Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ERHVERVSSTYRELSEN
MVA RL TS
29 APR. Så ØRESUNDSBRON?
Ekspeditionen
Til Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
29 apr. 2013
Årsrapport
Øresundsbro Konsortiet 2012
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Q c 2013
Dirigent
Staffan Brunde
General Counselj
1304306EogSN27240
Årsrapport 2012
Øresundsbro Konsortiet
1304306EogSN27241
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes 50 procent af A/S
Øresund og 50 procent af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes
af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den
svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Øresundsbro Konsortiets ejerforhold og formål er nærmere beskrevet i aftalen fra 1991
mellem den danske og den svenske regering samt i konsortieaftalen mellem SVEDAB AB og
A!S Øresund, som er godkendt af begge stater.
Vores opgave
Vores opgave er at eje og drive Øresundsbron. Lånene til forbindelsen og landanlæggene
skal betales tilbage med indtægter fra Øresundsbron, først og fremmest fra vejtrafikken.
Indtægten fra jernbanetrafikken påvirkes ikke af trafikvolumen, men reguleres årligt efter
prisudviklingen. Derfor er vores vigtigste opgave at sikre en fortsat sund forretning bygget på
stigende indtægter fra vejtrafikken og understøttet af omkostningseffektiv drift, vedligehold,
markedsføring og finansiering.
Vi arbejder for at fremme en positiv udvikling af den samlede trafik over Øresundsbron.
Motorvej og jernbane er begge redskaber til den integration, som vi og vores ejere ønsker.
Trængsel på broen morgen og aften, miljøaspekter og vores ejeres investeringer i en
velfungerende jernbanetrafik betyder, at vi ser motorvej og jernbane over Øresund som en
helhed.
Vores vision og forretningsidé
Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som er attraktivt at besøge eller
bo og arbejde i.
Vores forretningsidé er, at Øresundsbron dagligt bygger nye broer — økonomisk, kulturelt og
mentalt.
Øresundsbron skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.
Årsrapport 2012
Bestyrelsen og den administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet afgiver hermed
årsrapport for regnskabsåret 2012.
Alle beløb angives i millioner danske kroner (mio. DKK) med mindre andet oplyses. Forskelle
som følge af afrunding kan forekomme.
Indhold
Beretning
Øresundsbron er markedsledende for al biltrafik over Øresund 4
Femårsoversigt 5
2012 i overblik 6
51 procent af fragtmarkedet 7
Høj tilgængelighed og sikkerhed 8
Vejindtægterne steg med 39 millioner kroner 9
Økonomiske mål for 2013 11
Finansiering 12
Finansielle risici 14
Rentabilitet 16
Risikostyring og kontrol 17
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling 19
Virksomhedens ledelse 20
Bestyrelsen 22
Ledelsesgruppen 23
Resultatopgørelse ' 24 AQ
Balance 25 ae
Egenkapitalopgørelse 27 "y
Pengestrømsopgørelse 28 SD
Noter til årsrapporten 29 nm
Ledelsespåtegning 66 O
Den uafhængige revisors påtegning 67 re
Finansiel ordliste 69 æ
w
O
om
rr
Øresundsbron er markedsledende for al biltrafik over
Øresund
Vi fortsætter med at forbedre resultatet trods den finansielle uro i Europa og den økonomiske
afmatning i Danmark og Sverige. Samtidig kan vi konstatere, at Øresundsbron takket være
en vedblivende stigning i lastbiltrafikken nu er markedsledende for al biltrafik over Øresund.
Overskuddet (før værdiregulering) steg i 2012 med 96 millioner DKK til 371 millioner DKK.
Vejindtægterne steg og renteomkostningerne faldt. Dermed opfylder vi det økonomiske mål
for 2012 om at opnå en fortsat positiv udvikling i resultatet trods afmatningen i
trafikudviklingen.
I løbet af 2012 faldt den samlede trafik med 3,4 procent, først og fremmest på grund af
faldende pendling. Lastbiltrafikken steg for tredje år i træk, og Øresundsbron har nu 51
procent af lastbiltrafikken over Øresund.
Fritidstrafikken med BroPas udviklede sig også positivt. Antallet af kunder med BroPas steg i
2012 fra 242.000 til 272.000, hvilket er noget over målet. I efteråret 2012 indførte vi
smuttursrabatten med BroPas i perioder med begrænset trafik, hvilket medvirkede til den
stigende fritidstrafik.
Vi forventer, at den positive udvikling i fragt- og fritidstrafikken fortsætter i 2013. Håbet er, at
fordelsprogrammet Club Øresundsbron får svenskere og danskere til at rejse over Øresund
endnu oftere.
Karin Starrin, bestyrelsesformand
Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør
Femårsoversigt
Millioner DKK (med mindre andet angives)
Trafik
Antal køretøjer per døgn (gennemsnit)
Antal aftalekunder 31/12 (afrundet)
Gennemsnitspris for personbiler (DKK inklusiv moms)
Trafikvolumen på jernbane (millioner passagerer)"
"Trafikstyrelsen har ændret opgørelsesmetode og derfor er disse tal
annorledes end de tidligere publicerede.
Resultat
Nettoomsætning
Resultat af primær drift
Nettofinansieringsomkostninger
Årets resultat før værdireguleringer
Værdiregulering af finansielle poster, netto
Årets resultat
Balance
Balancesum
Vej- og jernbaneanlæg
Øvrige anlægsaktiver
Investering i materielle anlægsaktiver
Egenkapital
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Rentebærende nettogæld
(eksklusiv forandring af markedsværdi) ”
Finansielle nøgletal
Realrente før forandring af markedsværdi
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
(EBITDA) i procent af nettoomsætning
Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster
(EBIT) i procent af nettoomsætning
Rentedækningsgrad
Afkastningsgrad
Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg
Personale
Antal ansatte ved periodens slutning
— heraf kvinder
— heraf mænd
Sygefravær i procent
2012
18.486
295.000
162
11,0
1.597
1.046
-675
371
-292
79
20.219
16.208
121
69
4.082
21.349
17.446
1,5
82,0
65,5
1,94
5,1
6,4
180
92
88
5,0
2011
19.146
280.000
156
10,4
1.545
999
-724
275
-1.341
-1.066
18.898
16.395
128
81
4.161
22.412
17.781
1,2
81,4
64,7
1,74
5,2
6,0
181
95
86
4,4
2010 2009 2008
19.388 19.462 19.367
242.000 213.000 173.000
155 145 143
9,7 95 10,7
1.521 1.445 1.440
933 834 815
-739 -761 -876
194 73 61
-257 -397 -949
63. -324. -1.010
20.835 18.768 19.850
16.594 16.836 17.125
106 92 94
77 53 49
-3.094 -3.032 -2.708
22.039 19.361 18.827
18.061. 18.504. 18.930
1,7 2,8 1,2
81,4 81,5 80,2
614 57,7 56,5
1,70 1,60 1,42
4,4 4,4 4,0
5,5 4,9 4,6
178 178 177
95 93 95
83 85 82
4,3 3,6 3,1
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi. Renter, som
indgår i Øvrige kortfristede fordringer henholdsvis Leverandørgæld og øvrige gældsposter, indgår ikke.
5
1304306EogSN27243
2012 i overblik
Også i 2012 lykkedes det at opnå en forbedring af resultatet trods afmatningen i vejtrafikken.
Resultatet blev et overskud på 371 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er en forbedring
med 96 millioner DKK sammenlignet med 2011. Den vigtigste forklaring er 4 procent højere
indtægter fra vejtrafikken og 7 procent lavere renteudgifter. Dermed opfylder vi det
økonomiske mål for 2012.
Vejtrafikken falder fortsat som konsekvens af finanskrisen og den økonomiske afmatning i
Danmark og Sverige. Først og fremmest bilpendlingen falder. Både fritidstrafikken og
fragttrafikken stiger, og Øresundsbron er nu den vigtigste transportforbindelse mellem
Danmark og Sverige på alle markeder: 81 procent af personbiltrafikken; 51 procent af
lastbiltrafikken; og 67 procent af bustrafikken.
På baggrund af den seneste trafikprognose forventer Øresundsbro Konsortiet, at
virksomhedens gæld vil være betalt tilbage 33 år efter indvielsen af Øresundsbron. I
beregningen indgår udbytte til ejerne fra år 2020.
Der har ikke været væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.
51 procent af fragtmarkedet
Vejtrafikken på Øresundsbron faldt i 2012 til 18.500 køretøjer per døgn. Det er et fald på 3,4
procent sammenlignet med 2011, først og fremmest på grund af faldende pendling.
Lastbiltrafikken steg dog (2,7 procent) for tredje år i træk, og mere end halvdelen af
lastbiltrafikken over Øresund kører nu over Øresundsbron. Markedsandelen er steget fra 28
procent efter indvielsen til 51 procent i dag. Stigningen i 2012 hænger sammen med en tæt
kontakt med både mellemstore og store kunder. Gennemsnitsprisen for lastbiler er steget
med cirka 3 procent i løbet af året.
Pendlingstrafikken faldt med 9 procent. Mange danskere er flyttet fra Malmø-området tilbage
til Danmark p.g.a.udviklingen i boligpriserne i de to lande, og færre svenskere har arbejde i
København som følge af det danske arbejdsmarkeds udvikling. Desuden er den danske
krone blevet mindre værd i forhold til den svenske, hvilket gør det mindre lønsomt at bo i
Sverige og arbejde i Danmark. Bilpendlingen over Øresundsbron påvirkes også af, at det er
blevet mere attraktivt at pendle med toget efter indvielsen af Citytunneln i Malmø.
Den øvrige personbiltrafik er steget med 0,4 procent, takket være en stigning i BroPas-
trafikken på 4 procent, hvilket viser, at både danskere og svenskere er interesserede i at
bruge fritid på den anden side af sundet. Antallet af kunder, som har tegnet en BroPas-aftale
og dermed kører over Øresundsbron for halv pris, er i 2012 steget fra 242.000 til 272.000.
Vejtrafikken på Øresundsbron 2011 og 2012
Personbiler" Lastbiler Busser Total
Trafik per døgn 2011 18.042 981 122 19.146
Trafik per døgn 2012 17.364 1.008 114 18.486
Ændring -3,8 % 2,7% -6,9% -3,4%
Markedsandel 2011” 80,0% 49,7% 66,8 % 77,5%
Markedsandel 2012" 80,6% s51,2% 66,7% 78,1%
Ændring 0,6 % 1,5% -0,1% 0,6 %
” Tallene omfatter også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
== Gælder perioden januar-november.
På jernbanen over Øresundsbron steg antallet af passagerer med 5,2 procent til 11,0
millioner. 13,6 millioner personer kørte i bil over Øresundsbron.
1304306EogSN27244
Høj tilgængelighed og sikkerhed
Sikkerheden på Øresundsbrons motorvej skal være høj og sammenlignelig med tilsvarende
anlæg på land i Sverige og Danmark. Det mål har Øresundsbron opfyldt hidtil. I 2012 indtraf
8 trafikuheld, men ingen med alvorlig personskade. Antallet af trafikuheld med alvorlig
personskade per 10 millioner kørte kilometer (siden broen åbnede) er 0,5 — det er meget lavt
og uændret fra 2011.
Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og bekvem måde på alle tider af døgnet. I
2012 var Øresundsbrons motorvej lukket i sammenlagt 12 timer på grund af vejrforhold,
trafikuheld eller tekniske fejl. Det betyder, at tilgængeligheden var 99,8 procent.
