Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

 

 

        

Vestas Wind Systems A/S
CVR-nr.: 10 40 37 82
Regnskabsår: 2010

Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
generalforsamling den 28. marts 2011.

Som dirigent: |

 

Advokat Klaus Søgaard ”
Gortissen Federspiel

 

 

SR uendi

11040

 

 

 

VS
FN TT es Ia

Vestas' største ordretil et enkelt
vindkraftværk blev underskrevet
HUSAI 2010 -enordre på 190

V90-3,.0 MW-møller til Alta Wind

ge ANSE ele Ser] Iel en SON

Hovedparten af vinger og tårne til
projektet vil blive leveret fra Vestas"
amerikanske fabrikker, mens naceller
leveres fra Europa.

 

 

am

de me ln

XV

 

Årsrapport 2010
i 004  Hårdt- men på rette kurs
006  Hoved- og nøgletal for koncernen
009 Overblik
j 013  Ledelsesberetning
035  Selskabsledelse
059  Aktionær- og børsforhold
065  ikke-finansielle forhold
077  Koncernregnskab
139 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
150  Selskabsoplysninger

 

[10401 4Eogsn50099

Denne årsrapport findes på vestas.dk/investor og er udarbejdet på dansk og engelsk.
i tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

 

Hårdt - men på rette kurs

 

To beslutninger har sikret, at Vestas fortsat er verdens førende producent
af vindkraftværker; regionaliseringen af produktionen og satsningen på

kvalitet, forskning og teknologiudvikling. Udskilningsløbet ovenpå kredit-
krisen har øget værdien af lokal tilstedeværelse og kvalitet i produkter og

ydelser. Det er til Vestas' fordel.

Bent Erik Carlsen, bestyrelsesformand

 

2010 blev et hårdt år, fordi to af vores partneres ansatte mistede livet
I arbejdsulykker, vi måtte nedjustere; afskedige tre tusinde kolleger; en
ændring af regnskabspraksis skabte usikkerhed; udsigterne for 2011
skuffede, og aktiekursen blev næsten halveret idet varmeste år, der er
registreret i mere end hundrede år, Den 25, januar 2011 mistedeen
af vores kolleger livet ved en formodet arbejdsulykke i Indien.

Men Vestas er på rette kurs, fordi vores kunder og deres bankforbin-
delser sætter uændret pris på vores produkter og ydelser; ordreind-
gangen var den største nogensinde; vores regionalisering er gen-
nemført; vores møller præsterer stadig bedre til gavn for deres ejere
og miljøet; vi kan fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere; den
grønne bølge ruller videre, og Vestas har reduceret sin gæld ovenpå
kreditkrisen til trods for gennemførelsen af et meget ambitiøst Inve-
steringsprogram. Endvidere vandt Vestas den 18. januar 2011 "The
Zayed Future Energy Prize" for sit mangeårige engagement inden for
vindkraft.

Klimadebatten har flyttet sig. Grøn omtanke er godt på ve] til at blive
en del af det etablerede erhvervslivs hverdag. Virksomheder inden for
stadig flere industrigrene går "CO--fri' eller "carbon-light”

På politisk plan gribes tingene an på forskellig vis. Nagle lande går grøn
"top-down” og andre "bottom-up" EU's ”3 x 20"-mål er ikke ændret,
ligesom Kina fortsætter sine massive investeringer I cleantech.

Bæredygtig vækst og grønne jobs var på dagsordenen ved G20 i
Seoul, Sydkorea, og COP16 i Cancun, Mexico, var endnu et skridtiden

004 | Vestas årsrapport 2010 - Hårdt - men på rette kurs

 

rigtige retning. Desværre udestår en langsigtet national klima- og
energiplan for USA.

Vestas mener, at den mest effektive måde at skabe en grønnere øko-
nomi på er at etablere langsigtede stabile rammevilkår for erhvervs-
livet, at sætte en adfærdsændrende pris på COz og fjerne de mange
subsidier til fossile brændsler, så forbrugerne betaler markedsprisen
herfor. Til markedsprisen bør lægges de ekstra sundhedsudgifter, som
afbrændingen af fossile brændsler er årsag til. Mountaintop mining
og olieudvinding fra tjæresand er heller ikke omkostningsfrit for men-
nesker og miljø.

Klima eller ej, verden skal vænne sig til at betale langt mere for fossile
brændsfer, end den har gjort mange år. 1. 2008 kostede alle, gas og
kul således det samme som i 1982 målt i faste priser. Efter et stort

fald stiger prisen igen. Vind er derimod gratis, og vindkraft falder i pris.

Samtidig prioriterer flere og flere mennesker bæredygtighed højere
og højere. Vestas har derfor sammen med FN og andre internationale
organisationer og virksomheder lanceret miljømærket WindMade”,
der gør det muligt for forbrugerne at vælge produkter fra selskaber,
som anvender vindkraft I deres produktion.

To beslutninger har sikret, at Vestas fortsat er verdens førende vind-
mølleproducent; regionaliseringen af produktionen og satsningen på
kvalitet, forskning og teknologiudvikling. Hver for sig store investe-
ringer, der syntes ekstra voldsomme, da de faldt sammen med kredit-
krisen og den markante nedgang i ordreindgangen. Sidstnævnte er nu

 

.

fiioso14zogsn50100

 

 

vendt, og ordrebehofdningen er meget tilfredsstillende ved indgangen
til 2011.

Flytning af produktion fra Europa til USA og Kina har nedbragt produk-
tionsomkostningerne og mindsker transportbehovet markant. Vestas
har således ikke længere mange penge bundet i store lagre under
transport, og snart vil meget gods være flyttet fra lastbil tiltog; en bil-
ligere løsning målt i euro, cents og COz.

Fire gange så mange medarbejdere som i 2006 udvikler og designer
idag ikke kun vindmøller, men hele vindkraftværker og modellerer
vindlandskaber, så den enkelte mølle er placeret optimalt. | dag høster
Vestas-møller på mange lokationer således næsten al den vind, som
de er designet til.

Omdrejningspunktet I vores udviklingsaktiviteter er ønsket om at øge
output pr. kg mølle og bygge møllen af lettilgængelige materialer, der
kan nedbrydes eller genbruges. Møllen er energineutral efter mindre
end tre kvartaler - traditionelle energiformer kan ikke energimæssigt
tjene sig selv hjem.

Udskilningsløbet ovenpå kreditkrisen har øget værdien af kvalitet i
nye og eksisterende produkter og ydelser. Sammen med den regionale
produktion og et langt tættere samarbejde med kunderne er det år-
sagen til, at Vestas' ordreindgang er meget tilfredsstillende i et mar-
ked, der på kort sigt ikke er så stort, som vi forventede og byggede op
til for nogle år siden.

 

 

I dag udvikler, producerer, sælger, vedligeholder og overvåger Vestas
vindkraftværker mange steder i verden. Vi kommer tættere på kun-
derne og politikerne øg kan levere stadig hurtigere, fordi ikke kun
Vestas, men også vores leverandører er I bedre form end nogensinde.

Vi er imidlertid langt fra i mål, og i de kommende år skal Vestas på de
indre linjer nå væsentligt mere for mindre. Kortere frister, mindre lagre,
færre medarbejdere pr. MW og færre ulykker sætter dagsordenen
sammen med mere vedvarende energi og mange introduktioner af
nye produkter. Et stadig mere effektivt Vestas på vej mod Vind, Olie og

SL
eN il Varg ejere, Alle hos Vestas ved, 3
gø ]

ende for vores fremtid.

)

Bestyrelsesfor pen g

  
 
  

Ditlev Engel
Koncernchef

     
 

     

       
  

  

Hårdt - men på rette kurs - Vestas årsrapport 2010 1005

Hoved- og nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2010 2009) 2008) 2007) 2006)

FINANSIELLE HOVEDTAL

RESULTATOPGØRELSE

Omsætning 6.920 5.079 5.904 3.828 4.179

Bruttoresultat 1.175 836 1.125 584 464

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før

engangsposter 747 469 749 338 331

Resultat af primær drift (EBIT) før engangsposter 468 251 614 202 204

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 684 469 749 338 331

Resultat af primær drift (EBIT) 310 251 614 202 204

Resuttat af finansielle poster (72) (48) 46 0 (40)
Resultat før skat 238 204 660 202 164

Årets resultat 156 125 470 104 113

BALANCE

Balancesum 7.066 7.959 6.327 5.298 3.732

Egenkapital 2.754 2.542 1.587 1.188 1.121

Hensatte forpligtelser 370 534 393 399 350

Gennemsnitlig rentebærende position (netto) (593) (55) 395 179 (299)
Nettoarbejdskapital (NWC) 672 317 (73) (411) 11

Investeringer i materielle anlægsaktiver 458 606 509 265 153

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømme fra driftsaktivitet 56 (34) 277 701 598

Pengestrømme fra Investeringsaktivitet (789) (808) (680) (317) (144)
Frit cash flow (733) (842) (403) 384 454

Pengestrømme fra finansleringsaktivitet 568 1.075 (91) (54) (101)
Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld (165) 233 (494) 330 353

FINANSIELLE NØGLETAL?

REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL

Bruttomargin (%) 17,0 16,5 19,1 15,3 11,1

EBITDA -margin før engangsposter (%) 10,8 9,2 12,7 8,8 7,9

EBIT-marqin før engangsposter (%) 6,8 49 10,4 5,3 4,9

EBITDA-margin (%) 9,9 9,2 12,7 8,8 7,9

EBIT-margin (%) 4,5 49 10,4 5,3 4,9

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%) før engangsposter 10,8 9,5 43,4 21,3 14,4

Soliditetsgrad (%) 39,0 31,9 25,1 22,4 30,0

Nettorentebærende gæld/EBITDA før engangsposter 0,8 (0,3) (0,1) (1,8) (0.8)
Forrentning af egenkapital (%) 59 6,1 33,9 9,0 11,6

Gearing (%) 33,2 138 7,8 12,6 15,5

AKTIERELATEREDE NØGLETAL

Resultat pr. aktie (EUR) 0,8 0,6 25 0,6 0,6

Indre værdi pr. aktie (EUR) 13,5 12,5 8,6 6,4 6,1

Kurs / indre værdi (EUR) 1,7 3,4 4,7 11,5 5,3

P 7 E-værdi (EUR) 30,8 71,0 16,3 1233 53,3

Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) 0,3 (0,2) 15 3,8 3,2

Udbytte pr. aktie (EUR) " 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Udbytteandel (%) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Børskurs 31. december (EUR) 23,6 42,6 40,7 74,0 32,0

Gennemsnitligt antal aktier 203.704.103  197.723.281  185.204.103  185.204.103  182.722.520

Antal aktier ved periodens udløb 203.704.103 203.704.103  185.204.103  185.204.103  185.204.103

 

1) Sammenligningstal er tilpasset ny regnskabspraksis, jf. note 40 tll koncernregnskabet.
2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2010-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet,

006 | Vestas årsrapport 2010 - Hoved- ag nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"2010 2009 2008 2007 2006
IKKE-FINANSIELLE HOVEDTAL?” ou
ARBEJDSMILJØ |.
Ulykker (antal) 201 306 534 534 525
- heraf dødsulykker (antal) 0 0 0 0 1
PRODUKTER KEE
MW produceret og afskibet 4,057 6.131 6.160 4.974 4.313
Antal møller produceret og afskibet 2.025 3,320 3,250 2.752 2.533
RESSOURCEUDNYTTELSE ik HE 7 Do,
Forbrug af metaller (tons) — 171.024 202.624 187.478 170.505 164.413
Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons) 107,485 126.600 129.207 111.541 93.983
Forbrug af energi (MWh) 578.0 63 537.165 458.296 372.037 330.106
-= heraf vedvarende energi (MWh) 241.930 263611 172.800 139.983 124.841
- heraf vedvarende elektricitet (MWh) 209.351 238.462 167.311 138.035 124.841
Forbrug af vand (m2) 598.258 521.005 474.958 554516 343.084
— heraf vand af ikke-drikkevandskvalitet (m2) 72.302 102.528 103.066 14.809 14.954
AFFALDSBORTSKAFFELSE
Bortskaffelse af affald (tons) ' 88.663 97,471 96.632 89.643 82.739
- heraf genanvendelse (tons) . 35,410 34,303 30.254 28.422 27,593
EMISSIONER ln.
Direkte udledning af COz (tons) 56.547 50.532 41.832 32.798 28.396
LOKALSAMFUNDET rr
Miljøuheld (antal) 0 10 16 15 7
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) " . 3 3 5 5 6
MEDARBEDERE om
Gennemsnitligt antal medarbejdere 22.216 20.832 17.924 13.820 11.334
Antal medarbejdere ultimo 23.252 20.730 20,829 15,305 12.309
IKKKE-FINANSIELLE NØGLETAL!
ARBEJDSMILJØ .
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer 5,0 81 15,6 20,8 25,3
Sygefravær for timelønnede (%) 26 2,8 3,3 3,6 3,2
Sygefravær for funktionærer (%) 1;3 1,3 11 1,4 15
PRODUKTER
CO--besparelse over 20 år af de producerede og afskibede MW —
(millioner tons CO2) 108 163 164 143 124
RESSOURCEUDNYTTELSE .
Vedvarende energi (%) ; 42 49 38 37 38
Vedvarende elektricitet tilegne aktiviteter (%) " 7Å 85 68 66 68
MEDARBEJDERE
Kvinder på ledelsesniveau (%) ' 19 19 17 1/B2) 1/B
Ikke-danskere på ledelsesniveau (%) 49 46 42 1/B 1/B
LEDELSESSYSTEM '
OHSAS 18001 - arbejdsmiljø (%) ' 98% 97 98 84 77
1S0 14001 - miljø (%) 983 97 100 80 76
IS0 9001 - kvalitet (%) . 98 98 98 98 94

 

1) Regnskabspraksis far ikke-finanslelle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 74, Kommentering af ikke-finansielle forhold for koncernen, se side 65-75.

2) Ikke beregnet (1/B) for det pågældende år.

3) Produktionsanlægget I Xuzhou, Kina, og teknologicentret i Chennal, Indien, er endnu ikke certificeret, Vestas" mål er, at alle nye enheder er certificeret senest seks måneder efter
ibrugtagelse,

1104014EogSN50101

IFRIC 15

Vestas' generalforsamlingsvalgte
revisor mente, at en ændring af
regnskabspraksis var påkrævet. Det
betyder, at hovedparten af projekterne
nu indtægtsføres, når disse overleveres
endeligt til kunderne.

COP 16

COP 16 i Cancun, Mexico, var endnu
et skridt i den rigtige retning med
hensyn til at mindske klima- og miljø-
belastningen samt afhængigheden
af knappe ressourcer.

 

G20

N40

 

Ved G20 i Seoul, Sydkorea, præsenterede
Vestas sammen med andre erhvervs-
virksomheder forslag til sikring af
bæredygtig vækst og grønne jobs.

Vestas-aktien blev den ottende
mest handlede aktie i OMX Nordic
40-indekset med en omsætning
på EUR 14,3 mia.

 

008 | Vestas årsrapport 2010 - Overblik

 

Overblik

Helår 2010

Årets indgang af faste og ubetingede ordrer steg til 8.673 MW fra
3.072 MW i 2009, Målt i værdi var stigningen EUR 5,4 mia, fra EUR
3,2 mia, til EUR 8,6 mia. Målt på MW udgjorde Europa og Afrika 49
pct, mens Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanien udgjørde
henholdsvis 29 pct. og 22 pct. Ordrebeholdningen udgjorde ultimo
2010 EUR 7,7 mia, mod EUR 5,4 mia. ultimo 2009.

| 2010 producerede og afskibede Vestas 2.025 møller med en samlet
kapacitet på 4.057 MW mod 3,320 møller og 6.131 MW1 2009. Ned-
gangen skyldes den lave ordreindgang i 2009. I alt blev 5.842 MW
overleveret til kunderne.

Vestas omsatte i 2010 for EUR 6.920 mio. mod EUR 5.079 mio. i
2009.

Bruttoresultatet blev EUR 1.175 mio. svarende til en bruttomargin
på 17,0 pct I 2009 var resultatet og marginen henholdsvis EUR 836
mio, og 16,5 pct.

EBIT før engangsposter steg til EUR 468 mio. fra EUR 251 mio, sva"
rende til EBIT-marginer på henholdsvis 6,8 pct. og 4,9 pct. Justeret
for engangsposter på EUR 158 mio. som relaterer sig til lukning af
fabrikker og afskedigelser, blev EBIT EUR 310 mio.

Serviceforretningen øgede omsætningen med 24 pct. til EUR 623
mio. EBIT-marginen på serviceforretningen udgjorde 14 pct.

Årets samlede garantihensættelser blev EUR 194 mio. mod EUR 292
mio. i 2009.

Nettoarbejdskapitalen ultimo 2010 steg til EUR 672 mio. mod EUR
317 mio.ved udgangen af 2009,

Det frie cash flow steg til EUR (733) mio. fra EUR (842) mio. i 2009 på

grund af en stigning i pengestrømme fra driftsaktiviteter og et lavere
investeringsniveau.

Omsætning og EBIT (mio. EUR)

Afkastet på den investerede kapital før engangsposter blev 10,8 pct.
mod 9,5 pct. i 2009.

Vestas' samlede balance faldt fra EUR 7,959 mio. til EUR 7.066 mio.
Egenkapitalen udgjorde EUR 2.754 mio. ved årets udgang og den
nettorentebærende gæld var EUR 579 mio. svarende til 0,8 gange
årets EBITDA på EUR 747 mio. før engangsposter. Vestas har en målt-
sætning om at have en nettogæld/EBITDA, der ikke overstiger 2:1 ved
udgangen af hvert regnskabsår,

Ikke-finansielle forhold

Vestas fortsatte arbejdet med at bringe ulykkesfrekvensen ned i
2010, Målt som antallet af hændelser pr. en millioner arbejdstimer
nåede ulykkesfrekvensen ned på 5,0. 2009 var den 8,1, og i 2006
var den 25,3. Medarbejderne har krav på en sikker arbejdsplads, hvil-
ket også er et kundekrav. Indsatsen for at nå nu! ulykker intensiveres
12011.

Vindmøller producerer grøn strøm. Vestas vil producere så grønne
vindmøller som muligt, 1 2010 kom 74 pct. af Vestas' eget elforbrug
fra vedvarende energikilder. 42 pct. af det samlede energiforbrug hos
Vestas var grønt, Vestas' leverandører, der tegner sig for godt 90 pct.
af det samlede energiforbrug ved møllens fremstilling fra vugge til
grav, tilskyndes til at bruge vedvarende energi. I 2009 var 85 pct, af
Vestas' elforbrug grønt, og vedvarende energi udgjorde 49 pct. af det
samlede energiforbrug.

Ultimo 2010 havde Vestas 23.252 medarbejdere mod 20.730
ultimo 2009,

For at nå sine strategiske mål skal Vestas bl.a. blive mindre dansk og
flere chefer skal være kvinder. Ved udgangen af 2010 var 49 pct. afde
ledende stillinger besat af ikke-danskere, og der var 19 pct. kvinder i
top-3.000. Kvalifikationer har altid førsteprioritet, Blandt de 17 delta-
gere ] Vestas' seneste graduate program var der 11 nationaliteter og
tre kvinder. Programmet havde 3.839 ansøgere.

Pengestrømme fra drift og investeringer (mio. EUR)

 

8.000
7.000 6.920

6.000 5.904

5.079

5.000

3,828

4.000

3.000

2.000

 

1.000

 

 

   

    

  

07

  

2006 20 2008

EJ omsætning ÉJ EBIT

fjl104014Eogsn50102

 

800

701
598

600

400
277

200

 

 

-200

 

-400 (317)

-600

 

(680) uj Re:
-B00 (608) (789)

 

71.000
2006 2007 2008 2009 2010

EJ Pengestrømme fra drift EJ Investeringer

Overblik - Vestas årsrapport 2010 | 009

 

 

| Of Ordreindgangen blev på 8.673 MW
- en stigning på 182 pct.

Fjerde kvartal 2010

Ordreindgangen I fjerde kvartal blev 2,106 MW med en samlet værdi
på EUR 2,6 mia. Offentliggjorte ordrer udgjorde 72 pct. af MW-ordre-
indgangen.

Vestas producerede og afskibede 845 møller med en samlet kapacitet
på 1.626 MW I kvartalet mod 1.233 møller og 2.439 MW året før. I alt
blev 2.557 MW overleveret til kunderne mod 1.419 MWI1 2009.

I oktober offentliggjorde Vestas planerne om at nedlægge 3.000 stil-
linger, hovedsagelig i Danmark, hvor omkostningsniveauet er højest.
Tiltaget skyldes, at det europæiske marked | 2011 ikke bliver så stort,
som tidligere forventet. Lukning af fabrikker og afskedigelse af med-
arbejdere medførte engangsposter på EUR 158 mio.

Omsætningen I fjerde kvartal 2010 steg til EUR 3.123 mio. fra EUR
1,474 mio. i 2009 på grund af stigning i overleveringerne. Europa og
Afrika udgjorde 61 pct. af omsætningen, mens Nord- og Sydamerika
samt Asien og Oceanien udgjorde henholdsvis 21 pct. og 18 pct. Ser-
viceomsætningen nåede EUR 169 mio.

Bruttoresultatet blev EUR 613 mio. svarende til 19,6 pct. af omsæt-
ningen mod henholdsvis EUR 111 mio. og 7,5 pct. i fjerde kvartal
2009.

EBIT før engangsposter steg til EUR 416 mio, fra EUR (56) mio. i
fjerde kvartal 2009. EBIT-marginen steg til 13,3 pct, fra (3,8) pct.
EBIT efter engangsposter på EUR 158 mio. afholdt i fjerde kvartal
blev EUR 258 mio.

De samlede garantihensættelser udgjorde EUR 60 mio. svarende til
1,9 pct. af omsætningen.

Pengestrømme fra driften blev forbedret med EUR 55 mio. til EUR

401 mio. Kvartalets investeringer på EUR 254 mio, var mindre end
planlagt. Det frie cash flow faldt til EUR 145 mio. fra EUR 181 mio.

Ordreindgang og afskibninger (MW)

Hvorfor ændring af regnskabspraksis?
- Uddrag af notat fra selskabets revisor PricewaterhauseCoopers. Se
den fulde tekst i ledelsesberetningen, side 24.

"Vestas har ændret regnskabspraksis for indtægtsregistrering i 2010,

Som revisorer for selskabet mener vi, at denne ændring var påkrævet,
og vi har således anbefalet bestyrelse og direktion at indarbejde den
nye regnskabspraksis med virkning for regnskabsåret 2010.

For kontrakter, hvor Vestas såvel leverer som installerer vindmøller,
foretages indtægtsregistrering efter den nye praksis ved levering af
de færdiginstallerede vindmøller til kunderne. Omsætning og indtje-
ning medtages dermed først i regnskabet, når risikoen for de færdig-
installerede vindmøller er overgået til kunden. Tidligere blev omsæt-
ning og indtjening for disse kontrakter indregnet i takt med arbejdets
udførelse.

Hvorfor ændres regnskabspraksis?

Vestas er som dansk børsnoteret selskab forpligtet til at følge de
internationale regnskabsstandarder (IFRS) øg tilhørende fortolknings-
bidrag (IFRIC).

Den gennemførte ændring af regnskabspraksis skyldes udviklingen
ide internationale regnskabsstandarder og et konkret fortolknings-
bidrag (IFRIC 15), der regulerer, hvornår indtægter kan Indregnes I
regnskabet.

Vi har foretaget en vurdering af fortalkningsbidraget (IFRIC 15) sam-
menholdt til koncernens kontrakter, og det er vares opfattelse, at for-
tolkningsbidraget har relevans for Vestas, og at koncernens kontrakter
for levering og Installation af vindmøller omfattes af den ændrede
regnskabsregulering.

Fortolkningsbidraget er gældende fra 1. januar 2010, og det er på

dette grundlag, vi har anbefalet, at ændringen implementeres for
2010"

Ulykkesfrekvens (antal ulykker pr. en million arbejdstimer)

 

9.000 8.673
8.000

7.000

6.000. 5559 5.613
5.000
4.000
3.000

2.000

 

 

 

1.000

 

 

2006 2007 2008 2009 2010

EH Ordreindgang  É3 Afskibninger

010 | Vestas årsrappart 2010 - Overblik

30

25,3

 

25

20

15

10

 

 

 

 

2006 2007 2008 2009 2010

 

1104014EogSN50103

Forventninger til 2011
Årets indgang af faste og ubetingede ordrer forventes at blive 7,000-
8.000 MW.

Også] 2011 venter Vestas, at hovedparten af ordrerne vil indeholde
korte eller længere servicekontrakter af forskelligt omfang. Afskib-
ningerne ventes at stige fra 4.057 MW i 2010 til 6.000 MW1 2011,
hvorfor Vestas ved udgangen af 2011 forventes at ville have Instal-
leret omkring ved 50,000 MW.

Vestas forventer i 2011 atrealisere en EBIT-margin på 7 pct. ogen
omsætning på EUR 7 mia. inklusive serviceomsætningen, der ventes
at stige til EUR 700 mio. med en EBIT-margin på 15 pct. Omsætning
og indtjening ventes at fordele sig forholdsvis jævnt mellem første og
andet halvår, Første kvartal ventes at udvise et mindre underskud.

Nettofinansposter og selskabsskatteprocenten ventes at blive hen-
holdsvis EUR (60) mio. og 28 pct. De samlede garanti- og produkthen-
sættelser ventes at udgøre mindre end 3 pct. af årets forventede
omsætning, da vindkraftværkernes ydelse fortsat forbedres til gavn
for kundernes indtjening og Vestas' omkostninger.

Indtjeningen påvirkes af, at der | 2011 kun forventes et beskedent
indtjeningsbidrag fra de nye produkter, at enkelte fabrikker ligger
stille, mens de bygges om til V112-3.0 MW-produktion, at afskrivnin-
ger og amortiseringer forventes at stige med omkring EUR 100 mlio,,
og at Vestas' organisation og hermed samlede omkostningsniveau
afspejler forventningerne om en væsentlig stigning I forretningsvolu-
men inklusive service I årene frem mod 2015.

Kundetilfredshedsindeks

investeringerne i materielle anlægsaktiver ventes at blive EUR 550
mio. mad tidligere udmeldt EUR 400 mio, hvilket væsentligst skyldes,
at enkelte tiltag er blevet udskudt fra 2010 til 2011. Årets investerin-
ger ventes især at ligge i første halvår 2011.

immaterielle investeringer forventes at udgøre EUR 300 mio. og
afspejler Vestas' uændrede fokus på forskning og teknologiudvikling.
Den tidligere forventning var EUR 250 mio.

Det frie cash flow ventes at blive på mere end EUR 0 fra EUR (733)
mio. 12010,

Ulykkesfrekvensen skal fastholdes på maks. 5,0 arbejdsulykker pr. en
million arbejdstimer. Den grønne andel af Vestas' energiforbrug ventes
at blive 40 pct. Tilbagegangen I forhold til 2010 skyldes den stigende
produktion uden for Europa, hvor adgangen til grøn elektricitet ofte

er begrænset, Målet for kundetilfredshedsindekset er 72, og Sigma
niveauet skal være mindst 5,

Forventninger til 2012 vil blive offentliggjort ifebruar 2012.

Forventninger til 2011 (mio. EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

70 Ordreindgang, faste og ubetingede ordrer (MW) 7.000-8.000

64 64 Produktion og afskibninger (MW) 6.000

Omsætning 7.000

60 - heraf serviceomsætning 700

EBIT-margin (%) 7

50 EBIT-margin, service (%) 15
Finansielle poster, netto (60)

Skatteprocent (%) 28

40 sv Investeringer, materielle aktiver 550

H Investeringer, immaterielle aktiver 300

30 Frit cash flow >0

Garantihensættelser (%) <3

Ulykkesfrekvens 5,0

20 Kundetilfredshed (indekstal) 72

Vedvarende energiandel (%) 40

10 Vedvarende elektricitet (%) 95

Kvalitetsniveau, ultimo (Sigma) 25

0

2006 2007 2008 2009 2010

Overblik - Vestas årsrapport 2010 | 011

 

Inthe region
for the region

SUE) RE

Need aOl0od
OG IMNN/ I

- korteltert skelen 20
Worms
Både syre vndreliven

dr es

mikro
BOMME vndgelleg

Gud

 

(denisydigenalvkidlemedien …—,
' PaRO NNE. Øg

 

 

 

 

man. am. EM oner (| åd JR

BR.

hes

FE len:

RE ER.

ER RE lune

em:

sagerne

orme

 

i

 

rn erne

ESTERE EA RENEE ALENE DE LEDE LEE GET

Er TYREN Vs

Hi104014rogsn50104

 

Ledelsesberetning

014 Wind, itmeans the world to us.
014  Vind,Olieog Gas

014  Failureis not an option

015. Viljen

015  Ledelsesfokus

018  Forretningsudvikling

O2i  Risikostyring

023  Vestas'finanslelle udvikling
026  Forventningertil 2011

027 Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

 

 

 

Ledelsesberetning

Wind. it means the world to us.

For at understrege Vestas' position inden for vindkraft, skærpede
virksomheden i 2010 sin profil. Dette kommer til udtryk "Wind. it
means the world to us? der fortæller omverdenen, at vind betyder alt
for Vestas, fordi Vestas udelukkende beskæftiger sig med vindkraft
og dermed sikrer sine kunder ren energi, Vestas anser vindkraft for at
være det bedste supplement til olie, gas og andre traditionelle energi-
former idag.

Vestas' strategi hedder No. 1 in Modern Energy. For Vestas betyder
No. 1 bedst, og bedst betyder, at sikkerheden på Vestas' arbejdsplad-
ser skal være I verdensklasse, at Vestas skal have de mest tilfredse
kunder, de bedst ydende vindkraftværker og den mest miljøvenlige
produktion, Med andre ord; Safety & Citizenship, Business Case Cer-
tainty, Partnerskab og laveste Cost of Energy. Som markedsleder inden
for vindkraft ønsker Vestas at skabe verdens stærkeste energibrand.
Vejen hertil går gennem Triple15: Vestas skal senesti 2015 nå en
EBIT-margin på 15 pct. og en omsætning på EUR 15 mia.

Vindkraft er moderne energi, fordi den er finansielt konkurrencedygtig,
forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren.

Vestas vil sikre sine kunder de laveste omkostninger pr. produceret
MWh og optimal sikkerhed for investeringen I et vindkraftværk -
Vestas leverer som lovet. Samtidig arbejder Vestas på at blive en mere
fleksibel og indsigtsfuld samarbejdspartner, da en markant forbedret
kundetilfredshed er en forudsætning for, at Vestas kan fastholde posl-
tionen som markedsleder.

Årets kundetilfredshedsindeks var uændret 64 efter en stor fremgang
12009. Det skyldes klart bedre ydende møller, et markant intensiveret
samarbejde med kunderne, forbedringen af en række interne proces-
ser og lanceringen af nye produkter og serviceydelser. Alle tiltag, der
er med til at skabe grundlaget for den nødvendige vækst i omsætning
og lønsomhed i de kommende år.

Vestas arbejder samtidig som industriens førende aktør og "pure
play-talsmand” på at sikre, at vindkraft forbliver øverst på den gfo-
bale energidagsorden. Det sker bl.a. gennem dialog med politikere,
embedsmænd, interesseorganisationer og NGO'er i hele verden samt
gennem rådgivning og information til offentligheden om vindkrafts
potentiale på enkeltmarkeder og globalt.

Vestas" langsigtede finansielle prioritering afspejler Vestas' fokus på
lønsomheden.

1. EBIT-margin
2. Frit cash flow
3. Omsætning

Resultateti 2010 afspejler Vestas' investeringer på EUR 789 mio. i
specielt Kina og USA og til produktionsudstyr til V11.2-3.0 MW-møl-
len. Derudover ramte kreditkrisen Vestas' ordreindgang hårdt i 2009.
EBIT-marginen blev 6,8 pct. før engangsposter på EUR 158 mio. til
fabrikslukninger og afskedigelser. Det frie cash flow udgjørde EUR
(733) mio., mens omsætningen var EUR 6,920 mio.

Vind, Olie og Gas
Vind, Olie og Gas er Vestas' vision, som udtrykker ambitionen om at
gøre vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer.

Vindkraft tegnede sig for den største eller næststørste andel af den

tilføjede kraftkapacitet EU og USA I 2008 og 2009. Vinder bleveten
naturlig del af den moderne energiforsyning.

014 [ Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

 

Vindkraft er den grønne energiform, der idag bedst kan bidrage til at
sikre, at de mange nationale klimamål nås. Hvis de nødvendige politi-
ske beslutninger på nationalt og internationalt niveau om udbygning
af elnettet og udpegning af egnede placeringer træffes nu, forventer
Vestas, at vindkrafts andel af den samlede elproduktion vil kunne
øges fra omkring 2 pct. i dag til mindst 10 pct. 1 2020. Det svarertilen
installeret vindkraftkapacitet på mindst 1.000.000 MW mod omkring
200.000 MW ved udgangen af 2010, hvor af Vestas havde Installeret
ialt 44.114 MW.

Undervejs vil vindkraftindustrien inklusive de mange leverandører
kunne skabe flere end to millioner jobs. Altafgørende for at potentialet
realiseres er langsigtede nationale ordninger, der giver industrien den
nødvendige mulighed før at planlægge og Investere i medarbejdere,
teknologi og produktionsanlæg.

 

Vestas er af den overbevisning, at en fast pris på
CO, vil fremme de nødvendige klimainvesteringer,
da det vil give industrielle og finansielle investorer
en større grad af forudsigelighed.

 

Nationale og lokale klimamål er nu opstillet i bl.a. Kina, EU og Austra-
lien, tUSA udestår en langsigtet aftale om føderale klima- og energi-
mål, der kan supplere de grønne ambitioner, der allerede eksisterer i
flere end 30 stater. Den amerikanske tilskudsordning, Investment Tax
Credit, blev dog forlænget til og med 2011.

Den globale økonomiske nedtur og kreditkrisen har imidlertid fået
nogle politikere til at holde igen med klimainvesteringerne. En bekym-
rende udvikling da nødvendigheden af handling tydeligt understreges
af, at 2010 ifølge NASA globalt var det varmeste år målt i 130 år.
Klima, miljø og uafhængighed af knappe ressourcer som ferskvand vil
fremover drive den politiske og økonomiske udvikling eksemplificeret
ved Kinas stadig større investeringer i grøn teknologi. COP 16 i Can-
cun, Mexico, var endnu et skridt I den rigtige retning.

Vestas er af den overbevisning, at en fast pris på CO, vil fremme de
nødvendige klimainvesteringer, da det vil give Industrielle og finan-
slelle investorer en større grad af forudsigelighed end det nuværende
kvotehandelssystem, der medfører store udsving I prisen på CO2.

G20

Ved G20 mødet i november i Seouf, Sydkorea, udarbejdede Vestas
sammen med andre virksomheder forslag til de tyve stats- og rege-
ringschefer om, hvordan deres respektive lande kan sikre, atden
globale økonomi I de kommende år får en stærk, bæredygtig og balan-
ceret vækst. Vestas var formand for en arbejdsgruppe, der stillede fire
forslag til, hvorledes man skaber grønne jobs I medlemslandene, der
tilsammen tegner sig for 85 pct. af verdensøkonomien:

+ Fastsæt en pris på CO;, der er tilstrækkelig høj til at ændre folks
adfærd og investeringsbeslutninger.

+ Tillad fri handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser.

» Øg indsatsen inden før cleantech-research og udvikling dramatisk.

+ Udfas statsstøtte til fossile brændstoffer senest om fem år.

Failure is not an option

Vestas' mission, Failure is not an option, udtrykker organisationens
holdning til konstant at søge forbedringer og til konsekvent og struk-
tureret at følge op på og rette fejl.

mm mm mm mm mm em mm em RÅ ÅR ER mm mu mm mm Få mm mm

104014EogSN50105

Missionen afspejler samtidig Vestas' kompromisløse holdning til sik-
kerhed, der i alle sammenhænge har førsteprioritet, fordi kunderne
kræver det, og medarbejderne har krav på det, Det er således lykkedes
Vestas at reducere ulykkesfrekvensen fra 25,3 pr. en million arbejds-
timer | 2006 til 5,0i 2010.

