Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Storebælt

Søndre,

 

Sk
MEE 57 .
Erhvervsstyrelsen 2 5 Syg
03 apr. 2012 AP
—— Eksoangu
AIS Storebælt mSdltion en

CVR-nr. 10634970

Årsrapport 2011

 

1204044EogSN55401

 

2 Årsrapport

Indhold

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Totalindkomstopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

18

19

20

22

23

24

51

52

53

55

AIS Storebælt

 

 

  

AIS Storebælt

Selskabets formål

AIS Storebælts primære opgave er at eje og drive den faste forbin-
delse over Storebælt. Opgaverne skal løses under hensyn til
opretholdelsen af en høj tilgængelighed og et højt sikkerheds-
niveau på forbindelsen. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der
er optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig
tidshorisont.

Året i hovedtræk

Trafik

Trafikken på Storebælt er i 2011 steget med 3,1 pct., og dermed er
trafikken tilbage på niveauet i 2009. Personbiltrafikken steg med
2,7 pct., mens lastbiltrafikken steg med 6,5 pct. | 2011 passerede
10,8 mio. køretøjer Storebælt, svarende til 29.628 biler om dagen i
gennemsnit, Væksten i personbiltrafikken i 2011 kan i stor ud-
strækning forklares med udsving i vejret. Den markante vækst i
lastbiltrafikken har derimod været gældende over hele året og er
ikke på samme måde et udtryk for udsving i vejret. Den høje vækst
kan forklares ved en generelt gunstig udvikling i godsmarkedet.

Knap 8,4 mio. passagerer kørte med tog over Storebælt i 2011,
hvilket er et fald på 0,9 pct. i forhold til 2010.

Økonomi

Set i lyset af de økonomiske konjunkturer er årets resultat
tilfredsstillende. På basis af trafikvæksten og lavere udgifter ligger
resultat af primær drift (EBIT) 131 mio. kr. over 2010. Resultatet
før dagsværdireguleringer og skat udgør 1.066 mio. kr. Resultatet
er påvirket af en meromsætning på 3,9 pct. samt lavere
driftsomkostninger og afskrivninger. Nettorenteomkostningerne er
faldet med 209 mio. kr. i forhold til 2010. Resultatet før skat udgør
et underskud på 318 mio. kr. og er påvirket af udgiftsførte
dagsværdireguleringer på 1.384 mio. kr. Resultat efter skat udgør
et underskud på 238 mio. kr.

Finans og rentabilitet

De økonomiske konjunkturer påvirker selskabet på en række
områder. Finansomkostningerne er i 2011 positivt påvirkede af det
lave renteniveau og forholdsvis høje inflation. I forbindelse med
ECB's renteforhøjelser omlagde selskaberne i foråret en mindre
del af gælden fra variabel til fast rente. Samtidig udnyttedes
adgangen til en højere realrenteandel i selskaberne, således at
denne nu ligger tæt på selskabets benchmark. Omlægningen
skete uden at ændre væsentligt på gældens varighed.

For A/S Storebælt medfører trafikprognosen, at tilbagebetalings-
tiden på broen forkortes med 1 år og dermed udgør 31 år fra
åbningstidspunktet.

1204044Fog3N55402

 

Årsrapport 3

 

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør 2.450 mio.
kr.

 

 

På trods af de økonomiske konjunkturer er EBIT i Storebælt
forøget med 131 mio. kr. i forhold til 2010

 

 

 

I 2011 er der afdraget 1,5 mia. kr. på A/S Storebælts rente-
bærende nettogæld, der ved udgangen af 2011 udgør 27,6 mia.
kr.

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

 

 

 

 

Koncern-
resultat- Dags-
opgørelse  værdi- Proforma
iht. års- regu-  resultat-
rapport lering opgørelse
Resultat af primær drift
(EBIT) 2.259,4 2.259,4
Finansielle poster i alt -2,577,6. 1.384,4  -1.193,2
Resultat før andel af
fælles ledet virksomhed -318,2 1.066,2
Dagsværdiregulering -1.384,4 -1.384,4
Resultat før skat -318,2 -318,2
Skat 80,5 80,5
Årets resultat -237,7 -237,7

 

 

4 Årsrapport

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse steg i 2011 med 3,1 pct. i
forhold til 2010. Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., mens
lastbiltrafikken steg med 6,5 pct. 1 2011 passerede 10,8 mio.
køretøjer Storebælt, svarende til 29.628 biler om dagen i gennem-
snit. Heraf var 26.337 persanbiler, varebiler eller motorcykter,
3.220 var lastbiler og 69 var busser.

Væksten i personbiltrafikken i 2011 kan i stor udstrækning for-
klares med udsving i vejret. 2010 var præget af snevejr både i
starten og slutningen af året, som bidrog til et signifikant fald i
vejtrafikken på Storebælt i forhold til 2009. Starten og slutningen af
2011 var ikke på samme måde påvirket af vejret, og derfor vendte
trafikken tilbage til niveauet fra 2009. Ses der bort fra påvirkninger
fra vintervejret, var personbiltrafikken på samme niveau som 2010,
dvs. en vækst tæt på nul. Dette underbygges blandt andet af, at
trafikken i 2. og 3. kvartal 2011 var på niveau med 2010.

Den markante vækst i lastbiltrafikken har derimod været gældende
over hele året og er ikke på samme måde et udtryk for udsving i
vejret. Væksten steg for alvor midt i 2. kvartal og har været på ca.
8 pct. resten af året. Den høje vækst skyldes flere faktorer, En
væsentlig faktor er, at færgeruten Århus-Kalundborg reducerede
sin kapacitet fra to til en færge i juli 2011 og i september overgik
fra Mols-Linien A/S til Kattegatruten ejet af rederiet Fårde Reederei
Seetouristik. Denne faktor kan dog langt fra forklare hele væksten.
Det er således også værd at bemærke, at væksten på Storebælt
steg før ovennævnte ændringer på Århus-Kalundborg overfarten
fandt sted. Andre faktorer er, at en større del af den internationale
godstransport har benyttet Storebælt fremfor færgeruterne til
Tyskland samt en generelt gunstig udvikling i godsmarkedet i
specielt 2. og 3. kvartal.

Det er særligt blandt de store lastbiler, at væksten har været udtalt.
Lastbiler under 10 meter har således kun haft en vækst på 1,4
pct., mens lastbiler mellem 10 og 20 meter er steget med 6,8 pct.
Lastbiler over 20 meter, dvs. primært modulvogntog, har haft en
vækst på 15,1 pct. Sidstnævnte udgjorde ved udgangen af 2011
ca. 5 pct. af trafikken med lastbiler.

2012 forventes præget af fortsat lav vækst i dansk økonomi.
Personbiltrafikken forventes uændret i forhold til 2011, og det
forventes, at væksten i lastbiltrafik aftager betydeligt hen over året.

 

 

 

AIS Storebælt
Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt
2010- 2009- 2008-
2011 2010 2009
Personbiler 2,7 -3,1 -0,6
Lastbiler 6,5 -1,5 -10,6
Busser -8,4 -2,3 4,4
I alt 3,1 -2,9 -1,7
Trafik pr. døgn på Storebælt
2011 2010 2009
Personbiler 26.337 25.651 26.463
Lastbiler 3.220 3.022 3.068
Busser 69 75 77
I alt 29.628 28.748 29.608

 

Kvartalsvis vækst i 2011 i forhold til samme kvartal i 2010

1. kvt. 2. kvt

Personbiler 3,9 -1,0
Lastbiler 3,4 6,7
Busser -7,2 -11,7
I alt 3,8 -0,2

3. kvt. 4. kvt.

0,3 9,2
8,5 7,3
-2,3 -15,1
1,0 8,9

 

 

 

1204044EogSN55403

  

AIS Storebælt

Økonomi

Set i lyset af de økonomiske konjunkturer har året været resultat-
mæssigt tilfredsstillende. Resultatet før finansielle værdiregule-
ringer og skat udgør således et overskud på 1.066 mio. kr., hvilket
er 338 mio. kr. større end i 2010. Forskellen hidrører fra højere
indtjening og lavere finansieringsomkostninger, men er modregnet
højere driftsomkostninger og afskrivninger.

Omsætningen udgør 3.281 mio. kr., hvilket er 124 mio. kr. bedre
end i 2010. Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2010
steget med 4,8 pct. Væksten kan i stor udstrækning begrundes
med udsving i vintervejret, men tillige en gunstig udvikling i gods-
markedet. Den samlede frafikvækst er på 3,1 pct. og dækker over
en stigning i lastbilstrafikken på 6,5 pct. og personbiler med 2,7
pct., mens bustrafikken er faldet med 8,4 pct. Omsætningen er
herudover bl.a. påvirket af indtægter på 40 mio. kr. fra vindmølle-
aktiviteten.

Omkostningerne udgør 397 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. lavere
end i 2010. Forskellen kan primært henføres til driftsudgifter ved-
rørende teknisk drift.

Nettorenteudgifterne har i 2011 været påvirket af det lave rente-
niveau og udgør 1.193 mio. kr., hvilket er 208 mio. kr. lavere end i
2010.

Dagsværdireguleringer udgør i 2011 en udgift på 1.384 mio. kr.
Værdireguleringerne består dels af en indtægt fra valutakursregu-
leringer på netto 56 mio, kr. og en udgift vedrørende dagsværdi-
reguleringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 1.440
mio, kr.

Dagsværdireguteringer er en regnskabsteknisk post, der ikke
påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Nettofinansieringsomkostningerne udgør 2.578 mio. kr., hvilket er
1.299 mio. kr. større end i 2010.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 81 mio. kr.

Selskabets resultat efter skat udgør et underskud på 238 mio. kr.

I Sund & Bælts delårsrapport for 3. kvartal 2011 blev forventningen
til årets resultat før finansielle værdireguleringer opjusteret ca. 90
mio. kr. i forhold til budgettet. Det realiserede resultat før finan-
sielle værdireguleringer og skat er ca. 20 mio. kr. bedre end
forventningen. Forbedringen af resultatet hidrører primært fra
højere trafikindtægter og lavere renteudgifter.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31. december 2011 negativ med
594 mio. kr.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes egen-
kapitalen reetableret inden for de kommende par år.

De fremtidige driftsresuitater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-

Årsrapport 5

delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Storebælt — mad en garantiprovisian
på 0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse
i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forplig-
telser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.322 mio, kr., hvilket er ca. 1.028
mio. kr. mindre end i 2010.

Pengestrømme til investering udgør 135 mio. kr. primært som
følge af anskaffelser vedrørende vej- og jernbaneanlæg samt
anskaffelse af andre materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, afdrag og rente-
omkostninger, som netto udgør 3.037 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger reduceret med 851 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2011 udgør et træk
på 339 mio. kr.

6 Årsrapport

Finans

2011 har stået i gældskrisens og lavvækstens tegn. Det, der ved
indgangen til året lignede et spinkelt, men begyndende opsving,
specielt i Europa, blev i løbet af foråret afløst af fomyet uro
omkring gældssituationen i Europa og noget, der nærmest lignede
recessionsfrygt i USA.

For USA's vedkommende ser det døg ud til, at de økonomiske
udsigter, her ved årsskiftet, er vendt til det bedre og at væksten i
2012 i hvert fald lander i positivt territorium, selv om gælds-
situationen og den fortsat høje arbejdsløshed giver anledning til
bekymring.

I Europa derimod tyder meget på, at 2012 kommer til at stå i
recessionens tegn. Ikke mindst fordi at landene et langt stykke hen
ad vejen bliver nødt til at spare sig ud af de stigende gældspro-
blemer. Da langt hovedparten af Euro-zonens udenrigshande! sker
internt mellem landene vil det trække den samlede vækst nedad.

