Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

1004294EogSR50441

ÅRSRA

 

 

 

9
ORM
CD

15

 

 

CD

TOPSIL

TOPSIL I PROFIL

Topsil Gruppen, der i dag består af moderselskabet Topsil Se-
miconductor Materials A/S og det 100% ejede datterselskab
Cemat Silicon 5.A., blev grundlagt af Haldor Topsøe i 1958, og
har i mere end 50 år koncentreret sig om produktion og salg af
højkvalitets monokrystallinsk silicium til udvalgte nichemnarke-
der i halvlederindustrien.

Topsils siliciumskiver produceres efter to forskelige meto-
der, henholdsvis float zone (FZ) og czochralski (CZ) metoderne,
og afsættes til producenter af kritiske høj- og mellemspæn-
dingskomponenter i elektronikindustrien. Komponenterne an-
vendes blandt andet i energibesparende motorstyringer til n-
dustri- og transportsektorerne, samt til styring og distribution
af stærk- og mellemstrøm 1 energiforsyningsnettet.

Topsil Gruppen havde 370 ansatte ved udgangen af 2009.
Koncernen omsatte 1 2009 for 423,5 mio. kr. og genererede en
indtjeningsmarginal (EBITDA-margin) på 23,6%.

Topsil indtager en stærk position som én af kun fem bety-
dende FZ silicrumproducenter på verdensmarkedet Markedet
for CZ silicium er derimod kendetegnet ved et stort antal ud-
bydere. Værdien af det globale marked for siliciumsprodukter til
halvlederindustrien udgjorde knapt 14 mia USD i 2009, hvoraf
omsætningen på Topsil Gruppens nichemarkeder udgjorde ca
10%. Nichemarkederne forventes at vokse markant de kom-
mende år, som følge af den globale udbygning af energieffek-
tiviserende og infrastrukturelle løsninger. Uafhængige kilder
estimerer, at den årlige vækst på de fire halvledermarkeder
gennemsnitligt vil udgøre 13% fra 2009 til 2012.

MÅLSÆTNINGER
Med afsæt 1 en solid forretningsplat form og markedsposition,
der 1 2009 og 2010 er blevet styrket yderligere med indgåelse
af nye langsigtede kunde- og råvarekontrakter, vil Topsil Grup-
pen udnytte den særdeles gunstige markedsudvikling til at rea-
lisere sit fulde vækstpotentiale gennem implementering af den
målrettede vækststrategi ”Seizing the Opportunity"
Strategiens overordnede tema er at udnytte koncernens
know-how, teknologi og forretningsgrundlag til at optimere sin
nicheposition 1 forhold til vækstscenariet. Dette vil Topsil Grup-
pen gøre ved at udvide produktionskapaciteten, gennemføre
procesoptimeringer, øge det fokuserede produktudbud inden

mm
Ta
m

AJ

for specialiserede applikationer samt ved at imødekomme kun-
dernes fremtidige behov, ønsker og krav til produkter, forskning
og udvikling, leveringer, vækst og kvalitet.

Målsætningen for Topsil Gruppen er at fortsætte væksten
ved at udnytte markedsmulighederne og opbygge en produkt: -
onskapacitet, der takt med stigende efterspørgsel kan udvides
successivt til en omsætning på 1 mia. kr. Væksten skal være
profitabel og resultere i et resultat af primær drift før afskrivnin-
ger og nedskrivninger i forhold til nettoomsætningen (EBITDA-
margin), der stiger til mindst 25% inden 2012.

FORVENTNINGER TIL 2010

Den positive markedsudvikling, der kendetegnede 2009 inden
for Topsil Gruppens hovedmarkeder og -applikat:oner, forven-
tes at fortsætte i 2010. Topsils ordrebeholdning på FZ produk-
ter til levering 1 2010 er historisk høj, og bekræfter at specielt
efterspørgslen efter de eksternt bestrålede FZ-NTD produkter
er stærkt stigende, Inden for CZ forventes 2010, til trods for
en stabilisering i det underliggende marked og en opadgående
tendens 1 ordrebogen, fortsat at blive udfordrende.

Indgåelsen af nye råvarekontrakter med større volumener
og nye kundekontrakter fra og med 1 januar 2010 medfører
en væsentlig styrkelse af samarbejdet med koncernens største
kunder og giver mulighed for en stabil pris- og indtjeningsudvik-
ling ide kommende år. Med udsigt til betydelige vækstmulighe-
der 1 årene frem har Topsil ønsket at udnytte denne mulighed til
at knytte eksisterende og nye kunder tættere til koncernen ved
at tilbyde særligt kontraktkunder mere fordelagtige pris- og le-
veringsbetingelser 1 2010, end omkostningsniveauet i tidligere
år gav mulighed for.

Væksten 1 nettoomsætning i 2010 vil derfor være mere
moderat end tidligere år og forventes at udgøre 5-10%, sva-
rende til en nettoomsætning 1 størrelsesordenen 440-460
mio. kr. Lavere indkøbspriser og løbende optimeringstiltag vil
dog medføre, at koncernen forventes at realisere et resultat
af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger på goodwill
(EBITDA) I niveauet 100-110 mio. kr., svarende til en fasthol-
delse af EBITDA-marginen i niveauet 23%. Cemat SiliconS A,
inklusive Cemat70 S.A, forventes i 2010 at levere et positivt
EBITDA-bidrag.

fr fr
DØD
CD

HOVED= OG NØGLETAL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5 års hovedtal, tkr. 2008 2007 2006 2005
Nettoomsætning 423.483 289.402 193.231 147.503 129.592
Resultat af primær drift før renter, skat,

afskrivninger og amortisering, (EBITDA) 99.813 72.225 57.920 38.747 2.238
Resultat af primær drift (EBIT) 84.233 64,154 52.093 33.593 (7.080)
Resultat af finansielle poster (8.474) (2.085) (4.016) (4.359) (1.033)
Årets resultat 51,782 ” "45,865 : 34.867 28.143 (13.969):
Investeret kapital” 330.751 292.091 65.310 30.717 30.262
Nettoarbejdskapital (NWC)" 132.161 106.539 36.187 5.872 18.510
Egenkapital ekskl. minoriteter” 236.040 179.049 149.327 111.079 50.253
Balancesum 591.767 503.875 216.847 179.827 112.284
Investeringer i materielle aktiver 22.179 8.058 7.372 4.534 8.603
Nettorentebærende gæld 30.721 35.922 (89.976) (70.734) 17.149
Cash earnings” 70.264 53.874 41.477 44.075 (2.598)
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 377 140 73 64 76
Antal aktier, aktuelt (t.stk) 407.961 403.392 398.823 393.150 262.100
Antal aktier, udvandet (t.stk) 436.658 408.823 409.972 408.150 266.032
Nøgletal

Overskudsgrad (%) 19,9 22,2 27,0 22,8 (5,5)
EBITDA-margin (%) 23,6 25,0 30,0 26,3 1,7
Afkast af investeret kapital (%)” 27,0 35,9 108,5 110,2 (18,6)
Egenkapitalens forrentning (%)" 24,3 28,0 26,7 34,9 (24,7)
Finansiel gearing” 0,10 0,14 (0,60) (0,64) 0,34
Nettoomsætning/Investeret kapital” 1,3 1,0 3,0 4,8 4,3

 

 

 

 

Hovedtal og nøgletal for 2005-2009 er udarbejdet i overensstemmelse med nøgletalsvejledning, jf. beskrivelsen i note 1, anvendt

regnskabspraksis.

+ Beregning af hoved- og nøgletal for 2008 og 2007 er justeret i forhold til tidligere aflagte årsrapporter.

”Aktiver bestemt for salg”, som indgår i balancen i en linje, er i de balanceorienterede hoved- og nøgletal indregnet i de respektive
regnskabsposter (investeret kapital, nettoarbejdskapital, nettorentebærende gæld).

UDVIKLING DE SENESTE FEM ÅR

 

 

KNESSET

 
  
  
  
 
 

æ

5001000
(4001000 0%)
de 8092
AO RK
100000

200587 0062007Æ20088 009;

EBITDA'OGJEBITDAZMARGIN

kr,

mM
SN
000
OD 092
(059

20052006. 00780085 009]

te

35000
BO
000
SO
1000

2.0052.00 62 0072 00882009]

 

 

LEDELSENS BERETNING

en
0
N
KØ LG
pl pda
fæl re
iD
i
(ga

 

 

 

 

mm
RE
mm DS
SJ LES
BO DN

 

 

LEDELSE

(Oomske)
(omskg)

REGNSI

55
56
58

(omslag)

benme arret er ure på cand og angekdk.
livstid or cen ande vige gende.

   

NS BERETNING
hloved- ogf så
Tops profil
hlovedlbegivenheder i 2009
Smart Power en smart strategi
Strategi 2010-2012:”Serzing the Opportunity”
Aktiviteter 1 2009
Regnskabsmæssigt resultat i 2009
Særlige fisici
Begivenheder efter egiskabsåreis afslutning
Forventninger til 2010
Forretningsgrumdlag
Koncemmoversigt
Lovadligtig redegørelse for virksomhedsledelse
Cormorate Governance
Lovpligtig rædegørelse for samfundsansvar
Aktionzæarforhold
Salskabsoplysninger

 

 

 

 

 

 

Ledelsespåitegning
Den uelhængige revisors påtegning

      

Resultatopgerelse
Balance
Egenkepitalopgørelse
Pengestramsopgørdse
Noter

Ordliste

 

 

 

 

tee R DRE SE,

3,
me
sas EA ng
ERAVERYS- Og SELSKABSSTYRSASEN

29 APR, 200
HOVEDBEGIVENHEDER I 2009 mr

TOPSILS SAMLEDE NETTOOMSÆTNING i 2009 udgjorde
423,5 mio. kr., svarende til en omsætningsvækst på 46% i for-
hold til 2008. I nettoomsætningen for 2009 er indeholdt et
fuldt års omsætning i Cemat Silicon S.A., som i 2008 kun indgik
med to måneders nettoomsætning. Aktivitetsniveauet er på
niveau med den senest udmeldte forventning.

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT FØR AFSKRIVNINGER OG
NEDSKRIVNINGER (EBITDA) blev realiseret med 99,8 mio. kr. i
2009 mod 72,2 mio. kr. året før, svarende til en EBITDA-margin
på 23,6% mod 25% i 2008.

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT (EBIT) blev i 2009 84,2 mio. kr.
mod 64,2 mio. kr. i 2008, svarende til en EBIT-margin på 19,9%
mod 22,2% året før.

RESULTAT FØR SKAT i 2009 udgjorde 75,8 mio. kr., hvilket er
på niveau med de senest udmeldte forventninger, og 13,7 mio.
kr. mere end i 2008. Efter skat blev årets resultat et overskud på
51,8 mio. kr. mod 45,9 mio. kr. i 2008.

RESULTATET ER DET BEDSTE i koncernens historie og betegnes
af ledelsen som meget tilfredsstillende.

DEN MARKANTE MARKEDSVÆKST inden for float zone sili-

cium fortsatte i 2009, og Topsil har i året indgået nye langsigtede

aftaler med selskabets største kunder, der sikrer en betydelig del
, af de kommende års vækst.

TOPSIL INDGIK PRIMO 2010 EN NY LANGTIDSKONTRAKT
for levering af polysilicium med den ene af to leverandører. Kon-
trakten er indgået på samlet set mere attraktive kommercielle
vilkår end tidligere aftaler, og løber frem til og med 2015.

perioden fra 2010 til 2012. For at imødegå den stærkt stigende

| WM be
efterspørgsel og optimere driften til gavn for konkurrenceevnen, ST »
vil koncernen opføre en ny float zone fabrik i Frederikssunds- 411 4
området. Vækststrategien omfatter investeringer på 250-300 HA
Ud

TOPSIL HAR VEDTAGET EN NY VÆKSTSTRATEGI, der dækker <

mio. kr. Som led i finansieringen, og for at sikre koncernen et ka-
pitalberedskab, der står mål med selskabets vækstmuligheder,
planlægger Topsil at gennemføre en aktieemission i 2010 med
et forventet provenu på 75-100 mio. kr.

1004294Fogs SRS504435 — | LEDELSENS BERETNING — 3
1004294Eo0gS044452 TIL NET ES .

&

 

 

 

 

 

4

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

SMART POWER

EN SMART STRATEGI

I Topsil Gruppen har vi de seneste år koncentreret os om at af-
sætte vores siliciumprodukter til udvalgte markeder og nicheom-
råder inden for halvlederindustrien. Vi har målrettet brugt vores
ressourcer og store know-how til at fremstille silicium til. de kom-
ponenter, der spiller en væsentlig rolle på Power markedet. Disse
komponenter sikrer energibesparende og —effektiviserende
løsninger til industriens elektromotorer, transport af mennesker
og varer via tog og skib samt i intelligente styringsværktøjer til
produktion af energi fra kul-, A-kraft-, vind, vand- eller solener-
gianlæg og distributionen frem til forbrugssted.

1 2009 blev ca. 75% af Topsil Gruppens produktion anvendt
til disse Smart Power løsninger, og den vedvarende optimering
af energiressourcer i samfundsmæssige, industrielle og forbru-
gerrelaterede sammenhænge, der går under denne betegnelse,
er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for Topsil Gruppens
forretningsgrundlag og udvikling.

Smart Power er en industriel revolution

Smart Power er ikke længere blot et buzzword anvendt af men-
nesker, der er professionelt involveret i denne globale industrire-
volution. Det er ord, der dækker over megatrends og markeder,
der ide kommende 20-30 år vil blive genstand for større offent-
lige og private investeringer end nogensinde set før i verdenshi-
storien. For kun ved at modernisere, effektivisere og gentænke
energiforsyningen og —forbruget kan udfordringer som global
opvarmning og afhængighed af ikke-vedvarende energikilder
løses.

Udviklingen af elbiler eller etableringen af de såkaldte Smart
Grids, som er under udrulning overalt i verden, er eksempler på,
hvordan Smart Power vinder indpas i hverdagen. Et Smart Grid er
en opdatering af det eksisterende infrastrukturelle elektricitets-
netværk, der bringer strøm fra produktionssted til forbrugssted.
Men det er en langt mere intelligent måde at distribuere energi,
hvor nye vedvarende energikilder integreres i grid'et, og udbud
og efterspørgsel matches dynamisk gennem løbende ind- og
udkobling af større eller mindre vind-, vand- og solkraftanlæg til
eltransmissionsnettet. Det muliggør en præferencestilling mod
vedvarende energi til understøttelse af en dedikeret infrastruktur
til en del af en by eller et erhvervsområde.

Unik mulighed for at omsætte

markedsposition til øget vækst

Uanset om Smart Power konkretiseres i industrielle effektivise-
ringstiltag, udvikling af elbiler eller produktion, konvertering og
transport af energi i lokale og nationale grids, kræver det an-
vendelse af halvlederkomponenter baseret på den silicium, som
Topsil Gruppen har valgt at koncentrere sig om og er specialist i
at producere.

Topsil Gruppens strategiske satsning fra 2006 på at levere
silicium til nicheområdet Power markedet har derfor vist sig helt
rigtig. Vi er i dag en af hovedaktørerne, og indtager en førende
markedsposition inden for silicium til Very High Power og High
Power segmenterne, der drevet af en betydelig udbygning af
energiinfrastrukturen, efterspørgsel efter intelligente energi-
styringsløsninger og mange andre Smart Power tiltag, vil være
præget af betydelig vækst de kommende år.

Sammen med års hårdt arbejde for at optimere produk-
tionsteknologier samt sikre leverandør- og kundeforhold betyder
satsningen på Power markedet og den forventede fremtidige ud-
vikling inden for dette område, at vi i dag er helt anderledes rustet
til både at drive en mere offensiv forretningsmæssig strategi og
sætte mere ambitiøse målsætninger end for bare få år siden.

Og det er netop, hvad vi gør med strategien ”Seizing the Op-
portunity”, der udstikker rammerne for aktiviteterne for 2010 til
2012. Strategien indebærer, at vi i endnu højere grad end tidligere
fremover vil fokusere på realisering af vækstpotentialet under-
støttet af en større produktionsekspansion, øget optimering af
processer og produktion, tilførsel af ressourcer til R&D samt styr-
kelse af relationer til leverandører og forretningspartnere.

Jeg er overbevist om, at vi herved vil styrke vores konkurren-
ceevne, blive i stand til at understøtte vores kunders krav, vækst
og ambitioner bedre, og imødese en fremtid, der tegner sig endnu
mere spændende og lys for medarbejdere, samarbejdspartnere
og aktionærer i Topsil.

 

.94EogSRS 0444 —
1904994E0 ERA

LEDELSENS BERETNING

5

STRATEGI 2010-2012:

SEZING YTRE
OPPORTUNITY?”

BAGGRUND
Topsil udarbejdede i 2006 strategien ”Platform for Vækst”. Det
var en differentieringsstrategi, der på produktsiden havde til
hensigt at optimere anvendelsen af de begrænsede mængder
polysilicium, selskabet havde til rådighed, ved at fokusere på
fremstilling af de højtforædlede float zone (FZ) nicheprodukter
FZ-NTD og FZ-HPS, der er kritiske elementer i behandling og
transport af stærkstrøm. Topsils viden om disse siliciumpro-
dukter (substrater) var unik, og det var ledelsens vurdering, at
selskabet kunne opnå en økonomiske attraktiv og absolut mar-
kedsledende position ved at fokusere ressourcerne på FZ-NTD
og FZ-HPS, og neddrosle aktiviteterne på produkter til lavere
spændingsniveauer, hvor priskonkurrencen var mere udtalt.

Fra 2006 til 2009 har Topsilnæstentredoblet sinnettoomsæt-
ning, og I perioden er andelen af nettoomsætningen, der stammer
fra salg af FZ-NTD produkter, vokset fra ca. 30% til knap 90%. De
årlige produktions- og salgsvolumener har været svagt stigende
som følge af råvareressourcebegrænsninger, mens salgspriserne
og Topsils indtjening har været positivt påvirket af salg af højere
forædlede produkter samt bedre udnyttelse af råvarerne.

Med ”Platform for Vækst” strategien identificerede ledelsen
endvidere fire strategiske hovedudfordringer, som skulle imøde-
gås fra 2007 til 2009:

1. Der skulle sikres øget adgang til råvaren, polysilicium, til float
zone (FZ) produktion i tilstrækkelige mængder og på rette be-
tingelser, så kundernes efterspørgsel og krav til leveringssik-
kerhed kunne imødekommes trods manglende globalt udbud.

2. Der skulle sikres en effektiv og konkurrencedygtig produk-
tion med høj råvareudnyttelse, en større grad af automatise-
ring samt et højt og ensartet kvalitetsniveau for produktions-
outputtet.

3. Der skulle sikres adgang til skivebearbejdning i tilstrækkeligt
omfang og på attraktive vilkår, for at imødegå vanskeligheder
ved at sikre de fornødne kapaciteter og kapabiliteter hos un-
derleverandører.

4. Topsil skulle være i stand til at imødegå konkurrencen fra
forskellige FZ substituerende produkter i Power markedet.

Ved udgangen af 2008 var de fre strategiske hovedudfordringer
alle adresseret.

Topsil havde sikret langsigtede råvarekontrakter med de
to eneste leverandører af polysilicium til FZ produktion, og

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

havde siden 2007 arbejdet målrettet med at implementere
effektiviserende og omkostningsminimerende produktions-
tiltag. Tiltagene sikrede et bedre procesgennemløb, en mere
konsistent produktion og højere udnyttelsesgrad (yield) af
råvarerne, og resultaterne blev opnået som funktion af øgede
investeringer i bl.a. opgradering af klargøringsprocesserne,
herunder i udvikling af slibe- og ætseprocesser, nye renrums-
og ventilationssystemer, samt introduktionen af Lean og Six
Sigma værktøjer.

FZråvaremanglen har betydet, at flere siliciumproducenter har
forsøgt at udvikle alternative og billigere produkter, der kan er-
statte FZ produkter I høj- og mellemspændingssegmenterne. For
at beskytte sin eksisterende platform og udbygge sin markeds-
position købte Topsil derfor i efteråret 2008 polske Cemat Silicon
S.A. Med købet udvidede Topsil både sin teknologiske platform og
fik adgang til egen skivebearbejdning, som tidligere var outsourcet
til eksterne partnere. Cemat Silicon S.A. producerer traditionel CZ
silicium til lavspændingsmarkedet, som er det største siliciummar-
ked, men afsætter også det mere specialiserede CZ-EPI produkt,
som i nogen udstrækning anvendes som substitut for FZ silicium til
mellemspænding. Med købet af Cemat Silicon S.A. er Topsil bedre
strategisk positioneret end tidligere, idet koncernen har mulighed
for at tilbyde et større produktprogram.

SÆRDELES ATTRAKTIVE MARKEDSFORUDSÆTNINGER
FOR FORTSAT EKSPANSION

Topsil Gruppen er leverandør til fire halvledermarkeder, der med
en samlet værdi på ca. 1,3 mia. USD i 2009 udgør ca. 10% af
det totale globale siliciummarked. Det største af disse markeder,
Power markedet, repræsenterer en værdi på godt 1 mia. USD, og
det er fra dette marked Topsil Gruppen henter mere end 90% af
sin nettoomsætning, væsentligst med FZ baserede FZ-NTD og
FZ-HPS produkter, men også med CZ og CZ-EPIsubstrater. Top-
sil Gruppen skønner, at koncernens globale markedsandel er ca.
7% i Power markedet. Målt på kerneproduktet FZ-NTD vurderes
markedsandelen at udgøre mere end 45%.

Halvlederindustriens anerkendte analyseselskab, Yole De-
veloppement, har I en større analyse i 2009, på baggrund af den
forventede udvikling i slutbrugerapplikationer, kortlagt den for-
ventede markedsvækst på siliciummarkedet. Yole Developpe-
ments analyse bekræfter de særdeles gunstige markedsudsigter,
som Topsil lagde til grund for sin"Platform for Vækst” strategi.

SMART POWER

 

 

1004294EogsSR50445 | | | LEDELSENS BERETNING — 7
10042 94Fogskf44535 KENN on

 

Yole Developpement konkluderer, at væksten på de halv-
ledermarkeder, hvor Topsil Gruppen er repræsenteret, også i
årene der kommer vil udvise meget høje vækstrater. De fire
markeder, hvor Topsil afsætter silicium, forventes således sam-
let at opnå en gennemsnitlig årlig vækstrate på 13% 1 perio-
den frem til 2012, og derefter 1 visse markeder endda endnu
højere. For Power markedet alene estimeres væksten at blive
11% årligt Stærkest vil væksten blive på Power markedets
høj- og mellemspændingsniveauer fra 1kV til 3,3kV, hvor Yole
Developpement forventer årlige gennemsnitlige vækstrater på
over 15% Til dette segment leverer Topsil 1 dag siliciumiøsnin-
ger baseret på FZ-NTD, FZ-HPS, FZ-PFZ og CZ-EPI substrater,
men også på markedet for spændingsniveauer over 3,3kV, hvor
Topsil er markedsledende med sit FZ-NTD produkt, forventes
pæne vækstrater på 9% årligt.

Væksten drives af markant større efterspørgsel efter volu-
mener til udbygning af Smart Power løsninger til infrastruktur-
udbygning og eltransport, intelligente industrielle løsninger samt
el- og hybridbiler.

Konklusionen på Yole Developpements markedsanalyse er, at
der i fremtiden fortsat er store muligheder for vækst 1 aktivitet
og indtjening 1 produktion af silicium, særligt inden for substra-
terne FZ-NTD, FZ-PFZ og CZ-EPI, som udgør Topsil Gruppens
kernekompetencer

ETABLERING AF ET ENDNU STÆRKERE
FUNDAMENT FOR PROFITABEL VÆKST
| 2009 fortsatte Topsil med at udbygge vækstfundamentet og
skærpe koncernens konkurrencemæssige stilling inden for ni-
chestrategien. Der blev gennemført yderligere omkostnings - og
råvareeffektiviserende tiltag, først og fremmest i CZ produk-
tionen, men også på produktionsanlægget i Frederikssund, og
en del af skivebearbejdningen af FZ silcium blev overflyttet fra
eksterne partnere til egne faciliteter i Polen.

Endeligt blev der efteråret 2009 og primo 2010 taget vigti-
ge skridt tilat forbedre udgangspunktet for ”Platform for Vækst”
yderligere, da Topsil indgik en ny råvarekontrakt og forhandlede
fem nye langsigtede afsætningskontrakter med koncernens
største kunder.

Den nye råvarekontrakt for polysilicium til FZ produkter blev
underskrevet 11. kvartal 2010. Aftalen blev indgået med denene
af de to eksisterende leverandører, og gælder til og med 2015.
Den tidligere aftale med den pågældende leverandør var for pe-
moden 2007 til 2012

Den nye polysilicrumkontrakt er en strategisk milepæl for
Topsil. For det første fordi mængderne under aftalen er mere
fleksible end tidligere. For det andet fordi prisvilkårene 1 den nye
kontrakt er væsentligt mere konkurrencedygtige og sikre end i
den foregående aftale. Og for det tredje fordi aftalen dels om-
fatter leverancer af en ny råvare, Topsil forventer at anvende 1
produkter til mellemspændingsområdet, og dels specificerer
samarbejde om leverancer af polysilicium til større diametre end
de, der produceres i dag

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Med den nye leverandøraftale og den eksisterende aftale fra
2008 med den anden udbyder, der strækker sig frem til 2017,
har Topsils konkurrencemæssige position aldrig været gunsti-
gere. Aftalerne sikrer, at Topsil kan fortsætte kapacitetsudvidel-
sen og I større udstrækning end tidligere understøtte kundernes
vækstplaner på både kort og lang sigt Med leverandøraftalerne
vil Topsil kunne levere det bredeste FZ sortiment, og samtidig
kunne garantere pris og prisudvikling i perioden. Dette anses for
en væsentlig styrkelse af Topsil Gruppens konkurrenceevne.

De fem nye langsigtede kundekontrakter er en anden vigtig
strategisk milepæl. De fem nye kontrakter omfatter leverancer
af FZ silicium frem til 2015. Sammen med én eksisterende aftale,
der løber til 2012, dækker aftalerne levering af FZ produkter i
Indtil seks år, for hvad der svarer til ca. 40% af koncernens for-
ventede nettoomsætning i 2010 — eller over tre gange så stort
et kontraktbeløb 1 forhold til tidligere aftaler.

Det er Topsils forventning, at de fastlagte mmmumsmæng-
der specificeret i aftalerne vil blive suppleret af yderligere salg til
de seks kunder 1 et betydeligt omfang.

TOPSIL GRUPPEN VIL UDNYTTE DE

GUNSTIGE MULIGHEDER

Med afsæt i den stærke forretningsplatform, Topsil Gruppen har
opbygget de seneste fire år, og med udsigt til gunstig vækst for
selskabets hovedmarkeder de kommende tre til seks år, har Top-
sils ledelsesgruppe i slutningen af 2009 formuleret en ny strategi.

Strategien "Seizing the Opportunity” dækker perioden fra
2010 til 2012, og skal i dette tidsrum omsætte den favorable
markedsposition og stærke konkurrenceevne til yderligere vækst
i aktivitetsniveau og indtjening.

Det overordnede tema i strategien er at udnytte koncernens
know-how, teknologi og markedsposition til at optimere sin ni-
cheposition. Dette skal gøres ved at udvide produktionskapaci-
teten, gennemføre procesoptimeringer og effektivisering, øge
det fokuserede produktudbud inden for specialiserede applika-
tioner samt ved at imødekomme kundernes fremtidige behov,
ønsker og krav til produkter, forskning og udvikling, leveringer,
vækst og kvalitet

UDVIKLING AF NYE PRODUKTER OG BESKYTTELSE AF
EKSISTERENDE POSITION — EN ”NICHE PLUS” STRATEGI
Topsil Gruppens kernesortiment til Power markedet består i dag
af FZ-NTD, FZ-HPS, CZ og CZ-EPI produkterne. Langt den væ-
sentligste del af selskabets indtjening skabes via FZ-NTD tilde to
højeste spændingsniveauer I Power markedet, Very High Power
(spændinger over 3,3kV) og High Power (spændingsniveauet
2kV-3,3kV). Topsils Gruppens globale markedsandele 1 disse
markedssegmenter er 1 dag henholdsvis 66% og 25%. Dereste-
rende markedsandele inden for FZ-NTD er primært lokaliseret
I Japan -— et marked domineret af japanske producenter. Topsil
vil tilstræbe at fastholde sine eksisterende markedsandele inden
for FZ-NTD og FZ-HPS, og øge aktiviteterne 1 samme takt som
markedsvæksten.

 

Som nævnt forventes den største vækst i Power markedet
at materialisere sig i mellemspændingsområdet inden for Smart
Power løsninger tilindustrien og industriens motorer, diverse for-
mer for el- og hybridbiler samt smart Power grid-applikationer
(transport og distribution af el samt energiproduktion).

I den kommende tre års periode vil Topsil Gruppen derfor
igangsætte en øget bearbejdning af mellemspændingssegmen-
tet. Know-how og spidskompetencer inden for CZ-EPI og FZ-
PFZ substraterne, som efterspørgslen vil vokse kraftigst efter,
er allerede til stede i koncernen, og det er hensigten at udnytte
disse kompetencer og selskabets gode kunderelationer til at
skabe grundlag for en udbygning af markedspositionen på mel-
lemspændingsområdet.

Med dette udgangspunkt centreres vækststrategien for pe-
rioden 2010 til 2012 omat:

O øge forretningsgrundlaget med eksisterende og nye kunder
med udvidelse af produktionskapacitet

Q Udbygge positionen inden for FZ baserede produkter og repo-
sitionere CZ udbuddet

O øge fokus på produktudvikling, ikke mindst med udvikling af et
200 mm (8 tommer) FZ produkt

Den målrettede indsats på mellemspændingsmarkedet, der er

et mere prisfølsomt segment end højspændingsområdet, in-

debærer, at Topsil Gruppen vil investere i at udvide sin produk-

tionskapacitet ved at opføre en ny fabrik, hvor FZ produktion og

koncernhovedkvarter samles. Samtidig vil der blive arbejdet mål-

rettet på at nedbringe produktionsomkostningerne og desuden

øge forsknings- og udviklingsindsatsen med henblik på at opnå

produkter med større diametre og specifikke egenskaber, der kan

give konkurrencemæssige fordele for koncernens kunder.

Desuden vil Topsil Gruppen gennemføre en større salgsom-
lægning af CZ silicium ved at fokusere på det mere højtforædlede
CZ-EPI substrat, der på flere områder matcher FZ-PFZ produk-
tet i mellemspændingsområdet og kun producere en begrænset
mængde CZ produkter med små diametre til specialordrer.

Koncernens produktpprogram vil altså blive udvidet, og Topsil
Gruppen vil fremover foruden de to højeste spændingsniveauer
også adressere mellemspændingsområdet. Men Topsil oprethol-
der positioneringen mod Power markedet og dermed den niche-
og differentieringsstrategi, som har gjort Topsil Gruppen til en
globalt førende aktør inden for sine kernekompetencer. ”Seizing
the Opportunity” strategien for perioden 2010 til 2012 define-
res derfor som en”Niche Plus” strategi.

STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER MED FOKUS PÅ

KUNDETILFREDSHED OG KOSTEFFEKTIVISERING

I tillæg til den udvidede produktstrategi vil Topsil Gruppen i pe-

rioden 2010 til 2012 fokusere på fire kerneområder, der skal

medvirke til at sikre den fremtidige vækst i omsætning og ind-

tjening:

O Opnåelse af højest mulig kundetilfredshed

O Indfrielse af synergier i Cemat Silicon S.A. samt repositionering
af CZ programmet i Power markedet

”SEIZING THE
OPPORTUNITY”

O Forbedring af Topsil Gruppens kostposition
O styrkelse af Topsil Gruppens finansielle position

Opnåelse af højest mulig kundetilfredshed

Fortsat vækst i omsætning og indtjening kan kun opnås, hvis Top-
sil Gruppen formår at imødekomme kundernes behov, ønsker og
krav. Topsil har i de senere år fået stadigt flere større multina-
tionale kunder i halvlederindustrien, og omsætningen til disse
kunder er vokset med 20-40% årligt ide seneste tre år. Det har
i nogen grad presset Topsils produktionskapacitet og leverings-
evne, dels som følge af begrænsninger i koncernens supply chain,
som er afhængig af ekstern skivebearbejdning i Asien og ekstern
bestråling i reaktorer over hele verden, dels som konsekvens af
den manglende mulighed for at skabe et optimalt flow uden fla-
skehalse på den eksisterende FZ produktionsfacilitet.

Topsil Gruppen vil derfor gennemføre en række nye organi-
satoriske og procesmæssige omlægninger inden for suppy chain
management, forskning og udvikling samt kvalitet med henblik
på at opnå betydelige forbedringer. | supply chain arbejdes der
med en længere række procesmæssige forbedringer i forbin-
delse med styring af lagre og vareflow. Aktivitetsniveauet inden
for udvikling af nye produkter, herunder specielt et nyt 200 mm
FZ produkt, er ligeledes blevet intensiveret, ligesom indsatsen
på kvalitetsområdet.

Indfrieise af synergier i Cemat Silicon S.A. akkvisitionen
Da Topsil overtog Cemat Silicon S.A. i 2008, skete det med
forventning om, at Topsil Gruppen som følge af akkvisitionen
ville være i stand til at realisere væsentlige indtjeningsmæssige
synergier via produktmixomlægninger, overførsel af skivebe-
arbejdning fra eksterne partnere til Cemat Silicon S.A. samt en
række administrative og IT- mæssige sammenlægninger.

Selskabet fastholder sine forventninger herom, om end den
finansielle krise i 2008 og 2009 bevirkede, at produktmixom-
lægninger ikke kunne gennemføres, og til trods for forsinkelser i
overførslen af skivebearbejdning til Cemat Silicon S.A.

Trods forsinkelser i forhold til den oprindelige plan har Topsil
Gruppen i 4. kvartal 2009 haft succes med at overføre en sti-
gende mængde skivebearbejdning til Cemat Silicon S.A., og det
forventes, bl.a. i forlængelse af de nye kundekontrakter, at der
er fuld udnyttelse af skivebearbejdningskapaciteten i det polske
datterselskab i løbet af 2010.

Forbedring af Topsil Gruppens kostposition
I den forgangne strategiperiode har Topsil ved hjælp af Lean og
Six Sigma værktøjer arbejdet med at forbedre stabiliteten og
outputtet i produktionsapparatet. Dette arbejde videreføres i de
kommende år.

| den nye strategiperiode vil Topsil Gruppen intensivere ind-
satsen for at forbedre kostpositionen og dermed konkurrence-
evnen, for at erobre positioner hos eksisterende og nye kunder
i lav- og mellemspændingsområdet. Kostpositionen styrkes
primært ved at opnå forbedret yield i produktionen. Yield-for-

 

r ey
ut Nr eu. Ek EX
oa S had LEE 0 OLD.

