Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

   

srorebætl.

A/S Storebælt

Indholdsfortegnelse
Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Ledelsespåtegninger
Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

16
17
18
20
21
22
51
52
54
55

Årsrapport

2

A/S Storebælt

Selskabets formål

A/S Storebælts primære opgave er at eje og drive den
faste forbindelse over Storebælt. Opgaverne skal løses
under hensyn til opretholdelsen en høj tilgængelighed og
et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen. Desuden skal
tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere
anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont.

Året i hovedtræk

Trafik

Storebælt har for første gang i broens levetid oplevet et
fald i biltrafikken, hvilket primært er forårsaget af afmat-
ningen i dansk økonomi. I 2009 er trafikken faldet med 1,7
pct, mod en vækst på 2,4 pct. i 2008. Personbiltrafikken

faldt med 0,6 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 10,6 pct.

I alt passerede knap 11 mio, biler broen. Der kørte ca. 8,4
mio. passagerer med tog over Storebælt i 2009, hvilket er
en stigning på 1,6 pct. i forhold til 2008.

Økonomi

På trods af den svage trafikvækst er det realiserede resul-
tat af primær drift 43 mio. kr. bedre end i 2008. Resultatet
før værdireguleringer og skat udgør 552 Mio. kr. Resultatet
er positivt påvirket af en meramsætning på 0,9 pct. samt
lavere driftsomkostninger og afskrivninger. Finansomkost-
ningerne er steget med 132 mio. kr. i forhold til 2008.
Resultatet før skat udgør et overskud på 82 mio. kr, og er
påvirket af udgiftsførte værdireguleringer på 470 mio. kr.
Resuttat efter skat udgør et overskud på 62 mio. kr.

Finans og rentabilitet

Den økonomiske afmatning påvirker selskabet på en række
områder, Finansomkostningerne er positivt påvirkede af de
lave korte renter og den lave inflation i 2009, På basis af
den økonomiske udvikling er en del af den fast forrentede
gæld igen blevet omlagt til variabel rente.

Trafikudviklingen medfører, at tilbagebetalingstiden på
Storebæltsforbindelsen bliver forlænget med et år til 31 år
fra åbningstidspunktet.

Årsrapport — 3

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør
2.355 mio. kr.

Resultat af primær drift er 43 mio. kr, bedre end i 2008.

I 2009 er der afdraget ca. 800 mio. kr. på A/S Storebælts
rentebærende nettogæld, der ved udgangen af 2009 ud-
gør 29,8 mia. kr.

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Kancern-
resultat- Dags- Omfor-
opgørelse værdi- muferet
iht. Års- regu-  resultat-
rapport tering opgørelse
Resultat af primær drift 2.135,0 2.135,0
Finansielle paster i alt -2.052,8 470,1 "1.582,7

Resultat før dagsværdire-

qulering og skat 82,2 552,3
Dagsværdirequlering 470,1 -470,1
Resultat før skat 82,2 82,2
Skat -20,1 -20,1
Årets resultat 62,1 62,1

A/S Storebælt

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse faldt 1 2009 med
1,7 pct. i forhold til 2008. Det er første gang, at der samlet
over et år har været et fald i trafikken på vejforbindelsen.
Faldet er dog mindre end forventet i Årsrapporten 2008.

Den negative udvikling skyldes en markant tilbagegang i
lastbiltrafikken, som er faldet med 10,6 pct., mens person-
biltrafikken har udviklet sig stabilt og kun er faldet med 0,6
pct. I 2009 passerede 10,8 mio. køretøjer Storebælt, sva-
rende til 29,608 køretøjer om dagen. Heraf var 26.463
personbiler, motorcykler eller varebiler, mens 3.068 var
lastbiler. Bustrafikken er fortsat begrænset med kun 77
busser om dagen.

Det lille fald i personbiltrafikken dækker over et konjunk-
turbetinget fald i erhvervstrafikken, som næsten modsva-
res af en tilsvarende positiv udvikling i fritidstrafikken.

Trafikken er således steget i perioderne omkring helligdage,

i sommer-, samt i efterårsferien,

Fremgangen i fritidstrafikken kan tilskrives flere faktorer.
For det første en lavere benzinpris i 2009 end i dele af
2008. Trafikken i sommeren 2008 var således negativt
påvirket af meget høje benzinpriser. For det andet har der
blandt kunderne været et skift fra udenrigs- til kortere
indenrigsrejser, Storebælt har således oplevet fremgang på
tidspunkter, hvor lufthavnene i Danmark har oplevet tilba-
gegang. For det tredje har Storebælt over de seneste tre
år rekrutteret knap 230.000 nye BroBizz Fritid-kunder,
hvilket har en gunstig effekt på trafikudviklingen. BroBizz-
kunder har således en tendens til at rejse mere end kon-
tantkunder, ligesom Storebælt kommunikerer rejsetilbud
fra vores samarbejdspartnere direkte til BroBizz Fritid-
kunderne via vores månedlige elektroniske nyhedsbreve.

Det store fald i lastbiltrafikken i 2009 skal tilskrives tilba-
gegangen i den danske økonomi og deraf følgende lavere
privat forbrug og Investeringer. Tilbagegangen i lastbiltra-
fikken startede i efteråret 2008 og forsatte igennem hele
2009. Værst var udviklingen i 1. kvartal 2009, mens vi i 4.
kvartal 2009 oplevede et mindre fald end de foregående
kvartaler. Den kraftige tilbagegang kommer efter nogle år
med relativt høje vækstrater i lastbiltrafikken. Det nuvæ-
rende niveau svarer således tit trafikken i 2005.

Årsrapport 4

Danmark indførte ultimo 2008 et treårigt forsøg med mo-
dulvogntog i Danmark, dvs, særligt lange lastbiler der kan
rumme 50 pct. mere gods end lastbiler med anhænger.
Forsøget med modulvogntog har kun haft en begrænset
effekt på lastbiltrafikken på Storebælt. Ved udgangen af
2009 udgør modulvogntog (lastbiler over 20 m) således
kun ca. 3Y2 pct. af trafikken med lastbiler over 10 m.

Trafikken i 2010 forventes at være mere stabil, men præ-
get af fortsat økonomisk lav aktivitet i samfundet. Grund-
læggende forventes en svag stigning i personbiltrafikken
trukket af en fortsat fremgang i fritidstrafikken. Lastbiltra-
fikken forventes at udvise samlet nulvækst, Skønnet er
dog behæftet med stor usikkerhed. Den megen sne og
frostvejr i januar og februar i 2010 har øget denne usik-
kerhed i negativ retning.

Årlig trafikvækst i pct.

2008- 2007- 2006.

2009 2008 2007

Personbiler -0,6 3,1 6,65

Lastbiter 710,6 "2,6 6,9

Busser ' -4,4 -8,3 "6,3

I alt 1,7 24 6,6
Trafik pr. døgn

2009 2008 2007

Personbiler 26.463 26.612 25.817

Lastbiler 3.068 3.431 3.524

Busser 77 81 88

I alt 29.608 30.124 29.429

A/S Storebælt

Økonomi

Set i lyset af den økonomiske afmatning har 2009 været
resultatmæssigt tilfredsstillende. Resultatet før finansielle
værdireguleringer og skat udgør således et overskud på
552 mio. kr., hvilket er 89 mio, kr, mindre end i 2008.
Forskellen hidrører frå højere indtjening og lavere afskriv-
ninger, men modregnet højere finansieringsomkostninger.

Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2008 faldet
med 0,6 pct. Omsætningsstigningen er realiseret på trods
af et fald i trafikken på 1,7 pct., primært på grund af pris-
reguleringer af vejtakster og banevederlag.

Omkostningsniveauet er, når der henses til den generelle
prisstigning, lidt under niveau med 2008. Omkostningerne
udgør 396 mio. kr. i 2009 mod 395 Mio, kr. i 2008.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2009 været påvir-
ket af de lave korte renter, hvorimod den lave inflation i
2009 ikke slår fuldt ud igennem på grund af periodise-
ringseffekter. Nettofinansieringsomkostningerne udgør
1.583 mio. kr., hvilket er 132 Mio. kr. højere end i 2008.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2009 en udgift på 470
mio. kr. Værdireguleringen består dels af en udgift vedrø-
rende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver og
forpligtelser på i alt 496 mio. kr., dels af en indtægt fra
vaålutakursreguleringer på netto 26 mio. kr. Dagsværdire-
guleringen er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker
tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Skat af årets resultat udgør en udgift på 20 mio. kr.

Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 62 Mio.

kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ligger
på niveau med det forventede resultat for året oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2009.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31, december 2009 nega-
" tiv med 994 mio, kr,

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes
egenkapitalen retableret inden for de kommende 2-4 år.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af
Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark

Årsrapport 5

for anvendelsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag
af trafikprognoser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbin-
delse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer
den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.867 mio. kr., hvilket er
ca. 830 mio. kr. bedre end i 2008. ”

Pengestrømme til investering udgør 514 mio. kr. primært
som følge af etableringen af Sprogø Havmøllepark, anskaf-
felser vedrørende vej- og jernbaneanlæg samt anskaffelse
af andre materielle aktiver.

Det frie cash fiow fremkommer på basis af drift fratrukket
anfægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag
og renteomkostninger, som netto udgør 3.851 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med 1.498
mio, kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2009
udgør 98 mio. kr.

A/S Storeoælt

Finans

2009 var året, hvor den globale økonomi overraskende
hurtigt kom sig oven på den værste finansielle og økono-
miske krise siden 30'erne. Stort set alle regioner var i
recession i første halvår, mens andet halvår har været
præget af et bemærkelsesværdigt omsving til positive
vækstrater, En stor del af årsagen hertil skal tilskrives de
politiske indgreb. Det er meget usikkert, hvorledes økono-
mierne I 2010 reagerer på den gradvise udfasning af hjæl-
pepakkerne.

Centralbankerne sænkede de officielle renter i 1. halvår til
historisk lavt niveau, og pengemarkedsrenterne fulgte, lidt
modstræbende, efter, Til gengæld har de lange renter
ligget meget stabilt omkring niveauet 3,5 pct, (10-årig
swaprente i EUR). Dagsværdireguleringen har således
været negativ i 2009.

Gældsafviklingen har i 2009 været på 0,8 mia. kr.

Ved udgangen af 2009 udgjorde den rentebærende netto-
gæld 29,8 mia, kr. for A/S Storebælt.

Finansstrategi

A/S Storebælts målsætning er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansom-
kostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet
minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering
i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås
ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumen-
ter.

A/S Storebælt har igen i 2009 udelukkende optaget lån
gennem genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har
været de mest gunstige gennem hele året.

I et år med flere konkurser i den finansielle sektor kan det
konstateres, at selskabets forsigtige strategi med hensyn
til kreditrisika har betydet, at selskabet ikke tabte penge
på finansielle modparters konkurs i 2009.

A/S Storebælts realrenteeksponering på 29 pct. blev posi-
tivt påvirket af den meget lave inflation, der i Danmark lå
omkring 1,5 pct. Dette skal ses i sammenhæng med den

Årsrapport 6

høje inflation, der i 2008 gav anledning til meget høje
inflationsopskrivninger på selskabets realrentegæld.

