Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
] KOØTTTS
ØRESUNDSBRON"
SURE
aen FT
corner
Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ERHVERVSSTYRELSEN
72 MAJ 2002
Ekspeditionen
Erhvervsstyrelsen
22 maj. 2012
Årsrapport
Øresundsbro Konsortiet 2011
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26. GP. 2012.
Dirigent
General Counsel
Øresundsbro Konsortiet
o Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr: 24 24 67 87
o Kalkbrotisgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malmé
Telefon; +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387
infogQoresundsbron.com
www.oresundsbron.com
1205224EogSN64190
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-
Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund & Bælt Holding A/S,
som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske
regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og A/S
Øresund, og som er godkendt af begge lande.
Vores opgave
Vores opgave er at eje og drive Øresundsbron.
Lånene til broen og landanlæggene skal tilbagebetales med indtægter fra broen, hvoraf størstedelen
kommer fra biltrafikken. Indtægterne fra jernbanetrafikken ligger fast og påvirkes ikke af
trafikvolumenen, men indeksreguleres årligt.
Vores vigtigste opgave de kommende år er derfor at sikre en fortsat langsigtet og forretningsmæssigt
sund virksomhed baseret på øgede indtægter fra biltrafikken understøttet af omkostningseffektiv
markedsføring, drift, vedligeholdelse og finansiering.
Det er en del af vores opgave at bidrage til en positiv udvikling af den samlede trafik over broen. Vej
og jernbane er alternative rejseformer i den integration, vi og vores ejere tilstræber. Morgen- og
aftentrængslen på broen, miljøaspekter og vores ejeres investeringer i en mere effektiv jernbane
bidrager til, at vi betragter vej og jernbane over sundet som en helhed.
Vores vision og forretningsidé
Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som gør regionen endnu mere attraktiv at
besøge, bo og arbejde i.
Vores forretningsidé er, at Øresundsbron daglig skal bygge nye broer — økonomiske, kulturelle og
mentale.
Broen skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.
1205224EogSN64191
Årsrapport 2011
Bestyrelsen og den administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet afgiver hermed
årsrapport for regnskabsåret 2011.
Indhold
Bedre resultat trods den økonomiske uro i verden 4
Femårsoversigt 5
2011 i resumé 6
Flere lastbiler og færre pendlere 6
Høj tilgængelighed og sikkerhed 7
Fortsat resultatforbedring 8
Økonomisk målsætning for 2012 9
Finanspolicy og låntagning 9
Finansielle risici 11
Rentabilitet 12
Risikostyring og kontrol 13
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling 14
Virksomhedens ledelse 15
Bestyrelse 17
Ledelsesgruppe 18
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 19
Balance 20
Egenkapitalopgørelse 22
Pengestrømsopgørelse 23
Noter til årsrapporten 24
Ledelsespåtegning 58
Den uafhængige revisors påtegning 59
Finansiel ordliste 61
1205224EogSN64192
Bedre resultat trods den økonomiske uro i verden
Trods de dårlige økonomiske konjunkturer, som har medvirket til nedgang i bilpendlingen
over Øresund, fortsætter vi med at forbedre resultatet. Overskuddet (før værdiregulering)
forbedredes i 2011 med 81 mio. DKK til 275 mio. DKK. Vejindtægterne steg. Afskrivninger
og renteudgifter faldt. Trods fald i trafikken når vi dermed vores økonomiske mål for 2011
om en fortsat positiv resultatudvikling.
Men selv om pendlingstrafikken er faldende, er der en del positive tegn. Lastbiltrafikken er på
bare to år steget med 20 procent, og næsten halvdelen af alle lastbiler, der krydser Øresund,
benytter nu Øresundsbron. Fritidstrafikken med BroPas har også udviklet sig positivt, og
antallet af BroPas-kunder er i 2011 steget fra 203.000 til 242.000. Samlet set har trafikken
haft en nedgang på 1 procent i 2011.
Den økonomiske målsætning for 2012 for Øresundsbron er, at vi skal opnå en fortsat positiv
resultatudvikling på trods af afmatningen i trafikvæksten. Målet skal nås gennem fokus på
salg, især på at øge fritidstrafikken, sikre flere aftalekunder og ved at øge de eksisterende
kunders rejsefrekvens, Vi vil også fremover kunne tilbyde pendlerne et attraktivt produkt og
fastholde vort fokus på god service og effektivitet.
Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand
Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør
Femårsoversigt
Mio. DKK (medmindre andet er angivet)
Trafik
Gennemsnitligt antal køretøjer pr. døgn
Antal aftalekunder 31/12 (afrundet)
Gennemsnitspris personbil (DKK inkl. moms)
Trafikvolumen jernbane (millioner passagerer)
+Tallet er baseret på et skøn for november og december
Resultat
Nettoomsætning
Resultat af primær drift
Nettofinansieringsomkostninger
Årets resultat før værdireguleringer
Værdiregulering af finansielle poster, netto
Årets resultat
Balance
Balancesum
Vej- og jernbaneanlæg
Øvrige anlægsaktiver
Investering i materielle anlægsaktiver
Egenkapital
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Rentebærende nettogæld (ekskl. forandring af
markedsværdi) 1)
Finansielle nøgletal
Realrente før forandring af markedsværdi
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
(EBITDA) i procent af nettoomsætning
Resultat efter afskrivninger men før finansielle
poster (EBIT) i procent af nettoomsætning
Rentedækningsgrad
Afkastningsgrad
Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg
Personale
Antal ansatte ved periodens slutning
Heraf kvinder
Heraf mænd
Sygefravær i procent
2007
18.482
175.000
138
9,7
1.379
738
-827
-89
607
518
19.426
17.417
94
62
-1.698
18.928
19.240
2,3
717,9
53,5
1,34
3,7
4,1
181
99
82
4,6
2008
19.367
173.000
143
10,7
1.440
815
-876
-61
-949
-1.010
19.850
17.125
94
49
-2.708
18.827
18.930
1,2
80,2
56,5
1,42
4,0
4,6
177
95
82
3,1
2009
19.462
213.000
145
11,1
1.445
834
-761
73
-397
-323
18.768
16,836
92
53
-3.032
19.361
18.504
2,8
81,5
57,7
1,60
4,4
4,9
178
93
85
3,6
2010
19.388
242.000
155
10,9
1.521
933
-739
194
-257
-63
20.835
16.594
106
71
-3.094
22.039
18.289
1,7
81,4
61,4
1,70
4,4
5,5
178
95
83
4,3
2011
19.146
280.000
156
11,1
1.545
999
-724
275
-1.341
-1.066
18.898
16.395
128
81
4.161
20.412
17.781
1,2
81,4
64,7
1,74
5,2
6,0
181
95
86
4,4
Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi. Renter, som indgår
i Øvrige kortfristede fordringer henholdsvis leverandørgæld og øvrige gældsposter, indgår ikke.
2011 i resumé
Øresundsbro Konsortiets økonomiske resultater bliver fortsat bedre. I 2011 blev det til et
overskud på 275 mio, DKK før værdiregulering. Det er en forbedring på 81 mio. DKK i
forhold til 2010, hvilket først og fremmest skyldes højere trafikindtægter, lavere afskrivninger
og lavere renteudgifter. Dermed når virksomheden sit økonomiske mål for 2011 om at en
fortsat positiv renteudvikling trods opbremsningen i trafikvæksten.
Vejtrafikken har som følge af finanskrisen og den økonomiske afmatning i Danmark og
Sverige udvist et mindre fald i løbet af året
Øresundsbro Konsortiet forventer på basis af den seneste trafikprognose, at virksomhedens
gæld vil være tilbagebetalt 34 år efter indvielsen af Øresundsbron. Det indgår i denne
beregning, at moderselskaberne får udloddet udbytte fra og med 2019.
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsafslutning.
Flere lastbiler og færre pendlere
Vejtrafikken på Øresundsbron udgjorde i 2011 19.146 køretøjer per dag. Det er et fald på 1
procent i forhold til 2010, hvilket først og fremmest skyldes fald i pendlingen.
Frem til 2008 oplevede Øresundsbron hvert år stigende trafiktal. Denne tendens blev brudt af
den internationale finanskrise, som har medført lavkonjunktur og økonomisk usikkerhed.
Lastbiltrafikken steg dog kraftigt for andet år i træk. I 2011 blev stigningen på hele 9 procent.
Næsten halvdelen af lastbiltrafikken over Øresund forgår nu via Øresundsbron, som har øget
sin markedsandel med 2 procentenheder. - '
Pendlingstrafikken faldt med 7 procent og udgjorde 40 procent af personbiltrafikken i 2011.
Der er stadig stor interesse for fritidsoplevelser på den anden side af Øresund. Fritidstrafikken
steg med 6 procent. Antallet af kunder, der har indgået en BroPas-aftale og dermed kan
passere broen til halv pris, er i 2011 steget fra 203.000 til 242.000; det er et resultat, der ligger
over årets målsætning.
Vejtrafikken på Øresundsbron i 2010 og 2011
Personbiler Lastbiler Busser I alt
etc.”
Trafik per dag i 2010 18.367 899 122 19.388
Trafik per dag i 2011 18.042 981 122 19.146
Ændring -1,8 9,1 0 -1,2
Markedsandel i 2010 79% 48% 67% 71%
Markedsandel i 2011 80% 50% 67% 78%
+ Personbiler omfatter også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler
1205224EogSN64193
Høj tilgængelighed og sikkerhed
Sikkerheden på Øresundsbrons motorvej skal være høj og sammenlignelig med tilsvarende
anlæg på land i Sverige og Danmark. I 2011 skete der 11 trafikulykker, men ingen med
alvorlig personskade. Antallet af ulykker med alvorlig personskade per 10 mio. kørte
kilometer (siden broen åbnede) er meget lavt og ligger på 0,5.
Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og bekvem måde på alle tider af døgnet. I
2011 var Øresundsbrons motorvej kun lukket i sammenlagt cirka 26 timer på grund af
vanskelige vejrforhold, trafikulykker eller tekniske fejl. Det betyder, at tilgængeligheden var
på 99,7 procent. Den hårde vinter i begyndelsen af 2011 har vist, at Øresundsbron har en
meget høj tilgængelighed med god service for trafikanterne, når det drejer sig om at holde
motorvejen fri for sne og is. Kraftig vind i december har dog begrænset fremkommeligheden
mere end normalt.
Fortsat resultatforbedring
12011 steg vejindtægterne på Øresundsbron til 1.055 mio. DKK. Det er en stigning på 10
mio. DKK i forhold til 2010. Indtægterne fra jernbanen indeksreguleres og steg med 12 mio.
DKK til 470 mio. DKK.
Driftsomkostningerne steg med 5 mio. DKK til 288 mio. DKK. Afskrivningerne faldt med 46
mio., hvilket skyldes, at cirka 1 milliard af den oprindelige anlægsinvestering blev afskrevet
over 10 år og dermed udløb i 2010.
