Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Øresund

 

SundzeoRss,
Erhvervsstyrelsen ai
03 apr. 2012 Mn
RELSE
É "Y6yG
AlS Øresund Ej 3 ap ik 2; 12
Spedition en

CVR-nr. 15807830

Årsrapport 2011

 

1204044EogSN55432

 

2 Årsrapport

Indhold

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Totalindkomstopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

12

13

14

16

17

18

"40

41

42

  

AIS Øresund

 

 

1204044EogSN55433

  

AIS Øresund

Selskabets formål

AIS Øresunds primære opgave er at eje og drive den faste
forbindelse over Øresund med tilhørende landanlæg. Opgaverne
skal løses under hensyn til opretholdelsen en høj tilgængelighed
og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen. Desuden skal
tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere
anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont.

Året i hovedtræk

Økonomi

Resultat af primær drift (EBIT) udgør et overskud på 0,3 mio. kr.
mod et underskud i 2010 på 2,1 mio. kr, Resultatet før indregning
af andel i fælles ledet virksomhed, finansielle værdireguleringer og
skat udgør et underskud på 396 mio. kr., mens resultatet efter skat
udgør et underskud på 1.252 mia. kr. Resultatet efter skat er påvir-
ket af udgiftsførte værdireguleringer på 1.059 mio. kr., heraf 503
mio. kr. fra Øresundsbro Konsortiet.

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiet har på basis af den negative dagsværdi-
regulering opnået en lavere egenkapital, hvilket medfører en
senere udbyttebetaling til ejerselskaberne. Konsekvenserne er, at
tilbagebetalingstiden på broen er reduceret med 1 år. For A/S
Øresund medfører en kombination af resultatudviklingen i A/S
Storebælt og sambeskatningen mellem koncernens selskaber, at
tilbagebetalingstiden forkortes med 1 år.

Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund
udgør hhv. 34 og 49 år.

Årsrapport 3

 

I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdireguleringer
forbedret med ca. 80 mio. kr. I forhold til 2010.

 

 

 

Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,3 mia. kr. i
året og udgør 11,1 mia. kr. ved udgangen af 2011.

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-

resultat- Dags-

opgørelse  værdi- Proforma
iht. års- regu-  resultat-
rapport lering opgørelse

 

 

 

 

 

Resultat af primær drift 0,3 0,3
Finansielle poster i alt -1.136,7 740,6 -396,1
Resultat før andel af fælles

ledet virksomhed -1.136,4 -395,8
Resultat af fælles ledet

virksomhed -533,2 670,8 137,6
Resultat før dagsværdi-

regulering og skat 1.411,4 -258,2
Dagsværdiregulering -1.411,4  -1.411,4
Resultat før skat -1.669,6 -1.669,6
Skat 417,4 417,4
Årets resultat -1.252,2 -1.252,2

 

 

4. Årsrapport

Økonomi

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør et under-
skud på 396 mio. kr., hvilket er 33 mio. kr. mindre sammenlignet
med 2010.

Driftsindtægterne udgør 104 mio. kr. og består primært af vederlag
fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen. Driftsomkost-
ningerne udgør 27 mio. kr.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2011 været påvirket af de
lave danske korte renter og udgør 396 mio. kr., hvilket er 31 mio.
kr. mindre end 2010.

Dagsværdireguleringer udgør i 2011 en udgift på 741 mio. kr.
Værdireguleringen består dels af negative dagsværdireguleringer
af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 760 mio. kr., dels af
en indtægt fra valutakursreguleringer på netto 19 mio. kr.

Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke
påvirker tilbagebetalingstiden for selskabets gæld.

Resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en udgift på
533 mio. kr., hvori er indeholdt negative dagsværdireguleringer på
i alt 671 mio. kr. Resultatet før dagsværdireguleringer er ca. 40
mio. kr. bedre end i 2010 og er påvirket af en stigning i drifisind-
tægtere på 12 mio. kr, samt et fald i renteudgifterne og afskriv-
ningerne på henholdsvis 7 mio. kr, og 23 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ligger på
niveau med det opjusterede resultat for året, som blev udmeldt i
forbindelse med delårsrapporten for 3. kvartal 2011.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 417 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et underskud på 1.252 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2011 negativ med 6.482 mio.
kr. Selskabets negative egenkapital forventes øget i en længere
årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt
Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen reetableret inden
for en tidshorisont på 29-31 år, regnet fra ultimo 2011.

De fremtidige driftsresuitater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-
delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for Øresundsbron. Driftsresultaterne indregnes med 50 pct.
svarende til ejerandeten.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Øresund — mod en garantiprovision på
0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets lånoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat, uden særlig tilkendegivelse
i det enkelte tilfælde, for selskabets øvrige økonomiske for-
pligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af
den danske og den svenske stat.

Pengestrømme fra driften udgør 83 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr.
mindre end 2010.

AIS Øresund

 

Pengestrømme til investering udgør ca. 67 mio. kr. som følge af
anskaffelse af materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, renteomkost-
ninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto udgør en afgang
på 40 mio. kr. Renteomkostninger dækkes primært ved optagelse
af lån.

Samlet er selskabets likvide midler reduceret med 23 mio. kr.,
således at de likvide beholdninger ultimo 2011 udgør en gæld på
87 mio. kr.

 

 

  

AIS Øresund

Finans

2011 har stået i gældskrisens og lavvækstens tegn. Det, der ved
indgangen til året lignede et spinkelt, men begyndende opsving,
specielt i Europa, blev i løbet af foråret afløst af fornyet uro
omkring gældssituationen i Europa og noget, der nærmest lignede
recessionsfrygt i USA. i

For USA's vedkommende ser det døg ud til, at de økonomiske
udsigter, her ved årsskiftet, er vendt til det bedre, og at væksten i
2012 i hvert fald lander i positivt territorium, selv om gældssitua-
tionen og den fortsat høje arbejdsløshed giver anledning til
bekymring.

i Europa derimod tyder meget på, at 2012 kommer til at stå i
recessionens tegn. Ikke mindst fordi at landene et langt stykke hen
ad vejen bliver nødt til at spare sig ud af de stigende gældspro-
blemer. Da langt hovedparten af eurozonens udenrigshandel sker
internt mellem landene, vil det trække den samlede vækst nedad.

Herudover står de europæiske regeringsledere over for en kæmpe
opgave med at få besluttet og implementeret tiltag, der mere
permanent kan løse gældsproblemerne, specielt i Sydeuropa.
Regeringerne skal sammen med ECB formå at overbevise de
finansielle markeder om, at EU-projektet vil blive videreført, og at
landene solidarisk vil bakke op med de nødvendige midler/
garantier.

Gælden i A/S Øresund er i 2011 øget med 0,3 mia. kr.

 

 

Ved udgangen af 2011 udgjorde den rentebærende nettogæld for
AlIS Øresund 11,1 mia. kr.

Årsrapport 5

relativt stabile oliepriser gennem årets sidste 3 kvartaler.
Inflationen forventes at falde ned mod 2 pct. i løbet af 2012.

Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede de korte renter i
foråret som følge af stigende inflåtionsfrygt, men disse rentefor-
højelser er mere end blevet neutraliseret i 2, halvår. Samlet set har
dette bidraget positivt til selskabets renteudgifter på den variabelt
forrentede gæld. De lange renter steg i 1. kvartal, som følge af den
stigende inflationsfrygt, men er efterfølgende faldet til nye historisk
lave niveauer, primært i forbindelse med den eskalerende uro i
Euro-zonen.

I forbindelse med ECB's renteforhøjelser omlagde selskabet i
foråret en mindre de! af gælden fra variabel til fast rente. Samtidig
udnyttedes adgangen til en højere realrenteandel i selskabet,
således at denne nu ligger tæt på selskabets benchmark omkring
35 pct.

Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af
gælden lå i 2011 på 3 år, og den faktiske varighed har ligget i
intervallet 2,6-3,5 år. For 2012 er sigtepunktet for varigheden af
den nominelle gæld fortsat 3 år.

