Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

 
   
 

Erhvervs og Selskabsstyrelsen
06 apr. 2011

   
 

:saq JoebseJpoWw

”TITOZ-r0-90

: CI

c0o000N000066960TT

Øresund
grad mc NNORNN

 

AS Øresund
CVR-nr. 15807830

Årsrapport 2010

åh den | i
Fremiagt og godkendt på /
ordinære generalfor ling.d. 6 F Ze fg
Som dirigent UD

Beter WenglierJørgensen

AJS Øresund

Indhold

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal

Resultat- og totalindkomstopgørelse
Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

12

13

14

16

17

18

40

41

42

43

Årsrapport 2

WS Øresund Årsrapport 3

Selskabets formål

AS Øresunds primære opgave er at eje og drive den faste
forbindelse over Øresund. Opgaverne skal løses under hensyn til
opretholdelsen en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau
på forbindelsen. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der er
optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig
tidshorisont.

Året i hovedtræk

 

Økonomi

Resultat af primær drift (EBIT) udgør et underskud på 2,1 mia. kr.
mod et underskud i 2009 på 0,7 mio. kr. Resultatet før indregning
af andel i fælles ledet virksomhed, finansielle værdireguleringer og

I øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdireguleringer
forbedret med ca. 121 mio. kr. i forhold til 2609.

 

skat udgør et underskud på 429 mic. kr., mens resultatet efter skat
udgør et underskud på 385 mio. kr. Resultatet efter skat er påvir-

 

ket af udgiftsførte værdireguleringer på 135 mio. kr., heraf 96 mio.
kr, fra Øresundsbro Konsortiet, Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,4 mia, kr, i
2010 og udgør ved udgangen af 2010 10,8 mia. kr.

 

Rentabilitet

 

 

For Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund medfører den fort-
satte økonomiske afmatning en nedjustering af trafikprognosen,

hvormed tilbagebetalingstiden på broen forøges. Tilbagebetalings- Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

 

 

 

 

tiden for Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund udgør hhv. 35 Koncern-
og 50 år og er forøget med hhv. 2 og 3 år. resultat- Dags- Omfor-
opgørelse værdi- muleret
iht. års- regu- — resultat-
rapport lering opgørelse
Resultat af primær drift -2,1 -2,1
Finansielle poster i alt 479,0 51,9 427,1
Resultat før andet af fælles
ledet virksomhed -481,1 -429,2
Resultat af fælles ledet
virksomhed -31,3 128,7 97,4
Resultat før dagsværdi-
regulering og skat 180,6 -331,8
Dagsværdiregutering -180,6 +180,6
Resultat før skat -512,4 -512,4
Skat 127,8 127,8

Årets resultat "384,6 -384,6

 

A/S Øresund

Økonomi

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør ef under-
skud på 429 mio. kr., hvilket er 49 mio, kr. mindre sammenlignet
med 2009.

Driftsindtægterne udgør 102 mia. kr. og består primært af vederlag
fra Banedanmark for brug af jermbaneforbindelsen, Driftsomkost-
ningerne udgør 28 mio. kr.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2010 været påvirket af de
jave danske korte renter og udgør 427 mig. kr., hvilket er 50 mio.
kr. mindre end 2009.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2010 en udgift på 52 mio. kr.
Værdireqguleringen består dels af dagsværdireguleringer af de
finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 49 mio. kr., dels af en
udgift fra valutakursreguleringer på netto 3 mio. kr. Dagsværdi-
reguleringen er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker
tilbagebetalingstigen for selskabets gæld.

Resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en udgift på 31
mio. kr., hvori er indeholdt dagsværdireguieringer på i alt 129 mio.
kr. Resultatet før dagsværdireguleringer er ca. 61 mio. kr. bedre
end i 2009 og er påvirket af en stigning i driftsomkøstningerne på 8
mio. kr. og et fald i renteudgifterne på 11 mia. kr.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 128 mia, kr.
Resultat efter skat udgør et underskud på 385 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ca. 90 mio. kr.
bedre end det budgetterede forventede resultat for året, som blev
udarbejdet ultimo 2009 og oplyst i årsrapporten for 2009. Forbe-
dringen af resultatet hidrører fra en lavere renteudgift på ca, 40
mio. kr. og et forbedret resultat I Øresundsbro Konsortiet på ca. 50
mio, kr,

Egenkapitalen er pr. 31. decernber 2010 negativ med 5,230 mio,
kr. Selskabets negative egenkapital forventes øget i en længere
årrække,

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt
Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen retableret inden
for en tidshorisont på 29-31 år, regnet fra ultimo 2010.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-
deisen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for Øresundsbro Konsortiet, som indregnes med 50 pct,
svarende fil ejerandelen.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Øresund — mod en garantiprovision på
0,15 pct. - yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets lånoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat, uden særlig tilkendegivelse
idet enkelte tilfælde, for seiskabets øvrige økonomiske

Årsrapport 4

forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk
af den danske og den svenske stat.

Pengestrømme fra driften udgør 88 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr.
bedre end 2009.

Pengestrømme til investering udgør ca. 7 mio. kr. som følge af
anskaffelse af materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere kikviditet
til fnansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpiigtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, renteomkost-
ninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto udgør en afgang
på 138 mia. kr. Renteomkostninger dækkes primært ved optagelse
af lån.

Samlet er seiskabets likvide midler reduceret med 56 mia. kr.,
således at de likvide beholdninger ultimo 2010 udgør en gæld på
64 mio. kr.

A/S Øresund Årsrapport 5

Finans Omlægningen skete uden at ændre væsentligt på selskabets
varighed.

2010 var præget af to hovedtemaer på de finansielle markeder. g

Dels den skuffende økonomiske udvikling i USA, der henover Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af

sommeren medførte seriøse bekymringer for, om den amerikanske gælden iå i 2010 på 3,25 år, og den faktiske varighed har ligget i

økonomi var på vej ud i et ”double dip” - altså en fornyet periode intervallet 2,8-3,5 år, For 2011 er sigtepunktet for varigheden af

med recession ovenpå en midlertidig forbedring henover foråret, den nominelle gæld reduceret til 3,0 år, primært fordi det er

Dels den stadigt tydeligere opsplitning af den europæiske økonomi intentionen at øge andelen af realrentegætd, såfremt dette fortsat

i en relativ stærk nordlig del og en mere og mere svækket sydlig vurderes at være attraktivt.

del, der kulminerede med gældskrisen i maj måned, hvor EU og

IMF måtte redde den græske økonomi. Finansielle nøgletal 2010

Mio. kr. Pot. p.a.

 

Mens den amerikanske økonomi ser ud til at være på rette spor, er

 

 

 

Europa fortsat præget af indre spændinger, og EU måtte træde til Låntagning 2010 1.378

med en hjælpepakke til Irland i efteråret. Problemerne i de syd- - heraf genudiån 750

europæiske lande fortsætter, og 2011 må forventes af blive præget Samlet bruttogæld (dagsværdi) 11.438

af yderligere hjælpeaktioner.
Nettogæld (dagsværdi) 11.438

Stigningen i gælden har i 2010 været på 0,4 mia. kr. Rentebærende nettogæld 10.763
Renteomkostninger -412 4,00

Ved udgangen af 2010 udgjorde den rentebærende nettogæld for . ;
Vi

A/S Øresund 10,8 mia. kr. ærdiregulering 52 9,50
Samlet finansomkostning ”) 464 4,50

 

 

 

” Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 14,9 mio. kr.
Finansstrategi
A/S Øresunds målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici, Blandt andet minimeres de
finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

AIS Øresund optog et enkelt lån på kapitalmarkedet, men ellers
har selskabet igen i 2016 primært optaget lån gennem genudlån
via Nationalbanken, idet disse lån har været de mest gunstige
gennem hele året.

| et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det kon-
stateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til kredit-
risiko har betydet, at selskabet heller ikke i 2010 tabte penge på
finansielle modparters konkurs.

Seiskabets realrenteeksponering på 25 pct. gav i 2010 anledning
til nflationsopskrivninger tæt på det budgetterede, efter de seneste
års kraftige udsving med meget høj inffation i 2008 og meget lav
inflation i 2009,

Centralbankerne i USA og Europa (eksklusiv den svenske
centralbank) bibeholdt de meget lave officielle renter gennem hele
året, hvilket har bidraget positivt til selskabets renteudgifter på den
variabelt forrentede gæld. Også de lange renter har det meste af
året ligget på et historisk lavt niveau, som bundede ud ultimo
august. Efterfølgende er de lange renter steget ganske markant,
men lå ved årets udgang dog stadigvæk på niveauet primo året.

