Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

ÆRES
Du.

5
Mon

BR

Sne
DN
S n

SE

SETE

i

5

Fe Be mn
Be

 

nen une sm men sanne
sannnn Snurre,

ON BSN SEES
. ER Nag
De Be

BE oe
see

8 oe ER
n .

SEG
SET
DRE

None
KEE

ER. e

« DE. e
DE
g E

sne DE

ul

ER ål

SE

uw. mn han
ES
in

i 5
NE E DD
SD en BE N DN

eg

BE
nn

Vestas Wind Systems A/S

CVR-nr.: 10 40 37 82
Regnskabsår: 2012

Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

generalforsamling den 21. marts 2013.

Som dirigent:

an mk sa
SKOVE He
ln Er ER

Ma

 

 

Advokat Klaus Søgaard
Gorkissen Federspiel

HOT lan ar ste Tare als world ON

N ES

DEER

ER
NER

må

Bu:
mg

We

on
WE DØ

MR DE SDR eR

en i

Be

Bee
NG
Ki i

BRS
ene Sk Sy
SAN

E

DER

—… in

SÅ eg KN

BE. RL
NER

Bi ne
SR ORE,

DR Es
Sene 0
fr el

me

VE De

Fnege

ME

SR SE

E.

mi w
Sen . Be
MEN SD

EH De …

RU DN De

Se

BR. Bl. .
on CR DR DD,

at Sy Mme
See.
EN

ne. fy g
LUDER GS

 

. De T Må:

 
 

 

E; £ kg gg : bg
1303266EogSN91400

 

Prolog

Vestas' fire vigtigste Interessenter er kunder, aktionærer, medarbejdere
og det omgivende samfund. For på langt sigt at kunne skabe værdi for
alle sine interessenter skal Vestas være i tæt dialog med disse og hele
tiden blive en mere effektiv udbyder af vindkraftløsninger,

Denne årsrapport integrerer den finansielle rapportering og de tiltag,
som Vestas gør for at mindske trækket på jordens knappe ressourcer
og belastningen af sine omgivelser. Ordentlige arbejdsforhold og
redelig forretningsetik er nogle blandt flere indsatsområder, der til
sammen skal vise, hvad der er korrekt Vestas-adfærd. Samlet skal
årsrapporten give et indblik I den værdi, som Vestas skaber for sine
interessenter,

Sammen med yderligere information om Vestas'tiltag inden for
bæredygtighed på vestas.com udgør denne årsrapport Vestas"
"Communication on Progress” (COP) i henhold til FN's Global Compact.
Vestas har som følge af tilslutningen til FN's Global Compact valgt at
anvende muligheden for at opfylde årsregnskabslovens 5 99a ved-
rørende store virksomheders pligt til at udarbejde en redegørelse for
samfundsansvar ved at henvise til COP-rapporten. Rapporteringen
følger de internationale retningslinjer fra Global Reporting Initiative,
GRI G3.0.

O!|

WIND POWER

 

WINDMADE”

vamwindmadeorg Cart Ne. CO-1301-861% (32013 Bandidade asbt

Vestas' global cperalions arme powered hy 25% wind energy.

 

 

 

 

 

 

Årsrapport 2012

004  Bestyrelsesformandens Indlæg
006  Koncernchefens redegørelse
008  Hoved- og nøgletal for koncernen
010 Leveret MW

012 Overblik

015  Vestas'forretningsmodel

019  Ledelsesberetning

039  Selskabsledelse

059  Koncernregnskab

115 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

126  GRI-oversigt
127  Selskabsoplysninger

 

Denne årsrapport findes på vestas.dk/investor og er udarbejdet på dansk og engelsk.

I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

 

1303266EogSN91401

 

 

Tilliden til Vestas skal genskabes

 

"| bestyrelsen har vi fuld tillid til, at den nye
ledelse har udstukket den rigtige kurs for Vestas

og er i stand til at fuldføre de forandringer, vi
allerede nu begynder at se effekten af."

Bert Nordberg
Bestyrelsesformand

 

004 | Vestas årsrapport 2012 - Bestyrelsesformandens Indlæg

  

Da Vestas I slutningen af 2011 og i januar 2012 måtte foretage to
nedjusteringer, sendte det både aktiekursen og tilliden til koncernen I
bund, Et lavpunkt for Vestas - men også et vendepunkt. Lige siden har
Vestas planlagt og gennemført en bred vifte af tiltag, der skal forbedre
virksomhedens lønsømhed og pengestrømme, Her ved begyndelsen af
2013 er vi nået langt i en gennemgribende forandring af virksomheden
og forretningsmodellen, der skal sikre, at vi ikke igen kommer i en lig-
nende situation, og at tillidentil Vestas genskabes.

Det er et langt, sejt træk, og Vestas er endnu ikke i mål. Men vi bevæger
os i den rigtige retning. Da jeg overtog formandskabet for bestyrelsen

i foråret 2012, var tilliden lav og kritikken højlydt. Idag hører jeg i
stigende grad kunder og aktionærer anerkende, at vi i Vestas faktisk
holder, hvad vi lover, Jeg erkender, at der fortsat er lang vej, men glæder
mig over, at tilliden langsomt, men sikkert er på vej op igen.

Det er ikke tilfældigt. 2012 har budt på store forandringer for Vestas.
Vi har især brugt mange kræfter på at stabilisere Vestas finansielt og
gøre organisationen klar til en ny virkelighed, hvor markedet byder på
større udfordringer end nogensinde før. Sådan var deti 2012;sådan
bliver deti 2013.

Fokuseret ledelse med klar ansvarsfordeling

Forandring begynder med ledelse, Derfor blev 2012 indledt med Imple-
menteringen af et nyt ledelsestearm på fem personer, der afløser den
tidligere Vestas-regering med 16 medlemmer. Det nye lederteam kom-
binerer kompetencer som ledelseserfaring fra globale koncerner med
stor indsigt i vores kunders behov og mangeårig forståelse for Vestas"
kerneværdier teknologi, udvikling, produktion, salg og service.

Med et mere fokuseret lederteam med ktart definerede ansvarsområder
og tæt kontakt til bestyrelsen, er Vestas bedre rustet end nogensinde
til at navigere hurtigt og sikkert i et stadig mere dynamisk marked. I
bestyrelsen har vi fuld tillid til, at den nye ledelse har udstukket den
rigtige kurs for Vestas og er I stand til at fuldføre de forandringer, vi alle-
rede nu begynder at se effekten af.

 

 

 

Reviderede bankaftaler

Genforhandlingen af Vestas' bankaftaler har været en anden afgørende
opgave, som vi lykkedes med i 2012. Med de nye aftaler på plads er
Vestas sikret det nødvendige økonomiske råderum i en tid, hvor hele
industrien kæmper med økonomisk og politisk usikkerhed.

Helt afgørende for Vestas' økonomi er også de massive besparelser,
der blev gennemført i løbet af 2012. Vestas har allerede nået et
væsentligt lavere "break-even” niveau, der sikrer, at Vestas er rentabelt,
Kombineret med et reduceret investeringsbehov øger det også Vestas'
muligheder for at generere positive pengestrømme. I sidste ende er det
rentabiliteten og pengestrømmene, som Vestas bliver målt på - vores
evne til at tjene penge er selve forudsætningen for markedets tillid til
Vestas. Derfor fortsætter arbejdet med at forbedre Vestas' lønsomhed
og pengestrømme med uformindsket styrke i 2013.

Nedskrivninger

Som et resultat af Vestas' aftagende indtjening og et mere konservativt
syn på det fremtidige marked, har Vestas foretaget nedskrivninger på
mere end EUR 500 mio. Det skyldes bl.a, at vi har valgt at sætte nogle
fabrikker til salg som en del af vores ændrede forretningsmodel.

PTC-forlængelse giver rygstød i USA

Forlængelsen af den amerikanske støtteordning, Production Tax Credit,
giver Vestas et vigtigt rygstød på et marked, der har været det største
for virksomheden gennem de seneste tre år. At forlængelsen kom i hus
hænger bl.a. sammen med, at Vestas har været med til at etablere vind-
kraftindustrien og skabe arbejdspladser i USA. Dette var sammen med
et grundigt lobby-arbejde med til at sikre fortsat politisk opbakning til
den amerikanske vindmølleindustri.

Vækst på nye markeder

12013 bliver det afgørende for Vestas at fastholde den gode udvikling.
Vi har gjort hele organisationen lettere, mere manøvredygtig og hand-
lekraftig. Det skal vi udnytte til hurtigt at reagere på de muligheder, der
opstår i markedet. Der fokuseres ofte på USA, fordi det traditionelt er
det største marked, Efterspørgslen på energi stiger dog mange andre
steder i verden, og Vestas har i 2012 sikret sig store ordrer i lande

som Mexico, Sydafrika, Peru og Chile. Omvendt skal vi ikke søge højere

omsætning for enhver pris. Vestas vil kun indgå I projekter, der er løn-
somme for både vores kunder og vores forretning.

Vi er godt forberedt, fordi vi alt ialt kom tilfredsstillende gennem et
2012, der viste sig at være nøjagtig så vanskeligt som forudset. 2012
bød på massive udfordringer for hele vindmølleindustrien, Vestas, der
samtidig implementerede en ny organisation og gennemførte omfat-
tende besparelser sideløbende med eksekveringen af et rekordhøjt
aktivitetsniveau, fastholdt ikke desto mindre sin position som indu-
striens førende vindmølleproducent. En kraftpræstation, der fortæller
meget om, hvordan Vestas klarer sig i konkurrence med nogle af ver-
dens største industrikonglomerater.

Vi har meget at være stolte af

Vi glemmer det nogle gange, men vores markedsledende position kan
vi godt være stolte af. Trods den kritik og mistillid, der bliver Vestas til
del, fordi vi bestemt har begået fejl i et omskifteligt marked, fastholder
Vestas år efter år sin enestående position som verdens største vind-
mølleproducent.

Ude i verden står der respekt om Vestas, der betragtes som en ambas-
sadør for hele industrien. Omverdenen anerkender, at Vestas mere end
nogen anden har været pioner for vindkraftens globale udbredelse, at
Vestas' teknologi ofte sætter standarden, og at Vestas fortsat er den
ubestridte markedsleder med mere end 55 GW installeret.

Denne position fastholdes kun fordi Vestas uophørligt arbejder på at
forbedre og optimere hvert eneste hjørne af virksomheden. Det gjorde
vil 2012, og det fortsætter vi med i 2013. Derfor har Vestas derette
forudsætninger for fortsat at forbedre indtjeningen og pengestrøm-
mene og dermed genskabe tilliden til virksomheden.

Bestyrelsesformandens indlæg Vestas årsrapport 2012 | 005

 

1303266EogSN91402

 

 

 

Vestas styrkede sin position i et vanskeligt 2012

 

 

"Overordnet er vi lykkedes med mange
initiativer i 2012, der gør os godt forberedt på
et udfordrende 2013."

Ditlev Engel
Koncernchef

 

006 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernchefens redegørelse

I slutningen af 2011, forberedte vi Vestas på 2012 og 2013. Allerede
dengang vurderede vi, at det ville blive to særdeles vanskelige år og
besluttede derfor at håndtere dem som én periode. Vi har nu overstået
det første år og kan konstatere, at det som forudset blev udfordrende.
Omvendt er Vestas lykkedes med så mange af de Initiativer, der blev
planlagt i efteråret 2011, at situationen ved indgangentil 2013 er
gunstigere end for et år siden. Vi er endnu ikke helt I mål, men for Vestas
er glasset afgjort mere halvt fyldt end halvt tømt.

Et 2012 fuld af modsætninger

2012 blev præget af både forhindringer og opmuntringer. På den ene
side gennemførte vi nødvendige forandringer og implementerede en ny
organisation i et rekordtravit år. På den anden side var det finansielle
resultat negativt påvirket af de for høje omkostninger på V112-møllen
og GridStreamer”"-teknologien, som vi gik ind i året med. Det førtetil
tab ibegyndelsen af året, men Vestas kom stærkt tilbage I fjerde kvar-
tal, hvor driftsresultatet (EBIT) før særlige poster mere end tredobledes
iforhold til fjerde kvartal 2011. Det samme gælder for pengestrøm-
mene. Det frie cash flow i fjerde kvartal var det største I fem år.

Fjerde kvartal er vigtigt, fordi vi her begynder at se effekten af de initia-
tiver, som vi gennemførte i 2012, Jeg har tidligere sammenlignet det
med at ændre kursen på en supertanker. Når vi oppe på broen drejer
roret, tager det tid, før en stor koncern som Vestas skifter retning. Nu
sker det - og det kan ses på tallene.

Oprydning i gamle dogmer

I det forgangne år er vi kommet langt med at skabe et nyt Vestas. Sam-
men holdt vi fast i den planlagte reorganisering af koncernen, som vi nu
begynder at se resultatet af: Vestas er i dag en lettere og mere fleksibel
virksomhed, der hurtigt kan skaleres op eller ned efter behov med den
nye forretningsmodel.

Undervejs er der usentimentalt blevet ryddet op i gamle dogmer og
strategier. Blandt andet blev produkt-porteføljen forenklet og konso-
lideret | fire vindmølle-platforme i 2012. Hvor udviklingsafdelingen
tidligere brugte ressourcer på at forske i ny teknologi, fokuserer den
nu I højere grad på løbende udvikling og forbedring af eksisterende
platforme og gennemprøvet teknologi. Denne målrettede indsats

BEER

 

skal fremover sikre den højeste pålidelighed og laveste energi-pris for
Vestas" kunder,

Effektiviteten skal forbedres yderligere

Vestas øger også brugen af outsourcing og standardkomponenter, og

i produktionen har vi fundet flere måder at forbedre kapacitetsudnyt-
tesen på. Ved frasalg, som da Vestas solgte en tårnfabrik i Danmark.
Eller ved helt modsat at øge aktiviteten på tårnfabrikken i USA, der nu
bruger op til en fjerdedel af kapaciteten på at fremstille tårne for tredje-
part. Begge løsninger — frasalg og deling af kapacitet - kommer vitilat
se mere af,

Samtidig fortsætter vi med nidkært at nedbringe omkostningerne, I
2012 mindskede vi behovet for Investeringer, forbedrede effektiviteten
i produktionen og reducerede arbejdsstyrken med 4.943 medarbej-
dere. Omsætningen steg således med 24 pct., mens medarbejderstyr-
ken blev reduceret med 22 pct.

Udsigten til et stille 2013 gav os ikke noget valg, og vi planlægger
yderligere omkostningsbesparelser og effektivitetsforbedringer i år. Ved
udgangen af 2013 vilde samlede besparelser løbe op i mere end EUR
400 mio. Dermed bliver Vestas bedre i stand til at tjene penge og gene-
rere positive pengestrømme, Ikke blot i 2013 men også på langt sigt.

Stærk vækst i serviceforretningen
Selvom 2012 var turbulent, var året også fuldt af resultater, der viser,
at Vestas er pårette vej.

Det gælder ikke mindst den dokumenterede kvalitet af vores produk-
ter. Den såkaldte Lost Production Factor, andelen af tilgængelig vind,
som Vestas' vindmøller ikke høster, er nu under 2 pct. Samtidig blev
forbruget af garantihensættelser i forhold til omsætningen det laveste
nogensinde! 2012.

Service var den hurtigst voksende - og mest profitable - del af Vestas'
forretning I 2012. Ved årets udgang var serviceforretningen vokset
med 26 pct, ogi 2013 forventer vi en serviceomsætning på ca. EUR

1 mia. Dermed kommer Vestas I endnu højere grad til at stå på to ben:
Salg af vindmøller og service af vindkraftværker. Fundamentet for

yderligere vækst er solidt.1 2012 rundede Vestas en samlet installeret
kapacitet på 55 GW. At nærmeste konkurrent endnu er på vej mod
40 GW, understreger Vestas' unikke position på servicemarkedet.

Med de stærkt beklagelige undtagelser at vl oplevede to tragiske døds-
ulykker blandt Vestas' underentreprenører, fortsatte sikkerheden for
Vestas' medarbejdere med at sætte rekord. Antallet af arbejdsulykker i
2012 faldt således til 2,8 pr. en million arbejdstimer. Til sammenligning
var tallet 15,6 | 2008. Dermed blev 2012 ikke blot det travleste, men
også det hidtil sikreste år i Vestas, Vi er dog dybt berørte over døds-
ulykkerne, der ansporer os yderligere til at nå 2015-målet om højest
0,5 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer.

Fundamentet er på plads

Overordnet er vi lykkedes med mange Initiativeri 2012, der gør os
godt forberedt på et udfordrende 2013. Fundamentet er på plads for,
at Vestas kan bevare positionen som verdens førende vindmølleprodu-
cent og indfri sin langsigtede vision om at bringe vindkraft på lige fod
med olie og gas.

At vi indfrier visionen bliver i stigende grad nødvendigt. 12012 steg
den globale gennemsnitstemperatur for 36. år I træk.

Verden har med andre ord mere end nogensinde brug for vindkraft, og vi

er kommet langt med at skabe et Vestas, der bedre end nogensinde er i
stand til at løse opgaven.

Kancernchefens redegørelse - Vestas årsrapport 20121007

 

1303266EogSN91403

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hoved- og nøgletal for koncernen i
mio. EUR 2011 2010 2009!) 2008) i
FINANSIELLE HOVEDTAL

RESULTATOPGØRELSE

Omsætning 5,836 6.920 5.079 5,904 i
Bruttoresultat 725 1.175 836 1.125

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før

særlige poster 305 747 469 749

Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster (38) 468 251 614

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) efter særlige i
poster 305 684 469 749

Resultat af primær drift (EBIT) efter særlige poster (60) 310 251 614

Resultat af finansielle poster (93) (72) (48) 46

Resultat før skat (153) 238 204 660

Årets resultat (166) 156 125 470

BALANCE i
Balancesum 7.689 7.066 7.959 6.327

Egenkapita! 2.576 2.754 2.542 1.587

Hensatte forpligtelser 329 370 534 393

Gennemsnitlig rentebærende position (netto) (990) (593) (55) 395 i
Nettoarbejdskapltal (NWC) (71) 672 317 (73)
Investeringer i materielle anlægsaktiver 406 458 606 509
PENGESTRØMSOPGØRELSE il
Pengestrømme fra driftsaktivitet 840 56 (34) 277

Pengestrømme fra Investeringsaktivitet (761) (789) (808) (680)

Frit cash flow 79 (733) (842) (403)

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (13) 568 1.075 (91)

Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 66 (165) 233 (494)

FINANSIELLE NØGLETAL?” i
REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL

Bruttomargin (9%) 12,4 17,0 16,5 19,1

EBITDA-margin før særlige poster (%) 5,2 10,8 9,2 12,7

EBIT-margin før særlige poster (%) (0,7) 6,8 4,9 10,4 i
EBITDA-margin efter særlige poster (%) 5,2 9,9 9,2 12,7

EBIT-margin efter særlige poster (%) (1,0) 4,5 4,9 10,4

Forrentning af investeret kapital (RO!IC) før særlige poster (%) (1,3) 10,8 9,5 43,4

Soliditetsgrad (%) 33,5 39,0 31,9 25,1 i
Nettorentebærende gæld/EBITDA før særlige poster 1,8 0,8 (0,3) (0,1)

Forrentning af egenkapital (%) (6,2) 5,9 6,1 33,9

Gearing (%) 35,7 33,2 13,8 7,8 i
AKTIERELATEREDE NØGLETAL

Resultat pr. aktie (EUR) (0,8) 0,8 0,6 2,5

Indre værdi pr. aktie (EUR) 12,6 13,5 12,5 8,6

Kurs / indre værdi (EUR) 0,7 1,7 3,4 4,7

P/E-værdi (EUR) (10,3) 30,8 71,0 16,3

Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) 4,1 0,3 (0,2) 1,5

Udbytte pr. aktie (EUR) 0,0 0,0 0,0 0,0 i
Udbytteandel (%) 0,0 0,0 0,0 0,0

Børskurs 31. december (EUR) 8,3 23,6 42,6 40,7

Gennemsnitligt antal aktier k 203.704103  203.704.103  197.723.281  185.204,103

Antal aktier ved periodens udløb : 203,704.103  203.704.103  203.704.103  185.204.103 i
1) Sammentigningstal er tilpasset I henhold til ændret regnskabspraksis indførti 2010.

2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2010-vejledning), jf.note 3 til koncernregnskabet. i
008 | Vestas årsrapport 2012 - Hoved- og nøgletal for koncernen i

 

ERE

 

   
    
  

 

SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE HOVEDTAL!
ARBEJDSMILJØ

Ulykker (antal)

- heraf dødsulykker (antal)

 

PRODUKTER
MW produceret og afskibet
Antal møller produceret og afskibet

 

RESSOURCEUDNYTTELSE

Forbrug af metaller (1,000 tons)

Forbrug af øvrige råvarer mv. (1.000 tons)
Forbrug af energi (GWh)

— heraf vedvarende energi (GWh)

— heraf vedvarende elektricitet (GWh)
Forbrug af ferskvand (1.000 m2)

 

AFFALDSBORTSKAFFELSE
Bortskaffelse af affald (1.000 tons)
- heraf genanvendelse (1.000 tons)

 

EMISSIONER
Direkte udledning af CO, (1.000 tons)

 

LOKALSAMFUNDET
Miljøuheld (antal)
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal)

 

MEDARBEJDERE
Gennemsnitligt antal medarbejdere
Antal medarbejdere ultimo

 

SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE NØGLETAL”
ARBEJDSMILJØ
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer

Sygefravær for timelønnede (%) 2,3 2,6 2,8 33

 

 

 

 

Sygefravær for funktionærer (%) 1,3 1,3 1,3 1,1 a
Sy
PRODUKTER rd
COz-besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW ON
(millioner tons CO) 133 108 163 164 ca
Om
RESSOURCEUDNYTTELSE O
Vedvarende energi (%) BR 38 42 49 38 fj
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) RH 89 68 74 85 68 (9
MEDARBEJDERE n
Kvinder på ledelsesniveau (%) UL 7 18 19 19 17 &
Ikke-danskere på ledelsesniveau (%) ” : 53 49 46 42 om)
; rd
LEDELSESSYSTEM å
OHSAS 18001 - arbejdsmiljø (%) |" 06 97 98 97 98
ISO 14001 - miljø (%) n 0 , 96 98 97 100
IS0 9001 - kvalitet (%) ; i). 94 98 98 98

 

1) Regnskabspraksis for sociale øg miljømæssige hoved- og nøgtetal for koncernen, se side 36.
2) Da Vestas er fuldt dækket af et paraplycertifikat for de globale aktiviteter, er regnskabspraksis ændret for det certificerede Jedelsessystem. Vestas' mål er, at alle nye enheder afen
væsentlig størrelse bliver besøgt af det eksterne certificeringsorgan inden for seks måneder.

Hoved- og nøgletal for koncernen Vestas årsrapport 2012 | 009

Leveret på verdensplan i 2012

Nordeuropa —

Storbritannien
312MW

Holland
42MW

Belgien
16MW

Irland
Canada USA 4 MW
439 MW 1,313MW

r— Skandinavien

Sverige
525 MW

Danmark
B87MW
Norge
54MW

Finland
33MW

 

 

EH Puerto Rico
Co | 23MW
BENS Hollandske
ITTT F Antiller
Nicaragua 30MW Brasilien
4AOMW 88MW

Sydeuropa

Italien
452MW

hk Spanien

i . 290 MW
Chile nl Frankrig
7MW El i 168 MW
Uruguay Tyrkiet

7MW 48MW

Cypern

11MW

Portugal

Argentina 6MW

2MW Kap Verde
3MW

010 | Vestas årsrapport 2012 -Leveret MW

 

L Centraleuropa

Tyskland
591MW

Polen
275 MW
Ukraine
81 MW

Rumænien
56MW

Tjekklet
16MW

Østrig
14MW

Bulgarien
6 MW

 

Indien
B8MW

Pakistan
50MW

Australien
420 MW

 

 

 

Kina
413MW

 

 

Leveret på verdensplan i alt

 

 

Leveret (TOR)”

MW

Vindmølletype

Øvrige 22.907
V80-1.8 MW 1.829
V80-2.0 MW 6.538
V90-1.8 MW 2,545
V90-2.0 MW 9.716
V90-3.0 MW 8.190
V100-1.8 MW 1.911
V100-2.0 MW 32
V100-2.6 MW 133
V112-3.0MW 1.569
Total 55.370

 

Leveret (TOR)” offshore

 

 

MW

Storbritannien 784
Holland 247
Danmark 197
Belgien 165
Sverige 13
Portugal 2
Japan 1
Total 1.409

Leveret (TOR)? onshore og offshore
MW

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Afrika

Tyskland 8.386
Spanien 4.039
italien 3.116
Danmark 2.781
Storbritannien 2.093
Sverige 1.951
Holland 1.590
Frankrig 1.560
Grækenland 1.044
Polen 770
Portugal 670
Tyrkiet 604
Irland 590
Rumænien 544
Østrig 447
Belgien 311
Bulgarien 309
Ungarn 105
Cypern 93
Tjekklet 84
Ukraine 84
Egypten 79
Norge 70
Finland 60
Marakko 50
Kroatien 48
Øvrige 94
Total 31.572
Nord- og Sydamerika

USA 10.982
Canada 2.315
Brasilien 292
Mexico 132
Chlle 124
Argentina 89
Costa Rica 51
Nicaragua 40
Jamaica 39
Uruguay 39
Øvrige 117
Total 14,220
Asien og Oceanien

Kina 3.878
Indien 2.799
Australien 1.681
Japan 510
New Zealand 346
Sydkorea 166
Talwan 86
Pakistan 50
Øvrige 62
Total 9.578
Total verden 55,370

 

1) Leveret (risikoovergang - transfer of risk — TOR) Vestas-vindmøller pr. 31, december 2012.

Leveret MW: Vestas årsrapport 2012 | 011

 

1303266EogSN91405

Overblik

2012 var et udfordrende år for vindmølleindustrien og for Vestas.
Vestas påbegyndte i løbet af året implementeringen af en ny organi-
sationsstruktur og en ny forretningsmodel, som indeholder en evalu-
ering af det globale produktions set-up. I efteråret 2012 genforhand-
lede Vestas sine kreditfaciliteter, da halvårstesten af de finansielle
covenants blev udsat.

Samtidig med gennemførslen af et rekordstort afskibningsniveau,
skulle Vestas ligeledes forberede sig på et betydeligt lavere aktivi-
tetsniveau I 2013. Derfor blev investeringerne reduceret med 62 pct.
eller EUR 475 mio., og antallet af medarbejdere blev reduceret med
22 pct. eller 4.943 medarbejdere i løbet af 2012. Dette bidrog til en
reduktion af de faste omkostninger på mere end EUR 250 mio. med
fuld effekt fra udgangen af 2012.

Omsætningen udgjorde EUR 7,2 mia., EBIT-margin før særlige poster
var 0,1 pct, og frit cash flow udgjorde EUR (359) mio. talt blev EUR
701 mio, bogført som særlige poster primært drevet af nedskrivnin-
ger.

Helår 2012

Indgangen af faste og ubetingede ordrer på 3.738 MW med en værdi
på EUR 3,8 mia. var 49 pct. lavere end i 2011, hvilket primært skyldes
en svagere ordreindgang på de to største markeder, Kina og USA. Målt
på MW udgjorde Europa og Afrika 61 pct., Nord- og Sydamerika 26
pct. og Asien og Oceanien 13 pct. af ordreindgangen.

Ultimo 2012 udgjorde ordrebeholdningen 7.156 MW svarende til
EUR 7,1 mia. Udover ordrebeholdningen på vindmøller, havde Vestas
ved årets udgang serviceaftaler med en kontraktuel forventet omsæt-
ning på EUR 5,3 mia.

012 | Vestas årsrapport 2012- Overblik

 

Ordreindgang og afskibninger
MW

 

 

10.000

 

8.000

 

6.000

 

 

4.000

med

0

 

 

 

  

DO Ordreindgang

SÆDERNE: ' vd — ED Afskibninger
2008 2009 2010 2011 2012

     

 

 

  

 

12012 producerede og afskibede Vestas 2.765 vindmøller med en
samlet effekt på 6.171 MW mod 2.571 vindmøller og 5.054 MW i
2011. Endelig kapacitet overleveret til kunderne udgjorde 6.039 MW;
en stigning på 16 pct.

Vestas genererede en omsætning på EUR 7,2 mia., hvilket er en stig-
ning på 24 pct, i forhold til 2011. Omsætningen i serviceforretningen
steg med 26 pct. til EUR 886 mio. EBIT-marginen i serviceforretnin-
gen udgjorde 17 pct. før allokering af fællesomkostninger.

 

 

 

 

   

 

2008 2009 2010 201i 2012

 

Omsætning Pengestrømme fra drift og Investeringer
mio, EUR mio. EUR

8.000 1.000

6.000 500

 

o— ET aen I

 

(500) t3 Pengestrømme
fra drift
(1.000) ER Investeringer

 

2008 2009 2010 2011 2012

 

Bruttoresultatet blev EUR 796 mio, svarende til en bruttomargin på
11,0 pct.1 2011 var bruttoresultatet og bruttomarginen henholdsvis
EUR 725 mio, og 12,4 pct. Den lavere bruttomargin skyldes højere
afskrivninger og for høje produkt- og produktionsomkostninger til
V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer””-teknologien — disse omkost-
ninger er dog blevet reduceret i løbet af 2012.

EBITDA før særlige pøster udgjorde EUR 473 mio.;enstigning på 55
pct. I forhold til 2011.

Driftsresultatet, EBIT, før særlige poster blev EUR 4 mio, svarende til
en EBIT-margin før særlige poster på 0,1 pct. EBIT-marginen var nega-
tivt påvirket af EUR 126 mio, højere afskrivninger end 2011.

EBIT før særlige poster
mio. EUR

 

800

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

— = FE

 

(200) —5558—5005 20105011 3012

 

Særlige poster udgjorde EUR 701 mio., hvoraf nedskrivninger ud-
gjorde EUR 551 mio, Nedskrivningerne foretages på baggrund af
Vestas' faldende Indtjening og en mere konservativ vurdering af det
fremtidige marked.

EBIT efter særlige poster udgjorde EUR (697) mio,

Nettoarbejdskapitalen steg i løbet af 2012 med EUR 304 mio. til EUR
233 mio, hvilket svarer til 3,2 pct. af omsætningen. En reduktion i
leverandørgælden på EUR 555 mio. var den primære årsag til stignin-
gen og blev ikke udlignet med faldet i varelagre på EUR 302 mio.

Pengestrømme fra driften udgjorde EUR (73) mio. negativt påvirket af
den førnævnte stigning i nettoarbejdskapitalen. Nettoinvesteringerne
faldt med 62 pct. til EUR 286 mio, hvor af EUR 167 mio. var materi-
elle investeringer.

Det frie cash flow faldt med EUR 438 mio. til EUR (359) mio. primært
som følge af den øgede nettoarbejdskapital.

Frie pengestrømme
mio. EUR

 

250

 

 

0
(250)

(500)

 

 

(750)

(1.000)

 

2008 2009 2010 2011 2012

 

Nettogælden udgjorde EUR 900 mio. ultimo 2012. Nettogæld til
EBITDA steg til 1,9 mod 1,8 ultimo 2011.

Afkast på den investerede kapital før særlige poster blev 0,2 pct. mod
(1,3) pct. 1. 2011. Afkast på den investerede kapital skal forbedres
fremadrettet via øget indtjening og relativt lavere investeret kapital.

Fjerde kvartal 2012
Vestas' ordreindgang I fjerde kvartal blev 1.123 MW med en samlet
værdi på EUR 1,2 mla,, hvilket var lidt under forventningerne.

Vestas producerede og afskibede 687 vindmøller med en samlet
effekt på 1.464 MW i kvartalet mod 721 vindmøller og 1.478 MW
ifjerde kvartal 2011,! kvartalet blev i alt 2.160 MW overleveret til
Vestas' kunder mod 1.956 MW I fjerde kvartal 2011.

Omsætningen i fjerde kvartal udgjorde EUR 2.512 mio. - en stigning
på 23 pct. i forhold til fjerde kvartal 2011, Europa og Afrika udgjorde
58 pct. af omsætningen, Nord- og Sydamerika 18 pct, samt Aslen og
Oceanien 24 pct. Omsætningen I serviceforretningen udgjorde EUR
223 mio. i fjerde kvartal 2012.

1303266EogSN91406

Bruttoresultatet var EUR 333 mio. svarende til 13,3 pct. mod hen-
holdsvis EUR 267 mio. og 13,1 pct. I fjerde kvartal 2011.

EBIT før særlige poster mere end tredobledes til EUR 155 mlo. fra

EUR 46 mio. i fjerde kvartal 2011. EBIT-marqinen før særlige poster
steg således med 3,9 pct.-point til 6,2 pct. i fjerde kvartal 2012.

Overblik - Vestas årsrapport 20121013

I fjerde kvartal udgjorde særlige poster EUR 485 mio, - primært
drevet af nedskrivninger. EBIT efter særlige poster udgjorde EUR
(330) mio.

Kvartalets garantihensættelser udgjorde EUR 14 mio, svarende til
0,6 pct. af omsætningen. Forbruget af garantihensættelser i fjerde
kvartal 2012 udgjorde i alt EUR 18 mio. Vindmøllernes bedre per-
formance afspejler sig også I Lost Production Factor (LPF), som blev
reduceret til under 2 pct. i efteråret 2012, LPF viser andelen af vinden,
som vindmøllerne ikke høster.

Det frie cash flow var EUR 416 mio. -en forbedring på EUR 119 mio. i
forhold til fjerde kvartal 2011. Kvartalets investeringer udgjorde EUR
79 mio., hvilket var EUR 198 mio. lavere end investeringerne i fjerde
kvartal 2011.

Sociale og miljømæssige forhold

Personlig sikkerhed har altid højeste prioritet i Vestas; fordi med-
arbejderne har krav på det, og kunderne efterspørger det. Gennem
øget fokus, intensiv uddannelse og medarbejdernes dedikerede Ind-
sats er ulykkestallet reduceret år efter år. Antallet falder fortsat, og i
2012 var ulykkesfrekvensen 2,8 pr. en million arbejdstimer.

Vestas' målsætning er, at al elektricitet skal være fra vedvarende
energikilder, idet omfang disse er tilgængelige. Målet blev ikke fuldt
udnåett 2012.

Vestas' andel af vedvarende energi steg til 52 pct.1 2012 fra 38 pct. i
2011, og andelen af vedvarende elektricitet steg til 89 pct. 1 2012 fra
68 pct. 2011.

Ulykkesfrekvens
Pr.en million arbejdstimer

 

 

 

 

 

 

 

 

I mM

2008 2009 2010 2011 2012

 

Forventninger 2013

Afskibningerne forventes at falde til 4-5 GW mod den tidligere for-
ventning på omkring 5 GW. Ændringen skyldes en lavere ordreind-
gang end forventet.

Omsætningen forventes at blive på mindst EUR 5,5 mia. Inklusive
serviceomsætningen, der ventes at stige til ca. EUR 1 mia. Vestas for-
venter at realisere en EBIT-margin på mindst 1 pct. før særlige poster
med en EBIT-margin for service på ca. 17 pct. før allokering af fælles-
omkostninger.

014 | Vestas årsrapport 2012 - Overblik

Det skal understreges, at Vestas'regnskabspraksis først tillader
selskabet at indtægtsføre ”supply-only”- og ”supply-and-installation"-
projekter, når disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om
Vestas allerede har produceret, afskibet og opstillet vindmøllerne.
Forstyrrelser i produktion og udfordringer ved opstilling af vindmøller,
som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutninger og tilsva-
rende forhold kan således forårsage forsinkelser med betydning for
Vestas' økonomiske resultater i 2013.

Det frie cash flow forventes at blive positivt 2013.

Udviklingen af V164-8.0 MW-møllen fortsætter i henhold til Vestas'
planer, og Installation af den første prototype forventes stadig at
finde sted I andet kvartal 2014. Som tidligere annonceret har Vestas
modtaget forespørgsler fra potentielle partnere vedrørende V164-8.0
MW-møllen. Vestas vil ligeledes fortsætte med at opgradere den nye 3
MW-platform og 2 MW-platformen.

Der er ingen planer om at investere I nye produktionsfaciliteter, og
Investeringer i materielle aktiver forventes at blive på omkring EUR
150 mio.

Vestas forventer at reducere antallet af medarbejdere yderligere i
løbet af 2013, og antallet af medarbejdere ved årets udgang forven-
tes at være højest 16.000.