Finansielle nøgletal 2011
Mio. kr. Pct. p.a.

 

 

 

Finansstrategi

A!S Øresunds målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de
finansielle risici vad kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

AIS Øresund har gennem hele 2011 udelukkende optaget genud-
lån via Nationalbanken. Disse lån har været meget attraktive,
specielt i forbindelse med den "flight to quality” rolle, som danske
obligationer kom til at udgøre i 2. halvår.

I et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til
kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2011 tabte
penge på finansielle modparters konkurs.

Selskabernes realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2011 anled-
ning til inflationsopskrivninger for A/S Øresund, der oversteg det
budgetterede. Årsagen er den høje danske inflation, der har haft
svært ved at falde tilbage fra niveauet 2,5-3,0 pct. på trods af

1204044EogSN55434

 

Låntagning 2011 945

- heraf genudlån 945

Samlet bruttogæld (dagsværdi) 12.558

Nettogæld (dagsværdi) 12.558

Rentebærende nettogæld 11.104
Renteomkostninger -379 3,55 |.
Værdiregulering -741 6,93
Samtet finansomkostning ”) -1.120 10,48

 

=) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 16,5 mio. kr.

6 Årsrapport

Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales
dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øre-
sundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsor-
tiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med
koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne
fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt inde-
bærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af
den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får
dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud
i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes ru til at være 49
år, hvilket er 1 år kortere end sidste år. Forbedringen har primært
baggrund i sambeskatningsreglerne, hvor den positive resultat-
udvikling i A/S Storebælt fremrykker betalingen af koncemens
sambeskatningsbidrag og dermed likviditetsfordelen, foruden
lavere finansieringsomkostninger.

AIS Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber.

 

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

 

 

-2.000 -
. 76.000 - rem
z -8.000 -
-=10.000 <<
-12.000
-14.000 +
16.000 ST TESTES STEEN E
3388839NSSS8BBERERER

 

 

 

  

AS Øresund

 

  

A!S Øresund

Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelser til, at A/S Øresund overtager ansvaret for
teknisk drift og vedligehold af Øresundsbanen samt tilknyttede
reinvesteringer fra Banedanmark. Med udgangspunkt i de
nuværende drifts- og vedligeholdsudgifter samt investeringer
vedrørende Øresundsbanen vurderes det, at tilbagebetalingstiden
for A/S Øresund vil blive forlænget med 3-5 år. Da broselskaberne
har en målsætning om maksimale tilbagebetalingstider på 50 år, vil
en kapitaltilførsel i A/S Øresund kunne komme på tale.

Regeringen har fremlagt en skattepakke, som ændrer reglerne for
fremførsel af underskud samt rentefradragsbegrænsningerne. De
fulde konsekvenser af sådanne regelændringer kendes endnu
ikke, men tilbagebetalingstiden for gælden på selskabets
broforbindelse og tilknyttede landanlæg vil blive forlænget.

Herudover er der ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af
betydning for årsrapporten for 2011.

1204044EogSN55435

Årsrapport 7

Forventninger til 2012

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2012, og dermed sel-
skabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Generelt må det forudses, at den økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2012. Med dette udgangspunkt forventes
indtægterne i 2012 at stige svagt i forhold til året før. Den økono-
miske vækst samt markedets forventninger om et lavt renteniveau
giver anledning til forventninger om, at renteomkostningerne vil
være lavere end 2011.

I henhold til budgettet for 2012, udarbejdet ultimo 2011, forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et
underskud på ca. 10 mio. kr.

8 Årsrapport

Vej

Trafikken på Øresundsmotorvejen er steget med ca. 3 pct. i forhold
til 2010, dog har trafikken til og fra Sverige været svagt faldende.

For at fremme sikkerhed og fremkommelighed for bilisterne på
Øresundsmotorvejen har A/S Øresund i 2011 foretaget en ombyg-
ning af motorvejen på strækningen mellem Ørestad og Tårnby-
tunnelen, som med 60,000 bilister daglig, er en af de mest
trafikerede dele af Øresundsmotorvejen. På denne strækning har
bilisterne oplevet trængselsproblemer i myldretiden, med øget
risiko for uheld.

Derfor er der udført en ombygning af rampesporene i begge
retninger på strækningen mellem Ørestad og Tårnbytunnelen, så
rampesporene nu er gennemgående. Det giver plads til en
smidigere og mere sikker trafikafvikling.

Forud for igangsætningen blev der udarbejdet en detaljeret
kommunikationsplan for projektets gennemførelse, således at alle
berørte parter var bedst muligt forberedt på anlægsarbejdet.
Planen har vist sig at være en succes, og arbejdet er endvidere
gennemført uden væsentlige gener for trafikken, der trods stort
trafikpres er afviklet uden større trafikuheld.

Ny støjsvag belægning

| 2012 skal der lægges ny støjsvag asfaltbelægning på hele
Øresundsmaotorvejen, fordi levetiden og støjegenskaberne ved den
eksisterende befægning er ved at være opbrugt. Den nye belæg-
ning skal for de næste 10-15 år minimere omfanget af reparationer
og sikre mindst mulige støjgener for naboerne til Øresundsmotor-
vejen. Udskiftning af slidiaget indgår i støjhandlingsplanen for
Øresundsmotorvejen.

Klimatilpasning — forstærkning af Kalveboddiget

Sund & Bælt ønsker at bidrage til en større miljømæssig ansvarlig-
hed på de områder, hvor det vurderes, at selskabet kan bidrage
med kompetencer og ressourcer. Med udsigt til flere storme og

”… vandstandsstigninger er Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen,
som på lange strækninger ligger under havets overflade, i øget
fare for at blive oversvømmet.

Derfor har Sund & Bælt gennem flere år arbejdet på at skabe
grundlag for at forstærke det 7 km lange Kalveboddige på Vest-
amager og forhøje det med ca. 2 meter. Foruden Øresundsfor-
bindelsen vil også Metroen og store beboelsesområder i
Ørestaden og Tårnby samt naturområder på Vestamager være
bedre sikret mod oversvømmelse, når arbejdet er gennemført.
Forstærkningen af diget udføres af Kalvebod Miljøcenter, som er
ved at udgrave til et stort depot og derfor har overskydende jord.
Det er Vestamager Pumpedigelag, som er ansvarlige for projektet.
Sund & Bælt er medlem af pumpedigelaget og har sammen med
Kalvebod Miljøcenter været drivkraft i projektet. Grundet en
myndighedsproces har arbejdet ligget stilie siden oktober 2010,
men denne proces er nu afsluttet, og arbejdet blev derfor genop-
taget i august 2011 og forventes afsluttet inden udgangen af 2012.

Mere information om forstærkning af diget findes på
www.sundogbaelt.dk/diger

 

 

 

 

 

AIS Øresund
Hovedtal, mio. kr.
Vej 2011 2010
Driftsindtægter 1,9 1,9
Driftsomkostninger -23,8 -24,4
Afskrivninger -23,6 -23,5
Resultat af primær drift (EBIT) -45,5 -46,0
Finansielle poster -136,1 -142,8
Resultat før finansielle
værdireguleringer -131,6 -188,8
Trafikstigning i pct.
2011 2010
Øresundsbron -1,3 -0,4
Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen
2011 2010
Mellem frakørsel 19 og 20 71.776 69.316
Øst for Englandsvej 45.445 44.068

Jernbane

AS Øresund ejer jernbanestrækningen på Øresund landanlæg,
men Banedanmark har i dag ansvaret for drift og vedligehold og
reinvesteringer på denne strækning og betaler et vederlag for
brugen af jembanen.

Strækningen har et højt fokus fra mange sider, da strækningen
indgår i det transeuropæiske jernbanenet og spiller en stor rolle i
den regionale trafikafvikling. Derfor foregår der en løbende dialog
med Banedanmark for at sikre høj tilgængelighed og sikkerhed på
strækningen gennem effektiv og proaktiv vedligehold.

