Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

 
   
 

Erhvervs og Selskabsstyrelsen
06 apr. 2011

   
 

:saq JoebseJpoWw

”TITOZ-r0-90

: CI

TO000N000066960TT

Storebælt

Fri NSSS,

 

AS. Storebælt
GVR-nr 10634970

Årsrapport 2010

 

  
 
  

der , ;
Fremlagt og goden eg 6/ g Ro i
ordinære generator, me
som dirigent Ce SÅ nm

sibb ure

Baer WenglerJe igensen

AJS Storebælt

Indhold

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal

Resultat- og totalindkomstopgørelse
Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning
Bestyretse og direktion

Finansiel ordbog

16

17

18

20

21

22

48

49

50

5t

Årsrapport 2

A/S Storebælt

Selskabets formål

AIS Storebælts primære opgave er at eje og drive den faste forbin-
delse over Storebælt, Opgaverne skal løses under hensyn til
opretholdelsen en høj tilgængetighed og et høit sikkerhedsniveau
på forbindelsen. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der er
optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig tids-
horisont.

Året i hovedtræk

Trafik

Storebælt har for andet år i træk oplevet et fald I biltrafikken,
hvilket er forårsaget af dels hårdere vintervejr i 2010, dels fortsat
lavkonjunktur i dansk økonomi. | 2010 er trafikken faldet med 2,9
pct. mod et fald på 1,7 pct. i 2009, Personbiltrafikken faldt med 3,1
pct., mens lastbiltrafikken faldt med 1,5 pct | alt passerede 10,5
mio. biler broen, Lidt over 8,4 mio. passagerer kørte med tog over
Storebælt i 2010, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold tii 2009

Økonomi

Set i lyset af de økonomiske konjekturer og det hårde vintervejr i
2010 har året været resultatmæssigt filfredsstillende. På trods af
den svage trafikvækst ligger resultat af primær drift (EBIT) på
niveau med 2009, Resultatet før værdireguleringer og skat udgør
728 raio. kr. Resultatet er påvirket af en meromsætning på 0,8 pct.
samt højere driftsomkostninger og afskrivninger, Nettorenteom-
kostningerne er faldet med 182 mio. kr. i forhold til 2009. Resulta-
tet før skat udgør et overskud på 851 mio, kr. og er påvirket af
indtægtsførte værdireguleringer på 123 mio. kr. Resultat efter skat
udgør et overskud på 637 mio. kr.

Finans og rentabilitet

De økonomiske konjunkturer påvirker selskabet på en række
områder. Finansomkostningerne er i 2010 positivt påvirkede af de
relativt lave korte renter og den økonomiske vækst. 1 forbindelse
med rentefaldet i efteråret omlagde selskabet en del af porteføljen,
således at eksponeringen i højere grad ligger i den helt korte ende
(variabel rente) og den lange ende (primært 10 år). Omlægningen
skete uden at ændre væsentligt på selskabets varighed.

For A/S Storebælt medfører den lave trafikvækst, at tilbagebeta-
lingstiden på broen forlænges med 1 år og dermed udgør 32 år fra
åbningstidspunktet.

Årsrapport 3

 

Omsætningen fra vejforbindeisen over Storebælt udgør 2.339 mio.
kr.

 

 

På trods af den økonomiske afmatning er EBIT i A/S Storebælt
kun ca, 6 mio. kr. under resultatet i 2009

 

 

 

| 2010 er der afdraget 0,8 mia. kr. på A/S Storebælts rente-
bærende nettogæld, der ved udgangen af 2010 udgør 29,1 mia.
kr.

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

 

 

 

 

Koncern-

resultat- Dags- Omfor-
opgørelse værdi- muleret
iht. års- regu- resultat»
rapport lering opgørelse

Resultat af primær drift
(EBIT) 2,128,8 2.128,8
Finansielle poster i alt -1.278,2 -123,0 1.401,2

Resultat før andel af

fælles ledet virksomhed 850,6 727,6
Dagsværdiregulering 123,0 123,0
Resultat før skat 850,6 850,6
Skat -213,3 -213,3
Årets resultat 637,3 637,3

 

 

AJS Storebælt Årsrapport 4

 

Trafik
Trafikken på Storebælts vejforbindelse faldt i 2010 med 2,9 pct. i Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt
forhold til 2009, Personbiltrafikken faldt med 3,1 pci, mens last- 2010- 2008- 2007-
biltrafikken faldt med 1,5 pct. | 2010 passerede 10,5 mio, køre- 2009 2009 2008
tøjer Storebælt, svarende fil 28.748 biler om dagen i gennemsnit. Personbiler 3,1 0,6 3,1
Heraf var 25.652 personbiler, varebiler eller motorcykler, 3.022 var .
lastbiler og 75 var busser. Lastbiler 1,5 710,6 2,6
Busser -2,3 4,4 8,3
Det er andet år i træk, at trafikken er faldet på vejforbindelsen. Målt
I alt -2,9 21,7 2,4

 

på vækst er det det dårligste år i broens historie. Samlet set var

trafikken i 2010 lidt under niveauet fra 2007.
Trafik pr. døgn på Storebælt

 

Perioderne med frost og sne i starten og sfutningen af 2010 har 2010 2009 2008
forværret en i forvejen svagt negativ trafikudvikting betragteligt. Ca. Personbiler 25 651 56 463 76.612
2/3 af faldet kan forklares med hårdere vintervejr i 2010 end sæd- '

vanligt og ca. 1/3 med lavkonjunktur i dansk økonomi, der fortsat Lastbiler 3.022 3.068 3.431
præger trafikudviklingen blandt både erhvervs- og fritidskunder. I Busser TE 77 81

1. kvartal 2010, som var præget af en lang periode med sne og
frost, faldt trafikken således med 6,7 pct. i forhold til året før. I
foråret og sommeren faldt trafikken imidiertid fortsat med hhv. 0,6
og 0,8 pct. i 2. og 3. kvartal. | 4. kvartal faldt trafikken med 4,7 pct,
hvilket igen kan tilskrives vintervejret i november og december.

talt 28.748 29,608 30.124

 

Udviklingen i personbiltrafikken dækker over et fald i både
erhvervs- og fritidstrafikken, Modsat tidligere år er trafikken også
faldet i ferieperioderne. Årsagerne hertil er flere, Dels er benzin-
prisen steget gennem 2010, dels er flytrafikken i ferieperioderne
steget igen efter et stort fald i 2009. Flytrafikken indikerer, at
danskerne i 2010 valgte udlandsrejsen frem for rejser i Danmark,
Udviklingen i personbiltrafikken har været konstant over året, dvs.
negativ eller nulvækst i næsten alle årets måneder.

Lastbiltrafikken har - til trods for den negative udvikling — stabili-
seret sig i forhold tif de store fald i 2. halvår af 2008 og hele 2009,
Korrigeres udviklingen for vejret, er lastbiltrafikken således på
niveau med 2009, Særligt i slutningen af 2010 udviste lastbil-
trafikken positiv vækst. Væksten blandt modulvogntog, dvs, særligt
lange lastbiler over de normale 19 meter, har været betydelig i
2010, Antallet af modulvogntog er således steget med ca. 50 pct. i
forhold til 2009, og disse udgør ultimo 2010 ca. 4,5 pct. af trafikken
med lastbiler over 10 meter, svarende til knap 120 køretøjer pr.
døgn.

2011 forventes fortsat præget af lav vækst i dansk økonomi,
Storebælt forventer derfor nulvækst i både personbil- og last-
biltrafikken i 2011. Dette skøn er behæftet med nogen usikkerhed.

AIS Storebælt

Økonomi

Set i lyset af de økonomiske konjunkturer og det hårde vintervejr i
2010 har året været resultatmæssigt tilfredsstillende, Resultatet før
finansielle værdireguleringer og skat udgør således et overskud på
728 mio, kr., hvilket er 176 mio. kr. større end i 2009. Forskellen
hidrører fra højere indtjening og lavere finansieringsomkostninger,
men modregnet højere driftsomkostninger og afskrivninger.

Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2009 faldet med
0,7 pct. Det begrænsede omsætiningsfald er realiseret på trods af
et fald i trafikken på 2,9 pct, primært på grund af prisreguleringer
af vejtakster og banevederlag. Omsætningen er herudover positivt
påvirket af indtægter på 37 mio, kr, fra vindmølleaktiviteten. Vind-
møllerne blev sat i drift i december 2009

Omkostningerne udgør 4f I mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. mere
end i 2009. Forskellen kan primært henføres til driftsudgifter ved-
rørende vindmøllerne.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2010 været påvirket af de
lave korte renter. Nettofinansieringsomkostningerne udgør 1.401
mia. kr., hvilket er 182 mio, kr, lavere end i 2009.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2010 en indtægt på 123 mio.
kr. Værdireguleringen består deis af en indtægt vedrørende
dagsværdireguieringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i
alt 135 mio. kr., dels af en udgift fra valutakursreguleringer på
netto 12 mio. kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk
post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Skat af årets resultat udgør en udgift på 213 mio. kr.
Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 637 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ligger på
niveau med det forventede resultat for året, som blev udarbejdet
ultimo 2009 og oplyst i årsrapporten for 2009, Resuitatet har dog
været negativt påvirket af lavere indtægter i størrelsesordenen 100
mio. kr. og positivt påvirket af lavere omkostninger på ca. 30 mio.
kr. og lavere renteudgifter på ca. 100 mio. kr.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31. decernber 2010 negativ med
357 mio, kr.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes egen-
kapitalen retableret inden for de kommende 1-3 år.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-

delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundiag af trafikprog-

noser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Storebælt — mod en garantiprovision
på 0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse

Årsrapport 5

idet enkeite tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forplig-
telser.

Pengestrømme fra driften udgør 3.360 mio. kr., hvilket er ca. 493
mig. kr. bedre end i 2009,

Pengestrømme til investering udgør 94 mio. kr. primært som følge
af anskaffelser vedrørende vej- og jernbaneanlæg samt anskaf-
felse af andre materielle aktiver,

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne fil at generere likviditet
til finansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår iånoptagelse, afdrag og rente-
omkostninger, som netto udgør 2.853 mio, kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger forøget med 414 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2019 udgør 512 mio,
kr.

A/S Storebælt Årsrapport 6

Finans Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af
gælden lå i 2010 på 3,25 år, og den faktiske varighed har ligget i
intervallet 2,8-3,5 år. For 2011 er sigtepunktet for varigheden af
den nominelle gæld reduceret til 3,0 år, primært fordi det er
intentionen at øge andelen af realrentegæld, såfremt dette fortsat
vurderes at være attraktivt.