Herudover står de europæiske regeringsledere over for en kæmpe
opgave med at få besluttet og implementeret tiltag, der mere
permanent kan løse gældsproblemerne, specielt i Sydeuropa.
Regeringerne skal sammen med ECB formå at overbevise de
finansielle markeder om, at EU-projektet vil blive videreført, og at
landene solidarisk vil bakke op med de nødvendige midler/
garantier.

Gældsafviklingen har i 2011 været på 1,5 mia. kr.

 

 

Ved udgangen af 2011 udgjorde den rentebærende nettogæld for
AIS Storebælt 27,6 mia. kr.

AJS Storebælt

Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede de korte renter i
foråret som følge af stigende inflationsfrygt, men disse rente-
forhøjelser er mere end blevet neutraliseret i 2. halvår. Samlet set
har dette bidraget positivt til selskabernes renteudgifter på den
variabelt forrentede gæld. De lange renter steg i 1. kvartal som
følge af den stigende inflationsfrygt, men er efterfølgende faldet til
nye historisk lave niveauer, primært i forbindelse med den
eskalerende uro i Euro-zonen.

I forbindelse med ECB's renteforhøjelser omlagde selskabet i
foråret en mindre del af gælden fra variabel til fast rente. Samtidig
udnyttedes adgangen til en højere realrenteandet i selskabet,
således at denne nu ligger tæt på selskabernes benchmark
omkring 35 pct.

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle det af
gælden lå i 2011 på 3 år, og den faktiske varighed har ligget i
intervallet 2,6-3,5 år. For 2012 er sigtepunktet for varigheden af
den nominelle gæld fortsat 3 år.

Finansielle nøgletal 2011
Mio. kr. Pct. p.a.

 

 

 

Finansstrategi

Målsætningen for A/S Storebælt er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkost-
ninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de
finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

AJS Storebælt har gennem hele 2011 udelukkende optaget gen-
udlån via Nationalbanken. Disse lån har været meget attraktive
specielt i forbindelse med den ”flight to quality” rolle, som danske
obligationer kom til at udgøre i 2. halvår.

I et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at selskabets forsigtige strategi med hensyn til kredit-
risiko har betydet, at selskabet heller ikke i 2011 tabte penge på
finansielle modparters konkurs.

Selskabets realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2011 anledning
til inffationsopskrivninger, der oversteg det budgetterede. Årsagen
er den høje danske inflation, der har haft svært ved at falde tilbage
fra niveauet 2,5-3,0 pct. på trods af relativt stabile oliepriser
gennem årets sidste 3 kvartaler. Inflationen forventes at falde ned
mod 2 pct. i løbet af 2012.

Låntagning 2011 889
- heraf genudlån 889
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 31.155
Nettogæld (dagsværdi) 30.672
Rentebærende nettogæld 27.564
Renteomkostninger -1.152 4,09
Værdiregulering 1.385 4,92
Samlet finansomkostning ”) -2.537 9,01

 

") Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 41,4 mio. kr.

 

 

   

AIS Storebælt Årsrapport 7

Rentabilitet

AIS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægteme
fra vej- og jernbanetrafikken.

Tilbagebetalingstiden er på baggrund af trafikprognosen for 2012
afkortet med ét enkelt år til 31 år, og forbedringen tilskrives pri-
mært gennemslaget af prisindekseringen af taksterne, samt i
mindre omfang lavere finansieringsomkostninger. Regnet fra
åbningsåret vil den anførte tilbagebetalingstid indebære, at
selskabet er gældfrit i 2029.

Medfinansiering af den politiske aftale om "En grøn transport-
politik” som følge af Folketingsbeslutningen af 29. januar 2009
indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet
udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008 priser) frem til
2024 og forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. 1
rentabilitetsberegningen er lagt til grund, at egenkapitalen kon-
solideres førend udbyttebetalingerne påbegyndes, hvilket jf.
beregningerne forventes opfyldt i 2013.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er
estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at
udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkost-
ningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der
er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig
placering af reinvesteringerne i jembaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

 

” T
-5.000 +
-10.000 :

8-15.000 +

 

å 20000 2

-25.000 - — . —

-30.000 LT

235.000 ser re er rr re gegen een 4
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028

 

 

 

1204044EogSN55404

 

8 Årsrapport

Begivenheder efter balancedagen

Regeringen har fremlagt en skattepakke, som ændrer reglerne for
fremførsel af underskud samt rentefradragsbegrænsningeme. De
fulde konsekvenser af sådanne regelændringer kendes endnu
ikke.

Herudover er der ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af
betydning for årsrapporten for 2011.

A!S Storebælt

Forventninger til 2012

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2012, og dermed sel-
skabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Generelt må det forudses, at den økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2012. Med dette udgangspunkt forventes
indtægterne i 2012 at stige med samme størrelsesniveau som året
før. Den økonomiske vækst samt markedets forventninger om et
lavt renteniveau giver anledning til forventninger om, at renteom-
kostningerne vil være lavere end 2011.

I henhold til budgettet for 2012 udarbejdet ultimo 2011 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre ca.
1.125 mio. kr.

 

 

  

AIS Storebælt

Vej

Kunder

10,8 mio. biler passerede i 2011 den faste forbindelse over
Storebælt.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid ved
passage af betalingsanlægget. Selskabets strategi for perioden
indtil 2017 fokuserer på fortsat at øge andelen af BroBizz-kunder,
kombineret med ibrugtagningen af systemer til genkendelse af
nummerplader. Denne tostrengede strategi vil samlet set kunne
øge antallet af passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en de! af strategien gennemførtes hen over sommeren en
BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. 35.000 danskere
benyttede sig af kampagnetilbuddet. Ved årets udgang havde
Storebælt 542.000 aktive BroBizz-kunder. Effekten heraf har været
en stigning fra 60,4 pct. til 61,1 pct. i andelen af passager, hvor
BroBizz anvendes som betalingsmiddel.

Det er et mål for selskabet, at trafikanterne får en god oplevelse
ved passage af Storebæltsforbindelsen. Det er derfor et væsentligt
fokusområde i den daglige drift, at der sikres stor tilgængelighed,
fremkommelighed og sikkerhed for kunderne.

Dette lykkedes også i 2011, hvor vi samtidigt satte nye rekorder for
antal biler pr. time, dag, uge og måned, uden at kunderne op-
levede ventetider i betalingsanlægget.

EU-Kommissionens ønsker at skabe interoperable løsninger på
europæisk plan. | henhold til vedtaget direktiv skal den såkaldte
europæiske bompengetjeneste (European Electronic Toll Service
— EETS) have virkning fra oktober 2012 for lastbiler og fra oktober
2015 for personbiler.

Bestyrelserne i A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet I/S har
som en konsekvens af introduktionen af den europæiske bom-
pengetjeneste, og et samtidig ønske om at høste synergier,
besluttet at samle udstederfunktionerne fra A/S Storebælt og
Øresundsbro Konsortiet i selskabet BroBizz A/S. Dette vil medføre,
at eksisterende aftaleforhold knyttet til ca. 800.000 aktive
BroBizzer vil blive varetaget af BroBizz A/S.

Trafiksikkerhed

Storebælt har fokus på trafiksikkerheden og har gennem sin trafik-
sikkerhedspolitik forpligtet sig til bl.a. at yde en proaktiv indsats for
at forebygge uheld på koncernens anlæg, herunder ved at
analysere og afdække alle uheld med henblik på forbedringer.
Som led i politikken har Storebælt en målsætning om, at det skal
være mindst lige så sikkert at køre på motorvejstrækningen over
Storebælt som på Danmarks øvrige motorvejsnet.

 

 

Storebæltsbroen har været lukket 7 timer i begge retninger og 1
time i én retning i 2011. Lukninger har været forårsaget af
henholdsvis kraftig blæst og mindre trafikuheld

 

 

1204044FogSN55405

Årsrapport 9

Af hensyn til trafiksikkerheden bliver broen lukket i forbindelse med
kraftig vind med vindstyrke over 25 m/sek. I 2011 har der været i
alt 7 timer, fordelt på to hændelser i henholdsvis februar og
november, hvor broen har været helt lukket.

[ 2011 var der på Storebæltsforbindelsen udelukkende én mindre
trafikulykke med alvorlig personskade, hvilket giver en ulykkes-
frekvens på 0,004 ulykker pr. 1. mio. kørte km. Trafikuheld har
alene givet anledning til lukning af trafikken i den ene retning og
kun i alt i ca. 1 time.

Den samlede ulykkesfrekvens på det samlede danske motorvejs-
net udgør 0,02 ulykker med alvorlig personskade pr. 1 mio. kørte
km.

Målsætningen om sikkerheden på Storebælts motorvejsstræk-
ninger er således opfyldt.

Danmarks første naturrasteplads

Som led i koncernens fokus på trafiksikkerhed har Sund & Bælt
samt andre samarbejdspartnere i 2011 støttet Slagelse Kommune
i at etablere Danmarks første naturrasteplads nær betalingsan-
lægget ved Storebæltsbroen, Naturrastepladsen rummer bl.a. et
større areal med skov, legefaciliteter til børn samt andre grønne
rekreative områder. Rastepladsen er placeret ved en af landets
mest befærdede motorvejsstrækninger, og mange bilister har
typisk kørt en længere tidsperiode, når de passerer Storebælt.
Træthed er en væsentlig årsag til trafikuheld, også selvom det er
svært at afgøre præcist, hvor mange trafikuheld der forårsages af
træthed. Naturrastepladsen udgør således et attraktivt tilbud for de
mange bilister, som passerer Storebæltsforbindelsen, til at standse
op og holde en pause. '

Rene veje på Storebælt

Med udgangspunkt i koncernens politik om at fremme en større
miljømæssig ansvarlighed deltog Storebælt i kampagnen Rene
Veje nu 2011, som går ud på at påvirke bilisters holdning til at
smide affald fra sig. På Storebæltsforbindelsen oplever vi dagligt,
at bilister smider affald ud af vinduerne, mens de kører eller på
Storebælts to rastepladser ved Knudshoved og Halsskov. På
hverdage passerer mere end 30.000 biler betalingsantægget ved
Storebæltsbroen, øg under kampagnen uddelte personalet i beta-
lingsanlægget, iført veste med kampagnens budskab,
skraldeposer og lommeaskebægre til bilisterne.

Netværksorganisationen Hold Danmark Rent, som står bag
initiativet, har foretaget en kendskabsanalyse efter kampagnens
afslutning. Resultatet er, at ca. 1 mio. danskere har set eller hørt
om kampagnen. ”

AIS Storebælt vil i 2012 igen deltage i kampagnen.

Vedligeholdelse

Det er selskabets vedligeholdsstrategi at minimere de samlede
langsigtede udgifter til vedligehold og reinvesteringer under

 

10 Årsrapport

samtidig hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed samt at
vise samfundsansvar.

Der er i 2011 gennemført en ny vurdering af de nødvendige lang-
sigtede reinvesteringer på Storebæitsforbindelsens infrastruktur-
anlæg baseret på erfaringer med anlæggenes tilstand, sårbarhed
og levetid fra de første 13 år af forbindelsens virke. Denne
vurdering viser, at anlæggene er robuste, og at der på lang sigt
kan forventes et lidt mindre reinvesteringsbehov end oprindeligt
vurderet ved forbindelsens ibrugtagning.

12011 er der gennemført katodisk beskyttelse af alle østbroens
piller. Hermed er hele den faste forbindelses bropiller forsynet med
en beskyttelse, der forebygger korrosion af den indstøbte arme-
ring. Dette er en ekstra sikring af forbindelsens meget lange levetid
med en lille driftsudgift til følge.