Et vigtigt redskab til at sikre stadig færre ulykker er ”safety walks",
hvor ledere fysisk inspicerer arbejdspladserne og påpeger eventuel
uhensigtsmæssig adfærd. Der blev i 2010 gennemført flere end
16.000 "safety walks” på Vestas' egne anlæg, byggepladser mv. Til
trods herfor mistede to af Vestas' partneres ansatte livet I arbejds-
ulykkeri 2010.

Ambitionen om at nå et kvalitetsniveau på 6 Sigma i hele værdikæden
senest i 2015 understreger Vestas' stræben efter konstant forbed-
ring. Ved udgangen af 2010 havde Vestas og hovedparten af koncer-
nens leverandører nået 5 Sigma mod 4 Sigma I 2008, hvilket er en af
forudsætningerne for den langsigtede forbedring af lønsomheden. Der
etableres løbende partnerskaber med nye leverandører, der har viljen
tilsammen med Vestas at nå 6 Siqma,

I dag overvåger Vestas døgnet rundt flere end 18.000 møller eller
mere end 31.500 MW, hvilket muliggør effektiv vedligeholdelsesplan-
lægning, mere oppetid og højere ydelse på møllerne. Dette er både til
gavn for kundernes indtjening og Vestas' omkostninger, idet Vestas!
servicemontører I dag kan betjene flere end dobbejt så mange møller
som i begyndelsen af 2008. Viden om den enkelte mølles produktion
og generelle sundhedstilstand er rygraden i Vestas' fremtidige vækst.

Viljen

Vestas' drivkraft er medarbejderne, der med viljestyrke, fantas! og
evne til konstant at udvikle teknologien og organisationen har sikret
Vestas' førerposition, Dette er udtrykt I skulpturen Viljen, der er opstil-
let på en række af Vestas' lokationer. Skufpturen strækker sig mod
himlen og udtrykker den handlekraft ag passion, som medarbejderne
besidder.

Vestas ønsker at fremme en kultur, der er kendetegnet ved selvstæn-
digt Initiativ og samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske
grænser, og hvor den dynamik og ansvarsfølelse, der normalt kende-
tegner en mindre virksomhed, fastholdes, Samtidig afspejler skulptu-
rens solide fundament den pålidelighed, omtanke og troværdighed,
der er central for alle Vestas' aktiviteter,

Vestas' Cade of Conduct skal sikre, at alle medarbejdere og andre, der
handler på vegne af Vestas, ved, hvad der er korrekt Vestas-adfærd.

Vestas' standarder og målsætninger bygger på anerkendte ramme-
aftaler nedfældet af internationale organisationer som FN, ILO og
OECD. 1 2009 underskrev Vestas FN's Global Compact og følger deti
generelt anerkendte principper Inden for menneskerettigheder, arbejds-
tagerrettigheder, miljø og antikorruption. Hvert år udarbejder Vestas

en statusrapport om udviklingen inden for Global Compact i form af en
bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsrapporten tjener ligeledes
som Vestas' lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, Se Vestas"
bæredygtighedsrapport på vestas.com/aboutvestas/sustalnability.

Ledelsesfokus

Vestas' ledelses overordnede fokus er rettet mod kunder, kolleger, Cost
of Energy og aktionærer. Succes på disse områder er en forudsætning
for at fastholde førerpositionen i konkurrence med nogle af verdens
største industrikonglomerater.

Kunder

Vindkraft vinder indpas i stadig flere lande, hvor både nye kunder og
store internationale aktører investerer i vindkraftværker, I takt med at

vindkraft udgør en stadig større del af energiforsyningen, vil betyde-
ligt større kunder tegne sig for en stigende andel af efterspørgslen.

2010, hvor energiselskaber og elværker tegnede sig for 46 pct. af
omsætningen sammenlignet med 58 pct. i 2009 og 45 pct. i 2008,
fordelte Vestas! omsætning sig på 212 kunder. Året før var det 201
mod 228 i 2008, Denne udvikling stiller store og stigende faglige
krav til Vestas' organisation,

Key Account Management

Blandt initiativerne er introduktionen af Key Account Management,
der skal forbedre betjeningen af de største kunder ved at tilbyde dem
direkte og hurtig adgang til Vestas gennem en central Key Account
Manager.

Vestas var tidligere orienteret mod at betjene mindre, lokale kunder,
men har I de senere år omstillet sig til også at kunne samarbejde med
store, internationaft opererende energiforsyningsvirksomheder. Key
Account Management professionaliserer forholdet til kunderne, øger
disses loyalitet og forbedrer konkurrenceevnen i et stadig mere udfor-
drende marked.

Vestas har allerede gode erfaringer med Key Account Management,
deri 2010 medvirkede til at sikre Vestas' største ordre nogensinde på
1.500 MW med option på yderligere 600 MW, til Energias de Portugal
Renovåvels (EDPR), der er et af verdens førende energiforsyningssel-
skaber inden for vedvarende energi.

Vestas arbejder samtidig på at blive en mere smidig og åben sam-
arbejdspartner, ligesom kundedialogen på alle niveauer intensiveres.
Møllernes stærkt forbedrede driftssikkerhed og et langt tættere
samarbejde skal give kunderne tryghed før, at Vestas som kvalitets-
udbyder leverer Business Case Certainty, således at en investering i et
Vestas-vindkraftværk kan sammenlignes med en investering I en grøn
obligation.

Som led i disse bestræbelser lancerede Vestas i 2010"Wind Sum-
mits? et nyt koncept før det traditionelle kundebesøg. Her får kunden
et grundigt indblik i Vestas" forskelligartede kompetencer og tilbud om
samt lejlighed til at indgå i detaljerede diskussioner og forhandlinger
med Vestas' eksperter på en lang række områder, som kunden på for-
hånd selv har valgt.

Kundetilfredshed

Vestas har som de foregående år gennemført en kundetilfredsheds-
analyse blandt sine kunder. Ialt deltog 986 personer fra 348 kunder i
undersøgelsen mod 684 personer fra 155 kunder i 2009,

Vestas' målsætning for 2010 var et indeks på 70, hvilket ikke blev
nået med resultatet på 64 - der også var niveauet I 2009. Fem salgs-
forretningsenheder gik frem og to gik tilbage. Vestas' mål for 2011

er et kundetilfredshedsindeks på 72. Målet for 2012 er et indeks på
mindst 75, hvilket er på niveau med de bedste I verden.

Kolleger

Vestas har siden 2006 netto ansat 10.943 medarbejdere, og ved
udgangen af 2010 var de 23.252 medarbejderes gennemsnitlige
anciennitet 3 år og 11 måneder. Idet 22 pct. af medarbejderne havde
mindre end et års anciennitet, er uddannelse og ikke mindst fasthol-
delse af nye og eksisterende medarbejdere derfor et centralt indsats-
område.

Efter forgæves at have ventet på tegn på en øget aktiviteti 2011 på
det europælske marked, hvor indtjeningen er størst, blev det i oktober
2010 besluttet at nedlægge 3.000 stillinger, lukke fem fabrikker og
gennemføre besparelser i en række administrative funktioner, primært

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2010 | 015

 

 

i Danmark, hvor omkostningerne er højest. Fabrikkerne I Nakskov, Rud-
købing, Viborg, Skagen og Lidkåping i Sverige er blevet lukket.

Tilsammen resulterede det i afskedigelser af i alt 2.200 medarbej-
dere, I første halvår af 2011 vilde resterende stillinger blive nedlagt
især I forbindelse med oprettelsen af en række fælles servicecentre.

12010 ansatte Vestas netto 2.522 medarbejdere. Afskedigelserne
[Danmark blev opvejet af tilgang i især USA og Kina. Ved udgangen
af 2010 havde Vestas 8.127 medarbejdere uden far Europa og Afrika.

Vestas vil fortsat arbejde efter devisen ”mennesker før megawatt', da
udgifterne til en veluddannet overkapacitet er mindre end omkostnin-
gerne til fejludbedring som følge af en forceret opmanding ved kraftig
MW-vækst,. For Vestas er afskedigelser sidste udvej, da tabet af viden
og erfaring forbundet hermed er meget betydeligt.

På grund af øget effektivitet, forbedret mølleperformance og stor-
driftsfordele, forventes medarbejderantallet fremaver at vokse lang-
sommere end forretningsvolumen. Dette er også tilfældet for investe-
ringerne iny fabrikskapacitet, da Vestas løbende øger fabrikkernes
output. Resultatet er, at prisen på Vestas' vækst falder.

Diversitet

Som led i Triple15 skal Vestas kulturelt blive mere international med
langt flere ikke-danskere og kvinder på ledende poster. Ved udgangen
af 2010 bestred ikke-danskere 49 pct. af stillingerne i Top-3.000, og
19 pct. var kvinder. Frem mod 2015 skal antallet af kvindelige ledere
stige lige som andelen af ikke-danskere i ledende stillinger ønskes for-
øget. Målet er desuden, at mange nationaliteter er repræsenteret over
alt i virksomheden, hvar et bredt spektrum af faggrupper er repræsen-
teret, Kvalifikationer har aftid førsteprioritet.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Vestas foretager hvert år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse.
Resultatet af den seneste undersøgelse vil foreligge efter første kvar-
tal 2011.

Sikkerhedskultur

Il overensstemmelse med Vestas' mission, Failure is not an option, er
det endegyldige mål at nedbringe antallet af arbejdsulykker til nul.
For femte år i træk nåede Vestas således i 2010 den laveste ulykkes-
frekvens nogensinde.

Sikkerheden på Vestas' arbejdspladser skal være i verdensklasse,
hvorfor Vestas fortsat vil arbejde med sit omfattende uddannelses-
program for ledere, Uddannelsesprogrammet er baseret på fem sikker-
hedsprincipper, der skal vejlede medarbejderne I hverdagen:

+ Ållerisici kan styres.

+ Alle arbejdsulykker kan forhindres.

+ Ledelsen har ansvaret for sikkerheden.

+ Mennesker er den vigtigste del af et sikkerhedstiltag.

+ Deter et krav for ansættelse hos Vestas, at man arbejder sikkert.

En vigtig del af uddannelsen er”safety walks" hvor den daglige ledelse
viser synlig involvering i sikkerhedsmæssige forhold. For at under-
strege prioriteringen af sikkerhed er ulykkesfrekvensen blandt kriteri-
erne I den globale bonusordning for ledere og medarbejdere.

Vestas' globale bonusprogram

Hovedparten af Vestas' ansatte er omfattet af en global bonusordning,
der skal styrke den resultatørlenterede virksomhedskultur. I Vestas'
forretningsenheder afhang udbetalingen for 2010 af den enkelte
enheds resultater inden for en række områder som sikkerhed, produk-
tionsstabilitet, enhedsomkostninger mv., der samlet vægtede 30 pct,

016 | Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

 

mens koncernens resultater vægtede 70 pct. For ansatte i stabsfunk-
tionerne afhang bonus udelukkende af koncernens resultater i forhold
tilde udmeldte forventninger til året.

Da Vestas ikke nåede de oprindeligt forventede mål for 2010, kommer
det globale bonusprogram ikke til udbetaling for 2010, For 2009 blev

der udbetalt EUR 58,6 mio. til fordeling mellem 21.997 medarbejdere.

For at sikre en tættere sammenhæng mellem den enkelte medarbej-
ders resultater og bonus indgår forretningsenhederne og disses
underafdelinger nu med større vægt end hidtil. Det betyder, at kon-
cernmålene for 2011 for mange ledere og medarbejdere vægter 30
pct. mod førhen 70 pct. I de operative enheder indgår således mål for
bl.a. sikkerhed, lagerdage og lokal kundetilfredshed.

For Vestas-regeringen, medarbejderne i koncernstabene og Senior
Vice Presidents i forretningsenhederne vægter de fælles koncernmål
op til 100 pct. og forretningsenhedernes mål op til 30 pct. Koncern-
bonusmåtene for 2011 er en EBIT-margin på 8,4 pct. (vægt 35 pct.),
et frit cash flow på EUR 200 mio, (vægt 30 pct), et kundetilfredsheds-
Indeks på 72 (vægt 20 pct.) og en omsætning på EUR 7 mia. (vægt 15
pct.)

Bonusudbetalingen tager udgangspunkt i national lovgivning og er
genstand for lokal tilpasning.

Cost of Energy

Vestas arbejder målrettet på at nedbringe Cost of Energy målt både
som prisen pr. MWh og som miljøpåvirkningen. Vestas skal til stadig-
hed producere og servicere mere robuste og driftssikre vindkraft-
værker, hvilket øger konkurrenceevnen og værdien af vindkraft. Prisen
pr. MW var 1 2010 EUR 1 mio. målt på ordreindgang. Det var også
niveauet i 2000. Da der i perioden har været almindelig inflation, pris-
stigninger på fossile brændsler, og møllerne præsterer bedre og bedre,
betyder det, at prisen pr. kWh er faldet over de sidste ti år. | dag koster
en onshore Vestas kWh 4-7 eurocents.

Den fremtidige vækst for vindkraft understøttes af, at prisen på fossile
brændstoffer og CO»-udledning forventes at stige markant målt ifaste
priser som følge af befolkningstilvæksten og forbrugsfremgangen
specielt uden for OECD, Således vurderer Det Internationale Energi-
agentur i rapporten World Energy Outlook 2010, at prisen for en
tønde råolie vil stige med 64 pct. fra 2009 til 2020.1 samme periode
forventes prisen på kul i OECD-landene at stige med 5 pct, mens pri-
sen på gas I Europa vil stige med 57 pct.

Vestas har en bred produktportefølje, der løbende optimeres for at
sikre bedst mulig ydelse og afkast fra vindkraftværker under alle vind-
og transmissionsforhold. Salget af V112-3.0 MW-møller begyndte I
2010 og de første ordrer på i alt 600 MW til Australien og Tyskland
er offentliggjort. En særlig offshore udgave af V112-3.0 MW-møllen
blev ligeledes frigivet tifsafg 12010.

6 MW offshore-møllen, der er under udvikling, vil reducere Cost of
Energy I forhold til alle kendte konkurrerende produkter. Sammen med
V112-3.0 MW-møllen til offshore understreger udviklingen af den
nye 6 MW-mølle Vestas' engagement inden for offshore, hvar Vestas"
anslåede akkumulerede markedsandel! ved udgangen af 2010 var
omkring 45 pct. Offshore-møllers andel af Vestas' samlede Installe-
rede base udgjorde på samme tidspunkt 3 pct.

As green as it gets

| 2008 besluttede Vestas under overskriften”As green as it gets”

at opprioritere miljøindsatsen og tilsluttede sig I 2009 FN's Global
Compact. Siden er en grøn elektricitets-, en grøn bil- og en grøn bygge-
politik implementeret.

 

 

1104014EogSN50106

Vindkraftværker producerer strøm uden at udlede COz, NO, og SO, og
uden at forbruge vand, Vestas vil også gøre vindmølleproduktionen
så grøn som muligt for dels at spare penge og dels at have industriens
mest bæredygtige produktion og således styrke sin konkurrenceevne
på langt sigt.

Åben og ærlig kommunikation er et vigtigt etement i Indsatsen for at
reducere miljøbelastningen, Derfor er det tilfredsstillende, at det aner-
kendte Dow Jones Sustainability Index har inkluderet Vestas i Indek-
set for udstyr til produktion af vedvarende energi, lige som Vestas
indgår i Carbon Disclosure Europe 300 Leadership Index.

Læs mere om Vestas' miljøindsats i bæredygtighedsrapporten på
vestas.com/aboutvestas/sustafnability.

Livscyklusvurdering

I mere end ti år har Vestas systematisk anvendt livscyklusvurderinger
for at kortlægge den miljøpåvirkning, som vindmøllerne har igennem
hele deres levetid, herunder fremstilling, transport og nedtagelse

af møllerne. Vurderingerne identificerer, evaluerer og fokuserer på

de potentielle miljøforbedringer. Over møllernes levetid udledes der
kun 5-8 gram CO> pr. kWh produceret inktusive den stærkt energi-
krævende produktion af stål, der udgør den største enkeltråvare len
vindmølle.

Vestas' nye V112-3.0 MW-mølle er energineutra! efter ca. otte måne-
ders drift, Det betyder, at den efter otte måneder har produceret lige
så meget vedvarende energi, som Vestas og leverandørerne har brugt
på at fremstille, transportere, opstille og nedtage den igen efter 20
år. Herefter sparer en V112-3,0 MW-mølle i resten af sin levetid
atmosfæren for omkring 180.000 tons COz sammenlfignet med gen-
nemsnitlig, konventionel! elproduktion. Oven I COz-besparelsen skal
lægges den sparede udledning af NO,, SO, og andre sundhedsskade-
lige stoffer,

Flere MWh pr, kg mølle

Forholdet mellem forbrug af materialer til fremstilling af en vindmølle
og den energi, som møllen efterfølgende genererer, er afgørende for
miljøpåvirkningen. Vestas' store investeringer i udvikling og forskning
skal derfor føre til flere ”MWh pr. kg mølle" for at mindske Vestas'

belastning af miljø, klima, jordens ressourcer og omgivelserne i øvrigt.
Målt således er Vestas' nye V112-3.0 MW-vindmølle mere end 30 pct.
bedre end V90-1,.8 MW-møllen, der også er udviklet til lav og middel
vind.

Samtidig tilstræber Vestas, at en så stor del af produktet som muligt
kan genanvendes. Således kan ca. 80 pct. af en V112-3.0 MW-vind-
mølle med et 84 meter tårn genanvendes, hvilket bevirker, at vindmøl-
lens samlede miljøpåvirkning mindskes væsentligt.

For yderligere oplysninger, se ikke-finansielle forhold side 65, Vestas"
bæredygtighedsrapport for 2010 eller vestas.com/aboutvestas/
sustalnability, hvor alle de foretagne livscyklusvurderinger er tilgæn-
gelige. For oplysninger om miljøforhold for fabrikker og salgsenheder
henvises til datavestas.com.

Aktionærer
Ved udgangen af 2010 havde Vestas 157.342 navnenoterede aktio-
nærer inklusive depotbanker.

De navnenoterede aktionærer ejede 92 pct. af selskabets aktieka-
pital. Flere end 152.000 danske aktionærer ejede ved årets udgang
mere end 38 pct. af Vestas, hvis aktier er 100 pct. "free float" 1 2010
meddelte BlackRock, Inc., USA, og Capital Research and Management
Company, USA, at de henholdsvis den 6. september og den 21. sep-
tember havde en ejerandel, der oversteg 5 pct.

Yderligere oplysninger om ejerkredsen og kapitalstrukturen, se aktio-
nær- og børsforhold side 59.

Vestas tilstræber at have en international ejerkreds og at informere
alle åbent om selskabets langsigtede mål, prioriteringer og initiativer,
der gennemføres under behørig hensyntagen til de kortsigtede mulig-
heder og begrænsninger.

Oplysninger om selskabets ledelsesstruktur herunder generalforsam-
ling, bestyrelsens og direktionens sammensætning inkl. ledelseshverv
samt informationer om den lovpligtige redegørelse for virksomheds-
ledelse, se selskabsledelse side 35.

Bedre kvalitet, styrket forsknings- og teknologiudviklingsindsats og regionalisering

 

 

. 2010 . 2009 2008 2007 2006
Ordreindgang (mia. EUR) 86" 3,2 6,4 5,5 49
Ordreindgang (MW) 8.673 3,072 6.019 5613 5,559
Produceret og afskibet (MW) 4.057 6.131 6.160 4.974 4.313
Leveret (MW) 75.842 4.764 5,580 4.502 4.239
Omsætning (mio. EUR) 6,920 5.079 5.904 3.828 4.179
Bruttomargin (9%) 17,0 165 19,1 15,3 111
Garantihensættelser (%) 28 5,8 4,5 6,6 3,6
EBIT-margin før engangsposter (%) 68 4,9 10,4 5,3 4,9
Nettoarbejdskapital (%) 9,7 6,2 (1,2) (10,7) 0,3
Forrentning af investeret kapital før engangsposter (%) 10,8 9,5 43,4 21,3 14,4
Investeringer (mio. EUR) (789) (808) (680) (317) (144)
Frit cash flow (mio. EUR) (733) (842) (403) 384 454
Antal medarbejdere, ultimo 23.252 20.730 20.829 15,305 12,309
- heraf uden for Europa og Afrika ' 8i 27 6.569 5.320 3.232 2.025
Antal R&D-medarbejdere, ultimo 2.277 1.490 1.345 650 519

 

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2010 1017

Forretningsudvikling

Nye produkter og services

Med baggrund I vindindustriens mest omfattende testfaciliteter er
V112-3.0 MW-møllen den hidtil mest gennemtestede mølle, Vestas
har sendt på markedet. At V112-3.0 MW-møllen I vidt omfang er
baseret på velkendte og forbedrede komponenter, understreger
Vestas' ønske om at tilbyde kunderne den mest pålidelige elpro-
duktion, laveste Cost of Energy og størst mulige sikkerhed for afkast
af deres investering.

Gennemprøvet teknologi kendetegner også V100-1.8 MW-møllen,
der er udviklet på basis af den eksisterende 2 MW platform. Med
deres store rotordiametre i forhold til størrelsen af generatoren er
både V112-3.0 MW og V100-1,8 MW-møllerne udviklet til at sikre
optimalt output ved lav og middel vind, der udgør omkring 75 pct. af
verdens vindressourcer.

Installerede vindmøller

 

 

 

2010 Akkumuleret

Antal MW Antal MW
V52-850 kW 340 289 3.764 3.199
V60-850 kw 15 13 15 13
V80-1.8 MW 0 0 1.016 1.829
V80-2.0 MW 267 534 2.981 5.962
V82-1.5 MW 0 0 213 320
V82-1,65 MW 273 450 2.883 4.757
V90-1.8 MW 269 484 572 1.029
V90-2.0 MW 763 1.527 3.286 6.544
V90-3.0 MW 834 2.502 2.170 6.510
V100-1.8 MW 20 36 20 36
V112-3.0 MW 2 6 2 6
Andre 1 1 26.511 13.909
Total 2.784 5.842 43.433 44.114

 

Med V112-3.0 MW-møllen introducerede Vestas samtidig én-til-én
markedsføring, skræddersyet til og målrettet udvalgte eksisterende
og potentielle kunder samt energikonsutenter, lovgivere og finansielle
rådgivere. Kampagnen er baseret på både globale og lokale medier
samt direct marketing og omfatter også en særlig hjemmeside, world-
ofwind.vestas.com, der er målrettet kunder og andre interessenter.

Med fokus på maksimal ydelse og afkast fra vindkraftværkerne gen-
nem omhyggeligt planlagte servicebesøg er serviceorganisationen
med til at give mere tilfredse kunder. Dette er opnået sideløbende
med, at serviceforretningen er blevet mere lønsom.

Denne udvikling er fortsat i 2010, hvor Vestas udførte de første pilot-
forsøg med indføring af Lean-principper I serviceafdelingerne i Vestas
Americas og Vestas Asla Pacific. De umiddelbare erfaringer er gode:
Med en lagerreduktion på 35 pct. har Lean påvirket Vestas' frie cash
flow positivt, idet pengebindingen til lagre er reduceret.

Vestas har siden begyndelsen af 2008 investeret betydelige ressourcer
i at forbedre service-organlsationens effektivitet og hermed vindkraft-
værkernes driftssikkerhed."Lost Production Factor” den andel af den
mulige vind, som møllerne ikke høster, blev markant reduceret I 2010
på de møller, som Vestas garanterer ydelsen på, Målt over de seneste

12 måneder er den gennemsnitlige Lost Production Factor 2,8 pct.

Samtidig tilpasser Vestas i stigende grad servicekontrakterne til

kundernes ønsker. Vestas forlængede i 2010 servicekontrakter ved-
rørende ca. 3.000 MW, ligesom næsten alle kontrakter på nye møller

018 | Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

 

var ledsaget af en servicekontrakt. Disse løber i op til 18 år. Ultimo
2010 omfattede Vestas' servicekontrakter ca, 31.000 MW, hvilket
svarer til tre fjerdedele af den installerede base.

Vestas Spare Parts & Repair, der blev etableret I 2009, understøtter
alle Vestas' operationelle serviceenheder og vil bidrage til yderligere
driftsoptimeringer og forbedringer af leveringstiderne for reservedele
og reparationer. Enheden, der har det globale ansvar for forsyning af
reservedele og reparation af hovedkomponenter til Vestas' service-
organisation, har hovedsæde I Randers og afdelinger I Bristol, England
og I Barcelona, Spanien.

Hver dag udvides antallet af vindmøller, der overvåges. Ultimo 2010
udgjorde disse møller tre fjerdedele af Vestas' samlede installerede
kapacitet. Analyser af data fra møllerne, der til sammen udgør verdens
største vindkraftværk, leverer samtidig input til design af opgrade-
ringspakker, der afhængig af indgåede serviceaftaler, implementeres
eller kan tilbydes i forbindelse med software-apgraderinger på alle-
rede installerede møller.

Vestas forventer, at serviceforretningen vil vokse mindst lige så hur-
tigt som salget af vindmøller. Vedligeholdelse af konkurrenters møller
overvejes. I 2006 beløb serviceomsætningen sig til EUR 214 mio, i
2010 var den EUR 623 mio.

Organisationsændringer

For at forbedre konkurrenceevnen i de kommende år er det afgørende,
at Vestas' organisation effektivt kan håndtere den fremtidige vækst,
uden at omkostningerne og kompleksiteten øges tilsvarende.

Vestas har derfor gennemført en strømlining af koncernens forret-
ningsenheder, så opbygning, afdelinger, jobbeskrivelser og arbejds-
processer er de samme på tværs af koncernen. Ændringerne øger gen-
nemsigtigheden, sikrer en klar ansvarsfordeling, nedbringer Vestas'
reaktionstid og reducerer omkøstningsniveauet.

| 2009 blev strømliningen gennemført i Vestas' fire produktionsfor-
retningsenheder. I 2010 tilrettedes alle salgsforretningsenheder,
koncernstabsfunktionerne og Vestas Technology R&D. Samtidig
decentraliseredes Vestas, så mere beslutningskraft og ansvar lægges
ud til de operative enheder, der fremover vil blive betjent af en række
fælles servicecentre inden for bogføring, regnskab, IT, personaleadmi-
nistration, marketing mv.

Regionalisering

Vestas har gennemført en regionalisering af sin produktionsplatform
under betegnelse "In the region for the region" Flytning af produktio-
nen fra Europa til USA og Kina sikrer lavere produktlons- og transport-
omkostninger under et, kortere afstand til kunderne, politikerne og
markederne og giver valutarisk balance mellem indtægter og udgifter.

Hvor Vestas tidligere producerede møller i Europa for derefter at
transportere dem til eksempelvis Nordamerika, vil 80-90 pct. afen
Vestas-mølle i 2011 være fremstillet fokalt, Inklusive komponenter fra
underleverandører,

[USA åbnede Vestas I 2010 ennacellefabrik og en tårnfabrik i staten
Colorado, og |løbet af 2011 åbner her yderligere en fabrik, der skal
fremstille vinger til den nye V112-3,0 MW-mølle, Fabrikken vil sup-
plere den allerede eksisterende vingefabrik i Colorado. Dermed kan
Vestas imødekomme efterspørgslen på det nordamerikanske marked
på den mest omkostningseffektive måde.

RegionaliserIngen skal sammen med nye produkter og ydelser, en jæv-
nere kapacitetsudnyttelse over året, højere produktivitet og stordrifts-
fordele samt nye markeder medvirke til at sikre, at Vestas når Triple15.

 

PN DEER un
BEA NE re DELE

SR :
ge Ar aEs 7 SOBSBOR
ETA EERASERESEE BEEASFÆSS EEG blå BRS EE
i REE KRAN SØE NÅ BREDE HELDEA

BID n,
[RE 1 DRGEA
RNA,

FNS
rer a

i HA
KELEROLES DES rig
Ny ,

SEVEN

BR En ner
Sr AE

SØDT

E

sn PERLE

la

Nee

SE
eng

 

SE LNG
orme

DIE DEER pvnen
eee

KØBS AAN nm;

Sag FAD an

dvd

væg
ÅD
gen

2

er nÅ bad
DENE

104014

BAGS
SaR

 

3

ip

hr

ar tt BR

Sår
ma SAADE

SS BGK,

DE Dyre
SKREG
de

 

 

 

 

 

Group Government Relations —————— Group Finance & Operations

Group Communications mr Group Contract Review &
Services
Group Treasury —
Graup Marketing &
Customer Insight
Group Quality —
Group Forecasting &
Group IT — Planning

 

"rr — Værne |

   

 

 

Videnressourcer

Vestas er en sværindustriel virksomhed med et højteknologisk pro-
dukt, hvilket betyder, at Vestas' medarbejderes viden og kompetencer
dækker meget bredt. Som led I professlonaliseringen af Vestas kort-
lægges disse og alle de nødvendige processer, så viden gøres så per-
sonuafhængig som muligt og forankres I virksomheden.

For at fastholde sin teknologiske førerposition I branchen, intensive-
rede Vestas i 2010 yderligere samarbejdet med førende universiteter
og andre førskningstunge uddannelsesinstitutioner.

Leverandører

Vestas samarbejder tæt med sine leverandører om at højne det pro-
fesslønelle niveau i leverandørkæden, så komponenter leveres til

en konkurrencedygqtig pris, der afspejler kvaliteten og rettidigheden
af leveringen. Vestas introducerede på denne baggrund I 2005 Six
Sigma som det centrale værktøj for kvalitetsforbedringer. Systemet
er implementeret på Vestas' egne fabrikker og hos leverandørerne og
sigter mod at ensarte processer og dermed kvaliteten.

Six Sigma sikrer en fælles, ensartet tilgang til innovation og proces-
design. Målet er kontinuerlige forbedringer, der bygger på systernatisk

020 | Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

indsamling af data. I tæt samarbejde med den enkelte leverandør
Identificeres centrale specifikationer, der er afgørende for produktets
pålidelighed og ydelse. Disse parametre overvåges løbende, så initia-
tiver til forbedringer kan sættes I værk.

Effektivisering

Bedre udnyttelse af ressourcer og højere produktivitet er en forudsæt-
ning før at sikre Vestas' køonkurrencedygtighed, minimere påvirkningen
af miljøet ved Vestas' egen produktion og fastholde positionen som
markedsleder. Vestas' lagre skal nedbringes, uden at tiden fra ordre-
indgåelse til afskibning og Installation øges.

Med produktivitetssystemerne Lean og SIx Sigma sikrer Vestas

en ensartet tilgang til produktion, herunder fælles processer for
forbedringsinitiativer, der letter identifikation af synergieffekter og
udveksling af best practise-erfaringer mellem fabrikkerne og forret-
ningsenhederne, Målet er en produktion i verdensklasse — potentialet
er betydeligt.

For at sikre den nødvendige medarbejderinvolvering uddannes både
ledelse og medarbejdere på fabrikkerne I Lean og Six Sigma, hvilket
medvirker til at opbygge en kultur, hvor alle medarbejdere til stadig-
hed arbejder på at forbedre kvalitet og reducere lead-time, omkostnin-
ger og antallet af fejl.

Ved udgangen af 2010 havde flere end 10.000 medarbejdere del-
taget i forbedringsarbejde vedrørende Lean og Six Sigma.

Dereri 2010 bygget videre på de forbedringer, der er opnået i de fore-
gående år. Blandt andet har Vestas Spare Parts & Repair gennemført
en fuld Lean-konvertering, som har medført væsentligt forbedret leve-
ringstid på Vestas' hovedkomponenter.

På alle fremtidige fabrikker vil arbejdet fra produktionsstart blive til-
rettelagt efter de nye principper.

For at sikre en mere effektiv og gennemsigtig forsyningskæde,
optimeres og standardiseres alle processer og måleenheder samt
IT-infrastruktur og medarbejderkompetencer på tværs af Vestas' pro-
duktionsenheder. Derved forbedres muligheden for at kommunikere
på tværs i organisationen, lige som mobiliteten blandt Vestas' med-
arbejdere øges.

Patentering

Beskyttelsen af de mange teknologier, der udvikles i Vestas, er af stor
betydning for, at Vestas kan fastholde sin teknologiske førerposition
lindustrien. Som i de foregående år øgede Vestas sine investeringer
på patentområdet, og forhøjede antallet af ansøgninger fra 165 i
2009 til 227 i 2010. Vestas forventer at fastholde det høje niveau i
de kommende år. På langt sigt kan førerpositionen kun fastholdes ved
nytænkning af mølledesign, produktion, ydelser, transport osv.

Vestas har! 2010 ikke været involveret i retssager vedrørende paten-
ter og/eller andre immaterielle rettigheder.

Udviklingsfaciliteter

For at fastholde sin teknologiske førerposition foretager Vestas mas-
sive investeringer Iudviklingsfaciliteter og -medarbejdere. Vestas
øgede i 2010 antallet af medarbejdere i Vestas Technology R&D fra
1.490 til 2.277.1 2011 forventer Vestas kun en beskeden stigning I
antallet af udviklingsmedarbejdere.

Sammen med centrene i Danmark, Engtand, Indien, Singapore, Tysk-
land og USA giver Vestas' nye R&D-center I Beijing, Kina, mulighed
for at tiltrække dygtige og engagerende medarbejdere på alle vigtige
markeder.

 

Vestas Technology R&D Center China beskæftiger i første omgang ca.
100 medarbejdere og samarbejder allerede med anerkendte univer-
siteter, research institutioner og energiselskaber i Kina. 1 2012 for-
ventes centret at beskæftige flere end 200 ingeniører og specialister.

Ydermere etablerede Vestas i 2010 et nyt R&D-center i Louisville,
Colorado, USA, Udvidelsen af vingeteknofogicentret på Isle of Wight
JEngland blev påbegyndt I 2009. Centret forventes færdigt i tredje
kvartal 2011. Endelig stod udbygningen af Vestas Technology R&D's
hovedkvarter i Aarhus klar I maj 2010. Ultimo 2010 arbejdede heri
alt 785 Vestas-medarbejdere og omkring 100 personer fra Vestas'
samarbejdspartnere.

Alti alt anvendte Vestas i 2010 EUR 372 mio. Inden for udvikling af
vindkraftteknologl. Vestas vil også fremover investere de nødvendige
midler i at fastholde sin teknologiske førerposition.

Målet for Vestas' udviklingsaktiviteter er at have den laveste Cost of
Energy målt dels som prisen pr. MWh og dels som de samlede miljø-
omkostninger. Et højt output pr. kg mølle og brug af let tilgængelige
og ikke begrænsede råvarer er omdrejningspunktet før alle Vestas'
udviklingsinitiativer. En mølle skal kunne genbruges 100 pct, nården
er udtjent. Det kan den ikke I dag.

Risikøstyring

Forretningsrisici

| 2010 forbedrede Vestas yderligere risikostyringen I forbindelse med
produktion, salg og den økonomiske rapportering. Enterprise Risk
Management blev integreret I alle forretningsenheder, hvilket sikrer
systematisk identifikation og håndtering af relevante risici gennem
hele Vestas' værdikæde. Enterprise-programmet skal forbedre hånd-
teringen af forstyrrelser af Vestas' drift.

Den stadig mere standardiserede tilgang til risikostyring har medført,
at det forventede fald i forsikringspræmier blev realiseret i 2010 sam-
tidig med opnåelse af væsentlige forbedringer i dækning og vilkår.

Leverandører

Vestas udbygger løbende samarbejdet med sine leverandører. Proces-
sen for produktudvikling er forbedret og sikrer integreret produktud-
vikling med inddragelse af kunde-, salgs- og produktionsenheder samt
leverandører. Ved tidligt at inddrage relevante interessenter er Vestas
istand til at styrke hele værdikæden ud fra et kvalitets-, værdi- og
risikoperspektiv.

Ledelsesteams med stor ekspertise I bestemte komponenter har
ansvaret for strategi og udførelse inden for deres specifikke produkt-
områder. Dette giver Vestas bedre kontrol over afgørende risict i for-
bindelse med indkøb af komponenter. Begrænsninger hos leverandø-
rer er afhjulpet gennem en gradvis udskiftning af materialer benyttet
ide vigtigste møllekomponenter og en fortsat kompetenceudbygning
og risikostyring hos leverandørerne. Hertil kommer at Vestas løbende
følger op på den finansielle situation hos nuværende og potentielle
leverandører.

