Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen

sin
RENNER
ERHVERYS- OG SELSKADSSTYRELSEN

20 MAJ 2010

Ekspeditionen

 

ne
odd om

Årsrapport 2009

1005204EogSN05106

   
    

Br ER T"

ENE SNS

ØRESUNDSBRON

Godkendt på selskabets
ordinære generalforsamling

den wg em | 20 LO

Staffan Brunde

General Counsel

Øresundsbro Konsortiet

0 Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr: 24 24 67 87

o Kalkbrottsgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malmé
Telefon: +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387

info(Qoresundsbron.com

I:l www.oresundsbron.com

 

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og
Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund &
Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.
Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske
regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og
A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.

Vores opgave

Vores direkte opgave er at eje og drive Øresundsbron.

Det er målsætningen at lånene til broen skal være tilbagebetalt inden for 30 år efter åbningen
af broen. Størstedelen af indtægterne skal komme fra biltrafikken. Indtægterne fra
jernbanetrafikken påvirkes ikke af trafikvolumenen, men reguleres årligt med et prisindeks.
Vores vigtigste opgave er derfor at sikre en fortsat langsigtet og forretningsmæssigt sund
virksomhed bygget på gode indtægter fra biltrafikken og understøttet af en

omkostningsbevidst markedsføring, drift, vedligeholdelse og finansiering.

Vores indirekte opgave er fortsat at bidrage til realiseringen af den vision, som var drivkraften
bag den politiske beslutning om den faste forbindelse over Øresund.

Fortsat integration er en vigtig forudsætning for øget trafik på broen og en positiv udvikling,
som gør, at vi kan tilbagebetale byggeomkostningerne til den faste forbindelse og
landanlæggene.

Vi skal bidrage til en positiv udvikling af den totale trafik — både tog og bil — over
Øresundsbron. Vej og jernbane er ikke konkurrenter, men alternative rejsemåder i den
integrationsproces, vi tilstræber og understøtter.

Vores vision og forretningsidé

Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som gør regionen endnu mere
attraktiv at besøge, bo og arbejde i.

Vores forretningsidé er, at Øresundsbron daglig skal bygge nye broer — økonomiske,
kulturelle og mentale.

Broen skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.

1
1005204EogSN05107

 

Indhold
Ledelsesberetning

Øresundsbro Konsortiet

HOVEDAKTIVITETER
Øresundsbron i tal
2009 det første år med positivt resultat
Flere danske end svenske BroPas-kunder
Sikker rejse og god kundeservice
Gode resultater af forandringsarbejdet
Kompetente og tilfredse medarbejdere
En sikker forbindelse
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling
Øresundsbron og regionen fejrer 10-årsjubilæum
Risici skal identificeres og prioriteres

ØKONOMI
Årets resultat
Finansielle mål for 2010

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning
Finansielle risici
Samlede finansieringomkostninger
Rentabilitet

Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Femårsoversigt

Noter til årsrapporten

Ledelsespåtegning

Revisorpåtegning

Virksomhedens ledelse

Bestyrelse

Ledelsesgruppe

Finansiel ordbog

16
17
18
19
20
21
23
24
25
26
61
62
64
65
66
67

 

 

HOVEDAKTIVITETER

Øresundsbron i tal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi (mio. DKK) År 2009 År 2008
Vejtrafikindtægter 979 981
Øvrige indtægter 466 460
Driftsomkostninger 267 285
Resultat før afskrivninger og
finansielle poster 1.178 1.156
Afskrivninger 344 341
Nettofinansieringsomkostninger 761 876
Resultat før værdiregulering 73 -61
Værdiregulering, netto -397 -949
Årets resultat -324 -1.010
Rentebærende nettogæld 31/12
ekskl. værdiregulering” 18.504 18.930
Rentebærende nettogæld
(markedsværdi) 31/12 19.678 19.662
Valutakurs ved omregning til SEK
72,28 68,04

Trafikvolumen vej (antal køretøjer
per dag) 19.462 19.367
Antal aftalekunder (31/12, afrundet)

213.000 173.000"
Gennemsnitspris personbil
(DKK inkl. moms) 145 143
Broens tilgængelighed 99,8 procent 99,8 procent
Alvorlig personskade per 10 mio. kørte
km siden broens åbning 0,06 0,07
Omkomne per100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen, jernbane (antal 11,2 mio. 10,7 mio.
passagerer)
Antal ansatte (per 31/12) 178 177
Kvinder 93 95
Mænd 85 82
Sygefravær
i procent af total arbejdstid 3,6 procent 3,1 procent

 

 

 

=£ Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.

Renter, som indgår i periodeafgrænsningsposter, indgår ikke heri.

” Antallet af aftaler for 2008 er nedjusteret, eftersom den ældre aftaletype ØresundBonusPrivat er udgået og

erstattet af BroPas.

3

1005204EogSN05108

 

 

 

2009 det første år med positivt resultat

2009 blev det første år med overskud for Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet udviser et
overskud på 73 mio. DKK før værdiregulering. Forklaringen er først og fremmest, at
renteomkostningerne faldt med 13 procent på grund af den lave inflation, og det lave
renteniveau i Europa. Samtidig lykkedes det at holde vejindtægterne på niveau med 2008.

Den økonomiske afmatning i Sverige og Danmark medførte, at biltrafikken over
Øresundsbron kun voksede marginalt i 2009, efter en kraftig vækst i hvert af de foregående
syv år. Væksten skete udelukkende i personbiltrafikken. De danske BroPas-kunder har øget
deres rejser kraftigt for at drage nytte af den svage svenske krone. Den økonomiske afmatning
præger fortsat lastbiltrafikken, som faldt med 12 procent.

Togtrafikken havde en noget bedre udvikling end biltrafikken i 2009 og voksede med 4,5
procent.

Vejtrafikindtægterne udgjorde 979 mio. DKK, hvilket stort set er uforandret sammenlignet
med 2008. Øresundsbron har ikke i priserne fuldt ud kompenseret sig for den svage svenske
krone.

Driftsomkostningerne faldt med 6 procent til 267 mio. DKK, hvilket blandt andet skyldes
valutasituationen. Indkøb i svenske kroner bliver billigere for Øresundsbro Konsortiet, som
bogfører i danske kroner. Samtidig er driftsomkostningerne også faldet på grund af
besparelser og effektiviseringer.

Driftsresultatet blev en gevinst på 1.178 mio. DKK før afskrivninger og finansielle poster,
hvilket er en forbedring på 22 mio. DKK.

Nettofinansieringsomkostningerne er det positive tema i regnskabet for 2009. De faldt med
115 mio. DKK til 761 mio. DKK takket være den lave inflation sammenlignet med 2008 og
de lave korte renter i Europa, som er et resultat af finanskrisen og den efterfølgende
lavkonjunktur.

Resultatet før værdiregulering blev et overskud på 73 mio. DKK, hvilket er en forbedring på
134 mio. DKK sammenlignet med 2008.

Valutakursreguleringen gav en gevinst på 30 mio. DKK.
Dagsværdireguleringen af virksomhedens gæld gav et underskud på 427 mio. DKK.
Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post, som ikke i sig selv har nogen effekt på

virksomhedens tilbagebetalingsevne.

Efter værdiregulering blev årets resultat et underskud på 324 mio. DKK.

 

Flere danske end svenske BroPas-kunder

Biltrafikken på Øresundsbron voksede marginalt til 19.462 biler om dagen. Hele væksten
stammer fra personbiltrafikken. Andelen af pendlere voksede noget, til 41,5 procent.
Lastbiltrafikken lider stadig under lavkonjunkturen og faldt med 12 procent.

Den fordelagtige vekselkurs (i gennemsnit 1,43 SEK for 1 DKK) har medført, at flere
danskere har opdaget Skåne. Antallet af danske BroPas-kunder på shopping- eller ferierejser i
Sverige er vokset med 14 procent, sammenlignet med samme periode året før, hvilket er en
effekt af både den svage svenske krone og at det svenske handels- og turisterhverv har
intensiveret deres markedsføring i Danmark. I september var der for første gang lige så mange
danske som svenske BroPas-kunder på broen. Og danskerne er nu i flertal blandt BroPas-
kunderne.

Desuden nød de fritidsrejsende godt af weekendrabatten, som er en bevidst del af
Øresundsbrons salgsstrategi, der skal øge trafikken i perioder, hvor der er ledig kapacitet på
forbindelsen. Weekendrabatten har i 2009 været gyldig fra årsskiftet til 10. maj og igen fra 19.
september til årets slutning.

Fredag den 29. maj blev der sat ny trafikrekord på Øresundsbron med 28.894 biler.

Vejtrafikken på Øresundsbron i 2008 og 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personbiler Lastbiler Busser Totalt

etc,”
Trafik pr. dag 2008"% 18.304 932 131 19.367
Trafik pr. dag 2009 18.528 817 117 19.462
Ændring +1,2% -12,3% -10,7% +0,5%
Markedsandel 2008 71% 46% 67% 75%
Markedsandel 2009 78% 46% 67% 76%

 

 

 

£ Personbiler inkluderer også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
"xSkudår.

Passagertrafikken med toget voksede med 4,5 procent til 11,2 millioner passagerer i 2009. I
samme periode rejste 15,1 millioner personer med bil over broen.

Persontrafik over Øresund 1999-2009 (mio. personer per år)

 

 

 

1999 2001 2003 2005 2007 2009
Øresundsbron, bil - 8,0 9,5 11,7 14,8. 15,1
Øresundsbron, tog - 4,9 5,7 6,6 9,7 11,2
Flyvebådene,
København-Skåne 3,6 1,1 - - - -
Dragør-Limhamn 1,6 - - - - -
Helsingør-Helsingborg 14,3 11,5 11,6 11,0 11,0 9,4
Øresund totalt 19,5 25,5 26,8 29,3 35,5 35,7

 

5

1005204EogSN05109

Sikker rejse og god kundeservice

Siden årsskiftet er al service til kunderne samlet i en afdeling, som har ansvaret for, at
Øresundsbron på en omkostningseffektiv måde kan levere en sikker og pålidelig overfart,
samt for trafikinformation og service til kunderne 24 timer i døgnet. Målet for 2009 er, at
mindst 90 procent af kunderne skal være tilfredse med Øresundsbron. Ved den seneste
kundeundersøgelse var tallet 96 procent.

Øresundsbron havde ved årsskiftet cirka 213.000 aftalekunder, som kan inddeles i tre
hovedkategorier: Pendlere, Business-kunder og BroPas-kunder. Målet er, at der skal være
flere aftalekunder, og at de skal køre oftere. I 2009 voksede antallet af aftalekunder med cirka
40.000. Både for BroPas-kunder og Business-kunder er frekvensen vokset i 2009.

I 2009 havde Øresundsbrons hjemmeside 140.000 besøg (+ 24 procent) og 509.000
sidevisninger (+ 6 procent) pr. måned. Hjemmesiden er en meget vigtig kanal for service til
kunderne og offentligheden. I slutningen af juni blev en ny hjemmeside lanceret, som gør det
nemmere for brugerne hurtigt at finde den service, de søger. Tallene gælder for perioden efter
implementeringen af den nye hjemmeside og det nye statistiksystem.

 

 

Gode resultater af forandringsarbejdet

Den nye forretningsplan, der blev besluttet i 2008, blev omsat i praktisk handling i 2009 og
har allerede vist gode resultater. Nu arbejder Øresundsbro Konsortiet videre med at opnå de
overordnede mål:

-… Integrationen i regionen skal udvikles positivt og føre til, at den totale trafik over Øresund
vokser.

-— Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og komfortabel måde i alle døgnets timer.

-— Sikkerheden på vej og jernbane skal være høj, og mindst lige så god som på tilsvarende
anlæg på land i Sverige og Danmark.

-… Trafikken skal vokse, og i 2020 skal den totale trafik være mindst 160.000 personer i
døgnet, og vejtrafikken være mindst 42.000 køretøjer per døgn og give en indtægt på
mindst 1,9 milliarder DKK (2008-priser) per år.

- Organisationen skal være kundeorienteret, effektiv og prioritere sikkerhed, tilgængelighed
og service. Målinger skal bekræfte, at kunderne er tilfredse med vores indsats.