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane 2011 2010
Driftsindtægter 101,8 99,8
Driftsomkostninger 4,3 4,4
Afskrivninger -52,6 -52,7
Resultat af primær drift (EBIT) 44,9 42,7
Finansielle poster -260,0 -284,4
Resultat før finansielle

værdireguleringer -215,1 -241,7

 

 

 

 

  

A/S Øresund

Øresundsbro Konsortiet

12011 kunne Øresundsbron for tredje år i træk udvise et overskud
før værdiregulering, som i forhold til foregående år steg med 80
mio, kr, til 275 mio. kr. Forbedringen dækker over en stigning i
omsætningen på 24 mio. kr., større omkostninger på 5 mio. kr.,
lavere afskrivninger på 46 mio. kr. og lavere renteudgifter på 15
mio. kr.

Trafikindtægterne er steget med 22 mio. kr. i forhold til 2010 og
udgør 1.525 mio. kr. Lastbiltrafikken over Øresundsbron er på to år
vokset med 20 pct. og udgør nu halvdelen af alle lastbiler, der
krydser Øresund. Samlet set passerede knap 7 mio. køretøjer
Øresundsbron, hvilket er et fald på 1,2 pct. i forhold til 2010.
Antallet af aftalekunder er steget med 15,7 pct. i forhold til 2010,
og antallet udgør nu ca. 280.000. Antallet af pendlerkunder faldt
med 7 pct. og udgør 40 pct. af personbiltrafikken. For personbil-
trafikken var der en tilbagegang på 1,8 pct. i forhold til 2010.

Togtrafikken er steget med 1,8 pct. og er således tilbage på 2009
niveau.

EBIT udgør et overskud på 999 mio. kr., hvilket er en forbedring på
66 mio. kr. i forhold til 2010. Efter værdiregulering blev årets
resultat et underskud på 1.066 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2011 negativ med 4.161 mio.
kr.

På basis af den negative dagsværdiregulering har selskabet
opnået en lavere egenkapital, hvilket medfører en senere
udbyttebetaling til ejerselskaberne. Konsekvenserne er, at den
forventede tilbagebetalingstid for Øresundsbro Konsortiet
reduceres med 1 år fra 35 til 34 år, regnet fra broens indvielse i
2000.

Bestyrelserne i A/S Storebælt ag Øresundsbro Konsortiet I/S har
som en konsekvens af introduktionen af den europæiske bom-
pengetjeneste, og et samtidig ønske om at høste synergier,
besluttet at samle udstederfunktionerne fra A/S Storebælt og
Øresundsbro Konsortiet i selskabet BroBizz A/S. Dette vil medføre,
at eksisterende aftaleforhold knyttet til ca. 800.000 aktive
BroBizzer vil blive varetaget af BroBizz A/S.

Øresundsbro Konsortiet udgiver en selvstændig rapport om
samfundsansvar og bæredygtighed, som findes under kategorien
”Samfund og miljø” på: www.oresundsbron.com/page/163

1204044EogSN55436

Årsrapport 9

 

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro Kon-
sortiets årsrapport eller på www.oresundsbron.com

 

 

 

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øresundsbro
Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron

 

Hovedtal, mio. kr.

 

 

 

 

Øresundsbro Konsortiet 2011 2010
Driftsindtægter 1.545,2 1.520,8
Driftsomkostninger -288,1 -283,1
-258,1
Afskrivninger -304,4
Resultat af primær drift (EBIT) 999,0 933,3
Finansielle poster -724,0 -738,5
Resultat før finansielle
værdireguleringer 275,0 194,9
Finansielle værdireguleringer -1.341,5 -257,3
Årets resultat -1.066,5 -62,5
Koncernens resultatandel -533,2 -31,3
Trafikstigning i pct.
2011 2010
Øresundsbron -1,3 -0,4

 

 

 

10 Årsrapport

God selskabsledelse

AIS Øresund er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over selskabet inden for de
rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er mediem af
begge selskabsorganer.

AIS Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAQ OMX's anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i august 2011. A/S Øresund opfylder generelt
NASDAQ OMX's anbefalinger vedrørende god selskabsledelse.
Undtagelser fra anbefalingerne begrundes med koncernens
særlige ejerforhold, hvor staten er eneste aktionær. Der er
følgende undtagelser til anbefalingerne:

+ | forbindelse med valg fil bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

+ Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

+ Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
affønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmeme i A/S Øresund. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

…+ De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

+ Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

. Der er tiltrådt to nye bestyrelsesmedlemmer i 2011, hvorfor
bestyrelsen ikke har foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møde halvårligt. Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2011.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse kan ses på
www.corporategovernance.dk

  

AIS Øresund

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi - og udtrykker Sund & Bælts forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nul-tolerance politik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Øresund omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www.sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S” kommunikationsafdeling.

 

 

1204044EogSN55437

  

AIS Øresund

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at selskabet helt eller
delvis kan opfylde sine formål. Sandsynligheden for at en sådan
hændelse vil indtræffe er et risikomoment, koncernen forholder sig
til løbende. En række risici kan A/S Øresund selv styre og/eller
reducere, mens andre har karakter af udefrakommende hæn-
delser, som selskabet ikke har nogen indflydelse på. Koncernen
har i 2010 gennemført et projekt for at identificere og prioritere
forskellige risici ud fra en helhedsorienteret vinkel, Som et led i det
fortsatte arbejde med disse forhold vil bestyrelsen årligt få forelagt
en risikorapport, der beskriver koncernens væsentligste risici samt
konkrete forslag til håndtering heraf. '

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindetse som følge af en bropåsejling, terrorhand-
linger eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er
meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld
omfattende. De potentielle økonomiske tab for selskabet som følge
af sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog
dækket af forsikringer.

Øresund har som målsætning, at sikkerheden på forbindelserne
skal være høj, og mindst lige så høj som på tilsvarende anlæg.
Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikkerheds-
arbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser, der
opdateres med jævne mellemrum.

AIS Øresund opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser.

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 18 og 19 hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle
usikkerhed, som er det centrale i sådanne langsigtede prognoser,
er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges
regulering af prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv.
En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broens
markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesterings-
omkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. A/S Øresund
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med nelhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv. Disse risici håndteres i
den daglige ledelse og i linjeorganisationen.

Årsrapport 11

AIS Øresunds risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det inteme kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomiteen.

12 Årsrapport

Hoved- og nøgletal

AIS Øresund

 

 

Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2011
Driftsindtægter 94 97 101 102 103
Driftsomkostninger -30 -29 -26 -28 -27
Afskrivninger -74 -75 -76 -76 -76
Resultat af primær drift (EBIT) -10 -7 -1 -2 0
Finansielle poster før værdiregulering -398 477 -477 -427 -396
Resultat før værdiregulering -408 -484 -478 -429 -396
Værdireguleringer netto 354 -708 -89 -52 -741
Resultat fra fælles ledet virksomhed

(Øresundsbro Konsortiet) ”) 259 -505 -161 -31 -533
Resultat før skat 205 -1.697 -728 -512 -1.670
Skat -187 439 182 128 417
Årets resultat 18 -1.258 -546 -385 -1.252
Anlægsinvestering i året 5,8 9,5 4,6 6,8 67,1
Anlægsinvestering 6.298 6.233 6.161 6.092 6.083
Obligations- og banklån 9.657 10.193 10.761 11.430 12.393
Nettogæld (dagsværdi) 9.413 10.542 11.040 11.438 12.558
Rentebærende nettogæld 9.611 9.986 10.381 10.763 11.104
Egenkapital -3.041 4.299 -4.845 -5.230 -6.482
Balancesum 8.245 8.552 8.548 8.861 9.777
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (primær drift) -12,7 -8,8 -0,7 -2,0 0,4
Afkastningsgrad (primær drift) -0,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
Anlæggenes afkast (primær drift) -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0

Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010". Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

+) | resultatet fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2011 en udgift på 1.342 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 275

mio. kr.