Selskabet omlagde i forbindelse med rentefaldet i efteråret en de!
af porteføljen, således at eksponeringen i højere grad ligger i den
helt korte ende (variabet rente) og den lange ende (primært 10 år).

AS Øresund

Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales
dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øre-
sundsbanen, deis ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsor-
tiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med
koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordet. Denne
fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt inde-
bærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mad at erlægge provenuet af
den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får
dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud
i tid.

Tilbagebetalingstiden for A7S Øresund beregnes nu til at være 50
år, hvilket er 3 år længere end sidste år. Forlængelsen skyldes
primært den lave trafikprognose i Øresundsbro Konsortiet.

A!S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr,

 

 

co mm so an W mm co ri os == oOo mm p Go
we md rd Fr CM CW EN Lig] m (ut + + + +
eo oOo o > oo OSOS60O0O0O00G0 00 oOo oOo oOo oOo
[at TW OM TW Al Ree OR OM CW Ta TNM

-2,000 i
|

-4.000 +

6.000 i

-8,000 '

-10,000 +

12.000 OR

-14,000 - FF EL ESLEb PEAK Sr,

"16.009

Årsrapport 6

AS Øresund

Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelser tif eventuelt at samle udsteder-
funktionerne fra A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet i
selskabet BroBizz A/S. Dette vil medføre, at eksisterende
aftaleforholg knyttet til ca. 750.000 aktive BroBizzer vil blive
varetaget af BroBizz A/S, Kunderne vil herefter alene have ét
aftaleforhold.

Herudover er der ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af
betydning for årsrapporten for 2010,

Årsrapport 7

Forventninger til 2011

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2011, og dermed sei-
skabeis forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Generelt må det forudses, at den økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2011. Den økonomiske vækst sammenholdt
med et relativt lavt renteniveau giver anledning til forventninger
om, at finansomkostningerne vil falde i forhold til 200.

I henhold til budgettet for 2011 udarbejdet ultimo 2010 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et
underskud på ca. 400 mio. kr.

AS Øresund

Vej

Trafikudviklingen på Øresundsmotorvejen viser, at trafikken i 2010
er steget svagt vest for lufthavnen, mens der ses et svagt fald i
den østlige ende.

Med baggrund i trafikudviklingen på Øresundsmotorvejen og
kødannelser på ramper er der i 2010 udarbejdet projekt til en
sikkerhedsmæssig opgradering af Øresundsmotorvejen med
forlængelse af til- og frakørselsramper mellem Ørestad og Tårnby i
2011. Opgraderingen er en forlængelse af den tilsvarende
eksisterende løsning ved Ørestad, Da Øresundsmotorvejen
allerede ved aniæggelsen var forberedt for en sådan udvidelse, vil
der ikke være indgreb i naboområder. Opgaven udføres som
forløber for, at der i 2012 gennemføres fornyelse af slidlaget med
ny støjreducerende asfalt på hele Øresundsmotorvejen. Denne
udskiftning indgår også i selskabets støjhandlingsplan,

Der er opstillet en detaljeret kommunikationsplan for projektets
gennemførelse, således at alle berørte parter er bedst muligt
forberedt på dette anlægsarbejde.

Hovedtal, mio. kr.

 

Vej 2010 2009
Driftsindtægter 1,9 17
Driftsomkostninger -24,4 -22,3
Afskrivninger -23,5 "23,2
Resultat af primær drift (EBIT) -46,0 -43,8
Finansielle poster -142,8 -156,9

Resultat før finansielle
værdireguleringer 188,8 -200,7

Trafikstigning i pct.

 

 

 

2010 2009

Øresundsbron -D,4 0,5
Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen

2010 2009

Mellem frakørsel 19 og 20 69.316 68.662

Øst for Englandsvej 44.068 43.737

Årsrapport 8

Jernbane

AIS Øresund ejer jembanestrækningen på Øresund landanlæg,
men Banedanmark har i dag ansvaret for drift og vedligehold og
reinvesteringer på denne strækning og betaler et vederlag for
brugen af jernbanen.

Strækningen har et højt fokus fra mange sider, da strækningen
indgår i det transeuropæiske jernbanenet og spiller en stor rolle i
gen regionale trafikafvikling. Der foregår derfor løbende dialog
med Banedanmark for at sikre høj tilgængelighed og sikkerhed på
strækningen gennem effektivt og proaktivt vedligehold.

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane 2010 2009
Driftsindtægter 99,8 99,4
Driftsomkostninger 4,4 -4,5
Afskrivninger -52,7 -52,7
Resultat af primær drift (EBIT) 42,7 41,9
Finansielle poster -284,4 "320,2
Resultat før finansielle

værdireguleringer -241,7 -278,3

 

AJS Øresund

Øresundsbro Konsortiet

| 2010 kunne Øresundsbron fejre sit 10 års jubilæum. Samtidig
kunne selskabet for andet år i træk udvise et overskud før værdi-
regulering, som i forhold til foregående år steg med 12f mia. kr. til
194 mio, kr,

Årsagen er større trafikindtægter, som udgør 1.524 mia. kr. mod
1.445 mia. kr. i 2009, og lavere renteudgifter.

Lastbiltrafikken over Øresundsbron voksede med 10 pct. i 2010 og
udgør nu 48 pct. af alle lastbilpassager over Øresund. Den sam-
lede biltrafik over Øresundsbron mindskedes en smule i forhold til
året før, især på grund af det hårde vintervejr. Antallet af aftale-
kunder er steget med 13,6 pct. i forhold til 2009, og antallet udgør
nu ca. 242.000.

Togtrafikken havde en noget svagere udvikling end biltrafikken i
2010 og er faldet med 4,5 pct.

EBIT udgør et overskud på 933 mio. kr., hvilket er en forbedring på
99 mio. kr. i forhold til 2009. Efter værdiregulering blev årets
resultat et underskud på 63 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31, december 2010 negativ med 3.094 mio.
kr,

Som følge af den fortsatte økonomiske afmatning har Øresundsbro
Konsortiet nedjusteret trafikprognosen fra 2009. På basis af den
nye trafikprognose viser rentabilitetsberegningerne, at den for-
ventede tilbagebetalingstid for Øresundsbro Konsortiet forøges
med 2 år fra 33 til 35 år regnet fra broens indvielse i 2000.

Årsrapport 9

 

 

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro Kon-
sortiets årsrapport eller på www.oresundsbron.com

 

 

 

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øresundsbro
Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron

 

Hovedtal, mio. kr.

 

 

Øresundsbro Konsortiet 2010 2009
Driftsindtægter 1.520,8 1.445,3
Driftsomkostninger -283,1 -267,1
Afskrivninger "304,4 -343,8
Resultat af primær drift (EBIT) 933,3 834,4
Finansielle poster -738,5 "760,7
Resultat før finansielle

værdireguleringer 194,9 73,77
Finansielle værdireguleringer -257,3 -397,2
Årets resultat -62,5 "323,5
Koncernens resuitatandel -31,3 -161,8

 

Trafikstigning i pct.
2010 2009
Øresundsbron -0,4 0,5

 

 

 

WS Øresund

God selskabsledelse

A/S Øresund er ejet 100 pot. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over selskabet inden for de
rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og udøver sit ejerskab i
overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i publika-
tionen "Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af
begge selskabsorganer.

AS Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAQ OMX's anbefalinger til god sefskabstedelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i april 2010, A/S Øresund opfylder generelt NASDAQ
OMX's anbefalinger vedrørende god selskabsledelse. Undtagelser
fra anbefalingerne begrundes med koncernens særlige ejerforhold,
hvor staten er eneste aktionær. Der er følgende undtagelser til
anbefalingerne:

+. | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

+». Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyreisesmediem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

+. Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, af der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmmedlemmerne i A/S Øresund. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

+. De generalforsamiingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

+ Der er ikke nedsat bestyrelsesudvaig.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møder halvårlig. Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har i 2010 foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion, som er baseret på en spørgeskema-
undersøgelse med en efterfølgende drøftelse. Årets arbejde i
bestyrelse og direktion har været tilfredsstillende.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2010.

Årsrapport 10

CSR — Corporate Social Responsibility

Der er i Sund & Bælt Holding A/S etableret en CSR-politik, ligesom
selskabet har tifstuttet sig FN Global Compact, der omhandler
overholdelse af menneskerettighederne.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til vores CSR-rapport "Bæredygtig mobilitet - FN Global
Compact fremdriftsrapport 2010” for Sund & Bælt Holding.