-— Økonomien skal udvikles stabilt og det årlige resultatet før værdiregulering skal være
positivt, øges hvert år, samt føre til fuld tilbagebetaling af omkostningerne til broen inden
for 30 år, målt fra åbningen.

 

. Dean I Marken

eee eee

 

 

 

 

 

| ormen

ærme

 

 

 

 

| i
Aal SE | i Hover

 

 

 

 

 

 

Øresundsbrons organisation fra 1. Januar 2009.

7
1005204EogSN05110

 

Kompetente og tilfredse medarbejdere

Øresundsbrons forhold til sine medarbejdere bygger på et humanistisk grundsyn, respekt for
mangfoldighed og forskelle samt en åben og tillidsfuld virksomhedskultur. Forretningsplanen
er den fælles platform og det er de langsigtede mål, der tydeligt viser vejen. Øresundsbron er
en arbejdsplads, hvor medarbejderne kontinuerligt udvikler sig ud fra virksomhedens og
individuelle behov.

Som en dansk-svensk virksomhed vil Øresundsbro Konsortiet være et forbillede i regionen.
Hvis svenske og danske regler er forskellige, tilpasser virksomheden sig altid de hårdeste krav
hvad angår de ansattes medindflydelse og arbejdsmiljø.

Det faktum, at Øresundsbron er et integreret virksomhed, hvor svenskere og danskere
anvender begge sprog som arbejdssprog, er en stor fordel i kontakten med kunderne og for
forståelsen af integrationsprocessen i Øresundsregionen.

 

 

En sikker forbindelse

Trafiksikkerheden og tilgængeligheden på Øresundsbron har været høj i 2009. Antallet af
ulykker er ganske vist vokset fra 8 i 2008 til 14 i 2009, men ingen er blevet ramt af alvorlig
personskade.

Øresundsbron har haft en tilgængelighed på 99,8 procent i 2009. Broen har været lukket for
trafik i begge retninger i sammenlagt cirka 17 timer. Den almindeligste årsag er trafikulykker,
men USA's præsident Barack Obamas to besøg i København i efteråret krævede også lukning
af broen. På politiets opfordring var broen lukket i sammenlagt tre timer.

 

Ulykkesfrekvens på motorvejen 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009

 

 

Ulykker med alvorlig personskade pr. 10
mio. kørte kilometer siden broens åbning 0.09 10.07 10.09 | 0.07 | 0.06

 

 

 

 

 

 

 

Vejtrafikstop (timer) på Øresundsbron 2004-2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trafikulykke | Kraftig blæst | Teknisk fejl Anden årsag Totalt
2005 4,3 10,3 0,3 (isnedfald) 1,3 16,2
2006 0,6 - 1,0 (isnedfald) 6,9 8,5
2007 7,3 7,0 2,5 (test) 10,4 27,2
2008 8,7 - 1,3 (øvelse) 3,4 13,4
2009 10,3 1,6 0,9 4,1 16,9

 

 

 

I starten af 2009 blev Øresundsbro Konsortiet enig med entreprenøren Sundlink om
omkostningerne for garantiarbejderne og de tilbageværende garantier for brobyggeriet.

Den slutopgørelse, som nu er vedtaget, indebærer, at Øresundsbro Konsortiet står for visse
udgifter, og at Sundlink giver en forlænget garanti for visse dele af brokonstruktionen. I øvrigt
hviler ansvaret for forbindelsen helt på Øresundsbro Konsortiet. I 2008 blev en tilsvarende
overenskomst indgået med tunnelentreprenøren ØTC.

9

1005204EogSN05111

 

Samfundsansvar og bæredygtig udvikling

Vi har alle et ansvar for udviklingen af det globale miljø og især klimaudviklingen.
Øresundsbron har omsat dette ansvar i en miljøpolitik, der kan sammenfattes således:

- Vi skal successivt mindske miljøpåvirkningen fra den daglige drift og administrationen af
forbindelsen.

- Vi skal tage hensyn til miljøet, når tekniske anlæg installeres og vedligeholdes.

- Vi skal følge miljølovgivningen, beskytte vores naturværdier og være opmærksomme på
miljøet i vores omgivelser.

- Vi skal medvirke til at mindske miljøpåvirkningen fra trafikken på forbindelsen.
- Vi skal være åbne og informative om vores miljøforhold.

Et konkret eksempel er, at Øresundsbron altid skal have en velfungerende togtrafik med
tilstrækkelig kapacitet, så gods- og persontransport på jernbanen fremmes frem for
motorvejstrafik (miljøbelastningen er lige så stor fra ét godstog som fra 60 lastbiler)

Et andet eksempel er, at Øresundsbron beskytter udviklingen af den unikke natur på den
kunstige ø Peberholm, som er blevet et meget vigtigt levested for truede arter.

Den grundige miljøovervågning af byggeriet af Øresundsbron er ikke afsluttet. Det gælder
spørgsmålet om Øresundsforbindelsens indvirkning på fiskeriet. I Miljéoverdomstolens dom
fra den 1. september 2008 blev Øresundsbro Konsortiet pålagt at betale 70.000 SEK til
Fiskeriverket i årlig fiskeafgift for bortfald af fangst for det svenske erhvervs- og fritidsfiskeri
i Øresund. Både Øresundsbro Konsortiet og modparten, Kammerkollegiet i Sverige,
appellerede i 2008 dommen til den svenske højesteret.

Krav om bæredygtighedsregnskab er gældende i Sverige for statslige selskaber fra og med
2008. I 2009 er tilsvarende krav om rapportering om Corporate Social Responsibility (CSR)
indført i Danmark. Øresundsbro Konsortiet har valgt at udarbejde denne opgørelse i en CSR-
rapport, Samfundsansvar og bæredygtig udvikling, som udgives separat. Rapporten er
tilgængelig på Øresundsbrons hjemmeside www.oresundsbron.com/download/355 og kan
bestilles i informationsafdelingen, Vester Søgade 10, 1601 København V, e-mail

info(Øoresundsbron.com, telefon +45 33 41 60 00.

10

 

 

Øresundsbron og regionen fejrer 10-årsjubilæum

2010 bliver et mærkeår for Øresundsbron. Så er der gået 10 år siden indvielsen den 1. juli
2000. Det er Øresundsbro Konsortiets ambition, at hele året skal stå i 10-årsjubilæets tegn, og
at udviklingen, både på Øresundsbron og i Øresundsregionen skal i fokus. Derfor samarbejder
Øresundsbron, Øresundskomiteen og flere andre øresundsaktører for at samordne
aktiviteterne i løbet af 2010.

Det er håbet, at der vil være mange arrangementer og at mange øresundsaktører vil bidrage til
feststemningen. Som et led i denne stræben har samarbejdspartnerne skabt et fælles symbol
og en fælles hjemmeside. 10-årssymbolet skal kunne anvendes af alle arrangører, som vil
deltage i fejringen af jubilæet. På hjemmesiden kan man følge med i, hvad der sker i årets løb
og få oplysninger om alle de forskellige aktører i regionen. Her kan medierne også få
materiale til dækningen af 10-årsjubilæet og udviklingen i Øresundsregionen.

10-årsjubilæet kulminerer med Broløbet, som finder sted den 12. juni 2010. Den dag bliver
Øresundsbron åbnet for 30.000 løbere, som skal løb et halvmaraton fra København til Malmé,
altså en gentagelse af Broløbet 2000. Løbet arrangeres i samarbejde med idrætsklubberne
MAI i Malm og Sparta i København.

Bild: 10-årssymbolen.

11
1005204EogSN05112

 

Risici skal identificeres og prioriteres

Øresundsbrons primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over Øresund, for
eksempel at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen,
samt at sikre, at tilbagebetalingen af de lån, der er optaget for at finansiere anlægget, kan ske
inden for rimelig tid.

Der er dog risici, som kan sætte mulighederne for at nå disse mål på spil. En del risici kan
styres/reduceres af Konsortiet selv, mens andre har karakter af udefra kommende hændelser,
som Konsortiet ikke har nogen indflydelse på. I 2009 er Konsortiet begyndt på et projekt for
at identificere og prioritere forskellige risici. Helhedsorienteret risikostyring vil blive indført i
løbet af 2010.

Den største risiko for tilgængeligheden er et langvarigt afbrud af forbindelsen på grund af for
eksempel en påsejling af broen, terrorhandlinger eller lignende, Sandsynligheden for en sådan
hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende. De
potentielle økonomiske tab for Konsortiet af sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til
to år, er dog dækket af forsikringer.

Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsen skal være høj og mindst lige
så høj som på tilsvarende anlæg i Danmark og Sverige. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og
det aktive sikkerhedsarbejde fortsætter. En større ulykke på vej- eller jernbaneforbindelsen
kan selvfølgelig ikke udelukkes. Konsekvenserne af en sådan er svære at vurdere. Se herover.

I note 17 er beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden og usikkerhedsfaktorerne
beskrevet. Heraf fremgår det, at den langsigtede trafikudvikling spiller en meget stor rolle for
beregningen. Ud over den generelle usikkerhed som er det centrale i sådanne langsigtede
prognoser, er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges regulering af
prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv. En introduktion af trængselsafgifter
eller fleksible vejafgifter vil også kunne ændre Øresundsbrons markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger er behæftet
med en vis usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse
usikkerhedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser større negative effekter
på tilbagebetalingstiden. Denne bedømmelse støttes af en ekstern analyse, der blev foretaget i
2008.

Konsortiets risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskab og finansiel
rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem
omfatter klart definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt rutiner for attest
og godkendelse. Den interne kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via
revisionskomiteen|

12

 

 

ØKONOMI
Årets resultat

For første gang i Øresundsbro Konsortiets historie kan virksomheden i 2009 offentliggøre et
overskud før værdiregulering. En af forudsætningerne for Øresundsbrons finansiering var, at
virksomheden skulle udvise underskud i de første år, inden trafikken nåede at vokse, så
indtægterne rakte til at dække driftsomkostninger, renteomkostninger og afskrivninger. Nu er
det mål nået. Efterhånden vil gevinsten også række til uddeling af overskud til ejerne.

Da biltrafikken kun voksede marginalt i 2009, holdt vejtrafikindtægterne sig stort set
uforandret på 979 mio. DKK. Indtægterne fra jernbanetrafikken er indeksregulerede og
voksede med 8 mio. DKK til 449 mio. DKK, mens de øvrige indtægter faldt med 2 mio. DKK
til 17 mio. DKK.

Driftsomkostningerne faldt med 6 procent til 267 mio. DKK, hvilket blandt andet skyldes
valutasituationen. Indkøb i svenske kroner bliver billigere for Øresundsbro Konsortiet, som
bogfører i danske kroner. Samtidig er driftsomkostningerne også faldet på grund af
besparelser og effektiviseringer.

Driftsresultatet blev et overskud på 1.178 mio. DKK før afskrivninger og finansielle poster,
hvilket er en forbedring med 22 mio. DKK.

Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 115 mio. DKK til 761 mio. DKK, takket være
den lavere inflation, sammenlignet med 2008, og lave korte renter i Europa, som er resultatet

af finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur.

Resultatet for de fem seneste år fremgår af skemaet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2005| 2006 2007 2008 | 2009
Vejtrafikindtægter 729 820 934 981 979
Jernbaneindtægter 412 421 429 441 449
Øvrige indtægter 13 10 16 19 17
Indtægter totalt 1.154| 1.251| 1.379) 1.441) 1.445
Driftsomkostninger 276 281 304 285 267
Resultat før afskrivninger og finansielle

poster 878 970] 1.075! 1.156| 1.178
Afskrivninger 322 324 337 341 344
Nettofinansieringsomkostninger 697 759 827 376 761
Resultat før værdiregulering -141 -113 -89 -61 73
Værdiregulering, valutakurseffekt netto 21 5 127 69 30
Værdiregulering, markedsværdieffekt netto | -423 677 480 | -1.018 -427
Årets resultat -543 | 569 518| -1.010|  -324
13

1005204EogSN05113

 

Resultatet før værdiregulering blev et overskud på 73 mio. DKK, hvilket er en forbedring på
134 mio. DKK, sammenlignet med 2008.

Valutakursreguleringen gav en gevinst på 30 mio. DKK.

Dagsværdireguleringen af virksomhedens gæld blev et underskud på 427 mio. DKK.
Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post, som ikke i sig selv har nogen effekt på
virksomhedens tilbagebetalingsevne.