Vejindtægterne steg med 39 millioner kroner
I 2012 steg indtægterne fra vejtrafikken på Øresundsbron til 1.094 millioner DKK. Det er en
stigning på 39 millioner DKK eller 4 procent sammenlignet med 2011. At indtægterne stiger,
mens trafikken falder, har flere forklaringer:
e Den faldende pendling påvirker indtægterne relativt lidt, da pendlerne betaler en lav
gennemsnitspris sammenlignet med andre kunder.
e Øresundsbron har fået 31.000 nye BroPas-kunder, som betaler et årsabonnement.
e Årets prisstigning var på niveau med eller lige over inflationen.
e. Den svenske krone er steget i kurs i forhold til den danske, hvilket øger Øresundsbro
Konsortiets indtægter, som opgøres i DKK.
Indtægterne fra jernbanen er indexregulerede og steg med 12 millioner DKK til 482 millioner
DKK.
Driftomkostningerne på 288 millioner DKK er uændrede fra 2011. Den styrkede svenske
krone har haft negativ effekt på driftomkostningerne, da flertallet af Øresundsbro Konsortiets
entreprenører er svenske firmaer, som betales i SEK, mens Øresundsbro Konsortiet fører
regnskab i DKK.
Resultatet af den primære drift viste en forbedring på 47 millioner DKK til 1.046 millioner
DKK.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 49 millioner DKK til 675 millioner DKK som følge
af de lave renter i Europa og lav svensk inflation.
Sammenlagt giver det et positivt resultat for 2012 på 371 millioner DKK før værdiregulering".
Det er en forbedring med 96 millioner DKK sammenlignet med 2011.
Værdireguleringen” består af en dagsværdieffekt på -157 millioner DKK og en
valutakurseffekt på -135 millioner DKK. Efter værdireguleringen på samlet -292 millioner
DKK blev årets resultat et overskud på 79 millioner DKK.
Den rentebærende nettogæld (eksklusiv værdiregulering) er faldet med 335 millioner DKK til
17.446 millioner DKK.
1304306EogSN27245
Økonomiske nøgletal 2008-2012
2012 2011 2010 2009 2008
Nettoomsætning 1.597. 1.545. 1.521 1.445. 1.441
Resultat af primær drift 1.046 999 933 834 815
Nettofinansieringsomkostninger -675 -724 -739 -761 -876
Resultat før værdiregulering” 371 275 194 73 61
Værdiregulering, netto” -292 -1.341 -257 -397 -949
Årets resultat 79 -1.066 -63 -324 -1.010
Rentebærende nettogæld eksklusiv værdiregulering 31/12 17.446 17.781 18.289 18.504 18.930
Rentebærende nettogæld (markedsværdi) 31/12 20.237 20.418 19.482 19.678 19.662
= Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres
dagsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Den del af værdireguleringen, der
kan tilskrives renteændringer, påvirker dog ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
Udviklingen i virksomhedens økonomi illustreres i nedenstående diagram, der viser
udviklingen i resultatet af primær drift i forhold til nettofinansieringsomkostningerne og
vejtrafikindtægterne i forhold til driftomkostningerne.
Grafik: Resultat af primær drift minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2012.
1400
1200
1000 >
1 i
800 + i
| | ECS Nettofinansieringsomkostninger
x 600 + j i
aA i i i finn Driftsresultat før afskrivninger og
s i i i 3 finansielle poster
E 400 HH | i i !
| ? Å dj —=r5 Bidrag til mindsket nettogæld
| DÅ få LÅ per
200 4 | tal i i
j Ti
i SN | | dl
0 LJ Lj ri i lil, tilt ifl, T r T a
2001 2002/2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
-200 7
-400
Grafik: Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2012.
250
TTT
200
150
-—— Driftsomkostninger
—— Vejtrafikindtægter
50
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
10
Økonomiske mål for 2013
Det økonomiske mål for 2013 er en fortsat positiv udvikling af resultatet trods afmatningen i
trafikvæksten. Målet skal opnås gennem fokus på salg, især til fritidssegmentet, herunder
rekruttering af flere aftalekunder og øgning af kørselsfrekvensen blandt aftalekunder.
Samtidig skal effektiviteten være i fokus.
11
1304306EogsSN27246
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis
Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger en
overordnet finanspolicy og en årlig finansstrategi, der regulerer låntagningen og sætter
grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde finansieringsomkostningerne i
Øresundsbrons levetid lavest muligt under hensyntagen til en acceptabel og af bestyrelsen
vedtaget risiko. Øresundsbro Konsortiet arbejder med samme finansielle risici som andre
selskaber, men har på grund af projektets karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder,
at finansieringsomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, mens
kortsigtede resultatændringer tillægges mindre betydning.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet, er
garanteret solidarisk af den danske og den svenske stat.
Lånebehovet varierer fra år til år, især i takt med behovet for refinansiering af tidligere
optagne lån. Ved indgangen til 2012 forventedes lånebehovet at blive 3,0 milliarder DKK,
men det faktiske lånebehov viste sig at være mindre. Årets låntagning blev cirka 1,8
milliarder DKK, og det blev dækket via 4 transaktioner i SEK. I 2013 forventes lånebehovet
igen at blive cirka 3,0 milliarder DKK.
Øresundsbro Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i tabellen
herunder. Generelt har de faktiske renteomkostninger i 2012 været lavere end i 2011 og på
linje med budgettet for 2012. Det skyldes primært de noget lavere pengemarkedsrenter, der
løbende slår igennem på selskabets renteomkostninger samt en lav svensk inflation, der
påvirker omkostningerne på realrentegælden i SEK.
12
Finansielle nøgletal 2012
Låntagning 2012
Bruttogæld (dagsværdi)
Nettogæld (dagsværdi)
Nettofinansieringsomkostninger
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto
Finansieringsomkostninger totalt
Realrente 2012 (før værdiregulering)
Realrente 1994-2012 (før værdiregulering)
"første låntagning
Grafik: Renteudviklingen i 2012
Millioner DKK
1.816
21.422
20.407
675
157
135
968
Procent per år
3,89
0,90
0,78
5,57
1,5
1,8
Rente førocent]
3
25
13
1304306EogSN27247
Finansielle risici
Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK,
SEK og EUR. Selskabet havde ved indgangen til 2012 en eksponering i SEK på godt 14
procent. Denne er øget til næsten 18 procent og ligger ved udgangen af året over selskabets
sigtepunkt.
Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til
selskabets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen
for en passage over broen som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til
SEK. Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen i DKK.
Øresundsbro Konsortiets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre
finansielle instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i
note 16.
Både de korte og de lange renter i Europa faldt til historisk lave niveauer i 2012. Krisen i
Sydeuropa spredte sig som frygtet til Spanien, og flere andre lande — med Grækenland i
spidsen — havde svært ved at overholde de aftalte mål for underskud, blandt andet på grund
af lavere vækst end ventet. I USA gav præsidentvalget og den såkaldte "financial cliff"
anledning til uro, selv om de økonomiske nøgletal udviklede sig bedre end i Europa.
Centralbankerne på begge sider af Atlanten benyttede sig af stort set alle kendte
instrumenter og introducerede endda et par nye for at bidrage til at redde de skrantende
økonomier.
Øresundsbro Konsortiet har i 2012 kun i mindre omfang udnytte de historisk lave renter, som
fulgte de fortsatte problemer i Sydeuropa. Baggrunden herfor er den store usikkerhed om
varigheden af gældskrisen og den økonomiske lavvækst med deraf følgende usikkerhed om
renteudviklingen.
Porteføljens varighed blev kortere i foråret, men i efteråret blev den ført tilbage til
sigtepunktet og ventes at blive forlænget yderligere næste år. Sigtemærket for varigheden af
den nominelle gæld i 2013 er forlænget noget og ligger på 3,5 år.
Selskabets realrenteeksponering — som fungerer som "hedging” af den langsigtede
inflationsjustering af indtægterne — blev i 2011 forhøjet til cirka 35 procent af nettogælden,
hvilket svarer til sigtepunktet på denne type gæld. Det blev ikke ændret i 2012, og der er
heller ingen væsentlige forandringer på vej i 2013.
Den svenske inflation er faldet markant i 2012, mens den danske inflation fortsat har svært
ved at komme ned på de ønskede 2 procent — blandt andet på grund af energipriserne og
afgiftsstigninger. Øresundsbro Konsortiets forventning er dog fortsat, at inflationen vil falde til
omkring 2 procent, hvilket vil have en positiv effekt på selskabets finansieringsomkostninger.
Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.
14
Med den solidariske garanti fra de danske og svenske stater kan Øresundsbro Konsortiet
opnå lånevilkår på de internationale kapitalmarkeder, som kan sammenlignes med landenes
egen låntagning.
Det er fortsat Øresundsbro Konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest
kreditværdige modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig
forringelse af de finansielle institutioners kreditrating, hvilket også afspejler sig i selskabets
modpartsrisici. For at imødegå de højere kreditrisici, dette alt andet lige ville medføre,
reducerede selskabet i 2009 loftet for placering af overskudslikviditet væsentligt.
Øresundsbro Konsortiet har heller ikke i 2012 tabt penge på finansielle modparters konkurs.
Fra og med 1. januar 2005 har Øresundsbro Konsortiet kun kunnet indgå swaps og lignende
finansielle transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om
sikkerhedsstillelse (CSA-aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps og
lignende til et absolut minimum, hvorfor selskabet ikke har fundet det nødvendigt at ændre
limits på dette område.
En række betydelige ændringer af reglerne for banksektoren gennemføres fra 2013 og de
følgende år. Det påvirker i sidste ende Øresundsbro Konsortiet, da banksektorens stigende
omkostninger flyttes over på kunderne, når de gennemfører finansielle transaktioner. For at
håndtere de stigende omkostninger er Øresundsbro Konsortiet igang med en proces, hvor
blandt andet aftaler om sikkerhedsstillelse gøres mere markedsmæssige. På sigt forventes
alle aktører på de finansielle markeder at blive tvunget til at stille sikkerhed for
markedsværdien af deres derivat-porteføljer til de enkelte banker.
15
1304306EogSN27248
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage med indtægter fra vej- og
jernbanetrafikken. Fra og med 2006 anvendes en realrente på 3,5 procent som grundlag for
beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede rentabilitetsberegninger
Tilbagebetalingstiden er beregnet til 33 år fra åbningen af Øresundsbron, hvilket er 1 år
kortere end ved seneste årsrapport, først og fremmest på grund af lavere realiserede renter.
Øresundsbro Konsortiet har igen i 2012 oplevet tilbagegang i pendlertrafikken, men der har
været fremgang i fritids- og erhvervstrafikken, hvilket samlet har givet stigende indtægter fra
trafikken. Egenkapitalen forventes reetableret i 2020, hvorefter der kan udbetales udbytte til
moderselskaberne.
De væsentligste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten (se tabellen). På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder
Øresundsbro Konsortiet med tre alternative scenarier, se note 17. Beregningerne af
tilbagebetalingstiden anvender middelscenariet.
Stagnationsscenariet, hvor tilbagebetalingstiden stiger til 42 år, kunne blive virkelighed ved
en langvarig økonomisk tilbagegang. I sådan et scenarie vil trafikudviklingens negative effekt
på tilbagebetalingstiden sandsynligvis delvist modvirkes af lavere realrenter.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger
om realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i 2000):
Trafikscenarie Realrente
2,5% 3.0 % 3.5% 4.0 % 4.5%
Vækst 29 29 29 29 30
Middel 33 33 33 33 34
Stagnation 41 41 42 42 43
16
Risikostyring og kontrol
Øresundsbro Konsortiets primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over
Øresund, herunder at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på
forbindelsen samt at betale lånene, der optaget for at anlægge Øresundsbron, tilbage inden
for en rimelig tidshorisont.