 

Forventninger 2013

mia, EUR

Afskibninger (GW) 4-5
Omsætning >5,5
- heraf serviceomsætning ca.l
EBIT-margin (%) før særlige poster >1
EBIT-margin, service (%) før allokering af

fællesomkostninger ca.17
Frit cash flow ” >0

 

Ordinær generalforsamling 2013
Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den
21. marts 2013 kl. 13.00 i Musikhuset i Aarhus.

Indkaldelsen vil blive offentliggjort den 25. februar 2013. For at spare
omkostninger har Vestas besluttet ikke at udsende indkaldelsen pr.
post.

Udlodning af udbytte vil altid ske under hensyntagen til koncernens
planer for vækst og likviditetsbehov. Bestyrelsen indstiller til selska-
bets ordinære generalforsamling, at der ikke udbetales udbytte for
2012.

 

 

 

Vestas' forretningsmodel

Med afsæt I 1970'ernes oliekrise har Vestas altid haft som mål gen-
nem udvikling, produktion og service af vindmøller at sikre bæredygtig
energiuafhængighed.

Siden fremstillingen af små vindmøller til lokale landmænd begyndte
ten beskeden lade i 1979, har Vestas oplevet kraftig vækst. I 2005
implementerede Vestas princippet”in the region for the region", hvor
selskabet opbyggede global produktionskapacitet for at kunne følge
med efterspørgslen og samtidig nedbringe omkøstningerne ved de
stadig større vindmøller.

I de senere år har den økonomiske opbremsning imidlertid både svæk-
ket energiefterspørgslen og overskygget den grønne dagsorden på en
række store markeder. For både Vestas og vindmølleindustrien har det
betydet, at vækst ikke længere kan tages for givet.

Vestas er derfor i forandring. I slutningen af 2011 indledte selskabet
en ny rejse med udarbejdelsen en ny forretningsmodel og etablerin-
gen af en ny organisation.

Ny forretningsmodel

På kort sigt er målet at optimere pengestrømme og indtjening uden at
give afkald på de langsigtede muligheder som udnyttelse af den vok-
sende serviceforretning eller udvikling af den banebrydende V164-
8.0 MW-mølle til offshore. Den nye forretningsmodel er baseret på tre
søjler og anvender fire principper.

De tre søjler repræsenterer selskabets kernekompetencer:

+ Avanceret vindmølleteknologi: Med mere end 30 års erfaring
inden før udvikling af højteknologiske vindmøller og med store
investeringer itest og udviklingsfaciliteter udvikler og optimerer
Vestas et omfattende og konkurrencedygtigt udvalg af vindmøller.

"+ Effektiv produktion af vindmøller: Vestas forbedrer løbende sit høje
kvalitetsniveau samtidig med, at produktionskapaciteten tilpasses
aktivitetsniveauet, og der gennemføres omkostningsbesparelser.
Sikkerhed har høj prioritet med et mål for 2013 på højest 2,0
arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer.

" Salg og service af vindkraftværker: Gennem anvendelse af realtids-
data fra næsten 25,000 installerede vindmøller kan Vestas tilbyde
sine kunder service af vindmøller på dage med ingen eller lidt vind
for derved at optimere kundernes el-produktion. Lost Production
Factor — andelen af vinden som vindmøllen ikke høster — er reduceret
til mindre end 2 pct. Vestas' stadig større serviceforretning sikrer to
indtægtskilder: Salg af vindmøller og service af vindmøller.

De fire principper skal styrke Vestas' evne til at håndtere forretnings-
risici i en stadig mere dynamisk industri med begrænsede muligheder
for at forudsige de fremtidige markedsforhold:

+ Skalerbar kapacitet skal sikre, at Vestas altid kan tilpasse sin
produktionskapacitet, når det er nødvendigt. Gennem hurtig
tilpasning til udsving i efterspørgslen, kan Vestas fastholde en høj
udnyttelse af sine fabrikker.

» Fleksibel geografisk tilstedeværelse sikrer, at Vestas kan allokere
regionale ressourcer, når det er nødvendigt. Vestas sigter mød at
anvende en højere grad af outsourcing.

+ Smidig reaktion på skiftende markedsefterspørgsel. Vestas
forbereder sig løbende på vekslende markedsforhold for hurtigt
at kunne tilpasse sig pludselige opbremsninger eller opsving på
specifikke markeder.

+ Lean via omkostningsbesparelser og et relativt lavere kapitalbehov.

Vestas vil fortsat gennemføre cost out-initiativer og tilpasninger af
sin bemanding, når og hvor dette vurderes nødvendigt.

Vestas' forretningsmodel - Vestas årsrapport 2012 | 015

 

1303266EogSN91407

 

Vestas'tre kernekompetencer og de fire principper skaber en forret-
ningsmodel, der er struktureret, så Vestas kan håndtere risici ved at
minimere usikkerheder, fastholde virksomhedens konkurrencedygtige
vindmølleteknologi, globale tilstedeværelse og nærheden til kunderne
og samtidig reducere omkostningerne og det relative kapitalbehov.

Fokusområder

Ved at bygge på søjlerne og anvende principperne har Vestas sat en
klar retning. Alle områder i virksomheden skal fokusere på at forbedre
den nuværende skuffende forrentning af den investerede kapital.

Det betyder i særdeleshed at opnå resultater på tre vigtige områder:
Omkostningsbesparelser, lavere investeringer og bedre kapacitetsud-
nyttelse.

Omkostningsbesparelser

Omkostningsbesparelser har høj prioritet i Vestas. For at forbedre
indtjeningen, blev planen for at reducere både de faste og variable om-
kostninger derfor intensiveret i løbet af 2012.

Faste omkostninger som fx lønninger og driftsomkostninger blev
væsentligt nedbragt hovedsageligt via afskedigelse af 4.943 med-
arbejdere.

De faste omkostninger blev i alt reduceret med mere end EUR
250 mio.i 2012. Ved udgangen af 2013 forventer Vestas, at de sam-
lede besparelser i 2012 og 2013 vil overstige EUR 400 mio.

De variable omkostninger blev ligeledes reduceret i løbet af 2012. Da
Vestas gikind i 2012, var produktionsomkostningerne forbundet med
V112-møllen og GridStreamer”-teknologien højere end forventet.
For at nedbringe disse og andre variable omkostninger blev der imple-
menteret over 100 sparetiltag. Tiltagene omfattede alt fra en reduk-
tion i udvalget af bolte og skruer til en effektivisering af produktionen
af større komponenter til Vestas' vindmøller.

Lavere investeringer

Et andet fokusområde i Vestas er at reducere behovet for investerin-
ger. Et eksempel er den nye produktstrategi, som blev lanceret i 2012.
Strategien prioriterer løbende udvikling af eksisterende, gennem-
prøvede produkter frem for den omkostningstunge udvikling af helt
nye platforme.

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne vil i stedet blive rettet mod en
konstant forbedring af kvaliteten og pålideligheden af Vestas' produk-
ter for derigennem yderligere at reducere kundernes Cost of Energy.
Som følge heraf vil Vestas samtidig forbedre lønsomheden og redu-
cere den tid, det tager at lancere nye produkter på markedet.

Vestas planlægger ligeledes at drage større fordel af sine leverandø-
rer, som i de senere år har forbedret deres kvalitetsniveau markant.
Samtidig vil Vestas nedbringe sit behov for investeringer ved i højere
grad at anvende standardkomponenter.

Bedre kapacitetsudnyttelse

Vestas vil generelt gøre virksomheden mere skalerbar. I stedet for fort-
sat at fremstille de fleste komponenter selv, er målet at blive en meget
lettere virksomhed, hvor man samler dele fremstillet af betroede leve-

randører i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Et eksempel fra 2012 var salget af tårnfabrikken i Danmark til en
kinesisk samarbejdspartner. Samarbejdet fortsætter, men Vestas
reducerer sine faste omkostninger, frigør ressourcer og opnår større
fleksibilitet i produktionen.

Frasalg forventes at fortsætte i 2013, da nogle fabrikker er sat til salg.

016 | Vestas årsrapport 2012 - Vestas' forretningsmodel

Omstillingen fra vækst til konsolidering og den øgede brug af outsour-
cing må dog aldrig ske på bekostning af Vestas' førende position på
områderne kvalitet, teknologi og sikkerhed.

Finansielle prioriteringer

Fokus på omkostningsbesparelser, lavere investeringer og yderligere
outsourcing har ikke ændret ved Vestas'tre primære finansielle prio-
riteringer:

1. EBIT-margin:

Vestas forventer på mellemlangt sigt at realisere en høj encifret EBIT-
margin ved et normaliseret amerikansk marked, For 2013 er måleten
EBIT-margin på mindst 1 pct. før særlige poster.

2. Frit cash flow:
Vestas forventer selv at kunne finansiere sin vækst. 12013 er måletet
positivt frit cash flow.

3, Omsætning:

Vestas har to indtægtskilder: Vindmøller og service. Service, som er
det mest lønsomme område, forventes fortsat at være det hurtigst
voksende forretningsområde. | 2013 er målet en samlet omsætning
på mindst EUR 5,5 mia, hvoraf service udgør ca. EUR 1 mia.

Ny organisation

Sideløbende med implementeringen af sin nye forretningsmodel I
2012 har Vestas ændret sin organisationsstruktur. Direktionsområ-
derne Technology & Service Solutions, Manufacturing & Global Sour-
cing og Sales repræsenterer således selskabets kernekompetencer,
som er afgørende for at kunne indfri Vestas' kortsigtede mål.

Technology & Service Solutions
Vestas' hovedkompetence er udviklingen af markedets mest avance-
rede vindmøller til de mest alsidige forhold.

På basis af fire produktplatførme tilbyder Vestas et bredt udvalg af
vindmøller med forskellig rotorstørrelse, tårnhøjde og ydelse, som kan
tilpasses særlige opstillings-, vind- og netværksforhold såvel onshore
som offshore over hele verden.

I forbindelse med udviklingen af vindmøller har Vestas samtidig udvik-
let en række avancerede serviceløsninger til forskellige kundebehov.
Disse løsninger er samlet i enheden Technology & Service Solutions og
omfatter produkter og serviceydelser som fx SiteHunt?, SiteDesign",
Electrical PreDesign, PowerPlant Controller og VestasOnline Business?
(SCADA). Technology & Service Solutions udvikler også løsninger, der
understøtter yderligere integrering af vindkraft i elnettet.

Manufacturing & Global Sourcing

lettæt samarbejde med Technology & Service Solutions fremstiller
Vestas i dag selv vinger, naceller, tårne, generatorer og styresystemer.
Som følge af mange års samarbejde er mange af leverandørerne
vokset med Vestas, hvilket har gjort det muligt for dem at levere den
påkrævede kvalitet til tiden. Vestas arbejder således på at uddelegere
en større del af vindmølleproduktionen til betroede lokale og interna-
tionale samarbejdspartnere. Det vil reducere behovet for Investeringer
og gøre Vestas til en mere slank og smidig organisation.

I sidste ende er det Vestas' mål at opbygge stærke forretningsrelatio-
ner med relativt få leverandører, som får ansvar for en større del af pro-
duktionen. Vestas vil derfor få relativt færre medarbejdere, som i sti-
gende grad kontrollerer og koordinerer samspillet med leverandørerne.

Kvalitetsforbedringen I forsyningskæden har også medført, at Vestas
i stigende grad kan producere til ordre og herigennem nedbringe sine
varelagre.

BEER

 

Sales
Med konsolideringen af den globale salgsorganisation kan Vestas"
salgsforretningsenheder dele viden og nedbringe omkostninger.

De seks salgsforretningsenheder - Vestas Americas, Vestas Asia
Pacific & China, Vestas Central Europe, Vestas Mediterranean, Vestas
Northern Europe og Vestas Offshore - fastholder samtidig nærheden
til kunderne øg evnen til hurtigt at reagere på ønsker og behov fra ud-
valgte kunder og markeder.

Idenreorganiserede salgsorganisation er der løbende blevet tildelt
flere ressourcer til serviceforretningen, Som følge heraf, og som bevis
på det stadigt tættere forhold mellem Vestas og kunderne, var 95 pct.
af alle solgte MW offentliggjort i forbindelse med indgåede ordrer i
2012 ledsaget af en servicekontrakt. Ved årets udgang var service-
omsætningen steget til EUR 886 mio,, og Vestas er derfor I dag en
organisation solidt funderet på to forretningsområder.

Omstilling til fornyet vækst

Trods de nuværende udfordringer arbejder tiden for vindkraft. Siden
Vestas leverede sin første vindmølle, er de globale energiudfordringer
kun blevet større. FN anslår, at verdens befolkning i 2050 vil være
vokset med yderligere to milliarder, hvilket vil føre til et massivt behov
for mere energi, Da vindkraft er finansielt konkurrencedygtig, forud-
sigelig, uafhængig, hurtig og ren, er vindkraft det bedste alternativ til
olie og gas.

For at kunne tackle fremtidens energiudfordringer på bæredygtig vis
er det Vestas' vision at bringe vindkraft på lige fod med olie og gas. Da
vindkraft på nogle markeder allerede er en konkurrencedygtig energi-
kilde, og vindmøllernes effektivitet og pålidelighed løbende forbedres,
er Vestas nået langt i forhold til at indfri visionen. Ifølge Bloomberg
New Energy Finance! vil den gennemsnitlige pris på el fra vindkraft-
værker allerede i 2016 være på lige fod med fossile brændsler, når
man renser alle energiformer for diverse subsidier.

For at realisere visionen er det Vestas' mission sammen med kunder,
aktionærer, medarbejdere og samfundet i øvrigt altid at levere de
bedste og mest omkostningseffektive vindteknologier, produkter og
serviceydelser.

Vestas vili 2013 fortsætte det arbejde, der blev igangsati 2011

for at blive en slankere og mere smidig virksomhed, ved at reducere
omkostningerne og investeringerne og samtidig øge omfanget af out-
sourcing. Dette vil forbedre Vestas' indtjening og cash flow. Samtidig
med sikringen af en stabil ordreindgang vil de igangværende bespa-
relsestiltag gøre Vestas klar til et marked, der forventes at vokse kraf-
tigt, når energiforbruget uvægerligt begynder at stige igen. Når det
sker, vil Vestas være endnu bedre positioneret til at levere bæredygtig
energiuafhængighed til kunderne.

1) Bloomberg New Energy Finance: Onshore wind energy to reach parity with fossil-fuel electricity by 2016, Pressemeddelelse, november 2011.

Vestas' forretningsmodel - Vestas årsrapport 20121017

 

1303266EogSN91408

 

 

 

 

 

 

 

020
023
025
028
028
031
034
034
036
037

Ledelsesberetning

Finansiel udvikling

Markedsudvikling

Forretningsudvikling

Kundeindsats

Social- og miljømæssig indsats

Risikostyring

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning
Forventninger 2013

Regnskabspraksis for sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal
Den uafhængige revisors erklæring om

sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal

 

 

1303266EogSN91409

Ledelsesberetning

2012 var et udfordrende år for vindmølleindustrien og for Vestas.
Vestas påbegyndte I løbet af året implementeringen af en ny forret-
ningsmodel og en ny organisationsstruktur.

Samtidig med gennemførslen af et rekordstort afskibningsniveau,
skulle Vestas ligeledes forberede sig på et betydeligt lavere aktivitets-
niveau l 2013. Derfor blev medarbejderantallet reduceret med 22 pct.
eller 4,943 medarbejdere, og investeringerne blev reduceret med 62
pct. eller EUR 475 mio. iløbetaf 2012.

Omsætning udgjorde EUR 7,2 mia.,, EBIT-margin før særlige poster var
0,1 pct, og frit cash flow udgjorde EUR (359) mio. Ialt blev EUR 701
mio. bogført som særlige poster primært drevet af nedskrivninger.

Finansiel udvikling

Ordrebeholdning og aktiviteter - vindmøller

I forhold til 2011 faldt ordreindgang med 49 pct. til 3.738 MW sva-
rende til EUR 3,8 mia, Den lavere end forventede ordreindgang i 2012
skyldes primært den svagere markedsudvikling på flere hovedmar-
keder. Geografisk fordelte de 3.738 MW sig med 61 pct. i Europa og
Afrika, 26 pct. I Nord- og Sydamerika og 13 pct. i Asien og Oceanien.
61 pct. af ordrerne blev offentliggjort,

Ultimo 2012 udgjorde ordrebeholdningen på vindmøller 7,156 MW og
EUR 7,1 mia, mod 9.552 MW og EUR 9,6 mia. ved udgangen af 2011.
Målt på MW fordelte ordrebeholdningen sig med 67 pct. i Europa og
Afrika, 20 pct. i Nord- og Sydamerika og 13 pct. i Aslen og Oceanien.

Aktivitetsniveau

12012 producerede og afskibede Vestas 2.765 vindmøller med en
samlet effekt på 6.171 MW, hvilket var lidt lavere end det forventede
niveau på omkring 6,3 GW. 12011 producerede og afskibede Vestas
2.571 vindmøller og 5.054 MW.1.2012 udgjorde den endeligt over-
leverede kapacitet til kunderne 6.039 MW;en stigning på 16 pct. Ved
udgangen af 2012 havde Vestas i alt leveret 48.950 vindmøller med en
samlet kapacitet på 55.370 MW.

020 | Vestas årsrapport 2012-Ledelsesberetning

EL

Overblik pr. region

 

 

 

MW
Nord- og
Europa Syd- Aslienog

ogAfrika amerika Oceanien Total
Under færdiggørelse,
1. Januar 2012 1.132 360 329 1.821
Overleveret tilkunderi 2012. (3.090) (1.978) (971) (6.039)
Produceret og afskibet
12012 2.913 2.327 931 6.171
Under færdiggørelse,
31. december 2012 955 709 289 1.953

 

Ved årets udgang var vindmøller med en samlet effekt på 1.953 MW
under færdiggørelse. Dette afspejler sig i niveauet af forudbetalinger

og varelagre, da en stor del af disse MW endnu ikke kan indtægtsføres.

Indtægtsførelsen af disse MW vil finde sted ved projekternes endelige
overlevering til kunderne.

Ordrebeholdning og aktiviteter - service

Uitimo 2012 havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremti-
dig omsætning på EUR 5,3 mia. - en stigning på 8 pct. i løbet af fjerde
kvartal 2012. Serviceomsætningen udgjorde som forventet EUR
886 mio,1 2012 - en stigning på 26 pct. i forhold til 2011.Selv om
aktivitetsniveauet i serviceforretningen er langt mere stabil end fra
vindmølleforretningen, kan omsætningen og indtjeningen fra de for-
skellige servicekontrakter variere fra kvartal til kvartal. I fjerde kvartal
2012 var indtjeningen fra serviceforretningen negativt påvirket af
højere omkostninger på nogle tyske servicekontrakter. EBIT-marginen
før allokering af fællesomkøostninger var 17 pct.- en stigning på 1
pct.-polnt i forhold til 2011. EBIT-marginen efter allokering af fælles-
omkostninger udgjorde 9 pct.i 2012.

Vestas har ved udgangen af 2012 installeret mere end 55 GW i mere
end 70 lande, En stor installeret base og nøje planlagte servicebesøg
er afgørende forudsætninger for at kunne generere et afkast på ser-
viceforretningen. En tæt overvågning af næsten 25.000 vindmøller
svarende til næsten 43 GW er derfor et af fundamenterne I vækststra-
tegien for Vestas' serviceforretning.

lløbet af 2012 har Vestas fornyet 77 pct. af de serviceaftaler, der var
ved at udløbe, Med forventning om en yderligere vækst I servicefor-
retningen har Vestas i løbet af 2012 øget antallet af servicemontører
med omkring 450. Vestas beskæftiger nu 4,958 medarbejdere Inden
for serviceforretningen.

Resultatopgørelse

Omsætning

Omsætningen steg i 2012 med 24 pct. til EUR 7.216 mio. - hvilket
ligger midt i det forventede spænd på EUR 6.500-8.000 mio. Europa
og Afrika udgjorde 52 pct. af årets omsætning, mens Nord- og Syd-
amerika samt Asien og Oceanien tegnede sig for henholdsvis 35 pct.

 

 

 

 

og 13 pct.
Omsætningsfordeling
mio. EUR

2011
Europa og Afrika 3.053
Nord- og Sydamerika 2.068
Asien og Oceanien 715
Total 5,836
- heraf serviceomsætning 705

 

 

Bruttoresultat og EBITDA

Vestas' bruttoresultat var EUR 796 mio.1 2012 - svarende tilen
bruttomargin på 11,0 pct, hvilket er et fald på 1,4 pct.-pointi forhold
til 2011. Højere afskrivninger og højere produkt- og produktionsom-
kostninger til V112-3.0 MW-møllen og GridStreamer””-teknologien
havde en negativ påvirkning på bruttomargineni 2012, EBITDA før
særlige poster steg med 55 pct. til EUR 473 mio.,, svarende til en
EBITDA-margin før særlige poster på 6,6 pct.

Afskrivninger steg som forventet med EUR 126 mio. til EUR 469 mio.
Stigningen i afskrivningerne skyldes primært opstart af serieproduk-
tion af både V11.2-3.0 MW-møllen og GridStreamer”-teknotfoglien i
andet halvår 2011, hvilket betyder, at aktiverede udviklingsomkost-
ninger er blevet afskrevet over hele året: 2012.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger steg til EUR 255 mio. fra EUR
203 mio. i 2011 på grund af højere afskrivninger på EUR 75 mio. De
samlede forsknings- og udviklingsudgifter faldttil EUR 221 mio. i
2012 mod EUR 402 mio. i 2011. Heraf blev EUR 161 mio. aktiveret i
2012 mod EUR 302 mio. i 2011.

Distributionsomkostninger
Distributionsomkostninger udgjorde EUR 204 mio, hvilket var lidt
lavere end de EUR 208 mio, i 2011.

Administrationsomkostninger

12012 udgjorde administrationsomkostninger EUR 333 mio, hvilket
er lidt lavere end de EUR 352 mio. i 2011. Reduktionen i antallet af
medarbejdere på 4.943 i løbet af 2012 havde ikke den fulde effekt i
2012, menvil bidrage til lavere udgifter 12013.

 

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift, EBIT, før særlige poster blev EUR 4 mio. i
2012, hvilket er en forbedring på EUR 42 mio. i forhold til 2011. EBIT-
marginen før særlige poster var 0,1 pct.1 2012 mod (0,7) pct. 2011.
Dette ligger i den lave ende af det forventede spænd for EBIT-margin
før særlige poster på 0-4 pct,, hvilket delvist kan forklares med sam-
mensætningen af de projekter, der blev endeligt overleveret i 2012.
Efter særlige poster på EUR 701 mio, udgjorde EBIT EUR (697) mio,

Særlige poster og nedskrivninger

På grund af Vestas' faldende indtjening og en mere konservativ vur-
dering af det fremtidige marked har Vestas foretaget en grundig gen-
nemgang af alle sine langfristede aktiver. Følgende nedskrivninger på
EUR 527 mio. blev foretaget i 2012:

+ Goodwill: EUR 104 mio,

+ Udviklingsprojekter og software: EUR 64 mio.

+ Langfristede aktiver sat til salg: EUR 182 mio.

+ Andre langfristede aktiver vedrørende fabrikker og faciliteter, der er
lukket eller har lav kapacitetsudnyttelse: EUR 177 mio.

Udover ovennævnte nedskrivninger har Vestas særlige poster på EUR
119 mio., som vedrører afskedigelse af medarbejdere. Endelig ud-
gjorde ophørte forpligtelser, nedskrivning af lagre og andre omstruk-
tureringsomkostninger EUR 55 mio.

Særlige poster i 2012 udgjorde således i alt EUR 701 mio. sammen-
lignet med forventningen på EUR 225-250 mio. Nedskrivningerne I
fjerde kvartal var den primære årsag til afvigelsen.

Nedskrivningerne på EUR 527 mio. vil reducere afskrivningerne i
2013 med omkring EUR 50 mio.

Finansielle poster og skat

12012 udgjorde finansielle poster en nettoomkostning på EUR

14 mlo.;en forbedring på EUR 79 mio. i forhold til 2011. En positiv
kursudvikling — bl.a. drevet af svækkelsen af euroen - modvirkede de
højere renteudgifter.

12012 blev skatteprocenten 35 mod 8 | 2011. Selskabsskatten ud-
gjorde 2012 EUR 250 mio.

På baggrund af den faldende indtjening og det mere konservative syn
på fremtidens marked, er den forventede skattemæssige Indtjening
blevet reduceret væsentligt. Dette har medført en nedskrivning af
skatteaktiver på EUR 377 mio.

Balancen

Vestas' balance faldt med EUR 717 mio. til EUR 6.972 mio.1 2012
fra EUR 7.689 mio. i 2011, hvilket primært skyldes nedskrivninger på
anlægsaktiver samt et fald i lagerbeholdningen.

Langfristede aktiver

Langfristede aktiver udgjorde EUR 2,481 mio, ved udgangen af 2012
- et fald på EUR 1.041 mio. siden udgangen af 2011. Dette skyldes
primært nedskrivninger, øg I mindre grad at afskrivningerne var højere
end investeringerne i 2012.

1303266EogSN91410

Kortfristede aktiver

Ved udgangen af 2012 udgjorde de kortfristede aktiver EUR 4.360
mio., som hovedsageligt skyldes en stigning i tilgodehavender fra
salg og likvide behotdninger, hvilket mere end opvejede faldet i vare-
beholdningen.

Nettoarbejdskapital
Pr, 31, december 2012 udgjorde Vestas' nettoarbejdskapital EUR

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2012 [021

233 mio, hvilket svarer til 3,2 pct, af årets omsætning. Stigningen I
nettoarbejdskapital (løbet af 2012 skyldes primært et fald i leveran-
dørgæld, som ikke til fulde blev udlignet af den lavere varebeholdning.

Varebeholdninger

Varebeholdninger udgjorde EUR 2,244 mio. ultimo 2012; et fald på
EUR 302 mio, i forhold til ultimo 2011, En stor del af Vestas' lager-
beholdning udgøres af vindmøller, der er afskibet men endnu ikke over-
leveret til kunderne. Vestas arbejder målrettet på at nedbringe den del
af lageret, der indgår I produktionen og herigennem frigøre kapital.

Langfristede aktiver bestemt for salg

l overensstemmelse med den nye forretningsmodel er det Vestas"
ambition at blive lettere via frasalg af fabrikker. Nogle fabrikker er der-
for blevet reklassificeret som langfristede aktiver bestemt for salg, og
de forventes at være solgt I løbet af det næste år. Aktiverne er blevet
nedskrevet med EUR 182 mio. til EUR 131 mio., hvilket svarer tilden
forventede salgspris fratrukket salgsomkostningerne.

Nettogæld og likvide beholdninger

Den gennemsnitlige rentebærende position var EUR (1.189) mio. i
2012 mod EUR (990) mio.1 2011. Ved udgangen af 2012 var den
rentebærende nettogæld EUR 2900 mio,, hvilket var EUR 355 mio,
højere end nettogælden ultimo 2011. Likvide beholdninger udgjorde
EUR 851 mio. ultimo 2012, hvilket er EUR 476 mio. højere end ved
udgangen af 2011. Det højere niveau skyldes overgangen til de re-
viderede bankfaciliteter ved årets udgang, og niveauet forventes at
blive nedbragt i 2013.

Nettogælden/EBITDA-graden steg til 1,91 2012 fra 1,81 2011.

Reviderede bankfaciliteter

Vestas reviderede sine bankfaciliteter i andet halvår 2012 efter at
have udsat halvårstesten på de tidligere faciliteter i forbindelse med
delårsregnskabet for første halvår 2012. De reviderede faciliteter, der
blev aftalt inovember 2012, består af:

+ Enrevideret syndikeret kreditfacilitet på EUR 900 mio. med det
eksisterende banksyndikat bestående af ni internationale banker
struktureret som et lån med afvikling på EUR 250 mio.ogen
revolverende kreditfacilitet på EUR 650 mio.

Højere aktivitetsniveau, forbedret kvalitet og øget regionalisering

+ Reviderede lån med afvikling med hhv, Den Europæiske
Investeringsbank på EUR 200 mio. og Den Nordiske
Investeringsbank på EUR 55 mio.

Udover ovennævnte faciliteter har Vestas en Eurobond på EUR
600 mio. samt adgang til projektrelaterede garantifaciliteter på EUR
519 mio.

Ledelsen vurderer, at den indgåede bankaftale vil sikre, at de nødven-
dige finansielle ressourcer er tilgængelige for virksomheden i 2013.
Bankaftalen er betinget af, at selskabet lever op til visse kvartalsvise
mål (covenants), såfremt bankerne fortsat skal stille kreditfaciliteterne
til rådighed. Baseret på selskabets forventninger er det ledelsens vur-
dering, at kreditfaciliteterne vil være tilgængelige i 2013. Afvigelser
fra forventningerne kan i sagens natur ændre dette billede.

Garantihensættelser

12012 hensatte Vestas i alt EUR 148 mio. til garantier, Det svarer til
2,1 pct. af omsætningen, hvilket er lavere end forventningen på om-
kring 3 pct. 1 2011 udgjorde hensættelserne 2,5 pct. af omsætningen.

Vestas forbedrer til stadighed møllernes driftssikkerhed som følge
af øgede Investeringer i udvikling, test, overvågning og service af
vindkraftværkerne. 1 2012 var forbruget af garantihensættelser på
ialt EUR 119 mio. Dette svarer til 1,6 pct. af omsætningen og er en
forbedring på 1,5 pct-point i forhold til 2011.

Vestas hensætter alle omkostninger I forbindelse med reparation af
møller inden for garantiperioden, og en eventuel refusion modregnes
ikke, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren
herom.

Vestas hensætter også til dækning af forventede udgifter til større
reparationer og udskiftninger i forbindelse med Indgåelse af længere-
varende servicekontrakter.

Egenkapitaludvikling

Vestas' egenkapital udgjorde ved udgangen af 2012 EUR 1.622 mio.
mod EUR 2.576 mio. pr. 31. december 2011. Faldet skyldes tab, som
primært vedrører særlige poster og nedskrivning af skatteaktiver.
Nedskrivningerne havde ligeledes en negativ Indflydelse på egen-

 

 

2011 2010 2009 2008
Ordreindgang (mia. EUR) 7,3 8,6 3,2 6,4
Ordreindgang (MW) 7.397 8.673 3.072 6.019
Produceret og afskibet (MW) 5.054 4.057 6.131 6.160
Leveret (MW) 5,217 5.842 4.764 5,580
Omsætning (mio. EUR) 5,836 6.920 5,079 5.904
Bruttomargin (%) 12,4 17,0 16,5 19,1
Garantihensættelser (%) 2,5 2,8 58 4,5
Garantiforbrug (%) 3,1 37 51 4,4
EBIT-margin før særlige poster (%) (0,7) 6,8 4,9 10,4
Nettoarbejdskapital (%) (1,2) 9,7 6,2 (1,2)
Forrentning af investeret kapital før særlige poster (%) (1,3) 10,8 9,5 43,4
Investeringer (mio. EUR) (761) (789) (808) (680)
Frit cash flow (mio. EUR) 79 (733) (842) (403)
Medarbejdere, ultimo (antal) 22.721 23.252 20.730 20.829
- heraf uden for Europa og Afrika (antal) 8.603 8.127 6.569 5.320

 

 

022 | Vestas årsrapport 2012 -Ledelsesberetning

kapitalandelen, som den 31. december 2012 udgjorde 23 pct. mod
34 pct. ultimo 2011.

Pengestrømme og investeringer

12012 udgjorde pengestrømme fra driften EUR (73) mio.; et fald på
EUR 913 mio, i forhold til 2011. Faldet skyldes primært den negative
udvikling i nettoarbejdskapitalen i løbet af 2012 i forhold til den posi-
tive udvikling Inettoarbejdskapitaleni 2011.

Pengestrømme fra investeringer udgjorde EUR 286 mio.,, heraf EUR
169 mio, Himmaterielle aktiver. De samlede investeringer var lavere
end det forventede niveau på EUR 350 mio, og EUR 475 mio. lavere
end i 2011. Dette skyldes primært lavere Investeringer i nye fabrikker
og udstyr samt et mere fokuseret investeringsprogram inden for forsk-
ning og udvikling.

Frit cash flow faldt med EUR 438 mio. til EUR (359) mio, hvilket var
Inden før de seneste forventninger om et spænd på EUR (500)-0 mio,
men lavere end de oprindelige forventninger om et positivt frit cast flow.

Markedsudvikling

Omfattende globale bekymringer for økonomien, en stram finanspoli-
tik og lave gaspriser på visse markeder udgør fortsat en udfordring for
vindmølleindustrien.

Ifølge den uafhængige analysevirksomhed Emerging Energy Research
vildet medføre en generel nedgang i nyinstalleret vindenergi i de
kommende år. Markedet vil opleve et kraftigt fald fra 48 GW1 2012 til
39 GW Ii 2013 for derefter langsomt at stige igen tilanslået 46 GW i
2015. Den kortsigtede afmatning på de mere modne markeder kan
ikke opvejes af den ellers positive udvikling på de nye vækstmarkeder.

Mens der generelt var et fald iindgangen af ordrer på vindmøller i
2012, lykkedes det for Vestas at opbygge en endnu stærkere service-
forretning ved at indgå nye eller forlænge eksisterende servicekon-
trakter. Ved udgangen af 2012 ydede Vestas service på 41.760 MW

- en stigning på 29 pct. I forhold til udgangen af 2011. Denne kraftige
vækst medførte en samlet serviceomsætning på EUR 886 mio. 2012.

Leveret i 2012 og ordrebeholdning pr. region

 

 

 

MW
Nord- og
Europa Syd- Aslenog
og Afrika  amerika Oceanien Total
Leveret 3.090 1.978 971 6.039
Vindmølle ordrebeho!dning
pr.31. december 2012 4.750 1.456 950 7.156
Europa og Afrika

Det europæiske vindmarked stagnerede i 2012, og denne tendens
forventes at fortsætte I 2013. Som følge heraf er den europæiske
vindmølleindustri I gang med at reducere sin produktionskapacitet.
Det gælder også for Vestas, som har reduceret bemandingen på en
række fabrikker.

Europa har fastsat et overordnet mål om at generere 20 pct. af den
samlede energi fra vedvarende energikilder Inden 2020, og Europa
forventes således fortsat at være Vestas' største marked. Der er

 

imidlertid store forskelle fra region til region. Landene i Nordeuropa
oplever fortsat moderat vækst. Omvendt oplever en række lande I Syd-
europa som fx Spanien, Portugal og Grækenland en fortsat nedgang,
og disse lande vil givetvis komme bagud i deres handlingsplaner for
vedvarende energi. Der er fortsat et stort potentiale i Østeuropa, om
end med regionale forskelle, I Ukraine var en ordre på 90 MW bestå-
ende af 30 V112-3.0 MW-vindmøller med til at understrege ikke blot
V112-møllens popularitet men også Vestas' vellykkede indtog på de
lovende markeder i Østeuropa.

Særligt udviklingen af V112-3.0 MW- og V126-3.0 MW-vindmøl-
lerne, som er yderst velegnede til de mange sites med lav og middel
vind i Europa, har givet Vestas en gunstig markedsposition.

Markedet for vindkraft i Afrika viste også fortsat potentiale i 2012,
selvom stigningen kom fra et lavt niveau. Det gælder ikke mindst
Sydafrika, hvor Vestas udbyggede sin i forvejen stærke position. Siden
december 2011 er Vestas blevet valgt som foretrukken leverandør

til syv projekter på Ialt 435 MW, svarende til ca. 36 pct, af alle god-
kendte vindkraftprojekter i Sydafrika. To af disse projekter, på samlet
141 MW, har allerede udmøntet sig i faste og ubetingede ordrer til
Vestas.

1 2012 leverede Vestas 3.090 MW til Europa og Afrika, og ordre-
beholdningen var på 4.750 MW pr. 31. december 2012.

Nord- og Sydamerika

I kapløbet om at installere vindkraftprøjekter før det potentielle udløb
af støtteordningen, den såkaldte Production Tax Credit (PTC), havde
det amerikanske vindmøllemarked et rekordår i 2012. Der btev instal-
leret mere end 13 GW, og i januar 2013 meddelte American Wind
Energy Association, at milepælen på i alt 60 GW installeret kapacitet
var nået?)

