Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

1005264EogSR56428
1005214EogSN20194

armene

i
0
ae nn,
ERAVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

 

12 MAJ 200»

6)
TrygVesta
«>

-"TITOT
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

12 MAJ 2010

Ekspeditionen

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Ledelsens beretning

Introduktion til TrygVesta
Koncerndiagram

Koncernoverblik

Forord af Mikael Olufsen og Stine Bosse
Hoved- og nøgletal for TrygVesta
Højdepunkter 2009

Strategi

Strategi

Strategiske temaer

Nøgletalsoversigt 2010 — KPI (Key Perforrnance Indicators)
Finansielle forventninger til 2010

Resultater

Koncernens resultat 2009
Privat & Erhverv Danmark
Privat & Erhverv Norge
Privat & Erhverv Sverige
Privat & Erhverv Finland
Industri
Investeringsvirksomhed

Kapital- og risikostyring
Kapitalstyring og overskudsfordeling
Risikostyring

Ledelse

Bestyrelse

Koncerniedelse

Lovpligtig redegørelse for virksomhdsledelse
Aflønning

Aktionærinformation

Regnskab

Regnskab - indholdsfortegnelse

Ledelsens regnskabspåtegning

Den uafhængige revisors påtegning
Resultatopgørelse og balance - TrygVesta koncernen
Egenkapitalopgørelse - TrygVesta koncernen
Pengestrømsopgørelse - Trygvesta koncernen
Noter - TrygVesta koncernen

Resultatopgørelse - TrygVesta A/S (Moderselskab]
Balance - (Moderselskab)])

Egenkapitalopgørelse (Moderselskab]

Noter (Moderselskab ])

Hoved- og nøgletal fordelt på geografiske områder

Ordliste
Redaktion: Investor Relations Tryk: Centertryk A/S
Koncept: Blue Business A/S Papir: Munken Lynx

Layout: amo design Foto: Mads Armgaard/gab.dk og Colourbox

26
28
33
37
40
42
44
47

50
52
56

62
64
66
68
73

76

81
82
83
84
38
GG
gi
134
135
136
137

142

144

 

10
10

05
05

TrygVesta vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør
og arbejder for at levere tryghed til vores kunder hver dag. I 2009
sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for mere end

2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder.

TrygVesta er det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden.

I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste
aktør, mens vi i Finland og Sverige, hvor vi har haft aktiviteter
siden henholdsvis 2001 og 2006, oplever hastig vækst. Positionen
i Sverige blev yderligere forstærket med opkøbet af Moderna
Forsåkringar AB i 2009.

TrygVesta tilbyder hovedsageligt forsikringer gennem egne salgs-
og servicekanaler samt gennem partnere som Nordea. Vi stræber
efter høj kunde- og medarbejdertilfredshed, og flere undersøgelser
viser, at TrygVesta anses for bedst til skadebehandling. Vores for-
sikringer dækker blandt andet arbejdsskade, bil, ejendom, indbo,
transport og ulykke.

264EogSR56429 Årsrapport 2009 | Profili 1 af 148
214EogSN20195

 

SR
bets tt
(an
iv

 

 

2 af 148 | introduktion til TrygVesta 1 Årsrapport 2009

      

 

SEES

SE
BYE

FADE:

 

264EogSR56430 " Arsrapport 2009 I Introduktion til TrygVesta! — 3 af 148
214EogSN20196

ps
OO
OG
(1071

 

 

 

Introduktion til TrygVesta

Koncerndiagram

 

 

 

 

 

 

Koncerndiagram pr. 31. december 2009. Selskaber og filialer er 100 %
danskejede og placeret i Danmark, medmindre andet er angivet.

Selskab Filtal

unges:

   

4 af 148 | Introduktion til TrygVesta 1 Årsrapport 2009

 

 

 

 

Koncernoverblik

ak
BR

ln
Alen

SES

Dk

BERG

Say

ES

 

+ Stabsfunktioner er fordelt forholdsmæssigt på forretningsområderne.

1005264EogSR56431 Årsrapport 2009 tntroduktion til TrygVesta! — 5 af 148
1005214EogSN20197

 

 

Introduktion til TrygVesta

Forord

MIKAEL OLUFSEN -— I starten af 2009 var udsigteme for
verdensøkonomien yderst usikre, men som året gik, havde
effekten af lave renter og stimulipakker fra regeringer en
positiv indflydelse på både de finansielle markeder og
økonomien, om end betydelig usikkerhed fortsat består.

-TrygVesta er fokuseret på at blive oplevet som
Nordens ledende tryghedsleverandør. | det perspektiv
hvordan var 2009 for TrygVesta?

STINE BOSSE — Allerede i 2008 øgede vi paratheden til en
økonomisk usikker periode på flere områder - vi reducerede
aktiebeholdningen, vi var tilbageholdne med nyansættelser
og havde fokus på intem rotation, vi styrkede vores kapital-
beredskab, og vi afsøgte ekspansionsmuligheder baseret
på opkøb og organisk vækst. I 2009 havde vi således færre
medarbejdere end tidligere planlagt, og derfor havde vi ikke
behov for hastige omkostningstilpasninger. Endelig havde vi
valgt at have en kapitalbuffer, som var med til at muliggøre
købet af svenske Moderna Forsåkringar i foråret 2009.

Præmieindtægterne steg 9,6 % i lokal valuta i 2009 og selv
uden købet af Moderna var væksten 4,7 %, hvilket må

anses for tilfredsstillende i en økonomisk lavkonjunktur.

 

 

 

 

 

 

6 af 148 1 Introduktion til TrygVesta I Årsrapport 2009

 

Årets resultat blev forbedret og var sammensat af et

væsentligt bedre investeringsresultat og et lavere
forsikringsresultat på grund af højere erstatningsudgifter
i forhold til 2008. Det positive resultat og det opdaterede
kapitalbehov betyder, at vi kan foreslå 1,8 mia. DKK
udbetalt som samlet udlodning til aktionærerne,

- Når | ser på bestyrelsens involvering i 2009, hvad lagde
I da vægt på og har finanskrisen fået jer til at tænke ander-
ledes om selskabsledelse?

MIKAEL OLUFSEN - Vi havde som altid fokus på strategien
herunder at sikre koncernens position og udvikling. Fra
bestyrelsens side var vi opmærksomme på, hvordan reces-
sionen påvirkede forretningen, I 2009 betød dette en særlig
opmærksomhed omkring investeringsporteføljen og den
løbende opfølgning på driften. Da vi i løbet af 2009 blev
præsenteret for stigende erstatningsudgifter blandt andet
som følge af flere indbrud i Danmark og Norge, var vi enige
i ledelsens analyser af og initiativer til skadeforbyggelse

og præmieforhøjelser. Det er os magtpåliggende at sikre
koncernen en sund finansiel og driftsmæssig udvikling og
dermed fundamentet for god udvikling af koncernen i gode
såvel som dårlige tider. Finanskrisen var en udfordring for
alle finansielle virksomheder, og i bestyrelsen fulgte vi
udviklingen tæt. Som børsnoteret finansiel virksomhed med
en majoritetsaktionær, som har mere end en million danskere
som medlemmer, har vi en særlig forpligtelse til at være
skarpe i dag og fremover, når det gælder kompetencer |
både hos den øverste ledelse og i bestyrelsen. | øvrigt er

vi optaget af at leve op til god selskabsledelse, hvilket
finanskrisen yderligere understreger.

 

 

 

- Som daglig ledelse skal I identificere udviklinger inden for de
rammer, som bestyrelsen har givet mandat til. Hvilke forhold vil
I i den forbindelse særligt pege på?

STINE BOSSE - Jeg mener fortsat, at vi skal være fokuseret
på strategien, den finansielle position og selskabets udvik-
ling. Men flere emner er også kommet på dagsorden. Kon-
cernens klimapåvirkning og -adfærd har fået og vil få yderli-
gere øget prioritet, Vi har allerede introduceret et reduceret
CO, forbrug som bonusparameter i ledergruppen, og i 2009
sænkede vi præmien for kunder med el- og hybridbiler for
at gøre miljøbevidst adfærd attraktiv.

Det omgivende samfunds demografi ændrer sig også
hastigt. Om 10-15 år vil arbejdsmarkedsstrukturen sand-
synligvis være kendetegnet ved flere arbejdsaktive med
indvandrerbaggrund og langt flere ældre. Det betyder, at
vi skal være innovative med henblik på at tiltrække med-
arbejdere med indvandrerbaggrund og den rette
medarbejderkompetence.

1 2009 åbnede vi de første færdige dele af "Det Levende
Hus', som er en gennemgribende renovering af TrygVesta
som arbejdsplads. Dette arbejde rækker også ud over det
fysiske aspekt, og som i Den Levende Organisation udmøn-
tes i en kultur, der sigter på at skabe optimale rammer for
menneskelighed, handlekraft og nytænkning. 2009 var også
det første år med en nordisk organisation med entydigt
nordisk ansvar og ensartethed for salg, produktudvikling,
skadebehandling, it-systemer og prissætning. Den nordisk
fokuserede organisation styrker koncernens markedsposi-
tion, idet vi nu har banet vejen for fælles processer og

infrastruktur.

Jeg vil også nævne, at arbejdet med det strategiske fokus-

område selvbetjening er i gang med at skabe bedre interne
og kundedrevne forretningsprocesser, og vores it-systemer
skal fremadrettet understøtte forretningsprocesserne inden

for selvbetjening fuldt ud.

- Hvad vil bestyrelsen lægge vægt på fremadrettet?

 

 

&. Afløb i 2010 forudsættes at være nul
xx Uden Moderna

MIKAEL OLUFSEN — For at være klar til fremtiden mener

vi som bestyrelse, at den organisation, som TrygVesta har
udviklet siden børsnoteringen i 2005, har en god struktur
med mange dygtige medarbejdere og ledere, der kan bære
selskabet ind i fremtiden. Den identitet, som et selskab
viser over for sine kunder, baseres i vid udstrækning på den
oplevelse, kunden har ved henvendelse til selskabet. Det
er derfor vigtigt at styrke den interne kultur for service,
innovation, udvikling og handlekraft. Derudover skal vi
sikre, at vores strategi også i de nuværende meget udfor-
drende tider er tilpasset omverdenens realiteter, Samtidig
skal vi opretholde fokus på vores fire strategiske målepunk-
ter; lønsom vækst, tryghedsleverancen, selvbetjening og
human kompetence, for på den måde at sikre tryghed for
aktionærer, kunder og medarbejdere og dermed blive op-
levet som Nordens ledende tryghedsleverandør.

- Hvilke planer har I for at gøre det, og hvad bliver resultatet
i 2010?

STINE BOSSE - I 2010 skal over 50 ledere i TrygVesta
gennemgå et værdibaseret udviklingsprogram, der dels
skal være med til at afdække talenter og kompetencer
endnu bedre end hidtil og samtidig bidrage til at skabe
en organisation af kulturbærere med et tydeligt fælles

værdisæt og udgangspunkt.

Men når alt kommer til alt, så bliver TrygVesta løbende målt
på resultatudviklingen. | 2010 forventer vi en gradvis forbed-
ring i økonomien, som vil skabe bedre forhold for forsikring
generelt. 2010 bliver også et år, hvor der kommer større
klarhed om de fremtidige kapitalkrav fra myndighederne -
de såkaldte Solvency li-regler - og dermed grundlaget for
langsigtet stabil og disciplineret udvikling i branchen.

- Hvilke overskrifter vil | sætte på arbejdet i 2010?

MIKAEL OLUFSEN -— Bestyrelsen vil fokusere på lønsom vækst,
vækst i det forsikringstekniske resultat, stadig forbedret
kundebetjening og fortsat udvikling af kompetenceniveauet
overalt i virksomheden. Det vil sikre, at TrygVesta fortsat kan
skabe værdi for både kunder, medarbejdere og aktionærer.

God læselyst.

Cb) a

KJ . BY rd ,
Mikael Olufse
Bestyrelsesformand

er
c Stine Bosse
Koncernchef

Årsrapport 2009 I Introduktion til TrygVesta I 7 af 148

1005264EogSR56432
1005214Eog3N20198

Introduktion til TrygVesta

Hoved- og nøgletal for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2005 2006 2007 2008 2009
Kurs NOK/DKK, periodens gennemsnit 92,85 93,04 92,81 91,74 84,59
Kurs SEK/DKK, periodens gennemsnit - 80,37 80,73 78,02 70,02
Resultatopgørelse
Bruttopræmieindtægter 15.705 16.021 16.606 17.323 18.283
Bruttoerstatningsudsifter -11.159 -10.564 -11.175 -11.766 713.206
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt -2.662 -2.697 -2.769 -3.003 -3.098
Resultat af bruttoforretning 1.884 2.760 2.662 2.554 1.979
Resultat af afgiven forretning -7 -591 -343 -669 "582
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 170 343 501 499 157
Forsikringsteknisk resultat 2.047 2.512 2.820 2.384 1.554
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente 894 1.228 340 -988 1.086
Andre indtægter og omkostninger -28 -31 -51 -49 . -38
Årets resultat før skat 2.913 3.709 3.109 1.347 2.602
Skat -788 -624 -842 -501 -»623
Årets resultat fortsættende aktiviteter 2.125 3.085 2.267 846 1.979
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat -28 126 -1 0 29
Årets resultat 2.097 3.211 2.266 846 2.008
Afløbsresultat f.e.r. 283 555 743 793 713
Relativt afløbsresultat 1,8 3,0 3,6 4,0 3,8
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 26.757 25.957 26.916 25.193 29.002
Forsikringsaktiver, i alt 2.630 1.561 1.587 1.036 1.320
Egenkapital, i alt 8.215 9.951 10.010 8.244 9.666
Aktiver, i alt 40.811 42.783 43.830 38.445 44.740
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent 71,1 65,9 67,3 67,9 72,2
Nettogenforsikringsprocent 0,1 3,7 2,1 3,9 3,2
Skadeforløb 71,2 69,6 69,4 71,8 75,4
Bruttoomkostningsprocent 17,0 16,8 16,7 17,3 16,9
Combined ratio 88,2 86,4 86,1 89,1 92,3
Erstatningsprocent f.e.r. 69,7 68,4 68,1 70,7 74,5
Omkostningsprocent f.e.r. 17,6 17,2 17,1 17,8 17,4
Combined ratio f.e.r. 87,3 85,6 85,2 88,5 91,9
Operating ratio 87,1 84,6 83,5 86,6 91,6
Bruttoomkostningsprocent med korrektion” 17,0 16,8 16,7 16,9 17,0
Egenkapitalforrentning før skat (%) 39 41 31 15 29
Egenkapitalforrentning efter skat (%)E= 28 35 23 9 22
Resultat pr. aktie, fortsættende aktiviteter (DKK) 31,3 45,5 33,5 12,8 31,2
Resultat pr. aktie udvandet (DKK) 31,7
Udbytte pr. aktie (DKK) 21 33 17 6,5 15,5

8 af 148 | Introduktion til TrygVesta i Årsrapport 2009

 

 

 

Mio. DKK 2005 2006 2007 2008 2009

øvrige oplysninger

 

Indre værdi pr. aktie (DKK) 121 147 148 128
Aktiekurs pr. 31.12 (DKK) 319,2 431,5 388,0 328,0
Børskurs / Indre værdi 2,6 2,9 2,6 2,6
Price Earnings 10,2 9,5 11,6 25,7
Gennemsnitlig antal aktier (1.000 stk.) 68.000 67.824 67.648 66.184
Gennemsnitlig antal aktier udvandet (1,000 stk. )xxx

Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 68.000 67.790 67.638 64.378
Solvensdækning 72 58 81 100
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden

Fortsættende aktiviteter 3.694 3.808 3.814 4.091
heraf Moderna Fårsåkringar

Ophørte og frasolgte aktiviteter 24 o 0 0
x Ved beregningen af bruttoomkostningsprocenten med korrektion i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse, er omkostningerne

fradraget afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme, og tillagt en beregnet omkostning( husleje) vedrørende domi-
cilejendomme baseret på en beregnet markedsleje, Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalyti-
kerforenings "Anbefalinger og nøgletal 2005”.

xx Inklusive ophørte og frasolgte aktiviteter.

xxx … Der har ikke været tilbagekøb af aktier i perioden 2005-2008.

Årsrapport 2009 I Introduktion til TrygVesta 1 9 af 148

1005264EogSR56433
1005214EogSN20199

Introduktion til TrygVesta

Højdepunkter 2009

Principles
for Responsible
Use reststet

   

Se ogneor ens ifitérnationale" klimainitiativ, Som en
' del af dette brancheinitlativ Kan TrygVesta drage nytte
jetencer og erfaringer med

  

10 af 148 Introduktion til TrygVesta I Årsrapport 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

de
ie

sæd
ALS a
nVestor

 

 

1005264EogSR564 34 Årsrapport 2009 I Introduktion til TrygVesta | 11 af 148
1005214EogSN20200

   

Strategi

TrygVesta har fokus på fælles
forståelse af mål, strategi og
prioriterede handlingsplaner

 

 

   

12 af 148 | Strategi t Årsrapport 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 0 0 52 6 ÅFogSRS5 6 Å 3 5 Årsrapport 2009 I Strategi! 13 af 148
1005214EogSN20201

 

 

Strategi

Strategi

TrygVestas vision understøttes af vores strategiske fokus
og løbende evaluering, tilpasning og udvikling af strategi-
ens fokusområder. Strategien realiseres gennem aktiviteter
og handlingsplaner, der implementeres i alle relevante pro-
cesser; kundeservice, markedsføring, kapitalanvendelse og
it og er tydeligt forankret i hele koncernen. Strategiplanen

indeholder fire temaer;

STRATEGISKE TEMAER

   

Vores kunders behov og forventninger skal imødekommes

i alle delmål, aktiviteter og handlingsplaner, der arbejder

hen mod det overordnede strategiske mål og de strategiske
temaer. I praksis bliver strategien efterlevet gennem løbende
optimering af den daglige drift, produktivitetsforbedringer,
bedre kvalitet i kundebetjeningen for både salg og skade-
behandling samt enklere kommunikation med kunden. Det
strategiske arbejde planlægges og styres fra centralt hold,
men med tydeligt ejerskab i de relevante forretningsområder.

Lønsom vækst

TrygVesta lægger vægt på, at vækst skal være lønsom.
Derfor har vi stor fokus på lønsom prissætning af risiko og
styring af omkostninger i øvrigt. | 2009 opnåede vi 9,6 %

14 af 148. i Strategi I Årsrapport 2009

i vækst i lokal valuta, en combined ratio på 92,3 og en
egenkapitalforrentning på 22 %. TrygVestas markeds-
position i Norden skal styrkes gennem lønsom vækst.

1 2009 havde Moderna Fårsåkringar en vækst i brutto-
præmierne på 12,2 % og et resultat før skat på 117 mio.
DKK (9 måneders resultat) svarende til godt 6 % af perio-
dens resultat. Væksten og indtjeningen var højere end
ventet på købstidspunktet. På købstidspunktet forvente-
des Moderna at løfte den samlede indtjening pr. aktie
med 5 % i 2010.

I Danmark og Norge, hvor vi henholdsvis er nummer et og
tre, foretog vi tilpasninger i forhold til, hvor og hvordan
kunderne møder os. Distributionsplatformen blev ændret

i forhold til kundernes behov og ønsker, idet bemandingen
på telefoner og internettet blev styrket, mens fysiske møder
i kundecentre fremover skal aftales på forhånd. Ændringen
betyder en reduktion af TrygVestas kundecentre og ventes
både at reducere omkostningerne og styrke den samlede
kundetilfredshed på grund af bedre telefonbetjening.

I Finland og Sverige fokuserede vi i 2009 på at skabe en
bedre balance mellem salg og lønsomhed. I Sverige sikrede
købet af Moderna en større bredde og styrke i salgsdistri-
butionen og skabte dermed et bedre fundament for lønsom
vækst fremover. I Finland var salget gennem Nordea, egne
callcentre og sælgere fortsat højt, men lavere end 2008
på grund af fokus på lønsomhedsskabende tiltag som
præmieforhøjelser, mersalg til eksisterende kunder og
justering af salgskanaler. Tiltagene forventes at påvirke
resultatet positivt i de kommende år.

 

 

MISSION

Vi er til for at sikre en stabil og kvalitativ leverance af tryghed
til privatpersoner og virksomheder

VISION

Vi vil opleves som Nordens lederide tryghedsleverandør

Koncernens omkostninger i alle forretningsområder og
stabe bliver løbende vurderet med henblik på at få afviklet
ineffektive processer og omkostninger, hvilket over tid
gradvist vil mindske de relative omkostninger. Lean spiller
en stor rolle i den proces. Lean er en processtyret og
kundeorienteret gennemgang af arbejdsgange og rutiner
med henblik på at reducere spild, frigøre ressourcer og
dermed give plads til udvikling, nytænkning og mere
effektive arbejdsrutiner, TrygVestas arbejde med lean
begyndte i 2007, og cirka 1.000 medarbejdere og 90
ledere har siden starten arbejdet med metoden. Lean-
projekterne har skabt gode resultater i form af øget
medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og hurtigere
og mere effektive processer. I 2009 halverede vi eksem-
pelvis sagsbehandlingen i flere afdelinger. På samme tid
er telefontilgængeligheden steget markant i de kunde-
serviceenheder, som har arbejdet med lean.

Struktureret og konsekvent anvendelse af kundeinformation
siver mulighed for at prioritere og tilpasse produkter og
serviceindsatsen over for den enkelte kunde, Vi har siden
2008 været i gang med at raffinere vores kundesegmente-
ring. Resultatet vil, når det er fuldt implementeret, give øget
kundeloyalitet og -tilfredshed, skabe gøde muligheder for
mersalg og dermed understøtte lønsom vækst, I 2009 foku-
serede vi på at anvende segmenteringen til at understøtte

rådgivningen af kunderne.

Tryghedsleverancen

Tryghedsleverancen indebærer, at kundens behov før,
under og efter at skaden er sket, bliver varetaget på den
bedst mulige måde. Vores forsikringsprodukter og kon-

10052 64EogSR56436
1005214EogSN20202

cepter bygger op omkring rådgivning, der skal hjælpe
med at undgå skader, Når skaden alligevel sker, har
kunden et pludseligt opstået behov for dækning og
service såsom en reparation eller et erstatningskøb.

En økonomisk nedgangsperiode er en udfordring for
mange mennesker og virksomheder. Derfor er vores tryg-
hedsleverance ekstra relevant i mindre trygge perioder,
hvor en uforudset udgift eller hændelse, der ændrer hver-
dagen for kunden, kan medføre større konsekvenser end
ellers, Vores tryghedsleverance sigter mod at mindske
kundens bekymringer ved at sikre nemme kontaktmulig-
heder, tydelig kommunikation, forståelig dækning og ikke
mindst afhjælpning, når skaden er sket.

TrygVesta arbejder kontinuerligt på at forbedre skadebe-
handlingen, så vi kan udbygge tryghedsleverancen til kun-
dere og levere kvalitet til konkurrencedygtige priser. 1 2009
blev danske forsikringskunder i en MATI-undersøgelse (mar-
keds- og tilfredshedsmåling udført af Enalyzer) spurgt, hvor
tilfredse de var med skadebehandlingen i deres forsikrings-
selskab. TrygVesta kom bedst ud af undersøgelsen i forhold
til de fire største selskaber i Danmark. Resultatet formodes
at hænge sammen med gennemførelsen af TrygVestas tryg-
hedsleverandøruddannelse, hvor koncemens skadebehand-
lere blandt andet lærer at tolke den enkelte kundes behov
og arbejder ud fra tesen "for at behandle alle kunder ens -
skal vi behandle dem forskelligt". Ligeledes i 2009 foretog
forsiksingsmægleren Willis en undersøgelse blandt deres
egne medarbejdere, hvor de bad dem vurdere skadebe-
handlingen hos de selskaber, de samarbejder med. Tryg
Vesta kom også bedst ud i denne undersøgelse, En af de

Årsrapport 2009 I Strategi 15 af 148

 

Strategi

fremhævede forklaringer var den ekstra service, som
TrygVesta yder gennem Aktiv Skadebehandling.