En række risici kan identificeres omkring opfyldelsen af disse mål. Nogle kan reduceres af
Øresundsbro Konsortiet, mens andre er udefrakommende begivenheder, som selskabet ikke
har indflydelse på.
I 2010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret risikoanalyse med
identifikation og prioritering af selskabets risici. En gang årligt forelægges bestyrelsen en
rapport, der beskriver selskabets væsentligste risici samt konkrete forslag til håndtering af
dem. Risikorapporten blev første gang udarbejdet i 2010, og den er opdateret i 2011 og
2012.
De største risici vedrører vejindtægterne, der påvirkes af en lang række forhold, som
Øresundsbro Konsortiet ikke eller kun i ringe grad kan påvirke — for eksempel konjunkturerne
i Danmark og Sverige, integrationen i Øresundsregionen samt investeringer i anden
infrastruktur. Vejindtægterne påvirkes desuden af selskabets egne beslutninger om for
eksempel produkter og takster.
Øresundsbro Konsortiets ledelse og bestyrelse følger og analyserer løbende risikoen
omkring vejindtægterne. Herudover vurderes udviklingen i vejindtægterne grundigt i
forbindelse med den årlige fastsættelse af taksterne. Bestyrelsen vedtog i august 2011 en
revideret forretningsplan fra år 2012, hvor fritidstrafikken og erhvervstrafikken gives højeste
prioritet.
Note 17 beskriver beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden, herunder følsomheden
af beregningerne. Ud over vejindtægterne spiller finansieringsomkostningerne en betydelig
rolle for Øresundsbro Konsortiets økonomi. Selskabets finansielle risici styres og overvåges
løbende, se beskrivelsen på side 12 og i note 16.
Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger er ligeledes
forbundet med nogen usikkerhed. Øresundsbro Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk
på at reducere disse usikkerheder, og det vurderes ikke, at de kan udløse større negative
påvirkninger af tilbagebetalingstiden. Vurderingen understøttes af en ekstern analyse, der
blev gennemført i 2008.
Den største risiko for tiigængeligheden er en længerevarende afbrydelse af forbindelsen
efter påsejling af anlægget, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden for sådanne
hændelser er meget lille, men de potentielle konsekvenser er omfattende. En
længerevarende afbrydelse af både vej- og togforbindelsen vil for eksempel betyde, at cirka
20.000 mennesker får vanskeligheder ved at komme til og fra arbejde. Øresundsbro
17
1304306EogSN27249
Konsortiets direkte økonomiske tab ved sådanne hændelser er dog forsikringsdækket,
inklusiv driftstab i op til to år.
Øresundsbro Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsen skal være høj
og sammenlignelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og Sverige. Den målsætning er
indtil videre opfyldt, og det aktive arbejde med sikkerheden fortsætter. Arbejdet understøttes
af omfattende statistiske analyser, såkaldte Operational Risk Analysis (ORA),
der opdateres med jævne mellemrum, blandt andet på basis af erfaringerne fra den løbende
drift af forbindelsen.
Øresundsbro Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark
og Sverige et omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere
ulykker på forbindelsen. Beredskaberne testes jævnligt ved hjælp af øvelser.
Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici
forbundet med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan nævnes risikoen for
nedbrud af eller uretmæssig indtrængen i it- eller andre tekniske systemer samt forsinkelser
og fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder. Disse risici håndteres i den daglige ledelse og i
linjeorganisationen. Specielt om it-risici kan det oplyses, at Øresundsbro Konsortiet i 2010
blev PCI-certificeret, det vil sige certificeret i henhold til betalingskortselskabernes
krav for at kunne tage imod betalingskort som betaling ved passage og opbevare
betalingskortdata. Certificeringen er bekræftet i 2011.
18
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling
Øresundsbro Konsortiet påtager sig et ansvar for det omkringliggende samfund ved at
bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Øresundsbro Konsortiet
bestræber sig på:
e at tage socialt ansvar for de mennesker, der berøres af virksomheden, og derved
bidrage til en bæredygtig social udvikling i det omgivende samfund (social
bæredygtighed).
e at sikre en sund økonomisk udvikling af forretningen i overensstemmelse med
retningslinjer udstukket af henholdsvis den danske og svenske stat (økonomisk
bæredygtighed).
e at beskytte det omgivende miljø og at minimere miljøpåvirkningen fra aktiviteter i
virksomheden og dermed skabe en medindflydelse på den globale balance, som er
forudsætningen for vores tilværelse (miljømæssig bæredygtighed).
Øresundsbro Konsortiet har oprettet en CSR Rapport — Redegørelse for Samfundsansvar og
Bæredygtig Udvikling — som udgives separat. Rapporten findes på Øresundsbrons
19
1304306EogSN27250
Virksomhedens ledelse
Principper for selskabsledelse
Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk selskab, der har hjemsted i Danmark og Sverige.
Selskabet ejes 50 procent af A/S Øresund og 50 procent af Svensk-Danska Brofårbindelsen
SVEDAB AB. A/S Øresund ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske
stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.
Ifølge regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige har moderselskaberne, A/S Øresund og
Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, indgået en konsortieaftale. Konsortieaftalen
regulerer blandt andet principperne for generalforsamling, valg til
bestyrelsen, bestyrelsens størrelse og sammensætning samt formand.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et
aktieselskab. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen af Øresundsbro
Konsortiet og træffer beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk
betydning, herunder fastlæggelse af vejtaksterne på Øresundsbron. Desuden godkender
bestyrelsen større investeringer, væsentlige forandringer af selskabets organisation og
centrale policies samt godkender budget og årsregnskab. Bestyrelsen udpeger den
administrerende direktør og fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren og ledende
medarbejdere i øvrigt. Principperne beskrives nærmere i note 19.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for
bestyrelsesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige
bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør.
Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året, hvoraf mindst ét møde skal dreje sig om
langsigtet strategi. Der kan indkaldes til flere møder efter behov. Øresundsbro Konsortiets
revisorer deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Ud over det konstituerende møde
har bestyrelsen i 2012 haft fire møder.
Bestyrelsen evaluerer bestyrelsesarbejdet og den administrerende direktør gennem en
systematisk og struktureret proces en gang om året med det formål at udvikle bestyrelsens
arbejdsformer og effektivitet.
Direktion
Bestyrelsen har i henhold til en særligt oprettet forretningsorden delegeret ansvaret for den
daglige forvaltning til den administrerende direktør, der deltager på bestyrelsesmøderne. I
2012 udpegede bestyrelsen endvidere Finansdirektør Kaj V. Holm som Viceadministrerende
direktør. Den administrerende direktør deltager også i en formel kontaktgruppe med
repræsentanter for de ansatte.
20
Valg af bestyrelse
Øresundsbro Konsortiets to moderselskaber udpeger hver fire bestyrelsesmedlemmer.
Moderselskaberne nominerer skiftevis bestyrelsens formand og næstformand. Bestyrelsen
vælger en formand og en næstformand for et år ad gangen. Ingen af
bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets daglige ledelse.
Revisionskomité
Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskomité, som holder separate
møder i forbindelse med de almindelige bestyrelsesmøder. Bestyrelsens næstformand er
formand for revisionskomitéen. Øresundsbro Konsortiet har ikke noget vederlagsudvalg.
Risikostyring samt intern styring og kontrol af regnskabsaflæggelse
Øresundsbro Konsortiets risikostyring og interne styring og kontrol i forbindelse med
regnskabsaflæggelse og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen for
materielle fejl og besvigelser.
Det interne kontrolsystem omfatter funktionsadskillelse med klart definerede roller og
ansvarsområder, rapporteringskrav samt rutiner for attestering og godkendelse. Den interne
kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.
Budgetopfølgning finder sted kvartalsvist og godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen
godkender også selskabets halvårsrapporter. Øresundsbro Konsortiet følger de danske krav
og offentliggør ikke komplette kvartalsrapporter, men offentliggør resultatet i en
pressemeddelelse.
Revision
Øresundsbro Konsortiets regnskaber og interne kontrol gennemgås af revisorer, som er valgt
i moderselskaberne. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst to gange om
året. Rapporterne forelægges på et bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året.
Honorar til revisorerne udbetales ifølge regning.
Aflønning af ledende funktionærer
De overordnede principper er, at lønninger til ledende medarbejdere skal være
konkurrencedygtige, men ikke lønførende, der er ikke særlige pensionsordninger
eller forsikringer for ledende medarbejdere, og der er ikke incitamentsbaseret aflønning
af ledende medarbejdere i Øresundsbro Konsortiet.
21
1304306EogSN27251
Bestyrelsen
Karin Starrin (født 1947), formand sidan 2012, medlem siden 2007
e Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Lånsfårsåkringar
Halland, Hågskolan i Halmstad og Arlandabanan Infrastructure AB.
e Bestyrelsesmedlem i Hallands Akademi.
Henning Kruse Petersen (født 1947), næstformand siden 2012, medlem siden 2004
e Bestyrelsesformand i A/S Det Østasiatiske Kompagni, Sund & Bælt Holding A/S,
Femern A/S, C.W. Obel A/S, Erhvervsinvest Management A/S, Den Danske
Forskningsfond, Scandinavian Private Equity Partners A/S og Soclé du Monde ApS.
e Næstformand i Asgard Ltd. Skandinavisk Holding A/S, Skandinavisk Holding Il A/S og
Fritz Hansen A/S.
e Bestyrelsesmedlem i Scandinavian Private Equity A/S, Scandinavian Tobacco Group
A/S, William H. Michaelsens Legat, Skandinavisk Holding II A/S og ØK's
Almennyttige Fond.
Hans Bråndstrom (født 1958), medlem siden 2011
. Departementsråd, Nåringdepartementet.
. Bestyrelsesmedlem i Arlandabanan Infrastructure AB og Svensk Danska
Broférbindelsen AB (SVEDAB).
Jørgen Elikofer (født 1944), medlem siden 2009
e Direktør, Elikofer & Co
e Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S
Kerstin Hessius (født 1958), medlem siden 26. april 2012
e Administrerende direktør, Tredje AP-fonden
e Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Arlandabanan
Infrastructure AB, Vasakronan AB, Hemså Fastighets AB, SPP Livfårsåkring AB og
Bjørn Borg AB.
Carsten Koch (født 1945), medlem siden 2004
e Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Vækstfonden, Københavns
Havns Pensionskasse, Arealudviklingsselskabet FredericiaC P/S og Forca A/S.
e Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S.
e Bestyrelsesmedlem i Kommunekemi A/S, Kærkommen A/S, GES Investment
Services A/S, Investeringsforeningen Maj Invest, Pluss Leadership A/S og DADES
AIS.
Pernille Sams (født 1959), medlem siden 2003
e Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS
e Bestyrelsesformand i Danske Selvstændige Ejendomsmæglere.
e Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S og Femern A/S
22
Elisabet Annell Åhlund (født 1945), medlem siden 2007
e Direktør.
e Bestyrelsesformand i Knightec AB og Lårande i Sverige AB.
e Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, JM AB,
Upplands Motor AB, Arlandabanan Infrastructure AB, LRF Konsult AB og Skandia
Liv.
Ledelsesgruppen
Caroline Ullman-Hammer (født 1954)
Administrerende direktør siden 2007
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB.