Hovedtal, mio. kr.

 

Vej 2011 2010
Driftsindtægter 2.453,1 2.342,6
Driftsomkostninger -226,5 -235,9
Afskrivninger -223,6 -219,9
Resultat af primær drift (EBIT) 2.003,0 1.886,8
Finansielle poster -236,8 -355,7

Resultat før finansielle
værdireguleringer . 1.766,2 1.531,1

   

AIS Storebælt

 

  

A!S Storebælt

Jernbane

Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er faldet 0,9 pct. og
udgjorde knap 8,4 mio. passagerer i 2011.

Storebælts jembanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet
strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Der er døgnover-
vågning af alle jernbanens tekniske anlæg, som sikrer, at de
tekniske anlæg til stadighed fungerer optimalt, og at togtrafikken
kan afvikles uden begrænsninger. Dette medvirker til, at jembane-
strækningen er en af de mest sikre i landet med god regutaritet og
en strækningshastighed på 180 km/t for togtrafikken.

Der er i 2011gennemført nyt udbud af vedligehold af spor og
logistikopgaver på jernbaneforbindelsen. Kontrakten, der er
indgået ved årets udgang, træder i kraft 1. april 2012.

Der blev i 2009 igangsat et større reinvesteringsprojekt i relation til
Storebælts styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-
anlæg), som blev designet for mere end 15 år siden. Projektet har
til formål at foretage en teknologisk fornyelse og sikring af en
fortsat sikker styring og drift af installationer i tunnel og broantæg.
Projektet, der har en varighed på 3-4 år, har i 2011 primært vedrørt
design af systemet samt installation af knap 40.000 klemmer for at
muliggøre den senere udskiftning af SRO-anlægget. Hermed kan
det eksisterende anlæg holdes i drift samtidig med den successive
overflytning af overvågning, betjening og funktionalitet til det nye
anlæg.

Der er i 2011 fortsat gennemført reinvestering i koblere til 25 kv
kørestrømsanlægget. Udskiftningen sker, da der ikke længere kan
skaffes reservedele til de nuværende 48 koblingsanlæg. Endvidere
er der i den døgnbemande tekniske overvågning etableret et
koblingscenter med det formål at effektivisere ind- og udkoblingen
af kørestrømsanlægget knyttet til de daglige aktiviteter på
forbindelsen.

Endvidere er første fase af opgradering af sikringsanlæggets
datamater på Korsør, Sprogø og Nyborg stationer gennemført. Det
opgraderede sikringsanlæg, for hvilket fase 2 gennemføres primo
2012, vil frem til levering af nyt landsdækkende ERTMS-signal-
program i 2020 medvirke til, at togtrafikken kan afvikles uden
forsinkelser.

Der er i 2011 gennemført installation af det landsdækkende
kommunikationssystem SINE til brug for beredskaberne. Systemet
forventes ibrugtaget primo 2012, efter indkøb af mobile
kommunikationsenheder.

Sundt arbejdsmiljø i Storebæltstunnelen

Som et led i opretholdelsen af sikkerheden for togrejsende på
Storebælt, udføres vedligeholdelsesarbejder i jembanetunnelen i
op til 150 nætter om året med op til 20 personer på arbejde ad
gangen. Arbejdet foregår med dieseldrevne arbejdskøretøjer, hvis
motorer kører ca. 25 pct. af arbejdstiden. Dieselmotorernes
udstødning indeholder sundhedsfarlige partikler, hvorfor der
udvises særlig stor agtpågivenhed i forbindelse med arbejdsmiljøet
i tunnelen.

1204044EogSN55406

Årsrapport 11

For at forbedre arbejdsmiljøet udskiftede Sund & Bælt i 2010
diesel med det miljøvenlige brændstof EcoPar, der er svovlfrit,
ligesom der blev installeret partikelfiltre på arbejdskøretøjerne. I
2011 har Dansk Miljørådgivning A/S gennemført målinger på luft-
kvaliteten i jermbanetunnelen og konkluderet, at antallet af sund-
hedsfarlige ultrafine partikter er nedbragt. Indsatsen har således
bidraget til et sundere arbejdsmiljø.

Gennem de seneste år er der konstateret et højt elforbrug på
Storebæltsforbindelsens jernbane. Derfor er der i 2011 gennemført
en analyse af årsagerne til det høje elforbrug. Analysen viste, at de
udslagsgivende faktorer er dels opvarmning af sporskifter, så disse
ikke fryser til i vinterperioden, og dels forøgede vedligeholds-
aktiviteter i tunnelen. Det høje elforbrug kan således relateres til de
sidste to års hårde vintervejr. På baggrund af analysen vil der i
2012 forsøgsvis blive etableret nye energieffektive sporskifte-
varmere med en forventet besparelse på op til 70 pct. pr. spor-
skifte.

Storebæltsberedskabet

Storebælt har et ansvar for de rejsendes sikkerhed på Store-
bæltsforbindelsen. Der er derfor etableret et særligt rednings-
beredskab tilpasset de særlige risici og indsatsforhold, der er på
forbindelsen, især i jembanetunnelen.

I beredskabet foregår der et tæt samarbejde med de sektorer, som
har ansvaret på de forskellige områder, herunder brand og red-
ning, lægeassistance og politi. Sund & Bælt bidrager med special-
udstyr mv. til beredskabet.

I 2011 blev der gennemført en justering i samarbejdet med henblik
på et mere helhedsorienteret beredskab. Det betyder, at myndig-
hederne på den fynske side af forbindelsen i højere grad bliver
inddraget.

For at sikre at beredskabet altid er klar til en eventuel rednings-
indsats på Storebæltsforbindelsen, gennemføres der jævnligt
fuldskalaøvelser. 1 2011 er der, som noget nyt, gennemført plan-
lægning af øvelser for en 5-årig periode, og i august blev der
afholdt en fuldskalaøvelse på vestbroens jembanestrækning.
Formålet med øvelsen var at træne evakuering af togpassagerer
fra jembanen til vejdelen samt at afprøve kommunikationen
mellem de forskellige instanser i beredskabet.

I forbindelse med Storebæltsberedskabet støtter Sund & Bælt
også Slagelse Brand- ag Redningsskole, som er et kendt
uddannelsessted for brand- og redningspersonale. Støtten er med
til at give eleveme de bedst mulige træningsredskaber, herunder
en 80 m lang øvelsestunne!, som ligner tunnelen på Storebælt, og
samtidig sikre et højt fagligt niveau i beredskabsindsatsen på
Storebælt.

Der vil igen i 2012 blive afholdt en beredskabsøvelse i Storebælts
jembanetunnel.

 

12 Årsrapport

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane - Storebælt 2011 2010
Driftsindtægter 762,9 752,9
Driftsomkostninger -125,8 -129,1
Afskrivninger -376,0 -372,4
Resultat af primær drift (EBIT) 261,1 251,4
Finansielle poster -943,9 -1.033,2
Resultat før finansielle

værdireguleringer 682,8 "781,8

 

  

AIS Storebælt

 

 

  

AIS Storebælt

Havne og færgeruter

AIS Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebælts-
forbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spods-
bjerg og Tårs.

Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor
havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og

vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske

Færger A/S, kunder hos A/S Storebælt.

AIS Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lav om færge-

fart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre besejlingen
på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Ruten Spodsbjerg-Tårs besejles i dag
af Danske Færger A/S (som det tidligere Sydfynske A/S i dag er
en del af) frem til maj 2012. Efter et EU-udbud i 2009 indgik
parteme forhandlinger og er i juni 2010 blevet enige om en ny
kontrakt for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen inde-
bærer, at der indsættes nye og større færger på ruten. Dermed
forbedres servicen på overfarten betydeligt.

Der er i 2011 igangsat opgradering af færgelejerne i Spodsbjerg
og Tårs med henblik på at kunne modtage nye færger, der
forventes indsat på ruten medio 2012.

1204044EogSN55407

Hovedtal, mio. kr.

Årsrapport 13

 

 

 

Havne 2011 2010
Driftsindtægter 21,1 20,7
Driftsomkostninger -3,3 4,4
Afskrivninger -9,1 -9,0
Resultat af primær drift (EBIT) 8,7 7,3
Finansielle poster -10,7 -14,5
Resultat før finansielle
værdireguleringer -2,0 -7,2
"Færger 2011 2010
Driftsindtægter 0,0 0,0
Driftsomkostninger -10,1 -10,8
Afskrivninger 0,0 0,0
Resultat af primær drift -10,1 -10,8
Finansielle poster 0,0 0,0
Resultat før finansielle
værdireguleringer -10,1 -10,8

 

14 Årsrapport A!S Storebælt

Vindmøller

Vindmøllerne nord for Sprogø, der blev idriftsat 4. december 2009, Hovedtal, mio. kr.
har nu været gennem det andet driftsår. Produktionen af strøm fra

 

. . . 3 Vindmøller 2011 2010
vindmøllerne har varieret over årets måneder og været højest i
vintermånederne. | 2011 har der total set været en produktion på Driftsindtægter 40,1 36,9
66,3 GWh, hvilket er på niveau med den opstillede prognose på Driftsomkostninger -11,6 -12,7
66,0 GWh. Produktionen svarer til elforbruget i mere end 16.000 sg

Afskrivninger -16,1 -16,1

parcelhuse. Det samlede elforbrug fil Sund & Bælts infrastruktur-
anlæg var på 10,2 mio. kWh i 2011, og elforbruget dækkes Resultat af primær drift (EBIT) 12,4 8,1
således fuldt ud med grøn strøm fra vindmøller. Højeste måneds-

Finansielle poster -16,7 -12,7
produktion lå på 8,7 GWh i december og laveste på 3,5 GWh i juni.
Det fine resultat skyldes bl.a. et godt vindår og vindmøilernes høje Resultat før finansielle
tilgængelighed til trods for serviceeftersyn mm. værdireguleringer 4,3 4,6

 

De grønne certifikater fra vindmøllernes strømproduktion, som
Sund & Bælt ikke selv har anvendt, er solgt på engrosmarkedet
gennem Vindenergi Danmark. Elektricitet produceret på vindmøller
medfører ikke udledning af partikler og drivhusgasser, f.eks. CO2.

Service på vindmølleme gennemføres i henhold til en 5-årig
serviceaftale af Vestas sammen med to vindmølleteknikere fra
Storebælt. Der har i årets løb været gennemført 2-års eftersyn på
vindmøllerne.

Strømmen fra vindmøllerne sælges på den nordiske elbørs
Nordpool af Nordjysk Elhandel. Der er indgået aftale med Nordjysk
Elhandet sammen med Vindenergi Danmark om at varetage
balanceansvaret for vindmøllerne i forhold til Energinet.dk,

Storebælt er hjemsted for nogle af de tætteste forekomster af
marsvin i Europa. Det centrale Storebælt, herunder området med
Sprogø havmøllepark, er udpeget til særligt beskyttet område for
marsvin. Storebælt har derfor udvist særlig opmærksomhed i
forhold til, om vindmøllerne ville påvirke forekomsten af marsvin.
Storebælt har overvåget forekomsten af marsvin både før, under
og efter etableringen af Sprogø havmøllepark. Overvågningen er
afsluttet i 2011, og der er ikke påvist signifikante forskelle i fore-
komsten af marsvin før og under byggeriet eller i de efterfølgende
år, hvor vindmøllerne har været i drift.

