Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

ea
SERVER

KOR EN

LE.

 

 

 

SENSE KIN
FESD

vig

 

 

 

 

 

 

ENE

 

 

Indhold

Ledelsens beretning
Om Tryg

Forord

Hoved- og nøgletal

Koncernoverblik
Årets højdepunkter

Strategi og forventninger
Strategi

Nøgletalsoversigt - KPI
Forsikringsbranchen

Kunder og produkter
Forventninger

Resultater
Koncernens resultat
Privat Norden

Erhverv Norden
Industri Norden
Investeringsvirksomhed

Kapttal- og risikostyring
Kapitalstyring og overskudsfordeling
Risikostyring

Ledelse

Bestyrelse
Koncernledelse
Selskabsledelse
Aktionærinformation

Regnskab

Ledelsens regnskabspåtegning

Den uafhængige revisors påtegning
Resultatopgørelse og balance - Tryg koncernen
Egenkapitalopgørelse - Tryg koncernen
Pengestrømsopgørelse - Tryg koncernen
Noter - Tryg koncernen

Resultatopgørelse - Tryg A/S (Moderselskab)
Balance - (Moderselskab)
Egenkapitalopgørelse (Moderselskab)

Noter (Moderselskab)

Geografiske segmenter

Øvrige nøgletal

Ordliste

Forbehold
Koncerndiagram

Redaktion Investor Relations Design e-types
” Layout amo design

Tryk
Papir

Centertryk A/S
Munken Polar

Side

oOo 0 Nm

-

14
16
18
20
22

24
26
30
33
35
38

42
44
47

52
54
56
58
66

70

72
73
74
78
80
81
130
131
132
133
138
140
l4ål

143
144

 

 

 

Vores vision | at blive oplevet som Nordens ledend
tryghedsleveral løn

(D

 

t vier til for af sikre en stabil og kvalitativ

då.

leverance a F tryghed i til privatpersoner og virksomheder

For at komme tættere på at
realisere vores vision skabte vi
i 2010 et fælles nordisk brand

  

: Læs mere om det nye brand
på side 14

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 1

1210124EogSN96105

 

 

 

 

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forord

 

Resultatet i 2010 var præget af vinterskader, et højt
antal storskader, skybrud I sommeren og en højesterets-
dom, som påvirkede koncernens resultat negativt.

4 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Mikael Olufsen: | et år med mange store enkeltstående
erstatningsbegivenheder og øget erstatningsniveau i Danmark
var det forsikringstekniske resultat på 375 mio. .DKK ikke til-
fredsstillende. Men med en solid kapitalstruktur og stram styring
af driften opnåede Tryg et resultat før skat på 941 mio. DKK

og har med en lang række tiltag skabt et godt fundament for
den fremtidige værdiskabelse for kunder, aktionærer og
medarbejdere.

Fra bestyrelsens side har det i perioden med økonomisk afmat-
ning ligget os meget på sinde at fastholde koncernens stærke
kapitalposition. Koncernen har iværksat skadereducerende akti-
viteter og præmieforhøjelser i 2009 og 2010, som forventes at
forbedre lønsomheden betydeligt fremover. Disse tiltag og fokus
på stabil forsikringsindtjening giver Tryg et forsat godt funda-
ment for solid indtjening, konkurrencedygtig kapitalforrentning
og højt udbytte.

Umiddelbart efter årsskiftet besluttede Trygs koncernchef Stine
Bosse at fratræde sin stilling, og bestyrelsen udnævnte Morten
Hubbe som ny koncernchef,

Stine, vil du først give en kort beskrivelse af årets resultat?

Stine Bosse: Resultatet i 2010 var utilfredsstillende og præget
af vinterskader, et højt antal storskader, skybrud i sommeren og
en højesteretsdom, der ændrer vilkårene for arbejdsskadeerstat-
ninger, som påvirkede koncernens resuitat negativt.

Den samlede præmievolumen nåede 19,5 mia. DKK i 2010
fordelt på høj vækst i Sverige og Finland, mens præmievolumen
inden for Industri Norden faldt i Danmark og Norge.

2010 var et år, hvor vi gennemførte en række initiativer, som
vil forbedre resultatet de kommende år, og vi satte yderligere
fokus på omkostningsreduktioner. Intern rotation var i høj-

 

NENT ES TISEENEN TOSSET SEVINSNEDES SUSIE DERS EET TIRS

 

Mio. DKK

1210124EogSN96107

 

sædet, en række interne processer blev optimeret, antallet

af kontorer reduceret og salgseffektiviteten blev forbedret,
hvilket ventes at resultere i en lavere omkostningsprocent.
Omkostningsprocenten har de senere år været næsten kon-
stant inklusive opstartsomkostninger i Sverige og Finland og
har været påvirket af ombygning af domicilejendommene til
Det Levende Hus og brandingaktiviteter i 2010. Sidstnævnte
påvirkede alene combined ratio med omkring 0,4 procentpoint.

2010 var desuden påvirket af erstatninger, som var 1,4 mia.
DKK højere på grund af de nævnte begivenheder. Begiven-
hederne påvirkede erstatningsprocenten med cirka 7 procent-
point. Hertil kom højere end ventede erstatningsudbetalinger
på cirka 2 procentpoint af combined ratio, som især skyldes
ændret adfærd og øget brug af forsikringer efter finanskrisen
i Danmark.

Det forsikringstekniske resultat blev
375 mio. DKK og combined ratio 98,8,
hvilket ikke er tilfredsstillende, men dog
på linje med forventningerne udmeldt

i forbindelse med 3. kvartal 2010.

Endelig var investeringsresultatet bedre end ventet på grund

af kursstigninger på aktier. | 2010 opdelte vi investeringsporte-
føljen, så den nu består af en matchportefølje, der bedst muligt
matcher forsikringshensættelserne, og en fri investeringsporte-
følje, der er den aktive investering af selskabets kapital.

Gennem flere år har det ligget mig meget på sinde at få ens-
rettet vores brandinglandskab i Norden, da det skaber funda-
mentet for vores nordiske styrke. Det gennemførte vi i 2010,
hvor vi ændrede navn fra TrygVesta til Tryg, hvilket blev fulgt op
af omfattende brandingaktiviteter i alle fire nordiske lande, Vi
har gennem mange år ejet tryghedspositionen i Danmark, hvor
Tryg-brandet er stærkt genkendeligt. Med den nye fælles nor-
diske brandingstrategi står Tryg bedre rustet til at understøtte
vores nordiske organisering.

Bestyrelsen fokuserede i høj grad på anbefalingerne for god

selskabsledelse, som blev opdateret i 2010. Hvilke perspektive-
ringer har bestyrelsen efter udviklingen i 2010?

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 5

 

Mikael Olufsen: Bestyrelsens primære fokus er Trygs finan-
sielle og markedsmæssige position, udvikling og strategi som de
vigtigste områder. Udviklingen i Danmark, der afviger negativt
fra forventningerne, har vi fulgt med særlig opmærksomhed.
Bestyrelsen mener, at koncernens planlagte handlinger vil bane
vejen for bedre lønsomhed og sikre fortsat tilfredse kunder de
kommende år,

Salget af fornyelsesretten for marineforsikring vil fremadrettet
også medvirke til lavere volatilitet i forsikringsindtjeningen,
hvilket bestyrelsen bifalder. Den ændrede struktur i investe-
ringsporteføljen skaber en mere stabil udvikling og en god
baggrund for den aktive styring af selskabets kapital.

Samiet set vurderer vi at de beslutninger
og handlinger, der blev gennemført i 20106
for at forbedre lønsomheden, understøtter
bestyrelsens fokus og er balanceret på
både kortere og længere sigt.

Selskabsledelse er også et vigtigt bestyrelsesanliggende. De op-
daterede anbefalinger for god selskabsledelse har bestyrelsen gen-
nemgået punkt for punkt. Resultatet heraf kan ses på side 58 i års-
rapporten og kan downloades i sin fulde længde på tryg.com /dk.

Bestyrelsen ser det som vigtigt, at Tryg er transparent og
besidder de nødvendige kompetencer i bestyrelsen, der er

medvirkende til god selskabsledelse og essentiel for selskabets
værdiskabelse.

Dertil kommer, at der fra 2011 er indført en række nye regler,
der indebærer en meget detaljeret regulering af ledelsesforhol-
dene i forsikringsselskaber. De nye regler påvirker på afgørende
vis balancen mellem bestyrelsen og direktionens arbejdsopgaver
og dermed ansvarsfordelingen mellem ledelsesorganerne.

I overensstemmelse med anbefalingerne har bestyrelsen løbende
arbejdet med spørgsmålet om kontinuitet og succession i Trygs
øverste ledelse, Det kommer os til gode nu, da du Stine har valgt
nye udfordringer. Bestyrelsen kunne dagen efter din opsigelse
udnævne Morten Hibbe som ny koncernchef efter at have fulgt

hans dygtige arbejde som koncernfinansdirektør i over syv år.

6 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Stine, jeg vil benytte lejligheden til at takke dig for din indsats i
de 23 år, du har været hos Tryg og specielt de sidste 8 år som
koncernchef. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen
med dig, og jeg ønsker dig held og lykke fremover.

Morten, du har deltaget i alle væsentlige beslutninger siden
2003 og har nu det øverste ansvar for den daglige drift. Hvilke
forhold mener du, at bestyrelsen bør være særlig opmærksom
på ide kommende år?

Morten Hibbe: Som nyudnævnt koncernchef står jeg først og
fremmest for kontinuitet. Jeg står i spidsen for en virksomhed,
hvor ledelsen de senere år har lanceret en række tiltag, som

vil styrke koncernen og fastholde Trygs høje kundetilfredshed
fremover. Det er også mit fokus at effektivisere og reducere
omkostningerne til salg, markedsføring og administration
yderligere. De senere år er omkostningerne i Danmark og Norge
faldet, når der ses bort fra aktiviteter som Det Levende Hus og
brandingaktiviteter i 2010. I tillæg har vi introduceret papirløse
processer, ansættelser sker hovedsageligt via intern rotation,
og distributionen er rationaliseret med øget brug af internet-
tet og callcentre. På længere sigt har Tryg en ambition om en
omkostningsprocent på 10 i 2020, hvilket blandt andet skal
opnås gennem Tryg Transition, som er et flerårigt proces- og
it-effektiviseringsprojekt. Vi vil investere cirka 200 mio. DKK om
året i dette program, hvilket er nødvendigt for at bane vejen for
en realisering af 2020-ambitionen.

Som ledelse er vi meget opmærksomme på udefrakommende
begivenheder, der kan påvirke kundernes købekraft og skadein-
flationen og dermed koncernens lønsomhed og vækst. De over-
ordnede økonomiske konjunkturer i Norden blev bedre i 2010,
men var dog påvirket af konjunkturforløb i andre regioner, hvor
offentlige gældsbyrder og behov for strukturtilpasninger af de
offentlige udgifter i perioder lagde en dæmper på den økonomi-
ske fremgang. Globalt steg den økonomiske aktivitet og priserne
på en række råvarer, hvilket kan øge inflationen på sigt.

Det historisk lave renteniveau har i de seneste år betydet lavere
forrentning af obligationsbeholdningen og har dermed påvirket
resultatet i negativ retning. | 2010 opdelte vi koncernens inve-
steringsaktiver i en fri investeringsportefølje og en matchporte-
følje. Det betyder, at den umiddelbare nettoeffekt fra renteæn-

dringer på obligationer og diskonterede erstatningshensættelser

 

 

 

 

nu er tæt på 0, mens den løbende forrentning vil følge ændrin-
ger i renteniveauet. En rentestigning vil således fremadrettet
have en entydig positiv resultatpåvirkning.

Fremover forventes store dele af den
vestlige verden at have færre personer

i den arbejdsdygtige aldersgruppe, hvilket
muligvis vil øge løninflationen. Tryg vil som
altid overvåge udviklingen med henblik

på at tilpasse præmier og skadeindkøb

og dermed forbedre lønsomheden.

 

Siden 2009 har vi tydeligt set en markant stigning i erstatnings-
udviklingen i Danmark i forhold til andre lande. Danmark er

det land i Norden, hvor den økonomiske afmatning har ramt
hårdest, hvilket ses i sammenligningen i udviklingen i privatfor-
bruget og antallet af konkurser på tværs af Norden. Fælles for
alle lande er, at vi uanset den økonomiske situation forholder
os konstruktivt til vores kunders erstatningskrav. Når vi ser på
udviklingen i Danmark siden finanskrisen, har der vist sig et be-
hov for at gennemgå de interne processer, indtegningskriterier,
præmieniveauer og skadeindkøb for at sikre, at lønsomheden
forbedres til de målsatte niveauer.

Jeg ser frem til at leve op til målet om bedre lønsomhed og
styrke Trygs markedsposition. Set i bestyrelsens perspektiv
hvad har størst prioritet fremover?

Mikael Olufsen: Det ligger bestyrelsen meget på sinde, at
Tryg fastholder sin stærke kapital- og reserveposition frem mod
de ændrede kapitalkrav i Solvency Il. De ændrede kapitalkrav,
eventuelle konsolideringer og nye konkurrenter kan påvirke
markedsstrukturen, men det er bestyrelsens opfattelse, at

Tryg er godt forberedt til fremtiden.

Så Morten, efter et 2010-resultat, der var kraftigt påvirket af flere
enkeltbegivenheder end ventet, har resultatforbedring meget høj
prioritet i bestyrelsen. Hvilke planer har ledelsen for at forbedre
lønsomheden, og hvordan forventes resultatet for 2011 at blive?

Morten Hibbe: De gennemførte tiltag i 2010 og planlagte
aktiviteter i 2011 skal ses i sammenhæng med vores mål på

1210124EogSN96108

mellemlang sigt om en combined ratio i niveauet 90 inklusive
eventuelt afløbsresultat, hvilket svarer til en egenkapitalfor-
rentning efter skat i niveauet 20 %.

Med udgangspunkt i de højere skadeudgifter, som vi især
oplevede i 2009 og 2010, lancerer vi yderligere tiltag, som skal
forbedre lønsomheden. Tiltagene omfatter rådgivnine om skade-
forebyggelse, saneringstiltag, ændringer i dækningsomfang
samt præmieforhøjelser. Herudover vil vi sikre, at de enkelte
produktområder leverer et afkast, der står i forhold til det
kapitaltræk, som risikoen afspejler.

For 2011 forventes en forbedring af combined ratio med
baggrund i de væsentlige initiativer, som blev gennemført

i både 2009 og 2010 samt planlagte tiltag i 2011. | overens-
stemmelse med vores målsætning viser gennemgangen af
reserverne i slutningen af 2010, at vi har fastholdt vores

stærke hensættelsesniveau.

For at opnå et vedvarende og robust forsikringsteknisk resultat
skal fastholdelsen af nuværende kunder og deres tilfredshed
fortsat være høj. Den identitet, som et selskab viser over for sine
kunder, baseres i vid udstrækning på den oplevelse, kunden har

i kontakten med selskabet. Det er derfor vigtigt at optimere alle
processer, være på forkant med produktudviklingen og sideløben-
de hermed udvikle kompetenceniveauet for koncernens medar-
bejdere. Områder som skal sikre Trygs evne til at skabe værdi og
blive oplevet som Norden ledende tryghedsleverander.

God læselyst.

HA Vile /

Mikael Olufsen 1
Bestyrelsesformand

' =-

i se en ens TT
ak AE T >
Morten Hibbe
Koncernchef
Pr. 1. februar 2011

Stine Bosse
Koncernchef
Indtil 31, januar 2011

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 7

 

Hoved- og nøgletal

Se side 140 for en udvidet

 

nogieralsoversigt,

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2006 2007 2008 2009 2010
” Bruttopræmieiridtægter 15.715 16.262 16.976 17.862 19.475
Bruttoerstatningsudgifter -10.292 -10.448 -11.473 -12.882 -15,617
Forsikringsmæssige diiftsomkostninger, i alt -2.662 -2.730 -2.964 -3.056 . 73,304
. Resultat af bruttoforretning 2.761 3.084 2.539 1.924 554
Resultat af afgiven forretning -554 7553 -598 -520 -313
Forsikringsteknisk rente f.e.r, 337 494 491 … 158 . 134
Forsikringsteknisk resultat 2.544 3.025 2.432 1.562 375
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente 1.228 340 -988 . 1.086 570
Andre indtægter 'og-omkostninger '-31 -51 "149 -38 -Å
Årets resultat før skat "3,741 3314 1:395 2.610 VT 94V
Skat |. . . -632 7893 513 "  , 7625 … -" 265
Årets:resultat af fortsættende aktivitéter 3,109 2.421 882 1.985 ' 676
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat= 102 … 7155 -36 23 -83
Årets resultat 3.211 2.266 846 2.008 0 593
Afløbsresultat f.e.r. 561 792 800 683 824.
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 26.005 26.969 25.228 29.042 32:031
Forsikringsaktiver, i alt 1.561 1.587 1.036 1.320 - 1.588
Egenkapital, i alt 9.916 9.975 8.209 9.631 8,458
Aktiver, ialt 42.783 43.830 38.445 44.740 50.591
. Nøgletal . HEE NE '
Bruttoerstatningsprocent 65,5 64,2 67,6 72,1 … 80,2.
” Nettogenforsikringsprocent 3,5 3,4 3,5 2,9 HE 1,6
Skadeforløb 69,0 67,6- 71,1 75,0 ” 81,8
Bruttoomkostningsprocent 16,9 16,8 17,1 . 17;2. 17,0
Combined ratio 85;9 84,4 88,2 92,2 98,8
Bruttoomkostningsprocent uden Justering 16,9 16,8 175 . | 17,1 17,0
Operating ratio 84,2 81,9 86,1 "91,3 98,1
Egenkapitalforrentning efter skat (%) 35,5 22,8 9,3 —22,5' 6,6
Relativt afløbsresultat "3,0 4,2 41 3,6 3,9
Antal. fuldtidsmedarbejdere ultirnio perioden - 3.783 . 3.788 4.065 "., 4310 . 7... 4.291
Solvensdækning 58 81 100 97 125 "
Aktieudvikling ; .
Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å 25 DKK 45,8 35,8 13,3 31,3 .— 10,8
Indre værdi pr. aktie (DKK) 146,2 147,5 127,5 152,3 139,5
Udbytte pr. aktie (DKK) 33,0 17,0 65 15,5 4,0
Price Earnings 9,4 10,8 24,7 11,0 …… 23,8
Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 67.790 67.638 64.378 63.228 60.634

Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter, Øvrige nøgletal.er beregnet
i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings 'Anbefalinger og nøgletal 2010'.

Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en
beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemit leje åg et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger

på domicilejendomme,

aj Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforfetningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretning.

8 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Koncernoverblik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 9

1210124EogSN96109

 

 

Årets højdepunkter

 

 

endnu: bedre til at hjælpe Skadelidte med åt skabe ét: ind=.
holdsrigt liv.gennem en tættere:dialog med forbundet.
DHIF har'18.000.medlemmer. 3" ; ;

  

Høj kundetilfredshed i i Finland |
Tryg sebrede" højti en "kuridel valitets- og tilfre

 

   

undetsøgelsei i Firiland. ryg fokuserer p ert. på det Private.
marked i i Finland og hår" 150. o0d fi inske: kunder.

   

 

” Fornyelsesretten for Mårine. solgt til

i Fornyelsesretten: til ”marineforsikiing blev: solgt til.

50 mio; -DKK. Forretningen havde en årlig: olmsætnin
400: mio; DKK: Årsagen til frasalget var en: uti freds:

   

" "somhed åver em årrække, 12010:gav Marine: endnu neang t

 

 

   

Indvielse af Det: Levende Hus

 

Hovedkontoret i i Ballerup fejrede åbningen af Det Levendé Hus.
Det Levende Hus er et forandringsprojekt : af: koncémens kontorer,
hvor celiekontorer bliver erstattet med åbne: kontormiljøer, fælles-

og stillezoner samt cafémijjøer. Forandring phojéktét er køricer=, ”

 

nens nye udgangspurikt for lærifig; i innovi ion og saiarbejde:

Karrieresite'

For-at'sætte ekstra fokus på intem rekruttering kinéerede Tryg. et

 

karfieresite på koncernens intranet, hvor: e medarbejdere Kar"
' gøre deres' kompeteriter synlige: "Datåbasen understøtter Trygs
ønske om at være en arbejdsplads, hvor åbenhed og mobilitet

på tværs af koncernen er vigtige dele af- kulturen.

10 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

. Nummer: 1 inden for. stindhedsforsikringer

Trys. ligger på en 1. plads på mårkédet for: sufidtiedsfolsikringer
i Danmark. Baggrunderr for placeringen er gåde, produkter, høj
"Kuridetilfredshed: 'og ét styrket: samarbejdé mellem: forretningeri
og! salget. Lønsåmheden på sundhedsforsikringer blev. for

"bedre? i 2010. Te

 

Online: helbredstjek før rejsen .

På tryg. dk kan kunder nu selv lave ét online helbredstjek inden
en rejse, Servicen giver kunderne overblik over, hvad rejsefar-
sikringen dækker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 11

1210124EogSN96110

 

Tryg har fokus på fælles forståelse
af mål, strategi og handlingsplaner.

 

 

LÅ
SAR

sy

 

 

Strategi

Tryg har en vision om at blive oplevet som Nordens
ledende tryghedsleverandør. Koncernens strategiplan
for 2007-2010 har bragt os et skridt nærmere visionen
og har været med til at skabe en tilfredsstillende egen-
kapitalforrentning set over hele perioden, en solid
markedsposition på koncernens hovedmarkeder og
vækstmuligheder i Sverige 07 Finland.

Strategiplan for 2011-2014

De senere års økonomiske afmatning har vist os, hvor vigtigt
det er fortsat at fokusere på kerneforretningen. Tryg vil ide
kommende år fokusere på stram omkostningsstyring, ny
platform for salg og skadebehandling og evnen til hurtigt at
tilpasse koncernen til forandringer i markedet,

For at styrke koncernens position godkendte bestyrelsen i slut-
ningen af 2010 en ny strategiplan, som skal styre virksomheden
frem mod 2014. Strategiplanen hedder "Tryg i forandring" og
bygger på de fire perspektiver; finansielt, kunde, interne proces-
ser og læring. Ambitionerne i strategiplanen er at

+ nå en omkostningsprocent på 10 i 2020,

+ opnå et konkurrencedygtigt egenkapitalafkast på over 20 %,
+ skabe lønsomhed i alle kundesegmenter og lande og

. tilbyde kunderne værdiskabende forsikringsløsninger.

CIXI

Nyt navn og brandinglandskab

For at komme nærmere koncernens vision om at blive opfattet
som Nordens ledende tryghedsleverandør lancerede Tryg i 2010
et nyt brand med stærk visuel identitet, som på en moderne og
enkel måde udtrykker vores håndtryk: Handiekraft, Menneske-
lighed og Nytænkning.

Koncernens navn blev ændret fra TrygVesta til Tryg. Det nye logo
blev skabt ud fra det kendte Tryg-navn fra Danmark og den
norske redningskrans (livbøyen], som fremover er koncernens
kendetegn i Danmark, Norge og Finland. På grund af navne-
sammenfald med Trygg-Hansa markedsføres Trygs produkter

og løsninger i Sverige under navnet Moderna.

Ændringen af Trygs navn og brand er en naturlig konsekvens af
en stadig stærkere fælles nordisk kultur i koncernen og et tæt
samarbejde over landegrænserne. Koncernens forretningsdivi-
sioner er nordiske, og Tryg lancerer i stigende omfang nordiske
produkter til kunderne,

14 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Finansielt perspektiv

Koncernens produktivitet skal øges gennem procesforbedringer,
der samtidig forbedrer kundeoplevelsen og fører til øget kunde-
fastholdelse. Tryg vil gennemføre strukturelle ændringer, så
hele koncernen opererer på samme forretningsplatform i 2020.
Ambitionen er at nå en omkostningsprocent på 10 i 2020.

Øget produktivitet betyder et bedre forhold mellem indtje-
ning, omkostninger og medarbejderantal. For eksempel skal vi
forbedre salget pr. medarbejder og porteføljen pr. medarbejder
med minimum 2 % om året.

Vi skal øge koncernens omsætning pr. kunde ved at sikre en
mere korrekt pris pr. risiko. Det skal ske gennem en højere grad
af målrettede produkter, ydelser og skadebehandling. Samtidig
skal vi være i stand til at opfylde alle kundens tryghedsbehov
gennem en palet af løsninger frem for enkeltprodukter. Med en
høj andel af produkter og ydelser pr. kunde forventer vi en høj
fastholdelsesprocent og øget lønsomhed.

Tryg vil reducere koncernens skadeomkostninger, skadefrekvensen
og størrelsen på gennemsnitsskaden. Det skal opnås gennem
bedre risikoselektion, partneraftaler inden for skadeindkøb og
ikke mindst skadeforebyggende tiltag. Kunderne skal i stadig
stigende grad informeres om, hvordan de forebygger skader,

og de skal opleve hurtig svartid, hvis skaden sker. Desuden skal
vi reducere størrelsen på skaderne ved at handle hurtigt og
begrænse eventuelle skadeforværringer.

Kundeperspektiv

| august 2010 introducerede Tryg en fælles nordisk branding-
platform (se boksen til venstre). Et stærkt nordisk brand vil styrke
koncernens position og konkurrenceevne, og vi forventer, at
vores kunder vil opleve en stærkere tilstedeværelse og genken-
delighed. Vi vil fortsætte den pan-nordiske markedsføring af
koncernens nye brand og vil forbedre kommunikationen med
kunderne, så vi øger koncernens top-of-mind-position i hele
Norden.

Vi skal have forståelse for kundernes behov for tryghed fra første
kontakt og i forbindelse med større ændringer i livet, og vi skal
løbende sikre, at de forbliver loyale. Med "forblive loyale" mener
vi kunder, som fornyer deres engagement med os og agerer som
ambassadører ved at tale positivt om og anbefale Tryg til andre.

 

 

 

 

Vores kunder skal opleve tryghedsleverancen gennem segmen-
tering af kundeprofiler og skadeadfærd. Vi vil fortsat udbygge
vores aktive skadehjælp og rådgivning om skadeforebyggelse
frem for blot at levere finansielle løsninger.

Tryg ønsker at øge koncernens markedspositioner og nordiske
markedsandel ved at balancere lønsom vækst gennem både
direkte aktiviteter og gennem partnerskaber. Vores kunder skal
løbende bekræftes i deres valg af forsikringsselskab. Vi vil bevare
koncernens høje fastholdelsesprocent ved at være blandt de
forsikringsselskaber, der har højest kundetilfredshed. Tryg vil re-
ducere erstatningerne ved at opfordre kunderne til at forebygge
skader gennem vejledninger og fordelagtige aftaler, hvor fore-
byggende tiltag kan reducere risikoen og dermed præmieniveauet.

Vi ønsker at fastholde koncernens markedsførende kompetence
inden for nichekoncepter, som demonstreres gennem vores
aktiviteter i Enter Forsikring, Atlantica og Bilsport & MC.

Procesperspektiv

For at bevare vores position på det nordiske marked skal vi
løbende effektivisere forretningen og have fokus på kundernes
køb og anvendelse af forsikring. | 2010 tog koncernen de første
spadestik i et projekt, Tryg Transition, som skal skabe fællesnor-
diske processer, systemer, kundeleverancer og en fælles forret-
ningsplatform i koncernen. Tryg Transition er et forretningspro-
Jekt, som skal langtidssikre Trygs nordiske markedsposition ved
at forbedre effektiviteten, reducere produktkompleksiteten og
samtidig adressere markedstrends inden for eksempelvis
selvbetjening,

Gennem intensiveret fokus på omkostninger
og ved kontinuerligt at øge porteføljen pr.
medarbejder vil vi løbende forbedre omkost-
ningsprocenten og være førende på området.
Vores ambition er at reducere omkostnings=
procenten til 10.1 2020.

Vi ønsker at skabe lønsomhed i alle segmenter gennem omkost-
ningsreduktioner, præmietilpasninger samt sikre den rette pris
pr. risiko. Gennem fokus på partneraftaler, geografisk repræ-
sentation, outsourcing og onlinesalg vil vi reducere koncernens

1210124FogSN96112

salgsomkostninger. Disse omkostninger skal desuden reduceres
ved lancering af yderligere selvbetjeningsløsninger i Privat Norden
og Erhverv Norden inklusive vores partneraftaler.

En stærk brandingplatform betyder meget for kundeloyalitet
og -fastholdelse og understøtter muligheden for at øge koncer-
nens markedsposition og nordiske markedsandel.

Kommunikation foregår i stigende grad over internettet og på
mobile platforme. Vi vil derfor møde vores kunder på deres
betingelser ved i stigende grad at kommunikere elektronisk
og levere ydelser, som er tilgængelige for kunderne, hvor end
de befinder sig og gennem deres foretrukne kommunikations-
redskab.

Læringsperspektiv

Tryg ønsker at anvende Corporate Social Responsibility (CSR)
som en konkurrencefordel og tænker CSR ind i alt, vi gør.
Koncernens CSR-indsats dækker de fire temaområder; klima,
inklusion, trivsel og forebyggelse.

Læs mere om Trygs CSR-initiativer

 

i Stakeholder magasinet,

Vi fokuserer på medarbejdernes trivsel og udvikling og stræber
efter kontinuerligt at udvikle os som en attraktiv arbejdsplads.
Ambitionen er at blive oplevet som den mest attraktive arbejds-
plads i den nordiske finanssektor.

Koncernen vil sikre, at ledernes og medarbejdernes kompetencer
udvikles i takt med de kompetencebehov, som en organisation

i udvikling har brug for - et område, som er tæt forbundet med
Tryg Transitionsprojektet.

Endvidere ønsker Tryg at fastholde medarbejdertilfredsheden,

som ligger over gennemsnittet i den finansielle sektor, og have
mangfoldighed som en konkurrencefordel.

Tryg A/S | Årsrapport.2010 | 15

 

 

Nøgletalsoversiøt 2010 - KPI (Key Performance Indicators)

Fra ord til resultater - Vi implernenterer koncernens strategi og fastholder de strategiske fokusområder

gennem brug af balanced scorecard (BSC).

 

 

 

 

 

 

    

           
  

 

 

fornyer deres
forsikringer årligt.

 

og erhvervelsesom-
kostninger i procent
af bruttopræmie-

"Indtægter.

bruttoerstatnings-
udgifter før afløb

og bruttopræmieind-
tægter.

del af vores privat-"
kunder, der har ind-

gået en flerprodukt/

konceptaftale,

Kunde= "Ømkostnings- —— Erstatnings | Antal kunder med + Kundetilfredshed
"fastholdelse "procent " . procent. før afløb konceptaftale "i skadebehandling
(indeks) 70 mn ungen indeks) 0 0 rr tindeks) i 2 0. 22,
2006: 100 2006: 16,9 3006:695 2007: 100 " 2009:100'
2007: 101,4 "2007: 16,8 2007691” 2008: 102 DDR, .
2008: 101,5 2008: 17,1 2008: 72,8 2009: 101

2009: 100,9 2009: 17,2 . 2009: 75,8 . ' en
2010: 100,4. .2010: 17,0 2010: 84,7 2010: 102 2010: 102
Antal kunder der Administrations- Forhold imellem Indeks for hvor stor indeks for kunde=

tilfredshed, når

kunden har oplevet

skadebehandling.

 

 

Fastholde nuværende
niveau.

Reducere omkost-

. ningsprocenten til

10 i 2020:.

Gradvis forbedring.

Øge andelen gradvist.

Fastholde den. -

»førende position -

inden for tilfredshed...

i skadebehandling;

 

Fastholdelses-
-procenten lå fortsat
på et højt og stabilt
niveau i 2010. | Dan-
mark opretholdte vi
den høje fastholdel-

sesprocent på trods

 

forhøjelser.

 

16 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

af betydelige præmie-

"På trods af øgede
omkostninger til
brandirig lykkedes
det at reducere om-
kostningsprocenten
fra 1772 til 17,0.

Erstatningspro-… ”

centen var påvirket |

af'ekstraordinære

- 5kåder som følge af

en hård vinter, sky-
brud og en forvær-
ring inden for nogle
produktområder
såsom ejerskifte-

forsikringer.

- "Åhdelen af kunder
"”mhéd'en koncept:

aftale steg i 2010
som følge af en
stigning i det gen-
nemsnitslige antal
produkter pr. kunde.

"Tryg havde i 2016-deni
"højeste kundetilfreds-
hed blandt de danske

selskaber og var place-

ret i toppen blandt
de norske selskåber
med en fremgang på
2 procentpoint.

Den positive udvikling -

skyldes blindt andet
kortere ekspeditionstid
og øget telefontilgæn-
gelighed:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. finansielle sektor;-hvor.:

banker

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 17

1210124EogSN96113

 

 

 

Forsikrimøsbranchen

Den nordiske forsikringsbranche er kendetegnet af få selskaber
med forholdsvis store markedsandele og med tilstedeværelse i
flere af de nordiske markeder. De fire største selskaber har en
samlet nordisk markedsandel på cirka 47 %, og de fire største
selskaber i hvert af de fire nordiske lande dækker mellem 63 %
og 81 % af de respektive markeder,

1 2010 udgjorde de samlede præmieindtægter for den nordiske
forsikringsbranche cirka 150 mia. DKK, og branchen stod dermed
for cirka 2,1 % af regionens bruttonationalprodukt.

Gennem de seneste å”- har forsikrings-
selskaber på tværs af Norden øenerelt
foretaget præmieforhøjelser for at imødegå
højere erstatningsudgifter og fastholde
lønsomheden Tiltagene vurderes dog
endnu ikke som tilstrækkelige.

Hård konkurrence, høj skadeinflation, flere vejrskader og
økonomisk afmatning pressede specielt de danske forsikrings-
selskabers indtjening i 2010. Præmie- og lønsomhedstiltag stod
fortsat højt på agendaen for at genskabe tidligere års indtje-
ningsniveauer. De fleste, især danske, selskaber gennemførte
præmieforhøjelser og lønsomhedstiltag på privat- og erhvervs-
markedet, mens konkurrencen om de store industrikunder var
hård som følge af tilbud fra flere internationale selskaber. Præ-
mieforhøjelser implementeret i 2010 vil slå igennem som optjent
bruttopræmie i løbet af 2011 og 2012. Adfærden i markedet

peger generelt i retning af flere lønsomhedsforbedrende tiltag
de kommende år,

Industrimarkedet er kendetegnet ved, at mellemstore og store
virksomheder betjenes direkte af et forsikringsselskab eller via
en forsikringsmægler. Især for de største kunder kan interna-
tionale forsikringskoncerner være et alternativ til de nordiske
forsikringsselskaber, men historisk har de internationale spillere
kun i mindre omfang været i stand til at erobre markedsandele
i Norden. | 2010 viste flere internationale forsikringsselskaber
igen interesse for at komme ind på det nordiske marked og

18 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

bød på mæglerudbudte forsikringsprogrammer for flere store
virksomheder. Tryg går ikke på kompromis med lønsomheden
og måtte derfor se flere industrikunder forlade selskabet i løbet
af året. Historisk har det dog vist sig, at mange af disse kunder
vender tilbage igen, da udenlandske forsikringssejskaber har

svært ved at yde samme service og kvalitet i skadebehandlingen.

1 2010 var forsikringsselskabers investeringsforretninger be-
gunstiget af stigende aktiekurser. Solid indtjeningsfremgang og
moderat vurdering af aktier i forhold til afkastet på obligationer
gav et godt aktieafkast trods en negativ stemning og økonomi-
ske udfordringer i flere europæiske lande.

De seneste års udfordringer i de finansielle markeder har skabt
øget fokus på kapitalforhold og risikostyring. De kommende
Solvency II-regler forventes at påvirke forsikringsselskabernes
adfærd i relation til risiko, herunder kapitalkrav i forhold til
investeringsrisiko.

Tryg i markedet
Som det næststørste forsikringsselskab i Norden er Tryg med
til at præge udviklingen i den nordiske forsikringsbranche.

De finansielle markeders volatilitet og fokus på risiko, den
lavere indtjening i 2010 og kommende skrappere solvenskrav
vil efter al sandsynlighed medføre adfærdsændringer i for-
sikringsbranchen.

Udviklingen peger mod bedre prissætning i forhold til den risiko,
som forsikringsselskaberne overtager fra kunderne. Hvordan
udviklingen vil påvirke fordelingen af markedsandele og de
enkelte konkurrenters adfærd er vanskeligt at vurdere, men

Tryg vil udnytte de muligheder, som bidrager til lønsom vækst.
Trygs markedsandel i Norden forventes samlet set at stige de
kommende år, primært som følge af stigende markedsandele i
Finland og Sverige. Foruden samarbejdet med Nordea opbygger
og effektiviserer Tryg løbende koncernens egne salgskanaler
og andre samarbejdsaftaler og dækker dermed større andele af
det finske og svenske forsikringsmarked. | Danmark og Norge
er målet primært at forbedre lønsomheden, hvilket kan medføre
tab af markedsandele på kort sigt.

 

 

 

 

 

 

Tryg foretog ligesom resten af branchen præmieforhøjelser i
2010. Præmieforhøjelserne vil fortsat have effekt de kommende
år, ligesom skadereducerede aktiviteter er iværksat. Disse initia-
tiver skal forbedre den samlede indtjening og samtidig skabe
en bedre fordeling i indtjeningen mellem de enkelte forsikrings-
produkter.

Forbedringerne skal dog ikke alene komme fra højere forsik-
ringspræmier, men i en god balance med skadereducerende
tiltag og procesforbedringer. Den målrettede investering i

 

Kilde: De officielle markedstatetikker fra de pågældende lande.

1210124EogSN96114

procesforbedrende tiltag som digitalisering, it-systemer og selv-
betjening forventes at forbedre koncernens indtjening og er en
vigtig driver på længere sigt, som skal sikre koncernen en stærk
konkurrencekraft og lav omkostningsprocent.