Efter værdijustering blev årets resultat et underskud på 324 mio. DKK.

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster oversteg i 2009
nettofinansieringsomkostningerne med 417 mio. DKK, og bidrog dermed til at mindske
nettogælden. Efter likviditetseffekten af investeringer og omlægning af låneporteføljen er den
rentebærende nettogæld før værdijustering reduceret med 426 mio. DKK sammenlignet med
2008. Den bogførte gæld påvirkes desuden af værdijusteringen.

Udviklingen i Konsortiets økonomi illustreres i nedenstående diagram, som viser udviklingen
i driftsomkostningerne i forhold til vejtrafikindtægterne og pengestrømmen fra driften i
forhold til nettofinansieringsomkostningerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejtrafik og driftsomkostninger 2001-2009 (indeks 2001= 100)
200
180
160
140 É£ me ” - Vejtrafikindtægter
120 ' 7
100 1—< —— ———=

en u gere ET ” HiboNER

De mygge Eee mme wo Hm

80 y U y I i T 1 $
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

 

 

14

 

 

 

Netto driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2009

1400
1200
1000
800
600
400
200

 

— Driftsresultat før
afskrivninger og finansielle
poster

— Nettofinansieringsomkostni
nger

 

 

-200
-400
-600
-800
-1000

 

 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

 

 

Finansielle mål for 2010

Det finansielle mål for 2010 er at opnå en fortsat positiv resultatudvikling trods afmatningen i
indtægtsvæksten. Målsætningen skal opnås gennem fokus på salg og gennem at øge
rejsefrekvensen for de nuværende kunder. Samtidig skal driftsomkostningerne holdes
uforandrede for de dele af omkostningerne, som ikke skyldes trafikvolumen.

15
1005204EogSN05114

 

 

FINANSIERING

Finanspolicy og låntagning

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for de rammer, som er fastsat
af selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis
Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger dels
en overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det
enkelte års låntagning og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Målsætninger med mere er nærmere beskrevet i note 16.

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er garanteret

solidarisk af den danske og den svenske stat.

Øresundsbrons lånebehov varierer hvert år, især i takt med behovet for refinansiering af
tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. I 2009 var lånebehovet 1.800 mio.
DKK. Årets låntagning blev dækket via et lån i USD (44 procent) og et lån i SEK (56
procent). I 2010 er lånebehovet større - cirka 3,6 milliarder DKK.

Valutafordeling 31/12 2009

   
   

” EUR, 86.9%

Rentefordeling 31/12 2009

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier

Variabel

Fastrente

Realrente

0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0%

 

 

 

 

Afdækket 20%

16

Valutafordeling 31/12 2008

SEK, 04%

==

EUR, 871%

    
    

Rentefordeling 31/12 2008

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier

Variabel

Fastrente

Reafrente f =

 

0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0%

 

 

 

Afdækket 100%

 

 

Finansielle risici

Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK,
SEK og EUR. Selskabet har som følge af den relativt svage svenske krone efter finanskrisens
eskalering i fjerde kvartal 2008 ikke haft nogen eksponering i SEK i 2009.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for
passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK.
Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.

Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi ses i note 16.

Selskabets realrenteeksponering på 25 procent blev positivt påvirket af den lave inflation i
2009, der i Danmark lå på omkring 1,5 procent. Dette skal ses i sammenhæng med den meget
høje inflation, der i 2008 gav anledning til markante inflationsopskrivninger på selskabets
realrentegæld.

Centralbankerne sænkede gennem hele foråret de pengepolitiske renter som reaktion på den
økonomiske krise, der bredte sig i kølvandet på den finansielle krise fra efteråret 2008.
Således blev den europæiske reporente sænket fra 2,5 procent til 1 procent og den danske
rente blev sænket fra 3,75 procent til 1,20 procent i 2009. Til gengæld har de lange renter
ligget relativt stabilt gennem hele 2009.

Selskabet omlagde i forbindelse med finanskrisens eskalering i efteråret 2008 størstedelen af
den variabelt forrentede gæld til fast rente. I takt med at økonomierne overraskende hurtigt
kom ud af recessionen i efteråret 2009, er en del af den variabelt forrentede gæld dog blevet
genetableret. Alt i alt betyder det dog, at gennemslaget fra de lave korte renter på selskabets
renteomkostninger har været relativt beskedent.

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af gælden lå i 2009 på 3,5 år, og i
starten af året var den faktiske varighed lidt højere end dette sigtepunkt. I forbindelse med
ovennævnte omlægninger er varigheden løbende blevet reduceret og lå ved årets udgang på 3
år. For 2010 er sigtepunktet for varigheden reduceret til 3,25 år.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note16.

Det er fortsat Konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest kreditværdige
modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig forringelse af de
finansielle institutioners kreditrating, hvilket også afspejler sig i Konsortiets modpartsrisici,
For at imødegå de højere kreditrisici, dette alt andet lige ville medføre, har Konsortiet i 2009
markant reduceret limits for placering af overskudslikviditet. Konsortiet har heller ikke i 2009
tabt penge på finansielle modparters konkurs.

Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-
aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps etc. til et absolut minimum,
hvorfor Konsortiet ikke har vurderet det nødvendigt at ændre limits på dette område. I løbet af

17
1005204EogSN05115

2010 vil den relevante aftaledokumentation blive gennemgået i lyset af de erfaringer, der er
draget i forbindelse med de seneste års konkurser i den finansielle sektor.

Samlede finansieringsomkostninger
Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel.
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2009 været lavere end såvel budgettet som de

faktiske renteomkostninger i 2008. Dette skyldes dels den væsentlige reduktion i inflationen,
dels de noget lavere pengemarkedsrenter.

Finansielle nøgletal, ultimo 2009

Mio. DKK Procent
2009 1.846
B ld i 20.916
N ld i 19.949

Nettofinansieri i 761

V i ieffekt, netto 427
Værdi ing, valutakurseffekt, netto -30
Finansieri i totalt 1.158

Realrente 2009 (før
Realrente 1994-2009 (før

 

Graf: Renteudvikling i 2009
EUR 10 år

EUR 5 år

EUR 6 måneder

18

 

 

 

Rentapbilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage ved hjælp af indtægterne fra vej- og
jernbanetrafikken. Fra og med 2006 foretages de langsigtede rentabilitetsberegninger på
grundlag af en realrente på 3,5 procent.

På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder Konsortiet med tre
alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling, som fremgår af note 17. Som oplyst
allerede i årsberetningen for 2008 har virksomheden nedjusteret trafikprognosen på grund af
den økonomiske afmatning, som har ramt størstedelen af verden, og som eskalerede i
forbindelse med finanskrisen i efteråret 2008.

På denne baggrund (middelscenariet) er det Konsortiets bedømmelse, at virksomhedens gæld
vil være tilbagebetalt 33 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det er tre år senere end i
prognosen, som blev udarbejdet i 2007, men et år tidligere, sammenlignet med 2008.
Forbedringen i 2009 skyldes lavere renteudgifter, Det forventede tidspunkt for uddeling til
moderselskaberne er 2018, hvilket er uforandret sammenlignet med 2008.

De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten (se skemaet). Konsortiets økonomi, herunder muligheden for at betale gælden
tilbage, er imidlertid forholdsvis robust i forhold til ændringer i beregningsforudsætningerne.
Stagnationsscenariet kunne blive til virkelighed ved en langvarig økonomisk tilbagegang.
Man så ville trafikudviklingens negative effekt på tilbagebetalingstiden sandsynligvis
modvirkes af lavere realrenter.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i år 2000):

 

Trafikscenario Realrente

 

2.5%  3.0% 3.5% 4.0% 4.5%

 

Vækst 28 28 29 29 29
Middel 32 32 33 33 33
Stagnation 40 40 40 41 41

 

19
1005204EogsSN05116

 

Resultatopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2009 2008 2009 2008
Indtægter
4 Driftsindtægter 1.445,3 1.440,5 1.999,6 2.117,1
Indtægter i alt 1.445,3 1.440,5 1.999,6 2.117,1
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -164,1 -183,1 -227,0 -269,1
7 Personaleomkostninger -103,0 -101,7 -142,4 -149,5
8 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -324,5 -323,0 -449,0 -474,7
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -19,3 -18,1 -26,7 -26,6
Omkostninger i alt -610,9 -625,9 -845,1 -919,9
Resultat af primær drift 834,4 814,6 1.154,5 1.197,2
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 37,4 89,8 51,7 131,9
10 Finansielle omkostninger -798,1 -965,3 -1.104,2 -1.418,7
10 Værdireguleringer, netto -397,2 -949,2 -549,5 -1.395,0
Finansielle poster, i alt -1.157,9 -1.824,7 -1.602,0 -2.681,8
Årets resultat -323,5 -1.010,1 -447,5 -1.484,6
Fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat -323,5 -1.010,1 -447,5 -1.484,6

20

Det regnskabsmæssige resultat
svarer til totalindkomsten

 

 

Balance

Per 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2009 2008 2009 2008
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 16.836,3 17.125,0. 23.293,1  25.169,0
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 92,0 93,9 127,3 138,0
Materielle anlægsaktiver i alt 16.928,3 17.218,9  23.420,4  25.307,0
Langfristede aktiver i alt 16.928,3 17.218,9  23.420,4  25.307,0
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 404,5 587,6 559,6 863,6
12,15 Derivater, aktiver 468,3 452,5 648,0 664,9
Tilgodehavender i alt 872,8 1.040,1 1.207,6 1.528,5
13,15. Likvide beholdninger 967,0 1.5915 1.337,9. 2.339,1
Kortfristede aktiver i alt 1.839,8 2.631,55  2.545,5  3.867,6
Aktiver i alt 18.768,1  19.850,4  25,965,9  29.174,6
21

1005204EogSN05117

 

 

Balance

Per 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2009 2008 2009 2008
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 69,2 73,5
Overført resultat -3.081,7  -2.758,2 -4.263,6 -4.053,8
Egenkapital i alt -3.031,7  -2.708,2  -4.194,4  -3.980,3
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 18.078,8  16.683,1  25.012,2  24.519,5
Langfristede gældsforpligtelser i alt 18.078,88 16.683,11  25.012,2. 24.519,5
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 1.282,3 2.143,8 1.774,1 3.150,7
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 688,2 866,1 952,1 1.273,0
12,15 Derivater, passiver 1.750,5: 2.865,6 2.421,88  4.211,7
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 3.721,0 5.875,5 5.148,0 8.635,4
Gældsforpligtelser i alt 21.799,8  22.558,6  30.160,2  33.154,9
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 18.768,1  19.850,4  25.965,8  29.174,6

 

22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter

1-3,16 Noter uden henvisning

17,19 ”

22

 

 

Egenkapitalopgørelse

 

 

 

 

(DKK/SEK mio.)

Note DKK SEK
Konsortie- Overført Egenka- Konsortie- Overført Egenkapi-
kapital resultat pital i alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2008 50,0  -1.748,1  -1.698,1 63,4  -2.215,1 -2.151,7
Årets resultat - -1.010,1  -1.010,1 - -1.484,6 -1.484,6
Kursregulering primosaldo - - - 10,1 -354,1 -344,0
0,0 -1.010,1  -1.010,1 10,1  -1.838,7 -1.828,6
14. Saldo per 31. dec. 2008 50,0  -2.758,2  -2.708,2 73,5. -4.053,8 -3.980,3
Saldo per 1. januar 2009 50,0  -2.758,2  -2.708,2 73,5. -4.053,8 -3.980,3
Årets resultat - -323,5 -323,5 - -447,5 -447,5
Kursregulering primosaldo - - - -4,3 237,7 233,4
0,0 -323,5 -323,5 -4,3 -209,8 -214,1
14. Saldo per 31. dec. 2009 50,0 -3.081,7  -3.031,7 69,2  -4.263,6 -4.194,4

 

23
1005204EogSN05118

 

Pengestrømsopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2009 2008 2009 2008
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 834,4 814,6 1.154,5 1.197,2
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 343,8 341,1 475,17 501,3
21. Andre driftsposter, netto 0 -0,3 0 -0,4
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.178,2 1.155,4 1.630,2 1.698,1
i driftskapitalen
20. Ændring i driftskapital 15,0 16,6 20,8 24,4
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.193,2 1.172,0 1.651,0 1.722,5
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -53,4 -49,0 -73,9 -72,0
9 Salg af materielle anlægsaktiver 0,2 0,8 0,3 1,2
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -53,2 -48,2 -73,6 -70,8
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.140,0 1.123,8 1.577,4 1.651,7
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.845,5 1.817,0 2.553,3 2.670,5
Nedbringelse af gældsforpligtelser -2.886,4 -991,8  -3.993,3  -1.457,7
Renteindtægter, modtaget 46,8 57,8 64,7 84,9
Renteomkostninger, betalt -766,0 -711,8  -1.059,8  -1.046,1
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -1.760,1 171,2 -2.435,1 251,6
Periodens ændring i likvide beholdninger -620,1 1.295,0 -857,7 1.903,3
Likvide beholdninger, primo 1.591,5 298,1 2.339,1 377,8
Kursregulering, netto 4,4 -1,6 -6,1 -2,4
Kursregulering SEK, primo - - -137,4 60,4
13 | Likvide beholdninger, ultimo 967,0 1.591,5 1.337,9 2.339,1

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster” for at give et mere

retvisende billede.

