Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

 
   
 

Erhvervsstyrelsen
07 maj. 2013

   
 

:saq JoebseJpoWw

PETOZ-G0-L0

: CI

vOO0OONO00O066LCTET

Øresund
Sunde

 

 

 

AIS Øresund
CVR-nr. 15807830

Årsrapport 2012

 

   
  

Fremlagt og 90 ondtpå den 57 [v 7/7
ordinære ge ;

Som dirigent

fler Wengler-Jørgensen

 

AS Øresund

2 Årsrapport

Indhold

Ledelsesberetning 3
Hoved- og nøgletal 12
Totalindkomstopgørelse 13
Balance 14
Egenkapitalopgørelse 16
Pengestrømsopgørelse 17
Noter 18
Ledelsespåtegninger 42
Den uafhængige revisors påtegning 43
Bestyrelse og direktion åd

Finansiel ordbog 46

 

 

 

A/S Øresund

Selskabets formål

AIS Øresunds primære opgave er at eje og drive den faste
forbindelse over Øresund med tilhørende landanlæg. Opgaverne
skal løses under hensyn til opretholdelsen en høj tilgængelighed
og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen. Desuden skal
tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere
anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont.

Året i hovedtræk

Økonomi

Resultat af primær drift (EBIT) udgør et underskud på 6 mio. kr.
mod et overskud i 2011 på 0,3 mio. kr. Resultatet før indregning af
andel i fælles ledet virksomhed, finansielle værdireguleringer og
skat udgør et underskud på 403 mio. kr., mens resultatet efter skat
udgør et underskud på 442 mio. kr. Resultatet efter skat er påvir-
ket af udgiftsførte værdireguleringer på 278 mio. kr., heraf 110
mio. kr. fra Øresundsbro Konsortiet.

Rentabilitet

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes til at være to år
kortere end sidste år. Forbedringen har primært baggrund i
sambeskatningsreglerne, hvor den positive resultat udvikling i A/S
Storebælt fremrykker betalingen af koncernens sambeskatnings-
bidrag og dermed likviditetsfordelen, foruden lavere finansierings-
omkostninger.

Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund
udgør hhv. 33 og 47 år.

 

Årsrapport 3

 

 

 

I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdireguleringer
forbedret med ca. 96 mio. kr. i forhold til 2011.

 

 

 

Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,4 mia. kr. i
året og udgør 11,5 mia. kr. ved udgangen af 2012.

 

 

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-
resultat- Dags-
opgørelse værdi- Proforma

 

 

 

 

iht. års- regu-  resultat-
rapport lering. opgørelse
Resultat af primær drift -5,8 -5,8
Finansielle poster i alt -622,6 225,1 -397,5
Resultat før andel af fælles
ledet virksomhed -628,4 -403,3
Resultat af fælles ledet
virksomhed 39,3 146,1 185,4
Resultat før dagsværdi-
regulering og skat 371,2 -217,9
Dagsværdiregulering -371,2 -371,2
Resultat før skat -589,1 -589,1
Skat 147,3 147,3

Årets resultat -441,8 441,8

 

 

 

:
E
z
.

 

4 Årsrapport

Økonomi

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør et under-
skud på 403 mio. kr. mod 396 mio. kr. i 2011.

Driftsindtægterne udgør 105 mio. kr. og består primært af vederlag
fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen. Driftsomkost-
ningerne udgør 25 mio. kr.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2012 været påvirket af de
lave danske korte renter og udgør 397 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr,
højere end 2011.

Dagsværdireguleringer udgør i 2012 en udgift på 225 mio. kr.
Værdireguleringen består dels af negative dagsværdireguleringer
af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 222 mio. kr., dels af
en udgift fra valutakursreguleringer på netto 3 mio. kr.

Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke
påvirker tilbagebetalingstiden for selskabets gæld.

Resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en indtægt på
39 mio, kr., hvori er indeholdt negative dagsværdireguleringer på i
alt 146 mio. kr. Resultatet før dagsværdireguleringer er 96 mio. kr.
bedre end i 2011 og er påvirket af en stigning i driftsindtægterne
på 52 mio. kr. samt et fald i renteudgifterne på 48 mio, kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ligger på
niveau med det opjusterede resultat for året, som blev udmeldt i
forbindelse med koncernens delårsrapport for 3. kvartal 2012.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 147 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et underskud på 442 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2012 negativ med 6.924 mio.
kr. Selskabets negative egenkapital forventes øget i en længere
årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt
Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen reetableret inden
for en tidshorisont på 26-28 år, regnet fra ultimo 2012.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-
delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for Øresundsbron. Driftsresultaterne indregnes med 50 pct.,
svarende til ejerandelen.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Øresund — mod en garantiprovision på
0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets lånoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat, uden særlig tilkendegivelse
idet enkelte tilfælde, for selskabets øvrige økonomiske forplig-
telser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den
danske og den svenske stat.

Pengestrømme fra driften udgør 78 mio, kr., hvilket er 5 mio. kr,
mindre end 2011.

AIS Øresund

Pengestrømme til investering udgør 41 mio. kr. som følge af
anskaffelse af materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser;

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, renteomkost-
ninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto udgør en tilgang
på 140 mio. kr. Renteomkostninger dækkes primært ved optagelse
af lån.

Samiet er selskabets likvide midler øget med 177 mio. kr., således
at de likvide beholdninger ultimo 2012 udgør en gæld på 90 mio.
kr.

va

 

 

AIS Øresund

Finans

2012 blev et år, hvor gældskrisen i Europa bredte sig til de større
lande — herunder ikke mindst Spanien - men også et år, hvor de
europæiske politikere fik vedtaget en række store reformer, som
gradvist skal udmøntes i de kommende år. Et helt centralt spørgs-
mål blev, hvorvidt der er en grænse for, hvor meget man kan spare
sig ud af krisen, eller om man også bliver nødt til at sætte nogle
vækstfremmende initiativer i gang.

I USA blev specielt 2. halvår præget af præsidentvalget i novem-
ber og de store politisk-økonomiske reformer, den nye præsident
og kongres skulle beslutte. Samtidig havde den amerikanske
økonomi fortsat svært ved at komme markant op i gear, og
arbejdsløsheden ligger fortsat på et højt niveau, på trods af de
massive hjælpepakker, der er sat i søen siden finanskrisens
udbrud i 2008.

Såvel de korte som de lange renter | Europa faldt til nye historisk
lave niveauer i 2012. Centralbankerne på begge sider af Atlanten
benyttede sig af stort set alle kendte instrumenter og introducerede
endda et par nye for at give deres bidrag til at redde de skrantende
økonomier.

Gælden i A/S Øresund er i 2012 øget med 0,4 mia;-kr:

Årsrapport 5

markant i løbet af året. Samlet set har dette bidraget positivt til
selskabernes renteudgifter på den variabelt forrentede gæld. Også
de lange renter er faldet til historisk lave niveauer.

Selskaberne har gennem 2012 generelt været tilbageholdende
med at udnytte de historisk lave renteniveauer, idet man frygtede
en fortsættelse af problemerne i Sydeuropa, hvilket da også blev
tilfældet. Det har således været taktikken at afvente udviklingen,
indtil der kom en mere tydelig afklaring af gældsproblemerne i
Europa.

Porteføljens varighed faldt således henover foråret, men er i
efteråret bragt tilbage over benchmark og forventes yderligere
forlænget i det nye år. Benchmark for varigheden af den nominelle
gæld i 2013 er 4,25 år i Øresund, hvilket er en forlængelse.

Finansielle nøgletal 2012
Mio. kr. Pet. p.a.

 

 

 

 

Ved udgangen af 2012 udgjorde den rentebærende nettogæld for
AJS Øresund 11,5 mia. kr.