I 2011 vil Tryg styrke balancen yderligere mellem pris og risiko
samt med handlekraft, menneskelighed og nytænkning servicere
kunderne - både i relation til den løbende rådgivning og i skade-
situationen.

| Estimeret markedsandel. for. prij atmårkedet er, over 5%. LD.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 19

 

 

under og produkter

Som et af de største forsikringsselskaber i Norden tilbyder Tryg
en bred palet af forsikringsprodukter til både privatpersoner og
virksomheder. Tryg udvikler løbende nye produkter og tilpas-
ser kontinuerligt eksisterende tryghedsløsninger til kundernes
behov og udviklingen i samfundet.

Tryg sælger forsikringer gennem egne salgskanaler og gennem
partnere som Nordea. Tryg tilbyder et bredt forsikringssortiment
og udbygger løbende koncernens tryghedsløsninger.

Eksempler på nye produkter

Tryg prioriterer produktudvikling højt og arbejdede i 2010 med
flere produktlanceringer. I maj 2010 lancerede Tryg som den
eneste forsikringsudbyder i Norden et nyt sundhedsprodukt til
kunder over 60 år. Sundhedsforsikringen understøtter kon-
cernens holdning om, at 'sundhed har ingen alder". Flere og
flere mennesker ser livet i 60'erne som en forlængelse af livet

i 40'erne og 50'erne blot med mere tid til det, de holder mest
af. Vi lever længere, er aktive længere og har lyst til at udfordre
os selv og verden længe efter, at vi har forladt arbejdsmarkedet.
Den bevægelse vil vi gerne understøtte som forsikringsselskab,

og derfor har vi fjernet aldersbegrænsningen på sundheds-
forsikringer.

Desuden udarbejdede Tryg en modulbaseret behandlingsforsik-
ring i Norge i slutningen af 2010, som blev lanceret 1. januar
2011. Forsikringen tilpasses kundens individuelle behov og sikrer
derved en bedre tryghedsleverance. Behandlingsforsikringen
består af fire moduler, hvor grundmodulet er obligatorisk ved
tegning af forsikringen, Herudover kan kunden tilvælge moduler
som for eksempel psykologhjælp og fysisk behandling afhængig
af individuelle behov. Behandlingsforsikringen blev lanceret på
baggrund af den store succes med lanceringen af den modulba-
serede sundhedsforsikring i Danmark i 2009. Løsningen er unik,

hvilket gør produktet særdeles konkurrencedygtigt i et marked,

hvor produkterne ellers ofte kun differentieres på nuanceforskelle.

Læs mere om den nye sundhedsforsikring

 

i Stakeholder magsinet på side 30.

20 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Kundesegmentering

Tryg behandler koncernens privatkunder i forhold til de livsfaser,
kunderne befinder sig i. Vi arbejder med fem livsfaser, som er
karakteriseret ved forskellighed i aktivitetsniveau, samlivsform,
arbejdsliv, økonomi og tryghedsbehov. Segmenteringen bety-
der, at vi i bedst mulig udstrækning kan tilbyde rådgivning og
løsninger, der matcher kundernes konkrete behov. På samme tid
skaber den målrettede rådgivning og individuelle service endnu

mere tilfredse kunder og forbedrer mulighederne for salg.

Læs mere om Trygs arbejde med de fem livsfaser

 

iStakeholder magasinet side 34.

Kundeløfter

I 2010 arbejdede Tryg med synliggørelsen af koncernens tryg-
hedsleverancer og en tydelig positionering af os som tryg-
hedsleverandør. | 2011 lancerer Tryg en række konkrete løfter til
kunderne om vores produkter og services. Arbejdet med kunde-
løfterne begyndte i slutningen af 2009, hvor Trygs medarbejdere
kom med over 700 idéer til kundeløfter. I foråret 2010 blev 1.200
danske og norske privatkunder interviewet, og på baggrund af
deres svar blev antallet af løfter indsnævret. | efteråret 2010 gik
den interne implementering af kundeløfter til privatkunder i gang.
Kundeløfterne blev tydeligt forankret i Tryg og integreret i de
daglige arbejdsprocesser, så ledere og medarbejdere er fortrolige
med dem. | 2011 bliver kundeløfterne lanceret på privatmarke-
det i Danmark og Norge, mens vi i Sverige og Finland afventer
erfaringer fra Norge og Danmark. Kundeløfter til erhvervskunder
lanceres på et senere tidspunkt.

 

 

 

 

 

Produktoversigt

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 21

1210124EogSN96115

 

 

 

Forventninger

Forventninger på mellemlang sigt
Det er fortsat Trygs målsætning på mellemlang sigt at have en
egenkapitalforrentning på over 20 %, som svarer til en combined

ratio i niveauet 90 inklusive et eventuelt afløbsresultat ved samme
renteniveau som i 2010.

Forsikringsteknisk resultat

For 2011 forventes en forbedring af combined ratio med
baggrund i de væsentlige initiativer, som blev gennemført i
både 2009 og 2010 samt planlagte tiltag i 2011. Der forventes
dog fortsat et højt niveau for skadeudgifter, ligesom risikoen
for ny skadeinflation følges nøje. Effekten af tiltagene vurderes
at være over 1,0 mia. DKK i 2011 med en yderligere betydelig
effekt i 2012. Med tiltagene tages de første væsentlige skridt
på vejen til at opnå den målsatte combined ratio på mellemlang
sigt, men der kræves yderligere væsentlige forbedringer

i 2012 og 2013 for at nå målsætningen.

Tryg forventer en præmievækst i samme niveau som i 2010,
hvilket er sammensat af en fortsat organisk vækst i Sverige og
Finland samt en vækst i Danmark og Norge, der i stort omfang
er forbundet med ovennævnte tiltag.

Med de seneste erfaringer forventes niveauet for både vejr- og
storskader at blive højere i 2011 i forhold til, hvad Tryg tidligere
har forudsat for et normalt år. For vejrskader er specielt hyppigere
og voldsommere skybrud årsagen. Herudover har vinterskader

i 2010 medført forhøjede forudsætninger. Storskader lå i 2010
højere end forventet og er også en af årsagerne til den fremad-
rettede højere forventning. | samme forbindelse er det værd at
bemærke, at frasalget af marineporteføljen har reduceret stor-
skadeksponeringen væsentligt.

Omkostningsprocenten forventes at falde i 2011. Dette forventes
blandt andet opnået ved, at alle divisioner fortsat skal reducere
de direkte omkostninger med mindst 2 % hvert år. I 2011 er
yderligere omkostningsreduktioner iværksat i form af lavere
bemanding som følge af effektivisering og automatisering samt
lavere udgifter til rejser, møder og konsulenter. Endvidere vil
brandingomkostininger, der i 2010 påvirkede omkostnings-
procenten med 0,4, blive betydeligt reduceret i 2011.

22 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Trods fortsat lavere omkostningsprocent i 2011 øges investe-
ringer til Tryg Transition i størrelsesordenen 200 mio. DKK årligt.
Tryg Trasition er et flerårigt proces- og it-effektiviseringsprojekt.
Udsifterne til Tryg Transition skal understøtte Trygs ambition om
en omkostningsprocent på 10 i 2020, som især skal opnås ved
en gennemgribende omlægning af processer, it-infrastruktur

og øget anvendelse af selvbetjening.

Investeringsresultat

Tryg opdelte i 2010 investeringsporteføljen i to - en matchporte-
følje, der udelukkende skal matche forsikringshensættelserne,
og en fri investeringsportefølje, der anvendes til investering af
selskabets kapital.

Læs mere om investeringsresultatet

 

i kapitlet investeringsvirksomhed.

Ved renteændringer balanceres kursudsving på matchporteføljen
af en modsvarende renteeffekt på de diskonterede hensættel-
ser, hvorfor den umiddelbare effekt på regnskabsresultatet er

neutral. Til gengæld giver en rentestigning en højere, løbende
indtjening.

Afkast på aktier og ejendomme i den fri portefølje forventes på
henholdsvis 7 % og 6 %. For obligationer danner de aktuelle ren-
teniveauer i slutningen af året basis for det forventede obligati-
onsafkast. Obligationer i den fri investeringsportefølje havde

i slutningen af 2010 et afkastniveau på 1,4 %, mens obligationer
i matchporteføljen havde et afkastniveau på 2,3 %.

Kapital

Som tidligere år forventes Trygs kapital også i 2011 at ligge
betydeligt over de kapitalkrav, som de kommende Solvency Il-
regler vil pålægge forsikringsbranchen. Koncernens egen
målsatte kapital bygger på Standard & Poor's 'A-' rating,
hvortil Tryg har lagt en sikkerhedsmargin på 5 %.

  
  
 

,… Koncernens kapitalbehov og -struktur er

nærmere beskrevet i kapitlet Kapitalforhold.

 

 

 

Ea

 

 

 

 

 

Dry em SSR
S

 

 

 

Koncernens resultat

Resultat før skat udgjorde 941 mio. DKK i 2010 mod 2.610 mio.
DKK i 2009 og var påvirket af et fortsat højt underliggende erstat-
ningsniveau og en række enkeltbegivenheder. Tryg var påvirket af
en række begivenheder, der samlet medførte erstatninger, som var
1,4 mia..DKK højere end forventet i et normalt år. Disse begiven-
heder beskrives i årsrapporten som ekstmordinære begivenheder.
Herudover blev præmiehensættelserne på ejerskifteforsikring re-
guleret med 0,1 mia. DKK. For at forbedre lønsomheden har Tryg
de seneste år gennemført betydelige tiltag, og vi ser en tydelig
forbedring i den underliggende udvikling i Norge og Finland og en
begyndende forbedring på privatmarkedet i Danmark. Lønsom-
heden er fortsat ikke tilfredsstillende i forhold til målsætningen
om en combined ratio i niveauet 90 på mellemlang sigt. Derfor er
flere tiltag på vej for at forbedre lønsomheden i 2011 og 2012.

Bruttoerstatningsprocenten blev 80,2 i 2010 mod 72,1 i 2009 og
var negativt påvirket af ovenstående ekstraordinære begivenhe-
der med 7 procentpoint.

Combined ratio steg til 98,8 i 2010 fra 92,2 i 2009 inklusive før-
nævnte ekstraordinære begivenheder og var påvirket af et positivt
afløbsresultat, der udgjorde 824 mio. DKK i 2010 mod 683 mio.
DKK i 2009. Det relative afløbsresultat i forhold til hensættelserne
var stort set uændret i 2010 i forhold til 2009.

Tryg leverede en høj bruttopræmievækst i et udfordrende marked
med en stigning på 4,5 % i lokal valuta (9 % i DKK) til 19,5 mia. DKK

Forsikringstekn. resultat pr. forretningsområde

  

Mio. DKK
1.200
900
600
300 bå
o FØR megen,
via
-300 id
-600
Privat Norden Erhverv Norden Industri Norden
sm 2008 sam 2009 «> 2010

26 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

i 2010. Præmieforhøjelser i Danmark og Norge og høj vækst i Sverige
og Finland løftede præmieindtægterne, mens konkurrencen tiltog
inden for Industri. Erhvervs- og industrimarkedet, specielt i Danmark,
var fortsat påvirket af det lavere aktivitetsniveau i samfundet, som gav
færre værdier at forsikre og udfordringer på skadesiden.

1 2010 ekspanderede Tryg fortsat i Sverige og Finland, hvortil kom

øgede omkostninger til brandingaktiviteter som følge af nyt nordisk

navn og logo samt omkostninger forbundet med Tryg Transition, et

flerårigt proces- og it-projekt, Trods øgede omkostninger til branding e
lykkedes det at reducere omkostningsprocenten fra 17,2 til 17,0,

hvilket var bedre end ventet.

 

Præmievækst båret af præmietiltag samt nye markeder
Bruttopræmieindtægterne steg med 4,5 % i 2010 til 19,5 mia. DKK
og skyldes høj præmievækst i Sverige og Finland samt effekten af
gennemførte præmieforhøjelser i alle fire lande. Privat Norden opnå-
ede præmievækst i lokal valuta på 8,3 % til 10,2 mia. DKK. Største-
delen af Trygs kunder består af private husholdninger med

en købekraft og et forsikringsbehov, der er forholdsvis stabitt.

Erhverv Norden var ved udgangen af 2010 kendetegnet ved
stigende gennemsnitspræmier, reduceret forsikringsbehov og let
øget kundeafgang. Bruttopræmierne steg 9,6 % i lokal valuta
(12,9 % i DKK) til 4,3 mia. DKK og var påvirket af flytning af porte-
følje fæ Industri til Erhverv. Eksklusive denne flytning udgjorde
præmievæksten 3,0 %.

 

Enkeltstående og ekstraordinære begivenheder

Alle tal er opgjørt brutto.

 

Mio, DKK
2.500
2.000
1.500
Enkeltstående
begivenheder
1.000 »
2,2 mia. DKK Ekstraordinære
begivenheder
5
00 1,4 mia. DKK
o

 

ax Ekstraordinære vinterskader 1, kvartal em Skybrud august

ax  Ekstraordinære vinterskader 4. kvartal um Storskader

s«… Arbejdsskadedom

 

 

Bruttopræmieindtægterne i Industri Norden var lavere end ventet
ved årets start og faldt 5,9 % i lokal valuta (1,6 % i DKK) til

5,0 mia. DKK. I løbet af 2010 var flere store forsikringsprogrammer
i udbud. Koncernens underwriting forudsætter lønsomhed, hvorfor
Tryg i en række tilfælde ikke deltog i udbudsrunderne på grund af
tvivlsom lønsomhed. Specielt inden for dansk arbejdsskadeforsik-
ring faldt antallet af kunder. Industri Norden flyttede portefølje til
Erhverv Norden, hvilket påvirkede udviklingen negativt med 3 %.

Geografisk var væksten fortsat høj i Sverige og Finland på
henholdsvis 43,8 % og 23,4 %. Væksten i Sverige var påvirket
af købet af Moderna, der blev konsolideret fra og med 2. kvartal
2009. Den korrigerede vækst i Sverige udgjorde 19,6 %. I Norge
steg bruttopræmierne 1,4 % til 7,5 mia. DKK, og i Danmark steg
præmieindtægterne 1,2 % til 9,6 mia. DKK. Ligesom Norge har
præmieforhøjelser generelt præget det danske marked siden
2008, hvilket afspejles i væksten.

Koncernens præmievækst var negativt påvirket af en øget
præmiehensættelse for ejerskifteforsikringer. Regnskabsreglerne
foreskriver, at der for tabsgivende forsikringsbrancher skal af-
sættes det forventede fremtidige tab indtil produktet er over-
skudsgivende, hvilket udgiftsføres som en reduktion i præmieind-
tægten. Denne regnskabspraksis reducerede præmieindtægterne
for helåret med 106 mio. DKK, som svarer til en reduktion på 0,6
procentpoint af præmievæksten for året.

 

1210124FogSN96118

Erstatninger kraftigt påvirket af skadeinflation

og ekstraordinære skader

Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 80,2 i 2010 mod 72,1 i
2009. Udviklingen i erstatningsniveauet var påvirket af stigende
skadeudgifter, især i Danmark, samt ekstraordinære skader,
som påvirkede erstatningsprocenten med 7 procentpoint.

De stigende skadeudgifter vedrører især den danske del af
forretningen og både privat-, erhvervs- og industrimarkedet,

og kan især henføres til den økonomiske afmatning.

For 2010 forventede koncernen oprindelig vejrskader for
200-300 mio. DKK og storskader for 500-600 mio. DKK eller en
samlet forudsætning på cirka 800 mio. DKK. De samlede ekstra-
ordinære vinterskader udgjorde pr. 31. december 2010 brutto
0,9 mia. DKK, skybrudsskader 0,3 mia. DKK, storskader 0,8 mia.
DKK, og en højesteretsdom inden for arbejdsskade (læs mere i
kapitlet Industri Norden) øgede hensættelsesbehovet med 200
mio. DKK. Samlet set udgjorde erstatninger til ekstraordinære
skader 2,2 mia. DKK eller 1,4 mia. DKK mere end i et normalt år.

Vinteren i januar 2010 var den koldeste i Danmark i 14 år, mens
december blev den næstkoldeste, og august den 10. vådeste
måned i vejrhistorien. | Norge blev januar den 8. koldeste i vejr-
historien. | forlængelse af koncernens erfaringer fra skybruds- og
snetryksskader er en række tiltag iværksat, og flere kommer til
for at forbedre risikobalancen fremadrettet (læs mere i kapitlet

Privat Norden).

rventét niveau for'2010 (500

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 27

 

Eksempel på lean i Tryg
Afdeling Før
Forhandlerservice i Norge

Team internet i Norge
Bilskade .

Hvor vinteren både ramte Danmark, Norge og Sverige, blev

især Danmark også ramt af den økonomiske afmatning og den
hårdere medfart heraf. Den negative udvikling ramte blandt andet
indbo-, villa- og ejerskifteforsikringer, hvor erstatningerne steg
kraftigt og nødvendiggjorde ekstra hensættelser (læs mere i
kapitlet Privat Norden). Udover højesteretsdommen i Danmark
var forløbet af arbejdsskadeforsikring påvirket af lav økonomisk
aktivitet, som betød en reduktion i antallet af de mere simple
arbejdsskader, men samtidig en stigning i antallet af skader, som
vedrører tab af erhvervsevne. Dette betyder samlet et forringet
forløb, da antallet af skader vedrørende tab af erhvervsevne kun
udgør omkring 3 %, men godt 80 % af erstatningerne.

I Finland var erstatningsudviklingen inden for privatkunde-
området tilfredsstillende, hvilket kom til udtryk i en forbedring i
erstatningsprocenten fra 84,2 i 2009 til 80,9 i 2010. Erstatnings-
procenten i Sverige blev 84,6 i 2010 mod 80,6 i 2009 og var

ligesom Danmark og Norge negativt påvirket af vinterskader.

Efter afregning af genforsikring udgjorde skadeforløbet 81,8 %
mod 75,0 % i 2009.

Effektivisering reducerer omkostninger

Omkostningerne var i 2010 påvirket af brandingaktiviteter, som
udgjorde 70 mio. DKK og påvirkede bruttoomkostningsprocenten
med 0,4 procentpoint. Bruttoomkostningsprocenten endte på
17,0 mod 17,2 i 2009.

I Danmark og Norge blev omkostningerne samlet fastholdt på et
konkurrencedygtigt niveau med en omkostningsprocent på 16,0.

I Sverige og Finland blev omkostningsprocenten forbedret fra 30,1
til 24,1 og følger dermed planen for forbedringen af lønsomheden.

I 2009 og 2010 effektiviserede koncernen salgsdistributionen,
hvilket i Danmark betød, at 8 ud af 22 salgskontorer blev lukket

28 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Sagsbehandlingstid: 30 dage
Opnået salgsbudget: 90 %
Sagsbehandlingstid: 22 dage

Efter

Sagsbehandlingstid: 2 dage |
Opnået salgsbudget: 165 %
Sagsbehandlingstid: 4 dage

og medarbejderne flyttet til større salgskontorer eller callcentre.

I Norge blev antallet af franchisekontorer reduceret fra 85 til 70,
samtidig med at aflønningsstrukturen for franchisetagerne blev
ændret i retning mod større fokus på salg til nye kunder og mindre
til eksisterende kunder. Trygs eget salgskorps i den norske privat-
forretning blev flyttet til andre salgskanaler, så franchisedelen nu
alene står for det direkte fysiske salg.

Papirløse processer, der er digitalisering af en lang række interne
processer, herunder især skadeprocesser, forbedrer effektiviteten
gennem bedre forretningsprocesser og it-systemer og muliggør en
reduktion i bemandingen. Digitalisering og automatisering er en af
de vigtigste konkurrence- og lønsomhedsdrivers på længere sigt.

Ved udgangen af 2010 havde koncernen 4.291 fuldtidsmedar-
bejdere, hvilket er 19 medarbejdere færre i forhold til slutningen
af 2009. Udviklingen er en kombination af en fortsat nettoaf-
gang af medarbejdere i Danmark og Norge, hvor der siden 2008
har været en reduktion på knap 80 medarbejdere samtidigt med
flere medarbejdere i Sverige og Finland, hvor koncernen er i
hastig udvikling. Tryg har de sidste par år arbejdet meget med
intern rotation ved genbesættelse af ledige stillinger især i den
danske og norske del af organisationen.

Effektivisering af drift og processer baseret på lean-principper har
været medvirkende til at reducere bemandingsomkostningerne i
2010. Dette er sket med bedre kvalitet over for kunderne og med
højere medarbejdertilfredshed. Eksempelvis er arbejdsbelastningen
udjævnet mellem skadeafdelingerne, og medarbejderinvolveringen

er øget i den daglige planlægning af opgaveflow. Se eksempler på
lean øverst på siden.

Trygs samlede indsats for at forbedre lønsomheden omfatter
initiativer, der skal optimere vare- og tjenesteindkøb, effektivi-

sere skadebehandlingen og distributionsplatformen samt det

 

 

 

 

fortsatte krav om, at alle ledere årligt skal reducere deres direkte
omkostninger med mindst 2 %.

! tillæg til omkostningsreduktioner investerer Tryg i en flerårig for-
bedring af forretningsprocesserne og understøttende it-systemer,
hvilket øger omkostningerne på kort sigt. Dette er koncernens
transitionsprogram, som skal sikre fælles forretningsprocesser og
-systemer og skal understøtte ambitionen om en omkostnings-
procent på 10 i 2020. Endelig er der i forbindelse med forbere-
delse og implementering af Solvency I øgede udgifter. Omkost-
ningsfokusering og investering i processer og markedsposition
skaber et solidt fundament og er med til at sikre Trygs vækst og
værdiskabelse på længere sigt.

Resultat af ophørte aktiviteter

I foråret 2010 solgte Tryg fornyelsesretten til koncernens marine-
portefølje, der på salgstidspunktet udgjorde cirka 400 mio. DKK
og gennem en længere periode havde givet et utilfredsstillende
resultat. Resultatet af afviklingsporteføljen indgår under 'ophørte
aktiviteter" i regnskabet. Ved årsskiftet var under 10 % af porte-
føljen tilbage, som forventes afviklet frem mod sommeren 2011.
Afviklingen af skadereserverne forventes at stå på i en årrække.

Det samlede resultat af ophørte aktiviteter udgjorde -83 mio.
DKK mod 23 mio. DKK i 2009.

Investeringsresultat

I starten af 2010 opdelte Tryg investeringsaktiverne i en fri og en
matchportefølje. Matchporteføljen udgjorde 30,9 mia. DKK ved
årets udgang svarerende i størrelse til den diskonterede værdi af
de forsikringstekniske hensættelse og afdækker renterisikoen på
disse. Matchporteføljen er sammensat, så den på bedst mulig vis
genererer et afkast svarende til den forsikringstekniske rente til-
lagt/fratrukket kursregulering som følge af ændrede diskonterings-
renter. | 2010 gav matchporteføljen et afkast på 974 mio. DKK, der
skal sammenholdes med et samlet afkast til de forsikringstekniske
hensættelser på 979 mio. DKK. Det samlede mismatch for året var
således -5 mio. DKK. Den fri investeringsportefølje, som består af
aktier, ejendomme, og obligationer, udgjorde ved årets udgang
9,5 mia. DKK og gav et afkast på 772 mio. DKK eller 7,4 %.

Aktieandelen blev modent forøget i 2010, mens obligationsan-
delen tilsvarende blev formindsket. Særligt aktie- og ejendoms-
investeringerne bidrog positivt til afkastet, Det samlede investe-

1210124EogSN96119

ringsresultat (fri og matchporteføljen) udgjorde 570 mio. DKK mod
1.086 mio. DKK i 2009. Bruttoinvesteringsafkastet (før overførsel til
forsikring og før andre finansielle udgifter), der ikke relaterer sig til

investeringsvirksomhed, var på 722 mio, DKK mod 1.193 mio. DKK

i samme periode 2009,

Skat

Skatten af fortsættende aktiviteter udgjorde 265 mio. DKK i 2010
mod 625 mio. DKK i 2009. Dette svarer til en mindre stigning i
den effektive skatteprocent fra 24 i 2009 til 28 i 2010.

I 2009 var den effektive skatteprocent lav på grund af aktivering
af oparbejdede skattemæssige underskud i Sverige og skattefrie
kursgevinster på aktier, | 2010 var den effektive skatteprocent
ligeledes positivt påvirket af skattefrie kursgevinster på aktier,
men negativt påvirket af overskudsfordelingen på de enkelte
lande, hvor Norge blandt andet har en højere skatteprocent,

Egenkapital

Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2010 8.458 mio. DKK
og er således faldet med 1.173 mio. DKK i 2010. Faldet skyldes
udbetalt udbytte på 991 mio. DKK og tilbagekøb af egne aktier på
816 mio. DKK, som dog modsvares af årets resultat på 593 mio.
DKK. Egenkapitalen blev i 2010 forrentet med 6,6 % i forhold til

22 % i 2009.

Begivenheder efter balancedagen

Den 11. januar 2011 meddelte Stine Bosse, at hun ønskede at
fratræde sin stilling som koncernchef. Stine Bosse har været ansat
siden 1987 og har siden 2003 været koncernchef. Bestyrelsen
aftalte med Stine Bosse, at hun fortsatte som koncernchef til

31. januar 2011 og derefter står til rådighed i opsigelsesperioden,
som er et halvt år.

Bestyrelsen havde i overensstemmelse med god selskabsledelse
løbende arbejdet med spørgsmålet om kontinuitet og succession
i selskabets øverste ledelse og kunne derfor den 12. januar 2011
meddele, at koncernfinansdirektør Morten Hibbe pr. 1. februar
2011 overtager posten som koncernchef i Tryg. Samtidig med
udnævnelsen af Morten Hibbe til koncernchef udnævnte besty-
relsen i samråd med Morten Hibbe koncerndirektør Lars Bonde til
medlem af direktionen. Morten Hibbe og Lars Bonde vil herefter
udgøre den øverste daglige ledelse i Tryg.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 29

 

Privat Norden

Privat Norden omfatter salg af forsikringer til privat-
personer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Salget
foregår gennem calicentre, internettet, egne assuran-
dører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer,
bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordeas filialer.

Resultat påvirket af vejrskader og økonomisk afmatning,
men underliggende drift forbedret

Vejrskader og økonomisk afmatning påvirkede det samlede
resultat negativt, men den underliggende drift blev forbedret
især som følge af præmieforhøjelser gennemført i 2009 og 2010.
Påvirkningen fra den økonomiske afmatning var især udtalt i den
danske del af Privat Norden, hvor erstatningsudviklingen inden

for villa-, indbo-, og ejerskifteforsikringer var tydeligt påvirket.

Det lavere resultat kan især tilskrives vejrskader, som i 2010 lå på et
usædvanligt højt niveau. Den hårde vinter påvirkede især den danske
og norske del af forretningen, mens den finske forretning, trods

en længere periode med frost og sne, kun i begrænset omfang var
påvirket af vinterskader. Den finske forretning bidrog med en forbed-
ring på 5 procentpoint af combined ratio positivt til det samlede re-
sultat og illustrerer indtjeningsfordelen ved geografisk diversifikation.

Den svenske del af Privat Norden var, som den danske og norske
del, også i stort omfang påvirket af vinteren. Den svenske for-

Resultat for Privat Norden

, Læs om en ny samarbejdsaftale, der skal!

ad

   

medvirke til at forebygge snetryksskader
i Stakeholder magasinet side 14.

retning havde i 2010 fokus på at integrere koncernens oprindelige
svenske forretning i Malmø med det opkøbte selskab, Moderna, og
etablere én fælles svensk organisation og forretningsplatform.

Combined ratio udgjorde 96,4 i forhold til 92,8 i 2009. 1 Finland var
combined ratio 101,7 og kun i begrænset omfang påvirket af vinter-
skader. Den finske combined ratio viser, at en af de væsentlige mål-
sætninger i forhold til at opnå lønsomhed i stort omfang er opnået.

Bruttopræmieudvikling

Bruttopræmieindtægterne steg med 8,3 % i lokal valuta til 10.181
mio, DKK. Korrigeret for Moderna, der indgik med et kvartal mere
i 2010 end i 2009, udgjorde væksten 5,8 %. Præmietiltag i både
den danske, norske og finske del af forretningen bidrog i væsent-
ligt omfang til den positive udvikling.

 

Den danske privatforretning gennemførte især præmieforhøjelser inden
for indbo-, fritidshus- og ejerskifteforsikringer samt i mindre omfang
inden for villaforsikringer. Effekten af tiltagene var næsten 150 mio. DKK.
Præmieforhøjelserne øgede præmievolumen, og hertil kom vækst

i salget gennem partnere, hvor flere partneraftaler blev fornyet.

Effekten af de gennemførte pæmieforhøjelser kom tydeligt til udtryk i
udviklingen i gennemsnitspræmier for villaforsikringer i både den danske
og norske del af forretningen, samt for bilforsikringer i den norske del.

 

 

 

 

Mio. DKK 2008 2009 2010
Bruttopræmieindtægter 8.122 8.962: 10.181
Bruttoerstatningsudsifter -5,735' -6.751 -8.223
Bruttoomkostninger -1.598 71.477 -1.627
Resultat af bruttoforretning 789 734 331
Resultat af afgiven forretning -85 -87 38
Forsikringsteknisk rente f,e,r. 210 85 77
Forsikringsteknisk resultat 9l4 732 446
Afløbsresultat f.e.r. 190 134 399
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 70,6 75,3 80,8
Nettogenforsikringsprocent 1,0 1,0 -0,4
Skadeforløb ' 71,6 … 76,3 80,4
Bruttoomkostningsprocent 19,7. 16,5 16,0
Combined ratio 96,4

30 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

91,3 92,8

 

 

Udviklingen inden for ejerskifteforsikringer var på trods af præ-
mieforhøjelser på 40 % fra starten af 2010 utilfredsstillende. Den
negative udvikling bevirker yderligere præmieforhøjelser på 50 %
fra 2011 og samtidig indførsel af en mere restriktiv indtegnings-
politik.

Ledighedsforsikringer blev allerede i 2008 anset for øget risiko,
og Tryg har siden 2009 i stort omfang trukket sig ud af dette
marked, I 2010 gennemførte vi store præmieforhøjelser, som
har medført afgang af forretning og en betydelig reduktion

i forretningsomfanget.

De generelle præmieforhøjelser betød som ventet en højere
afgang af kunder, og fastholdelsesprocenten i Danmark faldt i
løbet af 2010 fra 91 til 90, hvilket dog fortsat er et tilfredsstil-
lende og højt niveau.

Den norske privatforretning havde en præmievækst på 3,4 %,
hvilket er sammensat af præmieforhøjelser inden for især bil-,
villa- og indboforsikringer med en effekt i 2010 på cirka 100
mio. DKK. I modsætning til Danmark blev fastholdelsespro-
centen forbedret på det norske privatmarked fra cirka 85 ved
starten af året til cirka 86 i slutningen af 2010.

Sverige og Finland voksede i overensstemmelse med planerne

for områderne, Finland fortsatte en markant vækst men samtidig
med fokus på at forbedre lønsomheden via præmietiltag. | Sverige
var fokus som nævnt især på integration af Moderna og den sven-
ske forretning i Malmø, som Tryg grundlagde i 2006.

  

t Læs om, hvordan mangfoldighed i Tryg skaber
i
merværdi for koncernen, medarbejdere og ikke

mindst kunder i Stakeholder magasinet side 20,

Væksten udgjorde i 2010 godt 20 % i Finland og 20 % i Sverige,
når der korrigeres for, at Moderna indgik med et kvartal mere
i 2010.

Erstatninger påvirket af hård vinter og skybrud
Erstatningsudviklingen blev forværret i 2010 på grund af især
vinter- og skybrudsskader, som forøgede erstatningsprocenten
fra 75,3 i 2009 til 80,8 i 2010.

Voldsomme vinterskader påvirkede resultatet med 500 mio.
DKK, som svarer til en effekt på combined ratio på 5 procent-
point. Vinterskader påvirkede den danske og norske forretning
væsentligt med henholdsvis 163 mio. DKK og 260 mio. DKK.

| Sverige var forretningen påvirket af vinterskader med i alt

 

 

1210124EogSN96120

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 31

 

 

66 mio. DKK, mens den finske del af forretningen kun i mindre
omfang var påvirket af ekstraordinære vinterskader.

I august oplevede Danmark et skybrud, som medførte skader for

cirka 200 mio. DKK og påvirkede combined ratio med 2 procentpoint.

Tryg vejleder kunderne om, hvordan de bedst muligt sikrer deres
bolig ved skybrud, herunder hvordan for eksempel kældre sikres mod
oversvømmelser. Herudover vil koncernen differentiere prissætnin-
gen, så den er højest i områder med størst risiko for oversvømmelse
kombineret med sikringskrav og forøget selvrisiko.

2010 var påvirket af fortsat stigende erstatninger inden for indbo,-
villa- og ejerskifteforsikringer især i den danske del af forretningen.

Ekstraordinær vintereffekt i Privat Norden
Mio. DKK '

  

Villa og indbo : Bil Ulykke

sæ Danmark — Norge.

Skadefrekvens - Villa. ;

indeks i . " ”Irideks; År 2005 5200
135
"125
115

105

 

95 .
2010

"2008 2009-

ax Danmark -

— Norge 9 Eksklusive ekstradrdifjære vinterskader

32 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Tryg vurderer, at denne udvikling har en klar sammenhæng med den
økonomiske afmatning og skadeinflationen. Tryg oplevede blandt
andet en kraftig stigning I antallet af anmeldte tyverier af smykker
og har for denne typer skader skærpet kravene til dokumentation.
Tryg har tidligere udtrykt bekymring over politiets indsats i forhold
til tyverier, og det er derfor glædeligt at konstatere, at politiet siden
1. kvartal 2010 har opprioriteret indsatsen over for indbrud og
lignende for at begrænse udviklingen i tyverier.

I Norge blev den underliggende erstatningsprocent forbedret,

når der ses bort fra vejrskader, hvilket kan henføres til præmiefor-
højelser især inden for villa-, bil- og fritidshusforsikringer, samt at
Norge ikke i nævneværdigt omfang var påvirket af den økonomiske
afmatning.

! Finland blev erstatningsprocenten forbedret med 3,4 procent-
point, hvilket kan henføres til mindre præmieforhøjelser på alle
produkter, og understreger, at den finske forretning nu og frem-
over vil bidrage til koncernens samlede lønsomhed.

Fokus på omkostningsoptimering

Omkostninger var fortsat omdrejningspunktet i Privat Norden i
2010. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem assurandører, ser-
vicecentre og selvbetjening på internettet blev optimeret og antal-
let af servicecentre blev i Danmark reduceret fra 22 til 14, mens
antallet af franchisekontorer i Norge blev reduceret fra 85 til 70.
Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år gennem fortsat
udvikling af systemer, der understøtter digitale processer.

Skadefrekvens — Bil.

indeks Indeks: År 2005 = 100

140
130
120

110

 

100

90

2009 .

2006. . 2007 i . 2008 2010

Me ' . . NE |”. ” KEE .T .
sæ> Danmark". & "Eksklusive ekstraordinære vinterskåder

" Nøge ” es ” Eksklusive ekstraordinære vinterskadér

 

 

 

1210124EogSN96121

 

Erhverv Norden

Erhverv Norden omfatter salg af forsikringer til små

og mellemstore virksomheder hovedsageligt i Danmark og
Norge. I Sverige er hovedparten af erhvervsforretningen
tegnet gennem mæglere og indgår i Industri Norden. Er-
hvervsforretningen i Finland er fortsat i en opstartsfase.

Resultat påvirket af skader, afmatning og omkostninger
Det forsikringstekniske resultat blev negativt med 465 mio. DKK
i 2010. Resultatet er sammensat af vinter-, stor- og skybruds-
skader, som især påvirkede den danske del af Erhverv Norden,
og fortsatte udfordringer i erhvervsforretningen, som imødegås
gennem lønsomhedsinitiativer.

Den underliggende udvikling var utilfredsstillende, hvilket har
nødvendiggjort præmieforhøjelser og omkostningstilpasninger.
For at forbedre lønsomheden gennemførte den danske del af er-
hvervsforretningen fra starten af året pæmieforhøjelser inden for
landbrugsforsikringer på i gennemsnit 10 %, I efteråret blev der
foretaget præmieforhøjelser inden for løsøreforsikringer.

De økonomiske konjunkturer påvirkede især den danske del af
erhvervsmarkedet, som inden for de seneste år er gået fra høj-
konjunktur til lavkonjunktur - en udvikling som fortsatte i 2010 og
blandt andet kom til udtryk ved, at antallet af konkurser i Danmark
steg med godt 13 % fra et i forvejen højt niveau. Den økonomiske

Læs mere om arbejdsskadeforsikringer
i kapitlet Industri Norden.

 

afmatning bevirkede også et fald i antallet af beskæftigede i mindre
og mellemstore virksomheder, Denne udvikling er direkte koblet til en
reduktion i antallet af arbejdsskadeforsikringer samtidig med, at en
højesteretsdom inden for arbejdsskade påvirkede resultatet negativt.

Udviklingen i Norge var også negativ i forhold til 2009, men den
norske del af erhvervsforretningen var dog betydeligt mindre påvir-
ket af vejrskader og var ikke påvirket af de økonomiske konjunkturer.
Derimod lå niveauet af storskader på et højt niveau samtidig med
en negativ udvikling inden for gruppelivsforsikringer. Renteniveauet
var ligesom i 2009 lavt, hvilket påvirkede resultatet negativt,

Bruttopræmieudvikling

Bruttopræmierne steg med 9,6 % i lokal valuta til 4.263 mio. DKK
i 2010. Korrigeret for en overførsel af forretning fra Industri til
Erhverv Norden udgjorde væksten 3,0 %.