LEDELSENS BERETNING

 

10

bedringer kræver anvendelse af betydelige ingeniørressourcer,
idet der skal gennemføres produktions- og procesomlægninger
og etableres en ensartet stabil produktion med en højere grad af
automatisering.

Opførelsen af en ny fabrik i Frederikssundsområdet er en in-
tegreret del af disse forbedringstiltag. Den nye fabrik skal med-
virke til at knytte eksisterende kunder tættere til Topsil, dels via
lavere kostpriser til gavn for prissætningen, og dels gennem en
øget optimering af produktionsflowet, så der kan opnås bedre
kvalitet, højere udbytte og kortere gennemløbstider. Etablerin-
gen af en ny renrumsfabrik, der muliggør en successiv udvidelse
af kapaciteten 1 takt med markedsudviklingen, er samtidig en
forudsætning for at realisere de nye og betydelige vækstmulig-
heder, der ide kommende år opstår inden for FZ-PFZ og FZ-NTD

Styrkelse af Topsil Gruppens finansielle position

Under ”Platform for Vækst” strategien har Topsil foretaget store
Investeringer ved akkvisitionen af Cemat Silicon S.A., garanti-
stillelser i forbindelse med indgåelse af de to råvarekontrakter i
2006 og 2008, bestilling og Installering af to FZ maskineri 2010
samt udbygning af skivebearbejdningskapaciteten hos Cemat
Silicon S.A. I alt har disse investeringer i perioden udgjort 250
mio. kr., og har været væsentlige elementer i etableringen af
grundlaget for den stærke markedsposition og strategiske plat-
form, Topsil Gruppen har i dag.

”Seizing the Opportunity” strategien for perioden 2010 til
2012 indebærer fortsatte og betydelige investeringer iudvidelse
og forbedring af de eksisterende produktionsfaciliteter. Samlet
set budgetteres med nye investeringer i størrelsesordenen 250-
300 mio. kr. i strategiperioden. Den største investering udgøres
af udvidelsen af FZ produktionskapaciteten ved etableringen af
en ny fabrik 1 Frederikssundsområdet (Greenfield projektet). Den
samlede investering 1 Greenfeld projektet forventes at udgøre
ca. 200 mio. kr. fra 2010til 2012 med det største likviditetstræk
år 2011. Opførelsen af en ny renrumsfabrik vil gøre det muligt
for Topsil Gruppen at imødegå alle de nødvendige tiltag i vækst-
strategien, og dermed realisere det skitserede vækstpotentiale.

I tillæg til investeringen i en ny FZ produktionsfacilitet, vil der
blive investeret ca. 30 mio. kr. andre kapacitetsudvidelser, først
og fremmest i skivebearbejdningsudstyr, der kan håndtere større
diametre end i dag. Endvidere forventes det, at forsknings- og
udviklingsindsatsen vil blive intensiveret med henblik på udvik-
ling af nye produkter. Til dette formål forventes investeringer i
niveauet 20 mio. kr.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Realiseringen af vækstscenariet og -strategienindebærer, at
der 1 perioder må påregnes en større kapitalbinding i lagerhold og
tilgodehavender. Ledelsen vil dog have skærpet fokus på at sikre
en effektiv styring af arbejdskapitalen, så koncernen på både kort
og lang sigt vil være i stand til at opretholde og udbygge pen-
gestrømmene fra driften,

Investeringsbudgettet vil blive afdækket via pengestrømme
fra duftsindtjeningen, øget låneoptagelse samt gennemførelsen
af en aktieemission i Topsil Semiconductor Materials A/S 12010
med et forventet provenu på 75-100 mio. kr.

FINANSIELLE MÅLSÆTNINGER

På baggrund af den teknologiske platform, fordelagtige leveran-
dør- og kundeaftaler samt sin offensive vækststrategi ”Seizing
the Opportunity” vil Topsil Gruppen i strategiperioden fra 2010
til 2012 udbygge sin konkurrenceposition væsentligt.

Udgangspunktet og omdrejningspunktet for realisering af
strategien og målsætningerne er etableringen af den nye FZ
fabrik. Sammen med investeringer i den eksisterende produk-
tions- og skivebearbejdningsfaciltet 1 Polen er det koncernens
målsætning at opbygge en samlet produktionskapacitet, der
i takt med stigende efterspørgsel på længere sigt kan udvides
successivt til en omsætning på 1 mia. kr. og dermed skabe basis
for fortsættelse af væksten.

Topsil Gruppen vil for at sikre sin langsigtede leveringsevne til
Power markedet opretholde et stærkt fokus på, at realisermgen
af det gunstige vækstscenarie skal være profitabelt og værdiska-
bende Derfor er det koncernens målsætning, gennem fortsat
fokus på driftsoptimering, effektivisering og synergirealisering,
at generere et resultat af primær drift før afskrivninger og ned-
skrivninger på goodwill i forhold til nettoomsætningen (EBITDA-
margin), der stiger til mindst 25% for perioden indtil 2012

Under iagttagelse af Topsil Gruppens aktiviteter og risiko-
profil er det koncernens langsigtede målsætning at have en
kapitalstruktur, der dels sigter på en optimal anvendelse af ka-
pitalkilder, og dels understøtter den fortsatte udvikling af for-
retningsgrundlaget ved at give fleksibilitet og mulighed for at-
traktive investeringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11

LEDELSENS BERETNING

 

 

KØD 7207
1 [UddS KL ITT SS ES ETS TFTTPRRRYTTTTTTTT TT TPOREN

ml nl

 

12 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

AKTIVITETER I 2009

SILICIUMMARKEDET PÅVIRKET AF RECESSION

Den verdensomspændende recession og afmatning, som præ-
gede 2009, fik ikke bare effekt på det globale siliciummarked,
men også på de fire halvledermarkeder, som Topsil Gruppen
adresserer. Ifølge Yole Developpement faldt Topsil Gruppens
markeder tilsammen med ca. 4% i 2009, mens koncernens ho-
vedmarked, Power markedet, faldt med ca. 6% i forhold til 2008.

Inden for Power markedet var der imidlertid stor forskel på
udviklingen i de forskellige spændingssegmenter. De spæn-
dingssegmenter, hvor Topsil Gruppens FZ silicium afsættes til,
dvs. primært i spændingsfeltet fra 2,0kV og op, oplevede alle
fortsat vækstrater på 10-12% i 2009. Væksten var drevet af
efterspørgslen på industrimotorer, transport, primært tog- og
skibstransport, energieffektiviseringer og den dertil hørende
infrastrukturudbygning af nettet, som ikke er blevet påvirket
mærkbart af økonomisk krise og finansiel ustabilitet.

Anderledes forholdt det sig i lavspændingsområdet indtil
1,2KV, hvor koncernens CZ og CZ-EPI baserede siliciumproduk-
ter afsættes. | dette segment anvendes siliciumbaserede kom-
ponenter i applikationer til Power i PC- og kontorudstyr, i forbru-
gerelektronik som fladskærme og til det automotive marked. Alle
disse segmenter blev hårdt ramt af afmatningen, som medførte
en pludselig opbremsning i forbrugstilbøjeligheden fra og med
4. kvartal 2008 til og med 3. kvartal 2009. Det medførte, at
halvlederproducenterne og deres kunder i elektronikindustrien
pludselig og uden varsel ophørte med at placere ordrer, og i ste-
det nedbragte lagre. | 1. kvartal 2009 var faldet størst med en
produktionsvolumen i Topsil Gruppens CZ produktion svarende
til indeks 25 sammenlignet med niveauet i samme periode året
før. Siden indtraf en stabilisering og en gradvis forbedring i 3. og
4. kvartal 2009, hvor Topsil Gruppens CZ produktion rettede sig
til indeks 80.

BEDRE ADGANG TIL POLYSILICIUM

Som konsekvens af en kraftig øget kapacitet til fremstilling af
polycilium og en opbremsning af efterspørgslen både i halvle-
der- og solcellemarkederne blev verdensmarkedet for polysili-
cium for første gang i en længere årrække ramt af overkapacitet.
Efterspørgslen efter polysilicium både til solcelleproduktion, der
aftager 70% af verdensmarkedsproduktionen, og til elektronik-
markedet, fulgte ikke med kapacitetsudvidelserne på grund af en
meget hård opbremsning ultimo 2008 såvel i elektronikproduk-

tionen som i solcelleindustrien. Da størstedelen af al polysilicium
til både elektronik- og solcelleproduktion afsættes på langtids-
kontrakter, blev råvareproducenterne og -priserne imidlertid kun
i mindre grad berørt af den økonomiske krise i forhold til silicium-,
halvleder- og elektronikproducenterne. Priserne på polysilicium
solgt på spotmarkedet faldt til gengæld voldsomt.

For Topsil Gruppen fik den reducerede verdensmarkeds-
efterspørgsel efter polysilicium kun begrænset effekt. | CZ pro-
duktionen, hvor Topsil i sammenligning med større CZ silicium-
producenter kun aftager begrænsede mængder, har Topsil ikke
indgået flerårige kontrakter for leverancer af CZ polysilicium,
men indkøber i stedet løbende hos flere samarbejdspartnere til
markedspriser. Dermed har koncernen kunnet tilpasse sine ind-
køb af CZ polysilicium til efterspørgslen, og prisudviklingen har
kun haft begrænset effekt på det økonomiske resultat i det pol-
ske datterselskab.

Topsil Gruppens indkøb af polysilicium til FZ produktion er re-
quleret i langtidskontrakter med de to eneste udbydere af FZ po-
lysilicium på verdensplan. Kontrakterne, der er indgået i 2006 og
2008, fastlægger afregningspriser og -mængder for perioderne
2007 til 2012 og 2010 til 2017. Udviklingen på polysilicium-
markedet medførte ikke væsentlige ændringer i leveringsbetin-
gelserne i 2009, men gav alligevel anledning til, at Topsil Gruppen
ultimo 2009 og primo 2010 fik genforhandlet og fornyet den
ældste kontrakt på hvad ledelsen skønner, er mere attraktive
kommercielle vilkår for Topsil.

På ét område fik årets udvikling på polysiliciummarkedet kon-
sekvens for Topsil Gruppen. De seneste år har videresalg af - og
stærkt stigende priser på - restproduktet remelt fra F2 produk-
tionen haft positiv effekt på koncernens resultat. Priserne på
disse restprodukter følger spotmarkedspriserne på polysilicium,
og i takt med at udbuddet af polysilicium steg i løbet af året, faldt
priserne på remelt også.

KAPACITET OG LEVERINGSEVNE PÅVIRKET AF
MARKANT STIGENDE FZ-NTD AFSÆTNING
Topsil Gruppen fortsatte i 2009 arbejdet med at optimere in-
terne processer i produktion, supply chain og skivebearbejdning.
Arbejdet forløb generelt som planlagt, således at produktions-
effektiviteten målt på yield blev forbedret.

Imidlertid udgjorde den stigende efterspørgsel efter FZ-NTD
en udfordring i dele af produktionsflowet. Kapacitets- og leve-

 

 

LEDELSENS BERETNING

13

 

14

ringsevnen blev negativt påvirket af, at gennemløbstiderne på
de tiltagende mængder FZ-NTD steg uforholdsmæssigt meget
som konsekvens af flaskehalse : både ekstern reaktorbestråling
og ekstern skivebearbejdning i Asien.

Udrulningen af en ny Axapta-platform 1 moderselskabet og
flytning af koncernens færdigvarelager, distribution og forsen-
delse til Cemat Silicon S.A. 1 Polen 1 2. kvartal 2009 bidrog lige-
ledes i en kort periode til leveringsforsinkelser.

Sammenholdt med et ønske fra udvalgte kunder om at om-
rokere leverancer på grund af ændringer 1efterspørgselsmønstre
resulterede udfordringerne i, at visse ordrer blev udskudt fra 3. til
4. kvartal 2009, og at aktivitetsniveauet i 3. kvartal dermed blev
noget mindre end oprindeligt budgetteret

Det lykkedes imidlertid Topsil Gruppen at reallokere de ud-
skudte ordrer og volumener, så den fulde mængde FZ polysilic:-
um blev disponeret og produceret til kunderne i 4. kvartal 2009,
som dermed blev det travleste I koncernens historie.

YDERLIGERE INTEGRATION AF CEMAT

SILICON S.A. OG TOPSIL

| 2009 intensiverede Topsil Gruppen arbejdet med at restruktu-
rere og tilpasse kapaciteten i datterselskabet Cemat Silicon S.A.
Et vigtigt element heri var reduktion af medarbejderstaben fra
260 til 220. Et andet væsentligt element bestod 1 at etablere
grundlaget for at overflytte skivebearbejdning af FZ silicium til
egne faciliteter 1 Polen.

Processen omkring overflytning af skivebearbejdning til det
polske datterselskab har taget længere tid end oprindeligt for-
ventet pga. lange godkendelsesprocedurer hos kunderne. I 2.
halvår 2009 har der dog været god fremdrift I projektet, og Ce-
mat Silicon S.A. har i 4. kvartal 2009 varetaget en markant større
mængde FZ skivebearbejdning end tidligere.

Cemat Silicon S.A. har på tilsvarende vis i løbet af 2009 over-
taget al koncernens processering og forsendelse efter produk-

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

tionen af den færdige siliciumstang. Foruden gennemførelse af
ætse- og varmebehandlinger efter bestråling forestår selskabet
enten selv skivebearbejdningen eller fremsender den færdige si-
liciumstang til skivebearbejdning i Asien. Der er i 2. og 3. kvartal
2009 etableret et koncernfærdigvarelager hos datterselskabet
i Polen, der dermed også nu forestår slutforsendelse til samtlige
kunder i Topsil Gruppen. Omlægningen vil efter fuld gennemfø-
relse medføre, at gennemløbstiden for FZ produkter bliver redu -
ceret fra 1 20 dage til 90 dage.

Restruktureringstiltagene har sammen med overflytning af
skivebearbejdning, færdigvarelager og distributionsaktiviteter
medvirket til at reetablere og stabilisere indtjeningsniveauet i
det polske datterselskab til trods for det kraftige tilbageslag I de
underliggende markedsvilkår for CZ silicium, som man oplevede
12009.

CEMAT70 S.A. OPTIMERES FORUD FOR SALG

Topsil Gruppen iværksatte 1 2009 en salgsproces for salg af kon-
cernens ejerandel på ca. 53% af aktiekapitalen i ejendomsselska-
bet Cemat70 S.A.

Der har igennem året løbende pågået forhandlinger med po-
tentielle købere, uden det endnu har resulteret 1 et salg. Topsil
Gruppen har parallelt med salgsprocessen igangsat en optime-
ringsproces for Cemat70 S.A, dels med det formål at optimere
driften af udlejningsaktiviteterne, dels med henblik på at forbe-
rede en større udlodning af udbytte til ejerne 1 1. halvår 2010. I
den forbindelse er Cemat Silicon S.AJs administrerende direktør
primo 2010 indtrådt som bestyrelsesformand for Cemat70.

Salgsprocessen vedrørende Topsils ejerandel i Cemat70
S.A. pågår fortsat. Idet Cemat 70 S.A. dels genererer et mindre
driftsoverskud og dels leverer en lang række services som vand,
gas og el til Cemat Silicon S.A:, er et salg foruden pris betinget
af, at der med køber kan indgås attraktive sale & lease back
betingelser

 

 

REGNSKABSMÆSSIGT RESULTAT I 2009

Det polske datterselskab Cemat Silicon S.A. og dets delvist ejede
datterselskab Cemat70 S.A. blev tilkøbt ultimo oktober 2008.
2009 er således det første regnskabsår, hvor de polske aktivite-
ter indregnes fuldt ud i både resultatopgørelse og balance.

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætningen i Topsil Gruppen udgjorde i 2009 423,5
mio. kr. mod 289,4 mio. kr. i 2008 svarende til en omsætnings-
vækst på 46%. Aktivitetsniveauet er på niveau med den senest
udmeldte forventning.

I nettoomsætningen for 2009 indgår de polske aktiviteter
med 77,8 mio. kr. mod 27,7 mio. kr. i 2008, hvor indregningspe-
rioden alene omfattede ultimo oktober til ultimo december. Den
CZ baserede afsætning rettede sig i årets løb, men har i hele pe-
rioden været kraftigt påvirket af nedbringelse af lagre hos kun-
derne. Den resterende del af væksten, svarende til 33%, er skabt
organisk som kombinationen af salg af større volumen og højere
salgspriser inden for FZ markedet, idet der i regnskabsåret har
været skærpet fokus på at optimere produkt- og kundemixet.
Specielt var aktivitetsniveauet inden for FZ i slutningen af 2009
særdeles højt, bl.a. som konsekvens af ordreudskydelser fra 3.
kvartal til 4. kvartal 2009. Under ændring i færdigvarer og va-
rer under fremstilling indregnes resultatmæssigt årets forskyd-
ning i varebeholdningen. Værdien af færdigvarer og varer under
fremstilling pr. 31. december 2009 er øget i forhold til samme
tidspunkt sidste år, som følge af en mindre stigning i lagerbehold-
ning af råvarer pga. øgede aktiviteter samt højere råvarepriser.
Forskydningen indregnes positivt i resultatopgørelsen med 17,5
mio. kr.

Omkostningerne til indkøb af råvarer og hjælpematerialer
steg til 216,4 mio. kr.i 2009 fra 138,2 mio. kr.i 2008. Stigningen
kan dels tilskrives en større mængde produceret volumen, hø-
jere råvareprisniveau samt indregningen af Cemat Silicon S.A. på
helårsbasis. De samlede direkte fremstillingsomkostninger steg
med 57% eller 78,2 mio. kr. i forhold til 2008, hvoraf de 58,9
mio. kr. relaterede sig til omkostninger i datterselskaberne Cemat
Silicon S.A. og Cemat70 S.A.

Andre eksterne omkostninger udgjorde 51,3 mio. kr. 2009
mod 42 mio. kr. i 2008. Af stigningen på 9,3 mio. kr. vedrørte
6,9 mio. kr. andre eksterne omkostninger afholdt i Cemat Silicon
S.A. og datterselskab. Stigningen på 2,4 mio. kr.i moderselskabet
kan tilskrives et fortsat højt fokus på at stabilisere og fortsat øge
volumen, der blandt andet har medført øgede omkostninger til
reparation og vedligeholdelse.

Personaleomkostningerne i 2009 steg til 73,5 mio. kr. mod
51,1 mio. kr. året før. Udviklingen afspejlede, at det gennemsnit-
lige antal medarbejdere i koncernen i 2009 stegtil 377 mod 140
i 2008, idet medarbejderne i Cemat Silicon S.A. nu indregnes i

hele perioden. Antallet af medarbejdere i koncernen pr. 31. de-
cember 2009 udgjorde 370.

Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivnin-
ger på goodwill (EBITDA) udgjorde 99,8 mio. kr. i 2009 sva-
rende til en EBITDA-margin på 23,6%. I 2008 realiserede Topsil
Gruppen et EBITDA på 72,2 mio. kr. og en EBITDA-margin på
25%.

Afskrivninger og nedskrivninger udgjorde samlet 15,6 mio.
kr. i 2009 mod 8,1 mio. kr. i 2008. Stigningen vedrører primært
indregningen af de polske aktiviteter.

For 2009 realiserede koncernen dermed et resultat af pri-
mær drift (EBIT) på 84,2 mio. kr. mod 64,2 mio. kr. i 2008, og
en overskudsgrad på 19,9%. Det bedre resultat skyldes dels
en positiv påvirkning af et optimeret afsætnings- og produkt-
mix inden for FZ, dels en markant resultatforbedring i de polske
aktiviteter, som i 4. kvartal 2009 genererede et EBIT på 1,5
mio. kr. på baggrund af markedsstabilisering og som konse-
kvens af de gennemførte restruktureringstiltag. Som følge af
den betydelige tilbagegang på CZ-markedet, der kendeteg-
nede størstedelen af 2009, realiserede de polske aktiviteter i
2009 dog et tab på primær drift på 17 mio. kr., hvilket var den
væsentligste årsag til, at koncernens overskudsgrad samlet set
faldt fra 22,2% i 2008.

Finansielle poster udviste i 2009 en nettoudgift på 8,5 mio.
kr. mod 2,1 mio. kr. i 2008. Nettoudgiften blev sammensat af en
mindre stigning i de finansielle indtægter og forøgede finansielle
udgifter, væsentligst som følge af helårseffekten af renteudgif-
ter på akkvisitionslån og driftskreditter i Cemat Silicon S.A. Desu-
den er nettofinansielle poster negativt påvirket af et urealiseret
kurstab på US-dollar på 0,8 mio. kr. som følge af den faldende
DKK/USD kurs hen over året.

Resultat før skat udgjorde for 2009 dermed 75,8 mio. kr.
Resultatet var på niveau med de seneste udmeldte forventninger
om et resultat før skat i niveauet pga. forbedringer i de polske
aktiviteter i 4. kvartal og en positiv udvikling i lønsomheden i FZ
afsætningen. Årets resultat før skat er 13,7 mio. kr. højere end
i 2008.

Skat af årets resultat udgjorde 24 mio. kr. svarende til en
effektiv skatteprocent for året på 31,6% mod 26,2% i 2008.
Stigningen i den effektive skatteprocent skyldes primært ej fra-
dragsberettigede omkostninger i de polske aktiviteter samt ikke
aktiveret skattemæssigt underskud i Polen.

Årets resultat blev i 2009 realiseret med et overskud ef-
ter skat på 51,8 mio. kr. mod 45,9 mio. kr. i 2008, hvilket er en
fremgang i året på 5,9 mio. kr. Resultatet anses af ledelsen som
meget tilfredsstillende, specielt set i lyset af de vanskelige mar-
kedsbetingelser, der i 2009 gjorde sig gældende for afsætning
af CZ silicium.

 

1004294EogSR5044

 

50449
EoGeNnd44BE TE DLG

LEDELSENS BERETNING

 

16

BALANCEN
Koncernens balancesum udgjorde den 31 december 2009
591,8 mio. kr. — en stigning på 87,9 mio. kr. sammenlignet med
året før

I balancen er aktiver og passiver 1 Cemat 70 S.A. indregnet i
posterne "Aktiver bestemt for salg” samt ”Forpligtelser tilknyttet
aktiver bestemt for salg”. Fordelingen på de enkelte regnskabs-
poster er specificeret i separat note.

AKTIVER

Immaterielle aktiver faldt fra 47 mio. kr. i 2008 til 31,5 mio.
kr. i 2009. Reduktionen skyldes, at brugsret på grunde i Polen
for 15,5 mio. kr. er omklassificeret til”Aktiver bestemt for salg”.

De materielle aktiver faldt fra 151 mio. kr. i 2008 til 94,1
mio. kr. på balancedagen i 2009. Reduktionen på 56,9 mio. kr. kan
tilskrives omklassificering af (66,2) mio. kr. til ”Aktiver bestemt
før salg”, tilgange af aktiver i moderselskab og Cemat Silicon S.A.
samt årets afskrivninger.

Finansielle aktiver steg fra 66,7 mio. kr.1. 2008 til 80,1 mo.
kr. ultimo 2009. Stigningen kan henføres til forudbetalinger afgi-
vet i løbet af året til råvareleverandør.

Varebeholdninger udgjorde ved årets udgang 108 mio.
kr. mod 85,3 mio. kr. i 2008. Stigningen skyldes øget værdi
og mængde af lagrene i moderselskabet, dels som følge af
højere råvarepriser, dels som konsekvens af stigende aktivi-
teter, samt øget aktivitet 1 Cemat Silicon S.A. mod slutningen
af 2009.

Tilgodehavender steg fra 85,8 mio kr.i 2008 til 118,9 mio.
kr. ved udgangen af 2009. Stigningen kan henføres til større til-
godehavender i moderselskabet som følge af større afsætning i
4. kvartal 2009 1 forhold til samme periode året før.

LIKVIDER

Koncernen har i regnskabsåret haft en positiv pengestrøm fra
driften. Moderselskabet havde på balancedagen udnyttet drifts-
kreditter på 4 mio. kr., mens der på koncernniveau var en fri likvi-
ditet på 59,4 mio kr. Af koncernens fri likviditet tilhører 61,9 mio.
kr. selskabet Cemat70 S.A., hvorfor denne del af likviditeten er
omklassificeret til”Aktiver bestemt for salg”. Inden det forvente-
de salg effektueres, forventes der dog gennemført en væsentlig
udbytteudlodning fra Cemat 70 S.A. til Cemat Silicon SA på ca.
30 mio. kr. i første halvår 2010.

PASSIVER

Koncernens egenkapital udgjorde den 31. december 2009
300,6 mio kr., hvoraf 64,6 mio. kr. henføres til minoritetsin-
teresser og 236 mio. kr. til aktionærer i Topsil Semiconductor
Materials A/S. Udviklingen egenkapitalen før minoritetsinteres-
ser skyldes primært den positive udvikling i årets resultat. For-
skydningen i minoritetsinteresser skyldes primært, at modersel-
skabet ultimo 2009 har gennemført en tvangsindløsning af de
resterende minoritetsinteresser i Cemat Silicon S.A., hvorefter
moderselskabet nu ejer Cemat Silicon S.A 100%.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

Koncernens langfristede forpligtelser udgjorde ultimo 2009
120,9 mio. kr. Faldet vedrørte primært langfristet gæld til kredit -
Institutter med 10,8 mio. kr. Desuden er omklassificeret 10,9 mio.
kr. fra udskudte skatteforpligtelser til ”Aktiver bestemt for salg”.

Kortfristede forpligtelser udgjorde 157,3 mio. kr. pr. 31.
december 2009 mod 108,6 mio. kr. i 2008. Stigningen skyldes
primært øget gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser,
øget gæld til kreditinstitutter samt hensatte forpligtelser.

Investeret kapital udgjorde ultimo 2009 330,8 mio. kr. mod
292,1 mio. kr. ved årets start, hvilket primært kan henføres til
stigning i varebeholdninger og tilgodehavender.

Forrentningen af den investerede kapital var dermed på
27% 12009 mod 36% i 2008.

PENGESTRØM OG RENTEBÆRENDE GÆLD
Pengestrømme fra driften udvikledes sig i 2009 positivt og ud-
gjorde 37,2 mio. kr. mod 5,8 mio. kr. i 2008. Ændringen i drifts -
kapitalen udgjorde (42,9) mio. kr. i 2009 mod (49,3) mio kr.
1 2008 primært som følge af større tilgodehavender fra salg I
sidste kvartal 2009 samt øget værdi af varebeholdninger. Net-
toarbejdskapitalen udgjorde 1 2009 31% 1 forhold til koncernens
nettoomsætning mod 37% i 2008.

Pengestrømme fra investeringer blev (24,7) mio. kr. mod
(85,6) mio. kr. i 2008. Faldet skyldes primært køb af Cemat
Gruppen, dog modvirket af at der i 2009 er investeret 1 ope-
rationelle aktiver, som kan henføres til kapacitetsudvidelser og
-forbedringer i produktionsmiljøet i forhold til 2008. Desuden er
der indført nyt ERP-systemi moderselskabet samt foretaget køb
af resterende minoritetsinteresser i Cemat Silicon S.A.

Pengestrømme vedrørende finansiering blev (21,7) mio.
kr. mod 119,2 mio. kr. i 2008 og vedrører primært afdrag på lån.

Årets pengestrøm blev herefter (9,2) mio. kr. mod 39,4 mio.
kr. for 2008.

Nettorentebærende gæld udgjorde 30,7 muo. kr. pr. 31.
december 2009 mod 35,9 mio. kr. i 2008. Udviklingen afspejler
primært selskabets øgede træk på driftskreditterne. Koncernens
finansielle gearing målt som nettorentebærende gæld i forhold til
egenkapitalen udgjorde i 2009 0,1 mod 0,14 i 2008.

Den 31. december 2009 udgjorde den rentebærende gæld
152,9 mio. kr. mod 155,9 mio. kr. 1 2008. Forskellen på 104,3
mio. kr. i forhold til nettorentebærende gæld udgøres af ren-
tebærende aktiver, inklusive 61,9 mio. kr. i likvide midler, som
indgår I regnskabsposten ”Aktiver bestemt for salg”. Af den ren-
tebærende gæld på 152,9 mio. kr. er 105,3 mio. kr. (69%) lang-
fristet, dvs med en forfaldstid senere end et år fra 31. december
2009, og består primært af faciliteter 1 DKK og JPY.

FINANSIERING

Den rentebærende gæld udgjorde 152,9 mio kr. pr 31. de-
cember 2009. Heraf er de 105,3 mio. kr. langfristet gæld, som
forfalder efter 31. december 2010, mens de resterende 47,6
mio, kr. forfalder i 2010. Koncernen har ikke misligholdte lå-
neaftaler.

 

SÆRLIGE RISICI

FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI

Topsil er verdens tredjestørste leverandør af FZ silicium. Koncer-
nen er en lille aktør blandt meget store konkurrenter, hvilket kan
indebære en forretningsmæssig risiko.

Salg til koncernens 3 største kunder udgør ca. 60% af om-
sætningen, og hver kunde aftager mere end 10% af koncernens
omsætning.

På længere sigt er der en række væsentlige risikofaktorer. De
nuværende store råvareproducenter kan standse deres fremstil-
ling af råvarer til FZ produktion, hvilket kan tvinge halvleder- og
elektronikindustrierne til at finde substituerende siliciumproduk-
ter. FZ markedet kan derfor på længere sigt blive mindre eller
helt forsvinde.

Ny teknologi kan føre til et overskud af råvarer, eller de igang-
værende investeringer i ny kapacitet kan føre til fornyet over-
skudsproduktion af råvarer. Hvis det sker, vil halvlederindustrien
igen presse siliciumproducenterne, og priserne kan falde tilbage
til et niveau, hvor konkurrencen bliver skærpet, og lønsomheden
sættes under pres. Det forekommer dog mindre sandsynligt i
øjeblikket, eftersom der kun investeres i og opføres reaktoranlæg
til ny råvarefremstilling, der allerede er solgt i langtidskontrakter.

Koncernen har nu aftaler med de to primære råvareleveran-
dører, hvorfor råvaresituationen for koncernen ikke udgør den
samme risiko som tidligere.

Koncernen er fortsat afhængig af adgang til bestrålingska-
pacitet. Topsil er godt positioneret i relation til bestrålingsleve-
randørerne.

FINANSIELLE RISICI

Koncernens aktiviteter betyder, at egenkapital og resultat er
påvirket af flere forskellige risici primært relateret til ændring i
valutakurs og renteniveau. For yderligere oplysninger henvises
til note 37.

Koncernens kapitalberedskab vurderes løbende og er sam-
mensat af bindende lånetilsagn, driftskreditter og likviditetsre-
server i moder- og datterselskaber. Ledelsen vurderer, at det
eksisterende kapitalberedskab og de forventede fremtidige pen-
gestrømme vil kunne opretholde driften og samtidig effektuere
en del af de planlagte produktionsudvidende tiltag. For at sikre
en fuld gennemførelse af produktionsudvidelsen planlægges en
kapitaludvidelse i løbet af 2010.

 

1004294EogSR50450 .
1004294RogSsNÆS4 0 nu.

LEDELSENS BERETNING

sen

 

17

 

BEGIVENHEDER EFTER
REGNSKABSARETS AFSLUTNING

Den 11. marts 2010 indgik Topsil en ny langsigtet råvarekontrakt
for polysilicium til Float Zone (FZ) produkter med den ene af kon-
cernens to eksisterende leverandører. Den nye aftale gælder til
og med 2015 og afløser den eksisterende aftale med den pågæl-
dende leverandør for perioden 2007 til og med 2012.

Samtidig blev fem nye langsigtede kundekontrakter indgået
med koncernens største kunder inden for FZ silicium. Tre af kon-
trakterne er med kunder som ikke tidligere har haft langsigtede
aftaler, mens de to øvrige er fornyelser af eksisterende aftaler.

De fem nye kontrakter omfatter leverancer af stigende FZ
volumener frem til og med 2015. Sammen med en eksisterende
og uændret kundeaftale, der løber til 2012, dækker Topsils lang-
sigtede kundeaftaler levering af FZ produkter i indtil seks år og
udgør ca. 40% af koncernens budgetterede nettoomsætning i
2010

18 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

FORVENTNINGER TIL 2010

Den positive markedsudvikling, der kendetegnede 2009 inden
for Power markedets højspændingsområde, forventes at fort-
sættei 2010. Efterspørgslen vil være stigende, og Yole Develop-
pement estimerer en markedsvækst for hele Power markedet på
ca. 10% i 2010.

Topsils ordrebeholdning ultimo 2009 på FZ produkter til le-
vering i 2010 er med 215 mio. kr. historisk høj og bekræfter,
at specielt efterspørgslen efter de eksternt bestrålede FZ-NTD
produkter er stærkt stigende. Ordrebogen dækker, suppleret af
koncernens rammeaftaler og et stigende antal forespørgsler, en
betydelig del af de forventede FZ leverancer i 2010.

På CZ siden forventes 2010, til trods for en stabilisering i det
underliggende marked og en opadgående tendens i ordrebogen,
fortsat at blive udfordrende. Ordrebeholdningen er stadig væ-
sentligt under niveauet for 2007 og 2008, men Topsil forventer
at kunne øge CZ afsætningen med indtil 25% i 2010 i forhold
til 2009.

indgåelsen af nye råvarekontrakter med større volumener
og nye kundekontrakter fra og med 1. januar 2010 medfører
en væsentlig styrkelse af samarbejdet med koncernens største
kunder og giver mulighed for en mere stabil pris- og indtjenings-
struktur, hvis effekt bliver særlig udtalt i 2010.

Topsil havde i perioden 2006 til 2009 stigende produktions-
omkostninger som følge af stærkt stigende råvarepriser og sti-
gende omkostninger til skivebearbejdning, og som konsekvens
heraf steg Topsils FZ salgspriser ganske betydeligt.

indgåelsen af en ny råvarekontrakt og nye kundekontrakter
giver imidlertid mulighed for en mere stabil pris- og indtjenings-
udvikling i de kommende år. Med udsigt til betydelige vækst-
muligheder i mange år frem, har Topsil ønsket at udnytte denne
mulighed tilat knytte eksisterende og nye kunder tættere til kon-
cernen ved at tilbyde særligt kontraktkunder mere fordelagtige
pris- og leveringsbetingelser i 2010, end omkostningsniveauet i
tidligere år gav mulighed for.

Til trods for at der forventes en markant stigning i den pro-
ducerede volumen i 2010, vil væksten i nettoomsætning derfor
være mindre end tidligere år. Til gengæld forventer ledelsen på

basis af disse strategiske tiltag at skabe et betydeligt stærkere
fundament for at generere en endnu større vækst inettoomsæt-
ning og indtjening fra og med 2011, end hvad der havde været
muligt under de tidligere kontraktuelle forhold med råvareleve-
randører og kunder.