Centralbankerne sænkede gennem hele foråret de penge-
politiske renter som reaktion på den økonomiske krise, der
fulgte i kølvandet på den finansielle krise fra efteråret 2008.
Således blev den europælske reporente sænket fra 2,5 pct.
til 1 pct. og den danske rente sænket fra 3,75 pct. til 1,20
pct. i 2009, Til gengæld har de lange renter ligget relativt
stabilt gennem hele 2009,

A/S Storebælt omlagde i forbindelse med finanskrisens
eskafering i efteråret 2008 størstedelen af den variabelt
forrentede gæld til fast rente, I takt med økonomiernes
udvikling i efteråret 2009 er en del af den variabelt forren-
tede gæld dog blevet genetableret. Samlet set har gen-
nemslaget fra de lave korte renter på selskabets renteom-
kostninger dog været relativt beskedent. ” i

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del
af gælden lå i 2009 på 3,5 år, I begyndelsen af året var
den faktiske varighed dog lidt højere end dette sigtepunkt.
I forbindelse med ovennævnte omlægninger er varigheden
løbende blevet reduceret og lå ved årets udgang på 3,5 år.
For 2010 ligger sigtepunktet for varigheden på 3,25 år.

Finansielle nøgtetaj 2009

Mio, kr. Pct. p.åa.
Låntagning 2009 1.670
- heraf genudilån 1.670
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 32.849
Nettogæld (dagsværdi) 32.099
Rentebærende nettogæld 29.836
Renteomkostnainger -1.537 5,09
Værdiregulering -470 1,56
Samlet finansomkostning ”) -2.007 6,65

£) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 46 mio. kr.

A/S Storebælt

Rentabilitet
A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af Ind-
tægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

På baggrund af den faktiske trafikudvikling er der foretaget
en nedjustering af trafikprognosen, der betyder, at den
forventede tilbagebetalingstid forlænges med 1 år. Hermed
forventes selskabet at være gældfrit 31 år efter åbningen,
altså i 2029.

I den anførte tilbagebetalingstid er indregnet forlængelsen
af tilbagebetalingstiden på 5 år, som er en følge af Folke-
tingsbeslutningen af 29. januar 2009 om ”En grøn trans-
portpolitik”. Som en konsekvens heraf skal Storebælt frem
til 2022 overføre 9 mia. Kr. (2008 priser) til en infrastruk-
turfond.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabili-
teten vedrører den langsigtede trafikudvikting samt real-
renten, som er estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forven-
tes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler
og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i
takt med den almindelige inffation. Der er endvidere en vis
usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af
reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld (mio. kr.)

 

an vw yø n NA og wel nm n Nn ao
oOo rl ri vil rt Fr nN n n nn NA
oOo oOo oOo oa oOo O ao oo oOo oa oOo
eV AQ Ny nN N N n nm en N eo
. res ma en Mer om er md md rn mee, grms
,
-5,000 - dl
-10.000 - dt
-15.000 - ”
sene
-20.000 - ører
anne TT
-25.000 - pm ST
-30.000 4 se

-35.000 ]

Årsrapport

7

A/S Storebælt

Begivenheder efter balancedagen

A/S Storebælt har opnået enighed med Sydfynske A/S om
fortsat besejling af Spodsbjerg-Tårs overfarten for perio-
den 1. Maj 2012 til 30. aprit 2018, jf. note 29.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet hæn-
delser af betydning for årsrapporten for 2009,

Årsrapport 8

Forventninger til 2010

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2010, og dermed
selskabets forventninger til det økonomiske resultat for
året, er behæftet med betydelig usikkerhed.

Generelt må det forudses, at den økonomiske aktivitet i
Danmark fortsat vil være lav i 2010, Inflationen forventes
at være svagt stigende i løbet af 2. halvår 2010. Sammen-
holdt med et relativt lavt renteniveau giver det anledning
til forventninger om, at finansomkostningerne vil falde
sammenholdt med 2009.

I henhold til budgettet udarbejdet ultima 2009 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgø-
re et overskud på ca. 700 mio. kr., og resultatet efter skat
forventes at udgøre et overskud på ca. 525 mio. kr.

I forhold til det foreliggende budget for 2010 vurderes det
på baggrund af vintervejret i de første måneder af 2010, at
indtægterne kan blive lavere end forudsat. Der er således
væsentlige usikkerheder i forhold til det budgetterede
resultat,

A/S Storebælt

Vej

Kunder
Knap 11 mio. biler passerede i 2009 den faste forbindelse
over Storebælt.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ven-
tetid ved passage af betalingsanlægget. Selskabets strate-
gi for perioden indtil 2017 fokuserer på fortsat at øge an-
delen af BroBizz-kunder, kombineret med ibrugtagningen
af nummerpladegenkendelsessystemer. Denne to-
strengede strategi vil samiet set kunne øge antallet af
passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en del af strategien gennemførtes hen over somme-
ren en større BroBizz-kampagne rettet med fritidskunder.
82.000 danskere benyttede sig af kampagnetilbuddet. Ved
årets udgang udgør den samlede BroBizz-bestand 473.000.
Effekten heraf har været en stigning fra 53 pct. til 57 pct. i
andelen af passager, hvor BroBizz anvendes som beta-
lingsmiddel.

Storebælt har de senere år oplevet en stor stigning i antal-
let af henvendelser til kundeservice, og i 2009 havde vi
således mere end 112.000 telefonopkald og 41.000 e-mails
til kundeservice, I foråret 2009 gennemførtes derfor en
større omlægning af on-line kundeservice på storebaelt.dk,
samt investerede i bedre telefonsystemer til kundeservice
og debitorbogholderi. Formålet er således at sikre, at kun-
derne i større omfang nemt kan finde svar på deres
spørgsmål på storebaelt.dk, samt en bedre telefonbetje-
ning af kunder der kontakter kundeservice. Den forbedrede
service har medført, at vi i efteråret 2009 for første gang i
5 år har oplevet et fald i antallet af henvendelser til kunde-
service over en længere periode, Vi vil i 2010 arbejde på at
forbedre kundeservicen yderligere og øge mulighederne for
selvbetjening på storebaelt.dk.

Det er også et mål for selskabet at sikre, at trafikanterne
får en god oplevelse ved passage af Storebæltsforbindel-
sen. Ved tilrettelæggelsen af driftsaktiviteterne på broen er
tilgængetighed, sikkerhed og fremkommelighed for trafi-
kanterne en væsentlig forudsætning. Der har i 2009 været
ét alvorligt trafikuheld på broen, som har medført delvis
lukning af broen. For at reducere konsekvenserne for øvri-
ge trafikanter i forbindelse med trafikuheld arbejdes der
sammen med beredskaberne på at skabe bedre vilkår og

Årsrapport 9

hurtigere passagemulighed for kunder ved uheld på bro-
forbindelsen.

Storebæltsbroen har været lukket 50 Min. i begge retnin-
ger og knapt 7 timer i én retning i 2009. Lukninger på
grund af trafikuheld har haft en varighed på 6Y%2 time, og
vind og nedfald af is har ikke forårsaget lukninger.

Vedligeholdelse

Det er selskabets strategi at minimere de samiede langsig-
tede udgifter til vedligehold og til reinvesteringer. Det er
endvidere strategien at minimere risici baseret på forebyg-
gende vedligeholdsindsats og på brug af opdateret viden
om anlæggenes tilstand bl.a. opnået gennem inspektioner.

Der har i 2009 været afholdt licitation på vejdrift samt
vedligeholdelse af selskabets grønne områder. Begge en-
trepriser dækker en 4-årig neriode. Varetagelsen af opga-
verne er overdraget til henholdsvis ISS Facility Services
A/S og Banedanmark Entreprise.

Der er i årets løb foretaget enkelte reinvesteringer i udstyr
til vintertjeneste, således at der stadig kan opretholdes et
højt serviceniveau på motorvejsstrækningen over Store-
bælt til glæde for kunderne og deres sikkerhed.

Selskabet har til brug for vedligeholdelses- og eftersynsak-
tiviteterne investeret | en række avancerede inspektions-
platforme, Hermed kan disse aktiviteter udføres sikkert,
med høj kvalitet og uden gener før trafikken på den faste
forbindelse. For at sikre en lang levetid af udstyret er der i
året bl.a. bygget en garage til Vestbroens platform under |
landfæstet på Sprogø.

Hovedtal, mio.kr.

Vej 2009 2008
Driftsindtægter 2.359,0 2.371,9
Driftsomkostninger -235,3 -239,0
Afskrivninger -221,6 -250,0
Resuitat af primær drift 1.902,1 1.882,8
Finansielle poster -478,2 »570,3

Resultat før finansielle værdirequtferinger 1,423,9 1.312,5

A/S Storebælt

Jernbane

Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er steget fra
8,3 mio. passagerer i 2008 til 8,4 mio. passagerer i 2009,
hvilket svarer til en vækst på 1,1 pct.

Storebælts jernbane omfatter ca. 25 km dobbeltsporet
strækning, inkl. stationerne i Nyborg og Korsør.

Udbygningen af Storebælts materielgård med direkte spor-
adgang har effektiviseret klargøring af det skinnekørende
rullende materiel, der anvendes til aktiviteter i forbindelse
med vedligehold af de banetekniske anlæg fra Korsør Sta-
tion til Nyborg Station. Der er i årets løb gennemført en
modernisering af det rullende materiel, som indgår i den
beredskabsmæssige indsats. Bane-/vejkøretøjer (BKV'er)
kan nu indsættes i forbindelse med uheld både på Sprogø
og Korsør Station. i

Døgnovervågning af de tekniske installationer i tunnel og
på bro sikrer, dels at anlæggene til stadighed fungerer
optimait, og at togtrafikken kan afvikles uden restriktioner,
dels at entreprenører hurtigt kan tilkaldes i tilfælde af fejl.
Dette - sammen med gennemførte forbedringer i jernba-
neanlægget - medvirker til, at strækningen er en af de
mest sikre i landet med høj regutaritet og en stræknings-
hastighed på 180 km/t for togtrafikken.

Der er i årets løb gennemført forbedringer af de jernbane-
tekniske anlæg, herunder opdatering af sårbarheds-
vurderinger af anlæggene og indkøb af en række kritiske
reservedele, Der er igangsat en større opgradering af sik-
ringsanlægsdatamater på Korsør, Sprogø og Nyborg stati-
oner, og udskiftning af kobfingsanlæg til 25 kV køreled-
ningsanlægget.

Opgradering af overvågningsanlægget (SRO-anlægget) for
de tekniske installationer på vej- og jernbaneforbindelsen
over Storebælt, der blev designet for mere end 15 år siden,
er ligeledes igangsat. Projektet vil strække sig over 3 år og
ændringerne vil blive gennemført samtidig med, at der er
fuld drift på det eksisterende anlæg.

I 2009 er der gennemført nødvendig renovering af stioroen
over jernbanen på Korsør Station. Arbejdet er gennemført
uden at lukke for togtrafikken, idet der i hele reparatians-
perioden har været mindst 2 spor åbne,

Hovedtal, mio.kr.

Jernbane

Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Afskrivninger

Resultat af primær drift
Finansielle poster

Resultat før finansielle værdirequleringer

Årsrapport

2009
743,4
-127,8
"368,3
247,3
-1.093,2

-8B45,9

10

2008
713,1
"124,2
-359,7
229,3
"868,9

-639,6

A/S Storebælt

Havne og færgeruter

A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Store-
bæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft
samt Spodsbjerg og Tårs.

Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår,
hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering,
drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S
og Sydfynske A/S (ejet af rederiet Cilpper) kunder hos A/S
Storebæft.

Der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere
af havnene, med henblik på at maksimere samfundets
nytte af havnene til andre formål end færgefart

A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om
færgefart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre
besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke
kan ske på almindelige forretningsmæssige vilkår. Ruten
Spodsbjerg-Tårs besejles således i dag af Sydfynske A/S,
som efter et EU udbud | 2006 vandt kontrakten frem til
maj 2012. Efter en prækvalifikation for ruten i 2009, hvor
kun Sydfynske A/S ønskede at komme i betragtning for
perioden 2012-2018, indgik parterne i 2009 forhandlinger
om ny kontrakt for perioden 1, maj 2012 - 20. aprit 2018.
Parterne er i marts 2010 blevet enige om en ny kontrakt
for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen inde-
bærer, at der indsættes nye og større færger på ruten.
Dermed forbedres servicen på overfarten betydeligt,

Havnene er ligeledes strategisk vigtige for selskabet, fordi
de indgår i det beredskab, som er etableret for at sikre
alternative overfartsmullgheder for trafikanterne, hvis der
opstår en afbrydelse af den faste forbindelse over Store-
bælt.

På havnene i Odden og Ebeltoft er arbejderne med at gen-
skabe en tilfredsstillende vedligeholdstilstand af areafer og
bygværker fortsat i 2009. Til glæde for kunder og anfæg-
genes levetid er der er således foretaget forbedringer af
langtidsparkeringsanlæggene i form af asfalteringer, af-
stribninger og autoværn. Den katodiske beskyttelse af
spunsvæggene i Ebeltoft færgehavn er blevet fornyet.
Grundet tilsanding af indsejlingen til samme havn er der
gennemført oprensning og klapning af 16.000 m' sand fra
havbunden.

Hovedtal, mio.kr.
Havne

Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Afskrivninger

Resultat af primær drift
Finansielle poster

Resultat før finansielie værdirequleringer

færger

Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Afskrivninger

Resultat af primær drift
Finansicile poster

Resultat før finansielle værdireguleringer

Årsrapport

2009
20,3
-4,9
"8,9
6,5
715,5
-9,0

2009
0,0
"8,5
0,0
8,5
0,0
-B,5

11

2008
19,5
-4,9
78,9

5,8

-10,1

4,3

2008
0,0
9,1
0,0
79,1
0,0
79,1

A/S Storebælt

Vindmøller

A/S Storebælt har i 2009 opstillet 7 store 3 MW vindmøller
i havet nord for Sprogø, Byggeriet er gennemført efter, al
der den 29, december 2008 blev givet tilladelse af Energi-
styrelsen. Energistyrelsens beslutning blev taget på bag-
grund af en omfattende VVM-redegørelse om vindmøller-
nes eventuelle påvirkninger af miljøet i anlægs- og drifts-
fasen. Af hensyn til marsvinene i Storebælt kunne installa-
tionsarbejderne for fundamenter, kabler og møller først på
begyndes den 10. august. Dette indebar en høj grad af
planlægning samt forberedelse af aktiviteterne på andre
steder, Fundamenterne blev således fremstillet i Polen og
sejlet på en kæmpepram til Storebælt. Møllerne blev frem-
stillet på Vestas produktionssteder rundt om i Danmark og
bragt som komponenter til havnen i Kalundborg, hvor
samling og udskibning tif Sprogø fandt sted. Efter en vel-
lykket byggefase blev vindmøllerne officielt indviet af

” transportministeren ved en ceremoni på Sprogø den 4.
december.

Hovedtal, mio. kr.
Vindmøljer
Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Resultat af primær drift
Finansielle poster

Resultat før finansielle værdirequleringer

Årsrapport

12

2003
1,2
"1,1
71,4
1,7
0,0
1,7

A/S Storebælt

Miljø og sikkerhed

A/S Storebæit ønsker at drive og vedligeholde vej- og
jernbaneanlæggene effektivt. Endvidere er det en grund-
læggende værdi og holdning i A/S Storebælt at vise ansvar
over for samfundsmæssige forhold, herunder minimere de
miljø- og klimamæssige påvirkninger, som selskabets
aktiviteter giver anledning til.

Med indvielsen af Sprogø Havmøllepark er A/S Storebælt i
2009 blevet leverandør af vedvarende energi, be-

nævnt ”grøn strøm”, til egne anlæg samt til det danske
samfund. Siden indvielsen har vindmøllerne produceret ca.
10 mio. kWh, hvilket svarer til elforbruget ved Sund & Bælt
koncernens drift og vedligehold på egne anlæg i 2009,
Luftforureningen fra energiforbruget på egne infrastruktur-
anlæg er dermed reduceret til 10 pct., svarende-til udled-
ning af 600 tons CO2z i 2009.

Den årlige elproduktion fra vindmøllerne forventes at være
på 66 mio. KWh, hvilket samlet set vil reducere udfednin-
gen af drivhusgassen CO2 med 50.000 tons pr. år. A/S
Storebælt bliver hermed det første større infrastruktursel-
skab i Danmark med COz-neutrale anlæg.

Persontransporten på jernbanen over Storebæltsforbindel-
sen er i 2009 blevet bæredygtig, idet Banedanmark og
DSB i året har anvendt ”grøn strøm” fra DONG Energy. Det
betyder, at emissionerne fra kørestrøm til eldrevne person-
tog over Storebæltsforbindelsen er reduceret til nul.

Der har i 2009 været i alt 9 arbejdsulykker med tilsammen
54 fraværsdage. Antallet af arbejdsulykker og fraværsdage
er fordoblet i forhold til 2008. Ulykkerne opstår typisk ved
en rutinemæssig adfærd hos medarbejderne, som derved
mister fokus på arbejdssikkerheden. I 2010 gennemføres
sikkerhedsuddannelser med fokus på bl.a. rutinemæssig
adfærd. Ved etablering af Sprogø Havmøllepark er der ikke
forekommet nogen arbejdsskader, hvilket især skyldes en
særlig indsats på krav og koordinering af arbejdsmiljøind-
satsen.

Antallet af trafikulykker med personskade på A/S Store-
bælts anlæg er igen faldet til det meget lave niveau i 2007.
På Storebæltsforbindelsen var der i 2009 én trafikulykke
(to i 2008). Uheidsfrekvensen var således 0,003 uheld med
alvorlig personskade pr. 1 mio. kørte kilometer. Til sam-

Årsrapport — 13

menligning var uheldsfrekvensen på øvrige motorveje i
Danmark 0,01 uheld med alvorlig personskade i 2008.

[ 2009 er udfærdiget støjhandiingsplaner for alle A/S Sto-
rebælts motorvejs- og jernbanestrækninger. Støjhand-
lingsplanerne for Storebælt har været sendt i offentlig
høring, uden at dette gav anfedning til bemærkninger,

Sund & Bælts Miljøredegørelse 2009 giver detaljerede
informationer om miljøindsatsen i årets løb. Miljøredegø-
relsen findes på:

www. Sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser

Rapporten kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund &
Bælts kommunikationsafdeling.

A/S Storebælt

God selskabsledelse

A/S Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S.
Den danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund
& Bælt Holding A/S den endelige myndighed over selskabet
inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og
udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retnings-
linjer, der er givet i publikationen "Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er
medlem af begge selskabsorganer.

A/S Storebælt tilstræber, at selskabet ledes efter princip-
per, der til enhver tid lever op til god skik for selskabsle-
delse.

A/S Storebæit opfylder Fondsbørsens anbefalinger vedrø-
rende corporate governance med følgende undtagelser:

+ I forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes valg
til bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering
af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skai besidde.

+ Der er ikke opstillet formelle regler for alder og
antallet af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmed-
lem må varetage. Dette indgår i aktionærens
overvejelser i forbindelse med nyvalg.

…. Aktionæren fastlægger bestyretsens vederlag,
mens det er bestyrelsen, der varetager fastlæg-
gelsen af direktionens aflønning.

I 2009 har selskabet nedsat en revisionskomite, der som
minimum afholder møder halvårligt. Selskabet har ikke
nedsat andre bestyrelsesudvalg.

Årsrapport — 14

CSR - Corporate Social Responsibility

Der er i Sund & Bælt Holding A/S etableret en CSR-politik,
ligesom selskabet har tilsluttet sig UN Globalt Compact, der
omhandler overhoidelse af menneskerettighederne. Denne
CSR-koncernpolitik er A/S Storebæit omfattet af,

For yderligere informationer om politikker, mål og aktivite-
ter henvises til vores CSR-rapport ”UN Global Compact
Communications on Progress far Sund & Bælt Holding”,
som er udarbejdet for første gang for 2009,

CSR-rapporten findes på:
www.sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser

Rapporten kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund &
Bæits kommunikationsafdeling.

A/S Storebælt

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at selskabet
helt eller delvis kan nå sine formål, Sandsynligheden for,
at en sådan hændelse vil indtræffe er et risikomoment
koncernen forholder sig til løbende. En række risici kan A/S
Storebælt selv styre og/eller reducere, mens andre har
karakter af ude fra kommende hændelser, som selskabet
ikke har nogen indflydelse på. I 2010 arbejder Storebælt
på et projekt for at identificere og prioritere forskellige
risici ud fra en helhedsorienteret indfaldsvinkel,

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig
afbrydelse af en trafikforbindelse på grund af en bropåsej-
ling, terrorhandlinger eller lignende, Sandsynligheden for
en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle kon-
sekvenser er-til gengæld omfattende. De potentielle øko-
nomiske tab for selskabet af sådanne begivenheder, inklu-
sive driftstab i op til to år, er dog dækket af forsikringer.

Storebælt har som målsætning, at sikkerheden på forbin-
delserne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsva-
rende anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det
aktive sikkerhedsarbejde fortsætter. En større ulykke på
vej- eller jernbaneforbindelsen kan selvfølgelig ikke ude-
lukkes.

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for
gældens tilbagebetalingstid, jf, note 25 og 26 hvor bereg-
ningerne og usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over
den generelle usikkerhed, som er det centrale i sådanne
langsigtede prognoser, er der en speciel risiko forbundet
med ændringer | det offentliges regulering af prissætnin-
gen, for eksempel i form af et EU-direktiv. En introduktion
af kørselsafgifter vil også kunne ændre broens markedspo-
sition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinve-
steringsomkostninger er behæftet med en vis usikkerhed.
Storebælt arbejder proaktivt og systematisk med at redu-
cere disse usikkerhedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt,
at disse risici udiøser større negative effekter på tilbagebe-
talingstiden.

Storebælts risikostyring og interne kontrol i forbindelse
med regnskab og finansiel rapportering har til formål at
minimere risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsy-
stem omfatter klart definerede roller og ansvarsområder,

Årsrapport

15

rapporteringskrav samt rutiner for attest og godkendelse.
Den interne kontrol granskes af revisorerne, og gennem-
gås af bestyrelsen via revisionskomiteen.