Kreditkrisen har resulteret i rigelighed af komponenter, men den vold-
somme opbremsning I markedsvæksten på kort sigt udgør samtidig
en finansiel udfordring for en række leverandører. Vestas tilstræber
altid at have mindst to leverandører af alle komponenter, hvilket I dag
gælder langt de fleste tilfælde.

Produkter
Som led i produktudviklingen øgede Vestas I 2010 fokus på de
løbende forbedringer af produkter og processer.

[110401 4Eogsn50108

Vestas Technology R&D har netop færdiggjort en reorganisering, der
adskiller alle produktplatforme I separate enheder med indbyggede
kvalitetsfunktioner og en klarere styreform,

Produktkvalitet

Kvalitet og pålidelighed er de afgørende konkurrenceparametre for
Vestas. Forudsætningen for en stadig bedre kvalitet er datatroværdig-
hed i alle Vestas' processer, Introduktionen af SAP er med tif at sikre
hurtig, ensartet rapportering på tværs af enhederne, hvilket muliggør
en effektiv styring på alle niveauer, Arbejdet hermed fortsætter.

Salg

De igangsatte investeringer, der skal styrke forholdet til kunderne,
fortsattei 2010. Kernen i dette arbejde er Key Account Management-
programmet, der nu er begyndt at bære frugt. løbet af 2010 øgede
Vestas markant ordreindtaget fra Key Account-kunder sammenlignet
med 2009. Bredden og dybden af samarbejdet er dog endnu ikke
tilfredsstillende.

Selv om Vestas fastholder sin strategi om at være uafhængig af
enkeltkunder og enkeltmarkeder, fortsætter udviklingen mod et mar-
ked domineret af store forsyningsvirksomheder, der opererer på flere
markeder.

2010 var et rekordår for Vestas. Den opstillede målsætning om en
ordreindgang på 8.000-9.000 MW blev indfriet med en indgang på
[alt 8.673 MW med en værdi på EUR 8,6 mia. Den realiserede ordre-
indgang I MW fordelte sig med 49 pct, i Europa og Afrika, 29 pct. i
Nord- og Sydamerika og 22 pct, i Asien og Oceanien. 1 2010 varden
gennemsnitlige ordre på 28 MW, Ordren på 1.500 MWtil EDPR var
størst. Den mindste ordre var på 1 MW. De ti største kunder tegnede
sig for 46 pct, af ordreindgangen i 2010.

Produktion

Vestas har ide senere år arbejdet intensivt på at reducere risici og
spild I produktionen. Eksempelvis igangsatte Vestas i 2010 tre nye
byggerier, der lever op til LEED Pjatinum-verificeringen, der er den
højeste standard.

Derudover sikrer det fortsatte arbejde med standardisering af proces-
ser en effektiv "fra-start-til-slut” forsyningskæde. Denne struktur er
fundamentet for en fuldkommen integration af Enterprise Ressource
Planning- øg Business Intelligence-systemer, der forbedrer ledelsens
beslutningsgrandlag.

Endelig har strømliningen af produktionsenhederne defineret tydelige
grænseflader i og imellem de forskellige funktionsområder, hvilket redu-
cerer sandsynligheden for dobbeltarbejde og mandel på prioritering.

Transport

Vestas samarbejder løbende med udvalgte transportleverandører
både globalt og regionalt. 1 2010 var der især fokus på at forbedre de
globale transportprocesser og tilhørende IT-føsninger samt begrænse
potentielle skader inden for kritiske områder.

Vestas fortsætter med at udvikle nye måder at transportere produk-
terne på. På længere sigt arbejder Vestas på at flytte mere gods over
på Jernbane for at spare penge og COz-udledning.1 2010 udgjorde
Vestas' omkostninger til udgående transporter EUR 287 mio. mod
EUR 511 mio. i 2009. Nedgangen skyldes besparelser og færre trans-
porter.

Corporate Social Responsibility (CSR)

Social og politisk uacceptabel adfærd kan medføre omfattende
skade på Vestas' omdømme og hermed også vækst og indtjening.

Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 2010 | 021

Ingen arbejdsulykker, minimal udledning og klimabelastning samt
korruptionsbekæmpelse står øverst på Vestas' dagsorden, der under-
støttes af en række initiativer:

+ Udvikling og udrulning af et globalt leverandørvurderingsværktøj
for produktionsenheder, arbejdsmiljø samt menneskerettigheder og
antikorruption,

+ Alle nye medarbejdere skal gennemføre Code of Conduct e-learning
som del af introduktionen. Udvalgte medarbejdere gennemgår sær-
lige e-learning moduler om forretningsetik.

+ Underskrivelse af World Economic Forum's partnerskab mød korrup-
tion for yderligere at styrke nultalerance politikken for bestikkelse.

+ EthicsLine omfatter rapporter og spørgsmål fra medarbejdere og vil
fra 2011 også kunne bruges af Vestas' forretningspartnere.

Lovgivning

Uhensigtsmæssige love og regler er en udfordring for Vestas, Både
globalt og lokalt har Vestas Government Relations' målrettede Indsats
forbedret den lovgivningsmæssige stabilitet, der er en forudsætning
for, at Vestas kan nå sine salgsmål på kort og lang sigt.

Bevægelsen mad protektionisme i cleantech industrien øger risikoen
for en gengældelsesspiral på et tidspunkt, hvor den globale økono-
miske genopretning fortsat er svag. Som modsvar har Government
Relations bl.a. øget sit fokus på handelsbarrlerer og har fremført
Vestas' synspunkter I Internationale handelsfora som EU og WTO.
Protektionisme vil fordyre cleantech-løsninger, udskyde de nødven-
dige klimatiltag og hermed øge de samlede omkostninger for alle i
forbindelse med klimaændringerne,

Ved at indføre lokale Government Refations-afdelinger i salgsfor-
retningsenhederne har Vestas nu fået frontlinjelobbyister, der aktivt
bidrager til permanente løsninger, der specifikt understøtter lokale
Vestas-mål,

Omdømme

Et stærkt omdømme betyder højere loyalitet, flere anbefalinger, nem-
mere rekruttering og i sidste ende større salg og Indtjening. Derfor er
et godt omdømme af stor, strategisk betydning for Vestas og vind-
kraftindustrien I almindelighed.

Årlige målinger af kvaliteten og styrken af Vestas' omdømme blandt
virksomhedens vigtigste interessenter udføres for at sikre, at Vestas
udvikler sin position i den rigtige retning og opbygger goodwill hos
omverdenen.

Finansielle risici og Internt kontrolmiljø

Vestas'bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for koncer-
nens risikostyring og Interne kontrolmiljø i forbindelse med den øko-
nomiske rapportering, herunder overholdelse af relevant lovgivning og
anden regulering irelation tilregnskabet.

Bestyrelsens, revisionsudvalgets og direktionens holdning til god risi-
kostyring og intern kontrol I forbindetse med den økonomiske rappor-
tering Indskærpes til stadighed i Vestas. Risikostyring og det interne
kontrolmiljø udvikles og forbedres løbende, så disse altid modsvarer
kravene til en virksomhed i kraftig international vækst.

Vestas' risikostyring, herunder interne kontroller I forbindelse med den
økonomiske rapporteringspraces, er designet med henblik på effektivt
at minimere risikoen for fejl og mangler.

Kontrolmiljø

Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt, om koncernens organisa-
tionsstruktur og bemanding på væsentlige poster er hensigtsmæssig i
forhold til Vestas' mål og udfordringer.

022 | Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

Vestas" bestyrelse og direktion fastlægger og godkender overordnede
politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder ikke mindst
iforbindelse med den økonomiske rapportering. Grundlaget er en klar
organisationsstruktur, entydige rapporteringslinjer, autorisations- og
attestationsprocedurer samt en passende funktionsadskillelse,

Vestas' bestyrelse og revistonsudvalg vurderer årligt behovet for en
intern revision. Det er Vestas' vurdering, at der ikke er behov for en
intern revision, da en række af de opgaver, som normalt ville blive vare-
taget af en intern revision, varetages af en Intern compliance-afdeling,
som er en del af Group Finance & Operations, og som har direkte refe-
rence til revisionsudvalget.

Direktionen overvåger overholdelsen af relevant lovgivning og andre
forskrifter og bestemmelser i forbindelse med den økonomiske rappor-
tering. Der rapporteres løbende til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Finansielle risici

På grundlag af Vestas' Risk Management-politik udarbejder Group
Finance & Operations en beskrivelse af de væsentligste risici somled I
den økonomiske rapportering og tiltag til styring af disse.

Group Finance & Operations arbejder aktivt med at forankre risiko-
ledelse I hele organisationen, herunder sikre at alle relevante risici
identificeres og håndteres systematisk.

Vestas' bestyrelse og direktion tager som led irisikovurderingen to
gange årligt stilling til risikoen for besvigelser og til de foranstalt-
ninger, der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere
disse risici, herunder den daglige ledelses mulighed for at tilsidesætte
kontroller og for at udøve upassende indflydelse på den økonomiske
rapportering.

Kontrotaktiviteter

Group Finance & Operations sikrer Implementering og overvågning af
Vestas' globale finansielle processer. Hermed sikres en ensartet op-
bygning ag struktur af koncernens interne kontroller. Målet med kon-
cernens kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker, manualer,
procedurer mv., som direktionen udstikker, opfyldes. Desuden sikrer
aktiviteterne, at eventuelle fejl, afvigelser og mangler forebygges,
opdages og rettes.

Vestas implementerer løbende globale finansprocesser og -kontroller
før alle enheder og funktioner, som skal medvirke til yderligere at for-
mindske risikoen for fejlrapportering.

Information og kommunikation

Vestas' Interne regler, der er vedtaget af bestyrelsen, fastlægger bl.a.
de overordnede krav til den økonomiske rapportering og tilden eks-
terne finansielle rapportering i overensstemmelse med lovgivningen
og forskrifterne herfor.

Informationssystemerne indrettes med henblik på, at der løbende

på alle niveauer identificeres, opsamles og kommunikeres relevant
information, rapporter mv., som gør det muligt for den enkelte effektivt
og pålideligt at udføre opgaverne og at udføre kontroller. Dette sker
under hensyntagen til den fortrolighed, der kræves i en børsnoteret
virksomhed.

Overvågning

Overvågningen sker ved løbende og periodiske vurderinger og kon-
troller på alle niveauer i koncernen. Omfanget og hyppigheden af de
periodiske vurderinger afhænger primært af risikovurderingen og
effektiviteten af de løbende kontroller.

 

 

Vestas etablerede i 2007 en whistleblowerfunktion, der I 2009 blev
relanceret under navnet EthicsLine, Funktionen skal sikre, at infør-
mation ikke bliver undertrykt eller skjult, og den giver således med-
arbejderne, og fra 2011 ligeledes forretningspartnerne, adgang til at
rapportere eventuelle pligtforsømmelser, ulovligheder eller forhold,
der strider mod Vestas' politikker og retningslinjer.

Vestas' bestyrelse og revisionsudvalg modtager rapportering fra
ledelsen om overholdelsen af de udstukne retningslinjer mv. om kon-
staterede svagheder, mangler eller overtrædelser af vedtagne politik-
ker, forretningsgange og interne kontroller.

Andre finansielle risici

Valuta

Vestas' aktiviteter indebærer valutarisici i forbindelse med køb og
salg af varer og tjenester uden for eurozonen, Det er Vestas' politik at
afdække kursrisikoen, når der indgås en forpligtende aftale i fremmed
valuta. Det gælder dog kun nettoeksponeringen for hver enkelt valuta.
Kursrisikoen bliver hovedsageligt afdækket gennem valutaterminsfor-
retninger.

Kursregulering af investeringer I datterselskaber og associerede
selskaber | udlandet bliver indregnet direkte i egenkapitalen. Det er
Vestas' opfattelse, at en løbende kurssikring af disse langsigtede
Investeringer ikke er optimal set I forhold til. de samtede risici og om-
kostninger.

Kombineret med en højere grad af indkøb fra lande, hvis valuta ikke er
knyttet til EUR, sikrer Investeringerne i USA og Kina en bedre valuta-
risk balance mellem indtægter og udgifter og gør derfor Vestas mindre
følsom over for udsving I eksempelvis USD I forhold til EUR.

Rente- og likviditetsrisici

Group Treasury har til opgave at sikre, at der altid eksisterer et betyde-
ligt likviditetsberedskab ved en kombination af likviditetsstyring, ikke-
garanterede og garanterede kreditfaciliteter og andre gældsinstru-
menter. Vestas styrer sin likviditetsrisiko gennem cashpoo!-systemer

i forskellige valutaer og med korte kassekreditfaciliteter i en række
finansielle institutioner.

Vestas forventer på længere sigt at kunne finansiere sin organiske
vækst ved pengestrømme fra driften, idet kreditkrisen dog nødvendig-
gjorde træk på bankfaclliteterne, der suppleres af en euro-denomi-
neret obligation på EUR 600 mio. udstedt i marts 2010 og noteret i
Luxembourg. Vestas har herudover et lån på EUR 250 mio. hos Den
Europælske investeringsbank og et lån på EUR 55 mio. hos Den Nor-
diske Investeringsbank.

Vestas' primære renterisiko udgøres af udsving i renter, der kan på-
virke gælds- og leasingforpligtelserne. Styringen af renterisikoen
betyder, at løbetid øg maksimal renterisiko af Vestas'nettogæld bliver
overvåget. Vestas begrænser renterisikoen ved hjælp af finansielle
sikringsinstrumenter.

Vestas har en målsætning om at have en rentebærende nettogæld/
EBITDA, der ikke overstiger 2:1 ved udgangen af hvert regnskabsår.
Det er fortsat virksomhedens mål at have en robust balance øg at sikre
en klar investment grade-profil.

Denrentebærende nettogæld/EBITDA-grad erstatter solvensgraden
som målestok for selskabets kapitalstruktur.

Opgjort ultimo 2010 var nettogælden EUR 579 mio. og årets EBITDA
EUR 747 mio. før engangsposter, som svarer til en rentebærende
nettogæld/EBITDA-grad på 0,8.

fji104014zogsn50109

Skatterisici

Vestas har en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik. På basis af de
brede internationale produktions» og salgsplatforme vedligeholder
Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret transfer pricing-
system, jf. internationale regler baseret på OECD's retningslinjer og
lokal lovgivning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på grund
af lokale myndigheders fortolkning af internationale retningslinjer.

Kreditrisici

Finanskrisen har skærpet Vestas' fokus på kundernes betalingsevne.
Herudover er Vestas udsat før en kreditrisiko, når der leveres produk-
ter til kunder i visse lande. Udviklingen I kundeporteføljen mod en øget
andel af større, internationale virksomheder vil nogen grad mindske
denne risiko. Tilgodehavender er typisk afdækket af betalingssikker-
heder. Ultimo 2010 havde Vestas EUR 81 mio. forfaldne tilgode-
havender.

Brugen af finanstefle instrumenter indebærer en risiko for, at mod-
parten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Vestas
minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle institutioner med
en høj kreditværdighed. Bankerne skal have en langfristet credit rating
fra Standard & Poor's (A), Moody's (A2) eller Fitch (A). Endvidere har
Vestas Interne rammer for, hvor stort et indestående koncernen må
have i én bank.

Råvarerisici

For at minimere den potentielle påvirkning og begrænse risici i forbin-
delse med udsving i prisen på blandt andet kobber og nikkel har Vestas
indgået langsigtede aftaler med faste priser for en del af Vestas" behov.

Generelt søger Vestas imidlertid at indarbejde råvareprisudviklingen

i sine salgskontrakter; den endelige projektpris afhænger typisk af
udviklingen i en række vigtige parametre, herunder ikke mindst råvare-
priser. I tilfælde af at en kunde vil have vished for den endelige projekt-
pris, afspejles dette i en merpris, der kompenserer Vestas for risikoen.
Vestas' indtjening på indgåede kontrakter er således forholdsvis
robust over for udsving i Inputpriser.

Den stigende pris på stål kan påvirke Indtjeningen på nye projekter
negativt.

Vestas' finansielle udvikling

Aktivitet

| 2010 producerede og afskibede Vestas 2.025 vindmøller med en ”
samlet kapacitet på 4.057 MW mod 3.320 vindmøller og 6,131 MW

i 2009. | alt blev 5.842 MW overleveret til kunder mod 4.764 MWi
2009, hvilket er årsagen til den betydelige omsætningsfremgang. Ved
udgangen af 2010 havde Vestas I alt installeret 43.433 møller med

en samlet kapacitet på 44.114 MW siden 1979.

Årets ordreindgang blev 8.673 MW, hvoraf 93 pct. blev offentliggjort.
Det er den største ordreindgang i Vestas' historie. Ordrelndgangen i
2009 var 3.072 MW. Fremgangen blev ekstra stor i 2010, fordi ordre-
indgangen | 2009 var præget af den globale kreditkrise, der forsinkede
en række projekter. Ordrebeholdningen var 7.622 MW ved udgangen
af 2010 mod 5.015 MW ultimo 2009. Af ordrebeholdningen ultimo
2010 tegnede Europa og Afrika sig for 65 pct., Nord- og Sydamerika
for 22 pct. samt Asien og Oceanien for 13 pct. På længere sigt ventes
en mere ligelig fordeling mellem regionerne, Beholdningen af faste og
ubetingede ordrer havde ultimo 2010 en værdi på EUR 7,7 mia.

Ved årets udgang var mølleprojekter med en samlet kapacitet på
1.984 MW under færdiggørelse, hvilket på kort sigt har en negativ
indflydelse på omsætningen og indtjeningen, da hovedparten af disse
projekter først kan indtægtsføres, når møllerne er endeligt overleveret
til kunderne.

Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 2010 | 023

Hvorfor ændring af regnskabspraksis?

Af PricewaterhouseCoopers

Vestas har ændret regnskabspraksis for indtægtsregistrering 12010.
Som revisorer for selskabet mener vi, at denne ændring var påkrævet,
og vi har således anbefalet bestyrelse og direktion at indarbejde den
nye regnskabspraksis med virkning for regnskabsåret 2010.

For kontrakter, hvor Vestas såvel leverer som installerer vindmøller,
foretages indtægtsregistrering efter den nye praksis ved levering af .
de færdiginstallerede vindmøller til kunderne. Omsætning og indtje-
ning medtages dermed først iregnskabet, når risikoen for de færdig-
installerede vindmøller er overgået til kunden. Tidligere blev omsæt-
ning og indtjening for disse kontrakter indregnet i tåkt med arbejdets
udførelse,

Hvorfor ændres regnskabspraksis?

Vestas er som dansk børsnoteret selskab forpligtet til at følge de
internationale regnskabsstandarder (1FRS) øg tilhørende fortolknings-
bidrag (IFRIC).

Den gennemførte ændring af regnskabspraksis skyldes udviklingen

- Ide Internationale regnskabsstandarder og et konkret fortolknings-
bidrag (IFRIC 15), dér regulerer, hvornår indtægter kan indregnes i
regnskabet.

Vi har foretaget en vurdering af fortolkningsbidraget (IFRIC 15) sam-
menholdt tif koncernens kontrakter, og det er vores opfattelse, at for-
tolkningsbidraget har relevans for Vestas, og at koncernens kontrakter
for levering og Installation af vindmøller omfattes af den ændrede
regnskabsregulering.

Fortolkningsbidraget er gældende fra 1. januar 2010, og deter på
dette grundlag, vi har anbefalet, at ændringen implementeres for
2010.

| juni 2010 er der offentliggjort udkast tilny international regnskabs-
standard |(IERS) for indtægtsregistrering med. høringsfrist fremtil 22.
åktobér 2010. / sin nuværende' form understøtter udkastet de princip-
per for indtægtsregistrering, som Vestas nu har besluttet med den
ændrede regnskabspraksis. Den endelige standard forventes udstedt
iførste hålvår 2011.

Grundlæggende er kravet i den ændrede regnskabsregulering, at der
ikke kan foretages indtægtsregistrering, før risiko og fordele til vind-
møllerne overgår til kunden, og kunden dermed får kontrol over vind-
møllerne. Dette sker typisk først, når vindmøllerne er færdiginstalleret.

Hvilken indvirkning har det på regnskabet?

Ændringen har den konsekvens, at indtægterne indregnes på et
senere tidspunkt, end det var tilfældet under den tidligere praksis. Et
andet element j ændringen er, åt produktgaråntierne nu udskilles fra
servicékontrakterne, hvilket forøger hensættelserne til garantier. Der-
med indregnes de forventede fremtidige garantiomkostninger på et
tidligere tidspunkt end efter hidtidig regnskabspraksis og nu i tilknyt-
ning til indregning af Indtægter fra salg af vindmøllerne.

Ændringerne påvirker ikke koncernens pengestrømme, men alene
hvornår indtægter og omkostninger indregnes i årsrapporten. Idet
indtægterne for de berørte kontrakter indregnes senere og garantiom-
kostningerne tidligere, er koncernens egenkapital reduceret som følge
af den ændrede regnskabspraksis.

Den økonomiske effekt af den ændrede regnskabspraksis for de første
tre kvartaler fremgår af Vestas selskabsmeddelelse nr. 44/2010 af
22. november 2010. Idet koncernen hår ændret registreringssyste-
mer som følge af Implementering af den ændrede regnskabspraksis,
kan den samlede indvirkning for regnskabsåret 2010 ikke opgøres.

Med ændringen bliver princippet for indtægtsregistrering såmmenfal-
dende med de kontrakter, hvor Vestas alene leverer vindmøller, og hvar
omsætning og indtjening uændret indregnes ved levering og risiko-
overgang af vindmøllerne til kunden.

Fremadrettet vil Vestas således alene opretholde indtægtsregistre-
ring i takt med arbejdets udførelse for turnkey-kontrakter, hvor Vestas
leverer et nøglefærdigt kunidetilpasset projekt, der blandt åridet inklu-
derer entreprenør- og Infrastrukturarbejde.

Den ændrede praksis er indarbejdet i årsrapporten for 2010 med
tilpasning af sammenligningstål og håvéd- og nøgletal i femårsover-
sigten.

PricewaterhouseCoopers

Claus Lindholm Jacobsen
statsautoriseret revisor

Lars Holtug
statsautoriseret revisor

 

MW-oversigt pr. region

 

Nord-og
Europa Syd- Aslienog
og Afrika amerika Oceanien Total
MW under færdiggørelse,
1. januar 2010
Overleveret MW til kunder

2.883 315 571 3.769

 

12010 (3111) (1.482) (1.249) (5.842)
Produceret og afskibet

MWi 2010 1.474 1.458 1.125 4.057
MW under færdiggørelse,

31. december 2010 1.246 291 447 1,984

 

Vestas opererer med tre kontrakttyper: Supply-only, supply-and-
Installation og turnkey. Supply-only og supply-and-Installation ordrer
indtægtsføres først, når projekterne er endeligt overleveret til kunden,
Turnkey-ordrer, der i 2010 udgjorde 6 pct. af omsætningen eksklusive
service, indtægtsføres løbende, Der er ikke forskel på betalingsprofi-
len mellem kontrakttyperne.

Resultatopgørelse

Omsætning

Omsætningen steg 1 2010 med 36 pct, til EUR 6.920 mio., hvilket er
som udmeldt. Europa og Afrika udgjorde 60 pct. af årets omsætning,
mens Nord- og Sydamerika samt Aslen og Oceanien tegnede sig for
henholdsvis 24 og 16 pct.

Omsætningen I serviceforretningen udgjorde EUR 623 mio,1 2010
svarende til en fremgang på 24 pct. I forhold til 2009. EBIT-marginen
på serviceaktiviteterne var 14 pct.

På grund af mange større projekters tidsmæssige udstrækning stam-
mer hovedparten af Vestas' omsætning fra vindmøller, der er produ-
ceret og afskibet i tidligere regnskabsår. Det betyder, at der kan være
markante udsving mellem kvartalernes omsætning og indtjening, fordi
de enkelte projekter typisk Indtægtsføres på én gang og ikke løbende.
Vestas modtager Imidlertid langt hovedparten af betalingerne, før pro-
jekterne overleveres til kunderne og indtægtsføres.

Omsætningsfordeling 2010 (mio. EUR)

 

 

Europa og Afrika 4.162
Nord- og Sydamerika 1.626
Aslen og Oceanien 1.132
Total 6.920

 

ÅR Europa og
Afrika

[I Nord- og
Sydamerika

CO Asien og
Oceanien

 

 

Bruttoresultat og EBITDA

Vestas' bruttoresultat var EUR 1.175 mio. i 2010 mod EUR 836 mio.
(2009. EBITDA før engangsposter steg med 59 pct. til EUR 747 mio.
12010 fra EUR 469 mio, i 2009, svarende til en EBITDA-margin på
10,8 pct. Afskrivninger og amortiseringer steg med EUR 61 mio. til
EUR 272 mio. som følge af de seneste års store investeringer.

Dji104014xogsn50110

Forsknings” og udviklingsomkestninger

12010 udgjorde forsknings- og udviklingsudgifterne EUR 372 mio.,
mod EUR 249 mio. 1 2009, Heraf blev i 2010 aktiveret EUR 292 mio.
mod 199 mio, i 2009. Der kan være store udsving i andelen af aktive-
rede udviklingsprojekter over kvartalerne og årene. Væksten I forsk-
nings- og udviklingsudgifterne skyldes Især, at medarbejderstaben
blev øget med 787, svarende til 53 pct. i 2010, og at der blev opstillet
prototyper af V112-3.0 MW-møllen.

Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsomkostningerne steg i 2010 med 16 pct. til
EUR 206 mio. fra EUR 178 mio. i 2009.

Administratlonsomkostninger
12010 udgjorde administrationsomkostningerne EUR 351 mio. mod
EUR 315 mio, i 2009,

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift før engangsposter, EBIT, blev som udmeldt
et overskud på EUR 468 mio. en fremgang på EUR 217 mio, i forhold
til 2009, svarende til 86 pct. EBIT-marginen før engangsposter var
6,8 pct. 1 2010 mod 4,9 pct. I 2009, Årets resultat afspejler lønsom-
heden på de overleverede projekter, Vestas' faste omkostninger og
den lave kapacitetsudnyttelse, Engangsposter på EUR 158 mio. i for-
bindelse med lukning af fabrikker og nedlæggelse af arbejdspladser
er udgiftsført I fjerde kvartal. Resultat af primær drift 2010 inklusive
engangsposter blev således EUR 310 mio. svarende til en EBIT-
margin på 4,5 pct.

Finansielle poster og skat

12010 udgjorde finansielle poster en nettoomkostning på EUR 72
mio. mod en nettoomkostning på EUR 48 mio. i 2009. Stigningen er
primært drevet af øgede låneomkostninger og valutakursreguleringer.

Skattemæssige forhold, se noterne 11 og 16 til koncernregnskabet.

Balancen
Vestas' balance faldt i 2010 til EUR 7.066 mio. fra EUR 7,959 mio. i
2009.

Langfristede aktiver

Ultimo 2010 udgjorde de langfristede aktiver EUR 2.991 mio, hvilket
er en stigning på EUR 317 mio. i forhold til udgangen af 2009. Stig-
ningen skyldes i alt væsentlighed store investeringer I produktions-
anlæg og udviklingsprojekter,

Nettoarbejdskapital

Ultimo 2010 udgjorde Vestas' nettoarbejdskapital EUR 672 mio, mod
EUR 317 mio, ved udgangen af 2009, Forudbetalingerne er påvirket
af, at Vestas' ordrebeholdning nu rækker længere ud I fremtiden og
indeholder større kontrakter. Overlevering af projekter i løbet af året
har ført til et fald i varebeholdningerne, der modsvares af et tilsva-
rende fald i forudbetalingerne.

Varebeholdninger

Vestas' varebeholdninger udgjorde ultimo 2010 EUR 2.735 mio.

Det er et fald på EUR 1.194 mio, i forhold tiludgangen af 2009.

En stor del af Vestas' lagerbeholdning udgøres af vindmøller, der er
installeret men endnu ikke overleveret til kunderne, Vestas arbejder
målrettet på at nedbringe den del af lageret, der indgår I produktionen
og herigennem frigøre kapital. Den stigende professionalisme hos
underleverandørerne og Vestas selv har givet Vestas mulighed for

at omlægge produktionen til "make-to-order'; hvilket strukturelt skal
mindske lagrene.

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2010 | 025

 

 

 

 

 

 

 

 

MW leveret

2010 2009
Europa og Afrika
Storbritannien 533 122
Sverige 358 144
Tyskland 261 320
ftalien 248 419
Rumænien 228 43
Bulgarien 219 64
Frankrig 212 157
Belglen 183 49
Spanfen 179 762
Grækenland 155 177
Irland 118 45
Tyrkiet 96 111
Polen 87 145
Cypern 82 0
Danmark 77 57
Ungarn 21 25
Schweiz 16 0
Tjekkiet 14 22
Portugal 10 84
Holland 6 26
Østrig 6 0
Sydafrika 2 0
Kenya 0 5
Total 3.111 2.777
Nord- og Sydamerika
USA 1.093 749
Canada 172 380
Mexico 102 0
Brasilien 74 51
Uruguay 20 0
Jamaica 18 0
Chile 3 94
Aruba 0 30
Total 1.482 1.304
Asien og Oceanien
Kina 857 584
Indien 242 97
Australien 150 0
Azerbaijan 0 2
Total 1.249 683
Total verden 5,842 4.764

 

 

id Europa og

Afrika
ME Nord- og

Sydamerika

Asien og
Oceanien

 

026 | Vestas årsrapport 2010 - Ledelsesberetning

 

Tilgodehavender fra salg
Ultimo 2010 udgjorde tilgodehavender fra salg EUR 624 mio. en
stigning på EUR 99 mio. I] forhold tiludgangen af 2009.

Nettogæld

Den gennemsnitlige rentebærende position var EUR (593) mio. i
2010 mod EUR (55) mio. i 2009. Ved udgangen af 2010 var den
rentebærende nettoposition EUR (579) mio. Ved udgangen af 2009
var nettogælden EUR 137 mio. Nettogælden/EBITDA-graden steg til
0,8 i 2010 fra (0,3)i 2009.

Hensatte forpligtigelser

12010 hensatte Vestas i alt EUR 194 mio. til garantier. Det svarer til 2,8
pct. af omsætningen, hvilket er et fald fra 2009, hvor hensættelserne
udgjorde EUR 292 mio. svarende til 5,8 pct. af omsætningen, Vestas
forbedrer til stadighed møllernes driftsikkerhed som følge af øgede
investeringer I udvikling, test, overvågning og service af vindkraftværker.
[2010 var forbruget af garantihensættelser på I alt EUR 253 mio.

Vestas hensætter alle omkostninger i forbindelse med reparation af
møller Inden for garantiperloden, og en eventuel refusion modregnes
ikke, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren
herom.

Vestas hensætter også til dækning af forventede udgifter til større
reparationer og udskiftninger I forbindelse med indgåelse af længere
servicekontrakter.

Den typiske garantiperiode er I dag to år mod tidligere op til fem år,
hvilket mindsker Vestas' risiko.

ITriplel15 er inkluderet 3,0 pct. til hensættelser.

Egenkapitaludvilding

Vestas' egenkapital udgjorde ved udgangen af 2010 EUR 2.754 mio.
mod EUR 2.542 mio. ultimo 2009. Ultimo 2010 var egenkapital-
andelen 39 pct. mod 32 pct. ved udgangen af 2009,

Pengestrømme og investeringer

[2010 steg pengestrømme fra driften med EUR 90 mio. på trods af
en stigning I arbejdskapitalen på EUR 353 mio. Pengestrømme til
investeringer faldt til EUR 789 mio., heraf EUR 328 mio. immate-
rielle aktiver. Investeringerne gik især til V112-3.0 MW-møllen og
produktionsanlæg.

Frit cash flow udgjorde i 2010 EUR (733) mio. mod EUR (842) mio. i
2009. Den beskedne fremgang skyldes stærkere pengestrømme fra
driften og et lavere investeringsniveau, hvorimod den højere arbejds-
kapital dæmpede stigningen. Vestas forventer på længere sigt at
kunne finansiere sin organiske vækst ved pengestrømme fra driften,
men pengeudstrømningen I 2010 nødvendiggjorde træk på bankfaci-
liteterne, der blev suppleret af en euro-denomineret obligation på EUR
600 mio. udstedt i marts 2010 og noteret Luxembourg.

Forventninger til 2011
Årets indgang af faste og ubetingede ordrer forventes at blive 7.000-
8.000 MW.

Også 1 2011 venter Vestas, at hovedparten af ordrerne vil indeholde
korte eller længere servicekontrakter af forskelligt omfang. Afskib-
ningerne ventes at stige fra 4,057 MW i 2010 til 6.000 MW1 2011,
hvorfor Vestas ved udgangen af 2011 forventes at ville have instal-
leret omkring 50.000 MW.

Vestas forventer i 2011 at realisere en EBIT-margin på 7 pct. ogen
omsætning på EUR 7 mia. inklusive serviceomsætningen, der ventes

 

at stige til EUR 700 mio. med en EBIT-margin på 15 pct. Omsætning
og indtjening ventes at fordele sig forholdsvis jævnt mellem første og
andet halvår. Første kvartal ventes at udvise et mindre underskud.

Nettofinansposter og selskabsskatteprocenten ventes at blive hen-
holdsvis EUR (60) mio, og 28 pct. De samlede garanti- og produkthen-
sættelser ventes at udgøre mindre end 3 pct. af årets forventede
omsætning, da vindkraftværkernes ydelse fortsat forbedres til gavn
for kundernes indtjening og Vestas' omkostninger.

indtjeningen påvirkes af, at deri 2011 kun forventes et beskedent
Indtjeningsbidrag fra de nye produkter, at enkelte fabrikker ligger stille,
mens de bygges om til V112-3.0 MW-produktion, at afskrivninger og
amortiseringer forventes at stige med omkring EUR 100 mio. og at
Vestas' organisation og hermed samlede omkostningsniveau afspejler
forventningerne om en væsentlig stigning i forretningsvolumen inklu-
sive service I årene frem mod 2015.

Investeringerne i materielle anfægsaktiver ventes at blive EUR 550
mio, mod tidligere udmeldt EUR 400 mio, hvilket væsentligst skyldes,
at enkelte tiltag er blevet udskudt fra 2010 til 2011. Årets Investerin-
ger ventes især at ligge i første halvår 2011.

Immaterielle Investeringer forventes at udgøre EUR 300 mio. og af-
spejler Vestas' uændrede fokus på forskning og teknologiudvikling.
Den tidligere forventning var EUR 250 mio.

Det frie cash flow ventes at stige til mere end EUR O fra EUR (733)
mio, (2010.

f104014Eogsn50111

 

Ulykkesfrekvensen skal fastholdes på maks, 5,0 arbejdsulykker pr.en
million arbejdstimer. Den grønne andel af Vestas' energiforbrug ventes
at blive 40 pct. Tilbagegangen i forhold til 2010 skyldes den stigende
produktion uden for Europa, hvor adgangen til grøn elektricitet ofte er
begrænset. Målet for kundetilfredshedsindekset er 72, og Sigma ni-
veauet skal være mindst 5,

Forventninger til 2012 vii blive offentliggjort I februar 2012.

Begivenheder og hændelser

efter regnskabsårets afslutning

Ordrer

Vestas hari 2011 offentliggjort to ordrer til henholdsvis Kina og Tysk-
land med en samlet kapacitet på ialt 88 MW.

På vestas.dk/investor/meddelelser findes en samlet oversigt over
annoncerede ordrer, Vestas offentliggør kun faste og ubetingede
ordrer, og i forhold til selskabsmeddelelser skal ordrerne have en værdi
på over EUR 66 mio.

Storaktionærer

Den 17, januar 2011 meddelte Norges Bank, Norge, atdeden
13. januar 2011 havde øget deres beholdning af Vestas-aktier til
10.277.212 aktler svarende til 5,05 pct, af aktiekapitalen.

Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 2010 [027

 

   
 

Nord- og Sydamerika |

Vestas installerede sin første mølle i Nord- og
Sydamerika i 1983. Vestas har i dag 2.946
medarbejdere i regionen og har her etableret
teknologicentre, salgs- og servicekontorer, samt
produktion af naceller, vinger og tårne.

