Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Vestas
Vestas Wind Systems A/S
CVR-nr.: 10 40.37 82
Regnskabsår: 2011
Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
generalforsamling den 29. marts 2012. |. '
Som dirigent:
… | ' ” |
| Advokat Klaus Søgaard
— Gerrissen Federspiel
en en meer nn mmm
1204044E0g
Prolog
Vestas' fire vigtigste interessenter er kunder, aktionærer, medarbej-
dere og det omgivende samfund. For på langt sigt at kunne skabe
værdi for alle sine interessenter skal Vestas være I tæt dialog med
disse og hele tiden blive en mere effektiv udbyder af vindkraftløsnin-
ger målt både I kroner og øre og i tons og megawatttimer.
Denne årsrapport integrerer den finanstelle rapportering og de tiltag,
som Vestas gør for at mindske trækket på jordens knappe ressourcer
og belastningen af sine omgivelser. Ordentlige arbejdsforhold og
redelig forretningsskik er nogle blandt flere indsatsområder, der til
sammen skal vise, hvad der er korrekt Vestas-adfærd. Samlet skal
årsrapporten give et indblik i den værdi, som Vestas skaber for sine
interessenter.
Sammen med yderligere information om Vestas'tiltag inden for
bæredygtighed på vestas,com udgør denne årsrapport Vestas"
"Communication on Progress" (COP) i henhold til FN's Global Compact.
Vestas har som følge af tilslutningen til FN's Global Compact valgtat
anvende muligheden for at opfylde årsregnskabslovens & 99a ved-
rørende store virksomheders pligt til at udarbejde en redegørelse for
samfundsansvar ved at henvise til COP-rapporten. Rapporteringen
følger de internationale retningslinjer fra Global Reporting Initiative,
GRI G3.0.
Årsrapport 2011
004 Etbarskt 2011 - for den globale økonomi, klimaet og Vestas
006 Hoved- og nøgletal for koncernen
008 Overblik
013 Ledelsesberetning
035 Selskabsledelse
053 Koncernregnskab
111 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
122 GRI-oversigt
123 Selskabsoplysninger
Denne årsrapport findes på vestas,dk/investor og er udarbejdet på dansk og engelsk.
Itvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
BE RR SS RR RR RR RR RR ER SO mm RR ER EM
204044EogSN57421
Et barskt 2011
-— for den globale økonomi, klimaet og Vestas
2011 var et barskt år for Vestas, Ikke alene måtte Vestas realisere
sit første underskud siden 2005, men vi måtte også opgive Triple15-
målene, se aktiekursen falde med 65 pct, og samtidig forberede
endnu en afskedigelsesrunde, der vil berøre flere end 2.000 dygtige
og engagerede medarbejdere.
Særligt sidste del af året, der førte til to nedjusteringer som følge af
Indkøringsproblemer på generatorfabrikken i Travemiinde, Tyskland,
udskydelse af projektoverleveringer svarende til omkring EUR 1,2 mia.
og højere omkostninger til produktionsmodningen af V112-3.0
MW-møllen og GridStreamer""-teknologien, må bl.a. betegnes som
skuffende.
2011 var ligeledes et barskt år for klimaet, ifølge IEA er muligheden
for at holde den globale opvarmning på to grader snart forpasset. Sker
det, kan verden se frem til en gennemsnitlig temperaturstigning på
fire grader i løbet af dette århundrede, Resultatet vil være dramatiske
klimaforandringer i form af tørke, storme og oversvømmelser.
Til gengæld kan vi glæde os over, at ulykkesfrekvensen faldt til 3,2 pr.
en million arbejdstimer, hvilket gjorde 2011 til det sikreste år nogen-
sinde i Vestas,
Samtidig vil Vestas nå en vigtig milepæl, når selskabet i løbet af
første kvartal 2012 installerer sin MW nummer 50.000. Milepælen
forventes at blive nået i forbindelse med overleveringen af seks V112-
3,0 MW-møller til E.ON Sverige AB's Orken-projekt i Sverige, hvilket
understreger, at V112-3.0 MW-møllen er kommet særdeles godt fra
start.Den samlede V112-ordreindgang på mere end 2 GW vidner om
kundernes tillid til Vestas.
004 | Vestas årsrapport 2011 - Et barskt 2011 - for den globale økonomi, klimaet og Vestas
Det nye Vestas
Den 12. januar 2012 introducerede Vestas en ny organisation, der er
opbygget således, at virksomheden bedre kan opretholde og udnytte
sit globale fodaftryk, øge nærheden til kunderne og reducere omkost-
ningerne.
Vestas-regeringen, der tidligere bestod af 16 personer, er nu nedlagt. I
stedet udvides direktionen til seks medlemmer for at øge fokus på alle
nøg!eområderne i værdikæden og gennemføre en stærkere resultat-
styring. Den nye organisation skal gøre kommandovejene kortere og
ansvarsføordelingen tydeligere,
Det nye Vestas giver også mere plads til serviceforretningen. Ved-
ligeholdelse og optimering af kundernes vindparker er | dag et høj-
teknologisk produkt med et enormt potentiale. Fremover forventes
serviceorganisationen at tiltrække en større andel af de samlede
investeringer, således at der endnu hurtigere kan introduceres nye ser-
viceydelser og løsninger til gavn for såvel kunder som Vestas. Ved at
udvide serviceforretningen, der er præget af en stabil og jævnt fordelt
omsætning over kalenderåret, forventer Vestas samtidig at blive min-
dre påvirket af de økonomiske og sæsonafhængige udsving, der ofte
præger vindmølleindustrien.
Et andet fokusområde for den nye organisation er offshore vindkraft,
30. marts 2011 offentliggjorde Vestas specifikationerne på den nye
V164-7,.0 MW-offshoremølle, der bliver det største udviklingsprojekt
ivirksomhedens historie, V164-7,0 MW-møllen vil gøre offshore
vindkraft væsentligt billigere end i dag, men det stiller også nye krav
til Vestas, der bl.a, er åben overfor at indgå strategiske partnerskaber
omkring udviklingen af næste generation af havvindmøller.
mm smeeeeeeeeeme
Ændrede principper for udmelding af forventninger
Vestas tror på værdien af en åben kommunikation med aktiemarkedet
og øvrige interessenter, Derfor har selskabet delt en lang række mål
med kunder, det finanslelle marked, leverandører og medarbejdere.
Vestas har for 201 2, bl.a. efter input fra flere af selskabets større
aktionærer, besluttet at reducere antallet af parametre, som Vestas
offentliggør forventninger til. Det er desuden besluttet at indføre
intervaller for forventningerne til indtjening (EBIT), omsætning og det
frie cash flow for at understrege de markante udsving, der kan være
på disse afhængig af timing af ordreindtag, produktion, afskibning og
overlevering til kunderne. ”
Skiftende politiske vinde
Det politiske fokus på vedvarende energi overskygges i flere lande
af svære økonomiske udfordringer, | USA udestår en national energi-
aftale med ambitløse klimamål, hvilket, kombineret med lave gas-
priser, gør markedsvilkårene svære, Vestas forbereder sig derfor på en
markant nedgang på det amerikanske marked, såfremt støtteordnin-
gen Production Tax Credit (PTC) ikke forlænges ud over 2012, Hvis
PTC'en ikke forlænges, kan det resultere i afskedigelse af ca, 1.600
medarbejdere på fabrikkerne i USA.
Selv om momentum for vedvarende energi således kan fremstå af-
tagende, holder EU fast I sine grønne målsætninger. Tyskland har lige-
frem besluttet at lukke alle sine atomkraftværker i løbet af de næste ti
år. Uden for EU har Australien, verdens største kuleksportør, indført en
fast pris på COz, mens grøn vækst for anden gang var på G20's dags-
orden I Cannes, Frankrig, 1 2011. Generelt vinder vedvarende energi
således fortsat terræn. Ikke mindst fordi vindkraft verden over bliver
stadig mere konkurrencedygtig i forhold til fossile brændsler.
H1204044ogsN57422
På vej mod de næste 50.000 MW
Efter et 2011, der ikke udviklede sig som ventet, forbereder Vestas
sig nu på et udfordrende 2012 og et 2013, der kan blive endnu mere
udfordrende.
Men der er også lyspunkter. Trods intens konkurrence fra nogle af ver-
dens største industrikonglomerater har Vestas fastholdt sit markeds-
lederskab og venter at kunne vinde markedsandele, Forventningen
er baseret på de fordele, det giver Vestas, at produktionen I dag er
internationaliseret, og at der gennem de seneste syv år er investeret
massivt I forskning og udvikling. Samtidig er møllernes effektivitet og
pålidelighed forbedret. I dag høster de vindkraftværker, som Vestas
har et udvidet serviceansvar for, således i gennemsnit 98 pct, af den
vind, der passerer møllen. Ingen andre i vindmølleindustrien rapporte-
rer ømtilsvårende tal.
Etbarskt 2011 - for den globale økonomi, klimaet og Vestas - Vestas årsrapport 2011 | 005
Hoved- og nøgletal for koncernen
mlo. EUR 2011 2010 20091) 2008!)
FINANSIELLE HOVEDTAL
RESULTATOPGØRELSE
Omsætning 5,836 6.920 5.079 5.904
Bruttoresultat 725 1.175 836 1.125
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før
særlige poster 305 747 469 749
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster (38) 468 251 614
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 305 684 469 749
Resultat af primær drift (EBIT) (60) 310 251 614
Resultat af finanstelle poster (93) (72) (48) 46
Resultat før skat (153) 238 204 660
Årets resultat (166) 156 125 470
BALANCE
Balancesum 7.689 7.066 7.959 6.327
Egenkapital 2576 2.754 2.542 1.587
Hensatte forpligtelser 329 370 534 393
Gennemsnitlig rentebærende position (netto) (990) (593) (55) 395
Nettoarbejdskapital (NWC) (71) 672 317 (73)
Investeringer i materielle anlægsaktiver 406 458 606 509
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Pengestrømme fra driftsaktivitet 840 56 (34) 277
Pengestrømme fra Investeringsaktivitet (761) (789) (808) (680)
Frit cash flow 79 (733) (842) (403)
Pengestrømme fra finansleringsaktivitet (13) 568 1.075 (91)
Ændring I likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 66 (165) 233 (494)
FINANSIELLE NØGLETALZ
REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL
Bruttomargin (%) 12,4 17,0 16,5 19,1
EBITDA-margin før særlige poster (%) 5,2 10,8 9,2 12,7
EBIT-margin før særlige poster (%) (0,7) 6,8 4,9 10,4
EBITDA-margin (%) 5,2 9,9 9,2 12,7
EBIT-margin (%) (1,0) 4,5 4,9 10,4
Forrentning af investeret kapital (ROIC) før særlige poster (%) (1,3) 10,8 9,5 43,4
Soliditetsgrad (%) 33,5 39,0 31,9 25,1
Nettorentebærende gæld/EBITDA før særlige poster 1,8 0,8 (0,3) (0,1)
Forrentning af egenkapital (%) (6,2) 5,9 6,1 33,9
Gearing (%) 35,7 33,2 13,8 7,8
AKTIERELATEREDE NØGLETAL
Resultat pr. aktie (EUR) (0,8) 0,8 0,6 2,5 0,6
Indre værdi pr. aktie (EUR) 12,6 135 12,5 8,6 6,4
Kurs / indre værdi (EUR) 0,7 1,7 3,4 4,7 11,5
P /E-værdi' (EUR) (10,3) 30,8 71,0 16,3 123,3
Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) 4,1 0,3 (0,2) 1,5 3,8
Udbytte pr. aktie (EUR) ' 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udbytteandel (%) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Børskurs 31. december (EUR) 8,3 23,6 42,6 40,7 74,0
Gennemsnitligt antal aktler 203.704,103 203.704.103 197.723281 185.204.103 185.204.103
Antal aktier ved periodens udløb 203.704.103 203.704,103 203.704.1103 185.204.103 185.204.103
1) Sammenlligningstal er tilpasset ny regnskabspraksis.
2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2010-vejledning), jf. note 1 til koncemregnskabet.
006 | Vestas årsrapport 2011 -Hoved- og nøgleta! for koncernen
RS em em em em mm em RÅ me8Å RR me me mk mm ER mk me
"2011 2010 2009 2008 2007
IKKE-FINANSIELLE HOVEDTAL” re
ARBEJDSMILJØ .
Ulykker (antal) . 132 201 306 534 534
- heraf dødsulykker (antal) HE 1 0 0 0 0
PRODUKTER . i
MW produceret og afskibet 5,054 4.057 6.131 6.160 4.974
Antal møller produceret og afskibet ” 2,571 2.025 3.320 3.250 2,752
RESSOURCEUDNYTTELSE .
Forbrug af metaller (tons) 211.754 171.024 202.624 187.478 170.505
Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons) 105.031 107.485 126.600 129.207 111.541
Forbrug af energi (MWh) 585.560 578.063 537.165 458.296 372.037
- heraf vedvarende energi (MWh) 222.694 241.930 263.611 172.800 139.983
- heraf vedvarende etektricitet (MWh) 207.534 209.351 238.462 167.311 138.035
Forbrug af ferskvand (m?) 562.308 598.258 521.005 474.958 554.516
AFFALDSBORTSKAFFELSE
Bortskaffelse af affald (tons) 89.051 88.663 97.471 96.632 89.643
- heraf genanvendelse (tons) 48,178 35.410 34.303 30.254 28,422
EMISSIONER —
Direkte udledning af CO, (tons) 58.444 56,547 50.532 41.832 32.798
LOKALSAMFUNDET DT
Miljøuheld (antal) . 0 0 10 16 15
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) . 3 3 3 5 5
MEDARBEJDERE " '
Gennemsnitligt antal medarbejdere ” 22.926 22,216 20.832 17.924 13.820
Antal medarbejdere ultimo 22.721 23.252 20.730 20.829 15.305
IKKE-FINANSIELLE NØGLETALY
ARBEJDSMILJØ . .
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer ” . 3,2 ” 5,0 8,1 15,6 20,8
Sygefravær for timelønnede (%) EE 23. 2,6 2,8 3,3 3,6
Sygefravær for funktionærer (%) . "13. 1,3 1,3 1,1 1,4
PRODUKTER
CO--besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW .
(millioner tons CO») … 133 108 163 164 143
RESSQURCEUDNYTTELSE
Vedvarende energi (%) 42 49 38 37
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) 74 85 68 66
MEDARBEJDERE .
Kvinder på ledelsesniveau (%) 19 19 17 1/B2)
Ikke-danskere på ledelsesniveau (%) 49 46 42 1/8
LEDELSESSYSTEM : ne .
OHSAS 18001 - arbejdsmiljø (9%) . ” 973 98 97 98 84
ISO 14001 - miljø (%) ' 960 98 97 100 80
IS0 9001 - kvalitet (%) 07 od 98 98 98 98
1) Regnskabspraksis for ikke-finanslelie hoved- og nøgtetal for koncernen, se side 32.
2) Ikke beregnet (I/B) for det pågældende år.
3) Teknofagicentrene i Singapore og USA samt salgs- og serviceorganisationerne I Canada og Vestas Offshore, UK, er endnu ikke certificeret iht, OHSAS 18001 og1S0 14001,
Produktionsfaciliteterne i Xuzhou, Kina, er endnu ikke certificeret iht. (SO 14001. Vestas' mål er, at alle nye enheder er certificeret senest seks måneder efter ibrugtagelse.
Haved- og nøgletal for koncernen - Vestas årsrapport 2011 | 007
RS RR RS SS RR RR RR RR RR RE RR REM RE RE REM EM
204044EogSN57423
Overblik
Helår 2011
2011 var et meget udfordrende år før vindindustrien og også for
Vestas med to nedjusteringer af årets forventninger og opgivelsen af
Triple1S-målene. | 2011 blev omsætning og EBIT-margin før særlige
poster henholdsvis EUR 5,8 mia. og (0,7) pct., hvilket, som følge af
senere overlevering end forventet, var en smule svagere end de op-
lyste, foreløbige regnskabstal for 2011 annonceret 3. januar 2012,
Årets omsætning og resultat er dog markant under den oprindelige
forventning om en EBIT-margin på 7 pct. og en omsætning på EUR
7 mia, hvilket er skuffende. Det skal dog understreges, at de berørte
projekter ikke er aflyst men udskudt, og dermed forventes overleveret
og Indtægtsførti 2012.
Til gengæld var årets Indgang af faste og ubetingede ordrer på 7.397
MW med en værdi på EUR 7,3 mia, på linje med forventningerne, Målt
på MW udgjorde Europa og Afrika 50 pct., Nord- og Sydamerika 34
pct. og Asien og Oceanien 16 pct. af ordreindgangen. Ordrebehold-
ningen udgjorde ultimo 2011 9,552 MW svarende til EUR 9,6 mia,
hvilket er det højeste niveau nogensinde.
| 2011 producerede og afskibede Vestas 2,571 vindmøller med en
samlet effekt på 5.054 MW mod 2.025 vindmøller og 4.057 MWi
2010.
Vestas omsatte i 2011 for EUR 5,8 mia., EUR 1,2 mia. lavere end den
oprindelige forventning og 16 pct. lavere I forhold til 2010. Indkø-
ringsproblemer på den nye generatorfabrik I Travemiinde, Tyskland, og
dårligt vejr sidst på året, eksempelvis i Tyskland, hvor vindhastigheden
i december var 30 til 45 pct. højere end gennemsnittet for de seneste
Omsætning og EBIT (mio, EUR)
ti år, medførte udskydelse af overlevering og dermed indtægtsføring
af enrække projekter.
Serviceforretningen øgede omsætningen med 13 pct. til EUR
705 mio. EBIT-marginen i serviceforretningen udgjorde 16 pct.
Bruttoresultatet blev EUR 725 mio. svarende til en bruttomargin på
12,4 pct.I 2010 var bruttoresultatet og bruttomarginen henholdsvis
EUR 1.175 mio, og 17,0 pct. Det lavere resultat skyldes en lavere
end ventet overlevering og uforudsete høje omkostninger, primært I
forbindelse med produktionsmodningen af V112-3.0 MW-møllen og
GridStreamer"”"-teknologien til 2 MW-platformen.
Driftsresultatet, EBIT, før særlige poster blev EUR (38) mio. - svarende
tilen EBIT-margin på (0,7) pct, hvilket er under den oprindelige for-
ventning om en EBIT-margin på 7 pct.
Nettoarbejdskapitalen udgjorde EUR (71) mio., hvilket er en forbedring
på EUR 743 mio. siden 2010, Forbedringen skyldtes især nedbrin-
gelsen af komponentlagre som følge af en succesfuld make-to-order
implementering, større forudbetalinger og en højere leverandørgæld.
Det frie cash flow steg med EUR 812 mio. til EUR 79 mio, primært
som følge af forbedringen i nettoarbejdskapitalen. Forventningen om
at generere et positivt frit cash flow blev dermed opnået.
Afkastet på den investerede kapital før særlige poster blev (1,3) pct.
mod 10,8 pct.i 2010. Nedgangen skyldes udover det skuffende års-
resultat, at de seneste års meget store investeringer i nye anlæg og
teknologi ikke blev udnyttet fuldtud i 2011.
Pengestrømme fra drift og Investeringer (mio. EUR)
8.000
7.000 6320
6.000
5.000
4000 3828
3.000
2.000
1.000
(38)
-1.000
2007 2008 2009 2010 2011
DJ omsætning LD EBIT
008 | Vestas årsrapport 2011 - Overblik
1.000
750
500
250
250
7500
7750
71.000
2007 2008 2009 2010 2011
[ Pengestrømme fra drift 3 Investeringer
Ikke-finansielle forhold
Personlig sikkerhed har altid højeste prioritet i Vestas; fordi med-
arbejderne har krav på det, og kunderne efterspørger det. Gennem
øget fokus, intensiv uddannelse og medarbejdernes dedikerede ind-
sats er ulykkestallet reduceret år efter år. Antallet af arbejdsulykker
falder fortsat og var1 2011 3,2 pr.en million arbejdstimer, hvilket var
markant bedre end målet på 5,0 og en stor forbedring sammenlignet
med 2007, hvor ulykkesfrekvensen var 20,8.
Målet er 0,5 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer 1 2015, Det ulti-
mative mål er helt at undgå ulykker,
Vestas' målsætning er, at al elektricitet skal være fra vedvarende
energikilder, i det omfang disse er tilgængelige. For 2011 var målet,
at 40 pct. af Vestas' energiforbrug skulle være grønt, mens andelen af
vedvarende elektricitet skulle udgøre mindst 95 pct. Målet blev ikke
nået, da det | 2011 ikke var muligt at købe vedvarende elektricitet i
tilstrækkelige mængder I Kina og i dele af USA og Indien. Vestas inves-
terede derfor i vindkraftværker I Østeuropa, hvoraf nogle dog først
forventes at være I fuld drift i løbet af 2012.
Vestas' andel af vedvarende energi faldt til 38 pct. 1 2011 fra 42 pct.
i 2010 og vedvarende elektricitet faldt til 68 pct. 1 2011 fra 74 pct. i
2010.
Fjerde kvartal 2011
Ordreindgangen i fjerde kvartal blev 3.186 MW med en samlet værdi
på EUR 3,3 mia,
Vestas producerede og afskibede 721 vindmøller med en samlet
effekt på 1,478 MW I kvartalet mod 845 vindmøller og 1.626 MW
Ordreindgang og afskibninger (MW)
ifjerde kvartal 2010, Afskibningerne I kvartalet blev bl.a. negativt
påvirket af indkøringsproblemer på den nye generatorfabrik I Trave-
miinde, Tyskland. I kvartalet blev 1.956 MW overleveret til kunderne
mod 2,557 MW ifjerde kvartal 2010.
Omsætningen i fjerde kvartal 2011 blev EUR 2.038 mio, hvilket er
et fald på 35 pct. fra EUR 3.123 mio, ifjerde kvartal 2010, Europa og
Afrika udgjorde 62 pct. af omsætningen, Nord- og Sydamerika 30 pct.
og Astlen og Oceanien 8 pct.
Bruttoresultatet blev EUR 267 mio, svarende til 13,1 pct, mod hen-
holdsvis EUR 613 mio, og 19,6 pct. i fjerde kvartal 2010.
EBIT før særlige poster på EUR 22 mio, der bl.a. vedrører tårnfabrik-
ken i Varde, faldt til EUR 46 mio, fra EUR 416 mio. i fjerde kvartal
2010. EBIT-marginen før særlige poster faldt til 2,3 pct. fra 13,3 pct.
ifjerde kvartal 2010.
I kvartalet blev EUR 58 mio. hensat til garantier, svarende til 2,8 pct.
af omsætningen. Forbruget af garantihensættelser i fjerde kvartal var
EUR 43 mio. Møllernes bedre performance afspejler sig også Ii, at Lost
Production Factor (LPF), der viser andelen af vinden, som møllerne
ikke høster, I efteråret 2011 kom ned på kun 2 pct.
Pengestrømme fra driften blev forbedret med EUR 173 mio. til EUR
574 mio. Kvartalets investeringer udgjorde EUR 277 mio, hvilket
var mindre end planlagt og skyldtes en generel nedgang I aktivite-
terne I fjerde kvartal. Det frie cash flow steg til EUR 297 mio. fra EUR
145 mio. i fjerde kvartal 2010, primært som følge af den stærkt for-
bedrede nettoarbejdskapita! over kvartalet.
Ulykkesfrekvens (antal ulykker pr. en million arbejdstimer)
9.000 8,673
8.000
7.397
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
2007 2008
HJ Ordrelndgang É3 Afskibninger
D1204044xogsN57424
25
208
20 '
15
10
50
3,2
0
2007 2010 2011
Overblik - Vestas årsrapport 2011 | 009
Forventninger
Vestas har for 2012, bl.a. efter input fra flere af selskabets større
aktionærer, besluttet at reducere antallet af parametre, som Vestas
offentliggør forventninger til. Det er desuden besluttet at indføre
intervaller for forventningerne til indtjening (EBIT), omsætning og det
frie cash flow for at understrege de markante udsving, der kan være
på disse afhængig af timing af ordreindtag, produktion, afskibning og
overlevering til kunderne.
Vestas forventer i 2012 at realisere en EBIT-margin på mellem
0-4 pct. og en omsætning på EUR 6.500-8.000 mio. inklusive service-
omsætningen, der ventes at stige til ca. EUR 850 mio. med en EBIT-
margin på omkring 14 pct.
EBIT-marginen påvirkes negativt af, at produktionsomkostninger
primærttil V112-3,06 MW-møllen og GridStreamer'”-teknologien er
for høje og vil blive nedbragt I løbet af året, og af at afskrivninger og
amortiseringer ventes at stige med omkring EUR 100 mio.
De samlede garanti- og produkthensættelser ventes at udgøre mindre
end 3 pct. af årets forventede omsætning.
Afskibningerne der forventes at stige til omkring 7 GW vil med
de nuværende produktionsplaner være højest midt på året, mens
overleveringerne kan udvise store udsving over kvartalerne. Det
skal understreges, at den regnskabspraksis, som Vestas følger,
først tillader Vestas at Indtægtsføre ”supply-only"- og ”supply-and-
Installation”-projekter, når disse har endelig risikoovergang til kun-
den, uanset om Vestas allerede har produceret, afskibet og opstillet
møllerne. Forstyrrelser I produktion og udfordringer ved opstilling af
møller, som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutninger og
Kundetilfredshedsindeks
tilsvarende forhold kan således forårsage forsinkelser med betydning
for Vestas'resultater 12012,
De totale investeringer forventes at blive EUR 550 mio,, heraf udgør
immaterielle investeringer EUR 350 mio, hvilket afspejler øgede inve-
steringer i udviklingen af V164-7.0 MW-offshoremøllen, De samlede
forsknings- og udviklingsudgifter ventes at udgøre EUR 450 mio. i
2012.
Særlige poster i 2012 relateret til afskedigelser af ca. 2.335 med-
arbejdere, som blev annonceret den 12. januar 2012, ventes at ud-
gøre omkring EUR 50 mio. med fuld cash-effekt. Vestas forventer at
reducere de faste omkostninger med mere end EUR 150 mio. med fuld
effekt fra udgangen af 2012.
Det frie cash flow forventes at blive positivti 2012.
Ulykkesfrekvensen skal sænkes til maks. 3,0 arbejdsulykker pr. en mil-
lion arbejdstimer.
Vestas forventer på mellemlangt sigt at kunne generere en høj encifret
EBIT-margin ved et normaliseret amerikansk marked.
Ordinær generalforsamling i 2012
Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den
29. marts 2012 kl. 14.00 I Musikhuset I Aarhus. Indkaldelsen vil blive
offentliggjort den 1. marts 2012.
Udlodning af udbytte vil altid ske under hensyntagen til koncernens
planer for vækst og likviditetsbehov. Bestyrelsen indstiller til selskabets
ordinære generalførsamling, at der ikke udbetales udbytte for 2011.
Forventninger til 2012 (mio. EUR)
70
60
50
40
30
20
10
2007 2008 2009 2010 2011
010 | Vestas årsrapport 2011 - Overblik
Omsætning 6.500-8.000
- heraf serviceomsætning ca.B50
EBIT-margin (%) 0-4
EBIT-margin, service (%) ca.14
Investeringer, materielle aktiver 200
Investeringer, Immaterlelle aktiver 350
Frit cash flow >0
Garantihensættelser (%) <3
Ulykkesfrekvens, pr. en million arbejdstimer x 3,0
Vindmøller leveret”
Antal Total MW
Vindmølletype
Andre 29,832 19.354
V52-850 kW 3.936 3.350
V60-850 kW 116 99
V80-1.8 MW 1.016 1,829
V80-2.0 MW 3.168 6.336
V90-1.8 MW 1.175 2.115
V90-2.0 MW 3.983 7.936
V90-3.0 MW 2.485 7.455
V100-1.8MW 369 669
V112-3.0MW 63 189
Total 46,143 49.332
MW leveret offshore”
Akkumuleret
Storbritannien 784
-Kolland 247
Danmark 197
Belgten 165
Sverige 13
Japan 1
Total 1.407
MW leveret onshore og offshore!
Akkumuleret
Europa og Afrika
Tyskland 7.795
Spanien 3.749
Danmark 2.694
italien 2.664
Storbritannien 1,781
Holland 1,548
Sverige 1.427
Frankrig 1.392
Grækentand 1.044
Portugal 664
Irland 586
Tyrklet 556
Polen 495
Rumænien 488
Østrig 433
Bulgarien 303
Belgien 295
Ungarn 105
Cypern 82
Egypten 79
Tjekkiet 68
Marokko 50
Kroatien 48
Finland 27
Øvrige 110
Total 28.483
Nord- og Sydamerika
USA 9,669
Canada 1.875
Brasilien 204
Chile 117
Mexico 103
Argentina 87
Costa Rica 51
Jamalca 39
Øvrige 92
Total 12,237
Aslen og Oceanien
Kina 3,465
Indien 2.711
Australien 1261
Japan 510
New Zealand 346
Sydkorea 166
Talwan 86
Øvrige 67
Total 8.612
Total verden 49,332
Hi204044rogsn57425
1) Leverede Vestas-vindmøller pr. 31. december 2011.
Overbiik - Vestas årsrapport 2011 [011
nad
Ledelsesberetning
014 Skuffenderesultat
014 Finansiel udvikling
017 Forventninger
Q17 Reorganisering reducerer omkostningerne
018 Wind, it means the world to us.
019 Vision
020 Mission
021 Medarbejdere
022 Forretningsudvikling
024 Miljø
026 Risikostyring
030 Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning
032 Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal
033 Den uafhængige revisors erklæring om ikke-finansielle hoved- og nøgletal
Hi 204044rogsn57426
Ledelsesberetning
Skuffende resultat
2011 var et meget udfordrende år før vindindustrien og også for
Vestas med to nedjusteringer af årets forventninger og opgivelsen af
Triple15-målene. | 2011 blev omsætning og EBIT-margin før særlige
poster henholdsvis EUR 5,8 mia, og (0,7) pct., hvilket, som følge af
senere overlevering end forventet, var en smule svagere end de op-
lyste, foreløbige regnskabstal for 2011 annonceret 3. januar 2012.
Omsætning og EBIT-margin afviger dog markant fra de oprindelige
forventninger på henholdsvis EUR 7 mia. og 7 pct.
Dette skyldes især udskudte leverancer på grund af den langsom-
mere end ventede indkøring af den nye generatorfabrik i Travemtinde,
Tyskland, og dårligt vejr sidst på året, eksempelvis i Tyskland, hvor
vindhastigheden i december var 30 til 45 pct. højere end gennemsnit-
tet for de seneste ti år, hvilket gjorde installationen af vindmøllerne
udfordrende, Derudover blev årsresultatet påvirket af uforudsete høje
omkostninger, primært i forbindelse med produktionsmodningen af
V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer"”-teknologien, planlagte men
ikke opnåede besparelser i produktionen og nedskrivninger på enkelte
projekter til en samlet omkostning på EUR 149 mio.
Årets resultat er skuffende. Det skal dog understreges, at de berørte
projekter ikke er aflyst men udskudt, og dermed forventes overleveret
og indtægtsført i 2012, dog til en lavere dækningsgrad som følge af
højere omkostninger end oprindeligt antaget.
Årsag til omsætningsJjustering (mio. EUR)
Til gengæld var det tilfredsstillende, at målsætningen om en ordreind-
gang på 7.000-8.000 MW til trods for den makroøkonomiske usikker-
hed og finansielle uro blev indfriet med en indgang på i alt 7,397 MW
til en værdi af EUR 7,3 mia. Det var ligeledes tilfredsstillende, at det
frie cash flow på trods af de udskudte afskibninger og ekstra omkost-
ninger udgjorde EUR 79 mio, og dermed levede op til målsætningen
om et positivt frit cash flow. Og endelig skal det fremhæves, at sikker-
heden på Vestas' arbejdspladser igen blev forbedret med en rekordlav
ulykkesfrekvens på 3,2 pr.en million arbejdstimer.
Finansiel udvikling
Aktivitet
Vestas producerede og afskibede I 2011 2.571 vindmøller med en
samlet kapacitet på 5.054 MW mad 2.025 vindmøller på I alt 4.057
MWi 2010. laltblev 5,217 MW overleveret til Vestas' kunder mod
5,842 MW i 2010. Ved udgangen af 2011 havde Vestas I alt instal-
leret 46.143 møller med en samlet effekt på 49,332 MW.
Årets ordreindgang blev 7,397 MW (EUR 7,3 mia), hvilket var som
forventet. 62 pct, af ordrerne blev offentliggjort.
Geografisk fordelte de 7.397 MW sig med 50 pct. i Europa og Afrika,
34 pct. i Nord- og Sydamerika og 16 pct. i Asien og Oceanien, Ordreind-
gangeni 2010 var 8.673 MW. Dermed har Vestas for andet år I træk
øget ordrebeholdningen, som ved udgangen af 2011 udgjorde 9.552
MW og EUR 9,6 mia. mod 7.622 MW og EUR 7,7 mia. ultimo 2010.
Årsag til EBIT-justering (mio. EUR)
7.500
7.000 600
7000 fr
6.500
6.000
5.500
sd
: reg
5.000 — — — —
g fg 3 å EB & z
N eg 2 E £ E AN
- 85 S Ka E £ -
a 28 u u u Ø e
s Z S S a cs £
E E É E $ 'S £ E
8 2 S E k= = R
E £ vZ E Z £
£ u 2 g
Q oa eu
br é å
RS
e æ
FE Jf. årsrapport 2010 offentliggjort den 9. februar 2011
HK if. selskabsmeddelelse nr, 44/2011 af 30. oktober 2011
Edt. selskabsmeddelelse nr. 172012 af 3.Januar 2012
014 | Vestas årsrapport 2011 - Ledelsesberetning
500
400
300
200
100
0
-100
i c% mx op y5 sy i
8 ER gå Så 38 Rg 3
N == SE = Så & AN
E ES &S SY SE 8& E
EH os E3 Se 52 — &% å
g å 88 36 88 ud $
É < Es SE s2£ å
s 8 'g E FE 3
Æ mn R nz &
nm ad vi Du
E az E É2
es E 6 £2
8 g
BE f. årsrapport 2010 offentliggjort den 9. februar 2011
MM Jf. selskabsmeddelelse nr. 4472011 af 30. oktober 2011
[5 Opdaterede tal i forhold til selskabsmeddelelse nr. 1/2012
af 3, januar 2012
Mm em em mm mm mes nem em me RÅ RÅ RÅ RR RÅ ÅR me mm mm mm
Vestas indleder dermed 2012 med den største ordrebeholdning
nogensinde, MW-mæssigt tegner Europa og Afrika sig for 60 pct,
Nord- og Sydamerika for 25 pct. og Asien og Oceanien for 15 pct.
MW-oversigt pr. region
Nord-og
Europa Syd- Aslenog
ogAfrika amerika Oceanien Total
MW under færdiggørelse,
1. Januar 2011 1.246 291 447 1.984
Overleveret MW til kunder
12011 (2.351) (1,847) (1.019) (5.217)
Produceret ag afskibet
MW 12011 2.237 1,916 901 5,054
MW under færdiggørelse,
31. december 2011 1,132 360 329 1,821
Ved årets udgang var mølleprojekter med en samlet effekt på 1.821
MW under færdiggørelse, En stor de! af disse indgår i varelageret og
forudbetalingerne, da hovedparten af projekterne først kan indtægts-
føres, når møllerne er endeligt overleveret til kunderne.
Resultatopgørelse
Omsætning
Omsætningen faldt i 2011 med 16 pct. til EUR 5,836 mio, Europa
og Afrika udgjorde 52 pct. af årets omsætning, mens Nord- og Syd-
amerika samt Asien og Oceanien tegnede sig for henholdsvis 36 og
12pct.
Omsætningen I serviceforretningen udgjorde EUR 705 mio. 2011
svarende til en vækst på 13 pct. I forhold til 2010. EBIT-marginen på
serviceaktiviteterne var 16 pct.
