Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

 
   
 

Erhvervsstyrelsen
07 maj. 2013

   
 

:saq JoebseJpoWw

PETOZ-G0-L0

: CI

S0000N0000664-CTET

Storebælt

 

 

 

AIS Storebælt
GVR-nr. 10634970

Årsrapport 2012

 

%

Fremlagt og godke tråden 25 >/ y 2003

ordinære genet: sam ing d
Som dirigent

    

spr
Ree oiaepkberen ens EKS ET
.

Balsr WenglerJørgensen

 

2 Årsrapport

Indhold

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Totalindkomstopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

19

20

21

23

24

25

52

53

54

56

AJS Storebælt

 

 

AJS Storebælt

Selskabets formål

A!S Storebælts primære opgave er at eje og drive den faste forbin-
delse over Storebælt. Opgaverne skal løses under hensyn til
opretholdelsen af en høj tilgængelighed og et højt sikkerheds-
niveau på forbindelsen. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der
er optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig
tidshorisont.

Året i hovedtræk

Trafik

I 2012 er trafikken på Storebælt steget med 0,7 pct. i forhold til
2011. Personbiltrafikken steg med 0,8 pct., mens lastbiltrafikken
steg med 0,6 pct. | alt passerede 10,9 mio, biler broen, hvilket er
det næstbedste år i broens historie.

Knap 8,8 mio. passagerer kørte med tog over Storebælt i 2012,
hvilket er en stigning på 4,8 pct. i forhold til 2011. Trafikken på
Storebælts jernbanestrækning er steget 4,8 pct. og udgjorde knap
8,8 mio. passagerer i 2012. I 2012 er der registreret et fald i
godstrafikken på 14 pct.

Økonomi

Det realiserede EBIT er steget med 157 mio. kr. i forhold til 2011,
hvilket er tilfredsstillende set i lyset af de svage økonomiske
konjunkturer. Resultatet før dagsværdireguleringer og skat udgør
1.288 mio. kr. Resultatet er påvirket af en meromsætning på 4,2
pet. samt lavere driftsomkostninger og afskrivninger. Nettorente-
omkostningerne er faldet med 64 mio. kr. i forhold til 2011.
Resultatet før skat udgør et overskud på 745 mio. kr. og er
påvirket af udgiftsførte dagsværdireguleringer på 543 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et overskud på 559 mio. kr.

Finans og rentabilitet

De økonomiske konjunkturer påvirker selskabet på en række
områder. Finansomkostningerne er i 2012 positivt påvirkede af det
lave renteniveau og forholdsvis høje inflation. Den Europæiske
Centralbank (ECB) sænkede den korte rente et par gange i 2012
og pengemarkedsrenterne er faldet ganske markant i løbet af året.
Samlet set har dette bidraget positivt til selskabets renteudgifter på
den variabelt forrentede gæld.

Porteføljens varighed er faldet henover foråret, men er i efteråret
bragt tilbage over benchmark og forventes yderligere forlænget i
det nye år. Benchmark for varigheden af den nominelle gæld i
2013 er 3,5 år i Storebælt.

For A/S Storebælt medfører den senest opdaterede rentabilitets-
beregning, at tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til sidste år
og udgør 31 år fra åbningstidspunktet.

Årsrapport 3

 

 

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør 2.572 mio.
kr.

 

 

 

 

På trods af de økonomiske konjunkturer er EBIT i Storebælt
forøget med 157 mio. kr. i forhold til 2011

 

 

 

 

i 2012 er der afdraget 1,6 mia. kr. på A/S Storebælts rente-
bærende nettogæld, der ved udgangen af 2012 udgør 26,0 mia:
kr.

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-
resultat- Dags-
opgørelse værdi-  Proforma

 

 

 

 

iht. års- regu-  resultat-
rapport lering opgørelse
Resultat af primær drift
(EBIT) 2.416,4 2.416,4
Finansielle poster i alt -1.671,6 542,9 -1.128,7
Resultat før andel af
fælles ledet virksomhed 744,8 1.287,7
Dagsværdiregulering -542,9 -542,9
Resultat før skat 7448 744,8
Skat -186,2 -186,2
Årets resultat 558,6 558,6

 

 

 

 

 

4 Årsrapport

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse steg i 2012 med 0,7 pct. i
forhold til 2011. I 2012 passerede 10,9 mio. køretøjer Storebælt,
svarende til 29.766 biler om dagen i gennemsnit. Heraf var 26.469
personbiler, varebiler eller motorcykler, 3.232 var lastbiler og 65
var busser. Det er det næstbedste år i broens historie, kun
overgået af 2008, hvor trafikken var på 30.125 biler i døgnet.

Trafikken har udvist en vigende tendens over året, hvor trafikken
steg mest i 1. kvartal og udviste et direkte fald i 4. kvartal. Denne
udvikling er blevet forstærket af det milde vintervejr i januar og

februar, mens december 2012 var præget af sne og kraftig vind;

Personbiltrafikken steg med samlet 0,8 pct., hvilket var mere end
forventet for året som helhed. Året startede med en pæn vækst,
der dog aftog hen over året. Særligt sommerferietrafikken var med
et lille fald dårligere end forventet, hvilket blandt andet tilskrives
øget konkurrence fra færgerne. Der blev i 2012 indsat nye og
større færger hos Mols-Linien på Kattegat og Danske Færger på
Spodsbjerg-Tårs-overfarten, som bedre kan imødekomme
efterspørgslen på travle dage i ferieperioderne.

Lastbiltrafikken steg med samlet 0,6 pct., hvilket er noget lavere
end i 2011, men som forventet i selskabets prognose for 2012.
Lastbiltrafikken over Storebælt har i 2012 tilpasset sig den lavere
kapacitet på fragtfærgerne mellem Århus og Kalundborg, der blev
en realitet i sommeren 2011, da Mols-Linien standsede besejlin-
gen af ruten, som blev overtaget af Kattegatruten.

Der er fortsat et skift i lastbiltrafikken over mod større lastvogne,
herunder modulvogntog. Således faldt trafikken med de små
lastbiler under 10 meter med 2,2 pct., mens lastbilerne mellem 10
og 20 meter udviste en vækst på 0,2 pct. Lastbiler over 20 meter,
dvs. modulvogntog og særtransporter, steg med 19,4 pct., således
at de i 2012 udgjorde 5 pct. af lastbiltrafikken mod 4 pct. i 2011.

2013 forventes præget af fortsat lav vækst i dansk økonomi, og
såvel personbiltrafikken som lastbiltrafikken forventes uændret i
forhold til 2012.

Årlig trafikudvikling i pct. på Storebælt

A/S Storebælt

 

 

 

2011- 2010- 2009-

2012 2011 2010

Personbiler 0,8 2,7 -3,1
Lastbiler 0,6 6,5 -1,5
Busser 6,1 -8,4 -2,3
I alt 0,7 3,1 -2,9

Trafik pr. døgn på Storebælt

2012 2011 2010

Personbiler 26.469 26.337 25.651
Lastbiler 3.232 3.220 3.022
Busser 65 69 75
I alt 29.766 29.628 28.748

 

Kvartalsvis trafikudvikling i 2012 i forhold til samme kvartal i

 

2011

1. kvt. 2, kvt 3..kvt. 4. kvt.
Personbiler 5,1 1,8 -0,2 PT
Lastbiler 7,2 -0,1 -2,1 -1,7
Busser -4,5 -5,6 -9,7 -2,6
I aft 5,3 1,6 0,4 -2,6

 

 

 

 

 

A/S Storebælt

Økonomi

Årets resultat har været tilfredsstillende set i lyset af de svage
økonomiske konjunkturer. Resultatet før finansielle værdiregule-
ringer og skat udgør således et overskud på 1.288 mio. kr., hvilket
er 222 mio. kr. større end i 2011. Forskellen hidrører fra højere
indtjening og lavere finansieringsomkostninger, men er modregnet
højere driftsomkostninger og afskrivninger.

Omsætningen udgør 3.420 mio. kr., hvilket er 139 mio. kr. bedre
end i 2011. Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2011
steget med 5,0 pct. Væksten kan i stor udstrækning begrundes
med prisreguleringen 1. januar 2012, men tillige en svag vækst
godsmarkedet. Den samlede trafikvækst er på 0,7 pct. og dækker
over en stigning i lastbilstrafikken på 0,8 pct. og personbiler med
0,6 pct., mens bustrafikken er faldet med 6,1 pct. Omsætningen er
herudover bl.a. påvirket af indtægter på 34 mia. kr. fra vindmølle-
aktiviteten.

Omkostningerne udgør 422 mio. kr., hvilket er 25 mio. kr. mere
end i 2011. Forskellen kan primært henføres til driftsudgifter ved-
rørende færgedrift.

Nettorenteudgifterne har i 2012 været påvirket af det lave rente-
niveau og udgør 1.129 mio. kr., hvilket er 64 mio. kr. lavere end i
2011.

Dagsværdireguleringer udgør i 2012 en udgift på 543 mio. kr.
Værdireguleringerne består dels af en udgift fra valutakursregu-
leringer på netto 14 mio, kr., dels en udgift vedrørende dagsværdi-
reguleringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 529
mio. kr.

Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke
påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Nettofinansieringsomkostningerne udgør 1.672 mio. kr., hvilket er
906 mio. kr. lavere end i 2011.

Skat af årets resultat udgør en udgift på 186 mio, kr

Selskabets resuitat efter skat udgør et overskud på 559 mio. kr,

I Sund & Bælts delårsrapport for 3. kvartal 2012 blev forventningen
til årets resultat før finansielle værdireguleringer opjusteret med ca.
75 mio. kr. i forhold til budgettet. Det realiserede resultat før dags-
værdireguleringer og skat er ca. 15 mio. kr. bedre end forvent-
ningen og er dermed ca..90 mio. kr. bedre end forventet primo
regnskabsåret. Forbedringen af resultatet hidrører primært fra
højere trafikindtægter og lavere renteudgifter.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31. december 2012 negativ med
36 mio. kr.

På baggrund af det estimerede driftsresultat forventes egen-
kapitalen reetableret inden for det kommende år.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-

Årsrapport 5

delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Storebælt —- mod en garantiprovision
på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse
idet enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forplig-
telser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.449 mio. kr., hvilket er ca. 127
mio. kr; større end i 2011.

Pengestrømme til investering udgør 135 mio. kr. primært som
følge af anskaffelser vedrørende vej- og jernbaneanlæg samt
anskaffelse af andre materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser:

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, afdrag og rente-
omkostninger, som netto udgør 2.081 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger forøget med 238 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2012 udgør et træk
på 100 mio. kr.

 

 

 

6 Årsrapport

Finans

2012 blev et år, hvor gældskrisen i Europa bredte sig til de større
lande - herunder ikke mindst Spanien - men også et år, hvor de
europæiske politikere fik vedtaget en række store reformer, som
gradvist skal udmøntes i de kommende år. Et helt centralt spørgs-
mål blev, hvorvidt der er en grænse for, hvor meget man kan spare
sig ud af krisen, eller om man også bliver nødt til at sætte nogle
vækstfremmende initiativer i gang.

I USA blev specielt 2. halvår præget af præsidentvalget i novem-
ber og de store politisk-økonomiske reformer, den nye præsident
og kongres skulle beslutte. Samtidig havde den amerikanske
økonomi fortsat svært ved at komme markant op i gear, og
arbejdsløsheden ligger fortsat på et højt niveau, på trods af de
massive hjælpepakker, der er sat i søen siden finanskrisens
udbrud i 2008.

Såvel de korte som de lange renter i Europa faldt til nye historisk
lave niveauer i 2012. Centralbankerne på begge sider af Atlanten
benyttede sig af stort set alle kendte instrumenter og introducerede
endda et par nye for at give deres bidrag til at redde de skrantende
økonomier.

Gældsafviklingen har i 2012 været på 1,6 mia. kr.

AJS Storebælt

Selskabet har gennem 2012 generelt været tilbageholdende med
at udnytte de historisk lave renteniveauer, idet man frygtede en
fortsættelse af problemerne i Sydeuropa, hvilket da også blev
tilfældet. Det har således været taktikken at afvente udviklingen,
indtil der kom en mere tydelig afklaring af gældsproblemerne i
Europa,

Porteføljens varighed faldt således henover foråret, men er i
efteråret bragt tilbage over benchmark og forventes yderligere
forlænget i det nye år. Benchmark for varigheden af den nominelle
gæld i 2013 er 3,5 år, hvilket er en forlængelse i selskabet.

Finansielle nøgletal 2012
Mio, kr. Pct. p.a.

