Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

fane

 

 

re ar

 

 

Indhold

tryg.com/dk

Ledelsens beretning

Om Tryg

Forord
Resultatoversigt
Koncernoverblik
Årets højdepunkter

Resultater

Trygs resultat

Privat Norden

Erhverv Norden
industri Norden
Investeringsvirksomhed
Forventninger

Strateg: og forsikringsmarkedet

Strætegi

Nøgletalsoversigt - KPI (Key Performance Indicators)
Forsikringsmarkedet

Kunder og produkter

Kapital- og risikostyring
Kapital- og risikostyring

Ledelse

Bestyrelse

Koncernledelse

Medarbejdere

Selskabsledelse

Corporate Social Responsibility - CSR
Tryg-aktien

Regnskab

Ledelsens regnskabspåtegning
Den uafhængige revisors påtegning
CSR-påtegning

Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse - Tryg koncernen
Totalindkomst

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter - Tryg koncernen

Resultatopgørelse - Tryg A/S (Moderselskab)]
Balance - (Moderselskab)]
Egenkapitalopgørelse (Moderselskab)

Noter (Moderselskab)

 

Rapportering for 4. kvartal 2011 | Kvartalsoversigt 144
Rapportering for 4. kvartal 2011 | Geografiske segmenter 146

Øvrige nøgletal
Ordliste

 

148
149

Forbehold

151
Koncemdiagram

152

Redaktion Investor Relations Design e-types Tryk Centertryk A/S
Layout amo design Papir Munken Polar

 

 

5 vision | at blive oplevet som Nordens ledende
tryæhedsleverandør,

all
tj
nannel u
fi

bil og kvalitativ

er til for at sikre en stabj
rksomheder,

til privatpersoner og virks

 

 

 

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 1

1206064EogSR39498

 

 

 

 

MESS

Rn Mn MEL EET
HEE SAA SRESE PE ESBERN ERE S Es

 

SR
FSR
mee

 

 

ud
i

 

 

 

 

 

 

 

EN enge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forord

 

Restyreisen og direktionen fastlagde
i starten af 2011 et mål om på mellemlang

at at opnå en egenkapitalforrentning på
27 % svarende til en combined ratio på 90.
Resuitatet for 2011 understøtter, at mål-
sætningen er ambitiøs, men også realistisk.

|
|

Mikael Olufsen

2011 blev et godt år for Tryg med fremgang i forsikringsresul-
taterne i alle forretningsområder. Dette var meget positivt i et
år, der på mange måder var præget af usikkerhed. Samfunds-
økonomien blev negativt påvirket af især gældssituationen i
Sydeuropa, som bevirkede stor uro på de finansielle markeder,
og som også havde en negativ indflydelse på de økonomiske
konjunkturer i Norden og Trygs investeringsresultater. Samtidig
var det et år, hvor klimaet atter havde stor betydning. I 2010
havde især vinteren en negativ indflydelse på Tryes forretning,
mens 2011 var præget af skybrud og storme.

Trods disse eksterne udfordringer opnåede Tryg i 2011 et
resultat efter skat på 1.140 mio. DKK. Resultatet er en tilfreds-

4 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

stillende forbedring på 547 mio. DKK i forhold til 2010 og skal ses
i lyset af den målrettede indsats for at forbedre lønsomheden.

2011 var præget af både ændringer og kontinuitet i Tryg.

I januar udnævnte bestyrelsen Morten Hibbe til koncernchef
efter Stine Bosses fratræden. Morten Hubbe overtog ledelsen

af Tryg efter et 2010, der var præget af ekstraordinære begiven-
heder og vigende lønsomhed. En stor del af Morten Hubbes op-
gave var derfor at forbedre lønsomheden i forsikringsforretningen
i en periode med vanskelige vilkår på investeringsmarkederne.

Bestyrelsen og direktionen fastlagde i starten af 2011 et mål om på

mellemlang sigt at opnå en egenkapitalforrentning på 20 % svarende
til en combined ratio på 90. Målet understreger bestyrelsens fokus
på lønsomhed frem for vækst, som det bærende for de kommende
år. Bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at Tryg i 2011 tog et
markant skridt mod denne målsætning, Resultatet for 2011 under-
støtter således, at målsætningen er ambitiøs, men også realistisk.

Strategien for at opnå de økonomiske målsætninger på mellem-
lang sigt er forankret i fokus på lønsomhed i forsikringsforretningen,
hvilket skal opnås gennem risikorigtig pris understøttet af høj
kundetilfredshed, effektive processer samt kompetente og
engagerede medarbejdere.

Bestyrelsen fokuserede i 2011 fortsat på opretholdelsen af Trygs
finansielle styrke. I en periode præget af uro på de finansielle
markeder og i mange finansielle virksomheder er det væsentligt, at
Tryg fastholder en stærk kapitalisering og et solidt hensættelses-
niveau, som sikrer, at Tryg kan gennemføre sin strategi. Med
tanke på de kommende solvensregler er det også afgørende, at
Tryg opretholder en solid kapitalbase.

For at styrke Trygs fokus på lønsomhed gennemgik bestyrelsen

i 2011 alle retningslinjer for driften af forsikringsvirksomheden.
Retningslinjerne beskriver detaljeret arbejdsfordelingen mellem
bestyrelse og direktion og er en del af Trygs struktur for god
selskabsledelse. Dette er et væsentligt område for bestyrelsen og
er med til at sikre Trygs fortsatte udvikling og lønsomme drift.

Samlet set markerede 2011 et vigtigt skridt fremad for Tryg, og
med de iværksatte tiltag er Tryg godt rustet til at fortsætte den
gode udvikling i de kommende år.

 

 

Morten Hubbe

Tryg er en veldrevet virksomhed med et stærkt brand, og
mere end 4.300 medarbejdere sikrer dagligt, at Tryg leverer
tryghed til over 2,7 millioner kunder i Danmark, Norge,
Sverige og Finland.

Grundlaget, for at Tryg når de ambitiøse økonomiske målsæt-
ninger, er således på plads. Efter min tiltrædelse som koncern-
chef i februar 2011 stod det dog klart, at der var behov for i
højere grad at skabe en kultur med fokus på lønsomhed og med
en klart defineret ansvarsfordeling for, hvordan målene nås.

På den baggrund var en af mine første store beslutninger

at ændre organisationsstrukturen i Tryg. Resultatet blev en
organisering, der med forretningsområderne Privat, Erhverv,
Industri og Sverige/Finland tager udgangspunkt i, hvordan
kunderne betjenes, Ændringerne betød, at ansvaret for lønsom-
heden i de enkelte forretningsområder blev klart forankret og
sikrer, at hele Trygs organisation har fokus på lønsomhed.

Det var samtidig en stor glæde at kunne byde Tor Magne
Lønnum velkommen som ny koncernfinansdirektør. Tor Magne
Lønnum har stor erfaring fra forsikringssektoren, og med ham
og de øvrige kolleger i koncernledelsen er Tryg godt rustet til
at sikre den fortsat positive udvikling.

I 2011 intensiveredes arbejdet med at implementere de tiltag,
der skal sikre, at Trygs målsætning om en egenkapitalforrentning
på 20 % bliver en realitet. Det drejer sig om præmieregulering
på en række forsikringstyper, skadeforebyggelse og en række
andre initiativer som bedre indkøb af reparationer og effektivi-
sering af arbejdsgange og generel tilbageholdenhed med
omkostninger.

Combined ratio for 2011 blev 93,5 mod 98,8 i 2010 og var

et væsentligt skridt mod en combined ratio på 90 på mellem-
lang sigt. Det forsikringstekniske resultat steg fra 375 mio. DKK
2010 til 1.534 mio. DKK i 2011, men hvor forsikringsresultatet
udviklede sig positivt, var investeringsresultatet på kun

66 mio. DKK som følge af uroen på finansmarkederne.

Et forsikringsresultat på dette niveau er positivt i et år, hvor
Københavnsområdet blev ramt af historiens største skybrud.

Som det største selskab i Danmark fik Tryg hovedparten af
skaderne, og der blev samlet anmeldt over 20.000 skader. Før
genforsikring beløb skadeudgifterne sig til 1,2 mia. DKK, men
genforsikringen betød, at Trygs samlede udgifter beløb sig til
196 mio. DKK. Ved en sådan skadebegivenhed sættes Trygs
skadebehandling under stort pres, så det var meget positivt

at se de mange gode tilbagemeldinger fra vores kunder på
tilfredsheden med skadebehandlingen. I forhold til Trygs kunder
var det særdeles tilfredsstillende at konstatere, at fastholdelses-
procenten fortsat var høj i 2011, et år med præmiestigninger,
og at Tryg i løbet af året klarede sig godt i blandt andet den
tværeuropæiske kundetilfredshedsmåling EPSI.

Den klare forbedring af resultatet i 2011 fra 2010 skyldes i

høj grad Trygs medarbejdere, der i 2011 ydede en meget stor
indsats. implementeringen af præmiestigninger, ændrede proces-
ser og organisationsændringen har gjort mange af de daglige
arbejdsopgaver mere udfordrende. Når der hertil lægges, den
store arbejdsindsats Trygs skadeafdeling udførte i forbindelse
med behandlingen af sommerens mange skybrudsskader, er det
tydeligt, at 2011 var krævende for alle Trygs medarbejdere. På
den baggrund var det meget glædeligt for mig, at den årlige
medarbejdermåling, som blev gennemført i efteråret 2011,
generelt viste klare forbedringer fra et i forvejen højt niveau,
samtidig med at Tryg fastholdt et højt niveau i forhold til den
finansielle sektor som helhed.

Som nævnt, er lønsomhed i fokus i Tryg, og en væsentlig for-
udsætning for dette er, at vores kunder tilbydes produkter af
høj kvalitet til en risikorigtig pris. Tryg vil derfor fortsat arbejde
med yderligere segmentering og rigtig prissætning samt udvikle
produkter, der svarer til kundernes behov.

For Tryg hænger lønsomhed og samfundsansvar sammen.
Corporate social responsibility (CSR) er et fokusområde i Tryg

og en del af den måde, Tryg tænker forretning på. I årsrapporten
er rapporteringen af Trygs CSR-aktiviteter derfor integreret

i rapporteringen af de øvrige resultater.

1. OA. Malk

Mikael Olufsen Morten Hilpbe
Bestyrelsesformand Koncernchef

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 5

1206064EogSR39500

 

 

 

Resultatoversiøt

 

 

 

Mio. DKK 4. kvt. 2010 då. kvi. 2011 2010
Bruttopræmieindtægter 5.049 5.100 19.475
Bruttoerstatningsudgifter -3.900 -4.031 -15.617
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt -871 -877 -3.304
Resultat af bruttoforretning 278 192 554
Resultat af afgiven forretning -56 44 -313
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 39 35 134
Forsikringsteknisk resultat 261 271 375
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente 266 163 570
Andre indtægter og omkostninger -15 13 -4
Årets resultat før skat 512 447 941
Skat -144 -129 -265
Årets resultat af fortsættende aktiviteter 368 318 676
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat =" 1 26 -83
Årets resultat 369 34d 593
Afløbsresultat f.e.r. 286 331 824
Balance

Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 32.031 34.257 32.031
Forsikringsaktiver, i alt 1.588 2.067 1.588
Egenkapital, i alt 8.458 9.007 8.458
Aktiver, i alt 50.591 53.221 50.591
Nøgletal

Bruttoerstatningsprocent 77,2 79,0 80,2
Nettogenforsikringsprocent 1,1 -0,9 1.6
Skadeforløb 78,3 78,1 81,8
Bruttoomkostningsprocent 17,2 17,4 17,0
Combined ratio 95,5 95,5 98,8
Bruttoomkostningsprocent uden justering 17,0
Operating ratio 98,1
Egenkapitalforrentning efter skat (%) 6,6
Relativt afløbsresultat 3,9
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 4.291
Solvensprocent 125
Aktieudvikling

Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å 25 DKK 10,8
Indre værdi pr. aktie (DKK) 139,5
Udbytte pr. aktie (DKK) 4,0
Price Earnings 23,8
Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 60.634
Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostinger i forhold til bruttopræmieindtægter. Øvrige nøgletal er beregnet
i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings 'Anbefalinger og nøgletal 2010',

Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en beregnet
omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje og et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicil-
ejendomme.

 

&! Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen, Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretningen.

6 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Koncernoverbiik

Koncernledelsen

 

 

 

 

Den nye organisation

Tryg blev pr. 1. juni 2011 organiseret i fire forretningsområder Sverige/Finland | omfatter salg af forsikringer til privat-

med et klart og entydigt ansvar for lønsomheden herunder kunder i Sverige samt privat- og erhvervskunder i Finland.

produktudvikling, salg og administration. De fire områder er; Forretningsomfanget udgør 13 % af Trygs samlede præmie-
indtægter.

Privat | omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark

og Norge. Salget foregår gennem call-centre, internettet, egne Forretningsområderne suppleres af en tværgående skade-

assurandører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer, organisation og stabsfunktioner herunder Koncernfinans.

bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordea. Forretningsomfan-

get udgør 44 % af koncernens samlede præmieindtægter. Direktørerne for de seks områder (Privat, Erhverv, Industri,
Sverige/Finland, Skade og Koncernfinans) udgør sammen med

Erhverv | omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore Morten Hibbe koncernledelsen, som varetager den daglige

virksomheder i Danmark og Norge. Forretningsomfanget udgør ledelse i Tryg. Morten Hibbe, Tor Magne Lønnum og

20 % af Trygs samlede præmieindtægter. Lars Bonde udgør Trygs direktion.

Industri | omfatter salg af forsikringer til industrikunder under Forretningsområder i årsrapport 2011

'Tryg" i Danmark og Norge og 'Moderna' i Sverige. Området be- Årsrapporten 2011 er inddelt efter den hidtidige inddeling af
tjener kunder, der betaler mere end 900.000 DKK i årlig præmie — Trygs forretning i Privat Norden, Erhverv Norden og Industri
eller har mere end 50 ansatte, og al forretning tegnet gennem Norden.

mæglere tegnes i Industri Norden uanset kundens størrelse.

Cirka en fjerdedel af kunderne i Industri betaler mere end Rapporteringen vil fra 1. kvartal 2012 følge den nye
10 mio. DKK i årlig præmie. Tryg Garanti indgår desuden i re- organisering inden for de fire forretningsområder; Privat,
sultatet for Industri Norden. Forretningsomfanget udgør 23 % Erhverv, Industri og Sverige/Finland.

af Trygs samlede præmieindtægter.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 7

1206064EogSR39501

 

 

Årets højdepunkter

 

 

 

Ny koncernchef

Den 11. januar meddeler Stine Bosse, at hun fratræder som
koncernchef efter 24 år i Tryg og otte år som koncernchef.
Den 12. januar meddeler bestyrelsen, at koncernfinansdirektør
Morten Hibbe udnævnes til koncernchef fra 1. februar.

 

 

 

 

Tryg lancerer ny målsætning på mellemlang sigt
Tryg lancerer målsætningen om på mellemlang sigt at opnå
en egenkapitalforrentning på 20 % efter skat svarende til
en combined ratio på 90.

 

 

 

Tryg indgår ny udvidet kontrakt med CSC

Tryg fornyr og udvider it-outsourcingkontrakten med CSC til ud-
gangen af 2015. Den nye aftale betyder, at samarbejdet med CSC
nu omfatter Trygs forsikringsaktiviteter i alle fire nordiske lande.

Tryg vinder kundeserviceprisen 2011 i Norge

Tryg vinder Kunderserviceprisen 'Best i Test" 2011 i Norge.
Testen blev foretaget af SeeYou og er Norges største og mest
omfattende undersøgelse af kundeservice. På en skala fra
0-100 får Tryg 87,6 point.

 

 

 

Tryg døgnet rundt - kundeløfte Hjælp 24/7

Tryg lancerer et af kundeløfterne, Hjælp 24/7. idéen bag kampag-
nen er at synliggøre over for kunderne, at de trygt kan ringe og få
hjælp uanset tid og sted, og uanset om skaden er akut eller ej.

8 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

Tryg lancerer ny rejse-app
I forlængelse af kundeløftet Hjælp 24/7 lancerer Tryg en ny rejse-
app - Tryg på rejse, App'en giver brugeren svar på en række af de
mest udbredte spørgsmål, hvis man er uheldig på sin rejse. App'en
er tilgængelig for alle, også selvom man ikke er kunde i Tryg.

Udvidet tryghed til campingvognen

Tryg indgår samarbejdsaftaler med en række udvalgte kvalitets-
værksteder og lancerer et nyt koncept til kunderne med Tryg
Campingvogn. Kunder med Tryg Campingvogn får med det nye
koncept endnu flere fordele i form af høj kvalitet, tryghedstjek
og udvidet garanti på reparationerne. Samtidig med kunde-
fordelene reducerer konceptet skadeomkostningerne og under-
støtter Trygs CSR-strategi ved at fokusere på ansvarligt indkøb.

 

 

 

Tryg ændrer organisationen

Tryg gennemfører den 1. juni en organisationsændring,
der skal sikre større fokus på lønsomhed i de enkelte for-
retningsområder. Den nye organisation har en enklere

struktur med tydelig rolle- og ansvarsfordeling og kortere
beslutningsprocesser.

 

zæs om Yrygs Forretningsområder på side 7.

Ny udvidet genforsikring

Tryg indgår aftale om ny udvidet genforsikringsdækningen for
vejrskader ved at købe en tværgående dækning, der begrænser
Trygs udeifter i tilfælde af et stort antal mindre skadebegiven-
heder. Hvor traditionel genforsikring dækker pr. begivenhed,
træder denne dækning i kraft, hvis Tryg har afholdt mere end
400 mio. DKK i erstatninger til vejrskader fordelt på flere
begivenheder. Aftalen træder i kraft 1. juli 2011.

 

 

 

 

 

Skybrud rammer Danmark

Den 2. juli rammer et voldsomt skybrud Danmark.
Skybruddet medfører skadeudgifter på 1,2 mia. DKK,
men som følge af genforsikring beløber Trygs udgifter |
sig til 196 mio. DKK. '

 

 

 

 

 

Ny koncernfinansdirektør

Tor Magne Lønnum tiltræder som koncermnfinansdirektør.
Tor Magne Lønnum kommer fra en stilling som finansdirektør
og vicekoncernchef i Gjensidige Forsikring ASA.

NELS - Next Level Sourcing

Tryg søsætter projektet Next Level Sourcing, som skal sikre
effektivt indkøb og derved styrke lønsomheden ved at reducere
omkostninger i Tryg. Projektet omfatter både erstatningsudgifter-
ne gennem Trygs indkøb af skadebehandling hos for eksempel
autoværksteder og håndværkere og Trygs egne omkostninger.

 

 

 

 

  

 

Tryg går frem i imageundersøgelse

I den årlige EPSI-imagemåling oplever Tryg den største stig-
ning inden for kundetilfredshed. Tryg stiger fra indeks 75,3
til 76,4, Til sammenligning falder branchegennemsnittet med
0,3 indekspoint.

Læs om EPS!-målingen på side 36.

Tryghedskonference

I samarbejde med det norske justitsministerium, Politidirektoratet,
Kristianssand Kommune og Det Kriminalitetsforebyggende

Råd arrangerer Tryg regionale Tryghedskonferencer, der sætter
fokus på samarbejde mellem kommune og politi for at sikre
gode og trygge rammer. Første konference sætter fokus på

at stimulere bedre koordinering og samarbejde mellem politi,
kommune, erhvervsliv og den frivillige sektor i indsatsen for at
skabe trygge og bæredygtige lokalmiljøer,

Sveriges bedste forsikrings- og pensionshjemmeside
Modernaforsakringar.se kåres til Sveriges bedste forsikrings-
og pensionshjemmeside i Internetworlds prestigefyldte rang-

ordning af svenske hjemmesider.

 

 

 

Tryg lancerer ny miljøforsikring

Tryg lancerer en ny miljøforsikring til erhvervs- og industrikunder,
som dækker det ansvar, en virksomhed pådrager sig i forbindelse
med en miljøskade.

zs om miljoforsikringen på side 37,

 

Tryg etablerer skadeforebyggelsesafdeling

Tryg opretter en ny enhed, hvis overordnede mål er øge fokus på
forebyggelse og udvikle Trygs skadebehandling samt varetage
det overordnede ansvar for koncernens forebyggende aktiviteter.

1206064EogSR39502

Klimasamarbejde

I forventningen om flere klimarelaterede skader i fremtiden

og øgede skadeudbetalinger indgår Tryg et nordisk forsikrings-
samarbejde med If, Gjensidige, Trygg Hansa/Codan og forsik-
ringscenteret Nord-Star. Igennem det nordiske klimasamarbejde
vil selskaberne arbejde aktivt med skadeforebyggelse - både
enkeltvis og med hinanden. Derudover vil selskaberne støtte

.den nordiske klimaforskning med henblik på at udvikle et

webbaseret værktøj, som kunderne kan bruge til at undersøge

klimarisikoen i det område, hvor de bor.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højdepunkter

+ Årets resultat efter skat blev 1.140 mio. DKK i forhold
til 593 mio. DKK i 2010.

+ Forsikringsteknisk resultat på 1.534 mio. DKK
mod 375 mio. DKK i 2010.

«+ Combined ratio på 93,5 mod 98,8 i 2010

+ Året var præget af udgifter til storm- og skybrudsskader,
der udgjorde 1,6 mia. DKK mod 291 mio. DKK i 2010.

8 Skybruddet i Københavnsområdet den 2. juli medførte en
udgift før genforsikring på 1,2 mia. DKK og påvirkede
resultatet med 196 mio. DKK.

+ Højere niveau af storskader end i 2010, 858 mio. DKK
mod 813 mio. DKK.

+ Omkostningsprocent forbedret fra 17,0 til 16,8.

+ Egenkapitalforrentning efter skat på 13,1 %
mod 6,6 % i 2010.

Trygs resultat efter skat udgjorde 1,140 mio. DKK mod
593 mio. DKK i 2010. Forbedringen var sammensat af
en fremgang på 1.159 mio. DKK i det forsikringstekniske
resultat og en reduktion i investeringsresultatet på

504 mio. DKK. Resultatet blev opnået på trods af ud-
viklingen på de finansielle markeder og støre udgifter
til storm- og skybrudsskader, specielt i Danmark.

Combined ratio blev på 93,5 mod 98,8 i 2010. Den
positive udvikling skyldes både lønsomhedsforbedrende
tiltag, og at storm- og skybrudsskader samlet var på
et lavere niveau end vinterskaderne i 2010. Resultatet
understreger, at Tryg er på rette kurs i forhold til at nå
målsætningen om en egenkapitalforrentning på 20 %
efter skat svarende til en combined ratio på 90.

Resultat

Resultatet er opnået i et år præget af store skadebegiven-
heder og vanskelige økonomiske konjunkturer, som både
påvirkede forsikringsforretningen og medførte volatile
finansielle markeder,

12 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Forbedringen skyldes hovedsageligt effekten af de lønsomheds-
forbedrende initiativer på 1 mia. DKK, som er iværksat de seneste
år, Initiativerne havde i 2011 en effekt på combined ratio på 5
procentpoint, mens inflationen i erstatningsudgifterne påvirkede
i modsat retning med cirka 3 procentpoint, således at netto-
effekten var en forbedring på cirka 2 procentpoint. Vinterskader
var på et mere normalt niveau i 2011 end i 2010, men der var til
gengæld væsentligt større udgifter til storm og skybrud primært
som følge af skybruddet i Københavnsområdet. Som det ses på
grafen på side 13, var de samlede udgifter til vejrskader inklusive
vinterskader noget højere i 2011 end i 2010 før genforsikring,
men lavere når effekten af genforsikring tages med. Samlet set
påvirkede vejrskader combined ratio med 2,3 procentpoint i 2011
mod 1,0 procentpoint i 2010. Desuden var niveauet af storskader
lidt højere end i 2010 og udgjorde 858 mio. DKK brutto mod

813 mio. DKK i 2010. 2011 havde desuden et lidt højere niveau

af afløbsgevinster, som udgjorde 944 mio. DKK mod 824 mio. DKK
i 2010.

Præmier

Præmieindtægterne steg til 20.572 mio. DKK mod 19.475 mio. DKK
i 2010 svarende til en vækst på 5,6 % (3,7 % målt i lokal valuta).
Udviklingen skyldes især effekten af de foretagne præmieforhøjel-
ser i alle forretningsområder. Præmieindtægten steg mest i Privat
Norden med 6,8 % målt i lokal valuta. Væksten på erhvervs- og
industrimarkedet var henholdsvis 0,2 % og 0,8 % målt i lokal va-
luta og var dels påvirket af de gennemførte præmieforhøjelser og

dels af de negative økonomiske konjunkturer på især det danske
marked.

Tryg har siden 2009 iværksat markante præmieforhøjelser på en
række brancher og inden for alle forretningsområder. Præmie-
forhøjelserne kom efter en periode, hvor udviklingen i erstatnings-
udgifterne var væsentligt kraftigere end udviklingen i præmierne,
hvilket resulterede i et efterslæb. Idet præmieforhøjelser først

får effekt fra det årlige tidspunkt for fornyelse af forsikringen,

vil en del af den lønsomhedsforbedrende effekt først indtræffe
et stykke tid efter forhøjelserne implementeres. I 2012 vil der
således stadig være en påvirkning på omkring 600 mio. DKK fra
præmieforhøjelser implementeret i 2010 og 2011. Tryg vurderer,
at præmieniveauet nu er således, at der i den kommende tid i
højere grad vil blive tale om ordinære reguleringer af præmien
for at følge den generelle prisudvikling.

 

 

 

 

Tryg følger løbende udviklingen i erstatningsniveauerne og
besluttede således i 2011 at indføre præmieforhøjelser på bran-
cher og kundesegmenter med en utilfredsstillende lønsomhed.
Dette omfatter blandt andet tiltag, som har baggrund i skader
som følge af storm- og skybrudskader. Præmieforhøjelserne,
som gennemføres i 2012, vil have en effekt i 2012 på omkring
400 mio. DKK, og sammen med effekten fra tidligere tiltag på
600 mio. DKK vil den samlede effekt således være 1 mia. DKK,
hvilket svarer til cirka 5 % af Trygs samlede portefølje.

Erstatninger

Skadeforløbet, der omfatter både erstatningsudeifter og resul-
tatet af genforsikring i procent, blev på 76,7 mod 81,8 i 2010.
Forbedringen i skadeforløbet dækker både over den mildere
vinter og større udgifter til vejrskader og storskader. Vejrskader
udgjorde samlet 1,6 mia. DKK, hvoraf skybruddet i Københavns-
området indgik med 1,2 mia. DKK. Skaderne fra skybruddet

var dækket af Trygs genforsikring, der begrænser erstatnings-
udgiften til 100 mio. DKK, hvortil kommer 96 mio..DKK i fornyet
præmie til at genikraftsætte dækningen. Skybruddet påvirkede
således resultatet med 196 mio. DKK og skadeforløbet negativt
med 0,9 procentpoint. Foruden skybruddet i juli var der i løbet
af sommeren en række mindre skybrud i Danmark, ligesom der

i juni måned var oversvømmelser i Norge som følge af kraftig
regn. Foruden skader som følge af regn blev Tryg påvirket

af storme i både Danmark og Norge og af stormen Dagmar,

Vejrskader

Mio. DKK

2.000
1.600
1.200 Fæ=

800

   

   

400
åg

   

did bødrdid tree
MH Cz CJE3

fader
2007 2008 2009 2010

2011

=> Ekstraordinære vinterskader c<> Genikraftsættelsespræmie
æ Storm og skybrud, brutto” <= Størm og skybrud, netto"
2. Forventet niveau for 2011 (300-350 mio. DKK)

Skadeudgifter før genforsikring
Skadeudgifter efter genforsikring

Fr Pt

som i december ramte både Norge, Sverige og Finland. Samlet
udgjorde udgifterne til vejrskader som nævnt 1,6 mia. DKK før
genforsikring og 556 mio. DKK efter genforsikring og påvirkede
combined ratio med 2,7 procentpoint.

Udviklingen med flere vejrskader specielt som følge af storm

og skybrud forventes at fortsætte i fremtiden. Især udviklingen

i skybrud har været markant i Danmark, og meteorologerne
forventer i fremtiden specielt en stigning i antallet af ekstremt
kraftige skybrud. Denne udvikling vil øge erstatningsudgifterne
og dermed også udgifterne til genforsikring for at dække denne
type af risici. For at imødegå udviklingen vil Tryg løbende arbej-
de med at tilpasse produkter og prissætning og aktivt arbejde
med skadeforebyggelse til gavn for både kunderne og Tryg.

Skybruddet i Københavnsområdet adskilte sig fra tidligere sky-
brud ved, at erhvervskunder i højere grad blev ramt af skader.
Mange virksomheder oplevede oversvømmelser i kældre og !agre,
og da koncentrationen af værdier er høj hos erhvervskunder, er
denne type skader dyrere end skader hos privatkunder. Samtidig
var andelen af meget store skader også væsentlig højere, og de
50 største skader udgjorde cirka 30 % af de samlede udgifter.

Som følge af den forventede stigning i udgifter til skybruds-
skader vil Trygs danske forretning inden for både Privat og
Erhverv igangsætte en række initiativer for at reducere frem-

Storskader

Mio. DKK
1.000

800

600

 
 
 
  

HMM

400

200

2007 2008 2009 2010

cc Storskader, brutto «> Storskader, netto
BD Forventet niveau for 2011 (400-500 mio. DKK)

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 13

1206064EogSR39504

 

 

 

tidige udgifter til denne type skader. Dette omfatter blandt andet
rådgivning i forbindelse med genopbygning efter skaden, men
også krav om installation af skadeforebyggende tiltag som om-
fangsdræn og højvandslukke samt dækningsmæssige ændringer.
Tryg har desuden indført yderligere regler for indtegning af ny
forretning. De allerede foretagne generelle præmieforhøjelser på
bygninesforsikring bidrager også til at imødegå den forventede
udvikling i skybrudsskader.

Som en yderligere sikring mod vejrskader udvidede Tryg i juli
2011 sin genforsikringsdækning ved at købe en tværgående
dækning, der begrænser Trygs udgifter i tilfælde af et stort
antal mindre skadebegivenheder. Hvor traditionel genforsikring
dækker pr. begivenhed, træder denne dækning i kraft, hvis Tryg
har afholdt mere end 400 mio. DKK i erstatninger til vejrskader
fordelt på flere begivenheder. Som følge af de mange storm- og
skybrudsbegivenheder i 2. halvår af 2011 er dækningen tæt ved
at træde i kraft og vil derfor begrænse risikoen for udgifter

til vejrskader i første halvår 2012.

Niveauet af storskader var med 858 mio. DKK før genforsikring
lidt højere i 2011 end i 2010, hvor de udgjorde 813 mio. DKK.
Som det ses på srafen på side 13, har 2010 og 2011 haft et højt
niveau af storskader. Tryg vurderer, at der er en underliggende
udvikling bag dette og har øget det forventede niveau af stor-
skader. Som følge af genforsikringsdækning påvirkede storskader
samlet resultatet for 2011 med 546 mio. DKK.

Omkostninger

Omkostningsprocenten blev 16,8 mod 17,0 i 2010. Forbedringen
er sket på trods af øgede udgifter til lønsumsafgift i Danmark og
fratrædelsesomkostninger i forbindelse med organisationsændring.
Omkostningsprocenten blev også påvirket af udgifter til projektet
Tryg Transition, der har til formål at designe og implementere nye
processer for Trygs salg, kundeservice og skadebehandling. Tryg
Transition fokuserer blandt andet på at udvikle brugen af inter-
nettet som platform ved betjening af kunderne, og at kunderne

i højere grad end i dag kan betjene sig selv. Dette vil dels give
mere effektive processer til gavn for kunderne og dels give Tryg

mulighed for at have endnu større fokus på områder, som skaber
værdi for kunderne.

14 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

i 2011 blev en række initiativer iværksat med henblik på at
sænke omkostningsniveauet fremadrettet. | foråret indgik
Tryg således en overenskomstaftale med de danske assuran-
dører, der medførte en lønnedgang på i gennemsnit 5 % med
effekt fra november 2011 og ingen regulering de kommende
to år. Tryg har desuden iværksat et projekt kaldet Next Level
Sourcing, der omfatter en lang række initiativer med fokus på
systematisk at gennemgå processer og udnytte Trygs størrelse
som indkøber. Projektet omfatter både erstatningsudgifterne
gennem Trygs indkøb af skadebehandling hos for eksempel
autoværksteder og håndværkere samt Trygs egne omkost-
ninger. Der arbejdes herudover også med at optimere

interne processer i både administration og skadebehandling
samt optimering af brugen af forskellige salgskanaler.

Resultat af ophørte aktiviteter

Resultatet af ophørte aktiviteter blev på 26 mio. DKK. Resul-
tatet skyldes et positivt afløb på hensættelserne til skader fra
marineforretningen, som Tryg ophørte med at tegne i 2010.

Investeringsresultatet

Trygs samlede investeringsportefølje på 43,0 mia. DKK havde

i 2011 et bruttoafkast på 2.010 mio. DKK, hvilket svarer til et
afkast på 4,8 % på gennemsnitlig investeret kapital i perioden.

Trygs investeringsportefølje er opdelt i en matchportefølje og
en fri portefølje. Matchporteføljen udgjorde 32,6 mia. DKK og
er sammensat af obligationer, der matcher de forsikringsmæs-
sige hensættelser, således at udsving som følge af renteæn-
dringer så vidt muligt udlignes. Den resterende del aktiverne
benævnes den fri portefølje og er en diversificeret portefølje af
ejendomme, aktier og obligationer. Den fri portefølje udgjorde
9,8 mia. DKK. Opdelingen af investeringsporteføljen medfører
samlet set en lav finansiel risiko og afspejler Trygs fokus på
forsikringsforretningen.

Afkastet på matchporteføljen var 1.706 mio. DKK før overførsel
til forsikringteknisk rente og 95 mio. DKK efter overførsel i 2011.

Afkastet på den fri investeringsportefølje var 304 mio. DKK.
Resultatet var påvirket af den negative udvikling på de finan-
sielle markeder i 2011 som følge af den økonomiske situation
specielt i Euro-zonen og herunder især gældskrisen i Sydeuro-
pa. Aktieporteføljen, som er en global diversificeret portefølje,

 

 

 

 

havde et negativt afkast på 4,2 %. Øvrige obligationsinvesteringer
var påvirket af renteudviklingen i Europa og gav et afkast på 4,1 %,

Sammensætningen af den fri portefølje var stort set uforandret
i 2011, og porteføljen består fortsat af en diversificeret portefølje
af ejendomme, aktier og obligationer.

Fratrukket andre finansielle udgifter var nettoinvesterings-
resultatet 66 mio. DKK i 2011.

Skat

Skatten af årets resultat blev på 455 mio. DKK svarende til 29 %.
Den lidt højere effektive skattesats var påvirket af tab på aktie-
investeringer, som ikke er fradragsberettigede.

Kapitalforhold

Trygs egenkapital udgjorde 9.007 mio. DKK ved udgangen af
2011, og tillagt ansvarlig lånekapital på 1.589 mio. DKK udgjorde
Trygs samlede kapitalgrundlag 10.596 mio. DKK, Kapitalgrund-
laget skal blandt andet holdes op imod Trygs målsætning om et
kapitalniveau svarende til en rating på 'A-' hos Standard & Poor's.
I forhold til dette havde Tryg en buffer på 9 % ved udgangen af
2011. Tryg opgør desuden i henhold til Finanstilsynets retnings-
linjer et individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov
blev pr. 31. december 2011 opgjort til 6.320 mio. DKK. Det
individuelle solvensbehov skal ses i forhold til den såkaldte
basiskapital, der udgør 8.190 mio. DKK, og Tryg har således

en overdækning i forhold til denne på 1.870 mio. DKK.

I 2011 blev der som følge af det lavere renteniveau foretaget en
regulering af den norske pensionsforpligtelse på 399 mio. DKK.
Denne regulering indgår ikke i Trygs resultat, men føres regn-
skabsmæssigt direkte på egenkapitalen. Ved en tilbagevenden til
et højere renteniveau vil hensættelsen falde, og Trygs egenkapital
vil således blive positivt påvirket, Egenkapitalforrentningen efter
skat blev 13,1 % i 2011 mod 6,6 % i 2010.

Med baggrund i Trygs målsætning om kapitalniveau foreslåes
udlodningen at udgøre 400 mio. DKK som kontant udbytte.
Begivenheder efter balancedagen

Efter ledelsens opfattelse er der ikke fra balancedagen og frem til
i dag indtrådt andre forhold af væsentlig betydning, som forrykker
vurderingen af selskabets økonomiske stilling.

 

1206064EogSR39505

E DRE TESYSTSVESS TNTO TD

Højdepunkter 4, kvartal 2011

+ Resultat efter skat på 344 mio, DKK.
. Forsikringsteknisk resultat på 271 mio. DKK.

Combined ratio på 95,5.

Kvartalet var præget af erstatninger fra stormene Berit
og Dagmar, og samlet set udgjorde vejrskader 305 mio. DKK.

Et højt niveau af storskader på 398 mio. DKK.

Omkostningsprocent på 17,4.

Resultatet efter skat udgjorde 344 mio. DKK for 4. kvartal 2011
mod 369 mio. DKK for samme periode i 2010. Resultatet var
sammensat af et forsikringsteknisk resultat på 271 mio. DKK og
et investeringsresultat på 163 mio. DKK med baggrund i et godt
afkast på aktier. Det forsikringstekniske resultat, var påvirket af
et højt storskadeniveau i industriområdet, et forholdsvis højt af-
løbsniveau og stormene Berit og Dagmar, som især ramte Norge.

I løbet af 4. kvartal 2011 steg desuden udgiften til skybruddet
i Københavnsområdet i juli, således at den samlede udgift før
genforsikring samlet udgør 1,2 mia. DKK, og udgiften efter
genforsikring inklusive genikraftsættelse af dækningen udgør
196 mio. DKK. Som følge af det lavere renteniveau var effekten
af diskontering på combined ratio 0,6 procentpoint mindre

end i 4. kvartal 2010.

Præmieniveauet i loka! valuta var i 4. kvartal på niveau med
samme periode i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes et højere
niveau af bonus- og præmierabatter og en negativ vækst på
erhvervs- og industrimarkedet, Væksten på privatmarkedet var
fortsat på et højt niveau, men var negativt påvirket af overskuds-
deling på baggrund af et godt forløb for flere gruppeaftaler.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 15

 

 

 

 

Privat Norden
Højdepunkter

+ Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 446 mio. DKK
til 886 mio. DKK i 2011.

+ Combined ratio forbedret fra 96,4 til 93,0 i 2011.
+ Bruttopræmierne steg 6,8 % drevet af præmieforhøjelser.

+ Stigning i kundetilfredshed i både Danmark og Norge.