Samlet set forventes koncernen i 2010 at realisere en net-
toomsætning i størrelsesordenen 440-460 mio. kr. svarende til
en moderat vækst på ca. 5-10%.

Optimeringsarbejdet, som har pågået i flere år, vil fortsætte
i 2010, både på fabrikken i Frederikssund og i Warszawa. Fokus
vil i FZ salg og produktion være rettet mod at sikre højest mu-
lig kundetilfredshed ved at implementere tiltag til reducering af
gennemløbstider og optimere produktionsflow og —kvalitet på
den eksisterende facilitet.

I CZ produktionen tages de første skridt til en varig omlæg-
ning af produktudbuddet mod de mere forædlede og krævende
CZ-EPI løsninger. Det er desuden hensigten, at det polske dat-
terselskab i 2010 vil overtage en væsentlig større mængde ski-
vebearbejdning fra moderselskabet, sådan at den fulde kapacitet
kan udnyttes i det kommende år.

Til trods for en forventet lavere salgspris på en del af FZ-NTD
produktioneni 2010 i forhold til tidligere år, forventes koncernen
som helhed i forlængelse af lavere indkøbspriser og de løbende
optimeringstiltag at realisere et resultat af primær drift før af-
skrivninger og nedskrivninger på goodwill i niveauet 100-110
mio. kr., svarende til en fastholdelse af EBITDA-marginen i ni-
veauet 23%. Det forventes, at Cemat Silicon i 2010 leverer et
positivt EBITDA-bidrag.

Somindikeret planlægger Topsil Gruppen en kraftig forøgelse
af investeringsniveauet i årene der kommer for at afstemme pro-
duktionskapaciteten med den forventede vækst.

Således forventes koncernens investeringsniveau i 2010
samlet at udgøre ca. 60 mio. kr., først og fremmest i projekter
med tilknytning til kapacitetsudviklingen, bl.a. i opsætning og
ibrugtagelse af to nye FZ maskiner.

Ovenstående forventninger er baseret på en dollarkurs på
DKK 510/USD 100 og en zlotykurs på DKK 185/PLN 100.

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

(LR'A'SÅN DEFINB.O LYSTE G IU MI

 

TTV
ar

1

 

 

 

(KVARBSSANDI REMO BESLAN ISTIEMENSIBROGES! bPorsucem
ODDO oNNIGG0GonDNN0DGDDGGDNNDNNNEDNGDODODDGNN TOGENE

LLOABZONHEROGESSENEER'AJBOLVS NGIUMSTÆNGERATIISVWABER:

 

 

 

 

Bosun fro [BESTRATING] (SKIVES KÆR DIGIWABER!
GAD) (BEARBEJDNING]

diller

COCA PROCESSEN» FRA KKIST POL SIGUR TIL WARER

 

 

UGSIKN

 

 

Forvsuedemn (GZABROGESI FIN BRS PRT (EÆRDIGIWAF ER!
([BEARBEUDNING]
oo 0000O0D0ODGNIDDOODD0ODD0ONDNANNIODUDDD0D0D0GGD0NNoNDDGnde

URI IAVATOPSIEL TIL KVINDE

 

 

  

FÆRDIGIWABRER] ITTUSKON (KOMBONENIII BUT ARTS
STYRING]

 

 

     
      

     
 
 
 

 

TO aeg ben ond bndeeae Eg
TID viser hanen Frog res eder
i eros

HAG

    

 

 

20 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

10042

FORRETNINGSGRUNDLAG

TRIN 7 TIL 4 FRA SAND TIL ENERGI

FRA SAND TIL ENERGI

Topsil Gruppen producerer silicium til de elektroniske komponen-
ter og halvledere, som er helt centrale elementer i alle de elek-
triske apparater og systemer, der anvendes i husholdninger, på
kontorer, til industriel produktion samt til fordeling og transport
af energi. Forud for komponentens fastgørelse i et printkort eller
integration i en større energiforsyningskæde er en kompliceret
og lang fremstillingsproces, som kan inddeles i fire trin:

I FØRSTE TRIN fremstilles ultrarent silicium fra naturligt fore-
kommende kvartssand, som i flere omgange raffineres i store
anlæg, indtil det bliver rent polykrystallinsk silicium (polysilicium).

I ANDET TRIN omdannes stænger af polysilicium til stænger
(ingots) af monokrystallinsk eller énkrystal silicium gennem en
kemisk dyrkningsproces. I processen tilføres silicium en række

elektriske egenskaber, som er afgørende for dets evne til at be-
handle strøm, før det skæres i skiver (wafers) af varierende tyk-
kelse, afhængig af anvendelse. Skivernes elektriske egenskaber
og mål fastsættes efter specifikationen på den enkelte kompo-
nent. Det er idette trin af fremstillingsprocessen, Topsil Gruppen
opererer.

I TREDJE TRIN fremstilles de elektroniske komponenter på bag-
grund af siliciumskiverne. Skiverne gennemgår en række pro-
cestrin, hvor elektriske ledningsmønstre skabes, og komponen-
tens endelige egenskaber dannes.

1 FJERDE TRIN monteres komponenterne i styringer eller syste-
mer, der indgår i de færdige applikationer, som f.eks. computere,
fladskærme, biler, solcelleanlæg, vindmøller, højhastighedstog og
distributionsnetværk.

 

00429

Wi
2

 

; 27) 5 ER:
EogsSR50452
oz sg tr « , et i D. ERE
ogs LEE sk sal LEN SE

LEDELSENS BERETNING
. ' ” re
Ar

21

Figur 1

Kilde: Yole Developpement, France

 

 

 

11 HOVEDMARKEDER FOR TOPSIL
[0 GRUPPENS SILICIUMSKIVER |

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
  
 
   

 

 

 

 

ETT oo HL. HEN MEE …
Optoelektronik RF elektronik
Power marked MEMS & detektorer &IPD
 Lavspændin " ”Inertisensører: ” LED | ' Power
0 900V g ”-Accelerometre GaN/Si & Si transistorer
' in, HE Gyroskoper interposer GaN/Si HEMT
Mellemspænding Inkjet & Infrarøde , BFTED: 4
0 1,2kV-1,7KV : Microfluidic -detektorer ” , Integrerede
Da uns um idel use Le 0 i ; . Rene ” Passive |
oo] [—— komponenter |”
; ”Højspænding Trykmålere/ ' '
2kV-3,3kV -" ; mikrofoner, ' UV detektorer
R nd Optisk MEMS, ; Røntgen ||
i  53,3KV | ” MOEMS | ' detektorer i
. RF MEMS CMOS / CCD

 

 

 

22

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

VÆKST DREVET AF GLOBALE MEGATRENDS

| en verden med konstant stigende behov for etablering af
samfundsstrukturer, der er både økonomisk og miljømæssigt
venlige, udgør Topsil Gruppens produkter og ydelser en cen-
tral hjørnesten. Virksomhedens forretningsgrundlag er således
koncentreret om udvikling, produktion og salg af silicium, som
er en kritisk komponent i ”Smart Power”-løsninger til integra-
tion af eksisterende og nye energikilder i en forsyningskæde,
infrastrukturel opbygning for transmission af energi, intelligente
energistyringsværktøjer og energieffektive løsninger til industri-
elt brug samt til transport af mennesker og varer.

Efterhånden som energiforbruget stiger, og forsyningssik-
kerheden bliver et nøgleelement i individuel livsførelse, kollektiv
adfærd og industriel udvikling, er det altafgørende for den fort-
satte samfundsudvikling at sikre intelligent håndtering og distri-
bution af energi med høj effektivitet og udnyttelse, så der undgås
uforudsete udfald og unødige tab.

Disse vitale processer baseres i høj udstrækning på halv-
lederbaseret styreelektronik, der er designet til at håndtere store
strømstyrker. Halvlederen består af et stykke siliciumskive, der
har fået processeret funktionalitet ind i form af dioder, bipolære
broer og kontaktområder, som sikrer bedst mulig styring af strøm
og spænding ved hjælp af digitale eller analoge signaler udefra.

Fremstilling af siliciumskiver med specielle ensartede elektriske
profiler og størst mulig renhed baseret på både float zone (FZ) og
czochralski (CZ) processer er Topsil Gruppens kernekompetence.

Topsil Gruppen adresserer udvalgte

og stabile halvledermarkeder

Ifølge Yole Developpement udgjorde værdien af det globale
marked for siliciumprodukter til halvlederindustrien knapt 14
mia. USD i 2009.

Størstedelen af verdensproduktionen af siliciumbaserede
halvledere aftages af producenter af computere og PC-relateret
udstyr, mobiludstyr og -telefoner samt forbrugerelektronik som
fladskærme, DVD- og MP3-afspillere og hårde hvidevarer. I
disse produkter anvendes lavspændingskomponenter baseret
på CZ-skiver, ofte i store formater, da mængden af halvledere pr.
CZ skive er væsentlig for produktionsøkonomien. Efterspørgslen
på denne del af markedet, som ifølge halvlederbrancheorganisa-
tionen SEMI er vokset med ca. 8% p.a. siden år 2000, er cyklisk
og tæt forbundet med forbrugsudviklingen.

Topsil Gruppen servicerer en anden og væsentligt mindre
andel af det totale siliciummarked. Virksomhedens produkter og
ydelser retter sig mod de fire halvledermarkeder Power marke-
det, MEMS (Micro Electronic Mechanical Systems), Optoelek-
tronik & detektorer samt RF elektronik & IPD.

Tilsammen udgør disse markeder en samlet værdi på 1,3 mia.
USD, eller ca. 10% af det totale marked, ifølge Yole Develop-
pement.

Komponenter inden for disse kategorier skal som regel hånd-
tere høj- og mellemspænding, hvilket stiller store krav til siliciums
renhed og elektriske ensartethed. Derfor er disse komponenter
oftest baseret på FZ eller CZ-EPI skiver.

Topsil Gruppens afsætningsmarkeder er forholdsvis stabile.
Den gennemsnitlige årlige vækst har ifølge SEMI været ca. 3-5%
siden 2000, dog væsentligt højere siden 2007, hvor øget behov
for energitransport og -styring har medført vækstrater på over
10% p.a.

Stærk markedsposition som følge af fokuseret indsats
Af de fire halvledermarkeder, Topsil Gruppen adresserer, er Po-
wer markedet, med ca. 80% af værdien langt det største, og det
er markedet, hvor koncernen fokuserer sine ressourcer.

Af Topsil Gruppens samlede nettoomsætning i 2009 udgjor-
de leverancer til Power markedet ca. 90%. Hele Gruppens CZ og
CZ-EPI produktion blev afsat hertil sammen med størstedelen af
FZ-NTD, FZ-HPS og FZ-PFZ produktionen.

De øvrige 10% af Topsil Gruppens nettoomsætning fordelte
sig på FZ baserede skiver til MEMS, Optoelektronik & detektorer
og RF elektronik & IPD markederne.

De største aktører inden for silicium til Power markedet
er tyske Siltronic og de to japanske producenter Shin Etsu og
Sumco. Tilsammen dækker de tre udbydere 65% af markedet.
Topsil Gruppens andel af Power markedet udgjorde ifølge Yole
Developpement ca. 7% i 2009. Det betyder, at virksomheden er
den fjerdestørste producent i markedet målt på både FZ og CZ,
og den tredjestørste alene målt på FZ. Topsil Gruppen har således
styrket sin markedsposition de seneste år.

Siden 2006 har Topsil koncentreret indsatsen om udvikling
og salg af det højtforædlede FZ-NTD sortiment, som selskabet i
dag er verdens største leverandør af.

FZ-NTD indsatsen har primært været målrettet industri-,
transport- og energisegmenterne i Europa og Kina, mens det

 

 

1004294EogSR50453 me i
. 10042 94R0ogSNi4463 sei LD

==

LEDELSENS BERETNING

23

 

SILICIUMPRODUKTERNE KAN INDDELES I FØLGENDE HOVEDOMRÅDER:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FZ-NTD: Neutronbestrålet float zone siliciumwafer, der anvendes til høj- og mellemspændingskomponenter. Disse produkter er
Neutron essentielle i opbygningen af infrastruktur, elproduktion og eldistribution samt i forbindelse med vindmølleanlæg, elektriske
Transmutation tog, hybridbiler og energibesparende motorstyringer til industri- og transportsektoren,
Doping
. Gasdoteret float zone siliciumwafer, der fortrinsvis anvendes i mellemspændingskomponenter til industrielle aniæg og
FZ-PFZ: . 2 . - et, z 0
Gasdoteret forbrugselektronik, hvor kravene til de elektriske egenskaber ikke er så høje som ved FZ-NTD. Komponenterne indgår i
Float Zone energibesparende motorstyringer, styringer i solcelleanlæg, hvidevarer osv. Markedet er et af vækstområderne for float
zone silicium drevet af høje energipriser og indsatsen for at spare på energien, og det forventes, at FZ-PFZ fremover vil
substituere CZ-EPI i udvalgte lavspændingskomponenter. '
Float zone siliciumwafer, der anvendestil højeffektivesolceller og somreferencemateriale ved udvikling af nye solcelledesigns.
PV -FZe
FZ-HPS: Float zone siliciumwafer, der fortrinsvis anvendes til specialkomponenter som detektorer og sensorer, f.eks. i medicoteknisk
High udstyr og sikkerhedsscannere.
Purity
Silicon
Czochralski siliciumwafer, der er belagt med et tyndt lag EPI (Epitaxi). Disse produkter anvendes i lav- og mellemspændings-
CZ-EPI komponenter for energibesparende løsninger, f.eks. i strømforsyninger i computere og i motorstyringer.
Czochralski siliciumwafer, der anvendes som basismateriale i elektronikkomponenter inden for digital signalbehandling, f.eks.
CZ-prime imicrochips.

 

 

 

 

 

 

 

 

24

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

særdeles konkurrenceprægede japanske marked ikke har væ-
ret i fokus. Topsil Gruppen estimerer, at 60-70% af koncernens
nettoomsætning er i substrater og segmenter med begrænset
konjunkturfølsomhed.

Halvledermarkeder med udsigt til høj vækst

De seneste års markante markedsvækst inden for Topsil Grup-
pens halvledermarkeder vil som følge af de globale megatrends
fortsætte i årene, der kommer. Yole Developpement estimerer,
at de årlige vækstrater i segmenterne vil udgøre mellem 8% og
20% frem til 2012, først og fremmest båret af øgede investe-
ringer i forsyningskæde, infrastruktur og industrielle processer.

Alle fire halvledermarkeder forventes gennemsnitligt at vok-
se 13% årligt fra 2009 til 2012, og for Power markedet isoleret
estimeres væksten i samme periode gennemsnitligt at udgøre
11% p.a.

Power markedet kan inddeles i fire spændingsniveauer.
| det højeste spændingsområde før 3,3 kv og derover, hvor
der alene anvendes halvledere baseret på FZ-NTD, for-
ventes ifølge Yole Developpememt en vækst i markeds-
værdien på gennemsnitligt 9% p.a. frem til 2012. I området
mellem 2kV-3,3 kV er halvlederne oftest baseret på FZ-NTD
eller i sjældne tilfælde FZ-PFZ, og her estimeres væksten ind-

til 2012 at udgøre over 15% p.a. i gennemsnit. Mellemspæn-
dingsniveauet definerer området mellem 1,2kV-1,7kV, og her
baseres komponenterne primært på halvledere af FZ-PFZ og CZ
inklusive CZ-EPI. Også i dette område estimeres vækstrater på
15% i gennemsnit pr. år indtil år 2012. I lavspændingsniveau-
et 0-900V, hvor applikationerne primært sker på basis af CZ
substrater, forventes den årlige vækst at udgøre ca. 10% i sam-
me periode,

De største vækstrater forventes derfor at materialisere sig
inden for Topsil Gruppens kerneprodukter FZ-NTD, FZ-PFZ og
CZ-EPI i spændingsniveauet 1,2KV-3,3kV. Væksten vil blive
drevet af Smart Power løsninger til transport-, energi- og indu-
strisektorerne, herunder til industrielle motorer, udbredelsen af
el- og hybridbiler, gridapplikationer til transport og distribution af
el samt energiproduktion, og en forventet migration fra CZ-EPI
til FZ-PFZ i lav- og mellemspændingssegmentet. International
Energy Association vurderer således, at energibehovet vil vokse
fra 15.400 mia. kWh i 2000 til 25.000 mia. kWh i 2015. Efter-
som energiproduktionen finder sted på baggrund af flere og flere
energiformer, som produceres længere og længere fra anven-
delsesstedet, vil der være en tiltagende efterspørgsel efter Po-
wer management applikationer baseret på de siliciumsubstrater,
som udgør Topsil Gruppens kernekompetencer.

 

rente dene

1.800
14200
1.400
1200
TOGO
800

Ca)
>
S
f=
SsS

  

3m0
(igunetkildedyolejdeveloppementåtrance]

mn 2am2

 

(Rowermarkedetifordelt;på'spændingsniveauert2. 00 9)

hæren ding)
O-==>Ø00V

CUndtenremkg
TØRV T RV

Cnegpenetng
BV->D RV es

| Megeuhøj spænding
SV oå

VRå

VÆ

 

(biqurg/ÆKildeavolelDeveloppementåtrance,

 

 

4294EogSR50454
å

10042
10042

od ogs ae E Mk Tr ed dt

LEDELSENS BERETNING

25

 

 

c

I

ao

RUN FRÅ SAND TIL POLYSI

 

LICIUM

 

 

 

26

FRA SAND TIL POLYSILICIUM

Polysilicium anvendes som råvare til fremstilling af énkrystal sili-
cium i både FZ og CZ fremstillingen, og kravene til polysilicium er
meget høje, da slutprodukternes elektriske egenskaber afhænger
af silicummets renhed (forurening i forhold til silicium). Tekniskrent
silicium er typisk med 1% fremmedstof, mens silicium til solceller
typisk indeholder en forureningsgrad på 0,0001%. Materialer til
CZ og FZ krystaldyrkning indeholder typisk 0,0000001% frem-
medstof.

For at opnå den renhed, der kvalsficerer silicium til anven-
delse 1 elektronikindustrien, gennemgår råsilicium en række ren-
seprocesser. Første trin er fremstilling af teknisk rent silicium fra
kvartssand i en reduktionsovn.

Herefter opløses den teknisk rene silicium 1 syre, og der laves
en siliciumgas, som raffineres ved destillation, hvorved renheden
øges. Efter raffineringen bringes silicium på fast form i en såkaldt
Siemensproces, hvor silicium udskilles fra silciumgassen ved ca.
1.000 grader celsius. Resultatet er superrent polysilicum i stang-
form. Polysilicumstængerne varierer i størrelse og kan have en
længde på indtil 2 meter med en diameter på indtil 150 millimeter.

Polysilicumstænger er råvare til både FZ og CZ produktions -
metoderne. Som råvare til CZ processen anvendes knuste sil-
ciumstænger, mens der i FZ processen anvendes polysilicium i
hele stænger, sam gennemgår en yderligere forarbejdning og en
mekanisk og kemisk rensning inden anvendelsen.

Markedet for polysilicium

Produktion af polysilicium foretages i store kemiske anlæg, som
kræver investeringer på mange milliarder kroner. Verdensmar-
kedsproduktionen af polysilicium til halvlederindustrien er derfor

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

domineret af seks store producenter. Af disse har kun to udviklet
teknologi til at kunne tilbyde polysilicium til FZ processen.

Som følge af kraftigt stigende efterspørgsel efter poly-
silicium, har producenterne de seneste år øget kapaciteten
markant. Det seneste års globale økonomiske afmatning har
imidlertid medført en hård opbremsning i solcellemarkedet og
i efterspørgslen efter halvledere til bl.a. forbrugerelektronik, og
derfor indtraf i 2009 for første gang i mange år en situation med
overkapacitet på polysiliciummarkedet. Udviklingen medførte et
betydeligt fald 1 spotpriserne på polysilicium, og et stop for udvi-
delsen af produktionskapaciteten blandt polysiliciumfremstillere,
hvilket på sigt kan føre til en ny situation med for lavt udbud.

Da det i årene der kommer således fortsat vil være af stor
strategisk vigtighed for siliciumproducenter at sikre stabile rå-
vareleverancer til forudsigelige priser, har den nuværende mar-
kedssituation ikke ændret markant ved den altovervejende prak-
sis om, at de polysiliciumkontrakter, der indgås i halvleder- og
solcellemdustrierne er langsigtskontrakter, der baseres på krav
om væsentlige forudbetalinger, faste priser og specificerede
mængder i perioder på 5-10 år. Dette gør sig især gældende
for højkvalitetspolysilicium til FZ processen, som trods en mar-
kedsafmatning i 2009 fortsat er en knap ressource. Adgangen til
polysilicium til CZ produktion er væsentligt større end til FZ pro-
duktion, og tilbagegangen I forbrugerelektronikindustrieni 2008
og 2009 har medvirket til at forbedre aftagevilkårene yderligere

Topsil Gruppen sikret adgang til polysilicium

på markedsvilkår

Topsil Gruppens adgang til polysilicium i de rette volumener er af
afgørende betydning for sikkerheden af konstante og fortsatte

 

 

 

 

se

TRIN > QW

Polysilliciuun: stængen
fremstillet med Siemens
processen klar dl float
zone produktion.

 

 

 

 

 

leverancer af énkrystalsilicium til koncernens kunder, og dermed
for eksekveringen af selskabets vækststrategi.

Råvarer til fremstilling af CZ og CZ-EPI har Topsil Gruppen
sikret gennem årskontrakter med tre etablerede råvareprodu-
center. Kontrakterne og de aftalte kvantiteter og priser fastsæt-
tes for et år ad gangen på markedsvilkår.

Koncernens adgang til polysilicium til produktion af FZ sili-
cium er sikret gennem langsigtskontrakter med begge verdens-
markedsleverandører, og indebærer væsentlige gensidige øko-
nomiske garantistillelser for parterne. I midten af 2006 indgik
Topsil en langtidskontrakt med den ene leverandør, som sikrede
levering af en fast mængde silanbaseret polysilicium frem til
2012. Råvareaftalen var en kombinationsaftale, hvor halvdelen
af polysiliciumvolumen blev leveret til faste indeksregulerede
priser, mens den anden halvdel bestod af en variabel mængde
til markedspriser.

I december 2008 indgik Topsil langtidskontrakt med den an-
den verdensmarkedsleverandør af polysilicium til FZ produktion.
Aftalen indebærer leverancer af en fast mængde triklorsilanba-
seret råvare til aftalte priser, og løber fra 2010 til 2017, Topsil
modtog dog allerede i 2009 leverancer under denne aftale med
henblik på at tilpasse produktionen til en øget volumen. Aftalen
betyder samtidig, at Topsil kan udvikle FZ produkter baseret på
diametre på op til 200 mm, hvor sortimentet hidtil primært har
bestået af 100-150 mm produkter.

Primo 2010 har Topsil indgået en ny langtidskontrakt for si-
lanbaseret polysilicium. Kontrakten dækker perioden 2010 til
2015, og erstatter den hidtidige aftale med samme leverandør
med udløb i 2012. Den nye kontrakt er indgået på for Topsil mere
attraktive kommercielle vilkår, idet den fastsætter et årligt mini-

mums- og maksimumskøb med mulighed for stigende volumen
år for år, frem for som tidligere et ensartet maksimum for hele
perioden. Hertil kommer, at Topsil med den nye kontrakt opnår
større sikkerhed for prisudviklingen i perioden og generelt mere
konkurrencedygtige priser end tidligere, Endelig indebærer den
nye kontrakt introduktion af et nyt råvareprodukt til anvendelse
i mellemspændingsområdet, samt samarbejde om udvikling af en
polysiliciumråvare til FZ produktion med en større diameter end
det, der i dag leveres.

Med udgangspunkt i disse polysiliciumleverandøraftaler
er Topsil Gruppens konkurrencemæssige position styrket væ-
sentligt. Aftalerne sikrer, at selskabet kan fortsætte produkti-
onsudvidelsen, og via langtidskontrakter med nøglekunderne og
samhandel med øvrige parter give fuld sikkerhed for at kunne
understøtte kundernes vækstplaner.

 

 

OL EogSI! tå SO4BB 5 . |
AE "OGSN444G ED DN

LEDELSENS BERETNING

 

27

 

 

28

 

 

TRIN 2 FLOAT ZONIE

FLOAT ZONE PROCESSEN - FRA POLYSILICIUMSTÆNGER TIL WAFER

POLYSILICIUM FZ PROCES BESTRÅLING
(NTD)

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

BEARBEJDNING

FÆRDIG WAFER

 

 

 

 

FLOAT ZONE OG CZOCHRALSKI TEKNOLOGIERNE

Polysilicium kan omdannes til énkrystalsilicium via FZ eller
CZ processer. Af disse to teknologier er FZ den mest præcise
og rene fremstillingsmetode, og den metode Topsil historisk
har specialiseret sig inden for. Komponenter fremstillet af FZ
siliciumskiver anvendes til specielle formål, hvor renheden af den
silicium, der er i skiverne, har afgørende betydning for kompo-
nentens funktion, f.eks. ihøj- og mellemspændingskomponenter.

CZ metoden, som koncernens polske datterselskab Cemat
Silicon S.A. har specialiseret sigi, er en billigere fremstillingsmeto-
de for énkrystalsilicium, og siliciumskiver baseret på denne pro-
duktionsmetode anvendes i flere forskellige typer komponenter
tillav- og mellemspænding.

Den væsentligste forskel på FZ og CZ silicium er således ren-
heden, som er op imod 100 gange større i FZ end i CZ skiver.
Når brugen af CZ silicium er dominerende i halvlederindustrien,
skyldes det, at mange applikationer ikke er kritisk afhængige af
krystallens renhed og skivens elektriske ensartethed, men i ste-
det af skivens overfladeareal, så der kan produceres flest mulige
emner på en skive. CZ silicium er nemmere at fremstille i store
diametre, såsom 200 og 300 mm, mens FZ skiver kun forefindes
i150 og 200 mm.

Selv om flere CZ producenter har forsøgt at fremstille pro-
dukter, der kan erstatte FZ silicium, er det ikke lykkedes at lave CZ
silicium med en renhed, der er tilnærmelsesvis så god, som den
man kan opnå for FZ silicium.

Float Zone produktionsteknologi

FZ processen er en krystaldyrkningsteknik, hvor en polysilicium-
stang opvarmes til smeltepunktet ved 1.400 grader celsius og
efterfølgende størknes til en énkrystal.

TRIN

Float Zone produktion

De nødvendige procestrin til fremstilling af FZ silicium inde-
bærer først en klargøring af polysiliciumstangen og efterføl-
gende overfladerens, som sikrer, at transportsnavs og anden
forurening er fjernet.

Polysiliciumstangen monteres herefterienFZ procesmaski-
ne sammen med en podekrystal. FZ procesmaskinen er et lukket
kammer med mekanisk bevægelse af polysiliciumstangen og af
podekrystallen.

FZ processen gennemføres ved at smelte polysilicium med
induktionsopvarmning. Når siliciummet er smeltet, føres pode-
krystallen ind i smelten, og ved at regulere varmeforholdene
dyrkes krystallen. Procestiden for dyrkning af en krystal er 10-
12 timer.

Efter dyrkning afkøles krystallen, der nu er en énkrystalsilici-
umstang, og der udtages prøver til måling af kvaliteten.

En vigtig del af fremstillingen af FZ silicium er kontrol med
énkrystallens elektriske ledningsevne. Ledningsevnen kontrol-
leres ved at blande fosfor i krystallen, enten ved at tilføre fosfor
direkte i FZ processen under krystaldyrkningen, hvilket giver FZ-
PFZ produkter, eller gennem neutronbestråling af krystallen i en
atomreaktor, som er dyrere, men giver en mere præcis dotering.
Produkter af sidstnævnte type hedder FZ-NTD. Bestrålingstek-
nikken opfandt Topsil sammen med forskningscenter Risøi 1976,
og neutronbestrålingen udføres i dag på baggrund af langtids-
kontrakter med ca. 10 eksterne partnere.

Udvikling af nye elektriske egenskaber i FZ skiver samt forsk-
ning i udvikling af nye processer og produkter baseret på FZ tek-
nologien er en vigtig del af at afdække fremtidens komponent-
behov. Denne forskning gennemfører Topsil i Frederikssund med
hjælp fra videnscentre og universiteter overalt i verden.

 

Eogsr50456
Eocdn444166 FEER

LEDELSENS BERETNING

29

 

RU

 

TRUN! 2, CZOCHRALSKI

 

 

CZOCHRALSKI PROCESSEN - FRA KNUST POLYSILICIUM TIL WAFER

SKIVE- EPITAXI PROCES
BEARBEJDNING

 

 

30 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Czochralski produktionsteknologi

CZ krystaldyrkningsteknikken baseres på knust polysilicium, som
lægges i en kvartsdigle og smeltes ved 1.400 grader celsius. En
podekrystal dyppes herefter i det smeltede siliciumbad og løftes
langsomt op af badet, hvorved CZ krystallen størknes. CZ kry-
staller kan dyrkes til stor diameter op til 450 mm.

Ulempen ved CZ krystaldyrkningen er, at diglen opløses i op-
varmningsprocessen, og siliciumkrystallen dermed tilføres for-
urening fra diglen. Ud over at frembringe et siliciumprodukt af
lavere kvalitet er CZ processen både mere energikrævende og
væsentligt langsommere end FZ teknologien. Et fordyrende ele-
ment er udgiften til diglen, der skal fornys ved hver krystaldyrk-
ning. Til trods herfor er spotprisen for CZ skiver lavere end FZ ski-
ver på grund af den store produktionsvolumen til bl.a. mikrochips.

En speciel variant af CZ silicium er CZ-EPI, som er en tekno-
logi, hvor man deponerer et krystallinsk lag af silicium oven på en
poleret CZ skive, og dermed kan forbedre skivens strømførende
egenskaber. Teknologien anvendes både til fremstilling af silici-
umskiver til lav- og mellemspændingsmarkederne.

Som led i implementering af ”Seizing the Opportunity” stra-
tegien vil Topsil Gruppen gennemføre en omlægning af produk-
tion og salg af CZ silicium. Det er således besluttet at begrænse
mængden af CZ silicium til små diametre til specialordrer og I
stedet fokusere på det mere højtforædlede CZ-EPI produkt.
CZ-EPI's produktegenskaber matcher på flere områder det FZ
baserede FZ-PFZ produkt, og kan dermed også anvendes til
mellemspændingskomponenter. Hensigten med denne strategi
er at undgå markeder med udtalt priskonkurrence, og i stedet
fokusere også CZ indsatsen mod bedre indtjenende special-
produkter.

Fremstilling og bearbejdning af siliciumskiver

Det afsluttende led i produktionen af silicium til halvlederindu-
striener fremstillingen af skiver. Efter alle materialegodkendelser
af CZ krystal eller FZ krystal fremstilles skiver med forskellige
skære- og slibeteknikker. Processerne til fremstilling af skiver er
identiske for CZ og FZ materiale.

 

TRIN (TTT

Czochralski produktion

Forskning og udvikling

Siliciumindustrien er en videnstung industri. De teknisk kompli-
cerede produktionsprocesser samt de store krav, der stilles til ef-
fektivitet og produktkvalitet, fordrer en løbende indsats på pro-
duktudvikling og produktionsoptimering. Der er derfor behov for
specielt uddannede medarbejdere i produktionen og betydelige
ingeniørmæssige kompetencer i de tekniske funktioner.

Udvikling af Topsil Gruppens FZ processer foretages i Dan-
mark, mens udvikling af koncernens CZ processer varetages i
Polen. Topsil har egne kompetencer inden for design, udvikling og
fremstilling af maskiner til produktion af FZ silicium og har udvik-
let egne produktionsprocesser og FZ maskiner, hvilket i praksis
er en beskyttelse af koncernens produktions- og procesknow-
how.

Et af de udviklingsprojekter, som blev gennemført i 2009,
var at udvikle en metode til at anvende CZ materiale som råma-
teriale for FZ produktion. Topsil Gruppen råder således nu over
muligheden for at anvende alternative råmaterialer til FZ pro-
duktion, såfremt der igen skulle opstå mangel på råvarer til FZ.
Imidlertid skønner koncernen i det nuværende marked at have
andre mere fordelagtige muligheder for at differentiere sig fra
konkurrenter ved fortsat anvendelse af den traditionelle råvare
til FZ produktion.

Evnen til at udvikle nye produkter samt optimere processer,
maskinteknologi og vareflow er afgørende faktorer for Topsil
Gruppens fortsatte evne til at være konkurrencedygtig og møde
kundernes fremtidige krav. Et væsentligt element i ”Seizing the
Opportunity” strategien er at intensivere forsknings- og udvik -
lingsindsatsen for at øge krystaldiametrene og nøjagtigheden af
de elektriske krystalparametre. Dette forhold gør sig gældende
for både FZ og CZ produktionen, men specielt udviklingen af et
200 mm (8 tommer) FZ produkt med specifikke egenskaber til
mellemspændingsområdet, vil deri 2010 og 2011 blive fokuse-
ret kraftigt på. Topsil Gruppen forventer at investere ca. 20 mio.
kr. ien intensiveret forskning- og udviklingsindsats i perioden fra
2010til 2012.

 

LEDELSENS BERETNING

31

 

 

URIN 3 OG 4 FRA TOPSIL

TIL KUNDE

 

 

32

Industri

De bipolære komponentteknologier, der bruges til at lave høj-
effektkomponenter til energitransport og distribution, anvendes
også til intelligente og energieffektive industristyringer i blandt
andet pumper, kompressorer, airkonditioneringsanlæg, servomo-
torer, robotter, CNC-maskiner og flere andre applikationer.

Som alternativ til mekanisk justering af motorers hastighed kan
elmotorers hastighed ændres ved at regulere strømmen i motoren
gennem en frekvensomformer, som er hurtigere, mere præcis og
mindre strømforbrugende. Frekvensomformere er typisk baseret
på FZ silicium,

Vindmøller er et andet industrielt område, hvor siliciumbaserede
komponenter indgår som et væsentligt element, både 1 forhold til
styring af møllen, og i relation til tilpasning af energi til eltransmis -
sionsnettet.

Det er især siliciumskiver baseret på FZ-NTD og FZ-PFZ, der
anvendes inden for industriapplikationer.

Transport

Bipolære løsninger bruges også i stadig større udstrækning Itrans-
portsammenhæng, hvor der stilles store krav til sikkerhed og ef-
fektivitet. Til lokomotiver, tog, metrotog, undergrundsbaner og
sporvogne efterspørges i stigende grad højeffektprodukter, der
skal forestå energieffektiv DC/AC-omformning mellem transmis-
sionslinje og motor, og AC/AC-omformning centralt 1 motorblok-
ken, så der opnås højere accelerationer og øget komfort. I eldrevne
busser, landbrugsmaskiner, gaffeltrucks, trucks og trafiklys bruges
også AC/AC-omformere.