 

 

Låntagning 2012 1.544
- heraf genudlån 1.544
Samiet bruttogæld (dagsværdi) 30.508
Nettogæld (dagsværdi) 29.419
Rentebærende nettogæld 25.950
Renteomkostninger -1.089 4,12
Værdiregulering -543 2,05
Samlet finansomkostning ”) -1.632 6,17

 

 

 

Ved udgangen af 2012 udgjorde den rentebærende nettogæld for
AIS Storebælt 26,0 mia. kr.

 

 

Finansstrategi

Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de finan-
sielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter,

AIS Storebælt har gennem hele 2012 udelukkende optaget
genudlån via Nationalbanken. Disse lån har været meget
attraktive, specielt i forbindelse med den "flight to quality”-rolle,
som skandinaviske obligationer har spillet det meste af 2012.

let år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til
kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2012 tabte
penge på finansielle modparters konkurs.

Selskabets realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2012 igen
anledning til inflationsopskrivninger, der oversteg det budgetterede
— dog noget mindre end i 2011. Årsagen er, at den danske inflation
er blevet holdt oppe af bl.a. afgiftsstigninger, og ikke er faldet så
hurtigt som forventet på trods af relativt stabile oliepriser i 2012.
Inflationen forventes at falde mod 2 pct. i løbet af 2013.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den korte rente et
par gange i 2012, og pengemarkedsrenterne er faldet ganske
markant i løbet af året. Samlet set har dette bidraget positivt til
selskabets renteudgifter på den variabelt forrentede gæld. Også
de lange renter er faldet til historisk lave niveauer.

") Nate: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 40,2 mio. kr.

 

 

A/S Storebælt

Rentabilitet

AIS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne
fra vej- og jernbanetrafikken.

Tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til sidste år og udgør 31
år i henhold til den senest opdaterede rentabilitetsberegning.
Regnet fra åbningsåret vil den anførte tilsagebetalingstid inde-
bære, at selskabet vil være gældfrit i 2029.

Medfinansiering af den politiske aftale om ”En grøn transport-
politik" som følge af folketingsbeslutningen af 29, januar 2009
indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet
udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008-priser) frem til
20220g forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. I
rentabilitetsberegningen er lagt til grund, at egenkapitalen
konsolideres, førend udbyttebetalingerne påbegyndes, hvilket
ifølge beregningerne forventes opfyldt i 2013.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er
estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at
udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkost-
ningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der
er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig
placering af reinvesteringer i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

 

 

 

-5 000 i
16.000
i 15.000 de
ae
gl
20.000 FG
jer
pen
Ææ
-36.000
2012 2014 2018 208 2020 2022 2024 262e 2028 2036
ks

 

 

Årsrapport 7

 

reen

8 Årsrapport

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning
for årsrapporten for 2012.

AIS Storebælt

Forventninger til 2013

Den økonomiske og finansielle udvikling I 2013, og dermed
selskabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Det må forudses, at den generelle økonomiske aktivitet i Danmark
fortsat vil være lav i 2013. Med dette udgangspunkt forventes
trafikudviklingen at ligge på niveau med 2012. Indtægterne
forventes i 2013 at stige med samme størrelsesniveau som året
før. Den økonomiske vækst samt markedsudsigten til et fortsat lavt
renteniveau og faldende inflation giver anledning til forventninger
om, at renteomkostningerne vil være noget lavere end 2012.

I henhold til budgettet for 2013, udarbejdet ultimo 2012, forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre ca.
1.510 mia. kr.

 

 

 

A/S Storebælt

Vej

Kunder
10,9 mio. biler passerede i 2012 den faste forbindelse over
Storebælt.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid ved
passage af betalingsanlægget. Selskabets strategi for perioden
frem til 2017 fokuserer på fortsat at øge andelen af BroBizz-
kunder, kombineret med ibrugtagningen af systemer til genken-
delse af nummerplader. Denne tostrengede strategi vil samlet set
kunne øge antallet af passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en del af strategien gennemførtes hen over sommeren en
BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. 35.000 danskere
benyttede sig af kampagnetilbuddet. Ved årets udgang havde
Storebælt 540.000 aktive BroBizz-kunder.

I 2012 har der været en særlig indsats med at få kunderne til at
opdatere deres betalingskortoplysninger hos Storebælt, da
bankerne udskiftede alle dankort i Danmark. 250.000 BroBizz-
kunder fik i løbet af 2012 nyt dankort og skulle derfor opdatere
deres kortoplysninger hos Storebælt, for at deres BroBizz fortsat
var aktiv. indsatsen har inkluderet udvikling af nye selvbetjenings-
løsninger, e-mail-påmindelser til kunderne og breve, når kundens
BroBizz ikke længere var aktiv. Den proaktive indsats har betydet,
at der har været langt færre forstyrrelser af trafikafviklingen end
forventet i forhold til de omfattende udskiftninger af betalingskort.

Det er et mål for selskabet, at trafikanterne får en god oplevelse
ved passage af Storebæltsforbindelsen. Derfor er det et væsentligt
fokusområde i den daglige drift, at der sikres stor tilgængelighed,
fremkommelighed og sikkerhed for kunderne.

Dette lykkedes også i 2012, hvor rekorden fra 2011 for antal biler
pr. time næsten blev tangeret, uden at kunderne oplevede vente-
tider i betalingsanlægget.

Trafiksikkerhed

Sund & Bælt har fokus på trafiksikkerheden og har gennem sin
trafiksikkerhedspolitik forpligtet sig til bl.a. at yde en proaktiv
indsats for at forebygge uheld på koncernens anlæg, herunder ved
at analysere og afdække alle uheld med henblik på forbedringer.
Som led i politikken har Sund & Bælt en målsætning om, at det
skal være mindst lige så sikkert at køre på motorvejstrækningen
over Storebælt og på Øresundsmotorvejen som på Danmarks
øvrige motorvejsnet.

Årsrapport 9

1 2012 var der på Storebæltsforbindelsen udelukkende én trafik-
ulykke med alvorlig personskade, hvilket giver en ulykkesfrekvens
på 0,004 ulykker pr. 1 mio. kørte km.

Antal trafikulykker med alvorlig personskade på Øresundsmotor-
vejen i 2012 er foreløbig opgjort til 2, hvilket giver en ulykkesfrek-
vens på 0,014 ulykker pr. 1 mio. kørte km.

For 2012 er uheldsfrekvensen på Sund & Bælts samlede motor-
vejsstrækninger 0,008 uheld med personskade pr. 1 Mio. kørte
km, mod 0,01 uheld på det danske motorvejsnet i 2011.

Målsætningen om sikkerheden på Sund & Bælts motorvejs-
strækninger er således opfyldt.

Trafikuheld med alvorlig personskade pr. 1 mio. kørte-km

 

 

 

 

Storebæltsbroen har været lukket 5%4 time i begge retninger og 8%
time i én retning i 2012. Lukninger har været forårsaget af hen-
holdsvis is-nedfald fra konstruktioner og mindre trafikuheld

 

 

Af hensyn til trafiksikkerheden bliver broen lukket i forbindelse med
kraftig vind med vindstyrke over 25 m/sek. I 2012 har der ikke
været behov for lukning af broen på grund af kraftig vind.

0,0250

0,0200

0,0150

0,0100

0,0050

 

0,0000

2008 2009 2010 2011 2012

 

— Storebæltsforbindelsen Øresundsmaotorvejen

Samlet Sund & Bælt

 

sm Øyrige motorveje | Danmark

 

 

 

Særtransporter over Storebælt

Motorvejen over Storebæltsforbindelsen er en sikker motorvej,
Alligevel skete der i oktober 2012 en alvorlig trafikulykke, hvor en
langsomt kørende særtransport var involveret. Særtransporten
kørte med de krævede 10 km/t. og var ledsaget af en følgebil med
lys og blink. Selv om der var advaret om det langsomme køretøj
på Storebæltsforbindelsens elektroniske tavler, overså en bagfra
kommende lastbil alligevel særtransporten og kørte op i følgebilen.
Følgebilen blev derfor klemt mellem særtransporten og lastbilen,
og chaufføren kom alvorligt til skade.

Som en konsekvens af ulykken i oktober og tre lignende uheld i
2007, 2009 og 2012 er der indført nye regler for særtransporter på
Storebæltsforbindelsen. Alle langsomt kørende særtransporter
ledsages nu, ud over følgebilen, også af en lastbil med en
påmonteret stor stødpude (TMA). Det er forventningen, at lastbilen
med stødpuden vil yde ekstra beskyttelse mod påkørsel bagfra til
de følgebiler, der med lys og blink ledsager særtransporter.

Sund & Bælt vil med initiativet gerne være med til at gøre en sikker
motorvej endnu mere sikker.

Cykelløb og dilemma

Som led i Sund & Bælts CSR-arbejde gives med jævne mellem-
rum tilladelse til, at der kan afvikles motionsarrangementer på

 

 

 

10 Årsrapport

Storebæltsforbindelsen. Den 1. september 2012 passerede
cykelløbet Århus-København derfor Storebæltsforbindelsen.

Desværre opstod der i timerne omkring cykelløbet en lang kø for at
passere broen. Mange rejsende oplevede forsinkelser, og nogle
bilister ventede op mod tre timer. Det er uacceptabelt for vores
kunder.

Sund & Bælt vil gerne være med til at afvikle motionsarrangemen-
ter, fordi der er stor folkelig interesse for at opleve Storebælts-
broen på en anderledes måde. Men motionsarrangementer skal
ikke medføre uacceptable forsinkelser for vores kunder.

Fremtidige sportsarrangementer vil derfor blive afviklet på
tidspunkter, hvor trafikbelastningen er mindre, så risikoen for
kødannelse reduceres markant. Sund & Bælt har derudover også
vedtaget en række tiltag, som skal sikre, at fremtidige sportsarran-
gementer afvikles langt bedre end cykelløbet i september i år.

Støjsvag belægning i Halsskov

I 2012 er der foretaget udskiftning af motorvejens slidlag i
Halsskov i vestgående retning, og i foråret 2013 gennemføres
udskiftningen i østgående retning. I begge retninger sker udskift-
ningen til en støjsvag belægningstype, der, udover at give
bilisterne en mere støjsvag oplevelse over Storebælt, tillige
understøtter koncernens støjhandlingsplan om nedsættelse af
støjpåvirkningen fra motorvejstrafikken for vores nærmeste
naboer.

Adgang til opladning af elbiler

For de kunder, som har anskaffet sig elbiler, tilbydes nu en mulig-
hed for at oplade køretøjet under rejsen på tværs af Danmark. I
2012 er der opsat en ladestation på vores rasteplads i
Knudshoved.

Ren vej — Ren glæde

Hver uge indsamler Storebælts vejpatrulje ca. 130 sække skrald
langs landfæsterne på begge sider af forbindelsen og fra vores to
rastepladser. For at påvirke bilisterne til at få bedre affaldsvaner
deltog Sund & Bælt i kampagnen Rene Veje Nu 2012.

Og det nytter noget, viser en undersøgelse, som foreningen Hold
Danmark Rent foretager årligt blandt danske bilister. Hvor analy-
sen i 2010 viste, at hele 59 pct. af de danske bilister indrømmer at
have smidt affald ud af bilen, var tallet i 2012 faldet til 51 pct. Som
årsag til adfærdsændringen nævner 62 pct.af bilisterne selv øget
fokus og kampagner.

I Storebælts betalingsanlæg og på de to rastepladser blev der
under kampagnen sat fokus på de gode affaldsvaner ved uddeling
af lommeskraldeposer og askebægre til bilisterne. I alt blev
kampagnen set eller hørt af ca. 1 mio. danskere.

Sund & Bælt vil i 2013 igen deltage i kampagnen.

A/S Storebælt

Vedligehold

Det er selskabets vedligeholdsstrategi at minimere de samlede
langsigtede udgifter til vedligehold og reinvesteringer under sam-
tidig hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed samt at vise
samfundsansvar.

Drifts- og vedligeholdsaktiviteter, der skal gennemføres i
nærheden af motorvejstrafikken, henlægges normalt til perioder
med lav trafik, medmindre der er tvingende grunde til gennem-
førelsen fx ved behov for akut afhjælpning. Der gennemføres
afspærring af arbejdsområder, der dels beskytter vedligeholds-
personalet og dels beskytter trafikanterne bedst muligt. Nødvendig
nedsættelse af hastighed forbi arbejdsområdet sker i henhold til
godkendte afspærringsplaner og med informativ forvarsling til
trafikanterne. Formålet er at sikre bedst mulig fremkommelighed
og sikkerhed for trafikanterne og samtidig opretholde stor
sikkerhed for vedligeholdspersonalet.