Målt på kvartalerne hidrører hovedparten af Vestas' omsætning typisk
fra vindmøller, der er produceret og afskibet fi tidligere kvartaler, Det
betyder, at der kan være markante udsving mellem kvartalernes aktivi-
tetsniveau, omsætning og indtjening, fordi de enkelte projekter typisk
Indtægtsføres, når møllerne er endeligt overleveret, Vestas modtager
Imidlertid langt hovedparten af betalingerne, før projekterne endeligt
overleveres til kunderne og indtægtsføres,
Omsætningsfordeling
(mio. EUR) 2010
Europa og Afrika 4.162
Nord- og Sydamerika 1.626
Asien og Oceanlen 1.132
Total 6.920
- heraf serviceomsætning 623
Bruttoresultat og EBITDA
Vestas' bruttoresultat var EUR 725 mio.i 2011 - svarende til en brutto-
margin på 12,4 pct., hvilket er et fald på 4,6 pct.-point i forhold til 2010,
Den lavere margin afspejler de lavere end forventede overleveringer I
2011 samt ikke-forudsete omkostninger til prøduktionsmodning af
V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer”-teknologien. EBITDA faldt
med 59 pct. til EUR 305 mio. svarende til en EBITDA-margin på 5,2 pct.
Afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger blev EUR 365 mio,
Stigningen i afskrivninger og amortiseringer skyldes primært, at både
V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer”-teknologien overgik til
Di 204044xogsN57427
serieproduktion, hvorfor de kapitaliserede udviklingsomkostninger nu
amortiseres,
Førsknings- og udviklingsomkostninger
Færdigudviklingen af V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer”-
teknologien var sammen med V164-7.0 MW-offshore møllen nogle af
de store projekter i udviklingsafdelingen 1 2011.
Forsknings- ag udviklingsomkostningerne steg til EUR 203 mio. fra
EUR 150 mio. Forsknings- øg udviklingsudgifterne udgjorde EUR
402 mio, 12010 mod EUR 372 mio. i 2010. Heraf blevi 2011 aktive-
ret EUR 302 mio. mod EUR 292 mio.1 2010.
Distributionsomkostninger
Distributionsomkostningerne udgjorde EUR 208 mio, hvilket er på
niveau med 2010.
Administrationsomkøstninger
12011 udgjorde administrationsomkostningerne EUR 352 mfo,, hvil-
ket er på niveau med 2010, De annoncerede omkostningsbesparelser
skal nedbringe administrationsomkostningerne I løbet af 2012.
Resultat af primær drift
Resultatet af primær drift, EBIT, før særlige poster blev EUR (38) mio.
i 2011 - et fald på EUR 506 mio, i forhøld til 2010. EBIT-marginen
før særlige poster var (0,7) pct, i 2011 mod 6,8 pct.1 2010, hvilket er
skuffende og understreger, at Vestas' faste omkostningsbase ikke var
tilpasset det lavere end forventede aktivitetsniveau.
Inkluderes særlige poster, der] 2011 bl.a. vedrører tårnfabrikken i
Varde, blev EBIT EUR (60) mio, svarende til en EBIT-margin på (1,0)
pct. Resultatet afviger med 8 pct.-point eller EUR 550 mio. fra den
oprindeligt udmeldte forventning. En del af denne forskel skyldes
udskudte projekter og er derfor ikke tabt men udskudt til 2012, hvor
de forventes indtægtsført itakt med, at de berørte projekter endeligt
overleveres,
Finansielle poster og skat
12011 udgjorde finansielle poster en nettoomkostning på EUR 93
mio., hvilket var højere end det forventede niveau på EUR 60 mio,
primært som følge af en højere udgift til afdækning af valutarisici end
forventet i fjerde kvartal. 1 2010 udgjorde de finansielle poster en
nettoomkostning på EUR 72 mio.
[2011 blev skatteprocenten 8 mod 34 pct, i 2010. Den positive
skattebetaling I 2011 skyldes reguleringer fra tidligere år og højere
skatteprocenter i udenlandske overskudsgivende datterselskaber.
Balancen
Vestas' balance steg i 2011 til EUR 7,689 mio. fra EUR 7.066 mlo. i
2010.
Langfristede aktiver
Ultimo 2011 udgjorde de langfristede aktiver EUR 3,522 mio, hvilket
er en stigning på EUR 531 mio. siden udgangen af 2010.
Nettoarbejdskapital
Ultimo 2011 udgjorde Vestas'nettoarbejdskapital EUR (71) mio,
hvilket svarer til (1,2) pct, af årets omsætning og er en forbedring
på EUR 743 mio, siden udgangen af 2010, Nedbringelsen af netto-
arbejdskapitalen skyldes højere leverandørgæld, mindre varelagre og
højere forudbetalinger — der også indeholder acontobetalinger.
Varebeholdninger
Vestas' varebeholdninger udgjorde ultimo 2011 EUR 2.546 mio, hvil-
ket er et fald på EUR 189 mio. i forhold til udgangen af 2010. En stor
Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 2011 [015
MW leveret
2011 2010
Europa og Afrika
Tyskland 390 261
Sverige 309 358
Frankrig 287 212
Rumænien 216 228
Tyrklet 180 96
Italien 178 248
Spanien 161 179
Danmark 130 77
Storbritannien 106 533
Grækenland 100 155
Polen 72 87
Østrig 46 6
Holland 41 6
Portugal 35 10
Irland 30 118
Kap Verde 23 0
Belgien 20 183
Bulgarien 11 219
Finland 9 0
Tjekklet 4 14
Ukraine 3 0
Cypern 0 82
Ungam 0 21
Schweiz 0 16
Sydafrika 0 2
Total 2.351 3,111
Nord- og Sydamerika
USA 1.552 1.093
Canada 192 172
Argentina 76 0
Dominikanske Republik 25 0
Uruguay 2 20
Mexico 0 102
Brasillen O 74
Jamaica o 18
Chile 0 3
Total 1.847 1,482
Asien og Oceanien
Kina 501 857
Indien 276 242
Australien 200 150
New Zealand 36 0
Vietnam 6 0
Total 1.019 1.249
Total verden 5.217 5,842
016 |] Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
del af Vestas' lagerbeholdning udgøres af vindmøller, der er afskibet
men endnu ikke overleveret til kunderne, Vestas arbejder målrettet på
at nedbringe den del af lageret, der indgår i produktionen og herigen-
nem frigøre kapital.
Den stigende professionalisme hos underleverandørerne øg Vestas
selv har givet Vestas mulighed for at omlægge produktionen til make-
to-order, hvilket strukturelt skal mindske lagrene.
Tilgodehavender fra salg
Ultimo 2011 udgjorde tilgodehavender fra salg EUR 663 mio, en
stigning på EUR 39 mio. i forhold til udgangen af 2010.
Nettogæld
Den gennemsnitlige rentebærende position var EUR (990) mio. i
2011 mod EUR (593) mio. 2010, Ved udgangen af 2011 var den
rentebærende nettogæld EUR 545 mio, hvilket var 6 pct. lavere end
nettogælden ultimo 2010.
Nettogælden/EBITDA-graden steg til 1,791 2011 fra 0,771 2010.
Finansielle forhold i øvrigt
Vestas forventer at kunne finanslere sin organiske vækst ved penge-
strømme fra driften. Pr. 1. juli 2011 optog Vestas en femårig revolve-
rende kreditfacilitet på EUR 1,3 mia. med ni internationale banker, der
supplerer den femårige euro-denominerede obtigation på EUR 600
mio. udstedt i marts 2010 og noteret I Luxembourg. Vestas har herud-
over et lån på EUR 250 mio. hos Den Europæiske Investeringsbank, et
lån på EUR 55 mio. hos Den Nordiske Investeringsbank øg bilaterale
faciliteter, Pr. 31, december 2011 trak Vestas ikke på sin EUR 1,3 mia.
revolverende kreditfacilitet.
Garantihensættelser
12011 hensatte Vestas i alt EUR 148 mio. til garantier, Det svarer
til 2,5 pct. af omsætningen, hvilket er et fald på 0,3 pct.-point fra
2010, hvor hensættelserne udgjorde 2,8 pct. af omsætningen. Vestas
forbedrer til stadighed møllernes driftsikkerhed som følge af øgede
investeringer i udvikling, test, overvågning og service af vindkraftvær-
ker. 2011 var forbruget af garantihensættelser på i alt EUR 179 mio.
Vestas hensætter alle omkostninger I forbindelse med reparation af
møller inden for garantiperioden, og en eventuel refusion modregnes
ikke, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren
herom.
Vestas hensætter også til dækning af forventede udgifter til større
reparationer og udskiftninger i forbindelse med indgåelse af længere
servicekontrakter.
Den typiske garantiperlode er I dag to år mod tidligere op til fem år,
hvilket mindsker Vestas' risiko.
Egenkapitaludvikling
Vestas' egenkapital udgjorde ved udgangen af 2011 EUR 2,576 mio.
mod EUR 2.754 mio. ultimo 2010. Ultimo 2011 var egenkapital-
andelen 34 pct. mod 39 pct. ved udgangen af 2010.
Pengestrømme og investeringer
12011 udgjorde pengestrømme fra driften EUR 840 mio, enstigning
på EUR 784 mio, I forhold til 2010 på trods af det svagere driftsresultat,
hvilket primært skyldes den stærkt forbedrede nettoarbejdskapital.
Pengestrømme til investeringer udgjorde EUR 761 mio,, heraf EUR
344 mio. I immaterielle aktiver, De samlede investeringer blev således
lavere end de oprindeligt forventede EUR 850 mio. skyldes primært
lavere investeringer i Kina og Vestas Nacelles' faciliteter. De totale
investeringer gik Især til konvertering af fabrikker tilde nye platforme
og mølletyper samt udviklingsprojekter.
Frit cash flow steg I 2011 med EUR 812 mio. til EUR 79 mio, Måfsæt-
ningen om et positivt frit cash flow blev således opnået.
Forventninger
Vestas har for 2012, bl.a. efter input fra flere af selskabets større
aktionærer, besluttet atreducere antallet af parametre, som Vestas
offentliggør forventninger til. Det er desuden besluttet at indføre
intervaller for forventningerne til indtjening (EBIT), omsætning og det
frie cash flow for at understrege de markante udsving, der kan være
på disse afhængig af timing af ordreindtag, produktion, afskibning og
overlevering til kunderne.
Vestas forventer i 2012 at realisere en EBIT-margin på mellem
0-4 pct. og en omsætning på EUR 6.500-8.000 mio. inklusive service
omsætningen, der ventes at stige til ca, EUR 850 mio. med en EBIT-
margin på omkring 14 pct.
EBIT-marginen påvirkes negativt af, at produktionsomkøstninger
primærttil V112-3,0 MW-møllen og GridStreamer”"-teknologien er
for høje og vil blive nedbragt I føbet af året, og af at afskrivninger og
amortiseringer ventes at stige med omkring EUR 100 mio.
De samlede garanti- og produkthensættelser ventes at udgøre mindre
end 3 pct. af årets forventede omsætning.
Afskibningerne der forventes at stige til omkring 7 GW vilmed de
nuværende produktionsplaner være højest midt på året, mens over-
leveringerne kan udvise store udsving over kvartalerne. Det skal
understreges, at denregnskabspraksis, som Vestas følger, først tillader
Vestas at indtægtsføre ”supply-only”- og”supply-and-installation”-pro-
jekter, når disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om Vestas
allerede har produceret, afskibet og opstillet møllerne, Forstyrrelser i
produktion og udfordringer ved opstilling af møller, som eksempelvis
dårligt vejr, manglende nettilslutninger og tilsvarende forhold kan såle-
des forårsage forsinkelser med betydning for Vestas' resultater 2012,
De totale investeringer forventes at blive EUR 550 mio,, heraf udgør
immaterielle Investeringer EUR 350 mio, hvilket bl.a. omfatter de
øgede investeringer i udviklingen af V164-7.0 MW-offshoremøllen.
De samlede forsknings- og udviklingsudgifter ventes nu at udgøre
"EUR 450 mio. i 2012, De lavere Investeringer i immaterielle anlægs-
aktiver og forsknings- og udviklingsudgifter skyldes en mere fokuse-
ret forsknings- og udviklingsorganlsation.
Særlige poster I 2012 relateret til afskedigelser af ca. 2.335 med-
arbejdere, som blev annonceret den 12, januar 2012, ventes at ud-
gøre omkring EUR 50 mio. med fuld cash-effekt, Vestas forventer at
reducere de faste omkostninger med mere end EUR 150 mio. med fuld
effekt fra udgangen af 2012.
Det frie cash flow forventes at blive positivt i 2012.
Ulykkesfrekvensen skal sænkes til maks. 3,0 arbejdsulykker pr. en mil-
lion arbejdstimer.
Vestas forventer på mellemlangt sigt, at kunne generere en høj en-
cifret EBIT-margin ved et normaliseret amerikansk marked,
Reorganisering reducerer omkostningerne
Internationalisering gennemført
Vestas har gennemført en internatlonalisering af sin produktionsplat-
form under betegnelsen ”in the region for the region" Internationalise-
ringen sikrer lavere produktions- og transportomkostninger, kortere
Di204044rogsn57428
afstand til kunderne og markederne og reducerer samtidig miljø-
belastningen. Endelig er Vestas blevet mere robust over for udsving i
valutakurserne.
Hvor Vestas tidligere producerede vindmøller i Europa for derefter at
transportere dem til eksempelvis Nordamerika, var typisk 80-90 pct.
af en mølle i 2011 fremstillet regionalt, inklusive komponenter fra
underleverandører. | 2007 var 21 pct. af Vestas' medarbejdere ansat
uden for Europa. Ved udgangen af 2011 var andelen steget til 38 pct.
For at sikre den nødvendige kvalitet har Vestas hidtil'selv forestået det
meste af sin produktion; fra elektroniske styresystemer over vinger
og nav til tårne og de bærende nacel!e-konstruktioner. Mange under-
leverandører er sammen med Vestas vokset med opgaven og kan i dag
levere den ønskede kvalitet til tiden, hvilket giver Vestas mulighed for
dels i stigende omfang at producere til ordre og herigennem reducere
sine lagre og dels fremover at overlade mere af vindmøllens fremstil-
ling til udvalgte lokale og internationale partnere, Det betyder, at
Vestas' investeringsbehov I fremtiden bliver relativt mindre - et lettere
Vestas med forholdsvis færre medarbejdere, som I stigende omfang
kontrollerer og koordinerer samarbejdet med leverandørerne.
Det nye Vestas
Som følge af en for høj omkøstningsbase i forhold til det aktuelle
aktivitetsniveau oq for at sikre allokering af flere ressourcer til direkte,
kundeorienterede aktiviteter, annoncerede Vestas i november 2011
en organisatorisk omstrukturering af koncernen, Efter bl.a. at have
modtaget input fra en række af selskabets større aktionærer, frem-
lagde direktionen 12. januar 2012 en ny organisationsstruktur, der
skal sikre den fremtidige vækst og indtjening.
+ Vestas skal reducere de faste omkostninger med mere end EUR 150
mio. - med fuld virkning fra slutningen af 2012 - primært gennem
effektivisering af støttefunktioner og nedlukning af fabrikker med
det mål at justere kapaciteten I forhold til markedsefterspørgslen.
Det forventes, at der vil blive foretaget i alt 2.335 afskedigelser.
+ Omstruktureringen skal skabe en endnu mere inkluderende Vestas-
organisation, der i højere grad imødekommer interessenter som
kunders, aktionærers og medarbejderes interesser. Forståelse og
håndtering heraf vil fremover være en vigtig ledelseskompetence.
Direktionen er blevet udvidet til seks medlemmer med henblik på at
øge fokus på alle nøgleområderne i værdikæden og gennemføre en
stærkere resultatstyring.
+ En Global Solutions and Services-enhed skal medvirke til at forbedre
effektiviteten af såvel eksisterende som fremtidige vindkraftanlæg
og fremskynde udviklingen af Solutions and Services-forretningen.
+ Produktionen er lagt sammen for at opnå omkostningssynergier
og reducere investeringsbehovet til fremtidig vækst samt for at
skabe øget fleksibilitet i tilfælde af en længerevarende lavvækst i
vindmølleindustrien.
+ Foruden de forventede afskedigelser af 2.335 medarbejderei 2012
forbereder Vestas sig på en potentiel reduktion af markedet i USA
i tilfælde af, at den nuværende amerikanske støtteordning, PTC'en,
ikke forlænges. Dette kan resultere I afskedigelse af yderligere ca.
1.600 medarbejdere på fabrikkerne i USA,
Forretningsmæssige prioriteringer
Den nye organisatlonsstruktur er opbygget således, at Vestas op-
retholder sit globale fodaftryk og øger nærheden til kunderne, mens
omkostningerne og det relative investeringsbehov reduceres, Vestas"
forretningsmæssige, finansielle samt sociale- og miljømæssige priori-
teter opstiller de overordnede mål før virksomheden og udstikker ram-
merne for, hvordan disse opnås.
Ved hele tiden at prioritere sine vigtigste interessenter; kunder, aktio-
nærer, medarbejdere og det omgivende samfund i nævnte rækkefølge,
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 [017
Bedre kvalitet, styrket forsknings- og teknologiudviklingsindsats og reglonalisering
2011 2010 2009 2008 2007
Ordreindgang (mia. EUR) 7,3 8,6 3,2 6,4 5,5
OrdreIndgang (MW) 7.397 8.673 3.072 6.019 5613
Produceret og afskibet (MW) 5.054 4.057 6.131 6.160 4.974
Leveret (MW) 5.217 5,842 4.764 5,580 4.502
Omsætning (mio. EUR) 5,836 6.920 5.079 5.904 3.828
Bruttomarqin (%) 12,4 17,0 16,5 19,1 15,3
Garantihensættelser (%) 2,5 2,8 5,8 45 6,6
EBIT-margin før særlige poster (%) (0,7) 6,8 4,9 10,4 5,3
Nettoarbejdskapital (%) (1,2) 9,7 6,2 (1,2) (10,7)
Forrentning af investeret kapital før særlige poster (%) (1,3) 10,8 9,5 43,4 21,3
Investeringer (mio. EUR) (761) (789) (808) (680) (317)
Frit cash flow (mio. EUR) 79 (733) (842) (403) 384
Antal medarbejdere, ultimo 22.721 23.252 20.730 20.829 15.305
- heraf uden for Europa og Afrika 8.603 8.127 6.569 5.320 3.232
Antal R&D-medarbejdere, ultimo 2.037 2.277 1.490 1.345 650
er det Vestas” ambition at fastholde og om muligt udbygge sin position
som markedsleder.
Finansielle prioriteringer
Vestas har følgende finansielle prioriteringer:
1. EBIT-margin:
Vestas har som mål at realisere en høj encifret EBIT-margin på
mellemlang sigt ved et normaliseret amerikansk marked.
2. Frit cash flow:
Vestas forventer selv at kunne finanslere sin vækst og tilstræber
at generere et positivt frit cash flow i hvert regnskabsår.
Introduktionen af nye platforme som V164-7.0 MW-møllen er
meget investeringskrævende og kan derfor føre til, at enkelte år kan
vise et negativt frit cash flow.
3. Omsætning:
Vestas forventer at kunne øge sin markedsandel, og service-
omsætningen, der er mere lønsom end salget af vindmøller, ventes
at være det hurtigst voksende segment.
Sociale og miljømæssige prioriteringer
Vestas' standarder og målsætninger inden for bæredygtighed og
social ansvarlighed bygger på anerkendte konventioner nedfældet
af internationale organisationer som FN, ILO og OECD, I 2009 under-
skrev Vestas FN's Global Compact og understøtter de ti generelt
anerkendte principper inden for menneskerettigheder, arbejdstager-
rettigheder, miljø og antikorruption. 12011 forpligtede Vestas sig som
et af 56 elite-selskaber i Global Compact LEAD til at gå forrest inden
for bæredygtighed.
Ud fra en løbende dialog med sine kunder, aktionærer, medarbejdere,
politikere, NGO'ere og leverandører, kortlægger Vestas de emner og
Indikatorer, der afspejler organisationens væsentlige økonomiske,
miljømæssige og sociale påvirkninger. Dette arbejde er en forudsæt-
ning for, at Vestas kan Indarbejde interessenternes ønsker om øget
bæredygtighed i den måde, som virksomheden agerer og kommuni-
kerer på.
Dette er afspejlet i Vestas' sociale og miljømæssige prioriteringer:
018 | Vestas årsrapport 2011 - Ledelsesberetning
1. Lavest mulige frekvens af arbejdsulykker. Det endelige mål er helt
at undgå ulykker.
2. Vindmøllen skal I hele sin livscyklus være så CO,-effektiv som
muligt.
3. Så stor en del af vindmøllen som muligt skal kunne genanvendes
efter endt brug og nedtagning.
Wind. it means the world to us.
I mere end 30 år har Vestas beskæftiget sig med vindkraft. I løbet
af første kvartal 2012 forventer Vestas at installere MW nummer
50.000 og dermed konsolidere sin position som verdens førende pro-
ducent af vindkraftløsninger. Med installationer i 69 lande, er Vestas
den absolut mest globale vindmølleproducent.
Ide kommende år, hvor vind vil udgøre en stigende andel af det
samlede energiudbud, skal Vestas konsolidere sin position som det
førende brand inden for vedvarende energi på et marked præget af
stadig hårdere konkurrence. Alle forudsætninger for fortsat vækster
til stede, fordi vindkraft er:
1. Finansielt konkurrencedygtig:
Prisen på føssile brændstoffer forventes fremover at stige i forhold
til prisen på vindkraft.
2, Forudsigelig:
Over tid er mængden af vind stabil, og vind vil altid være gratis.
3. Uafhængig:
Vindkraft produceres og kontrolleres lokalt,
4. Hurtig:
Sammenlignet med kul-, gas- og atomkraftværker kan vindkraft-
værker opføres på kort tid.
5, Ren:
Vindmøller producerer energi uden at udlede CO,, NO, og SO, og
uden at forbruge vand.
WindMade"”"
Tiden arbejder for vindkraft. Ifølge undersøgelsen Global Consumer
Wind Study 2011 ønsker 90 pct. af verdens forbrugere mere ved-
varende energl. 79 pct. ser mere positivt på varer fremstillet ved hjælp
af vindkraft, og 50 pct. er villige til at betale ekstra for varer fremstillet
BR Se SØ ØR. mm RR RE RE RE EM
ved hjælp af vindkraft. En anden undersøgelse, Corporate Renewable
Energy Index 2011, viser, at virksomheder verden over I stigende grad
anerkender dette forbrugerønske og derfor øger deres brug af ved-
varende energi.
Vestas var derfor medinitiativtager til forbrugermærket WindMade"",
der skal give forbrugerne mulighed for at vælge produkter fremstil-
let ved hjælp af vindkraft. De deltagende virksomheder - heriblandt
Bloomberg, Deutsche Bank og Motorola Mobility — har underskrevet
en hensigtserklæring om, at vindkraft fremover skal dække mindsten
fjerdedel af deres elforbrug.
Vestas skal selv være WindMade", Med ambitionen om en andel af
vedvarende energi på 55 pct. 1 2015 ønsker Vestas at vise omverde-
nen, at støre produktionsvirksomheder kan reducere deres belastning
af miljøet og bane vejen frem mod en "CO--fri økonomi"
Ligeledes lancerede Vestas I efteråret 2011 en kampagne målrettet
CO--bevidste virksomheder, Kampagnen henvender sig til erhvervs-
virksomheder med en grøn dagsorden. Med initiativet ønsker Vestas
at skærpe interessen for at investere direkte i vindkraft. Også pen-
slonskasser viser interesse for vindkraft, fordi en vindmøllepark er at
betragte som en 25-årig grøn obligation med et forudsigeligt og ofte
inflatianssikret cash flow.
Kunder
Vestas vil aldrig være afhængig af ét marked eller én kunde, Partner-
skaber, der omfatter både store og små kunder, giver Vestas det mest
robuste øg fleksible forretningsgrundlag, for så vidt angår geografi,
ordretyper og betalingsbetingelser. Flere typer af kunder med forskel-
lige motiver styrker Vestas' muligheder på et marked, der på kort sigt
er præget af finansiel uro, begrænset vækst og en forventet reduktion
fantallet af aktører.
12011, hvor energi- og forsyningsselskaber tegnede sig for 43 pct, af
omsætningen sammenlignet med 46 pct. i 2010 og 58 pct.1 2009,
fordelte Vestas' omsætning sig på 223 kunder. Året før var det 212
mød 201 i 2009. I alt blev 308 projekter overleveret til kunderne i
2011. Udviklingen mod stadig større kunder stiller stigende faglige
krav til Vestas' organisation. De ti største kunder tegnede sig for 33
pct, af omsætningen mod 26 pct. i 2010.
Af den samlede ordreindgang på 7.397 MWi 2011 vardengen-
nemsnitlige ordre på 22 MW. Ordren på 267 MW fra E.ON Climate &
Renewables GmbH var den største ordre. Den mindste ordre var på
1 MW. De ti største kunder tegnede sig for 21 pct. af ordreindgangen
12011.
Key Account Management
Blandt de kundevendte initiativer er Key Account Management, der
intensiverer samarbejdet med store, internationalt opererende energi-
forsyningsvirksomheder og projektudviklere samt nationale energi-
selskaber. Key Account Management systematiserer samarbejdet
med kunderne, øger disses loyalitet og forbedrer konkurrenceevnen I
et stadig mere udfordrende marked ved at tilbyde dem direkte og hur-
tig adgang til Vestas' organisation,
Den globale Key Account Management-organisation blev fuldt imple-
mentereti 2011, hvor der blev udpeget Key Account Managers for alle
Vestas'kernekunder. I 2012 skal de positive erfaringer anvendes over
for et bredere udsnit af Vestas' kunder. Vestas evaluerer og justerer
løbende antallet af key accounts,
12011 medvirkede de gode erfaringer med Key Account Manage-
ment til at sikre Vestas' største rammeaftale nogensinde på op til
2,000 MW med EDF Energies Nouvelles, der er en del af franske EDE,
204044EogSN57429
| oktober 2011 modtog Vestas den første ordre på offshore-udgaven
af den nye V112-3.0 MW-mølle fra en anden key account: E.ON
Climate & Renewables GmbH bestilte 89 møller med en samlet effekt
på 267 MW. Vestas har dermed modtaget ordrer fra E.ON på mere end
550 MWi 2011.
Samtidig indgik Vestas en aftale med endnu en key account. Det dan-
ske energiselskab DONG Energy er blandt de første kunder, der skal
teste en prototype af den kommende V164-7.0 MW-offshoremølle.
Aftalen er et eksempel på, hvordan Vestas øger partnerskabet med
sine kunder gennem Key Account Management og på et tidligt tids-
punkt giver kunderne mulighed for at være med i udvikling og test af
nye produkter.
Kundetilfredshed
Verden over præsterer Vestas-møllerne hele tiden bedre og bedre, og
omkostningerne pr. produceret MWh bliver mere og mere konkurrence-
dygtige. Øget fokus på kundernes behov og intensiveret dialog skal
gøre Vestas til en mere fleksibel og indsigtsfuld samarbejdspartner,
da en markant forbedret kundetilfredshed er en forudsætning for, at
Vestas kan fastholde positionen søm markedsleder i et marked med
hård konkurrence og forventet konsolidering.
Vestas har som i de foregående år gennemført en kundeloyalitets-
måling blandt sine kunder, I alt deltog 1.002 personer fra 353 kunder
143 lande i undersøgelsen, der løb fra 20, december 2011 til 27.
januar 2012, mød 986 personer fra 348 kunder i 2010.
Vestas' målsætning for 2011 var et kundeloyalitetsindeks på 72,
hvilket næsten blev nået med resultatet på 69. Det var en fremgang
fra 64 1 2010. Fremgangen skyldes især, at møllerne præsterer stadig
bedre samtidig med, at kundedialogen er blevet styrket, ag at opfølg-
ning på eventuelle fejl og kundehenvendelser er blevet systematise-
ret.
Fra og med 2011 har Vestas udbygget sin kundetilfredshedsmåling
med en mere nuanceret metode. Den såkaldte Customer Relationship
Strength Indicator (CRSI) måler på følgende fire parametre:
+ Kundeloyalitet (customer foyalty score)
+ Andel af kunder der anbefaler Vestas (net promoter score)
+ Andel af kunder der foretrækker Vestas som leverandør (preferred
partner score)
» Omdømme (reputation score)
Vestas nåede en CRSIpå 7712011 mod 741 2010, Måletfor 2012
er indeks 81, hvilket er på niveau med de bedste brands i verden.
Kunderetationsresultaterne vil fortsat indgå i Vestas' bonusprogram.
Vision
| 2011 rundede jordens befolkning syv milliarder mennesker. I 2050
forventer FN, at befolkningstallet er øget med yderligere to milliarder
mennesker, Det svarer til, at kloden i løbet af få år vil opleve en befolk-
ningstilvækst svarende til det antal mennesker, der boede i verden i
tiden omkring 1. verdenskrig. Samtidig vil befolkningerne i udviklings-
landene have et berettiget ønske om at forbedre deres levestandard.
Det medfører et højere energiforbrug pr. indbygger.
Hvis verden fastholder sin nuværende afhængighed af ikke-ved-
varende energikilder, bliver det en yderligere belastning for kloden at
opretholde befolkningens energiforbrug. Verdens CO.-udledning ska-
ber en drivhuseffekt, der forventes at øge gennemsnitstemperaturen
med fire grader i dette århundrede, Resultatet vil være yderligere
klimaændringer I form af mere ekstreme vejrforhold som tørke, storme
og oversvømmelser, ligesom vandstanden vil stige markant og sætte
store områder under vand,
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 [019
Vindkraft og andre vedvarende energikilder kan bidrage til bæredyg-
tig økonomisk vækst for millioner af mennesker verden over.”Vind,
Olie og Gas" er Vestas" vision, som udtrykker ambitionen om at gøre
vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer.
Vestas er af den overbevisning, at en robust pris på CO, vil fremme de
nødvendige klimalnvesteringer. Et sådant tiltag vil give Industrielle
og finanslelle investorer en større grad af forudsigelighed end det
nuværende kvotehandelssystem, der medfører store udsving i prisen
på CO,. I november 2011 gik Australien foran ved at Indføre en fast
pris på CO.
Kreditkrisen ag den økonomiske situation i QECD-landene har fået
mange lande til at holde igen med klimainvesteringerne. Fortsat global
usikkerhed om økonomien, en stram finanspolitik og meget lave gas-
priser på visse markeder vil være en udfordring for vindindustrien. Det
samme gælder de historisk lave priser på CO,-kreditter, der gør det bll-
ligt at købe CO-z-reduktioner i eksempelvis udviklingslande.
Dog er der nu opstillet langsigtede nationale og lokale klimamål i en
række lande. Kina har lagt en femårsplan, der inkluderer vindkraft,
mens EU er gået foran med en målsætning om, at 20 pct. af energifor-
bruget skal komme fra vedvarende energikilder allerede i 2020.
Sydamerika er præget af høje gaspriser, ligesom tørre somre reducerer
energien fra vandkraft. Derfor er der ambitiøse planer om øget brug af
vindkraft: Brasilien og Mexico forventes ifølge EER at installere hen-
holdsvis 3.500 MW oq 1.000 MW i løbet af de næste fire år, mens der
i Chile og Uruguay også forventes en markant vækst I vindkraft i den
samme periode med installationer på henholdsvis 605 MW og 450
MW. For Vestas var ordreindgangen fra de latinamerikanske markeder
på 742 MWi 2011 - næsten en firedobling sammenlignet med året
før.
[USA udestår stadig en aftale om føderale klima- og energimål, der
kan supplere de grønne ambitioner, der allerede eksisterer i flere end
30 stater. Vestas forbereder sig på, at den nuværende amerikanske
Production Tax Credit (PTC) ikke forlænges ud over 2012, hvilket vil få
mærkbare, negative konsekvenser for det amerikanske marked, hvor
den lave pris på gas presser elprisen og dermed også prisen på vind-
kraft. Vestas opfordrer de amerikanske beslutningstagere til at for-
længe PTC'en for at fastholde den positive udvikling i den amerikanske
vindindustri og dermed sikre mange amerikanske arbejdspladser og
en mere uafhængig energiforsyning.
Cost of Energy
Vestas skal til stadighed udvikle, producere og servicere på en måde
der sikrer mere robuste og driftssikre vindkraftværker, der således kan
mindske prisforskellen til nyetablerede konventionelle kraftværker. En
onshore kWh fra Vestas koster i dag 4-7 eurocents.
Den fremtidige vækst for vindkraft understøttes af, at prisen på fossile
brændstoffer forventes at stige målt i faste priser som følge af befolk-
ningstilvæksten og stigningen i forbruget pr. indbygger, specielt uden
for OECD. Ifølge Bloomberg New Energy Finance er vindkraftomkost-
ninger målt pr. kWh i gennemsnit faldet 14 pct. for hver fordobling af
den installerede kapacitet siden 1980erne. Vestas forventer, at prisen
på vindkraft fortsat vilnærme sig prisen på elektricitet produceret
af fossile brændsler og med tiden komme under disse flere steder i
verden. Jo større investeringer i vindkraft, desto hurtigere falder pri-
sen. Vestas forudser en verden, hvor den reneste energi også er den
billigste.
Vindkraft er den grønne energiform, der I dag bedst kan bidrage til at
sikre, at de mange nationale klimamå! nås. Hvis de nødvendige poli-
tiske beslutninger på nationalt og internationalt niveau om udbyg-
020 | Vestas årsrapport 2011 - Ledelsesberetning
ning af elnettet og udpegning af sites træffes nu, forventer Vestas,
at vindkrafts andel af den samlede elproduktion vil kunne øges fra
omkring 2 pct. globalt i dag til over 10 pct. i løbet af ti år. Undervejs
vil vindkraftindustrien Inklusive de mange underleverandører kunne
skabe flere end to millioner jobs på verdensplan. Altafgørende for at
potentialet realiseres, er langsigtede nationale ordninger, der giver
Industrien den nødvendige mulighed for at planlægge og investere i
medarbejdere, teknologi og produktionsanlæg.
G20
Ved G20-mødet i november i Cannes, Frankrig, fastholdt Vestas sam-
men med andre virksomheder forslagene fra 2010 til de 20 stats- og
regeringschefer om, hvordan deres respektive lande kan sikre, at den
globale økonomi I de kommende år får en stærk, bæredygtig og vækst:
+ Gør prisen på CO, forudsigelig og tilstrækkelig høj til at ændre folks
adfærd og Investeringsbeslutninger.
+ Tillad fri handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser.
» Øg indsatsen inden for cleantech-research og udvikling.
» Udfas statsstøtte til fossile brændsler senest om fem år.
I Cannes var det kun anden gang, at grøn vækst var på G20's dags-
orden. Vestas ser frem til det næste G20-møde i Los Cabos, Mexico.
Værtslandet er et godt eksempel på et land, der allerede har iværksat
mange tiltag, der skal understøtte en mere bæredygtig udvikling.
Mission
Vestas' mission, Failure is not an option, udtrykker organisationens
holdning til konstant at søge forbedringer og til konsekvent og struk-
tureret at følge op på og rette fejl.
Et direkte resultat af Vestas' mission kan aflæses i den såkaldte Lost
Production Factor - andelen af vinden, som møllerne ikke høster. I
efteråret 2011 kom Lost Production Factor for første gang ned på kun
2 pct. Vestas forventer at Lost Production Factor kommer under 2 pct.
12012,
En lav Lost Production Factor er både til gavn for kundernes indtjening
og Vestas' omkostninger. Derfor er viden om den enkelte mølles pro-
duktion og generelle tilstand rygraden I Vestas' fremtidige vækst.
Lost production factor (%)
5
2009 2010 2011
BE RR RR man 1 ØS mm Rem mm REM REM mM
Når Lost Production Factor fortsat falder, er det resultatet af samspil-
let mellem møllernes optimate placering i landskabet, deres forbed-
rede design og gennemtestede kvalitet, en stadig mere intensiv over-
vågning af møllerne samt optimeret service og reservedelslogistik, I
dag følger Vestas døgnet rundt flere end 20,000 møller eller 35.450
MW hvilket muliggør effektiv vedligeholdelsesplanlægning, mere op-
petid og højere ydelse på møllerne.
