Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Fromlagt og godkendt på den
ordinære generaforsamling d. 26.04.19

Som dirigent

 

Peter. Wengler-Jørgensen

É

ERHVERVS: OG SELSKABSSTYRELSEN

  

za

nn AN OKT. 200

  

MKV

A/S Øresund
CVR-nr. 15 80 78 30

Årsrapport 2009

Øresund

A/S Øresund

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsens påtegning

De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

12
13
14
16
17
18
43
44
46
47

Årsrapport

2

A/S Øresund

Selskabets formål

A/S Øresunds primære opgave er at eje og drive den faste
forbindelse over Øresund. Opgaverne skal løses under
hensyn til opretholdelsen en høj tilgængelighed og et højt
sikkerhedsniveau på forbindelsen. Desuden skal tilbagebe-
talingen af lån, der er optaget for at finansiere anlæggene,
ske inden for en rimelig tidshorisont.

Året i hovedtræk

Økonomi

Resultat af ordinær drift udgør et underskud på 0,7 mio. kr.

mod et underskud I 2008 på 6,7 mio. kr, Resuitatet før
indregning af andel i fælles ledet virksomhed, finansielle
værdireguleringer og skat udgør et underskud på 478 mio.
kr., mens resultatet efter skat udgør et underskud på 546
mio. kr. Resultatet efter skat er påvirket af udgiftsførte
værdireguleringer på 216 mio. kr., heraf 149 mio. kr. fra
Øresundsbro Konsortiet,

Rentabilitet

For Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund medfører det
lavere renteniveau, at tilbagebetalingstiden på broerne
reduceres. Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsorti-
et og A/S Øresund udgør hhv. 33 og 47 år og er reduceret
med hhv, 1 og 2 år,

Årsrapport 3

I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdiregulerin-
ger forbedret med ca. 134 mio. kr. i forhold til 2008.

Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,4
mia, kr. i 2009 og udgør ved udgangen af 2099 10,4 mia.

kr.

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-
resultat- Dags-
opgørelse værdi-
iht. Års- regu-
rapport tering
Resultat af primær drift -0,7
Finanstelle poster f aft "565,8 88,7
Resultat før andel af fælles
ledet vicksomhed -566,5 88,7
Resultat af fælles ledet
virksomhed -161,8 198,5
Resultat før dagsværdire-
gulering og skat -728,3 287,2
Dagsværdiregulering - -287,2
Resultat før skat -728,3
Skat 182,1
Årets resultat "546,2

Omfor-
muleret
resultat-
opgørelse

-0,7

-477,1

-477,8

36,7

-441,1
-287,2
-728,3

182,1

-546,2

A/S Øresund

Økonomi

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør
et underskud på 478 mio. kr., hvilket er 7 mio. kr. mindre
sammenlignet med 2008.

Driftsindtægterne udgør 101 mio. kr. og består primært af

vederlag fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen.

Driftsomkostningerne udgør ca. 26 mio. kr.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2009 været påvir-
ket af de lave danske korte renter og især den lave inflati-
on og udgør 477 mio. kr., hvilket er på niveau med 2008.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2009 en udgift på 89
mio. kr, Værdireguleringen består dels af dagsværdiregule-
ringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 94
mio. kr., dels af en indtægt fra valutakursreguleringer på
netto 5 mio. kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabs-
teknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for
selskabets gæld.

Resuitatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en ud-
gift på 162 mio. kr., hvori er indeholdt dagsværdiregule-
ringer på i alt 199 mio. kr. Resultatet før dagsværdiregule-
ringer er ca, 67 Mio. kr. bedre end i 2008 og er påvirket af
et fald i driftsomkostningerne på 9 mio, kr. og et fald'i
renteudgifterne på 58 Mio. kr.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 182 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et underskud på 546 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er på
niveau med det forventede resultat for året, som oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2009.

Egenkapitalen er pr. 31, december 2009 negativ med
4.845 mio, kr. Selskabets negative egenkapital forventes
øget i en længere årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet
samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen
retableret inden for en tidshorisont på 28-30 år, regnet fra
ultimo 2009.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af
Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark
for anvendelsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag

Årsrapport 4

af trafikprognoser for Øresundsbro Konsortiet, som indreg-
nes med 50 pct. svarende til ejerandelen.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Øresund - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbin-
delse med selskabets låneoptagelse, Herudover garanterer
den danske stat uden særtig tilkendegivelse i det enkelte
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.
Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den
danske og den svenske stat,

Pengestrømrnne fra driften udgør 73 mio. kr., hvilket er 8
mio. kr, bedre end 2008.

Pengestrømme til investering udgør ca. 5 mio, kr, som
følge af anskaffelse af materielle aktiver,

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket
anfægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, rente-
omkostninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto

udgør en afgang på 193 Mio. kr. Renteomkostninger dæk-
kes primært ved optagelse af lån.

Samiet er selskabets likvide midler reduceret med 125 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2009 udgør
en gæld på 8 mio. kr.

A/S Øresund

Finans

2009 var året, hvor den globale økonomi overraskende
hurtigt kom sig oven på den værste finansielle og økono-
miske krise siden 30'erne, Stort set alle regioner var i
recession i første halvår, mens andet hafvår har været
præget af et bemærkelsesværdigt omsving til positive
vækstrater, En stor del af årsagen hertil skal tilskrives de
politiske indgreb. Det er meget usikkert, hvorledes økono-
mlerne i 2010 reagerer på den gradvise udfasning af hjæl-
pepakkerne.

Centralbankerne sænkede de officielle renter i 1. halvår til
historisk lavt niveau, og pengemarkedsrenterne fulgte, lidt
modstræbende, efter. Til gengæld har de lange renter
ligget meget stabilt omkring niveauet 3,5 pct. (10-årig
swaprente i EUR). Dagsværdireguleringen har således
været negativ i 2009.

Stigningen i gælden har i 2009 været på 0,4 mia. kr,

Ved udgangen af 2009 udgjorde den rentebærende netto-
gæld 10,4 mia, kr. for A/S Øresund.

Finansstrategi

A/S Øresunds målsætning er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansom-
kostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet
minimeres de finanslelle risici ved kun at have eksponering
i.DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås
ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumen-
ter,

A/S Øresund har igen i 2009 udelukkende optaget lån
gennem genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har
været særdeles attraktive gennem hele året.

Selskabets kreditrisiko er påvirket af den globale finansielle
krise, der har medført en forringelse af kreditkvaliteten for
hovedparten af de finansielle modparter. Selskabet har
opstrammet kreditpolitikken og dette har betydet, at sel-
skabet ikke tabte penge på finansielle modparters konkurs
i 2008,

Selskabets realrenteeksponering på 26 pct. blev positivt
understøttet af den lave inflationsudvikling i 2009. Dog var

Årsrapport 5

effekten heraf meget begrænset som følge af, at inflati-
onsopskrivningen blev foretaget primo regnskabsåret. På
denne baggrund kan selskabet se frem til ganske lave
inflationsopskrivninger i 2010.

Centralbankerne sænkede gennem hele foråret de penge-
politiske renter som reaktion på den økonomiske krise, der
fulgte i kølvandet på den finansielle krise fra efteråret 2008.
Således blev den europæiske reporente sænket fra 2,5 pct.
til 1 pct., og den danske rente sænket fra 3,75 pct. til 1,20
pct. i 2009. Til gengæld har de lange renter ligget relativt
stabilt gennem hele 2009.

Selskabet omlagde i forbindelse med finanskrisens eskale-
ring i efteråret 2008 størstedelen af den variabelt forrente-
de gæld til fast rente, I takt med økonomiernes udvikling i
efteråret 2009 er en del af den variabelt forrentede gæld
dog blevet genetableret. Samlet set har gennemslaget fra
de lave korte renter på selskabets renteomkostninger dog
været relativt beskedent.

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del
af gælden lå i 2009 på 3,5 år. I begyndelsen af året var
den faktiske varighed dog lidt højere end dette sigtepunkt.
I forbindelse med ovennævnte omlægninger er varigheden
løbende blevet reduceret og lå ved årets udgang på 3,4 år.

oa

For 2010 ligger sigtepunktet for varigheden på 3,3 år.

Finansielle nøgletal 2009

Mia, kr. Pct. p.a.
Låntagning 2009 300
- heraf genudiån 300
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 11.040
Nettogæld (dagsværdi) 11.040
Rentebærende nettogæld 10.381
Renteomkostninger -462 4,65
Værdiregulering -88 0,99
Samlet finansomkostning +) -550 5,95

>) Note: Beløbet er ekskl. garantipravision, der udgør 15 mio. kr.

A/S Øresund

Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbage-
betales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderet-
ten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra

Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen
med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel.
Denne fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Sto-
rebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan ud-
nytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at
erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til
A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anven-
delsen af sine skattemæssige underskud i tid.