 

 

Låntagning 2012 1.525
- heraf genudlån 1,525
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 13.234
Nettogæld (dagsværdi) 13.144
Rentebærende nettogæld 11.508
Renteomkostninger -381 3,45
Værdiregulering -225 2,04
Samlet finansomkostning ”) -606 5,49

 

 

Finansstrategi

A/S Øresunds målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de
finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af lånporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

AS Øresund har gennem hele 2012 udelukkende optaget
genudlån via Nationalbanken. Disse lån har været meget
attraktive, specielt i forbindelse med den "flight to quality”-rolle,
som skandinaviske obligationer har spillet det meste af 2012.

I et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til
kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2012 tabte
penge på finansielle modparters konkurs.

Selskabet realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2012 igen anled-
ning til inflationsopskrivninger for A/S Øresund, der oversteg det
budgetterede - dog noget mindre end i 2011. Årsagen er, at den
danske inflation er blevet holdt oppe af bl.a. afgiftsstigninger, og
ikke er faldet så hurtigt som forventet på trods af relativt stabile
oliepriser i 2012. Inflationen forventes at falde mod 2 pct. i løbet af
2013.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den korte rente et
par gange i 2012, og pengemarkedsrenterne er faldet ganske

”) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 16,7 mio. kr.

 

 

 

 

6 Årsrapport

Rentabilitet

investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales
dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øre-
sundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsor-
tiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med
koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne
forde! opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt inde-
bærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af
den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får
dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud
i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 47
år, hvilket er to år kortere end sidste år. Forbedringen har primært
baggrund i den positive resultatudvikling i A/S Storebælt, der frem-
rykker betalingen af koncernens sambeskatningsbidrag og dermed
likviditetsfordelen, foruden lavere finansieringsomkostninger.

A/S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

: /

3.000

 

4.000

 

-8.000

LSÆTN

10.000

Fun SERGE

14.000

 

"18.000
2012 2014 2018 2018 2020 2022 2024 2028 2028 2030 2632 20638 2038 2038 2040 2042 2044 2048
år

 

 

A/S Øresund

 

AS Øresund

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning
for årsrapporten for 2012.

Årsrapport 7

Forventninger til 2013

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2013, og dermed sel-
skabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Det må forudses, at den generelle økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2013. Med dette udgangspunkt forventes
indtægterne i 2013 at stige med samme størrelsesniveau som året
før. Den økonomiske vækst samt markedsudsigten til et fortsat lavt
renteniveau og faldende inflation giver anledning til forventninger
om, at renteomkostningerne vil være noget lavere end 2012.

I henhold til budgettet for 2013, udarbejdet ultimo 2012, forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et
underskud på ca. 370 mio. kr.

 

 

8 Årsrapport

Vej

Øresundsmotorvejen 15 år

Som rygraden i udviklingen af Amager og en uundværlig forbin-
delse meliem København og omverdenen via lufthavnen og
Øresundsbron kunne Øresundsmotorvejen i 2012 fejre 15-års
jubilæum.

I foråret var det tid til at udskifte slidlaget på Øresundsmotorvejen,
da asfaltens støjreducerende egenskaber var ved at være brugt
op, ligesom den slidte belægning forhøjede risikoen for, at der
opstod huller i belægningen med sikkerhedsmæssige konsek-
venser for bilisterne.

Udskiftning af asfaltslidlaget til en mere støjsvag belægning indgår
i støjhandlingsplanerne for Øresundsmotorvejen. Arbejdet er udført
på mindre end én måned af hensyn til trafikken. For at øge sikker-
heden for trafikanter og asfaltarbejdere blev arbejdet udført som
aften- og natarbejde, hvor der er mindst trafik på motorvejen.

Med det nye slidlag fremstår Øresundsmotorvejen på Amager i
dag forynget og klar til at modtage de kommende års trafik til
glæde for bilisterne og ikke mindst for motorvejens naboer.

Trafikken på Øresundsmotorvejen er steget med 1,1 pct. i forhold
til 2011, dog har trafikken til og fra Sverige fortsat været svagt
faldende.

Forstærkning af Kalveboddiget afsluttet

Forstærkningen af det eksisterende kystdige mellem Kalvebod-
broen og Kongelunden på Vestamager blev afsluttet i foråret og
officielt indviet i august 2012.

Forhøjelsen betyder, at Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen,
som på lange strækninger ligger under havets overflade, har fået
en væsentligt reduceret risiko for at blive oversvømmet med udsigt
til flere storme og vandstandsstigninger i Køge Bugt. Også
Metroen og store beboelsesområder i Ørestaden og Tårnby samt
naturområdet er nu bedre sikret mod oversvømmelse med
forstærkningen af diget.

Det er Vestamager Pumpedigelag, som er ansvarlige for projektet.
Sund & Bælt har som medlem af pumpedigelaget været initiativ-
tager til projektet. Det er lykkedes at gennemføre projektet på
tværs af de daglige grænser i et tæt samarbejde med Kalvebod
Miljøcenter ved at have en proaktiv og konstruktiv tilgang til
projektet.

Forstærkningen af det eksisterende 7 km lange dige er sket uden
omkostninger for Vestamager Pumpedigelag. Kalvebod Miljøcen-
ter udførte arbejdet med jord fra udgravning til depot, der ellers
skulle være kørt ud til deponering et sted på Sjælland.

Det nye dige har gjort det muligt for offentligheden at få adgang til
den gamle digekrone hele vejen fra Kalvebodbroen til Konge-
lunden, fordi den nye digetop skærmer mod forstyrrelse af
fuglelivet på det inddæmmede område. Der er opstillet tre nye
fugleskjul, som offentligheden kan benytte til at komme tæt på
reservatets mange beboere.

AJS Øresund

Mere information om forstærkning af diget findes på
www.sundogbaelt.dk/diger

Hovedtal, mio. kr.

 

Nøj 2012 2011
Driftsindtægter 2,0 1,9
Driftsomkostninger -19,4 -23,8
Afskrivninger -33,2 -23,8
Resultat af primær drift (EBIT) -50,6 "45,5
Finansielle poster -126,6 -136,1

Resultat før finansielle
værdireguleringer =177,2 181,6

Trafikudvikling i pet.

 

 

 

2012 2011

Øresundsbron -3,4 1,3
Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen

2012 2011

Mellem frakørsel 19 og 20 73.296 71.776

Øst for Englandsvej 45.569 45.445

Jernbane

A!JS Øresund ejer jernbanestrækningen på Øresundsforbindelsens
landanlæg, men Banedanmark har i dag ansvaret for drift og vedli-
gehold samt reinvesteringer på denne strækning og betaler et
vederlag for brugen af jernbanen. Transportministeren har
besluttet, at A/S Øresund fra efteråret 2013 skal overtage ansvaret
for drift og vedligehold af strækningen. Forberedelserne hertil er
påbegyndt.

Strækningen har et højt fokus fra mange sider, da strækningen
indgår i det transeuropæiske jernbanenet og spiller en stor rolle i
den regionale trafikafvikling. Derfor foregår der en løbende dialog
med Banedanmark for at sikre høj tilgængelighed og sikkerhed på
strækningen gennem et effektivt og proaktivt vedligehold.

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane 2012 2011
Driftsindtægter 103,4 101,8
Driftsomkostninger -7,6 -4,3
Afskrivninger -52,6 -52,6
Resultat af primær drift (EBIT) 43,2 44,9
Finansielle poster -270,8 -260,0
Resultat før finansielle

værdireguleringer "227,6 -215,1

 

 

 

AIS Øresund

Øresundsbro Konsortiet

I 2012 udviser Øresundsbron et overskud før værdiregulering på
371 mio. kr., hvilket i forhold til foregående år er en stigning på 96
mio. kr. Forbedringen dækker over en stigning i omsætningen på
52 mio. kr., større afskrivninger på 5 mio. kr. og lavere rente-
udgifter på 48 mio. kr.

Vejindtægterne er steget med 39 mio. kr. i forhold til 2011 og
udgør 1.094 mio. kr.

Den samlede biltrafik faldt med 3,4 pct. i forhold til 2011,

Lastbiltrafikken steg med 2,7 pct., hvilket var tredje år i træk med
en stigning, og markedsandelen for lastbiltrafikken over Øresund
udgør nu 51 pct.