Et andet udtryk for Vestas' stræben efter konstant forbedring er ambi-
tionen om at nå et kvalitetsniveau på Six Sigma i hele værdikæden
senest i 2015.
Medarbejdere
Vestas har siden 2006 ansat netto 10,412 medarbejdere, Ved ud-
gangen af 2011 var der i Vestas 22,721 medarbejdere fordelt på 37
lande.
I forbindelse med reorganiseringen, der blev offentliggjort 12, januar
2012, blev der annonceret afskedigelser af 2.335 medarbejdere. De
plantagte afskedigelser vil primært finde sted i Danmark og resten af
Europa oq blive gennemført i løbet af 2012, Herefter forventer Vestas
at beskæftige ca. 20,400 medarbejdere. Vestas forbereder sig des-
uden på en potentiel nedgang på det amerikanske marked, såfremt
PTC'en ikke bliver forlænget. Dette kan resultere I afskedigelse af
yderligere ca. 1.600 medarbejdere på fabrikkerne i USA.
Vestas-medarbejdere pr. 31. december 2011
Nord-og
Europa Syd- Aslenog
ogAfrika amerika Oceanien Total
Produktionsenheder 6.871 1.710 2.419 11.000
Salgsenheder 4.450 1.472 1.759 7.681
Udvikling 1.283 211 543 2.037
Øvrige 1.514 100 389 2.003
Total 14.118 3.493 5110 22.721
Vestas ønsker at fremme en kultur, der er kendetegnet ved selvstæn-
digt initiativ og samarbejde på tværs af faglige, kulturelle og organisa-
torlske grænser, og hvor den dynamik og ansvarsfølelse, der normalt
kendetegner en mindre virksomhed, fastholdes, Vestas skal altid
være en udfordrende, ambitiøs, spændende og attraktiv arbejdsplads
— også i tider med store udfordringer og udsigt til konstante forandrin-
ger og tilpasninger.
Diversitet
Vestas ønsker at tiltrække og fastholde de dygtigste og mest engage-
rede medarbejdere, uanset nationalitet, køn, faggrupper og andre
forskelle, Vestas arbejder på at skabe et virksomhedsmiljø, hvor alle
ansatte trives og kan skabe bedst mulige resultater for Vestas og sig
selv.
Stadig mere differentierede kunder, øget globalisering og kamp om de
bedste talenter samt stigende krav om et fleksibelt, tilpasningsdyg-
tigt og bredt sammensat lederskab, stiller nye krav til Vestas. 1 2012
indledes der dialoger med og træning af de øverste ledelsesniveauer,
der skal sikre øget diversitet i Vestas, så Vestas Ii langt større udstræk-
ning end i dag afspejler sine omgivelser.
Ved udgangen af 2011 var antallet af nationaliteter 87, Ikke-
danskere bestred 53,4 pct. af stillingerne i de øvre ledelseslag, hvor
andelen af kvinder var 18,4 pct. Det er Vestas' ambition at øge antallet
af nationaliteter på alle lokationer uden at miste den fokale forankring.
Fremover skal andelen af kvindelige ledere stige, lige som andelen af
ikke-danskere I ledende stillinger ønskes forøget,
204044EogSN57430
Sikkerhed
Personlig sikkerhed har altid højeste prioritet i Vestas; fordi med-
arbejderne har krav på det, og kunderne efterspørger det. Gennem
øget fokus, intensiv uddannelse og medarbejdernes dedikerede ind-
sats er ulykkestallet reduceret år efter år.
Antallet af arbejdsulykker falder fortsat og var 1 2011 3,2 pr.en mil-
lion arbejdstimer, hvilket var markant bedre end målet på 5,0 ogen
stor forbedring sammenlignet med 2007, hvor ulykkesfrekvensen var
20,8. Desværre mistede en af vores kolleger livet i en arbejdsulykke i
Indien den 25, januar 2011,
Målet er 0,5 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer i 2015. Det ulti-
mative mål er helt at undgå ulykker.
Vestas har et omfattende sikkerhedsuddannelsesprogranm for ledere.
Uddannelsen er baseret på fem sikkerhedsprincipper, der skal bruges
til at vejlede medarbejderne i hverdagen:
+ Alle risici kan styres.
+ Alle arbejdsulykker kan forhindres.
+ Ledelsen har ansvaret for sikkerheden.
» Mennesker er den vigtigste del af et sikkerhedstiltag.
+ Det er et krav for ansættelse hos Vestas, at man arbejder sikkert.
En vigtig del af uddannelsen er "safety walks"; hvor den daglige ledelse
viser synlig involvering I sikkerhedsmæssige forhold.
Rapporteringen af og tiltagene til forebyggelse af ulykker bygger på
Vestas' OHSAS 18001-certificering fra 2000, Ved udgangen af 2011
var 97 pct. af alle Vestas-enheder certificeret.
Medarbejderbeskyttelse
Med Vestas' indgang på nye markeder som Kenya, Mexico og Pakistan,
hvor der lokalt kan være mangelfuld infrastruktur og stabilitet, er der
opstået en ny situation omkring medarbejderbeskyttelse. Vestas har
derfor etableret en sikkerhedsafdeling, hvor et netværk af regionale
sikkerhedschefer skal yde support på tværs af organisationen og
sikre, at medarbejderne altid er klar over, hvilke udfordringer de kan
møde. Vestas vil løbende udvikle og tilpasse faste procedurer for iden-
tificering og håndtering af nye sikkerhedsrisici.
Rettigheder
12011 fastlagde Vestas globale politikker vedrørende menneske-
rettigheder, foreningsfrihed og retten til kollektiv forhandling. Politik-
kerne sammenfatter Vestas' forpligtigelser og dækker alle virksom-
hedens enheder, lige som de redegør for Vestas' tilgang til eksterne
forretningspartnere,
Vestas forventer, at alle forretningspartnere respekterer menneske-
rettighederne, og at de aktivt vil arbejde for at fremme ansvarlig
adfærd. Reglerne vil blive kommunikeret til alle relevante interes-
senter. Eventuelle klager fra samarbejdspartnere og medarbejdere
om brud på reglerne kan indgives under fuld anonymitet via Vestas'
EthicsLine, se afsnittet Selskabsledelse.
12011 påbegyndte Vestas afholdelse af seminarer om menneske-
rettigheder, foreningsfrihed og retten til kollektiv forhandling før ud-
valgte interne interessenter, særligt medarbejdere beskæftiget med
bæredygtighed. Seminarerne vil i 2012 blive suppleret af e-learning
programmer for relevante funktioner I virksomheden.
Der er ligeledes gennemført et globalt "Labour Standards Self-
assessment”-projekt som led i en vurdering af, hvordan Vestas
understøtter globale standarder for arbejdskraft, Første skridt var at
kortlægge markeder med en særlig høj risiko. 30 lande blev udpeget,
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 [021
og de ansvarlige for disse lande blev herefter bedt om at vurdere, hvor-
vidt Vestas lever op til de globale regler for arbejdskraft. De afledte
handlingsplaner udføres I 2012 og de følgende år.
Tilfredshedsundersøgelse
Vestas foretager hvert år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse.
Den seneste blev gennemført i november 2011. Svarprocenten var
94 pct. mod 92 pct. i både 2010 og 2009. Det overordnede tilfreds-
hed og motivations-indeks var 681 2011 mod 6712010 0g68i
2009, hvilket er en meget tilfredsstillende udvikling set i lyset af de
annoncerede og gennemførte afskedigelser i de senere år,
Forretningsudvikling
Nye produkter og serviceydelser
Viden om øg evne til at planlægge, bygge, drive og servicere komplette
vindkraftværker for Vestas' kunder får stadig større betydning som
supplement til udviklingen af nye møller. Kunderne efterspørger indi-
viduelle løsninger, der giver dem maksimal ydelse og minimal risiko:
Vestas skal levere værdi for kunden, både før, under og efter at kunden
har investeret i et vindkraftværk, I takt med at serviceforretningen vil
udgøre en større del af Vestas' samlede omsætning, vil indtjeningen
blive mere robust over for kortsigtede udsving i salget af vindmøller.
Som led i reorganiseringen indførte Vestas fra 1. februar 2012 en
Global Solutions and Services-enhed (GSS) til udvikling og støtte
af avancerede pre-sales og aftermarket serviceydelser, SCADA-
systemer, wind & site-ydelser og reservedele, Endvidere skal Global
Solutions and Services udvikle nye løsninger og tilbud til støtte for
yderligere integration af vindkraft i el-nettet.
Serviceydelser udgør allerede en væsentlig del af Vestas' forretnings-
område. På baggrund af de nyligt indgåede 10-15 års serviceaftaler
med førende, globale vindaktører, har Vestas taget et skridt mod yder-
ligere konsolidering af selskabets position inden for serviceydelser.
Produktprogram
Den 30. marts 2011 offentliggjorde Vestas specifikationerne på den
nye V164-7.0 MW-mølle. V164-7.0 MW er den første dedikerede
offshore-mølle I Vestas' produktportefølje, og er den største enkelt-
investering inden for forskning og udvikling i Vestas nogensinde.
Designet til at levere maksimal output med den højest mulige
pålidelighed for kunderne, kan en V164-7.0 MW-mølle dække 6.500
europæiske husstandes årlige strømforbrug. Med den gennemsnitlige
vindressource I Nordsøen kan 27,500 stk. V164-7,0 MW-møller
fordelt på 141 x 141 km producere elektricitet nok til samtlige hus-
stande i Europa. Tilsvarende kan 44,506 stk. fordeltpå 171x 171 km
dække samtlige amerikanske husstandes behov for elektricitet,
Udvalgte kunder har været med i udviklingsprocessen af V164-7.0
MW-møllen og har derved fået et tidligt indtryk af møllens potentiale
og lave Cost of Energy. Når de nødvendige ordrer er indgået, påbegyn-
des serieproduktionen i 2015. Til dette formål har Vestas sikret sig en
option, der løber indtil 2013, på 70 hektar land på Sheerness-havnen
i Kent, UK. Den første prototype af V164-7.0 MW-møllen vil blive byg-
geti 2013 på Lindø-værftet I Danmark, dog produceres vingerne på
Isle of Wight, UK.
Sammen med V112-3.0 MW-møllen til offshore understreger udvik-
lingen af den nye V164-7,0 MW-mølle Vestas'engagement inden for
offshore. i samarbejde med flere forretningspartnere tester Vestas
en flydende platform, WindFIloat, til store vindmøller til havdybder på
50 meter og derover, Testarbejdet fortsætter gennem 2012 og vil
give Vestas nye muligheder inden for offshore vindkraft.
022 | Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
I første halvår 2011 lancerede Vestas V100-2.6 MW-møllen, der
imødekommer den stigende efterspørgsel på effektive og pålidelige
møller i 2,5 MW-klassen til sites med lav og middel vind, Det gælder
Især på Vestas' markeder I Europa, Sydamerika og Asien. V100-2,6
MW-møllen er et udtryk for Vestas' evne til løbende at optimere og for-
bedre produktporteføljen med eksisterende og gennemprøvet tekno-
logi. Ligeledes blev Vestas' populære 2 MW-platform opdateret, Dels
med V100-2.0 MW-møllen udviklet til sites med lav og middel vind,
dels med varianten GridStreamer”", der optimerer kompatibiliteten
med forskellige elnet. Dermed findes der en 2 MW-mølle til alle slags
vind- og markedsforhold i Vestas' produktportefølje, der de seneste
år også er blevet udvidet med V112-3.0 MW, V100-1,8 MW og V60-
850 kW-møllerne,
Onshore-produktprogram
IEC-vindklasser lECi IECII IECIU
Høj Middel Lav
vind vind vind
Kilowatt-platform
V52-850 kW X X
V60-850 kW X X
2 MW-platform
V8B2-1.65 MW x X
V90-1.8 MW X
V90-1.8 MW GridStreamer"” X
V100-1.8 MW X
V100-1.8 MW GridStreamer” X
V80-2.0 MW X
V80-2.0 MW GridStreamer"”" X
V90-2.0 MW X
V90-2.0 MW GridStreamer"” X
V90-2.0 MW GridStreamer" "(IEC IA) X
V100-2.0 MW GridStreamer "(IEC IIA) X xX
3 MW-platform
V100-2.6 MW X X
V90-3.0 MW X Xx
V112-3.0 MW X X
Offshore-produktprogram
IEC-vindklasser IECI IECII IEC Ill
Høj Middel Lav
vind vind vind
V90-3.0 MW offshore x X
V112-3,0 MW offshore X X
V164-7.0 MW X X
Med deres støre rotordiametre i forhold til generatorstørrelse er
V112-og V100-møllerne designet til at sikre optimalt output fra
sites med lav og middel vind, der udgør omkring 75 pct. af verdens
vindressourcer.
Produktionen af den nye V112-3.0 MW-mølle blev indledti 2011.
Alene til det australske Macarthur-projekt, bestilt af Vestas' key
accounts australske AGL og Meridian fra New Zealand, skal der leve-
res 140 møller. Samtlige tårne produceres lokalt af to australske
underleverandører.
|
| alt bestilte flere end 30 kunder så mange V112-3.0 MW-møller, at
ordrerne sammenlagt oversteg 1.000 MW frem til og med september
2011, et år efter møllen blev frigivet til salg. Ved udgangen af 2011
havde Vestas indgået ordrer på V112-3.0 MW-møller, svarende til
mere end 2 GW.
12011 blev fabrikken i Lauchhammer, Tyskland, omstillet til at produ-
cere 55 meter vinger til V112-3.0 MW-møllen. Dermed produceres
der 55 meter vinger til det europæiske marked i Lauchhammer og i
Lem, Danmark, mens den nye vingefabrik i Brighton, Colorado, USA,
skal producere til det nordamerikanske marked.
Med baggrund i vindindustriens største testfaciliteter er V112-3.0
MW-møllen blandt de hidtil mest gennemtestede møller, der er sendt
på markedet. V112-3.,0 MW-møllen er I vidt omfang baseret på vel-
kendte men forbedrede komponenter.
Vindmøllekomponenter
Sammenmed en tysk samarbejdspartner har Vestas udviklet sit første
hybridtårn. Det består af et 80 meter højt tårn af beton, hvorpå et 60
meter højt ståltårn placeres. Navhøjden på 140 meter øger møllens
produktion, særligt I skovområder med lav vind. Alene i Tyskland er 19
pct. af alle mølletårne 121 meter eller højere, og efterspørgslen er sti-
gende, Hybridtårne afbøder samtidig høje stålpriser til gavn for både
kunderne og Vestas.
Vestas gjorde nye fremskridt med den såkaldte stealth-teknologi, der
skal gøre møllerne usynlige på radarskærme, | 2011 udførte Vestas
sammen med sin teknologipartner QinetiQ flere succesfulde tests,
Samtidig købte Vestas af den norske radarspecialist OCAS AS rettig-
hederne til et system, der gør det muligt at holde møllernes advarsels-
lamper slukkede, indtil luftfartøjer nærmer sig. Dermed imødegår
Vestas lokal bekymring for lysforurening. Sammen med stealth-tekno-
loglen åbner det op for nye mulige vindmølleplaceringer, eksempelvis
tæt på lufthavne.
Power Plant Solutions
Blandt de nye serviceydelser introduceret I 2011, er Power Plant Solu-
tions - en samlet betegnelse for Vestas' tjenesteydelser inden for plan-
lægning, projektering, drift, service og den konstante optimering af kom-
plette vindkraftværker. Med Power Plant Solutions omsætter Vestas
mange års erfaring med overvågning af møller tiltjenesteydelser, der
udvider partnerskabet med kunderne og direkte øger lønsomheden af
kundernes investeringer, også efter at vindkraftværkerne er installeret.
Blandt produkterne inden for Power Plant Solutions er:
+ SiteHunt”:
Ved hjælp af input fra 35.000 meteorologiske stationer og et
omfattende vinddatabibliotek kortlægges vindressourcerne over alt
på jorden, og de bedste sites udvælges.
+ SiteDesign":
Når sitet er valgt, hjælper Vestas kunden med at finde de bedst
egnede møller og den bedste placering på sitet,
+ Electrical Pre-Design:
Vestas sørger for, at vindkraftværket konstant leverer maksimalt
output og lever op til kravene og grid-cades på det lokale elnet.
» AOM?:
Active Output Management er servicekoncepter, der skræddersyes til
kundens ønskede risikoprofil. Disse spænder fra kunder, der ønsker at
være aktivt involveret i vedligeholdelsen af vindmølleparken til kunder,
der øverlader den fulde vedligeholdelse og optimering til Vestas.
- Power Plant Controller:
Real-time styring af vindkraftværket forbedrer produktionen og øger
pålideligheden. Det giver kunden mulighed for at styre produktionen,
så den lever op til det lokale elnets krav.
D1204044xogsN57431
"+ Vestas Performance Manager:
Online eller via smartphone-applikation får kunden overblik over,
hvor meget møllerne yder og kan se, hvornår der er planlagt service
af møllerne,
For at gøre prognoser for elproduktionen på specifikke sites med for-
skellige mølletyper endnu mere præcise, tog Vestas supercomputeren
"Firestorm" i brug I sommeren 2011. På det tidspunkt var "Firestorm"
verdens tredje hurtigste kommercielt-ejede computer.
Service og partnerskab
Med fokus på maksimal ydelse og afkast fra vindkraftværkerne gen-
nem omhyggeligt planlagte servicebesøg er serviceorganisationen
med til at give mere tilfredse kunder. Dette har været medvirkende til
at gøre service til det hurtigst voksende forretningsområde for Vestas.
Ved udgangen af 2011 havde Vestas servicekontrakter vedrørende i
alt 35.206 MW, svarende til knap tre fjerdedele af det samlede antal
MW, som Vestas har installeret. Mens den samlede serviceomsætning
beløb sig til EUR 298 mio. i 2007, steg omsætningen til EUR 705
mio.i 2011.
Som en del af Vestas' vækststrategi inden for service, vil Vestas frem-
over — I begrænset omfang - tilbyde service af ikke-Vestas møller for
key account-kunder, der måtte ønske det.
Partnerskab er et centralt omdrejningspunkt i Vestas, der med AOM-
servicekonceptet har formaliseret kundernes ønske om et troværdigt
partnerskab. Udviklingen mod øget partnerskab understreges af, at
stort set alle solgte MW offentliggjort i forbindelse med indgående
ordrer i 2011 var ledsaget af en servicekontrakt. Vestas kan i dag til-
byde service af møllen i hele dens levetid.
Med AOM5000-servicekonceptet garanterer Vestas kunden en mini-
mumsudnyttelse af den tilgængelige vind. Ved hjælp af detaljerede
vejrudsigter planlægger og udfører Vestas service på dage med
ingen eller lav vind, hvilket optimerer kundens elproduktion og sikrer
den lavest mulige Lost Production Factor. Vestas er først med dette
servicekoncept, der flytter service og vedligeholdelse af kundens vind-
kraftværker fra timebaseret oppe-tid til udnyttelse af vinden — "from
hour to power"
Vestas' servicekoncepter:
» AOM 1000:
Uden at kræve basishonorar tilbyder Vestas kunden en række
tjenesteydelser efter betaling-pr.-ydelse-princippet.
- AOM 2000:
Vindmøllen får regelmæssig service med mulighed for tilkøb af
yderligere tjenesteydelser.
+ AOM 3000:
En komplet serviceløsning, der inkluderer reservedele og arbejds-
kraft. Møllens driftssikkerhed maksimeres ved hjælp af såvel
planlagt som ikke-planlagt service.
» AOM 4000:
En komplet serviceløsning, der skal maksimere ydelse og oppetid,
inkluderer alle nødvendige komponenter og garanterer en traditionel
time-baseret availability på op til 97 pct, Servicekontrakten løber i op
til ti år og kan derefter forlænges med op til fem år ad gangen.
» AOM 5000:
En komplet serviceløsning designet til at minimere produktionstab.
Servicekontrakten løber i op til ti år og kan derefter forlænges med
op til fem år ad gangen.
Ledelsesberetning Vestas årsrapport 2011 1023
Leverandører
Vestas samarbejder tæt med sine leverandører om at højne det pro-
fesslonelle niveau i leverandørkæden, så komponenter i denrette
kvalitet leveres til tiden til en konkurrencedygtig pris. Vestas Introdu-
cerede på denne baggrund i 2005 Six Sigma som det centrale værktøj
for kvalitetsforbedringer. Systemet er implementeret på Vestas'egne
fabrikker og hos leverandørerne I alle regioner. Med medlemskabet
af Automotive Industry Action Group Førum får Vestas adgang til
veletablerede standarder og processer, der vil forbedre kvalitets-
styringen for både Vestas og leverandørerne,
Ambitionen på længere sigt er at supplere egenproduktionen med
leverancer fra samarbejdspartnere, Vestas skal være I stand til at ud-
nytte en industrie! underleverandørkæde, som i de seneste år er blevet
væsentligt forbedret, således at Vestas kan mindske lagerbehold-
ningen og behovet for yderligere Investeringer. Vestas vil dog fortsat
investere i nye anlæg, eksempelvis til fremstillingen af den nye V164-
7.0 MW-offshoremølle.
Med produktivitetssystemerne Lean og Six Sigma sikrer Vestas
en ensartet tilgang til produktion, herunder fælles processer for
forbedringsinitiativer, der letter identifikation af synergleffekter
og udveksling af best practise-erfaringer mellem fabrikkerne og
forretningsenhederne, Målet er en produktion og indkøbsfunktion i
verdensklasse, og forbedringsmulighederne er fortsat betydelige.
| tæt samarbejde med den enkelte leverandør identificeres centrale
specifikationer, der er afgørende for produktets pålidelighed og
ydelse. Disse parametre overvåges løbende, så Initiativer til forbedrin-
ger kan iværksættes.
Ved udgangen af 2011 havde flere end 1.100 medarbejdere deltaget
iforbedringsarbejde vedrørende Lean og Six Sigma.
Effektivisering
Bedre udnyttelse af ressourcer og højere produktivitet er en forudsæt-
ning far at sikre Vestas' konkurrencedygtighed, minimere påvirkningen
af miljøet ved Vestas' egen produktion og fastholde positionen som
markedsleder. Vestas' lagre skal nedbringes, uden at tiden fra ordre-
indgåelse til afskibning og installation øges.
Make-to-order
Under overskriften make-to-order intensiverede Vestas i 2011 arbej-
det med at reducere lagerbeholdningen. Samtidig blev den tid, der går
fra de færdigproducerede møller afskibes, tilde tages i brug, bragt
ned på mellem 11 og 17 ugeri 2011 mod ca. 30 ugeri 2010, hvilket
forbedrer Vestas' cash flow.
En del af make-to-ørder-konceptet er mere præcise salgsprognoser og
forbedret styring af projekter, fra en ordre indgås, til møllerne leveres
til kunden. Overgangen til en ordredrevet forsyningskæde er både til
gavn for kunderne og Vestas. Make-to-order forkorter leveringstiden,
øger fleksibiliteten og fremskynder den endelige levering af færdige
projekter.
Vestas kan idag imødekomme en efterspørgsel på mere end 8.500
MW årligt, afhængig af mølletype, produktionens fordeling over året,
og hvor i verden efterspørgslen er.
IP/IPR-strategi
Beskyttelsen af de mange teknologier og den viden, der udvikles i
Vestas, er af stor betydning for, at Vestas kan fastholde sin teknolo-
giske førerposition i industrien, Der er derfor vedtaget en IP/IPR-stra-
tegi, der skal støtte op om forretningsstrategien og beskytte Vestas"
immaterielle aktiver. Det systematiske IP/IPR-arbejde skal sikre, at
Vestas kan operere frit på alle markeder og samtidig beskytte Vestas'
024 | Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
viden, produkter og investeringer i produktudvikling. IP/IPR-strategien
udvikles løbende. Vestas indleverede 199 patentansøgninger i 2011.
Forskning og udvikling
Investeringer i udviklings- og testfaciliteter verden over skal sikre, at
Vestas styrker sin førerposition inden for vindkraft. Ved udgangen af
2011 var 9 pct. af Vestas' medarbejdere ansat inden for forskning og
udvikling, der I dag er organiseret i specialiserede centre verden over
ledet fra Aarhus, Danmark.
Alti alt anvendte Vestas i 2011 EUR 402 mio. inden for udvikling af
vindkraftteknologi. Vestas vil også fremover investere de nødvendige
midler i at fastholde sin teknologiske førerposition, Idet udviklingen af
V164-7.0 MW-møllen afslutter en betydelig opgradering af Vestas'
samlede produktprogram.
Udover optimeret design, der forbedrer servicemontørernes arbejds-
forhold, højner sikkerheden, reducerer vægten og øger muligheden for
genbrug af alle mølledele, investeres der også betydelige ressourcer
i optimeringen af de enkelte møllers placering i landskabet, så vind-
udbyttet maksimeres. Målet for Vestas' udviklingsaktiviteter erat
have den laveste Cost of Energy målt som prisen pr. MWh.
Som en anerkendelse af den fortsatte udvikling vandt Vestas I
begyndelsen af 2011 "The Zayed Future Energy Prize" foran 391
konkurrenter fra 69 lande, Juryen, under ledelse af den indiske Nobel-
pris-modtager Dr. R. K, Pachaurl, valgte Vestas for "virksomhedens
Innovation, lederskab og langsigtede vision inden for vedvarende
energi og bæredygtighed"
Udvidelsen af vingeteknologicentret på Isle of Wight i England stod
færdig i efteråret 2011. Med udvidelsen kan Vestas fortsætte udvik-
lingen af den nye V164-7,0 MW-mølle med in-house tests af møllens
80 meter vinger, Anlægget er bygget til at kunne teste vinger på op til
100 meter.
Samtidig indledtes udbygningen af det eksisterende testcenter på
Aarhus Havn I Danmark. Testcentret udvides fra 5,500 til 7,800 m?,
og testbænken med en kapacitet på 18 meganewton vil være blandt
verdens største af sin art, når centret står færdigt i august 2012.
Samme år tager Vestas endnu et R&D-center med testfaciliteter i brug
i Marlborough i den amerikanske delstat Massachusetts.
Technology R&D Center China samarbejder med anerkendte univer-
siteter og kinesiske energiselskaber. Vestas afsluttede i 2011 et pro-
jektsamarbejde med Kinas elnetsoperatør, China State Grid. Projektet,
der er anerkendt af Kinas energiministerium, resulterede I et konkret
forslag til, hvordan Kina kan løse de flaskehalsproblemer, der er op-
stået i forbindelse med tilslutningen af det store antal nyligt opstillede
vindmøller til Kinas elnet,
Sammen med centrene i Danmark, England, Indien, Singapore og USA
giver Vestas' nye udviklingsafdeling i Beijing, Kina, mulighed for at til-
trække dygtige og engagerede medarbejdere på alle hovedmarkeder.
(2011 tog Vestas en ny generatorfabrik I brug i Traveminde, Tysk-
land. Desværre forløb indkøringen ikke som planlagt, hvilket resulte-
rede len nedjustering 30. oktober 2011. Problemerne er under kon-
trol og forventes ikke at påvirke driften negativt 2012.
Miljø
Som verdens førende leverandør af vindmøller opfattes Vestas pr.
definition som en bæredygtig og miljøventig high-tech virksomhed.
Imidlertid er Vestas også del af en industri, der forbruger store mæng-
der af stål og beton samt energikrævende global logistik. En moderne
vindmølle vejer således mere end 350 tons, og der skal flere end ti
lastvogne plus følgebiler til at transportere den til sitet, Hertil kommer
fundamentet, cementkanoner, kraner, tog, skibe m.v. Derfor har Vestas
en særlig forpligtigelse til at minimere miljøbelastningen og være i
samklang med sine omgivelser. Bæredygtig adfærd er en forudsæt-
ning før den videre udvikling af Vestas.
As green as it gets
Vindmøller producerer strøm uden at udlede CO,, NO, og SO,, og
uden at forbruge vand. I 2008 besluttede Vestas at opprioritere mil-
jøindsatsen. Under mottoet ”As green as it gets" forpligtigede Vestas
sig til at gøre vindmølleproduktionen så grøn som muligt. Det styrker
konkurrenceevnen, ikke mindst fordi det nedbringer omkostningerne
på langt sigt.
Førtsat vægtreduktion af Vestas' vindmøller og relativt lavere energi-
forbrug er altafgørende for udviklingen af Vestas' bæredygtighed.
Hertil kommer genbrug i Vestas' produktion og genanvendelse af
materialerne inedtagne vindmøller. I dag kan 80 pct, afen V112-3.0
MW-mølle genbruges; i 2015 skal tallet være 85 pct.
Samarbejdet med amerikanske Caterpillar, som Vestas indledte i
2011, er et eksempel herpå. Udover at være verdens største leveran-
dør af entreprenørmaskiner, har Caterpillar ekspertise i at renovere og
genbruge motorer, ventiler, pumper, sensorer og lignende, De næste
ti år skal Caterpillar sammen med Vestas renovere vindmølle-kompo-
nenter, hvilket vil gøre vedligeholdelsen af møllerne billigere til gavn
for Vestas' kunder og miljøet.
Hvor det er muligt, flyttes transporten af stadig større tårne, vinger og
naceller fra vej til alternative transportmidler som tog og flodpramme.
Derved reducerer Vestas CO,-udslippet, begrænser de trafikale gener
og Sparer samtidig penge. | 2011 øgede Vestas sit direkte CO,-udslip
med 3 pct, mens det indirekte CO,-udslip steg med 36 pct, dadeti
2011 ikke var muligt at købe vedvarende elektricitet i tilstrækkelige
mængder I Kina og i dele af USA og Indien.
12015 er det Vestas' mål, at vIndmøllen i hele sin livscyklus - produk-
tion, opstilling og nedtagning - skal være mindst 15 pct. mere CO,
effektiv end i dag. I dag bidrager Vestas med ca, 5 pct. af den samlede
CO--udledning for en V112-3.0 MW-mølle, 5-10 pct. udledes under
transport i forbindelse med konstruktion, nedtagning og genanven-
delse af møllen, mens den resterende mængde CO, stammer fra leve-
randører af materialer og komponenter. Vestas står således kun foren
begrænset del af møllens miljøpåvirkning. Derfor tilstræber Vestas at
Aktiviteter I en vindmølles livscyklus”)
vælge leverandører, der arbejder på at nedbringe deres CO,-udledning.
Energl- CO"
forbrug?! emission?!
Råvarer, ressourcer og leverandører (%) 80-90 85-95
Vestas-produktion (%) 5-10 5
Transport og opstilling (%) 5-10 5-10
Genanvendelse (%) (20)30) (25)-(35)
1) Beregnet for V112-3.0 MW. Den store andel af vedvarende energi, der anvendes i
Vestas'produktian, er reflekteret I den relativt lavere CO,-emisston sammenholdt
med energiforbruget.
2) Energiforbrug hhv. besparelse (ved genanvendelse).
3) Emission af CO, og CO;-ækvivalenter hhv. besparelse (ved genanvendelse).
Livscyklusvurdering
I mere end ti år har Vestas systematisk anvendt livscyklusvurderinger
for at kortlægge den miljøpåvirkning, som vindmøllerne har igennem
hele deres levetid, fra råvareudvinding og forarbejdning til fremstilling,
transport og nedtagning af møllerne. Vurderingerne identificerer, eva-
D1204044rogsN57432
luerer og fokuserer på de potentielle miljøforbedringer. Over møllernes
levetid udledes der kun 5-10 gram CO, pr. kWh produceret Inklusive
den stærkt energikrævende produktion af stål, der udgør den største
enkeltråvare I en vindmølle.
Forholdet mellem forbrug af materialer til fremstilling af en vindmølle
og den energi, som møllen efterfølgende genererer, er afgørende for
miljøpåvirkningen. Vestas' store investeringer I forskning og udvikling
skal føre til flere "MWh pr. kg mølle" for at mindske Vestas' belastning
af miljø, klima, jørdens ressourcer og omgivelserne i øvrigt.
EnV112-3.0 MW-mølle er energineutral efter ca, otte måneders drift.
Det betyder, at den efter otte måneder har produceret lige så meget
energi, som leverandørerne og Vestas bruger på at fremstille, trans-
portere, opstille og nedtage den igen efter 20 år. Herefter sparer en
V112-3.0 MW-mølle Iresten af sin levetid atmosfæren for omkring
200.000 tons CO, sammenlignet med gennemsnitlig, kulfyret elpro-
duktion. Oven i COz- og H;O-besparelsen skal lægges den sparede
udledning af NO,, SO, og andre sundhedsskadelige stoffer.
Et tiltag, der I særlig grad kan mindske miljøbelastningen fra møl-
lerne, er genanvendelse af gassen SF,, som elforsyningsindustrien
benytter til sikring mod brand og elektriske udladninger i møllens
højspændingsanlæg. Ét kg SF, har samme drivhuseffekt som 22.800
kg CO-, Igennemsnit er der 7 kg SF, i en Vestas-vindmølle. Slipper
det ud i atmosfæren, svarer det til 10 pct. af den CO,, som udledes I
forbindelse med fremstilling, transport og nedtagniIng af en mølle over
dens totale levetid. Vestas har med et unikt retursystem sikret, at SF,
genanvendes eller destrueres på forsvarlig vis. Der arbejdes på helt at
udfase SF,.
Vedvarende energi i produktionen
Brug af vedvarende energi er sammen med et mindre energiforbrug
og relativt lettere møller den mest effektive måde at mindske Vestas"
klimabelastning på.
Vestas' målsætning er, at al elektricitet skal være fra vedvarende
energikilder, i det omfang disse er tilgængelige. For 2011 var målet,
at 40 pct. af Vestas' energiforbrug skulle være grønt, mens andelen af
vedvarende elektricitet skulle udgøre mindst 95 pct. Målet blev ikke
nået, da det 2011 ikke var muligt at købe vedvarende elektricitet i
tilstrækkelige mængder i Kina og I dele af USA og Indien. Vestas inve-
sterede derfor i vindkraftværker i Østeuropa, hvoraf nogle dog først
forventes at være I fuld drift i løbetaf 2012.
Vestas' andel af vedvarende elektricitet faldt til 68 pct,i 2011 fra 74
pct.i 2010.
Energiforbrug
Vestas' samlede energiforbrug steg i 2011 med 1 pct. Indekseret mod
produceret og afskibet MW er energiforbruget faldet, da udnyttelsen
af produktionsfaciliteterne er steget. En høj kapacitetsudnyttelse øger
energieffektiviteten.
Somfed i sin miljøindsats har Vestas ikke blot en grøn elektricitets-
politik, men også en grøn bil- og byggepolitik.
Et vigtigt led i bestræbelserne på at nedbringe Vestas' belastning
af miljøet er at gøre koncernens bygninger så energieffektive som
muligt. Vestas vurderer sine bygninger efter LEED-standarden, der
er den højeste standard inden for bæredygtigt byggeri, LEED specifi-
cerer bl.a. krav til isolering, fys, lyd, energityper, regnvandsopsamling
og vandgenbrug. | 2011 blev udviklingscentrene på Isle of Wight,
England, og i Lem, Danmark, udvidet efter kravene til den nye, grønne
byggepolitik, Det samme gjorde sig gældende for kontorerne i Singa-
pore og Portland, USA, samt det nye hovedkvarter i Aarhus, Danmark,
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 [025
Det nye hovedkvarter I Aarhus blev indviet den 9, november 2011
og opvarmes ved hjælp af et af Danmarks største jordvarmeanlæg.
Sammenlignet med traditionelle bygninger af samme størrelse, med-
virker det til en væsentlig lavere CO,-udledning. De miljøvenlige byg-
gerier er dyrere at etablere end normalt byggeri, men vil spare Vestas
for udgifter til stadig dyrere vand, varme og elektricitet.
Vandforbrug
Vestas forbruger vand i sin produktion, specielt kølevand på støbe-
rierne,1 2011 faldt vandforbruget med 6 pct. fra 598.258 m til
562.308 må, Vastas' fabrik i Kristiansand, Norge, mindskede sit
forbrug af vand fra vandforsyningen, ligesom lukningen af fabrikker i
2011 resulterede I et reduceret vandforbrug.