 

 

   

AIS Øresund Årsrapport 13

Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2011

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)

Note Indtægter 2011 2010

4 Driftsindtægter 103,7 101,7

Indtægter i alt 103,7 101,7

Omkostninger

5 Andre driftsomkostninger -27,2 -27,6

7-9 Afskrivninger af materielle aktiver -76,2 -76,2

Omkostninger i alt 103,4 "103,8

Resultat af primær drift (EBIT) 0,3 -2,1
Finansielle poster

Finansielle indtægter 29,7 19,3

Finansielle omkostninger -425,8 -446,4

Værdiregulering, netto -740,6 -51,9

10 Finansielle poster i alt -1.136,7 -479,0

Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat -1.136,4 -481,1

11 Resultatandel i fælles ledet virksomhed -533,2 -31,3

Resultat før skat -1.669,6 -512,4

12 Skat 417,4 127,8

Årets resultat og totalindkomst -1.252,2 -384,6

 

1204044EogSN55438

 

14 Årsrapport A!S Øresund

Balance 31. december 2011 - Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Aktiver 2011 2010
Langfristede aktiver
Materielle aktiver
7 Vejanlæg 1.516,1 1.472,6
Jernbaneanlæg 4.566,9 4.619,6
Driftsmidler 0,0 0,0
Materielle aktiver i alt 6.083,0 6.092,2
Andre langfristede aktiver
13 Udskudt skat 2.100,9 1.686,7
Andre langfristede aktiver i alt 2.100,9 1.686,7
Langfristede aktiver i alt 8.183,9 7.778,9
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
14 Tilgodehavender 103,4 82,3
15 Derivater 1.489,7 999,9
Tilgodehavender i alt 1.593,1 1.082,2
Likvide beholdninger 0,0 0,0
Kortfristede aktiver i alt 1.593,1 1.082,2

 

Aktiver i alt 9.777,0 8.861,1

 

 

 

AIS Øresund

Balance 31. december 2011 - Passiver

Årsrapport 15

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Passiver 2011 2010
16 Egenkapital
Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat -6.487,2 -5.235,0
Egenkapital i alt -6.482,2 -5,230,0
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
11 Hensatte forpligtelser 2.080,4 1.547,2
17 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 11.430,4 10.806,2
Langfristede gældsforpligtelser i alt 13.510,8 12.353,4
Kortfristede gældsforpligtelser
17 Kortfristet de! af langfristede gældsforpligtelser 963,0 624,1
Kreditinstitutter 87,3 64,0
20 Leverandører og andre gældsforpligtelser 226,6 190,4
15 Derivater 1.471,5 859,2
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 2.748,4 1.737,7
Gældsforpligtelser i alt 16.259,2 14.091,1
Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser i alt 9.777,0 8.861,17
1 Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
6 Personaleomkostninger
18 Finansiel styring
19 Rentabilitet
21 Konfraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
22 Nærtstående parter
23 Begivenheder efter balancedagen

1204044EogSN55439

 

 

16 Årsrapport

Egenkapitalopgørelse

AIS Øresund

 

 

(Mio. kr.)
Overført

Aktiekapital resultat l alt

Saldo pr. 1. januar 2010 5,0 -4.850,4 -4.845,4
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -384,6 -384,6
Saldo pr. 31. december 2010 5,0 -5.235,0 -5.230,0
Saldo pr. 1. januar 2011 5,0 -5.235,0 -5.230,0
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -1.252,2 -1.252,2
Saldo pr. 31. december 2011 5,0 -6.487,2 -6.482,2

 

 

 

 

 

AIS Øresund Årsrapport 17

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note 2011 2010
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resuitat før finansielle poster 0,4 -2,2
Reguleringer
7-9 Af- og nedskrivninger 76,2 76,2
12 Sambeskatningsbidrag 3,2 -0,2
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 79,8 73,8
Ændring i driftskapital
14 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -13,3 14,9
20 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 16,9 -0,3
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt . 83,4 88,4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
7-9 Køb af materielle aktiver -67,1 6,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 67,1 6,8
Frit cash flow 16,3 81,6
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 944,5 1.378,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser -636,6 -1.129,8
Renteindtægter, modtaget 0,4 2,3
Renteomkostninger, betalt -347,9 -388,0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -39,6 -137,5
Periodens ændring i likvide beholdninger -23,3 -55,9
Likvide beholdninger primo -64,0 -8,1
Likvide beholdninger ultimo 87,3 "64,0
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger -87,3 -64,0
Likvide beholdninger i alt ultimo -87,3 -64,0

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

1204044EogSN55440

 

 

18 Årsrapport AIS Øresund

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter, Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2010.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån,
placeringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-
forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen
for valget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en de! af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.
Ny regnskabsregulering

Med virkning fra 1. januar 2011 har koncernen implementeret IAS 24 og 32. Endvidere har koncernen implementeret IFRIC 14 og 19.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2011: IAS 1, 12, 19, 24, 27 og 28, IFRS 9, 10, 11, 12 og 13 samt IFRIC 20. De nye standarder og fortolknings-
bidrag vil blive implementeret.

Implementeringen af IFRS 9 og 13 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. implementeringen af
disse standarder forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2012, 2013 og 2015, hvor de træder i
kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har
overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

 

 

  

AIS Øresund Årsrapport 19

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre værdis metode med
50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter
indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver

Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er indikation
for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets
regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien
opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler markedets aktuelle
afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige
identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 19: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat
Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber. Datterselskaber indgår i sam-
beskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bæit Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes,
hvis kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i
totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skattefor-
pligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflatiansopskrivning, kursgevinster ag -tab for likvide beholdninger, værdipa-
pirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle
instrumenter.

Forskel i dagsværdi på balance-tidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-

1204044EogSN55441

 

 

20 Årsrapport AIS Øresund

opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og
forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til kostprisen på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende
måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balance-tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for
indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med
de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser
vurderet til dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af
dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskon-
teringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a. volatilitet på
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variable, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten
fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
koncernen som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte
finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder, og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Koncernen har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 7.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-
aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem bafancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i
totalindkomstopgørelsen under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til trans-
aktionsdagens kurs.

 

 

 

AIS Øresund Årsrapport 21

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
indgår i finansielle omkostninger.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

+ Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
… Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

+  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

…+  Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen,

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbanefarbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anilæggene afskrives
lineært over den forventede brugstid.

For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

. Den primære de! af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

« Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

…… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er
økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer,

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:

Andre anlæg, driftsmidler og inventar 5 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis
omkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene. Det omhandler bl.a.
omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed
Kapitalandet i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden, hvorefter den forholdsmæssige andel af virksomhedens opgjorte
regnskabsmæssige værdi bliver indregnet. Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes under hensatte forpligtelser i balancen.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af
egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også ved-
hængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

1204044EogSN55442

22 Årsrapport A/S Øresund

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en
restløbetid under 3 måneder og uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Andrefinansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørel-

se. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer af
selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

 

Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en restløbetid under tre måneder, med fradrag af
kortfristet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.

Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid, En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig infiation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 21 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

«  Realrenteforudsætninger
2. Renteudvikling

+  Trafikvækst

… Inflation

.… Reinvesteringer

…  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

.  Diskonteringsrente
.  Trafikvækst

 

   

AIS Øresund Årsrapport 23

… Inflation

+  Kapitalafkastkrav

.…  Terminalværdi

+» Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
+ Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

…+  Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og —-swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. Note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.

Selskabets driftssegmenter er præsenteret nedenfor.