24

 

 

Femårsoversigt
1. januar 2005 til 31. december 2009

 

 

DKK mio. 2005 2006 2007 2008 2009
Driftsindtægter 1.154 1.251 1.379 1.440 1.445
Resultat af ordinær drift 556 646 738 815 834
Nettofinansieringsomkostninger -697 -759 -827 -876 -761
Værdireguleringer, netto -402 682 607 -949 -397
Årets resultat -543 569 518  -1.010 -324
Balance 21.330 20.697 19.426 19.850 18.768
Anlæg 17.967. 17.703. 17.417 17.125 16.836
Øvrige anlægsaktiver 68 84 94 94 92
Investering i materielle anlægsaktiver 50 76 62 49 53
Egenkapital -2.786 -2.216  -1.698  -2.708  -3.032
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 140 0 0 0 0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 21.685. 20.676 18.928 18.827 19.361
Rentebærende nettogæld (eksklusive
værdiregulering)? 19.760. 19.686 19.240 18.930 18.504
Realrente før værdiregulering 1,4 1,8 2,3 1,2 2,8
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
(EBITDA) i procent af driftsindtægter 76,0 77,6 71,9 80,2 81,5
Resultat efter afskrivninger men før finansielle
poster (EBIT) i procent af driftsindtægter 48,1 51,6 53,5 56,5 57,17
Rentedækningsgrad 0,80 0,85 0,89 0,93 1,10
Afkastningsgrad 2,5 3,1 3,7 4,0 4,4
Anlæggenes afkast 3,0 3,6 4,1 4,6 4,9
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.
Renter, der indgår i henholdsvis Andre tilgodehavender og Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser,
indgår ikke.
25

1005204EogSN05119

 

 

Noter til årsrapporten

Note I
Note 2
Note 3
Note 4
Note 5
Note 6
Note 7
Note 8
Note 9
Note 10
Note 11
Note 12
Note 13
Note 14
Note 15
Note 16
Note 17
Note 18
Note 19
Note 20
Note 21
Note 22
Note 23
Note 24

26

Anvendt regnskabspraksis

Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Segmentoplysninger

Driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Operationel leasing

Personaleomkostninger

Vej- og baneanlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Finansielle poster

Tilgodehavender

Derivater

Likvide beholdninger

Egenkapital

Nettogæld

Finansiel risikostyring

Rentabilitet

Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
Bestyrelsens og direktionens aflønning
Ændring i driftskapital

Salg af materielle anlægsaktiver
Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser
Nærtstående parter

Hændelser efter regnskabsårets udgang

 

 

 

Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)

Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2009 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.

IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag,
der endnu ikke er trådt i kraft: IAS 7, IAS 24, IAS 39og IFRS 9 samt IFRIC 17 og IFRIC 18.
Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene vil blive implementeret, når de træder i
kraft, men forventes ikke at få betydning for konsortiets regnskabsaflæggelse.

Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
e IAS1

IAS 20
IAS 23
IAS 27
IAS 32
IAS 38
IFRS 2
IFRS 3
IFRS 7
IFRS 8
IFRIC 13
IFRIC 15
IFRIC 16

Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen
ændringer i anvendt regnskabspraksis. Konsortiet har som følge af ændringen til IFRS 7
henført finansielle aktiver og passiver til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden, se
videre afsnit Finansielle aktiver og forpligtelser på side 27.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport
2008.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultat-
opgørelsen.

27
1005204EogSN05120

 

 

 

Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at
samtlige finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide
beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen,
mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den
tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige
finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der
i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og
derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter
til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for valget.

Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle
medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af
om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater,
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme
resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den
økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i
modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
naturligt anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK.
Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 72,28
per 31. december 2009 (68,04 per 31. december 2008).

Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS,
også indeholdt i ledelsesberetningen.

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen,
når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens
værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris.
Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost
nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører
på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller

28

 

 

 

forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed
har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivningstest af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cashflow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast. Med henblik på
vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der
frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende
enheder). Se videre note 17,

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer,
og indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger ved første indregning og
dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen, Forskel i dagsværdien mellem balance
tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver
på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt
regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, det vil sige aktuelle børskurser
for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede
værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forventede betalingsstrømme
tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for
Øresundsbro Konsortiet på balancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

29

1005204EogsSN05121

 

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne
nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle
lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til
dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af
rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer,
der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte
og forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke
forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og
ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån.
Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at
være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på
lånet fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssig forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres
til kostprisen. Positive og negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver
og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på
derivater foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere
finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen
under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende
værdi på de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater
er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der forefindes ikke børskurser på
sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps,
terminsforretninger, valutaoptioner, FRA”er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien
fastlægges derfor ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, det vil sige med baggrund i aktuelle
markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner,
rentegarantier og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte
værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende
referencerenter og valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle
instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som består af summen af de enkelte
finansielle instrumenter.

Konsortiet har følger ændringen til IFRS 7, hvoraf det fremgår at finansielle aktiver og
forpligtigelser indregnet til dagsværdi skal henføres til et 3-delt hierarki for

30

 

 

værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet indeholder aktiver og
forpligtigelser indregnet til likvide og tilgængelige børskurser, dernæst niveau 2 med
værdiansættelse af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede markedspriser som
input til anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og endelig niveau 3 med
aktiver og forpligtigelser i balancen, der ikke er baseret på observerbare markedsdata, og som
derfor kræver særlig omtale.

Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til
gænge og anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler for hele balancen, og
derfor optræder samtlige aktiver og forpligtigelser i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i
IFRS 7.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, realiseret inflationsopskrivning,
kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt valutakursomregning af
transaktioner i fremmed valuta.

Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter
samt realiseret inflationsopskrivning henføres til finansielle indtægter og omkostninger, mens
kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår i værdireguleringen.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme
gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.

Operationel leasing

Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid, hvis der ikke
findes anden systematisk metode, der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje og har en løbetid på et år.

31
1005204EogSN05122

 

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen
omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:

e Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret
direkte. |
. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det
samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For
vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i
bestanddele med ensartede levetider:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumlevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25
år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.

. Koblingsstationer afskrives over 20 år.
Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år

Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid, døg maksimum 5 år
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år

Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med

eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

32

 

 

Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige
indtægter og andre driftsomkostninger.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til

dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende
udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide midler

Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge
IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret
i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Se endvidere note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld
og andre gældsforpligtelser, Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under
tilgodehavender.

Valutaforhold (drift og finansiering)

Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I
forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også SEK (med undtagelse af visse finansielle
noter) med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til SEK sker ved at
anvende ultimokursen på SEK.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta
efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem

33
1005204EogSN05123

 

transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger,

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for Konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser
pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt Konsortiets likvide
beholdninger ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.

Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og
kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Segmentoplysninger

Jfølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter,
udgifter, aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden
udgøres af ét segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét
samlet segment.

Nøgletal

De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:

EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af driftsindtægter

EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter

Rentedækningsgrad: Resultat efter afskrivninger før finansielle poster i procent af finansielle

omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af balancesum

Anlæggenes afkast: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af bogført
værdi på vej- og baneanlæg

34

 

 

 

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bland andet ved
opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse
finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring heri, vil medføre en væsentlig påvirkning af
resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse
finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig

inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et
væsentligt skøn, se note 16, finansiel risikostyring.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har Konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid

.  Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e  Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den
relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for
finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige
inflationsudvikling for realrentelån og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang
hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle
prisindikationer.

Note 3. Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der gives oplysninger om
indtægter, omkostninger, aktiver og passiver med mere per segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening,
indtjeningsgrundlag og risici.

35
1005204EogSN05124

 

Øresundsbro Konsortiets har ét segment; Øresundsbroen. Indtægter fra forbindelsen er dog af
to typer, se note 4, driftsindtægter.

Note 4. Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbane-
forbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Banverket for benyttelse af jernbane-
anlægget.

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

DKK 2009 DKK 2008 SEK 2009 SEK 2008

 

 

Indtægter, vejanlæg 978,9 980,9 1.354,3 1.441,6
Indtægter, baneanlæg 449,2 441,1 621,4 648,3
Øvrige indtægter 17,2 18,5 23,9 27,2

1.445,3 1.440,5 1.999,6 2.117,1

Note 5. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale
og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedlige-
holdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it-
og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.

Revisionshonorar 2009 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 84 0 116 0
Riksrevisionen 56 0 71 0
PricewaterhouseCoopers 1.193 158 1.651 219
Deloitte 705 618 975 855
2.038 776 2.819 1.074

I Andet indgår honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed med 148 DKK/205 SEK
og andre ydelser med DKK 628/SEK 650
Revisionshonorar 2008 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 203 0 298 0
Riksrevisionen 185 0 272 0
PricewaterhouseCoopers 850 94 1.249 138
Deloitte 705 0 1.036 0
KPMG C.Jespersen 314 57 462 84
2.257 151 3,317 222

Andet vedrører honorar for andre erklæringsopgaver.

36

 

Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK

Konsortiet leaser lokaler under operationelle leasingkontrakter.

 

2009 2008 2009 2008
DKK DKK SEK SEK
I resultatopgørelsen er indregnet følgende
vedrørende operationel leasing 4.074 4.261 5.636 6.262
Opsigeligheden for operationelle
leasingydelser er som følger:
0-1 år 4.773 4.628 6.603 6.802
1-5 år 0 0 0 0
> 5 år 0 0 0 0

 

4.773 4.628 6.603 6.802

Note 7. Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,
uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.

Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som
ydelsesbaseret ifølge IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information
der gør det muligt at indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles
som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Årets bidrag til pensionsforsikringer
der er indgået i Alecta udgør DKK 2,8 mio./SEK 3,9 mio. (DKK 1,9 mio./SEK 2,8 mio.).

Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt
selskab der styres af Forsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler.
Ultimo september 2009" var Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau
136 % (Ultimo december 2008: 112 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne
beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre. Disse er ikke i
overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.

"seneste tilgængelige oplysning.

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2009 2008 2009 2008
Lønninger og vederlag 71.001 76.052 106.533 111.775
Pensionsbidrag 14.658 7.335 20.279 10.781
Udgifter til social sikring 8.290 14.865 11.469 21.848
Øvrige personaleomkostninger 2.997 3.458 4.146 5.082

 

102.946 101.710 142.427 149.486

Personaleomkostninger for direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.

Der har i 2009 gennemsnitligt været 177 ansatte (2008: 178).

Ved årets udgang var der 178 ansatte (2008: 177), som fordeler sig med 93 kvinder (2008: 95) og
85 mænd (2008: 82).

37
1005204EogSN05125

 

 

Note 8. Vej- og baneanlæg

Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling
af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på
mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.