Resultat
Privat Nordens forsikringstekniske resultat på 886 mio. DKK

var næsten en fordobling af resultatet i 2010 og skyldtes især
effekten af præmietiltag.

1 2011 var fokus i Privat Norden at fortsætte implementeringen
af præmieforhøjelserne iværksat i 2009 og 2010, og dette med-
virkede til forbedringen af det forsikringstekniske resultat. Den
positive resultatudvikling var også hjulpet af de mere normale
vinterforhold. Resultatforbedringen blev opnået på trods af

det kraftige skybrud i Københavnsområdet i juli samt en række
mindre storme i Danmark og Norge. For at reducere risikoen for
skybrudsskader blev der i løbet af året arbejdet målrettet med

Resultat for Privat Norden
Mio. DKK
Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter

Bruttoomkostninger
Resultat af bruttoforretning

Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

16 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

TE ESSENS REE DESSERTER

en række skadebegrænsende tiltag, som for eksempel krav om
højtvandslukke og omfangsdræn, men også dækningsmæssige
ændringer som forøgelse af selvrisiko og begrænsninger ved
dækning af indbo i kælderrum.

Gennem de seneste år er der gennemført betydelige præmie-
forhøjelser for at forbedre lønsomheden. Behovet for eventu-
elle yderligere tiltag vurderes løbende, og specielt de stigende
udgifter til vejrskader og udviklingen i reparationsomkostninger
følges tæt. Da dette påvirker hele forsikringsmarkedet, er
præmieniveauerne i markederne generelt steget. Sammen med
de synligt øgede udgifter til vejrskader har kunderne mødt Trygs
præmieforhøjelser med en forholdsvis høj accept, hvilket kommer
til udtryk i en høj og stabil fastholdelsesprocent. I 2011 blev

der sennemført kundetilfredshedsmålinger af EPSI, der er en
uafhængig organisation. Målingen viste, at kundetilfredsheden
steg i både Danmark og Norge. Et godt udgangspunkt, der vidner
om en stærk kunderelation i et år, hvor præmierne er hævet.

Kunderelationen har også været i fokus ved udviklingen af Trygs
nye hjemmesider, som i 2011 blev lanceret i Danmark og Noree.
En stor del af Trygs kunder bruger hjemmesiderne til at søge
information om deres forsikringer og forsikringsbehov, ligesom
mange også anmelder specielt mindre skader via internettet.

Et andet initiativ var lanceringen af Trygs rejse-app, der blandt

4. kvt. 2010 4. kvit. 2011 2010 2011
2.654 2.766 10.181 11.097
-2.040 -2.130 "8.223 -8.784

-448 -463 -1.627 "1.786
166 173 331 527
-26 "8 38 253

22 19 77 106

162 184 446 886
153 47 399 159
76,9 77,0 80,8 79,2
1,0 0,3 -0,4 72,3
77,9 77,3 80,4 76,9
16,9 16,7 16,0 16,1

94,8 94,0 96,4 93,0

 

 

 

 

andet giver mulighed for sikkert at opbevare kopier af rejse-
dokumenter, pas og kreditkort med videre på mobiltelefonen.

Præmier

Samlet set steg bruttopræmierne med 6,8 % i lokal valuta. især
bidrog den danske privatforretning til dette med en vækst på

8,3 % drevet af de iværksatte præmiestigninger. Hertil kom en
vækst i den norske privatforretning på 4,4 % og en fortsat vækst i
Sverige og Finland, dog på et lavere niveau end i de foregående år.
Den danske privatforretning gennemførte især præmieforhøjelser
inden for villa- og indboforsikringer, mens forhøjelserne i den
norske privatforretning især var på villa- og bilforsikringer.

Combined ratio - Sverige og Finland

150
140

130
120
110 wo

SS

100 Sneen
90
2008 2009 2010 2011
æ> Sverige cæ= Finland

Gennemsnitspræmie - Villa

Indeks
150

140

 

2006 2007 2008 2009 2010 2011

=> Danmark == Norge

Effekten af præmieforhøjelser kom tydeligt til udtryk i gennem-
snitspræmien for danske privatkunder, der steg med 5,7 % i løbet
af 2011, mens den tilsvarende steg med 2,9 % for de norske
privatkunder.

Kundernes reaktion på de højere præmier ses i udviklingen i
kundefastholdelsen, der viser, hvor mange ud af 100 kunder, der
vælger at forny deres forsikringer. I Danmark steg fastholdelses-
procenten i 2011 efter et mindre fald i 2010 og endte året på
90,5. Det er især enkeltproduktkunder, der har forladt Tryg efter
præmieforhøjelserne. Tryg søger generelt at tiltrække kunder,
der samler alle deres forsikringer hos Tryg.

Kundefastholdelse i Danmark og Norge

%

94

92

90 ae ERE porn
88

86 CS
84

82 2007 2008 2009 2010 2011

«> Danmark c> Norge

Gennemsnitspræmie — Bil

Indeks
120

110

100

 

90

2006 2007 2008 2009 2010 2011

sæ Danmark æ Norge

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 17

1206064EogSR39506

 

 

 

Dette giver Tryg mulighed for at tilbyde et bedre produkt, blandt
andet gennem konceptet Tryg Familie. Samtidig har denne type
kunder en højere fastholdelsesprocent og er dermed mere
lønsomme.

I Norge lå fastholdelsesprocenten forholdsvis konstant på 86
i løbet af året, Samlet set vidner de høje niveauer om en høj
accept og kundetilfredshed, hvilket er en vigtig og solid
hjørnesten i Trygs forretningsmodel.

I Sverige og Finland var fokus i 2011 at skabe bedre balance
mellem vækst og lønsomhed. En række tiltag blev implemen-
teret, blandt andet præmieforhøjelser inden for udvalgte seg-
menter, ligesom muligheden for at give rabat blev reduceret.
! den svenske forretning gav nicheområderne Bilsport & MC,
Produktforsikring samt Atlantica Yacht gode resultater, hvor
combined ratio lå under 90. Sverige leverede samlet set en
vækst på 9,0 % i 2011.

Den finske del af Privat Norden nærmer sig et lønsomt niveau,
men er fortsat ikke på et tilfredsstillende niveau. Væksten
udgjorde 5,6 % i Finland i 2011.

Erstatninger

Den største enkeltbegivenhed i 2011 var ubetinget skybruddet,
der ramte Københavnsområdet den 2. juli. Mere end 20.000
skader, heraf størstedelsen hos private kunder, blev anmeldt
inden for få dage og gav travlhed blandt skadebehandlere og
taksatorer for at hjælpe de mange skaderamte kunder. For Tryg
er det afgørende hurtigt at kunne hjælpe med at begrænse
skadens omfang og blandt andet fremskaffe affugtningsmate-

riel. Efterfølgende er fokus på udbedring af skaden på den mest
effektive måde.

For en række kunder var det imidlertid ikke første gang, de var
udsat for skader som følge af skybrud. Tryg og Trygs kunder
har en fælles interesse i at begrænse fremtidige skybrudsskader,
og Tryg har derfor rettet henvendelse til disse kunder for at
forebygge og begrænse fremtidige skader. Tiltagene omfat-

18 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

ter blandt andet installering af forebyggende tiltag som for
eksempel højtvandslukke og omfangsdræn, men også ændringer
som forøgelse af selvrisiko og begrænsninger ved dækning af
indbo i kælderrum. Tryg har etableret en dedikeret afdeling med
ansvaret for skadeforebyggelse, der skal sikre en god forankring
af eksisterende og udvikling af nye skadeforebyggende tiltag.

Den norske del af Privat Norden blev også ramt af flere store
skader i løbet af 2011, hovedsageligt som følge af oversvøm-
melser og jordskred. Samlet set udgjorde vejrskader for Privat
Norden 647 mio. DKK før genforsikring og 237 mio. DKK efter
genforsikring mod 31 mio. DKK efter genforsikring i 2010.

Skadeinflationen er et andet fokusområde, hvor der specielt

i Norge ses en stigende tendens inden for villaforsikring som
følge af højere omkostninger til reparation af skader og øget
frekvens. Dette er forbundet med væksten i den norske økonomi,
hvor gennemsnitlige lønstigninger på 4 % medfører, at inflations-
forventningerne i Norge er højere end i de øvrige nordiske
lande. Det er derfor vigtigt at have fokus på inflationsrisikoen.
En af aktiviteterne, der understøtter dette, er projektet 'Next
Level Sourcing", hvor fokus, som tidligere nævnt, er at udnytte
Trygs indkøbskraft bedre samt effektivisere processer.

Inden for bilforsikring steg de gennemsnitlige skadeudsgifter
til blandt andet glasskader. Tryg har i den forbindelse taget
initiativer over for værkstederne for at øge andelen af
reparationer frem for udskiftning af den skadede rude.

Samlet lå skadeinflationen på omkring 3 %, hvor Norge lå
højere og Danmark lavere. Vurdering af skadeinflation indgår,
når størrelsen af pæmieforhøjelser fastlægges.

Ejerskifteforsikringer i Danmark har været et fokusområde
gennem de seneste år, da erstatningsniveauet har været for
højt, Præmien for nytegnede ejerskifteforsikringer blev derfor
hævet i både 2010 og 2011, ligesom der blev indført en mere
restriktiv indtegningspolitik. Erstatningsniveauet for ejerskifte
blev i 2011 forbedret betydeligt fra tidligere år, og lønsomheden

 

 

 

forventes gradvist yderligere forbedret i de kommende år.
I Sverige blev erstatningsprocenten forbedret fra 84,7 til
83,2. I Finland blev erstatningsprocenten forbedret med
1,8 procentpoint til 75,8.

Samlet blev skadeforløbet i Privat Norden 76,9 mod 80,4 i 2010.

Omkostninger

Den løbende fokus på omkostningssiden fortsatte i 2011

i Privat Norden. Der arbejdes i Privat Norden løbende med
at optimere brugen af forskellige salgskanaler og dermed
nedbringe omkostningerne til salg. Som eksempel arbejdes
der målrettet mod at få mere salg og service til at foregå
via internettet. Specielt eksisterende kunder, der ønsker en
tilægsdækning eller en enkel ændring af forsikringen, vil

i højere grad kunne betjene sig selv på nettet.

Højere lønsumsafgift på danske medarbejdere samt
fratrædelsesomkostninger gav en negativ påvirkning på
omkostningerne, men når der ses bort fra disse effekter, var
udviklingen i omkostningsprocenten fra 16,0 til 16,1 i 2011
tilfredsstillende.

 

1206064EogSR39507

 

er Eg TS SDLT

Højdepunkter 4. kvartal 2011

Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 162 mio. DKK
til 184 mio. DKK i 4. kvartal 2011.

Combined ratio forbedret fra 94,8 til 94,0.

Afløbsgevinster 106 mio. DKK lavere end samme
kvartal 2010.

Stormene Berit og Dagmar påvirkede resultatet negativt
med 74 mio. DKK.

+ Bruttopræmierne steg 2,8 % drevet af præmieforhøjelser.

Vejrskader udgjorde 106 mio. DKK mod 138 mio. DKK
i samme periode 2010

Omkostningsprocenten forbedret fra 16,9 til 16,7.

Forsikringsteknisk resultat blev forbedret i 4. kvartal og var især
hjulpet af pæmieforhøjelserne og en højere accept fra kunderne.
Det kom til udtryk i fastholdelsesprocenten på 90,5 mod 89,5

i samme kvartal 2010 i Danmark, mens fastholdelsesprocenten

i Norge har ligget konstant omkring 86 i 2011.

Bruttopræmierne steg 2,8 % i 4. kvartal, men præmievæksten
var lavere end ventet, hvilket især skyldes overskudsdeling på en
række gruppeaftaler ved udgangen af 2011 - som følge af den
forbedrede lønsomhed.

4. kvartal blev påvirket af en række vejrskader. Stormene Berit
og Dagmar hjemsøgte især den norske del af forretningen

og forvoldte omfattende skader, der samlet set påvirkede kvar-
talet med 74 mio..DKK eller 2,7 procentpoint. Afløbsgevinster
udøjorde 47 mio. DKK i 4. kvartal 2011 mod 153 mio. DKK

i samme periode 2010. Afløbet fra tidligere års skader var
mindre i 4, kvartal 2011 og gav isoleret set en stigning

i combined ratio på 4 procentpoint.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 19

 

 

Erhverv Norden

€

Højdepunkter

+ Forsikringsteknisk resultat forbedret fra et tab på
474 mio. DKK i 2010 til et overskud på 117 mio..DKK i 2011

+. Combined ratio forbedret fra 112 i 2010 til 98,1 i 2011

+ Bruttopræmierne steg 0,2 % drevet af præmieforhøjelser

Resultat

Erhverv Nordens forsikringstekniske resultat på 117 mio. DKK var
en forbedring på 591 mio. DKK i forhold til 2010, hvilket både
skyldes lønsomhedsinitiativer og de vejrmæssige forhold, som
under ét var mere gunstige i 2011.

De iværksatte lønsomhedsinitiativer havde en positiv påvirkning,
hvilket kom til udtryk i en forbedret underliggende resuitatudvik-
ling. Erhverv Norden var i 2010 særligt hårdt ramt af vinterska-
der, og den markante forbedring skyldtes hovedsagelig fravær
af ekstraordinære vinterskader i 2011, hvor den danske del af
Erhverv Norden til gengæld blev ramt af skybruddet i Køben-
havnsområdet i juli. Omkostningsprocenten blev forbedret fra
24,2 i 2010 til 23,6 i 2011. Omkostningsniveauet er fortsat

for højt, og der er fokus på at nedbringe dette gennem proces-

Resultat for Erhverv Norden
Mio. DKK
Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter

Bruttoomkostninger
Resultat af bruttoforretning

Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent
Combined ratio

20 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

forbedringer, optimere brugen af forskellige distributionskanaler
samt på sigt at øge kundefastholdelsen. Specielt den danske del
af erhvervsområdet er fortsat negativt påvirket af den økonomi-
ske afmatning. Det kom blandt andet til udtryk ved, at antallet af
konkurser i Danmark igen steg i 2. halvår 2011. De økonomiske
konjunkturer medfører svære vilkår for erhvervskunderne, hvilket
smitter af på virksomhedernes forsikringsbehov.

Resultatforbedringerne viser, at de iværksatte tiltag slår igennem på
resultatet, men kombinationen af tiltag og en fortsat svær økono-
misk situation for mange mindre og mellemstore erhvervsvirksom-
heder, i specielt Danmark, gav i 2011 vanskelige forhold for salget
af forsikringer, hvorfor væksten var forholdsvis begrænset.

Præmier

Bruttopræmierne steg til 4.237 mio. DKK i 2011 svarende til en vækst
på 0,2 % i lokal valuta. Den lave vækst var negativt påvirket af den
økonomiske afmatning, i specielt Danmark, og positivt påvirket af de
gennemførte præmietiltag, der forløb med en forventet mindre påvirk-
ning af fastholdelsesprocenten. Fastholdelsesprocenten blev således
kun reduceret med omkring et procentpoint til 85,5 i den danske del
af Erhverv Norden og var stort set uændret i Norge med 88,4.

Der er imidlertid fortsat områder, som ikke har en tilfredsstillende
lønsomhed. Som eksempel hæves præmien på landbrugsforsikringer

4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2012
1.066 1.039 4.183 4.237
-818 "711 73.732 -3.297
-250 -249 71.014 -1.001
-2 79 7563 -61

0 -19 59 141

7 6 30 37

5 66 "474 117

46 95 99 155
76,7 68,4 89,2 77,8
0,0 1,8 "1,4 -3,3
76,7 70,2 87,8 74,5
23,5 24,0 24,2 23,6
100,2 94,2 112,0 98,1

 

 

 

i Danmark i 2012, og Tryg arbejder desuden med yderligere seg-
mentering af erhvervskunder på baggrund af kundernes forskellige
karakteristika. Dette kan både resultere i mere differentieret prissæt-
ning og i en mere differentieret service til forskellige kundegrupper.

Erstatninger

Skadeforløbet for Erhverv Norden udgjorde 74,5 i 2011 mod 87,8
i 2010, hvilket var en markant forbedring og hovedsageliet et
resultat af de gennemførte præmietiltag. | 2011 var Erhverv
Norden ramt af højere erstatninger til skybrud, som påvirkede
skadeforløbet negativt med cirka 2,5 procentpoint, Storskader
udgjorde 90 mio. DKK i 2011 mod 407 mio. DKK i 2010 og påvir-
kede skadeforløbet med knap 2,1 procentpoint. '

Også i Erhverv Norden gennemføres skadereducerende tiltag
som følge af de stigende udgifter til skybrud. Tiltagene omfatter
blandt andet anvisninger til kunderne om at placere varelagre og
inventar i kældre mindst 40 cm over gulvniveau og krav om gen-
opbygning med materialer, der kan modstå vand. Der implemen-
teres også præmieforhøjelser og dækningsmæssige ændringer
som forøget selvrisiko og justering af dækninger og acceptregler.
Specielt skadeudsatte brancher og segmenter vil få tilpassede
ændringer i tarifering og dækninger. Erhverv Norden var positivt
påvirket af færre storskader, men blev også kraftigt påvirket af
skybruddet i juli, der særligt ramte det centrale København, der
huser mange erhvervskunder. Skybruddet påvirkede Erhverv Nor-
den med cirka 300 mio. DKK før genforsikring.

Landbrug har været et udfordrende område gennem de seneste
år, hvilket fortsatte i 2011. Sektoren er generelt presset af faldende
jord- og ejendomspriser, hvilket giver landbruget udfordringer,
hvor selv de stærke landbrug har vanskeligt ved at få finansieret
nødvendige investeringer og udvidelser. Dette giver også en
afsmittende negativ effekt på forsikringsforretningen. | 2011

blev der, som nævnt, iværksat en række tiltag for at forbedre
lønsomheden, men yderligere tiltag kan blive nødvendige, da
skadeprocenten på landbrug fortsat er for høj.

Omkostninger

Omkostningsprocenten for Erhverv Norden blev forbedret fra 24,2
i 2010 til 23,6 i 2011. Forbedringen er dels sket gennem omkost-
ningstilbageholdenhed, og dels har det lavere salg bevirket, at
salgsomkostningerne er på et lavere niveau. Omkostningsniveauet
er dog fortsat for højt og skal reduceres gennem en række tiltag.

 

1206064EogSR39508

For at nedbringe omkostningsniveauet gennemføres, som nævnt,
en række procesforbedringer, og herudover vil der ske en opti-
mering af brugen af de forskellige distributionskanaler. | foråret
2011 indgik Tryg en ny overenskomstaftale med Trygs assuran-
dører i Danmark. Aftalen medførte en reduktion i lønsummen for
assurandørerne på knap 5 % i løbet af 2011 og en nulvækst de
efterfølgende to år. Aftalen vil således medvirke til en reducering
af omkostningsniveauet. Som følge af overgangsordninger i afta-
len var effekten begrænset i 2011, men vil være mærkbar i 2012.

 

Højdepunkter 4. kvartal 2011

Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 5 mio. DKK til
66 mio. DKK i 4. kvartal 2011.

Combined ratio forbedret fra 100,2 til 94,2,

Afløbsgevinster udgjorde 95 mio. DKK i 4. kvartal 2011
mod 46 mio. DKK i samme kvartal 2010.

-. Bruttopræmierne faldt 3,5 % i lokal valuta og var påvirket af
stigende kundeafgang som følge af præmieforhøjelserne
samt et udfordrende økonomisk klima i specielt Danmark.

Vejrskader udgjorde 51 mio. DKK mod 39 mio. DKK
i samme kvartal 2010,

» Storskader 40 mio. DKK mod 86 mio. DKK i samme kvartal 2010.

+ Omkostningsprocenten steg fra 23,5 til 24,0 og var presset
af det lavere præmieniveau.

Forbedringen i det forsikringstekniske resultat var hjulpet af
præmieforhøjelser og et højere afløbsresultat, Desuden hjalp den
milde vinter resultatet i 4. kvartal 2011 i forhold til den ekstra-
ordinære hårde vinter i slutningen af 2010. 4. kvartal 2011 var til
gengæld påvirket af de to storme Berit og Dagmar, der især ramte
Norge. Udsiften til vejrskader udgjorde samlet 51 mio. DKK. Brutto-
præmierne lå lavere i 4. kvartal 2011 i forhold til samme kvartal
2010. De mange præmietiltag blev gennemført som planlagt i løbet
af året, men med en stigende kundeafgang. Dette kom til udtryk
i fastholdelsesprocenten, der faldt både i den danske og i den
norske del af Erhverv Norden. Den negative påvirkning blev for-
stærket af et fortsat udfordrende økonomisk klima i specielt Dan-
mark, hvor antallet af konkursramte erhvervskunder var stigende.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 21

 

 

Industri Norden

€

Højdepunkter

+ Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 403 mio. DKK
i 2010 til 531 mio. DKK.

+ Combined ratio forbedret fra 92,6 i 2010 til 90,7.

+ Bruttopræmierne steg 0,8 % drevet af præmieforhøjelser.

Resultat

Industri Norden havde i 2011 et godt resultat, som blev opnået
trods skader i forbindelse med skybrud og et højt storskadeniveau.
Resultatet var dog samtidig positivt påvirket af afløb på tidligere
års hensættelser.

Præmieindtægten udgjorde 5.275 mio. DKK svarende til en vækst
på 0,8 %. I Danmark og Norge var væksten negativ med 0,8 % og
sammensat af præmiestigninger på eksisterende kunder og af
afgang inden for især personskadeforsikringer. Specielt kunder,
som betjenes af Trygs eget salgskorps, har en høj fastholdelses-
procent, hvilket skyldes anvendelsen af servicekoncepter og
løbende risikorådgivning. Dette er områder, som Tryg vil arbejde
yderligere på at udvikle i de kommende år. I forhold til mæglerne
vil Industri Norden arbejde med et forbedret servicekoncept med

ci rr

Resultat for Industri Norden
Mio. DKK

Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter
Bruttoomkostninger

Resultat af bruttoforretning
Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

22 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

fokus på blandt andet forbedrede svar- og produktionstider. Industri
Norden gennemførte præmietiltag i 2011 og havde herudover, i et
ellers konkurrencepræget marked, fokus på at fastholde lønsomme
kundeforhold uden at reducere præmierne. Dette lykkedes i stort
omfang. Renteniveauet var ligesom i 2010 lavt i 2011, hvilket især
havde betydning for Industri Norden på grund af en stor andel af
personskadeforretning med lang varighed.

Industrimarkedet var præget af konkurrence i 2011, men samtidig
er det Trygs vurdering, at der blandt de større aktører på det danske
og norske marked også er fokus på lønsomhed. Fokus på lønsom-
hed skal blandt andet ses i sammenhæng med, at kapitalmodeller
generelt vil fastlægge et større krav til kapital for industriområdet.
Dette skyldes især andelen af personskadebrancher herunder
arbejdsskade, da der for disse områder er et langt større kapital-
krav end til for eksempel løsøre-, bygning- og bilforsikringer. Dette
forhold forventes over tid, for markedet som helhed, at øge fokus
på lønsomhed i forhold til vækst.

Der er fortsat vækst i den svenske forretning. Den svenske del af Indu-
stri Norden er opdelt i en mindre industriportefølje med en præmie-
indtægt på 150 mio. SEK, som fortsat er i en opbygningsfase og en
mæglerbetjent erhvervsportefølje på 400 mio. SEK. For begge porte-
føljer er der stor fokus på lønsomhed både i forhold til eksisterende
portefølje og ny forretning, hvilket også gav en moderat vækst i 2011.

4. kvt. 2010 4. kvit, 2011 2010 2011
1.332 1.312 5,124 5.275
-1.044 71.197 "3.666 -4.251

7173 -165 -663 -643
115 -50 795 381
-31 61 -419 109

10 10 27 4l
94 21 403 531
87 189 326 630

78,4 91,2 71,5 80,6
2,3 -4,6 8,2 -2,1

80,7 86,6 79,7 78,5
13,0 12,6 12,9 12,2

93,7 99,2 92,6 90,7

 

 

Erstatninger

Erstatningsprocenten for 2011 udgjorde 80,6 og var påvirket

af skybrud, storskader og et højt niveau af afløbsgevinster.
Industriområdet påvirkes normalt ikke i så stort omfang af vejr-
skader, men ved skybruddet i Københavnsområdet blev også en
række større virksomheder ramt. Herudover var 2011 et år med
et forholdsvist stort niveau af storskader i forhold til et gennem-
snitligt år. Storskaderne udgjorde 636 mio. DKK brutto mod 357
mio. DKK i 2010.

Variationen i udgifter til vejrskader og storskader giver i sig selv
ikke anledning til gennemførelse af præmietiltag. På baggrund

af det konkrete forløb i 2011 er vurderingen dog, at der både for
vejrskader og storskader er tale om en negativ underliggende
udvikling, som skal modsvares i prissætningen inden for især
bygning- og løsøreforsikring. På den baggrund gennemfører Indu-
stri Norden præmieforhøjelser inden for produkter og segmenter
med en utilfredsstillende udvikling. Dette gælder blandt andet
bygningsforsikring i den norske del og inden for forsikring af
kraftværker, da dette område har haft en særlig utilfredsstillende
lønsomhed, I både den danske og norske del af porteføljen gen-
nemføres desuden tiltag på baggrund af kundernes individuelle
forløb. I den svenske del af industriporteføljen fortsætter den
selektive opbygning af forretningen, samtidig med at der
iværksættes lønsomhedstiltag inden for især motorforsikrings-
området i den mæglerbetjente del af porteføljen.

Forløbet af arbejdsskadeforsikring var også i fokus i 2011.
Trygs hensættelser inden for dette område tager særligt hensyn
til arbejdsskadeforretningens langvarige karakter, samt de
forhold at lovgivning og ændringer i praksis ved tilkendelser af
arbejdsskadeerstatninger kan medføre behov for øgede erstat-
ninger med tilbagevirkende kraft, 1 2011 blev udviklingen for-
bedret, og Tryg kunne på den baggrund frigive erstatningshen-
sættelser vedrørende tidligere år. Heri indgik også en reduktion
af den ekstraordinære hensættelse på 200 mio. DKK, som blev
foretaget i 3. kvartal 2010.

De samlede afløbsgevinster udgjorde 630 mio. DKK i 2011 mod
326 mio. DKK i 2010. Afløbsgevinsterne afspejler, at hensættel-
serne skal være tilstrækkelige ved negativ udvikling på ikke af-
sluttede skader. Når der ses bort fra afløbsgevinster fra tidligere
år, er de seneste års erstatningsniveau for arbejdsskade imidler-
tid stadig på et for højt niveau, når der tages hensyn til kapital-

kravet til denne type forretning. Industri Norden vil derfor fortsat
have fokus på at forbedre lønsomheden inden for dette område
gennem en kombination af præmietiltag og segmentering.

" Omkostninger

Omkostningsniveauet i Industri Norden blev yderligere forbedret

i 2011 med en omkostningsprocent på 12,2 mod 12,9 i 2010. Et
lavt omkostningsniveau er vigtigt på industrimarkedet - både for at
kunne fastsætte en konkurrencedygtig pris og for at kunne levere
et tilfredsstillende resultat til forrentning af kapitalen, som skal
medgå i dette forretningsområde. Det lavere omkostningsniveau

i 2011 blev blandt andet opnået gennem tilbageholdenhed med
genbesættelse af ledige stillinger. Industri Norden vil fremover

også blive påvirket af reduktion i aflønningen af salgskorpset som
beskrevet under Erhverv Norden.

 

EET ETT EET EDER DRUER SEND

Højdepunkter 4, kvartal 2011

Forsikringsteknisk resultat på 21 mio. DKK mod 94 mio. DKK
i samme periode 2010.

o.

Combined ratio på 99,2 mod 93,7 i 4. kvartal 2010.

Meget højt erstatningsniveau på baggrund af størskader
på 287 mio. DKK mod 149 i 4. kvartal 2010.

Vejrskader udgjorde 148 mio. DKK mod 19 mio. DKK
i samme periode 2010.

Resultatet for 4. kvartal udgjorde 21 mio. DKK og var især
påvirket af et højt storskadeniveau og afløbsgevinster, der
især kan henføres til personskadeforretning. Storskaderne
påvirkede combined ratio med 17,2 % mod 8,7 % i 2010. Det
højere niveau af vejrskader i kvartalet var påvirket af de to
storme Berit og Dagmar i Norge samt regulering af skybruds-
skader i Københavnsområdet i juli 2011. Præmievæksten var
negativ med cirka 3 %, hvilket især kan henføres til overskuds-
deling på en række ordninger på grund af et godt skadeforløb
og i mindre omfang en nettoafgang af kunder med baggrund
ide foretagne præmieinitiativer.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 23

1206064EogSR39509

 

Investeringsvirksomhed

Trygs investeringsvirksomhed omfatter både investering

i investeringsaktiver såsom obligationer, aktier og ejendomme
samt styringen af Trygs likviditet, Investeringsvirksomheden
er reguleret dels af lovgivning og dels af bestyrelsens
politikker og retningslinjer.

Investeringsporteføljen

Trygs primære fokus er at drive en lønsom forsikringsforretning,
og Trygs investeringsaktiviteter skal derfor understøtte dette
bedst muligt. Det betyder, at investeringsstrategien er baseret
på en lav investeringsrisiko, og at størstedelen af investerings-
aktiverne er sikre investeringsaktiver, primært obligationer.
Inden for de givne rammer er målet at maksimere afkastet

af investeringsporteføljen. I overensstemmelse med Trygs inve-
steringsstrategi opdelte Tryg i 2010 investeringsporteføljen

i to delporteføljer - en matchportefølje og en fri portefølje.

 

selskabets kapitalgrundiag. Denne investeres bredt i en porte-
følje af obligationer, aktier og ejendomme med henblik på at få
det bedst mulige afkast med en begrænset risiko. Principperne
for opdeling er nærmere beskrevet i Risikostyringsrapporten på
tryg.com/dk.

Investeringsresultat i 2011

Koncernens samlede investeringsportefølje på 43,0 mia. DKK
gav i 2011 et bruttoafkast på 2.010 mio. DKK, hvilket svarer til
et afkast på 4,8 % på gennemsnitlig investeret kapital i perio-
den mod 4,3 % i 2010.

Resultatet var negativt påvirket af kurstab på aktier, positivt

påvirket af kursgevinster på obligationer på grund af markant
faldende renter og et ejendomsafkast, der samlet også var posi-
tivt påvirket af det svagt stigende ejendomsmarked i Norge.

 

Matchporteføljen investeres således, at den matcher de for-
sikringsmæssige hensættelser. Da hensættelserne er diskonte-
rede, påvirkes de ligesom investeringsaktiverne af ændringer i
renteforholdene. Målet for matchporteføljen er bedst muligt at
neutralisere disse udsving, så påvirkningen på Trygs resultat
fra renteændringer bliver mindst muligt. Den fri investerings-
portefølje består af de øvrige investeringsaktiver, som svarer til

Det samlede investeringsresultat før andre finansielle indtægter
og udgifter ikke relateret til investering var 340 mio. DKK i 2011
mod 722 mio. DKK i 2010. Efter reguleringer af forsikringsmæs-
sige poster og andre finansielle poster udgjorde nettoinveste-
ringsafkastet 66 mio, DKK og var på trods af de svære markeds-
forhold på niveau med det forventede.

æl wT

Årets resultat af Inv

vi ENNS TEENS DOSSESSSNEE

 

esteringsvirksomhed

Afkast

Året Afkast 2011 Investeringsaktiver
Mio. DKK 2010 talt Match Fri 31.12.10 31.12.11
Obligationer, pengemarked, m.v. 1.185 1.858 1.706 152 34.317 37.232
Aktier: 261 "87 -87 2.179 1.816
Ejendomme?" 300 239 239 3.897 3.954
lalt 1.746 2.010 1.706 304 40.393 43.002
Kursreguleringer, ændret diskonteringssats -227 -760 -760
Overført til forsikringsteknisk rente -752 -852 -852
Investeringsafkast før andre finansielle poster 767 398 94 304
Andre finansielle indtægter og udgifter, investering -45 -58
Investeringsafkast 722 340
Andre finansielle indtægter og udgifter, ej investering & -152 "274
Samlet Investeringsafkast 570 66

:. I aktiebeholdningen er der inkluderet en eksponering på -44 mio. DKK solgt på futureskontrakter.

5. Fafkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme, som modposteres under 'Andre finansielle indtægter og udgifter, investering",
således at det viste afkast i alt svarer til investeringsafkastet ifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme.

Posten omfatter rente af driftslikvider og bankgæld, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster omkostninger ved

investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme.

-

24 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Langt størstedelen af den samlede obligationsportefølje, 80 %,
er placeret i obligationer med AAA-rating, 10 % i AA-ratede
og 9 % i A-ratede. Norske pengemarkedspapirer uden rating,
men med god kreditkvalitet, udgør 1 %.

Matchporteføljen

Matchporteføljen, der udelukkende består af obligationer og
indskud, gav i 2011 et afkast på 1.706 mio. DKK. Dette afkast skal
sammenlignes med de 1.612 mio. DKK, der vedrører overført forsik-
ringsteknisk rente og kursreguleringer som følge af ændret diskonte-
ringsrente, Det samlede mismatch i 2011 var 95 mio, DKK eller 0,3 %
af den samlede matchbeholdning.

Til diskontering af hensættelserne anvender Tryg en rentekurve
fastlagt af Finanstilsynet og baseret på renteniveauet i Euro-
området. Tryg matcher de fleste risikofaktorer, der påvirker
diskonteringskurven, men idet omkostningerne ved at matche
præcist i Euro-obligationer er væsentligt højere end for nordiske
obligationer, har Tryg primært afdækket i de lokale rentemarkeder,
især i Danmark og Norge. Som følge af uroen på obligations-
markederne i 2011 var der specielt i 3. kvartal 2011 en stor
efterspørgsel efter nordiske obligationer, og derfor medførte dette
en positiv afvigelse. Udover denne ekstraordinære påvirkning
opnåede Tryg i 2011 stort set en fuldstændig matching af de
forsikringsmæssige hensættelser, da de øvrige tre kvartaler havde

de forventede mindre udsving omkring 0. Der har dog i 2011
været større daglige og månedlige udsving end normalt. Usikker-
heden i Euro-zonen medførte faldende renter i blandt andet
Danmark. Finanstilsynet gjorde det muligt for forsikringssektoren
at anvende en alternativ diskonteringsrente. Tryg fravalgte denne
mulighed ud fra hensynet til mindre kompleksitet trods mulig-
heden for en kortsigtet gevinst.

3,4 % afkast i den fri investeringsportefølje

Den fri investeringsportefølje består hovedsageligt af aktier,
ejendomme og obligationer og gav et samlet bruttoafkast på
304 mio. DKK i perioden, svarende til 3,4 % på gennemsnitlig
investeret kapital. Den fri portefølje udgjorde ved udgangen af
2011 cirka 9,8 mia. DKK.

Aktieporteføljen, der er globalt diversificeret, gav et afkast på
787 mio. DKK, hvilket var tilfredsstillende, når man sammenligner
med udviklingen på de globale aktiemarkeder, men væsentligt
under vores forventninger ved indgangen til 2011.

Ejendomsporteføljen, der består af danske og norske ejen-
domme, gav et afkast på 239 mio. DKK eller 6,3 %, hvilket var
lidt bedre end forventet og lidt under resultatet for 2010. Selvom
renten er faldet meget i 2011, har det grundet udviklingen på
ejendomsmarkedet ikke haft så stor effekt som i 2010.

 

 

Kvartalets resultat af Investeringsvirksomhed Afkast Investerings-
. 4. kvt. Afkast 4, kvt, 2011 aktiver

Mio. DKK 2010 I alt Match Fri 31.12.2011

Obligationer, pengemarked, m.v. -162 432 366 66 37.232

Aktier 171 103 103 1.816

Ejendomme?! 123 68 68 3.954

lat 132 603 366 236 43.002

Kursreguleringer, ændret diskonteringssats 380 -196 -196

Overført til forsikringsteknisk rente -188 -176 -176

Investeringsafkast før andre finansielle poster 324 231 "6

Andre finansielle indtægter og udgifter, investering -18 -16 |. |. . BEEN

Investeringsafkast 306 215

Andre finansielle indtægter og udgifter, ej investering ? -40 -52

Samlet Investeringsafkast 266 163

2) I aktiebeholdningen er der inkluderet en eksponering på -44 mio. DKK solet på futureskontrakter,

bl I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme, som modposteres under 'Andre finansielle indtægter og udgifter, investering”,
således at det viste afkast i alt svarer til investeringsafkastet ifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme.

c) Posten omfatter rente af driftslikvider og bankgæld, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster omkostninger ved

investeringsvirksormhed samt modægning af afkast af domidilejendomme.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 25

1206064EogSR39510

 

Obligationsporteføljen var påvirket af de markante renteskift

i 2011 og gav et afkast på 152 mio. DKK, hvilket svarer til en
forretning på 4,1 %. Overordnet har porteføljen, der har en gen-
nemsnitlig varighed på kun cirka 1 år og omfatter en beholdning
af globale højrenteobligationer, således klaret sig tilfredsstillende.
Alle aktivklasser har bidraget med positiv performance og samlet
har porteføljeallokeringen givet et betydeligt bidrag til, at investe-
ringsresultatet samlet set blev som forventet.

Andre finansielle poster

Posten 'Andre finansielle poster" består af en række elementer,
der indgår i investeringsresultatet, En del af disse elementer er
forholdsvis forudsigelige, mens andre varierer mere. Som eksem-
pel er renteudgifter på Trygs ansvarlige lån, husleje på domicil-
ejendomme og renteindtægter på driftslikvider forudsigelige.
Andre poster med større variation omfatter valutareguleringer og
mismatch på inflationsafdækningen af arbejdsskadehensættelser.

I 2011 udgjorde andre finansielle poster -333 mio. DKK, heraf
-274 mio. DKK, der ikke vedrører investering. Især valutaafdækningen
afveg fra det normale og var cirka 100 mio. DKK højere i 2011 end i
2010. Udsvinget skyldtes især et højere renteniveau i norske kroner.

Fra 2012 vil Tryg ikke længere medtage afkastet af domicilejen-
domme og den tilsvarende tilbageførsel under andre finansielle
indtægter og udgifter. Desuden vil resultatet af inflationsswap
fremover være indeholdt i erstatningerne.

Total investeringsportefølje

Procent

 

Ø Realkreditobligationer Højrenteobligationer

26 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Fri investeringsportefølje

Procent

 

oO Statsobligationer €

€

Ansvarlig investering

Trygs investeringsaktivitet følger internationale retningslinjer
for ansvarlige investeringer.

Såfremt der er investeret i en virksomhed, der overtræder
menneskerettigheder, skader miljøet eller er involveret i børne-
arbejde, korruption eller produktion af klyngebomber, optages
der dialog med virksomheden om at ændre adfærd, eller den
pågældende investering sælges.