Øvrig ikke Eftekt af

 

 

 

 

2011 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkostn. I alt
Driftsindtægter 101,8 1,9 0,0 0,0 103,7
Omkostninger 4,3 -23,8 0,0 0,9 -27,2
Afskrivninger -52,6 -23,6 0,0 0,0 -76,2
Resultat før finansiering 44,9 -45,5 0,0 0,9 0,3
Renter, netto -260,0 -136,1 0,0 0,0 -396,1
Resultat før værdiregulering -215,1 181,6 0,0 0,9 -395,8
Værdiregulering, netto -740,6
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat -1.136,4
Resultatandel i fælles ledet virksomhed -533,2
Resultat før skat -1.669,6

 

Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

 

2010 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkostn. I alt
Driftsindtægter 99,8 1,9 0,0 0,0 101,7
Omkostninger -4,4 -24,4 0,0 1,2 -27,6
Afskrivninger -52,7 -23,5 0,0 0,0 -76,2
Resultat før finansiering 42,7 -46,0 0,0 1,2 -2,1
Renter, netto -284,4 -142,8 0,0 0,1 -427,1
Resultat før værdiregulering -241,7 -188,8 0,0 1,3 "429,2
Værdiregulering, netto -51,9
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat -481,1
Resultatandel i fælles ledet virksomhed -31,3
Resultat før skat -512,4

 

1204044EogSN55443

24 Årsrapport AIS Øresund

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis jf. note 1. Resultat
før værdi reguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment. Forskellen mellem segmenternes samlede resultat,
herunder "Resultat før værdiregulering”, og A/S Øresunds samlede resultat før skat, udgør ”Værdiregulering, netto”.

Omsætningen på ”Jermbane”" omfatter vederlag fra Banedanmark, og dette driftssegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som
beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede nettoomsætning. Der er ingen omsætning på ”Vej”. Driftsindtægter på ”Vej” omfatter
primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er udover vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jernbaneanlæg” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

Trafik
Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er faldet 0,9 pct. og udgjorde knap 8,4 mio. passagerer i 2011.

Trafikken på Øresundsmotorvejen er steget med ca. 3 pct. i forhold til 2010, dog har trafikken til og fra Sverige været svagt faldende.

Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen

 

2011 2010
Mellem frakørsel 19 og 20 71.776 69.316
Øst for Englandsvej 45.445 44.068

Note 4 Driftsindtægter

Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jembaneanlægget. Jernbanevederlaget fastsættes af
Transportministeren. Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

 

Specifikation af indtægter 2011 2010
Indtægter fra jembaneanlæg 101,8 99,8
Andre indtægter 1,9 1,9
Indtægter i alt 103,7 101,7

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning samt vederlag til
moderselskabet på 6 mio. kr.

 

 

 

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2011 specificeres således: revision sikkerhed — rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5
Revionshonorarer i alt 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2010 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6

Revionshonorarer i alt 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6

 

 

   

AlS Øresund Årsrapport 25

Note 6 Personaleomkostninger

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Vejanlæg

Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den
forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid, Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:

… Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

.« Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

.… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt l alt
ninger arbejde (netto) 2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 1.579,5 13,8 164,9 1.758,1 1.751,3
Årets tilgang 67,1 0,0 0,0 67,1 6,8
Anskaffelsesværdi ultimo 1.646,6 13,8 164,9 1.825,2 1.758,1
Afskrivninger primo 262,4 1,8 21,4 285,5 262,1
Årets tilgang 21,8 0,1 1,7 23,5 23,4
Afskrivninger ultimo 284,2 1,9 23,1 309,0 285,5
Saldo ultimo 1.362,4 11,9 141,8 1.516,1 1.472,6

 

Note 8 Jernbaneanlæg

Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Jernbaneforbindelsen afskrives over
en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs
vedligehold og for normale reinvesteringer.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger Lalt I alt
ninger arbejde (netto) 2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 4.776,2 0,0 487,4 5.263,6 5.263,6
Årets tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 4.776,2 0,0 487,4 5,263,6 5.263,6
Afskrivninger primo 584,3 0,0 59,7 644,0 591,3
Årets tilgang 47,8 0,0 4,9 52,7 52,7
Afskrivninger ultimo 632,1 0,0 64,6 696,7 644,0
Saldo ultimo 4,144,1 0,0 422,8 4.566,9 4.619,6

 

1204044EogSN55444

 

 

26 Årsrapport A!S Øresund

 

 

 

Note 9 Driftsmidler
Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maks. 5 år.

2011 2010
Anskaffelsesværdi primo 0,1 0,1
Årets tilgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi ultimo 0,1 0,1
Afskrivninger primo 0,1 0,0
Årets tilgang ' 0,0 0,1
Afskrivninger ulfimo 0,1 0,1
Saldo ultimo 0,0 0,0

 

 

Note 10 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via totalindkomstopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer og nettofinansomkostninger, hvor
sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nomineile/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af over-/
underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

2011 2010

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 0,4 2,3
Renteindtægter, finansielle instrumenter 29,3 17,0
Finansielle indtægter i alt 29,7 19,3
Finansielle omkostninger

Renteomkostninger, lån -425,6 -445,8
Øvrige finansielle poster, netto -0,2 -0,6
Finansielle omkostninger i alt -425,8 446,4
Nettofinansieringsomkostninger -396,1 "427,1
Værdireguleringer, netto

- Lån -671,7 -419,3
- Valuta- og renteswaps -72,8 362,9
- Renteoptioner 0,0 0,5
- Valutaoptioner 3,9 43
- Øvrige værdireguleringer 0,0 -0,3
Værdireguleringer netto -740,6 -51,9
Finansielle poster i alt -1.136,7 -479,0

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat med 16,5 mio. kr. (14,9 mio. kr. i 2010).

Nettofinansieringsomkostningeme er DKK 30,6 mio. lavere i 2011 sammenholdt med 2010 og en konsekvens af to modsatrettede forhold.
Inflationen var i 2011 højere end i 2010, hvilket har øget inflationsopskrivningen på realrentegælden, mens gennemslaget af det lave renteniveau
samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.

 

 

   

AIS Øresund

Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet

Årsrapport 27

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 2010
Værdi af kapitalandel primo -1.547,2 -1.515,9
Andel af årets resultat -533,2 -31,3
Kapitalandel ultimo -2.080,4 -1.547,2
Overført til hensættelser primo 1.547,2 1.515,9
Årets overførsel 533,2 31,3
Overført til hensættelser ultimo 2.080,4 1.547,2
Værdi af kapitalandel ultimo 0,0 0,0
Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et underskud på 1.066,5 mio. kr.
Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (mio. kr.) 2011 2010
Driftsindtægter 1.545,2 1.520,8
Driftsomkostninger og afskrivninger -546,2 -587,5
Finansielle poster -724,0 -738,5
Værdiregulering -1.341,5 -257,3
Årets resultat -1.066,5 -62,5
Kortfristede aktiver 2.375,2 4.135,5
Langfristede aktiver 16.522,8 16.699,9
Egenkapital -4.160,8 -3.094,2
Kortfristede forpligtelser 4.327,7 6.456,9
Langfristede forpligtelser 18.731,1 17.472,7
Eventualforpligtelser 83,2 57,7
Note 12 Skat
2011 2010
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 3,2 -0,2
Ændring i udskudt skat 414,2 128,0
Skat i alt 417,4 127,8
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat 417,4 128,1
Andre reguleringer 0,0 -0,3
I alt 417,4 127,8
Effektiv skatteprocent 25,0 pct. 24,9 pct.

1204044EogSN55445

 

 

 

28 Årsrapport AI/S Øresund
Note 13 Udskudt skat

2011 2010
Saldo primo 1.686,7 1.558,7
Årets udskudte skat 414,2 128,0
Saldo ultimo 2.100,9 1.686,7
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -109,6 -131,6
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -38,0 -67,3
Beskårne nettofinansieringsudgifter 360,8 116,5
Skattemæssige underskud 1.887,7 1.769,1
I alt 2.100,9 1.686,7

 

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og

jembaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

 

Forskelle i årets løb

Indregnet Indregnet

i årets i årets
Primo resultat Ultimo resultat Ultimo
2010 2010 2010 2011 2011
Materielle aktiver -153,2 21,6 -131,6 22,0 -109,6
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -102,8 35,5 -67,3 29,3 -38,0
Beskårne nettofinansieringsudgifter 494,5 -378,0 116,5 244,3 360,8
Skattemæssige underskud 1.320,2 448,9 1.769,1 118,6 1.887,7
I alt 1.558,7 128,0 1.686,7 414,2 2.100,9

 

