Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

TrygVesta

SE
OG SELSKABS

 

STYRELSEN

ERHVERVS"

05 MAJ 2009

 

 

TrygVesta vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og
arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders
hverdag. I 2008 sikrede vores 4.000 medarbejdere, igennem vores
leverancer, hver dag tryghed for mere end 2,2 millioner privat-
personer og mere end 100.000 virksomheder.

Vi er det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden med
aktiviteter i Danmark, Norge, Finland og Sverige. I Danmark og
Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens
vi i Finland og Sverige, hvor vi har haft aktiviteter siden
henholdsvis 2001 og 2006, oplever hastig vækst.

TrygVesta tilbyder forsikringer inden for blandt andet følgende
områder: ansvar, arbejdsskade, bil, ejendom, løsøre, transport, villa,
ulykke og sundhed. Langt størstedelen af kontakten til kunderne
går gennem vores egne kanaler. Desuden har vi et strategisk
partnerskab med Nordea, som er Nordens største bank.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Profill 1 af 152

 

 

Introduktion til TrygVesta

2 af 152 I Introduktion til TrygVesta I TrygVesta Årsrapport 2008

 

& Forbehold

Visse udsagn i denne årsrapport er baseret på ledelsens opfattelse,
antagelser og de oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed for
ledelsen. Udsagn om TrygVestas fremtidige driftsresultater, økono-
miske stiliing, pengestrømme, forretningsstartegi, planer og frem-
tidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsger-
ninger generelt kendetegnet ved ord som ”har til målsætning",
"mener”, "forventer", ”har til hensigt”, "agter”, "planlægger",
"søger”, ”vil", "kan", "forudser”, ”ville”, "vil kunne”, "fortsætter"
eller lignende udtryk.

En række forskellige faktorer kan betyde, at de faktiske resultater
afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i denne årsrapport,
for eksempel de økonomiske konjukturer, ændrede konkurrence-
forhold, udviklingen på de financielle markeder, ekstraordinære
begivenheder som eksempelvis naturkatestrofer eller terrorangreb,
ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring.

TrygVesta opfordrer alle til at læse kapitlet Risikostyring, hvor
nogle af de faktorer, som vil kunne påvirke både koncernens frem-
tidige resultater og forsikringsbrandhen, bliver gennemgået.

Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter
udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være
forkert, kan TrygVestas faktiske økonomiske stilling eller driftsresul-
tater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vur-
deret, skønnet eller forventet i dennne årsrapport.

TrygVesta er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadret-

tede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resul-
tater, medmindre det er lovgivningens krav.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Forbehold I 151 af 152

 

  
  
 
  
 
 
 
     

Fremtiden er nu

"I TrygVesta oplever vi i disse år store forandringer på
fronter. Virksomheder udvikler sig på slobale markeder,

I, hvordan vi også i fremtiden kan sikre trygge rammer i
hjemmet, på arbejdspladsen og i fritiden.
ar sat en række nye projekter i søen. Projekter, der kræver

vores kunder på en foranderlig fremtid.
Det er derfor, vi med dette års tema siger ”fremtiden er nu”.

Introduktion til TrygVesta

EEG DENE eee

TrygVesta Årsrapport 2008 I Introduktion til TrygVesta I 3 af 152

 

Introduktion til TrygVesta

Indholdsfortegnelse

Ledelsens beretning

Introduktion til TrygVesta
Koncernoverblik

Forord af Mikael Olufsen og Stine Bosse
Hoved- og nøgletal for TrygVesta
Højdepunkter 2008

Markeder og strategi
Forsikringsbranchen i Norden

De nordiske forsikringsmarkeder
Vores produkter

Strategi

Strategiske temaer

Key performance indicators
Finansielle forventninger til 2009

Resultater

Koncernens resultater 2008
Privat & Erhverv Danmark
Privat & Næringsliv Norge
Finsk skadeforsikring
Svensk skadeforsikring
Industri
Investeringsvirksomhed
Vores kunder

Vores medarbejdere

Kapital- og risikostyring
Kapitalforhold og overskudsfordeling
Risikostyring

Ledelse

Bestyrelse
Koncernledelse
Selskabsledelse
Aflønning
Aktionærinformation

Regnskab

Ledelsens regnskabspåtegning

Den uafhængige revisors påtegning
Resultatopgørelse og balance - TrygVesta koncernen
Egenkapitalopgørelse — TrygVesta koncernen
Pengestrømsopgørelse - TrygVesta koncernen

Noter

Resultatopgørelse og balance - TrygVesta A/S (Moderselskab])
Egenkapitalopgørelse (Moderselskab)

Noter (Moderselskab)

Hoved- og nøgletal fordelt på geografiske områder

Ordliste
Koncernorganisation

Indstik ligger i separat lomme bagest i Årsrapport 2008

4 af 152 I Introduktion til TrygVesta I TrygVesta Årsrapport 2008

12
14
17
20
22
25
26
28

32
34
39
43
46
48
50
52
55
58

60
62
65

74
76
78
80
85
87

91
92
93
96
98
99
138
140
141
146

148
150

 

O

OC

Procent af sam-
tet forretning

aktiviteter

Strategisk
partnerskab

Koncernoverblik

Danmark
Læs mere på side 39

38 %

Forsikringer til
privatpersoner
samt små og
mellemstore
virksomheder.

1.861

5 kundecentre

16 lokale
servicecentre

Egne sælgere
Bilforhandliere

Nordea

tj

TrygVesta

nen

Norge

Læs mere på side 43

27 %

Forsikringer til
privatpersoner
samt små og
mellemstore virk-
somheder.

Enter Forsikring,

som sælger forsik-

ringer til privat-
personer, indgår
i Privat & Erhverv
Norge.

1.230

3 regionale
kundecentre

35 lokale
salgscentre

Egne sælgere

85 franchise-
kontorer

Bilforhandlere
Nordeas filialer
interesse-

organisation

Nordea

TrygVesta >

.
enter

Forsikring

Finland
Læs mere på side 46

2%

Forsikringer til
privatpersoner
og mindre virk-
somheder.

Filialen blev
etableret i 2001.

180

Nordeas filialer
Egne sælgere
Eget cali-center
Bilforhandlere

intemet

Nordea

TrygVesta”

VAHINKOVAKUUTUS

x Stabsfunktioner er fordelt forholdsmæssigt på forretningsområderne.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Introduktion til TrygVesta I

Sverige
Læs mere på side 48

1%

Forsikringer til
privatpersoner.

Filialen blev
etableret i 2006.

120

Nordeas filialer
Eget call-center

Internet

Nordea

Vesta

PRIVAT & ERHVERV INDUSTRI

Danmark,
Norge & Sverige
Læs mere på side 50

32%

Forsikringer til
industrikunder.
Industrikunder er
kunder, der betaler
mere end 900.000
DKK i årlig præmie
eller har mere end
50 ansatte eller er
mægterbetjent.
TrygVesta Garanti,
som er den føren-
de leverandør af

; garantiforsikringer

indgår i Industri.
700

mæglere

SEEDYIONE
Vesta
+)

GARANTI

>

5 af 152

 

Introduktion til TrygVesta

Forord

2008 - Et udfordrende år

2008 vil gå over i historien som et år med finanskrise,
hastig opbremsning af den økonomiske aktivitet og
vanskelige vilkår for investorer, låntagere og banker.

TrygVestas fokus på lønsom forsikringsdrift, solid markeds-
position, konservativ investeringstilgang, stærk ejerstruktur
og højt kompetenceniveau sikrede, at TrygVestas forret-
ningsmodel viste sin styrke i en ellers vanskelig periode.
Dermed var TrygVesta med til at skabe tryghed for kunder,
medarbejdere og aktionærer.

Strategi

TrygVestas fire strategiske temaer - lønsom vækst,
tryghedsleverance, selvbetjening og human kompetence

- leverede alle resultater, der fortsat støtter den positive
udvikling. Væksten i Finland og Sverige blev bedre end
ventet. Produktforbedringer som Udvidet Tryg Vejhjælp og
Ny Villaforsikring i Danmark skaber forbedret trygheds-
leverance, og introduktionen af onlinesalg af rejseforsikring
giver nye muligheder for selvbetjening. Leder- og udviklings-
programmer introduceret i 2008 skaber rammerne for
endnu bedre kompetencer og god forretningsudvikling.

Læs mere om TrygVestas strategi og strategiske
fokusområder i kapitlet Strategi på side 22.

Årets resultat

Præmieindtægterne steg 4,9 % i lokal valuta til 17.323 mio.
DKK, og det forsikringstekniske resultat blev 2.384 mio.
DKK. Resultat før skat faldt fra 3.109 mio. DKK til 1.347
mio. DKK som følge af kraftige kursfald på værdipapirer.

6 af 152. I Introduktion til TrygVesta I TrygVesta Årsrapport 2008

 

Årets resultat efter skat blev 846 mio. DKK. Resultatet er
246 mio. DKK bedre end TrygVestas egne forventninger
fra 3. kvartal 2008. På baggrund af resultatet for 2008 og
koncernens politik om at udbetale 50 % af årets resultat

som kontant udbytte indstiller bestyrelsen, at der pr. aktie
udbetales udbytte på 6,50 DKK. Der planlægges ikke
aktietilbagekøb på baggrund af årets resultat.

Væksten i 2008 blev styrket af fortsat kraftig fremgang

i Finland og Sverige og introduktion af et nyt salgsfrem-
mende kundesystem i Norge. Stigende gennemsnitspriser
sikrer, at der de kommende år er lagt op til vækst og
stigende lønsomhed.

TrygVestas konservative investeringspolitik samt en
reduktion i aktieandelen siden midten af 2007 bevirkede
at investeringsporteføljen i 2008 gav et positivt afkast
på 3,5 %.

I 2008, ligesom i 2007, fortsatte stigningen i erstatnings-
udgifterne særligt inden for ejendomme og sundhed.
Derfor har vi iværksat initiativer, der skal sikre, at lønsom-
heden fastholdes.

Ændrede klimaforhold havde mindre indflydelse på
resultatet i 2008 end ventet, men det er TrygVestas
vurdering, at der fremadrettet vil komme flere skader
som følge af ændrede nedbørs- og stormmønstre.

TrygVesta-aktien
OMX C20 indekset inklusive udbytte faldt 46 %, og Dj
Euro Insurance Index inklusive udbytte faldt 44 %. Trods

 

disse markante kursfald gav TrygVesta-aktien et afkast
inklusive udbytte på -12 %. En sund forsikringsforretning
og en konservativ investeringsstrategi medvirkede til
TrygVesta-aktiens relative gode udvikling.

Stærk nordisk organisation

TrygVesta er en nordisk forsikringskoncern, der henvender
sig til hele det nordiske marked. Derfor gennemførte vi

pr. 1. januar 2009 en ny nordisk organisation, der giver
entydigt nordisk ansvar og ensartethed for salg, produkt-
udvikling, skadebehandling, it-systemer og underwriting.
Målet er, at den ny organisering skal bidrage til at øge
effektivitet, nytænkning og indtjening og dermed styrke
markedspositionen.

Med vores nye procesorienterede organisation skaber
vi også gode miljøer for faglig og personlig udvikling
for vores cirka 4.000 medarbejdere, og vi styrker sam-
arbejdet internt, så alle kompetencer udnyttes optimalt.

Den ny organisering, der kaldes "Den Levende Organisa-
tion" afspejler vores kultur, og for at få fuld effekt er
denne tænkt sammen med "Det Levende Hus”, der er en
ændring af den fysiske arbejdsplads med henblik på at
øge nytænkning, udvikling og videndeling samt skabe
mere handlekraft.

Tryghedsleverander

"Den Levende Organisation" og "Det Levende Hus” ska-
ber rammerne for, at gode idéer opstår og udvikles til
lønsomme produkter og tjenester, der understøtter den
nordiske tryghedsleverance og kan omsættes til vores
håndtryk - Handlekraft, Menneskelighied og Nytænkning.

Ansvarlighed - Corporate Social Responsibility (CSR)
CSR er god forretningsetik og sund fomuft, der under-
støtter vores forretningsmodel. Derfor opfordres TrygVestas
ledere og medarbejdere til at være engagerede inden for
dette felt, således at alle er klar over værdien af (SR.
TrygVesta har formuleret en CSR-hensigtserklæring, som
definerer vores engagement og redegør for vores ansvar

i forhold til medarbejdere, kunder og omverden. Som
eksempel har vi i 2008 ansat tilpasningsvanskelige unge
med indvandrerbaggrund for at give dem flere muligheder
og for at kunne imødekomme kundebehov om en bredere

TrygVesta Årsrapport 2008 I Introduktion til TrygVesta I

kundebetjeningsflade. Dog er vi tilbageholdende med
nyansættelser for at undgå senere afskedigelser. På klima-
området har vi tilsluttet os UN Global Compact og Carbon
Disclosure Project, og vores mål er at reducere vores
CO2-udslip med 10 % over to år.

Ledelse

TrygVestas ledere har en særlig opgave i at sikre, at vi
kontinuerligt arbejder os hen imod vores vision. I 2008 har
vi arbejdet videre med god ledelse og ledelsesprofil blandt
andet ved at have 192 ledere på interne udviklingskurser
som "Leading the Brand" og "Ledelse med BSC". Vi frem-
mer den ledelsesadfærd, der understøtter vores vision,
strategi og håndtryk, og fremadrettet vil lederprofilen blive
udmøntet gennem "Det Levende Hus”, "Den Levende
Organisation”, lederrekruttering og talentudvikling.

Trygvestas overordnede ledelse er beskrevet i kapitlet
Selskabsledelse på side 80.

Forventningerne til 2009

For 2009 forventer vi 4 % præmievækst i lokal valuta, mod
tidligere i niveauet 5 %, på grund af den negative makro-
økonomiske udvikling. På indtjeningssiden forventer vi en
combined ratio på 92 før afløb, et resultat efter skat på
1,3 mia. DKK og en egenkapitalforrentning på 14-16 %.

Forventninger bygger på en række antagelser om aktie-
afkast og renteniveauer, og grundet de volatile finansielle
markeder er der derfor stor usikkerhed om effekten af
disse udsving på resultatet. For en nærmere gennemgang
af forventningerne til 2009 og forudsætningerne for disse
henvises til kapitlet Finansielle forventninger til 2009 på
side 28.

De seneste års gode resultater får os ikke til at hvile på
laurbærrene. Vi har yderligere potentiale til at forbedre os
på mange områder, og vi står over for et bredt spektrum
af fremtidige udfordringer og muligheder for at udvide
tryghedsleverancen og værdiskabelsen.

God læselyst.
Mikael Olufsen Stine Bosse
Bestyrelsesformand Koncernchef

7 af 152

 

Introduktion til TrygVesta

Hoved- og nøgletal for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 2005 2006 2007 2008
Resultatopgørelse
Bruttopræmieindtægter 15.266 15.705 16.021 16.606 17.323
Bruttoerstatningsudgifter -10.425 -11.159 -10.564 -11.175 -11.766
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt -2.611 -2.662 -2.697 -2.769 -3.003
Resuitat af bruttoforretning 2.230 1.884 2.760 2.662 2.554
Resultat af afgiven forretning -708 -7 -591 -343 -669
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 185 170 343 501 499
Forsikringsteknisk resultat 1.707 2.047 2.512 2.820 2.384
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente 371 894 1.228 340 -988
Andre indtægter og omkostninger -26 -28 -31 -51 -49
Årets resultat for skat 2.052 2.913 3.709 3.109 1.347
Skat -556 -788 -624 -842 -501
Årets resultat fortsættende aktiviteter 1.496 2.125 3.085 2.267 846
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat -75 -28 126 -1 0
Årets resultat 1.421 2.097 3.211 2.266 846
Afløbsresultat f.e.r. -71 283 555 743 793
Relativt afløbsresultat -0,5 1,8 3,0 3,6 4,0
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser, i alt = 25.212 26.757 25.957 26.916 25.193
Forsikringsaktiver, i alt 3.292 2.630 1.561 1.587 1.036
Egenkapital, i alt 6.802 8.215 9.951 10.010 8.244
Aktiver, i alt 37.824 40.811 42.783 43.830 38.445
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent 68,3 71,1 65,9 67,3 67,9
Nettogenforsikringsprocent 4,6 0,1 3,7 2,1 3,9
Skadeforløb 72,9 71,2 69,6 69,4 71,8
Bruttoomkostningsprocent 17,1 17,0 16,8 16,7 17,3
Combined ratio 90,0 88,2 86,4 86,1 89,1
Erstatningsprocent f.e.r. 71,2 69,7 68,4 68,1 70,7
Omkostningsprocent f.e.r. 17,6 17,6 17,2 17,1 17,8
Combined ratio f.e.r. 88,8 87,3 85,6 85,2 88,5
Operating ratio 89,0 87,1 84,6 83,5 86,6
Bruttoomkostningsprocent med korrektion x+ 17,1 17,0 16,8 16,7 16,9

8 af 152

I Introduktion til TrygVesta I TrygVesta Årsrapport 2008

 

 

 

Mio. DKK 200£ 2005 2006 2007 2008
Øvrige oplysninger
Egenkapitalforrentning før skat og ophørte
og frasolgte aktiviteter (%) 33 39 41 31 15
Egenkapitalforrentning efter skat og ophørte
og frasolgte aktiviteter (%) 23 28 35 23 9
Resultat pr. aktie, fortsættende aktiviteter (DKK) 22,0 31,3 45,5 33,5 12,8
Indre værdi pr. aktie (DKK) 100 121 147 148 128
Udbytte pr. aktie (DKK) 10 21 33 17 6,5
Aktiekurs pr. 31.12 (DKK) - 319,2 431,5 388,0 328,0
Børskurs / indre værdi - 2,6 2,9 2,6 2,6
Price Eamings - 10,2 9,5 11,6 25,7
Gennemsnitlig antal aktier (1.000 stk.) 68.000 68.000 67.824 67.648 66.184
Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 68.000 68.000 67.790 67.638 64.378
Solvensdækning 78 72 58 81 100

C Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden

Fortsættende aktiviteter 3.728 3.694 3.808 3.814 4.091
Ophørte og frasolgte aktiviteter 34 24 0 0 0

x Reduktion fra 2007 til 2008 skyldes primært den lavere NOK i forhold til DKK.

xx Ved beregningen af bruttoomkostningsprocenten med korrektion i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse, er omkostningerne
fradraget afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og tillagt en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicil-
ejendomme baseret på en beregnet markedsleje.

Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og nøgletal 2005".

TrygVesta Årsrapport 2008 I Introduktion til TrygVesta I 9 af 152

 

10 af 152

Introduktion til TrygVesta

Højdepunkter 2008

 

MARTS

Leading the Brand

192 ledere med medarbejderansvar gennemførte i årets
løb et nordisk udviklingsprogram. Lederprogrammet,
Leading the Brand, er et strategisk initiativ, som skal
knytte ledernes rolle tættere sammen med TrygVestas
vision, strategi og værdigrundlag. I løbet af 2009
søsætter TrygVesta yderligere et lederudviklingspro-
gram, Leading by the Strategy, som er for ledere, der
har ledere i reference.

APRIL

Nyt vejhjælpsprodukt i Danmark

TrygVesta udbyggede rollen som tryghedsleverandør
med Tryg Vejhjælp-konceptet i Danmark. Tryg Vejhjælp
omfatter blandt andet lånebil, bugsering og starthjælp.
Udvidet Tryg Vejhjælp dækker desuden taxaservice,
hotelovernatning, årligt tryghedstjek og halvårligt skift
af vinter- og sommerhjul. Cirka 300.000 konceptkunder
fik i 2008 inkluderet Tryg Vejhjælp i bilforsikringen uden
merpris.

UDVIDET TRYG VEJHJÆLP
Antal forsikringer
25.000

20.000
10.500
10.000

5.000

. EH

MAJ

Ny international netværkspartner

TrygVesta og AXA Corporate Solutions underskrev en
hensigtserklæring om, at TrygVesta senest pr. 1. januar
2009 vil anvende AXA Corporate Solutions intemationale
netværk til at imødekomme nordiske kunders intemationale
forsikringsbehov. Med AXA Corporate Solutions som
partner bliver TrygVesta en del af et globalt netværk,

I Introduktion til TrygVesta I TrygVesta Årsrapport 2008

Meld skade på

(ISRETIS As a SEERE:

 

JUNI

Selvbetjening i Norge

I Norge fik TrygVestas kunder mulighed for at melde
skader elektronisk over internettet. For kunderne bety-
der muligheden for elektronisk skadeanmeldelse hurti-
gere behandling og mindre arbejde med eftersendelse
af dokumenter. Løsningen effektiviserer de interne pro-
cesser og skaber muligheder for at arbejde videre med
automatisering i skadebehandlingen. Kunderne har
taget positivt imod denne mulighed.

AUGUST

SundPuls

TrygVesta lancerede et forebyggelsesprodukt på sund-
hedsområdet med navnet SundPuls, der giver danske
virksomheder mulighed for et grundigt tjek af med-
arbejderes sundhedstilstand. Hver medarbejder får
på baggrund af sundhedstjekket en individuelt handie-
plan, og virksomheden får en samlet anonym rapport.
Derudover kan medarbejderne få vejledning om kost,
motion, rygning og alkohol på SundPuls Linjen og læse
om sundhed på internetportalen SundPuls Portal. For
særiigt udsatte medarbejdere med misbrugsprobliemer
eller risiko for livsstilssygdomme er der mulighed for
at få tilbudt ekstra rådgivning hos eksperter. SundPuls
tilbydes virksomheder med over 25 ansatte og koster
895 DKK pr. medarbejder om året.

SundPuls

som er repræsenteret i mere end 90 lande og
geografisk dækker 95 % af den beboede verden.
AXA er et af verdens største forsikringsselskaber.

CORPORATE
al SOLUTIONS
redefining / standards

 

 

SEPTEMBER

Milepæl nået i Oslo

En satsning på at løfte TrygVestas markedsandel

i Osio er på rette vej. TrygVestas markedsandel på
privatmarkedet i Oslo har ligget lavere end i resten af
Norge. Målsætningen er at løfte TrygVestas markeds-
andel på privatområdet i Oslo op på højde med
resten af Norge inden udgangen af 2011.

Første milepæl var at vende den negative udvikling i
Osio-området og løfte salget, og i 2008 nåede vi for
første gang foran vækstprognoserne. TrygVesta er nu
det selskab med størst vækst i Oslo på privatområdet.
I 2009 vil TrygVesta fokusere på at øge salget yder-
ligere i Oslo både på privat- og erhvervsmarkedet.

 

industri i Sverige

Som en naturlig udbygning af koncernens nordiske
engagement etablerede TrygVesta en svensk industri-
forretning med det første kontor i Stockholm. I sam-
arbejde med allerede etablerede underwriting teams
i Danmark og Norge skal kontoret i Stockholm sælge
forsikringer til de større kunder i svensk erhvervsliv via
I første omgang tilbydes de svenske industrikunder;

ansvars-, driftstabs-, bygnings- (property) og erhvervs-
mæssige transportforsikringer.

I slutningen af 2008 havde kontoret fem medarbejdere.
NemKonto

I Danmark indferte TrygVesta automatisk overførsel af
tilbagebetalinger fra forsikringer til kundemmes NemKonto.

Nemkonto er en almindelig bankkonto, som det offent-
lige og virksomheder har mulighed for at overføre
penge til. Alle borgere i Danmark har en NemKonto.

TrygVesta har årligt sendt flere hundrede tusinde
checks til danske kunder. Med NemKonto undgår
kunderne at skulle hæve checken i banken, og
TrygVesta fjerner det manuelle arbejde med at
udstede og sende checks.

Kunder, som ikke ønsker udbetaling via NemKonto,
vil dog fortsat kunne få tilsendt checks.

NOVEMBER

Nordea-partnerskab forlænget
TrygVesta og Nordea, der siden 1999 har haft et succes-
fuldt samarbejde, har forlænget partnerskabet til 2013.

Partnerskabet indebærer Nordeas pan-nordiske salg af
TrygVestas forsikringer i deres filialinet og Trygvestas
salg af Nordea liv- og pensionsprodukter i Danmark og
Norge. Aftalen indeholder endvidere Nordeas portefølje-
forvaltningsaftale af hovedparten af TrygVestas investe-
ringsaktiver.

Nordea

 

DECEMBER

TrygVesta i europæisk topklasse
Konsulentvirksomheden Arthur D. Little konkluderede i
en undersøgelse, at nordiske forsikringsselskaber er de
mest omkostningseffektive i Europa. TrygVesta bliver
nummer fire ud af 50.

Blandt de 15 bedste selskaber i Europa er de ni fra
Norden, og i landssammenligning kommer Danmark
ind som nummer ét, Sverige som nummer to og
Norge som nummer tre.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Introduktion til TrygVesta I 11 af 152

 

 

12 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

 

BRYAN SEER FEAT FESTE O LE ENN TOJES STR ODER aT EET ENE RNENREEN være
sbyende de kom RR ar, blandt andet som følge lle T= SuLleR
stige USM ESS I Finland Og"Svenm….

Trygve tugiivejder norgesk og udvikler enser"de saløska
produkter og AUKEN SEERE BERESELESREY SUT TRESERS e FF: tj
vene salkzskanefer og samarbejdsaftaler må od fur ob semp!
TALTES ES RETE TELE TTT tese NAT Koran bredere & 7 Jet danske,
RES s Terne og svenske kosikra usmarked.”

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi 1 13 af 152

Markeder og strategi

Forsikringsbranchen i Norden

Branchen generelt

De nordiske forsikringsmarkeder har høj udbredelse af
traditionelle forsikringsydelser såsom bil-, hus-, transport-,
arbejdsskade- og ulykkeforsikringer. Volumenvæksten er
omtrent på linje med BNP, hvortil kommer effekten af
prisændringer over tid, og lønsomhed, der varierer med
udviklingen i erstatningsudgifterne.

Det nordiske marked er kendetegnet ved direkte salg af
forsikringer til privat- og erhvervskunder. For store indu-
strikunder foregår kontakten enten direkte fra forsikrings-
selskabet eller via en forsikringsmægler. Kontakten til
kunderne foregår via telefonsalg, forsikringssælger,
forsikringsmægler, bankassurance og i mindre omfang
via internettet.

Prisen på et forsikringsprodukt bestemmes på baggrund
af forventede skadeerstatninger, salgs- og administrations-
omkostninger og ønsket indtjeningsniveau.

Den nordiske forsikringsbranche havde i 2008 samlede
estimerede præmieindtægter på cirka 140 mia. DKK,
og branchen udgjorde dermed cirka 1,8 % af regionens
samlede BNP. Markedet er kendetegnet ved at nogle få
store selskaber har en forholdsvis høj markedsandel i
forhold til andre lande. De fire største selskaber i hvert
land har således en samlet markedsandel på mellem
64 % og 87 %. Endvidere arbejder de store selskaber
pan-nordisk, og de fire største selskaber har således
en samlet markedsandel på cirka 46 % i Norden. For de
store selskaber i forsikringsbranchen i Norden var 2008
præget af fortsat god basisindtjening inden for forsik-

14 af 152 I Markeder og strategi i TrygVesta Årsrapport 2008

ringsaktiviteterne. Det samlede resultat blev dog påvirket
negativt af de turbulente finansielle markeder.

Udfordringer

Forsikring og ekonomisk afmatning
Forsikringsbranchen er karakteriseret ved en robust under-
liggende forretning, idet forbrugere og virksomheder ønsker
at aftale sig til tryghed, eller fordi forsikring er lovpligtigt.

En økonomisk afmatning vil dog generelt medføre mindre
vækst som følge af lavere bilsalg og ejendomssalg, ligesom
antallet af erhvervsforsikringer og arbejdsskadeforsikringer
vil være påvirket af konjunkturforløbet. Disse faktorer op-
vejes dog til en vis grad af løbende prisstigninger.

Historisk har lavere økonomisk aktivitet generelt ikke påvirket
erstatningsudgifterne negativt. Dette skyldes en kombination
af mere forsigtig adfærd, færre kørte kilometer og mulighed
for billige indkøb til skadeudbedringer. Endvidere har der i tid-
ligere perioder med lav økonomisk aktivitet kun i begrænset
omfang kunnet konstateres usædvanlige stigninger i antallet
af for eksempel indbrud eller svigagtige skadeanmeldelser.

Konkurrencen i den nordiske forsikringsbranche

De store nordiske forsikringskoncerner arbejder alle med fokus
på lønsom og sund forsikringsdrift, hvilket betyder, at branchen
som helhed i de senere år har konstateret en forholdsvis
stabil og lønsom periode. Konkurrencen kan groft deles i
priskonkurrence og servicekonkurrence. Mindre forsikrings-
selskaber har de senere år valgt lavere priser som middel for
at tiltrække kunder, mens de store selskaber har fokuseret på

 

service og dækningsudvidelser. Konkurrencesituationen i
hvert marked er nærmere beskrevet i kapitlet De nordiske
forsikringsmarkeder på side 17.

Investeringsresultater
Alle forsikringsselskaber har investeringsporteføljer, hvor
midler til senere skadeudbetalinger anbringes. Disse investe-
ringsporteføljer placeres typisk i aktier, ejendomme og obli-
gationer, men dele af branchen har også valgt at placere por-
teføljer i hedgefonde og strukturerede finansielle produkter.
Delårsrapporterne fra de nordiske forsikringsselskaber offent-
liggjort i 2008 viser tydeligt den negative indflydelse fra tab
C på værdipapirer på investeringsresultat og kapitalforhold.

SAMLEDE MARKEDSSTØRRELSER

DANMARK, 6,2 MIA. EUR

27,3%

10,3%

 

 

På grund af dårlige investeringsresultater og i mange
tilfælde lavere egenkapital må mindre velkonsoliderede
selskaber i de kommende år øge indtjeningen fra for-
sikringsdriften betydeligt, hvilket hovedsageligt sker
gennem priser.

TrygVesta har ingen strukturerede finansielle produkter eller
hedgefonde og valgte allerede i 2007 og tidligt i 2008 at
reducere vægten af aktier i investeringsporteføljen. Dertil
kommer at obligationsporteføljen er placeret i likvide og
almindelige papirer med gennemsnitlig 2 års løbetid.

SAMLEDE MARKEDSSTØRRELSER
NORGE, 4,7 MIA. EUR

13.2%

ON

17,8%

29,1%

 

  
  

19,5%
ME TrygVesta NH Alka fl Topdanmark HE TrygVesta EH Gjensidige W Øvrige
EB i W Codan ” Alm. Brand EB Øvrige Em tt WH Sparebank
SAMLEDE MARKEDSSTØRRELSER SAMLEDE MARKEDSSTØRRELSER
FINLAND, 3,2 MIA. EUR SVERIGE, 6,2 MIA. EUR
1,4% 0,4%
16,8% 18.6% 196%
10,0%
13,9%
30,3%
18,3%
17,2%
E TrygVesta WH Pohjola ER Fennia 1 Vesta EH Lånsforsk.  Folksam
E if HM Tapiola EB Øvrige mM it mM Codan MH Øvrige
O Kilde: baseret på nationale statistikker og senest offentliggjorte regnskaber for de største selskaber.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 15 af 152

 

Markeder og strategi

De nordiske arbejdsmarkeder

i årene før 2008 var mangel på arbejdskraft en udfordring
i hele Norden - dels på grund af lønpres og dels på grund
af vanskeligheder med at tiltrække og fastholde arbejds-
kraft. 2008 markerer dog et skifte mod stigende arbejds-
løshed og sandsynligvis lavere lønstigningstakter.

På længere sigt har virksomhederne dog en række udfor-
dringer, da de store årgange fra perioden efter 2. verdens-
krig forlader arbejdsmarkedet og erstattes af væsentlig
mindre årgange fra 1980'erne og 1990'erne. Blandt andet
derfor arbejder regeringerne i Norden på at øge udbuddet
af arbejdskraft. Dette kan ske blandt andet ved en bedre
integration og højere beskæftigelsesfrekvens på arbejds-
markedet af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Læs
blandt andet om et nyt integrationsinitiativ på side 59.

Muligheder

Skadeindkeb

De foregående års høje økonomiske aktivitetsniveau har
øget erstatningsudgifterne på grund af højere lønninger
og materialepriser. Den lavere økonomiske aktivitet i 2009
vil sandsynligvis skabe bedre indkøbsvilkår for selskaber
med fokus på styring af indkøb. Forsikringsselskaber er,
med deres vedvarende indkøb af varer og tjenester i
erstatningsøjemed, en stabil og attraktiv samarbejds-
partner for mange leverandører. Dette gælder specielt

i en periode med lavere økonomisk aktivitet.

Private sundhedsforsikringer

Markedet for private sundhedsforsikringer i Norden og
specielt i Danmark er vokset kraftigt de senere år. Den
nordiske velfærdsmodel er bredt udbygget, men på sund-
hedsområdet har øget belastning af de offentlige hospita-
ler og ønske om hurtigere behandlingstider åbnet for
privat behandling. Dette behov imødekommes med private
sundhedsforsikringer. I 2008 var væksten mere end 70 %,
og den stærke vækst skyldes, at sundhedsforsikringer er
blevet en del af flere virksomheders lønpakker. TrygVesta
forventer, at det samlede marked for sundhedsforsikringer
i Danmark vil passere en million forsikringer i 2009.

Det norske marked for sundhedsforsikringer er mindre end
det danske, hvilket skyldes en stærk offentlig satsning på

16 af 132 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

helse og velfærd. Ikke desto mindre er der god vækst i mar-
kedet, der ses som supplement til det offentlige system.

Klimaændringer

Vejrrelaterede skader har naturligt stor indflydelse på forsik-
ringsselskaber. Klimaet i Norden er blevet varmere og forventes
fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt
og blæsende klima, hvilket betyder øgede skadeudgifter.
TrygVesta vurderer løbende risikofaktorerne for ændrede
skademønstre med henblik på korrekt prisfastsættelse af for
eksempel ejendoms- og viliaforsikringer. Klimaændringerne
giver dog også muligheder, idet vi kan rådgive kunderne om,
hvordan skader undgås, og vi tilpasser dækningerne, således
at kundernes bekymringer reduceres.

Solvency il implementering

I de seneste år er der foregået et arbejde hen mod nye EU-
regler for solvens, det såkaldte Solvency II. De nye regier vil få
betydning for forsikringsselskabers kapitalstruktur og stille
større krav til selskabernes kompetencer inden for risikostyring
og kontrol. TrygVesta har siden 2002 arbejdet med en inte
kapitalmodel (ALM), som danner grundlag for opgørelsen
af det individuelle solvensbehov, suppleret med kvalitative
vurderinger af udvalgte risikoscenarier fra koncernens interne
risikostyringsmiljø. Solvency II reglerne vit kræve øget eks-
pertise og spidskompetencer, hvilket kan øge konsolideringen
i markedet som følge af mindre selskabers behov for og
manglende ressourcer til at leve op til de nye avancerede krav.

 

Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3
(Kvantitative (Tilsyn / Indivi- (Oplysningskrav)
krav / standard- duel model)
model)
TrygVesta har
i en årrække arbejdet
med intern kapital-
model (ALM). der
ligeledes danner
grundlag for opgørel-
TrygVesta deltager sen af det individu-
løbende i QIS be- elle solvensbehov,
regninger. Senest samt etableret eget
i QIS4 i 2008 riskomiljø

QIS er en betegnelse for kvantitative studier om påvirkning fra nye
EU solvensregler.

 

 

OC

De nordiske forsikringsmarkeder

Konkurrentadfærd

De nordiske forsikringsmarkeder er kendetegnet ved
kundens direkte kontakt til forsikringsselskabet og store
markedsdeltagere, og blandt de store selskaber er der
fokus på god lønsomhed. Konkurrencen foregår både
som priskonkurrence og indhold- og servicekonkurrence.

I 2009 og 2010 ventes konkurrencesituationen at ændre
sig i retning af mindre priskonkurrence. Dette skyldes
øget kapitalbehov hos selskaber, der har mistet kapital

i 2008 på grund af tab på værdipapirer og ulønsom for-
sikringsdrift, samt kommende strammere solvensregler
med udvidede krav til kapital. Der er således sandsynlig-
hed for aftagende priskonkurrence fra små og mellem-
store selskaber, der i vid udstrækning har anvendt lave
priser som markedsføringsargument de senere år.

Danmark

Konkurrencen på privat- og erhvervsmarkedet i Danmark
har i perioden 2005 til 2008 været præget af en aggressiv
prisdrevet adfærd fra en række mindre og mellemstore
selskaber. Erstatningsudgifterne var i perioden lave, hvilket
gav markedsdeltagerne mulighed for at anvende den øgede
indtjening i konkurrencemæssig henseende. Stigende
erstatningsudgifter og tab på værdipapirer har i løbet af
2008 betydet, at priskonkurrencen er aftagende. Flere
selskaber annoncerede prisstigninger i løbet af 2008 som
følge af, at indtjeningen kom under pres. Mange danske
forsikringsselskaber oplevede en negativ udvikling i
combined ratio i 2008 som følge af stigende erstatnings-
udgifter og faldende præmier.