Trafikprognosen far vejtrafikken på Øresundsbron er i
hovedtræk uændret sammenholdt med forrige års progno-
se, og udbytte til A/S Øresund forventes fortsat påbegyndt
i 2018. Lavere finansomkostninger på kort sigt forventes at
give et positivt bidrag og en lavere maksimal gældsudvik-
ling i A/S Øresund.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund udgør på denne
baggrund 47 år, hvilket er 2 år kortere end hidtil forventet.

A/S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de
to ovennævnte selskaber.

Forventet udvikling i gæld (mio. kr

.)

mx o
mø

o

ANMOD rs v m om
OG ri rf vi CY AN m MM mM w
d WOOD 0 0 9 oOo oa
NANDNANANGNN ER eee eN
- morderen dede breder ds Am Je de ne nen den hr ahddemån Se der Kl rdr Re hndes
-2.000
"4,000
-6.000
-8.000

 

-10.000 - /
-12.000 DN ;
-14.000 - Nome

16.000

Årsrapport

6

A/S Øresund

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af
betydning for årsrapporten for 2009.

Årsrapport 7

Forventninger til 2010

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2010, og dermed
selskabets forventninger til det økonomiske resultat for
året, er behæftet med større usikkerhed end normalt.

I henhold til budgettet udarbejdet ultimo 2009 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgø-
re et underskud på ca. 430 mio, kr. Resultatet efter skat
forventes at udgøre et underskud på ca. 325 mio. kr.

 

A/S Øresund

Vej

Trafikudviklingen på Øresundsmotorvejen viser, at trafik-
ken i 2009 stort set er på samme niveau som i 2008. Det
samlede trafikarbejde viser et fald på ca. 1 pct. i forhold til
2008. Tallet dækker over en mindre stigning på ca. 2 pct. i
trafikken fra vest til Ørestad og et betydeligt fald omkring
Københavns Lufthavn i Kastrup. På den stærkest trafikere-
de strækning af Øresundsmotorvejen, som ligger vest for
Ørestadsrampen, udgør trafikken knap 69.000 biler i døg-
net.

Planlægning og analyse af en forestående udvidelse af
strækningen vest for Tårnbytunnelen er fortsat i 2009,
med fokus på sikkerhedsmæssige opgraderinger. Arbej-
derne forventes gennemført med start i 2011 og afslutning
i 2012 med nyt slidlag på hele Øresundsmotorvejen.

Hovedtal, mio.kr.

Vej 2009 2008
DriftsiIndtægter 1,7 1,9
Driftsomkostninger -22,3 724,6
Afskrivninger -23,2 "22,3
Resultat af primær drift -43,8 45,0
Finansielle poster -156,9 "152,3
Resultat før finansielle værdirequleringer -200.7 -197,3

Trafikstigning | pct.

 

2009 2008
Øresundsbran 0,5 5,1
Trafik pr. døgn på Øresundsmotarvejen
2009 2008
Mellem frakørset 19 og 20 68.662 68.574

Øst for Englandsvej 43.737 45,096

Årsrapport 8

Jernbane

A/S Øresund modtager som ejer vederlag fra Banedan-
mark for brugen af jernbanen på Øresund landanlæg. A/S
Øresund har ingen forpligtelser hvad angår drift og vedli-
gehold af eller reinvesteringer vedrørende denne jernbane-
strækning, der varetages af Banedanmark.

Da Øresundsbanen er en meget central og kritisk stræk-
ning i såvel det danske som det transeuropæiske jernba-
nenet, er det væsentligt for banens fremtid, at nybyg-
ningsprojektet mellem København og Ringsted er besluttet
med fremtidssikring ved Ny Ellebjerg, hvor den nye bane
tilsluttes Øresundsbanen, samt at der i projektet for det
danske landanlæg til Femernforbindelsen indgår projekt for
kapacitetsudvidelse for Øresundsbanen.

For opretholdelse af tilfredsstillende serviceniveau er der
indledt dialog med Banedanmark til sikring af fokus på høj
tilgængelighed og sikkerhed for Øresundsbanen.

For at sikre bedre passagerflow mellem lufthavn, Øre-
sundsbane og Metro i Københavns Lufthavns terminal 3 er
der indgået aftale med Københavns Lufthavne A/S om
ændret placering af jernbanens billetsalg i Terminal 3.

Hovedtal, mio.kr.

Jernbane 2009 2008
Driftsindtægter 99,1 95,2
Driftsomkastninger 74,5 75,1
Afskrivninger -52,7 "52,7
Resultat af primær drift 41,9 37,5
Finansielle poster -320,2 "325,5
Resultat før finansielle værdirequleringer -278,3 -288,1

A/S Øresund

Øresundsbro Konsortiet

2009 blev det første år med overskud for Øresundsbron.
Øresundsbro Konsortiet udviser et overskud på 73 mio. kr.
før værdiregulering, Forklaringen er først og fremmest, at
renteomkostningerne faldt med 13 pct. på grund af den
lave infiation og det lave renteniveau i Europa. Samtidig
lykkedes det at holde vejindtægterne på niveau med 2008.

Den økonomiske afmatning i Sverige og Danmark medførte,
at biltrafikken over Øresundsbron kun voksede marginatt i
2009 efter en kraftig vækst i hvert af de foregående syv år.
Væksten skete udelukkende i personbiltrafikken. De dan-
ske BroPas-kunder har øget deres rejser kraftigt for at
drage nytte af den svage svenske krone. Den økonomiske
afmatning præger fortsat lastbiltrafikken, som faldt med

12 pct. i

Togtrafikken havde en noget bedre udvikling end biltrafik-
ken i 2009 og voksede med 4,5 pct.

Resultat før finansielle poster blev et overskud på 834 mio.
kr, I forhold til 2008 er resultatet forbedret med 19 mio. kr.
Efter værdiregulering blev årets resultat et underskud på
324 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31, december 2009 negativ med
3.032 mio. kr.

Som følge af den fortsatte økonomiske afmatning har Øre-
sundsbro Konsortiet fastholdt trafikprognosen fra 2008. på
basis af de lavere renteudgifter viser rentabilitetsberegnin-
gerne, at den forventede tilbagebetalingstid for Øresunds-
bro Konsortiets gæld reduceres med 1 år fra 34 til 33 år
regnet fra broens indvielse i 2000.

Årsrapport 9

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro
Konsortiets årsrapport eller på www.oeresundsbron.com

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øre-
sundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron

Hovedtal, mio.kr.

Øresundsbro Konsortiet 2009 2008
Driftsindtægter 1,445,3 1.440,5
Driftsomkostninger -257,å "284,8
Afskrivninger "343,8 -341,1
Resultat af primær drift 834,4 814,6
Finansielle poster ' -760,7 "875,5
Resultat før finansielle værdireguleringer 73,7 -60,9
Finansielle værdireguleringer 397,2 -949,2
Årets resultat -323,5 -1.010,1
Koncernens resultatandel -161,8 -505,1

Trafikstigning i pct.
2009 2008 2007

Øresundsbron 0,5 5,1 170.

A/S Øresund

God selskabsledelse

A/S Øresund er ejet 1.00 pct. af Sund & Bælt Holding A/S.
Den danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund
& Bælt Holding A/S den endelige myndighed over selskabet
inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og
udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retnings-
linjer, der er givet i publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er
medlem af begge selskabsorganer. '

A/S Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper,
der til enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

A/S Øresund opfylder Fondsbørsens anbefalinger vedrø-
rende corporate governance med følgende undtagelser:

+ I forbindelse med bestyreisesmediemmernes valg til
bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering af de
nødvendige kompetencer, som bestyrelsen samlet set
skal besidde.

+ Der er ikke opstillet formelle regier for alder og antallet
af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedliem må vare-
tage. Dette indgår i aktionærens overvejelser i forbin-
delse med nyvalg.

…… Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens
det er bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af di-
rektionens aflønning.

I 2009 har selskabet nedsat en revisionskomite, der som
minimum afholder møder halvårligt. Selskabet har ikke
nedsat andre bestyrelsesudvalg.

Årsrapport — 10

CSR - Corporate Social Responsibility

Der er i Sund & Bælt Hoiding A/S etableret en CSR-politik,
ligesom selskabet har tilsluttet sig UN Global Compact, der
omhandler overholdelse af menneskerettighederne. Denne
CSR-koncernpolitik er A/S Øresund omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktivite-
ter henvises til vores CSR-rapport ”UN Globalt Compact
Communicatians on Progress for Sund & Bælt Holding”,
som er udarbejdet for første gang for 2009.

CSR-rapporten findes på:
www.sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser

Rapporten kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund &
Bælts kommunikationsafdeling.