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

2011 2010
Fra salg og tjenesteydelser 11,1 0,5
Virksomhedsdeltagere 3,2 0,4
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 20) 88,9 81,3
Andre tilgodehavender 0,2 0,1
] alt 103,4 82,3
Vedhængende renter:
Renteswaps 27,6 16,1
Valutaswaps 61,2 65,0
Terminsforretninger 0,1 0,2
Vedhængende renter i alt 88,9 81,3

 

 

 

 

 

  

AIS Øresund Årsrapport 29

Note 15 Derivater

 

2011 2011 2010 2010

Aktiver Passiver Aktiver Passiver

Renteswaps 485,1 -1.442,7 270,1 -814,4
Valutaswaps 1.004,6 -19,6 729,2 -43,6
Terminsforretninger 0,0 -0,4 0,6 0,0
Valutaoptioner 0,0 -8,8 0,0 -1,2
Derivater i alt 1.489,7 -1.471,5 999,9 -859,2

 

Dagsværdiregulering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Note 16 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. å nominelt kr. 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

 

 

 

2011 2010
Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat primo —5.235,0 -4,850,4
Årets resultat -1.252,1 -384,6
Overført resultat ultimo -6.487,2 -5.235,0
. Egenkapital i alt -6.482,2 -5.230,0
Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og
egenkapital.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen retableret inden for en
tidshorisont på 29-31 år, regnet fra ultimo 2011. Se nærmere herom i ledelsesberetningen i afsnittet "Økonomi".

Den danske stat garanterer, uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde, for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro
Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat.

 

Note 17 Nettogæld

2011 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer  Nettogæld
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -447,2 -9.628,0 -2.405,5 -12.480,7
Valuta- og renteswaps -6.495,3 4.090,6 2.432,0 27,3
Valutaterminer 530,9 -531,3 0,0 -0,4
Valutaoptioner 171,6 -180,4 0,0 -8,8
Periodiserede renter -92,2 -3,2 -0,1 -95,5
I alt (note 14, 15, 20) -6.332,2 -6.252,3 26,4 -12.558,1

 

1204044EogSN55446

 

 

 

 

 

 

30 Årsrapport AJS Øresund
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter 0,0 0,0 0,0 -178,7 57,0 -2.063,7 0,0 -106,1  -2.405,5
Valuta- og renteswaps 0,0 0,0 0,0 180,0 60,4 2.085,5 106,1 0,0 2,432,0
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,1
I alt 0,0 0,0 0,0 1,3 3,4 21,7 106,1 -106,1 26,4

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt

Renteswaps 485,1 -1.442,7 -957,6
Valutaswaps 1.004,6 -19,6 985,0
Terminsforretninger 0,0 -0,4 -0,4
Valutaoptioner 0,0 8,8 -8,8
I alt (note 15) 1.489,7 -1.471,5 18,2

Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -101,4 -101,4
Renteswaps 27,6 -79,2 -51,6
Valutaswaps 61,2 -3,8 57,4
Terminsforretninger 0,1 0,0 0,1
I alt (note 14, 20) 88,9 -184,4 -95,5

 

Nettogælden er 10.835 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 1.723 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

2010 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer  Nettogæld
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 488,3 -8.600,7 -2.405,3 -11.494,3
Valuta- og renteswaps -5.850,0 3.568,9 2.422,3 141,2
Valutaterminer 663,8 -663,0 -0,2 0,6
Valutaoptioner -117,0 115,8 0,0 -1,2
Periodiserede renter -68,5 -15,3 -0,2 -84,0
I alt (note 14, 15, 20) -5.860,0 -5.594,3 16,6 -11.437,7
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Obligationslån og gæld til

kreditinstitutter 0,0 0,0 0,0 -186,9 77,4 -2.047,2 0,0 -248,6  -2.405,3
Valuta- og renteswaps 0,0 0,0 0,0 188,1 -75,2 2.060,8 0,0 248,6 2.422,3
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,2
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 0,0 -0,2

 

 

AIS Øresund Årsrapport 31

 

I alt 0,0 0,0 0,0 1,0 2,2 13,4 0,0 0,0 16,6

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I aft
Renteswaps 270,1 -814,4 -544,3
Valutaswaps 729,2 -43,6 685,6
Terminsforretninger 0,6 0,0 0,6
Valutaoptioner 0,0 -1,2 -1,2
I alt (note 15) 999,9 -859,2 140,7
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -103,2 -103,2
Renteswaps 16,1 -59,7 -43,6
Valutaswaps 65,0 -2,4 62,6
Terminsforretninger 0,2 0,0 0,2
I alt (note 14, 20) 81,3 -165,3 "84,0

 

Nettogælden er 10.563 mio, kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 875 mio. kr. i forhold til nettogælden
opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

Note 18 Finansiel risikostyring

Finansiering
Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten
Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditets-
beredskab samt sætter grænser for risici knyttet til selskabet kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Varetagelse af finansforvaltningen
understøttes endvidere af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2011 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale
kreditvurderingsbureauer.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på kapita-
Imarkederne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanten, og dels interne retningslinjer fastlagt
i selskabernes finanspolitik. Overordnet skal sluteksponeringen af selskabemes lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekon-
struktioner, og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der jf. IFRS 7 kræver særlig
omtale.

1204044EogSN55447

 

32 Årsrapport A!S Øresund

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskaberne ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabernes valutarisiko.

 

AIS Øresund har også etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låne-
ramme på 1 mia. USD, hvoraf knap 300 mio. USD (300 mio. i 2010) er udnyttet, og der er en ledig låneramme på 700 mio. USD (600 mio. i 2010).

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret
på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2010 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. A/S
Øresund optog genudlån for 0,9 mia. kr.

Omfanget af A/S Øresunds låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinan-
siering) samt driftspåvirkningen, I 2012 vil refinansieringen udgøre omkring 1,0 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 2,3 mia. kr.,
foruden ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Selskabets målsætning for likviditetsreserven var opfyldt
ved udgangen af 2011.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene, og knyttet til aktiviteterne i finansfor-
valtningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+  Valutarisici
.  Renterisici
«+ Inflationsrisici
+ Kreditrisici

…  Likviditetsrisici

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik
og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier for selskabets
forpligtigelser.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2011 og 2010

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2011 Valuta 2010
DKK -6.252 DKK -5.594
EUR -6.332 EUR -5.860
Øvrige 26 Øvrige 16
I alt -12.558 I alt -11.438

 

DKK EUR ;
49,8 51,2 i

DKK
48,8

EUR
50,4

  

 

1204044EogSN55448

  

AIS Øresund Årsrapport 33

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR, Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning, og kan frit disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil ide kommende år afhænge af kurs-
og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen
vurderes generelt at være meget begrænset.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af GBP, JPY og NOK, og henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for A/S Øresund udgør 315 mio. kr. i 2011 (292 mio. kr. i 2010) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige fra
basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har
eksponeringer.

Renterisici

Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber,
rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en konsekvens af
udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser nettogældens renteusikkerhed.
Følgende rammer indgår i styringen af renterisici.

. Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 60 procent af nettogælden
+  Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,0 år (udsvingsbånd 2,25-4,0 år)
…… Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kart restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt renteti-
pasningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af
finansomkostninger og risikotolerance over for udsving i samme.

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansomkostningerne.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på nettogælden også påvirket af sammen-
hænge til indtjeningen fra driften. Når indtjening og usikkerhed fra aktiver og passiver vurderes i sammenhæng kan en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansamkostninger vise sig at have en lavere total risiko i forhold til en isoleret styring af netto-
gælden.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på reafrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng med den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og
omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansomkostninger begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld.
Udviklingen i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil
typisk indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en
høj andel variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning af stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på taksterne
for passage af broen, foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gætd.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger
af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både
takster og jembaneindtægter normalt indekseres. Realrentegælden repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af ind-
tjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskaberne.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostninger inden for et af
bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskabet sigter mod at have en realrente-
gældsande! på 25-45 procent ag en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld. Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og
varigheden.

 

34 Årsrapport AIS Øresund

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabernes aktiver og passiver på et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og
varighed, og består i en afvejning af finansomkostninger og risiko på indtjeningen.