 

ææs mere på tryg.cosm/dk > CSR

Investeringsvirksomhed 4. kvartal 2011

Resultatet af investeringsvirksomhed før andre finansielle indtæg-
ter og udgifter udgjorde 215 mio. DKK. mod 306 mio. DKK i

4. kvartal 2010. Matchporteføljen havde et mismatch på 6 mio. DKK
og var således i fin overensstemmelse med målsætningerne for
denne del af porteføljen.

Den frie portefølje opnåede i 4. kvartal et resultat på 236 mio.
DKK, hvoraf resultatet på aktier udgjorde 103 mio. DKK, hvilket
især kunne henføres til, at aktier globalt steg med 8 %. Resulta-
tet af obligationer med videre i den fri portefølje udgjorde

66 mio, DKK og var påvirket af rentefald især i Danmark.

Matchportefølje

Procent

 

D Ejendomme

O Aktier oOo Bankindskud

 

 

 

 

Forventninger

Trygs målsætning er uændret en egenkapitalforrentning på 20 %,
som svarer til en combined ratio i niveauet 90 inklusive et even-
tuelt afløbsresultat og ved samme renteniveau som i 2010.
Tryg forventer at have en combined ratio i niveauet 90 i 2013
forudsat et forventet niveau af storskader og vejrskader.

For 2012 forventes en fortsat forbedring af combined ratio og
forsikringsteknisk resultat med baggrund i de væsentlige initiati-
ver, som er gennemført de seneste år, samt de planlagte tiltag,
som gennemføres i 2012.

Den isolerede effekt af præmietiltagene, før indregning af
udviklingen i erstatningsudgifterne, vurderes at ville være cirka
1,0 mia. DKK i 2012 sammensat af 600 mio. DKK, som vedrører
effekten af tidligere gennemførte tiltag og 400 mio. DKK, som
vedrører tiltagene, der gennemføres i 2012.

Tryg forventer en præmievækst på et lavere niveau end i 2011
- en vækst, der især vil være drevet af præmietiltag og påvirket af
den økonomiske udvikling på især erhvervs- og industrimarkedet.

Med de seneste erfaringer forventes niveauet for både vejr- og
storskader at blive højere i 2012 i forhold til, hvad Tryg tidligere
har forudsat for et normalt år. Det højere forventede niveau for
vejrskader, skyldes specielt de hyppigere og voldsommere
skybrud.

 

Omkostningsprocenten forventes at falde i 2012. Dette
forventes blandt andet opnået ved optimering af processer i
erhvervsområdet, distribution og inden for stabsområder.

Tryg opdelte i 2010 investeringsporteføljen i to — en match-
portefølje, der udelukkende skal matche forsikringshensæt-
telserne, og en fri investeringsportefølje. Ved renteændringer
balanceres kursudsving på matchporteføljen af en modsvaren-
de renteeffekt på de diskonterede hensættelser, hvorfor den
umiddelbare effekt på regnskabsresultatet er neutral.

Til gengæld vil en rentestigning give et højere, løbende forsik-
ringsresultat som følge af en højere diskontering af erstat-
ningerne,

Det forventede afkast på aktie- og ejendomsporteføljen
forventes at blive henholdsvis 7 % og 6 %. Obligationsporte-
føljen forventes at generere et afkast på 1,4 % på den fri
portefølje, mens matchporteføljen ventes at skabe et afkast
på cirka 2,3 %.

Som for tidligere år forventes Trygs kapital også i 2012

at ligge betydeligt over de kapitalkrav, som de kommende
Solvency il-regler vil pålægge forsikringsbranchen, Koncernens
egen målsatte kapital bygger på Standard & Poor's 'A-' rating,
hvortil Tryg har lagt en sikkerhedsmargin på 5 %.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 27

1206064EogSR39511

 

 

 

   

 

 

ILA

 

 

br

 

 

ERE,

 

 

 

 

Strategi

Trygs vision er at blive oplevet som Nordens ledende
tryghedsleverandør. Denne vision indebærer både at
fastholde og udvikle de rigtige kundeleverancer, at
sikre en kompetent og effektiv organisation og leve
op til ambitiøse finansielle målsætninger, For at nå
dette skal de strategiske initiativer være målrettede
og fokuserede. Som tryghedsleverandør tilbyder Tryg
en komplet pakke af produkter og serviceydelser,
hvilket stiller store krav til distribution, processer,
it-systemer og skadebehandling.

Lønsom forsikringsforretning

Tryg har et ambitiøst økonomisk mål om en egenkapitalforrent-
ning på 20 %. En nødvendig forudsætning for at levere en
lønsomhed på dette niveau er et stærkt fokus på lønsom drift
af forsikringsvirksomheden.

Trygs primære virksomhed er skadeforsikring, og det er fra drif-
ten af denne, Trygs resultater opnås. Investeringsvirksomheden
er en integreret del af driften og drives med fokus på at støtte
forsikringsvirksomheden. Dette søres ved primært at investere

i aktiver med stabile afkast og lav risiko, der modsvarer de for-
sikringsmæssige forpligtelser.

Lønsomme forsikringsprodukter er afhængige af den rette
sammenhæng mellem pris og risiko. Tryg forbedrer og opdaterer
løbende tariffer og segmenteringsmodeller og har i 2012 spe-
cielt fokus på at forbedre evnen til at agere hurtigt i forhold til
udvikling i risikobilledet. Forholdet mellem pris og risiko påvirkes
også af arbejdet med skadeforebyggelse. Skadeforebyggel-

sen skal både reducere Trygs skadeudgifter ved at forebygge,
så skader ikke opstår, og ved at begrænse virkningerne efter
skaden er sket.

Loyale kunder med præference for Tryg

Leverance af de rigtige produkter er en forudsætning for, at Tryg
når sine mål. Tryg skal imødekomme kundernes tryghedsbe-
hov fra første dag og gøre det på en måde, så de vedbliver at
foretrække Tryg som tryghedsleverandør og gerne agerer som
ambassadører ved at tale positivt om og anbefale Tryg til andre.
Med den fælles nordiske brandplatform, der blev introduceret

i 2010, har Tryg fundamentet til at udvikle sin position i de
nordiske forsikringsmarkeder.

30 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Det er Trygs mål at have en høj kundetilfredshed. Kundeople-
velsen skal være i centrum, og fokus vil forsat være på skade-
behandling, skadeforebyggelse og høj kvalitet i produkter og
service. Kunderne skal informeres om skadeforebyggende
tiltag og opleve hurtig svartid, når skaden er sket, Kunden
skal desuden sikres den korrekte præmie, og der vil være øget
fokus på prisdifferentiering og hurtigere præmietilpasninger,
når risikoen ændres.

Kundekommunikation foregår i stigende grad online og via
mobiltelefoner og sociale medier. Det er vigtigt, at Tryg møder
kunderne på deres betingelser ved i stigende grad at kommu-
nikere digitalt og levere ydelser, som er tilgængelige, hvorend
kunderne befinder sig.

vi er tilgængelige for vores kunder degnat
rundt online og i vores alarmcentral, hvor
vi hjælper kunder med akut hjælp, når
uheldet er ude.

Trygs indsats inden for Corporate Social Responsibility (CSR)

dækker fire temaområder.: klima, inklusion, trivsel og forebyggelse.

I Tryg er CSR-aktiviteter en integreret del af både forsikrings-
forretningen og investeringsaktiviteterne,

Effektiv værdiskabelse

Tryg har fokus på effektiviseringer og på at reducere omkost-
ningsniveauet. I de kommende år skal programmet Tryg

ar

Trygs fokusområder

Fokusområder i Trygs strategi for at opfylde Trygs vision
og målsætninger:

+ Forbedre lønsomheden i Erhverv Norden gennem produkt-
udvikling, segmentering og effektive processer.

+ Forbedre lønsomheden i Sverige og Finfand.

Forbedre 'Time to Market' - agere hurtigere i forhold til

udvikling i risikobilledet.

+ Reducere omkostninger gennem effektivisering af processer,
it-drift og indkøb.

 

 

 

 

Transition udvikle en ny nordisk forretningsplatform, som skal

forbedre effektiviteten og reducere produktkompleksiteten.
Dette vil blandt andet ske ved en markant forbedring af kunder-
nes muligheder for selvbetjening både i skadesituationen og
ved service af deres forsikringer. Den nye platform skal således
samtidig bidrage til at forbedre kundeoplevelsen og føre til øget
kundefastholdelse.

Ved procesforbedringer, fokus på skadeforebyggelse og indkøb
vil skadeudgifterne blive reduceret. Som led i dette arbejde blev
projektet Next Level Sourcing iværksat i 2011, der i løbet af de

kommende år vil udmunde i en række effektiviseringer.

Gennem fokus på partneraftaler, geografisk repræsentation,
outsourcing og onlinesalg vil omkostning pr. salg blive reduceret.
Distributionsomkostninger skal reduceres gennem yderligere
selvbetjeningsløsninger i Privat Norden og Erhverv Norden,
inklusive partneraftaler.

intensiveret fokus på effektiviseringer og ved kontinuerligt at øge
porteføljen pr. medarbejder vil Tryg forbedre omkostningsprocen-
ten årligt,

 

Attraktiv arbejdsplads

Kompetente medarbejdere med et højt engagement er en
forudsætning for høj kundetilfredshed, og Tryg ønsker at have
en meget høj jobtilfredshed blandt medarbejderne. At kunne
tiltrække de bedste medarbejdere og nye talenter er en vigtig
faktor i forhold til at nå ambitiøse mål. Tryg ønsker derfor at
være en attraktiv arbejdsplads og være | stand til at tiltrække
kompetente medarbejdere.

Tryg fokuserer på medarbejdernes trivsel
og udvikling og stræber efter kontinuerligt
at udvikle sig som en attraktiv arbejdsplads.

Det skal sikres, at ledelsen og medarbejderes kompetencer
udvikles i takt med de skiftende kompetencebehov, som er
nødvendige. Tryg anser desuden diversitet i medarbejder-
staben som en konkurrencefordel.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 31

1206064EogSR39513

 

 

 

 

Nøgletalsoversigt - KPI (Key Performance Indicators |

 

 

(indeks)

    
 

 

2007: 101,4 2008: 17,1
2008: 101,5 2009: 17,2
2009: 100,9 2010: 17,0
2010: 100,4

% 0 2011: 100,3 2011: 16,8

Antal kunder,
der fornyer deres

Administrations-
og erhvervelses-
forsikringer årligt. omkostninger i

procent af brutto-

præmieindtægter.

 

   

 

2007: 84,4
2008: 88,2
2009: 92,2
2010: 98,8

2011: 93,5

Summen af
erstatnings-
procent brutto,
nettogenfor-
sikringsprocent
og omkostnings-
procent brutto.

Tryg har fastlagt en række indsats- og resuitatmål kaldet KPr'er
(Key Performance Indicators), som fortæller om retning og
hastighed for opfyldelsen af de strategiske målsætninger, hvor
det samtidig er vigtigt at sikre en passende balance mellem kort-
og langsigtede mål og mellem indsatser og resultater. | forhold
til 2010 er antallet af KPi'er reduceret, så målene for koncernen

32 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

     
      
     
   

(indeks) 2007: 100

2009: 100 2008: 100 2008: 9,3
2010: 102 2009: 103 2009: 22,5
2010: 102 2010: 6,6
2011: 104 2011: 103 2011: 13,1
indeks for Indeks for medar- — Årets resultat i

kundetilfredshed,
når kunden har

bejdertilfredshed
målt med en årlig

procent af den
gennemsnitlige
oplevet skade-

medarbejder- egenkapital.

behandling. undersøgelse.

står klart og er enkle at kommunikere til og anvende for organi-
sationen. Valget af KPI'er er en løbende proces, hvor KPI'erne kan
udskiftes eller ændres. I forbindelse med ledelsesskiftet i 2011
blev strategien ændret, hvilket afspejler sig i de valgte KPr'er.
Hovedfokus er lønsom drift af Tryg, mens ambitionen om top-
linjevækst er aftaget.

  

 

 

   

 

 

 

 

Forsikrinesmarkedet

Det nordiske forsikringsmarked er kendetegnet ved
høj koncentration. Få selskaber med forholdsvist store
markedsandele og med tilstedeværelse i flere af de
nordiske lande dominerer landskabet. De fire største
selskaber har en samlet nordisk markedsandel på 47 %,
mens de fire største selskaber i hvert af de nordiske
lande dækker mellem 62 % og 79 % af de respektive
markeder. I 2011 udgjorde de samlede præmieindtæg-
ter for hele det nordiske marked cirka 170 mia. DKK.

2011 var især plaget af den aktuelle gældskrise i Euro-zonen
og den generelle økonomiske recession. Internationale inve-
storer søger i stigende grad mod de nordiske markeder med
faldende renteniveauer til følge. Dette har dog ikke gjort det
nemmere for virksomhederne at skaffe finansiering til drift og
investeringer. 2011 var præget af et stigende antal konkurser,
hvilket især påvirker forsikringsselskaberne inden for erhvervs-,
landbrugs- og industrisegmenterne.

Flere af de nordiske lande, især Danmark og Norge, var i 2011
ramt af ekstreme vejrbegivenheder som store skybrud og
oversvømmelser med mange skader til følge. De fleste, især
danske selskaber, har tidligere gennemført præmieforhøjelser,
men de mange vejrskader har medvirket til fortsatte over-
vejelser omkring pris i forhold til risiko - særligt i relation til
forandringer i klimaet.

Det nordiske marked havde fortsat et udpræget fokus på
lønsomhed i den underliggende forretning. En adfærd som
formentlig vil fortsætte de næste par år.

I Danmark vil en række lovændringsforslag kunne påvirke
vilkårene for forsikringsselskaberne. Et par af disse relaterer
sig til den seneste Finanslov. På arbejdsskadeområdet betyder
forslaget om øget pensionsalder, at forsikringsselskaberne skal
styrke reserverne, idet længden på løbende ydelser forlæn-
ges. Samtidig bliver arbejdsskadeforsikring belagt med en
afgift på 13,5 %. Afgiften vil formentlig betyde, at forsikrings-

34 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

selskaberne er nødt til at øge præmierne og samtidig styrke
reserverne til fremtidige erstatninger. Endelig vil forslaget om at
fjerne fradragsretten på sundhedsforsikring gøre det sværere for
selskaberne at sælge sundhedsforsikringer fremover.

I Norge har de etablerede forsikringsselskaber de seneste år

i stigende grad oplevet konkurrence fra mindre og nyetablerede
selskaber. Selskaber som Frende, DNBNOR og Storebrand har
med omfattende og prisfokuseret markedsføring været med til at
øge konkurrencen og presse priserne — især på privatmarkedet.

Tryg i markedet

Som det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden bliver
Tryg selvsagt påvirket af udviklingen i det nordiske forsikrings-
marked, men samtidig er Tryg også med til at præge denne
udvikling.

Den igangværende udvikling mod bedre prissætning i forhold til
risikoen vil fortsætte, og Tryg vil, i lighed med flere af de øvrige
selskaber, afsøge mulighederne for i større grad at tage højde
for mere specifikke risikofaktorer i prissætningen - herunder for
eksempel vejrmæssige forandringer. Arbejdet med at forbedre
balancen mellem pris og risiko vil ske samtidig med, at kunderne
til stadighed bliver tilbudt de bedste produkter til deres behov
samt oplever tryghed øg service i kontakten til Tryg - både i den
løbende rådgivning og skadesituationen.

| 2011 ramte den finansielle krise i særlig grad Europa og på-
virkede den generelle økonomiske situation negativt. Dog var
forsikringsbranchen - især i det meget modne nordiske marked
- generelt ikke særligt følsom over for økonomiske konjunkturer.
Specielt privatkundernes behov for forsikring og tryghed i hver-
dagen blev ikke nævneværdigt påvirket af økonomiske konjunk-
turer, snarere tværtimod. Tryg led derfor ikke i større grad under
den økonomiske udvikling i 2011.

Udover arbejdet med prissætning i forhold til risiko har også
effektiviseringer af interne processer, særligt i forbindelse med

 

 

Markedsandele i Danmark

ED hva

CJ am. Brand
ØG ir

oO Codan

O Topdanmark
O Gjensidige

LS,
Å,d Øvrige

Procent

3 Moderna
(ea Folksam
ae Lånsforsåkringar

 

Kilde: De officielle markedstatistikker fra de pågældende lande.

skadebehandling, været et fokusområde. I den forbindelse for-
ventes det, at projekterne Tryg Transition og Next Level Sourcing
vil medvirke til effektiviseringer og procesforbedringer, som vil bi-
drage til en forbedret indtjening i den underliggende forretning
og sikre, at Tryg fortsat kan drive en effektiv forsikringsforretning
i et omskifteligt marked.

1206064EogSR39515

Markedsandele i Norge

NE

Gå Tryg

OG Gjensidige
re Sparbank 1

Procent

 

CD Tryg 2)
(3 Tapiola
oO Fennia
OF

OG Pohjola

fø ma å
1. Øvrige

Procent

 

2) Estimeret markedsandel for privatmarkedet er over 5 %.

Tryg har en stærk position på det nordiske marked og vil fortsat
forbedre og udvikle eksisterende salgskanaler, således at et højt
serviceniveau og effektiv tilgang til Trygs produkter sikres. Trods
øget konkurrence på visse markeder forventes det således, at
Tryg kan bevare sin markedsandel i de fire nordiske lande.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 35

 

 

 

kunder og produkter

Som et af de største forsikringsselskaber i Norden tilbyder Tryg
en bred palette af forsikringsprodukter til både privatpersoner
og virksomheder. Tryg udvikler løbende nye produkter og tilpas-
ser kontinuerligt eksisterende tryghedsløsninger til kundernes
behov og udviklingen i samfundet, Tryg anser innovations-
arbejde som et vigtigt strategisk redskab til vækst og forstærk-
ning af positionen som Nordens ledende tryghedsleverandør.
Resultater opnået gennem innovative tiltag fornyer og udvikler
Tryg. Tryg vil opleves som et selskab med blikket rettet fremad.
Kunderne skal opleve, at deres grundlæggende behov for tryg-
hed er dækket - også i fremtidens samfund.

Tryg sælger forsikringer gennem egne salgskanaler og
gennem partnere som Nordea. Det er en vigtig del af Trygs
distributionsstrategi at være tilgængelig der, hvor kunder
ønsker det, samt at hovedparten af distributionen sker via
egne salgskanaler.

Kundesegmentering

Det er vigtigt for Tryg, at kunderne tilbydes produkter af høj
kvalitet til en pris, der matcher risikoen og kundens behov.
Dette er et område, hvor fokus er skærpet i det seneste år.
Tryg vil bruge flere relevante parametre i prissætningen, så
prisen afspejler risikoen bedre.

Som tryghedsleverandør ønsker Tryg desuden at levere samlede
løsninger til kunderne. Behovet for forsikringer ændrer sig
gennem livet, og derfor behandles for eksempel privatkunder
forskelligt i forhold til den livsfase, kunden befinder sig i.

Livsfaserne er karakteriseret ved forskellighed i aktivitetsniveau,
samlivsform, arbejdsliv, økonomi og tryghedsbehov. Segmen-
teringen betyder, at Tryg i bedst mulig udstrækning kan tilbyde
rådgivning og løsninger, der matcher kundernes konkrete behov,
og som passer til de forskellige faser og situationer i livet. På
samme tid skaber den målrettede rådgivning og individuelle
service endnu mere tilfredse kunder og forbedrer mulighederne
for salg. Samtidig skal det også være klart for kunden, at det
kan betale sig at samle forsikringerne hos Tryg.

Kundefordelsprogrammet består af følgende:

+ Rabat på forsikringer

+ Fordele (for eksempel Tryg vejhjælp, psykologisk
krisehjælp, underforsikringsgaranti)

36 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

+ Produktfordele (for eksempel gratis medforsikring
af ledsager på rejseforsikring)

+ Rabat på forskellige tryghedsprodukter
(for eksempel! tyverialarm, antivirus program)

 

På tryg.dk er det muligt at sammensætte sit forsikringsbehov,
beregne pris, bestille tilbud samt anmelde skader. På trygheds-
raadgiveren.dk kan interesserede blandt andet teste deres viden
om tyveri, brand og vandskade samt finde gode råd om, hvordan
man sikrer sit hjem, sin familie og det, man holder af.

Kundeløftet 'Hjælp 24/7'

I de seneste år har Tryg arbejdet målrettet med at synliggøre tryg-
hedsleverancerne med henblik på en tydelig positionering af Tryg
som tryghedsleverandør. I 2011 lancerede Tryg kundeløftet Hjælp
24/7, hvor kunderne kan ringe til Trygs alarmcentrl og få hjælp

24 timer i døgnet. Som udgangspunkt skal alarmcentralen håndtere
akutte skader, men det er kundens vurdering. Kunderne har nu fået
mulighed for at kontakte Tryg, når de ønsker det, hvilket er et vigtig
parameter i god kundebetjening.

Kundetilfredshed

Det er vigtigt løbende at følge op på kundemes oplevelse af Trygs
samlede service. Dette foretages af EPSI, der er en uafhængig non-
profit organisation. Kundeloyalitet måles på en skala fra 1-100, og
både kundeloyalitet og -tilfredshed inden for forsikring er generelt
høj i de nordiske lande i forhold til andre lande i Europa.

1 2011 viste målingerne af kundetilfredshed og -loyalitet i Norden,
at vurderingen af branchen generelt steg fra 73,0 i 2010 til 73,6 i
2011, hvor Finland og Danmark havde den højeste kundetilfredshed.

I Danmark havde Tryg den højeste kundetilfredshed blandt de fire
største selskaber og oplevede en stigning i kundetilfredsheden fra
75,3 i 2010 til 76,4 i 2011. Til sammenligning faldt brænchegen-
nemsnittet i Danmark med 0,3 procentpoint til 75. På imagefronten
steg Tryg også pænt fra 70,7 til 74,8 mod branchens gennemsnit
på 73,4. I Norge steg kundetilfredsheden fra 68,0 i 2010 til 72,0i
2011, hvilket er over branchens gennemsnit på 71,0, som steg 3
procentpoint i forhold til 2010-målingen.

Eksempler på nye produkter
1 2011 lancerede Tryg, som det første selskab, en Europaforsik-
ring. Forsikringen tilbydes primært til kunder, som har deres

 

 

c

Produktoversigt

Bilforsikringer

Bilforsikringer udgør 33 % af de samlede præmieindtægter og be-
står af en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker skader, som
kunden påfører andre personer eller ting, og en frivillig kaskofor-
sikring, som dækker skader på kundens egen bil ved påkørsel,
brand eller tyveri.

I Danmark er Tryg Vejhjælp, der dækker assistance såsom bugse-
ring og starthjælp, inkluderet i konceptkunders bilforsikring,

Brand og løsøre - Privat

Brand- og løsøreforsikringer til private udgør 23 % af de samlede
præmieindtægter og omfatter blandt andet villa- og indboforsik-
ringer.

Villaforsikringen dækker skade på huse som følge af blandt andet
brand-, storm- og vandskader, retshjælp og kundens ansvar som
husejer. Mens indboforsikringen dækker tab af eller skade på privat
indbo og indeholder en række tillægsdækninger som dækning for
værdigenstande, der midlertidigt befinder sig uden for hjemmet,
retshjælp og kundens ansvar som bruger af ejendommen.

Ulykkestorsikringer

Ulykkesforsikringer udgør 9 % af de samlede præmieindtægter og
dækker personskader og dødsfald opstået i forbindelse med ulyk-
kestilfælde. Erstatningen udbetales som et engangsbeløb og skal

hjælpe kunden med de økonomiske følger af en ulykke og dermed
aflaste kundens ændrede hverdag.

Brand og løsøre - Erhverv

Brand- og løsøreforsikringer til virksomheder, der omfatter byg-
ningsforsikringer, udgør 14 % af de samlede præmieindtægter og
dækker tab af eller skade på erhvervskunders bygninger, lager el-
ler inventar. Derudover yder Tryg dækning for driftstab i forbin-
delse med dækkede skader.

hovedaktiviteter i Skandinavien, men med mindre datter-
selskaber i udlandet. Forsikringsløsningen er målrettet små
og mellemstore virksomheders behov og tilpasset i forhold

til lokale forsikringsforhold i de respektive lande. Europa-
forsikringen er kendetegnet ved enkelthed, hvilket giver
kunden et godt overblik. Til de store industrivirksomheder,
der arbejder globalt, har Tryg et eksklusivt samarbejde med
AXA Corporate Solutions, der er repræsenteret i omkring 90
lande. Gennem dette samarbejde tilgodeses de store industri-
kunders behov for at kunne udstede forsikringer lokalt

1206064EogSR39516

Arbejdsskadeforsikringer

Arbejdsskadeforsikringer udgør 6 % af de samlede præmieindtæg-
ter og dækker personskader på medarbejdere forårsaget af arbej-
det (i Norge også erhvervssygdomme). Arbejdsskadeforsikringen
er lovpligtig og dækker virksomheders medarbejdere (bortset fra
offentligt ansatte og ansatte i enkeltmandsvirksomheder).

Tryg arbejder med konceptet aktiv skadebehandling, hvor en tæt
dialog med skadelidte sikrer optimal behandling. Teamet omkring
aktiv skadebehandling består af skadebehandlere, socialrådgivere,
jurister, arbejdsmedicinere, ortopædkirurger og et psykolognet-
værk. Aktiv skadebehandling har tre vindere: virksomheden,
skadelidte og Tryg i form af kortere sygeperioder, bedre selvværd
for den tilskadekomne og færre udgifter.

Erhvervsansvarsforsikringer

Erhvervsansvarsforsikringer udgør 4 % af de samlede præmieind-
tægter og dækker forskellige former for ansvar som for eksempel
erstatningsansvar, som et selskab pådrager sig under udøvelse af
virksomhed eller i forbindelse med deres produkter eller erstat-
ningsansvar for liberalt erhvervsdrivende.

Transportforsikringer

Transportforsikringer udgør 2 % af de samlede præmieindtægter
og omfatter skader på forsendte varer som følge af transportmid-
lets sammenstød, kæntring eller nedstyrt,

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer udgør 2 % af præmieindtægterne. Forsikring-
en dækker udgifter til undersøgelse, behandling, medicin, operation
og genoptræning på et privat behandlingssted. Stigende sund-
hedsudgifter og ventetider i det offentlige system har de seneste
år givet en betydelig efterspørgsel på sundhedsforsikringer. Væk-
sten i sundhedsforsikringer forventes at aftage, da den nye rege-
ring har fjernet skattefradraget på de arbejdsgiverbetalte ordninger.

og herved følge de enkelte landes lokale lovgivning samt
lokale skatte- og afgiftsregler.

Miljøforsikring var et andet tiltag, der blev lanceret til erhvervs-
og industrikunder i 2011. Forsikringen dækker det ansvar,

en virksomhed pådrager sig i forbindelse med en miljøskade.
Virksomheder kan blive ansvarlige for et forureningsudslip,
uanset om virksomheden bærer skylden, og det er her, Trygs
nye miljøforsikring giver kunden ekstra tryghed og dækker
blandt andet omkostningerne til reetablering af naturen.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 37

 

 

 

POSEN

 

 

 

 

 

 

 

SK EReen

j:

EDEN e
EEK Sat
RENSET,

BREDTE RE:

NEN av
Sneen
VOLDEN

aL
ET d

BE
AN

dr

En

Se

 

 

 

mig

NE

ilter

DE

 

 

 

 

 

 

Kapital- og risikostyring

Kreditvurderinger
Pr. 31. december 2011

Tryg Forsikring A/S
Tryg Garantiforsikring A/S

Trygs kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse
for, at koncernen kan overtage og sprede risici fra kunderne.
Grundlaget for dette er, at kapitalplanlægningen er tilpasset
koncernens risikoprofil under hensyn til naturlig vækst. Tryg

ønsker at have den nødvendige kapital, men heller ikke mere.

Dette grundlæggende syn fastlægger dermed også udbytte-
politikken.

Risikobaseret kapitalstyring
Tryg søger igennem kapital- og risikostyring at sikre finansiel
styrke og fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i:

2 Trygs interne kapitalmodel
8 Den kommende Solvency I! standard model
+ Standard & Poor's standardmodel ('A-' niveau)

Alie tre modeller opgør kapitalbehovet baseret på Trygs
aktuelle risikoprofil. Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 %
sikkerhedsniveau, hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau
statistisk set vil være utilstrækkeligt én gang over en 200 årig
periode,

Tryg har valget at få foretaget en ekstern kreditvurdering hos
kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's, der foretager en
årlig interaktiv kreditvurdering.

Trygs målsatte kapital er i dag fastsat i forhold til at skulle
understøtte selskabets 'A-' kreditvurdering hos Standard &
Poor's. Derudover tillægger Tryg yderligere en målsat buf-
fer på minimum 5 %. Ved udgangen af 2011 havde Tryg en
faktisk buffer på 9 % i forhold til kravet for en 'A-" kredit-

vurdering, og efter foreslået udbytte vil bufferen udgøre 5 %.

40 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Standard & Poor's Moody's
'A-'/stable A2
'A-'/stable na.

Tryg har endvidere fået foretaget en kreditvurdering af kredit-
vurderingsbureauet Moody's. Da Standard & Poor's er det
førende kreditvurderingsinstitut inden for forsikring, har Tryg
besluttet alene at anvende Standard & Poor's fra 2012.

Udover krav fra kreditvurderingsbureauerne stiller de danske
myndigheder krav om aktiv kapitalstyring gennem opgørelse

af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er en forløber til de
fremtidige Solvency li-regler. Trygs opgørelse af Individuelt
Solvensbehov er baseret på koncernens interne kapitalmodel,
der beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk
sammensætning af forretningen, lønsomhed, hensættelses-
profil, genforsikringsbeskyttelse, investeringssammensætning
samt scenarier for den yderligere risiko, man kan opleve i

særligt stressede situationer. Opgørelsen tager højde for den
geografiske diversifikationseffekt og for effekten af den valgte
investeringspolitik, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen
matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede hensæt-
telser, således at Trygs nettorenterisiko for praktiske formål er
ubetydelig. Det individuelle solvensbehov opgøres kvartalsvist
og indberettes til Finanstilsynet. Det individuelle solvensbehov
var 6.320 mio. DKK ved udgangen af 2011 mod 6.077 mio. DKK
ved udgangen af 2010. Med et kapitalgrundlag på 8.190 mio. DKK
har Tryg en overdækning i forhold til dette på 1.870 mio. DKK.

Indførelsen af Solvency i! vil stille skærpede krav til den måde,
forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder
bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Tryg har i
en årrække arbejdet med at tilpasse selskabet til disse krav. Det
indebærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovilligheden og
rammerne for risikostyringen samt løbende gennem opfølgning
og rapportering vurderer den samlede risiko i koncernen og det

 

 

 

Download

 

 

 

 

Risikostyrings-
rapporten
Ansvarlige lån
Beløb Udløbsår Afdragsprofil Rente
150 mio. EUR 2025 Afdragsfrit 4,50 %
65 mio. EUR 2032 Afdragsfrit 5,13 % over EURIBOR 3M >

3) Indtil 30. juni 2012.
Se i øvrigt note 1 på side 89.

afledte kapitalbehov. | efteråret 2011 fik bestyrelsen desuden
foretaget en såkaldt ORSA ("Own Risk and Solvency Assessment'),
som er en systematiseret og omfattende egen vurdering af
koncernens risiko og solvens. En sådan vurdering bliver et krav
under Solvency IL.

Direktionens ansvar for den samlede risiko- og kapitalstyring
forvaltes til daglig gennem et risikostyringsmiljø, hvor områder-
ne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsri-
siko samt operationel risiko forvaltes af særskilte underkomitéer.

Se desuden Risikostyringsrapporten

   

+ på tryg,.com/dk > Download

Kapitalstruktur

Trygs kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig fånekapital.
Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en
optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenka-
pital, kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital
vurderes forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer.
Myndighederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre
basiskapital, som primært består af egenkapital fratrukket
immaterielle aktiver, diskonteringseffekt og andre lovpligtige
korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital med op til 25 % af
Solvency I-kravet, Standard & Poor's arbejder med begrebet
Total Adjusted Capital (TAC), hvor ligeledes immaterielle aktiver
fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapi-
tal generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital.

1 2005 optog Tryg et 20-årigt ansvarligt obligationslån på
150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog
Tryg i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån med

1206064EogSR39518

udløb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 %
af Tryg. Trygs samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på
cirka 215 mio. EUR. Samlet udgjorde gælden 18 % af egenkapita-
len ved slutningen af 2011, og renteudgiften i 2011 var på

83 mio. DKK.

Genforsikring

Genforsikring er et væsentligt værktøj til at beskytte Trygs
kapitalgrundlag. Behovet for genforsikring vurderes løbende

på baggrund af Trygs interne kapitalmodel, hvor genforsikrings-
præmien sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov,

man vil kunne opnå, og prisen på kapital.

Et eksempel på en sådan vurdering er indgåelsen af en tvær-
gående genforsikringsdækning i 2011. Dækningen omfatter
sammenfald af naturskadebegivenheder, såsom vinterskader
og skybrud, med en aggregeret egenregning på 400 mio. DKK
og en aggregeret dækning på 500 mio. DKK.

 

Kapitalaflastning

 

 

Kapital-
Mio. DKK Selvbehold Kapacitet aflastning
Katastrofe 141 5.500 1.2128i
Tværgående 400 500 agg.
dækning
Bygning/løsøre 50 Ulimiteret 193
(Pr. risiko)

3) Inklusive tværgående dækning.
Tabellen viser kapitalaflastningen ved udvalete genforsikringprogrammer.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 41

 

 

Naturkatastrofer, storskader og for eksempel terrorbegiven-
heder er den primære trussel mod kapitalgrundlaget som følge
af forsikringsbegivenheder. Som følge heraf er der tegnet
katastrofegenforsikring med en kapacitet på 5,5 mia. DKK.

Ved skader i intervallet 100-175 mio. DKK stiger egenregningen
fra 100 mio. DKK til 141 mio. DKK. Ved skader større end

175 mio. DKK er egenregningen maksimalt 141 mio. DKK.

Kapaciteten er bestemt ved modellering således, at den stati-
stisk set vil vise sig utilstrækkelig mindre end én gang over en
250-årig periode. Herudover er der købt katastrofedækning for
personskader, der udspringer af samme begivenhed herunder
terror. Kapaciteten udgør 1,5 mia. DKK med en egenregning
på 50 mio. DKK. Terrorbegivenheder er tillige omfattet af en
national garantiordning på det danske marked.

42 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Endvidere købes genforsikring for enkeltrisici, således at egen-
regningen ikke overstiger 125 mio. DKK for den første skade og
50 mio. DKK for efterfølgende skader.

Stigningen i Trygs egetbehold fra 100 mio. DKK inden for både
katastrofegenforsikring og enkeltrisici til henholdsvis 140 mio. DKK
og 125 mio. DKK er besluttet ud fra prissætningen på genfor-
sikringmarkedet. En yderligere dækning svarende til program-
met i 2010 ville stort set have samme pris som den yderligere
dækning.

Finansiel fleksibilitet

Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for strategiske over-
vejelser og sikre muligheden for yderligere kapitaltilførsel. De
strategiske overvejelser bliver hvert år behandlet i en kapital-

 

 

plan, hvori det testes at, og i hvilket omfang, kapitalen kan
understøtte Trygs strategi. Muligheden for yderligere kapi-
taltilførsel er beskrevet i Trygs kapitalnødplan, der beskriver
tiltag, som på kort sigt kan bringes i anvendelse for at forbedre
koncernens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt.

Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget ved yderli-
gere optagelse af ansvarlig lånekapital. I forhold til de lokale
danske solvensregler er det fulde potentiale for ansvarlig
lånekapital allerede udnyttet med 848 mio, DKK. I forhold til
Standard & Poor's kapitalmodel kan den ansvarlige lånekapital i
slutningen af 2011 øges med 879 mio. DKK efter udbytte. Her-
til kommer muligheden for at øge den faktiske kapital gennem
kapitaludvidelser.

Solvency li-implementering

I løbet af 2011 er der opstået tvivl om ikrafttrædelsesdatoen for
Solvency II, der bestemmer de fremtidige solvensregler på for-
sikringsområdet. Fra flere sider anses nu begyndelsen af 2014
som den mest sandsynlige ikrafttrædelsesdato for Solvency
li-direktivet, som stiller både kvantitative og kvalitative krav til
forsikringsselskaber og vil kræve en omfattende tilpasning af
den nuværende lovgivning.

Siden 2005 har Tryg deltaget i prøveberegningerne til en
standardmodel under Solvency li, I forhold til nuværende
specifikation af kapitalkravet i standardmodellen har Tryg pr.
31. december 2011 en overdækning på 1.865 mio. DKK. Hvis
denne kalibrering af kapitalkravene fastholdes frem mod Sol-
vency II, vurderes det, at flere selskaber får behov for at styrke
deres kapitalgrundlag for at leve op til de nye kapitalkrav. Base-
ret på den interne kapitalmodel vil kapitalkravet for Tryg ligge
noget lavere end standardmodellens.

Solvency I! giver mulighed for at anvende interne modeller
fuldt eller delvist, Trygs tilgang er at anvende den eksisterende
interne model for områder, hvor risikoen er anderledes end
vurderet ved standardmodellen. På området forsikringsrisiko er
det opfattelsen, at Tryg mere korrekt vil kunne modellere egen
risiko. For eksempel tager standardmodellen ikke hensyn til
geografisk diversifikation mellem nordiske lande, hvilket er et
væsentligt aspekt i Trygs nordiske eksponering. Omvendt ligger

1206064EogSR39519

 

den eksisterende interne models behandling af investerings-
risici op ad standardmodellens, hvilket skal ses i lyset af den
homogene investeringsrisiko, som sikres generelt på tværs
af landegrænser af effektive finansielle markeder. Målet er, at
Tryg i fremtiden under Solvency II benytter en partiel intern
model i kapitalplanlægningen frem for standardmodellen
nævnt ovenfor. Den partielle interne model vil således tage
udgangspunkt i forsikringsmodulet i Trygs nuværende model
suppleret med de øvrige moduler (investering, operationel
risiko med videre) fra standardmodellen.

Udover måden, hvorpå man opgør kapital, vil de fremtidige
Solvency II-regler komme til at ændre myndighedernes krav til
kapitalstruktur. Under Solvency II vil kapitalen blive inddelt i
Tiers (1-3), der angiver kvaliteten af selskabets kapital. Det er
Trygs vurdering, at 73 % af kapitalen vil blive godkendt som
Tier 1, 22 % som Tier 2, mens den resterende del vil blive klas-
sificeret som Tier 3. Tryg følger detaljeret udviklingen og har
denne med i overvejelserne, når udbyttet for året fastsættes.