A/S Øresund

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at selskabet
helt eller delvis kan nå sine formål, Sandsynligheden for,
at en sådan hændelse vil indtræffe er et risikomoment
koncernen forholder sig til løbende. En række risici kan A/S
Øresund selv styre og/eller reducere, mens andre har
karakter af udefra kommende hændelser, som selskabet
ikke har nogen indflydelse på. I 2010 arbejder Øresund på
et projekt for at identificere og prioritere forskellige risici
ud fra en heihedsorienteret indfaldsvinkel.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig
afbrydelse af en trafikforbindelse på grund af en bropåsej-
ling, terrorhandlinger eller lignende, Sandsynligheden for
oa . .

en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle kon-
sekvenser er til gengæld omfattende. De potentielle øko-
nomiske tab for selskabet af sådanne begivenheder, inklu-
sive driftstab i op til to år, er dog dækket af forsikringer.

Øresund har som målsætning, at sikkerheden på forbindei-
sen skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende
anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive
sikkerhedsarbejde fortsætter. En større ulykke på vej- eller
jernbaneforbindelsen kan selvfølgelig ikke udelukkes.

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for
gældens tilbagebetalingstid, jf. note 20 og 21 hvor bereg-
ningerne ag usikkerhedsfaktorerne er beskrevet, Ud over
den generelle usikkerhed, som er det centrale i sådanne
langsigtede prognoser, er der en speciel risiko forbundet
med ændringer i det offentliges regulering af prissætnin-
gen, for eksempel i form af et EU-direktiv. En introduktion
af kørselsafgifter vil også kunne ændre broens markedspo-
sition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinve-
steringsomkostninger er behæftet med en vis usikkerhed.
Øresund arbejder proaktivt og systematisk med at reduce-
re disse usikkerhedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at
disse risici udløser større negative effekter på tilbagebeta-
lingstiden.

Øresunds risikostyring og interne kontrol i forbindefse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at mini-
mere risikcen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem
omfatter klart definerede roller og ansvarsområder, rap-
porteringskrav samt rutiner for attest og godkendelse. Den

Årsrapport — 11

interne kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af
bestyrelsen via revisionskomiteen.

A/S Øresund Årsrapport 12

Hoved- og nøgletal

Hovedtal, mio. kr. ” 2005 2006 2007 2008 2009
Driftsindtægter 91 93 94 97 101
Driftsomkostninger -22 -23 -30 -29 -26
Afskrivninger -75 -74 -74 -7S -76
Resuitat af primær drift "6 -4 -10 ”7 -i
Finansielle poster før værdirequtering 372 -385 -398 1477 -477
Resuitat før værdiregulering -378 -388 -408 "484 -478
Værdireguleringer netto -160 435 354 -708 -89
Resultat fra fælles ledet virksomhed 1161
(Øresundsbro Konsortiet) ” 2271 285 259 595

Resultat før skat -809 330 205 "1.697 -728
Skat 484 158 -187 439 182
Årets resultat -325 489 18 "1.258 7546
Anlægsinvestering 6.442 6.367 6.298 6.233 6.161
Obilgations- og banklån 11,162 9.537 9.657 10,193 10,761
Nettogæld (dagsværdi) 9.567 9,434 9.413 10.542 11.040
Rentebærende nettogæld - - 9.611 9.986 10.381
Egenkapital "3.522 -3.059 -3.041 -4.299 "4.845
Balancesum 10.460 8.332 8.245 8.552 8.548
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (primær drift) -7,8 -5,4 -12,7 "8,8 -0,7
Afkastningsgrad (primær drift) -0,1 0,0 -0,1 -0,1 0,0
Anlæggenes afkast (primær drift) -0,1 -0,1 -0,2 -0,1 0,0

Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005", Der henvises til
definitioner og begreber i note 1 Anvendt regnskabspraksis.

") I resultat fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2009 en udgift på 199 mio, kr, vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdi-
reguleringer udgør et overskud på 37 mio, kr.

A/S Øresund Årsrapport — 13

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2009 (mio. kr.)

Note Indtægter 0. 2009 2008
4 Driftsindtægter

 

    

[ menes indtægter i ak gen enres esterne. ternet spar mer kraner SÅ .
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger ' -25,8 -28,9
6 Personalcomkostninger 0,0 0,0
7-9 Afskrivninger af materielle aktiver -75,7 -74,9

; Resultat af primær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter 2,2 21,5

Finansielle omkostninger -479,3 -499,4

 

"88,7 "707,7

     

i Finansielle poster i alt -565,8  -1.185,6 i

Resultat før indregning af andet af resujtat i fælles ledet virksomhed og skat -566,5 -1.192,3

11 Resultatande! i fælles ledet virksomhed -161,8 -505,1

Resultat før skat "728,3 "1.697,4 i:

   

12 Skat 182,1 438,8

i Årets resultat "546,2 -1.258,6 i

Resuftatdisponering: Underskuddet på 546 mio. kr. foreslås overført til næste år.

Totalindkomstopgørelse
Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten

A/S Øresund Årsrapport — 14

Balance 31. december 2009 (mio. kr.) Aktiver

Note Aktiver KEE 2009 2008

Langfristede aktiver
Materielle aktiver

Vejanlæg 1.489,2 1.507,7
Jernbaneanlæg 4.672,3 4.724,9
Driftsmidler 0,1 0,1

0 4 NMN

i Materielle aktiver i alt
Andre langfristede aktiver
13 Udskudt skat 1.558,7 1.381,5
11 Kapitalandet i fælles ledet virksomhed 0,0 … 0,0
1.558,7 1.384,5 |

       

Langfristede aktiver i alt 7.720,3 7.614,2 i

 

Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
14 Tilgodehavender 123,2 160,8

15 Derivater 740,8

Tilgodehavender i alt 864,0 820,3 i
; 16 Likvide beholdninger 0,0 117,3 |
Kortfristede aktiver i alt

8.584,3 8.551,85 |

         

| Aktiver i alt

 

A/S Øresund

Balance 31. december 2009 (mio. kr.) Passiver

Note Passiver

Egenkapital
17 Aktiekapital

18 Overført resultat
Egenkapital i alt

tte forpligtelser

   

Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
19 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter

Kortfristede gældsforpligtelser
19 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
Kreditinstitutter ,

22 Leverandører og andre gældsforpligtelser

15 Derivater

 

Gældsfoørpligtelser I ait
Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser i ait

1 Anvendt regnskabspraksis

2 Væsentilge regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger

20 Finansiel styring

21 Rentabilitet

23 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

24 Nærtstående parter

25 Begivenheder efter balancedagen

-4.845,4 -4.299,2

 

8.584,3

Årsrapport

"2009 2008

5,0 5,0

-4,850,4 -4.304,2

1.515,9 1.354,2

9.947,5 10.193,3

Langfristede gældsforpligtelser i alt 9.947,5 10.193,3

813,5 0,0
8,1 0,0
241,6 296,7

903,1 1.006,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1,966,3 1.303,6

11.913,8 11.496,9

 

8.551,9 i

15

sund

4 …

Saldo pr. 31. december 2009

A/S Øresund

Egenkapitalopgørelse (Mio. kr.)

Saldo pr. 1. januar 2008

Årets resultat

Saldø pr. 1. januar 2009

Årets resultat

Saldo pr. 31. december 2008

Aktlekapital
5,0

5,0

0,0
5,0

0,0
5,0

Overført

resultat
-3.045,7

"4.304,2
-546,2

-1.258,5
-4.304,2

-4.,850,4"

-4.299,2

Årsrapport — 16

Ialt
-3.040,7
-1.258,5

 

 

-4.299,2
-546,2
-4.845,4 |

A/S Øresund

Pengestrømsopgørelse (mio. kr.)

"| Note

7-9

12

14, 16

23

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt

Leverandørgæid og andre gældsforpligtelser

Køb af materielle aktiver

Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Resuitat før finansielle poster
Reguleringer

Af- og nedskrivninger

Sambeskatningsbidrag

Ændring i driftskapita!

Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Frit cash flow

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse
Nedbringeise af gældsforpligtelser

Renteindtægter, modtaget

Renteomkostninger, betalt

 

i Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i aft
L engen ere kreere ERE HE EN SNE EDEN RTE SNE Febr re Bk nun en rar er rens -
Periodens ændring i likvide beholdninger

 

17

 

 

16

Likvide beholdninger i alt ultimo

 

Likvide beholdninger primo

Likvide beholdninger sammensættes således:

Likvide beholdninger

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

Likvide beholdninger ultimo

 

Årsrapport

2009

75,7

4,9

-1,5

300,0
-81,9

20,6

 

193,3

"125,4

-8,1

8,1

"8,1

Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 79,9

117,3

2008

74,9

-10,9
7,7

701,7
-554,5
29,3

-417,0
"240,5

185,0
302,3
117,3

65,0

117,3
117,3

17

 

been

 

A/S Øresund Årsrapport 18

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysnings-
krav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2008.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner -
lån, placeringer og derivater — måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes I resultatopgørelsen. Lån og
likvide beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid
indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen, og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med
forskellige finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af
den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede ekspone-
ring. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette
synspunkt, Årsagen er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier metiem ellers identiske ekspone-
ringer, afhængigt af om eksponeringen er etableret i form af fån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentati-
on af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og fån måles til dagsværdi,
vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdæk-
ningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling.
Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner iån til amortiseret
kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i
millioner danske kr,

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen. .

