Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

Vestas Wind Systems A/S
CVR-nr.: 10 40 37 82
Regnskabsår: 2013

Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
generalforsamling den 24. marts 2014.

Som dirigent:

 

Advokgt Klaus Søgaard
Gorrissen Federspiel

Erhvervsstyrelsen

26 mar. 2014

Ves(as

 

 

 

Disclaimer og forbehold

Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas"
finansielle stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af
udsagn om historiske kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede ud-
sagn eller kan anses for at være fremadrettede udsagn. Fremadrettede
udsagn er udsagn vedrørende fremtidige forventninger, der er baseret
på ledelsens nuværende forventninger og forudsætninger og er forbun-
det med kendte og ukendte risici og usikkerhedsmomenter, der kan få
faktiske resultater, udvikling eller begivenheder til at afvige væsentligt
fra de resultater, den udvikling og de begivenheder, der er udtrykt eller
underforstået i udsagnene.

Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas"
mulige eksponering mød markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledel-
sens forventninger, overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og
forudsætninger. En række faktorer kan indvirke på Vestas' fremtidige
drift og kan få Vestas'resultater til at afvige væsentligt fra de resulta-
ter, der er udtrykt i de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette
dokument, herunder (men ikke begrænset til): a) ændringer i efter-
spørgslen efter Vestas' produkter, b) udsving i valutakurser og renter,
c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d) miljømæssige

 

 

og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e) lovgivningsmæs-
sig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer i
skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markeds-
forhold i forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko
for ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige
organer, og forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h)
evne til at håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser,
k) kundekreditrisici I) komponentleverancer og m) kundeskabte forsin-
kelser, som har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger
og øvrige faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.

Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes
i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til idenne
erklæring. Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. De
fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr. datoen for dette doku-
ment. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere
eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller
fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan
ilyset af disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført,
underforstået eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er
indeholdt i dette dokument.

 

 

1

Bas me mm mmm mee mee mee me RS 0 RR RS SR RR

 

 

Årsrapport 2013

005  Bestyrelsesformandens indlæg

007  Koncernchefens redegørelse

008  Hoved- og nøgletal for koncernen

010  Ledelsesberetning

041  Koncernregnskab

102 Social-og miljømæssig erklæring for koncernen
107 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

 

Denne årsrapport findes på www.vestas.com/da/investor og er udarbejdet på dansk og engelsk.
Itvivlstilfælde er den danske udgave gældende,

8510EQGSNQ03165

 

 

 

 

" Afslutningen af vores turnaround betyder ikke,
at Vestas nu har klaret alle sine udfordringer.
Vi har fået vores nye direktionsteam på plads,
og vi vil fortsætte med at optimere Vestas med
henblik på at nedbringe Cost of Energy og øge
værdiskabelsen for vores aktionærer."

Bert Nordberg
Bestyrelsesformand

 

004 | Vestas årsræpport 2013 - Bestyrelsesformandens indlæg

 

 

 

v

    

 

108510xzoGsue3166

 

Turnaround afsluttet - Vestas øger fortsat effektiviteten

I mit forord sidste år beskrev jeg de tiltag, som vi ville gennemføre for
at genopbygge tilliden til Vestas. Vi lovede også at forbedre selskabets
pengestrømme og lønsomhed, da Vestas i sidste ende vurderes på sin
evne til at generere overskud til sine ejere — altså til jer aktionærer.

Med dette for øje fortsatte vi den turnaround, som blev lanceret ved
udgangen af 2011, og baserede den på en ændret forretningsmodel
tilpasset en ny æra, hvor høj vækst i vindkraftindustrien ikke længere
kan tages for givet, men er noget, man må arbejde hårdt for at opnå. Og
det gjorde vi så.

Vi kan nu se tilbage på et 2013, som blev året, hvor vi også kunne
afslutte den to år lange proces med at omstrukturere Vestas. I denne
periode er der gennemført massive omkostningsbesparelser, og vi har
gennem frasalg og outsourcing af ikke-kerneaktiviteter skærpet vores
fokus på at udnytte Vestas' kernekompetencer fuldt ud. Resultaterne
er da heller ikke udeblevet, og vi opnåede en væsentlig forbedring af
vores lønsomhed, pengestrømme og afkast på den investerede kapital
12013.

Som led i processen har vi omdannet Vestas til en slankere og mere
fleksibel og skalerbar virksomhed, der er langt bedre rustet til frem-
tidens udfordringer i en stadig mere dynamisk og konkurrencepræget
vindkraftindustri.

Afslutningen af vores turnaround betyder ikke, at Vestas nu har klaret
alle sine udfordringer, og at vi kan tillade os at hvile på laurbærrene.
Der sker hele tiden ændringer i vores industri, og vier nødt til atfølge
med. Omkostningsbesparelser vil derfor fortsat have høj prioritet hos
Vestas, og et af målene er, at omkostningerne pr. produceret KW-time
for vindkraft (Cost of Energy) skal nedbringes hurtigere end konkur-
renternes. Vores ultimative mål er at blive vindkraftindustriens mest
omkostningseffektive virksomhed.

Ny koncernchef

12013, hvor den toårige turnaround skulle afsluttes, og Vestas dermed
gå ind i en ny fase, besluttede bestyrelsen at ændre i ledelsen og der-
med ændre kursen for Vestas, Den 1. september tog Anders Runevad
over som koncernchef for Vestas, og han medbringer stor erfaring

med at arbejde business-to-business med infrastrukturprojekter i den
globale telekommunikationsbranche, Anders Runevad har ligeledes
opnået gøde resultater med at skabe vækst i et internationalt miljø.

Vores turnaround har skabt et mere konkurrencedygtigt Vestas, og
bestyrelsen er derfor overbevist om, at Anders Runevad har de rette
kompetencer til gradvist at realisere Vestas' nye vækstpotentiale
gennem evolution og ikke revolution. Det skyldes ikke mindst, athan
indtræder i et direktionsteam med klart afgrænsede ansvarsområder
og indgående kendskab til Vestas' kerneværdier: teknologi, udvikling,
produktion, salg og service.

Genoprettet finansiel tillid

Vi har opnået gode resultater inden for de primære fokusområder i
vores turnaround, og vi har gradvist forbedret vores økonomiske resul-
tater fra kvartal til kvartal i 2013. Dermed har vi taget de første skridt
hen imod at genopbygge tilliden til Vestas' økonomiske resultater.
Dette er selvfølgelig også afspejlet i detilbagemeldinger, som vi får fra
kunderne, samt i kursudviklingen på Vestas-aktien og vores udstedte
obligation.

Det er imidlertid vigtigt, at vi fortsat forbedrer os, og givet den nu-
værende markedsdynamik i vores branche mener vi, at det er afgørende,
at vi øger vores finansielle styrke yderligere, så vi bliver betragtet som
en langvarig, stabil og betroet samarbejdspartner. Det er det primære
argument for, at vi indfører nogle mere konservative mål for Vestas"
kapitalstruktur: Nettogæld/EBITDA-graden skal være lavere end 1, og
solvensgraden skal være mindst 30 pct. ved udgangen af hvert regn-
skabsår.

005 | Vestas årsrapport 2013 - Bestyrelsesformandens indlæg

Når man sælger vindmøller, som skal kunne fungere i mere end 20 år, er
det vigtigt, at kunderne er sikre på, at man i hele vindmøllens levetid vil
kunne yde service på den, og det er mindst lige så vigtigt, at de finan-
sielle samarbejdspartnere er villige til at stille betragtelige garantier til
rådighed.

I den turbulente turnaround-periode var det ikke nemt at få adgang til
billig finansiering til Vestas' projekter, og en række mulige projekter gik
måske tabt af denne årsag. Vi vil ikke tillade, at dette sker igen, og bl.a.
derfor udsteder vi nye aktier for at styrke balancen.

Offshore-joint venture

Blandt de mange vigtige begivenheder i 2013 er det især værd at
fremhæve vores aftale om at etablere et joint venture med Mitsubishi
Heavy Industries Ltd. (MHI) dedikeret til offshore-vindkraft.

Med afsæt i MHI's tilstedeværelse på de globale elektricitetsmarkeder
og Vestas' omfattende teknologiske kompetencer og lange erfaring har
alliancen alle muligheder for at blive en succes. Der er oplagte syner-
gier at hente, og Vestas og MHI har tilsammen den teknologi og viden,
der kræves for at blive globalt førende inden for offshore-vindkraft.

Selvom offshore-markedet for V164-8.0 MW-møllen endnu er på et
tidligt stadie, har joint venture-samarbejdet fået en god start.Deter
kun nogle få uger siden, at den første prototype af Vestas' banebry-
dende V164-8,0 MW-mølle blev installeret i Danmark — et kvartal
tidligere end oprindeligt planlagt. Som jeg beskrev i sidste års forord, er
der mange ting at være stolte af i Vestas, og det lovende joint venture
er helt sikkert en af dem.

Forberedt og klar til nye udfordringer og muligheder
Alti alter det vel rimeligt at sige, at hele Vestas-koncernen har indfriet
de fleste af de løfter, vi gav for et år siden.

Alt er ikke perfekt endnu, men efter vi har afsluttet vores turnaround,
er Vestas uden tvivl mere veltrimmet: Omkostningerne er blevet redu-
ceret, produktionskapaciteten er tilpasset efterspørgslen, og lønsom-
heden er blevet markant forbedret. Tilliden til Vestas er således blevet
genopbygget — ikke kun blandt bankerne, men også blandt vores kun-
der, som afgav ordrer på omkring 6 GW til Vestas i 2013.

Den globale efterspørgse! efter energi vil kun være stigende, og jeg er
co rfor overbevist om, at Vestas er klar til en fremtid, hvor vi kan fast-
h

o EDER ivindkraftindustrien.

ert Nordberg
Bestyrelsesformand

 

 

 

 

”" Vores strategi for de kommende år vil være
baseret på den transformation, som Vestas har
været igennem og vil sikre driftseffektivitet,
en lavere Cost of Energy og værdiskabelse for
vores ejere.”

Anders Runevad
Koncernchef

 

006 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernchefens redegørelse

 

    
   

 

168510r06s%03167

Indfrielse af Vestas' potentiale for lønsom vækst

Når jeg ser tilbage på 2013, glæder jeg mig over de fremskridt, som
Vestas har gjort med hensyn til at forbedre sin lønsomhed og sin evne
til at generere pengestrømme. Men jeg erkender samtidig, at selskabet
står over for nogle udfordringer: Svag vækst i behovet for elektricitet på
nogle af de vigtige markeder, hård konkurrence og udfordrende lovgiv-
ningsmæssige forhold.

Med gennemførelsen af vores turnaround-plan har vi taget nogle vigtige
skridt hen imod at kunne imødegå disse udfordringer. Et stort engage-
ment fra vores medarbejdere var med til at sikre, at vi kunne holde, hvad
vi havde lovet og har åbnet op for, at Vestas kan indfri det potentiale,
som vores unikke position som markedsleder giver os.

Blandt årets vigtige begivenheder var en ordreindgang på omkring

6 GWi 37 lande på seks kontinenter, heraf mange på nye markeder for
vindkraft, fortsat vækst i vores serviceforretning samt lanceringen af
fem nye vindmøllevarianter, samtidig med at investeringsniveauet blev
holdt nede, og vi yderligere optimerede vores produktions-setup.

Effekten af vores turnaround kan også ses i form af vores økonomiske
fremgang: En væsentligt højere indtjening og store forbedringer i
nettoarbejdskapitalen og pengestrømmene har været med til at ned-
bringe vores nettogæld med ca. EUR 1 mia, igennem det sidste års tid.

Vestas er med andre ord nu stærkere og i en bedre position til at be-
gynde den næste fase i vores udvikling.

Finansiel styrke er imidlertid også en vigtig faktor. Vores kunder evalu-
erer os løbende for at afgøre, om vi er den rette samarbejdspartner til
deres fremtidige projekter, og det er derfor vigtigt, at Vestas forbedrer
sin finansielle styrke — såvel i gode som i mindre gode år.

Vores marked er under forandring

Vestas' markeder er under konstant udvikling, og den økonomiske
vækst og behovet for elektricitet er ved at rykke mod nye regioner som
fx Asien, Latinamerika og Afrika, mens der kun ses moderat vækst i
Europa og Nordamerika, der traditionelt har været branchens største
markeder. Samtidig stilles der krav fra regeringer og samfundet som
helhed om, at vindkraftindustrien forbedrer sin konkurrencedygtighed,

og vindkraft vil derfor i stigende grad skulle konkurrere uden støtteord-
ninger.

Selvom det er positivt, at der fortsat vil være stigende behov for ren og
vedvarende energi som drivkraft for den fremtidige globale udvikling,
så er vi altså nødt til at tilpasse vores virksomhed til lavere vækstrater
og de stigende krav, der stilles til branchens udvikling og evne til fort-
sat at reducere prisen pr. produceret KW-time — den såkaldte Cost of
Energy.

Strategisk retning

Den retning, som vi nu udstikker for Vestas, er baseret på de resultater,
vi har opnået med vores turnaround: Vi vil udnytte Vestas' position som
den største og eneste helt globale aktør i vindkraftindustrien til at opnå
høj effektivitet og lønsomhed.

Vi vil skærpe vores fokus på at sikre endnu mere konkurrencedygtige
produkter og serviceydelser på alle vores markeder, både sammenlig-
net med resten af vindkraftindustrien og med andre energikilder.

Vi vil derfor rette indsatsen mod fire områder:

Øge lønsomheden på modne og nye markeder

Tættere samarbejde med vores kunder bliver altafgørende for, at vi

kan styrke vores markedsposition yderligere, Vores tiltag i denne hen-
seende vil omfatte en udvidelse af vores key account-program, involve-
ring af kunderne i produktudviklingen via vores nye kunderådgivnings-
udvalg (Customer Advisory Board) og et tæt samarbejde med dem om
at levere skræddersyede løsninger til bestemte projekter.

007 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernchefens redegørelse

Vi vildesuden bygge videre på de gode resultater, vi har opnået på de
nye markeder og udarbejde og implementere planer for at opnå adgang
til udvalgte markeder.

Udnytte serviceforretningens fulde potentiale

Serviceforretningen genererer allerede en stor omsætning og høj
lønsomhed, og den vil fremover udgøre en endnu vigtigere del af vo-
res virksomhed. Vi vil udnytte tre klare fordele: Vindkraftindustriens
største installerede kapacitet på 60 GW, serviceforretningens globale
tilstedeværelse med aktiviteter i mere end 50 lande samt Vestas'
uovertrufne evne til at analysere og forudsige vindforholdene overalt i
verden.

Disse fordele vil være med til at føre den næste generation af service-
løsninger på markedet, yderligere forbedre ydelsen fra vores kunders
vindkraftværker og reducere Cost of Energy. Vi vil samtidig fokusere på
at fastholde en høj fornyelsesprocent på eksisterende serviceaftaler og
udvikle vores servicetilbud for at vinde tidligere tabte servicekontrak-
ter tilbage.

Reducere ”Levelised Cost of Energy”

Vestas vil i sin produktudvikling fortsat basere nye vindmøllevarianter
på gennemprøvet teknologi. Vores ordreindgang i 2013 demonstre-
rede, hvor konkurrencedygtige vores 2 MW- og 3 MW-platforme er, og
viser frem til at styrke vores markedsposition yderligere ved at ned-
bringe Cost of Energy hurtigere end konkurrenterne.

Dette vil indebære, at vi udbygger vores vellykkede tiltag med at
anvende flere standardkomponenter og samtidig gøre produkterne
mindre komplekse, hvorved vi reducerer udviklings- og produktions-
omkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. På kort sigt
vil vi fokusere på at opnå yderligere omkostningsbesparelser på vores
2 MW-platform, som vil være særligt velegnet og yderst konkurrence-
dygtig på fremtidens væsentligste vækstmarkeder.

Forbedre driften
Det har i hele vores turnaround-proces haft høj prioritet at reducere
omkostningerne og holde dem nede, og det vil fortsat have høj prioritet.

Med afsæt i de store forbedringer vi har opnået igennem de seneste to
år, vil vi fortsat undersøge mulighederne for at udlicitere produktionen
af ikke-kerneteknologi og samtidig udnytte Vestas' forretningsomfang
til at opnå branchens laveste indkøbs-, transport- og produktionsom-
kostninger.

Lovende fremtidsudsigter

Siden jeg kom til Vestas for fem måneder siden, har jeg haft den glæde
at møde mange af vores kunder, leverandører, aktionærer og medarbej-
dere, og de har alle sammen bekræftet min tro på Vestas' potentiale,

Ved at indfri vores strategiske målsætninger kan vi sikre, at vi udnytter
vores potentiale fuldt ud: Vi vil opbygge den finansielle styrke og stabi-
litet, der kræves for at være en betroet samarbejdspartner i et marked
med hård konkurrence. Vi vil øge den værdi, vi leverer til kunderne, og
dermed komme et skridt nærmere mod at indfri vores vision om at gøre
vind til en energikilde på lige fod med olie og gas. Vi vil også sikre, at vi
er i stand til at generere et tilfredsstillende afkast på den investerede
kapital og skabe optimal værdi for vores aktionærer.

Vi er på ingen måde kommet i mål endnu, men vi er godt på vej.

PASSER

ders Runevad
Koncernchef

 

 

 

Hoved- og nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012 2011 2010 20097)

FINANSIELLE HOVEDTAL

RESULTATOPGØRELSE

Omsætning 6.084 7.216 5.836 6.920 5.079

Bruttoresultat 896 796 725 1.175 836

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før

særlige poster 610 473 305 747 469

Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster 211 4 (38) 468 251

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) efter særlige

poster 530 299 305 684 469

Resultat af primær drift (EBIT) efter særlige poster 102 (697) (60) 310 251

Resultat af finansielle poster (138) (14) (93) (72) (48)
Resultat før skat (36) (713) (153) 238 204

Årets resultat (82) (963) (166) 156 125

BALANCE

Balancesum 5.640 6.972 7.689 7.066 7.959

Egenkapital . 1.524 1.622 2576 2.754 2.542

Hensatte forpligtelser 388 353 329 370 534

Gennemsnitlig rentebærende position (netto) (862) (1.189) (9280) (593) (55)
Nettoarbejdskapital (NWC) (596) 233 (71) 672 317

Investeringer i materielle anlægsaktiver 73 167 406 458 606

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømme fra driftsaktivitet 1.248 (73) 840 56 (34)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (239) (286) (761) (789) (808)
Fritcash flow 1.009 (359) 79 (733) (842)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (1.150) 832 (13) 568 1.075

Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld (141) 473 66 (165) 233

FINANSIELLE NØGLETAL?

REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL

Bruttomargin (%) 14,7 11,0 12,4 17,0 16,5

EBITDA-margin før særlige poster (%) 10,0 6,6 52 10,8 9,2

EBIT-margin før særlige poster (%) 35 0,1 (0,7) 6,8 4,9

EBITDA-margin efter særlige poster (%) 8,7 4,1 5,2 9,9 9,2

EBIT-margin efter særlige poster (%) 1,7 (9,7) (1,0) 45 4,9

Forrentning af investeret kapital (ROIC) før særlige poster (%)? 7,7 0,2 (1,3) 10,8 9,5

Soliditetsgrad (%) 27,0 23,3 335 39,0 31,9

Nettorentebærende gæld/EBITDA før særlige poster (0,1) 1,9 18 0,8 (0,3)
Forrentning af egenkapital (%) (5,2) (45,9) (6,2) 5,9 6,1

Gearing (%) 39,9 108,0 35,7 33,2 13,8

 

AKTIERELATEREDE NØGLETAL

Resultat pr. aktie (EUR) (0,4) (4,8) (0,8) 0,8 0,6
Indre værdi pr. aktie (EUR) 7,5 8,0 12,6 13,5 12,5
Kurs / indre værdi (EUR) 2,9 05 0,7 1,7 3,4
P /E-værdi (EUR) (53,3) (0,9) (10,3) 30,8 71,0
Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) 6,1 (0,4) 4,1 0,3 (0,2)
Udbytte pr. aktie (EUR) 0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udbytteandel (%) 0 0,0 0,0 0,0 0,0
Børskurs 31. december (EUR) 215 4,3 8,3 236 42,6
Gennemsnitligt antal aktier 203.704.103  203.704.103  203.704.103  203.704.1103  197.723.281
Antal aktier ved periodens udløb - 203.704.103  203.704.103  203.704.103  203.704.1103  203.704103

1) Sammenligningstal er tilpasset i henhold til ændret regnskabspraksis indførti 2010.
2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2010-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet. Vestas årsrapport 2013.

3) Justering for skat baseret på en forventet fremtidig effektiv skatteprocent på 28.

008 | Vestas årsrapport 2013 - Hoved- og nøgletal for koncernen

 

mee me me RR 3 SM SR RR SR SR RR RR RR RR RR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2013 2012
OPERATIONELLE HOVEDTAL
Ordreindgang (mia. EUR) 58 38
Ordreindgang (MW) 5.964 3.738
. Ordrebeholdning - vindmøller (mia. EUR) 6,8 7,1
| i Ordrebeholdning - service (mia. EUR) 6,7 53
Produceret og afskibet vindmøller (MW) 4513 6.171
Produceret og afskibet vindmøller (antal) 2.025 2.765
Overleveret (MW) 4.862 6.039
i SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE HOVEDTAL!
SIKKERHED OG SUNDHED -
Ulykker (antal) 66 110
il - heraf dødsulykker (antal) 1 o
RESSQURCEUDNYTTELSE
Forbrug af metaller (1.000 tons) 119 192
Forbrug af øvrige råvarer mv. (1.000 tons) 91 lz2i
Forbrug af energi (GWh) 586 630
-— heraf vedvarende energi (GWh) 325 327
' i -— heraf vedvarende elektricitet (GWh) 309 310
Forbrug af ferskvand (1.000 m2) 512 581
AFFALDSBORTSKAFFELSE
i Bortskaffelse af affald (1.000 tons) 71 87
— heraf genanvendelse (1.000 tons) 42 44
EMISSIONER
i Direkte udledning af CO» (1.000 tons) 56 59
Indirekte udledning af CO, (1.000 tons) 44 59
i LOKALSAMFUNDET
Miljøuheld (antal) 0 0
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) 1 1
i MEDARBEJDERE
Gennemsnitligt antal medarbejdere 17.051 21.033
Antal medarbejdere, ultimo 15,497 17.778
i - heraf uden for Europa og Afrika 5861 6.704
SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE NØGLETAL”
SIKKERHED OG SUNDHED
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer 2,1 2,8
Sygefravær for timelønnede (%) 2,5 2,4
Sygefravær for funktionærer (%) 12 1,1
i PRODUKTER
CO--besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW
(millioner tons CO2) 125 163 133 108 163
i RESSOURCEUDNYTTELSE
Vedvarende energi (%) 56 52 38 42 49
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) 100 89 68 74 85
i MEDARBEJDERE
Kvinder i bestyrelse? og direktion (%) . 15 8 0 o 0
Kvinder på ledelsesniveau (%) 17 17 18 19 19
i Ikke-danskere på ledelsesniveau (%) ' 53 56 53 49 46
1) Læs mere: Social- og miljømæssig erklæring for koncernen. Vestas årsrapport 2013.
. 2) Omfatter kun generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
i 009 | Vestas årsrapport 2013 - Hoved- og nøgletal for koncernen

1åh8510r0Gsn03168

 

 

 

 

Ledelsesberetning

011
015
018
022
025
027
030
032
039
040

Finansiel udvikling

Lønsom vækst for Vestas

Salgs- og markedsudvikling

Teknologi og serviceløsninger

Produktion og indkøb

Social og miljømæssig indsats

Risikostyring

Aktionær- og ledelsesforhold

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning
Forventninger 2014 ”

 

 

Finansiel udvikling

 

"Vores resultater og finansielle styrke blev
' forbedret fra kvartal til kvartal i 2013 drevet af RH

Mavere omkostninger, forbedret arbejdskapital

Log et lavt investeringsbehov. i

”Marika Fredriksson

Executive Vice President &CFO.