Mindre og mellemstore selskabers aggressive markeds-
adfærd fra 2005 til 2008 ventes de kommende år afløst af
en adfærd, hvor der er gød balance mellem pris og risiko.
De annoncerede prisændringer vil dog først slå igennem
som optjent bruttopræmie i løbet af 2009 og 2010.

Der er ikke kommet nye markedsdeltagere på det danske
privatmarked i 2008. På erhvervs- og industrimarkedet
har to udenlandske koncerner henholdsvis åbnet kontor
og vist intention om at tilbyde forsikringer til større
virksomheder.

Norge

Konkurrencen på privat- og erhvervsmarkedet i Norge
har i 2008 været præget af stigende erstatningsudgifter
og behov for stigende priser for at holde lønsomheden.
Perioden 2003-2006 var påvirket af usædvanlig lave
erstatningsudgifter, hvilket medførte prisfald på en
række hovedprodukter. Den underliggende skadeinflation
steg dog løbende, og siden midten af 2007 er gennem-
snitspriserne steget. Priskonkurrence i form af flerprodukt-
rabatter er bredt anvendt på det norske massemarked,
idet det er loyalitetsskabende. Anvendelsen af velkomst-
rabatter, hvor nye kunder får en lavere pris end eksisterende
kunder, har været aftagende. TrygVesta har transparente
prisforhold for alle kunder, hvorfor vi ikke praktiserer
velkomstrabatter.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 17 af 152

 

Markeder og strategi

Mindre norske forsikringsselskaber har øget markeds-

andelen de seneste år på bekostning af de større selskaber.

De mindre aktører kan opdeles i to grupper:

1) selskaber med en fuld produktportefølje til privat-
markedet og

2) nicheselskaber, der fokuserer på specifikke forsikringer
til et segment eller specifikke geografiske områder.

Trods vanskelige vilkår for selskabernes investeringsporte-
føljer forventes nogle af de mindre selskaber at fortsætte
deres vækstambitioner, om end alle markedsdeltagerne
må formodes at have fokus på lønsom vækst og kapital.

Nye forsikringsselskaber i markedet kommer fra bank-
verdenen, men de udfordringer, 2008 har givet finansielle
institutioner, formodes at påvirke selskabernes kapital-
behov og dermed reducere deres lyst til ulønsom ekspan-
sion i nye områder på kort til mellemlangt sigt.

Finland

Konkurrencen i Finland har i 2008 været påvirket af
stigende erstatningsudgifter og dermed behov for at
øge priserne blandt de store forsikringsselskaber. Bank-
assurance er udbredt i Finland, og der er to konkurrenter
til TrygVesta/Nordea, hvor forsikringsselskabet indgår

i koncern med en bank. For 2009 ses stigende priser for
at imødegå højere erstatningsudgifters påvirkning af løn-

 

PRÆMIEVÆKST

%
15

8

9

6

3

o

-3

-6

2004 2005 2006 2007 2008=

«æ TrygVesta æ Gjensidige (estimeret/justeret for opkøb i 2007/08)
æ |f = Codan

x Seneste offentligjorte perioderegnskab før 3. marts 2009

18 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

somhed, og TrygVesta har planlagt prisstigninger for året.
Kunderne på det finske marked er i international målestok
nogle af de mest trofaste forsikringskunder, der findes,
idet deres gennemsnitlige engagement med forsikrings-
selskabet varer over ti år.

TrygVesta har været aktiv på det finske marked siden
2001 og har opbygget en portefølje på 432 mio. DKK
(58 mio. EUR).

Sverige

Det svenske marked er generelt kendetegnet ved at være
call-center betjent. TrygVesta vokser hastigt på det sven-
ske marked. Dette skyldes dels bankassurance partner-
skabet med Nordea og dels aktivt mersalg til nye kunder
via eget cali-center. Samarbejdet med Nordea har været
medvirkende til at give en hurtig indtrængning i Sverige,
hvor bankassurance er et forholdsvis nyt koncept.

På linje med udviklingen i de andre nordiske markeder er
den underliggende erstatningsudvikling medvirkende til
prisstigninger for at holde lønsomheden, og TrygVesta
har planlagt prisstigninger i 2009.

TrygVesta har været aktiv på det svenske marked siden

2006 og har opbygget en portefølje på 259 mio. DKK
(380 mio. SEK).

COMBINED RATIO

100

96

92

88

84

80

2004 2005 2006 2007 2008+

— TrygVesta sæ Gjensidige

æ jf -— Codan (Combined operating ratio)

x Seneste offentligjorte perioderegnskab før 3. marts 2009

 

Industri

TrygVesta har opnået vækst i Industriforretningen siden
2006. Industrimarkedet er kendetegnet ved, at meliem-
store og store virksomheder betjenes direkte af forsik-
ringsselskabet eller via en forsikringsmægler. Specielt for
de større kunder er internationale forsikringskoncerner et
altemativ til de nordiske forsikringsselskaber, men ser
man på den historiske udvikling, har de internationale
koncerner kun i mindre omfang været i stand til at erobre
markedsandele.

I 2009 ventes der, ligesom i 2008, en del ændringer i mar-
kedet for så vidt angår aktørerne. I 2008 åbnede TrygVesta
for industriforsikring på det svenske marked, og et sam-
arbejde med AXA Corporate Solutions imødekommer
nordiske kunders forsikringsbehov uden for Norden og
AXAs kunders behov for forsikring i Norden. Endvidere har
Allianz offentliggjort et samarbejde om salg af arbejds-
skadeforsikringer med Topdanmark i Danmark, og Zurich
Versicherung har til hensigt at tilbyde direkte og mægler-
baseret forsikring til store erhvervskunder i hele Norden.

Endelig må den finansielle turbulens i 2008 forventes at få
nogie af de intemationale koncerner, der har kapitaludfor-
dringer, til at genoverveje værdien af deres tilstedeværelse
på det nordiske marked.

TrygVesta i 2009

TrygVesta har som den næststørste forsikringskoncern i
Norden dybt kendskab til og tæt opfølgning af udviklin-
gen i markedet. Som tidligere anført vil en økonomisk
afmatning og faldende værdier i investeringsporteføljer
sandsynligvis medføre adfærdsændringer hos en række
aktører i de nordiske markeder. Her i begyndelsen af
2009 er det endnu for tidligt at drage konklusioner om
betydningen for markedsandele af den forventede
udvikling, men TrygVesta vil udnytte de muligheder,
som bidrager til lønsom vækst.

TrygVestas markedsandel for Norden som helhed forventes
at være stigende de kommende år, alene som følge af
hastigt stigende markedsandele i Finiand og Sverige.
Foruden samarbejdet med Nordea opbygger TrygVesta
egne salgskanaler og andre samarbejdsaftaler, og kom-
mer dermed bredere ud i det finske og svenske forsik-
ringsmarked.

I det danske og norske marked er målsætningen at fast-
holde og udbygge vores markedsposition gennem vores
adfærd, god balance mellem pris og risikodækning samt
handlekraftig, menneskelig og nytænkende servicering
af kunden - både i skadesituationen og den løbende

rådgivning.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 19 af 152

 

Markeder og strategi

Vores produkter

Autoforsikringer

Autoforsikringer står for 32 % af koncernens samlede
præmieindtægter. En bilforsikring består af en ansvars-
og kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen, der er lovpligtig,
dækker de skader, som kunden påfører andre personer
eller ting. Kaskoforsikringen er frivillig og dækker skader
på kundens egen bil ved blandt andet påkørsel, brand og
tyveri. Autoforsikringer tegnes for personbiler, motorcyk-
ler, knallerter, campingvogne, lastbiler, busser og trailere.
I Danmark får TrygVestas konceptkunder inkluderet Tryg
Vejhjælp, der dækker assistance såsom bugsering og
starthjælp, med i deres bilforsikring uden merpris.

Villaforsikringer

Villaforsikringer står for 11% af koncernens samlede præ-
mieindtægter. En villaforsikring dækker skade på kundens
hus som følge af blandt andet brand-, storm- og vand-
skader. Desuden dækker forsikringen retshjælp, ligesom
kundens ansvar som husejer er dækket.

I november 2008 lancerede TrygVesta en ny udvidet
villaforsikring i Danmark. Den nye villaforsikring giver
kunderne udvidet tryghed og indeholder blandt andet en
ny og udvidet vandskadedækning. Prisen for den nye og
forbedrede villaforsikring er højere end tidligere og diffe-
rentieret i forhold til kundernes risikoprofil baseret på et
solidt statistisk materiale.

Indboforsikringer

Indboforsikringer står for 6 % af koncernens samlede præ-
mieindtægter. En indboforsikring dækker tab af eller skade
på privat indbo og indeholder en række tillægsdækninger

20 af 152. I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

som for eksempel dækning for værdigenstande, der mid-
lertidigt befinder sig uden for hjemmet, retshjælp samt
kundens ansvar som bruger af ejendommen.

Ulykkesforsikringer

Ulykkesforsikringer bidrager med 10 % af koncernens
præmieindtægter. En ulykkesforsikring dækker person-
skader og dødsfald opstået i forbindelse med et ulykkes-
tilfælde. Forsikringen kan tegnes som en heltids- eller
fritidsordning. Dækninger og forsikringssummen fastsæt-
tes efter kundens behov. Erstatningen udbetales som et
engangsbeløb og skal hjælpe kunden med de økonomiske
følger af en ulykke, og dermed aflaste kundens ændrede
hverdag.

TRYGVESTA - PRÆMIER FORDELT PÅ PRODUKTER

32%

 

11%
14% 6%
Sl Auto f Villa EH indbo Æ Brand og løsøre - erhverv
RE Erhvervsansvar Ulykke EH Arbejdsskade
Transport og marine MH Øvrige

Mange børn har ingen ulykkesforsikring. Derfor vil Tryg-
Vesta i 2009 gøre en ekstra indsats for at markedsføre
forsikringen over for forældre. Lønsomheden på ulykkes-
forsikringen vil desuden blive forbedret gennem forskel-
lige tiltag i 2009.

Brand og løsøre - Erhverv

Erhvervsforsikringer, der omfatter Property, udgør 14 % af
koncernens præmieindtægter. Erhvervsforsikringer dækker
tab af eller skade på erhvervskunders bygninger, lager
eller inventar. Derudover yder TrygVesta dækning for
driftstab i forbindelse med dækkede skader.

Arbejdsskadeforsikringer

Arbejdskadeforsikringer bidrager med 9 % af koncernens
præmieindtægter. En arbejdsskadeforsikring dækker
personskader på medarbejdere forårsaget af arbejdet
og i Norge også erhvervssygdomme. Forsikringen, der er
lovpligtig, tegnes af arbejdsgiverne og dækker virksom-
hedermes medarbejdere, bortset fra offentligt ansatte
og ansatte i enkeltmandsvirksomheder.

Aktiv skadebehandling er et fokusområde i TrygVesta,
hvor en tæt dialog med skadelidte sikrer den optimale
behandiing. Teamet omkring Aktiv Skade består af skade-
behandlere, socialrådgivere, jurister, arbejdsmedicinere,
ortopædkirurger samt et psykolognetværk. Aktiv skade-
behandling har tre vindere; virksomheden, skadelidte og
TrygVesta i form af kortere sygeperioder, bedre selvværd
for den tilskadekomne og færre udgifter.

Erhvervsansvarsforsikringer
Erhvervsansvarsforsikringer udgør 4 % af koncernens præ-
mieindtægter. Erhvervsansvarsforsikringen dækker forskel-
lige former for ansvar, herunder erstatningsansvar som et
selskab pådrager sig under udøvelse af sin virksomhed
eller i forbindelse med sine produkter, erstatningsansvar
for liberalt erhvervsdrivende som advokater og ingeniører
ved uagtsomhed samt bestyrelses- og direktionsansvars-
forsikring, som dækker erstatningsansvar for bestyrelses-
medlemmer og nøglepersoner ved uagtsomhed.

Transport og marineforsikringer

Transport og marineforsikringer udgør 4 % af koncernens
præmieindtægter. Marineforsikringen omfatter skade på
kundens skib blandt andet som følge af brand, kollision,
synken, samt erstatningsansvar over for tredjemand.

En transportforsikring omfatter skader på kundens for-
sendte varer, blandt andet som følge af transportmidlets
sammenstød, kæntring eller nedstyrt.

Andre produkter, herunder sundhedsforsikringer
Øvrige forsikringer omfatter blandt andet ejerskifte-
forsikring, ledighedsforsikring, sundhedsforsikring,
rejseforsikring, samt forsikring af fritidshuse, lystbåde
og husdyr.

Sundhedsforsikring er et relativt nyt produkt i markedet,
og efterspørgslen er betydelig. En sundhedsforsikring
dækker udgifter til undersøgelse, behandling, medicin,
operation og genoptræning på et privat behandlingssted.
Fortsat stigende levestandard har øget forventningerne
til, hvad de offentlige sundhedssystemer skal levere af
ydelser og ikke mindst kvaliteten heraf. Stigende sund-
hedsudgifter og ventetider i det offentlige system har
sammen med de øgede krav fra borgerne givet en be-
tydelig efterspørgsel efter sundhedsforsikringer, som for-
ventes at fortsætte de kommende år. Stigningen i antallet
af forsikrede vil sammen med det øgede brug af de private
sundhedsforsikringer medføre betydelige vækstmuligheder
inden for sundhedsforsikringer.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 21 af 152

Markeder og strategi

Strategi

TrygVestas vision understøttes af vores løbende evalue-
ring og tilpasning af strategien og realiseres gennem
vores aktiviteter og handlingsplaner.

Arbejdet med strategisk implementering i alle relevante
processer; budget, markedsføring, kapitalanvendelse og
it med mere er tydeligt og fast forankret, og der arbejdes
efter en fast plan med overordnede mål og delmål.

STRATEGIPLANEN INDEHOLDER
FIRE STRATEGISKE TEMAER

Lønsom vækst

Tryghedsleverancen

Selvbetjening

   

"Human kompetence

Alle delmål, aktiviteter og handlingsplaner, der arbejder

hen mod det overordnede strategiske mål og de strate-
giske temaer, bygger typisk op om at imødekomme
kundens behov og forventninger. I praksis bliver strate-
gien efterlevet gennem forbedring af den daglige drift,
øget produktivitet, forbedret kvalitet i kundebetjeningen
for både salg og skade, forenklinger og øget forståelig-
hed i kommunikationen med kunden. Det strategiske
arbejde planlægges og styres fra centralt hold, men
med tydeligt ejerskab af de løbende forbedringer i de
relevante områder.

22 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

Lønsom vækst

Med betoningen af at væksten samlet set skal være løn-
som, øges fokus på lønsom prissætning og på styring af
de relative omkostninger. Dette afspejles også i ændrin-
gen af det strategiske tema "vækst" til "lønsom vækst”

i 2008. I 2008 opnåede vi 4,9 % i vækst i lokal valuta
og en combined ratio på 89,1 (93,7 før afløb).

Vores markedsposition i Norden skal fastholdes og styrkes
under hensyntagen til indtjening. Vi forbedrer salgskraften
ved at tilpasse salgskanaler og forsikringsbetingelser og
ved at lave helt nye løsninger i specifikke geografiske
områder, hvor markedspotentialet foreligger, såsom det
såkaldte Oslo-projekt. Vi har hovedfokus på forsikrings-
driften og kapitalanvendelsen i det overordnede arbejde
omkring værdiskabelse. Herunder at kende værdien af
den enkelte kunde og økonomien i vores distributions-
kanaler og skadebehandlingscentre.

I Danmark og Norge, hvor vi har en markedsposition som
henholdsvis nummer ét og nummer tre, foretager vi til-
pasninger i forhold til, hvor og hvordan kunden møder os,
samt hvilke produkter og dækninger kunden har behov
for. I 2008 har vi for eksempel forbedret vores bilforsikrin-
ger for konceptkunder ved at tilføje Tryg Vejhjælp i Dan-
mark uden merpris, men med mulighed for tillægskøb.

I Finland og Sverige, hvor vores markedsandele fortsat er
forholdsvis beskedne, har vi stor fokus på salget. I Finland
er salgskanalerne udvidet med outbound call-center og
egne sælgere, og salget i 2008 var det højeste siden
starten af 2002.

 

MISSION

Vi er til for at sikre en stabil og kvalitativ leverance af tryghed
til privatpersoner og virksomheder

VISION

Vi vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør

Vi arbejder kontinuerligt på at have en effektiv skade-
behandling, så vi til stadighed kan levere kvalitet til lave
omkostninger. Dette sker gennem løbende effektivisering
af skadebehandlingsprocesserne og fælles indkøb, der
gør, at kunderne oplever høj kvalitet.

Salgs- og administrationsomkostninger i alle forretnings-
områder og stabe bliver løbende efterset med henblik
på at reducere unødvendige processer og omkostninger,
hvilket over tid gradvist vil reducere de relative omkost-
ninger, ligesom flere af de strategiske handlingsplaner
vil medvirke hertil.

Segmentering eller struktureret og konsekvent anvendelse
af kundeinformation giver mulighed for at prioritere og
tilpasse produkter og serviceindsats over for den enkelte
kunde. Vi er i gang med at raffinere vores seg mentering,
og resultatet vil, når det er fuldt implementeret, give øget
kundeloyalitet og -tilfredshed, skabe gode muligheder for
mersalg og dermed understøtte indtjeningsdygtig vækst.

Tryghedslieverancen

Tryghedsleverancen indebærer, at kundens behov før,
under og efter at skaden er sket bliver varetaget på
den bedst mulige måde. Vores forsikringsprodukter og
koncepter er bygget op omkring rådgivning, der skal
hjælpe med at undgå skader. Når skaden alligevel sker,
har kunden et pludseligt opstået behov for dækning
og service såsom reparation eller erstatningskøb.

En økonomisk nedgangsperiode er en udfordring for
mange mennesker og virksomheder, og derfor er vores

tryghedsleverance ekstra relevant i en mindre tryg periode,
idet den uforudsete udgift eller hændelse, der ændrer
hverdagen for den skadelidte, kan medføre større konse-
kvenser end ellers. TrygVestas tryghedsleverance sigter
mod at mindske kundens bekymringer, og dette gennem-
føres ved at sikre nem kontakt, tydelig kommunikation,
forståelig dækning og afhjælpning, når skaden er sket.

! 2008 har det strategiske arbejde omkring tryghedsleve-
rancen blandt andet udmøntet sig i forenklet kommunika-
tion med kunden - såvel skriftligt som mundtligt. Vores
værdier - Menneskelighed, Handlekraft og Nytænkning -
er afspejlet i vores produkter og kommunikationen med
kunden. I 2008 ændrede vi indholdet af de danske villa-
forsikringer, så de i videre udstrækning dækker nedbørs-
skader forårsaget af ændret klimaforhold. Med de ud-
videde dækninger imødekommer vi kundens behov for

tryghed.

Kvaliteten i vores skriftlige kommunikation, såsom breve,
brochurer og policetekster til massemarkedet er i færd
med at blive forenklet og målrettet til kundesegmenter
og "kundenær”. Målet er, at kunderne skal opleve vores
kommunikation som relevant og forståelig. Endvidere
indgår forbedret kundekommunikation i det strategiske
tema - selvbetjening.

Selvbetjening

Vores værdier bygger på kvalitet og enkelhed. Kundernes
mulighed for selvbetjening over internettet vil imøde-
komme mange kunders behov og ønske om at kunne
ordne deres forsikringsforretninger i ro og mag og på

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I! 23 af 152

Markeder og strategi

alle tider af døgnet, på samme måde som de fleste efter-
hånden ordner deres bankforretninger, rejser eller indkøb
af bøger, elektronik med videre.

Med selvbetjening på internettet mener vi, at kunder
betjener sig selv, og at de bagvedliggende processer
og produkter automatisk udarbejder policer med ønsket
indhold, eller at skadebehandlingen foregår automatisk.
Selvbetjening omfatter policeceændringer, service,
rådgivning, skadebehandling og køb af forsikringer.

Vi tilbyder allerede forskellige internet servicemuligheder,
men det udgør kun en mindre andel af de samlede forret-
ningsprocesser. For at få fuld anvendelse af forsikrings-
servicering på internettet skal en række processer og produkt-
indhold tilpasses, så processerne kan køre ”end to end”.

De løsninger vi allerede har, omfatter salg i Sverige og
Finland, salg af rejseforsikringer samt virksomhedskunders
mulighed for at ændre, hvem der er dækket af arbejds-
skadeforsikring og ændringer i bilpark.

I dag har kunderne onlineadgang til deres forsikrings-
oversigt i Danmark, og i forlængelse heraf kommer også
e-mail og sms til at være en naturlig kommunikations-
platform med kunden samt et personligt område på vores
hjemmeside, hvad enten adgangen er mobilt eller almin-
deligt internet.

I 2009 vil skadeanmeldelse på internettet blive en realitet
for privatkunder i Norge. I Danmark vil kunderne kunne
købe de mest almindelige forsikringer som bil, indbo og
villaforsikring, og i løbet af få år vil kunden have fuld
mulighed for selvbetjening, når forsikringen skal ændres,
eller når skaden skal anmeldes og behandies.

Overgang til flere selvbetjeningsmuligheder vil medvirke
til løbende tilpasning af salgs-, administrations- og
skadebehandlingsomkostninger samt medvirke til øget
kundeloyalitet og -tilfredshed.

Human kompetence

For at være en attraktiv partner for både kunder og med-
arbejdere skal medarbejderne udvikle sig, evne at sætte
sig i kundens sted, og som organisation skal vi kunne leve

24 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

op til vores vision. Vores strategiske fokus på human
kompetence er en forståelse af og respekt for, at den
vigtigste ressource i en succesfuld organisation er de
mennesker, der er i organisationen.

Lean er en processtyret og kundeorienteret gennemgang
af arbejdsgange og rutiner med henblik på at reducere
spild og frigøre ressourcer og dermed give plads til udvik-
ling, nytænkning og mere effektive arbejdsrutiner. Lean-
arbejdet blev begyndt i 2007 med tre projekter. | 2008 er
der gennemført 16 projekter, og der er planlagt 28 nye
projekter i 2009.

I Privat Police-afdelingerne er Lean gennemført, og resul-
tatet har på få uger reduceret ekspeditionstider på flere
opgaver med over 50 %. Endvidere er medarbejdertil-
fredsheden øget, og det daglige samarbejde med Salg
og Kundeservice er forbedret markant. Disse faktorer har
medvirket til en højere kundetilfredshed. Erfaringerne fra
Privat Police anvendes nu i andre afdelinger.

Lederakademiet blev etableret i 2008, og arbejdet med
dette sigter mod, at alle ledere i TrygVesta skal arbejde
inden for koncernens værdirammer. | 2008 var 192 ledere
på udviklingskursus, og i 2009 vil der blive gennemført
systematisk opfølgning og udvikling af koncernens ledere,
der dermed bliver værdiambassadører over for medarbej-
dere og omverden i videre udstrækning.

"Det Levende Hus”, som vil skabe nye omgivelser på
arbejdspladsen, er et middel til at få fuld udnyttelse af de
synergier, der er planen med "Den Levende Organisation”,
og som skal fremme nytænkning og innovation.

Organisationsændring i 2009
Organisationsændringen, der trådte i kraft den 1. januar
2009, bidrager til tydeligere strategisk forankring af

de fire strategiske temaområder, idet de arbejdsgange
og rutiner, som understøtter hvert strategisk tema er
ejerskabsmæssigt tydeligere forankret. Organisations-
ændringen giver mulighed for bedre at udnytte pan-
nordiske synergier inden for effektive salgsprocesser,
kundeservice, produktudvikling, risikoselektion og
indkøb/service inden for skadebehandling.

 

oC

Strategiske temaer

LØNSOM VÆKST

I forbindelse med alle tiltag vil vi sikre den rette balance
mellem vækst og indtjening.

Tiltag og resultater i 2008

+ markedsandele i vækst

.+ svensk del af Industriforretningen

+ Oslo-satsningen

" sundhed - behandlingsforsikringer i Norge,
SundPuls i Danmark.

. mergers & acquisitions

Målsætninger og projekter for 2009-10

+ årlig præmievækst over markedsvækst

+ øge nordisk markedsandel

. øge markedsandel på privatmarkedet i Finland
og Sverige (2012) til 8 %

TRYGHEDSLEVERANCEN

Vores kunder skal løbende bekræftes i deres valg
af forsikringsselskab.

SELVBETJENING
Vi vil møde kundeme på deres betingelser.

Tiltag og resultater i 2008

+ e-boks & Net ID/ Digital signatur

+ nyt intranet

+ pipeline af nye internetinitiativer

- effektiviseringer gennem Lean og nye it-systemer

Målsætninger og projekter for 2009-10
+ produktionsklar selvbetjeningsplatform
. skadebehandling af biler i Danmark

HUMAN KOMPETENCE

Vi vil have fokus på medarbejderne og være en attraktiv
arbejdsplads.

Tiltag og resultater i 2008

. "Det Levende Hus”

+ faktende medarbejderomsætning og sygefravær
+ Leading the Brand-uddannelse

. Ledelse med BSC

+ Corporate Social Responsibility (CSR)

e (lean

Målsætninger og projekter for 2009-10
+. reducere CO2-forbruget med 5 % årligt
+. være den mest attraktive arbejdsplads inden
for finans i Norden
. øge andelen af medarbejdere med anden etnisk herkomst

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 25 af 152

 

Markeder og strategi

Key performance indicators 2008

Fra ord til resultater

Vi implementerer koncernens strategi og fastholder de strategiske fokusområder gennem brug af balanced scorecard (BSC).
Note: For de indekserede indikatorer er 2001 = 100

[se]
m
(Fa!
ra
be]
<
m
ren
(al
m

I3SATYNV

26 af 152

 

LØNSOM VÆKST

ØKONOMISK PERSPEKTIV

Egenkapitalforret-
ning efter skat i %

2008: 9

2004 2005 2006 2007

Combined ratio

2008: 89,1

2004 2005 2006 2007

Omkostnings-
procent

2008: 16,7"

2004 2005 2006 2007

TRYGHEDSLEVERENCER

KUNDEPERSSPEKTIV

Kundeloyalitet
(Indeks)
2008: 118

2004 2005 2006 2007

Antal kunder med

konceptaftale
(Indeks)
2008: 110

2004 2005 2006 2007

 

23 28 35 23

Resultat efter
skat divideret
med egenkapital

21-23 % om året

1 2008 udgjorde
egenkapital-
forretningen 9 %.
Den forholdsvis lave
opnåelse skyldes
kurstab på værdi-
papirer

90,0 88,2 86,4 86,1

Forsikringsteknisk
resultat eksklusive
teknisk rente i forhold
til præmieindtægten

89-91 på mellemlangt
sigt

Årets resultat blev
89,1 som følge af
lavere erstatnings-
udgifter end ventet

I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

17,1 170 16,8 16,7

Administrations-

og salgsomkostninger
i procent af præmie-
indtægterne

16,5 % og langsomt
faldende

Omkostningsprocenten
i 2008 var som ventet,
når der justeres for
omkostninger til

"Det levende Hus”

x Inklusive omkostninger
til "Det Levende Hus"
var omkostnings-
procenten 17,3

109 109 112 110

Indeks for andel af
100 kunder der
fortsætter i selskabet
efter ét år

Fastholde i Danmark
og forbedre i Norge

Danmark blev fast-
holdt som ventet og
Norge steg mere end
ventet blandt andet
som følge af øget
kundeloyalitet

i Oslo-regionen

106 108 108 108

Indeks for hvor stor
del af vores privat-
kunder der har ind-
gået en flerprodukt/
konceptaftale med
TrygVesta

Gradvis øges

Efter introduktion
af flere trygheds-
leverancer for

konceptkunder er

denne gruppe øget

 

SELVBETJENING
PROCESPERSPEKTIV

Portefelje pr. fuldtidsansat
(Indeks)

2008: 134

2004 2005 2006 2007
129 133 131 139

indeks for portefølje
pr. medarbejder

Øges med produktiviteten det vil
sige cirka 2 % pr. år

t 2008 faldt portefølje pr. medarbejder
med 5 procentpoint på grund af faldet
i den norske krone

Kundetilfredshed
i skadebehandling
(indeks)

2008: N/A

2004 2005 2006 2007
104 105 107 105

indeks for kundetilfredshed når kunden
har oplevet skadebehandling

Gradvis forbedre loyalitet
og tilfredshed

Målingen for 2008 indeholder en
for lille svarmænede til at give et
retvisende resultat

HUMAN KOMPETENCE

LÆRINGSPERSPEKTIV

Medarbejdertilfredshed
(Indeks)
2008: 100

200£ 2005 2006 2007

105 N/A 102 100

Indeks for medarbejdertilfredshed
og målt med en årlig medarbejder-

undersøgelse

At være den mest attraktive
arbejdsplads i den finansielle
branche i Norden

Medarbejdertilfredsheden er blandt
de højeste inden for finans i Norden

 

w
m
(fa!
A
Fa]
on
m
—
Wa
m

NRA!

ISATYNY

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 27 af 152

 

Markeder og strategi

Finansielle forventninger til 2009

Forventet 2009

 

Realiseret Medio Gunstigt Negativt
Mio. DKK 2008 februar 2009%% forløb forløb
Renteniveau 3,93%
Valutakurs DKK/NOK 0,85
Præmievækst? 4,9% 4%
Forsikringsteknisk resultat før afløb 1.591 1.500 1.650 1.350
Forsikringsteknisk resultat efter afløb 2.384 1.500
Investeringsresultat -988 300
Resultat før skat 1.347 1.800
Resultat efter skat 846 1.300 1.400 1.200
Combined ratio 89,1 92 91 93

x. | lokal valuta

xx Rente- og valutaændringer har siden efteråret 2008 påvirket forventningerne til 2009 resultatet før skat negativt med 400
mio. DKK, hvoraf 350 mio. DKK skyldes den lavere rente og 50 mio. DKK den lavere NOK. Renteændringen har påvirket

combined ratio negativt med 1 procentpoint.

Den finansielle krise og økonomiske afmatning har på
flere område medført større usikkerhed. TrygVesta anser
det for vigtigt at give omverdenen så præcise forvent-
ninger til fremtiden som muligt, men for 2009 er forvent-
ningerne behæftet med betydelig større usikkerhed.

Fremadrettet rapportering

TrygVestas nye procesorienterede organisering trådte
i kraft 1. januar 2009 og vil fremadrettet medføre
ændringer i rapporteringen. Den geografiske rappor-
tering på henholdsvis dansk og norsk forretning vil
fortsætte uforandret, mens rapporteringen på Privat
& Erhverv Danmark og Privat & Næringsliv Norge fra
og med 1. kvartal 2009 vil ske som nordisk privat- og
erhvervsforretning. Industri, Sverige og Finland vil
blive rapporteret som hidtil.

28 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

Kredit- og finanskrisen har siden udgangen af 3. kvartal
2008 blandt andet betydet at renter og valutakurser har
ændret sig betydeligt, og disse ændringer påvirker for-
ventningerne til TrygVestas resultat i 2009. På grund af
de ekstraordinære forhold har TrygVesta valgt at opdatere
forventningerne med rente- og valutaniveauer pr. medio

februar 2009. De øvrige forudsætninger er uændrede.

Øget usikkerhed og store udsving i de finansielle markeder

gør, at det er valgt at give et mere nuanceret billede af for-
ventningerne, og desuden tilføjet en række følsomheds-
beregninger. Formålet hermed er at vise betydningen af
den faldende rente samt den betydelig lavere NOK-kurs.

Lavere præmievækst forventes i 2009
Præmieindtægterne forventes at stige cirka 4 % i lokal
valuta under forudsætning af, at konkurrenceforholdene
ikke ændrer sig markant fra niveauet ved udgangen af
2008. Præmievæksten forventes opnået via organisk vækst
og de allerede iværksatte præmietiltag. Finland og Sverige
forventes samlet at bidrage med 1,8 %, mens Danmark og
Norge bidrager med 2,2 %.

I forhold til den realiserede bruttopræmievækst på 4,9 %
i lokal valuta i 2008 er forventningerne reduceret for den
forventede vækst i 2009. Dette er en følge af den økono-
miske afmatning, der ventes at påvirke forretningen på
flere områder; lavere salg af nye biler, færre nyopførte
villaer, og stigende arbejdsløshed, der reducerer behovet
for arbejdsskadeforsikringer. En samlet vurdering af de
forskellige faktorer har reduceret den oprindelige vækst-
forventning for 2009 fra 5 % til 4 %.

TrygVesta fastholder strategien om, at vækst skal
være lønsom.

Combined ratio påvirket af faldende rente

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for
3. kvartal 2008 i november 2008 blev det meddelt,
at forventningen til combined ratio i 2009 ville være
i niveauet som for 2008. Dette var baseret på rente-
forudsætninger ved udgangen af 3. kvartal.

Renten, der anvendes til diskontering af erstatnings-
hen-sættelserne, er i løbet af 4. kvartal 2008 og frem
til medio februar 2009 faldet med 1,2 procentpoint
(inklusive effekten af ændret diskonteringskurve), hvilket
har en betydelig negativ påvirkning på combined ratio.
Et rentefald på 1 procentpoint øger isoleret set combined
ratio med cirka 1 procentpoint, idet de diskonterede
forsikringshensættelser stiger.

Baseret på renteniveauet medio februar 2009 forventes
i 2009 en combined ratio før afløb i niveauet 91-93 med
en forventning på 92. Afløb har de seneste år udgjort
1,8 - 4,6 % af combined ratio. I 2008 var combined ratio
således 89,1 efter afløb og 93,7 før afløb. I forhold til
udmeldingen i efteråret 2008 er stigningen i combined
ratio således alene et udtryk for lavere renteniveau.

STORSKADER
Mio. DKK
1.200
1.042
1.000
800
60 637 586
501 4!
77 7777777 ER "or
400 —- æg —---- e----FH----- ---
75
200 i i
0
2005 2006 2007 2008
NH Storskader, brutto 7 — Forventet niveau 2008/2009 (500 mio. DKK)

IE Storskader, netto - - Forventet niveau 2007 (400 mio. DKK)

STORM OG VEJRRELATEREDE SKADER

Mio. DKK

1.000 911

== 2222822 >= 232220:
É (OT
o H

2005 2006 2007 2008

— — Forventet niveau 2009 (250 mio. DKK)
— = Forventet niveau 2008 (225 mio. DKK)

AFLØB (BRUTTO)

Mio. DKK
1.000 868
800 74G
618
600
400 361
200 68 j
0 Em
-200 i
-400
400 -410
i -588
-600
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 29 af 152

Markeder og strategi

Nedadgående trend på omkostningssiden
Omkostningerne var i 2008 påvirket af stigende løninfla-
tion samt betydelige investeringer i "Det Levende Hus”.
Før omkostninger til ”Det levende Hus” var omkostnings-
procenten uændret 16,7 i lighed med 2007. I 2009 for-
ventes en omkostningsprocent på niveau med 2007.
Forventningen til omkostningsprocenten indeholder
fortsat ekspansion i Finland og Sverige. Omkostnings-
procenten ville være lige over 15 for de danske og
norske aktiviteter.

Forsikringsteknisk resultat

Det forsikringstekniske resultat forventes at udgøre

1,5 mia. DKK for helåret 2009 i forhold til 1.591 mio. DKK
i 2008 og før afiøb. Renten, der anvendes til diskontering,
er steget og faldet betydeligt igen siden sommeren 2008.
Forventningen til det forsikringstekniske resultat i 2009
er præget af usikkerhed grundet renten. Der henvises
endvidere til kapitlet Risikostyring på side 69 for en
følsomhedsanalyse.

Forudsætninger om forsikringsvirksomhed
Forudsætninger for forventning til resultatet i 2009
omfatter bruttopræmier, bruttoerstatninger, brutto-
omkostninger, resultat af afgiven forretning og forsikrings-
teknisk rente. Den forventede bruttopræmieindtægt er
fastlagt med udgangspunkt i koncernens portefølje ved
udgangen af 2008. Hertil kommer forudsætninger om
salg og afgang af forsikringer og prisjusteringer af nu-
værende forsikringer.

Forudsætningerne for salg og afgang af forsikringer baseres
på historik, planlagte initiativer og markedssituationen.
Forudsætninger om prisjusteringer baseres primært på
aftaler om reguleringer, som gælder for den enkelte for-
sikringspolice. Forventningerne er i lokal valuta.

30 af 152 I Markeder og strategi I TrygVesta Årsrapport 2008

Der fastlægges generelt erstatninger ud fra forudsætnin-
gerne om de forskellige produkter i de enkelte forretnings-
områder. Ved fastlæggelse af erstatningsprocenterne
inddrages historiske erfaringer i form af gennemsnitlige
erstatningsprocenter inden for de seneste fem år, hvor de
seneste års udvikling generelt vægter tungest. De væsent-
ligste områder, som kan påvirke det samlede resultat, er
udviklingen i prissætningen af forsikringspræmier, skade-
frekvenser og den anvendte diskonteringsrente. Forud-
sætninger for storme og storskader fastlægges med
udgangspunkt i historiske erfaringer på ikke under ti år,
hvor de seneste år vægter tungest. Herudover indarbej-
des effekten af lønsomhedstiltag og eventuelle effekter
af lovgivningsmæssige forhold i det forventede
erstatningsniveau.