Personbiltrafikken faldt med 3,7 pct. i forhold til 2011. Pendier-
trafikken er fortsat faldende og faldt med 9 pct. i forhold til 2011.
Den øvrige personbiltrafik steg med 0,4 pct. bl.a. som følge af øget
fritidstrafik. Antallet af BroPas-aftaler steg med 12,4 pct. i forhold til
2011, og antallet udgør nu 272.000.

Togtrafikken er steget med 5,0 pct. i forhold til 2011 og udgør nu
10,1 mio. passagerer.

EBIT udgør et overskud på 1.046 mio. kr., hvilket er en forbedring
på 47 mio. kr. i forhold til 2011. Efter værdiregulering blev årets
resultat et overskud på 79 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2012 negativ med 4.082 mio.
kr.

Egenkapitalen forventes reetableret i 2020, hvorefter der kan
udbetales udbytte til moderselskaberne. Tilbagebetalingstiden er
reduceret med 1 år til 33 år fra åbningen i år 2000, hvilket først og
fremmest skyldes lavere realiserede renter.

Øresundsbro Konsortiet udgiver en selvstændig rapport om
samfundsansvar og bæredygtighed, som findes under kategorien
"Samfund og Miljø” på: www.oresundsbron.com/page/163.

 

Årsrapport 9

 

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro Kon-
sortiets årsrapport eller på www.oresundsbron.com

 

 

 

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øresundsbro
Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron

 

Hovedtal, mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

Øresundsbro Konsortiet 2012 2011
Driftsindtægter 1.596,8 1.545,2
Driftsomkostninger -287,5 -288,1
Afskrivninger -262,9 -258,1
Resultat af primær drift (EBITY 1.046,4 999,0
Finansielle poster -675,5 -724,0
Resultat før finansielle
værdireguleringer 370,9 275,0
Finansielle værdireguleringer -292,2 -1.341,5
Årets resultat 78,7 =1.066,5
Koncernens resultatandel 39,3 -533,2
Trafikstigning i pct.
2012 2011
Øresundsbron -3,4 -1,3

 

 

 

10 Årsrapport

God selskabsledelse

AIS Øresund er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over selskabet inden for de
rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen "Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af
begge selskabsorganer.

A/S Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAG OMX' anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i august 2011. A/S Øresund opfylder generelt
NASDAQ OMX' anbefalinger vedrørende god selskabsledelse.
Undtagelser fra anbefalingerne begrundes med koncernens
særlige ejerforhold, hvor staten er eneste aktionær. Der er
følgende undtagelser til anbefalingerne:

8 | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

» Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

.  Åktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmerne i A/S Øresund. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

.… De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

s Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

» Bestyrelsen har ikke foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som Minimum
afholder møde halvårligt. Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2012.

I relation til hvilke ledelseshverv virksomhedens ledelse beklæder i
andre erhvervsdrivende virksomheder, henvises der til afsnittet
Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse kan ses på
www.Corporategovernance.dk.

 

 

AS Øresund

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi — og udtrykker Sund & Bælts forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og Minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nul-tolerance politik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Øresund omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www. sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

AJS Øresund

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for, at en sådan hæn-
delse vil indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig til
løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller redu-
cere, mens andre har karakter af udefrakommende hændelser,
som selskaberne ikke har nogen indflydelse på. Koncernen har
identificeret og prioriteret forskellige risici ud fra en helheds-
orienteret vinkel. Som et led i arbejdet med disse forhold får
bestyrelsen årligt forelagt en risikorapport, der beskriver koncer-
nens væsentligste risici samt konkrete forslag til håndtering heraf.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhandling
eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget
lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
De potentielle økonomiske tab for selskabet som følge af sådanne
begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog dækket af
forsikringer.

Øresund har som målsætning, at sikkerheden på forbindelserne
skal være høj, og mindst lige så høj som på tilsvarende anlæg.
Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikkerheds-
arbejde fortsætter, Arbejdet understøttes af risikoanalyser, der
opdateres med jævne mellemrum.

AJS Øresund opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser.

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 19 og 20 hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle
usikkerhed, som er det centrale i sådanne langsigtede prognoser,
er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges
regulering af prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv.
En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broens
markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesterings-
omkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. A/S Øresund
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdsarbejder mv. Disse risici håndteres i den
daglige ledelse og i linjeorganisationen.

Årsrapport 11

A/S Øresunds risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.

 

 

 

12 Årsrapport

Hoved- og nøgletal

A/S Øresund

 

(Mio. kr.)
2008 2009 2010 2011 2012
Driftsindtægter 97 101 102 103 105
Driftsomkostninger -29 -26 -28 -27 -25
Afskrivninger -75 -76 -76 -76 -86
Resultat af primær drift (EBIT) -7 -1 ”2 Q -6
Finansielle poster før værdiregulering -477 -477 -427 -396 -397
Resultat før værdiregulering 484 -478 -429 -396 -403
Værdireguleringer, netto -708 -89 -52 "741 -225
Resultat fra fælles ledet virksomhed
(Øresundsbro Konsortiet) ”) -505 -161 -31 -533 39
Resultat før skat -1.697 -728 -512 -1.670 -589
Skat 439 182 128 417 147
Årets resultat -1.258 -546 -385 -1.252 -442
Anlægsinvestering i året 10 5 7 67 41
Anlægsinvestering 6.233 6.161 6.092 6.083 6.038
Obligations- og banklån 10.193 10.761 11.430 12.393 13.261
Nettogæld (dagsværdi) 10.542 11.040 11.438 12.558 13.144
Rentebærende nettogæld 9.986 10.381 10.763 11.104 11.508
Egenkapital -4.299 -4.845 -5.230 "6.482 -6.924
Balancesum 8.552 8.548 8.861 9.777 10.245
Nøgletal, pot.:
Overskudsgrad (primær drift) -8,8 -0,7 -2,0 0,4 5,7
Afkastningsgrad (primær drift) -0,1 0,0 0,0 0,0 -0,1
Anlæggenes afkast (primær drift) -0,1 0,0 0,0 0,0 -0,1

Anm. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal! 2010":.Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis:

7) I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2012 en udgift på 292 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 371

mio. kr,

 

 

AS Øresund

Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2012

Årsrapport 13

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note 2012 2011
indtægter
4 Driftsindtægter 105,4 103,7
Indtægter i alt 105,4 103,7
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -25,3 -27,2
7-9 Afskrivninger af materielle aktiver "85,9 -76,2
Omkostninger i alt -111,2 -103,4
Resultat af primær. drift (EBIT) 5,8 0,3
Finansielle poster
Finansielle indtægter 29,2 29,7
Finansielle omkostninger -426,7 -425,8
Værdiregulering, netto -225,1 -740,6
10 Finansielle poster i alt 622,6 -1.1386,7
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat 628,4 =1.136,4
11 Resultatandel i fælles ledet virksomhed 39,3 -533,2
Resultat før skat -589,1 -1,669,6
12 Skat 147,3 417,4
Årets resuitat -441,8 -1.252,2
Anden totalindkomst 0 0
Skat af anden totalindkomst 0 Q
Totalindkomst 441,8 -1.252,2
Forslag til resultatdisponering:
441,8 =1,252,2

Overført resultat

 

 

 

 

14 Årsrapport AJS Øresund

Balance 31. december 2012 - Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Aktiver 2012 2011
Langfristede aktiver
Materielle aktiver
7 Vejanlæg 1.524,1 1.516,1
Jernbaneanlæg 4.514,2 4.566,99
9 Driftsmateriel 0,0 0,0
Materielle aktiver i alt 6.038,3 6.083,0
Andre langfristede aktiver
13 Udskudt skat 2.004,0 2.100,9
Andre langfristede aktiver i alt 2.004,0 2.100,9
Langfristede aktiver i alt 8.042,3 8.183,9
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
14 Tilgodehavender 373,6 103,4
15 Derivater 1.739,1 1.489,7
Tilgodehavender i alt 2.112,7 1.593,1
16 Likvide beholdninger 90,1 0,0
Kortfristede aktiver i alt 2.202,8 1.593,71