Et andet anvendelsesområde inden for transport er 1 skibe,
hvor skibets skrue hidtil har været drevet af store dieselmotorer
gennem mekanisk forbundne gear og udvekslinger. Elektroniske
højeffektstyringer kan fremover erstatte de mekaniske gear, og

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

det betyder lavere forbrug af brændstof og en øget komfort, idet
rystelser i skibet reduceres. De første krydstogtskibe er udstyret
med disse styringer, da komfort sættes i højsædet.

Energiproduktion og infrastruktur

Det største anvendelsesområde for Topsils produkter er i effektelek-
tronik, hvor FZ-NTD silicium anvendes 1 komponenter som dioder,
transistorer og tyristorer. Komponenterne kontrollerer og regulerer
energi fra energikilden, gennem ledningsnettet frem til det elektriske
apparat eller system på forbrugsstedet.

Udover at finde anvendelse 1 den traditionelle kul- og atom-
kraftbaserede energiproduktion, anvendes tyristorenheder f.eks.
også, når man skal styre hydro- eller vindenergi, hvor der kan være
meget stor forskel på effektgenereringen, og det derfor er nødven-
digt at kunne tænde og slukke for transmissionslinjerne til nettet
efter behov. Energisektorens fokus på netop vind- og vandenergi-
anlæg er en væsentlig faktor bag væksten sektoren og blandt andet
det, der driver den øgede efterspørgsel efter FZ baserede bipolære
højeffektkomponenter, der anvendes i aktive tænd-/sluk-kontak-
ter, DC/AC-omformere samt i AC/DC-omformere med spændings
step-up. Sidstnævnte bruges i transmissionssystemer, som typisk
bruges til energitransport over lange afstande.

Bilindustri

Automobilndustrien er en af de største forbrugere af Power kom-
ponenter, som blandt andet anvendes i visning på instrumentpa-
nel, vinduesstyring, temperaturfølere, elektronisk indsprøjtning af
benzin samt til dæktryk og regnvejrssensorer.

E!- og hybridbiler er et eksempet på et af de nye områder, der
kræver elektroniske højeffektstyringer. | eldrevne biler erstattes
benzin som drivmiddel for bilen med el oplagret på batterier Den
oplagrede energi skal hurtigt kunne omsættes gennem bilens el-

 

 

 

UIRUN

FRA TOPSIL TIL KUNDE

do TeRNFNG4 (li Elen

motor til fremdrift, og i denne proces anvendes bl.a. komponenter
baseret på FZ-PFZ silicium.

Medicoudstyr og sikkerhedssystemer

Et nyere anvendelsesområde for silicium uden for effektelektronik
er til detektorer og sensorer. Disse komponenter, baseret på FZ-
HPS, indgår i medicoudstyr som CT- og MR-scannere, hvor me-
dicinsk diagnosticering finder sted for alvorlige sygdomme, samt i
sikkerhedsscannere, der gennemlyser passagerer i lufthavne.

KUNDEFORHOLD

Topsil Gruppens FZ og CZ produkter afsættes primært direkte til
kunderne, mens deri mindre grad på udvalgte markeder sælges gen-
nem distributører. Koncernens overordnede salgsansvar er placeret
hos koncernens salgsdirektør, og salgsindsatsen varetages koordi-
neret fra salgsafdelinger i henholdsvis Frederikssund og Warszawa.

Topsil Gruppens kundeforhold er kendetegnet ved at være ba-
seret på langvarige og tætte samarbejdsrelationer. Speciel inden
for FZ silicium, hvor Topsils unikke know-how og produktkarak-
teristika har gjort selskabet til den førende globale leverandør af
silicium til"very high power” segmentet.

De seneste tre år er efterspørgslen efter FZ baserede høj-
og mellemspændingskomponenter vokset kraftigt som følge af
øgede investeringer i de underliggende markeder. Da udbuddet
af FZ silicium i samme periode imidlertid har været underlagt den
begrænsede produktion af polysilicium, har det også for produ-
centerne af elektriske komponenter været særdeles væsentligt at
afdække forbruget af silicium gennem langsigtede kontrakter med
siliciumproducenterne.

Topsil har derfor siden 2006 arbejdet intensivt med ind-
gåelse af langtidskontrakter med strategiske kunder inden for
højspændingskomponenter, hvilket har medvirket til at sikre

KOMPONENT

 

 

 

 

 

 

SLUTANMENDENS
ES

en langsigtet stabil basisomsætning. Den kontraktuelt sikrede

[USTerterTETe

basisomsætning med tre kunder har koncernen siden, i takt med
den kraftigt stigende efterspørgsel efter højspændingskom-
ponenter, været i stand til at udvide med betydelige yderligere
volumenleverancer til kontraktkunderne, hvilket har medvirket
til at styrke Topsils position som foretrukken leverandør.

Med udsigt til en fortsættelse af det gunstige vækstscenarie
for de fire halvledersegmenter, Topsil Gruppen adresserer, og med
større adgang til polysilicium fra leverandørerne, indledte Topsil i
efteråret 2009 en dialog med sine største og vigtigste kunder om
indgåelse af nye langtidskontrakter.

Denne dialog har primo 2010 resulteret i, at Topsil har indgået
fem nye langsigtede kundekontrakter; to kontrakter, der afløser tid-
ligere kontrakter og som nu løber fra 2010tilog med 2015, samttre
helt nye kundekontrakter, som dækker samme periode. Hertil kom-
mer fortsættelse af éntidligere kontrakt, som løber tilog med 2012.
De fire af kunderne har hovedsæde i Europa, men opererer globalt,
mens to af de nye kunder er kinesiske halvlederproducenter inden
for Smart Power løsninger til transport og energi med lokalt fokus.

De seks langtidskontrakter med koncernens seks største kun-
der garanterer i perioden frem til og med 2015 en minimumsom-
sætning, der er ca. 3-4 gange større end tidligere, svarende til ca.
40% af koncernens forventede nettoomsætning i 2010, og giver
således Topsil Gruppen en særdeles stærk fremtidig forretnings-
platform. Det er forventningen, at forretningsomfanget med de
seks kunder i kontraktperioden vil blive udvidet betydeligt udover
de fastsatte mængder. Topsil Gruppens FZ produkter afsættes til
ca. 30 kunder, hvoraf de tre største kunder aftager ca. 60% af
den samlede FZ volumen. For de CZ baserede produkter fordeles
omsætningen hovedsageligt på ca. 20-25 kunder, hvor de fem
største bidrager med ca. 90% af den samlede CZ relaterede om-
sætning.

LEDELSENS BERETNING

É

 

 

33

34

 

FRA TOPSIL TIL KUNDE

 

KERNEKOMPONENT
I VINDMØLLER

Styring og tilpasning af energi kræver elektronik af høj kvalitet.
Elektrisk energi fremstilles oftest i generatorer drevet af f.eks.
dampturbiner, dieselmotorer eller vind. i vindmøller sørger en
række kraftige diskrete elektronikkomponenter baseret på float
zone teknologien for styring af bevægelige dele, start og stop af
rotation samt tilpasning af energi til eltransmissionsnettet.

Vindmøller er oftest programmeret til at lade vindmøllen løbe I
tomgang uden at være tilsluttet eltransmissionsnettet ved lave
vindhastigheder. Når vinden er kraftig nok til at drive rotoren og
dermed generatoren med den rigtige hastighed, er det centralt,
at generatoren tilsluttes på det rigtige tidspunkt, og at det gøres
ved gradvis ind- og udkobling til eltransmissionsnettet. Både for
at undgå uønskede effekthop hos elnettets brugere, og for at
mindske slid på vindmøllens mekaniske dele, herunder gearkas-
sen. Ind- og udkoblingen foregår ved hjælp af tyristorer fremstil-
let af float zone silicium — en slags elektrisk tænd/sluk kontakt.

| vindmøller anvendes endvidere synkrongeneratorer med ind-
byggede elektromagneter i rotoren, som forsynes med jævn-

 

strøm fra eltransmissionsnettet. Da eltransmissionssystemet
leverer vekselstrøm, skal vekselstrømmen ensrettes til jævn-
strøm, inden man sender den ind i spolerne omkring elektro-
magneterne i rotoren. De fleste vindmøller kører med næsten
helt konstant omdrejningshastighed og med direkte tilslutning
til eltransmissionsnettet gennem en synkronmotor. Men der
laves også vindmøller i egne separate strømnet, hvor vek-
selstrømsfrekvensen i vindmøllens generator kan varieres, så
den opnår den ønskede frekvens Vekselstrøm med variabel
frekvens kan imidlertid ikke håndteres 1 det offentlige eltrans-
missionsnet. Derfor kræves i sådanne vindmøller en serie af
elektroniske komponenter, som først omdanner den produ-
cerede vekselstrøm med varierende frekvens til jævnstrøm,
og derefter fra jævnstrøm til vekselstrøm med præcis den
frekvens, som er 1 det offentlige eltransmissionsnet. Det kræver
også anvendelse af tyristorer, effekttransistorer og inverters ba-
seret på float zone silicium.

Samlet set indeholder en vindmølle op til 50 effektkomponenter
baseret på FZ-NTD og FZ-PFZ silicium.

Billede 1 viser en offshore vindmøllepark. På billede 2 er der åbnet for et kigned på generatoren, der er placeret I møllehatten, Når

ER ; | vindstyrken er kraftig nok, bliver generatoren koblet ind med tyristorer baseret på float zone silicium. Billede 3 viser et offshore

EF VÆRE transformationssystem, som samler energien fra de enkelte vindmøller og konverterer strømmen til næste transformerstat:on,

der er placeret på landjorden

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

OM vindmøllens So Geles (dis T TS IS TERNENREE SE SE NRR ULVEN nel RER FSER diskrete
komponenter baseret på FZ siliciumskiver.

 

åkogsB50459 LEDELSENS BERETNING — 35

429 DENS so, . EN |. … …… .
22 O4E09SN4446% ERE DD. me TE … Le . . . =

36

FRA TOPSIL TIL KUNDE

 

VÆSENTLIGT ELEMENT | TRANSPORT

AF MENNESKER OG VARER

I transport af mennesker og varer er der et markant teknologi-
skifte I gang I retning mod mere effektive og klimavenlige trans-
portformer, uanset om transporten finder sted via biler, lastbiler,
tog eller skibe.

| tog er en af fordelene ved at bruge elektricitet som drivmiddel,
at forureningen fra toget reduceres, samtidig med at der opnås
højere ydelse og lavere omkostninger til energi og vedligehol-
delse. Tilmed genererer elektriske tog også selv energi, som le-
des tilbage 1 driftslinjerne, når motorerne anvendes til at bremse
togets fremdrift. Dermed reduceres det samlede energiforbrug.

Nutidens højtavancerede elektriske tog får strøm fra kørelednin-
ger eller -skinner. | disse fremføres titusindvis af volt i højspæn-
ding, som dermed kan transmitteres over lange afstande uden
væsentlige tab af effekt. Strømmen opfanges fra kørelednin-
gerne eller — skinnerne af strømaftagere og føres af kabler frem

til højspændingssystemerne, der er monteret under toget. | to-
genes højspændingssystemer transformeres spændingerne ned
til lavere spændingsniveauer, som driver lokomotivets veksel-
strømsmotorer. | strømsystemet anvendes højspændingskom-
ponenter, hvor float zone siliciumskiver er en væsentlig del af
komponenten. Det skyldes, at float zone baserede komponenter
har væsentligt højere kemisk renhed end andre typer siliciumba-
serede komponenter, og dermed væsentligt bedre kontrol med
de elektriske egenskaber. Desuden kan float zone silicium hånd-
tere strømme op til 10.000 volt, hvor czochralski silicium kun kan
klare indtil 500 volt.

| alt udgør omkostninger til elektronisk udstyr 1 et moderne lo-
komotiv op til 50% af de samlede omkostninger til lokomotivet,
og en del heraf anvendes til de hundredvis af FZ-NTD og FZ-PFZ
komponenter, som er baseret på float zone silicium.

På billede 1 er en tyristor baseret på float zone silicium indpakket 1 det hvide keramikhus På billede 2 ses tyristorkomponenten

Indbygget I togets motorstyring, som er placeret 1 bunden af toget (billede 3)

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

ses en ek] SKR rs a retn RE Nesa NC le hevet era or sees eh ber Søg

yet deles bara e Tae dTNSeK ROTERE KI nK dets e RL o) ala NB nelse]
diskrete komponenter som FZ skiver. Når toget nedbremses, sendes
lars elser ne BERN Te RAR DE Tern TO SE LSE oe bar SET e) ag RSS eg

 

LEDELSENS BERETNING 37

SNLAASED ENOLIE LÆNE ' ; då

5

 

 

 

SILICIUM TIL FORØGELSE AF

ENERGIEFFEKTIVISERINGER

Dampmaskinen blev opfundet i begyndelsen af industrialderen,
og var I princippet en motor, der gennem mekaniske kæder og
remme trak maskiner med forskellige funktioner. Hastighedsre-
gulering af dampmaskinen blev foretaget med gear og bremser,
og dette reguleringsprincip har overlevet i mange år og findes
stadigvæk i stor udstrækning i industrielle anvendelser, selv om
dampmaskinen for længst er erstattet af el]motorer.

Det samlede energiregnestykke er bedst ved enelmotor frem for
benzin eller damp. Damp er typisk 3-5% til trækkraft. Benzin er
10-20% trækkraft, og elmotorer kan komme op på 60% kraft.
Resten er spildvarme. | et kraftvarmeanlæg er energiomsætnin-
gen meget høj. Der laves strøm, og varmen sendes ud som fjern-
varme. Her er energiforholdet helt oppe på 90%.

Når eksempelvis gas eller olie skal transporteres, sker det
gennem rør, hvor gassen eller olien pumpes igennem røret ved
hjælp af store elektriske motorer. Disse motorer kører med en

bestemt hastighed, og skal gassens eller oliens transporthastig-
hed ændres, sker det ved regulering af mekaniske ventiler.

Når elmotorers hastighed skal ændres, gøres det ved at regulere
strømmen i motoren gennem en frekvensomformer. Gennem
frekvensomformere kan hastigheden reguleres meget hurtigere
og mere præcist, ligesom løsningen er mere effektiv. Der opnås
et mindre samlet energiforbrug, da motoren ikke kører på fuld
kraft konstant.

Frekvensomformeren opbygges af elektriske moduler i form
af printkort. På printkortet er monteret komponenter, der har
de nødvendige funktioner til at kunne regulere systemet, Disse
komponenter er typisk Insulated Gate Bipolar Transistors (IGBT)
baseret på float zone.

En frekvensomformer indeholder mellem 20 og 50 komponen-
ter baseret på float zone silicium.

Billede 1 viser en IGBT (Insulated Gate Bipolar Transistor) komponent, og billede 2 en kraftig frekvensomformer/motorstyring

anvendt 1 et typisk produktionsmiljø — her til produktion af elkabler Frekvensomformeren indeholder en række komponenter,

såsom IGBTer og dioder, baseret på float zone produkter Billede 3 viser elmotoren, som frekvensomformeren regulerer

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

Eee RESET FE VENS: Banda be
ban b bra sRR VET e JE Us va N Sale SNS RONSON ener ease re Rare EET dere lEG
baserede komponenter, kan elektromotorer styrés optimalt både med

hensyn til produktionen og energiforbruget.

 

1004294Eogsk50461 LEDELSENS BERETNING — 39

1004204Fogskng 4278 medl DN OSLO SE BEER .

 

40

FRA TOPSIL TIL KUNDE

 

EN NØDVENDIGHED I FREMTIDENS

EL- OG HYBRIDBILER

El og hybridbiler har eksisteret I mange år, men det er først
ide seneste år med lithium-ion batterier, som kan lagre til-
strækkelige mængder energi i forhold til batteriets vægt til
at opnå en tilfredsstillende rækkevidde, at konkrete kom-
mercielle projekter har materialiseret sig — både hos nogle af
verdens største bilproducenter, og hos mindre specialiserede
bilmærker.

| elbiler drives elektromotoren af opmagasineret strøm på bat-
terier, som genoplades ved opkobling til det almindelige lysnet. |
en hybridbil genereres fremdriften derimod både af en forbræn-
dingsmotor og en eller flere elektromotorer, som får strøm fra
batterier, der opsamler og dermed oplades af kinetisk energi, når
bilen bremses. Forbrændingsmotoren i en hybridbil er fortsat den

primære motor, mens elmotorerne anvendes ved lave omdrej-
ninger og hastigheder.

Halvledere baseret på silicium er og vil fremover være helt
centrale elementer 1 konstruktionen af både el- og hybridbiler.
Det er disse komponenter, der skal sørge for, at strømstyrken
reguleres mellem batteri og elektromotor, og de indgår såle-
des 1 elektroniks styrekredsløb til regulering af bilens hastighed.
Regulering af strømmen udføres af kraftige halvlederkomponen-
ter som IGBT og dioder.

Elbiler indeholder 1 dag mellem 12 og 24 siliciumbaserede kom -
ponenter baseret på både FZ-PFZ og CZ-EPI, og det forventes,
at dette antal vil stige i takt med teknologiens udbredelse.

Billede 1 viser IGBT baseret på float zone silicium, som anvendes tl strømreguling

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

ære

|

å
k
i
i

id

r el- og hybridbiler skalkommercialiseres, bliver lav- og mellem
spændingskompolienter baseret på både float zone og czochralski
essentielle, Yole Developpement forventer, at op imod 25% af
verdens bilparki 2019 vil udgøres af el- og hybridbiler.

i
i
å
i

i LEDELSENS BERETNING

Sk

 

 

41

 

42

PRODUKTIONSFACILITETER

OG -OPTIMERING

Koncernens egne produktionsaktiviteter er samlet på to lokatio-
ner 1 henholdsvis Danmark og Polen.

| Frederikssund i Danmark, hvor koncernens hovedkontor
også er beliggende, er klargøring, krystaldyrkning og kvalitets-
kontrol samlet Krystaldyrkningen finder sted på koncernens
egenudviklede produktionslinjer, hvor der i klargøring og produk-
tion roteres i treholdsskift, således at der produceres på anlæg-
get døgnet rundt

Koncernens produktion af CZ silicium finder sted på Cemat Sili-
con S.A.'s lokaliteter i Warszawa 1 Polen. Produktionen her omfatter
krystaldyrkning, krystalbearbejdning, skivebearbejdning, polering
og EPI dyrkning Cemat Silicon 5.A. har fuldt etablerede produkti-
onslinjer til bearbejdning og polering af siliciumskiver, dvs. savning,
kantrunding, lap, æts, termiske processer, polering, rens og måling,
og råder inden for EP! dyrkning over et antal EPI reaktorer, hvoraf
de nyeste er implementeret inden for de seneste år.

Koncernens færdigvarelager for både FZ og CZ silicium er i
2009 blevet samlet på Cemat Silicon S.AJs lokaliteter, hvorfra
også slutforarbejdning, herunder pakning og forsendelse, nu
foregår.

Som element i koncernens vækststrategi ”Seizing the Op-
portunity” har ledelsen besluttet at investere ca. 30 mio. kr.
i strategiperioden fra 2010 til 2012 1 bla. nyt skivebearbejd-
ningsudstyr, der kan håndtere større diametre end i dag.

Opførsel af ny FZ fabrik

Topsil igangsatte ultimo 2008 projekteringen af en produkti-
onsudvidelse med flere induktionsovne ved den eksisterende
fabrik 1 Frederikssund. Hensigten var dels at udvide FZ kapaci-
teten og sikre et mere effektivt produktionsgennemløb Pro-
Jekteringen blev imidlertid sat i bero, da det 1 løbet af 2009
stod klart, at koncernens vækststrategi og den fremtidige mar-
kedsudvikling gjorde det mere hensigtsmæssigt og økonomisk
attraktivt at etablere et helt ny produktionsanlæg med større

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

kapacitet, der ad åre kan udvides, I takt med at afsætningsmu-
lighederne øges.

Den nye fabrik skal ikke alene medvirke til at knytte eksi-
sterende kunder tættere på Topsil, dels via lavere kostpriser til
gavn for prissætningen, og dels gennem en øget optimering
af produktionsflowet, så der kan opnås bedre kvalitet, højere
yield og kortere leadtimes. Etableringen af en ny renrumsfa-
brik, der muliggør en successiv udvidelse af kapaciteten i takt
med markedsudviklingen, er samtidig en forudsætning for at
realisere de nye og betydelige vækstmuligheder, der i de kom-
mende år opstår inden for FZ-PFZ og FZ-NTD. Opførslen af en
ny renrumsfabrik vil således gøre det muligt for Topsil Gruppen
at imødegå alle de nødvendige tiltag i vækststrategien, og der-
med realisere det skitserede vækstpotentiale

Topsil har mulighed for at overtage en byggegrund 1 Frede-
rikssundsområdet egnet til placering af den ny FZ produktionsfa-
cilitet. Opførelsen af en ny fabrik, der samtidig bliver koncernens
nye hovedkontor, idet det eksisterende lejemål opsiges, indebæ-
rer en Investering 1 størrelsesorden 200 mio. kr. I perioden 2010
til 2012 med det største likviditetstræk i 2011.

Kvalitetssikring

Som konsekvens af silicums specifikke og kritiske anvendelse
i komponenter til halvlederindustrien er kvalitetssikring af det
producerede silicium et nøgleelement i enhver ordre, Topsil eks-
pederer. Begge Topsils produktionsfaciliteter i Frederikssund og
Warszawa er kvalitetscertificeret I henhold til 150 9001 2000 og
miljøcertificeret i henhold til ISO 14001:2004.

Optimering via Lean og Six Sigma

Med fokus rettet mod at sikre optimal kvalitet, råvareudnyttelse
og produktionsflow har Topsil siden 2005 målrettet implemen-
teret produktivitetsudviklende og arbejdsgangseffektiviseren-
de Lean- og Six Sigma- værktøjer 1 alle produktionsprocesser.

 

 

 

 

Med implementering af "Seizing the Opportunity” stra-
tegien vil disse initiativer blive yderligere styrket. Konkret vil
der i både FZ og CZ produktionen blive arbejdet intensivt med
gennemførelse af organisatoriske og procesmæssige om-
lægninger og optimeringer i supply chain i forbindelse med
styring af lagre og vareflow, og i selve produktionen med at
sikre et mere stabilt procesflow med højere udnyttelse af rå-
varen. Produktionsmodellen er desuden under implemente-
ring i Cemat Silicon S.A., hvor den på både kort og lang sigt
forventes at bidrage til væsentlige effektivitetsgevinster og
øget kapacitet.

Overfiytning af skivebearbejdning

og øvrige effektiviseringer

Med den betydelige vækst ide underliggende markeder forud-
så Topsil i 2008, at adgangen til skivebearbejdningskapacitet,
som siden 2000 havde været outsourcet til eksterne partnere,
kunne blive en knap faktor. Derfor var der et væsentligt stra-
tegisk rationale bag Topsils køb af Cemat Silicon S.A. i 2008,
så Topsil med købet fik in-house skivebearbejdnings- og po-
leringskapacitet.

Siden overtagelsen har Topsil overført en del af skiveforar-
bejdningen af FZ silicium til selskabets polske datterselskab, og
denne overførsel er efter nogle forsinkelser blevet accelereret
mod slutningen af 2009. Det er således stadig målsætningen,
at den totale skiveforarbejdningskapacitet i Polen kan udnyttes
med egne FZ og CZ produkter inden udgangen af 2011.

I alt forventes købet af Cemat Silicon S.A. at give anledning
til en væsentlig indtjeningsmæssig synergi. Ud over udnyttelsen
af in-house skivebearbejdning for udvalgte FZ specifikationer vil
der blive realiseret synergier i takt med, at der introduceres en
generel effektivisering af produktions- og forretningsgange på
tværs af enhederne, og via en ændret produktsammensætning
af Cemat Silicon S.AJs nuværende salg.

 

1004294EogsSR50463 LEDFISENS BERETNING — 43

1004294E0gSsN44473 sur une Rin SELDE E H se

 

KONCERNOVERSIGT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Topsil Semiconductor Materials A/S ejer 100% af Cemat Silicon
S.A.1t Polen, der ejer 52,92% af Cemat70 S.A.

Cemat7o0 S.A.
Cemat Silicon 5.A. ejer ca. 53% af aktiekapitalen i Cemat70 S.A.,
som er et ejendomsselskab, der blandt andet ejer de bygninger,
hvorfra Cemat Silicon S.A. driver virksomhed. Cemat 70 S.A. har
ud over Cemat Silicon S.A., som er den største lejer, ca. 60 leje-
mål, som er beliggende centralt 1 Warszawa.

Topsil afsøger mulighederne for at realisere ejerandelen i
Cemat70 S.A. for at koncentrere ressourcerne om koncernens
kerneforretning, siliciumfremstilling

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE
FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE

Risikovurdering og interne kontrolsystemer

Bestyrelsen i Topsil har det overordnede ansvar for etableringen
af et effektivt risikostyringssystem med systematisk intern kon-
trol og opfølgning.

Det i 2009 nedsatte revisionsudvalg, bestående af den
samlede bestyrelse, har specifik fokus på risikostyring og intern
kontrol! relation til den finansielle rapportering. I forbindelse med
etablering af revisionskomiteen er der udarbejdet og vedtaget et
kommissorium samt en detaljeret årlig arbejdsplan. Kommissori-
ets opgaver omfatter bl.a at godkende relevante vejledninger og
politikker og at drøfte væsentlige regnskabsmæssige principper,
der anvendes af koncernen.

Generel risikovurdering og -styring

Som en det af bestyrelsens årlige strategigennemgang udfører
ledelsen en samlet risikovurdering for koncernen for at afgøre,
hvilke processer og faktorer, interne som eksterne, der kantæn-
kes at påvirke koncernens forretningsgrundlag og udvikling

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

Risikovurderingen omfatter primært identifikation af for-
retningsmæssige risici, og for de væsentligste risici identificeres
kontrolforanstaltninger, f eks. i form af handlingsplaner til ned-
bringelse og håndtering af risici

I forbindelse med den løbende opfølgning på koncernens
strategi og udvikling, vurderer ledelsen de identificerede risici, og
forholder sig til eventuelle nye risici I strategiperioden.

Målsætningen for risikostyring er ikke et ønske om at elm-
nere alle risici, men om aktivt at beslutte, hvilke risici koncernen
kan acceptere og styre, og hvilke der helt skal undgås. Risiko-
styring er en integreret del af den almindelige forretningsledelse
og vurderes løbende af ledelsen. Ledelsen har vurderet, at de
væsentlige risici, ud over de finansielle, vedrører leverandør- og
kundeforhold som følge af det begrænsede udvalg af leverandø-
rer, som kan levere råvarer i den fornødne kvalitet, samt kunder
der efterspørger koncernens færdigvarer.

Koncernen har valgt at afdække en række almindelige om-
råder via forsikringer, herunder blandt andet All Risks forsikring

 

(maskiner, inventar, varelagre og driftstab), transportforsik-
ring, erhvervsansvars- og produktansvarsforsikring, debitor-
forsikring samt direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring.
Herudover er der etableret arbejdsskadeforsikring i henhold til
lokale forhold.

Koncernen opererer med lav risikoprofil, således at valuta-,
rente- og kreditrisici kun opstår med udgangspunkt i kommer-
cielle forhold. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv
spekulation i finansielle risici.

Koncernen er som følge af sin drift og finansiering ekspone-
ret over for ændringer i valutakurser og renteniveau. Koncernen
styrer de finansielle risici ved anvendelse af en model til styring
af likviditetsbudgettering.

Koncernens valuta-, rente-, kredit- og likviditetsrisici er be-
skrevet i en note til koncernregnskabet.

Risikovurdering i forbindelse med regnskabsprocessen
Den samlede risikovurdering omfatter også risici i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen, og dermed forhold der kan påvirke
fuldstændighed, nøjagtighed og værdiansættelsesmæssige for-
hold i den finansielle rapportering for koncernen. Risikovurderin-
gen omfatter også risiko for tab eller misbrug af aktiver.

Kontrolsystem

Koncernens administrerende direktør er ansvarlig for oprethol-
delse af en effektiv intern kontrol. Den administrerende direktør
har organiseret stabsfunktioner i en Ledergruppe. Ledergruppen
omfatter den administrerende direktør samt syv ledere og spe-
cialister, som hver især er ansvarlige for den interne kontrol inden
for deres respektive ansvarsområde som salg, logistik, indkøb,
produktion, kvalitetssikring, økonomi og IT. Ledelsesstrukturen i
Topsil er beskrevet på selskabets hjemmeside.

Alle datterselskaber og forretningsenheder i koncernen
har passende interne kontroller, som dækker de væsentlig-
ste risici. Interne politikker og procedurer, manualer og love
og øvrige eksterne regler danner grundlaget for det interne
kontrolmiljø, og koncernens medarbejdere holdes ansvarlige
via den organisatoriske struktur i koncernen med klart ansvar
og myndighed.

Kontrolaktiviteter kan afbøde de identificerede risici og sikre
opfyldelsen af de grundlæggende kriterier for finansiel rappor-
tering. Kontrolaktiviteterne i koncernen omfatter både generel
og detaljeret kontrol for at forebygge, opdage og korrigere fejl

 

og uregelmæssigheder. I koncernen findes følgende overordnede

kontroller:

O Manuelle kontroller — Eksempler på vigtige manuelle kon-
troller er signerede bogføringslister, afstemninger, adgangs-
rettigheder, stamdata og funktionsadskillelse i det omfang,
organisationens størrelse tillader det.

Q Programmerede kontroller - Eksempel på vigtige program-
merede kontroller er indtastningsvalidering, herunder at data
alene registreres og anvendes fra et centralt sted, automatisk
afstemning af fakturaer med indkøbsrekvisitioner samt øvrig
afstemning mellem økonomisystemets moduler.

O Generel IT-kontrol - Eksempel på vigtige IT-kontroller er
brugeradministration, produktions- og testmiljø og backup-
procedurer.

OQ Dokumentation af procedurer er en del af det interne kon-
trolsystem. Dokumentationen består af både fiowcharts
af procedurer og beskrivelser af kontrol. Forløbet omfat-
ter både formelle og uformelle procedurer, der anvendes af
ledelsen, procesejere og kontroloperatører, herunder vur-
deringer af resultater i forhold til budgetter og strategiplan
og udvalgte nøgletal (KPI'er). I koncernen er der fastsat
procedurer, som giver ledelsen et grundlag for at vurdere
koncernens økonomiske stilling. Disse procedurer/rappor-
ter indeholder blandt andet:

0 Gennemgang af strategiske og forretningsmæssige mål mi-
nimum hvert 2. år

0 Formaliseret årsbudget- samt forecast- og estimeringspro-
cedurer.

Desuden udarbejdes løbende ledelsesrapportering omfattende:

OQ Resultater og økonomisk stilling, inklusive analyse af penge-
strømme og finansiel struktur i moderselskab og dattersel-
skaber

O Sammenligning mellem budgetterede resultater, resultater fra
tidligere år og faktiske resultater

O Projektstyring og omkostningsstyring samt løbende projekt-
rapportering og -opfølgning sart gennemgang af regnskabs-
praksis og skøn.

De eksterne revisorer rapporterer desuden til ledelsen og revisi-
onsudvalget, som vurderer resultaterne af de løbende undersø-
gelser, der udføres, for at fastslå i hvilket omfang ledelse og revi-
sionsudvalget kan stole på de rapporter/processer, som primært
udarbejdes og udføres af økonomiafdelingen.

 

LEDELSENS BERETNING

4
ÅBogSHAAGEE MOL DD IEL er, Ta.

45

 

CORPORATE GOVERNANCE

Topsils bestyrelse og direktion arbejder løbende med forhold og
procedurer før at sikre god selskabsledelse og forretningsetik. Til
grund for dette arbejde lægges ud over gældende lovgivning og
de retningslinjer, bestyrelsen har fastlagt for koncernens ledelse,
en løbende vurdering af og forholdelse til NASDAQ OMX Co-
penhagens og Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger
for god selskabsledelse. Topsil er grundlæggende enig i anbe-
falingerne, og det er bestyrelsens og direktionens opfattelse, at
Topsil følger dem.

En fuld redegørelse for Topsils stilling til anbefalingernes en-
kelte punkter, uddybet efter ”følg eller forklar”-princippet, fore-
findes på Topsils hjemmeside www.topsil.com. Herefter nævnes
de punkter, hvor Topsil adskiller sig fra anbefalingerne eller gængs
praksis, og der er detaljer om forhold, der ifølge corporate go-
vernance skal præciseres 1 årsrapporten.

Aktionærer og generalforsamling
Bestyrelse og direktion vurderer løbende, om koncernens kapi-
tal- og aktiestruktur er 1 aktionærernes interesse.

Topsil benytter elektronisk dokumentudveksling samt elek-
tronisk post I sin kommunikation med aktionærerne jf. selskabs-
lovens 8 92. Indkaldelse af aktionærer til ordinær og ekstraordi-
nær generalforsamling og tilsendelse af dagsorden fremsendes
til aktionærerne via e-mail.

Aktionærer, som har udtrykt ønske om at blive indkaldt til. ge-
neralforsamlinger, bliver indkaldt pr. e-mail. Trykt årsrapport kan
rekvireres telefonisk eller ved henvendelse til investoræetopsil.com.

interessenter

Bestyrelsen påser, at der er gode og konstruktiverelationer og en
aktiv dialog med koncernens interessenter, og at interessenter-
nes interesser og roller respekteres. Topsil har ingen nedfældet
politik for koncernens forhold til sine interessenter.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Bestyrelsen

Ved sammensætning af bestyrelsen tilstræbes, at hovedparten
af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uaf-
hængige af særinteresser, det være sig koncernen, hovedaktio-
nærer, hovedleverandører og nøglekunder.

Tre af fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
er uafhængige af særinteresser. Topsils næstformand, Eivind
Dam Jensen, er storaktionær i Topsil og ejer af Ejendomsaktie-
selskabet Bangs Gård, der ejer og udlejer ejendommen på Linde-
rupvej 4, 3600 Frederikssund til Topsil. Transaktionerne fremgår
af note 40 i årsrapporten.

Bestyrelsen mødes som minimum seks gange om året. I
2009 afholdt bestyrelsen otte møder, og der er foreløbig pro-
gramlagt fem ordinære møder 1 2010. Herudover planlægger
bestyrelse og direktion at mødes i 4. kvartal 2010 for at drøfte
og fastlægge sine væsentligste opgaver i relation til overordnet
strategisk ledelse.

Det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer, hvor mange be-
styrelsesposter han/hun tidsmæssigt er i stand til at varetage
sideløbende med bestyrelsesposten 1 Topsil. Principielt anses det
for et personligt anliggende, dog tages spørgsmålet op ved be-
styrelsens årlige selvevaluering.