I forventningerne for 2009 forudsættes vejrligserstatninger
for cirka 250 mio. DKK og storskadeerstatninger for
brutto cirka 500 mio. DKK. I forventningerne for 2009
forudsættes, at de afsatte erstatningsreserver ikke vil
give afløbstab eller gevinster i 2009.

Forventningerne til bruttoomkostningerne baseres på
det forventede antal af medarbejdere i løbet af 2009 og
de dertilhørende omkostninger. | det forventede antal
medarbejdere indgår effekten af iværksatte effektivise-
ringstiltag. Hertil kommer øvrige omkostninger såsom
it-, drifts- og domicilomkostninger, som gennemgående
er fastlagt med baggrund i kendte aftaler.

Resultatet af afgiven forretning baseres på indgåede
aftaler med reassuranceselskaber for dækning af skade-
begivenheder og -hændelser som for eksempel storme
og storskader. Med udgangspunkt i disse aftaler og
historiske data beregnes det forventede resultat af
afgiven forretning.

Forudsætninger om investeringsvirksomhed
De volatile og usædvanlige forhold på de finansielle
markeder gør, at forudsætningerne for investerings-
afkastet er behæftet med ekstra stor usikkerhed. Der
henvises til kapitlet Risikostyring på side 69 for en
følsomhedsanalyse.

Investeringsresultatet for 2009 baseres på følgende for-
udsætninger for investeringsaktiverne; der forudsættes en
aktieandel på 3,6 % og et afkast på 7 % inklusive udbytte.
Obligationer forventes at udgøre cirka 86 % af de sam-
lede investeringsaktiver, og der forudsættes et afkast

på 3,93 % baseret på renteniveauerne pr. medio februar
2009. Endelig forventes ejendomsporteføljen, der udgør
10 % af aktiverne inklusive domicilejendomme, at give et
afkast på 6,1 % eksklusive eventuelle værdireguleringer.

I 2008 var afkastet for obligationer, aktier og ejendomme

på henholdsvis 6,1 %, -32,8 % og 8,4 %. Investeringsresul-
tatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente for 2009
forventes at blive 300 mio. DKK i forhold til -988 mio.
DKK i 2008.

EFFEKT AF VALUTAÆNDRINGER FOR KONCERNEN

Valutarisiko

2008 var præget af meget volatile valutakurser, som har
en væsentlig virkning på resultatet af forsikringsdriften.
TrygVesta er i forsikringsdriften direkte eksponeret i for-
hold til udsving i NOK, SEK og EUR. Med forventningen
om et positivt resultatbidrag fra den norske del af forret-
ningen, vil et fald i NOK have en negativ virkning på det
samlede resultat for koncernen, hvor præsentationsvalu-
taen er DKK. Valutarisikoen på den del af egenkapitalen,
der er bundet i NOK, er afdækket. Skemaet viser påvirk-
ningen på præmievækst og resultat af forsikring ved for-
skellige kurser på NOK.

Forudsætninger om skat

Den effektive skatteprocent er påvirket af, at selskabs-
skatten er 25 % i Danmark og 28 % i Norge, samt det for-
hold at der ikke aktiveres udskudt skat på skattemæssige
underskud i Sverige og Finland. Der forventes en effektiv
skatteprocent på 27 i 2009, der dog afhænger af størrel-
sen af skattefrie eller ikke-fradragsberettigede aktie-
gevinster eller -tab.

For 2009 forventes en egenkapitaiforrentning på 14-16 %
efter skat.

 

DKK/NOK 0,95 0,90 0,85 0,80 0,75
Præmievækst ændring i DKK 4,7 % 2,4 % 0,0 % -2,4 % -4,7 %
Resultat af forsikring (mio. DKK) 70 35 0 -35 -70

TrygVesta Årsrapport 2008 I Markeder og strategi I 31 af 152

Resultater

mani"

Udvikling er

"At møde kunderne på deres betingelser er også et af vores strategiske
fokusområder. Vi har erfaret, at kunderne oplever øget tilgængelighed og
tryghed ved at have mulighed for at betjene sig selv via internettet.
Dette fokus resulterede i flere fordele for kunderne i løbet af 2008 og
vil også i de kommende år få stor indflydelse på vores kommunikation

ned kunderne.”

 

 

  

32 af 152 1 Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

 

 

 

(um
v
Fur
ge)
re
|
(Fa!
v
se

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 33 af 152

 

Resultater

Koncernens resultater 2008

TrygVestas fokus på lønsom vækst i forsikringsforretningen
var endnu en gang fundamentet, som bar selskabet gen-
nem 2008, der ellers var et udfordrende år for forsikrings-
branchen.

Bruttopræmievæksten på 4,9 % i lokal valuta (4,3 % i DKK)
var resultatet af medarbejdernes store indsats, en høj
kundefastholdelse og en stor tilgang af nye kunder, hvoraf
de nye markeder i Sverige og Finland igen bidrog med

høj vækst. I 2008 lykkedes det at få vendt den tidligere
negative vækst i Privat & Næringsliv Norge til en positiv
vækst på 4,8 % i lokal valuta båret af en stigende kunde-
fastholdelse samt præmieforhøjelser.

2008 bød dog på udfordringer på forsikringsdriften.

Erstatningsudgifterne steg på grund af dyrere gennem-

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
FORDELT PÅ DANMARK OG NORGE

Mio. DKK
2.000
1.639 1.695
1.500 1.377 1.335
1.214
1.131
1.032
1.000 956
” 815
720
500 i
0
2005 2007 2008

fl Danmark ME Norge

34 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

snitsskader for villa, som skyldes stigende skadeinflation
(stigende løn og materialepriser) og ændret miks af skader.
Skadeinflationen begyndte dog at aftage i 2. halvår 2008
som følge af økonomisk opbremsning. Både i Danmark
og i Norge blev der i 2008 iværksat præmieforhøjelser og
andre tiltag, så der i løbet af 2009 og 2010 skabes
lønsom balance mellem pris og erstatningsudgifter.

Resultatet i 2008

Det forsikringstekniske resultat blev 2.384 mio. DKK i
2008 mod 2.820 mio. DKK i 2007. Resultatet lå 184 mio.
DKK højere end de udmeldte forventninger i forbindelse
med 3. kvartals resultat i november 2008, og forskellen
skyldes primært afløbsgevinster fra tidligere års hensættel-
ser på 191 mio. DKK i 4. kvartal 2008. Selv om resultat er
lavere end i 2007, er det historisk set fortsat på et godt

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
PR. FORRETNINGSOMRÅDE

Mio. DKK
1.500 1.440
1.200 1,098 1,092
994
900 836 870 842 842
757 757
692
600 523 461
i
i
300
0
P&E DK PEN NO
EB 2004 2005. WM 2006. HE 2007 M 2008

 

niveau. Højere skade- og løninflation var sammen med
investeringer i "Det Levende Hus” de primære årsager til,
at det forsikringstekniske resultat i 2008 blev 436 mio.
DKK lavere end i 2007. Også inden for personforsikring,
herunder sundhedsforsikringer, steg erstatningsudgifterne
i 2008. Øget anvendelse af sundhedsforsikringer har givet
højere erstatningsudgifter, og der er iværksat præmie-
forhøjelser for at kompensere herfor.

iInvesteringsresultatet før overførsel af forsikringsteknisk
rente blev på 440 mio. DKK i 2008 i forhold til 1.740 mio.
DKK i 2007. Nedgangen skyldes hovedsagelig aktiekurstab
på 887 mio. DKK i 2008. Værdien af samtlige investerings-
aktiver opgøres til markedsværdi i TrygVesta, og værdi-
ændringer påvirker resultatopgørelsen direkte. Aktiers
andel af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4 mia.
DKK medio 2007 til 1,7 mia. DKK i januar 2008. Såfremt
aktieandelen ikke var blevet nedbragt, ville kurstabet på
aktierne have været cirka 1,2 mia. DKK større.

Resultatet før skat blev 1.347 mio. DKK mod 3.109 mio.
DKK i 2007. Resultatet ligger 247 mia. DKK højere end
helårsforventningerne, der blev meldt ud i forbindelse
med 3. kvartalsrapporten 2008.

Resultatet efter skat faldt 1.420 mio. DKK til 846 mio. DKK
på grund af det lavere investeringsafkast og et lidt lavere
forsikringsteknisk resultat. Kurstab på aktier er ikke fradrags-
berettigede, og derfor er skatteprocenten højere end ellers.

BRUTTOPRÆMIEINDTÆGTER FORDELT PÅ
FORRETNINGSOMRÅDER

2% 1%

 

32% 38%
27%
EH PE Danmark BB industri EH Sverige
t PEN Norge E Friland

Nye Markeder løfter præmievæksten

TrygVestas bruttopræmieindtægter udgjorde 17.323 mio.
DKK i 2008, hvilket svarer til en stigning på 717 mio. DKK
eller 4,9 % i lokal valuta (4,3 % i DKK). Præmievæksten er
som forventet, og det er især værd at bemærke, at Sverige
og Finland samlet voksede med 69 % og bidrog med 234
mio. DKK ud af de 717 mio. DKK. Den samlede portefølje
ide to lande udgjorde 691 mio. DKK i slutningen af 2008.
Væksten skyldes en fortsat høj kundetilgang og er i Finland
specifikt et resultat af en forbedret og udvidet salgsorga-
nisation. Af koncernens samlede præmievækst på 4,9 % i
lokal valuta stod Sverige og Finland for 1,4 procentpoint,
mens 3,5 procentpoint kom fra Danmark og Norge.

Privat & Erhverv Danmark leverede en bruttopræmie-
vækst på 1,8 %, i forhold til 2007, hvilket var lavere end
forventet, og væksten var i 2008 påvirket af relativ hård
konkurrence fra de mindre selskaber. I Norge valgte flere
eksisterende kunder at blive hos TrygVesta. Dette har
sammen med en pæn kundetilgang og en lang række
præmieforhøjelser løftet præmievæksten i Privat &
Næringsliv Norge til 4,8 % i lokal valuta for hele året,
hvilket er højere end forventet.

I Industri steg bruttopræmieindtægterne med 4,3 % i
forhold til 2007. Bruttopræmievæksten var høj i starten
af året som følge af stor tilgang af nye kunder i 2. halvår
2007, mens præmievæksten var noget lavere i 2. halvår
2008. Industri er i perioden fra medio 2007 til 2008
vokset betydeligt over den estimerede markedsvækst,
hvorfor der var ventet et mere naturligt vækstniveau i

2. halvår 2008.

1 2008 udbyggede TrygVesta sin position inden for Health
Gare. Den store efterspørgsel efter sundhedsforsikring og
en samtidig god timing i forhold til markedet omkring
lanceringen af nye produkttiltag gav en vækst i porteføljen
på mere end 70 % i Danmark.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 35 af 152

 

Resultater

PRÆMIEVÆKST I LOKAL VALUTA
- TRYGVESTA KONCERN

o

RR RR

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

— ÅTD 2008 …— ÅTD 2007

Stigende skadeinflation presser combined ratio

I 2008 steg combined ratio til 89,1 fra 86,1 i 2007. Den
negative udvikling skyldes øgede erstatningsudgifter til
ejendoms- og personforsikringer. Stigende gennemsnits-
skader og høje lønstigninger er den primære årsag til den
højere combined ratio, om end 89,1 både historisk og især
i europæisk målestok fortsat er udtryk for en god og solid
performance på forsikringsdriften.

Storskader lå højere end forventet i 2008, mens de vejr-
relaterede skader lå lavere end forventet. Afløbsgevinster
påvirkede combined ratio positivt med 4,6 procentpoint i
2008, hvilket er på niveau med 2007.

Erstatningsudvikling

Bruttoerstatningerne steg 5,3 % til 11.766 mio. DKK,
og skadeforløbet udgjorde 71,8 % i 2008 mod 69,4 %
i 2007. Stigningen i bruttoerstatningsudgifterne på
591 mio. DKK skyldes især en stigning i erstatnings-
udgifterne inden for ejendoms- og personforsikringer.

Udgiften til storskader - defineret ved skader, der over-
stiger 10 mio. DKK - beløb sig til brutto 586 mio. DKK i
2008 mod brutto 1.042 mio. DKK i 2007. Efter bidrag fra
reassurandørerne udgjorde storskader netto 490 mio. DKK
mod 637 mio. DKK i 2007. I 2008 var den mest omtalte
storskade en brand på Bryggen i Bergen i september, hvor
flere af de historiske træhuse nedbrændte. Niveauet for
villabrande i Norge udgjorde 264 mio. NOK i 2008 og lå

36 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

betydeligt over niveauet i tidligere år, hvor 2007 til
sammenligning udgjorde 209 mio. NOK.

Vejrrelaterede skader udgjorde 112 mio. DKK i 2008

mod 332 mio. DKK i 2007. Reduktionen skyldes dels en
mild vinter, og dels at der var færre skybrud i sommeren
2008 sammenlignet med sommeren 2007. I 2008 var
erstatningerne positivt påvirket af gevinster fra tidligere
års skader. Det positive afløb bidrog netto med 793 mio.
DKK (brutto 868 mio. DKK) i forhold til netto 743 mio.
DKK (brutto 744 mio. DKK) i 2007. Afløbsgevinsterne kom
især fra brancherne Motor og Personskade, mens Villa gav
anledning til afløbstab i 2008 primært som resultat af en
opjustering vedrørende skybrudsskader fra 2007.

Korrigeres erstatningsprocenten for påvirkningen fra stor-
skader, vejrrelaterede skader, afløb og rentepåvirkningen
steg den underliggende erstatningsprocent. Den under-
liggende stigning i erstatningsudgifterne skyldes øgede
erstatningsudgifter på flere områder. Inden for Villa steg
gennemsnitsskaderne omkring 21 procentpoint i Danmark,
hvilket var drevet af højere lønninger og materialepriser,
samt et ændret mix af skader i retning af flere dyrere
rørskader og reserve styrkelse. For at modvirke denne ind-
flydelse på resultaterne har TrygVesta allerede iværksat

en række tiltag, og yderligere initiativer er planlagt for

at fastholde og forbedre indtjeningsniveauet.

STORM OG VEJRRELATEREDE SKADER

Mio. DKK
1.000

800

 

2005 2006 2007 2008

- — Forventet niveau 2008 (225 mio. DKK]

 

Investeringer i Nye Markeder og fremtidens
arbejdsplads påvirker omkostningerne

Som det fremgik af kvartalsmeddelelsen fra 3. kvartal
2008 ville omkostningerne i 4. kvartal 2008 være negativt
påvirket af omkostninger i forbindelse fremtidens arbejds-
plads i vores projekt ”Det Levende Hus", der er en ændring
af den fysiske arbejdsplads i Ballerup og Bergen med
henblik på at øge nytænkning, udvikling og videndeling.
Tidligere ville sådanne omkostninger helt eller delvist være
aktiveret som en værdiopskrivning af ejendommenes
værdi, men grundet den usikre situation på ejendoms-
markedet er denne post nu udgiftsført i de løbende
omkostninger.

Udgifter til "Det Levende Hus” udgjorde samlet 133 mio.
DKK. Omkostningsprocenten var 16,7 i lighed med 2007
før omkostninger til "Det Levende Hus”. Inklusive disse
omkostninger var omkostningsprocenten på 17,3 i 2008.
Set i lyset af løninflation i niveauet 5-8 %, høje omkost-
ninger i Nye Markeder, og høj vækst med afledte pro-
visionsomkostninger, anses omkostningsudviklingen

for tilfredsstillende. Ekspansionsomkostninger i de nye
markeder belastede isoleret set omkostningsprocenten
med 1,5 procentpoint i 2008 mod 1,3 procentpoint i 2007
og finansieres gennem løbende procesforbedringer i
Danmark og Norge.

STORSKADER

600
ege rr SR RR HE -
400
75
200 i
0
2005

ml Storskader, brutto Hi sStorskader, netto
- = Forventet niveau 2008 (500 mio. DKK)

 

OMKOSTNINGSPROCENT
%
20
18
17.0 16,8 16,7 å 16. 7
16
14
12

2007

ER Omkostningsprocent
EH Omkostningsprocent før omkostninger til ”Det Levende Hus”

investeringsresultat

Den samlede investeringsportefølje udgjorde 34,2 mia.
DKK i slutningen af 2008 i forhold til 37,3 mia. DKK primo
2008. iInvesteringsaktiverne gav et samlet bruttoafkast

på 1.258 mio. DKK i 2008 mod 1.523 mio. DKK i 2007.
Investeringsafkastet svarer brutto til 3,5 % i 2008 mod
4,1 % i 2007. Resultatet efter overførsel af forsikrings-
teknisk rente blev -988 mio. DKK i forhold til 340 mio.
DKK i 2007.

Udviklingen er betydeligt under det forventede og skyldes
hovedsagelig aktiekurstab på 887 mio. DKK i 2008. Aktiers
andel af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4
mia..DKK i løbet af 2007 til 1,7 mia. DKK i januar 2008.
Såfremt aktieandelen ikke var blevet nedbragt, ville kurs-
tabet på aktierne have været cirka 1,2 mia. DKK større.

TrygVesta erhvervede i foråret 2008 sit eget domidi i
Ballerup for 1.085 mio. DKK. Overtagelsen erstattede den
eksisterende lejeaftale med Danica fra 1995, der løb frem
til 2025. Købet giver TrygVesta nogie umiddelbare økono-
miske fordele, idet den årlige husleje var højere end afka-
stet fra de obligationer, der blev solgt for at finansiere
købet. Købet af domicilejendommen muliggør endvidere
ombygningen "Det Levende Hus”, der er omtalt i Forordet.

Skat

Skatteudgiften udgjorde 501 mio. DKK i 2008 mod
842 mio. DKK i 2007. Dette svarer til en stigning i den

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 37 af 152

 

Resultater

effektive skatteprocent fra 27 % til 37 %. I 2007 var den
effektive skatteprocent positivt påvirket af, at den danske
skatteprocent blev sat ned fra 28 % til 25 %, hvilket resul-
terede i en nedsættelse af den udskudte skat. I 2008 var
den effektive skatteprocent negativt påvirket af kurstab på
aktierne, der ikke er fradragsberettigede. Dette blev delvist
modsvaret af en positiv påvirkning fra afsluttede skattesager.

Balance og pengestrømme

Balancen faldt fra 43.830 mio..DKK til 38.453 mio. DKK

i 2008, hvilket primært kan henføres til fald i NOK i forhold
til DKK.

På passivsiden var balancen primært sammensat af en
egenkapital på i alt 8.244 mio. DKK og forsikringsmæssige
hensættelser på i alt 25.193 mio. DKK.

Forsikringsmæssige hensættelser faldt fra 26.916 mio.
DKK til 25.193 mio. DKK i 2007, hvilket svarer til et fald på
6,4 %. Erstatningsmarginen var 112 % mod 124 % i 2007.

I 2008 var pengestrømme fra driften positiv med 1,8 mio.
DKK sammenholdt med 2,7 mia. DKK i 2007.

Investeringerne udgjorde i 2008 i alt 0,5 mia. DKK, og
likviditeten fra finansiering udgjorde -2,2 mia. DKK, som
primært vedrører dels udbetalt udbytte -1,6 mia. DKK og
dels tilbagekøb af egne aktier -1,2 mia. DKK.

38 af 152 I Resuitater I TrygVesta Årsrapport 2008

Egenkapital

Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2008 8.244 mio.
DKK og er således reduceret med 1.766 mio. DKK. Ændringen
kan henføres til udbetalt udbytte på 1.156 mio. DKK, køb af
egne aktier på 1.197 mio. DKK, årets resultat og øvrige
reguleringer.

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke indtruffet begivenheder efter balancedagen
som har væsentlig betydning for koncernens økonomiske
stilling.

 

C

Privat & Erhverv Danmark

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2006 2007 2008
Bruttopræmieindtægter 6.390 6.490 6.605
Bruttoerstatningsudgifter -4.215 -4.041 -4.443
Bruttoomkostninger -1.109 -1.086 -1.155
Resultat af bruttoforretning 1.066 1.363 1.007
Resultat af afgiven forretning -200 -87 "89
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 128 164 180
Forsikringsteknisk resultat 994 1.440 1.098
Negietal

Bruttoerstatningsprocent 66,0 62,3 67,3
Nettogenforsikringsprocent 3,1 1,3 1,3
Skadeforiøb 69,1 63,6 68,6
Bruttoomkostningsprocent 17,4 16,7 17,5
Combined ratio 86,5 80,3 86,1

Privat & Erhverv Danmark sælger forsikringer til privat-
personer såvel som små og mellemstore virksomheder

i Danmark under Tryg-brandet. Salget foregår gennem
fem kundecentre/call-centre, 16 lokale servicecentre, egne
assurandører, Nordeas filialer, interesseorganisationer,
bilforhandlere og ejendomsmægtere. Privat & Erhverv
Danmark har cirka 1.400 medarbejdere.

Resultat fastholdt på højt niveau i 2008

på trods af stigende skadeinfiation

Det forsikringstekniske resultat for 2008 blev med 1.098
mio. DKK 342 mio. DKK lavere end resultatet i 2007, men
godt 100 mio. DKK højere end i 2006. Resultatet var på-

virket af betydeligt lavere afløbsgevinster, der var
164 mio. DKK lavere i 2008 end i 2007 samt en høj
skadeinflation i starten af 2008, men stigningen
aftog hen mod slutningen af 2008.

En af de større udfordringer i 2008 var de stigende
gennemsnitsskader på villa, der var påvirket af
stigende håndværkeriønninger og materialepriser,
ændret skademix samt afløbstab fra en opjustering
af hensættelser til skybrudsskaderne fra 2007. Den
hastige økonomiske opbremsning reducerede dog i
løbet af året efterspørgslen efter håndværkerydelser
og lagde dermed en dæmper på skadeinflationen.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 39 af 152

Resultater

TrygVesta har gennemført prisstigninger på villa, som
følge af ændrede skademønstre, i forbindelse med
klimaændringerne.

2008 igen et år i sundhedens tegn
Bruttopræmieindtægterne steg 1,8 % til 6.605 mio. DKK

i 2008, hvilket var lavere end forventet. Bruttopræmievæk-
sten var påvirket af de lavere præmier på bilforsikringerne
samt konkurrence fra specielt de mindre selskaber i 2008.
Fremadrettet forventes priskonkurrencen fra de mindre sel-
skaber at aftage på grund af de ændrede markedsforhold,
hvor tab på investeringssiden og højere combined ratios,
bør give større fokus på balancen mellem præmieindtæg-
ter/vækst og de tilhørende erstatningsomkostninger.

2008 blev igen et år i sundhedens tegn. Præmievæksten
inden for sundhedsforsikringer blev over 70 %, og Tryg-
Vesta udbyggede sin position yderligere i dette marked.
Porteføljen for Privat & Erhverv samt industri udgør over
200 mio. DKK.

Endvidere har der været høj vækst inden for såkaldte
brancheaftaler med erhvervslivet. Denne vækst er resultatet
af en målrettet indsats over for udvalgte segmenter inden
for erhvervslivet gennem de senere år. Disse aftaler er
kendetegnet ved høj kundeloyalitet og god lønsomhed.

Fastholdelsesprocenten for privatkunder stabiliserede sig
i 2008 på et højt niveau omkring 91, hvilket vil sige, at
91 ud af 100 privatkunder valgte at forny deres forsikrin-

GENNEMSNITLIG PRÆMIEUDVIKLING

DKK
5.000

4.750
4.500
4.250
4.000

3.750
3.500
3.250

3.000
2005 2006 2007 2008

— Bil Villa

40 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

ger hos os. Den høje fastholdelsesprocent bidrager positivt
til resultatet, da en høj fastholdelsesprocent er væsentlig
både i relation til præmie-, erstatnings- og omkostningsud-
viklingen.

Implementeringen af de ændrede tarifparametre på bil-
forsikringerne i Danmark gav i 2008 et fortsat fald i gen-
nemsnitspræmien på bilforsikringer, der dog stabiliserede
sig i slutningen af året. På trods af at implementeringen
af de nye tarifparametre begyndte i slutningen af 2006,
så tager det tid, før hele porteføljen er overført. De nye
parametre er baseret på bilens alder, antal kørte kilometer
pr. år, førerens alder og køn og medvirker til en bedre risiko-
vurdering. 1 2009 forventes et stort set uændret niveau
for gennemsnitspræmien på biler. Gennemsnitspræmierne
vil være positivt påvirket af den generelle prisstigning
(indeks), der udgør 4,4 % i 2009, men negativt påvirket
af den fortsatte omlægning af porteføljen samt løbende
præmiereduktion til kunderne i takt med den længere
kørselsanciennitet. Bilporteføljen er kendetegnet ved en
stor andel kunder med høj anciennitet, hvor den løbende
forskydning mod lavere præmier hænger sammen med
høj loyalitet og god lønsomhed.

Privat & Erhverv Danmark lancerede i 2008 en række
tiltag, der skal styrke kundeoplevelsen yderligere. Således
fik omkring 300.000 konceptkunder Tryg Vejhjælp uden
merpris som en kundefordel på deres bilforsikring. Ud-
videt Tryg Vejhjælp giver yderligere tryghedsleverance,
såsom skift af vinter- og sommerhjul, taxi og hotelservice

PRÆMIER FORDELT PÅ PRODUKTER

8%

 

34%
13%
13%
27%
M Auto E Brand og løsøre - privat HH Brand og løsøre - erhverv
EH Person H Arbejdsskade BB Ovrige

 

o

 

samt sikkerhedstjek af bilen. Salget af Udvidet Tryg
Vejhjælp er gået over forventet og bekræfter, at kunden
tager positivt imod koncernens ambition om løbende
at forbedre kvalitet og service.

TrygVesta indgik i 2008 en samarbejdsaftale med DLG,
der er Danmarks største leverandør af korn og foderstoffer
til landbruget, om distribution af forsikringer i Danmark
og Sverige. DLG, der også sælger tele, fødevarer og
maskiner, omsætter årligt for 24 mia. DKK og har 5.000
medarbejdere. Aftalen forventes at bidrage positivt til
præmieindtægterne og indtjeningen fra og med 2009.

Erstatningerne påvirket af skadeinflation

De samlede erstatningsudgifter steg 9,9 % til 4.443 mio.
DKK i 2008 i forhold til 2007, og bruttoerstatningsprocen-
ten steg fra 62,3 til 67,3. På trods af stigningen ligger

vi fortsat på et fornuftigt niveau. I den forbindelse skal
det understreges, at erstatningsprocenten i 2007 var
usædvanlig lav. Stigningen i 2008 skyldes først og frem-
mest øgede erstatningsudgifter til villa og sundheds-
forsikringer samt betydelig mindre afløbsgevinster i

2008 i forhold til 2007.

For villaforsikringer steg gennemsnitsskaden omkring

20 procentpoint i 2008, hvilket var en af de væsentligste
årsager til de højere skadeudgifter. Årsagen til de stigende
gennemsnitskader er, dels stigende lønninger og Mmateriale-
priser og dels et ændret mix, hvor TrygVesta har konstateret
flere dyrere skader, hvilket gav anledning til afløbstab i
2008 primært som resultat af opjustering af hensættel-
serne til skybrudsskader fra 2007.

Skadefrekvensen for villa faldt 5 procentpoint i 2008
primært som følge af færre vejrrelaterede skader. Som
følge af de højere erstatningsudgifter er der i slutningen
af 2008 foretaget præmieforhøjelser på cirka 11 % på vil-
laforsikringer. Fra det tidspunkt, hvor prisen øges, og ind-
til prisstigningen konstateres som optjent bruttopræmie,
vil der gå op til to år, hvorfor effekten af de gennemførte
prisstigninger først vil kunne ses i regnskabet i 2. halvår
2009 og være fuldt synlige i regnskabet i 2010.

KUNDEFASTHOLDELSE

92

89

1 ST

2005 2006 2007 2008

SKADEFREKVENS I DANMARK

120

115

110

105

100

indeks: År 2005 = 100

95

2005 2006 2007 2008

GENNEMSNITSSKADE I DANMARK

indeks: År 2005 = 100
hel
8

2005 2006 2007 2008

— Villa

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 41 af 152

 

Resultater

 

Mio. DKK 2005 2006 2007 2008
Storm og vejr, brutto 739 109 242 51
Storskader, brutto 23 25 78 83
Skadefrekvensen på biler faldt med cirka 3 procentpoint Omkostninger

i 2008 i forhold til 2007, og gennemsnitsskaden steg
cirka 4 procentpoint. TrygVestas samarbejde med udvalgte
autoværksteder er med til at holde de gennemsnitlige
erstatningsomkostninger på et konkurrencedygtigt
niveau og samtidig sikre god kvalitet over for kunderne.

Erstatningsudgifter til vejrrelaterede skader faldt, idet der
i 2008 var færre skybrud og stormskader end de foregå-
ende år. Storskaderne udgjorde 83 mio. DKK i 2008 mod
78 mio. DKK i 2007.

Afløbsgevinster fra tidligere års skader gav i 2008 en
positiv påvirkning af resultatet med brutto 391 mio. DKK
(netto 414 mio. DKK) mod brutto 551 mio. DKK (netto
578 mio. DKK) i 2007 og var i 2008 positive på bil- og
arbejdsskadeforsikringer, mens reserverne på villa blev
styrket. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt
med 6,3 procentpoint i forhold til 8,9 procentpoint i
2007.

42 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

Omkostningerne steg til 1.155 mio. DKK i 2008 fra
1.086 mio. DKK i 2007, hvilket skyldes høj løninflation,
øget igangsættelse af it-projekter samt omkostninger
på 24 mio. DKK, der blev afholdt i 4. kvartal 2008 til
"Det Levende Hus". Før udgifter i forbindelse med
"Det Levende Hus”, udøjorde omkostningsprocenten
17,1 mod 16,7 i 2007.

86,1 i combined ratio
Combined ratio blev 86,1, hvilket er en stigning fra et
usædvanligt lavt niveau på 80,3 i 2007.

De højere afløbsgevinster i 2007 forklarer en stor del af
denne forskel, da der relativt var en 2,6 procentpoint
højere positiv påvirkning i 2007 end i 2008. Desuden
bidrog den underliggende skadeinflation til den højere
combined ratio i 2008 i forhold til 2007. De allerede
iværksatte præmietiltag og yderligere planlagte initiativer
skal bevirke, at det gode indtjeningsniveau fastholdes

fremover.

 

 

 

 

 

 

 

 

OC Privat & Næringsliv Norge

OC Mio. DKK 2006 2007 2008
Kurs NOK/DKK, periodens gennemsnit 93,04 92,81 91,74
Bruttopræmieindtægter 4.509 4.490 4.636
Bruttoerstatningsudgifter -2.866 -2.962 -3.371
Bruttoomkostninger -922 -936 -1.004
Resultat af bruttoforretning 721 592 261
Resultat af afgiven forretning -75 -82 -68
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 111 182 122
Forsikringsteknisk resultat 757 692 315
Negietal
Bruttoerstatningsprocent 63,6 66,0 72,7
Nettogenforsikringsprocent 1,7 1,8 1,5
Skadeforløb 65,3 67,8 74,2
Bruttoomkostningsprocent 20,4 20,8 21,7

OC Combined ratio 85,7 88,6 95,9
Privat & Næringsliv Norge sælger forsikringer til privat- positive udvikling betød, at TrygVesta fastholdt sin
personer såvel som små og mellemstore virksomheder markedsandel i 2008. Dette kan ses som en kvittering
i Norge under Trygvesta- og Enter-brandene. Salget for, at de mange tiltag og specielt i Oslo-området, nu
foregår gennem 85 franchisekontorer, egne sælgere, bærer frugt.
tre regionale kundecentre, 35 lokale salgscentre, bilf-
orhandlere og Nordeas filialer. Privat & Næringsliv Norøe Det forsikringstekniske resultat for 2008 blev 315 mio.
har cirka 1.100 medarbejdere og hertil kommer cirka DKK mod 692 mio. DKK i 2007. Resultatet var negativt
300 medarbejdere i franchisekontorerne. påvirket af en høj skadeinflation samt et større antal

villabrande sammenlignet med tidligere år. Desuden

Resultatet i 2008 var der i 2008 afløbstab på 32 mio. DKK mod afløbs-
I 2008 lykkedes det at vende den negative bruttopræmie- gevinster på 81 mio. DKK i 2007.

udvikling fra 2005-2007 til en positiv vækst i 2008. Den

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 43 af 152

 

Resultater

KUNDEFASTHOLDELSE

87
86
85
84
83

82
2005 2006 2007 2008

GENNEMSNITLIG PRÆMIEUDVIKLING

NOK
5.000

4.750

4.500 0 mm

4.250

4.000 em TT
3.750

3.500
3.250

3.000
2005 2006 2007 2008

«æ Bil — Villa

PRÆMIER FORDELT PÅ PRODUKTER

9%

48%

 

fl Auto i Brand og løsøre - privat IE Brand og løsøre - erhverv
WE Person HE Arbejdsskade EH Øvrige

44 af 152. I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

O

Fra minus til plus

I Privat & Næringsliv Norge steg bruttopræmierne 4,8 %
i lokal valuta (3,3 % i DKK) til 4.636 mic. DKK mod et
fald i bruttopræmierne på 0,2 procentpoint i lokal valuta
i 2007. Fremgangen på 146 mio. DKK skyldes en kombi-
nation af stigende kundeloyalitet og øget salg i flere
regioner, specielt i Oslo-området.

Bruttopræmierne er desuden positivt påvirket af de

præmieforhøjelser, der siden midten af 2007 er gennem-

ført på specielt bil- og villaforsikringer. Privat & Næringsliv

Norge har planlagt yderligere præmieforhøjelser i 2009,

der fremadrettet vil bidrage yderligere til væksten. SJ

Fastholdelsesprocenten blev i 2008 yderligere forbedret
til 86,9 fra 85,8 ultimo 2007, og specielt på større kunde-
forhold konstaterede Privat & Næringsliv Norge en sti-
gende fastholdelsesprocent. Kundeloyaliteten har været
stigende siden Privat & Næringsliv Norge i 2005/2006
ændrede pris- og loyalitetsmodellen.

I 2008 steg antallet af forsikringer med netto 58.000.

Siden foråret 2008 har alle TrygVestas franchise- og

salgskontorer anvendt et nyt kundesystem, "Salgsnøkkelen”,

der gør administrationen i salgsprocesserne betydelig

lettere. Det højere salg har endvidere medført en stigning

i salgs- og provisionsudgifterne. Denne udvikling vil frem-

adrettet skabe højere præmievækst og dermed styrke

TrygVestas position og markedsmuligheder i Norge. 9

Erstatninger

Erstatningsudgifterne steg 13,8 % eller 409 mio. DKK til
3.371 mio. DKK, og skadeforløbet steg fra 67,8 til 74,2.
Stigningen skyldes hovedsaglig flere mellemstore byg-
nings- og brandskader. I 2008 udgjorde udgiften til villa-
brande i Norge 264 mio. NOK, hvilket var betydeligt over
niveauet i tidligere år jævnfør grafen. Villabrande fore-
kommer langt oftere i Norge end i Danmark, hvilket
skyldes, at mange huse og hytter er bygget af træ og
opvarmes med elvarme samt brændeovn/pejs.

Storskader, defineret som skader over 10 mio. DKK,
udgjorde 131 mio. DKK mod 121 mio. DKK i 2007.
Storskaderne i procent af bruttopræmieindtægterne var
således 2,8 % i forhold til 2,7 % i 2007.

 

Skadefrekvensen på biler steg cirka 1 procentpoint i for-
hold til 2007, og gennemsnitsskaden steg cirka 4 pro-
centpoint. Gennemsnitsskaden følger den generelle løn-
og materialeudvikling. TrygVestas samarbejde med
udvalgte autoværksteder, såkaldte aftaleværksteder, hvor
tre af fire autoskader repareres, sikrer endvidere god kva-
litet og lavere omkostninger pr. reparation.

Skadefrekvensen for villa steg cirka 2 procentpoint i 2008,
og gennemsnitsskaden steg 7 procentpoint drevet af
højere materialepriser og lønninger. I løbet af 2. halvår
2008 konstateredes et fald i indekset for byggeomkost-
ninger i Norge, og denne udvikling forventes at påvirke
gennemsnitsskadeudviklingen i løbet af de kommende
kvartaler.

Erstatningshensættelserne blev styrket med 32 mio. DKK
netto i 2008 mod en afløbsgevinst på 81 mio. DKK i
2007. Dette svarer til en negativ påvirkning af combined
ratio på 0,7 % i 2008 i forhold til en positiv påvirkning på
1,8 % i 2007. Det var specielt hensættelserne inden for
villa- og gruppelivsforsikringer, der blev styrket.