 

 

Ordrebeholdning og aktiviteter - vindmøller

I forhold til 2012 steg årets ordreindgang med 60 pct. til 5.964 MW
svarende til EUR 5,8 mia. De vigtigste drivkræfter bag denne stigning
var en betydelig fremgang på det amerikanske marked samt fortsat
vækst på nye markeder. Geografisk fordelte de 5,964 MW sig med 51
pct. i Europa og Afrika, 39 pct. i Nord- og Sydamerika og 10 pct. i Asien
og Oceanien, 73 pct. af ordrerne blev offentliggjort.

Ultimo 2013 udgjorde ordrebeholdningen på vindmøller 7.417 MW
svarende til EUR 6,8 mia. mod 7.156 MW og EUR 7,1 mia. ved udgan-
gen af 2012. Ordrebeholdningens størrelse var negativt påvirket af en
justering på EUR 0,4 mia. i forbindelse med delårsrapporten for første
halvår på grund af usikkerhed vedrørende nogle få kunders evne til at
overholde de kontraktuelle forpligtelser, En yderligere negativ justering
på EUR 0,1 mia. relateret til en kunde i Centraleuropa er foretaget i
forbindelse med årsrapporteringen. Den lavere MW/EUR-grad skyldes
bl.a, flere supply-only kontrakter i ordrebeholdningen. Målt på MW
fordelte ordrebeholdningen sig med 53 pct. i Europa og Afrika, 38 pct. i
Nord- og Sydamerika og 9 pct. i Asien og Oceanien.

Aktivitetsniveau

| 2013 producerede og afskibede Vestas 2.025 vindmøller med en
samlet effekt på 4.513 MW, hvilket var i henhold til det forventede
niveau på omkring 4,5 GW, men et fald på 27 pct. i forhold til 2012,
hvor Vestas producerede og afskibede 2.765 vindmøller med en sam-
let effekt på 6.171 MW. 1 2013 udgjorde den endeligt overleverede
kapacitettil kunderne 4,862 MW -— et fald på 19 pct. Faldene vedrører
primært nedgangen på det amerikanske marked.

Ved årets udgang var vindmøller med en samlet effekt på 1.604 MW
under færdiggørelse — en forbedring på 18 pct. i forhold til 2012.

MW under færdiggørelse afspejler sig i niveauet af forudbetalinger

og varelagre, da en stor de] af disse MW endnu ikke er indtægtsført.
Indtægtsførelsen af disse MW vil finde sted ved projekternes endelige.
overlevering til kunderne.

011 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

1åb8510r0Gsu031.69

      

Overblik pr. region
MW

 

Nord- og
Europa Syd- Asienog |
ogAfrika amerika Oceanien Total
Under færdiggørelse,
1. januar 2013 955 709 289 1.953

 

Overleveret tilkunderi 2013 (2.971) (1.209) (682) (4.862)
Produceret og afskibet

i2013 2.869 1.190 454 4.513
Under færdiggørelse,

31.december 2013 853 690 61 1.604

 

 

Ordrebeholdning og aktiviteter - service

Ultimo 2013 havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig
omsætning på EUR 6,7 mia.— en stigning på 26 pct. i løbetaf 2013.
Serviceomsætningen steg med 8 pct. til EUR 954 mio. i forhold til
2012. Dette var lidt under forventningen på omkring EUR 1 mia. Selv
om aktivitetsniveauet i serviceforretningen er langt mere stabil end fra
vindmølleforretningen, kan omsætningen og indtjeningen fra de for-
skellige servicekontrakter variere fra kvartal til kvartal.

EBIT-marginen før allokering af fællesomkostninger var 22 pct.-en
stigning på 5 pct.-point i forhold til 2012. Dette var betydeligt bedre
end den oprindelige forventning på 17 pct, men lidt under den revi-
derede forventning på 23 pct. fra november 2013, bl.a. drevet af den
lavere omsætning og hensættelser til bonus. Forbedringen i forhold til
2012 kan bl.a. henføres til lavere omkostninger og udnyttelse af den
voksende volumen. EBIT-marginen efter allokering af fællesomkostnin-
ger udgjorde 15 pct. i 2013.

 

 

 

Vestas har ved udgangen af 2013 installeret mere end 60 GW i mere
end 70 lande. En stor installeret base og nøje planlagte servicebesøg
er afgørende forudsætninger for at kunne generere et afkast på ser-
viceforretningen. En tæt overvågning af mere end 25.000 vindmøller
svarende til mere end 46 GW er derfor et af fundamenterne i vækst-
strategien for Vestas' serviceforretning.

I løbet af 2013 har Vestas fornyet 75 pct. af de serviceaftaler, der var
ved at udløbe, sammenlignet med 77 pct. i 2012.

Resultatopgørelse

Omsætning

Omsætningen faldt i 2013 med 16 pct. til EUR 6.084 mio. — men var
over den forventede omsætning på minimum EUR 5,5 mia. drevet af en
gnidningsløs installation og risikoovergang kombineret med gunstige
vejrforhold i december. Europa og Afrika udgjorde 60 pct. af årets om-
sætning, mens Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanientegnede
sig for henholdsvis 28 pct. og 12 pct.

Omsætningsfordeling

 

 

 

 

 

mio. EUR

2013 2012
Europa og Afrika 3.660 3.754
Nord- og Sydamerika 1.697 2512
Asien og Oceanien 727 950
Total 6.084 7.216
- heraf serviceomsætning 954 886
Bruttoresultat og EBITDA

Trods omsætningsfaldet steg Vestas' bruttoresultat med EUR 100
mio. til EUR 896 mio. i 2013. Dette svarer til en bruttomargin på 14,7
pct, hvilket er en stigning på 3,7 pct-point i forhold til 2012. Lavere
omkostninger, højere gennemsnitlige marginer og færre afskrivninger
var de primære årsager bag de forbedrede marginer. EBITDA før sær-
lige poster steg med 29 pct. til EUR 610 mio.,, svarende til en EBITDA-
margin før særlige poster på 10,0 pct.

Afskrivninger faldt med EUR 70 mio. til EUR 399 mio,, hvilket skyldes
lukningen af fabrikker og nedskrivninger foretaget over de seneste to
år,

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger faldt til EUR 246 mio. fra EUR
255 mio. i 2012. Afskrivninger udgjorde EUR 191 mio. Bl.a. på grund
af øgede udviklingsomkostninger til V164-8.0 MW-møllen steg de
samlede forsknings- og udviklingsudgifter til EUR 241 mio.i 2013
mod EUR 221 mio.i 2012. Heraf blev EUR 186 mio. aktiveret i 2013
mod EUR 161 mio.i 2012.

Distributionsomkostninger
Distributionsomkostninger udgjorde EUR 195 mio, hvilket var 9 mio.

lavere end i 2012.

Administrationsomkostninger

12013 udgjorde administrationsomkøostninger EUR 244 mio,, hvilket
var EUR 89 mio. lavere end i 2012 drevet af 2012-medarbejderreduk-
tionernes effekt på helåret 2013 samt de yderligere medarbejder-
reduktioner i 2013.

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift (EBIT) før særlige poster blev EUR 211 mio.
i 2013, hvilket er en forbedring på EUR 207 mio. i forhold til 2012.

012 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

EBIT-marginen før særlige poster var 3,5 pct. i 2013 mod 0,1 pct. i
2012. Dette var højere end den forventede EBIT-margin på minimum
2 pct., hvilket primært skyldes den højere end forventede omsætning
drevet af den gnidningsløse installation i december. EBIT efter særlige
poster udgjorde EUR 102 mio.

Særlige poster .

Vestas har bogført særlige poster på EUR 109 mio., der hovedsageligt
vedrører nedskrivninger af maskinfabrikkerne og støberierne samt
afskedigelse af medarbejdere. Idet tårnfabrikken i Pueblo, Colorado,
USA i 2013 blev re-klassificeret til langfristede aktiver, og da fabrik-
kens kapacitet forventes fuldt udnyttet i 2014, blev nedskrivningen af
fabrikken i 2012 delvisttilbageført i 2013, hvilket medførte et fald i
særlige poster på EUR 25 mio.

Finansielle poster og skat

12013 udgjorde finansielle poster en nettoomkostning på EUR 138
mio.; en stigning på EUR 124 mio. i forhold til 2012. En negativ kurs-
udvikling på EUR 53 mio. - sammenlignet med 2012 — var medvirkede
årsag til de højere finansielle poster.

12013 blev den effektive skatteprocent (128) mod (35)i 2012. Sel-
skabsskatten udgjorde i 2013 EUR 46 mio.

Udgiften til selskabsskat på EUR 46 mio.i 2013 skyldes ikke-
fradragsberettigede tab bogført som særlige poster og andre ikke-
fradragsberettigede nedskrivninger.

Balancen

Vestas' balance faldt med EUR 1.332 mio. til EUR 5.640 mio. i 2013,
hvilket primært skyldes et fald i arbejdskapitalelementer som vare-
beholdning og tilgodehavender.

Langfristede aktiver

Langfristede aktiver udgjorde EUR 2.152 mio. ved udgangen af 2013
- et fald på EUR 329 mio. siden udgangen af 2012. Dette skyldes re-
klassificering af offshore-aktiver til aktiver bestemt for salg, og i mindre
grad at investeringerne var lavere end afskrivningerne i 2013.

Kortfristede aktiver
Ved udgangen af 2013 udgjorde de kortfristede aktiver EUR 3.156
mio. - et fald på EUR 1.204 mio. i forhold til ultimo 2012.

Nettoarbejdskapital

Pr.31. december 2013 udgjorde Vestas' nettoarbejdskapital EUR
(596) mio., hvilket er en forbedring på EUR 829 mio. og svarer til

(10) pct. af årets omsætning. Faldet inettoarbejdskapital i løbet af
2013 skyldes primært et fald i varebeholdninger og tilgodehavender.

Varebeholdninger

Varebeholdninger udgjorde EUR 1.425 mio. ultimo 2013; et fald på EUR
819 mio. iforhold til ultimo 2012. Det store fald er et resultat af en målret-
tet indsats med at optimere nettoarbejdskapitalen, hvilket også fremgår af
faldet i MW under færdiggørelse. Da en stor del af Vestas'varebeholdning
består af vindmøller, der er afskibet, men endnu ikke overleveret til kun-
derne, arbejder Vestas målrettet på at nedbringe den del af varebeholdnin-
gen, der indgår i produktionen og herigennem frigøre kapital.

Kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg

Som en del af aftalen om at indgå i et joint venture med Mitsubishi
Heavy Industries Ltd, vil Vestas' 100 pct.-ejede datterselskab, Vestas
Offshore A/S, og dets datterselskaber blive overført til joint ventur-
selskabet med forventet afslutning ultimo marts 2014. Vestas har
således klassificeret alle aktiver og passiver i Vestas Offshore A/S og
dets datterselskaber, samt udviklingsomkostninger afholdt på V164-
8.0 MW-møllen, som kortfristede og langfristede aktiver bestemt for
salg. Alle kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg ultimo
2013 - EUR 332 mio. - vedrører dette.

 

 

I

851QEQGSNQ3170

Vestas har i løbet af året nedskrevet og solgt sine maskinfabrikker

og støberier. Derudover besluttede Vestas ligeledes at beholde sin
tårnfabrik i Pueblo, Colorado, USA, og denne blev således tilbageført til
langfristede aktiver. Disse aktiver var en del af de kortfristede og lang-
fristede aktiver bestemt for salg i begyndelsen af 2013.

Nettogæld og likvide beholdninger

Den gennemsnitlige rentebærende position var EUR (862) mio. i 2013
mod EUR (1.189) mio. i 2012. Ved udgangen af 2013 havde Vestas
nettolikvider på EUR 86 mio, hvilket er en forbedring på EUR 986 mio.
iforhold til ultimo 2012. Likvide beholdninger udgjorde EUR 694 mio.
ultimo 2013, og gælden på EUR 608 mio. bestod primært af virksom-
hedsobligationen på EUR 599 mio.

Nettogæld/EBITDA-graden blev markant forbedret til (0,1) ultimo
2013 fra 1,9 ultimo 2012.

Garantihensættelser

12013 hensatte Vestas i alt EUR 117 mio. til garantier. Det svarer

til 1,9 pct. af omsætningen. Vestas forbedrer til stadighed møllernes
driftssikkerhed som følge af øgede investeringer i udvikling, test, over-
vågning og service af vindkraftværker. I 2013 var forbruget af garanti-
hensættelser på i alt EUR 84 mio. svarende til 1,4 pct af omsætningen.
12012 udgjorde hensættelserne 2,1 pct af omsætningen, og garanti-
forbruget udgjorde 1,6 pct. af omsætningen.

Vestas hensætter alle omkostninger i forbindelse med reparation af
vindmøller inden for garantiperioden, og en eventuel refusion modreg-
nes ikke, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren
herom. Vestas hensætter også til dækning af forventede udgifter til
større reparationer og udskiftninger i forbindelse med indgåelse af
længerevarende servicekontrakter.

Egenkapitaludvikling

Vestas' egenkapital udgjorde ved udgangen af 2013 EUR 1.524 mio.
mod EUR 1.622 mio. pr. 31. december 201 2, Faldet skyldes nettota-
bet, der primært vedrører særlige poster og finansielle poster. På trods
af det negative nettoresultat blev soliditetsgraden forbedret, idet fal-
det i de samlede aktiver mere end udlignede den lavere egenkapital. Pr.
31.december 2013 var solvensgraden 27,0 pct.- en stigning på 3,7
pct-point i forhold til 2012.

Inkluderet i egenkapitalen for fjerde kvartal 2013 er korrektioner til
dagsværdi af indbyggede afledte finansielle instrumenter bogført i
tidligere kvartaler af 2013.

Pengestrømme og investeringer

12013 udgjorde pengestrømme fra driften EUR 1.248 mio, - en stig-
ning på EUR 1.321 mio. i forhold til 2012. Stigningen skyldtes primært
den positive udvikling inettoarbejdskapitalen i løbet af 2013.

Pengestrømme fra investeringer udgjorde EUR 239 mio., heraf EUR
73 mio. i materielle aktiver. Dette var lavere end den opdaterede for-
ventning fra november på EUR 100 mio. De samlede investeringer var
EUR 47 mio. lavere end i 2012. Dette skyldtes primært ingen investe-
ringer i nye fabrikker og færre investeringer til produktionsudstyr.

Frit cash flow steg med EUR 1.368 mio. til EUR 1.009 mio, hvilket var

på niveau med den opdaterede forventning om et frit cash flow på om-
kring EUR 1 mia. fra januar 2014.

013 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

sst

j

 

Be ne era tere Eg tee RTE EET SE EST a i
Anders Runevad og Jean-Marc Lechéne. å

 

 

' lå

130 8510x0Gsn03171.

Lønsom vækst for Vestas

Vestas” opdaterede strategi bygger på forretningsmodellen og orga-
nisationen, der er implementeret i løbet af den toårige turnaround-
periode, og den vil fortsat fokusere på at optimere pengestrømme og
indtjening, samtidig med at Vestas bevarer sin markedslederposition.

Afslutning på toårig turnaround

Ved udgangen af 2011 iværksatte Vestas en toårig turnaround-plan

som reaktion på mere afdæmpede forventninger til markedet på kort

sigt, som primært skyldtes lavere forventninger til energiforbruget på
de vigtigste markeder.

Vestas ændrede sin strategi og tilpassede sin virksomhed med det
formål at:

+ implementere en ny forretningsmodel for at optimere pengestrømme
og indtjening uden at give afkald på de langsigtede muligheder så
som at udnytte den voksende serviceforretning samt

- opnå en mere veltrimmet og skalérbar organisation, som hurtigt kan
reagere på skiftende efterspørgsel.

Siden udgangen af 2011 har Vestas haft fokus på tre kerneområder:

-» nedbringelse af omkostninger

- et lavere investeringsniveau gennem mindre kapitalintensive
løsninger og et mere simpelt produktprogram samt

- forbedret kapacitetsudnyttelse og kapitaleffektivitet gennem frasalg,

leverancer til tredjepart og forbedret styring af nettoarbejdskapitalen.

Nedbringelse af omkostningerne

I fjerde kvartal 2013 havde Vestas reduceret sine årlige faste kapa-
citetsomkostninger med EUR 484 mio i forhold til fjerde kvartal
2011, og dermed nåede Vestas målet om at nedbringe de faste om-
kostninger med mere end EUR 400 mio, ved udgangen af 2013. Disse
omkostningsreduktioner blev primært opnået gennem en reduktion i
antallet af medarbejdere fra 22.721 medarbejdere ved udgangen af
2011 til 15.497 medarbejdere pr. 31. december 2013.

Faktisk udgjorde nettoreduktionen af 4,287 funktionærer mere end
70 pct. af besparelserne, mens resten var drevet af blandt andet luk-
ning af kontorer.

Et lavere investeringsniveau

Vestas foretog i 2013 nettoinvesteringer på EUR 239 mio. Dette var
lidt lavere end niveauet i 2012, men mere end EUR 500 mio. lavere
end det årlige investeringsniveau i årene 2009-2011, hvor der blev
foretaget omfattende investeringer i nye fabrikker, produktionsudstyr
og udvikling af nye vindmølleplatforme. Ved udgangen af 2011 havde
Vestas det nødvendige produktions-setup, der skal til for at fremstille
vindmøller og levere serviceydelser tæt på sine kunder og sikre om-
kostningseffektivitet. Som følge heraf var der ikke behov for nye fabrik-
ker i løbet af den toårige turnaround.

Ved at udnytte de eksisterende vindmølleplatforme har Vestas ned-
bragt sine investeringer i forskning og udvikling. Vestas' nye onshore
produkt-varianter, dvs. V110-2.0 MW, V105-3.3 MW, V112-3,3 MW,
V117-3.3 MW og V126-3.3 MW, som er væsentlig bedre til at høste
vindenergien, er alle baseret på Vestas' gennemprøvede 2 MW- og 3
MW-platforme.,2

Vestas vil fortsat udvikle varianter baseret på disse platforme, da det
reducerer omkostningerne pr. produceret kW-time (Cost of Energy), og
samtidig herved reducerer behovet for anlægsinvesteringer og opfyl-
der kundernes behov for gennemprøvet teknologi. Vestas planlægger

1) Eksklusive hensættelser til global bonus.

2) Læs mere: Teknofogi og serviceløsninger, Vestas årsrapport 2013.
3) Læs mere: Salgs- og markedsudvikling. Vestas årsrapport 2013.
4) Læs mere: Produktion og indkøb. Vestas årsrapport 2013.

015] Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

ligeledes yderligere at udnytte sin forsyningskæde i branchen, som i
de senere år er blevet markant forbedret. Ved i højere grad at anvende
standardprodukter vil Vestas fastholde sit lave investeringsniveau.

Desuden vil aftalen mellem Vestas og Mitsubishi Heavy Industries
Ltd. om at etablere et joint venture dedikeret til offshore-vindkraft
også reducere Vestas' fremtidige behov for investeringer i offshore-
teknologi, samtidig med at de langsigtede muligheder på offshore-
vindmarkedet fastholdes2)

Forbedret kapacitetsudnyttelse og kapitaleffektivitet

Under den toårige turnaround er Vestas gået fra at have 31 til 19
fabrikker uden samtidig at kompromittere sit produktions-setup. Med
henblik på at øge fleksibiliteten og kapacitetsudnyttelsen så effektivt
som muligt er frasalgene og lukningerne primært foretaget iregioner
med høj kapacitet og stagnerende efterspørgsel som fx i Europa. Ikke-
kerne aktiviteter er desuden blevet frasolgt løbet af perioden.2)

Således har Vestas solgt sin tårnfabrik i Danmark og sine seks maskin-
fabrikker og støberier i Norge, Sverige, Tyskland, Kina og Danmark. Deri-
mod bevarede Vestas sin tåmfabrik i Pueblo, Colorado, USA, på baggrund
af den succesfulde beslutning om at tilbyde at producere for tredjepart.

Arbejdskapitalstyringen blev forbedret gennem reduktion af MW under
færdiggørelse, forbedret likviditetsgenerering og inddrivelse af til-
godehavender. Vestas opnåede en forbedring i nettoarbejdskapitalen
fra EUR (71) mio. ved udgangen af 2011 til EUR (596) mio. pr. 31.
december 2013.

Udgangen af 2013 markerer ligeledes afslutningen på Vestas'
turnaround-plan og begyndelsen på en ny strategisk retning. Gennem-
førelsen af turnaround-planen har skabt en mere fleksibel og smidig
forretningsmodel med forbedrede indtjeningsmarginer og en bedre
evne til at genere pengestrømme. Ved at frasælge eller outsource ikke-
kerneaktiviteter har Vestas også sat skarpere fokus på at udnytte sine
kernekompetencer fuldt ud.

Strategiske mål

Den verden, som Vestas driver forretning i, udvikler sig fortsat på en
måde, der i høj grad påvirker vindmølleindustrien og Vestas' konkur-
renceevne. Den økonomiske vækst og behovet for den elektricitet, som
Vestas' vindmøller producerer, er ujævnt fordelt og er ved at rykke mod
andre dele af verden. Det fremtidige behov for energi ventes at stige
mest i Asien, Latinamerika og Afrika.

Offentlige støtteordninger til udvikling af vedvarende energi ændrer
sig også konstant i takt med det ændrede forbrugsmønster. I mange
lande er der usikkerhed omkring støtten fra det offentlige system, og
regeringer, kunder og samfundet som helhed kræver ubønhørligt, at
vindkraftindustrien bliver ved med at nedbringe Cost of Energy.

Dette stemmer overens med Vestas" vision om at bringe omkostnin-
gerne ved vindkraft på lige fod med olie og gas, hvilket er en realitet på
nogle markeder. Vindenergi har store fordele, og Vestas ønsker fortsat
at være den globale leder i vindkraftindustrien, og for at lykkes med
dette, vil Vestas sammen med sine kunder, aktionærer, medarbejdere
og samfundet fortsat levere de bedste og mest omkostningseffektive
vindmølleteknologier, produkter og serviceydelser til markedet.

Efter at have afsluttet sin toårige turnaround-plan, som blev iværksat
ved udgangen af 2011, er Vestas nået langt med hensyn til at realisere
sin vision. Omkostningerne er blevet væsentligt nedbragt, og frasalg og
outsourcing har gjort produktions-setuppet veltrimmet og skalérbart,

 

 

 

uden at der er gået på kompromis med kvalitet eller ændret på Vestas"
globale tilstedeværelse. Med afsæt i resultaterne fra turnaround-
perioden har Vestas således revideret og opdateret sine strategiske
fokusområder, fordelt på fire hovedområder:

- Øge lønsomheden på modne og nye markeder
-» Udnytte serviceforretningens fulde potentiale
- Reducere ”Levelised Cost of Energy"

- Forbedre driften

Øge lønsomheden på modne og nye markeder

Vestas vil konsolidere sin stærke position på de modne markeder som
fx Europa og Nordamerika. Sideløbende hermed planlægger Vestas at
reducere omkostningerne og anlægsinvesteringerne på disse marke-
der yderligere ved at tilbyde kundespecifikke og teknisk avancerede
produktvarianter, der er baseret på løbende udvikling af de eksiste-
rende vindmølleplatforme.

Herudover forventer Vestas at forbedre sin regionale konkurrenceevne
på markeder som Kina og Indien ved fortsat optimering af omkostnin-
ger og performance på 2 MW-platformen for fuldt ud at udnytte Vestas
stærke kunderelationer på disse markeder.

z

Vestas har historisk været god til at opnå faste og ubetingede ordrer på
nye vindmøllemarkeder fx i Sydafrika og Sydamerika og vil med afsæt i
sin mangeårige globale tilstedeværelse fortsat opsøge muligheder på
markeder, hvor der forventes fremgang for vindkraft, herunder fx Chile,
Costa Rica, Kenya, Slovenien, Tanzania, Vietnam og Thailand,

Vestas vil derfor øge kompetencerne i sin salgsørganisation og gøre
den mere fleksibel og samtidig øge samarbejdet med sine kunder
gennem en udvidelse af sit key account-program. Vestas har desuden
nedsat et kunderådgivningsudvalg (Customer Advisory Board), som
skal være med til at inddrage key account-kunderne i udviklingen af ny
teknologi og nye serviceydelser.