 

 

CSR-rapporten findes på:
www.sundogbaelt.dk/dk/Menu/Udgivelser/Samfundsansvar

Rapporten kan ligeledes fås ved henvendelse tif Sund & Bælts
kommunikationsafdeling

 

 

AIS Øresund

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at selskabet helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for at en sådan
hændelse vil indtræffe er et risikomoment, koncernen forholder sig
tilløbende. En række risici kan A/S Øresund selv styre og/eller
reducere, mens andre har karakter af udefrakommende hæn-
delser, som selskabet ikke har nogen indflydelse på. Koncernen
har i 2010 gennemført et projekt for at identificere og prioritere
forskellige risici ud fra en helhedsorienteret indfaldsvinkel. Som et
led i det fortsatte arbejde med disse forhold vil bestyrelsen årligt få
forelagt en risikorapport, der beskriver koncernens væsentligste
risici samt konkrete forslag til håndtering heraf.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhand-
linger eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er
meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld
omfattende. De potentielle økonomiske tab for selskabet som følge
af sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog
dækket af forsikringer.

Øresund har som målsætning, at sikkerheden på forbindelserne
skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende anlæg.
Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikkerheds-
arbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser, der
opdateres med jævne mellemrum.

A/S Øresund opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab, til at håndtere ulykker mv. på selskabets frafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser,

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 20 og 21 hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet, Ud over den generelle
usikkerhed, som er det centrale i sådanne langsigtede prognoser,
er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges
regulering af prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv.
En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broens
markedsposition.

Udviklingen i de iangsigtede vedligeholdelses- og reinvesterings-
omkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. A/S Øresund
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med hefhedsorienteret risikostyring har kortiagt og syste-
matiseret et antal risici, forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv. Disse risici håndteres i
den daglige ledelse og i linjeorganisationen.

Årsrapport 11

AS Øresunds risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomiteen.

AS Øresund

Hoved- og nøgletal

Årsrapport 12

 

Mio. kr. 2006 2007 2008 2009 2010
Driftsingtægter 93 94 97 101 102
Driftsomkostninger -23 -30 -29 -26 -28
Afskrivninger -74 -74 -75 -76 -76
Resultat af primær drift (EBIT) -4 -10 -7 -1 -2
Finansielle poster før værdiregulering -385 -398 "477 -477 -427
Resultat før værdireguiering -388 "408 -484 -478 -429
Værdireguleringer netto 435 354 -708 -89 -52
Resultat fra fælles ledet virksomhed

(Øresundsbro Konsortiet) ”) 285 259 -505 -16t -31
Resultat før skat 330 205 -1.697 -728 -512
Skat 158 -187 439 182 128
Årets resultat 489 18 -1.258 -546 -385
Anlægsinvestering 6.367 6.298 6,233 6.161 6.092
Obligations- og banklån 9.537 9,657 10.193 10.761 11.430
Nettogæld (dagsværdi) 9.434 9.413 10.542 11.040 11.438
Rentebærende neittogæld - 9.611 9.986 10.381 10,763
Egenkapital -3.059 -3.041 -4.299 -4.845 -5.230
Balancesum 8,332 8.245 8.552 8.548 8.861
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (primær drift) -5,4 12,7 -8,8 -Q,7 -2,0
Afkastningsgrad (primær drift) 9,0 -0,1 -0,1 0,0 0,0
Anlæggenes afkast (primær drift) -0,1 -0,2 -0,1 9,0 6,0

Anm.: Nøgietallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010", Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

”) I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2010 en udgift på 257 mio, kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 195

mio. kr.

AS Øresund

Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2010 (mio. kr.)

Årsrapport 13

 

 

 

 

 

 

 

Note Indtægter 2010 2009

4 Driftsindtægter 101,7 190,8

Indtægter i alt 101,7 100,8

Omkostninger

5 Andre driftsomkostninger -27,6 "25,8

7-9 Afskrivninger af materielle aktiver "76,2 -75,7

Omkostninger i alt -103,8 -101,5

Resultat af primær drift (EBIT) -2,1 -0,7
Finansielle poster

Finansielle indtægter 2,3 22

Finansielle omkostninger -429,4 -479,3

Værdiregulering, netto -51,9 -88,7

10 Finansielle poster i alt -479,0 -565,8

Resuitat før indregning af andel af resuitat i fælles ledet virksomhed og skat 481,1 -566,5

11 Resultatandel i fælles ledet virksomhed -31,3 -161,8

Resultat før skat -512,4 -728,3

12 Skat 127,8 182,1

Årets resultat -384,6 546,2

 

Resultatdispøonering: Underskuddet på 384,6 mio, kr, foreslås overført til næste år.

Totalindkomstopgørelse
Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten.

A/S Øresund

Balance 31, december 2010 (mio. kr.) Aktiver

Årsrapport 14

 

 

 

 

 

 

 

Note Aktiver 2010 2009

Langfristede aktiver
Materielle aktiver
Vejanlæg 1,472,6 1,489,2
Jernbaneanlæg 4.619,6 4.672,3
Driftsmidler 0,0 0,1
Materielle aktiver i alt 6.092,2 6.161,6
Andre langfristede aktiver

13 Udskudt skat 1.686,7 1.558,7
Andre langfristede aktiver i ait 1.686,7 1.558,7
Langfristede aktiver i alt 7.778,9 7,720,3
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender

14 Tilgodehavender 82,3 423,2

15 Derivater 999,9 740,8
Tilgodehavender i alt 1.082,2 864,0
Likvide beholdninger 0,0 0,0
Kortfristede aktiver i alt 1.082,2 864,0
Aktiver i alt 8.861,1 8.584,3

 

AS Øresund

Balance 31. december 2010 (mio. kr.) Passiver

Årsrapport 15

 

 

 

 

 

 

Note Passiver 2010 2009

Egenkapital

16 Aktiekapital 5,0 5,0

17 Overført resultat -5.235,0 -4.850,4
Egenkapital i alt -5,230,0 -4,945,4
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser

11 Hensatte forpligtelser 1.547,2 1.515,9

18 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 10.806,2 9.947,5
Langfristede gældsforpligtelser i alt 12.353,4 11,463,4
Kortfristede gældsforptigtelser

18 Kortfristet del af fangfristede gældsforpligteiser 624,1 813,5
Kreditinstitutter 64,0 8,

21 Leverandører og andre gældsforgligtelser 190,4 241,6

15 Derivater 859,2 903,f
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.737,7 1.966,3
Gældsforptigtelser i alt 14.091,1 43.429,7
Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtetser i ait 8.861,1 8.584,3

1 Anvendt regnskabspraksis

2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

3 Segmentopiysninger

6 Personaleomkostninger

19 Finansiel styring

20 Rentabilitet

22 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstilleiser

23 Nærtstående parter

24 Begivenheder efter balancedagen

A!S Øresund

Egenkapitalopgørelse (mio, kr.)

Årsrapport 16

 

 

Overført

Aktiekapital resultat talt
Saldo pr. 1. januar 2009 5,0 4.304,22 4.299,2
Årets resultat 0,0 -546,2 -546,2
Saldo pr. 31. december 2009 5,0 -4,850,4 -4,845,4
Saldo pr. 1, januar 2010 5,0 "4,850,4 "4,845,4
Årets resultat 0,0 -384,6 -384,6
Saldo pr. 31, december 2010 5,0 -5,235,0 -5,230,0

 

AIS Øresund

Pengestrømsopgørelse (mio. kr.)

Årsrapport 17

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2010 2009
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster -2,2 0,7
Reguleringer
7-9 Åf- og nedskrivninger 76,2 75,7
12 Sambeskatningsbidrag 0,2 4,9
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 73,8 79,9
Ændring i driftskapital
14 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 14,9 -1,5
21 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -»0,3 -5,9
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 88,4 72,5
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
7-9 Køb af materielle aktiver 6,8 4,6
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 6,8 -4,6
Frit cash flow 81,6 67,9
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.378,0 300,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser -1.129,8 -81,9
Renteindtægter, modtaget 2,3 20,6
Renteomkostninger, betalt -388,0 -432,0
Pengestrømrne fra finansieringsaktivitet i alt -137,5 -193,3
Periodens ændring i likvide beholdninger "55,9 125,4
Likvide benoldninger primo -8,1 117,3
Likvide beholdninger ultimo -64,0 8,1
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 64,0 -8,1
Likvide beholdninger i alt ultimo "64,0 -B,1

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

A/S Øresund Årsrapport 18

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med international Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2009.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option HAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner — lån, placeringer og
derivater — måies tif dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resuitatopgørelsen. Lån og likvide beholdninger ktassificeres til
dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel fån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i
finansforvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundeisen for valget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under JFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt, Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af fån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med "hedge
accounting”. idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resuitat i behandlingen af lån
og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge iFRS, også indeholdt i ledefsesberetningen.