Havbunden omkring østbroens beskyttede piller, omkring
ankerblokkene og omkring vindmøllefundamenterne samt ved de
oprindelige kompensationsuddybninger er blevet scannet ved
gennemført søcpmåling i 2012: Formålet har været at kontrollere,
om der er sket materialevandringer som følge af vandstrømningen
i Storebælt og dermed bl.a. ændringer i de beskyttelsesøer, der
skal stoppe evt. vildfarne skibe før påsejling af de pågældende
konstruktioner. Resultatet har vist, at der enkelte steder skal ske
tilføring af supplerende sand- og stenmateriale.

Østbroens belægning er som følge af sporkøring fra de mange
tunge lastbiler blevet repareret i det langsomme kørespor.

Der er med baggrund i anlæggenes alder I 2012 igangsat
reinvesteringer i nødstrømsanlæggene, hvoraf der findes 80 på
forbindelsen. Endvidere er der for at sikre uafbrudt strømforsyning
indkøbt ca. 20 UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply), der
skal opretholde strømforsyningen, indtil nødgeneratorer tager over,
eller til normal strømforsyning er etableret.

Der har i 2012 været gennemført renoveringer i betalingsanlægget
og de tilhørende konstruktioner for at sikre fortsat sikker drift og
effektivitet i dette kritiske anlæg. Renoveringen har bl.a. omfattet
teknikgangbro over anlægget, variable tavler, styringen af udkør-
selsbomme, udskiftning til en ny type kameraer og en ny løsning
for markering af indkørsel til betalingsanlægget i tåget vejr samt
andre opgraderinger. Renoveringen er gennemført etapevis og
med stor hensyntagen til sikkerheden for trafikanter og hånd-
værkere under samtidig drift af betalingsanlægget.

Der har i 2012 været gennemført prækvalifikation af entreprenører
til afgivelse af tilbud på affugtningsanlæg til østbroens hoved-
kabler. Formålet er at sikre en fortsat lang holdbarhed af disse
kabler under anvendelse af en ny, men afprøvet teknologi.
Affugtningsanlæg findes allerede i dag i broens hovedståldrager, i
ankerblokke og kabelsadier, og disse sikrer en lav fugtighed i
konstruktionerne, som forebygger korrosion. Etableringen på
hovedkablerne vil strække sig over 2 år.

 

 

AS Storebælt

Hovedtal, mio. kr;

 

Vej 2012 2011
Driftsindtægter 2.574,7 2.453,1
Driftsomkostninger -226,7 -226,5
Afskrivninger -224,0 -223,6
Resultat af primær drift (EBIT) 2.124,00 2.003,0
Finansielle poster -151,9 -236,8
Resultat før finansielle

værdireguleringer 1.972,17 1.766,2

 

 

Årsrapport 11

Jernbane

Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er steget 4,8 pct. og
udgjorde knap 8,8 mio. passagerer i 2012. | 2012 er der registreret
et fald i godstrafikken på 14 pct.

Storebælts jernbanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet
strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Der er døgnover-
vågning af alle jernbanens tekniske anlæg, som sikrer, at de
tekniske anlæg til stadighed fungerer optimalt, og at togtrafikken
kan afvikles uden begrænsninger. Dette medvirker til, at jernbane-
strækningen er en af de mest sikre i landet med god regularitet og
en strækningshastighed på 180 km/t. for togtrafikken.

Der er i 2012 gennemført generaleftersyn af alle tunnelkonstruk-
tioner og af grundvandssænkningsanlægget ved tunnelramper.
Tunnelen og grundvandssænkningsanlægget er i generel god
stand.

Der er i 2012 gennemført følgende nye udbud af vedligehold på
jernbanetekniske anlæg. I relation til sikrings- og kørelednings-
anlægsopgaver på jernbaneforbindelsen er der den 1. juni indgået
kontrakt med Banedanmark Produktion, som efter en mobilise-
ringsperiode er trådt i kraft 1. oktober 2012. For vedligeholdel-
sesopgaverne på jernbanekøretøjer, troljer, BVK'er og vogne er
der den 1. september indgået kontrakt med Rail-Service A/S.

Reinvesteringsprojekt for Storebælts styrings-, regulerings- og
overvågningsanlæg (SRO-anlæg), som blev designet for mere end
15 år siden, er efter en kort pause genoptaget i 2012. Projektet
indeholder en teknologisk fornyelse og sikring af en fortsat effektiv
styring og drift af installationer i tunnel og på broanlæg. Projektet,
der startede i 2009, har en varighed på ca. 4 år. | 2012 er der
primært arbejdet med færdiggørelse af funktionsbeskrivelse, test
af skærmfunktionalitet og gennemgang af testspecifikationer for
den nært forestående fabriksafprøvning i 2013. Omlægning til det
nye SRO-anlæg forventes igangsat ultimo 2013.

I 2012 er reinvestering i koblere til 25 kV-kørestrømsanlægget
afsluttet. Udskiftningen er sket grundet forældet teknologi samt
manglende mulighed for anskaffelse af reservedele til de
nuværende 48 koblingsanlæg. Teknisk Overvågning udfører alle
koblinger i 25 kV- højspændingsanlægget. Det har til formål at
effektivisere ind- og udkoblingen af kørestrømsanlægget, der er
knyttet til de daglige vedligeholdsaktiviteter på forbindelsen.

Første fase af opgradering af sikringsanlæggets datamater på
Korsør og Nyborg stationer samt Sprogø er gennemført. Resultatet
viser en regularitetsmæssig forbedring, som har medvirket til at
opfylde forbindelsens rettidighedsmål. Opgraderingsarbejdet
fortsætter med gennemførelse af fase 2, som er etablering af en
ny signalblok på Sprogø. Fase 2 gennemføres i begyndelsen af
2013. Opgraderingen vil medvirke til at sikre og forbedre den
samlede regularitet for togtrafikken frem til levering af nyt
landsdækkende ERTMS-signalprogram i 2020.

I forbindelse med den gennemførte tunneløvelse i oktober blev det
nye landsdækkende fælles SINE-beredskabsradiosystem, der er

 

 

 

12 Årsrapport

etableret på forbindelsen, testet med tilfredsstillende resultat. Det
fælles kommunikationssystem, som anvendes af alle indsatsenhe-
der: Politi, Beredskab, Sygehusregion, Beredskabsstyrelsen m. fl.,
vil medvirke til, at sikkerheden på forbindelsen forbedres og
redningsarbejdet optimeres. Dertil kommer, at forbindelsen har
tilladelse til at benytte SINE-beredskabsradiosystemet som
serviceradiosystem. Serviceradioer anvendes sikkerhedsmæssigt,
for at overvågningsfunktionen fra O-rummet kan være i kontakt
med de arbejdshold, der dagligt udfører vedligeholdsaktiviteter i
tunnel og på broanlæg.

Sundt arbejdsmiljø i Storebæltstunnelen

En stor del af vedligeholdsaktiviteterne gennemføres med mange
arbejdshold og som natarbejde i mere end 150 nætter om året. I
den sammenhæng er der stor fokus på at opretholde sikkerheden
for entreprenørens arbejdshold og togrejsende på Storebælts-
forbindelsen. Storebælts troljer anvender det miljøvenlige brænd-
stof EcoPar, som er fremstillet af naturgas og dermed svovlfrit. Det
forbedrer luftkvaliteten for arbejdsholdet og medvirker til
minimering af vedligeholdelsen med rensning af filtre på troljer.

Det konstaterede relativt høje elforbrug på Storebæltsforbindel-
sens jernbane skyldes primært opvarmning af sporskifter i vinter-
perioden og vedligeholdelsesaktiviteter generelt. Når sporskifte-
varmen kun kan styres stationsvis, giver det ingen mulighed for
regulering i forhold til trafikafviklingen. Der arbejdes med brug af
nyt moderne induktivt sporskiftevarmeanlæg, hvor aktivering af
sporskiftevarmeanlægget sker i sammenhæng med togafvikling.
Reduktion af elforbruget til sporskiftevarme vil beregningsmæssigt
kunne give en besparelse på op til 50 pct.

Storebæltsberedskabet

Sund & Bælt lægger stor vægt på de rejsendes sikkerhed på
Storebæltsforbindelsen og generelt på minimering af konsek-
venser fra evt. uheld. Der er derfor fokus på, at redningsbered-
skabet er tilpasset de særlige risici og indsatsforhold, der er på
forbindelsen, især i jernbanetunnel og på broanlæg.

Det helhedsorienterede beredskab med Politi, Beredskab,
Sygehusregion, Beredskabsstyrelsen m.fl. har resulteret i et tæt
samarbejde på den sjællandske og fynske side af forbindelsen.
Ved alarmering ved uheld bliver udkald af indsatsressourcer og
materiel bedre udnyttet, hvorved en optimal redningsindsats
sikres. Sund & Bælt bidrager med specialudstyr til beredskabet til
brug i tunnel og på broanlæg mv.

En 5-årig øvelsesplan sikrer, at der gennemføres øvelser på hele
forbindelsen, både på vej og jernbane. Som en del af øvelses-
planen er der en årlig fuldskalaøvelse. I 2012 blev fuldskalaøvel-
sen gennemført i tunnelen, hvor øvelsesscenariet var et godstog,
der stødte sammen med et arbejdskøretøj med brand og
kemikalieudslip og med tilskadekomne. Formålet var at træne
beredskabet i evakuering af tilskadekomne, der havde været i
berøring med kemikalier fra kemikalieudslip fra godsvogne i
sammenhæng med brandbekæmpelse. Overordnet set forløb
øvelsen godt. Der udarbejdes en samlet evalueringsrapport, som
bliver behandlet af beredskabets kontaktgruppe. Evaluerings

AJS Storebælt

rapporten vil formentligt give anledning til en mindre justering og
forbedring af procedurer og samspil mellem indsatsenhederne.

På Slagelse Brand- og Redningsskole, som er et kendt uddannel-
sessted for brand- og redningspersonale, uddannes Sund & Bælts
og de faste entreprenørers personale i førstehjælp og brand-
bekæmpelse. Dertil kommer, at togoperatørernes personale
uddannes i den 80 m lange øvelsestunnel, som ligner tunnelen på
Storebælt. Det sikrer et højt fagligt niveau i beredskabsindsatsen
på Storebælt.

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane - Storebælt 2012 2011
Driftsindtægter 782,9 762,9
Driftsomkostninger -130,4 -125,8
Afskrivninger -330,1 -376,0
Resultat af primær drift (EBIT) 322,4 261,1
Finansielle poster -262,2 -943,9

Resultat før finansielle

værdireguleringer 639,8 682,8

 

 

AJS Storebælt

Havne og færgeruter

A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebælts-
forbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spods-
bjerg og Tårs.

Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor
havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og

vedligehold. | dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske

Færger A/S kunder hos A/S Storebælt.

A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om færge-
fart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre besejlingen
på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Ruten Spodsbjerg-Tårs besejles i dag
af Danske Færger A/S. Efter et EU-udbud i 2009 indgik parterne
en ny kontrakt for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen
indebar, at der i sommeren 2012 blev indsat to nye og større
færger på forbindelsen med plads til 120 biler mod tidligere 50
biler. De nye færger medførte en stigning på 20 pct. i sommer-
trafikken på overfarten. Grundet aftalen om de nye færger samt
prisstigning på bunkerolie er omkostningerne i 2012 steget med 17
mio. kr. i forhold til 2011.

AS Storebælt har i 2012 indgået aftale med Mols-Linien A/S om

køb af rampeanlæg på Odden Havn og investering i nye ramper i
Odden og Ebeltoft Færgehavne i forbindelse med at rederiet har

indsat en ny og større hurtigfærge på deres overfart.

De nye hurtigfærger på Mols-Linien har medført en betydelig stig-
ning i trafikken på overfarten. Mols-Linien A/S har ved udgangen af
året meddelt, at man vil indsætte endnu en ny stor hurtigfærge på
overfarten i maj 2013, således at der fremover vil være timedrift på
Odden Færgehavn.

Ombygning af havnene i Spodsbjerg og Tårs blev færdiggjort i
foråret, således at de nye færger kunne indsættes på ruten. Der er
i årets løb endvidere gennemført en forstærkning af erosions-
beskyttelsen og af spunsvæg i Spodsbjerg.

Hovedtal, mio. kr.