 

Aktiver i alt 10.245,1 9.777,0

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 15

Balance 31. december 2012 - Passiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Passiver 2012 2011
17 Egenkapital
Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat -6.929,0 -6.487,2
Egenkapital i alt -6.924,0 —6.482,2
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
11 Hensatte forpligtelser 2.041,1 2.080,4
18 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 12,456,8 11.430,4
Langfristede gældsforpligtelser i alt 14.497,9 13.510,8
Kortfristede gældsforpligtelser
18 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 804,4 963,0
Kreditinstitutter 0 87,3
21 Leverandører og andre gældsforpligtelser 222,7 226,6
15 Derivater 1,644,1 1.471,5
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 2.671,2 2.748,4
Gældsforpligtelser i alt 17.169,17 16.259,2
Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser i alt 10.245,1 9.777,0
1 Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
6 Personaleomkostninger
19 Finansiel risikostyring
20 Rentabilitet
22 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter
24 Begivenheder efter balancedagen

25 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

 

 

16 Årsrapport

AS Øresund

 

 

 

 

 

Egenkapitalopgørelse

(Mio. kr.)
Overført

Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2011 5,0 -5,235,0 -5.230,0
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -1.252,2 -1.252,2
Saldo pr. 31. december 2011 5,0 -6.487,2 -6.482,2
Saldo pr. 1. januar 2012 50 -6.487,2 -6.482,2
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -441,8 441,8
Saldo pr. 31. december 2012 5,0 -6.929,0 -6.924,0

 

 

 

 

 

Årsrapport 17

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AJS Øresund
Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note 2012 2011
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 5,8 0,4
Reguleringer
7-9 Af- og nedskrivninger 85,9 76,2
12 Sambeskatningsbidrag 239,3 3,2
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 319,4 79,8
Ændring i driftskapital
14 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -230,5 -13,3
21 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -10,6 16,9
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 78,3 83,4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
7-9 Køb af materielle aktiver -41,2 -67,1
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 41,2 67,4
Frit cash flow 37,1 16,3
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.525,2 944,5
Nedbringelse af gældsforpligtelser -983,7 -636,6
Renteindtægter, modtaget 0,6 0,4
Renteomkostninger, betalt -401,8 -347,9
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 140,3 -39,6
Periodens ændring i likvide beholdninger 177,4 -23,3
Likvide beholdninger, primo -87,3 -64,0
Likvide beholdninger, ultimo 90,1 -87,3
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 90,1 -87,3
16 Likvide beholdninger i alt, ultimo 99,1 -87,3

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

18. Årsrapport A/S Øresund

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i

IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.
Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2011.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån,
placeringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-
forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Option anvendes, og det er begrundelsen for

valget.

Fair Value Option er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2012 har koncernen implementeret IFRS 7 samt IAS 12.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2012: IAS 1, 19, 27, 28 og 32, IFRS 1, 7, 9, 10, 11, 12 og 13 samt IFRIC 20. De nye standarder og
fortolkningsbidrag vil blive implementeret, når de træder i kraft.

Implementeringen af IFRS 9 og 13 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. Implementeringen af
disse standarder forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resultat,
aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013, 2014 og 2015, hvor de træder i kraft.

Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og

aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har

overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen:

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger:

 

 

A/S Øresund Årsrapport 19

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre værdis metode med

50 pct, idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver
Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er indikation

for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets
regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien
opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler markedets aktuelle
afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige
identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 20: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat
Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber. Datterselskaber indgår i sam-

beskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes,
hvis kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har

kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skatternæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat — herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i
totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af

sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.
Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. | de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skattefor-

pligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide beholdninger, værdipa-

pirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle
instrumenter.

 

 

20 Årsrapport A/S Øresund

Forskel i dagsværdi på balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-
opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og

forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende måling, i balancen.
Forskel i dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på første

indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs, børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for
indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med
de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser målt til
dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværd-
ireguleringer, der opgøres som forskel i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonte-
ringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabernes børsnoterede obligationsudstedelser, og ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a. volatilitet på

referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger en ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver,

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variabler, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC-derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten

fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for

selskabet som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene, som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner, fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte

finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder og endelig tredje niveau, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Selskabet har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sæltelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 7.
Der har i året ikke været overførsler mellem niveauerne.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-

aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

 

 

A/S Øresund Årsrapport 21

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i totalindkomst-

opgørelsen under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til trans-
aktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
henføres til finansielle indtægter og omkostninger.

Materielle aktiver
Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

8. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
8 Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

2  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

&… Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives

lineært over den forventede brugstid.
For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

& Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele

udgør derfor 100 år:
&… Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.
»… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er
økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:

Andre anlæg, driftsmidler og inventar 5 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis

omkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene. Det omhandler bl.a.

omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed
Kapitalandel i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity-metoden, hvorefter den forholdsmæssige andel af virksomhedens opgjorte

regnskabsmæssige værdi bliver indregnet. Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes under hensatte forpligtelser i balancen.

 

 

 

22 Årsrapport AIS Øresund

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af

egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også ved-

hængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Øvrige tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår,

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en

restløbetid under 3 måneder og uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørel-

se. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver,

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer af
selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en restløbetid under tre måneder, med fradrag af
kortfristet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Segmentoplysninger
Selskabets aktiviteter er opdelt i Vej og Jernbane, hvilket fremgår af ledelsesberetningen,

Aktiviteterne følger selskabets risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. De rapporteringsmæssige segmentoplysninger er
udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis.

Segmenternes indtægter og omkostninger omfatter de poster, der direkte kan henføres til den enkelte aktivitet, samt de poster, der kan allokeres
tilden enkelte aktivitet på et pålideligt grundlag. Allokerede indtægter og omkostninger omfatter primært koncernens administrative funktioner,

indkomstskatter mv.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.

Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg,

 

 

A/S Øresund Årsrapport 23

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen..Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 20 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

.  Realrenteforudsætninger
2 Renteudvikling

8  Trafikvækst

e Inflation

…… Reinvesteringer

.  Driftsomkostninger.

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

s… Diskonteringsrente

&  Trafikvækst

se Inflation

Kapitalafkastkrav

e  Terminalværdi

8. Beta (aktivets risiko I forhold til generel markedsrisiko)
e Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

s  Driftsomkostninger.

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. note 1.

 

24 Årsrapport AIS Øresund

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til

driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer,

Selskabets driftssegmenter er præsenteret nedenfor,
Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 præsenta- koncern
tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkostin. I alt
Driftsindtægter 103,4 2,0 0,0 0,0 105,4
Omkostninger -7,8 -19,4 0,0 1,7 -25,3
Afskrivninger -52,6 -33,2 0,0 -0,1 -85,9
Resultat før finansiering 43,2 -50,6 0,0 1,6 -5,8
Renter, netto -270,8 -126,6 0,0 -0,1 -397,5
Resultat før værdiregulering -227,6 =177,2 0,0 1,5 403,3
Værdiregulering, netto -225,1
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat 628,4
Resultatandel i fælles ledet virksomhed 39,3
Resultat før skat -589,1
Øvrig ikke Effekt af
2011 præsenta- koncern
tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkostn. I alt
Driftsindtægter 101,8 1,9 0,0 0,0 103,7
Omkostninger -4,3 -23,8 0,0 0,9 -27,2
Afskrivninger -52,6 -23,6 0,0 0,0 -76,2
Resultat før finansiering 44,9 45,5 9,0 0,9 0,3
Renter, netto -260,0 -136,1 0,0 0,0 -396,1
Resultat før værdiregulering -215,1 =181,6 6,0 0,9 -395,8
Værdiregulering, netto -740,6
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat =1,136,4
Resultatandel i fælles ledet virksomhed -533,2
Resultat før skat =1.669,6
Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis jf. note 1. Resultat
før værdi reguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment. Forskellen mellem segmenternes samlede resultat,
herunder ”Resultat før værdiregulering”, og A/S Øresunds samlede resultat før skat, udgør ”Værdiregulering, netto".
Omsætningen på ”Jernbane” omfatter vederlag fra Banedanmark, og dette driftssegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som

 

beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede nettoomsætning. Der er ingen omsætning på ”Vej”. Driftsindtægter på ”Vej” omfatter
primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er udover vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jernbaneanlæg” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

   

A/S Øresund

Trafik

Trafikken på Øresundsmotorvejen er steget med 1,1 pct. i forhold til 2011, dog har trafikken til og fra Sverige fortsat været svagt faldende.

Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen

 

2012 2011
Mellem frakørsel 19 og 20 73.296 71.776
Øst for Englandsvej 45.569 45.445

Note 4 Driftsindtægter

Årsrapport 25

Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget. Jernbanevederlaget fastsættes af

Transportministeren. Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Specifikation af indtægter 2012 2011
Indtægter fra jernbaneanlæg 103,4 101,8
Andre indtægter 2,0 1,9
Indtægter i alt 105,4 103,7
Note 5 Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning samt vederlag til
moderselskabet på 7 mio. kr.
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2012 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2
Revionshonorarer i alt 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2011 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Åndet i alt
Deloitte 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5
Revionshonorarer i alt 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5

 

 

 

Note 6 Personaleomkostninger

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr,

 

 

 

26 Årsrapport AJS Øresund

Note 7 Vejanlæg

Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den
forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende
principper:

8 Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

s. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

s… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af fingsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 1.646,6 13,8 164,9 1.825,3 1.758,2
Årets tilgang 41,2 0,0 0,0 41,2 67,1
Årets afgang -15,0 0,0 0,0 -15,0 0,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 1.672,8 13,8 164,9 1.851,5 1.825,3
Afskrivninger, primo 284,2 1,9 23,1 309,2 285,7
Årets tilgang 31,4 0,2 1,6 33,2 23,5
Årets afgang -15,0 0,0 0,0 -15,0 0,0
Afskrivninger, ultimo 300,6 2,1 24,7 327,4 309,0
Saldo, ultimo 1.372,2 11,7 140,2 1.524,1 1.516,1

 

 

 

Note 8 Jernbaneanlæg

Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Jernbaneforbindelsen afskrives over
en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs

 

 

 

 

 

 

vedligehold og for normale reinvesteringer.

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 4.776,2 0,0 487,4 5.2636 5.263,6
ÅAnskaffelsesværdi, ultimo 4.776,2 0,0 487,4 5.263,6 5.263,6
Afskrivninger, primo 632,1 0,0 64,6 696,7 644,0
Årets tilgang 47,8 0,0 4,9 52,7 52,7
Afskrivninger, ultimo 675,9 0,0 695 749,4 696,7
Saldo, ultimo 4.096,3 0,0 417,9 4.514,2 4.566,9

 

 

 

AJS Øresund Årsrapport 27

Note 9 Driftsmidler

Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maks. 5 år,

 

 

 

2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 0,1 0,1
Anskatfelsesværdi, ultimo 0,1 0,7
Afskrivninger, primo 0,1 0,0
Årets tilgang 0,0 0,1
Afskrivninger, ultimo 0,1 0,1
Saldo, ultimo 00 0,0

 

 

Note 10 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via totalindkomstopgøreisen, jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer og nettofinansomkostninger, hvor
sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af over-/
underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 0,6 0,4
Renteindtægter, finansielle instrumenter 28,6 29,3
Finansielle indtægter i alt 20.2 227
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -426,4 -425,6
Øvrige finansielle poster, netto -0,3 -0,2
Finansielle omkostninger i alt 426,7 -425,8
Nettofinansieringsomkostninger -397,5 -396,1
Værdireguleringer, netto
- Lån -348,6 -671,7
- Valuta- og renteswaps 111,0 -72,8
- Valutaoptioner 12,5 3,9
Værdireguleringer netto -225,1 740,6
Finansielle poster i alt 622,6 =1.136,7

 

Under "Renteomkostninger, lån" indgår provision til den danske stat med 16,7 mio. kr. (16,5 mio. kr. 1 2011).

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 1,4 mio. højere i 2012 sammenholdt med 2011, hvilket er udslaget af dels inflationsopskrivninger på
realrentegælden og dels gennemslaget af et lavere renteniveau.

 

 

 

28 Årsrapport

Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet

A/S Øresund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Værdi af kapitalandel, primo -2.080,4 -1.547,2
Andel af årets resultat 39,3 -533,2
Kapitalandel, ultimo -2.041,1 =2,080,4
Overført til hensættelser, primo 2.080,4 1.547,2
Årets overførsel -39,3 533,2
Overført til hensættelser, ultimo -2.041,1 2.080,4
Værdi af kapitalandel, ultimo 0,8 0,0
Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 78,7 mio. kr.
Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (mio. kr.) 2012 2011
Driftsindtægter 1.596,8 1.545,2
Driftsomkostninger og afskrivninger -550,4 -546,2
Finansielle poster -675,5 -724,0
Værdiregulering -292,2 -1.341,5
Årets resultat 78,7 -1.066,5
Kortfristede aktiver 2.920,1 2.133,8
Lanqfristede aktiver 16,328,5 16.522,8
Egenkapital -4.082,1 -4.160,8
Kortfristede forpligtelser 6.425,4 4.327,7
Langfristede forpligtelser 17.875,3 18,731,1
Eventualforpligtelser 85,5 83,2
Note 12 Skat
2012 2011
Åktuel skat (sambeskatningsbidrag) 239,3 3,2
Ændring i udskudt skat -92,0 414,2
Skat i alt 147,3 417,4
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat 147,3 417,4
I alt 147,3 417,4
Effektiv skatteprocent 25,0 pct. 25,0 pct

 

 

 

A1S Øresund Årsrapport 29

Note 13 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og
jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

Udskudt skat bliver udlignet i takt med, at de bagvedliggende aktiver og passiver realiseres, herunder at selskaberne i sambeskatningen under
Sund & Bælt Holding A/S realiserer positive skattepligtige indkomster. Selskabet har varetaget opførelsen af den faste forbindelse over Øresund,
og i anlægsperioden har selskabet realiseret skattemæssige underskud, idet indtægtsgrundlaget først kan realiseres, når forbindelserne er klar til
brug. Udnyttelsen af selskabets fremførbare underskud strækker sig over en længere periode end 5 år, men idet de væsentligste bestanddele af
selskabets materielle anlægsaktiver har en skønnet levetid på 100 år, så vurderes det forsvarligt at indregne skatteværdien af de fremførbare
underskud uden nedskrivning.

 

 

 

 

 

2012 2011
Saldo, primo 2.100,9 1.686,7
Årets udskudte skat -96,9 414,2
Saldo, ultimo 2.004,00 2.100,9
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -121,6 -109,6
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet 24,8 -38,0
Beskårne nettofinansieringsudgifter 510,4 360,8
Skattemæssige underskud 1.590,4 1.887,7
I alt 2.004,0 2.100,9
Forskelle i årets løb
indregnet indregnet
i årets i årets
Primo resultat Ultimo resultat Ultimo
2011 2011 2011 2012 2012
Materielle aktiver -131,6 22,0 -109,6 -12,0 -121,6
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -67,3 29,3 -38,0 62,8 24,8
Beskårne nettofinansieringsudgifter 116,5 244,3 360,8 149,6 510,4
Skattemæssige underskud 1.7693,1 118,6 1.887,7 -297,3 1:590,4

I alt 1.686,7 414,2 2.100,9 -96,9 2.004,0

 

 

30 Årsrapport AJS Øresund

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Fra salg og tjenesteydelser 0,5 11,1
Virksomhedsdeltagere 244,3 3,2
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 18) 128,7 88,9
Andre tilgodehavender 0,1 0,2
I alt 373,6 103,4
Vedhængende renter:
Renteswaps 58,1 27,6
Valutaswaps 72,2 61,2
Terminsforretninger 1,4 0,1
Vedhængende renter i alt 128,7 88,9
Note 15 Derivater
2012 2012 2011 2011
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps 539,9 -1.626,7 485,1 -1.442,7
Valutaswaps 1.196,0 "17,4 1.004,6 -19,6
Terminsforretninger 3,2 0,0 0,0 -0,4
Valutaoptioner 0,0 0,0 0,0 -8,8
Derivater i alt 1.739,1 -1.644,1 1.489,7 1,471,5
Dagsværdiregulering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen.
Note 16 Likvide beholdninger
2012 2011
Likvide beholdninger 90,1 0.0

Likvide beholdninger i alt 0,1 00

 

 

AS Øresund Årsrapport 31

Note 17 Aktiekapital
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. a nominelt kr. 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

 

 

 

 

 

 

2012 2011

Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat, primo -6.487,2 -5.235,0
Årets resultat -441,8 -1.252,1
Overført resultat, ultimo -6.929,0 -6.487,2
-6.924,0 -6.482,2

Egenkapital i alt

 

 

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og

egenkapital.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen retableret inden for en
tidshorisont på 26-28 år, regnet fra ultimo 2012. Se nærmere herom i ledelsesberetningen i afsnittet "Økonomi",

Den danske stat garanterer, uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde, for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro
Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat.