Affaldsbortskaffelse
Mængden af affald, herunder farligt affald og den mængde affald
der sendes til genanvendelse, er vigtige Indikatorer for, hvor effektivt
Vestas arbejder med bæredygtighed.
Vestas bestræber sig på at generere mindst muligt affald, 1 2011 ud-
gjorde den samlede affaldsmængde 89.051 tons mod 88.663 tons
i12010.12011 blev 54 pct. af den samlede affaldsmængde gen-
anvendt mod 40 pct. året før. Affaldsmængden skal sammenhol-
des med en produktion og afskibning på 5.054 MWi 2011 mod
4.057 MW i 2010, Stigningen i den totale mængde affald til gen-
anvendelse skyldes primært genanvendelse af en del af støbesandet
til mursten på Vestas' støberi I Kina. Hertil kommer øget produktion og
hermed jernskrot på Vestas' tårnfabrik i USA.
Brugen af underleverandører påvirker mængderne, som Vestas selv
kontrollerer. Samtidig er infrastrukturen til genbrug af Vestas' affald,
der især består af sand, metaller, træ, papir, olie, plastik og komposit-
materialer ikke udviklet til samme niveau I alle de lande, hvor Vestas
opererer.
Målt i tons stammer halvdelen af Vestas" affald fra sand fra støbepro-
cesserne, Støbesandet genindvindes, og dermed mindskes mængden
af affald, idet 80-90 pct. af støbesandet genbruges på stedet, inden
resten bortskaffes som affald. Initiativet reducerer både råvarefor-
bruget, den samlede affaldsmængde og transportomkostningerne.
Miljøledelsessystem
Vestas har systematisk arbejdet med miljø og arbejdsmiljø siden
2000, hvor Vestas første gang blev ISO 14001-certificeret. Ved
udgangen af 2011 arbejdede 96 pct. af medarbejderne i Vestas ien
facilitet certificeret efter IS0 14001-standarden.
Vestas oplevede ikke miljøuheld i 2011.
Risikostyring
Forretningsrisici
Vestas' bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for koncer-
nens risikostyring og interne kontrolmiljfø I forbindelse med driftsmæs-
sige og finansielle risici.
Bestyrelsens, revisionsudvalgets og direktionens holdning til god
risikostyring og intern kontrol indskærpes til stadighed i Vestas.
Risikostyring og det interne kontrolmiljø udvikles og forbedres
løbende, så disse altid modsvarer kravene til en virksomhed, der ope-
rerer Internationalt og på mange markeder.
Vestas'risikostyring, herunder interne kontroller i forbindelse med den
økonomiske rapporteringsprøces, er designet med henblik på effektivt
at minimere risikoen for fejl og mandler.
Direktionen har ansvaret for, at risici til stadighed identificeres, vurde-
res og behandles med henblik på at reducere den økonomiske konse-
kvens og/eller sandsynligheden for at risici materialiserer sig.
Energiforbrug (MWh) og andel grøn energi Indeks Direkte øg indirekte CO,-udledning (tons) Indeks
600.000 578.063 585.560 200 100.000 200
537.165
500.000 180
400.000 342937 160
300.000
200.000
100.000
2007 2008 2009 2010 2011
ET Energiforbrug ÉJ Andet grøn energi
-» »Energiforbruget Indekseret I forhold til MW produceret og afskibet.
026 | Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
2007 2008 2009 2010 2011
EJ Direkte COzudledning Ud indirekte CO-udledning
« == Udiedning af COz indekseret I forhold til MW produceret og afskibet,
Vestas'risikokomité arbejder aktivt med at forankre risikoledelse i
hele organisationen, herunder sikre at alle relevante risici identificeres
og håndteres systematisk.
Enterprise Risk Management er integreret i alle forretningsenheder,
hvilket skaf sikre systematisk identifikation og håndtering af relevante
risicii hele Vestas'værdikæde.
Den stadig mere standardiserede tilgang til risikostyring medførte i
2011 et fald I forsikringspræmier på 9 pct. samtidig med opnåelse
af væsentlige forbedringer i dækning og vilkår. Som følge af Vestas'
fokus på sikkerhed, blev arbejdsskadeforsikringen for 2012 reduceret
med 13 pct.
Driftsmæssige risici
Vestas arbejder løbende med at forbedre sin drift og at minimere risici,
som kan forstyrre denne.
Leverandører
Vestas udbygger hele tiden samarbejdet med sine leverandører. Pro-
cessen for produktudvikling er forbedret og sikrer integreret produkt-
udvikling med inddragelse af kunde-, salgs- og produktionsenheder
samt leverandører. Ved tidligt at inddrage relevante interessenter er
Vestas i stand til at styrke hele værdikæden ud fra et kvalitets-, værdi-
og risikoperspektiv.
Således vil Vestas indføre ”Key Supplier Management! der skal
uddybe og fremrykke samarbejdet med underleverandører af vigtige
komponenter. Implementeringen af "Key Supplier Management” på
tværs af alle Indkøbsfunktioner vil konsolidere ”best practises” til gavn
for både kunder, leverandører og Vestas. | 2012 vil Vestas fortsat
arbejde på at nedbringe både leveringstid og totalomkostningerne.
Affaldsbortskaffelse (tons) og andel af farligt affald Indeks
Ledelsesteams med stor ekspertise i bestemte komponenter har ansva-
ret for strategi og udførelse inden for deres specifikke produktområder,
Dette giver Vestas bedre kontrol! over afgørende risici i forbindelse med
Indkøb af komponenter. Begrænsninger hos leverandører er afhjulpet
gennem en gradvis udskiftning af materialer benyttet I de vigtigste
møllekomponenter og en fortsat kompetenceudbygning og risikosty-
ring hos leverandørerne. Hertil kommer, at Vestas løbende følger op på
den finanslelle situation hos nuværende og potentlelle leverandører.
Opbremsningen i markedsvæksten har generelt resulteret irigelighed
af komponenter og udgør en finanstel udfordring for en række leve-
randører. Vestas tilstræber altid at have mindst to leverandører af alle
komponenter, hvilket i dag gælder i langt de fleste tilfælde.
En vindmølle består af flere tusinde komponenter fremstillet af mange
underleverandører. I forbindelse med reorganiseringen i 2012 etable-
rede Vestas to nye funktioner; Global Sourcing og Global Supply Chain
and Planning, der skal styrke samarbejdet med og håndteringen af
Vestas' omkring tusinde samarbejdspartnere,
Vestas screener alle betydelige leverandører for at vurdere, om de
lever op til kravene inden for bæredygtighed, menneskerettigheder og
regler for arbejdstagere. | 2011 blev 140 leverandører vurderet i 26
lande, og 90 blev godkendt.
Leverandører og kunder skal efterleve Vestas' sikkerhedsregler, for
eksempel i forbindelse med installering af møller.
Produkter
Som led i produktudviklingen fortsatte Vestas 1 2011 med at forbedre
produkter og processer. i forbindelse med reorganiseringen annonce-
ret den 12. januar 2012 introducerede Vestas to nye forretningsenhe-
der: Turbines R&D og Global Solutions and Services,
Affaldsbortskaffelse (tons)
100,000 96,632 97.471 130
89,643 ' ; 88.663 89.051
80,000 120
60,000
110
100
40.000
20.000 20
2007 2008 2009 2010 2011
EJ Affatdsbortskaffelse — E3 Andel af farligt affald
- = = Affaldsbortskaffelse indekseret i forhold til MW produceret og afskibet.
Di204044x0gsx57433
97,471
Ten
Al
100.000 96,632
89,643 i
89.051
80.000
60,000
40.000
20.000
2007 2008 2009 2010 2011
EJ Genanvendefse — El Forbrænding — El Deponi
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 | 027
Alle produktplatforme er i dag fordelt i separate enheder med Ind-
byggede kvalitetsfunktioner og en klarere ledelsesstruktur. For at
smidiggøre arbejdet har Vestas' udviklingsafdeling fysisk sammenført
kompetencer og ressourcer til hvert enkelt projekt. De nye rammer for
produktudvikling er fuldført, og et omfattende træningsprogram er
iværksat for at sikre en succesfuld implementering I hele værdikæden.
12012 skal konceptet udvides til at omfatte alle dele af værdikæden.
Produktkvalitet
Kvalitet og pålidelighed er de afgørende konkurrenceparametre for
Vestas, og forudsætningen for en stadig bedre kvalitet er datatrovær-
dighed i alle Vestas' processer, Implementeringen af SAP er med til
at sikre hurtig, ensartet rapportering på tværs af enhederne, hvilket
muliggør en effektiv styring på alle niveauer.
Vestas' Risk Management-prograrm sikrer kvartalsvis gennemgang af
relevante risikovurderinger I overensstemmelse med virksomhedens
proces for risikostyring, herunder kvalitetsrisici.
Vestas udviklede I 2011 en kvalitetsstrategi, der adresserer alle
aspekter af virksomhedens produkter og services for at sikre Vestas"
gode rangering inden for kvalitet og pålidelighed.
igennem hele værdikæden er fokusområder blevet adresseret ved
hjælp af målsætninger, indikatorer for resultater og handlingsplaner
for henholdsvis produktudvikling, leverandør-kvalitetsniveau, produk-
tionsprocesser og sammenhængende kvalitetscyklusser, hvor kvali-
tetsproblemer er indfanget via feltresultater.
Forbedringer af produktudviklingskvaliteten blev i 2011 adresseret
ved at integrere udviklingsprøcesserne med en præventiv kvalitets-,
test- og valideringsstrategi.
Risici med leverandørkvaliteten adresseres gennem evaluering af
leverandørers kvalitetsmodenhed og udvikling af partnerskab mellem
leverandør og kunde, både internt og eksternt.
Som en del af kvalitetsforbedringsindsatsen øgede Vestas i 2011
sit fokus på forbedringer af produktionsprocessen og kontrollen hele
vejen fra Vestas' fabrikker tilbage til leverandører og underleveran-
dører.
Vestas forstærkede også sine løbende forbedringsaktiviteter gennem
et tættere samarbejde mellem sites og alle Vestas' enheder, hvilket
resulterede I en forbedret kvalitetskultur, reducerede garantiomkost-
ninger og en rekordlav Lost Production Factor. Dette arbejde fortsæt-
teri 2012,
Salg
For at sikre fortsat kommerciel succes, fokuserer Vestas konstant på
kundernes behov. 1 2011 blev Key Account Management-programmet
fuldt implementeret, og erfaringerne herfra skal nu overføres til Vestas'
øvrige kernekunder. Samtidig er der Janceret et kundeintegrations-
program, der skal bringe Vestas endnu tættere på kunderne og sikre,
at Vestas kan levere skræddersyede tilbud og services til markedets
forskellige kundesegmenter.
Disse initiativer er en del af den fortsatte indsats for at være tilstede
lokalt på Vestas' vigtigste markeder — "In the region, før the region"
Produktion
Vestas har I de senere år arbejdet intensivt på at reducere risici og
spild i produktionen igennem sine Lean- og Six Sigma-programmer. I
2011 har arbejdet været fokuseret på at optimere og videreudvikle
make-to-order-konceptet med henblik på at nedbringe lagerbindingen
og derved frigøre likviditet. Dette har medført en bedre integration af
028 | Vestas årsrapport 2011 - Ledelsesberetning
flowet fra leverandører til produktion og videre til opførelsen af vind-
mølleparkerne.
Derudover sikrer det fortsatte arbejde med standardisering af proces-
ser en effektiv "fra start til slut”-forsyningskæde. Denne struktur er
fundamentet for en fuldkommen integration af Enterprise Ressource
Planning- og Business Intelligence-systemer, der vil forbedre informa-
tionen til ledelsen og derved reducere risikoen for ensidige afgørelser.
På baggrund af disse initiativer og den tidligere strømligningsproces
er der skabt fundament for at konsolidere funktionsområder på tværs
af produktionsenhederne og reducere de faste omkostninger. Endelig
har strømliningen øget fokus på udnyttelsesgraden af Vestas" fabrik-
ker og muligheden for at optimere det fremtidige produktionslayout.
Transport
Vestas samarbejder løbende med udvalgte transportleverandører
både globalt og regionalt, 12011 var der især fokus på at forbedre de
globale transportprocesser og tilhørende it-løsninger samt begrænse
potentielle skader inden for kritiske områder. Der arbejdes på en større
grad af standardisering på tværs af alle forretningsenheder.
l efteråret 2011 gennemførte Vestas en vellykket testkørsel af en
V112-vinge på jernbane fra Lauchhammer i Tyskland til Lem, Dan-
mark. Vestas vil øge brugen af togtransporter I Europa, idet jernbane-
transport allerede har vist sig at være en gød løsning i USA. Udover
økonomiske besparelser vil transport på bane reducere udledningen
af CO...
Social ansvarlighed
Arbejdet med at undgå arbejdsulykker står altid øverst på Vestas"
dagsorden, Social og politisk uacceptabel adfærd kan ligeledes med-
føre omfattende skade på Vestas' omdømme og hermed også vækst
og indtjening. Minimal udledning øg klimabelastning samt bekæm-
pelse af korruption er også vigtige indsatsområder, der understøttes
af en række initiativer:
» Udvikling og udrulning af et globalt leverandørvurderingsværktøj
for produktionsenheder, der omfatter miljø, arbejdsmiljø samt
menneskerettigheder og antikorruption.
+ Alle nye medarbejdere skal gennemføre Code of Conduct e-learning
som del af Introduktionen. Udvalgte medarbejdere gennemgår
særlige e-|earning moduler om forretningsetik.
+ Underskrivelse af World Economic Forum's partnerskab mod
korruption for yderligere at styrke nultolerance-politikken over for
bestikkelse,
» EthicsLine omfatter rapporter og spørgsmål fra medarbejdere og
Vestas' forretningspartnere.
Lovgivning
Både globalt og lokalt har Vestas" målrettede indsats forbedret den
lovgivningsmæssige stabilitet, der er en forudsætning for, at vindkraft
fortsat kan vokse og tage markedsandele fra andre energikilder.
Den finansielle og økonomiske krise har lagt et betydeligt pres på en
række gældstyngede europæiske lande, der mødes med betydelige
krav om at føre en stram finanspolitik. Selv om kun ganske få tilskuds-
ordninger til vindenergi belaster de offentlige udgifter, men er finan-
sieret af el-forbrugerne, kan kortsigtede hensyn få negativ indflydelse
på udbygningen af vedvarende energi, herunder vind.
Et stort antal støtteordninger er under revurdering. Dette giver risiko
for en "vent og se”-holdning blandt nogle af Vestas' kunder.
Bevægelsen mod protektionisme I cleantech-industrien øger risikoen
for en gengældelsesspiral på et tidspunkt, hvor den globale økonomi-
FRE ES ØS ØR Res mm ms mm mms m$é $é em em ØS ZZ mm mm EM
ske genopretning førtsat er svag. Som modsvar har Vestas bl.a. øget sit
fokus på handelsbarrierer og har fremført sine synspunkter i interna-
tionale handelsfora som EU og WTO. Protektionisme vil fordyre clean-
tech-løsninger, udskyde de nødvendige klimatiltag og hermed øge de
samlede omkostninger for alle i forbindelse med klimaændringerne,
Vestas støtter EU's bestræbelser på at udbygge vedvarende energi.
Ikke blot fordi det imødegår klimaforandringer og mindsker afhæn-
gigheden af importeret energi, men fordi det stimulerer økonomien
ien krisetid. Vestas mener, at økonomisk vækst og udvikling af ved-
varende energi! er to sider af samme sag, såfremt de politiske rammer
herfør er på plads.
Stabile finansielle og lovgivningsmæssige rammer er nødvendige for
at give investorerne den nødvendige tillid til at sikre vindmølleindu-
striens udvikling på langt sigt. For at opnå disse rammer, er det af-
gørende at implementere eksisterende EU-lovgivning, ikke mindst den
samlede Klima- og Energipakke og de afledte, nationale handlingspla-
ner for vedvarende energi. Andre prioriteter Inkluderer opgradering af
medlemslandenes el-net med klare mål og tidsplaner på den anden
side af 2020.
Tilstedeværelsen af lokale Government Relations-afdelinger I salgs-
enhederne sikrer Vestas bedre vilkår og forståelse for vindkraft på
forskellige markeder. Lobbyisterne rådgiver myndighederne i forbin-
delse med udarbejdelse af den nødvendige lovgivning før den videre
udbredelse af vindkraft. Vestas har også øget sit fokus på markeder,
der er særligt præget af støtteordninger jf. debatterne om fremtidige
skattefradragsordninger i USA og om klimamålene for 2020 IEU,
Omdømme
Et stærkt omdømme betyder højere loyalitet, flere anbefalinger, nem-
mere rekruttering og i sidste ende større salg og indtjening. Derfor er
et godt omdømme af stor, strategisk betydning for Vestas i særdeles-
hed og vindkraftindustrien i afmindelighed.
Årlige målinger af kvaliteten og styrken af Vestas' omdømme blandt
virksomhedens vigtigste interessenter udføres for at sikre, at Vestas
udvikler sin position i den rigtige retning og opbygger goodwill hos
omverdenen.
Siden Vestas systematisk begyndte at måle sit omdømme i 2009, i
henhold til Global Rep Track”, er det blandt Vestas' kunder steget til
7912011 mod 77 i 2010 og 75 i 2009. Blandt Vestas' øvrige kom-
mercielle interessenter som bankfolk, rådgivere og potentielle kunder
har tendensen været den samme med en score på 7912011 mod 77
året før.
Som følge af to nedjusteringer inden før de seneste fem måneder, viste
analytikernes bedømmelse af Vestas dog en lavere score end sidste år
- således faldt analytikernes tillid til 41 12011 fra 541 2010, Under-
søgelsen af Vestas' omdømme finder sted en gang årligt. Den næste
undersøgelse foretages I januar 2013.
Finansielle risici og internt kontrolmiljø
Finansielle risici
På grundlag af Vestas' Risk Management-politik udarbejder Finance
en beskrivelse af de væsentligste risici som led i den økonomiske rap-
portering og tiltag til styring af disse.
Finance arbejder aktivt med at førankre risikoledelse I hele organisa-
tionen, herunder sikre at alle relevante risici identificeres og håndteres
systematisk.
Vestas' bestyrelse og direktion tager som led irisikovurderingen to
gange årligt stilling til risikoen for besvigelser og til de foranstaltnin-
204044EogSN57434
ger, der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse
risici, herunder den daglige ledelses mulighed for at tilsidesætte kon-
troller og for at udøve indflydelse på den økonomiske rapportering.
Kontrolaktiviteter
Finance sikrer implementering og overvågning af Vestas' globale
finansielle processer. Hermed sikres en ensartet opbygning og
struktur af koncernens interne kontroller, Målet med koncernens
kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker, manualer, procedurer
mv, som direktionen udstikker, opfyldes. Desuden skal aktiviteterne
sikre, at eventuelle fejl, afvigelser og mangler forebygges, opdages og
rettes.
Vestas justerer og implementerer løbende globale finansprocesser og
-kontroller for alle enheder og funktioner, som skal medvirke til yder-
ligere at formindske risikoen for fejlrapportering.
Information og kommunikation
Vestas' interne regler, der er vedtaget af bestyrelsen, fastlægger bl.a.
de overordnede krav til den økonomiske rapportering og til. den eks-
terne finansielle rapportering i overensstemmelse med lovgivningen
og forskrifterne herfor.
Informationssystemerne indrettes med henblik på, at der løbende
på alle niveaver identificeres, opsamles og kommunikeres relevant
information, rapporter mv., som gør det muligt for den enkelte effektivt
og pålideligt at udføre opgaverne og at udføre kontroller. Dette sker
under hensyntagen til den fortrolighed, der kræves i en børsnoteret
virksomhed.
Andre finansielle risici
Valuta
Vestas" aktiviteter indebærer valutarisici i forbindelse med køb og
salg af varer og tjenester uden for eurozonen. Det er Vestas" politik
at afdække kursrisikoen, så snart der indgås en forpligtende aftale
i fremmed valuta. Det gælder dog kun nettoeksponeringen for hver
enkelt valuta. Kursristkoen bliver hovedsageligt afdækket gennem
valutaterminsforretninger.
Kursregulering af investeringer i datterselskaber og associerede
selskaber i udlandet bliver indregnet direkte I egenkapitalen. Det er
Vestas' opfattelse, at en løbende kurssikring af disse langsigtede
investeringer ikke er gunstig set I forhold til de samlede risici og om-
kostninger.
Kombineret med en højere grad af indkøb fra lande, hvis valuta ikke er
knyttet til EUR, sikrer investeringerne i USA og Kina en bedre valuta-
risk balance mellem indtægter og udgifter og gør derfor Vestas mindre
følsom over for kursudsving i eksempelvis USD f forhold til EUR.
Rente- og likviditetsrisici
Vestas' Treasury-afdeling har til opgave at sikre, at der altid eksisterer
et betydeligt likviditetsberedskab ved en kombination af likviditets-
styring, ikke-garanterede og garanterede kreditfaciliteter og andre
gældsinstrumenter. Vestas styrer sin likviditetsrisiko gennem cash-
pool-systemer I forskellige valutaer og med korte kassekreditfacilite-
ter i en række finansielle institutioner.
Vestas' primære renterisiko udgøres af udsving irenter, der kan
påvirke koncernens gælds- og leasingforpligtelserne, Styringen af
renterisikoen betyder, at løbetid og maksimal renterlsiko af Vestas"
nettogæld bliver overvåget. Vestas begrænser renterisikoen ved hjælp
af finansielle sikringsinstrumenter.
Vestas har en målsætning om at have en rentebærende nettogæld/
EBITDA, der ikke overstiger 2:1 ved udgangen af hvert regnskabsår,
Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 2011 1029
Det er virksomhedens mål at have en robust balance og at sikre en klar
investment gråde-profil.
Skatterisici
Vestas har en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik, På basis af de
brede internationate produktions- og salgsplatforme vedligeholder
Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret transfer pricing-
system, jf. internationale regler baseret på OECD's retningslinjer og
lokal lovgivning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på
grund af lokale myndigheders fortolkning af Internationale retnings-
linjer.
Kreditrisici
Finanskrisen har skærpet Vestas' fokus på kundernes betalingsevne.
Herudover er Vestas udsat for en kreditrisiko, når der leveres produk-
ter til kunder i visse lande. Udviklingen I kundeporteføljen mod en øget
andet af større, internationale virksomheder vil i nogen grad mindske
denne risiko. Vestas bestræber sig på at afdække tilgodehavender
med betalingssikkerheder. Ultimo 2011 havde Vestas EUR 105 mio.
forfaldne tilgodehavender.
Brugen af finansielle instrumenter indebærer en risiko for, at mod-
parten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Vestas
minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle Institutioner med
en høj kreditværdighed. Bankerne skat have en langfristet kredit
rating fra Standard & Paor's (A), Moody's (A2) eller Fitch (A). Dog har
den finansielle krise resulteret i en nedjustering af to af de finansielle
institutioner, som Vestas samarbejder med, hvilket betyder, at ikke alle
lever op til den ønskede rating. Vestas har besluttet at fasholde sam-
arbejdet, men overvåger udviklingen tæt og handler derefter. Endelig
har Vestas interne rammer for, hvor stort et indestående koncernen må
have i én bank,
Råvarerisici
For at minimere den potentielle påvirkning og begrænse risici i forbin-
delse med udsving i prisen på bl.a. kobber og nikkel har Vestas indgået
langsigtede aftaler med faste priser for en del af Vestas' behov.
Generelt søger Vestas imidlertid at Indarbejde råvareprisudviklingen
isine salgskontrakter; den endelige projektpris afhænger typisk
af udviklingen! en række vigtige parametre, herunder ikke mindst
råvarepriser. I tilfælde af at en kunde vil have fuld vished for den ende-
lige projektpris, afspejles dette i en merpris. Vestas' indtjening på
indgåede kontrakter er således forholdsvis robust over for udsving i
inputpriser.
En stigning i prisen på især stål kan dog påvirke indtjeningen på pro-
jekter negativt.
Efterspørgslen og priserne på såkaldte jordmetaller er steget vold-
somt, Jordmetaller bruges bl.a. i store mængder i visse direct drive-
møller. Det er en af årsagerne til, at Vestas ikke har en direct drive-
mølle i sit produktprogram men udelukkende benytter møller med
konventionelle gearkasser. Vestas bruger begrænsede mængder af
Jordmetaller I sine moderne generatorer med permanente magneter
og arbejder på at begrænse sin afhængighed af svært tilgængelige og
kostbare ressourcer.
Begivenheder og hændelser
efter regnskabsårets afslutning
Foreløbige regnskabstal
Den 3. januar 2012 oplyste Vestas, baseret på foreløbige regnskabs-
tal, at der for 2011 forventedes en ordreindgang på 7,4 GW, en om-
sætning på ca. EUR 6 mia., en EBIT-margin på ca. O pct, og et positivt
frit cash flow, jf. selskabsmeddelelse 172012.
030 | Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
Organisationsændringer
Den 12. januar 2012 offentliggjorde Vestas en ny organlsations-
struktur, der skal øge kundefokus og indtjening samt reducere om-
kostningerne med mere end EUR 150 mio. ved udgangen af 2012, jf.
selskabsmeddelelse nr.3/2012.
Ordrer '
Vestas har i 2012 offentliggjort to ordrer til henholdsvis Finland og
Kina med en samlet kapacitet på 79 MW,
På Vestas' hjemmeside findes en samlet oversigt over annoncerede
ordrer. Vestas offentliggør kun faste og ubetingede ordrer, og I forhald
til selskabsmeddelelser skal ordrerne have en værdi på over EUR
66 mia.
Storaktionærmeddelelse
Vestas har i februar 2012 modtaget meddelelse om, at Capital
Research and Management Company, USA, har reduceret sin aktie-
beholdning til 10.143.805 aktier (4,98 pct.) jf. selskabsmeddelelse
nr.5/2012.
Ændring i Vestas' direktion
Bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S har fået entilbundsgående
orientering om de forhold, som I de seneste måneder har ført til ned-
justeringer, Som følge heraf fratræder CFO og vicekoncernchef Henrik
Nørremark, jf. selskabsmeddelelse nr. 672012.
Valg af medlemmer til bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S
På bestyrelsesmødet i Vestas Wind Systems A/S, hvor årsrapport for
2011 blev behandlet, meddelte formandsskabet, Bent Erik Carlsen
og Torsten Erik Rasmussen, at de ikke genopstiller til bestyrelsen på
generalforsamlingen den 29. marts 2012.
Endvidere har bestyrelsesmedlem, Freddy Frandsen, meddelt, at han
ikke ønsker genvalg.
De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har
meddelt, at de alle ønsker at genopstille, jf. selskabsmeddelelse
nr. 7/2012.
Di204044zogsn57435
Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2011 [031
Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal
Vestas vil basere sin væsentlighedsvurdering på en analyse af
væsentlige økonomiske, miljømæssige og sociate effekter af virk-
somhedens virke. For 2011 er analysen baseret på interne prioriteter
såvel som erfaringer fra dialog med kunder, investorer, politikere,
medarbejdere og medier. For 2012 vil Vestas involvere interessenter
direkte I væsentlighedsanalysen. Resultatet af den første analyse er
indarbejdet i Vestas' årsrapport samt yderligere information på vestas.
com. Vestas har tidligere udpeget en række ikke-finansielle hoved- og
nøgletal, der er relevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultat
og finansielle stilling. Disse hovedtal er bibeholdt efter denne første
væsentlighedsanalyse bortset fra, at vandkvalitet ikke længere findes
væsentlig. Status på hovedtallene følges tæt, og for relevante nøgletal
er der opstillet konkrete mål.
Alle Vestas' 100 pracent-ejede selskaber er omfattet af rapporterin-
gen. Nyetablerede selskaber er medtaget fra opstart af produktion og
for opkøbte selskaber fra det tidspunkt, hvor de hører under Vestas'
operationelle kontrol. Selskaber er ekskluderet fra det tidspunkt, hvor
selskabet ikke længere er under Vestas' operationelle kontrol, Der an-
vendes de samme måle- og apgørelsesmetoder på alle Vestas' anlæg.
Der er ikke foretaget ændringer i information, som har været fremlagt
itidligere rapporteringer. Der er ikke foretaget væsentlige ændringer
fra tidligere rapporteringsperioder i principper for omfang og afgræns-
ning eller anvendte målemetøder i rapporten.
Sikkerhed og sundhed
Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske
struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer af
ulykker for alle medarbejdere, der har medført mere end en fraværsdag.
Fra 2009 er ulykker og arbejdstimer før eksterne superviserede med-
arbejdere ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal
arbejdsulykker med mindst en arbejdsdags fravær ud over ulykkesda-
gen pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er målt på baggrund
af timedagssedler registreret i lønsystemnerne for timelønnede og nor-
meret arbejdstid for funktionærer. For eksterne superviserede med-
arbejdere er ulykker registreret af Vestas, og arbejdstimer er oplyst af
de eksterne leverandører.
Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom,
eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets
første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund af registreringer i
lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler (timelønnede) og
fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).
Ledelsessystem
Procentde! af Vestas, der er certificeret efter henholdsvis ISO 9001,
ISO 14001 og OHSAS 18001, er opgjort I forhold til antal medarbej-
dere tilknyttet de certificerede afdelinger.
Ressourceforbrug
Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra lager
til henholdsvis produktion i første produktionsled og til servicering af
vindmøller, som er registreret I virksomhedens ordinære registrerings-
systemer, Metaller omfatter den mængde, som forarbejdes af Vestas.
Forbrugsstoffer er opgjort på grundlag af decentrale fortegnelser
over leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde. Relevans
fastlægges med udgangspunkt i Vestas' sektorvurdering af væsentlige
miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse I relation til forbrugte
mængder i forhold til de på anlægsområderne gennemførte aktiviteter.
El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder i hen-
hold til direkte måleraflæsninger pr. anfægsområde med tilknyttede
administrationer. Forbrug af el omfatter både eksternt købt el og for-
032 | Vestas årsrapport 2011 -Ledelsesberetning
brug produceret på egne vindmøller. Olie til opvarmning er opgjort på
grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobeholdninger,
mens brændstof til transport er opgjort med udgangspunkt i leveran-
døropgørelser,. Elektricitet fra vedvarende energikilder er beregnet på
grundlag af leverandøroplysninger.
Vedvarende energi er energi, der er genereret fra naturressourcer, som
er helt igennem fornybare - så som vind, sollys, vand og geotermisk
varme, Kernekraft betragtes ikke som værende vedvarende energi.
Elforbrug fra ikke-vedvarende energikilder erhvervet som følge af, at
indkøb af vedvarende elektricitet på visse lokationer ikke er muligt,
bliver i koncernrapporteringen balanceret med vedvarende elektricitet
produceret på vindkraftværker ejet af Vestas ag solgt til det lokale
forsyningsnet.
Vandforbrug er opgjort som målt forbrug af ferskvand. Kølevand fra
åer, floder, søer og lignende, som udelukkende bruges til køling, Inden
det ledes ud igen med en forhøjet temperatur som den eneste forskel,
er ikke medtaget.
Affald og emissioner
Affald er opgjort på grundlag af modtagne vejesedler fra affaldsmod-
tagere for leverancer gennemført iregnskabsperioden, bortset fra
enkelte affaldstyper og ikke-væsentlige mængder, som er skønnet på
basis af abonnementsordning og lastvolumen. Bortskaffelsesform for
affald er baseret på leverandøroplysninger.
Direkte emission af CO; er beregnet på grundlag af opgjorte mængder
brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olle og
gas samt ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offentliggjort
af Energistyrelsen i Danmark. Indirekte emission af CO, er beregnet
på grundlag af direkte forbrug af elektricitet og fjernvarme samt ved
anvendelse af aktuelle standardfaktorer udgivet af International
Energy Agency. Indirekte CO,-emission fra elektricitetsforbrug base-
ret på ikke-vedvarende kilder er balanceret ud af CO,-emission bespa-
relser fra produktion og salg af elektricitet til elnettet fra Vestas- ejede
vindmøller,
Producerede og afskibede MW
Producerede og afskibede MW er opgjort som den akkumulerede
effekt af vindmøller, der er produceret og afskibet til kunderne iregn-
skabsperioden.
CO.-besparelse af de producerede og afskibede MW
CO--besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor på
30 pct. for de producerede og afskibede MW, en forventet levetid på
20 år for de producerede og afskibede MW og den seneste opdate-
rede standardfaktor fra International Energy Agency (IEA) på den
gennemsnitlige udledning af CO, i verden for elektricitet, pt. 502 g
CO, pr. kWh.
Overskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår, hvorom
der er krav om måling, og hvor målingen har vist en overskridelse,
Miljøuheld
Utilsigtet udslip af stoffer og kemikalier som af Vestas vurderes til at
give en Irreversibe! påvirkning af miljøet.
Medarbejdere og diversitet
Antal medarbejdere er opgjort som antal medarbejdere med direkte
kontrakt med Vestas samt faste medarbejdere ansat gennem tredje-
part. Medarbejderinformation er opgjort på basis af træk fra virksom-
hedens ordinære registreringssystemer med specifikation af nationa-
litet, køn og IPE-niveau (Mercers International Position Evaluation).
Den uafhængige revisors erklæring om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal for 2011
Vi har foretaget en vurdering af Vestas Wind Systems A/S'ikke-
finansielle hoved- og nøgletal for 2011, anførtpåside 7 i 2011 års-
rapporten.
Kriterier for udarbejdelse af rapportering om
ikke-finanstelle forhold
På siderne 32 i årsrapport 2011 er oplyst om ledelsens ansvar i før-
bindelse med valg af de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er
valgt refevante at integrere i årsrapporten side 7. De ikke-finansielle
data er indarbejdet i årsrapport 2011 efter den på side 32 beskrevne
anvendte regnskabspraksis for rapportering om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal.
Endvidere angiver Vestas Wind Systems A/S'selvevalueringsindeks
på virksomhedens hjemmeside, vestas.com, ledelsens valg af rappor-
teringsindikatorer baseret på GRI G3.0's (Global Reporting Initiative)
retningslinjer for bæredygtighedsrapportering på et applikationsni-
veau B.
Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af rapportering i
henhold til GRI G3.0 Indikatorer og for udarbejdelsen af årsrapporten
om ikke-finansielle forhold og ikke-finansielle hoved- og nøgle tal.
Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en kon-
klusion om rapporteringen om ikke-finansielle haved- og nøgtetal, og
at udtrykke en konklusion om de anførte GR! G3.0-indikatorer på et
applikationsniveau B.
Det udførte arbejde
Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde I overensstemmelse med
den internationale erklæringsstandard ISÅE 3000 (andre erklærings-
opgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finan-
sielle oplysninger) med det formål at opnå høj grad af sikkerhed for,
at de på side 7 oplyste ikke-finansielle hoved- og nøgletal er opgjort
i overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af rap-
porteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal. Endvidere har vi
tilrettelagt og udført vores arbejde med henblik på at opnå begrænset
sikkerhed for, at rapporteringen for 2011 er i overensstemmelse med
GRI G3.0-retningslinjerne, herunder om den indeholder den påkræ-
vede information om virksomhedens profil og ledelsestilgang, om som
et minimum 20 resultatindikatorer fordelt med mindst en indikator i
hvert af områder for økonomi, miljø, menneskerettigheder, arbejdsfor-
hold, samfundsforhold og produktansvar.
Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko omfat-
tetregnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøvevis test af
systemer, data og underliggende dokumentationsmateriale, herunder
kontrol af, om de anførte retningslinjer før måling og opgørelse af data
er fulgt. Vi har vurderet det interne registrerings- og rapporterings-
systems hensigtsmæssighed som grundlag for ensartet registrering
og rapportering af de ikke-finansielte miljø- og arbejdsmiljødata. Vi
har gennemgået de på virksomhedens hjemmeside anførte GR! G3,.0
indikatorer, foretaget stikprøvevis kontrol af data og Informationer til
underliggende dokumentation og vurderet om indikatorer er rapporte-
ret i overensstemmelse med GRI G3.0-retningslinjerne.
Konklusion
Efter vores opfattelse er de ikke-finansielle haved- og nøgletal, der er
integreret på side 7 i årsrapporten 2011, opgjort i overensstemmelse
med de anførte kriterier.