Årsrapport 13

 

 

 

 

 

Havne 2012 2011
Driftsindtægter 24,7 21,1
Driftsomkostninger 5,1 -3,3
Afskrivninger -11,6 9,1
Resultat af primær drift (EBIT) 8,0 8,7
Finansielle poster -12,9 -10,7
Resultat før finansielle
værdireguleringer 4,9 -2,0
Færger 2011 2011
Driftsindtægter 0,0 0,0
Driftsomkostninger -26,7 -10,1
Afskrivninger 0,0 0,0
Resultat af primær drift -26,7 -10,1
Finansielle poster 0,0 0,0
Resultat før finansielle

-26,7 =10,1

værdireguleringer

 

 

14. Årsrapport

Vindmøller

Vindmøllerne nord for Sprogø, der blev idriftsat 4. december 2009,
har nu været gennem det tredje driftsår. Produktionen af strøm fra
vindmøllerne har varieret over årets måneder og været højest i
vintermånederne. i 2012 har der totalt set været en produktion på
67,1 GWh, hvilket er på niveau med den opstillede prognose på
66,0 GWh, Produktionen svarer til elforbruget i mere end 16.000
parcelhuse. Det samlede elforbrug til Sund & Bælts infrastruktur-
anlæg var på 9,7 mio. kWh i 2012, og elforbruget dækkes således
fuldt ud med grøn strøm fra vindmøller. Højeste månedsproduktion
lå på 7,9 GWh i januar og laveste på 3,2 GWh i august. Det fine
resultat skyldes bl.a. et godt vindår og vindmøllernes høje
tilgængelighed til trods for serviceeftersyn m.m. Tilgængeligheden
har i vindmøllernes tre driftsår ligget på 98,4 pct. i 2010, 98,3 pct. i
2011 og 99,3 pct. i 2012, hvilket er meget fint.

Uagtet, at produktionen har fulgt prognoserne, har elpriserne
desværre været noget lavere end forventet, og således er
indtægterne ca. 6 mio. kr. lavere end i 2011.

Service på vindmøllerne gennemføres i henhold til en 5-årig
serviceaftale af Vestas sammen med to vindmølleteknikere fra
Sund og Bælt. Der har i årets løb været gennemført 3-årseftersyn
på vindmøllerne.

Elektricitet produceret på vindmøller medfører ikke udledning af
partikler og drivhusgasser, fx CO2. Strømmen fra vindmøllerne
sælges på den nordiske elbørs Nordpool af Nordjysk Elhandel. Der
er indgået aftale med Nordjysk Elhandel sammen med Vindenergi
Danmark om at varetage balanceansvaret for vindmøllerne i
forhold til Energinet.dk.

Der er i 2012 indrettet kontor- og lagerfaciliteter til vindmøllemon-
tørerne på det tidligere pigehjem på Sprogø samt faciliteter for
servicebåden i Sprogø havn som erstatning for tidligere faciliteter i
Knudshoved. Løsningen giver en mere effektiv og arbejdsmiljø-
mæssigt bedre servicering af vindmøllerne nord for Sprogø.

SK Forsynings transmissionskabel på Sprogø er i 2012 blevet
forbedret gennem udskiftning af muffer til sikring af større
robusthed og sikkerhed for videre transport af vindmøllestrømmen.

Hovedtal, mio. kr.

A/S Storebælt

 

Vindmøller 2012 2011
Driftsindtægter 33,9 40,1
Driftsomkostninger -11,7 -11,6
Afskrivninger -16,2 -16,1
Resultat af primær drift (EBIT) 6,0 12,4
Finansielle poster -15,6 -16,7
Resultat før finansielle

-8,6 4,3

værdireguleringer

 

 

A/S Storebælt

Miljø og sikkerhed

AJS Storebælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og jernbane-
anlæggene effektivt. Endvidere er det en grundlæggende værdi at
støtte en bæredygtig udvikling samt bidrage til at opfylde de mål,
som samfundet opstiller på miljøområdet. Dette sker ved, at
trafikafviklingen på anlæggene samt drift og vedligehold heraf
gennemføres under størst muligt hensyn til det omgivende miljø og
klima. Det sker gennem en proaktiv indsats for at forebygge og
minimere miljøpåvirkninger fra koncernens aktiviteter. Indsatsen er
baseret på en miljøpolitik, årlige mål og handlingsplaner.

Storebæltsforbindelsen — et Natura 2000-område
Storebæltsforbindelsen og Sprogø er placeret i et Natura 2000-
område. Sådanne områder er kendetegnet ved at indeholde
særlige naturtyper eller dyr, som kræver en særlig gunstig beva-
ringsstatus. For vandområdet omkring Storebæltsforbindelsen er
udpegningsgrundlaget marsvin samt edderfugle, og på Sprogø er
det splitterner. Herudover er visse bygninger på Sprogø fredet.
Naturplejen på Sprogø sker i overensstemmelse med plejeplaner,
som er godkendt af Slagelse Kommune.

Vade- og revområdet øst for Fyrbakken på Sprogø er i særlig grad
attraktivt for hættemåger og splitterner. Tilstedeværelsen af
hættemåger er en forudsætning for tilstedeværelsen af splitterner.
For at forbedre betingelserne for hættemåger og splitterner er der
siden 2009, med tilladelse fra Naturstyrelsen, gennemført en
regulering af sølvmågekolonier (ødelæggelse af reder) på hele den
østlige og nordlige del af Sprogø. Denne regulering har medført en
betydelig fremgang for hættemåger og splitterner..1 2012 har 553
par splitterner ynglet på Sprogø. Fremgangen er sket på trods af,
at sølvmågerne er gået frem uden for de regulerede områder.

Udviklingen i antal splitterner, hættemåger og sølvmåger på

Åntal ynglepar
1.600
1.400
1,200
1.000
800
600
400
200

1995 1998 2000 2005 2006 2008 2010 2011 2012

Hættemåge Splitterne

Sølvmåge

 

På Sprogø har en aktiv naturforvaltning gennem årene, og ikke
mindst de seneste år, resulteret i en eksplosiv forøgelse i antal
individer af den fredede grønbrogede tudse, således at bestanden
idag må anses som en af de største enkeltbestande i Danmark på
mere end 6.000 tudser.

Årsrapport 15

Det grønne regnskab

På ressourcesiden er det ved ændrede opbevarings- og behand-
lingsmetoder på vej- og jernbaneanlæggene i Halsskov lykkedes
at reducere mængden af affald til losseplads fra knap 40 ton i 2011
til mindre end 2 ton i 2012. Nyttiggørelsen af affald til genanven-
delse og forbrænding udgør i 2012 mere end 98 pct. af affaldet.
Hermed opfylder Storebælt målene i regeringens affaldsstrategi,
hvis mål er en nyttiggørelse af affaldet på 94 pct.

1 2012 har Storebælt formået at opfylde alle væsentlige miljø-
målsætninger. Også i 2013 er der sat mål, som skal sikre fortsat
fokus på miljømæssige forhold.

Emissioner fra trafikken

Storebælts infrastrukturanlæg benyttes af køretøjer og tog, som
udleder CO2. Ved drift og vedligehold af anlæggene tilstræber
Sund & Bælt, at trafikken glider uden væsentlige gener, da dette
reducerer brændstofforbruget og dermed emissionerne.

Der er sket en afkobling mellem stigningen i trafikken og stignin-
gen i CO--emissioner (drivhusgas) fra trafikken. Dette skyldes
udskiftning til mere effektive biler og for personbiler til mindre biler.
Personbiler og lastbiler kører længere på literen, Siden 2008 er
udledningen af CO> faldet med 5 til 10 pct. for en uændret trafik-
mængde på motorvejsanlæggene.

 

Emissioner
Energi CO, NO, SO,
Anlæg (TIN) (ton) (ton) (ton)
Motorveje 1,147 82.791 420 2,9
Jermbanen over
Storebælt 112 7.878 54 0,3
! alt 1.259 90.669 474 3,2

 

 

”) Én TJ, Teradoule, svarer til ca; 28;000 liter brændstof.

Et sikkert arbejdsmiljø

En milepæl er sat af Storebælt i 2012. Entreprenører og Store-
bælts ansatte har anvendt knap 600.000 arbejdstimer på anlægge-
ne, på Sprogø havmøllepark, i værksteder og på kontorer. Det er
lykkedes at gennemføre arbejdet uden en eneste arbejdsulykke.
Siden Storebælt overgik til driftsfasen har det været et mål at
undgå arbejdsulykker — det er altså opnået i 2012. Det vil kræve
en fortsat stor indsats på arbejdsmiljøområdet at bevare det fine
resultat, ikke mindst set i lyset af, at der på det øvrige arbejds-
marked, inden for byggeri og anlæg, har været en stigning i antal
ulykker med i alt 26 ulykker pr. én million arbejdstimer for
arbejdere og funktionærer.

Fokus på arbejdsmiljøforhold er fastholdt gennem årene ved
certificering af arbejdsmiljøet efter internationale standarder. Der
er gennemført audit ved Bureau Veritas Certification A/S i 2012, og
der blev ikke fundet afvigelser i forhold til standarden. Arbejds-
tilsynets Kronesmiley er bibeholdt i 2012.

 

 

16 Årsrapport

Antal:arbejdsulykker pr..1. mio: arbejdstimer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

50
40
30 TTT
Far Ao BER ERE
20
1 E
0 Re egl
Q ” r ,
2008 2009 2010 2011 2012
Sund & Bælt
DA. Bygge og anlæg, arbejdere
DA, Bygge og anlæg inkl. funktionærer

 

 

 

 

1 2013 vil Storebælt fortsat evaluere hændelser og ulykker med
henblik på at fastholde nul arbejdsulykker.

12013 planlægges det at inkludere Storebælts havne i selskabets
arbejdsmiljøcertifikat.

 

 

Sund & Bælts grønne regnskab for 2012 giver detaljerede informa-
tioner om miljøindsatsen i årets løb. Det grønne regnskab findes
på: www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

 

 

AJS Storebælt

 

AIS Storebælt

God selskabsledelse

AS Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har igennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over A/S Storebælt inden for
de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab | overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af
begge selskabsorganer.

AIS Storebælt tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse,

NASDAQ OMX' anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i august 2011. A/S Storebælt opfylder generelt
NASDAQ OMX' anbefalinger vedrørende god selskabsledelse.
Undtagelser fra anbefalingerne begrundes med koncernens
særlige ejerforhold, hvor staten er eneste aktionær. Der er
følgende undtagelser til anbefalingerne:

2 | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

&+. Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

e& Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse..Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmerne i A/S Storebælt. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

& De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

+ Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

s. Bestyrelsen har ikke foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møder halvårligt. Næstformanden for bestyrelsen vare-
tager hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2012.

I relation til hvilke ledelseshverv virksomhedens ledelse beklæder i
andre erhvervsdrivende virksomheder, henvises der til afsnittet
Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse kan ses på
www.corporategovernance.dk.

Årsrapport 17

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi — og udtrykker Sund & Bælts forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og Minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nultolerancepolitik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Storebælt omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www.sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.Ssundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

18 Årsrapport

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for, at en sådan hæn-
delse vil indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig til
løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller redu-
cere, mens andre har karakter af udefrakommende hændelser,
som selskaberne ikke har nogen indflydelse på. Koncernen har
identificeret og prioriteret forskellige risici ud fra en helheds-
orienteret vinkel. Som et led i arbejdet med disse forhold får
bestyrelsen årligt forelagt en risikorapport, der beskriver koncer-
nens væsentligste risici samt konkrete forslag til håndtering heraf.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhandling
eller lignende, Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget
lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
De potentielle økonomiske tab for koncernen som følge af
sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog
dækket af forsikringer.

A/S Storebælt har som målsætning, at sikkerheden på forbin-
delserne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende
anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikker-
hedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser,
der opdateres med jævne mellemrum.

A/S Storebælt opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 23 og 24, hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle
usikkerhed, som er det centrale i sådanne langsigtede prognoser,
er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges
regulering af prissætningen, for eksempel i form af et EU-direktiv.
En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broernes
markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligehoids- og reinvesteringsom-
kostninger er behæftet med en vis usikkerhed. Storebælt arbejder
proaktivt og systematisk med at reducere disse usikkerhedsfak-
torer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser større
negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv. Disse risici håndteres i
den daglige ledelse og i linjeorganisationen.

A/S Storebælts risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.