Note 18 Nettogæld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer = Nettogæld
Likvide beholdninger 8,8 81,3 0,0 90,1
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -462,9 -10.656,2 -2.142,1 -13.261,2
Valuta- og renteswaps -6.309,5 4.252,4 2,148,9 91,8
Valutaterminer 842,6 -839,4 0,0 3,2
Periodiserede renter -91,3 24,0 -0,1 -67,4
I alt (note 14, 15, 16, 19, 21) -6.012,3 -7.137,9 6,7 -13.143,5
Øvrige valutaer udgøres af: GBP JPY NOK USD alt
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -168,9 65,1 -1.818,6 -89,5  -2.142,1
Valuta- og renteswaps 170,7 66,4 1.822,2 89,6 2.148,9
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,1 0,0 -0,1
I alt 1,8 1,3 3,5 0,1 6,7

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 539,9 -1.626,7 -1.086,8
Valutaswaps 1,196,0 -17,4 1.178,6
3,2 0,0 3,2

Terminsforretninger
I alt (note 15) 1.739,1 -1.644,1 95,0

 

 

32 Årsrapport

A/S Øresund

 

 

Tilgode-
Periodiserede renter. havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -106,8 -106,8
Renteswaps 55,1 -88,3 -33,2
Valutaswaps 72,2 -1,0 71,2
Terminsforretninger 1,4 0,0 1,4
I alt (note 14, 21) 128,7 -196,1 67,4

 

 

Nettogælden er 11.174 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 1.972 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter Likvide beholdninger 447,2 -9.628,0 -2.405,5 -12.480,7
Valuta- og renteswaps -6.495,3 4.090,6 2.432,0 27,3
Valutaterminer 530,9 -531,3 0,0 -0,4
Valutaoptioner 171,6 -180,4 0,0 -B8,8
Periodiserede renter -92,2 -3,2 -0,1 -95,5
I alt (note 14, 15,16, 19, 21) -6.332,2 -6.252,3 26,4 -12.558,1
Øvrige. valutaer udgøres af: GBP JPY. NOK SEK USD i alt
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -178,7 -57,0 -2.083,7 0,0 -106,1 -2.405,5
Valuta- og renteswaps 180,0 60,4 2.085,5 106,1 0,0 2.432,0
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 -0,1
I alt 1,3 3,4 21,7 106,1 -106,1 26,4
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 485,1 -1.442,7 -957,6
Valutaswaps 1.004,6 -19,6 985,0
Terminsførretninger 0,0 -0,4 -0,4
Valutaoptioner 0,0 -8,8 -8,8
! alt (note 15) 1.489,7 -1.471,5 18,2
Tilgode-
Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -101,4 -101,4
Renteswaps 27,5 -79,2 -51,6
Valutaswaps 61,2 -3,8 57,4
Terminsforretninger 0,1 0,0 0,1
I alt (note 14, 21) 88,9 -184,4 -95,5

 

Nettogælden er 10.835 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 1.723 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

AS Øresund Årsrapport 33

Note 19 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabernes bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten
Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditets-
beredskab samt sætter grænser for risici knyttet til selskabets kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Desuden understøttes varetagelsen af

finansforvaltningen af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2012 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale

kreditvurderingsbureauer.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarke-
derne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser dels som følge af krav fra garanten, dels som følge af interne retningslinjer
fastlagt i selskabets finanspolitik, Overordnet skal sluteksponeringen af selskabets lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekon-
struktioner og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der, jf. IFRS 7, kræver særlig

omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. | sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer;:Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige

lånevalutaer og selskabets valutarisiko,

Selskabet har også etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme
på 1 mia, USD, hvoraf knap 300 mio. USD er udnyttet, og der er en ledig låneramme på 700 mio. USD.

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret
på en konkret statsobligation og med samme vilkår, som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2012 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. Selskabet
optog genudlån for 1,5 mia. kr.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering)
samt driftspåvirkningen. I 2013 vil refinansieringen udgøre omkring 0,8 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 2,3 mia. kr., foruden

ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable,

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene og knyttet til aktiviteterne i finans-
forvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

2 Valutarisici

s  Renterisici

8 Inflationsrisici
2  Kreditrisici

e  Likviditetsrisici.

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik
og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier for selskabets
forpligtigelser.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK); Finansielle

derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

 

 

34 Årsrapport A/S Øresund

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2012 og 2011

 

 

 

Dagsværdi Dagsværdi

Valuta 2012 Valuta 2011

DKK -7.138 DKK -6.252

EUR -6.012 EUR -6.332

Øvrige 6 Øvrige 26

I alt 2012 -13.144 I alt 2011 -12.558
Øvrige,

-0.2%

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning, og selskabet kan frit disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil ide kommende år afhænge af kurs-
og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen

vurderes generelt at være meget begrænset.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af GBP, JPY og NOK og henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændigt afdækket.

Valutakursfølsomheden for selskabet udgør 300 mio. kr. i 2011 (315 mio. kr. i 2011) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige fra
basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har

eksponeringer.

Rente- og inflationsrisici
Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber,
rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en konsekvens af

udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser nettogældens rente-usikkerhed,

Før selskabet indgår følgende rammer i styringen af renterisici:

s  Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 45 procent af nettogælden.

.  Sigtepunktet for nettogældens varighed er 4,25 år (udsvingsbånd 3,50-5,00 år):
&. Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fast forrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpas-
ningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansie-
ringsomkostninger og risikotolerance over for udsving i samme.

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.

 

A/S Øresund Årsrapport 35

Selskabets risikoprofil er — foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko — også påvirket af sammenhængen
til driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med en vis positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan
have en lavere risiko, når indtjening og usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng til den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og

omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en vis andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen
i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk inde-
bære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med variabel gæld,
idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på
taksterne for passage af broen.

Foruden de anførte overvejelser om sammenhængen til den samfundsøkonomiske udvikling indgår også en isoleret afvejning af
finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningerne består af en fast realrente plus et tillæg, der
afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af
indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et
af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et strategisk benchmark, der afgrænser rentefordelingen og den nominelle varighed

på gældsporteføljen.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskabet sigter mod at have en realrente-
gældsandel på 25-45 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 4,25 år.

Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver for et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed,

og består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

I 2012 var sigtepunktet for varigheden på den nominelle gæld 3,0 år i selskabet. Varigheden på det strategiske benchmark er efterfølgende blevet
forlænget, gældende for 2013 og frem, mens sigtepunktet for realrentegældsandelen er fastholdt uændret.

I selskabet har den faktiske varighed ligget i intervallet 2,7-3,9 år, og varigheden blev aktivt forlænget medio 2012 og hen imod slutningen af året,
primært ved at refinansiere gæld til fast rentebinding og kun i begrænset omfang ved at omlægge fra variabel til fast rentebinding med rente-

swaps. Realrentegældsandelen blev fastholdt uændret.