A/S Storebælt Årsrapport 16

Hoved- og nøgletal

Hovedtal, mio. kr, 2005 z006 2007 2008 2009
Driftsindtægter 2,754 2.854 3,050 3.105 3.131
Driftsomkostninger -273 7365 "380 7395 7396
Afskrivninger -841 -867 "734 -618 600
Resultat af primær drift 1.640 1,622 1.936 2.092 2.135
Finansielle poster før værciregulering 71.321 71,394 -1.391 -1.451 -1.583
Resultat før værdiregulering 319 228 546 641 552
Værdireguleringer netto "441 1,448 893 71.942 "470
Resultat før skat -122 1.676 1.439 "1.301 82
Skat 795 -469 -438 32S -20
Årets resultat 673 1.207 1,001 -976 62
Anlægsinvestering 32.387 31,594 30,922 30.379 30.280
Obligations- og bankiån 37.321 35.994 30.470 32.199 31.242
Nettogæld (dagsværdi) 36.135 33.484 31.526 32.398 32.099
Rentebærende nettogæld - - 31.722 30.600 29.836
Egenkapital -2.289 -1.081 -81 -1,056 -994
Balancesum 40.211 38.553 34.243 35,456 33.492
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (primær drift) 59,6 56,8 63,4 67,3 68,1
Afkastningsgrad (primær drift) 4,1 4,2 ' 5,6 5,8 6,4
Anlæggenes afkast (primær drift) 5,1 5,1 6,2 6,8 7,0

Anm.: Nøgtetallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til
definitioner og begreber i note 1 Anvendt regnskabspraksis,

A/S Storebælt Årsrapport 17

Resultatopgørelse 1. januar — 31. december 2009 (mio. kr.)

Note Indtægter ' ' ' 2009 2008
3.130,5 3.105,4

4 Driftsindtægter
3.130,5 3.105,4

! Indt:

bader

  

Omkostninger
S Andre driftsomkostninger -395,9 -394,9
6 Personaleomkostninger 0,1 -0,2

8-15 Afskrivninger af Immaterielle og materieile aktiver -599,5 -617,9

-995,5  -1.0130 i

Omkostninger i alt

     

 

 

; Resultat af primær drift 2.135,0 92,3
17 Finansielle poster

Finansielle indtægter 41,6 76,0

Finansietle omkostninger -1,624,3 -1.527,0

Værdiregulering, netto -470,1 -1,942,0

Finansielle poster i alt -2.052,8 -3.393,0 i;

        

i Resultat før skat -1.300,7

7 Skat -20,1 325,2

Årets resultat 62,1 -975,5

Resultatdisponering: Overskuddet på 62 mio, kr, foreslås overført til næste år.

Totalindkomstopgørelse
Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten

A/S Storebælt Årsrapport 18

Balance 31. december 2009 (mio. kr.) Aktiver

Note Aktiver . 2009 2008
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
6 Software 5,8 10,4
eee eenunen er ur dre br Lene SEE KA LE AREERE FRREEREE ENE me MEL Sten E kntrnnr ene munken ur um er karen e regere mer en men sed ung nnu merne urnen um oa

     

Materielle aktiver

9 Vejanlæg 15.239,9 15.425,68
10 Jernbaneanlæg 14.405,0 14.698,1
11 Havneanlæg 236,3 243,7
12 Grunde og bygninger 112,1 102,6
13 Vindmølleanlæg 399,2 10,7
80,8 74,0

 

 

14-15 Andre anlæg, driftsmateriel og inventa

   

Materielle aktiver i alt 30.473,3  30.554,7

Andre langfristede aktiver
16 Udskudt skat

589,7 609,9

Andre langfristede aktiver i alt 589,7 609,9 !

Langfristede aktiver i alt

31.068,8 31.174,9 |

  

Kortfristede aktiver

Tilgodehavender

Varebeholdninger 1,0
18 Tilgodehavender 629,9

Værdipapirer 651,8
19 Derivater 1.034,5

 

20 Periodeafgrænsnin 7,5

 

Tilgodehavender i alt 2.324,7 i

21 Likvide beholdninger 98,3  1.596,6 i
2.423,06 4.280,9

Kortfristede aktiver i alt

       

Aktiver i alt 33.491,8  35.455,8 i

A/S Storebælt Årsrapport — 19

Balance 31. december 2009 (mio. kr.) Passiver

X

Note Passiver 2009 2008
Egenkapital
22 Aktiekapital 355,0 355,0

lt -1.411,1

  

23 Overført

      

Egenkapital i alt -994,0 71.056,11 :
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
24 Obligationslån og gæld til Kreditinstitutter 27.432,5 30.185,3
27.432,6 30.1853 |

Langfristede gældsforpligtelser I alt

Kortfristede gældsforpligtelser
24 Kortfristet del af Jlangfristede gældsforpligtelser ' 3.809,6 2.014,1
27 Leverandører og andre qældsforpligtelser 1.102,6 1.354,8
19 Derivater 2.109,0 2.928,5
32,0 29,2

28 Periodeafgrænsningsposter
7.053,2 6.326,66 i

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

34,485,8  36.511,9 |

       

' Egenkapital og gældsforpligtelser i alt FE NH 33.491,8 35.455,8 i
Anvendt regnskabspraksis

væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Segmentoplysninger

Finansiel risikostyring

26 Rentabklitet

Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

30 Nærtstående parter

Begivenheder efter balancedagen

A/S Storebælt Årsrapport — 20

Egenkapitalopgørelse (mio. kr.)

Overført .
Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2008 355,0 -435,6 -80,6
Årets resultat 0,0 -975,5 -975,5
| Clic alene Ree, enken km sner unn ker dkk mt keen mener Sunmtser mtr ne Ha øser

 

Saldo pr. 1. januar 2009 355,0 -1.411,1 "1,056,1
Årets resultat 0,0 62,1 62,1

Saldo pr. 31. december 2009 355,0 "1.349,06 -994,0

 

   

A/S Storebælt

Pengestrømsopgørelse (mio. kr.)

Note
Pengestrømme fra driftsaktivitet

Resuitat før finansielle poster

Reguleringer
8-15 Af- og nedskrivninger
7 Sambeskatningsbidrag

Regulering fer øvrige ikke kontante poster

Ændring i driftskapital
18, 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningspøster

27, 28 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

2, 24" -15 Køb af materielle aktiver

 

i Pengestrømme fra i esterl: igsaktivitet alt

   

i Frit cash flow

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
tånoptagelse

Nedbringelse af gældsforpligtelser
Renteindtægter, modtaget
Renteomkostninger, betalt

 

| Periodens ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger Primo

 

 

Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger

Værdipapirer og aftalekonti

i 21 Likvide beholdninger i ate ultimo

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

Pengestrømme fra primær drift før ændring i i i delftskapital

Pengestrømme fra driftsaktivitet i i alt

 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i i al

ik id beholdninger | ultimo

 

2009

2,135,0

599,5
0,0

0,0
2.734,5

125,9

6,3

2 866,7

7513, 7
513, 7

2.353,0

1.670,0
-4.073,9

53,4
-1,500,9

3. 851, 4

-1.498,4

… 1.596,7

45,7

52,6

2.037,3 .

98,3

98,3

Årsrapport — 21

2008

2.092,3

617,9
5,0
23,8
2,739, . i

-709,7
8,0

7168, 7
—7168,7

 

1.868,66 i

2.310,1
-1.955,3
65,2
-1.195,6
775,6 |

1.093,0 |

503,6
2. 596 6 i

 

 

-607,4
2. 204, o
1. 596, 5 i

A/S Storebælt Årsrapport — 22

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav tit årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysnings-
krav til Årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold tit årsregnskabsloven,

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2008.

Seiskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner -
lån, placeringer og derivater - måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og
likvide beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid
indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen, og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med
forskellige finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af
den finansielle markedsrisiko skelnes metlem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede ekspone-
ring. Valget af finansielfe instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget,

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette
synspunkt. Årsagen er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske ekspone-
ringer, afhængigt af om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater elter fordrer omfattende krav til dokumentati-
on af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi,
vil Indregningen I regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdæk-
ningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling.
Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret
kostpris, og det giver naturligt anledning tit udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i
millioner danske kr,

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.

Ny regnskabsregulering

Med virkning fra 1. januar 2009 har selskabet implementeret IAS 1, 20, 23, 27, 32, 38 og IFRS 2,3,7 og 8. Som følge af
ændringen til IFRS 7 har koncernen henført finansielle aktiver og passiver til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden
- se videre side 24 i afsnittet ”Finansielle aktiver og forpligtelser”, Endvidere har koncernen implementeret IFRIC 13, 15 og
16.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gælden-
de i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2009: IAS 7, 24 og 39, IFRS 9 samt IFRIC 17-18, De nye standarder og
fortalkningsbidrag vil blive implementeret.

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resui-
tat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 og 2011, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-
dige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver
og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet far hver enkelt regnskabspost nedenfor,

Indregning af finanslelie aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til
at modtage/afgive pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virk-
somheden også i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

A/S Storebælt Årsrapport — 23

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.

Værdireguteringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resuitatopgørelsen. Transaktioner
med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen. '

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt:
og forventes modtaget.

Indtægter måles ekskl, moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter
fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler,

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39),
når der ér indikation for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indreg--
nes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af
aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med
anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af vær-
diforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrøm-
me (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 26: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datter-
selskaber indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det
tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske seiskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
- indregnes I resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den det, der
kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabets hæftelse over før skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt
med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der,

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser, I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

A/S Storebælt Årsrapport — 24

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide
beholdninger, værdipapirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta.

Forskel i dagsværdi på balance tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle
indtægter og omkostninger samt værdiregutering. Finansielle indtægter indeholder renteindtægter fra finansielle aktiver, og
finansielle omkostninger indeholder nettorenteudgifter samt realiseret inftationsopskrivning fra gæld og derivater, Kursgevin-
ster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og forpligtigelser indgår under værdireguleringen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer, indregnes til kostprisen
med fradrag af transaktionsomkostninger på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen.
Forskel i dagsværdien mellem balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster, Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for fikvide børsnoterede værdipapirer eller
kursværdien for indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på
balancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efter-
følgende til dagsværdi i balancen, Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser vurderet
til dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dags-
værdi med føbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunk-
terne. .

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de
relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obliga-
tionsudstedelse, og ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fast-
lægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt
standardiserede værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbe-
talingerne, hvori bl.a. volatilitet på referencerenter og valuta indgår.

tån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til-kostpris. Positive og negati-
ve dagsværdler indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og
negative dagsværdier på derivater foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instru-
menter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samiede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver
eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle vari-
able, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der
foreligger ikke børskurser for sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger,
valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner, Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og for-
ventede fremtidige betalingsstrømme, Diskonteringsrenten fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs.
ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager,

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swap-
tioner fastlægges med anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende
referencerenter og valutaer indgår, Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet
med summen af dagsværdien på de enkelte aftedte finansielle instrumenter.