 

 

 

 

 

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.
e  Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
e  Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
e& Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.
Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finan- Finan-
Direkte sierings- Direkte sierings-
aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Saldo per 1. januar 2008 17.650,9 2.146,5. 19.797,4 22.365,5. 2.719,8 25.085,3
Kursregulering, primosaldo - - - 3.576,4 435,0 4.011,4
Årets tilgang 30,8 0,0 30,8 45,3 0,0 45,3
Saldo per 31. december 2008 17.681,7 2.146,5  19.828,2 25.987,2  3.154,8 29.142,0
Saldo per 1. januar 2009 17.681,7  2.146,5 19.828,2 25.987,2. 3.154,8 29.142,0
Kursregulering, primosaldo - - - -1.524,4 -185,1  -1.709,5
Årets tilgang 35,8 0,0 35,8 49,5 0,0 49,5
Saldo per 31. december 2009 17.717,5. 2.146,5. 19.864,0 24.512,3  2.969,7  27.482,0
Afskrivninger per 1. januar 2008 2.146,3 233,9 2.380,2 2.719,5 296,3. 3.015,9
Kursregulering, primosaldo - - " 435,0 47,5 482,5
Årets afskrivninger 291,1 31,9 323,0 427,8 46,9 474,7
Afskrivninger per 31. dec. 2008 2.437,4 265,8 2.703,2 3.582,3 390,7 3.973,0
Afskrivninger per 1. januar 2009 2.437,4 265,8. 2.703,2 3.582,3 390,7 3.973,0
Kursregulering, primosaldo - - - -210,1 -23,0 -233,1
Årets afskrivninger 292,6 31,9 324,5 404,8 44,2 449,0
Afskrivninger per 31. dec. 2009 2.730,0 297,7 3.027,7 3.777,0 411,9 4.188,9
Saldo per 31. december 2008 15.244,3  1.880,7 17.125,0 22.404,8  2.764,1 25.169,0
Saldo per 31. december 2009 14.987,5 1.848,8 16.836,3 20.735,3 2.557,8. 23.293,1

I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige. Beskatningsgrundlaget for disse er nul.

38

 

 

Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

 

 

 

 

 

 

 

e Bygninger til brug for drift 25 år
e Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
. Driftsmidler og inventar 5 år
e Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK SEK
Andre anlæg, Andre anlæg,
driftsmateriel driftsmateriel
Anskaffelsessummer og inventar == og inventar
Saldo per 1. januar 2008 125.565 159.105
Kursregulering, primosaldo 25.441
Årets tilgang 18.197 26.745
Årets afgang -7.604 -11.176
Saldo per 31. december 2008 136.158 200.115
Saldo per 1. januar 2009 136.158 200.115
Kursregulering, primosaldo -11.739
Årets tilgang 17.511 24.227
Årets afgang -1.161 -1.606
Saldo per 31. december 2009 152.508 210.997
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2008 31.371 39.750
Kursregulering, primosaldo 6.357
Årets afskrivninger 17.976 26.420
Årets afgang -7.116 -10.459
Saldo per 31. december 2008 42.231 62.068
Saldo per 1. januar 2009 42.231 62.068
Kursregulering, primosaldo -3.641
Årets afskrivninger 19.274 26.666
Årets afgang -999 -1.382
Saldo per 31. december 2009 60.506 83.711
"Bogført værdi per 31. december 2008 93.927 138.047
Bogført værdi per 31. december 2009 92.002 127.286

 

Konsortiet har derudover også ”Indretning af lejede lokaler m.v.” til en akkumuleret
anskaffelsesværdi med DKK 3.121 og akkumulerede afskrivninger med DKK 3.121, hvorfor
bogført værdi er nul og indgår ikke i tabellen ovenfor.

39
1005204EogSN05126

 

Note 10. Finansielle poster

Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og
forpligtelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi
mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kuponrenter
samt realiserede inflationsopskrivninger, mens amortisering af over-/underkurser og
præmiebetalinger samt periodisering af forventede fremtidige inflationsopskrivninger indgår i
værdireguleringerne.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle
aktiver og forpligtelser, foruden tilsvarende valutakursgevinster og tab.

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 37.367 89.762 51.698 131.925
Finansielle indtægter i alt 37.367 89.762 51.698 131.925
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -702.981 -1.047.575  -972.580  -1.539.646
Renteindtægter, finansielle instrumenter -95.418 81.588  -132.012 119.912
Øvrige finansielle poster, netto 283 687 392 1.010
Finansielle omkostninger i alt -798.116  -965.300  -1.104.200 -1.418.724
Nettofinansieringsomkostninger -760.749  -873.538 -1.052.502 -1.286.799
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer -5.754 -2.265 -7.961 -3.329
- Lån -1.174.104 1.428.680 -1.624.383 2.099.765
- Valuta- og renteswaps 765.130 -2.426.956 1.058.564 -3.566.955
- Renteoptioner 1.358 26.999 1.879 39.681
- Valutaoptioner 16.182 24.333 22.388 35.763
Værdireguleringer netto -397.188  -949.209  -549.513  -1.395.075
Finansielle poster, i alt -1.157.937 -1.824.747 -1.602.015 -2.681.874

 

Det finansielle resultat kan reformuleres til amortiseret kost basis med det formål at afspejle
de løbende nettofinansieringsomkostninger, der medgår til finansiering af broen, hvor der
skelnes mellem finansieringsomkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning af
resultatet, samt værdireguleringer afledt af udviklingen i de generelle markedsrenter.

I reformuleringen af det finansielle resultat henregnes amortiseringen af over-/underkurser
samt præmiebetalinger til periodens nettofinansieringsomkostninger, og værdireguleringer
opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer, da de realiserede værdireguleringer
henregnes til de amortiserede nettofinansieringsomkostninger. Det finansielle resultat fra
resultatopgørelsen er uændret, men fordelingen mellem de anførte resultatposter tilpasses
reformuleringen.

40

 

 

DKK DKK

 

 

 

 

 

Reformulering af de finansielle poster 2009 2008
Nettofinansieringsomkostninger fra resultatet -760,7 "875,5
Amortisering over/underkurser mv. -2,5 13,3
Justerede nettofinansieringsomkostninger -2,5 -763,2 13,3 -862,2
Terminstillæg -1,2 -1,0
Værdireguleringer valuta 14,9 46,0
Amortisering valutaoptionspræmier 13,9 16,0
Justerede nettofinansieringsomkostninger inkl. valuta 27,6 -735,6 61,0 -801,2
Værdireguleringer realiseret 9,0 1,4
Justerede nettofinansieringsomkostninger i alt 9,0 -726,6 1,4 -799,8
Værdireguleringer netto fra resultatet -397,2 -949,2
Justeringer -34,1 -75,1
Justerede værdireguleringer netto -34,1 -431,3 -75,1 -1.024,9
Finansielle poster i alt -1.157,9 -1.824,7

 

De justerede nettofinansieringsomkostninger er reduceret med DKK 99,0 mio. sammenholdt
med 2008 primært som følge af en reduktion i inflationsopskrivningen, hvor fald i
råvarepriser med mere har givet anledning til moderat inflation i Danmark og deflation i
Sverige. Effekten af det faldende renteniveau har været mere træg og får først rigtig
gennemslag i 2010.

41
1005204EogSN05127

 

 

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.

Kortselskaberne repræsenterer 12 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2009. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender

indenfor tilgodehavender fra kunder.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte

omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede

virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Fra salg og tjenesteydelser 92.910 111.249 128.542 163.505
Tilknyttede virksomheder 2.705 1.627 3.742 2.391
Periodiserede renter fin. instrumenter 297.156 463.249 411.118 680.349
Forudbetalte omkostninger 10.294 10.931 14,242 16.066
Andre tilgodehavender 1.388 548 1.920 805
404.453 587.604 559.564 863.616

Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende

tabel:

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Mellemværende kortselskaber 11,334 13.315 15,680 19.569
Kreditvurderede erhvervskunder 43.350 74.873 59.975 110.043
Ej kreditvurderede erhvervskunder 31.155 15,148 43.103 22.263
Kreditvurderede privatkunder 3.762 1.837 5.205 2.700
Ej kreditvurderede privatkunder 3.309 6.076 4.578 8.930
92.910 111.249 128.541 163.505

Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og

 

 

tjenesteydelser.

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008

Mellemværende kortselskaber 11.334 13.315 15.680 19.569

Tilgodehavender,

ikke forfaldne eller nedskrevne 37.145 32.860 51.391 48.295

Tilgodehavender,

forfaldne men ikke nedskrevne 47.082 68.307 65.138 100.393

Reservation usikre tilgodehavender -2.651 -3.233 -3.668 -4.752
92.910 111.249 128.541 163.505

42

 

Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg

 

 

og tjenesteydelser:

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Mindre end 1 måned 45.464 64.331 62.901 94.549
1-3 måneder 1.569 2.955 2.170 4.343
3-6 måneder 49 1.021 67 1.501
6-12 måneder 0 0 0 0
Mere end 12 måneder 0 0 0 0
47.082 68,307 65.138 100.393

Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og
alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Reservation per 1. januar 3.233 1.620 4.752 2.053
Konstaterede tab i året -2.908 -3.771 -4.023 -5,542
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb -325 2.151 -450 3.161
Reservation for usikre tilgodehavender 2.651 3.233 3.668 4.752
Valutakursdifferenser 0 0 -279 328
Reservation per 31. december 2.651 3.233 3.668 4.752

Note 12. Derivater

DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK 2009 2009 2008 2008
Finansielle aktiver og passiver til dags- Aktiver — Passiver — Aktiver — Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 118.538 -892.582 161.215 -561.750
Valutaswaps 340.265 -836.063 262.599  -1.915.882
Valutaterminer 9.544 -20.710 25.622 -317.419
Renteoptioner 0 -5 2.976 -65.818
Valutaoptioner 0 -1.150 0 4.747
Derivater i alt 468.347  -1.750.510 452.412  -2.865.616

SEK SEK SEK SEK

Beløb i 1.000 SEK 2009 2009 2008 2008
Finansielle aktiver 08 passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 163.998  -1.234,895 236.942 -825.617
Valutaswaps 470.760  -1.156.700 385.948  -2.815.817
Valutaterminer 13.204 -28.652 37.657 -466.518
Renteoptioner 0 -7 4.374 -96.734
Valutaoptioner 0 -1.591 0 -6.977
Derivater i alt 647.962 -2.421.845 664.921  -4.211.663

43
1005204EogSN05128

 

Note 13. Likvide beholdninger

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Likvide beholdninger 60.255 102.604 83.363 150.799
Aftalekonti 906.764 1.488.882 1.254.516 2.188.245
Likvide beholdninger i alt 967.019 1.591.486 1.337.879 2.339.044
Kreditinstitutter 0 0 0 0
Likvide beholdninger ifølge
pengestrømsopgørelse 967.019 1.591.486 1.337.879 2.339.044

Note 14. Egenkapital

Konsortiekapitalen ejes med 50 procent af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København,

Danmark,

og 50 procent af Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i

Malm, Sverige.

Ejerne opretter koncernregnskab.
Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og metoder
for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om egenkapitalens

reetablering

Note 15. Nettogæld

 

 

 

 

 

Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt på
valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 662,5 302,3 1,5 0,5 967,0 1.337,9
Obligationslån og
gæld til
kreditinstitutter -1.679,7 -637,4 -7.474,7. -9.569,2. -19.361,1 -26.786,4
Valuta- og renteswaps -13.704,9 -2.316,3 5.229,9. 9.521,5 -1.269,8 -1.756,8
Valutaterminer -2.401,6 0,0 2.334,2 56,2 -11,2 -15,4
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Valutaoptioner -0,6 -0,6 0,0 0,0 -1,2 -1,6
Periodiserede renter -253,7 -13,4 -5,1 -0,7 -273,0 -377,7
-17.378,0. -2.665,4 85,8 8,2 -19.949,3 -27.600,0
Øvrige valutaer
udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,3 0,5
Obligationslån og
gæld til
kreditinstitutter -4.612,9  -1.015,0 -3.291,7 0,0 -649,7 0,0 -9.569,2
Valuta- og renteswaps 4.612,9 1.023,9 3.291,8 0,0 592,9 0,0: 9.521,5
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 56,2 0,0 56,2
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,7 0,0 -0,7
0,0 9,0 0,2 0,0 -1,3 0,3 8,2

44

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 458,8 -1.728,6 -1.269,8
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 9,5 -20,7 -11,2
Valutaoptioner 0,0 -1,2 -1,2
468,3 -1.750,5 -1.282,2

Tilgode- Anden
Periodiserede renter Havende Gæld I alt
Lån 0,0 -254,7 -254,7
Valuta- og renteswaps 297,2 -315,5 -18,3
Øvrige derivater 0,0 0,0 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0 0,0 0,0
297,2 -570,2 -273,0

Nettogælden er DKK 18.354 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en
akkumuleret forskel på DKK 1.596 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, og det
afspejler forskel mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort
akkumuleret) været påvirket af ændringer i Øresundsbro Konsortiets kreditværdighed, der
som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat har opretholdt den højest
opnåelige rating (AAA) fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poors.