 

 

Åretital Medarbejderfordeling
Ordreindgang, faste og ubetingede ordrer 2.459 MW 3.000 2,946
Omsætning EUR 1.626 mio.
- heraf serviceomsætning EUR 143 mio.
Produceret og afskibet 1.458 MW 2.500
| altblev 1.482 MW overleveret til kunderne i 7 lande 2.193
Den overleverede kapacitet kan årligt producere ca. 4 mio. MWh
Største projekt leveret 168MWw 2.000 1.891
Mindste projekt leveret 2MW
1.500

 

 

   
  

 

 

 

 

 

 

1.000
492
500 rrm—
la
2006 2007 2008 2009 2010
EJ Produktion — i" Salgøgservice — Udvikling — EJ Øvrige

028 | Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

 

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Afrika

 

Vestas installerede sin første mølle i Europa

og Afrika i 1979. Vestas hari dag 15.125
medarbejdere i regionen og har her etableret
teknologicentre, salgs- og servicekontorer,
støberier samt produktion af generatorer, naceller,
vinger, styresystemer og tårne.

 

 

 

 

  

Åretital Medarbejderfordeling
Ordrelndgang, faste og ubetingede ordrer 4.285 MW 16.000
Omsætning EUR 4.162 mio.
- heraf serviceomsætning EUR 377 mio. 14.000
Produceret og afskibet 1.474 MW
lalt blev 3.111 MW overleveret til kunderne I 22 lande 12.000
Den overleverede kapacitet kan årligt producere ca. 8 mio. MWh
Sti
ørste projekt leveret 300 MW 10.000
Mindste projekt leveret 1MW
8.000
6.000
4.000
2.000
0

 

2006 2007 2008 2009 2010

El Produktion i” Salgogservice — I Udvikling Øvrige

030] Vestas årsrapport 2010 -Ledelsesberetning

 

 

an srssnng
my BST,

FAP
SEN

 

ba
KOR

SESAN

re
BBR

BR DE
TEE ED
BEEN,

BON)
AE

SDR
BG
i

ER

NSSS

GERD,
REESE REN
ØS savn

MEN

 

rn”.

Ta
mr lrgk SAG
en, v
BENE LN GE Å

85

in
Fe BSA
dr Mn Hs

vi TEE Es

Sp

; rå):
DDD AV, ;
ASSENS

Bank,

SE ar
yes ;

ELAS

NNE, HED
ne BÅL
PN

ler i z
FAN
HEN KON

. ik VEDR
å DES SNE
SØERNE. ARE

STR NE sok nslgge
SD LEE
EN te

ng,

y
i de
å 3 ES
SE ne i
TE. i:
Ga ry

red

EN
KERNEN:
Eee RS

av

REOR

rdl i

” DRE

 

så!
FRGarER
PISA

FIS

SVARE,

1 Arne
Lg

ne

re,
RDS

FANS i

ir BEDER AE re Gr Ran

BER,

se
DAS

RE gg
Gr Enns
BR ENE Le

AE

RELSE NDR
kr LF DER

ci ES ar
SA TE gay SHE
ENE, indir stud
anes neste Sem
Pr RSIK GE
GENE Hanen age nn

FBO DSE
SEE

RON

vw Se

DE

HA
SK

ål:

"PELS
i)

SD

      

 

Asien og Oceanien

 

 

 

 

d

Vestas installerede sin første mølle i Asien
og Oceanien i 1986. Vestas har i dag 5.181
medarbejdere i regionen og har her etableret
teknologicentre, salgs- og servicekontorer,
støberi samt produktion af generatorer,
naceller, vinger, styresystemer og tårne.
Året ital Medarbejderfordeling
Ordreindgang, faste og ubetingede ordrer 1.929 MW 6.000
Omsætning EUR 1.132 mio.
- heraf serviceomsætning EUR 103 mlo. 5.181
Produceret og afskibet 1.125 MW 5,000
lalt blev 1.249 MW overleveret til kunderne i 3 lande 4.376
Den overleverede kapacitet kan årligt producere ca. 3 mio. MWh
Største projekt leveret 111MW 4.000
Mindste projekt leveret 1MW

3.000

2.000

1.461
1.000

032 | Vestas årsrapport 2010-Ledelsesberetning

     

 

 

2006 2007 2008 2009 2010

EJ Produktion — > Salgogservice — I Udvikling Øvrige

 

 

 

 

 

hun Fa E
ss, |

 

 

 

 

n the region
for the region

"Vestas
Central Europe

12010 modtog Vestas sin første

ordre i Europa på Vestas' nyeste og

(rsdaTel fe; mest avancerede produkt
Nan AAN:

 

 

 

 

 

Selskabsledelse

036  Ledelsesstruktur

038 Vederlag

039  Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse
042 Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
054  Direktionens ledelseshverv

056  Presidents for koncernens forretningsenheder

 

 

Dj 104014£ogsn50115

 

Selskabsledelse

Vestas Wind Systems A/S' bestyrelse og direktion betragter arbejdet
med god selskabsledelse som en vedvarende praces og forholder sig
løbende til principperne for gad selskabsledelse under hensyntagen til
gældende lovgivning, praksis og anbefalinger.

I vurderingen Indgår bl,a. en gennemgang af selskabets idégrundlag,
forretningsprocesser, målsætninger, organisation, kapitalforhold, for-
hold til interessenter, risici og udøvelse af den nødvendige kontrol.

Det er bestyrelsens vurdering, at Vestas drives på økonomisk, social
og miljømæssig forsvarlig vis, og at ejerne og kapitalmarkedet sikres
Indsigt her! via en åben og direkte kommunikation. Dette sker blandt
andet I forbindelse med bestyrelsens offentliggørelse af selskabets
årsrapport og kvartalsmeddelelser, som indeholder detaljerede infor-
mationer om finansielle og ikke-finansielle forhold.

Vestas opnåede I 2010 en omsætning på EUR 6,9 mia, Seti lyset af
den udvikling og de udfordringer, Vestas står overfor med en omsæt-
ningsforventning for 2011 på EUR 7 mia, og Trip!el5-ambitionen

- en omsætning på EUR 15 mia. og en EBIT-margin på 15 pct. senest
12015 - er det vigtigt, at der foreligger klare retningslinjer for ledelse
af koncernen.

Ledelsesstruktur

Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab med et tostrenget
ledelsessystem, hvor bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af
selskabets anliggender. Der er Ikke personsammenfald mellem besty-
relse og direktion. Selskabet er endvidere moderselskab i Vestas-kon-
cernen. Grundlaget for ledelsen af selskabet og koncernen er forankret
i selskabets vedtægter, den danske selskabslov og andre gældende
danske love og regter.

For at sikre konkurrenceevnen i de kommende år er det afgørende,
at Vestas' organisation effektivt kan håndtere den fremtidige vækst,
uden at omkostningerne og kompleksiteten øges tilsvarende.

Vestas har således i løbet af 2009-2010 gennemført en strømlining
af koncernens forretningsenheder, der har gjort organisationen mindre
kompleks, så afdelinger, jobbeskrivelser og arbejdsprocesser er de
samme på tværs af koncernen, se ledelsesberetningen side 18.

 

(—— Revisor
Bestyrelsesudvalg Bestyrelsesudvalg
- Nominerings- & mf — Praduktion &
kompensation Excellence
Bestyrelsesudvalg Bestyrelsesudvalg
— Revision - Teknologi
| Crekitno
Forretningsenheder ———————  Koncernstabsfunktioner

036 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

Aktionærerne

Vestas Wind Systems A/S' aktiekapital er på DKK 203.704.103. Ved
årets udgang havde selskabet 157.342 navnenoterede aktionærer,
der repræsenterede 92 pct. af aktiekapitalen.

Generalforsamling

Generalforsamlingen, bestående af selskabets aktionærer, er Vestas
Wind Systems A/S'øverste ledelsesorgan og er den højeste myndig-
hed I alle selskabets anliggender inden for de rammer, der er fastsat i
dansk lovgivning og selskabets vedtægter.

Generalforsamlingen afholdes mindst én gang om året, og indkaldelse
sker tidligst fem og senest tre uger før generalforsamlingen, beregnet
fra dagen før generalforsamlingen, jf. vedtægternes & 4, stk. 4,

Alle aktionærer har under iagttagelse af enkle formalia lige adgang til
at stille forslag, deltage, stemme øg ytre sig på generalforsamlingen.

Medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter eller gældende lov,
vedtages beslutninger på generalforsamfingen ved simpelt flertal, jf.
vedtægternes & 7, stk. 2.

Beslutning om ændring af vedtægterne, opløsning, spaltning og
fusion, der efter loven skal træffes af generalforsamlingen, kan kun
træffes med tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktie-
kapital, medmindre selskabsloven stiller andre krav til vedtagelsen, jf.
vedtægternes & 7, stk. 3.

Oplysninger om den ordinære generalforsamling 1 2011 og forhold
vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, se aktionær- og
børsforhold side 59.

Deltagelse i generalforsamlingen

Aktionærer, der ønsker at gøre deres indflydelse gældende på general-
forsamlingen, skal først navnenotere deres aktier I eget navn for efter-
følgende at kunne rekvirere adgangskort og stemmeseddel. Enhver
aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, skal
senest tre dage før dens afholdelse bestille et adgangskort, Adgangs-
kortet kan bestilles via Vestas' InvestorPortal eller ved indsendelse af
dentilmeldingsblanket, som bliver fremsendt til alle navnenoterede
aktionærer sammen med indkaldelsen.

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og tit at afgive
stemme fastsættes i forhold til det antal aktier, aktionæren besid-
der på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før
generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på
registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens
kapitalejerforhold I ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som
selskabet har modtaget, men som endnu ikke er indført I ejerbogen.

Afgivelse af stemmer
Vestas har én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder. Hver
aktie giver én stemme.

Bestyrelsen opfordrer den enkelte aktionær til at give sin mening til
kende ved at stemme på kommende generalforsamlinger, enten ved at:

- møde op,

- afgive stemme via InvestorPortalen,

» udfylde og returnere en afkrydsningsfuldmagt/brevstemmeblanket,

+ give fuldmagt til bestyrelsen og på den måde give ledelsen et stærkt
mandat til at handle ud fra, hvad der tjener Vestas bedst, eller

+ give fuldmagt til tredjemand.

 

FF EEN] EEN

Forslagsfrister til generalforsamlingen

På generalforsamlingen har aktionærerne mulighed for at gøre deres
indflydelse gældende. Enhver aktionær kan skriftligt over for bestyrel-
sen fremsætte krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen
til den ordinære generalforsamling. Krav herom skal fremsættes
senest seks uger før generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægter-
nes & 4, stk. 6.

Udover at deltage i dialogen på generalførsamlingen er det ligeledes
muligt for selskabets aktionærer at stille spørgsmål til bestyrelsen
forinden, Spørgsmål og svar vil løbende blive publiceret på vestas.dk/
iInvestor/selskabsledelse.

Revisor

I henhold til $ 11, stk. 1, I selskabets vedtægter skal Vestas' års»
rapport revideres af en eller to revisionsvirksomheder, der vælges af
aktionærerne for tiden Indtil næste ordinære generalforsamling.

12010 blev PricewaterhouseCoopers valgt som selskabets revisor for
regnskabsåret 2010.

Bestyrelse
Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af tre til otte generalforsam-
lingsvalgte medlemmer og et antal medarbejdervalgte repræsentanter.

Bestyrelsen består p.t. af 12 medlemmer, hvoraf otte er generalfor-
samlingsvalgte, og fire er valgt af og blandt medarbejderne. En samlet
oversigt over bestyrelsesmedlemmerne, se side 40.

De nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev
valgt i 2010, og deres valgperiode udløber i 2011, idet generalfor-
samlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal fratræde på den følgende
ordinære generalforsamling. Genvalg kan dog finde sted, jf. vedtæg-
ternes & 8, stk. 1.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan ikke genvæl-
ges, efter de er fyldt 70 år, jf. bestyrelsens forretningsorden.

Generalførsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstilles til
valg af aktionærerne eller af bestyrelsen. Ved indstilling af bestyrel-
seskandidater tilstræber bestyrelsen, at der kan sammensættes en
bestyrelse, der:

+ kan handle uafhængigt af særinteresser,

- repræsenterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,

- ertilpasset selskabets situation, og

» har brancheindsigt samt de forretniIngsmæssige og finansielle kom-
petencer, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine
opgaver på den bedst mulige måde.

I overensstemmelse med dansk lovgivning vælges et antal med-
arbejderrepræsentanter for en fireårig periode. De nuværende repræ-
sentanter blev valgt i 2008, og deres valgperiode udløber i 2012.

Oplysninger om den danske ordning vedrørende medarbejderrepræ-
sentanter se vestas.dk/investor/selskabsledelse.

Ihenhold til Vestas' definition af uafhængighed betragtes samtlige
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer som uafhængige
af selskabet, bortset fra Jørn Ankær Thomsen, der er tilknyttet en af
de advokatvirksomheder, der er rådgiver for selskabet. Endvidere er
medarbejderrepræsentanterne ikke at betragte som uafhængige, idet
de er ansat i Vestas-koncernen.

Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af sel-
skabet, herunder

fjiiosoisrogsn50116

» ansættelse af direktionen,

+ fastlæggelse af retningslinjer for og udøvelse af kontrol med direk-
tionens arbejde,

+ sikring af en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed,

+ fastlæggelse af selskabets idégrundlag og strategi,

» sikring af en tilfredsstillende bogføring og økonomirapportering,

» sikring af de nødvendige procedurer for risikostyring og Interne kon-
troller, samt

+ sikring af et til enhver tid forsvarligt kapitalberedskab.

Bestyrelsens forretningsorden findes på vestas.dk/investor/selskabs-
ledelse.

Bestyrelsen afholdt i 2010 lalt ti møder og ettodages strategi-
seminar. Bestyrelsen besøger ligeledes årligt nogle af Vestas' facili-
teter og afholder møder med lokale beslutningstagere i den pågæl-
dende region.

12010 var bestyrelsen i England og Spanien.J England besøgte den
Thanet Offshore Wind Farm, der består af 100 V90-3,0 MW-vind-
møller, som blev installeret i 2010. både England og Spanien afholdt
bestyrelsen endvidere møder med nogle af Vestas' Key Account-
kunder, og I Spanien besøgte den desuden Vestas Mediterraneån's
hovedkontor I Madrid.

Evaluering af bestyrelsens arbejde

[henhold til forretningsordenen for bestyrelsen evaluerer bestyrel-
sen løbende sit arbejde, En gang årligt vurderes arbejdsformen og
resultatet af arbejdet samt de enkelte deltageres indsats ved en åben
dialog på bestyrelsesmødet, hvor kvartafsrapporten for tredje kvartal
godkendes.

Evalueringen forestås af formanden.

Bestyrelsesudvalg

Vestas' bestyrelsesudvalg har til formål at forberede beslutninger og
indstillinger til behandling og godkendelse I den samlede bestyrelse.
Udvalgene har ikke selvstændig besfutningskompetence, men de refe-
rerer og indstiller til den samlede bestyrelse.

Vestas har nedsat fire faste bestyrelsesudvalg. Hvert af disse består
af tre medlemmer, som vælges for ét år ad gangen af og blandt besty-
relsens medlemmer.

Formanden for de enkelte udvalg udpeges af bestyrelsen for ét år
ad gangen, og valget gennemføres som hovedregel på det konstitu-
erende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalføorsamlingen.

Udvalgene afholder det nødvendige antal møder om året, Andre ledel-
sesmedlemmer kan ligeledes deltage i disse møder efter anmodning
fra udvalget.

Nominerings- & kompensationsudvalget

Nominerings- & kompensatlonsudvalget har til opgave at støtte
bestyrelsen vedrørende overordnede personalerelaterede emner, her-
under vurderinger af vederlag. Udvalget afholdt tre møder i 2010.

Revisionsudvalget

Revisionsudvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurderinger
og kontrol vedrørende revision, regnskabspraksis, interne kontrol-
systemer, økonomisk rapportering, procedurer for behandling af klager
vedrørende regnskab øg revision og behovet for en intern revisions-
funktion. Udvalget afholdt fem møder i 2010.

Flertallet af medlemmerne af revisionsudvalget opfylder revisorlovens
definition af revislonsudvalgsmedlemmers uafhængighed. Forman-

Selskabsledelse- Vestas årsrapport 2010 | 037

den opfylder endvidere revisorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen.

Revisionsudvalgets forretningsorden findes på vestas.dk/investor/
selskabsledelse.

Produktions- & excellenceudvalget

Produktions- & excellenceudvalget har til opgave at støtte bestyrel-
sen i vurderingen af tekniske spørgsmål. Derudover støtter udvalget
bestyrelsen I spørgsmål vedrørende produktion. Udvalget afholdt syv
møder! 2010.

Teknologiudvalget

Teknologiudvalget har til opgave at støtte bestyrelsen I vurderingen
af teknologiske spørgsmål, iPR-strategi og produktudviklingsplaner.
Udvalget afholdt tre møder i 2010.

Direktion

Direktionen i Vestas Wind Systems A/S har ansvaret for den daglige
ledelse af selskabet under iagttagelse af de retningslinjer og anvis-
ninger, som bestyrelsen giver. Direktionen har endvidere til opgave at
fremlægge forslag til selskabets overordnede målsætning, strategier
og handlingsplaner samt forslag til hovedlinjerne i drifts-, investe-
rings-, finansierings- og likviditetsbudgetter for bestyrelsen.

Direktionens forretningsorden findes på vestas.dk/investor/selskabs-
ledelse.

Forretningsenheder

Vestas-koncernen består af en række forretningsenheder, som alle
refererer direkte til direktionen I Vestas Wind Systems A/S. Presidents
for de enkelte forretningsenheder har ansvaret for den overordnede og
daglige ledelse af deres respektive forretningsområder.

De enkelte forretningsenheder har en bestyrelse, hvis formål er at
sikre samarbejdet på tværs af koncernen. Bestyrelserne har tre til syv
medlemmer, som blandt andet består af direktionen i Vestas Wind
Systems A/S, Senior Vice President for Group Finance & Operations
og et antal medarbejdere I de forretningsenheder, hvor medarbejderne
har valgt at gøre brug af deres ret til at vælge medarbejderrepræsen-
tanter.

Vestas-regering

Vestas-regeringen består af direktionen og Presidents for forret-
ningsenhederne, Yderligere oplysninger om de enkelte Presidents, se
vestas.dk/investor/selskabsledelse.

Vestas-regeringen afholder ugentligt en telefonkonference og mødes
fysisk hvert kvartal. Én gang årligt afholdes et strategiseminar, hvor
bestyrelsen og alle regeringsmedlemmerne deltager. Regeringens op-
gave er at sikre Implementeringen af Vestas' strategi, som bestyrelsen
fastlægger I samarbejde med direktionen.

Koncernstabsfunktioner

Senior Vice Presidents for koncernstabsfunktionerne i Vestas Wind
Systems A/S refererer alle direkte til direktionen I Vestas Wind
Systems A/S og har ansvaret for den overordnede og daglige ledelse
af deres respektive stabsfunktioner.

Vederlag

Vestas er en global koncern med hjemsted i Skandinavien, og det af-
spejler sig I koncernens vederlagsprincipper. Vestas har valgt at lade
Mercer international Position Evaluation-system være basis for virk-
somhedens globale vederlagssystem for ledende medarbejdere. Her
anvendes Mercer Reward Surveys som benchmark.

038 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

For alle andre medarbejdergrupper anvendes lokalt baserede stati-
stikker som udgangspunkt for vederlagsfastsættelsen.

Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion

Vederlagspolitikken for Vestas Wind Systems A/S' bestyrelse og
direktion afspejler aktlonærernes og selskabets interesser og tager
højde for eventuelle specifikke forhold, herunder de opgaver og det
ansvar, der varetages. Politikken findes på vestas.dk/investor/sel-
skabsledelse, og vil blive fremlagt til godkendelse på den ordinære
generalforsamling, se aktlonær- og børsforhold side 62.

Honorar til bestyrelse

Hvert bestyrelsesmedlem honoreres med et fast kontant basishonorar
på EUR 43.606 om året. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-
mer honoreres på lige fod med de generalforsamlingsvalgte medlem-
mer.

Formanden modtager tredobbelt basishonorar, mens næstformanden
modtager dobbelt basishonorar for deres udvidede bestyrelses-
opgaver. Udover basishonoraret ydes der et udvalgshonorar på EUR
21.804 til de bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af et bestyrel-
sesudvalg. Honoraret fastlægges efter samme principper som basis-
honoraret, og udvalgets formand modtager dobbelt udvalgshonorar.

For 2010 er der udbetalt I alt EUR 1,0 mio. I bestyrelses- og udvalgs-
honorarer, se note 6 til koncernregnskabet.

Der er ikke udbetalt særlige honorarer.

Bestyrelsesmedlemmerne er ikke omfattet af incitamentsprogram-
mer (optionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende) eller Vestas'
pensionsordning, og de vil ved en eventuel overtagelse ikke modtage
nogen kompensation.

Vederlag til direktion

Det er bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resul-
tatafhængig løn for direktionen er med til at sikre, at selskabet kan
tiltrække og fastholde nøglepersoner samtidig med, at direktionen
gennem en delvist incitamentsbaseret aflønning får en yderligere til-
skyndelse til værdiskabelse til fordel for aktionærerne.

Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår I direktionens aflønning
fastsættes af bestyrelsen.

Direktionen honoreres med en konkurrencedygtig kompensations-
pakke, som består af fast løn, banus og aktieoptioner. Den faste løn er
baseret på et markedsniveau, bonus er baseret på årets resultater, og
aktleoptionerne har fokus på fastholdelse og den langsigtede værdi-
skabelse for aktionærerne.

[2010 er der i alt udbetalt EUR 1,5 mio. iløn til direktionen. Desuden
er der omkostningsført EUR 1,0 mio. I aktlebaseret aflønning og EUR
O i bonus til direktionen, se note 6 og 32 til koncernregnskabet.

På baggrund af nominerings- & kompensationsudvalgets forslag til
direktlonens vederlag vurderer og godkender formandskabet årligt
vederlaget og sikrer, at dette er i overensstemmelse med vilkårene I
sammenlignelige selskaber.

Direktionens ansættelseskontrakter indeholder et opsigelsesvarsel
på 24 måneder, hvilket er almindeligt for direktører i danske selskaber.
Ved opsigelse I forbindelse med at stemmenmnajoriteten I selskabet
skifter ejer, eller selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning,
modtager direktionen Ingen kompensation, dog ændres opsigelses-
varslet til 36 måneder.

 

Der er ikke aftalt nogen fratrædelsesgodtgørelse for direktionsmed-
lemmerne.

Aktiebaseret incitamentsordning for 2009 og 2010

12010 er der for direktionen og udvalgte ledende medarbejdere etab-
leret et optionsprogram. Yderligere oplysninger om dette optionspro-
gram, se note 32 til koncernregnskabet.

I forbindelse med godkendelse af årsrapport 20091 2010 blev der
samlet tildelt 236.954 optioner for 2007-programmet. Direktionen
blev heraf tildelt 49,783 optioner, som kan udnyttes i 2013-2015 til
en kurs på DKK 380,50.

12010 er optionsprogrammet blevet udvidet og inkluderer nu direk-
tionen, Presidents, Senlor Vice Presidents, Vice Presidents, Chief Spe-
clafists og Chief Project Managers.

 

 

Tildeling af optioner

Antaltildelte  Udnyttelses- — Udnyttelses-
Tildelingsår optioner kurs (DKK) tidspunkt
2006 56.448 147,60 2010-2012
2007 207.952 380,50 2010-2012
2008 189.002 380,50 2012-2014
2009 236.954 380,50 2013-2015
2010 774.539 320,60 2014-2016

 

For regnskabsåret 2010 blev der samlet tildelt 774.539 optioner til
282 personer for 2007-programmet, som kan udnyttes 1 2014-2016
tilen kurs på. DKK 320,60. Direktionen blev tildelt 75.335 optioner.
Tildelingen af optioner for regnskabsåret fandt sted i forbindelse med
bestyrelsens godkendelse af denne årsrapport.

For det enkelte år kan der maksimalt tildeles optioner med en nutids-
værdi ved tildelingen svarende til 115 pct. for direktionen, 90 pct.

for Presidents, 80 pct. for Group Senlor Vice Presidents, 50 pct. for
Senior Vice Presidents og 20 pct. for Vice Presidents, Chief Specfalists
og Chief Project Managers af de pågældendes bruttoløn på tilde-
lingstidspunktet. Nutidsværdien ved tildeling beregnes efter Black &
Scholes-metoden.

Direktionen og de deltagere, der har direkte reference til direktionen,
skal ved udnyttelsen af optionerne investere 50 pct. af gevinsten efter
skat i Vestas-aktier, der skal holdes i mindst tre år.

Vilkårene for optionerne svarer til vilkårene for de optioner, der blev
udstedt I maj 2007.

Vestas' bonusprogram

Det overordnede formål med Vestas' bonusprogram er at belønne alle
Vestas-medarbejdere økonomisk, når de årlige mål realiseres — finan-
slelle såvel som Ikke-finansielle, Bonusprogrammet udspringer af
Vestas' virksomhedsstrategi, som fastslår, at alle medarbejdere skal
kunne befønnes for et mere rentabelt Vestas.

1104014EogSN50117

Baggrunden er, at alle Vestas-medarbejdere bidrager til samme værdi-
kæde og yder støtte tilde samme kunder, uanset om de er beskæftiget
i en support-funktion, eller de udvikler, producerer, markedsfører, sæl-
ger, installerer eller servicerer vindmøller.

Bonusprogrammet definerer en række målbare fokusområder, også
kendt som Key Performance Indicators, der hjælper med at realisere
Vestas' strategiske målsætning.

Det globale bonusprogram for 2009 og 2010 byggede på koncernens
mål før EBIT-margin, nettoarbejdskapital, kundetilfredshed, omsæt-
ning og resultaterne i den enkelte medarbejders forretningsenhed.

På baggrund af de opnåede resultater i 2009 blev deri 2010 ud-
betalt bonus på EUR 0,9 mio, til direktionen og EUR 57,7 mio. til de
øvrige medarbejdere, På baggrund af de opnåede resultater i 2010
vil der ikke blive udbetalt bonus til direktionen og de øvrige medarbej-
derefor 20101 2011.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse

Ifølge årsregnskabslovens & 107b og punkt 4.3 I"Regler for udste-
dere af aktier —- NASDAQ OMX Copenhagen" skal børsnoterede selska-
ber udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse, Redegørelsen
skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes selskabet forholder sig
til.de anbefalinger, som den danske komité for god selskabsledelse
offentliggjordei 2010, Komitéens anbefalinger findes på corporate-
governance.dk.

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for god selskabs-
ledelse skal selskabet anvende "følg eller forklar"-princippet. "Følg
eller forklar”-princippet indebærer, at selskabet enten skal følge anbe-
falingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefalin-
gerne, helt eller delvist, Ikke følges, Dette indebærer, at selskabet skal
angive, hvilke anbefalinger der ikke følges, at selskabet skal oplyse
grunden hertil, samt - hvor det er relevant - angive hvorledes selskabet
har indrettet sig i stedet.

Det er præciseret, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold,
ihvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er hen-
sigtsmæssigt eller ønskeligt, idet det væsentligste er, at der skabes
gennemsigtighed i selskabets ledelsesforhold.

Den lovpligtige redegørelse findes på vestas.dk/investor/selskabs-
ledetse/lovpligtigredegørelse.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 039

 

Bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S
Bent Erik Carlsen, formand

Torsten Erik Rasmussen, næstformand
Elly Smedegaard Rex

Freddy Frandsen

Håkan Eriksson

Jørgen Huno Rasmussen

Jørn Ankær Thomsen

Kim Hvid Thomsen

Kurt Anker Nielsen

Michael Abildgaard Lisbjerg

Ola Rollén

Sussie Dvinge Agerbo

Bestyrelsesudvalg

Nominerings- & kompensationsudvalg
Bent Erik Carlsen, formand

Jørn Ankær Thomsen

Torsten Erik Rasmussen

Revisionsudvalg

Kurt Anker Nielsen, formand
Freddy Frandsen

Jørn Ankær Thomsen

Produktions- & excellenceudvalg
Freddy Frandsen, formand

Kim Hvid Thomsen

Torsten Erik Rasmussen

Teknologiudvalg

Bent Erik Carlsen, formand
Håkan Eriksson

Jørgen Huno Rasmussen

Direktionen for Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel, koncernchef
Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør

040 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

Vestas-regeringen

Ditlev Engel, koncernchef

Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør
Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore

Bjarne Ravn Sørensen, Vestas Contro! Systems
Finn Strøm Madsen, Vestas Technology R&D
Hans Jørn Rieks, Vestas Central Europe

Jens Tommerup, Vestas China

Juan Araluce, Vestas Mediterranean

Klaus Steen Mortensen, Vestas Northern Europe
Knud Bjarne Hansen, Vestas Towers

Martha Wyrsch, Vestas Americas

Ole Borup Jacobsen, Vestas Blades

Phil Jones, Vestas Spare Parts & Repair

Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Culture
Sean Sutton, Vestas Asta Pacific

Søren Husted, Vestas Nacelles

Senior Vice Presidents for koncernstabsfunktionerne

Reference til Koncernchefen

Morten Albæk, Group Marketing & Customer Insight
Peter C. Brun, Group Government Relations

Peter Wenzel Kruse, Group Communications

Robert Pau! Fritz, Group Quality

Reference til Koncernøkonomidirektøren

Kenrik Hald Hellmuth, Group Treasury

Jan Pilgaard, Group Finance & Operations

John Skat Dalgaard, Group Engagement Office

Jørgen Peter Nielsen, Group Contract Review & Services
Torben Bonde, Group IT

Tammy Rahbek Nielsen, Group Forecasting & Planning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ET EET re LINEN,

 

 

 

 

 

 

 

 

|

 

 

 

"ERE Em

 

i
f10201z0ssns018

Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv

 

 

Bent Erik Carlsen

Født: 3. april 1945

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Direktør, B. Carlsen Shipping ApS (Danmark) 2008—.

Position i Vestas Wind Systems A/S

Formand for selskabets bestyrelse siden 1996. Indtrådt i bestyrelsen
september 1996 og genvalgt siden, senest i 2010. Valgperioden
udløberi 2011.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed), idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.

Er af bestyrelsen udpeget som formand for nominerings- &
kompensationsudvalget og teknologiudvalget.

Aktiebeholdning
Har12010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 8.000 til 106.120
aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1972 HD i afsætningsøkonomi,
Handelshøjskolen I København (Danmark)
1978 HD Iregnskabsvæsen,
Handelshøjskolen I København (Danmark)
- Diverse managementkurser INSEAD (Frankrig)

042 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

Tidligere ansættelser
1969-1972 Salgschef i Cofon Emballage A/S (Danmark)
1972-1979 Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S (Danmark)
1979-1981 Adm. direktør i Winther & Heide Eftf. A/S (Danmark)
1981-1983 Ansat ved Europa-direktionen i Air Liquide (Frankrig)
1983-1988 Adm, direktør i

Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik (Danmark)
1988-1990 Adm. direktør i Fro Saldatura S.A. (Italien)
1990-1992 Adm. direktør i L'Air Liquide Befge sa-nv (Belgien)
1992-1999 Adm. direktør i Hede Nielsen A/S (Danmark)
1999-2002 Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavia (Danmark)
2002-2008 Group Executive Vice President i"

A.P, Møller-Mærsk A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige

for bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående
kendskab til ledelse af internationale og nationale selskaber herunder
indgående kendskab til strategisk ledelse. Indgående kendskab til
selskabets forhald og branchen som følge af mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde i selskabet.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Holdingselskabet af 19. marts 2010 A/S
(Danmark), Maersk Container Industry (Kina) og Maersk Container
Industry A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Investeringsforeningen Valueinvest Danmark
(Danmark), SIF Group BV (Holland) og Odense Staalskibsværft A/S
(Danmark).

 

 

 

 

 

Torsten Erik Rasmussen

Født: 29, juni 1944

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Administrerende direktør (CEO),
Morgan Management ApS (Danmark) 1997—.

Position i Vestas Wind Systems A/S

Næstformand for selskabets bestyrelse siden 2006, Indtrådt
ibestyrelsen januar 1998 og genvalgt siden, senest! 2010.
Valgperioden udløber i 2011.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed”, idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.

Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensatfonsudvalget og produktions-& excellenceudvalget.

Aktiebeholdning
Har 1 2010 øget sin Vestas-aktlebeholdning med 4.000 til 7.837
aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1961-1964 Handelsuddannelse,
Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark)
1964-1966 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og
hjemsendt som premierløjtnant (R)i 1967

1972 MBA, IMEDE, Lausanne (Schwelz)
1985 International Senior Managers' Program, Harvard
Business Schoot (USA)

f104014Eogsn50119

 

 

Tidligere ansættelser
1967-1971 Afdelingschef og senere direktør!

Northern Soft- & Hardwood Co, Ltd. (Congo)
1973 Direktionsassistent i LEGO System A/S (Danmark)
1973-1975 Økonomi- og administrationschef i

LEGOLAND A/S (Danmark)
1975-1977 Logistikchefi LEGO System A/S (Danmark)
1977 Underdirektør, logistik i LEGO System A/S (Danmark)
1978-1980 Adm. direktør og CEO i LEGO Overseas A/S (Danmark)
1981-1997 Direktør og medlem af Group Management I

LEGO A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige

for bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående
kendskab til strategisk ledelse og organisation af nationalt og globalt
funderede virksomheder samt erfaring inden for regnskab og økonomi.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark),
Ball ApS (Danmark), Ball Holding ApS (Danmark), Ball Invest

ApS (Danmark), CPD Invest ApS (Danmark), Oase Outdoors ApS
(Danmark), Outdoor Holding A/S (Danmark) og Procuratio Business
Simulations ApS (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: TK Devetopment A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen I: Acadia Pharmaceuticals Inc, (USA), ECCO
(Thalland) Co. Ltd. (Thailand), ECCO (Xiamen) Co. Ltd, (Kina), ECCO
Sko A/S (Danmark), ECCO Slovakia a.5. (Slovakiet), Morgan Invest
ApS (Danmark), PT ECCO Indonesia (Indonesien), Schur International
A/S (Danmark), Schur International Holding A/S (Danmark), Vola A/S
(Danmark) og Vola Holding A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af; Acadia Pharmaceuticals Inc"s Compensation Committee
(USA) og Acadia Pharmaceuticals Inc.'s Corporate Governance
Committee (USA).

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 043

 

 

 

Elly Smedegaard Rex

Født: 13. maj 1955

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Servicemedarbejder, Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1999,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant. indtrådt i bestyrelsen april
2008. Valgperioden udløber i 2012.

Opfylder Ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed” grundet ansættelse I Vestas Wind Systems A/S
(Danmark).

Aktiebeholdning
Har ikke aktler i selskabet.

044 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

Kompetencer
Uddannelse
1973 Klinikassistent (Danmark)

Tidligere ansættelser
1974 Butiksassistent hos Lem El (Danmark)
Butiksassistent hos Stop (Danmark)
1980-1983 Sognegårdsvært i Ølstrup søgnegård (Danmark)
1983-1985 klinikassistent hos Tandlægerne | Nygade (Danmark)
Klinikassistent hos Tandlæge Bidstrup (Danmark)
1986 Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
1987-1990 Kontorleder I Sommerland Vest (Danmark)
1991-1993 Klinikassistent hos Tandlægerne I Nygade (Danmark)
1993-1994 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
1995-1996 Køkkenassistent I ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)
Køkkenassistent på Vedersø Mejerikro (Danmark)
1997-1998 Kontorlederi
Troldeparken Sommerland Vest (Danmark)
1998-1999 Køkkenassistent i ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
tilpersonaleforhold ag dagligdagen my. I Vestas-koncernen.

 

 

 

 

 

"Freddy Frandsen
Født: 24. april 1944
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Direktør

Position i Vestas Wind Systems A/S

indtrådt I bestyrelsen april! 2004 og genvalgt siden, senesti 2010.

Valgperioden udløber i 2011.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed! og opfylder revisorlovens definition af revisions-
udvalgsmedlemmers uafhængighed?)

Er af bestyrelsen udpeget som formand for produktions- &
excellenceudvalget og valgt som mediem af revisionsudvalget.