Statsgældskrisen i Europa, usikkerhed om ”fiscal cliff" i USA og nye lempelser i pengepolitikken affødte yderligere rentefald i 2012. Samlet set
faldt renterne med omkring 1 procentpoint, dog lidt mindre i Danmark og aftagende for længere løbetider, Samtidig er forventningerne til den
fremtidige inflationsudvikling aftaget, hvorfor faldet i realrenterne relativt set har været mere afdæmpet. Den stedfundne udvikling i renter og
inflation har givet urealiserede negative kursreguleringer i begge selskaber.

I selskabet udgør de urealiserede negative kursreguleringer som konsekvens heraf 222 mio. kr.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til årlige
udsving i dagsværdireguleringen. Dagsværdireguleringen påvirker ikke selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i rente-
bindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabets anvendelse af derivater i finansforvaltningen har til formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld
samt realrentegæld, herunder anvendelse af primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

 

 

 

 

 

36 Årsrapport A/S Øresund

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.)

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >» 5 år værdi værdi
Obligationsgæld og lån -1.274 -1.271 -1.500 -1.766 -2.500 -3.012 -11.323 -13.368
Renteswaps -3,187 1.793 1.355 414 2.163 -2.485 53 130
Valutaswaps 6 0 Q 0 0 0 6 å
Kreditinstitutter 90 0 0 0 0 0 90 90
Nettogæld -4.365 522 -145 -1.352 -337 -5,497 -11.174 -13.144
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrenteswaps 0 0 -145 -103 0 -3.295 -3.543 -4.486
Realrenteinstrumenter i alt 0 0 -145 -103 0 -3.295 -3.543 4.486

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)

Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 15-20 år > 20 år
Nettogæld -1.345 -2.067 -1.885 -200
heraf realrenteinstrumenter Q -1.418 -1.877 0

Den fastforrentede nominelle gæld er nogenlunde ligeligt vægtet mellem 5- og 10-årig rentebinding, mens realrentegælden overvejende er ligeligt
fordelt på10- og 20 årig restløbetid.

Rentefordeling

 

 

 

 

 

 

2012 Rentefordeling i pct. 2011
39,1 Variabel rente 28,5
29,2 Fast rente 38,8
31,7 Real rente 32,7
100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier, Rentefordeling inkl. rentegarantier,
2012 2011
Variabel Variabel
Fast rente Fast rente
Realrente Realrente
| , mn
0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

 

 

 

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 80,1 pct. over for renter i DKK og 19,9 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CP).

Finansieringsomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procentpoint kan opgøres til henholdsvis 32 mio. kr. og 35
mio. kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation
bliver solgt "floor" på inflationen (hovedstol 190 mio. EUR) ikke effektiv.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den fast
forrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

 

AS Øresund Årsrapport 37

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

 

Varighed
2012 2011
Varighed Varighed
(år) BPV … Dagsværdi (år) BePV | Dagsværdi
3,8 3,2 -8.658 Nominel gæld 2,6 2,1 -8.190
12,4 5,5 -4.486 Realrentegæld 12,2 5,3 -4.368
6,7 8,7 -13.144 Nettogæld 5,9 Tå -12.558

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

Selskabets varighed udgjorde 6,7 år ultimo 2012, sammensat af 3,8 år på den nominelle gæld og 12,4 år på realrentegælden, Kursfølsomheden
opgøres til 8,7 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten

stiger med 1 bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget er ens i resultat og balance som følge af
anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og forpligtigelser indregnes til dagsværdi.

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet, tilgodehavender fra derivat-transaktioner samt kundetilgodehavender,

Kreditpolitikken for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og

hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

Overskudslikviditeten har været anbragt som bankindskud hos finansielle modparter med en høj kreditværdighed, og der har ikke været hændel-
ser med forfaldne betalinger eller værdiforringelse som følge af kreditbegivenheder.

Selskabets derivat-transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale med hver enkelt modpart og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender:

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer. Tildelingen af
rammer for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra enten Standard and Poor's (S&P),
Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle mod-
parter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en lang-
fristet rating højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes, og modpartens hjemland opfylder krav til rating på
minimum Aa2/AA, hvorefter en rating på minimum Baa2/BBB kan accepteres for modparten.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivat-transaktioner, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at både selskabet og mod-
parten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender i
den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender og stiller
større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.

Tærskelværdien er 10 mio. EUR. for modparter med en AA-rating og nul for en A-rating, mens selskabet i kraft af sin høje kreditværdighed har en
tærskelværdi på 65 mio. EUR. Obligationerne, som stilles til sikkerhed, skal minimum have en rating på Aa3/AA-.

Hovedparten af selskabets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen som konsekvens af den efterhånden langstrakte
finansielle og økonomiske krise. Moody's foretog en omfattende revision af en række europæiske og globale banker medio 2012, hvilket gav
anledning til nedgraderinger på op til 2-3 kreditkarakterer for en række modparter. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter

vurderes intakt.

IFRS-regnskabsstandarden fastlægger, at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellemvæ-
render for den enkelte modpart), medmindre der foreligger en hensigt og en juridisk modregningsadgang. Nettoeksponeringen er anført som
tillægsoplysning og udgør et bedre mål for selskabernes faktiske kreditrisiko.

 

 

 

 

38 Årsrapport A/S Øresund

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012
Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 0 0 2
AA 474 446 241 5
A 1.361 1.115 1.204 7
I alt 1.835 1.561 1.445 14

 

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2011
Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

 

 

Derivater Derivater Antal
Rating uden netting med netting. Sikkerhed modparter
AAA 109 109 0 3
AA 276 244 163 4
A 1.180 911 976 8
I alt 1.565 1.263 1,139 15

 

 

I selskabet fordeler kreditrisikoen sig på 14 modparter, og forretningsomfanget henføres primært til derivat-transaktioner, hvoraf 11 modparter er
omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.

Krediteksponeringen er primært koncentreret i A-rating-kategorien og overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.

Modpartseksponeringen for modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 1.404 mio. kr. og er dækket med sikkerhedsstillelse for 1.445 mio. kr.
For modparter uden sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen 157 mio. kr. fordelt på AA-rating-kategorien.

Selskabet har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger krav hertil i sammenhæng
med selskabets høje kreditværdighed.

De anførte beløb i relation til kreditrisici og sikkerhedsstillelse er opgjort til markedsværdi på balancedagen.

Fordeling af modpartseksponering på rating-kategorier 2012 og 2011
Nettoeksponering modpartsrisiko

 

 

 

1,009:

 

ble, br.

 

 

290

o |

 

 

 

  

Kating lategørd

 

mu fåkerheder  Bltyonerng 2012  Bikponerng 011

Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab, hvis selskabet får vanskeligheder ved at indfri sine finansielle forpligtigelser, både fra gæld

og derivater.

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 39

Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt således, at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt
Hovedstole

Gæld -812  -1.370  -1.514 -1.780 -2.514 -3.335 -11.325
Derivat-forpligtigelser -1,511 -1.847 -1.301 -850 -2Åå -2.903 -8.436
Derivat-tilgodehavende 1.546 2.013 1.268 840 24 2.806 8.497
Hovedstole i alt -777  -1.204  -1.547 -1.790 -2.514 -3.432 -11.264

 

 

Rentebetalinger

Gæld -438 -409 -356 -296 -268 -1.363 -3.130
Derivat-forpligtigelser -260 -162 -176 -167 -143 -1.693 -2.601
Derivat-tilgodehavende 345 325 244 193 168 1.359 2.634
Rentebetalinger i alt "353 -246 -288 -270 -243 -1.697 -3.097

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften, jf. vejledningen i IFRS 7.

Note 20 Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels
ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi
sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at
erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige

underskud i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 47 år, hvilket er to år kortere end sidste år. Forbedringen har primært baggrund i
den positive resultatudvikling i A/S Storebælt, der fremrykker betalingen af koncernens sambeskatningsbidrag og dermed likviditetsfordelen,
foruden lavere finansieringsomkostninger. Tidspunktet for modtagelse af første udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet er udskudt et enkelt år
som følge af egenkapitaludviklingen og lidt lavere trafikindtægter i Øresundsbro Konsortiet.