A/S Storebælt Årsrapport 25

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det
første niveau af værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med iikvide børskurser, dernæst
følger andet niveau med kvoterede markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig
niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardi-
serede værdiansættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf.
værdiansættelseshierarki i IFRS 7.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstids-
punktet til transaktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielte aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer,
kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Immaterieile aktiver
Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Immaterielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er ktar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i aniægsperioden opgjort efter følgende principper:

. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
+ Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives
over den forventede brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i resultatopgørelsen I takt med omkostningernes af-
holdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
Antæggene afskrives lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af
anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

+ Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år, Afskriv-
ningsperioden udgør for disse dele 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

. Jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative IT-systemer og - programmer 0-5 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Driftsmidler og inventar 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Vindmølleanlæg 25 år

A/S Storebælt Årsrapport — 26

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn,

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.
Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssi-
ge værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre indtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Storebælts-
broen. Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, IT, ekstern
bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleom kostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles ti! dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varébeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og oMm-
kostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i
forventet salgspris.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også
vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-

år,

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år,

Pengestrømsapgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen,. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

A/S Storebælt Årsrapport — 27

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger
består af likvide midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kort-
fristet bankgæld. >

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgtetal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefatinger og Nøgletal 2005".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resuitat af primær drift fratrukket andre Indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbane-

forbindelser,

A/S Storebælt Årsrapport — 28

Å
Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgøreisen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på baiancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. En
forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebeta-
lingstiden, For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 26 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre,
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst

Inflation

Reinvesteringer
Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

Inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko I forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

CE EL ÆRE ÆT BR ERE 7

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for kon-
cernen, volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt
skøn for den fremtidige inftationsudvikling for reatrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op
på handtebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. Note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 8 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment. En seg-
mentopdeling af resuitatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance,
idet en betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke Meningsfyldt kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en det af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.

A/S Storebælt Årsrapport — 29

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg.
Indtægterne måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster,
der opkræves kontant ved passage af anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture.
Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges, Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Bane-
danmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af transportministeren.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

Specifikation af Indtægter 2009 2008
Indtægter fra vejanlæg ' 2.355,2 2.368,2
Indtægter fra jernbaneanlæg 741,5 712,3
Indtægter fra havneanlæg 20,3 19,5
Indtægter fra vindmøller 4,2 0,0
Andre indtægter 9,3 5,4
Indtægter i aft 3.130,5 3.105,4

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Store-
bættsbroen. Dette omhandier eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske antæg, markedsføringsomkostninger, forsikrin-
ger, ekstern bistand, IT, lokaleomkostninger og kontorholdsomkostninger. I andre driftsomkostninger indgår endvidere ve-
derlag til moderselskabet på 120 mio. kr.

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revislonshonorar for 2009 specificeres således; revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Detoitte 0,6 0,1 0,0 0,1 0,7
Revionshonorarer i alt 0,6 0,1 0,0 0,1 0,7
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revisionshonorar for 2008 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet Andet
… Deloitte 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5

Revionshonorarer i alt 0,5 9,0 0,0 0,0 0,5

A/S Storebælt Årsrapport — 30

Note 6 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i seiskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Skat

2009 2008
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 0,0 5,0
Ændring i udskudt skat -20,1 320,1
Skat I alt -20,1 325,2
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat -20,6 325,2
Andre requferinger 0,5 0,0
I alt -20,1 325,2
Effektiv skatteprocent 24,4 pct. 25,0 pct.

Note 8 Software

Administrative IT-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, der maksimait udgør 5 år.

2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 26,2 20,0
Årets tilgang 5,8 6,2
Årets afgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 32,0 26,2 |
Afskrivninger primo 15,8 7,1
Årets tilgang 10,4 8,8
Årets afgang 0,0 0,0
| Afskrivninger ultimo 26,2 15,9 |

LL Saldo ultimo 5,8 10,4 |

A/S Storebælt Årsrapport 31

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid, Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig
brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

.… Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på Mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år,

» Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Direkte 'Finansle-

aktiverede ” værdi  ringsom-
omkost- af eget kostninger TZ alt I aft
ninger arbejde (netto) 2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 12.683,0 982,2 4.398,9 18.064,1 18.112,3
Årets tilgang 16,0 0,0 0,0 16,0 21,6
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -69,8
Anskaffelsesværdi ultimo 12.699,00 982,2 4.398,9 18.080,1 18.064,1 |
Afskrivninger primo 2.049,7 108,1 480,7 2.638,5 2,452,2
Årets tilgang 148,2 9,8 43,7 201,7 232,3
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -46,0
| Afskrivninger ultimo 2.1979 217,9 524,4 2.840,2 2.638,5 |
| Saldo ultimo 10.501,1 864,3 3.874,5 15.239,9 15.,425,6 - |

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med
forskellig brugstid, Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

+ Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

. Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Direkte Finansie-
aktiverede Værdi ringsom-
omkost- af eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 12.376,S 567,0 5.033,8 17.977,3 17.976,8
Årets tilgang 61,4 0,0 0,0 61,4 40,7
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -40,2
Anskaffelsesværdi ultimo 12.437,9 567,0 5,033,8  18.038,7  17.977,3 |
Afskrivninger primo 2.244,3 104,8 930,1 3.279,2 2.966,8
Årets tilgang 245,1 11,1 98,3 354,5 352,6
Årets afgang ' 0,0 0,0 0,0 0,0 -40,2
Afskrivninger ultima 2.489,4 115,9 1.028,4 3.633,7 3.279,2 |

| Saldo ultimo 9.948,5 451,1 4.005,4 14.405,0 14.698,1 |

A/S Storebælt

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år,

Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang

| Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang

|" Afskrivninger ultimo

| Saldo ultimo

Note 12 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år,

Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang

| Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Åcets tilgang

| Afskrivninger ultimo
| Saldo ultimo

Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar -

Bogført værdi for vurderede bygninger

2009
269,0

1,5
270,5
25,4
8,8
34,2

236,3

2009
127,3
14,3
0,0
141,6
24,7
4,8
29,5

112,1

18,1
81,8

Årsrapport

2008
268,6
0,4
269,0
16,5
8,8
25,3

243,7

2008
68,5
58,8

0,0
127,3
21,8
2,9
24,7

102,6

16,7
29,9

32

A/S Storebælt Årsrapport — 33

Note 13 Vindmølleanlæg

Vindmølleanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år,

Direkte Finansie-
aktiverede ringsom-

omkost- kostninger I alt "I aft
ninger (netto) 2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 10,7 0,0 10,7 0,0
Årets tilgang 388,3 1,5 389,8 10,7
| Anskaffelsesværdi ultimo 399,0 1,5 400,5 10,7
Afskrivninger primo 0,0 0,0 0,0 0,0
Årers tilgang 1,3 0,0 1,3 0,0
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0
Afskrivninger ultimo 1,3 0,0 1,3 0,0 |
| Saldo ultimo 397,7 1,5 399,2 10,7 |

Y årets tilgang er indregnet finansieringsudgifter med 1,5 mia. kr. og aktiveringssatsen er 0,1 pct.

Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 0,2 0,2
Årets tilgang 0,0 0,0
Årets afqana 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 0,2 0,2
Afskrivninger primo 0,1 0,1
Årets tilgang ' 0,1 0,1
Årets afgang 0,0 0,0

| Afskrivninger ultimo 0,2 0,1 |

Saldo ultimo 0,0 0,1 |

A/S Storebælt ” Årsrapport — 34

Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives lineært over den forventede brugstid på 5 år.

2009 2098
Anskaffelsesværdi primo 111,4 81,2
Årets tilgang 25,0 30,2
Årets afgang -0,2 0,0
Anskaffeisesværdt ultimo 136,2 111,4
Afskrivninger primo 37,5 25,1
Årets tilgang 18,1 12,4
Årets afgang -0,2 0,0
| Afskrivninger ultimo 55,4 37,5 |
| Saldo ultimo 80,8 73,9 |
| Saldo andre anlæg ultimo, note 14 og 15 80,8 74,0 |

Note 16 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

2009 2008
Saldo primo 609,9 289,7
Årets udskudte skat -20,1 320,1
Saldo ultimo 589,8 609,9
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -620,1 -770,1
Beskårne nettofinansieringsudgifter 239,0 308,1
Skattemæssige underskud 970,9 1.071,8
I alt 589,8 609,9
Forskelle i årets løb
Indregnet Indregnet
i årets i årets
Primo resultat Ultimo resultat Ultimo
2008 2008 2008 2009 2009
Aktiver "921,4 151,3 -770,1 149,9 -620,1
Beskårne nettofinansieringsudgifter 0,0 308,1 308,1 -69,0 239,0
Skattemæssige underskud 1,211,1 -139,3 1.071,8 -101,0 970,9

I alt 289,7 320,1 609,9 -20,1 589,8

A/S Storebælt Årsrapport — 35

Note 17 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via resuitatopgørelsen jf. anvendt regn-
skabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregu-
leringer cg nettofinansomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kupanrenter samt realiserede inflationsopskrivninger,
mens amortisering af over-/underkurser, præmiebetalinger og forventede inftationsopskrivninger indgår i værdireguleringer,

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser, samt
tilsvarende valutakursgevinster og -tab.

2009 2008
Finansielle Indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 41,6 76,0
Finansielle Indtægter i alt 41,6 76,0
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.368,7 -1.509,4
Renteindtæaqter, finansielle Instrumenter . -255,5 -17,6
| Finansielle omkostninger I alt -1.624,2 -1.527,0 |
| Nettofinansieringsomkostninger -1.582,7 -1.451,0 |
Værdireguleringer, netto
» Værdipapirer -2,8 3,0
- Lån -969,6 -743,9
- Valuta- og renteswaps 471,3 -1.309,7
- Renteoptioner 20,7 108,5
- Vatutaoptioner 10,3 0,1
| Værdireguleringer netto -470,1 -1.942,0 |
| Finansielle poster | alt -2.052,8 -3.393,0 - |

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat på 45,8 mio. kr. (49,2 mio. kr. i 2008).

Det finansielle resultat kan reformuleres til amortiseret kost basis, I reformuleringen henregnes amortisering af over-/under-
kurser samt præmiebetalinger til periodens nettofinansieringsomkostninger. Værdireguleringerne opdeles i henholdsvis reali-
serede og urealiserede værdireguleringer, idet realiserede værdireguleringer med likviditetsmæssig effekt henregnes til de
amortiserede nettofinansieringsomkostninger. Det totale finansielle resultat er uændret som følge af reformuleringen, men
fordelingen mellem de anførte resultatposter er tilpasset reformuleringen.

A/S Storebælt Årsrapport — 36

Reformulering af de finanslelle poster (mio. kr.) 2009 2008
Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse -1.582,7 -1.451,0
Amortisering af over-/underkurser mv. 61,3 47,5

[ Justeret nettofinansleringsomkostning 61,3 -1.521,4 47,5 -1.403,5
Terminstillæg 2,4 8,9
Værdireguleringer valuta 13,7 16,6
Amortisering af valutaoptionspræmier 8,3 3,2

[ Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta 24,3 -1.497,1 28,7 -1.374,8 |
Værdirequleringer realiseret 1,1 0,0

[ Total justeret nettofinansieringsomkøstning 1,1 -1.496,0 0,0 -1.374,8 |
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse "470,1 -1.942,0
Justeringer "86,7 "76,2

L Justeret værdiregutering netto "86,7 -556,8 -76,2 -2.018,2 |

| Finansielle poster i alt -2.052,8 -3.333,0 |

De justerede nettofinansieringsomkostninger er steget 0,1 mia. kr., og tilskrives primært udvidelsen af rentespændet mellem
DKK og EUR ultimo 2008 og afdækningen af den variable gælgdsandel. Den lavere genertile inflation har givet et positivt bi-
drag til finansomkostningerne, om end moderat, da hovedparten af inflationsopskrivningen blev foretaget primo året, hvor
inflationen stadig var relativt høj. Gennemslaget af lavere markedsrenter har været træg som følge af en gradvis omlægning
til variabelt gæld.