Resultatet af den primære drift viste en forbedring på 66 mio. til 999 mio. DKK.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 15 mio. DKK til 724 mio. DKK.
Samlet gav det et positivt resultat for 2011 på 275 mio. DKK før værdiregulering". Det er en
stigning på 81 mio. DKK i forhold til 2010.
Værdireguleringen” består af en dagsværdieffekt som følge af renteændringer
på -1.390 mio. DKK og en valutakurseffekt på +49 mio. DKK. Den store værdiregulering
skyldes det kraftige fald i de lange renter i løbet af 2011. Værdireguleringen er nærmere
beskrevet i note 16. Efter værdiregulering blev årets resultat et underskud på 1.066 mio.
DKK.
Den rentebærende nettogæld (eksklusive værdiregulering) er faldet med 508 mio. DKK til
17.781 mio. DKK.
Økonomiske nøgletal 2007-2011
2011 2010 2009 2008 2007
Nettoomsætning 1.545 1.521 1.445 1.441. 1.379
Resultat af primær drift 999 933 834 815 738
Nettofinansieringsomkostninger -724 -739 -761 -876 -827
Resultat før værdiregulering” 275 194 73 -61 -89
Værdiregulering, netto” -1.341 -257 -397 -949 607
Årets resultat -1.066 -63 -324 -1.010 518
Rentebærende nettogæld, ekskl.
værdiregulering 31/12 17.781 18.289 18.504 18.930 19.240
Rentebærende nettogæld (markedsværdi)
31/12 20.418 19.482 19.678 19.662 18.982
+ Værdiregulering er et regnskabsprincip, i henhold til hvilken finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes
til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Den del af
værdireguleringen,der kan tilskrives renteændringer påvirker dog ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin
gæld.
Udviklingen i virksomhedens økonomi er illustreret i nedenstående graf, der viser udviklingen
i driftsresultatet i forhold til nettofinansieringsomkostningerne og vejtrafikindtægterne i
forhold til driftsomkostningerne.
1205224EogSN64194
1500
500 mn — Nettofinansieringsomkostninger
— Bidrag til mindsket nettogæld
0 —Driftsresultat før afskrivninger og
finansielle poster
"500
-1000 T T T y F T F T F T y
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
250
200 æ
150
— Driftsomkastninger
100 - — Vejtrafikindtægter
50
0 T T T T T T T T T 1
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Økonomisk målsætning for 2012
Den økonomiske og finansielle udvikling i 2012 er forbundet med usikkerhed og dermed er
selskabet forventninger til det økonomiske resultat for året også behæftet med en vis
usikkerhed. Forventningen er dog en fortsat positiv resultatudvikling på trods af afmatningen i
trafikvæksten.
Finanspolicy og låntagning
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for de rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis
Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger dels en
overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års
låntagning og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde finansieringsomkostningerne på
lavest mulige niveau i Øresundsbrons levetid under hensyntagen til en acceptabel og af
bestyrelsen vedtaget risiko. Konsortiet arbejder med samme finansielle risici som andre
virksomheder, men har på grund af projektets karakter en meget lang tidshorisont. Det
betyder, at finansieringsomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv,
mens kortsigtede resultatændringer tillægges mindre betydning.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af konsortiet, er garanteret solidarisk
af den danske og den svenske stat.
Øresundsbrons lånebehov varierer fra år til år, især i takt med behovet for refinansiering af
tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. I 2011 var lånebehovet opgjort til 2,3
milliarder DKK ved årets indgang, men det viste sig at være unødvendigt at udnytte rammen
fuldt ud. Årets låntagning blev således på 2,0 milliarder DKK og blev dækket via tre
transaktioner i SEK og en transaktion i NOK, I 2012 forventes lånebehovet at blive cirka 3,0
milliarder DKK.
Konsottiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. Generelt
har de faktiske renteomkostninger i 2011 været lidt lavere end i 2010 og på linje med
budgettet for 2011. Dette skyldes primært de noget lavere pengemarkedsrenter, der løbende
slår igennem på selskabets renteomkostninger, men som til en vis grad modvirkes af den
fortsat høje inflation i Danmark og Sverige, der slår negativt igennem på selskabets
realrentegæld.
Finansielle nøgletal, ultimo 2011
forrentn.
2011
B ld
N d
Nettofinansieri
Værdi ; 7.
Værdi ing, valutakurseffe
Fi jeri i totalt
Realrente 2011 (før i
Realrente 1994-2011 (før
Graf: Renteudvikling i 2011
10
1205224EogSN64195
Reme (procent)
BØ mmm. meme 1 mm me am mee ammer rn 1
Jan-11 Fcb-11 Mar-11 Apr-11 May-1l Jurtt Jut-11l Aug-11 sema Gect-1l Nov-11 Dec-11
— EUR 6 måneder
—EUR5 år
— EUR 10år
Finansielle risici
Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK,
SEK og EUR. Selskabet havde ved indgangen til 2011 en eksponering i SEK på godt 10
procent, og denne er øget til knap 15 procent ved udgangen af året, svarende til selskabets
benchmark, jf. nedenfor.
Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for
passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK.
Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.
Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi fremgår a note 16.
Foråret var præget af en gryende optimisme på begge sider af Atlanten og stigende inflation,
specielt i Europa. Dette fik Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve de pengepolitiske
renter to gange med 0,25 procent Den økonomiske og politiske situation ændrede sig dog
væsentligt hen over sommeren, hvor især gældskrisen i Europa igen kom i fokus. Dette fik i
årets sidste måneder ECB til at reversere disse rentestigninger, og de pengepolitiske lempelser
er muligvis ikke slut endnu. Den amerikanske centralbank (FED) lovede allerede i august
måned at holde de pengepolitiske renter i ro i en længere periode (to år). Uroen i Europa
medførte samtidig, at de lange renter faldt til historisk lave niveauer.
Selskabet omlagde en mindre andel af den variable gæld til fast rente i forbindelse med ECB's
renteforhøjelser i foråret. Hen over sommeren øgedes endvidere andelen af realrentegæld,
således at den nu ligger tæt på selskabets benchmark på omkring 35 procent.
Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af gælden lå i 2011 på 3 år og den
faktiske varighed har ligget i intervallet 2,7-3,3 år. For 2012 er sigtepunktet for varigheden af
den nominelle gæld uændret 3 år.
11
Selskabets realrenteeksponering på cirka 35 procent gav i 2011 anledning til
inflationsopskrivninger over det budgetterede, idet såvel den danske som den svenske
inflation som følge af især olieprisstigningerne i slutningen af 2010 har været relativ høj. Det
er dog fortsat forventningen, at inflationen vil falde til det langsigtede niveau på godt 2
procent
Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.
Det er fortsat konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest kreditværdige
modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig forringelse af de
finansielle institutioners kreditrating, hvilket også afspejler sig i konsortiets modpartsrisici.
For at imødegå de højere kreditrisici, dette alt andet lige ville medføre, reducerede konsortiet i
2009 loftet for placering af overskudslikviditet væsentligt. Konsortiet har heller ikke i 2011
tabt penge på finansielle modparters konkurs.
Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-
aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps og lignende til et absolut
minimum, hvorfor konsortiet ikke har vurderet det nødvendigt at ændre limits på dette
område.
Som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat kan konsortiet opnå
lånevilkår på de internationale kapitalmarkeder, som kan sammenlignes med landenes egen
låntagning.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
jernbanetrafikken. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede
rentabilitetsberegninger anvendes en realrente på 3,5 procent, og denne forudsætning har
været uændret siden 2006.
Tilbagebetalingstiden er beregnet til 34 år efter åbningen af den faste forbindelse, hvilket er 1
år bedre end ved seneste årsrapport. Beregningen er baseret på en samlet set uændret
trafikprognose. Selskabet har i 2011 oplevet tilbagegang i pendlertrafikken, mens der har
været fremgang i fritids- og erhvervstrafikken, der nogenlunde udligner hinanden.
Egenkapitalen forventes reetableret i 2019, og derefter vil der kunne udbetales udbytte til
moderselskaberne. Uden udbyttebetalinger ville konsortiets tilbagebetalingstid være 26 år,
hvilket er uændret i forhold til sidste årsrapport.
De væsentligste risikofaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten (se tabel). På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder
konsortiet med tre alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling, jf. note 17.
Stagnationsscenariet, hvor tilbagebetalingstiden stiger til 44 år, kunne blive virkelighed ved
en langvarig økonomisk tilbagegang. I et sådan scenario vil trafikudviklingens negative effekt
på tilbagebetalingstiden sandsynligvis i et vist omfang modvirkes af lavere realrenter.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i 2000):
12
1205224EogSN64196
Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% — 4,5%
Vækst 30 30 30 31 31
Middel 33 34 34 34 35
Stagnation 42 43 43 44 44
Risikostyring og kontrol
Øresundsbro Konsortiets primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over
Øresund, herunder at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på
forbindelsen, samt at sikre, at tilbagebetalingen af de lån, der optaget for at etablere
forbindelsen, kan ske inden for en rimelig tidshorisont.
Der kan i forhold til opfyldelsen af disse mål identificeres en række risici, hvoraf nogle kan
styres/reduceres af konsortiet selv, mens andre har karakter af udefrakommende
begivenheder, som konsortiet ikke har indflydelse på.
12010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret risikoanalyse, herunder
en identifikation og prioritering af konsortiets risici. Et element i risikostrategien er, at
bestyrelsen én gang årligt forelægges en risikorapport, der beskriver selskabets væsentligste
risici samt konkrete forslag til håndtering heraf, En sådan risikorapport udarbejdedes for
første gang i 2010 og blev opdateret i 2011.
De største risici i forhold til konsørtiets overordnede målsætninger vedrører udviklingen i
vejindtægterne. Disse påvirkes af en lang række forhold, for eksempel konjunkturer,
integration i Øresundsregionen og andre infrastrukturinvesteringer, som konsortiet ikke eller
kun i ringe grad kan påvirke. Herudover påvirkes vejindtægterne af konsortiets egne
beslutninger om for eksempel takster og produktudbud.
Risikoen omkring vejindtægterne følges og analyseres løbende af såvel den daglige ledelse
som bestyrelsen. Herudover vurderes udviklingen i vejindtægterne grundigt i forbindelse med
den årlige fastsættelse af taksterne. Bestyrelsen vedtog i august 2011 en revideret
Forretningsplan for årene 2012-2017, hvor det blandt andet fremgår, at fritidstrafikken og
erhvervstrafikken har den højeste prioritet ide kommende år. Pendlingstrafikken er meget
konjunkturfølsom og kan ikke i samme grad påvirkes af selskabets indsatser.
I note 17 er beregningerne vedrørende tilbagebetalingstiden for gælden, og følsomheden i
beregningerne, beskrevet. Ud over vejindtægterne spiller finansieringsomkostningerne en
betydelig rolle for selskabets økonomi. Selskabets finansielle risici styres og overvåges
løbende, jf. beskrivelse heraf på side 10 og i note 16.
Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger er ligeledes
forbundet med nogen usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk på at reducere
disse usikkerheder, og det vurderes ikke, at disse risici vil kunne udløse større negative
påvirkninger af tilbagebetalingstiden. Denne vurdering er understøttet af en ekstern analyse,
der blev gennemført i 2008.
Den største risiko for tilgængeligheden er en længerevarende afbrydelse af forbindelsen som
følge af eksempelvis påsejling af broen, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden for
13
en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
Et længerevarende afbrud af både vej- og togforbindelsen vil for eksempel betyde, at cirka
20.000 mennesker dagligt ville få vanskeligheder ved at komme til og fra arbejde. Konsortiets
direkte økonomiske tab ved sådanne hændelser er dog forsikringsdækket, inklusive driftstab i
op til to år.
Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsens vej og motorvej skal være
høj og sammenligelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og Sverige. Denne
målsætning er indtil videre opfyldt, og det aktive sikkerhedsarbejde fortsættes. Arbejdet
understøttes af omfattende statistiske analyser, såkaldte Operational Risk Analysis (ORA), der
opdateres med jævne mellemrum, bland andet på basis af erfaringerne fra den løbende drift af
forbindelsen. En større ulykke på vej- eller jernbaneforbindelsen kan dog naturligvis ikke
udelukkes, og konsekvenserne heraf er vanskelige at vurdere, jf. ovenfor. '
Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark og Sverige et
omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere ulykker på
forbindelsen. Beredskaberne testes jævnligt ved hjælp af øvelser.
Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici
forbundet med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan nævnes risikoen for
nedbrud af it- eller andre tekniske systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne,
forsinkelser og fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder etc. Disse risici håndteres i den daglige
ledelse og i linjeorganisationen. Specielt om it-risici kan det oplyses, at konsortiet i 2010 er
blevet PCl-certificeret, det vil sige certificeret i henhold til betalingskortselskabernes krav for
at kunne tage imod betalingskort som betaling ved passage og opbevare betalingskortdata.
Certificeringen er bekræftet i 2011.
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling
Øresundsbron påtager sig et ansvar over for det omkringliggende samfund ved at bidrage til
social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Øresundsbron bestræber sig derfor på
E At tage socialt ansvar i forhold til de mennesker, der berøres af virksomheden, og
derved bidrage til en bæredygtig social udvikling i det omgivende samfund (social
bæredygtighed)
M At sikre en sund økonomisk udvikling af forretningen i overensstemmelse med
retningslinjer udstukket af henholdsvis den danske og svenske stat (økonomisk
bæredygtighed)
M At beskytte det omgivende miljø og at minimere miljøpåvirkningen fra aktiviteter i
virksomheden og dermed bidrage til den globale balance, som er forudsætningen for
vores tilværelse (miljømæssig bæredygtighed)
Øresundsbro Konsortiet har indført et bæredygtighedsregnskab, ”Samfundsansvar og holdbar
udvikling”, som bliver udgivet separat. Rapporten er tilgængelig på Øresundsbrons
hjemmeside www.oresundsbron.com/arsrapport201 1 eller kan bestilles hos:
14
1205224EogSN64197
Øresundsbro Konsortiet
Informationsafdelingen
Vester Søgade 10
1601 København V
info(øoresundsbron.com
Telefon +45 33 41 60 00
Virksomhedens ledelse
Principper for selskabsledelse
Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemsted i Danmark og
Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broférbindelsen
SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af
den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.
Ifølge regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige har begge moderselskaberne, A/S
Øresund og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, indgået en konsortieaftale.
Konsortieaftalen regulerer principperne for generalforsamling, valg til bestyrelsen,
bestyrelsens størrelse og sammensætning samt formand.
Bestyrelse
Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et
aktieselskab. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede forvaltning af Øresundsbro
Konsortiet og beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk betydning.
Desuden godkender bestyrelsen større investeringer, væsentlige forandringer af konsortiets
organisation og centrale policies samt godkender budget og årsregnskab. Bestyrelsen udpeger
den administrerende direktør. Bestyrelsen fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren og
ledende medarbejdere i øvrigt. Disse principper er nærmere beskrevet i note 19.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for
bestyrelsesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige
bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør. Bestyrelsen mødes mindst fire gange
om året, heraf skal et møde dreje sig om langsigtet strategi. Der kan indkaldes til flere møder
efter behov. Konsortiets revisorer deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Ud over det
konstituerende møde har bestyrelsen i 2011 haft 4 møder.
Bestyrelsen evaluerer bestyrelsesarbejdet og den administrerende direktør gennem en
systematisk og struktureret proces en gang om året med det formål at udvikle bestyrelsens
arbejdsformer og effektivitet.
Direktion
Bestyrelsen har i henhold til en særligt oprettet forretningsorden delegeret ansvaret for den
løbende forvaltning til den administrerende direktør. Den administrerende direktør deltager på
bestyrelsesmøderne. Den administrerende direktør deltager også i en formel kontaktgruppe
med repræsentanter for de ansatte.
15
Valg af bestyrelse
Konsortiets to moderselskaber udpeger hver fire medlemmer til konsortiets bestyrelse.
Moderselskaberne nominerer skiftevis hvert andet år formand og næstformand til bestyrelsen.
Ingen af bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets daglige ledelse.
Bestyrelseskomitéer
Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskomité, som holder separate møder
i forbindelse med de almindelige bestyrelsesmøder. Næstformanden i bestyrelsen har posten
som formand i revisionskomitéen. Konsortiet har ikke noget vederlagsudvalg.
Risikostyring samt intern styring og kontrol af regnskabsaflæggelse
Konsortiets risikostyring og interne styring og kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelse
og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl og besvigelser.
Det interne kontrolsystem omfatter klart definerede roller og ansvarsområder
(funktionsadskillelse), rapporteringskrav samt rutiner for attest og godkendelse. Den interne
kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.
Budgetopfølgning finder sted kvartalsvis og godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender
også konsortiets halvårsrapporter. Konsortiet følger de danske krav og offentliggør ikke
komplette kvartalsrapporter hvert kvartal, men offentliggør resultatet i en pressemeddelelse.
Revision
Konsortiets regnskaber og interne kontrol gennemgås af de revisorer, som er valgt i de
respektive moderselskaber. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst to
gange om året. Rapporterne forelægges på et bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Honorar
til revisorerne udbetales ifølge regning.
Aflønning af ledende funktionærer
De overordnede principper er, at lønninger til ledende medarbejdere skal være
konkurrencedygtige, men ikke lønførende, der er ikke særlige pensionsordninger eller
forsikringer for ledende medarbejdere og der er heller ikke incitamentsbaseret aflønning af
ledende medarbejdere i konsortiet.
16
1205224EogSN64198
Bestyrelse
Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand siden 2010 (bestyrelsesmedlem siden 2004)
Bestyrelsesformand i A/S Det Østasiatiske Kompagni, Finansiel Stabilitet A/S, Sund & Bælt Holding
A/S, Femern A/S, C. W. Obel A/S, Erhvervsinvest Management A/S, Den Danske Forskningsfond,
Scandinavian Private Equity Partners A/S og Soclé du Monde ApS
Næstformand i Asgard Ltd. Skandinavisk Holding A/S og Fritz Hansen A/S
Bestyrelsesmedlem i Scandinavian Private Equity A/S, Scandinavian Tobacco Group A/S, William H.
Michaelsens Legat og ØK's Almennyttige Fond
f. 1947
Karin Starrin, næstformand siden 2010 (bestyrelsesmedlem siden 2007)
Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Lånsforsåkringar Halland,
Hågskolan i Halmstad og Arlandabanan Infrastructure AB
Bestyrelsesmedlem i Hallands Akademi
f. 1947
Elisabet Annell Åhlund, bestyrelsesmedlem siden 2007
Direktør
Bestyrelsesformand i Knightec AB och Lårande i Sverige AB
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, JM AB, Upplands Motor AB,
Arlandabanan Infrastructure AB, Botniabanan AB, Mercuri International AB og LRF Konsult AB
f. 1945
Gunnar Bjork, bestyrelsesmedlem siden 2009
Fhv. landshåvding og fhv. statssekreterare ansvarlig for nordiske spørgsmål
Bestyrelsesformand i Stiftelsen Konung Gustav V:s 90-årsfond
Næstformand i Arlandabanan Infrastructure AB og Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Bestyrelsesmedlem i Statens bostadskreditnåmnds avtalsdelegation
f. 1944
Gunnar Malm, bestyrelsesmedlem til 29. april 2011
Generaldirektør, Trafikverket
Hans Briindstråm, bestyrelsesmedlem fra 29. april 2011
Departementsråd, Nåringsdepartementet
Bestyrelsesmedlem i Arlandabanan Infrastructure AB, Svensk-Danska Brofårbindelsen AB
(SVEDAB) og Botniabanan AB
f. 1958
Jørgen Elikofer, bestyrelsesmedlem siden 2009
Direktør, Elikofer & Co.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S
f. 1944
Carsten Koch, bestyrelsesmedlem siden 2004
Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Københavns Havns Pensionskasse
og Arealudviklingsselskabet FredericiaC P/S og Forca A/S
Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S
Bestyrelsesmedlem i CMP Copenhagen Malmé Port AB, Kommunekemi A/S, Kærkommen A/S, GES
Investment Services og Investeringsforeningen Maj Invest, Pluss Leadership A/S og DADES A/S
f. 1945
17
Pernille Sams, bestyrelsesmedlem siden 2003
Direktør og bestyrelsesmedlem, Ejendomsmæglerfirmaet Pernille Sams ApS
Bestyrelsesformand i Danske Selvstændige Ejendomsmæglere
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S
f. 1959
Ledelsesgruppe
Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør siden 2007
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB
f. 1954
Helle Bech
Økonomidirektør
Næstformand i Brobizz A/S
f. 1959
Kaj V. Holm
Finansdirektør
Bestyrelsesmedlem i Brobizz A/S, Sparekassen Lolland A/S og Fonden for Sparekassen Lolland
f. 1955
Bengt Hergart
Anlægsdirektør
f. 1965
Géran Olofsson
Leverancedirektør
f. 1966
Fredrik Jenfjord
Markeds- og salgsdirektør
f. 1973
1205224EogSN64199
18
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2011 2010 2011 2010
Indtægter
4. Driftsindtægter 1,545,2 1.520,8 1,852,4 1.839,0
Indtægter i alt 1.545,2 1.520,8 1.852,4 1.839,0
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -168,6 -171,7 -202,1 -207,6
7 Personaleomkostninger -119,5 -111,4 -143,3 -134,7
8. Afskrivninger, vej- og baneanlæg -235,9 -283,6 -282,7 -342,9
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -22,2 -20,8 -26,6 -25,2
Omkostninger i alt -546,2 -587,5 654,7 -710,4
Resultat af primær drift 999,0 933,3 1.197,7 1.128,6
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 6,2 15,8 7,5 19,1
10 Finansielle omkostninger -730,2 -754,3 -875,3 -912,1
10. Værdireguleringer, netto -1.341,5 -257,3 -1.608,3 -311,2
Finansielle poster, i alt -2.065,5 -995,8 -2.476,1 -1.204,2
Årets resultat -1.066,5 -62.,5 -1.278,4 -73,6
Fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat -1.066,5 -62,5 -1.278,4 -75,6
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat -1.066,5 -62,5 -1.278,4 -75,6
Årets anden totalindkomst - - - -
Årets totalindkomst i alt - 1.066,5 - 62,5 -1.278,4 -75,6
19
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2011 2010 2011 2010
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 16.394,5. 16.594,0. 19.652,9 20.065,3
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 128,3 105,9 153,8 128,0
Materielle anlægsaktiver i alt 16.522,8 16.699,9 19.806,7 20.193,3
Langfristede aktiver i alt 16.522,8 16.699,9 19.806,7 20.193,3
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender .
11 Tilgodehavender 262,1 331,4 314,2 400,8
12,315 Derivater, aktiver 1.871,7 1.6443 2.243,7 1.988,3
Tilgodehavender i alt 2.133,88 1.9757 2.557,9 2.389,1
Værdipapirer
13,15 Obligationer - 1.029,6 - 1.244,9
13,15. Likvide beholdninger 241,4 1.130,2 289,4 1,366,7
Kortfristede aktiver i alt 2.375,22. 4.1355 2.847,3. 5.000,7
Aktiver i alt 18.898,0 20.835,4 22.654,0 25.194,0
1205224EogSN64200
20
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2011 2010 2011 2010
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 59,9 60,5
Overført resultat -4.210,8 -3.144,2 -5.047,7 -3.802,0
Egenkapital i alt -4.160,8 -3.094,2 -4.987,8 -3.741,5
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 18.731,11 17.472,7 22.454,0 21.127,8
Langfristede gældsforpligtelser i alt 18.731,11 17.472,7. 22.454,00 21.127,8
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 1.681,1 4.566,3 2.015,2 5.521,5
13,15 Kreditinstitutter - 51,1 - 61,8
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 527,8 583,8 632,7 705,9
12,15 Derivater, passiver 2.118,8 1.255,7 2.539,9 1.518,5
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 4.327,17 6.456,9 5.187,8 7.807,7
Gældsforpligtelser i alt 23.058,8 23.929,5 27.641,8 28.935,5
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 18.898,0 20.835,4 22.654,0 25.194,0
22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter
1-3,16 Noter uden henvisning
17,19 ”
21
Egenkapitalopgørelse
(DKK/SEK mio.)
DKK SEK
Konsortie- Overført Egen- Konsortie- Overført Egen-
kapital i kapital i
Note kapital resultat alt kapital resultat alt
Saldo per 1. januar 2010 50,0 -3.081,7 -3.031,7 69,2 -4.263,6 -4.194,4
Resultat ført direkte mod
egenkapitalen - - - - - E
Årets resultat - -62,5 -62,5 - -75,6 -75,6
Årets anden totalindkomst - - 0,0 - - 0,0
Årets totalindkomst i alt - -62,5 -62,5 - -75,6 -75,6
Transaktioner med ejere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Kursregulering primosaldo - - - -8,7 537,2 528,5
0,0 -62,5 -62,5 -8,7 461,6 452,9
14. Saldo pr. 31. december 2010 50,0 -3.144,2 -3.094,2 60,5 -3.802,0 -3.741,5
Saldo pr. 1. januar 2011 50,0 -3.144,2 -3.094,2 60,5 -3.802,0 -3.741,5
Resultat ført direkte mod
egenkapitalen - - - - - -
Årets resultat -… -1.066,5 -1.066,5 - -1.278,4 -1.278,4
Årets anden totalindkomst - - 0,0 - - 0,0
Årets totalindkomst i alt 0,0 -1.066,5 -1.066,5 0,0 -1.278,4 -1.278,4
Transaktioner med ejere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Kursregulering primosaldo - - - -0,6 32,7 32,1
0,0 -1.066,5 -1.066,5 -0,6 -1.245,7 -1.246,3
14. Saldo pr. 31. december 2011 50,0 -4.210,8 -4.160,8 59,9 -5.047,7 -4.987,8
1205224EogSN64201
Pengestrømsopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2011 2010 2011 2010
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 999,0 933,3 1.197,7 1.128,6
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 258,1 304,4 309,3 368,1
21. Andre driftsposter, netto -0,1 0,2 -0,1 0,3
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.257,0 1.237,9 1.506,9 1.497,0
i driftskapitalen
20. Ændring i driftskapital 8,7 18,6 10,4 22,4
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.265,7 1.256,5 1.517,3 1.519,4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -81,1 -76,1 -97,2 -92,7
9 Salg af materielle anlægsaktiver 0,2 0,7 0,2 0,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -80,9 -76,0 -97,0 -91,9
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.184,8 1.180.,5 1.420.3 1.427.5
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 2.000,0 2.658,9 2.397,5 3.215,1
Nedbringelse af gældsforpligtelser -4.439,1 -2.070,0 -5.321,4 -2.503,0
Renteindtægter, modtaget 5,3 13,2 6,4 16,0
Præmier, modtaget 34,5 52,4 41,4 63,4
Renteomkostninger, betalt -652,4 -694,0 -782,1 -839,2
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -3.051,7 -39,5. -3.658,2 47,7
Periodens ændring i likvide beholdninger -1.866,9 1.141,0 -2.237,9 1.379,8
Likvide beholdninger, primo 2.108,7 967,0 2.549,8 1.337,9
Kursregulering, netto -0,4 0,7 -0,5 0,8
Kursregulering SEK, primo - - -22,0 -168.7
13 Likvide beholdninger, ultimo 241,4 2.108,7 2894 2.549,8
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster”, for at give et mere
retvisende billede.
23
Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)
Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2011 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.
IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag,
der endnu ikke er trådt i kraft: IAS 1, IAS 12, IAS 19, IAS 32, IFRS 7, IFRS 9, IFRS 10,
IFRS 11, IFRS 12, IERS 13 og IFRIC 20. Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene
vil blive implementeret, når de træder i kraft, og IFRS 9 ændrer blandt andet på
klassifikationen og målingen af finansielle aktiver og forpligtelser, og implementeringen af
standarden forventes få betydning, men den samlede effekt af de tre implementeringstrin er
endnu ikke opgjort. Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes
ikke at få betydning for Konsortiets regnskabsaflæggelse.
Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
e IAS 24
IAS 34
IFRS 7
IFRIC 13
IFRIC 14
Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen
ændringer i anvendt regnskabspraksis. .
Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport
2010.
Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultat-
opgørelsen. '
Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at
samtlige finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide
beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen,
mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.
Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den
tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige
finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der
24
1205224EogSN64202
i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og
derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter
til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle
medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af
om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater,
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme
resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den
økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i
modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
naturligt anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.
Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK.
Der kan forekomme afrundningsdifferencer.
Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 83,42
per 31. december 2011 (82,70 per 31. december 2010).
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS,
også indeholdt i ledelsesberetningen.
Vigtigste regnskabspraksis
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, herunder også ved
første indregning målt til dagsværdi. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som
beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører
på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller
forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed
har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.
25
1205224EogSN64203
Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.
Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.
Driftisindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivningstest af anlægsaktiver
Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cashflow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast. Med henblik på
vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der
frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende
enheder). Se videre note 17.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer,
med en restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måndeder, som uden hindring kan
omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Likvide beholdninger indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger ved
første indregning, herunder også ved første indregning målt til dagsværdi og dagsværdi i den
efterfølgende måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balance tidspunkterne
indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på første
indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt
regnskabspraksis.
Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, det vil sige aktuelle børskurser
for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede
værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forventede betalingsstrømme
tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for
Øresundsbro Konsortiet på balancedagen.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne
nettoprovenu) på første indregningstidspunkt, herunder også ved første indregning også målt
til dagsværdi og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle lån bliver på
indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til dagsværdi via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle
26
lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som
forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte
og forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke
forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og
ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån.
Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at
være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på
lånet fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres
til kostprisen, herunder også ved første indregning målt til dagsvørdi. Positive og negative
dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og
modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater foretages alene, når
virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter samlet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen
under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende
værdi på de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater
er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der forefindes ikke børskurser på
sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps,
terminsforretninger, valutaoptioner, FRA”er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien
fastlægges derfor ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, det vil sige med baggrund i aktuelle
markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner,
rentegarantier og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte
værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende
referencerenter og valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle
instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som består af summen af de enkelte
finansielle instrumenter.
Ifølge IFRS 7 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et
3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet
indeholder aktiver og forpligtigelser indregnet til likvide og tilgængelige børskurser, dernæst
niveau 2 med værdiansættelse af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede
markedspriser som input til anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og
endelig niveau 3 med aktiver og forpligtigelser i balancen, der ikke er baseret på observerbare
markedsdata, og som derfor kræver særlig omtale.
27
Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til
gænge og anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler for hele balancen, og
derfor optræder samtlige aktiver og forpligtigelser i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i
IFRS 7.
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, realiseret inflationsopskrivning på
realrenteinstrumenter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt
valutakursomregning af transaktioner i fremmed valuta.
Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter
samt realiseret inflationsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle
indtægter og omkostninger, mens kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår
i værdireguleringen.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
" Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
Øvrig regnskabspraksis
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.
Persøonaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.
Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme
gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.
Operationel leasing
Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid, hvis der ikke
findes anden systematisk metode, der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje og biler.
28
1205224EogSN64204
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.
Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris, herunder
også ved første indregning målt til dagsværdi. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt
omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
e Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret
direkte.
e Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
. Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det
samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For
vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i
bestanddele med ensartede levetider:
. Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumlevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25
år.
. Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Koblingsstationer afskrives over 20 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år
Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år
Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med
eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.
29
Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige
indtægter og andre driftsomkostninger.
Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende
udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Likvide midler
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Pensionsforpligtelser
Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge
IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret
i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Se videre note 7.
Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld
og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under
tilgodehavender.
Valutaforhold (drift og finansiering)
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I
forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også SEK (med undtagelse af visse finansielle
noter) med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til SEK sker ved at
anvende ultimokursen på SEK.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta
efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
30
1205224EogSN64205
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for Konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser
pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt Konsortiets likvide
beholdninger ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.
Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og
kortfristet gæld.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.
Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter,
udgifter, aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden
udgøres af ét segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét
samlet segment.
Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:
EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af
driftsindtægter
EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter
Rentedækningsgrad: Resultat før afskrivninger og finansielle poster plus renteindtægter i
procent af finansielle omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
balancesum
Anlæggenes afkast: — Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
bogført værdi på vej- og baneanlæg
31
Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Ved opgørelsen af den regiiskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a, ved
opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse
finansielle aktiver og forpligtelser.
Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning
af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse
finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved
beregningen af dagsværdi, Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn,
se note 16, finansiel risikostyring.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid
e Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger
Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
. Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den
relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for
finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige
inflationsudvikling for realrentelån og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang
hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle
prisindikationer. Som følge af opgradering af finanssystem kan dagsværdien fra 2010
beregnes mere præcist. Overgangen til det nye system har medført en engangseffekt på 98
mio. DKK der indgår i værdiregulering 2010, netto i resultatopgørelsen.
Note 3. Segmentoplysninger
Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for
det grundlag, som selskabets øverste ledelse anvender til at overvåge selskabets resultater med
32
1205224EogSN64206
henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.
Øresundsbro konsortiet rapporterer internt på Øresundsbro konsortiet som et segment,
herunder med en specifikation af omsætningen. Herunder svarer denne præsentation til
præsentationen i note 4, driftsindtægter. Øresundsbro Konsortiets driftssegment er præsenteret
nedenfor.
DKK DKK SEK SEK
mio. DKK 2011 2010 2011 2010
Omsætning vej 1.054,8 1.044,5 1.264,5. 1.263,0
Omsætning bane 470,5 458,3 564,0 554,2
Andre indtægter 19,9 18,0 23,9 21,8
Omsætning i alt 1.545,2 1.520,8 1.852,4 1.839,0
Omkostninger -288,1 -283,1 -345,4 -342,3
Afskrivninger -258,1 -304,4 -309,3 -368,1
Renteomkostninger -724,0 -738,5 -867,8 -893,0
Resultat før værdireguleringer 275,0 194,8 329,9 235,6
Valutakursregulering 49,0 -50,4 58,7 -60,9
Dagsværdiregulering -1.390,5 -206,9 -1.667,0 -250,3
Årets resultat -1.066,5 -62,5 -12784 -75,6
Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som
selskabets regnskabspraksis jf. note 1.
Omsætningen fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af
anlægget, samt omsætning fra salg af forudbetalte ture, mens omsætningen fra
jernbaneforbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark og Trafikverket. Henholdsvis
Banedanmark og Trafikverket er herunder med til at genere mere end 10 % af selskabets
samlede nettoomsætning
Omsætningen i Øresundsbrokonsortiet genereres primært ved betalingsanlægget, der er
placeret i Sverige.
Øresundsbrokonsortiet er udover vederlaget fra Banedanmark/Trafikverket ikke afhængig af
enkelte større kunder, og har herunder ikke transaktioner med øvrige enkelte kunder der
beløber sig til 10 % af selskabets nettoomsætning eller derover.
Trafik 2011
På jernbanesiden steg antallet af togpassager med cirka 1,5 procent til 11,1 millioner.
Trafikken på Øresundsbron udgjorde i 2011 19.146 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på
1 procent, sammenlignet med 2010. Lastbiltrafikken voksede med hele 9 procent. Og
Øresundsbron har nu næsten halvdelen af lastbiltrafikken over Øresund, og bustrafikken er
uændret. For personbiler var der en tilbagegang på 1,8 %.
Trafik 2010
På jernbanesiden faldt antallet af togpassager med cirka 5 procent til 10,6 millioner.
33
Trafikken på Øresundsbron udgjorde i 2010 19.388 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på
0,4 procent, sammenlignet med 2009. Lastbiltrafikken voksede med hele 10 procent. Og
Øresundsbron har nu 48 procent af lastbiltrafikken over Øresund, og bustrafikken voksende
med 4,2 %. For personbiler var der en tilbagegang på 0,9 %.
Note 4. Driftsindtægter
Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbane-
forbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Trafikverket for benyttelse af jernbane-
anlægget.
For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Trafikverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.
Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
DKK 2011 DKK 2010 SEK 2011 SEK 2010
Indtægter, vejanlæg 1.054,8 1.044,5 1.264,5 1.263,0
Indtægter, baneanlæg 470,5 458,3 564,0 554,2
Øvrige indtægter 19,9 18,0 23,9 21,8
1.545,2 1.520.,8 1.852,4 1.839,0
Note 5. Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale
og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedlige-
holdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it-
og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter,
Revisionshonorar 2011 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
PwC 933 100 1.118 120
Deloitte 679 325 314 390
1.612 425 1.932 510
I andet indgår honorar for andre
erklæringsopgaver med sikkerhed
med DKK 102/SEK 123 og andre
ydelser med DKK 323/SEK 387
Revisionshonorar 2010 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 24 0 29 0
34
1205224FogSN64207
Riksrevisionen 8 0 10 0
PwC 1.047 156 1.266 189
Deloitte 528 1.000 638 1.209
1.607 1.156 1.943 1.398
I andet indgår honorar for andre
erklæringsopgaver med sikkerhed
med DKK 699/SEK 845 og andre
ydelser med DKK 457/SEK 553
Note 6. Operationel leasing
Operationel leasing omfatter kontorlejemål og biler.
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
2011 2010 2011 2010
I resultatopgørelsen er
indregnet følgende
vedrørende operationel
leasing 4.685 4.206 5.616 5.086
Opsigeligheden for
operationelle
leasingydelser er som
følger:
0-1 år
1-5 år 4.729 4.252 5,669 5.141
> 5 år 17.697 0 21.215 0
21.373 0 25.621 0
43.799 4.252 52.505 5,141
Note 7. Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,
uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.
Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som
en multi-employer plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig
information der gør det muligt at indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor
ordningen behandles som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Årets bidrag til
pensionsforsikringer der er indgået i Alecta udgør DKK 3,0 mio./SEK 3,6 mio. (DKK 3,1
mio./SEK 3,7 mio.).
Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt
selskab der styres af Fårsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler.
Ultimo september 201 1" var Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau
113 % (Ultimo december 2010: 146 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne
beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre, Disse er ikke i
overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.
"seneste tilgængelige oplysning.
35
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2011 2010 2011 2010
Lønninger og vederlag 87.808 81.354 105.260 98.372
Pensionsbidrag 10.158 9.834 12.177 11.891
Udgifter til social sikring 17,503 16.440 20.982 19.879
Øvrige personaleomkostninger 4.048 3.793 4.853 4.586
119.517 111.421 143.272 134.728
Personaleomkostninger for direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.
Der har i 2011 gennemsnitligt været 183 ansatte (2010: 178).
Ved årets udgang var der 181 ansatte (2010: 178), som fordeler sig med 95 kvinder (2010: 95) og
86 mænd (2010: 83).
Note 8. Vej- og baneanlæg
Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling
af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:
e Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på
mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.
e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.
. Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
e Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
e Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.
Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finan- Finan-
Direkte sierings- Direkte sierings-
aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Saldo per 1. januar 2010 17.717,5. 2.146,5. 19.,864,0 24.512,3 2.969,7 27.482,0
Kursregulering, primosaldo - - - -3.088,4 -374,2. -3.462,6
Årets tilgang 41,3 0,0 41,3 49,9 0,0 49,9
Saldo per 31. december 2010 17.758,8. 2.146,5 19.905,3 21.473,8 2.595,5 24.069,3
Saldo per I. januar 2011 17.758,88. 2.146,5 19.905,3 21.473,8. 2.595,5. 24.069,3
Kursregulering, primosaldo - - - -185,4 -22,4 -207,8
Årets tilgang 36,4 0,0 36,4 43,6 0,0 43,6
Saldo per 31. december 2011 17.795,2. 2.146,5. 19.941,7 21.332,0 2.573,11. 23.905,1
Afskrivninger per 1. januar 2010 2.730,0 297,7. 3.027,17 3.777,0 411,9 4.188,9
Kursregulering, primosaldo - - -475,9 -52,0 -527,9
Årets afskrivninger 251,7 31,9 283,6 304,4 38,6 343,0
Afskrivninger per 31. dec. 2010 2.981,7 329,6 3.311,3 3.605,5 398,5. 4.004,0
Afskrivninger per 1. januar 2011 2.981,7 329,6 3.311,3 3,605,5 398,5 4.004,0
Kursregulering, primosaldo - - - -31,2 -3,4 — -34,5
Årets afskrivninger 204,0 31,9 235,9 244,5 38,2 282,7
Afskrivninger per 31. dec. 2011 3.185,7 361,5 3.547,2 3.818,8 433,3 4.252,2
Saldo per 31. december 2010 14.777,1 1.848,8 16.594,0 17.868,3 2.197,0. 20.065,3
Saldo per 31. december 2011 14.609,5 1.785,0. 16.394,5 17.513,2 2.139,8 19.652,9
I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige.
36
1205224EogSN64208
Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
e Bygninger til brug for drift 25 år
e Driftsmidler og inventar 5 år
e Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK SEK
Andre anlæg, Andre anlæg,
driftsmateriel drifismateriel
Anskaffelsessummer og inventar og inventar
Saldo per 1. januar 2010 152.508 210.997
Kursregulering, primosaldo -26.586
Årets tilgang 35,344 42.738
Årets afgang -1.385 -1.675
Saldo per 31. december 2010 186.467 225.474
Saldo per 1. januar 2011 186.467 225.474
Kursregulering, primosaldo -1.946
Årets tilgang 44.798 53.702
Årets afgang -646 -714
Saldo per 31. december 2011 230.619 276.456
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2010 60.506 83.711
Kursregulering, primosaldo -10.548
Årets afskrivninger 20.804 25.156
Årets afgang -707 -855
Saldo per 31. december 2010 80.603 97.464
Saldo per 1. januar 2011 80.603 97.464
Kursregulering, primosaldo -841
Årets afskrivninger 22.206 26.620
Årets afgang -539 -646
Saldo per 31. december 2011 102.270 122.597
Bogført værdi pr. 31. december 2010 105.864 128.010
Bogført værdi pr. 31. december 2011 128.349 153.859
Konsortiet har derudover også ”Indretning af lejede lokaler m.v.” til en akkumuleret
anskaffelsesværdi med DKK 3.121 og akkumulerede afskrivninger med DKK 3.121, hvorfor
bogført værdi er nul og indgår ikke i tabellen ovenfor.
37
Note 10. Finansielle poster
Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og
forpligtelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi
mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og
reale, inflationsopskrivning på realrente instrumenter, præmier fra renteoptioner,
terminstillæg/fradrag, og amortisering af over-/underkurser.
Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser
samt valutakursgevinster og tab. Præmier fra valutaoptioner henregnes til valutakursgevinster
og tab.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 6.229 15.840 7.467 19.154
Finansielle indtægter i alt 6.229 15.840 7.467 19.154
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -776.334 -782.427 -930.633 -946.103
Renteindtægter/-udgifter derivater 46.098 29.731 55.260 35.950
Øvrige finansielle poster, netto 20 -1.615 24 -1.953
Finansielle omkostninger i alt -730.216 -754.311 -875.349 -912.106
Nettofinansieringsomkostninger -723.987 -738.471 -867.882 -892.951
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer -97 9.721 -116 11.755
- Lån -834.825 -2.025.758 -1.000.762 -2.449.526
- Valuta- og renteswaps, terminer -542,316. 1.716.242 -650.103 2.075.261
- Renteoptioner 0 987 0 1.194
- Valutaoptioner 37.543 41.024 45.005 49.606
- Øvrige -1.861 419 -2.231 507
Værdireguleringer netto -1.341.556 -257.365 -1.608.207 -311.203
Finansielle poster, i alt -2.065.543 -995.836 -2.476.089 -1.204.155
Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 15 mio. lavere i 2011 sammenholdt med 2010, og
en konsekvens af to modsatrettede forhold. Inflationen var i 2011 højere end i 2010, hvilket
har øget inflationsopskrivningen på realréentegælden, mens gennemslaget af det lave
renteniveau samlet set har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.