Ny regnskabsregulering

Med virkning fra 1. januar 2009 har selskabet implementeret IAS 1, 20, 23, 27, 32, 38 og IFRS 2, 3, 7 og 8. Som følge af
ændringen til IFRS 7 har koncernen henført finansielle aktiver og passiver til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden
- se videre side 20 i afsnittet ”Finansielle aktiver og forpligtelser”. Endvidere har koncernen implementeret IFRIC 13, 15 og
16.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft ag er ikke gælden-
de i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2009: IAS 7, 24 og 39, IFRS 9 samt IFRIC 17-18. De nye standarder og
fortolkningsbidrag vil blive implementeret.

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resul-
tat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 og 2011, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-
dige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver
og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til
at modtage/afgive pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virk-
somheden også i ål væsentlighed har overført alie risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

A/S Øresund Årsrapport — 19

Indtægter indregnes i resultatopgøreisen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resuitatopgørelsen, Transaktioner
med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Pericdisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre
værdis metode med 50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne feveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter I forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39),
når der er indikation for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes, Et tab ved værdiforringelse indreg-
nes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af
aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med
anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af vær-
diforringefise grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrøm-
me (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 21: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens seiskaber. Datterselskaber
indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt,
hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
- indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der
kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i
takt med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der,

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. 1 de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

A/S Øresund Årsrapport — 20

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skatternæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion,

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inffationsopskrivning, Kursgevinster og -tab vedrørende
likvide beholdninger, værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta.

Forskel i dagsværdi på balance tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle
indtægter og omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter indeholder renteindtægter fra finansielle aktiver, og

- finansielle omkostninger indeholder nettorenteudgifter samt realiseret inflationsopskrivning fra gæld og derivater. Kursgevin-
ster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og forpligtigelser indgår under værdireguleringen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer, indregnes til kostprisen
med fradrag af transaktionsomkostninger på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen.
Forskel i dagsværdien mellem batance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hiérarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller
kursværdien for indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på
bafancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efter-
følgende til dagsværdi i balancen. Afle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som. finansielle forpligtigelser vurderet
til dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dags-
værdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi melfem balancetidspunk-
terne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de
relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obliga-
tionsudstedelse, og ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale fån. Diskonteringsrenterne fast-
lægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt
standardiserede værdiansættelsesmetoder arivendes til at fastiægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbe-
talingerne, hvori bl.a. volatilitet på referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes øg måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negati-
ve dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og
negative dagsværdier på derivater foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instru-
menter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver
eiler passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle vari-
able, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der
foreligger ikke børskurser for sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger,
valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og for-
ventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs.
ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swap-
tioner fasttægges med anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende

A/S Øresund Årsrapport — 21

referencerenter og valutaer indgår. Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet
med summen af dagsværdien på de enkelte afledte finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det
første niveau af værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst
følger andet niveau med kvoterede markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig
niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardi-
serede værdiansættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligteiser optræder i niveau 2, jf.
værdiansættelseshierarki i IFRS 7.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs, Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets elier gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstids-
punktet til transaktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer,
kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

… Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
« Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

…  Nettafinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

+. Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives
over den forventede brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid.

For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

…» Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.

«+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år,

.… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år,

Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da
Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktiveres forventede brugstider, der udgør:

Driftsmidler og inventar S år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger, Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

A/S Øresund Årsrapport 22

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.
Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssi-
ge værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom- |
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre driftsindtægter henholdsvis omkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene.
Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden, hvorefter den forholdsmæssige andet af virk-
somhedens opgjorte regnskabsmæssige værdi bliver indregnet, Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes under hensatte
forpligtelser i batancen.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender
omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles tit nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver .
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år,

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide
reguleringer af selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Uudnyttede kreditfacillteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

A/S Øresund Årsrapport — 23

Nøgletal
Nøgietal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger og Nøgletal 2005",

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

QOverskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jern-

baneforbindeiser.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele ag deres brugstid. Der
foretages et løbende skøn over aktivernes brugstid, En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men
har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebetalingstiden. For visse finansielie aktiver og forpligtelser sker et skøn af
forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se
note 21 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

+ Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst

Inflation

Reinvesteringer
Driftsomkostninger

FF & €&e 4

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

Inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generef markedsrisiko

+ Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for kon-
cernen, volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt
skøn for den fremtidige inffationsudvikling for realrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op
på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. Note 1.

A/S Øresund Årsrapport — 24

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 8 (IFRS) skal der gives opiysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment, En seg-
mentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en sådan opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance, idet en
betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter, Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.

Note 4 Driftsindtægter

Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget, Jernbaneveder-
laget fastsættes af Transportministeren. Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre Indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

Specifikation af indtægter 2009 2008
Indtægter fra jernbaneanlæg 99,1 95,2
Andre indtægter 1,7 1,9
Indtæqter i alt 100,8 97,1

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning samt
vederlag til moderselskabet på 6 mio, kr.

Erklærings-
opgaver
Lovpilgtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2009 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2008 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,4 0,0 0,0 0,0 0,4
Revionshonorarer i alt 0,4 0,0 0,0 0,0 0,4.

Note 6 Personaleomkostninger
Ud over direktionen er der ingen ansatte i sefskabet.

Direktion og bestyretse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr,

A/S Øresund Årsrapport — 25

Note 7 Vejanlæg

Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug, Anlæggene afskrives
lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelin-
gen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.

.…… Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år,

…… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år,

Direkte 00 Finansie=
. aktiverede … Værdi ringsom-
” omkost- af eget kostninger "IT alt "Talt
ninger arbejde (netto) 2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 1.568,1 13,8 165,0 1.746,7 1.737,2
Årets tilgang 4,6 0,0 0,0 4,6 9,5
| Anskaffelsesværdi ultimo 1.572,7 13,8 165,0 1.751,3 1.746,7 |
Afskrivninger primo 219,3 1,5 18,1 239,0 216,7
Årets tilgang 21,4 0,1 1,7 23,1 22,3
[ Afskrivninger uiltima 240,7 1,7 19,8 262,1 239,0 |
| Saldo uitimo 1.332,0 12,1 145,2 . 1.489,2 1.507,7 |

Note 8 Jernbaneanlæg

Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Jernbanefor-
bindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedan-
mark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Direkte Finansie-
aktiverede Værdi ringsom-
amkost- af eget kostninger IT alt Y alt
ninger arbejde (netto) 2009 2008
Anskaffelsesværdi primo 47762. 487,4 5.263,6 5,263,6
| Anskaffelsesværdi ultimo 4.776,2 0,0 487,4 5.263,6 5,263,6 |
Afskrivninger primo 488,8 50,0 538,8 486,1
Årets tilgang 47,7 4,9 52,6 52,6
| Afskrivninger ultimo 536,5 0,0 54,8 591,3 538,7 |

| Saldo uftimo 4.239,7 0,09 432,6 4.672,3 4.724,9 |

A/S Øresund

Note 9 Driftsmidler

Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid på 5 år.

Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang

| Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger prima
Årets tilgang

| Afskrivninger ultimo

| Saldo ultimo

2009
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,1

0,1

Årsrapport

2008
0,1
0,0
0,1 |
0,0
0,0
0,0 |

i |

26

A/S Øresund Årsrapport 27

Note 10 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regn-
skabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregu-
leringer og nettofinansomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kuponrenter samt realiserede inflationsopskrivninger,
mens amortisering af over-/underkurser, præmiebetalinger og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer,

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser, samt
tilsvarende valutakursgevinster og -tab.

2009 2008

Finansielle indtægter

Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 2,2 21,5

Finanstelle indtægter | alt 2,2 21,5

Finansielle omkostninger

Renteomkostninger, lån "469,9 -4B7,4

Renteindtægter, finansielle instrumenter -9,4 -12,0

Øvrige finansielle poster, netto 0,0 0,0
| Finansielle omkostninger i alt -479,3 -499,4 |
| … Nettofinansleringsomkostninger "477,1 -477,9 |

Værdireguleringer, netto

- Værdipapirer -0,1 0,1

- Lån | -282,3 311,3

- Valuta- og renteswaps 190,4 "444,1

- Renteoptioner 0,6 45,4

- Valutaoptioner ' 2,7 2,2
| Værdireguleringer netto "88,7 "707,7 |
| Finansielle poster i alt -565,8 -1.185,6 |

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat med 15,3 mio, kr. (14,8 mio. kr. i 2008).