Note 16. Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt af retningslinjer fra garanterne (Finansministeriet i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en
årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års låntagning og sætter grænser for
valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning i finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige
finansomkostninger til finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme typer
af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets karakter en
meget lang tidshorisont. Det betyder, at der anlægges et langsigtet perspektiv i vurderingen af
finansomkostninger og finansielle risici, hvorimod kortsigtede resultatudsving tillægges
mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2009 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning

Alle lån og finansielle instrumenter, der anvendes i Øresundsbro Konsortiet, er garanteret
solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at selskabet kan opnå vilkår i

45
1005204EogSN05129

 

 

kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes, hvilket også afspejles i selskabets
rating fra det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's, der er den højest
opnåelige (AAA).

Det er en væsentlig del af Konsortiets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig, for at
kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de
skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et
resultat af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik.
De anvendte lånetyper kan både være standardiserede lån eller lån med et struktureret

indhold, så længe at sluteksponering inklusive afdækning opfylder betingelser for acceptable
lånetyper og er gængse i markedet.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke
kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Der indgår ikke særlige vilkår i lånedokumentationen, der jævnfør IFRS 7 kræver omtale.

Konsortiet har etableret standardiserede MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for
selskabet væsentlige lånemarkeder, herunder det europæiske lånemarked med en låneramme
på USD 3,0 mia. (EMTN låneprogram), hvoraf USD 2,0 mia. er udnyttet, og et låneprogram
særligt rettet mod det svenske marked (Svensk MTN låneprogram) med en samlet låneramme
på SEK 10,0 mia., og heraf er udnyttet SEK 7,3 mia.

I 2009 udgjorde lånebehovet DKK 1,8 mia., hvilket blev dækket med udstedelse af en
variabelt forrentet USD obligation (USD 150 mio.) under EMTN låneprogrammet med udløb
i 2012, og en variabelt forrentet SEK obligation (SEK 1,5 mia.) under SMTN låneprogrammet
med udløb i 2011. Obligationsudstedelserne blev omlagt til variabel EUR rente, og det
samlede låneprovenu udgjorde DKK 1,9 mia. og dækker foruden lånebehovet også mindre
tilbagekøb i JPY obligationsudstedelser.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde
en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen
for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet
midlertidigt er ufavorable. Konsortiet har udnyttet likviditetsreserven til at afvente mere
gunstige forhold på kreditmarkederne, og ved udgangen af 2009 var kreditvilkårene gradvis
normaliseret. Politik for likviditetsreserven er opfyldt og udgør ultimo 2009 DKK 905 mio.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af refinansieringen af
tidligere optagne lån. I 2010 forventes selskabet at skulle låne DKK 3,6 mia., ud over
eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Øresundsbro Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der har sin oprindelse fra
finansieringen af broen, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån fra kreditinstitutter,
anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivater, placering af likvide midler til
opbygning af en likviditetsreserve, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

46

 

 

Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen fastsatte risikorammer
og retningslinjer fra selskabets garanter.

Valutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er placeret i valutaer, der
er forskellige fra basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler, der indgår i
den finansielle styring, er indeholdt i opgørelsen af valutarisikoen.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2009 og 2008

 

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -2.665 DKK -2.627
EUR -17.378 EUR -17.339
SEK 86 SEK 10
Øvrige 8 Øvrige 13
I alt -19.949 I alt -19.943

  
   

  
    

BUR, 871% ;EUR,869% 0.

 

 

 

 

Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.

Valutafordelingen har omtrent været uændret i 2009 med en fordeling på 87,1 procent i EUR
(86,9 procent i 2008) og 13,3 procent i DKK (13,1 procent i 2008). Aktuelt har Konsortiet
nettoaktiver i SEK på 0,4 procent ultimo 2009 (ingen SEK-eksponering i 2008), hvilket delvis
skyldes positive værdireguleringer og deflation i Sverige. Eksponeringen i svenske kroner har
været begrænset i intervallet +/- 0,5 procent igennem hele året, hvilket skyldes den svækkede
svenske krone, der dog er styrket en anelse sammenholdt med perioden oven på eskaleringen
af finanskrisen.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er omkring 15 procent, der svarer til Konsortiets
langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for passage
over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden
afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.

47
1005204EogSN05130

 

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større finansiel risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. EUR antages som
sagt at have en ganske stabil kursrelation på grund af fastkurspolitikken og det lave
udsvingsbånd på +/- 2,25 procent i ERM2 aftalen.

Valutakursfølsomheden udgør DKK 864 mio. i 2009 (DKK 866 mio. i 2008) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er et
mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvor
Konsortiet har eksponeringer.

Renterisici

Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den
løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet
gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer til fremtidige markedsrenter, som
er forbundet med usikkerhed og pt. er ukendte. Gældsfordelingen mellem fast og variabelt
forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen
(løbetiden på den fastforrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på
finansomkostningerne.

Renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps og øvrige afledte finansielle
derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske
rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere
risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de løbende
renteomkostninger anvendes som risikomål.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion med restløbetiden, og
valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansomkostninger og risikoprofil.

Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og renteusikkerhed på nettogælden, også påvirket af sammenhængene mellem
driftsindtægter og finansieringsomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med
positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere
risikoprofil, når aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den
generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen
med højere renter, når den økonomiske vækst er høj, og omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger begrunder
strategien om en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen i den primære
indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst
typisk betyder en lav trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Denne
projektrisiko kan i et vist omfang imødegås med en høj andel af variabelt forrentet gæld, idet
lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor
finansieringsomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den

48

 

 

 

 

generelle inflation. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres.
Realrentegæld repræsenterer derfor en lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Konsortiet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2005.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre
lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau,
har selskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og varighed på den
nominelle gæld.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25 procent
og en varighed på den nominelle gæld på 3,25 år. I sammenhæng med etableringen af
benchmark er der også fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelsen af det strategiske benchmark er økonomiske modelberegninger,
der estimerer det forventede udfaldsrum for resultatudviklingen fra selskabets drift og
finansiering, og består i en afvejning af de forventede finansieringsomkostninger og risiko på
indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete
forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. Konsortiet omlagde i forbindelse med
finanskrisens eskalering i efteråret 2008 hovedparten af den variable gæld til fast rente og
overvægtede varigheden til omkring 3,7 år. Afdækningen var en konsekvens af den
ekstraordinære usikkerhed om renteudviklingen, særligt i danske kroner, hvor Nationalbanken
gennemførte en række ensidige renteforhøjelser til støtte af den danske krone. Globalt
sænkede centralbankerne efterfølgende de pengepolitiske renter for at dæmme op for den
økonomiske krise, der indtraf i kølvandet på den finansielle krise. Centralbanken i Euroland
sænkede styrerenten til 1,0 procent, mens Nationalbanken indsnævrede rentespændet hertil fra
et maksimum på 1,75 procent point til 0,20 procent point. Henover sommeren og efteråret
2009 overvandt økonomierne overraskende hurtigt recessionen, om end på et markant lavere
aktivitetsniveau og med stigende arbejdsløshed. I takt med løbetidsforkortelsen og aktive
omlægninger med renteswaps genetableredes den variable gæld, og udgør ultimo 2009 i
underkanten af 30 procent. I forbindelse med førnævnte omlægninger blev varigheden på den
nominelle gæld løbende reduceret til 3,0 år ved udgangen af 2009. Gennemslaget af lavere
markedsrenter har været træg som følge af afdækningen af den variable gæld, men udsigt til
fortsat lave renter i 2010 giver forventning om lavere finansomkostninger.

De lange renter i Euroland og Danmark har været stabile, og de 10-årige EUR renter har
bevæget sig omkring 3,5 procent, og dermed er rentekurven historisk stejl.

Selskabets realrenteeksponering på godt 25 procent af nettogælden blev i 2009 positivt
understøttet af lav inflation i Danmark og deflation i Sverige. Den realiserede inflation
udgjorde i 2009 omkring 0,75 procent, og dermed væsentlig lavere end 2008, hvor inflationen
lå over 4 procent medio 2008 som følge af stigende råvarepriser.

Selskabets tilbageværende afdækning af den variable gæld med caps udløber i 2010.

49

1005204EogSN05131

 

 

De anvendte regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, indebærer at selskabets
årsresultat er stærkt påvirket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende
bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Dagværdireguleringerne udgør et tab
på DKK 397 mio. i 2009, primært som følge af højere forventet ligevægtsinflation på
realrente gældsandelen, mens dagsværdiregulering på den nominelle gæld og
valutakursregulering har bidraget positivt. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen
betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiden. Styringen af renterisici har

til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik
hensyntagen til dagsværdireguleringen.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i DKK mio. 2009

 

 

 

 

 

 

 

Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 905 0 0 0 0 0 905 907
Obligationsgæld og lån -4.580 -2.453 0 -2.354 -1.883 -6.726 -17.996  -19.614
Renteswaps 9.799 -719 0 -4.465 594 -5.272 -63 -996
Valutaswaps -11.254 2.453 0 2.354 790 4.410 -1.247 -295
Øvrige derivater -13 0 0 0 0 0 -13 -12
Kreditinstitutter 60 0 0 0 0 0 60 60
Nettogæld -5.083 -719 0 -4.465 -499 -7.588  -18.354  -19.949
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 0 0 0 -1.093 -1.816 -2.909 -3.496
Realrenteswaps 0 -105 0 0 1.018 -2.646 -1.733 -1.420
Realrenteinstrumenter 0 -105 0 0 -75 -4.462 -4.642 -4.916
ialt
Rentebindingstid > Sår 5-10 år 10-15år  10-20år >20 år
Nettogæld -3.985 -1.563 -2.040 0
Heraf -860 -1.563 — -2.040 0
realrenteinstrumenter
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at
tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld,
herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder først.
Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor usikkerhed på
renteudviklingen. Hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.
Den fastforrentede nominelle rentebinding er fordelt med 2/3 mellem 1-5 år og resten på 5-10
år, mens realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.
Rentegarantier fordelt på effektive aftalerenter og referencerenter i DKK mio. 2009
Løbetid 0-1 år l-2år  2-3år  3-4år  4-5år  >Sår Total
3-mdr. EURIBOR 3,25% 1.005 0 0 0 0 0 1.005
Rentegarantier i alt 1.005 0 0 0 0 0 1.005

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 20 procent i 2009,
og er uændret (absolut) i forhold til forrige år, hvor den variable gæld relativt var afdækket

50

 

 

 

mere end 100 procent, som følge af den lave variable gældsandel. Rentegarantierne udløber i
2010.

Rentefordeling 2009 og 2008

 

 

 

 

Rentefordeling 2009 Procent Rentefordeling 2008 Procent
Variabel rente 27,7 Variabel rente 0,5
Fast rente 47,0 Fast rente 75,0
Real rente 25,3 Real rente 24,5
I alt 100,0 I alt 100,0

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier

Rentefordeling inkl. rentegarantier

Variabel Variabel

Fastrente Fastrente

Realrente Realrente

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0% 0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0%
Afdækket 20 % Afdækket 100 %+
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2009 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2008
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 28,8 DKK 32,0
EUR 74,1 EUR 69,8
SEK -2,9 SEK -1,8
I alt 100,0 I alt 100,0

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 74,1 procent over for EUR renter, 28,8
procent i DKK og -2,9 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 60,9 procent
eksponeret over for det danske CPI forbrugerprisindeks og 39,1 procent følger det svenske
KPI indeks.