Vestas installerede i 2012 1.313 MWi USA, og forberedte sig sam-
tidig på et langt mere afdæmpet 2013. Ved udgangen af 2012 havde
Vestas leveret en samlet kapacitet på næsten 11 GW i USA, som
dermed udgør et solidt grundlag for selskabets voksende servicefor-
retning i USA. Dette havde ikke været muligt, hvis ikke Vestas havde
etableret sig i USA med lokale og konkurrencedygtige produktions-
anlæg.

Den etårige forlængelse af PTC-ordningen, som blev vedtaget den

1. januar 2013, var en god nyhed for den amerikanske vindmølie-
industri og for Vestas, Selvom forlængelsen ikke vil føre til ny rekord-
høj aktivitet, forventes den at få positiv indvirkning på det amerikan-
ske marked efter 2013. Forlængelsen tillader kvalificerede projekter,
hvor konstruktionen påbegyndes I 2013, at søge støtte, når projek-
terne er i drift.

Selvom vindkraft har leveret ca. 35 pct. af al ny elektricitetskapaci-

tet i USA over de seneste fem år, sker der generelt en opbremsning i
væksten for vindkraft. Det skyldes de faldende naturgaspriser i USA
samt en nedgang i det overordnede energiforbrug) Som følge heraf er
prisen på elektricitet også faldet.

Uden for USA oplevede Vestas vækst på markeder som Mexico, Chile
og Peru. I Mexico sikrede Vestas sig en rekordstor ordre på 396 MW til
projektet Marefia Renovables, som består af 132 V90-3.0 MW-møller
samt en 10-årig serviceaftale. Når projektet er færdiginstalleret, vil
det være det største vindkraftværk i Latinamerika.

1303266EogSN91411

1) Emerging Energy Research (EER): Global wind energy forecast: 2012-2025 fall update, December 2012.
2) American Wind Energy Association: US wind industry fourth quarter 2012 market report. Januar 2013.
3) U.S. Energy Information Administration: December 201 2 monthly energy review, December 2012.

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 20121023

i
:
j
|
:
;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leveringer (TOR)? 12012 leverede Vestas 1.978 MW til markederne i Nord- og Syd- i
MW amerika, og ordrebeholdningen var på 1.456 MW pr. 31. december
2012,
2011
Europa og Afrika Asien og Oceanien i
Tyskland 390 Det kinesiske marked er fortsat verdens største marked for vindkraft.
Sverige 309 Stagnation har imidlertid skærpet konkurrencen. Vestas fokuserer på
at tilbyde de kinesiske kunder de mest driftssikre og netkompatible
itallen 178 .
vindmøller,
Storbritannien 106 I
Spanien 161 12012 indledte Vestas kinesisk produktion af V100-1,8 MW-møllen,
Polen 72 rettet mod det voksende marked for områder med lav vind I Kina. Kort
Frankrig 287 derefter fik Vestas sin første kinesiske ordre på denne mølletype - i alt
Danmark 130 48,6 MW fra Datang Hubel Renewable Energy.
Ukraine 3 , .
Rumænien 216 I Australien er der fortsat udbredt støtte til vedvarende energi baseret på
N i et fastsat mål — Renewable Energy Target - på 20 pct. Med færdiggørel-
orge sen af Macarthur vindkraftværket på 420 MW konsoliderede Vestas sin i
Tyrklet 180 stærke position i Australien.
Holland 41
Finland 9 Modsat blev støtteordningerne i Indien trukket tilbage i 2012, hvilket
Tjekkiet 4 førtetil en nedgang i projektudviklingen fra primært private investorer. i
Belgien 20 Vestas har derfori 2012 reduceret sine aktiviteter i Indien, På kort
Østrig 46 sigt vil Vestas fokusere på at støtte eksisterende kunder med at drive
Cypern i deres vindkraftværker samt optimere vindmøllernes ydelse.
Portugal 35 Japan og Sydkorea er vindenergimarkeder med et attraktivt potentiale i
Bulgarien 11 for Vestas, som har en solid position i begge lande. I Japan kan høje
Irland 30 elektricitetspriser og en nyligt indført feed-in tarif for vedvarende
Kap Verde 23 energi meget vel kickstarte markedet, og i Sydkorea har Vestas indledt
Grækentand 100 drøftelser med embedsmænd om videreudvikling af vindkraft I landet. i
Total Europa og Afrika 2.351 Med henblik på at nedbringe omkostningerne har Vestas lagt to sær-
skilte salgsforretningsenheder, Vestas China og Vestas Asla Pacific,
Nord- og Sydamerika sammen til én enhed i 2012. Med denne nye strukturtilpasser Vestas sin i
USA 1.552 indsats i en region, hvor de aslatiske markeder allerede er tæt forbundne.
Canada 192
Brasilien . 12012 leverede Vestas 971 MW til Asien og Oceanien, og ordre-
Nicara ” beholdningen var på 950 MW pr. 31, december 2012. i
gua
Hollandske Antiller - Offshore
Mexico ” JEngland blev der inovember 2012 offentliggjort et lovforslag om
Puerto Rico - indførelsen af en ny kontraktbaseret støtteordning. Når forslaget
Chile - bliver godkendt, forventes det i vid udstrækning at forbedre investe-
Uruguay 2 ringssikkerheden ved etablering af offshore-prøjekter.
Argentina 76 land iske lande viser udviklingen I offshore-aktiviteter li
andre europæiske lande viser udviklingen i offshore-aktiviteter lige-
Dominikanske Republik 25 ledes fremskridt. I Tyskland forsinkes udviklingen dog af problemer i
Total Nord- og Sydamerika 1,847 omkring el- og transmissionsnettet.
Aslen og Oceanien ag Generelt er der ingen tvivl om, at offshore-markedet repræsenterer
Australien 420 200 et stort vækstpotentiale. Det gælder også for Asien, hvor Kina har et
Kina 413 501 mål om at installere 20 GW inden 2020, mens Sydkorea forventer at
ar installere 2,5 GW frem mod 2019.
Indien 276
Pakistan ” Vestas modtog i 2012 sin anden offshore-ordre på V112-3,0 MW-
New Zealand 36 møllen på i alt 216 MW Inklusive en 15-årig serviceaftale fra belgiske
Vietnam 6 Northwind NV.
Total Aslen og Oceanien 1.019
For yderligere at nedbringe kundernes Cost of Energy blev ydelsen for
V164-prototypen øget fra 7 til 8 MW, Den højere ydelse vil yderligere i
Total verden 5.217 forbedre V164-8.0 MW-møllens position som banebrydende inden
for offshore-vindkraft.
4) Leveret (risikoovergang - transfer of risk - TOR) Vestas-vindmøller pr, 31. december 2012. i
024 | Vestas årsrapport 2012- Ledelsesberetning i

 

 

 

Ud af den totale ordrebeholdning på 7.156 MW, udgør Offshores
ordrebeholdning 483 MW pr. 31. december 2012.

Forretningsudvikling

Vestas indførte i 2012 en helt ny produktstrategi, Ved at fokusere på
videreudviklingen af eksisterende teknologi, outsourcing af en større
del af produktionen og øget brug af standardkomponenter vil Vestas
reducere sine produktionsomkostninger og samtidig kundernes Cost
of Energy.

Vestas har også ændret sine produktplatforme, så fire platforme vil
danne grundlag for den fremtidige produktudvikling. Som følge heraf
er Vestas' globale forsknings- og udviklingsfaciliteter blevet samlet
primært i Danmark.

Endelig fortsatte den høje vækst inden for serviceforretningen, og
Vestas er således i højere grad blevet en "tobenet" virksomhed baseret
på to indtægtskilder.

Forskning og udvikling

Vestas har historisk set selv udviklet og fremstillet stort set alt fra vin-
ger til bolte. Da markedet i dag er præget af lavere vækst og øget kon-
kurrence, er der Imidlertid behov for en ny tankegang. Cost of Energy,
udgifterne til anlægsinvesteringer samt den tid, det tager at udvikle
nye produkter skal nedbringes væsentligt for at imødegå udfordrin-
gerne på kort sigt.

I henhold til den nye produktstrategi vil Vestas fokusere på løbende
udvikling af eksisterende, velafprøvede produkter i stedet for at forske
i avancerede nye teknologier. Løbende udvikling vil resultere i pro-
dukter med lave omkostninger øg høj driftssikkerhed til gavn for både
kunderne og Vestas.

12012 blev øget outsourcing og øget brug af standardkomponenter
indført som endnu en måde at reducere omkostningerne på. Dette blev
muligt efter flere års modning, standardisering og validering i sam-
arbejde med Vestas' leverandører, Yderligere outsourcing vil samtidig
gøre Vestas i stand til at øge indholdet af lokalt fremstillede kompo-
nenter, hvilket i stigende grad vil blive et krav for at kunne sælge vind-
møller på en lang række markeder.

Vestas vil også anvende flere af de samme standardkomponenter som
resten af industrien for derved at opnå stordriftsfordele. Dette cost
out-tiltag er kendt fra bl.a, bilindustrien og vil gavne Vestas, kunderne
og vindmølleindustrien generelt, da det vil gøre vindkraft endnu mere
konkurrencedygtig i forhold til. de fossile brændstoffer.

Mens leverandørerne i større grad vil være ansvarlige for at fremstille
standardkomponenter, vil Vestas fokusere på viden og ekspertise til
at videreudvikle specialkomponenter og vigtige teknologier som fx
netværksintegration og banebrydende nye produkter som V164-8.0
MW-møllen,

Som led i den nye struktur inden for forskning og udvikling har Vestas
besluttet at lukke sine forsknings- og udviklingsfaciliteter i Beijing,
Kina, Risø, Danmark, øg Boston, Louisville og Houston, USA. Hoved-
opgaven for den omstrukturerede forsknings- og udviklingsorga-
nisation vil være at nedbringe Cost of Energy for Vestas' kunder og
samtidig fastholde selskabets førende position inden for kvalitet og
driftssikkerhed.

IP/IPR

Det støre antal patentansøgninger, der er indleveret igennem de
senere år, fører nu til tildelte patenter verden over. Der blev fx tildelt
65 patenter I USA I 201 2. Det høje antal af nye patentansøgninger
fortsatte 1 2012. Før oplysninger om IP/IPR-risici, se Risikostyring.

Produktplatforme

Vestas evaluerede som led i produktstrategien alle selskabets pro-
duktplatforme i 2012. En af konsekvenserne heraf var afviklingen af
kW-vindmøllerne V52-850 kW og V60-850 kW.

Vestas' nye produktportefølje består af en 2 MW-, en 3 MW-, en ny
3 MW- og en 8 MW-platform. På baggrund af analyser af kundernes
behov, udsigterne til lavere markedsvækst og øget konkurrence vil
Vestas basere sin fremtidige udvikling på fortsat innovation af disse
fire platforme.

 

 

 

Produktplatforme
IECII
IECIIL  Middel- IECI

Lavvind vind  Højvind
2 MW-platform
VB0-2.0 MW X
V90-1.8 / 2.0 MW X X
V100-1.8/ 2.0 MW X X
V80-2.0 MW GridStreamer"" X
V90-2.0 MW GridStreamer"" X X
3 MW-platform
V90-3.0 MW X X
V100-2.6 MW X X

 

Ny 3 MW-platform

 

V112-3.0 MW X X X
V112-3.0 MW offshore X X
V126-3.0 MW Xx

8 MW-platform

V164-8.0 MW offshore Xx X

 

Et eksempel er den nuværende 2 MW-platform. Platformen blev udviklet
[1995 og er konstant blevet ændret og opdateret teknisk, fx med større
vinger og optimeret drivtogsteknologi. Den løbende produktudvikling
har øget vindmøllernes kvalitet og driftssikkerhed og samtidig reduce-
ret Cost of Energy og Lost Production Factor for Vestas' kunder. Ved at
udvide metoden til alle produktplatformene vil Vestas blive istand tilat
nedbringe omkostningerne og samtidig øge kvaliteten. På samme måde
vil.den løbende udvikling reducere den tid, det tager at lancere et nyt
produkt på markedet, og samtidig føre til lavere anlægsinvesteringer.

12012 konsoliderede V112-3.0 MW-møllen sin position som en af de
mest populære vindmøller i produktporteføljen, V112-3.0 MW-møllen
blev lanceret i august 2010, og vindmøllen nåede allerede en samfet
ordreindgang på 3 GW i midten af 2012 takket være stor efterspørg-
sel fra over 30 kunder verden over. Ordrestørrelsen spænder fra en
enkelt vindmølle til den største ordre til dato på de 140 vindmøller til
Macarthur-projektet i Australien, der netop er færdiginstalleret.

Nye produkter og serviceydelser

Et andet eksempe! på Vestas' løbende udvikling er V126-3.0 MW-
møllen, som blev lanceret i september 2012, V126-3.0 MW-møllen
er baseret på den nye 3 MW-platform og har en rotordiameter på
126 meter. Vindmøllen er udviklet til områder med lav vind, særligt i
Europa, hvor pladsen ofte er begrænset, Da sites med lav og middel
vind udgør mere end 75 pct. af verdens vindressourcer på land, er der
en stigende efterspørgsel efter vindmøller med større rotordiametre
somfx V126-3.0 MW- og V112-3.0 MW-møllerne.

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2012 1025

 

1303266EogSN91412

 

Ved at øge det bestrøgne areal med 27 pct. forbedrer V1.26-3.0 MW-
møllen den årlige energiproduktion med 7 til 13 pct. forhold tilV112-
3.0 MW-møllen. V126-3.0 MW-møllens vinger benytter også structu-
ral shell-vingedesign. Sammen med brug af forbedret kulfiberteknologi
har kombinationen af aerofoil og strukturelt vingedesign reduceret
vægten med 20 pct. i forhold til, hvis man forstørrede den eksisterende
V112-vinge. Den nye vinge kan produceres af tredjepart, hvis Vestas
vælger at outsource produktionen på udvalgte markeder. Det struktu-
relle vingedesign halverer desuden investeringen I nye produktionslin-
jer, forbedrer fleksibiliteten i produktionen og fastholder samtidig den
kvalitet og driftssikkerhed, der forventes af en Vestas-mølle.

Inovember 2012, blot seks uger efter lanceringen af V126-3.0 MW-
møllen, modtog Vestas den første ordre på vindmøllen fra den finske
kunde TuulliWatti Oy. Den første prototype af V126-3,0 MW-møllen
vil blive installeret i Testcenter Østerild i Danmark i løbet af andet
kvartal 2013.

Fremover vil Vestas løbende udvide såvel 2 MW- som 3 MW-mølle-
platformene ved at tilføje rotorer og generatorer af forskellig størrelse
på eksisterende platforme. Med denne løbende udvikling vil Vestas
kunne optimere møllernes ydelse til specifikke vindforhold og samti-
dig anvende gennemprøvet teknologi, der tidligere har opnået gode
resultater. Med kapacitet til at udføre op til 900 timers test om dagen
fordelt på 50 testbænke, råder Vestas over nogle af vindmølleindu-
striens mest omfattende testfaciliteter,. Dermed er V112-3,0 MW og
V126-3.0 MW-møllerne de mest gennemprøvede vindmøller, som
Vestas nogensinde har lanceret på markedet.

8 MW-vindmøllen til offshore

Gennem yderligere udvikling af teknologien på V164-møllen har
Vestas været i stand til at øge vindmøllens ydelse fra 7 til 8 MW. Den
øgede ydelse understreger V164-8.0 MW-møllens mulighed for at
sætte nye standarder inden for offshore-vindenergi. For kunderne vil
det nedbringe Cost of Energy, da den kraftigere vindmølle reducerer
balance of plant-omkostningerne. For et vindmølleprojekt på 336 MW
svarer stigningen fra 7 til 8 MW fx til et fald på 12,5 pct. i investerin-
gerne i form af færre vindmøller, fundamenter og interne forbindelser.

Udviklingen af V164-8.0 MW-møllen forløber i henhold til planen. På
Vestas' testcenter på Isle of Wight i England er den første vinge blevet
fremstillet og er i øjeblikket ved at blive testet. Det samme gælder
prototype-navet, mens test af generator og gearkasse igangsættes på
Vestas' testcenter i Aarhus inden før kort tid.

Vestas forventer at installere den første prototype af V164-8.0 MW-
møllen i Testcenter Østerild i andet kvartal 2014. Afprøvningen vil
blive foretaget i samarbejde med det danske elforsyningsselskab
DONG, som driver verdens største portefølje af offshore-vindmøller.
Den samlede erfaring hos DONG og Vestas vil forbedre afprøvningen
af prototypen og i sidste ende føre til, at en højt valideret V164-8.0
MW-mølle lanceres på markedet.

Afhængig af efterspørgslen blandt kunderne og antallet af faste
og ubetingede ordrer kan serieproduktionen påbegyndes allerede i
2015.

Service

Evnen til at planlægge, bygge, drive og servicere komplette vind-
kraftværker for Vestas' kunder får stadig større betydning. Kunderne
efterspørger Individuelle løsninger, der giver dem maksimal ydelse
og minimal! risiko: Vestas skal levere værdi, både før, under og efter at
kunden har investeret i et vindkraftværk.

Med fokus på maksimalt afkast fra vindkraftværkerne er serviceforret-
ningen med til at give mere tilfredse kunder. Via sit avancerede Perfor-

026 | Vestas årsrapport 2012 - Ledelsesberetning

mance & Diagnostics Centre overvåger og analyserer Vestas data fra
næsten 25.000 vindmøller verden over. Disse omfattende data, som
omfatter alt fra vejrudsigter til tekniske alarmer, giver Vestas mulighed
for nøje at planlægge og foretage serviceeftersyn, hvorved man redu-
cerer den tid, vindmøllen er ude af drift til et absolut minimum.

Et eksempel på hvordan Vestas udnytter sin evne til at overvåge og
servicere vindmøllerne er indgåelsen af den største servicefornyelses-
aftale i selskabets historie med portugisiske EDP Renovåveis (EDPR),
som i mange år har været en af Vestas' key accounts. Den globale
serviceaftale omfatter en samlet kapacitet på 1.897 MW fordelt på
over 1,100 vindmøller i USA og Europa. Blandt de øvrige fornyelser

af servicekontrakter i 2012 er to fornyelser på i alt 460 MWi italien,
368 MW i Australien og 533 MW I Canada.

Som led i vækststrategien for serviceforretningen kan Vestas frem-
over tilbyde service på andre vindmøller end Vestas' egne for de key
accounts, der måtte ønske det. Partnerskab er et centralt omdrejnings-
punkt i Vestas, der med Active Output Management (AOM) service-
konceptet har formaliseret kundernes ønske om et troværdigt partner-
skab. Udviklingen mod øget partnerskab understreges af, at 95 pct.

af alle MW solgt og offentliggjort i forbindelse med modtagne ordrer i
2012 var ledsaget af en servicekontrakt. Herudover havde Vestas en
fornyelsesprocent på 77 pct. af sine servicekontrakter.

Sammenlignet med en samlet serviceomsætning på EUR 396 mio. i
2008 steg serviceomsætningen til EUR 886 mio. 2012, som kunne
henføres til service af næsten 42 GW. Ved udgangen af 2012 havde
Vestas en serviceordrebeholdning med en samlet værdi på EUR 5,3
mia. Med de udvidede serviceaktiviteter er Vestas i mindre grad eks-
poneret mod de udsving, der normalt er forbundet med fremstillingen
af vindmøller.

Active Output Management

Active Output Management (AOM) er Vestas' servicekoncept, som kan
tilpasses kundernes ønskede risikoprofil. Det består af følgende fem
koncepter:

- AOM 1000: Uden at kræve basishonorar tilbyder Vestas kunden en
række tjenesteydelser efter betaling-pr-ydelse princippet.

- AOM 2000: Vindmøllen får regelmæssig service med mulighed for
tilkøb af yderligere tjenesteydelser.

- AOM 3000: En komplet serviceløsning, der inkluderer reservedele og
arbejdskraft. Møllens driftssikkerhed maksimeres ved hjælp af såvel
planmæssig som uanmeldt service.

- AOM 4000: En komplet serviceløsning, der maksimerer ydelse og
oppetid, inkluderer alle nødvendige komponenter og garanterer
en standard tidsbaseret rådighedsfaktor på op til 97 pct. Service-
kontrakten løber i op til ti år og kan forlænges med op til fem år ad
gangen.

- AOM 5000: En komplet serviceløsning designet til at minimere
produktionstab. Servicekontrakten løber i op til ti år og kan forlænges
med op til fem år ad gangen.

Med AOM 5000-servicekonceptet garanterer Vestas kunden en mini-
mumsudnyttelse af den tilgængelige vind. Ved hjælp af detaljerede
vejrudsigter planlægger og udfører Vestas service på dage med

ingen eller lav vind, hvilket optimerer kundens elproduktion og sikrer
den favest mulige Løst Production Factor. Vestas er først med dette
servicekoncept, der flytter service og vedligeholdelse af kundens vind-
kraftværker fra tidsbaseret oppetid til udnyttelse af vinden — "from
hour to power"

 

 

Power Plant Solutions

Power Plant Solutions er en samlet betegnelse for Vestas' serviceydel-
ser Inden for planlægning, projektering, drift, service og den konstante
optimering af komplette vindkraftværker. Med Power Plant Solutions
omsætter Vestas mange års erfaring med overvågning af møller til ser-
viceydelser, der direkte øger lønsomheden af kundernes investeringer.
Blandt produkterne inden for Power Plant Solutions er:

+ SiteHunt": Ved hjælp af input fra 35.000 meteorologiske stationer
og et omfattende vinddatabibliotek kortlægges vindressourcerne
over alt på jorden, og de bedste sites udvælges.

+ SiteDesign": Når sitet er valgt, hjælper Vestas kunden med at finde
de bedst egnede møller og den bedste placering på sitet.

+ Electrical Pre-Design: Vestas sørger for, at elektriciteten fra
vindkraftværket konstant leverer maksimalt output og lever op til
kravene og grid-codes på det lokale elnet.

+ Power Plant Controller: Realtidsstyring af vindkraftværket forbedrer
produktionen og øger driftssikkerheden. Det giver kunden mulighed
for at styre produktionen, så den lever op til det lokale elnets krav.

» Vestas Performance Manager: On-line eller via smartphone-
applikation får kunden overblik over, hvor meget møllerne yder, og
kan se, hvornår der er planlagt service af møllerne.

" PowerForecast: Omfattende historiske data vedrørende vejrforhold
og elproduktion anvendes til at beregne den fremtidige elproduktion,
hvor kunder verden over får mulighed for at opfylde kravene til
elnettet og forbedre indtjeningen på energimarkederne. For at
gøre prognoser for elproduktionen endnu mere præcise tog Vestas
supercomputeren "Firestorm" i brug I sommeren 2011. På det
tidspunkt var "Firestorm" verdens tredje hurtigste kommercielt-ejede
computer.

Produktions set-up

Vestas implementerede I 2012 en ny produktionsstruktur og samlede
de fire produktionsforretningsenheder under et direktionsområde.
Samtidig blev der Indledt en evaluering af Vestas' produktions set-up.
Vestas ønsker at gøre sin produktion mere fleksibel og i højere grad
anvende outsourcing og derved skabe en slankere produktionsorgani-
sation med færre aktiver.

Et eksempel var salget af tårnfabrikken i Varde I juni 2012 tilden
kinesiske leverandør Titan Wind Energy, som har været Vestas' samar-
bejdspartner gennem flere år. Vestas fortsætter sit samarbejde med
Titan men har reduceret sine faste omkostninger, frigjort ressourcer
og opnået større fleksibilitet i produktionen med salget af tårnfabrik-
ken. I november 2012 afskibede Titan Wind Energy i Varde sit første
tårn til Vestas,

12012 lukkede Vestas produktionsfaciliteterne I Hohhot, Kina og
reducerede antallet af produktionsmedarbejdere i Colorado I USA; på
nacellemontagefabrikken i Brighton, på tårnfabrikken i Pueblo og på
vingefabrikkerne i Brighton og Windsor. Endvidere blev produktions-
kapaciteten på vingefabrikken i Damiel, Spanien reduceret, og i okto-
ber lukkede Controls-fabrikken i Olvega, Spanien.

Leverandører

Vestas samarbejder tæt med sine leverandører om at højne det pro-
fessionelle niveau i leverandørkæden, så komponenter i denrette kva-
litet leveres til tiden til en konkurrencedygtig pris. Vestas har på denne
baggrund Implementeret Six Sigma som koncernens centrale værktøj
for kvalitetsforbedringer på Vestas' egne fabrikker og hos leverandører
verden over.

Med produktivitetssystemerne Lean og Six Sigma sikrer Vestas en
ensartet tilgang til produktion, herunder fælles processer for forbed-
tingsinitiativer, der letter identifikation af synergieffekter og udveks-
ling af best practice-erfaringer mellem fabrikkerne, Ved udgangen

af 2012 havde flere end 500 medarbejdere deltaget i forbedrings-
arbejde vedrørende Lean og Six Sigma.

Som bevis på denne udvikling er forbruget af garantihensættelser
faldet med mere end 50 pct. fra 4,4 pct. af omsætningen i 2008 til
1,6 pct. af omsætningen I 2012. For Vestas modsvarer dette en be-
sparelse på omkring EUR 200 mio, For kunden betyder det en højere
ydelse fra vindkraftværket.

Denne udvikling skyldes ikke mindst, at Vestas har industriens førende
testfaciliteter med 50 testbænke og flere end 150 ingeniører, som har
konstant fokus på at forbedre kvaliteten.

Ambitionen er at supplere egenproduktionen med leverancer fra sam-
arbejdspartnere, På den anden side vil samarbejdet blive udbygget
med øget Involvering fra leverandørerne i udviklingen, hvorved der
skabes mere strategiske partnerskaber baseret på stor tillid og gen-
sidige fordele. For Vestas vil denne tilgang medføre større fleksibilitet,
færre investeringer, færre leverandører og en reduktion af de faste om-
kostninger. Omlægningen vil også gøre Vestas mere smidig og i stand
til hurtigt at tilpasse sin produktion til efterspørgslen - fx til det lavere
aktivitetsniveau der forventes i 2013.

Der blev1 2012 gennemført en række tiltag, så Vestas kan udbygge
samarbejdet med leverandørerne og gøre mere brug af outsourcing.
Der blev på global plan implementeret et standardværktøj til evalu-
ering af leverandører, som sikrer, at Vestas' krav til sikkerhed, kvalitet
og levering opfyldes. Samtidig er der implementeret kvalitetsfor-
bedringsplaner for at sikre, at hver enkelt produktionsenhed fortsat
forbedrer kvaliteten. I kombination med omfattende opfølgning på
gennemførelsen af problemløsningsteknikker har dette reduceret
fejlprocenten væsentligt, hvilket igen har givet høj driftsikkerhed for
Vestas' kunder.

Cost-out på produkter

Ved udgangen af 2011 oplevede Vestas budgetoverskridelser som
følge af for høje udviklings- og produktionsomkostninger til V112-3.0
MW-møllen og GridStreamer”"-teknologien, samt indkøringsproble-
mer på generatorfabrikken i Travemtinde, Tyskland.

Der blev efterfølgende iværksat en omfattende plan for at opveje den
utilfredsstillende Indtjening ved samtidig at nedbringe omkostnin-
gerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. I løbet af 2012 blev
der identificeret over 100 cost-out initiativer, og de fleste af dem blev
implementeret. Den lange række tiltag inkluderede fx at erstatteti
forskellige bolte I produktionen med kun en enkelt for derved at spare
tid, varebeholdninger og værktøjer.

Et andet eksempel er et nyt design af rammen til V112-3.0 MW-møl-
len, der nedbringer produktionsomkostningerne og letter produktio-
nen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med dette tiltag sparer
Vestas EUR 29.000 I materialer pr. vindmølle og nedbringer samtidig
montagetiden med 20 timer. I tillæg til det lavere materlaleforbrug

har Vestas opnået besparelser ved at godkende flere leverandører af
sjældne jordarter til generatorteknologien med permanente magneter.
Sammen med et generelt prisfald har det reduceret omkostningerne
på sjældne jordarter med 35 pct.

Ved udgangen af 2012 havde Vestas' implementering af cost-out
tiltagene ført til besparelser på næsten EUR 30 mio., som primært
blev realiseret i fjerde kvartal. 1 2013, hvor Vestas opnår den fulde ef-
fekt af dets cost-out tiltag, forventes besparelserne at blive markant

Ledelsesberetning - Vestas årsrapport 20121027

 

1303266EogSN91413

 

større, Alle tiltag rettet mod at nedbringe omkostningerne overvåges
løbende, men besparelserne må aldrig ske på bekostning af kvaliteten,

Make-to-order

Under overskriften make-to-order er det Vestas' hensigt at nedbringe
lagerbeholdningen. 12012 blev tiden fra afskibning af vindmøllerne til
de tages i brug reduceret til 15 uger mod op til 17 uger1 2011 og ca.
30ugeri 2010.

En del af make-to-order-konceptet er mere præcise salgsprognoser
og forbedret styring af projekter, fra en ordre indgås, til vindmøllerne
leveres til kunden. Overgangen til en ordredrevet forsyningskæde er
både til gavn for kunderne og Vestas. Make-to-order fører til kortere
leveringstider og øger fleksibiliteten, samtidig med at den endelige
levering af færdige projekter fremskyndes.

Kundeindsats

12012, udgjorde den samlede ordreindgang på vindmøller 3.738 MW.
Den gennemsnitlige ordre var på 17 MW, og den største ordre var på
396 MW fra Marefia Renovables i Mexico. Den mindste ordre var på 1
MW.1.2012 var ordreindgangen på vindmøller fordelt på 296 kunder
mod 22412011.

Key account management

Igennem de seneste tre år har Vestas arbejdet intensivt med key ac-
count management. | den periode har Vestas forbedret sine resultater
over for de største og vigtigste kunder.

For bedre at kunne adressere kundernes behov planlægger Vestas
i første halvår 2013 at udvide sin key account-organisation, så den
dækker en bredere gruppe kunder.

Et af de nye kundesegmenter, som Vestas har fokus på, er COz-bevid-
ste kunder som fx den svenske møbelgigant IKEA. | sommeren 2012
afgav IKEA en 90 MW-ordre på Vestas-vindmøller, Ordren er et ek-
sempel på, hvordan Vestas hjælper CO--bevidste virksomheder med
at opprioritere deres aktive engagement i vindenergi.

Projektet Marefia Renovables i Mexico, som blev offentliggjort i marts
2012, er endnu et eksempel på Vestas' succes med at understøtte pri-
vate virksomheders stigende interesse i at anvende ren og uafhængig
energi. Vindkraftværket på 396 MW vil forsyne selskaber som fx dag-
ligvarekæden OXXO, det mexicanske Coca-Cola tapperi FEMSA og det
mexicanske datterselskab af Heineken med elektricitet til deres drift.

Bæredygtig adfærd er ikke kun med til at reducere selskabernes
CO,-udledning og sikre energiforsyning - det sender også en vigtig
besked til forbrugerne, som i stigende grad bekymrer sig om miljøet og
konsekvenserne af at afbrænde fossile brændstoffer, Vestas betragter
CO»-bevidste virksomheder som dets strategiske samarbejdspartnere
iden fortsatte udbredelse af vedvarende energi,

Kundeloyalitet

Verden over præsterer Vestas-møllerne hele tiden bedre og bedre, og
omkostningerne pr. produceret MWh bliver mere og mere konkurren-
cedygtige. Øget fokus på kundernes behov og intensiveret dialog skal
gøre Vestas til en mere fleksibel og indsigtsfuld samarbejdspartner.

Vestas gennemførte som i de foregående år en kundeloyalitetsmåling
blandt sine kunder. I alt deltog 1.042 personer fra 495 kunder I 43
lande i undersøgelsen, der løb fra 7. til 25. januar 2013, mod 1,002
personer fra 353 kunder 143 landei 2012.

Fra og med 2011 har Vestas udbygget sin kundetilfredsmåling med

en mere nuanceret metode, Den såkaldte Customer Relationship
Strength Indicator (CRS1) måler på følgende fire parametre:

028 | Vestas årsrapport 2012 - Ledelsesberetning

+ Kundeloyalitet (customer loyalty score)

+ Andel af kunder der anbefaler Vestas (net promoter score)

+ Andel af kunder der foretrækker Vestas som leverandør (preferred
partner score)

- Omdømme (reputation score)

Vestas nåede en CRSI-score på 73 for 2012, mod 77 i 2011. Målet
for 2012 var indeks 81, hvilket er på niveau med de bedste brands i
verden.

WindMade'""

Ud over at opbygge tætte relationer med sine direkte kunder ønsker
Vestas en dialog med sine indirekte kunder, forbrugerne. Vestas var
derfor medinitiativtager til forbrugermærket WindMade”, der skal
give forbrugerne mulighed for at vælge produkter fremstillet ved
hjælp af vindkraft. De deltagende virksomheder - heriblandt Bloom-
berg, Deutsche Bank og Motorola Mobility — har underskrevet en
hensigtserklæring om, at vindkraft fremover skal dække mindst en
fjerdedel af deres elforbrug.

O!|

WIND POWER

 

WINDMADE”

vawwindmade.org Cast Na, CO-1391-0011 62013 WindMade asbl
Vestas" glodal operations are powered by 25% wind energy.

 

 

 

Vestas opnåede i januar 2013 selv et 25 pct. WindMade'”-certifikat
for selskabets globale aktiviteter. Ved aktivt at købe vedvarende
energi ønsker Vestas at vise omverdenen, at store produktionsvirk-
somheder kan reducere deres belastning af miljøet og bane vejen frem
mod en"CO--fri økonomi"

Med WindMade”-initiativet ønsker Vestas at få forbrugerne samt virk-
somhederne til at adressere følgevirkningerne af klimaforandringerne
ved at investere direkte I vindkraft.

Social- og miljømæssig indsats

Vestas' standarder og målsætninger inden for bæredygtighed bygger
på anerkendte konventioner nedfældet af internationale organisa-
tioner som FN, ILO og OECD. I 2009 underskrev Vestas FN's Global
Compact og understøtter de ti generelt anerkendte principper inden
for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikor-
ruption. I 2011 forpligtede Vestas sig som ét af 56 elite-selskaber i
Global Compact LEAD til at gå forrest inden for bæredygtighed.

Ud fra en løbende dialog med sine kunder, aktionærer, medarbejdere,
offentlige myndigheder, NGO'ere og leverandører kortlægger Vestas
de emner øg indikatorer, der afspejler organisationens væsentlige
økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger, Dette arbejde er
en forudsætning for, at Vestas kan indarbejde interessenternes ønsker
om øget bæredygtighed i den måde, som virksomheden agerer og
kommunikerer på.

Dette er afspejlet i Vestas' sociale og miljømæssige prioriteringer:

1. Den lavest mulige frekvens af arbejdsulykker. Det ultimative mål er
helt at undgå ulykker.

2. Vindmøllen skal i hele sin levetid være så CO»-effektiv som muligt.

3. Så stor en del af vindmøllen som muligt skal kunne genanvendes
efter endt brug og nedtagning.

EEN

 

Social indsats

Social ansvarlighed henviser til Vestas' forpligtelse til at kontrollere
selskabets sociale påvirkninger de steder, hvor det har aktiviteter,
samt dets forhold til medarbejdere, leverandører, lokalsamfund og
kunder. Vestas' forpligtelse til at drive virksomhed I overensstemmelse
med de ti principper i FN's Global Compact får stadigt større betyd-
ning, efterhånden som Vestas bevæger sig ind på udviklingsmarke-
derne.

Medarbejdere

Vestas gennemførte i 2012 en omfattende global omstrukturering af
organisationen, herunder flere afskedigelsesrunder., I 2012 blev antal-
let af medarbejdere i Vestas reduceret med i alt 4,943 og det samlede
antal medarbejdere udgjorde 17,778 ved årets udgang, hvilket var
som forventet. Afskedigelserne fordelte sig på 3,122 funktionærer og
1.821 timelønnede medarbejdere.

Afskedigelserne var nødvendige som led i forberedelserne til den
forventede aktivitetsnedgang i 2013. Da 2012 var kendetegnet ved
rekordhøj aktivitet, var det imidlertid en stor bedrift at skære 22 pct.
af den samlede arbejdsstyrke uden nævneværdige problemer. Dermed
udviste Vestas' medarbejdere endnu en gang deres urokkelige vilje-
styrke i et svært 2012.