Det finansielle resultat kan reformuleres til amortiseret kost basis. I reformuleringen henregnes amortisering af over-
funderkurser samt præmiebetalinger til periodens nettofinansieringsomkostninger. Værdireguleringerne opdeles I henholdsvis
realiserede og urealiserede værdireguleringer, idet realiserede værdireguleringer med likviditetsmæssig effekt henregnes til
de amortiserede nettofinansieringsomkostninger. Det totale finansielle resultat er uændret som følge af reformuleringen, men
fordelingen mellem de anførte resuitatposter er tilpasset reformuleringen.

A/S Øresund Årsrapport — 28

Reformulering af de finansielle poster (mio. kr.) 2099 2008
Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse "477,1 -477,8
Amaortisering af over-/underkurser mv, 14,7 21,5
[ Justeret nettofinansiceringsomkostning 14,7 -462,4 21,5 "456,3
Terminstillæg -1,0 -0,3
Værdireguleringer vålute 3,1 5,8
Amortisering af valutaopticnspræmier 2,5 22
| Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta 4,6 "457,8 7,7 -448,6 |
"Værdirequleringer realiseret 0,0 3,3
Total justeret nettofinansieringsomkostning 0,0 -457,8 3,3 -445,3 |
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse -88,7 -707,7
Justeringer -19,3 -32,6
| Justeret værdiregulering ftetto -19,3 -108,0 -32,6 -740,3 |
| Finansielle poster i ait -565,8 -1.185,6 |

De justerede nettofinansieringsomkostninger er steget 6 Mio. kr. og omtrent uændret i forhold til 2008. Den moderate infiati-
onsudvikling har bidraget positivt, men i modsat retning trækker udvidelsen af rentespændet mellem DKK og EUR ultima
2008 i sammenhæng med afdækning af den variable gældsandel. Gennemslaget af lavere markedsrenter har været træg som
følge af en gradvis omlægning til variabel gæld.

A/S Øresund

Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet

Årsrapport

29

Øresundsbro Konsortiet har hjemsted Vester Søgade 10, 1601 København V, Danmark og Kalkbrottsgatan 141, Box 4278,

SE-20314 Malmå, Sverige.

2009
Værdi af kapitalandele primo -1.354,£
Andet af årets resultat -161,8
Kapitalandele uftimo -1.515,9
Overført til hensættelser primo 1,354,1
Årets overførset 1618
| Overført til hensættelser ultimo 1.515,9
| Værdi af kapitalandele ultimo 0,0
Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et underskud på 324 mio. kr.
Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (mia. kr.) 2009
Kortfristede aktiver 1.839,8
Langfristede aktiver ……. 16.298,3
Egenkapital -3,031,7
Kortfristede forpligtelser 3.721,0
Langfristede forpligtelser 18.078,8
Driftsindtægter 1.445,3
Driftsomkosininger og afskrivninger . -610,9
Finansielle poster -760,7
Værdiregulering -397,2
Årets resultat -323,5
Note 12 Skat
2009
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 4,9
Ændring i udskudt skat 177,2
Skat i alt 182,1
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat 182,1
Andre reguleringer 0,0
I alt 182,1

Effektiv skatteprocent 25,0 pct.

2008
-849,1
-505,1

-1.354,2

849,1

505,1

1.354,2

0,0

2008
2.631,5
17.218,9
-2.708,2
5.875,5
16.683,1
1.440,5
-625,9
"875,5
-949,2
-1,010,1

2008
0,0
438,8
438,8

424,3
14,5
438,8

25,9 pct.

A/S Øresund Årsrapport = 30

Note 13 Udskudt skat

2009 2008
Saldo prima 1,381,5 942,7
Årets udskudte skat 177,2 438 8
Saldo ultimo 1.558,7 1.381,5
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -153,2 -174,8
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -102,8 -143,3
Beskårne nettofinansieringsudgifter 494,5 346,2
Skattemæssige underskud 1.320,2 1.353,5
I alt . 1.558,7 1.381,5

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindeiser højere end den skattemæssige værdi.

Forskelle i årets løb

Indregnet Indregnet

"Hårets I årets
' Prima resultat Ultimo resultat Ultimo
' i 20083 2008 2008 2009 2009
Materielfe aktiver -215,2 40,4 -174,8 21,6 -153,2
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -179,0 35,7 -143,3 40,6 -102,8
Beskårne nettofinansieringsudgifter 0,0 346,2 346,2 148,3 494,5
Skattemæssige underskud 1.336,9 16,6 1.353,5 -33,3 1.320.,2

I alt 942,7 438,8 1.381,5 177,2 1.558,7

A/S Øresund

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og

andre tilgodehavender.

Fra salg og tjenesteydelser
Virksomhedsdeltagere

Tilknyttet virksomhed

Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 20)

Andre tilgodehavender

I alt

Vedhængende renter:
Renteswaps

Valutaswaps
Strukturerede swaps
Deposits og værdipapirer

Vedhængende renter I alt

Note 15 Derivater

2009
10,6
5,2
0,0
107,3
0,1
123,2

33,5
73,8
0,0
0,0
107,3

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i
resultatopgørelsen

Renteswaps
Valutaswaps
Valutaterminer
Renteoptianer
Valutaoptioner

Derivater i alt

Note 16 Likvide beholdninger

Ulkvide beholdninger

Likvide beholdninger i alt

2009
Aktiver

205,3
534,2
0,0
1,3
0,0

740,8

2009 2008

Passiver

-719,9
-182,9
-0,3
9,0

0,0
-903,1

Aktiver

133,8
523,0
0,0
2,7
0,0
659,5

2009
0,0
0,6

Årsrapport

2008
11,2
2,4
0,2
146,4
0,6
160,8

66,3
71,3
8,2
0,6
146,4

2008

Passiver

-592,9
-398,7
0,0

-14,7
-0,5
-1.006,8

2008
117,3
117,3

A/S Øresund Årsrapport = 32

Note 17 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregn-
skabet for Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. å nominelt kr. 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

2009 2008
50,000 stk, å nominelt kr. 100 5,0 5,0
Aktiekapital i alt 5,0 5,0

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger,
kreditfaciliteter og egenkapital.

Note 18 Overført resultat

2009 2008
Overført resuitat primo -4.304,2 -3.045,7
Årets resultat -546,2 -1.258,5

Overført resultat ultimo "4.850,4 -4.304,2

A/S Øresund

Note 19 Nettogæld

Nettogæld førdelt på valuta
Likvide beholdninger

Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Valuta- og renteswaps
Valutaterminer

Renteoptioner
Valutaoptioner
Periodiserede renter
Andre poster

I alt (note 14. 15,22)

Øvrige valutaer udgøres af: AUD
Likvide beholdninger

Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Valuta- og renteswaps

Valutaterminer

Periodiserede renter

oOO9Od0O0o oo oOo

I alt nettoposition

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:

Valuta- og renteswaps
Valutaterminer
Renteoptioner
Valutaoptioner

I ait (note 15)

Perlodiserede renter
Lån

Valuta- og renteswaps
Renteoptioner

Deposits og værdipapirer

I alt (note 14 22)

CHF

ODO 0O 0 O

Årsrapport — 33

Øvrige - Netto-
' EUR DKK valutaer gæld
0 Q o 0
"516 -7,781 -2.472. -10.769
4.047 1.384 2.500 "163
-738 750 -12 0
i Q o 1
-13 13 0
-57 -52 0 -109
0 0 0 0
"5.370 "5.686 16 -11,040
GBP JPY NOK SEK USD I alt
Q 0 0 0 0 0
7190 -260 -1.885 0 7136 -2.471
218 260 1.885 (9) 136 2,499
-12 Q 0 0 Q -12
0 Q 0 0 ao 0
16 0 0 a 0 16
Derivater, Derivater,
aktiver passiver X alt
739,6 -902,8 -163,2
0,0 -0,3 -0,3
1,3 0,0 1,3
0,0 0,0 0,0
740,9 -903,1  -162,2
Tilgode- Anden
havender gæld X alt
0,0 -105,9 -105,9
107,3 -110,4 -3,1
0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0
107,3 =»216,3  -109,0

Nettogælden er 10.182 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 858 Mio, kr. i
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktiige forpligtigel-

se ved udføb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-

hed.