Med henblik på at vinde flere og større ordrer ønsker Vestas at samar-
bejde med potentielle kunder tidligt i projektudviklingsfasen. Avance-
rede serviceydelser som fx SiteHunt” og SiteDesign” er med til at skabe
overblik for kunderne og give dem "business case certainty", og Vestas
er derved i stand til at udnytte værdien og forbedre sine kunderela-
tioner tidligt i projektplanlægningsfasen. Vestas er således i stigende
grad med til at skabe muligheder ved at hjælpe såvel etablerede som
nye kunder og investorer med at øge deres kommercielle fokus på vind-
kraft samt indtage nye og lovende vindenergimarkeder, der sikrer dem
et højt afkast på deres investeringer.

Vestas har med baggrund i sin enestående erfaring og tætte kundefar-
hold udviklet en stor forståelse for kundernes behov, og hvordan man
kan optimere projekterne og dermed opnå maksimal værdi. Sammen
med Vestas' unikke kompetencer inden for identifikation af optimale
opstillingssteder (siting), drift og service af vindkraftværker giver det
en konkurrencefordel, som Vestas vil udnytte yderligere i fremtiden,
hvor ambitionen er at vokse hurtigere end markedet.

Udnytte serviceforretningens fulde potentiale

Vestas har akkumuleret installeret mere end 60 GW vindkraft — be-
tydeligt mere end den nærmeste konkurrent — og har dermed en unik
platform til at udvikle sin serviceforretning, som allerede idag er den
største i vindmølleindustrien.

Da de fleste vindmøllekontrakter indgås med tilhørende serviceaftaler,
soømtypisk løber i fem eller ti år, forventes den stabile omsætning fra
serviceforretningen fortsat at stige i takt med den voksende base af
installerede vindmøller.

Vestas har til hensigt at udvide sin serviceforretning yderligere ved at
tilbyde kunderne nye og værdiskabende serviceløsninger og en lang

016 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

i

række opgraderinger af eksisterende vindkraftanlæg. Dette er muligt
takket være vindmøllebranchens kraftigste supercomputer og en
enestående mængde vinddata. Ved konstant at overvåge mere end
25.000 vindmøller er Vestas i stand til at identificere det optimale op-
stillingssted for et vindprojekt, planlægge og udføre serviceydelser på
tidspunkter, hvor der ingen vind er, og løbende optimere vindkraftvær-
kets ydelse og derved tilføre kunderne væsentlig merværdi.

Vestas har verdens største portefølje af vindmøller målt på installeret
kapacitet og har dermed en stærk platform til at forny serviceaftaler
ved udløb eller genvinde tidligere udløbne serviceaftaler. Vestas øn-
sker at øge den nuværende servicefornyelsesprocent på 75 pct. og
samtidig udvikle tilbud med henblik på at erobre en del af deca. 15 GW
installerede Vestas-vindmøller, som i øjeblikket ikke er dækket af en
Vestas-serviceaftale.

For at udnytte potentialet på servicemarkedet fuldt ud har Vestas
indledt en række besparelsestiltag i sin serviceforretning. Vestas er
takket være sin størrelse og globale tilstedeværelse i en god position
til at tilbyde kunderne den mest effektive service til den bedste pris, og
ambitionen er at udbygge serviceforretningen med mere end 30 pct. på
mellemlangt sigt.

For at styrke fokus på serviceforretningen og serviceorganisationen,
flyttes serviceområdet fra salgsdirektionsområdet, En ny chef for ser-
viceområdet med direkte reference til koncernchefen vil blive udpeget.

Reducere ”Levelised Cost of Energy”

Vestas” omfattende produktprogram er baseret på to vindmølleplat-
forme, som fortsat vil være kunde- og markedsdrevne, Vestas vil fast-
holde fokus på at tilpasse sine vindmøller og serviceudbud til kunder-
nes behov, følge markedsudviklingen med hensyn til efterspørgsel og
myndighedskrav samt efterleve krav om lokal produktion.

Vestas vil samtidig fortsætte med at forbedre sin omkostningsstruk-
tur ved at simplificere såvel sit globale produktions-setup som sine
produkter. Et eksempel herpå er den øgede integration af standard-
komponenter og modularisering på tværs af Vestas' produktplatforme,
som reducerer produkternes tekniske kompleksitet og derved vindmøl-
lernes omkostninger.

Produktstrategien med to platforme er desuden udformet med henblik
på at fremskynde og effektivisere produktudviklingen og derved ned-
bringe den tid, det tager at føre nye produkter på markedet, og samtidig
fastholde et bredt produktprogram.

For eksempel har de seneste teknologiske forbedringer af de eksiste-
rende 2 MW- og 3 MW-vindmølleplatforme medført en væsentligt
højere årlig energiproduktion, hvilket bl.a. har givet Vestas mulighed
for at forsvare sin stærke position i markedssegmenter, der er karakte-
riseret ved begrænsninger i forbindelse med tilpasning til elnettet og
iforhold til tiphøjde og støj. På disse ofte meget komplekse markeder
vil Vestas yderligere udnytte sin store ekspertise inden for optimering
af sites og vindkraftanlæg til at fastholde sin allerede dominerende
position.

På markeder, hvor der ikke er så skrappe krav, er omkostningen pr.
vindmølle ofte en mere afgørende faktor. Vestas vil derfor yderligere
anvende sin gennemprøvede 2 MW-platform til at udvikle nye varian-
ter, hvor målet er at nedbringe omkostningerne ved hjælp af design-
justeringer og indkøb af billigere komponenter.

Ved at prioritere videreudviklingen af eksisterende gennemprøvet ”
vindmølleteknologi frem for den omkostningstunge udvikling af helt
nye platforme er Vestas i stand til at reducere kundernes Cost of
Energy år efter år. Målet er at reducere Cost of Energy hurtigere end
Vestas” konkurrenter.

    

 

ik 8510E0GSW03172

 

Forbedre driften

Markedsdynamikken er under forandring fra kraftig vækst til konsolide-
ring, og det samme gælder for konkurrencesituationen: Indtil for nylig
gjaldt det om hurtigt at opbygge kapacitet og undgå flaskehalse, men i
dag gælder det om at levere og sælge produkter med merværdi, særligt
på vækstmarkederne og i vækstsegmenterne, altså have fokus på nye
markeder og serviceydelser og samtidig på at være den mest omkost-
ningseffektive virksomhed.

Omkostningsbesparelser er fortsat en prioritet hos Vestas, og Vestas
vil fortsætte sin rejse mod lavere omkostninger via yderligere optime-
ring af Vestas' lokationer, Shared Service-centre og øget effektivitet
ved udnyttelse af sine stordriftsfordele. Målet er at blive vindkraftindu-
striens mest omkostningseffektive virksomhed.

Vestas har optimeret sit globale produktions-setup gennem frasalg,
sammenlægninger og lukninger og dermed reduceret antallet af fabrik-
ker fra 31 til 19, men selskabet har samtidig fastholdt en stor geo-
grafisk dækning med tilstedeværelse i alle de væsentligste regioner.
Vestas vil som led i sin omkostningsstrategi udnytte sin geografiske
dækning til at generere stordriftsfordele på nye projekter og sikre fort-
sat optimering af sine produktions-, transport- og indkøbsomkostnin-
ger. Global tilstedeværelse er et afgørende konkurrenceparameter, som
vil give Vestas mulighed for at imødekomme efterspørgsel fra såvel
modne som nye markeder og samtidig fastholde sin omkostningsef-
fektivitet.

Vestas vil ligeledes udnytte sin forsyningskæde i branchen, som ide
senere år er blevet markant forbedret. Som følge af fortsat tættere
samarbejde er mange af leverandørerne vokset med Vestas, og det har
gjort det muligt for dem at levere den påkrævede kvalitet til tiden. | ste-
det for at fremstille næsten alle komponenter selv, er Vestas nu blevet
en mere veltrimmet virksomhed, hvor man samler dele produceret af
betroede samarbejdspartnere og godkendte leverandører.

Vestas' størrelse giver også et konkurrencemæssigt grundlag for at
reducere omkostningerne i alle værdikædens led. Med det indtjenings-
program, som blev lanceret ultimo 2012, udnytter Vestas sin størrelse
og globale tilstedeværelse i alle større beslutninger og tiltag. Indtje-
ningsprogrammet bidrager med en forbedret omkostningsbase og
hjælper således Vestas med at konsolidere sin førende position på et
konkurrencepræget marked. Fremover vil Vestas nedbringe Cost of
Energy yderligere ved i endnu større omfang at reducere de omkostnin-
ger, der er forbundet med produktion og indkøb.

Gennem optimering af forsyningskæden og øget brug af standard-
komponenter reducerer Vestas desuden behovet for investeringer og
gennemløbstiden og holder sine varelagre på et lavt niveau. Den øgede
brug af outsourcing må dog aldrig ske på bekostning af Vestas' førende
position på områderne kvalitet, teknologi og sikkerhed.

Arbejdskapitalstyring har fortsat høj prioritet hos Vestas. Således be-
varer selskabet sit fokus på at forbedre sin Cash Conversion Cycle og
nedbringe den bundne arbejdskapital i forbindelse med transport og
installation af vindmølleprojekter.

Mål og prioriteter for finansiel struktur og kapitalstruktur
Afslutningen på den toårige turnaround-plan har ikke ændret Vestas'
fokus på fortsat optimering, effektivitetsforbedring og værdiskabelse.

Vestas vil øge sin indtjening og fastholde et lavt niveau af investeringer
og nettoarbejdskapital for derigennem at generere et tocifret afkast på
den investerede kapital (ROIC) hvert år. Vestas forventer selv at være

i stand til at finansiere sin egen vækst, og frit cash flow forventes så-
ledes at blive positivt hvert regnskabsår. Målet for 2014 er et frit cash
flow på minimum EUR 300 mio.

017 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

let marked, hvor projekterne, kunderne og vindmølleinvestorerne bliver
stadigt større, har Vestas et mål om at forbedre sin finansielle styrke.
Derfor er målet for nettogæld/EBITDA-graden blevet reduceret til
under 1 fra det tidligere maksimum på 2 ved udgangen af hvert regn-
skabsår, og der er indført et solvensmål på mindst 30 pct.

Udbyttepolitik og prioriteringer for fordeling af

overskydende likviditet

Vestas har indført følgende prioriteringer for den overskydende likvi-
ditet:

1. Afdrag på gæld, hvis nettogæld/EBITDA-graden ligger over målet.
2. Udlodning til aktionærerne, hvis solvensgraden er over målet.

Bestyrelsen har generelt til hensigt at indstille en udbytteprocent på
25-30 pct. af årets nettoresultat. Udlodning af udbytte vil dog altid ske
under hensyntagen til koncernens planer for vækst og likviditetsbehov.

Lønsom vækst for Vestas

Den strategiske retning, som er sat for de kommende år, vil blive
håndhævet gennem en tydeligere ansvarsfordeling, mere økonomisk
målbare forretningsenheder, øget gennemsigtighed og en yderligere
forbedring af resultatstyringen. Visionen er at bringe vindkraft på

lige fod med olie og gas, at fastholde positionen som verdens førende
vindmølleproducent med det stærkeste brand samt at sikre de bedste
marginer og den største værdi for aktionærerne i perioden.

 

 

 

Salgs- og markedsudvikling

 

"Drevet af nye vindmøllemarkeder og USA, -

. oplevede vi en stigning i ordreindgangen i

" 2013, Samtidig fortsatte væksten i vores
-serviceforretning, og vi blevi stand til at

"installere nye vindkraftværker på kortere tid.”

' Juan Araluce
Executive Vice President &CSO

 

Global udvikling og fokusområder

For første gang i mere end 15 år faldt det globale vindmøllemarked.

De foreløbige tal viser, at markedet faldt fra 45 GW i 2012 til under
40GWi 2013. Nedgangen i installeret kapacitet skyldtes især, at det
amerikanske marked faldt til omkring 1 GW i 2013 fra et rekordniveau
i2012 på over 13 GW2 Det kraftige fald på det amerikanske marked
blev ikke helt udlignet af den ellers betydelige vækst på nye vindmølle-
markeder!

Særligt på nationalt plan har politiske beslutninger, som det er tilfældet
i USA, fortsat stor indvirkning på markederne. Sideløbende med de kon-
stant faldende omkostninger pr. produceret KW-time for vindkraft (Cost
of Energy) ses en tydelig tendens til at reducere incitaments- og støtte-
ordninger til vindkraft i mange lande2! På grund af denne udvikling har
Vestas behov for at have en fleksibel forretningsmodel, hvor produktio-
nen kan skaleres op og ned, så den passer til efterspørgslen i de forskel-
ligeregioner. Det betyder samtidig, at Vestas yderligere skal nedbringe
Cost of Energy for sine produkter, og Vestas har derfor sat som mål at
reducere Cost of Energy hurtigere end sine konkurrenter.

Målt på ordrer oplevede markedet for vindenergi en forbedring i 2013.
Ordreindgangen var særligt stor i USA og fra nye vindmøllemarkeder,
hvoraf sidstnævnte udgjorde 17 pct. af ordreindgangen i MW i 2013.
Det stærke fokus på kunderne gav også resultater, idet 42 key accounts
stod for 47 pct. af den samlede ordreindgang. Det globale produktions-
setup og den stærke globale tilstedeværelse har båret frugt, og meget
tyder på, at Vestas sikrede sig en større andel af de globale ordrer på
vindmøller i 2013.

 

Ordreindgang, leverancer og ordrebeholdning pr. region 2013
MW

 

 

Nord- og
Europa Syd- Asienog
ogAfrika  amerika Oceanien Total
Ordreindgang 3.070 2.321 573 5.964
Leveret 2.971 1.209 682 4.862
Ordrebeholdning 3.924 2.841 652 7417

 

Et andet fokusområde i 2013 var de fortsatte forbedringer inden for
konstruktion af vindkraftværker, som har reduceret installationstiden
med 7 pct. Hurtig installation af vindkraftværker reducerer også den
tid, hvor Vestas binder sin arbejdskapital i transport- og konstruktions-
fasen. Fremover vil Vestas nedbringe installationstiden væsentligt
ved hjælp af standardiserede processer uden at gå på kompromis med
sikkerhed og kvalitet.

Serviceforretningen fortsatte fremgangen og udviste i 2013 en om-
sætningsvækst på 8 pct. og en fornyelsesprocent af udløbende service-
aftaler på 75 pct, hvilket understreger kundernes styrkede tiltro til
Vestas. Den voksende serviceforretning forstærker samtidig Vestas"
position som et selskab, der bygger på to omsætnings- og indtjenings-
kilder.

1) Global Wind Energy Council (GWEC): Global Wind Report- Annual Market Update 2012. April 2013.
2) AWEA- American Wind Energy Association: U.S. Wind Industry Fourth Quarter 2013 Market Report. Januar 2014.

3) Bleomberg New Energy Finance: Q3 2013 Wind Market Outlook. September 2013.
4) Læs mere: Risikostyring. Vestas årsrapport 2013.

018 | Vestas årsrapport 2013-Ledelsesberetning

 

 

15b8510r0Gsn03173

 

Nordeuropa

Leveret på verdensplan i 2013 Storbritannien

Belgien
134MW

Irland

Canada USA
421 MW 102MW 68 MW
Holland
21MW

Mexico i
104MW
I Brasilien

Nicaragua i 334MW
4AOMW I |

Sydeuropa

Frankrig
257 MW

… kalien
TTT 199MW

Chile Tyrkiet

180MW U I 36MW
ruguay

Grækenland

28 MW 1OMW

Portugal
7 MW

Europa og Afrika

Det europæiske marked for onshore-vindmøller stagnerede i 2013. 1
en række europæiske lande drøftes de nationale politikker og støtte-
ordninger, og disse forventes at blive reduceret ide kommende år. I
eksempelvis Tyskland, der udgjorde 13 pct. af Vestas' leverede MW i
2013, er vindenergimålene for 2020 og 2030 til behandling og refor-
men af Europas største vindmøllemarked kan blive en realitet ultimo
2014 eller primo 2015.

Med udsigten til færre incitaments- og støtteordninger er løsningen
for Vestas at fortsætte den løbende reduktion af Cost of Energy for
vindkraft.

Trods det omskiftelige politiske klima forventes Europa fortsat at være
Vestas' største marked fremover. Dette scenarie drives bl.a. af europæi-
ske lande, der er nye inden for vindkraft, illustrereret ved ordrer som
eksempelvis 108 MW til et af de største vindkraftanlæg i Rumænien,
den første ordre på V112-3.3 MW-møllen i Tyrkiet og den tredje ordre
på V112-3.0 MW-møllen i Ukraine fra Vindkraft Ukraina LLC.

Mens det europæiske marked generelt stagnerer, viser Afrika fortsat
vækstpotentiale, I Sydafrika, hvor Vestas har været tilstede i mere end
ti år, er de første udfordringer med fx finansiering og infrastruktur stort
set blevet løst, hvilket giver projektudviklerne og investorerne større
sikkerhed.

Vestas installerede 65 MW i Sydafrika i 2013. Samtidig var nye ordrer
på i alt 292 MW med til at konsolidere Vestas' førende position i
Sydafrika, og giver Vestas et solidt fodfæste til fortsat ekspansion på
kontinentet.

12013 havde Vestas en ordreindgang på 3.070 MW og leverede

2.971 MW til markederne i Europa og Afrika, mens ordrebeholdningen
udgjorde 3.924 pr. 31. december 2013.

019 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

Skandinavien

Sverige

235MW
Danmark
233MW

Finland
40MW

Kina
434MW

Indien
80MW

Sydafrika
65 MW

 

— Centraleuropa

Tyskland Østrig Australien
Gl16MW  35MW 168MW

Rumænien Bulgarien
324MW  14MW

Polen Schweiz
301MW  11MW

Ukraine Tjekkiet
illMWw  2MW

Nord- og Sydamerika

Det amerikanske marked fortsatte i 2013 sin historiske vekslen mel-
lem høj aktivitet og stilstand. Efter et rekordår i 2012, hvor der blev in-
stalleret over 13 GW forud for det potentielle udløb af den amerikanske
støtteordning, Production Tax Credit (PTC), gik markedet i stå i første
halvår 2013. Med foriængelsen af PTC-ordningen, hvor alle projekter
påbegyndt i 2013 og taget i brug før udgangen af 2015 er berettiget
til tilskud, steg ordreindgangen i andet halvår.

Vestas leverede blot 102 MWtil USA i 2013, men modtog faste og
ubetingede ordrer på omkring 1,4 GW med et yderligere potentiale på
mere end 2,5 GW. Ordren på 400 MW i Texas fra Duke Energy Renew-
ables var den største ordre, som Vestas har modtaget i tre år.

Regional produktionskapacitet, omfattende serviceudbud og det flek-
sible produktions-setup i USA har været en forudsætning for, at Vestas
har kunnet fastholde sin stærke position og ordreindgang på det ame-
rikanske marked i 2013.

Uden for USA fortsatte Vestas med at få store ordrer i Nord- og Syd-
amerika. På det canadiske marked modtog Vestas sin største ordre
nogensinde på et 299 MW-projekt bestilt af Enbridge og key account,
EDE. Vestas modtog ligeledes sine hidtil største ordrer i Uruguay og
Chile i løbet af 2013. I Mexico var en ordre på 155 MW med til at
understrege Vestas' stærke position. På grund af fortsat modstand fra
minoritetsgrupper er der imidlertid fortsat konstruktionsforsinkelser på
det mexicanske Marefia Renovables-projekt.

Vestas har leveret 334 MW til Brasilien i 2013 og har dermed udbyg-
get sin position på et marked, hvor Vestas har en nacelle-montage-
fabrik og en serviceorganisation under opbygning. Vestas arbejder
på at opfylde reglerne for lokal produktion for vindmølleproducenter,
som den brasilianske regering kræver, for at Vestas' kunder kan opnå
gunstig statsfinansiering til nye projekter via den brasilianske udvik-
lingsbank, BNDES,

 

 

 

12013 havde Vestas en ordreindgang på 2.321 MW og leverede
1.209 MW til markederne i Nord- og Sydamerika, mens ordrebehold-
ningen udgjorde 2.841 MW pr. 31. december 2013.

Asien og Oceanien
Selvom væksten er blevet mere moderat, er Kina fortsat verdens stør-

ste marked for vindkraft.

Kina er stadig et udfordrende marked med skarp konkurrence og høj
omkostningsbevidsthed. ikke desto mindre vil Vestas fortsat fuldt ud
udnytte sine stærke kunderelationer på det kinesiske marked. Vestas
forventer at forbedre sin konkurrenceevne i Kina ved fortsat at reducere
omkostningerne og forbedre 2 MW-platformens performance.

Hndien er der fortsat udfordringer mht. at tilslutte vindkraftværker til
elnettet og transportere stadig større vindmøllekomponenter. Ved ud-
gangen af 2013 modtog Vestas to V1OQ-ordrer på i alt 52 MW i Indien.

Vestas fasthalder en stærk position i Australien med en akkumule-

ret markedsandel på knap 50 pct. og fiki 2013 en turnkey-ordre på
107 MW. Den politiske usikkerhed fortsætter dog, da virkningen af
parlamentsvalget i september 2013 på de langsigtede mål for vedva-
rende energi (LRET) på 20 pct. endnu ikke har vist sig. Hvorvidt mål-
sætningerne for vedvarende energi bliver reduceret afklares formentlig
ikke før medio 2014.

Filippinerne og Jordan viser også tegn på stigende aktivitet. I 2013
modtog Vestas en 117 MW-ordre i Jordan og en 87 MW-ordre på det
hidtil største vindkraftværk i Filippinerne, hvilket er et eksempel på
potentialet ide voksende asiatiske økonomier.

[2013 havde Vestas en ordreindgang på 573 MW og leverede 682 MW
til markederne i Asien og Oceanien, mens ordrebeholdningen udgjorde
652 MW pr. 31.december 2013.

Offshore

[2013 indgik Vestas en aftale om et joint venture med Mitsubishi
Heavy Industries Ltd. (MHI) dedikeret til offshore-vindkraft. Joint
venture-selskabet vil forene Vestas' teknologiske kompetencer og
mangeårige erfaring med MHI's stærke tilstedeværelse på de globale
energimarkeder og tilhørende teknologier.

Som led i aftalen vil Vestas overføre udviklingen af V164-8.0 MW-møl-
len, V112-offshore ordrebeholdningen, eksisterende offshore-service-
kontrakter og omkring 300 medarbejdere til joint venture-selskabet.
MHI vil tilføre joint venture-selskabet EUR 100 mio. og indskyde
yderligere EUR 200 mio. ved opnåelsen af visse milepæle baseret på
V164-8.0 MW-møllens tidlige produktlivscyklus.

På basis af V164-8.0 MW-møllen vil partnerskabet mellem Vestas og
MHI konsolidere begge selskabers offshore-aktiviteter og gøre det
muligt at vinde en voksende del af det globale offshore-marked.

Den formelle godkendelse af joint venture-selskabet mellem Vestas
og MHI er betinget af sædvanlige berigtigelsesbetingelser og gad-
kendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder. Aftalen forventes
endeligt gennemført i slutningen af marts 2014.

Ved udgangen af 2013 udgjorde Vestas' offshore-ordrebeholdning
494 MW - alle af vindmølletypen V11 2. Vindmøllerne til disse projek-
ter vil alle blive fremstillet af Vestas. Før den endelige gennemførelse
af transaktionen med MHI vil alle installationsaktiviteter blive udført af
Vestas. Efter transaktionens endelige gennemførelse vil alle offshore-
installationsaktiviteter blive håndteret af joint venture-selskabet.