1 2009 konstaterede vi lønsomhedsmæssige udfordringer på
erhvervsmarkedet. | forlængelse heraf gennemførte vi fra starten

af 2010 præmiestigninger inden for landbrugsforsikringer med i
gennemsnit 10 %, og i efteråret foretog vi præmieforhøjelser inden
for løsøreforsikringer. Udover generelle præmietiltag gennemførte
Tryg saneringer med baggrund i kundernes individuelle forløb. I langt
de fleste tilfælde blev pæmien reguleret eller selvrisikoen forhøjet.
Præmieforhøjelserne fra efteråret 2010 vil have en væsentlig positiv

 

Resultat for Erhverv Norden
Mio. DKK

2009

2008

 

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 33

 

 

effekt på lønsomheden i 2011, hvorimod der kun var en mindre ef-
fekt i 2010.

Den norske de! af erhvervsforretningen havde ikke samme behov
for præmietiltag som den danske, og der blev derfor kun fore-
taget mindre præmieforhøjelser, som især omfattede løsøre- og
ejendomsforsikringer i Norge.

Præmieindtægterne i den finske del af Erhverv Norden steg med
sodt 35 % til cirka 100 mio. DKK.

Kundefastholdelse i Danmark og Norge

%.

92

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
2009 2009 2009 2009 2010 2010 2010 2010

sa Danmark sæ Norge

Ekstraordinær vintereffekt i Erhverv Norden

Mio..DKK

-100
-150

-200

 

-250 .
Bygning og løsøre Bil

sæ Danmark w= Norge

34 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Erstatninger

Erstatningsprocenten steg fra 74,1 i 2009 til 88,4 i 2010, hvilket
svarer til 14,3 procentpoint. Erstatningsudviklingen var påvirket af
et større antal skader end i et gennemsnitligt år.

Vinterskader og skybrud påvirkede erstatningsprocenten med
8 procentpoint, Storskadeniveauet var højest i Erhverv Norden i
2010 og påvirkede erstatningsniveauet med knap 10 procent-
point.

 

e

En af årets største skader var en brandskade i det indre Køben-
havn, der forventes at udgøre brutto 170 mio. DKK og for egen
regning 114 mio. DKK.

Den økonomiske afmatning påvirkede udviklingen inden for
arbejdsskadeforsikringer positivt i forhold til antallet af mindre
arbejdsskader, men en stigning i antallet af skader med tab af
erhvervsevne og hermed væsentligt højere erstatninger medførte,
at den samlede udvikling for arbejdsskade var negativ.

Omkostninger

Omkostningerne udgjorde 1.029 mio. DKK, og omkostningsprocen-
ten blev reduceret fra 24,5 til 24,1, hvilket fortsat ikke er tilfredsstil-
lende. Niveauet skyldes mange manuelle processer og betydeligt
højere distributionsomkostninger end i privatforretningen. Omkost-
ningsreduktioner er et af koncernens væsentligste fokusområder i
2011, og de samlede omkostninger forventes at blive reduceret de
kommende år som følge af reducerede distributionsomkostninger
og flere automatiserede inteme processer.

Erstatningseffekter i Erhverv Norden
Mio. DKK
800

so
400

200.

          

2008: 2009: " ls goio |

«w Storskader « Arbejdsskadelov <= Vinterskåder

 

 

Industri Norden

Industri Norden sælger forsikringer til industrikunder
under brandet "Tryg" i Danmark og Norge og ”Modern&' i
Sverige. Forretningsområdet sælger gennem eget salgs-
korps og gennem forsikringsmæglere. Industri Norden
betjener kunder, der betaler mere end 900.000 DKK i
årlig præmie eller har mere end 50 ansatte, og cirka en
fjerdedel af kunderne betaler mere end 10 mio. DKK i
årlig præmie. Alt mæglersalg tegnes i Industri Norden
uanset kundens størrelse. Tryg Garanti indgår

i resultatet for Industri Norden.

Dansk arbejdsskadeforsikring udfordrende i 2010
Det forsikringstekniske resultat udgjorde 394 mio. DKK i 2010
mod 878 mio. DKK i 2009. Resultatet var påvirket af ekstra-
ordinære begivenheder, der havde en negativ indvirkning på
resultatet med cirka 250 mio, DKK.

I 2010 tiltog konkurrencen specielt i den danske del af Industri
Norden og især inden for arbejdsskadeforsikringer. | den norske
del af Industri Norden var konkurrencen knap så hård, og der blev
gennemført generelle pæmieforhøjelser på 5-7 %.

Samlet faldt bruttopræmieindtægterne 5,9 % eller 83 mio. DKK i
2010. Combined ratio udgjorde 92,7 i 2010 mod et usædvanligt
lavt niveau på 83,5 i 2009, Afløbsgevinster påvirkede combined

ratio positivt med 6,4 procentpoint mod til sammenligning
7,0 procentpoint i 2009, mens storskader påvirkede negativt
med 4,3 procentpoint mod 4,6 procentpoint i 2009.

Afløbsresultatet i 2010 udgjorde 325 mio. DKK mod
357 mio. DKK i 2009, og bruttoudgifter til storskader udgjorde
357 mio. DKK mod 344 mio. DKK i 2009,

I foråret 2010 frasolgte Tryg fornyelsesretten af marineforret-
ningen til Codan Forsikring. Resultatet af marineforretningen
var tidligere en del af resultatet i Industri, men indgår nu under
'Resultat af ophørte aktiviteter", som kommenteres i kapitlet
Koncernens resultat.

Tryg Garanti beskæftiger sig hovedsageligt med garantiforsikring
og stiller garantier i entreprisekontrakter, men også inden for
ordreproducerende industrivirksomheder og myndigheder. Tryg
Garanti havde en præmieindtægt på 203 mio. DKK i 2010, hvilket
er en stigning på 14 % i forhold til 2009. Flere skader inden for
bygge- og anlægsbranchen betød en højere erstatningsprocent.
Skadeprocenten udgjorde 45,8 mod 43,7 i 2009, og combined
ratio i Tryg Garanti endte året på 71,9 mod 75,3 i 2009, hjulpet
af et forbedret omkostningsniveau. | 2. halvår 2010 lancerede
Tryg Garanti kreditforsikringer, som er et produkt, hvor forsik-
ringstagere forsikres mod tab på deres debitorer.

 

€z

Resultat for Industri Norden

Mio. DKK

 

 

 

 

1210124EogSN96122

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 35

 

 

Konkurrence presser præmierne i Danmark
Bruttopræmieindtægterne i Industri Norden faldt 5,9 % i lokal
valuta til 5.044 mio. DKK. Forretningsomfanget blev reduceret
som følge af den økonomiske afmatning, som fortsat ikke ville
slippe sit tag i specielt det danske marked. Herudover skyldes

de lavere præmieindtægter intern flytning af forretning mellem
Erhverv og Industri.

I Danmark satte en lavere efterspørgsel på forsikring og hårdere
konkurrence priserne under pres, og bruttopræmierne faldt med
12 %. Korrigeret for flytning af forretning til Erhverv udgjorde
faldet 6 %. Især porteføljen af arbejdsskadeforsikringer blev
reduceret. En højere risiko på arbejdsskade og lavere præmier er
ikke en fornuftig kombination, og siden efteråret 2009 har Tryg
derfor reduceret forretningsomfanget. Den negative udvikling
blev forstærket af hårdere konkurrence og virksomheders øgede
omkostningsfokus. Tryg går ikke på kompromis med lønsom-
heden og mistede derfor flere større kunder i 2010.

Konkurrencen var knap så hård i Norge, omend præmierne

også her var under pres i starten af året, hvilket dog aftog

i løbet af året. Samlet oplevede den norske del af Industri
Norden et fald i bruttopræmierne på 6 %. Denne udvikling havde
især relation til fornyelsen 1. januar 2010, hvor flere større kun-
der forlod koncernen med en mindre indgangsbestand til følge.
I 2010 gennemførte den norske del af industriforretningen
generelle præmieforhøjelser på 5-7 %, hvilket ikke var muligt

i Danmark på grund af konkurrencesituationen.

Den svenske del af industriforretningen bidrog positivt til væk-
sten. Porteføljen udgjorde cirka 435 mio. SEK i slutningen af
2010 og voksede cirka 40 % i 2010. I Sverige tilbyder Industri
Norden forsikringer inden for blandt andet ejendom, driftstab,
ansvar, transport og bil. Arbejdsskader er forsikret gennem
kollektive offentlige aftaler og findes derfor ikke som produkt

i Sverige. En betydelig del af den svenske industriforretning
består af erhvervskunder, som er betjent af forsikringsmæglere.
Det svenske erhvervsliv er meget internationalt, og samarbejdet
med AXA Corporate Solutions har således været en styrke for
Trygs ekspansion på det svenske marked for industriforsikringer.

36 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Læs om nye tiltag for industrikunder til

 

håndtering og forebyggelse af skader

i Stakeholder magasinet side 4, 7 og 10.

Med de nuværende handlingsplaner og distributionsstrategi ven-
tes denne del af porteføljen at øges yderligere de kommende år,

Lønsomhed frem for vækst

I Industri Norden serviceres kunderne typisk med en komplet
pakke af forsikringer inden for eksempelvis ejendom-, løsøre-,
transport-, arbejdsskade- og ansvarsforsikringer.

Risikorådgivningen er omdrejningspunktet for arbejdet med kun-
derne, hvilket sker i dedikerede kundeteams, hvor Trygs medarbej-
dere sikrer et højt serviceniveau både i rådgivningen om risici og i
skadesituationen. Vi fokuserer på at udvikle områder med fornuftig
risiko, og hvor prisdannelse, produkttilpasning og -udvikling og
lønsomhed er i overensstemmelse med koncernens målsætninger.

Erstatninger påvirket af enkeltbegivenheder
Bruttoerstatningsudgifterne i Industri Norden steg 8,4 % eller
282 mio. DKK til 3.630 mio. DKK, og skadeforløbet udgjorde
79,9 i 2010 mod 71,6 i 2009.

En række enkeltstående begivenheder påvirkede erstatningsud-
viklingen negativt i 2010. Arbejdsskadeforsikringer i Danmark blev
negativt påvirket af en højesteretsdom i august 2010, der åbnede
mulighed for, at personer ansat på deltid kan øge deres arbejds-
skadeerstatning med tilbagevirkende kraft. Dommen medførte
behov for styrkelse af erstatningshensættelserne på tidligere års
skader og større hensættelser for indeværende års skader i stør-
relsesordnen 200 mio. DKK, hvoraf cirka 120 mio. DKK vedrører
industri Norden og påvirkede erstatningsprocenten med cirka

2,5 procentpoint. Fremadrettet er den årlige erstatningseffekt
begrænset og vurderet til 15-20 mio. DKK.

Foruden dommen var arbejdsskadeforsikringer påvirket af den
økonomiske afmatning. Antallet af mindre arbejdsskader faldt,
mens antallet af skader med tab af erhvervsevne og hermed
væsentligt højere erstatninger medførte, at den samlede udvikling
for arbejdsskade var negativ. Samlet set vurderes den aktuelle
erstatningsprocent inden for arbejdsskadeforsikringer at være nær
100, hvorfor yderligere skadereducerede aktiviteter og præmieini-
tiativer iværksættes.

 

 

 

 

Vejrskader påvirkede resultatet på flere fronter. Vinterskader og
kraftige skybrud i august påvirkede erstatningsprocenten med
2,4 procentpoint.

Erstatningsprocenten var desuden negativt påvirket af den
lavere diskonteringsrente, hvilket isoleret set øgede erstatnings-
procenten med cirka 1 procentpoint. Storskader udgjorde

357 mio. DKK, hvilket var på niveau med 2009.

Afløbsresultatet udøjorde samlet 325 mio. DKK netto i 2010,
som især stammede fra personbrancherne i den norske del
af industriforretningen. Til sammenligning udgjorde afløbs-
resultatet 357 mio. DKK i 2009.

Korrigeres erstatningsprocenten for renteeffekt, afløb, stor-

skader og storm var den underliggende erstatningsprocent
højere i 2010 i forhold til 2009.

 

 

Omkostninger

Omkostningsniveauet i Industri Norden var i 2010 under pres
som følge af den negative porteføljeudvikling. Omkostnings-
procenten steg fra 11,9 i 2009 til 12,8 i 2010, Niveauet er ikke
tilfredsstillende, og tiltag er iværksat for at nå tilbage til det
tidligere lave niveau. I 2010 og 2011 er målet blandt andet at
reducere antallet af medarbejdere i Danmark og Norge med
cirka 10 % primært ved naturlig afgang. Omvendt bevirker
investeringen i den svenske del af industriforretningen, at det
samlede omkostningsniveau er stigende.

Flere selvbetjeningsløsninger blev i 2010 lanceret i Norge. Det
gælder for eksempel 'Min bedrift", en portal hvor virksomheder
kan få overblik over alle deres forsikringsaftaler, korrespondance
og skadebehandlinger, og en ny personportal, som viser de for-
sikringer, en virksomhed har for sine medarbejdere. Disse tiltag
vil løbende blive bredt ud til alle industrikunder og forventes at
forbedre effektiviteten og bringe omkostningsniveauet tilbage
til tidligete års lavere niveau.

; Atbejdsskade i;Darimari

   

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 37

 

 

Investeringsvirksomhed

Tryg diskonterer forsikringshensættelserne med Finans-
tilsynets rentekurve og matcher hensættelsernes beta-
lingsprofil med investeringsaktiver (obligationer). Det
betyder, at renteændringers påvirkning af den matchen-
de obligationsportefølje opvejes af næsten tilsvarende
ændring af de diskonterede forsikringshensættelser.
iInvesteringsaktiver udover matchporteføljen udgør den
fri investeringsportefølje, som er investeret i aktier,
obligationer og ejendomme.

I 2010 var den samlede afvigelse mellem matchporteføljens
afkast og afkastet til de forsikringstekniske hensættelser på

5 mio. DKK. Ud af en matchportefølje på 30,9 mia. DKK svarer
det til en afvigelse på 0,02 procentpoint, hvilket anses for til-
fredsstillende og langt inden for målsætningen om et maksimalt
udsving på plus/minus 50 mio. DKK i et enkelt kvartal.

Den fri investeringsportefølje udgjorde 9,5 mia. DKK ved
udgangen af 2010 og gav et samlet bruttoafkast på 772 mio.
DKK, som svarer til et afkast på 7,4 % på den gennemsnitlige
investerede kapital. Resultatet var positivt påvirket af udviklingen
på aktiemarkederne. Aktiebeholdningen gav et afkast på 15,5 %
eller 261 mio. DKK.

ec FE

Resultat for fri og matchportefølje

Mio. DKK

 

Det samlede investeringsresultat (fri og matchportefølje) før an-
dre finansielle indtægter og udgifter ikke relateret til investering
var 722 mio. DKK mod 1,193 mio. DKK samme periode 2009.
Nettoinvesteringsafkastet udgjorde 570 mio. DKK og var bedre
end ventet, hvilket hovedsageligt skyldes kursstigninger på aktier.

Knap 90 % af den samlede obligationsportefølje er placeret i
papirer med AAA-rating, godt 5 % i AA-ratede papirer og resten
i A-ratede papirer samt norske pengemarkedspapirer uden
rating, men med god kreditkvalitet.

Omlægning af investeringsporteføljen

1 2010 omlagde Tryg koncernens investeringsportefølje til en
matchportefølje, der matcher de forsikringsmæssige, diskontere-
de hensættelser, og en fri investeringsportefølje, der består af de
fri placeringer, og som svarer til selskabets egenkapital. På næste
side gennemgås principperne for denne opdeling nærmere. Som
følge af opdelingen er tabellen nedenfor udvidet med afkast og
andre bevægelser for koncernens to investeringsporteføljer.

Matchporteføljen

Matchporteføljen, der udelukkende består af obligationer og
indskud, gav et afkast på 974 mio. DKK. Dette afkast skal
sammenholdes med de -979 mio. DKK, der vedrører forsikrings-

teknisk rente og kursreguleringer som følge af ændret diskon-

 

 

 

 

Match Fri lalt
Obligationer, pengemarked, m.v. : 974 211 " 1.185
Aktier" RH ” [ 261 261
Ejendomme ; i; i : 300 300
valt ge” . sg Så 7 772 1:746
Kursreguleringer, ændret diskonteringssats + - 22k Var 2, 7227
Overført til forsikringsteknisk rente -752 ÆDE: . 7752
Investeringsafkast f'alt -5 772 767
Andre finansielle indtægter og udgifter, investering- 245
Andre finansielle indtægter og udgifter, ej investering -152
Investeringsafkast 570

38 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

teringsrente. Da det ikke er muligt at investere præcis som den
myndighedsfastsatte diskonteringskurve, har Tryg en målsætning
om et maksimalt udsving på plus/minus 50 mio. DKK pr. kvartal
eller svarende til et udsving på cirka 0,15 % af matchporteføljens
værdipapirbeholdning. For hele 2010 udgjorde denne forskel 5 mio.
DKK, men inden for de enkelte kvartaler har der været udsving tæt
på tolerancetærsklen.

7,4 % afkast i den fri investeringsportefølje

Den fri investeringsportefølje består af aktier, ejendomme og
obligationer og gav et samlet bruttoafkast på 772 mio. DKK i
2010, som svarer til 7,4 % på gennemsnitlig investeret kapital.

Den fri portefølje udgjorde ved udgangen af 2010 cirka 9,5 mia.
DKK. Aktieporteføljen, der er globalt diversificeret, gav et afkast
på 261 mio, DKK eller 15,5 % og skyldes primært en stigning i de
globale aktiemarkeder.

Ejendomsporteføljen, der består af danske og norske ejendomme,
gav et afkast på 300 mio. DKK eller 8,0 %. Ejendomsafkastet
beregnes på baggrund af ejendommenes løbende nettolejeind-
tægter, salgsgevinster og eventuelle opskrivninger. For domicil-
ejendommene beregnes et afkast baseret på markedsleje for
tilsvarende bygninger, der dog fratrækkes igen i posten 'Andre
finansielle indtægter og udgifter', Obligationsporteføljen gav et

afkast på 211 mio. DKK, hvilket svarer til en forrentning på 3,8
%. Obligationsinvesteringerne i den fri portefølje havde ved
årets udgang en varighed på cirka 1 år.

Andre finansielle indtægter og udgifter

Posten 'Andre finansielle poster' består af en række elementer,
der indgår i investeringsresultatet. En del af disse elementer er
forholdsvis forudsigelige og omfatter for eksempel renteudgifter
på låneporteføljen. Medregnet husleje på domicilejendommene
og renteindtægter på driftslikvider forventes posten at udgøre en
nettoudgift på cirka 250 mio, DKK på årsbasis. I 2010 er denne
del af posten opgjort til -197 mio. DKK, heraf -98 mio. DKK til
"Tilbageført husleje" og -86 mio. DKK til renteudgifter til lån. Dertil
kommer en række mindre forudsigelige poster såsom valutaregu-
leringer, mismatch på inflationsafdækningen af arbejdsskadehen-
sættelser med mere. Tryg forventer en variation på disse poster i
intervallet plus/minus 100 mio. DKK pr. år og plus/minus 50 mio.
DKK pr. kvartal. | 2010 udgjorde den mindre forudsigelige del en
nettoindtægt på 42 mio. DKK, hvoraf 27 mio. DKK kan henføres
til inflationsafdækningen på arbejdsskadehensættelser.

Principper for matchporteføljen og den fri portefølje
Danmark har som et af de eneste lande i verden et krav om, at
forsikringsselskaber skal diskontere deres forsikringsmæssige

forpligtelser. Finanstilsynet anvender en diskonteringsrente, som

 

Resultat for investeringsvirksomhed
Mio. DKK

Investeringsaktiver

2010 31.12.09 31.12.10

 

 

 

2) I aktiebeholdningen er tillagt 246 mio, DKK købt på futurekontrakter.

 

b) I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme (eksklusive omkostninger på Det Levende Hus), som modposteres under 'Andre finansielle
indtægter og udgifter, investering”. Afkastet svarer således til investeringsafkastet i resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme.
c) Posten omfatter rente af driftslikvider, bankgæld og genforsikringsdepoter, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster, omkostninger ved investerings-

virksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme.

1210124EogSN96124

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 39

 

alle selskaber skal følge. | lande, hvor forsikringshensættelserne
ikke diskonteres, og derfor er upåvirkede af ændringer i mar-
kedsrenterne, er forsikringsselskabernes aktive porteføljer ofte
anderledes struktureret og uafhængige af passivsiden (forsik-
ringshensættelserne).

De nye kapitalopgørelsesregler, Solvency II, betyder, at alle
europæiske forsikringsselskaber forventes at skulle diskontere de

Opdeling af investeringsporteføljen

 

Andre finansposter
On ESS IS TEE Ree Tast Tel
døifter, lan

(AESCGTR LEAN EA GES S At

Oste

Ustabil

Den fri investeringsportefølje-

 

0 ' Obiigationer

0 Ejeridomme
mo Ny) Aktier ”

Procent. um

 

40 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 
 
  
   
     
 
 
     

Match - nettoafkast
LAG]: riTel sr. TSK i
MEAN NEN
BREST IE SS EET

forsikringsmæssige hensættelser i deres solvensopgørelse. Under
nuværende solvensregler og i lande, hvor der ikke anvendes
diskontering, vil et forsikringsselskab typisk have mere volatile
aktivporteføljer og dermed større indtjeningsudsving. Under de
kommende Solvency li-regler vil høje indtjeningsudsving kræve
større kapitalbase. Diskontering af hensættelserne gør, at afvigel-
ser mellem afkastet på aktiver og passiver bliver tydelige, For at
reducere udsving og risiko i det samlede resultat ventes forsik-

  

Fiskeri nimering - Skabet et: afkast.
” "tæt på forsikrings knisk rate
og i iskontering cer ; men
HE 50.mio. DKK pr. kvartal :

    

 

Absolut af st - Skabe det bedste ;
” ka '

 

er, jer jk ikke direkte har. noget
i" jnve teringsresult tet at gøre
- ejrka 250 mio, DKK p;a,

BENE He Sales;

i i evrige th: 50 mig,.DKK pr» kvartal

Dérrsamlede investeringsportefølje:

 

 

(ø] Åktier.

Procent - ”

 

 

 

 

1210124EogSN96125

 

   
  

   
   

 
 
    
    
 
   
 
  

     
 
 
 
     

  
    

  

    

9 VØSGUD

  

  

        

DDS SIE GIS ES SES ESGEEES li sr  UGG DD

     

       
 

    

 

 

  
   

  

      
    
  

 

 

 

Et perfekt match betyder, at matchporteføljens afkast (kupon og kursregutering) er identisk med afkastet af hensættelser (kursreguleringen af hensættelser, der stammer
fra renteændringer plus forsikringsteknisk rente). Det perfekte match kan ikke opnås i praksis. Herudover illustreres forskelle i udsving i afvigelsen mellem værdien af en
renteportefølje og værdien af en diskonteret hensættelsesporteføjle i fire scenarier; 1) Et scenario, hvor der ikke foretages forsøg på at matche rentefølsomheden på
hensættelserne; 2) Et scenario, hvor varigheden på aktivside og passivside matches, og yder beskyttelse over for parallelle ændringer i rentekurven; 3) Et scenario hvor
aktivsidens og passivsidens følsomhed overfor ændringer i specifikke rentepunkter matches; 4) Og endelig et scenario, hvor alle betalinger fra aktivporteføljen matches
præcist med udbetalinger fra hensættelserne og "investeres" i tilsynskurven. De gennemførte ændringer i Tryg svarer til en bevægelse fra scenario 2 til scenario 3.

ringsselskaberne over tid at blive tvunget til at matche aktiver i afkast og risiko kommer tæt på de enkelte landes tilsynskurve.
og passiver eller forholde sig til, hvorfor der er valgt forskellige I modelporteføljen ligger fremtidige rentebetalinger og forfald af
risikoprofiler for aktiver og passiver. Tryg diskonterer forsikrings- hovedstole så tæt som muligt på den forventede betalingsprofil
mæssige forpligtelser og justerer løbende obligationsporteføljen, på forsikringshensættelserne, Modelporteføljen bliver herefter

så nettorenterisikoen (kursændringer som følge af renteæn- benyttet som benchmark for eksterne porteføljeforvaltere, som af
dringer) holdes på så lavt et niveau som muligt. Diskontering rent praktiske årsager kan afvige herfra inden for nogle snævert
af hensættelserne sker med en rentekurve, som fastlægges af fastsatte grænser. Denne konstruktion fjerner størstedelen af de
Finanstilsynet. Denne rentekurve er konstrueret, og det er ikke markedsrisici, der påvirker matchporteføljen. Forskellen mellem
muligt at investere og generere et afkast og en risiko præcist afkastet til hensættelserne og afkastet af den faktiske portefølje
svarende til denne kurve, Tryg har lavet en modelportefølje, der vil fortsat variere, ikke mindst fordi udbetalingerne fra hensættel-

serne ikke kan forudsiges eksakt.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 41

 

 

 

Trygs kapitalgrundlag og finansielle
styrke er en betingelse for, at

koncernen kan overtage risici
fra kunderne.

 

 

 

 

 

 

Kapitalstyring og overskudsfordeling

Kreditvurderinger
Pr. 31. december 2010

Tryg Forsikring A/S
Tryg Garantiforsikring A/S

Trygs kapitalgrundiag og finansielle styrke er en betingelse

for, at koncernen kan overtage risici fra kunderne. Grundlaget
for dette er et kapitalgrundlag, der er tilpasset koncernens
risikoprofil med hensyn til en naturlig vækst. Tryg vil have den
nødvendige kapital, men heller ikke mere. Dette syn fastlægger
dermed også udbyitepolitikken.

Risikobaseret kapitalstyring

Tryg søger igennem kapital- og risikostyring at opnå optimal
finansiel styrke og sikre finansiel fleksibilitet. Kapitalstyringen
tager udgangspunkt i

+ Trygs interne kapitalmodel,

+ en standardmodel under udvikling i EU-regi i forbindelse
med Solvency Il-indførelsen i 2013 og

+ Standard & Poor's standardmodel ('A-' niveau)

Alle tre modeller opgør kapitalbehov baseret på Trygs aktuelle
risikoprofil. Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 % sikkerhedsni-
veau, hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau statistisk set
vil være utilstrækkeligt én gang over en 200-årig periode.

Trygs målsatte kapital er i dag fastsat i
forhold til at skulle understøtte selskabets
'A-" rating hos Standard & Poor's tillagt en
yderligere buffer på 5 %.

Tryg får foretaget årlige eksterne kreditvurderinger hos de to
kreditvurderingsbureauer; Standard & Poor's og Moody's.

Ved udgangen af 2010 havde Tryg en buffer på 5 % i forhold
til kravet for en 'A' kreditvurdering. I 2010 øgede Standard &

4d | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Standrd & Poor's Moody's
"A-'/stable — " v A2.
'A-fståble” mv ' mar

Poor's kapitalkravet på aktier, obligationer og ejendomme i
deres kapitalmodel. Denne stigning i kapitalkrav modsvares
til dels af muligheden for at indregne diskontering af præmie-
hensættelser.

Udover krav fra kreditvurderingsbureauerne stiller de danske
myndigheder krav om aktiv kapitalstyring gennem krav om op-
gørelse af et individuelt solvensbehov. Disse krav er en forløber
til de fremtidige Solvency II-regler, der ventes at træde i kraft fra
2013. Trygs opgørelse af individuelt solvensbehov er baseret på
koncernens interne kapitalmodel, der beregner den nødvendige
kapital med hensyn til faktisk sammensætning af forretning-
en, lønsomhed, hensættelsesprofil, genforsikringsbeskyttelse,
investeringssammensætning samt scenarier for den yderligere
risiko, man kan opleve i særligt stressede situationer. Opgørel-
sen tager højde for den geografiske diversifikationseffekt og
effekten af den valgte investeringspolitik, hvor renterisiko på
obligationsbeholdningen matcher den tilsvarende renterisiko på
de diskonterede hensættelser, således at Trygs nettorenterisiko
for praktiske formål er ubetydelig. Det individuelle solvensbehov
opgøres kvartalsvist og indberettes til Finanstilsynet.

Solvency Il-implementering

I 2009 godkendte det europæiske parlament og kommissionen
det direktiv, der omhandier fremtidige solvensregler på forsik-
ringsområdet,. Direktivet, som forventes implementeret i be-
gyndelsen af 2013, stiller både kvantitative og kvalitative krav
til forsikringsselskaber og vil kræve en omfattende tilpasning af
den nuværende lovgivning.

Siden 2005 har Tryg deltaget i prøveberegningerne til en standard-
model under Solvency Il. | QIS5 fra efteråret 2010, som er den
seneste officielle prøveberegning, havde Tryg en overdækning på

 

 

 

1210124EogSN96127

 

Se en forenklet kapitalmodel opdateret

 

på tryg.com/dk under Investor ) Nøgletal.

1.800 mio. DKK i forhold til kapitalkravet beregnet efter standard-
modellen. Hvis QIS5 kapitalkravet fastholdes frem mod Solvency
ll, vurderes det, at flere selskaber får behov for at styrke deres
kapital for at leve op til de nye kapitalkrav. Baseret på den interne
kapitalmodel vil kapitalkravet for Tryg ligge noget lavere end QIS5.

Solvency II giver mulighed for at anvende interne modeller
fuldt eller delvist. Trygs tilgang er at anvende den eksisterende
interne model for områder, hvor risikoen er anderledes end
vurderet ved standardmodellen. På området forsikringsrisiko er
det vores opfattelse, at Tryg mere korrekt vil kunne modellere
egen risiko. For eksempel tager standardmodellen ikke hensyn
til geografisk diversifikation mellem nordiske lande, hvilket er et
væsentligt aspekt i Trygs nordiske eksponering. Omvendt ligger
den eksisterende interne models behandling af investerings-
risici op ad standardmodellens, hvilket skal ses på baggrund

af den homogene investeringsrisiko på tværs af landegrænser
forårsaget af effektive finansielle markeder. Målet er, at Tryg i
fremtiden under Solvency il benytter en partiel intern model i
kapitalplanlægningen frem for standardmodellen nævnt ovenfor.
Den partielle interne model vil således tage udgangspunkt i
forsikringsmodulet i Trygs nuværende model suppleret med de
øvrige moduler (investering, operationel risiko med videre) fra
standardmodellen.

Udover måden, hvorpå man opgør kapital, vil de fremtidige
Solvency II-regler komme til at ændre myndighedernes krav til
kapitalstruktur. Under Solvency II vil kapitalen blive inddelt i Tiers
(1-3), der angiver kvaliteten af selskabets kapital. Det er Trygs
vurdering, at 72 % af kapitalen vil blive klassificeret som Tier 1,
mens den resterende del, som udgøres af den ansvarlige låneka-
pital samt dele af Norsk Naturskadepool, vil blive klassificeret som
Tier 2. Tryg følger udviklingen nøje og har denne med i overvejel-
serne, når udbyttet for året fastsættes.

Kapitalstruktur

Trygs kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital.
Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en
optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital,
kapitalomkostning og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes
forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer. Myndig-
hederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre en basiska-

 

   

"Opbyenifg af partiér kåpikalmødel 2

 

 

 

 

 

 

 

 

pital, som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle
aktiver og andre lovpligtige korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital
med op til 25 % af Solvency I-kravet. Standard & Poor's arbejder
med begrebet Total Available Capital (TAC), hvor ligeledes immate-
rielle aktiver fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den ansvarlige
lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital.

1 2005 optog Tryg et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150

mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg i
forbindelse med købet af Moderna et 20-årigt ansvarligt lån på 65
mio, EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % af Tryg. Trygs samlede
bestand af ansvarlig gæld var derefter cirka 215 mio. EUR. Samlet
udgjorde gældsgraden cirka 19 % af egenkapitalen ved slutningen
af 2010, og renteudgiften i 2010 var 83 mio. DKK, Se tabellen på
næste side.

1 2010 udløb den hidtidige kreditfacilitet, som indgår som en

del af Trygs likviditetsberedskab. Til afløsning herfor blev der
indgået en ny senior kreditfacilitet på i alt 2 mia. DKK. Løbetiden
herfor er 12 måneder, og udnyttelsesgraden er 0 ved udgangen
af 2010.

Finansiel fleksibilitet

Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for strategiske overvejel-
ser og sikre muligheden for yderligere kapitaltilførsel. De strategi-

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 45

 

Ansvarlige lån
Beløb

Udløbsår Afdragsprofil Rente
150 mio, EUR 2025 Afdragsfrit 4,50 %
65 mio. EUR 2032 Afdragsfrit 5,13 % over EURIBOR 3M

Se note 20 for yderligere detajler.

ske overvejelser bliver hvert år behandlet i en kapitalplan, hvor Overskudsfordeling

Udbyttepolitik

Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for overskudsforde-
ling. Tryg ønsker at have en risikobaseret og transparent politik
for kapitalstyring og dermed også for udlodning af udbytte. Ved

 

det testes i hvilket omfang, kapitalen kan understøtte Trygs stra-
tegi. Muligheden for yderligere kapitaltilførsel beskrives i Trygs
kapitalberedskabsplan, der beskriver de tiltag, der på kort sigt
kan anvendes til at forbedre koncernens solvens, hvis det skulle

blive nødvendigt. Den fremadrettede strategi og udtodningen for
2010 betyder, at der ved omlægning af investeringsaktiver samt
yderligere afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser samlet vil

årets udgang fastsættes et kapitalbehov opgjort efter Standard
& Poor's model, som svarer til et 'A-' niveau tillagt en buffer på
5 %. Overskydende kapital udloddes som udbytte. Fordelingen

kunne opnås en kapitalaflastning på cirka 1,4 mia. DKK i 2011. mellem kontant udbytte og aktietilbagekøb besluttes af bestyrel-

sen dog således, at ud af den samlede udlodning skal minimum

Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget ved yder- 50 % af årets resultat udloddes kontant.

ligere optagelse af ansvarlig lånekapital. | forhold til de danske
solvensregler er det fulde potentiale for ansvarlig lånekapital
allerede udnyttet (cirka 800 mio. DKK). I forhold til Standard

& Poor's kapitalmodel kan den ansvarlige lånekapital i slutnin-
gen af 2010 øges med cirka 880 mio. DKK (efter udbytte).

Udbytte for regnskabsåret 2010

I forhold til Standard & Poor's kapitalmodel udgør kapitalkravet
9.857 mio. DKK ag en TAC (tilgængelig kapital) før udbytte på
10.607 mio. DKK. Efter en indtjening på 593 mio. DKK foreslår
bestyrelsen på baggrund hemf at udlodde 256 mio. DKK som
kontant udbytte, hvilket er 4 DKK pr. aktie.

 

 

 

 

Kapital og udbytte

Mio. DKK 2006 2007 2008 2009 2010
Årets resultat 3,211 2.266 846 2.008 593
Kontant udbytte 2.244 " 1.156 442 991 256
Kontant udbytte pr aktie (DKK) 33 17 6,5 15,50 "4
Kontant udbytteprocent 70 % 51% 52 % 49 % 43 %
Tilbagekøb i alt 1.405 799 o
Tilbagekøb pr. aktie (DKK) 21 12,5 O
Samlet udlodning pr. aktie (DKK) 33 38 6,5 28 4
Samlet udlodning 2,244 2.561 442 1.790 256
Samlet udbytteprocent 70% 113 % 52 % 89 % 43 %
Buffer til "A-" niveau (%) 2,4 % 5,0 % 16,0 % 7,7 % 5,2 %

aa) Aktietilbagekøbsprogrammet er baseret på resultatet fra 2009 og udgjorde 799 mio. DKK. Det blev iværksat 16. april 2010 og løb til 7. februar 2011.

46 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Risikostyring

Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation

Indførelsen af Solvency Il i 2013 vil stille skærpede krav til den
måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici,
herunder bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen.

Se desuden kapitlet Kapitalstyring,

 

Tryg har i en årrække arbejdet med at tilpasse selskabet til disse
krav. Det indebærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovillig-
heden, rammerne for risikostyringen og løbende vurderer den
samlede risiko i koncernen og det afledte kapitalbehov.

Koncerndirektionens ansvar for den samlede risiko- og kapital-
styring forvaltes gennem et risikostyringsmiljø, hvor områderne
underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko
samt operationel risiko og sikkerhed forvaltes af særskilte
underkomitéer. Risikostyringen understøttes af Trygs interne ka-
pitalmodel og er løbende blevet udviklet gennem de seneste 10
år, Endvidere foretager vi årligt en risikokortlægning, der iden-
tificerer nye risici, som ikke i dag kan vurderes ved statistiske
analyser, Disse oplysninger opsamles i koncernens risikodata-
base og danner grundlag for en årlig risikorapport til direktionen
og bestyrelsen. Vurderingen af udvalgte risikoscenarier baseret
på dette arbejde indgår direkte i koncernens opgørelse af det
nødvendige kapitalbehov (individuelt solvensbehov).

 

 

 

 

 

 

1210124EogSN96128

Risikostyringskomité

 

 
  

| Læs om bestyrelsens risikoudvalg

i kapitlet Selskabsledelse på side 62.

Underwritingrisiko og genforsikring
Underwriting

Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af
forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet
præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som Tryg
er forpligtet til at udbetale, når skaden er sket. Risikoen kan
opdeles i tilfældig variation omkring de forventede erstatninger
og systematisk udvikling i det underliggende erstatningsniveau.
Eksempel på tilfældig variation er flere storskader end forven-
tet, mens en systematisk udvikling kunne komme fra stigende
frekvens af skybrud i sommerperioder eller faldende personska-
defrekvens for autoforsikringer som følge af sikrere biler.

Risikoen for tilfældige udsving kan vurderes og styres med
udgangspunkt i statistiske analyser af historiske erfaringer inden
for de forskellige brancher. identifikationen af systematiske skift i
erstatningsniveauet sker ligeledes under anvendelse af statistiske
metoder kombineret med information om ændring i blandt andet
samfundsmæssige og klimarelaterede forhold. Forsikringspræmien
skal være tilstrækkelig til at dække de forventede erstatninger,
men skal også indeholde en risikopræmie, som svarer til forrent-
ningen af den del af koncernens kapital, der medgår til beskyt-
telse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher
eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving, alt
andet lige skal indeholde en større risikopræmie.