Aktiebeholdning
Total aktiebeholdning pr. 31. december 2010 3.653 aktier.

Kompetencer

Uddannelse

1967 Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum (Danmark)
- Diverse management kurser INSEAD (Danmark)

104014EogSN50120

 

 

 

 

Tidligere ansættelser
1967-1973 Ingeniør iindustriafdelingen I

Bruun & Sørensen A/S (Danmark)
1973-1987 Divistonsdirektør I Skako A/S (Danmark)
1987-1989 Adm. direktør i Kverneland-Danmark A/S (Danmark)
1989-1993 Adm. direktøri Pedershaab A/S (Danmark)
1993-2005 Adm. direktør i Aalborg Industries A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelses- og produktionsmæssige forhold samt brancheindsigt I
produktionsvirksomheder.

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Hans Følsgaard A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Desmi A/S (Danmark), Odense
Staalskibsværft A/S (Danmark), Polaris Invest I ApS (Danmark),
Polaris Management A/S (Danmark), Svejsemaskinfabrikken
Migatronic A/S (Danmark) og Aalborg Universitet (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Den almennyttige fond: Utzon Foundation (Danmark),
Følsgaard Fonden (Danmark) og Nordsøen Forskerpark/Ocenarium
(Danmark).

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 045

 

 

 

Håkan Eriksson

Født: 8. april 1961

Nationalitet: Svensk

Bosiddende: USA

Stilling: Graup Chief Technology Officer Ericsson,

Telefonaktlebolaget LM Ericsson (Sverige) 2009- og chef for Ericsson
Silicon Valley (USA) 2010-—.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt I bestyrelsen marts 2009 og genvalgt i 2010. Valgperioden
udløberi 2011.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknologiudvalget.

Aktiebeholdning
Harikke aktier i selskabet.

Kompetencer

Uddannelse

1981-1985 Civilingeniør fra Linkåpings Tekniska hågskolan
ved Lindkåping universitet (Sverige)

2005 Ph.d.-grad, Linkdpings Tekniska hågskolan
ved Linképings universitet (Sverige)

046 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

Tidligere ansættelser

1986-1992 Ansat hos Ericsson Radio Systems AB (Sverige)

1992-1995 Chef, Systems Research and Development-afdeling i
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)

1995-1997 Direktør, Systems Design and Management i
Ericsson Research Canada (Canada)

1997-1998 Vice President, Business and Technology Development
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)

1998-2003 Vice President og adm. direktør, Ericsson Research
iEricsson Radio Systems AB (Sverige)

2003-2009 Senior Vice President og adm. direktør, Research
& Development i Telefonaktiebolaget LM Ericsson
(Sverige)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til internationale forhold herunder farskning og teknologiudvikling.

Tillidshverv
Medlem af: Kungliga Ingenjårsvetenskapsakademien (Sverige).

 

 

 

Jørgen Huno Rasmussen

Født: 25. juni 1952

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Administrerende koncerndirektør,
FLSmidth & Co. A/S (Danmark) 2004—.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998 og genvalgt siden, senesti 2010.
Valgperioden udløber i 2011,

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed!) idet han har været medlem af bestyrelsen I mere end
12 år.

Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknofogludvalget.

Aktiebeholdning
Total aktiebeholdning pr. 31. december 2010 500 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1976 Civilingeniør, byggelinien,
Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
1977 ED forganisation,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1980 Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)

1104014EogSN50121

 

Tidligere ansættelser
1979-1982 Projektleder i A. Jespersen & Søn A/S (Danmark)
1982-1983 Leder af erhvervsbyggeri i
Chr. islef & Co. A/S (Danmark)
1983-1986 Afdelingsleder 1H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1986-1988 Udlandsdirektør i H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1988-2003 Adm. direktør i Hoffmann A/S (Danmark)
2000-2003 Direktør og medlem af Group Management i Veidekke
ASA (Norge)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: indgående kendskab
tilfledelse af en international og børsnoteret koncern samt optimering
af produktionsprocesser.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. januar 1990, Valby
(Danmark), FFE Invest A/S (Danmark), FLS miljø A/S (Danmark), FLS
Plast A/S (Danmark), FLSmidth Dorr-Oliver Eimco Denmark ApS
(Danmark), ELSmidth Finans A/S (Danmark), FLSmidth Inc. (USA),
FLSmidth Private Ltd. (Indien), FLSmidth Materials Handling A/S
(Danmark), FLSmidth Minerals Holding ApS (Danmark) og SLF Romer
XV ApS (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen I: Ceambrit Holding A/S (Danmark) og
Tryghedsgruppen SMBA (Danmark).

Medlem af bestyrelsen I: LFI A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Hovedbestyrelsen for Dansk Industri (Danmark),
Lundbeckfonden (Danmark), Repræsentantskabet for
Tryghedsgruppen (Danmark) og bestyrelsen for Industriens
Arbejdsgivere i København (Danmark).

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 047

 

 

Jørn Ankær Thomsen

Født: 17, maj 1945

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Advokat og partner, Gorrissen Federspiel (Danmark) 1976—,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt I bestyrelsen april 2004 og genvalgt siden, senesti 2010.
Valgperioden udløber i 2011.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed! og revisorlovens definition af revisionsudvalgs-
medlemmers uafhængighed? grundet tilknytning til en af de
advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet.

Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensationsudvalget og revisionsudvalget.

Aktiebeholdning
Hari 2010 købt 2.500 Vestas-aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1970 Cand jur, Københavns Universitet (Danmark)

Tidligere ansættelser
1970-1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig (Danmark)
og advokat! 1974

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til juridiske forhold internationalt og nationalt herunder selskabs- og
børsret.

048 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

 

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen I: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet
Schouw & Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter Løgten A/S
(Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/S (Danmark), Danish
Industrial Equipment A/S (Danmark), DB 2001 A/S (Danmark),

Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional

(Danmark), F.M,J, A/S (Danmark), Fibertex A/S (Danmark), Fibertex
Personal Care A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest
Institutional (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), GAM Wood
A/S (Danmark), Givesco A/S (Danmark), Hedgeforeningen Danske
Invest (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest (Danmark),
Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig (Danmark),
Investeringsforeningen Danske Invest Select (Danmark), Kildebjerg Ry
A/S (Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin Professional A/S
(Danmark), OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S (Danmark),
Placeringsforeningen Profil Invest (Danmark), Schouw & Co. Finans
A/S (Danmark), Specialforeningen Danske Invest (Danmark),
Søndergaard Give A/S (Danmark) og Th. C. Carlsen, Løgten A/S
(Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: ASM Foods AB (Sverige), Biomar Graup A/S
(Danmark), Carletti A/S (Danmark), Dan Cake A/S (Danmark), Danske
Invest Management A/S (Danmark), Develvo Products A/S (Danmark),
Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S (Danmark), GFK Holding

ApS (Danmark), GFKJURA 883 A/S (Danmark), Givesco Bakery A/S
(Danmark), Hydra-Grene A/S (Danmark), Hydra-Grene Holding A/S
(Danmark) og P. Grene A/S (Danmark).

Tillidshverv
Formand for: Direktør Svend Hornsylds Legat (Danmark).

Næstformand for: Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen
Mindefond (Danmark).

Medlem af: Købmand Th. C, Carlsens Mindefond (Danmark).

 

 

 

 

 

Kim Hvid Thomsen

Født: 8, august 1963

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Industriteknikker og fællestillidsrepræsentant,
Vestas Nacelles A/S (Danmark) 1985—.

Position i Vestas Wind Systerns A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen maj

1996 og genvalgt siden, senest I 2008. Vatgperioden udløber i 2012.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed grundet ansættelse I Vestas Machining A/S (Danmark).

Er af bestyrelsen valgt som medlem af produktions- &
excellenceudvalget.

Aktiebeholdning
Hari 2010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 420 til 3.141 aktier.

f104014rogsn50122

 

 

 

Kompetencer
Uddannelse
1984 Industritekniker (Danmark)

Tidligere ansættelser
1981-1984 |lære som industritekniker,
Tim Maskinfabrik (Danmark)
1985 Industritekniker, K. P Komponenter (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personatfeforhold mv. i Vestas-koncernen.

Tillidshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-RIngkøbing (Danmark).

Medlem af bestyrelsen I: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
(Danmark). ”

Selskabsledelse + Vestas årsrapport 2010 | 049

 

 

 

Kurt Anker Nielsen
Født: 8. august 1945
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Direktør

Position i Vestas Wind Systems A/S

indtrådt I bestyrelsen april 2006 og genvalgt siden, senesti 2010.

Valgperioden udløberi 2011.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed og revisorlovens definition af revistons-
udvalgsmedlemmers uafhængighed

Er af bestyrelsen udpeget som formand for revisionsudvalget

og opfylder revlsorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen,

Aktiebeholdning

Hart 2010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 4.650 aktier til

6.250 aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1972 Cand.merc.,,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

050 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

Tidligere ansættelser
1972-1973 Økonom i Carlsberg A/S (Danmark)
1973-1974 Management-koønsulent i Booz, Allen and Hamilton of
Scandinavia (Danmark)
1974-1977 Økonom i Novo Industri A/S (Danmark)
1977-1984 Chef for strategiplanlægningsafdelingen I
Novo Industri A/S (Danmark)
1984-1985 Direktør for strategiplanlægning og kommunikation I
Novo Industri A/S (Danmark)
1985-1989 Økonomidirektør I Novo Industri A/S (Danmark)
1989-2000 Koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk A/S (Danmark)
1996-2000 Viceadministrerende direktør i
Novo Nordisk A/S (Danmark)
2000-2003 Adm. direktør i Novo A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
tilregnskab, økonomi, kapitalmarkeder og øvrige finansielle forhold
samt ledelse af en international og børsnoteret koncern.

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Reliance A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen I: Novozymes A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Lifecycle Pharma A/S (Danmark), Novo
Nordisk A/S (Danmark) og Novo Nordisk Fonden (Danmark).

Tillidshverv

Formand for: LifeCycle Pharma A/S'revistonsudvalg (Danmark),
Novo Nordisk A/S'revisionsudvalg (Danmark) og Novozymes A/S'
revlsionsudvalg (Danmark).

 

fji104014zogsn50123

 

 

Michael Abildgaard Lisbjerg

Født: 17. september 1974

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Mantør og tillidsrepræsentant, Vestas Assembly A/S
(Danmark) 2001».

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. indtrådt i bestyrelsen april
2008. Valgperioden udløber 1 2012.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed” grundet ansættelse i Vestas Assembly A/S
(Danmark).

Aktiebeholdning

Har i 2010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 278 aktiertil 428
aktier.

 

 

Kompetencer

Uddannelse

1995 Automekaniker (Danmark)

1996-1999 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt som
teknisk sergent

1998 Hf-enkeltfag (Danmark)

2010-2011 Projektledelse, Erhvervsakademiet MidtVest
(Danmark)

Tidligere ansættelser
1999-2001 Nordisk Dæk Import A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, sam specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personaleforhold my, I Vestas-koncernen.

Sefskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 051

 

 

 

Ola Rollén

Født: 28. april 1965

Nationalitet: Svensk

Bosiddende: England

Stilling: Koncernchef (CEO), Hexagon AB (Sverige) 2000—.

Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt I bestyrelsen marts 2009 og genvalgt i 2010. Valgperioden
udløber 2011.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed,”

Aktiebeholdning
Total aktiebeholdning pr. 31. december 2010 200 aktier.

052 | Vestas årsrapport 2010-Selskabsledelse

 

 

Kompetencer
Uddannelse
1989 Civiløkonom, Stockholm universitet (Sverige)

Tidligere ansættelser
1990-1998 CEO og medlem af bestyrelsen i Kanthal AB (Sverige)
1998-1999 Executive Vice President
i Avesta Sheffield Ltd (England)
1999-2000 CEO i Sandvik Materials Technology og medlem af
Group Management i Sandvik AB (Sverige)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelse af en international koncern og teknologiudvikling.

mm mm mm Mm MR MER MR MR RR RR RR

 

Dj 10401 4Eogsn50124

 

 

 

Sussie Dvinge Agerbo

Født: 5. november 1970

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: People & Culture-medarbejder, Vestas Wind Systems A/S
(Danmark) 1990—,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen
november 2005 og genvalgt i 2008. Valgperioden udløber i 2012.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed grundet ansættelse i Vestas Wind Systems A/S
(Danmark).

Aktiebeholdning
Har i 2010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 600 til 3.000 aktier.

 

 

Kompetencer

Uddannelse

1989-1992 Højere Handelseksamen (Danmark), og kontor-
assistent

1995 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent fag,
engelsk (Danmark)

1997 Åben uddannelse, HIH Herning — korrespondent fag,
tysk (Danmark)

2003 IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole / Vestjysk

Handelsskole Skjern (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet 1 Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til organisationsstruktur herunder persønaleførholdet mm. i Vestas-
koncernen,

1) Komitéen for ged Sefskabsledelses definition af begrebet uafhængighed se
vestas.dk/Investor/selskabsledetse/bestyrelse.

2) Revisorlovens definition af begrebet uafhængighed se vestas.dk/investor/
selskabsledelse/bestyrelseskomitéer.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 053

Direktionens ledelseshverv

 

Ditlev Engel

Født: 24. maj 1964

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Koncernchef, Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2005—.

Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt I direktionen maj 2005.

Aldtiebeholdning

Hari 2010 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 2.000 aktier til
2.224 aktier.

054 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

 

Kompetencer

Uddannelse

1990 HD iregnskabsvæsen og økonomistyring,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

1997 Genera! Managernent Program — INSEAD (Frankrig)

Tidligere ansættelser

1990-1992 Vicedirektør i Hempel Hong Kong Ltd. (Hong Kong)
1992-1995 Vicedirektør i Hempel Hai Hang Ltd. (Hong Kong)
1995-1997 Adm. direktør i Hempel Norge AS (Norge)
1997-1999 Adm. direktør i Hempel Hai Hong Ltd. (Kina)
1999-2000 Executive Vice President i Hempel! A/S (Danmark)
2000-2005 Koncernchef I Hempel! A/S (Danmark)

Tillidshverv

Medlem af: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark),
Erhvervspolitisk Udvalg i Dansk Industri (Danmark), det internationale
energirådgiverpanel (IAP) under Singapores Handels- og
Industriministerium (Singapore) og industrirådgiverpanelet under Det
Internationale Energiagentur (Frankrig).

Industriel rådgiver for: EQT (Sverige).

 

 

 

 

Henrik Nørremark

Født: 24. maj 1966

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Koncernøkonomidirektør, Vestas Wind Systems A/S
(Danmark) 1993—,

Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt I direktionen marts 2004.

Aktiebeholdning
Har i 2010 reduceret sin Vestas-aktiebeholdning med 3.000 aktler til
213 aktier.

fjii040i4rogsn50125

 

 

Kompetencer

Uddannelse

1991 HD i regnskabsvæsen,
Handelshøjskolen i Herning (Danmark)

Tidligere ansættelser

1986-1991 Revisor i Krøyer Pedersen (Danmark)

1991-1993 Controller i Wind Turbine Maintenance Corporation
(USA)

1993-1994 Controller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)

1994-1995 Controller i Vestas - American Wind Technology, Inc.
(USA)

1995-1999 Chefcontroller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)

1999-2004 Adm. direktør i Vestas - American Wind Technology,
Inc. (USA)

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 | 055

 

Presidents for koncernens forretningsenheder

 

 

 

 

Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore. Bjarne Ravn Sørensen, Vestas Control Finn Strøm Madsen, Vestas Technology
Ansat i Vestas siden 2006. Systems. Ansat i Vestas siden 1998, R&D, Ansat i Vestas siden 2005.

 

 

 

 

 

Hans Jørn Rieks, Vestas Central Europe. Jens Tommerup, Vestas China. Juan Araluce, Vestas Mediterranean,
Ansat i Vestas siden 1993. Ansat i Vestas siden 2009. Ansat i Vestas siden 2007.

 

 

 

 

Klaus Steen Mortensen, Vestas Northern Knud Bjarne Hansen, Vestas Towers. Martha Wyrsch, Vestas Americas,
Europe. Ansat i Vestas siden 2007. Ansat i Vestas siden 1989, Ansat I Vestas siden 2009,

056 | Vestas årsrapport 2010 -Selskabsledelse

 

 

 

 

 

 

Ole Borup Jakobsen, Vestas Blades. Phil Jones, Vestas Spare Parts & Repair.
Ansati Vestas siden 1995. Ansat i Vestas siden 2009.

 

 

 

Sean Sutton, Vestas Asia Pacific. Søren Husted, Vestas Nacelles.
Ansat i Vestas siden 2009. Ansat i Vestas siden 1991,

1104014EogSN50126

 

 

 

Roald Steen Jakobsen, Vestas People &
Culture, Ansat i Vestas siden 2003.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2010 [057

 

 

 

Inthe region
BE ENT]: E

Vestas
Offshore

Mere end en måned forud for tids-
planen afsluttede Vestas i 2010
as LE eToro ORSON ON INT E
Ms TRE era SOK ale SR TATE
Farm i England.

 

 

 

 

 

Aktionær- og børsforhold

060  Kapital- og aktiestruktur
060  Ejerkreds

061 Investor Relations

062  Generalforsamling

063  Selskabsmeddelelser

 

[110401 4Eogsn50127

Aktionær- og børsforhold

Det er Vestas' målsætning at varetage koncernens — og dermed aktio-
nærernes - langsigtede Interesser. Dette opnås kun gennem et tæt og
positivt samarbejde med alle Vestas' interessenter.

Ledelsen tilstræber altid at have en løbende dialog med bl.a. aktionæ-
rerne, så disse får mulighed for at udtrykke deres holdning til virksom-
hedens drift og til den strategiske og forretningsmæssige udvikling.

For at sikre en ensartet behandling af alle interessenter skal al kom-
munikation fra Vestas underbygge det samlede billede af virksom-
heden, dens mål og kultur, og al kommunikation tager udgangspunkt i,
hvad der tjener Vestas bedst på lang sigt.

Dette sker bl.a. ved at offentliggøre oplysninger om Vestas, der må an-
tages at have mærkbar betydning for kursdannelsen på Vestas-aktien
hurtigst muligt og samtidigt til alle interessenter og i henhold til gæl-
dende dansk lovgivning for børsnoterede selskaber.

len fire ugers periode forud for offentliggørelsen af regnskabsrappor-
ter er kommunikationen med Vestas' interessenter underlagt restrik-
tioner. I disse perloder, kaldet "closed periods” kommenteres der ikke
på finansielle resultater, forventninger eller markedsudsigter.

Kapital- og aktiestruktur

Vestas Wind Systems A/S' aktier er noteret på NASDAQ OMX
Copenhagen under handelssymbolet VWS. Vestas-aktien har én
aktieklasse, som er frit omsættelig, og som består af 203.704.103
aktier ved udgangen af 2010. Dereri 2010 ikke gennemført kapital-
udvidelser.

Iforbindelse med selskabets generalforsamling giver hver aktie én
stemme. Alle aktionærer har derfor, under lagttagelse af enkle for-
malia, lige adgang til at stille forslag, deltage, ytre sig og stemme på
generalforsamlingen, jf. Vestas Wind Systems A/S' vedtægter, som
findes på vestas.dk/investor/selskabsledelse.

Bestyrelsen vurderer løbende selskabets kapital- og aktlestruktur og
finder denne hensigtsmæssig for aktionærerne og virksomheden.

Vestas har en målsætning om at have en nettogæld/EBITDA, der ikke
overstiger 2:1 ved udgangen af hvert regnskabsår, hvilket vurderes at
være hensigtsmæssig set I forhold til Vestas-koncernens forretnings-
model,

Aktleomsætning

Vestas-aktien blev i 2010 den mest handlede aktie på NASDAQ OMX
Copenhagen med en omsætning på EUR 14,3 mia. Vestas-aktien var
endvidere den ottende mest handlede aktie I OMX Nordic 40-indek-
set. OMX Nordic 40 er et aktieindeks, der består af de 40 mest om-
satte aktier fra fire aktiemarkeder, som administreres af OMX Group i
de nordiske lande; Danmark, Finland, Island og Sverige.

Det er Vestas' opfattelse, at en del af aktiehandien drives af rygter
bevidst plantet for at skabe kortsigtede gevinster. Dette er ikke i aktio-
nærernes eller selskabets langsigtede interesse.

Aktiekursudvikling

Aktlen sluttede året I kurs DKK 176,10, hvilket svarer til en markeds-
værdi på EUR 4,8 mia.

Høbet af 2010 faldt kursen på Vestas-aktien med 44 pct. Dette
var væsentligt under den generelle udvikling i NASDAQ OMX
Copenhagen's C20-indeks, som steg med 32 pct. i 2010.

060 | Vestas årsrapport 2010 - Aktlonær- og børsforhold

Bestyrelsens bemyndigelser

Vestas' vedtægter indeholder en bemyndigelse til Vestas' bestyrelse
vedrørende udvidelse af selskabets kapital af én eller flere gange med
indtil i altnominelt DKK 20.370.410 (20.370.410 stk.) jf. vedtæg-
ternes & 3. Bemyndigelsen er gældende indtil 1. maj 2011.

Siden selskabets etablering I 1986 har bestyrelsen hvert år på den
ordinære generalforsamling fået bemyndigelse fra aktionærerne til
itiden indtilnæste ordinære generalforsamling at lade selskabet
erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på ialt 10
pct. af selskabets til enhver tid værende aktiekapital, jf. selskabs-
lovens & 198.

Ejerkreds

Ved årets udgang havde Vestas 157.342 navnenoterede aktionæ-
rer, som tilsammen ejede 187.968.473 aktier, svarende til 92 pct.
af Vestas' aktlekapital. 56 pct. af Vestas'navnenoterede kapital var

- ved årets udgang ejet af selskabets 50 største aktionærer, inklusive

depotbanker.

Det er Vestas' målsætning at øge den udenlandske ejerandel, så ejer-
kredsen afspejler Vestas-forretningens internationale karakter.

På baggrund af tilgængelig information pr. 31, december 2010 skøn-
nes 59 pct. af Vestas' aktiekapital inkl. de ikke-navnenoterede aktier
at være ejet af aktionærer | udlandet. Denne ande! udgjorde ultimo
2009 68 pct.

Fordeling af aktiekapitalen pr. 31. december 2010 (antal aktier)

 

 

Kapital, Internationale aktionærer 110.002.424
Kapital, danske aktionærer 77.966.049
Kapital, ikke-navnenoterede aktionærer 15,735.630
Total 203.704.103

 

L. Internationale
aktionærer

Mil Danske
aktionærer

BE Ikke-navne-

noterede
aktionærer

 

 

Storaktionærer

BlackRock Inc., USA, Capital Research and Management Company,
USA, og Norges Bank, Norge, har henholdsvis den 6. september
2010, den 21. september 2010 og den 13. Januar 2011 øget deres
aktiebeholdninger til over 5 pct. af aktiekapitalen.

Selskabets besiddelse af egne aktier

Vestas har1 2010 anvendt 2.550 aktier af sin beholdning af egne
aktier til afdækning af Vestas' optionsprogram for ledende medarbej-
dere. Vestas' beholdning af egne aktier udgjorde ultimo 2010 således
755,813 aktier, som er købt I 2006, 2007 og 2009. Formålet med
erhvervelsen af egne aktler er afdækning af Vestas' optlonsprogram
for ledende medarbejdere, se note 32 til koncernregnskabet.

Ledelsens besiddelse af Vestas-aktier

Pr. 31. december 2010 ejede Vestas'bestyrelsesmedlemmer og nært-
stående i alt 133.629 Vestas-aktier, og Vestas' direktion og nært-
stående I alt 2.437 Vestas-aktler. Tilsammen repræsenterede disse
aktier pr. 31. december 2010 en markedsværdi på ca. EUR 3,2 mio., se
note 32 til koncernregnskabet.

 

Vestas' bestyrelses- og direktionsmedlemmer er registreret på Vestas"
Insiderliste. De har som hovedregel således kun mulighed for at
handle Vestas-aktier i en periode på fire uger efter offentliggørelse af
årsrapporten, kvartalsrapporter eller andre regnskabsmeddelelser, jf.
selskabets interne regler.

Ledelsens eventuelle aktiehandler er underlagt indberetningspligt, og
en oversigt over årets offentliggjorte indberetninger findes på vestas.
dk/investor/meddelelser.

Investor Relations

Vestas' Investor Relations-afdeling tilstræber at være synlig og
tilgængelig for nuværende og potentielle aktionærer og andre inte-
ressenter under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav og med
udgangspunkt I standarder for god selskabsledelse,

For at fastholde interessen for Vestas-aktien på et højt niveau giver
Investor Relations løbende information til interessenterne via:

» distribution af selskabets regnskabsrapporter og selskabs-
meddelelser,

» afholdelse af live webcast i forbindelse med selskabets regnskabs-
præsentationer,

. en Informativ investor-hjemmeside, som indeholder historiske og
aktuelle informationer om Vestas' aktiviteter — herunder selskabs-
meddelelser, regnskabsmeddelelser, webcast, statistik over kurs-
udvikling, aktivitetskalender, baggrundsinformation 0.1.

- roadshow-aktiviteter efter hver regnskabsaflæggelse,

+ investor- og analytikermøder, investorseminarer, udstillinger, telefon-
konferencer, kapitalmarkedsdage, virksomhedsbesøg mv.,

+ distribution af information til selskabets navnenoterede aktionærer,

+ daglig kontakt og korrespondance via Investor Relations-afdelingen,

For at optimere dialogen med selskabets aktionærer er det nødven-
digt, at Vestas har kendskab til, hvem aktionærerne er, Det anbefales
derfor, at selskabets aktionærer lader deres aktier navnenotere i sel-
skabets ejerbog.

Navnenotering af Vestas-aktier
Vestas-aktier er navneaktier, jf. vedtægter, hvilket betyder, at mange
aktionærrettigheder kun kan udøves, hvis aktierne er navnenoteret.

Navnenotering kan ske ved henvendelse til den bank, hvor aktierne lig-
ger i depot. Fordelene ved navnenotering er:

+ aktionæren kan udøve sine rettigheder som aktionær,

+ aktionæren modtager Vestas" Aktionærinformation, som indeholder
en orientering om koncernens aktuelle status, og

+ aktionæren har adgang til Vestas' InvestarPortal via
vestas.dk/iInvestor/aktionær/investorportal.

InvestorPortalen
Via InvestorPortalen har Vestas' navnenoterede aktionærer mulighed
for online:

« at se størrelsen på egen beholdning af navnenoterede Vestas-aktier,

+ at oprette abonnement på bestemte informationer, og angive hvor-
dan man ønsker at modtage disse,

» at tilmelde sig generalforsamlinger,

+ at stemme forud for generalforsamlinger, eller

+ at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand,

Yderligere oplysninger fremgår af brochuren "Bliv aktiv Vestas-aktio-
nær? som findes på vestas.dk/investor/aktionær.

1104014EogSWN50128

Stamdata

 

Handelsbørs:

Tidspunkt for børsnotering:
Fandskode:
Handelssymbol:
Aktiekapital:

Nominel stykstørrelse:
Antal aktier:

Aktieklasser:
Stemmerettigheder:
Omsættelighed:
Handelsstørrelse (minimum):

NASDAQ OMX Copenhagen
1998

DK0010268606

VWS

DKK 203.704.103

DKK 1

203.704.103 stk.

En aktieklasse

En aktie giver en stemme
100 pct. free float

”Enaktie

 

 

 

 

Ejerforhold

Storaktionærer (> 5 pct.) BlackRock Inc., USA (5,03 pct)
Capital Research and Management
Company, USA (5,23 pct)
Norges Bank (5,05 pct)

Selskabets beholdning af egne aktier: — 755.813 stk. (0,37 pct)

- værdi pr. 31. december 2010 EUR 17,9 mio.

Ledelsens beholdning af Vestas-aktier: 136.066 stk.

Handel i Vestas-aktien

Markedsværdi:

- 31, december 2010 EUR 4,8 mia.

- 31. december 2009 EUR 8,7 mia.

Lukkekurs:

- 31. december 2010 DKK 176,10

- 31, december 2009 DKK 317,00

Højeste kurs:

-1 2010 DKK 380,00

-[ 2009 DKK 429,50

Laveste kurs:

-1 2010 DKK 154,90

-1 2009 DKK 215,25

Gns. omsætning pr. dag (NASDAQ):

- 1. januar 2010-31. december 2010 1,6 mio. aktier

- 1, januar 2009-31. december 2009 1,8 mio. aktier

 

Finanskalender

 

Ol.marts 2011
28. marts 2011
04. maj 2011

17. august 2011

09.november 2011

Indkaldelse tilgeneralforsamling
Generalforsamling
Offentliggørelse af
kvartalsrapport (Q1)
Offentliggørelse af
kvartalsrapport (Q2)
Offentliggørelse af
kvartalsrapport (Q3)

 

Aktionær- og børsforhold - Vestas årsrapport 2010 | 061

Analytikerdækning

Vestas-aktien følges pt. af 39 analytikere, som regelmæssigt udarbej-
der analyserapporter om Vestas. Yderligere oplysninger om de analyti-
kere, der aktivt dækker Vestas-aktien, se vestas.dk/investor/aktien.

Investor relations-aktiviteter

forbindelse med regnskabsrapporteringer afholder Vestas informa-
tionsmøder for presse, analytikere og investorer. Vestas afholdt i
2010 roadshows i Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland,
Hong Kong, Irland, italien, Japan, Kina, Luxembourg, Norge, Portugal,
Schwelz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og
USA. 12010 blev roadshow-aktiviteterne udvidet til også at omfatte
Asien, hvor vindmøllemarkedet er I høj vækst.

12010 afholdt Vestas kapitalmarkedsdag i Colorado, USA, med delta-
gelse af presse, anafytikere og institutionelle investorer. Arrangemen-
tet fandt bl.a. sted på Vestas' nacellefabrik i Brighton og tårnfabrikken
i Pueblo. Formålet med dagen var at øge kendskabet til og forståelsen
for de udfordringer, der møder Vestas I disse år samt at vise nogle af
Vestas' nye produktionsfaciliteter HUSA.

Vestas har I løbet af 2010 i samarbejde med en række banker, aktio-
nærforeninger og NASDAQ OMX Copenhagen deltaget i enrække
seminarer, konferencer og lignende i Danmark, Norge, Sverige og USA.

Generalforsamling

Vestas' generalforsamling er selskabets øverste ledelsesorgan, og
aktionærernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på
generalforsamlingen, se selskabsledelse side 36.

Det er bestyrelsens ønske, at hver enkelt aktionær gør sin indflydelse
gældende, og bestyrelsen anmoder derfor alle aktionærer om at
sikre, at deres beholdning af Vestas-aktier er registreret I selskabets
ejerbog på aktionærens eget navn. Bestyrelsen opfordrer den enkelte
aktionær til at give sin mening til kende ved at stemme på den kom-
mende generalforsamling.

Vestas' ordinære generalforsamling 2011

Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den
28. marts 2011 kl. 14.00 I Musikhuset Aarhus. Indkaldelsen vil blive
offentliggjort den 1. marts 2011.

Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor —
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Bestyrelsen forventer at indstille, at generalforsamlingen godken-
der den af bestyrelsen vedtagne vederlagspolitik for Vestas Wind
Systems A/S' bestyrelse og direktion. Vederlagspolitikken findes på
vestas.dk/investor/selskabsledelse.

Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om, at den eksisterende
bemyndigelse I vedtægternes & 3, stk, 1, til at forhøje aktiekapitalen
med 10 pct. - ialt nominelt DKK 20.370.410 - ved udstedelse af nye
aktier forlænges således, at den udløber den 1. maj 2015.

Bestyrelsen vil endvidere fremsætte forslag om at bemyndige sel-
skabet til itiden indtil næste ordinære generalforsamling at erhverve
egne aktier inden før en samlet pålydende værdi på i alt 10 pct. af
selskabets til enhver tid værende aktiekapital.

Udbytte

Bestyrelsen Indstiller til selskabets ordinære generalforsamling, at der
på baggrund af de store Investeringer og behovet for et stærkt kapi-
talberedskab ikke udbetales udbytte for 2010.

 

Køb af Vestas-aktier

interessenter i Danmark kan købe Vestas-aktier online, fx inetbank
eller gennem enhver dansk bank. interessenter, der ikke bor i Danmark,
kan kontakte en af de store internationale banker i det pågældende
land for yderligere information.

Nyhedsservice

Interessenter, der ønsker at modtage Vestas Wind Systems A/S' sel-
skabsmeddelelser via e-mail, kan tilmelde sig Vestas' Nyhedsservice
på vestas.dk/investor/kontaktiR. Endvidere er det muligt via Vestas"
Nyhedsservice at modtage alerts vedrørende webcasts og kursinfor-
mation pr. e-mail eller SMS.

062 | Vestas årsrapport 2010 - Aktionær- og børsforhold

Kontakt

Vestas Wind Systems A/S
Investor Relations

Alsvej 21

8940 Randers SV
Danmark

Tif: +45 97 30 00 00
E-mail: igGævestas.com
Web: vestas.dk/investor

 

Selskabsmeddelelser!?

06.01.2010  01/2010 Vestas får 80 MW-ordre til Tyskland

14.01.2010 02/2010 Ekstraordinær generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S

10.02.2010 03/2010 Årsrapport 2009: Stærkt afsæt for Triple15

10.02.2010  04/2010 Vestas får 99 MW-ordre til USA

17.02.2010  05/2010 Storaktionærmeddelelse - BlackRock, Inc.

15.03.2010 06/2010 Vestas Wind Systems A/S udbyder Eurobonds

15.03.2010  07/2010 Vestas har med succes placeret en EUR 600 mio. Eurobond

17.03.2010  08/2010 Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S

23.03.2010  09/2010 Storaktionærmeddelelse - BlackRock, Inc.

24.03.2010  10/2010 Storaktianærmeddelelse - BlackRock, Inc.

25.03.2010  11/2010 Vestas får 145 MW-ordre til USA

26.03.2010  12/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc.

31.03.2010  13/2010 Vestas får sin største enkeltordre I Australien

01.04.2010 14/2010 Storaktionærmeddelelse - BlackRock, Inc,

07.04.2010  15/2010 Vestas skriver kontrakt på 93 MW til Tyrklet

09.04.2010  16/2010 Storaktionærmeddetlelse - BlackRock, Inc.

12.04.2010  17/2010 Storaktionærmeddetelse - BlackRock, Inc.

15,04,2010  18/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc.

26.04.2010  19/2010 Vestas underskriver ordre på 1.500 MW med en option på yderligere 600 MW
27,04.2010  20/2010 Vestas modtager fire ordrer på I alt 198 MW I Kina

28.04.2010 21/2010 Detårsrapport første kvartal 2010

28.05.2010  22/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc.

02.06.2010  23/2010 Storaktionærmeddelelse - BlackRock, Inc.

11.06.2010  24/2010 Storaktionærmeddelelse - BlackRock, Inc.

23.06.2010  25/2010 Vestas får 142 MW-ordre til British Columbia, Canada

30.06.2010  26/2010 Vestas får 250 MW-ordre til Colorado, USA

21.07.2010  27/2010 Vestas får rekordstor ordre på 570 MW til Californien, USA

12.08.2010  28/2010 Vestas lander ordre på det største vindenergiprojekt i Australien = med den nye V112-vindmølle…
18.08.2010 29/2010 Delårsrapport, andet kvartal 2010

31.08.2010  30/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc.

01.09.2010  31/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc.