5) IHS Emerging Energy Research (EER): Wind Market Forecast (base case). December 2013.

6) Læs mere: Teknologi og serviceløsninger. Vestas årsrapport 2013,

020 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

Offshore-markedet udgjorde 7 pct. af det samlede marked i 2013 på
omkring 2 GW. Tyskland og Storbritannien var de førende lande med
henholdsvis 650 MW og 850 MW Holland fik Vestas en offshore-
ordre på 129 MWtiletV112-3.0 MW-projekt, og key account Vatten-
fall valgte Vestas'V112-3.3 MW til deres 50 MW-udvidelse af Kentish
Flats-projektet i England.

12013 havde Vestas en offshore-ordreindgang på 179 MW og leve-
rede 168 MW, mens offshore-ordrebeholdningen udgjorde 494 MW pr.
31. december 2013.

Service

Serviceforretningen fortsatte med at vokse i 2013. Dermed konsolide-
rede Vestas sin position som et selskab baseret på to omsætnings- og
indtjeningskilder og er dermed i mindre grad eksponeret mod de ud-
sving, der normalt er forbundet med fremstillingen af vindmøller. løbet
af de seneste fem år er serviceomsætningen steget med 89 pct. til EUR
954 mio. i 2013, som kan henføres til service af næsten 44 GW.

Vestas forventer fortsat vækst i serviceforretningen som følge af flere
forhold: Alle nye ordrer på vindmøller er kombineret med en serviceaf-
tale, der typisk løber i fem eller ti år. Samtidig har Vestas en høj fornyel-
sesprocent på de eksisterende serviceaftaler: Således blev 75 pct. af
alle serviceaftaler fornyet i 2013 mod 77 pct. i 2012. Datendensen
går mod mere avancerede servicetilbud, er omsætningen pr. serviceret
MW steget igennem de seneste fem år. Endelig vil Vestas fremover
satse på at vinde en større del af tidligere tabte servicekontrakter til-
bage via opdaterede serviceløsninger målrettet dette segment.

Vindmølleindustriens største og konstant voksende base af instal-
lerede vindmøller, den løbende overvågning af mere end 46 GW og den
forbedrede Lost Production Factor, giver Vestas mulighed for attilbyde
sine kunder attraktive serviceløsninger, Endvidere vil øget effektivitet

i forsyningskæden, flere up-tower reparationer og optimeret brug af
planlagt og forebyggende vedligeholdelse på tidspunkter med lav eller
ingen vind medføre en reduktion i serviceomkostningerne. Resultatet
er forbedret produktion til gavn for såvel Vestas som kunderne.

De kombinerede omkostningsbesparelser og forbedrede serviceløsnin-
ger vil fremover medføre, at serviceaktiviteterne kan bidrage til Vestas"
mål om atnedbringe den samlede Cost of Energy for vindkraft.

12013 steg service-ordrebeholdningen med EUR 1,4 mia. til EUR
6,7 mia.

Kunder og loyalitet
Vestas arbejder løbende på at forbedre og udbygge samarbejdet med
sine kunder.

Siden 2009 har Vestas arbejdet intensivt med key account manage-
ment. Som følge heraf har Vestas forbedret sine resultater over for sine
største og vigtigste kunder, som i 2013 repræsenterede 49 pct. af den
samlede ordreindgang.

For bedre at kunne tilgodese kundernes behov udvider Vestas løbende
sit key account management-program, så det dækker en bredere
gruppe af kunder, Erfaring, best practice og validerede forretnings-
resultater vil blive overført globalt til op til 100 kunder,

Et af resultaterne af Vestas' samarbejde med sine key accounts er ero-
bringen af nye markeder. Det forventes, at en større andel af den årlige
installation af vindkraft i fremtiden vil ske på nye vindmøllemarkeder.
Vestas er allerede til stede på mange af disse, hvor selskabet hjælper
sine key accounts med at udnytte nye muligheder ved at skabe de rette

 

 

”

 

1åb8510r0Gsn03174

betingelser for at investere i vindkraft. Aktiviteterne omfatter dialog
med politikere og finansverdenen på et tidligt stadie, indgåelse af sam-
arbejde med projektudviklere og design af nye produkter tilpasset de
enkelte markeder.

Vestas måler forholdet til sine kunder gennem en udførlig undersø-
gelse, der gennemføres hvert år. Den seneste undersøgelse fandt sted
mellem 6. januar og 24. januar 2014 og omfattede 869 svarpersoner
143 lande, som repræsenterede 414 kunder. Kundernes opfattelse af
Vestas er blevet forbedret fra år til år på alle kritiske måleparametre.
Disse parametre omfattede den overordnede tilfredshed, som steg fra
indeks 70 til 71 på årsbasis. Det generelle omdømme steg fra indeks
75 til 77, og Net Promoter Score steg fra indeks 31 til 38 på en skala
fra-100 til +100. Disse resultater viser i alle henseender, at Vestas"
forhold til kunderne er genoprettet oven på de potentielle bekymringer,
der måtte være opstået under den succesfulde toårige turnaround-
periode,

021 [| Vestas årsrapport 2013- Ledelsesberetning

 

 

Teknologi og serviceløsninger

 

" 1 2013 lancerede vien række nye vind-
møllevarianter, samtidig med at vi for-
bedrede kvaliteten yderligere og holdt

investeringsniveauet. nede, Sideløbende har
vi med stor succes udviklet V164-8.0 MW="
møllen, der bliver rygraden i vores lovende
offshore joint venture,”

"Anders Vedel : … É use lee
Executive Vice President. & Cm o - . i

 

Mere udvikling - lavere omkostninger

Opbremsningen på det globale vindmøllemarked har også dæmpet
investeringsbehovet for kostbar ny teknologi. Vestas har derfor ændret
fokus til fremover at prioritere videreudvikling af eksisterende plat-
forme frem for forskning. Af samme årsag har Vestas reduceret antallet
af vindmølleplatforme og samlet størstedelen af sine forsknings- og
udviklingsfaciliteter i Danmark.

Den nye markedsstrategi for produkterne og det ændrede produktpro-
gram, der blev indført i 2012, afspejler også en mere fokuseret tilgang
til forskning og udvikling. Formålet er at nedbringe den tid, det tager at
udvikle nye vindmøllevarianter, reducere de tilhørende investeringer,
outsource en større del af produktionen og øge brugen af standard-
komponenter for derved at reducere produktionsomkostningerne og
omkostningerne pr. produceret kW-time (Cost of Energy) for Vestas"
kunder.

Produktplatforme og vindmøllevarianter

Vestas justerer løbende sin produktportefølje.1 2012 blev kW-vind-
møllerne udfaset, og i 2014 bliver 8 MW-platformen overført til joint
venture-selskabet med Mitsubishi Heavy Industries Ltd. På baggrund
af løbende analyser af kundernes behov og markedsudsigterne vil
Vestas basere sin fremtidige udvikling på løbende innovation af 2 MW-
og 3 MW-platformene.

12013 blev 3 MW-platformen opgraderet med fire nye vindmøllevari-
anter:V105-3.3 MW, V112-3.3 MW, V117-3.3 MW og V126-3.3 MW.

Alle de nye vindmøller er en videreudvikling af V112-3.0 MW-møllen,
som med en samlet ordreindgang på mere end 5 GW har fået en særde-
les positiv modtagelse af markedet og anses for at være gennemprøvet
teknologi.

 

12013 blev 2 MW-platformen udvidet med V110-2.0 MW-møllen.
Ved at øge vingelængden og møllens effekt forbedrer V110-2.0 MW-
møllen den årlige energiproduktion med ca. 13 pct. i forhold til V110-
1.8 MW-møllen.”

Siden 2 MW-platformen blev lanceret første gang for næsten 20 år
siden, har den gennemgået adskillige forbedringer. Det gør 2 MW-
platformen til en af branchens mest gennemprøvede og driftssikre
vindmølleplatforme i dag.

 

 

 

Produktplatforme
IEC iii IEC II lIECI
Lavvind  Middelvinda  Højvind
2 MW-platform
V110-2.0MW X
V100-1.8 MW X X
V100-2.0 MW X X
V90-1.8 MW X X
V90-2.0 MW X X
V80-2.0 MW X
3 MW-platform
V126-3.3 MW X
V117-3.3 MW X X
V112-3.3 MW X X
V105-3.3 MW 7 X

 

1) Forudsætninger: 1 vindmølle, 100 pct. tilgængelighed, nul tab, K-faktor=2, normal lufttæthed=1,225 og optimal vindhastighed ved navhøjde.

022 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

 

 

 

Nedbringelse af Cost of Energy

Ved at tilføje større rotorer og forbedre møllernes effekt kan Vestas
optimere elproduktionen til specifikke vindforhold på sites med både
lav, middel og høj vind og dermed tilbyde kunderne en endnu mere
konkurrencedygtig business case. Desuden arbejder Vestas konstant
på at nedbringe Cost of Energy ved at indkøbe standardkomponenter
af høj kvalitet med lave omkostninger og ved at indføre teknologiske
løsninger, der kræver færre investeringer, I bestræbelserne på at
nedbringe Cost of Energy, sørger Vestas samtidig for at tage højde for
markedskrav om fx tilpasning til elnettet og begrænsninger i forhold til
tiphøjde og støj.

For eksempel er ydelsen på den nye V112-mølle øget til 3,3 MW. En
sådan forøgelse på 10 pct. af den nominelle effekt reducerer alt andet
lige Cost of Energy med 3 pct. Et andet eksempel er forøgelsen af
vingelængden på eksisterende platforme, der øger rotordiameteren på
V117-3.3 MW og V126-3.3 MW med henholdsvis 4,5 og 12,5 pct i
forhold til V112-3.3 MW. For kunden betyder disse løbende forbedrin-
ger øget indtjening: På et typisk site med lav vind med en gennemsnit-
lig vindhastighed på 6,5 m/s producerer V126-3.3 MW-varianten af
den oprindelige V112-3.0 MW ca. 20 pct. mere energi 2)

Lanceringen af V126-3.,3 MW har gjort det muligt at reducere den
såkaldte Levelised Cost of Energy (LCOE) på udvalgte markeder med
mere end det gældende industri-gennemsnitlige årlige LCOE-reduk-
tionsniveau, som har ligget på 2 pct. pr.år fra 2011 til 20133. Som
hovedregel, alt andet lige, reduceres Cost of Energy med 3 pct, hver
gang vingelængden øges med 3 pct.

Et andet eksempel på den forbedrede effektivitet er den nye V105-
3.3 MW-mølle, der er designet til markeder med strenge restriktioner
i forhold til elnet og højde, og hvor V90-3.0 MW eller V112-3.3 MW-
møllerne derfor ikke kan anvendes. V105-3.3 MW-møllen er baseret
på 3 MW-platformen og øger den årlige energiproduktion med 22 pct.
som følge af en større rotor og en forhøjet nominel effekt i forhold til
forgængeren V90-3.0 MW.

Fremover vil Vestas fortsat optimere vindmøllernes ydelse til bestemte
markeder og vindforhold. Eksempelvis med en ny variant af 2 MW-plat-
formen, der skal reducere omkostningerne ved at kombinere designæn-
dringer med indkøb af komponenter fra lande med lavere omkostninger.

For yderligere at forbedre Vestas' konkurrenceevne udstyres nye
vindmøller somfxV110-2.0 MW og V126-3.3 MW med vinger med
såkaldt structural shell-teknologi. Fremstillingen af dette gennemprø-
vede design kræver væsentligt færre investeringer i produktionsudstyr
og kan udliciteres til produktion hos tredjemand, fx på markeder der
kræver en vis grad af lokal produktion. Anvendelsen af structural shel!-
design er med til at gøre Vestas til et lettere og mere fleksibelt selskab,
som bedre kan tilpasse sig varierende markedsbetingelser.

Kvalitet og standardisering

Med kapacitet til at udføre op til 900 timers test om dagen fordelt på
50 testbænke i tre testcentre råder Vestas over nogle af vindmølle-
industriens mest omfattende testfaciliteter. Således er de nye varianter
af 2 MW og 3 MW-platformene de mest gennemprøvede vindmøller,
som Vestas nogensinde har lanceret, hvilket sikrer høj ydelse og drifts-
sikkerhed for Vestas' kunder.

Dette er medvirkende til den fortsat faldende Lost Production Factor
(LPF) - andelen af tilgængelig vind, som Vestas' vindmøller ikke høster.
12013 var LPF'en på 1,7 pct. fordelt på over 16.000 vindmøller med

garanteret ydelse, Samtidig brugte Vestas garantihensættelser på i alt
EUR 84 mio. i 2013, svarende til 1,4 pct af omsætningen, hvilket eren
forbedring på 0,2 procentpoint i forhold til 2012.

Vestas fastholder sit høje kvalitetsniveau og øger samtidig brugen af
standardkomponenter samt outsourcer tårnproduktion, støbning og
maskinforarbejdning. Dette er muligt efter flere års modning, standar-
disering og validering i samarbejde med Vestas' leverandører.

8 MW-platformen

Udviklingen af den banebrydende V164-8.0 MW-mølle til offshore
tog yderligere fart i 2013. V164-8.0 MW har en hidtil uset høj ydelse
og er designet til atreducere omkostningerne ved offshore-vindenergi
gennem lavere investeringer i form af færre vindmøller, fundamenter
og kabler.

I sommeren 2013 blev den første 80-meter vingetil V164-8.0 MW
fremstillet, samtidig med at hele drivtoget blev testet på Vestas'test-
center i Aarhus. I januar 2014 blev den første prototype af V164-8.0
MW-møllen installeret på testcentret i Østerild — et kvartal tidligere
end forudsat i den oprindelige tidsplan.

Prototypen testes nu i samarbejde med det danske elforsyningssel-
skab DONG, som driver verdens største portefølje af offshore-vindmøl-
ler. De samlede kompetencer hos DONG og Vestas vil forbedre testen
af prototypen og i sidste ende føre til, at en højt valideret V164-8.0
MW-mølle lanceres på markedet.

Power Plant Solutions

Power Plant Solutions er en samlet betegnelse for Vestas' serviceydelser
inden for planlægning, projektering, drift, service og den konstante opti-
mering af komplette vindkraftværker. Med Power Plant Solutions omsæt-
ter Vestas mange års erfaring med overvågning af vindmøller til service-
ydelser, der direkte øger lønsomheden af kundernes investeringer.)

Ud over at udvikle nye vindmøllevarianter designer Vestas løbende nye
serviceydelser og -løsninger. I 2013 udvidede Vestas fx denne del af sin
forretning med Vestas Site Check-værktøjer, der gør det muligt at mak-
simere vindmølleejernes business case ved at optimere vindmøllekonfi-
gurationer og bruge fundamenter og tårne tilpasset det bestemte site.

Samtidig begyndte Vestas at tilbyde en såkaldt UpRate-løsning til at
forbedre ydelsen fra eksisterende sites og vindmøller gennem grundig
optimering af alle dele af et vindkraftværk.

Det kan for eksempel være at montere aerodynamiske forbedringer
på vingerne af eksisterende vindmøller, der kan forbedre den årlige
energiproduktion med 1 til 3 pct På grund af Vestas' store base af in-
stallerede vindmøller, kan den slags små forbedringer forvandles tilen
betydelig økonomisk gevinst — både for Vestas og kunderne.

En anden måde at optimere et vindkraftværk på er at sikre, at det fun-
gerer optimalt under alle vejrforhold. Vestas indførte i oktober 2013 et
Vestas De-icing System (VDS), som kan forbedre driften af vindkraft-
værker i kolde egne som fx Sverige, Østrig og Canada. Med et indbyg-
get detektorsystem holder VDS vingerne fri for is ved at cirkulere varm
luftindei vingen.

Isdannelse kan potentielt reducere vindmøllernes energiproduktion
med mere end 20 pct. på årsbasis. Ved attilbyde VDS forventer Vestas
at øge sin markedsandel i områder med kolde klimaer, der forventes at
have et samlet potentiale på 30 GW frem mod 20172!

2) Forudsætninger: 1 vindmølle, 100 pct tilgængelighed, nul tab, K-faktor=2, normal Iufttæthed=1,225 og optimal! vindhastighed ved navhøjde.
3) Bloomberg New Energy Finance (BNEF): Dataset, Levelised cost of electricity -H1 2014. Januar 2014.

4) Læs mere: www.vestas.com/products and services.
5) BTM a part of Navigant Consulting, Inc: World Market Update 2012, 2013.

023 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

ik 8510E0GSN03175

 

 

 

Service

Planlægning, byggeri, drift og servicering af komplette vindkraftværker
bliver stadig vigtigere for Vestas. Kunderne efterspørger individuelle
løsninger, der giver dem maksimal ydelse og minimal risiko, så længe
kunden har sin investering i et vindkraftværk.

Med fokus på maksimalt afkast fra vindkraftværkerne er serviceforret-
ningen med til at give Vestas' kunder en højre elproduktion. Ved hjælp
af sit avancerede Performance & Diagnostics Centre overvåger og ana-
lyserer Vestas data fra mere end 25.000 vindmøller verden over. Disse
data omfatter alt fra vejrudsigter til tekniske alarmer, og giver Vestas
mulighed for nøje at planlægge og foretage serviceeftersyn, hvorved
den tid, møllen er ude af drift, reduceres mest muligt.

Vestas vil udnytte sine markedsledende kompetencer fuldt ud og
derved styrke sin position som den foretrukne leverandør af service-
ydelser, For at opfylde denne målsætning vil Vestas fortsat reducere
omkostningerne og øge værdien af sine servicetilbud gennem en
række initiativer. Blandt dem er beslutningen om ikke at udskifte, men

i stedet reparere en række udvalgte, mindre komponenter i Vestas"
vindmøller. Et andet eksempel er at udvikle nye metoder til at servicere
eller udskifte større dele af en vindmølle, der mindsker eller ligefrem
overflødiggør behovet for kostbare kranløft.

Active Output Management - AOM

Vestas tilbyder en bred vifte af serviceydelser, som ertilpasset kunder-
nes ønskede risikoprofil, og som dækker alt fra simple tilkaldeydelser
(AOM 1000) til en garanteret minimumsudnyttelse af vinden (AOM
5000).

Udover at tilbyde en bred vifte af serviceydelser, der veksler fra kom-
plette serviceaftaler med produktionsgaranti til abonnementsbaseret
vedligeholdelse, omfatter Vestas' serviceudbud også løsninger til
kunder, der helt eller delvist selv udfører service og derfor kun kræver
begrænsede ydelser fra Vestas, fx i form af overvågning.

Ved løbende at udvikle nye værktøjer, løsninger og serviceydelser, vil
Vestas udvide sine servicetilbud til at leve op til stadig mere forskel-

ligartede kundebehov og på den måde yderligere forøge væksten i
serviceforretningen.

6) Læs mere:www.vestas.com/products and services.

024 | Vestas årsrapport 2013- Ledelsesberetning

 

 

1åb8510r0csn03176

 

Produktion og indkøb

 

” Konsolideringen af produktionsenhederne har
gjort Vestas slankere og mere fleksibel. Ved
hjælp af løbende omkostningsbesparelser.og
udnyttelse af vores globale produktions-setup
intensiverer vi nu vores indsats for at reducere
omkostningerne ved vindenergi”

Jean-Marc Lechéne ' i |
Executive Vice President &C00.

 

Produktions-setup

Siden implementeringen af et nyt produktions-setup i 2012, hvor de
fire produktionsforretningsenheder blev samlet under ét direktions-
område, har Vestas arbejdet på at skabe en slankere produktions-
organisation med færre fabrikker. For at øge fleksibilitet og outsourcing
samt forbedre kapacitetsudnyttelsen og dermed øge lønsomheden

og forrentningen af den investerede kapital, har Vestas i løbet af den

toårige turnaround reduceret antallet af produktionsenheder fra 31 til
19.

Ikke-kerneaktiviteter er blevet solgt fra eller udliciteret, hvilket har gjort
Vestas til et slankere selskab med større fokus på fuldt ud at udnytte
sine kernekompetencer. De 19 resterende fabrikker er optimeret til at
fremstille de to vindmølleplatforme i selskabets opdaterede produkt-
strategi, og Vestas har således skabt et omkostningseffektivt, flek-
sibelt og globalt produktions-setup.

Frasalg og lukninger i 2013

Vestas intensiverede i 2013 arbejdet med at nedbringe sine omkost-
ninger og gøre selskabet mere skalérbart. Seks maskinfabrikker og
støberier i Norge, Sverige, Tyskland, Kina og Danmark blev solgt tilden
tyske industrikoncern VTC Partners GmbH, som Vestas allerede har et
langvarigt leverandørforhold til. Fremover vil Vestas modtage kompo-
nenter i samme høje kvalitet som hidtil, samtidig med at selskabet får
gavn af den nye ejers skalafordele.

Handlen blev aftalt til en salgspris på EUR 1 med et earn-out element
til Vestas på op til EUR 25 mio. Som led i salget foretog Vestas en yder-
ligere nedskrivning på omkring EUR 50 mio.

Med frasalget af maskinfabrikkerne og støberierne forventer Vestas
over de næsteto år at reducere sine omkostninger til støbte kompo-
nenter med omkring EUR 30 mio. med mulighed for yderligere bespa-
relser. NE

025 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

 

Af øvrige tiltag i 2013 for at nedbringe omkostningerne og forenkle
Vestas' produktions-setup kan nævnes lukningen af nacelle-montage-
fabrikken i Taranto, Italien, og lukningen af lagre i Esbjerg og i Tianjin,
Kina. Samtidig blev driften af 22 reservedelslagre i Europa udliciteret
til Vestas' mangeårige samarbejdspartner, DB Schenker. Endelig blev
Contro! Systems i Lem lagt sammen med Control Systems i Hammel,
mens afdelingen i Soria, Spanien, blev lukket.

Fleksibilitet og skalérbarhed

Vestas' evne til at skalere op og ned for at følge efterspørgslen omfat-
tede også forøget aktivitet i 2013. I USA besluttede Vestas at tilbyde
produktion for tredjepart på verdens største tårnfabrik i Pueblo, Colo-
rado. Kombineret med Vestas' forøgede ordreindgang forventes fabrik-
ken nu at producere på fuld kapacitet i hele 2014, Faktisk har Vestas
ansat over 300 medarbejdere på fabrikkerne i Colorado, USA, og ved
udgangen af 2013 var der i alt ansat 1.425 — en stigning på 28 pct.
sammenlignet med udgangen af 2012.

Ved årets udgang havde Vestas dermed et velafbalanceret globalt
setup til produktion af vindmøller tæt på sine kunder. Det sikrer en høj
omkostningseffektivitet. Kombineret med yderligere effektivitetsfor-
bedringer vil Vestas anvende sit skalérbare og fleksible produktions-
setup til at blive vindkraftindustriens mest omkostningseffektive
virksomhed.

Indkøb og leverandører

Vestas' ambition er at arbejde endnu tættere sammen med sine leve-
randører for derved at forbedre kvaliteten af forsyningskæden yder-
ligere. Som led i det centraliserede, globale indkøbsprogram samarbej-
der Vestas med færre men større leverandører for derved at kunne købe
større mængder komponenter eller komponentsæt til lavere priser. Det
tættere samarbejde med Vestas gør det samtidig muligt for udvalgte
leverandører at udvikle de bedste komponenter til de laveste omkost-
ninger, samtidig med at Vestas reducerer sit behov for egenproduktion.

 

 

 

Produktions-setup

Danmark
Naceller
. Vinger
” Styringer
I …… i ne - |
USA i i Spanien
Tårne " " Naceller
Naceller ure - Vinger
Vinger - Generatorer

Brasilien
| Naceller

italien
Vinger

Ved at videreudvikle gennemprøvet teknologi og anvende flere stan-
dardkomponenter fra strategiske leverandører kan Vestas nedbringe
sine produktionsomkostninger og i stedet anvende sine ressourcer
på de vigtigste og mest værdiskabende tiltag. Disse tiltag omfatter
videreudvikling og forbedring af eksisterende platforme for at opnå
målet om en fortsat reduktion i omkostningen pr. produceret KW-time
(Cost of Energy) for Vestas' produkter. For eksempel kan indkøb og
produktion bidrage ved at reducere omkostningerne til vindmøllen og
balance-of-plant omkostningerne. Længere vinger og kraftigere gene-
ratorer er andre eksempler på, hvordan man fremover kan nedbringe
Cost of Energy uden tilsvarende at øge omkostningerne.