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 47

 

Grafen Forsikringsudvikling i Norge viser, hvordan der i praksis
kan være betydelige forskelle på de udsving, der observeres

i forskellige produktområder og dermed de pågældende om-
råders underwritingrisiko. Den løbende vurdering af under-
writingrisikoen baseres på Trygs interne kapitalmodel, der
angiver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele af
forsikringsforretningen. Dette gælder dels ved fastsættelse og
opdatering af tariffer og dels ved individuel prissætning på
store aftaler inden for industri- og partnerområdet. Risikoen
styres endvidere gennem løbende lønsomhedsovervågning,
forretningsgange, acceptpolitik, fuldmagter og genforsiking.

Genforsikring

Genforsikring benyttes til at reducere underwritingrisikoen

på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet for
genforsikring vurderes på baggrund af Trygs interne kapital-
model, hvor prisen for indkøb af genforsikring sammenholdes
med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå.

Inden for bygning- og løsøreforsikring er større begivenhe-
der i 2011 dækket af en katastrofereassurancedækning på
5,5 mia. DKK med en egenregning på maksimalt 100 mio.
DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er storm,
og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulations-
modeller således, at denne dækning statistisk set vil vise

sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år.
Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden
andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder
op til 4,2 mia. DKK. For ulykke- og arbejdsskadepolicer har vi
købt katastrofegenforsikring med en egenregning på 50 mio.
DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som
udspringer af samme begivenhed herunder terror.

Danmark etablerede en national garantiordning for terror, der
trådte i kraft 31. marts 2010. Ordningen indebærer, at staten
yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske
marked til dækning af den samlede skadeudgift over 5 mia.
DKK. Pr. 1. januar 2011 har den danske terrorforsikringspoo!
for skadeforsikring beskyttet de første 5 mia. DKK gennem
en genforsikringsdækning på 4,5 mia. DKK. Trygs andel af

48 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Forsikringsudvikling i Norge over tid

Erstatningsprocent

175

ÅR
i Sd.
250 Å
Å

I Fm Å .

75 — SDR AE, SEDRDEREREDRREE nn, PP
IØ w E rig
if

dg

: see
mm
& gl
Hr Sa,
Ki Sy

 

År

«== Bygning- og løsøreforsikring == Ansvarsforsikring på biler

en markedsskade på 20 mia. DKK vil dermed være cirka 100 mio.
DKK, som svarer til Trygs markedsandel af poolens selvbehold på
0,5 mia. DKK.

Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfa-
ringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i
industriporteføljen er inden for bygning- og løsøreforsikring be-
skyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia. DKK og med
en egenregning på 100 mio. DKK ved første skade og 50 mio.
DKK på efterfølgende skader. For bygning- og løsørerisici over
denne grænse køber vi fakultativ genforsikring. Øvrige brancher,
der omfatter genforsikring, er eksempelvis ansvars-, bil-, fiskeop-
dræt- og garantiforsikring.

I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet
af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større til-
godehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også
en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav til kreditvur-
deringen af reassurandørerne og ved spredning af reassurance
på flere reassurandører.

Hensættelsesrisiko
Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig
til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremti-

 

 

 

 

 

Fur uTEe KDE RTENGE VISTES

 

 

dige betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er ENE EERSDEDEE
indtruffet, går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Her- De væsent! Ige
efter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller

risikotyper

længere tid, før skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på
personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden
er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med
yderligere udbetalinger til følge.

Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både

ea individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger.
Ved udgangen af 2010 udøjorde erstatningshensættelserne
24.883 mio. DKK. Varigheden på disse hensættelser, det vil sige
den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb udbetales til kunden,
var 3,2 år ved udgangen af 2010. Størstedelen af erstatnings-
hensættelserne vedrører personskader og er eksponeret mod
ændringer i lønudvikling, diskonteringsrente, udbetalingsmøn-
ster, konjunktur, lovgivning og domme.

   

finansielle markeder:
konicernens Te esteringsrisik6 indeholder elemerite
som reritefisiko;-aktierisiko,valtitarisikg; kreditrisiko-o
likviditetsrisike rue mu ou

 

Læs mere om diskonteringsrenten

   

i afsnittet Investerings- og renterisiko.

 

 

Til opgørelsen af erstatningshensættelserne vil altid være knyttet
en betydelig usikkerhed. Historisk set har hensættelsesrisikoen
givet væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger
(afløb) for mange forsikringsselskaber, og dette må også forven-
tes at være tilfældet fremover. Tryg håndterer hensættelsesrisi-

ae koen gennem en hensættelsespolitik, der til enhver tid sikrer en
ensartet proces for fastsættelse af erstatningshensættelser på
tværs af landegrænser og brancher, Herunder, at den er baseret Risikoch-for fejl; svie dller nédbrudi i

   

på underliggende modelanalyse, og at der er foretaget interne 'syste 1 ocesser.
kontrolberegninger og evalueringer. )

 

Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk
arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samti-
dig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en kon-
sekvens af dette udsættes Tryg for en eksplicit inflationsrisiko

i forbindelse med ændringer i den danske løninflation. Denne
inflationsrisiko er afdækket ved indgåelse af en inflationsswap.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 49

1210124FogSN96129

 

 

Erstatningshensættelser- (brutto)

 

Forventet pengestrøm Mio. DKK
0-1 år 8.044
1-2 år ' …. on » 73.866
2-3 år . .…… ' … 2.439
> 3 år HEE . …… . 9.906
Ialt ' 24:255

3) Erstatningshensættelserne er eksklusive Finland og Tryg Garanti.

Investerings- og renterisiko

Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle
markeder påvirker resultatet og dermed selskabets økonomi-
ske stilling. Både investeringsaktiver og erstatningshensæt-
telser er eksponeret over for renteændringer. Tryg søger at
matche udbetalingsprofilen for diskonterede erstatningshen-
sættelser med tilsvarende rentebærende fordringer så tæt som
muligt. Et faldende renteniveau vil ved denne konstruktion
give samme forøgelse af erstatningshensættelser og værdi af
obligationsportefølje. Dette reducerer Trygs samlede ekspone-
ring overfor renteændringer betydeligt.

i 2010 opdelte Tryg investeringsaktiviteterne

 

i to investeringsporteføljer. Læs mere i kapitlet

Investeringsvirksomhed.

Aktie- og ejendomsrisiko

Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af
ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktie-
porteføljen udgjorde i slutningen af 2010 5,4 % af de samlede
investeringsaktiver. | 2008 købte Tryg hovedkontordomicilet

i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne
andel forventes reduceret over tid. Trygs ejendomsportefølje
består udover domicilejendomme af kontor- og udlejnings-
ejendomme, der udgør 9,6 % af de samlede investerings-
aktiver.

50 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Valutarisiko

Valutarisiko holdes på et meget lavt niveau. Koncernens præ-
mieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af
erstatninger og omkostninger i de samme udenlandske valutaer,
hvorved det alene er periodens overskud, der er eksponeret for
valutarisiko. Risikoen for værditab på balanceposter som følge
af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater. Valuta-
regulering og afdækning af udenlandske enheder føres direkte
på egenkapitalen.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke op-
fylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksom-
heden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer
og modparter på øvrige finansielle instrumenter. Tryg styrer kredit-
risiko og koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating.

Se kapitlet Investeringsvirksomhed for

 

en oversigt over obligationsbeholdningens

ratingfordeling.

Likviditetsrisiko

Mange, især finansielle, virksomheder har gennem finanskrisen
oplevet, at adgangen til likviditet er blevet væsentligt forringet.
Tryg har ikke på samme måde risiko for manglende likviditet,
idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsudbetalin-
gerne. Indbetalingerne placeres for langt hovedparten på likvide
konti eller i let-omsættelige værdipapirer, som sikrer, at Tryg til
enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet.

Operationel risiko

Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne pro-
cesser, svindel, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og lignende.
Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, foku-
serer Tryg her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø
for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde

ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dæk-

 

 

 

 

 

RS MEN REDER USET SEINE SEER SEKTEN TESS

ker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter herunder ENERET : ENE EET
it-sikkerhedspolitikken. Vi har også etableret en sikkerheds- og Følsomhed ved udvalgte ændringer
efterforskningsenhed, der håndterer intern svindel, it-sikkerhed, iunderwriting, hensættelse og markedsvilkår
fysisk sikkerhed og beredskab. ;

Tryg har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste om-
råder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af
forretningen til håndtering af en situation med længerevarende
it-nedbrud. Herudover har vi etableret en krisestyringsstruktur i
eo tilfælde af, at en større krise rammer Tryg.

Strategisk risiko

Strategisk risiko er knyttet til Trygs valg af strategisk position
herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejds-
partnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring
af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen.

Det samlede risikobillede

Tryg anser strategisk risiko og forsikringsrisiko (underwriting og
hensættelser) for de væsentligste risikotyper. Begge risikotyper
er tæt knyttet til vores forretning som skadeforsikringsselskab.
Investeringsrisikoen er på et tilfredsstillende niveau via den
nuværeride investeringsstrategi. Den operationelle risiko anses
for knap så stor som de øvrige risikotyper.

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 51

1210124FogSN96130

 

 

 

 

 

 

Trygs ledere skal skabe gode
resultater igennem klar
kommunikation, videndeling og

forandringsvillighed.

 

 

     

 

 

 

 

 

Bestyrelse

  

CENTS

Mikael Olufsen ”
Formand
Født 1943. Indtrådt 2002. Nationalitet: Dansk.

Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere
administrerende direktør for Toms Chokolade-
fabrikker A/S.

Uddannelse: Forstkandidat, PMD Harvard
Business School.

Bestyrelsesformand: TryghedsGruppen
smba, Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Egmont
Fonden, Egmont International Holding A/S,
Ejendomsselskabet Gothersgade 55 ApS,
Ejendomsselskabet Vognmagergade 11 ApS,
Malaplast Co. Ltd. Bangkok, Advisory Board
i CareWorks Africa Ltd og Gigtforeningen

i Danmark.

Bestyrelsesmedlem: WWF Verdensnatur-
fonden og Danmark-Amerika Fondet.

Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S
(formand).

Aktiebeholdning: 3.018.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af
internationale virksomheder herunder strate-
gisk udvikling samt bestyreiseserfaring i både
nationale og internationale virksomheder.

Bodil Nyboe Andersen”

Næstformand
Født 1940, Indtrådt 2006. Nationalitet: Dansk.

Tidligere Nationalbankdirektør og direktør
i Andelsbanken.

Uddannelse: Cand. polit.

Bestyrelsesformand;: Laurids Andersens Fond.

Bestyrelsesnæstformand: Tryg A/S og Tryg
Forsikring A/S.

Bestyrelsesmediem: TV2, Villum Kann
Rasmussen Fonden og Energiteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S
(formand), Risikosudvalget i Tryg A/S (for-
mand), Advisory Board for den Nordiske
Investeringsbank og Komitéen for God
Selskabsledelse.

54 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Bodil Nyboe Anderse:

Aktiebeholdning: 100.
Ændring i beholdning i 2010: 0,

Bodil Nyboe Andersen har fra sit virke

som tidligere Nationalbankdirektør og direktør
i Andelsbanken særlige kompetencer inden
for ledelse, bestyrelsesforhold, økonomi,
finansiel virksomhed og risikostyring.

Jørn Wendel Andersen ?”'

Født 1951. Indtrådt 2002. Nationalitet: Dansk.
Professionelt bestyrelsesmedlem og interim
management projekter. Tidligere koncerndirektør/
CFO i Arla Foods amba.

Uddannelse: Cand. merc., IMD Program i
'Executive Development” og "Strategy in Action'
samt Leadership Assessment fra Heidrick &
Struggles.

Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen
smba, Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S, Nordea
Liv & Pension.

Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S
og Risikosudvalget i Tryg A/S.

Aktiebeholdning: 1.078.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Jørn Wendel Andersen har erfaring inden for
international ledelse, forsikringsvirksomhed,
økonomi, finans og risikostyring.

Paul Bergqvist ?”

Født 1946. Indtrådt 2006. Nationalitet: Svensk.
Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere
koncerndirektør for Carlsberg A/S.

Uddannelse: Økonom og ingeniør.

Bestyrelsesformand: Sverige Bryggerier AB,
East Capital Explorer AB, HTC Group AB, Pieno
Zvaigzdes AB, Returpack Svenska AB, Norrkåpings
Segelsåliskap og Ostkinds Håradsallmånning.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring
A/S, Lantmånnen og Bjårk Eklund Group AB.

Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S,
revisionsudvalget i East Capital Explorer AB
(ordførende) og nomineringsudvalget i East
Capital Explorer AB (formand).

Aktiebeholdning: 100,
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Jørn Wendel Andersen Paul Bergavist TT

      

   

een]

Brinch

Paul Bergqvist har international ledelses- og be-
styrelseserfaring inden for M&A, strategisk udvik-
ling, marketing, branding og økonomistyring og
som svensk statsborger særlig indsigt i svenske
markedsforhold.

Christian Brinch?"

Født 1946. Indtrådt 2007. Nationalitet: Norsk.
Senior Advisor i HitecVision og professionelt
bestyrelsesmedlem. Tidligere koncernchef

i Helicopter Services Group ASA og viceadmini-
strerende direktør i ABB Norge.

Uddannelse: Militærakademi og PMD Harvard
Business School.

Bestyrelsesformand: Apply Group AS, Sub-
sea Technology Group AS, HV IV Invest Alfa AS,
Helicopter Network AS, Fortissimo AS, Line
Consult AS, Gluteus AS og Røa Invest AS.

Bestyrelsesnæstformand: Norges Statsba-
ner AS og Prosafe SE.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring
A/S, Kjell A. Østnes AS, Thor Dahi Management
AS og Thor Dahl Shipping AS.

Udvalgsposter: Valgkomitéen i Prosafe SE.

Aktiebeholdning: 500.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Christian Brinch har erfaring inden for M&A,
finans, kommunikation og forretningsudvikling
og som norsk statsborger særlig indsigt i nor-
ske markedsforhold.

John R. Frederiksen %

Født 1948, Indtrådt 2002. Nationalitet: Dansk.
Direktør i Fortunen A/S og Berco ApS. Tidligere
administrerende direktør for Jacob Holm &
Sønner A/S og Bastionen A/S.

Uddannelse: Handelsuddannet.

Bestyrelsesformand: Hellebo Park P/S,
RenHold A/S, Renoflex-Gruppen A/S, Renhold-
ningsselskabet af 1898, Rådgivningsselskabet
af 1. september 2009 A/S, SBS Byfornyelse
smba, Sjælsø Gruppen A/S, Ejendomsforenin-
gen Danmark, Komplementarselskabet Uglen
ApS og Grundejernes Investeringsfond.

 

 

 

 

  

Tina Snejbjerg

Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen smba,
Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Fortunen A/S,
Freja Ejendomme A/S (Statens Ejendomssalg
A/S), Højgård Ejendomme A/S, C.W. Obel A/S,
C.W. Obel Ejendomme A/S, C.W. Obel Projekt
A/S, Obel-LFI Ejendomme A/S, Ejendomsaktie-
selskabet Knud Højgaards Hus, SSG A/S, BERCO
Deutschland GmbH, Invista Foundation Holding
Company Limited, S!PA (Scandinavian International
Property Association), Invista Foundation Property
Trust Limited, Invista Foundation Property Limited,
Invista Foundation Property No, 2 Limited og Invista
European Real Estate Trust SICAF.

Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S,
revisionsudvalget i Invista Foundation Property
Trust Ltd., Invista European Real Estate Trust
Sicaf, revisionsudvalget i Sjælsø Gruppen A/S
samt European Property Federation, Bruxelles
(præsident).

Aktiebehoidning: 280.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

John R. Frederiksen har ledelses- og bestyrel-
seserfaring inden for M&A, strategi, økonomi
og finans.

Jesper Hjulmand &

Født 1963. Indtrådt 2010, Nationalitet: Dansk.
Administrerende direktør i SEAS-NVE A.m.b.a.
Tidligere økonomidirektør og adm. direktør i
NVE A.m.b.a. samt budgetleder og regnskabs-
chef i Rockwool A/S.

Uddannelse: Cand.merc. og oberstløjtnant af
reserven i Flyvevåbnet.

Bestyrelsesformand: Danske Energi- og For-
syningsselskabers Arbejdsgiverforening (DEA),
Energi Danmark A/S, ChoosEV A/S og

CAT Invest I A/S.

Bestyrelsesmedliem: TryghedsGruppen
smba, Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, DI hoved-
bestyrelse, DI Energibranchen, Waoo! A/S og
Forskerparken CAT A/S.

Udvalgsposter: Formand for Dansk Energi
Direktørudvalg og medlem af Dansk Energi
Fælles Forum.

Aktiebeholdning: 0,
Ændring i beholdning i 2010: 0.

1210124EogSN96132

  

Jesper Hjulmand

Jesper Hjulmand har gennem sit arbejde i
SEAS-NVE og sit tidligere virke i Flyvevåbnet
erfaring med M&A, strategi, organisations-
udvikling, kommunikation og forretnings-
Udvikling.

Bill-Owe Johansson
Medarbejdervalgt

Født 1959. indtrådt 2010. Nationalitet;
Svensk. Skadebehandler i Atlantica/Moderna
(datterselskab i Sverige), Ansat i 2002.

Uddannelse: Diverse forsikringskurser,

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S og
Tryg Forsikring A/S.

Aktiebeholdning: 140,
Ændring i beholdning i 2010: +140.

Lene Skole?!

Født 1959. indtrådt 2010, Nationalitet: Dansk.

Koncerndirektør i Coloplast A/S 2005. Tidligere
CFO i The Maersk Company Ltd., UK.

Uddannelse: A.P, Møllers internationale
shippinguddannelse, HD i finansiering og
diverse internationale lederuddannelser.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S,
Tryg Forsikring A/S og DFDS A/S.

Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S
og Risikosudvalget i Tryg A/S.

Aktiebeholdning: 410.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Lene Skole har erfaring med internationale
virksomheder blandt andet gennem sit arbejde
i Coloplast og The Maersk Company Ltd., UK.
Lene Skole har kompetencer inden for strategi,
økonomi, finansiering og kommunikation.

ERR SLD AN

Rune Torgeir

  
 

 
  

   

oensen Lene Skole

J

Berit Torm

Tina Snejbjerg

Medarbejdervalgt

Født 1962. Indtådt 2010, Nationalitet: Dansk,
Fuldmægtig i Trygs Personaleforening. Ansat
siden 1987,

Uddannelse: Forsikringsuddannet.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S og
Tryg Forsikring A/S

Udvalgsposter: DFLS hovedbestyrelse.

Aktiebeholdning: 86.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Rune Torgeir Joensen
Medarbejdervalgt

Født 1956, Indtrådt 2008. Nationalitet: Norsk.
Projektmedarbejder i Tryg. Ansat siden 1984,

Uddannelse: Typograf, markedsøkonom og
HMS rådgiver,

Bestyrelsesmediem: Tryg A/S og
Tryg Forsikring A/S.

Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S,
Risikosudvalget i Tryg A/S og Advisory Board i
Tryg Norge.

Aktiebeholdning: 45.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

Berit Torm

Medarbejdervalgt

Født 1959. Indtrådt 2008. Nationalitet: Dansk.
Kvalitetschef i Tryg. Ansat siden 1985,

Uddannelse: Cand, jur.

Bestyrelsesmediem: Tryg A/S og
Tryg Forsikring A/S.

Udvalgsposter: Furesø Byråd.

Aktiebeholdning: 86.
Ændring i beholdning i 2010: 0.

3) Afhængigt bestyrelsesmedlem; det vil sige
tilknyttet hovedaktionæren TryghedsGruppen.

b) Uafhængigt bestyrelsesmedlem; det vil sige

uden tilknytning til Tryg eller hovedaktionæren
TryghedsGruppen.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 55

 

 

Koncernledelse

 

Morten Hibbe |
CFO/Koncernfinansdirektør til 31. januar 2011
Koncernchef pr. 1. februar 2011.

Født: 1972. Ansættelsesår: 2002;-Ifndtrådt i koncernledelsen: 2003
Medlem af Tryg A/S' direktion.
Mediem af Tryg Forsikring A/S" direktion.

Uddannelse: Bachelor i SPRØK, cand. merc, i finansiering
og regnskab samt lederuddannelse fra Wharton.

Bestyrelsesmedlem: Høyteknologisentret AS.

Aktiebeholdning: 4.801
Ændring i beholdning i 2010: 0

Chris ine e (Stine). Bosse
CEO/Koncernchef. Fratrådt pr. 31: januar 2011”

Født: 1960: Ansættelsesår: 1987. Indtrådt i "koncernledelsejt; 1999.
Medlem af Tryg A/S" direktion.
Medlem af Tryg Forsikring-A/S' direktion.

Uddannelse: Cand. jur., flere ledelsesuddannelser fra INSEAD,
Wharton og Harvard.

Bestyrelsesformand: BØRNEfonden.

Bestyrelsesmedlem: Nordea Bank, Amlin Plc.,
Forsikring og Pension, Geneva Association, Rendex-vous de
September og'INSEAD Danish Council.

Udvalgsposter: Riskokomité i Nordea, vederlagsudvalg i Amin. Plc,

UN Milliniunt Dévelopment Goals:Advocacy Group.

Aktiebeholdriing: 6.264
Ændring'i beholdning i 2010: 0

 

Lars Bonde

Koncerndirektør for Kundeservice & Salg - Direkte
og landechef i Danmark

Medlem af Tryg A/S' direktion pr. 1. februar 2011

Født; 1965. Ansættelsesår: 1998. Indtrådt i koncernledelsen i 2006.

Medlem af Tryg Forsikring A/S' direktion.
Uddannelse: Forsikringsuddannet og cand. jur.
Bestyrelsesmedlem: Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Aktiebeholdning: 1.643
Ændring i beholdning i 2010: 0

56 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Martin Bøge Mikkelsen
Koncerndirektør for Strategi & Human'Kompetence

Født: 1962. Ansættelsesår: 1989. Indtrådt i koncernledelsen: 2009.
Medlem af Tryg Forsikring A/S' direktion.

Uddannelse: HD i Organisation, Afsætningsøkonomi og
Regnskabsvæsen samt lederuddannelser fra blandt andet
Wharton, Ashridge og London Business School,

Aktiebeholdning: 1.911
Ændring i beholdning i 2010: 0

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 57

1210124EogSN96133

 

 

Selskabsledelse

Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde den 8. april
2010 nye anbefalinger for god selskabsledelse, der anbefales
indarbejdet fra det regnskabsår, som startede 1. januar 2010.
Bestyrelsen vurderer, at Tryg følger anbefalingerne bortset fra
to punkter. Se afvigelserne og begrundelserne sidst i kapitlet.

   

Download en samlet gennemgang Lovpligtig
redegørelse for virksørnhedsledelse i forhotd til

KJ

hver enkelt anbefaling på tryg.com/dk > Download.

Generalforsamling

Tryg afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden ud-
gangen af april. Bestyrelsen indkalder i overensstemmelse med
Selskabsloven og Trygs vedtægter til generalforsamlingen med
mindst tre ugers varsel via en selskabsmeddelelse, på tryg.com/
dk og i mindst ét landsdækkende dagblad. Aktionærer har des-
uden mulighed for at modtage indkaldelsen pr. post, elektronisk
eller downloade den fra tryg.com/dk. indkaldelsen indeholder
relevante oplysninger om tid og sted samt en dagsorden, der
som minimum omfatter punkterne:

« Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det
forløbne regnskabsår

+ Fremlæggelse af årsrapport til sodkendelse og meddelelse
af decharge til bestyrelse og direktion, herunder fastsættelse
af bestyrelsens honorarer

+ Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning
af tab i henhold til den godkendte årsrapport, herunder
forslag til udbyttebetaling for det forløbne regnskabsår

+ Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

+ Valg af medlemmer til bestyrelsen

+ Valg af revisor

+ Eventuelt

Alle aktionærer opfordres til at deltage på den årlige ordinære
generalforsamling. Generalforsamlingen webcastes ligeledes,
så interesserede har mulighed for at se generalforsamlingen på
tryg.com/dk både under og efter arrangementet.

58 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Aktionærerne har mulighed for at stille forslag til generalforsam-
lingens dagsordenspunkter og for at stille spørgsmål på selve
generalforsamlingen. Aktionærer kan stemme på generalforsam-
lingen, brevstemme eller give en fuldmagt til bestyrelsen eller
tredjemand. Fuldmagt og blanket til at brevstemme er tilgænge-
lig på tryg.com/dk senest den 23. marts 2011.

Bestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingen skal afhol-
des ved fysisk fremmøde, da bestyrelsen lægger vægt på den
mundtlige dialog med aktionærerne. Bestyrelsen og koncern-
ledelsen deltager så vidt muligt på generalforsamlingen og
prioriterer dette højt.

Dialogen mellem Tryg og aktionærerne

Tryg udsender regelmæssigt presse- og selskabsmeddelelser
og offentliggører års- og delårsregnskaber, som er tilgængelige
på tryg.com/dk. Tryg offentliggører også jævnligt IR-nyheds-
breve om aktuelle emner til aktionærer og andre interesserede.
Materialet giver alle interesserede mulighed for at danne sig

et fyldestgørende billede af koncernens position og udvikling.
Regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS,

og alle finansielle meddelelser og regnskaber offentliggøres
både på dansk og engelsk. På tryg.com/dk har interesserede
mulighed for at modtage de seneste nyheder via e-mail og
RSS-feeds.

Koncernen har en række interne retningslinjer, der sikrer, at
offentliggørelse af kursfølsom information sker i overensstem-
melse med de børsretlige regler.

Investor Relations-afdelingen er i løbende kontakt med aktie-
analytikere og investorer. Desuden afholder Investor Relations-
afdelingen sammen med direktionen investormøder, telekon-
ferencer og webcasts og deltager på konferencer i Danmark
og udlandet. Bestyrelsen orienteres løbende om dialogen med
investorer og andre interessenter.

 

 

 

 

Se Trygs lovpligtige redegørelse for CSR

 

på tryg,.com/dk > Download.

Kapital- og aktiestruktur

Bestyrelsen tilser, at Trygs kapitalstruktur er i overensstemmelse
med koncernens behov og aktionærernes interesser, og at kapital-
strukturen er i overensstemmelse med de krav, som Tryg er
underlagt som finansiel virksomhed, Tryg har vedtaget en kapi-
talplan og kapitalnødplan, som revurderes årligt af bestyrelsen.

Bestyrelsen foretager desuden en årlig vurdering af udbytte-
udlodning og aktietilbagekøb. I 2010 gav generalforsamlingen
bestyrelsen bemyndigelse til at lade Tryg erhverve egne aktier
inden for 10 % af aktiekapitalen indtil den 14. april 2015.

Overtagelsesforsøg

! tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen
forholde sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og
afhængig af tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær
generalforsamling efter de gældende forpligtelser og regler,

interessenter og koncernens samfundsansvar
Identifikation af interessenter sker som en integreret del af stra-
tegigennemgangen på bestyrelsens årlige strategiseminar, hvor
fokus altid er på investorer, kunder, samfund og medarbejdere.
Endvidere får bestyrelsen regelmæssige rapporter om Trygs stør-
ste investorer samt medarbejder- og kundetilfredshedsrapporter,

Koncernen har en række politikker, som er vedtaget af besty-
relsen og beskriver Trygs forhold til interessenterne. Koncernen
lægger vægt på samfundsansvar, og bestyrelsen vedtog den
seneste CSR-politik den 5. oktober 2010. Tryg har desuden en
Investor Relations-politik og en Kommunikationspolitik.

Se Investor Relations-politikken på tryg.com/dk >
Investor > Konkakt IR > IR-politik,

Se Kormmunikationspolitikken på tryg.com/dk >

resse > Kommunikationspolitik,

Se CSR-politikken på tryg.com/dk >
CSR > CSR-strategi > CSR-politik.

 

1210124EogSN96134

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finansielle
kontrol af Tryg. Dette arbejde sker gennem mål og rammestyring
med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk stillingtagen

til strategi og risici, Direktionen rapporterer til bestyrelsen om
strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen,
finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici. Bestyrel-
sen afholder et årligt strategiseminar, hvor koncernens strategi
fastlægges og/eller justeres. I samarbejde med direktionen sør-
ger bestyrelsen for, at koncernens strategi opfølges og udvikles.

Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle
ressourcer er til stede for, at koncernen kan nå de strategiske
mål, Rammerne drøftes på bestyrelsens årlige strategiseminar
og budgetmøde. Aktiviteterne i bestyrelsen fastlægges i selska-
bets forretningsorden og årshjul, der godkendes af bestyrelsen.

Forretningsorden

Bestyrelsen gennemgår og godkender årligt en forretningsor-
den for bestyrelse og direktion med tilhørende retningslinjer og
instrukser, hvori rapporteringskrav og krav for kommunikation
med direktionen fremgår.

Den finansielle lovgivning, Tryg er underlagt, fastlægger
endvidere krav til direktionens fapportering til bestyrelsen om
udviklingen på de væsentligste aktivitetsområder.

Bestyrelsens formand og næstformand

Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af en formand
og en næstformand, Næstformanden tiltræder ved formandens
fravær og fungerer i øvrigt som sparringspartner for formanden.

Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretnings-
orden. Bestyrelsesformandens opgaver består blandt andet i at
lede og evaluere bestyrelsens arbejde, organisere, indkalde og
styre bestyrelsesmøder samt varetage samarbejdet med direk-
tionen. Bestyrelsesformanden fungerer desuden som bestyrel-

sens talsmand udadtil.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 59

 

Formandskabet holder sammen med direktionen forberedel-
sesmøder før alle bestyrelsesmøder og inden udsendelse af
bestyrelsesmateriale. Formandskabet planlægger ligeledes
bestyrelsens fremtidige sammensætning af medlemmer.

lfølge bestyrelsens forretningsorden må ingen bestyrelsesmed-
lemmer udføre arbejde for Tryg uden bestyrelsens forudgående
beslutning herom. Opgaverne skal desuden være af enkeltstå-
ende karakter.

Bestyrelsens sammensætning og organisering
Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompetencer,
der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrel-
sesopgaverne. Koncernen fokuserer på kompetencer inden for

finansiel virksomhed, it, markedsføring og ledelse.

Kompetencebeskrivelsen er tilgængelig

 

på tryg.com/dk og i indkaldelsen til

generalforsamlingen.

Formanden for TryghedsGruppen smbas bestyrelse er i henhold til
vedtægterne også formand for bestyrelsen i Tryg A/S. Trygheds-
Gruppen smbas bestyrelse vælger herudover tre bestyrelsesmed-
lemmer til Tryg A/S blandt TryghedsGruppen smbas bestyrelse.

Bestyrelsen har fire kvindelige medlemmer og består af medlem-
mer fra Danmark, Sverige og Norge.

Se bestyrelsens cv'er og kompetencebeskrivelse

på tryg.com/dk > Selskabstedelse > Ledelse >

 

Bestyrelse > Kornpetencer og sammensætning.

Se bestyrelsesmedlemmernes cv'er

 

i kapitlet Bestyrelse,

Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer

Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering af bestyrelsens
arbejde og bestyreisesmedlemmernes kompetencer, hvor det
vurderes, om bestyrelsen har de nødvendige kompetencer, eller

om der er områder, hvor medlernmernes kompetencer og viden
bør opdateres.

60 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Antal medlemmer af bestyrelsen

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, og bestyrelsen vurderer,
at antallet af bestyrelsesmedliemmer er passende for at kunne
sikre en konstruktiv debat, tilstrækkelig diversifikation og en
effektiv beslutningsproces.

Bestyrelsen drøfter årligt antallet af bestyreisesmedlemmer i for-
bindelse med forberedelsen af den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsens uafhængighed

Otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen
for ét år ad gangen. Af de otte generalforsamlingsvalgte med-
lemmer er fire uafhængige.

I kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk beskrives, hvilke besty-
relsesmedlemmer, der anses for uafhængige. Desuden beskrives
dette i indkaldelsen i generalforsamlingen, herunder i forbindelse
med valg af nye bestyrelsesmedlemmer.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Processen for udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer er
grundig og transparent for medlemmerne. Formandskabet vare-
tager udvælgelsen af nye kandidater til de fire uafhængige be-
styrelsesposter og forelægger indstillingen om valg af kandidat
for bestyrelsen.

Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen
en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, professio-
nelle kvalifikationer og erfaring. | bestyrelsens sammensætning
søges en afbalanceret fordeling blandt andet med hensyn til
alder, køn og nationalitet, ligesom der tages hensyn til behovet
for fornyelse.

Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en intro-
duktion til koncernen.

Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen
Efter den danske selskabslov har medarbejderne ret til at vælge
et antal repræsentanter til bestyrelsen, der svarer til halvde-

len af de øvrige medlemmer af bestyrelsen ved tidspunktet

 

 

 

 

for medarbejdervalgets udskrivelse. Tryg har indgået en aftale
med koncernens personaleorganisationer om, at der vælges

to bestyrelsesmedlemmer blandt medarbejderne i Danmark, ét
bestyrelsesmedlem blandt medarbejdere i Norge og ét bestyrel-
sesmedlem blandt medarbejderne i Sverige. Det seneste valg af
en svensk medarbejderrepræsentant fandt sted i 2010. Næste
ordinære valg af de fire medarbejderrepræsentanter afholdes

i 2012, I henhold til lovgivningen har medarbejderrepræsen-
tanterne samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige
medlemmer af bestyrelsen.

Mødefrekvens

Bestyrelsen afholder som minimum syv årlige møder og et årligt
strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger strategi og mål
for de kommende år. | 2010 afholdt bestyrelsen otte bestyrelses-
møder og det årlige strategiseminar. Bestyrelsen drøfter løbende
bestyrelsens opgaver og fastlægger senest på årets sidste møde
en mødeplan for det kommende år.

Antallet af andre ledelseshverv

Bestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer vurderer, at
hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at varetage
bestyrelsesposten i Tryg på tilfredsstillende vis,

Se bestyrelsesmedlemmernes cv'er, hvor oplys-

 

ning om stilling, ledelseshverv og beholdning
samt ændring i beholdning af Tryg-aktier
fremgår i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk >
Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelse.

Aldersgrænse

For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlings-
valgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Besty-
relsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første general-
forsamling, efter de er fyldt 70 år.

  

Alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer
i

   

fremgår af kapitlet Bestyreise,

1210124EogSN96135

 

Valgperiode
De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg
hvert år på den årlige ordinære generalforsamling.

i Bestyrelsesmedlemmernes indtræden

 

i bestyrelsen, genvalg og udløb af valgperiode
kan ses i kapitlet Bestyrelse.

Ledelsesudvalg (komitéer)

Trygs bestyrelse har nedsat et revisionsudvalg, et aflønnings-
udvalg og et risikoudvalg. Der er ikke nedsat et formelt nomine-
ringsudvalg. Formandskabet varetager de opgaver, der normalt
ligger i et nomineringsudvalg.

Ledelsesudvalgenes kommissørier kan

 

findes på tryg.com/dk.

Informationen om ledelsesudvalgene omfatter blandt andet
beskrivelser af medlemmer, mødefrekvens, ansvarsområder og
udvalgets aktiviteter i året løb. Desuden beskrives hvert enkelt
bestyrelsesmedlems særlige kvalifikationer selvstændigt på
hjemmesiden,

I revisionsudvalget og risikoudvalget er to ud af fire medlemmer,
herunder formanden for udvalgene, uafhængige. | aflønnings-
udvalget er en ud af fire medlemmer uafhængig, mens en ud af
de to medlemmer af formandskabet i rolle som nomineringsud-
valg er uafhængig.

Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmernes
særlige kompetencer, ligesom det anses for vigtigt, at medarbej-
derrepræsentanterne inddrages i udvalgene. Udvalgene forbere-
der alene sagerne til den samlede bestyrelses afgørelse,

Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde
Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor besty-
relsens sammensætning og bestyrelsens og de individuelle med-
lemmers arbejde og resultater bliver evalueret.

Evalueringen af bestyrelsen forestås af formanden, der afholder

individuelle evalueringssamtaler med hvert enkelt bestyrelsesmed-
lem i starten af året, der drøftes på årets første bestyrelsesmøde.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 61

 

 

Ledelsesudvalg

Aflønningsudvalg

Vederlagsudvalget, som pr. 13. december 2010 kaldes aflønningsud:
valget, består af fire medlemmer, som vælges af bestyrelsen. Be-
styrelsesformanden er formand for aflønningsudvalget: Herudover
skal udvalget være repræsenteret af mindst ét medlem fra Trygheds-
Gruppens bestyrelse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Udvalget har på nuværende tidspunkt ét uafhængigt medlem.

Aflønningsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i Trygs
aflønningspolitik.og retningslinjer for incitamentsaflønning.

| 2010 afholdt aflønningsudvalget fire møder.

Medlemmer

« Mikael Olufsen, formand

«+ John R. Frederiksen

- Paul Bergqvist (uafhængig)
» Berit Torm

Opgaver

+ indstiller aflønningspolitikken (herunder overordnede retnings-
linjer for incitamentsaflønning). til bestyrelsens godkendelse
forud for generalforsamlingens godkendelse.

… Udarbejder indstilling til bestyrelsen om, hvilke medarbejdere
selskabet anser som risikotagere.

+ Udarbejder indstilling til bestyrelsen om de elementer, der

"ber indgå i i aflønningen af bestyrelse og direktion samt

” Størrelsen af det korikrete vederlag. ”

" ”Sikrer overholdelse af'den vedtagne aflønningspolitik
(herunder retningslinjer for incitamentsaflønning).

-+ Overvåger at oplysningerne i årsrapporten om vederlaget til
bestyrelsen, direktionen og riskotagere er korrekte, retvisende
og fyldestgørende. .

. Sikrer at bestyrelsen holdes orienteret om markedsniveauet for
bestyrelses- og direktionsvederlag i i sammenlignelige selskaber;
ligesom udvålset på bestyrelsens vegne skal følge praksis ] på
området, således at eventuelle nye aflønningsføormer drøftes
og overvejes i bestyrelsen.

Risikoudvalg .