08.09.2010  32/2010 Storaktionærmeddelelse — BlackRock, Inc,

09.09.2010  33/2010 Vestas tager påtale vedrørende manglende kommentering af rygter om ny ordre til efterretning
09.09.2010  34/2010 Vestas underskriver global! ordre på 400 MW med en option på yderligere 1.000
10.09.2010  35/2010 Vingehændelse på V112-3.0 MW-prototype I Lem, Danmark

28.09.2010  36/2010 Resultat af tredjeparts, ekstern ekspertundersøgelse vedr. vingehændelse på V112-3.0 MW
28.09.2010  37/2010 Storaktionærmeddelelse — Capital Research and Management Company
21.10.2010  38/2010 Vestas får 128 MW-ordre i Californien, USA

21.10.2010  39/2010 Bekræftelse af kunde bag tidligere annonceret ordre

26.10.2010 40/2010 Delårsrapport, tredje kvartal 2010

03.,11,2010  41/2010 Vestas får 86 MW-ordre i Brasilien

08.11.2010  42/2010 Vestas får 100 MW-ordre I Europa

16.11.2010  43/2010 Vestas får 90 MW-ordre I Michigan, USA

22.11.2010  44/2010 Ny regnskabspraksis for supply-and-installation projekter og påvirkningen heraf på 2006-2011
22.11.2010  45/2010 Vestas får 77 MW-ordre I Argentina

23.11.2010 46/2010 Vestas er foretrukken leverandør til galiciske vindprojekter

16.12.2010  47/2010 Vestas får 79 MW-ordre i Idaho, USA

17.12.2010  48/2010 Information I markedet om aftale med EDF Energy Renewables

21.12.2010  49/2010 Vestas får 99 MW-ordre I British Columbia, Canada

30.12.2010  50/2010 Vestas får 100 MW-ordre i Tyskland

30.12.2010  51/2010 Vestas får 140 MW-ordre i Polen

30.12.2010  52/2010 Vestas'finanskalender 2011

17.01.2011 01/2011 Storaktionærmeddelelse - Norges Bank

1) Faste og ubetingede ordrer med en værdi på over EUR 66 mio. offentliggøres som selskabsmeddelelser,

Aktionær- og børsførhold - Vestas årsrapport 2010 | 063

1104014FogsSN50129

ilket gør Vestas i stand til
UDSEN STENE:

np!

(FRrs|

ig vre EET af Technofogy R&D-
entret i Kinai oktober 2010 står

Oh
Fake)
KrÆr=:
z cc
Re
==
au
=>;
==
v 5
ae
=E=
K=
==
oa 2
KS
kk
Ac
ms:
SE=
Es
he
Fa!
v E
> £

i

 

 

 

066
068
068
070
074
075

Ikke-finansielle forhold

Wind, It means the world to us.
Safety & citizenship

As green as it gets

Code of Conduct
Regnskabspraksis

Den uafhængige revisors erklæring

 

Di104014rogsn50130

 

 

 

Ikke-finansielle forhold

Wind. it means the world to us.

Energi er en forudsætning for vækst og velstand. Frem mod 2050
skønnes jordens befolkning at vokse med to milliarder, men allerede i
dag mangler 1,5 milliarder mennesker adgang til elektricitet. Samtidig
har befolkningerne i verdens udviklingslande et berettiget ønske om
at hæve levestandarden. Verden får med andre ord svært ved at fort-
sætte det nuværende energiforbrug uden konsekvenser for miljø og
økonomi.

Derfor siger Vestas "Wind. It means the world to us” Vindkraft er en
indlysende del af løsningen på denne udfordring, fordi vindkraft er
finansielt konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren.
Vindkraft er lokalt forankret, skader ikke klimaet og udleder ikke sund-
hedsskadelige stoffer. Desuden trækker vindmøller ikke på Jordens
begrænsede vandressourcer i forbindelse med elproduktionen.

Som markedsleder og"pure play-talsmand” for industrien fortsætter

Vestas med at sætte vindkraft øverst på den globale energidagsorden.

Vindkraft er nemlig ikke kun gavnlig for miljøet. Som indbegrebet af en
ny cleantech-industri kan vindkraft skabe millioner af nye jobs over alt
iverden, og derfor selv fungere som katalysator for vækst og velstand.

Anført af Industriens største udviklingsafdeling producerer Vestas
møller i dag mere end 250 gange så meget strøm som for 30 år siden,
samtidig med at møllerne er blevet relativt lettere, Sammen med øget
brug af grøn energi, mindsket spild og regionalisering af produktionen
giver det Vestas en konkurrencefordel: Kunderne efterspørger det, og
verden har brug før det.

066 | Vestas årsrapport 2010 - ikke-finanslelle forhold

Q

WINDMADE”

Energiselskaber anser I dag vind før at være et naturligt supplement til
traditionelle energiformer. I 2008 og 2009 var vindkraft i Europa og
USA henholdsvis den største og næststørste bidragsyder tilvæksten i
kraftkapaciteten. Vind er blevet mainstream.

Vestas har tilsluttet sig FN's Global Compact og dets ti principper
inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og
antikorruption. I januar 2011 blev Vestas også medlem af FN's Global
Compact LEAD, et forum for virksomheder der aktivt arbejder for at
nedbringe den globate opvarmning.

Stadig flere mennesker prioriterer bæredygtighed højere, Vestas har
derfør taget initiativ til miljømærket WindMade", der giver forbru-
gerne mulighed for at vælge produkter fremstillet med vind og anden
bæredygtig energi. Virksomhederne, der bruger WindMade”, donerer
midler til opførelse af vindmøller på nye vækstmarkeder.

Vestas arbejder åbent videre med at øge sikkerheden for sine egne og
sine samarbejdspartneres ansatte, mindske sin klimabelastning og
gennem Vestas' Code of Conduct efterleve FN's retningslinjer for god
forretningsetik.

Ditlev Engel
Koncernchef

 

Pa

Hp104014E0ogsn50131

Genanvendelses- S0%0 amme
procenter på en
V112-3.0 MW"

8 fa af nacellen kan genanvendes.

 

|

     

 

Nacellen vejer 118 tons og udgør 32 pct. af møllens totale vægt Ettårn på 84 meter vejer 166 tons og udgør 46 pct. af møllens
totale vægt
D 8 pct. af rotoren kan genanvendes. VÆ af de øvrige komponenter kan genanvendes.

 

  

Rotaren (nav og tre vinger) vejer 72 tons og udgør 20 pct. af Øvrige komponenter vejer 7 tons og udgør 2 pct. af møllens
møliens totale vægt. totale vægt

 

1) Genanvende!sesprøcenten relaterer sig til selve vindmøllen eksklusive fundament. Kun jern/stål, aluminium og
kobber er beregnet som genanvendt, øvrige materialer er beregnet som forbrændt eller deponeret.

Ikke-finansielle forhold - Vestas årsrapport 2010 | 067

Safety & Citizenship

Betegnelsen Safety & Citizenship rummer Vestas" ønske om at bidrage
positivt til verden og værne om menneskers velfærd, hvad enten de er
ansatte, kunder eller lever i de samfund, som Vestas er en del af.

Sikkerhed kommer før alt andet i Vestas. Det ultimative måler nu!
ulykker, og uafbrudte forbedringer gennem de seneste fem år viser,
at Vestas er på rette vej. Således var ulykkesfrekvensen pr. en million
arbejdstimer 2010 5,0, hvilket var et fald fra 8,1 12009.12011 er
målet at fastholde en ulykkesfrekvens på 5,0 arbejdsulykker pr.en
million arbejdstimer, og for 2012 er målet maksimalt 3,0. Målet for
2015 er 0,5.

Vestas vil skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse af to grunde.
Medarbejderne har krav på det, og kunderne kræver det. En stærk
sikkerhedskultur gavner alle dele af organisationen og tydeliggør
sammenhængen mellem høj sikkerhed og høj kvalitet.

Selv om det tager tid og kræver en enorm indsats fra hver eneste
medarbejder, er Vestas overbevist om, at alle ulykker kan undgås. For
at nå det ultimative mål om nul ulykker blev uddannelsesprogrammet
for sikkerhed i 2010 udvidet til at omfatte alle timelønnede med-
arbejdere. Indtil videre har 5.006 medarbejdere deltaget I Safety
Awareness-kurser. Samtidig blev der indført nye globale standarder
for, hvordan Vestas tackler risici og for, hvordan man håndterer ulykker
og efterfølgende lærer af dem.

Initiativerne er en fortsættelse af mere end ti års systematisk arbejde
med at gøre Vestas til en sikker arbejdsplads. Siden 2006, hvor ulyk-
kesfrekvensen var 25,3, er antallet af arbejdsulykker pr. en million
arbejdstimer faldet med 80 pct.

For uddybende oplysninger om arbejdsulykker for alle produktions»
faciliteter se datavestas.com.

Arbejdsmiljøledelsessystem

Rapporteringen af og tiltagene til forebyggelse af ulykker bygger på
Vestas' OHSAS 18001-certificering fra 2000. Ved udgangen af 2010
var 98 pct. af alle Vestas-enheder certificeret.

As green as it gets

"As green as It gets" forpligtiger Vestas til at udvikle og producere
vindmøller, så miljøbelastningen minimeres. Genbrug i Vestas" pro-
duktion og genanvendelse af materialerne i nedtagne vindmøller skal
sammen med produktion af flere MWh pr. kg vindmølle sikre, at Vestas'
træk på jordens begrænsede ressourcer mindskes. Samtidig reduce-
res følsomheden over for ustabile råvarepriser og svært tilgængelige
materialer. Det langsigtede mål er at bygge vindmøller af materialer,
der er let tilgængelige og fornybare. Dette mål nås kun I tæt sam-
arbejde med de mange leverandører.

Vestas har i flere end ti år udarbejdet livscyklusvurderinger. Disse
kortlægger vindmøllens liv fra vugge til grav og vindmøllens største
påvirkninger af miljøet samt tiltag til reduktion heraf I fem faser:

" råmaterlaler og leverandører
« Vestas' produktion

+ transport og Installation

- drift og service over 20 år

+" nedtagning

Cost of Energy

Stål og støbejern udgør 82 pct. af vægtenpå en V112-3.0 MW-
vindmølle på et 84 meter tårn, der samlet vejer ca. 365 tons. Hertil
skal lægges et betonfundament på ca. 950 tons, og hver vindmølle
skal transporteres af ti lastvogne med følgebiler. Mange møller skal
desuden transporteres med skib og tog for endelig at blive installeret
af flere mobilkraner. Vindmølleproduktion er således meget materiale-
og transportkrævende og derfor energitung.

 

 

 

 

    
 
   

Ulykkesfrekvens (antal ulykker pr. en million arbejdstimer) Energiforbrug (MWh) og andel grøn energi Indeks
30 600.000 578.063 200
537,165
25,3 7
25 500.000 180
458,296
20,8
20 400.000 372.037 160
156 330.106

15 300.000 140
10 rs 200.000 120

5 100.000 100

 

       

 

2006 2007 2008 2009 2010

068 | Vestas årsrapport 2010 -Ikke-finanslelle forhold

 

 

 

 

 

 

 

 

80
2006 2007 2008 2009 2010

CJ Energiforbrug — £3 Andel grøn energi
" = = Energiforbruget indekseret i forhold til MW produceret og afskibet.

ffr104014Eogsn50132

H05 Vestas, der i dag selv kontrollerer 7 pct, af den samlede CO2-
udledning i en vindmølles liv, er indsatsen rettet mod forbruget af vand
og energi samt produktionen af affald, Leverandører af komponenter
og råmatertaler tegner sig for 92 pct. af COz-udledningen, mens trans-
port og opstilling udgør 1 pct.

80 pct. af en V112-3.0 MW-mølle kan genanvendes, og efter ca. otte
måneder er vindmøllen energineutral, hvilket betyder, at den I flere end
19 år vil medvirke til at mindske CO2-udledningen./ hele sin livscyklus
udleder en V112-3.0 MW kun 7 gram CO- pr. kWh, der stammer fra
fremstilling og opstilling af møllen. I 2015 skal effektiviteten være
forbedret med 15 pct., så møllen maksimalt udleder 6 gram CO; pr.
kWh I sin livscyklus.

Et effektivt moderne kulfyret kraftværk udleder 790 g COz pr. kWh.
Sammenlignet hermed sparer en V112-3.0 MW-mølle miljøet for
omkring 180,000 tons COz over 20 år. En markant reduktion set i
relation til, at den gennemsnitlige årlige COz-udledning pr. QECD-
indbygger er ca. 11 tons.

Egenproduktionen på Vestas' fabrikker blev øget] 2010, menda den
samlede produktion faldt i 2010, medførte det et fald idet samlede
forbrug af metaller på 15 pct.

Miljøtal for energiforbrug før alle produktionsfaciliteter I Vestas, se
datavestas.com.

Vandforbrug

Vestas forbruger vand i sin produktion, specielt kølevand på støbe-
rierne,) 2010 steg vandforbruget med 15 pct. fra 521.005 m? til
598.258 m? som følge af Vestas' øgede produktionskapacitet, fx på
Vestas' nye støber! i Xuzhou, Kina.

12010 indførte Vestas online måling af energi- og vandforbruget på
fire fabrikker før lettere at kunne opdage lækager og overforbrug i alle

Affaldsbortskaffelse (tons) og andeltil genanvendelse Indeks

produktionsfaciliteter og større kontorbygninger.1 2011 og 2012 vil
dette system blive Implementeret på alle større anlæg i Vestas,

Så stor en del af vandforbruget som muligt skal genbruges I lukkede
kredsløb, lige som vanding af grønne arealer.

Affaldsbortskaffelse
Mængden af affald, og den mængde affald der sendes til genanven-
delse, er vigtige Indikatorer for, hvor effektivt Vestas arbejder.

Vestas bestræber sig på at generere mindst muligt affald. 1 2010
udgjorde den samlede affaldsmængde 88.663 tons mod 97,471
tons i 2009, | 2010 blev 40 pct. af den samlede affaldsmængde gen-
anvendt mod 35 pct. året før, Affaldsmængden skal sammenholdes
med en produktion og afskibning på 4.057 MWi 2010 mod 6.131
MW 12009,

Brugen af leverandører påvirker mængderne, som Vestas selv kontrol-
lerer. Samtidig er infrastrukturen til genbrug af Vestas' affald, der Især
består af sand, metaller, træ, papir, olie, plastik og kompositmaterialer
ikke udviklet til samme niveau I alle de lande, hvor Vestas opererer.

Målt i tons stammer 40 pct. af Vestas' affald fra sand fra støbe-
processerne. Siden 2009 genindvindes støbesand nu på alle Vestas'
støberler. 80-90 pct. af støbesandet genbruges på stedet, hvilket
både mindsker råvareforbruget og de totale affafdsmængder samt
transportomkostningerne.

Energiforbrug

12010 steg energiforbruget med 8 pct. fra 537.165 MWh til
578.063 MWh, som følge af Vestas' øgede produktionskapacitet pri-
mært I Kina, hvor energiforbruget steg med 82 pct. fra 66,071 MWhi
2009 til 119.989 MWh i 2010.

 

 

100.000 96,632 97.471 125
89,643 88.663
' rn 120
80.000 115
i
i
i 110
60.000 i
105
100
40.000 |.
20.000

 

 

 

 

 

 

 

 

         

 

 

2006 2007 2008 2009 2010

DO Affaldsbortskaffelse EJ Andeltilgenanvendelse
» = = Åffaldsbortskaffelse indekseret i forhold tIl MW produceret ag afskibet.

Direkte og indirekte COz-udledning (tons) Indeks
70.000 200
60.000 180
50.000

  
     

160

40.000 38.213
i 140

 

 

 

 

 

      

 

30,000 28.396
120
20.000
10.000 100
2006 2007 2008 2009 2010

E Direkte COzudtedning FE Indirekte COz-udledning
« = «Udledning af COz indekseret I forhold til MW produceret og afskibet.

ikke-finanslelle forhold - Vestas årsrapport 2010 | 069

Som led i sin miljøindsats har Vestas en grøn elektricitets-, en grøn bil-
og en grøn byggepolitik.

Et vigtigt led i bestræbelserne på at nedbringe Vestas' belastning af
miljøet er at gøre koncernens bygninger så energlieffektive som muligt.

Vestas vurderer sine bygninger efter LEED-standarden, der bl.a. spe-
cificerer krav til isolering, lys, lyd, energityper, regnvandsopsamling og
vandgenbrug. | 2010 påbegyndte Vestas tre LEED Platinum-bygge-
rier, der er den højeste standard inden for bæredygtigt byggeri.

De miljøvenlige byggerier er 5-10 pct. dyrere end almindeligt byg-
geri, men vil spare Vestas for udgifter til stadig dyrere vand, varme og
elektricitet.

Vedvarende energi i produktionen

Brug af vedvarende energi er sammen med et mindre energiforbrug og
større output pr. kg mølle den mest effektive måde at mindske Vestas"
klimabelastning.

Derfor skulle 55 pct. af Vestas' energiforbrug komme fra vedvarende
energikilder i 2010. Vestas nåede kun 42 pct.

Det vart 2010 ikke muligt at købe vedvarende elektricitet i tilstræk-
keligt omfang i Kina og i dele af USA og Indien. Derfor er der indregnet
kompensation fra et vindkraftværk i Indien ejet og solgt af Vestas i
2010.

12010 blev der indgået kontrakter om levering af vedvarende elek-
tricitet på I alt 28.215 MWh. Tiltrods herfor faldt Vestas' andel af
vedvarende elektricitet til 74 pct. I 2010 fra 85 pct. i 2009 grundet
en kraftig stigning i produktionskapaciteten I Kina.

I slutningen af 2011 vil Vestas atter investere i vindkraftværker. I
2011 medfører det en midlertidig nedgang i brugen af vedvarende
elektricitet, der vilreducere Vestas' samlede forbrug af vedvarende
energi til 40 pct. Frem mod 2015 er det ambitionen, at andelen af
vedvarende energi skal stige til 55 pct. Vestas ønsker at bidrage til
den stigende efterspørgsel på vedvarende energi og vise omverdenen,
at store produktionsvirksomheder kan reducere deres belastning af
miljøet og bane vejen frem mod en CO,-fri økonomi.

Vestas' kraftige opbygning af kapacitet i Kina og USA, reduktion af
energiforbruget i Europa samt salget af vindkraftværket til kompensa-
tion, er hovedårsagerne til den utilfredsstillende udvikling. indekseret
mod produceret og afskibet MW er energiforbruget og CO-»-udled-
ningen ligeledes steget, hvilket skyldes den relativt lave udnyttelse

af produktionsfaciliteterne i 2010. En høj kapacitetsudnyttelse øger
energieffektiviteten.

Miljøledelsessystem

[2010 var 98 pct. af Vestas, målt på arbejdspladser, ISO 14001-cer-
tificeret. Målet er, at alle nye enheder senest seks måneder efter
ibrugtagelse er certificeret. Vestas har systematisk arbejdet med
miljø og arbejdsmiljø siden 2000, hvor Vestas første gang blev ISO
14001-certificeret.

Det er positivt at bemærke, at Vestas ikke har oplevet nøgen miljø-
uheldi 2010.

070 | Vestas årsrapport 2010 - Ikke-finanstelle forhold

Code of Conduct

| takt med at Vestas bliver en stadig større virksomhed, hvor med-
arbejdere og samarbejdspartnere har vidt forskellige kulturelle bag-
grunde, trosretninger og politiske overbevisninger, stiger behovet for
et formaliseret fælles værdisæt. Vestas' Code of Conduct skal sikre, at
alle medarbejdere og andre personer der handler på vegne af Vestas,
ved, hvad der er korrekt Vestas-adfærd.

Vestas' Code of Conduct sætter rammerne for arbejdet med FN's Glo-
bal Compact, den internationale lov om menneskerettigheder og fra
ILO den internationale arbejdsorganisations konventioner. Vestas vil
tilstræbe, at samarbejdspartnere også respekterer disse, herunder for-
buddet mod børne- og tvangsarbejde samt respekten for den enkelte
uanset race, farve, trø, politisk overbevisning, køn, alder, nationalitet,
seksuel orientering, civilstand, handicap eller karakteristika.

Vestas' supply chain dækker flere end 1.000 samarbejdspartnere I
hele verden, hvorfor Vestas' muligheder før at hjælpe med at udbrede
kendskabet til FN's Global Compact og andre lignende tiltag er gode.
Der er dog store nationale og kulturelle forskelle mellem samarbejds-
partnerne, lige som det store antal samarbejdspartnere hæmmer
mulighederne for hurtige ændringer.

Vestas' langsigtede arbejde er en kombination af krav, råd og vejled-
ning inden for sikkerhed, miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerret-
tigheder, etik mv., der skal medvirke til, at ikke kun Vestas' produktion
men hele produktet og dets tilblivelse er bæredygtigt i bredeste
forstand.

For mere information om bæredygtighed I forhold til Vestas' sam-
arbejdspartnere se vestas.com/aboutvestas/sustalnability/suppliers.

Initiativ mad korruption

| august 2010 underskrev Vestas World Economic Forum's "Partne-
ring Against Corruption Initiative" (PAC!), der forpligter Vestas til at
udvikle et kontrolsystem, der skal støtte virksomhedens nultolerance
holdning til bestikkelse og korruption. I løbet af de kommende år vil
PACI udmønte sig i træning samt konkrete initiativer og handlinger.

Andre initiativer skal ligeledes sikre, at Vestas' Code of Conduct efter-
leves:

+ Code of Conduct er en del af alle nye medarbejderes introduktions-
forløb.

» Code of Conduct er gjort tilgængelig for alle medarbejdere via
e-learning, informationsbrøchurer på 18 sprog mv.

+ E-learningprogrammer om svindel, bestikkelse, konkurrentovervåg-
ning, gaver mv. er udviklet til udvalgte medarbejdergrupper.

+ Enrække juridiske eksperter er specielt uddannet til at behandle
sager, der omhandler eventuelle brud på Code of Conduct.

-» Vestas'whistleblower-system er relanceret under navnet EthicsLine.
Fra 2011 kan Vestas" forretningspartnere også benytte sig af Ethics-
Line.

Vestas' Code of Conduct findes på vestas.dk/investor/selskabs-
ledelse.

 

 

 

TET ER
SEE REE

erne

SEE RELEASE eo SEES DE
Een im ser
ERE En

Sa

De
542

er

SK

 

SEERE

SSD

SEE

SEAN

SE SEER een
SSR i SDS STEGTE

SE RED > 7 : 5 i i: 3 y $ ØS HERE DERES

RENE

22

STEDE

SEER ER

erne

retn rare 33)

SE ER Es an
i HARER SEES

mL

me.

.
sn

dn

ES

Br

 

HEN EDER
se RE
EDEL ESSEN
De DSE i; DVN
SEER ØRNE 2 2 ERE å g, See
SEE, Rå E DE SDDAn Fre: 3 SÅ 356 i ERR

MER
BEL

TPE

eee i

Saren BD: SE
Een Ea es ren ARE j FSR Baner Å
ER SE Se re: SENERE ESS SENERE
REDET ER EDR a

ile

BES:

Sas

RE REE FRE 2

Ed

REDE ev i se

Bien
sner

 

 

 

Ulykkesfrekvensen faldt I
2010 til 5,0 fra 8,1 1 2009.

 

 

Akkumuleret har Vestas leveret i alt 44.114 MW,
som årligt kan generere ca. 95 millioner MWh
svarende til det årlige elforbrug i Belgien.

Kunder

Vestas ansætter medarbejdere der, hvor efter-
spørgslen er i henhold til begrebet In the Region
for the Region. Det betyder, at deri 2010 er blevet
ansat 1.185 nye medarbejdere i Kina og 1.037

nye medarbejdere i USA.

Medarbejdere og faciliteter

 

Omsætningen fordelte sig på
Kundetilfredshedsindekset blev på
Ordreindgangen udgjorde

lalt blev 5.842 MW overleveret til kunderne I
Største projekt leveret

Mindste projekt leveret

Akkumuleret har Vestas leveret I alt

Akkumuleret har Vestas leveret I alt

Årlig produktion, akkumuleret Installeret kapacitet

212 kunder

64

8.673MW

32 lande

300 MW

1MW
44.114MW
43.433 møller
ca. 95 mio. MWh

Antal medarbejdere, ultimo
- antal kvinder

- antal mænd

Antal nationaliteter, ultimo
Antal medarbejdere, ultimo:
- produktion

- salg og service

»udvikling

- øvrige

23.252
4.335
18.917
85

11.533
7.791
2.277
1651

 

072 | Vestas årsrapport 2010 -ikke-finansielle forhold

 

 

 

 

med opnåelsen af en ulykkesfrekvens pr. en
million arbejdstimer på 5,0.

Arbejdsmiljø

Vestas arbejder intensivt med at reducere antallet
af arbejdsulykker, hvilket i 2010 igen lykkedes

 

 

Mængden af stål anvendt i egen produktionen
[2010 svarer til 171.024 tons - hvilket er det
samme som mængden af stål i 23 Eiffeltårne eller
to Golden Gate-broer.

Produceret og afskibet

 

Antal arbejdsulykker

Antal nærvedulykker

Antal dødsulykker

Ulykkesfrekvens pr.en million arbejdstimer

Antal medarbejdere der har gennemført et Safety
Awareness-kursus

201
8.830

50

5,006

 

Di104014Eogsn50134

Antal MW produceret og afskibet
Antal møller produceret og afskibet
Antal projekter

Ressourceudnyttelse:

- energi

-vand

- metaller

- øvrige råvarer

Andel af genanvendt affald

Antal transporter fra Vestas til site med:

- skib/pram
-tag
-lastbil

4057MW
2.025 møller
239

578.063 MWh
598.258m?
171.024 tons
107,485 tons
40 pct.

80
5.640
34.120

 

Ikke-fInansielte forhold - Vestas årsrapport 2010 | 073

 

 

Regnskabspraksis for

ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der
errelevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultat og finansielle
stilling. Status på disse hovedtal følges tæt, og for relevante nøgletal
er der opstillet konkrete mål.

Alle Vestas' 100 prøcent-ejede selskaber er omfattet af rapporterin-
gen. Nyetabterede selskaber er medtaget fra opstart af produktion, og
for opkøbte selskaber fra det tidspunkt, hvor de hører under Vestas'
operationelle kontrol. Selskaber er ekskluderet fra det tidspunkt,

hvor selskabet ikke længere er under Vestas operationelle kontrol.
Der anvendes de samme måle- og opgørelsesmetoder på alle Vestas"
anlæg.

Der er ikke foretaget ændringer i information, som har været fremtagt
Itidligere rapporteringer. Der er ikke foretaget væsentlige ændringer
fra tidligere rapporteringsperioder i principper for omfang og afgræns-
ning eller anvendte målemetoder i rapporten.

Sikkerhed og sundhed

Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske
struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer af
ulykker for alle medarbejdere, der har medført mere end én fraværs-
dag.

Fra 2009 er ulykker og arbejdstimer for eksterne superviserede med-
arbejdere ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal
arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er målt
på baggrund af timedagssedler registreret i lønsystemerne for time-
lønnede og normeret arbejdstid for funktionærer, For eksterne super-
viserede medarbejdere er ulykker registreret af Vestas, og arbejds-
timer er oplyst af den eksterne leverandør.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom,
eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets
første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund af registreringer i
lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler (timelønnede) og
fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).

Ledelsessystem

Procentdel af Vestas, der er certificeret efter henholdsvis ISO 9001,
ISO 14001 og QOHSAS 18001, er opgjort I forhold til antal medarbej-
dere tilknyttet de certificerede afdelinger.

Ressourceforbrug

Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra lager
til henholdsvis produktion I første produktionsled og til servicering

af møller, som er registreret i virksomhedens ordinære registrerings-
systemer. Metaller omfatter den mængde, som forarbejdes af Vestas.

Forbrugsstoffer er opgjort på grundlag af decentrale fortegnelser over
leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde. Relevans
fastlægges med udgangspunkt I Vestas' sektorvurdering af væsent-
lige miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse i relation til for-
brugte mængder i forhold tilde på anlægsområderne gennemførte
aktiviteter.

El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder ihen-
hold til direkte måleraflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede
administratloner. Forbrug af el omfatter både eksternt købt el og for-
brug produceret på egne vindmøller. Olie til opvarmning er opgjort på
grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobeholdninger,
mens brændstof til transport er opgjort med udgangspunkt i leveran-
døropgørelser. Elektricitet fra vedvarende energikilder er beregnet på
grundlag af leverandøroplysninger.

074 | Vestas årsrapport 2010 -ikke-finanstelle forhold

   

Vedvarende energi er energi, der er genereret fra naturressourcer, som
er helt igennem fornybare — så som vind, sollys, vand og geotermisk
varme. Kernekraft betragtes ikke som værende vedvarende energi.

Elforbrug fra ikke-vedvarende energikilder erhvervet som følge af, at
indkøb af vedvarende elektricitet på visse lokationer ikke er muligt,
bliver i koncernrapporteringen balanceret med vedvarende elektricitet
produceret på vindkraftværker ejet af Vestas og solgt til det lokale
forsyningsnet.

Vandforbrug er opgjort som målt forbrug af ferskvand. Vand af ikke-
drikkevandskvalitet er en delmængde heraf øg anvendes primært til
vanding af udenomsarealer og procesvand. Kølevand fra åer, floder,
søer og lignende, som udelukkende bruges til køling, inden det ledes
ud igen med en forhøjet temperatur som den eneste forskel, er ikke
medtaget.

Affald og emissioner

Affald og herunder farligt affald er opgjort på grundlag af modtagne
vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført i regn-
skabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper og Ikke-væsentlige
mængder, som er skønnet på basis af abonnementsordning og last-
volumen. Bortskaffelsesform for affald er baseret på leverandøroplys-
ninger.

Direkte udledning af COzer beregnet på grundlag af opgjorte mæng-
der brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olie og
gas samt ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offentliggjort af
Energistyrelsen i Danmark.

Indirekte udledning af COzer beregnet på grundlag af direkte forbrug
af elektricitet og fjernvarme samt ved anvendelse af aktuelle stan-
dardfaktorer udgivet af International Energy Agency. Indirekte CO"
udledning fra elektricitet forbrug baseret på ikke vedvarende kilder er
balanceret ud af COz-udledning besparelser fra produktion og salg af
elektricitet til elnettet fra Vestas ejede vindmøller.

Producerede og afskibede MW

Producerede og afskibede MW er opgjort som den akkumulerede
effekt af vindmøller, der er produceret og afskibet til kunderne iregn-
skabsperioden

CO--besparelse af de producerede og afskibede MW
COz-besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor på
30 pct. for de producerede og afskibede MW, en forventet levetid på
20 år for de producerede og afskibede MW og den seneste opdate-
rede standardfaktor fra International Energy Agency (IEA) på den
gennemsnitlige udledning af COz i verden for elektricitet, pt. 507 g
CO- pr. kWh.

Overskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår, hvorom
der er krav om måling, og hvor målingen har vist en overskridelse,

Miljøuheld
Utilsigtet udslip af stoffer og kemikalier som af Vestas vurderes til at
give en Irreversibe! påvirkning af miljøet.

Medarbejdere og diversitet

Antal medarbejdere er opgjort som antal medarbejdere med direkte
kontrakt med Vestas samt faste medarbejdere ansat gennem tredje-
part. Gennemsnitligt antal ansatte er opgjort som antallet af aktive
ansatte ved månedens udgang fordelt på årets 12 måneder. Med-
arbejderinformation er opgjort på basis af træk fra virksomhedens
ordinære registreringssystemer med specifikation af nationalitet, køn
og IPE-niveau (Mercers International Position Evaluation).

 

Den uafhængige revisors erklæring om

ikke-finansielle hoved- og nøgletal for 2010

Vi har foretaget en vurdering af Vestas Wind Systems A/S' ikke-finan-
sielle hoved- og nøgletal for 2010, på side 7, i årsrapport 2010.

Kriterier for udarbejdelse af rapportering om

ikke-finansielle forhold

På siderne 74 i årsrapport 2010 er oplyst om ledelsens ansvar i
forbindelse med valg af de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er
valgt relevante at integrere i årsrapporten side 7. De ikke-finansielle
data er indarbejdet i årsrapport 2010 efter den på side 74 beskrevne
anvendte regnskabspraksis for rapportering om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal.

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af årsrapporten om
ikke-finanstelle forhold og ikke-finansielle hoved- og nøgletal. Vores
ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en konklusion om
rapporteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Det udførte arbejde

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde I overensstemmelse med
den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre erklærings-
opgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finan-
stelle oplysninger) med det formål at opnå høj grad af sikkerhed for,

at de på side 7 oplyste data er opgjort i overensstemmelse med de
anførte kriterier for udarbejdelse af rapporteringen om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal.

Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko omfat-
tetregnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøvevls test af
systemer, data og underliggende dokumentationsmateriale, herunder
kontrol! af, om de anførte retningslinjer for måling og opgørelse af data
er fulgt. Vi har vurderet det interne registrerings- og rapporterings-
systems hensigtsmæssighed som grundlag for ensartet registrering
og rapportering af de ikke-finansielle miljø- og arbejdsmiljødata.

Konklusion

Efter vores opfattelse er de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, derer
integreret på side 7 I årsrapporten 2010, opgjort I overensstemmelse
med de anførte kriterler.

København, den 9. februar 2011

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Jes sf

statsautoriseret revisor

fj 104014EogsN50135

Birgitte Mo:
statsautoriseret TeVISor

Ikke-flnansielle forhold - Vestas årsrapport 2010 | 075

 

Inthe region
for the region

 

 

 

 

 

1104014EogSN50136

 

Koncernregnskab

078  Resultatopgørelse

079  Totalindkomstopgørelse

080 Balance

082  Egenkapitalopgørelse

083  Pengestrømsopgørelse

084  Notertilkoncernregnskabet

133  suridiske enheder

136 Ledelsens påtegning

137 Den uafhængige revisors påtegning

 

 

 

Koncernregnskab

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2010 2009
Omsætning 3,4 6.920 5.079
Produktionsomkostninger 5,6 (5.745) (4.243)
Bruttoresuitat 1.175 836
Forsknings- og udviklingsomkostninger 5,6,7 (150) (92)
Salgs- og distributionsomkostninger 5,6 (206) (178)
Administrationsomkostninger 5,6 (351) (315)
Resultat af primær drift før engangsposter 468 251
Engangsposter 5,8 (158) 0
Resultat af primær drift 310 251
Andel af resultat i associerede virksomheder 15 0 1
Finansielle indtægter 9 22 14
Finansielle omkostninger 10 (94) (62)
Resultat før skat 238 204
Selskabsskat 11 (82) (79)
Årets resultat 156 125
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S 156 125
156 125
Resultat pr. aktie (EPS) 12
Årets resultat pr. aktie (EUR) 0,77 0,63
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet 0,77 0,63

 

078 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

Totalindkomstopgørelse 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR .…, 2010; 2009
Åretsresultat 156 125
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 2
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder 13
Periodens dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter (8)
Værdireguleringer af afdækningsinstrumenter overført til resultatopgørelsen (produktionsomkostninger) 38
Skat af pengestrømsafdækning og anden totalindkomst (8)
Anden totalindkomst efter skat i 37
Totalindkomnst i alt 162
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S 206. 162
206." 162

 

Dj1104014EogsNx50137

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2010 1079

Balance 31. december for koncernen - Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2010 2009 2008
Goodwill 320 320 320
Færdiggjorte udviklingsprojekter 169 99 60
Software 88 73 62
Udviklingsprojekter under udførelse 457 320 202
immaterielle aktiver i alt 13 1.034 812 644
Grunde og bygninger 867 661 433
Produktionsanlæg og maskiner 304 230 159
Andre anlæg, driftsmateriel og Inventar 248 216 167
Materlelle aktiver under udførelse 285 354 271
Materielle aktiver i alt 14 1.704 1.461 1.030
Kapitalandele i associerede virksomheder 15 4 1 1
Andretilgodehavender 20 25 16 25
Udskudt skat 16 224 384 186
Andre langfristede aktiver I alt 253 401 212
Langfristede aktiver ialt 2.991 2.674 1.886
Varebeholdninger 17 2.735 3.929 2.867
Tilgodehavender fra salg 18 624 525 938
Entreprisekontrakter 19 40 16 123
Andretilgodehavender 20 277 234 181
Selskabsskat 21 64 93 49
Værdipapirer 0 0 121
Likvide beholdninger 30 335 488 162
Kortfristede aktiver Ialt 4.075 5.285 4.441
Aktiver | alt 7.066 7.959 6,327

 

Sammenligningstal for 2009 og 2008 er ændret i overensstemmelse med ændring i anvendt
regnskabspraksis i 2010. Der henvises til note 40 til koncernregnskabet,

080 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

 

SMm—Mqm———M—MQ=—WW RR. …F…-— Fe == eee Eee «

Balance 31. december for koncernen - Egenkapital og forpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mlo. EUR 2009 2008
Aktiekapital 27 25
Øvrige reserver (41) (78)
Overført resultat 2,556 1.640
Egenkapital ialt 2.542 1.587
Udskudt skat 16 6 121 9
Hensatte forpligtelser 23 39 137 122
Pensionsforpligtelser 24 2 2
Finansielle gældsforpligtelser 25 339 14
Langfristede forpligtelser i alt 599 147
Forudbetalinger fra kunder 1,546 2.889 2,677
Entreprisekontrakter 19 15 0 80
Leverandørgæld 1.120 1.062 1.030
Hensatte forpligtelser 23 223 274 260
Finansielle gældsforpligtelser 25 "4. 12 109
Andre gældsforpligtelser 26 > 436 395
Selskabsskat 21 145 42
Kortfristede forpligtelser ialt 4.818 4.593
Forpligtelsen daer ent 4312. 5.417 4,740
Egenkapital og forpligtelser ialt … 7.066 , 7.959 6.327

 

Sammenligningstal for 2009 og 2008 er ændret i overensstemmelse med ændring I anvendt
regnskabspraksis I 2010. Der henvises til note 40 til koncernregnskabet.