I 2010 tager vi fat på det største forandringsprogram i
TrygVestas historie. Forandringsprogrammet er en gen”
nem-gribende proces, som vil udvikle TrygVesta til en
ægte nordisk virksomhed. Investeringen betyder, at vi i
fremtiden vil have fælles nordisk produktudvikling og
«strukturer, der vil skabe overblik, hurtigere produktlance-
ringer og lavere omkostninger til salg og administration.

Det fremtidssikrede forsikringsselskab vil i betydelig
omfang basere sig på selvbetjening via nettet. Denne
form for interaktion med kunden er den væsentligste
ledetråd for projektet, som baner vejen for udvikling og

identifikation af synergier ved.

Selvbetjening

Vores kunder ønsker en tættere dialog med os og efter-
lyser i stigende grad at kunne kommunikere elektronisk
med deres forsikringsselskab. TrygVestas strategiske tema

selvbetjening handler netop om, at vi vil møde kunderne

på deres betingelser. Vi ønsker at give kunderne mulighed
for elektronisk kommunikation og selvbetjening over
internettet, så de kan ordne deres forsikringsforretninger
på alle tider af døgnet på samme måde, som de fleste
efterhånden ordner deres bankforretninger, rejser eller

indkøb af bøger, elektronik med videre på internettet.

Med selvbetjening mener vi, at kunder betjener sig selv
på internettet, og at de bagvedliggende systemer auto-
matisk udarbejder policer med det ønskede indhold, eller
at skadebehandlingen for simplere skader foregår auto-
matisk. Selvbetjening omfatter policeændringer, service,
rådgivning, skadebehandling og køb af forsikringer. I 2009
udvidede vi kundernes muligheder for at betjene sig selv
over internettet. | Danmark fik kunderne eksempelvis
mulighed for at købe de mest almindelige forsikringer
som bil-, indbo-, hunde- og villaforsikringer over internet-
tet. I løbet af få år vil alle vores kunder få fuld mulighed
for selvbetjening, når forsikringen skal ændres, eller når
skaden skal anmeldes og behandles. Siden 2008 blev det
muligt at tilmelde sig e-Boks, og frem til slutningen af
2009 har 177.000 kunder benyttet sig af denne mulighed.

 

Forsikringsoversigt inetbank … nm,

Sålé af privat å fårsikringei-over internettet

ég = Oprettet RE Delvis oprettet

& = Lanceres i 2010/2011

16 af 148 i Strategi I Årsrapport 2009

  

 

fk
ø "ung

 

 

| 2010 sætter vi ekstra fokus på den elektroniske kom-
munikation med vores kunder. I starten af året indfører
vi en ny procedure for indhentning af kundernes email-
adresser og accepter hertil (i Danmark skal kunderne
give virksomheder lov til at sende emails til dem). Målet
er i højere grad at tilpasse vores kommunikation til den
enkelte kundes ønsker og behov, så kundeoplevelsen

bliver mere personlig og relevant.

Human kompetence

For at være en attraktiv partner for kunderne og leve
op til vores vision om at blive oplevet som Nordens
ledende tryghedsleverandør skal vores medarbejdere
udvikle sig og evne at sætte sig i kundens sted. Vores
strategiske fokus på human kompetence er en forstå-
else af og respekt for, at den vigtigste ressource i en
succesfuld organisation er de mennesker, som orga-

nisationen består af.

I starten af 2009 foretog vi en større organisationsæn-
dring, som betød, at koncernledelsen blev udvidet fra seks
til ni medlemmer, og koncernen fik en nordisk struktur.
Den nye organisation skaber ræmmerne for fælles nordisk
udvikling af produkter, koncepter og tryghedsleverancer
og er medvirkende til væsentligt bedre betingelser for
samarbejde mellem divisioner, afdelinger og kolleger. 2010
bliver det første år, hvor organisationsændringen samt ind-
flytningen i "Det Levende Hus' begynder at virke sammen.
For at give den yderligere momentum er der planlagt en
rebranding af koncernen, der bygger op om en fælles forret-
ningsmodel og understøttende nordiske it-systemer.

I 2009 fortsatte vi de sidste års intensive videreudvikling af
vores uddannelses- og udviklingsaktiviteter. Vi lancerede et
nyt uddannelsesprogram, hvor uddannelsestilbudene blev
tænkt langt mere dynamiske end tidligere med kurser i
højere grad tifrettelagt efter behov. Det nye uddannelses-
program skal sikre et identisk håndtryk fra alle medarbej-
dere, og at alle kender sjælen i, hvad det vil sige at være
tryghedsleverandør. Corporate Learning, koncernens træ-
ningsenhed, som står for medarbejderuddannelse og kvali-
tetssikring af uddannelsestilbudene, stod i 2009 for driften
af 243 forskellige kurser. I 2009 var hver medarbejder

i gennemsnit på kursus 1,7 gange i løbet af året.

I starten af 2009 blev første fase af TrygVestas nordiske
talentudviklingsprogram påbegyndt. Programmet skal
styrke og udvikle talenter inden for ledelse og projekt-
ledelse og samtidig give de ambitiøse og talentfulde
medarbejdere mulighed for at gøre karriere i koncernen.
Første fase af talentudviklingsprogrammet varer 19 måne-
der og handler om at identificere og udvikle en række
medarbejdere uden ledelseserfaring, som har potentiale
og ikke mindst ambition om at gøre karriere som leder
eller projektleder. I løbet af de næste år vil talentudvik-
lingprogrammet også komme til at omfatte specialister

og erfarne ledere.

Arbejdet med koncernens uddannelses- og udviklingsakti-
viteter vil i 2010 være koncentreret om implementering af
effektmåling af alle læringsaktiviteter, som skal give over-
blik på det økonomiske udbytte af læringsaktiviteterne og
samtidig kvalitetssikre og førbedre koncernens uddannel-
sestilbud. I 2010 vil tryghedsleverandøruddannelsen blive
det største uddannelsesinitiativ, hvor over 2.000 medarbej-
dere skal uddannes i at give kunden en unik tryghedsople-
velse. Ligeledes i 2010 initieres et værdibaseret udviklings-
program, som mere end 50 ledere skal gennemgå. Leder-
udviklingsprogrammet skal være med til at afdække talenter
og kompetencer endnu bedre end hidtil og samtidig styrke
koncernens værdibaserede organisationskultur.

De første renoverede afdelinger på hovedkontorerne i
Danmark og Norge 'Det Levende Hus' stod færdige i
efteråret 2009 og blev positivt modtaget, Ombygnings-
arbejdet, som startede i 2008, er udover en fysisk
forandring af kontorerne også en kulturændring og et
organisatorisk værktøj, som indebærer skabelsen af en
arbejdsplads, der opfordrer til aktivitet og kreativitet

og genererer energi og inspiration, Udover caféområder,
innovations-, møde- og stillerum får alle medarbejdere to
skærme, bærbare computer, trådløst internet, som en del
af et mobilt og papirløst kontor. Det samlede projekt ventes
færdigt i 2011. Som en del af arbejdet med ombygnings-
projektet arbejder vi også mod at blive en papirløs arbejds-
plads, hvor al dokumenthåndtering foregår elektronisk. I
1. halvår af 2010 vil cirka 1.400 medarbejdere i Skade og
Salg i Danmark komme til at arbejde papirløst. Det bety-
der et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, men også
reducerede omkostninger og hurtigere sagsbehandling

til fordel for kundeoplevelsen og selskabets indtjening.

Årsrapport 2009 i Strategi I 17 af 148

1005264EogSR56437
1005214EogSN20203

 

Strategi

Strategiske temaer

Resulater og mål
Et udpluk af de resultater, TrygVesta nåede i 2009 inden for de strategiske temaer; lønsom vækst, tryghedsleverancen,

selvbetjening og human kompetence - og de planlagte mål for 2010-11.

  
 
 
  

åsplads indenfor finans
ederuddannelse med øget

Gk nitiåtiverinden for klima-
omog trivsel.

18 af 148 I Strategi I Årsrapport 2009

 

10
10

0
0

5264EogSR56438
5214EogSN20204

i

MI
ål

S

Årsrapport 2009 I Strategi !

 

19 af 148

 

Strategi

Nøgletalsoversigt 2009 > KPI (Key Performance Indicators)

Fra ord til resultater
Vi implementerer koncernens strategi og fastholder de strategiske fokusområder gennem brug af balanced scorecard (BSC).

Note: For de indekserede indikatorer er 2001 = 100

    
  
  
 
  
 
    

. É i Antal kunder med
" konceptaftale

109

 

”.2005.2006 2007. 2008
08: 108 108 110

 

 

kunder
Øde in flerprodukt/

 

vi Ep id å

” Nå . ”

 

"Andelen af kunder
med konceptaftale
faldt marginalt i 2009,
hvilket havde relation

— "til den lavere kunde-

—. fastholdelse.i den

"norske del af

 

20 af 148 1 Strategi I Årsrapport 2009

 

 

 

1005264EogSR56439
1005214EogSN20205

 

 

Årsrapport 2009 i Strategi I

 

21 af 148

 

Strategi

Finansielle forventninger til 2010

 

2009 2010
Diskonteringsrente (%) "3,6
Præmievækst> (%) 47 3-4
Forsikringsteknisk resultat 2% (mia. DKK) 1,2-1,6
Investeringsresultat (mio. DKK) "200-300
Resultat før skat (mia. DKK) 1,4-1,8
Skatteprocent cirka 26
Combined ratio før afløb "" 96,2 93-95

x. [lokal valuta og 2009 uden Moderna Fårsåkringar

xx Afløb 2010 forudsættes at være nul. Afløbsresultat netto val

r i 2007, 2008 og 2009 henholdsvis 743 mio. DKK, 793 mio. DKK

og 713 mio. DKK, svarende til henholdsvis 4,5 %, 4,6 % og 3,9 % på combined ratio

Trods en lav rente og stimuleringspakker fra flere regerin-
ger hersker der fortsat usikkerhed om hastigheden og
holdbarheden i et økonomisk opsving på grund af fortsat
høje gældsniveauer og behov for gældsreduktion, hvilket
de kommende år ventes at påvirke privat og offentligt
forbrug negativt. Som led i TrygVestas transparante infor-
mationsplatform ønsker vi at give omverdenen realistiske
forventninger til og forudsætninger for den fremtidige
udvikling.

Forventningerne til indtjeningen i 2010 er dog behæftet
med usikkerhed grundet hastigt stigende erstatnings-
udgifter konstateret i 2009 inden for indbo-, villa- og
ejerskifteforsikringer samt usikkerhed omkring effekt af
ændringer i renteniveauet. TrygVestas forsikringstekniske
resultat og investeringsresultat påvirkes i væsentlig grad af
renteændringer. Dette skyldes dels, at investeringsafkastet
påvirkes af renteniveauet, og dels det løbende renteafkast
for forsikringerne, Derimod vil balanceeffekten være neutral

som følge af matchningen af forsikringshensættelserne og

22 af 148 | Strategi | Årsrapport 2009

investeringsporteføljen. Det lavere renteniveau reducerede
resultatet før skat med 342 mio. DKK i 2009 i forhold til
foregående år.

& Se kapitlet Risikostyring for en følsomhedsanalyse

Valutakursudsvingene i NOK og SEK i forhold til DKK har
indflydelse på resultatet, når det rapporteres i DKK. Tryg-
Vesta inkluderer ikke forventede valutakursudviklinger

i forventninger til fremtiden og angiver derfor vækstrater
i lokal valuta. Henholdsvis 38 % og 6 % af TrygVestas
præmieindtægter kommer fra Norge og Sverige.

Fremadrettet rapportering

TrygVesta ændrede pr. 1. januar 2009 organisationen til en
nordisk procesorienteret organisation, som i 2010 vil med-
føre ændringer i rapporteringen. Rapporteringsændringen
vil indebære en tværnordisk rapportering på Privat, Erhverv
og Industri. De geografiske æpporteringer fordelt på Dan-
mark, Norge, Sverige og Finland fortsætter som hidtil.

 

Præmievækst på 3-4 % i 2010 STORSKADER (BRUTTO)

a ARM LN "g: my m

Præmieindtægterne forventes at stige 3-4 % i lokal valuta

  
  

 

under forudsætning af gradvis bedring af økonomien, og at
konkurrenceforholdene ikke ændrer sig markant fra niveauet
ved udgangen af 2009. Præmievæksten forventes opnået ved
fortsat høj organisk vækst i Sverige og Finland samt realise-
ring af allerede annoncerede præmieforhøjelser i alle fire
lande, Den samlede effekt af præmieforhøjelser og indeks er
cirka 0,9 mia. DKK i 2010.

Størsteparten af TrygVestas forsikringer er til privatpersoner.
Den økonomiske lavkonjunktur har ikke påvirket væksten
inden for dette kundesegment. Den stigende ledighed og
antallet af virksomhedskonkurser i 2009 påvirkede dog
volumen negativt inden for erhvervsforsikringer, hvor vi op-
levede et fald inden for områderne arbejdsskade, varevogne,
erhvervsansvar og ejendomsforsikring. Forudsat at 2010 viser STORM OG VEJRRELATEREDE SKADER

z Am Rang,

 

en gradvis bedring af økonomien, bør volumenudviklingen i

 

de mest økonomisk følsomme områder blive stabiliseret,
Væksten inden for Industri var bedre end ventet i 2009 dog
med en aftagende tendens hen over året og tegn på en
lavere præmievækst i 2010. Konkurrencen fra ikke-nordiske
forsikringsselskaber via mæglere på det nordiske marked
henvender sig hovedsagelig til de allerstørste virksomheder
og påvirker derfor kun den del af markedet.

Combined ratio i intervallet 93-95 før afløb
Combined ratio var i 2009 generelt påvirket af rente-
niveauet og stigende erstatningsudgifter. | 2010 ventes
combined ratio før afløb i intervallet 93-95 sammenlignet
med 96,2 for 2009 før afløb. Der er således overvejende
sandsynlighed for en forbedring af combined ratio, hvilket
hovedsagelig skyldes en stigning i optjent bruttopræmie
fra præmieforhøjelserne samt indeks.

Erstatningsudviklingen i 2. halvår 2009 øgede usikker-
heden til erstatningsniveauet specielt i relation til stigende
erstatninger til danske indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer.
Dette afspejles i forventningen til combined ratio-intervallet.
Renten, der er anvendt ved beregningen af combined
ratio, er 3,6 % og forudsættes uændret i 2010. Såfremt
renten stiger med 1 procentpoint til 4,6 %, vil combined
ratio blive forbedret med cirka 1,2 procentpoint. Såfremt
renten falder yderligere, vil dette have forholdsmæssig
samme effekt. Afløb påvirkede fra 2006 til 2009 combined

 

5264EogSR5 6440 Årsrapport 2009 I Strategi! 23 af 148

100
1005214EogSN20206

Strategi

ratio positivt med 3,5-4,6 %, I 2009 var combined ratio
således 92,3 efter afløb og 96,2 før afløb.

Øget effektivisering og flere investeringer fremover
1 2010 vil den positive måde at arbejde med omkostninger på
fortsætte. Gennem løbende effektivisering og rationalisering
ventes omtrent uændret omkostningsniveau i Danmark og
Norge. Denne gode omkostningsadfærd vil skabe plads til
investering i ekspansion og vækst. I 2010 kommer der øgede
omkostninger i forbindelse med en flerårig forbedring af for-
retningsprocesser og understøttende it-systemer (se des-
uden i kapitlet Strategi) samt øgede omkostninger i forbin-
delse med forberedelse og implementering af Solvency
il-reglerne. Endvidere forventes engangsomkostninger til
branding og markedsføring at stige med 80-100 mio. DKK i
forbindelse med markedsføring af koncernen som nordisk
tryghedsleverandør med en fælles brandplatform. Samlet set
forventes omkostningsprocenten inklusive investeringerne i
2010 at ligge 0,5 procentpoint højere end de 16,9 i 2009.

Forsikringsteknisk resultat

Det forsikringstekniske resultat forventes at udgøre

1.2-1,6 mia. DKK i 2010 før afløb i forhold til 1.554 mio.
DKK i 2009. Forventningen til det forsikringstekniske resultat
i 2010 er præget af usikkerhed om skadeinflation inden

for indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer.

& Vi henviser til de samme forudsætninger, som er

angivet under combined ratio ovenfor og til kapitlet
Risikostyring for en følsomhedsanalyse

DANSK DISKONTERINGSRENTE

Forudsætninger om forsikringsvirksomhed
Forudsætninger for forventning til resultatet i 2010 omfatter
bruttopræmier, bruttoerstatninger, bruttoomkostninger, resul-
tat af afgiven forretning og forsikringsteknisk rente. Den for-
ventede bruttopræmieindtægt er fastlagt med udgangspunkt
i koncernens portefølje ved udgangen af 2009. Hertil kommer
forudsætninger om salg og afgang af forsikringer og pris-
justeringer af nuværende forsikringer. Forudsætningerne for
salg og afgang af forsikringer baseres på historik, planlagte
initiativer og markedssituationen. Forudsætninger om pris-
justeringer baseres primært på aftaler om reguleringer, som

gælder den enkelte forsikringspolice.

Forventningerne er i lokal valuta, TrygVesta fastlægger
generelt erstatninger ud fra forudsætningerne om de
forskellige produkter i de enkelte forretningsområder. Ved
fastlæggelse af erstatningsprocenterne inddrages historiske
erfaringer i form af gennemsnitlige erstatningsprocenter
inden for de seneste fem år, hvor de seneste års udvikling
generelt vægter tungest, De væsentligste områder, som
kan påvirke det samlede resultat, er udviklingen i pris-
sætningen af forsikringspræmier, skadefrekvenser og den
anvendte diskonteringsrente. Forudsætninger for storme
og storskader fastlægges med udgangspunkt i historiske
erfaringer på ikke under ti år, hvor de seneste år vægter
tungest. Herudover indarbejdes effekten af lønsomheds-
tiltag og eventuelle effekter af lovgivningsmæssige forhold
i det forventede erstatningsniveau.

NORSK DISKONTERINGSRENTE

2

 

24 af 148 | Strategi I Årsrapport 2009

 

 

1
1

0
0

05
05

I forventningerne for 2010 forudsættes vejrrelaterede
erstatninger for 200-300 mio. DKK og storskadeerstatninger
for brutto 500-600 mio. DKK, I forventningerne for 2010
forudsættes, at de afsatte erstatningsreserver ikke vil give
afløbstab eller gevinster, Forventningerne til bruttoomkost-
ningerne baseres på det forventede antal af medarbejdere

i 2010 og de dertilhørende omkostninger. I det forventede
antal medarbejdere indgår effekten af iværksatte effektivi-
seringstiltag og intern rotation af ledige stillinger. Hertil
kommer øvrige omkostninger såsom it-, drifts- og domicil-
omkostninger, som gennemgående er fastlagt med bag-
grund i kendte aftaler og udviklingsplaner. Resultatet

af afgiven forretninø baseres på indgåede aftaler med
reassuranceselskaber for dækning af skadebegivenheder
og hændelser som for eksempel vejrrelaterede skader og
storskader. Med udgangspunkt I disse aftaler og historiske
data beregnes det forventede resultat af afgiven forretning.

Det hårde vintervejr i Norden i 2010 har betydet øgede
skadeudgifter, men førventes ikke at påvirke forventnin-

gerne til året.

Investeringsvirksomhed

TrygVesta påbegyndte i begyndelsen af 2010 en opdeling
af koncernens investeringsportefølje i to. Den ene de! kaldes
match-porteføljen og er på cirka 27 mia. DKK. Match-
porteføljen består af obligationer, rentederivater og penge-
markedsplaceringer, der samlet set skal matche forsikrings-
hensættelserne, Den gennemsnitlige varighed for forsik-
ringshensættelserne inklusive præmiehensættelserne er
2,4 år, Den anden del kaldes investeringsporteføljen og

er på 12,5 mia. DKK.

iInvesteringsporteføljen anvendes til investering af selskabets
kapital. Investeringsporteføljen har aktier for 1,7 mia, DKK,
ejendomme for 3,9 mia. DKK og obligationer for 6,9 mia.

FINANSIEL KALENDER 2010

 

2 64FogSR56441
214EogSN20207

DKK. Investeringsresultatet for 2010 baseres på følgende
forudsætninger for investeringsporteføljen; et aktieafkast
på 7 % inklusive udbytte, et obligationsafkast på 2,1 %
baseret på renteniveauerne i starten af 2010 og endelig
forventes ejendomme eksklusive eventuelle værdiregulerin-
ger at give et afkast på 6,0 %. Investeringsresultatet efter
overførsel af forsikringsteknisk rente for 2010 forventes at
blive 200-300 mio..DKK i forhold til 1,1 mia. DKK i 2009.
Forudsætningerne for investeringsafkastet er behæftet
med stor usikkerhed.

ES Se kapitlet Risikostyring for en følsomhedsanalyse

Valutarisiko

2008 og 2009 var præget af volatile valutakurser, som
havde en væsentlig virkning på resultatet af forsikrings-
driften, TrygVesta er i forsikringsdriften direkte eksponeret
i forhold til udsving i NOK, SEK og EUR. Med forventningen
om positive resultatbidrag fra den norske og svenske del
af forretningen, vil et fald i NOK og SEK have en negativ
virkning på det samlede resultat for koncernen, hvor
rapporteringsvalutaen er DKK, Valutarisikoen på den del af
egenkapitalen, der er bundet i NOK og SEK, er afdækket.

Forudsætninger om skat
Den effektive skatteprocent er påvirket af, at selskabs-
skatten er 25 % i Danmark og 28 % i Norge.

TrygVesta forventer i 2010 en effektiv skatteprocent på
26, der dog afhænger af størrelsen af skattefrie eller
ikke-fradragsberettigede aktiegevinster eller -tab fra
den norske det af aktieporteføljen.

Baseret på ovenstående forventninger og forudsætninger
for 2010 forventes en egenkapitalforrentning på 18-20 %
efter skat.

 

Årsrapport 2009 I Strategi 1 25 af 148

 

 

ED,

SEE:

SEESE

rr

eg

26 af 148

1 Resultater I Årsrapport 2009

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

005 264EogSR56442 Årsrapport 2009 I Resultater I 27 af 148

1
1 214EogSN20208

 

 

 

 

Resultater

Koncernens resultat 2009

1 2009 steg TrygVestas resultat før skat fra 1.347 mio.
DKK til 2.602 mio. DKK i forhold til 2008 og var påvirket
af et forbedret investeringsresultat og et lavere forsik-
ringsresultat. Det lavere forsikringsresultat skyldtes et
lavere renteniveau og stigende erstatningsudgifter inden
for især villa- og indboforsikringer, hvilket nødvendig-
gjorde præmieforhøjelser på en række forsikringer. Det
er første gang siden perioden 2002-2004, at TrygVesta
gennemfører betydelige præmieforhøjelser. Præmieforhø-
jelserne ventes at forbedre indtjeningen i 2010 og 2011,
men yderligere præmieforhøjelser vil blive foretaget i
2010. Fortsat ekspansion i Sverige og Finland påvirkede
omkostningerne, men en fokuseret indsats på løbende
procesforbedrende tiltag og lean resulterede i en samlet

faldende omkostningsprocent for koncernen.

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
i DANMARK OG NORGE

Resultatet i 2009

Resultatet før skat blev 2.602 mio. DKK mod 1.347 mio.
DKK i 2008. Resultatet ligger godt 200 mio. DKK højere
end helårsforventningerne, der blev meldt ud i forbindelse
med 3. kvartalsresultatet for 2009, Den positive afvigelse
i forhold til forventningen skyldes især et højere investe-
ringsresultat samt afløbsgevinster fra tidligere års skader.

Resultatet efter skat steg til 2.008 mio. DKK, hvilket er
mere end en fordobling i forhold til 2008. Resultatet var
påvirket af den positive udvikling i investeringsresultatet,
hvor det negative resultat fra 2008 blev vendt til et
positivt resultat i 2009. Desuden var resultatet positivt
påvirket med 29 mio. DKK vedrørende frasalg af

afviklingsforretning.

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
PR. FORRETNINGSOMRÅDE

 

28 af 148 fi Resultater i Årsrapport 2009

 

 

1005264EogSR5644
1005214EogSN2020

Det forsikringstekniske resultat blev 1,554 mio. DKK i 2009
mod 2.384 mio. DKK i 2008 og var negativt påvirket med
342 mio. DKK af et lavere renteniveau og et lavere afløbs-
resultat. Udviklingen inden for villa- og indboforsikringer

i primært det danske marked påvirkede ligeledes resultatet
negativt, Kraftige stigninger i antallet af indbrud samt flere
og mere voldsomme skybrudsskader påvirkede indtjeningen

negativt og nødvendiggjorde præmieforhøjelser.