Da besparelserne også gælder for leverandørerne, arbejder Vestas
med et program, der forbedrer indtjeningen ved at reducere de variable
omkostninger på alle udgiftsområder forbundet med eksterne leveran-
dører. Programmet omfatter de materialer, der anvendes til atfremstille
vindmøller, omkostninger på sitet, fx veje, samt indirekte omkostninger
på tværs af selskabet, fx rejser. Alle beslutninger truffet i den forbin-
delse er baseret på kategoristyring, hvor man vurderer alle aspekter
omkring design, produktion, installation og levering.

Indtjeningsprogrammet bidrager med en forbedret omkostningsbase
og er således en væsentlig faktor i den fortsatte konsolidering af
Vestas' førende position på et konkurrencepræget marked, Fremover vil
Vestas løbende nedbringe Cost of Energy ved i endnu større omfang at
reducere de omkostninger, der er forbundet med produktion og indkøb.

i løbetaf 2013 opnåede Vestas god effekt af de gennemførte produkt
sparetiltag. Da besparelser aldrig må gå ud over kvaliteten, fortsætter
Vestas sit Six Sigma-program, lige som alie omkostningsbesparende
tiltag løbende overvåges. Omkostningsbesparelser vil fortsat være et
dagligt fokusområde, så Vestas konstant kan forbedre sin lønsomhed,
forblive konkurrencedygtig og tilbyde kunderne en lav Cost of Energy.

026 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

 

Tyskland
Naceller
Vinger
Generatorer

… Kina
Indien |

Naceller
Vinger
Naceller

Styringer
Generatorer

Arbejdskapitalstyring

Det regionaliserede produktions-setup gør det muligt yderligere at re-
ducere lagrene i de forskellige regioner ved at nedbringe gennemløbs-
tiden. Et væsentligt fokusområde er således at reducere den arbejds-
kapital, der er bundet i ”MW under færdiggørelse", dvs. vindmøller under
transport til site samt vindmøller under installation og i mekanisk
færdiggørelsesfase. Vestas bestræber sig på at reducere niveauet for
MW under færdiggørelse yderligere.

Vestas har samtidig fokus på at nedbringe tiden fra ordreindgang til
likviditet (”order-to-cash") ved at gennemføre forbedringer inden for
kontraktstyring og inddrivelse af tilgodehavender.

Af andre tiltag i 2013 rettet mod at forbedre nettoarbejdskapitalen
kan nævnes optimering af tidspunktet for betaling til leverandører og
genforhandling af kundernes betalingsvilkår. Arbejdet med at optimere
arbejdskapitalstrømmen vil fortsætte i 2014.

 

1 08510r0Gsw03177

  

Standarder, mål og prioriteringer

Vestas' standarder og målsætninger inden for bæredygtighed bygger
på anerkendte konventioner nedfældet af internationale organisatio-
ner som FN, ILO og OECD og er afspejlet i Vestas' sociale og miljømæs-
sige prioriteringer:

1. Den lavest mulige frekvens af arbejdsulykker, der resulterer i fravær.
Det ultimative mål er helt at undgå ulykker.

2.C0--påvirkningen fra vindenergi skal være mindre end for andre
energiformer.

3. Så stor en del af vindmøllen som muligt skal kunne genanvendes
efter endt brug og nedtagning.

Siden 2009 har Vestas været en del af FN's Global Compact og under-
støtter de ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstager-
rettigheder, miljø og antikorruption.

Sammen med yderligere information om Vestas' tiltag inden for bære-
dygtighed på vestas.com udgør denne årsrapport Vestas'”"Communi-
cation on Progress” (COP)? i henhold til FN's Global Compact. Vestas
har som følge af tilslutningen til FN's Global Compact valgt at anvende
muligheden for at opfylde årsregnskabslovens & 99a vedrørende store
virksomheders pligt til at udarbejde en redegørelse for samfundsan-
svar ved at henvise til COP-rapporten.

Code of Conduct

Vestas” Code of Conduct udstikker rammerne for understøttelse af prin-
cipperne i FN's Globa! Compact. For at forankre principperne i Vestas'
Code of Conduct skal alle medarbejdere på og over leder- og specialist-
niveau årligt erklære, at de forstår Vestas' Code of Conduct og ikkeer
bekendt med overtrædelse heraf inden for deres ansvarsområde, som
ikke er håndteret på behørig vis.

1) Læs mere: www.unglobalcompactorg/participant/9947-Vestas-Wind-Systéms-A-S.
2) Læs mere: Risikostyring. Vestas årsrapport 2013.

027 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

EthicsLine

EthicsLine er åben for såvel medarbejdere som eksterne forretnings-
partnere og kan anvendes til at indberette brud på Code of Canduct
samt stille spørgsmål om etiske dilemmaer. 1 2013 fik Vestas ialt 52
henvendelser via EthicsLine mod 76 henvendelser i 2012.

Social ansvarlighed

Vestas har fastlagt globale politikker vedrørende menneskerettigheder
og foreningsfrihed, som dækker hele koncernen. På samme måde for-
venter Vestas, at alle forretningspartnere respekterer disse.

| takt med at Vestas bevæger sig ind på nye vindmøllemarkeder, er

der udviklet en social og miljømæssig due diligence-proces, som er
lanceret for udvalgte vindmølleprojekter med henblik på at identificere
risici og planlægge risikobegrænsende aktiviteter tidligt i salgsfasen,2
Dereri 2013 gennemført sociale og miljømæssige due diligence-
procedurer for turnkey-projekter i Sydamerika og Mellemøsten, og flere
er undervejs i Afrika, Sydamerika og Østeuropa. Fremover har Vestas

til hensigt at gennemføre due diligence for en større del af selskabets
aktiviteter.

Sikkerhed

Gennem en målrettet indsats fra medarbejdere og superviserede
underleverandører har Vestas været i stand til at reducere antallet af
arbejdsulykker, der resulterer i fravær. Ved udgangen af 2013 var ulyk-
kesfrekvensen på 2,1, hvilket var væsentligt lavere end i eksempelvis
2009, hvor frekvensen lå på 8,1, men dog lidt højere end målet på 2,0.
Det næste fokusområde bliver derfor adfærdsændring med henblik på
at opfylde målet om højst 0,5 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer
i2015.

 

 

 

 

Tre medarbejdere høs Vestas' underleverandører mistede på tragisk
vis livet i arbejdsulykker i 2013, hvoraf en af disse var superviseret af
Vestas. Årsagen til disse ulykker er i alle tilfældene blevet identificeret
som menneskelige fejl, hvor de gældende sikkerhedsprocedurer ikke er
blevet overholdt.

Da sikkerheden hos Vestas er blevet markant forbedret gennem årene,
er sikkerheden hos leverandørerne også blevet endnu vigtigere for at
beskytte både Vestas' og dets leverandørers medarbejdere mod ulyk-
ker og leve op til kundernes forventninger om sikker drift De tiltag, der
indtil videre er implementeret for at forbedre sikkerheden hos leveran-
dørerne, omfatter prækvalifikation, standardisering af sikkerhedskrav
og mere omfattende registrering af sikkerhedsdata.

Medarbejdere

Vestas fortsatte i 2013 den omstrukturering af organisationen, der
blev indledt i 2012. Som led i den toårige turnaround-plan reducerede
Vestas i 2013 antallet af medarbejdere med 2.281. Alene salget af
Vestas''seks maskinfabrikker og støberier reducerede medarbejder-
staben med 1.025 medarbejdere, Dermed udgjorde det samlede antal
medarbejdere ved årets udgang 15.497 i overensstemmelse med mål-
sætningen om højst at have 16.000 medarbejdere.

Vestas vil fortsat tilpasse organisationen op og ned i forhold til det for-
ventede aktivitetsniveau.

Diversitet

Vestas har en politik om at tilbyde lige muligheder for alle medarbej-
dere, og sigter bl.a. mod en mere ligelig kønsfordeling blandt med-
arbejderne i lederstillinger. Er andelen af enten kvinder eller mænd på
et ledelsesniveau under 40 pct, vurderer direktionen årligt, om der er
behov for yderligere tiltag.

Ved udgangen af 2013 talte Vestas' arbejdsstyrke 79 forskellige
nationaliteter. Ikke-danskere bestred 53 pct. af stillingerne i de øverste
ledelseslag, svarende til en stigning på 11 procentpoint igennem de
seneste fem år. Udviklingen afspejler koncernens fortsatte globalise-
ring, hvor Vestas' direktion selv er et godt eksempel på øget diversitet
med medlemmer fra Sverige, Spanien, Frankrig og Danmark.

Bestyrelsen arbejder løbende på at øge diversiteten i bestyrelsen. Ved
indstilling af nye bestyrelseskandidater forfølger bestyrelsen det mål,
at bestyrelsen skal bestå af flere nationaliteter af begge køn samt have
en spredt aldersfordeling. Dette mål må dog ikke gå ud over de øvrige
rekrutteringskriterier.

Vestas definerede i april 2013 en målsætning om, at det underrepræ-
senterede køn skal udgøreto til tre af de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmner senest i 2017. Den af generalforsamlingen
valgte bestyrelse består i dag af syv mandlige og ét kvindeligt medlem.
Da valget af nye medlemmer først finder sted i 2014, er der ingen ud-
vikling at kommentere på for 2013.

Globalt bonusprogram

Da alle Vestas-medarbejdere bidrager til samme værdiskabelse og
yder støtte til de samme kunder, uanset om deer beskæftigetien
support-funktion, eller de udvikler, producerer, markedsfører, sælger,
installerer eller servicerer vindmøller, belønnes alle medarbejdere, når
Vestas forbedrer sin lønsomhed og likviditetsskabelse.

Bonusprogrammet definerer en række Key Performance Indicators, der
hjælper med at realisere Vestas" strategiske målsætning.

Koncernbonusmålene for 2013 var et frit cash flow på EUR 500 mio.
(vægt 55 pct.) og en EBIT-margin før særlige poster og før hensæt-
telser til bonus på 5,0 pct. (vægt 45 pct). Da målene for global bonus-
udbetaling blev nået i 2013, blev der hensat EUR 97 mio. til bonus i
fjerde kvartal 2013.

028 [| Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

.

Tilfredshedsundersøgelse

Efter at have sprunget den årlige medarbejdertilfredshedsunder-
søgelse over i 2012 gennemførte Vestas en undersøgelse i oktober
2013. Svarprocenten var 93 pct. mod 94 pct. i 2011. Det overordnede
tilfredshed og motivations-indeks var 66 i 2013 mod 68 i 2011, hvil-
ket betragtes som en tilfredsstillende udvikling i lyset af de afskedigel-
ser, der er gennemført i de senere år.

Miljøbelastning

Vestas er de! af en industri, der forbruger store mængder af stål, beton
og energikrævende global logistik. EnV112-3.0 MW-mølle vejer over
350 tons øg hertil kommer fundamentet, cementkanoner, kraner, tog,
skibe my. Vestas har derfor en særlig forpligtelse til at minimere miljø-
belastningen og agere i samklang med sine omgivelser: Bæredygtig
adfærd er en forudsætning for den videre udvikling af Vestas.

CO…-fodaftryk

| 2015 er det Vestas' mål, at en Vestas-mølle i hele sin levetid — pro-
duktion, opstilling og nedtagning — skal være mindst 15 pct. mere
CO-effektiv end i 2010. I dag bidrager Vestas med ca. 5 pct. af den
samlede CO--udledning for en V112-3.0 MW-mølle. 5-10 pct. udledes
under transport i forbindelse med konstruktion, nedtagning og gen-
anvendelse af vindmøllen, mens den resterende mængde CO» (80-90
pct.) stammer fra leverandørers materialer og komponentproduktion.
For yderligere at reducere sit CO»-fodaftryk skal Vestas fortsat for-
bedre vindmøllernes ydeevne og reducere energiforbruget på fabrik-
kerne og i forsyningskæden.

Genbrug i Vestas' produktion og genanvendelse af materialerne i
nedtagne vindmøller er en anden vigtig måde at forbedre CO--effekti-
viteten på. I dag kan 81 pct af en V112-3.0 MW-mølle genbruges; for
2015 er målet 85 pct.

Livscyklusvurdering

Da en vindmølle kun udleder 5-10 gram CO, pr. kWh, der produceres,
udkonkurrerer vindkraft konventionelle energikilder, når det gælder
CO-»udledning, energiafkast og vandforbrug. Livscyklusvurderingen
kortlægger og evaluerer den miljøpåvirkning, som vindkraftværkerne
har igennem hele deres levetid. 98 pct. af de MW, som Vestas leve-
rede i 2013, var dækket af en offentlig tilgængelig og komplet ISO
14040/44 livscyklusvurdering.

En V112-3.0 MW-mølle er energineutral efter ca. otte måneders drift.
Det betyder, at vindmøllen efter otte måneder har produceret lige så
meget energi, som leverandørerne og Vestas bruger på at fremstille,
transportere, opstille og nedtage den igen i dens levetid på 20 år.

Ben
w

 

1

 

som

8510EOGSN03178

Energiafkast fordelt på energikilde
Antal gange

30
24
18

12

 

oa
]

 

Solvarme %
Solenergi »
Kernekraft 2)
Gas 3) ]
Kul |]

V112-3.0 MW 3)

 

Vedvarende energi i produktionen

Vestas' målsætning er, at al elektricitet skal være fra vedvarende
energikilder, i det omfang disse er tilgængelige. Målet blev nåeti 2013
med en kombination af køb af vedvarende elektricitet til driften og
Vestas-ejede vindkraftværker pr. 31. december 2013 på ialt 52 MW
til fuldt ud at opveje forbruget af ikke-vedvarende elektricitet, Vestas
lever således op til WindMade""-kriteriet om, at mindst 32 pct. af sel-
skabets elektricitet skal komme fra vedvarende energi. Ved aktivtat
købe vedvarende elektricitet har Vestas sparet COz-udledninger på i alt
110.000 tons i 2013.

Miljøpåvirkninger

Med salget af seks maskinfabrikker og støberier i 2013 forventes en
væsentlig reduktion i Vestas' direkte miljøpåvirkning i 2014. Hvis man
ser på livscykluspåvirkningen af en Vestas-vindmølle er miljøpåvirknin-
gen imidlertid uændret efter salget?)

Frekvens af arbejdsulykker med fravær
Pr.en million arbejdstimer

10

   

 

BI É

 

 

 

 

 

 

 

 

2009 2010 2011 2012 2013
Energiforbrug og andel af grøn energi
1.000 MWh- indeks
750 200
600 160
450 120
AR Energiforbrug
300 80. I" Andel grøn energi
- - - Energiforbruget
150 40 indekseret i forhold
til MW produceret
. 0 og afskibet
2009 2010 2011 2012 2013
Direkte og indirekte CO,-udledning
1.000 tons + Indeks
100 175
80 140
BI Direkte
60 105 COzudledning
[I Indirekte
40 70 CO-»udledning
- - - Udledning af COz
20 35 indekseret i forhold
til MW produceret
0 og afskibet

 

 

3) PE Internationals GaBi 6 database og 2011-rapporten”LCA of electricity production from a V112-3.0 MW wind power plant?

Afkastet inkluderer input af brændstofenergi for gas, kul og kernekraft.

4) Public Interest Research Centre: The Offshore Valuation — A valuation of the UK's offshore renewable energy resource. 2010.

5) Læs mere: Social- og miljømæssig erklæring for koncernen. Vestas årsrapport 2013.

029 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

 

 

 

Risikostyring

 

 

Vestas' risikostyring omfatter identifikation, evaluering og styring

af risici på tværs af selskabet med henblik på at kunne indfri Vestas"
finansielle og strategiske mål. De væsentligste risici er blevet yder-
ligere gennemgået og vurderet af direktionen og bestyrelsen. De
væsentligste risici vedrører, men er ikke begrænset til, produktudvik-
ling, ændring i lovgivning, immaterielle rettigheder, produktkvalitet,
forsyningskæden og etablering på nye markeder.

Vestas har defineret følgende tre risici som de væsentligste:

- Reduceret offentlig støtte til vindenergi.
- Etablering på nye markeder.
- Introduktion af nye produkter.

Finansielle og øvrige risici, herunder risici forbundet med valuta, renter,
skat, kredit, råvarer, finansiel rapportering og kontrolaktiviteter, er be-
skrevet i noterne til koncernregnskabet.

Reduceret offentlig støtte til vindenergi

I mange lande støtter staten udbredelsen af vindkraft, og denne støtte
har bidraget væsentligt til væksten i vindkraftindustrien. Støtte til in-
vesteringer i vindkraft ydes typisk I form af finansielle incitamentsord-
ninger eller offentlige tilskud til ejerne af vindkraftanlæg, fx ved at sub-
sidiere afregningspriserne på elektricitet genereret af vindmøller eller
via skatteincitamentsordninger, som fremmer investeringer i vindkraft.

Et reduceret omfang eller fuldstændigt ophør af direkte eller indirekte
offentlige støtteordninger har negativ indvirkning på markedet for
vindenergi, I de senere år har de offentlige støtteordninger været under
pres, da regeringerne har måttet skære i statsbudgetterne. Således har
der været uro og manglende klarhed omkring den offentlige støtte på
enrække af Vestas' største markeder, herunder EU, USA og Australien.

1) MAKE Consulting A/S: Levelised Cost of Energy - Wind energy moves towards grid parity. Februar 2013.

030 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

  
  

EU's nuværende forslag om at ændre retningslinjerne for statsstøtte
har skabt fornyet usikkerhed, da det kan medføre reduceret støtte til
vindenergi i de fleste europæiske lande fra 2014. Ændringen af alle
støtteordninger skal gennemføres før 31. december 2015. Dennetids-
ramme ventes at skabe uro på markedet, da nogle planlagte projekter
måske ikke længere vil være lønsomme med den støtte, der er angivet i
de nye støtteordninger efter 2015.

Potentiel følgevirkning

Usikkerhed om, hvorvidt bestemte incitamentsordninger bliver fornyet,
kan afholde potentielle kunder fra at investere i vindkraftanlæg, da
vindenergi i givet fald kan blive mindre konkurrencedygtig. Usikker-
heden kan også forårsage forsinkelser i planlagte projekter. Hvis de
offentlige budgetbesparelser fortsætter eller skaber usikkerhed om
incitamentsordningerne, risikerer Vestas at opleve en faldende ordre-
indgang.

Risikobegrænsende tiltag

Vestas' fortsatte investering i produktudvikling har ført til en løbende
reduktion i omkostninger pr. produceret KW-time (Cost of Energy) for
vindkraft og gjort vindenergi mere konkurrencedygtig. Ifølge nogle
industrianalytikere forventes omkostningen ved vindenergi at nå den
såkaldte "grid parity"i 2015.2/ Vestas har derfor fortsat fokus på at
reducere Cost of Energy for at gøre vindkraft til en endnu mere attraktiv
investering.

Etablering på nye markeder

12013 udgjorde nye vindmøllemarkeder som fx Sydafrika og Uruguay
17 pct. af Vestas' ordreindgang. Andelen af omsætningen, som Vestas
genererer uden for de modne markeder, ventes at stige yderligere i de
kommende år.

For at kunne opnå genere! accept på de enkelte markeder Vestas går
ind på, skal produkter og serviceydelser tilpasses det pågældende
lands sædvaner og kultur. Der skal endvidere tages højde for, at det kan
tage længere tid end ventet at opnå generel accept for disse produkter
og serviceydelser. Vestas er desuden eksponeret mod bestemte risici
som følge af sine internationale aktiviteter, og disse risici er uund-
gåeligt højere på nye markeder end på de modne markeder.

Disse risici omfatter:

- Infrastrukturen i forskellige lande, herunder politisk eller økonomisk
ustabilitet eller uro.

- Forskelle og ændringer i lovmæssige krav og eksponering mod
politiske og økonomiske forhold, præferencer blandt lokale kunder for
de lokale leverandører, regler for lokal produktion, afregningspriser
eller andre protektionistiske politikker.

- Restriktioner på tilbagetrækning af udenlandske investeringer
og indtjening, herunder potentielle skattemæssige forpligtelser,
hvis Vestas hjemtager noget af den likviditet, der er genereret i de
internationale aktiviteter, til Danmark.

- Nationalisering eller ekspropriering af aktiver samt nedsat evne til
juridisk at håndhæve Vestas' kontraktmæssige rettigheder i mindre
udviklede juridiske systemer,

- Forskelle i de kontraktmæssige bestemmelser på de forskellige
markeder, som Vestas kan have svært ved at overvåge og overholde.

   
  
 
 
 
 
 
 
 
  
  
 
 
  
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
  
 
 
 
   
  
 
 
  
  
 
 
   
  

Potentiel følgevirkning .
Vestas' mulighed for at udvide sine aktiviteter i et land kan blive påvir-
ket af disse og øvrige faktorer, som kan øge omkostningerne og kom-
pleksiteten. En eller flere af førnævnte forhold kan få negativ indvirk-
I ning på Vestas' forretning, driftsresultat og finansielle stilling.

Risikobegrænsede tiltag

Nye markeder indebærer andre forretningsmæssige risici end modne
markeder. Da det er afgørende for Vestas' fremtid at have aktiviteter på
vækstmarkederne, gennemføres der en omfattende risikovurdering for
at forstå forretningsmiljøet og identificere de risikobegrænsende tiltag,
som vil gøre det muligt for Vestas at drive virksomhed på et givent
marked.

Introduktion af nye produkter

Vestas lancerede i 2013 en række nye produkter, som er klar til serie-
produktion i 2014, herunder vindmøllerne V110-2.0 MW, V117-33
MW og V126-3,3 MW. Det er vigtigt, at Vestas lykkes med at færdig-
gøre de nye produkter, så de kan blive klartil levering i 2014, da derer
indgået salgsaftaler for disse nye vindmøller, blandt andet i USA.

Potentiel følgevirkning

Hvis der opstår forsinkelser i produktionsplanen, kan det påvirke
Vestas' levering til sitet, og det kan igen påvirke Vestas' evne til at
indregne omsætning. Hvis Vestas herudover ikke kan opfylde sine
kontraktlige forpligtigelser og leveringsplaner, kan kunder kontraktuelt
være berettiget til aen kompensation, hvilket kan få direkte finansielle
og omdømmerelaterede konsekvenser for Vestas.

Risikobegrænsende tiltag

Vestas har installeret mere end 13.000 vindmøller af 2 MW-plat-
formen svarendetil mere end 25 GW. 2 MW-platformen, som udgør
størstedelen af de ordrer, der skal udføres i de kommende år i USA, er
således et gennemprøvet produkt.

Endvidere underbygger Vestas' omfattende teststrategi selskabets
teknologi og sikrer omfattende afprøvning af komplette naceller og
alle kritiske komponenter, før produktet leveres. Dermed kan Vestas
reducere risikoen for, at nye produkter lanceres med forsinkelse og/el-
ler fejl. Blandt alle vindmølleproducenter har Vestas nogle af de største
interne testfaciliteter.

i 031 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

1åb3510506sn03179

 

 

 

 

Aktionær- og ledelsesforhold

Vestas-aktien

Vestas Wind Systems A/S' aktiekapital er på DKK 203.704.103, og
aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under handelssymbo-
let VWS. Vestas-aktien har én aktieklasse, som er frit omsættelig og
består af 203.704.103 aktier.

120313 blev der omsat for i alt EUR 7,7 mia. af selskabets aktier på
NASDAQ. OMX Copenhagen. Aktien sluttede året i kurs DKK 160,20
sammenlignet med kurs DKK 31,86 ultimo 2012.