Ny regnskabsregutlering

Med virkning fra 1. januar 2010 har selskabet implementeret 1AS 7, 17, 18, 27, 36 og 39 og IFRS 1, 3 og 5. Endvidere har selskabet
implementeret IFRIC 9, 17 og 18.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2010: JAS 12, 19, 24, 32 og 34, IFRS 7 og 9 samt IFRIC 14 og IFRIC 19, De nye standarder og
fortolkningsbidrag vil blive implementeret.

Implementeringen af IFRS 9 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. Implementeringen af denne
standard forventes at få betydning, men den samlede effekt af de tre implementeringstrin er endnu ikke opgjort,

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011, 2012 og 2013, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentiighed har
overført aile risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen,

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt
for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resuitatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen, Transaktioner med finansielle
instrumenter bogføres på handeilsdagen.

A/S Øresund Årsrapport — 19

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen,
indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Pericdisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre værdis metode med
50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i fakt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er indikation
for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets
regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets neftosalgspris eller nytteværdi. Nyttevær-

dien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat, som afspejler marke»
dets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer
selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 21: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber. Datterselskaber indgår i
sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsseiskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Saldi under seiskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskaitede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes,
hvis kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats - indregnes i
resultatopgørelsen med den def, der kan henføres til årets resuitat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte
i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. | de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte
skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab vedrørende likvide beholdninger,
værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta.

WS Øresund Årsrapport 20

Forskel i dagsværdi på balance tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter indeholder renteindtægter fra finansielle aktiver, og finansielle omkostninger indeholder
nettorenteudgifter samt realiseret inftationsopskrivning fra gæld og derivater. Kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle
aktiver og forpligtigelser indgår under værdireguleringen.

Finansielfe omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer, indregnes til kostprisen med fradrag af
transaktiansomkostninger på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen. Forskel i dagsværdien meljem
balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle ikvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt kiassificeret
som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for
indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med
de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen,

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationsfån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt ag efterfølgende til dagsværdi
i balancen. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen jf.
anvendt regnskabspraksis, Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der
opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balansetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante
diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen
børskurs findes på unoterede abligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter,
der vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager,

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optiaonselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a. volatilitet på
referencerenter og valuta indgår,

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris, Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variable, primært
teferencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten
fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
koncernen som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a, volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelie afledte
finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. | det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 7.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem
transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

A/S Øresund Årsrapport 21

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til bafancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i resultatopgørelsen
under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til
transaktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
indgår i finansielle omkostninger.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris, Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar tif brug, Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

…… Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
»… Andre direkte eller ingirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

»… Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

»… Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiffninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid, Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbanefarbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug, Anfæggene afskrives
lineært over der forventede brugstid.

For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

«+ Den primære dei af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 199 år.

»… Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

+. Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Jernbaneførbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er
økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer,

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:

Driftsmidlier og inventar 5 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af saigsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis
omkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikate og kommercielle drift af anlæggene. Det omhandler bl.a.
omkostninger til drift ag vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed
Kapitalandet i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden, hvorefter den forholdsmæssige andel af virksomhedens opgjorte
regnskabsmæssige værdi bliver indregnet. Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes under hensatte forpligtelser i balancen.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen, Beholdninger af
egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

AJS Øresund Årsrapport 22

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også
vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår,

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måies til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes urider aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for
værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Selskabets
pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets likvide reserver ved årets begyndelse og
slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resuitatposter, beregnede
selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet
gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer
af selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en restløbetid under tre måneder, med fradrag af
kortfristet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgietal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgøreisen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen, Skøn, der er væsentlige for regnskabsafiæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanfæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser,

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et
løbende skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for penge-
strømme og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig Inflation ved beregning af
dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 21 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletat og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

+ Realrenteforudsætninger
s+. Renteudvikling
Trafikvækst

+ Inflation

A/S Øresund Årsrapport 23

+ Reinvesteringer
+ Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov f(impairmenttest):

+ Diskonteringsrente

…  Trafikvækst

. Inflation

+  Kapitafafkastkrav

2 Terminalværdi

+ Beta (aktivets risiko I forhold til genere! markedsrisiko)
-  Aktivitetstisiko i forhold til generel markedsrisiko

…» Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for koncernen, volatiiteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og -swaps, De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. Note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

ifølge JAS 8 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en sådan opdeling af selskabets resuitatopgørelse og balance, idet en betydelig andel af de
nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledeisesberetningen.

Note 4 Driftsindtægter

Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget. Jernbanevederlaget fastsættes af
Transportministeren, Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

 

Specifikation af indtægter 2010 2009
Indtægter fra jerndaneanlæg 998 99,1
Andre indtægter 1,9 1,7

Indtægter i alt 101,7 100,8

A/S Øresund Årsrapport 24

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre criftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning samt vederlag til
moderselskabet på 6 mio. kr.

 

 

 

Erklærings»-
opgaver
Lovpfligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2010 specificeres således: revision sikkerhed | rådgivning Andet I alt
Deloitte 9,5 9,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2009 specificeres således: revision sikkerhed — rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6

 

Note 6 Personaleomkostninger

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bæit Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Vejanlæg

Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den
forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:

…… Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

+. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

+ Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I att
ninger arbejde (netto) 2010 2009
Anskaffelsesværdi prima 1,572,7 13,8 165,0 1.751,3 1.746,7
Årets tilgang 6,8 0,0 0,0 6,8 4,6
Anskaffelsesværdi ultimo 1.579,5 13,8 165,0 1.758,1 1.751,3
Afskrivninger primo 240,7 1,7 19,8 262,1 239,0
Årets tilgang 21,7 0,1 1,6 23,4 23,1
Afskrivninger ultimo 262,4 1,8 21,4 285,5 262,1

 

Saldo ultimo 1.317,1 12,0 143,6 1.472,6 1.489,2

A/S Øresund Årsrapport 25

Note 8 Jernbaneanlæg

Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug, Jernbaneforbindelsen afskrives over
en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs
vedligehold og for normale reinvesteringer.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt | alt
ninger arbejde (netto) 2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 4.7768,2 0,0 487,4 5.263,6 5.263,6
Anskaffelsesværdi ulfimo 4,776,2 0,0 487,4 5.263,6 5.263,6
Afskrivninger primo 536,5 0,0 54,8 599,3 538,8
Årets figang 47,8 0,0 4,9 52,7 52,6
Afskrivninger ultimo 584,3 0,0 59,7 644,0 591,3
Satdo ultimo 4.19£,9 0,0 427,7 4.,619,6 4.672,3

 

Note 9 Driftsmidler

Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maks. 5 år.

 

 

2010 2009
Anskaffelsesværdi primo 0,7 0,7
Årets tilgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 0,3 9,1
Afskrivninger primo 0,0 0,0
Årets tilgang 0,1 0,0
Afskrivninger ultimo 0,1 0,1

 

Saldo ultimo 0,0 0,1

A/S Øresund Årsrapport — 26

Note 10 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via resuitatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem balancetidsounkterne udgør de totale finansielte poster, der opdeles i værdireguteringer og
nettofinansomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og —udgifter,

Nettofinansormmkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kuponrenter samt realiserede inflationsopskrivninger, mens amortisering
af over-/underkurser, præmiebetalinger og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer,

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser, samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

2010 2009
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 2,3 2,2
Finansielle indtægter i alt 2,3 RR
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån "445,8 469,9
Renteindtægter, finansielle instrumenter 17,0 -9,4
Øvrige finansielle poster, netto -0,6 0,0
Finansielie omkostninger i alt 429,4 479,3
Nettofinansieringsom kostninger -427,1 477,4
Værdireguleringer, netto
- værdipapirer 0,0 0,1
- Lån -419,3 -282,3
- Valuta og renteswaps 362,9 190,4
- Renteoptioner 0,5 0,6
- Valutaoptioner 4,3 27
- Øvrige værdireguleringer -0,3 0,0
Værdireguleringer netto 751,9 "88,7
Finansielle poster i alt 479,0 -565,8

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat med 14,9 mio. kr, (15,3 mio, kr, i 2009),

Nettofinansieringsomkostningerne er. DKK 50,0 mio. lavere i 2010 sammenholdt med 2009 og en konsekvens af to modsatrettede forhold.
Inflationen var i 2010 højere end i 2009, hvilket har øget inflationsopskrivningen på realrentegælden, mens gennemslaget af det lave renteniveau
samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.