Dji104014EogsNn50138

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 081

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige reserver

Reserve for Reserve for

valutakurs- — pengestrøms- Overført
mio, EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat Falt
Egenkapital 1. januar 2010 27 (35) (6) 2.556 2.542
Kapitalforhøjelse 0 o 0 O 0
Omkostninger ved kapitalforhøjelse 0 0 0 o 0
Køb af egne aktier 0 0 0 0 o
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 6 6
Årets totalindkomst 0 38 12 156 206
Egenkapital 31. december 2010 27 3 6 2.718 2.754

Øvrigereserver

Reserve for Reserve for

valutakurs» — pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat talt
Egenkapital 1. januar 2009 25 (50) (28) 1.640 1587
Kapitalforhøjelse 2 0 0 800 802
Omkostninger ved kapitalforhøjelse o 0 (9) (10) (10)
Køb af egne aktier o o o (1) (1)
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 2 2
Årets totalindkomst 0 15 22 125 162
Egenkapital 31. december 2009 27 (35) (6) 2.556 2.542

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 143 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible til
udlodning. Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 141.

082 | Vestas årsrapport 2010 -Koncernregnskab

 

Mm ———C——— VM ——)æÆæ… …"——F… FF Eee

Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2009
Årets resultat 125
Reguteringer for ikke-kontante poster 27 369
Renteindbetalinger mv. 8
Renteudbetalinger mv. (31)
Betalt selskabsskat (114)
Pengestrømme fra drift før ændring I nettoarbejdskapital 357
Ændring i nettoarbejdskapital 28 (391)
Pengestrømme fra driftsaktivitet (34)
Køb af immaterielle aktiver (227)
Køb af materielle aktiver (606)
Køb af andre langfristede aktiver o
Køb af virksomhed 29 0
Salg af materielle aktiver 15
Salg af andre langfristede aktiver 10
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (808)
Frit cash flow (842)
Kapitalforhøjelse 792
(1)
0
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 284
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.075
Ændring I likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 233
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1, januar 219
Kursregulering af likvider 27
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgætld 31. december 479
Betøbet kan specificeres således: . …
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning ; 325 ' 468
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 30 10 20
Værdipapirer Diner, 0. 0
Likvide beholdninger I aft 1777171 835" 488
Kortfristet bankgæld 25 22; (3) (9)
" 479

 

 

Erhvervelse af egne aktier
Tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 083

[110401 4E09sw50139

 

Noter til koncernregnskabet

 

z
g

VØORJTJSNSHRAUNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side
Anvendt regnskabspraksis før koncernen 2222 085
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger øg SKØN meme 092
Segmentoplysninger. 094
Omsætning 096
Af- og nedskrivninger. 096
Personaleomkostninger 097
Forsknings- og udviklingsomkostning er 2.2 meeen 097
Engangsposter. 098
Finansielle Indtægter. 098
Finansielle omkostninger. 098
Selskabsskat. 099
Resultat pr. aktie (EPS) 099
Immaterielle aktiver 100
Materielle aktiver 102
Kapitalandele i associerede virksomheder merne 203
Udskudt skat 103
Varebeholdninger. 104
Tilgodehavender fra salg 104
Entreprisekontrakter 105
Andre tilgodehavender 105
Selskabsskat. 105
Aktiekapital 106
Hensatte forpligtelser 107
Pensionsforpligtelser. 109
Finansielle gælds forpligtelser screenet 111
Andre gældsforpligtelser

 

Regulering for ikke-kontante poster.
Ændring Inettoarbejdskapital.

Køb af virksomheder.
Likvide beholdninger.
Honorarer til generafforsamlingsvalgte revisorer…
Ledelsens optlonsprogram og aktiebeholdninger…
Transaktioner med nærtstående parter …
Offentlige tilskud
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser messer
Kontraktlige forpligtelser
Eventualforpligtelser og eventualaktiven 1. nunne
Afledte finansielle Instrumenter samt risiko- og kapitalstyring
Efterfølgende begivenheder
Nyregnskabspraksis
Ny regnskabsregulering 132

 

 

 

 

   
 
  

 

 

 

 

 

084 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

 

 

1 Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med international Finan-
clal Reporting Standards (IFRS), som gødkendt af den Europæiske Union.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med års-
regnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske oplys-
ningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ OMX
Copenhagens oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber,
årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregn-
skabsloven.

Grundlag for udarbejdelse
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra
afledte finansielle Instrumenter.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt kon-
sistent iregnskabsåret og for sammenligningstallene.

Bortset fra praksisændringen vedrørende IFRIC 15 samt Implementeringen
af nye regnskabsstandarder jf. nedenfor, er den anvendte regnskabspraksis
uændret i forhold til 2009.

Årsrapporten præsenteres I mio. EUR.

Implementering af nye regnskabsstandarder

Vestas-koncernen har med virkning fra 1. Januar 2010 implementeret
ændringer til IAS 27 om køncernregnskaber og modervirksomheders regn-
skaber, ændringer til IAS 39 om finansielle instrumenter, ændringer til JERS
3 om virksomhedssammenslutnlnger, IFRIC 12 om koncessionsaftaler, IFRIC
17 omudlodning af andet end kontanter og |FRIC 18 om aktiver, der overdra-
ges fra kunden som en del af salgstransaktionen.

Ændringerne og fortolkningsbidragene har ikke påvirket indregning og måling.

Desuden har Vestas-koncernen implementeret IFRIC 15 om aftater om opfø-
relse af ejendomme og lignende entreprisekontrakter, jf, selskabsmeddelelse
nr.44/2010. Implementeringen af IFRIC 15 har medført, at Vestas har
ændret regnskabspraksis for indtægtsregistrering af supply-and-installation
projekter, Konsekvensen af ændringen af regnskabspraksis er vist både i den
førnævnte selskabsmeddelelse og i note 40 til koncernregnskabet.

Udover IFRIC 15 har de nye standarder og fortolkningsbidrag ingen effekt på
resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie. Før yderligere beskrivelse af
effekten af IFRIC 15 påresultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie henvi-
ses til note 40 til koncernregnskabet.

Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er inde-
holdtinote 41 til koncernregnskabet.

Koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger
Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet)
og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte
besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontrol
(dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne
benævnes samtet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer mel-
lem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en betydelig
indflydelse på den driftsmæssige og finanslelle ledelse, betragtes som asso-
clerede virksomheder.

En oversigt over koncernens juridiske enheder fremgår af siderne 133-135.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for modersel-
skabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter
af ensartet Indhold og med efterfølgende eliminering af koncerninterne
indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og
udbytter samt ureallserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

fj 10401 4EogsN50140

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overens-
stemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.

Nyerhvervede eller nystiftede dattervirksomheder indregnes fra det tids-
punkt, hvor der opnås kontrol over det tilkøbte (overtagelsesdagen). Ved
erhvervelse af dattervirksomheder anvendes overtagelsesmetoden.

Anskaffelsesprisen opgøres som dagsværdien af de afgivne aktiver, påtagne
forpligtelser og udstedte aktier. Anskaffelsesprisen indeholder dagsværdien
af eventuelle betingede vederlag (earn-outs). Omkostninger ved erhvervel-
sen omkostningsføres i den periode, hvor de afholdes. identificerbare aktiver,
forpligtelser og eventualforpligtelser (nettoaktiver) vedrørende den over-
tagne virksomhed indregnes til dagsværdlen på overtagelsesdagen opgjort
efter koncernens regnskabspraksis.

Ved hver overtagelse indregnes goodwill og en ikke-kontrollerende Interesse
(minoritet) efter én af følgende metoder:

1) Goodwill relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt førskelsbeløb mellem den samlede dagsværdi af den overtagne
virksomhed og dagsværdien af de samlede regnskabsmæssige netto-
aktiver, Den ikke-kontrollerende Interesse indregnes til andelen af den
overtagne virksomheds samlede dagsværdi (fuld goodwill).

2

2

Goodwillrelateret tilden overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem anskaffelsessummen og dagsværdien af
koncernens andel af den erhvervede virksomheds regnskabsmæssige
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet. Den ikke-kontrollerende Inte-
resse indregnes til den forholdsmæssige andel af de overtagne nettø-
aktiver (forholdsmæssig goodwill).

Goodwill indregnes under immaterielle anlægsaktiver. Goodwill afskrives
ikke, men vurderes årligt samt ved tegn på værdiforringelse for at afgøre, om
den har været udsat for værdiforringelse, Er dette tilfældet, foretages ned-
skrivning til aktivets lavere genindvindingsværdi.

Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet.
En eventuel avance eller et eventuelt tab I forhold tilden regnskabsmæssige
værdi på afståelsestidspunktet resultatføres ved salg i det omfang kontrol-
fen over dattervirksomheden tillige afgives.

Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede
virksomheder.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af
den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden dri-
ver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner I andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner I fremmed valuta. Moderselskabets
funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens
Internationatle relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på balance-

dagen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes til transaktions-
dagens kurs. Som transaktionsdagens kurs anvendes gennemsnitskurs for
de enkelte måneder, I det omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes
billede. ?

Omregning af transaktioner og beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funk-
tionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i
resultatopgørelsen som finansielle Indtægter eller omkostninger. Tilgode-
havender, gæld og andre monetære poster I fremmed valuta, som ikke er
afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskelle
mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes fresul-
tatopgørelsen som finansielle Indtægter eller omkostninger.

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2010 | 085

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning I koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en
funktione! vatuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes
resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs
anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, I det omfang dette ikke
giver et væsentligt anderledes billede, Kursforskelle, opstået ved omreg-
ning af udenlandske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til
balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra
transaktionsdagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i
egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder, der
anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende virk-
somhed, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen. Tilsvarende
indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån
og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af nettoinve-
steringen i udenlandske virksomheder med en anden funktionel valuta end
koncernens præsentationsvaluta, og som effektivt sikrer mod tilsvarende
valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering i virksomheden, direkte i egen-
kapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved indregning I koncernregnskabet af associerede virksomheder med en
anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes
andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapita-
len inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser. Kursdifferen-
cer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksom-
heders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser
samt ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte I egenkapitalen under en
særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbage-
betaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er
indregnet direkte I egenkapitalen, og som kan henføres hertil, iresultat-
opgørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle Instrumenter indregnes og måles I balancen til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår
andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive
og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og inten-
tion om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

En salgskontrakts valutaelement behandles som et stand alone afledt finan-
sielt instrument, hvis kontraktens valuta ikke er Vestas' eller modpartens
funktionelle valuta eller en almindelig anvendt valuta i det land, hvar salget
finder sted.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af
markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle Instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv
eller en indregnet forpligtelse, indregnes I resultatopgørelsen sammen med
ændringer I værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpilgtelse for så
vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme I henhold til en indgået aftale, bort-
set fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af et indreg-
net aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den del af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der
er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige
betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer I værdien af det sik-
rede, indregnes I egenkapitalen. Når den sikrede transaktion realiseres,
overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra
egenkapitalen og indregnes I samme regnskabspost som det sikrede. Ved
sikring af provenu fra fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab

086 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

   

vedrørende sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid,

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes
til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske datter- eller associerede
virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer ! disse virk-
somheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen underen
særskilt reserve for valutakursregulering.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for
behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi
løbende I resultatopgørelsen under finansielle poster.

Segmentoplysninger

De identificerede rapporteringspligtige segmenter udgør stort set hele
koncernens eksterne omsætning, som alene er opnået via salg af vindmøller
og associerede serviceaktiviteter. De rapporteringspligtige segmenter er en
sammenlægning af operationelle segmenter I Vestas-koncernen, som deter
muligt efter IFRS 8. De rapporteringspilgtige segmenter er identificeret på
baggrund af koncernens interne ledelsesstruktur og den deraf følgende rap-
portering til hovedbeslutningstagerne, direktionen. identifikationen er derfor
baseret på både geografiske segmenter og forretningsenheder (produk-
tions- og salgsforretningsenheder) i koncernen. De resterende operationelle
segmenter, som ikke er Indeholdt I rapporteringspligtige segmenter, er Inde-
holdt under alle andre driftssegmenter.

Produktlonsforretningsenhederne er klassificeret som etrapporterings-
pligtigt segment, da omsætningen genereret fra disse enheder er baseret
på koncernens interne transfer pricing politik og er ens på tværs af koncer-
nen. Derudover sælger Vestas-koncernen kun et produkt = vindmøller - og
omsætningen er hovedsageligt indregnet baseret på leveringen af en kom-
plet vindmølle og ikke baseret på individuelt salg af de tre hovedkomponen-
ter (vinger, naceller og tårne), som udgør en vindmølle.

Opgørelsen af resultat, omsætning og omkostninger Indeholdt I segmentop-
lysningerne er foretaget på samme måde som i koncernårsrapporten.

Indtægter og omkostninger indeholdt i årets resultat er allokeret, idet
omfang de direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne og opgøres
pålideligt. Omkostninger, der er allokeret enten direkte eller indirekte, inde-
holder: produktionsomkostninger, forsknings- og udviklingsomkostninger,
salgs- og distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

Indtægter og omkostninger allokeret indirekte til segmenterne er allokeret
på baggrund af en allokeringsnøgle beregnet på basis af anvendelsen af
nøgleressourcer i segmentet,

Langfristede segmentaktiver omfatter langfristede aktiver anvendt direkte
isegmentets aktiviteter herunder immaterielle aktiver, materielle aktiver og
kapitalandele i associerede virksomheder.

Kortfristede segmentaktiver omfatter de kortfristede aktiver, som anvendes
direkte I segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra
salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.

Koncerninterne balancer omfatter transaktioner foretaget på markeds-
vilkår mellem operationelle segmenter, der udgør de rapporteringspligtige
segmenter. Disse beløb elimineres for at opgøre tallene i koncernregnskabet.

Aktiebaseret vederlæggelse
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte
optioner måles til dagsværdten af optlionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, måles
dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes iresultatopgørelsen
under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optio-
nerne optjenes (vesting-periaden). Modposten hertil indregnes direkte i
egenkapitaten.

I forbindelse med første indregning af aktleoptionerne skønnes over antallet
af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende juste-

 

 

fj104014rogsNn50141
Te ERE

res for ændringer i skønnet over antallet af optioner, således at det totalt
Indregnede antal optioner er baseret på det faktiske antal.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en options-
prismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn tilde betingel-
ser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsknings- og udvik-
lingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikkerhed for, at
de vil blive modtaget.

Tilskud til Investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes I
kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Øvrige tilskud indregnes i resu)-
tatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de
omkostninger, de kompenserer før.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af efter-
følgende service samt salg af reservedele,

Salg af enkeltmøller og mindre vindkraftværker baseret på standardløsnin-
ger (supply-only og supply-and-installation projekter) samt salg afreserve-
delte indregnes i resultatopgørelsen, såfremt risikoovergang til køber har fun-
det sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget. Entreprisekontrakter om levering af større vindkraft-
værker med en høj grad af individuel tilpasning Indregnes i omsætningen I
takt med opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad
(turnkey projekter). Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes
pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgåede omkost-
ninger, I det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og forlængede
garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker, indregnes I
resultatopgørelsen over aftaleperioden I takt med levering af de aftalte ser-
viceydelser.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatter de
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. i kostprisen ind-
går råvarer, hjælpemateriafer, direkte løn og Indirekte omkostninger, såsom
gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.

Endvidere Indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Forsknings- og udviklingsomkostninger .
Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der ikke
opfylder kriterierne for indregning, samt af- og nedskrivning på aktiverede
udviklingsomkostninger.

Salgs" og distributionsomkostninger

I salgs- og distributionsomkøstninger indregnes omkostninger, der er afholdt
til salg og distribution af varer solgt i årets løb samt til årets gennemførte
salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale,
reklame- og udstillingsømkostninger samt afskrivninger.

Administrationsomkøstninger

fadministrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året
til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det
administrative personate, ledelsen, kontorlokater og kontoromkostninger
samt afskrivninger.

Engangsposter

Engangsposter inkluderer væsentlige poster, som ikkeer en delafden
normale forretning. Dette Inkluderer ormkostninger relateret til større organi-
satorlske tilpasninger og tilpasning af produktionskapacitet og produktpro-
gram. Omkostningerne omfatter nedskrivninger af immaterielle og materielle
aktiver samt hensættelser til omstruktureringer og eventuelle tilbageførster
af disse.

Andet af resultat lassocierede virksomheder

I koncernens resultatopgørelse Indregnes den forholdsmæssige andel af de
assoclerede virksomheders resultat efter skat og efter eliminering af for-
holdsmæssig ande! af intern avance/tab.

Finansielle indtægter øg omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og
"tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner I
fremmed valuta, afskrivninger af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder
finansielle teasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under aconto-
skatteordningen mv.

Låneomkostninger, der vedrører fremstilling af kvalificerende aktiver, indreg-
nes i disse aktivers kostpris,

Selskabsskat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat, ind-
regnes I resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat,
og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

I det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skatte-
pligtig indkomst i Danmark eller i udlandet som følge af aktlebaserede
vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ordningerne under skat af
årets resultat, Såfremt det samlede skattemæssige fradrag overstiger den
samlede regnskabsmæssige omkostning, Indregnes skatteeffekten af det
overskydende fradrag dog direkte i egenkapitalen.

Balancen

immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i bafancen som beskrevet under
koncernregnskabet og virksomhedssammensfutninger. Efterfølgende måles
goodwill til denne værdi med fradrag af akkumuterede nedskrivninger, Der
foretages ikke amortisering af goodwill,

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens penge-
strømsfrembringende enheder. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembrin-
gende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomisty-
ring. Ledelsen vurderer, at det laveste niveau for pengestrømsfrembringende
enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres, er
koncernens geografiske segmenter, Europa og Afrika, Nord- og Sydamerika
samt Asien og Oceanien.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang årligt
for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pen-
gestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives
til genIndvindingsværdi over resuftatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi er højere.

Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de
forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet
(pengestrømsfrembringende enhed), som goodwiller knyttet til. Alternativt
opgøres genindvindingsværdien som dagsværdien fratrukket omkostninger
til salg. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje I resultatop-
gørelsen.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tek”
niske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt
marked eller anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det
er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes
som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og

der er tilstrækkelig sikkerhed for, at. den fremtidige indtjening eller netto-
salgsprisen kan dække produktions-, salgs- og distributions-, administra-
tions- og forsknings- og udviklingsomkostninger. Øvrige udviklingsomkost-
ninger Indregnes I resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne
afholdes.

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2010 | 087

Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger omfatter
gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens
udviklingsaktiviteter.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter
lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperloden
udgør tre til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle ned-
skrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse testes
minimum én gang årligt for værdiforringelse ag nedskrives til genindvin-
dingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi
overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme
fra udviklingsprojektet.

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprøjekter måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter og licenser
afskrives over patent- eller aftaleperloden, udviklingsprøjektets levetid eller
den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget
reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv-
ninger. i kostprisen indgår såvel direkte interne som eksterne omkostninger.
Software afskrives lineært over fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres
med eventuelle nedskrivninger.

Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet.
Alle andre låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår,
de er afholdt, Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.

Materielle aktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmaterlel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyt-
tet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egen-
fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges skønnede
omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt reetablering, I
det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. Kostprisen på et sam-
let aktiv opdeles I separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt
brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktiv-
ernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasing-
ydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne
rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne,

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materi-
elt aktiv, Indregnes I den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv,
når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske for-
dele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestand-
dele ophører med indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen.
Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indreg-
nes iresultatopgørelsen ved afholdelsen.

Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet.
Alle andre fåneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår,
de er afholdt. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.

088 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der
udgør:

  
 

Bygninger inkl, installationer...
Produktionsanlæg og maskiner.
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede
test og udstillings Møller 2.22...
Andre anlæg, driftsmaterlel og Inventar.
Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi
og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på
anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdlen akti-
vets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperloden eller scrapværdien indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring iregnskabsmæssigt skøn.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produk-
tlons-, forsknings» og udviklings-, salgs- og distributions- samt administra-
tionsomkostninger i det omfang, afskrivninger ikke Indgår I kostprisen for
egenfremstillede aktiver.

Leasing
Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle ag operatio-
nelle leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den I al væsentlighed over-
fører risici ag fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre leasing-
aftaler klassificeres som operationelle.

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives
over den forventede brugstid I overensstemmelse med de ovenfor anførte
afskrivningsperioder. De tilsvarende finansielle leasingforpligtelser er ind-
regnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel
leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperloden.

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for
værdiførringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Udvik-
lingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse sam-
men med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende
enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi
over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere.
Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje I resultatopgørelsen.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes årligt
og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet I
fremtidige perioder.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes

årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan
indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvind-
ingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede
afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi.

Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige
pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som
aktivet er en del af,

Ettab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi

af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger
aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
produktions-, forsknings- og udviklings-, salgs- og distributions- samt admi-
nistrationsomkostninger. Nedskrivning af goodwill indeholdes i en særskilt
linje iresultatopgørelsen.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre akti-

i

 

ver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og
skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabs-
mæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville
have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet,

Kapitalandele I associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den forholds-
mæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urea-
iiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæssig
værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi
måles til EUR 0. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at
dække den associerede virksomheds underbalance, Indregnes denne under
forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret kost-
pris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden. Er
nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere
værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer, afgifter og hjælpematerialer omfatter
anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe-
materialer, føn og produktionsomkostninger, der kan henføres til frem-
stillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen,
indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på dei
produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt
omkostninger til fabriksadministration og produktionsledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med
fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at
effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, uku-
rans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Perlodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår ag måles til kostpris.

Entreprisekontrakter
Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker
med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra
færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer og forventede
tab. Entreprisekontrakter er kendetegnet ved, at de leverede vindkraftværker
indeholder en høj grad af individualisering.

Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte
kontraktomkostninger i forhold til kontraktens forventede samlede omkost-
ninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil
overstige de samtede Indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab
straks som en omkostning i resultatopgørelsen,

Egenfremstillede komponenter Indregnes i entreprisekontrakter i takt med,
at de indgår I specifikke opførelser af vindkraftværker.

Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entre-
prisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning indregnes
det forventede tab på entreprisekontrakter straks som en omkostning og en
forpligtelse.

1104014EogSN50142

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger
acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender.
Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger
salgsværdien, indregnes under forpligtelser.

Omkostninger I forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter Ind-
regnes I resultatopgørelsen I takt med, at de afholdes.

Værdipapirer

Aktier og obligationer, der løbende overvåges, måles og rapporteres til
dagsværdi i henhold til koncernens investeringspolitik, Indregnes på han-
delsdatoen under kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, svarende
til børskurs for børsnoterede papirer. Ændringer i dagsværdien indregnes
løbende I resultatopgørelsen under finanslelle poster.

Egenkapital

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes
direkte i overført resultat i egenkapitalen, Kapitalnedsættelse ved annul-
lering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende til kapi-
talandelenes nominelle værdi.

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i Vestas
Wind Systems A/S I forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller medar-
bejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den
ordinære generalforsamting (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forven-
tes udbetalt for året, vises som en særskilt pøst under egenkapitalen.

Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregutering I koncernregnskabet omfatter kursdiffe-
rencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder
fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentationsvaluta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakurs-
reguleringerne Iresuitatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning

Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter kurs-
gevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler vedrørende
fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter I forbindelse med råvarekøb.

Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen ude-
stående renteswaps indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for
rentede lån,

Selskabsskat ag udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balan-
cen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af
tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill
og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset
fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at
have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde hvor opgø-
relse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregter,
måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af
aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede

skattemæssige underskud, indregnes under andre fangfristede aktiver med
den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 089

af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser
inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer
af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser Ide
respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når
den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat
som følge af ændringer i skattesatser indregnes I resultatopgørelsen bortset
fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere
begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at
indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske
ressourcer,

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvor-
med forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages diskontering, når
det er relevant.

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter vurderede garan-
tihensættelse på leverede vindmøller og vindkraftværker på baggrund af
erfaringerne hermed. Ved garantiperlodens start hensættes pr. vindmølle-
type kalkulatoriske beløb, der nedskrives over qarantiperioden I takt med
afholdelsen af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages perlo-
disk måling på baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en
detaljeret, formel plan for omstruktureringen er offentliggjort senest på
balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtag»
else af virksomheder Indregnes hensættelser til omstruktureringer iden
overtagne virksomhed alene I beregningen af goodwill, når der på overtag-
elsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter,
når de førventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de
uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten (tabsgivende kontrak-
ter). Forventede tab på entreprisekontrakter indregnes døg I værdien af
entreprisekontrakter.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor kon-
cernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensions-
selskaber, indregnes iresultatopgørelsen I den periode, de optjenes, og skyl-
dige indbetalinger medtages i balancen under andre gældsforpligtelser.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning
af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetaltes i henhold til
ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den
fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapi-
talværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til
gennem deres hidtidige ansættelse I koncernen. Den aktuarmæssigt bereg-
nede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet
til ordningen medtages i balancen under pensionsførpligtelser I henhold til
korridormetoden.

Iresultatopgørelsen Indregnes årets pensionsomkostning baseret på de
aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse,
Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæssige gevinster
eller tab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de overstiger den største
numeriske værdi af 10 pct. af pensionsforpligtelserne eller af 10 pct. af
dagsværdien af pensionsaktiverne., Beløbet indregnes iresultatopgørelsen
over de omfattede medarbejderes forventede gennemsnitlige resterende
arbejdstid I virksomheden. Den ikke-Indregnede del af aktuarmæssige geviIn-
ster/tab noteoplyses. I forbindelse med overgangen til IFRS er akkumulerede
aktuarmæssige gevinster og tab fuldt ud indregnet i åbningsbalancen pr. 1.
januar 2005.

Ved en ændring I ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse I

090 | Vestas årsrapport 2010- Koncernregnskab

 

virksomheden, fremkommer en ændring I den aktuarmæssigt beregnede
kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkost-
ninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til
den ændrede ydelse, I modsat fald indregnes de iresultatopgørelsen over
den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.

Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene idet
omfang, det modsvarer ikke-indregnede aktuarmæssige tab, fremtidige
tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre tilreducerede fremtidige
indbetalinger til ordningen.

Andre langfristede personaleydelser Indregnes tilsvarende ved anvendelse
af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridormetoden.

Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks i resultat-
opgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet
Jubilæumsgratlialer.

Finanstelle gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse tildagsværdien af
det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen
mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle omkostninger over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restlea-
singforpligtelse på finanslelle leasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris
og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke
leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende
service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.

Øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser måles til kostpris og
udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende
regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets for-
skydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virk-
somheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte
virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for
ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt
ændring I driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt sel-
skabsskat. Diiftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede
gældsforpligtelser, hvori kortfristet bankgæld ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og
salg af virksomheder samt køb og salg af immaterlelle, materielle og andre
langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder
vises separat.

indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide trans-
aktioner.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller
sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet
hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af
egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

 

 

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som beta-
ling af renter og afdrag på gæld,

Likvider
Likvider omfatter fikvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og kortfel-
stet bankgæld.

Aktiver og kortfristet gæld, der I pengestrømsopgørelsen medtages som
likvide beholdninger, er dem, der indgår i koncernens cash management.

[ji104014Eogsn50143

 

 

Ordliste

 

Regnskabsrelaterede nøgletal
Bruttomargin (%6): Bruttoresultat I procent af omsætning.

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (96): Resultat af primær drift efter
skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige materielle og immateri-
elle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus Ikke-rentebærende
forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Førrentning af egenkapitalen (%): Årets resultat efter skat divideret med
gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital
ultimo.

Nettorentebærende gæld/EBITDA: Nettorentebærende gæld divideret
med resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA).

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin): Resultat før afskrivnin-
ger, ande! af resultat i associerede virksomheder, finanstelle poster og skat i
procent af omsætning.

Qverskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat | associerede
virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver i alt.

 

Aktierelaterede nøgletal

Resultat pr. aktie (EPS): Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal
udestående aktier.

Indre værdi pr, aktie; Egenkapital ultimo divideret med antal aktier ultimo.

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX
Copenhagen divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen
divideret med årets resuitat pr. aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret
med gennemsnitligt antal aktier.

Udbytte pr. aktie; Udbytteprocent gange åktiens pålydende værdi,

Payout ratio: Samtet udbyttebetaling divideret med årets resultat,

 

Terminologi i anvendt regnskabspraksis

JERS: International Financial! Reporting Standards
IJAS: International Accounting Standards

IASB: international Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/
Standing Interpretations Committee

 

Køoncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 091

 

2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn
Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række regn-
skabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for indregning og
måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste regnskabsmæs-
sige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens regnskabspraksis er
detaljeret beskrevet i note 1 til koncernregnskabet.

Væsentlige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbindelse
med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk i høj grad er individuelt
tilpasset (turnkey projekter), indregnes omsætningen vedrørende projekter
under udførelse i henhold til produktionskriterlet, svarende til salgsværdien
af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke
kvalificerer til indregning i henhold til produktionskriteriet (supply-only and
supply-and-installation projekter), indregnes den samlede omsætning først
på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncernens
indregning af omsætning og dermed indtjening i forhold til det forventede.

Væsentlige skøn
Opgørelsen af denregnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser
kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer,

som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i
sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuld-
stændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder
kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som
kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for
Vestas-koncernen er omtalt i ledelsesberetningen, side 21, og Inoterne til
koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af
ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af
ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Garantihensættelser

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponent-
fejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med
ikke-planlagte driftsstop, løber normalt I to år fra møllens levering. I visse
tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de speci-
fikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens ser-
viceydelser tilkøbt ud over standardgaranti Indgår under forudbetalinger fra
kunder.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte
møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet
har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller
solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal
understreges, at kompleksiteten I visse af de konstaterede typefejl mv. kan
føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvir-
ket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger
og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 30-35 pct. at vedrøre regu-
leringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejl mv. Heri indgår
omkostninger til opgraderinger af tidligere år solgte møller, kommercielle
forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Samtet er deri 2010 foretaget garantihensættelser på EUR 194 mio. sva-
rende til 2,8 pct. af koncernens omsætning.

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produkt-
risici, se ledelsesberetningen side 26 samt note 23 til koncernregnskabet.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige for-
handlinger med underleverandører om kompensation. Kompensationen fra

092 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

underleverandører indregnes, når der er indgået skriftlig aftale med leveran-
døren.

Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31. decem-
ber 2010 EUR 283 mio. (2009: EUR 339 mio).

Værdiførringelse af aktiver

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes
de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder), som knytter
sig hertil, vil være i stand til at generere tilstrækkelige positive nettopenge-
strømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, varemærker med
ikke-definerbar levetid samt øvrige nettoaktiver i den pågældende virksom-
hed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter

og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for efter-
følgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, overskudsgrad,
fremtidige anlægsinvesteringer samt vækstforventninger for årene efter,
Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på
konkrete fremtidige forretningsmæsslige tiltag, hvori risici ide væsentlige
parametre er vurderet og indregnet | de fremtidige forventede frie penge-
strømme, Fremskrivninger efter de kommende fem år er baseret på generelle
forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er
før skat og afspejler den risikofrie rente I de enkelte geografiske segmenter.
Egenkapitalandelen forventes at forblive høj f relation til koncernens fremti-
dige kapitalstruktur.

For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver henvises
til note 13 til koncernregnskabet.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31. december 2010
EUR 320 mio. (2009: EUR 320 mio.).

Udviklingsprojekter

Færdiggjorte udviklingsprojekter gennemgås årligt for indikatorer for
nedskrivningsbehov. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret
foretages en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For igang-
værende udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig nedskrivnings-
test. Nedskrivningstesten udarbejdes på baggrund af forskellige faktorer,
herunder projektets anvendelse i fremtiden, nutidsværdien af den forventede
fremtidige indtjening samt rente øg risici.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr. 31. december
2010 EUR 626 mio. (2009: EUR 419 mio.).

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris fratrukket tab ved værdi-
forringelse, som følge af manglende betalingsevne. Skøn over tab foreta-
ges på baggrund af kundernes betalingsevne, historiske oplysninger om
betalingsmønstre og dubløse tilgodehavender samt kundekoncentrationer,
kundernes kreditværdighed og modtagne sikkerheder samt økonomiske
konjunkturer i selskabets afsætningskanaler. Foretagne skøn opdateres,
såfremt debitorens betalingsevne ændres.

Det skønnes, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige tildækning af
tab. Den økonomiske usikkerhed, der knytter sig til nedskrivning til imødegå-
else af tab på dubiøse tilgodehavender, anses for at være begrænset.

Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender udgør pr. 31. december
2010 EUR 966 mio. (2009: EUR 791 mio.).

Udskudt skat

Vestas-koncernen indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatte-
værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt
ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig
fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst. Vurdering fore-
tages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende
år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.

 

 

” Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 224 mio. (2009;

EUR 384 mio.), hvoraf EUR 27 mio. (2009: EUR 18 mio.) relaterer til frem-
førbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes EUR 27 mio. rea-
liseret inden for 12 måneder, øg EUR O mio. forventes realiseret senere end
12 måneder efter batancedagen. Værdien af ikke-indregnede skatteaktiver
(primært skattemæssige underskud til fremførsel) udgør i alt EUR 21 mio.
(2009: EUR 26 mio.), som ikke forventes udnyttet inden for en overskuelig
fremtid.

For en yderligere beskrivelse af gruppens skatteaktiver henvises tilnote 16
tilkoncernregnskabet.

 

  

 

 

ne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

Segmentoplysninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Nord- og Aslen og Rapporterings-
2010 Afrika Sydamerika Oceanien Produktions- pligtige
mio. EUR salgsenheder — salgsenheder — salgsenheder enheder segmenter ialt
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 3.773 1.482 1.028 Q 6.283
Service 377 143 103 0 623
Andet 6 1 1 6 14
Ekstern omsætning I alt 2.156 1.626 1.132 6 6.920
Intern omsætning” 531 143 52 3.274 4.000
Segmentomsætning I alt 4.687 1.769 1.184 3.280 10.920
Andre driftsindtægter 0 0 0 0 0
Segmentresultat af primær drift (EBIT) 170 49 (83) (197) (61)
Finansielle poster (netto) (82) (36) (26) (11) (155)
ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 20 10 13 115 158
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) o 0 0 56 56
Nedskrivninger (indregnet i egenkapital) 0 0 0 o 0
Tilbageførse! af nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) o 0 0 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger (indregnet I egenkapital) 0 o Q 0 0
Garantihensættelse for året 3 0 1 0 4
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 0 o
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 26 5 13 278 322
Tilgang til investeringer | associerede virksomheder 2 0 o O 2
Investeringer i associerede virksomheder 3 0 1 0 4
Langfristede aktiver (eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 123 15 46 1.260 1.444
Segmentaktiver 2.118 656 802 2.316 5892
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande således:
USA . 1.218 - - -
Tyskland 0 - - - -
Spanien 0 " - - -
Kina - ” 0 - -
Ekstern omsætning I Danmark 111
Ekstern omsætning uden for Danmark 6.809

USA Kina Andre lalt

Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - - - 1,616
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 476 277 369 1.122

 

intern omsætning omfatter intern samhandel, management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.