Ejerforhold

Ved årets udgang havde selskabet 162.750 navnenoterede aktio-
nærer inklusive depotbanker. De navnenoterede aktionærer ejede 94
pct. af selskabets aktiekapital. 158.400 danske aktionærer ejede ved
årets udgang 50 pct. af Vastas. Antallet af navnenoterede aktionærer
faldt med ca. 11 pct. fra 2012 tiludgangen af 2013.

Fordeling af aktiekapitalen pr. 31. december 2013
Antal aktier - Pct,

 

    
 

DE

i
i i

BE Kapital, internationale
aktionærer
88.784.786 (44%)

i
j 100 procent
i i =203.704,103 aktier [ Kapital, danske
ÅL , aktionærer
V v 101.929.610 (50%)
w. IO Kapital, ikke-navnenoterede
N. Re aktionærer 16%)
12.989.707 (6%.
AL

 

032 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

I henhold til selskabslovens & 55 har Marathon Asset Management
LLP, England, anmeldt en aktiepost, der overstiger 5 pct. Anmeldelsen
blev modtaget i april 2013.

Kommunikation med aktionærerne

Vestas' Investor Relations-afdeling tilstræber at være synlig og tilgæn-
gelig for nuværende og potentielle aktionærer og andre interessenter
under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav og med udgangspunkt
i standarder for god selskabsledelse. For at fastholde interessen for
Vestas-aktien på et højt niveau giver Investor Relations løbende infor-
mation til interessenterne via:

- omfattende distribution af selskabets regnskabsrapporter og
selskabsmeddelelser,

- live webcasts i forbindelse med selskabets regnskabspræsentationer,

- en informativ hjemmeside,

- roadshow-aktiviteter efter hver regnskabsaflæggelse,

- investor- og analytikermøder, investorseminarer, udstillinger,
telefonkonferencer, kapitalmarkedsdage, virksomhedsbesøg mv. og

” « daglig kontakt og korrespondance via Investor Relations-afdelingen.

Vestas ønsker løbende at forbedre dialogen med selskabets aktionæ-
rer for herigennem at informere om Vestas' målsætninger — og dermed
varetage aktionærernes langsigtede interesser.

For at optimere dialogen er det dog nødvendigt, at Vestas har kend-
skab til, hvem aktionærerne er. Det anbefales derfor, at selskabets
aktionærer lader sine aktier navnenotere i selskabets ejerbog.

 

 

 

1åb8510r0Gsw03180

Ordinær generalforsamling i 2014
Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den
24.marts 2014 kl. 13.00 i Musikhuset Aarhus.

— tægter.

 

Tidsplan

7.februar Frist for emner til dagsordenen

28.februar Indkaldelse til ordinær generalforsamling

17.marts Registreringsdato

20.marts Frist for anmodning om adgangskort og indsendelse
af fuldmagt

23. marts Frist for indsendelse af brevstemmer

 

Udlodning af udbytte vil altid ske under hensyntagen til koncernens
planer for vækst og likviditetsbehov. Moderselskabet opnåede et
underskud for 2013 på EUR 97 mio. Bestyrelsen indstiller derfor til
selskabets ordinære generalforsamling, at der ikke udbetales udbytte.

Bestyrelsesmedlem, Jørgen Huno Rasmussen, har meddelt, athan
ikke ønsker genvalg. De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelses-
medlemmer har meddelt, at de alle ønsker at genopstille. Bestyrelsen
foreslår, at Lykke Friis vælges som nyt bestyrelsesmedlem. Lykke Friis
er prorektor for uddannelse på Københavns Universitet og forhenvæ-
rende klima- og energiminister samt forhenværende ligestillingsmini-
ster.

Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor — Pricewaterhouse-
Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Bestyrelsen har endvidere til hensigt at fremsætte forslag om at be-
myndige selskabet til itiden indtil næste ordinære generalforsamling
at erhverve egne aktier. Vestas' samlede beholdning af egne aktier må
efter erhvervelsen ikke overstige 10 pct. af selskabskapitalen.

Bestyrelsens bemyndigelser

Vestas' vedtægter indeholder en bemyndigelse til Vestas' bestyrelse
vedrørende udvidelse af selskabets kapital ad en eller flere gange med
indtil i altnominelt DKK 20.370.410 (20.370.410 aktier), jf. vedtæg-
ternes & 3. Bemyndigelsen er gældende indtil 1. marts 2018.

På den ordinære generalforsamling i 2013 fik bestyrelsen bemyn-
digelse fra aktionærerne til i tiden indtil næste ordinære generalfor-
samling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi på i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, jf. selskabslovens & 198.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse

Ifølge årsregnskabslovens & 107b og punkt 4.3 i "Regler for udstedere
af aktier —- NASDAQ OMX Copenhagen” skal børsnoterede selskaber
udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse.

Det er præciseret, at det må bero på det enkelte selskabs egne forhold,
i hvilket omfang anbefalingerne følges, eller hvorvidt dette ikke er
hensigtsmæssigt eller ønskeligt, idet det væsentligste er, at der skabes
gennemsigtighed i selskabets ledelsesforhold.

Vestas' lovpligtige redegørelse for 2013, som er en del af ledelses-

beretningen, findes på www.vestas.com/dk/investor/corporate.
governancefflstatutory-reports.

033 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

 

 

 

i T.november

Generalforsamling

m Generalforsamlingen, bestående af selskabets aktionærer, er
-" Vestas Wind Systems A/S øverste ledelsesorgan, ogerden
”… højeste myndighed i alle selskabets anliggender inden for de

 

rammer, der er fastsat idansk lovgivning og selskabets ved» - .

Afgivelse afst stemmer

”. Vestas har én aktieklasse, og ingen aktlerhar særige rettighe- k i
. der. Hver aktie: giver én stemme 7

i Ændringskrav

Depå generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres

” ved simpelt flertal, medmindre selskabsloven- eller (er vedtæg-
"== terne stiller andre krav til vedtagelse.

Beslutning om ændring af vedtægterne, opløsning, spaltning

-= og fusion, der.efter loven skal træffes af generalforsamlingen, i
”-. kan kun træffes med tiltrædelsé-af mindst totredjedele såvel
.: afde afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen 17
. repræsenterede aktiekapital, medmindre selskåbsloven stiller …
-— andre kravtil vedtagelsen. .

"LT Valgaf bestyrélsesmedlemmer
." Degeneralforsamlingsvalgte bestyrelsesmediemmernes
” valgperiode udløber i 2014, da disse skal fratræde på den

følgende ordinære re generalforsåmling. Genvalg I kan ndog finde ”
sted. Es Cu

- Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstil- -
Jestil valg af aktionærerne eller.af bestyrelsen-Ved indstilling
"af bestyrelseskandidater tilstræber bestyrelsen, atdeter -
E muligt for generalforsamlingen'at vælge en fortsættende be >
E "styrelse, der: i .

- har brancheindsigt samt de forretningsmæssige og

- finansielle kompetencer, som er nødvendige for, at

bestyrelsen kan varetage: SI opgaver på den bedst mulige.
måde og

7 + afspejlerde kompetencer og den erfaring, der kræves forat ==

styre et selskab med aktier noteret til handel på en fondsbørs
og opfylde forpligtelserne som et børsnoteret selskab.

Es -kan handle uafhængigt af sæfihteresser, … 7
NE repræseniterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,
” s ertilpassetselskabets situation,

: Ved indstilling af nye bestyrelseskandidater forfølger besty- Elles
—"… relsen det mål, at bestyrelsen består af flere nationaliteter af - ”

begge køn. Herudover fokuserer bestyrelsen på en differentie-. ” .

ret aldersfordeling i bestyrelsen. Disse mål betyder dogikke, |
at man går på kompromis med de øvrige ansættelseskriterier.

' "Kandidater indstillet af bestyrelsen må ikke være fyldt 70 år. . . '

 

 

00" Finanskalender 2014

 

"24. marts dg . Ordinær generalforsarling. 17
8 maj te Delårsrapport, første kvartal.
"2O0.august — Delårsrapport, andet kvartal. >

Delårsrapport, tredje kvartal.

 

 

 

 

 

| Vederlagsrapport 2013 for bestyrelsen

- Dettilstræbes, at bestyrelseshonoraret svarer til niveauet i samménlig-
-- nelige selskaber, hvor der samtidig tages hensyn til kravene til besty-
". relsesmedlemmernes kompetencer, indsats og bestyrelsesarbejdets
- omfang, herunder antallet af møder. HE

| Ifølge en vederlågsanalyse foretaget af ådvokatfirmaet Gorrissen

. Federspiel af Large-Cap- og OMX C20 CAP-selskaber noteret på NAS-

DAQ OMX Copenhagen A/S i Danmark, var det gennemsnitlige veder-
lag (ekskl. udvalgsvederlag) i 2012 for bestyrelsesformænd EUR 0,15

". mio.(DKK 1,1 mio)), for næstformænd EUR 0,09 mio. (DKK 0,7 mio.) og
- ” for menige bestyrelsesmediemmer EUR 0,05 mio. (DKK 0,4 mio.)

". vederlagspolitik og incitamentsaflønning

Nominerings- og kompensationsudvalget er ansvarlig for at komme

" - med anbefalinger til bestyrelsen omkring den for bestyrelsen fastsatte
…… vederlagspolitik. Vederlagspolitikken omfatter alle former for aflønning

og vederlag, herunder almindelig løn, incitamentsordninger (herunder

" i ”aktiebaseret aflønning), pensionsordninger og fratrædelsesgodtgø-

relse mv.

i Fa Vederlagspolitikken og overordnede retningslinjer for incitamentsaf-
- = lønning blev godkendt af aktionærerne på den ordinære generalfor-
"samling i marts" 2013. SÅ ' .

-" Fasthonorar
-” Bestyrelsen honoreres med et fast kontant tvederlag (basishonorar),
… som godkendes på den ordinære generalforsamling for detinde-
— værende regnskabsår. Formanden modtager tredobbelt basishonorar,
- mens næstformanden modtager dobbelt basishonorar for deres udvi-
dede bestyrelsesopgaver. i

” Ud over basishonoraret ydes der et årligt udvalgshonorartil besty-
- . relsesmedlemmerne, som er medlem af et af bestyrelsesudvalgene.

Udvalgets formand modtager dobbelt udvalgshonorar.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer honoreres på ligefod
medde generalforsamlingsvalgte medlemmer.

:”Dereri 2013 afholdt 12 bestyrelsesmøder, seks revisionsudvalgs-

møder, fire nominerings-og kompensatiansudvalgsmøder og firetek-

mologi- og produktionsudvalgsmøder. —

” Honorar til bestyrelsen for regnskabsårett

Honorar forad hoc-opgåver

Deenkelte bestyrelsesmedlemmer kan påtage sig særlige ad hoc: -0p-
gaver, der ligger uden før rammerne af de normale bestyrelsesopgaver.

Bestyrelsen træffer i hvertenkelt tilfælde afgørelse om etfasthonorar

for.varetagelse af sådanne opgaver. Dette fremlægges til godkendelse
på den efterfølgende & ordinære generalforsamling.

Sociale afgifter og tilsvarende afgifter -

Selskabet kan foruden selve honoraret betale eventuelle afgjifteri og.
bidrag, der måtte blive pålagt af udenlandske myndigheder i relation til

honoraret.

' inditamentsprogram, bonusaflønning od. ”

Bestyrelsesmedlemmerne er ikke omfattet af incitamentsprogrammer

" (optionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende programmer)?

Korngensation ved ovartågelse af Vestas Wind Systems A/S
Ved en eventuel overtagelse vil de afgående bestyrelsesmedlemmer
ikke modtage kompensation for det mistede bestyrelseshonorar og

. lignende goder,

Dækning af udgifter” ”

” Udgifter forbindelse med bestyrelses møderog udvalgsmøder refun- 17

deres efter regning.

” Perisionsordning

Bestyrelsen er ikke omfattet af nogen Vestas-pensionsordning eller
ydelsesdefineret pensionsordning.

i Vederlag godkendt på den ordinære generalforsaimting

På den ordinære generalforsamling i imarts 2013 forhåndsgodkendte
aktionærerne bestyrelsens vederlag for regnskabsåret 2013, som var
uændreti forholdtil 2012. .

- basishonorar på EUR 43.606

” basisudvalgshonorar på EUR 21.804

For 2013 er der udbetalt ialt EUR 1,0 mio. i ibestyrelses- og udvalgs '
honorarer mod EUR 1;2. mio. 2012,se note 6 til koncernregnskabet. I

— 2012 modtog formandsskabet et ekstraordinært honorar på EUR 02.
mio. på grund af deres uventede store arbejdsbyrde.

 

 

 

2013 7 2012
Antal —— Antal E
z medlemmer EUR medlemmer EUR
" Honorar Tr 12 654.090 vw. 12 654.090
- ”Revisionsudvalgshoriorar 4 109.020 3 87.216
Nominerings-og kompensationsudvalgshonerar 4 109.020 0 3 87216
” "Teknologi- og produktionsudvalgshonorar 5 130.824 4 E 109.020
Ekstraordinært honorar - - 2 230.000.

 

…. Samlet honorar for regnskabsåret

1.002.954 1.167.542

1) Gorrissen Federspiel: Large Cap selskaber (vederlag, sammensætning, bestyrelse og direktion 2612) Juni 2013.

2) Læs mere: www.vestas. com/da/investor/corporte > governance,

.. 3) Bestyrelsesmedlem Knud Bjarne Hansen har viasin stilling som Senior Vice] President i Vestas Wind d Systems A/S fåettildelt optioner og præstationsaktfer, senote32til

-koncernregnskabet. Vestas årsrapport 2013. -

: E 4)" Eksklusive sociale afgifterog tilsvarende afgifter.

 

 

|
I
|,
É
I
i
i
i
É
EH
|,
I
I
|
i
[
lbs

— langsigtet værdiskabelse foraktionærerne,

HE Vederlag til direktionen .

- — 1) Det gerinemsnitlige antal medlemmeri en direktionsfunktion er fire, .
. 2) Gorrissen Federspiel: Large Cap selskaber (vederlag, sammensætning bestyrelse og direktion 2013). Judi 2013.

. Vederlagsrapport 2013 for direktionen. .

"Det er bestyrelsens opfattelse, at en'kombination af fast og resultat-

afhængig løn for direktionen er med til at sikre, at selskabet kantil-
trække og fastholde nøglemedarbejdere, Direktionen får gennem en

— delvist incitamentsbaseret aflønning yderligere tilskyndelse til at nå
— .kort-og langsigtede forretningsmæssige mål og.skabe værditil fordel
k for aktionærerne, ” .

" Ifølgeen vederlagsanalyse foretaget af advokatfirmaet Gorrissen

Federspiel:af Large Cap- og OMX C20 CAP-selskaber noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S i Danmark, var det gennemsnitlige

vederlag (inkl. pension;personlige benefits og kontant bonus) 2012 i

foren direktionsfunktion EUR 4,25 mio (DKK 3 31; Jmio)J

Vederlagspolitik og incitamentsaflønning
På baggrund af nominerings- & kompensationsudvalgets forslag

|. ” til direktionens vederlag vurderer og godkender bestyrelsen årligt
” vederlaget og sikrer, at'dette er i overensstemmelse med vilkårene for
” lignendestillinger iaridre selskaber. Alle vilkåri direktionens aflønning OT

fastsættes af bestyrelsen,

- Direktionsmedlemmerne honoreres meden konkurrencedygtig kom-
". pensatiorispakke, som består af fastløn, kontant bonus, aktiebaserede

incitamentsordninger.og personlige benefits, jf. vederlagspolitikken

. ' godkendt af generalforsåmlingen i marts 2013. -

= Medlemmer af direktionen er ansat på direktørkontrakter, somindehol-
7. deret opsigelsesvarsel på op til 24 måneder, hvilket er almindeligt for

direktører i idanske selskaber.

". Fastløn ' .

Den faste løn er baseret på markedsniveau for derved at tiltrække og

fastholde kompetente. direktionsmedlemmer med:de påkrævede kom-

petencer:"

Kontant bønus i

Direktionsmedlemmer deltageri en "bonusordning, som er båseret på
årets resultater og bonus udbetales årligt efter godkendelsen: af års-
rapporten far det pågældende regnskabsår. ” :

Bonusudbetalingens' Størrelse er baseret på et vægtet mål o og kan mak

simalt udgøre en vis procentdel af den faste løn med målsætning og

”. maksimal udbetaling tilsvarende henholdsvis 50 pct.og 75pctafden

faste årlige grundløn. Hvis det ikke lykkes at nå. de fastsattem Tajnimums-
mål, udbetales i ingen-bonus, .

= Bonusordningen er baseret på bi bonuismål, blandtandet enrækkeøko- -
nomiske nøgletal som: ÆBIT og cash flow samt andre "e økonomiske para

metre, der! er godkendt: af bestyrelsen.

Aktiebaserede incitamentsordninger 7 " .
De aktiebaserede incitamentsordninger har fokus: på fastholdelse og

 

For hvertresultatår vil den samlede direktion kunne modtage i alt
150.000 præstationsaktier, hvis den fastsatte målsætning opnås.
Maksimal tildeling er 225.000 præstationsaktier, og kan kun opnås,
hvis der præsenteres bedre end den fastsatte målsætning (150 pct. af -
målsætningsniveauet), men værdien af de dedikerede præstationsak-

— tier må døg maksimalt udgøre 75 pct. af den faste grundløn. Det fakti-
" skeantal aktier fastsættes efter resultatårets-udløb og kan justeres i

opadgående og nedadgående retning på baggrund af selskabets resul- i
tater. Såfremt mindstekravenetilde økonomiske resultater ikke opnås, -
vil tildeling af præståtionsaktier! ikke finde sted.

Præstationsaktierne tildeles ito. portioner. Denførste halvdel af akti-
erne tildeles to år efter resultatåret, og den anden halvdel tildeles fire
år efter resultatåret;idet den samlede tildeling baseres på Selskabets i
præstationi i resultatåret.

Personlige benefits

Direktionsmedlemmer har en række arbejdsrelaterede benefits til sin
rådighed; herunder firmabil, fri telefoni, bredbåndsopkobling i i hjemmet, |
samt erhvervsrelaterede aviser og. magasiner.

Kompensation ved overtagelse af Vestas wind Systems A/ s
Ved opsigelse i forbindelse med at stemmemajoriteten i selskabet |
skifter ejer, eller selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning, mod-

tager direktionsmedlemmerne ingen kompensation. For direktionen HE

forlænges opsigelsesvarslet dogtil 36 måneder.

Fratrædelsesgodtgørelse ”
Der erikke aftalt fratrædelsesgodtgørelse/- kompensation ved frivillig
eller ikke- frivillig fratrædelse.

Pensionsordning :
Direktionsmedfemmerne er ikke omfattet af Vestas' arbejdsgiveradmi- i

” mistreréde pensionsordning elleranden ydelsesdefineret pensionsord-

ning. Pension anses! for indeholdti detfaste vederlag til direktionsmed- .

- lemmerne.

Vederlag godkendt af bestyrelsen
For 2013 er der udbetalt i jalt EUR 3,7 mio. i lønninger til direktionen;

På båggrund afde opnåede resultateri 12013 vilderi 20 14 blive
udbetalt EUR 2,1 mio. bonus til den samlede direktion) i 2013 blev … -
der omkostningsført EUR 0,7 mio. som aktiebaseret vederlæggelse, se
note32til koncernregniskabet. For regnskabsåret 2013modtogden -=
samlede direktion 139.571 præståtionsaktierd Første halvdel af præ-
stationsaktierne vil blive tildelti i 2016, og den anden halvdet: tildelesi
2018. -

 

 

 

 

me i 20139 2012
[” Fast løn (EUR) mæ 3696301 . 2846151
— Bonus (EUR) om FE 2066498 .
- Tildelte præstationsaktier./ aktieoptioner forregnskabsåret (antal) i PE 139.571 Eg 172.014.
. Tildelte præstationsaktier / aktieoptioner for regnskåbsåret (EUR) ID 892515 …. 599.432 ”
Udnyttedeaktieoptioneri regnskabsåret (antal) ' . - ”. -
— Udnyttede-optioner i regnskabsåret (EUR) ” - i -…
EEN Tildelte aktieoptioner ialt forregnskabsårene 2008. 2012 (antal) 119.687

352613

 

3) Koncermbonusmålene for 2013 varet frit. cash flow på EUR 500 mio. (vægt 55 pct)ogen EBIT-margin førsærlige posterog forhensættelser til bonus 585 0 pct læst 45 pct).
Da målene for global bontisudbetaling blev nåeti 2013; ;blev der hensat EUR 2,1 mio, til bonus i fjerde! kvartal 2013 til direktionen.

. 4) Målsætningerne fortildeling af præstationsaktierer de samme som for udbetaling af. bonus, i i
175) inkluderer; ikke fratrædelsesgodtgørelse;b bonus, optioner: og præstatforisaktiertildelt forhenværende di rekilonsmedlemmer, sencte 6 og32 til korcemregnskebet Vestas Seppo 2013.

85LOROGSNO318L

 

 

 

Medlemmer af bestyrelsen

 

 

Valgperiodens

Født Uafhængig”?  Indtrædelsestidspunkt udløb Antal aktier?!
Hr. Bert Nordberg 23/03/1956 Ja Marts 2012 og genvalg1 2013 2014 10.000
Hr. Lars Josefsson 31/05/1953 Ja Marts 2012 og genvalgti 2013 2014 2.000
Hr. Carsten Bjerg 12/11/1959 Ja Marts 2011 og genvalgt siden, senesti 2013 2014 1.831
Fr. Eija Pitkånen 23/04/1961 Ja Marts 2012 og genvalgti 2013 2014 - 500
Hr. Henrik Andersen 31/12/1967 Ja Marts 2013 2014 1.250
Hr. Henry Sténson 10/06/1955 Ja Marts 2013 2014 9.000
Hr. Jørgen Huno Rasmussen 25/06/1952 Nej?) Januar 1998 og genvalgt siden, senesti 2013 2014 2.935
Hr. Jørn Ankær Thomsen 17/05/1945 Nej? April 2004 og genvalgt siden, senesti 2013 2014 2.500
Hr. Kim Hvid Thomsen 08/08/1963 - Maj 1996 og genvalgt siden, senesti 2012 2016 5.385
Hr. Knud Bjarne Hansen 26/03/1952 - Juni 2012 2016 915
Hr. Michael Abildgaard Lisbjerg 17/09/1974 - April 2008 og genvalgt siden, senesti 2012 2016 834

Fr.Sussie Dvinge Agerbo 05/10/1970 - November 2005 og genvalgt siden, senesti 2012 2016 3.000

 

Bestyrelsens specielle kompetencer

Regnskabs- Forskning
Ledelse væsen/ og Internatio-
afet økonomi/ Bæredyg- udvikling/ nal Service og
børsnoteret kapitalmar- tighed/  produktion/ forretnings- Strategisk infrastruk- Personale- Omstruktu-
Jura selskab keder CSR logistik erfaring ledelse tur forhold rering

Hr. Bert Nordberg X X X X X

Hr. Lars Josefsson X X X X i
Hr. Carsten Bjerg X X X
Fr. Eija Pitkånen X i
Hr. Henrik Andersen X X X X
Hr. Henry Sténson

Hr.Jørgen Huno Rasmussen X X X
Hr. Jørn Ankær Thomsen X X i
Hr. Kim Hvid Thomsen X X

Hr. Knud Bjarne Hansen X X X X

Hr. Michael Abildgaard Lisbjerg

Fr. Sussie Dvinge Agerbo i

x xxx
<x xxx

 

Medlemmer af direktionen

 

 

Født Stilling Dato forudnævnelse  Ledelses- /tillidshverv Antal aktier?!

Hr.Anders Runevad 16/03/1960 Koncernchef September 2013 Dansk Industris Erhvervspolitiske o
Udvalg (DK)

Hr. Anders Vedel 06/03/1957 Executive Vice President &CTO — Februar 2012 - 1.141

Hr. Jean-Marc Lechéne 29/10/1958 Executive Vice President&COO Juli 2012 - 0

Hr. Juan Araluce 17/01/1963 Executive Vice President &CSO — Februar 2012 - 0

Fr. Marika Fredriksson 04/11/1963 Executive Vice President&CFO — Maj2013 Ferronordic Machines AB (SE) og Q
ÅF AB (SE)

 

 

1) Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed, se wwwvestas.com/da/investor/corporate governance.