Yderligere oplysninger om overvågningen af marsvin findes i det
grønne regnskab, som findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

 

 

   

AIS Storebælt

Miljø og sikkerhed

AIS Storebælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og jernbane-
anlæggene effektivt. Endvidere er det en grundlæggende værdi at
støtte en bæredygtig udvikling samt bidrage til at opfylde de mål,
som samfundet opstiller på miljøområdet. Dette sker ved, at
trafikafviklingen på anlæggene samt drift og vedligehold heraf
gennemføres under størst mulig hensyn til det omgivende miljø og
klima. Det sker gennem en proaktiv indsats for at forebygge og
minimere miljøpåvirkninger fra koncernens aktiviteter. Indsatsen er
baseret på en miljøpolitik, årlige mål og handlingsplaner.

Storebæltsforbindelsen — et Natura 2000-område

Storebæltsforbindelsen og Sprogø er placeret i et Natura 2000-
område. Sådanne områder er kendetegnet ved at indeholde
særlige naturtyper eller dyr, som kræver en særlig gunstig
bevaringsstatus. For området omkring Storebæltsforbindelsen er
det marsvin, edderfugle og splitterer, som er årsagen til udpeg-
ningen. Herudover er visse bygninger på Sprogø fredet, og
naturplejen på øen sker i overensstemmelse med plejeplaner for
øen, som er godkendt af Slagelse Kommune.

På Sprogø skal der bl.a. tages hensyn til splitternen, som yngler
på øen. Selskabet har fra tidligere år gode erfaringer med at
forbedre betingelserne for splitternerne og øge antallet, bl.a.
gennem regulering af sølvmågen og etablering af et vandhul i
2010. Med myndighedernes tilladelse er der igen i 2011 foretaget
en regulering af sølvmågerne, hvilket har resulteret i, at ca. 540
par splitterner har ynglet på Sprogø mod 440 par i 2010. Dette skal
sammenlignes med, at der i 2008 kun var 3 par ynglende split-
terner på Sprogø.

AlS Storebælt er i dag ansvarlig for at bevare Sprogøs unikke
natur og fredede bygninger. På topppen af Sprogø findes bl.a.
resterne af en gammel borgmur, som dateres tilbage til Valdemar
den Stores tid. Storebælt har givet økonomisk støtte til, at
Nationalmuseet og Kulturstyrelsen har restaureret den gamle
borgmur, som nu er med til at give bilisterne en god visuel
oplevelse, når de på Storebæltsforbindelsen passerer Sprogø. I
2011 blev der sat endelig punktum for restaureringen af muren
med udgivelsen af en ny bog, som fortæller historien om Sprogø
og Valdemars borg.

Emissioner fra trafikken

AIS Storebælts infrastrukturanlæg benyttes af køretøjer og tog,
som udleder COz. For at mindske udledningen mest muligt
arbejdes der kontinuerligt med at udbrede anvendelsen af
BroBizzer, således at bilisterne kan køre hurtigst muligt gennem
betalingsanlægget uden at stoppe op. Ved drift og vedligehold af
anlæg tilstræber koncernen desuden, at trafikken glider uden
væsentlige gener, da dette reducerer brændstofforbruget og
dermed emissionerne.

Udledningen af COz på Storebælts motorvejsanlæg er faldende i
2011, mens emissioner fra jernbanetrafikken er stigende. Faldet i
CO-udledning fra motorvejstrafikken er tæt koblet til en nedgang i
trafikken og et fald i godstransport med lastbil. Stigningen i emis

1204044EogSN55408

Årsrapport 15

sioner fra jernbanetrafikken skyldes en stigning i godstrafikken
samt en større anvendelse af dieseltog til persontrafikken.

Samiet set er energiforbrug og COz-udledning på selskabets trafik-
anlæg vokset med 4 pct. 1 2011 i forhold til 2010.

 

Emissioner
Energi COz NOx S0z
Anlæg (TJ) (ton) (ton) (ton)
Motorveje 1.322 95.674 604 3,1
Jernbanen over
Storebælt 118 9.334 52 0,6
I alt 1.440 105.008 656 3,7

 

+) Én TJ, TeraJoule, svarer til ca. 28.000 liter brændstof.

Sikkerhed

Det er A/S Storebælts målsætning at opretholde et sundt og
sikkert arbejdsmiljø uden arbejdsulykker. For Storebælt er det især
arbejdsmiljøforhold i forbindelse med færdsel og arbejder på
selskabets infrastrukturanlæg og i betalingsanlægget, som er
særligt kritiske. Vores indsats bygger på en arbejdsmiljøpalitik og
et ledelsessystem, som understøtter løbende forbedringer.

Selskabet er certificeret efter den internationale arbejdsmiljø-
standard DS/OHSAS 18001. Der er gennemført audit ved Bureau
Veritas Certification A/S i 2011, og der blev ikke fundet afvigelser i
forhold til standarden. | 2011 er certifikatet blevet udvidet til at
omfatte Sprogø havmøllepark. Arbejdstilsynets Kronesmiley er
bibeholdt i 2011.

Der har i 2011 været i alt 2 arbejdsulykker med tilsammen 36
fraværsdage. Yderligere har der været 28 nærved-hændelser.
Samtlige hændelser er rapporteret og færdigbehandlet. I 2011 er
ulykkesfrekvensen på 3,1 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer.

Ulykkesstatistikken inkluderer alle entreprenører, som udfører
arbejde for Storebælt. Entreprenører er forpligtet til at rapportere
ulykker, som finder sted på koncernens anlæg med henblik på
afdækning og forbedring.

Selskabet gennemfører obligatoriske sikkerhedskurser for alle
ansatte og entreprenører, som skal udføre arbejde på Storebælts
vej og jernbane, Sikkerhedskurserne skal fomyes hvert 2. år.

I 2012 vil Sund & Bælt fortsat evaluere hændelser og ulykker med
henblik på det fortsatte arbejde mod målet om nul arbejdsulykker.

[ 2012 planlægges det at inkludere selskabets havne i selskabets
arbejdsmiljøcertifikat.

 

 

Sund & Bælts grønne regnskab for 2011 giver detaljerede informa-
tioner om miljøindsatsen i årets løb. Det grønne regnskab findes
på: www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

 

 

16 Årsrapport

God selskabsledelse

AIS Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har igennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over A/S Storebælt inden for
de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af
begge selskabsorganer.

AIS Storebætt tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAQ OMX's anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i august 2011. A/S Storebælt opfylder generelt
NASDAQ OMX's anbefalinger vedrørende god selskabsledelse.
Undtagelser fra anbefafingeme begrundes med koncernens
særlige ejerforhold, hvor staten er eneste aktionær. Der er
følgende undtagelser til anbefalingerne:

. | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

+ Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

+ Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmerne i A/S Storebælt. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

«+ De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

+ Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

+ Der er tiltrådt to nye bestyrelsesmedlemmer i 2011, hvorfor
bestyrelsen ikke har foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møder halvårligt. Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2011.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabstedelse kan ses på
wwwW.Corporategovemmance.dk

AIS Storebælt

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi - og udtrykker Sund & Bælis forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nul-tolerance politik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Storebælt omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www.sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

 

  

AIS Storebælt

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for, at en sådan
hændelse vii indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig
til løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller
reducere, mens andre har karakter af udefrakommende
hændelser, som selskaberne ikke har nogen indflydelse på.
Koncemen har i 2010 gennemført et projekt for at identificere og
prioritere forskellige risici ud fra en helhedsorienteret vinkel. Som
et led i det fortsatte arbejde med disse forhold vil bestyrelsen årligt
få forelagt en risikorapport, der beskriver koncernens væsentligste
risici samt konkrete forslag til håndtering heraf.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhand-
linger eller lignende, Sandsynligheden for en sådan hændelse er
meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld
omfattende. De potentielle økonomiske tab for koncernen som
følge af sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er
dog dækket af forsikringer.

AIS Storebælt har som målsætning, at sikkerheden på forbin-
delserne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende
anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikker-
hedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser,
der opdateres med jævne mellemrum.

AIS Storebælt opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krise-
beredskab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 24, hvor beregningerne og usikkerheds-
faktorerne er beskrevet. Ud over den generelle usikkerhed, som er
det centrale i sådanne langsigtede prognoser, er der en speciel
risiko forbundet med ændringer i det offentliges regulering af
prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv. En intro-
duktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broernes markeds-
position.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesteringsom-
kostninger er behæftet med en vis usikkerhed, Sund & Bælt
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal! risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv. Disse risici håndteres i
den daglige ledelse og i linjeorganisationen. Specielt om it-risici
kan det oplyses, at når udstederfunktionerne fra A/S Storebælt og
Øresundsbro Konsortiet er blevet sammenlagt i BroBizz A/S, vil
det blive PCI-certificeret. Det vil sige certificeret i henhold til
betalingskortselskabernes krav for at kunne tage imod betalings-
kort som betaling ved passage og opbevare betalingskortdata.

Årsrapport 17

AIS Storebælts risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomiteen.

 

 

18 Årsrapport A!IS Storebælt
Hoved- og nøgletal

Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2011
Driftsindtægter 3.050 3.105 3.131 3.157 3.281
Driftsomkostninger -380 -395 -396 411 -398
Afskrivninger -734 -618 -600 -617 -624
Resultat af primær drift (EBIT) 1.936 2.092 2.135 2.129 2.259
Finansielle poster før værdiregulering -1.391 -1.451 -1.583 -1.401 -1.193
Resultat før værdiregulering 546 641 552 728 1.066
Værdireguleringer netto 893 -1.942 -470 123 -1.384
Resultat før skat 1.439 -1.301 82 851 -318
Skat -438 325 -20 -213 -80
Årets resultat 1.001 -976 62 637 -238
Anlægsinvestering i året 46,4 73,4 468,6 70,7 116,3
Anlægsinvestering 30.922 30.379 30.280 29.765 29.286
Obligations- og banklån 30.470 32.199 31.242 31.203 30.815
Nettogæld (dagsværdi) 31.526 32.398 32.099 30.769 30.672
Rentebærende nettogæld 31.722 30.600 29,836 29.068 27.564
Egenkapital -81 -1.056 -994 -357 -594
Balancesum 34.243 35.456 33.492 36.687 34.335
Nøgtetal, pct.:

Overskudsgrad (EBIT) 63,4 67,3 68,1 67,4 68,9
Afkastgrad (EBIT) 5,6 5,8 6,4 5,8 6,6
Anlæggenes afkast (EBIT) 6,2 6,8 7,0 7,2 7,7

Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010". Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

 

 

 

   

AJS Storebælt

Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2011

Årsrapport 19

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Indtægter 2011 2010
4 Driftsindtægter 3.280,7 3.156,7
indtægter i alt 3.280,7 3.156,7
Omkostninger

5 Andre driftsomkostninger -396,7 -411,0
6 Personaleomkostninger 2 -0,1
8-15 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -624,4 -616,8
Omkostninger i alt -1.021,3 -1.027,9
Resultat af primær drift (EBIT) 2.259,4 2.128,8

17 Finansielle poster
Finansielle indtægter 6,5 14,1
Finansielle omkostninger -1.199,7 -1.415,3
Værdiregulering, netto -1.384,4 123,0
Finansielle poster i alt -2,577,6 -1.278,2
Resultat før skat -318,2 850,6
7 Skat 80,5 -213,3
Årets resultat og totalindkomst -237,7 637,3

 

1204044EogSN55410

 

 