Tryg nedsatte i 2010 et risikoudvalg. Formålet med risikoudvalget
er at støtte bestyrelsen i dens arbejde og tilsyn med kapitalforvalt-
ning og risikostyring, Det overordnede ansvar ligger hos bestyrel-
sen, mens risikoudvalget overvåger risikostyringsmiljøet samt de
tilhørende processer, Bestyrelsen vil i 2011 tage stilling til, om
risikoudvalget skal være permanent.

I 2010 afholdt risikoudvalget tre møder.

62 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Medlemmer

-. Bodil Nyboe Andersen, formand (uafhængig)
+ Lene Skole (uafhængig)

. Jørn Wendel Andersen"

» RunejJjoensen "

Opgaver

+ Overvåger virksomhedens risikostyringssystemer.

+. Gennengår koricernens risikovurdering.

+ Vurderer og overvåger at risikostyringsmiljøet fungerer effektivt.
» Overvåger implementeringen af Solvency-Il'i koncernen: .

Revisionsudvalg

Tryg nedsatte i 2006 et revisionsudvalg,.som er fælles for

Tryg A/S og datterselskaberne Tryg Forsikring A/S og Tryg
Garantiforsikting A/S. Udvalget består af fire medlemmer og ledes

af et uafhængigt bestyrelsesmedlem; som samtidig er næstformand
for bestyrelsen.

Rammerne for revisionsudvalgets' arbejde er fastlagt i et kom-
missorium. Udvalget'er udelukkende et: forberedende organ,
som skal:støtte bestyrelsen i i dens-arbejde, Revisionsudvalget
har viden om og erfaring med finansielle forhold samt regn-
skabs- og revisionsforhold i børsnåterede selskaber.

I 2010 afholdt.revisionsudvalget fire. møder, og udvalget rappor-
terede regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog.en
evaluering af/det foregående års arbejde i august 2010, hvor de
vurderede behovet for ændringer i kommissoriet.

Medlemmer

+ Bodil Nyboe Andersen, formand (uafhængig)
. Lene Skole (uafhængig)

. Jørn Wendel Andersen

+ Rune Joensen

Opgaver ' '

-  Gennemgår koncernens forsikringsmæssige hensættelser.

.» Gennemgår metodikken bag og koncernens opgørelse af
individuelt solvensbehov. ” ”

+ Gennemgår effektiviteten i koncernens beredskabsplaner.

«+ Foretager.en vurdering af koncernens interne kontrol-
procedurer for forebyggelse af svig.

+ Fører tilsyn med års- og delårsregnskaber.

+ Fører tilsyn med det udførte revisionsarbejde af den eksterne
uafhængige revisor,

«+ Gennemgår og drøfter resultatet af den interne og eksterne
revisions arbejde og fører kontrol med ledelsens opfølgning på
den interne og eksterne. revisions rapporterede anbefalinger.

- Sikrer, at koncernen er overvåget af en uafhængig revision
og af den interne revision.

 

 

 

 

Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde
og resultater efter forud fastsatte klare kriterier og af samarbej-
det mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og
godkender bestyrelsen årligt forretningsordenen for bestyrelsen og
direktionen for at sikre, at den stemmer overens med Trygs behov.

Ledelsens aflønning
Tryg har en aflønningspolitik for aflønning af bestyrelse og direk-
tion, herunder retningslinjer for incitamentsaflønning.

Formanden for bestyrelsen redegør hvert år for koncernens
aflønningspolitik i forbindelse med behandling af årsrapporten

på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens forslag til veder-
lag for bestyrelsen i Tryg for det igangværende regnskabsår bliver
ligeledes hvert år fremlagt til godkendelse af aktionærerne på
den årlige ordinære generalforsamling.

Tryg forventer at forelægge ny aflønningspolitik og nye retningslinjer
for incitamentsaflønning på den kommende generalforsamling den
14. april 2011 blandt andet på grund af ændringer i lovgivningen.

Bestyrelsens aflønning

Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke
omfattet af nogen form for incitamentsordning. Bestyrelses-
medlemmernes vederlag (grundbeløb) fastsættes på grundlag af
udviklingen i et sammenligneligt marked, hvor der samtidig tages
hensyn til kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer

og indsats, bestyrelsesarbejdets omfang, herunder antallet af
møder. Bestyrelsesformanden modtager tredobbelt grundbeløb,
mens næstformanden modtager dobbelt grundbeløb.

Direktionens aflønning

Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår i direktionens
honorering fastsættes af bestyrelsen, Bestyrelsen vurderer
årligt direktionens aflønning. Bedømmelsen sker på grundlag af
de krav, der stilles for at tiltrække og fastholde de bedst kvalifi-
cerede direktionsmedlemmer,

Direktionen, koncernledelsen og ledende medarbejdere blev i
2010 tilbudt en præstationsafhængig bonus, der kunne udgøre
op til tre måneders løn inklusive pension (for koncernchefen
dog fire måneder). Bonussen var knyttet til opfyldelsen af på
forhånd fastsatte mål og udbetales kontant. I vurderingen af
målopfyldelsen indgik såvel koncernens samlede resultater

som den enkeltes præstation inden for sit ansvarsområde. De
konkrete mål var for 2010 fastsat inden for alle fire perspektiver
af balanced scorecard (økonomi, kunder, processer og læring).
Målepunkterne afspejler koncernens og de enkelte forretnings-
områders eller organisatoriske enheders strategiske fokusområ-
der blandt andet vækst, lønsomhed, reduktion af omkostninger,
kundetilfredshed og -loyalitet, image, processer, kommunikation,
medarbejdertilfredshed og -udvikling samt innovation. De varia-
ble lønandele kunne maksimalt udgøre 50 % af den faste årsløn
inklusive pension i 2010.

 

FIDTYRN:

Bestyrelsens samlede aflønning 2010

DKK

  

1210124EogSN96136

 

FENDER REE FEDE rr

Revisions-
udvalg

Aflønnings-

Honorar udvalg

   
 

75.000

Tryg A/S | Årsrapport 2010 [ 63

 

Aktieoptionsprogram

For at sikre loyalitet og motivation havde Tryg i 2010 et aktieopti-
onsprogram for direktion, koncernledelse, ledende medarbejdere
og medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aktieoptio-
nerne, der giver ret til at købe én aktie pr. option, kan tidligst
udnyttes tre år efter tildelingen og skal senest være udnyttet fem
år efter tildelingen. Tildelingskursen er markedskurs på tildelings-
tidspunktet plus 10 %. Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus
udbetalte udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes
i de åbne handelsvinduer i forbindelse med offentliggørelse af
regnskaber. Aktier anvendt til aktieoptionsprogrammet fremskaf-
fes ved opkøb af egne aktier.

1 2010 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til gennem-
snitskursen på Tryg-aktien (alle handler) på Nasdaq OMX Køben-
havn den 23. februar 2010 plus et tillæg på 10 %, som svarer til
en tildelingskurs på 352,04 DKK.

Fastholdelises- og fratrædelsesordninger

Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til

12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog
12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodt-
gørelse plus pensionsbidrag i den samme periode.

€ m r

Direktionens samlede aflønning 2010

Going concern-forudsætningen '

I forbindelse med behandling og godkendelse af årsrapporten
for 2010 tager bestyrelsen stilling til, om regnskabsaflæggelsen
sker under forudsætning om fortsat drift, herunder forudsætnin-
ger og usikkerheder.

Risikostyring og intern kontrol

Som forsikringsvirksomhed er Tryg underlagt lov om finansiel
virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i en
kapital- og risikostyringsinstruks rammerne for risikostyring

i Tryg inden for områderne forsikringsrisiko/genforsikring,
investeringsrisiko og operationel risiko herunder it-sikkerhed.
Rammerne udmøntes herefter i risikopolitikker, der fastlægger
nærmere retningslinjer for koncernens risikostyring. En risikosty-
ringskomite, der omfatter koncernchefen, koncernfinansdirektø-

ren og koncernrisikodirektøren, overvåger risikostyringsmiljøet.

Tryg gennemfører en årlig risikoidentifikationsproces, hvor for-
sikringsmæssige risici og andre risici forbundet med realisering
af koncernens strategi eller med potentiel væsentlig indvirkning
på koncernens finansielle stilling kortlægges. Processen inde-
bærer en registrering og kvantificering af de identificerede risici.
Risikokortiægningen indgår i den årlige risikorapportering til be-
styrelsen, og den kvartalsvise kvantificering af de identificerede
risici indgår i opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

 

 

 

DKK Basisløn Bonus Pension Bil ialt
Stine Bosse 6.188.280 1.031.380 1.547.070 255.000 9.021.730
Morten Hibbe 3.822.000 637.000 955.500 255.000 5.669.500
Peter Falkenham (fratrådt september 2010) 3.244.500 270.375 811.125 255.000 4.581.000
DE EEN TR SEER sa mm AD

Aktieoptionsprogram

Samlet
Stk. 2006 2007 2008 2009 2010 antal
Stine Bosse 20.960 13.527 24,597 18,066 22.690 99.840
Morten Hibbe 7.860 7,101 15.916 11.690 14.682 57.249
Peter Falkenham ' 0 5:072 11.575 8.502 10,678 35.827
Øvrige optionsdeltagere 53.710 112.990 183.003 137.576 178.849 666.128
Samlet antal udestående optioner 82.530 138.690 235.091 175.834 226.899 859.044

64 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med koncer-
nens risikostyring. Bestyrelse og direktion har det overordnede
ansvar for koncernens interne kontrol og risikostyringssystemer

i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelse og direktion
godkender og overvåger koncernens overordnede politikker, proce-
durer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regn-
skabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og
regulering, interne forretningsgange, rammer og funktionsadskil-
lelse, løbende overvågning af væsentlige risici med videre. Status
på overholdelse rapporteres årligt til bestyrelsen i forbindelse med
godkendelsen af koncernens risikostyringsinstruks. Eventuelle
overtrædelser af rammer og retningslinjer rapporteres dog straks
til bestyrelsen, hvis de måtte forekomme. Bestyrelsens risikoudvalg
overvåger løbende selskabets arbejde med risikostyring og kontrol
og rapporterer kvartalsvist på dette område til bestyrelsen.

Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet risiko-
analyse, og de væsentlige forretningsgange og interne kontroller
gennemgås. Direktionen har etableret en formel koncernrappor-
teringsproces, der omfatter månedlige rapporteringer inklusive
blandt andet budgetrapportering og afvigelsesrapporter. Koncer-
nens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret på klare
organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle it-kontroller
og personadskillelse, som kontrolleres af den interne revision.

Whistleblower-ordning

Tryg er ved at etablere en Etisk Linje, hvor medarbejdere, kunder
eller samarbejdspartnere kan rapportere om alvorlige forhold som
overtrædelser af love eller interne retningslinjer. Linjen træder i
kraft, når det danske datatilsyns godkendelse er opnået.

Åbenhed om risikostyring

Risikostyring er en integreret del af Trygs forretningsdrift.
Koncernen søger løbende at minimere risikoen for unødige tab
for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til
selskabets kapital.

Læs mere om koncernens risikostyring

 

i kapitlet Risikostyring.

Revision
Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og
uafhængig revision. Koncernens interne revisor deltager på alle

1210124FogSN96137

bestyrelsesmøder. Den eksterne revisor deltager på det årlige
bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten fremlægges.

På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern re-
vision efter indstilling fra bestyrelsen, | bestyrelsens gennemgang
af årsrapporten drøftes blandt andet regnskabspraksis. Resultatet
af revisionen drøftes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmø-
der med henblik på at vurdere revisors observationer og konklu-
sioner. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne
og eksterne revision.

Revisionsaftalen med den eksterne revision, herunder revisionens
vederlag aftales mellem revisionsudvalget og revisor. Revisions-
udvalget gennemgår årligt rammerne for den eksterne revisions
levering af ikke-revisionsydelser.

På mindst ét revisionsudvalgsmøde om året har intern og ekstern
revisor en dialog med udvalget, uden at direktionen er til stede.
Hvis der er forhold, der skal rapporteres til bestyrelsen, varetages
dette af revisionsudvalget.

Intern revision

Tryg har etableret en intern revisionsafdeling som følge af krav i lov
om finansiel virksomhed. Den interne revisionsafdeling gennemgår
regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne kontrolsysterner og
forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, udfø-
relse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrelsen.

Afvigelser og begrundelser
Bestyrelsen vurderer, at Tryg følger anbefalingerne for god sel-
skabsledelse bortset fra følgende punkter:

Punkt 5,10.2 hvor flertallet af medlemmerne ikke kan anses for
uafhængige. Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på
medlemmernes særlige kompetencer, ligesom det anses for vig-
tigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i udvalgene.

Punkt 6.10.2 hvor direktionens ansættelsesaftaler ikke indehol-
der en ret til at kræve tilbagebetaling af variable lønandele i helt
særlige tilfælde, Den variable lønandel i direktionens aflønning
vurderes at være af et moderat omfang, og det har derfor været
bestyrelsens vurdering, at en claw-back bestemmelse ikke har
været nødvendig.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 65

 

 

Altionærimformation

€ =

Finansiel kalender 2011

14. april 2011 kl. 14.00
"15. april 2011
20. april 2011
11. maj 2011 efter kl. 17.00
17. august 2011 efter kl. 17.00
9. november 2011 efter kl. 17.00

Tryg lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og på at til-
godese omverdenens informationsbehov, således at investorer,
aktieanalytikere og andre interessenter har gode forudsæt-
ninger for at skabe sig et korrekt biliede af koncernens
finansielle position, udvikling samt muligheder og risici,

Koncernens Investor Relations-afdeling stræber efter at sikre

et højt informationsniveau ved at

+ være let tilgængelige, proaktive og besvare spørgsmål
hurtigst muligt fra investorer og andre interessenter

- have dyb indsigt i og kendskab til koncernen samt
relevante eksterne udviklinger

+ udarbejde forståelig og relevant skriftlig kommunikation
og præsentationsmaterialer

+ have en hjemmeside, der er vedkommende for både

professionelle og private investorer.

Information af betydning for kursdannelsen offentliggøres efter
de gældende regler om distribution af nyheder i EU. Koncernens
hjemmeside opdateres samtidig med offentliggørelsen af nye
informationer. Desuden sendes nyheder direkte til London Stock
Exchange, pressen, aktieanalytikere, investorer og andre interes-
serede. Al regnskabsmateriale kan downloades på tryg.com/dk/
investor, hvor det også er muligt at bestille rapporter, abonnere
på nyheder, rapporter og RSS feeds.

I overensstemmelse med anbefalingerne fra Nasdaq OMX Køben-

havn kommenterer Tryg ikke på finansielle resultater eller forvent-
ninger fire uger før offentliggørelsen af regnskabsmeddelelser.

66 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Generalforsamling 2011 |
Tryg-aktieri handles eksklusive udbytte
Udbetaling af udbytte

Delårsrapport for 1. kvartal 2011
Halvårsrapport 2031

Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2011

Aktiekursudviklingen i 2010

Tryg-aktien åbnede i kurs 351,5 DKK og sluttede i kurs 257,5
DKK i 2010. Inklusive udbytte på 15,5 DKK faldt aktien således
22,3 % i 2010. Afkastet er under det generelle markedsafkast
i 2010, hvor OMX C20 steg med 35,9 %, mens indekset for
forsikringsaktier i Europa, DJ Euro Insurance Index var på
samme niveau som 2009.

Tryg-aktiens udvikling i 2010 var præget af, at indtjeningsniveauet
var lavere end ventet. Dette skyldtes i vid udstrækning flere
ekstraordinære begivenheder, som tidligere nævnt i resultat-
kapitlerne, der reducerede indtjeningen med 1,4 mia. DKK.

Omsætning i Tryg-aktien og aktietilbagekøb
Tryg-aktien havde i gennemsnit en daglig omsætning på 43,1
mio. DKK i 2010 i forhold til 27 mio. DKK i 2009. Omsætning i

er w

Mest aktive børsmæglere-

 

 

 

 

 

 

1. Danske Bank 11,5 %
2. Camegie 10,9 %
3. Nordea 10,5 %
5. SEB Enskilda 7,4 %
6. Credit Suisse Securities 6,9 %
7. Morgan Stanly 5,3 %
8. Deutshe Bank 5,2 %

a) Målt på % af omsætning på Nasdaq OMX København.

 

 

 

 

Tryg-aktien for hele 2010 på Nasdaq OMX København var 12,1 mia.
DKK inklusive OTC-handler (Over-The-Counter) i forhold til 6,7 mia.
DKK i 2009. Nye handelsplatforme som Chi-X, Turquise og Burgundy
havde cirka 5 % af al handel med Tryg-aktien i 2010. Herudover blev
der omsat for 4,4 mia. DKK via MTF-handler. MTF-handlerne udgør
22 % af alle handler med Tryg-aktien.

Den 16. april 2010 iværksatte Tryg et aktietilbagekøbsprogram,
som løb frem til den 7, februar 2011. I perioden blev der købt
2.615.470 egne aktier for 799 mio. DKK. Tryg ejer i alt 3.494.322
egne aktier svarende til 5,8 %, Det samlede antal aktier udgør
63,931 mio. De opkøbte aktier vil blive annulleret i Juni 2011.

Aktiekapital og ejerforhold

Trygs samlede aktiekapital på 1.598.289.325 DKK har én aktie-
klasse (63,931 mio. aktier å 25 DKK nominelt) med lige rettig-
heder for alle, Hovedaktionæren, TryghedsGruppen smba, Kes.
Lyngby, Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier.

TryghedsGruppen er den eneste aktionær sammen med Tryg med
mere end 5 % ejerskab. TryghedsGruppen investerer i nordiske
selskaber inden for tryghed og sundhed og yder støtte til almen-
nyttige aktiviteter.

Læs mere om TryghedsGruppen på

 

tryghedsgsruppen.dk,

Pr, 31. december 2010 var de 40 % free float-aktier fordelt
mellem 28.608 navnenoterede aktionærer. Af free float-
aktierne ejede de 200 største aktionærer 73,2 % af aktierne.
Ved udgangen af 2010 ejede Tryg egne aktier svarende til
5,2 % af aktiekapitalen.

Investordialogen

Direktionen og Investor Relations møder hvert kvartal efter
offentliggørelse af regnskab institutionelle investorer og
aktieanalytikere, I 2010 havde Tryg cirka 285 investormøder og
deltog på 12 investorkonferencer. Tryg deltog ligeledes på fem

arrangementer for private aktionærer i Danmark.

Koncernen følges af 21 aktieanalytikere, hvoraf seks er baseret
i London. På tryg.com/dk er det muligt at følge aktieanalytiker-
nes anbefalinger af Tryg-aktien. Hjemmesiden findes på dansk
og engelsk og bliver kontinuerligt opdateret og udviklet og er
derfor en vigtig kilde til at holde investorinteresserede oriente-
rede om koncernens udvikling.

I 2010 udsendte Trygs Investor Relations-afdeling et IR-
nyhedsbrev om årets vinterskader. Nyhedsbrevet udsendes
efter behov og tager aktuelle emner op for at skabe en bedre
forståelse for de faktorer, der er vigtige for Trygs udvikling.

Nyhedsbrevene kan downloades på

 

tryg.com/dk/ilnvestor.,

 

2) Aktionærer med mere end 10,000 aktier.

1210124FogSN96138

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 67

 

 

Generalforsamling

Tryg afholder ordinær generalforsamling den 14. april 2011

kl. 14.00 i Falkoner Centret, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg,
Danmark. indkaldelsen kan ses i dagspressen i marts 2011 og vil
blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Generalforsamlingen
annonceres desuden på tryg.com/dk. For de aktionærer, som
ikke har mulighed for at deltage på generalforsamlingen, kan
den følges live via webcast på tryg.com/dk.

Læs om udbytte for 2010 i kapitlet

j

 

Kapitalstyring og overskudsfordeling.

Gi

Udsendte selskabsmeddelelser i 2010

Spørgsmål til generalforsamlingen
Bjarne Lau Pedersen, Chefjurist

+45 2171 30 28

bjarne.lau&tryg.dk

Ole Søeberg, Investor Relations-direktør
+45 40 30 00 04
ole.soebergetryg.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato Nr. Selskabsmeddelselse

25.02.2010 1 Delårsrapport for 4. kvartal-2009

25.02.2010 2 Årsrapport 2009

25.02.2010 3 TrygVesta Forsikring AS Årsrapport 2009
11.03.2010 4 TrygVesta sælger sø-kaskoforrething
15.03.2010 5 TrygVesta bliver til Tryg

18.03.2010 6 Indkaldelse. til ordinær generalforsamling i TrygVesta A/S
25.03.2010 7 TryghedsGruppens bestyrelseskandidater
29.03.2010 8 Svensk medarbejderrepræsentant til bestyrelsen
09.04.2010 9 Effekt af vinterskader i 1, kvartal 2010
15.04.2010 10 Beslutninger på ordinær generalforsamling
16.04.2010 11 TrygVesta starter aktietilbagekøbsprogram "
29.04.2010 13 "Salg af sø-kaskoforretning er gennemført
21.05.2010. 17 Delårsrapport.for 1. kvartal.2010 '
01.07.2010 24 Moderna bliver en filial af Tryg"

10.08.2010 30 Historiske regnskabstal i ny rapporteringsskæririg
17.08.2010 . 32 -Delårsrapport for.2. kvartal og halvårsrapport 2010
23.08.2010 34 Finanskalender 2011 ”

06.09.2010 36 " Ledelsesændring TT

15.10.2010 43 Markedsopdatering får:3. kvartal 2010
10.11.2010 48 Ændret finanskalender. for 2010 og 2011
15.11.2010 50 Detårsrapport for 1.- 3. kvårtal 2010

3) Efter iværksættelsen af aktietilbagekøbsprogrammet den 16. april 2010 har Tryg hver uge i 2010 frem til den 8. februar 2011 udsendt en selskabsmeddelelse

om det ugentlige aktietilbagekøb.

68 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Dar Ent me RØRE Mag 5

=

ST SEERE SEER ESKE Q FRR

BR SHOT MES NE NE, ; i SEK AN EGNE SEAN
BR ns de z en ' £ 1 RAVER

så ERR . Eg BENN 134 lå

E

re

a9LET
ER L
Sdr

ha
É. ere,

LE

RES
uonger
Å,.

 

 

 

RER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2010 for Tryg A/S og Tryg koncernen.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregn-
skabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten er herudover udarbej-
det i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til
årsrapporten for børsnoterede finansielle selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, såle-
des at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og

moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

Ballerup, den 9. februar 2011

   

  

f 4 D
Morten Hil be

Koncer' Chef

Lars Bonde

Koncerndirektør

Bestyrelse

AV bear vilild rr hed
AD " Bodil i ndereed
Formand

Næ tore

 
   
 

TØ

Ø hn R. Frederiksen

fe Tetggu”

gvist—

TSK]

Christian Brinch

 

Rune Torgei Jodnsen

Tina Snejbjerg

72 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

<<

   
 

/

ellers

 

TSnej (9 OD

31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncer-
nens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold,
årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle
stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici
og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet

står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

J

ørn Wendel Andersen

«
Jegper ln

Bulk
ovre mg
UN
byt ovne

Berit Torm

  

Godkendt pa generglforsamlingen den |4. april BOM

 

 

oe » men
—

åA
Nirikont + Khaus Gaanamed

 

 

1210124EogSN96141

 

Den uafhængige

Til aktionærerne i Tryg A/S
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg A/S
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende re-
sultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder
anvendt regnskabspraksis samt ledelsesberetningen, for hen-
holdsvis koncernen og moderselskabet samt totalindkomstopgø-
relse og pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncemregnskabet
udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet udarbejdes
efter lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregn-
" skabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med yderligere
danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsesberet-
ningen udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet,

årsregnskabet og ledelsesberetningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncern-
regnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i over-
ensstemmelse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU for så vidt angår koncernregnskabet, løv om
finansiel virksomhed for så vidt angår moderselskabsregnskabet
samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber,
og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegø-
relse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette
ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et
koncernregnskab, et årsregnskab og en ledelsesberetning uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl, samt valg øg anvendelse af en hensigtsmæs-
sig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som
er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet,
årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revi-
sion, Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske
og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi
lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncermreønskabet,
årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig
fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisions-
bevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernreenska-
bet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger

 

Lars Kronow

revisors påtegning

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for
væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, årsregnskabet og le-
delsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser
eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller,
der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et
koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede,
samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en
retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshand-
linger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det
formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens
interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om
den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de

af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en
vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet, års-
regnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det
opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for
vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet siver et retvisende
billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pen-
gestrømme for regnskabsåret 1, januar - 31. december 2010 i over-
ensstemmelse med International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede
selskaber. Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver
et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finan-
sielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af modersel-
skabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31, december 2010
i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere
danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Herudover er det
vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende

redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Ballerup, den 9. februar 2011

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

KN kar

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 73

 

 

Resultatope

JA
S
=
BD
in
(BD

Mio. DKK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2009 2010
Note  Skadeforsikring

Bruttopræmier 17.883 19.939
Aføivne forsikringspræmier -824 71.054
Ændring i præmiehensættelser  - 91 -382
Ændring i genforsikringsandele af præmiehensættelser -62 47
2. Præmieindtægter f.e.r. 17.088 18.550
3. Forsikringsteknisk rente f.e.r. ” 158 134
Udbetalte erstatninger 713.148 -14,809
Modtaget genforsikringsdækning 253 391
Ændring i erstatningshensættelser 266 -808
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser 32 211
4. Erstatningsudgifter f.e.r. "12.597 ”15.015
Bonus og præmierabatter "112 -82
Erhvervelsesomkostninger . -2.2lå -2,406
Administrationsomkostninger i -842 -898
Erhvervelses- og administrationsomkostninger -3.056 -3.304
Provisioner og gevinstandele af genforsikringsselskaber 81 92
5. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.n… -2.975 -3.212
6. Forsikringsteknisk resuitat 1.562 375

Investeringsvirksomhed |
l4 Indtægter fra associerede virksomheder - 0 -5
Indtægter af investeringsejendomme 136 128
7. Renteindtægter og udbytte 1.287 1.133
8 Kursreguleringer ' 734 238
7. Renteudgifter . -116 -96
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -110 -76
Investeringsafkast, i alt . EN . 1.931 1.322
3 " Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser ” ' -845 =752
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt 1.086 570
Andre indtægter ' 123 162
Andre omkostninger -161 -166
Resultat før skat 2.610 941
9 Skat -625 -265
Resultat af fortsættende aktiviteter 1.985 676
10 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter 23 -83
Årets resultat 2.008 593
27 Resultat pr. aktie af forksættende aktiviteter å 25 DKK 31,3 10,8
Resultat pr. aktie å 25 DKK 31,7 9,5
Resultat pr, aktie å 25 DKK udvandet 31,7 9,5

74 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Totalindkomst

 

 

CRETE SENT SET SEEREN ERNEST

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
Primoregulering jf. note 1 -35 EE 0

Årets ændring i udjævningsherisættelse o 1

Årets omvurdering af domicilejendomme 9 19

Skat af. omvurdérirnig af domicilejendomme |. ”2 -5
.…Årets-valutakursregulering af udenlaridske enheder 505 330

Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder "474 -328

Skat af afdækning. af valutarisikoen i udenlandske enheder 119 82
Udskudt skat af sikkerhedsfondshensættelse 0 . 68
Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger 28 -228

e Skat af aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger -7 63
Nettoindtægt/omkostning indregnet direkte i egenkapitalen 143 2

Årets resultat 2.008 593
-Samlet totalindkomst ' . 21350 595

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 75

1210124EogSN96142

 

Balance

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
Note Aktiver

11. Immaterielle aktiver 934 968
Driftsmidler 83 118
Domicilejendomme 1.358 1,385
Aktiver under opførelse 172 353

12. Materielle aktiver, i alt 1.613 1.856
13. Investeringsejendomme 2.364 2.158
14. Kapitalandele i associerede virksomheder 17 13
investeringer i associerede virksomheder, i alt 17 13
Kapitalandele 381 184
Investeringsforeningsåndele 2.143 2.268
Obligationer 29.410 34.643
Indlån i kreditinstitutter 2.938 2.755
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 34.872 39.850
Genforsikringsdepoter 15 15

15. Investeringsaktiver, i alt 37.268 42.036
16  Genforsikringsandele af præmiehensættelser 195 154
21  Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 1.125 1.434
16  Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 1.320 1.588
Tilgodehavender hos forsikringstagere 967 1.110
Tilgodehavender i forbinrdelse med direkte forsikringskontrakter, i alt 967 1,110
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 271 211
Andre tilgodehavender 1,190 862

15  Tilgodehavender, i alt 2.428 2.183
17. Aktuelle skatteaktiver 0 196
23. Udskudte skatteaktiver 86 104
15  Likvide beholdninger 512 857
Øvrige 4 21
Andre aktiver, i alt 602 1.178
Tilgodehavende renter samt optjent leje 417 609
Andre periodeafgrænsningsposter 158 173
Periodeafgrænsningsposter, i alt 575 782
Aktiver, i alt 44.740 50.591

 

76 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Balance

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
Note Passiver
18 Egenkapital 9.631 8.458
20 Ansvarlig lånekapital 1.586 2.591 -
21 Præmiehensættelser 6.208 " 6810
21 Erstatningshensættelser . 22.470 "24,883
Hensættelser til bonus og præmierabatter 364 7329
"Hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 29.042 32.031
22. Pensioner og lignende forpligtelser 496 "671
23. Udskudte skatteforpligtelser 1.330 1.387
24. Andre hensættelser 6 1
Hensatte forpligtelser, i alt 1.832 2.059
Gæld i forbindelse med:direkte forsikring 383 419
Gæld i forbindelse med genforsikring 168 187
25  Gæld:til kreditinstitutter 611 30
17 . "Aktuelle skatteforpligtelser 303 106
26 Anden gæld 989 5,353
Gæld, i alt 2.454 . 6.095
Periodeafgrænsningsposter 195 ” 357
Passiver, i alt 44.740 50.591
1. Anvendt regnskabspraksis
19  Kapitaldækning
27. Resuiltat.pr. aktie |. ' |.
28  Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Køb af dattervirksomhed
30,. Nærtstående. parter
31  Hoved- og nøgletal.

1210124EogSN96143

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 77

 

Egenkapitalopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve
Opskriv- vedr. Udjævnings Andre
Aktie- ningshen- valuta- hen- henlæg- Overført Foreslået
Mio. DKK kapital læggelser  kursreg.  sættelse gelser resultat udbytte I alt
Egenkapital 31. december 2008 1.700 7 "134 58 749 5.422 442 8.244
2009
Primoregulering jf. note 1 -35 -35
Årets resultat 201 816 991 2.008
Årets omvurdering af domicilejendomme 9 9
Årets valutakursregulering
af udenlandske enheder 487 18 505
Årets afdækning af valutarisikoen
i udenlandske enheder -474 "474
Aktuarmæssige gevinster
og tab på pensionsforpligtelse 28 28
Skat af egenkapitalbevægelser -2 119 -7 110
Totalindkomst, i alt 0 7 132 0 201 820 991 2.151
Annullering af egne aktier -102 102 0
Udbetalt udbytte 442 -442
Udbytte egne aktier 32 32
Køb af egne aktier -418 -418
Udnyttelse af aktieoptioner 19 19
Udstedelse af medarbejderaktier 30 30
Udstedelse af aktieoptioner 15 15
Egenkapitalbevægelser i 2009, i alt -102 Få 132 o 201 600 549 1.387
Egenkapital 31. december 2009 1.598 14 -2 58 950 6.022 991 9.631
Egenkapital 31. december 2009 1.598 l4 ”2 58 950 6.022 991 9.631
2010
Årets resultat 128 209 256 593
Årets ændring i udjævnings-
hensættelse 1 1
Årets omvurd. af domicilejendomme 19 19
Årets valutakursregulering
af udenlandske enheder 330 330
Årets afdækning af valutarisikoen
i udenlandske enheder -328 -328
Aktuarmæssige gevinster
og tab på pensionsforpligtelse -228 -228
Skat af egenkapitalbevægelser ”5 82 131 208
Totalindkomst, i alt 0 l4 84 1 128 112 256 595
Udbetalt udbytte -991 -991
Udbytte egne aktier l4 14
Køb af egne aktier -816 "816
Udnyttelse af aktieoptioner 9 9
Udstedelse af aktieoptioner 16 16
Egenkapitalbevægelser i 2010, i alt 0 14 84 1 128 -665 "735 -1.173
Egenkapital 31. december 2010 1.598 28 82 59 1.078 5.357 256 8,458

 

78 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Egenkapitalopøørelse

JF
=>

Foreslået udbytte pr. aktie.4,00 DKK (i 2009 15,50 DKK). |
Udbytte pr. aktie beregnes som det samlede udbytte foreslået af bestyrelsen efter årets afslutning divideret med
antal aktier ultimo 63,931.573 stk. Udbyttet udbetales ikke, før det er godkendt af generalforsamlingen i det efterfølgende år. '

I Tryg Forsikring A/S' norske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 2.887 mio. DKK ( i 2009 i alt 2.599 mio. DKK].

I Tryg Forsikring A/S" svenske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 194 mio, DKK (i 2009 i alt 369 mio. DKK)

I Tryg Forsikring A/S er disse hensættelser, som følge af deres karakter af ekstrahensættelser, indeholdt i egenkapitalen (overført resultat)
e efter afsættelse af udskudt skat. Tryg Forsikring A/S" mulige udbyttebetaling til Tryg A/S påvirkes af dette beløb, samt af en sikkerheds-

fondshenlæggelse på 670 mio. DKK, som er indeholdt i egenkapitalen i Tryg Forsikring A/S. I Tryg Garantiforsikring A/S er der en tilsva-

rende sikkerhedsfondshenlæggelse på 139 mio, DKK, der ligeledes er indholdt i selskabets egenkapital.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 79

1210124EogSN96144

 

 

Pengestrømsopgørelse

3

Mio. DKK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2009 2010
Note Pengestrømme fra driften
Præmier 18011  — 19.911
Erstatninger sg . . -13,170 "| 14,801
Afsiven forretning HEE 15, -529 552
Omkostninger … . : -2.946 :3,172
Ændringer i anden gæld og andre tilgodehavender  . … "…… 191 -314
Pengestrømme fra forsikringsvirksomhed ” ' ' 1.175 ” 1:072
Renteindtægter ' 1.573 1.132
Renteudgifter -173 -96
Modtaget udbytte ' 14 10
Skatter og afgifter |. -349 -482
Andre indtægter og omkostninger . -42 -5
Pengestrømme fra driften, fortsættende aktiviteter |. 2.198 1.631
Pengestrømme fra driften, ophørte og frasolgte aktiviteter . | -2 "20
Pengestrømme fra driften, i alt " 2.196 1.611
Investeringer
Køb og ombygning af ejendomme i -203 .… 210
Salg af ejendomme . 1 339
Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto) 14 441
Køb/salg af obligationer (netto) . . 1,411 593
Indlån i: kreditinstitutter -1.850 265
Køb/salg af driftsmidler (netto) -166 -31
29. Køb af tilknyttede virksomheder . -939 0
29 Køb af tilknyttede virksomheder, likvider . 605 0
Afdækning af valutaeksponering ” ” "474 7328:
Investeringer, fortsættende aktiviteter | —. -1.601 1.069
Investeringer; i alt ' -1.601 1.069 -
Finansiering.

"Tilbagekøb af egne aktier -334 -807
Ansvarlig lånekapital 485 0
Udbetalt udbytte ” . -442 -991
Ændring i gæld til kreditinstitutter -98 -581
Finansiering, fortsættende aktiviteter -389 -2.379
Finansiering, i alt -389 "2.379
Ændring i likvider, netto : 206 301
Kursregulering af likvider, primo ' 24 " 44
Ændring i likvider, brutto 230 . 345
Likvider, primo 282 512
Likvider, ultimo 512 857

 

80 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

1 Anveridt regnskabspraksis

Konicernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med interna-
tionale-regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU den

31. december 2010" 'og i overensstemmelse med. .dansk IFRS- .
bekendtgørelse.

Årsrapporten for moderselskabet-er aflagt i overensstemmelse med

Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser". Alvigelserne fæ
kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende:

" Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre
værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris
eller: dagsværdi. Endvidere'er kravene vedrørende præsentation
og oplysning mindre omfattende end efter IFRS.

Finanstilsynets. bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS-19,
ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der op-
står som følge af. erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i
aktuarmæssige skøn, over egenkapitalen. Aktuarmæssige gevin-
ster og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet.

ifølge. Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes ud-
skudt skat af sikkerhedsfonde,. der er henlagt af ubeskattede
midler. Udskudt skat og egenkapitalen i moderselskabet er såle-
des rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS.

Korrektion

I forbindelse med at metoden til opgørelse af feriepengeforpligtel-
sen efter IFRS. har" undergået tilpasninger gennem.de seneste år,
har Tryg vålgt at" overgå til den nyeste og mest anerkendte me-
tode. Dette'har medført.en forøgelse af feriepengeforpligtelsen '
på: 35 mio: DKK med modpost direkte" på egenkapitalen.

Ændring: i anvendt regnskabspraksis .
Fra 1. januar 2010 består de operationelle forretningssegmenter

i Tryg af Privat Norden, Erhverv Norden og Industri Norden, Samt-
lige opstillinger er ændret i overensstemmelse hermed.

I forbindelse med salget af fornyelsesretten til marineforretning
er sammenligningstallene. for alle perioder korrigeret, således'at
resultatet af. marinefortetningen præsenterés samlet under
resultatet af ophørt og frasolgte aktiviteter

Herudover e er anvendt: regnskabspraksis uændret i forhold til
årsrapporten for.2009.