A/S Storebælt Årsrapport 37

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra saig og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortsel-
skaber. Betafingskortselskabet repræsenterer ca. 22 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2009. Pr.
den 31. december 2009 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 238,2 mio. kr. reservation for usikre tilgodehaven-
der med 8,6 mio. kr., hvilket dermed udgør den beregnede risiko for kundetab, Den bogførte værdi af tilgodehavender re-
præsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og
andre tilgodehavender.

2009 2008
Fra salg cg tjenesteydelser 238,2 319,4
Virksomhedsdeltagere 5,8 15,1
Tilknyttet virksomhed 0,7 0,7
Vvedhængende renter finansielle instrumenter (se note 24) 381,2 591,6

Andre tilgodehavender 4,0 42,2
| I alt 629,9 969,0

Vedhængende renter:

Renteswaps 152,5 240,3
Valutaswaps 227,5 287,7
Strukturerede swaps 0,0 50,5
Deposits og værdipapirer 1,2 13,1

| Vedhængende renter |. alt 381,2 591,6

Note 19 Derivater

2009 2009 2008 2008
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i resul- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
tatopgørelsen
Renteswaps 587,7 -1,346,3 461,8 -793,9
Valutaswaps 445,1 -757,8 557,4 -1.988,5
Valutaterminer 1,7 -2,2 33,1 0,0
Renteoptianer 0,0 0,0 5,5 "139,6
Valutaoptioner 0,0 -2,7 0,0 -6,5
Derivater i alt 1.034,5 -2.109,0 1.057,8 -2.928,5

Note 20 Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
2009 2008

Forudbetalte omkostninger 7,5 5,2

Periodeafgrænsningsposter i alt 7,5 5,2

A/S Storebælt Årsrapport

Note 21 Likvide beholdninger

20609 2008
Likvide beholdninger 45,7 45,0
Aftalekonti 52,6 1.551,6
Likvide beholdninger i alt 98,3 1.596,6

Note 22 Aktiekapital

38

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i

koncernregnskabet for Sund & Bælt Holding A/S.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

2009 2008
5.000 stk. å nominelt kr, 1,000 5,0 5,0.
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150,0 150,0

1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200,0 200,0
Aktiekapital i alt 355,0 355,0

Kapitalstyring

Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger,

kreditfaciliteter og egenkapital.

Note 23 Overført resultat

2009 2008
Overført resultat primo -1.411,1 -435,6
Årets resultat 62,1 -975,5

Overført resultat ultimo -1.349,0 -1.411,1

A/S Storebælt

Note 24 Nettogæld

Nettogæld fordelt på valuta

Likvide beholdninger

Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Valuta- og renteswaps

Valutaterminer

Renteoptioner

Valutaoptioner

Periodiserede renter

Andre poster

I alt (note 18 19, 21, 24, 27)

Øvrige valutaer udgøres af: AUD
Likvide beholdninger 0,0
Obligationslån og gæld

til kreditinstitutter 48,0
Valuta- og renteswaps -4B,0
Valutaterminer 0,0
Periodiserede renter 9,0
I alt 0,0

Qvenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Valuta- og renteswaps
Valutaterminer
Renteoptioner
Valutaoptioner

I aft (note 19)

Periodiserede renter
Lån

Valuta- og renteswaps
Deposits og værdipapirer
Renteoptioner

I alt (note 18, 27)

EUR DKK

52,0 698,0

-6.253,0 -14.550,0

-7.851,0 -3.565,0

"239,0 133,0

0,0 0,0

-579,0 576,0

-446,0 -86,0

' 0,0 0,0

-15.316,0 -16.794,0

CAD CHF GBP JPY NOK SEK
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 -166,0 2.508,0 -6.171,0 -602,0
0,0 0,0 170,0. 2.456,0 6.171,00 602,0
0,0 0,0 0,0 56,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 4,0 4,0 0,0 0,0
Derivater,

aktiver

1.032,8

1,7

0,0

8,0

1.034,5

Tilgade-

havender

9,0

380,0

0,0

1,2

381,2

Årsrapport

Øvrige
valutaer

0,0
710,439,0
10.345,00
105,0
0,0

0,0

9,0

0,0

11,0

Derivater,
passiver
-2.104,1
-2,2

0,0

-2,7
-2.109,0

Anden
gæld
"381,0
-532,2
0,0

0,0
"913,2

Netto-
gæld

750,0
-31.2472,0
-1.07L,0
1,0

0,0

3,0
-532,0
0,0

-32.099,0

I alt
0,0

10.439,0
10.345,0
105,0
0,0

11,0

I alt
-1.071,2
-0,5

0,0

-2,7
-1.074,5

I aft
-381,0
-152,2

0,0
1,2
-532,0

39

Nettogælden er 29,803 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 2.296 mio. kr. i
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigel-

se ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuieret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-

hed.

A/S Storebælt Årsrapport — 40

Note 25 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslin-
jer fra Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regule-
rer det enkelte års låntagning og sætter rammer for selskabets vatuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkastninger for projekterne over
hele deres brugstid under hensynstagen till et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau, Selskabet er underlagt de
samme typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projekternes karakter en meget lang tidsho-
risont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resul-
tatudsving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2009 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitatmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligatlionen sælges til i markedet,

Den relative fordelagtighed af genudtån i forhold til selskabets lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder hænger
tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og renten i swap-
markedet med samme restløbetid. Igennem hele 2009 har genudlån i Nationalbanken været særdeles attraktive, og hele
tånebehovet i 2009 på 1,7 mia. kr. (2,3 mia. i 2008) er dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var tilfældet i 2008).

Den finansielle strategi tilsigter at være så fleksibet som mulig for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For
alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser, dels krav fra garanten, dels interne krav fastlagt i
selskabets finanspolitik, De anvendte fånetyper kan både være standardiserede lån eller have et struktureret indhold, så
længe sluteksponeringen inklusive afdækning opfylder betingelserne for acceptable tånetyper og vurderes at være gænge i
markedet.

Selve tåntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptabie valutaer, Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

I medfør af oplysningskravene til IFRS 7 anføres, at selskabet uden undtagelse har opfyldt betalingsforpligtigelser, og i øvrigt
ikke foretaget misligholdelse jf. lånedokumentationen, eller anden aftaledokumentation. Der indgår ikke vilkår i lånedoku-
mentationen, der kræver særlig omtale.

A/S Storebælt har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) iåneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 5 mia. USD, hvoraf 2,3 mia. USD er udnyttet, og der er således en ledig låneramme på 2,7 mia. USD.
Herudover har selskabet et svensk MTN-program på 5 mia. SEK, hvoraf godt 0,6 mia. SEK er udnyttet.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i
Kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabets politik for likviditetsreserven var opfyldt ved udgangen af 2009.

Omfanget af A/S Storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere
optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2010 vil refinansieringen udgøre omkring 2,2 mia. kr., og det forven-
tede nettolånebehov omkring 1,1 mia. kr., foruden ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat overfor finansielle risici, der relaterer sig til den løbende finansiering af anlæggene, herunder udstedelse af
obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivater, placering af likvide
midler til opbygning af en likviditetsreserve, kundetilgodehavender og leverandørgæld. Risici relateret til disse finansielle
risikoeksponeringer er primært:

+ Valutarisici
. Renterisici
Infiationsrisici
s Kreditrisici

A/S Storebælt Årsrapport 41

. Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte risikorammer og efter retningslinjer fra Fi-
nansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til den del af nettogælden, der er denomineret I andre valutaer end basisvalutaen.

A/S Storebælts valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2009 og 2008

Valutae! ponering 2008 —

  

    

et fa NSS] Valuta

DKK ' 116.794 — DKK

EUR -15.316 EUR

øvrige 11 Øvrige -3
I at 2009 -32.099 I alt 2008 -32.398

DKK;
48,7

EUR;

47,7 EUR;

51,3

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det
relativt snævre udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2 aftalen. EUR vægten vil ide kommende år afhænge
af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. Selskabets låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt
mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset.

Valutakursfølsomheden for A/S Storebælt udgør 765 mio. kr. i 2009 (832 mio. kr. i 2008) ved en kursændring på +/- 5,0 pct.
i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede
volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici

Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der
udløber, disponering af likviditet fra drift og investeringer samt rentetilpasning på variabelt forrentet gæld foretages til mar-
kedsrenter, der ikke er kendt på forhånd og derfor forbundet med usikkerhed. Foruden den generelie usikkerhed knyttet til
renteudviklingen er finansømkostningerne også påvirket af gældsfordelingens sammensætning. Gældsfordelingen fastlægger
forholdet mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld samt realrentegæld, foruden rentebindingen (løbetiden på den
fastforrentede gæld) og fordelingen på rentevalutaer.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning på gælden inden for en kortere
tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabilitet i de løbende rente-
omkostninger anvendes som risikomål. Omvendt øges renteomkostningerne typisk I takt med løbetiden, da renten på obliga-
tioner med kort løbetid normalt er lavere end renten på obligationer med lang løbetid, svarende til en positiv hældning på
rentekurven, og gældsfordelingen er dermed en afvejning af forventede renteomkostninger og risikoprofil.

A/S Storebælt . Årsrapport 42

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af renteomkaostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket af
sammenhænge mellem driftsindtægter og renteomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation
mellem driftsindtægter og renteomkostninger kan have en lavere risiko, når driftsindtægterne og renteomkostninger vurderes
i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, da de
pengepolitiske renter typisk balancerer konjunkturcyklen, når den økonomiske vækst er høj, og omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og renteomkostninger begrunder strategi med en forholdsvis stor
andel variabelt forrentet gæld. Årsagen er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturaf-
hængig, således at lav økonomisk vækst typisk betyder lav trafikvækst og dermed en mindre gunstig udvikling i driftsindtæg-
terne. Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås med en høj andel variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur
normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation, Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegælden repræsenterer derfor
en meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Selskabet har ikke aktivt ændret på andelen af realrentegælden i de seneste tre år,

Målsætningen for finansforvaltningen er at opnå lavest mulige finansomkostninger inden for et risikoniveau, som er accepte-
ret af bestyrelsen, og til det formål anvender selskabet et benchmark for varighed og gældsfordeling, der fungerer som et
overordnet pejlemærke i gældsstyringen. Selskabet sigter mod at have en realrente gældsandet på 25 pct. og en varighed på
3,25 år på den nominelle nettogæld,. I sammenhæng med de strategiske benchmark er der fastlagt finanslelle rammer med
maksimale udsvingsbånd for varigheden og gæidsfordelingen.

Grundlaget for de strategiske benchmark er økonomiske modelberegninger, der estimerer et forventet udfaldsrum for resul-
tatudviklingen fra selskabets drift og finansiering, og består i en afvejning af forventede renteomkostninger og risiko på ind-
tjeningen.

Foruden de oven for nævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede
renteudvikling. Selskabet omlagde i forbindelse med eskaleringen af finanskrisen i efteråret 2008 hovedparten af den variable
gæld til fast rente, og overvægtede varigheden til 4,2 år sammenholdt med benchmark på 3,5 år. Afdækningen var en kon-
sekvens af den ekstraordinære usikkerhed om renteudviklingen, særligt i danske Kroner, hvor Nationalbanken gennemførte
en række ensidige renteforhøjelser til støtte af Kronen. Globalt sænkede centralbankerne efterfølgende de pengepolitiske
renter for at dæmme op for den økonomiske krise, der indtraf i kølvandet på den finansielle krise, Centralbanken i Euroland
sænkede styrerenten til 1,0 pct., mens Nationalbanken indsnævrede rentespændet hertil fra et maksimum på 1,75 pct. point
til 0,20 pct. point. Henover sommeren og efteråret 2009 overvandt økonomierne overraskende hurtigt recessionen, om end
på et markant lavere aktivitetsniveau og med stigende arbejdsløshed. I takt med løbetidsforkortelsen og implementering af
aktive omlægninger med renteswap genetableredes den variable gældsandel, og udgør ultimo 2009 omkring 20 pct. i A/S
Storebælt. I sammenhæng med den øgede variable gældsandel er varigheden løbende reduceret til 3,5 år. Sigtepunktet for
benchmark var 3,5 år i 2009.