A/S Storebælt

 

 

 

AJS Storebælt

Hoved- og nøgletal

Årsrapport 19

 

 

(Mio. kr.)
2008 2009 2010 2011 2012
Driftsindtægter 3.105 3.131 3.157 3.281 3.420
Driftsomkostninger -395 -396 -411 -398 -422
Afskrivninger 618 -600 617 -624 -581
Resultat af primær drift (EBIT) 2.092 2.135 2.129 2.259 2.417
Finansielle poster før værdiregulering -1.451 -1.583 -1.401 -1.193 -1.129
Resultat før værdiregulering 641 552 728 1.066 1.288
Værdireguleringer, netto -1.942 -470 123 -1.384 -543
Resultat før skat -1.301 82 851 -318 745
Skat 325 -20 -213 -80 -186
Årets resultat -976 62 637 -238 559
Anlægsinvestering i året 73 469 71 116 109
Anlægsinvestering 30.379 30.280 29.765 29.286 28.844
Obligations- og banklån 32.199 31.242 31.203 30.815 30.363
Nettogæld (dagsværdi) 32.398 32.099 30.769 30.672 29.433
Rentebærende nettogæld 30.600 29.836 29.068 27.564 25.963
Egenkapital -1.056 -994 -357 -594 -36
Balancesum 35.456 33.492 36.687 34.335 34.950
Nøgletal, pet:
Overskudsgrad (EBIT) 67,3 68,1 67,4 68,9 70,7
Afkastgrad (EBIT) 5,8 6,4 5,8 6,6 6,9
Anlæggenes afkast (EBIT) 6,8 7,0 7,2 7,7 8,4

Anm. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010"..Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

 

 

20 Årsrapport AJS Storebælt

Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note 2012 2011
indtægter
Åå Driftsindtægter 3.419,6 3.280,7
Indtægter i alt 3.419,6 3.280,7
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -422,0 -396,7
6 Personaleomkostninger -0,3 -0,2
8-15 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -580,9 624,4
Omkostninger i alt -1.003,2 -=1.021,3
Resultat af primær drift (EBIT) 2416,4 2.259,4
17 Finansielle poster
Finansielle indtægter 17,1 29,1
Finansielle omkostninger -1.145,8 -1.222,3
Værdiregulering, netto -542,9 -1.384,4
Finansielle poster i alt -1.671,6 -2.577,6
Resultat før skat 744,8 318,2
7 Skat -186,2 80,5
Årets resultat 558,6 -237,7
Anden totalindkomst 0 0
Skat af anden totalindkomst 0 Q
Totalindkomst 558,6 -237,7
Forslag til resultatdisponering:
558,6 -237,7

Overført resultat

  

A!/S Storebælt Årsrapport 21

Balance 31. december 2012 - Aktiver

 

 

 

 

(Mio. kr)
Note Aktiver 2012 2011
Langfristede aktiver
immaterielle aktiver
8 Software 27,5 18,9
Immaterielle aktiver i alt 27,5 18,9
Materielle aktiver
9 Vejanlæg 14.714,6 14.891,7
10 Jernbaneanlæg 13.504,7 13.786,9
11 Havneanlæg 271,1 237,8
12 Grunde og bygninger 103,5 106,8
13 Vindmølleanlæg 353,1 369,3
14-15 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 37,5 52,5

Materielle aktiver i alt 28.984,5 29.445,0

 

Andre langfristede aktiver

16 Udskudt skat 510,6 456,9

Andre langfristede aktiver i alt 510,6 456,8

Langqfristede. aktiver i alt 29.522,6 29.920,8

 

 

 

 

Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
Varebeholdninger 1,5 1,5
18 Tilgodehavender 690,9 691,9
Værdipapirer 1.086,5 481,3
19 Derivater 3.642,3 3.232,7
20 Periodeafgrænsningsposter 5,7 7,0
Tilgodehavender i alt 5.426,89 4.414 4
Likvide beholdninger 0,0 0,0
5.426,89 4.414 ,å

Kortfristede aktiver i alt

 

 

Aktiver i alt 34.949,5 34.335,2

 

 

22 Årsrapport A/S Storebælt

Balance 31. december 2011 - Passiver

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Passiver 2012 2011
21 Egenkapital
Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat -390,8 -949 4
Egenkapital i alt -35,8 594,4
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
22 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 28.829,3 28.754,0
Langfristede gældsforpligtelser i alt 28.829,3 28.754,0
Kortfristede gældsforpligtelser
22 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 1.533,4 2.060,9
Kreditinstitutter 100,3 338,7
25 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.180,5 898,8
19 Derivater 3.307,9 2.842,9
26 Periodeafgrænsningsposter 33,9 34,3
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 6,156,0 6.175,6
Gældsforpligtelser i alt 34.985,3 34.929,6
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 34.949,5 34.335,2
1 Ånvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
23 Finansiel risikostyring
24 Rentabilitet
27 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
28 Nærtstående parter
29 Begivenheder efter balancedagen

30 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 23

 

 

Egenkapitalopgørelse

(Mio. kr.)
Overført

Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2011 355,0 "711,7 -356,7
Årets resultat og totalindkomst 0,0 237,7 -237,7
Saldo pr. 31. december 2011 355,0 +45 4 594 4
Saldo pr. 1. januar 2012 355,0 -949,4 -594,4
Årets resultat og totalindkomst 0,0 558,6 558,6

Saldo pr.:31. december 2012 355,0 =390,8 -35,8

 

24 Årsrapport AJS Storebælt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note Indtægter 2012 2011
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 2.416,4 2.259,4
Reguleringer
8-15 Af- og nedskrivninger 580,9 624,4
7 Sambeskatningsbidrag -235,3 0,0
Regutering for øvrige ikke kontante poster 0,1 3,0
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.762,1 2.886,8
Ændring i driftskapital
18, 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -541,1 -579.4
25-26 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 227,8 14,7
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.448 8 2.322,1
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8-15 Køb af materielle aktiver -129,2 -135,4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -129,2 -135,4
Frit cash flow 2.319,6 2.186,7
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.544,4 889,3
Nedbringelse af gældsforpligtelser -2.648,5 -2.967,4
Renteindtægter, modtaget 7,0 40,1
Renteomkostninger, betalt -984,1 -999,4
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -2.081,2 -3.037,4
Periodens ændring i likvide beholdninger 238,4 -850,7
Likvide beholdninger, primo -338,7 512,0
Likvide beholdninger, ultimo -100,3 -338,7
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger -100,3 -338,7
-100,3 -338,7

Likvide beholdninger i alt, ultimo

 

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

AIS Storebælt Årsrapport 25

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske

oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2011.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån, place-
ringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-
forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Option anvendes, og det er begrundelsen for

valget.

Fair Value Option er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
"hedge accounting”, Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amoartiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2012 har koncernen implementeret implementeret IFRS 7 samt IAS 12.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2012: IAS 1, 19, 27, 28 og 32, IFRS 1, 7, 9, 10, 11, 12 og 13 samt IFRIC 20. De nye standarder og
fortolkningsbidrag vil blive implementeret, når de træder i kraft.

Implementeringen af IFRS 9 og 13 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser; Implementeringen af
disse standarder forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013, 2014 og 2015, hvor de træder i

kraft.

Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og

aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har

overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten,

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eiler afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

 

 

26 Årsrapport A/S Storebælt

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.
indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af
fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver
immaterielle, materielle og finansielle og anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er

indikation for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed
aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytte-
værdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler marke-

dets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer
selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 25: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat
Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datterselskaber indgår i

sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af seliskabs-
skat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede sam-
beskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat — herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i
totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabets hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregier, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatte-

forpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede sambeskat-
ningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis kriterierne for

udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide beholdninger, værdipa-

pirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle
instrumenter.

Forskel i dagsværdi på balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-
opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og

forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 27

Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til kostprisen på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende

måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for ind-
skudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med de
relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtigelser
vurderet til dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af
dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonte-
ringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der

vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl;a. volatilitet på

referencerenter og valuta indgår,
Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variabler, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC-derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten

fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for

selskabet som låntager.
Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges med

anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte

finansielle instrumenter.

Som følge af ændringen i IFRS 7 indregnes dagsværdier i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det første niveau af
værdiansættelseshierarkiet indregnes finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede
markedspriser som input til anerkendte og gængse værdiansættelsesmetoder og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på
observerbare markedsdata og derfor kræver særlig omtale.

Selskabet har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IERS 7.
Der har i året ikke været overførsler mellem niveauerne.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-

aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag indregnes i totalindkomstopgørelsen

under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til transaktions-
dagens kurs.

 

 

28 Årsrapport AJS Storebælt

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indgår i værdireguleringen, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
henføres til finansielle indtægter og omkostninger.

Immaterielle aktiver
immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af-

og nedskrivninger.

immaterielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver
Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

2. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
&. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
.  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsenilige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives

lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede
brugstider:

8 Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør

for disse dele 100 år.
8 Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

s  Jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.
8 Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative it-systemer og — programmer (software) 0-5 år

indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Vindmølleanlæg 25 år

Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre indtægter henholdsvis andre

driftsomkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Det omhandler

bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Operationel leasing
Operationel leasing indregnes i totalindkomstopgørelsen lineært over den indgåede leasingkontrakts leasingperiode, medmindre en anden

systematisk metode bedre afspejler leasingtagers fordel inden for kontraktperioden. Leasingkontrakterne er indgået med en leasingperiode på 6
år, Operationel leasing omfatter biler.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne

udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 29

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes
for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris,

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med

betalingskortselskaber., Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende
aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet,

under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørelse.

Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide
midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kortfristet bankgæld.

Likvide beholdninger består af kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en
restløbetid under 3 måneder og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer,

Kortfristet bankgæld fradrages i likvide beholdninger.

Segmentoplysninger
Selskabets aktiviteter er opdelt i Vej, Jernbane, Havne og færgeruter, Rådgivning, Vindmøller og Internationale samarbejder, hvilket fremgår af

ledelsesberetningen.

Segmenterne følger selskabets risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. De rapporteringsmæssige segmentoplysninger er
udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis.

Segmenternes indtægter og omkostninger omfatter de poster, der direkte kan henføres til den enkelte aktivitet, samt de poster, der kan allokeres
til den enkelte aktivitet på et pålideligt grundlag. Allokerede indtægter og omkostninger omfatter primært koncernens administrative funktioner,

indkomstskatter mv.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010",

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

 

30 Årsrapport A/S Storebælt

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker

værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen, Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi. Bereg-
ning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 24 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre, der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

2  Realrenteforudsætninger
8 Renteudvikling

.  Trafikvækst

e Inflation

.  Reinvesteringer

s  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

2  Diskonteringsrente

e  Trafikvækst

. Inflation

e  Kapitalafkastkrav

&  Terminalværdi

» Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
e Åktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

e  Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og —swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende

vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. note 1.

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.

Selskabets driftssegmenter er præsenteret nedenfor,
Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

 

 

 

2012 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr. Vej Jernbane segmenter  omkosin. [alt
Driftsindtægter 2.574,7 782,9 63,2 -1,2 3.419,6
Omkostninger -226,7 -130,4 -45,8 -19,3 -422,3
Afskrivninger -224,0 -330,1 -27,8 0,9 -580,9
Resultat før finansiering 2.124,0 322,4 -=10,4 -19,6 2.416,4
Renter, netto -151,9 -962,2 -28,5 13,8 -1.128,7
Resultat før værdiregulering 1.972,1 -639,8 -38,9 5,8 1.287,7
Værdiregulering, netto -542,9
744,8

Resultat før skat

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 31

Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

 

 

 

2011 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr, Vej Jernbane segmenter:  omkostn. ialt
Driftsindtægter 2.453,1 762,9 65,7 -1,1 3.280,6
Omkostninger -226,5 -125,8 -27,1 -17,5 -396,9
Afskrivninger -223,6 -376,0 -25,3 0,6 -624,3
Resultat før finansiering 2.003,0 261,1 13,3 -18,0 2.259,4
Renter, netto -236,8 -943,9 -27,4 14,9 -1.193,2
Resultat før værdiregulering 1.7686,2 -682,8 -14,1 -3,1 1.066,2
Værdiregulering, netto -1.384,4
Resultat før skat -318,2

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis jf. note 1. Resultat
før værdireguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment. Forskelien mellem segmenternes samlede resultat,
herunder ”resultat før værdiregulering”, og A/S Storebælts samlede resultat før skat, er værdireguleringer, netto. Driftsindtægter i ”Øvrige ikke
præsentationspligtige segmenter” udgøres af indtægter fra Vindmøller, Færger, Havne og Internationale samarbejder.

Omsætningen på ”Vej” generes af passager igennem betalingsanlægget, mens omsætningen på ”Jernbane” omfatter vederlag fra Banedanmark,
og dette drifissegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede netto-

omsætning.
Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er ud over vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jernbane” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

Trafik
Trafikken på Storebælts vejforbindelse steg i 2012 med 0,7 pct. i forhold til 2011. Personbiltrafikken steg med 0,8 pct., mens lastbiltrafikken steg

med 0,6 pct. | 2012 passerede 10,9 mio. køretøjer Storebælt, svarende tit 29.766 biler om dagen i gennemsnit, Heraf var 26.469 personbiler,
varebiler eller motorcykler, 3.232 var lastbiler og 65 var busser.