Vier ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at GR! G3.0-
indikatorerne anført på virksomhedens hjemmeside er opgjort og
anført i overensstemmelse med GRI G3.0-retningslinjerne på et ap-
plikationsniveau B+. Vi er derfor istand til at fastslå, at vi ikke er blevet
bekendt med forhold, der afkræfter, at Vestas Wind Systems A/S har
rapporteret på forsvarlig og afbalanceret vis.
København, den 8. februar 2012
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
jers e=
Lars Holtug
statsautoriseret revisor
D[1204044rogsNn57436
Rwe
Birgitte Mø
statsautoristre
sor
Ledelsesberetning Vestas årsrapport 2011 [033
ERE rr
D:204044rogsn57437
Selskabsledelse
036
036
040
041
042
044
049
Kommunikationsstrategi
Ledelsesstruktur
Vederlag
Code of Conduct
Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse
Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Direktionens ledelseshverv
Selskabsledelse
Vestas Wind Systems A/S' bestyrelse og direktion betragter arbejdet
med god selskabsledelse som en vedvarende proces og forholder sig
løbende til principperne for gød selskabsledelse under hensyntagen til
gældende lovgivning, praksis og anbefalinger.
I vurderingen Indgår bl,a, en gennemgang af selskabets Idégrundlag,
forretningsprocesser, målsætninger, organisation, kapitalforhold, for-
hold til interessenter, risici og udøvelse af den nødvendige kontrol.
Bestyrelsen er af den opfattelse, at klare retningslinjer for, hvordan
man leder og kommunikerer i Vestas, er med til at sikre, at omverdenen
får et retvisende billede af koncernen. En klar og velovervejet strategi
for ledelse og kommunikation er særlig vigtig i lyset af de udfordringer,
Vestas står overfor i et marked med intens konkurrence, forventet kon-
solidering og stadig højere kvalitetskrav.
Kommunikationsstrategi
Det er Vestas' målsætning at varetage koncernens — og dermed aktio-
nærernes - langsigtede interesser. Dette opnås kun gennem en tæt
dialog og et positivt samarbejde med alle Vestas' interessenter.
For at sikre en ensartet behandling af alle interessenter, skelnes der
ikke mellem intern og ekstern kommunikation. Al kommunikation fra
Vestas skal underbygge det samlede billede af virksomheden, dens
mål og kultur, og al kommunikation skal tage udgangspunkt i, hvad der
tjener Vestas bedst.
Vestas' kommunikation skal sikre, at information om og fra Vestas
er rettidig (tidsmæssig relevant), fyldestgørende (korrekt, relevant,
tydelig og Ikke vildledende), samtidig (ligebehandling af alle interes-
senter), åben og let tilgængelig.
Oplysninger om Vestas, der må antages at have mærkbar betydning
for kursdannelsen på Vestas-aktien offentliggøres i henhold til gæl-
dende dansk lovgivning for børsnoterede selskaber. En oversigt over
offentliggjorte meddelelser i 2011 findes på vestas.dk.
interessenter, der ønsker at modtage disse meddelelser via e-mail,
kan via vestas.dk tilmelde sig Vestas' Nyhedsservice. Endvidere er
det muligt via Vestas' Nyhedsservice at modtage "alerts" vedrørende
webcasts og kursinformation pr. e-mail.
Vestas' kommunikationsstrategl findes på vestas.dk.
Finanskalender 2012
15. februar Indsendelsesfrist for emner til optagelse på
dagsordenen for generalforsamlingen
1.marts Indkaldelse til ordinær generalforsamling
22.marts Registreringsdato?”
23. marts Frist for bestilling af adgangskort til
generalforsamlingen
29. marts Ordinær generalforsamling
4, april - 1. maj Stilleperlode
2.mal Offentliggørelse af delårsrapport,
første kvartal 2012
24. juli - 21. august Stilleperiode
22. august Offentliggørelse af delårsrapport,
første halvår 2012
10. oktober - 6. november Stilleperiode
7.november Offentliggørelse af delårsrapport,
tredje kvartal 2012
1) Enaktionærs ret til atdeltage I generalforsamlingen og til at afgive stemme fastsæt-
tes I forhold tildet antal aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registre-
ringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingen, jf. vedtægternes & 6, stk. 2.
036 | Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
”Stilleperioder”
1 en fire ugers periode forud for offentliggørelse af regnskabsrapporter
er kommunikationen med Vestas' interessenter underlagt restriktlo-
ner.1 disse perioder, kaldet ”stilleperioder, kommenteres der ikke på
finansielle resultater, forventninger eller markedsudsigter.
Ledelsesstruktur
Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab med et tostrenget
ledelsessystem, hvor bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af sel-
skabets anliggender. Der er ikke personsammenfald mellem bestyrelse
og direktion. Selskabet er endvidere moderselskab i Vestas-koncernen.
Grundlaget for ledelsen af selskabet og koncernen er forankret I
selskabets vedtægter, den danske selskabslov og andre gældende
danske love og regler.
For at forblive og om muligt udbygge sin position som den ledende
aktør og pure-play talsmand for vindkraft er det nødvendigt, at
Vestas bliver stadig mere effektiv og kundeorienteret. Det blev der-
for den 9. november 2011 meddelt, at en række organisatoriske
ændringer ville blive gennemført i 2012. Yderligere information om
ørganisationsændringerne, se afsnittet "Ny organisation"
Aktionærer
Vestas Wind Systems A/S' aktiekapital er på DKK 203.704.103, og
aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under handelssymbo-
let VWS. Vestas-aktien har én aktieklasse, som er frit omsættelig, og
består af 203.704.103 aktier.
Fordeling af aktiekapitalen pr. 31. december 2011 (antal aktier)
Kapital, internationale aktionærer 96.342.,447
Kapital, danske aktionærer 92.320.318
Kapital, ikke-navnenoterede aktionærer 15.041.338
Total 203.704.103
Ved årets udgang havde selskabet 171.880 navnenoterede aktionæ-
rer inklusive depotbanker. De navnenoterede aktionærer ejede 93 pct.
af selskabets aktiekapital. Ca. 167,000 danske aktionærer ejede ved
årets udgang mere end 45 pct. af Vestas.
Ved udgangen af 2011 havde både BlackRock Inc., USA, og Capital
Research and Management Company, USA, anmeldt en aktiepost, der
overstiger 5 pct. Begge anmeldelser er modtaget i 2010.
Vestas har i februar 2012 modtaget meddelelse om, at Capital
Research and Management Company, USA, har reduceret sin aktie-
beholdning til 10.143.805 aktier (4,98 pct.).
Vestas tilstræber at have en International ejerkreds og at informere
alle åbent om selskabets langsigtede mål, prioriteringer og Initiativer,
der gennemføres under behørig hensyntagen til de kortsigtede mulig-
heder og begrænsninger.
Generalforsamling
Generalforsamlingen, bestående af selskabets aktionærer, er Vestas
Wind Systems A/S' øverste ledelsesorgan og er den højeste myndig-
hed i alle selskabets anliggender Inden for de rammer, der er fastsat
I dansk lovgivning og selskabets vedtægter. Aktionærernes ret til at
træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen afholdes mindst én gang om året, og indkaldelse
sker tidligst fem og senest tre uger før generalforsamlingen, beregnet
fra dagen før generalforsamlingen, jf. Vestas Wind Systems A/S'ved-
tægters & 4, stk. 4. Vedtægterne findes på vestas.dk.
— … Revisar
Bestyrelsesudvalg S Bestyrelsesudvalg .
=.Nominerings- & mt - Produktion &
kompensation excellence
Bestyrelsesudvalg ' . Bestyrelsésudvalg "
… mRevision "… = Teknologi
Alle aktionærer har under iagttagelse af enkle formalia lige adgang til
at stille forslag, deltage, stemme og ytre sig på generalforsamlingen, jf.
vedtægternes 540985 6,
Medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter eller gældende lov,
vedtages beslutninger på generalforsamlingen ved simpelt flertal, jf.
vedtægternes & 7, stk. 2.
Beslutning om ændring af vedtægterne, opløsning, spaltning og
fusion, der efter dansk lov skal træffes af generalforsamlingen, kan
kun træffes med tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktie-
kapital, medmindre selskabsloven stiller andre krav til vedtagelsen, jf.
vedtægternes & 7, stk. 3.
Deltagelse i generalforsamlingen
Aktionærer, der ønsker at gøre deres indflydelse gældende på general-
forsamlingen, skal først navnenotere deres aktier i eget navn for efter-
følgende at kunne rekvirere adgangskort og stemmeseddel. Enhver
aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, skal
senest tre dage før dens afholdelse bestille et adgangskort. Adgangs-
kortet kan bestilles via Vestas' InvestorPortal eller ved Indsendelse af
den tilmeldingsblanket, som findes på vestas.dk.
En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive
stemme fastsættes I forhold til det antal aktier, aktionæren besid-
der på registreringsdatoen, Registreringsdatoen ligger en uge før
generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på
registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens
kapitalejerforhold I ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som
selskabet har modtaget, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Afgivelse af stemmer .
Vestas har én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder. Hver
aktie giver én stemme.
Det er bestyrelsens ønske, at hver enkelt aktionær gør sin indflydelse
gældende, og bestyrelsen anmoder derfor alle aktionærer om at sikre,
at deres beholdning af Vestas-aktier er registreret i selskabets ejer-
bog på aktionærens eget navn. Bestyrelsen opfordrer ligeledes alle
aktionærer til at give deres mening til kende ved at stemme på gene-
ralforsamlinger, enten ved at:
Df204044xogsN57438
+ møde op,
» afgive stemme via InvestorPortalen,
» udfylde og returnere en afkrydsningsfuldmagt/brevstemmeblanket,
+ give fuldmagt til bestyrelsen, eller
» give fuldmagt til tredjemand.
Forslagsfrister til generalforsamlingen
Enhver aktionær kan skriftligt over for bestyrelsen fremsætte krav
om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen til den ordinære
generalforsamling. Krav herom skal fremsættes senest seks uger før
generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægternes & 4, stk. 6.
Udover at deltage i dialogen på generalførsamlingen er det ligeledes
muligt før selskabets aktionærer at stille spørgsmål til bestyrelsen
tre måneder forinden via agm&vestas.com. Spørgsmål og svar vil
løbende blive publiceret på vestas.dk.
Ordinær generalforsamling i 2012
Vestas Wind Systems A/S'ordinære generalforsamling afholdes den
29. marts 2012 kt, 14,00 i Musikhuset Aarhus. Indkaldelsen vil blive
offentliggjort den 1. marts 2012.
Udlodning af udbytte vil altid ske under hensyntagen til koncernens
planer før vækst og likviditetsbehov. Bestyrelsen indstiller til selskabets
ordinære generalforsamling, at der ikke udbetales udbytte for 2011.
Resultatdisponering
(mlo. EUR) 12011"
Til disposition som af bestyrelsen foreslås fordelt således: TELT
Overførsel til reserve for nettoopskrivning efter den
indre værdis metode 86
Udbytte do
Overførsel til næste år 22,.4218):
(182)
Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om, at vedtægternes 5 8,
stk. 1 ændres således, at bestyrelsen kan bestå af 5-10 generalfør-
samlingsvalgte medlemmer - mod tidligere 3-8 medlemmer - idet
man har et ønske om yderligere at styrke bestyrelsens kompetencer.
Bestyrelsen forventer endvidere at fremsætte forslag om, at vedtæg-
ternes & 10, stk. 1 ændres således, at selskabet fremover kan tegnes
af”den administrerende direktør i forening med et andet direktions-
medlem" i stedet for af "to direktionsmedlemmer i forening"
Vedtægternes & 10, stk. 1 får herefter følgende ordlyd: "Selskabet
tegnes af (i) den administrerende direktør I forening med et andet
direktionsmedlem, (fi) et direktionsmedlem i forening med bestyrel-
sens formand eller næstformand, (iti) et direktionsmedlem i forening
med to bestyrelsesmedlemmer eller (iv) den samlede bestyrelse”
På bestyrelsesmødet I Vestas Wind Systems A/S, hvor årsrapport for
2011 blev behandlet, meddelte formandsskabet, Bent Erik Carlsen
og Torsten Erik Rasmussen, at de ikke genopstiller til bestyrelsen på
generalforsamlingen den 29. marts 2012.
Endvidere har bestyrelsesmedlem, Freddy Frandsen, meddelt, at han
ikke ønsker genvalg.
De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har
meddelt, at de alle ønsker at genopstille, jf. selskabsmeddelelse nr.
7/2012.
Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2011 1037
Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor - Pricewaterhouse-
Coopers Statsautoriseret Revislonspartnerselskab.
Bestyrelsen vil endvidere fremsætte forslag om at bemyndige sel-
skabet til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at erhverve
egne aktier. Vestas' samlede beholdning af egne aktier må efter
erhvervelsen ikke overstige 10 pct. af selskabskapitalen.
Selskabets besiddelse af egne aktier
Bestyrelsen har i 2011 anvendt sin bemyndigelse til erhvervelse af
egne aktier. I marts måned erhvervede Vestas 300,000 aktier, i april
200.000 aktier øg i maj 200.000 aktier til gennemsnitlige kurser
på henholdsvis DKK 179,10, DKK 199,67 og DKK 154,12 svarende
til en købssum på i alt EUR 17 mio. Formålet med erhvervelsen af
egne aktier er afdækning af Vestas' optionsprogram for ledende med-
arbejdere, se note 32 til koncernregnskabet.
Vestas' beholdning af egne aktier udgjorde ultimo 2011 således
1.455.813 aktier svarende til EUR 12 mio, som er købt i henholds-
vis 2006, 2007, 2009 og 2011. Beholdningen svarer til 0,7 pct. af
selskabskapitalen.
Revisor
| henhold til vedtægternes & 11, stk. 1 skal Vestas' årsrapport revide-
res af en eller to revisionsvirksomheder, der vælges af aktionærerne
for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.
[2011 blev PricewaterhouseCoopers valgt som selskabets revisor for
regnskabsåret 2011,
For regnskabsåret 2011 modtog PricewaterhouseCoopers et honorar
på EUR 5 mio,, se note 31 til koncernregnskabet.
Bestyrelse
Ihenhold til selskabet nuværende vedtægter ledes selskabet af en
bestyrelse bestående af 3-8 generalforsamlingsvalgte medlemmer og
et antal medarbejdervalgte repræsentanter.
Bestyrelsesmedlemmernes position I Vestas Wind Systems A/S
Bestyrelsen består p.t. af 12 medlemmer, hvoraf 8 er generalforsam-
lingsvalgte, og 4 er valgt af og blandt medarbejderne.
De nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev
valgti 2011, og deres valgperiode udløber i 2012, Idet generalfor-
samlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal fratræde på den følgende
ordinære generalforsamling. Genvalg kan dog finde sted, jf. vedtæg-
ternes & 8, stk. 1.
Kandidater til Vestas' bestyrelse må ikke være fyldt 70 år, jf. bestyrel-
sens forretningsorden.
Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstilles til
valg af aktionærerne eller af bestyrelsen. Ved indstilling af bestyrel-
seskandidater tilstræber bestyrelsen, at der kan sammensættes en
bestyrelse, der:
+ kan handle uafhængigt af særinteresser,
+ repræsenterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,
+ er tilpasset selskabets situation, og
+ har brancheindsigt samt de forretningsmæssige og finansielle
kompetencer, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage
sine opgaver på den bedst mulige måde.
Ved udpegning af nye bestyrelseskandidater forfølger bestyrelsen
det mål, at bestyrelsen består af flere nationaliteter af begge køn.
Herudover fokuserer bestyrelsen på en differentieret aldersfordeling I
bestyrelsen. Men kvalifikationer har altid førsteprioritet.
l overensstemmelse med dansk lovgivning vælges et antal selskabs-
og koncernrepræsentanter. De nuværende repræsentanter blev valgt I
2008, og deres valgperiode udløber i 2012. Oplysninger om den dan-
ske ordning vedrørende valg af selskabs- og koncernrepræsentanter,
se vestas.dk.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af sel-
skabet, herunder:
Nominerings- & Produktions- &
Revisions- kompensations- Teknologi- excellence-
Bestyrelsen udvalget udvalget udvalget udvalget
Bent Erik Carlsen Formand Formand Formand
Carsten Bjerg Medlem
Elly Smedegaard Medlem
Freddy Frandsen Medlem Medlem Formand
Håkan Eriksson Medlem Medlem
Jørgen Huno Rasmussen Medlem Medlem
Jørn Ankær Thomsen Medlem Medlem Medlem
Kim Hvid Thomsen Medlem Medlem
Kurt Anker Nielsen Medlem Formand
Michael A. Lisbjerg Medlem
Sussie Dvinge Agerbo Medlem
Torsten Erik Rasmussen Næstformand Medlem Medlem
Antal møder afholdti 2011 113 6 4 6
2) Bestyrelsen afholdte! 2011 i alt 11 møder, Inkl. et to-dages strategiseminar.
038 | Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
mme
+ ansættelse af direktionen,
+ fastlæggelse af retningslinjer for og udøvelse af kontrol med
direktionens arbejde,
+ sikring af en forsvarlig organisering af selskabets virksomhed,
+ fastlæggelse af selskabets idegrundlag og strategi,
. sikring af en tilfredsstillende bogføring og økonomirapportering,
+ sikring af de nødvendige procedurer for risikostyring og interne
kontroller, samt
» sikring af et til enhver tid forsvarligt kapitalberedskab.
I samarbejde med direktionen fastlægger og godkender bestyrelsen
overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder
ikke mindst i forbindelse med den økonomiske rapportering. Grundlaget
er en klar organisationsstruktur, entydige rapporteringslinjer, autorisati-
ons- og attestationsprocedurer samt en passende funktionsadskillelse,
Bestyrelsens forretningsorden findes på vestas.dk.
Bestyrelsens bemyndigelser
Vestas' vedtægter indeholder en bemyndigelse til Vestas' bestyrelse
vedrørende udvidelse af selskabets kapital af en eller flere gange med
Indtil I alt nominelt DKK 20.370.410 (20.370,410 stk.) jf. vedtæg-
ternes & 3. Bemyndigelsen er gældende indtil 1. maj 2015.
Siden selskabets etablering i 1986 har bestyrelsen hvert år på den
ordinære generalforsamling fået bemyndigelse fra aktionærerne til i
tiden Indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet er-
hverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på I alt 10 pct.
af selskabets til enhver tid værende aktiekapital, jf. selskabslovens
6 198.
Bestyrelsen vurderer løbende selskabets kapital- og aktiestruktur og
finder den nuværende struktur hensigtsmæssig for aktionærerne og
virksomheden.
Evaluering af bestyrelsens arbejde
I henhold til forretningsordenen for bestyrelsen evaluerer bestyrelsen
løbende sit arbejde. En gang årligt vurderes arbejdsformen og resuita-
tet af arbejdet samt de enkelte deltageres indsats ved en åben diafog
på det bestyrelsesmøde, hvor delårsrapporten for tredje kvartal god-
kendes, Evalueringen forestås af formanden.
Bestyrelsens besiddelse af Vestas-aktier
Pr. 31. december 2011 ejede Vestas'bestyrelsesmedlemmer og
nærtstående I alt 151,158 Vestas-aktier. Tilsammen repræsenterede
disse aktier pr. 31. december 2011 en markedsværdi på ca. EUR 1,3
mio., se note 32 til koncernregnskabet.
Vestas' bestyrelsesmedlemmer er registreret på Vestas' insiderliste.
De har som hovedregel således kun mulighed før at handle Vestas-
aktier I en periode på fire uger efter offentliggørelse af årsrapporten,
delårsrapporter eller andre regnskabsmeddelelser, jf. selskabets
interne regler.
Bestyrelsesmedlemmernes eventuelle aktiehandler er underlagt ind-
beretningspligt, og en oversigt over årets offentliggjørte Indberetnin-
ger findes på vestas.dk.
Bestyrelsesudvalg
Vestas' bestyrefsesudvalg har til formål at forberede beslutninger og
indstillinger til behandling og godkendelse I den samlede bestyrelse.
Udvalgene har ikke selvstændig beslutningskompetence, men de refe-
rerer og indstiller til den samlede bestyrelse.
Vestas har nedsat fire faste bestyrelsesudvalg, som består af en for-
mand og to medlemmer, der vælges for et år ad gangen af og blandt
Df1204044xogsN57439
bestyrelsens medlemmer. Valget gennemføres som hovedregel på det
konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsam-
lingen.
Udvalgene afholder det nødvendige antal møder om året. Andre ledel-
sesmedlemmer kan ligeledes deltage i disse møder efter anmodning
fra udvalget.
Revisionsudvalget
Revisionsudvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurderinger
og kontrol! vedrørende revision, regnskabspraksis, Interne kontrol-
systemer, økonomisk rapportering, procedurer for behandling af klager
vedrørende regnskab og revision og behovet for en intern revisions-
funktion. Udvalget afholdte fire møder i 2011, og udvalgets tre med-
lemmer deltog i alle møder.
Vestas' bestyrelse og revislonsudvalg vurderer årligt behovet for en
intern revision, Det er Vestas' vurdering, at der ikke er behov for en
Intern revision, da en række af de opgaver, som normalt ville blive vare-
taget af en intern revision, varetages af en intern compliance-afdeling,
som har direkte reference til revisionsudvalget.
Flertallet af medlemmerne af revisionsudvalget opfylder revisorlovens
definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed. Forman-
den opfylder endvidere revisorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen.
Revisionsudvalgets forretningsorden findes på vestas.dk.
Nominerings- &kompensationsudvalget
Nominerings- & kompensationsudvalget har til opgave at støtte
bestyrelsen vedrørende overordnede personalerelaterede emner, her-
under vurderinger af vederlag. Udvalget afholdte seks møder i 2011.
Teknologiudvalget
Teknologliudvalget har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderingen
af teknologiske spørgsmål, IPR-strategi og produktudviklingsplaner.
Udvalget afholdte fire møder 1 2011,
Produktions- &excellenceudvalget
Produktions- &excellenceudvalget har til opgave at støtte bestyrelsen
ivurderingen af Supply Chain, Derudover støtter udvalget bestyrelsen
i spørgsmål vedrørende bæredygtighed, kvalitet, garantiforpligtelser
og produktionsmodning. Udvalget afholdte seks møder i 2011.
Direktion
Vestas Wind Systems A/S' direktion ansættes af selskabets be-
styrelse, Såfremt der i selskabet måtte være ansat flere direktører i
direktionen, udpeger bestyrelsen en af disse som administrerende
direktør og feder af direktionens daglige arbejde. Endvidere fastsæt-
ter selskabets bestyrelse kompetencefordelingen mellem de enkelte
direktionsmedlemmer, Medlemmerne af direktionen fratræder senest,
når de er fyldt 70 år.
Direktionens opgaver
Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af selskabet under
iagttagelse af de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver,
Direktionen har endvidere til opgave at fremlægge forslag til selska-
bets overordnede målsætning, strategier og handlingsplaner samt
forslag til hovedlinjerne i drifts-, investerings-, finansierings- og likvi-
ditetsbudgetter for bestyrelsen.
Direktionen overvåger overholdelsen af relevant lovgivning og andre
forskrifter og bestemmelser i forbindelse med den økonomiske rap-
portering. Der rapporteres løbende til revislansudvalget og bestyrel-
sen vedrørende såvel driftsmæssige som finansielle risici.
Selskabsledelse- Vestas årsrapport 2011 | 039
Direktionens forretningsorden findes på vestas.dk.
Direktionens besiddelse af Vestas-aktier
Pr. 31. december 2011 ejede Vestas" direktion og nærtstående I alt
2.437 Vestas-aktier. Tilsammen repræsenterede disse aktier en mar-
kedsværdi på ca. EUR 0,02 mio., se note 32 til koncernregnskabet.
Direktionsmedlemmerne er registreret på Vestas' insiderliste. De har
som hovedregel således kun mulighed for at handle Vestas-aktier I
en periode på fire uger efter offentliggørelse af årsrapporten, delårs-
rapporter eller andre regnskabsmeddelelser, jf. selskabets interne
regler.
Ledelsens eventuelle aktiehandler er underlagt indberetningspligt,
og en oversigt over årets offentliggjorte indberetninger findes på
vestas.dk.
Vederlag
Vestas er en global koncern med hjemsted I Danmark og dermed i
Skandinavien, og det afspejler sig i koncernens vederlagsprincipper.
Vestas forpligter sig som arbejdsgiver til at sikre ansvarlighed og lige
muligheder for medarbejderne samt til at arbejde aktivt for at fremme
mangfoldighed.
Vestas har valgt at lade Mercer's International Position Evafuation-
system være basis for virksomhedens globale vederlagssystem for
ledende medarbejdere. Her anvendes Mercer Reward Surveys som
benchmark.
For alle andre medarbejdergrupper anvendes lokalt baserede stati-
stikker som udgangspunkt for vederlagsfastsættelsen.
Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion
Vederlagspolitikken for Vestas Wind Systems A/S'bestyrelse og
direktion afspejler aktionærernes og selskabets interesser og tager
højde for eventuelle specifikke forhold, herunder de opgaver og det
ansvar, der varetages. Politikken findes på vestas.dk.
Honorar til bestyrelse
Det tilstræbes, at bestyrelseshonoraret svarer til niveauet i sammen-
lignelige selskaber, hvor der samtidig tages hensyn til kravene til
bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, indsats og bestyrelsesarbej-
dets omfang, herunder antallet af møder.
Hvert bestyrelsesmedlem honoreres med et fast kontant basishonorar
på EUR 43,606 om året. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-
mer honoreres på lige fod med de generalforsamlingsvalgte medlem-
mer.
Formanden modtager tredobbelt basishonorar, mens næstformanden
modtager dobbelt basishonorar for deres udvidede bestyrelses-
opgaver.
Udover basishonoraret ydes der et udvalgshonorar på EUR 21.804
tilde bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af et bestyrelsesudvalg.
Honoraret fastlægges efter samme principper som basishonoraret, og
udvalgets formand modtager dobbelt udvalgshonørar.
For 2011 er der udbetalt I alt EUR 1,0 mio. i bestyrelses- og udvalgs-
honorarer, se note 6 til koncernregnskabet. Der er ikke udbetalt sær-
lige honorarer.
Bestyrelsesmedlemmerne er ikke omfattet af Incitamentsprogram-
mer (optionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende) eller Vestas"
pensionsordning, og de vil ved en eventuel overtagelse ikke modtage
nogen kompensation.
040 | Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
Vederlag til direktion
Det er bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resul-
tatafhængig løn for direktionen er med til at sikre, at selskabet kan
tiltrække og fastholde nøglepersoner samtidig med, at direktionen
gennem en delvist incitamentsbaseret aflønning får en yderligere til-
skyndelse til værdiskabelse til forde! for aktionærerne.
Direktionen er ansat på en fast kontrakt, og alle vilkår i direktionens
aflønning fastsættes af bestyrelsen.
Direktionen honoreres med en konkurrencedygtig kompensations-
pakke, som består af fast løn, aktieoptioner og bonus. Den faste løn
er baseret på et markedsniveau, aktieoptionerne har fokus på fast-
holdelse og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne, og bonus
er baseret på årets resultater. Såfremt der efter tildelingen af de vari-
able lønandele konstateres, at disse er udbetalt fejlagtigt, kan selska-
bet I helt særlige tilfælde kræve hel eller delvis tilbagebetaling af disse.
12011 er der i alt udbetalt EUR 1,7 mio. fløntil direktionen og
omkostningsført EUR 1,1 mio. i aktiebaseret aflønning, jf. note 6 til
koncernregnskabet. Der blev ikke udbetalt bonus i 2011 i henhold til
2010-bonusprogrammet.
På baggrund af nominerings- & kompensationsudvalgets forslag til
direktionens vederlag vurderer og godkender bestyrelsen årligt veder-
laget og sikrer, at dette er | overensstemmelse med vilkårene I sam-
menlignelige selskaber.
Direktionens ansættelseskontrakter indeholder et opsigelsesvarsel
på op til 24 måneder, hvilket er almindeligt for direktører i danske
selskaber.
Ved opsigelse i forbindelse med at stemmemajoriteten i selskabet
skifter ejer, eller selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning,
modtager direktionen ingen kompensation, dog ændres opsigelses-
varslet til 36 måneder. Der er ikke aftalt nogen fratrædelsesgodt-
gørelse for direktionsmedlemmerne.-
Aktiebaseret incitamentsordning for 2009, 2010 og 2011
12011 er der for direktionen og udvalgte ledende medarbejdere eta-
bleret et optionsprogram, Yderligere oplysninger om dette optionspro-
gram, se note 32 til koncernregnskabet.
Fra 2006-2009 omfattede optionsprogrammet direktionen, Pre-
sidents og koncern Senior Vice Presidents med direkte reference til
direktionen, og i 2010 blev optionsprogrammet udvidet til også at
inkludere øvrige Senior Vice Presidents, Vice Presidents, Chief Specia-
lists og Chief Project Managers.
For regnskabsåret 2011 blev der samlet tildelt 997.857 optioner til
374 personer for 2011-programmet, som kan udnyttes1 2015-2016
til en kurs på DKK 184,06. Heraf blev direktionen tildelt 82,869
optioner, Tildelingen af optioner for regnskabsåret fandt sted i forbin-
delse med bestyrelsens godkendelse af denne årsrapport. Vilkårene
for optionerne svarer til vilkårene for de optioner, der blev udstedt for
regnskabsåret 2010.
For det enkelte år kan direktionen maksimalt tildeles optioner med
en nutidsværdi svarende til 115 pct, af deres bruttoløn på tildelings-
tidspunktet. For Presidents er værdien maksimalt 90 pct., for koncern
Senior Vice Presidents maksimalt 80 pct, for Senior Vice Presidents
50 pct. og for Vice Presidents, Chief Specialist og Chief Project
Managers må tildelingen maksimalt have en værdi svarende til 20 pct.
af deres bruttoløn. Nutidsværdien af aktleoptionerne beregnes efter
Black-Scholes-modellen.
Direktionen og de deltagere, der har direkte reference til direktionen,
skal ved udnyttelsen af optionerne geninvestere 50 pct. af gevinsten
efter skat i Vestas-aktier, der skal holdes i mindst tre år.
Ingen ledende medarbejdere har i 2011 udnyttet de tildelte optioner,
og ved udgangen af 2011 havde Vestas i alt 2.357.852 udestående
optioner - heraf var 329.684 optioner tildelt direktionen.
Bonusprogram
Det overordnede formå! med Vestas' bonusprogram er at belønne
alle Vestas-medarbejdere økonomisk, når de årlige mål realiseres —
finansielle såvel som ikke-finanslelle. Bonusprogrammet udspringer
af Vestas' virksomhedsstrategi, som fastslår, at alle medarbejdere
skal kunne belønnes for et mere rentabelt Vestas. Baggrunden er, at
alle Vestas-medarbejdere bidrager til samme værdiskabelse og yder
støtte til de samme kunder, uanset om de er beskæftiget i en support-
funktion, eller de udvikler, producerer, markedsfører, sælger, installerer
eller servicerer vindmøller.
Bonusprogrammet definerer en række målbare fokusområder, også
kendt som Key Performance Indicators, der hjælper med atreallsere
Vestas' strategiske målsætning.
Udbetalt bonus
Udbetalt
Udbetalt til til øvrige
mio. EUR direktionen medarbejdere
2008 0,3 38,0
2009 0,9 57,7
2010 0 0
2011 0 0
For at sikre en klar sammenhæng mellem den enkelte medarbejders
indsats og bonusudbetalingen blev bonusordningen for 2011 vægtet
stærkt mod resultatet for den enkelte forretningsenhed. For de fleste
ledere og ansatte var målene for koncernen vægtet med 40 pct, mens
forretningsenhedernes mål før sikkerhed, lagerdage og lokale kun-
derelationer var vægtet med 60 pct. For Vestas-regeringen og med-
arbejdere i koncernstabsfunktionerne afhang bonus udelukkende af
koncernens resultater I forhold til.de udmeldte forventninger til året.
Koncernens bonusmål for 2011 var en EBIT-margin på 8,4 pct. (vægt
35 pct), frit cash flow på EUR 200 mio. (30 pct), et kundeloyalitets-
indeks på 72 (20 pct.) og en omsætning på EUR 7 mia, (15 pct).
På baggrund af de opnåede resultater i 2011 vil der ikke blive udbe-
talt bonus før 2011 til direktionen og de øvrige medarbejdere i 2012.
Koncernbonusmålene for 2012 er en EBIT-margin på 5,0 pct. (vægt
35 pct.) et frit cash flow på EUR 300 mio. (vægt 30 pct), et CRSI-
indeks på 81 (vægt 20 pct.) og en omsætning på EUR 8 mia. (vægt
15 pct.)
Bonusudbetalingen tager udgangspunkt i national lovgivning og er
genstand for lokal tilpasning.
Code of Conduct
I takt med at Vestas bliver en stadig større virksomhed, hvor med-
arbejdere og samarbejdspartnere har vidt forskellige kulturelle bag-
grunde, trosretninger og politiske overbevisninger, stiger behovet for
et formaliseret fælles værdisæt. Vestas' Code of Conduct skal sikre, at
alle medarbejdere og andre personer, der handler på vegne af Vestas,
ved, hvad der er korrekt Vestas-adfærd.
Vestas' Code of Conduct sætter rammerne for arbejdet med at under-
støtte principperne i FN's Global Compact. Vestas tilstræber, at sam-
arbejdspartnere også respekterer disse.
Code of Conduct - internt
12011 har Vestas fortsat sine bestræbelser på at sikre en høj grad af
forretningsintegritet og udbredelse af Code of Conduct, Code af Con-
duct er tilgængelig for alle medarbejdere via e-learning, informations-
brochurer på 18 sprog mv.
For at fremhæve betydningen af og yderligere forankre principperne i
Vestas' Code of Conduct 1 2011 har direktionen og Presidents for de
daværende forretningsenheder, individuelt afgivet en skriftlig erklæ-
ring på, at de har læst og forstået Vestas' Code af Conduct, og atde
ikke er bekendt med overtrædelser af Vestas' Code of Conduct inden
for deres respektive ansvarsområder, som ikke er håndteret på behørig
vis.
Code of Conduct - eksternt
Vestas' værdikæde dækker flere end tusinde samarbejdspartnere i
hele verden, hvorfor Vestas' muligheder for at hjælpe med at udbrede
kendskabet til FN's Global Compact og andre lignende tiltag er gode.
Der er dog store nationale og kulturelle forskelle mellem samarbejds-
partnerne, lige som det store antal samarbejdspartnere hæmmer
mulighederne for hurtige ændringer.
Vestas' langsigtede arbejde er en kombination af krav, råd og vejled-
ning inden for sikkerhed, miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerret-
Tildeling af optioner
Antal Antal Antal Antal Antal Antal Udnyttelses- Udnyttelses-
tildelte personer udnyttet bortfaldet udestående optionertildeit kurs tidspunkt
optioner (stk) (stk.)?) optioner direktionen (DKK)
Tildelingsår (stk.) (stk) (stk.)
2006 56.448 18 2.550 7,293 46.605 16.378 147,60 2010-2012
2007 207.952 19 0 24.746 183.206 53.939 380,50 2010-2012
2008 189.002 19 - 14.486 174.516 51.380 380,50 2010-2014
2009 236.954 25 - 22.111 214.843 49.783 380,50 2013-2015
2010 832.382 349 - 49.251 783.131 75.335 320,60 2014-2015
2011 997.857 374 - 42.306 955.551 82.869 184,06 2015-2016
5) Antal bortfaldne optioner dækker over optioner, der er annulleret på grund af fratrådte medarbejdere,
Di204044rogsn57440
Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2611 [041
tigheder, etik mv., der skal medvirke til, at ikke kun Vestas' produktion
men hele produktet og dets tilblivelse er bæredygtigt i bredeste
forstand,
For mere Information om bæredygtighed i forhold til Vestas" sam-
arbejdspartnere, se vestas.com.
initiativ mod korruption
Vestas har underskrevet World Economic Forum's ”Partnering Against
Corruption Initiative” (PACI). Vestas har en lang række antikorruptions-
initiativer, som anbefales af PACI, men som PACI-medlem forpligter
Vestas sig tilat udvikle og implementere yderligere retningslinjer, pro-
cesser, værktøjer og kontrolsystemer, der er almindeligt anerkendte
til at støtte en virksomheds nultoleranceholdning til bestikkelse og
korruption.