Omkostninger

Omkostningerne steg 7,3 % eller 68 mio. DKK (6 % eller
56 mio. DKK før omkostninger til "Det Levende Hus”) til
1.004 mio. DKK, og omkostningsprocenten steg derfor fra
20,8 til 21,7. Stigningen skyldes øgede omkostninger til
salgsprovisioner, løninflation på cirka 8 % samt omkost-

GENNEMSNITSSKADE I NORGE

BR

-
lø
oa

8

TT

ma

indeks: År 2005 = 100
me
s
oa

100
90
2005 2006 2007 2008
æ Bi — Villa

ninger på 12 mio. DKK, der blev afholdt i 4. kvartal 2008
til ”Det Levende Hus”. Før omkostninger til "Det Levende
Hus” udgjorde omkostningsprocenten 21,4 i 2008.

Combined ratio påvirket af skadeinflation

Samlet set endte 2008 med en combined ratio på 95,9 mod
88,6 i 2007. De højere afløbsgevinster i 2007 forklarer en
stor del af denne forskel. Herudover var det de større udgif-
ter til villabrande sammen med en underliggende skadein-
flation, som løftede combined ratio i 2008 i forhold til 2007.

I den kommende periode forventes det, at de allerede

iværksatte præmietiltag siden medio 2007 inden for flere
områder vil sikre en forbedring af lønsomheden.

BRANDSKADER VILLA

Mio. NOK
300
264
250
211 200 209
200
150
100
50
0
2005 2006 2007 2008
SKADEFREKVENS | NORGE
indeks
107
103
8
==
2 o
” 101
8
An
I 99
i 97
95
2005 2006 2007 2008
Bi — Villa

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 45 af 152

 

Resultater

Finsk skadeforsikring

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2006 2007 2008
Kurs EUR/DKK, periodens gennemsnit 745,94 745,11 745,63
Bruttopræmieindtægter 198 251 354
Bruttoerstatningsudgifter -155 -188 -258
Bruttoomkostninger "83 -125 -154
Resultat af bruttoforretning -40 -62 -58
Resultat af afgiven forretning 0 -1 -1
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 6 14 17
Forsikringsteknisk resultat -34 -49 -42
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 78,1 74,9 72,9
Nettogenforsikringsprocent 0,2 0,4 0,3
Skadeforløb 78,3 75,3 73,2
Bruttoomkostningsprocent 41,7 49,8 43,5
Combined ratio 120,0 125,1 116,7

Vores finske filial sælger forsikringer til privatpersoner og
mindre virksomheder under brandet TrygVesta Finland
og Nordea Vahinkova-kuutus. Salget foregår gennem
Nordeas filialer, egne sælgere, call-centre, bilforhandlere
samt internettet. Den finske filial har cirka 150 med-
arbejdere.

Bredere distributionsplatform lefter salget

I Finland steg bruttopræmieindtægterne med 41 % eller
103 mio. DKK til 354 mio. DKK og var båret af et stigende
salg. I 2008 solgtes cirka 160.000 forsikringer mod cirka
100.000 i 2007. Det stadig høje saigsniveau er opnået
gennem en målrettet indsats med opbygning og styrkelse

46 af 152. I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

af salgskanalerne. Den hurtigt voksende portefølje
kommer derfor dels gennem salg via Nordea, men i
højere og højere grad gennem egne salgskanaler, der
nu står for omkring 3/4 af salget, hvor en stor del ved-
rører mersalg til de kunder, der kommer fra Nordea, og
som Nordea har indtegnet forsikringsmæssigt. Salget
via internettet udgjorde 6 % af det samlede salg, og
målt i antal er det ny rekord.

Porteføljen udgjorde 432 mio. DKK ved udgangen af
2008 og voksede 45 % i 2008 fra 299 mio. DKK ultimo
2007. Kundeantallet udgjorde cirka 130.000 ultimo
2008.

 

 

Markedsandelen udgjorde 4,4 % ultimo 2008 målt i antal
husstande mod til sammenligning 3,6 % primo året.

Potentialet for salg af forsikringer til mindre erhvervskun-
der er højt i Finland, da Nordea har en stærk position
inden for dette kundesegment. Salget via egne kanaler
gik betydelig bedre end forventet i 2008.

Den høje vækst i den finske forretning og fortsatte vækst-
planer medfører løbende behov for at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft. I løbet af 2008 steg antallet af medarbejdere
fra 127 til cirka 150, hvortil kommer 40 selvstændige
assurandører.

Erstatningsprocent forbedret

Skadeforløbet udgjorde 73,2 % mod 75,3 % i 2007. Til
trods for et generelt tilfredsstillende skadeforløb er der
enkelte brancher, hvor der, ud fra en samlet vurdering af
konkurrenceforhold, præmie- og lønsomhedsniveau, er
behov for præmieforhøjelser, som vil blive gennemført i
2009. Effekten af disse prisstigninger vil være synlige fra
2. halvår 2009, men først slå fuldt igennem i 2011.

SALG PR. UGE AKKUMULERET I FINLAND

150.000

100.000

10 20 30 40

— 2004
æ 2008

æ 2002
2007

Omkostninger

Det høje salgsniveau skaber pres på omkostningerne,
der steg fra 125 mio. DKK i 2007 til 154 mio. DKK i
2008. Omkostningerne er hovedsagelig drevet af salgs-
provisioner, men i takt med at eget call-center sælger en
større andel af forsikringerne, vil omkostningsprocenten
blive belastet retativt mindre til gavn for indtjeningen.

TrygVesta har i 2008 indgået en ny aftale med Nordea
om afregning af provision for de forsikringer, som sæl-
ges gennem Nordea. Det betyder, at det grundet afta-
lens vilkår nu er muligt at periodisere tegningsprovision
i forsikringens første år, da der reelt er tale om en forud-
betaling til Nordea mod tidligere udgiftsførsel på teg-
ningstidspunktet.

Omkostningsprocenten udgjorde 43,5 i 2008 mod
49,8 i 2007.

Combined ratio

Combined ratio var 116,7 i forhold til 125,1 i 2007.

I privatforretningen udgjorde combined ratio 101,5,
mod 106,6 i 2007. Privatforretningen, der nu er i
balance, vil fremadrettet have fokus på lavere combined
ratio og dermed god lønsomhed.

FINLAND SALGSFORDELING

 

2007 2008

Æ Nordea E Øvrige salgskanaler

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater 1 47 af 152

 

Resultater

Svensk skadeforsikring

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2006 2007 2008
Kurs SEK/DKK, periodens gennemsnit 80,37 80,73 78,02
Bruttopræmieindtægter 4 90 221
Bruttoerstatningsudgifter -6 -80 -214
Bruttoomkostninger -39 -95 -104
Resultat af bruttoforretning -4l -85 -97
Resultat af afgiven forretning 0 0 0
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 0 3 7
Forsikringsteknisk resultat -41 -82 -90
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 144,9 88,9 96,8
Nettogenforsikringsprocent 0,4 0,0 0,0
Skadeforløb 145,3 88,9 96,8
Bruttoomkostningsprocent 1.003,8 105,6 47,1
Combined ratio 1.149,1 194,5 143,9

Vesta Skadefårsåkring sælger forsikringer til privatperso-
ner. Salget sker gennem Nordeas filialer, eget call-center
og via internettet. Den svenske filial har cirka 100 med-
arbejdere.

Tempoet eges i Sverige

I Sverige steg bruttopræmieindtægterne med 146 % eller
131 mio. DKK til 221 mio. DKK. Den hastige vækst kom-
mer først og fremmest fra et solidt salg gennem Nordea
men i stigende omfang også fra forretningsenhedens
egne call-center medarbejdere, der nu står for cirka 50 %
af salget. I løbet af 2008 blev der solgt 122.000 forsikrin-
ger i Sverige, eller 35.000 forsikringer mere end i 2007.

48 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

Den samlede portefølje var 259 mio. DKK (380 mio. SEK)
ultimo 2008 og var negativt påvirket af faldet i den sven-
ske krone. Kundeantallet udgjorde 107.000 ultimo 2008

mod 50.000 ved årets start.

Erstatninger

Skadeforløbet var 96,8 % i forhold til 88,9 % i 2007.
Niveauet anses for tilfredsstillende for en så forholdsvis
ny portefølje. Desuden var den svenske forretning ramt
af en række mellemstore brandskader på fritidshuse og
villaer i 2008, hvilket påvirkede ratios relativt hårdt og
gav nogle markante udsving, da forretningens størrelse
fortsat er relativ begrænset.

Siden den svenske forretning startede medio 2006 har
der ikke været foretaget præmieændringer, og mekanisk
årlig præmieindeksering foretages ikke i det svenske
marked, som det gøres i det danske marked. Som en
følge heraf planlægger Vesta Skadefårsåkring en række
præmietiltag i 2009. Effekten af disse prisstigninger vil
være synlige fra 2. halvår 2009, men først slå fuldt
igennem i 2011.

Omkostninger

De nominelle omkostninger steg 9,5 % til 104 mio. DKK,
hvilket skal ses i sammenhæng med den høje brutto-
præmievækst, der samlet medførte en reduktion i
omkostningsprocenten fra 105,6 til 47,1. Omkostnin-
gerne er hovedsagelig drevet af salgsprovisioner, men

i takt med at eget call-center sælger en større andel af
forsikringerne, vil omkostningsprocenten blive belastet
relativt mindre til gavn for indtjeningen fremadrettet.

MÅNEDSSALG SIDEN LANCERING
I SVERIGE OG FINLAND

Antal forsikringer
15.000

Gennemsnitlige månedlige salg i Finland 2008
12.000

9.000

6.000 SIN

3.000

2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30
Måneder

em Sverige — Finland

TrygVesta har i 2008 indgået en ny aftale med Nordea
om afregning af provision, for de forsikringer som sælges
gennem Nordea. Det betyder, at det grundet aftalens vil-
kår nu er muligt at periodisere tegningsprovision i forsik-
ringens første år, da der reelt er tale om en forudbetaling
til Nordea mod tidligere udgiftsførsel på tegningstids-
punktet.

Den hastige vækst indebærer behov for at styrke med-
arbejdersiden, og antallet af fuldtidsmedarbejdere var
godt 100 ved udgangen af 2008 i forhold til 60 ved
årets start.

Combined ratio

Combined ratio endte året på 143,9 i forhold til
194,5 i 2007.

SVERIGE SALGSFORDELING

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 49 af 152

 

Resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

industri

Mio. DKK 2006 2007 2008
Bruttopræmieindtægter 4.921 5.285 5.512
Bruttoerstatningsudgifter -3.322 -3.904 -3.489
Bruttoomkostninger -539 -504 -588
Resultat af bruttoforretning 1.060 877 1.435
Resultat af afgiven forretning -316 "172 -516
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 98 137 173
Forsikringsteknisk resultat 842 842 1.092
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 67,5 73,9 63,3
Nettogenforsikringsprocent 6,4 3,3 9,4
Skadeforløb 73,9 717,2 72,7
Bruttoomkostningsprocent 11,0 9,5 10,7
Combined ratio 84,9 86,7 83,4

industri er et nordisk forretningsområde, som sælger for-
sikringer til industrikunder under TrygVesta-brandet. Indu-
stri sælger gennem eget salgskorps og gennem forsik-
ringsmæglere. Industri har cirka 3.000 kunder, der betaler
mere end 900.000 DKK i årlig præmie eller har mere end
50 ansatte, og omkring 75 kunder der betaler mere end
10 mio. DKK i årlig præmie. Industri har 535 medarbej-
dere. TrygVesta Garantiforsikring indgår i resultatet for
Industri. TrygVesta Garantiforsikring er et datterselskab,
hvis hovedaktivitet er at garantere over for tredjemand
for kunders opfyldelse af indgåede aftaler. Et typisk
eksempel er garantistillelse for entreprisekontrakter, hvor
der stilles garanti for risici i byggeperioden samt for
afhjælpning af mangler efter byggeriets aflevering.

50 af 152 1 Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

Resultat forbedret endnu en gang

Det forsikringstekniske resultat for 2008 steg med 250
mio. DKK til 1.092 mio. DKK, hvilket vidner om en god
kundeudvælgelse, hvor udgangspunktet for prisfastsæt-
telsen er rigtig pris pr. risiko. Desuden bidrog afløbsgevin-
ster på brutto 486 mio. DKK mod 102 mio. DKK i 2007 til
resultatforbedringen.

Industri leverede hej vækst i forhold til markedet
Bruttopræmieindtægterne steg med 227 mio. DKK til 5.512
mio. DKK svarende til 4,3 %. Siden midten af 2007 er Indu-
stri vokset betydeligt over den estimerede markedsvækst,
hvilket er et resultat af tilgang af flere store kunder. Den
danske del af Industri bidrager med en vækst på 5,6 %,
mens den norske del bidrager med en vækst på 3,4 %.

 

 

Mio. DKK 2005 2006 2007 2008
Storm og vejr, brutto 136 51 57 27
Storskader, brutto 356 456 843 330
Storskader, netto 224 294 439 255

I 2008 havde industri som tidligere år overordnet fokus
på lønsom vækst, hvilket betød prisforhøjelser inden for
marinesegmentet, da indtjeningen ikke var tilfredsstillende.
Denne stigning medførte kundeafgang i segmentet.

1 2008 var forventningen, at øget konkurrence ville give
lavere vækst fremover. Med den turbulente udvikling på
de finansielle markeder er en række konkurrenter blevet

mere fokuserede på lønsom forsikringsdrift, hvilket ratio
nelt set burde skabe en stabil prisudvikling og en balan-
ceret konkurrencesituation fremadrettet.

Erstatninger

Bruttoerstatningsudgifterne faldt 10,6 % eller 415 mio. DKK
til 3.489 mio..DKK, hvilket skyldes afløb og færre storskader,
der udgjorde 330 mio. DKK (netto 255 mio. DKK) i 2008 i
forhold til 843 mio. (netto 439 mio. DKK) i 2007. Underlig-
gende steg erstatningerne inden for personbrancherne.

I 2008 udgjorde afløbsresuitatet brutto 486 mio. DKK
(netto 394 mio. DKK) og stammede især fra auto samt
personbrancher. Til sammenligning udgjorde afløbsresul-
tatet brutto 102 mio. DKK (netto 84 mio. DKK) i 2007.
Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 63,3 i 2008 mod

INDUSTRI - PRÆMIER FORDELT PÅ PRODUKTER

5%
7% 17%

19%

 

MH Auto HE Ansvar HM Brand og lesere - erhverv
ER Person i Arbejdsskade  ” Marine EH Øvrige

73,9 i 2007. Som følge af det relativt lave bruttoerstat-
ningsniveau var der i 2008 en højere betaling til re-
assurandørerne, hvorfor genforsikringsprocenten på 9,4
naturligt ligger noget højere end resultatet på 3,3 i 2007.
Samlet kommer dette til udtryk i skadeforløbet, der er
forbedret fra 77,2 i 2007 til 72,7 i 2008.

Omkostninger

Omkostningerne steg 16,7 % til 588 mio. DKK svarende
til en omkostningsprocent på 10,7 mod 9,5 i 2007. Stig-
ningen skyldes flere forhold. Omkostningerne var i 2007
positivt påvirket af en tilbageførsel af en hensættelse ved-
rørende tab på reassurandører. I 2008 var en forholdsvis
høj løninflation med til at presse omkostningerne. 2008
var desuden belastet af disse omkostninger i forbindelse
med "Det Levende Hus". Før disse omkostninger udgjorde
omkostningsprocenten 10,5.

Omkostningsprocenten i Industri anses for konkurrence-
dygtig og tilfredsstillende.

Combined ratio

Combined ratio udgjorde 83,4 i 2008 mod 86,7 i 2007.
Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 7,1
procentpoint i 2008 mod til sammenligning 1,6 procent-
point i 2007. Storskader påvirkede combined ratio negativt
med 4,6 procentpoint i 2008 mod 8,3 procentpoint i 2007.

TrygVesta Garantiforsikring er et område, som har haft
mere fokus i 2008 som følge af, at den økonomiske krise
har ramt byggebranchen, som er selskabets hovedforret-
ningsområde. Selskabet følger en lensomhedsfokuseret
indtegninespolitik med fokus på lav risiko. Antallet og
omfanget af skader har været tilfredsstillende i 2008.
Risici er genforsikret således, at det største tab maksimalt
kan udgøre 30,0 mio. DKK for egen regning. Selskabet
leverede i 2008 en combined ratio på 74,3 og et positivt
bidrag på 44 mio..DKK til det samlede resultat for Industri.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 51 af 152

 

Resultater

Investeringsvirksomhed

 

 

 

 

 

Resultat Investeringsaktiver
Mio. DKK 2006 2007 2008 Ultimo 2007 Ultimo 2008
Obligationer med videre 788 1.103 1.882 30.294 29.417
Aktier= 966 180 -887 4.445 1.172
Ejendommexx 317 240 263 2.569 3.561
I alt 2.071 1.523 1.258 37.308 34.150
Kursreguieringer, ændret diskonteringssats 368 298 -478
Andre finansielle indtægter og udgifter xxx -180 -81 -340
Investeringsafkast i alt 2.259 1.740 440
Overført til forsikringsteknisk rente -1.031 -1.400 -1.428
investeringsafkast 1.228 340 -988

 

"i aktiebeholdningen er fratrukket 67 mio. DKK solgt på futureskontrakter

"I I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme (eksklusive omkostninger ved "Det levende hus”),
som modposteres under "Andre finansielle indtægter og udgifter”, således at det viste afkast i alt svarer til investerings-
afkastet ifølge resultatopgørelsen , hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme.

"I Posten omfatter rente af driftslikvider, bankgæld og genforsikringsdepoter, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster,
omkostninger ved investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme.

TrygVestas investeringsvirksomhed omfatter enhver place-
ring af koncernens midler i investeringsaktiver; obligatio-
ner, kapitalandele, grunde og bygninger samt likvide
midler. Denne placering sker i henhold til lovgivningens,
myndighedernes og bestyrelsens retningslinjer.

TrygVesta foretager den overordnede fordeling af akti-
verne baseret på overvejelser om risiko- og likviditetssty-
ring, mens eksterne kapitalforvaltere hovedsagligt vælger
de specifikke værdipapirer inden for angivne rammer.

Den finansielle uro startede i 2007 og eskalerede til en
dybere finanskrise i 2008. Krisen tiltog i efteråret til et

52 af 152. I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

dramatisk omfang med stigende problemer i likviditets-
markederne og nåede en foreløbig kulmination med
Lehman Brothers og AlG-kollapsene. Det samlede fald i
aktiemarkedet nåede op på 40 % - 50 %. Aktiernes andel
af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4 mia. DKK
medio 2007 til 1,7 mia. DKK medio januar 2008.

Resultat i 2008

Det samlede resultat for TrygVestas investeringsvirksom-
hed i 2008 var 1.258 mio. DKK svarende til et afkast på
3,5 % før overførsel til forsikringsteknisk rente. Resultatet
er lavere end i 2007, hvilket især skyldes et mindre afkast
på aktiebeholdningen. Såfremt aktiebeholdningen ikke var

 

blevet nedbragt gennem 2007 og 2008, ville kurstab på
aktier have været 1,2 mia. DKK højere. Investeringsresul-
tatet efter overførsel til forsikringsteknisk rente var 1.328
mio. DKK lavere i forhold til 2007 på grund af et lavere
aktieafkast og en stigning i overførslen til forsikringstek-
nisk rente.

Andre finansielle indtægter og udgifter faldt med 259 mio.
DKK. Ændringen skyldes en række enkeltposter, hvoraf
ingen er særligt dominerende, men hvor de vigtigste er
renteindtægter af éngangskarakter i 2007, højere udgifter
i forbindelse med valutasikring, reduceret afkast som følge
af købet af eget domicil i Ballerup samt nettoresultat af
inflationsafdækning knyttet til arbejdsskadehensættelserne.

Før andre finansielle indtægter og udgifter var investe-
ringsresultatet 1.258 mio. DKK, som svarer til et afkast på
3,5 %. Inklusive kursændringer på erstatningshensættel-
serne som følge af rentefaldet var afkastet 2,2 %.

Aktivallokering

Obligationsbeholdningen i 2008 voksede til 86,1 % af de
samlede investeringsaktiver mod 81,2 % ved årets start.
Udviklingen er sket både gennem nye investeringer og ved
en omlægning fra aktier til obligationer på trods af domicil-
købet. Andelen af aktier faldt fra 11,9 % til 3,4 %, som
svarer til en reduktion på 3.273 mio. DKK. Andelen af ejen-
domme var i 2008 10,5 % mod tidligere 6,9 %, hovedsa-
gelig som følge af købet af domicilet i Ballerup. Domicilan-
delen tilsvarer 3,9 % af de samlede investeringsaktiver.

Årets nettoinvesteringer opgjort til valutakurser ultimo
2008 udgjorde samlet drka 156 mio. DKK, hvoraf 918 mio.
DKK blev investeret i obligationer, mens nettoinvesteringer
i aktier (eksklusive derivatafdækning) og ejendomme var
henholdsvis -1.833 mio. DKK og 1.070 mio. DKK. TrygVesta
har en høj andel af værdipapirer i investeringsporteføljen
med høj likviditet og lav rente- og kreditrisiko af hensyn
til sikkerhed og rating. TrygVesta har ikke investeret i
strukturerede renteprodukter såsom CDO'er, CLO'er,
hedgefonde eller lignende.

Obligationer
Afkastet af koncernens samlede obligationsportefølje
inklusive likvider udgjorde i 2008 1.882 mio. DKK, som

svarer til 6,1 % for hele 2008. Afkastet var i 2008 påvirket
af, at obligationsrenten samlet set har været faldende i
størrelsesordenen 1,2 % i Danmark og 2,8 % i Norge,
med stigning i 1. halvår og et betydelig fald i 2. halvår.
Realkreditspændet i Danmark steg kraftigt frem til 31.
oktober, hvor myndighederne i Danmark besluttede en
ny rentekurve for diskontering af forsikringsselskabernes
forpligtigelser. Dette stabiliserede efterspørgslen efter
danske realkreditobligationer. Cirka 75 % af obligatio-
nerne —- eller 22 mia. DKK - er udstedt af banker eller
realkreditinstitutter, mens 23 % er udstedt af den danske
og norske stat. 92 % af beholdningen har en rating på
AAA eller AA. Andelen af obligationer, som er placeret i
ikke-ratede papirer, er i årets løb reduceret fra 15 % til

5 %. De 5 % af beholdningen, der ingen rating har, be-
står primært af kortfristede norske pengemarkedspapirer
udstedt af banker. Eksponeringen mod banker er spredt
og berører hovedsageligt nordiske banker, som har haft
en meget lille eller ingen involvering i de finansielle
produkter, som subprimekrisen udsprang af. Vi foretager
løbende en overvågning af kreditudviklingen hos finan-
sielle institutioner, som obligationsbeholdningen er
eksponeret imod.

Rentefølsomheden måler ændringer i værdien af hen-
holdsvis obligationsbeholdningen og erstatningshensæt-
telserne ved en parallel rentestigning på 1 procentpoint.

Vi følger løbende rentefølsomheden for at sikre, at aktiver
og passiver løbende matches bedst muligt for at reducere
renteændringers påvirkning af resultatopgørelsen. Varig-
heden inklusive likvider for hele koncernens obligations-
beholdning var 1,7 år pr. 31. december 2008 mod 1,9 år
pr. 31. december 2007.

Aktier

Regnskabsårets samlede investeringsresultat på aktier var
-887 mio. DKK, som svarer til -32,8 %. Som følge af finans-
krisen og den følgende giobale recession i realøkonomien
har TrygVesta det sidste år set et fald i aktiemarkedet, som
er på linje med tidligere kraftige recessioner. TrygVestas
samlede aktieafkast lå 0,5 % over benchmark. Udenlandske
aktier havde et afkast på -36,6 %, som svarer til 2,9 %
over benchmark. Nordiske aktier gav et afkast på -48,1 %,
mens VINX Benchmark Cap Index til sammenligning gav

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 53 af 152

 

Resultater

-42,4 %. De udenlandske aktier var valutaafdækket i årets
løb. Unoterede aktier udgjorde ved udgangen af 2008 i
alt 180 mio. DKK. Nestle SA var den største aktiepost
med 2,9 % af den noterede aktiebeholdning og 0,09 %
af de samlede investeringsaktiver. De 25 største aktier
udgjorde 31,5 % af den samlede noterede aktieporte-
følje. Efter at have reduceret aktiebeholdningen i juni og
december 2007 med totalt 0,8 mia. DKK, reducerede
TrygVesta i januar 2008 aktieeksponeringen yderligere
med 2,2 mia. DKK. Ved udgangen af 2008 var den sam-
lede værdi af koncernens aktieportefølje 1.172 mio. DKK
i forhold til 4.445 mio. DKK ved udgangen af 2007.

GEOGRAFISK FORDELING
AF NOTEREDE AKTIER

 

10%
25%
30%
BE Norden mM UK EB Øvrige Europa
EH USA BE Asien og øvrige
OBLIGATIONSBEHOLDNINGENS
GEOGRAFISKE FORDELING
7%
28%
65%

 

EH Danske obligationer
MH Andre

EH Norske obligationer og pengemarked

54 af 152. I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

Ejendomme

Investeringsresultatet af ejendomme udgjorde 263 mio.
DKK inklusive værdistigninger og salgsgevinster på 78 mio.
DKK og 6,0 % fra den løbende drift. I slutningen af 2008
var udlejningsprocenten 99,0 mod 97,5 i starten af året.
Porteføljen består af domicilejendommene i Ballerup og
Bergen, som ved udgangen af 2008 udgjorde cirka 1,3 mia.
DKK og en portefølje af investeringsejendomme på cirka
2,3 mia. DKK, som er veldiversificeret og består af bygninger
af høj kvalitet, typisk ejendomme centralt beliggende i
større byer i Danmark og Norge. Porteføljen indeholder
primært kontorerhverv, men også en mindre andel andet
erhverv og boligejendomme.

AFKAST PÅ AKTIVKLASSER

%
30
20,3
” aa 04
10 6,1 i: 8.4
2,83,7 2.0 li 5,8 413,5
o små « Hum
-10
-20
-30
-32,8
-40
Obligationer Aktier Ejendomme Total
med videre
EH 2006 W 2007 EM 2008

OBLIGATIONSBEHOLDNINGENS
RATINGFORDELING

 

mM AAA HM AA HA
ER ikke-rated / andet

C

Vores kunder

TrygVesta stræber hele tiden efter at skabe øget værdi
for vores kunder og dermed bekræfte dem i deres valg af
tryghedsleverandør. Frem for blot at finde en økonomisk
løsning i skadesituationer ønsker vi at levere tryghed
ved at fjerne bekymringer i hverdagen og forebygge
skader.

Vi har ambitiøse mål om at forbedre vores allerede gode
kundeloyalitet. Tryghedsieverancen til kunderne, som er
et af vores strategiske fokusområder, spiller en stor rolle
i bestræbelserne på at øge kundeloyaliteten. Trygheds-
leverancen bygger på vores håndtryk: Menneskelighed,
Handlekraft og Nytænkning.

At møde kunderne på deres betingelser er også et af
vores strategiske fokusområder. Vi har erfaret, at kun-
derne oplever øget tilgængelighed og tryghed ved at
have mulighed for at betjene sig selv via internettet.
Dette fokus resulterede i flere fordele for kunderne i løbet
af 2008 og vil også i de kommende år få stor indflydelse
på vores kommunikation med kunderne.

Årets kundemålinger

Kundeloyalitet måles på en skala fra 1-100 og undersø-
gelsen foretages af EPSI, der er en uafhængig non-profit
organisation. Kundeloyalitet og -tilfredshed inden for
forsikring er generelt høj i de nordiske lande i forhold til
andre lande i Europa. 2008-kundemålingerne af kunde-
tilfredshed og -loyalitet i Norden viser, at branchen generelt
er på samme niveau som i 2007. TrygVestas kundeloyalitet
er steget kraftigt fra 73,2 til 78,4, og kundetilfredsheden
er næsten uændret på 72,2.

I Danmark ligger vi inden for kundeloyalitet bedre end
gennemsnittet af de store selskaber, mens vi inden for
kundetilfredshed ligger under gennemsnittet. Siden 2007
har vi oplevet en stigning i kundeloyalitet på 4,7 point til
76,9, men tilfredsheden er faldet fra 75,9 til 74,7. Vi vur-
derer, at forventningerne til TrygVesta er på et forholdsvist
højt niveau.

I Norge er vores kundeloyalitet i 2008 steget 5,8 point til
74,1, hvilket er over branchens gennemsnit. Kundetilfreds-
heden er på niveau med branchen, men faldet 0,7 point

til 68,8. Vores faktiske kundeloyalitet, som måles på fast-
holdelsesprocenten, er forbedret kraftigt, hvilket vi
vurderer, er en følge af vores transparente pris- og
vilkårskommunikation.

I Finland er vores kunder blandt de mest loyale og
tilfredse i markedet. I forhold til forrige måling har vi
i tillæg forbedret os signifikant blandt andet med en
kundeloyalitet, som med 80,6 point ligger langt over
gennemsnittet på 75,6.

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 55 af 152

 

"Vores vigtigste håndtryk”

 

I Sverige er TrygVesta med for anden gang, og under-
søgelsen viser den næsthøjeste kundeloyalitet i markedet
og en kundetilfredshed over markedsgennemsnittet.

I Norden er kun tre selskaber repræsenteret på mere end
ét marked; TrygVesta, Codan/Trygg-Hansa og If. Blandt de
nordiske selskaber har TrygVesta fortsat samlet set den
højeste kundetilfredshed.

Nordisk kundekommunikationsprojekt

1 2007 lancerede TrygVesta et nordisk kommunikations-
projekt med det formål at forenkle koncernens skriftlige
kundekommunikation. Forsikringsbetingelserne er nu
formuleret på et mere kundevenligt og enkelt sprog i
overskueligt layout, og det giver et tydeligt overblik
over, hvad forsikringen dækker og ikke dækker.

Nye kundeinitiativer i 2008
TrygVesta ønsker løbende at skabe flere fordele for vores
kunder. I 2008 lancerede vi blandt andet:

SundPuls. I 2008 udvidede TrygVesta viften af sund-
hedsprodukter med SundPuls. Filosofien bag SundPuls er,
at det er bedre at forebygge end at helbrede. SundPuls
henvender sig til virksomheder, der vil give medarbej-
derne mulighed for at arbejde aktivt med deres sund-
hedstilstand med et sundhedstjek. SundPuls giver mulighed
for råd og vejledning, og på portalen www.sundpulis.dk
og på SundPuls Linjen gives der gode livsstilsråd.
Produktet er et supplement til TrygVestas øvrige sund-
hedspalet til erhvervskunder, som består af SmerteFri

og StressStop. Alle produkterne handler om at gribe ind,
inden der udvikles behandlingskrævende skader.

E-kommunikation og selvbetjening. Et af koncernens
fire strategiske fokusområder er selvbetjening og elektro-
nisk kommunikation. | 2007 oprettede vi et nordisk forret-
ningscenter inden for e-business, som lancerede flere
selvbetjeningsløsninger og andre tiltag i løbet af 2008.

56 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

 

Læs mere om TrygVestas kunder i indstikket

I Danmark fik kunder eksempelvis mulighed for at modtage
post fra TrygVesta i e-boks, hvilket mere end 138.562
danske kunder havde tilmeldt sig i slutningen af 2008.

I Norge tog kunderne godt imod muligheden for elektro-
nisk at indberette skader over internettet. I Danmark
introducerede vi salg af et af vores hovedprodukter Rejse-
forsikring over internettet.

I 2009 vil vi udbygge den elektroniske kommunikation
med kunderne yderligere med fokus på forenkling og til-
gængelighed. I løbet af 2009 bliver det endvidere muligt
for danske kunder at købe koncernens fire øvrige hoved-
produkter (Bil-, Villa-, Indbo- og Ulykkesforsikring) over
internettet.

Internationale behov. Flere større erhvervs- og industri-
kunder har behov for at tegne forsikringer på globalt
plan. I 2008 udvidede TrygVesta samarbejdet med AXA
Corporate Solutions. AXA er et af verdens største forsik-
ringsselskaber med et netværk i mere end 90 lande og

en geografisk dækning på 95 % af den beboede verden.
Vores samarbejde med AXA betyder, at vi kan levere for-
sikringsløsninger via AXAs internationale netværk for de
kunder, der ønsker forsikring til udenlandske datterselska-
ber og produktionsenheder. Samtidig betyder samarbejdet,
at TrygVesta kan drage fordel af AXAs specialviden inden
for særlige områder. I de kommende år vil vi fortsat styrke
vores kompetencer på det internationale område, og i
2009 forventer vi at levere internationale løsninger for
svenske kunder.

1) Tilfredshed og loyalitet måles på en skala fra 1-100.
Branche = gennemsnit af samtlige målte selskaber.
Kilde: EPSI-rating (EPS! er en uafhængig non-profit
organisation, som gennemfører kundetilfredsheds-
undersøgelser i Norden).

2) Benchmark tallene i den nordiske sammenligning er
beregnet som simple gennemsnit af de officielle EPSt
landeresultater for selskaber repræsenteret på mere
end ét nordisk marked.

 

 

KUNDENS FORVENTNINGER

indeks
84
82
80
78
76
74
72
Danmark Norge Sverige Finland
MH TrygVesta ti Konkurrent 1 ME Konkurrent 2
EH Konkurrent 3 Må Branchen

KUNDEMÅLING - DANMARK - PRIVATKUNDER |

80

78
i 76 É=
Tå
72 oOo

70
70 71 72 73 74 75 76 77 78

Tilfredshed
O Trygvesta 2007 EH TrygVesta 2008 E Branchen
Bi Konkurrent 1 Em Konkurrent 2

KUNDEMÅLING - SVERIGE - PRIVATKUNDER

82 2

80

78
i 76 E

4 O ==

72 =

70

66 67 68 9 70 71 72
Tilfredstred

O TrygVesta 2007 HE TrygVesta 2008 E Branchen
E Konkurrent 1 Hi Konkurrent 2

KUNDEMÅLING - NORDEN - PRIVATKUNDER 2)

80

78

2 76

£ E
74

72

70
68 69

O TrygVesta 2007
BE Konkurrent 1

aa
Em
=
oOo
Eu
70 71 72 73
Tilfredshed
M TrygVesta 2008 WE Branchen
MI Konkurrent 2 WH Konkurrent 3

KUNDEMÅLING - NORGE - PRIVATKUNDER ")

76

74

72

Loyalitet

70

O TrygVesta 2007
EH Konkurrent 1

68 69
Tilfredshed
BE TrygVesta 2008
 Konkurrent 2

Oo
70

EB Branchen

KUNDEMÅLING - FINLAND - PRIVATKUNDER ”)

82

80

|»

76

74
73

O Trygvesta 2007
EH Konkurrent 1

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 57 af 152

74

75
Tilfredshed

MH TrygVesta 2008

76

Bl Branchen

74

71

77

 

Resultater

Vores medarbejdere

Det er medarbejderne i TrygVesta, som leverer tryghed og
gør en forskel for kunderne. Veluddannede og motiverede
medarbejdere er vores vigtigste aktiv og en forudsætning
for, at vi når vores mål. Som et af koncernens fire strategi-
ske fokusområder er den humane kompetence. Det bety-
der kontinuerlig fokus på, at medarbejderne har kompeten-
cer og overskud til at håndtere hverdagens udfordringer.

En del af det fokus handler om at give ledere og medarbej-
dere råderum og ansvar, og vi forventer, at lederne skaber
engagement, rammer og resultater. Vi prioriterer nytænk-
ning og åbenhed over for nye idéer højt og tror på, at det
er med til at skabe en attraktiv og spændende arbejdsplads.

Medarbejderundersøgelse 2008

For at kunne identificere områder, hvor vi kan forbedre

os, gennemfører vi hvert andet år en anonym med-
arbejderundersøgelse, som fokuserer på arbejdsmiljø,
tilfredshed og trivsel. I de mellemliggende år gennemfører
vi mindre målinger, der gør status på arbejdsklimaet og
de igangsatte aktiviteter.

Medarbejderundersøgelsen i 2008 viste det samme høje
niveau for medarbejdertilfredshed som statusmålingen

i 2007, nemlig at 90 % af koncernens medarbejdere er
meget tilfredse eller tilfredse med at arbejde i TrygVesta.
Som noget nyt sammenlignede vi i 2008 resultaterne fra
medarbejderundersøgelsen med de nordiske arbejdsmar-
keder generelt og med den finansielle sektor i Norden
specifikt. Sammenligningen viste, at TrygVesta på alle
undersøgelsens områder har en højere tilfredshed end
nordiske virksomheder generelt. I forhold til den finan-
sielle sektor i Norden opnåede TrygVestas ledere særligt

58 af 152 I Resultater I TrygVesta Årsrapport 2008

en høj score, ligesom vores evne til at skabe muligheder
for faglig og personlig udvikling er stærkere end den
generelle vurdering i branchen.