Revisionskomité

Ved generalforsamlingen den 29. april 2009 orienterede besty-
relsen generalforsamlingen, at selskabet havde besluttet at ud-
nævne den samlede bestyrelse til revisionskomité. Bestyrelsen
har efterfølgende arbejdet på at finde en mere passende sam-
mensætning, som vil blive implementeret i løbet af 2010

Vederlag til ledelsen
Bestyrelsens honorar skal være konkurrencedygtigt og rimeligt
i forhold til de stillede opgaver og det ansvar, der er forbundet

 

med hvervet. Bestyrelsens honorar fastsættes på det konstitu-
erende bestyrelsesmøde og udbetales i én rate det efterfølgende
år efter generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten. Ve-
derlag til henholdsvis. formand, næstformand og øvrige menige
bestyrelsesmedlemmer er i henhold til IFRS specificeret i note 5
i årsrapporten.

Bestyrelsen modtager ikke optioner, bonus eller anden re-
sultataflønning.

Vederlag til koncernens ledelse vurderes løbende af besty-
relsen for at sikre, at der er en rimelig balance mellem ledelsens
indsats og værdiskabelse for koncernen og deres vederlag.

Direktionens aflønning (grundløn, bonus, etc.) skal afspejle
aktionærernes interesser, tilpasses forholdene og være rimelig i
forhold til opgaver og ansvar. Direktionsmedlemmernes veder-
lag og bonus er specificeret i note 5 i årsrapporten. Såfremt der
forekommer væsentlige eller atypiske bidrag til personlige goder,
fratrædelsesordninger, mv. til direktionen, vil disse ligeledes blive
specificeret i årsrapporten. Der har ikke i 2009 været omkost-
ninger af denne art.

Topsils direktion og en række ledende medarbejdere har
modtaget tegningsoptioner (warrants). Direktionens andel,
vilkår og værdiansættelse fremgår af note 7. Det løbende in-
citamentsprogram og retningslinjerne herfor blev fremlagt og
godkendt af generalforsamlingen i 2009 og fremgår af Topsils
hjemmeside under "investor Relations”.

Væsentlige aftaler med ledelsen

Koncernen har ingen væsentlige aftaler med ledelsen bortset fra
de ovenfor nævnte.

 

1004294EogSR50465 — NE
1004294E0ogsw444£75 LEEDS EDB

LEDELSENS BERETNING 47

 

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR

SAMFUNDSANSVAR

Corporate Social Responsibility

Ansvarlighed anses for en integreret del af Topsils værdier i alle
sammenhænge, og er dermed centralt for selskabets målsæt -
ninger og strategier. Med afsæt i kundernes ønsker og behov
fokuseres på den ene side på de finansielle hensyn, og på den
anden side på hensyn til medarbejdere, lokalsamfund og miljø.

Topsil har kun få nedfældede politikker inden for samfunds-
ansvarlighed, men støtter grundlæggende FN's Global Compact
principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,
miljø og antikorruption. Topsil vili 2010 øge fokus på at udarbejde
politikker, mål og procedurer inden for virksomhedens frivillige
arbejde med sociale og miljømæssige forhold, og på at sikre at
fremdriften i de besluttede tiltag rapporteres løbende til Topsils
interessenter.

Selskabet vil have øget fokus på ikke bare at følge og over-
holde danske og internationale regler og konventioner, men også
gennem løbende kontrol, optimering, operationalisering og rap-
portering at udvise ansvarlig adfærd for at øge finansiel, social og
miljømæssig performance.

Medarbejdere

Topsil Gruppen beskæftiger ultimo 2009 370 medarbejdere
fordelt med 92 i Danmark og 278 i Polen. Vi ønsker at skabe et
handlerum for ledere og medarbejdere, som skaber større mo-
tivation og udfoldelsesmuligheder, samtidig med at der stilles
øgede krav om ansvar til den enkelte medarbejder.

For Topsil er det afgørende at kunne rekruttere og fastholde
den bedste arbejdskraft uanset køn, religion og etnisk baggrund.
Der diskrimineres ikke ved ansættelser, forfremmelser og afske-
digelser af medarbejdere. I stedet tilbyder koncernen alle medar-
bejdere professionelle rammer for deres ansættelse med mulig-
hed for personlig udvikling og dygtiggørelse. Koncernen vægter
et godt arbejdsmiljø og tilstræber at være en professionelt ledet
virksomhed i alle forhold.

Topsil tror på, at høj trivsel er nøglen til at skabe en sund virk-
somhed, som alle har lyst tilat være en del af. Derfor arbejdes der

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

på koncernniveau med trivsels-, sundheds-, og fraværspolitik
under overskriften "Sundhedsfremme og sundhedspolitik”. Top-
sil har valgt at arbejde aktivt med sundhedsfremme, herunder
livsstil, arbejdsmiljø samt selskabets sociale ansvar. Ambitionsni-
veauet er højt - Topsil viltrods sinstørrelse være blandt de bedste
arbejdspladser inden for dette område.

Målet med sundhedsfremme er at fastholde medarbejderne
og skabe et socialt engagement samt en sund og tryg arbejds-
plads, hvor trivsel og sikkerhed er i orden. Grundtanken er ”noget
for noget”. Der er både en værdimæssig og en indholdsmæssig
sammenhæng. De fleste mennesker oplever at komme i vanskelige
situationer på grund af begivenheder i deres privatliv eller 1 deres
arbejdssituation. Topsil ønsker at støtte de medarbejdere, der på
den ene eller anden måde kommer i en vanskelig situation Sund-
hedspolitikken indebærer, at virksomheden aktivt forholder sig til
medarbejderes udfordringer og problemer på dette område og at
sundhed naturligt integreres i alle ledelsesmæssige beslutninger.

Ledelsen

Topsil har en flad og dynamisk organisation, som bestræber sig på
at skabe et klima baseret på samarbejde, og hvor innovation og
kreativitet belønnes Der arbejdes til stadighed med at forbedre
processer, der understøtter videndeling og det tværorganisato-
riske samarbejde.

Person- og jobprofler på nøglepersoner er lagt ud på Top-
sils intranet, så oplysninger om disses kompetencer og ansvar er
tilgængelig for alle. Lederne gennemfører årlige medarbejderud-
viklingssamtaler for at få overblik over kompetencer, styrker og
udviklingsbehov, og sikre at virksomheden har de bedste med-
arbejdere.

Uddannelse

Uddannelse er vigtigt for både Topsils og medarbejdernes udvik -
ling. Derfor støtter Topsil medarbejdere, der ønsker at deltage på
relevante kurser og uddannelser, og derudover tilbydes medar-
bejderne gode muligheder for jobrotation.

Arbejdstagerrettigheder

Moderselskabet er medlem af Dansk Industri og følger industri-
ens overenskomster. Organisationsfrihed er gældende for både
produktionsmedarbejdere og funktionærer, og retten til kollektiv
forhandling anerkendes. Cemat Silicon S.A. er ikke medlem af en
arbejdsgiverorganisation, og ligesom hos Topsil har medarbej-
derne fuld organisationsfrihed.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Topsil skal være en sikker arbejdsplads. Det er en del af Topsils
kultur, at arbejds- og sikkerhedsinstrukser bliver overholdt, på-
budte værnemidler bliver benyttet, og at arbejdet bliver udført
med omtanke. Alle produktionsmedarbejdere har været på før-
stehjælps- og brandbekæmpelseskurser, og samtlige arbejds-
pladser er arbejdspladsvurderede.

Som produktionsvirksomhed er der en naturlig risiko for
medarbejderne ved arbejdet, og en aktiv sikkerhedsgruppe sør-
ger for, at der løbende sker sikkerhedsforbedringer, i takt med at
produktionsprocesser ændres. Topsil vil fortsat være en sikker og
sund arbejdsplads.

Miljø
Topsil søger at udvise ansvar over for miljøet og mindske forbru-
get af vand, forbrugsvarer, varme og elektricitet. Med hensyn til
spildevand, emission og affald har virksomhedenen 85 miljøgod-
kendelse. Begge Topsil Gruppens produktionsfaciliteter i Frede-
rikssund og Warszawa er som tidligere nævnt miljøcertificeret i
henhold til ISO 14001:2004.

Der er ikke i 2009 udført beregninger af udledninger i Topsil
Gruppens produktionsfaciliteter.

Der er ingen aktuelle planer om større miljømæssige tiltag på
den nuværende adresse i Frederikssund. | projekteringen af den
nye fabrik vil indgå overvejelser af miljømæssig karakter.

 

EogsSR50466
LG 25444476. El .

LEDELSENS BERETNING

49

AKTIONÆRFORHOLD

Koncernen har vedtaget en informations- og kommunikations -
politik for at sikre, at Topsil fremstår som en synlig, troværdig,
tilgængelig og professionel virksomhed med et højt informati-
onsniveau, en ensartet informationsstrøm og en åben dialog med
sine interessenter.

Ledelsen vil skabe det bedste grundlag for interessenterne
til en vurdering af koncernens aktie og dermed opnå en aktie-
kurs, som afspejler virksomhedens nuværende situation og dens
fremtidsmuligheder.

Informations- og kommunikationspolitikken skal samtidig
sikre, at Topsil opfylder oplysningsforpligtelserne til aktiemarke-
det, og at intern viden, som kan antages mærkbart at få betyd-
ning for kursdannelsen af Topsils aktie, ikke kommer til uvedkom-
mendes kendskab

Den komplette informations- og kommunikationspolitik fin-
des på koncernens hjemmeside under "Investor Relations”

Kontakten med aktionærer, potentielle investorer og aktie-
analytikere varetages af adm. direktør Keld Lindegaard Andersen,
E-mail: keld.lindegaard.andersen&topsil.com,

Tlf.: +45 4736 5600

Aktiekapital og aktionærstruktur

Topsil Semiconductor Materials A/S' aktiekapital udgør no-
minelt 101 990.183,50 kr. og består af 407.960.734 aktier
å 0,25 kr. Der er kun én aktieklasse og ingen stemmeretsbe-
grænsninger.

Aktiekursudvikling
Koncernens aktier er noteret på NASDAQ OMX København og
handles under fondskode DK0010271584.

I 2009 steg kursen på koncernens aktier med 50% og blev
ved årets udgang handlet i kurs 1,25, hvormed koncernens børs-
værdi udgjorde 510 mio. kr.

Aktionærer

Antallet af navnenoterede aktionærer udgjorde ved udgangen af
2009 6.909, der ejede godt 74% af aktiekapitalen. Aktionærer, der
ejer mere end 5% af aktiekapitalen, fremgår af tabellen herunder.

Ledelsens handel med Topsil-aktier

Bestyrelsen har i koncernens forretningsorden og koncernens
interne regler vedtaget retningslinjer for transaktioner med kon-
cernens aktier. Det gælder såvel koncernens egen handel som
bestyrelsens, direktionens og ledende medarbejderes. Tilsvaren-
de foreligger der skriftlige retningslinjer, som forbyder misbrug
eller videregivelse af intern viden.

Handelsvinduet for bestyrelse, direktion og øvrige insidere,
der er omfattet af retningslinjerne for insidere, er fastsat til fre
uger efter hver offentliggjort delårsrapport, og kun når der ikke
foreligger intern viden. Tegning af medarbejderaktier/ udnyttelse
af medarbejdertegningsrettigheder, man i forvejen besidder, fal-
der uden for reglen, selv om tegningen/udnyttelsen måtte falde
uden for fire ugers fristen.

 

 

 

 

 

 

 

| Aktionærsammensætning pr. 31. december 2009 Antal aktier Kapital kr. Kapital % Stemmer %
SDHC,
ng Er], Fra 21,W
GAM Esjorn, Damen Ga IN — 18768627,75 ASÆG 15,46
Ørum dldinEner 239577,598 — 50013025 58,73 5,73
Hlomrmerbeakderer 16350  2%6329957,70 At Si
| lalt 407.960.734  101.990.183,50 100,00 100,00

 

 

50

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

Det er bestyrelsesformandens ansvar at orientere insidere,
når handelsvinduet er lukket på grund af intern viden.

Aktionærfortegnelse

Topsils aktier er udstedt til ihændehaver, men kan navnenote-
res i koncernens aktiebog. Navnenoterede aktionærer modtager
direkte indkaldelse til generalforsamlinger og har stemmeret.
Endvidere kan navnenoterede aktionærer og øvrige interessen-
ter automatisk modtage årsrapporter, delårsrapporter og andre
selskabsmeddelelser ved at tilmelde sig Topsils elektroniske ny-
hedstjeneste på koncernens hjemmeside.

Navnenotering kan ske ved henvendelse til fondsafdelingen
hos aktionærernes bank eller børsmægler. Topsils aktionærfor-
tegnelse administreres af Computershare A/S, Kongevejen 418,
2840 Holte.

Udbyttepolitik

Det er Topsils politik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres
investering i form af kursstigning og/eller udbytte. Udbetaling af
udbytte skal ske under hensyntagen til fornøden konsolidering af
egenkapitalen som grundlag for koncernens fortsatte ekspan-
sion.

Forslag tiludbyttebetaling for 2009

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets overskud
anvendes til at optimere kapitalberedskabet, og der således for
regnskabsåret 2009 ikke udbetales udbytte.

Generalforsamling
Ordinær generalforsamling er onsdag den 28. april 2010 kl.
10.00 hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø

 

 

OVERSIGT OVER FONDSBØRSMEDDELELSER I 2009 OG 2010

2009
24.03
30.03
01.04
01.04
03.04
20.04
20.04
30.04
01.05
14.05
15.05
25,05
25.05

Meddelelse

Årsregnskabsmeddelelse 2008

Kapitalforhøjelse som følge af tegningsoptioner
indberetning af insideres transaktioner

Ændring i selskabets vedtægter

Kapitalforhøjelse — korrektion

Årsrapport 2008

Indkaldelse til generalforsamling 2009

Resumé af generalforsamling 2009

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Resumé af ekstraordinær generalforsamling 2009
Ændring i selskabets vedtægter

Delårsrapport — 1. kvartal 2009
Tegningsoptions- og bonusprogram til direktionen samt
tegningsoptionsprogram til ledende medarbejdere
Ændring i selskabets vedtægter

Delårsrapport — 1. halvår 2009

Delårsrapport — 3. kvartal 2009

Indberetning af insideres transaktioner

Topsil Semiconductor Materials A/S overtager
resterende aktiepost i Cemat Silicon S.A.
Finanskalender 2010

25,05
20.08
12.11
01.12
14.12

18.12

2010
11.03

Meddelelse
Topsil etablerer stærk vækstplatform og træffer
beslutning om at udvide produktionskapaciteten

FINANSKALENDER 2010

Dato Meddelelse Stilleperiode
25.03 Årsrapport 2009 25.02.10 — 25.03.10
28.04  Generalforsamling

27.05 Delårsrapport — 1. kvartal 2010 29.04.10 - 27.05.10
26.08 Delårsrapport — 1. halvår 2010 29.07.10 — 26.08.10
18.11 Delårsrapport — 3. kvartal 2010 21.10.10 — 18.11.10

 

 

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

»

51

 

SELSKABSOPLYSNINGER

TOPSIL SEMICONDUCTOR MATERIALS A/S
Linderupvej 4, DK-3600 Frederikssund, Danmark
CVRnr. 24932818

Hjemsted: Frederikssund, Danmark

Telefon: +45 4736 5600 Telefax: +45 4736 5601
E-mail: topsiletopsil.com Web: www.topsil.com

Bestyrelse:

Jens Borelli-Kjær, formand, 50 år
Civilingeniør (M/fysik)

HD i udenrigshandel

MBA (INSEAD)

Valgt til bestyrelsen i 2006
Valgperiode udløber 2010

Eivind Dam Jensen, næstformand, 58 år
Statsautoriseret ejendomsmægler

Valgt til bestyrelsen i 2005

Valgperiode udløber 2010

Jørgen Frost, bestyrelsesmedlem, 55 år
Civilingeniør maskinretning

HD i afsætningsøkonomi

Valgt til bestyrelsen i 2006

Valgperiøde udløber i 2010

Ole Christian Andersen, bestyrelsesmedlem, 43 år
Civilingeniør (elektronik), HD 1. del

Valgt til bestyrelsen i 2007

Valgperiode udløber i 2010

Medarbejderrepræsentanter:

Trine Schønnemann, 42 år

Key Account Manager, ansat i 1997
Akademiøkonom (International Marketing)
Valgt til bestyrelsen i 2003

Valgperiode udløber i 2011

Leif Jensen, 52 år

Senior Silicon Scientist, ansat i 1986
Teknikumingeniør (svagstrøm)
Valgt til bestyrelsen i 2008
Valgperiode udløber i 2011

Direktion:

Keld Lindegaard Andersen, 49 år
Adm. direktør, ansat i 2005
MA, MBA

Jørgen Bødker, 52 år

Logistik, salgs- og marketingdirektør, ansat i 2002
Akademiingeniør, Elektronik

HD i ledelse og organisation

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Ledelseshverv:

Vitral A/S, adm. direktør
UAB, Vitral, Litauen, adm. direktør

Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, adm. direktør og bestyrelsesmedlem
Aktieselskabet Eivind Dam Jensen, adm. direktør og bestyrelsesmedlem
Statsaut. Ejendomsmægler firma E. Dam jensen, indehaver

Blendex A/S, Adm. direktør og bestyrelsesmedlem

Frost Invest A/S, adm. direktør, stifter og bestyrelsesmedlem
Vestergaard Company Holding A/S, bestyrelsesmedlem
Kongskilde Industries A/S, bestyrelsesmedtem

RMIG A/5, bestyrelsesmedlem

Nangate A/S, adm. direktør og bestyrelsesmedlem
OCA Holding ApS, direktør
OCA Family Holding ApS, direktør

Revision:

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

v/Statsautoriseret revisor v/Statsautoriseret revisor
Tim Kjær-Hansen Jørgen Holm Andersen

Fal

SELSKARSØPLYSN NGER

 

 

LEDELSESPÅTEGNING

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. janu-
ar—31. december 2009 for Topsil Semiconductor Materials A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnska-
bet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt
af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar—31. december 2009.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
giver en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og
moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets re-
sultat og koncernens og moderselskabets finansielle stilling som
helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker-
hedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederikssund, den 25. marts 2010

 

 

DIREKTION:
Keld Lindegaard Andersen Jørgen Bødker

Adm. direktør

BESTYRELSE

 

Safgs- & marketingdirektør

 

. 2

> el
s Borel: AT i
Jens Borelli-Kjær Eivind Dar Jensen
Formand Næstformand

hl

Trine Schønnemann

ME

Leif Jensen

(Medarbejdervalgte repræsentanter)

(Må Cy Fonor

Ole C. Andersen
Bestyrelsesmedlem

Jørgen Frost
Bestyrelsesmedlem

 

EogSR5Q468

LEDELSENSPÅTEGNING

w

4 | . er ?

53

 

54

DEN UAFHÆNGIGE

REVISORS PÅTEGNING

Til aktionærerne i Topsil Semiconductor Materials A/S
Påtegning på koncernregnskab og årsregnskab

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Topsil
Semiconductor Materials A/S for regnskabsåret 1. januar-31.
december 2009 omfattende resultat- og totatindkomstopgø-
relse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen
som moderselskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet ud-
arbejdes efter International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børs-
noterede selskaber.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet

og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncern-
regnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i
overensstemmelse med International Financial Reporting Stan-
dards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er re-
levante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et
årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlin-
formation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller
fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabs-
praksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige
efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnska-
bet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført
vores revision 1 overensstemmelse med danske og internationale
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til
etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik
på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og
årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet
og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejl-

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

Tim Kjær-Hønsen
Statsautoriseret revisor

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

information 1 koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om
fejlinformation skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-
gen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virk-
somhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab
og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på
at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstæn-
dighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion
om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision
omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-
skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede
præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-
strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet
giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finanselle stilling pr. 31. december 2009
samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar—-31. december
2009 i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysnings -
krav for børsnoterede selskaber.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der
indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med
årsregnskabsloven.

Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi
har 1 henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberet-
ningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den
gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne
i ledelsesberetningen er I overensstemmelse med koncernregn-
skabet og årsregnskabet.

København, den 25. marts 2010

DE

Jørgen Holm Andersen
Statsautoriseret revisor

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

RESULTATOPGØRELSE
1. JANUAR-31. DECEMBER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
Note 2008 2009 tkr. 2008
4 261.658 345.724 Nettoomsætning 423.483 289.402
11,824 (1.957) Ændring i færdigvarer og varer under fremstilling 15.142 13.063
1.004 2.284 Arbejde udført for egen regning 2.284 1.004
60 131 Andre driftsindtægter 131 60
(125.170) (144.461) Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer (216.366) (138.224)
(34.235) (36.616) Andre eksterne omkostninger (51.349) (41.981)
5, 6, 7 (46.272) (57.346) Personaleomkostninger (73.512) (51.099)
8 (6.058) (6.416) | Afskrivninger og nedskrivninger (15.580) (8.071)
62.811 101.343 Resultat af primær drift (EBIT) 84.233 64,154 i
9 5.830 1.081 Finansielle indtægter 6.577 6.167
10 (5.327) (14.204) Finansielle omkostninger (15.051) (8.252)
63.314 88.220 Resultat før skat 75.759 62.069
11 (16.382) (23.108) Skat af årets resultat (23.977) (16.204)
46.932 65.112 Årets resultat 51.782 45.865
Fordeling af årets resultat;
Moderselskabets aktionærer 50.520 46.044
Minoritetsinteresser 1.262 (179)
51.782 45.865 i
TOTALINDKOMSTOPGØRELSE
1. JANUAR — 31. DECEMBER
Moderselskab Koncern
Note 2008 DDD tkr. 2008
46.932 65.112. | Årets resultat 51.782 45.865
Valutakursregulering vedr. udenlandske
0 0 virksomheder 257 (26.886)
46.932 i. 65,112 Totalindkomst for året 52.039 18.879
Fordeling af totalindkomst for året:
46.932 65.112 Moderselskabets aktionærer 50.472 28.338
(9) O Minoritetsinteresser 1.567 (9.359)
46.932 . 65.112 ” 52.039 18.879 i
12 0,12 0,16 Resultat pr. aktie (kr.) 0,12 0,11
12 0,11 0,15 Resultat pr. aktie, udvandet (kr.) 0,12 0,11

 

 

 

 

 

 

 

55

 

 

Note

8,13,14

8,15

16
17

20

21

31

56

BALANGE PR. 31. BEGEMBER 2009

AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
5 2008 tkr. — . — 2009 2008
11.720 | | 9.483. | Færdiggjorte udviklingsprojekter — i. | 710.279 11.720
0| 0 | Goodwil En — | 17.830 — 17.758
0 0 Brugsret 0 | 15.510
0 0 Øvrige immaterielle aktiver — 1.001 1.317
638 2.413 Igangværende udviklingsprojekter 2.413 638
12.358 11.896 immaterielle aktiver 31.523 … 46.943
…— 0 0 Bygninger i — | EEE i 0 ' 59,038
22.434 | 22.667 Produktionsanlæg og maskiner 69.800 81.598
2.532 7.851 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar — 8.245 3.597
6.569 11.101 Materielle aktiver under opførelse 16.013 6.769
31.535 41.619 Materielle aktiver 94.058 151.002
— 153.725 159.687 | Kapitalandele i dattervirksomheder 0 1
66.694 80.099 Andre langfristede tilgodehavender M.v. 80.099 66.694
220.419 239.786 Finansielle aktiver 80.099 66.694
264.312 293.301 Langfristede aktiver 205.680 264.639
58.825" 70.948 Varebeholdninger 107.971  785:310
…… 46.595 | 75.863 Tilgodehavende fra salg | 94023 | 65262
0 — 23.180 Tilgodehavende dattervirksomheder | …… 0 EN
13.297 — 19.471 Andre tilgodehavender — 24.462 20.152
358 389 Periodeafgrænsningsposter 389 358
60.250 118.903 | Tilgodehavender " 118.874 |" 85.772
9.404 10.377- | Likvide beholdninger 11.840 68.154
0 | Aktiver bestemt for salg 147.402 | .(…
128.479 200.228. | Kortfristede aktiver "386.087. 239.236
392.791 "493.529 Aktiver - i 591.767 503.875

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

PASSIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
Note 2008 tkr. 2008
22 100.848 101.990 Aktiekapital 101.990 100.848
23 0 0 Reserve for valutakursregulering (17.753) (17.706)
23 844 4.880 Reserve for aktiebaseret vederlæggelse 4.880 844
95.951 161.177 Overført resultat 146.923 95.063
. . | Egenkapital tilhørende moderselskabets | .
197.643 268.047 aktionærer 236.040 179.049
0 0 Egenkapital tilhørende minoritetsinteresser 64.577 70.197
197.643 268.047 Egenkapital - 300.617 249.246
24 i 104.167 99.867 Gæld til kreditinstitutter 105.295 116.076
25 0 0 Finansielle leasingforpligtelser 304 614
10.548 7.911 Modtagne forudbetalinger fra kunder 7.911 10.548
26 0 0 Øvrige langfristede forpligtelser 815 1.845
11 3.745 4.403 Udskudte skatteforpligtelser 6.578 16.973
118.460 112.181 Langfristede forpligtelser 120.903 146.056
24 23.321 38.726 Gæld til kreditinstitutter 47.654 39.793
25 0 0 Finansielle leasingforpligtelser 141 191
27 23.332 19.567 Leverandører af varer og tjenesteydelser 49.176 31.958
0 45 Modtagne forudbetalinger fra kunder 45 3.659
11 4.047 12.657 Skyldig selskabsskat 12.657 4.046
28 962 4.175 Hensatte forpligtelser 4.175 962
29 25.026 38.131 Anden gæld 43.472 27.964
76.688 113.301 Kortfristede forpligtelser 157.320 108.573
31 0 0 Forpligtelser tilknyttet aktiver bestemt for salg 12.927 0
76.688 113.301 Kortfristede forpligtelser 170.247 108.573
195.148 225.482 Forpligtelser i alt 291.150 254.629
392.791 493.529 Passiver 591.767 503.875
32 Operationelle leasingforpligtelser
33-34 Pantsætninger, kautions- og eventualforpligtelser
35-44 Noter uden henvisning

 

 

 

 

 

 

 

 

57

58

EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2009

KONCERN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve Reserve Egenkapital
for for aktie tilhørende Egenkapital
valuta- baseret mødersel- tilhørende Egen-
Aktie- kurs- veder- Overført skabets  minoritets- — kapital
tkr. kapital — regulering læggelse resultat aktionærer interesser i alt
Egenkapital 01.01.2008 99.706 0 1.111 48.510 149.327 … 0 149.327
Årets totalindkomst 0 (17.706) 0 46.044 28.338 (9.359) 18.979
Tilgang ved køb af
virksomhhed, jf. note 35 0 .. 0 0 0 79.556 79.556
Aktiebaseret vederlæg-
gelse, jf. note 7 0 0 691 O 691 0 691
Aktiebaseret vederlæg-
gelse, udnyttede
aktieoptioner, jf. note 7 0 oOo (394) 394 0 0 0
Aktiebaseret vederlæg-
gelse, bortfaldne
aktieoptioner, jf. note 7 0 0 (564) 0 (564) 0 (564)
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 0 115 1.257 0 1.257
Egenkapital 31.12.2008 100.848 (17.706) 844 95.063 179.049 70.197 249.246
Egenkapital 01.01.2009 100.848 (17.706) 844 95.063 179.049 70.197 249.246
Årets totalindkomst 0 (48) 0 50.520 50.472 1,567 52.039
Køb af resterende
minoriteter i Cemat
Silicon S.A. 0 0 0 1.225 1.225 (7.187) (5.962)
Aktiebaseret vederlæg-
gelse, jf. note 7 0 0 4.036 0 4.036 0 4.036
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 0 115 1.257 0 1.257
Egenkapital 31.12.2009 101.990 (17.754) 4.880 146.923 236.039 64.577. 300.617

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

MODERSELSKAB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve
for aktie-
baseret Egen-
Aktie-  veder- Overført kapital
tkr. kapital læggelse Resultat i alt
Egenkapital 01.01.2008 99.706 1.111 48.510 149,327
Årets totalindkomst 0 0 46.932 46.932
Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 0 691 o 691
Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede aktieoptioner,
jf note 7 0 (394) 394 0
Aktiebaseret vederlæggelse, bortfaldne
aktieoptioner, jf. note 7 0 (564) 0 (564)
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 115 1.257
” Egenkapital 31.12.2008 100.848 844 95,951 197.643
' Egenkapital 01.01.2009 100.848 844 95.951 197.643
Årets totalindkomst 0 0 65.112 65.112
Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 0 4.036 0 4.036
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 115 1.257
Egenkapital 31.12.2009 101.990 4.880 161.177 268.047

 

59

 

PENGESTROMSOPGØRELSE FOR 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
Note 2008 tkr. XD 2008
— 62811 101.343. | Resultat af primær drift (EBIT) 84.233 | 64154
— 6.058 6.416. | Af- og nedskrivninger 15826 | 8.071
— 127 4.036 | i Resultatført aktiebaseret vederlæggelse 4.036 | 27
30 (34.697) (74.221) | Ændring i nettoarbejdskapital | 442928) | (49.347)
… 34.299 "37.574 Pengestrømme vedrørende primær drift 61.167 23.005 ||
(14.698) | (14.649) | Betalt skat (15.829) (15.356)
|. 5.830 1.081 | Modtagne finansielle indtægter 4.101 6.167
— (5.178) (13.394) | Betalte finansielle omkostninger (12.258) (8.021)
20.253 10.612 Pengestrømme vedrørende drift … 37.181 5.795
(1082) | — (1.775) | køb mv. af immaterielle aktiver | (2.557) (1.082)
(7.656) | (14.265) | Køb m.v. af materielle aktiver (22.179) (8.058)
(153,725) (5.962) | Køb af finansielle aktiver/virksomhed — 09 (76.461)
(162.463) (22.001) | Pengestrømme vedrørende investeringer (24.736) (85.601)
127.488 1 (.. Optagelse nyt lån i — 0 | 132.848
0 (3.288) | Afdrag på kreditinstitutter i øvrigt (16.961) |É—
— 1.257 1,257 | Provenu fra aktieudstedelse, netto (41,257 1257
of 0 Køb af minoritetsaktier — " (5.962) 0
(14901) |] 0 | indbetalt depositum 0 | (14.901)
113.844 (2.031) | Pengestrømme vedrørende finansiering (21.666) 119.204
(28.366) (13.420) | Årets pengestrøm (9.221) 39.398
— 37,770 9.404. | Likvider, primo — 68.154 37.770
9 0 Kursregulering, likvide beholdninger 418 (9.014)
21 9.404 (4.016) Likvider, ultimo 59.351 68.154
60 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

NOTER

 

NOTER 61

 

 

62

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

OVERSIGT

 

N ma

FNS BRw

11.
12.
13.
14.
15.
16,
17.
18.
19,
20.
21.
22.

Anvendt regnskabspraksis

Væsentlige regnskabsmæssige skøn,
forudsætninger og usikkerheder
Segmentoplysninger

Nettoomsætning
Personaleomkostninger
Pensionsordninger

Aktiebaseret vederlæggelse

Af- og nedskrivninger

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Skat af årets resultat, samt udskudt skat
Resultat pr. aktie

Immaterielle aktiver

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Materielle aktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder
Andre langfristede tilgodehavender m.v.
Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Andre tilgodehavender

Likvide beholdninger

Aktiekapital

23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33,
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.

Andre reserver

Kreditinstitutter i øvrigt, samt bankgæld
Finansielle leasingforpligtelser

Øvrige langfristede forpligtelser
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Hensatte forpligtelser

Anden gæld

Ændring i nettoarbejdskapital

Aktiver bestemt for salg

Operationelle leasingforpligtelser
Pantsætninger

Kautions- og eventualforpligtelser

Køb af virksomhed

Øvrige kontraktlige forpligtelser
Finansielle risici og finansielle instrumenter
Honorar til generalforsamlingsvalgt revision
Nærtstående parter

Transaktioner mellem nærtstående parter
Aktionærforhold

Bestyrelse og direktion

Begivenheder efter balancedagen
Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

 

NOTER

63

 

64

Anvendt regnskabspraksis

Koncern- og moderselskabsregnskabet for 2009 for Topsil Se-
miconductor Materials A/S, aflægges i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for regnskabs-
klasse D (børsnoteret), jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold
tilårsregnskabsloven, samt NASDAQ OMX Copenhagens regelsæt.

Køncern- og moderselskabsregnskabet opfylder tillige Inter-
national Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af Interna-
tional Accounting Standard Board, (IASB).

Koncern- og moderselskabsregnskabet aflægges i danske

Standarder der påvirker præsentation og oplysning:

Ændret IAS 1, Præsen-
tation af årsregnskaber
(September 2007)

Ændret IFRS 7, Finansielle
Instrumenter: Oplysninger
— Improving Disclosures
about Financial Instru-
ments (Marts 2009)

IFRS 8, Driftssegmen-
ter (November 2006)

kroner (DKK), der er præsentationsvaluta for koncernen og den
funktionelle valuta for moderselskabet.

Koncern- og moderselskabsregnskabet er aflagt på basis af
historiske kost priser.

Implementering af nye og ændrede

standarder samt fortolkningsbidrag

Følgende nye og ændrede standarder samt nye fortolkningsbi-
drag, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009,
er implementeret i årsrapporten for 2009.

IAS 1(2007) introducerer ændret terminologi vedrørende regnskabsopgørelserne og ændringer i
format og indhold af regnskabsopgørelserne.

Ændringerne til IFRS 7 stiller krav om udvidede oplysninger vedrørende dagsværdimålinger og li-
kviditetsrisiko. Implementeringen af standarden har ikke givet anledning til yderligere oplysninger.

IFRS 8 er en oplysningsstandard, der ikke har medført ændringer til segmenter, men har medført
ændringer til identifikationen af koncernens segmenter, se separat note med driftssegmenter.

Standarder og fortolkningsbidrag der påvirker fremtidige resultater eller den finansielle stilling

Ændret IAS 23, Låneom-
kostninger (Marts 2007)

Implementering af den ændrede IAS 23 betyder, at koncernen skal indregne låneomkostninger i
kostprisen for kvalificerende aktiver i form af immaterielle og materielle aktiver samt varebehold-

ninger med længere fremstillingsperioder.

Hidtil har koncernen ikke aktiveret renter i kostprisen på anlægsaktiver. I overensstemmelse med
ikrafttrædelsesbestemmelserne i den ændrede IAS 23 indregnes låneomkostninger kun i kost-
prisen for kvalificerende aktiver, hvor opførelsen eller fremstillingen påbegyndes 1. januar 2009

eller senere.

| 2009 har koncernen jf. IAS 23.5-7 ingen kvalificerende aktiver, hvorfor der i året ikke er indregnet
finansielle omkostninger på immaterielle og materielle aktiver.