A/S Øresund Årsrapport — 34

Note 20 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslin-
jer fra Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regule-
rer det enkelte års låntagning og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering,

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de iavest mulige finansømkostninger for projekterne over
hele deres brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de
samme typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projekternes karakter en meget lang tidsho-
risont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resul-
tatudsving tillægges Mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2009 samt de væsentligste finansielle risici,

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudtån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges tif I markedet.

Den relative fordelagtighed af genudlån i forhold til A/S Øresunds øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder
hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og renten i

swapmarkedet med samme restiøbetid. Igennem hele 2009 har genudlån i Nationalbanken været særdeles attraktive, og hele
lånebehovet i 2009 på 0,3 mia. kr. (0,7 Mia. i 2008) er dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var tilfældet i 2008).

Den finansielle strategi tilsigter, at være så fleksibel som mulig for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For
alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser. Disse betingelser er dels et resultat af krav fra ga-
ranten, dels interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik. De anvendte lånetyper kan både være standardiserede lån eller
have et struktureret indhold, så længe sluteksponeringen inklusive afdækning opfylder betingelserne for acceptable lånetyper
og vurderes at være gænge i markedet.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer, Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

I medfør af oplysningskravene til IFRS 7 anføres, at selskabet uden undtagelse har opfyldt betalingsforpligtigelser, og i øvrigt
ikke foretaget misligholdelse jf. lånedokumentationen, eller anden aftaledokumentation. Der indgår ikke vilkår i lånedoku-
mentationen, der kræver særlig omtale.

A/S Øresund har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 1 mia. USD, hvoraf knap 400 mio. USD (400 mio. i 2008) er udnyttet, og der er således en ledig låne-
ramme på 600 mio. USD (600 mio. i 2008).

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i
kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabets politik for likviditetsreserven var opfyldt ved udgangen af 2009.

Omfanget af A/S Øresunds låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere
optagne tån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2010 vil refinansieringen udgøre omkring 0,9 mia. kr., og det forven-
tede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 1,3 mia. kr. foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende

lån,

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broanlægget, herunder
udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finanslelle instrumenter, heriblandt derivater, placering
af likvide midler til opbygning af likviditetsreserve, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+. Vafutarisici
+ Renterisici

A/S Øresund Årsrapport — 35

…  Inflationsrisici
…»  Kreditrisici
+ Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte risikorammer og efter retningslinjer fra Fi-
nansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til den del af iåneporteføljen der er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen.

A/S Øresunds valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2009 og 2008

  

Valutaeksponering 2009

utaeksponering 2008 '
falut: Bl

       

      

EUR

Øvrige 16 Øvrige 10

I alt 2009 -11.040 I alt 2008 -10.542
EUR;  .

EUR 43,4 i

48,5” og

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det
relativt snævre udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2 aftalen. EUR vægten vil ide kommende år afhænge
af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. Selskabets låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt
mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset.

Valutakursfølsomheden for A/S Øresund udgør 268 mio. kr. i 2009 (229 mio, kr. i 2008) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i
valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et målt for følsomheden og udtrykker ikke den forventede vola-
tilitet i de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici .

Selskabets finansømkostninger er eksponeret over for renterisicl, idet den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der
udløber, disponering af likviditet fra drift og investeringer samt rentetilpasning på variabelt forrentet gæld foretages til mar-
kedsrenter, der ikke er kendt på forhånd og derfor forbundet med usikkerhed. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til
renteudviklingen er finansomkostningerne også påvirket af gældsfordelingens sammensætning. Gældsfordelingen fastlægger
forholdet mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld samt realrentegæld, foruden rentebindingen (løbetiden på den
fastforrentede gæld) og fordelingen på rentevalutaer.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning på gælden inden for en kortere
tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de løbende
renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt øges renteomkostningerne typisk i takt med løbetiden, da renten på

A/S Øresund Årsrapport — 36

obligationer med kort løbetid normalt er lavere end renten på obligationer med lang løbetid, svarende til en positiv hældning
på rentekurven, og gældsfordelingen er dermed en afvejning af forventede renteomkostninger og risikoprofil.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af renteomkostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket af
sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger. Det indebærer, at valget af en gældsfordeling med en positiv
samvariation mellem driftsindtægter og renteomkostninger, Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation
mellem driftsindtægter og renteomkostninger kan have en lavere risiko, når driftsindtægterne og renteomkostninger vurderes
i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, da de
pengepolitiske renter typisk balancerer konjunkturcyklen, når den økonomiske vækst er høj, og omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og renteomkostninger begrunder strategi med en forholdsvis stor
andel variabelt forrentet gæld. Årsagen er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturaf-
hængig, således at lav økonomisk vækst typisk betyder lav trafikvækst og dermed en mindre gunstig udvikling i driftsindtæg-
terne, Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås med en høj andel variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur
normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast reafrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inftationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegælden repræsenterer derfor
en meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko I selskabet.

Selskabet har ikke aktivt ændret på andelen af realrentegælden de seneste tre år.

Målsætningen for finansførvaltningen er at opnå lavest mulige finansomkostninger inden for et risikoniveau, som er accepte-
ret af bestyrelsen, og til det formål anvender selskabet et benchmark for varighed og gældsfordeling, der fungerer som et
overordnet pejlemærke i gældsstyringen. Selskabet sigter mød at have en realrente gældsandelt på 25 pct. og en varighed på
3,25 år på den nominelle nettogæld. I sammenhæng med de strategiske benchmark er der fastlagt finansielle rammer med
maksimale udsvingsbånd for varigheden og gældsfordelingen.

Grundlaget for de strategiske benchmark er økonomiske modelberegninger, der estimerer et forventet udfaldsrum for resul-
tatudviklingen fra selskabets drift og finansiering, og består i en afvejning af forventede renteomkostninger og risiko på ind-
tjeningen,

Foruden de oven for nævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede
renteudvikling. Selskabet omlagde i forbindelse med eskaleringen af finanskrisen | efteråret 2008 hovedparten af den variable
gæld til fast rente, og overvægtede varigheden til 4,0 år, sammenholdt med benchmark på 3,5 år. Afdækningen var en kon-
sekvens af den ekstraordinære usikkerhed om renteudviklingen, særligt i danske Kroner, hvor Nationalbanken gennemførte
en række ensidige renteforhøjelser til støtte af Kronen. Globalt sænkede centralbankerne efterfølgende de pengepolitiske
renter for at dæmme op for den økonomiske krise, der indtraf i kølvandet på den finansielle krise. Centralbanken i Euroland
sænkede styrerenten til 1,0 pct., mens Nationalbanken indsnævrede rentespændet hertil fra et maksimum på 1,75 pct. point
til 0,20 pct. point, Henover sommeren og efteråret 2009 overvandt økonomierne overraskende hurtigt recessionen, om end
på et markant lavere aktivitetsniveau og med stigende arbejdsløshed. I takt med føbetidsforkortelsen og implementering af
aktive omlægninger med renteswap genetableredes den variable gældsandel, og udgør ultimo 2009 omkring 35 pct. i A/S
Øresund. I sammenhæng med den øgede variable gældsandel er varigheden løbende reduceret til 3,4 år i A/S Øresund. Sig-
tepunktet for benchmark var 3,5 år i 2009.

De lange renter i Eurolandene og Danmark har været stabile, og 10-årige EUR renter har bevæget sig omkring 3,5 pct., og
dermed er rentekurven historisk stejl.

Gennemslaget af de lavere markedsrenter har været træg som følge af afdækningen af den variable gældandel i 2008, og
selskabet har også været negativt påvirket af rentespændet mellem DKK og EUR, der dog igen er normaliseret, og i sam-
menhæng med genetableringen af den variable gældsandel forventes lavere finansomkostninger i 2010.

Selskabets realrenteeksponering blev positivt understøttet af den lavere inflationsudvikling i 2009, hvorved inflationsopskriv-
ningen udgjorde 1,8 pct. i A/S Øresund.

Selskabets resultat er som konsekvens af anvendt regnskabspraksis siden 2002 stærkt påvirket af årlige udsving i dagsværdi-
reguleringen, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Det bogførte tab på dagsværdiregule-
ringer udgjorde i 2009 0,1 mia. kr. i A/S Øresund, hvilket primært kan henføres til højere forventet ligevægtsinfiation på
realrente gældsandelen. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebeta-
lingstiderne. Styringen af renterisici har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

A/S Øresund

Rentebindingstid opgjort i

nominelle hovedstole (mio. kr.)