AS Øresund

Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet

Årsrapport 27

 

 

 

 

 

 

 

 

2010 2009
Værdi af kapitalandel primo -1.515,9 -1.354,1
Andel af årets resultat -31,3 -161,8
Kapitalandel ultimo -1.547,2 -1.515,9
Overført til hensættelser primo 1.515,9 1.354,1
Årets overførsel 31,3 161,8
Overført til hensættelser ultimo 1.547,2 1.515,9
Værdi af kapitalandel ultimo 0,0 0,0
Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et underskud på 324 mio, kr.
Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (mio. kr.) 2010 2009
Kortfristede aktiver 4.135,5 1.839,8
Langfristede aktiver 16.699,9 16.298,3
Egenkapital -3.094,2 -3.031,7
Kortfristede forpligtelser 6,456,9 3.721,0
Langfristede forpligtelser 17.472,7 18.078,8
Driftsindtægter 1.520,8 1.445,3
Driftsormkostninger og afskrivninger -587,5 -610,9
Finansielle poster -738,5 760,7
Værdiregulering "257,3 -397,2
Årets resultat -62,5 -323,5
Eventualforpligtelser 57,7 27,6
Note 12 Skat
2010 2009
Aktuet skat (sambeskatningsbidrag) -0,2 4,9
Ændring i udskudt skat 128,0 177,2
Skat i alt 127,8 182,1
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pet. skat af årets resultat 128,1 182,1
Andre reguleringer -0,3 0,0
] alt 127,8 182,1
Effektiv skatteprocent 24,9 pct. 25,0 pct.

A/S Øresund Årsrapport 28

Note 13 Udskudt skat

 

 

2010 2009
Saldo primo 1.558,7 1.381,5
Årets udskudte skat 128,0 177,2
Saldo ultimo 1.686,7 1.558,7
Udskudt skat vedrører:
iiaterielle aktiver -131,6 +153,2
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -67,3 "102,8
Beskårne nettofinansieringsudgifter 116,5 494,5
Skattemæssige underskud 1,769,1 1.320,2
] alt 1.,686,7 1.558,7

 

Som føjge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og
jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi,

Forskelle i årets løb

 

Indregnet indregnet

i årets i årets
Primo resuitat Ultimo resuitat Ultimo
2009 2009 2009 2010 2010
Materielle aktiver -174,8 21,6 -153,2 21,6 -131,6
Materielle aktiver i Øresundsdro Konsortiet -143,4 40,6 102,8 35,5 67,3
Beskårne nettofinansieringsudgifter 346,2 148,3 494,5 -378,0 116,5
Skattemæssige underskud 1.353,5 -33,3 1.320,2 448,9 1.769,1
i alt 1.381,5 177,2 1.558,7 128,0 1.686,7

 

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

2010 2009
Fra salg og tjenesteydelser 0,5 10,6
Virksomhedsdeltagere 0,4 5,2
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 20) 81,3 107,3
Andre tilgodehavender 0,1 0,1
I alt 82,3 123,2
Vedhængende renter:
Renteswaps 16,1 33,5
Valutaswaps 65,0 73,8
Terminsforretninger 0,2 0,0

Vedhængende renter i alt 81,3 107,3

 

A!S Øresund Årsrapport 29

Note 15 Derivater

 

2010 2010 2009 2009
Aktiver Passiver Aktiver Passiver

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 270,1 ”B 14,4 205,3 -719,9
Valutaswaps 729,2 -43,6 534,2 -182,9
Terminsforretninger 0,6 6,0 0,0 -0,3
Renteoptioner 0,0 0,0 1,3 0,0
Valutaoptioner 0,0 -1,2 0,0 0,0
Derivater i alt 999,9 -859,2 740,8 -903,1

 

Note 16 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. å nominelt kr. 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

 

2010 2099
50.000 stk. å nominelt kr. 100 5,0 5,0
Aktiekapital i alt 5,0 5,0

 

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet far likvide beholdninger, kreditfacititeter og
egenkapital.

Note 17 Frie reserver

 

2010 2009
Primo -4,850,4 -4,304,2
Årets resultat -384,6 -546,2

Ultimo -5,235,0 -4.850,4

 

A/S Øresund Årsrapport 30

Note 18 Nettogæld

 

 

 

 

 

 

 

2010 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,9
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -488,3 -8.600,7 -2.405,3 -11.494,3
Valuta- og renteswaps -5,850,0 3.568,9 2.422,3 141,2
Valutaterminer 663,8 -663,0 -0,2 0,6
Valutaoptioner -117,0 115,8 0,0 1,2
Periodiserede renter 68,5 -15,3 -0,2 -84,0
I alt (note 14, 15, 22) 5,860,0 -5,594,3 16,6 -11.437,7
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 6,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Øbligationslån og gæld til

kreditinstitutter 0,0 6,0 0,0 -186,9 77,4 -2,047,2 0,0 -248,6 -2.405,3
Valuta- og renteswaps 0,0 0,0 0,0 188,1 -75,2 2.060,8 0,0 248,6 2.422,3
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 0,0 0,0 6,0 -0,2
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 0,0 -0,2
| alt 0,0 0,0 0,0 1,0 2,2 13,4 0,0 0,0 16,6
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver t alt
Renteswaps 270,1 "814,4 -544,3
Valutaswaps 729,2 -43,6 685,6
Terminsforretninger 0,6 0,0 0,6
Valutaoptianer 0,0 -1,2 1,2
| alt (note 15) 999,9 -859,2 140,7
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld i alt
Gæld 0,0 -»103,2 -103,2
Renteswaps 16,1 -59,7 -43,6
Valutaswaps 65,0 -2,4 62,6
Terminsforretninger oz 0,0 0,2
| alt (note 14, 22) 81,3 -165,3 -34,0

 

Nettogælden er 10,563 mio, kr, opgjort fil nominelle hovedstole, og der er således en akkumuteret forskel på 875 mio. kr. i forhold til nettogælden

opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kantraktlige forpligtigelse ved udiøb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 31
2009 Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 0 Q 0 0
Obligationslån og gæid fil kreditinstitutter -516 -7.781 -2,472 -10.769
Valuta- og renteswaps -4.047 1.384 2.500 -163
Valutaterminer -738 750 -12 0
Renteoptioner i Q 0 i
Valutaoptioner -13 13 0 0
Periodiserede renter -57 -52 0 -109
| alt (note 14, 15, 22) -5.370 -5,594,3 16,6 -11.437,7
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD 1 alt
Likvide beholdninger 0 0 0 0 o 9 0 0 0
Obligationslån og gæld ti
kreditinstitutter Q Ht] o -190 -260 -1.885 Q -136 "2.471
Valuta- og renteswaps 0 o 0 248 260 1.885 Q 136 2.499
Valutaterminer 0 Q o 2 o 0 0 -12
Periodiserede renter 0 9 0 0 9 0 0 0
I alt 0 0 0 16 0 0 0 16
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver | ait
Valuta og renteswaps 739,6 -902,8 -163,2
Valutaterminer 0,0 +(,3 -0,3
Renteoptioner 1,3 0,0 1,3
Valutaoptioner 9,0 0,0 0,0
I alt (note 15) 740,9 -903,1 -162,2
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld talt
Lån 0,0 -105,9 -105,9
Valuta- og renteswaps 107,3 -110,4 -3,1
Renteoptioner 0,0 0,0 9,0
Deposiis og værdipapirer 0,0 0,0 0,0
talt (note 14, 22) 107,3 215,3 -109,0

 

Nettogælden er 10.182 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 858 mio. kr. i forhold til nettogækden

opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

A/S Øresund Årsrapport 32

Note 19 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra
Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års
låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici knyttet til selskabernes kredit-, valutakurs- og renteeksponering.

Varetagelse af finansfarvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer, der er godkendt af bestyrelsen.