Læs mere om Trygs udbyttepolitik i kapitlet

 

Trys-aktien på side 65,

Opbygning af partiel kapitalmodel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Standard model Partiel model Intern model
== Forsikringsrisiko

== TAC

ex>  Qperationel risiko => Kreditrisiko

ss Markedsrisiko

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 43

 


 

 

Tryg fokuserer på trivsel og udvikling
og stræber efter kontinuerligt at
udvikle sig som attraktiv arbejdsplads.
Arbejdsølæde afspejles samtidi
kundetilfredshed og -fastholdelse.

 

 

 

 

 

 

BY sn me vre mm pøm,
Bestyrelse

 

ba

NUrsel Olufsen &

Formand

Født 1943. Indtrådt: 2002. Nationalitet: Dansk
Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere
administrerende direktør for Toms Chokolade-
fabrikker A/S.

Uddannelse: Forstkandidat, PMD Havard
Business School,

Bestyrelsesformand: TryghedsGruppen smba,

Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Egmont Fonden,
Egmont International Holding A/S, Ejendomssel-
skabet Gothersgade 55 ApS, Ejendomsselskabet
Vognmagersgade 11 ApS, Malaplast Co. Ltd og
Gigtforeningen i Danmark.
Bestyrelsesmedlem: WWF Verdensnatur-
fonden og Danmark-Amerika Fondet.
Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S
(formand).

Aktiebeholdning: 3.018

Ændring i beholdning i 2011: 0

Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af
internationale virksomheder herunder strategisk
udvikling samt bestyrelseserfaring i både
nationale og internationale virksomheder.

 

a

Torben Nielsen ”

Næstformand

Født 1947, Indtrådt: 2011. Nationalitet: Dansk
Professionelt bestyrelsesmedliem. Adjungeret
professor, CBS. Tidligere Nationalbankdirektør.
Uddannelse: Sparekasseuddannet, HD i
organisation og arbejdssociologi, HD i kredit
og finansiering.

Bestyrelsesformand: Investeringsforeningen
Sparinvest, Eik bank p/f, Plass Data A/S, VP Lux
S.årl., Investeringsforeningen Sparinvest SICAV,
Luxembourg og Museerne, Vordingborg.
Bestyrelsesnæstformand: Tryg A/S, Tryg
Forsikring A/S, VP Securities A/S og Bankemes
Kontantservice A/S.

46 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Bestyrelsesmedlem: Nets Holding A/S (tidligere
PBS) og medlem af direktionen for Bombebøssen.
Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S
(formand) og risikoudvalget i Tryg A/S (formand).
Aktiebeholdning: 1.590

Ændring i beholdning i 2311: +1,500

Torben Nielsen har fra sit virke som tidligere Natio-
nalbankdirektør og mange: bestyrelsesposter særlige
kompetencer inden for ledelse, bestyrelsesforhold,
økonomi, finanstel virksomhed og risikostyring.

må

Jørn Wendel Andersen ”

Født 1951. Indtrådt: 2002. Nationalitet: Dansk.
Professionelt bestyrelsesmediem. Konstitueret
adm. direktør i Trygheds Gruppen smba. Tidl.
koncerndirektør/CFO i Arla Foods amba.
Uddannelse: Cand. merc., IMD Program i 'Execu-
tive Development'og 'Strategy in Action' samt
Leadership Assessment fra Heidrick & Struggles.
Bestyrelsesformand: PreviaSundhed A/S og
Sahva A/S.

Bestyrelsesmedlermn: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S,
Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S,
Kærkommen Holding ApS, Kærkommen Hoved-
staden A/S, Kærkommen København ApS, Kærkom-
men Vest ApS, KærkomsaenUdvikling ApS, Health
& Fitness Nordic AB, AB Previa og Quick Care A/S.
Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S
og risikoudvalget i Tryg A/S.
Aktiebeholdning: 1.078

Ændring i beholdning i 2011: 0

Jørn Wendel Andersen har erfaring inden for
international ledelse, fcrsikringsvirksomhed,
økonomi, finans og risikostyring.

 

Paul Bergavist”

Født 1946. Indtrådt: 2006. Nationalitet: Svensk.
Professionelt bestyrelsasmedlem. Tidligere kon-
cerndirektør for Carlsberg A/S.

 

 

Uddannelse: Økonom og ingeniør.
Bestyrelsesformand: Sverige Bryggerier AB,
East Capital Explorer AB, HTC Group AB, Pieno
Zzvaigzdes AB, Svenska Returnpack AB,
Norrkipings Segelsåliskap og Ostkinds
Håradsallmånning.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring
A/S, Bjork Eklund Group AB.

Udvalgsposter: Aftønningsudvalget i Tryg A/S,
revisionsudvalget i East Capital Explorer AB
(ordførende) og nomeringsudvalget i East Capital
Explorer AB (formand).

Aktiebeholdning: 100

Ændring i beholdning i 2011: 0

Paul Bereqvist har intemational ledelses- og
bestyrelseserfaring inden for M&A, strategisk
udvikling, marketing, brænding og økonomi-
styring og som svensk statsborger særlig indsigt
i svenske markedsforhold.

 

Christian Brinch ?

Født 1946. Indtrådt: 2007. Nationalitet: Norsk.
Senior Advisør i HitecVision og professionelt
bestyrelsesmedlem. Tidl. koncernchef i Helicopter
Services Group ASA og viceadministrerende
direktør i ABB Norge.

Uddannelse: Militærakademi og PMD Harvard
Business School,

Bestyrelsesformand: Apply Group AS,
Tampnet AS, Align AS, HV iV Invest Alfa AS,
Helicopter Network AS, Fortissimo AS, Line
Consult A5, Gluteus AS og Røa Invest AS.
Bestyrelsesnæstformand: Prosafe SE,
Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring
A/S, Kjell A. Østnes AS, Thor Dahl Management AS
og Thor Dah! Shipping AS.

Udvalgsposter: Valgkomitéen i Prosafe SE,
Aktiebeholdning: 500

Ændring i beholdning i 2011: 0

Christian Brinch har erfaring inden for M&A,
finans, kommunikation og forretningsudvikling
og som norsk statsborger særlig indsigt i norske
markedsforhold.

 

al)

 

 

jesper Hjulmand?

Født 1963, Indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk,
Administrerende direktør i SEAS-NVE A.mb.a.
Tidligere økonomidirektør og adm. direktør
iNVE A.m.b.a. samt budgetleder og regnskabs-
chef i Rockwool A/S.

Uddannelse: Cand. merc. og oberstløjtnant af
reserven i Flyvevåbnet,

Bestyrelsesformand: Dansk Energi- og
Forsyningsselskabers Arbejdsgiverforening
(DEA), E nergi Danmark A/S, ChoosEV A/S,

CAT Invest A/S.

Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen smba,
Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, DI hoved-
bestyrelse, Waoo! A/S og Forskerparken CAT A/S.
Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S,
Formand for Dansk Energi Direktørudvalg

og Medlem af Dansk Energi Fælles Forum.
Aktiebeholdning: 1.750

Ændring i beholdning i 2011: +1.750

Jesper Hjulmand har gennem sit arbejde

i SEAS-NVE og sit tidligere virke i Flyvevåbnet
erfaring med M&A, strategi, organisations-
udvikling, kommunikation og forretnines-
udvikling.

 

Lene Skole?

Født 1959, indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk.
Koncerndirektør i Coloplast A/S. Tidligere CFO

i The Maersk Company Ltd., UK.

Uddannelse: A.P. Møllers internationale
shippinguddannelse, HD i finansiering og
diverse intemationale lederuddannelser.
Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring
A/S og DFDS A/S.

Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S,
risikoudvalget i Tryg A/S og revisionsudvalget i
DFDS A/S. ”
Aktiebeholdning: 410

Ændring i beholdning i 2011: 0

Lene Skole har erfaring med intemationale
virksomheder blandt andet gennem sit arbejde
i Coloplast og The Maersk Company Ltd., UK.
Lene Skole har kompetencer inden for strategi,
økonomi, finansiering og kommunikation.

 

Jens Bjerg Sørensen?

Født 1957, Indtrådt: 2011. Nationalitet; Dansk.
Adm. direktør i Aktieselskabet Schouw & Co og
Hollandsk konsul. Tidl. koncernchef i BioMar A/S.
Uddannelse: Akademiøkonom fra Niels Brocks
handelsakademi, HD i afsætningsøkonomi fra
Handelshøjskolen i København og IEP - Insead
Executive Programme fra Insead i Frankrig.
Bestyrelsesformand: Dovista A/S. Bestyrelses-
formand eller -næstformand i alle Schouw

& Co's egne selskaber.

Bestyrelsesmedlern: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S,
TryghedsGruppen smba, VKR Holding A/S og

Aida A/S

Aktiebeholdning: 118

fændring i beholdning i 2011: 0

Jens Bjerg Sørensen har erfaring med interna-
tional ledelse og kompetencer inden for strategi-
udvikling, økonomi, M&A og branding.

 

Rune Torgeir Joensen

Medarbejdervalgt

Født 1956. Indtrådt: 2008. Nationalitet: Norsk.
Projektmedarbejder i Tryg, Ansat siden 1984,
Uddannelse: Typograf, markedsøkonom og
HMS Rådgiver.

Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S.
Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S,
risikoudvalget I Tryg A/S og Advisory Board

i Tryg Norge.

Aktiebeholdning: 45

Ændring i beholdning i 2011: 0

1206064EogSR39521

 

3) Afhængigt bestyrelsesmedlem

b) Uafhængigt bestyrelsesmedlem,
jævnfør definitionen i Anbefalinger
for god Selskabsledelse.

 

Bill-Owe Johansson

Medarbejdervalgt

Født 1959. Indtrådt: 2010. Nationalitet: Svensk.
Skadebehandler i Atlantica/Moderna (svensk
filial). Ansat i 2002.

Uddannelse: Diverse forsikringskurser,
Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S.
Aktiebeholdning: 200

Ændring i beholdning i 2011; +60

 

Tina Snejbjerg

Medarbejdervalgt

Født 1962. indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk.
Ekspeditionssekretær. Ansat siden 1987.
Uddannelse: Forsikringsuddannet.
Bestyrelsesmediem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S.
Udvalgsposter: DELS hovedbestyrelse,
Aktiebeholdning: 86

Ændring i beholdning i 2011: 0

 

Berit Torm

Medarbejdervalgt

Født 1959, Indtrådt: 2008. Nationalitet: Dansk.
Kvalitetschef | Tryg. Ansat siden 1985.
Uddannelse; Cand. jur.

Bestyrelsesmedjem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S.
Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S
og Medlem af Furesø Byd.

Aktiebeholdning: 86

Ændring i beholdning i 2011: 0

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 47

 

   

 

køncemledelse

 

i

Fra venstre mod højre: Per Fornander, Birgitte Kartman, Lars Bonde, Morten Hibbe, Tor Magne Lønnum, Kjerstin Fyliingen, Truls Holm Olsen

Koncernledelsen varetager den daglige ledelse al

og består foruden koncernchefen af direktøreri
forretningsområderne, Skade og Koncernfinans.

Morten Jiibbe e, Tor Magne Lønnum og Lars Bonc
Udeer Tryøs direktion.

2

 

 

48 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

i)

 

 

Koncerndirektør

Lars Bonde
Koncerndirektør for Privat,
landechef i Danmark og COO

Født 1965. Ansættelsesår; 1998
Indtrådt i koncernledelsen; 2006
Medlem af direktion og koncermledelse

Uddannelse:
Forsikringsuddannet og cand. jur.

Bestyrelsesmedlem:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening og

Tjenestemændenes Forsikring.

Aktiebeholdning: 2,954
Ændring i beholdning i 2011: +1,311

Øvrig koncernledelse

Koncernchef

Morten Hubbe
CEO/ koncernchef

Født 1972, Ansættelsesår: 2002
Indtrådt i koncernledelsen: 2003
Medlem af direktion og koncernledelse

Uddannelse: Bachelor i SPRØK,
cand. merc, i finansiering og regnskab
samt lederuddannelse fra Wharton

Bestyrelsesmedlem:
Forsikring & Pension.

Aktiebeholdning: 7.090
Ændring i beholdning i 2011: +2.289

Koncernfinansdirektør

Tor Magne Lønnum
CFO/ koncernfinansdirektør

Født 1967. Ansættelsesår: 2011
Indtrådt i koncernledelsen; 2011
Medlem af direktion og koncemledelse

Uddannelse: Statsautoriseret revisor,
Executive MBA i business og administration
fra University of Bristol og Ecole Nationale
des Ponts et Chaussées.

Bestyrelsesmedlem:
Tryg Garantiforsikring A/S (formand) og
Thermopylae AS (formand).

Aktiebeholdning: 1.700
Ændring i beholdning i 2011: +1.700

Per Fornander
Koncerndirektør for Sverige &
Finland og landechef i Sverige

Født 1963. Ansættelsesår: 2011
Indtrådt i koncernledelsen; 2011

Uddannelse; Marketing DIHM
IHM Business School, Stockholm.

Bestyrelsesmedlem:
Tryg Garantiforsikring A/S.

Aktiebeholdning: 1.100
Ændring i beholdning i 2011:
+1.100

Birgitte Kartmman
Koncerndirektør for Skade

Født 1960. Ansættelsesår: 1996
Indtrådt i koncernledelsen: 2009

Uddannelse: Cand, jur.

Bestyrelsesmediem:
Forsikringsakademiet

Aktiebeholdning: 1.607
Ændring i beholdning i 2011:
+988

Kjerstin Fyllingen
Koncerndirektør for Erhverv
og landechef i Norge

Født 1958. Ansættelsesår: 2006
Indtrådt i koncernledelsen: 2006

Uddannelse: Master of
Management og Bachelor in
Business Administration,
Handelshøyskolen Bl.

Bestyrelsesmedlem:

Tryg Almennyttige Stiftelse
(formand), Finansnæringens
Hovedorganisation og

TSS Marine ASA.

Udvalgsposter: Revisions-
udvalget i TYS Marine ASA.

Aktiebeholdning: 3.428

Ændring i beholdning i 2011: +966

1206064EogSR39522

Truls Holm Olsen
Koncerndirektør for
Industri

Født 1964. Ansættelsesår: 1998
indtrådt i koncernledelsen: 2009

Uddannelse: Cand. jur.

Bestyrelsesmedlem:

Tryg Garantiforsikring A/S,
Energon AS og Norsk Natur-
skadepool!.

Aktiebeholdning: 1.017

Ændring i beholdning i 2011:
+1.000

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 49

 

 

Medarbejdere

Tryg fokuserer på medarbejdernes trivsel og udvikling og stræ-
ber efter kontinuerligt at udvikle sig som en attraktiv arbejds-
plads. Ambitionen er at være blandt de mest attraktive arbejds-
pladser i den nordiske finanssektor.

Medarbejderundersøgelse

Medarbejderne er Trygs vigtigste aktiv i bestræbelserne på at
nå og fastholde den overordnede vision om at være Nordens
ledende tryghedsleverandør. Stor arbejdsglæde og oplevelse af
trivsel er med til at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere.
Medarbejdernes arbejdsglæde afspejles samtidig i kundetilfreds-
hed og kundefastholdelse.

Tryg foretager hvert år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse
for løbende at følge medarbejdernes vurdering af Tryg som ar-
bejdsplads. Statusmålingen for 2011 viste en stigning i arbejds-
glæden med ét indekspoint i forhold til 2010 og to indekspoint
højere sammenlignet med andre finansielle virksomheder i
Norden. Parameteret 'Det fysiske arbejdsmiljø' viste en markant
forbedring på alle målepunkter. Projektet 'Det Levende Hus'
viser sig at have båret frugt. Projektet blev påbegyndt i 2008,
og i 2011 havde hovedkontorerne i Danmark og Norge gen-
nemgået ikke kun en fysisk forandring, men en kulturændring.
Tryg er en arbejdsplads, der opfordrer til aktivitet og kreativitet,
og som genererer energi og inspiration. Udover caféområder,
innovations-, møde- og stillerum har alle medarbejdere to pc-
skærme, bærbar computer og trådløst internet, som en del af
et mobilt og papirløst kontor. | Tryg lægger vi vægt på, at alle
medarbejdere har en udviklingsplan for kontinuerligt at udvikle
kompetencer og sætte faglige og personlige mål. I 2011 havde
84 % en opdateret udviklingsplan i forhold til 81 % i 2010. Re-
sultaterne er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af, at 2011
var præget af en omfattende organisationsændring i Tryg.

Kompetenceudvikling

Kompetente og motiverede medarbejdere er Trygs vigtigste aktiv
og en forudsætning for at nå de langsigtede mål. Uddannelse,
udvikling og videndeling skal bidrage til at skabe arbejdsglæde,
trivsel og tryghed for vores medarbejdere. Trygs medarbejdere
tilbydes derfor kontinuerlig kompetenceudvikling.

50 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Performance management

Tryg har stor fokus på kundeoplevelse. Det er derfor afgørende,
at medarbejderne har de rette kompetencer, holdninger og

 

rammer for at løse deres opgaver optimalt, Vi har implemente-
ret et nyt medarbejderudviklingssamtalekoncept (MUS). Under
samtalen gennemgår og vurderer lederen og medarbejderen de
vigtigste leverancer fra året, der er gået, Vurderingen foretages
i forhold til de resultater, der er opnået, og den måde, de er
opnået på. De rette værdier, holdninger og adfærd er afgørende
for at være en tryghedsleverandør.

Samtalen indeholder også fastsættelse af mål for det næste år
samt en udviklingsplan, der skal understøtte medarbejdernes
evne til at nå de opsatte mål samt sikre udvikling af kompeten-
cer til fremtidige behov.

Siden 2007 har Tryg arbejdet med Lean, hvor optimering af pro-
cesser, øget kundeværdi og kvalitet er nøgleelementer. Arbejdet
med Lean involverer blandt andet, at vi følger de opstillede mål
tæt og sikrer løbende forbedring ved hjælp af medarbejdernes
mange gode forslag. Som noget nyt udviklede Tryg i 2011 en
elektronisk tavle til gavn for de mange medarbejdere, der hver
dag kører på kundebesøg.

I 2011 udviklede Tryg en metode til at vurdere effekten af ud-
dannelsesaktiviteterne. Ved hjælp af et målrettet spørgeskema
måles medarbejderens viden, flere måneder efter uddannelsen
er gennemført. Dette giver os mulighed for at sikre optimal brug
af vores uddannelsesmidler, lave opfølgning og sikre, at uddan-

nelsen er målrettet og kun tilbydes de medarbejdere, der har
behovet.

Lederudvikling - Rejsen 2011

Tryg er afhængig af gode ledere. Via Rejsen bliver ledere og med-
arbejdere udfordret og udviklet i mødet med mennesker med helt
anden baggrund og fra andre kulturer end deres egen. Det er vig-
tigt, at vores organisation afspejler mangfoldigheden i samfundet
omkring 05. Vi mener, at øget mangfoldighed er grundlæggende
for at sikre innovation, øget forretning og gode løsninger.

 

 

mø)

 

I 2011 gik rejsen til de norske fjelde for fem ledere og fire unge
danskere med anden etnisk baggrund end dansk. Mødet med
mennesker, der har en helt anden baggrund i forhold til op-
vækstbetingelser, uddannelse, erfaringer og religion, betyder,
at lederne skal arbejde intenst med at lytte, mærke, reflektere,
undre, udfordre, åbne og inkludere. Det er nødvendigt, at Trygs
ledere gør netop dette, når medarbejdernes kompetencer og
ressourcer skal bringes i spil. Lederne udvikler deres evner til
at inspirere og være nærværende.

Mangfoldighed

Tryg værdsætter mangfoldighed i medarbejderstaben. Tryg ser et
potentiale i, at medarbejderstaben er sammensat på tværs af etni-
citet, køn, alder, handicap, seksuel orientering, tro og religion, men
samtidig inden for de sædvanlige krav om høj kvalitet i ansættelsen.

Kvinder i ledelse

Tryg har fokus på kvinder i ledelse. Fokus på kvinder i ledelse har
til formål at øge den potentielle talentmasse af kvinder på alle
niveauer ved at fokusere på rekrutteringsforløbet, arbejde med
kvinder på 'før-leder' niveau samt nuværende kvindelige ledere
på alle niveauer i Tryg. I 2011 fastsatte bestyrelsen derfor et
konkret mål om at øge den totale kvindelige ledergruppe med

2 % frem til 2013.

Tryg underskrev i januar 2012 'Charter for flere kvinder i ledelse".
Vi understøtter charteret, som blandt andet har til formål at sikre
kvinder og mænd lige lederkarrieremuligheder og igangsætte
konkrete og målbare indsatser i virksomheder for at øge
andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer.

Se mere om mangfoldighad i Tryg i kapitlet

 

Selskabsledelse på side 53,

Reflektionsrum

Tryg vægter i høj grad medarbejdernes trivsel, og i en travl hver-
dag kan der være behov for at reflektere over dagens begiven-
heder, bede, meditere eller lidt ro og fred. Reflektionsrummene i
Ballerup og Bergen giver muligheden for dette.

1206064EogSR39523

Reflektionsrummet er et tiltag under CSR-indsatsen om inklu-
dering og mangfoldighed i Tryg. Tryg arbejder målrettet med
mangfoldighed blandt medarbejderne, og Tryg er en rummelig
arbejdsplads, hvor mangfoldighed bidrager til værdiskabning.

I Tryg ønsker vi, at der er plads til tro og religion i hverdagen
og til at fordybe sig eller hente ny energi i meditation og
afslapning.

Læs mere om CSR-temaet Inklusion i kapitlet

 

CSR på side 61 og på tryg.com/dk > CSR

Nordic Graduate Programme

Trygs nordiske Graduateprogram er for nyuddannede med en
kandidatgrad fra et universitet eller en handelshøjskole. Programmet
blev lanceret i 2006, og nye graduates rekrutteres hvert andet år.

Programmet løber over 19 måneder og består af et introduk-
tionsforløb og tre praktikperioder af seks måneders varighed.
Praktikperioderne forgår i forskellige afdelinger, stabe og en af
praktikperioderne er i et andet nordisk land. Dette giver en bred
viden og indsigt i Tryg og et godt fundament for det videre kar-
riereforløb i Tryg. Under forløbet er der mulighed for at deltage
i forskellige kurser inden for eksempelvis forsikringskendskab,
forhandlings- og præsentationsteknik samt projektledelse.

Trygs Graduates har forskellige uddannelsesbaggrunde og
nationaliteter. Mangfoldigheden i gruppen gør den til et interes-
sant diskussionsforum med mulighed for at belyse problem-
stillinger fra forskellige synsvinkler.

Læs mere om vores Mordic Graduate Programme

 

på tryg.com/dk > karriere > Nordic Graduate

Programme

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 51

 

 

 

Sejskabsledelse

Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde i 2010 nye
anbefalinger for god selskabsledelse og tilføjede i august 2011

en yderligere anbefaling omkring mangfoldighed. Bestyrelsen
vurderer, at Tryg følger anbefalingerne bortset fra punkt 5.10.2, da
flertallet af medlemmere i ledelsesudvalgene ikke kan anses for
uafhængige. Se begrundelsen for afvigelsen på side 59.

Download en samlet lovpligtig redegørelse

 

for virksomhedsledelse i forhold til hver enkelt

anbefaling på tryg.com/dk > Download

Dialogen mellem Tryg og aktionærerne

Tryg udsender regelmæssigt presse- og selskabsmeddelelser og
offentliggør års- og delårsregnskaber, som er tilgængelige på
tryg.com/dk. Tryg udsender jævnligt IR-nyhedsbreve om aktuelle
emner til aktionærer og andre interesserede og opdaterer hvert
kvartal koncernens forventninger til fremtiden. Materialet giver
alle interesserede mulighed for at danne sig et fyldestgørende
billede af koncernens position og udvikling. Koncernregnskabet
er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, og alle finansielle
meddelelser og regnskaber offentliggøres både på dansk og
engelsk. På tryg.com/dk har interesserede mulighed for at
bestille trykte årsrapporter og abonnere på nyheder via e-mail
og RSS-feeds. Koncernen har en række interne retningslinjer,
der sikrer, at offentliggørelse af kursfølsom information sker

i overensstemmelse med de børsretlige regler.

investor Relations er i løbende kontakt med aktieanalytikere og
investorer. Desuden afholder direktionen sammen med Investor
Relations investormøder, telekonferencer og webcasts og deltager
på konferencer i Danmark og udlandet. Bestyrelsen orienteres
løbende om dialogen med investorer og andre interessenter.

Kapital- og aktiestruktur

Bestyrelsen tilser, at Trygs kapitalstruktur er i overensstemmelse
med koncernens behov og aktionærernes interesser, og at kapital-
strukturen er i overensstemmelse med de krav, som Tryg er under-
lagt som finansiel virksomhed. Tryg har vedtaget en kapitalplan og
kapitalnødplan, som årligt vurderes af bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår årligt en udbytteudlodning og et eventuelt

aktietilbagekøb. I 2010 gav generalforsamlingen bestyrelsen be-
myndigelse til at lade Tryg erhverve egne aktier inden for 10 % af

52 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

3 RR]

aktiekapitalen indtil den 14. april 2015. På baggrund af 2010-
resultatet blev der i 2011 ikke iværksat et aktietilbagekøbsprogram.

Generalforsamling

Tryg afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden ud-
gangen af april. Bestyrelsen indkalder i overensstemmelse med
Selskabsloven og Trygs vedtægter til generalforsamlingen med mindst
tre ugers varsel via en selskabsmeddelelse og på tryg.com/dk.
Aktionærer har desuden mulighed for at modtage indkaldelsen

pr. post, elektronisk eller downloade den fra tryg.com/dk. Indkal-
delsen indeholder relevante oplysninger om tid og sted samt en
dagsorden, der som minimum omfatter punkterne:

+ Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne
regnskabsår

. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder fast-
sættelse af bestyrelsens honorar og meddelelse af decharge
til bestyrelse og direktion

». Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab
i henhold til den godkendte årsrapport

+ Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

+ Valg af medlemmer til bestyrelsen

. Valg af revisor

+ Eventuelt

Alle aktionærer opfordres til at deltage på den årlige ordinære
generalforsamling. Generalforsamlingen webcastes ligeledes,
så interesserede har mulighed for at se generalforsamlingen på
tryg.com/dk både under og efter generalforsamlingen.

Aktionærerne har mulighed for at stille forslag til generalforsam-
lingens dagsordenspunkter og for at stille spørgsmål på selve
generalforsamlingen. Aktionærer kan stemme på generalforsam-
lingen, brevstemme eller give en fuldmagt til bestyrelsen eller
tredjemand. Fuldmagt og blanket til at brevstemme er tilgængelig
på tryg.com/dk senest den 28. marts 2012.

Bestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingen skal afholdes ved
fysisk fremmøde, da bestyrelsen lægger vægt på den mundtlige
dialog med aktionærerne. Bestyrelsen og koncernledelsen deltager
så vidt muligt på generalforsamlingen og prioriterer dette højt.

 

 

Overtagelsesforsøg

I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen forholde
sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og afhængig af
tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær generalforsamling
efter de gældende regler.

interessenter og koncernens samfundsansvar
Identifikation af interessenter sker som en integreret del af stra-
tegigennemgangen på bestyrelsens årlige strategiseminar, hvor
fokus altid er på investorer, kunder, samfund og medarbejdere,
Endvidere får bestyrelsen regelmæssige informationer om Trygs
største investorer samt medarbejder- og kundetilfredshed.

Bestyrelsen har vedtaget en række politikker for koncernen, som
beskriver Trygs forhold til forskellige interessenter. Koncernen
lægger vægt på samfundsansvar, og Trygs CSR-strategi beskrives
i CSR-politikken. Tryg har desuden en Investor Relations-politik og
en Kommunikationspolitik.

Se investor Relations-politikken på tryg.com/dk >
investor > Kontakt IR > iR-politik

Sa Kommunikationspolitildken på tryg.corn/dk >

Presse > Kommunikationspolitik

Se CSR-politikken på tryg.com/dk >
CSR > CSR-strategi > CSR-politik

 

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse og
sikrer en forsvarlig organisation af selskabet samt varetager den
finansielle kontrol af Tryg. Dette arbejde sker gennem mål og
rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk
stillingtagen til strategi og risici. Direktionen rapporterer til be-
styrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og
koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige
risici. Bestyrelsen afholder et årligt strategiseminar, hvor
koncernens strategi fastlægges og/eller justeres. I samarbejde
med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi
opfølges og udvikles.

  
     

 
      

Download
Lovpligtige redegørelse
før virksomhedsledelse

3
VID JERES
HS

BRA

Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle
ressourcer er til stede for, at koncernen kan nå de strategiske
mål. Rammerne drøftes på bestyrelsens årlige strategiseminar og
det årlige budgetmøde. Bestyrelsen fastlægger sine aktiviteter i
selskabets forretningsorden og årshjul.

Mangfoldighed i ledelsesniveauer

Bestyrelsen drøfter hvert år selskabets aktiviteter for at sikre
mangfoldighed i ledelsesniveauerne. Tryg lægger stor vægt på
mangfoldighed i ledelsesniveauerne og underskrev i januar 2012
'Charter for flere kvinder i ledelse". Tryg understøtter charteret,
som blandt andet har til formål at sikre, at kvinder og mænd har
lige karrieremuligheder. Tryg igangsætter konkrete og målbare
indsatser i virksomheden for at øge andelen af kvinder i ledelse på
alle niveauer. Tryg har udarbejdet en handlingsplan, som skal sikre
lige muligheder for kvalificerede kvinder og mænd i adgangen til
lederstillinger. | 2011 var andelen af kvinder på ledermiveau 37,5 %.
Bestyrelsen fastsætter konkrete mål for at sikre mangfoldighed. I
2011 fastsatte bestyrelsen en målsætning om at øge den totale
kvindelige ledergruppe med 2 % frem til 2013.

  
 

Handlingsplanen er tilgængelig på
er tryg.com/dk > CSR

Forretningsordener

Bestyrelsen gennemgår og opdaterer om nødvendigt årligt en
forretningsorden for bestyrelse og direktion med tilhørende
retningslinjer og instrukser, hvortil rapporteringskrav og krav til
kommunikation med direktionen fremgår.

Den finansielle lovgivning, Tryg er underlagt, fastlægger endvidere
krav til direktionens rapportering til bestyrelsen om udviklingen på
de væsentligste aktivitetsområder.

Bestyrelsens formand og næstformand

Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af formanden
og næstformanden. Næstformanden tiltræder ved formandens
fravær og fungerer i øvrigt som sparringspartner for formanden.

Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretnings-
orden. Bestyrelsesformandens opgaver består blandt andet i at
lede og evaluere bestyrelsens arbejde, organisere, indkalde og
styre bestyrelsesmøder samt varetage samarbejdet med direk-

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 53

1206064EogSR39524

 

 

 

 

tionen. Bestyrelsesformanden fungerer desuden som bestyrel-
sens talsmand udadtil.

Formaridskabet holder forberedelsesmøder med direktionen
før alle bestyrelsesmøder. Formandskabet planlægger ligeledes
bestyrelsens fremtidige sammensætning.

ifølge bestyrelsens forretningsorden må ingen bestyrelsesmed-
lemmer udføre arbejde for Tryg uden bestyrelsens forudgående
beslutning herom. Opgaverne skal desuden være af enkeltstå-
ende karakter.

Bestyrelsens sammensætning og organisering
Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompetencer,
der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrel-
sesopgaverne. Koncernen fokuserer på kompetencer inden for
finansiel virksomhed, it, markedsføring og ledelse. Kompetence-

beskrivelsen er tilgængelig på tryg.com/dk og findes i indkaldel-
sen til generalforsamlingen.

Formanden for TryghedsGruppen smbas bestyrelse er i henhold
til vedtægterne også formand for bestyrelsen i Tryg A/S. Tryg-
hedsGruppen smbas bestyrelse indstiller herudover tre besty-

relsesmedlemmer til Tryg A/S blandt TryghedsGruppen smbas
bestyrelse.

Bestyrelsen har tre kvindelige medlemmer, inklusive to kvinde-
lige medarbejderrepræsentanter, og består af medlemmer fra
Danmark, Sverige og Norge.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Processen for udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer er
formel, grundig og transparent for medlemmerne. Nominerings-
udvalget udvælger nye kandidater til de fire bestyrelsesposter,
som ikke vælges blandt medlemmerne af TryghedsGruppens

bestyrelse, og forelægger indstillingen om valget af kandidater
for bestyrelsen.

Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen
en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, ledelses-
hverv, professionelle kvalifikationer og erfaring. 1 bestyrelsens
sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt andet

54 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

med hensyn til alder, køn og nationalitet, ligesom der tages
hensyn til behovet for fornyelse.

Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en
introduktion til koncernen.

å Bestyrelsens cv'er og kommpetencebeskrivelss ar

  

tilgængelig i kapitlet Bestyrelse på sid dd-47
og på tryg.com'/dk > Selskabsledelse > Ledelse d
Bestyrelsen

Bestyrelsesmediemmernes kompetencer

Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering af bestyrelsens
arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, hvor det
vurderes, om bestyrelsen har de nødvendige kompetencer, eller
om der er områder, hvor medlemmernes kompetencer og viden
bør opdateres.

Antal medlemmer af bestyrelsen

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, og bestyrelsen vurderer,
at antallet af bestyrelsesmediemmer er passende for at kunne
sikre en konstruktiv debat, tilstrækkelig diversifikation og en ef-
fektiv beslutningsproces.

Bestyrelsen drøfter årligt antallet af bestyrelsesmedlemmer i for-
bindelse med forberedelsen af den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsens uafhængighed

Otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen
for ét år ad gangen. Af de otte generalforsamlingsvalgte med-
lemmer er fire uafhængige, jævnfør anbefaling 5.4.1 i Anbefalin-
ger for god Selskabsledelse.

I kapitlet Bestyrelse på side 46 og på tryg.com/dk beskrives,
hvilke bestyrelsesmedlemmer, der anses for uafhængige.
Desuden beskrives dette i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen

Efter Selskabsloven har medarbejderne ret til at vælge et antal
repræsentanter til bestyrelsen, der svarer til halvdelen af de øv-
rige medlemmer af bestyrelsen ved tidspunktet for medarbejder-
valgets udskrivelse. Tryg har indgået en aftale med koncernens

 

 

personaleorganisationer om, at der vælges to bestyrelsesmed-
lemmer blandt medarbejderne i Danmark, ét bestyrelsesmedlem
blandt medarbejdere i Norge og ét bestyrelsesmedlem blandt
medarbejderne i Sverige/ Finland. Næste ordinære valg af de fire
medarbejderrepræsentanter afholdes i 2012. I henhold til lov-
givningen har medarbejderrepræsentanterne samme rettigheder,
pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

Miødefrekvens

Bestyrelsen afholder som minimum syv årlige møder og et årligt
strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger strategi og mål
for de kommende år. I 2011 afholdt bestyrelsen syv bestyrel-
sesmøder og det årlige strategiseminar, Bestyrelsen drøfter
løbende bestyrelsens opgaver og fastlægger senest på årets
sidste møde en møde- og arbejdsplan for det kommende år.

Antallet af andre ledelseshverv

Bestyrelsen og de enkelte bestyretsesmedlemmer vurderer,

at hvert mediem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at
varetage bestyrelsesposten i Tryg på tilfredsstillende vis.
Oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes stilling, ledelses-
hverv, aktiebeholdning og ændring i beholdning af Tryg-aktier
fremgår af deres cv'er,

      
 

» Cy'erne kan ses i kapitlet Bestyrelse og på tryg.

i

com/dk > Selskkæbsledelse > Ledelse > Bestyrelsen

Aldersgrænse

For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlings-
valgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Besty-
relsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første general-
forsamling året efter, de er fyldt 70 år.

Alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemimer

 

Tremgår af kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk >
Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen

Valgperiode

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg
hvert år på den årlige ordinære generalforsamling. Bestyrelses-
medlemmernes indtræden i bestyrelsen, genvalg og udløb af
valgperiode kan ses i kapitlet Bestyrelse på side 46.

Ledelsesudvalg (komitéer)
Trygs bestyrelse har nedsat et revisionsudvalg, et aflønnings-
udvalg, et risikoudvalg og et nomineringsudvalg.

Tryg offentliggør ledelsesudvalgenes kommissorier på tryg.com/dk,
Informationen om ledelsesudvalgene omfatter blandt andet
beskrivelser af medlemmer, mødefrekvens, ansvarsområder og
udvalgenes aktiviteter i årets løb. Desuden beskrives hvert enkelt
bestyrelsesmedlems særlige kompetencer selvstændigt på
tryg.com/dk.

i revisionsudvalget og i risikoudvalget er to ud af fire medlem-
mer, herunder formanden for udvalget, uafhængige. I afløn-
ningsudvalget er ét ud af fire medlemmer uafhængigt, mens ét
ud af de to medlemmer i nomineringsudvalget, er uafhængigt.

Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmer-
nes særlige kompetencer, som bestyrelsen anser for vigtigst,
ligesom det anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne
inddrages i udvalgene. Udvalgene foretager alene forberedelse
af sagerne til brug for den samlede bestyrelses afgørelse.

Revisionsudvalg
Tryg nedsatte i 2006 et revisionsudvalg for Tryg A/S. Rammerne
for revisionsudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium.

Udvalget består af fire medlemmer og ledes af et uafhængigt
bestyrelsesmedlem, som samtidig er næstformand for bestyrel-
sen. Torben Nielsen blev i 2011 formand for revisionsudvalget

i Tryg A/S. Medlemmerne i revisionsudvalget har viden om og
erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisions-
forhold i børsnoterede selskaber. Udover Torben Nielsen består
revisionsudvalget af Lene Skole (uafhængig), Jørn Wendel
Andersen og Rune Joensen (medarbejdervalgt]. I 2011 afholdt
revisionsudvalget fire møder, og udvalget rapporterede regel-
mæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog en evaluering
af det foregående års arbejde i august 2011.

Revislionsudvalgets opgaver i 2011 er beskrevet

 

i kommissoriet, som kan downioades på
tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse >
Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 55

1206064EogSR39525

 

 

Risikoudvalg

Tryg nedsatte i 2010 et risikoudvalg i henhold til bestyrelsens for-
retningsorden. Formålet med risikoudvalget er at støtte bestyrelsen
i dens arbejde og tilsyn med kapitalforvaltning og risikostyring.
Det overordnede ansvar ligger hos bestyrelsen, mens risikoudval-
get overvåger risikostyringsmiljøet samt de tilhørende processer.

Udvalget består af fire medlemmer og ledes af et uafhængigt
bestyrelsesmedlem, som samtidig er næstformand for bestyrelsen.
Risikoudvalget består af Torben Nielsen (formand og uafhængig),
Lene Skole (uafhængig), Jøm Wendel Andersen (afhængig) og Rune
Joensen (medarbejdervalet). | 2011 afholdt risikoudvalget fire møder.