AJS Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber.

 

 

40 Årsrapport A!S Øresund

Note 21 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

 

 

2012 2011
Leverandører 6,2 12,8
Skyldig provision 17,0 16,5
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 18) 196,1 184,4
Anden gæld 3,4 12,9
I alt 222,7 226,6
Periodiserede renter
Gæld 106,8 101,4
Renteswaps 88,3 79,2
Valutaswaps 1,0 3,8
Periodiserede renter i alt 196,1 184,4

 

 

 

Note 22 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2016, til et samlet restbeløb af 9,9 mio.
kr. (2,9 mio. i 2011). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 0,0 mio. kr. (11,1 mio. i 2011).

AJS Øresund har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til
at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet sikkerhed
for mellemværender med finansielle modparter.

Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med Sund & Bælt Holding A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter derfor fra og med 1. juli
2012 solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de
sambeskattede selskaber.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser;

 

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 41

Note 23 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne.

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Øresund Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
A!IS Storebælt København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
A/S
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding  Sambeskatningsbidrag Markedspris
AS
A/S Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
AS
Femern A/S København Datterselskab af A/S Femern Køb af rådgivning Markedspris
Landanlæg
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding — Betalinger for benyttelse Markedspris
AJS af BroBizzer
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. 50 pct. ejet virksomhed Køb af finansforvaltning — Markedspris
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse  Fastsættes af

af jernbaneforbindelsen — transportministeren

 

Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse 2012 2011 31.december 2012 31. december 2011
Den danske stat Garantiprovision -16,7 -16,5 -16,7 -16,5
Sund & Bælt Holding M/S Varetagelse af datter- -6,7 -6,9 0,1 -0,1
selskabets driftsopgaver
Sambeskatningsbidrag 4,4 3,2 4,4 3,2
AIS Storebælt Sambeskatningsbidrag 239,8 0,0 239,8 0,0
Øresundsbro Konsortiet — Finansforvaltning -1,2 -1,3 0,0 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 103,9 100,6 0,1 8,5
jernbaneforbindelsen

 

Note 24 Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2012.

Note 25 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 19. marts 2013 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse.
Årsrapporten forelægges A/S Øresunds' aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 25, april 2013.

 

 

42 Årsrapport A!S Øresund

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt
årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 for
A/S Øresund.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere med børsnoterede obligationer.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 19. marts 2013

Direktion

Leo Larsen, Administrerende direktør

Bestyrelse

 

mit Eee

Henning Kruse Petersen, Formand

 

Jørgen Elikofer

 

(Mænd N

Mette Boy
fr ”
Æ

— alter Christophersen

 

 

A!/S Øresund

Den uafhængige revisors påtegning

Til kapitalejeren I A/S Øresund

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Øresund for regnskabsåret
1. januar — 31. december 2012, der omfatter totalindkomst,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes
efter International Financial Reporting Standards som godkendt af
EU og danske oplysningskrav for udstedere af børsnoterede
obligationer.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere af børsnoterede obligationer.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser
eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-
melse med internationale standarder om revision og yderligere
krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder
etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksom-
hedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold,

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2012 i
overensstemmelse med International Financial Reporting

Årsrapport 43

Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
udstedere af børsnoterede obligationer.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 17 (med reference til
afsnittet "Økonomi" i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne forventes reetableret
inden for 26-28 år. Opmærksomheden henledes yderligere jf. note
17 på, at selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro Konsortiet
I/S' vedkommende tillige den svenske stats garanti.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberet-
ningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den
udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet,

København, den 19. marts 2013

Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

 

Stdtså torisøret revisor

 

 

 

44. Årsrapport

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private
erhvervsliv, herunder som leder af en stor koncern. Har desuden
mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder som
bestyrelsesformand i en række selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedliem i

&… Den Danske Forskningsfond (formand)

.… Soclé du Monde ApS (formand)

e  Erhvervsinvest Management A/S (formand)
& Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
.  N'/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
& CW. Obel A/S (formand)

s… Sund & Bælt Holding A/S (formand)

«+ A/S Storebælt (formand)

e& A/S Øresund (formand)

e… Femern A/S (formand)

…… A/S Femern Landanlæg (formand)

8. Øresundsbro Konsortiet (næstformand)

8 Åsgard Ltd. (næstformand)

»… Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
s. Fritz Hansen A/S (næstformand)

2 Skandinavisk Holding HA/S

2 Scandinavian Tobacco Group A/S

2. Scandinavian Private Equity A/S

s… William H. Michaelsens Legat

8  ØK's Almennyttige Fond

e  Tesch Allé ApS

… Midgard Group Inc.

Carsten Koch, næstformand (f. 1945)
Direktør

Næstformand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedliem i

.  Udviklingsselskabet By og Havn WS (formand)
&… Københavns Havns Pensionskasse (formand)
8. Forca A/S (formand)

A/S Øresund

.  FredericiaC P/S (formand)

&… Vækstfonden (formand)

2 Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)
8. A/S Storebælt (næstformand)

e  AJS Øresund (næstformand)

8. Femern A/S (næstformand)

e A/S Femern Landanlæg (næstformand)
.… Øresundsbro Konsortiet

.  Dades A/S

2 Investeringsforeningen Maj Invest

«… Kærkommen Holding ApS

8 GES Investment Services Denmark A/S
se Pluss Leadership A/S

& Nordgroup A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet og formand for Ekspertgruppen
vedrørende Beskæftigelsespolitik, begge under Beskæftigelses-
ministeriet.

Pernille Sams (f. 1959y
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur,

Indtrådt I bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, analyse
og strategi samt samfunds- og naturmæssige hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

8 Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
& Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS

8. Øresundsbro Konsortiet

2. Sund & Bælt Holding A/S

2 Å!S Storebælt

» A/S Øresund

8 Femern A/S

e A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

Indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, F&U og
teknologiudvikling.

Bestyrelsesmedlem i

e Øresundsbro Konsortiet
2. Sund & Bælt Holding A/S
8 A/S Storebælt

2  AIS Øresund

s… Femerm WS

8. A/S Femern Landanlæg

 

 

 

A/S Øresund

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,
virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

s. Sund & Bælt Holding A/S
s A/S Storebælt

e… A/S Øresund

…… Femern A/S

e A/S Femern Landanlæg

Formand for Dansk initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Regeringens Råd for samfundsansvar.

Walter Christoffersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmedliem i

8 Sund & Bælt Holding A/S
s A/S Storebælt

AJS Øresund

s Femern A/S

&… A/S Femem Landanlæg

Årsrapport 45

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Administrerende direktør i

8. Sund & Bælt Holding A/S
… AS Storebælt

e A/S Øresund

& A/S Femern Landanlæg

Bestyrelsesmediem i

&…+… HOFOR Vand Holding A/S (formand)

s  HOFOR Holding A/S (formand)

8. HOFOR A/S (formand)

2» HOFOR Spildevand Holding A/S (formand)

&. HOFOR Forsyning Holding P/S (formand)

&… HOFOR Forsyning Komplementar A/S (formand)
. Sund & Bælt Partner A/S (formand)

.  BroBizz A/S (formand)

8. Fonden Tropebyen Slagelse

Formand for Trængselskommissionen.
Formand for Ekspertudvalg vedr. arbejdskraftbehov ved større
infrastrukturinvesteringer.

 

 

 

46 Årsrapport

Finansiel ordbog

swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter — typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et
lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og
betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-
tillægget. Dette kaldes en renteswap. | en valutaswap byttes
betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i DKK

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere). Tilsva-
rende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har
man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og
en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som alter-
nativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forren-
tede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusive skyldig og til-
godehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til udvik-
lingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) — altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. | perioden mellem
optagelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi
svinge med renteniveauet.

AS Øresund

AA Å- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen
— eller karakteren — er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste,
AA det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer
for Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.