Ændret IFRS 3, Virksom-
hedssammenslutninger
(Januar 2008)

| overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelserne i den ændrede IFRS 3 har denne stan-
dard alene en fremadrettet effekt, og idet der ikke har været virksomhedssammenslutninger i
2009, har standarden ikke påvirket årsrapporten 2009.

Øvrige områder af anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år og er som beskrevet nedenfor.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

ford jennd

KDK

<DE5

Hs påis

NIDN)

40

fdlser

fe er

Ea
Go
Fog 4

j
hd 2/2

Standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft
På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er følgende nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag endnu ikke trådt i
kraft og derfor ikke indarbejdet i årsrapporten:

IAS 24, Nærtstående
parter (November 2009)

Ændringen giver lempelser for visse af oplysningskravene omtransaktioner mellem virksomheder,
der er underlagt samme stats kontrol eller betydelige indflydelse. Endvidere er definitionen på
nærtstående parter præciseret.

Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere. Ændringen er
endnu ikke godkendt til brug i EU.

 

Ændret IAS 39, Finansielle
Instrumenter: Indregning
og måling (Eligible Hedged
Items) (Juli 2008)

Ændringerne præciserer sikringsbestemmelserne for sikring af inflationsrisici og anvendelse af
optioner som sikringsinstrument.

Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere,
og skal implementeres med tilbagevirkende kraft.

 

Ændret IFRS 2, Aktie-
baseret vederlæg-

gelse (Group Cashsettled
Share-based Payment
Transactions) (Juni 2009)

IFRS 9, Finansielle
instrumenter:
Klassifikation og måling
(November 2009)

Ændringen, der primært er enindarbejdelse af tidligere fortolkningsbidrag istandarden, præciserer
IFRS 2's anvendelsesområde og den regnskabsmæssige behandling af aktiebaseret vederlæggelse
i dattervirksomhedens årsregnskab, når den modtager varer eller ydelser, som moderselskabet
eller en anden koncernvirksomhed er forpligtet til at afregne.

Detidligere ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i fortolkningsbidragene videreføres i den
ændrede standard. Øvrige ændringer træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2010
eller senere. Ændringerne er endnu ikke godkendt til brug i EU.

IFRS 9 omhandler den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver irelationtilklassifikationog
måling. ! henhold til IFRS 9 afskaffes kategorierne ”Holde-til-udløb” og ”Finansielle aktiver disponible
for salg”. Der etableres en ny valgfri kategori for egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes med
henblik på salg, og som ved første indregning klassificeres i denne kategori ”Dagsværdi med værdi-
regulering via anden totalindkomst”. Fremover skal finansielle aktiver således klassificeres enten som
"Måling til amortiseret kostpris” eller ”Dagsværdi via resultatet”, eller - hvis der er tale om egenkapi-
talinstrumenter, som opfylder kriterierne herfor - som ”Dagsværdi via anden totalindkomst”.
Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere. Standarden
er endnu ikke godkendt til brug i EU.

 

Mindre ændringer af diverse
standarder som følge af
IASB's årlige forbedrings-
tiltag (April 2009)

Ændringerne er resultatet af en række forslag i IASB's årlige forbedringsprojekt, hvor der foretages
nødvendige korrektioner af uoverensstemmelser i standarderne eller præciseringer af eksisteren-
de bestemmelser i standarderne, De fleste ændringer træder i kraft med virkning for regnskabsår,
der begynder 1. januar 2010 eller senere. Ændringerne er endnu ikke godkendt til brug i EU.

 

Ændret IFRIC 14, Begræns-
ninger ved indregning af
pensionsaktiver, krav til mini-
mumsdækninger og deres in-
teraktion (November 2009)

Ændringerne medfører, at virksomheder kan indregne forudbetalinger for minimumsbidrag som
et aktiv.

Ændringen træder i kraft for regnskabsår, som begynder 1. januar 2011 eller senere. Ændringen
er endnu ikke godkendt til brug i EU.

 

IFRIC 17, Udlodning af
andre værdier end kontan-
ter (November 2008)

IFRIC 17 omhandler den regnskabsmæssige behandling af udlodning af andre værdier end kon-
tanter til ejere.
Fortolkningsbidraget træder i kraft med virkning for regnskabår, der begynder 1. juli 2009 eller senere.

 

IFRIC 19, Opfyldelse af
finansielle forpligtelser med
egenkapitalinstrumen-

ter (November 2009)

IFRIC 19 omhandler den regnskabsmæssige behandling hos virksomheden, når den med sin kre-
ditor aftaler helt eller delvist at konvertere en finansiel forpligtelse til aktier eller andre egenkapi-
talinstrumenter i virksomheden.

Fortolkningsbidraget træder i kraft for regnskabsår, som begynder 1. juli 2010 eller senere. For-
tolkningsbidraget er endnu ikke godkendt til brug i EU.

 

Det er ledelsens vurdering, at anvendelse af de øvrige ændrede standarder og fortolkningsbidrag ikke vil få væsentlig indvirkning på
årsrapporten for de kommende regnskabsår. Øvrige områder af anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år og er som

beskrevet nedenfor.

nm
vd

Cr
mt

1
É
g
;
Ed

Fy VU
ide 837
ben (70
Ba
UN eN

É

få på

hr

NOTER

65

 

Anvendt regnskabspraksis, fortsat

 

66

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Topsil Semicon-
ductor Materials A/S samt datterselskaberne, hvori modersel-
skabet direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktierne.

Konsolideringsprincipper

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af årsregnskabet for
moderselskabet og de enkelte dattervirksomheder, hvis regn-
skaber er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regn-
skabspraksis.

Der sker sammenlægning af regnskabsposter med ensartet
indhold og eliminering af koncerninterne indtægter og udgifter
samt mellemværender og aktiebesiddelser. Endvidere elimineres
urealiserede gevinster og tab ved transaktioner mellem konsoli-
derede virksomheder.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes
regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæs-
sige andel af resultatet indgår som en del af årets resultat og to-
talindkomst for koncernen og som en særskilt del af koncernens
egenkapital.

Virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede selskaber indregnes i koncernregnskabet fra
overtagelsestidspunktet. Overtagelsestidspunktet er det tids-
punkt, hvor kontrollen over virksomheden faktisk overtages.

Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden,
hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, for-
pligtelser og eventualforpligtelser måles tildagsværdi på overtagel-
sestidspunktet. Langfristede aktiver, der overtages med salg for øje,
måles dog til dagsværdi fratrukket forventede salgsomkostninger.

Omstruktureringsomkostninger indregnes alene i overta-
gelsesbalancen, hvis de udgør en forpligtelse for den overtagne
virksomhed. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne
omvurderinger. Kostprisen for en virksomhed består af dagsvær-
dien af det erlagte vederlag. Omkostninger, der direkte kan hen-
føres til virksomhedsovertagelsen, indregnes direkte i resultatet
ved afholdelsen. Hvis vederlagets endelige fastsættelse er be-
tinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse
reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed
er sandsynlig, og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den
erhvervede virksomhed og dagsværdien af de overtagne akti-
ver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som et aktiv
under immaterielle aktiver og testes minimum én gang årligt for
værdiforringelse. Hvis den regnskabsmæssige værdi af aktivet
overstiger dets genindvindingsværdi, nedskrives det til den la-
vere genindvindingsværdi.

Ved negative forskelsbeløb (negativ goodwill) revurderes de
opgjorte dagsværdier og den opgjorte kostpris for virksomheden.
Hvis dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser og even-
tualforpligtelser efter revurderingen fortsat overstiger kostprisen,
indregnes forskelsbeløbet som en indtægt i resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i anden valuta end den enkelte virksomheds funk-
tionelle valuta omregnes ved første indregning til transaktions-

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

dagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster
i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, om-
regnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der
opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis
betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen
som finansielle poster.

Materielle og immaterielle aktiver, varebeholdninger og
andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta og
måles med udgangspunkt i historiske kostpriser, omregnes til
transaktionsdagens kurs.

Ved indregning i koncernregnskabet af virksomheder, der af-
lægger regnskab i en anden funktionel valuta end danske kroner
(DKK), omregnes resultatopgørelserne til gennemsnitlige valu-
takurser for månederne, medmindre disse afviger væsentligt fra
de faktiske valutakurser på transaktionstidspunkterne. I sidst-
nævnte tilfælde anvendes de faktiske valutakurser. Balance-
posterne omregnes til balancedagens valutakurser. Goodwill be-
tragtes som tilhørende den pågældende overtagne virksomhed
og omregnes til balancedagens kurs.

Valutakursdifferencer, der er opstået ved omregning af
udenlandske virksomheders balanceposter ved årets begyndelse
til balancedagens valutakurser og ved omregning af resultatop-
gørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser,
indregnes i anden totalindkomst. Tilsvarende indregnes valuta-
kursdifferencer, der er opstået som følge af ændringer, som er
foretaget direkte i den udenlandske virksomheds egenkapital,
også i anden totalindkomst.

Kursregulering af tilgodehavender hos eller gæld til datter-
virksomheder, der anses for en del af moderselskabets samlede
investering i den pågældende dattervirksomhed, indregnes di-
rekte på egenkapitalen i koncernregnskabet, mens de indregnes i
resultatopgørelsen i moderselskabets årsregnskab.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning
til dagsværdi på afregningsdatoen. Direkte henførbare om-
kostninger, der er forbundet med købet eller udstedelsen af
det enkelte finansielle instrument (transaktionsomkostnin-
ger) tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre
det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles til
dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultat -
opgørelsen.

Efter første indregning måles de afledte finansielle instru-
menter til dagsværdien på balancedagen. Positive og negative
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i hen-
holdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.

Ændringer I dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse,
indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer værdien
af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som og opfylder betingelserne for effektiv
sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenka-
pitalen. Den ineffektive del indregnes straks i resultatopgørelsen.
Når de sikrede transaktioner gennemføres, indregnes de akku-

 

mulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende
transaktioner.

Afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingel-
serne for behandling som sikringsinstrumenter, anses for handels-
beholdninger og måles til dagsværdi med løbende indregning af
dagsværdireguleringer iresultatopgørelsen under finansielle poster.

Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til afledte
finansielle instrumenter. | det omfang de indbyggede afledte fi-
nansielle instrumenter adskiller sig væsentligt fra den samlede
kontrakt, indregnes og måles de som særskilte instrumenter til
dagsværdi, medmindre den pågældende kontrakt som helhed
indregnes og måles til dagsværdi.

Aktiebaserede incitamentsprogrammer

Aktiebaserede incitamentsprogrammer, hvor medarbejderne
alene kan vælge at købe aktier i moderselskabet (egenkapital-
ordninger), måles til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på
tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under
personaleomkostninger over den periode, hvor medarbejderne
opnår ret til at købe aktierne. Modposten hertil indregnes direkte
på egenkapitalen.

Dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne opgøres ved
anvendelse af Black&Scholes model med de parametre, som er
angivet i note 7.

Medarbejderaktier, der tildeles og udnyttes i regnskabsåret,
udgiftsføres med beløbet opgjort som forskellen mellem børs-
kursen og udnyttelseskursen på tildelingstidspunktet.

Skat

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af ud-
skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan
henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den
del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat
indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skat-
tepligtige indkomst, reguleret for betalt acontoskat.

Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balance-
dagen gældende skattesatser og regler.

Udskudt skat måles ved at anvende de skattesatser og regler
i de respektive lande, der, baseret på vedtagne eller i realiteten
vedtagne love på balancedagen, forventes at gælde, når den ud-
skudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt
skat som følge af ændringer i skattesatser eller regler indregnes i
resultatopgørelsen, medmindre den udskudte skat kan henføres
til poster, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen. I
sidstnævnte tilfælde indregnes ændringen ligeledes direkte på
egenkapitalen.

Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gælds-
metode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige
og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, bortset fra
udskudt skat på midlertidige forskelle, der er opstået ved enten
første indregning af goodwill eller ved første indregning af en
transaktion, der ikke er en virksomhedssammenslutning, og hvor
den midlertidige forskel konstateret på tidspunktet for første
indregning hverken påvirker det regnskabsmæssige resultat eller
den skattepligtige indkomst.

Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle for-

bundet med kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder, medmindre moderselskabet har mulighed for at
kontrollere, hvornår den udskudte skat realiseres, og det er sand-
synligt, at den udskudte skat ikke vil blive udløst som aktuel skat
inden for en overskuelig fremtid.

Den udskudte skat opgøres med udgangspunkt i henholdsvis
den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afviklingen af
den enkelte forpligtelse.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremfør-
selsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen
med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskat-
teaktiver til modregning i fremtidige positive skattepligtige ind-
komster. Det vurderes på hver balancedag, om det er sandsynligt,
at der i fremtiden vil blive frembragt tilstrækkelig skattepligtig ind-
komst til, at det udskudte skatteaktiv vil kunne udnyttes.

RESULTATOPGØRELSEN

Nettoomsætning

Nettoomsætning, som omfatter salg af siliciumstænger, -skiver
og husleje, indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risiko-
overgang til køber har fundet sted.

Nettoomsætning måles til dagsværdien af det modtagne eller
tilgodehavende vederlag. Hvis der er aftalt en rentefri kredit på
betaling af det tilgodehavende vederlag, der strækker sig ud over
den normale kredittid, beregnes dagsværdien af vederlaget ved
tilbagediskontering af de fremtidige indbetalinger. Forskellen mel-
lem dagsværdien og den nominelle værdi af vederlaget indregnes
som en finansiel indtægt i resultatopgørelsen over den forlængede
kredittid ved at anvende den effektive rentes metode.

Nettoomsætningen opgøres eksklusive moms, afgifter og
rabatter og lignende, der opkræves på vegne af tredjemand.

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer omfatter direkte
omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. Un-
der omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indregnes tillige
omkostninger vedrørende udviklingsprojekter i produktionsmil-
jøet, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen.

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter indtæg-
ter og omkostninger af sekundær karakter set i forhold til kon-
cernens hovedaktivitet, herunder gevinster og tab ved salg af
immaterielle og materielle langfristede aktiver, hvis salgsprisen
for aktiverne overstiger den oprindelige kostpris.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribu-
tion, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, m.v. An-
dre eksterne omkostninger omfatter også omkostninger til udvik-
lingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for indregning i balancen.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud indregnes, når der er rimelig sikkerhed for, at til-
skudsbetingelserne er opfyldt, og at tilskuddet vil blive modtaget.

NOTER

68

 

Anvendt regnskabspraksis, fortsat

 

Tilskud til dækning af afholdte omkostninger indregnes i
resultatopgørelsen forholdsmæssigt over de perioder, hvori de
tilknyttede omkostninger resultatføres. Tilskuddene modregnes
ide afholdte omkostninger. Offentlige tilskud, der er knyttet til et
aktiv, fratrækkes aktivets kostpris.

Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale om-
kostninger, pensioner, aktiebaseret vederlæggelse m.v. til kon-
cernens personale.

Personaleomkostninger omfatter også omkostninger til udvik-
lingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for indregning i balancen.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostnin-
ger, rentedelen af finansielle leasingydelser, realiserede og urea-
liserede kursgevinster og tab vedrørende valutabeholdninger
samt tillæg og godtgørelser under aconto skatteordningen.

BALANCEN

Immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill indregnes og måles ved første indregning som for-
skellen mellem kostprisen for den overtagne virksomhed og
dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser og eventual-
forpligtelser, jf. beskrivelsen under koncernregnskab.

Ved indregning af goodwill fordeles goodwillbeløbet på de af
koncernens aktiviteter, der genererer selvstændige indbetalinger
(pengestrømsfrembringende enheder).

Goodwill afskrives ikke, men testes minimum én gang årligt
for værdiforringelse, jf. nedenfor.

Øvrige immaterielle aktiver
Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer, der er
klart definerede og identificerbare, indregnes som immaterielle
aktiver, hvis det er sandsynligt, at produktet eller processen vil
generere fremtidige økonomiske fordele til koncernen, og udvik-
lingsomkostningerne ved det enkelte aktiv kan måles pålideligt.
Koncernen indregner låneomkostninger i kostprisen for kvali-
ficerende aktiver med længere fremstillingsperioder.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af restvær-
dien. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne opnås
ved salg af aktivet efter fradrag af salgsomkostninger, hvis akti-
vet allerede havde den alder og var i den stand, som aktivet for-
ventes at være i efter afsluttet brugstid. Kostprisen på et samlet
aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis
brugstiden er forskellig.
Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger
iresultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes.
Udviklingsprojekter måles ved første indregning til kostpris.
Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, her-
under gager og afskrivninger, der direkte kan henføres til udvik-
Ingsprojekterne, og som er nødvendige for at færdiggøre pro-
jektet, regnet fra det tidspunkt, hvor udviklingsprojektet første
gang opfylder kriterierne for indregning som et aktiv.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den
forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5
år, men kan i visse tilfælde udgøre op til 20 år, såfremt det vur-
deres, at den længere afskrivningsperiode bedre afspejler kon-
cernens nytte af det udviklede produkt m.v. Årets afskrivninger
indgår i resultatopgørelsen under posten ”Afskrivninger”.

Udviklingsprojekter nedskrives til eventuel lavere genind-
vindingsværdi, jf. nedenfor. Igangværende udviklingsprojekter
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse.

Øvrige immaterielle rettigheder i form af brugsrettigheder,
patenter og kundelister måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede af- og nedskrivninger. Øvrige immaterielle rettigheder
afskrives lineært over den resterende patentperiode. Hvis den
faktiske brugstid er kortere end henholdsvis restløbetiden og af-
taleperioden, afskrives over den kortere brugstid.

Øvrige immaterielle rettigheder nedskrives til eventuel la-
vere genindvindingsværdi, jf. nedenfor.

Materielle aktiver

Bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af ak-
kumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger i di-
rekte tilknytning til anskaffelsen samt omkostninger til klargø-
ring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive
taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen
omkostninger, der direkte kan henføres til fremstillingen af ak-
tivet, herunder materialer, komponenter, underleverandører og
lønninger. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste
værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremti-
dige leasingydelser.

Koncernen indregner låneomkostninger i kostprisen for kvali-
ficerende aktiver med længere fremstillingsperioder.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af restvær-
dien. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne opnås
ved salg af aktivet efter fradrag af salgsomkostninger, hvis akti-
vet allerede havde den alder og var i den stand, som aktivet for-
ventes at være i efter afsluttet brugstid. Kostprisen på et samlet
aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis
brugstiden er forskellig.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vur-
dering af aktivernes forventede brugstider:

Bygninger 2... eeeeeeeeveeeen serene 20 år
Produktionsanlæg og maskiner ,.…................... 10-20 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar... 3-6 år

Afskrivningsmetoder, brugstider og restværdier revurderes
årligt.

Materielle aktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt
denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi, jf. nedenfor.

Nedskrivning af materielle og immaterielle

aktiver samt kapitalandele i datterselskaber

De regnskabsmæssige værdier af materielle aktiver, immaterielle
aktiver med bestemmelige brugstider samt kapitalandele i dat-
tervirksomheder gennemgås på balancedagen for at fastsætte,
om der er indikationer på værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet,

opgøres aktivets genindvindingsværdi for at fastslå behovet for
eventuel nedskrivning og omfanget heraf. For igangværende ud-
viklingsprojekter og goodwill opgøres genindvindingsværdien år-
ligt, uanset om der er konstateret indikationer på værdiforringelse.

Hvis aktivet ikke frembringer pengestrømme uafhængigt af
andre aktiver, opgøres genindvindingsværdien for den mindste
pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet indgår i.

Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af
aktivets henholdsvis den pengestrømsfrembringende enheds
dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapitalvær-
dien. Når kapitalværdien opgøres, tilbagediskonteres skønnede
fremtidige pengestrømme til nutidsværdi ved at anvende en
diskonteringssats, der afspejler dels aktuelle markedsvurderin-
ger af den tidsmæssige værdi af de penge, dels de særlige risici,
der er tilknyttet henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrem-
bringende enhed, og som der ikke er reguleret for ide skønnede
fremtidige pengestrømme.

Hvis henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrembrin-
gende enheds genindvindingsværdi er lavere end den regn-
skabsmæssige værdi, nedskrives den regnskabsmæssige værdi
til genindvindingsværdien. For pengestrømsfrembringende en-
heder fordeles nedskrivningen, således at goodwillbeløbet ned-
skrives først, og dernæst fordeles et eventuelt resterende ned-
skrivningsbehov på de øvrige aktiver i enheden, idet det enkelte
aktiv dog ikke nedskrives til lavere værdi end dets dagsværdi
fratrukket forventede salgsomkostninger.

Nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Ved eventu-
elle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af
ændringer i forudsætninger for den opgjorte genindvindings-
værdi forhøjes aktivets henholdsvis den pengestrømsfrem-
bringende enheds regnskabsmæssige værdi til den korrigerede
genindvindingsværdi, dog maksimalt til den regnskabsmæssige
værdi, som aktivet henholdsvis den pengestrømsfrembringende
enhed ville have haft, hvis nedskrivningen ikke var foretaget.
Nedskrivning af goodwill tilbageføres ikke.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles ved første indregning
til kostpris tillagt transaktionsomkostninger. Hvis kostprisen
overstiger kapitalandelenes genindvindingsværdi, nedskrives til
denne lavere værdi. Kostprisen reduceres tillige, hvis der udlod-
des mere i udbytte, end der samlet set er indtjent ivirksomheden
siden moderselskabets erhvervelse af kapitalandelene.

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-meto-
den, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.
Kostprisen for råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaf-
felsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen
for fremstillede varer samt varer under fremstilling omfatter
omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt
fordelte faste og variable indirekte produktionsomkostninger.
Variable indirekte produktionsomkostninger omfatter indi-
rekte materialer og løn og fordeles baseret på forkalkulationer
for de faktisk producerede varer. Faste indirekte produktions-
omkostninger omfatter omkostninger til vedligeholdelse af og
af- og nedskrivning på de maskiner og det udstyr, der benyttes

1004294EogSR50476
1004294FogsN444896 + li.

i produktionsprocessen, samt generelle omkostninger til fa-
briksadministration og ledelse. Faste produktionsomkostninger
fordeles på baggrund af produktionsanlæggets normale kapa-
citet.

Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som
forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger
og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget.

Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter langsigtede deponeringer i forbin-
delse med varekøb og varesalg samt tilgodehavender fra salg af
varer og tjenesteydelser. Tilgodehavender indgår i kategorien lån
og tilgodehavender, der er finansielle aktiver med faste eller be-
stemmelige betalinger, som ikke er noteret på et aktivt marked,
og som ikke er afledte finansielle instrumenter.

Tilgodehavender måles ved første indregning til dagsværdi
og efterfølgende til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer
til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse
af forventede tab. Nedskrivning foretages på individuelt niveau.

Aktiver bestemt for salg og tilknyttede forpligtelser
Aktiver bestemt for salg omfatter aktiver og forpligtelser i Ce-
mat70 S.A., hvis væsentligste aktiv er grunde og bygninger, som
udlejes på markedsvilkår, og hvor salget forventes gennemført
inden for 12 måneder fra balancedagen. Den største enkeltstå-
ende lejer er Cemat Silicon S.A.

Aktiver bestemt for salg afskrives ikke, men nedskrives til
dagsværdi fratrukket forventede salgsomkostninger, hvis denne
værdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Aktiver be-
stemt for salg indregnes under kortfristede aktiver.

Aktiver og direkte tilknyttede forpligtelser indregnes i sær-
skilte regnskabsposter i balancen. Regnskabsposterne specifice-
res I noterne.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter
afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.
Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Pensionsforpligtelser o.l.

Koncernen har indgået bidragsbaserede pensionsaftaler og
lignende aftaler med en væsentlig del af koncernens ansatte.
Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetales løbende
faste bidrag til uafhængige pensionsselskaber o.l. Bidragene
indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor medarbej-
derne har udført den arbejdsydelse, der giver ret til pensi-
onsbidraget. Skyldige betalinger indregnes i balancen som en
forpligtelse.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen har en retlig
eller faktisk forpligtelse som følge af begivenheder i regn-
skabsåret eller tidligere år, og det er sandsynligt, at indfrielse
af forpligtelsen vil medføre et træk på koncernens økonomi-
ske ressourcer. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til
at udbedre fejl og mangler på solgte varer inden for garan-
tiperioden.

NOTER

69

 

 

70

Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Hensatte forpligtelser måles som det bedste skøn over de
omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle
forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid
ud over et år fra balancedagen måles til nutidsværdi.

Leasingforpligtelser

Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver ind-
regnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på det tids-
punkt, hvor kontrakten indgås, til dagsværdien af det leasede
aktiv eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, alt efter
hvilken værdi der er den laveste.

Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amor-
tiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien og den nomi-
nelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen
over kontrakternes løbetid som en finansiel omkostning.

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler ind-
regnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Andre finansielle forpligtelser

Andre finansielle forpligtelser omfatter bankgæld, leverandør-
gæld og anden gæld til offentlige myndigheder. Andre finan-
sielle forpligtelser måles ved første indregning til dagsværdi
fratrukket transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles
forpligtelserne til amortiseret kostpris ved anvendelse af den
effektive rentes metode, således at forskellen mellem prove-
nuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel omkostning over låneperioden.

PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den
indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, in-
vesteringer og finansiering samt likvider ved årets begyndelse
og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises
separat under pengestrømme vedrørende investeringsakti-
viteter. | pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme
vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet,
og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes
frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres
som driftsresultatet reguleret for ikke kontante driftsposter
og ændring i driftskapital og betalte finansielle indtægter og
omkostninger fratrukket den iregnskabsåret betalte selskabs-
skat, der kan henføres til driftsaktiviteterne.

Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfat -
ter betalinger 1 forbindelse med køb og salg af finansielle ak-
tiver, herunder deponeringer og langfristede forudbetalinger
for varer, datterselskaber samt køb, udvikling, forbedring, salg,
etc. af immaterielle og materielle aktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter om-
fatter ændringer i størrelse eller sammensætning af modersel-
skabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt
optagelse og indfrielse af lån, afdrag på rentebærende gæld,
køb af egne aktier og betaling af udbytte. Endvidere indregnes
pengestrømme vedrørende finansielle leasingaktiver i form af
betalte leasingydelser.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kas-
sekreditter, der indgår som en integreret del af likviditetssty-
ringen.

Segmentoplysninger
Koncernens eneste segment er "produktion og salg af silicium-
stænger og skiver”.

Hoved og nøgletal

Hoved og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmel-
se med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger &
Nøgletal 2005” (se næste side).

Beregning af resultat pr. aktie og resultat pr. aktie, udvan-
det, er specificeret inote 12.

EBITA (Earnings Before Interest, Tax and Amortisation) er
defineret som driftsresultat (EBIT) tillagt årets af- og ned-
skrivninger på goodwill.

Nettoarbejdskapital (NWC) er defineret som værdien af
varebeholdninger, tilgodehavender og øvrige driftsmæs-
sige aktiver fratrukket leverandørgæld og andre kortfristede
driftsmæssige forpligtelser. Likvide beholdninger samt ud-
skudt skatteaktiv indgår ikke i nettoarbejdskapital.

Nettorentebærende gæld er defineret som rentebærende
forpligtelser fratrukket rentebærende aktiver, herunder likvide
beholdninger.

Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital til-
lagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immateri-
elle langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forplig-
telser og langfristede driftsmæssige forpligtelser.

EBITDA (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and
Amortization) er defineret som driftsresultat tillagt årets af-
skrivninger og nedskrivninger på goodwill.

 

 

Nøgletal
Overskudsgrad

Afkast af investeret kapital (%)

inkl. goodwill

Egenkapitalens forrentning (%)

Finansiel gearing

EBITDA-margin

Nettoomsætning/investeret kapital

Beregningsformel
EBIT

 

Nettoomsætning

EBITA

 

Gennemsnitlig investeret kapital

Årets resultat efter skat,
ekskl. minoriteter

 

Gennemsnitlig egenkapital,
ekskl. minoriteter

Netto rentebærende gæld

 

Egenkapital i alt

EBITDA”100

 

Nettoomsætning

Nettoomsætning

 

Investeret kapital

 

 

 

2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
Mange regnskabsposter kan ikke måles med sikkerhed, men kun Værdien af aktiver og forpligtelser er ofte afhængig af frem-
skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de tidige begivenheder, hvorom der hersker en vis usikkerhed. I
seneste oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for regn- den forbindelse er det nødvendigt at forudsætte et hændel-
skabsaflæggelsen. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere sesforløb e.l., der afspejler ledelsens vurdering af det mest
foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til sandsynlige hændelsesforløb.
grund for skønnet, eller på grund af supplerende information, Aktiver bestemt for salg er optaget til markedspris, som
yderligere erfaring eller efterfølgende begivenheder. vurderes at være lig historisk kostpris på nettoaktiverne.
I forbindelse med den praktiske anvendelse af den beskrevne Af flere omgange er der modtaget tilbud på aktierne i Ce-
regnskabspraksis har ledelsen foretaget følgende væsentlige mat70 S.A. og modtagne bud har været tæt på anskaffel-
regnskabsmæssige vurderinger, der har haft en betydelig indfly- sesprisen.
delse på årsrapporten: Selvom koncernen har en stor samhandel i fremmed valuta
indregning og måling af udviklingsprojekter, goodwill, brugs- med kunder og leverandører, vurderes det fortsat, med ud-
rettigheder, varelager, tilgodehavender fra salg og hensatte gangspunkt i IAS 21.9-12, at moderselskabets funktionelle
forpligtelser er forbundet med regnskabsmæssige skøn. valuta er danske kroner.
3. Segmentoplysninger

 

Med udgangspunkt i IFRS 8, driftssegmenter, er det vurderet
hvorvidt koncernen har rapporteringspligtige segmenter.
Koncernens interne rapportering til moderselskabets direk-
tion og bestyrelse er fokuseret på koncernen som helhed, dog
med underspecifikation på de juridiske enheder i henholdsvis

Øvrige segmentoplysninger:
Specifikation af salg af produkter er anført nedenfor:

 

Danmark og Polen. Det er dog vurderet, at de juridiske enheder
opfylder kravene til sammenlægning jf. IFRS 8.1 2, hvorfor Topsil
koncernen alene har et segment: ”Produktion og salg af silicium
stænger og skiver”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Omsætning Koncern

2008 tkr. 2008

221.326 339.874 Salg af siliciumstænger og skiver 397.532 239.844

0 0 Husleje 9.371 1.732

40.332 5.850 Remelt 5.850 40.332

0 0 Øvrige 10.730 7.494
| 261.658: |. 345.724 | lalt "423.483: 289,402 |
EogSR50477 | NOTER

Eeggn 444857 i " or ;

71

 

1

Segmentoplysninger, fortsat

Omsætning fordelt på geografiske områder:

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Geografiske segmenter Koncern
2008 |" -a0Ø | tkr. 2008
186.310 239.299 | Europa 258.739 195.162
27.961 17.583 [UA — 32.357 | 32.569
7747387 | 88.842 | Asien FE 132.387 | 61.671
261.658 345.724. | lalt 423.483 289.402

 

Oplysning om væsentlige kunder:

 

 

 

 

 

 

Ud af koncernens samlede nettoomsætning udgør 224.654 t.kr. (2008:153.276 tkr.) salg til 3 kunder, med hvem der er
indgået langtidsaftaler omkring levering af siliciumskiver.

De langfristede aktiver fordelt på deres fysiske placering:

 

 

 

 

 

 

Moderselskab
2008 tkr. LAOS SEE 2008
110.587 Danmark 133.614 110.589
153.725 159.687 Polen 72.066 154.050
264.312 293.301 I alt 205.680 264.639

 

 

 

 

 

 

 

4. Nettoomsætning

Størstedelen af koncernens nettoomsætning hidrører fra salg af varer, mens en mindre del hidrører fra huslejeindtægter fra
ejendomme i Polen.

5. Personaleomkostninger

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 | tkr. io 2008
750 Bestyrelseshonorar 1.000 750
38.020 44.585 Gager og lønninger 53.707 41.499
— 2.240 1.427 Bonus ledende medarbejdere 2.149 2.240
1.875 2.223 Bonus direktion 2.223 1.875
— 127 4.036 Aktiebaseret vederlæggelse 4.036 127
2.861 3.551 Pensionsbidrag, bidragsbaseret 3.740 2.861
399 | "524 Andre sociale omkostninger 6.657 1.747
46.272 57.346 I alt ” 73.512 51.099
87 91 Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 377 140

 

 

 

 

 

 

 

Ved beregning af gennemsnitligt antal fuldtidsansatte er der taget udgangspunkt i pensionsindbetalinger for moderselskabets
ansatte, mens der for datterselskaber er foretaget en gennemsnitlig beregning, der tager udgangspunkt i medarbejderantallet
ved hver måneds slutning.

Ultimo 2009 er der 92 fuldtidsansatte i moderselskabet, mens der i koncernen er 370 fuldtidsansatte.

72 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

Koncern og moderselskab
Aflønning af bestyrelse, direktion samt ledende medarbejdere
Andre ledende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestyrelse Direktion medarbejdere

2008 2008 2008
Bestyrelseshonorar 1.000 750 0 0 0 o
Gager og lønninger 0 o 2.989 2.784 8.402 6.326
Bonus ledende medarbejdere 0 0 0 0 2.149 2.240
Bonus direktion 0 0 2.223 1.875 0 0
Pensionsbidrag 0 0 412 249 654 535
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 1.383 66 2.653 61

i Falt . 1.000. 750 7.007 "4.974. 13.858 . |. 9.162 . i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Honoraret til koncernens bestyrelsesformand for indeværende valgperiode udgør 300 tkr. (2008: 200 tkr.), næstformand
225 tkr. ( 2008: 150 tkr.) og menige medlemmer 150 tkr. (2008: 100 tkr.).

Direktionen samt andre ledende medarbejdere er omfattet af særlige bonusordninger. Direktionens bonus relaterer sig til
udviklingen i salgsvolumen- og opnåede økonomiske resultater. Før andre ledende medarbejdere gælder herudover individu-
elle mål.

2009

For regnskabsåret 2009 tilkommer der den administrerende direktør en bonus på 1% af overskuddet før skat i henhold til
koncernregnskabet og på 4% af væksten i koncernens overskud før skat, beregnet i forhold til overskuddet før skat i henhold
til koncernregnskabet for 2008.

For regnskabsåret 2009 tilkommer der salgsdirektøren en bonus på 0,7% af overskuddet før skat i henhold til koncernregn-
skabet og på 2,8% af væksten i koncernens overskud før skat, beregnet i forhold til overskuddet før skat i henhold til
koncernregnskabet for 2008.

2008

Bonusordning fordeler sig til 2% af ordinært resultat før skat til den administrerende direktør, 1% af resultat før skat til
salgsdirektøren, mens øvrige ledende medarbejdere får 0,5% af ordinært resultat før skat.