12011 har der bl.a. været fokus på udvikling af et antikorruptions
due diligence-program til brug for udvælgelse af Vestas' forretnings-
partnere. Due diligence-programmet vil blive implementeret i Vestas
12012 i udvalgte områder, og programmet forventes fuldt ud imple-
menteret I hele Vestas i de følgende år.
Endvidere er en særlig procedure for gaver, underholdning og bevært-
ning i forhold til offentlige myndigheder i færd med at blive implemen-
teret i Vestas' Government Relations-funktion og forventes implemen-
teret i hele Vestas I de følgende år. Proceduren sikrer, at beslutninger
om at anvende penge til gaver, underholdning og beværtning er base-
ret på sunde og objektive forretningsargumenter, og at beslutningerne
er dokumenteret. I løbet af de kommende år vil PACI-principperne blive
fuldt implementeret.
Overholdelse af forpligtelser
Vestas lægger stor vægt på at sikre et etisk miljø i virksomheden,
og derfor etablerede Vestas I 2007 et system, hvor medarbejderne
anonymt kan indberette upassende adfærd eller hændelser, Systemet,
der i Vestas kaldes EthicsLine, blev i 2011 udvidet, således at Vestas'
forretningspartnere ligeledes har adgang til at stille spørgsmål eller
anmelde mistanke om brud på Vestas' Code of Conduct.
042 [ Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
Vestas'revislonsudvalg modtager rapportering fra ledelsen om over-
holdelsen af retningslinjer, mangler eller overtrædelser af vedtagne
politikker, forretningsgange og interne kontroller.
| 2011 var der i alt 86 henvendelser til EthicsLine, Henvendelserne
drejede sig dels om spørgsmål til fortolkning af reglerne og dels om
formodede brud på Code of Conduct,
Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse
Ifølge årsregnskabslovens & 107b og punkt 4.3 i"Regler for udste-
dere af aktier - NASDAQ OMX Copenhagen" skal børsnoterede selska-
ber udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse. Redegørelsen
skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes selskabet forholder sig
tilde gældende anbefalinger. Komiteens anbefalinger findes på
corporategovernance.dk,
I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for god selskabs-
ledelse skal selskabet anvende "følg eller forklar"-princippet. "Følg
eller førklar”-princippet indebærer, at selskabet enten skal følge an-
befalingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefalin-
gerne, helt eller delvist, ikke følges. Dette indebærer, at selskabet skal
angive, hvilke anbefalinger der ikke følges, at selskabet skal oplyse
grunden hertil, samt - hvor det er relevant — angive hvorledes selska-
bet har indrettet sig i stedet,
Det er præciseret, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold,
i hvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er hen-
sigtsmæssigt eller ønskeligt, idet det væsentligste er, at der skabes
gennemsigtighed i selskabets ledelsesforhold.
Den lovpligtige redegørelse for 2011 findes på vestas.dk/investor/
selskabsledelse.
Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Bent Erik Carlsen
Født: 3. april 1945
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Direktør, B. Carlsen Shipping ApS (Danmark) 2007—.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Formand for selskabets bestyrelse siden 1996, Indtrådt i bestyrelsen
september 1996 og genvalgt siden, senest i 2011. Valgperloden
udløber 1 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?) idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.
Er af bestyrelsen udpeget som formand før nominerings- &
kompensationsudvalget og teknologiudvalget.
Aktiebeholdning
Hari 2011 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 10.000 aktier.
Aktiebeholdning pr. 31. december 2011:116.120 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1972 HD i afsætningsøkonomi,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1978 HD iregnskabsvæsen,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
- Diverse managementkurser INSEAD (Frankrig)
Tidligere ansættelser
1969-1972 Salgschef i Colon Emballage A/S (Danmark)
1972-1979 Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S (Danmark)
1979-1981 Adm. direktør i Winther & Heide Eftf. A/S (Danmark)
1981-1983 Ansat ved Europa-direktionen I Air Liquide (Frankrig)
1983-1988 Adm, direktør i
Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik (Danmark)
1988-1990 Adm. direktør i Fro Saldatura S.A, (Italien)
1990-1992 Adm. direktør i L'Air Liquide Belge sa-nv (Belgien)
1992-1999 Adm. direktør i Hede Nielsen A/S (Danmark)
1999-2002 Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavia (Danmark)
2002-2008 Group Executive Vice President I
A.P, Møller-Mærsk A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige
for bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående
kendskab til ledelse af internationale og nationale selskaber herunder
indgående kendskab til strategisk ledelse, Indgående kendskab til
selskabets forhold og branchen som følge af mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde I selskabet.
Ledelseshverv
Medlem af bestyrelsen i: Investeringsforeningen Valueinvest Danmark
(Danmark), Odense Staalskibsværft A/S (Danmark) og SIF Group BV
(Holland).
044 ] Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
Torsten Erik Rasmussen
Født: 29. jun! 1944
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Administrerende direktør (CEO),
Morgan Management ApS (Danmark) 1997—.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Næstformand for selskabets bestyrelse siden 2006. Indtrådt
i bestyrelsen januar 1998 og genvalgt siden, senesti 2011.
Valgperioden udløber i 2012,
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed), idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.
Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensationsudvalget og produktions- & excellenceudvalget.
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 7.837 aktier.”
Kompetencer
Uddannelse
1961-1964 Handelsuddannelse,
Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark)
1964-1966 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og
hjemsendt som premierløjtnant (R)i 1967
1972 MBA, IMEDE, Lausanne (Schweiz)
1985 International Senior Managers' Program, Harvard
Business School (USA)
Tidligere ansættelser
1967-1971 Afdelingschef og senere direktør I
Northern Soft- & Hardwood Co, Ltd. (Congo)
1973 Direktionsassistent i LEGO System A/S (Danmark)
1973-1975 Økonami- og administrationschef i
LEGOLAND A/S (Danmark)
1975-1977 Logistikchef i LEGO System A/S (Danmark)
1977 Underdirektør, logistik i LEGO System A/S (Danmark)
1978-1980 Adm. direktør og CEO i LEGO Overseas A/S (Danmark)
1981-1997 Direktør og medlem af Group Management i
LEGO A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til strategisk ledelse øg organisation af nationalt og globalt funderede
virksomheder, betydelig erfaring med teknik, produktion og logistik I
globale mærkevarevirksomheder samt erfaring Inden for regnskab og
økonomi.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark),
Ball ApS (Danmark), Ball Holding ApS (Danmark), Ball invest ApS
(Danmark), CPD Invest ApS (Danmark), Oase Outdoors ApS (Danmark)
og Procuratio Business Simulations ApS (Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: TK Development A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals Inc, (USA), Morqan
Invest ApS (Danmark), Schur International A/S (Danmark), Vola A/S
(Danmark), Vola Ejendomme ApS (Danmark) og Vola Holding A/S
(Danmark).
Tillidshverv
Formand for: Acadia Pharmaceuticals Inc's Corporate Governance
Committee (USA).
Medlem af: Acadia Pharmaceuticals Inc's Compensation Committee
(USA).
Carsten Bjerg
Født: 12.november 1959
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Adm. direktør og koncernchef, Grundfos Management A/S
(Danmark) 2007—.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen marts 2011. Valgperioden udløber i 2012.
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.
Aktiebeholdning
Hari 2011 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 1.831 aktier.
Aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 1.831 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1983 Akademiingenfør, Danmarks Ingeniør Akademi
(Danmark)
1984-1985 ACPMM ved Cambridge Universitetet (England)
Tidligere ansættelser
1983-1984 Turnusingeniør, Danfoss A/S (Danmark)
1985-1989 Projektleder, Danfoss A/S (Danmark)
1989-1994 Fabrikschef, Danfoss A/S (Danmark)
1994-1997 Produktliniedirektør, Danfoss A/S (Danmark)
1997-2000 Direktør, International Produktion,
Grundfos Management A/S (Danmark)
2000-2003 Koncerndirektør, Produktion & Logistik,
Grundfos Management A/S (Danmark)
2003-2006 Viceadministrerende direktør,
Grundfos Management A/S (Danmark)
2006-2007 Fungerende koncernchef,
Grundfos Management A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelse af en international koncern herunder særligt viden om R&D,
produktian og strategisk ledelse.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen I: Grundfos China Holding Co., Ltd. (Kina),
Grundfos Holding AG (Schweiz), Grundfos New Business A/S
(Danmark) og Grundføs Pumps (Shanghai) Co,, Ltd, (Kina).
Medlem af bestyrelsen i: Grundføs Finance A/S (Danmark) og
Rockwool International A/S (Danmark).
Tillidshverv
Formand for: FORNYELSESFONDEN (Danmark).
Medlem af: Forretningsudvalget og hovedbestyrelsen for
Dansk Industri (Danmark) og bestyrelsen for Provinsindustriens
Arbejdsgiverforening (Danmark).
D1204044rogsNn57442
Elly Smedegaard Rex
Født: 13. maj 1955
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Servicemedarbejder og tillidsrepræsentant, Vestas Wind
Systems A/S (Danmark) 1999-—,
Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant, Indtrådt I bestyrelsen april
2008. Valgperioden udløber 1 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? grundet ansættelse I Vestas Wind Systems A/S
(Danmark).
Aktiebeholdning
12011 har en nærtstående erhvervet 200 Vestas-aktier.
Aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 200 aktier,”
Kompetencer
Uddannelse
1973 Klinikassistent (Danmark)
Tidligere ansættelser
1974 Butiksassistent hos Lem El (Danmark)
Butiksassistent hos Stop (Danmark)
1980-1983 Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
1983-1985 Klinikassistent hos Tandlægerne I Nygade (Danmark)
Klinikassistent hos Tandlæge Bidstrup (Danmark)
1986 Søgnegårdsvært I Ølstrup søgnegård (Danmark)
1987-1990 Kontorleder I Sommerland Vest (Danmark)
1991-1993 Klinikassistent hos Tandlægerne I Nygade (Danmark)
1993-1994 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
1995-1996 Køkkenassistent i ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)
Køkkenassistent på Vedersø Mejerikro (Danmark)
1997-1998 Kontorleder i
Troldeparken Sommerland Vest (Danmark)
1998-1999 Køkkenassistent I ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til personaleforhold og dagligdagen mv. i Vestas-koncernen.
Freddy Frandsen
Født: 24. april 1944
Nationalitet: Dansk
Bosiddende; Danmark
Stilling: Direktør
Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt i bestyrelsen april 2004 og genvalgt siden, senesti 2011.
Valgperioden udløber i 2012.
Opfylder Komitéen for god Selskabstedelses definition af
uafhængighed?) øg opfylder revisorlovens definition af revisions-
udvalgsmedlemmers uafhængighed?)
Er af bestyrelsen udpeget som formand for produktions- &
excellenceudvalget og valgt som medlem af revisionsudvalget.
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 3.653 aktier.7)
Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2011 [045
Kompetencer
Uddannelse
1967 Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum (Danmark)
- Diverse management kurser INSEAD (Danmark)
Tidligere ansættelser
1967-1973 Ingeniør i industriafdelingen i
Bruun & Sørensen A/S (Danmark)
1973-1987 Divisionsdirektør i Skako A/S (Danmark)
1987-1989 Adm. direktør i Kverneland-Danmark A/S (Danmark)
1989-1993 Adm. direktør i Pedershaab A/S (Danmark)
1993-2005 Adm. direktør i Aalborg Industries A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelses- og produktionsmæssige forhold samt brancheindsigt i
produktionsvirksomheder.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen I: Hans Følsgaard A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Desmi A/S (Danmark), Lindø Industripark
A/S (Danmark), Odense Staalskibsværft A/S (Danmark), Polaris
Invest II ApS (Danmark), Polaris Management A/S (Danmark),
Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S (Danmark) og Aalborg
Universitet (Danmark).
Tillidshverv
Formand for: Følsgaard Fonden (Danmark).
Medlem af; Den almennyttige fond: Utzon Foundation (Danmark) og
Nordsøen Forskerpark/Ocenarium (Danmark).
Håkan Eriksson
Født: 8. april 1961
Nationalitet: Svensk
Bosiddende: USA
Stilling: Chef for Ericsson Australien, New Zealand og Fiji (Australien)
2012-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen marts 2009 og genvalgt siden, senesti 2011.
Valgperioden udløber 1 2012.
Opfylder Komitéen for god Selskabstedelses definition af
uafhængighed.?
Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknologludvalget.
Aktiebeholdning
Har ikke aktier I selskabet,
Kompetencer
Uddannelse
1981-1985 Civilingeniør fra Linkåpings Tekniska hågskolan
ved Lindkåping universitet (Sverige)
2005 Ph.d.-grad, Linkåpings Tekniska hågskolan
ved Linkåpings universitet (Sverige)
046 | Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
Tidligere ansættelser
1986-1992 Ansat hos Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1992-1995 Chef, Systems Research and Development-afdeling i
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1995-1997 Direktør, Systems Design and Management i
Ericsson Research Canada (Canada)
1997-1998 Vice President, Business and Technology Development
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1998-2003 Vice President og adm. direktør, Ericsson Research
i Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
2003-2009 Senior Vice President og adm. direktør, Research
& Development I Telefonaktiebolaget LM Ericsson
(Sverige)
2009-2012 Group Chief Technology Officer Ericsson,
Telefonaktiebolaget LM Ericsson (Sverige)
2010-2012 Chef for Ericsson Silicon Valley (USA)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til Internationale forhold herunder forskning og teknologludvikling.
Tillidshverv
Medlem af: Kungliga Ingenjårsvetenskapsakademien (Sverige).
Jørgen Huno Rasmussen
Født: 25. juni 1952
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Administrerende koncerndirektør,
FLSmidth & Co, A/S (Danmark) 2004-,
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998 og genvalgt siden, senest! 2011,
Valgperioden udløber i 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.
Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknologiudvalget.
Aktiebeholdning
Hari 2011 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 2,435 aktier. Aktie-
beholdning pr. 31. december 2011: 2,935 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1976 Civilingeniør, byggelinien,
Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
1977 HD i organisation,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1980 Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
Tidligere ansættelser
1979-1982 Projektleder i A, Jespersen & Søn A/S (Danmark)
1982-1983 Leder af erhvervsbyggeri i
Chr. Islef &Co, A/S (Danmark)
1983-1986 Afdelingsleder i H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1986-1988 Udlandsdirektør i H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1988-2003 Adm. direktør i Hoffmann A/S (Danmark)
2000-2003 Direktør og medlem af Group Management i Veidekke
ASA (Norge)
—m— | ——……——mm«memeeeeseseee=
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige far
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelse af en international og børsnoteret koncern samt optimering
af produktionsprocesser.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: 11 datterselskaber i FLSmidth koncernen.
Næstformand for bestyrelsen i: Cembrit Holding A/S (Danmark),
Lundbeckfonden (Danmark) og Tryghedsgruppen SMBA (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Lundbeckfond Invest A/S (Danmark).
Tillidshverv
Medlem af: Hovedbestyrelsen for Dansk Industri (Danmark),
Repræsentantskabet for Tryghedsgruppen (Danmark) og bestyrelsen
for Industriens Arbejdsgivere I København (Danmark).
Jørn Ankær Thomsen
Født: 17. maj 1945
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Advokat og partner, Gorrissen Federspiel (Danmark) 1976-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt I bestyrelsen april 2004 og genvalgt siden, senesti 2011.
Valgperioden udløber! 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? ag revisorlovens definition af revisionsudvalgs-
medlemmers uafhængighed?! grundet tilknytning til en af de
advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet,
Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensationsudvalget og revisionsudvalget.
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 2.500 aktier,
Kompetencer
Uddannelse
1970 Cand.jur, Københavns Universitet (Danmark)
Tidligere ansættelser
1970-1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig (Danmark)
og advokat i 1974
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til juridiske forhold internationalt og nationalt herunder selskabs- og
børsret.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet
Schouw & Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter Løgten A/S
(Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/5 (Danmark), Danish
Industrial Equipment A/S (Danmark), DB 2001 A/S (Danmark),
Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional (Danmark),
F.M.J. A/S (Danmark), Fibertex Nonwovens A/S (Danmark), Fibertex
Personal Care A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest
Institutional (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), GAM Wood A/S
(Danmark), Givesco A/S (Danmark), Investeringsforeningen Danske
Invest (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig
1204044EogSN57443
(Danmark), Investeringsføreningen Danske Invest Select (Danmark),
Kildebjerg Ry A/S (Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin
Professional A/S (Danmark), Placeringsforeningen Profil Invest
(Danmark), Schouw & Co. Finans A/S (Danmark), Specialforeningen
Danske Invest (Danmark), Søndergaard Give A/S (Danmark) og Th. C.
Carlsen, Løgten A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: ASM Foods AB (Sverige), Biomar Group A/S
(Danmark), Carlett! A/S (Danmark), Dan Cake A/S (Danmark), Danske
Invest Management A/S (Danmark), Develvo Products A/S (Danmark),
Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S (Danmark), Givesco Bakery
A/S (Danmark), Hydra-Grene A/S (Danmark), Hydra-Grene Holding
A/S (Danmark) og P. Grene A/S (Danmark).
Tillidshverv
Formand for: Direktør Svend Hornsylds Legat (Danmark).
Næstformand for: Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen
Mindefond (Danmark).
Medlem af: Købmand Th. C. Carlsens Mindefond (Danmark).
Kim Hvid Thomsen
Født: 8. august 1963
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Industriteknikker og fællestillidsrepræsentant,
Vestas Nacelles A/S (Danmark) 1985»,
Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen maj
1996 og genvalgt siden, senest I 2008. Valgperioden udløber i 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?! grundet ansættelse i Vestas Nacelles A/S (Danmark).
Er af bestyrelsen valgt som medlem af produktions- &
excellenceudvalget.
Aktiebeholdning
Hart 2011 øget sin og nærtståendes Vestas-aktiebeholdning med
1,652 aktier. Aktiebeholdning pr. 31, december 2011: 4,798 aktier.”
Kompetencer
Uddannelse
1984 Industritekniker (Danmark)
Tidligere ansættelser
1981-1984 I|lære som industritekniker,
Tim Maskinfabrik (Danmark)
1985 Industritekniker, K. 2, Komponenter (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personaleforhold mv». i Vestas-koncernen.
Tillidshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
(Danmark),
Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2011 [047
Kurt Anker Nielsen
Født: 8. august 1945
Nationalitet: Dansk
Bosiddende; Danmark
Stilling: Direktør
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen april! 2006 og genvalgt siden, senest i 2011.
Valgperioden udløber! 2012.
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?! ag revisorlovens definition af revisians-
udvalgsmedlemmers uafhængighed),
Er af bestyrelsen udpeget som formand for revisionsudvalget
og opfylder revisorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen.
Aktiebeholdning
Har 2011 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 1.200 aktier.
Aktiebeholning pr. 31. december 2011: 7,450,7
Kompetencer
Uddannelse
1972 Cand.merc.,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
Tidligere ansættelser
1972-1973 Økonom ii Carlsberg A/S (Danmark)
1973-1974 Management-konsulent i Booz, Allen and Hamilton of
Scandinavia (Danmark)
1974-1977 Økonom i Novo Industri A/S (Danmark)
1977-1984 Chef før strategiplanlægningsafdelingen i
Novo Industri A/S (Danmark)
1984-1985 Direktør før strategiplanlægning og kommunikation i
Novo Industri A/S (Danmark)
1985-1989 Økonomidirektør i Novo Industri A/S (Danmark)
1989-2000 Koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk A/S (Danmark)
1996-2000 Viceadministrerende direktør I
Novo Nordisk A/S (Danmark)
2000-2003 Adm. direktør i Novo A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til regnskab, økonomi, kapitalmarkeder og øvrige finansielle forhold
samt ledelse af en international og børsnoteret koncern.
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen I: Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark)
og Reliance A/S (Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen I: Novo Nordisk A/S (Danmark), Novo Nordisk
Fonden (Danmark) og Veloxis Pharmaceuticals A/S (Danmark).
Tillidshverv
Formand for: Novo Nordisk A/S'revisionsudvalg (Danmark),
Novozymes A/S'revisionsudvalg (Danmark) og Veloxis
Pharmaceuticals A/S'revisionsudvalg (Danmark).
048 | Vestas årsrapport 2011 -Setskabsledelse
Michael Abildgaard Lisbjerg
Født: 17, september 1974
Nationalitet: Dansk
Bosiddende; Danmark
Stilling: Montør og tillidsrepræsentant, Vestas Nacelles A/S
(Danmark) 2001-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen april
2008. Valgperioden udløber i 2012.
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?! grundet ansættelse i Vestas Nacelles A/S (Danmark).
Aktiebeholdning
Hari 2011 øget sin Vestas-aktiebeholdning med 406 aktier.
Aktiebeholdning pr. 31. december 2011:834 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1995 Automekaniker (Danmark)
1996-1999 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt som
teknisk sergent
1998 Hf-enkeltfag (Danmark)
2010-2011 Projektledelse, Erhvervsakademlet MidtVest
(Danmark)
Tidligere ansættelser
1999-2001 Nordisk Dæk Import A/S (Danmark)
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige før
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personaleforhold my. I Vestas-koncernen.
Sussie Dvinge Agerbo
Født: 5. november 1970
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: People & Culture-medarbejder, Vestas Wind Systems A/S
(Danmark) 1990-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant., Indtrådt i bestyrelsen
november 2005 ag genvalgt i 2008. Valgperioden udløber I 2012.
Opfylder ikke Komitéen far god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?! grundet ansættelse i Vestas Wind Systems A/S
(Danmark).
Aktiebeholdning
Aktiebeholdning pr.31. december 2011: 3.000 aktier.”
Kompetencer
Uddannelse
1989-1992 Højere Handelseksamen (Danmark), og kontor-
assistent
1995 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent fag,
engelsk (Danmark)
1997 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent fag,
tysk (Danmark)
2003 IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole / Vestjysk
Handelsskole Skjern (Danmark)
mmmeeeeeeemee
Særlige kompetencer
Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til organisationsstruktur herunder personaleforholdet my. i Vestas-
koncernen.
Direktionens ledelseshverv
Ditlev Engel
Født: 24, maj 1964
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Koncernchef (CEO), Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
2005-,
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen maj 2005,
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 2.224 aktier,7)
Kompetencer
Uddannelse
1990 HD i regnskabsvæsen og økonomistyring,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1997 General Management Program - INSEAD (Frankrig)
Tidligere ansættelser
1990-1992 Vicedirektør i Hempel Hong Kong Ltd. (Hong Kong)
1992-1995 Vicedirektør i Hempel Hai Hong Ltd. (Hong Kong)
1995-1997 Adm. direktør i Hempel Norge AS (Norge)
1997-1999 Adm. direktør i Hempel Hai Hong Ltd. (Kina)
1999-2000 Executive Vice President i Hempel A/S (Danmark)
2000-2005 Koncernchef i Hempel A/S (Danmark)
Tillidshverv
Medlem af: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark),
Erhvervspolitisk Udvalg i Dansk Industri (Danmark), det internationale
energirådgiverpanel (IAP) under Singapores Handels- og
Industriministerium (Singapore), industrirådgiverpanelet under Det
Internationale Energiagentur (Frankrig) og FN's ”High-Level Group on
Sustainable Energy for All"
Industriel rådgiver for: EQT (Sverige).
Henrik Nørremark
Født: 24, maj 1966
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Vice-koncernchef og Chief Operating Officer (COO), samt
fungerende Chlef Financial Officer (CFO), Vestas Wind Systems A/S
(Danmark) 2012-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt i direktionen marts 2004,
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 213 aktier.
Kompetencer
Uddannelse
1991 HD iregnskabsvæsen,
Handelshøjskolen i Herning (Danmark)
Df1204044zogsn57444
Tidligere ansættelser
1986-1991 Revisor i Krøyer Pedersen (Danmark)
1991-1993 Controller i Wind Turbine Maintenance Corporation
(USA)
1993-1994 Controller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1994-1995 Controller i Vestas - American Wind Technology, Inc.
(USA)
1995-1999 Chefcontroller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1999-2004 Adm. direktør i Vestas — American Wind Technology,
Inc. (USA)
2004-2012 Koncernøkonomidirektør, Vestas Wind Systems A/S
(Danmark)
Juan Araluce y Martinez de Azagra
Født: 17. januar 1963
Nationalitet: Spanier
Bosiddende: Spanien
Stilling: Chief Sales Officer (CSO), Vestas Wind Systems A/S
(Danmark) 2012—.
Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt I direktionen februar 2012.
Aktiebeholdning
Har ikke aktier i selskabet.
Kompetencer
Uddannelse
1988 Afsluttende eksamen i økonomi og
virksomhedsledelse, Universidad Complutense de
Madrid (Spanien)
1992-1995 PhD-kurser i økonomi, ICADE, Madrid (Spanien)
2003-2004 Advanced Management Program, JESE, Barcelona
(Spanien) og Sales and Marketing Leadership Program,
Kellogg School, Chicago (USA).
Tidligere stillinger
1988-1989 Business Analyst, Retail Division, BP Spain (Spanien)
1989-1991 Retail Network Development Manager, BP Med.
(Spanien)
1991-1992 Giobal Customers Service Director, Oil Marketing Unit,
BP Oil International (Storbritannien)
1992-1993 Midlertidig stilling, Polygon Retailing Ltd,
(Storbritannien)
1993-1995 Planning, Administration, and Systems Development
Director/Retail SAP Implementation Director,
Retalls Division, BP Oil Spain (Spanien)
1995-1999 National Business Development and Distributors
Network Director, Consumer Industry Division,
BP Oil Spain (Spanien)
1999-2001 Sales Director, BP Group, Gas and Power Business
Spain, Power and Renewables Europe and Africa
Business Unit (Spanien)
2001-2003 Business Development Director, BP Group, Power and
Renewables Europe and Africa Business Unit (Spanien)
2004-2007 Gas Performance Unit Leader Spain, BP Group,
Gas, Power and Renewables Europe and Africa
Business Unit (Spanien)
2007-2012 President, Vestas Mediterranean, Vestas Eålica SAU
(Spanien)
Selskabstedelse - Vestas årsrapport 2011 [049
Anders Vedel
Født: 6. marts 1957
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Chief Turbines R&D Officer (CTO) samt fungerende Chief
Solutions and Services Officer (CSSO),
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2012-.
Position i Vestas Wind Systems A/S
indtrådt I direktionen februar 2012.
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2011: 1.141 aktier.”
Kompetencer
Uddannelse
1991-1995 Maskiningenfør, Ingenførhøjskolen Horsens (Danmark)
2002 Scandinavian International Management Institute,
Danmark
2008 Business Program ved IMD, International Institute for
Management Development (Schweiz)
Tidligere stillinger
1995-2000 Diverse stillinger ved Vestas Wind Systems A/S
(Danmark)
2000-2002 Technical Director,
IWT-Italian Wind Technology Srr.k, (Italien)
2003-2004 Service Manager,
Vestas International Wind Technology A/S (Danmark)
2004-2005 Vice President, Service Northern Europe,
Vestas Northern Europe A/S, Denmark
2005-2006 Vice President, Operations,
Vestas-Americas Wind Technology Inc. (USA)
2006-2007 Vice President, CIM, Vestas Technology R&D,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
2007-2012 Senior Vice President, Vestas Technology R&D,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
2007-2012 Managing Director, Vestas Technology R&D,
Vestas Technology R&D Chennai Pte. Ltd. (Indien)
6) Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed, se vestas.dk.
7) Det angivne antal aktier omfatter både egne og nærtståendes samlede aktlebeholdning.
8) Revisorlovens definition af begrebet uafhængighed findes på Vestas' hjemmeside, se vestas.dk.
050 | Vestas årsrapport 2011 -Selskabsledelse
D1204044rogsn57445
D1204044zogsn57446
Koncernregnskab
054 Resultatopgørelse
055 == Totalindkomstopgørelse
056 Balance
058 == Egenkapitalopgørelse
059 Pengestrømsopgørelse
061 Notertil koncernregnskabet
105 Juridiske enheder
108 Ledelsens påtegning
109 Denuafhænglige revisors påtegning
Koncernregnskab
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen
mio, EUR Note 2011 2010
Omsætning 3,4 5.836 6.920
Produktionsomkøstninger 5,6 (5.111) (5.745)
Bruttoresultat 725 1.175
Forsknings- og udviklingsomkostninger 5,6,7 (203) (150)
Distributionsomkostninger 5,6 (208) (206)
Administrationsomkostninger 5,6 (352) (351)
Resultat af primær drift før særlige poster (38) 468
Særlige poster 5,8 (22) (158)
Resultat af primær drift (60) 310
Andel af resultat i assøclerede virksomheder 15 1 0
Finansielle indtægter 9 26 22
Finansielle omkostninger 10 (120) (94)
Resultat før skat (153) 238
Selskabsskat 11 (13) (82)
Årets resultat (166) 156
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S (166) 156
(166) 156
Resultat pr. aktle (EPS) 12
Årets resultat pr. aktie (EUR) i (0,82) 0,77
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet (0,82) 0,77
054 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
Totalindkomstopgørelse - 31. december for koncernen
mio. EUR 20 12011 2010
Årets resultat 74166] 156
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 6. (4)
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder i . 18" 42
Perlødens dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter ” ' (24) 10
Værdireguleringer af afdækningsinstrumenter overført til resultatopgørelsen (praduktionsomkostninger) ” … (10) 8
Skat af pengestrømsafdækning og anden totalindkomst 1,8, (6)
Anden totalindkomst efter skat i (2) 50
Totalindkomst ialt ” gi (168) 206
Fordeles således: .
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S ..… (168) 206
2 (168) 206
Koncerregnskab- Vestas årsrapport 2011 [055
1204044EogSN57447
Balance 31, december for koncernen - Aktiver
mio. EUR Note 2011 2010
Goodwill 320 320
Færdiggjørte udviklingsprojekter 577 169
Software 90 88
Udviklingsprojekter under udførelse 256 457
immaterielle aktiver I alt 13 1.243 1.034
Grunde øg bygninger 1.020 867
Produktionsanlæg og maskiner 387 304
Andre anlæg, driftsmaterlel og Inventar 326 248
Materlelle aktiver under udførelse 165 285
Materlelle aktiver Ialt 14 1.898 1.704
Kapitalandele I assoclerede virksomheder 15 4 4
Andre tilgodehavender 20 44 25
Udskudt skat 16 333 224
Andre langfristede aktiver I alt 381 253
Langfristede aktiver i alt 3,522 2.991
Varebeholdninger 17 2.546 2.735
Tilgodehavender fra salg 18 663 624
Entreprisekontrakter 19 147 40
Andre tilgodehavender 20 395 277
Selskabsskat 21 41 64
Likvide beholdninger 30 375 335
Kortfristede aktiver I alt 4.167 4.075
Aktiver alt 7,689 7.066
056 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
Balance 31. december for koncernen - Egenkapital og forpligtelser
mlo, EUR Note 2010
Aktlekapital 22 27
Øvrige reserver 9
Overført resultat 2.718
Egenkapitali alt 2.754
Udskudt skat 16 6
Hensatte forpligtelser 23 139
Pensionsforpligtelser 24 2
Finansielle gældsforpligtelser 25 910
Langfristede forpligtelser ialt 1.057
Forudbetalinger fra kunder 1.546
Entreprisekontrakter 19 15
Leverandørgæld 1.120
Hensatte forpligtelser 23 223
Finansielle gældsforpligtelser 25 4
Andre gældsforpligtelser 26 323
Selskabsskat 21 24
Kortfristede forpligtelser ialt 3.255
Forpligtelser |alt … 5,113. 4,312
Egenkapital og forpligtelser |alt 7689" 7.066
Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 [057
Df.204044rogsn57448
Egenkapitalopgørelse 1. januar -
31. december for koncernen
Øvrige reserver
Reserve for Reserve for
valutakurs- — pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital! regulering afdækning resultat Falt
Egenkapital 1. januar 2011 27 3 6 2.718 2.754
Køb af egne aktier (9) o 0 (17) (17)
Aktlebaseret vederlæggelse 0 O 0 7 7
Årets totalindkomst? o 24 (26) (166) (168)
Egenkapital 31,december 2011 27 27 (20) 2.542 2.576
Øvrige reserver
Reserve for Reserve for
valutakurs- — pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat Vatt
Egenkapital 1. januar 2010 27 (35) (6) 2,556 2.542
Køb af egne aktler Q 0 Q 0 O
Aktiebaseret vederlæggelse Q 0 0 6 6
Årets totalindkomst? Q 38 12 156 206
Egenkapital 31. december 2010 27 3 6 2.718 2,754
Der henvises til moderselskabets egenkapitafopgørelse side 115 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible til
udlodning. Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 113.
1) Der henvises til totalindkomstopgørelsen vedrørende specifikation af kursregulering og værdiregulering af afdækningsinstrumenter I
forbindelse med opgørelse af årets totalindkomst.
058 | Vestas årsrapport 2011 »Koncernregnskab
Pengestrømsopgørelse 1, januar - 31. december for koncernen
mlo, EUR Note 7.0 772011" 2010
Årets resultat 0 156
Reguleringer før Ikke-kontante poster 411
Renteindbetalinger mv. 22
Renteudbetalinger mv. (49)
Betalt selskabsskat (131)
Pengestrømme fra drift før ændring Inettoarbejdskapital 409
Ændring i nettoarbejdskapital (353)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 56
Køb af Immaterlelle aktiver (328)
Køb af materielle aktiver (458)
Køb af andre langfristede aktiver (12)
Køb af virksomhed (2)
Salg af materjelle aktiver 11
Salg af andre langfristede aktiver 0
Pengestrømme fra Investeringsaktivitet (789)
Fritcash flow (733)
Erhvervelse af egne aktier 0
Tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser (28)
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 596
Pengestrømme fra finansleringsaktivitet 568
Ændring Hikvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld (165)
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. januar 479
Kursregulering af likvider 18
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 31. december 332
Beløbet kan specificeres således:
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning 325
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 10
Likvide beholdninger i alt 335
Kortfristet bankgæld (3)
332
Di204044xogsn57449
Køncemregnskab: Vestas årsrapport 2011 1059
Noter til koncernregnskabet
Note
Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn.
Segmentoplysninger.
Omsætning
Af- og nedskrivninger.
Personaleomkostninger.
Forsknings- og udviklingsomkostninger..
Særlige poster
VWÆØNJSNOGMGRBUNE
Finanslelle indtægter.
10 Finanslelle omkostninger.
21 Selskabsskat.
12 Resultat pr. aktie (EPS)
13 Immaterlelle aktiver
14 Materielle aktiver
15 Kapitalandele i associerede virksomheder. ,..csccesrererersrnrerrenetererernettrssenenennee
16 Udskudt skat
17 Varebeholdninger
18 Tilgodehavender fra salg
19 Entreprisekontrakter.
20 Andretilgodehavender.
21 Selskabsskat.
22 Aktiekapital
23 Hensatte forpligtelser
24 Pensionsforpligtelser.
25 Finanslelle gældsforpligtels er 2.2, essensen sens REEL,
26 Andre gældsforpligtelser
27 Regulering for [kke-kontante POSter 21.ccsescssnrerssmrssserssstreserernsernerrsrrere bre sEEn EEK
28 Ændring I nettoarbejdskapital
29 Køb af virksomheder.
30 Likvide beholdninger.
31 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer ect ntsnee
32 Ledelsens optionsprogram og akttebeholdninger…
33 Transaktioner med nærtstående parter 111.
34 Offentlige tilskud
35 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
36 Kontraktlige forpligtelser
37 Eventualforpligtelser og eventualaktiver eee
38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring.
39 Efterfølgende begivenheder
40 Nyregnskabsregulering
060 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
Di 204044xogsN57450
1 Anvendtregnskabspraksis før koncernen
Koncernregnskabet aflægges | overensstemmelse med International Finan-
clal Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske Union.
Årsregnskabet for moderselskabet aflægges I overensstemmelse med års-
regnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Årsrapporten aflægges I overensstemmelse med yderligere danske oplys-
ningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, [f. NASDAQ OMX
Copenhagens oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber,
årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt I henhold til årsregn-
skabsloven.