Årlig trafikudvi kling i -pet, på Storebælt 2012/2011 2011/2010 2010/2009

 

 

 

Personbiler 0,8 2,7 -3,1
Lastbiler 0,6 6,5 -1,5
Busser 6,1 8,4 -2,2
I alt 0,7. 3,1 -2,9

 

 

 

Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er steget med4,8 pct. og udgjorde knap 8,8 mio. passagerer i 2012. 1 2012 er der registreret et fald i
godstrafikken på 14 pct.

 

 

 

32 Årsrapport A!IS Storebælt

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg. Indtægterne måles
ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af
anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges:
indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af transportministeren.

Indtægter fra vindmøller omfatter salg af el.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

 

Specifikation af indtægter 2012 2011
Indtægter fra vejanlæg 2.571,8 2.450,3
Indtægter fra jernbaneanlæg 773,1 761,6
Indtægter fra havneanlæg 24,7 21,1
Indtægter fra vindmøller 33,9 40,1
Andre indtægter 16,1 7,6

3,419,6 3.280,7

indtægter i alt

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Dette
omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske aniæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it, lokale-
omkostninger og kontorholdsomkostninger. | andre driftsomkostninger indgår endvidere vederlag til moderselskabet på 130 mio. kr.

 

 

 

 

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2012 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,3 0,1 0,0 0,0 0,4
Revionshonorarer i alt 0,3 0,1 0,0 0,0 0,4
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2011 :spacificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,5 0,1 0,0 0,0 0,6
Revionshonorarer ialt 0,5 0.1 0,0 0,0 0,6

 

 

 

I resultatopgørelsen er indregnet billeje, der anses for operationel leasing. Opsigeligheden for operationelle leasingydelser er som følger:

 

 

2012 2011

0-1 år 0,6 0,3
1-5 år 1,4 0,4
Efter 5 år 0,0 0,0
Leasingydelser i alt 2,0 0,7
0,4 0,3

Minimumsleasingydelser indregnet i årets resultat

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 33

Note 6 Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

 

 

 

 

 

 

 

Note 7 Skat
2012 2011
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 235,5 0,0
Ændring i udskudt skat -48,8 80,5
Regulering aktuel skat, tidligere år -5,0 0,0
Regulering udskudt skat , tidligere år 4,5 0,0
Skat i alt -186,2 80,5
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat -186,2 79,6
Andre reguleringer 0,0 0,9
I alt -186,2 80,5
Effektiv skatteprocent 25,0 pct. 25,3 pct.
Note 8 Software
Ådministrative it-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, hvilket maksimalt er 5 år:
2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 48,9 40,4
Årets tilgang 11,5 8,5
Årets afgang 0,0 0,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 60,4 48,9
Afskrivninger, primo 30,0 27,6
Årets tilgang 2,9 2,4
Årets afgang 0,0 0,0
Afskrivninger, ultimo 32,9 30,0

 

Saldo, ultimo 27,8 18,5

 

 

34 Årsrapport A/S Storebælt

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen
er foretaget efter følgende principper:

8. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

2. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

.. Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

 

Direkte Finansie-
aktiverede Værdi af ringsom-

omkost- eget kostninger Ialt Ialt
ninger arbejde fnetto) 2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 12.741,4 982,2 4.398,9 18.122,5 18:308,1
Årets tilgang 30,2 0,0 0,0 30,2 22,4
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -8,0
Anskaftfelsesværdi, ultimo 12.771,6 982,2 4.398,9 18.152,7 18.122,5
Afskrivninger, primo 2.481,5 137,5 611,8 3.230,8 3.032,4
Årets tilgang 153,8 9,8 43,7 207,3 206,4
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -8,0
Afskrivninger, ultimo 2.635,3 147,3 655,5 3.438,1 3.230,8
Saldo, ultimo 10.136,3 834,9 3.743,4 14.714,6 14.891,7

 

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid.
Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

s Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

e Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

 

 

Direkte Finansie-
aktiverede Værdi af ringsorm-

omkost- eget kostninger alt I alt
ninger arbejde (netto) 2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 12.518,4 567,0 5,033,8 18.119,32 18.065,0
Årets tilgang 33,4 0,0 0,0 33,4 76,1
Årets afgang -18,0 0,0 0,0 -18,0 -21,9
Anskaffelsesværdi, ultimo 12.533,8 567,0 5,033,8 18.134,6 18.119,2
Afskrivninger, primo 2.969,4 137,9 1.225,0 4.332,3 3.991,4
Årets tilgang 223,9 9,3 82,4 315,6 360,3
Årets afgang -18,0 0,0 0,0 -18,0 -19,4
Afskrivninger, ultimo 3.175,3 147,2 1.307,4 4.629,9 4.332,3
Saldo, ultimo 9.358,5 419,8 3.726,4 13.504,7 13.786,9

 

 

 

 

A!S Storebælt Årsrapport 35

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 230,1 272,3
Årets tilgang 44,9 17,8
Anskaffelsesværdi, ultimo 335,0 290,1
Afskrivninger, primo 52,3 43,2
Årets tilgang 11,6 9,1
Afskrivninger, ultimo 639 52,3
Saldo, ultimo 271,1 237,8
Note 12 Grunde og bygninger
Bygninger afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år,
2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 147,7 145,6
Årets tilgang 2,5 21
Årets afgang 1,1 0,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 149,1 147,7
Afskrivninger, primo 40,9 35,1
Årets tilgang 58 5,8
Årets afgang -1,1 0,0
Afskrivninger, ultimo 45,6 40,9
Saldo, ultimo 103,5 106,8
Note 13 Vindmølleanlæg
Vindmølleanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
Direkte Finansie-
aktiverede ringsom-
omkost- kostninger i alt ialt
ninger (netto) 2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 401,3 1,5 402,8 403,3
Årets afgang -0,1 0,0 -0,1 -0,5
Ånskaffelsesværdi, ultimo 401,2 1,5 402,7 402,8
Afskrivninger, primo 33,4 0,1 33,5 17,3
Årets tilgang 16,0 0,1 16,1 16,2
Afskrivninger, ultimo 49,4 0,2 49,6 33,5

 

Saldo, ultimo 351,8 1,3 353,1 369,3

 

36 Årsrapport A/S Storebælt

Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 0,2 0,2
Anskaffelsesværdi, ultimo 0,2 0,2
Afskrivninger, primo 0,2 0,2
Afskrivninger, ultimo 0,2 0,2
Saldo, ultimo 0,0 0,0
Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar
Maskiner og inventar afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.
2012 2011
Anskaffelsesværdi, primo 155,1 146,6
Årets tilgang 6,6 8,5
Årets afgang -0,7 0,0
ÅAnskaffelsesværdi, ultimo 161,0 155,1
Afskrivninger, primo 102,6 78,4
Årets tilgang 21,6 24,2
Årets afgang -0,7 0,0
Afskrivninger, ultimo 123,5 102,6
Saldo, ultimo 37,5 52,5

 

 

Saldo andre anlæg, ultimo, note 14 og 15 37,5 52,5

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 37

Note 16 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og
jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

Udskudt skat bliver udlignet i takt med, at de bagvedliggende aktiver og passiver realiseres, herunder at selskaberne i sambeskatningen under
Sund & Bælt Holding A/S realiserer positive skattepligtige indkomster. Selskabet har varetaget opførelsen af den faste forbindelse over Storebælt,
og i anlægsperioden har selskabet realiseret skattemæssige underskud, idet indtægtsgrundlaget først kan realiseres, når forbindelserne er klar til
brug. Udnyttelsen af selskabets fremførbare underskud strækker sig over en længere periode end 5 år, men idet de væsentligste bestanddele af
selskabets materielle anlægsaktiver har en skønnet levetid på 100 år, så vurderes det forsvarligt at indregne skatteværdien af de fremførbare
underskud uden nedskrivning.

 

 

 

 

 

2012 2011
Saldo, primo 456,9 376,4
Årets udskudte skat 48,6 80,5
Andre reguleringer 5,1 0,0
Saldo, ultimo 510,6 456,9
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -162,3 -307,8
Beskårne nettofinansieringsudgifter 672,9 415,2
Skattemæssige underskud 0 349,5
I alt 510,6 456,9
Forskelle i årets løb
Indregnet indregnet
i årets i årets
Primo resultat Ultimo resultat Ultimo
2011 2011 2011 2012 2012
Aktiver -465,7 157,9 -307,8 145,5 -162,3
Beskårne nettofinansieringsudgifter 131,6 283,6 415,2 257,7 672,9
Skattemæssige underskud 710,5 -361,0 349,5 -349,5 0,0

I alt 376,4 80,5 456,9 53,7 510,6

 

 

 

38 Årsrapport A!S Storebælt

Note 17 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via totalindkomstopgørelsen, jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer og nettofinansomkostninger, hvor
sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af over-/
underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 2,2 6,5
Renteindtægter, finansielle instrumenter 14,9 22,6
Finansielle indtægter i alt 17,4 29,1
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.145,1 -1.221,3
Øvrige poster -0,7 -1,0
Finansielle omkostninger i alt -1.145,8 -1.222,3
Nettofinansieringsomkostninger =1,128,7 -1.193,2
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 8,7 6,8
- Lån -551,2 -1.558,4
- Valuta- og renteswaps -30,8 161,5
- Renteoptioner 0,0 0,0
- Valutaoptioner 29,9 18,6
- Øvrige værdireguleringer 0,5 0,7
Værdireguleringer, netto 542,9 -1.384,4

-1,671,6 -2.577,6

Finansielle poster i alt

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat på 39,0 mio. kr. (41,5 mio. kr. i 2011):

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 64,5 mio. lavere i 2012 sammenholdt med 2011, hvilket primært er relateret til gennemslaget af et
lavere renteniveau.

 

A/S Storebælt Årsrapport — 39

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortselskaber.
Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 20 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2012. Pr. den 31. december 2012 indgik
der i de samlede kundetilgodehavender på 277 mio. kr. reservation for usikre tilgodehavender med 5,6 mio. kr., hvilket dermed udgør den
beregnede risiko for kundetab. Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 2011
Fra salg og tjenesteydelser 277,2 345,1
Virksomhedsdeltagere 2,1 0,0
Tilknyttet virksomhed 1,4 1,0
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 22) 405,3 339,0
Andre tilgodehavender 4,9 6,8
lb alt 690,9 691,9
Vedhængende renter:
Investering 2,5 1,4
Gæld 17,1 13,3
Rente swaps 178,6 139,1
Valutaswaps 205,4 184,8
Terminsforretninger 1,7 0,4
Vedhængende renter i alt 405,3 338,0
Note 19 Derivater
2012 2012 2011 2011
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps 1.640,1 -3.259,7 1.417,5 -2.715,86
Valutaswaps 1.999,4 -37,2 1.815,2 -106,9
Terminsforretninger 2,8 -8,4 0,0 -2,6
Valutaoptioner 0,0 -2,6 0,0 -17,8
Derivater i alt 3.642,3 -3.307,9 3.232,7 -2.842,9

 

Dagsværdiregulering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

2012 2011

 

Forudbetalte omkostninger 5,7 7,0
Periodeafgrænsningsposter i alt 5,7 7,0

 

 

 

40 Årsrapport A!S Storebælt

Note 21 Egenkapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen i A/S Storebælt omfatter 5.000 stk. a nominelt 1.000 kr., 1 stk. å nominelt 150 mio. kr. og 1 stk. å 200 mio. kr.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

 

 

 

2012 2011
Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat, primo -949,4 -711,7
Årets resultat 558,6 -237,7
Overført resultat, ultimo -390,8 -949,4
-35,8 594,4

Egenkapital i alt

 

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og

egenkapital.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen retableret inden for det kommende år. Se nærmere herom i
ledelsesberetningen i afsnittet ӯkonomi".

Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser,

Note 22 Nettogæld

 

 

 

 

 

 

 

2012 Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Investeringer 833,1 253,1 0,0 1.086,2
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -4.299,8 -15,753,1 -10,410,1 -30.463,0
Valuta- og renteswaps -12.640,1 2.516,5 10.466,3 342,7
Valutaterminer 1.014,6 -1.086,1 65,8 5,7
Valutaoptioner "571,0 568,4 0,0 -2,6
Periodiserede renter -392,2 16,7 -1,4 -376,9
I alt (note 18, 19, 23, 25) -16.055,4 -13.484,5 120,6 -29.419,3
Øvrige valutaer udgøres af: AUD GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -52,å -185,0  -1.710,8  -7.309,6 -808,5 -343,8 -10.410,1
Valuta- og renteswaps 52,4 189,1 1.730,2 7.342,3 808,5 3438 10.466,3
Valutaterminer 0,0 0,0 658 0,0 0,0 0,0 65,8
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,2 -1,2 0,0 0,0 -1,4

I alt 0,0 4,1 85,1 31,5 0,0 -0,1 120,6

 

 

AS Storebælt

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Årsrapport 41

 

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt

Renteswaps 1.640,1 -3.259,7 -1.619,6
Valutaswaps 1.999,4 -37,2 1.962,2
Terminsforretninger 2,8 -B,4 -5,6
Valutaoptioner 0,0 -2,6 -2,8
I alt.[note 19) 3.642,3 -3.307,9 334,4

Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 2,5 -0,1 2,4
Gæld 17,1 -383,6 -366,5
Renteswaps 178,6 "396,7 -218,1
Valutaswaps 205,4 -1,7 203,7
Terminsforretninger 1,7 -0,1 1,6
i alt (note 18,25) 405,3 -782,2 -376,9

 

 

Nettogælden er 25.495 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 3.924 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumutleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

 

 

 

2011 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Investeringer 481,1 0,0 0,0 481,1
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -4.345,5 -15.732,0 -11.076,2 -31.153,7
Valuta- og renteswaps -12.946,6 2.014,0 11.342,8 410,2
Valutaterminer 1.185,0 -1.187,6 0,0 -2,6
Valutaoptioner 812,1 -B29,9 0,0 -17,8
Periodiserede renter -387,8 -0,9 -0,9 -389,6
I alt (note 18,19, 23,.25) -15.201,7 -15.736,4 265,7 -30.672,4
Øvrige valutaer udgøres af: AUD GBP JPY NOK SEK USD I alt
Obligationslån og gæld til

kreditinstitutter -60,9 -180,1  -2.193,3  -6.872,9 -792,7 -976,3  -11.076,2
Valuta- og renteswaps 61,0 184,0 2.356,8 6.971,9 792,8 976,3 11.342,8
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,3 0,0
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,2 -0,7 0,0 0,0 -0,9
I alt 0,71 3,9 163,3 98,3 0,4 0,0 265,7

 

 

 

42 Årsrapport A/S Storebælt

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt

Renteswaps 1.417,5 -2:715,6 -1.298,1
Valutaswaps 1:815,2 -106,9 1.708,3
Terminsforretninger 0,0 -2,6 -2,6
Valutaoptioner 0,0 -17,8 -17,8
I alt (note 19) 3.232,7 -2.842,9 389,8

Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld i alt
investering 1,4 -0,1 1,3
Gæld 13,3 -380,7 -367,4
Renteswaps 139,1 -344,1 -205,0
Valutaswaps 184,8 -3,7 181,1
Terminsforretninger 0,4 0,0 0,4
! alt (note 18, 25) 339,0 -728,8 -389,6

 

Nettogælden er 27.255 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 3.417 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

Note 23 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabernes bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten
Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditets-
beredskab samt sætter grænser for risici knyttet til selskabets kredit-, valutakurs- og renteeksponering. Desuden understøttes varetagelsen af

finansforvaltningen af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at cpnå lavest mulige finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2012 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale

kreditvurderingsbureauer.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarke-
derne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser dels som følge af krav fra garanten, dels som følge af interne retningslinjer
fastlagt i selskabets finanspolitik. Overordnet skal sluteksponeringen af selskabets lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekon-
struktioner og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der, jf. IFRS 7, kræver særlig

omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige

lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Selskabet har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme på 5
mia. USD, hvoraf 1,7 mia. USD er udnyttet, og der er således en ledig låneramme på 3,3 mia. USD. Herudover har selskabet et svensk MTN-

program på 5 mia. SEK, hvoraf godt 0,6 mia. SEK er udnyttet.

 

 

 

AJS Storebælt Årsrapport 43

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret
på en konkret statsobligation og med samme vilkår, som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2012 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. Selskabet
optog genudlån for 1,5 mia. kr.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering)
samt driftspåvirkningen. I 2013 vil refinansieringen udgøre omkring 1,4 mia, kr., og det forventede nettolånebehov omkring 0,5 mia. kr., foruden

ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable.

Finansielle risikoeksponeringer
Selskabet er eksponeret over for finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansiering af anlæggene og knyttet til aktiviteterne i finans-

forvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+ Valutarisici

8. Renterisici

e  Inflationsrisici
2 Kreditrisici

2 Likviditetsrisici.

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabernes
finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier
for selskabets forpligtigelser.

Valutarisici

Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2012 og 2011

 

 

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2012 Valuta 2011
DKK -13.485 DKK -15,736
EUR -16.055 EUR -15.202
Øvrige 121 Øvrige 266
I alt 2012 -29.419 I alt 2011 -30.672
Øvrige,
Øvrige, -0.9%

-0.4%

   

DKK,
45.9%

54.5%

 

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning, og selskabet kan frit disponere mellem DKK og EUR.

 

44 Årsrapport AJS Storebælt

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil ide kommende år afhænge af kurs-
og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen

vurderes generelt at være meget begrænset.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af GBP, JPY og NOK og henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor tillæg/fradrag
i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for selskabet udgør 797 mio; kr. i 2012 (747 mio. kr. i 2011) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige fra
basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har

eksponeringer.

Rente- og inflationsrisici
Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der udløber,

rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en konsekvens af
udsving i de fremtidige og i udgangspunktet ukendte markedsrenter.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser nettogældens rente-usikkerhed,

For selskabet indgår følgende rammer i styringen af renterisici:

s  Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 40 procent af nettogælden.
«:… Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,5 år (udsvingsbånd 3,50-4,25 år).
s… Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fast forrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpas-

ningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finansie-
ringsomkostninger og risikotolerance over for udsving i samme.

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.

Selskabets risikoprofil er — foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko — også påvirket af sammenhængen
til driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med en vis positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan
have en lavere risiko, når indtjening og usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng til den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og

omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en vis andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen
i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk inde-
bære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med variabel gæld,
idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på
taksterne for passage af forbindelsen.

Foruden de anførte overvejelser om sammenhængen til den samfundsøkonomiske udvikling indgår også en isoleret afvejning af
finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.
Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningerne består af en fast realrente plus et tillæg, der

afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af

indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden før et
af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et strategisk benchmark, der afgrænser rentefordelingen og den nominelle varighed

på gældsporteføljen.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskabet sigter mod at have en realrente-
gældsandel på 25-45 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 3,5 år.

Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

 

 

AS Storebælt Årsrapport 45

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver for et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed,

og består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

I 2012 var sigtepunktet for varigheden på den nominelle gæld 3,0 år i selskabet. Varigheden på det strategiske benchmark er efterfølgende blevet
forlænget, gældende for 2013 og frem, mens sigtepunktet for realrentegældsandelen er fastholdt uændret.

I selskabet har den faktiske varighed ligget i intervallet 3,2-3,7 år, og varigheden blev aktivt forlænget medio 2012 og hen imod slutningen af året,
primært ved at refinansiere gæld til fast rentebinding. Realrentegældsandelen blev fastholdt uændret.

Statsgældskrisen i Europa, usikkerhed om ”fiscal cliff" i USA og nye lempelser i pengepolitikken affødte yderligere rentefald i 2012. Samlet set
faldt renterne med omkring 1 procentpoint, dog lidt mindre i Danmark og aftagende for længere løbetider. Samtidig er forventningerne til den
fremtidige inflationsudvikling aftaget, hvorfor faldet i realrenterne relativt set har været mere afdæmpet. Den stedfundne udvikling i renter og
inflation har givet urealiserede negative kursreguleringer i begge selskaber.

I selskabet udgør de urealiserede negative kursreguleringer som konsekvens heraf 529 mio. kr.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til årlige
udsving i dagsværdireguleringen. Dagsværdireguleringen påvirker ikke selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i rente-

bindingen og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabets anvendelse af derivater i finansforvaltningen har til formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld
samt realrentegæld, herunder anvendelse af primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.)

 

 

 

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 34 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 1.082 0 Q 0 0 0 1.082 1.089
Obligationsgæld og lån -1.979 -1.743 -4.244 -1.299 6.713 -10.954 -26.932 -30.729
Renteswaps -3:988 -722 4.244 410 3.049 -2.521 472 328
Valutaswaps -3 Q Q Q 0 Q -3 då
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 Q 0 -2
Kreditinstitutter -100 0 0 0 0 0 -100 -100
Nettogæld -4.988 -2.465 0 -889 -3.664 -13.475 -25.481 -29.419
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld 0 -635 0 0 0 -3.509 -4.144 -5.153
Realrenteswaps -29 635 0 -143 0 -5.284 -4.821 6.112
Reairenteinstrumenter i alt "29 0 0 -143 0 -8.793 -8.965 -11.265

 

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)

5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år
-10.751 -2.172 -552 0
6.123 -2.333 -337 0

Rentebindingstid
Nettogæld

Heraf realrenteinstrumenter

Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding i det 5 til 10-årige rentesegment, mens realrentegælden overvejende har omkring 10
års restløbetid, og den resterende del 15 års restløbetid.

 

 

 

46 Årsrapport AIS Storebælt

Rentefordeling

 

 

 

 

 

 

 

2012 Renittefordeling i pct. 2011
19,6 Variabel rente 24,9
45,2 Fast rente 42,2
35,2 Real rente 32,9
100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier, Rentefordeling inkl. rentegarantier,
2012 2011
Variabel Variabel
Fast rente Fast rente
Realrente Realrente BEER
0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

 

 

 

 

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 87,1 pct. over for renter i DKK og 12,9 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

Finansieringsomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procentpoint kan opgøres til henholdsvis 31 mio. kr. og 90
mio. kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og da inflationsfølsomheden er

symetrisk.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den fast
forrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativ omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

Varighed (mio. kr.)

 

2012 20491
Varighed Varighed
(år) BPV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
3,6 6,6 -18.154 Nominel gæld 3,5 6,9 -19.773
7,5 8,4 -11.265 Realrente gæld 8,0 8,7 -10.899
5,1 15,0 -29.419 Nettogæld 5,1 15,5 -30.672

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

Selskabets varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2012, sammensat af 3,6 år på den nominelle gæld og 7,5 år på realrentegælden. Kursfølsomheden
opgøres til 15,0 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten
stiger med 1 bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget er ens i resultat og balance som følge af
anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og forpligtigelser indregnes til dagsværdi.

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser, Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet, tilgodehavender fra derivat-transaktioner samt kundetilgodehavender,

Kreditpolitikken for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og
hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

 

 

WS Storebælt Årsrapport 47

Overskudslikviditeten har været anbragt som bankindskud hos finansielle modparter med en høj kreditværdighed, og der har ikke været hændel-
ser med forfaldne betalinger eller værdiforringelse som følge af kreditbegivenheder.

Selskabets derivat-transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale med hver enkelt modpart, og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender:

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer. Tildelingen af
rammer for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra enten Standard and Poor's (S&P),

Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle mod-
parter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en lang-
fristet rating højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes, og modpartens hjemland opfylder krav til rating på
minimum Aa2/AA, hvorefter en rating på minimum Baa2/BBB kan accepteres for modparten.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivat-transaktioner, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at både selskabet og mod-
parten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender i
den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en rating-afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender, og stiller
større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.

Tærskelværdien er 10 mio, EUR for modparter med en AA-rating og nul for en A-rating, mens selskabet i kraft af sin høje kreditværdighed har en
tærskelværdi på 65 mio. EUR, Obligationerne, som stilles til sikkerhed, skal minimum have en rating på Aa3/AA-.

Hovedparten af selskabets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen som konsekvens af den efterhånden langstrakte
finansielle og økonomiske krise. Moody's foretog en omfattende revision af en række europæiske og globale banker medio 2012, hvilket gav
anledning til nedgraderinger på op til 2-3 kreditkarakterer for en række modparter. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter

vurderes intakt.
IFRS-regnskabsstandarden fastlægger at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellemvæ-

render for den enkelte modpart), medmindre der foreligger en hensigt og en juridisk modregningsadgang. Nettoeksponeringen er anført som
tilægsoplysning og udgør et bedre må! for selskabernes faktiske kreditrisiko.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012
Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

 

Derivater Derivater Åntal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 1.089 0 0 0 2
AA 0 1,463 1.092 1.043 6
A 0 2.542 1.201 982 9
I alt 1.089 4.005 2.293 2.025 17

 

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2011
Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

Derivater Derivater Antal

 

 

Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 482 0 0 0 2
AA 0 1.300 964 757 6
A 0 2.292 917 698 11
I alt 482 3.592 1.881 1.455 19

 

 

 

 

I selskabet fordeler kreditrisikoen sig på 17 modparter, og heri indgår Tyskland som obligationsudsteder, mens forretningsomfanget med de
resterende 16 modparter henføres til derivat-transaktioner, hvoraf 12 modparter er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.

Krediteksponeringen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem AA- og A-rating-kategorien og overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.