20 Årsrapport AJS Storebælt

Balance 31. december 2011 - Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Aktiver 2011 2010
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
8 Software 18,9 12,8
immaterielle aktiver i alt 18,9 12,8
Materielle aktiver
9 Vejanlæg 14.,891,7 15.075,7
10 Jernbaneanlæg 13.786,9 14.073,6
11 Havneanlæg 237,8 229,1
12 Grunde og bygninger 106,8 110,5
13 Vindmølleanlæg 369,3 386,0
14-15 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 52,5 68,2
Materielle aktiver i alt 29.445,0 29.943,1
Andre langfristede aktiver
16 Udskudt skat 456,9 376,4
Andre langfristede aktiver i alt 456,9 376,4
Langfristede aktiver i alt 29.920,8 30.332,3
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
Varebeholdninger 1,5 1,5
18 Tilgodehavender 691,9 579,4
Værdipapirer 481,3 0,3
19 Derivater 3.232,7 2.253,2
20 Periodeafgrænsningsposter 7,0 7,9
Tilgodehavender i alt 4.414,4 2.842,3
21 Likvide beholdninger 0,0 512,0
Kortfristede aktiver i alt 4.414,4 3.354,3
Aktiver i alt 34.335,2 33.686,6

 

 

 

 

   

AIS Storebælt

Balance 31. december 2011 - Passiver

Årsrapport 21

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Passiver 2011 2010
22 Egenkapital
Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat -949,4 -711,7
Egenkapital i alt -594,4 -356,7
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
23 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 28.754,0 28.512,0
Langfristede gældsforpligtelser i alt 28.754,0 28.512,0
Kortfristede gældsforpligtelser
23 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 2.060,9 2.690,9
Kreditinstitutter 338,7 0,0
26 Leverandører og andre gældsforpligtelser 898,8 903,8
19 Derivater 2.842,9 " 1.904,1
27 Periodeafgrænsningsposter 34,3 32,5
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 6.175,6 5.531,3
Gældsforpligtelser i alt 34.929,6 34.043,3
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 34.335,2 33.686,6
1 Anvendt regnskabspraksis
Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
24 Finansiel risikostyring
25 Rentabilitet
28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Nærtstående parter
30 Begivenheder efter balancedagen

1204044EogSN55411

 

 

22 Årsrapport AJS Storebælt

 

 

Egenkapitalopgørelse

(Mio. kr.)
Overført

Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2010 355,0 -1.349,0 -994,0
” Årets resultat og totalindkomst 0,0 637,3 637,3
Saldo pr. 31. december 2010 355,0 -711,7 -356,7
Saldo pr. 1. januar 2011 355,0 -711,7 -356,7
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -237,7 -237,7

Saldo pr. 31. december 2011 355,0 -949,4 -594,4

 

 

 

   

AIS Storebælt Årsrapport 23

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note Indtægter 2011 2010
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 2.259,4 2.128,8
Reguleringer
8-15 Af- og nedskrivninger 624,4 616,8
7 Sambeskatningsbidrag 0,0 0,0
Regulering for øvrige ikke kontante poster 3,0 0,0
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.886,8 2.745,6
Ændring i driftskapital
18, 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -579.4 645,9
26, 27 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 14,7 -31,5
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2,322,1 3.360,0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
12, 14-15 Køb af materielle aktiver -135,4 -93,7
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -135,4 -93,7
Frit cash flow 2,186,7 3.266,3
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 889,3 3.607,6
Nedbringelse af gældsforpligtelser -2.967,4 -5.302,9
Renteindtægter, modtaget 40,1 14,9
Renteomkostninger, betalt -999,4 -1.172,2
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -3.037,4 -2.852,6
Periodens ændring i likvide beholdninger -850,7 413,7
Likvide beholdninger primo 512,0 98,3
Likvide beholdninger ultimo -338,7 512,0
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger -338,7 11,4
Værdipapirer og aftalekonti 0,0 500,6
21 Likvide beholdninger i alt ultimo "338,7 512,0

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

1204044EogSN55412

 

24 Årsrapport AIS Storebælt

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2011.

Selskabet har valgt at anvende. den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån, place-
ringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-
forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen

for valget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
”hedge accounting”, Idet derivater, finansielle aktiver og lån måtes til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Aile beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en de! af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering

Med virkning fra 1. januar 2011 har koncernen implementeret implementeret IAS 24 og 32. Endvidere har koncernen implementeret IFRIC 14 og
19.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2011: IAS 1, 12, 19, 24, 27 og 28, IFRS 9, 10, 11, 12 og 13 samt IFRIC 20. De nye standarder og fortolknings-
bidrag vil blive implementeret.

Implementeringen af IFRS 9 og 13 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. Implementeringen af
disse standarder forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2012, 2013 og 2015, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,

og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har
overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

 

 

1204044EogSN55413

  

AIS Storebælt Årsrapport 25

Driftsindtægter
indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af
fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

Immaterielle, materielle og finansielle og anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er
indikation for, at den: regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed
aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytte-
værdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler marke-

dets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer
selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 25: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datterselskaber indgår i
sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabs-
skat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede sam-
beskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i
totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabets hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatte-
forpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede sambeskat-
ningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis kriterierne for
udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede konceminterne avancer og tab.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide beholdninger, værdipa-
pirer, gæld ag derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle
instrumenter.

Forskel i dagsværdi på balance-tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-

26 Årsrapport AIS Storebælt

opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og
forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til kostprisen på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende
måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balance-tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for ind-
skudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med de
relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser
vurderet til dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af
dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonte-
ringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a. volatilitet på
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til af styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver,

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variable, primært
referencerenter og valutaer. Aile derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten
fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
koncernen som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fasttægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte
finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 7.

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-
aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i
totalindkomstopgørelsen under finansielle poster.

Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til trans-
aktionsdagens kurs.

 

 

 

1204044EogSN559414

  

AIS Storebælt Årsrapport 27

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
indgår i finansielle omkostninger.

Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver er på tidspunktet far første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af-
og nedskrivninger.

Immaterielie aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

.« Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
+  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives
lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede
brugstider:

+ Den primære de! af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør
for disse dele 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

+. Jembaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

. Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative it-systemer og — programmer (software) 0-5 år

Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Andre anlæg, driftsmidler og inventar . 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Vindmølleaniæg 25 år

Afskrivninger indregnes i tatalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetade og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet, Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre indtægter henholdsvis andre
driftsomkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen, Det omhandler
bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger….

Personaleomkostninger ,
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger,

Operationel leasing

Operationel leasing indregnes i totalindkomstopgørelsen lineært over den indgåede leasingkontrakts leasingperiode, med mindre en anden
systematisk metode bedre afspejler leasingtagers fordel inden for kontraktperioden. Leasingkontrakterne er indgået med en leasingperiode på 6
år. Operationel leasing omfatter biler.

 

28 Årsrapport AIS Storebælt

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne
udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes
for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende
aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet,
under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. |

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørelse.

Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide
midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kortfristet bankgæld.

Likvide beholdninger består af kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en
restløbetid under 3 måneder og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Kortfristet bankgæld fradrages i likvide beholdninger.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jembaneanlæg.

 

 

 

 

   

"AIS Storebælt Årsrapport 29

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen, Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi. Bereg-
ning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 25 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre, der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

+  Realrenteforudsætninger
s. Renteudvikling

+  Trafikvækst

«+ Inflation

s  Reinvesteringer

…  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

«+  Diskonteringsrente

»  Trafikvækst

+ Inflation

»  Kapitalafkastkrav

«+. Terminalværdi

»… Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
+. Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

+  Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og —swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. Note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.

Selskabets driftssegmenter er præsenteret nedenfor.

Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

2011 præsenta- koncem

tionspligtige fordelte
Mio.kr. Vej Jernbane segmenter  omkostn. I alt
Driftsindtægter 2.453,1 762,9 65,7 -1,1 3.280,6
Omkostninger -226,5 -125,8 -27,1 -17,5 -396,9
Afskrivninger -223,6 -376,0 25,3 0,6 -624,3
Resultat før finansiering 2.003,0 261,1 13,3 -18,0 2.259,4
Renter, netto -236,8 -943,9 -27,4 14,9 -1.193,2
Resultat før værdiregulering 1.766,2 -682,8 -14,1 -3,1 1.066,2
Værdiregulering, netto -1.384,4
Resultat før skat -318,2

 

1204044EogSN55415

 

 

 

30 Årsrapport AIS Storebælt
Øvrig ikke Effekt af
2010 præsenta- koncern
tionspligtige fordelte
Mio.kr. Vej Jernbane segmenter  omkostn. [ alt
Driftsindtægter 2.342,6 752,9 63,4 -2,2 3.156,7
Omkostninger -235,9 -129,1 -29,0 -17,1 411,1
Afskrivninger -219,9 -372,4 -25,1 0,6 -616,8
Resultat før finansiering 1.886,8 251,4 9,3 -18,7 2,128,8
Renter, netto -355,7 -1.033,2 -27,2 14,9 -1.401,2
Resultat før værdiregulering 1.531,1 -781,8 -17,9 -3,8 727,6
Værdiregulering, netto 123,0
Resultat før skat 850,6

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis jf. note 1. Resultat
før værdi reguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment, Forskellen mellem segmenternes samlede resultat,
herunder ”resultat før værdiregulering”, og A/S Storebælts samlede resultat før skat, er værdireguleringer, netto. Driftsindtægter i ”Øvrige ikke
præsentationspligtige segmenter” udgøres af indtægter fra Vindmøller, Færger, Havne og Internationale samarbejder.

Omsætningen på ”Vej” generes af passager igennem betalingsanlægget, mens omsætningen på ”Jernbane” omfatter vederlag fra Banedanmark,
og dette driftssegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede

nettoomsætning.

Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er ud over vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jembane” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse steg i 2011 med 3,1 pct. i forhold til 2010. Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., mens lastbiltrafikken steg
med 6,5 pct. 1 2011 passerede 10,8 mio. køretøjer Storebælt, svarende til 29.628 biler om dagen i gennemsnit. Heraf var 26.337 personbiler,
varebiler eller motorcykler, 3.220 var lastbiler og 69 var busser.

 

Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt 2011/2010 2010/2009 2009/2008
Personbiler 2,7 -3,1 -0,6
Lastbiler 6,5 -1,5 -10,6
Busser -8,4 "2,2 -4,4
I alt 3,1 -2,9 -1,7

 

Trafikken på Storebælts jembanestrækning er faldet 0,9 pct.

. og udgjorde knap 8,4 mio. passagerer i 2011.

 

 

1204044EogSN55416

  

AIS Storebælt Årsrapport 31

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg. Indtægterne måles
ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af
anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges.
Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af transportministeren.
Indtægter fra vindmøller omfatter salg af el.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

 

Specifikation af indtægter . 2011 2010
Indtægter fra vejanlæg 2.450,3 2.338,9
Indtægter fra jernbaneanlæg 761,6 751,0
Indtægter fra havneanlæg 21,1 20,7
Indtægter fra vindmøller 40,1 36,9
Andre indtægter 7,6 9,2
Indtægter i alt 3.280,7 3.156,7

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Dette
omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it, lokale-
omkostninger og kontorholdsomkostninger. | andre driftsomkostninger indgår endvidere vederlag til moderselskabet på 126 mio. kr.

 

 

 

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2011 specificeres således: revision sikkerhed — rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skafte-
Revionshonorarer for 2010 specificeres således: revision sikkerhed — rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonoaorarer i alt 0,5 7 0,1 0,0 0,0 0,6

 

Note 6 Personaleomkostninger

I personaleomkøstninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

 

32 Årsrapport

 

 

 

 

 

 

AIS Storebælt
Note 7 Skat
2011 2010

Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 0,0 0,0

Ændring i udskudt skat 80,5 -213,3

Skat i alt 80,5 -213,3

Skat af årets resultat sammensættes således:

Beregnet 25 pct. skat af årets resultat 79,6 -212,7
Andre reguleringer 0,9 -0,6

I alt 80,5 -213,3
Effektiv skatteprocent 25,3 pct. 25,1 pct.
Note 8 Software
Administrative it-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, hvilket maksimalt er 5 år.