38
1205224EogSN64209
Note 11. Tilgodehavender
Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer 17 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2011. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender
indenfor tilgodehavender fra kunder.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede
virksomheder og andre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Fra salg og tjenesteydelser $1.817 83.962 98.078 101.526
Tilknyttede virksomheder 2.668 2.612 3.198 3.158
Periodiserede renter fin. instrumenter 169.969 236.099 203.751 285.489
Forudbetalte omkostninger 7.460 8.071 8.943 9.759
Andre tilgodehavender 197 663 236 802
262.111 331.407 314.206 400.734
Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende
tabel:
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Mellemværende kortselskaber 13,744 14.189 16.476 17.157
Kreditvurderede erhvervskunder 50.287 48.017 60.282 58.062
Ej kreditvurderede erhvervskunder 14.742 15.852 17.671 19.168
Kreditvurderede privatkunder 1.624 3.475 1.947 4.202
Ej kreditvurderede privatkunder 1.420 2.429 1.702 2.937
81.817 83.962 98.078 101.526
Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser.
Tiløodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Mellemværende kortselskaber 13.744 14.189 16.476 17.157
Tilgodehavender,
ikke forfaldne eller nedskrevne 41.883 43.928 50.207 53.118
Tilgodehavender,
forfaldne men ikke nedskrevne 27.257 27.558 32.674 33.322
Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0
Reservation usikre tilgodehavender -1.067 -1.713 -1.279 -2.071
81.817 83.962 98.078 101.526
39
Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg
og tjenesteydelser:
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Mindre end 1 måned 24,483 22.543 29.348 27.258
1-3 måneder 1.469 2.373 1.761 2.869
3-6 måneder 1.305 2.642 1.565 3.195
6-12 måneder 0 0 0 0
Mere end 12 måneder 0 0 0 0
27.257 27.558 .. 32.674 33.322
Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og
alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Reservation per 1. januar 1.713 2.651 2.071 3.668
Konstaterede tab i året -1.596 -3.378 -1.913 -4.085
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb -117 727 -140 879
Reservation for usikre tilgodehavender 1.067 1.713 1.279 2.071
Valutakursdifferenser 0 0 -18 -462
Reservation per 31. december 1.067 1.713 1.279 2.071
Note 12. Derivater
. DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK 2011 2011 2010 2010
Finansielle aktiver 08 passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 193.752. -2.044.506 187.163 -1.032.058
Valutaswaps 1.677.973 -62.369 1.396.643 -209.734
Valutaterminer 0 -2.218 60.522 -1.303
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -9.698 0 -12.699
Derivater i alt 1.871.725 -2.118.791 1.644.328 -1.255.794
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 SEK 2011 2011 2010 2010
Finansielle aktiver og passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 232.261 -2.450.858 226.315 -1.247.954
Valutaswaps 2.011.476 -74.765. 1.688.807 -253.608
Valutaterminer 0 -2.659 73.182 -1.576
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -11.626 0 -15.356
Derivater i alt 2.243.737 -2.539.908 1.988.304 -1.518.494
40
1205224EogSN64210
Note 13. Likvide beholdninger
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Likvide beholdninger 36.953 7.449 44.297 9.007
Aftalekonti” 204.404 1.122.743. 245.030 1.357.610
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder - 1.029.569 0 1.244.944
Likvide beholdninger i alt 241.357 2.159.761 289.327 2.611.561
Kreditinstitutter - -5 1.090 - -61.778
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 241.357 2.108.671 289.327 2.549.783
=£T aftalekonti 2010 indgår deposit hos A/S Storebælt med 298.176 DKK
Note 14. Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København,
Danmark, og 50 pct. af Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083,
hjemsted i Malm&, Sverige.
Ejerne opretter koncernregnskab.
Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og
metoder for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om
egenkapitalens reetablering
Note 15. Nettogæld
Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 101,1 124,0 15,7 0,5 241,4 289,4
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -1.707,9 0,0 -10.773,7 -7.930,7 -20.412,2 -24.469,2
Valuta- og rånteswaps -13.598,6 -2.491,5 7.792,8 8.062,2 -235,1 -281,8
Valutaterminer 961,5 -963,7 0,0 0,0 -2,2 -2,7
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Valutaoptioner 946,0 -955,7 0,0 0,0 -9,7 -11,6
Kreditinstitutter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter -214,0 -6,3 -7,1 -0,6 -228,0 -273,3
-13.511,7 -4.293,2 -2.972,3 131,4 -20.645,8 -24.749,2
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,4 0,5
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -5.832,9 -525,1 -945,7 0,0 -627,0 0,0 -7.930,7
Valuta- og rånteswaps 5.912,3 532,4 945,9 0,0 671,6 0,0 8.062,2
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Kreditinstitutter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter -0,4 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 -0,6
79,0 7,4 0,1 0,0 44,4 0,4 131,4
41
Ovenstående poster indgår i føljgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
. . aktiver — passiver i alt
Valuta- og rånteswaps HEN ' " 18717' -21068 — -235,1
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 0,0 "2,2 . -2,2
Valutaoptioner 0,0 -9,7 -9,7
1.871,7 -2.118,7 -247,1
Tilgode- Anden
Periodiserede renter . . havender. gæld i alt
ln | -238,0 -238,0
Valuta- og rånteswaps 170,0 -160,0 10,0
Øvrige derivater 0,0
Deposits og værdipapirer . : 0,0
"170,0 -398,0 -228,0
Nettogælden er DKK 17.517 (2010: 18.055) opgjort til nominelle hovedstole, og der er en
akkumuleret forskel på DKK 3.129 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi,
hvilket modsvarer forskel mellem dagsværdi og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.
Konsortiet har opretholdt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor”s som følge
af den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og indregningen af dagsværdier
har ikke været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.
Note 16. Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets
bestyrelse samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og
solidarisk garanti, administreret af Finansministeriet /Danmarks Nationalbank i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der
bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici
knyttet til selskabets kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Varetagelse af
finansforvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til
finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af
bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af
resultat og risici forbundet med finansforvaltningen.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2011 samt de væsentligste finansielle risici.
42
1205224EogSN64211
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet er tildelt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's,
hvilket kan henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske
stat. Det betyder, at selskabet opnår lånevilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med
staternes.
Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med
henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid
opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanterne, og dels interne
retningslinjer fastlagt i selskabets finanspolitik. Overordnet skal sluteksponeringen af
Konsortiets lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekonstruktioner, og
samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke
vilkår, der jf. IFRS7 kræver særlig omtale.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke
kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet
væsentlige lånemarkeder. Låneprogrammerne består af et europæisk låneprogram (EMTN)
med en samlet låneramme på USD 3,0 mia., hvoraf USD 1,7 mia. er udnyttet, og et
låneprogram særligt rettet mod det svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på
SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 8,0 mia. er udnyttet.
Lånebehovet i 2011 blev dækket af obligationsudstedelser for et samlet låneprovenu på DKK
2,0 mia, heraf SEK 0,9 mia. og NOK 0,8 mia. fra EMTN med udløb i 2016 samt SEK 0,6
mia. fra SMTN med udløb i 2013. I sammenhæng med obligationsudstedelserne er der
indgået valutaswaps, der omlægger låneprovenuet til variabel rente, fortrinsvis i EUR.
Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere års
låneoptagelse, og i 2012 forventes lånebehovet at udgøre DKK 3,0 mia., foruden
ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.
Konsortiet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders
likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter,
hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. I 2012 er givet særlig
bemyndigelse til om nødvendigt at øge likviditetsberedskabet yderligere. Det aktuelle
likviditetsberedskab udgør DKK 0,2 mia.
Finansielle risikoeksponeringer
Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med
finansieringen af broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige
beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, transaktioner
med finansielle instrumenter, heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning
af et likviditetsberedskab, samt de fra driften afledte kundetilgodehavender og
leverandørgæld.
Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
43
Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici
Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte
risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og
retningslinjer fra selskabets garanter.
Valutarisici
Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen, der er placeret i
andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler indgår i
opgørelsen af valutakursrisikoen.
Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2011 og 2010
Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -4.292 DKK -2.158
EUR -13.512 EUR -15.506
SEK -2.973 SEK -2.178
Øvrige 131 Øvrige 71
I alt -20.646 I alt -19,765
CIA
FS
EUR, 654
EUR,785% 4 -
Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.
Konsortiet kan som følge af fastkurspolitikken til EUR med et udsvingsbånd på +/- 2,25
procent i ERM2 aftalen frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling
bestemmes af valuta- og renterelationen mellem de to valutaer.
SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må
udgøre 0,1 procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.
Sigtepunktet for nettogældens SEK vægt er 15 procent, og modsvarer den økonomiske
eksponering, som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK
samt principperne for fastsættelsen af taksten for passage over broen. Det skal bemærkes, at
44
1205224EogSN64212
taksten som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes
indtægterne fra jernbanen i DKK.
Aktuelt vægter EUR 65,4 procent, SEK 14,4 procent og DKK 20,8 procent af nettogælden,
mens 0,6 procent henføres til nettoaktiver i øvrige valutaer. Fordelingen af øvrige valutaer er
sammensat med DKK 79 mio. i NOK, DKK 44 mio. i JPY og DKK 8 mio. i GBP, og
henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag i valutaswappen
giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig
afdækket.
SEK eksponeringen har været nogenlunde neutral i forhold til sigtepunktet, og SEK
valutakursen er omtrent uændret, dog med periodevis svækkelse i størrelsesorden 3-4 pct.
henover året.
Som konsekvens af styrkelsen af DKK/EUR samt en fordelagtig udvikling i rentespændet er
EUR eksponeringen nedbragt med omkring 13 pct. og omlagt til DKK. Langt hovedparten af
valutakurs-gevinsten på DKK 49 mio. kan henføres til DKK/EUR.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større finansiel risiko.
Valutakursfølsomheden udgør DKK 818 mio. i 2011 (DKK 880 mio. i 2010) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i alle valutaer forskellig fra DKK. Kursændringen er alene et
mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvor
Konsortiet har valutaeksponering.
Renterisici
Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den
løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet
gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en
konsekvens af udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.
Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i
sammenhæng afgrænser gældsporteføljen renteusikkerhed. Følgende rammer indgår i
styringen af renterisici:
es Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 60 procent af nettogælden
. Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,0 år (udsvingsbånd 2,25-4,0 år)
e Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske
rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere
risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger,
også benævnt rentetilpasningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.
Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion med restløbetiden, og
valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansomkostninger og risikotolerance.
45
1205224EogSN604213
Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld
fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og
valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til
driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation mellem
driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risiko, når indtjening og
usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.
Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivningen på realrentegæld antages typisk at have
positiv sammenhæng til den generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at
balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflation er høj,
og omvendt.
Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger
begrunder en forholdsvis stor andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen i indtægter fra
vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav
samfundsøkonomisk vækst vil typisk indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig
udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med en høj
andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig
i den korte ende af løbetidsspektret.
Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning af stagflation med lav vækst
og høj inflation, som ikke kan overvæltes på taksterne for passage af broen, foruden en
isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.
Konsortiet har en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningen består
af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen
hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer derfor
en lav risiko og fungerer som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i
selskabet.
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre
lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau,
har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og
nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25-45
procent og en varighed på 3,0 år på den nominelle gæld. Der er fastlagt maksimale
udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.
Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske
model-beregninger, der estimerer den forventede resultatudvikling fra selskabets aktiver og
passiver for en lang række relevante porteføljekombinationer af forskellige rentefordelinger
og varighed, og består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.
46
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete
forventninger til den kostsigtede renteudvikling.
Sigtepunktet for varigheden i 2011 var 3,0 år på den nominelle gæld, og den faktiske varighed
har ligget i intervallet 2,7 til 3,3 år. Medio 2011 blev varigheden forlænget ved omlægning fra
variabel rente til fast rentebinding og realrentegæld, der blev øget med henholdsvis 7,2 pct. og
8,5 pct. Den faste rentebinding blev øget i forlængelse af ECB's renteforhøjelser i første
halvår, der havde baggrund i den aktuelt høje inflation og en gryende optimisme i perioden
forud for eskaleringen af statsgældskrisen i Europa og den efterfølgende vækstafmatning.
Omlægningen til realrente tjente dels formålet at øge den strategiske realrentegældsandel, så
den modsvarer benchmark, men også at forlænge løbetiden så den afspejler den faktiske
afdragsprofil.
For 2012 er sigtepunktet for varigheden af den nominelle gæld uændret 3,0 år.
Markedsrenterne for mellemlange og lange løbetider har udvist ekstraordinært støre udsving i
2011, hvor moderate rentestigninger i første halvår blev afløst af tiltagende usikkerhed og
ganske markante rentefald henover sommeren og frem til årsskiftet. Usikkerheden var en
konsekvens af sammenbruddet i de politiske forhandlinger om en forøgelse af gældsloftet i
USA og efterfølgende S&P”s nedgradering af statsgælden, men drivkraften var især tvivl om
den politiske vilje til at inddæmme statsgældskrisen i Europa og forhindre spredning til
realøkonomien. Renterne er under ét faldet med omkring 1 pct. point., hvilket har givet
anledning til urealiserede negative kursreguleringer på DKK 1,4 mia. Dagsværdireguleringen
har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.
Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere
sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi
(hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne
indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende
regnskabsperiode i rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor
rentetilpasningsrisikoen.
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at
tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld,
herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.
Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i DKK mio. 2011
Nom. Dags-
Rentebindingstid Q-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 204 0 0 0 0 0 204 204
Obligationsgæld og lån -4.628 -2.531 -2.050 -1.108 -TT4 -7.290 -18.381 -20.650
Rente- og valutaswaps 25 1.974 1.563 -45 -639 -2.254 624 -225
Valutaterminer -1 0 0 0 0 0 -1 -2
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 -10
Kreditinstitutter 37 0 0 0 Q 0 37 37
Nettogæld -4.363 -557 -487 -1.153 -1.413 -9.544 -17.517 -20.646
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 0 -1.139 -409 0 -1.784 -3.332 4.260
47
Realrenteswaps Q 0 1.091 0 0 -4.005 -2.914 -3.521
Realrenteinstrumenter 0 0 -48 -409 0 -5,789 -6.246 -7.781
ialt
Rentebindingstid > Sår 5-10år 10-15år 15-20år >20 år
Nettogæld -4.949 -2.183 -1.110 -1.302
Heraf -1.194 -2.183 -1.110 -1.302
realrenteinstrumenter
Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding i det 5 til 10-årige segment, mens
realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.
Rentefordeling 2011 og 2010
Rentefordeling 2011 Procent Rentefordeling 2010 Procent
Variabel rente 24,9 Variabel rente 40,6
Fast rente 39,4 Fast rente 32,2
Real rente 35,7 Real rente 27,2
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl.rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier
Variabel Variabel
Fastrente Fastrente
Realrente Realrente
0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 50.0% 60.0% 70.0% 0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40,0% 50.0% 60.0% 70.0%
0 % variabel gæld afdækket 0 % variabel gæld afdækket
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2011 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2010
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 31,6 ' DKK 26,4
EUR 56,0 EUR 68,0
SEK 12,4 SEK 5,6
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 56,0 procent over for EUR renter, 31,6
procent i DKK og 12,4 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 64,9 procent
eksponeret over for det danske CPI forbrugerprisindeks og 35,1 procent følger det svenske
KPI indeks.
Finansomkostningernes følsomhed overfor en rente- eller inflationsændring på 1 procent point
kan opgøres til hhv. DKK 28 mio. og DKK 62 mio., og gennemslaget vil være symmetrisk, da
der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation
bliver den nedre grænse for inflationsopskrivningen ikke effektiv fra en solgt ”floor”
(hovedstol EUR 60 mio.).
48
1205224EogSN64214
Varighed og kursfølsomhed på nettogælden
2011 2010
Varighed BPV” Dagsværdi | Varighed BPV” Dagsværdi
Nominel gæld 3,1 3,9 12.865 2,9 4,1 13.927
Realrente gæld 12,5 9,7 7.781 10,3 6,0 5.838
Nettogæld 6,6 13,6 20.646 5,1 10,1 19.765
D Basis point value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og
her er gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det
skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst,
der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de
aktuelle markedsrenter.
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed
indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have
rentetilpasning.
Varighed udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.
Konsortiets varighed udgjorde 6,6 år ultimo 2011, sammensat af 3,1 år på den nominelle gæld
og 12,5 år på realrentegælden. Kursfølsomheden opgøres til DKK 13,6 mio., når rentekurven
parallel-forskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når
renten stiger med 1bp, og omvendt.
Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.
Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder
sine betalingsforpligtelser. Konsortiets kreditrisici kan henføres til placering af
overskudslikviditet og tilgodehavender fra derivat transaktioner samt kundetilgodehavender.
Konsortiets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA rammeaftale, og heraf
fremgår eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative
mellemværender.
Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem,
som er godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for
opgørelse af disse risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver
enkelt modpart. Tildeling af rammer for acceptable krediteksponeringer er fastlagt med
baggrund af modpartens laveste lang-fristede rating fra enten Standard and Poor's (S&P),
Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch Ratings.
Konsortiet tilstræber at begrænse kreditrisikoen ved at sprede modpartseksponeringen og
reducere risikoeksponeringen på individuelle modparter. De finansielle modparter skal
opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der
har en langfristet rating højere end A1/A+, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse
opfyldes.
49
Konsortiets har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de
finansielle modparter, og siden 2005 har selskabet kun indgået derivat kontrakter, der er
reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at
både selskabet og modparten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af
statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et
tilgodehavende i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en
rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender, og stiller større krav til
sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.
Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede
krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at sikre spredning og begrænse
krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en
afvejning af kreditrisiko og hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.
Krediteksponeringen fra derivat transaktioner er koncentreret på A-rating kategorien, mens
over-skudslikviditeten er placeret som bankindskud i AA-rating kategorien. Betalingsevnen
blandt selskabets finansielle modparter
sikkerhedsstillelse.
vurderes intakt, og overvejede afdækket med
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til markedsværdi opdelt på kreditkvalitet
Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater | Derivater med
Placeringer uden netting netting
AAA 0 143 107 0 2
AA 204 250 9 394 Å
Å 0 1.692 409 0 9
I alt 204 2.085 525 394 15
Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til
netting (udligning af positive og negative mellemværender med den enkelte modpart), uagtet
at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et
bedre mål for Konsortiets faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset
af det forhold at markedsværdien på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.
Konsortiet har 15 aktive finansielle modparter, hvor forretningsomfanget primært omfatter
derivat transaktioner, og heraf er 12 modparter omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.
Modpartseksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør DKK 395 mio.,
hvoraf Konsortiet har modtaget DKK 394 mio. i sikkerhedsstillelse. For modparter uden
sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen DKK 130 mio.
50
1205224EogSN064215
Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier 2011 og 2010
Nettoeksponering på rating kategori
AAA AA A BBB
OCollateral COINetto pr. modpart 2010 ØNetto pr. modpart 2011
En række af Konsortiets finansielle modparter blev i 4. kvartal nedgraderet, blandt andet som
følge af justeringer i metodegrundlaget i rating vurderingen (S&P), men også fordi bankerne
qua deres eksponering mod statsgældskrisen i Europa har en dårligere kreditkvalitet.
Krediteksponeringen er således primært koncentreret i A-rating kategorien, og afdækket med
sikkerhedsstillelse.
Konsortiet fik i 2011 overflyttet eksponeringen fra Banque AIG til en anden bank, som
opfylder krav til kreditkvaliteten og er omfattet af en sikkerhedsstillelsesaftale.
Modpartseksponeringen på Banque AIG udgjorde DKK 0,2 mia. i BBB-rating kategorien, og
overflytningen blev derfor udløst af en såkaldt ”rating trigger”, der fastlægger en nedre
grænse for ratingen.
Likviditetstisiko
Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditets-forbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke
optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.
Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger
Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
Hovedstole
Gæld -1.677 -3.255 -2.050 -1.859 -1.493 -8.047 -18.381
Derivater forpligtelser -2.652 -3.226 -1.979 -1.847 -1.561 -8.009 -19.274
Derivater tilgodehavende 2.735 3.253 2.121 1.959 1.558 8.271 19.897
Aktiver 204 0 0 0 0 0 204
Hovedstole i alt -1.390 -3.228 -1.908 -1.747 -1.496 -7.785 -17.554
Rentebetalinger
Gæld -649 -622 -552 -388 -353 -1.358 -3.922
Derivater forpligtelser -641 -548 -381 -391 -375 -3.717 -6.053
Derivater tilgodehavende 628 622 469 356 336 1.895 4.306
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Rentebetalinger i alt -662 -548 -464 -423 -392 -3.180 -5.669
51
Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i
likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt.
Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er
grundlag for variable rentebetalinger og inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og
rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. IFRS 7. .
Note 17. Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.
I rentabilitetsberegningerne anvendes en forudsætningsbestemt langsigtet realrente på 3,5
procent i beregningen af tilbagebetalingstiden, der har været grundlaget siden regnskabsåret
2006, hvor den blev sænket fra 4,0 procent.