Moderna og præmieforhøjelser løfter præmievækst
TrygVestas bruttopræmieindtægter udgjorde 18.283 mio.
DKK i 2009, hvilket svarer til en stigning på 960 mio. DKK
eller 9,6 % i lokal valuta (5,5 % i DKK). Præmievæksten var
positivt påvirket af købet af Moderna Fårsåkringer (Moderna),
der indgik med tre kvartalers effekt i 2009 eller 768 mio,
DKK. Uden Moderna udgjorde præmievæksten 4,7 % i lokal
valuta. Løbende præmieforhøjelser og en fortsat høj kunde-
fornyelse påvirkede ligeledes væksten i positiv retning.

Ved indgangen til 2009 forventede koncernen, at den øko-
nomiske afmatning ville påvirke præmievæksten negativt.
Det skete i mindre omfang end ventet dog med tendens
til lavere vækst i slutningen af 2009, Den samlede brutto-
præmievækst for 2009 oversteg forventningen på 4 %
vækst før Moderna og 8 % efter Moderna. Antallet af
arbejdsløse i Danmark og Norge steg i 2009, hvilket
påvirkede præmieudviklingen på arbejdsskade negativt.
Samme negative tendens sås inden for andre brancher,

PRÆMIEINDTÆGTER PR. FORRETNINGSOMRÅDER

hvor aktivitetsniveauet faldt. Transportsektoren var et

af områderne, der blev ramt af afmatningen, hvor færre
varer blev transporteret, og færre varevogne forsikret, Den
negative påvirkning fra lavkonjunkturen ventes ikke afsluttet
før, der er tydelige tegn på økonomisk bedring herunder
stigende beskæftigelse.

I Privat & Erhverv Danmark udgjorde bruttopræmievæksten
4 %, hvilket var markant højere end året før. I Privat & Erhverv
Norge påvirkede de mange præmieforhøjelser præmievæksten,
som steg 4 % i lokal valuta i 2009 (-4,1 % i DKK) samtidig
med, at kundefastholdelsen fortsat lå på et højt niveau.
Markedsandelen blev samlet fastholdt i Norge med en
fremgang inden for Industri, men et fald inden for Privat.

TrygVesta fortsatte i 2009 udbygningen af sin position
inden for Health Care. Den store efterspørgsel efter
sundhedsforsikring og en samtidig god timing i forhold
til markedet omkring lanceringen af nye produkttiltag gav
en vækst i porteføljen på mere end 30 % i Danmark til
275 mio. DKK.

De svenske og finske aktiviteter voksede med henholdsvis

57 % i Sverige uden Moderna og 34 % i Finland, Moderna

voksede isoleret set med 12,2 %, hvilket er højere end de

forventede 5 % vækst ved købet. Ved udgangen af 2009 ud-
gjorde den samlede portefølje i Sverige og Finland 2,0 mia.

DKK. Af koncernens samlede præmievækst på 9,6 %

PRÆMIEINDTÆGTER FORDELT PÅ PRODUKTER

 

3
9

Årsrapport 2009 I Resultater I 29 af 148

 

Resultater

i lokal valuta stod Sverige og Finland for 6,9 procentpoint,
mens 2,7 procentpoint kom fra Danmark og Norge. Den
samlede nordiske bankportefølje voksede 21 % gennem
året, hvor den største vækst lå i Sverige og Finland.

I Industri steg bruttopræmierne med 2,2 % i lokal valuta
(-1,6 % i DKK) og var underliggende sammensat af en
positiv udvikling i den norske del af industriforretningen,
men en faldende bruttopræmie i den danske del af indu-
striforretningen. Den danske del af industriforretningen
var præget af hårdere konkurrence, der sammen med et
bevidst fravalg af ulønsomme kunder, gav et fald i brutto-

præmierne. Set i lyset af den økonomiske afmatning anses

ERSTATNINGSPROCENT OG RENTEEFFEKT

 

VILLA- OG INDBOERSTATNINGER I DANMARK"

udviklingen for tilfredsstillende og understreger styrken

ved koncernens tværnordiske markedsposition.

Erstatningsudvikling

Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 72,2 i 2009 mod 67,9
i 2008 og var negativt påvirket af den lavere diskonterings-
rente, der isoleret set påvirkede erstatningsprocenten
negativt med 1,7 procentpoint. Den resterende stigning
stammede især fra højere erstatningsudgifter fra privat-

brancherne i den danske del af forretningen.

Udgiften til storskader, defineret ved skader, der overstiger
10 mio. DKK, beløb sig til brutto 534 mio. DKK i 2009
mod 586 mio. DKK i 2008. Efter bidrag fra reassuran-
dørerne udgjorde storskader netto 399 mio, DKK mød
490 mio. DKK i 2008.

Vejrrelaterede skader, defineret som skadehændelser med
høj frekvens, hvor erstatningerne overstiger 5 mio. DKK,
udgjorde 121 mio. DKK i 2009 mod 112 mio. DKK i 2008.

Øgede erstatningsudgifter inden for især indbo- og villa-
forsikringer påvirkede den underliggende erstatnings-
udvikling med 456 mio. DKK, hvoraf 293 mio. DKK stam-
mede fra privatbrancherne i den danske del af forretningen.
Det skyldtes både et stigende antal indbrud, dyrere gen-
nemsnitsskader som følge af dyrere indbo efter den øko-
nomiske højkonjunktur fra 2004 til 2007, en bekymrende
udvikling inden for vand- og rørskader på villaforsikringer

STORM OG VEJRRELATEREDE SKADER

 

30 af 148 I Resultater I Årsrapport 2009

 

 

og stigende udgifter til brandskader. I positiv retning sås et
mindre fald i gennemsnitsskader på mindre villaskader (mindre
end 100.000 DKK). Baggrunden for forbedringen var den
økonomiske afmatning, der på kort tid reducerede efter-
spørgslen og dermed prisdannelsen på håndværksydelser.

Effektivisering og lean giver lavere omkostninger
Bruttoomkostningsprocenten blev forbedret fra 17,3 i 2008
til 16,9 i 2009. Både i 2008 og 2009 var omkostnings-
procenten påvirket af udgifter til 'Det Levende Hus", der
udgjorde 64 mio. DKK i 2009 mod 133 mio. DKK i 2008.
Ombygningen af hovedkontorerne startede i løbet af 2008
og tog for alvor fart i løbet af 2009.

I takt med at lean bliver en naturlig del af arbejdsrutinerne,
og at koncernens processer forbedres, vil produktiviteten
øges. Dette er vigtigt for at skabe rum til ekspansionen i
Sverige og Finland, som kræver høje omkostninger og
løbende investeringer,

TrygVesta havde fokus på intern rekruttering i 2009 og
foretog kun få eksterne ansættelser, hvilket medførte en
reduktion i medarbejderantallet hen over året, Dette gav
betydelige besparelser på omkostningssiden, da antallet
af ansatte lå cirka 100 medarbejdere lavere end ved årets
start (uden Moderna).

Selv om den økonomiske afmatning havde begrænset
virkning på resultatet i 2009, var det nødvendigt at

STORSKADER

tilpasse omkostningsstrukturen, idet højere ledighed og
lavkonjunktur ventes at påvirke forretningsomfanget frem-
adrettet, og indtil lavkonjunkturen er ovre. Den løbende
effektivisering af forretningen og tilbageholdenhed på
ansættelsessiden reducerede samlet omkostningsprocenten
i Danmark og Norge fra 16,4 i 2008 til 15,4 i 2009,

Sverige og Finland påvirkede som ventet omkostningerne
relativt tungt. Eksklusive Moderna påvirkede Sverige og
Finland den samlede omkostningsprocent med 1,7 procent-
point i 2009 mod 1,5 procentpoint i 2008. Købet af
Moderna i 2. kvartal 2009 gav en række synereier, der blev
realiseret gennem året til gavn for koncernens samlede
omkostningsforbrug. Som eksempel herpå kan nævnes
besparelser på omkostninger til it i forbindelse med opstar-
ten af industri i Sverige, hvor købet af Moderna gjorde det
muligt at etablere Industri på Modernas it-platform. Dette
gjorde det desuden muligt at igangsætte salget af industri-
forsikringer tidligere end ventet.

Læs mere om købet af Moderna under kapitlet Sverige.

Combined ratio

12009 steg combined ratio til 92,3 fra 89,1 i 2008. Renten,
der bruges til diskontering af erstatningshensættelserne,
faldt i 2009, hvilket isoleret set medførte en stigning i
combined ratio med 1,7 procentpoint. Afløbsgevinster på-
virkede combined ratio positivt med 3,9 procentpoint i 2009
mod 4,6 procentpoint i 2008. Afløbsgevinsterne kom fra

OMKOSTNINGSPROCENT

 

Årsrapport 2009 I Resultater I 31 af 148

1005264EogSR56444
1005214EogSN20210

   

 

Resultater

personforsikringer, mens villa- og indboforsikringer krævede
styrkelse af hensættelsene i 2009. Storskader brutto
udgjorde 534 mio. DKK i 2009 mod 586 mio. DKK i 2008.

Investeringsresultat

Positiv udvikling på aktiemarkederne, generelt faldende
renter og en indsnævring af kreditspændet gav et betydelig
højere investeringsresultat i 2009. investeringsaktiverne
gav et samlet bruttoafkast på 1.931 mio. DKK i 2009 mød
440 mio. DKK i 2008. Investeringsafkastet svarer brutto til
6,6 % i 2009 mod 3,5 % i 2008. Resultatet efter overførsel
af forsikringsteknisk rente blev 1.086 mio. DKK i forhold
til -988 mio. DKK i samme periode i 2008.

Obligationsbeholdningen udgjorde en næsten konstant
andel af de samlede aktiver på 86,2 % i 2009. I 2009
investerede TrygVesta i High Yield-obligationer, hvilket
udgjorde 2,2 % af koncernens samlede investerings-
aktiver i slutningen af året. Beholdningen af Investment
Grade blev i foråret forøget med 500 mio, DKK, men mod
slutningen af året blev hele beholdningen solgt. Desuden
gennemførte TrygVesta i 2. halvdel af 2009 en større
omlægning af realkreditbeholdningen fra konverterbare
obligationer over i korte inkonverterbare obligationer.
Den samlede investeringsportefølje udgjorde cirka

40 mia. DKK i slutningen af 2009 i forhold til 34,2 mia.
DKK i starten af 2009. TrygVestas investeringsaktiver
opgøres til markedsværdi, og værdiændringer påvirker
resultatopgørelsen direkte.

INVESTERINGSRESULTAT

 

32 af 148 I Resultater I Årsrapport 2009

Skat

Skat af fortsættende aktiviteter udgjorde 623 mio. DKK
i 2009 mod 501 mio. DKK i 2008. Dette svarer til et fald
i den effektive skatteprocent fra 37 % i 2008 til 24 %

i 2009. I 2008 var den effektive skatteprocent negativt
påvirket af kurstab på aktier, der ikke var fradragsberet-
tiget. I 2009 var den effektive skatteprocent påvirket af
aktivering af de oparbejdede skattemæssige underskud
i Sverige fra tidligere indkomstår samt skattefrie kurs-

gevinster på aktier.

Balance og pengestrømme

Balancen steg fra 38.445 mio. DKK til 44.740 mio. DKK
i 2009, hvilket især kan henføres til konsolideringen af
Moderna samt stigning i NOK i forhold til DKK.

På passivsiden var balancen primært sammensat af

en egenkapital på i alt 9.666 mio. DKK og forsikrings-
mæssige hensættelser på i alt 29.002 mio. DKK, De for-
sikringsmæssige hensættelser er steget med 3.809 mio.
DKK i forhold til ultimo 2008, hvilket primært skyldes
tillgangen vedrørende Moderna samt stigning i NOK

i forhold til DKK.

Pengestrømme fra driften udgjorde i 2009 2,2 mia. DKK
sammenholdt med 1,8 mia. DKK i 2008. Pengestrømme
fra investeringer og finansiering udgjorde henholdsvis
-1,6 mia. DKK og -0,4 mia. DKK.

Egenkapital

Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2009

9,666 mio. DKK og er således steget med 1.422 mio. DKK
i året. Stigningen er sammensat af årets resultat, udbe-
talt udbytte på 410 mio. DKK og tilbagekøb af egne
aktier på 334 mio. DKK samt diverse andre reguleringer.
Egenkapitalen blev i 2009 forrentet med 22 % i forhold
til 9 % i 2008.

Begivenheder efter balancedagen

Efter ledelsens opfattelse er der ikke fra balancedagen
og frem til i dag indtrådt andre forhold af væsentlig
betydning, som forrykker vurderingen af selskabets
økonomiske stilling.

 

Privat & Erhverv Danmark

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2007 2008 2009
Bruttopræmieindtægter 6.490 6.605
Bruttoerstatningsudgifter "4.041 "4.443
Bruttoomkostninger -1.086 71.155
Resultat af bruttoforretning 1.363 1.007
Resultat af afgiven forretning -87 -89
Forsikringsteknisk rente f.e,r. 164 180
Forsikringsteknisk resultat 1.440 1.098
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 62,3 67,3
Nettogenforsikringsprocent 1,3 1,3
Skadeforløb 63,6 68,6
Bruttoomkostningsprocent 16,7 17,5
Combined ratio 80,3 86,1

Privat & Erhverv Danmark sælger forsikringer til privat-
personer såvel som små og mellemstore virksomheder
i Danmark under Tryg-brandet. Salget foregår gennem
callcentre, egne assurandører, interesseorganisationer,
bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordeas filialer.

Resultat påvirket af lavere rente

og højere erstatningsudgifter

Det forsikringstekniske resultat faldt fra 1.098 mio. DKK til
616 mio. DKK som følge af lavere forsikringsteknisk rente,
højere erstatninger inden for villa-, indbo- og ejerskiftefor-
sikringer samt lavere afløbsresultat. De større erstatnings-
udgifter skyldes især flere indbrud, brand- og rørskader.
Herunder blev der konstateret et fald i gennemsnitsskaden

 

(skader på under 100,000 DKK) på villaer, men grundet
flere dyrere villaskader steg de samlede erstatningsudgifter.

Bruttopræmieudvikling

Samlet set steg bruttopræmierne 4,0 % til 6.866 mia. DKK
i 2009, hvilket var markant bedre end året før og på
niveau med forventningerne. Den økonomiske nedtur gav
en reduktion i antallet af arbejdsskadeforsikringer og en
reduktion i præmien. Den løbende omlægning af bilporte-
føljen, der udgjorde en trediedel af den samlede porte-
følje i Privat & Erhverv Danmark, gav et mindre fald på
1% i gennemsnitspræmien. Dette skyldes blandt andet
en hurtigere omtegning til nye tariferingskriterier af en

række større gruppeaftaler end ventet.

Årsrapport 2009 I Resultater I 33 af 148

1005264EogSR56445
1005214EogSN20211

Resultater

Ved udgangen af 2009 var hovedparten af den samlede
bilportefølje omlagt til de nye tariferingskriterier, der
omfatter bilens alder, antal kørte kilometer, førerens alder
og køn, hvilket har medvirket til en bedre risikoudvæl-
gelse. | 2010 forventes en flad udvikling i gennemsnits-
præmien. Indekseringen for 2010 udgør 4,2 %, men

den positive effekt vil blive modsvaret af den resterende
omtegning. Tendensen, til at kunderne kører færre kilo-
meter og køber mindre biler, vil ligeledes have en negativ
påvirkning på gennemsnitspræmien, men risikoen reduce-

res tilsvarende.

I 2009 steg gennemsnitspræmien på villaforsikringer 8 %,
hvilket var en god hjælp, men ikke tilstrækkeligt til at
genvinde lønsomheden på området. Gennem de seneste
år har lønsomheden på villa- og indboforsikringer været
under pres som følge af høj skadeinflation, flere rørskader,
flere indbrud og hyppigere skybrud i sommerhalvåret.
Denne udvikling nødvendiggjorde flere præmieforhøjelser
ud over de forhøjelser, der allerede blev foretaget på villa-
forsikringer i starten af året, Indboforsikringen blev for-
højet med cirka 15 % inklusive indeks pr. 1. januar 2010.

Ud over præmieforhøjelserne på villa- og indboforsikringer
blev præmierne også forhøjet på en række andre produk-
ter. Præmien på sundhedsforsikringen blev forhøjet to
gange i løbet af 2009 med i alt 25 % for at afspejle den
øgede brug af forsikringen og dermed øgede erstatnings-
udgifter. På trods af den økonomiske afmatning var sund-

GENNEMSNITLIG PRÆMIEUDVIKLING

 

 

34 af 148 | Resultater I Årsrapport 2009

hedsforsikringer et af de produkter med højst vækst i
2009 med en præmievækst på mere end 70 %. TrygVesta
udbyggede sin position yderligere i dette marked, og
porteføljen omfattede 165.000 kunder og udøjorde ved
udgangen af 2009 275 mio. DKK mod 204 mio. DKK ved
årets start. Ulykkes-, fritidshus- og rejseforsikringer blev
ligeledes forhøjet med 10-20 % i 2009. Effekten af de
mange præmieforhøjelser forventes i løbet af 2010 og
2011 at bringe balance i indtjeningen, og om nødvendigt
vil nye tiltag blive iværksat.

Da TrygVesta som det første selskab gennemførte nød-
vendige præmieforhøjelser i det danske marked, var en
negativ udvikling i kundefornyelsen ventet. I forbindelse
med præmieforhøjelserne steg nettoafgangen af kunder

i mindre omfang, men denne udvikling vendte i takt med,
at andre selskaber i markedet ligeledes hævede præmi-
erne. For 2009 som helhed lå fornyelsesprocenten for
privatkunderne stabilt i niveauet 91, hvilket vil sige, kun-
derne i gennemsnit bliver hos TrygVesta i 11 år. Den høje
fornyelsesprocent bidrog positivt til resultatet, da en høj
fornyelsesprocent er væsentlig både i relation til præmie-,
erstatnings- og omkostningsudviklingen.

Erstatninger

Et lavere afløbsresultat og det lavere renteniveau gav
sammen med de øgede erstatningsudgifter på indbo-
og villaforsikringer en stigning i erstatningsprocenten fra
67,3 i 2008 til 74,8 i 2009. Afløbsgevinsterne udgjorde
303 mio. DKK i 2009 og var dermed 87 mio. DKK lavere
end i 2008 på grund af et lavere afløbsresultat på bilfor-
sikringer. Da TrygVesta diskonterer erstatningshensættel-
serne, påvirkede det lavere renteniveau nutidsværdien
af erstatningshensættelserne negativt og øgede erstat-

ningsprocenten med 1,2 procentpoint.

En anden årsag var udviklingen på indbo- og villaforsikrin-
ger, hvor det var nødvendigt at styrke reserverne betydeligt
sidst på året for at imødekomme det højere erstatnings-

niveau.

Flere indbrud, brandskader og rørskader gav stigende
erstatninger i 2009. Det øgede antal indbrud ramte både
indbo- og villaforsikringer. På indboforsikringen var godt
41 % af erstatningerne relateret til indbrud, og udgiften til

disse skader steg fra 2008 til 2009. Denne udvikling hæn- KUNDEFASTHOLDELSE
ger desuden sammen med, at kunderne har anskaffet sig
nyere, dyrere og mere indbo. Politiets sparsomme indsats
og faldende opklaringsprocent har givet indbrudstyve let-
tere spil, Udviklingen i antallet af indbrud hænger ikke kun
sammen med lavkonjunkturen, da den stigende tendens
er set over en længere periode, Forklaringen er blandt
andet, at udenlandsk organiserede bander oftere begår
grovere kriminalitet og serieindbrud.

Stigningen i antallet af bræandskader på villaforsikringer lå
især på skader over 100.000 DKK og skyldes flere større

 

brandskader samt flere kortslutningsskader, der var relate-
ret til en stigning i antallet af lynnedslag i 2009. Større
udøifter til rør- og stikledningsskader belastede erstatnin-
gerne med omkring 50 mio. DKK mere i 2009 i forhold til
2008. Disse skader skyldes, at hyppigere skybrud lagde
pres på kommunerne for at få dimensioneret de offentlige
kloak- og afløbssystemer til at kunne håndtere de større
vandmæneder. | forbindelse med disse undersøgelser og
efterfølgende udskiftninger af kloakledningerne opdages
det typisk, at nogle kunders rør og stikledninger, der er
forbundet til det offentlige kloaksystem, er beskadiget og
derfor anmeldes til forsikringen for udbedring af skaderne.

VILLA- OG INDBOERSTATNINGER I DANMARK"

Storskader påvirkede resultatet med 81 mio. DKK i 2009,
hvilket var på niveau med 2008,

 

Tendensen fra 2006 til 2008 med kraftigt stigende
gennemsnitsskader aftog som forventet gennem 2009
og var således hjulpet af den økonomiske afmatning.

Som en af de større aktører i markedet er TrygVestas fokus
på skadeindkøb også af stor betydning. Forhandlingerne
med håndværkerne gav således en reduktion i både løn-

SKADEFREKVENS I DANMARK

as,

og materialepriser ligesom en ny aftale med skadeservice-
selskaberne styrkede TrygVestas position på markedet.
Den positive gennemsnitsskadeudvikling blev dog mod-
svaret af en negativ udvikling i de større villaskader, der
samlet set steg 121 mio, DKK. Skadefrekvensen for villaer
steg cirka 6 procentpoint og var relateret til flere indbrud,
kortslutningsskader samt en mindre stigning i rør- og

 

stikledningskader.
100526 ÅFogSRS> 6446 Årsrapport 2009 I Resultater I 35 af 148
1005214FogSN20212

 

 

 

 

Resultater

GENNEMSNITSSKADE I DANMARK

 

Skadefrekvensen for biler steg omkring 1 procentpoint
gennem 2009 og var positiv påvirket af, at kunderne
kørte mindre, men negativt påvirket af vinteren sidst på
året. Gennemsnitsskaden på bil steg 1 procentpoint.
Inden for bilreparationer samarbejder TrygVesta tæt med
udvalgte autoværksteder, hvilket er med til at holde de
gennemsnitlige erstatningsomkostninger nede og sikre
god kvalitet og service over for kunderne,

36 af 148 I Resultater I Årsrapport 2009

Omkostninger

Bruttoomkostningerne udgjorde 1.063 mio. DKK, hvilket
er et fald på 92 mio. DKK i forhold til 2008. Omkostnings-
procenten faldt dermed fra 17,5 til 15,5. Koncernens
tilbageholdenhed med eksterne ansættelser siden 2. halvår
2008 gav betydelige besparelser i 2009. Både i 2008 og

i 2009 belastede ombygningsprojektet af hovedkontoret

i Danmark omkostningerne med henholdsvis 24 mio. DKK
i 2008 og 8 mio..DKK i 2009.

Præmieforhøjelser vil forbedre combined ratio
Combined ratio steg fra 86,1 i 2008 til 92,1 i 2009, og den
underliggende erstatningsudvikling steg primært som følge
af den negative udvikling på villa- og indboforsikringen.

Den lavere rente påvirkede combined ratio negativt med
1,2 procentpoint, mens det lavere afløbsresultat påvirkede
combined ratio negativt med 1,1 procentpoint. Vejrrelatede
skader løftede combined mtio med 0,4 procentpoint.
Endelig sås en forbedring i omkostningsprocenten på

2 procentpoint. De allerede iværksatte præmieforhøjelser
vil forbedre lønsomheden i løbet af 2010 og 2011.

 

 

100
100

Privat & Erhverv Norge

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2007 2008 2009
Kurs NOK/DKK, periodens gennemsnit 92,81 91,74
Bruttopræmieindtægter 4,490 4.636
Bruttoerstatningsudgifter -2.962 -3.371
Bruttoomkostninger -936 -1.004
Resultat af bruttoforretning 592 261
Resultat af afgiven forretning -82 -68
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 182 122
Forsikringsteknisk resultat 692 315
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent 66,0 72,7
Nettogenforsikringsprocent 1,8 1,5
Skadeforløb 67,8 74,2
Bruttoomkostningsprocent 20,8 21,7
88,6 95,9

Combined ratio

Privat & Erhverv Norge sælger forsikringer til privatper-
sorter såvel som små og mellemstore virksomheder i Norge
under TrygVesta- og Enter-brandene. Salget foregår gen-
nem cirka 80 franchisekontorer med 300 medarbejdere,
egne sælgere, callcentre, bilforhandlere og Nordeas filialer.