Kaj V. Holm (født 1955)
Vice administrerende direktør
Finansdirektør
Bengt Hergart (født 1965)
Anlægsdirektør
Fredrik Jenfjord (født 1973)
Markeds- og salgsdirektør
Goåran Olofsson (født 1966)
Leverancedirektør
Bodil Rosengren (født 1965)
Økonomidirektør
23
1304306EogSN27252
Resultatopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2012 2011 2012 2011
Indtægter
4. Driftsindtægter 1.596,8 1.545,2 1.832,5 1.852,4
Indtægter i alt 1.596,8 1.545,2 1.832,5 1.852,4
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -172,0 -168,6 -197,3 -202,1
7 Personaleomkostninger -115,5 -119,5 -132,6 -143,3
8 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -239,0 -235,9 -274,3 -282,7
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -23,9 -22,2 -27,4 -26,6
Omkostninger i alt -550,4 -546,2 -631,6 -654,7
Resultat af primær drift 1.046,4 999,0 1.200,9 1.197,7
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 1,9 6,2 2,2 7,5
10 Finansielle omkostninger -677,4 -730,2 -711,4 -875,3
10. Værdireguleringer, netto -292,2 -1.341,5 -335,4 -1.608,3
Finansielle poster, i alt -967,7 -2.065,5 -1.110,6 -2.476,1
Årets resultat 78,7 -1.066,5 90,3 -1.278,4
Virksomheden har ingen anden
totalindkomst i indeværende
regnskabsår eller
sammenligningsåret.
Årets resultat fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat 78,7 -1.066,5 90,3 -1.278,4
24
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2012 2011 2017 2011
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 16.207,8 16.394,5. 18.599,7 19.652,9
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 120,7 128,3 138,5 153,8
Materielle anlægsaktiver i alt 16.328,5 16.522,8 18.738,2. 19.806,7
Langfristede aktiver i alt 16.328,5 16.522,8 18.738,2 19.806,7
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 343,9 262,1 394,7 314,2
12,15 Derivater, aktiver 2.576,2. 1.871,7 2.956,3. 2.243,7
Tilgodehavender i alt 2.920,1 2.133,8 3.351,0 2.557,9
13,15. Likvide beholdninger 970,0 241,4 1.113,2 289,4
Kortfristede aktiver i alt 3.890,11 2.375,2 4.464,2 2.847,3
Aktiver i alt 20.218,6 18.898,0 23.202,4 22.654,0
25
1304306EogSN27253
Balance
Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2012 2011 2012 2011
Egenkapital
| 14 Konsortiekapital 50,0 50,0 37,4 59,9
| Overført resultat -4.132,1 -4.210,8 -4.741,9 -5.047,7
| Egenkapital i alt -4.082,1 -4.160,8 -4.684,5 -4.897,8
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 17.875,33. 18.731,1 20.513,3 22.454,0
Langfristede gældsforpligtelser i alt 17.875,3 18.731,1 20.513,3. 22.454,0
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 3.474,1 1.681,1 3.986,8 2.015,2
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 519,3 527,8 595,9 632,7
12,15. Derivater, passiver 2.432,0 2.118,8 2.790,9 2.539,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 6.425,4 4.327,7 7.373,6 5,187,8
Gældsforpligtelser i alt 24.300,7 23.058,8 27.886,9 27.641,8
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 20.218,6 18.898,0 23.202,4 22.654,0
22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter
1-3,16 Noter uden henvisning
17,19 ”
26
Egenkapitalopgørelse
(DKK/SEK mio.)
Note DKK SEK
Konsortie- Overført Egenka- Konsortie- Overført Egenkapi-
kapital resultat pital i alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2011 50,0 -3.144,2 -3.094,2 60,5 -3.802,0 -3.741,5
Årets resultat - -1.066,5. -1,066,5 - -1,278,4 -1,278,4
Anden totalindkomst - - - - - -
Totalindkomst i alt -… -1.066,5. -1.066,5 -… =1.278,4 -1.278,4
Transaktioner med ejere - - - - - -
Kursregulering primosaldo - - - -0,6 32,7 32,1
50,0 -1.066,5 -1.066,5 -0,6 -1.245,7 -1.246,3
14. Saldo per 31. dec. 2011 50,0 -4.210,8 -4.160,8 59,9 -5,047,7 -4.987,8
Saldo per 1. januar 2012 50,0 -4.210,8 -4.160,8 59,9 -5,.047,7 -4.987,8
Årets resultat - 78,7 78,7 - 90,3 90,3
Anden totalindkomst - - - - - -
Totalindkomst i alt - 78,7 78,7 - 90,3 90,3
Transaktioner med ejere - - - - - -
Kursregulering primosaldo - - - -2,5 215,5 213,0
0,0 78,7 78,7 2,5 305,8 303,3
14. Saldo per 31. dec. 2012 50,0 -4.132,1 -4.082,1 57,4 -4.741,9 -4.684,5
27
1304306EogSN27254
BEER
Pengestrømsopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK DKK SEK SEK
Note 2012 2011 2012 2011
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 1.046,4 999,0 1.200,9 1.197,7
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 262,9 258,1 301,7 309,3
21. Andre driftsposter, netto -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
| Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.309,2 1.257,0 1.502,85 1.506,9
| i driftskapitalen
20. Ændring i driftskapital -34,4 8,7 -39,5 10,4
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.274,8 1.265,7 1.463,0 1.517,3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -69,2 81,1 -79,4 -97,2
9 Salg af materielle anlægsaktiver 0,7 0,2 0,8 0,2
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -68,5 -80,9 -78,6 -97,0
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.206,3 1.184,8 1.384,4 1.420,3
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.816,0 2.000,0 2.084,0 2.397,5
Nedbringelse af gældsforpligtelser -1.617,8 -4.439,1 -1.856,5 -5.321,4
Renteindtægter, modtaget 2,1 5,3 2,4 6,4
Præmier, modtaget 16,6 34,5 19,0 41,4
Renteomkostninger, betalt -691,2 -652,4 -793,2 -782,1
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -474,3. -3.051,7 -544,3 -3.658,2
Årets ændring i likvide beholdninger 732,0 -1.866,9 840,1 -2.237,9
Likvide beholdninger, primo 241,4. 2.108,7 289,4 2.549,8
Kursregulering, netto -3,4 -0,4 -3,9 -0,5
Kursregulering SEK, primo - - -12,4 -22,0
13: Likvide beholdninger, ultimo” 970,0 241,4 1.113,2 289,4
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster”, for at give et mere
retvisende billede.
+ Ultimo 2012 hade konsortiet uudnyttede kreditfaciliteter på 800 mio.
28
Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)
Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2012 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.
IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag,
der endnu ikke er trådt i kraft:
e IAS1
IFRS 10
IFRS 11
IFRS 12
IAS 27
IAS 28
IFRS 13
IAS 19
IFRIC 20
IFRS 7
IFRS 1
IAS 32
IFRS 9
Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene vil blive implementeret, når de træder i
kraft, og IFRS 9 ændrer blandt andet på klassifikationen og målingen af finansielle aktiver og
forpligtelser, og implementeringen af standarden forventes få betydning, men den samlede
effekt af de tre implementeringstrin er endnu ikke opgjort. Implementeringen af de øvrige
standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få betydning for Konsortiets regnskabs-
aflæggelse.
Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
e IFRSI1
e IFRS7
e IAS12
Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen
ændringer i anvendt regnskabspraksis.
Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport
2011.
29
1304306EogSN27255
Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultat-
opgørelsen.
Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at
samtlige finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide
beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen,
mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf. JAS 39.
Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den
tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige
finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der
i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og
derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter
til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er
begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle
medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af
om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater,
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme
resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den
økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den
regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i
modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
naturligt anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.
Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK.
Alle regnskabstal er endvidere oplyst i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 87,14 per
31. december 2012 (83,42 per 31. december 2011). Oplysningerne i SEK er kun supplerende
oplysninger og er ikke i overensstemmelse med valutaomregning iflg IFRS.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS,
også indeholdt i ledelsesberetningen.
Vigtigste regnskabspraksis
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens værdi kan måles
30
pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende
måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører
på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller
forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed
har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.
Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.
Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.
Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivningstest af anlægsaktiver
Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cashflow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler risikojusteret afkastkrav på markedsmæssige vilkår.
Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af
aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrem-
bringende enheder). Se videre note 17.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt børsnoterede værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måndeder, som uden hindring kan omsættes
til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. Likvide
beholdninger indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Forskel i
dagsværdien mellem balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle
likvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet
til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.
1304306EogSN27256
31
BEER
Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, det vil sige aktuelle børskurser
for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede
værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forventede betalingsstrømme
tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for
Øresundsbro Konsortiet på balancedagen.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Lån indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Alle lån bliver på
indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til dagsværdi via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle
lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som
forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte
og forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges
med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro
Konsortiet som låntager.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på
lånet fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
| Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres
til kostprisen, herunder også ved første indregning målt til dagsværdi. Positive og negative
dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og
modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater foretages alene, når
virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter samlet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen
under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende
værdi på de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater
er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der forefindes ikke børskurser på
sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps,
terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien
fastlægges derfor ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige
betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, det vil sige med baggrund i aktuelle
markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner,
rentegarantier og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte
værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende
referencerenter og valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle
32
instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som består af summen af de enkelte
finansielle instrumenter.
Ifølge IFRS 7 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et
3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet
indeholder aktiver og forpligtigelser indregnet til likvide og tilgængelige børskurser, dernæst
niveau 2 med værdiansættelse af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede
markedspriser som input til anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og
endelig niveau 3 med aktiver og forpligtigelser i balancen, der ikke er baseret på observerbare
markedsdata, og som derfor kræver særlig omtale.
Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til
gænge og anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler for hele balancen, og
derfor optræder samtlige aktiver og forpligtigelser i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i
IFRS 7. Der har ikke i regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, realiseret inflationsopskrivning på
realrenteinstrumenter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt
valutakursomregning af transaktioner i fremmed valuta.
Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter
samt realiseret inflationsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle
indtægter og omkostninger, mens kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår
i værdireguleringen.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
Øvrig regnskabspraksis
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.
33
1304306EogSN27257
Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme
gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.
Operationel leasing
Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid, hvis der ikke
findes anden systematisk metode, der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje og biler.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.
Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen
omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret
direkte.
Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det
samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For
vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i
bestanddele med ensartede levetider:
e Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumlevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.
e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25
år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
. Koblingsstationer afskrives over 20 år.
e Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
e Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år
e Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid
34
. Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år
. Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med
eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.
Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige
indtægter og andre driftsomkostninger.
Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende
udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Likvide midler
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Pensionsforpligtelser
Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge
IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret
i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Se videre note 7.
Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld
og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under
tilgodehavender.
35
1304306EogSN27258
Valutaforhold (drift og finansiering)
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I
forbindelse med regnskabsaflæggelse oplyses også beløb i SEK (med undtagelse af visse
finansielle noter) med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Oplysningerne i SEK er
kun supplerende oplysninger og omregningen til SEK sker ved at anvende ultimokursen på
SEK, hvilket ikke er i overensstemmelse med IFRS.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta
efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for Konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser
pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt Konsortiets likvide
beholdninger ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.
Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og
kortfristet gæld.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.
Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter,
udgifter, aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden
udgøres af ét segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét
samlet segment.
36
Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:
EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af
driftsindtægter
EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter
Rentedækningsgrad: — Resultat før afskrivninger og finansielle poster plus renteindtægter i
procent af finansielle omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
balancesum
Anlæggenes afkast: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
bogført værdi på vej- og baneanlæg
Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn
over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved
opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse
finansielle aktiver og forpligtelser.
Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning
af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse
finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved
beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn,
se note 16, finansiel risikostyring.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid
e Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger
Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger
37
1304306EogSN27259
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den
relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for
finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige
inflationsudvikling for realrentelån og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang
hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle
prisindikationer. Som følge af opgradering af finanssystem kan dagsværdien fra 2010
beregnes mere præcist.