2011 2010

Anskaffelsesværdi primo 40,4 32,0
Årets tilgang 8,5 8,4
Årets afgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 48,9 40,4
Afskrivninger primo 27,6 26,2
Årets tilgang 2,4 1,4
Årets afgang 0,0 0,0
Afskrivninger ultimo 30,0 27,6
Saldo ultimo 18,9 12,8

 

 

 

 

   

AIS Storebælt Årsrapport 33

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen
er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 12.727,0 982,2 4.398,9 18.108,1 18.080,1
Årets tilgang 22,4 0,0 0,0 22,4 39,8
Årets afgang -8,0 0,0 0,0 -8,0 -11,8
Anskaffelsesværdi ultimo 12.741,4 982,2 4.398,9 18.122,5 18.108,1
Afskrivninger primo 2.336,6 127,7 568,1 3.032,4 2.840,2
Årets tilgang 152,9 9,8 43,7 206,4 204,0
Årets afgang -8,0 0,0 0,0 -8,0 -11,8
Afskrivninger ultimo 2.481,5 137,5 611,8 3.230,8 3.032,4
Saldo ultimo 10.259,9 844,7 3.787,1 14.891,7 15.075,7

 

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid.
Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

… Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger l alt I alt
ninger arbejde (netto) 2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 12.464,2 567,0 5.033,8 18.065,0 18.038,7
Årets tilgang 76,1 0,0 0,0 76,1 26,3
Årets afgang -21,9 0,0 0,0 -21,9 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 12.518,4 567,0 5.033,8 18.119,2 18.065,0
Afskrivninger primo 2.737,8 126,9 1.126,7 3.991,4 3.633,7
Årets tilgang 251,0 11,0 98,3 360,3 357,7
Årets afgang -19,4 0,0 0,0 -19,4 0,0
Afskrivninger ultimo 2.969,4 137,9 1.225,0 4.332,3 3.991,4
Saldo ultimo 9.549,0 429,1 3.808,8 13.786,9 14.073,6

 

1204044EogSN55417

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

34 Årsrapport AJS Storebælt
Note 11 Havneanlæg
Havneanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
2011 2010
Anskaffelsesværdi prima 272,3 270,5
Årets tilgang 17,8 1,8
Anskaffelsesværdi ultimo 290,1 272,3
Afskrivninger primo 43,2 34,2
Årets tilgang 9,1 9,0
Afskrivninger ultimo 52,3 43,2
Saldo ultimo 237,8 229,1
Note 12 Grunde og bygninger
Bygninger afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 145,6 141,6
Årets tilgang 2,1 4,0
Anskaffelsesværdi ultimo 147,7 145,6
Afskrivninger primo 35,1 29,5
Årets tilgang 5,8 5,6
Afskrivninger ultimo 40,9 35,1
Saldo ultimo 106,8 110,5
Note 13 Vindmølleanlæg
Vindmølleanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
Direkte Finansie-
aktiverede ringsom-
omkost- kostninger I alt I alt
ninger (netto) 2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 401,8 1,5 403,3 400,5
Årets tilgang 0,0 0,0 0,0 2,8
Årets afgang -0,5 0,0 -0,5 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 401,3 1,5 402,8 403,3
Afskrivninger prima 17,3 0,0 17,3 1,3
Årets tilgang 16,1 0,1 16,2 16,0
Afskrivninger ultimo 33,4 0,1 33,5 17,3
Saldo ultimo 367,9 1,4 369,3 386,0

 

 

 

   

AIS Storebælt Årsrapport 35

Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 0,2 0,2
Anskaffelsesværdi ultimo 0,2 0,2
Afskrivninger primo 0,2 0,2
Årets tilgang 0,0 0,0
Afskrivninger ultimo 0,2 0,2
Saldo ultimo 0,0 0,0
Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar
Maskiner og inventar afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dag maks. 5 år.
2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 146,6 136,2
Årets tilgang 8,5 10,4
Anskaffelsesværdi ultimo 155,1 146,6
Afskrivninger primo 78,4 55,4
Årets tilgang 24,2 23,0
Årets afgang . 0,0 0,0
Afskrivninger ultimo 102,6 78,4
Saldo ultimo 52,5 68,2
Saldo andre anlæg ultimo, note 14 og 15 52,5 68,2

 

1204044EogSN55418

36 Årsrapport AIS Storebælt

Note 16 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og
jembaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

 

 

 

 

2011 . 2010
Saldo primo 376,4 589,8
Årets udskudte skat 80,5 -212,7
Andre reguleringer 0,0 -0,7
Saldo ultimo 456,9 376,4
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -307,8 -465,7
Beskårne nettofinansieringsudgifter 415,2 131,6
Skattemæssige underskud 349,5 710,5
I alt 456,9 376,4
Forskelle i årets løb
indregnet indregnet
i årets i årets
Primo resultat Uitimo resultat Ultimo
2010 2010 2010 2011 2011
Aktiver 620,1 154,4 465,7 157,9 -307,8
Beskårne nettofinansieringsudgifter 239,0 -107,4 131,6 283,6 415,2
Skattemæssige underskud 970,9 -260,4 710,5 -361,0 349,5

I alt 589,8 -213,4 376,4 80,5 456,9

 

 

  

AIS Storebælt

Note 17 Finansielle poster

Årsrapport 37

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via totalindkomstopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdetes i værdireguleringer og nettofinansomkostninger, hvor

sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af over-/

underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser samt tilsvarende

valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

2011 2010

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 6,5 14,1
Finansielle indtægter i alt 6,5 14,1
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.221,3 -1.400,5
Renteomkostninger, finansielle instrumenter 22,6 -10,4
Øvrige poster -1,0 -4,4
Finansielle omkostninger i alt -1.199,7 -1.415,3
Nettofinansieringsomkostninger -1.193,2 -1.401,2
Værdireguleringer, netto

- Værdipapirer -6,8 -0,3

- Lån -1.558,4 -1.380,8
- Valuta- og renteswaps 161,5 1.490,5
- Renteoptioner 0,0 1,7

- Valutaoptioner 18,6 11,3

- Øvrige værdireguleringer 0,7 0,6
Værdireguleringer netto -1.384,4 123,0
Finansielle poster i alt -2.577,6 -1.278,2

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat på 41,5 mio. kr. (41,4 mio, kr. i 2010).

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 208,0 mio. lavere i 2011 sammenholdt med 2010, og en konsekvens af to modsatrettede forhold.
Inflationen var i 2011 højere end i 2010, hvilket har øget infationsopskrivningen på realrentegælden, mens gennemslaget af det lave renteniveau

samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.

1204044EogSN55419

 

38 Årsrapport AIS Storebælt

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortselskaber.
Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 16 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2011. Pr. den 31. december 2011 indgik
der i de samlede kundetilgodehavender på 344,9 mio. kr. reservation for usikre tilgodehavender med 6,6 mio. kr., hvilket dermed udgør den
beregnede risiko for kundetab. Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

2011 2010
Fra salg og tjenesteydelser 345,1 241,6
Virksomhedsdeltagere 0,0 6,6
Tilknyttet virksomhed 1,0 0,4
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 24) 339,0 325,9
Andre tilgodehavender 6,8 4,9
I alt 691,9 579,4
Vedhængende renter:
Investering 1,4 0,9
Gæld 13,3 10,4
Rente swaps 139,1 112,5
Valutaswaps 184,8 201,7
Terminsforretninger 0,4 0,4
Vedhængende renter i alt 339,0 325,9
Note 19 Derivater
2011 2011 2010 2010
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i totalindkomstopgørelsen
Renteswaps 1.417,5 -2.715,6 917,1 -1.730,0
Valutaswaps 1.815,2 -106,9 1.334,5 -171,2
Terminsforretninger 0,0 -2,6 1,6 -0,1
Valutaoptioner 0,0 -17,8 0,0 -2,8
Derivater i alt 3.232,7 -2.842,9 2.253,2 -1.904,1

 

Dagsværdiregulering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

2011 2010
Forudbetalte omkostninger 7,0 7,9
Periodeafgrænsningsposter i alt 7,0 7,9

 

 

 

   

A!S Storebælt Årsrapport = 39

Note 21 Likvide beholdninger

 

2011 2010
Likvide beholdninger 0,0 11,4
Aftalekonti 0,0 500,6
Likvide beholdninger i alt 0,0 512,0

 

- Note 22 Egenkapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncemregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen i A/S Storebælt omfatter 50.000 stk. å nominelt 1.000 kr., 1 stk. å nominelt 150 mio. kr. og 1 stk. å 200 mio. kr.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

 

 

2011 2010

Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat prima -711,7 -1.349,0
Årets resultat -237,7 637,3
Overført resultat ultimo -949,4 -711,7
Egenkapital i alt -594,4 -356,7
Kapitalstyring

Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og
egenkapital. '

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen retableret inden for de kommende par år. Se nærmere herom i
ledelsesberetningen i afsnittet "Økonomi".

Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

Note 23 Nettogæld

 

2011 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer  Nettogæld
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0
Investeringer 481,1 0,0 0,0 481,1
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter —4.345,5 -15.732,0 -11.076,2 -31.153,7
Valuta- og renteswaps -12.946,6 2.014,0 11.342,8 410,2
Valutaterminer 1.185,0 -1.187,6 0,0 -2,6
Valutaoptioner 812,1 -829,9 0,0 -17,8
Periodiserede renter -387,8 -0,9 -0,9 -389,6
I alt (note 8, 19, 21, 24, 26) -15.201,7 -15.736,4 265,7 -30.672,4

 

1204044EogSN55420

 

 

 

 

 

40 Årsrapport AIS Storebælt
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -60,9 0,0 0,0 -180,1  -2.193,3  -6.872,9 -792,7 -976,3 -11.076,2
Valuta- og renteswaps 61,0 0,0 0,0 184,0 2.356,8 6.971,9 792,8 976,3  11.342,8
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,3 0,0
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,2 -0,7 0,0 0,0 -0,9
I alt 0,1 0,0 0,0 3,9 163,3 98,3 0,1 0,0 265,7

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver Il alt
Renteswaps 1.417,5 -2.715,6 -1.298,1
Valutaswaps 1.815,2 -106,9 1.708,3
Terminsforretninger 0,0 -2,6 -2,6
Valutaoptioner 0,0 -17,8 -17,8
[ alt (note 18) 3.232,7 -2.842,9 389,8
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 1,4 -0,1 1,3
Gæld 13,3 -380,7 -367,4
Renteswaps 139,1 -344;1 -205,0
Valutaswaps 184,8 -3,7 181,1
Terminsforretninger 0,4 0,0 0,4
I alt (note 18, 26) 339,0 -728,6 -389,6

 

Nettogælden er 27.255 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 3.417 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—AIS Storebælt Årsrapport 41

2010 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer  Nettogæld
Likvide beholdninger 27,3 478,2 0,3 505,8
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -4.149,5 -15.715,1 -11.338,3 -31.202,9
Valuta- og renteswaps -13.482,9 2.378,4 11.454,9 350,4
Valutaterminer 1.415,1 -1.467,9 54,3 1,5
Valutaoptioner -596,2 593,4 0,0 -2,8
Periodiserede renter -416,3 -2,5 -1,7 -420,5
I alt (note 8, 19, 21, 24, 26) -17.202,5 -13.735,5 169,5 -30.768,5
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3
Obligationslån og gæld til

kreditinstitutter -61,8 0,0 0,0 -175,4  -2.089,0  -6.715,7 -718,8  -1.577,6. -11.338,3
Valuta- og renteswaps 61,9 0,0 0,0 178,6 2.195,6 6.776,5 718,9 1.523,4  11.454,9
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,3 54,3
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,4 -1,1 0,0 -0,2 -1,7
Il alt 0,2 0,0 0,0 3,3 106,2 59,7 0,2 -0,1 169,5
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 917,1 -1.730,0 -812,9
Valutaswaps 1.334,5 -171,2 1.163,3
Terminsforretninger 1,6 -0,1 1,5
Valutaoptioner 0,0 -2,8 -2,8
i alt (note 18) 2.253,2 -1.904,1 349,1
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 0,9 -0,1 0,8
Gæld 10,4 -392,2 -381,8
Renteswaps 112,5 -353,2 -240,7
Valutaswaps 201,7 -0,7 201,0
Terminsforretninger 0,4 -0,2 0,2
I alt (note 18, 26) 325,9 -746,4 -420,5