Gennemslaget af en renteændring på 1 procentpoint vil med den viste rentebinding og
effektive afdækning med rentegarantier påvirke finansomkostningerne +/- DKK 30 mio.
Gennemslaget af renteændringen er symmetrisk, da rentegarantierne ikke bliver effektive,

Realrentegælden giver eksponering over for inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed
på pengestrømmene udgør DKK 47 mio. for en ændring i inflationen på 1,0 procentpoint. Den
opgjorte følsomhed er symmetrisk med det aktuelle niveau for inflationen, dog er enkelte af
selskabets realrenteswaps afgrænset nedad, så inflationen aldrig kan blive lavere end nul.

51
1005204EogSN05132

 

Varighed og kursfølsomhed på nettogælden

 

 

2009 2008
Varighed BPV”?  Dagsværdi | Varighed BPVD  Dagsværdi
Nominel gæld 3,0 4,3 15.033 3,7 5,4 15.354
Realrente gæld 10,7 5,7 4.916 11,3 6,3 4.589
Nettogæld 5,1 10,0 19.949 5,8 11,7 19.943

 

D Basis point value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurve parallelforskydes med 1bp

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og
her er gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det
skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst,
der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til
aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed
indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt mindre andel af
nettogælden skal have tilpasset renten til udviklingen i markedsrenterne. Varighed udtrykker
også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusive vedhængende
rente).

Konsortiets varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2009, sammensat af 3,0 år på den nominelle gæld
og

10,7 år på realrentegælden. Kursfølsomheden opgøres til DKK 10,0 mio. på den totale
nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det medfører en positiv
dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder
sine betalingsforpligtelser. Konsortiets eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse
med placering af overskudslikviditet og indgåelse af afledte finansielle instrumenter, der har
en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder med flere. Kreditrisikoen på
finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der
fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et absolut maksimum for, hvor store
risici, der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens
rating hos internationalt anerkendte ratingbureauer.

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker til at begrænse Konsortiets
kreditrisici, og i den forbindelse er der indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (CSA-
aftaler) med hovedparten af modparterne. Siden 2005 har selskabet kun indgået swaps og
lignende afledte finansielle derivater, når der foreligger en CSA-aftale med modparten, og
krediteksponeringen nedbringes derved til et absolut minimum. Selskabets handel med
finansielle derivater er reguleret af en ISDA rammeaftale, hvoraf det eksplicit fremgår, at der
kan foretages udligning af positive og negative mellemværender med den enkelte finansielle
modpart (netting).

52

 

 

 

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, hvor de finansielle
modparter har oplevet en ganske kraftig forringelse af kreditkvaliteten. Statsgarantier,
statslige kapitalindskud og forskellige finansielle og økonomiske hjælpepakker har globalt
stabiliseret det finansielle system.

Krediteksponeringen er fortsat koncentreret på A-rating kategorien for så vidt angår
finansielle derivater, og overvejende AA-rating for placering af overskudslikviditet med
bankindskud.

Konsortiet har i 2009 opstrammet kreditpolitikken med henblik på at begrænse
kreditrammerne på likviditetsplaceringer, skærpe rating kriterierne og afkorte løbetiden på
uafdækkede bankindskud. I øvrigt tilskyndes anvendelsen af repo (reverse) instrumentet til
placering af likviditetsreserven. For så vidt angår krediteksponering på derivater, så
begrænses risikoen effektivt med tærskelværdien på uafdækkede eksponeringer, og
tilgodehavender herudover skal dækkes af sikkerhed. Sikkerheden opnås typisk med
deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet.

CSA-aftalerne er indrettet sådan, at modparternes kreditkvalitet påvirker krav til
sikkerhedsstillelse, og en lavere rating medfører en lavere tærskelværdi for uafdækkende
positive mellemværender.

Tiltag over for modparter uden CSA-aftale vurderes løbende, og der pågår forhandlinger med
en række modparter med henblik på at etablere CSA-aftaler, mens andre modparter udgår i
takt med derivaterne udløber, med mindre der indtræffer omstændigheder, der nødvendiggør
en afdækning.

Betalingsevnen blandt de finansielle modparter vurderes fortsat intakt, når den vurderes ud fra
rating terminologien. Krediteksponeringer er endvidere afgrænset af det forhold, at
markedsværdien (inklusiv udligning af mellemværender) er i modparternes favør for
hovedparten af de finansielle modparter.

Likviditetsplaceringer i DKK foretages typisk i danske banker og er dermed omfattet af
indgået aftale med Den Danske Stat og Det Private Beredskab, der indebærer, at simple
kreditorer i banker omfattet af aftalen er garanteret af den danske stat.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

 

 

 

 

 

 

Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater | Derivater med
Placeringer | uden netting netting
AAA 60 51 15 0 4
AA 596 81 17 0 7
Å 251 259 6 -19 7
BBB 171 171 0 1
I alt 907 562 209 -19 19

 

 

 

 

 

 

Ifølge IFRS regnskabsstandarden opgøres kreditrisikoen uden hensyntagen til de etablerede

nettingaftaler med modparterne (udligning af positive og negative mellemværender med den

enkelte modpart), og således opgøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til

53

1005204EogSN05133

sammenligning er anført nettoeksponering inklusive udligning af positive og negative
markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget
eller afgivet sikkerhedsstillelse.

Som nævnt er hovedparten af likviditetsplaceringerne foretaget i danske banker omfattet af
den danske garantiordning eller højt ratede statsobligationer, dog er bankindskud for DKK
335 mio. i AA-kategorien uden garanti, men opfylder de almindelige krav i kreditpolitikken

Selskabet har aktuelt 19 finansielle modparter, og heri indgår den Tyske stat og en enkelt
bank, der kun anvendes til likviditetsplaceringer, mens forretningsomfanget med de
resterende 17 modparter både angår finansielle derivater og likviditetsplaceringer. Der er
indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 12 ud af 17 modparter til finansielle derivater
kontrakter, og heraf udgør eksponering uden CSA-aftaler DKK 222 mio. opgjort brutto (DKK
127 mio. netto).

Modpartseksponeringen på modparter med CSA-aftaler udgør DKK 341 mio. opgjort brutto
(DKK -1.430 mio. netto). Modpartseksponeringerne er overvejende i modparternes favør, så
der har på balancetidspunktet ikke været behov for at hjemtage sikkerheder, men omvendt har
Konsortiet givet sikkerhed for modværdien af DKK 19 mio. i EUR til en enkelt modpart, hvor
mellemværendet overstiger tærskelværdien på EUR 60 mio.

Den største eksponering på en enkelt modpart udgør DKK 171 mio. opgjort brutto (DKK 171
mio. netto), og vedrører modparten Banque AIG. Banque AIG har i flere omgange modtaget
garantier og likviditet fra hjælpeprogrammer til den finansielle sektor af det amerikanske
finansministerium og FED. Der pågår løbende forhandlinger om at overføre dette engagement
til en modpart med bedre kreditkvalitet.

Likviditetsrisiko
Øresundsbro Konsortiet har en meget begrænset likviditetsrisiko qua den solidariske garanti

fra den danske og svenske stat, og herudover har selskabet en politik om at opretholde en
likviditetsreserve, svarende til minimum seks måneders likviditetsforbrug.

Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
Hovedstole

Gæld -1.246 -4.069 -719 -2.577 -1.883 -7.443 -17.997
Derivat forpligtelser -7.193 -4.432 -800 -2.543 -830 -4.875 -20.673
Derivat tilgodehavende 6.783 4.012 719 2.390 790 4.631 19.385
Aktiver 905 0 0 0 0 0 905
Hovedstole i alt -751 -4.489 -800 -2.730 -1.923 -7.687 -18.380
Rentebetalinger

Gæld -721 -682 "571 -556 -711 -2.984 -6.225
Derivat forpligtelser -723 -524 -442 -386 -102 -1.509 -3.686
Derivat tilgodehavende 650 591 449 443 311 1.290 3.734
Aktiver 3 0 0 0 0 0 3
Rentebetalinger i alt -791 -615 -564 -499 -502 -3.203 -6.174

 

 

 

 

 

 

 

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld, forpligtelser og tilgodehavender på
finansielle derivater samt aktiver med afdrag og hovedstole på de aftalte forfaldstidspunkter.
Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår på den fastforrentede nettogæld og med

54

 

 

 

udgangspunkt i de implicitte forwardrenter for så vidt angår den variabelt forrentede
nettogæld. Rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og der indgår hverken
refinansiering eller likviditet fra driften jf. IFRS 7.

Likviditetsrisikoen vurderes at være begrænset, dels som følge af at statsgarantierne fra den
danske og svenske stat giver Konsortiet en solid kreditkvalitet, samt en likviditetspolitik med
fleksibilitet til at foretage refinansiering op til seks måneder forud for indfrielsestidspunktet.
Desuden tilstræbes en jævn fordeling af likviditetsafløbet.

Note 17. Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales med indtægterne fra vej- og banetrafikken.

I rentabilitetsberegningerne anvendes en forudsætningsbestemt langsigtet realrente på 3,5
procent i beregningen af tilbagebetalingstiden, der har været grundlaget siden regnskabsåret
2006. Tidligere anvendtes en realrente på 4,0 procent, der blev fastlagt i 1994 på baggrund af
de da gældende renteforhold. I øvrigt henvises til beretningen fra 2005, der nærmere redegør
for baggrunden for at sænke realrenten.

I efteråret 2008 blev der foretaget en ajourføring af beregningsforudsætningerne for
trafikvæksten set i lyset af den globale recession og efterårets finanskrise med heraf afledte
forventninger til de kommende år. Den opdaterede trafikprognose er i store træk uændret i
forhold til tidligere, men tilpasset den faktiske trafikudvikling i 2009. Som følge af den
usikkerhed, der er om den fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative
scenarier for den fremtidige trafikudvikling:

e I vækstscenariet forudsættes det, at integrationen i regionen — efter en afdæmpning i de
kommende par år, som følge af recessionen — igen vil tiltage og at såvel den danske som
den svenske økonomi vil være i fremgang. Den årlige trafikvækst antages at stige med
cirka 5 procent i de kommende to år, hvorefter væksten stiger til knap 10 procent. for så
langsomt at aftage mod langtidstrenden på knap 4 procent.

e I middelscenariet forventes en afdæmpning af væksten til 2 procent. i de kommende par
år, hvorefter væksten stiger til ca. 7 procent på mellemlang sigt. Herefter aftager væksten
gradvist frem mod langtidstrenden på 2 procent.

e I stagnationsscenariet vil væksten være negativ de kommende to år, hvorefter der
forventes en vækst på 5 procent. på mellemlangt sigt. Herefter aftager væksten gradvist
frem mod langtidstrenden på godt 1 procent.

For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der vil være afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i disse år.

Det er Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 33 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Det er en forbedring på et år i forhold til
forrige prognose, og er primært begrundet i lavere finansomkostninger, dels som følge af den
aktuelt meget lave inflation og gennemslaget af de lave markedsrenter i de kommende år.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og heraf afledte evne til at tilbagebetale gælden,

55
1005204EogSN05134

 

er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnationsscenariet vil
gældsafviklingen kunne finde sted inden for 41 år.

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver
med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra Konsortiet til ejerne for at
sikre tilbagebetalingen af de respektive landanlæg.

I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i overens-
stemmelse med de principielle retningslinjer herom i konsortialaftalen mellem de to ejere. Det
forventede tidspunkt for uddeling til moderselskaberne er fastholdt uændret med første
uddeling i 2018.

Øresundsbro Konsortiet vil i en årrække endnu fremvise akkumulerede underskud.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-

anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente

2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 28 28 29 29 29
Middel 32 32 33 33 33
Stagnation 40 40 40 41 41

 

 

 

 

 

 

Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

 

 

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Leverandørgæld 40.557 61.432 56.111 90.288
Tilknyttede virksomheder 0 0 0 0
Virksomhedsdeltagere 2.685 809 3.715 1.189
Anden gæld 61.721 34.055 85.392 50.051
Periodiserede renter finansielle instrumenter 570.137 757.823 788.789 1.113.790
Depositum 11.380 9.871 15,744 14.508
Forudbetalte flerturskort 1.708 2.039 2.363 2.997
Øvrige periodeafgrænsningsposter 0 95 Q 140
688.188 866.124 952.115 1.272.963

Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Principper

Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt
DKK 1,2 mio. hvoraf DKK 0,246 mio. tilgår henholdsvis bestyrelsesformand og

56

 

 

næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer.
Aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den
øvrige direktion består af seks personer, der sammen med den administrerende direktør udgør
Konsortiets øverste ledelse.

Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås
uændret i 2010.

Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør
eller den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af
samme pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens
medlemmer.

Fratrædelsesgodtgørelse

For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn
eksklusive pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i
perioden.

Fastlæggelses- og beslutningsproces

Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter
samråd med bestyrelsens formand og næstformand.

 

 

 

 

Gage mv.
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2009 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.210/SEK 1,674 DKK 575/SEK 796 0 DKK 1.785/SEK 2.470
Øvrig direktion (6 personer) DKK 6.376/SEK 8.822 DKK 842/SEK 1.164 0 DKK 7.218/SEK 9.986
2008 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.066/SEK 1,566 DKK 517/SEK 760 0 DKK 1.583/SEK 2.326
Øvrig direktion (4 personer) DKK 4.918/SEK 7.228 DKK 505/SEK 743 0 DKK 5.423/SEK 7.871
Bestyrelseshonorar 2009 Bestyrelseshonorar 2008
Karin Starrin
Karin Starrin (formand) DKK 246 (formand) SEK 246
Jens Kampmann (næstformand til Jens Kampmann
28/4) DKK 82 (formand) DKK 246
Henning Kruse Petersen Henning Kruse
(næstformand fra 28/4) DKK 205 Petersen DKK 123
Gunnar Bjårk (fra 28/4) DKK 82
Jørgen Elikofer (fra 28/4) DKK 82
Ingemar Skogå (til 28/4) DKK 41 Ingemar Skogé SEK 123
Carsten Koch DKK 123 Carsten Koch DKK 123
Pernille Sams DKK 123 Pernille Sams DKK 123
Elisabet Annell DKK 123 Elisabet Annell SEK 123
Lars Christiansson DKK 123 Lars Christiansson SEK 123
I alt, DKK DKK 1.230 Ialt omregnet til DKK DKK 995
57

1005204EogSN05135

 

Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion

 

 

 

 

 

Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 5 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 5 2 7
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 5.188 33.405 7.178 49.096
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 9.750 -16.834 13.489 -24.741
14.938 16.571 20.667 24.355
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2009 2008 2009 2008
Bogført værdi 163 485 226 713
Gevinst/tab ved salg 0 275 0 404
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 163 760 226 1.117

Note 22. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2016
til et samlet nettobeløb af DKK 97,6 mio. / SEK 135,0 mio... Restforpligtelsen ved periodens udgang beløber sig

til DKK 27,6 mio./ SEK 38,2 mio.

58

 

 

 

Note 23. Nærtstående parter

 

 

 

 

 

 

s s ; . ; Pris-
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Garanti for Fastlagt ved

Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision

Selskaber og institu-

tioner ejet af denne:

Sund & Bælt København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af Kostpris

Holding A/S" Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer

Fælles finansdirektør

A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris

Delvist fælles rådgivning

bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50% ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris

Konsortiet rådgivning

Delvist fælles

bestyrelsesmedlemmer

Banedanmark København — Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
Jernbane-
forbindelsen

Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris

Partner A/S Delvist fælles rådgivning

bestyrelsesmedlemmer

Femern Bælt A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris

Delvist fælles rådgivning

bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved
Danska Broforbindelsen selskabets gæld lov. Ingen
SVEDAB AB garanti-
provision
Selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Broforbindelsen Delvist fælles vedligeholdelse
SVEDAB AB” bestyrelsesmedlemmer af jernbane på
Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.

= Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
x% Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i

59

1005204EogSN05136

 

 

 

 

 

 

 

 

Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance per Balance per
Indtægter Beskrivelse 2009 2008 31.12 2009 31.12 2008
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.460 1.718 0 0
Svedab Rådgivning 101 0
Svedab Vedligehold 221 209 69 65
Virksomhedsdeltagere i alt 1.782 1.927 69 65
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 2.837 2.614 1.294 675
A/S Storebælt Rådgivning 5.933 6.876 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 1.842 1.994 576 576
Femern Bælt A/S Rådgivning 2.837 379 920 381
Banedanmark Benyttelse af
f£ jernbaneforbindelse 224.574. 220.572 23.393 22.976
Banverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 224.574. 220.572 0 18.380
” Leje af fiberoptik 801 757 7 0
Tilknyttede virksomheder i alt 463.398 453.764 26.190 42.988
Beløb Beløb Balance per Balance per
Omkostninger Beskrivelse 2009 2008 31.12.2009 31.12.2008
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.252 875 -1.252 -875
Virksomhedsdeltagere i alt 1.252 875 -1.252 -875
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 969 1.085 -86 0
A/S Storebælt 0 868 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 0 0 0 0
Femern Bælt A/S 0 0 0 0
Banedanmark 0 0 0 0
Banverket Vedligehold 13.096 12.811 -1.849 -1.857
Tilknyttede virksomheder i alt 14.065 14.764 -1.935 -1.857

Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

60

 

PÅTEGNINGER
Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2009 for
Øresundsbro Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts-
mæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver,
forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2009 samt af resultatet af konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2009.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 28. januar 2010

  

 
   

Administrerende direkt

G

 

    

N Bestyrelse ry
W . i FE (
ONS lenning. Krise Petørsen
Formand Næstforma

i. Anmnell ., . Gunnar Bj —

Lars uw SE

     

dende

Carsten Koch Pernille Sams

61
1005204EogSN05137

 

Den uafhængige revisors påtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet

Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2009, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter. Årsrapporten aflægges efter
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse
af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et
retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi
har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Disse
standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig
fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er
anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejl-
informationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der
giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende
efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til,
om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrap-
porten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

62

 

 

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, pas-
siver og finansielle stilling per 31. december 2009 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger vedr. årsrapporten (svarende til oplysninger i henhold til den
svenske Aktiebolagslagen 9 kap. $35)

Som anført i note 17 på side 56 forventer Øresundsbro Konsortiet akkumulerede
regnskabsmæssige underskud i et antal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 16.

København, den 28. januar 2010

(an Flag FAGAGGZ

Carin Rytoft-Drangel

Auktoriserad revisor Rigsrevisor

[Ib JU Rigsrevisionen
lb GRO

Mats Åkerlund Anders O. Giføisty

Auktoriserad revisor Statsautoriserét ret

 

PricewaterhouseCoopers AB Deloitte
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

63

1005204EogSN05138

 

Virksomhedens ledelse

Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemme i Danmark og
Sverige.

Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB.
A/S Øresund ejes 100 procent af Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat.
SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Konsortiet stræber efter at opfylde de retningslinjer,
som findes for statsligt ejede virksomheder i såvel Danmark som Sverige via de respektive
ejerselskaber.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et
aktieselskab. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede forvaltning af Øresundsbro
Konsortiet og beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk betydning.
Desuden godkender bestyrelsen større investeringer, væsentlige forbedringer af konsortiets
organisation og centrale policies, samt godkender budget og regnskabsresultat. Bestyrelsen
udpeger den administrerende direktør. Bestyrelsen fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren
og ledende funktionærer i øvrigt. Disse principper er nærmere beskrevet i note 19.

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens forretningsorden behandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for
bestyrelsesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige
bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør. Bestyrelsen mødes mindst fire gange
om året, heraf skal et møde dreje sig om langsigtet strategi. Der kan indkaldes til flere møder
efter behov. Konsortiets revisorer deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Bestyrelsen
har i 2009 haft møde fire gange, udover det konstituerende møde. I årets løb vedtog
bestyrelsen blandt andet en ny forretningsplan for Øresundsbro Konsortiet.

Direktion
Bestyrelsen har delegeret ansvaret for den løbende forvaltning til den administrerende
direktør, ifølge en særlig oprettet forretningsorden. Den administrerende direktør deltager som

ordfører på bestyrelsesmøderne.

Valg af bestyrelsen

Konsortiets to ejerselskaber udpeger hver fire medlemmer til konsortiets bestyrelse.
Ejerselskaberne nominerer skiftevis hvert andet år formand og næstformand i bestyrelsen.
Bestyrelsen vælger selv en formand og en næstformand for et år ad gangen.

Bestyrelseskomitéer
Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskomité, som holder separate møder
i forbindelse med de almindelige bestyrelsesmøder.

Revision

Konsortiets regnskaber og interne kontrol granskes af de revisorer, som er valgte revisorer i
de respektive ejerselskaber. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst to
gange om året. Rapporterne lægges frem på et bestyrelsesmøde, og underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året.

64

 

Bestyrelse

Karin Starrin, formand

Generaltulldirektør, Tullverket

Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB og Lånsforsåkringar Halland.
Næstformand i Arbetsgivarverket.

Bestyrelsesmedlem i Hallands Akademi, Botniabanan AB, Transportstyrelsens Insynsråd og
Arlandabanan.

Henning Kruse Petersen, næstformand

(fra 28/4 2009, tidligere bestyrelsesmedlem)

Bestyrelsesformand i A/S Det Østasiatiske Kompagni, Roskilde Bank A/S,

Finansiel Stabilitet A/S, Sund & Bælt Holding A/S, C. W. Obel A/S,

Erhvervsinvest Management A/S, Den Danske Forskningsfond,

Scandinavia Private Equity Partners A/S, Boxer TV A/S,

Soclé du Monde ApS.

Næstformand i Asgard Ltd.,Scandinavian Tobacco Group A/S og Skandinavisk Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i Scandinavian Private Equity A/S,Hospitalsejendomsselskabet A/S, William
Michaelsens Legat og ØK's Almennyttige Fond.

Elisabet Annell

Fhv. direktør

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB,

JM AB, Livforsåkrings AB Skandia Liv, Upplands Motor AB,

Arlanda Infrastructure AB, Luftfartsverket, Botniabanan AB, Mercuri International AB og Knightec
AB.

Gunnar Bjørk

(fra 28/4 2009)

Fhv. landshåvding og fhv. statssekreterare ansvarlig for nordiske spørgsmål

Bestyrelseformand i Arlandabanan Infrastructure AB, Hushållningssållskapet Dalarna Gåvleborg og
Folkteatern Gåvleborg.

Bestyrelsemedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.

Lars Christiansson
Administrerende direktør, Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB
Bestyrelsesmedlem i Svenska Dagbladet AB.

Jørgen Elikofer

(fra 28/4 2009)

Direktår, ElikoferCo

Bestyrelsemedlem i Sund & Bælt Holding A/S, Danish Technological Institute og Symbion Science
Park,

Carsten Koch

Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S
og Københavns Havns Pensionskasse.

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S.

Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams
Ejendomsmæglerfirma ApS

65

1005204EogSN05139

 

Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Bestyrelsemedlemmer til 28/4 2009

Jens Kampmann, næstformand

Direktør

Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S, De Smithske A/S,
Al-Gruppen A/S, Frydenholm Holding A/S, Dalum Holding A/S og
Special Waste Systems A/S.

Bestyrelsesmedlem i DONG Energy A/S og Aarhus Universitet.

Ingemar Skogå

Generaldirektør, Vågverket

Bestyrelsesformand i Max-lab.

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB,
Dala Airport AB og Arbetsgivarverket.

Ledelsesgruppe

Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB
og Citytunnelprojeket.

Helle Bech
Økonomidirektør
Næstformand i BroBizz A/S.

Bengt Hergart
Anlægsdirektør

Kaj V. Holm
Finansdirektør
Næstformand i Finansbanken A/S,.

Bestyrelsemedlem i BroBizz A/S, Sparekassen Lolland A/S og Fonden for Sparekassen Lolland.

Jacob Vestergaard

Markedsdirektør

Markedsudviklingschef i Femern A/S (40 %)
Bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden,
Øresund Science Region og BroBizz A/S

Gåran Olofsson (fra 12/1 2009)
Leverancedirektør

Fredrik Jenfjord (fra 25/5 2009)
Salgsdirektør

66

 

Finansiel ordbog

SWapS

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil
virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

Denomineret
… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er relateret
til et beløb i DKK.

Cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten kan
kun svinge inden for et interval).

Collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg af et

floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at |
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet. |

Cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling af en
præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer det til
de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.

Dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i henhold til IFRS , hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien af
aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil
denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til at
betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor
AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat, der garanterer
for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.

Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.

67
1005204EogSN05140