Implementering af ændringer til
regnskabsstandarder i 2010

Koncernen har i 2010 implementeret følgende standarder og
fortolkningsbidrag:

1210124EogSN96145

FISKET EEREOSGED

Amendments to IFRS 2 'Share-based Payments'

Amendments to iFRS 3 'Business Combinations'

+ Amendments to IFRS 5-'Non-current Assets Held. for Sale

and Discontinued Operations'

Amendiments to IFRS 8 'Operating Segments'
Amendments to IAS 1 'Presentation of Financial Statements'
Amendments to JAS 7 'Statement of Cashflow" -

.Amendments to-lAS 17"Leases'

Amendments to IAS 31 "Interests in Joint Ventures: consequential
amendments arising from amendments to IFRS 3'
Amendments to IAS 32 'Financial Instruments:

Presentation - classification of right issues”

+ Amendments to IAS 36 'Impairment of Assets'

Amendments to IAS 39 'Financial Instruments: .
recognition and measurement - Embedded derivåtives when -
reclassifying financial instruments? Amendments 104FRIÆC 16
"Hedges of anet Investment in:a foreign Operation'

IERIC 17 'Distributions.of Non-cash Assets to Owners",

IFRIC 18 "transfer of Assets from Customers'

Implementeringen af dei nye. standarder'og & fortolkningsbidiag har
ikke påvirket indregning og måling i 2010, men har alene haft ind-
flydelse på hvilke oplysninger, der præsenteres i årsrapporten.

Kommende bekendtgørelser, standarder

og fortolkningsbidrag '

International Accounting Standards Board. UASB) har udsendt en
række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, lige-
som. International Financial Reporting Interpretations Committee
(IFRIC) har udsenidt en række fortolkningsbidrag. Fortolkningsbidra-

»… gene er.godkendt. af EU, men er éndnu ikke trådt i. kraft.

Amendments'to IFRS-7 "Financial Instruments: Disclosure"
Amendments to |AS'1 "Presentation of Financial Statements'
Amendments to IAS:24 'Related Party Disclosures:

Revised definition of related parties' .
Amendments to JAS 27 'Consolidåted and separate financial
statements' '

Amendments to IAS 34 "Interim Financial-Reporting'
Amendments to IFRIC 13 'Customer. Loyalty Programmes",
IFRIC 14 "The Limit on a Defined Benefit-Asset'

IFRIC.19 'Extinguishing Financial Liabilities with Equity
Instruments

Ændringerne vil blive Implementeret fremadrettet fia:2011. …

Regnskabsmæssige skøn og vurderinger. .
Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anven-
delsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver des-
uden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncer-
nens regnskabspraksis: De områder, som indebærer en højere grad
af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og
skøn er-væsentlige for koncernregnskabet, er:

Tryg A/S ] Årsrapport 2010 | 81

 

 

Noter

Forplistelser vedrørende forsikringskontrakter
Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger
«+ Dagsværdi af finansielle aktiver

-» Værdiansættelse af goodwill

Der henvises til 'Risikostyringsafsnittet' i ledelsens beretning for
en nærmere beskrivelse af primære forudsætninger om fremtiden
og andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed.

Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter
Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncer-
nens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikker-
hedsfaktorer er knyttet hertil.

Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og
statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af
erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af Tryg
koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalings-
mønstre, tid der går, indtil skaden anmeldes, varigheden af skade-
opgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hen-
sættelsernes fremtidige udvikling.

Tryg koncernen foretager erstatningshensættelser, udover kendte
sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der
er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til Tryg koncernen af forsik-
ringstagerne ("IBNR-hensættelser”), samt fremtidig udvikling i
skader, som Tryg koncernen kender til, men som endnu ikke er en-
deligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte
og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til op-
gørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er
opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt

til Tryg koncernen.

Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur

en usikker proces og beror nødvendigvis på foretagelsen af visse
antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser,
lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, her-
under inflation. Tryg koncernens faktiske erstatningsforpligtelser
kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i for-
hold til de først skønnede erstatningshensættelser,

Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddel-
bare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden
af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virk-
ning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for
brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade inklusiv
sygdom og ulykke.

Til diskontering af erstatningshensættelserne anvendes som ud-

gangspunkt en risikofri markedsrente, der er sammensat af en risi-
kofri Euro-rente og et landespecifikt spænd til den tyske statsobli-
gationsrente. Som følge af vedtagelsen af den midlertidige "Pakke
til sikring af finansiel stabilitet' er fra ultimo oktober 2008 anvendt

82 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

PnovnsEn

en syntetisk rente, der inkluderer et vist realkreditrentespænd, på
forpligtelser i danske kroner. Forpligtelser i norske kroner diskonte-
res fortsat efter en norsk risikofri rente konstrueret som beskrevet
ovenfor. Hensættelser i svenske kroner med en dansk risikofri rente
og Euro diskonteres med en dansk risikofri rente.

Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af
erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest
betydende er dette for rente- og infiationsforudsætninger.

Ydelsesbaserede pensionsordninger

Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En
ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et
beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved
pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn.

Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensions-
ordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række

forudsætninger indgår, Forudsætningerne er blandt andre diskon-

teringsrente, lønregulering samt dødelighed.

1 2010 blev regelsættet vedrørende AFP (fleksibel pensionsordning
i Norge) ændret, således at den fremadrettet behandles som en

" bidragsbaseret ordning. Dette har medført en samlet ændring af

skøn på 40 mio. DKK, som er indtægtsført.

Dagsværdi af finansielle aktiver

For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller
hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansæt-
telsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsent-
lige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke
er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs,
der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved
brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument el-
ler ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder
tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende
markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie.

Værdiansættelse af goodwill

Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse.
Goodwill allokeres til de pengestrømsgenerende enheder, som
ledelsen styrer investeringen efter. Den regnskabsmæssige værdi
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse, Testen af
værdiforringelse forudsætter skøn over fremtidige pengestrømme
og påvirkes af en række faktorer herunder tilbagediskonteringssats
samt øvrige forhold, der er afhængig af den realøkonomiske udvik-
ling som kundeadfærd og konkurrencesituation.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Indregning og måling
Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip

 

 

 

 

 

Noter

SEINEN STØRRE T EN TS NRSRENNS

med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejen-
dømme over egenkapitalen og opskrivning af investeringsejen-
domme, .finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle akti-
ver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi
over resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan må-
les pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har,
en retlig eller faktisk forpligtelse-som følge af en tidligere begiven- -
hed, og. når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt,

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog
med undtagelse af finansielle aktiver der indregnes til dagsværdi,
Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn
stil forventede risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten af-
lægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på ba-
lancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i.takt med at de indtje-
nes, mens omkostninger.indregnes med de beløb, der kan henfø-
res til 'dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og
forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er
anført.nedenfor,

Beløbene i i nåterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er
angivet.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Tryg A/S (moderselskabet) samt

dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol

opnås.ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end

50 % af. stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller
rent: faktisk udøver, bestemmende: indflydelse:

Koricermreghskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for

. moderselskabet og dets dattervirksomheder ved, at sammenlægge
' regnskabsposter- af ensartet Karakter. Regnskaberne for de datter-
virksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning,
tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis.

Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestem-
mende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Bety-

delig indflydelse opnås typisk'ved direkte eller indirekte at eje eller
råde over.mere end 20 %.af stemmerettighederne men mindre end
50 %.

Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata
konsolideringsmetoden.: Pro-rata konsolideringen indebærer-at
koncerriens. andel af joint venture virksomhedens aktiver og for-
pligtélser indregnes i i balancen. Andelen af. indtægter og omkost-
ninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie

i koricernregnskabet,

1210124EogSN96146

 

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne ind-
tægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværerider
og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem:de
konsoliderede virksomheder.

Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes

i koncernregnskabet med resultaterne for perioden efter- kontroller
opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksom-
heder, og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under op-
hørte og. frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen.

Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede:
virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i for-
hold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab
elimineres på samme måde, som urealiserede fortjenester i det
omfang, der ikke er sket en værdiforringelse,

Virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra
overtagelsestidspunktet, Sammenligningstal korrigeres I ikke for
nyerhvervede virksomheder. '

For køb af nye: virksomheder i i 2009, hvor Tryg koncernen opnår.
bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes
overtagelsesmetoden.. De tilkøbte virksomheders identificerbare
aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til. .dagsværdi.
på overtagelsestidspunktet; Der tage5. hensyn til skatteeffekten
af de foretagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor Tryg koncernen -
faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Kostprisen for-en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte
vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte, kan, henføres til
overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af: en -
eller flere fremtidige" "begivenheder, indregnes disse reguleringer

; kun i kostprisen, hvis den-pågældende begiventied | er: sandsynlig. .

og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksom="
heden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, for-
pligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under
immaterielle aktiver, Goodwill testes minimum én gang årligt for
værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet
overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til- den lavere gen-
indvindingsværdi. . .

Omregning af freimimned valuta "
For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes
en funktionel valita. Den funktionelle valuta er den valuta, som

- benyttes i.det-primære- økonomiske miljø,. hvori den enkelte rappor-

terende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 83

 

 

Noter

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til

den funktionelle valutå til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i
fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsfor-

skelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens
udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. 'Resultatpo-
ster omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valuta-
kursforskelle, der opstår ved omregninger, klassificeres som egen-
kapital og overføres til koncernens reserve for-kursregulering.
Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter ”

i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valuta- '
kursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. '

Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK.

Segmentoplysninger
Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne øko-

nomistyring og er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens
anvendte regnskabspraksis.

De operationelle forretningssegmenter i Tryg koncernen består af
Privat Norden, Erhverv Norden samt Industri Norden.

Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de" økone-
miske områder, hvor Tryg koncernen opererer. De geografi iske.d om-
råder er Danmark, Norge, Finland og Sverige,

Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og for-
pligtelser omfatter de poster, der direkte kan. henføres til det en-
kelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte
segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster. omfatter
primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet,
der styres. på :koncernniveau.

Nøgletal '
Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i' overensstemmelse- med 1AS' 33,
Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske
Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2010" og 'Fi-
nanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsik
ringsselskaber og tværgående pensionskasser",

Resultatopsørelse

Præmier '

Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopæmier, reguléret for
afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser,
svarende til en periodisering af præmierne eftér forsikringernes risiko-
periode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne;

Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikøekspa-

neringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt
forsikringskontrakt ved brug af pro-rata metoden og om nødven-

84 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

digt reguleret for at afspejle en eventue| variation i risikofrekvensen
i den af kontrakten dækkede periode.

Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestå-
ende risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser.
Andelen: af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestå-
ånde risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af
præmlehensættelser,

Forsikringsteknisk rente

"Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets" bekeridt-

gørelse, som et beregnet reriteafkast af årets gennemsnitlige forsik-
ringsmæssige hensættelser, for egen regning. Det beregnede rente-
afkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den
månedsvis'gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenve-
jet rente fra deni aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici.

.Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster,

Den forsikringstekniske rente reduceres med' den del af stighingen i
néttohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse….

” Erstatiiingsudgifter

Erstatnirigsudgifter indeholder årets betalte erstatniriger, reguleret
for: ændring i erståtningshensættelser med fradrag af genforsik-

” ringsandél, éndvidere indgår afløbsresultat-vedrørende tidligere år.

Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbe-

tidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente.

” Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehand-

lingsomkostninger, herunder udgifter til-besigtigelse og vurdering
af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne
skader, samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet
med behandlingen af indtrufne skader.

Ændringer i erstatningshensættelserne- som følge af forskydninger i,
rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering.

Tryg afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal”
for.hensættelser til arbejdsskade. Tryg anvender nulkuponinflati-
onsswap erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen.
Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter,
således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningeme
under erstatningsudgifterne mindskes.

Bonus og præmierabatter

"Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte |

præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af
skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud
for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen.

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter'erhvervelses- og ad-
ministrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikrings-
provisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbe-

 

 

 

 

Noter

 

"standen indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner
indregnes, når der er en retlig forpligtelse, og periodiseres over poli-
cens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostnin-
ger der-kan henføres til.administrationen af forsikringsbestanden. Ad-
ministfatiorisomhkostninger periodiseres, så de omfatter
regnskåbsåret,

Leasing. —

Leasifigkontrakter-klassificeres som enten operationel eller finansiel
leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra
"kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, be-
tragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasifngperioden samt
nutidsværdien af leasingbetalingerne:

Operationelt leasede aktiver indregnes ikke balancen,.men ydel-
serne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, sva-
rende til-aktivets.økonomiske levetid, mens finansielt leasede akti-
ver indregnes til dagsværdi og afskrives efter. samme praksis som
for tilsvarende ejede aktiver. For finansielt leasede aktiver. indreg-
nes en leasingforpligtelse til amortiseret kostpris,

Aktiebaseret vederlæggelse
Tryg: koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptionspro-
srammer:og, medarbejderaktier.

Aktieoptionsprøgiam .
Værdien af. serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte
. optjorter. måles til dagsværdien af. optionerne.

Egenkapitdlafregriede aktieoptioner måles til dagsværdien på tilde-
lingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perio-
den fra: tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne
opnås. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen.

Optionerne er udstedt til:en udnyttelseskurs; der svarer til børskur-
sen.af koncernens aktier-på'tildelingstidspunktet. Der er ikke øv-
rige betingelser. for: retserhvervelse. Der gælder særlige bestem- .
melser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i JE
koncernens kåpitalforhold med videre, '

Aktieoptionsaftalen siver medarbejderen ret til optionerne medmin-
dre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller. bliver opsagt på
grund af misligholdelse, Ved opsigelse som følge af omstrukturering
eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne.

Optionerne kan alene udnyttes i en periode på:2 uger efter offent-
liggørelse af kvartals-, Åalv- og helårsrapporter samt i overensstemn-
melse med Trygs interne regler for handel med koncernens åktier.

Optionerne afregnes i aktier. En'andel af koncernens beholdning af

egne aktier.er reserveret. til afdækning af tildelte optioner.

! forbindelse med første indregning af aktieoptionerne. skønnes over
antallet. af optioner medarbejderne og direktionen forventes at er-

1210124EogSN96147

hverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet
over antallet af retserhvervede optioner, således at.den samlede
indregning.er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af: -
Black & Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hen-
syn til de-betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktie-

optioner.

Medarbejderaktier

Når medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs,.
som er lavere end markedskursén; indregnes favørelementet.som
en omkostning under'personaleudgifter. Modposten hertil indreg-
nes.direkte på egenkapitalen. Fåvørelementet opgøres på tilde-
lingstidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og tegnings-

kursen for de tegnede aktier.

l overensstemmelse med dansk lovgivning ligger aktierne i bånd-
lagte depoter indtil.udgangen af det syvende kalenderår efter teg-
ningen. Aktierne kan således ikke sælges eller på anden måde dis-
poneres.Qver i båndlæggelsesperioden, men frigives.dog i:tilfælde
af medarbejderaktionærens død eller invaliditet:

iInvesteringsvirksomhed

Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens
andel af associerede virksomheders resultat.

” Indtægter fra investeringsejendomme før. dagsværdiregulering om-
fatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsad-

ministration.

Renter og udbytter indeholder regnskabsårets indtjente renter og

.. modtagne udbytter.

Realiserede og uréaliserede kursgevinster og. «tab på investerings: .
aktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle in-
strumenter, værdiregulering af investeringsejendommie, valutakurs=
reguleringer og effekt af forskydninger-i rentekurve anvendt.til

. diskontering indgår som kursreguleringer.

»Administråtionsomkostninger i forbindelse med investeringsvirk-
. somhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af

investeringsaktiver.

Andre indtægter og omkostninger
Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter,

"der ikke kan henføres til Trygs forsikringsbestand eller investe-

ringsaktiver, herunder. salg af-produkter for Nordea Liv og Pension: .

Ophørte og frasolgte aktiviteter

. ”Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i i resul-
"”"tatopgørelsen og'suppleres med en regnskabsnote. med oplysnin-

ger om de ophørte.og frasolgte aktiviteter,

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 85

Bloter

Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes
uændret i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver ved-"
rørende frasolgte virksomheder konsoliderés i'én regnskåbspost, ”
som henholdsvis "aktiver vedrørende frasolgte aktiviteter' og ”for-
pligteliser vedrørende frasolgte aktiviteter". ”.

Sammenligningstallene inklusiv femårsoversiéten er tilrettet for" w

ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resul-

tatopgørelsen indgår resultat efter skat af salget af fornyelsesret-

ten til marineforretningen i 2010. Afviklingsforretningen omfatter

desuden resultat af afløbsforretningen i Tryg Forsikring A/S samt -
' frasalget af datterselskabet Chevanstell Ltd. UK (2006).

Balance

Immaterielle-aktiver

Goodwill

Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse.…
Goodwill består af forskelsværdien mellem kostprisen for virksom-
heden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver;  ”
forpligtelser og eventualforpligtelser på overtagelsestidspunktet.
Goodwill allokeres til de pengestrømsgenereride enheder, som

ledelsen styrer investeringen efter, og indregnes under immate-
rielle aktiver.

Varemærker og kunderelationer-
Varemærker og kunderelationer er identificeret som immaterielle
aktiver i forbindelse med virksomhedsovertagelse. De immaterielle

aktiver er indregnet til dagsværdi på-overtagelsestidspunktet og af- -

skrives lineært over den forventede brugstid på 5-12 år.

Software | HEN
Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte
omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software.

Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventéde "
brugstid (4 år).

Omkostninger, direkte forbundet med fremstillingen af identificer-
bare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i
mere end ét år, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte
omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareud-
vikling samt en skønsmæssig del af relevante faste omkostninger.
Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligehol-
delse af software udgiftsføres løbende.

Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært

over den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt over 4 år.
Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

86 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

Materielle aktiver

Driftsmidler .

Invehtår åg driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumule-
rede'af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen
samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante
aktiver, indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug.

Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede bruøstider,
der udgør:
s [I 4 år
+ Biler, 5 år
+ Iriventar, 5-10 år
t

Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomi-
ske brugstid dog maksimum over lejekontraktens løbetid.
Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver. opgøres ved
åt sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige -
værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen: Ved afhæn-
delse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger,-der er'indeholdt
i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat.

|
Grunde og bygninger
Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investerings-
ejendomme, Tryg koncernens domicilejendomme består af domicil i
Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse, De resterende ejen-
domme klassificeres som investeringsejendomme.

-Dofnicilejendomme . .
+ Domidilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende
til'dagsværdien på omvurderingsdagen méd fradrag af' efterføl=

geride akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende
omyurdering således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger
væsentligt fra domicilejendømmens dagsværdi på balancetidspunk-

' tetl'Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom

opgøres markedsbesternte lejeindtægter og typiske driftsudgifter
for; det:kommende år, Det således opgjorte driftsresultat divideres
med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset éfter'mar-
kedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsvær-
dien af en uendelig annuitet. '

stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes di-
rekte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.
Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme
aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på-egenkapita-
len, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen.

i

Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige
værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv; når det er:
sahidsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige øko-
nomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles påli-
deligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse
indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

|

i

!

 

 

 

 

 

Noter

 

Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid
op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde,

Aktiver under opførelse .

I forbindelse med ombygningen af. domicilejendommene indregnes
aktiverbare omkosthinger til kostpris under domicil. Ved projektets

færdiggørelse. afskrives lineært over den forventede brugstid op til

det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier.

Investeringsejendomme . '
Ejendomme, der besiddes med henblik:på udleje, og ikke benyttes.
af"koncernen, klassificeres som investeringsejendomme,

Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er
baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det
pågældende. aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand.
Såfremt'disse oplysninger ikke er tilgængelige; anvendes alterna-
tive værdiansættelsesmetoder som for eksempel forveritninger
til tilbagediskonterede pengestrømme og. de seneste priser på
mindre aktive markeder.

Metoden for: opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom
opgøres markedsbestemte, lejeindtægter og typiske driftsudgifter
for det. kommeride år.Det således opgjorte driftsresultat divideres
med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter mar-
kedsrenten og ejendåmmens karakteristika, svarende til nutidsvær-
dien af en uendelig-annuitet, Efterfølgende sker der regulering af -
værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og
deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen,
som kan være uudlejede-lokaler eller særlige ejerforhold.

Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen,

Nedskrivningstest.af imimaterielle og materielle aktiver
"Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle aktiver
testes minimum. én gang årligt for værdiforringelse for-hver. penge-
strømsfrembringende enhed, aktivet tilhører, Såfremt den-regn-
skabsmæssige værdi af aktivet er. højere end genindvindingsvær-
dien, nedskrives, til den lavere genindvindingsværdi.

Gehindvindingsværdien opgøres som: "hovedregel som nutidsvær-
dien af de: forventede fremtidige nettopengestrømme fra: den akti-
vitet aktivet tilhører.

Kapitalandele i i tilknyttede virksomtieder- ;
Moderselskabets- kapitalandele i-dattervirksomheder indregnes" og
måles efter den indre værdis metode. ] resultatopgørelsen indreg:
nes moderselskabets andel af. virksomhedernes resultat efter elimi-
nering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen
måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhe-
dernes egenkapital.

Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi.
Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med

1210124EogSN96148

 

REE ED RESET SEN SUNESEN SEND

moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang”
tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den
negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det re-
sterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselska- -
bet. har en retlig. eller faktisk forpligtelse til at dække den pågæl-
dende virksomheds forpligtelser.

Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes.
i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den
regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Resultater for udenlandske dattervirksomheder- fremkommer efter
omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennem-
snitskyrser, I-indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i
udenlandsk valtita omregnet til transaktionsdagens kurs,

Balanceposter, før udenlandske dattervirksomheder fremkommer
efter Omregning af balancens poster til balancedagens, ultimo kurs. '

' Kapitalandele i i associerede. virksomheder

Associerede virksomheder er virksomheder, -som.koncernen har en -
væsentlig. indflydelse på, men ikke kontrollerer, og-hvor koncernen
generelt har en ejerandel.på mellem 20 % og 50 % af stemmeret-
tighederne, Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter
den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige-værdi.
af Kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af
virksomhedernes nettoaktiver. ; .

Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er ind=
regnet som en særskilt.linje i resultatopgørelsen. Resultatet er.opgjort "
efter eliminering af urealiserede koncerninterne sevinster ogtab…

Associerede virksomheder med negativ regriskabsmæssig indre '
værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen kar en retlig eller

» faktisk forpligtelse til.at dække-den associerede virksomheds. un-

derbalance; iridregnes denne under- forpligtelser.

Investeringer '
Finansielle aktiver. omfatter fi nansielle aktiver. til: dijgsværdi, der ind-

. Tegnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det

formål, som, investeringerne er erhvervet med henblik på: Ledelsen
fastsætter klassifi iceringen af sine investeringer-ved, første-indreg-
ning og revurderer: denne ved udgangen af-hver regnisskabsperiode.

'Finansielle. aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af;
værdireguleringer i i resultatopgørelsen, omfatter.aktiver, der. ind=
går i en handelsportefølje, og finansielle aktiver designeret til
dagsværdi: med: Værdiregulering over resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resul-
tatopgørelsen

Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i
en handelsportefølje ved første indregning, hvis de primært-blev
anskaffet med henblik på salg på kort sigt eller, hvis de udgøren

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 87

 

 

del af en portefølje af finansielle aktiver, hvor der er bevis for kort-
sigtet realisation af gevinster. Afledte finansielle instrumenter klas-
sificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, med=
mindre de er klassificeret som sikring.

indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage
pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og
koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyt-
tet ejendomsretten, Finansielle aktiver indregnes eller ophører med
at indregnes på handelsdagen - den dag, hvor koncerner forpligter
sig til at købe eller sælge aktivet.

Mes.

Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå” ”

som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle ….

aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i-den peridde,
hvor de opstår.

Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på
balancedagen, For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller
for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets
dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansæt-
telsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter an-
vendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige
parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed
er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme.

Afledte. finansielle instrumenter og

regnskabsmæssig sikring ' '
Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for fi nansielle risici,
herunder ændringer i aktiekurser; valutakurser, rentesatser ogsin-
flationi. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til'va-
lutasikring af beholdninger af aktier, obligationer, sikring af uden-
landske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter.
Renitederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps
og FRA's, anvendes til styring af cashflows samt renterisidi i forbin-
delse. med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige '
hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner: afhven-
des fæ tid til anden til justering af aktieeksponeringer

Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og "
måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte fi
nansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier éller-an-
dre tilgodehavender, hvis de ikke entydigt kan henføres til først-
nævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter
indgår i anden gæld. Modregning af positive og negative værdier
foretages alene, når virksomheden har ret til og interition om at
afregne flere finansielle instrumenter netto.

Værdiopgørelsen foretages i fondssystemer, hvor dataleverandøren
som hovedregel er Nordea, og efterprøves via egne værdiansættelses-
teknikker. Ved derivater, hvor der indgår forventede fremtidige beta-
lingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af: markedsrenter.

88 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

1

Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om dét åf-

ledté iristrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i'så

faldjarten af det sikrede, Koncernen klassificerer visse afledte in-

strumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder.
Ændringer i-dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassifice-
ret:Som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i
udenlandske enheder og som effektivt valutasikrer nettoåktiverne,
indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de uden-
landske-enheder primo regnskabsåret afdækkes 90 - 100 % ved
indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter be-
stemmelse om regnskabsmæssig sikring: Ændringer i dagsværdi
vedfø ørende'den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Ge-
vinster og tab, som er akkumuleret i 'egenkapitaålen, indregnes i re-

 

sultatopgørelsen ved afhændelse af'den- udenlandske virksomhed, -

Gefiforsikringsandele af hensættelser

til forsikringskontrakter

Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor
koricernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt
af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsik-
ringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensæt-
telser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse
klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver.

i
De'ydelser, som koncernen er berettiget til under sine genforsik-
ririgskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsik-
ringsandele.af hensættelser til forsikringskontrakter.

t
Skyldige- beløb fra genforsikringsselskaber måles-i overensstern-
melse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskon-
trakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt
genforsikringskontrakt.

Ændringer -som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den.-forsik-
ringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rente-
kufven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer,

Koncernien gennemgår løberide sine genforsikringsaktiver for vær-
diforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsak-
tivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af
genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivning ind-
regnes i resultatopgørelsen.

|

 

t

Tilgodehavender

Tilgodehavender er ikke-afledte finansielle instrumenter med faste
eller bestemmelige betalinger, som ikke har nogen officiel pris på et
aktivt marked, bortset fra de aktiver, som koncernen har til hensigt
atisælge på kort sigt. Tilgodehavender, der opstår som følge af for-
sikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for
værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender.

 

 

 

 

 

Noter

Cru

EEN RENSET STENSEN

Tilgodehavender førstegangindregnes til dagsværdi og måles efter-
følgende til amortiseret kostpris, | resultatopgørelsen indregnes en
skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der
er'en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet, Den indregnede.
reservation måles: Som forskellen mellem aktivets. regnskabsmæssige
værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme.

Aridre aktiver

Undér andre aktiver indgår aktuelle og udskudte skatteaktiver: samt.

likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende

" vedrørende årets skat reguleret for-a.conto betalinger.samt even-

tuelle reguleringer vedrørende'tidligere år. Likvide beholdninger
indregnes til nominel værdi på bålancedagen.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter be-

» talte omkostriinger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt til-

godehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende
salg af. forsikringer indgår ligeledes under periodeafgrænsningspo-
ster:

. Egenkapital '
" Aktiekapital

Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forplig-
telse til.at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkost- .
ninger, som direkte .kan henføres til udstedelsen af egenkapitalin-
strumenter, vises.under egenkapitalen som et fradrag i provenuet
efter skåt. '

Opskrivningshenlæggelser

Opskrivning af domicilejendomme indregnes over egenkapitalen,
medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og
vedrører hovedsagelig domicilejendommene.

Reserve vedrørende valutakursområgning ;
Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balan:

cedagens kurs: Résultatposterne indregnes til periodens gennem-. |

snitlige valutakurs. Kursforskélle som følge, heraf overføres til
egenkapitalen, Ved afvikling af en enfied- overføres saldoen til re-

sultatopgørelsen: Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de

"udenlandske enheder.modregnes ligeledes på.egenkapitalen for

den del, som. vedrører den regnskabsmæssige sikring.

| Sikkerhedsfondsherilæggelser

Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af
overført'resultat. Anvendelse-af fondene kan udelukkende ske
med tilladelse fra. Finanstilsynet og skal være til fordel for

; forsikringstagerne.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for:
vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstids-
punktet);

1210124EogSN96149

 

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne. aktier,
indregnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Under egne
aktier indgår aktier købt. til-medarbejderaktier. ;0g aktieoptionspro-" -
grammerne samt aktietilbagekøbsprogram: "

. Provenu ved salg af egne aktier i forbindelse med udnyttelse.af ak-

tieoptioner eller medårbejderaktier føres direkte på egenkapitalen,

"Ansvarlig lånekapital

Ansvarlig Tånekapital: indregnes første sang til dagsværdi f fratrukket
afholdte"transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages.
derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle-forskelle mellem prove-.
nuet (fratrukket transaktionsømkostninger) og indløsningsværdien
indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved an-
vendelse af den effektive rentes metode, .

Hensættelser til forsikringskontrakter '
Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) pr pro-

” portionelt over .dækningsperiøden og om nødvendigt reguleret Tor

en. eventuel tidsmæssig” variation i risikoen. Andelen af. præmier -
modtåget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici,
indregnes under: præmiehensættelser. på balancedagen.. Præmie |
héensættelserne. beregnes som udgangspunkt eftér'bedste skøn.
over forventet betalingsforløb i hele den aftalte: risikoperiode. Dog, -

-som minimum: til.den del af-præmien.som beregnes efter pro-rata

temporis princippet frem til førstkommende" forfald. [tilfælde-af va- '
riationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven.

Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes-i: resultat-
opgørelsen, når de opstår, på baggrund af: den anslåede forpligtelse »
overfor forsikringstagere eller tredjemand; som beskadiges af forsik«-

- ringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter. .
.direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, som opstår som.
… følge af begivenheder, der-er opstået frem til. balancedagen;. Uanset. '

om.de-er. anmeldt,: ;Erstatningshensættelser. estimeres.ved: brug af.
.data.fra:individuelle Sager, som er anfneldt til Koncernen; og: statisti=
ske analyser for indtrufne, men endnu ikke anmeldte skader samt de
forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatnings-
krav; som kan blive. påvirket af eksterne forhold (før eksempel. domsaf-
sigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger.

Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en
rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på'det-for-
ventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af -diskonte-
ringen er væsentligst for bråncherne autoansvar, erhvervsansvar,
arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring. - .
Hensættelser til borius- og.præmierabatter er beløb, der forventes

, betalt til: forsikringstagerne under hensyntagen. til skadeforløbet i -

regnskabsåret,

Erstatningshensættelserne fastsættes branchevis' med baggrund i- i.
aktuarmæssige. metoder: Hilfælde; hvor disse brancher ifdetiolder

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 89

 

flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatnineshen- -
sættelser efter antal af anmeldte skader, mens'de langhalede'er-: '
statningshensættelser fordéles efter indtjent præmie. De modeller.
der anvendes, er Chain-Ladder, Bormhuettér-Ferguson, Loss Ratio .

metode og De Vylder's kredibilitets' metode. :Chain-ladder tékriikker -

kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bormn=
huetter-Ferguson og éventuelt Loss Ratio metode anvendes hr
skadeår, hvor den. hidtidige.afvikling giver utilstrækkelig: info
tion om det videre afviklingsforløb. De Vylder's kredibilitets:
har et anvendelsesområde, der-ligger mellem:Chain-Ladd
Bomhuetter-Ferguson [Loss Ratio metode, eller den:kån an
i sittationer, hvor man ønskér at gøre brug £ åfandre'ekspon
mål end præmievolumen,-for eksåmpel antal forsikrede;

 
    
  
 
 
  

Hensættelsen vedrørende løbende ydelser i arbejdsskade beregries
med udgangspunkt i.en dødelighed svarende til beregning iiind-
laget G82 (officiel dødelighedstabel).

I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de sktudøni > sige
metåder; ikke nødvendigvis forventningerne i til det- fremtidige" er:

 

statningsniveau, Dette gør sig for eksempel: sældende ved ændret. up

lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat; som ligger. til

grund for de præmiestigninger, -dér nødvendiggøres åf en forventet -

stigning i erstathingerne. Ned: lovgivningsmæssige &idringer'an-
vendes samme estimat for påvirkningen af erstatningsnivedt
" hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger Siver: '
gruridlag for eni reestimation……

 

 

Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen AF '
erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mést
betydende må dette fænomen forventes at kunne lagttages. for" i
rente-- og inflationsforudsætninger,

     
 
  
 

Et-område; hvor der-inverides eksplicitte 'inflatiorisforudsætni
er afbejdsskåde, hvor løberide-ydelser:til sikrede indeksere
arbejdsskadeindekset. "Som approksimation” til: arbejdsskad
set anvendes en'inflationskurvé; der. afspejler: markedets
forventninger tillagt et reallønsspænd. '

 

For øvrige brancher vil inflationsfojudsætningerne, fordi de'indgår im-
plicit i modellere, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af'er-
statningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet, Modsat vil'effekten
af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonioimi-
ske inflation i det omfang, ændringen slår igennem på renteniveåliet.

Øvrige” korrelationer vurderes-ikke at være signifi ikante.

Test af hensættelsernes tilstrækkelighed .

Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige -
hensættelser er tilstrækkelige,:Véd udførelsen af disse'tests'inven-
des der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erståt-
ninger, gevinster og direkte og indirekte 'skadebehandlingsomkost-
ninger. tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante
hensættelse og reguleringen indregnes over resultåtopgørelsen.

90 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

Personåleydelser

Pei Isionsforpligtelser .
kørcemen har en'række pensionsordninger. Ordningerne finansie- ”
res via indbetalinger til forsikringssélskåber eller: forvaltende- fonde.
I Norse har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbase-

"ret ordriingeren "pehsionsofdning, som- fastsætter et”beløb for:de "
perisionsydelser,« en medarbejder vil:modtage ved'sin pension; af-

sig.af alder, a bejdsår og løn..l Danmark. har" koncerhen
7 En bidrågsbåseret ordning. er.em perision ll
en betaler faste bidrag til en selvstændig; ”

 

   
 
 
 
 

bi.

 

' enhed (førid)" og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse
"tilat betåle yderligere bidrag; 1-Sverige følger kåncernen. branchens
' ”pensionsoverenskomist FTP-Plånen: FIP-planen er hovedsageligt.

-ydelsesbaseret for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger.

Fårsåkringsbranschens: :Pensionskassa. (FØK)-er ikke i stand til at -
stillé tilstrækkelige oplysninger til rådighed til féønskabsmæssigt at -

"behandle: pensionsordningen-som en ydelsesbaseret pensionsord-

 

.Af.denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt | befiandlet

"soen bidragsbaselet' ordning."

 

beh i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbase-
rede pensionsordninger er nutidsværdien af den: sydelsesbaserede
e sionsforpligtelse. på-balancedagen fratrukket dagsværdien af
ningens aktiver sammen! med justeringer for ikke-indregnede

  
 
   

” ”aktjrarmæssige gevinster eller tab og pensidnsomikostninger ved-
rørende tidligere regnskabsår, ”

p FStventningerne til pensionsåktivernes a afkast er r-baselgt på afkastet

in len for hver-aktivklasse og den nuværende fordeling af disse:-Der
tages henisyn til markedets forventninger om det fremtidige af afkast.

H oliven ydelsesbaseréde pensionsforbligtelse beregnes årligt af' uaf:
” ængige: aktuarer efter "projected-uriit credit"-metoden, Nutids-

 
  
 

dien af;den ydelsesbåserede. pensionsforpligtelse opgøres ved"
ilbagediskontere: de-forventede: fremtidige" perigestrømme" med
Varighed; der svarer til betingelserne! for den tilhørende Pens
rpligtelse:” TT . :

De' aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfa-
ringsbaserede" reguleringer og ændringer i 'aktuarmæssige skøn,
indregnes : som indtægt eller omkostning over egenkapitalen.

Ordningen blev lukket for nytegninger pr. 01.01.2009.

Andre medarbejderydelser
Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast be-
løb; når de riår, pensionsalderen, og-fiår de'har været arnisat i-kon-
cernen i25 og 40 år. Koncernen-påbegynider-indregningen af
denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen.

6 ;
L særlige tilfælde-kan medarbejderne indgå kontrakt med koncer-
nen om at modtage kompensation for opståede tab af pensions-
ydelser: som følge-af nedsat arbejdstid, Koncernen indregnér denne
forpligtelse på baggrund af statistiske modeller.

|

 

 

 

 

Noter

FELTEN STEDETS

 

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovejvningen i i
"de enkelte skatteretlige:jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret,
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indreg-
nes i balancen'som beregnet skat af-årets skattepligtige indkomst,
reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkom-
ster. samt. for betalte aconto skatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af
alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regn-
skabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles
på, grundlag af'de- ”skatteregler og skattesatser i de respektive
lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når
det”udskudte skatteaktiv realiseres, eller den Udskudte skattefor-
pligtelse: afregnes.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesbe-

Jrettigede skattemæssige underskud, indregnes, -når det er sånd-
synligt; at.den midlertidige forskel-kan anvendes til udligning af
fremtidig indtjening.

Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende
kapitalandele, medmindre Tryg kontrollerer, hvornår realisationen
af.den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette
ikke vil ske indenfor.en overskuelig fremtid.

Hensåtte-forpligtelser

Hensatte forpligtelser indtegnes, når koncernen som følge af en
begivenhed indtruffet føreller: på. balancedagen, har en retlig-eller
faktisk forpligtelse, og:det er sandsynligt, at der vil blive behov. for
.et træk på virksomliedéris ressourcer for at afvikle forpligtelsen,
Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det be-
løb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries.

Finansielle forpligtelser .
Obligationslån; gæld til kreditinstitutter med. videre indregnes ved
lårieoptagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte
transaktionsomkostningér. efterfølgende perioder måles de finan-
sielle forpligtelser, til amortiseret kostpris ved anvendelsen af "den
effektive rentes metode", således at forskellen mellem provenuet
. og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under fi-
nanisielle, omkostninger åver låneperioden. Transaktionsomkostnin-
geri forbindelse med variabelt forrentede lån eller variable: låne-
rammer "afskrives' lineært over låneperioden.