De lange renter i Eurolandene og Danmark har været stabile, og 10-årige EUR renter har bevæget sig omkring 3,5 pct., og
dermed er rentekurven historisk stejl.

Gennemslaget af de lavere markedsrenter har været træg som følge af afdækningen af den variable gældandel i 2008, og
selskabet har også været negativt påvirket af rentespændet mellem DKK og EUR, der dog igen er normaliseret, og i sam-
menhæng med genetableringen af den variable gældsandel forventes lavere finansomkostninger i 2010.

Selskabets realrenteeksponering blev positivt understøttet af den lavere inflationsudvikling i 2009, om end effekten heraf i
A/S Storebælt dog er begrænset som følge af, at hovedparten af inflationsopskrivningen på 2,6 pct. blev foretaget primo
regnskabsåret, hvorefter inflationen løbende faldt.

Selskabets resultat er som konsekvens af anvendt regnskabspraksis siden 2002 stærkt påvirket af årlige udsving i dagsværdi-
reguleringen, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Det bogførte tand på dagsværdiregule-
ringer udgjorde i 2009 0,5 mia. kr., hvilket primært kan henføres til højere forventet ligevægtsinflation på realrente gældsan-
delen, Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Sty-
ringen af renterisici har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

A/S Storebælt Årsrapport — 43

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.)

Nominel Dags-
Rentebindingstid Q-tår 1-2år 2-3år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 703 0 Q 0 0 0 703 705
ØObligationsgæid 09 lån -3.849  -1,286  -1,922  -1,341 -1.043 -20.309  -29.750  -31.623
Renteswaps 6.446 700 1.794 -8.455 -947 497 35 "1.072
valutaswaps ” -9.852 586 722 1.341 447 5.919 "837 7152
Øvrige derivater 2 -3 0 0 0 1 o -3
Kreditinsticutter AG 0 0 0 . 0 0 46. 46
Nettogæld -6,504 -3 594  -8.455 "1.543 -13.892  -29.803  -32.099 |
Heraf realrenteinstrumenater:
Realrentegæld -1,605 0 0 Q -596 "3.937 6.138 -7.073
Realrenteswaps 1.505 0 -22 -121 533 -4.499 -2,604 -3.206
| Realrenteinstrumenter ialt -100 0 "22 7121 -63 "8.436 "8.742 -10.279
Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio, kr.)
Rentebindingstid , 5-10år  10-15år 10-20 år > 20 år
Nettogæld " "11,425 0 "2.227 -240
heraf reairenteinstrumenter "6.280 oa -2.156 0

Selskabet anvender derivater med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og real-
rentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

[I rentebindingen indgår nettogælden med den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variable gældsandel henregnes således til den kommende regnskabs-
perlode i rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor usikkerhed mht, renteudviklingen, og hertil skal
indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.
Rentegarantier (mio. kr.)

Løbetid G-1år 1-2år  2-3år 3-4 år 4-5 år > 5 år t alt

Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR 1.860 Q Q 0 oa 0 1.860

| Rentegarantier i alt 1,860 0 0 oa GQ 0 1,860

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 29 pct. i 2009 (100+ pct. I 2008) af den variable
gældsfordeling, hvilket tilskrives en højere gældsfordeling, men er absolut uændret, Rentegarantierne udløber primo 2010.

A/S Storebælt Årsrapport — 44

    

    

     

 

Rentefordeling — FEE — |.
i ”h200S DIE  Rentefordeling I pct; De 2008...
21,5 Variabel rente 2,7
49,2 Fast rente 68,5
29,3 Real rente 28,8
100,0 I alt 100,0
2008
Rentefordeting inkl. rentegarantier, Rentefordeling inkl. rentegarantier,
2009 2008

7

i
Variabel []

Fast rente | EFEREE i J Fast rente | FR 0]
2 Ta , . "a| ikek Bank men aemtn mn En:
Realrente i: ” .l Reatrente . &] , |
RR]

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

| CHeraf afdækket | L GHeraf afdækket ]

Variabel

 

 

 

 

Den fastforrentede gæld er overvægtet med knap 2/3 på 1-5 år og 1/3 på 5-15 år, mens realrentegælden overvejende har
restløbetider på 10-20 år.

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 85,1 pct. over for renter i DKK og 14,9 pct. i EUR. For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

Gennemslaget af en renteændring på 1 procent point påvirker finansomkostningerne med +/- 10 mio. kr., og forklares med
at rentetilpasningen primært optræder i slutningen af året.

Realrentegælden giver eksponering over for inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed udgør 90 mio. kr. ved en ændring
iden gennemsnitlige inflation på 1,0 procent point. Den opgjorte følsomhed er symmetrisk med det aktuelfe niveau for infla-
tionen. .

  

  

   

Varighed
00.7 FEE …. 1 2008 oe
' Varighed en mø, kr. mn … | RT Varighed NERE "mio. kr.
— (år) BPV. ”Dagsværdi Du |: DØ nr Er ugår) VI vBpv” Dagsværdi i
3,5 7,7 -21,820 Nominel gæld 4,2 9,5 -22.379
8,7 8,6 -10.279 Realrente gæld 9,2 9,2 -10.019
| 5,1 16,3 -32.099 Nettogæld 5,7 18,7 -32.398

Basis paint value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1 bp.

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risiko-
en størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativom-
kostning eller gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med variabel finansiering til de
aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have foretaget rentetilpasning.

 

A/S Storebælt Årsrapport — 45

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Selskabets varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2009, heraf 3,5 år på den nominelle gæld og 8,7 år på realrentegælden. Kursføl-
somheden kan opgøres til 16,3 mio. kr. på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og det vil med-
føre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1 bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld,

Kreditrisici

Kreditrisici defineres som risikoen for, at der opstår et økonomisk tab som følge af en modparts mangiende opfyldelse af sine
betalingsforpligtigelser, Selskabets eksponering overfor kreditrisici opstår i sammenhæng med placering af overskudslikviditet
og indgåelse af derivater til afdækning af finansielle markedsrisici med en positiv markedsværdi samt tilgodehavender på
kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlæg-
ger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart.
Sidstnævnte udmåles i forhold til modparternes rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og
Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftatedokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici, og i den
henseende er der indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle
Måadparter. Fra og med 1. januar 2005 kan der kun indgås swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor
der foreligger en sådan CSA-aftale, Herved nedbringes krediteksponeringen på derivater til et absolut minimum. Aftaledoku-
mentationen er reguleret af en ISDA master aftale for hver enkelt modpart, hvoraf det eksplicit fremgår, at der foretages
udligning af positive og negative mellemværender på derivater med den enkelte finansielle modpart (netting).

Likviditetsplaceringer foretages typisk i banker, der har tilsluttet sig den danske garantiordning i forlængelse af den politiske
aftale mellem Den Danske Stat og Det Private Beredskab, hvor simple kreditorer er garanteret af staten.

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, der har medført en forringelse af kreditkvaliteten for hoved-
parten af de finansielite modparter. Statsgarantier, kapitalindskud og forskellige finansielle og økonomiske hjælpepakker har
dog stabiliseret det finansielle system globalt. Krediteksponeringen er overvejende koncentreret på modparter med ratingen
AA/A.

Selskabet har opstrammet kreditpolitikken med henblik på at begrænse kreditrammerne på bankindskud, skærpet rating
kriterierne og afkortet løbetiden på uafdækkede bankindskud. I øvrigt tilskyndes anvendelse af repo (reverse) instrumentet til
placering af likviditetsreserven. For så vidt angår krediteksponeringer på derivater, så begrænses risikoen effektivt med tær-
skelværdien på uafdækkede eksponeringer, og tilgodehavender herudover dækkes med sikkerhed, Sikkerheden opnås typisk
med deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet.

CSA-aftalerne er indrettet sådan, at modparternes kreditkvalitet påvirker krav til sikkerhedsstillelse, og en lavere rating med-
fører en lavere tærskelværdi for uafdækkende positive mellemværender.

Tiltag overfor modparter uden CSA-aftale vurderes løbende, og der pågår forhandlinger med enkelte modparter med henblik
på at etablere CSA-aftaler, mens andre modparter udgår i takt med derivaterne udløber, med mindre der indtræffer omstæn-
digheder, der nødvendiggør en afdækning.

Betalingsevnen blandt de finansielle modparter vurderes fortsat intakt, når den vurderes ud fra rating terMinologien, Kredit-
ekspøneringer er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien (inklusiv udligning af mellemværender) er i modpar-
ternes favør for hovedparten af de finansielle modparter.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 53 0 Q Q 3
AA 0 462 284 208 12
A 653 565 55 Q 7
BBB 0 185 135 Q 1

I alt 706 1.212 474 208 23

A/S Storebælt Årsrapport 46

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen, Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier med modparter, hvor et tilgodehavende henstår, samt eventuel sikkerhedsstillelse.

A/S Storebælt har derivat transaktioner med 21 modparter, hvoraf 12 er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler., Den totale
eksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 922 mio. kr. brutto (284 mio. kr. netto), og sikkerhedsstillet-
se udgør 208 mio. kr. Modpartseksponering uden sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 290 mio. kr. brutto (190 mio, kr. netto).
Den største modpartseksponering på en enkelt modpart udgør 383 Mia. kr. brutto (280 mio. kr. netto) og er afdækket med
sikkerhedsstillelse.

Der optræder en uafdækket krediteksponering på 185 mio. kr. brutto (135 mio. kr. netto) på Banque AIG, der i flere omgan-
ge har modtaget garantier og hjælpepakker fra det amerikanske finansministerium og FED. Tiltag til reduktion af denne kre-
diteksponering overvejes løbende, heriblandt overførsel af engagement til mere kreditværdig modpart.

Selskabet har foretaget likviditetsplaceringer på i alt 653 mio. kr. på en enkelt modpart omfattet af den danske garantiord-
ning, og den øvrige likviditet er investeret i tyske statsobligationer.

A/S Storebælt har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer I modparternes favør aktuelt ikke foranlediger
krav hertil i sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til 6 måneders likviditetsforbrug, der medvirker til at reducere risikoen for at
skulle optage lån på midlertidigt ufavorable vilkår.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

Forfaldstidspunkt 0-1år 1-2år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt
Hovedstole

Gæld -3.536  -1.286  -1.921 11,341 71.043 -20.523 -29.750
Derivat forpligtigelser -3,557 -717  -1.042 -1.435 447 "6.879 -14.077
Derivat tilgodehavende i 3.306 637 936 1.341 447 6.643 13.310
Aktiver 52 651 0 a 0 Q 703
Hovedstole i alt -3.,835 -715  -2.027 "1.435 -1.043 -20.,759 -29.814

Rentebetalinger |.
Gæld -1.399  -1.013 -958 -899 -971 -4,085 -9.322

Derivat forpligtigelser -810 -711 -618 -600 -459 -2.693 -5,891
Derivat tilgodehavende 885 711 591 546 451 1.913 5.097
Aktiver 14 8 0 0 0 0 22
| Rentebetalinger i aft "1.310  -1.005 -982 7953 -979 74.865 10.094

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld, forpligtigelser og tilgodehavender på derivater samt aktiver med afdrag og
hovedstole på forfaldstidspunktet. Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fast forrentede fordringer og med implicitte
forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. Rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og der indgår hver-
ken refinansiering af nettogælden eller påvirkning fra driftslikviditeten jf. IFRS 7.