Lavere rente og vintervejret påvirkede resultatet
På baggrund af 4,0 % bruttopræmievækst i lokal valuta blev
combined ratio forbedret gennem året. Det forsikringstek-
niske resultat blev 258 mio..DKK i 2009 mod 315 mio. DKK
i 2008. Den forsikringstekniske rente faldt fra 122 mio. DKK
i 2008 til 32 mio, DKK i 2009 og var dermed den væsentlig
ste årsag til det lavere resultat. Desuden steg erstatnings-

5264EogSR56447

5214EogSN20213

 

udgifterne primært som følge af store snemængder i det
østlige Norge i starten af året med flere bilskader og fritids-
husskader til følge. Det høje erstatningsniveau i starten af
2009 blev dog forbedret i løbet af året og både 3. og 4.

kvartal var bedre end året før.

Skadeinflationen aftog i 2009 efter en stigende skade-
inflation i 2007 og 2008, hvor både håndværker- og
materialepriser steg. I modsætning til Danmark, hvor de
første præmieforhøjelser blev gennemført fra 1. januar
2009, er præmieforhøjelser i Norge blevet gennemført
siden midten af 2007. Effekten af de halvårlige præmie-
tiltag begyndte gennem 2009 at blive synlige og vil
fremadrettet forbedre resultatet.

Årsrapport 2009 I Resultater I 37 af 148

Resultater

KUNDEFASTHOLDELSE | NORGE

 

GENNEMSNITLIG PRÆMIEUDVIKLING I NORGE

 

Vækst trods øget konkurence

I Privat & Erhverv Norge steg bruttopræmierne 4,0 %

i lokal valuta (-4,1 % i DKK) og udgjorde 4.445 mio. DKK
i 2009. Væksten var lidt lavere end i 2008, men fortsat på
et højt niveau. Fremgangen i bruttopræmierne på 203 mio.
NOK var positivt påvirket af de gennemførte præmie-
forhøjelser, mens antallet af solgte forsikringer viste et
mindre fald. Væksten i bruttopræmierne blev opnået trods
hårdere konkurrence fra især nye konkurrenter i privat-
markedet. På trods af konkurrencen lykkedes det at øge
den samlede norske markedsandel fra 17,9 til 18,1 (ultimo
september 2009). Underliggende var der en mindre nedgang

i markedsandelen på privatområdet, mens markedsandelen

38 af 148 i Resultater I Årsrapport 2009

på erhverv steg. De betydelige præmieforhøjelser i midten
af året gav ikke uventet en mindre nedgang i markedsande-
len i 2. halvår 2009. Dette påvirkede fornyelsesprocenten
negativt, der faldt 1,8 procentpoint til 85,1 %.

TrygVesta gennemførte i 2009 en række ændringer

i distributionsplatformen, hvor blandt andet salg via
calicentre blev styrket. Desuden lå fokus fortsat på

at styrke markedsandelen i områder med en markeds-

andel under landsgennemsnittet.

Gennemsnitspræmien for bilforsikringer steg 4,9 %, og
villaforsikringer steg 8,1 % i 2009. Siden midten af 2007
har TrygVesta på linje med de andre store forsikringssel-
skaber i det norske marked forhøjet præmierne for at for-
bedre lønsomheden. Præmiestigningerne, der blev imple-
menteret i løbet af 2009, ventes at forbedre indtjeningen,
når præmieforhøjelserne er fuldt indarbejdet i porteføljen.
Denne udvikling forstærkes yderligere af, at præmierne på
villaforsikringer blev forhøjet med 6,7 % og personbiler
med 3,3 % fra 1. januar 2010.

Erstatninger

Erstatningsudgifterne steg 3,4 % eller 126 mio. NOK til
3.811 mio. NOK, og med væksten i bruttopræmierne på
4,0 % i lokal valuta var der således god balance i udviklin-
gen, Skadeforløbet blev forbedret fra 74,2 % til 73,7 %

i forhold til 2008. Set i lyset af den negative påvirkning
fra den lavere diskonteringsrente, der isoleret set løftede
erstatningsprocenten med 1,1 procentpoint i 2009
sammenlignet med 2008, var udviklingen i tråd med

forventningerne.

Skadefrekvensen for villaer steg 11,0 procentpoint i forhold
til 2008 og var påvirket af flere brand-, vand- og rørskader
samt flere tyverier. Sidstnævnte har stabiliseret sig på et
næsten døbbelt så højt niveau som for halvandet år siden.
Gennemsnitsskaden for villaer faldt cirka 2 procentpoint og
var hjulpet af den økonomiske afmatning, der gav lavere

reparationsømkostninger.

Skadefrekvensen på biler steg 3,8 procentpoint i 2009 i
forhold til 2008, og gennemsnitsskaden på biler steg

2,7 procentpoint. Den højere skadefrekvens var især relate-
ret til mange glatføreulykker i starten af året i det østlige

Norge og specielt omkring Oslo. Antallet af bilskader var ERSTATNINGSPROCENT I NORGE (BRUTTO)
1.800 højere i 1. kvartal 2009 i forhold til 1. kvartal 2008.
Udgifterne til større brandskader (over 1 mio, NOK) på
villaer i Privat & Erhverv Norge udviklede sig positivt i 2009,
hvor de udgjorde 185 mio, NOK mod 264 mio. NOK i
2008 og belastede erstatningsprocenten med 3,5 pro-
centpoint i 2009 mod 5,2 procentpoint i 2008. Sammen-
lignet med Danmark er antallet af villabrande betydeligt
højere i Norge, hvilket skyldes det høje antal huse og hyt-
ter bygget af træ, som opvarmes af brændeovne/pejse.

Storskader, defineret som skader over 10 mio. DKK,
udgjorde 35 mio. DKK i 2009 mod et usædvanligt
højt niveau på 131 mio. DKK i 2008. I procent af brutto-

 

præmierne udgjorde storskaderne således 0,8 procent-
point i forhold til 2,8 procentpoint i 2008.

GENNEMSNITSSKADE I NORGE
Afløbsgevinster udgjorde 24 mio, DKK brutto i 2009 mod
afløbstab på 26 mio. DKK i 2008 eller 0,5 % af brutto-
præmierne i forhold til -0,6 % i 2008. Afløbsøevinster
kom især fra personskadebrancherne.

Omkostninger

Omkostningerne steg 1,4 % eller 15 mio. NOK til

1.114 mio. NOK, og omkostningsprocenten faldt samlet
set fra 21,7 til 21,2. Forbedringen skyldes tilbageholden-
hed med ansættelser samt at de iværksatte proces- og
effektiviseringstiltag begyndte at få effekt gennem året.

 

Combined ratio forbedret

Samlet set endte 2009 med en combined ratio på 94,9
mod 95,9 i 2008 i Privat & Erhverv Norge, Året startede
på et højt niveau som følge af vintereffekten, men blev
forbedret hen over året. Combined ratio lå højere end
forventet og var påvirket af det lavere renteniveau. De
allerede gennemførte præmieforhøjelser og yderligere
planlagte præmietiltag ventes at forbedre lønsomheden

SKADEFREKVENS I NORGE

yderligere i de kommende år.

 

1 0 0 5 2 6 ÅEogSR5 64 Å 8 Årsrapport 2009 I Resultater I 39 af 148
1005214EogSN20214

 

 

 

Resultater

Privat & Erhverv Sverige

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2007 2008 2009
Kurs SEK/DKK, periodens gennemsnit 80,73 78,02 70,02
Bruttopræmieindtægter 90 221 1.081
Bruttoerstatningsudgifter -80 -214 7875
Bruttoomkostninger -95 -104 -251
Resultat af bruttoforretning -85 -97 -45
Resultat af afgiven forretning 0 0 -15
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 3 7 8
Forsikringsteknisk resultat "82 -90 "52
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 88,9 96,8 80,9
Nettogenforsikringsprocent 0,0 0,0 1,4
Skadeforløb 88,9 96,8 82,3
Bruttoomkostningsprocent 105,6 47,1 23,2
Combined ratio 194,5 143,9 105,5

TrygVesta sælger forsikringer til privatpersoner og virk-
somheder under brandet Moderna og brandet Vesta Ska-
defårsåkring. Moderna Fårsåkringar har flere sub-brands,
hvor de mest kendte er Atlantica og Bilsport & MC. Salget
foregår gennem Nordeas filialer, egne sælgere, callcenter,
internet, bil- og bådforhandlere.

Moderna - et godt match

TrygVesta købte det svenske selskab Moderna i april 2009
for en samlet købesum på 939 mio. DKK, hvor af goodwill
udgjorde 310 mio. DKK. Moderna leverede i 2009 er
resultat før skat på 117 mio. DKK (9 måneders resultat),
svarende til omkring 6 % af koncernens samlede resultat

40 af 148 | Resultater I Årsrapport 2009

før skat i 2. til 4, kvartal 2009, hvilket var tilfredsstillende
og bedre end forventet. På købstidspunktet forventedes
Moderna at løfte den samlede indtjening pr. aktie med 5 %
i 2010. Købet styrkede TrygVestas position og distributi-
onskraft væsentligt på det svenske privatmarked med flere
callcentre, gruppeforsikringsordninger, sælgere, en bilkanal
samt en online løsning for alle kunder i Sverige. Købet er et
godt match i forhold til TrygVestas mål om at øge markedsan-

delen i Sverige.

Moderna indgik i TrygVestas regnskabstal fra og med 2.
kvartal 2009. Konsolideringen af Moderna var således en
væsentlig forklaring bag den høje bruttopræmievækst i

 

 

 

2009. Bruttopræmierne steg fra 221 mio. DKK til

1.081 mio. DKK, hvoraf Moderna udgjorde 768 mio. DKK.
Bruttopræmievæksten udgjorde 12,2 % i Moderna i 2009,
hvilket var betydeligt højere end de 5 % bruttopræmievækst,
der var forventningen ved købet af Moderna, I Vesta Skade-
forsåkring udgjorde bruttopræmievæksten 57 % i 2009
(41,6 % i DKK).

I 2009 soløte Vesta Skadefårsåkring 109.000 forsikringer

- et fortsat højt niveau, der dog lå lidt lavere end i 2008.
Årsagen hertil skyldes især den økonomiske afmatning.
Eksklusive Moderna udgjorde porteføljen 517 mio. SEK ved
udgangen af 2009 mod 370 mio, SEK i starten af 2009, og
antallet af kunder var 136.000 ved udgangen af 2009 mod
107.000 kunder i starten af året. I Moderna udgjorde porte-
føljen 1.460 mio. SEK ved udgangen af 2009, I 2009 gen-
nemførtes præmieforhøjelser på 10-20 % i Vesta Skade-
forsåkring, hvilket vil forbedre lønsomheden i 2010 og
2011. Disse tiltag havde dog samtidig en negativ påvirk-
ning af kundefornyelsen, da præmieforhøjelser over for
ulønsomme kundesegmenter betød, at en del af disse
kunder valgte at forlade selskabet.

Erstatninger

Erstatningsprocenten udgjorde 80,9 % i 2009 mod 96,8 %
i 2008. Indeholdt i erstatningerne var en IBNR reservestyr-
kelse på 50 mio. SEK. Forbedringen i erstatningsprocenten
skyldes især konsolideringen af Moderna, som forbedrede

PORTEFØLJEUDVIKLING I SVERIGE

  

resultatet betydeligt. Købet af Moderna tilførte ud over kri-
tisk masse også den svenske forretning stærke underwriting-
kompetencer, der forventes at styrke den samlede svenske
forretning fremadrettet.

Omkostninger

De nominelle omkostninger steg fra 104 mio..DKK til

251 mio. DKK, hvor konsolideringen af Moderna var den
væsentligste årsag. I løbet af 2009 ændrede vi distribu-
tionsmikset, hvilket ligeledes var en af årsagerne til den
forbedrede omkostningsudvikling. Omkostningsprocenten
faldt fra 47,1 til 23,2. Den hastige vækst indebar behov for
at styrke medarbejderressourcerne. Antallet af fuldtidsmed-
arbejdere var 429 ved udgangen af 2009, hvoraf 310

kom fra Moderna.

Combined ratio

Combined ratio endte i 2009 på 105,5 i forhold til 143,9
i 2008. I Moderna udgjorde combined ratio 90,8 i 2009,
mens den i den resterende svenske portefølje udgjorde
141,9 og var negativt påvirket af reservestyrkelsen.
Resultatet for 2009 blev -52 mio. DKK mod -90 mio. DKK
i 2008. Resultatet er det hidtil bedste for koncernens
svenske aktiviteter, Konsolideringen af Modernas forsik-
ringstekniske resultat på 75 mio. DKK var den væsentlig-
ste årsag hertil. Det samlede resultat for Moderna før
skat udgjorde 117 mio. DKK (9 måneders resultat),
hvilket var tilfredsstillende set i lyset af købsprisen,

 

Årsrapport 2009 I Resultater i 41 af 148

10052 64EogSR56449
1005214EogSN20215

 

 

Resultater

Privat & Erhverv Finland

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2007 2008 2009
Kurs EUR/DKK, periodens gennemsnit 745,11 745,63 744,68
Bruttopræmieindtægter 251 354 472
Bruttoerstatningsudeifter -188 -258 -402
Bruttoomkostninger -125 -154 194
Resultat af bruttoforretning -62 -58 -124
Resultat af afgiven forretning -1 -1 -1
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 14 17 12
Forsikringsteknisk resultat -49 -å2 ”113
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 74,9 72,9 85,2
Nettogenforsikringsprocent 0,4 0,3 0,2
Skadeforløb 75,3 73,2 85,4
Bruttoomkostningsprocent 49,8 43,5 41,1
Combined ratio 125,1 116,7 126,5

I Finland sælger TrygVesta forsikringer til privatpersoner
og mindre virksomheder under brandet TrygVesta Finland
og brandet Nordea Vahinkovakuutus. Salget foregår
gennem Nordeas filialer, selvstændige assurandører,

callcentre, bilforhandlere og internettet.

Fra vækst til tkøonsomhedsfokus

I Finland steg bruttopræmieindtægterne med 33,3 %.
Salget blev bevidst holdt tilbage i forbindelse med øget
lønsomhedsfokus, og forretningens indtjening blev i den
forbindelse påvirket af ikke-tilbagevendende omkostnin-

ger på cirka 20 mio. DKK.

42 af 148 i Resultater ! Årsrapport 2009

Bruttopræmierne voksede 118 mio. DKK til 472 mio. DKK
og der blev solgt 150.000 forsikringer mod godt 160.000
i 2008. Bruttopræmieindtægten fra salget til små og mel-
lemstore virksomheder steg fra 41 mio. DKK i 2008 til

73 mio. DKK i 2009.

12009 forhøjede TrygVesta præmierne med op til 10 %,
hvilket vil have positiv en indflydelse på lønsomheden
fremadrettet. De største konkurrenter hævede ligeledes
præmierne, så TrygVestas konkurrencekraft vurderes

fortsat at være stærk.

 

 

I 2009 styrkede vi salget gennem egne sælgere og eget
callcenter. Nordea stod i 2009 for 18 % af det direkte salg i
Finland gennem Nordeas filialnet og netbank, mens 31 % af
salget skete via TrygVestas tilknyttede sælgere på baggrund
af blandt andet henvisninger fra Nordea.

Samlet udgjorde den finske portefølje 554 mio, DKK ved
udgangen af 2009 og voksede 28 % i 2009.

Erstatningsprocent

Erstatningsprocenten udgjorde 85,2 % i 2009 mod
72,9 % I 2008 og var blandt andet påvirket af øgede
skadebehandlingsomkostninger.

Omkostninger

Omkostninger udgjorde 194 mio. DKK i 2009 mod

154 mio. DKK i 2008 og var blandt andet påvirket af
stigningen i antallet af medarbejdere. Desuden var
2009 påvirket af ikke tilbagevendende omkostninger på
cirka 20 mio. DKK i relation til 'Det Levende Hus', samt
omkostninger i relation til nedskrivninger af system til
erhvervsforsikringer, Herudover var omkostningerne

påvirket af højere koncernomkostninger.

Væksten i den finske forretning medfører løbende
behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I 2009
steg antallet af medarbejdere fra 147 til 191, hvortil
kom 53 selvstændige assurandører.

Distributionskanalerne og egne ressourcer er i færd
med at blive effektiviseret, hvilket sammen med fornuftig
omkostningsadfærd vil medvirke til lavere omkostnings-

procent fremadrettet.

Combined ratio

Combined ratio var 126,5 i forhold til 116,7 i 2008.

| privatforretningen udgjorde combined ratio 107,1 mod
101,5 i 2008. Målet er en combined ratio på cirka 95,
hvilket vil ske gennem fokus på lønsom vækst og ændrin-

ger i salgskanalerne,

Samlet set endte 2009 med et resultat på -113 mio. DKK
mod -42 mio. DKK i 2008.

1005264EogSR56450
1005214EogSN20216

 

 

SALGSFORDELING I FINLAND

 

PORTEFØLJEUDVIKLING I FINLAND

  

AKKUMULERET SALG PR. UGE I FINLAND

 

Årsrapport 2009 I Resultater I 43 af 148

 

 

Resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri

Mio. DKK 2007 2008 2009
Kurs NOK/DKK, periodens gennemsnit 92,81 91,74 84,59
Kurs SEK/DKK, periodens gennemsnit 80,73 78,02 70,02
Bruttopræmieindtægter 5.285 5.512 5.423
Bruttoerstatningsudgifter -3.904 "3.489 -3,583
Bruttoomkostninger -504 -588 -604
Resultat af bruttoforretning 877 1.435 1,236
Resultat af afgiven forretning -172 -516 -381
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 137 173 34
Forsikringsteknisk resultat 842 1.092 889
Nøgletal ,
Bruttoerstatningsprocent 73,9 63,3 66,1
Nettogenforsikringsprocent 3,3 9,4 7,0
Skadeforløb 77,2 72,7 73,4
Bruttoomkostningsprocent 9,5 10,7 11,1
Combined ratio 86,7 83,4 84,2

Industri er et nordisk forretningsområde, som sælger
forsikringer til industrikunder under TrygVesta-brandet.
Industri sælger gennem eget salgskorps og gennem for-
sikringsmæglere. Industri har godt 12.000 kunder, der
betaler mere end 900.000 DKK i årlig præmie eller har
mere end 50 ansatte, og omkring 70 kunder, der betaler
mere end 10 mio. DKK i årlig præmie. Industri har cirka
400 medarbejdere. TrygVesta Garanti indgår i resultatet
for Industri. TrygVesta Garanti er et datterselskab, hvis
hovedaktivitet er at garantere over for tredjemand for

44 af 148 I Resultater I Årsrapport 2009

kunders opfyldelse af indgåede aftaler, Et typisk eksempel
er garantistillelse for entreprisekontrakter, hvor der stilles
garanti for risici i byggeperioden samt for afhjælpning

af mangler efter byggeriets aflevering.

Resultat

Det forsikringstekniske resultat for 2009 blev 889 mio. DKK
mod 1.092 mio..DKK i 2008, som var et usædvanlig lønsomt
år med en combined ratio på kun 83,4. I 2009 blev combined
ratio 84,2, hvilket anses for et særdeles tilfredsstillende

 

 

niveau. Resultatet var påvirket af en lavere forsikringsteknisk
rente, der reducerede resultatet med 139 mio, DKK. I den
norske del af industriforretningen var det muligt at gennem-
føre generelle præmieforhøjelser, mens den danske del
oplevede hårdere konkurrence og pressede priser.

Afløbsresultatet i 2009 på 387 mio. DKK var på niveau med
2008 og udgifter til storskader på 419 mio. DKK var 89
mio..DKK højere end i 2008.

TrygVesta Garanti havde i 2009 som i de foregående år eks-
tra opmærksomhed på følsomheden i byggebranchen og
effekten af den økonomiske krise. TrygVesta Garanti følger
en restriktiv indtegnings- og genforsikringspolitik, hvorfor
antallet og omfanget af skader var tilfredsstillende i 2009.
Selskabet leverede i 2009 en combined ratio på 75,3,
hvilket var på niveau med 2008 og bidrog dermed med

45 mio..DKK til det samlede resultat for Industri.

Gunstige markedsvilkår i Norge,

konkurrence i Danmark

Bruttopræmieindtægterne steg 2,2 % i lokal valuta, men
faldt 1,6 % i DKK til 5.423 mio, DKK på grund af den lavere
NOK. I den danske del af forretningen faldt bruttopræmierne,
mens de steg i den norske del. Bagørunden for denne
udvikling var en god kundetilgang i Norge, mens det
danske marked var præget af priskonkurrence og faldende
volumen inden for arbejdsskadeforsikringer som følge af

flere ledige.

1. januar 2010 gennemførte TrygVesta generelle præmie-
forhøjelser på 5-8 % i den norske del af industriforretnin-
gen, hvilket ikke var muligt i Danmark på grund af konkur-
rencesituationen. Konkurrencen og pris/risikoforholdet i
Danmark strammede til i løbet af 2009, og idet TrygVesta
har fokus på lønsomheden fravalgtes deltagelse i en række
kundeudbud.

Siden 2009 har TrygVesta samarbejdet med AXA, der er et
stort internationalt forsikringsselskab, omkring AXA's kun-
ders forsikringsbehov i den nordiske region og Trygvestas
kunders forsikringsbehov uden for Norden. Globalisering,
udflytning af produktionsfaciliteter og salgskontorer med

1005264EogSR56451
1005214FogSN20217

mere i alle dele af verden gør det nødvendigt for TrygVesta
at følge eksisterende kunder i deres globaliserings initiativer.
Partnerskabet med AXA giver begge selskaber en respekteret
og solid samarbejdsplatform og dermed et godt grundlag for
at udbygge denne det af porteføljen yderligere. | 2010 vil
TrygVesta have fokus på at ekspandere denne del af indu-
striporteføljen yderligere og dermed understøtte væksten.

STORSKADER I INDUSTRI

 

PRÆMIER FORDELT PÅ PRODUKTER I INDUSTRI

 

Årsrapport 2009 I Resultater I 45 af 148

 

Resultater

Den svenske del af industriforretningen, der startede i sep-
tember 2008, kom for alvor i gang i 2009 og bidrog positivt
til væksten. Porteføljen udgjorde 64 mio, SEK i slutningen af
2009 og tilbyder forsikringer inden for blandt andet ejen-
dom, driftstab, ansvar, transport og motor. Arbejdsskade-
forsikring er forsikret gennem offentlige kollektive aftaler
og findes derfor ikke som produkt i Sverige. Det svenske
erhvervsliv er meget internationalt, og samarbejdet med
AXA er således en styrke for TrygVestas ekspansion på det
svenske marked for industriforsikringer. Med de nuværende
handlingsplaner og distributionsstrategier ventes denne

del af porteføljen at øges markant de kommende år.

Erstatninger

Bruttoerstatningsudgifterne steg 2,7 % eller 94 mio. DKK
til 3.583 mio. DKK, og skadeforløbet udgjorde 73,1 i 2009
mod 72,7 i 2008. Erstatningsprocenten var negativt på-
virket af den lavere diskonteringsrente, hvilket isoleret set
øgede erstatningsprocenten med 2,2 procentpoint. Brutto
var erstatningerne desuden negativt påvirket af flere stor-
skader, der udøjørde 419 mio. DKK (netto 284 mio. DKK)
i 2009 i forhold til 330 mio. DKK (netto 255 mio. DKK)

i 2008. Efter bidrag fra reassurandørerne var netto
storskadeudgiften mindre i 2009 end i 2008.

46 af 148. I Resultater I Årsrapport 2009

12009 udgjorde afløbsresultatet 387 mio. DKK netto og
stammede især fra personbrancherne. Til sammenligning
udgjorde afløbsresultatet 394 mio. DKK i 2008.

såfremt erstatningsprocenten korrigeres for renteeffekt,
afløb, storskader og storm var den underliggende erstat-
ningsudvikling uændret i forhold til 2008.