Risikoudvalgets opgaver er beskrevet i kommis-

 

soriet på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse >

Bestyrelsen > Bestvrelsesudvalg

Nomineringsudvalg

Tryg har i henhold til bestyrelsens forretningsorden nedsat

et nomineringsudvalg. Formålet med nomineringsudvalget er
overordnet at sørge for den rette sammensætning og størrelse
af direktionen og bestyrelsen. Udvalget består af formandskabet,
Mikael Olufsen (formand) og Torben Nielsen (uafhængig). Ud-
valget afholder møder efter behov, dog mindst to gange årligt.

 
  

Nomineringsudvalgets opgaver er beskrevet i
i . 8 , n
: kommissoriet på tryg.com/dk > Selskabsiedelse >
Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg

Aflønningsudvalg
Aflønningsudvalget udfører forberedende arbejde for bestyrelsen

vedrørende aflønning af bestyrelse, koncerniedelse og væsentlige
risk-takere.

ÅAfionningsudvalgets opgaver er beskrevet

 
  

VE

i kommissoriet på tryg. cormm/dk > Selskabsledelse >
Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg

Aflønningsudvalget består af fire medlemmer. Bestyrelsesformanden
er formand for aflønningsudvalget. Herudover skal udvalget være
repræsenteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens besty-
relse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem. Udvalget har på
nuværende tidspunkt ét uafhængigt medlem. Vale af udvalgsmed-
lemmer er primært baseret på medlemmernes særlige kompetencer,

56 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

som bestyrelsen anser for vigtigst, ligesom det anses for vigtigt, at en
medarbejderrepææsentant inddrages i aflønningsudvalget.

1 2011 afholdt aflønningsudvalget fire møder. Aflønningsudvalgets
arbejde tager udgangspunkt i Trygs lønpolitik. Medlemmerne

af aflønningsudvalget er Mikael Olufsen (formand), Jesper Hjulmand,
Paul Bergqvist (uafhængig) og Berit Torm (medarbejdervalgt).

Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde
Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens
sammensætning og bestyrelsens og de individuelle medlemmers
arbejde og resultater bliver evalueret.

Evalueringen af bestyrelsen forestås af formanden, der afholder
evalueringssamtaler med hvert enkelt bestyrelsesmedlem i starten
af året efter en af bestyrelsen på forhånd aftalt dagsorden. Resultatet
drøftes på årets første bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde
og resultater efter forud fastsatte klare kriterier og af samarbej-

det mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og
godkender bestyrelsen årligt blandt andet forretningsordenen for
bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer overens
med Trygs behov.

Ledelsens vederlag

Tryg har en politik for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder
overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning. Aflønnings-
politikken blev vedtaget af bestyrelsen i februar 2011 og godkendt af
generalforsamlingen den 14. april 2011.

Formanden for bestyrelsen redegør hvert år for koncernens afløn-
ningspolitik i forbindelse med behandling af årsrapporten på den
ordinære generalforsamling. Bestyrelsens forslag til vederlag for
bestyrelsen i Tryg for det igangværende regnskabsår bliver ligeledes
hvert år fremlagt til godkendelse af aktionærerne på den årlige ordi-
nære generalforsamling.

Aflønningspolitikken omfatter ligeledes ansatte i Tryg, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, såkaldte risk-take-
re, samt ansatte i kontrolfunktioner, som compliance og intern revision.

Se aflønningspolitikken på tryg.com;dk >

 

Selskabsliedelse ) Aflonning

 

 

 

Bestyrelsens aflønning

Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet
af nogen form for incitaments- eller fratrædelsesordning. Bestyrel-
sesmedlemmernes vederlag (grundbeløb) fastsættes på grundlag
af udviklingen i et sammenligneligt marked, hvor der samtidig tages
hensyn til kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og
indsats, bestyrelsesarbejdets omfang, herunder antallet af møder.
Bestyrelsesformanden modtager tredobbelt grundbeløb, mens
næstformanden modtager dobbelt grundbeløb. Bestyrelsen er

ikke omfattet af en pensionsordning.

Direktionens aflønning

Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår i direktionens
honorering fastsættes af bestyrelsen, Bestyrelsen fastsætter
årligt direktionens aflønning. Bedømmelsen sker på grundlag

af de krav, der stilles for at tiltrække og fastholde de bedst
kvalificerede direktionsmedlemmer, Den faste løn skal være
konkurrencedygtig og markedstilpasset for at give den rette

og tilstrækkelige motivation for direktøren til at yde sit bedste
med henblik på at nå de for selskabets opstillede mål.
Direktionens aflønning består af fast løn, pension og en variabel
løndel. Variable lønelementer udgør kun en begrænset del af
den samlede aflønning. Bestyrelsen kan beslutte, at den faste
løn suppleres med en variabel løndel på op til 10 % af den faste
grundløn inklusive pension på tildelingstidspunktet med en
tilsvarende nutidsværdi. Bestyrelsen har besluttet, at det variable
lønelement udgøres af et matching shares-program, Fire år efter

direktørens køb af et nærmere bestemt antal aktier tildeles di-
rektøren et tilsvarende antal vederlagsfrie aktier i Tryg. Tildelin-
gen af matching shares på tildelingstidspunktet er ikke resulta-
tafhængig. Formålet med matching shares-programmet er dels
at sikre fastholdelse af direktøren, dels at sikre en sammenfal-
dende økonomisk interesse mellem direktøren og selskabets
aktionærer.

Læs mere om matching shares-programmet

 

i aflønningspolitikken på tryg.com/dk >

Selskabsledelse > Aflønning

Nogle direktionsmedlemmer har fortsat uudnyttede aktieoptioner,
som er tildelt under et tidligere besluttet aktieoptionsprogram. For
yderligere detaljer, henvises til note 6 på side 98.

Fastholdelses- og fratrædelsesordninger

Hvert direktionsmediem har 12 måneders opsigelse og ret til

12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncemchefen har dog
12 måneders opsigelse og ret til 13 måneders fratrædelsesgodt-
gørelse plus pensionsbidrag i den samme periode.

Hvert medlem af direktionen får indbetalt 25 % af basislønnen til
en pensionsordning. Koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum får
dog en ydelsesbaseret pension, som er beregnet til 222.863 DKK
(2011. Beregningen er baseret på en aktuarmæssig opgørelse af
nutidsværdien af de forventede pensionsydelser. Nutidsværdien

 

Bestyrelsens samlede aflønning 2011

DKK

Mikael Olufsen

Torben Nielsen?

Jørn Wendel Andersen
Christian Brinch

Jens Bjerg Sørensen ”
Pau! Bergqvist

Jesper Hjulmand

Lene Skole

Tina Snejbjerg

Bill-Owe Johansson
Rune Torgeir Joensen
Berit Torm .
Bodil Nyboe Andersen”
John R. Frederiksen ?:

2; Valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen den 14. april 2011.

1206064EogSR39526

Revisions-  Aflønnings-

Honorar udvalg udvalg Ialt
900.000 103.125 1.003.125
428.958 160.000 588.958
300.000 150.000 450.000
300.000 300.000
213.308 213.308
300.000 68.750 368.750
300.000 53.334 353.334
300.000 150.000 450.000
300.000 300.000
300.000 300.000
300.000 150.000 450.000
300.000 68.750 368.750
172.638 65.000 237.638

86.662 15.417 102.079

b) Udtrådt af bestyrelsen på generalforsamlingen 14. aril 2011.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 57

 

 

Direktionens samlede aflønning 2011

 

Værdi af

Fast løn matching
DKK Basisløn Pension Bil i alt shares ” 1 aft
Morten Hibbe 7.203.342 1,800.835 255.000 9.259.178 700.000 9.959.178
Tor Magne Lønnum (ansat 1. sep. 2011) 1.557.868 222.863 51.095 1.831.826 400.000 2.231.826
Lars Bonde 3.853.286 963.322 255.000 5.071.608 400.000 5.471.608
Stine Bosse (fratrådt 31. januar 2011) 7.586.572 1.547 070 148.750 9.282.392 0 9.282.392

Derudover fik direktionsmedlemmerne udbetalt variabel løn fra 2010: Morten Hiibb;= 637.000 DKK, Lars Bonde 463.834 DKK og Stine Bosse 1.031.380 DKK.

a: På tildelingstidspunktet.

beregnes blandt andet på grundlag af forventninger om fremtidig
løn- og renteudvikling, tidspunktet for fratrædelse og dødelighed.

Going concern-forudsætningen

I forbindelse med behandling og godkendelse af årsæpporten for
2011 tager bestyrelsen stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker
under forudsætning om fortsat drift, herunder forudsætninger og
usikkerheder,

Risikostyring og intern kontrol

Som forsikringsvirksomhed er Tryg underlagt lov om finansiel
virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i politikker
rammerne for risikostyring i Tryg inden for områderne forsikrings-
risici, investeringsrisici samt operationelle risici og it-sikkerhed,
Rammerne udmøntes herefter i retningslinjer for koncernens
risikostyring. En risikostyringskomité, der omfatter koncernchefen,
koncernfinansdirektøren og direktøren for koncernrisiko, over-
våger risikostyringsmiljøet.

Tryg gennemfører en årlig risikoidentifikationsproces, hvor forsik-
ringsmæssige risici og andre risici forbundet med realisering af
koncernens strategi eller med potentiel væsentlig indvirkning på
koncernens finansielle stilling kortlægges. Processen indebærer
en registrering og kvantificering af de identificerede risici. Risiko-
kortlægningen indgår i den årlige risikorapportering til bestyrel-
sen. Kvantificering af de identificerede risici indgår i opgørelsen
af det individuelle solvensbehov, som bestyrelsen tager stilling
til hvert kvartal.

58 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

I 2011 gennemførte Tryg som en forberedelse til de kommende
EU-retlige krav til forsikringsselskaber (Solvency Il) en vurdering
af selskabets risiko og solvens (Own Risk and Solvency Assess-
ment, tillige benævnt 'ORSA']. Formålet med ORSA'en er at
forberede risikostyringen, ved at forsikringsselskaber aktivt
forholder sig til risiko og solvens.

Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med
koncernens risikostyring. Bestyrelse og direktion har det
overordnede ansvar for koncernens interne kontrol- og
risikostyringssystemer. Bestyrelse og direktion godkender

og overvåger koncernens overordnede politikker og retnings-
linjer, procedurer og kontroller på væsentlige risikoområder

og modtager rapportering om udviklingen på disse områder
samt om udnyttelsen af de fastsatte rammer. Status på over-
holdelse heraf rapporteres årligt til bestyrelsen. Overtrædelser
af rammer og retningslinjer rapporteres til bestyrelsen, hvis de
måtte forekomme. Bestyrelsens risikoudvalg overvåger løbende
selskabets arbejde med risikostyring og kontrol og rapporterer
kvartalsvis på dette område til bestyrelsen.

Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet
risikoanalyse, og de væsentlige forretningsgange og interne
kontroller gennemgås. Direktionen har etableret en formel
koncernrapporteringsproces, der omfatter månedlige rapporte-
ringer inklusive blandt andet budgetrapportering og afvigelses-
rapporter. Tryg offentliggør delårsregnskaber kvartalsvis.
Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret

 

 

 

på klare organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle
it-kontroller og funktionsadskillelse, som kontrolleres af den
interne revision.

Whistleblower-ordning

Tryg etablerede i oktober 2011 en Etisk Hotline, som varetages
af en ekstern partner, Global Compliance, Her kan medarbejdere,
kunder eller samarbejdspartnere rapportere om alvorlige for-
seelser eller mistanke om dette, Rapportering sker fortroligt til
formanden for revisionsudvalget og Trygs interne revisionschef.

   
 

Læs mere om Trygs Etiske Hotline på
tryg.com/dk > Seliskabsledelse ) Etisk Hotline

Åbenhed om risikostyring

Risikostyring er en integreret del af Trygs forretningsdrift.
Koncernen søger løbende at minimere risikoen for unødige tab
for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til
selskabets kapital.

Læs mere om koncernens risikostyring i kapitlet

  

<apital- og risikostyring og i Risikostyrings-

rapporten på tryg.com/dk > Downioads

Revision

Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og
uafhængig revision. Koncernens interne revisor deltager på alle
bestyrelsesmøder. Den eksterne revisor deltager på det årlige
bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten fremlægges.

På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern
revision efter indstilling fra bestyrelsen, Ved bestyrelsens gen-
nemgang af årsrapporten drøftes blandt andet regnskabspraksis.
Resultatet af revisionen drøftes i revisionsudvalget og på bestyrel-
sesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og
konklusioner. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den
interne og eksterne revision.

1206064EogSR39527

Revisionsaftalen og det tilhørende revisionshonorar aftales
mellem bestyrelsen og revisor på baggrund af en indstilling fra
revisionsudvalget. Revisionsudvalget gennemgår årligt rammerne
for den eksterne revisions levering af ikke-revisionsydelser.

På mindst ét revisionsudvalgsmøde om året har intern og ekstern
revisor en dialog med udvalget, uden at direktionen er til stede.
Hvis der er forhold, der skal rapporteres til bestyrelsen sørger
revisionsudvalget herfor.

Intern revision

Tryg har etableret en intern revisionsafdeling som følge af

krav i lov om finansiel virksomhed. Den interne revisionsafde-
ling gennemgår regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne
kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for
planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til
bestyrelsen.

Afvigelser og begrundelser

Bestyrelsen vurderer, at Tryg følger Anbefalinger for god Selskabs-
ledelse, bortset fra punkt 5.10.2, da flertallet af medlemmerne

i bestyrelsesudvalgene ikke kan anses for uafhængige. Valg af
udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmernes særlige
kompetencer, som bestyrelsen anser for vigtigst, ligesom det
anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i
udvalgene.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 59

 

 

Corporate Social Responsibility -

I Tryg er CSR integreret i forretningen. Det betyder, at vi igennem
alle aktiviteter tilstræber at forene sund forretningsudvikling med
rollen som god samfundsaktør. Det er helt naturligt for os at
tage ansvar for vores interessenter. igennem vores CSR-initiativer
sætter vi fokus på samfundsansvarlige løsninger for kunder,
leverandører, medarbejdere, investorer og samfundet generelt,

Vi formulerer vores ansvar i forhold til Global Compact-princip-
perne i fire overordnede temaer: Klima, Forebyggelse, Inklusion

og Trivsel.

, Læs Trygs CSR-polfitik på

 
 

tryg.com/dk > CSR

Klima

Det er afgørende for Tryg at skabe og fremme bæredygtige løs-
ninger, der imødekommer de klimamæssige udfordringer, som vo-
res kunder til stadighed oplever, Som tryghedsleverandør tilbyder
vi produkter og rådgivning, som hjælper med at forebygge klima
og miljørelaterede skader samt mindsker sårbarheden, når skaden
er sket. Derudover er det vigtigt for os, at vi selv reducerer vores
egen CO, -udledning. Trygs samlede CO,-udledning i 2011 var
6.036 tons. Det er en reduktion på 1.101 tons fra 2010 svarende
til 15 %. Størst reduktion har vi haft på flyrejser med 417 ton.

Læs mere om vores klimaregnskab og

 

initiativer på klimaområdet på tryg.com/dk > CSR

Solgte miljøforsikringer og rapporter

Stk.

1.400
1.200
1.000
800
600
400
200

   

Miljøforsikring

I ne

Miljørapporter

æn FER

El-bilforsikringer

s= 2010 == 2011

60 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

- CSR

Som et nyt initiativ måler vi mængden af vores affald samt de
C0,-emissioner, der er forbundet med afhændelse herunder
forbrænding og genanvendelse af vores sorterede affald.

Tryg sparede 11 mio. DKK på fivtr31
i 2011 og havde en CO.-reduktion på 22 7:
fra 2007 til 2011.

Målsætning
1 2012 har vi en målsætning om at opnå en samlet CO,-reduktion
på 18 % i forhold til 2007.

Forebyggelse

Forebyggelse af skader har positiv effekt såvel for vores kunder
og investorer som for samfundet. Forebyggelse skal på en

og samme tid både styrke kundernes tryghedsoplevelse samt
reducere omkostningerne ved at undgå og begrænse skader.
Forebyggelse skal udover en styrkelse af kundeloyaliteten
bidrage til at gøre Tryg til en mere attaktiv tryghedsleverandør
for potentielle kunder.

Som tryghedsleverandør rådgiver vi derfor om effektiv skade-
forebyggelse i forbindelse med: klimamæssige udfordringer som
sne, regn og storm, men også om forebyggelse af skader efter
brand, i tilknytning til byggeprojekter og i trafikken, ligesom vi

i sager med personskade også arbejder aktivt på at begrænse

   

Udledning af COz

Ton

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500
. kl HO  =

Elektricitet — Naturgas” Varme
fyringsolie

— 2010 => 2011

3" Tryg overøik fra Naturgas til fjernvarme i 2011.

 

 

 

 

sygdomsforløb ved hurtig og effektiv behandling af skaderne.
Vores indsats omfatter konkret rådgivning af private, erhvervs- og
industrikunder gennem generel information, personlig kontakt
samt ved kurser og foredrag.

Den indsigt i nye typer af risici, som kontakten med kunderne
giver os, bruger vi til at udvikle vores forretning. Vi stiller også
gerne viden og data til rådighed for myndigheder og forsknings-
institutioner. | 2011 deltog vi som partner i flere konferencer og
dialoger om håndtering af skybrud og bidrog med 1,1 mio. DKK
til forskning i en ny visualiseringsteknologi, der kan hjælpe
boligejere til at undgå klimarelaterede skader.

Læs mere om vores forebyggende

 

indsatser på tryg.com/dk > CSR

Natteravne og livbøjer

Pr. 31. december 2011 var der 373 aktive natteravnsgrupper i
Norge. Med cirka 50 personer i hver gruppe svarer det til lige under
19.000 frivillige i 2011. Den rød-hvide livbøje er blevet et symbol
på tryghed i de nordiske lande. Udover de mere end 33.000 liv-
bøjer, der i dag hænger langs de norske kyster, er 300 livbøjer i
2011 nu også fordelt langs kysten i den sydvestlige del af Finland.

Målsætning
I 2012 udvider Tryg den forebyggende indsats både på det
strategiske og konkrete plan. Det er Trygs mål at have en tættere

Affald

Kg
200.000

160.000
120.000
80.000

40.000

  

Fl

Eden

Papiraffald Bølgepap Bioaffald” Restaffald

er Danmark > Norge

31. Kun opgjort i Norge.

dialog med kunderne om forebyggelse blandt andet gennem
flere kurser og mere rådgivning i 2012, ligesom Tryg i højere
grad ønsker at arbejde med konceptualisering af trygheds-
begrebet.

Inklusion

Vi arbejder målrettet for at skabe et inkluderende samfund med
plads til forskellighed. Det gælder i de nordiske lande, men også
i Tryg. Derfor tager Tryg kontinuerligt nye initiativer, som sikrer,
at vi har en repræsentation af mangfoldighed blandt vores med-
arbejdere og fremmer lige muligheder for alle, uanset køn, alder,
etnicitet, handicap, seksuel orientering, tro og religion. Dette
bidrager til innovation og udvikling af produkter og løsninger,
som er attraktive for vores kunder.

3,7 % af medarbejderne i Tryg har
ikke-vestlig baggrund.

Målsætning

I 2012 implementeres Trygs nye handlingsplan for kvinder

i ledelse, der blandt andet omfatter mentorprogrammer for kvin-
delige ledertalenter og et mål på 2 % flere kvinder i ledelse. Tryg
vil fortsat have fokus på rekruttering af medarbejdere med ikke-
vestlig baggrund og gøre en særlig indsats for, at et handicap
ikke er en forhindring for ansættelse i Tryg.

Sammensætning af medarbejdere

  

Antal
2.000
1.600
1.200
800
400
0 i krani! mensev
Mænd Kvinder Alder Alder Alder ikke- — Flexjob
17-39 år 40-54år 55-70 år vestlig
baggrund"

3) ikke-vestlig baggrund er opgjort af Danmarks Statistik.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 61

1206064FrogSR39528

 

 

 

Trivsel

Tryg ønsker at bidrage til øget trivsel for medarbejderen, og vi
arbejder aktivt for at fremme livskvaliteten og skabe et sundt og
sikkert arbejdsmiljø. Dette giver øget trivse! og reducerer syge-
fraværet. Derudover er det afgørende for os, at vores produkter
er med til at øge velfærden for vores kunder i de nordiske lande.
Eksempelvis har vi taget initiativer målrettet unge mennesker,
som skal skabe forståelse for, at forsikring er en central del i et
ansvarsfuldt liv. Dette hører med til vores samfundsansvar og
understøtter Trygs position som førende tryghedsleverandør.

læs mere om vores trivselstiltag
på tryg.cam/dk > CSR

 

Målsætning

12012 vil vi fortsat sætte fokus på medarbejdernes sundhed
og adgang til sportsaktiviteter. I 2011 udbyggede Tryg sam-
arbejdet med Ungdomsbyen i Rødovre. Det betyder, at vi

i 2011 gennemførte 75 Fat om finanserne-kurser, hvilket er
30 flere end i 2010. Målsætningen er, at 82 klasser inden
udgangen af 2012 skal igennem spillet,

CSR i indkøb

I Tryg stiller vi krav til os selv og vores samarbejdspartnere, når
det gælder ansvarlige og bæredygtige løsninger for vores kunder.
Gennem CSR i indkøb bidrager Tryg til at udvikle sunde og
robuste virksomheder, der gavner samfundet økonomisk, socialt
og miljømæssigt. | dialog med vores leverandører sikrer vi, at

Motor-indkøb

O Bil, dækket af

CSR-klausu!

Camping DK, dækket
af CSR-program

Procent

Vejhjælp NO, dækket
af CSR-program

("3 øvrige, ikke dækket
af CSR-klausul

 

62 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Trygs CSR-standard bliver overholdt. Tryg har i flere år indskrevet
en CSR-klausul i vores kontrakter, der opfordrer til overholdelse
af Global Compact og miljøstandarder. Indsatsen blev i 2011
udvidet med et program, der kræver, at leverandørerne udarbej-
der en handlingsplan og årsrapport om deres CSR-indsats. Kravet
omfatter mål og rapportering om CO,-reduktion, beskyttelse af
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt anti-
korruption og leverandørstyring.

Programmet om CSR i indkøb blev introduceret i 2011 i forbin-
delse med nye kontrakter på bilområdet. En ny samarbejdsaftale
med de campingvognsværksteder, der reparerer skader for Trygs
kunder, blev således udvidet med CSR-krav. Tilsvarende CSR-krav
blev introduceret i indirekte indkøb og it-indkøb. Tryg afholdt 22
workshops i løbet af året, hvor CSR-programmet blev introduce-
ret til leverandørerne.

Målsætning

Målet for 2012 er at dække alle nye kontrakter under marketing,
konsulentydelser og rengøring samt løbende at ændre tidligere
CSR-klausuler på bilområdet til et krav til leverandørerne om at
deltage i programmet CSR i indkøb.

Årsrapporten og tryg.com/CSR udgør Trygs

 

Fremskridtsrappert 2011 i hennold til FAs Clab2:
Campact, og er selskabets CS&-rapportering

ihenbold til årsregnskabslovens $9%3 stk, 7

It-indkøb

OG It-konsulenter,
” dækket af
CSR-klausul

OG it-licenser,
ikke dækket af
CSR-ktausu!

Procent

 

 

 

 

 

Finansiel kalender 2012
19. april 2012 klokken 14.00

20. april 2012
25, april 2012

Generalforsamling 2012

” Tryg-aktien handles eksklusive udbytte —

Udbetaling af udbytte

 

14. maj 2012 efter klokken 17.00
14. august 2012 efter klokken 17.00

7. november 2012 efter klokken 17.00

 

Tryg lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og på at tilgo-
dese omverdenens informationsbehov, således at investorer, ak-
tieanalytikere og andre interessenter har gode forudsætninger for
at skabe sig et korrekt billede af koncernens finansielle position,
udvikling samt muligheder og risici. Koncernens Investor Relations-
afdeling stræber efter at sikre et højt informationsniveau ved at

2 være let tilgængelige, proaktive og besvare spørgsmål
hurtigst muligt fra investorer og andre interessenter,

2 have dyb indsigt i og kendskab til koncernen samt
relevante eksterne udviklinger,

& udarbejde forståelig og relevant skriftlig kommunikation
og præsentationsmaterialer,

& have en hjemmeside, der er vedkommende for både
professionelle og private investorer.

Information af betydning for kursdannelsen offentliggøres
efter de gældende regler om distribution af nyheder i EU.

Da Tryg-aktien er noteret på Nasdaq OMX København bliver
ny information offentliggjort her i henhold til gældende regler.
Samtidige opdateres tryg.com med offentliggørelsen af de nye
informationer. Desuden sendes nyheder direkte til London
Stock Exchange, pressen, aktieanalytikere, investorer og
andre interesserede. Al regnskabsmateriale kan hentes på
tryg.com/dk > Investor, hvor det også er muligt at bestille
årsrapporter, abonnere på nyheder og RSS feeds.

! overensstemmelse med anbefalingerne fra Nasdaq OMX
København kommenterer Tryg ikke på finansielle resultater
eller forventninger fire uger før offentliggørelsen af
regnskabsmeddelelser.

Delårsrapport for 1. kvartal 2012

Halvårsrapport 2012

Delårsrapport for 1.-3. kvartal —

Aktiekursudviklingen i 2011

Tryg-aktien sluttede i kurs 257,5 .DKK i 2010 og sluttede i kurs
319 DKK i 2011. Inklusive udbytte på 4 DKK steg aktien således
25 % i 2011. Målt eksklusive udbytte var kursudviklingen i 2011
den bedste blandt de tyve aktier i OMX C20-indekset, som i 2011
havde et gennemsnitligt afkast på -15 %, indekset for forsikrings-
aktier i Europa, STOXX Euro Insurance Index faldt med 14 % i
2011. Tryg-aktiens udvikling i 2011 var præget af uroen på de
finansielle markeder, der generelt øgede efterspørgslen efter
forsikringsaktier, der anses som stabile investeringer.

Omsætning i Tryg-aktien

Nasdaq OMX København er fortsat den primære børs for handel med
Tryg-aktien. Aktien handles dog i stigende grad via alternative børser
og handelsplatforme (såkaldte MTF-handler) samt OTC (over-the-
counter). På Nasdaq OMX København er den samlede årlige omsæt-
ning (inklusive OTC-handler) faldet fra 44 mio. stk. i 2010 til 33 mio.
stk. i 2011. Samtidig er der dog sket en stigning i omsætningen af
Tryg-aktien på alternative handelsplatforme, som efterhånden tegner
sig for en nævneværdig andel af omsætningen med Tryg-aktien.

 

c

Omsætning i Tryg-aktien

2011 Markeds- Markeds-

(1.000 stk)  andel2011 andel 2010

Nasdaq OMX 33.074 69 % 72%

Chi-X 3.278 7% 4%

BATS 1.467 3% 1%

Turqoise 875 2% 1%

Burgundy 30 0% 0%

Øvrige 8.979 20% 22%
Total 47.704

Tryg A/S [ Årsrapport 2011 | 63

1206064EogSR39529

 

 

Kapital og udbytte

Mio. DKK 2007 2008 2009 2010
Årets resultat 2.266 846 2.008 593
Kontant udbytte 1.156 442 991 256
Kontant udbytte pr. aktie (DKK) 17 6,5 15,5 4
Kontant udbytteprocent 5% 52 % 49 % 43%
Tilbagekøb i alt 1.405 0 799" 0
Tilbagekøb pr. aktie (DKK) 21 0 12,5 0
Samlet udlodning pr. aktie (DKK) 38 65 28 4
Samlet udlodning 2.561 442 1.790 256
Samlet payout ratio 113% 52 % 89% 43 %
Buffer til 'A-' niveau 5,0 % 16,0 % 7,7 % 5,2 %

2) Udbytte foreslået af bestyrelsen til godkendelse på generalforsamlingen.
t: Aktietilbagekøbsprogrammet er baseret på resultatet fra 2009 og udgjorde 799 mio. DKK, Det blev iværksat 16. april 2010 og løb til 7. februar 2011.

Aktiekapital og ejerforhold
Trygs samlede aktiekapital på 1.532.902.575 DKK har én aktie-

 

Udbyttepolitik
Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for overskudsforde-

klasse (61.316.103 aktier å 25 DKK nominelt) med lige rettighed-
er for alle. Hovedaktionæren, TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyneby,
Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier. TryghedsGruppen er
den eneste aktionær med mere end 5 % ejerskab. TryghedsGrup-
pen investerer i nordiske selskaber inden for tryghed og sundhed
og yder støtte til almennyttige aktiviteter. Pr. 31. december 2011
var de 40 % af aktierne i frit omløb fordelt mellem 27.194 navne-
noterede aktionærer. Af aktierne i frit omløb ejede de 200 største
aktionærer 71 % af aktierne. Ved udgangen af 2011 ejede Tryg
942.834 egne aktier svarende til 1,54 % af aktiekapitalen.

Geografisk fordeling af aktieejerskab
Pr, 31. december 2011

GQ Danmark

O uk
OG usa
Procent S OG Norden

gs øvrige

 

64 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

ling. Tryg ønsker at have en risikobaseret og transparent politik
for kapitalstyring og dermed også for udlodning af udbytte. Ved
årets udgang fastsættes et kapitalbehov opgjort efter Standard
& Poor's model svarende til et 'A-' niveau tillagt en buffer på
minimum 5 %. Overskydende kapital udloddes som en kombina-
tion af kontant udbytte og aktietilbagekøb. Fordelingen mellem
kontant udbytte og aktietilbagekøb besluttes af bestyrelsen.

Aktionærkategorier
Pr. 31. december 2011

EJ TryghedsGruppen

Større danske
aktionærer

O Større udenlandske
aktionærer I

OG Mindre aktionærer

 

3! Aktionærer med mere end 10.000 aktier.

 

 

Udbytte for regnskabsåret 2011

I forhold til Standard & Poor's kapitalmodel udgør kapital-
kravet 10.097 mio. DKK, mens TAC (før udbytte) andrager
11.012 mio, DKK. Efter en indtjening i 2011 på 1.140 mio. DKK
foreslår bestyrelsen på baggrund heraf at udlodde 400 mio. DKK
som kontant udbytte, hvilket er 6,52 DKK pr. aktie.

På baggrund af 2011-resultatet har Tryg besluttet ikke at
iværksætte et aktietilbagekøbsprogram i 2012.

Investordialogen

Direktionen og Investor Relations møder hvert kvartal efter of-
fentliggørelse af regnskab institutionelle investorer og aktieana-
lytikere. | 2011 havde Tryg cirka 250 investormøder og deltog på
ni investorkonferencer. Tryg deltog ligeledes på arrangementer
for private aktionærer i Danmark. Koncernen følges af 24 aktie-
analytikere, hvoraf ni er baseret i London. På tryg.com/dk er det
muligt at følge aktieanalytikernes anbefalinger af Tryg-aktien.

Hjemmesiden findes på dansk og engelsk og bliver kontinuerligt
opdateret og udviklet og er derfor en vigtig kilde til at holde in-
vestorinteresserede orienterede om koncernens udvikling. | 2011
udsendte Trygs Investor Relations-afdeling et IR-nyhedsbrev om
den norske poolordning for naturskader. Nyhedsbrevet udsendes
efter behov og tager aktuelle emner op for at skabe en bedre
forståelse for de faktorer, der er vigtige for Trygs udvikling.

Generalforsamling

Tryg afholder ordinær generalforsamling den 19. april 2012
klokken 14.00 i Falkoner Centret, Falkoner Allé 9, 2000 Frede-
riksberg, Danmark. Indkaldelsen kan ses i dagspressen i marts
2011 og vil blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Gene-
ralforsamlingen annonceres desuden på tryg.com/dk. For de
aktionærer, som ikke har mulighed for at deltage på general-
forsamlingen, kan den følges live via webcast på tryg.com/dk.

 

Udsendte selskabsmeddelelser i 2011

Dato Nang Selskabsmeddelselse

11.01. 2011 3 Stine Bosse fratræder

12.01.2011 004 Tryg udnævner ny koncemchet

27.01.2011 | — 7 Bodil Nyboe Andersen udtræder af Trygs bestyrelse EN
08.02.2011 — 10 Tryg afslutter aktietilbagekøbsprogeem KE
09.02.2011 11 Årsrapport 2010 —

09.02.2011 12 Delårsrapport for 4. kvartal 2010

14.02.2011 TT 13 ” Tryg ; generalforsamling "

01.03.2011 4 Ny IR- direktør i Tryg NH

17.03.2011 — EEN Ni Indkaldelse til | ordinær generalforsamling

24. 03. 2011 — 16 —  TryghedsGruppens' kandidater til Trygs bestyrelse

14. 04. 2011 — 17 — Beslutninger på Tryg ordinære generalforsamling

11. 05. 2011 — 18 | Delårsrapport for 1, kvartal 2011 or

16. 05, 2011 ' 19 ' Tryg ansætter ny koncemfi nansdirektør og: ændrer organisationen |
14. 06. 2011 — 0  Kapitalnedsættelse i Tryg —
11. .08. 2001 22 Tryg finanskalender 2012 i

17.08.2011 022 2, kvartals- og halvårsrapport 2011

09.11.2011 — 0023  1.-3. kvartalsrapport 2011 —

2) Efter iværksættelsen af aktletilbagekøbsprogrammet den 16. april 2010 har Tryg hver uge frem til den 8. februar 2011 udsendt en selskabsmeddelelse

om det ugentlige aktietilbagekøb.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 65

1206064EogSR39530

 

SSL

anken

y:
STR

ERAR

 

 

 

 

 

egn

ANM:

ai

FRELSE

Rn

be

eat

 

SÅg

å
2

 

 

 

 

 

 

 

SE

AM,

då

 

Maren

 

 

 

 

 

 

FRR

 

 

Å CT

 

Wi

JE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2011 for Tryg A/S og Tryg koncernen.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregn-
skabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten er herudover ud-
arbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysnings-
krav til årsrapporten for børsnoterede finansielle selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncemmens
og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

Ballerup, den 8. februar 2012

 

 
 
 

Direktion
/L el
ls
hale.
< Morten ge Tor Magne Lønnum
Koncerng ef Koncernfinansdirektør
Bestyrelse ,
[ ”
HD ) ; Å
52 ta oem 7 mk EJE

Mi Olufsen Æ

Formdnd

Torben Nielsen
”Y

  

   

ma

j " . Ud nr j)
ALU Hey

Lene Skole

3 e

Een

Dildo p

Bill-Owe Johansson

v

Tina Snejbjerg

68 | Årstapport 2011 | Tryg A/S

i
y

 

 

31. december 2011 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncer-
nens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold,
årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle
stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici

og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet
står over for,

Årsrapporten indstilles til. generalforsamlingens godkendelse.

HK UR

   

 

MNNN TI]
Lars Bonde 5
Koncerndirektør
TR 2
2 bu
$ g
5 Sl
| = VI
kr sen JA ø 3
” / ørn Wendel Andersen c az
C 3 =
5 8 le
STN i Å
i SU Nome AS
2% S å
Jesper Hjulmand S
DDV 00) Fe
1 en
DA NNE . og d
hl (La —
Q… rr
une Tore: if foensen "2
—  O-
ZF od
su < :
e ns s
”Y Ci Dry id Hr = —T
Berit Torm » 35
aa)

 

 

 

Den uafhængige revisors påtegning

2

 

Til kapitalejerne i Tryg A/S passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi har revideret — konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol.
koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg A/S for regnskabsåret — En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
1. januar-31. december 2011, side 71-143, der omfatter resultat- regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
opgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregn-
og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen skabet og årsregnskabet.
som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Kon-
cemregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
Standards som godkendt af EU og årsregnskabet udarbejdes efter keligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har
lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet ikke givet anledning til forbehold.
udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysnings-
krav for børsnoterede finansielle virksomheder. Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Intematio- — pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011 i
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske overensstemmelse med International Financial Reporting Standards

oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder, samt som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede
for udarbejdelsen af et årsregnskab der giver et retvisende billede — finansielle virksomheder. Det er endvidere vores opfattelse, at års-
i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver

oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af
har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011

for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregn- — i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske
skab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes oplysningskrav til årsregnskaber for børsnoterede finansielle
besvigelser eller fejl. virksomheder.

Revisors ansvar Udtalelse om ledelsesberetningen

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnska- Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledel-

bet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført sesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg
revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.

revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne
kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregn-
revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncern- skabet og årsregnskabet.

regnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå Balierup, den 8. februar 2012
revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og

årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors — Deloitte

vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation — Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern > L
. . N ip
kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et | oa ke UA ( DI AV
koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende bil- Lars Kronow Lone Møller Olsen
lede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 69

1206064EogSR39532

 

 

 

Den uafhængige revisors erklæring på TRYG A/S'

CS n data 3 for 2011

CIS SEN NEO SNE TUNES ESSENS NSSS SODS TNT DES

Til ledelsen i Tryg A/S

Vi har gennemgået TRYG A/S' CSR-data for 2011 som fremgår
af Årsrapportens side 60-62. Selskabets ledelse har godkendt
CSR-data for 2011 og er ligeledes ansvarlig for dem. Vores an-
svar er at udtrykke en konklusion på baggrund af vores
gennemgang.

Vores gennemgang er baseret på god praksis og gældende
standarder for afgivelse af uafhængig revisorerklæring på
CSR-data, herunder ISAE 3000, Andre erklæringsopgaver med
sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle
oplysninger, som udstedt af the International Auditing and
Assurance Standards Board. Formålet med og omfanget af
opgaven er aftalt med selskabets ledelse.

Vi har på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risici
foretaget analytiske arbejdshandlinger og interviews samt
foretaget en stikprøvevis gennemgang af de oplysninger,
der understøtter erklæringsemnet, Vi har sammenholdt CSR-
data med selskabets rapporteringspraksis som fremgår af
tryg.com/CSR/rapportering. Vi har tillige sammenholdt med
præsentationen af disse CSR-data i Årsrapporten i øvrigt.

70 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Det er vores opfattelse, at vores arbejde er tilstrækkeligt og pas-
sende som grundlag for at afgive en konklusion med begrænset
sikkerhed om erklæringsemnet. Ved en sådan erklæringsopgave

opnås mindre sikkerhed, end hvis der var foretaget revision.

Konklusion

Vi er ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til
at konkludere, at TRYG's CSR data for 2011 ikke er i overens-
stemmelse med den anførte rapporteringspraksis og hensigts-
mæssigt præsenteret.

Ballerup, den $. februar 2012

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

Lars Kronow Preben Johan Gørensen
statsautoriseret revisor statsautor ge revisor (CSR)

 

år

 

 

Hoved- og nøgletal

 

Mio. DKK

Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt
Resultat af bruttoforretning

Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f. er.

Forsikringsteknisk resultat
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente
Andre indtægter ogo Ikostninger

Årets resultat før skat
Skat

Årets resultat af fortsættende ; aktiviteter

Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat ”

Årets resultat

Afløbsresultat fer r.

