006 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1,1/SEK 1,4. DKK 0,4/SEK 0,5 0 DKK 1,5/SEK 1,9
Øvrig direktion (4 personer) DKK 4,6/SEK 5,8. DKK 0,5/SEK 0,6 0 DKK 5,1/SEK 6,4
Honorar til bestyrelsen 2008 2007
Karin Starrin (formand) SEK 0,246 Jens Kampmann (formand) DKK 0,240
Jens Kampmann (næstformand)  DKK0,246  Jårgen Andersson (næstformand til 23/5 2007) SEK 0,120
Karin Starrin (næstformand fra 23/5 2007) SEK 0,146
Goran Ahlstråm (til 23/5 2007) SEK 0,060
Sven Bårstrom (til 23/5 2007) SEK 0,060
Ingemar Skogå SEK 0,123 Ingemar Skog& SEK 0,120
Carsten Koch DKK 0,123 Carsten Koch DKK 0,120
Henning Kruse Petersen DKK 0,123 Henning Kruse Petersen DKK 0,120
Pernille Sams DKK 0,123 Pernille Sams DKK 0,120
Elisabet Annell SEK 0,123 Elisabet Annell (fra 23/5 2007) SEK 0,073
Lars Christiansson SEK 0,123 Lars Christiansson (fra 23/5 2007) SEK 0,073
I alt omregnet til DKK DKK 0,995 DKK 1,142
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 5 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 3 2 5

60

 

Note 20. Ændring i driftskapital

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 33.405 -8.918 49.096 -11.300
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -16.834 12.296 -24.741 15.580
16.571 3.378 24.355 4.280
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2008 2007 2008 2007
Bogført værdi 485 918 713 1.135
Gevinst/tab ved salg 275 102 404 126

Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 760 1.020 1.117 1.261

Note 22. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2016
til et samlet nettobeløb af DKK 130,9 mio. / SEK 192,5 mio... Restforpligtelsen ved periodens udgang beløber

sig til DKK 33,9 mio./ SEK 49,8 mio.

61

 

Note 23. Nærtstående parter

 

 

 

 

 

 

. . . . Pris-
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Garanti for Fastlagt ved
Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision
Selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København — 100 % ejerskab af A/S Køb/salg af Kostpris
Holding A/S Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50% ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København  Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern Bælt A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved
Danska Broforbindelsen selskabets gæld — lov. Ingen
SVEDAB AB garanti-
provision
Selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Brofårbindelsen Delvist fælles vedligehold af
SVEDAB AB” bestyrelsesmedlemmer jernbane på
Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.

+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
+£ Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i

62

 

 

 

 

 

 

 

Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Indtægter Beskrivelse 2008 2007 31.12 2008 31.12.2007
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.718 1.728 0 0
Svedab Vedligehold 209 240 65 73
Virksomhedsdeltagere i alt 1.927 1.968 65 73
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 2.614 2.150 675 533
A/S Storebælt Rådgivning 6.876 6.915 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 1.994 1.237 576 384
Femern Bælt A/S Rådgivning 379 47 381 25
Banedanmark Benyttelse af
hj jernbaneforbindelse 220.572. 214.280 22.976 22.321
Banverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 220.572. 214.280 18.380 22.321
” Leje af fiberoptik 757 941 0 0
Tilknyttede virksomheder i alt 453.764. 439.850 42.988 45.584
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Omkostninger Beskrivelse 2008 2007 31.12.2008 31.12.2007
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 875 1.214 -875 -1.214
Virksomhedsdeltagere i alt 875 1.214 -875 -1.214
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 1.085 1.153 0 -111
A/S Storebælt 868 2.183 0 -40
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 0 100 0 0
Femern Bælt A/S 0 0 0 0
Banedanmark 0 0 0 0
Banverket Vedligehold 12.811 15.084 -1.857 -1.239
Tilknyttede virksomheder i alt 14.764 18.520 -1.857 -1.390

Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogle væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

63

 

PÅTEGNINGER
Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for
Øresundsbro Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts-
mæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver,
forpligtelser og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2008.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 29. januar 2009

Å Direktigy

SD
Ll

ne UI

   
   

vv

N
ES RS
Formand

Asah karret

Elisabet, Annell

 

   

64

abe DA DEGEN NESAS AEK EN ORR ARS O GE KDE EAR KENDER KEE SE DEERE SRAES

Den uafhængige revisors påtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet

Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter. Årsrapporten aflægges efter
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse
af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et
retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi
har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Disse
standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig
fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er
anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejl-
informationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der
giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende
efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til,
om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrap-
porten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

65

 

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, pas-
siver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger vedr. årsrapporten (svarende til oplysninger i henhold til den
svenske Aktiebolagslagen 9 kap. 835)

Som anført i note 17 på side 58 forventer Øresundsbro Konsortiet akkumulerede
regnskabsmæssige underskud i et antal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 17.

—… den 29. januar 2009

Ant Wes

Carin — Ågb, Henrik Otbo
Auktoriserad revisor Rigsrevisor
Riksrevisionen + Rigsrevisionen
VIGOLSA DE
Mats Åkerlund Anders O. Gjølstru
Auktoriserad revisor Statsautoriserdf/revisi
PricewaterhouseCoopers AB Deloitte

Statsautoriseret Revisionsinteresentskab

66

Virksomhedsledelse

Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium med adresse i både Danmark og
Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Brofårbindelsen AB. A/S
Øresund er ejet 100 procent af Sund & Bælt Holding A/S, som igen er ejet af den danske stat.
SVEDAB AB er ejet af den svenske stat. Konsortiet bestræber sig på at opfylde de
retningslinjer, der gælder statsejede virksomheder i såvel Danmark som Sverige via de
respektive ejervirksomheder. Visse af disse krav opfylder Øresundsbro Konsortiet dog
direkte, ud fra en vurdering af hvorvidt det har en særlig direkte relevans eller der hvor der er
sammenfald i kravene fra de to lande.