Note 3. Segmentoplysninger
Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for
det grundlag, som selskabets øverste ledelse anvender til at overvåge selskabets resultater med
henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.
Øresundsbro konsortiet rapporterer internt på Øresundsbro konsortiet som et segment,
herunder med en specifikation af omsætningen. Herunder svarer denne præsentation til
præsentationen i note 4, driftsindtægter. Øresundsbro Konsortiets driftssegment er præsenteret
nedenfor.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Omsætning vej 1.093,9 1.054,8 1.255,3 1.264,5
Omsætning bane 482,4 470,5 553,6 564,0
Andre indtægter 20,5 19,9 23,6 23,9
Omsætning i alt 1.596,88 1.545,2 1.832,5. 1.852,4
Omkostninger -287,5 -288,1 -329,9 -345,4
Afskrivninger -262,9 -258,1 -301,7 -309,3
Renteindtægter 1,9 6,3 2,2 7,5
Renteomkostninger -677,4 -730,3 -77171,4 -875,3
Resultat før værdireguleringer 370,9 275,0 425,1 329,9
Valutakursregulering -135,5 49,0 -155,5 58,7
Dagsværdiregulering -156,7 -1.390,5 -179,9. -1.667,0
Årets resultat 78,7 -1.066,5 90,3 -1.278,4
Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som
selskabets regnskabspraksis jf. note 1.
Omsætningen fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af
anlægget, samt omsætning fra salg af forudbetalte ture, mens omsætningen fra
jernbaneforbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark og Trafikverket. Henholdsvis
Banedanmark og Trafikverket er herunder med til at genere mere end 10 % af selskabets
samlede nettoomsætning
38
Omsætningen i Øresundsbrokonsortiet genereres primært ved betalingsanlægget, der er
placeret i Sverige.
Øresundsbrokonsortiet er udover vederlaget fra Banedanmark/Trafikverket ikke afhængig af
enkelte større kunder, og har herunder ikke transaktioner med øvrige enkelte kunder der
beløber sig til 10 % af selskabets nettoomsætning eller derover.
Øvrige indtægter indeholder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I
øvrige indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles
omkostninger.
Trafik 2012
På jernbanesiden øgede antallet af togpassager med cirka 5,2 procent til 11,0 millioner.
Trafikken på Øresundsbron udgjorde i 2012 18.486 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på
3,2 procent, sammenlignet med 2011. Årsagen til dette er en tilbagegang i pendlings-tra-
fikken. BroPas-trafiken steg med 4 procent og lastbiltrafikken steg med 3 procent.
Trafik 2011
På jernbanesiden øgede antallet af togpassager med cirka 7,5 procent til 10,4 millioner.
Trafikken på Øresundsbron udgjorde i 2011 19.146 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på
1 procent, sammenlignet med 2010. Lastbiltrafikken voksede med hele 9 procent. Og
Øresundsbron har nu næsten halvdelen af lastbiltrafikken over Øresund, og bustrafikken er
uændret. For personbiler var der en tilbagegang på 1,8 %.
Note 4. Driftsindtægter
Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbane-
forbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Trafikverket for benyttelse af jernbane-
anlægget.
For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Trafikverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.
Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK 2012 DKK 2011 SEK 2012 SEK 2011
Indtægter, vejanlæg 1.093,9 1.054,8 1.255,3 1.264,6
Indtægter, baneanlæg 482,4 470,5 553,6 564,0
Øvrige indtægter 20,5 19,9 23,6 23,9
Omsætning i alt 1.596,8 1.545,2 1.832,5 1.852,5
39
1304306EogSN27260
Note 5. Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale
og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedlige-
holdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it-
og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.
Revisionshonorar 2012 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
PwC 1.047 192 1.202 220
Deloitte 550 164 631 188
1.597 356 1.833 408
I andet indgår:
honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed med DKK 156/SEK 179
honorar for skatterådgivning med DKK 0/SEK 0
honorar for andre ydelser med DKK 200/SEK 229
Revisionshonorar 2011 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
PwC 933 100 1.118 120
Deloitte 679 325 814 390
1.612 425 1.932 510
I andet indgår:
honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed med DKK 102/SEK 123
honorar for skatterådgivning med DKK 0/SEK 0
honorar for andre ydelser med DKK 323/SEK 387
Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK
Operationel leasing omfatter primært kontorlejemål for konsortiets kontor i København.
I beløben nedenfor indgår også operationel leasing af biler.
DKK DKK SEK SEK
2012 2011 2012 2011
I resultatopgørelsen er
indregnet følgende
vedrørende operationel
leasing 4.860 4.685 5.577 5.616
Opsigeligheden for
operationelle
leasingydelser er som
følger:
0-1 år
1-5 år
> 5 år
Note 7. Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,
uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.
Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som
en multi-employer plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig
information der gør det muligt at indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor
ordningen behandles som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 30. Årets bidrag til
pensionsforsikringer der er indgået i Alecta udgør DKK 2,8 mio./SEK 3,2 mio. (DKK 3,0
mio./SEK 3,6 mio.).
Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt
selskab der styres af Fårsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler.
Ultimo september 2012” var Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau
123 % (Ultimo december 2011: 113 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne
beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre. Disse er ikke i
overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.
"seneste tilgængelige oplysning.
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2012 2011 2012 2011
Lønninger og vederlag 83.823 87.808 96.193 105.260
Pensionsbidrag 10.292 10.158 11.811 12.177
Udgifter til social sikring 18.090 17.503 20.760 20.982
Øvrige personaleomkostninger 3.334 4.048 3,826 4.853
115.539 119.517 132.590 143.272
Personaleomkostninger for direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.
Der har i 2012 gennemsnitligt været 180 ansatte (2011: 183).
Ved årets udgang var der 180 ansatte (2011: 181), som fordeler sig med 92 kvinder (2011: 95) og
88 mænd (2011: 86).
Note 8. Vej- og baneanlæg
Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling
af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:
e Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på
mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.
Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.
41
1304306EogSN27261
Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finan- Finan-
Direkte sierings- Direkte sierings-
aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Saldo per 1. januar 2011 17.758,8. 2.146,5. 19.905,3 21.473,8 2.595,5.. 24.069,3
Kursregulering, primosaldo - - - -185,4 -22,4 -207,8
Årets tilgang 36,4 0,0 36,4 43,6 0,0 43,6
Saldo per 31. december 2011 17.7952. 2.146,5 19.941,7 21.332,0 2.573,1 23.905,1
Saldo per 1. januar 2012 17.795,2: 2.146,5. 19.941,7 21.332,0 2.573,11. 23.905,1
Kursregulering, primosaldo - - - -913,3 -109,8 -1.023,1
Årets tilgang 52,3 0,0 52,3 62,7 0,0 62,7
Saldo per 31. december 2012 17.847,5 2.146,5. 19.994,0 20.481,4 2.463,3 22.944,7
Afskrivninger per 1. januar 2011 2.981,7 329,6 3.311,3 3.605,5 398,5. 4.004,0
Kursregulering, primosaldo - - - -31,2 -3,4 -34,6
Årets afskrivninger 204,0 31,9 235,9 244,5 38,2 282,8
Afskrivninger per 31. dec. 2011 3.185,7 361,5 3.547,2 3.818,8 433,3 4.252,2
Afskrivninger per 1. januar 2012 3.185,7 361,5. 3.547,2 3.818,8 433,3. 4.252,2
Kursregulering, primosaldo - - - -173,6 -20,0 -193,6
Årets afskrivninger 207,1 31,9 239,0 237,7 36,6 274,3
Afskrivninger per 31. dec. 2012 3.392,8 393,4 3.786,2 3.882,9 449,9 4.332,8
Saldo per 31. december 2011 14.609,5 1.785,0. 16.394,5 17.513,2 2.139,8 19.652,9
Saldo per 31. december 2012 14.454,7. 1.753,1. 16.207,8 16.598,5 2.013,4 18.611,9
I vej- og baneanlæg indgår kontorbygninger ved betalanlægget i Sverige.
Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
e Bygninger til brug for drift 25 år
e Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
e Driftsmidler og inventar 5 år
e Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Andre anlæg, Indretning Andre anlæg, Indretning af
driftsmateriel og af lejede driftsmateriel lejede lokaler
Anskaffelsessummer inventar lokaler m.v. og inventar m.v.
Saldo per 1. januar 2011 186.467 3.121 225.474 3.774
Kursregulering, primosaldo - - -1.946 -33
Årets tilgang 44.798 0 53.702 0
Årets afgang -646 0 -774 0
Saldo per 31. december 2011 230.619 3.121 276.456 3.741
Saldo per 1. januar 2012 230.619 3.121 276.456 3.741
Kursregulering, primosaldo - - -11.804 -159
Årets tilgang 3.313 13.526 3.802 15,522
42
Årets afgang -2.520 0 -2.892 0
Saldo per 31. december 2012 231.412 16.647 265.563 19,104
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2011 80.603 3.121 97.464 3.774
Kursregulering, primosaldo - - -841 -33
Årets afskrivninger 22.206 0 26.620 0
Årets afgang -539 0 -646 0
Saldo per 31. december 2011 102.270 3.121 122.597 3.741
Saldo per 1. januar 2012 102.270 3.121 122.597 3.741
Kursregulering, primosaldo - - -5,234 -159
Årets afskrivninger 22.995 905 26.389 1.039
Årets afgang -1.912 0 -2.194 0
Saldo per 31. december 2012 123.353 4.026 141.558 4.621
"Bogført værdi pr. 31. december 2011 128.349 0 153.859 0
"Bogført værdi pr. 31. december 2012 108.059 12.621 124.005 14.484
Note 10. Finansielle poster
Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og
forpligtelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi
mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og
reale, inflationsopskrivning på realrente instrumenter, præmier fra renteoptioner,
terminstillæg/fradrag, og amortisering af over-/underkurser.
Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser
samt valutakursgevinster og tab. Præmier fra valutaoptioner henregnes til valutakursgevinster
og tab.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 1.950 6.229 2.237 7.467
Finansielle indtægter i alt 1.950 6.229 2.237 7.467
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -703.944 -776.334 -807.831 -930.633
Renteindtægter/-udgifter derivater 27.924 46.098 32.045 55,260
Øvrige finansielle poster, netto -1.417 20 -1.627 24
Finansielle omkostninger i alt -677.437 -730.216 -777.443 -875.349
Nettofinansieringsomkostninger -675.487 -723.987 -778.176 -867.882
43
1304306EogSN27262
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 102 -97 118 -116
- Lån -859.571 -834.825 -986.426 -1.000.762
- Valuta- og renteswaps, terminer 543.298 -542.316 623.477 -650.103
- Renteoptioner 0 0 0 0
- Valutaoptioner 26.148 37.543 30.007 45.005
- Øvrige -2.199 -1.861 -2.523 -2.231
Værdireguleringer netto -292.222 -1.341.566 -335.347 -1.608.207
Finansielle poster, i alt -967.709 -2.065.543 -1.110.523 -2.476.089
Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 49 mio. lavere i 2012 sammenholdt med 2011.
Det kan dels tilskrives at inflationen har været lavere, særligt i Sverige, hvilket har givet
anledning til lavere inflationsopskrivninger på realrentegælden, og dels gennemslaget fra det
lavere renteniveau, som har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.