Rentebindingstid Q-iår 1-2 år
Likvide beholdninger 0 Q
Obligationsgæld og lån -1,358 -600
Renteswaps 1.384 600
Valutaswaps -3.565 Q
Øvrige derivater 4 Q
Kreditinstitutter -8 Q
Nettogæld "3.543 0
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrenteswaps 0 0
| Realrenteinstrumenter i alt o 0

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr,)

Rentebindingstid
Nettogæld

heraf realrenteinstrumenter

2-3 år
0
-309

309

3-4 år
0

-732
-2.418
447

-2.703

4-5 år
0
-1.118
529
1,118

529

5-10 år
"1.589
"435

> 5 år
0
-5,803
-215
1.553

-4.465

-2,661
"2.661

10-15 år
-2.064
1.414

Årsrapport

Nominel
værdi

0
"9.920
-120
-138

"10.182

-2.661
-2.661

15-20 år
"812
7812

Dags-

værdi

710.867
7578
412

"11.040

-1.931
-1,931

> 20 år

Selskabet anvender derivater med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og real-
rentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

I rentebindingen indgår nettogælden med den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variable gældsandel henregnes således til den kommende regnskabs-
periode i rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor usikkerhed mht. renteudviklingen, og hertil skal
indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

Rentegarantier (mio. kr.)

Løbetid Q-%år 1-2år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år T att
Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR 484 0 0 oa o Q 484

Rentegarantier i alt 484 0 0 a Q 0 484

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 29 pct. i 2009 (73 pct. i 2008), hvilket tilskrives
en højere variabel gældsfordeting, men er absolut uændret. Rentegarantierne udløber i 2010.

A/S Øresund Årsrapport — 38

Rentefordeling

 
     

34,8 Variabel rente

39,1 Fast rente 65,5
26,1 Real rente 27,7
100,0 I alt 100,0

   

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier,
Rentefordeling inkl, rentegarantier, 2008
2009 '

Varlabel Variabel

   

oOo TNgT
+ RU

 

Fr
[-"
L- -

   

Fast rente |: men Tx Fast rente

 

 

Realrente | EB SUN |

 

i feng gegen mr …—

fm, > meer
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

CHeraf afdækket | | mHeraf afdækket |

Den fastforrentede gæld er overvægtet med 2/3 på 1-5 år og 1/3 på 5-10 år, mens realrentegælden overvejende har restlø-
betider på 5-10 år.

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 75,0 pct. over for renter i DKK og 25,0 pct. I EUR. For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

Gennemslaget af en renteændring på 1 procent point påvirker finansomkostningerne med +/- 20 mio. kr., og har et relativt
jævnt forløb over året.

Realrentegælden giver eksponering over for inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed udgør 28 mio. kr. ved en ændring
i den gennemsnitlige inflation på 1,0 procent point. Den opgjorte følsomhed er symmetrisk med det aktuelle niveau for infla-
tionen. Omkring halvdelen af selskabets realfrentegæld er afgrænset nedad, således at inflationen aldrig kan blive lavere end
nu! procent.

    

Varighed
12009"

 
   
 

    
   

 

KEEER kr.
"i PV 5 Dagsbærdl

   

; øpv.… Dagsværdi 0. .
3,4 2,7 -9.109 Nominel gæld 4,0 3,0 -8.609

10,7 3,1 71,931 Reatrente gæld 11,1 3,3 "1.933
5,3 5,8 -11.040 Nettogæld 6,0 6,3 710.542

Basis point value (BPV) er kursfølsamhed, når rentekurve parallelforskydes med 1 bp.

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdlen) af nettogælden, og her er gennemslaget og risiko-
en størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativom-
kostning eller gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med variabel finansiering til de
aktuelle markedsrenter.

A/S Øresund Årsrapport — 39

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have foretaget rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Selskabets varighed udgjorde 5,3 år ultimo 2009, heraf 3,4 år på den nominelle gæld og 10,7 år på realrentegæiden. Kursføl-
somheden kan opgøres til 5,8 mio. kr. på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og det vil med-
føre en positiv dagsværdiregulering i resuitat og balance, når renten stiger med 1 bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici defineres som risikoen for, at der opstår et økonomisk tab som følge af en modparts manglende opfyldelse af sine
betalingsforpligtigelser. Selskabets eksponering overfor kreditrisici opstår i sammenhæng med placering af overskudslikviditet
og indgåelse af derivater til afdækning af finansielle markedsrisici med en positiv markedsværdi samt tilgodehavender på
kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlæg-
ger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart,
Sidstnævnte udmåiles i forhold til modparternes rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og
Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici, og i den
henseende er der indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle
modparter. Fra og med 1. januar 2005 kan der kun indgås swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor
der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen på derivater til et absolut Minimum. Aftaledoku-
mentationen er reguleret af en ISDA master aftale før hver enkelt modpart, hvoraf det eksplicit fremgår, at der foretages
udligning af positive og negative mellemværender på derivater med den enkelte finansielle modpart (netting).

Likviditetsplaceringer foretages typisk i banker, der har tilsluttet sig den danske garantiordning i forlængelse af den politiske
aftale mellem Den Danske Stat og Det Private Beredskab, hvor simple kreditorer er garanteret af staten.

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, der har medført en forringelse af kreditkvaliteten for hoved-
parten af de finansielle modparter. Statsgarantier, kapitalindskud og forskellige finansielle og økonomiske hjælpepakker har
dog stabiliseret det finansielle system globalt. Krediteksponeringen er overvejende koncentreret på modparter med ratingen
AA/A.

Selskabet har opstrammet kreditpolitikken med henblik på at begrænse kreditrammerne på bankindskud, skærpet rating
kriterierne og afkortet løbetiden på uafdækkede bankindskud. I øvrigt tilskyndes anvendelse af repo (reverse) instrumentet til
placering af likviditetsreserven. For så vidt angår krediteksponeringer på derivater, så begrænses risikoen effektivt med tær-
skelværdien på uafdækkede eksponeringer, og tilgodehavender herudover dækkes med sikkerhed. Sikkerheden opnås typisk
med deponering af statsobligationer eller realkreditoblfigationer med høj kreditkvalitet.

CSA-aftalerne er indrettet sådan, at modparternes kreditkvalitet påvirker krav til sikkerhedsstillelse, og en lavere rating med-
fører en lavere tærskelværdi for uafdækkende positive mellemværender,

Tiltag overfor modparter uden CSA-aftale vurderes løbende, og der pågår forhandlinger med enkelte modparter med henblik
på at etablere CSA-aftaler, mens andre modparter udgår i takt med derivaterne udløber, med mindre der indtræffer omstæn-
digheder, der nødvendiggør en afdækning,

Betalingsevnen blandt de finansielle modparter vurderes fortsat intakt, når den vurderes ud fra rating terminoiogien. Kredit-
eksponeringer er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien (inklusiv udligning af mellemværender) er i modpar-
ternes favør for hovedparten af de finansielle modparter.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
Total modpartseksponering (markedsværdi, Mio. kr.)

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 42 42 0 3
AA 0 92 57 0 6
A 0 672 375 458 5
T alt 0 806 474 458 14

A/S Øresund Årsrapport — 40

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier for modparter, hvor et tilgodehavende henstår, samt eventuel sikkerhedsstillelse.

A/S Øresund har derivat transaktioner med 14 modparter, hvoraf 11 er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler. Den totale
eksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 764 mio. kr. brutto (432 mio. kr, netto), og sikkerhedsstillel-
se udgør 458 mio. kr. Modpartseksponering uden sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 42 mio. kr. brutto (42 mio. kr. netto). Den
største modpartseksponering på en enkelt modpart udgør 557 mio. kr. brutto (375 mio. kr. netto) og er afdækket med sik-
kerhedsstillelse.

A/S Øresund har ikke seiv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger
krav hertil i sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til 6 måneders iikviditetsforbrug, der medvirker til at reducere risikoen for at
skulle optage Jån på midlertidigt ufavorable vilkår.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år T alt
Havedstole

| Gæld -877 -613 -322 -745 -1.208 -6.148 -9.905
Derivat forpligtigelser -1.726 3 -312 -467 71.770 -1,764 -6.036
Derivat tilgodehavende 1,640 Q 309 447 1.803 1,595 5.794
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Hovedstole i alt -963 "610 "325 -765 -1.175 "6.309 "10.147

Rentebetalinger

Gæld 1458 -426 -394 -375 -350 -1.970 -3.973
Derivat forpligtigelser -303 -225 -220 -217 7146 "1.022 -2.133
Derivat tilgodenavende 322 276 240 220 171 1.038 2.267
Aktiver Qa Q 0 Q 0 0 0
Rentebetalinger i alt "439 -375 "374 -372 -325 1.954 "3.839

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld, forpligtelser og tilgodehavender på derivater samt aktiver med afdrag og

hovedstole på forfaldstidspunktet. Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fast forrentede fordringer og med implicitte
forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. Rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæid, og der indgår hver-
ken refinansiering af nettogælden eller påvirkning fra driftslikviditeten jf. IFRS 7.