2010 var præget af to hovedtemaer på de finansielle markeder.
Dels den skuffende økonomiske udvikling i USA, der henover
sommeren medførte seriøse bekymringer for, om den amerikanske
økonomi var på vej ud i et ”double dip" - aitså en fornyet periode
med recession ovenpå en midlertidig forbedring henover foråret.

 

Dels den stadig tydeligere opsplitning af den europæiske økonomi Finansielle nøgletal 2010
ien relativ stærk nordlig del og en mere og mere svækket sydlig Mio. kr. Pct. p.a.
del, der kulminerede med gældskrisen i maj måned, hvor EU og 7
IMF måtte redde den græske økonomi, L.åntagning 2009 3.608
- heraf genudlån 3.070

Mens den amerikanske økonomi ser ud til at være på rette spor, er
Europa fortsat præget af indre spændinger, og EU måtte træde til Samlet bruttogæld (dagsværdi) 31.270
med en hjælpepakke tit Irland i efteråret. Problemerne i de syd- Nettogæld (dagsværdi) 30.769
europæiske lande fortsætter, og 2011 må forventes at blive præget

 

; . ; Rentebærende nettogæld 29.068
af yderligere hjælpeaktioner,
Renteomkostninger -1.360 4,61
Gældsafviklingen har i 2010 været på 0,8 mia. kr. Værdiregulering 429 0,41
Samlet finansomkostning ”) -1.238 4,20

 

 

 

") Note: Beløbet er ekskl. garantiproviston, der udgør 41,4 mio. kr.

Ved udgangen af 2010 udgjørde den rentebærende nettogæld for
A/S Storebælt 29,1 mia. kr.

 

 

Finansstrategi

Målsætningen for A/S Storsbælt er af føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkost-
ninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de
finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

| et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det kon-
Sstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til kredit-
risika har betydet, at selskaberne heller ikke i 2010 tabte penge på
finansielle modparters konkurs.

Selskabets realrenteeksponering på 31 pct. gav i 2010 anledning
til inflationsopskrivninger tæt på det budgetterede, efter de seneste
års kraftige udsving med meget høj inflation | 2008 og meget lav
inflation i 2009.

Centralbankerne i USA og Europa (eksklusiv den svenske central-
bank) bibeholdt de meget lave officielle renter gennem hele året,
hvilket har bidraget positivt fil selskabets renteudgifter på den
variabelt forrentede gæld. Også de lange renter har det meste af
året ligget på et historisk lavt niveau, som bundede ud ultimo
august. Efterfølgende er de lange renter steget ganske markant,
men lå ved årets udgang dog stadigvæk på niveauet primo året.

Selskabet omlagde i forbindelse med rentefaldet i efteråret en dei
af porteføljen, således at eksponeringen i højere grad ligger i den
helt korte ende (variabel rente) og den lange ende (primært 16 år).
Omlægningen skete uden at ændre væsentligt på selskabernes
varighed.

ALIS Storebælt

Rentabilitet

A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjæip af indtægterne
fra vej- og jernbanetrafikken.

På baggrund af den faktiske trafikudvikling er der foretaget en
nedjustering af trafikprognosen, der betyder, at den forventede
tilbagebetalingstid forlænges med 1 år, Hermed forventes seiska-
bet at være gældfrit 32 år efter åbningen, altså i 2030.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er
estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at ud-
gøre hhv. I og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkost-
ningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der
er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig
placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

 

O WN kul 0 [4.2] OD WN bon |faj oa oOo
i wd wd 4 W IN Ty TA mm
CO O oO [=] ca ca Q Ga O oO O
CA QW Cy [al] IA o4 TH AM Q Aj sa
|
75.000 +
-10.000 j
715.000 + pa
-20.000 + —
225.000 1 pommes TT
ea
-30.000 >
I

-35,060

Årsrapport 7

AJIS Storebælt

Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelser til eventuelt at samle udstederfunk-
tionerne fra A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet i selskabet
BroBizz A/S. Dette vil medføre, at eksisterende aftaleforhold
knyttet til ca. 750.000 aktive BroBizzer vil blive varetaget af
BroBizz A/S. Kunderne vil herefter alene have ét aftaleforhold,

Herudover er der ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af
betydning for årsrapporten for 2010,

Årsrapport 8

Forventninger til 2011

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2011, og dermed sel-
skabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Generelt må det forudses, at den økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2811. Den økonomiske vækst sammenholdt
med et relativt lavt renteniveau giver anledning til forventninger
om, at finansomkostningerne vil falde i forhold til 2010.

| henhold til budgettet for 2011 udarbejdet ultimo 2010 forventes
resultatet før finansietle værdireguleringer og skat at udgøre ca,
950 mio. kr.

A/S Storebælt

Vej

Kunder

Knap 10,5 mio. biler passerede i 2010 den faste forbindelse over
Storebælt.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid ved
passage af betalingsaniægget. Selskabets strategi for perioden
indtil 2017 fokuserer på fortsat at øge andelen af BroBizz-kunder,
kombineret med ibrugtagningen af nummerpladegenkendelses-
systemer. Denne tostrengede strategi vil samlet set kunne øge
antallet af passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en del af strategien gennemførtes hen over sommeren en
større BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. 48.000
danskere benyttede sig af kampagnetilbuddet. Ved årets udgang
udgør den samlede BroBizz-bestand 511.000. Effekten heraf har
været en stigning fra 57,4 pct. til 60,4 pct, i andelen af passager,
hvor BroBizz anvendes som betalingsmiddel.

Det er et mål for selskabet at sikre, at trafikanterne får en god

oplevelse ved passage af Storebæltsforbindelsen, Det er derfor et

væsentligt fokusområde i den daglige drift, at der sikres stor
tilgængelighed, fremkommelighed og sikkerheg for kunderne.

Der har i 2010 kun været en periode på 12 minutter, hvor broen
har været helt lukket i forbindelse med oprydning efter et trafik-
uheld. i 2010 har der ikke været et eneste trafikuneld med alvorlig
personskade, hvilket er det bedste resultat siden broens åbning.
Der er en tæt dialog og samarbejde med beredskaberne om at

skabe bedst mulige vilkår og hurtig passagemulighed for kunderne
i forbindelse med trafikuheld. Det kan således konstateres, at der i

2010 kun har været tilsammen 6 timer, hvor broen i kortere
perioder har været lukket i den ene retning i forbindelse med
trafikuheld.

Årsrapport 9

I efteråret er tragtområderne efter betalingsanlægget i Halsskov
blev udvidet, således at det er blevet lettere at flette sammen efter
betaling. Formålet har været at øge kapaciteten og samtidig give
kunderne en større trafiksikkerhedsmæssig tryghed.

Som led i et energispareprojekt er der i årets løb gennemført nat-
sænkning af konstruktionsbelysningen på pylonerne i den trafik-
svage periode mellem kl. 24 og 06.

Hovedtal, mio. kr.

 

vej 2010 2009
Driftsindtægter 2.342,6 2,359,0
Driftsomkostninger -235,9 -235,3
Afskrivninger -219,9 -221,6
Resuitat af primær drift (EBIT) 1.886,8 1.802,1
Finansielle poster -355,7 "478,2

Resultat før finansielle
værdireguleringer 1.531,1 1,423,9

 

 

 

Storebæltsbroen har været lukket 12 min. I begge retninger og 6
timer i én retning i 2010. Lukninger har alene været forårsaget af
trafikuheld, Vind og nedfald af is har ikke forårsaget lukninger.

 

 

Vedligeholdelse

Det er selskabets vedligeholdsstrategi at minimere de samlede
langsigtede udgifter til vedligehold og reinvesteringer under sarm-
tidig hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed samt at vise
samfundsansvar,

Der har i årets løb været gennemført udskiftning af slidiagsbelæg-

ningen på motorvejsstrækningen ved Knudshoved og på Sprogø.
Arbejderne er i størst mulig udstrækning gennemført i de trafik-
svage perioder om natten. Belægningsudskiftningen ved Knuds-
hoved har endvidere haft til formål at opfylde Storebælts støj-
handlingsplan og dermed reducere evt. støjgener for motorvejens
naboer,

AIS Storebælt

Årsrapport 10

 

Jernbane
Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er steget 1,7 pct. og Hovedtal, mio. kr.
udgjorde lidt over 8,4 mia, passagerer i 2010. Jernbane - Storebælt 2010 2009
Storebælts jernbanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet Driftsindtægter 752,9 743,4
strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør, Der er døgnover- Driftsomkostninger 129,1 127,8
vågning af alle jernbanens tekniske anlæg, som sikrer, at de tek- —
niske anlæg til stadighed fungerer optimalt, og at togtrafikken kan Afskrivninger 372,4 7368,3
afvikles uden begrænsninger, Dette medvirker til, af jernbane- Resuitat af primær drift (EBIT) 251,4 247,3
strækningen er en afde mest sikre i landet med god regularitet og . .

» . il t -1.033,2 -1.093,2
en strækningshastighed på 180 kmit for togtrafikken. Finansielle poster 1,033

Resultat før finansielle ”

Storebælt har i 2009 investeret i en tunnelvaskemaskine, som efter værdireguleringer "781,8 -845,9

 

diverse testkørsler har været anvendt fil en gennemgribende
afvaskning af tunnelen under Storebælt. De mange dielseltøg, der
kører på jernbanestrækningen, forårsager en betydelig tilsmuds-
ning af konstruktioner og installationer til gene for vedligeholds-
arbejdet og til skade for levetiden af konstruktioner og installa-
tioner,

Der blev i 2009 igangsat et større reinvesteringsprojekt i relation til
Storebælts styrings-, regulerings- og overvågningsantæg (SRO-
anlæg), som blev designet for mere end 15 år siden, Projektet har
til formål at foretage en teknologisk fornyelse og sikring af en
fortsat sikker styring og drift af installationer i tunnel og broaniæg.
Projektet, der har en varighed på ca, 3 år, har i 2010 primært
vedrørt design af systemet samt færdiggørelse af et kommunika-
tionsnetværk for systernets funktion. Udfordringen i udskiftningen
af SRO-anlægget er, at det eksisterende anlæg skal holdes i drift
samtidig med den successive overflytning af overvågning, betje-
ning og funktionalitet til det nye anlæg.

Der er i 2010 foretaget reinvestering t koblere til 25 kv kørestrøms-
anlægget. Udskiftningen sker, da der ikke længere kan skaffes
reservedele tilde nuværende koblingsanlæg. På Storebælt er der
48 koblingsanlæg, og projektet løber frem til 2012.

Endvidere er der iværksat en opgradering af sikringsanlæggets
datamater på Korsør, Sprogø og Nyborg stationer, Det opgra-
derede sikringsanlæg vil frem til levering af nyt landsdækkende
ERTMS-signalprogram i 2020 medvirke til, at togtrafikken kan
afvikles uden forsinkelser.

Der er ligeledes i år indledt installation på Storebæltsforbindelsen
af det landsdækkende kommurikationssystem SINE til brug for
beredskaberne. Systemet forventes ibrugtaget medio 2011 på
Storebælt.

Der har i årets løb været gennemført udbud af rådgiveropgaverne
vedr. mekaniske og elektriske anlæg og vedr. de jernbanetekniske
fagområder.

A/S Storebælt

Havne og færgeruter

A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebælts-
forbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebelfoft sarat Spods-
bjerg og Tårs.

Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor
havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og

vedligehold. | dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske

Færger A/S kunder hos A/S Storebælt.

Der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere af
havnene med henblik på at maksimere samfundets nytte af
havnene til andre formål end færgefart.

A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der t Lov om færge-
fart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre besejlingen
på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Ruten Spodsbjerg-Tårs besejles i dag
af Danske Færger A/S (som det tidligere Sydfynske A/S i dag er
en del af) frem til maj 2072. Efter et EU-udbud i 2009 indgik
parterne forhandlinger og er i juni 2040 blevet enige om en ny kon-
trakt for perioden 1, maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen indebærer,
at der indsættes nye og større færger på ruten. Dermed forbedres
servicen på overfarten betydeligt

Der er i forlængelse af kontraktindgåelse med Danske Færger A/S
indgået aftale om opgradering af lejerne i de tø færgehavne. Der er
derfor i 2010 udarbejdet et skitseprojekt for arbejdets gennem-
førelse, der påregnes at ske i 2011 og starten af 2012.

Hovedtal, mio. kr.

Årsrapport 11

 

 

 

Havne 2010 2009
Driftsindtægter 20,7 20,3
Driftsomkostninger 4,4 -4,9
Afskrivninger -9,0 -8,9
Resultat af primær drift (EBITY 7,3 6,5
Finansielle poster -14,5 45,5
Resultat før finansielle

værdireguleringer 7,2 "9,0
Færger 2010 2009
Driftsindtægter 0,0 0,0
Driftsomkostninger -10,8 -8,5
Afskrivninger 0,0 2,0
Resultat af primær drift -10,8 -8,5
Finansielle poster 0,0 0,0
Resultat før finansielle

værdireguleringer -10,8 -8,5

 

A/S Storebælt Årsrapport 12

 

Vindmøller
Vindmøllerne nord for Sprogø, der blev idriftsat 4. december 2009, Hovedtal, mio. kr.
har nu haft et fuldt driftsår. Produktionen af strøm fra vindmøllerne Vindmøller 2010 2009
har selvsagt varieret over årets måneder og været højest i vinter-
månederne, Der har total set været en produktion på 63,7 GWh, Driftsindtægter 36,9 4,2
hvilket kun er godt 4 pct. under den opstillede prognose på 66 Driftsomkostninger 12,7 1,1
GWh. Dette er særdeles tilfredsstillende, idet vinden i 2010 har Afskrivninger 461 44
ligget under gennemsnittet for de seneste 10 år specielt i i '
forårsmånederne., Højeste månedsproduktion lå på 7,0 GWh i Resultat af primær drift (EBIT) 8,1 17
oktober og laveste på 2,6 GWh i juni. Det fine resultat skyldes bl.a. Finansielle poster 12,7 0,0
vindmøllernes høje tilgængelighed med kun få afbrydelser for
service mm. Resultat før finansielle

værdireguleringer 4,6 17

 

Service på vindmøllerne gennemføres i henhold til en 5-årig
serviceaftale af Vestas sammen med to vindmølleteknikere fra
Sund og Bælt. Der har i årets løb været gennemført såvel 3-
måneders som 1-års eftersyn på vindmøllerne, Sejlads tit og fra
møllerne varetages efter udbud af Dansk Offshore Transport ApS.

Strømmen fra vindmøllerne sælges på den nordiske elbørs
Nordpool af Nordjysk Elhandel, Der er indgået aftale med Nordjysk
Elhandel sammen med Vindenergi Danmark om at varetage
balanceansvaret for vindmøllerne i forhold til Energinet.dk,

AJIS Storebælt

Miljø og sikkerhed

A/S Storebælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og jernbane-
anlæggene effektivt. Endvidere er det en grundlæggende værdi og
hoidning i selskabet at vise ansvar over for samfundsmæssige
forhold, herunder minimere de miljø- og klimamæssige påvirk-
ninger, som A/S Storebælts aktiviteter giver anledning til.

Miljø

Naturstyrelsen har udarbejdet et pianforstag til en gunstig beva-
ringsstatus for Natura 2000-område 116, som bl.a. inkluderer
farvandet 10 km nord og syd for Storebæltsforbindelsen.

Det overordnede måi for det marine område er at opnå en god
vandkvalitet med en veludviklet fauna og bundvegetation, der kan
sikre den nødvendige føde for udpegningsgrundlaget, som er
edderfugle, splitterner og marsvin. Ved aktiviteter i området skal
det sikres, af disse ikke skader lokaliteten eller har væsentlige
påvirkninger på forekomsten af udpegningsgrundlaget.

I forbindelse med vindmølleprojektet er der i 2010 gennemført en
overvågning af marsvin i området nord for Sprogø. Der har været
marsvin i området hver dag, og antallet af marsvin er tilnærmelses-
vist uændret i området både før, under og efter etableringen af
Havmølleparken. Der kan derfor ikke konstateres skader på
lokaliteten eller på marsvin fra etablering og drift af Sprogø
Havmøllepark.

Etablering af et nyt vandhul på Sprogø, kombineret med en ned-
regulering af sølvmåger, har været en stor succes med henblik på
at genskabe en stor koloni af spiifterner på vaden øst for
Fyrbakken, I alt har ca. 400 par splitterner ynglet i området og fået
ca. 800 flyvefærdige unger, hvilket ikke er set siden starten af
1980'erne.

Sikkerhed

På grund af den hårde vinter både i starten af året og i slutningen
af året - i ali mere end 4 måneder med sne og frost - er energi-
forbruget til vintertjeneste for vej og jernbanen over Storebælt
steget betydeligt i forhold til 2009. Af samme årsag er kemikalie-
forbruget til glatførsbekæmpelse også steget betydeligt. Der er
sket et faldt i affaldsmængderne på ca. 10 pct. og mere end en
halvering i anvendelsen af drikkevand, hvilket skyldes en
renovering af brandhanerne i Østtunnelen,

Der har ikke været miljøuheld knyttet til drift og vedligehold af A/S
Storebælts vej- og jernbaneanlæg i 2010. Der har været to uheld
ved passage af Storebæltsforbindelsen med lastbiler, hvor der er
tabt dieselolie på vejbelægningen. | begge tilfælde er spildet fjernet
fra vejbelægningen og destrueret af mandskab under Storebælts-
beredskabet. Der har ikke i 2010 været påtaler fra myndighederne
eller klager fra naboer vedrørende Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen,

I 2010 er der gennemført to audits inden for arbejdsmiljøledelse i
selskabet ved Bureau Veritas Certification A/S, og der blev ikke
fundet nogen afvigelser i arbejdsmiljøledelsen i forhold til

Årsrapport 13

standarden. Dette skyldes først og fremmest virksomhedens,
medarbejdernes og entreprenørernes forståelse for nødvendig-
heden af et godt arbejdsmiljø. A/S Storebælt har opbygget den
nødvendige kompetence og systematik fil styring og håndtering af
arbejdsmiljøindsatsen.

Der har 1 2010 været i ait 3 arbejdsulykker med tilsammen 33
fraværsdage, Yderligere har der været 26 nærved-hændelser.
Samtlige hændelser er rapporteret og færdigbehandlet.

Det samlede antal arbejdstimer for arbejder på anlæggene, på
værksteder og i kontorer er på 605.982 timer. Ulykkesfrekvensen
for alle arbejdssteder er således i 2010 på 5,0 ulykker pr. 1 mio.
arbejdstimer.

Både ulykkesfrekvensen og fraværet er faldet markant i 2010 i
forhold til 2009. Relativt store udsving fra det ene år til det andet
må imidlertid forventes med så få ulykker.

 

 

Sund & Bælts Grønne Regnskab 2010 giver detaljerede informa-
tioner om miljøindsatsen i årets løb, Det Grønne Regnskab findes
på: www.sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser/Samfundsansvar

 

 

A/S Storebælt

God selskabsledelse

A/S Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har igennem sit 100 pct, ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over A/S Storebælt inden for
de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og udøver sit ejerskab i
overensstemmelse med de retningslinier, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem
af begge seiskabsorganer.

A/S Storebælt tilstræber, af selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse,

NASDAQ OMX's anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i april 2010. A/S Storebælt opfylder generelt NASDAQ
OMX's anbefalinger vedrørende god selskabsledelse, Undtagelser
fra anbefalingerne begrundes med koncernens særlige ejerforhold,
hvor staten er eneste aktionær. Der er følgende undtagelser til
anbefalingerne:

»… | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde, Derfor er der ikke nedsat et
nomineringsudvalg.

»… Der erikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

+. Aktionærer fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmerne i A/S Storebælt. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg,

+ De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

… Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møder halvårlig, Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har i 2010 foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion, som er baseret på en spørgeskema-
undersøgelse med en efterfølgende drøftelse. Årets arbejde i
bestyrelse og direktion har været tilfredsstillende.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2010.

Årsrapport 14

CSR - Corporate Social Responsibility

Der er i Sund & Bælt Holding A/S etableret en CSR-poltitik, ligesom
selskabet har tilsluttet sig FN Global Compact, der omhandler
overholdelse af menneskerettighederne. Denne CSR-koncern-
politik er A/S Storebælt omfattet af,

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til vor CSR-rapport ”Bæredygtig mobilitet - FN Global
Compact fremdriftsrapport 2010” for Sund & Bælt Holding.

 

 

CSR-rapporten findes på:
www,sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser/Samfundsansvar

Rapporten kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

AJS Storebælt

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for at en sådan
hændelse vil indtræffe er et risikomoment, koncernen forholder sig
til løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller
reducere, mens andre har karakter af udefrakommende
hændelser, som selskaberne ikke har nogen indflydelse på.
koncernen har i 2010 gennemført et projekt for at identificere og
prioritere forskellige risici ud fra en helhedsorienteret indfalds-
vinkel, Som et led i det fortsatte arbejde med disse forhold vil
bestyrelsen årligt få forelagt en risikorapport, der beskriver kon-
cermens væsentligste risici samt konkrete forslag til håndtering
heraf.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåseiling,
terrorhandlinger eller lignende, Sandsynfigheden for en sådan
hændelse er meget lille, men ce potentielle konsekvenser er til
gengæld omfattende. De potentielle økonomiske tab for koncernen
som følge af sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år,
er dog dækket af forsikringer.

AS Storebælt har som målsætning, at sikkerheden på forbin-
delsermne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende
anlæg. Denne målsætning er hidtit opfylde, og det aktive sikker-
hedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser,
der opdateres med jævne mellemrum.

AJS Storebælt opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 24, hvor beregningerne og usikker-
hedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle usikkerhed,
som er det centrale i sådanne langsigtede prognoser, er der en
speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges regulering
af prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv. En intro-
duktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broernes markeds»
position.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesterings-
omkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. Sund & Bælt
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste»
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv, Disse risici håndteres I
den daglige ledelse ag i linjeorganisationen. Specielt om it-risici
kan det oplyses, at A/S Storebælt er ved at blive PCi-certificeret,
det vil sige certificeret | henhold til betalingskortselskabernes krav
for at kunne tage imod betalingskort som betaling ved passage og
opbevare betalingskoridata.

Årsrapport 15

A/S Storebælts risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede rolfer og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse, Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomiteen.

AJS Storebælt

Hoved- og nøgletal

Årsrapport 16

 

Mio, kr. 2006 2007 2008 2009 2010
Driftsindtægter 2.854 3.050 3.105 3,131 3.157
Driftsomkostninger -365 -»380 -395 -396 -441
Afskrivninger "867 -734 -618 -600 -617
Resultat af primær drift (EBIT) 1.622 1.936 2.092 2.135 2,129
Finansielle poster før værdiregutlering 1.394 -1.391 +1.451 -1.583 -1.401
Resultat før værdiregulering 228 546 641 592 728
Værdireguleringer netto 1.448 893 -1,.942 -470 123
Resultat før skat 1.676 1,439 -1.301 82 851
Skat -469 -438 325 -20 -213
Årets resultat 1.207 1.001 -976 be 637
Anlægsinvestering 31.594 30.922 30.379 30.280 29.765
Obligations- og banklån 35.994 30,470 32.199 31.242 31.203
Nettogæld (dagsværdi) 33,484 31.526 32.398 32.099 30,769
Rentebæreride nettagæld - 31.722 30.600 29,836 29.068
Egenkapital -1.081 81 -1.056 -994 "357
Balancesum 38.553 34,243 35.456 33.492 36.687
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (EBIT) 56,8 63,4 67,3 68,1 67,4
Afkastgrad (EBIT) 4,2 5,6 5,8 6,4 5,8
Anlæggenes afkast (EBIT) 5,1 6,2 6,8 70 Te

Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgietal 2010". Der henvises tit definitioner og begreber | note 1

Anvendt regnskabspraksis.

AIS Storebælt

Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. januar — 31.

december 2010 (mio. kr.)

Årsrapport 17

 

 

 

 

 

 

Note indtægter 2010 2009
4 Driftsindtægter 3.156,7 3.130,5
indtægter i alt 3.156,7 3.130,5
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger 411,0 -»395,9
6 Personaleomkostninger »0,1 0,1
8-15 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -616,8 -599,5
Omkostninger i alt -1.027,9 -995,5
Resultat af primær drift (EBIT) 2.128,8 2.135,0
17 Finansielle poster
Finansielle indtægter 14,1 41,6
Finansielte omkostninger -1.415,3 -1.624,3
Værdiregulering, netto 123,0 470,1
Finansielle poster i alt -1.278,2 -2.052,8
Resultat før skat 850,6 82,2
7 Skat -213,3 "20,1
Årets resultat 637,3 62,1

 

Resultatdisponering: Overskuddet på 637,3 mio. kr. foreslås overfør til næste år.

Totalindkomstopgøreise
Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten.

AJS Storebælt

Balance 31. december 2010 (mio. kr.) Aktiver

Årsrapport 18

 

 

 

 

 

 

 

 

Note Aktiver 2016 2009
Langfristede aktiver
immaterielle aktiver
8 Software 12,8 5,8
Immaterielle aktiver i alt 12,8 5,8
Materielle aktiver
9 Vejanlæg 15.075,7 15.239,9
10 Jernbaneanlæg 14.073,6 14,405,0
11 Havneantæg 229,4 236,3
12 Grunde og bygninger 110,5 112,7
13 Vindmølleanlæg 386,0 399,2
14-15 Andre anlæg, driftsmaterie! og inventar 68,2 80,8
Materielle aktiver i alt 29.943,1 30.473,3
Andre langfristede aktiver
16 Udskudt skat 376,4 589,7
Andre langfristede aktiver i alt 376,4 589,7
Langfristede aktiver i alt 30.332,3 31.068,58
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
Varebeheldninger 1,5 1,0
18 Tilgodehavender 579,4 629,9
Værdipapirer 0,3 651,8
19 Derivater 2.253,2 1.034,5
20 Periodeafgrænsningsposter 7,9 7,5
Tilgodehavender i alt 2.842,3 2.324,7
21 Likvide beholdninger 512,0 98,3
Kortfristede aktiver i att 3,354,3 2.423,0
Aktiver i alt 33.686,6 33.491,8

 

AIS Storebælt

Balance 31. december 2010 (mio. kr.) Passiver

Årsrapport 19

 

 

 

 

 

 

Note Passiver 2010 2009
Egenkapital
22 Aktiekapital 355,0 355,0
23 Overført resultat 711,7 -1.349,0
Egenkapital i alt -356,7 "994,0
Gæildsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
24 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 28.512,0 27.432,6
Langfristede gældsforpligtelser i alt 28,512,0 27.432,6
Kortfristede gældsforpligtelser
24 Kortiristet del af langfristede gældsforpligtelser 2.690,9 3.809,6
27 Leverandører og andre gældsforpligtelser 903,8 1.102,6
19 Derivater 1.904,1 2.109,0
28 Periodeafgrænsningsposter 32,5 32,0
Kortfristede gældsforpiligtelser i alt 5,531,3 1.053,2
Gældsforpligtelser i alt 34,043,3 34.485,8
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 33,686,6 33.491,8
i Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
25 Finansiel risikostyring
26 Rentabilitet
29 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
30 Nærtstående parter
31 Begivenheder efter balancedagen

A/S Storebælt

Egenkapitalopgørelse (mio. kr.)

Årsrapport 20

 

 

Overført

Aktiekapital resultat I aft
Saldo pr. 1. januar 2009 355,0 "1.411,1 -1.056,1
Årets resultat 0,0 82,1 82,1
Saldo pr. 31. december 2009 355,0 -1.349,6 -994,0
Saldo pr. 1. januar 2010 355,0 -1.349,0 -994,0
Årets resultat 0,0 637,3 637,3
Saldo pr. 31. december 2010 355,0 711,7 -356,7

 

A/S Storebælt Årsrapport 21

Pengestrømsopgørelse (mio, kr.)

Note Indtægter 2010 2009

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 2.128,8 2.135,0

Reguleringer

8-15 Åf- og nedskrivninger 816,8 599,5
7 Sambeskatningsbidrag 0,0 0,0
Regulering for øvrige ikke kontante poster 0,0 0,0
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.745,6 2.734,5

 

Ændring i driftskapital

 

 

 

 

 

 

18, 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 645,9 125,9
27, 28 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -31,5 6,3
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 3.360,0 2,866,7
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
12, 14-15 Køb af materielle aktiver -93,7 -513,7
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -93,7 -513,7
Frit cash flow 3,266,3 2.353,06
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 3.607,6 1,670,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser -5.302,9 -4.073,9
Renteindtægter, modtaget 14,9 53,4
Renteomkostninger, betalt -1.172,2 -1.500,9
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -2,852,6 -3.851,4
Periodens ændring i likvide beholdninger 413,7 -1.498,4
Likvide beholdninger primo 98,3 1.596,7
Likvide beholdninger uitimo 512,0 98,3
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 11,4 45,7
Værdipapirer og aftalekonti 500,6 52,6
24 Likvide beholdninger i aft ultimo 512,0 98,3

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

A!S Storebælt Årsrapport 22

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten affægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFERS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2009,

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielie transaktioner — lån, placeringer og
derivater — måles tif dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resuitatopgøreisen. Lån og likvide beholdninger klassificeres til
dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning I balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. IAS 39,

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med fnansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over far forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering, Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i
finansforvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for vaiget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under fERS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt, Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem eilers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge
accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resuttat i behandlingen af lån
og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling, Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer,

Årsrapporten er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra t. januar 2010 har selskabet implementeret IAS 7, 17, 18, 27, 36 og 39 og IFRS 1, 3 og 5. Endvidere har selskabet
implementeret IFRIC 9, 17 og 18.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2010: |AS 12, 19, 24, 32 og 34, IFRS 7 og 9 samt IFRIC 14 og IFRIC 19, De nye standarder og
fortolkningsbidrag vil blive implementeret.

Implementeringen af IFRS 9 vii ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. Implementeringen af denne
standard forventes at få betydning, men den samlede effekt af de tre implementeringstrin er endnu ikke opgjort,

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011, 2012 og 2013, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet før hver enkelt regnskabspost nedenfor,

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også I al væsentlighed har
overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten afiægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på bafancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt
for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguteringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle
instrumenter bogføres på handelsdagen.

A!S Storebælt Årsrapport 23

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen,
indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.

indtægter måles ekskl. mors, afgifter og rabatter i forbindelse med saiget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af
fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiførringelse (øvrige aktiver er omfattet af |JAS 39), når der er indikation
for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes, Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets
regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosaigspris eller nytteværdi.

Nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat, som afspejler
markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer
selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 26: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datterselskaber indgår i
sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsoøolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Saidi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregier er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatfeaktiver alene indregnes,
hvis kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. | tilknytning hertif modtager selskaber med skaitemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats - indregnes i
resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resuitat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte
i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterseliskabets hæfteise over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle Midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skaitemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser, | de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregier, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening efler ved modregning i udskudte
skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter ag -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide behoidninger,
værdipapirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta.

Forskel i dagsværdi på balance tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdireguiering. Finansielle indfægter indeholder renteindtægter fra finansielle aktiver, og finansielle omkostninger indeholder

A/S Storebælt Årsrapport — 24

nettorenteudgifter samt realiseret inflationsopskrivning fra gæld og derivater. Kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle
aktiver og forpligtigelser indgår under værdireguleringen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer, indregnes til kostprisen med fradrag af
transaktionsomkostninger på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen, Forskel i dagsværdien mellem
balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster, Alle likvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt klassificeret
som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for
indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med
de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af fransaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen, Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen if.
anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle iån fil dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der
opgøres som forskeilen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante
diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen
børskurs findes på unoterede aobligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter,
der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a, volatilitet på
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samtet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variable, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner, Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner, Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten
fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, avs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
koncernen som låntager,

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempeivis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte
finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværgdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. | det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede
værdiansættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i
IFRS 7.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem
transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i resultatopgørelsen
under finansielle poster,

A/S Storebælt Årsrapport 25

Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til
transaktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
indgår I finansielle omkostninger.

immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af-
og nedskrivninger.

Immaterielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug, Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde,
»  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i resultatopgørelsen i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives
lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartege
brugstider:

… Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør
for disse dele 100 år.

+. Mekaniske installationer, autoværn ag vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

+  Jembaneantæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative IT-systemer og — programmer 9-5 år
indretning af lejede iokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Driftsmidler og inventar 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Vindmøijleantæg 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger, Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt, Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter henholdsvis andre
driftsomkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Det omhandler
bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, IT, ekstem bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

A/S Storebælt Årsrapport — 26

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen, Beholdninger af egne
udstedte abligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån,

Varebehoidninger
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.
Kostpris for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettoreaiisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes
for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende
aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet,
under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer,

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpiigtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrørnsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Sefskabets
pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets likvide reserver ved årets begyndelse og
slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede
selskabsskatter samt ændring i drifiskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet
gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, Likvige beholdninger består af likvide
midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kortfristet bankgæld.

Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en restløbetid under tre måneder, med fradrag af
kortfristet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010",

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resuitat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

A/S Storebælt Årsrapport 27

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser,

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid, En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resuitatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se nofe 26 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre, der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetafingstid:

»… Reairenteforudsætninger
…… Renteudvikling

»… Trafikvækst

… Inflation

+ Reinvesteringer

…  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

2». Diskonteringsrente

»  Trafikvækst

…… Inflation

+ Kapitalafkastkrav

+» Terminalværdi

»… Beta (aktivets risiko t forhold til genere! markedsrisiko)
+» Aktivitetsrisiko i forhold til generei markedsrisiko

+. Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for koncernen, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inftationsudvikling for
realrentetån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på hardlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktueile prisindikationer, jf. Note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 8 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm, pr, segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indgeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance, idet en betydelig andel
af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdetes i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledelsesberetningen.

AJS Storebælt

Note 4 Driftsindtægter

Årsrapport 28

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg. Indtægterne måles
ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med saiget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af
anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture, Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges.
indtægter fra jermbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af transportministeren.

Indtægter fra vindmøller omfatter salg af el.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

 

 

 

 

 

Specifikation af indtægter 2010 2009
Indtægter fra vejanlæg 2.338,9 2.355,2
Indtægter fra jernbaneanlæg 751,0 741,5
Indtægter fra havneanlæg 20,7 20,3
Indtægter fra vindmøller 36,9 4,2
Andre indtægter 9,2 93
indtægter i alt 3.156,7 3.,130,5
Note 5 Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Dette
omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske atilæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, IT,
lokaleomkosininger og kontorholdsomkostninger. | andre driftsomkostninger indgår endvidere vederlag til moderselskabet på 120 mio, kr.
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2010 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet ] alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2009 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,6 6,1 0,0 0,1 0,7
Revionshonorarer i alt 0,6 0,7 0,0 0,1 0,7

 

Note 6 Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostainger,

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet,

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

A/S Storebælt Årsrapport 29

 

 

 

 

 

Note 7 Skat
2010 2009
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 0,0 0,0
ZEndrinq i udskudt skat -213,3 -20,1
Skat i alt -213,3 -20,1
Skat af årets resuitat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat -212,7 -20,6
Andre reguleringer -0,6 0,5
I alt -213,3 -20,1
Effektiv skatteprocent 25,1 pct. 24,4 pct,
Note 8 Software
Administrative IT-systemer og -programmer afskrives linsært over den forventede brugstid, hvilket maksimalt er 5 år.
2019 2009
Anskaffelsesværdi primo 32,0 26,2
Årets tilgang 8,4 5,8
Årets afgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 40,4 32,0
Afskrivninger primo 26,2 15,8
Årets tilgang 1,4 10,4
Årets afgang 0,0 0,0
Afskrivninger ultimo 27,6 26,2

 

Saldo ultimo 12,8 5,8

A/S Storebælt Årsrapport — 30

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen
er foretaget efter følgende principper:

+. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år, Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år,

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

e€ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2016 20099
Anskaffelsesværdi prime 12.899,0 982,2 4.398,9 18.080,1 18.064,%
Årets tilgang 39,8 2,0 0,0 39,8 16,0
Årets afgang -11,8 0,0 0,0 -11,8 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 12.727,00 982,2 4.398,9 18.108,1 18.080,1
Afskrivninger primo 2.197,9 117,9 524,4 2.840,2 2.638,5
Årets tilgang 150,5 9,8 43,7 204,0 201,7
Årets afgang -11,8 0,0 0,0 -11,8 0,0
Afskrivninger ultimo 2.336,6 127,7 568,1 3.032,4 2.840,2
Saldo ultimo 10.390,4 854,5 3.830,8 15.075,7 15,239,9

 

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneaniæg afskrives lineært over gen forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid.
Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret fil en brugstid på mindst 100 år, Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 109 år.

+. Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

+. Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2010 2009
Anskaffeisesværdi primo 12.437,9 567,0 5.033,8 18.038,7 17.977,3
Årets tilgang 26,3 0,0 0,0 26,3 61,4
Anskaffelsesværdi ultimo 12.464,2 567,0 5,033,8 18.065,0 18.038,7
Afskrivninger primo 2.489,4 115,9 1.028,4 3,6833,7 3.279,2
Årets tilgang 248,4 11,0 98,3 357,7 354,5
Afskrivninger ultimo 2.737,8 126,9 1.126,7 3.991,4 3.633,7

 

Saldo ultimo 9.726,4 440,1 3.907,1 14.073,6 14.405,0

A/S Storebælt Årsrapport  3f

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 279,5 269,0
Årets tilgang 1,8 1,5
Anskaffelsesværdt ultimo 272,3 270,5
Afskrivninger primo 34,2 25,4
Årets tilgang 9,0 8,8
Afskrivninger ultimo 43,2 34,2
Saldo ultimo 229,1 236,3
Note 12 Grunde og bygninger
Bygninger afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 141,6 127,3
Årets tilgang 4,0 14,3
Anskaffelsesværdi ultimo 145,6 141,6
Afskrivninger prime 295 24,7
Årets tilgang 56 4,8
Afskrivninger ultimo 35,1 29,5
Saldo uitimo 110,5 112,1
Note 13 Vindmølleanlæg
Vindmølleanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
Direkte Finansie-
aktiverede ringsom-
omkost- kostninger I alt I alt
ninger (netto) 2010 2009
Anskaffeisesværdi primo 399,0 1,5 400,5 10,7
Årets tilgang 2,8 0,0 28 389,8
Anskaffelsesværdi ultimo 401,8 1,5 403,3 400,5
Afskrivninger primo 1,3 0,0 1,3 2,0
Årets tilgang 16,0 0,0 16,0 1,3
Afskrivninger ultimo 17,3 0,G 17,3 1,3

 

Saldo ultimo 384,5 1,5 386,0 399,2

AJS Storebælt Årsrapport 32

Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

 

 

 

 

 

 

 

2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 0,2 0,2
Anskaffelsesværdi ultimo 0,2 0,2
Afskrivninger primo 0,2 0,1
Årets tilgang 0,0 0,i
Afskrivninger ultimo 0,2 0,2
Saldo ultimo 0,0 0,0
Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar
Maskiner og inventar afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.
2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 136,2 111,4
Årets tilgang 10,4 25,0
Årets afgang 0,0 -0,2
Anskaffelsesværdi ultimo 146,6 136,2
Afskrivninger primo 55,4 37,5
Årets tilgang 23,0 18,1
Årets afgang 0,0 -0,2
Afskrivninger ultimo 78,4 55,4
Saldo ultimo 68,2 80,8

 

Saldo andre anlæg ultimo, note 14 og 15 68,2 80,8

A/S Storebælt

Note 16 Udskudt skat

Årsrapport 33

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og

jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

 

 

 

 

2010 2009
Saldo primo 589,8 609,9
Årets udskudte skat -212,7 -20,1
Andre reguleringer -0,7 0,9
Saldo ultimo 376,4 589,8
Udskudt skat vedrører:
Materjelle aktiver -465,7 -620,f
Beskårne nettofinansieringsudgifter 131,6 239,0
Skattemæssige underskud 710,5 970,9
1 alt 376,4 589,8
Forskelle i årets løb
Indregnet indregnet
i årets i årets
Primo resultat Ultimo resultat Ultimo
2009 2009 2009 2010 2010
Aktiver -770,0 149,9 -620,1 154,4 -465,7
Beskårne nettofinansieringsudgifter 308,0 "659,0 239,0 -107,4 131,6
Skattemæssige underskud 1.071,9 -101,0 970,9 -260,4 710,5
I alt 609,9 -20,1 589,8 -213,4 376,4

 

A/S Storebælt Årsrapport — 34

Note 17 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der opdetes i værdireguieringer og
nettofinansomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteir:dtægter og —udgitter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nomineile og reale kuponrenter samt realiserede inflationsopskrivninger, mens amortisering
af over-/underkurser, præmiebetalinger og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer,

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser, samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

2010 2009
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 14,1 41,6
Finansielle indtægter i alt 14,1 41,6
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.400,5 -1.368,7
Renteindtægter, finansielle instrumenter -10,4 -255,5
Øvrige poster »d,d 0,0
Finansielle omkostninger i alt -1.415,3 -1.624,2
Nettofinansieringsomkostninger -1.401,2 -1.582,7
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 2,3 -2,8
-Lån -1.380,8 -969,6
- Valuta- og renteswaps 1.490,5 471,3
- Renteoptioner 17 20,7
- Valutaoptioner 11,3 10,3
- Øvrige værdireguleringer 0,6 0,0
Værdireguleringer netto 123,0 470,1
Finansielle poster i alt -1.278,2 -2.052,8

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat på 41,4 mio. kr. (45,8 mio. kr. i 2009).

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 181,5 mio. lavere i 2010 sammenholdt med 2009, og en konsekvens af to modsatrettede forhold.
Inflationen var i 2010 højere end i 2009, hvilket har øget inflationsopskrivningen på realrentegælden, mens gennemslaget af det lave renteniveau
samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt,

AS Storebælt Årsrapport 35

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortselskaber.
Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 19 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2010. Pr. den 31. december 2010 indgik
der ide samlede kundetilgodehavender på 241,5 mio, kr. reservation for usikre tilgodehavender med 9,2 mio. kr., hvilket dermed udgør den
beregnede risiko for kundetab. Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede reailiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også veghængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender,

 

 

 

 

2010 2009
Fra salg og tjenesteydelser 241,6 238,2
Virksomhedsdeltagere 68 5,8
Tilknyttet virksomhed 0,4 0,7
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 24) 325,9 381,2
Andre tilgodehavender 4,9 4,0
[ ait 579,4 629,9
Vedhængende renter:
Investering 06,9 192,5
Gæld 10,4 227,5
Rente swaps 412,5 9,0
Valutaswans 201,7 1,2
Terminsforretninger 0,4 0,0
Vedhængende renter i ait 325,9 381,2
Note 19 Derivater
2010 2010 2009 2009
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 917,1 -1.730,0 587,7 -1.346,3
Valutaswaps 1.334,5 -171,2 445,1 -757,8
Terminsforretninger 1,6 -0,1 1,7 -2,2
Valutaoptioner 0,0 2,8 0,0 2,7
Derivater i ait 2.253,2 -1.904,1 1.034,5 "2.109,0

 

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

2010 2009

 

Forudoetalte omkostninger 7,9 7,5
Periodeafgrænsningsposter i alt 7,9 7,5

AIS Storebælt Årsrapport 36

Note 21 Likvide beholdninger

 

2010 2009
Likvide beholdninger 11,4 45,7
Aftalekanti 500,6 52,6
Likvide beholdninger f alt 512,0 98,3

 

Note 22 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Seiskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

2010 2009

5.000 stk. & nominelt kr. 1,000 5,0 5,0
t stk, å nominelt kr, 150 mio. 150,0 150,0

1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200,0 200,0
Aktiekapital i alt 355,0 355,0

 

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet far likvide beholdninger, kreditfaciliteter og
egenkapital.

Note 23 Frie reserver

 

2010 2009
Primo «1.349,00 -1.411,1
Årets resultat 537,4 62,1

Ultimo -711,6 -1,349,0

AYS Storebælt

Note 24 Nettogæld

Årsrapport — 37

 

 

 

 

 

 

 

2010 Øvrige

Nettogæid fordeit på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 27,3 478,2 0,3 505,8
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -4.149,5 -15.715,1 -11.338,3 -31.202,9
Valuta- og renteswaps -13,482,9 2.378,4 11,454,9 350,4
Valutaterminer 1.415,14 -1.467,9 54,3 1,5
Valutaoptioner -596,2 593,4 9,0 -2,8

Periodiserede renter «416,3 2,5 1,7 "420,5
I alt (note 8, 19, 21, 24, 27) »17.202,5 -13.735,5 169,5 -30,768,5
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,7 0,0 0,0 0,1 0,0 6,0 0,1 2,0 0,3
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter "61,8 0,0 9,0 -175,4  -2.089,0  -6.715,7 -718,8  -1.577,6. -11.338,3
Valuta- og renteswaps 61,9 0,0 0,0 178,6 2.195,6 6.776,5 718,9 1.523,4 11.454,9
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,3 54,3
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,4 -1,1 0,0 0,2 -1,7
I alt 0,2 0,0 0,0 3,3 106,2 59,7 0,2 -0,1 169,5

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver i alf
Renteswaps 917,1 -1.730,0 -812,9
Valutaswans 1.334,5 -171,2 1.163,3
Terminsforretninger 1,8 -0,i 1,5
Valutaoptioner 0,0 2,8 -2,8
i alt (note 18) 2.253,2 1.904,17 349,1
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 0,9 -0,1 0,8
Gæld 10,4 -392,2 -381,8
Renteswaps 112,5 -353,2 -240,7
Valutaswaps 201,7 0,7 201,0
Terminsforretninger 6,4 0,2 0,2
I alt (note 18, 27) 325,9 "746,4 420,5

 

Nefttogælden er 28.758 mia. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 2.011 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mefliem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb,

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som føige af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

AS Storebælt

Årsrapport — 38

 

 

 

 

 

 

 

2009 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 52,0 698,0 0,0 750,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -6.253,0 -14.550,0 -10.439,0 -31.242,0
Valuta- og renteswaps -7.851,0 -3,565,0 10.345,0 -1.071,0
Valutaterminer -239,0 133,0 105,0 -1,0
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0 0,0
Valutaoptioner -579,0 576,0 0,0 -3,0
Periodiserede renter -446,0 -86,0 0,0 -532,0
t alt (note 8, 19, 21, 24, 27) "15.316,09 -16,794,0 11,0 -32.099,0
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til

kreditinstitutter 48,0 0,0 0,0 -166,0  -2.508,0  -6.171,0 -602,0  -1.040,0 -10,439,0
Valuta- og renteswaps -48,0 0,0 0,0 170,0 2.456,0 6.171,0 602,0 994,0 10,345,0
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 56,0 0,0 0,0 49,0 105,0
Periodiserede renter 0,0 9,0 0,0 2,0 6,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 0,0 0,0 0,0 4,0 4,0 0,0 0,0 3,0 11,0
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 1.032,8 -2,104,1 -1.071,2
Valutaswaps 1,7 -2 2 »0,5
Terminsforretninger 0,0 0,0 0,0
Valutaoptioner 0,0 27 7
| alt (note 18) 1,034,5 -2.109,0 -1.074,5
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæid I alt
Lån 0,0 -381,0 -381,0
Valuta- og renteswaps 380,0 -532,2 -152,2
Deposits og værdipapirer 0,0 0,0 0,0
Renteoptioner 1,2 0,0 1,2
i alt (note 18, 27) 381,2 -943,2 "532,0

 

Nettogælden er 29.803 mio. kr. opgjort til nomineftle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 2.296 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktiige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed

A/S Storebælt Årsrapport 39

Note 25 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra
Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års
låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici knyttet til selskabets kredit-, valutakurs- og renteeksponering.

Varetagelse af finansforvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer, der er godkendt af bestyrelsen.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensyntagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2010 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskaberne, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskaberne opnår vilkår
i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskaberne ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale
kreditvurderingsbureauer,

Den finansielle strategi tilsigter størst mulig fleksibilitet i låntagningen for at kunne ugnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle låntyper
gælder imidiertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et resuitat af krav fra garanten,
dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik, Siuteksponering for låntagningen inklusiv afdækning skal bestå af gængse og
standardiserede låntyper samt i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen, | medfør af oplysningskravene i IFRS 7 anføres, at selskaberne
uden undtagelse har opfyldt sine betalingsforpligtigelser, og i øvrigt ikke foretaget misligholdelse jf. låne-gokumentationen, eller anden
aftaledokumentation. Der indgår ikke vilkår i lånredokumentationen, der kræver særlig omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskaberne ikke kan have valutarisici jf. nedenfor, | sådanne
tilfælde omlægges fånene ved hjælp af valutaswaps tilde acceptable valutaer, Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabernes valutarisiko.

A/S Storebælt har etableret ef standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme
på 5 mia, USD, hvoraf 1,9 mia. USD er udnyttet, og der er således en ledig låneramme på 3,1 mia. USD. Herudover har selskabet et svensk
MTN-program på 5 mia, SEK, hvoraf godt 0,6 mia. SEK er udnyttet.

Selskaberne har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån i Nationalbanken, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til
selskaberne, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sæiges til i markedet. Den relative fordelagtighed af
genudlån i forhold til selskabernes lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder hænger tæt sammen med renteforskelien mellem
statsobiigationer og swapmarkedet med samme restløbetid.

Omfanget af A/S Storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af hvor store afdrag, der forfalder på tidligere optagne fån
(refinansiering) samt driftspåvirkningen. | 2011 vil refinansieringen udgøre omkring 2,7 mia, kr,, og det forventede nettolånedehov omkring 1,6
mia. kr., foruden ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet fil at holde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabets målsætning for likviditets-reserven var
opfyldt ved udgangen af 2010.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene, og knyttet til aktiviteterne i
finansforvaitningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle
instrumenter, heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning af et iikviditetsberedskab, kundetilgedehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

«+ Valutarisici

+. Renterisici

«+ Inflationsrisici
+. Kreditrisici

+ Likviditetsrisici

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabernes
finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier
for selskabernes forpligtigelser.

AS Storebælt Årsrapport. 40

Vatutarisici
Selskabets valutarisidi relaterer:sig primært tiden del-af. nettogælden,.derer denominereti andre valutaer:end-basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og likvide-midler indgår I opgørelsen af valutarisikoen.opgjort til dagsværdi.

Valutaeksponeririg opgjort til dagsværdi imio. kr. 2010 og 2009

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2010 Valuta 2009
DKK -13:735 DKK 16,794
EUR =17.203 EUR 15316
Øvrige 169 Øvrige 11
Lalt 2010 -30.769 I alt :2009 «32.099

 

DKK;
44,6 EUR;
47,7 DKK;

EUR; 52,3

55,9

  

Finansmibisteriet har fastlagt, at selskaberne kan have valutaeksponering i .DKK og; EUR. Selskabernes valutarisici:styrés inden for rammer for
valutafordelingens:sammensætning og kan frit.disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen (EUR vurderes ikke at repræsentere nøgen større risiko, seti lyset af.den stabile danske fastkurspolitik-og.det'relativt:snævre
udsvingsbårid overfor EUR på +/- 2.25 påt. ifølge ERM2 aftalen. Valutafordelingen-mellem.DKK og EUR. vili'de kommende år afhænge af kurs-
og renterélationen mellemide 16 valutaer; Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og. DKK, og vålutakursisikoen
vurderes: genereltat være meget begrænset

Fordelingen af øvrige valutaer 'er sammensat:af GBP, JPY og NOK og: henføres til afdækning”af obligationslån idisse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswapperigiver en.eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for A/S Storebælt udgør 852 mio, kr. 12010:(765.mio. kr. 12009) ved-en-kursændring: på +7- 5,0 pct. 1 valutaer forskellige
fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et. mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet ide valutaer, hvori selskabet har
eksponeringer.

Rentørisici

Selskabets finansomkostninger er.eksponeret over for renterisici:som følge af:den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber,
rentetilpasning på vaflabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra-drift og investeringer, og. usikkerheden opstår som konsekvens af
udsving ide fremtidige og 1 udgangspunktet-ukendte markedsrenter.

Selskabets: renterisici styres forhold tiren flerhed af rammer og grænseværdier, der i'sammenhæng afgrænser nettogældens:rente-usikkerhed.
Følgende rammer iridgår i styringen af renterisici.

+: Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 80 p6t. af.nettogælden
s: Sigtepunkt for neltogældens varighed på-3,0 år +/- 0,75 år
=— Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente--og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører; at.der'skalske rentetilpåasning af gælden inden for en kortere tidshorisont,
hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving ide løbende renteomkostninger, også benævnt
rentetilpasningsrisiko, er grundlåg for risikoopgørelsen.

Omvondter fnansomkostningerne nomnalt en.stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling.er derforen afvejning af
finansomkostninger- og fisikotolerance over før udsving samme.

A/S Storebælt Årsrapport 41

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansomkostningerne.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko også påvirket af sammenhængen til driften.
Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansomkostninger kan have en lavere risiko, når
indtjening og usikkerhed fra selskabernes aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabeit forrentet gæld og inflationsopskrivningen på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng med den generelle
økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen
er høj og omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld.
Årsagen er, åt udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk
indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en høj
andel variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnfig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld virke som en afdækning af stagflation med lav vækst og høj inffation, som ikke kan overvæltes på taksterne for
passage af broen, foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæid.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afnænger
af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både
takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegælden repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af
indtjeningen og den fangsigtede projektrisiko i selskaberne.

Med baggrund i den overordnede målsætning før finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostninger inden for et af
bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskaberne fastlagt et strategisk benchmark for nettogæidens rentefordeling og nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskaberne sigter mod at have en
realrentegældsande! på 25-45 pct. og en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld. Der er fastlagt maksimale udsvings-bånd på rentefordelingen
og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabernes aktiver og passiver på et stort antaf relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og
varighed og består i en afvejning af finansomkostninger og risiko på indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

Sigtepunktet for varigheden i 2010 var 3,25 år på den nominelle gæld, og den faktiske varighed har ligget i intervallet 2,8 til 3,5 år. Den
fastforrentede gældsande! er løbende reduceret i takt med afløb af faste renteswaps indgået som afdækning op til og i forlængelse af kronekrisen
i 2008, hvilket har bidraget til gennemsiaget af de aktuelt lave markedsrenter på finansomkostningerne i 2010.

I forlængelse af det kraftige rentefald hen over sensommeren blev der indgået en varighedsneutral omlægning af mellemlange løbetider til
variabel og 10-årig fast rentebinding som afdækning af risikoen for et dobbelt dyk i økonomien.

Selskabet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2006, men har mandat til at øge andelen jf. omtafe af rammer for rente-fordelingen.

Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider er omtrent uændrede henover året, men har i perioder været mere end ét procent point
lavere end ved indgangen til året som følge af tiltagende fokus på statsgældsproblemerne i Grækenland, Irland og en række sydeuropæiske lande
og aftagende økonomisk vækst ide udviklede økonomier, herunder USA,

1 A/S Storebælt har der som en konsekvens heraf har der været betydelige urealiserede negative værdireguleringer i størrelsesorden 1,1 mia. kr.
hen over året, og en gevinst i årets resultat på 0,1 mia, kr, i fakt med normaliseringen af rentemarkederne,

Dagsværdireguieringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dags-
værdireguleringen.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først, Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den: kommende regnskabsperiode i
rentebindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabet anvender derivater i finansforvaltningen med det formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og
realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier. Afdækning af den variable gæld med caps udløb
52010,

AS Storebælt

Rentebindingstid opøjorti nominelle hovedstole (mio, kr.)

Årsrapport 42

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2-år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > år værdi værdi
Likvide beholdninger 500 0 0 0 0 9 500 502
Obligationsgæld og låri 3,087 »1.993 -1.420 -1,078 -4.118 -17.785 -29.481 31.585
Renteswaps -8,525 4089 37 -921 4.118 1.418 216 311
Valutaswaps 2 0 o 0 0 0 2 2
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 Q så
Kreditinstitutter 5 0 o 0 Q 0 B 5
Nettogæld «11.105 2:09 1.383 -1.999 o 16:367 -28.758 -30.769
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld a 0 641 =3.320 =3.931 -4,606
Realrenteswaps td. 2 558 -5,354 »4,902 5,376
Realrenteinstrumenter i all 14 -92 53 -8,674 -$,833 -9,982

Rentebindingstid > 5 årer fordelt nedenstående (mig. kr.)

Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år
Nettogæld 13,845 2.290 238 0
heraf reglrenteinstrumenter -6.456 -2.218 0 0

Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding idet 5'til 10-årige rentesegment, mens realrentegælden overvejende har omkring. 10

års restløbetid, og den resterende del. 15 års restløbetid.

Rentefordeling, A/S Storebælt

 

2010 Rentefordeling i pct: 2009
38,8 Variabelrente 21,5
30,7 Fast rente 49,2
30,7 Real rente 29,3
100,0 | alt 100;0

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier,
2010

Variabel

Fast rente

Realrente

 

y

C%.… 10%

20%

30% 40% — 50%

 

 

 

 

 

Variabel

Fast rente

Realrente

 

Rentefordeling inkl rentegarantier,
2009

 

D%

f

[

10%

is

20% — 30% — 40% 50%

 

 

 

Rentebindingen er fordelt med.en.-eksponering på 78,7 pot-over forrenteri DKK og 21,3 pot TEUR. For så vidt angår realrentegælden: er denne
eksponeret:over for det danske forbrugerprisindeks (CP,

A!S Storebælt Årsrapport 43

Finansomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procent point kan opgøres til henholdsvis 97 mio. kr. og 88 mio.
kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding og inflationsfølsomheden er ikke
afgrænset.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den
fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter,

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på netiogælden opgjort til markedsværdi,

Varighed (mio. kr.)

 

2010 2009
Varighed Varighed
får) BEV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
3,1 6,4 -20,787 Nominei gæld 3,5 7,7 -21.820
8,2 8,2 "9,982 Reairente gæld 8,7 8,6 -10.279
4,8 14,6 "30.769 Netfogæld 5,1 16,3 "32.099

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

A/S Storebælts varighed udgjorde 4,8 år ultimo 2010, sammensat af 3,1 år på den nominelle gæld og 8,2 år på realrentegælden. Kurs-
følsomheden opgøres til 14,6 mio. kr., når rentekurvern: parallelforskydes med 1bp og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance,
når renten stiger med 1bp, og omvendt. Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet og fra derivat transaktioner med en positiv markedsværdi samt kundetilgodehavender,

Selskabets derivat transaktioner reguleres af en ISDA rammeaftale for hver enkelt modpart, og heraf fremgår eksplicit, at der kan foretages
udligning (netting) af positive og negative mellemværender.

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabernes
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver enkelt
modpart, Sidstnævnte er baseret på modpartens langfristede rating fra internationalt anerkendte ratingbureauer, enten Standard and Poor's,
Mocdy's Investor Service (Mocdy's) eller Fitch Ratings, Hensigten er at sprede modpartseksponeringen ag reducere risikoeksponeringen på
individuelle modparter.

De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en lang-fristet
rating højere end At/A+,

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivat kontrakter, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs og indebærer, at både selskavet og modparten
er pligtig til af stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobfigationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et
tilgodehavende i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede
tilgodehavender og stiller større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.

Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og
hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt.

Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative
mellemværender med den enkelte modpart), uagtet at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et
bedre måf for selskabets faktiske kreditrisiko, og kredifeksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien på derivat
kontrakterne overvejende er i modparternes favør.

A!S Storebælt Årsrapport 44

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponeéring (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 0 Q 0 1
AA 0 1,113 788 631 10
A 501 1.143 333 232
BBB 0 268 255 0 1
I alt 501 2.524 1.376 863 19

 

A!S Storebælt har 19 finansielle modparter, og heri er indeholdt en enkelt udsteder af obligationer, som kun anvendes til investering af
overskudslikviditet, mens forretningsomfanget med de resterende 18 modparter henføres tif derivat transaktioner, hvoraf 13 modparter er omfattet
af sikkerhedsstilletsesaftaler. Krediteksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 2,056 mio. kr. brutto (1,027 mio. kr. netto),
og sikkerhedsstitleise udgør 863 mio, kr, På modparter uden sikkerhedsstilleisesaftalie udgør krediteksponeringen 468 mio. kr. brutto (349 mio. kr.
netto). Den største modpartseksponering på en enkelt modpart udgør 836 mio. kr. brutto (731 mio. kr. netto) og er afdækket med
sikkerhedsstillelse, Der pågår forhandlinger om overflytning af et enkelt engagement på 268 mio. kr. fra en modpart uden
sikkerhedsstillelsesaftale, der ikke opfylder kravene i selskabets kreditpalitik.

A!IS Storebælt har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger krav hertil i
sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko
Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 34 år 4-5 år > 5 år [ alt
Hovedstole

Gæld -2.826 -2.004 -1.431 -1.089 "4.184 -18.147 -29.481
Derivat forpfigtigelser -3.313 -1.198 -1.714 -1.118 -5,188 -12.891 -25.422
Derivat tilgodehavende 3.256 1.160 1.713 1.193 5,287 13.030 25.639
Aktiver 500 0 9 Q 0 Q 500
Hovedstale i ait -2.183 "2.042 -1.432 -1.014 4.085 -18.008 "28.764

 

Rentebetalinger

Gæld -1,162 -1.026 -9362 -930 "846 -2.,622 -7,548
Derivat forpligtigelser -1.132 -1.082 -1.008 ”727 -652 -3.852 -8.453
Derivat tilgodehavende 1.222 1.187 1.069 942 871 2,468 7.759
Aktiver 2 0 Q o 0 Q 2
Rentebetalinger i alt -1.070 "921 "901 -715 -627 4.006 -8.240

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftaite vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. vejledningen i IFRS 7.

AIS Storebælt Årsrapport 485

Note 26 Rentabilitet

WS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

På baggrund af den faktiske trafikudvikling er der foretaget en nedjustering af trafikprognosen, der betyder, at den forventede tilbagebetalingstid
forlænges med 1 år. Hermed forventes selskabet at være gældfrit 32 år efter åbningen, altså i 2030.

I den anførte tilbagebetalingstid er indregnet forlængelsen af tilbagebetalingstiden på 5 år, som er en følge af Folketingsbeslutningen af 29. januar
2009 om ”En grøn transportpolitik”. Som en konsekvens heraf skal Storebælt frem til 2022 overføre 9 mia. kr. (2008 priser) til en infrastrukturfond.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er estimeret til 3,5
pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt
med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i
jernbaneanlægget.

Note 27 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2010 2009
Leverandører 71,3 98,5
Virksomhedsdeltagere 0,0 0,1
Tilknyttet virksomhed 0,6 0,6
Skyldig provision 20,5 26,8
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 24) 746,4 913,2
Anden gæld 65,0 63,4
I alt 903,8 1.102,6
Periodiserede renter
Investering -0,1 381,0
Gæld -392,2 465,5
Renteswaps -353,2 66,7
Valutaswaps -0,7 0,0
Terminsforretninger (2 0,0
Perlodiserede renter i alt "746,4 913,2

 

Note 28 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

2010 2009
Forudbetalte indtægter 32,5 31,9
Periodeafgrænsningsposter i alt 32,5 31,9

 

 

A!S Storebælt Årsrapport 46

Note 29 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forgligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2018 til et samlet restbeløb
af 501 mio, kr. (576 mio. i 2009). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 345 mio. kr. (275 mia. i 2008).

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse meliem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. Før ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at selskabet har indgået en aftale med
Sydfynske A/S om drift af ruten frem til april 2012, | 2011 forventes omkostningerne at udgøre 8 mio. kr. A/S Storebælt har opnået enighed med
Sydfynske A/S om forsat besejfing af Spodsbjerg-Tårs overfarten for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen indebærer, at der indsættes
nye og større færger på ruten. Dermed forbedres servicen på overfarten betydeligt.

En af entreprenørerne, der deltog i konstruktionen af Storebæitsbroen, har i 2009 fremsat et krav, der knytter sig til ophævelsen af AMBI tilbage i
1992. Entreprenøren har på nuværende tidspunkt ikke foretaget en opgørelse af kravet og har ikke foretaget yderligere henvendelser i løbet af
2010. Derfor er det ikke muligt at estimere de eventuelle økonomiske konsekvenser, Det er ledelsens vurdering, at entreprenøren ikke er
berettiget til kompensation.

I forbindelse med myndighedernes godkendelse af Sorøgø Havmøllepark har selskabet forpligtet sig til at nedtage vindmøllerne efter 25 år fra
opførelsestidspunktet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser,

A/S Storebælt har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig
til af stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør, Der er aktuelt ikke stillet
sikkerhed for mellemværender med finansielle modparter.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskatnings-
indkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

Note 30 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af Note 6.

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision, den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Storebælt Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
A/S Øresund København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Køb af rådgivning Markedspris
AS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Køb af rådgivning Markedspris
AS
A!S Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AS
Femern A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Køb af rådgivning Markedspris
AS
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Betaligner for benyttelse Markedspris
ÅAJS af BroBizz'er
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. Interessentskab ejet 50 pct. af A/S Køb af finansforvaltning — Markedspris
Øresund
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betafinger for benyttelse — Fastsættes af

af jernbaneforbindelsen

transportministeren

AJS Storebælt

Årsrapport 47

 

Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.

Nærtstående part Beskrivelse 2010 2009 31. december 2010 31, december 2009

Den danske stat Garantiprovision -41,4 -45,8 -18,8 -26,8

Sund & Bælt Holding A&/S Varetagelse af datter- 123,5 120,5 6,7 58
selskabets driftsopgaver

Femern A/S Køb af rådgivning 0,1 0,1 0,0 0,0

Sund & Bæltt Partner A7S Køb af rådgivning 0,0 0,5 0,0 4,1

Øresundsbro Konsortiet — Køb af finansforvalining 5,9 -3,9 0,0 0,1

Gæld -298,0 0,0 -298,0 0,0

Banedanmark Betalinger for benyttelse af 753,0 741,5 0,0 0,0

jernbaneforbindelsen

Note 31 Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelserne til eventuelt at samle udstederfunktionerne fra A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet i selskabet BroBizz A/S. Dette
vil medføre, at eksisterende aftaleforhold knyttet til ca. 750.000 aktive BroBizzer vil blive varetaget af BroBizz A/S, Kunderne vil herefter alene
have &t aftaleforhold.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2010.

AJS Storebælt

Ledelsespåtegning
Vi hardags-dato aflagt årsrapporten for:2010 for A/S Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial. Reporting Standards som godkendt af EU :og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med
børsnoterede gældsinstrumenter.

Deter vores. opfattelse, atårsregnskabet giver et retvisende
billede af'selskabets aktiver; påssiver og finansielle: stilling pr. 31,
december 2010 samt af resultatetaf selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2010.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, arets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt.en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som-selskabet.står over for,

Årsrapporten indstilles tilgeneralforsamlingens godkendelse,
København, dén 22, marts 2011

Direktion

2 f

Leo Larsen, Administrerende direktør

Bestyrelse

 

Henning Kruse Petersen, Formand

du Tel.

Carsten Koch, Næstfornand
i

Hs

Pernille Sams

Jørgen Elikofer

 

E.

z

hør

Å

Årstapport: 48

AS Storebælt

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionæren i. A/S Storebælt

Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for:A/S
Storebælt forregnskabsåret 1. januaf < 31, december 2010.
Årsregnskabetomfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse
balance; egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter,
herunder anvendt regniskabspraksis for selskabet. Årsregnskabet
udarbejdes eller International Financial Reporting Standards som
godkendt. af EU og.danske oplysningskrav for selskaber med
børsnoterede gældsinstrumenter, Ledelsesberetningen udarbejdes
efter årstegnskabsloven,

Ledelsens ansvar for årsrapporten:og ledelsesberetningen
Ledelsen. har ansvaret forat udarbejde og aflægge et-årsregnskab,
der giver et.retvisende billede: overensstemmelse med Interna-
tional Financial Reporting Standards som godkendtaf EU og
danske oplysningskrav for selskaber med børsrioterede
gældsinstrumenter, og en ledelsesberetning, der indeholder.en
retvisende redegørelse overensstemmelse: med: årsregnskabs-
loven: Delte-ansvar omfalter udformning, implementering og
opretholdelse af interne kontroller; derer felevarite forat
udarbejde og aflægge et koncernregnskab, et'årsregnskab og. en
ledelsesberetning.uden væsentlig fejlinformation, uanset om
fejlinformatjonen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg:og
anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse
af regnskabsmæssige skøn; som er rimelige efter
omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores:ansvar:er at udtrykke en. konklusion-om årsregnskabet-og
ledelsesberetningen på grundlag:af' vores revision. Vihar udført
vores fevision I overensstemmelse med danske revisions-
standarder, Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske: krav
samtplanlægger og udfører revisionen med henblikpå at opnå høj
grad af-sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen
ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En fevision omfåttéer handlinger for at opnå revisionsbevis forde
beløb og oplysninger, der:er anført | årsregnskabet og
ledelsesberetningen: De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering; herunder vurderingen af risikoen for væsentlig
Tejlinformation iårsregnskåbet og ledelsesberetningern, uanset.om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, Ved
risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er
relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af'et
koncemregnskab.og.et årsregnskab, der giver:et retvisende
billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der
indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på:at udforme
fevisionshandlingér, der'er passende efter omstændighederne,
men ikke: med det formål at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En'revision
omfatterendvidere stillingtagen til, om der afledelsen-anvendte
røgiiskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skønserrimelige samten vurdering -af'den
samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen.

   

Årsrapport 49

Det er vores opfattelse, at.det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som: grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke-givet-anledning til forbehold.

Konklusion

Det ef vores opfåttelse, at årsregnskabet giver etretvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31:
december.2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1, januar -31. december 2010 i
overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendtaf EU og. danske oplysningskrav for.
selskaber med: børsnoterede gældsinstrumenter,

Det.-er endvidere vores opfattelse, atledelsesberetningen
indeholderenretviseride redegørelse i overensstemmelse med
årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold fregnskabet
Uden at.det har. påvirket vores: konklusion, skal vi-henvise til
ledelsens:beretning I afsnittet "Økonomi, hvoridet er:anført, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne. forventes retableret
inden for:1-3-år.

Selskabets fortsatte: drift sikres'ved den.danske statsgaranti for
selskabets forpligtelser, ji'ledelsesberelningen afsnit "Økonom,

København, den 22 marts 2011

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

LÅ

Anders O. strup:
Statsautorisefetrevisår

   

A!S Storebælt

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt | bestyrelsen: 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private
erhvervsiiv, herunder som leder af en stor koncern. Har desuden
mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder som
bestyrelsesformand I en række selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

«+ Roskilde Bank A/S (formand)

+ Finansiel Stabilitet A/S (formand)

«+ Den Danske Forskningsfond (formand)

+ Soclé du Monde ApS (formand)

«+. Erhvervsinvest Management A/S (formand)
+. Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
«+ A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
» CW. Obel A/S (formand)

+ Sund & Bælt Holding A/S (formand)

+ A/S Øresund (formand)

+ Femern A/S (formand)

+ A/S Femern Landanlæg (formand)

+ Øresundsbro Konsortiet (formand)

+. Scandinavian Tobacco Group A/S (næstformand)
+. Åsgaard Ltd. (næstformand)

»… Skandinavisk Holding A/S (næstformand)

… Fritz Hansen A/S (næstformand)

+ Scandinavian Private Equity A/S

…… William H, Michaelsens Legat

+ ØK's Almennyttige Fond

Carsten Koch, næstformand (f. 1944)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Næstformand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

+ Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
+. Københavns Havns Pensionskasse (formand)
+. Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

+ AJ/S Øresund (næstformand)

+. Femern A/S (næstformand)

Årsrapport 50

+». A/S Femern Landanlæg (næstformand)
+ Øresundsbro Konsortiet
»… CMP Copenhagen Maimé Port AB

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand, Jur.

indtrådt I bestyrelsen 2003

valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation samt
samfunds- og naturmæssige hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

+. Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
+ Øresundsbro Konsortiet

+. Sund & Bælt Holding A/S

+. ÅJS Øtesund

+ Femern A/S

»… A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

Indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besigder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, F&U og
teknologiudvikling.

Bestyreisesmedlem i

«+ Øresundsbro Konsortiet

+ Sund & Bælt Holding A/S
«+ A/S Øresund

…+ Femern A/S

+ A/S Femern Landanlæg

+ Dansk Teknologisk Institut

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

…+… Københavns Energi A/S (formand)
+. Sund & Bælt Partner A/S (formand)
+ BroBizz A/S (formand)

«. RenHold A/S (næstformand)

…… Renoflex A/S

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Ministeriet for
Videnskab, Teknolagi og Udvikling indtil oktober 2010

AIS Storebælt

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et
lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og
betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-
tillægget, Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes
betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap,

denomineret
… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret fj] et beløb i kr.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).
Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skai betale.
Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over
og en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse før, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet,

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som
alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt
forrentede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyldig og
tilgodehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktueile købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til
udviklingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) - alfså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges, I perioden mellem
optagelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi
svinge med renteniveauet.

Årsrapport 51

AAA-+ eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureaver giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort oq en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen -
eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA
det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer for
Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's,

realrente
Den nominelle rente minus infiationen.