Note 11. Tilgodehavender
Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer 14 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2012. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender
indenfor tilgodehavender fra kunder.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede
virksomheder og andre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Fra salg og tjenesteydelser 114.977 81.817 131.945 98.078
Tilknyttede virksomheder 3.525 2.668 4.045 3.198
Periodiserede renter fin. instrumenter 217.806 169.969 249.950 203.751
Forudbetalte omkostninger 7.400 7.460 8.492 8.943
Andre tilgodehavender 236 197 271 236
343.944 262.111 394.703 314.206
Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende
tabel:
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Mellemværende kortselskaber 15.646 13.744 17.955 16.476
Kreditvurderede erhvervskunder 77.021 50.287 88.388 60.282
Ej kreditvurderede erhvervskunder 20.243 14.742 23.231 17.671
Kreditvurderede privatkunder 1.113 1.624 1.277 1.947
Ej kreditvurderede privatkunder 954 1.420 1.094 1.702
114.977 81.817 131.945 98.078
44
Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Mellemværende kortselskaber 15,646 13.744 17.955 16.476
Tilgodehavender,
ikke forfaldne eller nedskrevne 46.174 41.883 52.989 50.207
Tilgodehavender,
forfaldne men ikke nedskrevne 53.497 27.257 61,391 32.674
Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0
Reservation usikre tilgodehavender -340 -1.067 -390 -1.279
114.977 81.817 131.945 98.078
Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg
og tjenesteydelser:
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Mindre end 1 måned 52.383 24.483 60.114 29.348
1-3 måneder 2.130 1.469 2.444 1.761
3-6 måneder -1.016 1.305 -1.167 1.565
6-12 måneder 0 0 Q 0
Mere end 12 måneder 0 0 0 0
53.497 27.257 32.674
61.391
Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og
alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Reservation per 1. januar 1.067 1.713 1.279 2.071
Konstaterede tab i året -749 -1.596 -860 -1.913
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb -318 -117 -365 -140
Reservation for usikre tilgodehavender 340 1.067 390 1.279
Valutakursdifferenser 0 0 -54 -18
Reservation per 31. december 340 1.067 390 1.279
Note 12. Derivater
DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK 2012 2012 2011 2011
Finansielle aktiver 08 Passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 196.134 -2.405.013 193.752. -2.044.506
Valutaswaps 2.364.049 -26.824 1.677.973 -62.369
Valutaterminer 15.969 0 0 -2.218
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -187 0 -9.698
Derivater i alt 2.576.152 -2.432.024 1.871.725 -2.118.791
45
1304306EFogSN27263
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 SEK 2012 2012 2011 2011
Finansielle aktiver 08 passIver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 225.079 -2.759.941 232.261 -2.450.858
Valutaswaps 2.712.932 -30.783 2.011.476 -74.765
Valutaterminer 18.326 0 0 -2.659
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -215 0 -11.626
Derivater i alt 2.956.337 -2.790.939 2.243.737 -2.539.908
Note 13. Likvide beholdninger
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Likvide beholdninger 471.987 36.953 541.642 44.297
Aftalekonti 498.031 204.404 571.530 245.030
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 970.018 241.357 1.113.172 289.327
Note 14. Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København,
Danmark, og 50 pct. af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083,
hjemsted i Malm&, Sverige.
Ejerne opretter koncernregnskab. Konsortiet indgår dog ikke ved fuld konsolidering i nogen af
ejernes koncernregnskab.
Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og
metoder for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om
egenkapitalens reetablering
46
Note 15. Nettogæld
Nettogælden er DKK 17.199 opgjort til nominelle hovedstole, og der er en akkumuleret forskel på
DKK 3.255 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket modsvarer forskel mellem
dagsværdi og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.
Konsortiet har opretholdt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's som følge af
den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og indregningen af dagsværdier har ikke
været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.
Selskabet har positivt opfyldt alle forpligtigelser i henhold til udestående låneaftaler.
Tabel Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi
Niveau 1 Niveau2 Niveau3
DKK DKK DKK
mio. mio. mio.
Obligationer 0 0 0
Likvide beholdninger 0 498 0
Derivater, aktiver 0 2.576 0
Finansielle aktiver 0 3.074 0
Obligationslån og gæld 0 -21.349 0
Derivater, forpligtigelser 0 -2.432 0
Finansielle forpligtigelser 0 -23.781 0
Der har ikke i regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.
Nettogæld
Nettogæld pr. 31. december 2012 Øvrige omregnet
fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 0,2 1.003,4 -33,1 -0,5 970,0 1.113,2
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -1.723,9 -39,0 -12.216,6 -7.369,9 -21.349,4 -24,500, 1
Valuta- og renteswaps -13.971,6 -2.475,0 9.147,1 7,.427,8 128,3 147,3
Valutaterminer 2.024,0 -1.644,6 -363,5 0,0 16,0 18,3
Valutaoptioner 66,2 -66,4 0,0 0,0 -0,2 -0,2 st
Periodiserede renter -187,2 23,6 -7,7 -0,7 -171,9 -197,3 LO
-13.792,1 -3.197,9 -3.473,7 56,7 -20.407,2 -23.418,8 S
Q
I må
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD JPY alt a
Likvide beholdninger -0,5 0,0 0,0 0,0 -0,5 oO
Obligationslån og gæld til fæ]
kreditinstitutter -6.194,3 -539,4 -80,9 -555,2 -7.369,9 Lo
Valuta- og renteswaps 6.220,0 547,3 81,1 579,4 7.427,8 ER
Periodiserede renter -0,5 0,0 0,0 -0,2 -0,7 Ga
24,6 7,9 0,1 23,9 56,7 SD
|
47
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver i alt
Valuta- og renteswaps 2 560,2 -2 431,8 128,3
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 16,0 0,0 16,0
Valutaoptioner 0,0 -0,2 -0,2
2 576,2 -2 432,0 144,1
Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender gæld i alt
Lån -247,8 -247,8
Valuta- og renteswaps 217,8 -141,9 75,9
Øvrige derivater 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0
217,8 -389,7 -171,9
Nettogæld
Nettogæld pr. 31. december 2011 Øvrige omregnet
fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 101,1 124,0 15,7 0,5 241,4 289,4
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -1.707,9 0,0 -10.773,7 -7.930,7 -20.412,2 -24.469,2
Valuta- og renteswaps -13.598,6 -2.491,5 7.192,8 8.062,2 -235,1 -281,8
Valutaterminer 961,5 -963,7 0,0 0,0 -2,2 -2,7
Valutaoptioner 946,0 -955,7 0,0 0,0 9,7 -11,6
Periodiserede renter -214,0 -6,3 -7,1 -0,6 -228,0 -273.3
-13.511,7 -4.293,2 -2.972,3 131,4 -20.645,8 -24.749,2
I
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF alt
Likvide beholdninger 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,4 0,5
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -5.832,9 -525,1 -945,7 0,0 -627,0 0,0 -7.930,7
Valuta- og rånteswaps 5.912,3 532,4 945,9 0,0 671,6 0,0 8.062,2
Periodiserede renter -0,4 0,0 0,0 0,0 -0,2 0,0 -0,6
79,0 7,4 0,1 0,0 44,4 0,4 131,4
48
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver i alt
Valuta- og renteswaps 1.871,7 -2.106,8 -235,1
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 0,0 -2,2 -2,2
Valutaoptioner 0,0 -9,7 -9,7
1.871,7 -2.118,7 -247,1
Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender gæld i alt
Lån 0,0 -238,0 -238,0
Valuta- og renteswaps 170,0 -160,0 10,0
Øvrige derivater 0,0 0,0 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0 0,0 0,0
170,0 -398,0 -228,0
Note 16. Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets
bestyrelse samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og
solidarisk garanti, administreret af Finansministeriet /Danmarks Nationalbank i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der
bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici
knyttet til selskabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Varetagelse af
finansforvaltningen understøttes endvidere af operationelle procedurer.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til
finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af
bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af
resultat og risici forbundet med finansforvaltningen.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2012 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet er tildelt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's,
hvilket kan henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske
stat. Det betyder, at selskabet opnår lånevilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med
staternes.
Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med
henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid
opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanterne, og dels interne
retningslinjer fastlagt i selskabets finanspolitik. Overordnet skal Konsortiets lånetransaktioner
være gængse og standardiserede lånekonstruktioner, og samtidig i videst muligt omfang
begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der jf. IFRS7 kræver særlig
omtale.
49
1304306EogSN27265
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke
kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet
væsentlige lånemarkeder. Låneprogrammerne består af et europæisk låneprogram (EMTN)
med en samlet låneramme på USD 3,0 mia., hvoraf USD 1,9 mia. er udnyttet, og et
låneprogram særligt rettet mod det svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på
SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 7,0 mia. er udnyttet.
Lånebehovet i 2012 blev dækket af obligationsudstedelser under EMTN låneprogrammet for
en samlet hovedstol på 2,1 mia. i svenske kroner fordelt på fire transaktioner, hvoraf SEK 1,5
mia. blev indgået med 5-årig løbetid og SEK 600 mio. med 3-årig løbetid.
Obligationsudstedelserne blev omlagt til EUR, heraf SEK 1,0 mia. til variabel rente og SEK
1,1 mia. til fast rente. Spændet i forhold til EUR 6 måneders LIBOR udgjorde i gennemsnit
omkring minus 0,45 procent. Det samlede låneprovenu udgjorde DKK 1,8 mia.
Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere års
låneoptagelse, og i 2013 forventes lånebehovet at udgøre DKK 3,0 mia. foruden
ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.
Konsortiet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders
likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter,
hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Det aktuelle
likviditetsberedskab udgør DKK 1,0 mia.
Finansielle risikoeksponeringer
Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med
finansieringen af broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige
beslutninger, herunder udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner
med finansielle instrumenter, heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning
af et likviditetsberedskab, samt de fra driften afledte kundetilgodehavender og
leverandørgæld.
Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici
Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte
risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og
retningslinjer fra selskabets garanter.
Valutarisici
Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen, der er placeret i
andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler indgår i
opgørelsen af valutakursrisikoen.
Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2012 og 2011
Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -3.198 DKK -4.292
EUR -13.792 EUR -13.512
SEK -3.474 SEK -2.973
Øvrige 57 Øvrige 131
I alt - I alt -
20.407 20.646
Øvrige, -0.3%2
Øvrige, -0.6%
I
Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.
Konsortiet kan som følge af fastkurspolitikken til EUR med et udsvingsbånd på +/- 2,25
procent i ERM2 aftalen frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling
bestemmes af valuta- og renterelationen mellem de to valutaer.
SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må
udgøre 0,1 procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.
Sigtepunktet for nettogældens SEK vægt er 15 procent, og modsvarer den økonomiske
eksponering, som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK
samt principperne for fastsættelsen af taksten for passage over broen. Det skal bemærkes, at
taksten som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes
indtægterne fra jernbanen i DKK.
Aktuelt vægter EUR 67,6 procent, SEK 17,0 procent og DKK 15,7 procent af nettogælden,
mens 0,3 procent henføres til nettoaktiver i øvrige valutaer. Fordelingen af øvrige valutaer er
sammensat med DKK 25 mio. i NOK, DKK 24 mio. i JPY og DKK 8 mio. i GBP, og
henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag i valutaswappen
giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig
afdækket.
51
1304306EogSN27266
SEK har i 2012 været overvægtet i forhold til sigtepunktet for benchmark, og det skyldes at
SEK blev styrket med omkring 4,5 procent henover året. Styrkelsen af SEK forklarer langt
hovedparten af valutakurstabet, og modsvarer et tab på omkring DKK 114 mio.
Eksponeringen i EUR blev øget med omkring 2,2 procent i 2012, og den marginale svækkelse
af DKK mod EUR har givet valutakurstab i størrelsesorden DKK 22 mio.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større finansiel risiko.
Valutakursfølsomheden udgør DKK 861 mio. i 2012 (DKK 818 mio. i 2011) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i alle valutaer forskellig fra DKK. Kursændringen er alene et
mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvor
Konsortiet har valutaeksponering.