Omkostninger

Omkostningerne steg 2,7 % til 604 mio. DKK svarende til

en omkostningsprocent på 11,1 mod 10,7 i 2008. Det højere
omkostningsniveau relaterede sig til ekspansionsinvesteringer

i Sverige.

Combined ratio

Combined ratio udgjorde 84,2 i 2009 mød 83,4 i 2008,
Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med

7,1 procentpoint i 2009 hvilket var uændret i forhold til året
før. Storskader påvirkede combined ratio negativt med

5,2 procentpoint i 2009 mod 4,6 procentpoint i 2008.

 

Investeringsvirksomhed

 

 

 

 

 

Resultat Investeringsaktiver
Mio. DKK 2007 2008 2009 Ultimo 2008 Ultimo 2009
Obligationer med videre 1.103 1.882
Aktier 180 -887
Ejendomme+% 240 263
I alt 1.523 1.258
Kursreguleringer, ændret diskonteringssats 298 -478
Andre finansielle indtægter og udgifter=+x -81 -340
Investeringsafkast i alt 1.740 440
Overført til forsikringsteknisk rente -1.400 -1.428
Investeringsafkast 340 -988

 

 

& | aktiebeholdningen er fratrukket 125 mio. DKK solgt på futureskontrakter.

&k | afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme (eksklusive omkostninger ved "Det Levende Hus"),
som modposteres under "Andre finansielle indtægter og udgifter", således at det viste afkast i alt svarer til investerings-
afkastet ifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme.

xxk Posten omfatter rente af driftslikvider, bankgæld og genforsikringsdepoter, valutakursregulering af forsikringsmæssige
poster, omkostninger ved investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme.

end i 2008. Før andre finansielle indtægter og udgifter var
investeringsresultatet 2.513 mio. DKK, som svarer til et
afkast på 6,6 %. Inklusive kursændringer på erstatnings-
hensættelserne som følge af rentefaldet var afkastet 5,9 %.

TrygVestas investeringsvirksomhed omfatter enhver place-
ring af koncernens midler i investeringsaktiver; obligatio-
ner, kapitalandele, grunde og bygninger samt likvide mid-
ler. Denne placering sker i henhold til lovgivningens,

myndighedernes og bestyrelsens retningslinjer.
Aktivallokering

Resultat i 2009

Generelt faldende renter og indsnævring af kreditspænd
sammen med et positivt aktiemarked gav et godt investe-
ringsresultat i 2009. Det samlede resultat for TrygVestas
investeringsvirksomhed var 1,931 mio. DKK før overførsel
til forsikringsteknisk rente, men efter andre finansielle ind-
tægter og udgifter, Resultatet var 1.491 mio, DKK højere

1005264EogSR56452
1005214EogSN20218

Årets nettoinvesteringer udgjorde 644 mio, DKK. Obligati-
onsbeholdningen udgjorde en næsten konstant andel af
de samlede aktiver på 86,2 % i 2009 mod 86,1 % i 2008.
High Yield-obligationer blev øget med 686 mio. DKK og
udgjorde i slutningen af året 2,2 % af de samlede inve-
steringsaktiver. Beholdningen af Investment Grade blev i
foråret forøget med 500 mio. DKK, men mod slutningen

Årsrapport 2009 I Resultater ! 47 af 148

 

Resultater

af året blev hele beholdningen solgt. | starten af året
placerede TrygVesta for 3,2 mia. DKK i danske penge-
institutter under Bankpakke |. Desuden gennemførte
TrygVesta i 2. halvår 2009 en større omlægning af real-
kreditbeholdningen fra konverterbare obligationer over

i inkonverterbare obligationer. | 2009 foretog TrygVesta
ikke nyinvesteringer i aktier. Stigningen i aktieandelen fra
3,4 % i slutningen af 2008 til 4,0 % i slutningen af 2009
var således alene et resultat af stigende aktiekurser. Ejen-
domsbeholdningen var uændret og udgjorde i slutningen
af 2009 9,8 %, en anelse lavere end i 2008 primært som
følge af væksten i de samlede investeringsaktiver.

GEOGRAFISK FORDELING AF NOTEREDE AKTIER

 

GEOGRAFISK FORDELING AF OBLIGATIONER

Obligationer

Afkastet af obligationsporteføljen inklusive likvider
udgjorde i 2009 1.850 mio. DKK og svarer til 5,6 % for
hele 2009. Afkastet var påvirket af faldende renter og
indsnævring af kreditspænd. En stor del af TrygVestas
obligationsportefølje er investeret i danske realkredit-
obligationer, som har nydt godt af den generelle
indsnævring af realkreditspændene. Den mindre be-
holdning af virksomhedsobligationer bidrog også med
et højt afkast, hvor High Yield-obligation gav et afkast
på 57,5 %.

AFKAST PÅ AKTIVKLASSER

26,6
13,5 ilde
mmm Ål

Tatal

RATINGFORDELING AF OBLIGATIONER

 

48 af 148 Resultater I Årsrapport 2009

 

 

Aktier talinger og som følge af forskellige opgørelsesmetoder

Afkastet af aktieporteføljen var i 2009 på 405 mio, DKK på henholdsvis aktiv- og passivsiden.

svarende til 31,5 %. Porteføljen har i 2009 haft en over-

vægt i nordiske aktier. TrygVesta tjente derfor godt på de Investeringsporteføljen består af de investeringsaktiver,

nordiske markeders bedre udvikling i 2009 i forhold til de som ikke indgår i denne match-portefølje. Aktiverne

globale aktiemarkeder. i investeringsporteføljen omfatter aktier, ejendomme,
obligationer, pengemarkedsprodukter og diverse afledte

Ejendomme produkter.

Ejendomsafkastet udgjorde 258 mio, DKK inklusive

værdistigninger. Porteføljen består af domicilejendommene Det samlede investeringsafkast vil fremadrettet blive

i Ballerup og Bergen, som ved udgangen af 2009 udgjorde opgjort som nettoafkast fra match-porteføljen og

cirka 1,5 mia. DKK og en portefølje af investeringsejen- afkastet fra investeringsporteføljen. Nettoafkastet fra

domme på cirka 2,4 mia. DKK, som er veldiversificeret og match-porteføljen opgøres som bruttoafkastet fra

består af bygninger af høj kvalitet, typisk kontorejendomme match-porteføljen fratrukket summen af forsikrings-

centralt beliggende i større byer i Danmark og Norge. teknisk rente og kursgevinst som følge af diskontering

af hensættelserne.
Opdeling af investeringsaktiverne
I begyndelsen af 2010 opdelte TrygVesta investerings-
aktiverne i en match-portefølje med samme markedsværdi
som hensættelserne og i en investeringsportefølje. For-
målet er at sikre den tættest mulige afdækning af rente-
risikoen på hensættelserne samt opnå en bedre og mere
gennemsigtig allokering af de frie midler.

Match-porteføljen sammensættes, så betalingsstrømmene
fra porteføljen i høj grad matcher de forventede forsikrings-
udbetalinger inden for de lovgivningsmæssige rammer,
Markedsværdien af erstatningshensættelserne opgøres
ved at diskontere dem med en officiel rentekurve define-
ret af Finanstilsynet. Match-porteføljen vil derfor bestå af
obligationer, rentederivater og pengemarkedsplaceringer,
der har en stor korrelation med udviklingen i den officielle
rentekurve, I tillæg vil brugen af rentederivater øges for
at reducere risikoen. Ændres den officielle rentekurve i
fremtiden, vil bestanddelene i match-porteføljen også

ændre sig.

Porteføljen vil reducere TrygVestas risiko over for gene-
relle renteændringer betydeligt - specielt vil risikoen over
for ikke parallelle renteskift blive mindre. Risikoen vil dog
ikke kunne elimineres helt, Der vil fortsat være uafdæk-
kede risici som følge af usikkerhed omkring de estimerede
forsikringsudbetalinger, som følge af manglende mulig-
hed for perfekt at matche de forventede forsikringsudbe-

0 0 5 2 6 ÅFogSR5 6453 Årsrapport 2009 I Resultater I 49 af 148
00

1
1005214EogSN20219

 

Kapital- og risikostyring

SEERE re
DE Er En Eat:

ng

 

 

 
   
 

 

 

Er ==

enhver'sit til:

 

 

 

 

aritre Re ads nnan dere Bor Bd

 

 

me one et srt be

 

,

 

5 2 6 AEogSRS 6 4 5 Å Årsrapport 2009 I Kapital- og risikostyring I 51 af 148
5214EogSN20220

mr
OG
OG

 

 

 

Kapital- og risikostyring

Kapitalstyring og overskudsfordeling

TRYGVESTAS KREDITVURDERINGER

Moody's

 

 

TrygVestas kapitalgrundlag og finansielle styrke er en
betingelse for, at selskabet kan overtage risici fra kun-
derne, og at kunderne kan føle sig trygge ved, at Tryg-
Vesta er i stand til at leve op til sine forpligtelser, hvis og
når skaden sker. Målet er, at kapitalgrundlaget skal være
af en størrelse, som modsvarer koncernens risikoprofil og
understøtter en naturlig vækst. Grundlæggende er Tryg-
Vestas kapitalgrundlag et resultat af risikovurderinger og
risikostyring, idet TrygVesta ønsker at have den nødven-
dige kapital, men heller ikke mere. Dette grundlæggende
syn har betydning for udbyttepolitikken.

Risikobaseret kapitalstyring

TrygVesta søger igennem kapitalstyring at opnå optimal
finansiel styrke og sikre finansiel fleksibilitet. Kapital-
styringen tager udgangspunkt i:

> TrygVestas interne kapitalmodel
> En standardmodel under udvikling i EU-regi

i forbindelse med Solvency Il-indførelsen i 2012
> Standard & Poor's udviklede standardmodel

52 af 148 | Kapital- og risikostyring I Årsrapport 2009

 A2
na
n.a.

Alle tre modeller angiver det kapitalbehov, der svarer til
TrygVestas risikoprofil.

TrygVesta har valgt at få foretaget eksterne kreditvurde-
ringer ved de to kreditvurderingsbureauer; Standard &
Poor's og Moody's, der begge foretager en årlig interaktiv
kreditvurdering. TrygVestas mål er at opnå en kapital-
styrke svarende til et ”A-” niveau ved Standard & Poor's,
hvilket svarer til et sikkerhedsniveau på 99,5 % på et

års sigt ifølge Standard & Poor's egne globale analyser.
Modelberegningerne i TrygVestas interne kapitalmodel

og de fremtidige Solvency II-regler er baseret på samme

sikkerhedsniveau.

   

italkravet idag

Ved købet af det svenske selskab Moderna Fårsåkringar
blev Moderna herved opgraderet fra "BBB" til "A-" hos
Standard and Poor's grundet TrygVestas finansielle styrke,

Udover krav fra ratingbureauerne stiller de danske
myndigheder krav til aktiv kapitalstyring gennem krav om
opgørelse af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er
forløberen til de fremtidige Solvency Ii-regler, der kommer
til at gælde fra 2012.

TrygVestas opgørelse af Individuelt Solvensbehov er
baseret på koncernens interne kapitalmodel, der beregner
den nødvendige kapital under hensyn til faktisk sammen-
sætning af forretningen, lønsomhed, hensættelsesprofil,
genforsikringsbeskyttelse og den valgte investeringssam-
mensætning. Opgørelsen tager højde for den geografiske
diversifikationseffekt og for effekten af den valgte investe-
ringspolitik, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen
matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede
hensættelser, således at TrygVestas nettorenterisiko for
praktiske formål er ubetydelig.

& se desuden kapitlet Risikostyring

Det individuelle sølvensbehov opgøres kvartalsvist og
indberettes til finanstilsynet, Opgørelsen er baseret på et
99,5 % sikkerhedsniveau på et års sigt, hvilket svarer til
det sikkerhedsniveau, der fremtidigt vil blive krævet under

Solvency Il.

Solvency Il-implementering

I 2009 godkendte det europæiske parlament og kommissi-
onen det direktiv, der omhandler fremtidige solvensregler
på forsikringsområdet. Direktivet forventes implementeret
ide enkelte medlemslande ved udgangen af 2012. Direk-
tivet stiller både kvantitative og kvalitative krav til forsik-
ringsselskaber og vil kræve en omfattende revurdering af
den nuværende lovgivning. Det vil få betydning for forsik-
ringsselskabers kapitalstruktur og vil stille større krav til
selskabernes kompetencer inden for risikostyring, kontrol,
kapitalplanlæening og opfølgning. Kvantitativt har Tryg-
Vesta siden 2005 deltaget i prøveberegningerne til en
standardmodel under Solvency Il. I QIS 4, som fandt sted i
2008, og som er den seneste officielle prøveberegning, lå

det vægtede gennemsnitlige kapitalkrav for danske forsik-
ringsselskaber på cirka 50 % af nettopræmierne. Små
selskaber oplevede generelt et højere kapitalkrav og store
selskaber et mindre krav end de 50 %.

I perioden 2008-2009 oplevede de globale finansielle
markeder en turbulent tid med store fald i markedsvær-
dien på investeringsaktiver, hvilket resulterede i en revi-
sion af parametrene benyttet under QIS 4. Denne revision
foregik i løbet af 2009 i forbindelse med den såkaldte
CP-gennemgang (Consultation papers), hvor forsikrings-
selskaberne havde mulighed for at kommentere på udkast
til en standard solvensmodel. Som konsekvens af revisio-
nen øges flere risikovægte og korrelationsfaktorer, lige-
som man ikke længere eksplicit anerkender geografisk
diversifikation. Kapitalkravene forventes som følge heraf
at stige i niveauet 45 % i forhold til QIS 4 og vil for Tryg-
Vesta ligge på knapt 50 % af nettopræmierne. Det væg-
tede gennemsnit for det danske marked forventes at
ligge omkring 50 % af nettopræmierne eller mere, Hvis
det nuværende oplæg fastholdes, vurderes det derfor, at
flere selskaber får behov for at styrke deres kapital for at
leve op til de nye kapitalkrav.

TrygVestas målsatte kapital er i dag fastsat i forhold til

at skulle understøtte selskabets "A-" rating hos Standard
& Poor's tillagt en yderligere buffer på 5 %. Kapitalkravet
til understøttelse af en "A-" rating udgør i dag omkring
50 % af nettopræmierne (eksklusive buffer), mens den
faktiske kapital i slutningen af 2009 udgjorde 66 % før
udbytte, Kapitalkravet for TrygVesta i forhold til Standard
& Poor's kapitalmodel er de seneste år reduceret med
cirka 5 % af nettopræmierne som følge af risikoreducerende
tiltag, samt favere aktieandel i investeringsporteføljen.

TrygVesta har siden 2002 arbejdet med en intern kapital-
model, der suppleret med kvalitative vurderinger af
udvalgte risikoscenarier danner grundlag for opgørelsen af
Individuelt Solvensbehov. Den interne model beskriver den
statistiske usikkerhed, der kan estimeres på aktiver og pas-
siver, men indeholder også en komponent, der repræsen-
terer den yderligere risiko, man kan opleve i særligt stres-
sede situationer. Omvendt indeholder den interne model
også effekten af risikoreducerende tiltag som afdækning af

Årsrapport 2009 I Kapital- og risikostyring I 53 af 148

1005264EogSR56455
1005214EogSN20221

Kapital- og risikostyring

inflationsrisiko via hedge, matching af renterisiko på aktiver
og passiver, diversifikation med videre. Baseret på den
interne kapitalmodel vil kapitalkravet for TrygVesta ligge
noget lavere end seneste bud på et Solvency II-krav. Det er
målet, at TrygVesta i fremtiden under Solvency II benytter
den interne kapitalmodel i kapitalplanlægningen frem for
standardmodellen nævnt ovenfor.

Kapitalstruktur

Trygvestas kapitalstruktur består af egenkapital og ansvar-
lig lånekapital. Vi foretager løbende vurderingen af forhol-
det mellem disse for at opretholde en optimal struktur,
som tager højde for forrentning af egenkapital, kapitalom-
kostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes
forskelligt af myndigheder og ratingbureauer. Myndighe-
derne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basis-
kapital, som primært består af egenkapital fratrukket
immaterielle aktiver og andre lovpligtige korrektioner tillagt
ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency I-kravet.
Standard & Poor's har udarbejdet begrebet Total Available
Capital (TAC - tilgængelig kapital), hvor ligeledes immateri-
elle aktiver fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den
ansvarlige lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af
den samlede kapital. De fremtidige Solvency Il-regter vil
komme til at ændre myndighedernes krav til kapitalstruk-
tur, og i 2009 kom de første indikationer fra EU kommissio-

UDLODNING PR. AKTIE

 

S4 af 148 1 Kapital- og risikostyring I Årsrapport 2009

nen på kravene til denne. TrygVesta følger udviklingen nøje
og har denne med i overvejelserne, når udbyttet for året
fastsættes.

I 2005 optog TrygVesta et 20-årigt ansvarligt obligations-
fån på 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange.

1 2009 optog TrygVesta i forbindelse med købet af
Moderna et 20-årigt ansvarligt lån på 65 mio. EUR fra
TryghedsGruppen, der er 60 % ejer af TrygVesta. Tryg-
Vestas samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter
på cirka 215 mio. EUR. Ydermere er der finansieret med
cirka 600 mio. DKK kortsigtet senior gæld, som dog ikke
indgår i kapitalopgørelsen hos Standard & Poor's. Samlet
udgjorde gældsgraden cirka 16 % af egenkapitalen ved
slutningen af 2009, og renteudgiften i 2009 var på

90 mio. DKK.

Finansiel fleksibilitet

Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for overvejelser
om strategiske opkøb og sikre muligheden for yderligere
kapitaltilførsel som en del af kapitalberedskabet. Tryg-
Vestas kapitalberedskabsplan beskriver de tiltag, der på
kort sigt kan bringes i anvendelse til at forbedre koncer-
nens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt. Den valgte
fremadrettede strategi og udlodningen for 2009 betyder,
at der ved omlægning af investeringsaktiver samt yderli-

KAPITALFORHOLD

 
     
   
  

dl
||

pg "2008. XI. 2.køt. akut. 2009 — 2009
ed efter 0% 09 09 før efter
bytaudbyke —, ” ” udbytte udbytte

Be Buffer (5596) M overskydende kapital

 

6.009."

 

KAPITAL OG UDBYTTE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2005 2006 2007 2008 2009
Årets resultat i mio. DKK 2.097 3.211 2.266 846 ;
Kontant udbytte i mio. DKK 1.428 2.244 1.156 442
Kontant udbytte pr. aktie (DKK) 21 33 17 6,50
Kontant udbytteprocent 68 % 70 % 51% 50 %
Tilbagekøb i alt i mio. DKK 1.405% 0
Tilbagekøb pr. aktie (DKK) 21 0
Samlet udlodning pr. aktie (DKK) 21 33 38 6,50
Samlet udlodning i mio. DKK 1.428 2.244 2.561 42
Samlet pay-out ratio 68 % 70 % 113 % 50 %
Buffer til "A-" niveau 2,8 % 2,4 % 5,0 % 16,0 %

 

+ Aktietilbagekøbsprogrammet er baseret på resultatet fra 2007 og udgjorde 1.405 mio, DKK og startede 4. april 2008. Aktieprogrammet
blev den 2. februar 2009 forlænget til og med 22. april 2009 som følge af lav handelsvolumen, Aktieprogrammet skulle oprindeligt være

afsluttet den 2. marts 2009.

gere afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser samlet
vil kunne opnås en kapitalaflastning på cirka 1,4 mia..DKK i
2010, Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget
ved yderligere optagelse af ansvarlig lånekapital. I forhold
til de lokale danske solvensregler er det fulde potentiale
for ansvarlig lånekapital allerede udnyttet (cirka 700 mio.
DKK). I forhold til Standard & Poor's kapitalmodel kan
den ansvarlige lånekapital øges med cirka 600 mio. DKK
efter udbytte) baseret på ultimo 2009.

Udbyttepolitik
Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for over-
skudsfordeling. TrygVesta udlodder 50 % af årets over-

skud som ordinært kontant udbytte.

Overskudskapital efter udlodning af ordinært udbytte og
under hensyntagen til minimumskravet for kapitalbehov
samt strategi og vækst kommer aktionærerne til gode

i form af et aktietilbagekøbsprogram.

Udbyttepolitikken afspejler TrygVestas langsigtede indtje-
nings- og pengestrømspotentiale med opretholdelse af

en passende kapitaliseringsørad.

1005264EogSR56456
1005214EogSN20222

TrygVesta ønsker at have en risikobaseret og transparent
politik for kapitalstyring og dermed også for udlodning
af udbytte, Ved årets udgang fastsættes et kapitalbehov
opgjort efter Standard & Poor's model svarende til et
"A-" niveau tillagt en buffer på 5 %. Overskydende kapital
udloddes som udbytte. Da udbytte fastsættes én gang
årligt, og overskud genereres løbende, betyder dette,

at bufferen hen over året vil vokse ud over de oprindeligt
fastsatte 5 %.

Udlodning for regnskabsåret 2009

Med et kapitalkrav på 8.959 mio. DKK, en indtjening på
2.008 mio. DKK og en TAC (før udbytte) på 11.443 mio.
DKK vælger TrygVesta at udlodde 991 mio. DKK som
kontant udbytte og 799 mio, DKK som tilbagekøb af

egne aktier.

TrygVestas investeringspolitik giver plads til en aktie-
andel på indtil 6,5 %, som foreskrevet i bestyrelsens
instruks til direktionen, hvor den aktuelle aktieandel pr.
31. december 2009 var på 4,0 %. Med et kapitalgrundlag,
der understøtter investeringspolitikkens rammer, vil der

i slutningen af 2009 være plads til at udlodde 1.790 mio.
DKK som aktietilbagekøb og kontant udbytte.

Årsrapport 2009 i Kapital- og risikostyring I 55 af 148

 

Kapital- og risikostyring

Risikostyring

DE VÆSENLIGSTE RISIKOTYPER

 

 

56 af 148. I Kapital- og risikostyring I Årsrapport 2009

 

Risikostyring er en integreret del af TrygVestas drift af
forretningen, Vi søger løbende at minimere risikoen for
unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige
afkast i forhold til den kapital, der til enhver tid høldes

i selskabet.

Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation
Indførelsen af Solvency II i 2012 vil stille skærpede krav til
den måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrol-
lerer risici, herunder bestyrelsens involvering i risiko- og
kapitalstyringen.

Se desuden kapitlet Kapitalstyring og overskudsfordeling

TrygVesta har i en årrække arbejdet med at tilpasse virk-
somheden til disse krav. Det indebærer, at bestyrelsen
aktivt fastlægger risikovilligheden og rammerne for risiko-
styringen og løbende vurderer den samlede risiko i sel-
skabet samt det afledte kapitalbehov. Dette forvaltes af
et risikostyringsmiljø, hvor risikostyringskomiteen med
repræsentation fra koncerndirektionen har ansvar for

den samlede risiko- og kapitalstyring. Områderne

> underwriting og genforsikring
> hensættelser

> investeringsrisiko

> operationel risiko og sikkerhed

forvaltes af tilsvarende underkomitéer. Risikostyringen
understøttes af Trygvestas interne kapitalmodel og er
løbende blevet udviklet gennem de seneste ti år.
Endvidere foretager vi årligt en risikokortlægning, der skal

 

TRYGVESTAS RISIKOSTYRINGSMILJØ

 

 

 

Risikostyringsmiljø

 

 

 

 

 

identificere nye risici, som ikke i dag kan vurderes ved
statistiske analyser. Disse oplysninger opsamles i Tryg-
Vestas risikodatabase og danner grundlag for en årlig
risikorapport til direktionen og bestyrelsen. Vurderingen
af udvalgte risikoscenarier baseret på dette arbejde ind-
går direkte i koncernens opgørelse af det nødvendige
kapitalbehov (Individuelt Solvensbehov).

Underwritingrisiko og genforsikring

Underwriting

Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse
af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en
opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de
erstatninger, som TrygVesta må udbetale.