 

Nettogælden er 28.758 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forske! på 2.011 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed

1204044EogSN55421

 

42 Årsrapport AIS Storebælt

Note 24 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskaberne foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabernes bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten
Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og
likviditetsberedskab samt sætter grænser for risici knyttet til selskabernes kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Varetagelse af
finansforvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2011 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i

kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale
kreditvurderingsbureauer.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på
kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanten, og dels interne retningslinjer
fastlagt i selskabets finanspolitik. Overordnet skal sluteksponeringen af selskabernes lånetransaktioner være gængse og standardiserede
lånekonstruktioner, og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der jf. IFRS 7 kræver
særlig omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. | sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

AIS Storebælt har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samiet låneramme
på 5 mia, USD, hvoraf 1,8 mia. USD er udnyttet, og der er således en ledig låneramme på 3,2 mia. USD. Herudover har selskabet et svensk
MTN-program på 5 mia. SEK, hvoraf godt 0,6 mia. SEK er udnyitet.

AIS Storebælt har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet,
baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2010 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. A/S
Storebælt optog genudlån for 0,9 mia. kr.

Omfanget af A/S Storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån
(refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2012 vil refinansieringen udgøre omkring 2,0 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 1,5
mia. kr., foruden ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabets målsætning for likviditets-reserven var
opfyldt ved udgangen af 2011.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene, og knyttet til aktiviteterne i
finansforvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, samt kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

…  Valutarisici
Renterisici

…… Inffationsrisici
Kreditrisici

2 Likviditetsrisici

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik
og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier for selskabets
forpligtigelser.

Valutarisici

Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

 

 

 

   

AIS Storebælt Årsrapport 43

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2011 og 2010

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2011 Valuta 2010
DKK -15,736 DKK -13.735
EUR i -15.202 EUR -17.203
Øvrige 266 Øvrige 169
I alt -30.672 Il alt -30.769

 

Øvrige
-0,5 VR

aA DKK EUR
51,3 55,9,

EUR
49,6

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning og kan frit disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil i de kommende år afhænge af kurs-
og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen
vurderes generelt at være meget begrænset.

AIS Storebælt har som konsekvens af styrkelsen af DKK/EUR samt en fordelagtig udvikling i rentespændet nedbragt eksponeringen i EUR med
omkring 6 pct. og omlagt til. DKK.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af GBP, JPY og NOK, og henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Vatutakursfølsomheden for A/S Storebælt. udgør 747 mio. kr. i 2011 (852 mio. kr. i 2010) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige
fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har
eksponeringer,

Renterisici

Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber,
rentetilpasning på variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som konsekvens af
udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser nettogældens renteusikkerhed.
Følgende rammer indgår i styringen af renterisici.

.  Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 60 pct. af nettogælden
+  Sigtepunkt for nettogældens varighed på 3,0 år (udsvingsbånd 2,25 - 4,0 år)
…… Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpas-
ningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansom-
kostninger og risikotolerance over for udsving i samme.

1204044EogSN55422

 

44. Årsrapport A!S Storebælt

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansomkostningerne.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på nettogælden også påvirket af
sammenhænge til indtjeningen fra driften. Når indtjening og usikkerhed fra aktiver og passiver vurderes i sammenhæng kan en gældsfordeling
med en positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansomkostninger vise sig at have en lavere total risiko i forhold til en isoleret styring af
nettogælden.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng med den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og
omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld.
Udviklingen i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil
typisk indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en
høj ande! variabelt forrentet gætd, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning af stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på taksterne
for passage af broen, foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger
af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både
takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegælden repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af indtje-
ningen og den langsigtede projektrisiko i selskaberne.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostninger inden for et af
bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskaberne etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og nominelle
varighed. Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskaberne sigter mod at have en
realrentegældsande! på 25-45 procent og en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld. Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefor-
delingen og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabernes aktiver og passiver på et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og
varighed, og består i en afvejning af finansomkostninger og risiko på indtjeningen.

Sigtepunktet for varigheden var i 2011 3,0 år på den nominelle gæld og er fastholdt uændret i 2012. Varigheden blev aktivt forlænget forud for
eskaleringen af statsgældskrisen i Europa og den efterfølgende vækstafmatning, samtidig med at realrentegældsandelen blev øget. Omlæg-
ningen havde baggrund i ECB's renteforhøjelser i første halvår som en konsekvens af høj inflation og gryende optimisme, forud omsvinget i andet
halvår med tiltagende usikkerhed. Omlægningen til realrentegæld tjente dels formålet at øge den strategiske gældsandel, så den modsvarer
benchmark, men også at fortænge den gennemsnitlige restiøbetid i forhold til den faktiske afdragsprofil.

I A/S Storebælt har den faktiske varighed ligget i intervallet 2,9-3,5 år, og realrentegældsandelen er øget med 2,2 pct.

Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider har udvist ekstraordinært store udsving i 2011, hvor moderate rentestigninger i første halvår
blev afløst af tiltagende usikkerhed og ganske markante rentefald hen over sommeren og frem til årsskiftet. Usikkerheden var en konsekvens af
sammenbruddet i de politiske forhandlinger om en forøgelse af gældsloftet i USA og S&P's efterfølgende nedgradering af statsgælden, men
drivkraften var især tvivl om den politiske vilje til at inddæmme statsgældskrisen i Europa og forhindre spredning til realøkonomien. Renterne er
under ét faldet med omkring 1 pct. point, hvilket har givet anledning til betydelige urealiserede negative kursreguleringer i årets resultat.

t A/S Storebælt udgør de urealiserede negative kursreguleringer som konsekvens heraf 1,4 mia. kr.
Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tiibagebetalingstid.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de iavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dags-
værdireguleringen.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæfd henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabet anvender derivater i finansforvaltningen med det formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og
realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptiaoner samt rentegarantier.

 

 

   

AIS Storebælt

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.)

Årsrapport 45

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5år værdi værdi
Likvide beholdninger 0 483 0 0 0 0 483 483
Obligationsgæld og lån -2.490 -1.424 -1.089 -4.141 -1.322 -17.306 -27.772 -31.182
Renteswaps -3.955 46 -866 4.141 405 604 375 386
Valutaswaps -2 0 0 0 0 0 -2 -2
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 -18
Kreditinstitutter -339 0 0 O Q 0 -339 -339
Nettogæld -6.786 "895 -1.955 0 -917 -16.702 -27.255 -30.672
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 0 -624 0 0 -3.403 4.027 -4.968 "
Realrenteswaps -5 -62 583 -173 -5.273 -4.930 -5.931
Realrenteinstrumenter i alt -5 -62 -41 -173 -8.676 -8.957 -10.899
Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)
Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år
Nettogæld -13.997 -2.152 -553 0
heraf realrenteinstrumenter -6.077 -2.270 -329 0

Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding i det 5 til 10-årige rentesegment, mens realrentegælden overvejende har omkring 10

års restløbetid, og den resterende del 15 år.

Rentefordeling, A/S Storebælt

 

2011 Rentefordeling i pct. 2010
24,9 Variabel rente 38,6
42,2 Fast rente 30,7
32,9 Real rente 30,7
100,0 I alt 100,0

 

 

Variabel

Fast rente IST,

 

Realrente

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2011

 

OHeraf afdækket

 

0% 10% 20% 30% 40%

50%

 

 

 

Variabel

Fast rente

Realrente

 

 

É

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2010

 

 

0%

10% 20% 30%

OHeraf afdækket

40% 50%

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 83,8 pct. over for renter i DKK og 16,2 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CP).

1204044EogSN55423

 

46 Årsrapport AIS Storebælt

Finansomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procent point kan opgøres til henholdsvis 63 mio. kr. og 90 mio.

kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding og inflationsfølsomheden er ikke
afgrænset.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den
fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

Varighed (mio. kr.)

 

2011 2010
Varighed Varighed
(år) BPV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
3,5 6,9 -19.773 Nominel gæld 3,1 6,4 -20.787
8,0 8,7 -10.899 Realrente gæld 8,2 8,2 -9.982
5,1 15,5 -30.672 Nettogæld 4,8 14,6 -30.769

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

AIS Storebælts varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2011, sammensat af 3,5 år på den nominelle gæld og 8,0 år på realrentegælden. Kurs-
følsomheden opgøres til 15,5 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance,
når renten stiger med 1bp, og omvendt. Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet og fra derivat transaktioner med en positiv markedsværdi samt kundetilgodehavender.

Selskabets derivat transaktioner overordnet reguleres af en ISDA rammeaftale for hver enkelt modpart, og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fasttægger principperne før opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer. Tildelingen af
rammer for acceptable krediteksponeringer er fastlagt på baggrund af modpartens laveste langfristede rating fra enten Standard and Poor's
(S&P), Maoody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle
modparter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en
langfristet rating højere end A1/A+, med mindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivat kontrakter, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs og indebærer, at både selskabet og modparten
er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender, der
optræder i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgode-
havender og stiller større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårfigere kreditkvalitet.

Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og
hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

En række af selskabets finansielle modparter blev i 4. kvartal nedgraderet, blandt andet som følge af tilpasninger i metodegrundlaget for rating
bedømmelsen (S&P), men også fordi bankerne qua deres eksponering mod statsgældskrisen i Europa har en dårligere kreditkvalitet. Betalings-
evnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien
på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.

IFRS regnskabsstandarden fastlægger, at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellem-

værender med den enkelte modpart), uagtet at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et bedre
mål for selskabets faktiske kreditrisiko,

 

 

1204044EogSN55424

  

AIS Storebælt Årsrapport 47

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 483 0 0 0 1
AA ' 0 1.300 964 739 6
A 0 2.292 917 239 11
I alt 483 3.592 1.881 978 18

 

I A/S Storebælt fordeler kreditrisikoen sig på 18 modparter, og heri indgår Tyskland som obligationsudsteder, mens forretningsomfanget med de
resterende 17 modparter henføres til derivat transaktioner, hvoraf 13 modparter er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler. Krediteksponeringen på
modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 3.310 mio. kr. brutto (1.632 mia. kr. netto), og deponeret sikkerhedsstillelse udgør 978 mio. kr. På
modparter uden sikkerhedsstillelsesaftale udgør krediteksponeringen 282 mio. kr. brutto (249 mio. kr, netto). Den største modpartseksponering på
en enkelt modpart udgør 1.128 mio. kr. brutto (860 mio. kr. netto) og er afdækket med sikkerhed.

Selskabet har afgivet sikkerhedsstillelse for 483 mio. kr. til sikring af et mellemværende fra derivat transaktioner med en enkelt modpart i dennes
favør. | øvrigt har selskabet ikke afgivet sikkerneder, som følge af en relativt høj tærskelværdi i sammenhæng med selskabets høje
kreditværdighed.