Likviditetsrisikoen vurderes at være begrænset, dels som følge af at statsgarantien fra den danske stat giver en solid kredit-
kvalitet, samt en likviditetspolitik med fleksibilitet til at foretage refinansiering op til 6 måneder forud. Desuden tilstræbes en
jævn fordeling af likviditetsafløbet.

A/SØresund — - Årsrapport 41

Note 21 Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dets ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over
Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne
fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebæit indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mod at ertægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund, A/S Øresund
får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud i tid.

Trafikprognosen for vejtrafikken på Øresundsbron er i hovedtræk uændret sammenholdt med forrige års prognose, og udbyt-
te til A/S Øresund forventes fortsat påbegyndt i 2018. Lavere finansomkostninger på kort sigt forventes at give et positivt
bidrag og en lavere maksimal gældsudvikling I A/S Øresund.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund udgør på denne baggrund 47 år, hvilket er 2 år kortere end hidtil forventet.

A/S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber.

Note 22 Leverandører og andre gældsforpligtelser

2009 2008
Leverandører 13,1 5,8
Skyldig provision 4,8 14,8
Periodiserede renter finansieile instrumenter (se note 19) 216,4 265,4
Anden gæld 7,3 10,7
I alt 241,6 296,7
Periodiserede renter:
Lån 105,9 97,4
Renteswaps | 97,3 114,1
Valutaswaps 13,2 … 46,3
Renteoptioner 0,0 7,6
Periodiserede renter i alt 216,4 265,4

Note 23 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2011, til et
samlet restbeløb af 3,9 mio. kr. (7,9 mio. i 2008). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 4,9 mio. kr.
(0,9 mio. i 2008).

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstilielser.

A/S Øresund

Note 24 Nærtstående parter

Årsrapport

42

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne, Transaktioner vedrørende selskabets
ledende medarbejdere fremgår af Note 6.

Nærtstående part

Den danske stat

Sund & Bælt
Holding A/S

A/S Storebælt

Sund & Bælt
Partner A/S

Femern A/S

A/S Femern
Landanlægq

BroBizz A/S
Øresundsbro
Konsortiet

Banedanmark

Nærtstående part
Den danske stat

Sund & Bælt
Holding A/S

Øresundsbro
Konsortiet

Banedanmark

Hjemsted

København

København

København

København

København

København

København

København/Malmø

København

Beskrivelse
Garantiprovision

Varetagelse af datter-
selskabets driftsopga-
ver

Sambeskatningsbidrag

Finansforvaltning

Betalinger for benyt-
telse af jernbanefor-
bindelsen

4,9

-1,6

98,1

Tilknytning

100% ejerskab via
Sund & Bælt Holding
A/S

100% ejerskab af
A/S Øresund

Datterselskab af
Sund & Bælt Holding
A/S

Datterselskab af
Sund & Bælt Holding
A/S

Datterselskab af
Sund & Bælt Holding
A/S

Datterselskab af
Sund & Bælt Holding
A/S

Datterseiskab af
Sund & Bælt Holding
A/S

50% ejet fælles ledet
virksomhed

Ejet af den danske
stat

Beløb 2008
-14,8

-6,4

0,0

-1,9

97,2

Note 25 Begivenheder efter balancedagen

Transaktioner

Garanti for selskabets
gæld. Garantiprovisi-
on.

Varetagelse af drifts-
opgaver

Sambeskatningsbidrag

Sambeskatningsbidrag

Køb af rådgivning

Betalinger for benyt-
telse af BroBizz'er

Køb af finansforvalt-
ning

Betalinger for
benyttelse af bane-
forbindelserne i dat-
terselskaberne

Balance pr.

31. december 2009
-4,8

0,3

4,9

0,0

9,7

Der er ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2009,

Prisfastsættelse

Fastlagt ved lov.
Udgør 0,15 pct. af
nominelle gæld

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Markedspris

Fastsættes af
transportministeren

Balance pr.

31. december 2008

0,0

2,4.

0,0

0,2

10,6

A/S Øresund

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2009 for A/S Øresund.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Internatio-
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for sel-
skaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisen-
de billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle

stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selska-
bets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2009.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
giver en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets
aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og selska-
bets finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af
de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selska-
bet står over for,

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se.

København, den 23. marts 2010

 

Direktion

(21 br

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelse

 

Henning Kruse Petersen
Formand

da Til

Carsten Koch
Næstformand

ho nbeung

Pernille Sams

Hø

Jørgen Elikofer

Årsrapport

43

A/S Øresund

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionæren i A/S Øresund

VI har revideret årsregnskabet for A/S Øresund for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2009 omfattende re-
sultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabs-
praksis samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet udarbej-
des efter International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumeater. Ledelses-
beretningen udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten og iedelsesberet-
ningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et års-
regnskab, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter, og en
ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørel-
se i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette
ansvar omfatter udformning, implementering og oprethol-
delse af interne kontroller, der er relevante for at udarbej-
de og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning
uden væsentlige fejlinformation, uanset om fejlinformatio-
nen skyldes besvigelser eiler fejl, samt valg og anvendelse
af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-
dighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvår er at udtrykke en konklusion om årsregnska-
bet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med dan-
ske og internationale revisionsstandarder. Dissé standarder
kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og
udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen
ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet

Årsrapport

44

A/S Øresund

og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af
revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for
væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberet-
ningen, vanset om fejlinformationen skyldes besvigelser
eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og
aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende bille-
de, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der
indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at
udførme revisionshandlinger, der er passende efter om-
stændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol.
En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af
ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt
en vurdering af den samlede præsentation af årsregnska-
bet og ledelsesberetningen.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisen-
de billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selska-
bets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards som godkendt
af EU og yderligere danske oplysningskrav for selskaber
med børsnoterede gældsinstrumenter, samt at ledelsesbe-
retningen indeholder en retvisende redegørelse i overens-
stemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn-
skabet

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henvise
til ledelsens beretning i afsnittet ”Økonomi”, hvoraf det
fremgår, at det akkumulerede driftsunderskud på. 31.
december 2009 medfører, og de kommende års forventede
driftsunderskud, at selskabets egenkapital vil være negativ
i en længere årrække.

Selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats ga-
ranti for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro Kon-

Årsrapport — 45

sortiets vedkommende tillige den svenske stats garanti, jf.
ledelsesberetningen afsnit ”Økonomi”.

København, den 23. marts 2010

Deloitte
Statsautoriseret Revisiaonsaktieselskab

  

Anders 0. |

une sifrsnerd/ evisor

A/S Øresund

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen (formand)

Bestyrelsesmedlem i

2 & € 8& 8 £& 8 & eee +

& € 9% &€ 8& € 94 8 8 eee

Roskilde Bank A/S (formand)

Finansiel Stabilitet A/S (formand)

Den Danske Forskningsfond (formand)
Soclé du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
Boxer TV A/S (formand)

CW. Obel A/S (formand)

Sund & Bælt Holding A/S (formand)

A/S Storebælt (formand)

Femern A/S (formand)

A/S Femern Landanlæg (formand)
Scandinavian Tobacco Group A/S (næstformand)
Asgaard Ltd. (næstformand)

Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
Scandinavian Private Equity A/S
Hospitalsejendomsselskabet A/S

William H. Michaelsens Legat

ØK's Almennyttige Fond

Carsten Koch (næstformand)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Bestyrelsesmedlem i

e
e

Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
Københavns Havns Pensionskasse (formand)
Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

A/S Storebælt (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

A/S Femern Landanlæg (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet

Årsrapport 46

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Bestyreltsesmediem i

+ Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
»… Øresundsbro Konsortiet

«+ Sund & Bælt Holding A/S

. A/S Storebælt

»…… Femern A/S

…… A/S Femern Landanlæg

Jørgen Etikofer
Direktør, ElikoferCo

Bestyrelsesmediem i

+ Øresundsbro Konsortiet
+ Sund'& Bælt Holding A/S
.… A/S Storebælt

2. Femern A/S

+ A/S Femern Landanlæg

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

+ Københavns Energi A/S (formand)
Sund & Bælt Partner A/S (formand)
BroBizz A/S (formand)

RenHold A/S (næstformand)
Renofiex A/S

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Viden-
skabsministeriet

A/S Øresund

Finansiel ordbog

SWaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank, Eksernpelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret

… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/fioor struktur

Et cap er.et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale. Har man indgået en cap/floor struktur,
har man aitså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost coltar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under fioor-aiveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at fåse renten fast for hele perioden,
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

vrentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver
og passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyl-
dig og tilgodehavende rente under periodeafgrænsningspo-
ster.

Årsrapport — 47

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kurs-
værdi og udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finan-
sielle aktiver og passiver. Ændringer i dagsværdien kan
primært henføres til udviklingen i renteniveau, valutakur-
ser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges, I
perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet,

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en fang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre, Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA, De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.