De seneste år er der kommet en del nye retningslinjer og krav til statslige selskaber i såvel
Sverige som Danmark, og nye er på vej i 2009 (se nederst siden). Der er igangsat et internt
arbejde med at se over de samlede krav og retningslinjer fra dansk og svensk side og se hvilke
fælleskrav eller helt særlig relevans der er heri i forhold til Øresundsbro Konsortiet. Dette sker
i samarbejde med ejervirksomhederne og ventes afsluttet i løbet af 2009.

Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt påhviler bestyrelsen i et
aktieselskab. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede forvaltning af Øresundsbro
Konsortiet og træffer afgørelse i anliggender af større strategisk eller økonomisk betydning.
Endvidere godkender bestyrelsen større investeringer, væsentlige organisationsændringer og
centrale policies samt underskriver budget og årsberetning. Bestyrelsen udpeger den
administrerende direktør. Bestyrelsen fastsætter ansættelsesvilkår for administrerende direktør
og direktion i øvrigt. Disse vilkår er nærmere beskrevne i note 19.

Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året; et af disse møder er afsat til emner vedrørende
den langsigtede strategi. Der indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder efter behov.
Konsortiets revisorer deltager i et bestyrelsesmøde mindst en gang om året. Bestyrelsen har i
2008 mødtes fire gange ud over det konstituerende møde. Bestyrelsen evaluerer
bestyrelsesarbejdet en gang årligt på grundlag af en særlig proces.

Valg af bestyrelse

Konsortiets to ejervirksomheder udpeger hver fire medlemmer til konsortiets bestyrelse.
Ejervirksomhederne udpeger hvert andet år skiftevis en formand respektive en næstformand
fra bestyrelsen. Bestyrelsen vælger fra egne rækker selv en formand og en næstformand for et
år ad gangen. '

Bestyrelsesudvalg
Der har i 2008 ikke været nogen bestyrelsesudvalg. På generalforsamlingen i 2009 vil emnet
om etablering af et revisionsudvalg blive behandlet.

Arbejde med bæredygtighed

Fra og med 2008 gælder der i Sverige et krav for statslige selskaber om
bæredygtighedsrapportering, og den svenske ejervirksomhed SVEDAB udarbejder en
bæredygtighedsrapport, som omfatter Konsortiet. Konsortiet bidrager aktivt til arbejdet med
denne bæredygtighedsrapport. Tilsvarende krav om rapport om corporate social responsibility
ventes at blive indført i Danmark i 2009.

67

 

Bestyrelse

Karin Starrin, formand

Generaltulldirektør, Tullverket

Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB og Lånsforsåkringar Halland.
Næstformand i Arbetsgivarverket.

Bestyrelsesmedlem i Hallands Akademi.

Jens Kampmann, næstformand

Direktør

Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S, De Smithske A/S, AI-Gruppen A/S, Frydenholm
Holding A/S, Dalum Holding A/S og Special Waste Systems A/S.

Bestyrelsesmedlem i DONG Energy A/S og Aarhus Universitet.

Elisabet Annell

Fhv. direktør

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Catella AB, Skandia Liv AB,
Lantmånnen ek får., TradeDoubler AB, JM AB, Atria Scandinavia AB og Upplands Motor.

Lars Christiansson
Administrerende direktør, Svensk-Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB
Bestyrelsesmedlem i Svenska Dagbladet AB.

Carsten Koch

Direktør, IFA Congress Copenhagen 2013 Aps

Formand i den danske regerings skattekommission.

Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Havns Pensionskasse.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og GES Investment Services Denmark.

Henning Kruse Petersen

Bestyrelsesformand i Roskilde Bank A/S, Afviklingsselskabet til sikring af finansiell stabilitet A/S,
Den Danske Forskningsfond, Soclé du Monde ApS, Erhvervsinvest Management A/S, Scandinavia
Private Equity Partners A/S, ØK-EAC og Boxer TV A/S

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Asgard Ltd.

Bestyrelsesmedlem i William Michaelsens Legat, Scandinavian Private Equity A/S og C. W. Obel
A/S.

Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Ingemar Skogå

Generaldirektør, Vågverket.

Bestyrelsesformand i Max-lab.

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Dala Airport AB og
Arbetsgivarverket.

68

Ledelsesgruppe

Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB og Citytunnelprojeket.

Helle Bech
Økonomidirektør
Bestyrelsemedlem i BroBizz A/S.

Bengt Hergart
Driftsdirektør

Kaj V. Holm

Finansdirektør

Næstformand i Finansbanken A/S.
Bestyrelsemedlem i BroBizz A/S.

Jacob Vestergaard
Markedsdirektør
Bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden, Øresund Science Region og Bro Bizz A/S

69

 

SE mmm
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

0 1 MAJ 2009
JWN

Finansiel ordbog

SWapS
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil
virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er relateret
til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten kan
kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg af et
floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling af en
præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer det til
de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i henhold til IFRS , hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien af
aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil
denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til at
betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor
AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat, der garanterer
for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.

70