Grundlag for udarbejdelse
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra
afledte finansielle instrumenter,
Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt kon-
sistent iregnskabsåret og for sammenligningstallene,
Den anvendte regnskabspraksis er vændret I forhold til 2010.
Årsrapporten præsenteres I mio. EUR.
Implementering af nye regnskabsstandarder
Vestas-koncernen har med virkning fra 1. Januar 2011 Implementeret
ændringer til IAS 24 om oplysninger vedrørende nærtstående parter, IAS 32
om oplysninger om finansielle instrumenter, IFRIC 14 om begrænsninger ved
Indregning af penslønsaktiver, IFRIC 19 om konvertering af gæld til egen-
kapital og ændringer til IFRSs (maj 2010).
Ændringerne og fortølkningsbidragene har ikke påvirket indregning og
måling eller medført ændringer til koncernens anvendte regnskabspraksis og
de angivne noteoplysninger.
Ændringerne og fortolkningsbidragene har ingen effekt på resultat pr.
aktie og udvandet resultat pr. aktie.
Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er
Indeholdt I note 40 til koncernregnskabet.
Koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger
Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet)
og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte
besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontroJ
(dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne
benævnes samlet koncernen.
Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer mel-
lem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en betydelig
Indflydelse på den driftsmæssige og finanstelle ledelse, betragtes som a550-
clerede virksomheder.
En oversigt over koncernens juridiske enheder fremgår af siderne 105-107,
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for modersel-
skabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter
af ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af koncern-interne
Indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, Interne mellemværender og
udbytter samt urealiserede fortjenester øg tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder.
Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet I overens»
stemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.
Nyerhvervede eller nystiftede dattervirksomheder indregnes fra det tids-
punkt, hvor der opnås kontrol over det tilkøbte (overtagelsesdagen). Ved
erhvervelse af dattervirksomheder anvendes overtagelsesmetoden.
Anskaffelsesprisen opgøres som dagsværdien af de afgivne aktiver, påtagne
forpligtelser og udstedte aktier. Anskaffelsesprisen indeholder dagsværdien
af eventuelle betingede vederlag (earn-outs). Omkostninger ved erhvervel-
sen omkostningsføres i den periode, hvor de afholdes. fdentificerbare aktiver,
forpligtelser og eventualføorpligtelser (nettoaktiver) vedrørende den over-
tagne virksomhed indregnes til dagsværdien på overtagelsesdagen opgjort
efter koncernens regnskabspraksis.
Ved hver overtagelse indregnes goodwlil og en ikke-kontrollerende Interesse
(minoritet) efter én af følgende metoder:
1) Goodwillrelateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem den samlede dagsværdi af den overtagne
virksomhed og dagsværdien af de samlede regnskabsmæssige netto-
aktiver, Den ikke-kontrollerende Interesse Indregnes til andelen af den
overtagne virksomheds samlede dagsværdi (fuld goodwill).
2
z
Goodwill relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem anskaffelsessummen og dagsværdien af
koncernens andel af den erhvervede virksomheds regnskabsmæssige
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet, Den ikke-kontrollerende inte-
resse indregnes til den forholdsmæssige andel af de overtagne netto-
aktiver (forholdsmæssig goodwill).
Goodwill indregnes under Immaterielle anlægsaktiver, Goodwill afskrives
ikke, men vurderes årligt samt ved tegn på værdiforringelse for at afgøre, om
den har været udsat for værdiforringelse. Er dette tilfældet, foretages ned-
skrivning til aktivets lavere genIndvindingsværdi.
Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet.
En eventue] avance eller et eventuelt tab] forhold til den regnskabsmæssige
værdi på afståelsestidspunktet resultatføres ved salg I det omfang kontrol-
len over dattervirksomheden tillige afgives.
Sammenligningstal korrigeres Ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede
virksomheder.
Omregning af fremmed valuta
Funktione! valuta og præsentationsvaluta
Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af
den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden dri-
ver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner I andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Moderselskabets
funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens
internationale relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).
Omregning til præsentationsvaluta
Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på balance-
dagen gældende EUR-kurs, Resultatopgørelsen omregnes til transaktions-
dagens kurs. Som transaktionsdagens kurs anvendes gennemsnitskurs for
de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes
billede.
Omregning af transaktioner og beløb
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første Indregning til den funk-
tionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i
resuftatopgørelsen som finansielle Indtægter eller omkostninger. Tilgade-
havender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikkeer
afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskelle
mellem balancedagens kurs og transaktlonsdagens kurs Indregnes i resul-
tatopgørelsen som finansielle Indtægter eller omkostninger.
Omregning af tilknyttede virksomheder
Ved Indregning I koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en
funktionel valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes
resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktlonsdagens kurs
anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, I det omfang dette ikke
giver et væsentligt anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omreg-
Koncermregnskab- Vestas årsrapport 2011 1061
ning af udenlandske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til
balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra
transaktionsdagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i
egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.
Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder, der
anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende virk-
somhed, indregnes i koncernregnskabet direkte I egenkapitalen. Tilsvarende
Indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån
og afledte finanstelle Instrumenter, der er indgået til kurssikring af netto-
investeringen i udenlandske virksomheder med en anden funktionel valuta
end koncernens præsentationsvaluta, og som effektivt sikrer mod tilsva-
rende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering I virksomheden, direkte I
egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.
Ved indregning I koncernregnskabet af associerede virksomheder med en
anden funktionel valuta end køncernens præsentationsvaluta omregnes
andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapita-
len inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser. Kursdifferen-
cer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksom-
heders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser
samt ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte I egenkapitalen under en
særskilt reserve før valutakursregulering.
Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbage-
betaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er
indregnet direkte I egenkapitalen, og som kan henføres hertil, I resultat-
opgørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.
Afledte finansielle Instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles I balancen til dagsværdi,
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår
I andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive
og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og inten-
tion om at afregne flere finansielle instrumenter netto.
En salgskontrakts valutaelement behandles som et stand alone afledt finan-
slelt instrument, hvis kontraktens valuta ikke er Vestas' eller modpartens
funktionelle valuta eller en almindelig anvendt valuta idet land, hvor salget
finder sted.
Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af
markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Ændringer | dagsværdi af afledte finansielle Instrumenter, der er klassificeret
som øg opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv
eller en indregnet forpligtelse, indregnes I resultatopgørelsen sammen med
ændringer I værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så
vidt angår den del, der er sikret.
Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale, bort-
set fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af et indreg-
net aktiv eller en indregnet forpligtelse.
Ændringer i den de! af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der
er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige
betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer I værdien af det
sikrede, indregnes I totalindkomst. Når den sikrede transaktion realiseres,
overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra
totalindkomst og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede, Ved
sikring af provenu fra fremtidige låaneoptagelser overføres gevinst eller tab
vedrørende sikringstransaktloner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid.
Ændring I dagsværdien af afledte finansielle Instrumenter, som anvendes
til sikring af nettoinvesteringer iudenlandske datter- eller associerede
virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virk-
somheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en
særskilt reserve for valutakursregulering.
062 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
For afledte finansielle Instrumenter, som ikke opfylder betingelserne far
behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer | dagsværdi
løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.
Segmentoplysninger
De identificerede rapporteringspligtige segmenter udgør stort set hele
koncernens eksterne omsætning, som alene er opnået vla salg af vindmøller
og associerede serviceaktiviteter. De rapporteringspligtige segmenter er
en sammenlægning af operationelle segmenter i Vestas-koncernen, som
beskrevet HERS 8. De rapporteringspligtige segmenter er identificeret på
baggrund af koncernens interne ledelsesstruktur og den deraf følgende rap-
postering til hoavedbeslutningstagerne, direktionen (CODM). Identifikationen
er derfor baseret på både geografiske segmenter og forretningsenheder
(produktions- og salgsforretningsenheder) I koncernen, Serviceaktiviteterne
er et selvstændigt rapporteringspligtigt segment. De resterende operation-
elle segmenter, som ikke er Indeholdt | rapporteringspligtige segmenter, er
indeholdt under alle andre driftssegmenter.
Produktionsforretningsenhederne er klassificeret som et rapporterings-
pligtigt segment, da omsætningen genereret fra disse enheder er baseret
på koncernens Interne transfer pricing-politik og er ens på tværs af koncer-
nen, Derudover sælger Vestas-koncernen kun et produkt - vindmøller - og
omsætningen er hovedsageligt indregnet baseret på leveringen af en kom-
plet vindmølle og ikke baseret på individuelt salg af de tre hovedkomponen-
ter (vinger, naceller og tårne), som udgør en vindmølle.
Opgørelsen af EBIT, omsætning og omkostninger indeholdt i segmentoplys-
ningerne er foretaget på samme måde som I koncernårsrapporten.
Indtægter og omkostninger indeholdt I årets resultat er allokeret, I det
omfang de direkte eller indirekte kan henføres tilsegmenterne og opgøres
pålideligt. Omkostninger, der er allokeret enten direkte eller indirekte, Inde-
holder produktionsomkostninger, forsknings- og udviklingsomkostninger,
distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.
Indtægter og omkostninger allokeret indirekte tilsegmenterne er allokeret
på baggrund af en allokeringsnøgle beregnet på basis af anvendelsen af
nøgleressourcer i segmentet,
Langfristede segmentaktiver omfatter langfølstede aktiver anvendt direkte
i segmentets aktiviteter herunder Immaterlelle aktiver, materielle aktiver og
kapitalandele i associerede virksomheder.
Kortfristede segmentaktiver omfatter de kortfristede aktiver, som anvendes
direkte I segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra
salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.
Koncerninterne balancer omfatter transaktioner foretaget på markeds-
vilkår mellem operattonelle segmenter, der udgør de rapporteringspligtige
segmenter, Disse beløb elimineres for at opgøre tallene I koncernregnskabet.
Aktiebaseret vederlæggelse
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte
optioner måles til dagsværdien af optionerne.
For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, måles
dagsværdlen på tildelingstidspunktet og Indregnes i resultatopgørelsen
under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optio-
nerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes direkte i
egenkapitalen,
I forbindelse med første indregning af aktleoptionerne skønnes over antallet
af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende juste-
res for ændringer i skønnet over antallet af optioner, således at det totalt
Indregnede antal optioner er baseret på det faktiske antal.
Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en options-
prismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn tilde betingel-
ser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.
D1204044x095x57451
Offentlige tilskud
Offentlige tilskud omfatter tilskud til Investeringer, forsknings- og udvik-
lingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikkerhed for, at
de vil blive modtaget.
Tilskud til Investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes I
kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til, Øvrige tilskud indregnes i resul-
tatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de
omkostninger, de kompenserer for.
Resultatopgørelsen
Omsætning
Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af efter-
følgende service samt salg af reservedele,
Satg af enkeltmøller og mindre vindkraftværker baseret på standardløsnIn-
ger (supply-only øg supply-and-Installation projekter) samt salg af reserve-
dele indregnes iresultatopgørelsen, såfremt risikoovergang til køber har fun-
det sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget. Entreprisekontrakter om levering af større vindkraft-
værker med en høj grad af individuel! tilpasning indregnes I omsætningen I
takt med opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad
(turnkey projekter). Når resultatet af en entreprisekontrakt Ikke kan skønnes
pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgåede omkost-
ninger, I det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.
Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og forlængede
garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker, indregnes fresul-
tatopgørelsen over aftaleperioden | takt med levering af de aftalte service-
ydelser,
Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger, herunder garantiomkastninger, omfatter de
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. I kostprisen Ind-
går råvarer, hjælpematerlaler, direkte løn og indirekte omkostninger, såsom
gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.
Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.
Forsknings- og udviklingsomkostninger
Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der ikke
opfylder kriterierne for aktivering, samt af- og nedskrivning på aktiverede
udviklingsomkostainger.
Distributionsomkostninger
I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til salg
og distribution af varer solgt I årets løb mv, Herunder indregnes omkostnin-
ger til personale samt afskrivninger.
Administrationsomkostninger
Vadministratfonsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året
tilledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det
administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger
samt afskrivninger.
Særlige poster
Særlige poster Inkluderer væsentlige poster, som ikke er en del af den nor-
male forretning, Dette inkluderer omkostninger relateret til større organisa-
toriske tilpasninger og tilpasning af produktionskapacitet og produktpro-
gram. Omkostningerne omfatter nedskrivninger af immaterielle og materielle
aktiver samt hensættelser til omstruktureringer og eventuelle tilbageførsler
af disse,
Andel! af resultat i associerede virksomheder
I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de
associerede virksomheders resultat efter skat og efter eliminering af for-
holdsmæssig andel af intern avance/tab.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finanstelle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og
-tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner I
fremmed valuta, afskrivninger af finanslelle aktiver og forpligtelser, herunder
finanstelle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under aconto-
skatteordningen mv.
Låneomkostninger, der vedrører fremstilling af kvalificerende aktiver, indreg-
nes i disse aktivers køstpris.
Selskabsskat
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring I udskudt skat, ind-
regnes fresultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resuftat,
og direkte I egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte! egenkapitalen.
I det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skatte-
pligtig indkomst i Danmark eller | udlandet som følge af aktiebaserede
vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ørdningerne under skat af
årets resultat. Såfremt det samlede skattemæssige fradrag overstiger den
samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes skatteeffekten af det
overskydende fradrag dog direkte i egenkapitalen.
Balancen
Immaterielle aktiver
Goodwill
Goodwill indregnes ved første Indregning i balancen som beskrevet under
koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger. Efterfølgende måles
goodwill til denne værdi med fradrag af akkumulerede nedskrivninger, Der
foretages Ikke amortisering af goodwill.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens penge-
strømsfrembringende enheder, Fastlæggelsen af pengestrømsfrembrin-
gende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og Interne økonomisty-
ring. Ledelsen vurderer, at det laveste niveau for pengestrømsfrembringende
enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres, er
koncernens geografiske segmenter, Europa og Afrika, Nord- og Sydamerika
samt Asien og Oceanien,
Den regnskabsmæssige værd! af goodwill testes minimum én gang årligt for
værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver I den penge-
strømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives
til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi er højere.
Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de
forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed elter aktivitet
(pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet til. Alternativt
opgøres genindvindingsværdien som dagsværdlen fratrukket omkostninger
til salg. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje Iresultatop-
gørelsen.
Udviklingsprojekter og software
Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tek-
niske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt
marked eller anvendelsesmulighed I virksomheden kan påvises, og hvor det
er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes
som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og
der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening eller netto-
salgsprisen kan dække produktions", distributions-, administrations- og
forsknings- og udviklingsomkostninger. Hos Vestas er dette understøttet af
en gate-proces, hvor vurderingerne foretages I forbindelse med de enkelte
gates. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efter-
hånden som omkostningerne afholdes.
Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger omfatter
gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens
udviklingsaktiviteter.
Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter
lineært over den vurderede økonomiske brugstid, Afskrivningsperloden
udgør tre til fem år, Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle ned-
skrivninger.
Koncemregnskab - Vestas årsrapport 2011 [063
Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse
testes minimum én gang årligt for værdiforringe!se og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige netto-
pengestrømme fra udviklingsproøjektet.
Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter og licenser
afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingsprojektets levetid eller
den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget
reduceres med eventuelle nedskrivninger,
Software måles til kostpris med fradrag af akkumuterede af- og nedskriv-
ninger. I kostprisen indgår såvel direkte Interne som eksterne omkostninger.
Software afskrives lineært over fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres
med eventuelle nedskrivninger.
Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet,
Alle andre låneomkostninger indregnes som omkostninger I det regnskabsår,
de er afholdt. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig perløde, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.
Materielle aktiver
Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyt-
tet anskaffelsen Indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egen-
fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges skønnede
omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samtreetablering, i
det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. Kostprisen på et sam-
let aktiv opdeles I separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt
brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.
For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktiv-
ernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsieasing-
ydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne
rentefød som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.
Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materi-
elt aktiv, indregnes I den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv,
når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske for-
dele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestand-
dele ophører med indregning I balancen og overføres til resultatopgørelsen.
Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse Indreg-
nes Iresultatopgørelsen ved afholdelsen.
Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, Indgår som en del af omkostningen for aktivet.
Alle andre (åneomkostninger indregnes som omkostninger I det regnskabsår,
de er afholdt, Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.
Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der
udgør:
20-40 år
… 15-25 år
Bygninger,
Bygningsinstallationer.…..…......….
Produktionsanlæg og maskine
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede
test og udstillingsmøller smsen;
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
Grunde afskrives ikke.
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi
og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på
064 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien akti-
vets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.
Ved ændring I afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Afskrivninger indregnes I resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-,
førsknings- og udviklings-, distributlons- samt administrationsomkostninger i
det omfang, afskrivninger ikke Indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver.
Leasing
Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operatio-
nelle leasingforpligtelser.
En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed over-
fører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet, Andre leasing-
aftaler klassificeres som operationelle.
Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives
over den forventede brugstid I overensstemmelse med de ovenfor anførte
afskrivningsperioder, De tilsvarende finansielle leasingforpligtelser er ind-
regnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel
leasing indregnes lineært I resultatopgørelsen over leasingperloden.
Værdiforringelse af aktiver
Goodwili og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for
værdiforringelse, første gang Inden udgangen af overtagelsesåret. Udvik-
lingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse sam-
men med de øvrige langfristede aktiver! den pengestrømsfrembringende
enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi
over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere.
Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje i resultatopgørelsen.
Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes årligt
og indregnes kun I det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet I
fremtidige perioder.
Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes
årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse, Når en sådan
indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvind-
ingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede
afhændelsesomkastninger eller kapitalværdi.
Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige
pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som
aktivet er en del af.
Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi
af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger
aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under henholds-
vis produktions-, forsknings- og udviklings-, distributions- samt admini-
strationsomkostninger. Nedskrivning af goodwill indeholdes i en særskilt
linje fresultatopgørelsen,
Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre akti-
ver tilbageføres I det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og
skøn, der førte til nedskrivningen.
Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabs-
mæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville
have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.
Kapitalandete i associerede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den førholds-
mæssige andel af virksomhedernes Indre værdi opgjort efter koncernens
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urea-
liserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæssig
værdi af goodwill.
Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi
måles til EUR O, Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at
dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under
forpligtelser.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder måfes til amortiseret køst-
pris. Der foretages nedskrivning til Imødegåelse af tab.
Varebehofdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden, Ernetto-
realisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer samt råvarer, afgifter og hjælpematerialer omfatter
anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris før råvarer, hjælpe-
materialer, løn og produktionsomkostninger, der kan henføres til frem-
stillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen,
Indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i
produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt
omkostninger til fabriksadministration og produktionsledelse.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med
fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for
at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed,
Ukurans og udvikling I forventet salgspris,
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.
Perlodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris,
Entreprisekontrakter
Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker
med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey projekter).
Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra
færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer og forventede tab.
Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte
kontraktomkøostninger I forhold til kontraktens forventede samlede omkost-
ninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil
overstige de samlede indtægter på en kontrakt, Indregnes det forventede tab
straks som en omkostning i resultatopgørelsen.
Egenfremstillede komponenter indregnes i entreprisekontrakter | takt med,
at de indgår i specifikke opførelser af vindkraftværker,
Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entre-
prisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning indregnes
det forventede tab på entreprisekontrakter straks som en omkostning og en
forpligtelse.
Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.
Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger
acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender.
Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger
salgsværdien, indregnes under forpligtelser.
Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter ind-
regnes I resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.
Egenkapital
Egne aktier
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes
direkte I overført resultat I egenkapitalen. Kapltalnedsættelse ved annul-
lering af egne aktler reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende til kapi-
talandelenes nominelle værdi.
l- 04044EogSN57452
Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i Vestas
Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller med-
arbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.
Udbytte
Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den
ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forven-
tes udbetalt før året, oplyses som en særskilt post under egenkapitalen.
Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.
Reserve for valutakursregulering
Reserve for valutakursregulering I koncernregnskabet omfatter kursdiffe-
rencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder
fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentationsvaluta (EUR).
Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakurs-
reguleringerne i resultatopgørelsen.
Reserve for pengestrømsafdækning
Reserve for pengestrømsafdækning I koncernregnskabet omfatter kurs-
gevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler vedrørende
fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter I forbindelse med råvarekøb.
Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen ude-
stående renteswaps indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for-
rentede lån.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes I balan-
cen som beregnet skat af årets skattepligtige Indkomst, reguleret for skat af
tidligere års skattepligtige indkomster samt før betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. Der indregnes døg ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende skattemæssigt Ikke-afskrivningsberettiget goodwill
og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset
fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden
at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst, Ide tilfælde hvor
opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsreg-
ler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse
af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdlen af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med
den værdi, hvortil.de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat
af fremtidig Indtjening eller ved modregning I udskudte skatteforpligtelser
inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer
af urealiserede koncerninterne avancer og tab.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser Ide
respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når
den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring iudskudt skat
som følge af ændringer i skattesatser Indregnes Iresultatopgørelsen bortset
fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som følge af en tidligere
begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynilgt, at
indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske
ressourcer.
Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvor-
med forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages diskontering, når
det er relevant.
Garantihensættelse omfatter vurderede garantihensættelse på leverede
vindmøller og vindkraftværker på baggrund af erfaringerne hermed. Ved
Kancernregnskab- Vestas årsrapport 2011 1065
garantiperlodens start hensættes pr. vindmølletype kalkulatoriske beløb, der
Indregnes I resultatopgørelsen over garantiperloden i takt med afholdelsen
af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages perlodisk måling
på baggrund af en samtet vurdering af hensættelsesbehovet.
Omkostninger til omstruktureringer Indregnes som forpligtelser, når en
detaljeret, formel plan for omstruktureringen er offentliggjort senest på
balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtag-
else af virksomheder Indregnes hensættelser til omstruktureringer i den
overtagne virksomhed alene I beregningen af goodwill, når der på overtag-
elsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne virksomhed.
Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når
de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de uund-
gåellge omkostninger I henhold til kontrakten. Forventede tab på entreprise-
kontrakter indregnes dog i værdien af entreprisekontrakter.
Pensionsforpligtelser
Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede penslonsordninger, hvor kon-
cernen løbende Indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige penslons-
selskaber, Indregnes I resultatopgørelsen I den periode, de optjenes, og skyl-
dige indbetalinger medtages i balancen under andre gældsforpligtelser.
For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning
af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som ska! udbetales i henhold til
ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den
fremtidige udvikling i bl.a, lønniveau, rente, inflation og dødelighed, Kapi-
talværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til
gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt bereg-
nede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet
til ordningen medtages I balancen under penslonsforpligtelser i henhold til
korridøormetoden.
Iresultatopgørelsen indregnes årets pensionsomkostning baseret på de
aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse.
Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæssige gevinster
eltertab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de overstiger den største
numeriske værdi af 10 pct. af penslonsforpligtelserne eller af 10 pct. af
dagsværdlen af penslonsaktiverne. Beløbet indregnes I resultatopgørelsen
over de omfattede medarbejderes forventede gennemsnitlige resterende
arbejdstid I virksomheden. Den ikke-Indregnede de! af aktuarmæssige gevin-
ster/tab noteoplyses. | forbindelse med overgangen til IFRS er akkumulerede
aktuarmæssige gevinster og tab fuldt ud Indregnet i åbningsbalancen pr. 1.
januar 2005.
Ved en ændring I ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i
virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede
kapitalværdl, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkost-
ninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til
den ændrede ydelse. I modsat fald Indregnes de I resultatopgørelsen over
den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.
Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i det
omfang, det modsvarer ikke-indregnede aktuarmæssige tab, fremtidige
tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede fremtidige
indbetalinger til ordningen.
Andre langfristede personaleydelser indregnes tilsvarende ved anvendelse
af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridormetoden.
Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks iresultat-
opgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet
jubilæumsgratialer.
Finansielle gældsførpligtelser
Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdien af
det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
l efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen
mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes I resultatopgørelsen
under finansielle omkostninger over låneperioden.
066 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasing-
forpligtelse på finansielle leasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris.
Forudbetalinger fra kunder
Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris
og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke
leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende
service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.
Øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser måles til kostpris og
udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende
regnskabsår.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivltet og finansieringsaktivitet for året, årets
forskydning I likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og
slutning.
I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virk-
somheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte
virksomheder Indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra dølftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for
Ikke-kontante resultatpøster som af- og nedskrivninger, hensættelser samt
ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt sel-
skabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede
gældsforpligtelser, hvor! kortfristet bankgæld ikke indgår.
Pengestrømme fra Investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og
salg af virksomheder samt køb og salg af immaterielle, materielle og andre
langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder
vises separat.
Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide trans-
aktioner.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller
sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet
hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af
egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.
Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som beta-
ling af renter og afdrag på gæld.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og kortfri-
stet bankgæld.
Aktiver og kortfristet gæld, der i pengestrømsopgørelsen medtages som
likvide beholdninger, er dem, der Indgår i koncernens cash management.
|
Ordliste
Regnskabsrelaterede nøgletal
Bruttomargin (%): Bruttoresultat | procent af omsætning.
Forrentning af investeret kapital (ROIC) (9%): Resultat af primær drift efter
skat (effektiv skattesats) I procent af gennemsnitlige materielle og immaterl-
elle aktiver, varebeholdninger øg tilgodehavender minus ikke-rentebærende
forpligtelser Inkl. hensatte forpligtelser.
Forrentning af egenkapitalen (%):; Årets resultat efter skat divideret med
gennemsnitlig egenkapital.
Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital
ultimo.
Nettoarbejdskapital (NWC); Varebeholdninger, tilgodehavender, øvrige
driftsmæssige omsætningsaktiver minus leverandørgæld og andre gælds-
forpligtelser og øvrige driftsmæssige kortfristede forpligtelser
Nettorentebærende gæld/EBITDA: Nettorentebærende gæld divideret
med resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA).
Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin); Resultat før afskrivnin-
ger, andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat I
procent af omsætning.
Overskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat i associerede
virksomheder, finansielle poster og skat I procent af omsætning.
Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver alt.
Aktierelaterede nøgletal
Resultat pr. aktie (EPS); Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal
udestående aktier,
Indre værdi pr. aktie; Egenkapital ultimo divideret med antal aktier ultimo.
Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX
Copenhagen divideret med indre værdi ultimo.
P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen
divideret med årets resultat pr. aktie.
Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret
med gennemsnitligt antal aktier.
Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.
Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.
Terminologi | anvendt regnskabspraksis
IFRS: International Financial Reporting Standards
IAS: International Accounting Standards
IASB: International Accounting Standards Bøard
IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/
Standing Interpretations Committee
Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2011 | 067
Df1204044Eogsn57453
2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn
Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række regn-
skabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for indregning og
måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste regnskabsmæs-
sige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens regnskabspraksis er
detaljeret beskrevet i note 1 til koncernregnskabet.
Væsentlige vurderinger
Anvendelse af produktionsmetoden
Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger I forbindelse
med Indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk I høj grad er Individuelt
tilpasset (turnkey projekter), indregnes omsætningen vedrørende projekter
under udførelse i henhold til produktionskriteriet, svarende til salgsværdien
af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke
kvalificerer til indregning i henhold til produktionskriteriet (supply-only and
supply-and-installation projekter), indregnes den samlede omsætning først
på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.
Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncernens
indregning af omsætning og dermed indtjening i forhold til det forventede.
Væsentlige skøn
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værd! af visse aktiver og forpligtelser
kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.
De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer,
som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i
sagens natur er usikre og uforudsigelige, Forudsætningerne kan være ufuld-
stændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder
kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som
kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for
Vestas-kancernen er omtalt i ledelsesberetningen, side 26, og Inoterne til
koncernregnskabet.
Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af
ændringer Ide forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af
ny viden eller efterfølgende begivenheder.
Garantihensættelser
Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponent-
fejl, funktionsfejl øg kundens eventuelle økonomiske tab I forbindelse med
Ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse
tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperlode og de speci-
fikke garantivilkår er for kunden en det af det individuelle aftalegrundlag.
Garantihensættelser Inkluderer udelukkende standardgaranti, mens service-
ydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbetalinger fra
kunder.
Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte
møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet
har en garantiforpligtelse, Sådanne hensættelser vil også omfatte møller
solgt I tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere, Herudover skal
understreges, at kompleksiteten I visse af de konstaterede typefejl mv. kan
føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvir-
ket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger
og tidsmæssig dimension for udbedring.
Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 15-20 pct. at vedrøre requ-
leringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefefl mv. Heri Indgår
omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte mølter, kommercielle
forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.
Samtet er der i 2011 foretaget garantihensættelser på EUR 148 mio, sva-
rende til 2,5 pct, af koncernens omsætning.
For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produkt-
risici, se ledelsesberetningen side 16 samt note 23 til koncernregnskabet.
Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige for-
068 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
handlinger med underleverandører om kompensation. Kompensationen fra
underleverandører Indregnes, når der er indgået skriftlig aftale med leveran-
døren.
Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31. decem-
ber 2011 EUR 249 mio. (2010: EUR 283 mio)).
Værdiforringelse af aktiver
Goodwill
Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes
de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder), som knytter
sig hertil, vilvære istand tilat generere tilstrækkelige positive nettopenge-
strømme I fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, varemærker med
ikke-definerbar levetid samt øvrige nettoaktiver i den pågældende virksomhed.
Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter
og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for efter-
følgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, EBIT, fremtidige
anlægsinvesteringer samt vækstforventninger for årene efter. Budgetter og
forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på konkrete fremtidige
forretningsmæssige tiltag, hvori risici ide væsentlige parametre er vurderet
og Indregnet I de fremtidige forventede frie pengestrømme. Fremskrivninger
efter de kommende fem år er baseret på generelle forventninger og risici.
De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er
før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske segmenter.
Egenkapitalandelen forventes at forblive høj I relation til koncernens frem-
tidige kapitalstruktur.
For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver, se note
13 til koncernregnskabet.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31. december 2011
EUR 320 mio. (2010: EUR 320 mio.).
Udviklingsprojekter
Færdiggjorte udviklingsprojekter gennemgås årligt for Indikatorer for
nedskrivningsbehav. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret,
foretages en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For Igang-
værende udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig nedskrivnings-
test. Nedskrivningstesten udarbejdes på baggrund af forskellige faktorer,
herunder projektets anvendelse I fremtiden, nutidsværdien af den forventede
fremtidige indtjening samt rente og risici.
Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr. 31. december
2011 EUR 833 mio. (2010:EUR 626 mio.).
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris fratrukket tab ved værdi-
forringelse, som følge af manglende betalingsevne. Skøn over tab fore-
tages på baggrund af kundernes betalingsevne, historiske oplysninger om
betalingsmønstre og dubløse tilgodehavender samt kundekoncentrationer,
kundernes kreditværdighed og modtagne sikkerheder samt økonomiske
konjunkturer i selskabets afsætningskanater. Foretagne skøn opdateres,
såfremt debitorens betalingsevne ændres,
Det skønnes, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige til dækning af
tab.
Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender udgør pr. 31. december
2011 EUR 1,249 mio.(2010: EUR 966 mio.).
Udskudt skat
Vestas-koncernen Indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatte-
værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt
ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig
fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst. Vurdering fore-
tages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende
år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.
Værdlen af Indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 333 mio. (2010:
EUR 224 mio,), hvoraf EUR 115 mio. (2010: EUR 27 mio.) relaterer til frem-
førbare underskud, Af de fremførbare underskud forventes EUR 0 mio. reati-
seret Inden for 12 måneder, og EUR 115 mifo, forventes realiseret senere end
12 måneder efter balancedagen. Værdien af Ikke-indregnede skatteaktiver
(primært skattemæssige underskud til fremførsel) udgør i alt EUR 32 mio.
(2010: EUR 21 mio.), som ikke forventes udnyttet inden før en overskuelig
fremtid.
For en yderligere beskrivelse af koncernens skatteaktiver, se note 16 til kon-
cemregnskabet.
1204044EogSN57454
Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 |069
3 Segmentoplysninger
Europa og Nord- og Aslenog Rapporterings-
2011 Afrika Sydamerika Oceanien Produktions- pligtige
mlo. EUR salgsenheder salgsenheder — salgsenheder enheder Serviceaktivitet — segmenter ialt
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 2.585 1.911 619 0 - 5,115
Service - . - - 705 705
Andet 1 0 2 13 0 16
Ekstern omsætning I alt 2.586 1.911 621 13 705 5,836
intern omsætning!” 359 71 34 4.176 0 4.640
Segmentomsætning I alt 2.945 1.982 655 4.189 705 10.476
Segmentresultat af primær drift (EBIT) I alt (4) (99) (155) 109 110» (39)
Finansielle poster (netto) (75) (54) (2) (60) - (191)
ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 12 6 15 125 8 166
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) o 0 0 22 0 22
Nedskrivninger (indregnet i egenkapital) 0 0 0 0 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet I resultatopgørelsen) 0 Q 0 o 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet i egenkapital) 0 o 0 o o [2]
Garantihensættelse for året 1 0 0 0 Q 1
Aktiebaseret vederlæggelse 9 0 0 0 0 g
Tilgang af materlelle og immaterielle aktiver 24 11 8 241 6 290
Tilgang til Investeringer i associerede virksomheder Q o 0 o Q 0
Investeringer i associerede virksomheder 3 0 0 O Q 3
Langfristede aktiver
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 120 19 38 1.378 13 1.568
Segmentaktiver 2.018 977 674 2.387 13 6.069
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:
USA - 1.705 - - -
Tyskland 839 - - - -
Ekstern omsætning I Danmark 170
Ekstern omsætning uden for Danmark 5.666
USA Kina Andre lalt
Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - - - 1.838
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 497 288 518 1.303
1) Intern omsætning omfatter Intern samhandel, management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber I koncernen.
2) Service EBIT før allokering af fællesomkostninger
Ekstern omsætning, der er fordelt på individuelle lande, Indeholder alle lande med en ekstern omsætning, der udgør over 10
pct. af koncernens samlede eksterne omsætning.
Ingen enkelt kunde udgør over 10 pct. af den samlede eksterne omsætningi 2011 og 2010. Ingen af koncernens aktiver er
klassificeret som ”held-for-sale" Ingen af de foretagne nedskrivninger for et enkelt aktiver i sig selv væsentlige. Langfristede
aktiver placeret I andre lande overstiger enkeltvis ikke 10 pct. af koncernens samlede langfristede aktiver på nær I USA.
070 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
i
i
Rn RR RR RR SR RR BR RR $ RR em R$Å R$é m$Z $.Å 1 RE mm mm EM
i 3 Segmentoplysninger (fortsat)
Europa og Nord- og Aslen og Rapporterings-
2010 Afrika Sydamerika Oceanien — Produktions- pligtige
i mio. EUR salgsenheder — salgsenheder — salgsenheder enheder Serviceaktivitet — segmenterl aft
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 3,773 1.482 1.028 o - 6.283
i Service - " - - 623 623
Andet 6 1 1 6 0 14
Ekstern omsætning lalt 3.779 1.483 1.029 6 623 6.920
i Intern omsætning?” 531 143 52 3.274 0 4.000
Segmentomsætning I alt 4.310 1.626 1.081 3.280 623 10.920
i Segmentresultat af primær drift (EBIT) 125 35 (108) (197) 842) (61)
Finansielle pøster (netto) (82) (36) (26) (11) - (155)
ANDRE SEGMENTPOSTER
i Afskrivninger 13 9 11 115 10 158
Nedskrivninger (indregnet I resultatopgørelsen) 0 o (8) 56 O 56
Nedskrivninger (indregnet I egenkapital) 0 0 o 0 (8) 0
i Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet Iresultatopgørelsen) 0 0 0 0 0 Q
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet I egenkapital) 0 o 0 0 0 0
Garantihensættelse for året 3 0 1 O 0 4
i Aktlebaseret vederlæggelse 6 0 0 0 0 6
Tilgang af materielle og Immaterlelle aktiver 17 5 12 278 10 322
Tilgang til investeringer i associerede virksomheder 2 0 0 0 0 2
Investeringer i associerede virksomheder 3 Q 1 0 0 4
i Langfristede aktiver
(eksklusive udskudt skat, pensfoner mv.) 110 15 44 1.260 15 1.444
Segmentaktiver 2.105 656 800 2.316 15 5.892
i Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:
USA - 1.218 - - -
i Tyskland o - - - -
Ekstern omsætning i Danmark 111
Ekstern omsætning uden for Danmark 6.809
i USA Kina Andre lalt
Langfristede aktiver placeret I Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - . - 1.616
i Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 476 277 369 1.122
i 1) Intern omsætning omfatter intern samhandel, management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen,
2) Service EBIT før allokering af fællesomkostninger
i Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2011 1071
Di204044rogsn57455
3 Segmentoplysninger (fortsat)
mio. EUR 2011 2010
AFSTEMNING
EBIT for rapporteringspligtige segmenter (39) (61)
EBIT for alle andre driftssegmenter! (21) 371
EBIT jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet (60) 310
Segmentomsætning for rapporteringspligtige segmenter 10.476 10.920
Omsætning for alle andre driftssegmenter 396 494
Eliminering af intern omsætning (5.036) (4.494)
Omsætning Jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 5.836 6,920
Aktiver for rapporteringspiigtige segmenter 6.069 5.892
Aktiver for alle andre driftssegmenter 3.502 2.895
ElIminering (1.882) (1.721)
Aktiver jf. balancen for koncernregnskabet 7,689 7.066
1) Inklusive moderselskabets omsætning (management fee, service-, royalty- og lejelndtægter fra andre selskaber i koncernen) fratrukket
omkostninger refateret til Vestas Technology R&D og koncernstabsfunktioner.