Denne risiko kan vurderes og styres med udgangspunkt i
statistiske analyser af historiske erfaringer inden før de
forskellige brancher. Forsikringspræmien skal være tilstræk-
kelig til at dække de forventede erstatninger, men skal
også indeholde en risikopræmie svarende til forrentningen
af den del af selskabets kapital, der medgår til beskyttelse
mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher
eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving
alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie,

Figuren Norsk Bygning/løsøre og Motoransvar viser,
hvordan der i praksis kan være betydelige forskelle på
de udsving, der observeres i forskellige brancher og der-
med de pågældende branchers underwritingrisiko. Den
løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på
analyser i TrygVestas interne kapitalmodel, der således

1005264EogSR56457
1005214EogSN20223

giver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele
af forsikringsforretningen. Risikoen styres endvidere gen-
nem løbende lønsomhedsovervågning, forretningsgange,
acceptpolitik, fuldmagter samt genforsiking.

Genforsikring

Genforsikring benyttes til at reducere underwritingrisikoen
på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet
for genforsikring vurderes på baggrund af TrygVestas
interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af genforsik-
ring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov,

man vil kunne opnå.

NORSK BYGNING/LØSØRE OG MOTORANSVAR

 

Eksempel på udsving i historisk erstatningsforløb for forsikrings-
brancher med større og mindre grad af tilfældige udsving (risiko).

Årsrapport 2009 I Kapital- og risikostyring I 57 af 148

 

 

Kapital- og risikostyring

Inden for bygning og løsøre er større begivenheder i
2010 dækket af en katastrofereassurancedækning på 5
mia. DKK med en egenregning maksimalt på 100 mio.
DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er storm,
og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulati-
onsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil
vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert
250. år. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker
desuden andre katastrofebegivenheder herunder terror-
begivenheder op til 4,15 mia. DKK. For ulykkes- og
arbejdsskadepolicer har vi købt katastrofegenforsikring
med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning
op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme

begivenhed herunder terror.

Herudover købes genforsikring for en række brancher,

der erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største
enkeltrisici i industriporteføljen er inden for bygning og
løsøre beskyttet af en genforsikring med dækning på 1,7
mia. DKK og med en egenregning på 100 mio. DKK ved
første skade og 50 mio. DKK på efterfølgende skader. For
bygning og løsørerisici over denne grænse køber vi fakul-
tativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfattes af gen-
forsikring, er eksempelvis Ansvar, Motor, Marine, Fiskeop-
dræt og Garantiforsikring.

Eksponeringen for terrorskader af biologisk, kemisk eller

radioaktiv karakter kan i dag kun delvist afdækkes via
genforsikring. I Danmark er der dog etableret en national

RISIKOOVERSIGT

 

58 af 148 | Kapital- og risikostyring 1 Årsrapport 2009

løsning på dette problem, idet folketinget i juni 2008 ved-
tog "Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-
ringsområdet”. Loven indebærer, at staten yder en garanti
på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til
dækning af sådanne skader ud over det niveau, der kan

afdækkes via reassurancemarkedet.

EU kommissionen gav i januar 2010 den endelige godken-
delse af loven, hvilket betyder, at loven kan sættes i kraft i
1. halvår 2010. Der er endnu ikke etableret tilsvarende

ordninger i Norge, Sverige og Finland.

I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfat-
tet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme
større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og
dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved
krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spred-
ning af reassurance på flere reassurandører. TrygVesta har
desuden etableret en sikkerhedskomite med særligt fokus
på håndtering af kreditrisiko i forbindelse med reassuran-

cetilgodehavender.

Hensættelsesrisiko

Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisi-
koen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at
dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader.
Når en skade er indtruffet, går der en vis tid, før kunden
anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens
kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før skadens
størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan
forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet,
er der en risiko for, at den senere genoptages med yder-
ligere udbetalinger til følge.

Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både
individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger.
Ved udgangen af 2009 udgjorde erstatningshensættel-
serne 22.430 mio. DKK. Varigheden på disse hensættelser,
det vil sige den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb
udbetales til kunden, var 3,3 år ved udgangen af 2009.
Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører per-
sonskader og er eksponeret mod ændringer i inflation,
diskonteringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur,
lovgivning og domme, '

ERSTATNINGSHENSÆTTELSER (BRUTTO)

 

6 Læs mere om diskonteringsrenten i afsnittet
Investerings- og renterisiko

Der vil altid være en betydelig usikkerhed knyttet til op-
gørelsen af erstatningshensættelserne. Historisk set har
hensættelsesrisikoen givet væsentlige både positive og
negative resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikrings-
selskaber, og dette må også forventes at være tilfældet
fremover. TrygVesta håndterer hensættelsesrisikoen gen-
nem en hensættelsespolitik, der sikrer, at processen for
fastsættelse af erstatningshensættelser til enhver tid er
opdateret og afstemt, Herunder, at den er baseret på
underliggende modelanalyse, og at der er foretaget

interne kontrolberegninger og evalueringer.

Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i
dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markeds-
rente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflatio-
nen. Som en konsekvens af dette udsættes TrygVesta for
en eksplicit inflationsrisiko i forbindelse med ændringer i

FORDELING AF ERSTATNINGSHENSÆTTELSER

 

1005264EogSR56458
1005214EogSN20224

 

den danske løninflation. Denne inflationsrisiko er afdæk-
ket ved indgåelse af en inflationsswap.

Investerings- og renterisiko

Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finan-
sielle markeder påvirker driftsresultatet og dermed den
økonomiske stilling. Både investeringsaktiver og erstat-
ningshensættelser er eksponeret over for renteændringer.
Et faldende renteniveau vil øge værdien af obligations-
porteføljen, men vil samtidig medføre, at erstatnings-
hensættelserne stiger, således at nettorenterisikoen
reduceres.

Investeringsaktiverne udgøres dels af aktiver modsva-
rende de forsikringstekniske hensættelser og dels af
selskabets egenkapital. | starten af 2010 påbegyndte
TrygVesta en eksplicit opdeling i to investeringsporte-
føljer. Den def, der modsvarer forsikringstekniske hen-
sættelser, placeres udelukkende i renterelaterede aktiver
og har alene til formål at afdække rentefølsomheden på
de diskonterede hensættelser. Den resterende del, der
modsvarer egenkapital, vil være en fri investeringsporte-
følje, der har til formål at give det bedst mulige afkast

i forhold til risikoen. Figuren på næste side illustrerer,
hvordan renterisikoen på aktiver og passiver varierer

før og efter opdeling af porteføljen.

Efter opdeling vil udsving i match-porteføljen i

princippet fuldstændigt modsvare passivernes udsving.

I praksis vil det ikke være hensigtsmæssig at sigt på et
fuldstændigt match alene på grund af forvaltningsom-
kostnigerne forbundet hermed. Vi forventer i praksis, at
nettorenterisikoen efter opdeling af porteføljen vil kunne
holdes inden for en grænse på 100 mio, DKK.

Se en nærmere beskrivelse af opdelingen af
porteføljen i kapitlet Investeringsvirksomhed

Aktie- og ejendomsrisiko

Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge
af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne.
Aktieporteføljen udgjorde i slutningen af 2009 4,0 % af de
samlede investeringsaktiver. Det ventes, at andelen vil ligge
i intervallet 2 %-6,5 % i 2010. I 2008 købte TrygVesta hoved-

Årsrapport 2009 I Kapital- og risikostyring I 59 af 148

 

Kapital- og risikostyring

OPDELING AF INVESTERINGSAKTIVER

FØR OPDELING

PORTEFØLJE

 

EFTER OPDELING

MATCH-PORTEFØLJE

       
 

.

1000 1500 2000

    

 

Før opdeling af porteføljen vil udsving på passiver i et vist omfang opvejes af modsatrettede udsving på aktiver (til venstre). Efter opdeling
vil udsving i afdækningsportefølje i princippet fuldstændigt modsvare passivernes udsving. Investeringsporteføljen vil (alene) have renterisiko
i det omfang, der aktivt investeres i rentebærende aktiver. Disse vil i givet fald ikke modsvares af udsving på passiver. For at opnå bedst

mulig match vil derivater blive anvendt.

kontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg
væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. Tryg-
Vestas ejendomsportefølje består udover domicilejendomme
af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør henholdsvis
3,8 % og 5,9 % af de samlede investeringsaktiver.

Valutarisiko

Valutarisiko holdes på et meget lavt niveau. Koncernens
præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for største-
delen af erstatninger og omkostninger i de samme uden-
landske valutaer, hvorved det alene er periodens overskud,
der er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab på
balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes
med valutaderivater i overensstemmelse med en generel
afdækningsprocent på 90-100 pr. valuta. Den regnskabs-

60 af 148 I Kapital- og risikostyring i Årsrapport 2009

mæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket
98-100 %. Valutaregulering og afdækning af udenlandske

enheder føres direkte på egenkapitalen.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter
ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med in-
vesteringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt
om udstedere af obligationer og modparter på øvrige
finansielle instrumenter. TrygVesta styrer kreditrisiko og
koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating.

Se kapitlet Investeringsvirksomhed for en oversigt
over obligationsbeholdningens ratingfordeling

 

TrygVestas tilgodehavender i danske banker er indtil
30. september 2010 omfattet af statsgaranti i henhold
til Lov om Finansiel Stabilitet (Bankpakke 1].

Den finansielle krise og lavkonjunktur siden midten af 2008
understreger betydningen af styring af risici herunder
kreditrisiko. TrygVesta har ikke investeret i subprimelån,
CDO'er og lignende produkter og har i den sammenhæng
ingen tab som følge af den finansielle krise.

Likviditetsrisiko

Mange, især finansielle, virksomheder har gennem
finanskrisen oplevet, at adgangen til likviditet er blevet
væsentligt forringet. TrygVesta har ikke på samme måde
risiko for manglende likviditet, idet præmieindbetalingerne
forfalder før erstatningsudbetalingerne. Indbetalingerne
placeres for fangt hovedparten på likvide konti eller i let-
omsættelige værdipapirer, som sikrer, at TrygVesta til
enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet.

Operationel risiko

Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne
processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og
lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern
karakter, fokuserer TrygVesta her på etableringen af et
tilfredsstillende kontrofmiljø for koncernens aktiviteter.

I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedu-
rer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige
aspekter af koncernens aktiviteter herunder it-sikkerheds-
politikken. Vi har også etableret en sikkerheds- og efter-
forskningsenhed, der håndterer svindel, it-sikkerhed,
fysisk sikkerhed og beredskab.

TrygVesta har beredskabsplaner til håndtering af de
væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne
i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situ-
ation med længerevarende it-nedbrud, Herudover har vi
etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større
krise rammer TrygVesta.

Strategisk risiko

Strategisk risiko er knyttet til TrygVestas valg af strategisk
position herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til mar-

1005264EogSR56459
1005214FogSN20225

 

kedet, samarbejdspartnere, omdømme samt ændringer
i markedsforholdene, Styring af strategiske risici foregår
med tæt involvering af bestyrelsen.

Det samlede risikobillede

TrygVesta anser strategisk risiko og forsikringsrisiko
(underwriting og hensættelser) for de væsentligste risiko-
typer. Begge risikotyper er tæt knyttet til vores forretning
som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et
tilfredsstillende niveau via den nuværende investerings-
strategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor

som de øvrige risikotyper.

FØLSOMHED VED UDVALGTE ÆNDRINGER I UNDER-
WRITING, HENSÆTTELSE OG MARKEDSVILKÅR

3473: NYDIN GÆR, ag, ran

 

 

Årsrapport 2009 | Kapital- og risikostyringi 61 af 148

 

 

62 af 148

I Ledelse f Årsrapport 2009

egt,
me

 

 

 

 

52 64E0ogSR5 6 4 60 Årsrapport 2009 I Ledelse! 63 af 148

oGS
OQO

5214EogSN20226

 

 

Ledelse

Bestyrelse

Mikael Olufsen

Mikael Olufsen

Formand for bestyrelsen
Født 1943. Indtrådt 2002.

Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere
administrerende direktør for Toms Chokolade-
fabrikker A/S.

Uddannelse: Forstkandidat, PMD Harvard
Business School,

Bestyrelsesformand: TryghedsGruppen smba,
TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Egmont

Fonden, Egmont international Holding A/S, Ejen-
domsselskabet Gothersgade 55 ApS, Ejendoms-

selskabet Vognmagergade 11 ApS, Malaplast Co.
Ltd. Bangkok, Advisory Board i CareWorks Africa

Ltd og Gigtforeningen i Danmark.

Bestyrelsesmedlem: WWF Verdensnatur-
fonden og Danmark-Amerika Fondet.

Udvalgsposter: Formand for vederlagsudvalget
i TrygVesta A/S.

Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af store,
intemationale virksomheder, herunder strategisk ud-
vikling samt bestyrelseserfaring fra bestyrelsespo-

ster i både nationale og intemationale virksomheder.

Aktiebeholdning: 3.018

Bodil Nyboe Andersen

Næstformand for bestyrelsen
Født 1940, Indtrådt 2006.

Tidligere Nationalbankdirektør.
Uddannelse: cand. polit.
Bestyrelsesformand: Laurids Andersens Fond.

Bestyrelsesnæstformand: TrygVesta A/S og
TrygVesta Forsikring A/S.

Bestyrelsesmedlem: TV2, Villum Kann
Rasmussen Fonden og Energiteknologisk
udviklings- og Demonstrations Program.

Udvalgsposter: Formand for revisionsudvalget
i TrygVesta A/S, Advisory Board for den Nordiske
Investeringsbank og Kommitteen for God Sel-
skabsledelse. '

Bodil Nyboe Andersen har fra sit virke som
tidligere Nationalbankdirektør og direktør i
Andelsbanken kompetencer inden for ledelse,
strategi, økonomi og finansiel virksomhed.

Aktiebeholdning: 100

64 af 148 I Ledelse I Årsrapport 2009

 

jørn Wendel Andersen
Født 1951. indtrådt 2002.

Professionelt bestyrelsesmedlem og interim
management projekter. Tidligere koncerndirek-
tør/CFO i Arla Foods amba.

Uddannelse: cand. merc., IMD Program for
Executive Development, IMD Program "Strategy
in Action" og Leadership Assessment - Heidrick
& Struggles.

Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen smba,
TrygVesta A/S og TrygVesta Forsikring A/S.

Jørn Wendel Andersen har fra sin tidligere
funktion som koncerndirektør/CFO i Arla Foods
samt fra Tulip International og Foss erfaring in-
den for intemational ledelse, strategi, økonomi,
finans, it og projektledelse.

Aktiebeholdning: 1.078

Paul Bergqvist
Født 1946, svensk statsborger. Indtrådt 2006.

Professionelt bestyrelsesmedlem.
Tidligere koncerndirektør for Carlsberg A/S.

Uddannelse: Økonom og ingeniør.

Bestyrelsesformand: Sverige Bryggerier AB,
East Capital Explorer AB, HTC Group AB, Pieno
Zvaigzdes AB, Returpack Svenska AB, Norkipings
Segelsållskap og Ostkinds Håradsallmånning.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S, TrygVesta
Forsikring A/S, Lantmånnen og Bjørk Eklund
Group AB.

Udvalgsposter: Medlem af vederlagsudvalget
i TrygVesta A/S, ordførende i revisionsudvalget
i East Capital Explorer AB og formand for nomi-
neringsudvalget i East Capital Explorer AB.

Paul Bergqvist har international ledelses-
erfaring inden for strategisk udvikling, komplekse
transaktioner, oparbejdning af nye markeder,
marketing, salg og økonomistyring og som
svensk statsborger særlig indsigt i svenske
markedsforhold.

Aktiebeholdning: 100

 

Bodil Nyboe Andersen Jørn Wendel Andersen

  

Paul Berøqvist Christian Brinch

Christian Brinch
Født 1946, norsk statsborger. Indtrådt 2007.

Direktør i egen virksomhed og professionelt
bestyrelsesmedlem. Tidligere koncernchef i Heli-
copter Services Group ASA og viceadministrerende
direktør i ABB Norge.

Uddannelse: Militærakademi, PMD Harvard
Business School.

Bestyrelsesformand: Hafslund AS, Apply Group
AS, Subsea Technology Group AS, HV IV Invest Alfa
AS, Helicopter Network AS, Fortissimo AS, Line
Consult AS, Gluteus AS og Røa Invest AS.

Bestyrelsesnæstformand: Norges Statsbaner
AS, Prosafe SE og Prosafe Production Plc.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S, TrygVesta
Forsikring A/S, Kjell A. Østnes AS, Thor Dahl
Management AS og Thor Dahl Shipping AS,

Udvalgsposter: Formand for vederlagsudvalget
i Hafslund ASA og medlem i valgkomiteen
i Prosafe SE.

Christian Brinch driver egen virksomhed inden
for strategisk rådgivning og bestyrelsesarbejde.
I kraft af sin erfaring besidder Christian Brinch
viden inden for strategiudvikling, branding,
distribution og rådgivning omkring bestyrelses-
arbejde og som norsk statsborger særlig indsigt
i norske markedsforhold.

Beholdning: 500

Niels Bjørn Christiansen
Født 1966. Indtrådt 2006.

Administrerende direktør i Danfoss A/S. Tidligere
koncerndirektør i GN Store Nord A/S.

Uddannelse: B.Sc., E.E., civilingeniør, MBA fra
INSEAD.

Bestyrelsesformand: Danfoss Compressors
Holding A/S og Danfoss Intemational A/S.

Bestyrelsesnæstformand: Danfoss (Tianjin)
Limited, Kina og Sauer-Danfoss Inc.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S, TrygVesta
Forsikring A/S, Bang & Olufsen A/S, Axcel A/S,
william Demant Holding A/S, Danfoss Drives A/S,
Danfoss Ejendomsselskab A/S, Danfoss Ventures A/S,
Danfoss-Murman Holding A/S, Provinsindustriens
Arbejdsgiverforening og DI Hovedbestyrelse.

 

 

Niels Bjørn Christiansen John R, Frederiksen

 

Niels Bjørn Christiansen har erfaring med

internationale virksomheder blandt andet gennem

sit arbejde i Danfoss og GN Stor Nord A/S. Niels
Bjørn Christiansen har kompetencer inden for
ledelse, strategi, it, processer, distribution,
innovation, produktion, økonomi samt private
og børsnoterede virksomheder,

Aktiebeholdning: 100

john R. Frederiksen
Født 1948. Indtrådt 2002,

Direktør i Fortunen A/S, Oak Property Invest Aps
og Berco ApS. Tidligere administrerende direktør
for jacob Holm & Sønner A/S og Bastionen A/5,

Uddannelse: Handelsuddannet.

Bestyrelsesformand: Hellebo Park A/S, RenHold

A/S, Renoflex-Gruppen A/S, Renholdningsselskabet
af 1898, Rådgivningsselskabet af 1. september
2009 A/S, SBS Byfomyelse Smba, Sjælsø Danmark
A/S, Sjælsø Gruppen A/S,Ejendomsforeningen
Danmark, Komplementarselskabet Uglen Aps og
Grundejernes Investeringsfond.

Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen smba,
TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Fortunen
A/S, Freja Ejendomme A/S (Statens Ejendomssalg
A/S). Højgård Ejendomme A/S, Oak Property Invest
Aps, C.W. Obel A/S, C.W. Obel Ejendomme A/S,
C.W. Obel Projekt A/S, Obel-LFI Ejendomme A/S,
Ejendomsaktieselskabet Knud Højgaards Hus, SSG
A/S, BERCO Deutschland GmbH, Invista Foundation

Holding Company Limited, SIPA (Scandinavian Inter-

national Property Association), Invista Foundation

Property Trust Limited, Invista Foundation Property
Limited, Invista Foundation Property No. 2 Limited
og Invista European Reaf Estate Trust SICAF,

President: European Property Federation, Bruxelles.

Udvalgsposter: Mediem af vederlagsudvalget I

 

Rune Torgeir Joensen Peter Wagner Mollerup

Rune Torgeir Joensen

Medarbejdervalgt
Født 1956, norsk statsborger, Indtrådt 2008,

Afdelingsleder i TrygVesta Forsikring A/S.

Uddannelse: Typograf, markedsøkonom,
HMS rådgiver.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S og Tryg-
Vesta Forsikring A/S.

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget
i TrygVesta A/S, medlem af Advisory Board
TrygVesta Norge.

Aktiebeholdning: 45

Peter Wagner Miollerup
Medarbejdervalgt

Født 1966. Indtrådt 2002.
Forhandlingschef i TrygVesta Forsikring A/S.

Uddannelse: Eksamineret assurandør,
rejseleder, psykoterapeut.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S og
TrygVesta Forsikring A/S,

Aktiebeholdning: 236

Birthe Petersen

Medarbejdervalgt
Født 1949, Indtrådt 2002.

Forhandlingskonsulent i TrygVesta Forsikring A/S.

Uddannelse: Merkonom, DFLs lederuddannelse.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S og
TrygVesta Forsikring A/S.

Udvalgsposter: Medlem af Vederlagsudvalget.

Aktiebeholdning: 88

 

Birthe Petersen

  

Per Skov Berit Torm

Per Skov
Født 1941, Indtrådt 2002,

Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere
ordførende direktør i FDB,

Uddannelse: Cand. oecon., lederuddannelse
på MIT.

Bestyrelsesformand: Utility Development A/S
og NX Holding A/S.

Bestyrelsesnæstformand:
TryghedsGruppen smba.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S, Tryg-
Vesta Forsikring A/S, Dagrofa A/S, DSV A/S,
Kemp & Lauritzen A/S, Nordea Liv og Pension
Livsforsikringsselskab A/S.

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget
i TrygVesta A/S.

Per Skov har gennem sit bestyrelsesarbejde
og sit tidligere virke som blandt andet ord-
førende direktør i FDB erfaring med ledelse,
strategi og økonomi.

Aktiebeholdning: 2.468

Berit Torm
Medarbejdervalgt

Født 1959. indtrådt 2008.
Kvalitetschef i TrygVesta Forsikring A/5.
Uddannelse: Cand. jur.

Bestyrelsesmedlem: TrygVesta A/S og
TrygVesta Forsikring A/S.

Udvalgsposter: Medlem af Furesø Byråd.

Aktiebeholdning: 86

TrygVesta A/S, medlem af revisionsudvalget i Invista
Foundation Property Trust Ltd. og i Invista European
Real Estate Trust Sicaf, medlem af revisionsudvalget
og investeringskomiteen i Sjælsø Gruppen A/S.

John R. Frederiksen har fra sit arbejde som admini-
strerende direktør og senest som bestyrelsesformand
for en række selskaber herunder ejendomsselskaber

Bestyrelsesmedlemmerne er danske
erfaring inden for ledelse, strategi og økonomi. ly!

statsborgere, med mindre andet er

Aktiebeholdning: 280 .
angivet.

Årsrapport 2009 i Ledelse I 65 af 148

1005264EogSR56461
1005214EogSN20227

 

 

Ledelse

 

 

 

 

 

 

Koncerniedelse
Birgitte Kartman Morten Hibbe Kjerstin Fyllingen
Truls Holm Olsen Stine Bosse Martin Bøge Mikkelsen
Peter
Jens Stener Falkenham Lars Bonde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ae,

ph,

 

rdl

 

66 af 148 ft Ledelse 1 Årsrapport 2009

     

 

 

Christine (Stine) Bosse
CEO/ Koncernchef

Født 1960. Ansættelsesår 1987

Indtrådt i koncernledelsen 1999,

Medlem af TrygVesta A/S' direktion.

Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion.

Uddannelse: Cand. jur., lederuddannelser fra
INSEAD og Wharton.

Bestyrelsesformand: Forsikring & Pension og
BØRNEfonden.

Bestyrelsesmedlem: Nordea Bank og Amlin Plc.

Udvalgsposter: Medlem af risikokomiteen
i Nordea Bank og vederlagsudvalget i Amlin Plc.

Aktiebeholdning: 6.264

Morten Hubbe

CFO/Koncernfinansdirektør

Født 1972. Ansættelsesår 2002

Indtrådt i koncernledelsen 2003,

Medlem af TrygVesta A/S' direktion.

Medlem af TrygVesta Forsikring A/S" direktion.

Uddannelse: BA i SPRØK, cand.merc.
i Finansiering og Regnskab samt lederuddannelse
fra Wharton.

Bestyrelsesmedlem: Høyteknologisenteret AS,

Aktiebeholdning: 4.801

Peter Falkenham
COO/Koncerndirektør for Proces & IT

Født 1958. Ansættelsesår 2000

indtrådt i koncernledelsen 2000,

Medlem af TrygVesta A/S' direktion.

Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion.

Uddannelse: BA i International Handel,
civilingeniør (driftsteknik) og lederuddannelser
fra Wharton og Stanford.