 

6. Pensionsordninger
Koncernen har alene indgået bidragsbaserede ordninger.

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern

2008 tkr. 2008
2.861 3.551 Bidrag til bidragsbaserede pensionsordninger 3.740 2.861
2.861 3.551 ” . ' VJ" 3.740 72,861 |

 

 

 

 

 

 

 

Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiver løbende bidrag til et uafhængigt pensionsselskab, pensions-
fond, e.l., men har ikke nøgen risiko med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed, invaliditet, m.v. for så
vidt angår det beløb, der til sin tid skal udbetales til medarbejderen.

 

7. Aktiebaseret vederlæggelse

 

Direktionen og en række ledende medarbejdere har i 2009 fået optioner til at tegne aktier i koncernen til en forud fastsat
kurs (strikekurs). Tegningsoptionsordningen er en egenkapitalbaseret aktievederlæggelsesordning. Værdien af tegningsop-
tionerne indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger lineært fra tildelingstidspunktet frem til erhvervelses-
tidspunktet, hvilket medfører, at der på udnyttelsestidspunktet ikke sker yderligere indregning i resultatopgørelsen.

1004294EogSR50478 FEE
10042 94HogsN44488 sd LL LUE TER ……

NOTER 73

 

 

 

7. Aktiebaseret vederlæggelse, fortsat
Specifikation af udestående tegningsoptioner (moderselskab og koncern)
Vejede
gennemsnitlige
Antal udnyttelses-
aktieoptioner kurser

BEER BENENE Eee — tstk. kr
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2008 NE 11.149 0,57
Tildelt i regnskabsåret . — 0 0
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold FEE | (790) 1,98
Udnyttet i regnskabsåret — (4.569) 0,28
Udløbet i regnskabsåret (359) 1,91
Tildelte tegningsoptioner pr. 31.12.2008 5.431 0,53
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2009 — 5.431 0,53
Tildelt i regnskabsåret |. NEN 28.697 0,81
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold 0 0
Udnyttet i regnskabsåret (4.569) 0,28
Udløbet i regnskabsåret (862) 1,89
Tildelte tegningsoptioner pr. 31.12.2009 28.697 0,81

… men 2008
Antal optioner, der kan udnyttes ved årets slutning 0
Antal optioner, der kan udnyttes ved offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen (tstk.) 9.566 5,431
Samlet dagsværdi pr. 31.12 på udestående optioner (tkr.) ' 13.642 2.755
Dagsværdi pr. option 0,48 | 0,51

"Gennemsnitlig vejet strikekurs pr. option 0,81 0,53
| 2009 er der indregnet 4.036 tkr. i dagsværdi af tegningsoptioner i resultatopgørelsen mod 127 tkr. i 2008.
Tildelingsår, strikekurs og udnyttelsesperiode for de enkelte tildelinger er som følger:

Udnyttel-
sesperiode Ikke
Tildelingsår — Strikekurs (”) Tildelte Bortfaldet udnyttet Udnyttet Uudnyttet
2009 0,81 2010 9.565.620 - - -…… 9.565.620
2009 0,81 2011 9.565.620 - - -…… 9.565.620
2009 0,81 2012 9.565.620 - - -… 9.565.620
l alt 28.696.860 28.696.860
(7) Tegningsoptionerne kan udnyttes i en 6-ugers periode efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen.
De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Black&Scholes model til værdiansættelse af tegningsoptionerne
inklusive udvanding.
74 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forudsætningen for opgørelse af dagsværdien af de i året tildelte

tegningsoptioner på tildelingstidspunktet er som følger:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tstk. Tildsk hi 20% 1 Tildelt i 2008
Gennemsnitlig aktiekurs 0,92 O
Strikekurs 0,81 0
Forventet volatilitet 68,3% o
Forventet løbetid 1-3 år 0
Forventet udbytte pr. aktie 0 0
Risikofri rente 1,7%-2,0% 0
Tildelte tegningsoptioner (tstk.) 28.697 0
Dagsværdi pr. tegningsoption 0,36 0
; Dagsværdi i alt (tkr.) 10.252 0 |

 

Der blev i 2008 ikke tildelt tegningsoptioner til ledende medarbejdere.

 

 

 

Forventet volatilitet er baseret på den historiske volatilitet (beregnet på det sidste år) justeret for forventede ændringer
heraf som følge af offentlig tilgængelig information. Dagsværdien er baseret på, at tegningsoptioner udnyttes ved først

kommende lejlighed.

Tegningsoptioner, som ikke er udnyttet, bortfalder, såfremt indehaveren opsiger sit ansættelsesforhold. Ved ændringer i
koncernens kapitalforhold, der medfører en udvanding af tegningsoptionernes værdi, er medarbejderne berettiget til at
tegne et yderligere antal tegningsoptioner svarende til forholdet mellem koncernens aktiekapital før og efter ændringen i
koncernens kapitalforhold. Hvis kontrollen med koncernen ændres, har medarbejderen ret til udnyttelse af samtlige sine
tegningsoptioner, hvilket skal ske i den førstkommende udnyttelsesperiode. Udnyttes tegningsoptionerne ikke i den
førstkommende udnyttelsesperiode, bortfalder ikke-udnyttede tegningsoptioner. I tegningsoptionsprogrammet har
medarbejderen mulighed for at udskyde udnyttelsen af tegningsoptionerne med ét eller to år, Dog bortfalder alle tegnings-

retter, som ikke senest er udnyttet i 2012.

I 2009 har der været følgende bevægelser i ledelsens beholdninger af tegningsoptioner:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beholdning Udnyttet Bortfaldet Tildelt Beholdning
Warrants/tegningsoptioner i stk. 01.01.09 2009 2009 2009 31.12.09
Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen 1.965.750 1.965.750 0. 5.897.250 5.897.250
Salgs- og marketingdirektør Jørgen Bødker 1.310.500 1.310.500 0. 4.128.075 4.128.075
Senior Silicon Scientist Leif Jensen 430.938 430.938 0 o 0
Supply Chain Manager Hans P. Mikkelsen 430.938 430.938 0 1.896.058 1.896.058
Expansion Projects Man. Theis L. Sveigaard 430.938 430.938 0 1.847.927 1.847.927
Udviklingschef Thomas Clausen 430.937 0 430.937 1.641,812 1.641.812
Økonomidirektør Jens Christian Nielsen 430.937 o 430.937 2.610.978 2.610.978
Teknisk chef Per Kringhøj 0 0 0. 2.489.015 2.489.015
Produktionschef Pia Prag Hansen o 0 0 1.756.952 1.756.952
CEO, Martin O. Hansen (CS) 0 0 0 3.177.012 3.177.012
Head of Production Ole Andersen (CS) 0 0 0 1.567.326 1.567,326
Vice President Roman Nowak (CS) 0 0 0 673.782 673.782
Sales Manager Maciek Lichowski (CS) 0 0 O 561.485 561.485
QA Manager Waldemar Kot (CS) 0 0 0 449.188 449.188
Medarb. markeret med CS indgår i ledelsen
af Cemat Silicon S.A., Polen

Dlalt” ” 5.430.938 4.569.064 861.874 28.696.860 28.696.860 :

 

De resterende tegningsoptioner kan udnyttes i op til seks uger efter offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen i årerne

2010-2012, første gang den 25. marts 2010.

785250475
åRogSl IAGARGE |

aben

NOTER

 

75

 

 

… 8. Af- og nedskrivninger

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 KOTE] tkr. Es poor 2008
2.407 Afskrivninger, immaterielle aktiver 2.406 2462
3.651 Afskrivninger, materielle aktiver 10.786 5.609
0 Afskrivninger, aktiver bestemt for salg 2.388 | (—
6.058 l alt 15.580 8.071

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Finansielle indtægter

 

Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 | tkr. 2008
0 Renter fra tilknyttede virksomheder 0
3.825 Renter af bankindestående m.v. 4.101 4162
2.005 0 Valutakursreguleringer 2.476 2.005
5,830 1.081 I alt ' , 6.577 6.167
10. Finansielle omkostninger
Moderselskab
2008. ERERNNONTER tkr. å pe 2008
2.488 11.500 Renter på prioritets- og bankgæld 12.347 2.488
149 807 Renter øvrige 807 404
2.637 12.307 Renteomkostninger . . 13.154 2.892
2.690 653 Gebyr, garantistillelser m.v. 653 2.690
0 1,244 Valutakursreguleringer 1.244 2.670
5,327 " 14.204 lalt ' " 45,051 8.252
11. Skat af årets resultat, samt udskudt skat
(Koncern)
Regnskabsårets aktuelle selskabsskat er beregnet ud fra en skattesats på 25% for årene 2009 og 2008.
tkr. N 2008
Aktuel skat (23.610) (15.430)
Ændring i udskudt skat ' (346) (774)
Regulering vedrørende tidligere år Q21 I O
10 2397) ] i (16.204)
"Skat af årets resultat kan forklares således: —] FE —
Resultat før skat — "…… 75.759 | ke 62.069
Skat ved en skatteprocent på 25% — (18.940) | (25,0%) | (15.517) (25,0%)
Effekt af anden skattesats i udenlandske selskaber | (748) —— mow | (75) i (0,1 %)
Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede
omkostninger (1.297) (1,7%) (108) (0,2%)
” Regulering vedrørende udskudt skat tidligereår | 0 00% | 46) (07%)
Værdiregulering af skatteaktiv mv 1 (2.969) (3,9%) | 67) (0,1%)
Regulering vedrørende tidligere år rr ent (0,0%) 0 0%
Årets effektive skat/skatteprocent (23.977) |. (31,6%) (1 6.204) | (26,1%)

 

 

 

 

 

 

76 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udskudt skat er for koncernen indregnet således i balancen: 2008
Midlertidige forskelle i skatteaktiver og -forpligtelser (17.453) (16.973)
Udskudt skat tilknyttet aktiver bestemt for or salg 10.875 0
” Udskudt skat jf. balancen (6.578) (16.973)
Indregnet
Udskudt iresultat- Valutakurs- Køb/salg Udskudt
skat opgørelse regulering — af virksom- skat
tkr. 01.01.08 2008 2008 hed 2008 31.12.08
immaterielle aktiver (3.421) 115 414 (3.581) (6.473)
Materielle aktiver 1.268 (1.043) 1.447 (12.598) (10.926)
Varebeholdninger (1.006) 78 129 (1.256) (2.055)
Varebeholdninger 0 86 16 (184) (82)
Anden gæld 431 583 (230) 1.779 2.563
| Midlertidige forskelle - . (2.728). "(181)" " 1:776 (15.840) (16.973) |
Fremførbare skattemæssige underskud 467 (467) 0 0 0O
| Uudnyttede skattemæssige underskud 467. (467) 0... 0 0.
alt (2.261) (648) 1.776 (15.840) (16.973) '
Indregnet i
Udskudt resultat- Valutakurs- Køb/salg Udskudt
skat opgørelse regulering — af virksom- skat
tkr. 01.01.09 2009 2009 hed 2009 31.12.09
Immaterielle aktiver (6.473) 775 6 O (5.692)
Materielle aktiver (10.926) (1.923) (78) 0 (12.927)
Varebeholdninger (2.055) 1.364 48 0o (643)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser (82) 152 7 0 77
Andre hensatte forpligtelser 2.563 (809) (22) 0 1.732
i Midlertidige forskelle (16.973) (441) (39) 10 (17.453) |
Fremførbare skattemæssige underskud 0 2.969 0 0 2.969
i Uudnyttede skattemæssige underskud 0. 2.969 0. 0 2.969 |
Værdiregulering o (2.969) 0 0 (2.969)
alt (16.973) (441) (39) 0 (17.453) |

 

Koncernen vurderer, at det skattemæssige underskud inden for en kortere årrække ikke kan udnyttes. Det skattemæssige
underskud er derfor udgiftsført og indregnet i årets resultat.

Skat af årets resultat samt udskudt skat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Moderselskab)
tkr. 2008
Aktuel skat (22.430) (14.898)
Ændring i udskudt skat (658) (1.484)
Regulering vedrørende tidligere å år (21) O

flat” (23.109) (16.382)
Skat af årets resultat kan forklares således:

| Resultat før skat 88.220 63.314 |
Skat ved en skatteprocent på 25% (22.055) (25,0%) (15.829) (25,0%)
Skattemæssig værdi af ikke fradragsberettigede
omkostninger (1.032) (1,2%) (86) (0,1%)
Regulering vedrørende udskudt skat tidligere år O 0,0% (467) (0,8%)
Regulering vedrørende tidligere år (21) 0,0% o 0%

| Årets effektive skatteprocent (23.108) (26,2%) (16.382) (25,9%) |

i RAE ogsko0d Ed NOTER 77

sæd.

 

11.

Skat af årets resultat, samt udskudt skat, fortsat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(koncern)
Indregnet
Udskudt i resultat- Udskudt
skat opgørelse skat
tkr. 01.01.08 2008 31.12.08
Immaterielle aktiver (3.421) 0 115 — (3.306)
"Materielle aktiver 000) 1.268 (1.163) 105
Varebeholdninger — (1006) (171) (1.177)
Anden gæld 431 202 633
Midlertidige forskelle (2.728) (1.017) (3.745)
Fremførbare skattemæssige underskud 467 (467) 0
Uudnyttede skattemæssige underskud 467 (467) o
I alt (2.261) (1.484) (3.745)
Indregnet
Udskudt iresultat- Udskudt
skat opgørelse skat
tkr. 01.01.09 2009 31.12.09
Immaterielle aktiver (3.306) 332 (2.974)
Materielle aktiver 105 (1.121) (1.016)
Varebeholdninger — (1.177) 115 (1.062)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0 0 0
Anden gæld 633 16 649
Midlertidige forskelle (3.745) (658) (4.403)
12. Resultat pr. aktie . — i
Moderselskab Koncern
2008 [ke SB OODER] tkr. X 2008
0,12 0,16 | Resultat pr. aktie i 0,11
0,11 0,15 Resultat pr. aktie, udvandet 0,12 0,11
Beregningen af resultat pr. aktie er baseret på følgende grundlag:
Moderselskab Køncern
2008 RER tkr. 2008
Resultat anvendt til beregning af
46.932 65.112 resultat pr. aktie 50.520 46.044
Resultat anvendt til beregning af udvandet
46.932 65.112 resultat pr. aktie 50.520 46.044
Moderselskab Koncern
— 2008 | ØOGG: | tstk. | . 2008
403.011 406.818 | Gennemsnitligt antal udstedte aktier i 406.818 403.011
Gennemsnitligt antal aktier anvendt til
403.011 406.818 beregning af resultat pr. aktie 406.818 403.011
Udestående tegningsretters gennemsnitlige
5.431 28.697 udvandingseffekt 28.697 5.431
Gennemsnitligt antal aktier anvendt til
408.442 435.515 beregning af udvandet resultat pr. aktie 435.515 408.442

 

 

 

 

78 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

13, Immaterielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(koncern)
Færdig- Igangvæ-
Andre gjorte rende
Brugsret immatrielle  udviklings-  udviklings-
tkr. m.m. Goodwill aktiver projekter projekter (dk
Kostpris 1. januar 2008 0 0 56 32.151 1.504 33.711
Valutakursreguleringer (2.030) (2.320) (173) 0 0 (4.523)
Tilgang ved virksomhedsover-
tagelser 17.572 20.078 1.513 0 0 39.163
Tilgang af egenudviklede
aktiver 0 0 0 0 1.082 1.082
Overførsel 0 0 0 1.948 (1.948) 0
' Kostpris 31. december 2008 15.542 17.758 1.396 34.099 638 69.433
Af- og nedskrivninger
1. januar 2009 0O 0 (45) (19.983) 0 (20.028)
Valutakursregulering 2 0 1 0 0 3
Afskrivninger (34) 0 (35) (2.396) 0 (2.465)
i Af- og nedskrivninger | .
"31. december 2008 (32) 0 (79) (22.379) 0 (22.490)
: Regnskåbsmæssig værdi
31. december 2008 15.510 17.758 1.317 11.720 638 46.943
Færdig- Igangvæ-
Andre gjorte rende
Brugsret immatrielle  udviklings-  udviklings-
tkr. m.m. Goodwill aktiver projekter projekter le
Kostpris 1. januar 2009 15.542 17.758 1.396 34.099 638 69.433
Valutakursreguleringer 67 72 (209) 210 0 140
Tilgang af egenudviklede
aktiver 0 0 783 0 1.775 2.558
Afgang aktiver bestemt
for salg (15.609) 0 o 0 0o (15.609)
Overførsler 0 0 (783) 783 0 0
: Kostpris 31. december 2009 o 17.830 1.187 35.092 2.413 56.522
Af- og nedskrivninger
1. januar 2009 (32) 0 (79) (22.379) 0 (22.490)
Valutakursregulering (306) 0 (22) 1 0 (327)
Afskrivninger (180) 0 (85) (2.435) 0 (2.700)
Afgang aktiver bestemt for salg 518 0 0 0 0 518
| Af- og nedskrivninger " ' '
| 31. december 2009 0 0 (186) (24.813) 0 (24.999)
| Regnskabsmæssig værdi . oe ' 0" |. KE .
1.31.december 2009 . "0: + 17.830 . 1.001. 10,279  "2:413 31.523"
042G4BogSR50481 NOTER 79

 

13.

Immaterielle aktiver

 

(moderselskab)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Færdig- Igang-
gjorte værende
Patenter og  udviklings- — udviklings-

tkr. licenser projekter projekter
Kostpris 1. januar 2008 56 32151 1504 | 1
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 o 1.082 1082
Overførsel — 0 1.948 (1.948) 0 |
Kostpris 31. december 2008 56 34.099 638 34.793
Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 (45) (19.983) 0 | (20.028) |
Afskrivninger (11) (2.396) 0 (2.407)
Af- og nedskrivninger 31. december 2008 (56) (22.379) O (22.435)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 0 11.720 638 12.358 .

Færdig- Igang-

gjorte værende

Patenter og  udviklings- — udviklings-

tkr. licenser projekter projekter )
Kostpris 1. januar 2009 56 34.099 638 34.793
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 0 1.775 1.775
Kostpris 31. december 2009 56 34.099 2.413 36.568
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (56) (22.379) 0 (22.435)
Afskrivninger 0 (2.237) 0 (2.237)
Af- og nedskrivninger 31: december 2009 (56) (24.616) O (24.672)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 0 9.483 2.413 11.896

 

 

 

 

Ledelsen har vurderet, at alle immaterielle aktiver, bortset fra goodwill, har en begrænset økonomisk levetid. Koncernen
besidder et patent, som er aktiveret under patenter og licenser. Dette patent har en restløbetid på 16 år. De væsentligste
aktiviteter i 2009 vedrører egenudvikling af processer til fremstilling af siliciumkrystaller i nye varianter.

Goodwill

Goodwill er opstået i forbindelse med virksomhedskøbet af Cemat Silicon S.A. med tilhørende datterselskab. Goodwillen er baseret
på de økonomiske fordele, som henholdsvis Cemat Silicon $.A og moderselskabet Topsil Semicondutor Materials A/S opnår i form af
Cemrnats øgede adgang til wafering og skivepolering samt Topsils mulighed for øget salg til nuværende og Cemats kunder, med ud-
gangspunkt i den overtagne medarbejderstab og deres know-how. Genindvindingsværdien er beregnet for koncernen som helhed,
d.v.s. en pengestrømsgenerende enhed, idet det er vurderet, at den øgede organisatoriske integration og samhandel koncernselska-
berne imellem medfører,at der ikke kan opgøres koncernuafhængige pengestrømme for de enkelte juridiske enheder.

De væsentligste usikkerheder er i den forbindelse knyttet til fastlæggelse af diskonteringsfaktor og vækstrater samt forven-
tede ændringer i salgspriser og produktionsomkostninger i budget- og terminalperioderne. Vækstraterne er baseret på analyser
udarbejdet af et anerkendt analyseinstitut med branchekendskab. Der er ikke regnet med vækst og inflation i terminalperioden.

De fastlagte diskonteringsfaktorer afspejler markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af penge, udtrykt ved en risi-
kofri rente, og de specifikke risici, der er knyttet til den enkelte pengestrømsfrembringende enhed. Diskonteringsfaktorerne
fastlægges på en før skat basis. Ved opgørelsen af nutidsværdien er anvendt en diskonteringsfaktor på 12,5% (2008:
12,5%.) Diskonteringsfaktoren er baseret på en risikofri rente på 3,27%, der svarer til renteniveauet på en 10-årig EURO-
obligation (tysk), samt en forventet risikopræmie, der dels relaterer sig til selskabet og til branchens risikoprofil.

Skønnede ændringer i salgspriser og produktionsomkostninger er baseret på historiske erfaringer samt forventninger til
fremtidige markedsændringer.

Til brug for beregningen af den pengestrømsfrembringende enheds kapitalværdi er anvendt de pengestrømme, der frem-
går af det seneste ledelsesgodkendte budget for det kommende regnskabsår samt strategiplan.

Pr. balancedagen overstiger nutidsværdien af den pengestrømsfrembringende enhed den regnskabsmæssige værdi, og
der er derfor ikke behov for nedskrivning af goodwill.

80 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14... Forsknings- og udviklingsomkostninger
Moderselskab Koncern
2008 tkr. DOG 2008
638 1.774 Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger 1.774 638
Udviklingsomkostninger indregnet som
(638) (1.774) immaterielle aktiver (1.774) (638)
' Afholdte forsknings- og udviklingsomkost- .
oa : 0: ninger indregnet i resultatopgørelsen ' o o
15. Materielle aktiver
(Koncern)
Produkti- Anlæg
onsanlæg Andre under
tkr. Bygninger og maskiner anlæg m.v. udførelse ldk
Kostpris 1. januar 2008 0 59.433 6.749 2.910 69.092
Valutakursreguleringer (7.708) (7.515) (147) (303) (15.673)
Tilgang ved virksomhedsovertagelser 67.023 65.775 1.277 2.622 136.697
Tilgang 258 740 289 6.770 8.057
Overførsler 0 4.141 1.089 (5.230) 0
| Kostpris 31. december 2008 59.573 122.574 9.257 6.769 198.173
Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 0 (37.410) (4.152) 0 (41.562)
Valutakursreguleringer 33 83 4 0 120
Afskrivninger (568) (3.649) (1.512) 0 (5.729)
| Af- og nedskrivninger 31. december 2008 (535) (40.976) (5.660) 0 (47.171)
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 " 59,038 81.598 3.597 6.769 151.002
Heraf finansielt leasede aktiver 0 0 805 0 805
Produkti- Anlæg
onsanlæg Andre under
tkr. Bygninger og maskiner anlæg m.v. udførelse (
Kostpris 1. januar 2009 59.573 122.574 9.257 6.769 198.173
Valutakursreguleringer 238 843 4 2 1.088
Tilgang 855 1.125 458 19.742 22.180
Overførsler 0 2.856 6.984 (9.840) 0
Afgang 0 (3.873) (12) 0 (3.885)
Afgang aktiver bestemt for salg (60.666) (9.611) (867) (660) (71.804)
| Kostpris 31. december 2009: : 0 … 113,9147 15.824" .16.013 145.751
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (535) (40.976) (5.660) 0 (47.171)
Valutakursreguleringer (122) (215) (15) 0 (352)
Afskrivninger (2.900) (7.920) (2.060) 0 (12.880)
Afgang 0 3.265 o 0 3.265
Afgang aktiver bestemt for salg 3.557 1.732 156 0 5.445
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 0 (44.114): — (7.579) 0 | . (51.693)
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 O 69,800 8.245 16.013 94.058
Heraf finansielt leasede aktiver o 0 445 0 445
4294EogSR50482 81

AEogSsn44402

 

NOTER

 

15.

Materielle aktiver, fortsat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Moderselskab)
Produktions- Anlæg
anlæg og Andre under
tkr. maskiner anlæg m.v. udførelse
 Kostpris 1. januar 2008 RR 59.433 6.749 2.910 69.092 |
Tilgang 597 289 6.770 7.656
Overførsler 2.022 1.089 (3.111) 0
Kostpris 31. december 2008 62.052 8.127 6.569 76,748
Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 (37.410) (4.152) 0 (41.562)
Afskrivninger ' i (2.208) (1.443) 0 (3.651) |
Afgang 0 0 0 0
Af- og nedskrivninger 31. december 2008 (39.618) (5.595) 0 (45.213)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 22.434 2.532 6,569 31.535
Produktions- Anlæg g
anlæg og Andre under
tkr. maskiner anlæg m.v. udførelse ARR
Kostpris 1. januar 2009 62.052 8.127 6.569 76.748
Tilgang 177 46 14.372 14.595
Overførsler 2.856 6.984 (9.840) O
Afgang (1.406) (14) 0 (1.420)
Kostpris 31. december 2009 63.679 15.143 11.101 89.923
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (39.618) (5.595) 0 (45.213) |
Afskrivninger (2.479) (1.700) 0 (4.179)
Afgang 1.085 3 0 1088
" Af- og nedskrivninger 31. december 2009 (41.012) (7.292) 0 (48.304)
" Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 22.667 7.851 11.101 41.619

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16.  Kapitalandele i dattervirksomheder
Moderselskab
2008 | BDOS tkr. i —
o 153.725 Kostpris 1. januar FE
153.725 5.962 Tilgang i forbindelse med opkøb
153.725 159,687 Kostpris 31. december
Der er i regnskabsperioden ikke foretaget nedskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder.
82 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

Andel af

 

 

 

Ejerandel  stemmerettig-
2009 heder 2009
Hjemsted % % Aktivitet
Produktion og salg af silicium-
Cemat Silicon S.A. Polen 100,00 100,00 skiver til halvlederindustrien
Andel af
Ejerandel  stemmerettig-
2008 heder 2008
Hjemsted % % Aktivitet
Produktion og salg af silicium-
Cemat Silicon S.A. Polen 94,23 90,02 skiver til halvlederindustrien

 

 

17... Andre langfristede tilgodehavender m.v.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Møoderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
Deponering i forbindelse med garantistillelse
39.636 38.926 til leverandør 38.926 39.636
14.901 31.615 Forudbetaling af varer 31.615 14.901
9.865 7.266 Deponering af forudbetaling fra kunder 7.266 9,865
2.250 2.250 Depositum, husleje 2.250 2.250
42 42 Øvrige 42 42
| 66.694" 7 80.099 lalt. 80.099 ” 66.694

 

 

 

 

 

 

 

Ved indgåelse af leverandørkontrakt om levering af råvarer frem til 2012 er der indgået aftale om deponering af 7,5 mio. USD.
Denne deponeringsaftale udløber 31. december 2012, hvorefter deponeringen vil blive frigivet, Der er indgået yderligere
aftale med anden leverandør om levering af råvarer i 2009 for perioden 2010-2017, som har krævet en forudbetaling i 2009
på 2,7 mio. EUR.

Forudbetaling fra kunder dækker aftale om levering af varer til 2012, hvor der er afgivet sikkerhed til koncernen i form af en
deponeringskonto frem til 2012. Denne deponeringskonta er spærret.

 

18. Varebeholdninger

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
21.357 35.437 Råvarer og hjælpematerialer 46.419 38.900
30.804 34.617 Varer under fremstilling 51.810 39.634
6.664 894 Fremstillede varer og handelsvarer 9.742 6.776
| 58.825 70.948 l alt 107.971 85,310 |

 

 

 

 

 

 

 

I moderselskabet er der i alt nedskrevet 481 tkr. på lageret i 2009 mod 85 tkr. i 2008, imens der i koncernen i alt er nedskre-
vet 4.954 tkr. på lageret i 2009 mod 711 tkr. i 2008.

29 GE O JSR90 48 2 NOTER — 83

those SR DULLES LEE EEN

fed
DO
ad
pg den
Ra
16
ub

 

 

19. Tilgodehavender fra salg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 | tr BOG” | tkr. "2000 — 2008
46.595 76.247 Tilgodehavender fra salg 94.407 65.372
46.595 76.247 94.407 165.372
Nedskrivninger indeholdt i ovenstående
tilgodehavender indregnet under ”Andre
0 (384) eksterne omkostninger” (384) (110)
46.595 75.863 l alt 94.023 65.262
Forfaldne tilgodehavender:
Moderselskab Koncern
2008 br” …f tkr. . 2008
— 8.489 10.751 Forfaldne med op til en måned 12.872 12.188
45 241 Forfaldne mellem én og tre måneder 2.154 1.647
410 363 Forfaldne mere end 3 måneder 889 1.314
8.944 11.355 l alt 15.915 15.149
Forfaldne tilgodehavender fordelt på ikke nedskrevne tilgodehavender:
Moderselskab Koncern
2008 » 2000. | tkr. : "BOD | 2008
6.391 1.217 | Europa 4.455. 8.945
353 787 | USA 833 | 1.500
2.200 9.351 | Asien i 10627 | 4.704
8.944 11.355" l alt 15.915 15.149

 

 

 

 

 

 

 

Der anvendes en hensættelseskonto til at reducere den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender, hvis værdien ud fra en
individuel vurdering af de enkelte debitorers betalingsevne er forringet, f.eks. ved betalingsstandsning, konkurs e.l. Nedskriv-
ning foretages til nettorealisationsværdi, svarende til summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som tilgodehavenderne

forventes at indbringe.
Tilgodehavendernes regnskabsmæssige værdi svarer til deres dagsværdi. Tilgodehavenderne er ikke rentebærende før ca.
30-60 dage efter faktureringstidspunktet. Herefter tilskrives tilgodehavenderne renter med 1% pr. måned af det udestående

beløb.

Hensættelseskonto for tilgodehavender:

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 ” 2000 tkr. AOR 2008
O 0 Hensættelseskonto pr. 01.01. — 110 0
|. 0 0 |"Arets konstateredetb TI 0 FT
i HON (É— Tilbageførte hensættelser 7] (110) |
ol 384 | Årets hensættelse til dækning af tab i 388 P  110
0 | — 384 Hensættelseskonto pr. 31.12. 384 110

 

 

84 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20. Andre tilgodehavender
Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
9.344 18.483 Eksport- og forskudsmoms 18.483 9.344
3.953 988 Øvrige 5.979 10.808

. 13.297 19.471 J alt REE . » 24.462 20.152.
Andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, medmindre andet er oplyst.

Andre tilgodehavender er ikke forbundet med særlige kreditrisici, og der er i lighed med sidste år ikke indregnet nedskriv-
ninger af disse. Ingen af tilgodehavenderne er forfaldne.

21.  Likvide beholdninger jf. pengestrømsopgørelsen
Moderselskab Koncern
2008 2009 tkr. OG 2008
9.404 10.377 Likvide beholdninger og bankindestående 11.840 68.154
0 0 Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg 61.904 0
0 (14.393) Kortfristet bankgæld (kassekredit) (14.393) 0
9,404 (4.016) I alt 59.351 68.154
Koncernens likvide beholdning består primært af indestående i banker. Der vurderes således ikke at være nogen særlig kredi-
trisiko forbundet med likviderne.

Bankindestående og bankgæld er variabelt forrentet. De regnskabsmæssige værdier svarer til aktivernes dagsværdi. Kon-
cernen har uudnyttede trækningsrettigheder på kassekreditter for i alt 6.101 tkr. Af koncernens fri likviditet tilhører 62 mio.
kr. (2008: 58 mio. kr.) Cemat70 S.A., hvori Topsil Semiconductor Materials A/S har bestemmende indflydelse via en ejerandel
på 53%.

22. Aktiekapital

Aktiekapitalen består af 407.960.734 aktier med en stykstørrelse på 0,25 kr. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og der er ikke
tilknyttet særlige rettigheder til aktierne.
stk, 0) 2008
Antal aktier 01.01 403.391.670| 398.822.609
Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling 4,569.064 4.569.061

! Antal aktier 31.12 407.960.734| 403.391.670:
tkr.
Stykstørrelse nom. værdi 0,25 kr. 100.848 99.706
Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling 1.142 1.142
'lalt, RE — DT i, 101.990! ..- 100.848:
Kapitalforhøjelsen i 2008 og 2009 vedrører udnyttelse af warrants til direktion og ledende medarbejdere,

23. Andre reserver

 

Reserve for valutakursregulering indeholder alle kursreguleringer, der opstår ved omregning af regnskaber for enheder med en
anden funktionel valuta end danske kroner.

Reserve for aktiebaseret vederlæggelse indeholder den akkumulerede værdi af optjent ret til aktieoptionsordninger (egen-
kapitalordninger) målt til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og indregnet over den periode, hvor
medarbejderne opnår retten til aktieoptionerne. Reserven opløses i takt med, at medarbejderne udnytter den optjente ret til
at erhverve aktieoptioner, eller rettighederne udløber uden at blive udnyttet.

o4dkogSR5G0484 NOTER
24F0o0SN4 449 4 su san DEI Brod BENENE

85

 

24.

Kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld

 

86

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 | 2009 | tkr. ' 2008
— 127.488 | 138.593 | Gæld til kreditinstitutter 152.949 155.869
127.488 138.593 152.949 155.869
Gælden forfalder til betaling således: —
— 23.321 38.726 | Indenfor Tår 47.654 39.793
— 20.833 24.334 Mellem 1 og 2 år fra balancedagen 29.761 | 27.554
20.834 24.333 Mellem 2 og 3 år fra balancedagen 24.334 — 26.022
20.833 24.334 Mellem 3 og 4 år fra balancedagen 24.333 20.833
20.834 — 24.333 Mellem 4 og 5 år fra balancedagen — 24.334 20.834
20.833 2.533 Efter 5 år fra balancedagen 2.533 20.833
127.488 138.593 ' | . 152.949 155.869
Gæld til kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld
er indregnet således i balancen: . i
23.321 | | 38.726 | Kortfristede forpligtelser 47.654 39.793
104.167 99.867 Langfristede forpligtelser 105.295 116.076
127.488 138.593 I alt 152.949 155.869
I gæld til kreditinstitutter er der ikke medtaget renter.
Fast eller Rente- Dags-
variabel Sats værdi
Navn Selskab Valuta Udløb rente % p.a. t.kr.
Cemat
" Kassekredit Polen PLN 2010 Variabel … Wibor+3,9% 3.044
Cemat
Lån Polen JPY 2010 Variabel Libor+5,0% …… 6.384
Cemat
Lån Polen JPY 2011 Variabel — Libor+5,0% 4.928
Cibor3+
Kassekredit, moderselskab DKK 2010 Variabel 3,5%/6,5% 14.393
Akkvisitionslån, moderselskab DKK 2015 Variabel 3,5%/6,5% 124.200
31.12.2009 " 152.949

 

Rentemarginalen på akkvisitionslånet i moderselskabet er differentieret således, at når hovedstolen er større end 65 mio. kr.,
forrentes lånet med cibor3+6,5% p.a. Når hovedstolen er reduceret til under 65 mio. kr., forrentes lånet med cibor3+3,5%
p.a. Der er tilknyttet finansielle covenants til lånet, som relaterer sig til koncernens indtjening og soliditetsgrad.