Balance

Forsikringsmæssige hensættelser, i alt
Forsikringsaktiver, i alt

Egenkapital, i alt

Aktiver, i alt

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

Bruttoomkostningsprocent uden justering
Operating ratio

Egenkapitalforrentning efter skat (%)
Relativt afløbsresultat

Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Solvensprocent

Aktieudvikling

Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å 25 DKK

Indre værdi pr. aktie (DKK)
Udbytte pr. aktie (DKK)

Price Earnings

Antal aktier, ultimo (1.000 stk.)

26.969
1.587
9.975

43.830

64,2

3,4
67,6
168

844

16,8
81,9
22,8
å,2
3.788
81

35,8
147,5
17,00

10,8

67.638

 

 

2008 2009 2010 2011
16.976 17.862 19.475 20.572
-11.473 -12,882 -15,617 -16.299

-2.964 -3.056 -3.304 -3.430
2.539 1.924 554 843
-598 -520 -313 507
491 158. 134 184
2.432 1.562 375 1.534
-988 1.086 570 66
-49 38 4 731
1.395 2.610 941 1.569
-513 -625 =265 -455
882 1.985 676 1.114
-36 23 83. 26
846 2.008 593 1.140
800 683 824 944
25.228 29.042 32.031 34.257
1.036 1.320 1.588 2,067
8.209 9,631 8.458 9.007
38.445 44.740 50.591 53.221
67,6 72,1 80,2 79,2
3,5 2,9 1,6 -2,5
71,1 75,0 81,8 76,7
17,1 17,2 17,0 16,8
88, 2 92,2 98,8 93,5
17,5 17,1 17,0 16,7
86,1 91,3 98,1 92,6
9,3 22,5 6,6 13,1
ål 3,6 3,9 4,0
4,065 4,310 4.291 4.318
100 97 125 112
13,3 31,3 10,8 18,4
127,5 152,3 139,5 149,2
6,50 15,50 4,00 6,52
24,7 11,0 23,8 17,3
64.378 63.228 60,634 60.373

Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstem-
melse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og nøgletal 2010', Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk
Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicitejendomme
baseret på en markedsbestemt leje og et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme.

3) Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretning.

1206064FogSR39533

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 71

 

 

 

Resultatopgørelse

Mio. DKK

Note  Skadeforsikring
Bruttopræmier
Afgivne forsikringspræmier
Ændring i præmiehensættelser
Ændring i genforsikringsandele af præmiehensættelser

3. Præmieindtægter f.e.r.
4. Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Udbetalte erstatninger

Modtaget genforsikringsdækning

Ændring i erstatningshensættelser

Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

5. Erstatningsudgifter f.e.r.
Bonus og præmierabatter

Erhvervelsesomkostninger
Administrationsomkostninger

Erhvervelses- og administrationsømkostninger
Provisioner og gevinstandele af senforsikringsselskaber

6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
2. Forsikringsteknisk resultat

Investeringsvirksomhed
14 Indtægter fra associerede virksomheder
Indtægter af investeringsejendomme
7. Renteindtægter og udbytte
Kursreguleringer
7. Renteudgifter
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvi"ksomhed

co

Investeringsafkast, i aft
4. Forrentning af forsiksingsmæssige hensættelser

Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt

Andre indtægter
Andre omkostninger

Resultat før skat
9 Skat

Resultat af fortsættende aktiviteter

10 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter

Årets resultat
27 Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter å 25 DKK

Resultat pr. aktie å 25 DKK
Resultat pr. aktie å 25 DKK udvandet

72 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

2010

19.939
-1.054
-382
47

18.550
134

-14.809
391
-808
211

15,015

"2.406
-898
73.304
92

3.212

375

-5
128
1.133
238
-96
-76

1.322

-752

570

162
-166

941
-265

676

-83
593
10,8

9,5
9,5

 

-852

66

136
-167

1.569
-455

1.114
26
1.140
18,4

18,9
18,9

 

 

É

É

fotalindkomst

Mio. DKK 2010 2011
Årets resultat 593 1.140
Anden totalindkomst
Årets ændring i udjævningshensættelse 1 0
Årets omvurdering af domicilejendomme 19 20
Skat af omvurdering af domicilejendomme -5 -6
Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 330 29
Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -328 -27
Skat af afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder 82 7
Udskudt skat af sikkerhedsfondshenlæggelse 68 -22
Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger -228 -399
Skat af aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger 63 111
Anden totalindkornnsst i alt 2 -287

Samlet totalindkomst

alin 595 853

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 73

1206064EogSR39534

 

 

 

 

 

 

Er om ben gøre øen
Balance
Mio. DKK 2010
Note Aktiver
li  Immaterielle aktiver 968
Driftsmidler 118
Domicilejendomme 1.385
Aktiver under opførelse 353
12. Materielle aktiver, i alt 1.856
13. Investeringsejendomme 2.158
14. Kapitalandele i associerede virksomheder 13
Investeringer i associerede virksomheder, i alt 13
Kapitalandele 184
Investeringsforeningsandele 2.268
Obligationer 34.621 38.400
Indlån i kreditinstitutter 2.755 1.635
Afledte finansielle instrumenter 298 651
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 40.126 43.251
15. Investeringsaktiver, i alt 42.297 45.464
lé6  Genforsikringsandele af præmiehensættelser 154 192
21  Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 1.434 1.875
16  Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 1.588 2.067
Tilgodehavender hos forsikringstagere 1.110 1.158
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt 1.110 1.158
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 211 317
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 1
Andre tilgodehavender 601 189
15  Tilgodehavender, i alt 1.922 1.665
17 Aktuelle skatteaktiver 196 93
23. Udskudte skatteaktiver 104 0
15. Likvide beholdninger 857 402
Andre aktiver, i alt 1.157 495
Tilgodehavende renter samt optjent leje 609 497
Andre periodeafgrænsningsposter 194 224
Periodeafgrænsningsposter, i alt 803 721
Aktiver, i alt 50.591 53.221

74 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Balance

 

Mio. DKK 2010 2011

Note Passiver
18 Egenkapital

20. Ansvarlig lånekapital

Præmiehensættelser

21  Erstatningshensættelser
Hensættelser til bonus og præmierabatter
Hensættelser til forsikringskontrakter, i alt

  

22. Pensioner og lignende forpligtelser 671 1.026
23. Udskudte skatteforplistelser 1.387 1.191
24. Andre hensættelser 1 11
Hensatte forpligtelser, i alt 2.059 2.228
Gæld i forbindelse med direkte forsikring 419 410
Gæld i forbindelse med genforsikring 187 191
25 Gæld til kreditinstitutter 30 11
26 Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer 3.947 4.161
15 Afledte finansielle instrumenter 376 35
17. Aktuelle skatteforpligtelser 106 260
Anden gæld 1.030 740
Gæld, i alt 6.095 5.808
Periodeafgrænsningsposter 357 332
Passiver, i alt 50.591 53.221

1. Risikostyring
19  Kapitaldækning
27. Resultat pr. aktie
28  Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29  Nærtstående parter
30. Hoved- og nøgletal
31 Anvendt regnskabspraksis

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 75

1206064EogSR39535

 

Loon

mr my

 

<apitalopgørelse

Opskriv-

Aktie- ningshen-

Mio. DKK

Egenkapital 31. december 2009

2010

Årets resultat

Årets ændring i udjævningshensættelse
Årets omvurdering af domicilejendomme
Årets valutakursregulering

af udenlandske enheder

Årets afdækning af valutarisikoen

i udenlandske enheder
Aktuarmæssige gevinster og tab

på pensionsforpligtelse

Skat af egenkapitalbevægelser

Totalindkomst, i alt 0

1.598

Udbetalt udbytte

Udbytte egne aktier

Køb af egne aktier
Udnyttelse af aktieoptioner
Udstedelse af aktieoptioner

Egenkapitalbevægelser i 2010, i alt 0
Egenkapital 31. december 2010 1.598

2011

Årets resultat

Årets omvurdering af domicilejendomme
Årets valutakursregulering af
udenlandske enheder

Årets afdækning af valutarisikoen

i udenlandske enheder

Aktuarmæssige gevinster og tab

på pensionsforpligtelse

Skat af egenkapitalbevægelser

Totalindkomst, i alt 0

Annullering af egne aktier -65
Udbetalt udbytte

Udbytte egne aktier

Køb af egne aktier

Udnyttelse af aktieoptioner

Udstedelse af aktieoptioner

Egenkapitalbevægelser i 2011, i alt "65
Egenkapital 31. december 2011 1.533

Foreslået udbytte pr. aktie 6,52 DKK (i 2010 4,00 DKK).

Udbytte pr. aktie beregnes som det samlede udbytte foreslået af bestyrelsen efter årets afslutning divideret med antal aktier ultimo

kapital læggelser

14

19

14

l4
28

20

l4

14
42

Reserve
vedr.
valuta-
kursreg.

-2

330

-328

82
84

84
82

30

-27

1Q

10
92

Udjævnings

sættelse

Andre
hen- henlæg- Overført
gelser resultat
58 950 6.022
128 209

1

-228
131
1 128 112
14
-816
9
16
1 128 -665
59 1.078 5.357
76 664
-1
-399
89
0 76 353
65
14
-91
15
l4
0 76 370
59 1.154 5.727

Foreslået
udbytte

991

256

256
-991

-735
256

400

400

-256

144
400

 

9.007

61.316.103 stk. Udbyttet udbetales ikke, før det er godkendt af generniforsamlingen. | Tryg Forsikring A/S' norske filialregnskab, indgår

sikkerhedsfondshenlæggelser med 2.430 mio..DKK ( i 2010 i alt 2.887 mio, DKK). I Tryg Forsikring A/S' svenske filialregnskab, indgår

sikkerhedsfondshenlæggelser med 144 mio. DKK ( i 2010 i alt 143 mio. DKK). I Tryg Forsikring A/S er disse hensættelser, som følge af
deres karakter af ekstrahensættelser, indeholdt i egenkapitalen (overført resultat) efter afsættelse af udskudt skat. Tryg Forsikring A/S'
mulige udbyttebetaling til Tryg A/S påvirkes af dette beløb, samt af er: sikkerhedsfondshenlæggelse på 670 mio. DKK, som er indeholdt

i egenkapitalen i Tryg Forsikring A/S. I Tryg Garantiforsikring A/S er der en tilsvarende sikkerhedsfondshenlæggelse på 139 mio. DKK, der

ligeledes er indhotdt i selskabets egenkapital.

76 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Pengestrømsopgørelse

 

 

 

 

Mio. DKK 2010 2011
Pengestrømme fra driften
Præmier 19.911 20.619
Erstatninger -14.801 -15.565
Afsiven forretning -552 -26
Omkostninger -3.172 -3.410
Ændringer i i anden gæld og andre tilgodehavender -3l4 92
Pengestrømme fra orsikringsvirksomhed 1.072 1.710
Renteindtægter 1.132 1.386
Renteudgifter -96 -109
Modtaget udbytte 10 10
Skatter og afgifter -482 -210
Andre indtægter og omkostninger -5 -31
Pengestrømme fra driften, | fortsættende aktiviteter 1.631 2.756
Pengestrømme fra driften, ophørte og frasolgte aktiviteter -20 -179
Pengestrømme fra driften, i ialt 1.611 2.577
investeringer
Køb og ombygning af ejendomme "210 -50
Salg af ejendomme 339 2
Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto) 441 -191
Køb/salg af obligationer (netto) 593 -3.523
Indlån i kreditinstitutter 265 1.125
Køb/salg af driftsmidler (netto) -31 -18
Afdækning af Vvalutaeksponering -328 -27
Investeringer, fortsættende aktiviteter 1, 069. -2.682
Investeringer, i i al 1.069 2.682
Finansiering
Tilbagekøb af egne aktier -807 -76
Udbetalt udbytte -991 -256
Ændring i sæld til kreditinstitutter 7581. 719
Finansiering, fortsættende aktiviteter 2, 379 -351
Finansiering, i alt 2, 379 351
Ændring i likvider, netto 301 -456
. Kursregulering af af likvider, primo — 0 44]
Ændring i likvider, brutto — … 3458 | "455
Likvider, primo i 82 | 857
Likvider, ultimo 857 402

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 77

1206064EogSR39536

 

 

 

 

Noter

(EDT ESS SEN SSD RD ENDS

1 Risikostyring

Risikostyringsprincipper

Risikostyring er en integreret del af Trygs drift af forretningen.
Tryg søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for
dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til den
kapital, der til enhver tid holdes i selskabet. Dette kræver, at
alle væsentlige risici identificeres og kontrolleres aktivt.

Bestyrelsen fastlægger det acceptable risikoniveau. Tryg ønsker

at tage risici hørende til forretningsaktiviteter forudsat, at disse
kan styres og bidrage med et acceptabelt afkast på egenkapitalen.
Risikostyringen i Tryg er organiseret omkring tre kontrolniveauer:

1. Forretningsansvarlige har ansvar for styring og kontrol!
af alle risici hørende til deres respektive aktiviteter.

2. En central risikostyringsfunktion, aktuarfunktionen og
en compliance funktion varetager den koordinerende
risikostyring og sikrer sammenhængen mellem koncernens
samlede risiko og den tilgængelige kapital.

3. Intern revision foretager uafhængig vurdering af
risikomiljøet med videre til bestyrelsen.

Risikostyringsmiljø

Tryg har igennem flere år arbejdet med risikostyring og modellering
af selskabets risici gennem et risikostyringsmiljø. Indførelsen af
Solvency II vil stille skærpede krav til den måde, forsikringsselskaber
arbejder med og kontrollerer risici, herunder bestyrelsens involve-
ring i risiko- og kapitalstyringen.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring
og fastlægger aktivt risikovillighed og rammer for risikostyringen og

Kontrolniveauer

SEEST DISSE NET SED DE BATES DEDE NT DE REVSER NDS

 

vurderer løbende den samlede risiko og kapital-behov i koncernen.
Dette gøres gennem politikker og retningslinjer udarbejdet i over-
ensstemmelse med 8 71 i lov om finansiel virksomhed og gennem
løbende stillingtagen til opgørelse af selskabets kapitalbehov. For
at kunne følge organisationens arbejde med risikostyring på tæt
hold har bestyrelsen nedsat et risikoudvalg, med repræsentanter
fra bestyrelsen, hvor koncernens kapital- og risikoforhold gennem-
gås kvartalsvist.

Koncernens risikostyring forvaltes gennem et risikostyringsmiljø,
hvor risikostyringskomiteen med repræsentation fra direktionen
overvåger den samlede risiko- og kapitalstyring. Områderne under-
writing og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko samt ope-
rationel risiko og sikkerhed forvaltes af tilsvarende underkomitéer.
Risikostyringen understøttes af Trygs interne kapitalmodel,

Kontrolmiljøet udgøres af en række forretningsgange, der fast-
lægger kontroller på aktivitetsområderne og fuldmagtsniveauer.

Til understøttelse af organisationens arbejde er der i 2011 etableret
en ny struktur, hvor risikostyringsaktiviteter i forretningsområderne
koordineres af decentralt organiserede risk managere. Hvert forret-
ningsområde vil således have sin egen risk manager med ansvar
for blandt andet risikoidentifikation, risikokontrol, eventregistrering,
beredskabsplaner og compliance. De decentrale risk managers

skal sikre en tæt interaktion mellem forretningen og risikostyrings-
miljøet.

Risikostyring

Tryg foretager årligt en risikokortlægning, der skal identificere
nye risici, som ikke kan vurderes ved statistiske analyser. Disse
vurderinger opsamles i koncernens risikodatabase og danner
grundlag for løbende risikorapportering. Udvalgte risikoscenarier
baseret på dette arbejde indgår direkte i koncernens opgørelse af

 

& Bestyrelse == : SEE

1. kontrolniveau

2. kontroiniveau

 

Swxn Direktion

78 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

3. kontrolniveau Ekstern revision

 

 

 

Noter

det nødvendige kapitalbehov (Individuelt Solvensbehov) og
i koncernens 'Own Risk and Solvency Assessment' (ORSA).

ORSA er et af de væsentligste elementer i efterlevelsen af Solvency
Il-regimet. ORSA'en er en topdown proces, ejet af bestyrelsen, der
forbinder strategi, risikostyring og kapitalplanlægning. Det vigtigste
formål med ORSA er, at virksomheden forpligter sig til at vurdere
alle risici i virksomheden og bestemmer dets tilhørende kapitalbe-
hov. Resultatet af ORSA skal sikre, at der over en planlægningsperi-
ode på 3-5 år er en fornuftig sammenhæng mellem selskabets
strategi for overtagelse af risiko og den tilgængelige kapital, der
skal understøtte strategien.

Beskrivelse af risikotyper

Underwritingrisiko

Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsik-
ringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke
i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som Tryg er forpligtet til
at udbetale, når skaden er sket, Denne risiko kan som udganes-
punkt vurderes og styres med udgangspunkt i statistiske analyser
af historiske erfaringer inden for de forskellige brancher.

Forsikringspræmien skal være tilstrækkelig til at dække de forven-
tede erstatninger, men skal også indeholde en risikopræmie, som
svarer til forrentningen af den del af koncernens kapital, der med-
går til beskyttelse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsik-
ringsbrancher eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store
udsving alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie.

Den løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på Trygs in-
terne kapitalmodel, der angiver de målsatte præmieniveauer for de

Trygs risikostyringsmiljø

Risikostyringskomité

   

respektive dele af forsikringsforretningen. Dette gælder dels ved fast-
sættelse og opdatering af tariffer, og dels ved individuel prissætning
på store aftaler inden for industri- og partnerområdet. Underwritingri-
sikoen styres endvidere gennem løbende lønsomhedsovervårning,
forretningsgange, acceptpolitik, fuldmagter og genforsikring. Genfor-
sikring benyttes til at reducere risikoen på områder, hvor der særligt
er behov for dette. Behovet for genforsikring vurderes løbende på
baggrund af Trygs interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af
senforsikring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov,
man vil kunne opnå. Med bagerund i de betydelige skybrudsskader
i Danmark i 2010 og 2011 og tilsvarende vejrskader i det øvrige
Europa, har Tryg i 2011 opjusteret risikovurderingen hørende til
vejrrelaterede begivenheder, I konsekvens heraf har Tryg i 2011
købt en såkaldt tværgående dækning for sammenfald af mindre

og mellemstore naturskadebegivenheder. Denne dækker samlet
500 mio. DKK, med en aggregeret egenreging på 400 mio. DKK.

Inden for bygning- og løsøreforsikring er større begivenheder i
2011 dækket af en katastrofegenforsikringsdækninge på 5,5 mia. DKK.
Ved bruttoskader i intervallet 100-175 mio, DKK stiger egenreg-
ningen fra 100 mio. DKK til 141 mio, DKK. Ved bruttoskader større
end 175 mio. DKK er egenregningen maksimalt 141 mio. DKK. Den
primære risiko for enkeltbegivenheder er storm, og dækningens
omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at
denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig min-
dre end én gang hvert 250. år. Genforsikringsprogrammet for kata-
strofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder
terrorbegivenheder op til 4 mia..DKK.

For ulykkes- og arbejdsskadepolicer har Tryg købt genforsikring
med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til
1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed
herunder terror.

Forretnings-
gange

ER Systematisk
riskovurdering ”

 

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 79

1206064EogSR39537

 

 

De væsentlige risikotyper

Underwritingrisiko

Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter, Risikoen for
at erstatninger ved slutningen af en forsikringskontrakt viser sig
at afvige væsentligt fra det, som blev forudsat ved prissætningen
ved kontraktens begyndelse.

Behandies i Underwriting Reassurancekomité

Hensættelsesrisiko

Ved udgangen af en regnskabsperiode afsættes forsikrings-
tekniske hensættelser til at dække forventede fremtidige
betalinger for skader, som allerede er sket. Hensættelsesrisiko
er risikoen for, at fremtidige betalinger afviger væsentligt fra,
hvad der er hensat.

Behandies i Hensættelseskomité

Investeringsrisiko

Risikoen for at udsving på de finansielle markeder påvirker

Trygs resultat. Investeringsrisiko indeholder elementer som rente-
risiko, aktierisiko, valutarisiko, kreditrisiko og likviditetsrisiko.
Behandles i Investeringsrisikokomité

Operationel risiko

Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i interne procedurer,
systemer og processer.
Behandles i Operationel risikokomité

Strategisk risiko
Risikoen for ændringer i de forhold, som Tryg driver virksomhed

under, herunder ændringer i lovgivning, konkurrence, partner-
skaber eller markedsforhold.

Behandles i Risikostyringskomité

80 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Følsomhedsanalyse

Forsikringsrisiko

Mio. DKK

Underwritingrisiko

Effekt af 1 % ændring i:
Combined ratio (+1 procentpoint)
Skadefrekvens (+1 procentpoint)
Gennemsnitskade

Præmieraterne

Hensættelsesrisiko

Effekt af 1% ændring i:

Social inflation
Årgangsreservering på langhalede
brancher (arbejdskade,
motoransvar, ansvar, ulykke)

Investeringsrisiko

Rentemarkedet

Effekt af 1% stigning i rentekurve:
Påvirkning af rentebærende
værdipapirer

Diskontering af erstatnings-
hensættelser

Netto effekt af rentestigning
Påvirkning norsk pensions-
forpligtelse

Aktiemarkedet
Fald i aktiemarkedet på 15 %
Påvirkning fra afledte instrumenter

Ejendomsmarkedet
Fald i ejendomsmarkederne på 15%

Valutamarkedet

Fald på 15 % i eksponeret valuta
(ekskl. EUR)i forhold til DKK
Påvirkning afledte instrumenter

2010

+/- 191
+/- 1.761
+/- 151
+/- 189

+/- 614

+/- 36

-795

706
89

225

-290
37

-584

7655
647

 

+/- 202
+/- 1.706
+/- 158
+/- 200

+/- 706

+/- 35

-850

889
39

296

-279

-593

-659
629

 

 

Noter

 

I Danmark blev der etableret en national garantiordning i 2010 til
dækning af terror NBCR (Nuclear Biological Chemical Radioactive).
Ordningen indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia.
DKK for det samlede danske marked til dækning af den samlede
skadeudgift over 5 mia. DKK, med en genforsikringsdækning på
4,5 mia. DKK efter en egetbehold på 500 mio. DKK. Trygs andel af
dette vil være cirka 100 mio. DKK, hvilket vil være den maksimale
skade som følge af NBCR-begivenheder.

Herudover købes genforsikring for en række brancher, der er-
faringsmæssiget viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici

i industriporteføljen er inden for bygning- og løsøreforsikring be-
skyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia, DKK og med
en egenregning på 50 mio. DKK, dog med et yderligere årligt selv-
behold på 75 mio. DKK. For bygning- og løsørerisici over denne
grænse køber Tryg fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der
omfattes af genforsikring, er eksempelvis ansvars-, bil-, fiske-
opdræt- og garantiforsikring.

Htilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af
genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgode-
havender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kredit-
risiko. Denne risiko håndteres gennem krav til kreditvurderingen
af reassurandørerne og spredning af genforsikring på flere gen-
forsikringsselskaber.

Hensættelsesrisiko

Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig til
erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige
betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er indtruffet,
går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Herefter kan der,
afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før

1206064EogSR39538

 

skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan
forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en
risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger
til følge.

Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både indivi-
duelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen
af 2011 udgjorde erstatningshensættelserne 26,9 mia. DKK. Varig-
heden på disse hensættelser, det vil sige den gennemsnitlige tid,
indtil disse beløb udbetales til kunden, var 3,5 år ved udgangen af
2011. Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører person-
skader og er eksponeret mod ændringer i lønudvikling, diskonte-
ringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur, lovgivning og domme.

Opgørelsen af erstatningshensættelserne vil altid være behæftet
med usikkerhed. Historisk set har hensættelsesrisikoen givet
væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger (afløb)
for mange forsikringsselskaber, og dette må også forventes at være
tilfældet fremover. Tryg håndterer hensættelsesrisikoen gennem en
hensættelsespolitik, der sikrer, at processen for fastsættelse af er-
statningshensættelser til enhver tid er opdateret og afstemt, Herun-
der, at den er baseret på underliggende modelanalyse, og at der er
foretaget interne kontrølberegninger og evalueringer.

Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk
arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig
med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens
af dette udsættes Tryg for en eksplicit inflationsrisiko. Til afdæk-
ning af denne har Tryg indgået en række nuikuponinflationsswap

i danske kroner, hvor Tryg modtager et fast beløb mod at betale

et beløb, der afhænger af udvikling i de danske forbrugerpriser,

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 81

 

Noter

 

Mio. DKK

Erstatningshensættelser - Estimerede akkumulerede erstatninger

 

 

Brutto 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Estimerede akk.
erstatninger
Slutn. af året 9,277 11.365 10.785 11.119 11.856 11.655 12.600 13.282 14.733 17.081 17.391
1 år senere 9.5lé 11.728 10.891 11.122 11.755 11.910 13.226 14.669 15.408 17.181
2 år senere 9.715 11.728 10.550 10.977 11.580 11.417 13.803 14.536 15.437
3 år senere 9.828 11.783 10.549 10.863 11.183 11.644 13.784 14.544
4 år senere 9.757 11.774 10.574. 10.596 11.323 11.576. 13.774
5 år senere 9.746 11.683 10.546 10.672 11.258 11.564
6 år senere 9.961 11.669 10,469 10.452 11.158
7 år senere 9.935 11.536 10.337 10.339
8 år senere 9.987 11.524 10.253
9 år senere 9.917 11.417
10 år senere 9.762

9.762. 11.417 10.253 10.339 11.158 11.564 13.774. 14.544 15.437 17.181 17.391 142.818
Udbetalt -9,321 -10.856 -9.573  -9.565 -10.209 -10.172 -11.829 -11.796 -12.055 -12.430  -8.413 -116.219
Hensættelser ul.
før diskontering dl 561 680 774 949 1.391 1.944 2,748 3.382 4.751 8.977. 26.599
Diskontering -60 -77 -97 -117 -137 -189 -227 -282 -299 -340 -436  -2.261
Reserver fra i
2000 og tidl. 1.858
Øvrige 745
Bruttoerstat-
ningshensæt-
telser ultimo 26.941
Afgiven 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Estimerede akk.
erstatninger
Slutn. af året 1.473 2.066 957 879 9409 297 515 183 305 714 1.499 |
1 år senere 1.486 2.177 917 892 842 295 479 251 380 793
2 år senere 1,494 2.057 913 934 847 281 493 212 358
3 år senere 1.509 2.050 974 932 840 313 498 200
4 år senere 1.482 2.048 890 917 864 313 519
5 år senere 1.469 2.063 885 924 859 308
6 år senere 1.476 2.070 895 924 843
7 år senere 1.456 1.998 892 912
8 år senere 1.482 1.997 954
9 år senere 1.576 1.955
10 år senere 1.536

1.536 1.955 954 912 843 308 519 200 358 793 1.499 9.878
Udbetalt -1.463  -1.880 -853 -838 -810 -296 -481 -172 -259 -410 -750  -8.214
Hensættelser ult.
før diskontering 73 75 101 74 32 12 38 28 99 383 749 1.664
Diskontering -4 ”6 -10 -9 -2 0 -1 -1 -1 -7 -12 -56
Reserver fra
2000 og tidl. 147
Øvrige 120
Genforsikrings-
andele af erstat-
ningshensæt-
telser ultimo 1.875

82 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Es;

N

EN

ter

 

Mio. DKK

Erstatningshensættelser - Estimerede akkumulerede erstatninger

Fer 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Estimerede akk.
erstatninger
Slutn. af året 7.804 9.299 9.828 10.240 10.907 11.358
1 år senere 8,030 9.552 9.974 10.230 10.913 11.615
2 år senere 8.222 9.671. 9.638. 10.043 10,733 11.136
3 år senere 8.319 9.733. 9.574 9.931. 10,343. 11.331
4 år senere 8,275 9.726 9.684 9.679. 10.459 11.263
5 år senere 8.278. 9.620 9.660. 9.748 10.399 11.255
6 år senere 38.484 9.600 9.574 9.528. 10.315
7 år senere 8.479 9,538 9,446 9.427
8 år senere 8.505 9.527 9.299
9 år senere 8.341 9,461
10 år senere 8.226

8.226 9,461 9.299 9.427 10.315 11.255
Udbetalt "7.858  -8.976  -8.719  -8.726 -9.399  -9,876

368 486 580 701 916 1.379

Diskontering -56 -71 -87 -108 -135 -189
Reserver fra
2000 og tidl.
Øvrige
Erstatnings-
hensættelser

f.e.r. ultimo

AF erstatninger f.e.r.på årgangene vedrører følgende Moderna:

2001 2002

Slutn. af året
1 år senere
2 år senere
3 år senere 430
4 år senere 351 414
5 år senere 245 346 4l4
6 år senere 134 243 347

7 år senere 118 132 245

8 år senere 100 118 133

9 år senere 98 119

10 år senere 98

2007

12.085
12.747
13.310
13.286
13,255

13.255

711.349
1.906

-226

2003 2004 2005 2006 2007

524
596
596

2008 2009 2010 2011

13.099 14.428 16.367 15.892
14.417 15,027 16.388
14.324. 15.079

14,343

14.343 15.079 16,388 15.892 132.940
711.623 -11.796 -12.020  -7.663 -108.005

2.720 3.283 4.368 8.229 24.935
-281 -297 -333 -423  -2.205

1.711
625

 

2008 2009 2010 2011

766 1.456 1.783
652 1.112 1.461
856 1.116
859

Købet af Moderna i april 2009 påvirker diagonalerne med deres andel af erstatningerne f.e.r. Som følgende af fusionen mellem Moderna
og Trygs svenske filial i Malmø i 2010 ændres diagonalen tilsvarende med deres andel af erstatningerne f.e.r.

Øvrige omfatter erstatningshensættelser for Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S.

I tabellen er beløb i udenlandsk valuta omregnet til danske kroner efter valutakursen den 31. december 2011 for at undgå påvirkning

fra valutakursudsving.

1206064EogSR39539

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 83

 

Noter

Mio. DKK
Erstatningshensættelser (fortsat)

2011

Præmiehensættelser brutto
Præmiehensættelser afgiven
Erstatningshensættelser brutto
Erstatningshensættelser afgiven

2010

Præmiehensættelser brutto
Præmiehensættelser afgiven
Erstatningshensættelser brutto
Erstatningshensættelser afgiven

" 6.175

-180
10.172
-995

15.172

6.111
-138
8.044
-495

13.522

1-2 år

204

0
4.452
-258

4.398

196

0
3.866
"201

3861

Forventet cashflow

2-3 år

"199
2.796

-176
2.819

177

0
2.439
-106

' 2.510

øvrige omfatter Tryg Garantiforsikring A/S samt den finske filial af Tryg Forsikring A/S.

Forfaldstidspunkt for koncernens rentebærende finansielle alctiver og gæld

2010
Obligationer
Likvider
Tilgodehavender
Gæld

2010

Obligationer
Likvider
Tilgodehavender
Gæld

84 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

0-1 år
13.075
369

1.665
612

13.497

3.920
71717
2.183
"1.772

5.108

1-5 år

19.520
0
0
0

19.520

22.947

22.947

>3 år

192

8.776
-326

8.642

174

9.906
-531

9.549

> 5 år
4.638

-1.589
3.049

7.450

71.591
5.859

Øvrige

162
-12
745
-120

775

161
-16
628
7101

672

I alt

37.233
369
1.665
-3.201

36.066

34,317
777
2.183
-3.363

33.914

 

Regnskabs-
mæssig værdi
I alt

6.932
7192
26.941
-1.875

31.806

6.819
"154
24.883
-1.434

30.114

Effektiv
rente
2,1

0,9

2,2
0,8

 

 

 

 

Investeringsrisiko

Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle
markeder påvirker resultatet og dermed selskabets økonomiske
stilling.

Renterisiko

Både investeringsaktiver og erstatningshensættelser er eksponeret
over for renteændringer. Tryg søger at matche udbetalingsprofilen
for diskonterede erstatningshensættelser med tilsvarende rente-
bærende fordringer så tæt som muligt. Et faldende renteniveau vil
ved denne konstruktion give nogenlunde samme forøgelse af er-
statningshensættelser og værdien af obligationsportefølje. Dette
reducerer Trygs eksponering over for renteændringer betydeligt.

Investeringsaktiverne udgøres dels af aktiver modsvarende de
forsikringstekniske hensættelser og dels af koncernens egenkapi-
tal. Tryg har opdelt investeringsaktiviteterne i to investeringsporte-
føljer, den fri investeringsportefølje og en matchportefølje. Den del,
der modsvarer forsikringstekniske hensættelser, placeres udeluk-
kende i renterelaterede aktiver og har alene til formål at afdække
rentefølsomheden på de diskonterede hensættelser, Den reste-
rende del, der modsvarer egenkapital, er en fri investeringsporte-
følje, der har til formål at give det bedst mulige afkast i forhold

til risikoen.

Efter opdelingen vil udsving i matchporteføljen i princippet fuld-
stændigt modsvare passivernes udsving, I praksis vil det ikke være
hensigtsmæssigt at sigte på et fuldstændigt match alene på grund
af forvaltningsomkostningerne forbundet hermed. Tryg forventer i
praksis, at nettorenterisikoen på matchporteføljen som hovedregl vil
kunne holdes inden for en grænse på +/-50 mio. DKK pr. kvartal.

Tryg er også eksponeret over for renteændringer i forhold til for-
pligtigelser vedrørende den norske pensionsordning, som omfatter
cirka 800 ansatte medarbejdere. Denne ordning blev lukket for til-
gang af nye medarbejdere i 2008, og den samlede hensættelse

Korrigeret varighed på obligationsbeholdning

udgjorde 978 mio. DKK ved udgangen af 2011. Ændringer i pensi-
onshensættelsen indgår ikke i resultatopgørelsen, men føres
direkte over ændringer i egenkapitalen.

Matchporteføljen og den fri portefølje

Danmark har som et af de eneste lande i verden et krav om, at for-
sikringsselskaber skal diskontere deres forsikringsmæssige forplig-
telser med en af Finanstilsynet angivet diskonterings-(rente]kurver,

Med indførelsen af Solvency Il, vil alle europæiske selskaber
skulle diskontere hensættelser i relation til solvensopgørelse og
vil dermed skulle styre renterisiko på både aktiver og passiver,
Tryg justerer løbende obligationsporteføljen, så nettorenterisikoen
(kursændringer som følge af renteændringer) minimeres mest
muligt, Finanstilsynets rentekurve for de respektive nordiske lande
er konstrueret således, at det i praksis ikke er muligt at investere
præcist i overensstemmelse med denne. Tryg har derfor konstrue-
ret en modelportefølje, der i sin variation kommer så tæt på de
enkelte landes tilsynskurve som muligt. I modelporteføljen ligger
rentebetalingerne for fremtiden så tæt, som det er økonomisk og
omkostningsmæssigt muligt på betalingsprofilen på forsikrings-
hensættelserne, Denne konstruktion fjerner størstedelen af de
markedsrisici, der påvirker matchporteføljen, men forskellen mellem
tilsynskurvens afkast og Trygs modelporteføljes afkast kan fortsat
variere, Desuden kan der forekomme afvigelser på grund af om-
lægnings- og investeringsomkostninger samt løbende ændringer
i hensættelsernes størrelse, tid og afdækning.

Et perfekt match betyder, at matchporteføljens afkast (kupon og
kursregulering) er identisk med afkastet af hensættelser (kursregu-
leringen af hensættelser, der stammer fra renteændringer plus for-
sikringsteknisk rente). På side 6 illustreres effekten af det perfekte
match, det i praksis opnåelige match (scenarie 3), en strategi hvor
alene varigheden på aktiver og passiver matches og endelig situa-
tionen, hvor der ikke foretages noget match.

 

Obligationsbeholdning
Varighed under 1 år
Varighed mellem 1 og 5 år
Varighed mellem 5 og 10 år
Varighed over 10 år

f alt, beløb
Varighed

 

2010 2611
15.143 19,132
16.645 10.187

1.904 4.213

625 3.700
34.317 37.232

1,9 1,5

 

Som varighedsmål anvendes den optionsjusterede varighed. Optionsjusteringen vedrører hovedsageligt danske realkreditobligationer, og
afspejler den forventede varighedsforkortende virkning af låntagers option på, når som helst at kunne indfri obligationen gennem realkredi-

tinstituttet.

1206064EogSR39540

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 85

 

Noter

 

 

Scenarie 1 | Intet match

Mio. DKK

DØ SSSS SSD,

Tid

      

IN

2, Forventet acceptabelt niveau

Scenarie 3 | Fuldstændigt match

Mio. DKK
400

200

DKU UIEDSS MADE,
"OSS GOSS SODS AGES D
-200
"400 Tid

2. Forventet acceptabelt niveau

Scenarie 2 | Varighedsmatch

Mio. DKK
400

200

SY
72. Forventet acceptabelt niveau

Scenarie 4 | Teoretisk perfekt match

Mio. DKK
400

200
0 sr

200

7400

72. Forventet acceptabelt niveau

 

Tid

Et perfekt match betyder, at matchporteføljens afkast (kupon og kursregulering) er identisk med afkastet af hensættelser (kursreguleringen af hensættelser, der

stammer fra renteændringer plus forsikringsteknisk rente). Det perfekte match kan ikke opnås i praksis. Herudover illustreres forskelle i udsving i afvigelsen mellem
værdien af en renteportefølje og værdien af en diskonteret hensættelsesporteføjle i fire scenarier: 1) Et scenario, hvor der ikke foretages forsøv på at matche rente-
følsomheden på hensættelserne; 2) Et scenario, hvor varigheden på aktivsiden og passivsiden matches, og yder beskyttelse over for parallelle ændringer i rentekur-
veri; 3) Et scenario hvor aktivsidens og passivsidens følsomhed over for ændringer i specifikke rentepunkter matches; 4) Og endelig et scenario, hvor alle betalinger
fra aktivporteføljen matches præcist med udbetalinger fra hensættelserne og "investeres" i tilsynskurven. Trygs matching svarer til scenarie 3.

86 | Årsæapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2010 2011
Børsnoterede aktier

Norden 350 395
Storbritannien 83 82
Europa, øvrige lande 579 331
USA 647 565
Asien mv. 336 242
Ialt 1.995 1.615
Beholdningen af unoterede aktier udgør i alt 184 187

Unoterede kapitalandele værdiansættes på grundlag af en skønnet markedskurs, jf. 'Anvendt regnskabspraksis',

Aktie- og ejendomsrisiko

Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af æn-
dringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktieporteføl-
jen udgjorde 4,5 % af de samlede investeringsaktiver i slutningen
af 2011. Det ventes, at andelen vil ligge i intervallet 2,3 % - 6,0 %
i 2012. 1 2008 købte Tryg hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved
ejendomsandelen steg væsentligt, Denne andel forventes reduce-
ret over tid, Trygs ejendomsportefølje består udover domicilejen-
domme af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør henholds-
vis 17,8 % og 22,3 % af de samlede investeringsaktiver.