 

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

Sigtepunktet for varigheden var i 2011 3,0 år på den nominelle gæld og er fastholdt uændret i 2012. Varigheden blev aktivt forlænget forud for
eskaleringen af statsgældskrisen i Europa og den efterfølgende vækstafmatning, samtidig med at realrentegældsandelen blev øget. Omlæg-
ningen havde baggrund i ECB's renteforhøjelser i første halvår som en konsekvens af høj inflation og gryende optimisme, forud omsvinget i andet
halvår med tiltagende usikkerhed. Omlægningen til realrentegæld tjente dels formålet at øge den strategiske gældsandel, så den modsvarer
benchmark, men også at forlænge den gennemsnitlige restløbetid i forhold til den faktiske afdragsprofil.

I A/S Øresund har den faktiske varighed ligget i intervallet 2,6-3,0 år, og realrentegældsandelen er øget med 7,9 pct.

Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider har udvist ekstraordinært store udsving i 2011, hvor moderate rentestigninger i første halvår
blev afløst af tiltagende usikkerhed og ganske markante rentefald hen over sommeren og frem til årsskiftet. Usikkerheden var en konsekvens af
sammenbruddet i de politiske forhandlinger om en forøgelse af gældsloftet i USA og S&P's efterfølgende nedgradering af statsgælden, men
drivkraften var især tvivt om den politiske vilje til at inddæmme statsgældskrisen i Europa og forhindre spredning til realøkonomien. Renterne er
under ét faldet med omkring 1 pct. point, hvilket har givet anledning til betydelige urealiserede negative kursreguleringer i årets resultat.

IL A/S Øresund udgør de urealiserede negative kursreguleringer som konsekvens heraf 0,8 mia. kr.
Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabernes økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdi-
reguleringen.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabet anvender derivater i finansforvaltningen med det formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og
realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.)

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 34 år 4-5 år > 5år værdi værdi
Likvide beholdninger 0 0 0 0 0 0 (9) 0
Obligationsgæld og lån -1.449 -764 -1199 -1.500 -824 -5.112 -10.848 -12.495
Renteswaps -1.579 -1.937 1.719 1.312 399 99 13 33
Valutaswaps 0 0 0 0 Q 0 Q 0
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 -9
Kreditinstitutter -87 0 0 0 0 Q -87 -87
Nettogæld -3.115 -2.701 520 -188 425 -5013 -10.922 -12.558
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrenteswaps 0 0 0 -187 -128 -3.254 -3.569 4.368
Realrenteinstrumenter i alt 0 0 Q -187 128 -3.254 -3.569 -4.368
Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)
Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 15-20 år > 20 år
Nettogæld -1.106 -2,.062 -1.845 0
heraf realrenteinstrumenter 0 -1.412 -1.842 0

Den fastforrentede nominelle gæld er nogentunde ligeligt vægtet mellem 1-5-årig og 5-15-årig rentebinding, mens realrentegælden overvejende
har omkring 15 års restløbetid, og den resterende del 20 års restløbetid.

Rentefordeling

2011 Rentefordeling i pct. 2010

 

 

  

A!S Øresund

Årsrapport 35

 

28,5
38,8
32,7
100,0

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2011

    
   
  

Variabel RR
rærnE
Fast rente Fa

Realrente Fægg

 

0% 10% 20% 30% 40%

CHeraf afdækket

 

50%

 

 

Variabel rente
Fast rente
Real rente

| alt

37,4
37,8
24,8
100,0

 

  
  
   
  

Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2010

Variabel FØRER
Fast rente |SRREESE SEES

OF SBESEREE0

Realrente [Saa

 

 

0% 10%

OHeraf afdækket

20% 30% 40% 50%

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 73,8 pct. over for renter i DKK og 26,2 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over før det danske forbrugerprisindeks (CP1).

Finansomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflatiansændring på 1 procent point kan opgøres til henholdsvis 30 mio. kr. og 36 mio.
kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation bliver
den nedre grænse for inftationsopskrivningen ikke effektiv fra solgt ”floor' (hovedstol! 190 mio. EUR).

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den
fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt

mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

Varighed (mio. kr.)

 

2011 2010
Varighed Varighed
(år) BPV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
2,6 2,1 -8.190 Nominel gæld 2,7 2,3 -8.361
12,2 5,3 4.368 Realrente gæld 10,1 3,1 -3.077
5,9 7,4 -12.558 Nettogæld 4,7 5,4 -11.438

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

AlS Øresunds varighed udgjorde 5,9 år uitimo 2011, sammensat af 2,6 år på den nominelle gæld og 12,2 år på realrentegælden. Kurs-
følsomheden opgøres til 7,4 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1bp og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når
renten stiger med 1bp, og omvendt. Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet og fra derivat transaktioner med en positiv markedsværdi, samt kundetilgodehavender.

Selskabets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA rammeaftale med hver enkelt modpart, og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.

1204044EogSN55449.

 

36 Årsrapport AIS Øresund

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable kredit-eksponeringer. Tildelingen
af rammer for acceptable krediteksponeringer er fastlagt på baggrund af modpartens laveste langfristede rating fra enten Standard and Poor's
(S&P), Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle
modparter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en
langfristet rating højere end A1/A+, med mindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivat kontrakter, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs og indebærer, at både selskabet og modparten
er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender, der
optræder i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en rating afnængig tærskelværdi for uafdækkede tilgode-
havender, og stiller større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.

Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og
hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

En række af selskabets finansielle modparter blev i 4. kvartal nedgraderet, blandt andet som følge af tilpasninger i metodegrundlaget for rating
bedømmelsen (S&P), men også fordi bankerne qua deres eksponering mod statsgældskrisen i Europa har en dårligere kreditkvalitet. Betalings-
evnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold, at markedsværdien
på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør,

IERS regnskabsstandarden fastlægger, at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellem-
værender med den enkelte modpart), uagtet at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et bedre
mål for selskabernes faktiske kreditrisiko.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 109 109 0 3
AA 0 276 244 163 4
A 0 1.180 911 976 8
I alt 0 1.565 1.263 1.139 15

 

I A/S Øresund fordeler kreditrisikoen sig på 15 finansielle modparter, og forretningsomfanget henføres primært til derivat transaktioner, hvoraf 11
modparter er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler. Krediteksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 1.456 mio. kr. brutto
(1.154 mio, kr. netto), og deponeret sikkerhedsstillelse udgør 1.139 mio. kr. På modparter uden sikkerhedsstillelsesaftale udgør
krediteksponeringen 109 mio. kr. brutto (109 mio. kr. netto). Den største modpartseksponering på en enkelt modpart udgør 658 mio. kr. brutta
(593 mio. kr. netto) og er afdækket med sikkerhedsstillelse.

A/S Øresund har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger krav hertil i
sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier
1200

 

 

1.000

 

æ
8

Eksapenering i mis. DKK
8 &

 

0

AAA AA A
OCallatersi  BNetto pr. modpæt 2010  mNelto pr. modpart 2011

 

 

 

 

 

  

A!S Øresund Årsrapport 37

Krediteksponeringen er primært koncentreret på A-rating kategorien, hvilket delvis er en konsekvens af en række finansielle modparters
nedgradering i 2011, foruden øget nettoeksponering. Krediteksponeringen er overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.

Likviditetsrisiko
Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt
Hovedstole

Gæld -974 -778 -1.299 -1.514 -838 -5.446 -10.849
Derivat forpligtigelser -901 -676 -1.850 -1.297 -849 -2.900 -8.473
Derivat tilgodehavende 907 672 1.949 1.270 850 2,839 8.487
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Hovedstole i alt -968 -782  -1.200 -1.541 -837 5,507 -10.835

 

Rentebetalinger

Gæld -429 -402 -375 -324 -264 -1.277 -3.071
Derivat forpligtigelser -286 -249 -165 -188 -182 -2.522 -3.592
Derivat tilgodehavende 350 352 333 282 219 1.475 3.011
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Rentebetalinger i alt -365 -299 -207 -230 -227 -2.324 -3.652

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften, jf. vejledningen i IFRS 7.