Vi tror på, at respekt, åbenhed og tillid er vigtigt for at
bevare et godt arbejdsmiljø. Resultaterne fra medarbej-
derundersøgelsen bruges derfor aktivt i dialogmøder i alle
afdelinger. Resultaterne har ydermere medført, at der i
2009 vil være fokus på kommunikation og mearbejder-
branding, belønningssystem, MUS og udviklingsplaner.

Det Levende Hus og Den Levende Organisation

I 2008 startede arbejdet med at omdanne TrygVestas
kontorer i Ballerup og Bergen til moderne arbejdspladser,
der fremmer innovation, videndeling og et motiverende
arbejdsklima. Omdannelsen vil få stor betydning for hver
enkelt medarbejder, som vil få bedre faciliteter i form af
innovations-, møde- og stillerum samt afslapnings- og
caféområder, men også bedre arbejdspladser med nyt
udstyr og moderne indretning. I 2008 var over 100 med-
arbejdere og ledere involveret i udviklingen af projektet,
og de første pilotprojekter blev gennemført. I 2009 starter
de store ombygningsprojekter, som vil blive understøttet
af udrulningen af nye it-værktøjer og uddannelse for alle
medarbejdere i forandringsparathed. Projektet forventes
færdigt i slutningen af 2010.

Rekruttering og medarbejderbranding

I 2008 gennemførte TrygVesta en grundig analyse af kon-
cernens rekrutteringsproces. Analysen mundede ud i en
lang række tiltag, der sikrer gennemsigtighed, godt flow
og høj kvalitet i rekrutteringsprocessen.

"Læring og personlig udvikling i TrygVesta”

 

I 2008 udarbejdede vi et nordisk rekrutteringskoncept til
tryk, internet og messestande, og vi øgede koncernens
synlighed på uddannelsesmesser og -institutioner i hele
Norden for at profilere os i forhold til nyuddannede. Des-
uden introducerede vi for anden gang et nordisk manage-
ment traineeprogram med otte trainees fordelt i Norden.
For at styrke koncernens mangfoldighed i rekrutterings-
processen samarbejdede vi med forskellige foreninger og
organisationer. Blandt andet deltog koncernchefen i et
projekt med henblik på at bringe unge med invandrerbag-
grund og med en belastet fortid ind på arbejdsmarkedet.

I 2009 vil vi arbejde på at videreudvikle mulighederne for
medarbejdere, der ønsker at arbejde internationalt. Der-
udover vil vi fortsætte arbejdet med at profilere os over
for potentielle nye medarbejdere.

Fokus på kompetenceudvikling

Vi ved, at udvikling er nødvendig, hvis vi også fremover vil

opfattes som Nordens ledende tryghedsleverandør. Derfor
er det vigtigt for os at stille uddannelse og udviklingsværk-
tøjer til rådighed, så medarbejdere og ledere til hver en tid
kan opdatere og videreudvikle deres viden. Uddannelses-

IVAN ANDERSEN
KUONI TNTE SER

 

Læs mere om TrygVestas medarbejdere i indstikket

og udviklingsaktiviteter varetages af Corporate Leaming og
TrygVesta Lederakademi. Corporate Leaming, som er en
træningsenhed, står blandt andet for medarbejderuddan-
nelse og kvalitetssikring af alle interne og eksterne kurser,
mens TrygVesta Lederakademi er en udviklingsenhed med
fokus på udvikling af ledere og specialister.

Et projekt, som Lederakademiet beskæftigede sig med
i 2008, var TrygVestas nye talentudviklingsprogram.
Med talentudviklingsprogrammet sætter vi fokus på
at accelerere udviklingen for en defineret gruppe af
talentfulde og ambitiøse medarbejdere. I relation til
vores strategiske fokusområder vil vi gennem talent-
udvikling sikre kompetencer i de discipliner, som er
særligt vigtige for at drive koncernens værditilvækst
ide kommende år. I starten af 2009 gennemføres et
forløb for talenter med lederpotentiale og junior pro-
jektledere med potentiale til at drive større projekter
i TrygVesta. Som en del af den overordnede talent-
udviklingsstrategi vil næste fase af programmet også
omfatte ledere og fagspecialister.

TRYG TRYK

I 2008 indledte TrygVesta og Kunstforeningen Gl. Strand i København et
treårigt samarbejde under navnet Tryg Tryk. Samarbejdet indeholder en
aftale om fremstilling af et årligt litografi, som både koncemens kunder
og medarbejdere har mulighed for at få glæde af.

Aftalen indebar i 2008 en specialfremstilling af 120 litografier af
kunstneren Ivan Andersen, hvoraf TrygVesta fik råderet over halvdelen,
mens den anden halvdel tilkom kunstneren og kunstforeningen. Af
TrygVestas andel blev 40 litografier udloddet til medarbejdere, som
efter indstilling af kolleger havde gjort en særlig indsats i årets løb.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resultater I 59 af 152

 

 

 

 

Kapital- og risikostyring

 

Risikostyring er

"VI anser strategisk nisiko og forsikrimøsrnisiko for de væsentligste

HEISeAV SL ESS SES SEEST NOT SY OTTE STER ES I RENERNNAS KEE KIER ERE RENE ESTER ERIE RES:

skadetorsiknmøsselskab. Investermngøspio
mvedgtu via den nuværende investenmngsstrateg,. Den opergtronelle
måiko anses før knap 53 stor som de evnge nistkotyper.”

 

60 af 152 1 Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

 

Kapital- og risikostyring

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapitat- og risikostyring I 61 af 152

 

Kapital- og risikostyring

Kapitalstyring og overskudsfordeling

PR. 31. DECEMBER 2008 HAVDE TRYGVESTA FØLGENDE KREDITVURDERINGER

 

Standard & Poor's Moody's

TrygVesta Forsikring A/S "A-"/stable A2

TrygVesta Garantiforsikring A/S "A-"[stable n.a.
Kapital og risiko niveau har tilstrækkelig kapital på ét års sigt med 99,5 %

TrygVestas kapitalgrundiag og finansielle styrke er en
betingelse for, at selskabet kan overtage risici fra kunderne,
og at kunderne kan føle sig trygge ved, at TrygVesta er

i stand til at leve op til sine forpligtelser, hvis og når
skaden sker. Målet er, at kapitalgrundlaget skal være af
en størrelse, som modsvarer koncernens risikoprofil og
understøtter en naturlig vækst. Grundlæggende er Tryg-
Vestas kapitalgrundlag et resultat af risikovurderinger og
risikostyring. Dette grundlæggende syn kommer dermed
også til at fastlægge udbyttepolitikken.

Kapitalbehov

TrygVesta ønsker løbende at få foretaget eksterne vurde-
ringer af risiko og kapitalforhold og får derfor årligt fore-
taget en interaktiv kreditvurdering hos ratingbureauerne
Standard & Poor's samt Moody's.

Dette er i overensstemmelse med TrygVestas ambition og
giver en god balance med høj kreditværdighed og stærk
finansiel styrke, samtidig med at der ikke bindes mere
kapital, end hvad der er forretningsmæssigt velbegrun-
det. Et ”A-”ratingniveau svarer i praksis til en kapital på
52 % - 56 % af præmierne og er fra ratingbureauernes
side søgt kalibreret således, at virksomheder med dette

62 af 152 1 Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

sikkerhed.

De interne vurderinger af risiko og kapitalbehov tager
udgangspunkt i en balancemodel (ALM), der er baseret
på stokastisk simulation, som beregner den nødvendige
kapital under hensyn til faktisk bestandssammensætning
og lønsomhed, den faktiske hensættelsesprofil og hen-
sættelsernes sammensætning, den eksisterende genfor-
sikringsbeskyttelse og den valgte investeringsprofil. Inden
for denne ramme er det også muligt at kvantificere den
geografiske diversifikationseffekt og effekten af investe-
ringspolitikken, hvor renterisiko på obligationsbeholdnin-
gen matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonte-
rede hensættelser, således at TrygVestas nettorenterisiko
for praktiske formål er ubetydelig (se kapitlet Risikosty-
ring). Dette er grundlaget for TrygVestas opgørelse af
Individuelt Solvensbehov, i henhold til det regelsæt der
blev introduceret for danske forsikringsselskaber pr. 1. juli
2007. Efter disse regler skal forsikringsselskaber og deres
bestyrelser løbende identificere, kvantificere og kontrol-
lere alle former for risici, og de skal kvartalsvist opgøre og
indberette den nødvendige kapital. I TrygVesta opgøres
den nødvendige kapital svarende til et 99,5 % sikkerheds-
niveau på et års sigt, hvilket svarer til det sikkerhedsniveau,

Q

der fremtidigt vil blive krævet under Solvency li. idet der
fortsat ønskes opretholdt en "A-" rating, er der med ud-
gangspunkt i Standard & Poor's kapitalmodel udarbejdet en
simplificeret model, der anvendes til fastsættelse af målsat
kapital og dermed også udbytte. Denne er beskrevet nærmere
på www.trygvesta.com/dk, hvor den opdateres kvartalsvis.

Fremtidigt vil kapitalbehov skulle opgøres inden for det
kommende europæiske regelsæt Solvency II, der forventes
implementeret fra 2012. Se beskrivelse i afsnittet Solvency
Il implementering på side 16. Den seneste version af udka-
stet til standardmodel under Solvency II blev testet i QIS4
(kvantitative studier, der beregner påvirkning af nye sol-
vensregier) første halvår 2008.

Udbyttepolitik

Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for

overskudsfordeling.

+ TrygVesta udlodder 50 % af årets overskud som
ordinært kontant udbytte.

+ Overskudskapital efter udlodning af ordinært udbytte og
under hensyntagen til kravet for kapital samt
strategi og vækst kommer aktionærerne til gode
i form af et aktietilbagekebsprogram.

+ Udbyttepolitikken afspejler vores langsigtede indtje-
nings- og pengestrømspotentiale med opretholdelse
af en passende kapitaliseringsgrad.

TrygVesta ønsker at have en risikobaseret og transparent
politik for kapitalstyring, og dermed også for udlodning
af udbytte. Ved årets udgang fastsættes et kapitalbehov
opgjort efter den simplificerede Standard & Poor's model
svarende til et "A-"niveau tillagt en buffer på 5 %, og
overskydende kapital udloddes som udbytte. Da udbytte
fastsættes en gang årligt, og overskud genereres løbende,
betyder dette, at bufferen hen over året vil vokse ud over
de oprindeligt fastsatte 5 %. I 2007 og 2008 har denne
hen over året været henholdsvis 21,5 % og 16,5 %.

Udbytte for regnskabsåret 2008 og aktietilbagekeb
Resultat efter skat udgjorde 846 mio. DKK i 2008. I hen-
hold til politikken for overskudsdeling uddeler vi således
et kontant udbytte på i alt 423 mio. DKK svarende til
6,50 DKK pr. aktie.

TrygVestas risikoinstruks giver plads til en aktieandel på
indtil 8,0 %, hvor den aktuelle aktieandel pr. 31. december
2008 var på 3,4 %. Det aktuelle kapitalgrundlag giver
mulighed for at tage den øgede aktierisiko, der ligger
inden for risikoinstruksens rammer. Som konsekvens af
den finansielle krise og vanskelighederne med at tilveje-
bringe yderligere ansvarlig kapital på de finansielle mar-
keder er det imidlertid besluttet, at tilbagekøb af egne
aktier ikke gennemføres vedrørende 2008-resultatet i
2009. Dette for at sikre TrygVestas kapitalberedskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007 2006 2005
Årets resultat i mio. DKK 846 2.266 3.211 2.097
Kontant udbytte i mio. DKK 423 1.156 2.244 1.428
Kontant udbytte pr. aktie (DKK) 6,50 17 33 21
Kontant udbytteprocent 50 % 51% 70 % 68 %
Tilbagekøb i alt i mio. DKK 0 1.405x
Tilbagekøb pr. aktie (DKK) o 21
Samlet udiodning pr. aktie (DKK) 6 38 33 21
Samlet udlodning i mio. DKK 423 2.561 2.244 1.428
Samlet udlodningsprocent 50% 113 % 70% 68 %
CAR N/A N/A 128 % 128,5 %
Buffer til "A-niveau 16% 5% 2,4 % 2,8 %
Solvens 318 % 383 % 362 %

= Aktietilbagekøbsprogrammet var baseret på 2007-resultatet og udgør 1.405 mio. DKK og startede 4. april 2008. Aktieprogrammet
blev den 2. februar 2009 forlænget til dagen før generalforsamiingen den 22. april 2009, som følge af lavt handelsvolume.

Aktieprogrammet skulle oprindelig være afsluttet den 2. marts 2009.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapital- og risikostyring I 63 af 152

 

Kapital- og risikostyring

Kapitalstruktur

TrygVestas egenkapital udgjorde pr. 31. december 2008
8.244 mio. DKK, og basiskapitalen opgjort i henhold til
lovgivningen udgjorde 3.926 mio. DKK. Den faktiske kapi-
tal, som den opgøres i Standard & Poor's kapitalmodel
(TAC), udgjorde pr. 31. december 2008 8.952 mio. DKK.
De væsentligste forskelle i opgørelsen af faktisk kapital
ligger i behandlingen af ansvarlig lånekapital, der med-
regnes i basiskapital med 685 mio. DKK og i TAC med
1.102 mio. DKK, samt anerkendelse af diskonteringseffekt
på hensættelser. Sidstnævnte giver en reduktion i basis-
kapitalen på 721 mio. DKK pr. 31. december 2008.

Som ansvarlig lånekapital optog TrygVesta i 2005 et
20-årigt noteret obligationslån på 150 mio. EUR på Lon-
don Stock Exchange. Lånet, som er forrentet med 4,5 %,
tæller med i basiskapitalen med 685 mio. DKK og i TAC
med 1.102 mio. DKK. Ansvarlig lånekapital udgjorde i
2008 12 % af kapitalen opgjort efter Standard & Poor's
kapitalmodel i kreditsammenhæng, hvor den nuværende
grænse er 25 %.

TRYGVESTA - UDLODNING PR. AKTIE | DKK

DKK
40

35

21
33
30
25
21
20
15 17
10 65
; i
2005 2006 2007 2008

M Aktietilbagekeb

nm

WH Kontant udbytte

64 af 152 1 Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

Kreditfacilitet

I 2005 fik TrygVesta en 5-årig rullende kreditfacilitet på
2.000 mio. DKK, som er tegnet hos otte danske og inter-
nationale banker. Pr. 31. december 2008 var faciliteten
udnyttet med 599 mio. DKK. Samlet set havde TrygVesta i
2008 renteomkostninger til lånekapital på 100 mio. DKK.
Den samlede gældserad udgjorde 18,0 % pr. 31. december
2008.

Finansiel fleksibilitet

Som konsekvens af, at der ikke er besluttet aktietilbage-
køb på basis af 2008-indtjeningen, øges bufferen i for-
hold til "A-"niveauet i den simplificerede Standard &
Poor's model til 16 %, hvilket er 11 % eller cirka 850 mio.
DKK over den målsatte buffer på 5 %.

TrygVestas kapitalberedskabsplan beskriver de tiltag, der
på kort sigt kan bringes i anvendelse til at forbedre kon-
cernens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt. I planen
indgår stop af aktietilbagekøb, omlægning af aktiver fra
aktier til obligationer samt tilkøb af proportional reassu-
rance, der samlet vil kunne give kapitalaflastning på cirka
1.000 mio. DKK. Endvidere vil kapitalgrundlaget i forhold
til Standard & Poor's kapitalmodel kunne øges ved opta-
gelse af ansvarlig lånekapital med cirka 1.100 mio. DKK.

KAPITALFORHOLD

DKK
12.000

11.000

10.000

9.000
8.000
7.000
6.000

2006 Tut. 2.hyt. 3.kvt. 2007 — 2007 Lut. 2kvt. 3.but. 2008 2008
gr or et 0 Og 08 08 fer efter
ud udbytte udbytte

ti Kapital krav EH Buffer (5 %) i Overskydende kapital

O

 

Risikostyring

Som forsikringsvirksomhed består TrygVestas forretnings-
grundlag af at skabe tryghed for kunderne ved at hjælpe
dem med at styre og håndtere situationer, hvor en skade
er opstået. Risikostyring er derfor kernen i virksomheden,
og det er derfor naturligt, at der også internt fokuseres
på at styre de risici, som koncernen er eksponeret for
igennem driften. Struktureret og kompetent risikostyring
er afgørende for, at tilliden kan fastholdes til TrygVesta
og leve op til visionen om at blive oplevet som Nordens
ledende tryghedsleverandør.

Risikostyringsmilje og risikoidentifikation

Det overordnede ansvar for koncernens risikostyring er
placeret hos bestyrelsen (se desuden kapitlet Selskabs-
ledelse). Bestyrelsen fastlægger rammerne for risiko-
styringen, herunder risikovillighed, i bestyrelsens instruks
for kapital og risikostyring. TrygVesta har etableret en
række risikokomiteer og udarbejdet politikker med det
formål at kontrollere, overvåge og håndtere den nuvæ-
rende og fremtidige risikoeksponering bedst muligt.
Øverste organ i denne struktur er risikostyringskomiteen,
som foruden koncernchefen og koncemfinansdirektøren
består af formændene for de respektive risikokomiteer
For at understøtte risikostyringsmiljøet bedst muligt er
der etableret en Enterprise Risk Management (ERM)
afdeling, der sikrer forankring og understøttelse af

risikostyringen i TrygVesta.

Underwritingrisiko

Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter.
Risikoen for at erstatninger ved slutningen af en
forsikringskontrakt viser sig at afvige væsentligt

fra det, som vi forudsatte ved prissætningen ved
kontraktens begyndelse.

Behandles i Underwriting Reassurancekomite

Hensættelsesrisiko

Ved udgangen af en regnskabsperiode afsætter vi
forsikringstekniske hensættelser til at dække forventede
fremtidige betalinger for skader, som allerede er sket.
Hensættelsesrisiko er risikoen for, at fremtidige
betalinger afviger væsentligt fra, hvad vi forudsatte

ved hensættelsemes afsættelse.

Behandles i Hensættelseskomite

investeringsrisiko

Risikoen for at udsving på de finansielle markeder
påvirker vores resultat. En væsentlig del af
investeringsrisikoen er renterisiko. Renterisiko

er risikoen for udsving i markedsrenter.
Behandles i Investeringsrisikokomite

Strategisk risiko

Risikoen for ændringer i de forhold, som vi driver
virksomhed under, herunder ændringer i lovgivning,
konkurrencesituationen, partnerskaber eller
markedsforhold.

Behandles i Risikostyringskomite

Operationel risiko
Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i inteme procedurer,

systemer og processer.
Behandles i Operationelrisikokomite

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapital- og risikostyring I 65 af 152

 

Kapital- og risikostyring

Udover risikostyringskomiteen er der oprettet fire special-
komiteer, som varetager risikostyringsprocessen inden for
områderne:

. underwriting og genforsikring

+ hensættelser

+. investeringsrisiko

+ operationel risiko og sikkerhed

Specialkomiteerne refererer til risikostyringskomiteen,
og specialkomiteernes formænd er desuden medlemmer
af risikostyringskomiteen.

Strategiske risici og kapitalstyring håndteres direkte i risiko-
styringskomiteen. Alle komiteer har fokus på risikostyring
og har således ikke noget forretningsmæssigt ansvar.

Forretningsområdernes involvering i risikostyringsmiljøet
sker blandt andet som medlemmer i de relevante komi-
teer, som risikoejere og deltagere i den årlige risikokort-
lægning, via efterlevelse og implementering af politikker
og kontroller, Herunder etablering af fuldmagtsregler,
tegningsretningslinjer og implementering af systemun-
derstøttelse. Når TrygVestas strategi implementeres
gennem konkrete projekter, anvendes en fast projekt-
model, hvor risikovurdering indgår som en integreret del.
TrygVesta har etableret en struktureret proces til kortlæg-
ning af risici i hele koncernen. Risikoejerne udarbejder
risikobeskrivelser, foretager vurderinger af potentielle
effekter og sandsynligheder og vurderer kontrolmiljøets

tilstrækkelighed. Disse oplysninger opsamles i TrygVestas
risikodatabase, der danner grundlaget for viderebearbej-
delse i risikostyringsmiljøet til udarbejdelse af TrygVestas
samlede risikobillede. Risikobilledet suppleres med en
række scenarier, der illustrerer effekten af, at særlige
begivenheder kan have konsekvenser i forhold til flere
forskellige risici samtidigt. Koncernens samlede risiko-
billede samles i en årlig risikorapport, der tilgår
direktionen og bestyrelsen.

Der er en direkte sammenhæng mellem de af risikoejerne

identificerede scenarier og koncernens opgørelse af Indi-
viduelt Solvensbehov.

PROCES FOR IDENTIFIKATION
OG STYRING AF RISIKO

lastruks og risikovillighed
Risikarapport gy

Beredskabsplaner

Kontroller

Risikodatabase
Kapital

    
 

   

individuel Soivens

Forretningsgange

 

 

Bestyrelse

ER 17

komite

 

 

Risikostyringsmilje

Risikostyringskomite

Underwriting  Hensættelses-

Investerings- Q

Organisation

Risikoejere
Risikoidentifikation
"Risikostyring

1

  

BLEE ERE HEELS
SE Ng:
LENINS ETS:

 
    

1

komite

  

 

 

 

 

TrygVestas risikostyringsmiljø med forankring i bestyrelse og forretningsområder samt risikoidentifikationsprocessen

66 af 152

I Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

 

 

Det sker ved at opgøre de et-årige konsekvenser af sådanne
risikoscenarier samt at omregne disse til det niveau af sand-
synlighed, der ligger til grund for kapitalopgørelsen. Det
Individuelle Solvensbehov tillægges et element, der dækker
det værste sammenfald af en række delscenarier.

De enkelte risici grupperes i fem risikotyper: underwriting/
genforsikringsrisiko, hensættelsesrisiko, investeringsrisiko,
strategisk risiko og operationel risiko. Alle risikotyper
behandles i risikoidentifikationsprocessen og gennemgås
i det følgende. Nogle risici fremgår af de tre figurer og
skal ses som et forsimplet billede.

Kortlægningsprocessen viser, at forsikringsrisiko og stra-
tegisk risiko er de mest dominerende risici, efterfulgt af
investeringsrisiko. Operationelle risici er mindre bety-
dende end de øvrige risikotyper.

Risikotyper
Underwriting og genforsikringsrisiko

Underwritingrisiko

Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse
af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en
opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de
forpligtelser, som TrygVesta har overtaget. Risikoen kan
udmønte sig i tab, enten som følge af enkeltbegivenhe-
der eller over en periode som følge af en generel negativ
trend i skadeudviklingen eller for lave præmier. Omvendt
er der også en risiko i, at forsikringspræmieme bliver sat
for højt med tab af konkurrenceevne til følge. Denne
risiko styres via tariffer og løbende lønsomhedsovervåg-
ning og dels via forretningsgange, acceptpolitik og fuld-
magter. Enkeltbegivenheder kontrolleres og afdækkes pri-
mært ved brug af genforsikring, mens risikoen i
forbindelse med den underliggende udvikling kontrolleres
via tæt opfølgning og omfattende rapportering på de
enkelte forsikringsområders væsentligste nøgletal.

Graferne viser, hvorledes risikotyperne (og enkelte risici) fordeler
sig i et riskokort, der illustrerer risiciene vurderet efter sandsynlig-
hed og potentiel effekt.

FORSIKRINGSRISIKO

Effekt

 

OPERATIONEL RISIKO

Effekt

 
 

og svigt i processer

Sandsynlighed

INVESTERINGSRISIKO

Effekt

 

TrygVesta Årsrapport 2008 1 Kapital- og risikostyring I 67 af 152

 

Kapital- og risikostyring

FORDELING AF AFGIVNE PRÆMIER
EFTER REASSURANDØRERS RATING

BBB AAA
7% 3%

AA
42%

48%

 

Genforsikring

Brug af genforsikring er en vigtig del af den daglige
risikostyring. Den løbende risikostyring understøttes af
TrygVestas interne ALM modet, som også anvendes til
at vurdere påvirkningen af forskellige genforsikrings-
alternativer. Koncernens reassurancekontrakter tegnes
for den samlede nordiske forretning, hvorved der opnås
betydelige prismæssige synergier.

På property-området er større begivenheder i 2009 dækket
af en katastrofereassurance på 5 mia. DKK med en egen-
regning maksimalt på 105 mio. DKK i Danmark og maksi-
malt 105 mio. NOK i Norge. Den primære risiko for enkelt-
begivenheder er stormskade, og dækningens omfang er
fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne
dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig
mindre end én gang hvert 250. år. TrygVestas risiko i for-
bindelse med naturskader i Norge er desuden begrænset
gennem deltagelse i Norsk Naturskadepool.

Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden
andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder
op til 3,75 mia. DKK, idet dækningen ved terror gælder for
bygninger, løsøre og driftstab med en samlet forsikrings-
sum på op til 500 mio. DKK. For ulykkes- og arbejdsskade-
policer er der købt katastrofegenforsikring med en egen-
regning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia.
DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed
herunder terror.

68 af 152. I Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

 

FORDELING AF REASSURANCE MELLEMVÆRENDE
EFTER REASSURANDØRERS RATING

A
33%

 

Herudover købes genforsikring for en række brancher, der
erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største
enkeltrisici i industriporteføljen er på property-området
beskyttet af en genforsikring med dækning op til 1,5 mia.
DKK / 1,6 mia. NOK / 1,8 mia. SEK med en egenregning
på 100 mio. DKK/NOK/SEK ved første skade og 50 mio.
DKK/NOK/SEK på efterfølgende. For property-risici over
denne grænse købes fakultativ genforsikring. Øvrige
brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis
Ansvar, Motor, Sø, Fiskeopdræt og Garantiforsikring.

Eksponeringen for terrorskader af biologisk, kemisk eller
radioaktiv karakter kan i dag kun delvist afdækkes via
genforsikring. TrygVesta har gennem flere år arbejdet
aktivt inden for brancheorganisationen Forsikring &
Pension for at få etableret en national løsning på dette
problem. Arbejdet blev afsluttet i 2008, idet folketinget

i juni måned vedtog "Lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet”. Loven indebærer, at staten
yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede
danske marked til dækning af sådanne skader, ud over
det niveau der kan afdækkes via reassurancemarkedet.

I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er om-
fattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme
større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og der-
med også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav
til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af
reassurance på flere reassurandører. TrygVesta har des-

 

uden etableret en security komite med det særlige fokus
at håndtere kreditrisiko i forbindelse med reassurance
tilgodehavender.

Hensættelsesrisiko

Når forsikringsperioden er udløbet, knytter forsikrings-
risikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes

til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne
skader. Efter en skade er indtruffet, går der typisk et
tidsrum, indtil kunden anmelder skaden. Herefter kan

der, afhængig af skadens kompleksitet, gå relativt lang
tid, før skadebeløbet er endeligt opgjort. Især på person-
skader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden
er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages
med yderligere udbetalinger.

Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både
individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved
udgangen af 2008 udgjorde erstatningshensættelserne
19.715 mio. DKK, og varigheden var i gennemsnit 3,3 år.

TIDSMÆSSIG BETALINGSSTRØM AF ERSTATNINGS-
HENSÆTTELSERNE I! DANMARK OG NORGE I DKK

I alt 0-1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år

 

19.271 7.182 3.397 2.202 6.490

Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører per-
sonskader og er blandt andet eksponeret mod ændringer
i inflation, diskonteringsrente (se også punktet renterisiko
under investeringsrisiko), udbetalingsmenstret, konjunk-
turer, lovgivning og domme. Der vil altid være en betydelig
usikkerhed knyttet til opgørelsen af erstatningshensættel-
seme. TrygVesta håndterer dette via en hensættelses-
politik, modelanalyse, kontrolberegninger samt opfølgning
og reviews for at kunne matche hensættelser med skade-
betalinger så præcist som muligt. Historisk set har hen-
sættelsesrisikoen både givet væsentlige negative og
positive resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikrings-
selskaber, og dette vil også kunne ske fremover.

Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser
i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende mar-

kedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med lønin-
flationen. Som en konsekvens af dette udsættes TrygVesta
for en eksplicit inftationsrisiko i forbindelse med ændrin-
ger i den danske løninflation. Risikoen er afdækket ved
indgåelse af en inflationsswap.

FØLSOMHED VED UDVALGTE ÆNDRINGER
I UNDERWRITING, HENSÆTTELSE OG MARKEDSVILKÅR

RISICI MED RESULTATEFFEKT

FORSIKRINGSRISIKO

Underwriting Risiko Mio. DKK
Stigning i skadeudgift med 1% -129
Fald i præmieratermne med 1% -176
Vejrskade på 5,5 mia. DKK

(reassurancedækning 5 mia. DKK) -600
Hensættelsesrisiko

1 % stigning i social inflation -520
Fejlsken på eksempelvis 10 %

på arbejdsskade og motor -1.099
MARKEDSRISIKO

Investeringsrisiko

Rentemarkedet - rentestigning 1%:

Påvirkning af rentebærende værdipapirer -512
Højere diskontering af erstatningshensættelser 562
Aktiemarkedet

Fald i aktiemarkedet på 15 % -186
Påvirkning fra afledte instrumenter 10
Ejendomsmarkedet

Fald i ejendomsmarkederne på 15 % -534
Valutamarkedet

Valutakursfald 15 % på NOK påvirker resultatet  -107
Valutakursfald 15 % på balanceposter

i udenlandsk valuta 76
Effekt af afdækning -90

RISICI REGULERET DIREKTE OVER EGENKAPITALEN

MARKEDSRISIKO

Investeringsrisiko

Rentemarkedet - rentestigning 1 9%:

Påvirkning norsk pensionsforpligelse 157

Valutamarkedet

Valutakursfald 15 % på egenkapital

i udenlandsk valuta -342
Effekt af afdækning 342

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapital- og risikostyring I 69 af 152

 

Kapital- og risikostyring

PÅVIRKNINGEN AF DE RENTEBÆRENDE
VÆRDIPAPIRER OG HENSÆTTELSER

FØR DEN FINANSIELLE KRISE

Passiver

       
 

s 2000

Aktiver
-2000 -1500 -1000 -500 2000
-500 - .

-1000
71500

-2000

—— Perfekt match — — — 90 ud af 100 år

EFTER UDVIDELSE AF RENTESPÆND

    
 

Aktiver
-2000 -1500 -1000  -500 "9 fk: 2000

— - - 90 ud af 100 år

— Perfekt match

EFTER INDFØRELSE AF NYE DISKONTERINGSKURVE
(OKTOBER 2008)

Passiver

AS 2000

Aktiver
-2000 -1500 -1000  -500 "
-500

    
 

-1000
-1500
-2000
— Perfekt match - - - 90 ud af 100 år
70 af 152. I Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

 

Investeringsrisiko

Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finan-
sielle markeder påvirker driftsresultatet og dermed den
økonomiske stilling. Aktivsammensætningen fastlægges
på baggrund af den af bestyrelsen godkendte risiko-
instruks, herunder rammer for aktivtyper, geografisk for-
deling og risikoprofil på henholdsvis obligationer, aktier
og ejendomme for hvert selskab inden for koncernen.

| aktivsammensætning og investeringsaktiviteterne er
der fokus på renterisiko, sikkerhed og likviditet.

Renterisiko

Udsving i renteniveau udgør en af de væsentligste kom-
ponenter i fastsættelsen af investeringsrisikoen. Samtidigt
diskonterer TrygVesta erstatningshensættelserne i hen-
hold til IFRS regnskabsreglerne (markedsværdi), hvilket
betyder at erstatningshensættelserne også er eksponeret
i forhold til renterisikoen. Et faldende renteniveau vil

øge værdien af koncernens obligationsportefølje, men vil
samtidig medføre at erstatningshensættelserne stiger.
Ændringer i renteniveauet har således en modsatrettet
effekt på aktiver og passiver. Det er et væsentligt element
i TrygVestas risikostyring, at obligationsporteføljen indret-
tes således, at disse to effekter udligner hinanden så
præcist som muligt.

Beholdningen af rentebærende værdipapirer udgjorde

pr. 31. december 2008 29,5 mia. DKK, mens erstatnings-
hensættelser diskonteret med en markedsrente udgjorde
19,7 mia. DKK for egen regning. De tilhørende varigheder
udgjorde henholdsvis 1,7 og 3,3 år. Forskellen i varighed
skal ses i lyset af, at obligationsbeholdningen er væsentligt
større end de diskonterede hensættelser. Et parallelskift af
renteniveau på 1 % ville medføre et fald i markedsværdi af
værdipapirerne på 512 mio. DKK, mens den modsatrettede
påvirkning af hensættelserne ville udgøre 562 mio. DKK,
som svarer til en nettoeffekt på 50 mio. DKK.

TrygVesta ønsker at reducere nettorenterisikoen så meget
som muligt og vil derfor i 2009 indføre en omlægning af
de samlede investeringsaktiver i en hedgende og en aktiv
portefølje. Den hedgende portefølje vil bestå udelukkende
af rentebærende aktiver og vil i videst muligt omfang
matche det forventede cash-flow på de diskonterede

 

hensættelser. Som en konsekvens vil nettorenterisikoen
for den hedgende portefølje sammen med hensættel-
serne være tilnærmelsesvis nul overfor en ændring af
rentekurven.

Den første af figurerne illustrerer ved stokastisk simula-
tion baseret på TrygVestas interne model, hvordan kursre-
guleringer påvirker passiver samt aktiver i den hedgende
portefølje. På baggrund af den interne model kan der
opgøres, at nettorenterisikoen med 90 % sikkerhed vil
holde sig inden for et interval på +/- 115 mio. DKK.
Kursreguleringer på aktiverne styres af renteændringer

på den faktiske obligationsbeholdning, der i stort omfang
udgøres af danske realkreditpapirer, mens de modsva-
rende reguleringer på hensættelserne styres af ændringer
i den af Finanstilsynet foreskrevne diskonteringsrente-
kurve. Indtil for nylig har denne været beregnet som Euro
swaprentekurven tillagt et spænd mellem dansk og tysk
statsrentekurve. I forbindelse med den finansielle krise er
der konstateret at spændet mellem realkreditrenter og
statsrenter blev udvidet markant. Når den interne model
opdateres til at tage højde for renteforhold, som de der
er konstateret i 2008, opleves en markant stigning i net-
torenterisikoen som illustreret i den anden af figurerne på
side 70. I denne situation vil nettorenterisikoen med 90 %
sikkerhed svinge inden for et interval på +/- 260 mio.
DKK. Som reaktion på de problemer den finansielle krise
har skabt for især livsforsikringsselskaber har Finanstil-
synet i oktober 2008 revideret metodikken for opgørelse
af rentekurve til diskontering af danske forsikringsselskabers
hensættelser. Det betyder, at denne nu i langt højere grad
følger udviklingen for danske realkreditobligationer. Med
denne nye metodik viser TrygVestas interne model, at
nettorenterisikoen reduceres væsentligt til et niveau,
hvor udsvingene i 90 % af tilfældene vil holdes inden for
et interval på +/- 120 mio. DKK.

Aktie- og ejendomsrisiko

Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som
følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendoms-
markederne. Sådanne risici styrer TrygVesta ved hjælp af
rammer for placeringer i forskellige aktivklasser. I visse
tilfælde benyttes desuden rente- og aktiederivater

i forbindelse med investeringsaktiviteterne.

Beholdningen af aktier er primært fokuseret på de store
likvide aktiemarkeder i Europa og USA (se grafen i kapitlet
Investeringsvirksomhed). TrygVesta har valgt en strategi
med en forholdsvis lille vægt i Norden (cirka 20 % pr.

31. december 2008) for at mindske selskabsrisikoen, da
en stor del af markedet i disse lande består af nogle få
selskaber. Samtidig knytter vi de enkelte aktiemandater
op til et anerkendt sammenligningsindeks (MSCI), et
såkaldt benchmark, som vi følger tæt. Porteføljens 25
største aktier udgjorde pr. 31. december 2008 cirka 32 %
af den samlede noterede aktiebeholdning.

TrygVesta nedbragte i januar 2008 aktieandelen væsent-
ligt. Aktieandelen udgjorde 3,4 % i slutningen af 2008
mod 11,9 % i slutningen af 2007 og 15,4 % i maj 2007.
Denne reduktion har begrænset kurstab på aktier betyde-
ligt. Samlet har den finansielle krise givet anledning til tab
på 887 mio. DKK på aktier. 1 2008 købte TrygVesta hoved-
kontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg
væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid.