Likviditetsrisiko
Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier
1.200

 

 

1.000

 

 

800

600

 

 

400

 

 

Eksponaring Imo. DKK

200

 

 

 

 

 

 

0

 

AAA AA A BBB
oCollaterd  MNetto pr. modpart 2010 ÆNetto pr. modpart 2011

 

 

 

Krediteksponeringen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem rating kategorierne AA ag A, og som konsekvens af en række finansielle modparters
nedgradering i 2011 er eksponeringen på A-rating kategorien øget relativt. Krediteksponeringen er overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.
AIS Storebælt fik i 2011 overflyttet modpartseksponeringen fra Banque AIG til en anden bank med en bedre rating, som opfylder krav til
kreditkvalitet og har tiltrådt aftale om sikkerhedsstillelse. Modpartseksponeringen på Banque AIG udgjorde i 2010 0,2 mia. kr. i BBB-rating
kategorien, og overflytningen blev udløst af en såkaldt ”rating trigger”, der fastlægger en nedre grænse for ratingen.

Likviditetsrisiko
Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5år I alt

Hovedstole

Gæld -2.030  -1.434  -1.100 -4.212 -1.330 -17.663 -27.769
Derivat forpligtigelser -2.416  -1.729  -1.132 -5.196 -1.415 -11.667 -23.555
Derivat tilgodehavende 2.418 1.736 1.219 5.330 1.452 11.771 23.926
Aktiver 0 483 0 0 0 0 483
Hovedstole i alt -2.028 -944  -1.013 -4.078 -1.293 -17.559 "26.915

 

48 Årsrapport A/S Storebælt

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5år I alt
Rentebetalinger

Gæld -1.052 -984 -938 -868 -694 -1.969 -6.505
Derivat forpligtigelser -936 -873 -578 -519 -521 -3.425 -6.852
Derivat tilgodehavende 1.069 1.038 883 841 663 1.873 6.367
Aktiver 4 4 0 0 0 0 8
Rentebetalinger i alt "915 -815 -633 7546 -552 -3.521 -6.982

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt, Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable

rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettagælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. vejledningen i IFRS 7.

Note 25 Rentabilitet

AIS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Tilbagebetalingstiden er på baggrund af trafikprognosen for 2012 afkortet med ét enkelt år til 31 år, og forbedringen tilskrives primært
gennemslaget af prisindekseringen af taksterne, samt i mindre omfang lavere finansieringsomkostninger. Regnet fra åbningsåret vil den anførte
tilbagebetalingstid indebære, at selskabet vil være gældfrit i 2029.

Medfinansiering af den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik" som følge af Folketingsbeslutningen af 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af
tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008 priser) frem til 2024 og forudsætter at ophøre hermed efter

opfyldelse af aftalen. I rentabilitetsberegningen er lagt til grund, at egenkapitalen konsolideres førend udbyttebetalingerne påbegyndes, hvilket jf.
beregningerne forventes opfyldt i 2013.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er estimeret til 3,5
pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt

med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i
jembaneanlægget.

Note 26 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2011 2010
Leverandører 62,6 71,3
Virksomhedsdeltagere 1,3 0,0
Tilknyttet virksomhed 0,0 0,6
Skyldig provision 41,9 20,5
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 24) 728,6 746,4
Anden gæld 64,4 65,0
I alt 898,8 903,8
Periodiserede renter
Investering -0,1 -0,1
Gæld -380,7 -392,2
Renteswaps -344,1 -353,2
Valutaswaps -3,7 -0,7
Terminsforretninger 0,0 -0,2

 

Periodiserede renter i alt -728,6 -746,4

 

1204044EogSN55425

  

AIS Storebælt Årsrapport 49

Note 27 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

 

2011 2010
Forudbetalte indtægter 34,3 32,5
Periodeafgrænsningsposter i alt 34,3 32,5

 

Note 28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2018 til et samlet restbeløb
af 430 mio. kr. (501 mio. i 2010). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 262 mio. kr. (345 mio. i 2010).

Operationel leasing omfatter kontrakter med en restløbetid på mellem 1 - 5 år. Leasing forpligtelsen udgør 1,6 mio. kr. (0,0 mio. kr, i 2010), hvoraf
0,3 mio. kr. forfalder i 2012.

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at selskabet har indgået en aftale med
Sydfynske A/S om drift af ruten frem til april 2012. | 2012 forventes omkostningerne at udgøre 20 mio. kr. A/S Storebælt har opnået enighed med
Sydfynske A/S om forsat besejling af Spodsbjerg-Tårs overfarten for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen indebærer, at der indsættes
nye og større færger på ruten. Dermed forbedres servicen på overfarten betydeligt.

En af entreprenørerne, der deltog i konstruktionen af Storebæltsbroen, har i 2009 fremsat et krav, der knytter sig til ophævelsen af AMBI tilbage i
1992. I 2011 har entreprenøren indgivet sagen til voldgiftsretten med et krav om refusion af AMBI samt rentekompensation. Selskabets juridiske
rådgiver vurderer på baggrund af lovgivning og praksis, at A/S Storebælt har afregnet entreprenøren korrekt. Det er ledelsens vurdering, at
entreprenøren ikke er berettiget til kompensation, På denne baggrund er der i regnskabet ikke afsat noget beløb til dækning heraf.

I forbindelse med myndighedernes godkendelse af Sprogø Havmøllepark har selskabet forpligtet sig til at nedtage vindmøllerne efter 25 år fra
opførelsestidspunktet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser.

AlS Storebælt har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig
tit at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Selskabet har aktuelt stillet
sikkerhed for et mellemværende med en enkelt finansiel modpart i dennes favør på 483 mio. kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskatnings-
indkomsten for 2004 ag tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

 

50 Årsrapport A!S Storebælt

Note 29 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af Note 6.

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Storebælt Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
AIS Øresund København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AIS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AIS
AIS Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AIS
Femern A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding = Køb af rådgivning Markedspris
AS
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding = Betaligner for benyttelse Markedspris
AS af BroBizz'er
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø  Interessentskab ejet 50 pct. af A/S Køb af finansforvaltning == Markedspris
Øresund
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse  Fastsættes af

af jembaneforbindelsen — transportministeren

 

Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.

Nærtstående part Beskrivelse 2011 2010 31. december 2011 31. december 2010

Den danske stat Garantiprovision -41,5 -41,4 -41,5 -18,8

Sund & Bælt Holding A/S Varetagelse af datter- -125,4 -123,5 -1,1 6,7
selskabets driftsopgaver

Femern A/S Køb af rådgivning 0,5 0,1 0,0 0,0

Sund & Bælt Partner A/S Køb af rådgivning 0,0 0,0 0,0 0,0

Øresundsbro Konsortiet — Køb af finansforvaltning 5,1 -5,9 0,6 0,0

Gæld 0,0 -298,0 0,0 -298,0

Banedanmark Betalinger for benyttelse af 762,4 751,0 63,5 0,0

jembaneforbindelsen

Note 30 Begivenheder efter balancedagen

Regeringen har fremlagt en skattepakke, som ændrer reglerne for fremførsel af underskud samt rentefradragsbegrænsningerne, De fulde
konsekvenser af sådanne regelændringer kendes endnu ikke, men tilbagebetalingstiden for gælden på selskabets broforbindelse vil blive
forlænget.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2011.

 

 

  

52 Årsrapport

Den uafhængige revisors påtegning

Til kapitalejerne i A/S Storebælt

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Storebælt for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabs-
praksis, totalindkomst, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter
International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og danske oplysningskrav for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for selskaber med børsnoterede gældsinstru-
menter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol,
som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab
uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigel-
ser eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overens-
stemmelse med internationale standarder om revision. Dette
kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet
er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virk-
somhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i
overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

1204044EogSN55426

AJS Storebælt

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 22 (med reference til
afsnittet ”Økonomi” i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne forventes reetableret
inden for de kommende år. Opmærksomheden henledes jf. note
22 på, at selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses-
beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til
den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 20. marts 2012

Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

  

Statdautoriseret fevisor

  

 

51 Årsrapport

Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for A/S Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børs-
noterede gældsinstrumenter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2011.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 20. marts 2012
Direktion

Leo Larsen, Administrerende direktør

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, Formand

da, Køl.

Carstén Koch, Næstformand

   

 

Jøfgen Elikofer

CE Dry te

Walter Christophersen

  

AIS Storebælt

 

  

A!S Storebælt

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen: 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private
erhvervsliv, herunder som leder af en stor koncem. Har desuden
mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder som
bestyrelsesformand i en række selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

+ Finansiel Stabilitet A/S (formand)

»…… Den Danske Forskningsfond (formand)

+ Soclé du Monde ApS (formand)

+ Erhvervsinvest Management A/S (formand)
…+ Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
+ A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
+ C.W. Obel A/S (formand)

«+ Sund & Bælt Holding A/S (formand)

.s… A!S Øresund (formand)

… Femern A/S (formand)

…… A/S Femem Landanlæg (formand)

+. Øresundsbro Konsortiet (formand)

…  Åsgard Ltd. (næstformand)

+ Skandinavisk Holding A/S (næstformand)

«+ Fritz Hansen A/S (næstformand)

+ Scandinavian Tobacco Group A/S

+ Scandinavian Private Equity A/S

+ William H. Michaelsens Legat

.… ØK's Almennyttige Fond

Carsten Koch, næstformand (f. 1944)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Næstformand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi ag finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

…  Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
…+… Københavns Havns Pensionskasse (formand)
» Forca A/S (formand)

.… FredericiaC P/S (formand)

…+ Vækstfonden (formand)

.s Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

1204044EogSN55427

Årsrapport 53

+ A/S Øresund (næstformand)

…… Femern A/S (næstformand)

…  A!S Femem Landanlæg (næstformand)
«  Øresundsbro Konsortiet

…+… CMP Copenhagen Malmé Port AB

«+  Dades A/S

+ Investeringsforeningen Maj Invest

+. Kærkommen Holding ApS

+ Kommunekemi A/S

+ GES Investment Services Denmark A/S
.…  Pluss Leadership A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet under Beskæftigelsesministeriet.

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægter, Cand. Jur.

indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, analyse
og strategi samt samfunds- ag naturmæssige hensyn,

Bestyrelsesmediem i

…… Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
… Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps

»… Øresundsbro Konsortiet

.& Sund & Bælt Holding A/S

… A/S Øresund

« Femern A/S

+ A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f£. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

Indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, F&U og
teknologiudvikling.

Bestyrelsesmedlem i

.…  Øresundsbro Konsortiet
«+ Sund & Bælt Holding A/S
+ A!IS Øresund

» Femern A/S

+ A/S Femem Landanlæg

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,

 

54 Årsrapport

virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

.… Sund & Bælt Holding A/S
«+ AS Øresund

. Femem MS

« A/S Femem Landanlæg

Formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Tænketanken Cevea, Regeringens Råd for
samfundsansvar og SF's Landsledelse.

Walter Christoffersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmedlem i

. Sund & Bælt Holding A/S
+ A/S Øresund

»… Femern A/S

…» A/S Femem Landanlæg

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

« Københavns Energi A/S (formand)
…. Sund & Bælt Partner A/S (formand)
«. BroBizz A/S (formand)

…« Fonden Tropebyen Slagelse

Formand for Det fælles vandsamarbejde Vores Vand

  

AIS Storebælt

 

1204044EogSN55428

  

AJS Storebælt

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksom-
hed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et lån
med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en
variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en
forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette
kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskel-
lige valutaer, Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i kr.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).
Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale.
Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over
og en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som altema-
tiv til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer
det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forrentede lån
og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyldig og
tilgodehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til
udviklingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem opta-
gelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi svinge
med renteniveauet.

Årsrapport 55

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen -
eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA
det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer for
Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.