 

 

 

 

 

Fast eller Rente- Dags-
variabel Sats værdi
Navn Selskab Valuta Udløb rente % p.a. Sootke
Cemat
Kassekredit Polen USD 2009 | Variabel Libor+1,4% 9.722
Cemat
Lån Polen JPY 2012 Variabel Libor+1,8% 18.659
Cibor3+
Akkvisitionslån, moderselskab DKK 2014 Variabel 3,5%/6,5% 127.488
31.12.2008 ' 155.869

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

25. Finansielle leasingforpligtelser
(Koncern)

Minimumsleasing Nutidsværdi af

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ydelser tkr. minimumsleasingydelser tkr.
2008 2008
De finansielle leasingforpligtelser forfalder således:
Inden for 1 år fra balancedagen 141 191 141 191
Mellem 1 og 5 år fra balancedagen 304 614 304 614
Efter 5 år fra balancedagen 0 0 0 0
; Pr, 31. december 445 " 805 445 805 i:
Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtelsernes dagsværdi.
De indgåede finansielle leasingforpligtelser omfatter automobiler.
26. Øvrige langfristede forpligtelser
Moderselskab Koncern
2008 KOR) tkr. AS) 2008
0 0 Pensioner 652 261
0 0 Øvrige forpligtelser 163 1.584
0 0 talt 815 1.845
27... Leverandører af varer og tjenesteydelser
Moderselskab Koncern
2008 AG tkr. 2008
Gæld til leverandører for leverede varer
23.332 19,567 og tjenesteydelser 49.176 31.958
23.332 19.567 49.176 31.958
Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtigelsernes dagsværdi. Gæld til leverandører forfalder inden for 1 år.
28.  Hensatte forpligtelser
Moderselskab Koncern
2008 ANG tkr. AG 2008
232 962 Garantiforpligtelser, 01.01. 962 232
0 (962) Anvendt i året (962) o
730 4.175 Hensat i året 4.175 730
962 4.175 | Garantiforpligtelser,31,12. 4.175 " 962

 

 

 

 

 

 

 

I året er der yderligere hensat en garantiforpligtelse på 4.175 tkr., svarende til fremstillingsprisen på flere kundeordrer samt
forventede tab på producerede skiver.

Kundeordrerne var på udvalgte siliciumskiver kvalitetsmæssigt uden for tolerance, hvorfor der i 1. halvår 2010 skal efter-
leveres nye skiver uden beregning.

1004294rogsSRk5Q485 NOTER — 87
10

04294B08N44495 uld E UELLDLIZE

 

29. Anden gæld

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
: tkr. 2009 2008
Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag, M.v. 4.926 241
Feriepengeforpligtelse, o.l. 5.893 "4.555
Skyldig moms og afgifter 21.925 15.105
7.693 9.583 Andre skyldige omkostninger 10.728 8.063
25.026 38.131 I alt 43.472 27.964

 

 

 

 

 

 

 

Den regnskabsmæssige værdi af skyldige poster vedrørende løn, A-skat, sociale bidrag, feriepenge 0.l., afledte finansielle in-

strumenter, moms og afgifter, skyldig selskabsskat samt andre skyldige omkostninger svarer til forpligtelsernes dagsværdi.
Feriepengeforpligtelser m.v. repræsenterer koncernens forpligtelser til at udbetale løn ved medarbejdernes afholdelse af

den ferie, som de pr. balancedagen har optjent ret til at afholde i efterfølgende regnskabsår.

30. Ændring i nettoarbejdskapital

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 |aknØ 9 | tkr. re DOG 2008
(11.824) (12.123) Ændring i varebeholdninger (22.944) (10.794)
(21.180) (48.878) | Ændring i tilgodehavender (49.684) (21.359)
HE (1.693) 9.960 Ændring i leverandører og anden gæld 29.700 (17.194)
0 | (23.180) Ændring i tilgodehavende hos datterselskab 0 0
(34.697) (74.221) alt (42.928) (49.347)

 

 

 

 

Ændringer i nettoarbejdskapital er opgjort inklusive aktiver og passiver bestemt for salg.

 

 

 

 

31. Aktiver bestemt for salg

1 2009 besluttede ledelsen i Topsil Semiconductor Materials A/S at intensivere afhændelsen af ejerandelen i ejendomsselskabet
Cemat70 S.A., hvori selskabet har en kontrollerende indflydelse gennem det 100% ejede datterselskab Cemat Silicon S.A.
Cemat70 S.A.'s væsentligste aktiv er grunde og bygninger, som udlejes på markedsvilkår, bl.a. til Cemat Silicon 5.A., som

er den største enkeltstående lejer.

Der har efterfølgende været ført forhandlinger med forskellige potentielle købere af den pågældende aktiepost. Aktiepo-
sten forventes afhændet inden for 12 måneder. Aktiver og forpligtelser knyttet til den pågældende aktiepost er i balancen pr.
31. december 2009 klassificeret som ”Aktiver bestemt for salg”, jf. nedenfor.

Provenuet fra salget af aktieposten i Cemat70 S.A. forventes at overstige de regnskabsmæssige værdier af de tilknyttede

aktiver og forpligtelser.

88 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tkr.
Brugsret 15.380
Bygninger 57.107
Produktionsanlæg og maskiner 7.879
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 710
Materielle aktiver under opførelse 659
Varebeholdninger 388
Tilgodehavende fra salg 2.829
Periodeafgrænsningsposter 546
Likvide beholdninger 61.904
i Aktiver bestemt for salg 147.402
Gæld til kreditinstitutter 473
Udskudte skatteforpligtelser 10.875
Leverandører af varer og tjenesteydelser 1.474
Hensatte forpligtelser 105
; Passiver knyttet til aktiver bestemt for salg 12.927
Nettoaktiver bestemt for salg 134.475

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

32.  Operationelle leasingforpligtelser
Det er moderselskabets politik at lease biler via operationelle leasingkontrakter. Den gennemsnitlige leasingperiode er 36
måneder. Alle leasingkontrakter følger en fast afdragsprofil, og ingen af aftalerne indeholder bestemmelser om betingede lea-
singydelser ud over bestemmelser om pristalsreguleringer med udgangspunkt i offentlige indeks. Leasingkontrakterne er uop-
sigelige i den aftalte leasingperiode, men kan forlænges på fornyede vilkår.
Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
Uopsigelige operationelle leasingydelser
er som følger:
910 563 0-1 år 563 910
709 416 1-5 år 416 709
0 0 Mere end 5 år 0 0
1.619 979 lalt 979 1.619
Der er i resultatopgørelsen indregnet 825 tkr. for året 2009 (2008: 882 tkr.) vedrørende operationel leasing.
33. Pantsætninger
Moderselskabet har som sikkerhed for akkvisitionslån og forhøjede driftskreditter hos koncernens bankforbindelse pantsat de
erhvervede aktier i Cemat Silicon S.A. samt udstedt et skadesløsbrev (virksomhedspant) på 75.000 tkr. Der er givet pant i
simple fordringer, varelagre og driftsmateriel for 25.000 tkr. i hvert af de nævnte områder.
Derudover er 2 ejerpantebreve på nominel 10.000 tkr. og 5.250 tkr. i henholdsvis produktionsudstyr og løsøre stillet til
sikkerhed for lånet.
Deponeringskonti er stillet til sikkerhed over for garanti, stillet over for kunde, samt remburs i favør af leverandør.
Moderselskab Koncern
2008 2009 tkr. 2008
49.501 46.192 Regnskabsmæssig værdi af deponeringskonti 46.192 49.501
I Cemat Silicon S.A, og Cemat70 S.A. er der pantsat aktiver med bogført værdi for 47,4 mio. kr. til sikkerhed for lån og drifts-
kreditter.
1294RogsSR50486 NOTER 89
472094E0cgSN44406 IA : 0.

 

 

34.

Kautions- og eventualforpligtelser

 

Moderselskabet har udstedt en betalingsgaranti på PLN 2.550.000 over for Raiffeisen Bank, Warszawa, som sikkerhed for
kreditfaciliteter i Cemat Silicon S.A.

 

35.

90

Køb af virksomhed

 

Koncernen har i regnskabsåret 2009 ikke erhvervet virksomhed.
| 2008 har koncernen erhvervet følgende virksomheder:

Overtager Overtaget
Overtagelses- ejendel ejerandel Kostpris
Navn Primær aktivitet tidspunkt % % tkr.
Cemat Silicon SA, Produktion og salg af
Warszawa siliciumkrystaller og -skiver 28.10.2008 94,23 90,02 153.725

 

153.725

 

Desuden ejer Cemat Silicon S.A. 52,92% af kapitalen i ejendomsselskabet Cemat70 S.A., som bl.a. ejer de bygninger, hvorfra
Cemat Silicon S.A. driver virksomhed. Cemat70 S.A. har ud over Cemat Silicon S.A. ca. 60 lejemål.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regulering
Regnskabs- til dags- Dags-
mæssig værdi værdi værdi
tkr. tkr. tkr.
”Immaterielle aktiver (brugsret, grunde, tidsbegrænset) 0 17.572 17.572
Øvrige immaterielle aktiver (kundelister, m.m.) 237 1.276 1.513
Produktionsanlæg 53.419 16.252 69.671
Bygninger 16.969 50.054 67.023
Varebeholdninger 31.063 46 31.109
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 18.851 0 18.851
Udskudte skatteaktiver 1.858 0 1.858
Andre tilgodehavender 5.907 0 5.907
Likvide beholdninger i 77.264 0  — 77.264
Bankgæld — (26.027) 0 (26.027)
Leverandørgæld (28.253) 0 (28.253)
Hensatte forpligtelser — i (4.551) i 0 (4.551)
Hensatte skatteforpligtelser 0 (1.034) (1.034)
Udskudte skatteforpligtelser (1.512) (16.188) (17.700)
Nettoaktiver . | 145.225 67.978 213.203
Minoritetsinteresser (51.332) (28.224) (79.556)
Egenkapital, Topsils andel 93.893 39.754 133.647
Opgjort goodwill 20.078
Kostpris betalt kontant 153.725
Overtagne likvide beholdninger, jf. ovenfor (77.264)
Likviditetseffekt, netto i ' . 76.461

 

Kostprisen for Cemat Silicon S.A. er betalt kontant. Købsomkostninger som bl.a. omfatter honorar til advokat, revisor, andre
specialister samt øvrige direkte henførbare købsomkostninger er indeholdt i den kontante anskaffelsessum. De nævnte købs-
omkostninger udgør 5 mio. kr.

Regulering til dagsværdi for brugsret og bygninger er baseret på værdiansættelsesrapporter og konservative vurderinger
modtaget fra uafhængig valuar.

Efter indregning af identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi er goodwill opgjort til 20,1 mio. kr. Goodwill re-
præsenterer aktiver opgjort til dagsværdi, som ikke kan måles nøjagtigt og pålideligt. Disse værdier er bl.a. den overtagne
medarbejderstab og deres knowhow samt adgang til wafering og skivepolering. Desuden bidrager synergier fra Cemat Silicon
S.A. med de eksisterende aktiviteter i moderselskabet positivt.

Koncernen vurderer, at synergierne ved opkøbet bidrager med ca. 25 mio. kr., når de har fuld effekt efter 3 år. I omsæt-
ningen for 2008 indgår Cemat Silicon S.A. med 27,7 mio. kr. og med et resultat før skat på (1,2) mio. kr.

I det omfang Cemat Silicon S.A. havde været ejet fra 1. januar 2008, ville omsætningen for 2008 have været 402 mio.
kr. og resultat før skat ville have været 64 mio. kr.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

36. Øvrige kontraktlige forpligtelser
Råvareleverandører
Moderselskabet har indgået en langtidskontrakt på 6 år (2007-2012) om levering af råsilicium (koncernens primære råvare)
med en af koncernens godkendte råvareleverandører.

Aftalen er en kombinationsaftale, dels med en fast volumen til faste (dog indeksregulerede) priser, og dels en variabel vo-
lumen til markedspriser. Den variable volumen kan ikke overstige den faste volumen i det enkelte kalenderår. Aftalen har såle-
des en volumenmæssig begrænsning. Langtidskontrakten forpligter koncernen til at aftage en minimumsvolumen.

Moderselskabet har endvidere indgået en ny langtidskontrakt, der sikrer yderligere leverancer af polysilicium i perioden
2010 til 2017. Ledelsen vurderer, at kontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Som led i aftalegrundlaget skal moder-
selskabet yde en forudbetaling. Forudbetalingen anvendes til betaling af råvarer i takt med leveringer i perioden 2010 til 2017.

De indgåede aftaler kan blive opsagt i forbindelse med en overtagelse af kontrollen med moderselskabet. Hvis en overtagelse
gennemføres, kan leverandøren opsige aftalen. Effekten af en eventuel opsigelse kan true koncernens fortsatte eksistens.
Kunder
For at minimere koncernens eksponering ved indgåelse af kontrakter omkring levering af råsilicium med faste minimumsvolu-
mener og til faste (indeksregulerede) priser, har koncernen indgået aftaler på lignende vilkår med sine væsentligste kunder.

Over 30% af koncernens budgetterede/forecastede omsætning for perioden 2009-2012 er afsat på kundekontrakter til
faste (indeksregulerede) priser til flere af koncernens væsentligste kunder.

Øvrige
Aftale vedrørende leje af bygninger er uopsigelig frem til oq med 15.09.2010, og forpligtelsen udgør 1,1 mio. kr.
37. Finansielle risici og finansielle Instrumenter
Koncernens og moderselskabets finansielle aktiver og forpligtelser kan specificeres således:
Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2009 2008
46.595 75.863 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 94.023 65.262
o 23.180 Koncerntilgodehavender 0 o
13.297 19.471 Andre tilgodehavender, kortfristede 24.462 20.152
51.793 48.484 Andre tilgodehavender, langfristede 48.484 51.793
9.404 10.377 Likvide beholdninger 11.840 68.154
0 O Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg 61.904 0
; 121.089 177.375 Udlån og tilgodehavender … 240.713 205.361 '
104.167 99.867 Gæld til kreditinstitutter, langfristede 105.295 116.076
23.321 38.726 Gæld til kreditinstitutter, kortfristede 47.654 39.793
0 0 Finansielle leasingforpligtelser 445 805
23.332 19.567 Leverandører af varer og tjenesteydelser 49.176 31.959
25.026 38.131 Anden gæld 43.472 27.968
0 0 Anden gæld i aktiver bestemt for salg 2.052 0
| 1 Finansielle forpligtelser, der måles til . |
| + 175.846 196.291 amortiseret kostpris. - . 248.094; |. 216.596. '
Koncernens risikostyringspolitik
Risikostyring er en integreret del af den almindelige forretningsledelse og vurderes løbende af ledelsen. Ledelsen har vurderet,
at de væsentlige risici, ud over de finansielle, vedrører leverandør- og kundeforhold. Koncernen er som følge af sin drift og sin
finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau. Koncernen styrer de finansielle risici centralt og
koordinerer likviditetsstyring, herunder kapitalfrembringelse og placering af overskydende likviditet. Efter tilkøbet af Cemat
Silicon 5.A. pågår en opdatering af de interne forretningsgange. Koncernen opererer med lav risikoprofil, således at valuta-,
rente- og kreditrisici kun opstår med udgangspunkt i kommercielle forhold. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv
spekulation i finansielle risici.
Koncernen styrer de finansielle risici ved anvendelse af model til styring af likviditetsbudgettering, der dækker en periode
på 1 år.
294rogSR50487 — NOTER
200BagsSkAsLGT TUES AM 10 0 Tr vvur tk.

91

37.

Finansielle risici og finansielle Instrumenter, fortsat

 

92

Valutarisici

Valutarisici omfatter risiko for tab (eller mulighed for gevinst), når valutakurserne ændres. Valutarisici opstår, når indtægts-
og udgiftsposter i fremmed valuta føres i resultatopgørelsen eller fra værdiregulering af balanceposter i anden valuta.

En betydelig andel af koncernens salg foregår i USD og EUR. Råvare mv. indkøbes ligeledes typisk i USD og EUR, hvorimod
øvrige omkostningsposter typiske indkøbes i DKK eller PLN. Koncernen anvender ikke afledte finansielle instrumenter til af-
dækning af valutarisici af løbende cash flow eller balanceposter. I stedet benytter koncernens modtaget valuta til betaling af
gældsposter i samme valuta, hvorved valutarisici generelt mindskes.

Udover balanceposter i udenlandsk valuta afledt af selskabets løbende transaktioner, har koncernen stillet en væsentlig

kontant sikkerhed i USD for opretholdelse af råvarekontrakten (2009-2012).

Et udsving i USD/DKK kursen på +/- 0,50 kr., vil betyde en valutarisiko for koncernen på ca. +/- 4,3 mio. kr. beregnet på
basis af balancedagens poster i USD, Tilsvarende vil et udsving i PLN/DKK på +/- 0,20 kr. betyde en valutarisiko for koncernen
på ca. +/- 5,3 mio. kr. beregnet på basis af balancedagens poster i PLN.

Koncernens valutarisiko ved udsving i EUR/DKK kursen vurderes til at være uvæsentlig.

Koncernens usikrede nettoposition pr. balancedagen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Koncern)
Likvider,
deponerings- Usikret
konti og Tilgode- Gælds- Netto- Heraf netto-
værdipapirer havender — forpligtelser — position afdækket position
Valuta tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. tkr.
USD 49.499 20.957 (25.667) 44.789 0 44.789
PLN 61.933 8.450 (22.840) 47.543 0 47.543
EUR 7.928 63.637 (397) 71.168 0 71.168
GBP 0 61 (11) 50 0 50
NOK 0 16 (601) (585) 0 (585)
JPY 534 5.308 (11.312) (5.470) 0 (5.470)
DKK 2.292 20.056 (186.609) (164.261) 0 (1 64.261)
Øvrige valutaer 42 0 (657) (615) 0 (615)
31.12.2009 122.228 118.485 (248.094) (7.381) 0 (7.381)
Likvider,
deponerings- Usikret
konti og Tilgode- Gælds- Netto- Heraf netto-
værdipapirer havender — forpligtelser — position afdækket position
Valuta tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. tkr.
USD 57.361 33.609 (34.976) 55.994 0 55.994
PLN 56.314 13.477 (6.085) 63.706 0 63.706
EUR 16.019 25.299 (7.079) 34.239 0 34.239
GBP 0 756 0 756 0 — 756
NOK 0 0 (232) (232) 0 (232)
BY 0 7 (18.659) (18.652) 0 (18.652)
DKK HE … 0 1751 (149.007) (147.256) 0 (147.256)
Øvrige valutaer 4 726 (559) 209 9 — 209
31.12.2008 129.736 75,625 (216.597) (11.236) 0 (11.236)
> ro ' 2008
Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (tkr.) FE
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs FE (4.300) (5,300)
Indvirkning, hvis PLN-kurs var 0,20 kr. lavere end den faktiske kurs (5.300) | (71 00)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (tkr.) — —
Indvirkning hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs kr (4.300) (5,300)
Indvirkning, hvis PEN-kurs var 0,20 kr. lavere end den faktiske kurs (5.300) (7.1 00)

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

 

(Moderselskab)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Likvider,
deponerings-
konti og Tilgode- Gælds- Netto- Usikret
værdipapirer — havender — forpligtelser —— position Heraf netto-
Valuta tkr. tkr. tkr. tkr afdækket position
USD 49.487 14,463 (8.016) 55.934 o 55.934
EUR 7.040 83.654 (397) 90.297 0 90.297
GBP 0 61 (11) 50 0 50
NOK 0 16 (601) (585) 0 (585)
JPY 0 264 0 264 0 264
DKK 2.292 20.056 (186.609) (164.261) 0 (164.261)
Øvrige valutaer 42 0 (657) (615) 0 (615)
| 31.12.2009 - 58.861 118.514 (196.291) (18.916) 0. (18.916).
Likvider,
deponerings- Usikret
konti og Tilgode- Gælds- Netto- Heraf netto-
værdipapirer — havender — forpligtelser — position afdækket position
Valuta tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. tkr.
USD 57.354 24.477 (24.397) 57.434 O 57.434
EUR 15.091 20.893 (1.651) 34.333 0 34,333
GBP 0 755 0 755 0 755
NOK 0 0 (232) (232) 0 (232)
DKK 0 1.751 (149.007) (147.256) 0 (147.256)
Øvrige valutaer 42 726 (559) 209 0 209
31.12.2008 72.487 48.602 (175.846) (54,757) O (54.757) i
0 2008
Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (tkr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs (5.400) (5.500)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (tkr.)
Indvirkning hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs (5.400) (5.500)

 

 

 

 

Renterisici

Som følge af moderselskabets optagelse af akkvisitionslån kan koncernens renteeksponering primært henføres til rentebæ-
rende gældsposter. En bevægelse i koncernens effektive rente på 1% vil påvirke moderselskabets indtjening med ca. 0,8 mio.
kr. pr. år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Renterisici (moderselskab) 2009 2008
Resultatets følsomhed over for renteændring (tkr.)

Indvirkning hvis den effektive rente +/- 1% +/- 800 +/- 500
En bevægelse i koncernens effektive rente på 1% vil påvirke koncernens indtjening med ca. 0,3 mio. kr. pr. år

Renterisici (koncern) 2008
Resultatets følsomhed over for renteændring (tkr.)

Indvirkning hvis den effektive rente +/- 1% +/- 300 +/- 230

1004294EogSR50488 . NOTER 93

1004294E0gsN44408 BUD Ds tre TE DD LE ø

 

 

94

.… Finansielle risici og finansielle Instrumenter, fortsat

Kreditrisici
Koncernens kreditrisici knyttet til finansielle aktiviteter svarer til de i balancen indregnede værdier. Koncernen vurderer løbende
behovet for forsikring på enkeltdebitorer. Vurderingen baseres på den enkelte debitors nuværende og fremtidigt forventede
engagement med koncernen.

Koncernens primære kreditrisiko er relateret til tilgodehavender fra salg. Koncernens likvidbeholdninger og deponeringer er
placeret hos koncernens bankforbindelser, dog med en klar overvægt til koncernens hovedbankforbindelse. Der vurderes ikke
at være særlige kreditrisici knyttet hertil, idet der i 2009 er etableret debitorforsikring på udvalgte debitorer.

Kapitalstyring

Koncernen vurderer løbende behovet for sammensætningen af kapitalstrukturen. Som led i opkøbet af Cemat Silicon S.A.,
Polen, i 2008 har moderselskabet optaget et akkvisitionslån samt udvidet driftskreditten. Det er ledelsens vurdering, at finan-
sieringen af koncernens fremtidige ekspansionsplaner også kan gennemføres med det nuværende bankengagement samt de
tilsagn, som er opnået i 2009 samt en kapitaludvidelse i løbet af 2010.

Prioriteringen af det frie cashflow, som koncernen genererer, er først at afdrage på den rentebærende gæld i den takt, som
den forfalder, og dernæst anvende frit cashflow til produktudvikling og udbytte til aktionærerne.

Egenkapitalens andel af de samlede passiver udgjorde ved udgangen af 2009 54,3% (2008: 50,3%) i moderselskabet.
Den realiserede egenkapitalforrentning for 2008 udgjorde 36,5%. På trods af den væsentlige stigning i de langfristede forplig-
telser vurderer ledelsen fortsat, at koncernen er velkonsolideret, hvilket vurderes at være nødvendigt.

Det er koncernens politik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og udbytte, der
overstiger en risikofri investering i obligationer.

Den finansielle gearing kan pr. balancedagen opgøres således:

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 | POOGE tkr. "3 O0G- 2008
127.488 | 138.593 Kreditinstitutter/bankgæld 152.949 155.869
(9.404) | (10.377) Likvide beholdninger RENEE (11.840) (68.154)

0 0 Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg (61.904) 0
(51.793) (48.484) | Andre langfristede tilgodehavender (48.484) (51.793)
66.291 79.732 Nettorentebærende gæld 30.721 ” 35.922
197.643 262.085 Egenkapital 300.617 249.246
0,3 0,4 Finansiel gearing 0,1 0,1

 

 

 

 

 

 

 

På det etablerede akkvisitionslån er der tilknyttet ”covenants”, som relaterer sig til koncernens fremtidige EBITDA-niveau og
soliditetsgrad samt investeringsniveauet i de næste år.

Likviditet

Koncernen har i regnskabsåret haft en positiv pengestrøm fra drift og investeringer. Pengestrøm fra finansiering påvirker likvi-
diteten negativt, således at årets pengestrøm er negativ med 9 mio. kr. Moderselskabet havde på balancedagen et nettotræk
på 4 mio. kr., mens der på koncernniveau var en fri likviditet på 73,7 mio. kr. Af koncernens fri likviditet tilhører 61 mio. kr.
Cemat70 S.A., hvori Topsil Semiconductor Materials A/S har bestemmende indflydelse via en ejerandel på 53%. Ledelsen
vurderer, at denne likvide beholdning, samt de nuværende driftskreditter, giver et tilstrækkeligt kapitalberedskab. På balance-
dagen i 2008 havde moderselskabet en fri likvidit på 9,4 mio. kr., mens der på koncernniveau var 68,2 mio. kr. Af koncernens
fri likviditet tilhørte 58 mio. kr. Cemat70 S.A.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

38. Honorar til generalforsamlingsvalgt revision

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
360 520 Deloitte, revision årsrapport 1.045 766
0o 3 Deloitte, andre erklæringer med sikkerhed 0 0
3.372 1.252 Deloitte, andre ydelser end revision 1.740 3.372
3.732 1.775 l alt 2.785 4.138
39. Nærtstående parter
Koncernen har ingen nærtstående parter med kontrol.
Koncernen har følgende nærtstående parter:
- Cemat Silicon S.A., Polen
- Cemat70 S.A., Polen
+ Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård. Ejes af aktionær og næstformand i bestyrelsen
- Frost Invest A/S. Ejes af medlem af bestyrelsen
» CCMA Holding ApS. Ejes af medlem af bestyrelsen
Koncernen har haft transaktioner med følgende nærtstående parter i 2009:
+ Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård
» Cemat Silicon S.A.
» Cemat70 S.ÅA.
Næstformand i moderselskabets bestyrelse, Eivind Dam Jensen, er administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i
Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, der ejer moderselskabets lokaliteter i Frederikssund.
40. Transaktioner mellem nærtstående parter
Moderselskab Koncern
2008 tkr. 2008
1.206 1.438 Husleje, Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 1.438 1.206
o 70.904 Dattervirksomheder, salg af varer 0 0o
0 93.389 Dattervirksomheder, køb af varer 0 0
0 310 Dattervirksomheder, renteindtægter 0 0
1.206 166.041 I alt 1.438 1.206

 

 

 

 

Øvrige ledelsesvederlag m.v. er særskilt oplyst i tilknytning til note 5, personaleomkostninger. Alle transaktioner med nært-

stående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår.

Oversigt over udestående mellem nærtstående parter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern

2008 tkr. 2008

2.250 2.250 Depositum Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 2.250 2.250

1.076 (393) Husleje m.m., Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård (393) 1.076

O 24.547 Dattervirksomheder, udlån 0 0

0 34.777 Dattervirksomheder, debitortilgodehavende 0 0

0 (36.144) Dattervirksomheder, kreditorudestående 0 O

i 3.326 25.037 I alt 1.857 3.326
1004204kogsSRk50489 NOTER 95
10042945ogsE 444089, LE ADEL LTD . SENE

Aktionærforhold

 

 

Moderselskabet har registreret følgende aktionærer med mere end 5% af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende

værdi:

Aktionærsammensætning

pr. 31. december 2009 Antal aktier Kapital kr. Kapital % Stemmer %

EDJ- Gruppen,
Bangs Gård, Torvet 21,
6701 Esbjerg, Denmark 63.063.311 15,765.827,75 15,63 15,63

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

42. Bestyrelse og direktion FEE i
Topsil Semiconductor Materials A/S' bestyrelses- og direktionsmedlemmer besidder aktieposter i Topsil Semiconductor
Materials

Aktiebesiddelse
nominelt tkr.
Aktier (egne og nærtstående") mn SA OOGDs 2008
Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær 218 218
Næstformand Eivind Dam Jensen (EDJ-Gruppen) TT 15.766 15.766
Bestyrelsesmedlem Jørgen Frost 33 | 25
Bestyrelsesmedlem Ole Christian Andersen BA 54
Bestyrelsesmedlem Trine Schønnemann 21 27
Bestyrelsesmedlem Leif Jensen — 192 159
Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen 819 552
Salgs- og Marketingdirektør Jørgen Bødker 527 449
l alt 17.630 17.244
"Nærtstående er ledelsens nærmeste familie og selskaber, hvori der indtages ledelsesmæssige funktioner
43. Begivenheder efter balancedagen KEE FEE
Den 11. marts 2010 indgik Topsil en ny langsigtet råvarekontrakt for polysilicium til Float Zone (FZ) produkter med den ene af
koncernens to eksisterende leverandører. Den nye aftale gælder til og med 2015 og afløser den eksisterende aftale med den
pågældende leverandør for perioden 2007 til og med 2012.
Samtidig blev fem nye langsigtede kundekontrakter indgået med koncernens største kunder inden for FZ silicium. Tre af kon-
trakterne er med kunder som ikke tidligere har haft langsigtede aftaler, mens de to øvrige er fornyelser af eksisterende aftaler.
De fem nye kontrakter omfatter leverancer af stigende FZ volumener frem til og med 2015. Sammen med en eksiste-
rende og uændret kundeaftale, der løber til 2012, dækker Topsils langsigtede kundeaftaler levering af FZ produkter i indtil seks
år og udgør ca. 40% af koncernens budgetterede nettoomsætning i 2010.
"44. Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse —— uee
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 25. marts 2010 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse. Årsrappor-
ten forelægges moderselskabets aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 28. april 2010.
96 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009

 

 

 

97

NOTER

SR50490
N44500

CCDE.

ÅER

Q
2 OL EogS

10042
10042

 

 

 

98 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2009 |
I

 

AC/AC

AC/DC

Analog
Bipolær
CNC

 

Czochralski (CZ)

— ORDLISTE

(Alternating Current/Alternating Current) omformer
Omformer fra vekselspænding til vekselspænding, f.eks. fra vindmølle til ledningsnettet.

(Alternating Current/Direct Current) omformer
Omformer fra vekselspænding til jævnspænding, f.eks. til opladning af batterier.

Elektronisk kredsløb med uendeligt mange værdier.
Halvlederegenskab med to strømbærere (huller og elektroner).

(Computer Numerical Controlled) maskiner
Automatiseret bearbejdningsmaskine.

Krystaldyrkningsteknik for énkrystallinsk silicium, som er den mest anvendte produktionsmetode optimeret til lav- og

mellemspændingskomponenter.

Krystaldyrkningsteknik. Almindelige Czochralski siliciumskiver belagt med et tyndt lag EPI (Epitaxi). Man kan i EPI-laget
styre de elektriske egenskaber præcist. Siliciumlaget er det eneste, elektronikkomponenten anvender. Produktet anvendes

Omformer fra jævnspænding til vekselspænding, f.eks. fra solceller til ledningsnettet.

Elektrisk komponent med begrænsede funktioner, f.eks, en tyristor. Fremstillet som adskilt

CZ-EPI (Czochralski-Epitaxi)
i forbrugerelektroniksegmentet.
DC/AC (Direct Current/Alternating Current) omformer
Digital Elektrisk signal repræsenteret ved 0- og 1-taller.
Diode Elektronisk komponent, som ensretter vekselstrøm til jævnstrøm.
Diskret
komponent komponent i modsætning til komponenter i integrerede kredse,

Float zone (FZ)

Ledningsnettet
Monokrystallinsk
Polysilicium

Power markedet

Smart power

 

Krystaldykningsteknik for énkrystallinsk silicium, som giver en ren silicium til anvendelse i
høj- og mellemspændingskomponenter. Mere præcis og renere fremstillingsform end CZ teknologien.

Specifikt siliciumprodukt baseret på FZ teknologien. Anvendes fortrinsvis til sensorer og detektorer.

Specifikt siliciumprodukt baseret på FZ teknologien. Anvendes til meget høj og højspændings komponenter.

Specifikt siliciumprodukt baseret på FZ teknologien. Anvendes til høj- og mellemspændingskomponenter.

Grundstoffet silicium er en halvleder. Halvledermaterialer kan være både elektrisk ledende og isolerende, hvilket er den
egenskab, der gør at materialer kan anvendes til elektroniske komponenter.

Jævnstrømsforbindelse, typisk anvendt ved transmission af strøm mellem landegrænser eller under vand.

FZ-HPS (High Purity Silicon)
FZ-NTD (Neutron Transmutation Doped)
FZ-PFZ (Premium Float Zone)
Halvleder- (semiconductor)
komponent
HVDC (High Voltage Direct Current) transmissionssystemer
IGBT (Insulated Gate Bipolar Transistor)
Elektronisk komponent, der tænder og slukker for strømforsyning.
Infrarød Langbølget lys/varmestråling.
Ingot Den engelske betegnelse for siliciumstang.

Strøm føres til 240 V stikkontakten gennem ledningsnettet.
Énkrystallinske atomer samlet i symmetrisk krystalgitter f. eks diamant.
Råmateriale til produktion af Énkrytal-silicium.

Det segment af det samlede elektronikmarkedet, som anvendes til effektelektronik. Eksempelvis produkter der
transmitterer, konverterer eller på anden måde styrer strøm, der produceres af eller driver maskiner.

Den engelske betegnelse før maskiner til fremstilling af CZ eller FZ silicium.
brancheorganisation for halvlederindustrien; link: www.sermi.org.

En gas som anvendes til at fremstille polysilicium i en reaktor hos Topsils råvareleverandør. Processen med silangas giver

Puller
SEMI Semiconductor Equipment and Materials International —
Silan
den højeste renhed (høj resistivitet)
Smart Grid

Engelsk betegnelse for elektricitetsnetværk, der bringer strøm fra produktionssted til forbrugssted.

Et ord der dækker over den igangværende modernisering, effektivisering samt gennemtænkning af energiforsyningen og
-forbruget.

En gas som anvendes til at fremstille polysilicium i en reaktor hos Topsils råvareleverandør. Processen med triklorsilan er lidt
hurtigere end med silangas men giver ikke helt samme renhed (høj resistivitet)

Elektronisk komponent, som tænder for energi. Komponenten har meget lavt energitab.

Triklorsilan

Tyristor

Wafer Den engelske betegnelse for siliciumskive.

Yield Engelsk betegnelse for udnyttelsesgrad af råvarerne.

Ka

1004294EogsR50491
1004294EogsSW44501

i

£

 

1004294EogS5R904392 ' E
1004294Eogsne4502 . -

 

TORSIL SHUGONDUGTOR MAFERALS A/S

ILandkmuprvey ål

DK 3000 Fredemnikssemnd

Danmark

else . +45 417 36 SGD
kid sun 4 485 417 36 5601
FE small 1, onion
Imiomet . 5 Annan, firogosilkiccdsm
CVR mr. 5 2493 HE IE

 

TOPSIL