Den overordnede måisætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensyntagen tif et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen.

| det følgende beskrives selskabets låntagning I 2010 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat, Det betyder, at selskaberne opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskaberne ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale
kreditvurderingsbureauer,

Den finansielle strategi tilsigter størst mulig fleksibilitet i låntagningen for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle låntyper
gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten,
dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik, Sluteksponering for låntagningen inklusiv afdækning skal bestå af gængse og
standardiserede låntyper samt i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. 1 medfør af oplysningskravene i IFRS 7 anføres, at selskaberne
uden undtagelse har opfyldt sine betafingsforpligtigelser og i øvrigt ikke foretaget misligholdelse jf. lån-dokumentationen, eller anden
aftaledokumentation. Der indgår ikke vilkår i fånedokumentationen, der kræver særlig omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordet gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. | sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

I medfør af oplysningskravene til IFRS 7 anføres, at selskabet uden undtagelse har opfyldt betalingsforpligtigelser, og i øvrigt ikke foretaget
misligholdelse jf. fånedokumentationen, eller anden aftaledokumentation. Der indgår ikke vilkår i lånedokumentationen, der kræver særlig omtale.

A/S Øresund har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme
på 1 mia. USD, hvoraf knap 300 mio. USD (400 mio. i 2009) er udnyttet, og der er således en ledig låneramme på 700 mio. USD (600 mio. i
2009).

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån i Nationalbanken, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til
selskaberne, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet. Den relative fordelagtighed af
genudlån i forhold til seiskabernes tånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder hænger tæt sammen med renteforskellen mellem
statsobligationer og swapmarkedet med samme restløbetid.

A!S Øresund optog et enkelt obligationslån i kapitalmarkedet på DKK 0,6 mia., mens hovedparten af selskabets lånebehov blev dækket af
genudlån via Nationalbanken og været en attraktiv finansieringskilde hele året. A/S Øresund har optaget genudlån for 0,8 mia. kr.

Omfanget af A/S Øresunds låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af hvor store afdrag, der forfalder på tidligere optagne lån
(refinansiering) samt driftspåvirkningen. | 2011 vil refinansieringen udgøre omkring 0,6 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 1,6
mia. kr., foruden ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabernes målsætning for likviditetsreserven var
opfyldt ved udgangen af 2019.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskaberne er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene, og knyttet til aktiviteterne i
finansforvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og fån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielte
instrumenter, heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikosksponeringer er primært:

»… Valutarisici

+» Renterisici

s… Inftationsrisici
»… Kreditrisici

»… Likviditetsrisici

A/S Øresund Årsrapport 33

Finansielle risici identificeres, overvåges: og kontrolleres inden for'de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabernes
finanspolitik og -strategi, operationelle. procedurer og efter retningslinjer fra FinansministerieDanmarks Nationalbank, som har udstedt garantier
for: selskabernes forpligtigelser.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig: primært tilden del af nettegælden,.der:er denamineret [andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og. likvide: midler indgår]. opgørelser. af valutarisikoen opgjort til dagsværdi,

Valutaeksponering opgjorttil dagsværdi i mio.kr 2010 og 20089

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2010 Valuta 2009
DKK 5,594 DKK 5.686
EUR 5.860 EUR 5.370
Øvrige 16 Øvrige 16
balt:2010 =11..438 Lalt 2009 11.040

 

 

Finansministeriet har fastlagt, at 'selskaberne kan have valutaeksponering |.DKK og:EUR. Selskabernes valutarisici styres inden forrammer for
valutafordelingens sammensætning og kar frit disponere mellem DKK og EUR,

Eksponérinden FEUR vurderes ikke'at repræsentere nøgen større risiko, set lyset af'den stabile danske fastkurspolitik og'detrelativt:snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/-2,25 pot. ifølge ERM2 aftalen. Valutafordelingen mellem.DKK. og EUR vil ide. kommende. år afhænge: af. kurs-
og tenterelationen mellem.de to valutaer. Selskabets neftegæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen
vurderes: genereltat være.meget begrænset.

Fordelingerraf øvrige valutaer er samimerisat af-GBP, JPY og NOKCog henføres tilafdækning af obligationslåmidisse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for. A/S Øresund udgør 292 mio: kr. 12010268 mio. kr. 12009) ved en kursændring på +/ 5,0 pot: | valutaer forskellige fra
basisvalutaen, Kursændringen er alene et.mål for følsomheden åg udtrykker ikke den forventede volatilitet.de valutaer, hvori selskabet har
eksponeringet:

Renterisici

Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af'den løbende låntagning fl refinansiering af'gæld, der udløber,
rentetilpasning på variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra driftog investeringer, og usikkerheden opstår som konsekvens af
udsving ide fremtidige og i udgångspunktetukerdte markedsrenter,

Selskabets renterisici styres | forhold filen flerhed af rammer:og grænseværdier, deri sammenhæng afgrænser nettogældens:rente-usikkerhed.
Følgende rammer indgår i styringen af renterisici.

»… Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 60 pot: af nettogælden
+. Sigtepunkt for nettogældens varighed på 3,0 år +/-0,75 år
+. Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivtved brug afrente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

WS Øresund Årsrapport — 34

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restiøbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en kortere tidshorisont,
hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt
rentetilpasningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af
finansomkostninger og risikotolerance over for udsving i samme.

Gældsfordeiingen mellem fast og variabelt forrentet nominei gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansomkostningerne.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko også påvirket af sammenhængen til driften.
Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansomkostninger kan have en lavere risiko, når ind-
tjening og usikkerhed fra selskabernes aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivningen på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng med den generelle
økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen
er høj og omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld.
Årsagen er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk
indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne, Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en høj
andel variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld virke som en afdækning af stagfiation med lav vækst og høj inflation, som ikke kan overvæltes på taksterne for
passage af broen, foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger
af den generelle infiationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det stare og hele kan forventes at følge inffationsudviklingen, da både
takster og jernbaneindtægter normait indekseres. Realrentegælden repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af
indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostninger inden: for et af
bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet fastlagt et strategisk benchmark for nettogældens rentefordeling og nominelle varighed. Dette
benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme | gældsstyringen, og selskaberne sigter mod at have en realrentegælds-
andel på 25-45 pct. og en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld, Der er fastlagt maksimale udsvings-bånd på rentefordelingen og varigheden.

Grundfaget før fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modeiberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver på et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed,
og består i en afvejning af finansomkostninger og risiko på indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling,

Sigtepunktet for varigheden i 2010 var 3,25 år på den: nominelle gæld, og den faktiske varighed har ligget i intervallet 2,8 til 3,5 år. Den fastfor-
rentede gældsandel er løbende reduceret i takt med afløb af faste renteswaps indgået som afdækning op til og i forlængelse af kronekrisen i
2008, hvilket har bidraget til gennemslaget af de aktueit lave markedsrenter på finansomkostningerne i 2010.

I forlængelse af det kraftige rentefald hen over sensommeren blev der indgået en varighedsneutral omlægning af mellemlange løbetider til
variabel og 10-årig fast rentebinding som afdækning af risikoen for et dobbelt dyk i økonomien,

Selskabet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2006, men har mandat til at øge andelen jf. omtale af rammer for rente-fordelingen.

Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider er omtrent uændrede henover året, men har i perioder været mere end ét procent point
lavere end ved indgangen til året som følge af tiltagende fokus på statsgældsproblemerne i Grækenland, Irland og en række sydeuropæiske lande
og aftagende økonomisk vækst i de udviklede økonomier, herunder USA.

| A/S Øresund har der som en konsekvens heraf har der været betydelige urealiserede negative værdireguleringer i størrelsesorden 0,4 mia. kr.
hen over året, og et tab i årets resultat på 0,1 mia, kr, i takt med normaliseringen af rentemarkederne.

Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for seiskabets økonomi, herunder tiibagebetalingstid.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdiregu-
leringen.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

AIS Øresund

Årsrapport 35

Selskabet anvender-derivater i finansforvaltningen med det formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fastforrentet nominel gæld og
realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er;.swaptjoner samt rentegarantier. Afdækning af den variable gæld med:caps udløb

12010.