Valutarisiko

TrygVesta er eksponeret mod valutakursændringer, men
risikoen minimeres gennem valutaderivater ligesom be-
talingsstømme tildels modsvarer hinanden. Koncernens
præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for stør-
stedelen af erstatninger og omkostninger i de samme
udenlandske valutaer, som hovedsagelig er NOK, EUR,
SEK og USD. Det vil sige at et forventet overskud vil være
negativt påvirket af fald i valutakursen. Den resterende
begrænsede valutarisiko i forbindelse med fremtidige
betalingsstrømme i udenlandsk valuta afdækkes ikke.

Risikoen for værditab på balanceposter som følge af
valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i
overensstemmelse med en generel afdækningsprocent
på 90 % -100 % pr. valuta. Den regnskabsmæssige
nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket
98 % -100 %.

Valutakursen på NOK imod. DKK er i årets løb faldet fra
93,51 til 75,72, svarende til 19 %. Dette er hovedårsagen
til årets valutakursregulering af værdien af de udenlandske
enheder på -640 mio. DKK, som i kraft af afdæknings-
politikken er valutaafdækket med en gevinst på 615 mio.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapital- og risikostyring I 71 af 152

 

Kapital- og risikostyring

DKK, hvilket svarer til en nettoeffekt på -25 mio. DKK.
Begge poster er ført som bevægelser direkte på
egenkapitalen.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at mod-
parter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse
med investeringsvirksomheden drejer det sig hoved-
sageligt om udstedere af obligationer og modparter
på øvrige finansielle instrumenter. TrygVesta styrer
kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via investerings-
rammer og krav til rating (se kapitlet Investeringsvirk-
somhed for oversigt over obligationsbeholdningens
ratingfordeling og geografisk fordeling). Tilgode-
havender i danske banker er fra oktober 2008 til 2010
omfattet af en statsgaranti.

Den finansielle krise i 2007 og 2008 understregede
betydningen af styring af risici herunder kreditrisiko.
TrygVesta har ikke investeret i subprimelån, CDO'er og
lignende produkter og har i den sammenhæng ingen
tab som direkte følge af den finansielle krise.

Læs mere i kapitlet Investeringsvirksomhed på side 52.

Debitorrisiko

Der er risiko for, at kunder ikke betaler deres forsikring.
Derfor har TrygVesta forstærket indsatsen og processerne
over for kunder med kontoordning, større kunder og
erhvervskunder i brancher, der påvirkes kraftigt af kon-
junkturændringer. Der er således foretaget en særskilt
gennemgang af ratingen for kunder med større præmie-
volumen for vurdering af konkursrisikoen.

I løbet af 2008 blev hensættelserne til debitorrisiko øget
13 % til 120 mio. DKK.

Operationel risiko

Operationelle risici knytter til fejl og mangler i interne
processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og
lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern
karakter, fokuserer TrygVesta her på etableringen af et
tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter.

72 af 152. I Kapital- og risikostyring I TrygVesta Årsrapport 2008

I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer,
kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige
aspekter af koncernens aktiviteter, herunder it-sikkerheds-
politikken. Der er også etableret en sikkerheds- og efter-
forskningsenhed, der blandt andet håndterer svindel,
it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab.

For at undgå utilsigtet overtrædelse af konkurrence-
lovgivning er der gennemført et uddannelsesprogram
i konkurrencelovgivning i hele organisationen.

Der er udarbejdet beredskabsplaner tit håndtering af de

væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne '
ide enkelte dele af forretningen til håndtering af en situ- 2
ation med længerevarende it-nedbrud. Herudover er der

etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større

krise rammer TrygVesta.

Strategisk risiko

Strategisk risiko er knyttet til TrygVestas valg af
strategisk position, herunder it-strategi, time-to-market,
samarbejdspartnere og omdømme samt ændringer i
markedsforholdene, herunder konkurrencesituationen,
fald i præmieraterne og udviklingen i Nye Markeder.

Den strategiske risiko styres gennem en strategisk

planlægningsproces. Inden for rammerne af koncernens

vision fastlægger bestyrelsen den overordnede strategi, i
hvilket danner udgangspunkt for koncerniedelsens videre ao
strategiarbejde. | dette arbejde bliver balanced scorecard

anvendt som værktøj, som løbende sikrer opfølgning på

implementering af strategien, og de initiativer som iværk-

sættes i forretningsområderne. I løbet af året styres stra-

tegien gennem direktionsmøder og opfølgningsmøder,

hvor områdernes balanced scorecard behandles. TrygVestas
samarbejdspartnere har fuld strategisk fokus, og der væres

om omdømmet via værdier, fokus på klagesager og med

en intern og ekstern kommunikationspolitik. Herudover

foretages løbende markedsovervågninger, som sikrer, at

vurderingen af omverdenen hviler på et opdateret grund-

lag, hvad enten det vedrører konkurrenters initiativer på

markedet, ny lovgivning eller andre omverdensforhold af

betydning for koncernen.

Det samlede risikobillede

TrygVesta anser strategisk risiko og forsikringsrisiko
funderwriting og hensættelser) for de væsentligste risiko-
typer. Begge risikotyper er tæt knyttet til forretningen
som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et
tilfredsstillende niveau via den nuværende investerings-
strategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor
som de øvrige risikotyper.

Finanskrisen har påvirket TrygVesta negativt, men dog
kun i relativ begrænset omfang, hvilket er resultatet af en
velfungerende risikostyring i koncernen. TrygVesta anser
risikoidentifikationsprocessen og det samlede risikobillede
som tilfredsstillende i forhold til den af bestyrelsen fast-
lagte risikovillighed. Der arbejdes dog kontinuerligt på
yderligere optimering af sammenhæng mellem risiko og
afkast samt yderligere reduktion af uønskede risici.

 

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Kapital- og risikostyring I 73 af 152

Ledelse

  
  

edelse er

"| TrygVesta fremmer vi ledelsesadfærd , som understøtter
og tryghedsleverancen. Lederne har et ansvar for, at vi:arb
mod vores vision og på en forsvarlig og lønsom måde
vores interessenter. Vores engagement og ansval
omverden understøtter yderligere forretningen. ”

  
  
  

 

74 af 152. I Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

 

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 75 af 152

Ledelse

Bestyrelse

Mikael Olufsen

Mikael Olufsen

Formand for bestyrelsen og
formand for Vederlagsudvalget
Født 1943. indtrådt 2002

Professionelt bestyrelsesmediem.
Tidligere administrerende direkter

for Toms Chokoladefabrikker A/S.
Uddannelse: Forstkandidat, PMD Harvard
Business School.

Bestyrelsesformand for TryghedsGruppen
smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S,
Malaplast Co. Ltd. Bangkok, Advisory Board i
CareWorks Africa Ltd. og Gigtforeningen

i Danmark.

Bestyrelsesnæstformand for Egmont
Fonden, Egmont Intemational Holding A/S,
Ejendomsselskabet Gothersgade 55 ApS og
Ejendomsselskabet Vognmagergade 11 ApS.
Bestyrelsesmediem i WWF Verdensnatur-
fonden og Danmark-Amerika Fondet.

Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af
store, intemationale virksomheder, herunder
strategisk udvikling samt bestyrelseserfaring
fra bestyrelsesposter i både nationale og
intemationale virksomheder.
Aktiebeholdning: 3.018.

Bodil Nyboe Andersen
Næstformand for bestyrelsen og
formand for Revisionsudvalget
Født 1940. indtrådt 2006

Tidligere Nationalbankdirekter.
Uddannelse: cand. polit.
Bestyrelsesformand for Københavns
Universitet, Dansk Røde Kors og Laurids
Andersens Fond.
Bestyrelsesnæstformand i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S og Det Danske
Filminstitut.

Bestyrelsesmediem i Villum Kann Rasmussen
Fonden, Dansk Norsk Fond og Energiteknolo-
gisk udviklings- og Demonstrations Program.

Bodil Nyboe Andersen har fra sit virke

som tidligere Nationalbankdirektør og direktør
i Andelsbanken kompetencer inden for ledelse,
strategi, økonomi og finansiel virksomhed.
Aktiebeholdning: 100.

76 af 152 I Ledelse 1 TrygVesta Årsrapport 2008

Bodil Nyboe Andersen

Jørn Wendel Andersen
Født 1951. indtrådt 2002

Koncerndirekter/CFO i Arla Foods amba.
Uddannelse: cand. merc, IMD Program for
Executive Development, IMD Program
"Strategy in Action” og Leadership Assessment
- Heidrick & Struggles.

Bestyrelsesformand for Arla Insurance
Company (Guernsey) Ltd. (Captive), Arla Foods
Finance A/S, og Fidan A/S.
Bestyrelsesmediem i TryghedsGruppen
smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S,
Arla Foods AB, Arla Foods International, AF A/S,
Tholstrup Cheese A/S, Tholstrup Cheese
Holding A/S og Tholstrup Taulov A/S.

Jern Wendel Andersen har gennern sit nu-
værende arbejde som koncemndirektør/CFO i Arla
Foods erfaring inden for international ledelse,
strategi, økonomi, finans, it og projektledelse.
Aktiebeholdning: 1.078

Paul Bergqvist
Medlem af Vederlagsudvalget
Født 1946. Indtrådt 2006

Professionelt bestyrelsesmediem.

Svensk statsborger. Tidligere koncern-
direktør for Carlsberg A/S.

Uddannelse: Økonom og ingeniør.
Bestyrelsesformand for Sverige Bryggerier AB,
East Capital Explorer ABvaigzdes AB og HTC AB.
Bestyrelsesmediem af TrygVesta A/S, Tryg-
Vesta Forsikring A/S, Telenor ASA, Lantmånnen,
Nova Linija, Bjork Eklund Group AB og Svenska
Returpack AB.

Paul Bergqvist har international ledelses-
erfaring inden for strategisk udvikling,
komplekse transaktioner, oparbejdning af nye
markeder, marketing, salg og økonomistyring.
Aktiebeholdning: 100.

jøm Wendel Andersen

 

Paul Bergqvist Christian Brinch

Christian Brinch
Født 1946. indtrådt 2007

Direkter i egen virksomhed og
professionelt bestyrelsesmedliem.

Norsk statsborger. Tidligere koncernchef
i Helicopter Services Group ASA og
viceadministrerende direkter i ABB Norge.
Uddannelse: Militæraekademi, PMD Harvard
Business School.

Bestyrelsesformand for Hafslund AS,

Sørco AS, HV IV Invest Alfa AS, Kjell Ostnes AS,
Østnes Aero AS, Østnes Defence AS, Helicopter
Network AS, Fortissimo AS, Line Consult AS,
Gluteus AS og Røa Invest AS.
Bestyrelsesnæstformand for Technor AS,
Sørcogruppen AS, Technor Holding AS,

Norges Statsbaner AS, Prosafe AS og

Prosafe Production AS.

Bestyrelsesmedliem i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S, STG Engineering AS,
Subsea Technology Group AS, STG Products AS,
Thor Dahl Management AS og Thor Dahl!
Shipping AS.

Christian Brinch driver egen virksomhed

inden for strategisk rådgivning og bestyrelses-

arbejde. I kraft af sin erfaring besidder Christian

Brinch viden inden for strategiudvikling,

branding, distribution og rådgivning omkring
bestyrelsesarbejde.

Aktiebeholdning: 500. Q

Niels Bjørn Christiansen
Født 1966. Indtrådt 2006

Administrerende direkter i Danfoss A/S.
Tidligere koncerndirekter i GN Store
Nord A/S.

Uddannelse: B.Sc., E.E., civilingeniør, MBA
fra Insead.

Bestyrelsesformand for Danfoss Compres-
sors Holding A/S, Danfoss industries Private
Limited, Indien og Sea Recovery Inc.
Bestyrelsesnæstformand for Danfoss
(Tianjin) Limited, Kina.

Bestyrelsesmedliem i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S, Bang & Olufsen A/S,
Axcel A/S, Danfoss Universe, Danfoss Drives A/S,
Danfoss Ejendomsselskab A/S, Danfoss Ventu-
res A/S, Danfoss International A/S, Danfoss
Bauer GmbH, Tyskland, Danfoss Semco A/S,

O

Niels Bjørn Christiansen

C

John R. Frederiksen

Danfoss-Murman Holding A/S, Sauer-Danfoss
Inc., Provinsindustriens Arbejdsgiverforening
og DI Hovedbestyrelse.

Niels Bjern Christiansen har erfaring med
internationale virksomheder blandt andet gen-
nem sit arbejde i Danfoss og GN Store Nord A/S.
Niels Bjern Christiansen har kompetencer inden
for ledelse, strategi, it, processer, distribution,
innovation, produktion, økonomi samt private
og børsnoterede virksomheder.
Aktiebeholdning: 100.

John R. Frederiksen
Medlem af Vederlagsudvalget
Fedt 1948. indtrådt 2002

Direkter i Fortunen A/S, Oak Property
Invest Aps og Berco ApS. Tidligere
administrerende direkter for jacob Holm
& Senner A/S og Bastionen A/S.
Uddannelse: Handelsuddannet.
Bestyrelsesformand for Hellebo Park A/S,
RenHold A/S, Renoflex-Gruppen A/S, Renhold-
ningsselskabet af 1898, SBS Rådgivning A/S,
SBS Byfornyelse Smba, Sjælsø Danmark A/S,
Sjælsø Gruppen A/S, Ejendomsforeningen
Danmark, Komplementarselskabet Uglen ApS
og Grundejernes Investeringsfond.
Bestyrelisesmediem i TryghedsGruppen
smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S,
Fortunen A/S, Freja Ejendomme A/S (Statens
Ejendomssalg A/S), Højgård Ejendomme A/S,
Oak Property Invest Aps, C.W. Obel Ejendomme
A/S, C.W. Obet Projekt A/S, Ejendomsaktiesel-
skabet Knud Højgaards Hus, BERCO Deutsch-
land GmbH, Invista Foundation Holding Company
Limited, SIPA (Scandinavian International Property
Association) samt Invista Foundation Property
Trust Limited, Invista Foundation Property Limited,
iInvista Foundation Property No. 2 Limited og
Invista European Real Estate Trust SICAF.
Medlem af advisory board for Sparinvest
Property Fund K/S og President i European
Property Federation, Bruælles.

john R. Frederiksen har fra sit arbejde som
administrerende direktør og senest som besty-
relsesformand for en række selskaber herunder
ejendomsselskaber erfaring inden for ledelse,
strategi og økonomi.

Aktiebeholdning: 280.

 

 

Rune Torgeir Joensen Peter Wagner Mollerup Birthe Petersen

Rune Torgeir Joensen
Medarbejdervalgt og
medlem af Revisionsudvalget
Født 1956. indtrådt 2008

Afdelingsleder i TrygVesta Forsikring A/S.
Norsk statsborger.

Uddannelse: Typograf, markedsøkonom,
HMS rådgiver.

Bestyrelsesmediem i TrygVesta A/S

og TrygVesta Forsikring A/S.

Medlem af Advisory Board for

TrygVesta Norge.

Aktiebeholdning: 28.

Peter Wagner Mollerup
Medarbejdervalgt
Fedt 1966. indtrådt 2002

Erhvervsassurander i TrygVesta
Forsikring A/S.

Uddannelse: Eksamineret assurandør,
rejseleder, psykoterapeut.
Bestyrelsesformand i Assurandør og kunde-
chefforeningen i TrygVesta Forsikring A/S og
Assurandørkredsen i Finansforbundet.
Bestyrelsesmediem i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S og Finansforbundet
i Danmark.

Aktiebeholdning: 219.

Birthe Petersen
Medarbejdervalgt og

medlem af Vederiagsudvalget
Fedt 1949. indtrådt 1996

Ekspeditionssekretær i TrygVesta
Forsikring A/S.

Uddannelse: Merkonom, DFLs lederuddannelse.

Bestyrelsesmediem i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S, Danske Forsikrings-
funktionærers Landsforening.

Formand for DFL-medlemmernes forening
i TrygVesta Forsikring A/S
Aktiebeholdning: 71.

 

Per Skov

Berit Torm

Per Skov
Mediem af Revisionsudvalget
Fedt 1941. Indtrådt 1998

Professionelt bestyrelsesmediem.
Tidligere ordferende direktør i FDB.
Uddannelse: cand. oecon., lederuddannelse
på MIT.

Bestyreisesformand for Utility Development
A/S og NX Holding A/S.
Bestyrelsesnæstformand for Trygheds-
Gruppen smba.

Bestyrelsesmediem i TrygVesta A/S,
TrygVesta Forsikring A/S, Dagrofa A/S, DSV A/S,
Kemp & Lauritzen A/S, Nordea Liv og Pension
Livsforsikringsselskab A/S.

Per Skov har gennem sit bestyrelsesarbejde
og sit tidligere virke som blandt andet ord-
førende direktør i FDB erfaring med ledelse,
strategi og økonomi.

Aktiebeholdning: 2.468.

Berit Torm
Medarbejdervalgt
Fedt 1959. indtrådt 2008

Skadechef i TrygVesta Forsikring A/S.
Uddannelse: Cand. jur.
Bestyrelsesmediem i TrygVesta A/S og
TrygVesta Forsikring A/S.

Mediem af Furesø Byråd.
Aktiebeholdning: 69.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 77 af 152

 

Ledelse

Koncernledelse 9

Peter Falkenham

Morten Hubbe

Kjerstin Fyllingen Stine Bosse

 

 

 

 

 

 

 

 

78 af 152 I Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

Christine (Stine) Bosse

CEO og koncernchef

Født 1960. Ansættelsesår 1987
indtrådt i koncerniedelsen 1999

Mediem af TrygVesta A/S' direktion.
Medlem af TrygVesta Forsikring A/S'
direktion.

Uddannelse: cand.jur., ilederuddannelser
fra blandt andet Insead og Wharton.
Bestyrelsesformand for Forsikring & Pension,
Hjertebarnsfonden, Tryg Ejendomme A/S
og Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S.
Bestyrelsesmediem i Nordea Bank,
Amlin Pic, Grundfos Management A/S og
Poul Due Jensens Fond.
Aktiebeholdning: 3.237

Morten Hiubbe

CFO og koncernfinansdirektør
Født 1972. Ansættelsesår 2002
Indtrådt i koncernledelsen 2003

Medlem af TrygVesta A/S' direktion.
Mediem af TrygVesta Forsikring A/S'
direktion.

Uddannelse: BA i SPRØK, cand.merc.

i Finansiering og Regnskab samt lederuddannelse
fra Wharton.

Bestyrelsesformand for TrygVesta Garanti-
forsikring A/S og Enter Forsikring AS.
Bestyrelsesmediem i Tryg Ejendomme A/S,
Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S og
Høyteknologisenteret AS.

Aktiebeholdning: 3.159

Peter Falkenham

COO og koncerndirekter

for Privat & Erhverv Danmark
Fedt 1958. Ansættelsesår 2000
Indtrådt i koncernledelsen 2000

Mediem af TrygVesta A/S' direktion.
Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion.
Uddannelse: BA i Intemational Handel,
civilingeniør (driftsteknik) og lederuddannelser
fra blandt andet St. Gallen og Wharton.
Bestyrelsesformand for Glunz & jensen.
Bestyrelsesnæstformand før Solar A/S
Bestyrelsesmediem i Tryg Ejendomme A/S,
Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S og
TrygVesta Garantiforsikring A/S.
Aktiebeholdning: 69

Lars Bonde

Koncerndirekter for industri
Født 1965. Ansættelsesår 1998
Indtrådt i koncernledelsen 2006.

Medlem af TrygVesta Forsikring A/S'
direktion.

Uddannelse: Forsikringsuddannet, cand.jur.
Aktiebehoildning: 1.312

Kjerstin Fyllingen
Koncerndirekter for Privat

& Næringsliv Norge

Fedt 1958. Ansættelsesår 2006
Indtrådt i koncernledelsen 2006.

Mediem af TrygVesta Forsikring A/S'
direktion.

Uddannelse: BA i Business Administration og
Master of Management fra Handelshøyskolen Bli.
Bestyrelsesmediem i Enter Forsikring AS, Fi-
nansnæringens Hovedorganisation, TSS Marine
ASA og TrygVestas Allmennyttige Stiftelse.
Aktiebeholdning: 1.898

Stig Ellkier-Pedersen
Koncerndirekter for Nye Markeder
Fedt 1947. Ansættelsesår 1999
Medlem af koncerniedelsen
2001-2008.

Mediem af TrygVesta Forsikring A/S'
direktion.

Uddannelse: Maskiningeniør, lederuddannel-
ser fra Insead.

Bestyrelsesformand for Forsikringsakademi-
et A/S.

Bestyrelsesmediem i Enter Forsikring A/S, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening og SOS In-
temational A/S.

Aktiebeholdning: 1.737

Note

Ændret koncerniedelse pr. 1. januar 2009
TrygVesta ændrede pr. 1. januar 2009
organisationen, så der overalt arbejdes ud

fra en nordisk struktur og med en forretnings-
ledelse bestående af ni direktører, der alle

får nordisk ansvar.

Ledelsen udvides med fire personer og ser
herefter ud som følger:

Christine Bosse, koncemchef og CEO, 48 år.
Morten Hibbe, Koncemfinansdirektør

og CFO, 37 år.

Peter Falkenham, koncerndirektør,

Proces & IT samt COO, 51 år.

Lars Bonde, koncemdirektør, Kundeservice &
Salg Direkte samt landechef i Danmark, 43 år.
Kjerstin Fyllingen, koncemdirektør, Kundeservice
& Salg Partnere samt landechef i Norge, 50 år.

Nye medlemmer

Truis Hoim Olsen, koncerndirektør,

Industri, 45 år.

Birgitte Kartman, koncerndirektør,

Skade, 48 år.

Jens Stener, koncerndirektør,

Corporate Branding & Forretningscentre, 42 år.
Martin Bege Mikkelsen, koncemdirektør,
Strategi & Human Kompetence, 46 år.

Stig Elikier-Pedersen fratrådte pr. 31. december
2008, for at gå på pension. Han har været i
TrygVesta siden 1999 og medlem af koncem-
ledelsen siden 2001.

Læs mere om organisationsændringen og se
den nye ledelse på www. trygvesta.com/dk >
Om os > Ledelse.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 79 af 152

Ledelse

Selskabsledelse

I 2008 fokuserede TrygVestas bestyrelse på at tilrette-
lægge koncernens strategiske udvikling med en sund
balance mellem kort- og langsigtede aktiviteter og hand-
lingsplaner. Det er et vigtigt element for bestyrelsen at
forberede fremtidige arbejdsopgaver for koncernen såsom
nye kapitalkrav og kapitalberedskaber i forbindelse med
de kommende Solvency II regler, således at koncernens
finansielle og strategiske position til stadighed styrkes.

Selskabsledelse og aflønning bygger på anbefalingerne
for god selskabsledelse fra OMX Den Nordiske Børs
København. Bestyrelsen vurderer, at TrygVesta følger
anbefalingerne.

Interessenter

TrygVesta udsender regelmæssige presse- og selskabs-
meddelelser og offentliggør delårs- og årsregnskaber, så
alle interessenter kan danne sig et fyldestgørende billede
af koncernens position og dens udvikling. Regnskaberne
er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. TrygVesta
opdaterer hvert kvartal koncernens forventninger til frem-
tiden. Alle finansielle meddelelser offentliggøres samtidig
på dansk og engelsk. Koncernen har endvidere en række
interne retningslinjer, der sikrer, at al offentliggørelse sker
i overensstemmelse med de børsretlige regler. Investor
Relations-afdelingen er i løbende kontakt med aktie-
analytikere og større investorer og afholder sammen med
ledelsen investormøder, telekonferencer og webcasts.
Bestyrelsen orienteres løbende om dialogen med inve-
storer. Alt materiale findes på www.trygvesta.com/dk,
hvor interesserede har mulighed for at modtage de
seneste nyheder via RSS-feeds eller downloade webcasts

80 af 152 I Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

og telekonferencer som podcasts. Koncernens idégrund-
lag og relevante interessentpolitikker som Investor
Relations-, kommunikations- og miljøpolitikker findes

på www.trygvesta.com/dk under henholdsvis investor
Relations, Om os, Presse og CSR > Klima.

Kapital- og aktiestruktur

Bestyrelsen tilser, at TrygVestas kapitalstruktur er i tråd
med koncernens og aktionærernes interesser, og at
kapitalstrukturen er i overensstemmelse med de krav,
som TrygVesta er underlagt som finansiel virksomhed.
Bestyrelsen sikrer, at kapitalstrukturen løbende optimeres,
samtidig med at koncernen opretholder tilstrækkelig
sikkerhed for forsikringstagere og aktionærer og giver
rum til udvikling og vækst.

I 2008 gav generalforsamlingen bestyrelsen bemyndigelse
til at lade TrygVesta erhverve egne aktier inden for 10 %
af aktiekapitalen indtil næste ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen er i overensstemmelse med aktieselskabs-
lovens regler bemyndiget til at udlodde ekstraordinært
udbytte.

På generalforsamlingen i 2008 biev det besluttet at
foretage et aktietilbagekøbsprogram.

Ved udgangen af 2008 var der af det samlede aktie-
tilbagekøbsprogram på 1.405 mio. DKK købt cirka 3,0 mio
aktier for 1.053 mio. DKK, og der resterede således

352 mio. DKK af aktietilbagekøbsprogrammet. TrygVesta
har valgt at forlænge aktietilbagekøbsprogrammet, som
oprindeligt skulle være tilendebragt dagen før offentlig-

”

www. trygvesta.com/dk

 

gørelsen af årsrapporten for 2008, frem til dagen før
den ordinære generalforsamling, der er fastlagt til den
22. april 2009.

I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen
forholde sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen
og afhængig af tilbuddets karakter indkalde til en ekstra-
ordinær generalforsamling efter de gældende forpligtelser
og regler.

Generalforsamling

TrygVesta afholder hvert år en ordinær generalforsamling
inden udgangen af april. Bestyrelsen indkalder til general-
forsamlingen via selskabsmeddelelse og med mindst otte
dages varsel i mindst ét landsdækkende dagblad. Aktionæ-
rer har mulighed for at modtage indkaldelsen elektronisk
eller downloade den fra www.trygvesta.com/dk. Indkaldelsen
indeholder relevante oplysninger om tid og sted samt en
dagsorden, der som minimum omfatter punkterne:

. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed
i det forløbne regnskabsår

. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og
meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion,
herunder fastsættelse af bestyrelsens honorarer

+ Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning
af tab i henhold til den godkendte årsrapport, herunder
forslag til udbyttebetaling for det forløbne regnskabsår

+ Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

«+ Valg af medlemmer til bestyrelsen

« Valg af revisor

. Eventuelt

Alle aktionærer opfordres til at deltage på den årlige
ordinære generalforsamling og aktionærer kan stemme
på generalforsamlingen eller give en fuldmagt til bestyrel-
sen eller tredjemand. Fuldmagten er tilgængelig på
www.trygvesta.com/dk fra den 1. april 2009.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finan-
sielle kontrol af TrygVesta. Dette arbejde sker gennem mål
og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og
systematisk stillingtagen til strategi og risici.

Læs mere om TrygVestas Corporate Governance på

Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og
handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen,
finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici.
I samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for, at
koncernens strategi opfølges og udvikles.

Bestyrelsen afholder som minimum seks årlige møder og
et årligt strategiseminar, hvor der drøftes og fastlægges
strategi og mål for de kommende år. Bestyrelsen drøfter
løbende bestyrelsens opgaver, og på årets sidste møde
fastlægges dagsordenspunkterne for det kommende år.

Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktio-
nens arbejde og resultater samt af samarbejdet mellem
bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og
godkender bestyrelsen årligt forretningsordenen for
bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer
overens med TrygVestas behov. I henhold til forretnings-
ordenen har bestyrelsen fastlagt en evalueringsprocedure,
hvor bestyrelsens, bestyrelsesformandens og de øvrige
individuelle medlemmers arbejde og resultater samt
bestyrelsens sammensætning bliver evalueret for at for-
bedre bestyrelsesarbejdet. I evalueringsproceduren indgår
individuelle samtaler mellem bestyrelsesformanden og

de enkelte medlemmer i januar måned og en behandling
af det samlede resultat af disse samtaler på det først
kommende bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af be-
styrelsesformanden og næstformanden. Formandskabets
opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden og
består blandt andet i at forberede bestyrelsesmøder,
evaluere bestyrelsens arbejde og samarbejdet med direk-
tionen. Derudover planlægger formandskabet den frem-
tidige sammensætning og udskiftning af bestyrelsen.

Bestyrelisesformanden fungerer som bestyrelsens
talsmand udadtil.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen foretager en vurdering af, hvilke kompeten-
cer der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage
bestyrelsesopgaverne. I forlængelse af evaluering af
bestyrelsens arbejde og bestyrelsesmediemmernes kom-
petencer vurderes, om bestyrelsen er besiddelse af de

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 81 af 152

 

Ledelse

nødvendige kompetencer, eller om der er områder, hvor

medlemmernes kompetence og viden bør opdateres.

I bestyrelsens sammensætning søges en afbalanceret

fordeling med hensyn til køn og alder. De otte general-

forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er i alderen fra
43 til 68 år, og der er ét kvindeligt bestyreisesmediem.
Nye bestyrelsesmedlemmer tilbydes et introduktions-

kursus.

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, hvoraf otte medlem-

mer vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen.

Af de otte medlemmer er fire uafhængige. Det er besty-
relsens vurdering, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er
passende for at kunne sikre en konstruktiv debat og

effektiv beslutningsproces.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING

4 afhængige
medlemmer

4 uafhængige 4 medarbejder-
medlemmer valgte medlemmer

 

vælges blandt
bestyrelses-
medlemmer

i Trygheds-

Gruppen smba.

vælges blandt vælges efter over-
kandidater enskomst mellem
uden tilknytning danske og norske
til Trygheds medarbejderfor-
Gruppen smba — eninger fordelt
mellem danske
medarbejdere og en
norsk medarbejder.

Læs mere om Trygvestas medarbejdervalgte medlemmer
på www.trygvesta.com/dk under Vores forretning > Selskabs-

ledelse.

For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsam-

lingsvalgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni

år. Bestyrelsesmedlemmerne skal destiden fratræde ved

første generalforsamling, efter de er fyldt 70 år.

Før valg af nye mediemmer udarbejder bestyrelsen en

beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, profes-

sionelle kvalifikationer og erfaring, og der refereres hertil i
indkaldelsen til generalforsamlingen. Læs om bestyrelses-

82 af 152 I Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

medlemmernes profiler og beholdning af TrygVesta-aktier i
kapitlet Bestyrelsesmedlemmer eller på www.trygvesta.com/dk.
Enkelte bestyrelsesmediemmer varetager flere bestyrelses-
poster end de anbefalede, men bestyrelsen vurderer, at hvert
medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at varetage
bestyrelsesposten i TrygVesta på tilfredsstillende vis.

CSR/samfundsansvar

CSR ef et fokusområde i TrygVesta, som understøtter forret-
ningen og tryghedsleverancen. TrygVesta har formuleret en
CSR-hensigtserklæring, som definerer selskabets engagement
og redegør for TrygVestas ansvar i forhold til medarbejdere,
kunder og omverden. TrygVesta er åben om koncernens
samfundsengagement og rapporterer om de løbende CSR-
aktiviteter på www.trygvesta.com/dk og i Årsrapporten.
TrygVesta har ligeledes forpligtet sig til CSR-arbejdet i kon-
cernens deltagelse i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling
og UN Global Compact.

CSR-organisering

Koncernchefen er formand for TrygVestas CSR Board,

og herudover sidder koncerndirektørerne for Kundesalg
& Partnere og direkte salg, kommunikationsdirektøren
samt to andre ledende medarbejdere i Boardet. I figuren
ses de tre underkomiteer i CSR arbejdet.

Mangfoldighed

TrygVestas ser mangfoldighed som en styrke og har derfor
arbejdet hen mod en målsætning om, at selskabets med-
arbejdersammensætning skal afspejle samfundets. I løbet
af de seneste år har der været øget fokus på etnicitet både
via vores løbende rekrutteringer og via projekter, der har
fokus på ansættelse af medarbejdere med anden etnisk
baggrund. I 2008 var lidt over 4 % af koncernens med-
arbejdere af anden etnisk baggrund, hvilket er under denne
befolkningsgruppes andel i Norden. I slut-ningen af 2008
var der syv kvindelige ledere i de højere ledelsesniveauer, og
koncernledelsen består vedindgangen til 2009 af ni personer,
hvoraf tre er kvinder. TrygVestas koncernledelse er således
en af de mest køns-diversificerede blandt de store selskaber
i Norden. Aldersfordelingen i koncemiedelsen er fra 37 år til
51 år.

 

Læs mere om CSR i TrygVesta i indstikket

 

Risikostyring

Som forsikringsvirksomhed er TrygVesta underlagt lov

om finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen
fastlægger i en kapital- og risikostyringsinstruks ram-
merne for risikostyring i TrygVesta inden for områderne
forsikringsrisiko/genforsikring, investeringsrisiko og ope-
rationel risiko herunder it-sikkerhed. Rammerne udmøntes
herefter i risikopolitikker, der fastlægger nærmere retnings-
linjer for koncernens risikostyring. En risikostyringskomite,
der omfatter koncernchefen, koncemfinansdirektøren og
udvalgte ledende medarbejdere, overvåger risikostyrings-
miljøet. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om
arbejdet med koncernens risikostyring. Læs mere om
TrygVestas risikostyring i kapitlet Risikostyring eller

på www.trygvesta.com/dk.

Revision

Bestyrelsen sikrer, at koncemen overvåges af en kompetent
og uafhængig revision. På den ordinære generalforsam-
ling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra
bestyrelsen. Revisionsaftalen med den eksterne revision,
herunder revisionens vederlag aftales mellem bestyrelsen
og revisor. Bestyrelsen vedtager årtigt rammerne for
revisors levering af ikke-revisionsydelser.

"Vi tager samfundsansvar” og på www.trygvesta.com/dk/csr

TrygVestas interne revisionsafdeling gennemgår regel-
mæssigt kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer
og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for plan-
lægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet
til bestyrelsen. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra
både den interne og eksterne revision.

Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes
regnskabspraksis med mere og resultatet af revisionen
drøftes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder
med henblik på at vurdere revisors observationer og
konklusioner.

CSR Board

CSR sekretariatet

 

Medarbejderkomite

 

Miljo & klimakomite

 

Samfundskomite
i Kv. oki

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I! 83 af 152

 

Ledelse

REVISIONSUDVALG

Revisionsudvalget består af tre medlemmer, der vælges
af bestyrelsen, og ledes af et uafhængigt bestyrelses-
medlem. I 2008 afholdt udvalget fire møder og rapporte-
rer regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget fore-
tog en evaluering af det foregående års arbejde i august
2008, hvor de vurderede behovet for ændringer inden
for arbejdsområderne. Revisionsudvalgets arbejde er ret-
tet mod historiske begivenheder og omfatter ikke frem-
adrettede begivenheder som forventninger og budgetter.

TrygVestas revisionsudvalg opfylder lovkrav fra 1. juli 2008
for børsnoterede virksomheder. Fra den 31. december
2008 blev det endvidere et lovkrav, at der i visse ikke-
børsnoterede finansielle virksomheder skal være revisions-
udvalg. Dog er det muligt at etablere fælles revisions-
udvalg for flere finansielle virksomheder i samme koncern.
Revisionsudvalgene skal etableres straks efter virksom-
hedemes generalforsamling i foråret 2009. TrygVesta

vil sørge for at lovkravene opfyldes i overensstemmelse
med reglerne herom.

Medlemmer

- Bodil Nyboe Andersen, formand
- Per Skov

- Rune Joensen

Opgaver

+ Overvåger regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder
den anvendte regnskabspraksis, samt vurderer hen-
sigtsmæssigheden af eventuelle ændringer i denne.

+ Overvåger om de interne kontrol- og risikostyrings-
systemer fungerer effektivt.

+ Gennemgår og drøfter resultatet af den inteme og
eksterne revisions arbejde og fører kontrol med
ledelsens opfølgning på den interne og eksterne
revisions rapporterede anbefalinger.

+ Sikrer at koncernens interne og eksterne revision er
uafhængige.

Aktiviteter i 2008

+ Gennemgang af koncernens forsikringsmæssige
hensættelser.

Gennemgang af metodikken bag og opgørelse af
koncemens Individuel Solvensbehov.
Gennemgang af effektiviteten i koncernens
beredskabsplaner

Vurdering af koncernens interne
kontrolprocedurer for forebyggelse af besvigelse.
Tilsyn med års- og delårsregnskaber.

Tilsyn med det udførte revisionsarbejde af

den eksteme uafhængige revisor.

84 af 152 1 Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

VEDERLAGSUDVALG

Vederlagsudvalget består af fire medlemmer, som vælges
af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden er formand for
vederlagsudvalget. Herudover skal udvalget være repræ-
senteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens
bestyrelse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Vederlagsudvalget blev dannet i foråret 2008. Udvalget
forventer fremadrettet at holde fire møder om året.
Vederlagsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i Tryg-
Vestas vederlagspolitik og retningslinjer til incitamentsaf-
lønning, som selskabets generalforsamling vedtog på den
ordinære generalforsamling den 3. april 2008.