4 Omsætning
mio. EUR 2011 2010
Salg af vindmøller og vindkraftværker 5,115 6.283
Salg af service 705 623
Andet 16 14
5,836 6.920
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af produktionskritertet (turnkey projekter) 807 397
Omsætning ved brug af leveringskriteriet (supply-only og supply-and-installation projekter) 4.308 5.886
5115 6,283
5 Af-og nedskrivninger
mio. EUR 2011 2010
Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:
Afskrivninger, immaterielle aktiver 128 90
Nedskrivninger, Immaterlelle aktiver Q 15
Afskrivninger, materielle aktiver 205 182
Nedskrivninger, materielle aktiver 22 83
Avance og tab på afhændede materielle aktiver 10 4
365 374
- og er omkostningsført således:
Produktiaonsomkostninger 159 147
Forsknings- og udviklingsomkostninger 128 84
Distributionsomkostninger 40 34
Administrationsomkostninger 16 14
Særlige poster 22 95
365 374
072 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
BR RS RS SR RR RS RR SØ mm mm mm mæ mæ RE mm mm EM
6 Personaleomkostninger
mio. EUR 100 07792011. 2010
Personaleomkostninger specificeres således: bu sn TTT,
Lønninger og gager mv. REE 3 882
Aktlebaseret aflønning , 9 6
Pensionsordninger …— 55. 48
Andre udgifter til social sikring ve, 4 14 … 89
"2215 … 1.025
Ud af personaleomkostninger er EUR 417 mio, (2010: EUR 345 mio.) omkostningsført under produktionsomkostninger,
og EUR 798 mio. (2010: EUR 680 mio.) er omkostningsført under forskning- og udviklingsomkostninger,
distributionsomkostninger samt adminlstrationsomkostninger.
Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar 1
1
Direktion
Lønninger og gager mv. 2
Aktlebaseret aflønning 1
3
Andre ledende medarbejdere (Vestas-regeringen) I
Lønninger øg gager mv. 8 7
Aktlebaseret aflønning … 2 2
Pensfonsørdninger MD er s0. 0
NER 10. 9
Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af penslonsordninger.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere k 22.296 . 22.216
Antal medarbejdere, ultimo ” v2272i 23.252
7 Forsknings- og udviklingsomkostninger
mio. EUR 2010
Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således:
Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger 372
Aktiverede udviklingsprojekter (292)
Afskrivninger på udviklingsprojekter 70
Nedskrivninger på udviklingsprojekter 0
150
Køoncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 1073
ik 04044EogSN57456
8 Særlige poster
mlo. EUR 2011 2010
Nedskrivninger af Immaterlelle aktiver (eksklusive goodwill) 0 15
Nedskrivninger af materielle aktiver 22 80
Nedskrivning af varebeholdninger 0 10
Personaleomkostninger 0 47
Andre omstruktureringsomkøostninger 0 6
22 158
9 Finansielle indtægter
mio, EUR 2011 2010
Valutakursreguleringer o 0
Indlån og tilgodehavender:
-Renteindtægter 21 20
- Øvrige finansielle indtægter 1 2
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning (9) Q
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning o 0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 4 0
26 22
10 Finansielle omkostninger
mio, EUR 2011 2010
Valutakursreguleringer 56 41
Finanstelle forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris:
- Renteomkostninger 53 40
- Øvrige finansielle omkostninger 7 9
ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 4 1
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning Q 0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 0 3
120 94
12011 blev låneomkostninger på EUR 10 mio. (2010; EUR 1 mio.) aktiveret som en del af materielle aktiver og
udviklingsprojekter tilen rente på 3,3 pct. (2010: 3,9 pct.).
074 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
11 Selskabsskat
For information om antal aktier anvendt til beregning af resultat pr. aktie, se note 22 til koncernregnskabet.
D1204044xogsn57457
mio. EUR 2010
i Aktuel skat af årets resultat 46
Udskudt skat af årets resultat 30
Skat af årets resultat 76
Ændring I selskabsskatteprocent Q
i Regutering vedrørende tidligere år (netto) 6
Selskabsskat iresultatopgørelsen 82
Skat af totalindkomstpøoster vedrørende udskudt skat 6
i Skat af totalindkomstposter 6
Årets skat lalt 88
i Opgørelse af effektiv skatteprocent: soul,
Selskabsskattesats I Danmark ” 25% 25%
Regulering vedrørende tidligere år Aa (177%. 2%
i Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats i forhold til dansk skattesats (netto) ' . (9)% 1%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger (8)% 0%
Ikke-skattepligtige indtægter 13% 0%
Skat af særlige poster % (21% 6%
i Reservation vedrørende fremførbare underskud ” 0% 0%
Ændring i selskabsskatteprocent 0%. 0%
Effektiv skatteprocent 18)% - 34%
i 12011 blev skatteprocenten (8) mod 34 pct. I 2010. Den positive skattebetaling i 2011 skyldes reguleringer fra tidligere år
og højere skatteprocenter I udenlandske overskudsgivende dattervirksomheder.
Vestas Wind Systems A/S er sambeskattet med alle koncernens danske dattervirksomheder. Den aktuelle danske selskabs-
| skat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige Indkomster. Selskaber, der anvender
skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet svarende til skatteværdien af
de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes af andre selskaber, modtager sambeskat-
ningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld førdeling). De sambeskattede
i selskaber Indgår I acontoskatteordningen.
12 Resultat pr. aktie (EPS)
i mio. EUR 2010
Årets resultat (mio. EUR) 156
Gennemsnitligt antal aktier " 203.704.103
i Gennemsnitligt antal egne aktier (756.798)
Gennemsnitligt antal aktier! omløb .443,906'" 202.947.305
Udestående aktleoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt iX o
i Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb . 202.947,305
Resultat pr. aktie (EPS) 0,77
Udvandet resultat pr, aktie (EPS-D) 0,77
Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2011 [075
13 Immaterielle aktiver
Færdiggjorte Udviklings-
2011 udviklings- projekter under
mio, EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 361 137 457 1.275
Valutakursreguleringer 0 1 1 2 4
Tilgang o 16 26 302 344
Afgang 0 (4) 0 (6) (10)
Overført 0 499 0 (499) 0
Kostpris 31. december 320 873 164 256 1.613
Af- og nedskrivninger 1. Januar 0 192 49 0 241
Valutakursreguleringer 0 1 0 Q 1
Årets afskrivninger 0 103 25 0 128
Årets nedskrivninger o o 0 o 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang Q o 0 o 0
Overført Q o 0 0 Q
Af- og nedskrivninger 31. december 0 296 74 o 370
Regnskabsmæssig værd! 31. december 320 577 90 256 1.243
Heraf internt opbyggede aktiver 0 561 88 256 905
Afskrives over 3-5 år 5år
I software Indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 9 mio. pr. 31. december 2011.
Færdiggjorte Udviklings-
2010 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse latt
Kostpris 1. januar 320 207 103 320 950
Valutakursreguleringer 0 0 0 (1) (1)
Tilgang 0 o 36 292 328
Afgang Q o (2) 0 (2)
Overført 0 154 o (154) o
Kostpris 31. december 320 361 137 457 1.275
Af- og nedskrivninger 1. januar 0 108 30 0 138
Valutakursreguleringer 0 0 0 0 0
Årets afskrivninger 0 70 20 0 90
Årets nedskrivninger o 14 1 o 15
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 0 (2) o (2)
Overført 0 0 0 0 Q
Af- og nedskrivninger 31, december 0 192 49 0 241
Regnskabsmæssig værdi 31. december 320 169 88 457 1.034
Heraf internt opbyggede aktiver 0 169 86 457 712
Afskrives over 3-5 år 5 år
Nedskrivninger af udviklingsprojekter og software er forbundet med den omstrukturering, der har fundet sted I koncernen i
2010.
I software indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 35 mio. pr. 31. december 2010.
076 ] Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
13 Immaterielle aktiver (fortsat)
Goodwill
Ledelsen har pr. 31. december 2011 afsluttet en værdiforringelsestest af den regnskabsmæssige værdi af goodwill.
Værdiforringelsestesten er foretaget I fjerde kvartal på basis af de af bestyrelsen og direktionen godkendte budgetter og
forretningsplaner samt øvrige forudsætninger med de efter IAS 36 fornødne tilpasninger.
Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwilli Vestas-koncernen er fremkommet I forbindelse med fusionen
mellem Vestas Wind Systems A/S og NEG Micon A/S I 2004, hvor Vestas overtog NEG Micon A/S,
Med henblik på værdiforringelsestesten er den regnskabsmæssige værdi af goodwill pr. 1, januar 2004 med tillæg af goodwill
fra efterfølgende overtagelser fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder: Europa og Afrika, Nord- og Sydamerika samt
Asien og Oceanien. Pr. 31, december 2011 udgjorde goodwill i de tre enheder henholdsvis EUR 229 mio., EUR 84 mio. og EUR
7 mio.
Ved værdiforringelsestesten for pengestrømsfrembringende enheder sammenholdes genindvindingsværdien (nytteværdien),
der er opgjort som den tilbagediskonterede værd! af de forventede fremtidige pengestrømme, med den regnskabsmæssige
værdi af de enkelte pengestrømsfrembringende enheder,
Forventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år.
For alle segmenterne er de væsentligste parametre omsætning, EBIT, pengebindinger I arbejdskapital, igangværende og
kontraherede Investeringer I materielle aktiver samt vækstforudsætninger.
Væksten I omsætningen i perioden 2007-2010 udgjorde i gennemsnit 17 pct, pr. år.
Vækstraten anvendt i værdiforringelsestesten for årene efter 2013 er 1,5 pct., der dog af forsigtighedshensyn er lavere end
den forventede vækstrate i samme perlode.
Den 31. december 2011 udgjorde arbejdskapitalen (1,2) pct. af årets omsætning. I perloden 2007-2011 bevægede
arbejdskapitalen i pct. af omsætningen sig fra (10) til (1,2) pct., se hoved-og nøgletal for koncernen for udviklingen i
nettoarbejdskapital i perioden.
Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på Vestas' nuværende, igangværende samt kontraherede
Investeringer, hvori rislct i de væsentlige parametre er vurderet og indregnet I de fremtidige forventede pengestrømme. De
første fem år er baseret på høje encifrede vækstmål for overskudsgraden på både kort og mellemlangt sigt. Fremskrivninger for
år seks og fremefter er baseret på generelle forventninger til markedet og risici.
Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle vækstforventainger i de pågældende segmenter,
De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er før skat og afspejler den risikofrie rente Ide
enkelte geografiske segmenter med tillæg af risici knyttet hertil, Koncernens fremtidige kapitalstruktur forventes fortsat at
bestå af en høj egenkapitalandel.
Diskonteringssatser før skat (%) Vækst I terminal-perioden (%)
2011 2010 2010
Europa og Afrika 1: 17,5 3,0
Nord- og Sydamerika 16,4 3,0
Asien og Oceanien 14,2 3,0
Genindvindingsværdien sammenholdt med den bogførte værdi udgør for segmenterne Europa og Afrika henholdsvis EUR
2.010 mio. og EUR 1.826 mio,, for Nord- og Sydamerika henholdsvis EUR 1.207 mio. og EUR 737 mlo,, og for Aslen og
Oceanien henholdsvis EUR 583 mio. og EUR 505 mio. Mulige ændringer ide grundlæggende forudsætninger kan medføre, at
den regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien I nogle af segmenterne.
UdviklingsproJekter
Indregnede færdiggjorte udviklingsprojekter og udviklingsprojekter under udførelse omfatter udvikling og test af nye vind-
møller. De nye vindmøller forventes at medføre konkurrenceførdele ag dermed en styrkelse af koncernens markedsposition.
Værdien af de Indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med den forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper.
Nedskrivningen af udviklingsprojekter i 2010 relaterer sig til ophørt projekt i forbindelse med restruktureringen og er
indregnet under særlige poster i resultatopgørelsen. Alle aktiverede omkostninger til udviklingsprojekter er allokeret til Europa,
Software
Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser og egenudvikling. Værdien af det Indregnede software
er sammenholdt med den forventede nytteværdi. Nedskrivningen af software I 2010 relaterer sig til et ophørte software-
projekter I forbindelse med omstruktureringen og er indregnet under særlige poster i resultatopgørelsen. Værdien af indregnet
software, der hidrører fra lande uden for Europa, anses for værende uvæsentlig.
Koncemregnskab - Vestas årsrapport 2011 [077
1204044EogSN57458
14 Materielle aktiver
Produktions- —… Andre anlæg, Materielle
2011 Grunde og anlægøg — driftsmaterlel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner ogInventar under udførelse lalft
Kostpris 1. januar 1.056 548 563 285 2.452
Valutakursreguleringer 24 14 9 5 52
Tilgang 8 72 100 226 406
Afgang (5) (48) (38) (1) (92)
Overført 185 77 88 (350) 0
Kostpris 31, december 1.268 663 722 165 2.818
Af- og nedskrivninger 1. januar 189 244 315 Q 748
Valutakursreguleringer 5 5 8 Q 18
Årets afskrivninger 45 55 105 0 205
Årets nedskrivninger 11 8 3 0 22
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (45) (28) 0 (73)
Overført (2) 9 (7) 0 0
Af- og nedskrivninger 31. december 248 276 396 0 920
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1.020 387 326 165 1.898
Afskrives over 20-40 år 3-10 år 3-5 år
Nedskrivninger af materielle aktiver omfatter bl.a. planlagt lukning af tårnfabrikken i Varde.
Produktions- — Andre anlæg, Materlelle
2010 Grunde og anlægog driftsmateriel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner oginventar under udførelse ,Talt
Køstpris 1. Januar 768 421 419 354 1.962
Valutakursreguleringer 27 15 14 21 77
Tilgang 185 133 133 7 458
Afgang (1) (36) (8) 0 (45)
Overført 77 15 5 (97) 0
Kostpris 31. december 1.056 548 563 285 2,452
Af- og nedskrivninger 1. januar 107 191 203 0 501
Valutakursreguleringer 2 5 5 0O 12
Årets afskrivninger ” 37 46 99 0 182
Årets nedskrivninger 41 30 12 o 83
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (29) (1) 0 (30)
Overført 2 1 (3) 0 0o
Af- oq nedskrivninger 31. december 189 244 315 o 748
Regnskabsmæssig værdi 31. december 867 304 248 285 1.704
Afskrives over 20-40 år 3-10 år 3-5 år
Nedskrivninger af materlelle aktiver er forbundet med den omstrukturering, der har fundet sted I koncernen i 2010.
078 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
15
16
Kapitalandele i associerede virksomheder
mio. EUR 420 2011 . 2010
Kostpris 1, Januar NONE 2
Valutakursreguleringer 0 ' 0
Tilgang i 3
Afgang 0
Afgang ved virksomhedssalg 0
Kostpris 31. december 5
VærdiregulerInger 1, Januar (1)
Valutakursreguleringer 0
Andel af resultat 0
Udbytte 0
Afgang Q
Værdireguleringer 31. december (1)
Regnskabsmæssig værdi 31, december 4 4
Udskudt skat
mio. EUR 2010
Udskudt skat 1. januar (netto) 263
Valutakursreguteringer 5
Udskudt skat på årets resultat (30)
Regulering vedrørende tidligere år (15)
Ændring I selskabsskatteprocent 1
Skat af totalindkomstbevægelser (5)
Udskudt skat 31. december (netto) 218
Skatteværdi af fremførbare underskud (netto) 27
Immaterlelle aktiver (90)
Materielle aktiver (6)
Kortfristede aktiver 110
Hensatte forpligtelser 82
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning (23)
Skattegodtgørelse 38
Andet " 86
Udskudte skatteaktiver 224
Immaterielle aktiver Q
Materlelle aktiver 0
Kortfristede aktiver (1)
Hensatte forpligtelser 1
Genbeskatningssaldø for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning 0
Andet 6
Hensættelser tiludskudt skat 6
Udskudt skatteaktiv 31, december (netto) 218
D204044xogsN57459
Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 [079
16
17
18
Udskudt skat (fortsat)
Der foretages Ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet Indtjening I dattervirksomheder, da koncernen selv
er] stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.
Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR O mio. for 2011 (2010: EUR 37 mlo.).
Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som sandsynligvis
vil blive reallseret i fremtiden. Vurderingen er bl.a, foretaget under hensyntagen til de seneste års udnyttelse af fremførbare
underskud samt forventninger til. de kommende år, Der er tidsbegrænsninger på nogle af de fremførbare underskud, EUR
21 mio. (2010: EUR 31 mio.), men de forventes at kunne bruges inden for fem år. Udskudte skatteaktiver med et samlet beløb
på EUR 32 mio. (2010: EUR 21 mio.) er ikke indregnet i balancen, da der ikke vurderes at være den fornødne sikkerhed for
udnyttelse heraf, primært begrundet i Vestas" forventninger til indtjeningen i nogle lande.
Af de samlede skattemæssige underskud, der er indeholdt i det udskudte skatteaktiv, vedrører EUR 134 mio. (2010: EUR
26 mio.) Danmark. Af de Ikke aktiverede fremførbare skattemæssige underskud vedrører EUR 0 mio. (2010: EUR 0 mio.)
Danmark. For beskrivelse af forventet udnyttelse af fremførbare skattemæssige underskud, se note 2 til koncernregnskabet.
Varebeholdninger
mlo., EUR 2011 2010
Råvarer og hjælpematerlaler 774 800
Varer under fremstilling 513 366
Fremstillede færdigvarer 1.256 1.568
Forudbetaling for varer 3 1
2.546 2.735
Årets vareforbrug der indgår iproduktionsomkostninger 4.196 4.624
Årets nedskrivning af varebeholdninger 46 64
Årets tilbageførte nedskrivninger 26 34
Tilgodehavender fra salg
mlo, EUR 2011 2010
Tilgodehavender fra salg 663 624
Dagsværdi af modtagne sikkerheder af åbentstående saldi for tilgodehavender fra salg pr. 31. december 127 105
Nedskrivninger, der er indeholdt I ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar (2) 0
Årets nedskrivning (1) (2)
Realiseret I året 0 0
Tilbageført 0 0
Nedskrivninger 31. december (3) (2)
Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget Inden for 12 måneder.
Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg, som ikke er nedskrevet, kan specificeres således:
Ikke forfalden ' 558 543
0-60 dage 63 46
61-120 dage 8 11
121-180 dage 5 4
Mere end 180 dage 29 20
663 624
080 ] Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
18 Tilgodehavender fra salg (fortsat)
De samlede nedskrivninger på EUR 3 mio. (2010; EUR 2 mio,), der er baseret på individuel vurdering af de enkelte
tilgodehavender, relaterer sig til virksomheder under konkursbehandling.
Tilgodehavender fra salg vedrører I al overvejende grad virksomheder inden for energisektoren. Kreditrisikoen relateret til
tilgodehavender er derfor afhængig af udviklingen I denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer, og debitorerne er
ikke koncentreret i enkelte lande,
19 Entreprisekontrakter
mio. EUR 2011 2010
Salgsværdi af entreprisekontrakter ” ; 322
Acontofaktureringer (297)
25
- der indregnes således:
Entreprisekontrakter (aktiver) KE 147 40
Entreprisekontrakter (forpligtelser) 11. 038) "… (15)
1709 " 25
Der er Ingen tilbageholdte betalinger vedrørende entreprisekontrakter ultimo 2011 og 2010.
Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder.
20 Andretilgodehavender
mio, EUR 2010
Periodeafgrænsningsposter 27
Krav mod leverandører 26
Øvrige tilgodehavender 249
302
Heraf:
0-1 år 277
>lår 25
302
Øvrige tilgodehavender anført ovenfor består i al væsentlighed af tilgodehavende moms og forsikringer.
21 Selskabsskat
mio. EUR 2010
Selskabsskat 1. januar (52)
Valutakursreguleringer (1)
Årets aktuelle skat (46)
Regulering vedrørende tidligere år 9
Ændring i selskabsskatteprocent (1)
Betalt selskabsskat I året 131
Selskabsskat 31. december 40
Selskabsskat (aktiver) 64
Selskabsskat (forpligtelser) (24)
40
Hf:204044Eogsn57460
Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2011 [081
22 Aktiekapital
2011 2010
Aktiekapitalen består af 203.704.103 aktier å DKK 1,00 203.704.103 203.704.103
Antal aktier 1. januar 203.704.103 203.704.103
Antal aktier 31, december 203.704.103 203.704,103
Udestående aktler 202,248.290 202.948.290
Egne aktler 1.455.813 755.813
Antal aktier 31. december 203.704.103 203.704,103
Aktiekapitalen er blevet udvidet med 18.500.000 aktier å DKK 1,00 I 2009. Bortset herfra har aktiekapitalen været uændret i
perioden 2007-2011.
Ingen aktjer er tillagt særlige rettigheder.
2011 2010 2011 2010 2011 2010
Nominel værdi — Nominel værdi % af % af
Antal aktier Antal aktier (DKK) (DKK) aktiekapital aktiekapital
Egne aktier 1. januar 755.813 758.363 755.813 758.363 0,4 0,4
Køb/(salg) 700.000 (2.550) 700.000 (2.550) 0,3 0,0
Egne aktier 31. december 1.455.813 755.813 1.455.813 755,813 0,7 0,4
Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden for en
samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets aktiekapital I tiden indtil næste ordinære generalforsamling den
29. marts 2012,
Vestas Wind Systems A/S har erhvervet egne aktier I 2011, nominelt tDKK 300, tDKK 200 og tDKK 200 til henholdsvis kurs
DKK 179,10, DKK 199,67 og.DKK 154,12, svarende til en købssum på EUR 17 mio. 1 2009 erhvervede Vestas egne aktier,
nominelt :DKK 22 til kurs DKK 339,17, svarende til en købssum på EUR 1 mio. og! 2007, nominelt tDKK 569 ogtDKK 28 til
henholdsvis kurs DKK 378,54 og DKK 357,90, svarende til en købssum på EUR 30 mio.
Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens aktieoptionsprogrammer.
Aktiekapitalen er fuldt indbetatt.
Der er ikke udbetalt udbyttei 2011 og 2010 vedrørende regnskabsårene 2010 og 2009.
082 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
23 Hensatte forpligtelser
mlo. EUR 5 2011 2010
GARANTIHENSÆTTELSER BLEER
Garantihensættelser 1. januar . "283 339
Valutakursreguleringer 5 1 0
Årets garantihensættelser i ” 148 ' 194
Årets forbrug af garantihensættelser - (1709) (253)
ikke forbrugte garantihensættelser tilbageført | året mo. oa 0
Regulering til tidligere foretagne garantihensættelser 2 0 0
Regulering vedrørende ændring I diskontering af garantihensættelsen (4 3
Garantihensættelser 31. december 283
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive:
0-1 år " 138 171
>lår 02.7 ddl, 112
12408 283
Produktgarantlierne, der langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktiansfejl og kundens eventuelle økonomiske
tab I forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt I to år fra vindmøllens levering. I visse tilfælde ydes garanti top til
fem år. Den konkrete garantiperlode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det Individuelle aftalegrundlag.
Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti. Se side 16 Hedelsesberetningen og note 2 til
koncernregnskabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.
Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte vindmøller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas
på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte vindmøller solgt I tidligere
år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede
typefej! mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn I såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring
populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.
[henhold til regnskabspraksis indregnes eventuelle produktgarantier nu i alle tilfælde som garantihensættelser ved indregning
af indtægter for salg af vindmøller. Dette kan medføre, at kommerclelle konstruktive forpligtigelser udover den specifikt
gældende Juridiske garantiperiøde for møllen indregnes som garantiforpligtigelse.
Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 15-20 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser
til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte vindmøller, kommercielle forlig og proaktive
opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.
Produktrlsici
Manglende driftssikkerhed iflere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas har ide
seneste år Investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design,
produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse.
Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkøstainger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes
konkurrenceevne og forbedre kundernes Indtjening.
Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 |083
BER Sa RR RR RS ØR SØ. RR SO RÅ RE RE BE FE EM
204044EogSN57461
23 Hensatte forpligtelser (fortsat)
mio, EUR 2011 2010
ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER
Andre hensatte forpligtelser 1. Januar 79 72
Valutakursreguleringer O 1
Årets andre hensatte forpligtelser 45 70
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (58) (64)
Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser 0 0
Andre hensatte forpligtelser 31. december 66 79
Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende Indgåede aftaler om køb af vindmølledele, som ikke
forventes opfyldt i henhold tilde kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende servicekontrakter.
Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn og forventes afviklet gennemsnitligt over 2-3 år.
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0-1 år 32 52
>1år 34 27
66 79
Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser | alt forventes at blive:
0-1 år 170 223
>lår 145 139
315 362
084 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
24 Pensionsforpligtelser
Vestas-koncernens virksomheder har forskellige penslons- og fratrædelsesordninger, som er tilpasset arbejdsmarkedsfor-
holdene I de enkelte lande, Ca. 99 pct, af koncernens penstonsomkostninger vedrører bidragsbaserede ordninger, som Ikke
forpligter virksomheden ud over de indbetalte bidrag.
De øvrige ordninger er ydelsesbaserede, hvoraf der til hovedparten er tilknyttet aktiver i selvstændige pensionsfonde. De
ydelsesbaserede ordninger sikrer typisk de omfattede medarbejdere en pension baseret på slutløn.
ibidragsbaserede penslonsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (fx et fast beløb eller en fast
procentdel af lønnen), I en bidragsbaseret ordning har koncernen ikke risikoen med hensyn till den fremtidige udvikling Irente,
inflation, dødelighed og invaliditet.
l ydelsesbaserede penslonsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at betale en bestemt ydelse (fx en alderspension som et fast
beløb eller en fast procent af slutlønnen). 1 en ydelsesbaseret ordning bærer koncernen risikoen med hensyn til den fremtidige
udvikling i rente, inflation, dødelighed og Invaliditet,
Danske virksomheders pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket. Visse udenlandske virksomheder er ligeledes
forsikringsmæssigt afdækket. Udenlandske virksomheder, der ikke er eller kun delvist er afdækket forsikringsmæssigt
(ydelsesbaserede ordninger), opgør forpligtelsen aktuarmæssigt til nutidsværdi på balancetidspunktet. Disse pensionsord-
ninger afdækkes helt eller delvist ipensionsfonde for medarbejderne. I koncernregnskabet er der under forpligtelser indregnet
EUR 2 mio. (2010: EUR 2 mio.) vedrørende koncernens ydelsesbaserede forpligtelser over for nuværende og tidligere
medarbejdere efter fradrag af de til ordningerne knyttede aktiver.
mio. EUR 2010
iresultatopgørelsen for koncernen er der indregnet følgende:
Bidragsbaserede ordninger 57
Ydelsesbaserede ordninger 2
59
Omkostningen er indregnet i følgende regnskabsposter:
Produktionsomkostninger 34
Forsknings- og udviklingsomkostninger 6
Distributionsomkostninger 6
Administrationsomkostninger 13
59
Nutidsværdi af afdækkede ydelsesbaserede ordninger (9)
Nutidsværdi af uafdækkede ydelsesbaserede ordninger (1)
Nutidsværdi af ydelsesbaserede ordninger (10)
Dagsværdi af ordningens aktiver 6
Overdækning/(underdækning) (4)
Ikke-indregnede aktuarmæssige (geviInster)/tab 2
Nettoforpligtelse indregnet i balancen (2)
Udvikling Inutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse:
Nutidsværdi af ydelsesbaseret penslonsforpligtelse 1. fanuar 10
Valutakursreguleringer 0
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår 0
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser 0
Aktuarmæssige (gevinster)/tab 0
Tab ved nedskæringer og indfrielser 1
Pensionsømkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0
Udbetalte pensioner (1)
Nutidsværdi af ydelsesbaseret penslonsforpligtelse 31. december 10
Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2011 [085
Di204044xogsn57462
24 Pensionsforpligtelser (fortsat)
mio, EUR 2011 2010
Udvikling i dagsværdi af penslonsaktiver:
Pensionsaktiver 1. januar 6 7
Valutakursregutleringer Q 0
Forventet afkast på ordningernes aktiver (9) O
Aktuarmæssige gevinster/(tab) 1 0
Indbetalt af Vestas-koncernen 0 0
Indbetalt af medarbejdere 0 0
Udbetalte pensioner (1) (1)
Penslonsaktiver 31. december 6 6
Pensfonsomkostninger indregnet I resultatopgørelsen:
Pensfonsamkostninger vedrørende aktuelle regnskabsår 0 1
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelse 1 1
Forventet afkast på ordningernes aktiver o 0
Indregnet aktuarmæssig (gevinst)/tab for året (9) 0
Penslonsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0 o
Tab ved nedskæringer og Indfrielser 0 0
indregnet for ydelsesbaserede ordninger I alt 1 2
Penstonsaktiver sammensætter sig således:
Europæiske aktier 2 2
Europæiske obligationer 3 3
Likvider 1 1
6 6
Afkast af penslonsaktiver:
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 O
Faktisk afkast på ordningernes aktiver 0 0
Aktuarmæssig gevinst/(tab) på ordningernes aktiver 0 0
Koncernen forventer at indbetale under EUR 1 mio. til den ydelsesbaserede pensionsordning I 2012.
Forudsætningerne for de aktuarmæsstge beregninger pr. bafancedagen kan gennemsnitligt oplyses som følger:
Diskonteringsfaktor (%) 33 3,8
Forventet afkast af pensionsmidler (%) 4,8 4,6
Forventet lønstigningstakt (%) 4,0 4,0
Forventet stigning i pension (%) 0,7 2,0
Forventet afkast på ordningens aktiver er fastsat på grundlag af aktivernes sammensætning og generelle forventninger til den
økonomiske udvikling.
mio. EUR 2011 2010 2009 2008 2007
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser ” (8) (10) (10) (10) (10)
Pensionsaktiver 6 6 7 7 8
Underdækning (2) (4) (3) (3) (2)
Erfaringsændringer til forpligtelserne 0 Q 0 Q 0
Erfaringsændringer til pensfonsaktiverne 0 0 0 Q O
Der er ingen begrænsninger på typer af pensionsaktiver, som Vestas kan investere i for at møde pensionsforpligtelserne.
Pensionsaktiverne indeholder ingen Vestas-aktier, tilgodehavender hos Vestas eller ejendomme, der er lejet af Vestas. Alle
relevante forudsætninger vedrørende den aktuarmæssige beregning er eksklusiv omkostninger, som anses for uvæsentlige,
0B6 | Vestas årsrapport 2011 -Koncernregnskab
25 Finansielle gældsforpligtelser
mio, EUR "07 12011. 2010
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således i balancen: KEE
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld tilrealkreditinstitutter EE 0 1
Gæld til banker og kreditinstitutter 1,5 3
44 06 4
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld til realkreditinstitutter 7
Gæld til kreditinstitutter 306
Obligationer 597
910
1-5år "810 906
>5 år 4 4
Finansielle gældsforpligtelser I aft 01920" 914
Dagsværdi 00 78BR 914
Nominel værdi 920. 914
Den 23. marts 2010 udstedte Vestas en EUR-denomineret virksamhedsobligation med en hovedstol på EUR 600 mio, en
pålydende rente på 4,625 pct.ogen effektiv rente på 4,8 pct. Obligationen løber Indtilden 23. marts 2015.
Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling I de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at opretholde
koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte krav I koncernens finansieringsaftater.
Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstrømme med anvendelse af en aktuel markedsbaseret rente.
Dagsværdien af den udstedte virksomhedsobligation er opgjort på baggrund af den noterede obligationskurs pr. 31. december.
Koncemregnskab - Vestas årsrapport 2011 [087
1204044EogSN57463
26
27
28
Andre gældsforpligtelser
mio. EUR 2011 2010
Skyldige personaleomkostninger 101 120
Skyldige skatter og afgifter 153 120
Anden gæld 102 83
356 323
Regulering for ikke-kontante poster
mio, EUR 2011 2010
Årets af- og nedskrivninger på Immatertelle og materielle aktiver, inkl. avance og tab ved salg af langfristede aktiver 365 374
Andel af resultat i associerede virksomheder 1 0
Hensat til garantier (netto) (35) (56)
Hensat til pensfonsforpligtelser O 0
Hensat til andre hensatte forpligtelser (12) 7
Valutakursreguleringer (69) (74)
Finansielle indtægter (26) (22)
Finansielle omkostninger 120 94
Skat af årets resultat 13 82
Omkostning til aktiebaseret vederlag 9 6
Øvrige reguleringer 0 0
366 411
Ændring I nettoarbejdskapital
mio. EUR 2011 2010
Ændring I varebeholdninger 193 1.198
Ændring itilgodehavender (264) (166)
Ændring i forudbetalinger fra kunder 342 (1.328)
Ændring i leverandørgæld 443 58
Ændring I andre gældsforpligtelser 33 (115)
747 (353)
088 | Vestas årsrapport 2011 - Koncernregnskab
mm mmm Rée RÅ RÅ R$ØO RÅ RÅ RÅ RER RE RE mM ER ER
204044EogSN57464
29
30
Køb af virksomheder
mio. EUR eL AvBOII o.a 2010
nindmnDoRegnskabs=" Regnskabs-
|. "mæssig værdi mæssig værdi
. Dagsværdi . førovertagelse, Dagsværdi før overtagelse
Andre langfristede aktiver i alt DOGZ sv, 5, 17. oa O
Langfristede aktiver ialt 237; 170 0 0
Varebeholdninger 4 4 4
Tilgodehavender fra salg 0 0 0
Likvide beholdninger o 0 0
Øvrige kortfristede aktiver vw 0 . o 0
Kortfristede aktiver i alt 4 4 4
Langfristede forpligtelser li alt 0 0. o 0
Leverandørgæld Q 0
Andre gældsforpligtelser a Q
Kortfristede forpligtelser talt Q o
Nettoaktiver 4 4
Goodwill 0 0
Anskaffelsessum Ialt 4 4
Heraf likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 0 o
Skyldig anskaffelsessum (2) (2)
Kontant anskaffelsessum 2 2
Vederlæggelse I aktier 0 o
Netto kontant anskaffelsessum 2 2
l oktober 2011 har Vestas Wind Systems A/S investeret I aktiviteter | OCAS AS I forbindelse med et afsluttet udviklingsprojekt
i Norge. Vestas erhvervede I oktober 2010 aktiviteterne i GB Linowo Sp. Z.0.0.! Polen bestående af aktiviteter I tilknytning til
projektudvikling. Tilsvarende aktiviteter blev 1 2011 anskaffet i Bulgarien.
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning, EUR 24 mio. (2010: EUR 10 mio), består primært af forudbetalinger fraen
række kunde