Rentebindingstid opgjorti nominelle hovedstole (mio. da

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3—4 år 4-år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 0 p 0 0 0 0 0 9
Obligationsgæld og lån 1.097 ;958 763 -1.192 +1.500 «i .9B0 »10.490 11.834
Renteswaps atol 958 -1.946 1.744. 1.273 785 =10 160
Valutaswaps 1 D 0 0 Q 0 1 1
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 -1
Kreditinstitutter Gå 0 Q a Q o »G4 4
Nettogæld «3.954 g -2.109 522 227 4195 +10.563 +41:438
Heraf realrentejnsttumenter
Realrenteswaps 0 a 0 Q Q
Realrenteinstrumenter Galt Q ”BZT -2:308 2.616 =3.077
Rentebindingstid > 5 årer fordelt jf. nedenstående (mio. kr)
Rentebindingstid 5-10-år 10-15:år 15-20 år >20 år
Nettogæld -1:306 -2.066 -823 0
heraf'realrenteinstrumenter -150 -1.416 -823 0

Den fastforrentede nominelle gæld er.naogenlunde ligeligt vægtet mellem 1-5-åfig: 09.5-15-årlg rentebinding, mens realrentegælden overvejende
har omkring 15: års restløbetid, og den resterende del 20 års restløbetid,

 

Rentefordeling
2010 Rentefordeling i pct. 2009
37,4 Variabel rente 34,8
37,8 Fast rente 39,1
24,8 Realrente 26,1
100,0 talt 100,0

 

 

Rentefordeling inkl, rentegarantier,
2010

Variabel

Fast rente

Realrente

 

T

0% — 10% 20% 30% 40% 50%

 

 

 

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier,

Variabel

Fastrente

Realrente

 

GS 10% 20%. 30% — 40%. 50%

   

 

 

 

 

 

AS Øresund Årsrapport = 36

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 73,7 pct. over for renter i DKK og 26,3 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CP]).

Finansomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procent point kan opgøres til henholdsvis 39 mio. kr. og 26 mio.
kr., og gennemslaget vif være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding og med den aktuelle inflation bliver den
nedre grænse for inflationsopskrivningen fra solgt floor på inflationen på EUR 190 mio. ikke effektiv.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den
fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primær diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter,

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheder på nettogælden opgjort til markedsværdi.

Varighed (mio. kr.)

 

2010 2009
Varighed Varighed
(år) BEV | Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
2,7 2,3 "8,361 Nomine! gæld 3,4 2,7 -9.109
10,1 3,1 -3.077 Realrente gæld 10,7 3,1 -1.931
4,7 5,4 -11.438 Nettogæld 5,3 5,8 -11.040

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 4 bp.

AIS Øresunds varighed udgjorde 4,7 år ultimo 2010, sammensat af 2,7 år på den nominelle gæld og 10,1 år på realrentegælden. Kurs-
følsomheden opgøres til 5,4 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1bp og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når
renten stiger med 1bp, og omvendt. Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici defineres som risikoen for, at der opstår et økonomisk tab som følge af en modparts manglende opfyldelse af sine betalingsforptig-
tigelser. Seiskabets eksponering overfor kreditrisici opstår i sammenhæng med placering af overskudslikviditet og indgåelse af derivater til
afdækning af finansielle markedsrisici med en positiv markedsværdi samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter
styres og overvåges løbende i et særligt line- og imitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor
store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modparternes rating hos de internationale ratingbureauer
(Moocy's, Standard & Poor's og Fitch BCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledskumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici, og i den henseende er der
indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter. Fra og med 1. januar 2005 kan
der kun indgås swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved nedbringes
krediteksponeringen på derivater til et absolut minimum, Aftaledokumentationen er reguleret af en ISDA master aftale for hver enkelt modpart,
hvoraf det eksplicit fremgår, at der foretages udiigning af positive og negative meilemværender på derivater med den enkelte finansielle modpart
tnetting).

Likviditetsplaceringer foretages typisk i banker, der har tilsluttet sig den danske garantiordning i forlængelse af den politiske aftate mellem Den
Danske Stat og Det Private Beredskab, hvor simple kreditorer er garanteret af staten.

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globate finansielle krise, der har medført en forringelse af kreditkvaliteten for hovedparten af de finansielle
modparter. Statsgarantier, kapitalindskud og forskellige finansielle og økonomiske hjælpepakker har dog stabiliseret det finansielle system globalt.
Krediteksponeringen er overvejende koncentreret på modparter med ratingen AA/A.

Selskabet har opstrammet kreditpolitikken med henblik på at begrænse kreditrammerne på bankindskud, skærpet rating kriterierne og afkortet
løbetiden på uafdækkede bankindskud. | øvrigt tilskyndes anvendelse af repo (reverse) instrumentet til placering af likviditetsreserven. For så vidt
angår krediteksponeringer på derivater, så begrænses risikoen effektivt med tærskelværdien på uafdækkede eksponeringer, og tilgodehavender
herudover dækkes med sikkerhed. Sikkerheden opnås typisk med deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj
kreditkvafitet.

CSA-aftalerne er indrettet sådan, at modparternes kreditkvalitet påvirker krav til sikkerhedsstillelse, og en lavere rating medfører en lavere
tærskelværdi for uafdækkende positive mellemværender.

AJ/S Øresund Årsrapport 37

Tiltag overfor modparter uden CSA-aftale vurderes føbende, og der pågår forhandlinger med enkelte modparter med henblik på at etablere CSA-
aftaler, mens andre modparter udgår i takt med derivaterne udløber, med mindre der indtræffer omstændigheder, der nødvendiggør en
afdækning.

Betalingsevnen blandt de finansielle modparter vurderes fortsat intakt, når den vurderes ud fra rating terminotogien. Krediteksponeringer er
endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien (inklusiv udligning af mellemværender) er i modparternes favør for hovedparten af de
finansielle modparter.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 100 100 0 3
AA 0 134 97 20 5
A 0 843 601 626 6
BBB 0 0 0 Q 0
I alt 9 1.077 798 646 14

 

A/S Øresund har 14 finansielle modparter, og forretningsomfanget henføres primært til derivat transaktioner, hvoraf 13 modparter er omfattet af
sikkerhedsstillelsesaftaler. Krediteksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 978 mio. kr, brutto (698 mio, kr, netto), og
sikkerhedsstillelse udgør 646 mio. kr. På modparter uden sikkerhedsstillelsesaftale udgør krediteksponeringen 100 mio. kr. brutto (100 mio. kr.
netto). Den største modpartseksponering på en enkelt modpart udgør 658 mio. kr. brutto (593 mio. kr. netto) og er afdækket med
sikkerhedsstillelse.

A/S Øresund har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foraniediger krav hertil i
sammenhæng med seiskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko
Selskabernes likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafføbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5år I alt
Hovedstole

Gæld -614 -971 -776 -1.289 »1.514 -5.326 -10.490
Derivat forpligtigelser -738 -371 675 "1.841 -1.297 -2.726 -7.648
Derivat tilgodehavende 731 368 664 1.931 1.269 2.676 7.639
Hovedstole i alt "621 "974 "787 -1.199 -1,542 "5,376 10.499

 

Rentebetalinger

Gæld -443 -402 -379 -353 -302 -1.467 -3.346
Derivat forpligtigelser -246 -221 -207 -121 -146 -1.441 -2.382
Derivat tilgodehavende 365 353 333 314 263 1.100 2.728
Rentebetalinger i alt -324 -270 -253 -160 "185 1.308 -3.000

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. vejledningen I IFRS 7,

A!S Øresund Årsrapport 38

Note 20 Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels
ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi
sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at
erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige
underskud i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 50 år, hvilket er 3 år længere end sidste år, Forlængelsen af tilbagebetalingstiden
er primært en konsekvens af en lavere trafikprognose i Øresundsbro Konsortiet.

AIS Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet,

Note 21 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2010 2009
Leverandører 14,4 13,1
Skyldig provision 4,3 4,8
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 19) 165,3 216,4
Anden gæld 6,4 7,3
I alt 190,4 241,6
Periodiserede renter
Gæld 103,2 105,9
Renteswaps 59,7 97,3
Valutaswaps 2,4 13,2
Periodiserede renter i alt 165,3 216,4

 

Note 22 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2012, til et samtet restbeiøb af 2,8 mio.
kr. (3,9 mio. i 2069). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 7,8 mio. kr. (4,9 mio. i 2009).

AS Øresund har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf biive pligtig til
at stille sikkerhed ved deponering af obiigationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet sikkerhed
for mellemværender med finansielle modparter.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskafnings-
indkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

A/S Øresund

Note 23 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne, Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af Note 6.