Valutarisiko

Valutarisiko holdes på et lavt niveau. Koncernens præmieindtægter
i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og

omkostninger i de samme valutaer, hvorved det alene er periodens

overskud, der er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab
på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med
valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdæknings-
procent på 90-100 pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi
af den norske enhed tilstræbes afdækket 98-100 % over tid.

Valutaregulering og afdækning af udenlandske enheder føres direkte
på egenkapitalen. Resultatet af valutaderivater indgår i beskatnin-
gen, mens reguleringerne af egenkapitalen ikke indgår i beskat-
ningsgrundlaget, I år hvor der er værdistigning på derivatet og tab på
reguleringen af egenkapitalen, skal der betales skat af værdistignin-
gen, uden der er fradrag for tabet på reguleringen af egenkapitalen,
Modsat vil der i år, hvor der er tab på derivatet og positiv regulering
af egenkapitalen opstå et skattefradrag. Over tid forventes imidlertid
at årene med skattebetaling og fradrag vil modsvare hinanden.

 

Obligationer Aktier inkl.

Valutabalance Ejendomme inkl. derivater derivater Forsikring Hedge Eksponering
201

USD — re " NH na TT 7 EH 640 ' ' -74 -566 i 7
EUR 0 1.845 222 "2.174 1.450 1.343
GBP 0 -3 78 5 -83 -3
NOK 873 14.112 391 "12.470 -3.013 -107
SEK 1 3.107 88 -1.683 -1.208 305
Andet 0 0 305 -16 -186 103
Ialt 1.866
2010 — — Nee
USD 0 0 799 -159 -518 122
EUR 0 50 513 -1.551 1.139 151
GBP 0 1 74 0 -76 1
NOK 823 11.773 0 -9.270 "3.266 60
SEK 1 2.056 113 -G4d "1.197 29
Andet 0 0 229 -21 -196 16
alt 379

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 87

1206064EogSR39541

 

Noter

Til styring af valutarisiko benytter Tryg valutaspot samt valutater-
miner og valutaswaps (en spot og modgående termin transaktion)
med en løbetid på typisk 1 til 3 måneder.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfyl-
der deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden
drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og mod-
parter på øvrige finansielle instrumenter. Tryg styrer kreditrisiko og
koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating.

Tryg matcher hensættelser og får derfor helt naturligt en stor
mængde eksponering over for forskellige former for realkredit,
herunder realkreditobligationer i Norden, ikke mindst i Danmark,
hvor tilsynskurven eksplicit indeholder realkreditetementer som
skal afdækkes. Især har vi eksponering af denne type i den korte
ende af rentekurven, blandt andet fordi brugen af afledte produk-
ter her forøger placeringsbehovet. Risikoen er primært AAA, und-
tagelsesvis AA og er diversificeret mød en bred vifte af udstedere,
således at Tryg uden problemer kan leve op til Solvency II reglernes
krav til begrænset koncentrationsrisiko.

Kreditrisici på genforsikringsmodparter styres efter rammebetingel-
ser, såsom minimum ratingkrav og gennem Kreditkomiteen, som
løbende måler kvalitet af senforsikringsmodparter. Minimumskra-
vene omfatter en BBB rating fra Standard & Poor's for korthalet

forretning og en 'A-' rating fra Standard & Poor's for langhalet
forretning.

88 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Likviditetsrisiko
Et skadeforsikringsselskab som Tryg har naturligt en særdeles god
likviditet, idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsud-
betalingerne. indbetalingerne placeres for langt hovedparten i vær-
dipapirer, der let kan realiseres og/eller belånes (repos). Yderligere
har Tryg adgang til funding og likviditet fra penge og obligations-
markedet. Tryg måler løbende behovet for likviditet og tilpasser
beredskabet således, at Tryg til enhver tid kan fremskaffe den for-
nødne likviditet.

Operationel risiko

Opentionelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer,
svig, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og lignende. Da operatio-
nelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer Tryg her
på et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. | prak-
sis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og
retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens
aktiviteter herunder it-sikkerhedspolitikken. Tryg har også etable-
ret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der håndterer intern
svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab.

Tryg har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områ-
der. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forret-
ningen til håndtering af en situation med længerevarende it-ned-
brud. Herudover har vi etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde
af, at en større krise rammer Tryg.

Strategisk risiko

Strategisk risiko er knyttet til Trygs valg af strategisk position her-
under it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejds-
partnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring
af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen.

 

 

Noter

 

Kapitalstyring

Risikobaseret kapitalstyring
Tryg søger igennem kapital- og risikostyring at sikre finansiel styrke
og fleksibilitet, Kapitalstyringen tager udgangspunkt i:

2 Trygs interne kapitalmodel
& Den kommende Solvency II standard model
2 Standard & Poor's standardmodel ('A-' niveau)

Alle tre modeller opgør kapitalbehov baseret på Trygs aktuelle risi-
koprofil.Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 % sikkerhedsniveau,
hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau statistisk set vil være
utilstrækkeligt én gang over en 200 årig periode

Tryg har valgt at få foretaget eksterne kreditvurderinger hos de to

kreditvurderingsbureauer, Standard & Poor's og Moody's, der beg-
geforetager en årlig interaktiv kreditvurdering.

Ansvarlig lånekapital

 

Kapitalstruktur

Trygs kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital.
Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en
optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital,
kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes
forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer. Myndig-
hederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basiskapital,
som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver,
diskonteringseffekt og andre lovpligtige korrektioner tillagt
ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency !|-kravet.
Standard & Poor's arbejder med begrebet Total Adjusted Capital
(TAC), hvor ligeledes immaterielle aktiver fratrækkes i kapital-
grundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapital generelt ikke

må overstige 25 % af den samlede kapital.

I 2005 optog Tryg et 20-årigt ansvarligt obligationslån på

150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog
Tryg i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån med ud-
løb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % af
Tryg. Trygs samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på cirka
215 mio. EUR, Samlet udgjorde gælden 18 % af egenkapitalen ved
slutningen af 2011, og renteudgiften i 2011 var på 83 mio. DKK.

Lånevilkår:

Ansvarligt obligationslån ” Ansvarlig lånekapital ”
Långiver Børsnoterede obligationer TryghedsGruppen
Hovedstol 150 mio. EUR 65 mio. EUR
Kurs ved udstedelse 99,017 100
Udstedelsestidspunkt December 2005 April 2009
Udløbsår 2025 2032
Lånet kan opsiges af låntager fra 2015 30. juni 2012
Afdragsprofil Afdragsfrit Afdragsfrit
Rentestruktur 4,5 % (indtil 2015) 5,13 % over EURIBOR 3 M (Rente indtil 30. juni 2012)

2,1 pct over EURIBOR 3 M (fra 2015)

7,63 - 6,63 % (Max. og min. indtil 30. juni 2012)
5 % over EURIBOR 3 M (Rente fra 1. juli 2012 - 30. juni 2019)
6 % over EURIBOR 3 M (Rente fra 1, juli 2019)

3) Tryg Forsikring A/S har i december 2005 optaget et ansvarligt obligationslån, hvor kreditor ikke har ret til at kræve lånet indfriet før udløb eller på anden måde at
opsige låneaftalen med Tryg Forsikring A/S. Lånet forfalder automatisk ved Tryg Forsikring A/S' likvidation eller konkurs.
b) Tryg Forsikring A/S har tegnet den ansvarlige lånekapital i forbindelse med køb af virksomheder i april 2009.

1206064EogSR39542

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 39

 

 

 

 

Privat Erhverv Industri

Mio. DKK Norden Norden Norden øvrige Koncern
2 Operationelle segmenter

20211
Bruttopræmieindtægter 11.097 4.237 5.275 -37 20.572
Bruttoerstatningsudgifter "8.784 -3.297 -4.251 33 "16.299
Bruttodriftsomkostninger -1.786 -1.001 -643 0 -3.430
Resuitat af afgiven forretning 253 141 109 4 507
Forsikringsteknisk rente f.e.r 106 37 41 0 184
Forsikringsteknisk resultat 886 117 531 0 1.534
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt 66
Andre indtægter og omkostninger -31
Resultat før skat 1.569
Skat -455
Resultat af fortsættende aktiviteter 1.114
Resuttat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat 26
Resultat 1.140
Afløbsresultat f.e.r. 159 155 630 O 944
Kapitalandele i associerede virksomheder 14 14
Genforsikringsandele af præmiehensættelser 1 2 189 O 192
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 319 374 1.182 0 1.875
Øvrige aktiver 51.140 51.140
Aktiver, i alt 53.221
Præmiehensættelser 3.971 1.487 1.474 0 6.932
Erstatningshensættelser 7.383 6.742 12.816 0 26.941
Hensættelser til bonus og præmierabatter 238 23 123 0 384
Andre forpligtelser 9.957 9.957
Forpligtelser, i alt Ad.21å

 

90 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse af segmenter

å ng re ms
Notej
Privat Erhverv Industri
Mio. DKK Norden Norden Norden Øvrige Koncern
2 Operationelle segmenter

2010
Bruttopræmieindtægter 10.181 4.183 5.124 -13 19.475
Bruttoerstatningsudgifter -8.223 -3.732 -3.666 å 715.617
Bruttodriftsomkostninger -1.627 -1.014 -663 0 -3.304
Resultat af afgiven forretning 38 59 -419 9 "313
Forsikringsteknisk rente f.e.r 77 30 27 0 134
Forsikringsteknisk resuitat 446 "474 403 0 375
investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt 570
Andre indtægter og omkostninger -Å
Resultat før skat 941
Skat -265
Resultat af fortsættende aktiviteter 676
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat -83
Resultat 593
Afløbsresultat f.e.r. 399 99 326 0 824
Kapitalandele i associerede virksomheder 13 13
Genforsikringsandele af præmiehensættelser , 14 0 140 0 154
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 232 289 913 0 1.434
Øvrige aktiver 48.990 48.990
Aktiver, i alt 50.591
Præmiehensættelser . 1.477 1.459 0 6.819
Erstatningshensættelser 6.824 6.231 11,828 0 24.883
Hensættelser til bonus og præmierabatter 196 20 113 0 329
Andre forpligtelser 10.102 10.102
Førpligtelser, i alt

 

For beskrivelse af operationelle segmenter henvises til beskrivelse i anvendt regnskabspraksis. Beløb der vedrører elimineringer
indgår under 'Øvrige", Øvrige aktiver og passiver styres på koncernniveau, hvorfor disse ikke er allokeret til de enkelte segmenter,
men indgår i et samlet beløb under "Øvrige", Omkostninger fordeles efter specifikke nøgler, som vurderes at give det bedste skøn
over estimeret ressourcetræk, For præsentation af segmenter fordelt efter geografisk beliggenhed henvises til "Note 2 Geografiske

segmenter",

1206064EogSR39543

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 91

 

Noter

JTLUE

 

Mio. DKK

2

Geografiske segmenter

Dansk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter

Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb

Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden

Norsk skadeforsikring

Bruttopræmieindtægter

Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden

Svensk skadeforsikring”
Bruttopræmieindtægter

Forsikringsteknisk resultat
Afløbsresultat f.e.r.

Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
Nettogenforsikringsprocent
Skadeforløb
Bruttoomkostningsprocent

Combined ratio

Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden

92 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

20007

9.105

1.805
579

64,6

2,4
67,0
115,4

82,4
2.221

6.816

1.374
213

63,0

49
67,9
15,9

83,8
1.379

90
-82

88,9
0,0
88,9
105,6
194,5

61

2008

9.393

1.727
674

64,5

3,7
68,2
16,1

84,3
2.356

7.009

831
109

70,6

3,6
74,2
16,9
91,1

1.450

95,1

0,9
96,0
48,4

144,4
105

2009

9.525

1.178
421

71,6

2,5
74,1
14,5

88,6
2.293

6.750

618
277

70,8

3,7
74,5
17,0

91,5
1.398

1.111

-75
-8

80,6

1,8
82,4
25,1

107,5
425

"98,8

2010

9.636

166
615

82,0

0,7
82,7
16,1

2.342

7.490

389
177

76,7

3,1
79,8
15,7

95,5

1338.

1,769

-124
32

84,6

0,8
85,4
22,4

107,8
414

 

598
181

73,2

3,2
76,4
17,0

93,4
1.338

2.050

-59
-7

82,0

2,6
84,6
20,3

104,9
423

 

W

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter
Mio. DKK 2007 2008 2009 2010 2011
2 Geografiske segmenter

EF insk skadeforsik ring . NE
Brutt præmieindtægter 251 354 480 593. . 644
Forsikringsteknisk resultat -49 -Ad -115 Be -28
Afløbsresultat f.e.r. 0 17 -7 0 0
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent 74,9 72,9 84,2 80,9 79,8
Nettogenforsikringsprocent 0,4 0,3 0,6 0,8 0,8
Skadeforløb 75,3 73,2 84,8 81,7 80,6
Bruttoomkostningsprocent 49,8 åå,l 41,7 29,3 25,6
Combined tio 125,1 117, 3 126, 5 211 oo 106,2
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo Perioden 127 154 194 197 249
… Avrige bi
" Bruttopræmieindtægter 0 -5 -å -13 "37
Forsikringsteknisk resultat -23 11 "44 o 0
Tr Ye
" Bruttopræmieindtægter 16. 262 16. 976 17. 862 19.475 20. 572
Forsikringsteknisk resultat 3.025 2.432 1.562 375 1.534
Investeringsafkast 340 -988 1.086 570 66
Andre indtægter og omkostninger -51 "49 -38 rå -31
Resultat før skat 3.314 1.395 2.610 941 1.569
Afløbsresultat f.e.r, 792 800 683 824 944
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent 64,2 67,6 72,1 80,2 79,2
Nettogenforsikringsprocent 3,4 3,5 2,9 1,6 -2,5
Skadeforløb 67,6 71,1 75,0 81,8 76,7
Bruttoomkostningsprocent" 16,8 17,1 17, 2 17,0 16,8
Combined ratio 84,4 88,2 92, 2 98, 8 93, 5
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 3.788 4.065 då, 310 4.291 å. 318

3) Moderna Fårsåkringar indgår under 'Svensk skadeforsikring" fra 2. april 2009."
b) Beløb der vedrører elimineringer indgår under "Øvrige'.
Cc) Justering til bruttoomkostningsprocent alene indregnet i "Tryg', Se forklaring på justering i fodnote under Hoved- og nøgletal.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 93

1206064EogSR39544

 

Noter

Mio. DKK

2. Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher

Bruttopræmier

Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter
Bruttodriftsomkostninger
Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Forsikringsteknisk resultat

Bruttoerstatningsprocent
Combined ratio

Erstatningsfrekvens ”
Gennemsnitlig erstatning DKK”
Antal erstatninger

Bruttopræmier

Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter
Bruttodriftsomkostninger
Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.

Forsikringsteknisk resultat
Bruttoerstatningsprocent
Combined ratio

Erstatningsfrekvens ”
Gennemsnitlig erstatning DKK”
Antal erstatninger

Bruttopræmier

Bruttopræmieindtægter
Bruttoerstatningsudgifter
Bruttodriftsomkostninger
Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.er.
Forsikringsteknisk resultat
Bruttoerstatningsprocent
Combined ratio
Erstatningsfrekvens ='
Gennemsnitlig erstatning DKK ”»
Antal erstatninger

94 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

Ulykkes- og

sygeforsikring
2010 2011
1.830 1.863
1.820 1,848
-1.136 "1.220
-245 -272
-20 -16
11 12
430 352
62,4 66,0
77,0 81,6
3,4 % 4,4 %
43.342 34,325
31.833 39.929

Brand og løsøre-
forsikring (Privat)

2010
4.599

4.435
"4.026
-845
65

33

-338
90,8
108,4
7,3 %
13.150
310.832

Anden
forsikring

2010
68
69

-19
-69
-4å

89,7
101,7

8,3 %
12.391
352.479

2021
80
79

-45

138,0

12.399
1.129

Sundheds-
forsikring

2010
325
311

"206
-33
0

2

Tå

66,2
76,8

72,6 %
7.567
32.987

2011
361

360
-279
-32
0

4

53

77,5
86,4

109,0 %
5.765
51.597

Brand og løsøre-
forsikring (Erhverv)

2010
2.768

2.751
-2.437
-502
7114
18

"284
88,6
111,0

219%
62.951
40.462

I alt

2010
19.391
18.915
-15.133
-3.251
-309
124

346.

80,0
98,8

2011

2.859

2.802
73.113
7493
506
28

-270

111,1
110,6

23,6 %
70,694
44.923

2011
20.277

20.016
715.794
-3.366
509

173

1.538

78,9
93,2

 

Arbejdsskade-
forsikring
2010
1.317
1.352
71.220
"178
-23
1
-68 531
90,2 37,3
105,1 58,5
18,9 % 18,4 %
83.801 84.602
14.395 12.630
Ejerskifte-
forsikring
2010 RDL
86 50
-21 112
-196 -178
-8 -8
0 o
3 å
-222 -70
- 158,9
- 166,1
9,3 % 9,5 %
22.919 26.050
6.141 6.236
Norsk Gruppeliv
1-årige forsikringer
2010 2321
548 545
560 556
-484 -505
-53 64
rå -2
10 11
29 -d
86,4 90,8
96,6 102,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3) Erstatningsfrekvensen er beregnet som antal indtrufne skader i året i forhold til det gennemsnitlige antal forsikringskontrakter i året.
b) Den gennemsnitlige erstatning er forholdet mellem samlede erstatninger i året før afløb og antal indtrufne skader i året.

1206064EogSR39545

x
p | nem pa
NOTØf
Miotor ansvars- Motor kasko- Sø-, luftfart- og
forsikring forsikring transportforsikring
2010 2010 2011 2010 2011
2.650 3.830 4.195 378 408
2.646 3.679 4.060 367 403
-1.624 -3.098 -2.988 "251 -205
"434 -616 -653 -50 dd
-27 -11 -6 47 -75
16 24 32 2 3
577 -22 445 21 82
61,4 84,2 73,6 68,4 50,9
78,8 101,3 89,8 94,8 80,4
5,1% 20,5 % 19,6 % 20,8 % 23,2 %
25.374 11.554 10.892 83.551 60.838
80.073 78.499 264.675 277.035 3,122 3.320
Ansvars- Kredit- og Turistassistance-
forsikring kautionforsikring forsikring
2010 2011 2010 201 2010 2011
827 921 225 258 488 522
815 859 211 260 480 511
-449 -647 -64 -169 -407 -517
-147 -150 -52 -65 -72 -83
-56 "å -31 -21 -1 -1
3 7 2 2 4 5
166 65 66 7 å -85
55,1 75,3 30,3 65,0 84,8 101,2
80,0 93,2 69,7 98,1 100,0 117,6
10,1% 6,6 % 1,5 % 1,1% 10,8 % 11,9%
55,335 55.074 1.567.033 3.387.982 8.059 8,379
9.252 10.545 58 50 49,862 55.938

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 95

 

Noter

Mio. DKK

2010 2011
3. Præmieindtægter f.e.r.
Direkte forsikring 19.627 20.646
Indirekte forsikring 36 36
19.663 20.682
Ikke afløben risiko -106 38
19.557 20.720
Afgiven direkte forsikring -941 -1.009
Afgiven indirekte forsikring "66 -70
18.550 19.641
Direkte forsikring fordelt efter risikoens beliggenhed 2010 2041
NH …m i ” Brutto Afgiven Brutto Afgiven
Danmark 9.610 -501 10.022 -573
Andre EU-lande 2.918 -104 2.664 -101
Øvrige lande 6.993 -336 7.998 -335
19.521 -941 20.684 "1.009
2010 2011
då Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser 752 852
Diskontering overført fra erstatningshensættelser -618 7668
134 184
5  Erstatningsudgifter f.e.r.
Erstatningsudeifter, reservereguleret -16.500 -17.338
Afløb tidligere år, brutto 883 1.039
"15.617 -16.299
Modtaget genforsikringsdæknings 661 1.592
Afløb tidligere år, genforsikringsandel -59 -95
-15.015 "14,802
I erstatningsudgifter udgør værdiregulering af inflationsswaps, der afdækker inflationsrisikoen
vedrørende løbende ydelser på arbejdsskadeforsikring, i alt 58 mio. DKK (i 2010 i alt -83 mio, DKK).
6 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Provisioner vedrørende direkte forsikringer -492 460
Andre erhvervelsesomkostninger "1.914 -2.001
Erhvervelsesomkostninger, i alt -2.406 -2.461
Administrætionsomkostninger -898 -969
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto -3.304 -3.430
Provisioner fra genforsikringsselskaber 92 89
-3.212 "3.341

96 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

Dø mn gm
Notel
Mio. DKK 2010 2011
6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. (fortsat)

I administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer:

 

 

 

 

 

Deloitte -9 -7
"9 -7
Honoraret er fordelt på:
Lovpligtig revision -7 -6
Andre erklæringsopgaver 0 0
Skatterådgivning -1 -1
Andre ydelser -1 0
-7
Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.
I beregningen af omkostningsprocenten indgår en beregnet markedsbestemt husleje
af domicilejendomme fratrukket faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme
med 33 mio. DKK (i 2010 i alt 11 mio. DKK).
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto, fordelt efter arter
Provisioner -492 -460
Personaleudgifter -1.827 -1.974
Øvrige personaleudgifter |. -269 -218
Kontordrift, honorarer og domiciludgifter -682 -562
IT drift, vedligehold, softwareudgifter -255 -246
Af- og nedskrivninger -163 -151
Øvrige indtægter 384 181
"3.304 -3.430
Samlede leasingudgifter udgør i alt 39 mio..DKK (i 2010 i alt 37 mio. DKK).
I forsikringsmæssige driftsomkostninger og erstatningsudgifter indgår følgende
personaleudgifter:
Løn -2.211 -2.335
Provision -19 -16
Tildelte aktieoptioner og matching shares -16 "14
Pension -288 -340
Andre udgifter til social sikring -40 "39
Lønsumsafgifter ' -258 "316
"2.832 "3.060
Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af note 29 vedrørende Nærtstående parter.
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i året (fortsættende aktiviteter) 4.301 4.314

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 97

1206064EogSR39546

 

 

Noter

ISIS ESS ES SENDES

ANTAL STK, MARKEDSVÆRDI

Ledende Øvrige Pr. option laltv. Pr. option I alt
med- med- v. tildeling tildeling ultimo ultimo
Direktion arbejdere arbejdere talt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
6  Aktieoptionsprogrammer
Spec. af udestående optioner:
2011
2006-2009 tildeling
Tildelt i 2006-2009, primo 144.866 434.852 52.427 632.145 64/99/69/94 52 0/12/43 10
Flyt mellem kategorier 22.749 -22.749 0 0 64/99/69/94 0 0/12/43 0
Udnyttet -10.480 -45.850 0 -56.330  64/99/69/94 -3 0/12/43 0
Bortfaldet -56.190 -20.246 -5.220  -81.656  64/99/69/94 -7 0/12/43 -2
Udløbet -20.960 -5.240 0  -26.200  64/99/69/94 -2 0/12/43 O
Udestående fra tildeling
2006-2009 ultimo 2011 79.985. 340.767 47.207 467.959 - 40 - 8
2010 tildeling
Tildelt i 2010, primo 48.050 153.503 25.346 226.899 75 17 53 12
Flyt mellem kategorier 8.008 -8.008 0 0 0 0 0 o
Udnyttet o 0 0 0 0 0 0 0
Bortfaldet -22.690 -6.341 -667  -29.698 75 ”2 53 -2
Udløbet 0 Q 0 0 0 o 0 O
Udestående fra tildeling
2010 ultimo 2011 33.368 139.154 24.679 197.201 - 15 - 10
2011 tildeling
Tildelt i 2011 8.285 104.967 27.600 140.852 72 10 70 10
Flyt mellem kategorier 0 0 O 0 0 Q O 0
Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 0
Bortfaldet 0 -3.798 -1.380 -5,178 72 0 70 O
Udløbet 0 0 0 0 0 0 o 0
Udestående fra tildeling
2011 ultimo 2011 8.285 101.169 26.220 135.674 - 10 - 10
Antal optioner der kan
udnyttes ultimo 2011 53.417 236.068 28.666 318.151

Aktieoptionsprogrammer
Tryg har i 2011 tildelt aktieoptioner til koncemledelsen (1 person) samt ledende medarbejdere (86 personer) og øvrige
medarbejdere (40 personer). Aktieoptionsordningen pr. 31. clecember 2011 omfatter i alt 800.834 stk. aktieoptioner

(pr. 31. december 2010 i alt 859.044 stk.). Hver aktieoption giver optionsejeren ret til erhvervelse af en eksisterende aktie a nom.

25 DKK i Tryg A/S. Aktieoptionsordningen giver ret til erhvervelse af 1,3 % af aktiekapitalen, såfremt samtlige aktieoptioner
udnyttes.

 

12011 udgør indregnet dagsværdi af aktieoptioner for koncernen 13 mio. DKK (i 2010 i alt 16 mio. DKK). Der er ultimo 2011

i alt indregnet 69 mio. DKK for optionsprogrammer udstedt i 2006-2011. De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret
på Black & Scholes model til værdiansættelse af optioner.

98 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI
Ledende Øvrige Pr. option laltv. Pr. option I alt
med- med- v. tildeling tildeling ultimo ultimo
Direktion arbejdere arbejdere I alt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
6  Aktieoptionsprogrammer
Spec. af udestående optioner,
2010
2006-2008 tildeling
Tildelt i 2006-2008, primo 106.608 353.882 39.427 499,917 64/99/69 39 5/08 1
Udnyttet 0 -31.820 -5,240  -37.060 64/99/69 -3 5/08 o
Bortfaldet 0 "4.646 -1.900 -6.546 64/99/69 0 5/03 0
Udløbet 0 Q 0 0 0 0 0 O
Udestående fra tildeling
2006-2008 ultimo 2010 106.608 317.416 32.287 456.311 . 36 - 1
2009 tildeling
Tildelt i 2009, primo 38.258 123.016 20.670 181.944 94 17 17 3
Udnyttet 0 o 0 0 0 0 0 o
Bortfaldet 0 ”5,580 -530 -6.110 94 -1 17 0
Udløbet 0 0 0 0 0 Q 0 0
Udestående fra tildeling
2009 uitimo 2010 38.258 117.436 20.140 175.834 - 16 - 3
2010 tildeling
Tildelt i 2010 48.050 154.838 25,346 228.234 75 17 17 4
Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 o
Bortfaldet 0 "1.335 o "1.335 75 0 17 0
Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 0
Udestående fra tildeling
2010 ultimo 2010 48.050 153.503 25.346 226.899 " 17 ” 4
Antal optioner der kan
udnyttes ultimo 2010 54.520 166.700 0 221.220 64/99 19 5/0 0

1206064EogSR39547

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 99

 

Noter

 

6 Aktieoptionsprogrammer

Tildelingsår Udnyttelsesår 1. jan. 2011 Tildelt i 2011 Udnyttet Bortfaldet Udløbet 31. dec. 2011
2006 2009-2011 82.530 0 -56.330 0 -26.200 O
2007 2010-2012 138.690 0 0 -17.433 0 121.257
2008 2011-2013 235.091 0 0 -38.197 0 196.894
2009 2012-2014 175.834 0 0 -26.026 0 149.808
2010 2013-2015 226.899 0 0 -29.698 0 197.201
2011 2014-2016 0 140.852 0 -5,178 0 135.674
Udestående

ialt ult. 2011 859.044 140.852 "56.330 "116.532 "26.200 800.834

Forudsætning ved tildeling ved opgørelse af markedsværdi

Gns. Gns.

aktiekurs Gns. udnyttel

v. tildeling Forventet Forventet Risikofri restløbetid seskurs

Tildelingsår Udnyttelsesår DKK volatilitet løbetid rente 31. dec. 2011 31. dec. 2011
2006 2009-2011 355,85 17,90 % 4 år 3,30 % 0,00 0,00
2007 2010-2012 456,76 24,10 % 4 år 3,90 % 0,08 426, 44
2008 2011-2013 378,24 20,30 % 4 år 3,60 % 0,58 373,06
2009 2012-2014 313,51 37,70 % 4 år 2,80 % 1,17 318,86
2010 2013-2015 320,04 29,20 % 4 år 2,70 % 2,16 332,54
2011 2014-2016 295,83 30,00 % 4 år 3,00 % 3,11 321,42

I Direktion indgår fratrådte direktører med i alt 44.112 stk. til en værdi af 4 mio. DKK ved tildeling. Risk-takere indgår under
"Ledende medarbejdere'.

Forudsætningerne for opgørelsen af markedsværdien af udestående aktieoptioner på tildelingstidspunktet er som følger:

Den forventede volatilitet er baseret på den gennemsnitlige volatilitet på Tryg aktien. Løbetiden er forventet til 4 år, hvilket svarer
til gennemsnittet af udnyttelsesperioden på 3 til 5 år.

Den risikofri rente er baseret på renten på et stående lån med samme løbetid som den forventede løbetid på optionerne på

tildelingstidspunktet. Opgørelsen tager udgangspunkt i strikekursen som fremgår af optionsaftalen og den gennemsnitlige
aktiekurs på tildelingstidspunktet.

Dividendeprocenten indgår ikke i beregningen som følge af, at strikekursen nedjusteres med de udbetalte udbytter, for på den
måde at undgå at optionsholderen stilles ringere i forbindelse med selskabets udbetaling af udbytte, Forudsætningerne for
beregningen af markedsværdien ultimo er baseret på de samme principper som for markedsværdien på tildelingstidspunktet.

100 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Noter

6 Matching shares

 

 

 

 

 

2031 ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI
Gns. pr. Gns. pr.
matching matching
share ved I alt v. share I alt
Risk tildeling tildeling ultimo ultimo
Direktion takere l alt DKK mio. DKK DKK mio. DKK
Tildelt i 2011 4.979 5,996 10.975 302 4 319 4
Tildelt i alt 4.979 5.996 10.975 302 4 319 då

Tryg har i 2011 indgået aftale om matching shares til direktion samt udvalgte risk-takere i koncernen som følge af koncernens
lønpolitik. Direktion og udvalgte risk-takere tildeles én aktie i Tryg A/S, for hver aktie direktionsmedlemmet eller risk-takeren
erhverver i Tryg A/S til markedskurs for egne frie midler for et kontraktligt aftalt beløb. Aktierne indregnes til markedsværdi på
tildelingstidspunktet og periodiseres over den 4 årige modningsperiode. I 2011 udgør indregnet dagsværdi af matching shares

for koncernen 1 mio. DKK.

1206064EogSR39548

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 101

 

Noter

Mio. DKK

7. Renter og udbytter
Renteindtægter og udbytter
Udbytter
Renteindtægter likvide beholdninger
Renteindtægter obligationer
Renteindtægter øvrige

Renteudgifter
Renteudgifter ansvarlig lån og kreditinstitutter
Renteudsgifter øvrige

8  Kursreguleringer
Kursreguleringer vedrørende finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi
med værdiregulering i resultatopgørelsen:
Kapitalandele
Investeringsforeningsandele
Aktiederivater
Obligationer
Rentederivater
Andre udlån

Kursreguleringer vedrørende aktiver eller forpligtelser som ikke kan henføres til IAS 39:
Investeringsejendomme

Domicilejendomme

Diskontering

Andre balancepøster

Kursgevinster
Kurstab

Kursregulering, netto

Valutakursreguleringer ført i resultatopgørelsen vedrørende aktiver og forpligtelser, som ikke
opgøres til dagsværdi, udgør i alt 31 mio. DKK (i 2010 i alt 52 mio.DKK).

I kursreguleringer udgør værdiregulering af inflationsswap i alt 12 mio, DKK (i 2010 i alt 27 mio. DKK).

102 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

2010

10
43
1.054
26

1.133

-88
-8

1.037

61
233

78

380

7å

-227
11

-142
238

907
-669

238

10
59
1.173
18

1.260

-83
-30

-113
1.147

13
7100
16
160
465

555

15
-10
-760
-55

-810
-255

755
-1.010

"255

 

 

Noter

 

Mio. DKK

9

10

Skat
Skat af regnskabsmæssigt overskud

Forskel mellem dansk og udenlandsk skatteprocent

Regulering af skat vedrørende tidligere år

Regulering vedr. ikke skattepligtige indtægter og omkostninger
Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver

Andre skatter

Effektiv skatteprocent

Skat af regnskabsmæssigt overskud

Forskel mellem dansk og udenlandsk skatteprocent

Regulering af skat vedrørende tidligere år

Regulering vedr. ikke skattepligtige indtægter og omkostninger
Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver

Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter
Præmieindtægter f,e.r.

Erstatningsudgifter f.e.r.

Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e,r.

 

skat

Forsikringsteknisk resultat

 

Resultat før skat

Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter

Gennemsnitlig erstatning DKK

Antal erstatninger

 

2010 2011
-235 -392
-28 -22
9 32
18 -64
-26 -7
-3 -2
-265 -455
% %
25 25

3 1

1 -2
-2 4

3 1
28 29
224 4
-291 30
-44 0
-111 34
-111 34
28 -8
-83 26
310.702 114.733

954 15

 

Ophørte og frasolgte aktiviteter er trukket ud af Sø-, luftfart- og transportforsikring I brancheregnskabet.

1206064EogSR39549

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 103

 

 

 

 

F on Å -
Note!
Varemærker Aktiver
og kunde- under
Mio. DKK Goodwill relationer Software opførelse
11 immaterielle aktiver
20311
Kostpris
Saldo 1. januar 377 168 786 115
Valutakursregulering 3 2 1 0
Overført fra aktiver under opførelse 0 0 74 -74
Årets tilgang 0 0 22 216
Årets afgang 0 0 -1 0
Saldo 31. december 380 170 882 257
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar 0 "32 446 0
Valutakursregulering 0 0 -1 0
Årets afskrivninger 0 -19 -172 0
Årets nedskrivninger 0 0 -13 -54
Saldo 31. december 0 -51 -632 -5å
Bogført værdi 31. december 380 119 250 203
2010
Kostpris
Saldo 1. januar 329 148 685 119
Valutakursregulering 48 20 10 2
Overført fra aktiver under opførelse 0 0o 92 -92
Årets tilgang 0 0 48 86
Årets afgang 0 0 -49 0
Saldo 31. december 377 168 786 115
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar 0 -12 -335 0
Valutakursregulering 0 -2 "8 0
Årets afskrivninger 0 -18 -144 0 -162
Årets nedskrivninger 0 0 -3 0 -3
Tilbageførte afskrivninger 0 0 Gå 0 Ad
Saldo 31. december 0 -32 "446 o -478
Bogført værdi 31. december 00 377 136 340 115 968

 

104 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Noter

 

 

Mio. DKK

11

immaterielle aktiver (fortsat)
Nedskrivningstest
Goodwill
Ledelsen har pr. 31. december 2011 testet den regnskabsmæssige værdi af goodwill for værdiforringelse, baseret på den foretagne
allokering af kostprisen af goodwill på den pengestrømsfrembringende enhed. Forudsætninger for værdiforringelsestest:
Value-in-use metoden er anvendt.

Antaget årlig Afkastkrav

2012 vækst > 5 år før skat
Moderna Fårsåkringar 2,0 % 12,7 %
MF Bilsport & MC Specialfårsåkringar 2,0 % 12,7 %
2010

Moderna Fårsåkringar 2,5 % 14,9 %
MF Bilsport & MC Specialfårsåkringar 2,5 % 14,9 %

Forsikringsaktiviteter i Sverige

I 2009 købte Tryg Moderna Fårsåkringar Sak AB, Modern Re S.A., Netviq AB og MF Bilsport & MC specialfåsåkringar. Forsikringsakti-
viterne blev i 2009 indpasset i Tryg koncernens forretningstruktur og rapporteres under Sverige. | 2010 er selskaberne, bortset fra
Modern Re S.A., fusioneret ind i Tryg Forsikring A/S som filial Moderna Forsåkringar, filial af Tryg Forsikring A/S. Modern Re S.A. er
afviklet i 2011. Aktiviteterne i Modern Re har ikke påvirket opgørelsen af den oprindelige goodwill, hvorfor afviklingen af selskabet
ikke påvirker den tilbageværende goodwill.

Den antagede vækst for terminalperioden er fastsat på baggrund af forventninger til den generelle økonomiske vækst. Det an-
vendte afkastkrav er baseret på en vurdering af risikoprofilen for de testede forretningsaktiviteter. Et højere afkastkrav eller en la-
vere vækst vil indebære en lavere værdi af aktiviteterne, hvorimod et lavere afkastkrav eller større vækstforventninger vil indebære
en højere værdi.

Varemærker og kunderelationer
Den gennemførte værdiforringelsestest for varemærker og kunderelationer har ikke vist behov for nedskrivning.

Software

Nedskrivningerne er indregnet under forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestesten sammen-
holder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af fremtidige pengestrømme.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 105

1206064EogSR39550

 

Noter

 

 

Domicil- Aktiver under
Mio. DKK Driftsmidler — ejendomme opførelse

12 Materielle aktiver

2011

Kostpris

Saldo 1. januar 228 1.397 441
Valutakursregulering 0 2 o
Overført fra aktiver under opførelse 0 340 0
Årets tilgang 18 21 -3
Årets afgang -59 0 -340
Saldo 31. december 187 1.760 98

Akkumulerede værdiændringer

Saldo 1. januar 0 17 -88
Valutakursregulering 0 0 0
Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i resultatopgørelsen 0 -10 0
Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført

i anden totalindkomst 0 20 0
Saldo 31. december 0 27 -88

Akkumulerede afskrivninger

 

Saldo 1. januar -110 -29 0
Valutakursregulering 0 0 0
Tilbageførte afskrivninger 48 0 0
Årets afskrivninger -23 -13 o
Saldo 31. december "85 "42 0
Bopført værdi 31. december 102 1.745 10

 

106 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

Frem,

 

 

Domicil- Aktiver under
Mio. DKK Driftsmidler ejendomme opførelse Ialt
12  Niaterielle aktiver (fortsat)

2010
Kostpris
Saldo 1. januar 225 1.378 258 1.861
Valutakursregulering 7 19 7 33
Årets tilgang 62 0 176 238
Årets afgang -66 0 0 -66
Saldo 31. december 228 1.397 441 2.066
Akkumulerede værdiændringer
Saldo 1. januar o -2 -86 -88
Valutakursregulering 0 0 -2 -2
Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført
i anden totalindkomst 19 0 19
Saldo 31. december 17 "88 -71

Saldo 1. januar -142
Valutakursregulering -3
Tilbageførte afskrivninger 55
Årets afskrivninger -20
Saldo 31. december -110
Bogført værdi 31. december i i 8 i

Kontorejendomme

Akkumulerede afskrivninger

 

Der har været eksterne eksperter involveret i måling af en del af domicilejendommene.