Rente- og inflationsrisici
Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den
løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet
gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en
konsekvens af udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.
Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i
sammenhæng afgrænser gældsporteføljen renteusikkerhed. Følgende rammer indgår i
styringen af renterisici:
. Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 40 procent af nettogælden
« Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,5 år (udsvingsbånd 3,0-4,25 år)
e Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske
rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere
risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger,
også benævnt rentetilpasningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.
Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion med restløbetiden, og
valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansomkostninger og risikotolerance.
Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld
fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og
valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til
driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med positiv samvariation mellem
driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risiko, når indtjening og
usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.
52
Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivningen på realrentegæld antages typisk at have
positiv sammenhæng til den generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at
balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflation er høj,
og omvendt.
Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger
begrunder en vis andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen i indtægter fra vejtrafikken, som
er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk
vækst vil typisk indebære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i
driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med den variable
gældsandel, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af
løbetidsspektret.
Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning mod stagflation med lav vækst
og høj inflation, som ikke kan overvæltes på taksterne for passage af broen. Desuden indgår
en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.
Konsortiet har en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningen består
af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen
hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer derfor
en lav risiko og fungerer som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i
selskabet.
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre
lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau,
har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og
nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25-45
procent og en varighed på 3,5 år på den nominelle gæld.
Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og den nominelle varighed.
Varigheden på realrentegælden er ikke rammebelagt, men har en lang løbetid, hvilket
tilgodeser hensynet til afdækning af inflationsrisikoen fra driftsindtægterne, og i øvrigt har
sammenfald med de typiske investorpræferencer for længere løbetider.
Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske
model-beregninger, der estimerer den forventede resultatudvikling fra selskabets aktiver og
passiver for en lang række relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger
og varighed, og består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete
forventninger til den kostsigtede renteudvikling.
Sigtepunktet for varigheden i 2012 var 3,0 år på den nominelle gæld, og den faktiske varighed
har ligget i intervallet 2,9 til 3,5 år. I begyndelsen af andet halvår blev varigheden gradvist
53
1304306EogSN27267
forlænget, dels ved forlængelse af den faste rentebinding, og dels omlægning af variabel til
fast rentebinding.
Realrentegældsandelen blev fastholdt uændret og opfylder sigtepunktet for benchmark.
For 2013 er sigtepunktet for varigheden på den nominelle gæld øget til 3,5 år.
Statsgældskrisen i Europa, usikkerhed om ”fiscall cliff” i USA og nye lempelser af
pengepolitikken i Euroland og USA har affødt yderligere rentefald i 2012. Renterne er under
ét faldet med omkring 1 procent point, dog lidt mindre i Danmark og aftagende for længere
løbetider. Forventningerne til inflationen er samtidig aftaget, og faldet i realrenterne har
derfor relativt set været mere afdæmpet. Den stedfundne udvikling i renter og inflation har
givet urealiserede negative kursreguleringer på DKK 157 mio. Dagsværdireguleringen
påvirker imidlertid ikke for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.
Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere
sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi
(hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne
indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende
regnskabsperiode i rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering overfor
rentetilpasningsrisikoen.
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at
tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld,
herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.
Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i.DKK mio. 2012
Rentebindingsti Nom. Dags-
d 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 498 0 0 0 0 0 498 498
Obligationslån og gæld -7.124 -2.101 -1.162 -812 -429 -7.604 -19.232 -21.597
Valuta- og renteswaps 2.685 1.627 -530 -605 -435 -1.696 1.046 204
Valutaterminer 17 0 0 0 0 0 17 16
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 0
Kreditinstitutter 472 0 0 0 0 0 472 472
Nettogæld -3.452 -474 -1.692 -1.417 -864 -9,300 -17.199 -20.407
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 -1.159 -428 0 0 -1.867 -3.454 4.374
Realrenteswaps 0 1.126 0 0 0 -4.075 -2.949 -3.727
Realrenteinstrumenter 0 -33 -428 0 -5.942 -6.403 -8.101
ialt 0
Rentebindingsti >
d > Sår
r r
Nettogæld -4.025 -2.780 -1.162 -1.333
Heraf -1.227 -2.220 -1.162 -1.333
realrenteinstrumenter
Hovedparten af den fastforrentede nominelle gæld er fordelt med løbetider fra 1-10 år, mens
realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.
Rentefordeling 2012 og 2011
Rentefordeling Procent Rentefordeling 2011 Procent
2012 Variabel rente 24,9
Variabel rente 20,1 Fast rente 39,4
Fast rente 42,7 Real rente 35,7
Real rente 37,2 I alt 100,0
I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier
Variabel Free Variabel Fer AES
Fastrente FEBESLE Fastrente 15855
Realænte KASSE ERE 5 Realrente KERES 35.
00% — 10.0% —— 20.0% — 30.0% — 40.0% —— 50.0% 00% — 100% — 200% — 30,03 =— 300% — 50.0%
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2012 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2011
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 31,4 DKK 31,6
EUR 53,0 EUR 56,0
… SEK 15,6 SEK 12,4
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 53,0 procent over for EUR renter, 31,4
procent i DKK og 15,6 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 64,2 procent
eksponeret over for det danske CPI forbrugerprisindeks og 35,8 procent følger det svenske
KPI indeks.
Finansomkostningernes følsomhed overfor en rente- eller inflationsændring på 1 procent point
kan opgøres til hhv. DKK 13 mio. og DKK 64 mio., og gennemslaget vil være symmetrisk, da
der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation
bliver den nedre grænse for inflationsopskrivningen ikke effektiv fra en solgt ”floor”
(hovedstol EUR 60 mio.).
Varighed og kursfølsomhed på nettogælden
2012 | 2011
55
1304306EogSN27268
Va Da
rig gsv
he BP ær
d vD di| Varighed BPV” Dagsværdi
Nominel gæld 3,5 4,2 12.261 3,1 3,9 12.865
Realrente gæld 12,1 9,8 8.146 12,5 9,7 7.181
Nettog 6,9 14, 20. 6,6 13, 20.
æld 0 407 6 646
D Basis point value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og
her er gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det
skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst,
der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de
aktuelle markedsrenter.
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed
indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have
rentetilpasning.
Varighed udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.
Konsortiets varighed udgjorde 6,9 år ultimo 2012, sammensat af 3,5 år på den nominelle gæld
og
12,1 år på realrentegælden. Kursfølsomheden opgøres til DKK 14,0 mio., når rentekurven
parallel-forskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når
renten stiger med 1bp, og omvendt.
Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og
gennemslaget er ens i resultat og balance som følge af anvendt regnskabspraksis, hvor
finansielle aktiver og forpligtigelser indregnes til dagsværdi.
Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder
sine betalingsforpligtelser. Konsortiets kreditrisici kan henføres til placering af
overskudslikviditet og tilgodehavender fra derivat transaktioner samt kundetilgodehavender. I
note 11 redegøres særskilt for styring og eksponering mod kreditrisici fra
kundetilgodehavender.
Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede
krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at sikre spredning og begrænse
krediteksponeringen på individuelle modparter.
Overskudslikviditeten har været anbragt som bankindskud hos finansielle modparter med en
høj kreditværdighed, og der har ikke været hændelser med forfaldne betalinger eller
værdiforringelse som følge af kreditbegivenheder.
56
Konsortiets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA rammeaftale, og heraf
fremgår eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative
mellemværender.
Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem,
som er godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for
opgørelse af disse risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver
enkelt modpart. Rammer for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af
modpartens langfristede rating fra enten Standard and Poor's (S&P), Moody's Investor
Service (Moody's) eller Fitch Ratings.
Konsortiet tilstræber at begrænse kreditrisikoen ved at sprede modpartseksponeringen og
reducere risikoeksponeringen på individuelle modparter. De finansielle modparter skal
opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der
har en langfristet rating højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse
opfyldes og modpartens hjem-land har en rating på minimum Aa2/AA, hvorefter en rating på
Baa2/BBB kan accepteres.
Konsortiets har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de
finansielle modparter, og siden 2005 har selskabet kun indgået derivat kontrakter, der er
reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at
både selskabet og modparten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af
statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et
tilgodehavende i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en
rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender, og stiller større krav til
sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.
Tærskelværdien er EUR 10 mio. for modparter med AA-rating og nul for A-rating, mens
Konsortiet i kraft af den høje kreditværdighed har en tærskelværdi på EUR 65 mio.
Obligationerne som stilles til sikkerhed skal minimum have en rating på Aa3/AA-.
Krediteksponeringen fra derivat transaktioner er koncentreret på A-rating kategorien, mens
overskudslikviditeten er placeret som bankindskud i AA-rating kategorien. Betalingsevnen
blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt, og overvejede afdækket med
sikkerhedsstillelse.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012
Total modpartseksponering Sikkerhe Antal
(markedsværdi, MDKK) di | modparte
Ratin MDKK r
g Derivate Derivate
Placeringe r uden r med
r netting netting
AAA 0 0 0 0 1
AA 498 563 225 465 5
ÅA 0 2.189 551 0 9
BBB 0 0 0 0 Il
I alt 498 2.752 716 465 16
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2011
57
1304306EogSN27269
Total modpartseksponering Sikkerhe Antal
(markedsværdi, MDKK) di | modparte
Ratin MDKK r
g Derivate Derivate
Placeringe r uden r med
r netting netting
AAA 0 143 107 0 2
AA 204 250 9 0 4
ÅA 0 1.692 409 394 9
BBB 0 0 0 0 0
I alt 204 2.085 525 394 15
Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til
netting (udligning af positive og negative mellemværender for den enkelte modpart), uagtet at
sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et
bedre mål for Konsortiets faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset
af det forhold at markedsværdien på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.
Konsortiet har 16 aktive finansielle modparter, hvor forretningsomfanget primært omfatter
derivat transaktioner, og heraf er 13 modparter omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.
Modpartseksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør DKK 587 mio.,
hvoraf Konsortiet har modtaget DKK 463 mio. i sikkerhedsstillelse. For modparter uden
sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen DKK 189 mio., og den er fordelt med DKK
133 mio. på AA-rating og DKK 56 mio. på A-rating.
Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier 2012 og 2011
Nettoeksponering modpartsrisiko
600 penne ett ns re -
AAA AA aA
Rating kategorl
usikkerheder fEksponering 2012 2 Eksponering 2011
Hovedparten af Konsortiets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen
som konsekvens af den efterhånden langvarige finansielle og økonomiske krise. Moody”s
foretog en omfattende revision af en række europæiske og globale banker medio 2012, hvilket
gav anledning til nedgraderinger på op til 2-3 kreditkarakterer for en række modparter.
Krediteksponeringen er primært koncentreret i A-rating kategorien, og afdækket med
sikkerhedsstillelse.
Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder
ved at indfri finansielle forpligtigelser, både fra lån og derivater.
Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditets-forbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke
optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.
Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger
Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
Hovedstole
Gæld -3.410 -2.100 -2.468 -1.575 -1.300 -8.370 -19.223
Derivater forpligtelser -5.243 -1.979 -2.365 -1.560 -1.354 -8.009 -20.510
Derivater tilgodehavende 5.426 2.165 2.556 1.634 1.353 8.430 21.564
Aktiver 498 0 0 0 0 0 498
Hovedstole i alt -2.729 -1.914 -2.277 -1.501 -1.301 -7.949 -17.671
Rentebetalinger
Gæld -709 -598 -465 -414 -374 -1.173 -3.733
Derivater forpligtelser -547 -376 -386 -365 -310 -2.421 -4.405
Derivater tilgodehavende 690 508 429 391 355 1.787 4.160
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Rentebetalinger i alt -566 -466 -422 -388 -329 -1.807 -3.978
Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i
likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt.
Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er
grundlag for variable rentebetalinger og inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og
rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften jf. IFRS 7.
59
1304306EogSN27270
Note 17. Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.
I rentabilitetsberegningerne anvendes en forudsætningsbestemt langsigtet realrente på 3,5
procent i beregningen af tilbagebetalingstiden, der har været grundlaget siden regnskabsåret
2006, hvor den blev sænket fra 4,0 procent.
I efteråret 2008 blev der i lyset af den globale recession, der efterfulgte finanskrisen, foretaget
en større ajourføring af beregningsforudsætningerne for trafikvæksten, og som konsekvens
heraf blev trafikprognosen nedjusteret under indtryk af vækstafmatningen i trafikken.
Den opdaterede trafikprognose er tilpasset den faktiske trafikudvikling, der har vist større
træghed end oprindelig forudset. Der knytter sig en vis usikkerhed til trafikprognosen, da
trafikken har haft et efterslæb i forhold til trafikprognosen de seneste år, hvilket også var
tilfældet i 2012. Pendlings-trafikken har haft negativ vækst i 2012, mens vækst i fragt og
fritidstrafikken samlet set har øget vejtrafikindtægterne i forhold til forrige år.
Som følge af usikkerheden knyttet til trafikprognosen har Konsortiet opstillet tre scenarier for
den fremtidige trafikudvikling:
e I vækstscenariet forudsættes, at integrationen i regionen understøtter en trafikvækst som
det var tilfældet før den globale recession. Fornyet fremgang i dansk og svensk økonomi
løfter vækstraterne op til 6 procent, der aftager mod en langtidstrend på 2,5 procent.
e | middelscenariet forudsættes en afdæmpet trafikvækst på 4 procent i de kommende par
år, der gradvist aftager mod en langtidstrend på 1,8 procent.
e I stagnationsscenariet vil trafikvæksten være negativ de kommende par år, efterfulgt af
moderat vækst på godt 2 procent på mellemlangt sigt, og en langtidstrend på godt 1
procent.
For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der er afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i denne periode.
Det er Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca 33 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Der er tale om en forbedring på et år i
forhold til forrige års prognose, hvilket dels har baggrund i lavere renter, og dels at
udbytteudlodningen er blevet udskudt et enkelt år. Sidstnævnte skyldes, at Konsortiets
egenkapital som følge af dagsværdireguleringerne er lidt lavere end tidligere forudsat.
Effekten af resultatudviklingen aflejres i moderselskaberne, der må afvente yderligere
konsolidering i Øresundsbro Konsortiet.
De væsentligste usikkerheder i rentabilitetsberegningerne vedrører den langsigtede
trafikudvikling samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og evne til at tilbagebetale
gælden er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnations-
scenariet kan gældsafvikling ske inden for 43 år.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver
med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, og udlodning af udbytte fra Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de
respektive landanlæg.
60
I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet udbyttebetalinger i overensstemmelse
med de principielle retningslinjer herom i Konsortialaftalen mellem de to ejere. Udlodning af
udbytte til moderselskaberne forventes at ske første gang i 2020, hvilket er et år senere end
hidtil.
Øresundsbro Konsortiet vil endnu i en årrække fremvise negativ egenkapital.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-
anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)
Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 29 29 29 29 30
Middel 33 33 33 34 34
Stagnation 41 42 42 42 43
Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Leverandørgæld 45.519 49.693 52.237 59,570
Virksomhedsdeltagere 1.465 1.383 1.681 1.658
Anden gæld 64.097 61.875 73.556 74,173
Periodiserede renter fin. instrumenter 389.783 397.913 447,307 476.999
Depositum 16.151 14.564 18.535 17.459
Forudbetalte flerturskort 1,504 1,541 1.726 1.847
Øvrige periodafgrænsningsposter 733 815 841 977
519.252 527.784 595.883 632.683
Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning
Principper
Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt
DKK 1,2 mio. hvoraf DKK 0,264 mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og
den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den
administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion
består af fem personer, der sammen med den administrerende direktør udgør Konsortiets
øverste ledelse.
Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås
uændret i 2013.
Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør
eller den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af
61
1304306EogSN27271
samme pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens
medlemmer.
Fratrædelsegodtgørelse
For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn
eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i
perioden.
Fastlæggelses- og beslutningsproces
Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter
samråd med bestyrelsens formand og næstformand.
Gage mv.
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2012 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.591/SEK 1.826 DKK 709/SEK 813 0 DKK 2.300/SEK 2.639
Øvrig direktion (5 pers.) DKK 5.487/SEK 6.297 DKK 1.065/SEK 1.222 0 DKK 6.552/SEK 7.519
2011 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1.468/SEK 1.760. DKK 627/SEK 751 0 DKK 2.095/SEK 2.511
Øvrig direktion (6 pers.) DKK 8.955/SEK 10.735 DKK 1.222/SEK 1.465 0. DKK 10.177/SEK 12.200
I gage til øvrig direktion 2011 indgår fratrædelsesgodtgørelse med DKK 3.419/SEK4.099
Vederlag til bestyrelsen 2012 Vederlag til bestyrelsen | | 2011
Karin Starrin, formand (fra 26/4) 261 Karin Starrin, næstformand 257
Henning Kruse Petersen, 261 Henning Kruse Petersen, 257
næstformand (fra 26/4) formand
Gunnar Bjørk (til 26/4) 43 Gunnar Bjårk 128
Jørgen Elikofer 130 Jørgen Elikofer 128
Kerstin Hessius (fra 26/4) 87 Gunnar Malm (til 29/4) 43
Carsten Koch 130 Carsten Koch 128
Pernille Sams 130 Pernille Sams 128
Elisabet Annell Åhlund 130 Elisabet Annell Åhlund 128
Hans Bråndstråm 0 Hans Bråndstråm (fra 29/4) 86
I alt, DKK ' 1.172 Ialt, DKK ' 1.283
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 4 4 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 4 2 6
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -33.995 3.434 -39.012 4.117
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -402 5.270 -461 6.317
-34.397 8.704 -39.473 10.434
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2012 2011 2012 2011
Bogført værdi 608 108 698 130
Gevinst/tab ved salg 62 117 71 140
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 670 225 769 270
Note 22. Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Konsortiets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb
frem til 2022 til et samlet nettobeløb af DKK 180,3 mio. / SEK 206,9 mio... Restforpligtelsen ved
periodens udgang beløber sig til DKK 85,5 mio./ SEK 98,1 mio.
Konsortiet har derudover indgået en række mindre operationelle leasingkontrakter af mindre væsentlig
betydning, ligesom Konsortiet skal betale 70 t.SEK årligt til Fiskeriverket.
Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række
finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af
obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet
sikkerhed mellemværende med finansielle modparter.
63
1304306EogSN2 7272
Note 23. Nærtstående parter
s . . ; . Pris-
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Garanti for Fastlagt ved
Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision
Selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af Kostpris
Holding A/S Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50% ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern A/S København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved
Danska Broforbindelsen selskabets gæld lov. Ingen
SVEDAB AB garanti-
provision
Selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Brofårbindelsen Delvist fælles vedligehold af
SVEDAB AB” bestyrelsesmedlemmer jernbane på
Lernacken
Trafikverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.
+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
+x Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
64
Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Indtægter Beskrivelse 2012 2011 31.12 2012 31.12 2011
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.235 1.277 0 0
Svedab Rådgivning 118 321 0 0
Svedab Vedligehold 280 437 89 82
Virksomhedsdeltagere i alt 1.633 2.035 89 82
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 3.773 3.700 1.969 901
A/S Storebælt Rådgivning 5.117 6.196 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 2.521 2.193 790 674
A/S Femern Landanlæg Rådgivning 100 102 0 33
Femern A/S Rådgivning 6.541 4.701 2.522 1.593
Banedanmark Benyttelse af
fe jernbaneforbindelse 241.200 232.250 0 0
Trafikverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 241.200 232.250 19.040 0
” Leje af fiberoptik 248 564 0 0
Tilknyttede virksomheder i alt 500.700 476.014 24.321 3.201
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Omkostninger Beskrivelse 2012 2011 31.12.2012 31.12.2011
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.554 1.465 -1.554 -1.465
Virksomhedsdeltagere i alt 1.554 1.465 -1.554 -1.465
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 1.186 948 -178 -117
A/S Storebælt Rådgivning 2.338 4.107 -191 -409
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 0 0 0 0
A/S Femern Landanlæg 0 0 0 0
Femern A/S 363 1.327 -25 -25
Banedanmark 0 0 0 0
Infranord Vedligehold 14.345 9.430 -2.247 -1.209
Tilknyttede virksomheder i alt 18.232 17.321 -2.641 -1.760
Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.
Note 25. Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 31. januar 2013 godkendt nærværende årsrapport til
offentliggørelse. Årsrapporten forelægges ejerselskaberne til godkendelse på den ordinære
generalforsamling den 26. april 2013.
65
1304306EogSN27273
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet åg godkendt årsrapporten for 2012 for
Øresundsbro Konsortiet.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Vi anser den valgte regn-
skabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af
Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2012
samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31.
december 2012.
Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets
aktiviteter og økonomiske forhold, samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerheder, som Konsortiet står overfor.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 31. januar 2013
fg AN
Å mg = ff
Administrerende dirg
Bestyrelse LOT
Karin a Sfarrin ORDREN Henning Kruse Petersen
Formand NTL
hødardi— |
fe råndstrom Er
SER) Tr
ersti i OD Koch
n Hessius
lm ind Aodsel sus Juul nd
Elisabet Annell Åhlund
Den uafhængige revisors påtegning
Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Påtegning på årsrapporten
Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2012, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet aflægges efter
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter.
Vi har ydermere revideret ledelsesberetningen, der udarbejdes efter danske og svenske
oplysningskrav for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Ledelsen har endvidere ansvaret for, at
ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse efter danske og svenske oplysningskrav
for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Dette ansvar omfatter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigts-
mæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter
omstændighederne.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på
grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
internationale revisionsstandarder. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger
og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og
ledelsesberetningen er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb
og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger
afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved
risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for konsortiets
udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede samt en
ledelsesberetning, som giver en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisions-
handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen
udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation
af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag
for vores konklusion.
67
1304306EogSN27274
ENE
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, pas-
siver og finansielle stilling per 31. december 2012 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med
konsortieaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse
i overensstemmelse med danske og svenske oplysningskrav for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter.
Supplerende oplysninger vedr. forhold i regnskabet (svarende til oplysninger i henhold til
den svenske Aktiebolagslagen 9 kap. $35)
Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi, som anført i note 17 på side 60 oplyse, at
Øresundsbro Konsortiet forventer akkumulerede regnskabsmæssige underskud i et antal år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 12.
2] den 31. januar 2013
CR LOV MØG
Mats Åkerlund Anders O
Auktoriserad revisor Statsautoriseret févisor
PricewaterhouseCoopers AB Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
68
Finansiel ordliste
SWapS
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank.
Eksempelvis kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med
banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel
rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at betale den
variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to
forskellige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en valutaswap.
Denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.
Cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax
lån til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man
indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal
betales (renten kan kun svinge inden for et interval).
Collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved
salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan
komme til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-
niveauet.
Cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod
betaling af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På
boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.
Dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip i henhold til IFRS , hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter
værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det
givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og
indfrielse af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker
deres kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller
karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre.
Den danske og den svenske stat, der garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste
kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.
Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.
69
1304306EogsSN27275