Årsrapport 39

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct, ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastiagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 9,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Øresund Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
AJS Storebælt København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding  Sambeskatningsbidrag Markedspris
AS
A/S Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AS
Femern A/S København Datterselskab af Sund & Bæit Holding Køb af rådgivning Markedspris
AIS
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bæit Holding Betalinger for benyttelse Markedspris
AJS af BroBizz'er
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. 50 pct. ejet virksomhed Køb af finansforvaitning — Markedspris

 

Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse  Fastsættes af
af jernbaneforbindelsen — transportministeren
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse 2016 2009 31. december 2010 31. december 2609
Den danske stat Garantiprovision -14,9 -15,3 -3,5 -4,8
Sund & Bælt Holding &/S Varetagelse af datter- 6,5 6,3 0,4 0,3
selskabets driftsopgaver
Sambeskafningsbidrag 0,0 4,9 0,0 4,9
Øresundsbro Konsartiet Finansforvaltning -1,3 1,6 0,0 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 99,8 98,1 0,1 9,7

jembaneforbindelsen

Note 24 Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelserne til eventuelt at samle udstederfunktionerne fra A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet i selskabet BroBizz A/S. Dette

vil medføre, at eksisterende aftaleforkold knyttet til ca. 750.000 aktive BroBizzer vil blive varetaget af BroBizz A/S. Kunderne vil herefter alene

have ét aftaleforhold.

Herudover er der ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2010.

AlS Øresund

Ledelsespåtegning
Vihar:dags dato aflagt årsrapporten for 2010: for: A/S Øresund.

Årsrapporten ér. aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Staridards som gqodkendtaf EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med
børsnoterede-gældsinstrumenter:

Det:er vores: opfattelse, at årsregnskabet: giver'et retvisende
billede af selskabets aktiver; passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2010.

Deterendvidere vores opfattelse, atledelsesberetninger giver en
fetvisende redegørelse for udviklingen [selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat:og selskabets finansielle stilling
som helhed samten beskrivelse: af de væsentligste risiclog
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for;

Årsrapporten indstilles til generålforsamlingens godkeridelse.

København, den 22. marts:2011

Direktion Bestyrelse

   

Leo Larsen, Admifiistrerende direktør

Henning Kruse Petersen, Formand

DANS G Næstformand dl

|

 

Permille Sams

OR

Jørgen Elikofer

Årsrapport 40

A1S Øresund

Den uafhængige revisors påtegning

Tilaktionæren. i A/S Øresund

Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for A/S
Øresund for regnskabsåret.1, jånruar:- 31. december 2010,
Årsregnskabet:omfatter resultatopgørelse;totalindkormstopgørelse
balance; egenkapitalopgørelse ;pengestrømsopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet. Årsregniskabet
udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og danske oplysningskrav for selskaber med
børsnoterede gældsinstrumenter, Ledelsesberetningen udarbejdes
efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten og Jedelsesberetningen
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab.
der giver et retviseride billede | overensstemmelse med Interna-
tional Financial Reporting: Standards 'som godkendt af EU:og
danske oplysningskrav for' selskaber med. børsnoterede
gældsinstrumenter, og en ledelsesberetning, der indeholder en
retvisende redegørelse ioverensstemmelse med årsregnskabs-
loven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og
opretholdelse: af interne kontroller, derer relevante forat
udarbejde og aflægge et:koncernregnskab;et årsregnskab og en
ledelsesberetning:uden væsentlig fejlinformation, uanset om
fejlinformatianen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og
anvendelse af:en. hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse
af regnskabsmæssige skøn, sommer timelige efter
omstændighederne.

Revisors ansvar:og.den udførte revision

Vores ansvar.er:at udtrykke-en-konklusion.:om årsregnskabet: og
ledelsesberetningen: på.grundlag af vores revision. Vi har udført
vores revision overensstemmelse med danske revisjons-
standarder. Disse standarder kræver; atvilever op til etiske krav
samt planlægger og udfører revisionen med henblik på-at opnå høj
grad af sikkerhed-for, at årsregnskabet og. ledelsesberetningen
ikke: indeholder væsentlig fejlinformation.

Enrevisiom omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis forde
beløb-og oplysninger, der er anført Cårsregnskabetog
ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurderingen af fisikoen for væsentlig
fejlinformation fårsregnskabet og ledelsesberetningen, Ganset om
fejlinformationen. skyldes besvigelsereller fejl. Ved
risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, derer
relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af:et
koncernregnskab-og et årsregnskab, der giver et retvisende
billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der
indeholderer retvisende redegørelse, med henblik på at udforme
fevisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,
menikke med det formål at udtrykke en:konklusion om
effektiviteten:af virksomhedens interne kontrol. En revision
omfatter endvidere stillingtagen fil omsden af ledelsen anvendte.
fognskabspraksis er.passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige: skøn er rimelige samten vurdering af den
samlede præsentation.af årsregnskabet.og ledelsesberetningen.

Årsrapport 41

Det er vores opfaltelse, af det opnåede ravisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion,

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold:

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giveret retvisende
billede af'selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. pr. 31,
december.2010 samt af resultatet.af selskabets-aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret I. januar- 31... december 2010 i
overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav :for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter:

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
indeholderen retvisende redegørelse | overensstemmelse med
årsregniskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forholdi regnskabet
Uden at det har påvirket vores. konklusion, skabvi-henvise til
ledelsens beretning afsnittet "Økonomi”;-hvorat det fremgår, at
det akkumulerede driftsunderskud pr. 31. december 2010, og de
kommende års forventede driftsunderskud medfører, at selskabets
egenkapital vil være negativ] en længere årrække.

Selskabets fortsatte drik sikres ved-den danske stats garanti for
selskabets forpligtelser og for Øfesuridsbro Konsortiets vedkom«
mende tillige den svenske stats garanti, jf Jedelsesberetningen
afsnit økonomi",

København, den 22 marts 2011

Deloltte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

É

+

Andérs O, Gjelstrp
Statsautoriseretrevisor

 

AS Øresund

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private
erhvervsliv, herunder som leder af en stor koncem. Har desuden
mange års erfaring med bestyrelfsesarbejde, herunder som
bestyrelsesformand i en række selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedliem i

Roskilde Bank A/S (formand)

Finansiel Stabilitet A/S (formand)

Den Danske Forskningsfond (formand)

Soclé du Monde ApS (formand)

Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Eguity Partners A/S (formand)
A'S Det Østasiatiske Kompagni (formand)

CW. Obel A/S (formand)

Sund & Bælt Holding A/S (formand)

A/S Storebælt (formand)

Femem A/S (formand)

A/S Femern Landanlæg (formand)

Øresundsbro Konsortiet (formand)

Scandinavian Tobacca Group A/S fnæstformand)
Asgaard Ltd. (næstformand)

Skandinavisk Holding A/S (næstformand)

Fritz Hansen A/S (næstformand)

Scandinavian Private Equity A/S

William H, Michaelsens Legat

ØK's Almennyttige Fond

Carsten Koch, næstformand (f. 1944)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Næstformand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
Københavns Havns Pensionskasse (formand)
Sund & Bælt Holding A/S

AJS Storebælt (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

Årsrapport 42

+ A/S Femern Landanlæg (næstformand)
+. Øresundsbro Konsortiet
…+. CMP Copenhagen Malmé Port AB

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation samt
samfunds- og naturmæssige hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

+». Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
ø Sund & Bælt Holding A/S

+. Øresundsbro Konsortiet

+. A/S Storebæit

»… Femern A/S

+ AJS Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

Indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, E&l/ og
teknologiudvikling.

Bestyrelsesmediem i

+. Sund & Bælt Holding A/S
+ Øresundsbro Konsortiet

»… AS Storebælt

…»… Femern A/S

+. ÅJS Femern Landanlæg

»… Dansk Teknologisk institut

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

+. Københavns Energi A/S (formand)
+. Sund & Bælt Partner A/S (formand)
«+ BroBizz YS (formand)

». RenHold A/S (næstformand)

»… Renofiex A/S

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling indtil oktober 2010

A1S Øresund

Finansiel ordbog

swaps
Byite af betalingsrækker melfem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et
lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og
betaler en variabet rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-
tillægget. Dette kaldes en renteswap. | en valutaswap byttes
betalinger | to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beføb i kr.

cap/floor struktur

Ét cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).
Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale.
Har man indgået en cap/floor struktur, har man aliså lagt loft over
og en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost coilar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under flocr-miveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som
alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantifån, som alternativ til variabelt
forrentede lån og fastforrentede lån,

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyldig og
tilgodehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til
udviklingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved reanskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem
optagelse og indfrielse af aktivet/ passivet vildenne dagsværdi
Svinge med renteniveauet,

Årsrapport 43

AAA- eller AA-rating

Internatior:ale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder an
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne fil at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen -
eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA
det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer for
Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Mocdy's og Standard & Poor's,

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.