Note 19 Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels
ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi
sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at
erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige
underskud i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 49 år, hvilket er ét år kortere end forrige år. Forbedringen har primært baggrund i
sambeskatningsaftalen, hvor den positive resultatudvikling i A/S Storebælt fremrykker sambeskatningsbidragene og dermed likviditetsfordelen,
foruden lavere finansieringsomkostninger.

A'S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber.

Note 20 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

2011 2010
Leverandører 12,8 14,4
Virksomhedsdeltagere 0,0 0,0
Skyldig provision 16,5 4,3

1204044EogSN55450

 

 

38 Årsrapport AJS Øresund

2011 2010
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 19) 184,4 165,3
Anden gæld 12,9 6,4
[ alt 226,6 190,4

Periodiserede renter

Gæld 101,4 103,2
Renteswaps 79,2 59,7
Valutaswaps 3,8 2,4

 

Periodiserede renter i alt 184,4 165,3

Note 21 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2012, til et samlet restbeløb af 2,9 mio.
kr. (2,8 mio. i 2010). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 11,1 mio. kr. (7,8 mio. i 2010).

A/S Øresund har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til
at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet sikkerhed
for mellemværender med finansielle modparter.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskatnings-
indkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

Note 22 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af Note 6.

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Øresund Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
AIS Storebælt København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding  Sambeskatningsbidrag — Markedspris
AIS
AIS Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AJS
Femem A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AJS
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Betalinger for benyttelse = Markedspris

AIS af BroBizzer

 

 

 

  

AIS Øresund

Øresundsbro Konsortiet

København/Malmø. 50 pct. ejet virksomhed

Køb af finansforvaltning

Årsrapport 39

Markedspris

 

Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse == Fastsættes af
af jernbaneforbindelsen — transportministeren
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse . 2011 2010 31. december 2011 31. december 2010
Den danske stat Garantiprovision -16,5 -14,9 -16,5 -9,5
Sund & Bælt Holding A/S Varetagelse af datter- -6,9 -6,5 -0,1 0,4
selskabets driftsopgaver
Sambeskatningsbidrag 3,2 0,0 3,2 0,0
Øresundsbro Konsortiet — Finansforvaltning -1,3 -1,3 0,0 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 100,6 99,8 8,5 0,1

jembaneforbindelsen

Note 23 Begivenheder efter balancedagen

Der pågår forberedelser til at A/S Øresund overtager ansvaret for teknisk drift og vedligehold af Øresundsbanen samt tilknyttede reinvesteringer

fra Banedanmark. Med udgangspunkt i de nuværende drifts- og vedligeholdsudgifter samt investeringer vedrørende Øresundsbanen vurderes det,
at tilbagebetalingstiden for A/S Øresund vil blive forlænget med 3-5 år. Da broselskaberne har en målsætning om maksimale tilbagebetalingstider
på 50 år, vil en kapitaltilførsel i A/S Øresund kunne komme på tale.

Regeringen har fremlagt en skattepakke, som ændrer reglerne for fremførsel af underskud samt rentefradragsbegrænsningerne. De fulde
konsekvenser af sådanne regelændringer kendes endnu ikke, men tilbagebetalingstiden for gælden på selskabets broforbindelse og tilknyttede
landanlæg vil blive forlænget.

Herudover er der ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2011.

1204044EogSN55451

 

 

40 Årsrapport

Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for A/S Øresund.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børs-
noterede gældsinstrumenter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2011.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 20. marts 2012

Direktion Bestyrelse

Leo Larsen, Administrerende direktør SPELL

Henning Kruse Petersen, Formand

dn ten Koch, 3 Køl,
ae

(=

names

ille Sams

Nann

Walter Christophersen

 
 

AIS Øresund

 

 

  

1204044EogSN55452

AIJS Øresund

Den uafhængige revisors påtegning

Til kapitalejerne i A/S Øresund

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Øresund for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabs-
praksis, totalindkomst, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter Inter-
national Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
danske oplysningskrav for selskaber med børsnoterede gælds-
instrumenter.

Ledelsens ansvar

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for selskaber med børsnoterede gældsinstru-
menter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol,
som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab
uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvi-
gelser eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-
melse med internationale standarder om revision. Dette kræver, at
vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen
for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden
væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet, De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virk-
somhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formåtet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-
strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i
overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Årsrapport 41

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 16 (med reference til
afsnittet ”Økonomi” i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne forventes reetableret
inden 29-31 år. Opmærksomheden henledes yderligere jf. note 16
på, at selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats garanti
for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro Konsortiet I/S" ved-
kommende tillige den svenske stats garanti.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberet-
ningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den
udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet,

København, den 20. marts 2012

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

(AO 2 df
4
Anders O. Gjefstrup

Statsautoriserét revis

i

Lyn vgaard |
Statsautoriseret røvisor

 

 

42 Årsrapport

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private
erhvervsliv, herunder som leder af en stor koncern, Har desuden
mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder som
bestyrelsesformand i en række selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i

… Finansiel Stabilitet A/S (formand)

s. Den Danske Forskningsfond (formand)

.  Soclé du Monde ApS (formand)

s. Erhvervsinvest Management A/S (formand)

+ Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)

e A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)

. C.W. Obel A/S (formand)

… Sund & Bæltt Holding A/S (formand)

+ A/S Storebælt (formand)

»… Femern A/S (formand)

+. AJS Femem Landanlæg (formand)

+ Øresundsbro Konsortiet (formand)

.  Asgard Ltd. (næstformand)

+ Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
Fritz Hansen A/S (næstformand)

+ Scandinavian Tobacco Group A/S

». Scandinavian Private Equity A/S

« William H. Michaelsens Legat

»  ØK's Almennyttige Fond

Carsten Koch, næstformand (f. 1944)
Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Næstformand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden far strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmediem i

Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
Københavns Havns Pensionskasse (formand)
Forca A/S (formand)

FredericiaC P/S (formand)

Vækstfonden (formand)

Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

AIS Storebælt (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

AIS Femem Landanlæg (næstformand)

AIS Øresund

« Øresundsbro Konsortiet

«  CMP Copenhagen Malmå Port AB

… Dades A/S

«+ Investeringsforeningen Maj Invest

«+. Kærkommen Holding ApS

«+. Kommunekemi A/S

e GES Investment Services Denmark A/S
+ Pluss Leadership A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet under Beskæftigelsesministeriet.

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, analyse
og strategi samt samfunds- og naturmæssige hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

« Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
…  Pemille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS

.… Sund & Bælt Holding A/S

.. Øresundsbro Konsortiet

. A/S Storebælt

.… Femem A/S

» A/S Femem Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, F&U og
teknologiudvikling.

Bestyrelsesmedlem i

…+ Sund & Bælt Holding A/S
.… Øresundsbro Konsortiet
+  AIS Storebælt

. Femem A/S

… A/S Femem Landantæg

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyre!sesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,
virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

« Sund & Bælt Holding A/S
.s A/S Storebælt

… Femem A/S

 

 

AS Øresund Årsrapport 43

 

+ A/S Femern Landanlæg

Formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Tænketanken Cevea, Regeringens Råd for
samfundsansvar og SF's Landsledelse.

Walter Christoffersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2011

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmedlem i

«+ Sund & Bælt Holding A/S
+» A!S Storebælt

+ Femern A/S

«+ A/S Femern Landanlæg

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

+ Københavns Energi A/S (formand)
+ Sund & Bælt Partner A/S (formand)
+  BroBizz A/S (formand)

+ Fonden Tropebyen Slagelse

Formand for Det fælles vandsamarbejde Vores Vand

1204044EogSN55453

44. Årsrapport

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et
lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og
betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-
tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes
betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en

” renteswap ag en valutaswap.

denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i kr.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere). Tilsva-
rende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har
man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og
en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale, Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som alter-
nativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forren-
tede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyldig og til-
godehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til udvik-
lingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem
optagelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi
svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en

såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens

AIS Øresund

evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen -
eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA
det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer for
Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.