Øvrige forpligtelser måles til'nettorealisationsværdi,

' Pengestrømsopgørelse .
-Pengestrømsopgørelsen for Koncernen præsenteres efter den
direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer

og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets
begyndelse-og slutning: Der er ikke udarbejdet en særskilt penge-
strømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i
pengestrømsopgørelsen for koncernen.

1210124EogSN96150

ES EST SENDTE TNT DENS

 

Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt un-
der pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra

erhvervede virksomheder indregnes i pengestrømsopgerelsen fra
overtagelsestidspunktet, og. pengestrømme fra frasolgte virksom-
heder indregnes frem til salgstidspunktet,

Pengestrømme fra. driftsaktiviteter beregnes, og z der oplyses herved
'større-klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter- omfatter betalinger i for-
bindelse med køb og salg af virksomheder 'og aktiviteter samt køb -
og salg af immaterielle, materielle og. fi nansielle anlægsaktiver,

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i
størrelsen eller sammensætningen af Trygs aktiekapital og omkost-
ninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på. rente-
bærende gæld og betaling af. udbytte, . HE

Likvider omfatter kontantbeholdninger. og anfordringsindeståender .
i pengeinstitutter,

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 91

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
2. Præmieindtægter f.e.r. —
Direkte forsikring 17:925 19.627
Indirekte forsikring 31 36
— 17,956. "19.663
ikke afløben risiko . 18 — =106
17,974 19.557
.Aføiven direkte forsikring |, -852 -941
Afsiven indirekte forsikring … "34 =66
' 17.088 18.550
Direkte forsikring fordelt efter risikoens'beligg! i, ihed 2009 2030...
me Brutto Afgiven "Brutto Afgiven
Danmark 9.414 466. 3.610 … +B01
Andre EU-lande 1.581 … 752 2.918 -=104
Øvrige lande ” 6.948' 7334 6.993 -336
17.943. 1852 19.521 "941
2009 2010
3. Forsikringsteknisk rente f.e.r. .
Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser En 845 752
Overført fra erstatningshensættelse vedrørende diskoritering -687 -618
' ERE 158 134
4 Erstatningsudgifter fer. ir.
Erstatningsudgifter, reservereguleret -13:534 -16.500
Afløb tidligere år, brutto 652 883
. -12.882 715.617
Modtaget genforsikringsdækning 254 661
Afløb tidligere år, genforsikringsandel … 31 . 59
| -12:597. 151015
I erstatningsudsifter udgør værdiregulering af inflationsswaps, der;afdækker inflationsrisikoen
vedrørende løbende ydelser på arbejdsskadeforsikring, ialt -83 mid. DKK (i 2009 i alt 62.mio.DKK)
5. Forsikringsmæssige driftsomkostninger fe ' .
Provisioner vedrørende direkte forsikringer ; -439 -492
Andre erhvervelsesomkostninger ' -1.775 -1.914
Erhvervelsesomkostninger, i alt ' -2.214 -2.406
Administrationsomkostninger i -842 -898
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto | -3.056 -3.304
Provisioner fra genforsikringsselskaber 81 92
-2.975 "3.212

 

92 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

Mio. DKK 2009 2010

'5… Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. (fortsat)
! administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer:

 

Deloitte — ; |. ' -8 sg

" Heraf aridre ydelser. end revision: :
Deloitte ” ” | -1 ' 2.

 

. Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.
I beregningen af omkostningsprocenten indgår en beregnet markedsbestemt husleje af

domicilejendomme fratrukket faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme
med 11 mio: DKK (12 mio. DKK i 2009).

" Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto, fordelt efter arter

 

Provisioner . 1.448 -492
;Personaleudgifter . : ' i NE -1.750 -1.,827
Øvrige personaleudgifter . ' -274 -269
Kontordrift, domiciludgifter ' -453: |. -682
IT drift, vedligehold, softwareudgifter -228 -255
AF- og nedskrivninger -140 -163
Øvrige indtægter ' | 237 384

' "3.056 =3.304

 

Samlede leasingudgifter udgør i alt 37 mio. DKK (i 2009 i alt 35 mio. DKK).

- I forsikringsmæssige driftsomkostninger og erstatningsudgifter indgår følgende personaleudgifter:

 

eo ” Løn ” -2.026 -2.211
.… Provision " . . - -32 "19.

 Tildelte aktieoptioner ” -15 " -16

Pension |. ' -318 -288

Andre udgifter til social sikring : '  ug . -40 -

Lønsumsafzifter . i ” -273 -258

' -2.673- -2:832

 

Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af note 30 vedrørende nærtstående parter.

 

Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i året (fortsættende aktiviteter) 4.364 4.301:

 

Aktieoptionsprogrammer . ' '

Tryg har i 2010 tildelt aktieoptioner til koncernledelsen (3 personer) samt ledende medarbejdere (96 persorier) og øvrige med-
arbejdere (38:personer). Aktieoptionsordningen pr. 31. december 2010 omfatter i alt 859.044 stk. aktieoptioner (pr. 31. december
2009 i alt 681:861 stk.). Hver aktieoption siver optionsejeren ret til erhvervelse: af en eksisterende åktie a nom. 25 DKK i-Tryg A/S.
Aktieoptionsordningen giver ret til erhvervelse af 1,4 % af aktiekapitalen, såfremt samtlige aktieoptioner udnyttes. '

I 2010 udgør indregnet dagsværdi af aktieoptioner for koncernen 16 mio, DKK (i 2009 i alt 15 mio. DKK). Der er ultimo 2010 i alt

indregnet 56-mio. DKK for optionsprogrammer udstedt i 2006-2010. De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Black &
Scholes' model til værdiansættelse af optioner. '

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 93

1210124FogSN96151

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI
Ledende Øvrige Pr. option laltv. Pr. option I alt
med- med- v. tildeling — tildeling ultimo ultimo
Direktion arbejdere arbejdere 1 alt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
5. Aktieoptionsprogrammer :
Spec. af udestående optioner.
2010 i
2006-2008 tildeling |
Tildelt i 2006-2008, primo 106.608 353.882 39.427! 499.917 64/99/69 39 5/0; 1
Udnyttet 0 -31:820- -5.240! - -37.060 64/99/69 -3 5/0B 0
Bortfaldet 0 4.646 . -1.900! -6.546 64/99/69 0 5/03 O
Udløbet 0 …—0: . 0, É… 0 o o 0
Udestående fra tildeling mune. 7% 3 . —
2006-2008 ultimo 2010 106.608 317.416 32.287. 456.311 - 36 00 - 1
2009 tildeling ;
Tildelt i 2009, primo 38.258 123.016 . 20.670 181.944 gå 17 17 3
Udnyttet 0 0 0 O 0 0 o 0
Bortfaldet 0 -5.580 -530 -6.110 94 -1 17 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 0
Udestående fra tildeling . id … '
2009 ultimo 2010 38.258 117:436 20.140. 175.834 - 16 - 3
' |"
2010 tildeling . sy JE
Tildelt i 2010 48.050 154:838 25,346, | 228.234 75 17 17 4
Udnyttet " 0 sd GQ … 0 0 0 0 0
Bortfaldet 0 -2.335 ” "0: -1.335 75 o 17 o
Udløbet 0 "0 6: 0 0 0 0 0
Udestående fra tildeling , . ” di .
2010 ultimo 2010 48.050 153:503 25.346 226.899 - 17 - 4
Antal optioner der kan . i
udnyttes ultimo 2010 54.520 166.700 0 221.220 64/99 19 5/0 o

 

94 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI
Ledende Øvrige Pr. option laltv. Pr. option I alt
med- med- v. tildeling — tildeling ultimo ultimo
Direktion arbejdere arbejdere I alt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
…&. Aktieoptionsprogrammer
Spec. af udestående optioner.
2009
2006-2007 tildeling
Tildelt i 2006-2007, primo 61.070 247,306 16.000 324.376 64/99 26 73/15 15
ea Udnyttet -6.550 -52.020 72,620 -61.190 64/99 -4 73/15 4
Bortfaldet  . 0 -4.287 -1.953 -6.240 64/99 0 73/15 0
Udløbet ” 0 o 0 0 0 o o . 0
Udestående fra tildeling . .
2006-2007 ultimo 2009 54.520 190.999 11.427 256.946 - 22 - 11
2008 tildeling
Tildelt i 2008, primo 52.088 167.203 28.700 247.991 69 17 45 11
Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 0
Bortfaldet o -4.320 -700 75.020 69 0 45 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 0
Udestående fra tildeling
2008 ultimo 2009 52.088 162.883 28.000 242.971 - 17 - 11
2009 tildeling .
Tildelt i 2009 ' 38.258 124.076 21.200' 183.534 94 17 82 . 15
Udnyttet 0 0 KE 0 0 0 o 0
Bortfaldet 0 71,060 "7530  -1,590 …; — 04 0 82 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 o 0:
Udestående fra tildeling
2009 ultimo 2009 38.258 123.016 20.670 181.944 - 17 - 15
ae Antal optioner dér-kan

udnyttes ultimo 2009 28.820 82.910 2.620 114.350 GÅ 7 73 8

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 95

1210124EogSN96152

 

Noter

5. Aktieoptionsprogrammer

 

 

Tildelingsår Udnyttelsesår 1. jan. 2010 :.  Udnyttet Bortfaldet Udløbet 31. dec, 2010
2006 2009-2011 119.590 "37.060 0 0 82.530
2007 2010-2012 141.676 0 -2.986 0 138.690
2008 2011-2013 238.651 0 -3.560 0 235.091
2009 2012-2014 181.944 Q -6.110 0 175.834
2010 2013-2015 228.234 0 -1.335 o 226.899
Udestående i alt ultimo 2010 910.095 -37.060 -13.991 0 859.044

 

Forudsætning ved tildeling ved opgørelse af markedsværdi

 

 

Gns. Gns.

aktiekurs Gns. udnyttel

v. tildeling Forventet Forventet Risikofri restløbetid seskurs

Tildelingsår Udnyttelsesår DKK Volatilitet løbetid rente 31. dec. 2010 31. dec. 2010
2006 2009-2011 355,85 17,90% 4 år 3,30% 0,08 262,83
2007 2010-2012 456,76 24,10% 4 år 3,90% 0,58 430,44
2008 2011-2013 378,24 — 20,30% 4 år 3,60% 1,15 377,06
2009 2012-2014 313,51 37,70% 4 år 2,80% 2,17 322,86
2010 2013-2015 320,04 29,20% 4 år 2,70% 3,16 367,54

Forudsætningerne for opgørelsen af markedsværdien af udestående aktieoptioner på tildelingstidspunktet er, som følger:

Den forventede volatilitet er baseret på den gennemsnitlige volatilitet på Tryg aktien. Løbetiden er forventet til 4 år, hvilket svarer
til gennemsnittet af udnyttelsesperioden på 3 til 5 år. Den risikofri rente er baseret på renten på et stående lån med samme løbe-
tid som den forventede løbetid på optionerne på tildelingstidspunktet. Opgørelsen tager udgangspunkt i strikekursen, som fremgår
af optionsaftalen og den gennemsnitlige aktiekurs på tildelingstidspunktet. Dividendeprocenten indgår ikke i beregningen, som
følge af at strikekursen nedjusteres med de udbetalte udbytter, for på den måde at undgå at optionsholderen stilles ringere i
forbindelse med selskabets udbetaling af udbytte, Forudsætningerne for beregningen af markedsværdien ultimo er baseret på de
samme principper som for markedsværdien på tildelingstidspunktet.

96 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

SEES TESKE SETS TT RGS

5. Medarbejderaktier

Gi
Tryg har ikke tildelt medarbejderaktier til faverkurs i 2010.

2009 ' ' i
Tryg har i 2009 tildelt medarbejderaktier til en favørkurs til medarbejdere på alle niveauer i koncernen. Medarbejdere i udenlandske
filialer blev tilbudt medarbejderaktier alternativt.et kontant vederlag,.Hver medarbejder blev tilbudt 17 aktier til en favørkurs svar-
ende til 25 DKK pr. aktie, hvilket resulterede i, at i alt 38.829 stk. aktier blev tildelt medarbejderne svarende til ca. 11,2 mio..DKK.
ae Ledende medarbejdere har fået udbetalt en del af deres bonus i form af favørkursaktiér. | 2009 er tildelt ialt 31.713 stk.aktier til

” en favørkurs på 25 DKK pr. aktie, svarende til 9,9.mio. DKK. Tildelingen af aktierne svarer til 0,1% af aktiekapitalen. Beløbet var
hensat i 2008 og påvirkede derfor ikke resultatet i 2009. ” '

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 97

1210124EogSN96153

 

 

EET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Privat Erhverv Industri
Mio. DKK Norden Norden Norden Øvrige Koncern
6  Operationelle segmenter £

2010 |. É
Bruttopræmieindtægter 0 10,181 ” 4.263 5.044 -13 19.475
Bruttoerstatningsudsifter " "78.223 :; -3.768 -3.630 4 " =15.,617
Bruttodriftsomkostninger : 171.627 : -1.029 -648 0 -3.304
Resultat af afgiven forretning 1 38 i 39 -399 9 -313
Forsikringsteknisk rente f.e.r 77 vv 30 27 0 134
Forsikringsteknisk resultat 4å6 | 465 394 0 375
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt : 570
Andre indtægter og omkostninger KE -4
Resultat før skat | [ 941
Skat | -265
Resultat af fortsættende aktiviteter . i 676
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat -83
Resultat 593
Afløbsresultat f.e.r. 399 100 325 0 824
Kapitalandele i associerede virksomheder 13 13
Genforsikringsandele af præmiehensættelser 14 0 140 0 154
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 232 312 890 o 1.434
Øvrige aktiver 48.990 48.990
Aktiver, i alt 50.591
Præmiehensættelser 3.883 1,480 "1.456 0 6.819
Erstatningshensættelser 6.824 6.280 11.779 0 24.883
Hensættelser til bonus og præmierabatter 196 . 20 113 0 329
Andre forpligtelser i 10.102 10,102
Forpligtelser, i alt i 42.133

98 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7 EEN SERVERET = use]
Privat Erhverv Industri
Mio, DKK Norden Norden Norden Øvrige Koncern
6 . Operationelle segmenter
2009

Bruttopræmieindtægter 8.962 3.777 5.127 md "17. 862 .
Bruttoerstatningsudgifter . -6.751 "2.797 -3.348 14 . 12,882 '

Bruttodriftsomkostninger 21.477 -925 -610 -44 -3.056

Resultat af afgiven forretning . -87 -98 -325 10 -… -520

. Forsikringsteknisk rente f;e,r … 85 1 39 … 34 0 : 158

e Forsikringsteknisk resultat 732 nå 878 Ad 1.562
Investerifgsafkast efter førsikringsteknisk-rente, i alt i 00, 1.086

André indtægter og omkostninger — | . . ' . ” .… +38
Resultat før skat. " HEE 1 . ' 2.610

Skat . . . . =625

Resultat af.fortsættende aktiviteter | 1.985.
Resultat af. ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat . . 23.
Resultat ' | 2.008

Afløbsresultat f.e.r. 134 192 357 0 683

Kapitalandele i associerede virksomheder . 17 17.
|Genforsikringsandele af præmiehensættelser 48. 0 ' 147 0 195"
Genførsikringsandele-af erstatningshensættelser 793 118 914 . 0 :; 1:125

"Øvrige aktiver |. . |. . ' i 43.403. . : 43.403.
Aktiver, i alt ' . . … . TT 44740:
Præmighensætielser 3.430 "1.404 1.374 0 6.208.

Erstatningshensættelser i ” 6.265 5:444 10.752 9 22.470
Hensættelser til bonus og præmijerabatter . 206 2l 137 0 364"

Andre forpligtelser . 6.067 6.067:

e Forpligtelser, i alt ' . . . . 35.109

 

Beskrivelse af segmenter '
…… For beskrivelse af operationelle-segmenter henvises til afsnittet 'Resultåter'- Beløb, der-vedrører. Tryg A/S, Tryg Ejendåmme AS
"samt elimineringer, indgår under- "Øvrige". Øvrige aktiver':og passiver styres, på koncemniveau, hvorfor disse. ikke er allokeret tilde -
enkelte, segmenter, men indgår i'et samlet-beløb under "Ovfige!. Omkostninger, fordeles-efter specifikke høgler, som vurderes at give.
det bedste skøn over estimeret ressourcetfæk. Segmentfordelingen i i Modermnå-' er ændrét i 2, kvartal 2010, 'hvad angår: mellemstore
”= koritrakter. Sammenligningstallene er korrigeret i overensstemmelse hermed: For præsentation af segmenter fordelt efter geogmf-
tisk beliggenhed henvises til "Geografi ske segmenter",

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 99

1210124EogSN96154

 

ln

D

Noter

f

Mio. DKK

6. Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulykkes- og EF Sundheds- . Arbejdsskade-
sygeforsikring; i, forsikring forsikring
2009 00 — 20ip | 2009 2016 2009 2019
Bruttopræmier 1.665 11830 0 258 325 1:402 1.317
Bruttopræmieindtægter 1.644 - - 1.820 i 263 311 1.432 ' 1.352
Bruttoerstatningsudgifter -863 + 41136 - 220 - 206 . = 702 - 1.220
Bruttodriftsomkostninger -250 — '5-245 | - 26 - 33 - 169 "178
Resultat af afgiven forretning 2-13 45 120 0. 0 - 47 - 23
Forsikringsteknisk rente f.e.r. | 5 . REE 3 2. 23 ” 1
" Forsikringsteknisk resultat 523 430. 1 0. 20 74 FEVÆRE - 68
Erstatningsfrekvens 377% — "" 3,4% 801% 72,6% 19,6% 18,9%
Gennemsnitlig erstatning DKK? 39.044 . 43,342 7.409 7.567. 78.086 83.801
Antal erstatninger 31.112 " 31.833 ; 33.700 32.987 13.800 14.395
|
Brand og løsøre- i | Brand og løsøre- Ejerskifte-
forsikring (Privat) …… forsikring (Erhverv) forsikring
2009 1. 2930 dl 2009 2010 2009 2010
Bruttopræmier 3.919 . - 4.599 i 2.537 2.768 90 . 86 .
Bruttopræmieindtægter . . 3,876 0 4435 | 7 2.570 2751 . 86 . -21
Bruttoerstatningsudgifter. 73328 og 4.026 5 - 1.868 - 2.437 - 234 196
Bruttodriftsomkostninger -698 | +: 7845 4" - 476 - 502 ' -8 -8
Resultat af afgiven forretning -70. 0: 65 fk ” - 255 - 114 (9) 0
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 36 10 33 16 18 ” 4 003
Forsikringsteknisk resultat 2184 5. -338 | -13 - 284 - 152 - 222
Erstatningsfrekvens 7,60% 7,3% | 22,2% 21,9% 9,8% 9,3%
Gennemsnitlig erstatning DKK” 9.973: 13,150 : 45,981 62.951 18,193 22,919
Antal erstatninger 319.222 .… - 310.832 : 40,925 40.462 6.186 6.141

 

Norsk Gruppeliv

 

 

 

 

 

 

k lat 7... + årige forsikringer

2009" 2930 .. 2009 2010 2009 20410
Bruttopræmier 65 ' 68 17.389 19.391 494 548
Bruttopræmieindtægter 74 69 17.330 18.915 532 560
Bruttoerstatningsudgifter - 59 ' - 19 - 12.432 - 15,133 - 450 - 484
Bruttodriftsomkostninger - 48 .…… = 69 - 2.987 - 3.251 - 69 - 53
Resultat af afgiven forretning - 43 - då - 518 - 309 -2 -å
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 7 5 154 124 å 10
Forsikringsteknisk resultat - 69 … ' 58. 1.547 346 15 29

 

Erstatningsfrekvens
Gennemsnitlig erstatning DKK? 17.897 11.315
Antal erstatninger 1.306 1.329
t
or . 2
3) Erstatningsfrekvensen er beregnet som antal indtrufne skader i forhold til det gennemsnitlige antal forsikringskontrakter.
b) Den gennemsnitlige erstatning er forholdet mellem samlede erstatninger før afløb. og antal indtrufne skader.

100 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

BERT JGE FSK REDE REDER DESK n de

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Motor ansvars- Motor kasko- Sø-, luftfart- og
forsikring . forsikring transportforsikring
2009 2010 2009 2010 2009 2010
2.413 2.650 3.372 3.830 293 i 378
2.405 2.646 3.317 3.679 282 . 367
- 1.365 - 1.624 - 2.673 - 3.098 - 164 - 251
a - 449 - 434 554 - 616 - 32 - 50
236 -27 -12 -11 - 33 - 47
11 16 32 24 6 2
» 566 . 577 110 - 22 59 21
6,1% 5,1% 19,7% 20,5% 28,6% 20,8%
18.421. 25.374 10.428 11,554" 51.719 83.551
.- 91.489 80.073 241.946 264.675 3.171 . 3.122
Ansvars- Kredit- og Turistassistance-
forsikring kautionforsikring. forsikring
2009 z0l0 2009 2010 2009 2010-
757 827 187 225 431 488
745 815 181 211 455 "480
-518. - 449 - 38 - 64 - 400 - 407
7153 - 147 - 54 - 52 - 70 -72
31 - 56 - 39 -31 -1 -1
5 3 2 . 2 4 4
110 166 52 | 66 -12 4
e. 10,3% . 10,1% 1,4% 1,5% 13,3% -10,8%
” 51.511 55,335 843.571 1.567.033 6.876 ' 8.059
9.422 9.252 45 58 50.274 49.862

 

1210124EogSN96155

BGTTD

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 101

 

Noter

Er NV ne,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2910
7 Renter og udbytter
Renteindtægter og udbytter
Udbytter 14 10
Renteindtægter likvide beholdninger 67 43
Renteindtægter obligationer 1,197 1.054
Renteindtægter øvrige 9 26
1.287 1.133
Renteudgifter
Renteudgifter ansvarlig lån og kreditinstitutter -90 -88
Renteudgifter øvrige -26 -8
-116 -96
1.171 1.037
8  Kursreguleringer .
Kursreguleringer vedrørende finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi
med værdiregulering i resultatopgørelsen:
Kapitalandele 62 61
investeringsforeningsandele 485 233
Aktiederivater -38 5
Obligationer 532 78
Rentederivater -23 3
1.018 380
Kursreguleringer vedrørende aktiver eller forpligtelser som ikke kan henføres til IAS 39
Investeringsejendomme 19 74
Domicilejendomme 1 0
Diskontering -294 -227
Andre balanceposter -10 11
-284 -142
734 238
Kursgevinster 1.606 907
Kurstab -872 -669
Kursregulering, netto 734 238

 

Valutakursreguleringer ført i resultatopgørelsen vedrørende aktiver og forpligtelser, som ikke
opgøres til dagsværdi, udgør i alt 52 mio. DKK (i 2009 i alt 1,4 mio.DKK).

i kursreguleringer udgør værdiregulering af inflationsswap i alt 27 mio. DKK (i 2009 i alt 13 mio. DKK).

102 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
9 Skat
Skat-af regriskabsmæssigt overskud -653 -235
Forskel mellem dansk og udenlandsk skatteprocent -43 -28
Regulering af skat vedrørende tidligere år -4 9
Regulering vedrørende ikke skattepligtige indtægter og omkostninger 58 18
Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver 55 "26
Ændring af værdiansættelse af skattemæssige underskud -37 0
Andre skatter. ol -3
| -625 . 7265
"Effektiv skatteprocent % %
Skat af reghskabsmæssigt overskud 25 25
Forskel mellem: dansk-og udenlandsk skatteprocent 2 3
Regulering af skat vedrørende tidligere år 0 -1
Regulering vedrørende ikke skattepligtige indtægter og omkostninger -2 -2
Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver -2 3
Æridring af værdiansættelse af skattemæssige underskud 1 6
' ' 24 28
Der henvises til afsnittet 'Koncernens resultat i Ledelsesberetningen
for yderligere. omtale af skatten.
10. Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter
Præmieindtægter f.err. 333 224
Erstatningsudeifter f.e,r. -265 -291
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e,r. -37 få
Forsikringsteknisk resultat 31 -111
Resultat før skat 31 -111
Skat - |. . -8. 28
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter 23 83"
" ”Ophørte og. frasolgte aktiviteter er trukket ud af Sø=, luftfart- og transportforsikring
" Ebrancheregnskåbet.. | . .
Erstatningsfrekvens ” 16,3% 27,8%-
"Gennemsnitlig erstatning DKK 331.288 310.702
Antål erstatninger 978 954

 

1210124EogSN96156

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 103

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varemærker
og kunde-
Mio. DKK Goodwill relationer Software I alt
11 Immaterielle aktiver

2010
Kostpris
Saldo 1. januar 329 148 804 1.281
Valutakursregulering 48 20 12 80
Årets tilgang 0 0 134 134
Årets afgang 0 0 -49 -49
Saldo 31. december 377 168 901 1.446
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar 0 -12 -335 -347
Valutakursregulering 0 -2 -8 -10
Årets afskrivninger 0 -18 -144 -162
Årets nedskrivninger 0 0 -3 -3
Tilbageførte afskrivninger 0 0 44 44
Saldo 31. december 0 -32 -446 -478
Bogført værdi 31. december . i, 377 136 455 968
2009
Kostpris
Saldo 1. januar 0 o 645 645
Valutakursregulering ' 19 9 18 46
Tilgang ved køb af dattervirksomhed» 310 139 17 466
Årets tilgang 0 0 143 143
Årets afgang 0 0 -19 -19
Saldo 31. december 329 148 804 1.281
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar o 0 -195 -195
Valutakursregulering 0 0 -18 -18
Årets afskrivninger 0 -12 -121 -133
Årets nedskrivninger 0 0 -10 -10
Tilbageførte afskrivninger 0 0 9 9
Saldo 31. december 0 -12 7335 -347
Bogført værdi 31, december . 329 136 469 934

 

a) Goodwill, varemærker og kunderelationer vedrører køb af Moderna Fårsåkringar, jf. note 29
Af software udgør immaterielle aktiver under udvikling i alt 115 mio. DKK (i 2009 i alt 114 mio, DKK). Tilgange i form af internt

oparbejdede softwareomkostninger udgør i alt 30 mio. DKK (i 2009 i alt 28 mio. DKK). Afskrivninger indgår i resultatopgørelsen
under forsikringsmæssige driftsomkostninger og erstatninger. |"

104 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

Mio. DKK

11  Immaterielle aktiver (fortsat)
Nedskrivningstest
Goodwill
Ledelsen har pr. 31. december. 2010 testet den regnskabsmæssige værdi af goodwill for værdiforringelse, baseret på den foretagne:
alløkering af kostprisen af goodwill på den pengestrømsfrembringende enhed. Forudsætniriger for værdiforringelsestest:
»Malue-in-use-metoden er anvendt,
” Antaget årlig — Afkastkrav

 

 

. 2010 | vækst > 5 år før skåt
ea Moderna Fårsåkringar 2,5% 14,9%
' MF Bilsport & MC Specialfårsåkring " 2,5% 14,9%
2009
Moderna Fårsåkringar Sak AB . 25% 15,4%

MF Bilsport & MC Specialfårsåkring AB — 2,5% . 15,4%"

Forsikringsaktiviteter i Sverige .

I 2009 købte Tryg Moderna Fårsåkringar Sak AB, Modern Re 5.A., Netviq AB og MF Bilsport & MC specialfåsåkringar.

Forsikringsaktiviterne blev i 2009 indpasset i Tryg koncernens forretningstruktur og rapporteres under Sverige. | 2010 er
.” selskaberne fusioneret ind i Tryg Forsikring A/S som filial. Måderna Fårsåkringar; filial af. Tryg Forsikring A/S.

'Derraritagede vækst for.-terminalperioden er fastsat på baggrund af forventninger til den generelle økonomiske vækst, Det

anveridte afkastkrav. er baseret: på en vurdering af. risikoprofilen før de testede forretningsaktiviteter, Et højere afkastkrav eller en
lavere vækst vil indebære-en lavere værdi af aktiviteterne, hvorimod ét:lavere afkåstkrav-eller større vækstforventninger vill 00
indebære er) højere værdi, ol 1 De TT na tre
”, Software . : . |. . . . |.
"Nedskrivningerne er indregnet under forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestesten
sammenholder den regnskabsmæssige værdi.med-den estimerede nutidsværdi af fremtidige pengestrømme.

ø .… Varemærker og kunderelationer
…… "Den gennemførte værdiforringelsestest for varemærker og kunderelationer har ikke vist behov for nedskrivning.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 105

1210124EogSN96157

 

 

Noter

NET SCKTETSTTEE TT emne TT SITT SEEST au

Domicil- Aktiver under
Mio. DKK Driftsmidler — ejendomme opførelse l alt

12 Materielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2610

Kostpris

Saldo 1. januar 225 1.378 258 1.861

Valutakursregulering : HEN cd 7 , 19 7 33

Årets tilgang LN se 62 0 176 238

Årets afgang HEE … 166 0 0 -66

Saldo 31. december i ; 228 1.397 4ål 2.066
i

Akkumulerede værdiændringer 0 i

Saldo 1. januar ” i 0 -2 -86 -88

Valutakursregulering 5 : 0 0 -2 -2

Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i resultatopgørelsen " 0 0 o 0

Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført over.egenkapitalen 0 19 0 19

Saldo 31. december 0; NE 0 17 -88 71

Akkumulerede afskrivninger . i . … å

Saldo 1. januar v i -142 -18 0 -160

Valutakursregulering st ! -3 0 0 -3

Tilbageførte afskrivninger sild ii 55 0 0 55

Årets afskrivninger menn Og -20 -11 0 -31

Saldo 31. december i HE ' | -110 -29 0 -139
i

Bogført værdi.31. december ' iv i ” . i: 118 1.385 353 1.856

 

  

 

at
!
|
i

106 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Domicil- Aktiver under
Mio. DKK Driftsmidler ejendomme opførelse I alt
12 Materielle aktiver (fortsat)
. 2009
Kostpris | … 0
Saldo 1. januar. 185 1.333 54 "1,572
Valutakursregulering ' 6 dg 5. 0. 55
. Tilgang ved køb af dattervirksomhed ” 11 1 0 . 12
|. Årets tilgang 45 ; 0 199 244
ø Årets afgang ” -22 0 .… -22.
Saldo 31. december | |. — 225 1378 - 258 .. 1.861
"Akkumulerede værdiændringer . . - .
. Saldo 1, januar; . 0 -9 ' -5d 57 63
"Valutakursregulering .- . : . 0. =D 5 ' -7:
Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i resultatopgørelsen - 0 -2 -27 … -29-
Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført.ovér egenkapitalen 0. Il 0 … 11.
Saldo 31. december … ' 0 200 -86 -88
Akkumulerede-afskrivninger
"Saldo 1. januar -139 -9 0 -148
Valutakursregulering 6. -1 0 7
"Årets afskrivninger +18 -8 0 -26
Tilbageførte afskrivninger ' ” 22 0 Q 21
Saldo 31. december 0 …, "142 -18 0 -160
;Bogført værdi 31. december … — 83. 1.358 172 1.613

 

e … 3) Tilgang ved køb af dattervirksomhed vedrører køb af Moderna Fårsåkringar, jf. note 29. |

Afskrivninger indgår i resultatopgørelsen under forsikringsmæssige driftsomkostninger og erstatninger, Der har været éksterne .
- eksperter involveret i måling af en del af domicilejendommene,

… Nedskrivningstest
"Materielle aktiver . . 0. .
Der er foretaget en vurdering af.domicilejendøommes værdi samt.værdien af aktiver under opførelse i forbindelse med Det Levende
” Hus" og'de forbedringer,.dér er-udført på domicilejendomimene, Nedskrivningerné på aktiver under opførelse er indregnet.urider
" u forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen.Den gennemførte værdiforringelsestest. for. driftsmidler "har: ikké Vist.
”"behåv for.nédskrivning. Ved fastsættelsen af domidiléjendåmmenes markedsværdi -er'der for hver kategori åf ejendomme anvendt -
"følgende afkastprocenter: ' 5. E ' ' FEE ; .

 

 

 

 

 

Afkastprocenter .
ng Laveste Gennemsnit ;Højeste
2010 . " |. . % |. % . %
Kontørejendomme 6,0 " bå 7,8
2009 |.
” Kontorejendomme ” 6,0 6,8 7,8

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 107

1210124EogSN96158

 

 

 

Noter

Mio. DKK

me Manren

 

 

 

 

2009 2010

13. Investeringsejendomme ii El
Dagsværdi 1. januar Å 2.246 … 2.364
Valutakursregulering mon: pr . 76 33
Årets tilgang RENEE f 32 …… 23
Årets afgang mu 3, i -2 -261
Årets værdireguleringer LY ME 17 - 68
Tilbageført ved salg srt : -5 -69
Dagsværdi pr. 31. december : i 2.364 2.158

  
   

   

De samlede lejeindtægter for 2010 udgjorde 166 mid Kli 2099 alt 173 mio. DKK).
De samtede udgifter for 2010 udgør 37,8 mio: DKK i 2009 ialt 37 3 mio, DKK). Heraf udgør udgifter på ej udlejede lejemål
0,9 mio. DKK (i 2009 i alt 0,8 mio. DKK), hvorfor de samlede udgifter på de lejeindtægtsbærende investeringsejendomme
udgør 36,9 mio, DKK (i 2009 i alt 36,5 mio. DKK)"

i
"I
Xu

Der har været eksterne eksperter involveret i måling af. hovedparten af investeringsejendomme.
' I. i,

de

Ved fastsættelsen af ejendommenes markedsværdi er der for hver kåtegori af ejendomme anvendt følgende afkastprocenter:

 

 

 

Afkastprocenter . i
i Laveste Gennemsnit Højeste
2010 EN % %
Forretningsejendomme då 7,0 7,3 7,5
Kontorejendomme SÅ 5,8 6,7 7,8
- Boligejendomme ub 3,8 5,2 6,0
ty '
2009 : i
Forretningsejendomme " . ” ” g 7,0 7,3 7,5
Kontorejendomme oe dr 6,0 6,8 7,8
Boligejendomme … n 3,8 5,3 6,0

"i
ls
É

i;

  

 

108 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Noter

SA SENESTE TERE RENEE NETTET ITST SONTETS

WS SE RSGNSRESTRSEED

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
14  Kapitalandele i associerede virksomheder
.Kostpris
Saldo 1. januar »
Saldo.31. december 0
.Opskrivninger til indre værdi |. E
Saldo 1. januar ” 14 17
Valutakursregulering 3 1
Tilbageførte opskrivninger 0 -5
Saldo 31. december 17 13
Bogført.værdi 31. december 17 13
Aktiebesiddelser i associerede virksomheder ifølge den senest foreliggende årsrapport:
' ' Årets NE
Navn og hjemsted Aktiver Passiver Egenkapital Omsætning resultat  Ejerandel i %.
3010
Komplementarselskabet af
1. marts 2006.ApS, DK 0 0 0 0 0 50
Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 0 5 2 o 30
AS Eidsvåg Fabrikker; Norge 47 6 41 18 6 28
2009
Komplementarselskabet af |. …
1. marts 2006 ApS, DK 0 0 0 O 0 50
' Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 1 4 1 0 30
AS Eidsvåg Fabrikker Norge . 39. 3 36

1210124EogSN96159

l4 02 28

"Der foretages individuel vurdering af graden af indflydelse i henhold til indgåede kontrakter.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 109

 

Noter | |

ikke

 

 

 

 

 

  
 
  
  
  

 

 

 

 

   
 
 
   
  

 

 

 

 

Noterede Observerbare observerbare
Mio. DKK priser input input I alt
15 Andre finansielle -investeringsaktiver are
Dagsværdi hierarki for finansielle: instrumenter,
der måles til dagsværdi i balancen
"2010 Fod .
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret over reblitatopgorelsen i ; '
Obligationer 20.808 13.770 43 34:621
Aktier | 0 0. - 184 ' 184
Investefingsforeningsandele 2,268 0 1,0. 0 2.268
- Derivater | | 0 . -49 ” 729 778
- Likviderrog indlån i kreditinstitutter 3.612 - . 0 HO 3,612
” 26.688 —— 13721  :;— 4198 40.607
2009 . IV
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret over res ” Te 0.
Obligationer i 7” 16,337 12.947 126 29:410
Aktier, ; 200 0 181 381
Investeringsforeningsandele i 2.143 0 0). 0 . .… 2.143
Derivater ! o 6 31 37
Likvider og indlån i kreditinstitutter . i 3.450 0 o 3.450
[22,130 12.953 338 35,421
: 2609). 20i0
Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi Fba . NE i
- |Regnskabsmæssig værdi i. januar 121 7, 338"
Valutakursregulering 10 TT 4
Gevinst/tab i resultatopgørelsen 90 -47
Køb i: 117 ' 0
Salg : 0 3100
Overførsler til/fra gruppen 'ikke-observerbare input" ; 0 3
Regnskabsmæssig værdi 31..december i 338 198
. Gevinst/tab i resultatopgørelsen for aktiver, der. besjådes '
… på balancedagen,, indregnet under kursreguleringer 96 … 54
Obligationer, der er værdiansat på observerbare infatterh dsageligt obligationer i i norske banker og i et vist omfang

danske mindre likvide obligationer, hvor der ikke foreligger er note: t handelskurs inden for de seneste" 5 dage.

 

ikke observerbare input resultat på i alt -47 mio D G 2009. ialt 96 mio. DKK) omfatter hovedsageligt inflationsderivater med
-60 mio. DKK (i 2009 i alt 75 mio. DKK), som afdække inflationsrisici på forsikringsmæssige hensættelser, hvor der i 2010 har
været et regnskabsmæssigt resultat på i alt 83m mid DKK (i 2009 i i alt -62 mio. DKK).

i
Risici i gruppen af ikke observerbare input er moderat; idet inflatiorisderivaterne tilsigter 100 % afdækning af inflationsrisiko
på hensættelserne, mens andelen af unoterede. aktier. og £ obligationer, der påvirkes af markedsforhold som renteudvikling
og indtjeningsforventninger, er relativt beskede !, .