2) Dererikke foretaget nogen aktiehandleri 2013. Det angivne antal aktier omfatter både egne og nærtståendes samlede aktiebeholdning. Tilsammen repræsenterede bestyrelsens og
direktionens aktier pr. 31. december 2013 en markedsværdi på ca. EUR 0,9 mio.

3) Opfylder ikke Komitéen for gad Selskabsledelses definition af uafhængighed, idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.

4) Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed grundet tilknytning til en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver forselskabet.

036 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

  

 

k

Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Bestyrelsens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer og
ledelseshverv i danske og udenlandske selskaber og organisationer

Bert Nordberg
Direktør

Bestyrelsesformand
Formand for nominerings- & kompensationsudvalget

Ledelseshverv
Medlem af bestyrelsen i: AB Electrolux (SE), BlackBerry (CA) og
Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA (SE).

Tillidshverv

Medlem af: HP Communications, Media & Entertainment Board
of Industry Advisors (US). Repræsentant for: Det Sydsvenske
Handelskammer (SE).

Særlige kompetencer

Indgående kendskab til omstrukturering, infrastruktur og service-
forretninger samt adskillige års international forretningserfaring og
viden om udviklingsmarkeder.

 

Lars Josefsson
Uafhængig konsulent

Næstformand
Formand for teknologi- &produktionsudvalget
Medlem af nominerings- & kompensationsudvalget

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Etagrene Oy (FI).

Særlige kompetencer
Indgående kendskab til udviklings-, produktions- og teknologimæssige
forhold samt ledelse af internationale virksomheder.

 

Carsten Bjerg
Direktør

Bestyrelsesmedlem
Medlem af teknologi- & produktionsudvalget
Medlem af revisionsudvalget?

Ledelseshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Rockwool International A/S (DK).

Tillidshverv

Formand for: Fornyelsesfonden (DK). Medlem af: Hovedbestyrelsen
for Dansk Industri (DK) og bestyrelsen for Provinsindustriens
Arbejdsgiverforening (DK).

Særlige kompetencer
Indgående kendskab til ledelse af en internationa! koncern herunder
særlig viden om R&D, produktion og strategisk ledelse.

 

1) Læs mere: www.vestas.com/da/investor/corporate governance.
2) Opfylder revisorlavens definition af revisiansudvalgsmedlemmers uafhængighed;

 

Eija Pitkånen
Vice President og chef for Corporate Responsibility, Telia Sonera

Bestyrelsesmedlem
Medlem af teknologi- &produktionsudvalget

Særlige kompetencer
Stor international erfaring med udvikling og implementering af globale
strategier for bæredygtighed i internationale virksomheder.

 

Henrik Andersen
Group Chief Operating Officer, EMEA, ISS A/S

Bestyrelsesmedlem
Formand for revisionsudvalget?)

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: ISS Global A/S (DK).

Tillidshverv
Medlem af: Investeringskomiteen i Maj Invest Equity 4 K/S (DK).

Særlige kompetencer

Indgående kendskab til regnskabsvæsen, økonomi og kapitalmarkeder,
international forretningserfaring herunder restrukturering og
strategisk ledelse af internationale selskaber samt juridiske forhold.

 

Henry Sténson
Partner hos Brunswick Group

Bestyrelsesmedlem
Medlem af teknologi- & produktionsudvalget
Medlem af revisionsudvalget?

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Dagens Samhålle (SE). Medlem af
bestyrelsen i: Sodexo AB (SE) og Stonghold Invest AB (SE).

Tillidshverv

Formand for bestyrelsen i: Det svenske parti Moderaterna i Stokholm
(SE).

Særlige kompetencer

Mere end 20 års erfaring fra ledelsesarbejde i globale virksomheder og
omfattende erfaring med kommunikation med medier, kapitalmarkeder
og internationale offentlige anliggender. Desuden erfaring fra
industrielle turnaroundprocesser og krisestyring.

 

3) Opfylder revisorlovens krav om Kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og lovens definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed.

037 | Vestas årsrapport 2013 - Ledelsesberetning

8510E0GSN03182

 

 

 

 

Jørgen Huno Rasmussen
Direktør

Bestyrelsesmedlem
Medlem af nominerings- &kompensationsudvalg

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Lundbeckfonden (DK), Lundbeckfond
invest A/S (DK), Tryghedsgruppen SMBA (DK), Tryg A/S (DK) og Tryg
Forsikring A/S (DK). Medlem af bestyrelsen i: Haldor Topsoe A/S (DK),
Terma A/S (DK), Bladt Industries A/S (DK), Bladt Holding A/S (DK) og
Bladt Industries Holding A/S (DK).

Tillidshverv
Medlem af: Repræsentantskabet for Tryghedsgruppen (DK).

Særlige kompetencer
Indgående kendskab til ledelse af en international og børsnoteret
koncern samt optimering af produktionsprocesser.

 

Jørn Ankær Thomsen
Advokat, Gorrissen Federspiel

Bestyrelsesmedlem
Medlem af nominerings- & kompensationsudvalget
Medlem af revisionsudvalget”

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (DK), Aktieselskabet Schouw &
Co. (DK), Carlsen Byggecenter Løgten A/S (DK), Carlsen Supermarked
Løgten A/S (DK), Danish Industrial Equipment A/S (DK), DB 2001
A/S (DK), Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional
(DK), E.M.J. A/S (DK), Fibertex Nonwovens A/S (DK), Fibertex Personal
Care A/S (DK), Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional (DK),
GAM Holding A/S (DK), GAM Wood A/S (DK), Givesco A/S (DK),
Investeringsforeningen Danske Invest (DK), Investeringsforeningen
Danske Invest AlmenBolig (DK), Investeringsforeningen Danske
Invest Select (DK), Kildebjerg Ry A/S (DK), Løgten Midt A/S (DK),
Placeringsforeningen Profil Invest (DK), Schouw & Co. Finans A/S (DK),
Specialforeningen Danske Invest (DK), Søndergaard Give A/S (DK) og
Th. C. Carlsen, Løgten A/S (DK). Medlem af bestyrelsen i: ASM Foods
AB (SE), Biomar Group A/S (DK), Carletti A/S (DK), Dan Cake A/S (DK),
Danske Invest Management A/S (DK), Develco Products A/S (DK),
Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S (DK), Givesco Bakery A/S (DK),
Hydra-Grene A/S (DK) og Hydra-Grene Holding A/S (DK).

Tillidshverv

Formand for: Direktør Svend Hornsylds Legat (DK). Næstformand for:
Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen Mindefond (DK).
Medlem af: Købmand Th. C. Carlsens Mindefond (DK).

Særlige kompetencer
Indgående kendskab til juridiske forhold internationalt og nationalt

herunder selskabs- og børsret.

 

4) Opfylderikke revisørlovens definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed grundet tilknytning til en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet.

038 | Vestas årsrapport 2013 -Ledelsesberetning

 

Kim Hvid Thomsen
Fællestillidsrepræsentant, Vestas Wind Systems A/S

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt koncernrepræsentant)
Medlem af teknologi- & produktionsudvalget

Tillidshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing (DK).

Særlige kompetencer
Indgående kendskab til produktionsprocesser og personaleforhold mv.
iVestas-koncernen.

 

Knud Bjarne Hansen
Senior Vice President, Vestas Wind Systems A/S

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt selskabsrepræsentant)

Særlige kompetencer

Indgående kendskab til stål-ag tårnproduktion, global indkøb,
teknologioverførsel, service og infrastrukturforretninger samt
tværkulturel strategisk ledelse.

 

Michael Abildgaard Lisbjerg
Montør og tillidsrepræsentant, Vestas Manufacturing A/S

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt koncernrepræsentant)
Særlige kompetencer

Indgående kendskab til produktionsprocesser og personaleforho!d my.
i Vestas-koncernen.

 

Sussie Dvinge Agerbo
Management Assistant, Technology & Service Solutions,
Vestas Wind Systems A/S

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt selskabsrepræsentant)

Særlige kompetencer

Indgående kendskab til projektledelse, projektforløb samt
organisationsstruktur herunder personaleforhold og
medarbejderudvikling i Vestas-koncernen.

i Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

 

 

 

  
 
     
    
   
 
 
  

Opjustering af frit cash flow

Baseret på foreløbige rapporteringer opjusterede Vestas den 6. januar
2014 forventningerne til det frie cash flow for 2013 til omkring EUR 1
mia. mod den tidligere forventning på EUR 500-700 mio, jf. selskabs-
meddelelse nr. 1/2014.

Emission af op til 20.370.410 nye aktier
Den 3. februar 2014 annoncerede Vestas en emission af op til
20.370.410 nye aktier, jf. selskabsmeddelelse nr. 2/2014.

 

Aftale om ny femårig kreditfacilitet på EUR 850 mio.
Den 3. februar 2014 indgik Vestas aftale om en ny femårig kreditfacili-
tet på EUR 850 mio. jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2014.

 

039 | Vestas årsrapport 2013-Ledelsesberetning

1åb8510x0Gsm03183

 

Omsætningen forventes at blive på minimum EUR 6 mia. inklusive ser-
viceomsætningen, der forventes at vokse. Vestas forventer at realisere
en EBIT-margin før særlige poster på minimum 5 pct. med en fortsat
stabil EBIT-margin på service.

Detotale investeringer forventes at blive ca. EUR 250 mio., og det frie
cash flow forventes at udgøre minimum EUR 300 mio. i 2014.

 

Forventninger 2014

Omsætning (mia. EUR) min. 6
EBIT-margin (%) før særlige poster min. 5
Totale investeringer (mio. EUR) ca.250
Frit cash flow (frie pengestrømme) (mio. EUR) min. 300

 

040 | Vestas årsæpport 2013 - Ledelsesberetning

 

 

 

 

 

 

Koncernregnskab

042  Resultatopgørelse

043  Totalindkomstopgørelse

044 Balance

046  Egenkapitalopgørelse

047  Pengestrømsopgørelse

048  Notertil koncernregnskabet

097 Juridiske enheder

100 Ledelsens påtegning

101 Den uafhængige revisors påtegning

 

1b8510r0Gsn03184

 

 

Koncernregnskab

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

mio. EUR Note 2013 2012
Omsætning 3,4 6.084 7.216
Produktionsomkostninger 5,6 (5.188) (6.420)
Bruttoresultat 896 796
Forsknings- og udviklingsomkostninger 5,6,7 (246) (255)
Distributionsomkostninger 5,6 (195) (204)

(244) (333)
211 4

Administrationsomkostninger 5,6
Resultat af primær drift før særlige poster

5,8 (109) (701)

Særlige poster
102 (697)

Resultat af primær drift

Andel af resultat i associerede virksomheder 15 0 (2)
Finansielle indtægter 9 5 78

Finansielle omkostninger 10 (143) (22)
Resultat før skat (36) (713)
Selskabsskat il (46) (250)
Årets resultat (82) (963)

Fordeles således:

Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S (82)
(82) (963)

(963)

Årets resultat pr. aktie (EUR) (0,41) (4,76)
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet (0,40) (4,76)

 

 

042 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

Resultat pr. aktie (EPS) 12 i

 

 

Totalindkomstopgørelse —- 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Årets resultat (82) (963)
Poster, der efterfølgende kan overføres til resultatopgørelsen:
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 0 (9)
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder (53) (11)
Periodens dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter 50 0
Værdireguleringer af afdækningsinstrumenter overført til resuktatopgørelsen (produktionsomkostninger) 0 24
Skat af pengestrømsafdækning (12) (6)
Anden totalindkomst efter skat (15) (2)
Totalindkomsti alt (97) (965)
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S (97) (965)
(97) (965)

 

 

i 043 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

10b0851006swe3185

 

 

 

Balance 31. december for koncernen -— Aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR Note 2013 2012
Goodwill 215 216
Færdiggjorte udviklingsprojekter 331 485
Software 42 64
Udviklingsprojekter under udførelse 153 251
Immaterielle aktiver i alt 13 741. 1.016
Grunde og bygninger 803 785
Produktionsanlæg og maskiner 219 220
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 151 218
Materielle aktiver under udførelse 48 63
Materielle aktiver ialt 14 1.221 1.286
Kapitalandele i associerede virksomheder 15 i 1
Andre tilgodehavender 20 34 32
Udskudt skat 16 155 146
Andre langfristede aktiver i alt 190 179
Langfristede aktiver i alt 2.152 2.481
Varebeholdninger 17 1.425 2.244
Tilgodehavender fra salg 18 626 792
Entreprisekontrakter 19 47 21
Andre tilgodehavender 20 307 389
Selskabsskat 22 57 63
Likvide beholdninger 30 694 851
Kortfristede aktiver i alt 3.156 4.360
Kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg 21 332 131

5.640 6.972

Aktiveri alt

 

044 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

 

1

i
i
i
i
i
i
i
|,
i

85S10EO0GSN0318€

 

Balance 31. december for koncernen - Egenkapital og forpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2013 2012
Aktiekapital 23 27 27
Øvrige reserver (10) 5
Overført resultat 1.507 1.590
Egenkapital i alt 1.524 1.622
Udskudt skat 16 21 17
Hensatte forpligtelser 23 200 175
Pensionsforpligtelser 2 2
Finansielle gældsforpligtelser 25 604 1.458
Langfristede forpligtelser i alt 827 1.652
Forudbetalinger fra kunder 1568 1.716
Entreprisekontrakter 19 12 77
Leverandørgæld 832 1.008
Hensatte forpligtelser 23 165 159
Finansielle gældsforpligtelser 25 4 293
Andre gældsforpligtelser 26 426 412
Selskabsskat 22 39 33
Kortfristede forpligtelser i alt 3.046 3.698
Forpligtelser direkte tilknyttet kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg 21 243 0
Forpligtelser i alt 4,116 5.350
Egenkapital og forpligtelser i alt 5.640 6.972

 

045 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

 

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige reserver
Reserve for Reserve for
valutakurs- … pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat lalt
Egenkapital 1. januar 2013 27 7 (2) 5 1.590 1.622
Erhvervelse af egne aktier 0 0 O o (7) (7)
Årets totalindkomst? o (53) 38 (15) (82) (97)
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 Q 6 6
Egenkapital 31. december 2013 27 (46) 36 (10) 1.507 1.524
Øvrige reserver
Reserve for Reserve for
valutakurs- — pengestrøms- Overført
mio. EUR Aktiekapital regulering afdækning resultat Ialt
Egenkapital 1. januar 2012 27 27 (20) 7 2.542 2.576
Årets totalindkomst! 0 (20) 18 (2) (963) (965)
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 o 11 11
Egenkapital 31. december 2012 27 7 (2) 5 1.590 1.622

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 111 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible til udlodning.

Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 109.

1) Derhenvises til totalindkomstopgørelsen vedrørende specifikation af kursregulering ag værdiregulering af afdækningsinstrumenter i
forbindelse med opgørelse af årets totalindkomst.

Anvendtregnskabspraksis
Egne aktier
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført resultat egenkapitalen.

Kapitalnedsættelse ved annullering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende til kapitalandelenes
nominelle værdi.

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i Vestas Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af
aktieoptioner eller medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling
(deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, oplyses som en særskilt post under egenkapitalen,
Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter kursdifferencer, opstået ved omregning af regnskaber for
udenlandske virksomheder fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentationsvaluta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakursreguleringerne i resultatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning
Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter kursgevinst/-tab ved dagsværdiregulering af
valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter i forbindelse med råvarekøb.

046 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

I

i
i
i
i
i
i
i.
I
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i

8510EQGSNO3187

 

Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december før koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2013 2012
Årets resultat (82) (963)
Reguleringer for ikke-kontante poster 27 677 1.345
Renteindbetalinger mv. 5 38
Renteudbetalinger mv. (124) (92)
Betalt selskabsskat (57) (97)
Pengestrømme fra drift før ændring i nettoarbejdskapital 419 231
Ændring i nettoarbejdskapital 28 829 (304)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 1,248 (73)
Køb af immaterielle aktiver (189) (169)
Køb af materielle aktiver (73) (167)
Salg af virksomheder . 29 0 O
Salg af materielle aktiver 20 45
Salg af andre langfristede aktiver 3 5
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (239) (286)
Frit cash flow 1.009 (359)
Erhvervelse af egne aktier (7) 0
Tilbagebetaling af finansielle gældsforpligtelser (1143) (50)
Optagelse af finansielle gældsforpligtelser 0 882
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (1,150) 832
Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld (141) 473
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. januar 847 370
Kursregulering af likvider (16) 4
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 31. december 690 847
Beløbet kan specificeres således:
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning 623 691
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 30 71 160
Likvide beholdninger i alt 694 851
Kortfristet bankgæld 25 (4) (4)
690 847

 

Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
| pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og
pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante resultatposter som af- og
nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt selskabsskat.
Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet bankgæld ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og salg af virksomheder samt køb og salg af
immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat.
indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide transaktioner.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncernens aktiekapital og
omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt betaling

af udbytte til aktionærer. Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som betaling af renter og afdrag på
gæld.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og kortfristet bankgæld. Aktiver og kortfristet gæld, deri
pengestrømsopgørelsen medtages som likvide beholdninger, er dem, der indgår i koncernens cash management.

047 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

 

 

Noter til koncernregnskabet

 

Note

VONMSUDBWØWN

Anvendt regnskabspraksis for koncernen eecccccsmcccececscererrrereennerennen
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn
Segmentoplysninger.

 

Omsætning
Af- og nedskrivninger.

 

Personaleomkostninger.

 

Forsknings- og udviklingsomkostninger.
Særlige poster.

 

Finansielle indtægter.

 

Finansielle omkostninger

 

Selskabsskat.

 

Resultat pr. aktie (EPS)

 

Immaterielle aktiver

 

Materielle aktiver.

 

Kapitalandele i associerede virksomheder.
Udskudt skat.

 

 

Varebeholdninger.
Tilgodehavender fra salg

 

Entreprisekontrakter.

 

 

Andre tilgodehavender.

Kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg/frasalgs gruppe…

Selskabsskat.

 

 

Aktiekapital
Hensatte forpligtelser

 

Finansielle gældsforpligtelser.

 

 

Andre gældsforpligtelser.
Regulering for ikke-kontante poster...
Ændring i nettoarbejdskapital

 

 

Køb og salg af virksomheder.
Likvide beholdninger.

 

Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer...

Ledelsens incitamentsprogrammer 20000eeccececercrersererererersverer renin ennen enn.

Transaktioner med nærtstående parter
Offentlige tilskud

 

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

 

 

Kontraktlige forpligtelser.
Eventualforpligtelser og eventualaktiver.
Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring

 

Efterfølgende begivenheder.
Ny regnskabsregulering

 

Side

049
052
053
057
058
058
059
060
060
060
061
061
062
065
067
068
070
071
072
072
073
074
074
075
077
078
078
078
079
079
080
080
083
083
084
084
085
085
096
096

 

048 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

1

sen

1 Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International Finan-
cial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske Union.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med års-
regnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske oplys-
ningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ OMX
Copenhagens oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber,
årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregn-
skabsloven.

Grundlag for udarbejdelse

Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra
afledte finansielle instrumenter som er målt til dagsværdi og langfristede
aktiver bestemt for salg som er målt til det laveste af bogført værdi og
dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt kon-
sistent iregnskabsåret og for sammenligningstallene.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til 2012.
Årsrapporten præsenteres i mio. EUR.

Denne note beskriver den generelle regnskabspraksis. Herudover beskriver
Vestas den anvendte regnskabspraksis i forbindelse med pengestrøms og
egenkapitalopgørelserne og hver enkelt note med henblik på at give en mere
forståelig beskrivelse af hvert enkelt regnskabsområde. Beskrivelsen af regn-
skabspraksis i pengestrømsopgørelsen og noterne udgør en del af den sam-
lede beskrivelse af koncernens' regnskabspraksis. Der henvises til oversigten,
på side 52, for en beskrivelse af de noter som den detaljerede regnskabsprak-
sis er indeholdt i.

Implementering af nye regnskabsstandarder
Ingen nye standarder eller fortolkningsbidrag af betydning for resultat og
egenkapital er blevet implementeret i 2013.

Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er inde-
holdt i note 40 til koncernregnskabet.

Kaoncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger
Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet)
og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte
besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontrol
(dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne
benævnes samlet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer mel-
lem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en betydelig
indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse, betragtes som asso-
cierede virksomheder.

En oversigt over koncernens juridiske enheder fremgår af siderne 97-99,

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselska-
bet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter af ens-
artet indhold og med efterfølgende eliminering af koncern-interne indtægter
og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt
urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder.

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overensstemmelse
med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.

Nyerhvervede eller nystiftede dattervirksomheder indregnes fra det tids-
punkt, hvor der opnås kontrol over det tilkøbte (overtagelsesdagen). Ved
erhvervelse af dattervirksomheder anvendes overtagelsesmetoden.

Anskaffelsesprisen opgøres som dagsværdien af de afgivne aktiver, påtagne

forpligtelser og udstedte aktier. Anskaffelsesprisen indeholder dagsværdien
af eventuelle betingede vederlag (eam-outs). Omkostninger ved erhvervel-

049 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

8510E0GSN03188

 

sen omkostningsføres i resultatopgørelsen i den periode, hvor de afholdes.
Identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser (nettoaktiver)
vedrørende den overtagne virksomhed indregnes til dagsværdien på overta-
gelsesdagen opgjort efter koncernens regnskabspraksis,

Ved hver overtagelse indregnes goodwill og en ikke-kontrollerende interesse
(minoritet) efter én af følgende metoder:

1) Goodwill relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem den samlede dagsværdi af den overtagne
virksomhed og dagsværdien af de samlede regnskabsmæssige net-
toaktiver. Den ikke-kontrollerende interesse indregnes til andelen af den
overtagne virksomheds samlede dagsværdi (fuld goodwill).

2

ss

Goodwill relateret til den overtagne virksomhed udgøres af et eventuelt
positivt forskelsbeløb mellem anskaffelsessummen og dagsværdien af
koncernens andel af den erhvervede virksomheds regnskabsmæssige
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet. Den ikke-kontrollerende inte-
resse indregnes til den forholdsmæssige andel af de overtagne nettoakti-
ver (forholdsmæssig goodwill).

Goodwill indregnes under immaterielle anlægsaktiver. Goodwill afskrives ikke,
men vurderes årligt samt ved tegn på værdiforringelse for at afgøre, om den
har været udsat for værdiforringelse, Er dette tilfældet, foretages nedskriv-
ning til aktivets lavere genindvindingsværdi.

Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet.
En eventuel avance eller et eventuelt tab i forhold til den regnskabsmæssige
værdi på afståelsestidspunktet resultatføres ved salg, i det omfang kontrollen
over dattervirksomheden tillige afgives.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af
den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden dri-
ver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner i andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Moderselskabets
funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens
internationale relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på balanceda-
gen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes til gennemsnitskurs
for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes
billede.

Omregning af transaktioner ag beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funk-
tionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i
resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger. Tilgode-
havender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er
afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskelle
mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultat-
opgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger.

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en
funktionel valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes
resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne omreg-
nes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs anvendes
gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et
væsentligt anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omregning af uden-
landske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens
valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra transaktionsda-
gens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes i anden totalindkomst.

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder, der anses
for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende virksomhed,
indregnes i koncernregnskabet i anden totalindkomst.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder med en
anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes
andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapitalen

 

 

 

 

inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser. Kursdifferencer,
opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksomhe-
ders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt
ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til balance-
dagens valutakurser, indregnes direkte i anden totalindkomst.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder, som medfører tab af
bestemt indflydelse, eller ved tilbagebetaling af mellemværender, der anses
for en del af nettøinvesteringen, indregnes den andel af de akkumulerede
valutakursreguleringer, der er indregnet i anden totalindkomst, og som kan
henføres hertil, iresultatopgørelsen samtidig med eventuel gevinst ellertab
ved afståelsen.