Likviditetsrisikoen vurderes at være begrænset, dels som følge af at statsgarantien fra den danske stat giver en solid kredit-
kvalitet, samt en likviditetspolitik med fleksibilitet til at foretage refinansiering op til 6 måneder forud. Desuden tilstræbes en
jævn fordeling af likviditetsafløbet.

A/S Storebælt Årsrapport — 47

Note 26 Rentabilitet

A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

På baggrund af den faktiske trafikudvikling er der foretaget en nedjustering af trafikprognosen, der betyder, at den forvente-
de tilbagebetalingstid forlænges med 1 år, Hermed forventes selskabet at være gældfrit 31 år efter åbningen, altså i 2029.

I den anførte tilbagebetalingstid er indregnet forlængelsen af tilbagebetalingstiden på 5 år, som er en følge af Folketingsbe-
slutningen af 29, januar 2009 om ”En grøn transportpolitik”, Som en konsekvens heraf skal Storebælt frem til 2022 overføre
9 mia. kr. (2008 priser) til en infrastrukturfond.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som
er estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler, Drifts-
omkostningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse
og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Note 27 Leverandører og andre gældsforpligtelser

2009 2008
Leverandører 98,5 73,2
Virksomhedsdeltagere 0,1 0,0
Tilknyttet virksomhed 0,6 0,5
Skyldig provision 26,8 49,2
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 24) 913,2 1.168,9
Anden gæld 63,4 63,0
I alt 1.102,6 1.354,8
Periødiserede renter
Lån 381,0 432,0
Renteswaps 465,5 440,5
Valutaswaps 66,7 219,1
Renteoptioner 0,0 77,3
Periodistrede renter i alt ” 913,2 1.168,9

Note 28 Periodeafgrænsningsposter
Perlodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-

gende år.

2009 2008
Forudbetaålte Indtægter 31,9 29,2

Periodeafqgrænsningsposter i alt . 31,9 29,2

A/S Storebælt Årsrapport — 48

Note 29 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede aniægs-, drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til
2018, til et samlet restbeløb af 576 mio. kr, (359 mio, i 2008). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde

for 275 mio. kr. (130 mio. i 2008).

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem
Sjælland og Jylland over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at

selskabet har indgået en aftale med Sydfynske A/S om drift af ruten frem til april 2012, I 2010 forventes omkostningerne at
udgøre 9 mio. kr. A/S Storebælt har opnået enighed med Sydfynske A/S om forsat besejling af Spodsbjerg-Tårs overfarten

for perioden 1, maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen indebærer, at der indsættes nye og større færger på ruten. Dermed for-

bedres servicen på overfarten betydeligt.

I forbindelse med etableringen af Sprogø Havmøllepark er der fra to feverandører rejst krav mod A/S Storebælt om ekstra
betaling af honorarer på i alt 30 mio. kr. Ledelsen vurderer, at leverandøren ikke er berettiget til en kompensation i denne
størrelsesorden. Der er i årsrapporten for 2009 afsat et mindre beløb til dækning af den berettigede del af kravet,

En af entreprenørerne, der deltog i konstruktionen af Storebæltsbroen, har fremsat et krav, der knytter sig til ophævelsen af
AMBI tilbage i 1992, Entreprenøren har på nuværende tidspunkt ikke foretaget en opgørelse af kravet og det er derfor ikke
muligt, at estimere de eventuelle økonomiske konsekvenser, Det er ledelsens vurdering, at entreprenøren ikke er berettiget
til kompensation.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

A/S Storebælt Årsrapport — 49

Note 30 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets
ledende medarbejdere fremgår af Note 6.

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100% ejerskab via Garanti for selskabets  Fastlagt ved lov.
Sund & Sælt Holding gæld. Garantiprovisi- — Udgør 0,15 pct. af
A/S on, nominelle gæld
Sund & Bælt København 100% ejerskab af Varetagelse af drifts- Markedspris
Holding A/S A/S Storebælt opgaver
Sambeskatningsbidrag
AJS Øresund København Datterselskab af Køb af rådgivning Markedspris
' Sund & Bælt Holding
AJS
Sund & Bæit København Datterselskab af Køb af rådgivning Markedspris
Partner A/S Sund & Bælt Holding
A/S
Femern A/S København Datterselskab af Køb af rådgivning Markedspris
Sund & Bælt Kolding
AJS
A/S Femern København Datterselskab af Markedspris
Landanlæg Sund & Bælt Holding
A/S
Bro8Bizz A/S København Datterselskab af Betalinger for benyt- — Markedspris
Sund & Bælt Kolding telse af BroBizz'er
AfS
Øresundsbro København / Malmø Tilknyttet virksom- Køb af finansforvalt- Markedspris
Konsortiet hed ning
Banedanmark København Ejet af den danske Betalinger for benyt- — fastsættes af
stat telse af jernbane- transportministeren
forbindelsen
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse 2009 2008 31. december 2009 31. december 20068
Den danske stat Garantiprovision -45,8 749,2 -26,8 -49,2
Sund & Bælt Varetagelse af datter- -120,5 -122,4 5,8 10,0
Holding A/S selskabets driftsopga-
ver
Sambeskatningsbidrag 0,0 4,8 0,0 0,0
Sund & Bælt Køb af rådgivning -0,5 -0,5 -0,1 0,1
Partner A/S
Sambeskatningsbidrag 0,0 0,2 0,0 0,0
Femern A/S Køb af rådgivning 0,1 -0,3 0,0 -0,4
Øresundsbro Køb af finansforvalt- -3,9 -6,1 0,1 0,7
Konsortiet ning
BroBizz A/S Betalinger for benyt- 0,0 0,0 0,0 0,0
telse af BroBizz'er
Banedanmark Betalinger for benyt- 741,5 712,3 0,0 1,4

telse af jernbane-
forbindelsen

A/S Storebæit Årsrapport — 50

Note 31 Begivenheder efter balancedagen

A/S Storebælt har opnået enighed med Sydfynske A/S om forsat besejling af Spodsbjerg-Tårs overfarten for perioden 1. maj
2012 til 30. april 2018, jf. note 29.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2009.

A/S Storebælt

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2009 for A/S Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Internatio-
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for sel-
skaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisen-
de billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle

stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selska-
bets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2009.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
giver en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets

aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og selska-…
bets finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af ”-

de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selska-
bet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se,

København, den 23. marts 2010

Direktion

 

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen

Formand

Carsten Koch
Næstformand

 

Pernille Sams

2

Jørgen Elikofer

Årsrapport

51

A/S Storebælt

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionæren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Storebælt for regn-
skabsåret 1. januar - 31, december 2009 omfattende re-
sultatopgøreltse, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabs-
praksis samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet udarbej-
des efter International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Ledelses-
beretningen udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten og ledelsesberet-
ningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et års-
regnskab, der giver et.retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter, og en
ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørel-
se i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette
ansvar omfatter udformning, implementering og oprethol-
delse af interne kontroller, der er relevante før at udarbej-
de og aflægge et årsregnskab og en ledeisesberetning
uden væsentlige fejlinformation, uanset om fejlinformatio-
nen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse
af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-
dighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnska-
bet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med dan-
ske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og
udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen
ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet
og ledelsesberetningen. De valgte handfinger afhænger af

Ry4

Årsrapport

52"

A/S Storebælt

revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for
væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberet-

ningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser
eller fejl, Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er retevante for selskabets udarbejdelse og
aftæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende bille-
de, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der
indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter om-
stændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol.
En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af
ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt
en vurdering af den samlede præsentation af årsregnska-
bet og ledelsesberetningen.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisen-
de billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selska-
bets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards som godkendt
af EU og yderligere danske oplysningskrav for selskaber
med børsnoterede gældsinstrumenter, samt at ledelsesbe-
retningen indeholder en retvisende redegørelse i overens-
stemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn-
skabet

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henvise
til ledelsens beretning i afsnittet ”Økonomi”, hvori det er
anført, at koncernens egenkapital er negativ, ligesom sel-
skabets aktiekapital er tabt. Egenkapitalen forventes retab-
leret inden for en tidshorisont på 2-4 år.

Selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats ga-
ranti for selskabets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen
afsnit ”Økonomi”,

København, den 23. marts 2010

Deloitte

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Lyn ovgaar

Statsautoriseret

 

    

Årsrapport

53

A/S Storebælt

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse
Henning Kruse Petersen (formand)

Bestyrelsesmedliem i

+ Roskilde Bank A/S (formand)

+. Finansiel Stabilitet A/S (formand)

Den Danske Forskningsfond (formand)
Soclé du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
Boxer TV A/S (formand)

C.W. Obel A/S (formand)

Sund & 8Sælt Kolding (formand)

AJS Øresund (formand)

Femern A/S (formand)

A/S Femern Landanlæg (formand)
Scandinavian Tobacco Group A/S (næstformand)
Asgaard Ltd. (næstformand)

Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
Scandinavian Private Equity A/S
Hospitalsejendomsselskabet A/S

William H. Michaelsens Legat

ØK's Aimennyttige Fond

€ €6& & & &f & &e +&+ & € & &$ &

&€ &e& 8€&€ £&é +&

Carsten Koch (næstformand)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Bestyrelsesmedlem i

+ Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
+. Københavns Havns Pensionskasse (formand)
Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

A/S Øresund (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

A/S Femern Landanlæg (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet

et 9 &€ & &

Årsrapport — 54

Pernilla Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Bestyrelsesmedlem i

+ Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
+ Øresundsbro Konsortiet

… Sund & Bælt Holding A/S

… A/S Øresund

… Femern A/S

+ A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer
Direktør, ElikoferCo

Bestyrelsesmediem i
Øresundsbro Konsortiet

.

…» Sund & Bælt Holding A/S
+. A/S Øresund

+ Femern A/S

…… A/S Femern Landanfæg

» Dansk Teknologisk Institut
+ Symbion Science Park
Direktion

Leo Larsen

Administrerende direktør

Bestyrelsesmediem i

…+ Københavns Energi A/S (formand)
+ Sund & Bælt Partner A/S (formand)
+ BroBizz A/S (formand)

»… RenHold A/S (næstformand)

»… Renoflex A/S

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Viden-
skabsministeriet

A/S Storebælt

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank, Eksempeivis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variabte rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret

… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale. Har man indgået en cap/floor struktur,
har man altså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor, Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet,

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver
og passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyl-
dig og tilgodehavende rente under periodeafgrænsningspo
ster. .

Årsrapport 55

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kurs-
værdi og udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finan-
sielle aktiver og passiver. Ændringer i dagsværdien kan
primært henføres til udviklingen i renteniveau, valutakur-
ser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I
perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet,

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre. Den danske stat, der garanterer for Storebæilts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente Minus inflationen.