Vestas-medarbejdere pr. 31. december 2012
Antal

 

Nord- og
Europa Syd-  Aslenog
ogAfrika amerika Oceanien Total

 

Manufacturing & Global

 

Sourcing 4.318 1.114 2.096 7.528
Sales 3.910 1.228 1.049 6.187
Technology & Service

Solutions 1.548 199 395 2.142
Øvrige 1.298 174 449 1.921
Total 11.074 2.715 3.989 17.778

 

Vestas forventer at beskæftige højest 16.000 medarbejdere ved
udgangen af 2013, hvilket er ca. 30 pct. færre end ved udgangen af
2011. Nedskæringerne udgør en væsentlig del af Vestas' forventede
omkostningsbesparelser på mere end EUR 400 mio. I løbetaf 2012
og 2013.

Vestas bestræber sig på at gennemføre omstruktureringen så ansvar-
ligt som muligt. | Danmark, hvor 29 pct. af afskedigelserne fandt sted,
blev de afskedigede medarbejdere for eksempel tilbudt genplace-
ringsrådgivning, herunder individuelle kompetenceevalueringer samt
hjælp til jobsøgning.

Samtidig med, at det samlede antal medarbejdere er blevet reduceret,
har Vestas øget omfanget af sin serviceforretning i løbet af året. Det
medførte en stigning på omkring 450 medarbejdere inden for service
12012,

Diversitet

Ved udgangen af 2012 talte Vestas' medarbejderstab 84 forskellige
nationaliteter. Andelen af kvinder i lederstillinger hos Vestas faldt med
1 procentpoint i forhold til 2011, hvilket fulgte udviklingen for den
samlede andel af kvinder. Ikke-danskere bestred 56 pct, af stillingerne
ide øverste ledelseslag. Dette var en stigning på 14 procentpoint
igennem de seneste fem år. Udviklingen afspejler tydeligt selskabets
fortsatte globalisering og Vestas' mål om at øge antallet af nationali-
teter på alle lokationer uden at miste den lokale forankring.

Med medlemmer fra Spanien, Frankrig, Danmark og Norge er Vestas'
direktion selv et eksempel på øget diversitet i Vestas. Ligeledes fik
bestyrelsen I 2012 en mere international profil med valget af en for-
mand og næstformand fra Sverige samt et nyt medlem fra Finland.

Sikkerhed

Gennem øget fokus, Intensiv uddannelse og medarbejdernes dedike-
rede Indsats er ulykkestallet reduceret år efter år. Antallet af arbejds-
ulykker falder fortsat og var i 2012 2,8 pr.enmillion arbejdstimer,
hvilket var bedre end målet på 3,0 og en stor forbedring sammenlignet
med 2008, hvor ulykkesfrekvensen var 15,6,

Der er dog behov for en markant øget indsats for at kunne møde det
kortsigtede mål om en ulykkesfrekvens på højest 2,0 pr.en million
arbejdstimer i 2013 såvel som det mere langsigtede mål i 2015 på
højest 0,5. Blandt de primære tiltag til atnå det næste sikkerheds-
niveau er en yderligere Implementering af et sikkerhedsprogram
inden for elektricitet, som blev iværksat i 2012. Herudover er der den
fortsatte implementering af et program for adfærdsændring, som har
været afprøvet med gode resultater i USA, Italien og Tyskland. Endelig
vil Vestas samle og afstemme best practice-erfaringer med henblik på
at forbedre sikkerheden.

Vestas har siden 2000 haft et certificeret arbejdsmiljøledelsessy-
stem. Ved udgangen af 2012 var Vestas 100 pct. certificeretefter
OHSAS 18001-standarden.

Desværre mistede to medarbejdere hos Vestas' underentreprenører
livet ved arbejdsulykker i 2012. Det første dødsfald skete I maj måned
i Mexico, hvor en medarbejder døde af sine kvæstelser i forbindelse
med fældning af et træ, Det andet dødsfald skete i december pået
site i Tyskland, hvor en medarbejder døde af sine kvæstelser, da en
møllevinge faldt ned over førerhuset på en kran under opstilling af en
Vestas-vindmølle,

Social ansvarlighed

Vestas har fastlagt globale politikker vedrørende menneskerettig-
heder og foreningsfrihed, som sammenfatter Vestas' forpligtelser

og dækker alle virksomhedens enheder. Vestas forventer på samme
måde, at alle forretningspartnere respekterer menneskerettighederne.

På baggrund af den globale evaluering af arbejdstagerrettigheder
fra 2011 har Vestas udviklet værktøjer på området i 2012. Værk-
tøjerne omfatter retningslinjer for implementering af Vestas' politik
for foreningsfrihed, retningslinjer for børnearbejde, en tjekliste for
tvangsarbejde samt tjeklister for tvangs- og børnearbejde til brug for
leverandører.

Vestas har også udviklet en social og miljørelateret due diligence-pro-
ces for anlægsarbejder, Indkøb og byggekontrakter på nye markeder,
der blev afprøvet på en række turnkey-kontrakter i 2012. Processen
inddrager en social og miljømæssig risikovurdering i salgsprocessen
for derved at undgå og reducere risici og potentielt negative indvirk-
ninger under projektets udførelse. Vestas vil fortsætte udrulningen af
denne proces I 2013.

Miljøindsats

Vestas er del af en industri, der forbruger store mængder af stål og be-
ton samt energikrævende global logistik. En V112-3.0 MW-vindmølle
vejer normalt over 350 tons. Hertil kommer fundamentet, cement-
kanoner, kraner, tog, skibe mv. Derfor har Vestas en særlig forpligti-
gelse til at minimere miljøbelastningen og agere i overensstemmelse
med sine omgivelser: Bæredygtig adfærd er en forudsætning for den
videre udvikling af Vestas.

Ledelsesberetning: Vestas årsrapport 2012 | 029

 

1303266EogSN91414

 

CO--fodaftryk

12015 er det Vestas' mål, at en Vestas-vindmølle i hele sin levetid

- produktion, opstilling og nedtagning - skal være mindst 15 pct.
mere CO--effektiv end 1 2010. I dag bidrager Vestas med ca. 5 pct. af
den samlede CO--udledning for en V112-3.0 MW-mølle. 5-10 pct.
udledes under transport i forbindelse med konstruktion, nedtagning
og genanvendelse af møllen, mens den resterende mængde (80-90
pct.) CO, stammer fra leverandører af materialer og komponenter.
Vestas står således kun for en begrænset del af vindmøllens miljøpå-
virkning.

Genbrug i Vestas' produktion og genanvendelse af materialerne i
nedtagne vindmøller er en anden vigtig måde til at forbedre CO--
effektiviteten. Idag kan 81 pct, af en V112-3.0 MW-mølle genbruges;
i 2015 er målet 85 pct.

Livscyklusvurdering

Vindkraft udkonkurrerer konventionelle energikilder, når det gælder
CO-udledning, energiafkast og vandforbrug. Over møllernes levetid
udledes der kun 5-10 gram CO; pr. kWh, der produceres.

Dette er systematisk blevet dokumenteret igennem mere end ti år
ved hjælp af Vestas' livscyklusvurderinger. Livscyklusvurderingen
kortlægger og evaluerer den miljøpåvirkning, som vindkraftværkerne
har igennem hele deres levetid, fra råvareudvinding og fremstilling til
transport, opstilling, drift og nedtagning af vindkraftværkerne. 99 pct.
af de MW, Vestas solgte i 2012, var dækket af en offentlig tilgængelig
og komplet ISO 14040/44-livscyklusvurdering.

Forholdet mellem forbrug af materfaler til fremstilling af en vindmølle
og den energi, vindmøllen efterfølgende genererer, er afgørende for
miljøpåvirkningen. Vestas' store investeringer i forskning og udvikling
skal føre til flere "MWh pr. kg mølle” for at mindske Vestas' belastning
af miljøet.

En V112-3.0 MW-mølle er energineutral efter ca. otte måneders drift.
Det betyder, at vindmøllen efter otte måneder har produceret lige så
meget energi, som leverandørerne og Vestas bruger på at fremstille,
transportere, opstille øg nedtage den igen efter 20 år. Sagt på en
anden måde så leverer V112-3.0 MW vindmøllen 30 gange mere
energi tilbage til samfundet, end den forbruger. Herefter sparer en
V112-3.0 MW-mølle I resten af sin levetid miljøet for udledningen

af 200.000 tons CO- sammenlignet med gennemsnitlig kulfyret
elproduktion. Endvidere reduceres udledningen af NO,, SO, og andre
sundhedsskadelige stoffer.

Et specifikt tiltag, som har mindsket miljøbelastningen fra møllerne,

er genanvendelse af gassen SF,, som benyttes til sikring mod brand
og elektriske udladninger i møllens højspændingsanfæg. Hvis SF.
gassen slippes ud i atmosfæren, ville det modsvare 10 pct. af COz-
fodaftrykket. Vestas har med et unikt retursystem sikret, at SF, genan-
vendes eller destrueres på forsvarlig vis.

Transport

Vestas afprøvede i 2012 vingetransport med jernbane I Europa, Ved
at transportere op til ni vinger på 55 meter på én gang med jernbane
spårer man både tid og CO,-udledning, og mindsker samtidig trængs-
len på de tæt befærdede veje i Europa.

Et eksempel på de potentielle fordele er transporten af vinger fra
Vestas' vingefabrik I Lauchhammer i Tyskland til havnen i Esbjerg.
Hvor det normalt tager ni lastbiler og op til 18 følgebiler 36 timer at
køre denne distance, kan et enkelt tog på 700 meter klare samme
opgave på 20 timer. Det svarer til et fald i CO,-udledningen på op til
65 pct. Erfaringerne fra den gennemførte test vil blive anvendt til at

030 | Vestas årsrapport 2012 - Ledelsesberetning

BEER

evaluere de fremtidige transportmuligheder med henblik på yderligere
at reducere CO,-udledningen og trafikken på vejene.

Miljøpåvirkninger

Energiforbrug

Vestas' samlede energiforbrug steg I 2012 med 8 pct. indekseret mod
produceret og afskibet MW er energiforbruget faldet, da udnyttelsen
af produktionsfaciliteterne er steget, og Vestas forventer, atindekset
vil falde yderligere.

En høj kapacitetsudnyttelse øger energieffektiviteten. Den primære
årsag til det stigende energiforbrug er produktionen på Vestas' vinge-
fabrikker, som har øget deres produktion af vinger målt i ton med

42 pct. fra 2011 til 2012. Fremstillingen af vinger er en af de mest
energitunge processer i Vestas målt ved forbrug af MWh pr. ton an-
vendte råmaterialer.

Vestas' fabrikker udgjorde 74 pct. af Vestas' samlede energiforbrug i
2012, og deres energiforbrug steg med 10 pct. fra 2011 til 2012.

Energiforbrug (MWh) og ande! grøn energi
1.000 MWh Indeks

 

 

    
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

750 200
PA
2 …,
i DA,
600 7 LT 160
120
[I Energiforbrug
Bra
80 EJ Andel grøn energt
-== Energiforbruget
40 indekseret I forhold
til MW produceret
& 0 øg afskibet.

 

0
2008 2009 2010 2011 2012

 

For at gøre sine bygninger så energieffektive som muligt vurderer
Vestas sine bygninger efter LEED-standarden, der er den højeste
standard inden for bæredygtigt byggeri. LEED specificerer bl.a. krav til
isolering, lys, lyd, energityper, regnvandsopsamling og vandgenbrug.

Generelt øgede Vestas sit direkte CO,-udledning med 2 pct. 1 2012,
mens det indirekte COz-udledning faldt med 35 pct. Sammenholder
man Vestas' samlede CO-udledning med de producerede og afski-
bede MW, har Vestas reduceret COz-udledningen med 35 pct. i forhold
til 2011.

Direkte og indirekte CO,-udledning
1.000 tons + Indeks

 

 

100 250

  
    

 

  

   

80 200
EJ Direkte
60 —— i 150" Co-rudledning
ert ' ' fl Indirekte
som " : . - 100 Co-udledning
=== Udledning af COz
20 50 Indekseret I forhold
til MW produceret
mA NE == —0 og afskibet.

o— E i
2008 2009 2010 2011 2012

 

 

Vedvarende energi i produktionen

Vestas' målsætning er, at al elektricitet skal være fra vedvarende ener-
gikilder, i det omfang disse er tilgængelige. Målet blev Imidlertid ikke
nået i 2012, da det ikke var muligt at købe vedvarende elektricitet

i tilstrækkelige mængder primært I Kina og I dele af USA, Samtidig
kunne Vestas-ejede vindkraftværker ikke fuldt ud opveje forbruget af
Ikke-vedvarende elektricitet.

12012 steg Vestas' andel af vedvarende elektricitet til 89 pct. fra 68
pct.1 2011. Vestas opnåede desuden 25 pct. WindMade'"-certifikat for
sine globale operationer i januar 2013. Ved aktivt at købe vedvarende
elektricitet har Vestas sparet COz-udledninger på i alt 110.000 tons.

Ressourceforbrug

Forbruget af metaller faldt med 9 pct, i 2012 i forhold til 2011, pri-
mært som følge af mindre produktion på tårnfabrikkerne I Varde og i
Pueblo, Colorado, USA.

Vestas forbruger vand i sin produktion, specielt kølevand på støberi-
erne, 2012 steg vandforbruget med 3 pct. fra 562.000 mi 2011 til
581.000 m primært som følge af øget vingeproduktion.

Indekseret I forhold til MW produceret og afskibet faldt vandforbruget
med 15 pct. i forhold til 2011.

Affaldsbortskaffelse

En reduktion i mængden af affald og en stigning i den mængde affald,
der sendes til genanvendelse, er vigtige indikatorer for, hvor effektivt
Vestas arbejder med bæredygtighed.

12012 udgjorde den samlede affaldsmængde 87.000 tons mod
89.000 tons i 2011. Faldet kan primært henføres til mindre skrotaf-
fald som følge af en forbedret produktionsproces på maskinfabrikken i
Lem og en lavere produktion på tårnfabrikken I Pueblo, Colorado, USA.
Faldet var også den primære årsag til nedgangen i genanvendt affald.

12012 blev 51 pct. af den samlede affaldsmængde genanvendt mod
54 pct. året før. Faldet i procentdelen af affald til genanvendelse skyl-
des primært, at en del af støbesandet på Vestas' støberi I Guldsmeds-
hyttan i Sverige blev deponeret.

Målt i tons stammer ca, 40 pct. af Vestas' affald fra sand fra støbepro-
cesserne, Støbesandet genanvendes på de enkelte støberier, før det
bortskaffes. Initiativet reducerer både råvareforbruget, den samlede
affaldsmængde og transportomkostningerne.

12012 faldt affaldsmængden med 2 pct. sammenlignet med 2011,
men indekseret I forhold til MW produceret og afskibet i 2012, reduce-
rede Vestas affaldsmængden med 20 pct. sammenlignet med 2011.

Affaldsbortskaffelse og andel af farligt affald
1.000 tons + Indeks

 

 

100 — - 150

  
 
 
 
 
 

80

60
Affaldsbortskaffelse

E) Andel af farligt affald

- == Affaldsbortskaffelse
indekseret I forhold
til MW produceret
og afskibet.

40

 

 

   

 

 

  

TE] u 0
2008 2009 2010 2011 2012

 

 

 

Miljøledelsessystem

Vestas har systematisk arbejdet med miljøstandarder siden 2000,
hvor Vestas første gang blev IS0 14001-certificeret. Ved udgangen af
2012 var Vestas 100 pct. certificeret efter ISO 14001-standarden.
Vestas oplevede Ingen miljøuheld i 2012.

Risikostyring

Vestas påtager sig løbende risici som en integreret del af sine forret-
ningsaktiviteter. Koncernens risikoprofil afspejler en række risikotyper,
hvoraf de væsentligste er strategiske, operationelle, juridiske og
compliance-relaterede samt finansielle risici,

Koncernen ønsker at overholde de højeste og seneste Internationale
standarder øg anbefalinger for risikostyring for derigennem at under-
støtte forretningsmodellen.

Koncernens risikostyring er baseret på retningslinjer, politikker og
instrukser, som angives af bestyrelsen. På baggrund af bestyrelsens
overordnede instrukser har koncernen udarbejdet specifikke instruk-
ser omkring risikostyring til Vestas' enkelte funktioner og enheder.

Koncernen overvåger og evaluerer løbende sin gældende risikoprofil
på de vigtigste forretningsområder og for de mest kritiske typer risici,
Som følge af væsentlige ændringer i Vestas' driftsmiljø og organi-
sationi 2012 er koncernens rammer for risikostyring blevet videre-
udviklet. Især skal det nævnes, at der i 2012 blev etableret en mere
formaliseret procedure omkring risikostyring.

i Vestas er risikostyring en løbende proces med at identificere, vur-
dere, styre og overvåge risici på tværs af koncernen. Hele organisa-
tionen er involveret i risikostyringsprocessen. Hermed sikres der en
omfattende identifikation og vurdering af risici, hvilket igen sikrer, at
alle relevante risici er afdækket.

Med henblik på at sikre en ensartet proces med sammenlægning og
prioritering af risici, er al risikorapportering og -evaluering baseret på
Vestas-koncernens risikokriterier, som fastsætter sandsynligheden og
den potentielle indvirkning af hvert enkelt identificeret risikoforhold.

Væsentlige risici rapporteres til den centrale risikostyringsfunktion
hvert kvartal med henblik på yderligere analyse og konsolidering.
Væsentlige risici og handlingsplaner til at reducere risikoniveauet
drøftes, udfordres og prioriteres derefter yderligere I koncernens risi-
kostyringsudvalg, Group Risk Management Committee (GRMC). GRMC
iværksætter risikobegrænsende handlinger, når behovet opstår, mens
direktionen foretager en endelig gennemgang af koncernens kvartals-
vise risikorapporter. Vestas' bestyrelse modtager hvert halve år disse
risikorapporter.

Risikoorganisation (governance)

Vestas' bestyrelse overordnet ansvarlig for selskabets risikostyring og
for at fastsætte Vestas'risikoeksponering og risikovillighed. Bestyrel-
sen gennemgår den halvårlige koncernrisikorapport fra direktionen og
udfordrer væsentlige risici og effektiviteten af den gældende kontrol
inden for koncernens overordnede risikovillighed. Revisionsudvalget
gennemgår på uafhængig vis tilstrækkeligheden og effektiviteten af
risikostyringssystemer og interne kontroller I hele Vestas-koncernen.
Direktionen er ansvarlig for at sikre, at hver enkelt forretningsenhed
og koncernfunktion implementerer Vestas'risikostyringsrammer og
for at udfordre risikoforhold, begrænsningen deraf, samt koncernens
overordnede risikovillighed.

1303266EogSN91415

Koncernen arbejder løbende proaktivt med de væsentlige risici og
handlingsplaner for at nedbringe risikoniveauet. Nogle af de mere
væsentlige risici er beskrevet I det følgende afsnit.

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2012 [031

Strategiske risici

Juridiske risici

Den fortsatte økonomiske nedgang og stigende vægt på Cost of
Energy sætter fortsat fokus på at reducere omfanget af, eller endda
helt droppe, støtteordninger til vindenergi verden over. Selvom der er
grund til forsigtig optimisme, skal industrien forvente et lavt niveau af
subsidier på kort og mellemlangt sigt. Tendensen imod færre offent-
lige økonomiske rammeordninger for vindenergi sætter således fort-
sat industrien under pres. Særligt i Europa har Vestas i 2012 oplevet
en række negative udviklinger.

Gennem brugen af lokale lobbyister i hele organisationen har Vestas
imidlertid bidraget til at forbedre de politiske rammer og vilkår samt
øget forståelsen for vindkraft på en række markeder. Lobbylsterne
bistår myndighederne med udarbejdelse af den nødvendige fovgiv-
ning for den videre udbredelse af vindkraft, Dette medvirker til at sikre
stabile finansielle og lovgivningsmæssige rammer, som er nødvendige
for at give Investorerne den nødvendige tillid til at sikre vindmøllein-
dustriens udvikling på langt sigt.

Operationelle risici

Ordreindgang

Som standard budgetterer Vestas med en vis ordreindgang, der skal
produceres, afskibes, leveres og indtægtsføres i det pågældende
regnskabsår. Vestas'regnskabspraksis tillader først selskabet at
indtægtsføre ”supply-only” og ”supply-and-installation”-projekter, når
disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om Vestas allerede
har produceret, afskibet og installeret vindmøllerne. Afvigelser i for-
hold til den forventede ordreindgang kan derfor påvirke årets resultat,
indtjening og pengestrømme, I 2013 er denne risiko formindsket på
grund af den relativt store ordrebeholdning i forhold til den forventede
omsætning.

Risici forbundet med produkt- og produktionsomkostninger
Introduktion af nye produktplatforme kan medføre omkostningsover-
skridelser, som konstateret i 2011 i forbindelse med introduktionen
af V112-3.0 MW-møllen og GridSteamer”"-teknologien.

Vestas har ingen planer om at introducere nye platforme i 2013.

Risici forbundet med forsyningskæden
Risici forbundet med forsyningskæden er risikoen for, at Vestas ikke er

istand til rettidigt at levere produkter til markedet i henhold til budget.

Vestas har i dag en af de mest globale forsyningskæder i industrien
og samtidig et højt niveau af insourcing, lige som selskabet løbende
benytter sig af partnerskaber med nye leverandører på såvel nye som
modne markeder. Styringen af en global forsyningskæde Indebærer
en række risici. I tilfælde af langvarige nedbrud på vigtigt udstyr, eller
hvis en vigtig leverandør ikke leverer som lovet, kan det forsinke den
endelige levering til Vestas" kunder, hvilket igen vil forsinke omsætnin-
gen og pengestrømmene.

De interne produktionsrisici reduceres gennem forebyggende ved-
ligeholdelse ved at implementere anbefalinger fra forsikringsselska-
ber, ved at udarbejde beredskabsplaner og ved at overføre risici gen-
nem forsikring. For at begrænse sin leverandørrisiko tilstræber Vestas
altid at have mindst to leverandører af alle komponenter, hvilket i dag
gælder i langt de fleste tilfælde. Endvidere har vækstafmatningen på
markedet generelt ført til overkapacitet i forsyningskæden, hvilket ud-
gør en økonomisk udfordring for en række leverandører. Vestas følger
derfor løbende op på sine vigtigste leverandørers finanslelle position.

Vestas' screener alle betydelige leverandører for at vurdere, om de

lever op til krav inden for bæredygtighed, menneskerettigheder og
regler for arbejdstagere. I 2012 blev 98 leverandører vurderet i 27
lande, og 71 blev godkendt.

032 | Vestas årsrapport 2012- Ledelsesberetning

Produktkvalitet

Kvalitet og pålidelighed er de afgørende konkurrenceparametre for
Vestas. Vestas servicerer idag næsten 42 GW. For størstedelen af de
vindmøller der serviceres af Vestas, er der i servicekontrakten indbyg-
get en ydelsesgaranti. Store kvalitetsproblemer med den installerede
kapacitet kunne derfor få store konsekvenser for selskabet.

Vestas udviklede i 2012 fem kvalitetsprioriteter, som skal adressere

1. en enkelt og standardiseret tilgang til kvalitet,

2. problemløsning i verdensklasse,

3, mere vægt på kvalitetssikring og mindre på kvalitetskontrol,

4. nedbringelse af omkostningerne ved ringe kvalitet og

5, entilpasning af Vestas' kvalitetsorganisation, som forenkles med
henblik på at sikre Vestas' høje kvalitet og position med hensyn til
driftssikkerhed.

Igennem hele værdikæden vil fokusområder løbende blive adresseret
ved hjælp af målsætninger, indikatorer for resultater og handlings-
planer for henholdsvis produktudvikling, leverandør-kvalitetsniveau,
produktionsprocesser og sammenhængende kvalitetscyklusser, hvor
kvalitetsproblemer bliver opdaget via observationer fra sites.

| 2012 forstærkede Vestas sine løbende forbedringsaktiviteter gen-
nem et tættere samarbejde mellem sites og alle Vestas' enheder,
hvilket resulterede i en forbedret kvalitetskultur, reducerede garanti-
omkostninger og en rekordlav Lost Production Factor. Dette arbejde
fortsætter 1 2013.

Juridiske og compliance-relaterede risici

Risici forbundet med immaterielle rettigheder (IP)

Selskabets fastlagte IP/IPR-strategi er baseret på to hovedprincipper:
frihed til at drive virksomhed og beskyttelse af selskabets IP/IPR-
aktiver. Der er indført forskellige instrukser, politikker og standarder
med henblik på at overholde IP/IPR-strategien i hele Vestas' værdi-
kæde. Friheden til at drive virksomhed i forhold til tredjepart håndte-
res på forskellige måder, herunder igennem grundige gennemgange af
immaterielle rettigheder ved udviklingen af nye produkter.

Da viden er et af selskabets vigtige immaterielle aktiver, begrænses
risikoen for uønsket videregivelse af fortrolige oplysninger af både for-
retningsmæssig og teknisk natur ved brug af standarder for håndte-
ring og videregivelse af sådanne oplysninger. Endvidere sikres beskyt-
telsen af selskabets immaterielle aktiver gennem standardprocedurer
for identifikation og ansøgning om varemærker, designrettigheder,
patenter og domænenavne.

Risici forbundet med bæredygtighed

Vestas' forpligtelse til at kontrollere selskabets sociale påvirkninger
de steder, hvor selskabet har aktiviteter, samt dets forhold til tredje-
mand bliver vigtigere og vigtigere, efterhånden som Vestas bevæger
sig ind på udviklingsmarkederne. Social og politisk uacceptabel ad-
færd kan medføre omfattende skade på Vestas' omdømme og hermed
også på selskabets vækst og indtjening.

Effektiv dialog med interessenterne for at sikre tilladelse til at drive
virksomhed og opnå samfundets accept er i særdeleshed påkrævet
ved projekter, hvor lokalsamfundene optever et højt niveau af social,
kulturel og økonomisk marginalisering. Vigtigheden heraf er aner-
kendt af International Finance Corporation-standarderne, som mange
projektfinansieringsudbydere overholder.

Vestas identificerer og eliminerer løbende forhold, der kan true sikker-
heden for selskabets medarbejdere, aktiver, aktiviteter og omdømme.
Denne opgave er blevet endnu vigtigere, efterhånden som flere og
flere af Vestas' salgsaktiviteter rettes mod lande, hvor der lokalt kan

 

være mangelfuld infrastruktur og stabilitet, Som følge heraf arbejder
sikkerhedsafdelingen tæt sammen med Vestas' salgsenheder og hjæl-
per til ved etablering på nye markeder.

Vestas er en del af de konstruktions- og energiindustrler, som er mere
udsat for korruption end mange andre industrier på grund af omfat-
tende interaktion med regeringer og med store og komplekse kontrak-
ter. Strengere antikorruptionslove er blevet introduceret mange steder
iverden. De potentielle skader ved at være involveret i korruption er
betydelige og kan medføre bøder og omkostninger til revisionsunder-
søgelser, følgeskader, skader på omdømme og retsforfølgelse.

Antikorruptionstiltag er beskrevet i afsnittet Selskabsledelse, Code of
Conduct.

Produktansvar øg compliance (Overholdelse af produktansvar)
Som følge af Vestas' globale tilstedeværelse skal selskabets produk-
ter overholde en lang række forskellige nationale lovkrav og produkt-
standarder. Inden for produktudvikling er det afgørende at identificere
forretningsmæssige risici tidligt I udviklingsprocessen for at sikre, at
projektet ikke vil få negativ Indvirkning på Vestas' forretningsstrategi
samt på vores kunders forretning. Risikostyring er en løbende proces,
som pågår I hele projektets levetid, og før hver beslutning om videre-
udvikling af projektet foretages der en gennemgang af risikoover-
sigten.

For alle relevante markeder skal risikoanalysen indeholde miljø- og
arbejdsmiljøaspekter, produkt- og kommercielle forhold, procesrisi-
koanalyser samt en undersøgelse af forhold vedrørende immaterielle
rettigheder.

Finansielle risici

Valuta

Vestas" aktiviteter indebærer valutarisici i forbindelse med køb og salg
af varer og tjenester uden for eurozonen. Det er Vestas' politik at ned-
bringe valutakursrisikoen ved at afbalancere de forskellige valutaer i
videst mulig udstrækning. Nettoeksponeringen i hver enkelt valuta vil
derefter blive afdækket. Kursrisikoen bliver hovedsageligt afdækket
gennem valutaterminsforretninger.

Kursregulering af investeringer I datterselskaber og associerede
selskaber i udlandet bliver indregnet direkte i egenkapitalen, Det er
Vestas' opfattelse, at en løbende kurssikring af disse langsigtede inve-
steringer ikke en favorabel løsning set i forhold til. de samlede risici og
omkostninger.

Kombinationen af produktionsfaciliteter i Europa, Kina og USA samt
globalt salg medfører, at Vestas er mindre følsom over for valutakurs-
udsving. '

Rente- og likviditetsrisici

Vestas' Treasury-afdeling har til opgave at sikre, at der altid eksisterer
et betydeligt likviditetsberedskab. Dette sikres ved en kombination af
likviditetsstyring, ikke-garanterede og garanterede kreditfaciliteter og
andre gældsinstrumenter. Vestas styrer sin likviditetsrisiko gennem
cashpool-systemer i forskellige valutaer og med korte kassekreditfaci-
liteter i en række finansielle institutioner.

For yderligere oplysninger se Reviderede bankfaciliteter, side 22.

Vestas' primære renterisiko udgøres af udsving i renter, der kan på-
virke gælds- og leasingforpligtelserne. Styringen af renterisikoen
betyder, at løbetid og maksimal renterisiko af Vestas' nettogæld bliver
overvåget. Vestas anvender sikringsinstrumenter til at styre rente-
risici.

Skatterisici

Vestas fører en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik, På basis af de
brede internationale produktions- og salgsplatforme vedligeholder
Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret transfer pricing-
system, jf. Internationale regler baseret på OECD's retningslinjer og
lokal lovgivning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på grund
af lokale myndigheders fortolkning af internationale retningslinjer.

Kreditrisici

Vestas er eksponeret mod kredit- og modpartsrisici i den daglige for-
retning og vurderer løbende modparter og kunder for at undgå udæk-
kede risici. | de tilfælde en modpart ikke kan leve op til de krav vi stiller
til kunden vil risikoen i det omfang det er muligt blive dækket med be-
talingssikkerhed. Det generelle krav der stilles til betalingssikkerhed,
er at den skal være udstedt af en bank eller forsikringsselskab, der
som minimum har en kreditværdighed på mindst A- (S&P eller Fitch)
eller A3 (Moady's).

Som en global leverandør af produkter og services til det meste af
verdenen er Vestas også eksponeret mod lande- og politiske risici re-
lateret til hovedsageligt udviklingslande.

Brugen af finansielle instrumenter til afdækning af vores risici relate-
ret til valuta, renter og råvarer eksponerer også Vestas mod den risiko
at vores modparter ikke vil kunne honorere deres forpligtelser ved
forfald, Den risiko bliver adresseret på to måder:

For det første har modparterne, hovedsageligt banker, ide finansielle
transaktioner som minimum en kreditværdighed på minimum A- (S&P
eller Fitch) eller A3 (Moody's).

For det andet spredes forretningerne på flere modparter samtidig
med, at der for hver enkelt modpart er en nominel kreditramme prl-
mært I relation til placering af likviditet,

Endelig begrænser Vestas den nominelle eksponering, som koncernen
måtte have med en enkelt bank, Dette gælder især for koncernens
kontantindeståender.

Råvarerisici

Vestas styrer den overordnede risiko forbundet med ændringer i rå-
varepriserne. Råvarerisici håndteres på forskellige måder, enten ved
at indgå langsigtede aftaler med faste priser med leverandørerne,
afdækning gennem finansielle fastprisaftaler med bankerne, eller
begrænsning af risikoen ved at inkludere særlige bestemmelser om
stigende råvarepriser i salgskontrakterne. Ofte vil der være tale om en
kombination af nogle eller alle af de ovenstående metoder.

Generelt arbejder Vestas løbende på at nedbringe råvarerisikoen i
design og fremstillingen af selve vindmøllen. Dette medfører, at man
tager højde for råvarer I omkostningsbesparelserne, samtidig med at
produkternes driftseffektivitet fastholdes.

Finansielle rapporteringsrisici

På grundlag af Vestas' politik for risikostyring udarbejder Global
Finance-funktionen en beskrivelse af de væsentligste risici som led
[den økonomiske rapportering og tiltag til styring af disse. Global Fi-
nance arbejder aktivt med at forankre risikoledelse i hele organisatio-
nen, herunder at sikre at alle relevante risici identificeres og håndteres
systematisk.

Vestas' bestyrelse og direktion tager som led irisikovurderingen årligt
stilling til risikoen for bedrageri og til de foranstaltninger, der skal
tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse risici, her-
under den daglige ledelses mulighed for at tilsidesætte kontroller og
for at udøve indflydelse på den økonomiske rapportering.

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 20121033

 

1303266EogSN91416

Kontrolaktiviteter

Global Finance sikrer implementering og overvågning af Vestas"
globale finansielle processer. Hermed sikres en ensartet opbygning
og struktur af koncernens interne kontrolaktiviteter. Målet med kon-
cernens kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker, manualer,
procedurer mv., som direktionen udstikker, opfyldes.

Desuden skal aktiviteterne sikre, at eventuelle fejl, afvigelser og
mangler forebygges, opdages og rettes.

Vestas justerer og implementerer løbende globale finansprocesser og
-kontroller for alle enheder og funktioner, som skal medvirke til yder-
ligere at formindske risikoen for fejlrapportering.

Information og kommunikation

Vestas' interne regler, der er vedtaget af bestyrelsen, fastlægger bl.a.
de overordnede krav til den økonomiske rapportering og til den eks-
terne finansielle rapportering I overensstemmelse med lovgivningen
og forskrifterne herfor.

Informationssystemerne indrettes med henblik på, at der løbende

på alle niveauer identificeres, opsamles og kommunikeres relevant
information, rapporter m.v, som gør det muligt for den enkelte effektivt
og pålideligt at udføre opgaverne og at udføre kontroller. Dette sker
under hensyntagen til den fortrolighed, der kræves I en børsnoteret
virksomhed.

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets
afslutning

Ordrer

Vestas hari 2013 offentliggjort to ordrer til henholdsvis Uruguay og
Chile med en samlet kapacitet på 132 MW.

Derudover har Vestas modtaget en serviceordre på 200 MW i USA.

På Vestas' hjemmeside findes en samlet oversigt over annoncerede
ordrer. Vestas offentliggør kun faste og ubetingede vindmølleordrer og
serviceaftaler, og i forhold til selskabsmeddelelser skal ordrerne have
en værdi på over EUR 66 mio.

Storaktionærmeddelelse

Vestas modtog I januar meddelelse fra BlackRock Inc., USA om, at
de havde reduceret sin beholdning af Vestas-aktier fra 10.259.,405
aktier (5,04 pct.) til 10.013.772 aktier (4,92 pct.), jf. selskabsmed-
delelse nr. 5/2013.

Tårnproduktion til tredjepart i USA

Som en del af Vestas' plan om at skabe en mere fleksibel og skalerbar
forretning og for at udnytte den eksisterende produktionskapacitet
bedre, har Vestas underskrevet en aftale om levering af tårne til en
række ikke-Vestas vindkraftprojekter i USA i løbet af de næsteto år, jf.
selskabsmeddelelse nr. 4/2013.

Anmodning om granskning

En aktionær har anmodet om at selskabets ordinære generalfor-
samling, som finder sted den 21. marts 2013 beslutter, at der skal
foretages granskning af en række forhold, og at der på den ordinære
generalforsamling udnævnes en uafhængig revisor til at gennemføre
denne granskning. For yderligere detaljer, se selskabsmeddelelse nr.
3/2013.

Endelig kreditgodkendelse af kreditfaciliteter

I januar måned bekræftede Vestas, at den endelig kreditgodkendelse
og dokumentation for aftalen, som blev Indgået i november 2012, var
opnået, jf. selskabsmeddelelse nr. 2/2013.

034 | Vestas årsrapport 2012 -Ledelsesberetning

 

Forventninger 2013

Afskibningerne forventes at falde til 4-5 GW mod den tidligere for-
ventning på omkring 5 GW, Ændringen skyldes en lavere ordreind-
gang end forventet.

Omsætningen forventes at blive på mindst EUR 5,5 mia, Inklusive
serviceomsætningen, der ventes at stige til ca. EUR 1 mia. Vestas for-
venter at realisere en EBIT-margin på mindst 1 pct. før særlige poster
med en EBIT-margin på service på ca. 17 pct. før allokering af fælles-
omkostninger.