 

110 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

Mio. DKK Obligationer Aktier Ejendomme I alt

15 |, Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret
- over resultatopgørelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2010. |.
Investeringsaktiver iflg. afsnittet ' Investeringsvirksomhed! - '
i Ledelsesberetningen . 34.317 2,179 "3.897. 40393.
2 Heri indgår. |
a -” Likvider, allokeret til. porteføljeforvaltning -80 0 0 -80-
<<. Vafviklede fondshandler | 1.795 0 0 1.795

. Jnvesteringsforeningsandele ” ln ” 7532 -1.736 0 - "2.268"
"Futures . |. 0 -246 0 0" -246
Indlån, derivater med videre 72.753 o 0 -2,753….
Repogæld ” "1,896 0 0 1.896'

+ Domicilejendomme 0 0 71.739 -1.739
Kapitalandele 0 -13 0 -13'

” Investeringsaktiver iflg. balance 34.643 184 2.158 36.985
Investeringsforeningsandele 2.268.
Indlån ' ” ' . 2.755

i Investeringsaktiver til.dagsværdi iflg. balance: : —
indregnet over resultatopgørelse ; ' … . ' . 42.008
Associerede aktier . |. . ” ” i 13:

. Genforsikririgsdepåter | 15
Investeringsaktiver iflg. balance ialt . . . . J - 42.036.
2009 FEE . .

” . Investeringsaktiver ifig. afsnittet "Investeringsvirksomhed"
ea i Ledelsesberetningen 34.248 1.589 3.893 .… 39.730

— Heritindgån . .

-, Likvider, allokeret: til porteføljeforvaltning" ” ” -50 ” 0 0. 750.
Uafviklede fondshandler . ' i -1.022 0 0 -1:022',
Investeringsforeningsandele Ler 7] . . -827 -1.316 0 72.143

. Futures. . — … 0 125 "0 125"

…Indtån;.derivater med videre ' ' . -2.939 0 o 22 939:

ca -Domicilejendømme HEE . 0 0 -1.530 . 71. 530.

"”Kapitalandele . . 0 717 0 000 17,
Investeringsaktiver ifle. balance | . 29.410 381 2.363 32.154

” Investeringsforeningsandele . 2.143

-Indlån,, derivater med videre . ' … 2.939
Investeringsaktiver til dagsværdi iflg. balance ' FE

 indfegnet- over resultatopgørelse . . 37.236
Associerede aktier - ' 17
 Genforsikringsdepoter HE . ol 15.

 

"Investeringsåktiver iflg: balance i alt- EE ' ou | ' 371268.

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 111

1210124EogSN96160

 

Noter

 

Mio. DKK

 

2009 2010
15  Korrigeret varighed på obligationsbeholdning : i;

Obligationsbeholdning i in |,
Varighed under 1 år 19.198 15,143
Varighed mellem 1 og 5 år 11.875 " 16.645
Varighed mellem 5 og 10 år 2.869 . 1:904'
”Varighed over 10 år … 306 . . 625,
talt "34.248 " " 34,317

 

   
 
 
   

  

Som varighedsmål anvendes den optionsjusterede V Optidri usteringen vedrører hovedsageligt: danske Tealkredit-
- øbligationer og afspejler den forventede varighedsforkorteride- virknif & af'låntagers option på når som-helst at kunne indfri
obligationen gennem realkreditinstituttet. ” '

 

 

 

"'Forfaldstidspunkt for koncernens rentebærende: fi nansielle;: ktiver og gæld . .
Effektiv Korrigeret

 

    
 
   

 

 

 

 

 

2010 0-1 br ' . vB år i > 5 år 1 alt rente varighed
Obligationer Sl 22:947. 7,450 34.317 2,2 1,9
Likvider "0: 0. TIL 08 0:
Gæld 71.591 -1.621 . 5,2 0
Tilgodehavender 0 2.183 - -
"5,859 " '35:656 '

2009 Båg DÅR 0, me

Obligationer 10.084. "i; 13.004; ” | 11.160 34.248 33 . 2,0
Likvider ; Trub ir 0 462 09 0
Gæld -1:586 -2.197 ' ål 0
Tilgodehavender 8: ' ) |. 0 2.428 - -

12.363. 5; 413,004; 9.574 34.941

 

 

 

Varigheden af rentebærende gæld er-opgivet som 0: t gælden me til amortiseret kostværdi og ikke kursreguleres.

Noten skal ses i sammenhæng med.det forvente
. Der henvises i øvrigt til afsnittet 'Investerings- 98

 

 

 

Børsnoterede aktier … NE 5 ' . 2009:

Norden. dl i 348 350
Storbritannien i 134 ' 83
Europa, øvrige lande 336 " 579
USA 354 647
Asien med videre 2139 336
talt 1.391 1.995
Beholdningen af unoterede aktier udgør i alt 198 184

 

Unoterede kapitalandele værdiansættes på grun ag af én skønne markedskurs, jf. 'Anvendt regnskabspraksis'.

 

112 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

FORME DERES RET FSEnDRE ERE SE EET RE ER TE SE SERENO BESS ENENEGERSTT RATER NIIDRNNLD

Mio. DKK Ejendomme Obligationer Aktier Forsikring Hedge Eksponering

15  Valutabalance

 

 

 

 

 

29010
USD 0 0 799 -159 -518 122:
EUR 0 50 513 -1.551 1.139 "151.
. GBP . 0 1 74 0 -76 Lu
NOK 823 11.773 0 -9.270 -3.266 .— 60
.… SEK . 1 2.056 113 -944 -1.197 29
e Andet 0 0 229 -21 -196 16-
I alt |. 379
2009 |.
USD 0 0 479 -162 -261 ' 56
EUR 0 128 418 -1.610 1.210 146
GBP 0 0 6 4 -122 8
NOK. , 852 11.952 . 359 -10.457 -2.678 28 -
SEK ' . 1 1.673 72 -578 -1.241 73
Andet 0 361 231 -18 -565 9
Lalt . ' 320

 

Der henvises iøvrigt til afsnittet "Valutarisiko' under 'Kapital-.og risikostyring” i Ledelsesberetningen.

 

”Følsomhedsoplysninger ' . …. 2009 2010
Påvirkning af egenkapital ved følgende ændringer: …. .
Rentestigning på 0,7-1,0 procentpoint 26 -75
Rentefald på 0,7-1,0-procentpoinit -42 13
Aktiekursfald på 12 procent . . . -191- -262

ad .. Ejendomsprisfald på 8 procent ' 73367 -334

' Valutakursrisiko (VaR 99,5) . . . 12 D12
Tab på modparter på 8 procent . ' -218 -315

Påvirkningen af resultatopgørelsen er den samme som påvirkningen af egenkapitalen. Opgørelsen er. i overensstemmelse
"med oplysningskravene i Finanstilsynets bekendtøørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser, - '

Der henvises i øvrigt tjl afsnittet 'Kapital- og Risikostyring', for nærmere beskrivelse af styring af risici og risikoeksponering.- .

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 113

1210124EogSN96161

 

Noter

2009 2010
Mio. DKK Brutto Netto Brutto Netto
15 Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter med værdiregulering over
resultatopgørelsen iht. IAS 39 opgjort til markedsværdi:

Rentederivater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

114 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

3.659 7 25,373 13
Aktiederivater 125 0 246 0
Inflationsderivater 3.623 31 3.248 -29
Valutaderivater 7.240 "4 11.972 -62
Hemf forfalder < 1 år 11.024 34 30.751 -19
Heraf forfalder efter 1 år og før 5 år 0 0 3.709 -8
Heraf forfalder efter 5 år 3.623 0 6.379 -51
Gevinster Tab Netto
Afledte finansielle instrumenter anvendt i forbindelse med regnskab
mæssig sikring af udenlandske enheder:
Gevinster og tab på valutaafdækning ført over egenkapitalen 1. januar 850 -819 31
Gevinster og tab på valutaafdækning ført over egenkapitalen i året” 133 -461 -328
Gevinster og tab på valutaafdækning ført over egenkapitalen 31. dec. 983 "1.280 "297
2009 2010
Kursregulering
Der er foretaget kursregulering af udenlandske enheder over egenkapitalen på i alt:
Saldo 1. januar -510 -23
Årets kursregulering 487 330
Saldo 31. december -23 307
Tilgodehavender
Tilgodehavender i forbindelse med forsikring 1.238 1,321
Valuta og inflationsderivater 27 305
Uafviklede handler 1.051 o
Andre tilgodehavender 112 557
2.428 2.183
Der er foretaget nedskrivninger af tilgodehavender i forbindelse med forsikring på i alt:
Saldo 1. januar 120 124
Valutakursregulering 6 3
Årets nedskrivninger og tilbageførte nedskrivninger -2 8
Saldo 31. december 124 135
Tilbageførte nedskrivninger er estimeret til at udgøre ca. 45 mio. DKK på et år, men kan variere på
grund af større sager/tvister. Der henvises i øvrigt til afsnittet "Kreditrisiko' under "Kapital- og
Risikostyring' i Ledelsesberetningen.
I tilgodehavender i forbindelse med forsikring indgår overforfaldne på ialt:
Forfaldsperiode:
Op til 90 dage 271 197
Over 90 dage 110 161
381 358
Heraf hensat til tab 124 135

 

 

 

1210124EogSN96162

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
16  Genforsikringsandele
Genforsikringsandele 1.337 1.605
Nedskrivning ved impairmenitest "17 -17
- Saldo 31. december 1.320 1.588
”Nedskrivningstest
"Ledelsen har pr. 31. december 2010 testet den regnskabsmæssige værdi af de samlede
genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, Impairmenttesten har medført
nedskrivning på i alt 17 mio..DKK (i 2009 i alt 17 mio. DKK).
Af nedskrivninger i året udgør tilbageførte nedskrivninger i alt 1 mio. DKK (i 2009 i alt 3 mio, DKK).
Der henvises i øvrigt til afsnittet 'Genforsikring" under 'Kapital- og risikostyring" i Ledelsesberetningen.
17 Aktuel skat
Aktuel skat ved årets begyndelse -137 -303
Valutakursregulering -25 -15
Tilgang.ved køb af dattervirksomhed ” -24 0
Årets aktuelle skat -576 -170
Aktuel skat vedrørende egenkapitalsposteringer 118 "82
" Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år -8 14
Betalt selskabsskat i året 349 482
Aktuel skat ved årets slutning, netto -303 90
Aktuel skat indgår således i balancen:
Under aktiver, aktuel skat 0 196
Under påssiver, aktuel skat -303 -106
- Aktuel skat ved årets slutning, netto -303 90
”aj Tilgang ved køb-af dattervirksomhed vedrører køb af Moderna Fårsikringar, jf. note 29
18 Egenkapital
Aktiekapital 2009 2010
. Antal Nominel Antal Nominel
Antal aktier aktier værdi (tDKK) aktier værdi (fDKK)
Saldo 1. januar 64.377.683 1.609,442 63.227.650 1.580.692
Køb i året -1.286.817 -32,170 -2.625.786 65.645
Salg i'året 136.784 3.420 31.837 796
Saldo 31. december ” 63.227.650 1.580.692  60.633.701 1.515.843.

 

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 115

 

Noter

 

Mio. DKK

18 Egenkapital (fortsat)

 

 

 

 

2009 2010

Antal Nominel % af Antal Nominel % af
Egne aktier aktier værdi (tDKK) aktiekapital aktier værdi (tDKK) "aktiekapital
Saldo 1. januar 3.622.317 90.558 5,32 703.923 17.598 1,10
Køb i året 1.286.817 32.170 2,01 2.625.786 65.645 4,11
Annullering i forbindelse
med tilbagekøbsprogram -4.068.427 -101.711 "6,02 0 0 0,00
Anvendt i forbindelse
med medarbejderaktier -70.354 -1.758 -0,11 -17 0 0,00
Anvendt i forbindelse
med udnyttelse af aktieoptioner -66.430 -1.661 -0,1 -31.820 -796 -0,05
Saldo 31. december 703.923 17.598 1,10 3.297.872 82.447 5,16

 

Tryg kan i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse maksimalt erhverve 10,0 % af aktiekapitalen frem til næste ordinære

generalforsamling i 2011. Egne aktier erhverves til anvendelse for koncernens incitamentsprogram samt som del af aktie-
tilbagekøbsprogrammet. '

19  Kapitaldækning

 

 

 

2009 2010
Egenkapital ifølge årsrapporten . 9,631 8.458
Ansvarlig lånekapital | 732 804
Foreslået udbytte . — -991 -256
Dattervirksomheders kapitalkrav . -4.579 -5,031
Ansvarlig kapital 4.793 3.975
Vægtede aktiver . 4.966 3.188
Solvensprocent 97 125

 

 

Opgørelsen af basiskapital og beregningen af solvensprocent er i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.
I Tryg styres kapitalbehovet som beskrevet i afsnittet "Kapital- og risikostyring" i Ledelsesberetningen.

116 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

Mio. DKK

20 Ansvarlig lånekapital

 

Lånevilkår:

Ansvarligt obligationslån ” Ansvarlig lånekapital ”

Långiver Børsnoterede obligationer TryghedsGruppen

Hovedstol 150 mio. EUR 65.mio. EUR:

Kurs ved udstedelse 99,017 ' 100
Udstedelsestidspunkt December-2005 April 2009

e Udløbsår- " 2025 2032
Lånet kan opsiges af låntager fra . 2015 30. juni. 2012.

" Afdragsprofil Afdraésfrit | "Afdragsfrit

' 4,5% (indtil 2015) ' 5; 13%. over EURIBOR! 3 M (Rente indtil 30. juni 2012)

. Rentestruktur" vw

3) Tiye Forsikring A/S har i december 2005 optaget et ansvarligt obligationslån, hvor kreditør, ikke har ret ti
måde at opsige låneaftalen med Tryg Forsikring A/S, Lånet forfalder automatisk ved Tryg Forsikring A/S'
.b) "Tryg Forsikring A/S har tegnet den ansvarlige lånekapital i i forbindelse med køb af virksomheder i april 2009, se note 29,

: De anvendte kurser til dagsværdiopgørelsen for begge lån er berere:

i foretaget af Nordea.

2,1 pct over EURIBOR 3.M (fra 2015)

7,63 - 6,63% (Max, åg min. indtil 30. juni 2012)
5% over EURIBOR 3 M (Rente fra: 1; juli 2012.- 30. juni: 2019.)
6% over EURIBOR 3 M i [Rente fra 1. juli 2019)

Obligationslån

I at kræve lånet indfriet før udløb eller på ånden
likvidation eller konkurs.

gnet på grundlag af en vurdering af lånenes kreditspread,

TryghedsGruppen smba
009.

 

. 2009 - 2010 2010
… Dagsværdien på balancedagen 893 950 499 | 499
Anvendt kurs til opgørelse af dagsværdi på balancedagen 80 85 103 103
-Kurstab og omkostninger ialt på balancedagen 14 12 o ” 0
Årets renteudgifter 51 50 24 33 -

Lånene er indregnet første gang til dagsværdi og herefter til amortiseret kostpris.

1210124EogSN96163

”" Andelen af lån der medregnes ved opgørelse af basiskapitalen i alt 804 mio. DKK (i 2009 i alt 732 mio. DKK).

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 117

 

Mio. DKK

nd i: |
21 Erstatningshensættelser - Estimerede akkumulerede erstatninger

Brutto

  

 

  
 
   
 
  
  

 

 

 

 

 

 

2000 2001 2002 2003 — "2004  2005.; 2006 2007 2008 2009: 2010
Estimerede akk. vad ”
erstatninger OU .
Slutn. af året 8.611 9,252 11.335. 10.757 ; 11.627 12.571 13.249 14.691 17.030
1 år senere 8.938 9,490" 11.696 10.863: 11.883 13.196 14.629 15.362
2 år senere 9.148 9.689 11.696 10.524. 11.390 13.768. 14.519
3 år senere 9,354 9.801 11.752 10.522. 11.614 13.773
4 år senere 9.441 9.730. 11.742 10.548 Ull 11.546
5 år senere 9.573 9.720. 11.651 10,520. ”
6 år senere 9.325 9.934 11.638
7 år senere 9,443. '9.908 11.504
8 år senere 9.429 9.960 11.493
9-år senere 9,508 9.889 ”
10 år senere 9.746
9.746 9.889 11.493 11.546 13.773 14.519 15.362 17.030 135.271
Udbetalt -8.995  -9.230  -10.745 -9,916 -11.429 -11.245 -11.112  -8.262 -109.851
Diskontering "| +137 -117 -135 " -250 -311 -386 -438 -614 -2.920
Reserver fra
1999 og tidl. 1.659
Øvrige 724
Bruttoerstat-
ningshensæt-
telser ultimo 24,883
Afgiven 2000 2001 2002 "2006 2007 2008 2009 2010
Estimerede akk.
erstatninger
Slutn. af året 1.453 1.467 2.059 296 514 182 304 711
1 år senere 1.570 1.480 2.169 . 295 479 250 379
2 år senere 1.533 1.487 2.050 281 492 213
3 år senere 1.559 1.503 2.043 313 " 498
4 år. senere "1,593 1.476 2.041 . 313
5 år senere 1,588 1.462 2.055 i
6 år senere 1.584 1.470 2.062 91'
7 år senere 1.591 1.450 1.991 889. al
8 år senere 1.594 1.476 1.988 ' ig
9 år'senere 1.670 1.565 fn
10 år senere 1.638
1.638 1.565 1.988 889 . 919 313 498 213 379 711 9.972
Udbetalt -1.588  -1.435  -1.859 -844 842 -296 -472 -158 "257 -193 -8.750
Diskontering -9 -7 -17 7. ' =14 0 -3 -2 -å -13 -80
Reserver fra ' ……
1999 og tidl. ' 191
Øvrige . Dj 101
Genforsikrings- : mu
andele af erstat- . de
ningshensæt- : HE
telser ultimo ud 1.434
CO

118 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Noter

FEER TERNET

  

Mio. DKK

21 Erstatningshensættelser - Estimerede akkumulerede erstatninger

 

Fer 2000 2001 2002 2003 . 2004- 2005 2006 2007 . 2008 . 2009 2010:
Estimerede akk,

erstatninger . ' ' . '

Slutn. 7.158 7.785 9,276 9,805 10.218 10.881 11.331 12.057 13.067 14.387 -16.318
1 år senere ” 7.368 8.010 9.527 9.950 10.208 10,887 11.588 12.717 14.379 14,983

2 år senere 7.615 8.201 9,646 9,615 10.022. 10.707 11.110 13.276 14.307

e 3 år senere . 7.795 8.298 9,709 9,552 9.909 10,318 11.302. 13.274
! .4 år' senere 7.849 8.254 9.702 9.662 9,658 10.431 11,233

5 år senere ' 7.985 8.258 9,596 9.638 9.725. 10.304

6Gårsenere. "+ 71742 . 8.464 9.575 9.551 "9.521

7'år senere 7.852 8.458 9.514 9422

8årsenere " " 7.835. 8.484 9,505

. 9.år senere 7.838 8.325

"10 år. senere 8,108 ” EE

i . 8.108 8.325 9.505 9.422 9.521 10.304 11.233 13.274. 14.307 14.983 16,318. 125.299

Udbetait -7.407 -7,795. -8.886  -8,624  -8.597 -9.204 -9.621 -10.956 -11.087 -10.855  -8.069 -101.101
Diskontering " "128 -109 7119 -154 "163 "189 -249 -308 -384 -434 -601 -2.840
Reserver fra ME .
1999 åø tidl. ' ' 1.468
Øvrige 622
Erstatnings- . 1
hensættelser

 

. f.e.r. ultimo …… ' ' … … 23.449
Af' erstatninger fer. på årgangene vedrører følgende Moderna:

-.2000 2001 2002. 2003 2004 2005 2006 — 2007 2008: 2009 Z0%0.

| 45 99 117 133 243 348 426 520 646. 760 6 3,336
e le Ad 97. 317 131 241 343 409 591 849 1.102 1,444 5.367

 

Tabellen består af tal for Tryg Forsikring A/S, Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S; Enter Forsikring AS samt Moderna SEE
Forsåkringar, filial af Tryg Forsikring A/S. Andre enheder i koncernen er indeholdt i "Øvrige", som omfatter erstatningshensættelser for
Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S.

1 tabellen er beløb i' udenlandsk valuta-omregnet til dariske kroner efter.valutakursen den.3 1. december 2010 for. at undgå påvirkning

fra valutakursudsving.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 119

1210124FogSN96164

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK Brutto Afgiven F.err.
21  Erstatningshensættelser

2010 .
Erstatningshensættelse primo 22.017 1.050 20.967
Kursregulering af primohensættelse . 703 62 641
22.720 1.112 21.608
Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år ' -8.273 -195 -8.078
Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.663 -327 -6.336
"14.936 -522 "14.414
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år ' 16.502 757 15.745
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år . -857 -52 -805
15.645 705 14.940
Diskontering og valutakursregulering . . 826 38 788
Erstatningshensættelse ultimo” 24.255 1.333 22.922
Øvrige?” ; 628 101 527
24.883 1.434 23.449

2009

Erstatningshensættelse primo ” 19,355 794 18.561
Kursregulering af primohensættelse ' 1.330 113 1.217
Tilgang ved køb af dattervirksomhed ” 648 69 579
21.333 976 20.357
Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år -7.175 -152 -7.023
Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.308 "204 76.104
-13.483 -356 -13.127
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år" 13.742 355 13.387
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år -683 35 "718
13.059 390 12.669
Diskontering og valutakursregulering 1.108 40 1,068
Erstatningshensættelse ultimo= . 22.017 1.050 20.967
Øvrige?! 453 75 378
22.470 1.125 21.345

 

a) Opstillingen består af tal for Tryg Forsikring A/S, Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S, Enter Forsikring AS samt Moderna Fårsåkringar,
filial af Tryg Forsikring A/S. Andre enheder i koncernen er indeholdt i "Øvrige",

b) Omfatter erstatningshensættelser for Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S.
c) Tilgang ved køb af dattervirksomhed vedrører køb af Moderna Fårsåkringar, jf. note 29.

120 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

on cnE maner æ UDD ANES Eve

 

 

 

 

 

Forventet cashflow Regnskabs-
mæssig værdi
Mio. DKK 0-1 år 1-2 år 2-3 år >3 år I alt
21  Erstatningshensættelser
2010 .
”. Præmiehensættelser brutto " . 6.111 196. 177 174 6.658
Præmiehensættelser-afgiven . -138 0 0 o …— 1138
-Erstatningshensættelser brutto " . 8.044 — 3.866 2,439 9.906 24.255
. Erstatningshensættelser afgiven |. 495 -201 -106 -531. 71.333
ea …. ' 13.522 3.861 2.510 9.549 29.442
"2009.
Præmiehensættelser brutto 5,615 158 152 156 6.081
Præmiehensættelser afgiven -153 -12 715 -10 " =190
Erstatningshensættelser brutto 7.161 3,421 2.256 9.178 22.016
Erstatningshensættelser afgiven -292 -134 -99 "525 71.050
' 12,331 —— 3.433 2.294 8.799 26.857

 

' Opstillingen består af tal-for Tryg Forsikring A/S, Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg: Forsikring A/S, Enter Forsikring AS samt-Måderna.
Forsåkringar, filial af Tryg Forsikring A/S. Noten skal ses i sammenhæng-med forfaldstidspunkt for koncernens rentebærende finan-
sielle aktiver og gæld, jf; note 15.

Der henvises i øvrigt til afsnittet 'Kapital- og risikostyring" for nærmere beskrivelse af styring af risici og risikoeksponering.

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 121

1210124EogSN96165

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
22 Pensioner og lignende forpligtelser

Hensættelse til jubilæer, seniorordninger 48 50
Bogført forpligtelse, ultimo 48 50
Ydelsesbaserede pensionsordninger:
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret direkte over driften 144 108
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret ved fondsopbygning 1.160 1.464
Brutto pensionsforpligtelse ' 1.304 1.572
Dagsværdi af pensionsordningers aktiver ” . 856 951
Netto pensionsforpligtelse ; 448 621
Ændring i bogførte pensionsforpligtelser kan specificeres således: '
Bogført pensionsforpligtelse primo ” 1.123 1.304
Valutakursregulering ” 206 81
Nutidsværdi af årets optjening ' 55 52
Kapitalomkostninger af tidligere optjente pensioner . 47 58
Aktuarmæssige gevinster/tab . -70 181
Betalt i perioden i -57 -62
Ændring i balanceført arbejdsgiveraføift i. 0 -42
Bogført pensionsforpligtelse, ultimo me AT 1.304 1.572

 

Ændring i bogført værdi af pensionsordningers aktiver: i;
Bogført værdi af pensionsordningens aktiver primo …… 628 856

 

 

 

 

 

 

 

 

Valutakursregulering … 118 57
Investeringer i året ' ' 149 73
Forventet afkast på pensionsmidler 40 53
Aktuarmæssige gevinster/tab …… -42 -47
Betalt i perioden -37 -4l
Bogført værdi af pensionsordningens aktiver, ultimo 856 951
Pensioner og lignende forpligtelser i alt, ultimo i 448 621
Bogført forpligtelse i alt, ultimo . ; . 496 671
Årets pensionsomkostninger kan specificeres således: :

Nutidsværdi af årets optjening 45 44
Renteomkostning af påløbne pensionsforpligtelse 47 58
Forventet afkast på pensionsmidlerne . -40 -53
Periodiseret arbejdsgiverafgift 8 6
Årets pensionsomkostning knyttet til ydelsesplaner 60 55
Præmie for efterfølgende regnskabsår er estimeret til; ' 55 66
Fordelingen af pensionsordningens aktiver er estimeret ti % %
Aktier 10 12
Obligationer ' 70 69
Ejendom : 20 19
Gennemsnitligt afkast af pensionsordningens aktiver , 5,1 45

122 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

Mio. DKK 2009 2010

22 Pensioner og lignende forpligtelser

 

Følgende forudsætninger er lagt til grund: % %
Diskonteringsrente 4,6 3,8
Forventet fremtidigt afkast på pensionsmidler 5,8 4,5:

. Lønregulering 4,0 4,0
Pensionsregulering 4,0 3,8.

- G-regulering 4,0 38

” . Turnover ' 7,0 6;0
”.…: Arbejdsgiverafeift 14,1 14,1
e .… Hyppighed af frivillig. førtidspension . 20,0 0,0
Dødelighedstabel ; Just. K2005 Just. K2005 -

2006 - 2007 2008 2009 . 2010

Pensionsforpligtelse 1.298 1.292 1.123 1.304 1.572
Pensionsordningens aktiver ' 825 932 628 856 951
Over-/underdækning . 473 ” 360 495 448 621

Aktuarielle gevinster/tab knyttet
til pensionsforpligtelsen 90 104 -23 70 -181
” Aktuarielle gevinster/tab knyttet, til-pensionsmidler 26 - : =10 -173 ” 42 ol 47

- Moderna Forsåkringar, filial af Tryg Forsikring A/S følger branchens pensionsoverenskomst FTP-planen, som er forsikret hos
Forsaåkringsbranschens Pensionskassa - FPK. Sélskaberne har. via overenskomsten forpligtet sig sammen med de øvrige selskaber

i samarbejdet-til.at betale de enkelte medarbejderes pension i:henhold:til givne regler.

FTP-planen er hovedsagligt ydelsesbaseret for så-vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. FPK er ikke i stand til at stille til-
. Strækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning.
Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning i overensstemmelse.med IAS 19.30:

e - Dette års præmie betalt til FPK udgør 12 mio, DKK, hvilket udgør ca. 2,6 % af årspræmien i FPK (2009). I FPKs halvårsrapport for
” 2010 fremgår det, at FPK har en kollektiv konsolideringsgrad på 112 pr. 30. juni 2010 (pr. 30 juni 2009 i alt 113 ): Den kollektive
konsolideringsgrad defineres som markedsværdien af de til pensionere" knyttede aktiver i. forhold til de samlede kollektive
- pensionsforpligtigelser, u

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 123

1210124EogSN96166

 

Mio. DKK

 

 

 

 

 

 

 

   
  
  
  
 
 
   
 

 

 

 

 

2009 2010
23  Udskudt skat
Skatteaktiv
Driftsmidler 56 ” 37
Gæld og hensættelser 161 213
Aktiveret underskud 91 :70
' 308 ” … 320
Skattepassiv ;
immaterielle rettigheder - 134 121
Grunde og bygninger 176 - 206.
Obligationer og pantsikrede lån 46 ” 14
Sikkerhedsfonde og sikkerhedsafsætninger "1,196 "1.261
1.552  —… 1.602
Udskudt skat, ultimo . 1244 1.282
Ej afsat tidsmæssige differencer af kapitalandele 134 0
Ej afsat.tidsmæssige differencer af balanceposte 68 00. 25
Afstemning af udskudt skat su :
Udskudt skat primo 949 "— 1.244
Valutakursregulering 133 . .” "70.
Tilgang ved køb af dattervirksomhed: 97 0
Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere: -3 ' 0
Ændring i aktiveret underskud 780 ” 34
Ændring til udskudt skat ført over resultatopgøre en 138 53
Ændring ført over egenkapitalen 10 -119
1.24å " 1.282
Ej aktiverede skatternæssige underskud
Danmark 72 72
Sverige ” 0 | 16
Finland " 313 343
Luxembourg

. 142 103

a) Tilgang ved køb af dattervirksomhed vedrører køb. af |

Underskuddet i Tryg A/S (Danmark) er et underskud, son ikke kan anvendes i den danske sambeskatning. Underskuddet

i

i Danmark og Luxembourg kan fremføres uden tidsbegrænsning, må '

 

   
   
 
 

 

Underskud opgjort efter finske regler kan fremføres 10 år, og unde skud: opgjort efter reglerne i Sverige kan fremføres uden
tidsbegrænsning. '

Underskuddene indregnes først som skatteaktiver, "dét er sandsynliggjort, at der fremover vil være tilstrækkelig skattepligtig
indkomst til, at underskuddene kan udnyttes. 0, ; .

Den samlede aktuelle og udskudte skat, som vedrøre: oster, somseribogført på egenkapitalen, indgår i: balancen med
-208-mio,. DKK (i 2009 i alt 110 mio. DKK). i

Der er ingen udskudt skat knyttet til investeringe ;Hdatteivirksomhheder (2009 i alt O mio. DKK).

 

124 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

ES SE SEE ARSEN STREET SORTE SST

FEE SET SEE RESEEE SER ]

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
24 Andre hensættelser
Andre hensættelser primo | . 1 6
Ændringer-i hensættelser ' i ' 5
.… Andre hensættelser ultimo 6 1
"25. Gæld til kreditinstitutter .
Banklån . 600 0
Kassekreditter 11 30
611 30
Heraf gæld, der forfalder < 1 år 611 30
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år ' — 0 0
Tryg A/S har fra 2005 til juli 2010 hos et konsortium af. banker-haft en lånefacilitet på 2.000 mio. DKK,
… som ultimo,2009 var udnyttet med 600 mio. DKK og som blev indfriet i april 2010. Lånet har i 2010
. været forrentet med. CIBOR plus-en margin; alt ca. 2,5 pct. p.a:.Den udnyttede del af lånerammen
' blev målt til amortiseret kostværdi, hvor der i låneprovenuet var fratrukket 5-mio: DKK i omkostninger
ved lånerammens indgåelse, Omkostningerne blev afskrevet lineært frem til fånefadilitetens udløb
i juli 2010, Dagsværdién af lånet anses for at svare til den udnyttede del af rammen på 600 mio. DKK.
Tryg-A/S har oprettet committed kreditfaciliteter på i alt 1 mia. DKK med en række danske pengeinstitutter,
Kreditfaciliteterne udløber 31.12.2011. Herudover har Tryg Forsikring A/S committed repofåciliteter på
i alt" mia. DKK-med en række danske pengeinstitutter. Disse repofaciliteter udløber 31.12.2011.
Ingen af: ovennævnte faciliteter er ånvendt 31,12.2010,
260 Anden gæld . …

. Uafviklede:handler . i "27 2.051
Rentedejivater. . ” ' 3 9
Valtta-og inflationsderivater | . ' 0 367
Repogæld . o 1:896
Ovriggæld 959 1.030.

" 989 5.353

Heraf gæld, der forfalder < 1 år 989 5,353
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år o o

27 Resultat pr. aktie . '

” Periodens resultat af fortsættende aktiviteter i 1.985 676

” Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter | i 23 783
Periodens resultat ' 2.008 . 593
Gennemsnitlige antal aktier (1.000 stk.) ' 63.334 62.362

Antal udvandede aktier vedrørende aktiebaseret vederlæggelse (1.000 stk,) | … 114 82
Gennemsnitlig antal aktier udvandet (1:000 stk.) | 63.448 62.444
Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å.25 DKK 31,3 10,8
Resultat pr. aktie å.25 DKK - 31,7 9,5
Resultat pr. aktie udvandet (DKK) 31,7 9,5

1210124EogSN96167

Selskabet har ikke udstedt warrants, konvertible gældsinstrumenter eller lignende,

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 125

 

Noter

Forfaldstid opgjort pr. periode

Mio. DKK 1-3 år 3-5 år 5 år i alt

  
 
 
 
  
 
  
 
   
 
   
  
 
  
 
 
 
 
 
   

28  Konitraktlige forpligtelser, eventual-
forpligtelser og sikkerhedsstillelser
2010

Operationel leasing
Øvrige kontraktslige forpligtelser

 

 

2009 .
Operationel leasing ; "23 446
Øvrige kontraktslige forpligtelser . i . . —. 588

 

1.034

I ovenstående indgår følgende:
Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring, norsk filial;g
5-årig periode, Kontrakten udløber i 2011.

Tryg Forsikring A/S har indgået en porteføljemanag: ti
Tryg Forsikring A/S har indgået en kontrakt om telefoni
Tryg Forsikring A/S har indgået. en leasingkontrakt med,
Tryg Forsikring A/S har indgået en leasingkontrakt i
Tryg Forsikring A/S har indgået en leasingkontra
Kontrakten udløber i 2013.

 

Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S'har indgå
rende entreprisesum udgør 21,3 Mio: DKK. Byggeriet

 

Vesta Eiendom A/S har indgået aftaler om-ombygni
udgør 5 mio. DKK. Byggeriet forventes afsluttet i:201

De danske selskaber i Tryg koncerner er sambes

 

. | 2009 20918
Der er registreret aktiver til dækning af de forsikrini "32.475 736.923
Der er registreret, aktiver til dækning af de forsikfin 9:

-i Tryg Garantiforsikring A/S med i alt 223 311

Hovedparten af de danske selskaber i Tryg konce
disse selskaber for betaling af afgifter.

I forbindelse med salget af Chevanstell Limited fi

p É udstedt få specifikke. garantier overfor køber.
Det er ledelsens opfattelse, at det er usandsynligt, at disse garan

vil resultere i et økonomisk tab for Tryg Forsikring A/S.

 

Selskaber i Tryg Forsikring koncernen er part i visse fvister. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager,ikke vil påvirke
koncernens økonomiske stilling ud over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2010.

  
 
 
 

Af selskabets beholdning af obligationer er 1.896. mi DKK (i 20!
Værdien af obligationsbeholdningen er fortsat i indregn
rørende repoforretning.

alt.0 DKK) solgt på repoforretninger og skal købes tilbage.
g er stillet som sikkerhed for finansielle forpligtelser ved-

 

126 | Årsrapport 2010 | Tryg A/S

 

 

 

 

Noter

ESSENSEN TROR SET IGY EST

 

Mio. DKK

29 Køb af dattervirksomhed

2010

TE ET REESE ESSSTTEST

EET EEN GES

Koncernen har ikke købt dattervirksomheder i 2010, og har ikke reguleret købesummen vedrørende Moderna Fårsåkringar i 2010.

2009

. 12009 købte Tryg Forsikring A/S Moderna Forsåkringar Sak AB, Modern Re S.A., Netviq AB og MF Bilsport & MC Specialfårsåkring .

AB i Sverige, Købesummen er endelig ultimo 2010,

 

 

e " Tilkøbte virksomheder ' Tilkøbte Hoved ' Akkvisitions

' NE kapitalandele aktivitet "dato

Moderna Fårsåkringar Sak AB 100% Skadeforsikring . 2. april 2009

Modern. Re S.A. ' 100% Koricernintern reassurance . 2. april 2009:

"Netviq AB > ” 100% Agentur for Moderna 2. april 2009.

MF Bilsport & MC Specialfårsåkring AB 100% Agentur for Moderna 2... april 2009

Regnskabs-

mæssig værdi Markedsværdi

Overtagne nettoaktiver inden overtagelse ” ved overtagelse .

Immaterielle aktiver 16 155

Materielle aktiver 12 12

Investeringsaktiver 955 955

Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter 140 ' 140

Tilgodehavender, andre aktiver og periodeafgrænsningsposter 1.082 1.082

Hensættelser til forsikringskontrakter -1.345 "1.345

Hensatte forpligtelser -75 . -111

Gæld og periodeafgrænsningsposter -259 -259

Nettoaktiver 526 629

"Goodwill ved køb af. virksomheder 310

Kostpris 939

e Regulering af likvide beholdninger -605

” Kontant anskaffelsessum 334
Elementer, af kontant anskaffelsessum ;

. Kontant . 350

Direkte købsomkostninger -16

334

. Kontant anskaffelsessum

å) Den regnskabsmæssige værdi inden overtagelse er opgjort efter Tryg koncernens regnskabspraksis.

1210124EogSN96168

Tryg A/S | Årsrapport 2010 | 127

 

Noter

   
 
  
   
   
   

 

 

 

Mio. DKK 2009 2010
30  Nærtstående parter
Bestyrelse og direktion
Præmieindtægter
- Moderselskab (TryghedsGruppen smba) 0,3 0,3
- Nøglepersoner i ledelsen 0,6 0,5
- Andre nærtstående 115,8 | 8,8
Erstatningsudbetalinger
- Moderselskab (TryghedsGruppen smba) 7 0,2
- Nøglepersoner i ledelsen 0,2 — 0,5
- Andre nærtstående 62. 26
Kautionsaftaler med nærtstående EEK
- Engagement ” 1.470 1.965
- Udny