Ekstern omsætning, der er fordelt på individuelle lande, indeholder alle lande med en ekstern omsætning, der udgør over 10
pct. af koncernens samlede eksterne omsætning. Det angivne beløb udgør den samlede omsætning, der er genereret fra de
angivne lande.

ingen enkelt kunde udgør over 10 pct. af den samlede eksterne omsætning. Ingen af koncernens aktiver er klassificeret som

"held-for-sale" Ingen af de foretagne nedskrivninger for et enkelt aktiv er i sig selv væsentlige, Langfristede aktiver placeret i
andre lande overstiger enkeltvis ikke 10 pct. af koncernens samlede langfristede aktiver på nær i USA og Kina.

094 | Vestas årsrapport 2010 -Koncernregnskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i 3 Segmentoplysninger (fortsat)
Europa og Nord- og Åslen og Rapporterings-
2009 Afrika Sydamerika Oceanien — Produktions- pligtige
mio, EUR salgsenheder — salgsenheder — salgsenheder enheder  segmenterlalt
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 2.879 1.240 450 0 4.569
Service 324 116 64 0 504
Andet 0 0 0 6 6
Ekstern omsætning I alt 3.203 1.356 514 6 5.079
i Intern omsætning” 655 142 67 5.249 6.113
Segmentomsætning ialt 3,858 1.498 581 5,255 11.192
Andre driftsindtægter 0 0 0 Q 0
i Segmentresultat af primær drift (EBIT) 97 68 (32) (136) (3)
Finansielle poster (netto) (63) (27) (5) (62) (157)
i ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 20 12 6 94 132
Nedskrivninger (indregnet iresultatopgørelsen) o 0 0 1 1
Nedskrivninger (indregnet | egenkapital) 0 0 o 0 o
Tilbageførsel af nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) 0 0 0 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger (indregnet i egenkapital) 0 o 0 0 0
Garantihensættelse for året 5 0 i 0 6
Aktiebaseret vederlæggelse o 0 0 0 0
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 48 11 25 441 525
Tilgang til investeringer] associerede virksomheder Q 0 0 0 0
Investeringer i associerede virksomheder 1 0 0 0 1
i Langfristede aktiver (eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 122 20 64 1.077 1.283
Segmentaktiver 3.718 532 772 1.381 6.403
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande således:
i USA - 909 - ” -
Tyskland 683 - ” - -
Spanien 891 - - - -
i Kina - - 362 - -
Ekstern omsætning i Danmark 124
i Ekstern omsætning uden for Danmark 4.955
USA Kina Andre lalt
Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) ” - - 1.349
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 231 265 429 925
i intern omsætning omfatter intern samhandel, management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.
i Kancernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 095

fj 104014rogsn50145

 

 

3 Segmentoplysninger (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2010 2009
AFSTEMNING
EBIT for rapporteringspligtige segmenter (61) (3)
EBIT for alle andre driftssegmenter” 371 254
EBIT jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 310 251
Segmentomsætning for rapporteringspligtige segmenter 10.920 11.192
Omsætning for alle andre driftssegmenter 494 1.114
Elimtnering af intern omsætning (4.494) (7.227)
Omsætning jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 6.920 5.079
Aktiver for rapporteringspligtige segmenter 5.892 6.403
Aktiver for alle andre driftssegmenter 2.895 2.659
Eliminering (1.721) (1.103)
Aktiver jf. balancen for koncernregnskabet 7,066 7.959
=) Inklusive moderselskabets omsætning (managernent fee, service, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber I koncernen) fratrukket
omkostninger relateret til Vestas Technology R&D og koncernstabsfunktioner.
4 Omsætning
mio. EUR 2010 2009
Salg af vindmøller og vindkraftværker 6.283 4.569
Salg af service 623 504
Andet 14 6
6.920 5.079
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af produktionskriteriet (turnkey projekter) 397 32
Omsætning ved brug af faktureringskriteriet (supply-only og supply-and-installation projekter) 5.886 4.537
6.283 4.569
5 Af- og nedskrivninger
mio. EUR 2010 2009
Af- ag nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:
Afskrivninger, immaterielle aktiver 90 60
Nedskrivninger, immaterielle aktiver i5 0
Afskrivninger, materielle aktiver 182 151
Nedskrivninger, materielle aktiver 83 1
Avance og tab på afhændede materielle aktiver 4 6
' 374 218
-— og er omkostningsført således:
Produktionsomkostninger 147 122
Forsknings- og udviklingsomkostninger 84 52
Salgs- og distributionsomkostninger 34 25
Administrationsomkostninger 14 19
Engangsposter 95 0
374 218

 

096 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

6 Personaleomkostninger

 

 

mio. EUR "7, 72010 2009
Personaleomkostninger specificeres således: HEE

Lønninger og gager mv. 882 852
ÅAktiebaseret aflønning ' 6 2
Penslonsordninger 48 41
Andre udgifter til social sikring . … 89 72

1.025 967

 

Ud af personaleomkøostninger er EUR 345 mio, (2009: EUR 418 mio.) omkostningsført under produktionsomkostninger,
og EUR 680 mio. (2009: EUR 549 mio.) er omkostningsført under førskning- og udviklingsomkostninger, salgs- og
distributionsomkostninger samt administrationsomkastninger.

Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar 0. 1. 1

 

Direktion
Lønninger og gager mv. 2 2
Aktiebaseret aflønning . ;

-
-

 

 

Andre ledende medarbejdere (Vestas-regeringen)
Lønninger og gager mv.

Aktiebaseret aflønning

Pensionsordninger

 

DION N
IO km Ul

 

Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af penslonsordninger.

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 22.216 20.832

Antal medarbejdere, ultimo ' 23.252 20.730

 

7 Forsknings- og udviklingsomkøstninger

 

mio. EUR 1111,7 2010. 2009

Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således: TRUN TERE:

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger . 372 249

Aktiverede udviklingsprojekter (292) (199)

Afskrivninger på udviklingsprojekter 15 g0 42

Nedskrivninger på udviklingsprojekter 2,1. 0. o
ul 1150 ; 92

 

 

FE mo EM ER RÅ RÅ RÅ RÅ RÅ RER EM EM ERE ER EM Em mm RE EM
w

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2010 | 097

fp1040i4rogsn50146

 

8

10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engangsposter
mio. EUR 2010 2009
Nedskrivninger af immaterielle aktiver (eksklusive goodwill) 15 6
Nedskrivninger af materielle aktiver 80 o
Nedskrivning af varebeholdninger 10 0
Personaleomkostninger 47 0
Andre omstruktureringsomkostninger 6 0
158 0
Finansielle indtægter
mio. EUR 2010 2009
Valutakursreguteringer 0 0
Værdipapirer (obligationer) Q 0
Indlån, tilgodehavender og værdipapirer:
-Renteindtægter 20 6
- Øvrige finansielle Indtægter 2 2
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 0 6
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning 0 0
22 14
Finansielle omkostninger
mio. EUR 2010 2009
Valutakursreguleringer 41 29
Finansielle forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris:
—Renteomkostninger 40 14
- Øvrige finansielle omkostninger 9 17
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 1 Q
ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning 0 0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 3 2
94 62

 

[2010 blev låneomkostninger på EUR 1 mio. (2009: EUR 0 mio.) aktiveret som en del af materielle aktiver og

udviklingsprojekter til en rente på 3,9 pct.

098 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

   

 

ME RÅ mÅ mæ må må mm mM mm mm mg mm må mm mm mm mm mm Må

11 Selskabsskat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mlo. EUR 00) 2010" 2009
Aktuel skat af årets resultat BT AE 154
Udskudt skat af årets resultat ” 11,80, (89)
Skat af årets resultat i ” 776 65
Ændring i selskabsskatteprocent 0 0
Regulering vedrørende tidligere år (netto) 14
Selskabsskat I resultatopgørelsen 79
Skat af totalindkomstposter vedrørende udskudt skat 8
Skat af totalindkomstposter 8
Årets skat ialt . 1... BB. 87
Opgørelse af effektiv skatteprocent: .
Selskabsskattesats i Danmark 25% 25%
Regulering vedrørende tidligere år 2% 7%
Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats I forhold til dansk skattesats (netto) - 1% 7%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger 0% 0%
Ikke-skattepligtige indtægter 0% 0%
Skat af engangsposter , 6% 0%
Reservation vedrørende fremførbare underskud . ” 0% 0%
Ændring i selskabsskatteprocent …. - 0% 0%
Effektiv skatteprocent pin 84% 39%
Vestas Wind Systems A/S er sambeskattet med alle koncernens danske dattervirksomheder, Den aktuelle danske selskabs-
skat fordeles mellem de sambeskattede selskaber I forhold til disses skattepligtige indkomster. Selskaber, der anvender
skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet svarende til skatteværdien af
de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes af andre selskaber, modtager sambeskat-
ningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling), De sambeskattede
selskaber Indgår I acontoskatteordningen.

12 Resultat pr. aktie (EPS)
mio, EUR 7, 2010 2009
Årets resultat 11156 125
Gennemsnitligt antal aktier 197.723.281
Gennemsnitligt antal egne aktier (757.641)
Gennemsnitligt antal aktier omløb 196.965,640

 

Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt Fe uns 0. 0
Udvandet gennemsnitligt antal aktier iomføb 202.947.305 196.965.640

 

Resultat pr. aktie (EPS) 0,77 0,63
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) … 0,77 0,63

 

For information om antal aktier anvendt til beregning af resultat pr. aktie henvises til note 22 til koncernregnskabet.

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 099

104014EogSN50147

 

13 Immaterielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Færdiggjorte Udviklings-
2010 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 207 103 320 950
Valutakursreguleringer 0 o 0 (1) (1)
Tilgang 0 0 36 292 328
Afgang 0 0 (2) 0 (2)
Overført 0 154 0 (154) Q
Kostpris 31. december 320 361 137 457 1.275
Af- og nedskrivninger 1. januar 0 108 30 0 138
Valutakursreguleringer 0 0 0 Q 0
Årets afskrivninger 0 70 20 0 90
Årets nedskrivninger 0 14 1 0 15
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 0 (2) o (2)
Overført O 0 0 0 0
Af-og nedskrivninger 31. december 0 192 49 Q 241
Regnskabsmæssig værdi 31. december 320 169 88 457 1.034
Heraf internt opbyggede aktiver 0 169 86 457 712
Afskrives over 3-5 år Sår
Nedskrivninger af udviklingsprojekter og software er forbundet med den omstrukturering, der har fundet sted i koncernen i
2010.
I software Indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 35 mio. pr. 31. december 2010.

Færdiggjorte Udviklings-

2009 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 126 75 202 723
Valutakursreguleringer 0 0 0 0 0
Tilgang 0 0 28 199 227
Afgang 0 0 0 0 o
Overført 0 81 o (81) 0
Kostpris 31. december 320 207 103 320 950
Af- og nedskrivninger 1. januar 0 66 13 Q 79
Valutakursreguleringer 0 0 (1) Oo (1)
Årets afskrivninger 0 42 18 o 60
Årets nedskrivninger 0 0 0 0 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 0 0 0 0
Overført 0 0 Q 0 0
Af-ognedskrivninger 31. december 0 108 30 0 138
Regnskabsmæssig værdi 31. december 320 99 73 320 812
Heraf internt opbyggede aktiver o 99 71 320 490
Afskrives over 3-5 år 5 år

 

I software indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 13 mio. pr. 31. december 2009.

100 | Vestas årsrapport 2010 -Kancernregnskab

 

 

13 Immaterielle aktiver (fortsat)

Goodwill

Ledelsen har pr. 31, december 2010 afsluttet en værdiforringelsestest af den regnskabsmæssige værdi af goodwill.
Værdiforringelsestesten er foretaget I fjerde kvartal på basis af de af bestyrelsen og direktionen godkendte budgetter og
forretningsplaner samt øvrige forudsætninger med de efter IAS 36 fornødne tilpasninger.

Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill I Vestas-koncernen er fremkommet i forbindelse med fusionen
mellem Vestas Wind Systems A/S og NEG Micon A/S I 2004, hvor Vestas overtog NEG Micon A/S,

Med henblik på værdiforringelsestesten er den regnskabsmæssige værdi af goodwill pr. 1. januar 2004 med tillæg af goodwill
fra efterfølgende overtagelser fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder: Europa og Afrika, Nord- og Sydamerika samt
Asien og Oceanien. Pr. 31. december 2010 udgjorde goodwill i de tre enheder henholdsvis EUR 229 mio, EUR 84 mio. og EUR
7 mio.

Ved værdiførringelsestesten for pengestrømsfrembringende enheder sammenholdes genindvindingsværdien (nytteværdien),
der er opgjort som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige pengestrømme, med den regnskabsmæssige
værdi af de enkelte pengestrømsfrembringende enheder.

Førventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år.

For alle segmenterne er de væsentligste parametre omsætning, EBIT, pengebindinger i arbejdskapital, igangværende og
kontraherede investeringer I materielle aktiver samt vækstforudsætninger.

Væksten i omsætningen fra 2009 til 2010 udgjorde 36 pct, og I perioden 2006-2009 udgjorde den i gennemsnit 17 pct. pr. år.

Vækstraten anvendt I værdiforringelsestesten for årene efter 2012 er3 pct, der dog af forsigtighedshensyn er væsentligt
lavere end den forventede vækstrate inkluderet i No. 1 in Modern Energy's Triple1 5-ambition.

Den 31. december 2010 udgjorde arbejdskapitalen 10 pct. af årets omsætning. I perioden 2006-2009 bevægede arbejds-
kapitalen i pct. af omsætningen sig fra O til 6 pct, Det er Vestas' vurdering, at arbejdskapitalen I fremtiden maksimalt vil udgøre
20 pct, hvilket er anvendt i værdiforringelsestesten,

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på Vestas' nuværende, igangværende samt kontraherede
investeringer, hvori risici ide væsentlige parametre er vurderet og Indregnet I de fremtidige forventede pengestrømme. Da
første fem år er baseret på den af ledelsen godkendte strategi No. 1 in Modern Energy og Triple15-ambition. Fremskrivninger
for år seks og fremefter er baseret på generelle forventninger til markedet og risici.

Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle vækstforventninger i de pågældende segmenter.
De anvendte diskonteringssatser til beregning af genIndvindingsværdien er før skat og afspejler den risikofrie rente ide

enkelte geografiske segmenter med tillæg af risici knyttet hertil. Koncernens fremtidige kapitalstruktur forventes fortsat at
bestå af en høj egenkapitalandel.

 

Diskonteringssatser før skat (%) Vækst i terminal-periaden (%)

 

 

""20id" 2009 77; 72010” 2009
Europa og Afrika 000 1375” 136 00 030 3,0
Nord- og Sydamerika 164 13,6 . 30 3,0
Asien og Oceanien 14,2 12,7 30 3,0

 

Det er ledelsens vurdering, at sandsynlige ændringer i de grundlæggende forudsætninger ikke vil medføre, at den
regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien I nogle af segmenterne.

Udviklingsprojekter
Indregnede færdiggjorte udviklingsprojekter og udviklingsprojekter under udførelse omfatter udvikling og test af nye vind-
møller, De nye vindmøller forventes at medføre konkurrencefordele og dermed en styrkelse af koncernens markedsposition.

Værdien af de indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med den forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper.
Nedskrivningen af udviklingsprojekter i 2010 relaterer sig til ophørt projekt i forbindelse med restruktureringen og er
indregnet under engangsposter iresultatopgørelsen.

Software
Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser og egenudvikling. Værdien af det Indregnede software er

sammenholdt med den forventede nytteværdi. Nedskrivningen af software I 2010 relaterer sig til ophørte software-projekter I
forbindelse med omstruktureringen og er indregnet under engangsposter i resultatopgørelsen.

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2010 | 101

1104014EogSN50148

 

 

14 Materielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktlons- — Andre anlæg, Materielle
2010 Grunde og anlægog — driftsmateriel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner oginventar under udførelse falt
Kostpris 1. januar 768 421 419 354 1.962
Valutakursreguleringer 27 15 14 21 77
Tilgang 185 133 133 7 458
Afgang (1) (36) (8) 0 (45)
Overført 77 15 5 (97) 0
Kostpris 31, december 1.056 548 563 285 2.452
Af- og nedskrivninger 1. januar 107 191 203 0 501
Valutakursreguleringer 2 5 5 0 12
Årets afskrivninger 37 46 99 O 182
Årets nedskrivninger 41 30 12 0 83
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (29) (1) o (30)
Overført 2 1 (3) Q 0
Af-og nedskrivninger 31. december 189 244 315 O 748
Regnskabsmæssig værdi 31. december B67 304 248 285 1.704
Heraf finansielt leasede aktiver Q 0 0 o 0
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år
Nedskrivninger af materielle aktiver er forbundet med den omstrukturering, der har fundet sted i koncernen i 2010.

Produktions- — Andre anlæg, Materielle
2009 Grunde og anlægog  driftsmateriel — anlægsaktiver
mlo. EUR bygninger maskiner oginventår under udførelse [alt
Kostpris 1. januar 514 324 303 271 1412
Valutakursreguleringer 1 4 2 (4) 3
Tilgang 81 77 119 329 606
Afgang (2) (24) (32) (1) (59)
Overført 174 40 27 (241) 0
Kostpris 31. december 768 421 419 354 1.962
Af- og nedskrivninger 1. januar 81 165 136 0 382
Valutakursreguleringer 1 2 0 o 3
Årets afskrivninger 26 41 84 0 151
Årets nedskrivninger 0 1 0 0 1
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (1) (17) (18) (9) (36)
Overført 0 (1) 1 0 0
Af-og nedskrivninger 31. december 107 191 203 0 501
Regnskabsmæssig værdi 31. december 661 230 216 354 1.461
Heraf finansielt leasede aktiver 1 0 1 0 2
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år

 

102 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

15

16

Kapitalandele i assøcierede virksomheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR "2010 2009
Kostpris 1. januar HD 2
Valutakursreguteringer Q 0
Tilgang 3 o
Afgang 0 Q
Afgang ved virksomhedssalg 0. 0
Kostpris 31. december CB | 2
Værdireguteringer 1. Januar — (1) (1)
Valutakursreguleringer 0 o
Andel af resultat o 1
Udbytte 0 (1)
Agar ie i 0 0
Værdireguleringer 31.december (1) (1)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 4 1
Regnskabsoplysninger i sammendrag vedrørende associerede virksomheder ejet pr. 31. december: :
Omsætning 0 1
Årets resultat I associerede virksomheder 0 0
Aktiver I alt 5 5
Forpligtelser i alt 2 2
Udskudt skat
mio. EUR DOLUR 2009 2008
Udskudt skat 1. januar (netto) (ar 963 177 260
Valutakursreguleringer "5 2 (6)
Udskudt skat på årets resultat 130) B9 (91)
Regulering vedrørende tidligere år 115) 3 4
Ændring i selskabsskatteprocent 1 0 0
Skat af totalindkomstbevægelser ; (8) 10
Udskudt skat 31, december (netto) 263 177
Skatteværdi af fremførbare underskud (netto) 18 14
Immaterielle aktiver 1 0
Materielle aktiver 4 2
Kortfristede aktiver 272 105
Hensatte forpligtelser 53 41
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning o 0
Skåttegodtgørelse o 0
Andet 36 24
Udskudte skatteaktiver 384 186
immaterielle aktiver o 87 34
Materielle aktiver 0 (4) (21)
Kortfristede aktiver . ' (1) 20 (26)
Hensatte forpligtelser 1 (9) (9)
Genbeskatningssaldø for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning Q 24 26
Andet 6 3 5
fHensættelser tiludskudt skat 6 121 9
Udskudt skatteaktiv 31. december (netto) .… , 218 263 177

 

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 103

[110401 4EogsN50149

 

16

17

18

Udskudt skat (fortsat)

Der foretages Ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet Indtjening I dattervirksomheder, da koncernen selv
er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR 37 mio. for 2010 (2009: EUR 38 mio.).

Udskudte skatteaktiver er Indregriet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som sandsynligvis
vil blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er bl.a, foretaget under hensyntagen til seneste års udnyttelse af fremførbare
underskud samt forventninger tilde kommende år. Der er tidsbegrænsninger på nogle af de fremførbare underskud, EUR 31
mio. (2009: EUR 0 mio.), men de forventes at kunne bruges Inden for den fastsatte tidsramme. Udskudte skatteaktiver med
et samlet beløb på EUR 21 mio. (2009: EUR 26 mio.) er Ikke indregnet i balancen, da der ikke vurderes at være den fornødne
sikkerhed for udnyttelse heraf, primært begrundet i Vestas" forventninger til indtjeningen i nogle lande.

Af de samlede skattemæssige underskud, der er indeholdt i det udskudte skatteaktiv, vedrører EUR 26 mio. (2009: EUR 0

mio.) Danmark. Af de ikke aktiverede fremførbare skattemæssige underskud vedrører EUR 0 mio. (2009; EUR O mio.) Danmark.

For beskrivelse af forventet udnyttelse af fremførbare skattemæssige underskud henvises til note 2 tilkoncernregnskabet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varebeholdninger
mio. EUR 2010 2009 2008
Råvarer og hjælpematerialer 800 797 809
Varer under fremstilling 366 220 332
Fremstillede færdigvarer 1,568 2.891 1.708
Forudbetaling for varer 1 21 18
2.735 3.929 2.867
Årets vareforbrug der indgår i produktionsomkostninger 3.814 2.982 3.326
Årets nedskrivning af varebeholdninger 64 86 21
Årets tilbageførte nedskrivninger 34 22 12
Årets tilbageførte nedskrivninger relateres til varer solgt tilen højere værdi end den nedskrevne. Årets nedskrivning af
varebeholdninger inkluderer EUR 10 mio. forbundet med den omstrukturering, der har fundet sted i koncernen i 2010.
Tilgodehavender fra salg
mio. EUR 2010 2009
Tilgodehavender fra salg 624 525
Dagsværdi af modtagne sikkerheder af åbentstående saldi for tilgodehavender fra salg pr.31. december 105 170
Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar 0 0
Årets nedskrivning (2) (1)
Realiseret I året 0 1
Tilbageført o (3)
Nedskrivninger 31. december (2) 0
Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget inden for 12 måneder.
Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg, som Ikke er nedskrevet, kan specificeres således:
Ikke forfalden 543 467
0-60 dage 46 33
61-120 dage 11 8
121-180 dage 4 3
Mere end 180 dage 20 14
624 525

 

104 | Vestas årsrapport 2010 -Koncernregnskab

 

18 Tilgodehavender fra salg (fortsat)

Af de samlede nedskrivninger på EUR 2 mio. (2009: EUR 1 mio.), der er baseret på individuel vurdering af de enkelte tilgode-
havender, relaterer mindre end EUR 2 mio. (2009; EUR 1 mio) til virksomheder under konkursbehandling, mens den resterende
del relaterer sig til virksomheder I betalingsstandsning.

Tilgodehavender fra salg vedrører I al overvejende grad virksomheder Inden for energisektoren. Kreditrisikoen relateret til

tilgodehavender er derfor afhængig af udviklingen I denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer, og debitorerne er
ikke koncentreret i enkelte lande.

19 Entreprisekontrakter

 

 

 

mio. EUR 72010. 2009 2008
Salgsværdi af entreprisekontrakter 71 "322 32 173
Acontofaktureringer .…— (297) (16) (130)

 

25" 16 43

- der indregnes således:

 

Entreprisekontrakter (aktiver) "40 16 123
Entreprisekontrakter (forpligtelser) 200.02 415). 0 (80)
HR. 16 43

 

Der er ingen tilbageholdte betalinger vedrørende entreprisekontrakter ultimo 2008, 2009 og 2010.

Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder.

20 Andre tilgodehavender

 

 

 

 

mio. EUR NT 2020. 2009

Periodeafgrænsningsposter DITT 797 18

Krav mod leverandører 26 17

Øvrige tilgodehavender sul, 240, 215
727 7 302" 250

Heraf:

0-1 år 277 234

 

 

>l1år 101.025, 16
is] BØR! 250

Øvrige tilgodehavender anført ovenfor består i al væsentlighed af tilgodehavende moms og forsikringer.

21 Selskabsskat

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR 2009
Selskabsskat 1. januar 7
Valutakursreguleringer (2)
Årets aktuelle skat (154)
Regulering vedrørende tidligere år (17)
Ændring i selskabsskatteprocent 0
Betalt selskabsskat I året 114
Selskabsskat 31, december (52)
Selskabsskat (aktiver) 0. 64 93
Selskabsskat (forpligtelser) 1100, (24) (145)
ET 40. (52)

 

Koncernregnskab + Vestas årsrapport 2010 | 105

[ji104014rogsn50150

 

22 Aktiekapital

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2010 2009
Aktiekapitalen består af 203.704.103 aktier å DKK 1,00 203.704.103  203.704.103
Antal aktier 1. januar 203.704.103  185.204.103
Kapitaludvidelse 0 18.500.000
Antal aktier 31. december 203.704.103  203.704.103
Udestående aktier 202.948:290  202.945.740
Egne aktler 755813 758.363
Antal aktier 31. december 203.704.103  203.704.103
Aktiekapitalen er blevet udvidet med 18.500.000 aktier å.DKK 1,001.2009 og med 10.292,930 aktler å DKK 1,00 i 2006.
Bortset herfra har aktiekapitalen været uændret i perioden 2006-2010.
Ingen aktier er tillagt-særlige rettigheder.
2010 2009 2010 2009 2010 2009
Nominel værdi — Nominel værdi % af % af
Antal aktier Antal aktier (DKK) (DKK) aktiekapital aktiekapital
Egne aktier 1. januar 758.363 736.393 758.363 736.393 0,4 0,4
Køb/(salg) (2.550) 21.970 (2.550) 21.970 0,0 0,0
Egne aktier 31. december 755.813 758.363 755.813 758.363 0,4 0,4

 

Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden for en
samlet pålydende værdi af I alt 10 pct. af selskabets aktiekapital i tiden indtilnæste ordinære generalforsamling den

28. marts 2011.

Vestas Wind Systems A/S har erhvervet egne aktier i 2009, nominelt :DKK 22 til kurs DKK 339,17, svarende til en købssum
på EUR 1 mio. ogi 2007, nominelt tDKK 569 ogtDKK 28 til henholdsvis kurs DKK 378,54 og DKK 357,90, svarende tilen
købssum på EUR 30 mio.

Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens aktieoptionsprogrammer.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Der er ikke udbetalt udbytte i 2010 og 2009 vedrørende regnskabsårene 2009 og 2008.

106 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

23 Hensatte forpligtelser

 

 

 

 

 

mio. EUR "2010" 2009 2008
GÅRANTIHENSÆTTELSER SERENE
Garantihensættelser 1. januar 339 302 326
Valutakursreguleringer 0 0 (2)
Årets garantihensættelser 194 292 265
Årets forbrug af garantihensættelser (253) (257) (262)
ikke forbrugte garantihensættelser tilbageført i året 0. o (6)
Regulering til tidligere foretagne garantihensættelser 0 Q (20)
Regulering vedrørende ændring i diskontering af garantihensættelsen 110147, Br 2 1
Garantihensættelser 31. december 07 1983” 339 302
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive: —
0-1 år SE 171 234 211
>lår 0, 112 105 91
” 283. 339 302

 

Produktgarantlerne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske
tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt I to år fra vindmøllens levering. I visse tilfælde ydes garanti i op til
fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er før kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti. Der henvises til side 26 i ledelsesberetningen og note 2 til
koncernregnskabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser,

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte vindmøller som følge af typefejl mv. og hvor Vestas
på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte vindmøller solgt i tidligere

år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede
typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring
populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

I henhold til ny regnskabspraksis Indregnes eventuelle produktgarantier nu I alle tilfælde som garantihensættelser ved
Indregning af indtægter for salg af vindmøller. Dette kan medføre, at kommercielle konstruktive forpligtigelser udover den
specifikt gældende Juridiske garantiperiade for møllen indregnes som garantiforpligtigelse.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 30-35 pct, at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser
tiltypefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte vindmøller, kommercielle forlig og proaktive
opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl,

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas haride
seneste år Investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design,
produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse,

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas" garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes
konkurrenceevne og forbedre kundernes indtjening.

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 107

Di 104014Eogsn50151

 

23 Hensatte forpligtelser (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

mlo. EUR 2010 2009

ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER

Andre hensatte forpligtelser 1. januar 72 B0

Valutakursreguleringer 1 1

Årets andre hensatte forpligtelser 70 51

Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (64) (60)

Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser Q 0

Andre hensatte forpligtelser 31. december 79 72

Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende indgåede aftaler om køb af vindmølledele, som ikke

forventes opfyldt i henhold til de kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende servicekontrakter.

Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn og forventes afviklet senest i 2013,

Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:

0-1 år 52 40

>lår 27 32

79 72

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser i alt forventes at blive:

0-1 år 223 274

>lår 139 137
362 411

 

108 | Vestas årsrapport 2010 -Koncernregnskab

 

24 Pensionsforpligtelser

Vestas-koncernens virksomheder har forskellige pensions- og fratrædelsesordninger, som er tilpasset arbejdsmarkedsfor-
holdene i de enkelte lande. Ca. 97 pct. af koncernens pensionsomkostninger vedrører bidragsbaserede ordninger, som ikke
forpligter virksomheden ud over de indbetalte bidrag.

De øvrige ordninger er ydelsesbaserede, hvoraf der til hovedparten er tilknyttet aktiver i selvstændige penslonsfonde. De
ydelsesbaserede ordninger sikrer typisk de omfattede medarbejdere en pension baseret på slutløn.

Ibidragsbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (fx et fast beløb eller en fast
procentdel af lønnen). 1 en bidragsbaseret ordning har koncernen ikke risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling Irente,
inflation, dødelighed og invaliditet.

lydelsesbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at betale en bestemt ydelse (fx en alderspension som et fast
beløb eller en fast procent af slutlønnen). en ydelsesbaseret ordning bærer koncernen risikoen med hensyn til den fremtidige
udvikling irente, inftation, dødelighed og invaliditet.

Danske virksomheders pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket. Visse udenlandske virksomheder er ligeledes
forsikringsmæssigt afdækket. Udenlandske virksomheder, der ikke er eller kun delvist er afdækket forsikringsmæssigt
(ydelsesbaserede ordninger), opgør forpligtelsen aktuarmæssigt til nutidsværdi på balancetidspunktet. Disse penslonsord-
ninger afdækkes helt eller delvist i pensionsfonde for medarbejderne. 1 koncernregnskabet er der under forpligtelser indregnet
EUR 2 mio. (2009: EUR 2 mlo.) vedrørende koncernens forpligtelser over for nuværende og tidligere medarbejdere efter fra-
drag af de til ordningerne knyttede aktiver.

 

 

mio. EUR 1,700". 2009
iresultatopgørelsen for koncernen er der indregnet følgende: SERENE | '

Bidragsbaserede ordninger 57 48
Ydelsesbaserede ordninger . 2. 2

 

59 50

Omkostningen er indregnet I følgende regnskabsposter: …
Produktionsomkostninger 34 29

 

 

 

 

 

 

Førsknings- og udviklingsomkostninger 6 5
Salgs- og distributionsomkostninger 6 5
Administrationsamkostninger bre vre, 33. 11

DN 159. 50
Nutidsværdi af afdækkede ydelsesbaserede ordninger (9) (8)
Nutidsværdi af uafdækkede ydelsesbaserede ordninger 41) (2)
Nutidsværdi af ydelsesbaserede ordninger 11 410) (10)
Dagsværdi af ordningens aktiver BEEN | 6; 7
Overdækning/(underdækning) rn ke Hay | (3)
Ikke-indregnede aktuarmæssige (gevinster)/tab LB. 1
Nettoforpligtelse indregnet i balancen ' on TT NY. (2)

Udvikling I nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse:

Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 1, januar ' 10 10
Valutakursreguleringer 0
Penstonsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår 0
Kalkuterede renter vedrørende forpligtelser o o
Aktuarmæssige gevinster/(tab) EH 0

1

 

Tab ved nedskæringer og Indfrielser l 0
Penslonsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0 0
Udbetalte pensioner . I) 1
Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 31. december UD 1240 10

 

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2010 | 109

104014EogSN50152

FE ER mm mm om mr mm ER RE mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm må mm

 

24 Pensionsforpligtelser (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2010 2009
Udvikling I dagsværdi af penslonsaktiver:
Pensionsaktiver 1. Januar 7 7
Valutakursreguleringer 0 0
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 1
Aktuarmæssige gevinster/(tab) 0 0
Indbetalt af Vestas-koncernen 0 0
Udbetalte pensioner (1) (1)
Pensionsaktiver 31. december 6 7
Penstonsomkostninger indregnet i resultatopgørelsen:
Pensionsomkostninger vedrørende aktuelle regnskabsår 1 1
Kafkulerede renter vedrørende forpligtelse 1 1
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 0
Indregnet aktuarmæssig (gevinst)/tab for året 0 0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0 0
Tab ved nedskæringer og Indfrielser 0 o
indregnet for ydelsesbaserede ordninger I alt 2 2
Penstonsaktiver sammensætter sig således:
Europæiske aktier 2 2
Europælske obligationer 3 4
Likvider 1 1
6 7
Afkast af pensionsaktiver:
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 0
Faktisk afkast på ordningernes aktiver 0 0
Aktuarmæssig gevinst/(tab) på ordningernes aktiver 0 0
Koncernen forventer at indbetale under EUR 1 mio. til den ydelsesbaserede pensionsordning i 2011.
Forudsætningerne for de aktuarmæssige beregninger pr. balancedagen kan gennemsnitligt oplyses som følger:
Diskonteringsfaktor (%) 3,8 5,3
Forventet afkast af pensionsmidler (%) 4,6 5,6
Forventet lønstigningstakt (%) 4,0 4,3
Forventet stigning i pension (%) 2,0 2,0
Forventet afkast på ordningens aktiver er fastsat på grundlag af aktivernes sammensætning og generelle forventninger tilden
økonomiske udvikling.
mio. EUR 2010 2009 2008 2007 2006
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser (10) (10) (10) (10) (11)
Pensionsaktiver 6 7 7 8 7
Underdækning (4) (3) (3) (2) (4)
Erfaringsændringer til forpligtelserne 0 0 a 0 0
Erfaringsændringer til penslonsaktiverne 0 0 0 0 0

 

Der er ingen begrænsninger på typer af pensionsaktiver, som Vestas kan investere i for at møde pensionsforpligtelserne,
Pensionsaktiverne indeholder ingen Vestas-aktier, tilgodehavender hos Vestas eller ejendomme, der er lejet af Vestas. Alle
relevante forudsætninger vedrørende den aktuarmæssige beregning er eksklusiv omkostninger, som er uvæsentlige.

110 | Vestas årsrapport 2010 - Koncernregnskab

 

25 Finansielle gældsforpligtelser

 

 

mio, EUR . 2010 2009
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således I balancen: DONT 5

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER .
Gæld til realkreditinstitutter 1 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gæld til banker og kreditinstitutter 11,8. 9
SEE. 12
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld til realkreditinstitutter 7 8
Gæld til kreditinstitutter 306 331
Obligationer 597 0
… 930 339
1-5 år 906 302
>5år 4 37
Finanslelle gældsforpligtelser i alt mr DÅ. 351
Dagsværdi ” 914 351
Nominel værdi . "914 351
Den 23. marts 2010 udstedte Vestas en EUR-denomineret virksomhedsobligatian med en hovedstol på EUR 600 mio, en
pålydende rente på 4,625 pct. og en effektiv rente på 4,8 pct. Obligationen tøber indtil den 23. marts 2015.
Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling I de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at opretholde
koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte krav i koncernens finansieringsaftaler.
Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstrømme med anvendelse af en aktuel markedsbaseret rente.
Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver Indgår således i gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter:
mio. EUR . 20 2009
 Minlmums- HE Regnskabs- Minimums- Regnskabs-
leasingydelse . . .'.Rente .. mæssig værdi . leasingydelse Rente  mæssig værdi
0-1 år 2 0 0 1 0 1
1-5 år 0 ] Q 0 0
>S5år 1.0... Q 0 0
DTT 1 0 1

  

 

   

Vejet effektiv rentesats pr. 31. december (%) ” | 0 7,9

Dagsværdien af finansielle leasingforpligtelser er EUR O mio. (2009: