Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
AX LCÆTTØS
ØRESUNDSBRON'"
i
4227
ERtvønge ES
RUS OG SELSKASND
Ri
Erhvervs og Selskabsstyrelsen 12 MAJ i ELSEN
12 maj. 2011 011
Ekspeditionen
rsrapport 2010
Til Erhvervs — og Selskabsstyrelsen
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
SD?
Dirigent
Øresundsbro Konsortiet
Staffan Brunde
General Counsel o Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVRnr.: 24 2467 87
0 Kalkbrottsgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malmé
Telefon: +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387
1
infoQoresundsbron.com
www.oresundsbron.com
1105134EogSN49673
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og
Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund &
Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.
Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske
regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og
A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.
Vores opgave
Vores direkte opgave er at eje og drive Øresundsbron.
Det overordnede mål er at lånene til broen skal være tilbagebetalt inden for 30 år efter
åbningen af broen. Størstedelen af indtægterne skal komme fra biltrafikken. Indtægterne fra
jernbanetrafikken påvirkes ikke af trafikvolumenen, men reguleres årligt med et prisindeks.
Vores vigtigste opgave er derfor at sikre en fortsat langsigtet og forretningsmæssigt sund
virksomhed bygget på gode indtægter fra biltrafikken og understøttet af en
omkostningsbevidst markedsføring, drift, vedligeholdelse og finansiering.
Vores indirekte opgave er fortsat at bidrage til realiseringen af den vision, som var drivkraften
bag den politiske beslutning om den faste forbindelse over Øresund.
Fortsat integration er en vigtig forudsætning for øget trafik på broen og en positiv udvikling,
som gør, at vi kan tilbagebetale byggeomkostningerne til den faste forbindelse og
landanlæggene.
Vi skal bidrage til en positiv udvikling af den totale trafik — både tog og bil — over
Øresundsbron. Vej og jernbane er ikke konkurrenter, men alternative rejsemåder i den
integrationsproces, vi tilstræber og understøtter.
Vores vision og forretningsidé
Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som gør regionen endnu mere
attraktiv at besøge, bo og arbejde i.
Vores forretningsidé er, at Øresundsbron daglig skal bygge nye broer — økonomiske,
kulturelle og mentale.
Broen skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.
1105134EogSN49674
Årsrapport 2010
Bestyrelsen og den administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet afgiver hermed
årsrapport for regnskabsåret 2010.
Samtlige beløb er i millioner danske kroner, mio. DKK, hvis andet ikke er angivet.
Der kan forekomme afrundingsdifferencer.
Indhold
Bestyrelsesformanden og direktøren har ordet 4
Femårsoversigt 5
Kort om 2010 6
Trafikken mindsket en smule 6
Høj tilgængelighed og sikkerhed 7
Øresundsbron og regionen 10 år 7
Fortsat forbedring af resultatet 7
Økonomiske mål for 2011 9
Finanspolicy og låntagning 9
Finansielle risici 11
Rentabilitet 12
Risikostyring og kontrol 12
Virksomhedens ledelse 14
Bestyrelsen 16
Ledelsesgruppe 17
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 18
Balance 19
Egenkapitalopgørelse 21
Pengestrømsopgørelse 22
Noter til årsrapporten 23
Ledelsespåtegning 55
Den uafhængige revisors påtegning 56
Finansiel ordliste 58
1105134EogSN49675
Bestyrelsesformanden og direktøren har ordet
2010 var et vigtigt år for Øresundsbron. For andet år i træk kunne vi udvise et overskud (før
værdiregulering), som i forhold til foregående år steg med 121 mio. DKK til 194 mio. DKK.
Og sammen med hele regionen fejrede vi også i 2010 de ti første år med en flot integration
mellem to lande.
Lastbiltrafikken over Øresundsbron voksede med 10 procent i 2010. Det betyder, at 48
procent af alle lastbiler, der passerer Øresund, kører via Øresundsbron, hvilket er ny rekord.
Samlet set faldt trafikken lidt, især på grund af det hårde vintervejr. Derimod voksede den i de
måneder, hvor vejret var venligere over for os og vores kunder.
Udover vejret blev vi, præcis som resten af samfundet, ramt af de økonomiske konjunkturer.
Vi har udarbejdet en prognose, som viser, at trafikudviklingen ikke vil vokse lige så stærkt i
det kommende år som hidtil. Det ansporer os til at gøre et endnu bedre arbejde for at stimulere
vores kunder, nuværende og fremtidige, til at rejse over broen.
10-års jubilæet blev en succes på mange måder. Tusinder af mennesker på begge sider af
sundet deltog i de forskellige arrangementer. Mange medier fortalte historien om en region,
der har ført danskere og svenskere tættere på hinanden. Næsten 30.000 danskere er i løbet af
de sidste ti år flyttet til Sverige, og 20.000 pendler hver dag over sundet til et job på den anden
side.
Vi har nu mere end 240.000 aftalekunder, og antallet af business-kunder er også vokset. Vi vil
gøre alt for at inspirere kunderne til at udnytte mulighederne i Øresundsregionen og give dem
en sikker rejse over Øresund ved at tilbyde høj tilgængelighed og god service.
Vi fortsætter arbejdet med at udvide vores kundekreds, fokusere på kunderne og nå vores mål.
Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand
Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør
Femårsoversigt
Mio. DKK (medmindre andet er angivet) 2006 2007 2008 2009 2010
Trafik
Gennemsnitligt antal køretøjer pr. døgn 15,802 18.482 19.367 19.462 19.388
Antal aftalekunder 31/12 (afrundet) 160.000 175.000 173.000 213.000 242.000
Gennemsnitspris personbil (DKK inkl. moms) 141 138 143 145 155
Trafikvolumen jernbane (millioner passagerer) 7,8 9,7 10,7 11,1 10,6?
+Tallet er baseret på et skøn for december
Resultat
Nettoomsætning 1.251 1.379 1.440 1.445 1,521
Resultat af primær drift 646 738 815 834 933
Nettofinansieringsomkostninger 2759 -827 -876 -761 -739
Årets resultat før værdireguleringer 2113 -89 61 73 194
Værdiregulering, netto 682 607 -949 -397 -257
Årets resultat 569 518 -1.010 -324 -63
Balance
Balancesum 20.697 19.426 19.850 18.768 20.835
Vej- og jernbaneanlæg 17.703 17.417 17.125 16.836 16.594
Øvrige anlægsaktiver 84 94 94 92 106
Investering i materielle anlægsaktiver 76 62 49 53 77
Egenkapital -2.216 -1.698 -2.708 -3.032 -3.094
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.676. 18.928 18.827 19.361 22.039
Rentebærende nettogæld (ekskl. forandring af
markedsværdi) 1) 19.686 19.240 18.930 — 18.504 18.289
Finansielle nøgletal
Realrente før forandring af markedsværdi 1,8 2,3 1,2 2,8 1,7
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
(EBITDA) i procent af nettoomsætning 77,6 77,9 80,2 81,5 81,4
Resultat efter afskrivninger men før finansielle
poster (EBIT) i procent af nettoomsætning 51,6 53,5 56,5 57,7 61,4
Rentedækningsgrad 1,28 1,30 1,32 1,55 1,68
Afkastningsgrad 3,1 3,7 4,0 4,4 4,4
Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg 3,6 4,1 4,6 4,9 5,5
Personale
Antal ansatte ved periodens slutning 173 181 177 178 178
Heraf kvinder 97 99 95 93 95
Heraf mænd 76 82 82 85 83
Sygefravær i procent 4,8 4,6 3,1 3,6 4,3
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi. Renter, som
indgår i Øvrige kortfristede fordringer henholdsvis leverandørgæld og øvrige gældsposter, indgår ikke.
1105134EogSN49676
Kort om 2010
Øresundsbro Konsortiet fortsætter med at forbedre resultatet og kan præsentere et positivt
resultat før værdiregulering for 2010 på 194 mio. DKK. Det er en forbedring på 121 mio.
DKK sammenlignet med 2009. Forklaringen er især større trafikindtægter og lavere
renteudgifter. Dermed opfylder virksomheden det økonomiske mål for 2010: at opnå en
fortsat positiv resultatudvikling på trods af afmatningen i indtægtsvæksten.
Både vej- og jernbanetrafikken er faldet i årets løb på grund af den økonomiske lavkonjunktur
i Danmark og Sverige og de vanskelige vintermåneder i 2010.
Øresundsbro Konsortiet forventer nu, at virksomhedens gæld vil være tilbagebetalt 35 år efter
indvielsen af Øresundsbron. Det er en forlængelse med 2 år som skyldes, at den seneste
trafikprognose viser en svagere udvikling i vejtrafikindtægterne. Det indgår i beregningerne,
at der udbetales udbytte til moderselskaberne fra 2018.
Der har ikke været nogen væsentlige hændelser efter udgangen af regnskabsåret.
Trafikken mindsket en smule
Vejtrafikken på Øresundsbron udgjorde i 2010 19.388 køretøjer i døgnet. Det er en nedgang
på 0,4 procent, sammenlignet med 2009, men det er et positivt signal, at erhvervstrafikken
voksede. Lastbiltrafikken voksede med hele 10 procent. Og Øresundsbron har nu 48 procent
af lastbiltrafikken over Øresund, hvilket er rekord.
Foruden lavkonjunkturen har trafikken været påvirket negativt af nogle besværlige
vintermåneder (januar, februar og december) i årets løb. Men i størstedelen af årets måneder
er trafikken vokset.
Pendlertrafikken har været uforandret, sammenlignet med 2009, og udgjorde i 2010 45
procent af personbiltrafikken. Også BroPas-trafikken var uforandret. De svenske kunder stod
for 52 procent af BroPas-rejserne, og danskerne stod for 46 procent.
Vejtrafikken på Øresundsbron i 2009 og 2010
Personbiler Lastbiler Busser Totalt
etc.”
Trafik pr. døgn 2009 18.528 817 117 19.462
Trafik pr. døgn 2010 18.367 899 122 19.388
Ændring -0,9 +10,1 +4,2 -0,4
Markedsandel 2009== 78% 46% 67% 76%
Markedsandel 2010” 79% 48% 66% T1%
+ Personbiler inkluderer også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
+ Gælder perioden januar-november.
På jernbanesiden faldt antallet af togpassagerer med cirka 5 procent til 10,6 millioner".
I samme periode rejste 14,9 millioner personer i bil over Øresundsbron.
+Tallet er baseret på et skøn for december
Høj tilgængelighed og sikkerhed
Sikkerheden på Øresundsbrons motorvej skal være høj og skal kunne sammenlignes med
tilsvarende anlæg på land i Sverige og Danmark. I 2010 skete der 14 trafikulykker, men ingen
med alvorlig personskade. Antallet af ulykker med alvorlig personskade pr. 100 mio. kørte
kilometer (siden broen åbnede) er så lavt som 0,6.
Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og bekvem måde på alle tider af døgnet. I
2010 var Øresundsbrons motorvej kun lukket i sammenlagt cirka 10 timer på grund af
trafikulykker, kraftig blæst, Broløbet samt tekniske fejl. Det betyder, at tilgængeligheden var
på 99,9 procent. Den hårde vinter har vist, at Øresundsbron har en meget høj tilgængelighed
med god service for trafikanterne, når det drejer sig om at holde motorvejen fri for sne og is.
Øresundsbron og regionen 10 år
10-årsjubilæet for Øresundsbron og Øresundsregionen satte sit præg på 2010. Sammen med
Øresundskomiteen har Øresundsbron taget en række initiativer for at få så mange aktører som
muligt til at engagere sig i fejringen af jubilæet. For at få en fælles platform for jubilæet blev
hjemmesiden www.oresund10.com etableret.
For Øresundsbrons vedkommende var Broløbet den 12. juni den store satsning på at skabe en
event, alle kunne deltage i. 30.000 løbere deltog i halvmaratonløbet, der blev afholdt i
samarbejde med idrætsklubberne Sparta i København og MAI i Malmé.
Udstillingen BRO(EJN 10 ÅR på Form Design Center i Malm& og Dansk Design Center i
København, og indstiftelsen af prisen Årets Ildsjæl, er andre eksempler på, hvad
Øresundsbron gjorde for at markere 10-årsjubilæet. Prisen blev uddelt sammen med fejringen
af 10-årsdagen den 1. juli, og gik til IIlmar Reepalu, borgmester i Malm&é, og Jens Kramer
Mikkelsen, tidligere overborgmester i København.
Jubilæet blev fulgt af en massiv mediedækning. En analyse, som Øresundsbron fik foretaget
sammen med Infomedia viser, at Øresundsbron og regionen i perioden 1. maj-31. juli blev
omtalt i medierne 46 procent flere gange end i samme periode sidste år.
Fortsat forbedring af resultatet
Til trods for en negativ udvikling af den totale trafik øgede vejindtægterne med 66 mio. til
1.045 mio. DKK. Det skyldes især, at lastbiltrafikken er øget med 10 procent, og at den
svenske krone er øget i værdi. Indtægterne fra jernbanetrafikken er indeksregulerede, og
øgede med 9 mio. til 458 mio. DKK. De øvrige indtægter var 18 mio. DKK. Det giver en
samlet nettoomsætning på 1.521 DKK.
Driftsomkostningerne voksede med 16 mio. til 283 mio. DKK, hvilket også er en effekt af den
styrkede svenske krone. Dette giver et resultat af primær drift på 933 mio. DKK, someren
forbedring på 99 mio. DKK, sammenlignet med 2009.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 22 mio. DKK til 739 mio. DKK, især fordi
virksomheden har nydt godt af det lave renteniveau efter finanskrisen. Afskrivningerne faldt
med 40 mio. DKK til 304 mio. DKK.
1105134EogSN49677
Resultatet før værdiregulering" voksede med 121 mio. til +194 mio. DKK.
Værdireguleringen” består af en dagsværdieffekt på -207 mio. DKK, og en valutakurseffekt
på - 50 mio. DKK. Efter værdiregulering blev årets resultat et underskud på 63 mio. DKK.
Den rentebærende nettogæld (ekskl. værdiregulering) er faldet med 215 mio. DKK til 18.289
mio. DKK.
Økonomiske nøgletal 2006-2010
2010 2009 2008 2007 2006
Nettoomsætning 1.521 1.445 1.441. 1.379 1.251
Resultat af primær drift 933 834 815 738 646
Nettofinansieringsomkostninger -739 -761 -876 -827 -759
Årets resultat før værdiregulering” 194 73 -61 -89 -113
Værdiregulering, netto” -257 -397 -949 607 682
Årets resultat -63 -324 -1.010 518 569
Rentebærende nettogæld ekskl.
værdiregulering 31/12 18.289 18.504 18.930 19.240 19.686
Rentebærende nettogæld (markedsværdi)
31/12 19.482 19.678 19.662 18.982 19.793
+ Værdiregulering er et regnskabsprincip, i henhold til hvilken finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes
til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdireguleringen
påvirker dog ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
Udviklingen af virksomhedens økonomi er illustreret i nedenstående skema, der viser
udviklingen af driftsresultatet i forhold til nettofinansieringsømkostningerne og
vejtrafikindtægterne i forhold til driftsomkostningerne.
Nettodriftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2010
1500
pre "
1000 Por
=—— Nettofinansieringsomkostning
500
er
TT c=r—=— Bidrag til mindsket nettogæld
(9
TT =——Driftsresultat før afskrivninger
og finansielle poster
-500
-1000 t T T T T T T T T I
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2010
250
200 7
150
TT =—>Driftsomkostninger
100 17 gr Vejtrafikindtægter
Be
50
0 T U T T T T T T T 1
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Økonomiske mål for 2011
Det økonomiske mål for 2011 er at opnå en fortsat positiv resultatudvikling på trods af
afmatningen i trafikvæksten. Målsætningen skal opnås gennem fokus på salg, flere
aftalekunder og ved at øge rejsefrekvensen for de eksisterende kunder. Samtidig skal
effektiviteten være i fokus.
Finanspolicy og låntagning
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for de rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis
Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger dels en
overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års
låntagning og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde finansieringsomkostningerne på
lavest mulige niveau i Øresundsbrons levetid under hensyntagen til en acceptabel og af
bestyrelsen vedtaget risiko. Konsortiet arbejder med samme finansielle risici som andre
virksomheder, men har på grund af projektets karakter en meget lang tidshorisont. Det
betyder, at finansieringsomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv,
mens kortsigtede resultatændringer tillægges mindre betydning.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er garanteret
solidarisk af den danske og den svenske stat.
1105134EogSN49678
Øresundsbrons lånebehov varierer fra år til år, især i takt med behovet for refinansiering af
tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. I 2010 var lånebehovet opgjort til 3.600
mio. DKK ved årets indgang, men en del af låntagningen er blevet udskudt til 1. kvartal 2011
på grund av forøgede vanskeligheder ved at placere likviditetsreserven på fornuftige vilkår
efter opstramningen af kreditpolitikken i 2009, jf. nedenstående. Årets låntagning blev
således på knap 2,7 milliarder DKK og blev dækket via 6 transaktioner i SEK. I 2011
forventes lånebehovet at blive cirka 2,3 milliarder DKK.
Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. Generelt
har de egentlige renteomkostninger i 2010 været lavere end såvel budgettet som de faktiske
renteomkostninger i 2009. Dette skyldes primært de noget lavere pengemarkedsrenter, der
løbende slår igennem på selskabets renteomkostninger.
Finansielle nøgletal, ultimo 2010
Mio. DKK Årlig
forrentning
Låntagning 2010 2.659
Bruttogæld (dagsværdi) 21.917
Nettogæld (dagsværdi) 19.482
Nettofinansieringsomkostninger 739 4,05
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto 207 1,13
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto 50 0,28
Finansieringsomkostninger totalt 996 5,46
Realrente 2010 (før værdiregulering) 1,70
Realrente 1994-2010 (før værdiregulering) 1,90
Renteudvikling i 2010
0401/2010 - 15022011 (UTC)
Prke j
|
. 4 , . . I
w . . … : 0 E . . 05 |
i
Bl 347
8 Å 0 0 (5 2 of (8 is
| Santo f(| Febte |
4 -= - Er OR do garam
12 19 28 æ mo 48 23 &Æ 13 må 27 by i 18 23 ct 03 15 22 3 8 13 > aa då 1 7 24 3 07 se
uno | Jet | aug | Sept Åf Oceto | Nov | Deco | Sandt ÅFeb tt
22 23 08 12 10 Æ 08 10 ar 24 dt Gr må åt 28 05
Har 10 i Apr te I Hay 10 I ai
10
Finansielle risici
Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK,
SEK og EUR. Selskabet havde ved indgangen til 2010 ingen eksponering i SEK p.g.a.på
grund af den svage svenske valuta, men har i takt med styrkelsen af valutaen gennem året
opbygget en eksponering på 8 procent ved årets udgang.
Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for
passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK.
Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.
Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter, En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi fremgår af note 16.
Nationalbankerne i USA og Europa (eksklusiv den svenske nationalbank) bibeholdt de meget
lave officielle renter gennem hele året, hvilket har bidraget positivt til selskabets renteudgifter
på den variabelt forrentede gæld. Også de lange renter har det meste af året ligget på et
historisk lavt niveau, der nåede bunden ultimo august. Efterfølgende er de lange renter steget
ganske markant, men lå ved årets udgang dog stadig på niveauet primo året.
Selskabet omlagde i forbindelse med rentefaldet i efteråret en del af porteføljen, således at
eksponeringen i højere grad ligger i den helt korte ende (variabel rente) og den lange ende
(primært 10 år). Omlægningen skete uden at ændre væsentligt på låneporteføljens varighed.
Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af gælden lå i 2010 på 3,25 år og
den faktiske varighed har ligget i intervallet 2,9-3,3 år. For 2011 er sigtepunktet for
varigheden af den nominelle gæld reduceret til 3,0 år, primært fordi det er intentionen, at øge
andelen af realrentegæld, såfremt dette fortsat vurderes at være attraktivt.
Selskabets realrenteeksponering på 25 procent gav i 2010 anledning til
inflationsopskrivninger tæt på det budgetterede, efter de seneste års kraftige udsving med
meget høj inflation i 2008 og meget lav inflation i 2009.
Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note16.
Det er fortsat Konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest kreditværdige
modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig forringelse af de
finansielle institutioners kreditrating, hvilket også afspejler sig i Konsortiets modpartsrisici.
For at imødegå de højere kreditrisici, dette alt andet lige ville medføre, har Konsortiet i 2009
reduceret maximigrånsen for placering af overskudslikviditet markant. Konsortiet har heller
ikke i 2010 tabt penge på finansielle modparters konkurs.
Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-
aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps etc. til et absolut minimum,
hvorfor Konsortiet ikke har vurderet det nødvendigt at ændre limits på dette område.
11
1105134EogSN49679
Som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat kan konsortiet opnå
lånevilkår på de internationale kapitalmarkeder, som kan sammenlignes med landenes egen
låntagning.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage ved hjælp af indtægterne fra vej- og
jernbanetrafikken. Fra og med 2006 foretages de langsigtede rentabilitetsberegninger på
grundlag af en realrente på 3,5 procent.
Baseret på disse forudsætninger kan det beregnes, at virksomhedens gæld vil være
tilbagebetalt 35 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det er 2 år senere end oplyst i
sidste årsrapport og skyldes primært den nye trafikprognose. Det indgår i beregningerne, at
der udbetales udbytte til moderselskaberne fra 2018. Uden udbyttebetalinger ville Konsortiets
tilbagebetalingstid være 26 år.
De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten (se skemaet). På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder
Konsortiet med tre alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling, jf. note 17.
Stagnationsscenariet, hvor tilbagebetalingstiden stiger til 45 år, kunne blive til virkelighed ved
en langvarig økonomisk tilbagegang. I et sådan scenarie vil trafikudviklingens negative effekt
på tilbagebetalingstiden sandsynligvis i et vist omfang modvirkes af lavere realrenter.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i år 2000):
Trafikscenario . Realrente
2.5% 3.0% 3.5% 4.0% 4.5%
Vækst 30 30 30 31 31
Middel 34 35 35 35 36
Stagnation 42 43 43 44 45
Risikostyring og kontrol
Øresundsbro Konsortiets primære opdrag er at eje og drive den faste forbindelse over
Øresund, herunder at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på
forbindelsen, samt at sikre, at tilbagebetalingen af de lån, der optaget til at etablere
forbindelsen, kan ske indenfor en rimelig tidshorisont.
I forhold til opfyldelsen af disse mål kan en række risici identificeres, hvoraf nogle kan
styres/reduceres af Konsortiet selv, mens andre har karakter af udefra kommende
begivenheder, som Konsortiet ikke har indflydelse på.
I 2010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret analyse, herunder en
identifikation og prioritering af Konsortiets risici. Et element i risikostrategien er, at
bestyrelsen én gang årlig forelægges en risikorapport, der beskriver selskabets væsentligste
risici samt konkrete forslag til håndtering heraf. En sådan risikorapport udarbejdedes for
første gang i 2010.
12
De største risici i forhold til Konsortiets overordnede målsætninger er i fordbindelse med
udviklingen i indtægterne fra vejtrafikken. Disse er påvirkes af en lang række forhold, for
eksempel konjunkturer, integration i Øresundsregionen og øvrige infrastrukturinvesteringer,
som Konsortiet ikke, eller kun i ringe grad, kan påvirke. Herudover påvirkes vejindtægterne
af Konsortiets egne beslutninger om for eksempel takster og produktudbud.
Risikoen omkring vejindtægter følges og analyseres løbende i såvel den daglige ledelse som i
bestyrelsen, jf. beskrivelse på side 12 om ny trafikprognose. Herudover vurderes udviklingen i
vejindtægterne grundigt i forbindelse med den årlige fastsættelse af taksterne. I note 17 er
beregningerne vedrørende tilbagebetalingstiden for gælden, og følsomhederne heri, beskrevet.
Udover vejindtægterne spiller finansomkostningerne en betydelig rolle for selskabets
økonomi. Selskabets finansielle risici styres og overvåges løbede, jf. beskrivelse heraf på side
11 og i note 16.
Udviklingen i de langsigtede vedligholdelses- og reinvesteringsomkostninger er ligeledes
forbundet med nogen usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk på at reducere
disse usikkerheder, og det vurderes ikke, at disse risici vil kunne udløse større negative
påvirkninger af tilbagetalingstiden. Denne vurdering er understøttet af en ekstern analyse, der
blev gennemført i 2008.
Den største risiko for tilgængeligheden er en længerevarende afbrydelse af forbindelsen som
følge af eksempelvis påsejling af broen, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden for
en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
Et længerevarende afbrud af både vej- og togforbindelsen vil for eksempel betyde, at cirka
20.000 mennesker dagligt ville få vanskeligheder ved at komme til og fra arbejde. Konsortiets
direkte økonomiske tab ved sådanne hændelser er dog forsikringsdækkede, inklusive driftstab
i op til 2 år.
Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsens vej og motorvej skal være
høj og sammenligelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og Sverige. Denne
målsætning er indtil videre opfyldt, og det aktive sikkerhedsarbejde fortsættes. Arbejdet
understøttes af omfattende statistiske analyser (såkaldte Operational Risk Analysis — ORA),
der opdateres med jævne mellemrum, bland andet på basis af erfaringerne fra den løbende
drift af forbindelsen. En større ulykke på vej- eller jernbaneforbindelsen kan dog naturligvis
ikke udelukkes, og konsekvenserne heraf er vanskelige at vurdere, jf. ovenfor.
Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark og Sverige
omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere ulykker med vidare
på forbindelsen. Beredskaberne testes jævnlig ved hjælp af øvelser.
Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici,
forbundet med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan nævnes risikoen for
nedbrud af it- eller andre tekniske systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne,
forsinkelser og fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder etc. Disse risici håndteres i den daglige
ledelse og i linieorganisationen. Specielt om it-risici kan det oplyses, at Konsortiets i 2010 er
blevet PCI-certificeret, det vil sige certificeret i henhold til betalingskortselskabernes krav for
at kunne tage i mod betalingskort som betaling ved passage og opbevare betalingskortdata.
Dette har generelt betydet en forbedret it-sikkerhed i selskabet.
13
1105134EogSN49680
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling
Øresundsbron påtager sig et ansvar overfor det omkringliggende samfund ved at bidrage til
social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Øresundsbron bestræber sig derfor på
e at tage socialt ansvar i forhold til de mennesker, der berøres af virksomheden og bidrage til en
bæredygtig social udvikling i det omgivende samfund (social bæredygtighed).
e at sikre en sund økonomisk udvikling af forretningen i overensstemmelse med retningslinjer
udstukket af den danske og svenske stat (økonomisk bæredygtighed).
e at beskytte det omgivende miljø og minimere miljøpåvirkningen fra aktiviteter i virksomheden
og dermed skabe en medindflydelse på den globale balance, som er forudsætningen for vores
tilværelse (miljømæssig bæredygtighed).
Øresundsbro Konsortiet har indført et bæredygtighedsregnskab, Samfundsansvar og holdbar
udvikling, som bliver udgivet separat. Rapporten er tilgængelig på Øresundsbrons
hjemmeside www.oresundsbron.com/download/samfund 2011, og kan bestilles hos
Konsortiets informationsafdeling, Vester Søgade 10, 1601 København V, e-mail
info(øoresundsbron.com, telefon +45 33 41 60 00.
Virksomhedens ledelse
Principper for selskabsledelse
Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemme i Danmark og
Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broférbindelsen
SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af
den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.
Ifølge regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige har begge ejerselskaberne A/S Øresund
og Svensk-Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB indgået en konsortieaftale.
Konsortieaftalen regulerer principperne for generalforsamling, gennemførelsen af valg til
bestyrelsen, bestyrelsens størrelse og sammensætning, samt formand.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et
aktieselskab. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede forvaltning af Øresundsbro
Konsortiet og beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk betydning.
Desuden godkender bestyrelsen større investeringer, væsentlige forandringer af Konsortiets
organisation og centrale policies, samt godkender budget og årsregnskab. Bestyrelsen udpeger
den administrerende direktør. Bestyrelsen fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren og
ledende medarbejdere i øvrigt. Disse principper er nærmere beskrevet i note 19.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for
bestyrelsesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige
bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør. Bestyrelsen mødes mindst fire gange
om året, heraf skal et møde dreje sig om langsigtet strategi. Der kan indkaldes til flere møder
efter behov. Konsortiets revisorer deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Ud over der
14
konstituerende møde har bestyrelsen i 2010 haft fire møder.
Bestyrelsen evaluerer bestyrelsesarbejdet og den administrerende direktør gennem en
systematisk og struktureret proces en gang om året med det formål at udvikle bestyrelsens
arbejdsformer og effektivitet.
Direktion
Bestyrelsen har i henhold til en særlig oprettet forretningsorden delegeret ansvaret for den
løbende forvaltning til den administrerende direktør,. Den administrerende direktør deltager
som ordfører på bestyrelsesmøderne. Den administrerende direktør deltager også i en formel
kontaktgruppe med repræsentanter for de ansatte.
Valg af bestyrelse
Konsortiets to ejerselskaber udpeger hver fire medlemmer til konsortiets bestyrelse.
Ejerselskaberne nominerer skiftevis hvert andet år formand og næstformand til bestyrelsen.
Bestyrelsen vælger selv en formand og en næstformand for et år ad gangen. Ingen af
bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets ledelse.
Bestyrelseskommitéer
Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskommité, som holder separate
møder i forbindelse med de almindelige bestyrelsesmøder. Konsortiet har ikke noget
vederlagsudvalg.
Risikostyring samt intern styring og kontrol afregnskabsaflæggelse
Konsortiets risikostyring og interne styring og kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelse
og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl og besvigelser.
Det interne kontrolsystem omfatter klart definerede roller og ansvarsområder
(funktionsadskillelse), rapporteringskrav samt rutiner for attest og godkendelse. Den interne
kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.
Budgetopfølgning finder sted kvartalsvis og godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender
også Konsortiets halvårsrapporter. Konsortiet følger de danske krav og offentliggør ikke
komplette kvartalsrapporter hvert kvartal, men offentliggør resultatet i en pressemeddelelse.
Revision
Konsortiets regnskaber og interne kontrol gennemgås af de revisorer, som er valgte revisorer i
de respektive ejerselskaber. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst to
gange om året. Rapporterne forelægges på et bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Honorar
til revisorerne udbetales ifølge regning.
Aflønning af ledende funktionærer
De overordnede principper er, at lønninger til ledende medarbejdere skal være
konkurrencedygtige, men ikke lønførende, der er ikke særlige pensionsordninger eller
forsikringer for ledende medarbejdere og der er heller ikke incitamentsbaseret aflønning af
ledende medarbejdere i Konsortiet.
15
1105134EogSN49681
Bestyrelsen
Henning Kruse Petersen, formand siden 2010 (medlem af bestyrelsen siden 2004)
Bestyrelsesformand i A/S Det Østasiatiske Kompagni, Roskilde Bank A/S, Finansiel Stabilitet
A/S, Sund & Bælt Holding A/S, C.W. Obel A/S, Erhvervsinvest Management A/S, Den
Danske Forskningsfond, Scandinavian Private Equity Partners A/S, Boxer TV A/S og Soclé
du Monde ApS.
Næstformand i Asgard Ltd, Skandinavisk Holding A/S og Fritz Hansen A/S.
Bestyrelsesmedlem i Scandinavian Private Equity A/S, Scandinavian Tobacco Group A/S,
William H. Michaelsens Legat og ØK's Almennyttige Fond.
f. 1947
Karin Starrin, næstformand siden 2010, (medlem af bestyrelsen siden 2007)
Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB, Lånsfårsåkringar
Halland og Hågskolan i Halmstad.
Bestyrelsesmedlem i Hallands Akademi og Arlandabanan Infrastructure AB.
f. 1947
Elisabet Annell, medlem af bestyrelsen siden 2007
Fhv. direktør
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, JM AB, Upplands
Motor AB, Arlandabanan Infrastructure AB, Botniabanan AB, Mercuri International AB,
Knightec AB og LRF Konsult AB.
f. 1945
Gunnar Bjårk, medlem af bestyrelsen siden 2009
Fhv. landshåvding og fhv. statssekreterare ansvarlig for nordiske sprøgsmål.
Bestyrelsesformand i Hushållningssållskapet Dalarna Gåvleborg, Folkteatern Gåvleborg og
Stiftelsen Konung Gustav V:s 90 års fond.
Næstformand i Arlandabanan Infrastructure AB.
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB.
f. 1944
Gunnar Malm, medlem af bestyrelsen siden 2010
Generaldirektør, Trafikverket
Bestyrelsesformand i Arlandabanan Infrastructure AB.
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
f. 1950
Jørgen Elikofer, medlem af bestyrelsen siden 2009
Direktør, Elikofer & Co
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og Danish Technological Institute.
f. 1944
16
1105134EogSN49682
Carsten Koch, medlem af bestyrelsen siden 2004
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Havns
Pensionskasse.
Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i CMP Copenhagen Malmå Port AB.
f. 1945
Pernille Sams, medlem af bestyrelsen siden 2003
Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.
f. 1959
Ledelsesgruppe
Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør siden 2007
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB og Citytunnelprojektet.
f. 1954
Helle Bech
Økonomidirektør
Næstformand i Brobizz A/S
f. 1959
Kaj V. Holm
Finansdirektør
Bestyrelsesmedlem i Brobizz A/S, Sparekassen Lolland A/S og Fonden for Sparekassen
Lolland
f. 1955
Jacob Vestergaard
Markedsdirektør
Markedsudviklingschef i Femern Bælt A/S (40 procent)
Bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden, Øresund Science Region og Brobizz A/S
f. 1953
Bengt Hergart
Anlægsdirektør
f. 1965
Goran Olsson
Leverancedirektør
f. 1966
Fredrik Jenfjord
Salgsdirektør
f. 1973
17
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2010 2009 2010 2009
Indtægter
4 Driftsindtægter 1.520,8 1.445,3 1.839,0 1.999,6
Indtægter i alt 1.520,8 1.445,3 1.839,0 1.999,6
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -171,7 -164,1 -207,6 -227,0
7 Personaleomkostninger -111,4 -103,0 -134,7 -142,4
8 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -283,6 -324,5 -342,9 -449,0
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -20,8 -19,3 -25,2 -26,7
Omkostninger i alt -587,5 -610,9 -710,4 -845,1
Resultat af primær drift 933,3 834,4 1.128,6 1.154,5
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 15,8 37,4 19,1 51,7
10 Finansielle omkostninger -754,3 -798,1 -912,1 -1.104,2
10. Værdireguleringer, netto -257,3 -397,2 -311,2 -549,5
Finansielle poster, i alt -995,8 -1.157,9 -1.204,2 -1.602,0
Årets resultat -62,5 -323,5 -75,6 -447,5
Fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat -62,5 -323,5 -75,6 -447,5
Det regnskabsmæssige resultat
svarer til totalindkomsten
18
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2010 2009 2010 2009
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 16.594,00. 16.836,3 20.065,3 23.293,1
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 105,9 92,0 128,0 127,3
Materielle anlægsaktiver i alt 16.699,9 16.928,3 20.193,3 23.420,4
Langfristede aktiver i alt 16.699,9 16.928,3 20.193,3 23.420,4
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 331,4 404,5 400,8 559,6
12,15. Derivater, aktiver 1.644,3 468,3 1.988,3 648,0
Tilgodehavender i alt 1.975,7 872,8 2.389,1 1.207,6
Værdipapirer
13,15. Obligationer 1.029,6 0 1.244,9 0
13,15. Likvide beholdninger 1.130,2 967,0... 1,366,7 1.337,9
Kortfristede aktiver i alt 4.135,5 1.839,8 5.000,7 2.545,55
Aktiver i alt 20.835,4 18.768,1 25.194,0 25,965,9
19
1105134EogSN49683
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2010 2009 2010 2009
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 60,5 69,2
Overført resultat -3.144,2. -3.081,7 -3.802,0 -4.263,6
Egenkapital i alt -3.094,2 -3.031,7 -3.741,5 -4.194,4
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 17.472,17. 18.078,8 21.127,8 25.012,2
Langfristede gældsforpligtelser i alt 17.472,17. 18.078,8 21.127,8 25.012,2
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 4.566,3 1.282,3 5.521,5 1.774,1
13,15 Kreditinstitutter 51,1 0 61,8 0
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 583,8 688,2 705,9 952,1
12,15: Derivater, passiver 1.255,7 1.750,5 1.518,5 2.421,8
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 6.456,99 3.721,0. 7.807,7 5.148,0
Gældsforpligtelser i alt 23.929,5 21.799,8 28.935,5 30.160,2
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 20.835,4 18.768,1 235.1940 25.965,8
22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter
1-3,16 Noter uden henvisning
17,19 ”
20
Egenkapitalopgørelse
(DKK/SEK mio.)
Note DKK SEK
Konsortie- Overført Egenka- Konsortie- Overført Egenkapi-
kapital resultat pital i alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2009 50,0 -2.758,2 -2.708,2 73,5. -4.053,8 -3.980,3
Årets resultat - -323,5 -323,5 - -447,5 «447,5
Kursregulering primosaldo - - - -4,3 237,1 233,4
0,0 -323,5 -323,5 -4,3 -209,8 -214,1
14. Saldo per 31. dec. 2009 50,0 -3.081,7 -3.031,7 69,2 -4.263,6 -4.194,4
Saldo per 1. januar 2010 50,0 -3.081,7 -3.031,7 69,2. -4.263,6 -4.194,4
Årets resultat - -62,5 62,5 - -75,6 -75,6
Kursregulering primosaldo - - - -8,7 537,2 528,5
0,0 -62,5 -62,5 -8,7 461,6 452,9
14. Saldo per 31. dec. 2010 50,0 -3.144,2 -3.094,2 60,5 -3.802,0 -3.741,5
21
1105134EogSN49684
Pengestrømsopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2010 2009 2010 2009
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 933,3 834,4 1.128,6 1.154,5
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 304,4 343,8 368,1 475,1
21 Andre driftsposter, netto 0,2 0 0,3 0
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.237,9 1.178,2 1.497,0 1.630,2
i driftskapitalen
20. Ændring i driftskapital 18,6 15,0 22,4 20,8
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.256,5 1.193,2 1.519,4 1.651,0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -76,7 -53,4 -92,7 -73,9
9 Salg af materielle anlægsaktiver 0,7 0,2 0,8 0,3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -76,0 -53,2 -91,9 -73,6
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.180,5 1.140,0 1.427,5 1.577,4
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 2.658,9 1.845,5 3.215,1 2.553,3
Nedbringelse af gældsforpligtelser -2.070,0. -2.886,4 -2.503,0 -3.993,3
Renteindtægter, modtaget 13,2 46,8 16,0 64,7
Præmier, modtaget 52,4 0 63,4 0
Renteomkostninger, betalt -694,0 -766,0 -839,2. -1.059,8
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -39,5 -1.760,1 -47,7. -2.435,1
Periodens ændring i likvide beholdninger 1.141,0 -620,1 1.379,8 -857,7
Likvide beholdninger, primo 967,0 1.591,5 1.337,9 2.339,1
Kursregulering, netto 0,7 -4,4 0,8 -6,1
Kursregulering SEK, primo - - -168,7 -137,4
13. Likvide beholdninger, ultimo 2.108,7 967,0 2.549,8 1.337,9
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i "Resultat før finansielle poster”, for at give et mere
retvisende billede.
22
Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)
Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2010 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.
IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag,
der endnu ikke er trådt i kraft: LAS 24, IAS 32, IFRS 7, IFRS 9 samt IFRIC 14 og IFRIC 19.
Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene vil blive implementeret, når de træder i
kraft, og IFRS 9 ændrer blandt andet på klassifikationen og målingen af finansielle aktiver og
forpligtelser, og implementeringen af standarden forventes få betydning, men den samlede
effekt af de tre implementeringstrin er endnu ikke opgjort. Implementeringen af de øvrige
standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få betydning for Konsortiets regnskabs-
aflæggelse.
Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
e IAS27
e IAS 39
e IFRS3
e IFRS5
. IFRIC 17
e IFRIC 18
Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen
ændringer i anvendt regnskabspraksis.
Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport
2009.
Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultat-
opgørelsen.
Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at
samtlige finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide
beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen,
mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.
Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den
tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige
23
1105134EogSN49685
finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der
i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og
derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter
til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle
medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af
om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater,
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme
resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den
økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i
modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
naturligt anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.
Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK.
Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 82,70
per 31. december 2010 (72,28 per 31. december 2009).
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS,
også indeholdt i ledelsesberetningen.
Vigtigste regnskabspraksis
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende
måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører
på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller
forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed
har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.
24
Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.
Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.
Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivningstest af anlægsaktiver
Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cashflow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast. Med henblik på
vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der
frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende
enheder). Se videre note 17.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer,
og indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger ved første indregning og
dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balance
tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver
på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt
regnskabspraksis.
Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, det vil sige aktuelle børskurser
for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede
værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forventede betalingsstrømme
tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for
Øresundsbro Konsortiet på balancedagen.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne
nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle
lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til
dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af
rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer,
der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte
og forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke
25
1105134EogSN49686
forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og
ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån.
Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at
være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på
lånet fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres
til kostprisen. Positive og negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver
og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på
derivater foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere
finansielle instrumenter samlet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen
under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende
værdi på de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater
er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der forefindes ikke børskurser på
sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps,
terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien
fastlægges derfor ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, det vil sige med baggrund i aktuelle
markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner,
rentegarantier og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte
værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende
referencerenter og valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle
instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som består af summen af de enkelte
finansielle instrumenter.
Ifølge IFRS 7 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et
3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet
indeholder aktiver og forpligtigelser indregnet til likvide og tilgængelige børskurser, dernæst
niveau 2 med værdiansættelse af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede
markedspriser som input til anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og
endelig niveau 3 med aktiver og forpligtigelser i balancen, der ikke er baseret på observerbare
markedsdata, og som derfor kræver særlig omtale.
Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til
gænge og anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler for hele balancen, og
derfor optræder samtlige aktiver og forpligtigelser i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i
IFRS 7.
26
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, realiseret inflationsopskrivning på
realrenteinstrumenter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt
valutakursomregning af transaktioner i fremmed valuta.
Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter
samt realiseret inflationsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle
indtægter og omkostninger, mens kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår
i værdireguleringen.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
Øvrig regnskabspraksis
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.
Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme
gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.
Operationel leasing
Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid, hvis der ikke
findes anden systematisk metode, der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.
27
1105134EogSN49687
Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen
omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret
direkte.
. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
e Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det
samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For
vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i
bestanddele med ensartede levetider:
e Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumlevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25
år.
e Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Koblingsstationer afskrives over 20 år.
e Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år
Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år
Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med
eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.
Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
28
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige
indtægter og andre driftsomkostninger.
Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende
udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Likvide midler
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Pensionsforpligtelser
Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge
IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret
i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Se videre note 7.
Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld
og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under
tilgodehavender.
Valutaforhold (drift og finansiering)
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I
forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også SEK (med undtagelse af visse finansielle
noter) med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til SEK sker ved at
anvende ultimokursen på SEK.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta
efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger.
29
1105134EogSN49688
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for Konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser
pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt Konsortiets likvide
beholdninger ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.
Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og
kortfristet gæld.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.
Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter,
udgifter, aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden
udgøres af ét segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét
samlet segment.
Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:
EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af
driftsindtægter
EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter
Rentedækningsgrad: — Resultat efter afskrivninger før finansielle poster i procent af
finansielle omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
balancesum
Anlæggenes afkast: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
bogført værdi på vej- og baneanlæg
Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
30
1105134EogSN49689
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved
opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse
finansielle aktiver og forpligtelser.
Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning
af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse
finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved
beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn,
se note 16, finansiel risikostyring.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid
. Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger
Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den
relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for
finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige
inflationsudvikling for realrentelån og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang
hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle
prisindikationer. Som følge af opgradering af finanssystem kan dagsværdien fra 2010
beregnes mere præcist. Overgangen til det nye system har medført en engangseffekt på 98
mio. DKK der indgår i værdiregulering, netto i resultatopgørelsen.
Note 3. Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der gives oplysninger om
indtægter, omkostninger, aktiver og passiver m. v, per segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening,
indtjeningsgrundlag og risici.
31
Øresundsbro Konsortiets har ét rapporteringspligtigt segment; Øresundsbroen. Indtægter fra
forbindelsen er dog af to typer, se note 4, driftsindtægter.
Note 4. Driftsindtægter
Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbane-
forbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Banverket for benyttelse af jernbane-
anlægget.
For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.
Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
DKK 2010 DKK 2009 SEK 2010 SEK 2009
Indtægter, vejanlæg 1.044,5 978,9 1.263,0 1.354,3
Indtægter, baneanlæg 458,3 449,2 554,2 621,4
Øvrige indtægter 18,0 17,2 21,8 23,9
1.520,8 1.445,3 1.839,0 1.999,6
Note 5. Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale
og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedlige-
holdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it-
og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.
Revisionshonorar 2010 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 24 0 29 0
Riksrevisionen 8 0 10 0
PwC 1.047 156 1.266 189
Deloitte 528 1.000 638 1.209
1.607 1.156 1.943 1.398
I andet indgår honorar for andre
erklæringsopgaver med sikkerhed
med DKK 699/SEK 845 og andre
ydelser med DKK 457/SEK 553
Revisionshonorar 2009 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 84 0 116 0
Riksrevisionen 56 0 77 0
PricewaterhouseCoopers 1.193 158 1.651 219
Deloitte 7035 618 975 855
2.038 776 2.819 1.074
32
I andet indgår honorar for andre
erklæringsopgaver med sikkerhed
med DKK 148/SEK 205 og andre
ydelser med DKK 628/SEK 650
Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK
Konsortiet leaser lokaler under operationelle leasingkontrakter.
DKK DKK SEK SEK
2010 2009 2010 2009
I resultatopgørelsen er
indregnet følgende
vedrørende operationel
leasing 4.206 4.074 5.086 5.636
Opsigeligheden for
operationelle
leasingydelser er som
følger:
. 4.252 4.73 5.141 6.603
0-1 år 0 0 0 0
1-5 år 0 0 0 0
>Sår 4.252 4.773 5,141 6.603
Note 7. Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,
uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.
Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som
en multi-employer plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig
information der gør det muligt at indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor
ordningen behandles som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Årets bidrag til
pensionsforsikringer der er indgået i Alecta udgør DKK 3,1 mio./SEK 3,7 mio. (DKK 2,8
mio./SEK 3,9 mio.).
Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt
selskab der styres af Forsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler.
Ultimo september 2010” var Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau
134 % (Ultimo december 2009: 141 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne
beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre. Disse er ikke i
overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.
"Seneste tilgængelige oplysning.
33
1105134EogSN49690
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2010 2009 2010 2009
Lønninger og vederlag 81.354 771.001 98.372 106,533
Pensionsbidrag 9.834 8.290 11.891 11.469
Udgifter til social sikring 16.440 14.658 19.879 20.279
Øvrige personaleomkostninger 3.793 2.997 4.586 4.146
111.421 , 102.946 134.728 142.427
Personaleomkostninger for direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.
Der har i 2010 gennemsnitligt været 178 ansatte (2009: 178).
Ved årets udgang var der 178 ansatte (2009: 178), som fordeler sig med 95 kvinder (2009: 93) og
83 mænd (2009: 85).
Note 8. Vej- og baneanlæg
Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling
af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:
. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på
mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.
Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.
Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finan- Finan-
Direkte sierings- Direkte sierings-
aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Saldo per I. januar 2009 17.681,77 2.146,5 19.828,2 25.987,2 3.154,8 29.142,0
Kursregulering, primosaldo - - - -1.524,4 -185,1 -1.709,5
Årets tilgang 35,8 0,0 35,8 49,5 0,0 49,5
Saldo per 31. december 2009 17.717,5. 2.146,5. 19.864,0 24.512,3 2.969,7 27.482,0
Saldo per 1. januar 2010 17.717,5. 2.146,5. 19.864,0 24.512,3 2.969,7 27.482,0
Kursregulering, primosaldo - - - -3.088,4 -374,2. -3.462,6
Årets tilgang 41,3 0,0 41,3 49,9 0,0 49,9
Saldo per 31. december 2010 17.758,88. 2.146,5 19.905,3 21.473,8 2.595,5. 24.069,3
Afskrivninger per 1. januar 2009 2.437,4 265,8 2.703,2 3,582,3 390,7 3.973,0
Kursregulering, primosaldo - - - -210,1 -23,0 -233,1
Årets afskrivninger 292,6 31,9 324,5 404,8 44,2 449,0
Afskrivninger per 31. dec. 2009 2.730,0 297,7. 3.027,7 3.777,0 411,9 4.188,9
Afskrivninger per 1. januar 2010 2.730,0 297,7. 3.027,7 3.777,0 411,9 4.188,9
Kursregulering, primosaldo - - - -475,9 -52,0 -527,9
Årets afskrivninger 251,7 31,9 283,6 304,4 38,6 343,0
Afskrivninger per 31. dec. 2010 2.981,7 329,6 3.311,3 3.605,5 398,5 4.004,0
Saldo per 31. december 2009 14.987,5 1.848,8 16.836,3 20.735,3 2.557,8 23.293,1
Saldo per 31. december 2010 14.777,1 1.848,8 16.594,0 17.868,3 2.197,0. 20.065,3
I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige.
34
Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
e Bygninger til brug for drift 25 år
. Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. S år
e Driftsmidler og inventar S år
ø Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK SEK
Andre anlæg, Andre anlæg,
driftsmateriel driftsmateriel
Anskaffelsessummer og inventar og inventar
Saldo per 1. januar 2009 136.158 200.115
Kursregulering, primosaldo -11.739
Årets tilgang 17.511 24.227
Årets afgang -1.161 -1.606
Saldo per 31. december 2009 152.508 210.997
Saldo per 1. januar 2010 152.508 210.997
Kursregulering, primosaldo -26.586
Årets tilgang 35.344 42.738
Årets afgang -1.385 -1.675
Saldo per 31. december 2010 186.467 225.474
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2009 42.231 62.068
Kursregulering, primosaldo -3.641
Årets afskrivninger 19.274 26.666
Årets afgang -999 -1.382
Saldo per 31. december 2009 60.506 83.711
Saldo per 1. januar 2010 60.506 83.711
Kursregulering, primosaldo -10.548
Årets afskrivninger 20.804 25.156
Årets afgang -707 -855
Saldo per 31. december 2010 80.603 97.464
Bogført værdi pr. 31. december 2009 92.002 127.286
"Bogført værdi pr. 31. december 2010 105.864 128.010
Konsortiet har derudover også ”Indretning af lejede lokaler m.v.” til en akkumuleret
anskaffelsesværdi med DKK 3.121 og akkumulerede afskrivninger med DKK 3.121, hvorfor
bogført værdi er nul og indgår ikke i tabellen ovenfor.
Note 10. Finansielle poster
Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og
forpligtelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi
35
1105134EogSN49691
mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og
reale, inflationsopskrivning på realrente instrumenter, præmier fra renteoptioner,
terminstillæg/fradrag, og amortisering af over-/underkurser.
Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser
samt valutakursgevinster og tab. Præmier fra valutaoptioner henregnes til valutakursgevinster
og tab.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 15.840 37.367 19.154 51.698
Finansielle indtægter i alt 15.840 37.367 19.154 51.698
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -782.427 -702.981 -946.103 -972.580
Renteindtægter/-udgifter derivater 29.731 -95.418 35.950 -132.012
Øvrige finansielle poster, netto -1.615 283 -1.953 392
Finansielle omkostninger i alt -754.311 -798.116 -912.106 -1.104.200
Nettofinansieringsomkostninger -738.471. -760.749 -892.951 -1.052.502
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 9.721 -5.754 11.755 -71.961
- Lån -2.025.758 -1.174.104 -2.449,526 -1.624.383
- Valuta- og renteswaps, terminer 1.716.242 765.130 2.075.261. 1.058.564
- Renteoptioner 987 1.358 1.194 1.879
- Valutaoptioner 41.024 16.182 49.606 22.388
- Øvrige 419 0 507 22.388
Værdireguleringer netto -257.365 -397.188 -311.203 -549.513
Finansielle poster, i alt -995.836 -1.157.937 -1.204.155 -1.602.015
Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 22,3 mio. lavere i 2010 sammenholdt med 2009,
og en konsekvens af to modsatrettede forhold. Inflationen var i 2010 højere end i 2009,
hvilket har øget inflationsopskrivningen på realrentegælden, mens gennemslaget af det lave
renteniveau samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.
36
Note 11. Tilgodehavender
Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber,
Kortselskaberne repræsenterer 17 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2010. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender
indenfor tilgodehavender fra kunder.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede
virksomheder og andre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Fra salg og tjenesteydelser 83.962 92.910 101.526 128.542
Tilknyttede virksomheder 2.612 2.705 3.158 3.742
Periodiserede renter fin. instrumenter 236.099 297.156 285.489 411.118
Forudbetalte omkostninger 8.071 10.294 9.759 14.242
Andre tilgodehavender 663 1.388 802 1.920
331.407 404.453 400.734 559.564
Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende
tabel:
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Mellemværende kortselskaber 14.189 11.334 17.157 15.680
Kreditvurderede erhvervskunder 48.017 43.350 58.062 59.975
Ej kreditvurderede erhvervskunder 15,852 31.155 19.168 43.103
Kreditvurderede privatkunder 3.475 3.762 4.202 5.205
Ej kreditvurderede privatkunder 2.429 3.309 2.937 4.578
83.962 92.910 101.526 128.541
Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Mellemværende kortselskaber 14.189 11.334 17.157 15.680
Tilgodehavender,
ikke forfaldne eller nedskrevne 43.928 37.146 53.118 51.391
Tilgodehavender,
forfaldne men ikke nedskrevne 27.558 47.082 33.322 65.138
Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0
Reservation usikre tilgodehavender -1.713 -2.651 -2.071 -3.668
83.962 92.910 101.526 128.541
37
1105134EogSN49692
Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg
og tjenesteydelser:
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Mindre end 1 måned 22.543 45.465 27.258 62.901
1-3 måneder 233 1.569 2.869 2.170
3-6 måneder 2.642 49 3.195 67
6-12 måneder 0 0 0 0
Mere end 12 måneder 0 0 0 0
27.558 47.082 33.322 65.138
Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og
alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Reservation per 1. januar 2.651 3.233 3.668 4.752
Konstaterede tab i året -3.378 -2.908 -4.085 -4.023
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb 727 -325 879 -450
Reservation for usikre tilgodehavender 1.713 2.651 2.071 3.668
Valutakursdifferenser 0 0 -462 -278
Reservation per 31. december 1.713 2.651 2.071 3.668
Note 12. Derivater
DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK 2010 2010 2009 2009
Finansielle aktiver 08 passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 187.163 -1.032.058 118.538 -892.582
Valutaswaps 1.396.643 -209.734 340.265 -836.063
Valutaterminer 60.522 -1.303 9.544 -20.710
Renteoptioner 0 0 0 -35
Valutaoptioner 0 -12.699 0 -1.150
Derivater i alt 1.644.328 -1.255.794 468.347 -1.750.510
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 SEK 2010 2010 2009 2009
Finansielle aktiver 08 påssiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 226.315 -1.247.954 163.998 -1.234.895
Valutaswaps 1.688.807 -253.608 470.760 -1.156.700
Valutaterminer 73.182 -1.576 13.204 -28.652
Renteoptioner 0 0 0 -7
Valutaoptioner Q -15.356 0 -1.591
Derivater i alt 1.988.304 -1.518.494 647.962 -2.421.845
38
Note 13. Likvide beholdninger
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Likvide beholdninger 7.449 60.255 9.007 83.363
Aftalekonti" 1.122.743 906.764 1.357.610 1.254.516
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 1.029.569 0. 1.244.944 0
Likvide beholdninger i alt 2.159.761 967.019 2.611.561 1.337.879
Kreditinstitutter -51.090 0 -61.778 0
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 2.108.671 967.019 2.549.783 1.337.879
FI aftalekonti 2010 indgår deposit hos A/S Storebælt med 298.176 DKK
Note 14. Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København,
Danmark, og 50 pct. af Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083,
hjemsted i Malm&, Sverige.
Ejerne opretter koncernregnskab.
Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og
metoder for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om
egenkapitalens reetablering
Note 15. Nettogæld
Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 1.022,6 1.130,2 7,0 0,0 2.159,8 2,611,6
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter »1.707,7 -30,0 -11.367,8 -8.933,5. -22.039,0 -26.649,3
Valuta- og rånteswaps -14.8804 -2.406,6 8.686,2 8.942,8 342,0 413,5
Valutaterminer -371,0 -764,6 1.126,0 68,8 59,2 71,6
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Valutaoptioner 643,4 61,7 -594,4 0,0 -12,7 -15,4
Kreditinstitutter -6,6 -17,5 -27,6 0,6 -51,1 -61,8
Periodiserede renter -206,0 -8,4 -7,1 -1,7 -223,1 -269,8
-15.505,7 -2.158,6 -2.177,7 77,0. -19.764,9 -23.899,4
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -5.003,9 -1.072,0 -2.242,2 0,0 -615,4 0,0 -8.933,5
Valuta- og rånteswaps 5.048,7 1.077,1 2.242,3 0,0 574,7 0,0 8,942,8
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 68,8 0,0 68,8
Kreditinstitutter 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,4 0,6
Periodiserede renter -0,5 0,0 0,0 0,0 -1,2 0,0 -17
44,3 5,2 0,2 0,0 26,9 0,4 77,0
39
1105134EogSN49693
Ovenstående poster indgår i føljgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver i alt
Valuta- og rånteswaps 1.583,8 -1.241,7 342,1
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 60,5 -1,3 59,2
Valutaoptioner 0,0 -12,7 -12,7
1.644,3 -1.255,7 388,5
Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender sæld i alt
Lån -294,4 -294,4
Valuta- og råntes waps 236,1 -164,8 71,3
Øvrige derivater 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0
236,1 -459,2 -223,1
Nettogælden er DKK 18.055 opgjort til nominelle hovedstole, og der er en akkumuleret
forskel på DKK 1.710 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket modsvarer
forskel mellem dagsværdi og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.
Konsortiet har opretholdt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's som følge
af den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og indregningen af dagsværdier
har ikke været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.
Note 16. Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets
bestyrelse samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og
solidarisk garanti, administreret af Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i
Sverige.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der
bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici
knyttet til selskabets kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Varetagelse af
finansforvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer, der er godkendt af
bestyrelsen.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til
finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af
bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af
resultat og risici forbundet med finansforvaltningen.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2010 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet er tildelt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's,
hvilket kan henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske
40
1105134EogSN49694
stat. Det betyder, at selskabet opnår lånevilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med
staternes.
Konsortiets finansielle strategi tilsigter størst mulig fleksibilitet i låntagningen for at kunne
udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal
opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et resultat
af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik.
Sluteksponering for låntagningen inklusiv afdækning skal bestå af gængse og standardiserede
låntyper samt i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. Der indgår ikke vilkår i
lånedokumentationen, der kræver særlig omtale jf. IFRS 7.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke
kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet
væsentlige lånemarkeder, heraf et europæisk låneprogram (EMTN) med en låneramme på
USD 3,0 mia., der er udnyttet med USD 1,9 mia., og et låneprogram særligt rettet mod det
svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 8,9
mia. er udnyttet.
Lånebehovet i 2010 blev dækket af obligationsudstedelser i SEK under begge
låneprogrammer med et samlet låneprovenu på DKK 2,7 mia., heraf SEK 1,7 mia. fra EMTN
og SEK 1,8 mia. fra SMTN, Løbetiden på obligationsudstedelserne er fordelt med udløb af
SEK 1,0 mia. i 2012, SEK 1,8 mia. i 2015 og SEK 0,7 mia. i 2020, og efterfølgende omlagt til
variabel rente, fortrinsvis i EUR.
Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere
optagne lån. I 2011 er lånebehovet DKK 2,3 mia., foruden ekstraordinære tilbagekøb af
eksisterende lån.
Konsortiet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders
likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter,
hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Det aktuelle
likviditetsberedskab udgør DKK 2,2 mia.
Finansielle risikoeksponeringer
Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med
finansieringen af broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige
beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, transaktioner
med finansielle instrumenter, heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning
af et likviditetsberedskab, samt de fra driften afledte kundetilgodehavender og
leverandørgæld.
Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
e Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici
41
Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte
risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og
retningslinjer fra selskabets garanter.
Valutarisici
Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen der placeret i
valutaer, der er forskellig fra basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler
indgår i opgørelsen af valutakursrisikoen.
Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2010 og 2009
Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -2.158 DKK -2.665
EUR -15.506 EUR -17.378
SEK -2.178 SEK 86
Øvrige 71 Øvrige 8
I alt -19.765 I alt -19.949
Øvnge, -0.4%
B >
EUR, 78.5% EUR, 87,1%
Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.
Konsortiet kan som følge af fastkurspolitikken til EUR med et udsvingsbånd på +/- 2,25
procent i ERM2 aftalen frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling
bestemmes af valuta- og renterelationen i mellem de to valutaer.
SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må
udgøre 0,1 procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.
Sigtepunktet for nettogældens SEK vægt er 15 procent, og modsvarer den økonomiske
eksponering, som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK
samt principperne for fastsættelsen af taksten for passage over broen. Det skal bemærkes, at
taksten som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes
indtægterne fra jernbanen i DKK.
Aktuelt vægter EUR 78,5 procent, SEK 11,0 procent og DKK 10,9 procent af nettogælden,
mens 0,4 procent henføres til nettoaktiver i øvrige valutaer. Fordelingen af øvrige valutaer er
sammensat med DKK 44 mio. i NOK, DKK 27 mio. i JPY og DKK 5 mio. i GBP, og
42
henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag i valutaswappen
giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig
afdækket.
SEK er styrket ganske betydeligt i løbet af 2010, og Konsortiet har øget SEK vægten fra
omkring 0 procent til aktuelt 11,0 procent, mens EUR vægten er reduceret nogenlunde
tilsvarende.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større finansiel risiko.
Valutakursfølsomheden udgør DKK 880 mio. i 2010 (DKK 864 mio. i 2009) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i alle valutaer forskellig fra DKK. Kursændringen er alene et
mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvor
Konsortiet har valutaeksponering.
Renterisici
Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den
løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet
gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en
konsekvens af udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.
Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i
sammenhæng afgrænser gældsporteføljen renteusikkerhed. Følgende rammer indgår i
styringen af renterisici:
e Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 60 procent af nettogælden
e Sigtepunkt for nettogældens varighed på 3,0 år +/- 0,75 år
e Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske
rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere
risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger,
også benævnt rentetilpasningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.
Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion med restløbetiden, og
valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansomkostninger og risikotolerance.
Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld
fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og
valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til
driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation mellem
driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risiko, når indtjening og
usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.
Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivningen på realrentegæld antages typisk at have
positiv sammenhæng til den generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at
43
1105134EogSN49695
balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflation er høj,
og omvendt.
Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger
begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen i indtægter fra
vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav
samfundsøkonomisk vækst vil typisk indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig
udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en høj
andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig
i den korte ende af løbetidsspektret.
Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning af stagflation med lav vækst
og høj inflation, som ikke kan overvæltes på taksterne for passage af broen, foruden en
isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.
Konsortiet har en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningen består
af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen
hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer derfor
en lav risiko og fungerer som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i
selskabet.
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre
lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau,
har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og
nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25-45
procent og en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld. Der er fastlagt maksimale
udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.
Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske
model-beregninger, der estimerer den forventede resultatudvikling fra selskabets aktiver og
passiver på et stort antal relevante porteføljekombinationer af forskellige rentefordelinger og
varighed, og består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete
forventninger til den kostsigtede renteudvikling.
Sigtepunktet for varigheden i 2010 var 3,25 år på den nominelle gæld, og den faktiske
varighed har ligget i intervallet 2,9 til 3,3 år. Den fastforrentede gældsandel er løbende
reduceret i takt med afløb af fast renteswaps indgået som afdækning op til og i forlængelse af
kronekrisen i 2008, hvilket har bidraget til gennemslaget af de aktuelt lave markedsrenter på
finansomkostningerne i 2010.
I forlængelse af det kraftige rentefald henover sensommeren blev der indgået en
varighedsneutral omlægning af mellemlange løbetider til variabel og 10-årig fast rentebinding
som afdækning af risikoen for et dobbelt dyk i økonomien.
44
Konsortiet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2005, men mandat til at øge
andelen jf. omtale af rammer for rentefordelingen.
Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider er omtrent uændrede henover året, men
har i perioder været mere end ét procent point lavere end ved indgangen til året som følge af
tiltagende fokus på statsgældsproblemer i Grækenland, Irland og en række sydeuropæiske
lande, og aftagende økonomisk vækst i de udviklede økonomier, herunder USA. Som
konsekvens heraf har der været betydelige urealiserede negative værdireguleringer i
størrelsesorden DKK 0,8 mia. henover året, og et tab i årets resultat på DKK 0,3 mia. i takt
med normaliseringen af rentemarkederne. Dagsværdi-reguleringen har imidlertid ingen
betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.
Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere
sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi
(hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne
indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende
regnskabsperiode i rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor
rentetilpasningsrisikoen.
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at
tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld,
herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier. Afdækning
af den variable gæld med caps udløb i 2010.
Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i. DKK mio. 2010
Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 2.118 0 0 0 0 0 2.118 2.159
Obligationsgæld og lån -7.901 0 -2.510 -2.015 -1.090 -7.,160 -20.676 -22.333
Rente- og valutaswaps -1.613 0 1.951 1.512 694 -2.055 489 411
Valutaterminer 65 0 0 0 0 0 65 62
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 -13
Kreditinstitutter -51 0 0 0 0 0 -51 -51
Nettogæld -7.382 0 -559 -503 -396 -9,215 -18.055 -19.765
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 0 0 -1,115 -396 -1.725 -3.236 -3.886
Realrenteswaps -54 0 0 1,053 0 -2.681 -1.682 -1.952
Realrenteinstrumenter -54 0 0 -62 -396 -4.406 -4.918 -5,838
ialt
Rentebindingstid > Sår 5-10år 10-15år 15-20år >20år
Nettogæld -5.982 -2.159 -1.074 0
Heraf -1.173 -2.159 -1.074 0
realrenteinstrumenter
Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding i det 5 til 10-årige segment, mens
realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.
45
1105134EogSN49696
Rentefordeling 2010 og 2009
Rentefordeling 2010 Procent Rentefordeling 2009 Procent
Variabel rente 40,6 Variabel rente 27,1
Fast rente 32,2 Fast rente 47,0
Real rente 27,2 Real rente 25,3
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier
variabel [Ve Variabel
Fastrente ETS Fastrente |"
Realrente Realirente
0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0% 0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0%
0 % variabel gæld afdækket 20 % variabel gæld afdækket
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2010 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2009
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 26,4 DKK 28,8
EUR 68,0 EUR 74,1
SEK 5,6 SEK -2,9
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 68,0 procent over for EUR renter, 26,4
procent i DKK og 5,6 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 56,9 procent ekspo-
neret over for det danske CPI forbrugerprisindeks og 43,1 procent følger det svenske KPI
indeks.
Finansomkostningernes følsomhed overfor en rente- eller inflationsændring på 1 procent point
kan opgøres til hhv. DKK 44 mio. og DKK 48 mio., og gennemslaget vil være symmetrisk, da
der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation
bliver den nedre grænse for inflationsopskrivningen ikke effektiv fra solgt floor på inflationen
på EUR 60 mio.
Varighed og kursfølsomhed på nettogælden
2010 2009
Varighed BePV” Dagsværdi Varighed BPV” Dagsværdi
Nominel gæld 2,9 4,1 13.927 3,0 4,3 15.033
Realrente gæld 10,3 6,0 5.838 10,7 5,7 4.916
Nettogæld 5,1 10,1 19.765 5,1 10,0 19,949
D Basis point value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og
her er gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det
skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst,
46
1105134EogSN49697
der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de
aktuelle markedsrenter.
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed
indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have
rentetilpasning.
Varighed udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.
Konsortiets varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2010, sammensat af 2,9 år på den nominelle gæld
og
10,3 år på realrentegælden. Kursfølsomheden opgøres til DKK 10,1 mio., når rentekurven
parallel-forskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når
renten stiger med 1bp, og omvendt.
Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.
Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder
sine betalingsforpligtelser. Kreditrisici opstår i sammenhæng med placering af
overskudslikviditet og fra derivat transaktioner med en positiv markedsværdi, samt
kundetilgodehavender.
Konsortiets derivat transaktioner er reguleret af en ISDA rammeaftale for hver modpart, og
heraf fremgår eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative
mellemværender.
Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem,
som er godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for
opgørelse af disse risici samt et absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver
modpart. Sidstnævnte er baseret på modpartens laveste langfristede rating fra internationalt
anerkendte ratingbureauer, enten Standard and Poor's (S&P), Moody's Investor Service
(Moody's) eller Fitch Ratings. Hensigten er at sprede modpartseksponering og reducere
risikoeksponeringen på individuelle modparter.
De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås
kun aftaler med modparter, der har en langfristet rating højere end A1/A+.
Konsottiets har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de
finansielle modparter, og siden 2005 har selskabet kun indgået derivat kontrakter, der er
reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at
både selskabet og modparten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af
statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et
tilgodehavende i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en
rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender, og stiller større krav til
sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.
Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede
krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at sikre spredning og begrænse
47
krediteksponering på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning
af kreditrisiko og hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.
Krediteksponeringen på derivat kontrakter er koncentreret på A-rating kategorien, mens
overskuds-likviditeten overvejende er investeret i guldrandede obligationer (AAA) eller
indskud på modparter med AA og Al/A+-rating. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle
modparter vurderes intakt.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater | Derivater med
Placeringer uden netting netting
AAA 1.328 137 99 286 5
AA 451 585 398 282 7
A 373 912 339 0 8
BBB 0 227 227 0 1
I alt 2.152 1.861 1.063 568 21
Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til
netting (udligning af positive og negative mellemværender med den enkelte modpart), uagtet
at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et
bedre mål for Konsortiets faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset
af det forhold at markedsværdien på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.
Konsortiet har 21 aktive finansielle modparter, og heri er indeholdt en enkelt udsteder af
danske realkreditobligationer, foruden en bank samt A/S Storebælt, som kun anvendes til
placering af overskudslikviditet, mens forretningsomfanget med de resterende 18 modparter
både vedrører derivater transaktioner og likviditetsplaceringer. Sikkerhedsstillelsesaftaler
omfatter 13 modparter til derivater transaktioner, og dækker brutto DKK 844 mio. (DKK 725
mio. netto), hvoraf der er udvekslet sikkerheder til Konsortiet for DKK 568 mio.
Modpartseksponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler udgør brutto DKK 397
mio. (DKK 338 mio. netto).
Den største eksponering på en enkelt modpart udgør DKK 495 mio. opgjort brutto (DKK 218
mio. netto), og dækket af sikkerhedsstillelsesaftale. Der pågår forhandlinger om overflytning
af et enkelt engagement på DKK 227 mio. fra modpart uden sikkerhedsstillelsesaftale.
48
Likviditetsrisiko
Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditets-forbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke
optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.
Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger
Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
Hovedstole
Gæld 4.521 -1.653 -2.734 -2.015 -1.835 -7.904 -20.662
Derivater forpligtelser -6.578 -1.681 -2.724 -1.979 -1.848 -6.734 -21.544
Derivater tilgodehavende 6.667 1.735 2.722 2.082 1.933 6.945 22.084
Aktiver 2.111 0 0 0 0 0 2.111
Hovedstole i alt -2.321 -1.599 2.736 -1.912 -1.750 -7.693 -18.011
Rentebetalinger
Gæld -734 -587 -588 -542 -355 -1.650 4.456
Derivater forpligtelser -728 -659 -590 -447 -427 -2.254 -5.105
Derivater tilgodehavende 754 661 638 524 359 1.363 4.299
Aktiver 42 0 0 0 0 0 42
Rentebetalinger i alt -666 -585 -540 -465 -423 -2.541 -5.220
Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i
likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt.
Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er
grundlag for variable rentebetalinger og inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og
rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. IFRS 7.
Note 17. Rentabilitet
Øresundsbro Konsorttiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.
I rentabilitetsberegningerne anvendes en forudsætningsbestemt langsigtet realrente på 3,5
procent i beregningen af tilbagebetalingstiden, der har været grundlaget siden regnskabsåret
2006, hvor den blev sænket fra 4,0 procent.
I efteråret 2008 blev der i lyset af den globale recession, der efterfulgte finanskrisen, foretaget
en større ajourføring af beregningsforudsætningerne for trafikvæksten, og som konsekvens
heraf blev trafikprognosen nedjusteret under indtryk af vækstafmatningen i trafikken.
Den opdaterede trafikprognose er tilpasset den faktiske trafikudvikling, der har vist større
træghed end oprindelig forudset. Som følge af usikkerheden knyttet til den fremtidige
trafikudvikling har Konsortiet opstillet tre scenarier for den fremtidige trafikudvikling:
e I vækstscenariet forudsættes, at integrationen i regionen understøtter en stærk trafikvækst
som det var tilfældet før den globale recession. Fornyet fremgang i dansk og svensk
økonomi løfter vækstraterne op til 5 procent, der aftager mod en langtidstrend på 2,5
procent.
49
1105134EogSN49698
et I middelscenariet forudsættes en afdæmpet trafikvækst på 4 procent i de kommende par
år, der gradvist aftager mod en langtidstrend på 1,8 procent.
e I stagnationsscenariet vil trafikvæksten være negativ de kommende par år, efterfulgt af
moderat vækst på godt 2 procent på mellemlangt sigt, og en langtidstrend på godt 1
procent.
For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der er afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i denne periode.
Det er Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 35 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Det er en forværring på to år i forhold til
forrige prognose, og primært begrundet nedjustering af trafikprognosen i tilpasningen til den
faktiske trafikudvikling.
De væsentligste usikkerheder i rentabilitetsberegningerne vedrører den langsigtede
trafikudvikling samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og evne til at tilbagebetale
gælden er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnations-
scenariet kan gældsafvikling ske inden for 42 år.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver
med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, og udlodning af udbytte fra Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de
respektive landanlæg.
I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet udbyttebetalinger i overensstemmelse
med de principielle retningslinjer herom i Konsortialaftalen mellem de to ejere. Udlodning af
udbytte til moderselskaberne forventes fortsat at ske første gang i 2018.
Øresundsbro Konsortiet vil endnu i en årrække fremvise negativ egenkapital.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-
anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)
Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 30 30 31 31 31
Middel 34 35 35 35 36
Stagnation 42 43 43 44 44
Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Leverandørgæld 43.674 40.557 52.810 56.111
Tilknyttede virksomheder 0 (I 0 0
Virksomhedsdeltagere 1.442 2.685 1.744 3.715
Anden gæld 64.235 61.721 71.672 85.392
Periodiserede renter fin. instrumenter 459.213 570.137 555.276 788.789
Depositum 13.241 11.380 16.011 15.744
Forudbetalte flerturskort 1,532 1.708 1.852 2.363
Øvrige periodafgrænsningsposter 477 0 577 0
583.814 688.188 705.942 952.115
50
Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning
Principper
Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt
DKK 1,3 mio. hvoraf DKK 0,255 mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og
den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den
administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion
består af seks personer, der sammen med den administrerende direktør udgør Konsortiets
øverste ledelse.
Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås
uændret i 2011.
Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør
eller den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af
samme pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens
medlemmer.
Fratrædelsegodtgørelse
For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn
eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i
perioden.
Fastlæggelses- og beslutningsproces
Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter
samråd med bestyrelsens formand og næstformand.
1105134EogSN49699
Gage mv.
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2010 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.400/SEK 1.693 DKK 679/SEK 821 0 DKK 2.079/SEK 2.514
Øvrig direktion (6 pers.) DKK 6.849/SEK 8.281 DKK 865/SEK 1.046 0 DKK 7.714/SEK 9.327
2009 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.210/SEK 1.674. DKK 575/SEK 796 0 DKK 1.785/SEK 2.470
Øvrig direktion (6 pers.) DKK 6.376/SEK 8.822 DKK 842/SEK 1.164 0 DKK 7.218/SEK 9.986
51
For 2010 Vederlag For 2009 Vederlag
Henning Kruse Petersen
(formand) fra 28/4) 255 Karin Starrin (formand) 246
Jens Kampmann
(næstformand til 28/4) 82
Karin Starrin (næstformand fra Henning Kruse Petersen
28/4) 255 (næstformand fra 28/4) 205
Gumnar Bjørk 127 Gunnar Bjork (fra 28/4) 82
Jørgen Elikofer 127 Jørgen Elikofer (fra 28/4) 82
Gunnar Malm (fra 28/4) 85 Ingemar Skogå (til 28/4) 41
Carsten Koch 127 Carsten Koch 123
Pernille Sams 127 Pernille Sams 123
Elisabet Annell 127 Elisabet Annell 123
Lars Christiansson (til 28/4) 66 Lars Christiansson 123
I alt DKK 1.296 I alt DKK 1.230
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse S 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 5 2 7
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 51.720 5.188 62.539 7.178
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 6.550 9.750 7.920 13.489
58.270 14.938 70.459 20.667
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2010 2009 2010 2009
Bogført værdi 677 163 819 226
Gevinst/tab ved salg -242 0 -293 0
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 435 163 526 226
Note 22. Kontrakilige forpligtelser og eventualforpligtelser
Konsortiets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb
frem til 2016 til et samlet nettobeløb af DKK 87,0 mio. / SEK 105,2 mio... Restforpligtelsen ved
periodens udgang beløber sig til DKK 57,7 mio./ SEK 69,7 mio.
Konsortiet har derudover indgået en række mindre operationelle leasingkontrakter af mindre væsentlig
betydning, ligesom Konsortiet skal betale 70 t.SEK årligt til Fiskeriverket.
Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række
finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af
obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet
sikkerhed mellemværende med finansielle modparter.
52
Note 23. Nærtstående parter
8 ; . ; . Pris-
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Garanti for Fastlagt ved
Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision
Selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af Kostpris
Holding A/S” Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København == Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50% ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern Bælt A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved
Danska Broforbindelsen selskabets gæld lov. Ingen
SVEDAB AB garanti-
provision
Selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Brof&rbindelsen Delvist fælles vedligehold af
SVEDAB ABY" bestyrelsesmedlemmer jernbane på
' Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.
+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
£% Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
1105134EogSN49700
53
Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Indtægter Beskrivelse 2010 2009 31,12 2010 31.12 2009
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.344 1.460 0 0
Svedab Rådgivning 417 101 0 0
Svedab Vedligehold 316 221 81 69
Virksomhedsdeltagere i alt 2.077 1.782 81 69
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 4.652 2.837 971 1.294
A/S Storebælt Rådgivning 4.941 5.933 81 0
fe Deposit 298.176 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 1.905 1.842 579 576
A/S Femern Landanlæg Rådgivning 322 0 0 0
Femern Bælt A/S Rådgivning 5.001 2.837 1.106 920
Banedanmark Benyttelse af
% jernbaneforbindelse 229.150 224.574 0 23.393
Banverket/Trafikverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 229.150 224.574 0 0
” Leje af fiberoptik 893 801 7 7
Tilknyttede virksomheder i alt 476.014. 463.398 300.913 26.190
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Omkostninger Beskrivelse 2010 2009 31.12.2010 31.12.2009
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.523 1.252 -1.523 -1.252
Virksomhedsdeltagere i alt 1.523 1.252 -1.523 -1.252
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 905 969 -87 -86
A/S Storebælt Rådgivning 5.800 0 -23 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 0 0 0 0
A/S Femern Landanlæg 0 0 0 0
Femern Bælt A/S 258 0 -8 0
Banedanmark 0 0 0 0
Banverket Prod./Infranord Vedligehold 10.358 13.096 -1.357 -1.849
Tilknyttede virksomheder i alt 17.321 14.065 -1.475 -1.935
Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.
54
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for
Øresundsbro Konsortiet.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts-
mæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets
aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2010 samt af resultatet af
konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2010.
Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets
aktiviteter og økonomiske forhold, samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerheder, som Konsortiet står overfor.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 27. januar 2011
55
1105134EogSN49701
Den uafhængige revisors påtegning
Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2010, omfattende ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
Årsregnskabet aflægges efter konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.
Vi har ydermere revideret ledelsesberetningen, der udarbejdes efter danske og svenske
oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse
af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et
retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på
grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt
planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er
anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten,
uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer
revisor interne kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af et
årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede, med henblik på at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det
formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision
omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er
passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af
den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
56
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, pas-
siver og finansielle stilling per 31. december 2010 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse
i overensstemmelse med danske og svenske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Supplerende oplysninger vedr. årsrapporten (svarende til oplysninger i henhold til den
svenske Aktiebolagslagen 9 kap. $35)
Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi, som anført i note 17 på side 50 oplyse, at
Øresundsbro Konsortiet forventer akkumulerede regnskabsmæssige underskud i et antal år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 9.
København, der 27. janyar 2011
Å ? i
MBL] Amd Å
Vlats Åkerlun nders O. Øjelstr
Auktoriserad revisor Statsautoriseret revisor
PricewaterhouseCoopers AB Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
57
1105134EogSN49702
Finansiel ordbog
SWapS
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank.
Eksempelvis kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med
banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel
rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at betale den
variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to
forskellige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en valutaswap.
Denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.
Cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax
lån til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man
indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal
betales (renten kan kun svinge inden for et interval).
Collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved
salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan
komme til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-
niveauet.
Cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod
betaling af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På
boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.
Dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip i henhold til IFRS , hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter
værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det
givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og
indfrielse af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker
deres kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller
karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre.
Den danske og den svenske stat, der garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste
kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.
Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.
58