Medlemmer

- Mikael Olufsen, formand
- Johan R. Frederiksen

- Paul Bergqvist

- Birthe Petersen

Opgaver

. Støtter bestyrelsen i overvejelser og beslutninger
angående spørgsmål om aflønning af bestyrelsen,
bestyrelsesudvalg og direktionen samt i samråd med
koncemchefen drøfter rammerne for aflønningen af
koncemledelsen.

+ Sikrer, at koncernens retningslinjer om incitaments-

aflønning overholdes.

Holder bestyrelsen orienteret om markedsniveauet og

aflønningsformer for bestyrelses- og direktionsvederag

i sammenlignelige selskaber.

Aktiviteter i 2008

+ Vederlagsudvalget blev etableret i maj 2008. Udvalget
mødtes i løbet af 2. halvår 2008 en gang for at fast-
lægge strategi og kommissorium for udvalgets arbejde.

+ Udvalgets kommissorium blev godkendt på et
bestyrelsesmøde i november 2008.

 

OC

Aflønning

Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion
TrygVesta har en vederlagspolitik for aflønning af
bestyrelse og direktion og overordnede retningslinjer
for incitamentsaflønning.

Se mere på www. trygvesta.com/dk > Vores forretning >
Selskabsledelse.

Aftenning af bestyrelsen

Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og er ikke
omfattet af incitaments- eller fratrædelsesordninger.
Bestyrelsens aflønning fastsættes på baggrund af udvik-
lingen i sammenlignelige selskaber. I øvrigt ingår hensyn
til kompetencer og indsats samt bestyrelsesarbejdets
omfang. Bestyrelsesformanden modtager et tredobbelt
beløb i forhold til de øvrige mediemmer, mens næst-
formanden modtager et dobbelt beløb.

Bestyrelsesmedlemmer, der deltager i revisionsudvalget
og vederiagsudvalget, modtager herudover et honorar for
udvalgsarbejdet. Formændene for udvalgene modtager
halvanden gang så meget som de øvrige medlemmer.
Generalforsamlingen godkender bestyrelsens aflønning
for det aktuelle regnskabsår. Bestyrelsens aflønning var
uændret fra 2007 til 2008.

 

BESTYRELSENS AFLØNNING
DKK 2008
Bestyrelsesformand 750.000
Bestyrelsesnæstformand 500.000
Bestyrelsesmediemmer å 250.000
Samiet bestyrelsesafienning 3.750.000

REVISIONSUDVALGETS AFLØNNING

 

DKK 2008
Formand 150.000
Øvrige mediemmer å 100.000

Samiet aflenning til revisionsudvalget 350.000

VEDERLAGSUDVALGETS AFLØNNING

 

DKK 2008+
Formand 37.500
Øvrige medlemmer å 25.000

Samlet afienning til vederlagsudvalget 112.500
x I 2008 fik vederlagsudvlagets medlemmer honorar for et halvt år

Aflenning af direktionen

TrygVestas direktion består af tre personer. Aflønningen af
direktionen afspejler et ønske om at sikre koncernen en balan-
ceret indtjeningsudvikling og værdiskabelse både på kort og
på længere sigt.

I aflønningen af direktionen indgår præstationsafhængig
bonus, som består af en bonusordning på op til tre måneders
ekstra løn inklusive pension (for koncermchefen dog fire
måneder). Bonusordningen er direkte knyttet til opfyldelsen
af på forhånd fastsatte mål. I vurderingen af den enkelte
direktørs opfyldelse af målene indgår såvel koncernens sam-
lede resultater som den enkelte direktørs præstation inden
for sit ansvarsområde. De konkrete mål fastsættes inden for
alle fire perspektiver af balanced scorecard (økonomi, kunder,
processer og læring). Målepunkterne afspejler koncernens
og de enkelte forretningsområders eller organisatoriske enhe-
ders strategiske fokusområder, blandt andet vækst, lønsomhed,
reduktion af omkostninger, kundetilfredshed og -loyalitet,

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 85 af 152

 

Ledelse

image, processer, kommunikation, medarbejdertilfredshed
og -udvikling samt innovation. Direktionen kan få bonussen
udbetalt kontant eller som aktier til favørkurs. Hvis en
direktør vælger at købe aktier til favørkurs, kan aktierne
erhverves til kurs pari med et samlet favørelement, som
svarer til den bonus, direktøren har modtaget.

En del af direktionsmedlemmernes løn består af aktie-
optioner blandt andet for at sikre loyalitet og motivation.
Ved tildelingen kan værdien af aktieoptionerne maksimalt
udgøre 50 % af direktørens faste årsløn inklusive pension.
Ved udnyttelse af aktieoptionerne kan værdien opgjort
som forskellen mellem markedskurs på udnyttelsestids-
punktet og tildelingskurs maksimalt udgøre 200 % af
den enkelte direktørs faste årsløn inklusive pension.
Direktionsmedlemmerne har mulighed for firmabil, og
der indbetales 25 % af basislønnen til pension. Hvert
direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til 12
måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncemchefen har dog
12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelses-
godtgørelse plus pensionsbidrag i den samme periode.

Incitamentsaflenning

Koncernledelsen og ledende medarbejdere tilbydes lige-
som direktionen en præstationsafhængig bonus, der kan
udgøre op til tre måneders løn og på lignende vilkår.
TrygVesta har desuden et aktieoptionsprogram for direk-
tion, koncerniedelse, ledende medarbejdere og medarbej-
dere, som har ydet en særlig indsats. Aktieoptionerne,
der giver ret til at købe én aktie pr. option, kan tidligst
udnyttes 3 år og senest 5 år efter tildelingen. Tildelings-
kursen er markedskurs på tildelingstidspunktet plus 10 %.

DIREKTIONENS AFLØNNINGSFORHOLD FOR 2008

Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus udbetalte
udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes i
de åbne handelsvinduer i forbindelse med offentliggørelse
af hel- og halvårsresultat. Aktier anvendt til aktieoptions-
programmet fremskaffes ved opkøb af egne aktier.

AKTIEOPTIONSPROGRAM FOR 2008

Værdi ved
Stk. tildeling (DKK)

 

Stine Bosse 24.597 1.700.000
Morten Hibbe 15.916 1.100.000
Peter Falkenham 11.575 800.000
Øvrig koncemledelse og

ledende medarbejdere 167.203 11.800.000
Medarbejdere, som har

ydet en særlig indsats 28.700 2.000.000
Samlet antal aktie-

optioner tildelt i 2008 247.991 17.400.000

I 2008 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til
gennemsnitskursen på TrygVesta-aktien (alle handler)
på OMX Københavns Fondsbørs den 22. februar 2008
plus et tillæg på 10 %, som svarer til en tildelingskurs
på 416,06 DKK. I 2009 forventer TrygVesta at uddele et
aktieoptionsprogram af tilsvarende værdi og vilkår.

Medarbejderbonus

TrygVesta har et medarbejderbonusprogram, da koncernen
lægger vægt på, at alle medarbejdere kan se egen indsats
i forhold til koncernens overordnede mål. Medarbejder-
bonussen er knyttet til combined ratio og vækst. For 2008
udløste bonussen mulighed for at købe favørkursaktier
med et favørelement på 5.000 DKK pr. medarbejder.

 

 

DKK Basisien Bonus Pension Bil alt
Stine Bosse 5.560.000 1.390.000 1.390.000 247.100 8.587.100
Morten Hibbe 3.500.000 584.000 875.000 156.000 5.115.000
Peter Falkenham 3.000.000 250.000 750.000 106.000 4.106.000
DIREKTIONENS AFLØNNINGSFORHOLD FOR 2007
DKK Basislen Bonus Pension Bil 1 alt
Stine Bosse 5.200.000 1.734.000 1.300.000 113.000 8.347.000
Morten Hibbe 3.000.000 750.000 750.000 156.000 4.656.000
Peter Falkenham 2.575.000 644.000 644.000 106.000 3.969.000

86 af 152 I Ledelse I TrygVesta Årsrapport 2008

C

O

Aktionærinformation

FINANSIEL KALENDER 2009

22. april 2009 kl. 14.00

Generalforsamling 2009

 

23. april 2009

TrygVesta-aktien handler eksklusive udbytte

 

28. april 2009

Udbetaling af udbytte

 

12. maj 2009 kli. 7.30

Delårsrapport for 1. kvartal 2009

 

18. august 2009 kl. 7.30

Halvårsrapport 2009

 

10. november 2009 kl. 7.30

TrygVesta lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og
på at tilgodese omverdenens informationsbehov. Koncer-
nens Investor Relations-afdeling stræber efter at sikre et
højt informationsniveau ved at:

+ være let tilgængelige og besvare spørgsmål hurtigst muligt

. udarbejde forståelig og relevant skriftlig kommunikation
og præsentationsmaterialer

. at have en webside der er vedkommende for både
professionelle og private investorer

. være proaktive over for investorer

Information af betydning for kursdannelsen offentlig-
gøres efter de gældende regler om distribution af nyheder
i EU. På samme tid opdateres koncernens hjemmeside
www.trygvesta.com/dk. Desuden sender TrygVesta infor-
mationen direkte til London Stock Exchange, pressen,
aktieanalytikere, investorer og andre interesserede. I over-
ensstemmelse med anbefalingerne fra OMX Den Nordiske
Børs København kommenterer TrygVesta ikke på finan-
sielle resultater eller forventninger tre uger før offentlig-
gørelsen af regnskabsmeddelelser.

Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2009

Aktiekursudviklingen i 2008

TrygVesta-aktien startede året i kurs 388 DKK og sluttede

i kurs 328 DKK. Inklusive udbytte på 17 DKK blev det
samlede afkast for 2008 således -12 %. Til sammenligning
faldt OMX C20 indekset med 46 % og Dj Euro Insurance
Index faldt 44 %. TrygVesta-aktien var i 2008 påvirket af
det generelle kursfald på aktier, som beskrevet i Forordet.

Afkastet inklusive udbytte blandt de øvrige børsnoterede
forsikringsselskaber i Norden i 2008 var: Alm. Brand -76 %,
Sampo -22 % og Topdanmark -6 %.

Omsætning i TrygVesta-aktien og aktietilbagekeb
TrygVesta-aktien havde i gennemsnit en daglig omsætning
på 44 mio. DKK i 2008. Omsætning i TrygVesta-aktien for
hele 2008 på OMX Den Nordiske Børs København var
11,0 mia. DKK.

Den 4. april 2008 startede TrygVesta et tilbagekøbsprogram

på maksimalt 1.405 mio. DKK. Ved udgangen af 2008 var der
samlet købt cirka 3,0 mio. aktier for et beløb på 1.053 mio. DKK.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 87 af 152

 

Ledelse

MEST AKTIVE BØRSMÆGLERE MÅLT PÅ % AF OMSÆTNING

1. Danske Bank 20%
2. SEB Enskilda 9%
3. Nordea 8%
4. Morgan Stanley 6%
5. Camegie 5%

Aktiekapital og ejerforhold

TrygVestas samlede aktiekapital på 1.700.000.000 DKK
har én aktieklasse (68 mio. aktier å 25 DKK nominelt)
med lige rettigheder for alle. Hovedaktionæren,
TryghedsGruppen smba (tidligere Tryg i Danmark smba),
Kgs. Lyngby, Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier
og er den eneste aktionær, udover TrygVesta, med mere
end 5 % ejerskab. Virksomheden investerer i nordiske
selskaber inden for tryghed og sundhed og yder støtte
til almennyttige aktiviteter.

Pr. 31. december 2008 var de 40 % free float-aktier for-
delt mellem 28.828 navnenoterede aktionærer. Af free
float-aktierne ejede de 200 største aktionærer 57 % af
aktierne. Ved udgangen af 2008 ejede TrygVesta egne
aktier svarende til 5,3 % af aktiekapitalen.

Investordialogen

Direktionen og Investor Relations mødes med institutio-
nelle investorer og aktieanalytikere efter alle regnskaber.

I 2008 havde TrygVesta cirka 250 investormøder og deltog
på 15 investorkonferencer. TrygVesta deltog ligeledes på

FORDELING AF FREE FLOAT ULTIMO 2008

2% 4%

 

10%
BE Danmark BuxK Ø USA
El Norden ER Øvrige

88 af 152 I Ledelse 1 TrygVesta Årsrapport 2008

fem arrangementer for private aktionærer i både Danmark
og Sverige. Koncernen følges af 18 aktieanalytikere,
hvoraf tre er baseret i London. På www.trygvesta.com/dk
er det muligt at følge aktieanalytikernes anbefalinger af
TrygVesta-aktien.

Hjemmesiden bliver kontinuerligt udviklet og er en vigtig
kilde til at holde investorinteresserede orienterede om
koncernens udvikling. I februar 2009 blev en dansk ver-
sion af siden lanceret, så alle danske aktionærer nu i
højere grad har mulighed for at anvende siden.

Generalforsamling

TrygVesta afholder ordinær generalforsamling den

22. april 2009 i Falconer Centeret, Falkoner Alle 9,
2000 Frederiksberg, Danmark. indkaldelsen kan ses i
dagspressen og vil blive sendt til aktionærer, som
ønsker det. Generalforsamlingen annonceres desuden
på www.trygvesta.com/dk.

Ved spørgsmål om generalforsamlingen kontakt:
Koncernchefjurist Bjarne Lau Pedersen.

Telefon: +45 44 20 30 65. E-mail: bjarne.lauetryg.dk
Investor Relations-direktør Ole Søeberg.

Telefon: +45 44 20 45 20. E-mail: ole.soebergetryg.dk.

Henvisning > Læs om udbytte for 2008 i kapitlet
Kapitalstyring og overskudsfordeling.

FORDELING AF AKTIONÆRER ULTIMO 2008

7%

16%

17%

 

EH Tryghedsgruppen smba ER Mindre aktionærer
ER Større danske aktionærer" — HH Større udenlandske aktionærer

+ Større aktionærer er aktionærer med mere end 10.000 aktier.

UDSENDTE SELSKABSMEDDELELSER I! 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21.01.2008 TrygVesta har reduceret sin aktieeksponering

25.02.2008 Årsrapport 2007

25.02.2008 Kvartalsrapport for 4. kvartal 2007

13.03.2008 indkaldelse til ordinær generalforsamling i TrygVesta A/S
03.04.2008 Beslutninger på TrygVestas ordinære generelforsamling
03.04.2008 TrygVesta iværksætter aktietilbagekøbsprogram
05.05.2008 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008

27.06.2008 Revideret finanskalender

19.08.2008 Halvårsrapport 2008

27.10.2008 TrygVesta retter organisationen mod innovation og udvikling
11.11.2008 Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2008

11.11.2008 Finanskalender 2009

11.11.2008 TrygVesta og Nordea forlænger partnerskabsaftale til 2013
24.11.2008 TrygVesta ejer 5,0 % af egne aktier

Udover ovenstående er der i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat 4. april 2008, hver mandag udsendt en
selskabsmeddelelse om størrelsen af det ugentlige aktietilbagekøb.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelse I 89 af 152

 

Regnskab

Regnskab - indholdsfortegnelse

Note
Ledelsens regnskabspåtegning
Den uafhængige revisors påtegning
Resultatopgørelse og balance - TrygVesta koncernen
Egenkapitalopgørelse - TrygVesta koncernen
Pengestrømsopgørelse - TrygVesta koncernen
Noter - TrygVesta koncernen

1 Anvendt regnskabspraksis

2 Præmieindtægter f.e.r.

3 Forsikringsteknisk rente f.e.r.

4 Erstatninger f.e.r.

5 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.

6 Segmenter

6 Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher

7 Renter og udbytte mv.

8 Kursreguleringer

9 Skat

10 Resultat af ophørte og frasolgte aktivititeter

11 Immaterielle aktiver

12 Driftsmidler

13 Domicilejendomme

14 Aktiver under opførsel

15 Investeringsejendomme

16 Kapitalandele i associerede virksomheder

17 Andre finansielle investeringsaktiver

18 Genforsikringsandele

19 Aktuel skat

20 Egenkapital

21 Ansvarlig lånekapital

22 Erstatningshensættelser

23 Pensioner og lignende forpligtelser

24 Udskudt skat

25 Andre hensættelser

26 Gæld til kreditinstitutter

27 Anden gæld

28 Resultat pr. aktie

29 Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

30 Køb af dattervirksomhed

31 Nærtstående parter

Resultatopgørelse og balance - TrygVesta A/S (Moderselskab]
Egenkapitalopgørelse (Moderselskab)

Noter (Moderselskab)]

Hoved- og nøgletal fordelt på geografiske områder

Ordliste
Koncernorganisation

Indstik ligger i separat lomme bagest i Årsrapport 2008

90 af 152 1 Indholdsfortegneise regnskab I TrygVesta Årsrapport 2008

Side
91
92

93
96
98

99
109
109
109
109
114
116
118
118
118
119
119
119
120
121
121
122
123
126
126
126
127
128
131
133
134
134
134
134
135
136
136

138
140
141
146

148
150

 

|,

MM.

 

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2008 for TrygVesta A/S og TrygVesta
koncernen.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Intemational
Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og års-
regnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse
med lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten er herudover
udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske op-
lysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle
selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncer-

Ballerup, den 3. marts 2009.

nens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stil-
ling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncermens
og moderselskabets aktiviteter og koncernens penge-
strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen in-
deholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncer-
nens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold,
årets resultat og af koncernens og moderselskabets finan-
sietle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste
risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og modersel-
skabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

SS MAd Mleldtudm

Christine Bosse Morten Hiibbe
Koncemchef Koncemfinansdii
Bestyrelse

Mikael Olufsen

 

Peter Falkenham

Koncemdirektør

 

TrygVesta Årsrapport 2008 I Ledelsens regnskabspåtegning I 91 af 152

 

Regnskab

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionærerne i TrygVesta A/S

Vi har revideret årsrapporten for TrygVesta A/S for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2008 omfattende ledelses-
påtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis,
resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter
for såvel koncernen som moderselskabet samt pengestrøms-
opgørelse for koncernen. Koncemregnskabet aflægges efter
International Financial Reporting Standards som godkendt af
EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges efter lov
om finansiel virksomhed. Årsrapporten aflægges herudover i
overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrap-
port, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
Intemational Financial Reporting Standards som godkendt af
EU for så vidt angår koncemregnskabet og lov om finansiel
virksomhed for så vidt angår årsregnskabet for moderselskabet
samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede finansielle virksomheder. Dette ansvar omfatter
udformning, implementering og opretholdelse af interne
kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig
fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigel-
ser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig
regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn,
som er rimelige efter omstændighedeme.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten
på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i
overensstemmelse med danske og intemationale revisions-
standarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske
krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på
at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke inde-
holder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De
valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrap-
porten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller
fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller,

der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæg-
gelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med
henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende
efter omstændighedeme, men ikke med det formål at ud-
trykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens
interne kontrol.

En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af

ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af
ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt
en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af koncemens aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncemens
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2008 i overensstemmelse med international
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede finansielle virksomheder. Det er endvidere vores
opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af
moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2008 samt af resultatet af moderselskabets
aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008
i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og
yderligere danske opilysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede finansielle virksomheder.

Ballerup, den 3. marts 2009

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

rs Kronow zilmer
statsautoriseret revisor Ssautoriseret revisor

Godkendt på generalforsamlingen den 22. april 2009

 

nt laus Søgaard

92 af 152 I Den uafhængige revisors påtegning I TrygVesta Årsrapport 2008

 

€) Resultatopgørelse - TrygVesta koncernen

Mio. DKK 2007 2008

Note  Skadeforsikring

Bruttopræmier 16.959 17.629
Afgivne forsikringspræmier -893 -926
Ændring i præmiehensættelser -130 -134
Ændring i genforsikringsandele af præmiehensættelser "46 66
2  Præmieindtægter f.e.r. 15.890 16.635
3  Forsikringsteknisk rente f.e.r. 501 499
Udbetalte erstatninger -11.336 -12.880
Modtaget genforsikringsdækning 495 605
Ændring i erstatningshensættelser 161 1.114
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser 6 "486
4. Erstatningsudgifter f.e.r. -10.674 11.647
Bonus og præmierabatter -223 -172
Erhvervelsesomkostninger -1.821 -2.247
Administrationsomkostninger -948 -756
Erhvervelses- og administrationsomkostninger -2.769 -3.003
Provisioner og gevinstandele af genforsikringsselskaber 95 72
5  Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -2.674 -2.931
6  Forsikringsteknisk resultat 2.820 2.384
investeringsvirksomhed
16 Indtægter fra associerede virksomheder 1 -2
indtægter af investeringsejendomme 116 128
7. Renteindtægter og udbytter 1.382 1.523
8  Kursræguleringer 415 -1.008
7 RF seift -88 -100
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -86 -101
investeringsafkast, i alt 1.740 440
3  Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser -1.400 -1.428
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt 340 -988
Andre indtægter 121 124
Andre omkostninger -172 -173
Resuitat for skat 3.109 1.347
9 Skat -842 -501
Resultat af fortsættende aktiviteter 2.267 846
10 Resultat af opherte og frasolgte aktiviteter -1 0
Årets resultat 2.266 ” 846
28 Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å 25 DKK 33,5 12,8
Resuitat pr. aktie å 25 DKK 33,5 12,8

TrygVesta Årsrapport 2008 I Resuitatopgørelse - TrygVesta koncernen I 93 af 152

 

 

Regnskab

Balance - TrygVesta koncernen

Mio. DKK
Note Aktiver

11  Immaterielle aktiver

12  Driftsmidier

13  Domicilejendomme

14 Aktiver under opførsel
Materielle aktiver, i alt

15. Investeringsejendomme

16  Kapitalandele i associerede virksomheder
Investeringer i associerede virksomheder, i alt
Kapitalandele
Investeringsforeningsandele
Obligationer
Indlån i kreditinstitutter

17 Andre finansielle investeringsaktiver, i alt
Genforsikringsdepoter
Investeringsaktiver, i alt
Genforsikringsandele af præmiehensættelser

22  Genforsikringsandele af erstatningshensættelser

18  Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt
Tilgodehavender hos forsikringstagere
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder
Andre tilgodehavender

17 Tilgodehavender, i alt

19 Aktuelle skatteaktiver

17  Likvide beholdninger
Øvrige

Andre aktiver, i alt

Tilgodehavende renter samt optjent leje
Andre periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, i alt

Aktiver, i alt

94 af 152 i Balance - TrygVesta koncernen I TrygVesta Årsrapport 2008

2007

335

80
306

386

2.263

19
19

2.961
1.629
30.654
302

35.546

19

37.847

159
1.428

1.587

901

901
509
1.145

2.555

93
298

395
666

59
725

43.830

2008

450

46
1.315

1.361

2.246

14
læg

422
940
28.721
389

30.472

13

32.745

176
860

1.036

838

838
250
601

1.689

111
282

396
626
142

768

38.445

 

==

Mio. DKK 2007 2008

Note Passiver

20 Egenkapital 10.010 8.244
21 Ansvarlig lånekapital 1.101 1.102
22 Præmiehensættelser 5,403 5.100
22  Erstatningshensættelser 21.104 19.715
Hensættelser til bonus og præmierabatter 409 378
Hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 26.916 25.193

23 Pensioner og lignende forpligtelser 403 523
24  Udskudte skatteforpligtelser 1.109 949
25 Andre hensættelser 57 36
oO Hensatte forpligtelser, i alt 1.569 1.508
Gæld i forbindelse med direkte forsikring 358 311
Gæld i forbindelse med genforsikring 253 172

26 Gæld til kreditinstitutter 599 709
19 Aktuelle skatteforpligtelser 336 248
27 Anden gæld 2.597 871
Gæld, i alt 4.143 2.311
Periodeafgrænsningsposter 91 87
Passiver, i alt 43.830 38.445

1 Anvendt regnskabspraksis
20 Kapitaldækning
28 Resultat pr. aktie
29 Kontraktiige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
30 Keb af dattervirksomhed
31 Nærtstående parter

TrygVesta Årsrapport 2008 I Balance - TrygVesta koncernen I 95 af 152

 

Regnskab

Egenkapitalopgørelse - TrygVesta koncernen

Mio. DKK

96 af 152

Egenkapital 31. december 2006

Egenkapitalbevægelser i 2007
Årets resultat
Årets omvurdering af domicilejendomme

Årets valutakursregulering af udenlandske

enheder

Årets afdækning af valutarisikoen
i udenlandske enheder
Aktuarmæssige gevinster og tab
på pensionsforpligtelse

Skat af egenkapitalbevægelser

Totalindkomst, i alt

Udbetalt udbytte

Udbytte egne aktier

Køb af egne aktier

Udstedelse af medarbejderaktier
Udstedelse af aktieoptioner

Egenkapitalbevægelser i 2007, i alt
Egenkapital 31. december 2007

Egenkapitalbevægelser i 2008
Årets resultat

Årets valutakursregulering af udenlandske

enheder

Årets afdækning af valutarisikoen
i udenlandske enheder
Aktuarmæssige gevinster og tab
på pensionsforpligtelse

Skat af egenkapitalbevægelser

Totalindkomst, i alt

Udbetalt udbytte

Udbytte egne aktier

Køb af egne aktier

Udstedelse af medarbejderaktier
Udstedelse af aktieoptioner

Egenkapitalbevægelser i 2008, i alt

Egenkapital 31. december 2008

Opskriv-

Reserve

Aktie- ningshen- vedr. valuta-
kapital læggelser

1.700

1.700

1.700

7

kursreg.

-20

84

-98

24
10

10

-585

615

7154
-124

"124

-134

f Egenkapitalopgørelse - TrygVesta koncernen I TrygVesta Årsrapport 2008

Udjæv-
nings-
reserve

58

58

0

Andre
henlæg-
gelser

800

75

75

75

875

-126

-126

-126

749

Overført Foreslået

resultat
5,162

1.035

94
-25

1.104

14
-96
32

1.062

6.224

549

-55

-196
53

351

12
-1.197
37
14

-783

5.441

udbytte
2.244

1.156

1.156

-2.244

-1.088

1.156

423

423

-1.156

-733

423

I alt
9.951

2.266

-3

84

-98

94

2.345

-2.244
14

-96

32

59

10.010

846

-640

615

-196
-101

524

-1.156
12
-1.197
37
14

-1.766

8.244

OC

Mio. DKK

Foreslået udbytte pr. aktie 6,50 DKK (i 2007 17 DKK).
Udbytte pr. aktie beregnes som det samlede udbytte foreslået af bestyrelsen efter årets afslutning divideret med antal aktier ultimo
(64.377.683). Udbyttet udbetales ikke, før det er godkendt af generalforsamlingen i det efterfølgende år.

I TrygVesta Forsikrings A/S norske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 2.743 mio. NOK | i 2007 i alt 2.564 mio. NOK).
i TrygVesta Forsikring A/S' er disse hensættelser, som følge af deres karakter af ekstræhensættelser, indeholdt i egenkapitalen (overført re-
sultat) efter afsættelse af udskudt skat. TrygVesta Forsikring A/S' mulige udbyttebetaling til TrygVesta A/S påvirkes af dette beløb, samt af
en sikkerhedsfondshenlæggelse på 670 mio. DKK, som er indeholdt i egenkapitalen i TrygVesta Forsikring A/S. I TrygVesta Garantiforsik-
ring A/S er der en tilsvarende sikkerhedsfondshenlæggelse på 139 mio. DKK, der ligeledes er indholdt i selskabets egenkapital.

OPGØRELSE AF INDREGNEDE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER

Mio. DKK 2007 2008
OC Årets omvurdering af domicilejendomme -3 0
Skat af omvurdering af domicilejendomme 3 0

Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 84 -640

Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -98 615

Skat af afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder 24 -154
Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger 94 -196

Skat af aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger -25 53
Nettoindtægt/omkostning indregnet direkte i egenkapitalen 79 -322

Årets resultat 2.266 846
Samlede indregnede indtægter og omkostninger 2.345 524

TrygVesta Årsrapport 2008 I Egenkapitalopgøreise - TrygVesta koncernen I 97 af 152

 

Regnskab

Pengestrømsopgørelse - TrygVesta koncernen

Mio. DKK 2007 2008

Pengestremme fra driften

Præmier 16.800 17.412
Erstatninger 711.376 -12.934
Afgiven forretning -122 -22
Omkostninger -2.705 -2.890
Ændringer i anden gæld og andre tilgodehavender -308 -591
Pengestremme fra forsikringsvirksomhed 2.289 975
Renteindtægter 1.164 1.573
Renteudgifter -186 -135
Modtaget udbytte 169 40
Skatter og afgifter -693 -628
Andre indtægter og omkostninger -55 -53
Pengestremme fra driften, fortsættende aktiviteter 2.688 1.772
Pengestrømme fra driften, ophørte og frasolgte aktiviteter 0 0
Pengestremme fra driften, i alt 2.688 1.772
Investeringer

Køb af ejendomme -16 -1.098
Salg af ejendomme 17 26
Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto) 1.062 2.080
Køb/salg af obligationer (netto) -856 -1.180
Indlån i kreditinstitutter -303 -87
Køb af driftsmidler -187 O
Salg af driftsmidler 5 110
Afdækning af valutaeksponering -98 615
Investeringer, fortsættende aktiviteter -376 466
Investeringer, ophørte og frasolgte aktiviteter 0 0
Investeringer, i alt -376 466
Finansiering

Tilbagekøb af egne aktier -50 -1.160
Udbetalt udbytte -2.244 -1.156
Ændring i gæld til kreditinstitutter -65 110
Finansiering, fortsættende aktiviteter -2.359 -2.206
Finansiering, ophørte og frasolgte aktiviteter 0 0
Finansiering, i alt -2.359 -2.206
Ændring i likvider, netto -47 32
Kursregulering af likvider, primo 7 -48
Ændring i likvider, brutto 40 -16
Likvider, primo 338 298
Likvider, ultimo 298 282

98 af 152 I Pengestrømsopgørelse - TrygVesta koncemen I TrygVesta Årsrapport 2008

 

CC Noter

1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Koncemregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internatio-
nale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU den 31. de-
cember 2008 og i overensstemmelse med dansk IFRS-bekendtgørelse.

Årsregnskabet for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med
'Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1266 af 26. oktober 2007 om fi-
nansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser". Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er
følgende:

. Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre
værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris el-
ler dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og op-
lysning mindre omfattende end efter IFRS.

+ Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19, ikke
mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår
som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuar-
mæssige skøn, over egenkapitalen. Aktuarmæssige gevinster og tab
vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet.

. |følge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt
skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Ud-
skudt skat og egenkapitalen i moderselskabet er således rettet i
overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS.

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af Lov om finansiel
virksomhed skal der oplyses om forskelle mellem opstilling af årsrap-
porten efter internationale regnskabsstandarder og Finanstilsynets
regler. Der er nedenfor medtaget en afstemning af forskelle i resultat
og egenkapital.

Mio. DKK 2007 2008
Afstemning af resultat
Resultat - IFRS 2.266 846
Indeværende periodes påvirkning
af aktuarmæssige gevinster og tab på
pensionsforpligtelse efter skat 69  -143
Ændring i udskudt skat vedrørende
siklkærhedsfonde -2 0
Resultat
- Finanstilsynets bekendtgerelse 2.333 703
Afstemning af egenkapital
Egenkapital - IFRS 10.010 8.244
Afsat udskudt skat af sikkærhedsfonde 23 21
Ændring i udskudt skat vedrerende
sikkerhedsfonde -2 0
Egenkapital
- Finanstilsynets bekendtgørelse 10.031 8.265

 

Ændring i anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten
for 2007.

Implementering af regnskabsstandarder i 2008
Koncernen har i 2008 implementeret følgende standarder.

+ |AS 1 vedrørende 'Presentation of Financial Statements - Capital
Disclosures' træder i kraft fra 1. januar 2009. Standarden vedrører
alene præsentation. Implementeringen har ikke medført væsentlige
ændringer, men har reguleret hvilke oplysninger der skal præsente-
res for kaptitalgrundlaget samt præsentationen af opgørelse af
indregnede indtægter og udgifter direkte på egenkapitalen.

. IFRS 7 vedrørende 'Financial instruments disclosures' forbedringerne
af oplysningskrav træder i kraft fra 1. januar 2009, dog skal forbed-
ringerne implementeres ved førtidig implementering af IAS 1. Stan-
darden erstatter AS 30 og oplysningsforpligtelserne i IAS 32 og har
medført yderligere præsentation af renteindtægter og renteudgifter.

Kommende bekendtgørelser, standarder og førtolkningsbidrag
Intemational Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række
ændringer af de intemationale regnskabsstandarder, ligesom internati-
onal Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt
en række fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft.

. |AS 23 vedrørende låneomkostninger gælder for regnskabsår, der
påbegyndes 1. januar 2009 eller senere. AS 23 kræver indregning
af åneomkostninger i kostprisen for et kvalificerende aktiv (immate-
rielle og materielle aktiver samt varebeholdninger). Det Forventes
ikke at standarden vil få indflydelse på regnskabsaflæggelsen
(IAS 23 er endnu ikke godkendt af EU).

+ IFRIC 16 vedrørende regnskabsmæssig sikring forventes implemente-
rt i 2009. Standarden vil medføre vurdering af eksisterende sik-
ringsforhold. (IFRIC 16 er endnu ikke godkendt af EU). Det forventes
ikke at standarden vil få betydning for regnskabsaflæggelsen.

+ |FRS 2 ændring til 'Aktiebaseret vederlæggelse'. Tilægget omhandler
vesting betingelser og annullering af tildelte aktieoptioner. Det for-
ventes ikke at tillægget vil få betydning for regnskabsaflæggelsen.
lÆndringen til IFRS 2 er ikke godkendt af EU).

Ændringerne til IFRS 3 vedrørende 'Virksomhedssammenslutninger,
IAS 27 vedrørende "Koncemregnskaber og separate årsræegnskaber',
IAS 28 vedrørende "investeringer i associerede virksomheder' samt
IAS 31 ”Kapitalandele i joint ventures' forventes implementeret i 2009.
Ændringerne er fremadrettet for eventuelle kommende virksomheds-
sammenslutninger.

Øvrige fortolkningsbidrag, herunder IFRIC 12 'Service Concession Ar-
rangements, IFRIC 13 'Customer Loyalty Programmes', IFRIC 14 "The li-
mit on a Defined Benefit Asset", iIFRIC 15 'Agreements for Construction
of Real Estate' samt IFRIC 17 "Distributions of Non-cash Assets to Ow-
ners' forventes ikke at få betydning for regnskabsaflæggelsen.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 99 af 152

 

Regnskab

Noter

Ændring i regnskabsmæssigt sken
+ Forudsætningerne for fordelingen af de forsikringsmæssige drifts-
omkostninger på erhvervelses- og administrationsomkostninger
er revurderet per 30. juni 2008. Som konsekvens heraf udgør emhver-
velsesomkostningerne ca. 75 % af de forsikringsmæssige driftsom-
kostninger mod tidligere ca. 65 %. Ændringen har ingen betydning
for de samlede forsikringsmæssige driftsomkostninger.
+ TrygVesta koncernens ydelsesbaserede pensionsordning i Norge er
påvirket med i alt 53 mio. DKK som følge af ændring af forudsæt-
ningerne lagt til grund for beregningen af værdien ultimo 2008.
Finanstilsynet har i oktober 2008 ændret diskonteringskurven til
diskontering af hensættelserne. Ændringen medfører, at diskonte-
ringsrenten beregnes på baggrund af en risikofri rente samt renten
på realkreditobligationer, hvilket skaber bedre match mellem aktiver
og passiver. Effekten ved overgangen til ny rentekurve er.

Effekt Effekt
Mio. DKK 31. okt. 31. dec.
Bruttoerstatningsudgifter -5 0
Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser -6 -8
Forsikringsteknisk resultat -11 -8
"Investeringsafkast efter overførsel
til forsikringsteknisk virksomhed" 57 78
Resultat fer skat 46 70
Erstatningshensættelser -52 -78

Resultat, egenkapital og basiskapital er påvirket af samme beløb,

Regnskabsmæssige sken og vurderinger

Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen
af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledel-
sen foretager vurderinger ved anvendelsen af selskabets regnskabs-
praksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller
kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for
koncemregnskabet, er:

+ Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter
+ Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger
+ Dagsværdi af finansielle aktiver

Der henvises tif 'Risikostyringsafsnittet' i ledelsens beretning for en
nærmere beskrivelse af primære forudsætninger om fremtiden og
andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed.

Forpligtelser vedrerende forsikringskontrakter

Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncemens
mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer
er knyttet hertil.

Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og stati-
stiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatnin-
gemme. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af TrygVesta koncer-
nens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid
der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesproces-
sen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige
udvikling.