Det skal understreges, at Vestas'regnskabspraksis først tillader
selskabet at indtægtsføre ”supply-only”- og ”supply-and-installation”-
projekter, når disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om
Vestas allerede har produceret, afskibet og opstillet vindmøllerne.
Forstyrrelser i produktion og udfordringer ved opstilling af vindmøller,
som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutninger og tilsva-
rende forhold kan således forårsage forsinkelser med betydning for
Vestas' økonomiske resultateri 2013.

Det frie cash flow forventes at blive positivt i 2013.

Udviklingen af V164-8.0 MW-møllen fortsætter i henhold til Vestas'
planer, og installation af den første prototype forventes stadig at
finde sted I andet kvartal 2014. Som tidligere annonceret har Vestas
modtaget forespørgsler fra potentielle partnere vedrørende V164-8.0
MW-møllen. Vestas vil ligeledes fortsætte med at opgradere den nye 3
MW-platform og 2 MW-platformen.

Der er Ingen planer om at investere i nye produktionsfaciliteter, og
investeringer I materielle aktiver forventes at blive på omkring EUR
150 mio.

Vestas forventer at reducere antallet af medarbejdere yderligere i
løbet af 2013, og antallet af medarbejdere ved årets udgang forven-
tes at være højest 16.000.

 

 

 

LTVT6NSSOH9Y9ZEOET

LANEAAS

     

 

Regnskabspraksis for

sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal

Vestas baserer sin væsentlighedsvurdering på en analyse af væsent-
lige økonomiske, miljømæssige og sociale effekter af virksomhedens
aktiviteter. Analysen er baseret på interne prioriteter såvel som erfa-
ringer fra dialog med øg direkte involvering af kunder, investorer, poli-
tikere, medarbejdere og medier. Resultatet af analysen er indarbejdet
IVestas' årsrapport samt yderligere information på vestas.com. Vestas
har tidligere udpeget en række sociale og miljømæssige hoved- og
nøgletal, der er relevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultat
og finansielle stilling. Disse hovedtal er bibeholdt efter væsentlig-
hedsanalysen. Status på hovedtallene følges tæt og for relevante
nøgletal er der opstillet konkrete mål.

Alle Vestas' 100 procent-ejede selskaber er omfattet af rapporterin-
gen. Nyetablerede selskaber er medtaget fra opstart af produktion, og
for opkøbte selskaber fra det tidspunkt, hvor de hører under Vestas"
operationelle kontrol. Selskaber er ekskluderet fra det tidspunkt, hvor
selskabet ikke længere er under Vestas operationelle kontrol. Der an-
vendes de samme måle- og opgørelsesmetoder på alle Vestas' anlæg.
Der er ikke foretaget ændringer i information, som har været fremlagt
itidligere rapporteringer. Der er ikke foretaget væsentlige ændringer
fra tidligere rapporteringsperioder i principper for omfang og afgræns-
ning eller anvendte målemetoder i rapporten. | 2012 uddybede Vestas
definitionen på væsentlige miljøuheld. Da Vestas er fuldt dækket af et
paraplycertifikat for de globale aktiviteter er regnskabspraksis ændret
for det certificerede ledelsessystem.

Sikkerhed og sundhed

Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske

struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer af
ulykker med mindst en arbejdsdags fravær ud over ulykkesdagen.

Fra 2009 er ulykker og arbejdstimer for eksterne superviserede med-
arbejdere ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal
arbejdsulykker med mindst en arbejdsdags fravær ud over ulykkesda-
gen pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er målt på baggrund
af timedagssedler registreret I lønsystemerne for timelønnede og nor-
meret arbejdstid for funktionærer. For eksterne superviserede med-
arbejdere er ulykker registreret af Vestas, og arbejdstimer er oplyst af
de eksterne leverandører.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom,
eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets
første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund af registreringer i
lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler (timelønnede) og
fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).

Ledelsessystem
Vestas er fuldt dækket af et paraplycertifikat for ledelsessystemstan-
darderne OHSAS 18001, ISO 14001 and ISO 9001.

Ressourceforbrug '

Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra lager
til henholdsvis produktion i første produktionsled og til servicering af
vindmøller, som er registreret i virksomhedens ordinære registrerings-
systemer. Metaller omfatter kun den mængde, som forarbejdes af
Vestas.

Forbrugsstoffer er opgjort på grundlag af decentrale fortegnelser over
leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde. Relevans fast-
lægges med udgangspunkt I Vestas' sektørvurdering af væsentlige
miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse i relation til forbrugte
mængder I forhold til de på anlægsområderne gennemførte aktivite-
ter.

036 | Vestas årsrapport 2012 -Ledelsesberetning

El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder i hen-
hold til direkte måleraflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede
administrationer, Forbrug af el omfatter både eksternt købt el og for-
brug produceret på egne vindmøller. Olie til opvarmning er opgjort på
grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobeholdninger,
mens brændstof til transport er opgjort med udgangspunkt i leveran-
døropgørelser. Elektricitet fra vedvarende energikilder er beregnet på
grundlag af leverandøroplysninger.

Vedvarende energi er energi, der er genereret fra naturressourcer, som
er helt igennem fornybare - så som vind, sollys, vand og geotermisk
varme. Kernekraft betragtes ikke som værende vedvarende energi.
Elforbrug fra ikke-vedvarende energikilder erhvervet som følge af, at
indkøb af vedvarende elektricitet på visse lokationer ikke er muligt,
bliver i koncernrapporteringen balanceret med vedvarende elektricitet
produceret på vindkraftværker ejet af Vestas og solgt til det lokale
forsyningsnet. Vandforbrug er opgjort som målt forbrug af ferskvand.
Kølevand fra åer, floder, søer og lignende, som udelukkende bruges til
køling, inden det ledes ud igen med en forhøjet temperatur som den
eneste forskel, er ikke medtaget.

Affald og emissioner

Affald er opgjort på grundlag af modtagne vejesedler fra affaldsmod-
tagere for leverancer gennemført i regnskabsperioden, bortset fra
enkelte affaldstyper og ikke-væsentlige mængder, som er skønnet på
basis af abøonnementsordning og lastvolumen. Bortskaffelsesform for
affald er baseret på leverandøroplysninger.

Direkte udledning af CO» er beregnet på grundlag af opgjorte mæng-
der brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olie
og gas ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offentliggjort af
Energistyrelsen i Danmark. Indirekte udledning af CO; er beregnet på
grundlag af direkte forbrug af elektricitet og fjernvarme ved anven-
delse af aktuelle standardfaktorer udgivet af International Energy
Agency (IEA). Indirekte CO,-udledning fra elektricitetsforbrug baseret
på ikke- vedvarende kilder er balanceret ud med COz-udledningsbe-
sparelser fra produktion og salg af elektricitet til elnettet fra Vestas-
ejede vindmøller.

Producerede og afskibede MW

Producerede og afskibede MW er opgjort som den akkumulerede
effekt af vindmøller, der er produceret og afskibet til kunderne i regn-
skabsperioden

CO,-besparelse af de producerede og afskibede MW
CO.,-besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor på
30 pct. for de producerede og afskibede MW, en forventet levetid på
20 år for de producerede og afskibede MW og den seneste opdate-
rede standardfaktor fra IEA på den gennemsnitlige udledning af CO, i
verden for elektricitet, pt, 502 g CO, pr. kWh.

Overskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår, hvorom
der er krav om måling, og hvor målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld
Utilsigtet udslip af stoffer og kemikalier som af Vestas vurderes til at
give en væsentlig påvirkning af miljøet.

Medarbejdere og diversitet

Antal medarbejdere er opgjort som antal medarbejdere med direkte
kontrakt med Vestas samt faste medarbejdere ansat gennem tredje-
part. Medarbejderinformation er opgjort på basis af træk fra virksom-
hedens ordinære registreringssystemer med specifikation af nationa-
litet, køn og IPE-niveau (Mercers International Position Evaluation).

BEER

 

Den uafhængige revisors erklæring om sociale og
miljømæssige hoved- og nøgletal for 2012

Til Vestas Wind Systems A/S' interessenter

Vi har foretaget review af Vestas Wind Systems A/S'(Vestas) konso-
liderede sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal for 2012 anført
på side 9 i årsrapporten.

Kriterier for udarbejdelse af rapportering om sociale og
miljømæssige hoved- og nøgletal

På side 36 i årsrapporten for 2012 er oplyst om ledelsens ansvar i for-
bindelse med valg af de sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal,
der er valgt relevante at integrere i årsrapporten på side 9, De sociale
og miljømæssig hoved- og nøgletal er blevet indarbejdet i årsrap-
porten for 2012 efter den på side 36 beskrevne regnskabspraksis for
rapportering om sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal.

Ledelsens ansvar

Ledelsen er ansvarlig for at udarbejde de konsoliderede sociale og
miljømæssige hoved- og nøgletal, herunder for at etablere dataind-
samling og registrering samt interne kontrolsystemer med henblik på
at sikre pålidelig rapportering, specificere acceptable rapporterings-
kriterier og vælge data, som skal indsamles til de tiltænkte rapport-
brugere,

Erklæringsgivers ansvar

Vores ansvar er på grundlag af det udførte arbejde at udtrykke en kon-
klusion om pålideligheden af de konsoliderede sociale og miljømæs-
sige hoved- og nøgletal i årsrapporten.

Omfang, anvendte standarder og kriterier

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med
den internationale standard om erklæringsopgaver (ISAE) 3000
"Assurance Engagements other than Audits or Reviews of Historical

5574

Lars Holtug
statsautoriseret revisor

R REE

Financial Information”, med henblik på at opnå begrænset sikkerhed
for, at de konsoliderede sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal

i årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation, og at oplys-
ningerne præsenteres i overensstemmelse med den anvendte sociale
og miljømæssige regnskabspraksis herfor. Den opnåede sikkerhed er
begrænset i forhold til en gennemgang med høj grad af sikkerhed, Idet
vores arbejde har været begrænset til først og fremmest at omfatte
forespørgsler, interviews og analytiske handlinger vedrørende regi-
streringssystemer, data og den underliggende dokumentation.

Metode, fremgangsmåde, begrænsning og arbejdsomfang
Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko omfat-
tet:

1. Forespørgsler vedrørende procedurer og metoder til sikring af,
at sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal omfatter data
fra driften i koncernens forretningsenheder, og at disse data er
indarbejdet i overensstemmelse med den anvendte sociale og
miljømæssige regnskabspraksis,

2. Vurdering af eksisterende systemer til indsamling og registrering af
data, samt procedurer til sikring af pålidelig rapportering,

3. Analytisk gennemgang af anlægsdata, der konsolideret indgår I
årsrapporten for 2012,

4.Review af dokumentation på anlægsniveau for enheder i Kina,
Danmark, Sverige og Tyskland, samt udvalgt dokumentation på
koncernniveau.

Konklusion

Vi er på grundlag af vort review ikke blevet bekendt med forhold, der
giver os anledning til at tro, at de konsoliderede sociale og miljømæs-
sige hoved- og nøgletal anført på side 9 i Vestas' årsrapport for 2012
indeholder væsentlig fejlinformation og ikke er præsenteret I overens-
stemmelse med den anvendte sociale og miljømæssige regnskabs-
praksis herfor,

København, den 6. februar 2013

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

FR,

Birgitte anklen

Statsautoriseret revisor

Ledelsesberetning- Vestas årsrapport 2012 | 037

 

1303266EogSN91418

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

040
042
046
049
049
050
055

Selskabsledelse

Organisatlonsstruktur

Ledelsesstruktur

Vederlag

Code of Conduct

Lovpligtig redegørelse for virksaomhedsledelse
Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Direktionens kompetencer og ledelseshverv

 

1303266EogSN91419

 

 

 

 

Selskabsledelse

For Vestas' bestyrelse er god selskabsledelse ikke blot et regelsæt
men en vedvarende proces. Bestyrelsen forholder sig således løbende
til retningslinjerne og processerne for den overordnede ledelse af
Vestas-koncernen. Hermed sikres det, at ledelsen til enhver tid eri
stand til at løse dets ledelsesopgaver professionelt og under hensyn-
tagen til gældende lovgivning, praksis og anbefalinger.

I vurderingen af retningslinjerne og processerne indgår bl.a. en gennem-
gang af selskabets forretningsmodel, forretningsprocesser, målsætnin-
ger, organisation, kapitalforhold, forhold til interessenter samt risici og
udøvelse af den nødvendige kontrol. Bestyrelsen er af den opfattelse, at
klare retningslinjer for, hvordan man leder og kommunikerer I Vestas, er
med til at sikre, at der gives et retvisende billede af koncernen.

12012 havde bestyrelsen fokus på at etablere den nye organisation
og lede koncernen for at underbygge den nye forretningsmodel på
bedste vis. Denne fokus har været nødvendig for at sikre, at Vestas
fremover kan fungere på et hastigt skiftende og udfordrende marked
og samtidig skabe et tilfredsstillende afkast.

Organisationsstruktur

Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt, om koncernens organisa-
tionsstruktur og bemanding på væsentlige poster er hensigtsmæssig i
forhold til Vestas' mål og udfordringer.

12005 gjorde Vestas sin organisation og produktion mere internatio-
nal. Formålet var at kunne producere regionalt til lokale omkostninger,
at mindske transportomkostningerne i både finansiel og miljømæssig
forstand, at komme tættere på politikerne og ikke mindst de lokale,
regionale og globalt opererende kunder for herigennem at forkorte
laveringstiderne,

Efter en omfattende gennemgang af organisationsstrukturen i 2011
besluttede bestyrelsen at tilpasse koncernens organisation i henhold
til den nye forretningsmodel, Formålet var at opretholde Vestas" kon-

kurrencedygtige vindmølleteknologi, selskabets globale fodaftryk og

040 | Vestas årsrapport 2012-Selskabsledelse

nærheden til kunderne og samtidig nedbringe omkostningerne gen-
nem en skalerbar og fleksibel organisation.

Ændringen hen imod en mere skalerbar og fleksibel organisation har
ført til en reduktion i medarbejderstaben på 22 pct, inklusive mere
end en halvering af den tidligere top-30. Dette har i 2012 nedbragt de
faste omkostninger med mere end EUR 190 mio.

Som en naturlig konsekvens af omstruktureringen og for at sikre, at
den nye organisationsstruktur har den nødvendige virkning, har be-
styrelsen etableret fire direktionsområder, som afspejler Vestas'nye
forretningsmodel: Finance, Sales, Manufacturing & Global Sourcing og
Technology & Service Solutions. Endvidere har bestyrelsen omstruktu-
reret de stabsfunktioner, der rapporterer til koncernchefen.

Finance

For at imødekomme behovet før en mere effektiv resultatstyrings-
struktur har Vestas øget omfanget og ansvarsområdet for den centrale
økonomifunktion.

Finance har nu det fulde ansvar for alle økonomiproøcesser og -aktivi-
teter i koncernen, og de lokale økonomifunktioner i enhederne rappor-
terer nu til den centrale økonomifunktion. Økonomimedarbejderne var
tidligere bundet til de enkelte forretningsområder, men de arbejder nu
i højere grad på tværs af organisationen. Dette giver en bedre udnyt-
telse af ressourcerne, og medarbejderne i organisationen opnår en
bedre indsigt i, hvordan Vestas fungerer, og dette er med til at ensrette
hele Vestas-koncernen.

Desuden har ledelsesområdet fokus på at levere ydelser inden for
infrastruktur og andre interne supportydelser som fx IT og juridisk
support.

Sales
Oprettelsen af en særskilt salgsfunktion med fuldt overblik over
salgsaktiviteterne styrker styringen af salgsresultaterne. Funktionen

ERR

 

 

Vestas' organisatlonsstruktur

 

 

Koncernstabsfunktioner

» Corporate Secretariat & Strategy

» Global Marketing, Communication & Corporate Relations
+ Group Quality

- People & Culture

 

 

 

Funktioner Salgsforretningsenheder
» Global Finance - Vestas Americas
" Global IT - Vestas Asia Pacific & China

+ Group Treasury
» Investor Relations
» Legal, Risk & Contract Review

» Vestas Central Europe

- Vestas Mediterranean

» Vestas Northern Europe
- Vestas Offshore

Funktioner

+ Globat Construction
Management

» Global Sales Management

+ Global Service Management

+ Supply Chain & Planning

  

Produktionsenheder Funktioner

- Assembly + Engineering Solutions
» Blades - Industrialisation

» Components - Platform Management
» Controls & Generators » Product Management

-. Regional Operations & Support
Funktioner » Service Engineering
- Globa! Sourcing » Quality
- Production Excellence

 

 

gør det samtidig muligt for Vestas at fortsætte det tætte samarbejde
med kunderne om udvikling af skræddersyede finansielle strukturer,
der understøtter store investeringer I vindkraftværker, herunder nye
kontraktstrukturer og finansieringsordninger.

Det er Vestas' holdning, at fortsat innovation på dette område er
nødvendigt for at sikre fortsatte investeringer i vindkraft i en tid med
svære kreditvilkår, Endvidere betyder sammenlægningen at støt-
tefunktionerne, at salgspersonalet kan anvende mest mulig tid på
salgs- og serviceaktiviteter, og at Vestas omkostningseffektivt kan
opretholde og etablere sin tilstedeværelse på alle markeder med en
mere fleksibel og hurtigt skalerbar safgsmodel.

Salgsområdet er struktureret med seks salgsforretningsenheder:
Vestas Americas, Vestas Asia Pacific & China, Vestas Central Europe,
Vestas Mediterranean, Vestas Northern Europe og Vestas Offshore.

Manufacturing & Global Sourcing

De fire tidligere produktionsforretningsenheder Vestas Blades, Vestas
Control Systems, Vestas Nacelles og Vestas Towers er sammen med
Global Sourcing blevet konsolideret i et enkelt direktionsområde, som
benævnes Manufacturing & Global Sourcing.

Mens de fire hidtil særskilte produktionsforretningsenheder har fun-
geret som redskab til hurtigt at opbygge et globalt fodaftryk med høj
kvalitet, skaber Vestas nu stor værditilvækst gennem konsolidering af
fabrikker og produktionsstøttefunktioner.

Med baggrund i opbremsningen på vindmøllemarkedet og behovet for
at øge organisationens skalerbarhed evaluerede Vestas omfanget af

sin produktion og har i 2012 iværksat tiltag til at identificere mulig-
heder for outsourcing og frasalg med henblik på at involvere sine
leverandører i større dele af produktionen, end tilfældet er I dag. Målet
er at øge fleksibiliteten i produktionen yderligere og reducere Vestas"
kapitalbehov.

Technology & Service Solutions

Technology & Service Solutions er ansvarlig for innovation, udvikling
og produktionsmodning af vindmøller, som gennem omkøstnings-
effektivt design, produktion og ydelse reducerer Cost of Energy og
giver langsigtet værdi for Vestas' kunder. Dette omfatter udvikling
og løbende forbedring af Vestas' vindmølleplatforme, teknologler og
opgraderinger. Direktionsområdet arbejder desuden med at styrke
Vestas' evne til mere effektivt at lancere produkter og platforme på
markedet.

Technology & Service Solutions leverer ligeledes kundeløsninger

fra den første planlægning af vindkraftværkerne og frem til ydelser
forbundet med vindkraftværkernes levetid på 20 år og derover. Disse
løsninger omfatter før-salgsydelser, undersøgelser af vind- og sitefor-
hold, service af vindmøllerne, netværkstilslutning, eftermarkedsydet-
ser og overvågning af vindmøllernes ydelse.

Serviceydelser udgør allerede en væsentlig del af Vestas' forretnings-
område. På baggrund af omfattende langsigtede serviceaftater med
førende, globale vindenergiaktører tager Vestas et stort skridt mod
yderligere konsolidering af selskabets position Inden for service-
ydelser og -løsninger. Servicearbejdet udføres af salgsforretnings-
enhederne, men de bistås løbende med global og kompetent støtte og
udvikling af løsninger fra Technology & Service Solutions.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2012 | 041

1303266EogSN91420

Ledelsesstruktur

Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab med et tostren-
get ledelsessystem, hvor bestyrelsen og direktionen er ansvarlig for
ledelsen af selskabets anliggender. Der er ikke personsammenfald
mellem bestyrelse og direktion. Selskabet er endvidere moderselskab
iVestas-koncernen.

Grundlaget for ledelsen af selskabet er forankret i selskabets vedtæg-
ter, den danske selskabslov og andre gældende danske love og regler.

Vestas' ledelsesstruktur

 

| (AKtionærer; |

…Beylsor
- ”PricewaterhouseCoopers  ——

—" Bestyrelsesudvalg '

——: | Teknologi &produktion |

 

relsesudvalg +

Revision

Besty!

 

(Direktion |

 

Aktionærer

Vestas Wind Systems A/S' aktiekapital er på DKK 203.704,103, og
aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under handelssymbo-
let VWS. Vestas-aktien har én aktieklasse, som er frit omsættelig, og
består af 203.704,103 aktier.

Vestas tilstræber at have en International kreds af institutionelle inve-
storer og at informere alle åbent om selskabets langsigtede mål, prio-
riteringer og initiativer, der gennemføres under behørig hensyntagen
til. de kortsigtede muligheder og begrænsninger.

Ved årets udgang havde selskabet 181.912 navnenoterede aktionæ-
rer inklusive depotbanker. De navnenoterede aktionærer ejede 92 pct.
af selskabets aktiekapital. 177.195 danske aktionærer ejede ved
årets udgang 65 pct. af Vestas.

Fordeling af aktiekapitalen pr. 31. december 2012
Antal aktier - Pct.

 

Kapital, internationale aktionærer 55.,715.081 27
Kapital, danske aktionærer 131,113.436 65
Kapital, ikke-navnenoterede aktionærer 16.875.586 8

Total 203.704.103

 

Ved udgangen af 2012 havde BlackRock, Inc., USA anmeldt en aktie-
post, der oversteg 5 pct. Anmeldelsen blev modtaget I august 2012,
Vestas modtog i januar 2013 meddelelse om, at BlackRock, Inc. havde
reduceret deres beholdning af Vestas-aktier fra 5,04 pct. til 4,92 pct.

042 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

Generalforsamling

Generalforsamlingen, bestående af selskabets aktionærer, er Vestas
Wind Systems A/S' øverste ledelsesorgan, og er den højeste myndig-
hed i alle selskabets anliggender inden for de rammer, der er fastsat

I dansk lovgivning og selskabets vedtægter, Aktionærernes rettil at
træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen afholdes mindst én gang om året, og indkaldelse
sker tidligst fem og senest tre uger før generalforsamlingen, beregnet
fra dagen før generalforsamlingen, jf. Vestas Wind Systems A/S'ved-
tægters 5 4, stk. 4. Vedtægterne findes på vestas.dk/investor.

Deltagelse i generalforsamlingen

Aktionærer, der ønsker at gøre deres indflydelse gældende på general-
forsamlingen, skal først navnenotere deres aktier i eget navn for efter-
følgende at kunne rekvirere adgangskort og stemmeseddel.

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive
stemme er baseret på det antal aktier, aktionæren besidder på
registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før general-
forsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registre-
ringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens
kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som
selskabet har modtaget, men som endnu ikke er indført i selskabets
ejerbog.

Afgivelse af stemmer
Vestas har én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder. Hver

- aktie giver én stemme,

Bestyrelsen opfordrer alle aktionærer til at gøre deres Indflydelse
gældende, og bestyrelsen anbefaler derfor alle aktionærer at sikre, at
deres beholdning af Vestas-aktier er registreret i selskabets ejerbog
på aktionærens eget navn.

Bestyrelsen opfordrer ligeledes alle aktionærer til at give deres
mening til kende ved at stemme på generalforsamlingen.

Ændringskrav

De på generalførsamlingen behandlede anliggender afgøres ved sim-
pelt flertal, medmindre selskabsloven eller vedtægterne stiller andre
krav til vedtagelsen, jf. vedtægternes & 7, stk. 2.

Beslutning om ændring af vedtægterne, opløsning, spaltning og
fusion, der efter dansk lov skal træffes af generalforsamlingen, kan
kun træffes med tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktie-
kapital, medmindre selskabsloven stiller andre krav til vedtagelsen, jf.
vedtægternes & 7, stk. 3.

Ordinær generalførsamling i 2013
Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den
21. marts 2013 kl. 13.00 i Musikhuset Aarhus.

6. februar 2013 Frist for emner til dagsordenen

25. februar 2013 Indkaldelse til ordinær generalforsamling

14, marts 2013 Registreringsdato

15. marts 2013 Frist for registrering og indsendelse af fuldmagt
20.marts 2013 Frist for indsendelse af brevstemmer

Udlodning af udbytte vil altid ske under hensyntagen til koncernens
planer for vækst og likviditetsbehov. Bestyrelsen indstiller til selska-
bets ordinære generalforsamling, at der ikke udbetales udbytte for
2012 som følge af det negative frie cash fiow og selskabets ambition
om at nedbringe sin nettogæld.

 

 

Resultatdisponering 2012
mio. EUR

 

Til disposition som af bestyrelsen foreslås fordelt således:

Overførsel til reserve for nettoopskrivning efter den
indre værdis metode

Udbytte
Overførsel til næste år

 

 

 

Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor — Pricewaterhouse-
Coopers Statsautoriseret Revistonspartnerselskab.

Bestyrelsen indstiller endvidere, at generalforsamlingen godkender en
ny vederlagspolitik og nye overordnede retningslinjer for Incitaments-
aflønning af bestyrelse og direktion. Udkastet til vederlagspolitikken
og retningslinjerne for incitamentsaflønning vil blive offentliggjort

på vestas.dk/investor I forbindelse med indkaldelse til. den ordinære
generalforsamling.

Bestyrelsen har til hensigt at fremsætte følgende forslag til ændring
af selskabets vedtægter:

Erhvervsstyrelsen ændrede I 2012 sin praksis vedrørende bemyn-
digelse til forhøjelse af aktiekapitalen med eller uden fortegningsret.
Den eksisterende bemyndigelse i vedtægternes & 3, stk. 1 skal

derfor teknisk opdeles ito separate bemyndigelser, Som følge heraf
indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at den eksisterende
bemyndigelse opdeles i to - én med fortegningsret for aktionærerne
og én uden fortegningsret. Endelig forestår bestyrelsen, at de to be-
myndigelser gives for en femårig periode og kan tilsammen maksimalt
udnyttes for nominelt DKK 20 mio.

Da direktionen nu består af fem medlemmer, foreslår bestyrelsen, at
direktionens bemyndigelse til at tegne selskabet I henhold til vedtæg-
ternes & 10, stk. 1 ændres, således at selskabet fremover tegnes af
"den administrerende direktør i forening med et andet direktionsmed-
lem" i stedet for "to direktionsmedlemmer i forening"

Bestyrelsen har endvidere til hensigt at fremsætte forslag om at be-
myndige selskabet til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling
at erhverve egne aktier. Vestas' samlede beholdning af egne aktier må
efter erhvervelsen ikke overstige 10 pct. af selskabskapitalen.

Selskabets besiddelse af egne aktier

Bestyrelsen har i 2012 ikke anvendt sin bemyndigelse til erhvervelse
af egne aktier. Formålet med erhvervelsen af egne aktier er udeluk-
kende afdækning af Vestas' optionsprogram for ledende medarbej-
dere, se note 32 til koncernregnskabet.

Vestas' beholdning af egne aktier udgjorde ultimo 2012 således
1.455.813 aktier svarende til EUR 48 mio., som er købt i henholdsvis
2006, 2007, 2009 og 2011. Beholdningen svarer til 0,7 pct. af ak-
tiekapitalen.

Revisor

I henhold til vedtægternes & 11, stk. 1 skal Vestas' årsrapport revide-
res af en eller to revislonsvirksomheder, der vælges af aktionærerne
for tiden indtil næste ordinære generalførsamling. I 2012 blev Price-
waterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (PWC)
valgt som selskabets revisor for regnskabsåret 2012.

For regnskabsåret 2012 modtog PWC et honorar på li alt EUR 12 mio.,
se note 31 til koncernregnskabet.

Bestyrelse

I henhold til selskabet vedtægter ledes selskabet af en bestyrelse be-
stående af fem til ti generalforsamlingsvalgte medlemmer og et antal
medarbejdervalgte repræsentanter.

Bestyrelsen er ansvarlig for koncernens overordnede drift og er via det
uafhængige tilsyn med ledelsen ansvarlig over for aktionærerne for
virksomhedens resultater. Bestyrelsen varetager ligeledes den over-
ørdnede og strategiske ledelse af selskabet, herunder:

+ ansættelse af direktionen,

- fastlæggelse af retningslinjer for og udøvelse af kontrol med
direktionens arbejde,

+ sikring af en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed,

» fastlæggelse af selskabets idégrundlag og strategi,

+ sikring af en tilfredsstillende bogføring og økonomirapportering,

+ sikring af de nødvendige procedurer for risikostyring og interne
kontroller, samt

+ sikring af et til enhver tid forsvarligt kapitalberedskab.

I samarbejde med direktionen fastlægger og godkender bestyrelsen
overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige om-
råder ikke mindst i forbindelse med regnskabsrapporteringen. Grund-
laget er en klar organisationsstruktur, entydige rapporteringslinjer,
autorisations- og attestationsprocedurer samt en passende funkti-
onsadskillelse.

Bestyrelsens forretningsorden findes på vestas.dk/investor.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består p.t. af 12 medlemmer. I 2012 blev der valgt otte
medlemmer af generalforsamlingen, mens fire blev valgt af og blandt
medarbejderne. Der henvises til side 50 for yderligere oplysninger om
de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

På den ordinære generalforsamling i 2012 genvalgte aktionærerne
Carsten Bjerg, Håkan Eriksson, Jørgen Huno Rasmussen, Jørn Ankær
Thomsen og Kurt Anker Nielsen som medlemmer af bestyrelsen, og
Bert Nordberg, Lars Josefsson og Eija Pitkånen blev valgt som nye
medlemmer.

Bestyrelsen konstituerede sig med Bert Nordberg som formand og
Lars Josefsson som næstformand for bestyrelsen I Vestas Wind
Systems A/S.1 2012 afholdt bestyrelsen i alt 24 møder.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmernes valgperiode
udløber i 2013, da disse skal fratræde på den følgende ordinære
generalforsamling. Genvalg kan dog finde sted, jf. vedtægternes & 8,
stk. 1,

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan Indstilles til
valg af aktionærerne eller af bestyrelsen, Ved indstilling af bestyrel-
seskandidater tilstræber bestyrelsen, at det er muligt for generalfor-
samlingen at vælge en fortsættende bestyrelse, der:

» kan handle uafhængigt af særinteresser,

" repræsenterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,

+ ertilpasset selskabets situation,

" har brancheindsigt samt de forretningsmæssige og finansielle
kompetencer, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage
sine opgaver på den bedst mulige måde,

+ afspejler de kompetencer og den erfaring, der kræves for at styre
et selskab med aktier noteret til handel på en fondsbørs og opfylde
forpligtelserne som et børsnoteret selskab.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 20121043

 

1303266EogSN91421

Ved indstilling af nye bestyrelseskandidater forfølger bestyrelsen det
mål, at bestyrelsen består af flere nationaliteter af begge køn. Herud-
over fokuserer bestyrelsen på en differentieret aldersfordeling i besty-
relsen. Men disse mål må dog ikke betyde, at man går på kompromis
med de øvrige ansættelseskriterier, Kandidater indstillet af bestyrel-
sen må ikke være fyldt 70 år, jf. bestyrelsens forretningsorden.

I overensstemmelse med dansk lovgivning kan der vælges et antal
selskabs- og koncernrepræsentanter til bestyrelsen. I 2012 blev der
afholdt valg blandt medarbejderne i Danmark. Kim Hvid Thomsen og
Michael Abildgaard Lisbjerg blev genvalgt som koncernrepræsentan-
ter. Sussie Dvinge Agerbo blev genvalgt som selskabsrepræsentant,
og Knud Bjarne Hansen blev valgt som ny selskabsrepræsentant.
Deres valgperiode løber frem til 2016. Oplysninger om den danske
ordning vedrørende valg af selskabs- og koncernrepræsentanter kan
ses på vestas.dk/investor.

Bestyrelsens bemyndigelser

Vestas' vedtægter Indeholder en bemyndigelse til Vestas' bestyrelse
vedrørende udvidelse af selskabets kapital ad en eller flere gange med
indtil ialt nominelt DKK 20.370.410 (20.370,410 aktier), jf. vedtæg-
ternes & 3. Bemyndigelsen er gældende indtil 1. maj 2015.

På den ordinære generalforsamling i 2012 fik bestyrelsen bemyn-
digelse fra aktionærerne til i tiden indtil næste ordinære generalfor-
samling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi på I alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, jf. selskabslovens & 198.

Bestyrelsen vurderer løbende, om selskabets kapitalstruktur er i over-
ensstemmelse med selskabets og aktionærernes interesser, og besty-
relsen finder den nuværende struktur hensigtsmæssig.

Evaluering af bestyrelsens arbejde

I henhold til forretningsordenen for bestyrelsen evaluerer bestyrel-
sen hvert år sit arbejde. i forbindelse med godkendelsen af delårs-
rapporten for tredje kvartal evaluerer bestyrelsen arbejdsformen og
resultatet af dens arbejde samt de enkelte deltageres indsats ved en
åben dialog på bestyrelsesmødet. Evalueringen forestås af forman-
den.

Bestyrelsens specielle kompetencer

Ledelseafet Økonomi / Bære-

[november 2012 evaluerede nominerings- og kompensations-
udvalget hvert enkelt bestyrelsesmedlems deltagelse og resultater,
og resultatet af denne evaluering blev fremlagt for bestyrelsen.

Bestyrelsens besiddelse af Vestas-aktier

Pr. 31. december 2012 ejede Vestas' bestyrelsesmedlemmer og nært-
stående i alt 37.350 Vestas-aktier. Tilsammen repræsenterede disse
aktier pr. 31. december 2012 en markedsværdi på ca. EUR 0,2 mio, se
note 32 til koncernregnskabet.

Vestas' bestyrelsesmedlemmer er registreret på Vestas' insiderliste.
De har som hovedregel således kun mulighed for at handle Vestas-
aktier i en periode på fire uger efter offentliggørelse af årsrapporten,
delårsrapporter eller andre regnskabsmeddelelser, jf. selskabets
interne regler. Uanset at ”handelsvinduet" er åbent efter offentlig-
gørelse af en regnskabsrapport, er køb og salg af Vestas-aktier ikke
tilladt, hvis den pågældende på tidspunktet for handlen har en intern
viden, som kan være af betydning for handlen.

En oversigt over bestyrelsens offentliggjorte aktiehandler inden for de
seneste fem år findes på vestas.dk/investor.

Bestyrelsesudvalg

Vestas' bestyrelsesudvalg har til formål at forberede beslutninger og
indstillinger til behandling og godkendelse i den samlede bestyrelse.
Bestyrelsesudvalgene gør det muligt for de enkelte bestyrelsesmed-
lemmer at fordybe sig i deres kompetenceområder, og på denne måde
understøtter de selskabets forretningsmodel, og bestyrelsens res-
sourcer kan udnyttes på den bedst mulige måde, Udvalgene har ikke
selvstændig beslutningskompetence.

Vestas har nedsat tre faste bestyrelsesudvalg. Hvert af disse består
af en formand og to eller tre medlemmer, som vælges for ét år ad gan-
gen af og blandt bestyrelsens medlemmer. Valget gennemføres som
hovedregel på det konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter
den ordinære generalforsamling.

Revisionsudvalget

Revisionsudvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurderinger
og kontrol vedrørende revision, regnskabspraksis, interne kontrol-
systemer, økonomisk rapportering, procedurer før behandling af klager

Forskning og
udvikling/ international Service og

børsnoteret — kapital- — dygtighed/ produktion/ forretnings- Strategisk Infra- — Personalefor- Omstruk-

 

Jura selskab markeder CSR logistik erfaring ledetse struktur hold turering
Bert Nordberg X X X X X
Carsten Bjerg X X X
Eija Pitkånen X
Håkan Eriksson X x
Jørgen Huno Rasmussen X Xx X X X
Jørn Ankær Thomsen x X X X
Kim Hvid Thomsen X X
Knud Bjarne Hansen x X x
Kurt Anker Nielsen X X x X
Lars Josefsson X xX X X
Michael Abildgaard Lisbjerg X
X

Sussie Dvinge Agerbo

 

044 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

 

vedrørende regnskab og revision, behovet for en intern revistonsfunk-
tion samt Vestas' etik- og antikorruptionsprogrammer. Revisions-
udvalgets forretningsorden findes på vestas.dk/investor.