Nedskrivningstest

Materielle aktiver

Der er foretaget en vurdering af domicilejendommes værdi inklusiv de forbedringer der er udført, hvorefter der er indregnet

20 mio. DKK i opskrivning i anden totalindkomst og 10 mio. DKK i nedskrivning i resultatopgørelsen Nedskrivningerne på aktiver
under opførsel er indregnet under forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. Den gennemførte værdiforringelses-

test for driftsmidler har ikke vist behov for nedskrivning. Ved fastsættelsen af domicilejendommenes markedsværdi er der anvendt
følgende afkastprocenter:

Afkastprocenter, vægtet gennemsnit 2010 2011

6,4 6,3

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 107

1206064EogSR39551

 

Noter

Mio. DKK 2010 ØL
13  Investeringsejendomme
Dagsværdi 1. januar 2.364 2.158
Valutakursregulering 33 2
Årets tilgang 23 29
Årets afgang -261 -1
Årets værdireguleringer 68 12
Tilbageført ved salg -69 -1
Dagsværdi pr. 31. december 2.158 2.199

De samlede lejeindtægter for 2011 udgjorde 156 mio. DKK [i 2010 i alt 166 mio. DKK).

De samlede udgifter for 2011 udgør 39 mio. DKK (i 2010 i alt 38 mio. DKK). Heraf udgør udgifter på ej udlejede lejemål 2 mio.

DKK (i 2010 i alt 1 mio. DKK), hvorfor de samlede udgifter på de lejeindtægtsbærende investeringsejendomme udgør 37 mio. DKK
(i 2010 i alt 37 mio. DKK).

 

Der har været eksterne eksperter involveret i måling af hovedparten af investeringsejendomme.

Ved fastsættelsen af ejendommenes markedsværdi er der for hver kategori af ejendomme anvendt følgende afkastprocenter;

Afkastprocenter, vægtet gennemsnit

2010 Zoli
Forretningsejendomme 7,3 7,3
Kontorejendomme 6,6 6,3
Boligejendomme 4,6 4,8
Ialt 6,4 6,3

 

108 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

Mio. DKK 2010 2011

14  Kapitalandele i associerede virksomheder
Kostpris
Saldo 1. januar
Saldo 31. december

 

Opskrivninger til indre værdi

Saldo 1. januar 17 13
Valutakursregulering 1 0
Årets værdireguleringer -5 1
Saldo 31. december 13 14
Bogført værdi 31. december 13 14

 

Aktiebesiddelser i associerede virksomheder ifølge den senest foreliggende årsrapport:

 

 

Årets

Navn og hjemsted Aktiver Passiver Egenkapital Omsætning resultat  Ejerandel i %
2011

Komplementarselskabet

af 1. marts 2006 ApS, DK 0 0 0 O o 50
Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 0 5 1 o 30
AS Eidsvåg Fabrikker, Norge 49 5 44 19 4 28
2010

Komplementarselskabet

af 1. marts 2006 ApS, DK 0 0 o 0 0 50
Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 O 5 2 0 30
AS Eidsvåg Fabrikker, Norge 47 6 ål 18 6 28

Der foretages individuel vurdering af graden af indflydelse i henhold til indgåede kontrakter.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 109

1206064EogSR39552

 

 

Noter

Mio. DKK

2010 2022
15 Finansielle aktiver
Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiregulering
i resultatopgørelsen
Kapitalandele 184 187
Investeringsforeningsandele 2.268 2.378
Obligationer 34.621 38.400
Indlån i kreditinstitutter 2.755 1.635
Afledte finansielle instrumenter 298 651
Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiregulering i resultatapgørelsen i alt 40.126 43.251
Lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter 1.110 1.158
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 211 317
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 1
Andre tilgodehavender 601 189
Aktuelle skatteaktiver 196 93
Likvide beholdninger 857 402
Lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt 2.975 2.160
Finansielle aktiver, i alt 43.101 45.411
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris afviger kun i mindre omfang fra dagsværdi.
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen
Afledte finansielle instrumenter 376 35
Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen i alt 376 35
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris
Ansvarlig lånekapital 1.591 1.589
Gæld i forbindelse med direkte forsikring 419 410
Gæld i forbindelse med genforsikring 187 191
Gæld til kreditinstitutter 30 11
Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer 3.947 4.161
Aktuelle skatteforpligtelser 106 260
Anden gæld 1.030 740
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris i alt 7.310 7.362
Finansielle forpligtelser i alt 7.686

7.397

 

Oplysning om værdiansættelse af ansvarlig lånekapital til dagsværdi fremgår af note 20.
Øvrige finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris afviger kun i mindre omfang fra dagsværdi.

110 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

een yn
Notej
ikke
Noterede Observerbare observerbare
Mio. DKK priser input input I alt
15  Finansielie aktiver (fortsat)
Andre finansielle investeringsaktiver
Dagsværdi hierarki for finansielle instrumenter,
der måles til dagsværdi i balancen
2011
Kapitalandele 0 0 187 187
Investeringsforeningsandele 2.378 0 0 2.378
Obligationer 26.713 11.657 30 38.400
Indlån i kreditinstitutter 1.635 0 0 1.635
Afledte finansielle instrumenter 0 579 37 616
30.726 12.236 254 43.216
2010
Kapitalandele 0 0 184 184
Investeringsforeningsandele 2.268 0 O 2.268
Obligationer 20.808 13.770 43 34.621
Indlån i kreditinstitutter 2.755 0 0 2.755
Afledte finansielle instrumenter 0 49 -29 -78
25.831 13.721 198 39.750
2010 2011
Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen baseret på ikke-observerbare input:
Regnskabsmæssig værdi 1. januar 338 198
Valutakursregulering 4 (9)
Gevinst/tab i resultatopgørelsen -47 77
Køb 0 8
Salg -100 -29
Overførsler til/fra gruppen "ikke-observerbare input" 3 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 198 254
Gevinst/tab i resultatopgørelsen for aktiver, der besiddes
på balancedagen indregnet under kursreguleringer

Obligationer, der er værdiansat på observerbare input omfatter hovedsageligt obligationer i norske banker og i et vist omfang
danske mindre likvide obligationer, hvor der ikke foreligger en noteret handelskurs baseret på nyligt indgåede handler.

Ikke observerbare input, resultat på i alt 77 mio. DKK (i 2010 i alt -47 mio. DKK) omfatter hovedsageligt inflationsderivater med
70 mio. DKK (i 2010 i alt -56 mio. DKK), som afdækker inflationsrisici på forsikringsmæssige hensættelser, hvor der i 2011 har

været et regnskabsmæssigt resultat på i alt -58 mio, DKK (i 2010 83 mio. DKK).

Risici i gruppen af ikke observerbare input er modenat, idet inflationsderivaterne tilsigter 100 % afdækning af inflationsrisiko
på hensættelserne, mens andelen af unoterede aktier og obligationer, der påvirkes af markedsforhold som renteudvikling

og indtjeningsforventninger, er relativt beskeden.

1206064Eog$R39553

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 1131

 

 

Noter

GLATTE

Mio. DKK Obligationer Aktier Ejendomme l alt

15 Finansielle aktiver (forsat)

Afstemning imellem investeringsaktiver iflg.
"Investeringsvirksomhed' i beretningen og balancen

2011

Investeringsaktiver iflg. afsnittet 'Investeringsvirksomhed"

i Ledelsesberetningen

112 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

37.232 1.816 3.954 43.002
Heri indgår:
Likvider, allokeret til porteføljeforvaltning -33 o 0 -33
Uafviklede fondshandler 779 0 0 779
Investeringsforeningsandele -719 -1.659 0 -2.378
Futures 0 4å 0 44
Indlån og afledte finansielle instrumenter "2.241 0 0 -2.241
Repogæld 3.382 0 0 3.382
Domicilejendomme 0 0 -1.755 71.755
Kapitalandele 0 -l4 0 -14
Investeringsaktiver iflg. balance 38.400 187 2.199 40.786
Investeringsforeningsandele 2.378
Indlån i kreditinstitutter 1.635
Afledte finansielle instrumenter 651
Associerede aktier 14
Investeringsaktiver iflg. balance i alt 45.464
2010
Investeringsaktiver iflg. afsnittet ”Investeringsvirksomhed"'
i Ledelsesberetningen 34.317 2.179 3.897 40.393
Heri indgår:
Likvider, allokeret til porteføljeforvaltning -80 0 o -80
Uafviklede fondshandler 1.795 o 0 1.795
Investeringsforeningsandele -532 -1.736 0 -2.268
Futures 0 -246 0 246
indlån og afledte finansielle instrumenter -2.775 0 0 -2.775
Repogæld 1.896 0 0 1.896
Domicilejendomme 0 0 71.739 -1.739
Kapitalandele 0 -13 o -13
Investeringsaktiver ifig. balance 34.621 184 2.158 36.963
Investeringsforeningsandele 2.268
indlån i kreditinstitutter 2.755
Afledte finansielle instrumenter 298
Associerede aktier 13
Investeringsaktiver iflg. balance i alt 42.297

 

 

Noter

 

Mio. DK

15

K 2010 2011
Finansielle aktiver (forsat)

Følsomhedsoplysninger
Påvirkning af egenkapital ved følgende ændringer

Rentestigning på 0,7-1,0 procentpoint -75 -24
Rentefald på 0,7-1,0 procentpoint 13 87
Aktiekursfald på 12 procent -262 -223
Ejendomsprisfald på 8 procent -334 -330
Valutakursrisiko (VaR 99,5) -12 -23
Tab på modparter på 8 procent -315 -500

Påvirkningen af resultatopgørelsen er den samme som påvirkningen af egenkapitalen.
Opgørelsen er i overensstemmelse med oplysningskravene i Finanstilsynets bekendtgørelse
om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter med værdiregulering over resultatopgørelsen opgjort til markedsværdi:

 

 

2010 2011
Markedsværdi Markedsværdi
. Nominel i balancen Nominel i balancen
Rentederivater 23.477 13 16.971 606
Aktiederivater 246 0 4å 0
Inflationsderivater 3.248 -29 2.931 37
Valutaderivater 11.972 -62 8,131 -27
38.943 -78 28.077 616
Heraf forfalder < 1 år 28.855 -19 10.288 -57
Heraf forfalder efter 1 år og før 5 år 3.709 -8 3.656 -21
Heraf forfalder efter 5 år 6.379 -51 14.133 694
Afledte finansielle instrumenter anvendt i forbindelse med regnskabsmæssig sikring af udenlandske enheder:
2010 2011
Gevinster Tab Netto Gevinster Tab Netto
Gevinster og tab på valutaafdækn.
i anden totalindkomst 1. januar 850 -819 31 983 -1.280 -297
Gevinster og tab på valutaafdækn.
i anden totalindkomst i året 133 -461 -328 273 -300 -27
Gevinster og tab på valuta-
afdækning i anden total-
"1.580 ”32d

indkomst 31. december 983 -1.280 -297 1.256

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 113

1206064EFogSR39554

 

 

 

 

 

 

vi JL En
Notel
Mio. DKK 2010
15 Finansielle aktiver (forsat)
Kursregulering
Der er foretaget kursregulering af udenlandske enheder i anden totalindkomst på i alt:
Saldø 1. januar -23
Årets kursregulering 330
Saldo 31. december 307
Tilgodehavender
Tilgodehavender i forbindelse med forsikring 1.321
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0
Andre tilgodehavender 601
1.922
Der er foretaget nedskrivninger af tilgodehavender i forbindelse med forsikring på i alt
Saldo 1. januar 124
Valutakursregulering 3
Årets nedskrivninger og tilbageførte nedskrivninger 8
Saldo 31. december 135
Tilbageførte nedskrivninger er estimeret til at udgøre 52 mio. DKK (i 2010 45 mio. DKK) på et år,
men kan variere på grund af større sager/tvister,
I tilgodehavender i forbindelse med forsikring indgår overforfaldne på i alt:
Forfaldsperiode:
Op til 90 dage 197 170
Over 90 dage 161 151
358 321
Heraf hensat til tab 135 143
16  Genforsikringsandele
Genforsikringsandele 1.605 2.086
Nedskrivning ved impairmenttest -17 -19
Saldo 31. december 1.588 2.067

Nedskrivningstest

Ledelsen har pr. 31. december 2011 testet den regnskabsmazssige værdi af de samlede genforsikringsandele af hensættelser til
forsikringskontrakter. Impairmenttesten har medført nedskrivning på i alt 19 mio. DKK (i 2010 i alt 17 mio, DKK). Af nedskrivninger
i året udgør tilbageførte nedskrivninger i alt 1 mio. DKK ( i 2010 i alt 1 mio. DKK).

114 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

Noter

 

 

 

 

Mio. DKK 2010 2011
27 Aktuel skat
Aktuel skat ved årets begyndelse -303 90
Valutakursregulering 715 0
Årets aktuelle skat -170 -500
Aktuel skat vedr. egenkapitalsposteringer 82 7
Regulering af aktuel skat vedr. tidligere år 14 26
Betalt selskabsskat i i året 482 210
Aktuel: skat ved årets slutning, netto 90 -167
Aktuel skat indgår således i balancen:
Under aktiver, aktuel skat 196 93
Under passiver, aktuel skat 7106 -260
"Aktuel skat ved årets slutning, netto 920 167
18 Egenkapital
Aktiekapital 2010. 2011
"Antal ” Nominel Antal ” Nominel
… Antal aktier aktier værdi (tDKK) aktier … Værdi (DKK)
Saldo nj januar 63. 227. 650 1.580.692 "60. 633. 701 1.515.843
Køb i året -2.625.786 "65.645 -316.792 -7.920
 Salgi i året 31.837 796 56.360 1. 409
Saldo 31. . december 60. 633. 701 1 515. 843 60. 373. 269 1. 509. 332
2010 20il
Antal Nominel % af Antal Nominel % af
… Egne aktier aktier værdi (tDKK) aktiekapital aktier værdi (tDKK) aktiekapital
Saldo 1. januar 703.923 17.598 1,10 3.297.872 82.447 5,16
Køb i året 2.625.786 65.645 å,11l 316.792 7.920 0,50
Annullering i forbindelse
med tilbagekøbsprogram 0 0 0 -2.615.470 -65.387 -4,03
Anvendt i forbindelse
med medarbejderaktier -17 0 0,00 0 0 0,00
Anvendt i forbindelse med
… Udnyttelse af aktieoptioner 731. 820 7796 0, 05. 756. 360 71. 409 0, 09
Saldo 31. december 3. 297. 872 82. aa 5, 16 942. 834 23. 571 il, 54

Tryg kan i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse maksimalt erhverve 10,0 % af aktiekapitalen frem til næste ordinære ge-
neralforsamling i 2012. Egne aktier erhverves til anvendelse for koncernens incitamenisprogram samt som del af aktietilbagekøbs-

programmet.

1206064EogSR39555

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 115

 

 

 

Noter

Mio. DKK

19  Kapitaldækning

2010
Egenkapital ifølge årsrapporten 8.458
Foreslået udbytte -256
Dattervirksomheders kapitalkrav - 50 % "2.516
Kernekapital 5.686
Ansvarlig lånekapital 804
Dattervirksomheders kapitalkrav - 50 % -2,515
Basiskapital 3.975
Vægtede aktiver 3.188
Solvensprocent 125

Opgørelsen af basiskapital og beregningen af solvensprocent er i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.

20 Ansvarlig lånekapital

 

Obligationslån TryghedsGruppen smba

2010 2011 2010 20611

Dagsværdien på balancedagen 950 962 499 464
Anvendt kurs til opgørelse af dagsværdi på balancedagen 85 86 103 96
Kurstab og omkostninger ialt på balancedagen 12 10 0 0
Årets renteudgifter 50 50 33 33

Andelen af lån, der medregnes ved opgørelse af den basiskapital i alt 848 mio. DKK (i 2010 i alt 804 mio. DKK)

Lånene er indregnet første gang til dagsværdi og herefter til amortiseret kostpris. Der henvises i øvrigt til note 1, Risikostyring,
hvor lånebetingelserne er vist.

116 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

 

 

 

iviio. DKK Brutto Afgiven Fer.
21  Erstatningshensættelser
20113
Erstatningshensættelse primo 24.255 1.333 22.922
Kursregulering af primohensættelse 69 5 64
24.324 1.338 22.986
Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år "8.413 -750 -7.663
Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.921 -341 -6.580
715.334 -1.091 -14.243
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år 16.660 1.483 15.177
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år -1.005 -34 -971
15.655 1.449 14.206
Diskontering og valutakursregutering 1.551 59 1.492
Erstatningshensættelse ultimo 26.196 1.755 24,441
Øvrige” 745 120 625
26.941 1.875 25.066
2010
Erstatningshensættelse primo 22.017 1.050 20.967
Kursregulering af primohensættelse 703 62 641
22.720 1.112 21.608
Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år -8.273 -195 -8.078
Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.663 "327 -6.336
-14.936 -522 "14.414
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år 16.502 757 15.745
Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år -857 -52 -805
15.645 705 14.940
Diskontering og valutakursregulering 826 38 788

Erstatningshensættelse ultimo
Øvrige

3) Omfatter erstatningshensættelser for Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S.

1206064EogSR39556

 

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 117

 

 

OSSE

Mio. DKK

22 Pensioner og lignende forpligtelser
Hensættelse til jubilæer, seniorordninger

Bogført forpligtelse, ultimo

Ydelsesbaserede pensionsordninger:
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret direkte over driften
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret ved fondsopbygning

Brutto pensionsforpligtelse
Dagsværdi af pensionsordningers aktiver

Netto pensionsforpligtelse

Ændring i bogførte pensionsforpligtelser kan specificeres således:
Bogført pensionsforpligtelse primo

Regulering primo for ikke resultatført planændring og estimatafvigelse
Valutakursregulering

Nutidsværdi af årets optjening

Kapitalomkostninger af tidligere optjente pensioner

Aktuarmæssige gevinster/tab

Betalt i perioden

Ændring i balanceført arbejdsgiverafgift

Bogført pensionsforpligtelse, ultimo

Ændring i bogført værdi af pensionsordningers aktiver:

Bogført værdi af pensionsordningens aktiver primo

Regulering primo for ikke resultatført planændring og estimatafvigelse
Valutakursregulering

Investeringer i året

Forventet afkast på pensionsmidler

Aktuarmæssige gevinster/tab

Betalt i perioden

Bogført værdi af pensionsordningens aktiver, ultimo
Pensioner og lignende forpligtelser i alt, ultimo
Bogført forpligtelse i alt, ultimo

Årets pensionsomkostninger kan specificeres således:
Nutidsværdi af årets optjening

Renteomkostning af påløbne pensionsforpligtelse

Forventet afkast på pensionsmidlerne
Periodiseret arbejdsgiverafgift

Årets pensionsomkostning knyttet til ydelsesplaner

Præmie for efterfølgende regnskabsår er estimeret til:

Fordelingen af pensionsordningens aktiver er estimeret til:

Aktier
Obligationer
Ejendom

Gennemsnitligt afkast af pensionsordningens aktiver

118 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

2010

50
50

108
1.464

1.572

951

621

1.304

81
52
58
181
-62

1.572

856

57
73
53

-47

-41

951

621
671

Ad
58
-53

55

66

12
69
19

4,5

 

1.990

951
-17

88
41
715
dd

1.013

977
1.026

40
57
-4l
10

66

80

%

77
18

4,0

 

1 ]

 

 

 

E
Noter
Mio. DKK 2010 2021
22 Pensioner og lignende forpligtelser (fortsat) % %
Følgende forudsætninger er lagt til grund:
Diskonteringsrente 3,8 2,7
Forventet fremtidigt afkast på pensionsmidler 4,5 4,0
Lønregulering 4,0 4,0
Pensionsregulering 3,8 3,8
G-regulering 3,8 3,8
Turnover 6,0 6,0
Arbejdsgiverafeift 14,1 14,1
Hyppighed af frivillig førtidspension 0,0 0,0
Dødelighedstabel Just. K2005 Just. K2005
Følsomhedsoplysninger
Påvirkning af egenkapital ved følgende ændringer
Rentestigning på 0,3 procentpoint 68 96
Rentefald på 0,3 procentpoint -77 -89
2008 2009 2010 2011
Pensionsforpligtelse 1.123 1.304 1.572 1.990
Pensionsordningens aktiver 628 856 951 1.013
Over-/underdækning 495 448 621 977
Aktuarielle gevinster/tab knyttet
til pensionsforpligtelsen -23 70 -181 -367
Aktuarielle gevinster/tab knyttet
til pensionsmidler -173 -42 -47 -32
Aktuarielle gevinster/tab indregnet
i anden totalindkomst ultimo "196 28 -228 -399

Moderna Fårsåkringar, filial af Tryg Forsikring A/S følger den svenske branches pensionsoverenskomst FIP-planen, som er forsikret
hos Forsåkringsbranschens Pensionskassa - FPK. Selskaberne har via overenskomsten forpligtet sig sammen med de øvrige selska-
ber i samarbejdet til at betale de enkelte medarbejderes pension i henhold til givne regler,

FTP-planen er hovedsagligt ydelsesbaseret for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. FPK er ikke i stand til at stille til-
strækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning.
Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning i overensstemmelse med IAS 19,30.

Dette års præmie betalt til FPK udgør 10 mio. DKK, hvilket udgør ca. 2 % af årspræmien i FPK (2010). I FPKs halvårsrapport for
2011 fremgår det at FPK har en kollektiv konsolideringsgrad på 134 pr. 30. juni 2011 (pr. 30 juni 2010 i alt 112). Den kollektive
konsolideringsgrad defineres som markedsværdien af de til pensionerne knyttede aktiver i forhold til de samlede kollektive pensi-

onsforpligtigelser.

1206064EogSR39557

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 119

 

 

Noter

EDEN SENDETID ET USD PS E BNG EEG

 

Mio, DKK

2010 2cld
23  Udskudt skat
Skatteaktiv
Driftsmidler 37 31
Gæld og hensættelser 213 284
Aktiveret underskud 70 81
| 320 396
Skattepassiv
immaterielle rettigheder 121 136
Grunde og bygninger 206 228
Obligationer og pantsikrede lån 14 49
Sikkerhedsfonde og sikkerhedsafsætninger 1.261 1.174
1.602 1.587
Udskudt skat, ultimo 1.282 1.191
Ej afsat tidsmæssige differencer af kapitalandele 0 0
Ej afsat tidsmæssige differencer af balanceposter 25 30
Afstemning af udskudt skat
Udskudt skat primo 1.24d 1.282
Valutakursregulering 70 9
Regulering af udskudt skat vedr. tidligere år 0 -10
Ændring i aktiveret underskud 34 0
Ændring til udskudt skat ført over resultatopgørelsen 53 -6
Ændring ført over egenkapitalen -119 -84
1.282 1.191
Skatteværdien af aktiverede skattemæssige underskud
Danmark 18 18
Sverige 4
Finland 89 96
Luxembourg 32

Underskuddet i Tryg A/S (Danmark) er et underskud, som ikke kan anvendes i den danske sambeskatning. Underskuddet
i Danmark kan fremføres uden tidsbegrænsning. Underskud opgjort efter finske regler kan fremføres i 10 år og underskud
opgjort efter reglerne i Sverige kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Underskuddene indregnes først som skatteaktiver, når det er sandsynliggjort, at der fremover vil være tilstrækkelig skattepligtig
indkomst til, at underskuddene kan udnyttes.

 

Den samlede aktuelle og udskudte skat, som vedrører poster. som er bogført på egenkapitalen, indgår i balancen med 90 mio.
DKK (i 2010 i alt 208 mio. DKK).

 

120 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

 

 

 

i du rer
NOTej
Mio. DKK 2010 2011
24 Andre hensættelser
Andre hensættelser primo 6 1
Ændringer i i hensættelser -5 10
Andre hensættelser ultimo 1 11
Andre hensættelser vedrører hensættelser til koncernens egne forsikringsskader.
25 Gæld til kreditinstituiter
Kassekreditter 30 11
30 11
Heraf gæld, der forfalder < 1 år 30 11
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år 0 0
Tryg A/S har oprettet committed kreditfaciliteter på i alt 0,8 mia. DKK med en række danske
pengeinstitutter. Kreditfaciliteterne udløber 31.12.2012. Herudover har Tryg Forsikring A/S
committed repofaciliteter på i alt 1 mia. DKK med en række danske pengeinstitutter.
Disse repofaciliteter udløber 31.12.2012.
26 Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer
Uafviklede fondshandler 2.051 779
Repogæld 1.896 3.382
3.947 4.161
Uafviklede fondshandler er gæld for obligationer købt i 2010 hhv. 2011,
men med afregning i 2011 hhv. 2012.
Heraf gæld, der forfalder < 1 år 3.947 4.161
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år O 0
27 Resultat pr. aktie
Resultat af fortsættende aktiviteter 676 1.114
Resultat af ophørte og frasolgte : aktiviteter -83 26
"Årets resultat 593 1,140
Gennemsnitlige antal aktier (1.000 stk.) 62.362 60.401
… Antal udvandede aktier vedrørende aktiebaseret vederlæggelse (1. 000 stk. ) |. 82 . . 0
Gennemsnitlig antal aktier udvandet (1. 000 stk. ) 62.444 60. 401
Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter 10,8 18,4
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter pr. aktie -1,3 0,4
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter pr. aktie udvandet -1,3 0,4
Resultat pr. aktie 9,5 18,9
Resultat pr. aktie udvandet 9,5 18,9

1206064EogSR39558

 

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 121

 

Noter

Mio. DKK

28  Kontraktlige forpligtelser, sikkerheds-
stillelser og eventualforpligtelser

Kontraktlige forpligtelser

2011

Operationel leasing
øvrige kontraktlige forpligtelser

2010

Operationel leasing
Øvrige kontraktlige forpligtelser

I ovenstående indgår følgende:

130

479
609

149
811

960

1-3 år

230
183

413

215
43

258

Forpligtelser opgjort pr. periode
3-5 år >5å

106

106

106
36

142

Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S har indgået en outsourcing
driftsaftale med CSC på 531 mio, DKK for en 5-årig periode. Kontrakten udløber i 2015.

Tryg Forsikring A/S har indgået følgende kontrakter med beløb over 50 mio. DKK:

Porteføljemanagement kontrakt på 52 mio. DKK, som udløber i 2015.

Kontrakt om telefoniydelser med Telenor på 116 mio. DKK, scm udløber efter 2015.
Huslejekontrakter på i alt 347 mio. DKK, som løber over 5 år.

Sikkerhedsstillelser

De danske selskaber i Tryg koncernen er sambeskattet med TryghedsGruppen smba.

Der er registreret aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

i Tryg Forsikring A/S med i alt

Der er registreret aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

i Tryg Garantiforsikring A/S med i alt

Af koncennens likvider er 66 mio. DKK (i 2010 i alt 51 mio. DKK) stillet til sikkerhed for igangværende futureskontrakter.

Af koncernens beholdning af obligationer er 3.382 mio. DKK (i 2010 i alt 1.896 DKK) solgt på repoforretninger og skal
købes tilbage. Værdien af obligationsbeholdningen er fortsat indregnet i balancen og er stillet som sikkerhed for finansielle

forpligtelser vedrørende repoforetning.

Eventualforpligtelser

Selskaber i Tryg koncernen er part i visse tvister. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke vil påvirke

ar

84

84

112
38

150

2010

36.923

311

ialt

550
662

1.212

582
928

1.510

koncernens økonomiske stilling ud over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2011.

122 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

Noter

 

Mio. DKK 2010 2011

29  Nærtstående parter
Koncernen har ingen andre nærtstående parter med bestemmende indflydelse end
moderselskabet TryghedsGruppen Smba. Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter
bestyrelse, direktion samt disse personers relaterede familie.

Bestyrelse og direktion

Præmieindtægter

- Moderselskab (TryghedsGruppen smba) ' 0,3 0,3
- Nøglepersoner i ledelsen 0,5 0,6
- Andre nærtstående 1,3 2,9
Erstatningsudbetalinger

- Moderselskab (TryghedsGruppen smba) 0,2 0,1
- Nøglepersoner i ledelsen 0,5 0,0
- Andre nærtstående 0,1 1,4

Der er ikke foretaget hensættelse til nødlidende garantier, og der er ikke afholdt udgifter til erstatninger i regnskabsåret.

 

 

 

 

Vederlag opdelt

2011 Basisløn Variabelløn Pension l alt |

Bestyrelse 5 0 0 5

Direktion 25 o 4 29

Risk-takere 31 1 7 39
61 1 11 73

2010

Bestyrelse 5 0 0 5

Direktion 18 2 3 23
23 2 3 28

 

 

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 123

1206064EogSR39559

 

Noter

Mio. DKK

29

30

Nærtstående parter

Vederlag er udgiften afholdt i regnskabsåret, I variabel løn er indeholdt udgiften til matching shares, der indregnes over 4 år samt
aktieoptioner, der indregnes over 3 år. Direktion samt risk-takere er omfattet af incitamentsprogrammer. Der henvises til note 6
for oplysninger vedrørende dette.

Antallet af personer i kategorierne udgør Bestyrelse 14 persorier, Direktion 5 personer, Risk-takere 14 personer, heraf fætrådte
i 2011 Bestyrelse 2, Risk-takere 4, Direktører 2.

Bestyrelsesmedlemmerne i Tryg A/S honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af incitamentsordninger. Direktionen
aflønnes med fast løn og pension. Den variable løn tildeles i form at et matching share program jf. omtale under 'Ledelse'
I Direktionens vederlag indgår løn og pension til fratrådte dire<tører for i alt 14 mio. DKK.

Hvert medlem af direktionen, har ret til 12 måneders opsigelse og 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag
(Koncernchefen dog 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse).

Medlemmet af direktionen kan ikke rejse yderligere krav i denne anledning, herunder krav om godtgørelse i henhold til
Funktionærlovens 8 2a og/eller 2b, idet disse krav er inkluderet i fratrædelsesgodtgørelsen.

Risk-takere er defineret som ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Bestyrelsen træffer
beslutning om, hvilke medarbejdere, der skal anses som risk-takere.

Moderselskab
Tryghedsgruppen smba
TryghedsGruppen smba kontrollerer 60 % af aktierne i Tryg A/S.

Samhandel har omfattet følgende: 2010

2011
- Ansvarlig lånekapital 499 464
- Renteudgifter 33 33

Transaktioner mellem TryghedsGruppen smba og Tryg A/S sker på markedsvilkår

Koncerninterne transaktioner:

Adminstrationsvederlag mv. afregnes på omkostningsdækkende basis. Koncernmellemværender udlignes og forrentes løbende på
markedsbaserede vilkår. Selskaberne i Tryg koncernen har indgået genforsikringsaftaler på markedsbaserede vilkår. Transaktioner
med tilknyttede virksomheder er elimineret i koncemregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.

Hoved- og nøgletal
Der henvises til side 71.

124 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

 

 

 

31 Anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med interna-
tionale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU per den
31. december 2011 og i overensstemmelse med dansk IFRS-
bekendtgørelse.

Årsrapporten for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med
'Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser", Afvigelserne fra
kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende:

» Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre
værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris
eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation
og oplysning mindre omfattende end efter IFRS.

oa

Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19,
ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der
opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændrin-
ger i aktuarmæssige skøn, i anden totalindkomst, Aktuarmæs-
sige gevinster, og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen

i moderselskabet.

o

ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt
skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler.
Udskudt skat og anden totalindkomst i moderselskabet er således
rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS.

Anvendt regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for
2010.

Regnskabsregulering

implementering af ændringer til regnskabsstandarder
og fortolkningsbidrag i 2011

International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en
række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, lige-
som International Financial Reporting Interpretations Committee
(IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag.

Der er ingen standarder eller fortolkningsbidrag, der er implemen-
teret for første gang for regnskabsåret som begynder 1. januar
2011, der har haft væsentlig påvirkning for koncemen.

Nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som er
implementeret, men som ikke har påvirket koncernen væsentligt;

6 Amendments to IFRS 7 "Financial Instruments: Disclosure"

o Amendments to JAS 1 'Presentation of Financial Statements'

o Amendments to JAS 24 'Related Party Disclosures: Revised
definition of related parties'

+ Amendments to IAS 27 'Consolidated and separate
financial statements'
+. Amendments to IAS 34 "Interim Financial Reporting'
 Amendments to IFRIC 13 'Customer Loyalty Programmes',
IFRIC 14 "The Limit on a Defined Benefit Asset'
IFRIC 19 'Extinguishing Financial Liabilities with Equity Instruments'

o

Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolknings-
bidrag, som koncernen ikke har implementeret og som
endnu ikke er trådt i kraft:

e Amendmenits to IFRS 7 'Disclosures

- Transfers of Financial Assets'

IFRS 9 "Financial instruments" ?!

IFRS 10 ' Consolidated Financial Statements' ”

IFRS 11 Joint Arrangements!

IFRS 12 "Disclosure of interests in Other Entities' ?”

IFRS 13 "Fair Value Measurement"

Amendmenis to IAS 1 'Presentation of items of other

Comprehensive Income' &

Amendments to IAS 12 " Deferred Tax — Recovery

of underlying Assets'

IAS 19 (as revised in 2011) 'Employee Benefits ?!

e |AS 27 (as revised in 2011) 'Separate Financial Statements'

+ |AS 28 (as revised in 2011) 'Investments in Associates
and joint Ventures' ”

oa

a) træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2011 eller senere.
b) træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere.
c) træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2012 eller senere.
d) træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2012 eller senere.

Ændringerne vil blive implementeret fremadrettet fra 2012
eller senere,

Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger
Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter
anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver
desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af
koncernens regnskabspraksis. De områder, som indebærer en
højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor
antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er.

+ Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter

+ Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger
+ Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser

e Værdiansættelse af ejendomme

+ Værdiansættelse af soodwill

Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter
Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er
koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række
usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil.

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 125

1206064EogSR39560

 

 

 

Noter

Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og
statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af
erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på srundlag af Tryg
koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalings-
mønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skade-
opgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hen-
sættelsernes fremtidige udvikling.

Koncemen foretager erstatningshensættelser, ud over kendte
sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der
er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til koncernen af forsikrings-
tagerne ('IBNR-hensættelser'), samt fremtidig udvikling i skader,
som koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afreg-
net. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte
skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af ska-
der, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til
balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til Tryg koncernen.

Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur

en usikker proces og berør nødvendigvis på visse antagelser ved-
rørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer,
social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation.
Koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige
væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først
skønnede erstatningshensættelser.

Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddel-
bare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden
af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virk-
ning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for
brancherne autoansvar, erhvervsansvar og arbejdsskade inklusiv
sygdom og ulykke.

Til diskontering af danske erstatningshensættelser anvendes
Finanstilsynets justerede diskonteringskurve, hvori der dels indgår
euroswaprenter, statslandespænd og danske swaprenter, dels et
såkaldt optionsjusteret realkreditrentespænd.

De norske og svenske hensættelser diskonteres med euroswapren-
ter, hvortil der er tillagt et landespecifikt rentespænd, der afspejler
forskellen mellem henholdsvis norske og svenske statsobligationer
og den tyske statsobligationsrente. Finske hensættelser diskonte-
res med den danske diskonteringskurve.

Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af
erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest
betydende er dette for rente- og inflationsforudsætninger.

Ydelsesbaserede pensionsordninger

Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En
ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et
beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved
pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn.

126 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S

 

Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensions-
ordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række
forudsætninger indgår. Forudsætningerne er blandt andet diskonte-
ringsrente, forventet fremtidig løn- og pensionsregulering, turnover,
dødelighed samt forventet fremtidig afkast på pensionsmidler.

Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser

For finansielle aktiver og forpligtelser med noterede priser på

et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt
accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markeds-
data, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen.
For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der
ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi,
fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et
tilsvarende finansiett instrument eller ved en modelberegning.
Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af
instrumentets cashflow med en passende markedsrente under
hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie.

Værdiansættelse af ejendomme

Ejendomme opdeles i domicillejendomme og investeringsejen-
domme. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi, som svarer
til dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag for af-

og nedskrivninger. Dagsværdien opgøres udfra en markedsbestemt
lejeindtægt samt driftsudgifter, i forhold til ejendommens procent-
afkastkrav. Investeringsejendomme indregnes til dagsværdi. Opgø-
relsen af dagsværdien er baseret på markedspriser, hvor der tages
hensyn til ejendommens art, beliggenhed samt vedligeholdelses-
stand og opgøres udfra en markedsbestemt lejeindtægt samt
driftsudgifter, i forhold ejendommens afkastkrav.

Værdiansættelse af goodwill

Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse

og allokeres til de pengestrømsgenererende enheder, som ledelsen
styrer investeringen efter. Den regnskabsmæssige værdi testes
minimum én gang årligt for værdiforringelse. Testen af værdiforrin-
gelse forudsætter skøn over fremtidige pengestrømme og påvirkes
af en række faktorer herunder tilbagediskonteringssats samt øvrige
forhold, der er afhængig af den realøkonomiske udvikling som
kundeadfærd og konkurrencesituation.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Indregning og måling

Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip
med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejen-
domme i anden totalindkomst og opskrivning af investeringsejen-
domme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle akti-
ver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi
over resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan

 

 

Noter

 

måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen
har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begi-
venhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele
vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog
med undtagelse af finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi, Ef-
terfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regn-
skabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til for-
ventede risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges,
og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtje-
nes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henfø-
res til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og
forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er
anført nedenfor.

Beløbene i noterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er
angivet.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Tryg A/S (moderselskabet) samt
dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol
opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end
50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller
rent faktisk udøver bestemmende indflydelse.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for
moderselskabet og dets dattervirksomheder ved at sammenlægge
regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de datter-
virksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning,
tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis.

Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestem-
mende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Bety-
delig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller
råde over mere end 20 % af stemmerettighederne, men mindre
end 50 %.

Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata
konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer, at
koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og for-
pligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkost-
ninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i
koncernregnskabet.

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne ind-
tægster og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender
og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes
i koncernregnskabet med resultaterne for perioden, efter kontrol-

len opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirk-
somheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under
ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen.

Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede
virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres
i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede
tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester

idet omfang, der ikke er sket en værdiforringelse.

Virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra
overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede virksomheder.

For køb af nye virksomheder, hvor Tryg koncernen opnår bestem-
mende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overta-
gelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver,
forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overta-
gelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de fore-
tagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor Tryg koncernen
faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte
vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til
overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en
eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer
kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig
og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomhe-
den og dagsværdien af de overtagne identificerbare nettoaktiver
indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill.testes
minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regn-
skabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien,
nedskrives til den lavere genindvindingsværdi.

Omregning af fremmed valuta

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes
en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som
benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rappor-
terende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til

den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i
fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsfor-

skelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens

udenlandske enheder til balancedagens valutakurser, Resultatpo-
ster omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser, Valuta-

Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 127

1206064EogSR39561

 

 

Noter

kursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som anden
totalindkomst og overføres til koncernens reserve for kursregulering.

Omregn