100 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

TrygVesta koncernen foretager erstatningshensættelser, udover kendte
sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er
indtruffet, men endnu ikke anmeldt til TrygVesta koncernen af forsik-
ringstagerne ("IBNR-hensættelser"), samt fremtidig udvikling i skader,
som TrygVesta koncemen kender til, men som endnu ikke er endeligt
afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indi-
rekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af
skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til
balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til TrygVesta koncernen.

Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en
usikker proces og beror nødvendigvis på foretagelsen af visse antagel-
ser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer,
social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation.
TrygVesta koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige
væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skøn-
nede erstatningshensættelser.

Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare
ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden af erstat-
ningshensættelsermne kan have en positiv eller negativ virkning på ind-
tjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for bræancherne
autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke.

Til diskontering af erstatningshensættelserne anvendes som udgangs-
punkt en risikofri markedsrente, der er sammensat af en risikofri Euro-
rente og et landespecifikt spænd til den tyske statsobligationsrente.
Som følge af vedtagelsen af den midlertidige ' Pakke til sikring af finan-
siel stabilitet" er der fra ultimo oktober anvendt en syntetisk rente, der
inkluderer et vist realkreditrentespænd, på forpligtelser i danske kroner.
Forpligtelser i norske kroner diskonteres fortsat efter en norsk risikofri
rente konstrueret som beskrevet ovenfor. Hensættelser i svenske kroner
og Euro diskonteres med en dansk risikofri rente.

Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af
erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest
betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for
rente- og inflationsforudsætninger.

Ydelsesbaserede pensionsordninger

Selskabet har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelses-
baseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for
de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering,
afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. Den i balancen indregnede
forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutids-
værdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen
fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer
for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster og pensionsomkostnin-
ger vedrørende tidligere regnskabsår. "Projected unit credit”-metoden
er en pengestrømsberegning, som beregner forpligtelsen som nutids-
værdien af ydelser hensat til nuværende og tidligere år. Den ydelses-
baserede pensionsforpligtelse beregnes regelmæssigt af aktuarer efter
"projected unit credit”-metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbase-
rede pensionsforpligtelse opgøres ved at tilbagediskontere de forven-
tede fremtidige pengestrømme.

Ændringer i nutidsværdien sker primært som følge af ændrede forud-
sætninger for diskonteringssats, udgifter, afkast på ordningens aktiver,
fremtidig lønstigningstakt og fremtidige pensionsstigninger. Da hen-

23

 

sættelser til pensionsordninger er baseret på aktuarmæssige beregnin-
ger, som involverer statistik og pengestremme fra faktorer som for ek-
sempel investeringer, renteændringer, inflation og forventninger til
levetider, kan det medføre, at TrygVesta koncernens hensættelse er
utilstrækkelig til at dække den faktiske forpligtelse over for nuværende
og pensionerede medarbejdere.

Dagsværdi af finansielle aktiver

For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller
hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættel-
sesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige
skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er
noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der
afspejler instumentets dagsværdi, fastægges dagsværdien ved brug af
en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instument, eller ved
modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagedis-
kontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente
under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie.

BESKRIVELSE AF ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

indregning eg måling

Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med
de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme over
egenkapitalen og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle
aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser
(herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles
pålideligt. Forplietelser indregnes i balancen, når koncernen har en
retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og
når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå
koncemen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog
med undtagelse af finansielle aktiver der indregnes til dagsværdi. Efter-
følgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabs-
post nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede
risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som
be- eller afksæfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes,
mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette
regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser ind-
regnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor.

Belebene i noteme er alle vist i millioner kroner, medmindre andet er
angivet.

Konsolidering
Koncemregnskabet omfatter TrygVesta A/S (moderselskabet ] samt
dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås
ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af
stemmerettighederne eller på anden måde kan udeve eller rent faktisk
udever bestemmende indflydelse.

Koncemregnskabet udarbejdes på grundiag af regnskaber for moder-
selskabet og dets dattervirksomheder ved at sammenlægge regnskabs-
poster af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder,
der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af
koncemen anvendte regnskabspraksis.

Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestem-
mende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig
indflydelse opnås typisk ved direkte elier indirekte at eje eller råde over
mere end 20 % af stemmerettighederne men mindre end 50 %.

Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsoli-
deringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer at koncernens
andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes
i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og for-
pligtelser præsenteres linie for linie i koncermmregnskabet.

Ved konsolideringen foretages eliminering af konceminterne indtægter
og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbyt-

ter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede
virksomheder.

Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i kon-
cemægnskabet med resultaterne for perioden efter kontrollen opnås
henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og re-
sultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte
aktiviteter i resultatopgørelsen.

Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virk-
somheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til
koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på
samme måde, som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er
sket en værdiforringelse.

1 henhold til IFRS 1 har TrygVesta valgt ikke at anvende IFRS 3 med tilba-
gevirkende kraft for tidligere virksomhedssammenskstninger (virksom-
hedssammenslutninger foretaget før datoen for overgangen til IFRS).

Virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncemregnskabet fra overta-
gelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede
virksomheder.

Ved køb af nye virksomheder, hvor TrygVesta koncernen opnår bestem-

mende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelses-

metoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser
og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet.
Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor TrygVesta koncernen
faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte
vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til over-
tagelsen. Hvis vederiagets endelige størrelse er betinget af en eller
flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kost-
prisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på
kostprisen kan opgøres pålideligt.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 101 af 152

 

Regnskab

Noter

Positive forskelsbeløb mellem kostprisen for virksomheden og
dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser

og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle
aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse.
Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvin-
dingsværdien nedskrives til den lavere genindvindingsværdi.

Koncerninterne transaktioner
Konceminteme transaktioner afregnes til markedsvilkår. Løbende
mellemværender forrentes til markedsvilkår.

Omregning af fremmed valuta

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en
funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes
i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virk-
somhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle
valuta er transaktioner i fremmed valuta.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den
funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i frem-
med valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle ind-
regnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens uden-
landske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omreg-
nes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valutakursforskelle der
opstår ved omregninger klassificeres som egenkapital og overføres til
koncemens reserve for kursregulering.

Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den
periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster
og -tab indregnes i resultatopgørelsen.

Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK.

Segmentoplysninger
Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og inteme økonomi-

styring og er udarbejdet i overensstemmelse med koncemens anvendte
regnskabspraksis.

De operationelle forretningssegmenter i TrygVesta koncernen består af
Privat & Erhverv Danmark, Privat & Næringsliv Norge, Industri samt
Skadeforsikring Finland og Sverige.

Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske
områder, hvor TrygVesta koncernen opererer. De geografiske områder
er Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og forpligtel-
ser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment,
samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt
grundlag. ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser
vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncemniveau.

Negletal

Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige
nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finans-
analytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2005” og 'Finanstilsynets
bekendtgørelse nr. 1266 af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter

102 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

RESULTATOPGØRELSE

Præmier

Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for
afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser,
svarende til en periodisering af præmiere efter forsikringernes risiko-
periode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne.

Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoekspone-
ringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsik-
ringskontrakt ved brug af pro-rata metoden og om nødvendigt regule-
ret for at afspejle en eventuel variation i risikofrekvensen i den af
kontrakten dækkede periode.

Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående
risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser.

Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående ri-
sici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmie-
hensættelser.

Forsikringsteknisk rente

Føorsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendt-
gørelse, som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsik-
ringsmæssige hensættelser, for egen regning. Det beregnede renteaf-
kast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis
gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra
den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes
efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster.

Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i
nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse.

Erstatningsudgifter

Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for
ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel.
Endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af for-
øgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er
overført til forsikringsteknisk rente.

Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlings-
omkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af ska-
deme, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader,
samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behand-
lingen af indtrufne skader.

Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i
rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering.

TrygVesta afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pris-
tal for hensættelser til arbejdsskade og løbende ydelser til syge- og
ulykkesforsikring. TrygVesta anvender swaps, som er specifikt erhvervet
med henblik på at afdække inflationsrisikoen, med 90 - 100 %. Værdi-
regulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at
påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstat-
ningsudgifteme mindskes.

Bonus og præmierabatter
Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte
præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af

 

skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for
regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen.

Forsikringsmæssige ériftsomkostninger

Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og
administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikrings-
provisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbe-
standen indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner ind-
regnes når der er en retlig forpligtelse og periodiseres over policens
løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger, der
kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrati-
onsomkostninger periodiseres så de omfatter regnskabsåret.

Leasing

Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel
leasing. Vurderingen af leasingkontækten sker blandt andet ud fra kri-
terier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragt-
ninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutids-
værdien af leasingbetalingerne.

Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne
indregnes i resultatopgøreisen over leasingperioden, svarende til akti-
vets økonomiske levetid, mens finansielt leasede aktiver indregnes til
dagsværdi og afskrives efter samme praksis som for tilsvarende ejede
aktiver. For finansielt leasede aktiver indregnes en leasingforpligtelse til
amortiseret kostpris.

Aktiebaseret vederlæggelse

TrygVesta koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptions-

programmer og medarbejderaktier.

Aktieoptionsprogram
Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte
optioner måles til dagsværdien af optioneme.

Egenkapitalafregnede aktieoptioner måles til dagsværdien på tilde-
lingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden
fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionemne opnås.
Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen.

Optioneme er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen
af selskabets aktier på tildelingstidspunktet. Der er ikke øvrige betingel-
ser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende
sygdom og død samt ved ændringer i selskabets kapitalforhold mv.

Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionemne medmindre
medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af
misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensi-
onering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optioneme kan
alene udnyttes i en periode på 2 uger efter offentliggørelse af hel-
eller halvårsrapporter samt i overensstemmelse med TrygVestas interne
regier for handel med selskabets aktier. Optionerne afregnes i aktier.
En andel af selskabets beholdning af egne aktier er reserveret til
afdækning af tildelte optioner.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over
antallet af optioner medarbejderne og direktionen forventes at er-
hverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over

 

antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning
er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af
Black&Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til
de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Medarbejderaktier

Når medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er
lavere end markedskursen, indregnes favørelementet som en omkost-
ning under personaleudgifter. Modposten hertif indregnes direkte på
egenkapitalen. Favørelementet opgøres på tildelingstidspunktet som for-
skellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tegnede aktier.

I overensstemmelse med dansk lovgivning ligger aktierne i båndlagte
depoter indtil udgangen af det syvende kalenderår efter tegningen.
Aktierne kan således ikke sælges eller på anden måde disponeres over
i båndlæggelsesperioden, men frigives dog i tilfælde af medarbejderak-
tionærens død eller invaliditet.

Investeringsvirksemhed
Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncemens andel
af associerede virksomheders resultat.

indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter
resultat af ejendomsdrift fætrukket udgifter til ejendomsadministration.

Renter og udbytte indeholder regnskabsårets indtjente renter og mod-
tagne udbytter.

Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på investeringsakti-
ver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter,
værdiregulering af grunde og bygninger, valutakursreguleringer og ef-
fekt af forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som
kursreguleringer.

Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed in-
deholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver.

Andre indtægter og omkostninger

Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter der
ikke kan henføres til TrygVestas forsikringsbestand eller investeringsak-
tiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension.

Opherte og frasolgte aktiviteter

Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatop-
gørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de
ophørte og frasolgte aktiviteter.

Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret
i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver vedrørende fra-
solgte virksomheder konsolideres i én regnskabspost, som henholdsvis
"aktiver vedrørende frasolgte aktiviteter" og 'forpligtelser vedrørende
frasolgte aktiviteter".

Sammenligningstallene inklusiv femårsoversigten er tilrettet for op-

hørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopge-
relsen indgår resultat efter skat af TrygVestas afviklingsforretning og

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 103 af 152

 

Regnskab

Noter

frasolgte virksomheder. Afviklingsforretningen omfatter resultat af af-
løbsforretningen i TrygVesta Forsikring A/S. Frasolgte dattervirksomhe-
der består af aktiviteterne i Chevanstell Ltd. UK (solgt i 2006), Tryg
Polska (solgt i 2004), Nordicum Kindlustus (solgt i 2004) og Tryg-Bal-
tica International A/S (solgt i 2004).

BALANCE

Immaterielle aktiver

Software

Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte
omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software.
Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede
brugstid (4 år).

Omkostninger direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og
unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den
fæmtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, ind-
regnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter
personaleomkostningeme til softwareudvikling samt en skønsmæssig
del af relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet
med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende.

Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over
den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt over 4 år. Afskriv-
ningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Materielle aktiver

Driftsmidler

Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver, indtil
det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug.

Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der
udgør;

+ IT, 4 år
e Biler, 5 år
e inventar, 5-10 år

Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske
brugstid dog maksimum over lejekontraktens løbetid.

Aktivernes restværdi og brugstid gennemgås ved hver balancedag og
reguleres om nødvendigt.

Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at
sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi.
Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af
opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskriv-
ningshenlæggelser, til overført resultat.

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejen-
domme. TrygVesta koncernens domicilejendomme består af domicil i
Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse. De resterende ejen-
domme klassificeres som investeringsejendomme.

104 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

Domicilejendomme

Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende

til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende ak-
kumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering
således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domi-
cilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse
af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeind-
tægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således op-
gjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som
er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende
til nutidsværdien af en uendelig annuitet.Stigninger i en domicilejendoms
omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser
under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger
af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på
egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen.

Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi
af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsyn-
ligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske for-
dele for koncemen, og omkostningeme kan måles pålideligt. Omkost-
ninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i
resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid op
til 50 år. Der afskrives ikke på grunde.

Aktiver under opførsel

I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes en
del af omkostningerne til kostpris under domicil. Ved projektets færdig-
gørelse afskrives lineært over den forventede brugstid op til det antal
år, der er nævnt under de gældende kategorier.

Investeringsejendomme
Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af
koncernen, klassificeres som investeringsejendomme.

Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret
på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende
aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse op-
lysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelses-
metoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pen-
gestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder.

Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres
markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kom-
mende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens
procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens
karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterføl-
gende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af
forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved
ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold.
Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen.

Nedskrivning af immaterielle aktiver, driftsmidler,
domicilejendomme og investeringsejendomme

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle aktiver, driftsmidler, domi-
cilejendomme og investeringsejendomme testes minimum én gang år-
ligt for værdiforringelse i den pengestrømsfrembringende enhed, aktivet
tilhører, og nedskrives til genindvindingsværdien over resultatopgørel-

O

 

sen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindings-
værdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede
fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet aktivet tilhører.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles
efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes modersel-
skabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealise-
rede konceminterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til
den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirk-
somheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle til-
godehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets
andel af den negative indre værdi, i det omfang tilgodehavender vurde-
res ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi oversti-
ger tilgodehavendet indregnes det resterende beløb under hensatte
forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forplig-
telse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser.

Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i
nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regn-
skabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Resultater for udenlandske dattervirksomheder fræmkommer efter om-
regning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser.
I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk
valuta omregnet til transaktionsdagens kurs.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Associerede virksomheder er virksomheder, som koncemen har en væ-
sentlig indflydelse på men ikke kontrollerer, og hvor koncemen generelt
har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighedeme.
Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis
metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene ud-
gør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver.

Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er
indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi
optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk
forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance,
indregnes denne under forpligtelser.

investeringer

Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi der indreg-
nes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål,
som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter
klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurde-
rer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode.

Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdi-
reguleringer i resultatopgørelsen omfatter aktiver, der indgår i en
handelsporteføljje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med
værdiregulering over resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes

via resultatopgerelsen

Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i en han-
delsportefølje ved første indregning, hvis de primært blev anskaffet med

henblik på salg på kort sigt eller hvis de udgør en del af en portefølje af
finansielle aktiver, hvor der er bevis for kortsigtet realisation af gevinster.
Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle akti-
ver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring.

indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage
pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og
koncemen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet
ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at ind-
regnes, på handelsdagen - den dag, hvor koncernen forpligter sig til at
købe eller sælge aktivet. De finansielle aktiver indregnes på transakti-
onstidspunktet til dagsværdi.

Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som
følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til
dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på
balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller
for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets
dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættel-
sesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anven-
delsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter
eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsva-
rende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme.

Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring
Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici,
herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og inflation.
Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til valutasikring af
beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder
samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futu-
res, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA's, anvendes til styring
af cashflows samt renterisici i forbindetse med beholdningen af obliga-
tioner og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater anvendes
fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer.

Afledte instrumenter indregnes første gang i balancen til dagsværdi den
dag, hvor en derivatkontrakt indgås, og måles derefter til dagsværdi.
Værdiopgørelsen foretages i fondssystemer, hvor dataleverandøren som
hovedregel er Nordea, og efterprøves via egne værdiansættelsesteknik-
ker. Ved derivater, hvor der indgår forventede fremtidige betalings-
strømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter.

Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles
i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår som obligationer og aktier eller andre tilgode-
havender, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i anden gæld.
Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når
virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter netto.

indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte
instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten
af det sikrede. Koncemen klassificerer visse afledte instrumenter som
sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dags-
værdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder
betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 105 af 152

 

Regnskab

Noter

og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på
egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo
regnskabsåret afdækkes 90 - 100 % ved indgåelse af valutatermins-
kontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig
sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes
i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapi-
talen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den uden-
landske virksomhed.

Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter
Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor
koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af
koncemen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskon-
trakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til for-
sikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikations-
krav, klassificeres som finansielle aktiver.

De ydelser som koncernen er berettiget til under sine genforsikrings-
kontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsan-
dele af hensættelser til forsikringskontrakter.

Skyldige beløb fra genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse
med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og
i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikrings-
kontrakt.

Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikrings-
tekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven el-
ler valutakurser indregnes som kursreguleringer.

Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdifor-
ringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er
værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsik-
ringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivning indregnes i resul-
tatopgørelsen.

Tilgodehavender

Tilgodehavender er ikke-afledte finansielle instrumenter med faste eller
bestemmelige betalinger, som ikke har nogen officiel pris på et aktivt
marked, bortset fra de aktiver, som koncernen har til hensigt at sælge
på kort sigt. Tigodehavender, der opstår som følge af forsikringskon-
trakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforrin-
gelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender.

Tilgodehavender førstegangindregnes til dagsværdi og måles efterføl-
gende til amortiseret kostpris. I resuitatopgørelsen indregnes en
skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er
en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede re-
servation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige
værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme.

Andre aktiver

Under andre aktiver indgår aktuelle skatteaktiver samt likvide behold-

ninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets

skat reguleret for aconto betalinger samt eventuelle regulering vedrø-
rende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på
balancedagen.

106 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodeha-
vende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikrin-
ger indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter.

Egenkapital

Aktiekapital

Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse
til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som
direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises
under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat.

Opskrivningshenlæggelser

Opskrivning af domicilejendomme indregnes over egenkapitalen med-
mindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører
hovedsagelig domicilejendommene.

Reserve vedrerende valutakursomregning

Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balanceda-
gens kurs. Resultatposterne indregnes til periodens gennemsnitlige
valutakurs. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen.
Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Af-
dækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder
modregnes ligeledes på egenkapitalen for den del som vedrører den
regnskabsmæssige sikring.

Sikkerhedsfondshenlæggelser

Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført
resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra
Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for ved-
tagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet).
Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post
under egenkapitalen.

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier ind-
regnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Under egne aktier
indgår aktier købt som del af aktietilbagekøbsprogrammet samt aktier
til medarbejderaktier og aktieoptionsprogrammerne.

Provenu ved salg af egne aktier i forbindelse med udnyttelse af aktie-
optioner eller medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Ansvarlig lånekapital

Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket
afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages
derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet
(fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indreg-
nes i resuttatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af
den effektive rentes metode.

Hensættelser til forsikringskontrakter

Præmieme indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proporti-
onelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en even-
tuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på

3

 

 

gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under
præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne bereg-
nes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsfor-
løb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af
præmien som beregnes efter pro-rata temporis princippet frem til først-
kommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor.
Dette såvel brutto som afgiven.

Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatop-
gørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse over-
for forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringsta-
ger. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte
og indirekte skadebehandtingsomkostninger og opstår som følge af
begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er
anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra indivi-
duelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for
indtrufne men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede ende-
lige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive
påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættel-
serne inkluderer skadebehandlingsomkostninger.

Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en
rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede
fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væ-
sentligst for brancheme autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og
ulykke.

Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes be-
talt til forsikringstagemne under hensyntagen til skadeforføbet i regn-
skabsåret.

Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i ak-
tuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere
forretningsområder, fordeles erstatningshensættelserne som altoverve-
jende hovedregel efter antallet af anmekite skader i Danmark og indivi-
duelle erstatninger i Norge. De modeller der anvendes er Chain-Ladder,
Bomhuetter-Ferguson, Loss Ratio metode, De Vylder's kredibilitets me-
tode samt en intemt udviklet Kollektiv reservemodel til brug for privat-
brancher i Danmark. Chain-ladder teknikker kan anvendes for brancher
med et stabilt afviklingsmenster. Bomhuetter-Ferguson og eventuelt
Loss Ratio metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling
giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforleb. De Wi-
der's kredibilitets metode har et anvendelsesområde, der ligger mellem
Chain-Ladder og Bomhuetter-Ferguson /Loss Ratio metode, eller den
kan anvendes i situationer hvor man ønsker at gøre brug af andre eks-
poneringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede.

Den intemt udviklede Kollektive model baseres udelukkende på faktiske
betalinger, og anvendes derfor kun til reservering for småskader under
364.000 DKK for auto, 200.000 DKK for indbo og 100.000 DKK for øv-
rige. Modellen er så dynamisk indrettet, at den i videst mulige omfang
selv fanger ændringer i afviklingsmønstret. Den består af to moduler,
hvor der i første modul estimeres på dagsbasis under hensyn til fri-
dage og specielle højfrekvensdage som nytårsaften eller dage med
glatføre. Der tages endvidere hensyn til sæson såvel i skadefortøb,
som i skadebehandlingsintensitet. I andet modul estimeres på mere
aggregeret niveau og beregningeme tager udgangspunkt i en genera-
liseret hierarkisk De Wyider model.

Hensættelsen vedr. løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med ud-
gangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82
(officiel dødelighedstabel).

I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige
metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstat-
ningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgiv-
ning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for
de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i er-
statningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes samme es-
timat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fasthol-
des, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en
reestimation.

Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af er-
statningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest bety-
dende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og
inflationsforudsætninger.

Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er
arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejds-
skadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes
en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger til-

lagt et realiønsspænd.

For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår im-
plicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af er-
statningerne ved et skift i skadeinfiationsniveauet. Modsat vil effekten
af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske
inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet.

Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante.

Test af hensættelsernes tilstrækkelighed

Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hen-
sættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der
aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, ge-
vinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I til-
fælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse og regu-
leringen indregnes over resultatopgørelsen.

Personaleydelser

Pensionsforpligtelser

Koncemen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres
via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I
Norge har koncemen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret
ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensi-
onsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af
alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncemen en bidragsbaseret
ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor kon-
cemen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har
hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag.

Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede
pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensions-
forpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens
aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige
gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regn-
skabsår. Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 107 af 152

 

 

Regnskab

Noter

afkastet inden for hver aktivklasse og fordelingen af disse. Der tages
hensyn til markedets forventninger til det fremtidige afkast. Den ydel-
sesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af aktuarer efter
"projected unit credit”-metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbase-
rede pensionsforpligtelse opgøres ved, at tilbagediskontere de forven-
tede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betin-
gelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse.

De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfarings-
baserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn indregnes
som indtægt eller omkostning over egenkapitalen.

Andre medarbejderydelser

Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb,
når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i
25 og 40 år. Koncernen indregner denne forpligtelse, når medarbejde-
ren tiltræder stillingen.

I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om
at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som
følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på
baggrund af statistiske modeller.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de
enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle
skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen
som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for æn-
dring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte
aconto skatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabs-
mæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på
grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der
med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte
skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberetti-
gede skattemæssige underskud indregnes når det er sandsynligt, at den
midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening.

Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapi-
talandele medmindre TrygVesta kontrollerer, hvornår realisationen af
den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil
ske indenfor en overskuelig fremtid.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begi-
venhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk
forpligtelse, og det er sandsynligt, at der vil blive behov for et træk på
virksomhedens ressourcer for at afvikle forpligtelsen. Hensatte forplig-
telser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forplig-
telsen forventes at kunne indfries.

108 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

Finansielle forpligtelser

Obligationslån, gæld tif kreditinstitutter med videre indregnes ved låne-
optagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transak-
tionsomkostninger. | efterfølgende perioder måles de finansielle for-
pligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelsen af 'den effektive
rentes metode', således at forskellen mellem provenuet og den nomi-
nelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostnin-
ger over låneperioden. Transaktionsomkostninger i forbindelse med va-
riabelt forrentede lån eller variable lånerammer afskrives lineært over
låneperioden.

Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Pengestremsopgerelse

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte
metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering
samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for modersel-
skabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen.

Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt under
pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra erhver-
vede virksomheder indregnes i pengestrømsopgørelsen fra overtagel-
sestidspunktet, og pengestrømme fra frasolgte virksomheder indreg-
nes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved
større klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbin-
delse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg
af immaterielle, materielle og finansielle antægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrel-
sen eller sammensætningen af TrygVestas aktiekapital og omkostnin-
ger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende
gæld og betaling af udbytte.

Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i
pengeinstitutter.

Hoved- og negletal
Hoved- og nøgietals oversigten for TrygVesta koncemmen præsenteres
forrest i årsrapporten.

3

 

OC

Mio. DKK 2007 2008

2 Præmieindtægter f.e.r.

Direkte forsikring 16.764 17.465
Indirekte forsikring 78 47
16.842 17.512
ikke afløben risiko -13 -17
16.829 17.495
Afgiven direkte forsikring -891 -819
Afgiven indirekte forsikring -48 -41
15.890 16.635

Direkte forsikring fordelt efter risikoens beliggenhed 2007 2008
Brutto Afgiven Brutto Afgiven
Danmark 9.321 -512 9.538 -489
C Andre EU-lande 469 -29 742 -16
Øvrige lande 6.961 -350 7.168 7314
16.751 -891 17.448 -819

3 Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser 1.400 1.428
Overført fra erstatningshensættelse vedr. diskontering -896 -926
Forrentning ophørte aktiviteter -3 -3

501 499

4 Erstatningsudgifter f.e.r.

Erstatningsudgifter, reservereguleret -11.919 -12.634
Afløb tidligere år, brutto 744 868
-11.175 -11.766
Modtaget genforsikringsdækning 502 194
Afløb tidligere år, genforsikringsandel -1 -75
-10.674 -11.647

I erstatningsudgifter udgør værdiregulering af inflationsswaps, der afdækker inflationsrisikoen

oC vedrørende løbende ydelser på arbejdsskadeforsikring i alt 8 mio. DKK (i 2007 i alt -22 mio. DKK).
5  Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.

Provisioner vedrørende direkte forsikringer -406 -429
Andre erhvervelsesomkostninger -1.415 -1.818
Erhvervelsesomkostninger, i alt -1.821 -2.247
Administrationsomkostninger -948 -756
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto -2.769 -3.003
Provisioner fra genforsikringsselskaber 95 72

-2.674 -2.931

I administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer:

Deloitte -8 -8
-8 -8

Heraf andre ydelser end revision:

Deloitte -2 -1
-2 -1

Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 109 af 152

 

Regnskab

Noter

Mio. DKK 2007 2008

5. Forsikringsmæssige driftomkostninger brutto, fordelt efter arter

Provisioner 406 -429
Personaleudgifter -1.594 "1.658
Øvrige personaieudgifter -198 -232
Kontordrift, domiciludgifter -462 -557
IT drift, vedligehold, softwareudgifter -198 -208
Af- og nedskrivninger -102 -111
Øvrige indtægter 191 192

-2.769 -3.003

Samlede leasingudgifter udgør i alt 66 mio. DKK (i 2007 i alt 106 mio. DKK).

1 forsikringsmæssige driftomkostninger og erstatningsudgifter indgår følgende personaleudgifter

Løn -1.832 -1.972
Provision -21 -17
Tildeite aktieoptioner -8 -14
Pension -257 -282
Andre udgifter til social sikring -5 -5
Lønsumsafgifter -249 -256

-2.372 -2.546

Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af note 31 vedrørende Nærtstående parter.

Gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i året 3.813 3.985

110 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

 

 

5  Aktieoptionsprogrammer
TrygVesta har i 2008 tildelt aktieoptioner til direktionen (3 personer) samt ledende medarbejdere (69 personer) og øvrige medarbejdere
(39 personer). Aktieoptionsordningen pr. 31. december 2008 omfatter i alt 572.367 stk. aktieoptioner (pr. 31. december 2007 i alt
329.902 stk.). Hver aktieoption giver optionsejeren ret til erhvervelse af en eksisterende aktie a nom. 25 DKK i selskabet. Aktieoptions-
ordningen giver ret til erhvervelse af 0,84 % af aktiekapitalen, såfremt samtlige aktieoptioner udnyttes.

Aktieoptionerne giver medarbejderen ret til optionerne, medmindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt som følge

af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionemne. Der gælder
særlige bestemmelser ved sygdom, død samt ændring i selskabets kapitalforhold. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse.
Aktieoptionsordningen er klassificeret som en egenkapitalsordning og bliver indregnet direkte på egenkapitalen. Egne aktier erhverves til
anvendelse og afdækning af incitamentsprogrammerne, se note 20. Specifikation af udestående optioner:

Aktieoptionsprogrammer
ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI
Ledende Øvrige Pr. option  laltved Pr. ion ' alt
C med- med- ved tildeling tildeling ultimo ultimo
Direktion arbejdere arbejdere I alt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
2007
2006 tildeling
Tildelt i 2006, primo 35.370 150.650 0 186.020 64 12 119 22
Udnyttet o 0 0 0 o o o 0
Bortfaldet 0 -2.620 o -2.620 64 0 119 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 o 0
Udestående
fra tildeling 2006 ultimo 2007 35.370 148.030 0 183.400 - 12 - 22
2007 tildeling
Tildelt i 2007 25.700 106.255 18.000 149.955 99 15 49 7
Udnyttet o 0 0 0 0 0 0 0
Bortfaldet -1.453 -2.000 -3.453 99 -1 49 0
Udiøbet 0 0 0 0 0 0 0 0
Udestående
fra tildeling 2007 ultimo 2007 25.700 104.802 16.000 146.502 - 14 - 7
Antal optioner der kan
udnyttes ultimo 2007 0 0 0 0 o 0 0 o
2008
2006 tildeling
CC Tildelt i 2006, primo 35.370 148.030 0 183.400 64 12 83 15
Udnyttet 0 0 0 0 o 0 0 o
Bortfaldet fra 0 -2.620 o -2.620 64 0 83 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 0
Udestéende fra tildeling 2006
ultime 2008 35.370 145.410 0 180.780 - 12 - 15
2007 tildeling
Tildelt i 2007, primo 25.700 104.802 16.000 146.502 99 14 45 7
0 0 0 [9] 0 o 0 0
Bortfaldet 0 -2.906 0 -2.906 99 0 45 0
Udlebet 0 0 0 0 0 0 o 0
Udestående fra tildeling 2007
ultimo 2008 25.700 101.896 16.000 143.596 - 14 - 7
2008 tildeling
Tildelt i 2008 52.088 167.203 28.700 247.991 69 17 79 20
Udnyttet 0 o o 0 o 0 0 o
Bortfaldet 0 0 0 o 0 o 0 o
Udløbet 0 0 o o 0 o 0 o
Udestående fra tildeling 2008
ultimo 2008 52.088 167.203 28.700 247.991 - 17 - 20
Antal optioner der kan
udnyttes ultimo 2008 0 0 0 0 0 0 0 0

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 111 af 152

Regnskab
Noter 9

Mio. DKK

5  Aktieoptionsprogrammer

Tildelte
aktieoptioner
Antal stk. ialt Udnyttet Bortfaldet Udlebet  Udestående Udnyttelses periode

Udestående optioner
fordelt på udnyttelsesperioder:

Tildelt i 2006 vedrørende 2005 183.400 0 -2.620 0 180.780 Februar 2009 - Februar 2011
Tildelt i 2007 vedrørende 2006 146.502 0 -2.906 0 143.596 Februar 2010 - Februar 2012
Tildelt i 2008 vedrørende 2007 247.991 0 0 o 247.991 Februar 2011 - Februar 2013
Udestående i alt ultimo 2008 577.893 o -5.526 0 572.367

1 2008 udgør indregnet dagsværdi af aktieoptioner for koncemen 13,5 mio. DKK. Der er ultimo 2008 i alt indregnet 24 mio..DKK for opti-
onsprogrammer udstedt i 2006, 2007 samt 2008. De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Black & Scholes model til værdi- — ,
ansættelse af optioner. . )

Forudsætningerne for opgørelsen af markedsværdien af udestående aktieoptioner på tildelingstidspunktet er som følger:

Aktieoptionsprogram 2006 2007 2008
Gennemsnitlig aktiekurs (DKK) på tildelingstidspunktet 355,85 456,76 378,24
Udnyttelseskurs (DKK) o o 0
Forventet volatilitet 17,90% 24,10% 20,30%
Forventet løbetid 4 år 4 år 4 år
Risikofri rente 3,30% 3,90% 3,60%

Den forventede volatilitet er baseret på den gennemsnitlige volatilitet på TrygVesta aktien i 2008.

Løbetiden er forventet til 4 år, hvilket svarer til gennemsnittet af udnyttelsesperioden på 3 til 5 år. Den risikofri rente er baseret på renten
på et stående lån med samme løbetid som den forventede løbetid på optionerne på tildelingstidspunktet. Opgørelsen tager udgangspunkt
i strikekursen som fremgår af optionsaftalen og den gennemsnitlige aktiekurs på tildelingstidspunktet. Dividendeprocenten indgår ikke i
beregningen, som følge af at strikekursen nedjusteres med de udbetalte udbytter, for på den måde at undgå at optionsholderen stilles rin-
gere i forbindelse med selskabets udbetaling af udbytte. Forudsætningerne for beregningen af markedsværdien ultimo er baseret på de
samme principper som for markedsværdien på tildelingstidspunktet.

For udestående optioner pr. 31. december 2008 udgør den gennemsnitlige restiøbetid 1,2 år for 2006 programmet, 2,2 for 2007 pro- æ
grammet samt 3,2 for 2008 programmet. .

112 af 152 I Noter I TrygVesta Årsrapport 2008

 

7,

Mio. DKK

5  Medarbejderaktier
TrygVesta har i 2008 tildelt medarbejderaktier til en favørkurs til medarbejdere på alle niveauer i koncemen. Medarbejdere i udenlandske
filialer blev tilbudt medarbejderaktier alternativt et kontant vederlag. Hver medarbejder blev tilbudt 28 aktier til en favørkurs svarende til
25 DKK pr. aktie, hvilket resulterede i, at i alt 59.492 stk. aktier blev tildelt medarbejderne svarende til ca. 23 mio. DKK. Ledende medar-
bejdere har fået udbetalt en del af deres bonus i form af faverkursaktier. I 2008 er tildelt i alt 26.323 aktier til en favørkurs på 25 DKK
pr. aktie, svarende til 9,3 mio. DKK. Tildelingen af aktieme svarer til 0,1 % af aktiekapitalen.

Beløbet var hensat i 2007 og påvirker derfor ikke resultatet i 2008.
1 2008 blev TrygVestas medarbejdere tilbudt medarbejderaktier til en favørkurs svarende til 25 DKK pr. aktie under forudsætning af opnå-
else af specifikke økonomiske mål for 2008. Medarbejdere i udenlandske filialer er tilbudt medarbejderaktier altemativt kontant vederlag.

Ledende medarbejdere i TrygVesta har mulighed for at få udbetalt en del af deres bonus vedrørende 2008 i favøraktier. Bonussen uddeles
i starten af 2009. Der er hensat til ovenstående forpligtelser i 2008.

TrygVesta Årsrapport 2008 I Noter I 113 af 152

 

Regnskab

Noter 2

Mio. DKK

SEGMENTREGNSKAB

6 Operationelle segmenter
PE PEN

2007 Danmark Norge Industri Finland Sverige Øvrige I alt
Bruttopræmieindtægter 6.490 4.490 5.285 251 90 0 16.606
Bruttoerstatningsudgifter -4.041 -2.962 -3.904 -188 -80 0 711.175
Bruttodriftsomkostninger -1.086 -936 -504 -125 -95 -23 -2.769
Resultat af afgiven forretning -87 -82 -172 -1 0 -1 -343
Forsikringsteknisk rente f.e.r 164 182 137 14 3 1 501
Forsikringsteknisk resultat 1.440 692 842 -49 -82 -23 2.820
Investeringsafkast efter
forsikringsteknisk rente, i alt 340
Andre indtægter ' )
og omkostninger -51
Resultat før skat 3.109
Skat -842
Resultat af fortsættende
aktiviteter 2.267
Resultat af ophørte og frasolgte
aktiviteter efter skat -1
Resultat 2.266
Kapitalandele i associerede
virkso