Bestyrelsesnæstformand for Solar A/S.

Udvalgsposter: Medlem af revisionsudvalget
i Solar A/S.

Aktiebeholdning: 1.594

5264EogSR56462
5214EogSN20228

Lars Bonde Truls Holm Olsen
Koncerndirektør for Kundeservice & Salg Koncerndirektør for Industri
- Direkte og landechef i Danmark
Født 1964. Ansættelsesår 1998
Født 1965. Ansættelsesår 1998 indtrådt i koncernledelsen 2009
Indtrådt i koncemledelsen 2006. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion.

Medlem af TrygVesta Forsikring A/S" direktion.
ryg & A/S" direktion Uddannelse: Cand. jur,

Uddannelse: Forsikringsuddannet, cand.jur.
Bestyrelsesmedlem: Energon A/S

Bestyrelsesmedlem: Finanssektorens arbejds-

i j Aktieb dning: 17
giverforening. ebeholdning

Aktiebeholdning: 1.643
jens Stener

Koncerndirektør for Corporate Branding

Kjerstin Fyllingen & Forretningscentre
Koncerndirektør for Kundeservice & Salg
- Partnere og landechef i Norge Født: 1966. Ansættelsesår: 2006
indtrådt i koncernledelsen 2009
Født 1958. Ansættelsesår 2006. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S" direktion.

Indtrådt i koncemledelsen 2006.

Udd ise: Civiløkonom, lederuddannelse
Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion. annelse

fra INSEAD og IMD.
Uddannelse: BA i Business Administration og

Bestyrelsesmediem: Leroy Design A/S
Master of Management fra Handelshøyskolen Bl. tv y en A/

. Aktiebeholdning: 17
Bestyrelsesmedlem; Finansnæringens

Hovedorganisation og TSS Marine ASA,

Udvalgsposter: Medlem af revisionsudvalget
i TTS Marine ASA,

Aktiebeholdning: 2.462

Birgitte Kartman
Koncerndirektør for Skade

Født 1960. Ansættelsesår 1996
Indtrådte i koncernledelsen 2009
Medlem af TrygVesta Forsikring A/S' direktion.

Uddannelse: Cand.jur.

Aktiebeholdning: 619

Martin Bøge Mikkelsen
Koncerndirektør for Strategi &
Human Kompetence

Født 1962. Ansættelelsesår 1989
Indtrådt i koncemledelsen 2009
Medlem af TrygVesta Forsikring A/S" direktion.

Uddannelse: HD i Organisation, HD i Afsætnings-
økonomi, HD i Regnskabsvæsen og lederuddan-
nelser fra blandt andet Wharton og Ashridge.

Aktiebeholdning: 1.911

Årsrapport 2009 I Ledelse f 67 af 148

 

Ledelse

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse

| 2009 fokuserede TrygVvestas bestyrelse på at tilrette-
lægge koncernens videre strategiske udvikling med en
sund balance mellem kort- og langsigtede aktiviteter og
handlingsplaner. Lønsom vækst havde stor opmærksom-
hed i året, og TrygVesta brugte de svage konjunkturer
til opkøb af Moderna Fårsåkringar efter at have fulgt
selskabet i en årrække.

| 2010 vil der blive introduceret reviderede anbefalinger
for god selskabsledelse, som TrygVesta er positiv over for,
og bestyrelsen vurderer, at TrygVesta i al væsentlighed
følger anbefalingerne. Kapitlerne Selskabsledelse og
Aflønning bygger på anbefalingerne for god selskabsle-
delse fra Nasdaq OMX København, og de enkelte afsnit
indeholder referencer til de specifikke anbefalinger. I det
omfang anbefalingerne afviges, angives det nedenfor.

3 se TrygVesta i forhold til anbefalingerne på trygvesta.
com > Vores forretning > Selskabsledelse

Interessenter

Anbefaling 1.1, Anbefaling 11.1-2, Anbefaling 111.1-4.
TrygVesta udsender regelmæssige presse- og selskabs-
meddelelser og offentliggører delårs- og årsregnskaber,
så alle interessenter kan danne sig et fyldestgørende bil-
lede af koncernens position og udvikling. Regnskaberne
er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. TrygVesta
opdaterer hvert kvartal koncernens forventninger til frem-
tiden. Alle finansielle meddelelser offentliggøres samtidig
på dansk og engelsk. Koncernen har endvidere en række
interne retningslinjer, der sikrer, at offentliggørelse af

kursfølsom information sker i overensstemmelse med de

68 af 148 I Ledelse I Årsrapport 2009

børsretlige regler. Investor Relations-afdelingen er i
løbende kontakt med aktieanatytikere og større investorer
og afholder sammen med direktionen investormøder,
telekonferencer og webcasts. Bestyrelsen orienteres
løbende om dialogen med investorer og andre interessen-
ter. Alt materiale findes på trygvesta.com, hvor interesse-
rede har mulighed for at modtage de seneste nyheder via
RSS-feeds eller downloade webcasts og telekonferencer
som podcasts. Koncernen har en række politikker, som
beskriver selskabets forhold til interessenterne.

Se TrygVestas Kommunikationspolitik på trygvesta.com

> Presse > Kommunikationspolitik

Se Trygvestas Investor Relations-politik på trygvesta.com
> Investor > kontakt IR

Kapital- og aktiestruktur

Anbefaling 1.2

Bestyrelsen tilser, at TrygVestas kapitalstruktur er i over-
ensstemmelse med koncernens behov og aktionærernes
interesser, og at kapitalstrukturen er i overensstemmelse
med de krav, som TrygVesta er underlagt som finansiel
virksomhed. Bestyrelsen sikrer, at kapitalstrukturen
løbende optimeres, samtidig med at koncernen oprethol-
der tilstrækkelig sikkerhed for forsikringstagere og aktio-
nærer og giver rum til udvikling og vækst.

1 2009 gav generalforsamlingen bestyrelsen bemyndigelse
til at lade TrygVesta erhverve egne aktier inden for 10 %
af aktiekapitalen indtil næste ordinære generalforsamling.
På baggrund af 2009 resultatet foreslår bestyrelsen, at

 

TrygVesta gennemfører et aktietilbagekøbsprogram i
2010/11 på 799 mio. DKK.

På generalforsamlingen den 22, april 2009 blev det
besluttet at annullere de 4.068.427 tilbagekøbte aktier,
som blev opkøbt i forbindelse med aktietilbagekøbspro-
grammet fra 4. april 2008 til 26. marts 2009, Med effekt
pr. 28. august 2009 blev selskabets aktiekapital nedsat
med nominelt 101.710.675 DKK til nominelt
1,598.289.325 DKK svarende til 63.931.573 aktier.

Anbefaling 1.4

I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen
forholde sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og
afhængig af tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær
generalforsamling efter de gældende forpligtelser og regler,

Generalforsamling

Anbefaling 1.3

TrygVesta afholder hvert år en ordinær generalforsamling
inden udgangen af april. Bestyrelsen indkalder i overens-
stemmelse med Selskabsloven og selskabets vedtægter
til generalforsamlingen med mindst tre ugers varsel via
en selskabsmeddelelse, på selskabets hjemmeside og

i mindst ét landsdækkende dagblad. Aktionærer har des-
uden mulighed for at modtage indkaldelsen pr. post, elek-
tronisk eller downloade den fra trygvesta.com. iIndkaldel-
sen indeholder relevante oplysninger om tid og sted samt
en dagsorden, der som minimum omfatter punkterne:

> Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed
i det forløbne regnskabsår

> Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og med-
delelse af decharge til bestyrelse og direktion,
herunder fastsættelse af bestyrelsens honorarer

> Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af
tab i henhold til den godkendte årsrapport, herunder
forslag til udbyttebetaling for det forløbne regnskabsår

> Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

> Valg af medlemmer til bestyrelsen

> Valg af revisor

> Eventuelt

Alle aktionærer opfordres til at deltage på den årlige ordi-
nære generalforsamling, og aktionærer kan stemme på
generalforsamlingen, brevstemme eller give en fuldmagt

til bestyrelsen eller tredjemand. Fuldmagt og blanket til
af brevstemme er tilgængelig senest den 25. marts 2010
på trygvesta.com.

Bestyrelsens sammensætning

Anbefaling V.1-2

Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompe-
tencer, der er nødvendige for bedst muligt at kunne vare-
tage bestyrelsesopgaverne. Der fokuseres på kompeten-
cer inden for finansiel virksomhed, markedsføring, it og
ledelse, I forlængelse af en evaluering af bestyrelsens
arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer vur-
deres, om bestyrelsen er besiddelse af de nødvendige
kompetencer, eller om der er områder, hvor medlemmer-
nes kompetencer og viden bør opdateres. I bestyrelsens
sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt
andet med hensyn til alder, køn og nationalitet,

Bestyrelsesmedlemmerne er i alderen fra 44 til 69 år,

og der er tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det til-
stræbes at have flere kvindelige generalforsamlingsvalete
bestyrelsesmedlemmer på sigt,

& se desuden bestyrelsens cv'er i kapitlet Bestyrelsen

Anbefaling V.3-4, V.9

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, hvoraf otte med-
lemmer vælges af generalforsamlingen for ét år ad gan-
gen, Af de otte medlemmer er fire uafhængige, Det er
bestyrelsens vurdering, at antallet af bestyrelsesmedlem-
mer er passende for at kunne sikre en konstruktiv debat
og effektiv beslutningsproces.

BESTYRELSEN BESTÅR AF

 

+ Efter generalforsamlingen i 2010 vil de medarbejdervalgte med-
lemmer bestå af to danske, en norsk og en svensk medarbejder.

Årsrapport 2009 I Ledelse! 69 af 148

1005264EogSR56463
1005214EogSN20229

 

Ledelse

Anbefaling vV.10

REVISIONSUDVALG

Rammerne for revisionsudvalgets arbejde er fastlagt i

et kommissorium. Udvalget er udelukkende et forbere-
dende organ, som skal støtte bestyrelsen i dens arbejde.
Ud-valget består af tre medlemmer og ledes af et
uafhængigt bestyrelsesmedlem, Bodil Nyboe Andersen,
der ikke repræsenterer hovedaktionæren TryghedsGrup-
pen og lever efter bestyrelsens vurdering op til kravene
om uafhængighed og kvalifikationer. Bodil Nyboe
Andersen har været formand for revisionsudvalget i
TrygVesta A/S siden 2006.

12009 blev der afholdt fire møder, og udvalget ræppor-
terede regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget
foretog en evaluering af det foregående års arbejde i
august 2009, hvor de vurderede behovet for ændringer
i kommissoriet. Revisionsudvalgets arbejde er rettet mod
historiske begivenheder og omfatter ikke fremadrettede
begivenheder som forventninger og budgetter.

Medlemmer

- Bodil Nyboe Andersen, formand
- Per Skov

- Rune Joensen

Ansvar

> Sikrer rigtigheden af de finansielle oplysninger
i koncernens finansielle rapporter - herunder anven-
delse af regnskabspraksis.

> Gennemgår og vurderer mindst en gang om året ledel-
sens retningslinjer for identificering, overvågning og
styring af de væsentligste risici — herunder de interne
kontrol- og risikostyringssystemer.

> Gennemgår og drøfter resultatet af den interne og
eksterne revisions arbejde og fører kontrol med ledel-
sens opfølgning på den interne og eksterne revisions
rapporterede anbefalinger.

> Sikrer at koncernen er overvåget af en uafhængig
revision.

Aktiviteter i 2009

> Gennemgik koncernens forsikringsmæssige
hensættelser.

> Gennemgik metodikken bag og koncernens opgørelse
af Individuel Solvensbehov.

> Gennemgik effektiviteten i koncernens beredskabs-
planer.

> Foretog en vurdering af koncernens interne kontrol-
procedurer for forebyggelse af besvigelse.

> Førte tilsyn med års- og delårsregnskaber.

> Førte tilsyn med det udførte revisionsarbejde af
den eksterne uafhængige revisor.

70 af 148 I Ledelse I Årsrapport 2009

VEDERLAGSUDVALG

Vederlagsudvalget består af fire medlemmer, som vælges
af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden er formand for
vederlagsudvalget. Herudover skal udvalget være repræ-
senteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens
bestyrelse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem.

1 2009 afholdt udvalget fire møder. Vederlagsudvalgets
arbejde tager udgangspunkt i TrygVestas vedertagspolitik
og retningslinjer for incitamentsaflønning, som selskabets
generalforsamling vedtog på den ordinære generalfaor-
samling den 3. april 2008.

Medlemmer

- Mikael Olufsen, formand
- John R. Frederiksen

- Paul Bergqvist

- Birthe Petersen

Ansvar

> Støtter bestyrelsen i overvejelser og beslutninger
angående spørgsmål om aflønning af bestyrelsen,
bestyrelsesudvalg og direktionen samt i samråd med
koncernchefen drøfte rammerne for aflønningen af
koncernledelsen.

> Sikrer, at koncernens retningslinjer om indtaments-
aflønning overholdes.

> Udarbejder indstilling til bestyrelsen om de elementer,
der bør indgå i aflønningen af bestyrelse og direktion.

> Holder bestyrelsen orienteret om markedsniveauet og
aflønningsformer for bestyrelses- og direktionsvederlag
i sammenlignelige selskaber.

Aktiviteter i 2009

> Drøftede og vedtog vederlagsstruktur for 2009.

> Udarbejdede indstilling til bestyrelsen vedrørende
variabel løn for 2008 og vederlag for 2009.

> Udarbejdede indstilling til bestyrelsen vedrørende
gager for 2009

> Planlægning af arbejdet for 2010,

 

 

 

Anbefaling V.5

Læs mere om TrygVestas medarbejdervalgte
medlemmer på trygvesta,com under Vores forretning
> Selskabsledelse > Ledelsesprincipper > Bestyrelsens
Sammensætning

Formandskabet varetager de opgaver, der ellers kunne
ligge i et nomineringsudvalg.

Anbefaling V.8

For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsam-
lingsvalgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni
år, Bestyrelsesmediemmerne skal desuden fratræde ved
første generalforsamling, efter de er fyldt 70 år.

Anbefaling V.1-2, V.7

Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder be-
styrelsen en beskrivelse af de opstillede kandidaters bag-
grund, professionelle kvalifikationer og erfaring, og der
refereres hertil i indkaldelsen til generalforsamlingen.
Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en

introduktion til koncernen.

Se om bestyrelsesmedlemmernes cv'er og beholdning
af TrygVesta-aktier i kapitlet Bestyrelsen

Enkelte bestyrelsesmedlemmer varetager flere bestyrelses-
poster end de anbefalede, men bestyrelsen vurderer, at
hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at vare-
tage bestyrelsesposten i TrygVesta på tilfredsstillende vis.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Anbefaling IV. 1

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finan-
sielle kontrol af TrygVesta. Dette arbejde sker gennem mål
og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og
systematisk stillingtagen til strategi og risici.

Anbefaling IV.4

Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og
handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen,
finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici.
| samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for,

at koncernens strategi opfølges og udvikles.

1005264EogSR56464
1005214EogSN20230

Anbefaling V.6

Bestyrelsen afholder som minimum seks årlige møder og
et årligt strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger
strategi og mål for de kommende år. Bestyrelsen drøfter
løbende bestyrelsens opgaver, og på årets sidste møde
fastlægges en mødeplan for det kommende år.

Anbefaling V.11

Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens
arbejde og resultater samt af samarbejdet mellem bestyrelsen
og direktionen. Herudover gennemgår og godkender besty-
relsen årligt forretningsordenen for bestyrelsen og direktio-
nen for at sikre, at den stemmer overens med TrygVestas
behov. Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor
bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og de individu-
elle medlemmers arbejde og resultater bliver evalueret. End-
videre afholder formanden individuelle evalueringssamtaler
med hvert enkelt bestyrelsesmedlem i starten af året, der

drøftes på årets første bestyrelsesmøde.

Anbefaling IV.2-3

Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af be-
styrelsesformanden og næstformanden. Formandskabets
opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden og
består blandt andet i at forberede bestyrelsesmøder, evalu-
ere bestyrelsens arbejde og samarbejdet med direktionen.
Formandskabet planlægger ligeledes bestyrelsens fremti-
dige sammensætning af medlemmer. Bestyrelsesformanden

fungerer som bestyrelsens talsmand udadtil.

Risikostyring

Anbefaling VII.1-3

Som forsikringsvirksomhed er TrygVesta underlagt lov om
finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstik-
ker i en kapital- og risikostyringsinstruks rammerne for risiko-
styring i TrygVesta inden for områderne forsikringsrisiko/gen-
forsikring, investeringsrisiko og operationel risiko herunder
it-sikkerhed. Rammerne udmøntes herefter i risikopolitikker,
der fastlægger nærmere retningslinjer for koncernens risiko-
styring. En risikostyringskormnite, der omfatter koncernchefen,
koncemfinansdirektøren og koncernrisikodirektøren, overvåger
risikostyringsmiljøet. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om
arbejdet med koncernens risikostyring.

Læs mere i kapitlet Risikostyring eller

på trygvesta.com > vores forretning > risikostyring

Årsrapport 2009 I Ledelse! 71 af 148

Ledelse

Revision

Anbefaling VIII

Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompe-
tent og uafhængig revision. På den ordinære generalfor-
samling vælges hvert år en ekstern revision efter indstil-
ling fra bestyrelsen. Revisionsaftalen med den eksterne
revision, herunder revisionens vederlag aftales mellem
bestyrelsen og revisor. Bestyrelsen vedtager årligt ram-
merne for revisors levering af ikke-revisionsydelser. Tryg-
Vestas interne revisionsafdeling gennemgår regelmæssigt
kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer og for-
retningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning,
udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrel-
sen. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den
interne og eksterne revision.

Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes
blandt andet regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøf-
tes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med hen-
blik på at vurdere revisors observationer og konklusioner.

Interne kontrol- og risikostyringssystemer
Bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for
koncernens interne kontrol og risikostyringssysterner i

forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Bestyrelse og direktion godkender og overvåger koncer-
nens overordnede politikker, procedurer og kontroller på
væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggel-
sen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og
regulering, interne forretningsgange og personadskillelse,
løbende overvågning af væsentlige risici med videre.

72 af 148 I Ledelse I Årsrapport 2009

Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet
risikoanalyse og de væsentlige forretningsgange og

interne kontroller gennemgås.

Direktionen har etableret en formel koncernrapporterings-
proces, der omfatter månedlige rapporteringer inklusive
blandt andet budgetrapportering og afvigelsesrapporter.
TrygVesta offentliggør delårsregnskaber kvartalsvis.

Ej) Se også afsnittet Interessenter side 68

 

Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet
baseret på klare organisationsstrukturer og retningslinjer,
generelle it-kontroller og personadskillelse, som kontrol-

leres af den interne revision,
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar

Se Trygvestas lovpligtige redegørelse for samfunds-
ansvar på trygvesta.com > CSR > CSR

 

 

Aflønning

Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion
Anbefaling VI. 1-5

TrygVesta har en vederlagspolitik for aflønning af besty-
relse og direktion og nogle overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning.

Se vederlagspolitikken og retningslinjerne for incita-
mentsaflønning på trygvesta.com > Vores forretning >
Selskabsledelse > Aflønning

Aflønning af bestyrelsen

Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og er ikke
omfattet af incitaments- eller fratrædelsesordninger.
Bestyrelsens aflønning fastsættes på baggrund af udvik-
lingen i sammenlignelige selskaber, På samme tid tages
der hensyn til medlemmernes kompetencer og indsats
samt bestyrelsesarbejdets omfang. Bestyrelsesforman-
den modtager et tredobbelt beløb af de menige med-
lemmers honorar, mens næstformanden modtager et
dobbelt beløb.

Bestyrelsesmedlemmer, der deltager i revisionsudvalget
og vederlagsudvalget, modtager herudover et honorar for
udvalgsarbejdet. Formændene for udvalgene modtager
halvanden gang så meget som de øvrige medlemmer.
Generalforsamlingen godkender bestyrelsens aflønning
for det aktuelle regnskabsår. Bestyrelsens aflønning var
uændret fra 2008 til 2009.

BESTYRELSENS AFLØNNING I 2009

 

Aflønning af direktionen

TrygVestas direktion består af tre personer. Aflønningen
af direktionen afspejler et ønske om at sikre koncernen

en balanceret indtjeningsudvikling både på kort og på

længere sigt,

Årsrapport 2009 I Ledelse I 73 af 148

1005264FogSR56465
1005214EogSN20231

 

 

Ledelse

I aflønningen af direktionen indgår præstationsafhængig
incitamentsordning, som består af en bonusordning på

op til tre måneders ekstra løn inklusive pension (for koncern-
chefen dog fire måneder]. Bonusordningen er direkte knyt-
tet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål. | vurderingen
af den enkelte direktørs opfyldelse af målene indgår såvel
koncernens samlede resultater som den enkelte direktørs
præstation inden for sit ansvarsområde. De konkrete mål
fastsættes inden for alle fire perspektiver af balanced
scorecard (økonomi, kunder, processer og læring). Måle-
punkterne afspejler koncernens og de enkelte forretnings-
områders eller organisatoriske enheders strategiske fokus-
områder blandt andet vækst, lønsomhed, reduktion af
omkostninger, kundetilfredshed og -loyalitet, image,
processer, kommunikation, medarbejdertilfredshed og
-udvikling samt innovation. Direktionen får bonussen
udbetalt kontant. En del af direktionsmedlemmernes løn
består af aktieoptioner blandt andet for at sikre loyalitet

AFLØNNING AF DIREKTIONEN I 2009

og motivation. De variable lønandele kan maksimalt
udgøre 50 % af direktørens faste årsløn inklusive pension
pr. regnskabsår. Direktionsmedlemmerne har mulighed for
firmabil, og hvert medlem får indbetalt 25 % af basisløn-

nen til en pensionsordning.

Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret
til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen
har dog 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders
fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag iden
samme periode.

Incitamentsaflønning

Koncernledelsen og ledende medarbejdere tilbydes
ligesom direktionen en præstationsafhængig bonus,
der kan udgøre op til tre måneders løn. Bonussen er
knyttet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål og

udbetales kontant.

I alt

 

 

" 9,009.372
"5.362.250
4.680.156

I alt

 

 

AFLØNNING AF DIREKTIONEN I 2007

8.587.100
5.115.000

106.000 4.106.000

Jalt

 

 

74 af 148 I Ledelse i Årsrapport 2009

8.347.000
4.656:000
=3,969.000

 

 

TrygVesta har desuden et aktieoptionsprogram for
direktion, koncernledelse, ledende medarbejdere og
medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aktie-
optionerne, der giver ret til at købe én aktie pr. option,
kan tidligst udnyttes tre år efter tildelingen og skal
senest være udnyttet fem år efter tildelingen. Tildelings-
kursen er markedskurs på tildelingstidspunktet plus 10 %.
Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus udbetalte
udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes
ide åbne handelsvinduer i forbindelse med offentlig-

AKTIEOPTIONSPROGRAM I 2009

 

1005264EogSR56466
1005214EogSN20232

 

gørelse af regnskaber. Aktier anvendt til aktieoptions-
programmet fremskaffes ved opkøb af egne aktier.

I 2009 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til

gennemsnitskursen på TrygVesta-aktien (alle handler) på
OMX Den Nordiske Børs Københavns den 3, marts 2009
plus et tillæg på 10 %, som svarer til en tildelingskurs på
344,86 DKK. I 2010 forventer TrygVesta at uddele et
aktieoptionsprogram af tilsvarende værdi og vilkår.

 

 

Årsrapport 2009 I Ledelse 75 af 148

 

Ledelse

Aktionærinformation

FINANSIEL KALENDER 2010

 

 

 

 

 

 

 

TrygVesta lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og
på at tilgodese omverdenens informationsbehov, således
at investorer, aktieanalytikere og rådgivere har gode for-
udsætninger for at skabe sig et korrekt billede af koncer-
nens markedsmæssige- og finansielle position, udvikling
samt muligheder og risici.