Vestas' bestyrelse og revisionsudvalg vurderer årligt behovet for en
intern revision. Det er Vestas' vurdering, at der ikke er behov for en
intern revision, da en række af de opgaver, som normalt ville blive vare-
taget af en Intern revision, varetages af en intern compliance-afdeling,
som har direkte reference til revisionsudvalget.

Flertallet af medlemmerne af revisionsudvalget opfylder revisorlovens
definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed. Forman-
den opfylder endvidere revisorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen.

12012 blev Kurt Anker Nielsen valgt som formand for udvalget, og
Eija Pitkånen og Jørn Ankær Thomsen blev valgt som medlemmer. Ud-
valget afholdte i alt seks møder.

Nominerings- og kompensationsudvalget

Nominerings- & kompensationsudvalget har til opgave at støtte
bestyrelsen vedrørende overordnede personalerelaterede emner, her-
under vurderinger af vederlag.

12012 blev Bert Nordberg valgt som formand for udvalget, og Jørgen
Huno Rasmussen og Jørn Ankær Thomsen blev valgt som medlemmer.
Udvalget afholdte I alt fire møder.

Teknologi- og produktionsudvalget

Teknologiudvalget og produktions- & excellenceudvalget blevi 2012
lagt sammen til ét udvalg - teknologi- og produktionsudvalget. Lars
Josefsson blev valgt som formand for udvalget, og Carsten Bjerg,
Håkan Eriksson og Kim Hvid Thomsen blev valgt som medlemmer. Ud-
valget afholdte I alt fire møder.

Udvalget har bl.a. til opgave at støtte bestyrelsen i vurderingen af
teknologiske spørgsmål, IPR-strategi og produktudviklingsplaner. Ud-

Bestyrelsesmedlemmernes position i Vestas Wind Systems A/S

 

valget støtter endvidere bestyrelsen i forhold vedrørende produktion,
overvåger og evaluerer omfanget af selskabets kortsigtede og lang-
sigtede produktion, evaluerer resultaterne inden for bæredygtighed
og hjælper fora som fx Vestas' Innovation Portfolio Council, Product
Portfolio Council og Product Operation Council.

Direktion

Vestas Wind Systems A/S' direktion ansættes af selskabets besty-
relse. Bestyrelsen fastsætter kompetencefordelingen mellem de
enkelte direktionsmedlemmer. Medlemmerne af direktionen fratræder
senest, når de er fyldt 70 år.

I 2011 foretog bestyrelsen en evaluering af bemandingen på væsent-
lige områder, ogi 2012 besluttede bestyrelsen at udvide direktionen
[Vestas Wind Systems A/S for at afspejle organisationsstrukturen og
skabe mere fokus på de vigtigste områder I Vestas' nye forretningsmo-
del. Direktionens sammensætning blev herefter som følger:

+ Ditlev Engetf, Koncernchef

+ Dag Andresen, Executive Vice President & CFO

+ Jean-Marc Lechéne, Executive Vice President & COO
+ Anders Vedel, Executive Vice President & CTO

+ Juan Araluce, Executive Vice President & CSO

Der henvises til side 55 for en mere detaljeret beskrivelse af de en-
kelte direktionsmedlemmer.

Direktionens opgaver

Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af selskabet under
iagttagelse af de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver.
Direktionen har endvidere til opgave at fremsætte forslag til selska-
bets overordnede målsætning, strategier og handlingsplaner samt
forslag til hovedlinjerne i drifts-, investerings-, finansierings- øg likvi-
ditetsbudgetter for bestyrelsen.

Direktionen overvåger overholdelsen af relevant lovgivning og andre
forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsrapportering.

 

 

ig QN
Positioner N
Nominerings- & Teknologi- & Sy
Revisions- kompensations- produktions- ØY
Bestyrelsen udvalget udvalget udvalget fø
Bert Nordberg Formand Formand U
Carsten Bjerg Medlem Medlem Om
ElJa Pitkånen Medlem Medlem O
Håkan Eriksson Medlem Medlem EJ
Jørgen Huno Rasmussen Medlem Medlem LO
Jørn Ankær Thomsen Medlem Medlem Medlem QNJ
Kim Hvid Thomsen Medlem Medlem mM
Knud Bjarne Hansen Medlem 4
Kurt Anker Nielsen Medlem Formand |
Lars Josefsson Næstformand Formand
Michael Abildgaard Lisbjerg Medlem
Sussie Dvinge Agerbo Mediem
Antal møder afholdti 2012 241 6 4 4

 

1) Antallet omfatter bestyrelsesmøder og et strategiseminar.

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2012 | 045

 

Der rapporteres løbende til revisionsudvalget og bestyrelsen ved-
rørende såvel driftsmæssige som finansielle risici,

Direktionens forretningsorden findes på vestas.dk/investor.

Direktionens besiddelse af Vestas-aktier

Pr. 31. december 2012 ejede Vestas' direktion og nærtstående I alt
3.365 Vestas-aktier. Tilsammen repræsenterede disse aktier en mar-
kedsværdi på ca. EUR 14t.,, se note 32 til koncernregnskabet,

Direktionsmedlemmerne er registreret på Vestas' insiderliste. De har
som hovedregel således kun mulighed for at handle Vestas-aktier i

en periode på fire uger efter offentliggørelse af årsrapporten, delårs-
rapporter eller andre regnskabsmeddelelser, jf. selskabets interne
regler. Uanset at”handelsvinduet” er åbent efter offentliggørelse af en
regnskabsrapport, er køb og salg af Vestas-aktier ikke tilladt, hvis den
pågældende på tidspunktet for handlen har en intern viden, som kan
være af betydning for handlen.

En oversigt over direktionens offentliggjorte aktiehandler inden for de
seneste fem år findes på vestas.dk/investor.

Vederlag

Vestas er en global koncern med hovedkontor i Danmark, og det af-
spejler sig i koncernens vederlagsprincipper. Vestas forpligter sig som
arbejdsgiver til at sikre ansvarlighed og lige muligheder for medarbej-
derne samt til at arbejde aktivt for at fremme diversitet.

Vestas' globale vederlagssystem for ledende medarbejdere er baseret
på Mercer's International Position Evaluation-system, hvor stillingerne
evalueres i forhold til ansvar og indvirkningen af stillingen sammen
med udviklingen i selskabets størrelse målt på omsætning og antal
medarbejdere. Med dette sammenligningsværktøj anvendes Mercer
Reward Surveys som benchmark.

For andre personalegrupper anvendes en kombination af Mercer Reward
Surveys og lokalt baserede statistikker som grundlag for vederlaget.

Vederlag til bestyrelse og direktion

Vederlagspolitikken for Vestas Wind Systems A/S'bestyrelse og
direktion afspejler aktionærernes og selskabets interesser og tager
højde for eventuelle specifikke forhold, herunder de opgaver og det
ansvar, der varetages. Politikken findes på vestas.dk/investor.

Bestyrelsen Indstiller, at generalforsamlingen godkender en ny veder-
lagspolitik og nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning
af bestyrelse og direktion på den ordinære generalforsamling i marts
2013.

Vederlagsrapporterne for 2012 for bestyrelse og direktion kan ses på
side 47 og 48. Ifølge advokatfirmaet Gorrissen Federspiels vederlags-
analyse? ligger vederlaget til Vestas Wind Systems A/S' bestyrelse og
direktion på niveau med vederlaget I større selskaber i Danmark.

Aktiebaseret incitamentsordning

12012 er der for direktionen og udvalgte ledende medarbejdere etab-
leret et optionsprogram. For yderligere oplysninger om dette options-
program, se note 32 til koncernregnskabet.

For regnskabsåret 2012 blev der samlet tildelt 1.057.430 optioner
til en kurs på DKK 60,66 til 352 persøner for 2012-programmet, som
kan udnyttes i 2016-2017. Heraf blev direktionen tildelt 172.014
optioner. Tildelingen af optioner for regnskabsåret fandt sted i forbin-

delse med bestyrelsens godkendelse af denne årsrapport. Vilkårene
for optionerne svarer til vilkårene for de optioner, der blev udstedt for
regnskabsåret 2011.

For hvert enkelt år træffer bestyrelsen beslutning om tildelings-
niveauet for direktionen, Tildelingsniveauet for aktieoptioner tildelt
for 2012 svarer til niveauet for 2011 og fastsættes på baggrund af
deltagerens titel og grundiøn, Nutidsværdien af aktieoptionerne be-
regnes efter Black & Scholes-modellen.

Direktionen og Group Senior Vice Presidents skal ved udnyttelsen af
optionerne geninvestere 50 pct. af gevinsten efter skat I Vestas-aktier,
der skal ejes i mindst tre år. Ingen ledende medarbejdere har i 2012
udnyttet de tildelte optioner, og ved udgangen af 2012 havde Vestas
jalt 2.997.896 udestående optioner, hvoraf 352.613 optioner var
tildelt direktionen.

Globalt bonusprogram

Det overordnede formål med Vestas' bonusprogram er at belønne alle
Vestas-medarbejdere økonomisk, når de årlige mål realiseres. Bonus-
programmet udspringer af Vestas' virksomhedsstrategi, som fastslår,
at alle medarbejdere skal kunne belønnes for et mere rentabelt Vestas.
Baggrunden er, at alle Vestas-medarbejdere bidrager til samme værdi-
skabelse og yder støtte til de samme kunder, uanset om de er beskæf-
tigeti en support-funktion, eller de udvikler, producerer, markedsfører,
sælger, installerer eller servicerer vindmøller,

Bonusprogrammet definerer en række målbare fokusområder, også
kendt som Key Performance Indicators, der hjælper med at realisere
Vestas' strategiske målsætning.

For de fleste ledere og ansatte var målene for koncernen vægtet
med 40 pct, mens målene for forretningsenhederne, herunder sik-
kerhed, lagerdage og lokale kunderelationer, var vægtet med 60 pct.
For direktionen og medarbejdere i koncernstabsfunktionerne afhang
bonus udelukkende af koncernens resultater i forhold til de udmeldte
forventninger til året.

Udbetalt global bonus
mio. EUR

 

2011 2010 2009 2008

 

Udbetalt til direktionen - - 0,9 0,3
Udbetalt til øvrige

medarbejdere - -… 57,7 38,0
Totalt udbetalt bonus - -… 58,6 38,3

 

 

Koncernbonusmålene for 2012 var en EBIT-margin på 5,0 pct. (vægt
35 pct), et frit cash flow på EUR 300 mio. (vægt 30 pct.), et CRSf-indeks
på 81 (vægt 20 pct.) og en omsætning på EUR 8 mia. (vægt 15 pct).

På baggrund af de opnåede resultater i 2012 vil deri 2013 ikke blive
udbetalt global bonus til direktionen eller de øvrige medarbejdere for
2012.

For 2013 vil maksimum bonusudbetaling kunne opnås ved opfyldelse
af følgende koncernbonusmål: et frit cash flow på EUR 500 mio. (vægt
55 pct.) og en EBIT-margin før særlige poster på 5 pct. (vægt 45 pct.)
Der vil ikke blive udbetalt bonus for 2013, hvis følgende mindstemål
ikke opfyldes: et frit cash flow på EUR 220 mlo.ogen EBIT-margin før
særlige poster på 3,7 pct. Bonusudbetalingen tager udgangspunkt i
national lovgivning.

2) Gorrissen Federspiel: Large Cap selskaber (vederlag, sammensætning, bestyrelse og direktion 2011) Juli 2012.

046 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

 

 

  
 
  
 

 

 
     
  

"Ud over basishorioraret y
 relsesmedlemmerne, som er
|. "Udvalgets formånd mod

   
    
   
   
     

edlem af etaf bestyrelsesdvalge
dobbelt tidvalgshonorar. i

De medarbejdervalgte b styrelsesmedlemmer honareres på li fod.
med de generalforsafnlingsy gt medlemmér.. '

 

 

næreine på den nr, | i r
erne findes så Vestas, .dk/ NEDE På den ordinære generalfors n
: ” rerne bestyrelsens oner for:

       
    
  

 
 

 

  

   

1303266EogSN91423

"Honorar til bestyrelser for regnskabsåret

 

 

 
 

 

 

 

  
    

 

Vederlagsrapport 2012 = for direktionen on

Det er bestyrelsens opfattelse, aten kombination af fast og resul- . ”Bortisårdningen er båseret på målopfyldelse då enrække parametre" '
-tatafhængig løn for direktionen er med til at sikre, at selskabet kan ” hertinder EBIT, nettoarbejdsk ital omsætning og kundeloyalitet.”
. tiltrække og fastholde nøglemédarbej dere, Direktionen får gennem en
; delvist incitamentsbaseret aflønning yderligere tilskyndelse tilatnå
' -og langsigtede forretningsmæ55l lål og skabe værdi tilt fotdel
aktionærerne, '

 

     
 
 

  
 
 
 
 

" Naeste :

  
  
 
 
 
  
 
 
  
   
  
  
  
 
 
  
 
  

  
  
  

 

På 5 badgrund åf nofilinierings: & K

-direktionens vederlag vurderer" og go

; "derlaget og sikrer, at dette eri overensstemmelse med vilkårene for |

i Aignende stillinger kandre selskaber, Alle vilkår i direktlonens aflønning
fastsættes af bestyrelsen.

 

ifølge: en våderlagsanalyse foretaget af advokatfirmaet Gorrissen
”" Federspiel af Large Cap- og C20-selskaber noteret på NASDAQ
OMX Copenhagen A/S i Danmark, vår det gennemsnitlige vederlag "— skifter ejer, eller'selskabet bliver Opløst ved fusion eller spaltnlng, NEN
(inkl, pension, personlige benefits og tånt bonus)! 2011 føren JT modtager drekonen] Ingen! komPensatjon. For direktionen forlænges :
: direktionsfunktion EUR 3,4 mio. 34 D 6 mi0).9; VON c

  
   
    
    
 

 
 
 
  

 

i dspolitikåg Indtamer i
—. zDirektionen 'honoreres med en
' pakke, ' som består af fast løn, bo
;sonlige benefits, Jf. vederlagspo iti
gen! marts 2011 ;

cedygtig Kompefisatiofis ” å.
tieoptioner, Warrants og per
odkendt af generalforsamtin”,

 

 

 

 
      
   
  
  
  
  
   

: . 4 ON Pensionsordiiirig '

; Den faste løn er baseret på mark d eau fi for derved attiltrække og EN ' Direktionen erikke omfattet ; ål arbejdsolvéradmintstreret je
fastholde direktionsmedlemmer med de påkrævede kompetencer, ” 40 "pensionsordning eller en ydelsesdefineret. pensionsordning. i
<Aktieoptionerne har fokus på fastholdelse og langsigtet værdiska-

se for. aktionærerne, Bonus er bas å selskabets resultater for .

ret, Såfremt det efter tildelinger |: (ariable lønandele konstate= ”

at disse ér Udbetalt fejlagtigt, | ) je
6 hel eller delvis! bagebét;

 

 

: Vederlag godkendt af bestyrelse

  
 
  

    
  

   

    
  
   

mio.d lønninger til direktis

   
 

[sø note 6 til koncernregnskabet.

  
  
 
  
 
 
 
 
 

   

 

… "Medlenimer af ditektionene er. an
BE "holder ét opsigelsesvarsel på op
ER for direktører i danske selskaber. .

 
 

' Fast løn

 
 
 

For regnskabsåret 2012 blev.der Samlet tlidett 172. O14 optioner til. ER
direktionen, som kan udnyttes i 2016- 2017 til en kurs på DKK 60,66, .

  
  
  
 
 
 

     

5 opnås ved en vægtet målopf å130p pct: Endvidere bortfalder
nm :bonuis ved en vægtet målopfyldelse på mindre end 80 pct:

 

 

«Vederlag til direktionen
- EUR

   
 
 

 

      
 

Fastløn

 

 

 
 
  

  
 

Sy Dét gennemsnitlige antal medfemime én difektlonsfunktion ér fire,

76). Gorrissen Federsplel: Large Cap selskab (vederlag, sammensætning, bestyrelses 2011). Juli 201 2, side 25;
1; EKS Oos

 

 

 

Code of Conduct

Vestas er en virksomhed, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere
har vidt forskellige kulturelle baggrunde, trosretninger og politiske
overbevisninger, og derfor er det vigtigt at have et formaliseret fælles
værdisæt. Vestas' Code of Conduct skal sikre, at alle medarbejdere og
andre personer, der handler på vegne af Vestas, ved, hvad der er kor-
rekt Vestas-adfærd.

Vestas' Code of Conduct sætter rammerne for arbejdet med at under-
støtte principperne I FN's Global Compact.

12012 har Vestas fortsat sine bestræbelser på at sikre en høj grad

af forretningsintegritet og udbrede overholdelse af Code of Conduct.
Vestas' Code of Conduct øg relevant oplysningsmateriale er tilgænge-
lig for alle medarbejdere på intranettet og via e-learning.

Eksternt søger Vestas at sikre, at selskabets samarbejdspartnere
også respekterer principperne i FN's Global Compact. For mere infor-
mation om bæredygtighed i forhold til Vestas' samarbejdspartnere, se
vestas.com,

Initiativ mod korruption

Vestas har underskrevet World Economic Forum's "Partnering Against
Corruption Initiative" (PAC]). Vestas har allerede implementeret en
lang række antikorruptionsinitiativer, som anbefales af PACI. Som
PACI-medlem forpligter Vestas sig til at udvikle og implementere yder-
ligere retningslinjer, processer, værktøjer og kontrolsystemer, der er
almindeligt anerkendte til at støtte en virksomheds nultolerancehold-
ning til bestikkelse og korruption.

For at fremhæve betydningen af og yderligere forankre principperne
i Vestas' Code of Conduct har direktionen og Group Senior Vice Pre-
sidents individuelt afgivet en skriftlig erklæring på, at de har læst
og forstået Vestas' Code of Conduct, og at de ikke er bekendt med
overtrædelser af Vestas' Code of Conduct inden for deres respektive
ansvarsområder, som ikke er håndteret på behørig vis.

Vestas er på udvalgte områder i gang med at implementere et anti-
korruptions due diligence-program til brug for udvælgelse af Vestas"
forretningspartnere. Programmet har primært fokus på højrisikomar-
keder, og det forventes fuldt ud Implementeret i de kommende år.

EthicsLine

Vestas lægger stor vægt på at sikre et etisk miljø i virksomheden, og
derfor etablerede Vestas i 2007 et system, hvor medarbejderne ano-
nymt kan indberette upassende adfærd eller hændelser. EthicsLine er
i dag også tilgængeligt for Vestas' samarbejdspartnere.

Vestas'revisionsudvalg overvåger udviklingen og implementeringen
af Vestas' etik i henhold til Vestas' Code of Conduct og World Economic
Forum's "Partnering Against Corruption Initiative" og modtager rap-
portering om sager i EthicsLine,

12012 fik Vestas i alt 76 henvendelser via EthicsLine mod 86 hen-
vendelser i 2011. Henvendelserne drejer sig dels om spørgsmål til for-
tolkning af reglerne og dels om formodede brud på Code of Conduct.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse

Ifølge årsregnskabslovens & 107b og punkt 4.3 i"Regler for udste-
dere af aktier - NASDAQ OMX Copenhagen" skal børsnoterede selska-
ber udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse. Redegørelsen
skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes selskabet forholder sig
tilde gældende anbefalinger, Komiteens anbefalinger findes på
corporategovernance.dk.

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for god selskabs-
ledelse skal selskabet anvende "følg eller forklar”-princippet. "Følg
eller forklar"-princippet indebærer, at selskabet enten skal følge
anbefalingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefa-
lingerne, helt eller delvist, ikke følges. Dette indebærer, at Vestas skal
angive, hvilke anbefalinger der ikke følges, at selskabet skal oplyse
grunden hertil, samt - hvor det er relevant - angive hvorledes selska-
bet har indrettet sig i stedet.

Det er præciseret, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold,
i hvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er hen-
sigtsmæssigt eller ønskeligt, idet det væsentligste er, at der skabes
gennemsigtighed i selskabets ledelsesforhold.

Vestas' lovpligtige redegørelse for 2012 findes på vestas.dk/inve-
stor/selskabsledelse/lovpligtig redegørelse.

Selskabsledelse ' Vestas årsrapport 2012 [049

 

1303266EogSN91424

 

Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Bestyrelsens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer og
ledelseshverv i danske og udenlandske selskaber og organisationer.

Bert Nordberg

Født: 23. marts 1956
Nationalitet: Svensk
Bosiddende: Sverige
Stilling: Direktør

Position i Vestas Wind Systems A/S
Formand for selskabets bestyrelse siden 2012. Indtrådt i bestyrelsen
marts 2012. Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?

Er af bestyrelsen udpeget som formand for nominerings- &
kompensationsudvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 10,000 aktier.

Kompetencer

Uddannelse

1985-1986 Kurser i International administration, markedsføring og
økonomi, INSEAD-universitet (Frankrig)

1979-1980. Ingeniør i den svenske marine, Berga (Sverige)

1976-1979 Elektroingeniør (Sverige)

Tidligere ansættelser

2009-2012 President & CEO,
Sony Mobile Communications AB (Sverige)

2008-2009 Chef for Ericsson Silicon Valley,
Telefonaktiebolaget LM Ericsson (USA)

2004-2008 Executive Vice President for salg og marketing,
LM Ericsson Group (Sverige)

2003-2004 Senior Vice President for koncernfunktionen salg og
marketing, LM Ericsson Group (Sverige)

2002-2003 Chef for Business Unit Systems,
LM Ericsson Group (Sverige)

2001-2002 Chef før Business Unit Global Services,
LM Ericsson Group (Sverige)

2000-2004 Executive Vice President for divisionen Global Services,
LM Ericsson Group (Sverige)

1999-2000 Executive Vice President for Ericsson Services,
LM Ericsson Group (Sverige)

1996-2000 Chef for Enterprise Services,
LM Ericsson Group (Sverige)

1980-1996 Forskellige ledelsespositioner i Digital Equipment
Corporation og Data General Corp (Sverige)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til omstrukturering, Infrastruktur og serviceforretninger samt adskillige
års International forretningserfaring og viden om udviklingsmarkeder.

Ledelseshverv
Medlem af bestyrelsen I: Kcell Joint Stock Company (Kazakhstan),
NOTE AB (Sverige) og Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA (Sverige).

050 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

Tillidshverv

Formand for: Kcell Joint Stock Company's Stretegic Planning
Committee (Kazakhstan) og Kcell Joint Stock Company's Personnel
and Remuneration Committee (Kazakhstan).

Medlem af: HP Communications, Media & Entertainment Board of
Industry Advisors (USA) og NOTE AB's Remuneration Committee
(Sverige).

Repræsentant for: Det Sydsvenske Handelskammer (Sverige).

 

Carsten Bjerg

Født: 12. november 1959

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Administrerende direktør for Grundfos Holding A/S (Danmark)
og koncernchef for Grundfos-koncernen 2007-,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen marts 2011 og genvalgt siden, senest i 2012.
Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknologi- & produktions-
udvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 1.831 aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1984-1985 ACPMM ved Cambridge Universitetet (England)
1983 Akademiingeniør,
Danmarks Ingeniør Akademi (Danmark)

Tidligere ansættelser
2006-2007 Fungerende koncernchef,
Grundfos Management A/S (Danmark)
2003-2006 Viceadministrerende direktør,
Grundfos Management A/S (Danmark)
2000-2003 Koncerndirektør for Produktion & Logistik,
Grundfos Management A/S (Danmark)
1997-2000 Direktør for International Produktion,
Grundfos Management A/S (Danmark)
1994-1997 Produktliniedirektør, Danfoss A/S (Danmark)
1989-1994 Fabrikschef, Danfoss A/S (Danmark)
1985-1989 Projektleder, Danfoss A/S (Danmark)
1983-1984 Turnusingeniør, Danfoss A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til ledelse af en international koncern herunder særlig viden inden for
forskning, udvikling, produktion og strategisk ledelse.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Grundfos China Holding Co, Ltd. (Kina),
Grundfos Holding AG (Schweiz), Grundfos New Business A/S
(Danmark) og Grundfos Pumps (Shanghai) Co., Ltd. (Kina).

Næstformand for bestyrelsen i: Rockwool International A/S
(Danmark).

 

 

 

Medlem af bestyrelsen i: Grundfos Finance A/S (Danmark).

Tillidshverv
Formand før: FORNYELSESFONDEN (Danmark).

Medlem af: Førretningsudvalget og hovedbestyrelsen for
Dansk Industri (Danmark) og bestyrelsen for Provinsindustriens
Arbejdsgiverforening (Danmark).

 

Eija Pitkånen

Født: 23. april 1961

Nationalitet: Finsk

Bosiddende: Finland

Stilling: Vice President og chef for Corporate Responsibility,
Telia Sonera (Sverige) 2011-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen marts 201 2. Valgperioden udløber i 2013,

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition
af uafhængighed? og revisorlovens definition af
revislonsudvalgsmedlemmers uafhængighed?! 9,

Er af bestyrelsen valgt som medlem af revisionsudvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 500 aktier,

Kompetencer
Uddannelse
1981-1987 Kandidatgrad i fødevaremikrobliologi fra
fakultet for jordbrug, Helsinki Universitet (Finland)

Tidligere ansættelser

2008-2011 Senior Vice President, bæredygtighed,
Stora Enso (Finland)

2005-2008. Vice President, kommunikation for bæredygtighed og
CSR, Stora Enso (Finland)

2002-2005. Vice President, CSR, Stora Enso (Finland)

1999-2002 Vice President og chef for bæredygtig udvikling,
Danisco A/S (Danmark)

1987-1999 Forskellige ledelsespositioner hos Cultor and Genencor
International (Finland)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Stor international
erfaring med udvikling og Implementering af globale strategier for
bæredygtighed i internationale virksomheder.

 

Håkan Eriksson

Født: 8. april 1961

Nationalitet: Svensk

Bosiddende: Australien

Stilling: Chef for Ericsson Australia, New Zealand og Fijl (Australien)
2012-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen marts 2009 og genvalgt siden, senest! 2012.
Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed,

Er af bestyrelsen valgt som medlem af teknologi- &produktionsudvalget.

Aktiebeholdning
Har ikke aktier i selskabet,

Kompetencer
Uddannelse
2005 Ph.d.-grad, Linkåpings Tekniska hågskolan
ved Linkåpings universitet (Sverige)
1981-1985. Civilingeniør fra Linkåpings Tekniska hågskolan
ved Lindkåpings universitet (Sverige)

Tidligere ansættelser
2010-2012 Chef for Ericsson Silicon Valley,
Telefonaktiebolaget LM Ericsson (USA)
2009-2012 Group Chief Technology Officer Ericsson,
Telefonaktiebolaget LM Ericsson (Sverige)
2003-2009 Senior Vice President og adm. direktør for
Research & Development i
Telefonaktiebolaget LM Ericsson (Sverige)
1998-2003 Vice President og adm, direktør for Ericsson Research,
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1997-1998 Vice President for Business and Technology
Development, Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1995-1997 Direktør for Systems Design and Management,
Ericsson Research Canada (Canada)
1992-1995 Chef for Systems Research and Development-afdeling,
Ericsson Radio Systems AB (Sverige)
1986-1992 Ansat hos Ericsson Radio Systems AB (Sverige)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til internationale forhold herunder forskning og udvikling.

Tillidshverv
Medlem af: Kungliga Ingenjårsvetenskapsakademien (Sverige).

 

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2012 [051

 

1303266EogSN91425

 

Jørgen Huno Rasmussen

Født: 25. juni 1952

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Administrerende koncerndirektør,
FLSmidth & Co. A/S (Danmark) 2004-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998 og genvalgt siden, senesti 2012.
Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed?) idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end
12 år.

Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensationsudvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 2.935 aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1980 Lich.tech,, Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
1977 HD i organisation,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1976 Civilingeniør, byggelinien,

Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)

Tidligere ansættelser
2000-2003 Direktør og medlem af Group Management,
Veidekke ASA (Norge)
1988-2003 Adm. direktør, Hoffmann A/S (Danmark)
1986-1988 Udlandsdirektør, H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1983-1986 Afdelingsleder, H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1982-1983 Leder af erhvervsbyggeri! i
Chr. Islef & Co, A/S (Danmark)
1979-1982 Projektleder, A. Jespersen & Søn A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
tilledelse af en international ag børsnoteret koncern samt optimering
af produktionsprocesser.

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: 11 datterselskaber i FLSmidth-koncernen,
Lundbeckfonden (Danmark) og Lundbeckfond Invest A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Cembrit Holding A/S (Danmark) og
Tryghedsgruppen SMBA (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Bladt Industries A/S (Danmark), Tryg A/S
(Danmark) og Tryg Forsikring A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Hovedbestyrelsen for Dansk Industri (Danmark),
bestyrelsen for Industriens Arbejdsgivere i København (Danmark) og
Repræsentantskabet for Tryghedsgruppen (Danmark).

 

052 | Vestas årsrapport 2012-Selskabsledelse

Jørn Ankær Thomsen

Født: 17, maj 1945

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Advokat, Gorrissen Federspiel (Danmark) 1976-,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i bestyrelsen i april 2004 og genvalgt siden, senesti 2012.
Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabstedelses definition af
uafhængighed? og revisorlovens definition af revisionsudvalgs-
medlemmers uafhængighed? grundet tilknytning til en af de
advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet.

Er af bestyrelsen valgt som medlem af nominerings- &
kompensationsudvalget og revisionsudvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 2,500 aktier.

Kompetencer
Uddannelse
1970 Cand.jur., Københavns Universitet (Danmark)

Tidligere ansættelser
1970-1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig (Danmark)
og advokat i 1974

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til juridiske forhold internationalt og nationalt herunder selskabs- og
børsret.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet
Schouw & Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter Løgten A/S
(Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/S (Danmark), Danish
Industrial Equipment A/S (Danmark), DB 2001 A/S (Danmark),

Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional (Danmark),
F.M.J. A/S (Danmark), Fibertex Nonwovens A/S (Danmark), Fibertex
Personal Care A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest
Institutiona! (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), GAM Wood A/S
(Danmark), Givesco A/S (Danmark), Investeringsforeningen Danske
Invest (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig
(Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest Select (Danmark),
Kildebjerg Ry A/S (Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin
Professional A/S (Danmark), Placeringsforeningen Profil Invest
(Danmark), Schouw & Co. Finans A/S (Danmark), Specialforeningen
Danske Invest (Danmark), Søndergaard Give A/S (Danmark) og Th. C.
Carlsen, Løgten A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: ASM Foods AB (Sverige), Blomar Group A/S
(Danmark), Carletti A/S (Danmark), Dan Cake A/S (Danmark), Danske
Invest Management A/S (Danmark), Develvo Products A/S (Danmark),
Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S (Danmark), Givesco Bakery
A/S (Danmark), Hydra-Grene A/S (Danmark), Hydra-Grene Holding
A/S (Danmark) og P. Grene A/S (Danmark).

 

 

 

Tillidshverv
Formand for: Direktør Svend Hornsylds Legat (Danmark).

Næstformand for: Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen
Mindefond (Danmark).

Medlem af: Købmand Th, C. Carlsens Mindefond (Danmark).

 

Kim Hvid Thomsen

Født: 8. august 1963

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Industriteknikker og fællestillidsrepræsentant,
Vestas Manufacturing A/S (Danmark) 1985-,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt I bestyrelsen maj
1996 og genvalgt siden, senest i 2012. Valgperioden udløber 12016.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? grundet ansættelse i Vestas Manufacturing A/S
(Danmark).

Er af bestyrelsen valgt som mediem af teknologi- & produktions-
udvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktliebeholdning pr. 31. december 2012: 4.798 aktier.1

Kompetencer
Uddannelse
1984 Industritekniker (Danmark)

Tidligere ansættelser
1985 Industritekniker, K, P, Komponenter (Danmark)
1981-1984 |lære som industritekniker,

Tim Maskinfabrik (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personaleforhold mv. i Vestas-koncernen.

Tillidshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
(Danmark).

 

Knud Bjarne Hansen

Født: 26. marts 1952

Nationalitet: Dansk

Bøsiddende: Danmark

Stilling: Senior Vice President, Vestas Wind Systems A/S,
Turbines R&D (Danmark) 1989-,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant, Indtrådt i bestyrelsen juni
2012. Valgperioden udløber i 2016.

Opfylder ikke Komitéen for god Seiskabsledelses definition af
uafhængighed? grundet ansættelse i Vestas Wind Systems A/S.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012:915 aktier.

Kompetencer

Uddannelse

1978 Maskinmester, Aarhus Maskinmester Skole (Danmark)
1973 Maskinist, Fredericia Maskinmester Skole (Danmark)
1973 Maskinarbejder, HECO A/S (Danmark)

Tidligere ansættelser
2005-2012 President, Vestas Towers A/S (Danmark)
2004-2005. VP for Projekt for Logistik & Engineering,

Vestas American Wind Technology Inc. (USA)
2003-2004 VP Teknisk Support & Projekt,

Vestas International Wind Technology A/S (Danmark)
2001-2003 Koncern Service Manager,

Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1998-2001 VP for Projekt- & Teknologioverførselsafdeling,

Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1995-1998 Afdelingsleder for Projekt- &

Teknologioverførselsafdeling,

Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1989-1995 Afdelingsleder for Projektafdeling,

Vestas Danish Wind Technology A/S (Danmark)
1988-1989. International indkøber, Inter Aqua A/S (Danmark)
1984-1988 Skibs-&Maskininspektør,

Bech Engineering A/S (Danmark)
1983-1984 Q/A Senior Kvalitetsinspektør,

NGS/S&Q Tech A/S (Danmark)
1981-1983 Site Manager,

B&S Environmental Engineering A/S (Belgien)
1979-1981 Skibs-&Maskininspektør, Bech Engineering A/S,

(Danmark, Tyskland, Holland, Hong Kong)
1978-1979 Maskinchef, Bech Rederierne A/S, (global)
1976 Maskinist, Danfoss A/S (Danmark)
1975-1976 Værnepligt Maskinmester, Søværnet

(Det nordatlantiske Ocean)
1973-1975 Maskinmester, Blæsbjerg & Co. (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til stål-og tårnproduktion, global indkøb, teknologioverførsel, service-
og infrastrukturforretninger samt tværkulturel strategisk ledelse.

 

Selskabstedelse - Vestas årsrapport 2012 | 053

 

1303266EogSN91426

 

Kurt Anker Nielsen
Født: 8. august 1945
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Stilling: Direktør

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt I bestyrelsen i april 2006 og genvalgt siden, senesti 2012.
Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? og revisorlovens definition af revisions-
udvalgsmedlemmers uafhængighed"),

Er af bestyrelsen udpeget som formand for revisionsudvalget
og opfylder revisorlovens krav om kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen.

Aktiebeholdning
Aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 7,450 aktier.)

Kompetencer
Uddannelse
1972 Cand.merc,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

Tidligere ansættelser
2000-2003 Adm. direktør, Novo A/S (Danmark)
1996-2000 Viceadministrerende direktør,
Novo Nordisk A/S (Danmark)
1989-2000 Kaoncernøkonomidirektør, Novo Nordisk A/S (Danmark)
1985-1989 Økonomidirektør, Novo Industri A/S (Danmark)
1984-1985 Direktør for strategiplanlægning og kommunikation,
Novo Industri A/S (Danmark)
1977-1984 Chef for strategiplanlægningsafdelingen,
Novo Industri A/S (Danmark)
1974-1977 Økonom, Novo Industri A/S (Danmark)
1973-1974 Management-konsulent i Booz, Allen and Hamilton of
Scandinavia (Danmark)
1972-1973 Økonom, Carlsberg A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
tilregnskab, økonomi, kapitalmarkeder og øvrige finansielle forhold
samt ledelse af en international og børsnoteret koncern.

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen I: Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Novo Nordisk A/S (Danmark), Novo Nordisk
Fonden (Danmark) og Veloxis Pharmaceuticals A/S (Danmark).

Tillidshverv
Formand for: Novozymes A/S'revisionsudvalg (Danmark) og Veloxis
Pharmaceuticals A/S'revisionsudvalg (Danmark).

Medlem af: Novo Nordisk A/S'revisionsudvalg (Danmark).

 

054 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

 

Lars Josefsson

Født: 31. maj 1953
Nationalitet: Svensk
Bosiddende: Sverige

Stilling: Uafhængig konsulent

Position i Vestas Wind Systems A/S
Næstformand for selskabets bestyrelse. Indtrådt i bestyrelsen marts
2012. Valgperioden udløber i 2013.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

Er af bestyrelsen udpeget som formand før teknologi- &produktions-
udvalget.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 2.000 aktier.