Modpartseksponeringen for modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 1.931 mio. kr. og er dækket med sikkerhedsstillelse for 2.025 mio. kr.
For modparter uden sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen 362 mio. kr., og heraf er 50 mio. kr. fordelt på AA-rating-kategorien og 312

mio. kr. på A-rating-kategorien.

 

 

 

48 Årsrapport AIS Storebælt

Selskabet har afgivet sikkerhedsstillelse for 945 mio. kr. til sikring af et mellemværende fra derivat-transaktioner med en enkelt modpart i dennes
favør. I øvrigt har selskabet ikke afgivet sikkerheder, som følge af en relativt høj tærskelværdi i sammenhæng med selskabets høje

kreditværdighed.
De anførte beløb i relation til kreditrisici og sikkerhedsstillelse er opgjort til markedsværdi på balancedagen.

Fordeling af modpartseksponering på rating-kategorier 2012 og 2011
Nettoeksponering modpartsrisiko

1,400

1,300
1000 DE

 

 

 

 

 

 

200

 

 

 

 

   

Rating feteged

 

mSåkerdeder  BEksponering 2012 Ufksponering 2011

Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskaberne får vanskeligheder ved at indfri sine finansielle forpligtigelser, både fra
gæld og derivater.

Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 5
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt
Hovedstole

Gæld -1.536 -1.754 -4.308 -1.311 -6.725 -11.291 -26.925
Derivat forpligtigelser -3.013 -1.127 -5.200 -1.412 -620 -11.060 -22.432
Derivat tilgodehavende 3.122 1.262 5.416 1.419 647 11.028 22.894
Aktiver 1.082 0 0 Q 0 0 1.082
Hovedstole i alt -345 -1.619 4,092 -1.304 -6.698 -11.323 -25.381

 

Rentebetalinger

Gæld -1.019 -954 -884 -705 -674 -1.272 5.508
Derivat forpligtigelser -870 -573 -520 -489 "451 -2.395 -5.298
Derivat tilgodehavende 1.010 848 781 609 565 1.442 5.255
Aktiver 8 0 0 0 0 Q 8
Rentebetalinger i alt "871 7679 623 585 7560 -2.225 75.543

 

 

Gæld, derivat-forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på
førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften, jf. vejledningen i IFRS 7.

 

AIS Storebælt Årsrapport 49

Note 24 Rentabilitet

A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.
Tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til sidste år og kan på baggrund af den senest opdaterede trafikprognose beregnes til 31 år.
Regnet fra åbningsåret vil den anførte tilbagebetalingstid indebære, at selskabet vil være gældfrit i 2029.

Medfinansiering af den politiske aftale om "En grøn transportpolitik" som følge af folketingsbeslutningen af 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af
tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008 priser) frem til regnskabsåret 2022, og forudsætter at
ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. I rentabilitetsberegningen er lagt til grund, at egenkapitalen konsolideres, førend udbyttebetalingerne
påbegyndes, hvilket, jf. beregningerne, forventes opfyldt i 2013.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er estimeret til 3,5
pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt
med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i
jernbaneanlægget.

Note 25 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2012 2011
Leverandører 64,0 62,6
Virksomhedsdeltagere 239,8 1,3
Skyldig provision 39,4 41,9
Periodiserede renter, finansielle instrumenter (se note 22) 782,2 728,6
Anden gæld 55,1 64,4
I alt 1.180,5 898,8
Periodiserede renter
Investering 0,1 0,1
Gæld 383,6 380,7
Renteswaps 396,7 344,1
Valutaswaps 1,7 3,7
Terminsforretninger 0,1 0,0
Periodiserede renter i alt 782,2 728,6

 

 

 

 

Note 26 Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år,

2012 2011

Forudbetalte indtægter 33,9 34,3
Periodeafgrænsningsposter i alt 33,9 34,3

 

 

 

50 Årsrapport A/S Storebælt

Note 27 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2018 til et samlet restbeløb
af 325 mio. kr, (430 mio. i 2011). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 311 mio. kr. (262 mio. i 2011).

Operationel leasing omfatter kontrakter med en restløbetid på mellem 1 - 5 år. Leasingforpligtelsen udgør 2,0 mio. kr. (1,6 mio. kr. 1 2011), hvoraf
0,6 mio. kr. forfalder i 2013.

i henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at selskabet har indgået en aftale med
Sydfynske A/S om drift af ruten frem til 30. april 2018. I 2013 forventes omkostningerne at udgøre 29 mio. kr.

En af entreprenørerne, der deltog i konstruktionen af Storebæltsbroen, har i 2009 fremsat et krav, der knytter sig til ophævelsen af AMBI tilbage i
1992. | 2011 har entreprenøren indgivet sagen til voldgiftsretten med et krav om refusion af AMBI samt rentekompensation. Parterne har i 2012
afgivet replik og duplik til voldgiftsnævnet, som har berammet sagen til behandling i juni 2013. Selskabets juridiske rådgiver vurderer på baggrund
af lovgivning og praksis, at A/S Storebælt har afregnet entreprenøren korrekt. Det er ledelsens vurdering, at entreprenøren ikke er berettiget til
kompensation. På denne baggrund er der i regnskabet ikke afsat noget beløb til dækning heraf.

I forbindelse med myndighedernes godkendelse af Sprogø havmøllepark har selskabet forpligtet sig til at nedtage vindmøllerne efter 25 år fra
opførelsestidspunktet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser.

AIS Storebælt har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig
til at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat-kontrakter i modpartens favør. Selskabet har aktuelt stillet
sikkerhed for et mellemværende med en enkelt finansiel modpart i dennes favør på 945 mio. kr.

Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med Sund & Bælt Holding A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter derfor fra og med 1. juli
2012 solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de

sambeskattede selskaber.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser,

Note 28 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af note 6.

Prisfastsættelse

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Storebælt Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver
Sambeskatningsbidrag
AIS Øresund København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AS
AJS Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Markedspris
A/S
Femern A/S København Datterselskab af A/S Femern Køb af rådgivning Markedspris
Landanlæg
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Betalinger for benyttelse Markedspris
AS af BroBizzer
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. interessentskab ejet 50 pct. af A/S Køb af finansforvaltning — Markedspris

Banedanmark

København

Øresund

Ejet af den danske stat

Betalinger for benyttelse
af jernbaneforbindelsen

Fastsættes af
transportministeren

 

 

 

Årsrapport 51

 

AIS Storebælt
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr:
Nærtstående part Beskrivelse 2012 2011 31. december 2012 31. december 2011
Den danske stat Garantiprovision -39,0 41,5 -39,0 -41,5
Sund & Bælt Holding A/S Varetagelse af datter- -130,6 -125,4 2,6 -1,1

selskabets driftsopgaver

A/S Øresund Sambeskatningsbidrag -239,8 0,0 -239,8 0,0
Femern A/S Køb af rådgivning -0,1 0,5 0,0 0,0
Sund & Bælt Partner A/S Køb af rådgivning 0,0 0,0 0,0 0,0
Øresundsbro Konsortiet — Køb af finansforvaltning 6,3 5,1 0,6 0,6
Rådgivning 1,5 0,0 1,4 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 773,6 762,4 63,5 63,5

Note 29 Begivenheder efter balancedagen

jernbaneforbindelsen

Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2012,

Note 30 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 19. maris 2013 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse.
Årsrapporten forelægges A/S Storebælts aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 25. april 2013.

 

 

 

52 Årsrapport

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt
årsrapporten for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2012 for
AJS Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede
obligationer.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 19. marts 2013

Direktion

 

Leo Larsen, Administrerende direktør

Bestyrelse

 

Jørgeti Elikofer

&

DITT
ter Christophersen

A/S Storebælt

 

 

NS Storebælt

Den uafhængige revisors påtegning

Til kapitalejeren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Storebælt for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2012, der omfatter totalindkomst,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes
efter International Financial Reporting Standards som godkendt af
EU og danske oplysningskrav for udstedere af børsnoterede
obligationer.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere af børsnoterede obligationer.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser
eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-
melse med internationale standarder om revision og yderligere
krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder
etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksom-
hedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet:

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i
overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
udstedere af børsnoterede obligationer.

Årsrapport 53

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 21 (med reference til
afsnittet "Økonomi" i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne forventes reetableret
inden for det kommende år. Opmærksomheden henledes jf. note
21 på, at selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses-
beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til
den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 19. marts 2013

Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

SU.

v

Anders O.'GjølEtrup
Statsautoriseret revi

 

 

54 Årsrapport

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen: 2004

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i det private erhvervs-
liv, herunder som leder af en stor koncern. Har desuden mange
års erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelses-
formand i en række selskaber. Besidder særlige kompetencer
inden for strategi, ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedliem i

»… Den Danske Forskningsfond (formand)

.  Soclé du Monde ApS (formand)

e  Erhvervsinvest Management A/S (formand)
. Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
s A/S Det Østasiatiske Kompagni (formand)
s C.W. Obel A/S (formand)

2 Sund & Bælt Holding A/S (formand)

& A/S Storebælt (formand)

se A/S Øresund (formand)

2. Femern A/S (formand)

s A/S Femern Landanlæg (formand)

8. Øresundsbro Konsortiet (næstformand)

.  Asgard Ltd. (næstformand)

s… Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
. Fritz Hansen A/S (næstformand)

e Skandinavisk Holding i A/S

8 Scandinavian Tobacco Group A/S

8 Scandinavian Private Equity A/S

8 William H. Michaelsens Legat

s ØK's Almennyttige Fond

e  Tesch Allé ApS

e&… Midgard Group inc.

Carsten Koch, næstformand (f. 1945)
Direktør

Næstformand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedliem i

s. Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
8. Københavns Havns Pensionskasse (formand)
8 Forca A/S (formand)

A/S Storebælt

8. FredericiaC P/S (formand)

e Vækstfonden (formand)

8 Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)
2 A/S Storebælt (næstformand)

2 A/S Øresund (næstformand)

&. Femern A/S (næstformand)

& A/S Femern Landanlæg (næstformand)
e& fØresundsbro Konsortiet

e  Dades A/S

Investeringsforeningen Maj Invest

8. Kærkommen Holding ApS

s GES Investment Services Denmark A/S
es  Pluss Leadership A/S

.  Nordgroup A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet og formand for Ekspertgruppen
vedrørende Beskæftigelsespolitik, begge under Beskæftigelses-
ministeriet.

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur,

indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, analyse
og strategi samt samfunds- og naturmæssige hensyn.

Bestyrelsesmediem i

s Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
&… Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS

&… Øresundsbro Konsortiet

8 Sund & Bælt Holding A/S

e A/S Storebælt

+ A/S Øresund

e Femern A/S

s A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige kompe-
tencer inden for ledelse, erhvervspolitik, F&U og teknologi-
udvikling.

Bestyrelsesmediem i

2. Øresundsbro Konsortiet
8 Sund & Bælt Holding A/S
e A/S Storebælt

…… A/S Øresund

…… Femern A/S

e A/S Femern Landanlæg

 

 

 

A!S Storebælt

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,
virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmediem i

s Sund & Bælt Holding A/S
s A/S Storebælt

8  A!S Øresund

&… Femern A/S

8 A/S Femern Landanlæg

Formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Regeringens Råd for samfundsansvar.

Walter Christoffersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2012

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmedliem i

…… Sund & Bælt Holding //S
.  AJS Storebælt

e A/S Øresund

8 Femern A/S

s A/S Femern Landaniæg

Årsrapport 55

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør i

e Sund & Bælt Holding A/S
& A/S Storebælt

e A/S Øresund

&  Å/S Femern Landaniæg

Bestyrelsesmedlem i

8. HOFOR Vand Holding A/S (formand)

8. HOFOR Holding A/S (formand)

.… HOFOR A/S (formand)

e&… HOFOR Spildevand Holding A/S (formand)

2. HOFOR Forsyning Holding P/S (formand)

8. HOFOR Forsyning Komplementar A/S (formand)
8 Sund & Bælt Partner A/S (formand)

es BroBizz A/S (formand)

8. Fonden Tropebyen Slagelse

Formand for Trængselskommissionen.
Formand for Ekspertudvalg vedr. arbejdskraftbehov ved større
infrastrukturinvesteringer.

 

 

 

56 Årsrapport

Finansiel ordbog

swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter — typisk en virksom-
hed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et lån
med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en
variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en
forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette
kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskel-
lige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret
… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).
Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale.
Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over
og en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som alterna-
tiv til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer
det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forrentede lån
og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusive skyldig og
tilgodehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til
udviklingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) — altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. | perioden mellem opta-
gelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi svinge
med renteniveauet.

AS Storebælt

AA A- eller AA-rating

internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen
— eller karakteren — er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste,
AA det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer
for Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.