Koncernens Investor Relations-afdeling stræber efter at
sikre et højt informationsniveau ved at

> være let tilgængelige, proaktive og besvare spørgsmål
hurtigst muligt fra investorer og andre interessenter

> have dyb indsigt i og kendskab til koncernen
samt relevante eksterne udviklinger

> udarbejde forståelig og relevant skriftlig
kommunikation og præsentationsmaterialer

> have en hjemmeside, der er vedkommende for både
professionelle og private investorer

Information af betydning for kursdannelsen offentliggøres

efter de gældende regler om distribution af nyheder i EU.
På samme tid som nye oplysninger offentliggøres opdateres

76 af 148 I Ledelse i Årsrapport 2009

 

koncernens hjemmeside trygvesta.com. Desuden sendes
nyheder direkte til London Stock Exchange, pressen, aktie-

analytikere, investorer og andre interesserede.

| overensstemmelse med anbefalingerne fra Nasdaq OMX
København kommenterer TrygVesta ikke på finansielle
resultater eller forventninger tre uger før offentliggørel-

sen af regnskabsmeddelelser.

Aktiekursudviklingen i 2009

TrygVesta-aktien startede 2009 i kurs 328 DKK og slut-
tede i kurs 342,75 DKK. Inklusive udbytte på 6,50 DKK
steg aktien således 7 % i 2009. Afkastet er under det
generelle markedsafkast i 2009, hvor OMX C20 steg

med 28 % og lidt lavere end indekset for forsikringsaktier
i Europa, DJ Euro Insurance Index, der steg 11%.

Fra starten af 2008 til slutningen af 2009, hvilket omfatter
perioden med finanskrisen, faldt TrygVesta aktien inklusive
udbytter 6 % inklusive udbytter og til sammenligning faldt
OMX C20 25 % og D] Euro Insurance Index 34 %.

 

 

 

 

Omsætning i TrygVesta-aktien og aktietilbagekøb
TrygVesta-aktien havde i gennemsnit en daglig omsætning
på 27 mio..DKK i 2009 i forhold til 44 mio. DKK i 2008.
Omsætning i TrygVesta-aktien for hele 2009 på Nasdaq
OMX København var 6,7 mia. DKK i forhold til 11,1 mia.

i 2008. Nye handelsplatforme som Chi-X, Turquise og
Burgundy havde cirka 8 % af al handel med TrygVesta
gennem 2. halvår 2009.

I perioden 1. januar 2009 til 24. marts 2009, sennem-
førte TrygVesta et aktietilbagekøbsprogram på 352 mio.
DKK ud af et samlet program på 1,405 mio, DKK etableret
i april 2008. De opkøbte aktier blev annulleret i august
2009, og antallet af udestående aktier blev reduceret fra
68,0 mio. stk. til 63,9 mio, stk. inklusive egne aktier.

MEST AKTIVE BØRSMÆGLERE"

 

xMålt på % af omsætning på Nasdaq OMX

Aktiekapital og ejerforhold
TrygVestas samlede aktiekapital på 1.598.289,325 DKK
har én aktieklasse [63,2 mio. aktier å 25 DKK nominelt)

FREE FLOAT PR. 31. DECEMBER 2009

med lige rettigheder for alle. Hovedaktionæren, Trygheds-
Gruppen smba, Kgs. Lyngby, Danmark, ejer 60 % af de
udstedte aktier og er den eneste aktionær med mere

end 5 % ejerskab. TryghedsGruppen investerer i nordiske
selskaber inden for tryghed og sundhed og yder støtte

til almennyttige aktiviteter.

Læs mere om TryghedsGruppen på tryghedsgruppen.dk

Pr. 31. december 2009 var de 40 % free float-aktier
fordelt mellem 27.900 navnenoterede aktionærer. Af
free float-aktierne ejede de 200 største aktionærer 67 %
af aktierne. Ved udgangen af 2009 ejede TrygVesta
egne aktier svarende til 1,1 % af aktiekapitalen.

Investordialogen

Direktionen og Investor Relations mødes med institutio-
nelle investorer og aktieanalytikere efter alle regnskaber.
I 2009 havde TrygVesta cirka 270 investormøder og del-
tog på 15 investorkonferencer. TrygVesta deltog ligeledes
på fem arrangementer for private aktionærer i både Dan-
mark og Sverige. Koncernen følges af 18 aktieanalytikere,
hvoraf tre er baseret i London. På trygvesta.com er det
muligt at følge aktieanalytikernes anbefalinger af Tryg-
Vesta-aktien. Hjemmesiden findes på dansk og engelsk og
bliver kontinuerligt opdateret og udviklet og er derfor en
vigtig kilde til at holde investorinteresserede orienterede

om koncernens udvikling.

AKTIONÆRER PR. 31. DECEMBER 2009

 

1005264EogSR56467
1005214EogSN20233

x Aktionærer med mere end 10,000 aktier.

Årsrapport 2009 I Ledelsel 77 af 148

Ledelse

UDSENDTE SELSKABSMEDDELELSER I 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter iværksættelsen af aktietilbagekøbsprogrammet den 4. april 2008 har TrygVesta hver mandag i 2009 frem til den 23. marts 2009
udsendt en selskabsmeddelelse om det ugentlige aktietilbagekøb

Som noget nyt udsendte TrygVestas Investor Relations- berg, Danmark. Indkaldelsen kan ses i dagspressen og vil
afdeling i 2009 IR-nyhedsbreve. Nyhedsbrevene tager aktu- blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Generalforsam-
elie emner op for at skabe en bedre forståelse for de fakto- lingen annonceres desuden på trygvesta.com.

rer, der er vigtige for TrygVestas udvikling.

 

Læs om udbytte for 2009 i kapitlet Kapitalstyring og
Generalforsamling overskudsfordeling

TrygVesta afholder ordinær generalforsamling den 15. april
2010 i Falconer Centeret, Fatkoner Allé 9, 2000 Frederiks-

   
 

direktør

78 af 148 i Ledelse I Årsrapport 2009

 

Ad
SAR UR i:

BD i
i

 

1005264EogSR56468 Årsrapport 2009 I Ledelse! 79 af 148
1005214EogSN20234

ÅL

vid

 

 

 

 

 

   

 

 

 

is
MAG

 

il dag

BNG

i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dato,behand go! | derselskab SEIVERR: B
esta A/S: est ing | december-2009:ssmt af resultatet af. koncelnens

 

 

 

 

cam

SDN
udenivæs
Big

He
i,

 

 

 

 

 

VIS!
ser

SNS SNOR
EGE

198: bengestrømme for testiskabs
ETERN BRUDE AED ENE
mbene ) 9 i overensslemmejse medi
RU NORSKE VE RASEDE ASA
Ira É

RENO

Sa3

delsesberetnin
frematiet
fid

 

 

 

 

 

 

 

Bd
VAN

Mg,

 

 

 

 

 

 

”r:
ZRg

3;

ES

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  
     

  

DØR
SDES
EFRG

' 1,125

 

 

        

VDS,
ehavende

   
 

417
HE "158
575

. . 44.740

   

 

då

AVS
Sire

El

 

mn on:
NED
SK BK

ng

 

 

RE;

&

 
 
  

   
     
  
  
 

ly
SR:

 

 

  

He
BEL GSAL

 

   
 

 

ene sd LT
ng »

  
  
  
    
  
  
  
   

  
  

DYn,
GADER
SB

  

 

 
 
 

ADA

erne

 

KN,

ktied

22,

97

  
 
  
   
  
  
 
  

 

 

991

-442

549

991

  
   

   

   
    

196
7101

534

"1.156
12

28
210,

2.186:

 

 

0
-442
32
"418
19
30
15

1.422

9.666

 

Foreslået udbytte pi id
aktie be

resul

af. i

 

 

 

 

 

 

BAR

rå,
by

ASA
Zøgelse

TABER
ad

ApG

EPE
DÅ

Lr
AR

Rn Å

 

 

 

 

    

  
     

 

DE gå
EA

me Dirt
ii
EA APES

 

 

   
  

 
 

BEG
St

PERLE
i

    
 
   
  

 
 
 
    
 
 

RNA

N,
nr

ksponering.s

 

   

 

steg

 
  
  
  
 

ktivite

 

LEAD SEEESSG

 

ved:
REE
År BARR

 
 
   
   

     

   

w
iviteter:

 

li

     

 

-334
485
HAAR
-98'

389.

"389

206
24

230
282

512

 

 

u regnskåbs: rid
2009:0g Tove e

BA
ONSENT

SEN
DER

; ih ålf Ved

ond er he a K ; able | ag vedr alvel

 

SAL
SEEST

id af

UR

YDE aD
rNen
flak

Mn
SE
FRUE

BYER

 

irien foretager &stotninesherstttelser, boven.
as

RIR

FRE Q

 

 Tesultatopgørelsen.
;at at fremtidige

ligtelser til kostpris, dog
feønes til dågsværdi, Efter- :

eEnsk abeme: for de datervirksom-
ånd n Ioygivning, tilpasses til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BG
SØ

id)

En

skabet

DNS TES

SELE

ENSe
Bee
ra

ner.

Sat

srdas

 

BM
FRR

 

 

 

 

 

 

| fratukket ideer! til: ejendomsadministration.

Ursgevinster og —tab på investeringsakti-
å afledte finansielle instrumenter,

   

 

 

 

 

 

r iete akti
stippleres'me

iasolste aA ktV

Sk
ne
ERLEND
i fy):

FSBADY

ALS ax

heder

SGLASAY

ilpds:
SE

TIL DU

SONEN

materie

en
ndÉ. PA mat

 

 

 

 

 

 

 

 

ern fentil at modtage,
aktiv:udløber eller overdrages, og
erføjtalle.risid og afkast tilknyttet
Jndrfegnes eller ophører med at
im dag; shvor.koncernen forpligter sig
vinster og tab, som måtte opstå som
or kategorien finansielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dsåri'de: åktud rhæsslge me-
til det; fremtidige. erstatnings-
de ndtet lovgivning,
ligger til-grund for de. præ"
ente Henne: i erstatnne.

 

 

 

 

 

 

 

ele
Me er REE
AR

É
DEAD

 

 

Sande SD

gr

Åj
HE

N

i

 

       

 

 

 

 

 

sikfine.
Indirekte forsikdrig

Ikke afløben risiko

Nee

(Oens

 

Fotsikine

 

4005264kåg

OO52T4ABOG

 

 

 

 

fi fiote

 

ér'er ultimo.2009 Talt ind-
Yeatildetingser baseret på

 

 

 

 

 

pt
DR

FEDE Eer
SEE

 

 

 

     
     
  
  

  
  
  

Seer

   
  
 
 

  
 

    

 
 

Fu

ADR
LESS y9
byd. in vi

Mana gå
BANER
DDR

 

Pr, option Ialt
"rs otltimo: | ultimo”
DKK mio. DKK

       
 
 

ing.
mMio;.DKK-

rr OT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1005264Eog
"10052 14E09£

 

 

 

 

 

Koncern.
18.283

-13.206
73,098
7582
157

Kreditat 616 LE DSR SE eg Baun gene råt 1.554
Forsikrir iskren : ; 1.086
"38"

"+ +623
1.979

.— 29
21008. .

 

 

 

 

195.

 

2.125
43.403

44,740

- 6,208
22,430"

364
1,872
URE DA : KE IN nm 3 2,419

; ; KERES 33.488

TiyaVesta "Koncernen;

 

 

 

 

 

 

   
    
   
  
 

   

”  Albejdsskåde
"forsikring
2008. 2099

DERE . . ,

  

   

" 1:402
” - 702

19;6%
78.086
13.800

 

. Fjerskifte=
2 Horsikring:
2008 2009

"90

 

 

 

748 152

 9,8%
” 118.193
6.186

"Norsk Gruppeliv
1-årige forsikringer
"2008 2009

543 494

560 532

- 534 - 450
- 72 - 69
-2 -2
27 . Å
15

 

nitlige'a

rital' forsikringskontrakter.

 

 

br NER hje

FN
ig ig

ÅAEO

(OgSR5
l4EGgSN202

 

 

"nr

ite

30
HAr

e

i,

 

 

 

 

 

 

 

 

vie åd

 

 

gendanne

RSD

ndommes

Ar

e tillige år
kåtteplietige.
is] at aktive:
Skatterræsslge

 

 

 

 

 

 

 

SST

hvIses'

Itatop:

37

 

 

2009

l4
67
1.197

1.287.
-90

(SEERE " 26
FE 116

SSD 1,171

 

gørelgen:
Sl 62
485
-38
GT 532
' -23

1.018

 

19

"294
-10

2284
734
1.606
-872
734

-651
"43
-4
58
55
-37

-623

25

-2
72

2å

 

 

 

N Eg

Mio.DKK -

;

X
X.

10 - Resultåt:af.ophiorke.e frås

 

 

  

 

Afkastkrav før skat

   
 
  

15,4%
15,4%:

     

 

   
   
 
     

Ske:

diforringelsestesten sammenholder den

 

ibéhov for nedskrivning.

 

 

 

 

ey,
Brann

ster,

neg

SNS

263
”e ed

 

 

 

 

 

    

hetiulid

 
  
  
  
 
  
 
  
 
  
    
      
    
  

sende afkastproceriter
HE Højeste
% ,

7,80
Højeste
%

|, 7.90

"DDA6:

76

32

my Lp 27.
-5

KE "2,364

 

 

udgør 38;1,mi0, DKK

 

Højeste

% %

7,30 7,50
6,80 7,80
5,30 6,00

"V.Gennemsnit Højeste
. % %

7,30 7,50
6,70 7,80
»… 5,30: 6.00

 

   
 

 

AR
Bay 3
IAA EDS
PILE

ukåstpris
Saldo 1. jantår:

EST

EST

ASE S

FAVR
il

an
ds
rs

 

 

 

 

ist omfang danske

   
  
   

   
   
     

 

ntjenings-

 

    
  
  

     

FA ”Balance indregnet"

       

   
 
 

   

 

-50
-1.022
-2.143

125.
72,939
"1.530

-17

32,154
2.143
2,939

37.236

17
15

37.268

 

 

Fre

"ivesterihi

Ll
melle
Bey
mellem

HERRE:
CORR

ik ti
Vesta kol
BNBR

 

 

 

 

  
  
      

” Effektiv
” rente

 

3,3
0,9
4

 

 

Effektiv
| rente

4,4
"4,4

 

Iserjj
tningen.

Hedge

"261
1.210
-122
"2.678
"1.241
7565

     

Korrigeret
varighed
2,0

0

Q

Korrigeret
varighed

117
0
10

2009

348
134.
336
354
219
1.391
198

Eksponering

56
146
8

Eksponering

14
15

å
81
52

166

 

SAME
AR

8'proce:

MAE
fe ål
EVAN:
idt

KOR

BSN
ke

Sule

ie

dl

Myb

 

 

 

 

 

 

 

271.
"110
381
124

1,337
-17

"1.320

137
sn pB,
24
576
-118
-349
303

303
3093 |

Sys sd

 

 

 

"Mid. DKK

18. Egenkapital.
Aktiékapi

ner

EK

BARER Al: bitel n

senere

i
SRgS)

 

  
   
 
 
  
   
 
   

- Ansvarlig lånekåpitals+

TryghedsGruppen

65 mio. EUR

100

. … .Aptil 2009
DT 2032,
HT 30juni 2012
AE

TryghedsGruppen smba
2008- 2009
” 485
- 103
- 0
7 24

 

y
al

93
sø

 

 

 

 

 

SSR
Ad

 

 

 

 

    
    

 

filrarat TryeVesta-Forsikting ÅJs Enter
fatter erstatningshensættelser for

 

"december 2009 for at undgå påvirkning fra

bligtels gGr'de foregående'skadeår. med
fæ repriskabsår, forbliver uændrede.

 

 

1.125 21.305

   
   

DKK brutto-og 653 mio. DKK for'egen regning.

2
2.
. 0.
-91
"91
-18
2009.

” Afgiven Fer
794 18.477
113 1.212

69. 579
976 20.268
-152  . -6.823
-204 -6,021
-356 -12.844
355 13.004
35 -718
390 12.286
40 1.067
1,050 20.777
75 528

Onte!

 

 Jrstatnineskens

w ER ng ig SAM
urt Er & ti ; be å VR
SEG i: Å Ants

i Præm
En

 

 

 

 

itto

SURE

og

ben
erdla

er

 

 

 

 

 

 

 

   

72009.

 

1.123
206
55
47
-70
-57

1.304

 

55

%
10
70
20

5,1

 

 

 

Forventet fremtidigt
- Lønregulering
Sregulerifg. |

 

 

 

 

edsva
ARN:
hy

 

 

 

 

I

mimateri

  

2009

56
161
91
308

134
176
. 46
50 1196.
1.552
1.244

 

134
68

949
"133
97

-80
138
10

1.244

 

 

er fre

genkapitalén, indgår i balancen med 110 mio. DKK (i

alt mio. DKK],

 

 

TrygVesta;
"søm på:ba

Sag
NRGG

 

 

 

 

  
  
  
    

pejort pr. periode

 

, , DR5år lalt
He 67 446
16 0 588

67 1,034

 

 

   

 

 

RR SVARS

SND
fat,

 

 

 

 

"2009

 
 
 
  
 
   

[ :DKK) 'i Ejendomsselskabet af 8, maj
maj'2008/A/S'har'som eneste, aktivitet at

 

åftalen:udgjo de talt 0,2:mio. DKK.
Vertagelsestidsplinktet tidgjorde ialt.

LUE) 608 'AYS-blev overtaget;l. jandar

 

 

lg
i,

SNG
BORKNG

SR
BYRN
i ADR

ta

elsen,

 

 

 

 

NS
DEN
de

 

 

 

BENS

   

 

 

. Noter Aktiver: (15;
5 .Kapitålåndele'i

vejd

AGT

deafgrænsning

 

 

 

 

 

   

   

" Foreslået
. udbytte ” ” Lalt

"1,156 10.031

 

       

 

    
 
   
 
 
   

Br ig
VG NON SER
RE: my
Deng

Uu

fu

i

  

549 1,422

991 "9,687

'S påvirkes af dette beløb, samt af
ing”'A/5, I TrygVesta Garantiforsik-

 

 

    

 

 

 

 

 

 

tis!

”Birektione
"snorskofillal, afTry

| Afstemning af'skatteomk
Skat af regnskabshiæssigt

 

GSN 63:

100 0

 

 

 

 

 

 

. —, 2099

   

6:987
6.987

1.559
2.238
-611

3.186

10.173

: Egenkapital
100

100

 

-18
17

ge unidersku ; g : : Ek
HER en ASSER DE ME Me by ' 1

 

72
<Uriderdkudderie) agries fårst sandsynliggjort, at-der fremover vil.
været skattepligtig. indkornst.til, at underskiddehe:kan udnyttes, |,” >
Skabt ÅrsraB pre oo

 

 

 

"Mio..DKK

8 "Gæld til-kreditinsti
Banklan: 20
»Kassekreditter…

ROSET AERESARÅ
nkerifået
BEDS

BREVE. AR

rf
SE
ty

Son

 

 

 

 

 

Kapita

EN

NERO
SU UGLALE

vens

farisielle,

 

 

 

2009:

              

   

rn
aa
Ser

 

SND
BD
. NSG
i Nis

NØ

. TryshedsGrilpperi
.TryghedsGrufipen;

 

 

 

 

 

 

Skal saR
sta!

yttede 0g:a5
a.A/S:KONtn

 

 

 

100526.

1005214E6gSN20265

SÅ

   

 

 

 

 

2008

74,8
16,8

91,6
1.455

200%

9.736

1.191
463

1,657
1.673

71,4
2,9
74,3
14,5
88,8
2,311

6.905

566
528

1.099
896

71,7
3,9
75,6
16,8
92,4
1.403

480
-115
-11
-126

84,2
0,6
84,8
41,7
126,5
194

 

 

Nøgletal. 0 sk
ruttgerstatriingsprace

Anliedsåkt
Anita fuldtids

BOAr

de)

'SR56!

ÅEOGSR5>6
214H0g9gSN20

 

     

;sselskaber, der omfatter selska-
É den hadvendige kapital bereg»

 

 

 

 

      
 

at'af genforsikring x 100
+ forsikringsteknisk rente

fesuiltat 0 -germemsnjitlig antal aktier

sultat x 100-
tal aktier

 

 

 

 

 

 

2012:

 

DE

&hsæ!
æt

bi
$
d

M
En

SON
MRS

SAGN:
AM

Sy

ZA
SURT
i

Ben

 

   
   

 

il t læse kapitlet Risikostyring, hvor
fakterersoln vil-kinnepavirke både koncernens frem-
fanchen; bliver gennemgået:

 

Torsikri

FE VSMAN

 

 

 

 

 

 

etisoln forudsåt;vur-

 

 

 

tet tilat opdatére nogen af de fremadret-
besudsagn til faktiske resul-

 

 

genskaw  .

 

 

 

 

 

 

 

  
   

 

 

  
 
  
 
 
 
   

    
  

 
 
  
   

  

 

     
 

   
   
 
  
 

 
      
 
 

 

   
     
   
  
  

 

 

   

    

 

   

 
 
   

  
  

 

 
  
    
      
 
  
   
 
 
 

 

 
   
  
 
   
  
 
 

 
  

     

      
       
 
   

        
  
     

 

    
 

         
      
   
  
 

   

 
 
 
   

  
  
 
  
   
    

  
  
    
 
    

   
 
   

  
   
 
  

      

 

 

    

  

          

 

      

 

 

  
    
  
    

 

 

 

  
   
  
  
 
  

 

 

   
  
   
   

  
  
  

            
  
   
      
  

    
   
 

    

     
  

   

   

 

  
  

 

    
   

 

 

       

   

   
 
 
  

 

  

    
   
   

 
 

   

  
       
       

         
 

 

     

  

 
 
   
   

 

   

    
    
  
    

    
 
  
    

   
        

       
 
 
 

  

     

   

 

 

 

 

Bor EAR, ag ' '
KU GSK . .
Buy) i; Ned . el
Len Nan SYGE i.0 Fr
FØRE før l SS . , .
Ang En y
Lag sr ne .
HS Dr at ! , 7
"KR
Rie
AE
be .
tm rain .
WA OY hep
å MS .
år: .
Så de BerS > .
SR TE eg ' .
= MORER Es
DET RK Sa Rg i
TS SDS Ler mar ,
deg EBA GISEE HS VSSE Mr
i; mann ER SEND Gi ken re |.
i å Og £
Ya: .
Rå u
fu z: Er.
X EN.
Ve Aon Sug .
BES Sr te sr BAN ” …
ARNE + ARN ERE: Sune v ” |.
Å KR R DR SVOR, EEN ,
BØN KS ERE Ta FORA .
RA: TR Så 5 . . '
EN JANE Sov ; .
ASLE or . .
å SNE RAS ;
Ls En NL SÅ Ror .
An, FØRNE ig : -
; SX ARDER NZ ET N. ”
GER ' ” :
ENE SÅ mo. <
ES AND " .
i . . . .
NÅ, s HEGN Fe
un SED SEDAN
Lår i An BESMA DS, .
di RR TAN 00
Rn CE gin .
Ve VANN RES .
FRKNSSER ,
DRE sg ; . |
VORE fk iik ahr, . ' k
ØR SR RE rs ED mr Te
RR EL gg SEER u å FS .
7 NERE SE; DRE aud å LØ ls . le .
i . H
ELERS SER ENS .
fr Bern »
foer .
AR. ag . :
oe sgnagej rå "

 

 

 

 

Den levende organisation

Markedet / omverdenen

KUNDESERVICE
& SALG DIREKTE

CORPORATE
FINANCE

NNE

STRATEGI 5
IMAN KOMPETANCE

SENDE INEL NT «
& RAPPORTERING Kik R ALLES

UTETSE
INTELLIGENCE

 

TrygVestas organisationsstruktur, som trådte i kraft 1. januar 2010, på tværs af koncernen. Samtidig underbygger organisationen
skaber en tydelig nordisk organisation med en klar rolle- og ans- implementeringen af koncernens strategi. Organisationsdiagram-
varsfordeling. Organisationsstrukturen skal sikre, at vi møder met symboliserer koncernens udvikling og skal ses som et hjerte,
markedet med de bedste løsninger inden for vores services og hvor alle aktiviteterne udspringer fra hjertet og ud mod markedet/
produkter samt skaber de bedste forudsætninger for samarbejde omverdenen.

1005264EogSR56503
1005214EogSN20269

 

 

 

TrygVesta A/S
Ktausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup
+45 70 11 20 20
trygvesta.com
CVR-nr. 26460212