[Kompetencer

Uddannelse

1990 International Advanced Management Programme
(IAMP) (Schweiz)

1984-1985 Kandidatgrad i virksomhedsøkonomil,
Uppsala Universitet (Sverige)

1973-1977 Kandidatgrad fra School of Engineering Physics,
Chalmers Tekniske Universitet (Sverige)

Tidligere ansættelser

2004-2011 President, Sandvik Mining and Construction (Sverige)
2003-2004. President, Siemens Industrial Turbines AB (Sverige)
1999-2003 President, ALSTOM Power Sweden AB (Sverige)
1977-1999 Forskellige tedelsespositioner hos ABB (Sverige)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt vil være væsentlige
for bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående
kendskab til udviklings-, produktions- og teknologimæssige forhold
samt ledelse af Internationale virksomheder,

Ledelseshverv
Medlem af bestyrelsen I: Wårtsilå Oyj Abp (Finland).

 

Michael Abildgaard Lisbjerg

Født: 17.september 1974

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Montør og tillidsrepræsentant,
Vestas Manufacturing A/S (Danmark) 2001-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen i april

2008 og genvalgt siden, senest i 2012, Valgperioden udløber i 2016.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? grundet ansættelse i Vestas Manufacturing A/S
(Danmark).

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 834 aktier.

 

Kompetencer

Uddannelse

2010-201i Projektledelse,
Erhvervsakademiet MidtVest (Danmark)

1998 Hf-enkeltfag (Danmark)

1996-1999 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt som
teknisk sergent

1995 Automekaniker (Danmark)

Tidligere ansættelser
1999-2001 Nordisk Dæk Import A/S (Danmark)

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige for
bestyrelsesarbejdet i Vestas Wind Systems A/S: Indgående kendskab
til produktionsprocesser og personaleforhold mv. i Vestas-koncernen.

 

Sussle Dvinge Agerbo

Født: 5, november 1970

Nationalitet: Dansk

Bosiddende; Danmark

Stilling: People & Culture-medarbejder,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1990-.

Position i Vestas Wind Systems A/S

Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen
november 2005 og genvalgt siden, senest i 2012, Valgperioden
udløber 12016.

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed? grundet ansættelse i Vestas Wind Systems A/S

(Danmark).
Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 3.000 aktier.!”
Kompetencer
Uddannelse
2003 IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole /
Vestjysk Handelsskole Skjern (Danmark)
1997 Åben uddannelse,
HIH Herning - korrespondent fag, tysk (Danmark)
1995 Åben uddannelse,

HIH Herning - korrespondent fag, engelsk (Danmark)
1989-1992 Højere Handelseksamen (Danmark) og kontorassistent

Særlige kompetencer

Har følgende særlige kompetencer, som specifikt er væsentlige
for bestyrelsesarbejdet I Vestas Wind Systems A/S: Indgående
kendskab til projektledelse samt organisationsstruktur herunder
personalefoørhold og medarbejderudvikling.

 

 

Direktionens kompetencer og ledelseshverv
Direktionens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer
og ledelseshverv i andre danske og udenlandske selskaber og
organisationer.

Ditlev Engel

Født: 24. maj 1964

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Koncernchef, Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2005-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen maj 2005.

Aktiebeholdning

Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 2.224 aktier.)
Kompetencer

Uddannelse

1997 General Management Program - INSEAD (Frankrig)
1990 HD iregnskabsvæsen og økonomistyring,

Handelshøjskolen i København (Danmark)

Tidligere ansættelser

2000-2005 Koncernchef, Hempel A/S (Danmark)
1999-2000 Executive Vice President, Hempel A/S (Danmark)
1997-1999 Adm. direktør, Hempel! Hat Hong Ltd, (Kina)
1995-1997 Adm. direktør, Hempel Norge AS (Norge)
1992-1995 Vicedirektør, Hempel Hai Hong Ltd. (Hong Kong)
1990-1992 Vicedirektør, Hempel Hong Kong Ltd. (Hong Kong)

Tillidshverv

Medlem af: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark),
Erhvervspolitisk Udvalg I Dansk Industri (Danmark), det internationale
energirådgiverpanel (IAP) under Singapores Handels- og
Industriministerium (Singapore), industrirådgiverpanelet under Det
Internationale Energiagentur (Frankrig) og FN's "High-Level Group on
Sustainable Energy for All".

Industriel rådgiver for: EQT (Sverige).

 

1303266EogSN91427

Selskabstedelse - Vestas årsrapport 2012 | 055

Anders Vedel

Født: 6. marts 1957

Nationalitet: Dansk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Executive Vice President & CTO,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2012-,

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen februar 2012.

Aktiebeholdning
Vestas-aktiebeholdning pr. 31. december 2012: 1,141 aktier.))

Kompetencer

Uddannelse

2008 Business Program ved IMD, International Institute for
Management Development (Schweiz)

2002 Scandinavian International Management Institute
(Danmark)

1991-1995 Maskiningeniør, Ingeniørhøjskolen Horsens (Danmark)

Tidligere ansættelser
2007-2012 Managing Director for Vestas Technology R&D,
Vestas Technology R&D Chennai Pte, Ltd. (Indien)
2007-2012 Senior Vice President for Vestas Technology R&D,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
2006-2007 Vice President for CIM, Vestas Technology R&D,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
2005-2006 Vice President for Operations,
Vestas-Americas Wind Technology Inc. (USA)
2004-2005 Vice President for Service Northern Europe,
Vestas Northern Europe A/S, Denmark
2003-2004 Service Manager,
Vestas International Wind Technology A/S (Danmark)
2000-2002. Technical Director,
IWT-Italian Wind Technology S rl, (Italien)
1995-2000 Diverse stillinger ved Vestas Wind Systems A/S
(Danmark)

 

056 | Vestas årsrapport 2012 -Selskabsledelse

Dag Andresen

Født: 21, april 1964

Nationalitet: Norsk

Bosiddende: Sverige

Stilling: Executive Vice President & CFO,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2012-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen august 2012.

Aktiebeholdning
Har ikke aktier i selskabet.

Kompetencer

Uddannelse

2004 Executive Leadership Programme,
Harvard Business School, Boston (USA)

2004 Executive Leadership Programme, Stanford Graduate
Schoo! of Business, Californien (USA)

2001 Executive Leadership Programme,
IMD Lausanne, (Schweiz)

2000 Executive MBA, Helsinki Schoo! of Economics &
Business Administration (Finland)

1994 MBA, Norwegian School of Economics & Business
Administration, NHH (Norge)

1988 Det norske luftværnsakademi (Norge)

1985 Det norske søværns officersskole (Norge)

Tidligere ansættelser
2008-2011 Koncern-CFO, Vice-CEO, Senior Executive Vice
President, Vattenfall AB (Sverige)
2007-2008 Senior Vice President for Transaction & Finance
Banking, Nordea Bank AB (Sverige)
2001-2007 Executive Vice President og koncern-Chief Audit
Executive, Nordea Bank AB (Sverige)
2000-2001 Vice President for Finance & Controlling,
Den Norske Bank A/S (Norge)
1996-2000 Vicedirektør for den europæiske region,
Den Nordiske Investeringsbank, NIB, (Finland)
1994-1996 Controller,
Kværner Engineering and Industry Group (Finland)
1993-1994. International shipping, J. Odfjell Management (Norge)
1988-1990 Officer stillinger inden for NATO (globalt)
1985-1986 Søofficer-stillinger, Det norske Søværn (globalt)

 

BEER

 

 

Jean-Marc Lechéne

Født: 29. oktober 1958

Nationalitet: Fransk

Bosiddende: Danmark

Stilling: Executive Vice President & COO,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2012-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen juli 2012.

Aktiebeholdning
Har ikke aktier i selskabet.

Kompetencer

Uddannelse

1988 MBA, INSEAD, Fontainebleau (Frankrig)
1981 Ingeniør, École des Mines de Paris (Frankrig)

Tidligere ansættelser
2011-2012 President, Lechene Consulting (Frankrig)
2008-2011 Executive Vice President for Truck Tires Europe,
Michelin (Frankrig)
2002-2008 Executive Vice President & President,
Cement Operations North America (USA)
2000-2001 Senior Vice President & President for
Canadian Cement Operations, Lafarge (Canada)
1996-2000 Executive Vice President for
China Cement Operations, Lafarge (Kina)
1993-1996 Senior Vice President for Cement Strategy,
Lafarge S.A. (Frankrig)
1988-1993 Senior Manager, Manager og Associate,
McKinsey & Company (Frankrig)
1986-1987 Vice-Teknisk Direktør,
Dassault Systemes S.A. (Frankrig)
1984-1986 Teknisk salgsingeniør,
Dassault Systemes S.A. (Frankrig)

 

9) Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed, se vestas.dk.
10) Revlsorlovens definition af begrebet uafhængighed, se veastas.dk.
11) Det angivne antal aktier omfatter både egne og nærtståendes samlede aktiebeholdning.

Juan Araluce y Martinez de Azagra

Født: 17. januar 1963

Nationalitet: Spanier

Bosiddende; Danmark

Stilling: Executive Vice President & CSO,
Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2012-.

Position i Vestas Wind Systems A/S
Indtrådt i direktionen februar 2012.

Aktiebeholdning
Har ikke aktier i selskabet.

Kompetencer

Uddannelse

2003-2004 Advanced Management Program, IESE, Barcelona
(Spanien) og Sales and Marketing Leadership Program,
Kellogg Schootf, Chicago (USA)

1992-1995 PhD-kurser i økonomi, ICADE, Madrid (Spanien)

1988 Afsluttende eksamen i økonomi og
virksomhedsledelse, Universidad Complutense de
Madrid (Spanien)

Tidligere stillinger

2007-2012 President for Vestas Mediterranean,
Vestas Eålica SAU (Spanien)

2004-2007 Gas Performance Unit Leader Spain of Gas,
Power and Renewables Europe and Africa Business
Unit, BP Group, (Spanien)

2001-2003 Business Development Director of Power and
Renewables Europe and Africa Business Unit,
BP Group (Spanien)

1999-2001 Sales Director of Gas and Power Business Spain, Power
and Renewables Europe and Africa Business Unit,
BP Group (Spanien)

1995-1999 National Business Development and Distributors
Network Director of Consumer Industry Division,
BP Oil Spain (Spanien)

1993-1995 Planning, Administration, and Systems Development
Director/Retail SAP Implementation Director of
Retails Division, BP Oil Spain (Spanien)

1992-1993 Midlertidig stilling, Polygon Retailing Ltd,
(Storbritannien)

1991-1992 Global Customers Service Director for Oil Marketing
Unit, BP Oil International (Storbritannien)

1989-1991 RetailNetwork Development Manager,
BP Med. (Spanien)

1988-1989 Business Analyst for Retail Division,
BP Spain (Spanien)

 

Selskabsledelse - Vestas årsrapport 2012 [057

 

1303266EogSN91428

 

 

ESERRNEERREE:

Eg BE Rg Bd 0
DT . RE

VE

REE

FIE

BADE
MR

Re

EN

 

 

 

 

 

060
061
062
064
065
066
109
112
113

Koncernregnskab

Resultatopgørelse
Totalindkomstopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter til koncernregnskabet
Juridiske enheder

Ledelsens påtegning

Den uafhængige revisors påtegning

 

 

1303266EogSN91429

Koncernregnskab

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mlo. EUR 2011
Omsætning 5.836
Produktionsomkostninger (5.111)
Bruttoresultat 725
Føorsknings- og udviklingsomkostninger (203)
Distributionsomkostninger (208)
Administrationsomkostninger (352)
Resultat af primær drift før særlige poster (38)
Særlige poster (22)
Resultat af primær drift (60)
Andel af resultat i associerede virksomheder 1
Finansielle Indtægter 26
Finansielle omkostninger (120)
Resultat før skat (153)
Selskabsskat (13)
Årets resultat (166)
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S (166)
(166)
Resultat pr. aktie (EPS)
Årets resultat pr. aktie (EUR) (0,82)
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet (0,82)

 

 

060 | Vestas årsrapport 2012 -Koncernregnskab

 

 

 

Totalindkomstopgørelse - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

mlo. EUR 2011
Årets resultat (166)
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 6
Valutakursregutering vedrørende udenlandske enheder 18
Periodens dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter (24)
Værdireguleringer af afdækningsinstrumenter overført til resultatopgørelsen (produktionsomkøstninger) (10)
Skat af pengestrømsafdækning og anden totalindkomst 8
Anden totalindkomst efter skat (2)
Totalindkomst i alt (168)
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S (168)
(168)

 

 

Kancernregnskab - Vestas årsrapport 2012 | 061

1303266EogSN91430

 

 

 

Balance 31. december for koncernen - Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR 2011
Goodwill 320
Færdiggjorte udviklingsprojekter 577
Software 90
Udviklingsprojekter under udførelse 256
Immaterielle aktiver I alt 1.243
Grunde og bygninger 1.020
Produktionsanlæg og maskiner 387
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 326
Materielle aktiver under udførelse 165
Materielle aktiver | alt 1.898
Kapitalandele I associerede virksomheder 4
Andre tilgodehavender 44
Udskudt skat 333
Andre langfølstede aktiver i alt 381
Langfristede aktiver i alt 3.522
Varebeholdninger 2.546
Tilgodehavender fra salg 663
Entreprisekontrakter 147
Andre tilgodehavender 395
Selskabsskat 41
Likvide beholdninger 375
Kortfristede aktiver ialt 4.167
Langfristede aktiver bestemt for salg 0

7.689

Aktiverlalt

 

 

062 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

 

 

 

Balance 31. december før koncernen - Egenkapital og forpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mlo, EUR Note 2011
Aktiekapital 23 27
Øvrige reserver 7
Overført resultat 2.542
Egenkapital jalt 2.576
Udskudt skat 16 12
Hensatte forpligtelser 23 145
Pensionsforpligtelser 24 2
Finansielle gældsforpligtelser 25 914
Langfristede forpligtelser i alt 1.073
Forudbetalinger fra kunder 1.865
Entreprisekontrakter 19 38
Leverandørgæld 1.563
Hensatte forpligtelser 23 170
Finanstelle gældsforpligtelser 25 6
Andre gældsforpligtelser 26 356
Selskabsskat 22 42
Kortfristede forpligtelser i alt 4.040
Forpligtelser i alt 5.113
Egenkapital og forpligtelser I alt 7,689

 

 

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2012 | 063

 

1303266EogSN91431

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrigereserven
Reserve for Reserve for
valutakurs- — pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat
Egenkapital 1. Januar 2012 27 27 (20) 34 2.542
Aktiebaseret vederilæggelse 0 o 0 0 11 -
Årets totalindkomst? 0 (20) 18 (2) (963) -
Egenkapital 31. december 2012 27 7 (2) 32 1.590
Øvrige reserver
Reserve for Reserve for
valutakurs- — pengestrøms- Overført ER
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat . Ialt
Egenkapital 1. Januar 2011 27 3 6 36 2.718 2.754
Køb af egne aktier 0 0 o 0 (17) "
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 0 7
Årets totalindkomst! 0 24 (26) (2) (166) ……"
Egenkapital 31. december 2011 27 27 (20) 34 2,542

 

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 119 for angivelse af, hvilke reserver der er
disponible til udlodning. Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 117.

1) Der henvises til totalindkomstopgørelsen vedrørende specifikation af kursregulering og værdiregulering af

afdækningsinstrumenter i forbindelse med opgørelse af årets totalindkomst,

064 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

 

 

 

Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2011
Årets resultat (166)
Reguleringer for ikke-kontante poster 27 366
Renteindbetalinger mv. 22
Renteudbetalinger mv. (60)
Betalt selskabsskat (69)
Pengestrømme fra drift før ændring I nettoarbejdskapital 93
Ændring I nettoarbejdskapital 28 747
Pengestrømme fra driftsaktivitet 840
Køb af immaterielle aktiver (327)
Køb af materielle aktiver (406)
Køb af andre langfristede aktiver (19)
Køb af virksomhed 29 (21)
Salg af materielle aktiver 12
Salg af andre langfristede aktiver 0
Pengestrømme fra Investeringsaktivitet (761)
Frit cash flow 79
Erhvervelse af egne aktier (17)
Tilbagebetaling af finansielle gældsforpligtelser Q
Optagelse af finansielle gældsfarpligtetser 4
Pengestrømme fra finansleringsaktivitet (13)
Ændring I likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 66
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. fanuar 332
Kursregutering af likvider (28)
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 31. december 370
Beløbet kan specificeres således:
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning 351
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 30 24
Likvide beholdninger i alt 375
Kortfristet bankgæld 25 (5)
370

 

Kancernregnskab: Vestas årsrapport 2012 | 065

 

1303266EFogSN91432

 

Noter til koncernregnskabet

 

Note Side

 

Anvendt regnskabspraksis for koncernen 111
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn.
Segmentoplysninger.
Omsætning
Af- og nedskrivninger.
Personaleomkostninger.
Forsknings- og udviklingsomkostninger1111cesssrssmurernernererersesueenensernsresrsensensennrennee
Særlige poster
Finanstelle indtægter.
10 Finansielle omkostninger
11 Selskabsskat.

12 Resultat pr. aktie (EPS)
13 immaterielle aktiver
14 Materlelle aktiver
15 Kapitalandele i associerede virksomheder.Å1..cscessessersesnnssrrsrnenennarnerennrrtnnener 085
16 Udskudt skat.
17 Varebeholdninger
18 Tilgodehavender fra salg
19 Entreprisekontrakter
20 Andretilgodehavender.
21 Langfristede aktiver bestemt for Salg...
22 Selskabsskat.
23 Aktiekapital
24 Hensatte forpligtelser
25 Finansielle gældsforpligtelser 21.2.....2.ecssesesrnrsrmsrsnsessensestertsennernsesssensenrensenenenernen
26 Andre gældsforpligtelser
27 Regulering for ikke-kontante poster 2....emercnerermennnsnnsennennnnnstnenneensesestnnnennnnee
28 Ændring I nettoarbejdskapita!.
29 Køb af virksomheder.
30 Likvide beholdninger.
31 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer serum 094
32 Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger.….
33 Transaktioner med nærtstående partef eres
34 Offentlige tilskud
35 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser.
36 Kontraktlige forpligtelser
37 Eventualforpligtelser og eventualaktiver 1.....scesssrssssresnssmenenennnen
38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring
39 Efterfølgende begivenheder
40 Nyregnskabsregulering

 

 

 

 

 

VØOSJGOGUMRØNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

066 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

BEER

 

1 Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International! Finan-
cial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske Union.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges I overensstemmelse med års-
regnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske oplys-
ningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ OMX
Copenhagens oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber,
årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregn-
skabsloven.

Grundlag for udarbejdelse
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra
afledte finansielle instrumenter.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt kon-
sistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til 2011.
Årsrapporten præsenteres i mio. EUR,

Implementering af nye regnskabsstandarder

Vestas-koncernen har med virkning fra 1. januar 2012 Implementeret de af
IASB og EU godkendte regnskabsstandarder samt ændringer hertil og de
fortolkningsbidrag, der er i krafttrådt I regnskabsåret 2012.

IFRS 7 - Ændringer vedrørende udvidede oplysningskrav ved overdragelse
af finansielle instrumenter.

Ændringerne og fortolkningsbidragene har Ikke påvirket indregning og
måling eller medført ændringer til koncernens anvendte regnskabspraksis og
de angivne noteoplysninger.

Ændringerne og fortolkningsbidragene har ingen effekt på resuitat pr.
aktie og udvandet resultat pr. aktie.

Beskrivelse af nye Ikke-Ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er
Indeholdt i note 40 til koncernregnskabet.

Koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger
Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet)
og de virksomheder, hvor! Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte
besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontrol
(dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne
benævnes samlet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer mel-
lem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en betydelig
indflydelse på den driftsmæssige og finanslelle ledelse, betragtes som asso-
cierede virksomheder.

En oversigt over koncernens juridiske enheder fremgår af siderne 109-111.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for modersel-
skabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter
af ensartet Indhold og med efterfølgende eliminering af koncern-interne
Indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, Interne mellemværender og
udbytter samt urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overens-
stemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.

Nyerhvervede eller nystiftede dattervirksomheder indregnes fra det tids-
punkt, hvor der opnås kontrol over det tilkøbte (overtagelsesdagen). Ved
erhvervelse af dattervirksomheder anvendes overtagelsesmetoden.

Anskaffelsesprisen opgøres som dagsværdien af de afgivne aktiver, påtagne
forpligtelser og udstedte aktier. Anskaffelsesprisen indeholder dagsværdien
af eventuelle betingede vederlag (earn-outs). Omkostninger ved erhvervel-
sen omkostningsføres i den periode, hvor de afholdes. identificerbare aktiver,
forpligtelser og eventualforpligtelser (nettoaktiver) vedrørende den over-
tagne virksomhed indregnes til dagsværdien på overtagelsesdagen opgjort
efter koncernens regnskabspraksis.

Ved hver overtagelse indregnes goodwill og en ikke-kontrollerende Interesse
(minoritet) efter én af følgende metoder:

1) Goodwitt relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem den samlede dagsværdi af den overtagne
virksomhed og dagsværdien af de samlede regnskabsmæssige netto-
aktiver. Den ikke-kontrollerende interesse indregnes til andelen af den
overtagne virksomheds samlede dagsværdi (fuld goodwill).

2

Goodwill relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem anskaffelsessummen og dagsværdien af
koncernens andel af den erhvervede virksomheds regnskabsmæssige
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet. Den ikke-kontrollerende inte-
resse Indregnes til den forholdsmæssige andel af de overtagne netto-
aktiver (forholdsmæssig goodwill).

Goodwill indregnes under immaterielle anlægsaktiver. Goodwill afskrives
ikke, men vurderes årligt samt ved tegn på værdiforringelse for at afgøre, om
den har været udsat for værdiforringelse. Er dette tilfældet, foretages ned-
skrivning til aktivets lavere genindvindingsværdi,

Solgte eller afviklede virksomheder Indregnes frem til afståelsestidspunktet.
En eventuel avance eller et eventuelt tab i forhold til den regnskabsmæssige
værdi på afståelsestidspunktet resultatføres ved salg i det omfang kontrol-
len over dattervirksomheden tillige afgives.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af
den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden dri-
ver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner I andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Moderselskabets
funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens
Internationale relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på balance-
dagen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes til gennemsnits-
kurs for de enkelte måneder, I det omfang dette ikke giver et væsentligt
anderledes billede,

Omregning af transaktioner og beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funk-
tionelle valuta tiltransaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i
resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger, Tilgode-
havender, gæld og andre monetære poster I fremmed valuta, som ikke er
afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskelle
mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes I resul-
tatopgørelsen som finansielle Indtægter eller omkostninger.

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning I koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en
funktionel! valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes
resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne omreg-
nes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs anvendes
gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et
væsentligt anderledes billede, Kursforskelle, opstået ved omregning af uden-
landske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens
valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra transaktions-
dagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes i anden totalindkomst,

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 20121067

1303266EogSN91433

 

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder, der
anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende virk-
somhed, indregnes I koncernregnskabet I anden totalindkomst. Tilsvarende
indregnes I koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån
og afledte finansielle instrumenter, der er Indgået til kurssikring af netto-
investeringen i udenlandske virksomheder med en anden funktionel valuta
end møderselskabets præsentationsvaluta, og som effektivt sikrer mod
tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering I virksomheden, i
anden totalindkomst.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder med en
anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes
andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapita-
len inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser, Kursdifferen-
cer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksom-
heders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser
samt ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte I anden totalindkomst.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder, som medfører tab af
bestemt indflydelse, eller ved tilbagebetaling af mellemværender, der anses
for en del af nettoinvesteringen, indregnes den andel af de akkumulerede
valutakursreguleringer, der er indregnet i anden totalindkornst, og som kan
henføres hertil, i resultatopgørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab
ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår
landre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive
og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og inten-
tion om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

En salgskøntrakts valutaelement behandles som et stand alone afledt
finansielt Instrument, hvis kontraktens valuta ikke er Vestas" enhedens eller
modpartens funktionelle valuta eller en almindelig anvendt valuta I det land,
hvor salget finder sted.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af
markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv
eller en indregnet forpligtelse, indregnes ft resultatopgørelsen sammen med
ændringer I værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så
vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale, bort-
set fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af et indreg-
net aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den de! af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der

er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige
betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer I værdien af det sik-
rede, indregnes i totalindkomst. Når den sikrede transaktion realiseres, over-
føres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra reserve
for pengestrømsafdækning og indregnes i samme regnskabspost som det
sikrede. Ved sikring af provenu fra fremtidige låneoptagelser overføres
gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen
over lånets løbetid.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes
til sikring af nettolnvesteringer i udenfandske datter- eller associerede virk-
somheder, og som effektivt sikrer mød valutakursændringer i disse virksom-
heder, indregnes i koncernregnskabet direkte I I anden totalindkomst.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for
behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi
løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

068 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

BEER

Segmentoplysninger

De identificerede rapporteringspligtige segmenter udgør stort set hele
koncernens eksterne omsætning, som alene er opnået via salg af vindmøller
og assøclerede serviceaktiviteter. De rapporteringspligtige segmenter er

en sammenlægning af operationelle segmenter i Vestas-koncernen, som
beskrevet [IFRS 8. De rapporteringspligtige segmenter er identificeret på
baggrund af koncernens interne ledelsesstruktur og den deraf følgende rap-
portering til hovedbeslutningstagerne, direktionen (CODM). Identifikationen
er derfor baseret på både geografiske segmenter og forretningsenheder
(produktions- og salgsforretningsenheder) I koncernen. Serviceaktiviteterne
er et selvstændigt rapporteringspligtigt segment. De resterende operation-
elle segmenter, som ikke er indeholdt i rapporteringspligtige segmenter, er
indeholdt under alle andre driftssegmenter.

Produktionsforretningsenhederne er klassificeret som et rapporterings-
pligtigt segment, da omsætningen genereret fra disse enheder er baseret
på koncernens Interne transfer pricing-politik og er ens på tværs af koncer-
nen. Derudover sælger Vestas-køncernen kun et produkt - vindmøller — og
omsætningen er hovedsageligt indregnet baseret på leveringen af en kom-
plet vindmølle og ikke baseret på individuelt salg af de tre hovedkomponen-
ter (vinger, naceller og tårne), som udgør en vindmølle.

Opgørelsen af EBIT, omsætning og omkostninger indeholdt i segmentoplys-
ningerne er foretaget på samme måde som I koncernårsrapporten.

Indtægter og omkostninger indeholdt i årets resultat er allokeret, idet
omfang de direkte eller Indirekte kan henføres til segmenterne og opgøres
pålideligt. Omkostninger, der er allokeret enten direkte efler indirekte, inde-
holder produktionsomkostninger, forsknings- og udviklingsomkostninger,
distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

Indtægter og omkostninger allokeret indirekte til segmenterne er allokeret
på baggrund af en allokeringsnøgle beregnet på basis af anvendelsen af
nøgleressourcer i segmentet.

Langfristede segmentaktiver omfatter langfristede aktiver anvendt direkte i
segmentets aktiviteter herunder immaterielle aktiver, materielle aktiver, akti-
ver bestemt til salg, og kapitalandele I associerede virksomheder.

Kortfristede segmentaktiver omfatter de kortfristede aktiver, som anvendes
direkte I segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra
salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.

Koncerninterne balancer omfatter transaktioner foretaget på markeds-
vilkår mellem operationelle segmenter, der udgør de rapporteringspligtige
segmenter. Disse beløb elimineres for at opgøre tallene i koncernregnskabet.

Aktiebaseret vederlæggelse
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte
optioner måles til dagsværdien af optionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, måles
dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen
under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optio-
nerne optjenes (vesting-perloden). Modposten hertil Indregnes direkte i
egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet
af optloner medarbejderne forventes at erhververet til. Efterfølgende juste-
res for ændringer, således at de Indregnede omkostninger er baseret på det
faktisk antal udnyttede optioner.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en options-
prismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn til de betingel-
ser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsknings- og udvik-
lingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikkerhed for, at
de vil blive modtaget.

 

Tilskud til investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes I
kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Øvrige tilskud indregnes i resul-
tatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de
omkostninger, de kompenserer for.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af efter-
følgende service samt salg af reservedele.

Salg af enkeltmøller og mindre vindkraftværker baseret på standardløsnin-
ger (supply-only og supply-and-installation projekter) samt salg af reserve-
dele indregnes i resuitatopgørelsen, såfremt risikoovergang til køber har fun-
det sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget. Entreprisekontrakter om levering af større vindkraft-
værker med en høj grad af Individuel tilpasning indregnes i omsætningen i
takt med opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad
(turnkey projekter). Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes
pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgåede omkost-
ninger, Idet omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og forlængede
garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker, indregnes I resul-
tatopgørelsen over aftaleperioden i takt med levering af de aftalte service-
ydelser.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatterde
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. I kostprisen ind-
går råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte omkostninger, såsom
gager, leje øg leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.

Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der Ikke
opfylder kriterlerne for aktivering, samt af- og nedskrivning på aktiverede
udviklingsomkostninger.

Distributionsomkostninger

I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til salg
og distribution af varer solgt I årets løb mv. Herunder indregnes omkostnin-
ger til personale samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt året
til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det
administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger
samt afskrivninger.

Særlige poster

Særlige poster inkluderer væsentlige poster, som ikke er en del af den nor-
male forretning. Dette inkluderer omkostninger relateret til større organisa-
toriske tilpasninger og tilpasning af produktionskapacitet og produktpro-
gram. Omkostningerne omfatter nedskrivninger af immaterielle og materielle
aktiver samt hensættelser til omstruktureringer og eventuelle tilbageførsler
deraf.

Andel af resultat i associerede virksomheder

I koncernens resultatopgørelse Indregnes den forholdsmæssige andel af de
associerede virksomheders resultat efter skat og eliminering af forholds-
mæssig andel af intern avance/tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger Indeholder renter, kursgevinster og
-tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i
fremmed vafuta, afskrivninger af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder
finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under aconto-
skatteordningen mv.

 

Låneomkostninger relateret til fornyelse af langfristede kreditfaciliteter akti-
veres og amortiseres over lånets løbetid, og låneomkostninger, der vedrører
fremstilling af kvalificerende aktiver, indregnes i disse aktivers kostpris.

Selskabsskat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring I udskudt skat, ind-
regnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat,
og direkte I egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

I det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skatte-
pligtig Indkomst I Danmark eller I udlandet som følge af aktiebaserede
vederlagsordninger, Indregnes skatteeffekten af ordningerne under skat af
årets resultat, Såfremt det samlede skattemæssige fradrag overstiger den
samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes skatteeffekten af det
overskydende fradrag dog direkte I egenkapitalen.

Balancen

Immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwili indregnes ved første Indregning i balancen som beskrevet under
koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger. Efterfølgende måles
goodwill tildenne værdi med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der
foretages Ikke amortisering af goodwill.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens opera-
tionelle segmenter. Fastlæggelsen af operationelle segmenter følger den
ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer, at
det laveste niveau for operationelle segmenter, hvortil den regnskabsmæs-
sige værdi af goodwill kan allokeres, er koncernens geografiske segmenter,
Europa og Afrika, Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanien.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang årligt
for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver I det ope-
ratlonelle segment, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvin-
dingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi
er højere.

Genindvindingsværdlen opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de
forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet
(operationelle segment), som goodwill er knyttet til. Alternativt opgøres
genindvindingsværdien som dagsværdien fratrukket omkostninger til salg.
Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje I resultatopgørelsen.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare vindmølleud-
viklingsprojekter, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressour-
cer og et potentlelt fremtidigt marked eller anvendelsesmulighed i virksom-
heden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller
anvende prøjektet, Indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen
kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige
Indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produktlons-, distributions-,
administrations- og forsknings- og udviklingsomkostninger. Hos Vestas er
dette understøttet af en gate-proces, hvor vurderingerne foretages i forbin-
delse med de enkelte gates. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes I
resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes,

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger omfatter
gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens
udviklingsaktiviteter.

1303266EogSN91434

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter line-
ært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgørtre
til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprøjekter under udførelse
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi! overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige netto-
pengestrømme fra udviklingsprøjektet.

Kaoncernregnskab- Vestas årsrapport 2012 | 069

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter øg licenser
afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingsprojektets levetid eller
den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget
reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv-
ninger. I kostprisen indgår såvel direkte interne som eksterne omkostninger.
Software afskrives lineært over fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres
med eventuelle nedskrivninger.

Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, indgår som en det af omkostningen for aktivet.
Alle andre låneomkostninger indregnes som omkostninger I det regnskabsår,
de er afholdt. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig periode, hvliket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.

Materielle aktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmateriel og Inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyt-
tet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egen-
fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges skønnede
omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt reetablering, i
det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse, Kostprisen på et sam-
let aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt
brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktiv-
ernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasing-
ydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne
rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materi-
elt aktiv, Indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv,
når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske for-
dele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestand-
dele ophører med Indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen.
Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indreg-
nes Iresultatopgørelsen ved afholdelsen.

Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produk-
tion af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet.
Alle andre låneomkostninger indregnes som omkostninger I det regnskabsår,
de er afholdt. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager
en betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til
dets tilsigtede brug eller salg.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der
udgør:

 

 

Bygninger. 20-40 år
Bygningsinstallationer—.ssssrnrnnennnnnnnnnrnnsnenennnnner 5-25 år
Produktionsanlæg og maskiner 1... 310 år
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede

test og udstillingsmøllet 2.2... …« 3-5 år

 

Andre anlæg, driftsmateriet og inventar mr
Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi
og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på
anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdtien akti-
vets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien Indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring I regnskabsmæssigt skøn.

070 | Vestas årsrapport 2012 -Koncernregnskab

Afskrivninger Indregnes I resultatopgørelsen under henholdsvis produk-
tions-, forsknings- øg udviklings-, distributions- samt administrations-
omkostninger I det omfang, afskrivninger ikke Indgår i kostprisen for egen-
fremstillede aktiver.

Aktiver bestemt for salg

Langfristede aktiver bestemt for salg præsenteres separat I balancen. Umid-
delbart før klassifikationen af aktiver bestemt for salg, måles den bogførte
værdi for aktiverne i overensstemmelse med deres gældende regnskabs-
praksis, Langfristede aktiver bestemt for salg måles efterfølgende som det
laveste af bogført værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostningerne. Der
foretages Ikke afskrivninger på langfristede aktiver bestemt for salg.

Leasing
Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operatio-
nelle leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed over-
fører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre leasing-
aftaler klassificeres som operationelle,

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materlelle aktiver og afskrives
over den forventede brugstid I overensstemmelse med de ovenfor anførte
afskrivningsperioder. De tilsvarende finanstelle leasingforpligtelser er ind-
regnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel
leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for
værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Udvik-
lingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse sam-
men med de øvrige langfristede aktiver I det operationelle segment, hvortil
goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatop-
gørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere, Nedskrivning af
goodwill indregnes på en separat linje Iresultatopgørelsen.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes

årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan
indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvind-
ingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede
afhændelsesomkostninger eller kapitalværd!.

Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige
pengestrømme fra aktivet eller det operationelle segment, som aktivet er en
del af.

Ettab ved værdiforringelse Indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af
et aktiv henholdsvis et operationelle segment overstiger aktivets ellerdet
operationelle segments genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse Ind-
regnes I resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, førsknings- og
udviklings-, distributions- samt adminlstrationsomkostninger. Nedskrivning
af goodwill indeholdes i en særskilt linje I resultatopgørelsen.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre akti-
ver tilbageføres I det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og
skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabs-
mæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville
have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet Ikke havde været nedskrevet.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele I associerede virksomheder måles i balancen til den forholds-
mæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urea-
liserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæssig
værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi

 

|
|
:

måles til EUR O. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at
dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under
forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret kost-
pris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden. Er
nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere
værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer, afgifter og hjælpernaterlaler omfatter
anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe-
materialer, løn og produktionsomkostninger, der kan henføres til frem-
stillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen,
Indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i
produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt
omkostninger til fabriksadministration og produktionsledelse.

Nettoreallsatlonsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med
fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for
at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed,
ukurans og udvikling I forventet salgspris.

Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår øg måles til kostpris.

Entreprisekontrakter
Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker
med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra
færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer og forventede tab.

Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte
kontraktomkostninger i forhold til kontraktens forventede samlede omkost-
ninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil
overstige de samlede indtægter på en kontrakt, Indregnes det forventede tab
straks som en omkostning I resultatopgørelsen,

Egenfremstillede komponenter indregnes I entreprisekontrakter I takt med,
at de indgår i specifikke opførelser af vindkraftværker.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger
acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender.
Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger
salgsværdien, indregnes under forpligtelser.

Omkostninger I forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter ind-
regnes I resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.

Egenkapital

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier Indregnes
direkte I overført resultat i egenkapitalen. Kapitalnedsættelse ved annut-
lering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende til kap!-
talandelenes nominelle værdi.

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier] Vestas
Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller med-
arbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte Indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den
ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forven-
tes udbetalt for året, oplyses som en særskilt post under egenkapitalen.

Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering I koncernregnskabet omfatter kursdiffe-
rencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder
fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentationsvaluta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakurs-
reguleringerne i resultatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning

Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter kurs-
gevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler vedrørende
fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter I forbindelse med råvarekøb.

Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen ude-
stående renteswaps Indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for-
rentede lån.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balan-
cen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af
tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorlenterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. Der Indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill
og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset
fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden
at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde hvor
opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsreg-
ler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse
af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen,

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, Indregnes under andre langfristede aktiver med
den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning I skat
af fremtidig indtjening eller ved modregning I udskudte skatteforpligtelser
Inden for samme juridiske skatteenhed ag Jurisdiktion.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes årligt
og Indregnes kun I det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet I
fremtidige perioder.

Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og Indregnes kun, når det er sandsyn-
ligt, at de kan udnyttes I fremtidige perioder.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer
af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser ide
respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når
den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring I udskudt skat
som følge af ændringer i skattesatser indregnes I resultatopgørelsen bortset
fra poster, der føres direkte på egenkapitalen,

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tildligere
begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at
Indføielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske
ressourcer.

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvor-

med forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages diskontering, når
det errelevant.

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 20121071

 

1303266EogSN91435

Garantihensættelse omfatter vurderede garantihensættelse på leverede
vindmøller og vindkraftværker på baggrund af erfaringerne hermed. Ved
garantiperlodens start hensættes pr. vIndmølletype kalkulatoriske beløb, der
Indregnes i resultatopgørelsen over garantiperioden I takt med afholdelsen
af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages periodisk måling
på baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en
detaljeret, formel plan før omstruktureringen er offentliggjort senest på
balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtag-
else af virksomheder indregnes hensættelser til omstruktureringer I den
overtagne virksomhed alene I beregningen af goodwill, når der på overtag-
elsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når
de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de uund-
gåelige omkostninger i henhold til kontrakten. Forventede tab på entreprise-
kontrakter indregnes dog i værdien af entreprisekontrakter.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bldragsbaserede penslonsordninger, hvor kon-
cernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensions-
selskaber, indregnes I resultatopgørelsen I den periode, de optjenes, og skyl-
dige indbetalinger medtages I balancen under andre gældsforpligtelser.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning
af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales I henhold til
ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den
fremtidige udvikling I bl.a. lønniveau, rente, Inflation og dødelighed, Kapi-
talværdlien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til
gennem deres hidtidige ansættelse I koncernen. Den aktuarmæssigt bereg-
nede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet
til ordningen medtages i balancen under penslonsforpligtelser I henhold til
korridormetoden.

Iresultatopgørelsen indregnes årets penstonsomkostning baseret på de
aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse.
Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæssige gevinster
eller tab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de overstiger den største
numeriske værdi af 10 pct. af pensionsforpligtelserne eller af 10 pct. af
dagsværdien af pensionsaktiverne. Beløbet Indregnes I resultatopgørelsen
over de omfattede medarbejderes forventede gennemsnitlige resterende
arbejdstid i virksomheden. Den ikke-indregnede de! af aktuarmæssige gevin-
ster/tab noteoplyses. I forbindelse med overgangen til IFRS er akkumulerede
aktuarmæssige gevinster og tab fuldt ud indregnet i åbningsbalancen pr. 1.
januar 2005.

Ved en ændring l ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse I
virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede
kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkost-
ninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til
den ændrede ydelse, I modsat fald Indregnes de Iresultatopgørelsen over
den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.

Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene idet
omfang, det modsvarer ikke-Indregnede aktuarmæssige tab, fremtidige
tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede fremtidige
indbetalinger til ordningen.

Andre langfristede personaleydelser indregnes tilsvarende ved anvendelse
af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridormetoden.

Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks Iresultat-
opgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet
Jubilæumsgratialer.

072 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

 

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdien af
det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

l efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen
mellem provenuet og den nominelle værdi Indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle amkostninger over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasing-
forpligtelse på finansielle teasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris
og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke
leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende
service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.

Øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets
forskydning Hikvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og
slutning.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virk-
somheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte
virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for
ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt
ændring | driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger øg betalt sel-
skabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede
gældsforpligtelser, hvori kortfristet bankgæld Ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra Investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og
salg af virksomheder samt køb og salg af immaterielle, materielle og andre
langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder
vises separat.

Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide trans-
aktioner.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansleringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller
sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet
hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af
egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som beta-
ling af renter og afdrag på gæld.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og kortfri-
stet bankgæld.

Aktiver og kortfristet gæld, der i pengestrømsopgørelsen medtages som
likvide beholdninger, er dem, der indgår i koncernens cash management.

 

 

 

Ordliste

 

Regnskabsrelaterede nøgletal
Bruttomargin (%): Bruttoresultat i procent af omsætning.

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%): Resultat af primær drift efter
skat (effektiv skattesats) I procent af gennemsnitlige materielle og Immateri-
elle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus ikke-rentebærende
forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Forrentning af egenkapitalen (%): Årets resultat efter skat divideret med
gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital
ultimo.

Nettoarbejdskapital (NWC): Varebeholdninger, tilgodehavender, øvrige
driftsmæssige omsætningsaktiver minus leverandørgæld og andre gælds-
forpligtelser og øvrige driftsmæssige kortfristede forpligtelser

Nettorentebærende gæld/EBITDA: Nettorentebærende gæld divideret
med resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA).

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin): Resultat før afskrivnin-
ger, andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat i
procent af omsætning.

Overskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat I assoclerede
virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver I alt.

 

Aktierelaterede nøgletal

Resultat pr. aktle (EPS): Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal
udestående aktler.

Indre værdi pr. aktie: Egenkapital ultimo divideret med antal aktier ultimo.

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX
Copenhagen divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen
divideret med årets resultat pr, aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret
med gennemsnitligt antal aktier,

Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.

Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.

 

Terminologi i anvendt regnskabspraksis

iERS: International Financial Reporting Standards
IAS; International Accounting Standards

IASB: International Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/
Standing Interpretations Committee

 

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2012 | 073

 

1303266EogSN91436

 

2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række regn-
skabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for Indregning og
måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste regnskabsmæs-
sige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens regnskabspraksis er
detaljeret beskrevet I note 1 til koncernregnskabet.

Vestas reviderede/korrigerede i anden halvdel af 2012 sine bankfaciliteter
efter at have udskudt test af aftalerne i forbindelse med aflæggelse af regn-
skabet for første halvår af 2012. I løbet af efteråret 201 2 foretog Vestas
en grundig gennemgang af selskabets fremtidige finansieringsbehov i
henhold til. den nye forretningsmodel. Gennemgangen viste, at med den nye
operationelle forretningsmodel vil Vestas i årene fremover blive I stand til

at nedbringe sin gæld. Det er derfor ledelsens vurdering, at den korrigerede
bankaftale vil sikre, at selskabet! 2013 vil have adgang til tilstrækkelig
kapital. Bankaftalen er betinget af, at selskabet hvert kvartal når visse nøg-
letal (covenants), hvis bankerne fortsat skal stille kapital til rådighed. Det er
på baggrund af selskabets udsigter og forventninger i forhold til fremtidige
resultater ledelsens vurdering, at lånefaciliteterne vil være til rådighed I hele
2013. Afvigelser fra budgetterne vil i sagens natur ændre dette,

For yderligere detaljer om bankaftalen henvises til note 38.

Væsentlige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbindelse
med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk I høj grad er Individuelt
tilpasset (turnkey projekter), Indregnes omsætningen vedrørende projekter
under udførelse i henhold til produktionskriterlet, svarende till salgsværdien
af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke
kvalificerer til indregning I henhold til produktionskriteriet (supply-only and
supply-and-Installation projekter), indregnes den samlede omsætning først
på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncernens
indregning af omsætning og dermed indtjening I forhold til det forventede.

Væsentlige skøn
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser
kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer,

som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i
sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuld-
stændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder
kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som
kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for
Vestas-koncernen er omtalt i ledelsesberetningen, side 31-34, og I noterne
til koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af
ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af
ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Garantihensættelser

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponent-
fejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med
ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse
tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperlode og de speci-
fikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens service-
ydelser tilkøbt ud over standardgaranti Indgår under forudbetalinger fra kunder.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte
møller som følge af typefejl mv, og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet
har en garantiforpligtelse, Sådanne hensættelser vil også omfatte møller
solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere, Herudover skal
understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl mv. kan
føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvir-

074 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

ket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsamkostninger
og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 15-20 pct. at vedrøre regu-
leringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejt mv. Heri indgår
omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte møller, kommercielle
forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Samlet er der i 2012 foretaget garantihensættelser på EUR 148 mio. sva-
rende til 2,1 pct. af koncernens omsætning.

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produkt-
risici, se ledelsesberetningen side 22 samt note 24 til koncernregnskabet.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige forhand-
linger med underleverandører om kompensation. Kompensationen fra under-
leverandører indregnes, når der er indgået skriftlig aftale med leverandøren.

Den regnskabsmæssige værd! af garantihensættelser udgør pr. 31. decem-
ber 2012 EUR 274 mio. (2011: EUR 249 mio.).

Værdiførringelse af aktiver

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes
de dele af virksomheden (operationelle segmenter), som knytter sig hertil,
vil være I stand tilat generere tilstrækkelige positive nettopengestrømme i
fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, varemærker med ikke-defi-
nerbar levetid samt øvrige nettoaktiver I den pågældende virksomhed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter

og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for efter-
følgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, EBIT, fremtidige
anlægsinvesteringer samt vækstforventninger for årene efter. Budgetter og
forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på konkrete fremtidige
forretningsmæssige tiltag, hvor! risici de væsentiige parametre er vurderet
og Indregnet i de fremtidige forventede frie pengestrømme. Fremskrivninger
efter de kommende fem år er baseret på generelle forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er
før skat og afspejler den risikofrie rente I de enkelte geografiske segmenter.
Egenkapitalandelen forventes at forblive høj i relation til koncernens frem-
tidige kapitalstruktur.

For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver, se note
13 til køncernregnskabet.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31, december 2012
EUR 216 mio. (2011: EUR 320 mio.)

Udviklingsprojekter

Færdiggjørte udviklingsprojekter gennemgås årligt for Indikatorer for
nedskrivningsbehov. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret,
foretages en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For igang-
værende udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig nedskrivnings-
test. Nedskrivningstesten udarbejdes på baggrund af forskellige faktorer,
herunder projektets anvendelse i fremtiden, nutidsværdien af den forventede
fremtidige indtjening samt rente og risici.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr.31. december
2012 EUR 736 mio. (2011: EUR 833 mio.).

Materielle anlægsaktiver

Der foretages nedskrivningstest af materielle anlægsaktiver, når begiven-
heder eller forhold indikerer, at der er sket en værdiforringelse af aktiverne.
Kapitalværdien opgøres ved at benytte samme metode som ved nedskriv-
ning af goodwill, Der er derfor samme eventuelle usikkerhed forbundet med
opgørelse af nedskrivningen som der er ved opgørelse af nedskrivning af
gocdwill.

Eee En

 

 

Der er 1 2012 indregnet et tab ved værdiforringelse på EUR 362 mio. på
materielle anlægsaktiver. Der henvises til note 14 I koncernregnskabet for
nærmere beskrivelse af værditabet.

Udskudt skat

Vestas-koncernen Indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatte-
værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt
ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig
fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst. Vurdering fore-
tages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende
år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.

Vurderingen i 2012 resulterede i en nedskrivning af skatteaktivet med EUR
377 mio.(2011: EUR Om), som følge af at skatteunderskuddene ikke forven-
tes udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 146 mio. (2011:
EUR 333 mio), hvoraf EUR 38 mio. (2011: EUR 115 mio.) relaterer til
fremførbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes EUR 0 mio.
(2011: EUR O mlo.) realiseret inden for 12 måneder, og EUR 38 mio. (2011:
EUR 115 mio.) forventes realiseret senere end 12 måneder efter balance-
dagen. Værdien af ikke-indregnede skatteaktiver (primært skattemæssige
underskud til fremførsel) udgør [alt EUR 422 mio. (2011: EUR 32 mio), som
Ikke forventes udnyttet Inden for en overskuelig fremtid,

For en yderligere beskrivelse af koncernens skatteaktiver og nedskrivninger I
2012, se note 16 til koncernregnskabet.

Langfristede aktiver bestemt for salg

Langfristede aktiver bestemt før salg måles til den laveste af den regnskabs-
mæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Værdi-
fastsættelsen baseres på markedsindikatorer for dagsværdien. Aktiverne
forventes solgt Inden for et år.

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2012 1075

 

1303266EogSN91437

 

3 Segmentoplysninger

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Intern omsætning omfatter intern samhandel, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.

2) Service EBIT på 81mfo. er efter allokering af fællesamkostninger på EUR 66 mio. EBIT før allokering af fællesomkostninger, fordelt efter
omsætning, udgør EUR 147 mio.

3) Nedskrivninger fra andre segmenter udgør EUR 97 mio,

Ekstern omsætning, der er fordelt på individuelle lande, Indeholder alle lande med en ekstern omsætning, der udgør over
10 pct. af koncernens samlede eksterne omsætning.

Ingen enkelt kunde udgør over 10 pct. af den samlede eksterne omsætning i 2012 og 2011. Langfristede aktiver placeret I
andre lande overstiger enkeltvis ikke 10 pct. af koncernens samlede langfristede aktiver.

Europa og Nord- og Åslen og "Rappofterings:
2012 Afcika Sydamerika Oceanien Produktions- pligtige i
mio. EUR salgsenheder salgsenheder salgsenheder enheder Serviceaktivltet i
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 3.213 2.281 804 O -
Service - - - - 886
Andet 12 o 0 20 0 i
Ekstern omsætning I alt 3,225 2.281 804 20 886
Intern omsætning!” 522 58 26 4,730 o
Segmentomsætning I alt 3.747 2.339 830 4.750 886
Segmentresultat af primær drift (EBIT) i alt? 29 (70) (62) (139) 81
Finansielle poster (netto) 13 (18) (3) 48 - il
ANDRE SEGMENTPOSTER |. TT
Afskrivninger 10 7 8 149 8 . 11: 1827 i
Nedskrivninger (indregnet I resultatopgørelsenP] 1 84 29 360 o H 474
Nedskrivninger (indregnet I egenkapital) 0 0 o 0 0 » d
Tilbageførsel af nedskrivninger ' ER
(indregnet I resultatopgørelsen) o 0 o 0 0 0 i
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet I egenkapital) 0 Q 0 0 o
Garantihensættelse for året 2 1 0 0 o
Aktiebaseret vederlæggelse 14 o 0 0 0 i
Tilgang af materielle og Immaterlelle aktiver 9 13 3 98 8
Tilgang til investeringer i associerede virksomheder 0 0 0 0 0
Investeringer i associerede virksomheder 0 0 0 0 O
Langfristede aktiver i
(eksklusive udskudt skat, penstoner mv.) 91 25 27 892 13
Langfristede aktiver bestemt til salg
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) o o O 131 Q
Segmentaktiver 1.592 970 473 1.542 13 i
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:
USA - 1.413 - - - |
Tyskland 942 - - - -
Ekstern omsætning i Danmark i
Ekstern omsætning uden for Danmark

USA Kina Andre i

Langfristede aktiver placeret I Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - - ”
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 227 218 412 i

076 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

 

 

 

3 Segmentoplysninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Nord- og Åslen og

2011 Afrika Sydamerika Oceanien Produktions-
mio. EUR salgsenheder salgsenheder salgsenheder enheder Serviceaktivitet
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 2.585 1.911 619 O -
Service - - - ” 705
Andet 1 o 2 13 O
Ekstern omsætning i alt 2.586 1.911 621 13 705
Intern omsætning? 359 71 34 4.176 0
Segmentomsætning I alt 2.945 1.982 655 4.189 705
Segmentresultat af primær drift (EBIT) Halt 40 (84) (146) 109 42
Finansielle poster (netto) (75) (54) (2) (50) -
ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 12 6 15 125 8
Nedskrivninger (indregnet I resultatopgørelsen)? 0 0 o 22 0
Nedskrivninger (indregnet I egenkapital) 0 0o 0 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet I resultatopgørelsen) 0 0 0 0 0
Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet i egenkapital) o 0 o 0 0
Garantihensættelse for året 1 O Q 0 Q
Aktiebaseret vederlæggelse 9 0 0 0 0
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 24 11 8 241 6
Tilgang til investeringer i associerede virksomheder 0 0 0 o 0
Investeringer i associerede virksomheder 3 O 0 o Q
Langfrølstede aktiver
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 120 19 38 1.378 13
Langfristede aktiver bestemt til salg
(eksklusive udskudt skat, pensløner mv.)
Segmentaktiver 2,018 977 674 2.387 13
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:
USA - 1.705 - - .
Tyskland 839 - - - -
Ekstern omsætning I Danmark
Ekstern omsætning uden for Danmark

USA Kina Andre
Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - - -
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensloner mv.) 497 288 518

 

 

 

1) Intern omsætning omfatter intern samhandel, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.
2) Service EBIT på 42 mio. er efter allokering af fællesomkostninger på EUR 68 mio. EBIT før allokering af fællesomkostninger udgør EUR 110 mio.

3) Nedskrivninger fra andre segmenter udgør EUR O mio.

Koncernregnskab - Vestas årsrapport 2012 1077

 

 

1303266EogSN91438

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3 Segmentoplysninger (fortsat) i
mio. EUR 2011
AFSTEMNING
EBIT for rapporteringspligtige segmenter (39)
EBIT for alle andre operationelle segmenter! (21)
EBIT jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet (60)
Segmentomsætning for rapporteringspligtige segmenter 10.476 i
Omsætning for alle andre operationelle segmenter 396
Eliminering af intern omsætning (5.036)
Omsætning jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 5.836 i
Aktiver for rapporteringspligtige segmenter 6.069
Aktiver for alle andre operationelle segmenter 3.502
Eliminering (1.882) i
Aktiver jf, balancen for koncernregnskabet 7.689
1) Inklusive moderselskabets omsætning (service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber I koncernen) fratrukket omkostninger relateret
til Vestas Technology R&D og koncernstabsfunktioner.
4 Omsætning
mio. EUR 2011 i
Salg af vindmøller og vindkraftværker 5,115
Salg af service 705
Andet 16
5.836
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af prøduktionskriterlet (turnkey projekter) 807 i
Omsætning ved brug af leveringskriteriet (supply-only og supply-and-Installation projekter) 4.308
5.115
5 Af-og nedskrivninger i
mio. EUR 2011
Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således: i
Afskrivninger, immaterielle aktiver 128
Nedskrivninger, immaterielle aktiver 0
Afskrivninger, materielle aktiver 205
Nedskrivninger, materielle aktiver 22 i
Avance øg tab på afhændede materielle aktiver 10
365
- og er omkostningsført således: i
Produktionsomkostninger 159
Forsknings- og udviklingsomkostninger 128
Distributionsomkostninger 40
Administrationsomkostninger 16
Særlige poster 22
365 I
078 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab i

 

 

6 Personaleomkostninger

 

mio. EUR

Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og gager mv.

Aktiebaseret aflønning

Penslonsordninger

Andre udgifter til social sikring

 

 

  
 

Ud af personaleomkostninger er EUR 707 mio. (2011: EUR 733 mio.) omkostningsført under produktionsomkostninger,
og EUR 450 mio. (2011: EUR 482 mio.) er omkostningsført under forskning- og udviklingsomkostninger, distributions-
omkostninger samt adminlstrationsomkostninger, og EUR 119 mio. er omkostningsført under særilge poster (2011: EUR 0
mio.). Beføbet består af fratrædelsesgodtgørelse, der hidrører omstruktureringer, der har resulteret i et væsentligt lavere antal
medarbejdere.

Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar

 

Direktion
Lønninger og gager mv.
Aktiebaseret aflønning

 

Direktionen blev udvidet! 2012, og Vestas-regeringen nedlagt. Fratrædelsesgodtgørelse til den tidligere direktion udgjorde
EUR 0,5 mio, (2011: EUR O mio.),

Bestyrelsen og direktionen er Ikke omfattet af penslonsordninger.

Gennemsnitilgt antal beskæftigede medarbejdere
Antal medarbejdere, ultimo

 

7 Forsknings- og udviklingsomkostninger

 

 

 

mio, EUR 2011

Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således:

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger 402

Aktiverede udviklingsprøjekter (302)

Afskrivninger på udviklingsprojekter 103

Nedskrivninger på udviklingsprojekter 0
203

 

 

1303266EogSN91439

Koncemregnskab- Vestas årsrapport 2012 | 079

 

8 Særlige poster

10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR Note 2011
Nedskrivninger af immaterlelle aktiver 13 0
Nedskrivninger af materlelle aktiver 22
Nedskrivninger af materielle aktiver bestemt til salg 0
Nedskrivning af varebeholdninger 0o
Personaleomkostninger 0
Ophørte forpligtelser (leasing, leje mv.) 0
Konsulenter/Eksterne rådgivere o
Andre omstruktureringsomkostninger 0
22
Finansielle indtægter
mio. EUR 2011
Valutakursreguleringer 0
Indlån og tilgodehavender:
- Renteindtægter 21
- Øvrige finansielle indtægter 1
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 4
26
Finansielle omkostninger
mio. EUR 2011
Valutakursreguleringer 56
Finanslelle forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris:
- Renteomkostninger 53
- Øvrige finansielle omkostninger 7
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 4
120

 

 

12012 blev låneomkostninger på EUR 1 mio, (2011: EUR 10 mio.) aktiveret som en del af materlelle aktiver og

udviklingsprojekter tilenrente på 3,1 pct. (2011: 3,3 pct).

080 | Vestas årsrapport 2012 - Koncernregnskab

 

 

11 Selskabsskat

 

mio. EUR

Aktuel skat af årets resultat

Udskudt skat af årets resultat

Skat af årets resultat

Ændring i selskabsskatteprocent
Regulering vedrørende tidligere år (netto)
Selskabsskat iresultatopgørelsen

Skat af totalindkomstposter vedrørende udskudt skat
Skat af totalindkomstposter

Årets skat ialt

Opgørelse af effektiv skatteprocent:
Selskabsskattesats i Danmark
Regutering vedrørende tidligere år
Afvigelse I udenlandske dattervirksomheders skattesats I forhold til dansk skattesats (netto)
Ikke-fradragsberettigede omkostninger

ikke-skattepligtige Indtægter

Skat af særlige poster

Nedskrivning af skatteaktiver

Effektiv skatteprocent

    

12012 blev skatteprøcenten (35) mod (8) pct. 1. 2011. Udviktingen I skatteprocenten skyldes især nedskrivning af
skatteaktiveri 2012,

12 Resultat pr. aktie (EPS)

 

 

 

 

2011
Årets resultat (mio. EUR) (166)
Gennemsnitligt antal aktier 203.704.103
Gennemsnitligt antal egne aktler (1.260,197)
Udvandet gennemsnitligt antal aktier omløb 202.443.906
Resultat pr. aktie (EPS) (0,82)
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (0,82)

 

 

For information om antal aktier anvendt til beregning af resultat pr. aktie (EPS), se note 23 til koncernregnskabet.

1303266EogSN91440

Koncernregnskab- Vestas årsrapport 2012 |081

13 Immaterielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

Færdiggjorte Udviklings-
2012 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse
Kostpris 1. Januar 320 873 164 256 -
Valutakursreguleringer 0 (3) (1) (1) |
Tilgang 0 0 8 161 .
Afgang 0 (71) (3) (17).
Overført o 148 0 (148) 5
Kostpris 31. december 320 947 168 251
Af- og nedskrivninger 1. Januar 0 296 74 0
Valutakursreguleringer 0 (2) 0 0
Årets afskrivninger o 191 30 0
Årets nedskrivninger 104 48 3 17 .::
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang o (71) (3) (17) ”
Af- og nedskrivninger 31. december 104 462 104 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 216 485 64 251
Heraf internt opbyggede aktiver Q 485 63 251
Afskrives over 3-5 år 5 år

 

 

Nedskrivning af udviklingsprojekter vedrører omstruktureringsaktiviteter i 2012. I software indgår igangværende it-projekter
med en samfet værdi på EUR 1 mio. pr. 31. december 2012.

 

 

 

 

 

 

 

Færdiggjorte Udviklings-
2011 udviklings- projekter under
mlo, EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 361 137 457 1.275
Valutakursreguleringer Q 1 1 2 4
Tilgang 0 16 26 302 344
Afgang o (4) 0 (6) (10)
Overført Oo 499 0 (499) 0
Kostpris 31. december 320 873 164 256 1.613
Af- og nedskrivninger 1. januar 0 192 49 0 241
Valutakursreguleringer 0 1 0 0 1
Årets afskrivninger o 103 25 0 128
Årets nedskrivninger 0 o o 0 o
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 O o 0 (9)
Af-og nedskrivninger 31. december O 296 74 0 370
Regnskabsmæssig værdi 31. december 320 577 90 256 1.243
Heraf internt opbyggede aktiver Q 561 88 256 905
Afskrives over 3-5 år 5år

 

I software indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 9 mio. pr. 31. december 2011.

082 | Vestas årsrapport 2012 -Koncermregnskab

 

 

 

13 Immaterielle aktiver (fortsat)

Goodwill

Ledelsen har pr. 31. december 2012 afsluttet en nedskrivningstest af den
regnskabsmæssige værdi af goodwill. Nedskrivningstesten er foretaget i
fjerde kvartal på basis af de af bestyrelsen og direktionen godkendte bud-
getter og forretningsplaner samt øvrige forudsætninger med de efter IAS 36
fornødne tilpasninger.

Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill i Vestas-koncer-
nen er fremkommet I forbindelse med fusionen mellem Vestas Wind Systems
A/S og NEG Micon A/S I 2004, hvor Vestas overtog NEG Micon A/S.

Med henblik på nedskrivningstesten er den regnskabsmæssige værdi af
goodwill pr. 1. januar 2004 samt goodwill fra efterfølgende opkøb blevet
fordelt på de operationelle segmenter Europa og Afrika, Amerika samt Asien.
Pr. 31. december 2011 udgjorde goodwill for de tre segmenter henholdsvis
EUR 229 mio., EUR 84 mio. og EUR 7 mio.

Den udførte nedskrivningstest resulterede i et tab ved værdiforringelse på
EUR 104 mio,, hvoraf EUR 84 mio, kan henføres til Amerika. Som følge af de
nuværende markedsforhold og de forsigtige forventninger til udviklingen på
det amerikanske marked er forretningsplaner og forventninger til fremtidig
vækst blevet korrigeret. Opgørelsen af værditabet er baseret på kapital-
værdien. Den kapitaliseringsfaktor, der benyttes ved opgørelse af kapital-
værdien, er 10,6 pct. efter skat, og pengestrømmene er baseret på en vækst!
terminalperloden på 2 pct.

Efter Indregning af værditabet bliver al goodwill tildelt segmentet Europa og
Afrika.

Ved udførelse af nedskrivningstesten vil genindvindingsværdien (kapital-
værdien), der er opgjort som tilbagediskonteret værdi af forventede frem-
tidige pengestrømme, blive sammenholdt med den regnskabsmæssige
værdi af det operationelle segment.

Den kapitaliseringsfaktor, der er brugt ved opgørelse af genindvindingsvær-
dlen er før skat og udgør 12,4 pct. (2011: 19,1 pct.). Kapitaliseringsfaktoren
afspejler den risikofrie rente og den relaterede risiko I Europa og Afrika
segmentet.

Forventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forretnings-
planer for de kommende fem år. De væsentligste parametre er omsætning,
EBIT, pengebindinger I arbejdskapital, Igangværende og kontraktuelle inve-
steringer samt vækstforudsætninger.

Væksten i omsætningen i perioden 2009-2012 udgjorde i gennemsnit
G pct. pr. år.

Vækstraten anvendt I værdiforringelsestesten for årene efter 2017 er 2 pct,
der dog af forsigtighedshensyn er lavere end den forventede vækstrate i
samme perlode.

Den 31.december 2012 udgjorde arbejdskapitalen 3 pct. af årets omsæt-
ning. | perioden 2008-2012 bevægede arbejdskapitalen I pct. af omsæt-
ningen sig fra (1) til 3 pct, se hoved-og nøgletal for koncernen for udviklingen
Enettoarbejdskapital i perioden,

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på
Vestas' nuværende, igangværende samt kontraktuelle Investeringer, hvori
risici | de væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige for-
ventede pengestrømme, Fremskrivninger før år seks og fremefter er baseret
på generelle forventninger til markedet og risici.

Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle
vækstforventninger i de pågældende segmenter.

Pr. 31.december 2012 udgjorde genindvindingsværdien sammenholdt
med den bogførte værdi for det operationelle segment Europa og Afrika
henholdsvis EUR 1.572 mio. og EUR 1,484 mio. For 2011 udgjorde gen-
indvindingsværdien sammenholdt med den bogførte værdi for segmenterne
Europa og Afrika, Amerika og Aslen henholdsvis EUR 2,010 mio. og EUR
1,826 mio, EUR 1.207 mio. og EUR 737 mio, og EUR 583 mio. og EUR 505
mio. Mulige ændringer i de grundlæggende forudsætninger kan medføre, at
den regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsvær-
dieni et segment.

Udviklingsprojekter

Indregnede færdiggjorte udviklingsproJekter og udviklingsprojekter under
udførelse omfatter udvikling og test af nye vindmøller. De nye vindmøller for-
ventes at medføre konkurrencefordele og dermed en styrkelse af koncernens
markedsposition.

Værdien af de indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med den
forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper. I 2012 er der indregnet
en nedskrivning på EUR 65 mio. Nedskrivningen, hvoraf EUR 61 mio. er Inde-
holdt i særlige poster, relaterer sig til ophørte projekter I forbindelse med
restruktureringen.

Software

Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser og
egenudvikling. Værdien af det indregnede software er sammenholdt med
den forventede nytteværdi, Nedskrivningen af software 2012 relaterer
sig til ophørte software-projekter I forbindelse med restruktureringen og er
indregnet under særilge poster iresultatopgørelsen. Værdien af indregnet
software uden for Europa anses for værende uvæsentlig.

Koncernregnskab: Vestas årsrapport 2012 | 083

1303266EogSN91441

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14 Materielle aktiver i
Produktions- — Andre anlæg, Materielle
2012 Grunde og anlæg og driftsmaterlel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner oginventar under udførelse
Kostpris 1. januar 1.268 663 722 165 =
Valutakursreguleringer (8) (1) (4) (1) 4
Tilgang 21 16 101 29
Afgang (26) (30) (83) (2) i
Overført 16 48 63 (127)
Overført til aktiver bestemt til salg (180) (197) (60) (1)
Kostpris 31. december 1.091 499 739 63 i
Af- og nedskrivninger 1. januar 248 276 396 Q
Valutakursreguleringer (1) 0 (4) 0
Årets afskrivninger 47 60 134 o
Årets nedskrivninger 112 141 109 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (19) (18) (60) 0
Overført o (1) 1 0
Overført til aktiver bestemt til salg (81) (179) (55) O i
Af-ognedskrivninger 31. december 306 279 521 o
Regnskabsmæssig værdi 31.december 785 220 218 63 i
Afskrives over 20-40 år 3-10 år 3-5 år
Produktions- …… Andre anlæg, Materlelle
2011 Grunde og anlæg og driftsmateriel — anlægsaktiver i
mio. EUR bygninger maskiner oginventar  underudførelse lalt
Kostpris 1. januar 1.056 548 563 285 2.452
Valutakursreguleringer 24 14 9 5 52
Tilgang 8 72 100 226 406 i
Afgang (5) (48) (38) (1) (92)
Overført 185 77 88 (350) 0
Kostpris 31. december 1.268 663 722 165 2.818 i
Af- og nedskrivninger 1. Januar 189 244 315 0 748
Valutakursreguleringer 5 5 8 0 18
Årets afskrivninger 45 55 105 0 205
Årets nedskrivninger 11 8 3 Q 22
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang o (45) (28) 0 (73)
Overført (2) 9 (7) 0 o
Af- og nedskrivninger 31. december 248 276 396 o 920
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1.020 387 326 165 1.898
Afskrives over 20-40 år 3-10 år 3-5 år i
Nedskrivninger af materielle aktiver omfatter bl.a. salg af tårnfabrikken I Varde. i
084 | Vestas årsrapport 2012 -Koncernregnskab i

 

 

14

15

 

Materielle aktiver (fortsat)

Som beskrevet I note 13, har de nuværende markedsforhold I USA medført reviderede forretningsptaner og reducerede
vækstforventninger. Som konsekvens heraf har koncernen foretaget en nedskrivningstest på langfristede aktiver med
tilknytning til USA, Herudover har Vestas truffet andre beslutninger relateret til restrukturering, som også har medført
nedskrivninger, Dette har resulteret i en nedskrivning på ialt EUR 177 mio, som specificeret nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR

Grunde og bygninger 54
Produktionsanlæg og maskiner 38
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 85
lalt 177
Aktiverne vurderet til kapitalværdi er en del af produktionssegmentet. Grundlaget for at beregne nedskrivningen var

kapitalværdi med en anvendt diskonteringsfaktor før skat på 14,4 pct. Der var ingen Indikationer på nedskrivningsbehov I

2011.

Som beskrevet I note 21 er en nedskrivning på EUR 182 mio. indregnet vedrørende beslutningen om at afhænde fabrikker.

Kapitalandele i associerede virksomheder

mio, EUR 2011
Kostpris 1. januar 5
Valutakursreguleringer 0
Tilgang 1
Afgang 0
Afgang ved virksomhedssalg (2)
Kostpris 31. december 4
Værdireguleringer 1. januar (1)
Valutakursreguleringer 0
Andel af resultat 1
Udbytte (9)
Afgang O
Værdireguleringer 31. december o
Regnskabsmæssig værdi 31. december 4

 

 

Kancernregnskab - Vestas årsrapport 2012 | 085

1303266EogSN91442

 

16 Udskudt skat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2011
Udskudt skat 1. januar (netto) 218
Valutakursreguleringer (1)
Udskudt skat på årets resultat 78
Regulering vedrørende tidligere år 17
Ændring I selskabsskatteprocent 1
Skat af totalindkomstbevægelser 8
Udskudt skat 31. december (netto) 321
Skatteværd! af fremførbare underskud (netto) 115
Immaterielle aktiver (76)
Materlelle aktiver 78
Kortfristede aktiver 125
Hensatte forpligtelser 93
Genbeskatningssaldo for underskud I udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning (23)
Skattegodtgørelse 11
Nedskrivning af skatteaktiver (45)
Andet 55
Udskudte skatteaktiver 333
Immaterielle aktiver o
Materielle aktiver 11
Kortfristede aktiver 0
Hensatte forpligtelser o
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning 0
Andet 1
Hensættelser til udskudt skat 12
321

Udskudt skatteaktiv 31. december (netto)

 

Der foretages Ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet Indtjening i dattervirksomheder, da koncernen selv
er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR O mio. for 2012 (2011: EUR 0 mio.)

Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer Indkomst, som sandsynligvis
vil blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er bl.a. foretaget under hensyntagen til de seneste års udnyttelse af fremførbare
underskud samt forventninger til de kommende år. De Indregnede udskudte skatteaktiver vedrører primært lande, hvor der Ikke
ertidsmæssige begrænsninger.

Der er tidsbegrænsninger på nagle af de fremførbare underskud, EUR 24 mio. (2011: EUR 21 mio.), men de forventes at kunne
bruges Inden for tre år.

På baggrund af den faldende indtjening og det mere konservative syn på fremtidens marked, er den forventede skattemæssige
indtjening blevet reduc