I efteråret 2008 blev der i lyset af den globale recession, der efterfulgte finanskrisen, foretaget
en større ajourføring af beregningsforudsætningerne for trafikvæksten, og som konsekvens
heraf blev trafikprognosen nedjusteret under indtryk af vækstafmatningen i trafikken.
Den opdaterede trafikprognose er tilpasset den faktiske trafikudvikling, der har vist større
træghed end oprindelig forudset. Der knytter sig en vis usikkerhed til trafikprognosen, da
trafikken har haft et efterslæb i forhold til trafikprognosen de seneste år, hvilket også var
tilfældet i 2011. Pendlings-trafikken er aftaget i 2011, mens vækst i fragt og fritidstrafik har
ligget over prognosen. Forslaget om etablering af en betalingsring i København er endnu ikke
indregnet i trafikprognosen, da linje-føring og takststruktur ikke er endeligt afklaret, men kan
potentielt ved en ugunstig udformning for selskabet have konsekvenser for trafikken, især
pendlingstrafikken.
Som følge af usikkerheden knyttet til den fremtidige trafikudvikling har Konsortiet opstillet
tre scenarier for den fremtidige trafikudvikling:
e I vækstscenariet forudsættes, at integrationen i regionen understøtter en stærk trafikvækst
som det var tilfældet før den globale recession. Fornyet fremgang i dansk og svensk
økonomi løfter vækstraterne op til 5 procent, der aftager mod en langtidstrend på 2,5
procent.
. | middelscenariet forudsættes en afdæmpet trafikvækst på 4 procent i de kommende par
år, der gradvist aftager mod en langtidstrend på 1,8 procent.
e I stagnationsscenariet vil trafikvæksten være negativ de kommende par år, efterfulgt af
moderat vækst på godt 2 procent på mellemlangt sigt, og en langtidstrend på godt 1
procent.
For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der er afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i denne periode.
Det er Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 34 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Det er en forbedring på et år i forhold til
forrige prognose, hvilket har baggrund at udbytteudlodningen udskydes et enkelt år som
konsekvens af årets negative resultat inklusive værdireguleringer på 1,1 mia. som overføres til
52
1205224EogSN64216
egenkapitalen. Effekten af den negative resultatudvikling aflejres i moderselskaberne, der må
afvente yderligere konsolidering i Øresundsbro Konsortiet.
De væsentligste usikkerheder i rentabilitetsberegningerne vedrører den langsigtede
trafikudvikling samt realrenten, jf. tabellen, Konsortiets økonomi og evne til at tilbagebetale
gælden er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnations-
scenariet kan gældsafvikling ske inden for 44 år.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver
med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, og udlodning af udbytte fra Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de
respektive landanlæg.
I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet udbyttebetalinger i overensstemmelse
med de principielle retningslinjer herom i Konsortialaftalen mellem de to ejere. Udlodning af
udbytte til moderselskaberne forventes at ske første gang i 2019, hvilket er et år senere end
hidtil.
Øresundsbro Konsortiet vil endnu i en årrække fremvise negativ egenkapital.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-
anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)
Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 30 30 30 31 31
Middel 33 34 34 34 35
Stagnation 42 43 43 44 44
Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Leverandørgæld 49.693 43.674 59.570 52.810
Tilknyttede virksomheder 0 0 0 0
Virksomhedsdeltagere 1.383 1.442 1.658 1.744
Anden gæld 61.875 64.235 74.173 771.672
Periodiserede renter fin. instrumenter 397.913 459.213 476.999 555.276
Depositum 14.564 13,241 17.459 16.011
Forudbetalte flerturskort 1.541 1.532 1.847 1.852
Øvrige periodafgrænsningsposter 815 477 977 577
527.784 583.814 632.683 705.942
53
Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning
Principper
Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt
DKK 1,3 mio. hvoraf DKK 0,257 mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og
den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den
administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion
består af seks personer, der sammen med den administrerende direktør udgør Konsortiets
øverste ledelse.
Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås
uændret i 2012.
Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør
eller den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af
samme pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens
medlemmer.
Fratrædelsegodtgørelse
For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn
eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i
perioden.
Fastlæggelses- og beslutningsproces
Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter
samråd med bestyrelsens formand og næstformand.
Gage mv.
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2011 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.468/SEK 1.760. DKK 627/SEK 751 0. DKK 2.095/SEK 2.511
Øvrig direktion (6 pers.) DKK 8.955/SEK 10.735 DKK 1.222/SEK 1.465 0 DKK 10.177/SEK 12.200
I gage til øvrig direktion
2011 indgår
fratrædelsesgodtgørelse
med DKK 3.419/SEK4.099
2010 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.400/SEK 1.693 DKK 679/SEK 821 0 DKK 2.079/SEK 2.514
Øvrig direktion (6 pers.) DKK 6.849/SEK 8.281 DKK 865/SEK 1.046 0 DKK 7.714/SEK 9.327
54
1205224EogSN64217
Honorar til Bestyrelsen
For 2011 Vederlag For 2010 Vederlag
Henning Kruse Petersen, 257 Henning Kruse Petersen, 255
formand formand (fra 28/4)
Karin Starrin, næstformand 257 Karin Starrin, næstformand 255
(fra 28/4)
Gunnar Bjørk 128 Gunnar Bjårk 127
Jørgen Elikofer 128 Jørgen Elikofer 127
Gunnar Malm (til 29/4) 43 Gunnar Malm (fra 28/4) 85
Carsten Koch 128 Carsten Koch 127
Pernille Sams 128 Pernille Sams 127
Elisabet Annell 128 Elisabet Annell 127
Hans Bråndstråm (fra 29/4) . 86 Lars Christiansson (til 28/4) 66
Summa, DKK 1.283 Summa, DKK 1.296
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 5 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 4 2 6
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 3.434 11.988 4,117 14.496
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 5.270 6.550 6.317 7.920
8.704 18.538 10.434 22.416
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2011 2010 2011 2010
Bogført værdi 108 677 130 819
Gevinst/tab ved salg 117 -242 140 -293
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 225 435 270 526
Note 22. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser
Konsortiets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb
frem til 2021 til et samlet nettobeløb af DKK 143,0 mio. / SEK 171,4 mio. Restforpligtelsen ved
periodens udgang beløber sig til DKK 83,2 mio./ SEK 99,7 mio.
Konsortiet har derudover indgået en række mindre operationelle leasingkontrakter af mindre væsentlig
betydning, ligesom Konsortiet skal betale 70 t.SEK årligt til Fiskeriverket.
Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række
finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af
obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet
sikkerhed mellemværende med finansielle modparter.
55
Note 23. Nærtstående parter
8 . ; . . Pris-
Nærtstående parter Hjemsted 'Filknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Garanti for Fastlagt ved
Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision
Selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København — 100% ejerskab af A/S Køb/salg af Kostpris
Holding A/S" Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50% ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
Jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern Bælt A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved
Danska Broforbindelsen selskabets gæld lov. Ingen
SVEDAB AB garanti-
provision
Selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Broforbindelsen Delvist fælles vedligehold af
SVEDAB AB" bestyrelsesmedlemmer jernbane på
Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.
+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
2% Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
1205224EogSN64218
56
Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Indtægter Beskrivelse 2011 2010 31.12 2011 31.12 2010
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.277 1.344 0 0
Svedab Rådgivning 321 417 0 0
Svedab Vedligehold 437 316 82 81
Virksomhedsdeltagere i alt 2.035 2.077 82 81
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 3.700 4.652 901 971
A/S Storebælt Rådgivning 6.196 4.941 0 81
e Deposit 0 298.176
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 2.193 1.905 674 579
A/S Femern Landanlæg Rådgivning 102 322 33 0
Femern A/S Rådgivning 4.701 5.001 1.593 1.106
Banedanmark Benyttelse af
S jernbaneforbindelse 232.250 229.150 0 0
Trafikverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 232.250 229.150 0 0
” Leje af fiberoptik 564 893 0 7
Tilknyttede virksomheder i alt 481.956 476.014 3.201 300.913
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Omkostninger Beskrivelse 2011 2010 31.12.2011 31.12.2010
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.465 1.523 -1.465 -1.523
Virksomhedsdeltagere i alt 1.465 1.523 -1.465 -1.523
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 948 905 -117 -87
A/S Storebælt Rådgivning 4.107 5.800 -409 -23
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 0 0 0 0
A/S Femern Landanlæg 0 0 0 0
Femern A/S 1.327 258 -25 -8
Banedanmark 0 0 0 0
Infranord Vedligehold 9.430 10,358 -1.209 -1.357
Tilknyttede virksomheder i alt 15,812 17.321 -1.760 1.475
Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.
57
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2011 for
Øresundsbro Konsortiet.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts-
mæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets
aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2011 samt af resultatet af
konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2011.
Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets
aktiviteter og økonomiske forhold, samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerheder, som Konsortiet står overfor.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 30. januar 2012
J Djrelstjol / [| /)
AØRS
Administrerende direktø
Bestyrelse x
ZELL — dos
Henning Kruse Petersen Karin Sta
Formand EEG
( oo
Aradsetlhu Ø .
Elisabet Mme As hlun hund sg ”
(X- q
Wz2ms 2
… Jørgen Elikofér
Hans Bråndstrom
58
1205224EogSN64219
Den uafhængige revisors påtegning
Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2011, omfattende ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
Årsregnskabet aflægges efter konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.
Vi har ydermere revideret ledelsesberetningen, der udarbejdes efter danske og svenske
oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse
af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et
retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på
grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt
planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er
anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten,
uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer
revisor interne kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af et
årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede, med henblik på at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det
formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision
omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er
passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af
den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
59
1205224EogSN64220
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, pas-
siver og finansielle stilling per 31. december 2010 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse
i overensstemmelse med danske og svenske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Supplerende oplysninger vedr. årsrapporten (svarende til oplysninger i henhold til den
svenske Aktiebolagslagen 9 kap. $35)
Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi, som anført i note 17 på side 53 oplyse, at
Øresundsbro Konsortiet forventer akkumulerede regnskabsmæssige underskud i et antal år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 10.
Købénhavn, den 30. januar 2012
PCL
Mats Åkerlund Anders O. Gjéilstru
Auktoriserad revisor ' Statsautoriseret revi
PricewaterhouseCoopers AB Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
60
Finansiel ordliste
SWwaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank,
Eksempelvis kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med
banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel
rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at betale den
variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to
forskellige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en valutaswap.
Denomineret
… udstedt i. En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.
Cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax
lån til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man
indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal
betales (renten kan kun svinge inden for et interval).
Collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved
salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan
komme til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-
niveauet.
Cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod
betaling af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På
boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.
Dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip i henhold til IFRS, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter
værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det
givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og
indfrielse af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker
deres kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller
karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre.
Den danske og den svenske stat, der garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste
kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.
Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.
61