Resultatopgørelsen

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatter de
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning.J kostprisen ind-
går råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte omkostninger, såsom
gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.

Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Distributionsomkostninger

Idistributiønsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til salg og
distribution af varer mv. solgt i årets løb. Herunder indregnes omkostninger til
personale samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

ladministrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i løbet
af året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til
det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler ag kontoramkostninger
samt afskrivninger.

Andel af resultat i associerede virksomheder

I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de
associerede virksomheders resultat efter skat og eliminering af forholdsmæs-
sig andel af intern avance/tab.

Leasing
Leasingkontrakter opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle
leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed overfø-
rer risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre leasingafta-
ler klassificeres sam operationelle.

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives
over den forventede brugstid. De tilsvarende finansielle leasingforpligtelserer
indregnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel
leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor koncernen
løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensionsselskaber,
indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de optjenes, og skyldige indbe-
talinger medtages i balancen under andre gældsforpligtelser,

Andre langfristede personaleydelser indregnes ved anvendelse af aktuar-
mæssig opgørelse. Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således
straks i resultatopgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfat-
ter blandt andet jubilæumsgratialer.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris og
omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke leve-
rede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende service
på leverede vindmøller og vindkraftværker.

Øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

050 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

I

k

 

 

Ordliste

 

Regnskabsrelaterede nøgletal
Bruttomargin (%):; Bruttoresultat i procent af omsætning.

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%): Resultat af primær drift efter
skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige materielle og immateri-
elle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus ikke-rentebærende
forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Forrentning af egenkapitalen (%): Årets resuitat efter skat divideret med
gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital
ultimo.

Nettoarbejdskapital (NWC): Varebeholdninger, tilgodehavender, øvrige
driftsmæssige omsætningsaktiver minus leverandørgæld og andre gældsfor-
pligtelser og øvrige driftsmæssige kortfristede forpligtelser

Nettorentebærende gæld/EBITDA: Nettorentebærende gæld divideret med
resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA).

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin): Resultat før afskrivnin-
ger, andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat i
procent af omsætning.

Overskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat i associerede
virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver i alt.

 

Aktierelaterede nøgletal

Resultat pr. aktie (EPS): Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal!
udestående aktier.

Indre værdi pr. aktie: Egenkapital ultimo divideret med antal aktier ultimo.

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copen-
hagen divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen
divideret med årets resultat pr. aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret
med gennemsnitligt antal aktier.

Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.

Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.

 

Terminologi i anvendt regnskabspraksis

IFRS: International Financial Reporting Standards
1AS: International Accounting Standards

IASB: International Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/
Standing Interpretations Committee

 

051 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

&85S10EO0GSN03189

 

 

 

 

2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

Ved udarbejdelsen af Vestas-koncernens årsrapport foretager ledelsen en
række regnskabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for
indregning og måling af koncernens aktiver og forpligtelser. Koncernens regn-
skabspraksis er detaljeret beskrevet i noterne til koncernregnskabet.

Grundlag for udarbejdelse

Vestas har indgået aftale om en ny bankaftale med et konsortium af banker.
Aftalen, som er kreditgødkendt, omfatter en revolverende kredit- og garanti-
facilitet på EUR 850 mio. gældende for en femårig periode.

Selskabets kreditfacilitet og den initierede aktieudstedelse vil sikre, at til-
strækkelige finansielle ressourcer er til rådighed ide kommende år, herunderi
2014. Kreditfaciliteten er betinget af, at selskabet hvert kvartal lever op til en
række finansielle nøgletal (covenants) samt at provenuet fra aktieudvidelsen
lever op til et givet niveau. På baggrund af selskabets udsigter og forventnin-
ger til fremtidige resultater er det ledelsens vurdering, at lånefaciliteterne vil
være til rådighed i hele 2014. Væsentlige afvigelser fra selskabets forvent-
ninger vil i sagens natur kunne ændre dette billede,

For yderligere detaljer om bankaftalen henvises til note 38.

Væsentlige skøn
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser
kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som
ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens
natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige
eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå.
Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til,
at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for Vestas-koncernen
er omtalt i ledelsesberetningen, side 30-31, og i noterne til koncernregnska-
bet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af
ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af ny
viden eller efterfølgende begivenheder.

Områder med en høj grad af vurdering og skøn, som er af væsentlig betydning
for årsregnskabet, er beskrevet mere indgående i de tilhørende noter.

 

 

Anvendtregnskabspraksis for koncernen Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn Note Side
Segmentoplysninger 3 053
Omsætning Anvendelse af produktionsmetoden 4 057
Forsknings- og udviklingsomkostninger 7 059
Særlige poster 8 060
Finansielle indtægter og omkostninger 9/10 060
Selskabsskat 11/22 061/074
Immaterielle aktiver Goodwill og udviklingsprojekter 13 062
Materielle aktiver Nedskrivningstest 14 065
Kapitalandele i associerede virksomheder 15 067
Udskudt skat Udskudt skataktiver 16 068
Varebeholdninger 17 070
Tilgodehavender fra salg 18 071
Entreprisekontrakter 19 072
Kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg Skøn . 21 073
Hensatte forpligtelser Garantihensættelser 24 075
Finansielle gældsforpligtelser 25 077
Aktiebaseret vederlæggelse 32 080
Offentlige tilskud 34 083

38 085

Afledte finansielle instrumenter

 

052 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

3 Segmentoplysninger

Anvendtregnskabspraksis for koncernen

De identificerede rapporteringspligtige segmenter udgør stort set hele
koncernens eksterne omsætning, som alene er opnået via salg af vindmøl-
ler og associerede serviceaktiviteter. De rapporteringspligtige segmenter

er en sammenlægning af operationelle segmenter i Vestas-koncernen, som
beskrevet i IFRS 8. De rapporteringspligtige segmenter er identificeret på
baggrund af koncernens ledelsesstruktur og den deraf følgende rapportering
til hovedbeslutningstageren, direktionen. identifikationen er derfor baseret
på både geografiske segmenter og forretningsenheder (produktions- og
salgsforretningsenheder) i koncernen. Serviceaktiviteterne er et selvstændigt
rapporteringspligtigt segment. De resterende enheder, som ikke er indeholdt
irapporteringspligtige segmenter, er indeholdt under ikke-allokerede net-
toomkostninger.

Produktionsforretningsenhederne er klassificeret som et rapporteringsplig-
tigt segment, da omsætningen genereret fra disse enheder er baseret på
koncernens interne transfer pricing-politik og er ens på tværs af koncernen.
Derudover sælger Vestas kun et produkt - vindmøller - og omsætningen er
hovedsageligt indregnet baseret på leveringen af en komplet vindmølle og
ikke baseret på individuelt salg af de tre hovedkomponenter (vinger, naceller
og tårne), som udgør en vindmølle.

Opgørelsen af EBIT, omsætning og omkostninger indeholdt i segmentopiys-
ningerne er foretaget på samme måde som i koncernårsrapporten.

indtægter og omkostninger indeholdt i årets resultat er allokeret, i det omfang
de direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne og opgøres pålideligt.
Omkostninger, der er allokeret enten direkte eller indirekte, indeholder pro-
duktionsomkostninger, forsknings- og udviklingsomkostninger, distributions-
omkostninger og administrationsomkostninger.

Indtægter og omkostninger allokeret indirekte til segmenterne er allokeret på
baggrund af en allokeringsnøgle beregnet på basis af anvendelsen af nøgle-
ressourcer i segmentet.

Langfristede segmentaktiver omfatter langfristede aktiver anvendt direkte i
segmentets aktiviteter herunder immaterielle aktiver, materielle aktiver, akti-
ver bestemt til salg og kapitalandele i associerede virksomheder.

Kortfristede segmentaktiver omfatter de kortfristede aktiver, som anvendes
direkte i segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra
salg, andre tilgodehavender og forudbetalinger.

Koncerninterne balancer omfatter transaktioner foretaget på markedsvilkår
mellem operationelle segmenter, der udgør de rapporteringspligtige segmen-
ter, Disse beløb elimineres for at opgøre tallene i koncernregnskabet.

 

053 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

     

1

mm

851QEQGSNQ3190

   

 

 

 

3 Segmentoplysninger (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Nord- og Asien og Rapporterings-

2013 Afrika Sydamerika Oceanien Praduktions- pligtige
mio. EUR salgsenheder salgsenheder salgsenheder enheder Serviceaktivitet — segmenteri alt
EKSTERN OMSÆTNING
Vindmøller og vindkraftværker 3.094 1.405 583 0 - 5.082
Service - - - - 954 954
Andet 11 0 0 37 O 48
Ekstern omsætning i alt 3.105 1.405 583 37 954 6.084
Intern omsætning? 564 155 17 3.405 0 4.141
Segmentomsætning i alt 3.669 1560 600 3.442 954 10.225
Segmentresultat af primær drift (EBIT) i alt? o (28) 22 105 147 246
Finansielle poster (netto) 53 26 (2) 33 - 110
ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 17 6 6 105 o 134
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen)?) oO Q 0 33 0 33
Tilbageførse! af nedskrivninger
(indregnet i resultatopgørelsen) 0 0 0 25 0 25
Garantihensættelse for året 3 o 0 0 0 3
Aktiebaseret vederlæggelse 6 0 0 Oo o 6
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 12 10 1 30 0 53
Langqfristede aktiver
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 97 23 13 854 0 987
Langfristede aktiver bestemt for salg 252 0 O O 0 252
Segmentaktiver 1.515 507 214 1.397 367 4.000
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:
Tyskland 882 - - - -
Ekstern omsætning i Danmark 247
Ekstern omsætning uden for Danmark 5.837

USA Kina Andre lalt
Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) - - - 1.205
Langfristede aktiver placeret uden for Danmark

323 148 356 827

(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.)

 

1) Intern omsætning omfatter intern samhandel, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.
2) Service EBIT på 147 mio. er efter allokering af fællesomkostninger på EUR 66 mio. EBIT før allokering af fællesomkostninger, fordeltefter

omsætning, udgør EUR 213 mio.
3) Nedskrivninger fra andre segmenter udgør EUR 0 mio.

Ekstern omsætning, der er fordelt på individuelle lande, indeholder alle lande med en ekstern omsætning, der udgør over 10 pct

af koncernens samlede eksterne omsætning.

Ingen enkelt kunde udgør over 10 pct. af den samlede eksterne omsætning i 2013 og 2012. Langfristede aktiver andre lande

overstiger enkeltvis ikke 10 pct. af koncernens samlede langfristede aktiver.

054 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3 Segmentoplysninger (fortsat)

i Europa og Nord- og Asien og Rapporterings-
2012 Afrika Sydamerika Oceanien Produktions- pligtige
mio. EUR salgsenheder salgsenheder salgsenheder enheder Serviceaktivitet — segmenterialt
EKSTERN OMSÆTNING

i Vindmøller og vindkraftværker 3.213 2.281 804 0 - 6.298
Service - - - - 886 886
Andet 12 O 0 20 O 32

| Ekstern omsætning ialt 3.225 2.281 804 20 886 7,216
Intern omsætning?” 522 58 26 4,730 0o 5336
Segmentomsætning ialt 3.747 2.339 830 4.750 886 12.552

i Segmentresultat af primær drift (EBIT) i alt? 29 (70) (62) (139) 81 (161)
Finansielle poster (netto) 13 (18) (3) 48 - 40

i ANDRE SEGMENTPOSTER
Afskrivninger 10 7 8 149 8 182
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsenP) 1 84 29 360 o 474

i Tilbageførsel af nedskrivninger
(indregnet i resuitatopgørelsen) 0 0 0 O 0 o
Garantihensættelse for året 2 1 o 0 0 3
Aktiebaseret vederlæggelse 14 0 0 O 0 14

i Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 9 13 3 98 8 131
Langfristede aktiver
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 91 25 27 892 13 1.048
Langfristede aktiver bestemt for salg 0 0 0 131 0 131

il Segmentaktiver 1.592 370 473 1,542 405 4,982
Ekstern omsætning fordeles på individuelle lande
således:

i USA - 1.413 - - -

Tyskland 942 - - - -

i Ekstern omsætning i Danmark 146
Ekstern omsætning uden for Danmark 7.070

i USA Kina Andre Falt
Langfristede aktiver placeret i Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv) - - - 1.609

i Langfristede aktiver placeret uden for Danmark
(eksklusive udskudt skat, pensioner mv.) 227 218 412 857

i 1) Intern omsætning omfatter Intern samhandel, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.

2) Service EBIT på 81 mio. er efter allokering af fællesomkostninger på EUR 66 mio. EBIT før allokering af fællesomkostainger, fordeltefter
omsætning, udgør EUR 147 mio.
3) Nedskrivninger fra andre segmenter udgør EUR 97 mio.

055 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

men

1401851QEQGSNG03191

  

 

 

3 Segmentoplysninger (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
AFSTEMNING i
EBIT for rapporteringspligtige segmenter 246 (161)
Ikke-allokerede nettoomkostninger!) (144) (536)
EBIT jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 102 (697)
Segmentomsætning for rapporteringspligtige segmenter 10.225 12.552
Omsætning for alle andre operationelle segmenter 616 609
Eliminering af intern omsætning (4.757) (5.945)
Omsætning jf. resultatopgørelsen for koncernregnskabet 6.084 7.216
Aktiver for rapporteringspligtige segmenter 4.000 4.590
Aktiver for alle andre operationelle segmenter 2.890 3.504
Eliminering (1.250) (1.122)
5,640 6.972

Aktiver jf. balancen for koncernregnskabet

 

1) Inklusive moderselskabets omsætning (service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen) fratrukket omkostninger relateret
til Technology and Service Solutions og koncernstabsfunktioner. Ændringen i forhold til 2012 skyldes faldet i særlige poster og besparelser
vedr. faste omkostninger.

056 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

4 Omsætning

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af efterfølgende service samt salg af reservedele.

Salg af enkeltmøller og mindre vindkraftværker baseret på standardløsninger (supply-only og supply-and-installation projekter)
samt salg af reservedele indregnes i resultatopgørelsen, såfremt risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og
såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Entreprisekontrakter om levering af større vindkraftværker
med en høj grad af individuel tilpasning indregnes i omsætningen i takt med opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters
færdiggørelsesgrad (turnkey-projekter). Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes
omsætningen kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og forlængede garantier vedrørende solgte vindmøller og
vindkraftværker, indregnes i resultatopgørelsen over aftaleperioden i takt med levering af de aftalte serviceydelser.

Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbindelse med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk
i høj grad er individuelt tilpasset (turnkey projekter), indregnes omsætningen vedrørende projekter under udførelse i henhold til
produktionskriteriet, svarende til salgsprisen af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden (turnkey-projekter). Såfremt
projekterne ikke kvalificerer til indregning i henhold til produktionskriteriet (supply-only og supply-and-installation projekter),
indregnes den samlede omsætning først på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncernens indregning af omsætning og dermed indtjening i
forhold til det forventede.

Omsætning (2013) Omsætning (2012)
mio. EUR og procent mio. EUR og procent

  

 

 

 

 

100 procent 100 procent
=EUR 6.084 mio. =EUR 7.216 mio.
TH Salg af vindmøller og MH Salg af vindmøller og
vindkraftværker 5.082 (83%) vindkraftværker 6.298 (87%)
[Vi Salg af service 954 (16%) ɣ3 salg af service 886 (129%)
IC Andet 48 (19%) [1 Andet 32 (1%)
Segmentering af omsætning, kontrakttype (2013) Segmentering af omsætning, kontrakttype (2012)
mio. EUR og procent mio. EUR og procent
100 procent 100 procent
= EUR 5.082 mio. = EUR 6.298 mio.
1R Supply-only og MI Supply-only og
supply-and-installation supply-and-installation
projekter 4.540 (89%) projekter 5.803 (92%)

ER Turnkey projekter 542 (11%)

 

EG Turnkey projekter 495 (8%)

 

 

 

    

 

i 057 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

1åb8510r0Gsw03192 .

 

5 Af-og nedskrivninger

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:
Afskrivninger, immaterielle aktiver 216 221
Nedskrivninger, immaterielle aktiver Q 172
Afskrivninger, materielle aktiver 179 241
Nedskrivninger, materielle aktiver 8 362
Avance og tab på afhændede materielle aktiver (1) 0
402 996

 

Af- og nedskrivninger (2013)
mio, EUR og procent

Af- og nedskrivninger (2012)
mio. EUR og procent

 

E Produktionsomkostninger
139(35%)

[ Forsknings- og udviklings-
omkostninger 218 (54%)

IO Distributionsomkostninger
29(7%)

BE Administrationsomkostninger

Y 13(3%)

- EH Særlige poster 3 (1%)

    
 

: 100 procent
i = EUR 402 mio.
i .

 

  
  

  

100 procent
= EUR 996 mio.

  

38 (4%)

i 30 (3%)

E Produktionsomkostninger
198 (20%)

EC Forsknings- og udviklings-
| ; omkostninger 203 (20%)
) . D Distributionsomkostninger
IE Acdministrationsomkostninger

Hi Særlige poster 527 (53%)

 

6 Personaleomkostninger

 

 

mio. EUR 2013 2012

Personaleomkostninger specificeres således:

Lønninger og gager mv. 870 1.091

Aktiebaseret aflønning 6 14

Pensionsordninger 41 53

Andre udgifter til social sikring 104 118
1.021 1.276

 

 

Personaleomkostninger udgiftsført I resultatopgørelsen
mio. EUR

 

  

 

1.500 OR
! N
bod

1.200 io
1 ri
'

y
900 B !
np >
i
600 Hm nå i
i + '
i + !
i :
300 | | a i
É i nå i Ik 2013
0 … SFT : [I 2012
3 28 5 =
s ER 3 5
”= == wa
5 282 7 2
g BE å z
E SE HR 2
oa = 0 oa
mn £ gø wii £
s veg 5
> a au
FL mm ri
3 g
ps a
ao o
O

 

058 ] Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

'

 

I

nn

 

6 Personaleomkostninger

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012

Heraf til:

Bestyrelse

Bestyrelseshonorar 1 1
1 1

Direktion

Lønninger og gager mv. 6 3

Aktiebaseret aflønning 1 i
7 4

Fratrædelsesgodtgørelse til tidligere direktionsmedlemmer udgjorde EUR 6,2 mio. (2012: EUR 0,5 mio.).

Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af pensionsordninger.

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 17.051 21.033

Antal medarbejdere, ultimo 15.497 17.778

 

7 Forsknings- og udviklingsomkostninger

Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering, samt af- og

nedskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger.

Forsknings- og udviklingsomkostninger (2013)

Forsknings- og udviklingsomkostninger (2012)

 

  

 

 

 

 

mio. EUR mio, EUR
300 -— 300
- wo = wo
S co an o +
N aL " N
240 Fm F 240
i
I
i
180 i 180
120 i 120
60 kurerer bu 60
0 0 =
… wr om om cc = vw 0 sø =
25 359 es S& ao 5 85 $5 eg Sa og
oa 8 E=l e OM & Ey OR
AE É£$ SØ BØ Sa d£ Sø TØ 1% £&
(== 5 de De ES OC sæ OS 6 ce
sg 232 E88 29 $&s EY 38 SS SS 828
£Se aa E& Sa Sa £e Sa S& Sa sa
ve Ta 285 za £.S AE z2& ER = =o
S&5 £E SS SS. ER 55 £ 2£  å£ ER
28 2 %$2 82 83 38 2 %£z 32 83
> > > > > us
Sz 2 82 285 så S8 2 2 8 s£
o= FE o= ZE
£3 3% £5 S3
To 24 E2 3%
S ER= 5 S5c
ag og
25 5
un n
a£ o£
E£ £
ce cc
eg i
n nm
5 5
æ em

 

059 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

8&51QEQGSN03193

 

 

 

 

 

8 Særlige poster

Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Særlige poster inkluderer væsentlige poster, som ikke er en del af den normale forretning. Dette inkluderer omkostninger

” —Tefateret til større organisatoriske tilpasningerog tilpasning af produktionskapacitet og produktprogram. Omkostningerne

omfatter nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver samt hensættelser til omstruktureringer og eventuelle
tilbageførsler/regulering ( gevinst eller tab ved afhændelse af aktiverne) deraf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012

Nedskrivninger af immaterielle aktiver 0 168

Nedskrivninger af materielle aktiver 33 177

Tilbageførte nedskrivninger (25) 0

Nedskrivninger af aktiver bestemt for salg 29 182

(Gevinst)/tab ved afhændelse af aktiver bestemt for salg 32 0

Nedskrivning af varebeholdninger o 24

Personaleomkostninger 25 119

Ophørte forpligtelser (leasing, leje mv.) 0 10

Konsulenter/eksterne rådgivere 5 11

Andre omstruktureringsomkostninger 10 10
109 701

9 Finansielle indtægter

Anvendtregnskabspraksis for koncernen

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab samt nedskrivninger vedrørende

værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, afskrivninger af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder finansielle

leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Låneomkostninger relateret til fornyelse af langfristede kreditfaciliteter aktiveres og amortiseres over lånets løbetid, og

låneomkostninger, der vedrører fremstilling af kvalificerende aktiver, indregnes i disse aktivers kostpris.

mio. EUR 2013 2012

Valutakursreguleringer Q 37

Indlån og tilgodehavender:

-Renteindtægter 4 19

- Øvrige finansielle indtægter 1 10

Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 0 9

Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 0 3

5 78
10 Finansielle omkostninger

mio. EUR 2013 2012

Valutakursreguleringer 16 0

Finansielle forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris:

- Renteomkostninger 85 59

- Øvrige finansielle omkostninger 39 33

ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 3 0
143 92

 

 

12013 blev låneomkostninger på EUR 1 mio. (2012: EUR 1 mio.) aktiveret som en del af materielle aktiver og
udviklingsprojekter til en rente på 3,4 pct. (2012:3,1 pct).

060 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

 

I

k

 

11 Selskabsskat

Anvendtregnskabspraksis for koncernen

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan
henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

idet omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i Danmark eller i udlandet som følge af
aktiebaserede vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ordningerne under skat af årets resultat. Såfremt det samlede
skattemæssige fradrag overstiger den samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes skatteeffekten af det overskydende

fradrag døg direkte i egenkapitalen.

 

 

 

 

 

 

 

mio, EUR 2013 2012
Aktuel skat af årets resultat 72 70
Udskudt skat af årets resultat (16) 164
Skat af årets resultat 56 234
Ændring i selskabsskatteprocent (1) o
Regulering vedrørende tidligere år (netto) (9) 16
Selskabsskat i resultatopgørelsen 46 250
Skat af totalindkomstposter vedrørende udskudt skat 12 6
Skat af totalindkomstposter 12 6
Årets skat ialt 58 256

 

Opgørelse af effektiv skatteprocent (2013)
Procent

Opgørelse af effektiv skatteprocent (2012)
Procent

 

Selskabsskattesats i Danmark

Regulering vedrørende tidligere år (netto)

Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders
skattesats i forhold til dansk skattesats (netto)

Ikke-fradragsberettigede omkostninger

Ikke-skattepligtige indtægter

 

Skat af særlige poster

Nedskrivning af skatteaktiver

 

 

  

Selskabsskattesats i Danmark

Regulering vedrørende tidligere år (netto)

Afvigelse i udenlandske
dattervirksomheders skattesats i
forhold til dansk skattesats (netto)

Ikke-fradragsberettigede omkostninger

Ikke-skattepligtige indtægter

Skat af særlige poster

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ændring af selskabsskatteprocent Nedskrivning af skatteaktiver mm mn ……/53)
Effektiv skatteprocent wap mm" Effektiv skatteprocent EB

(150) (75) 0 75 150 (40) (20) 0 20 40

12 Resultat pr. aktie (EPS)
2013 2012

Årets resultat (mio. EUR) (82) (963)
Gennemsnitligt antal aktier 203.704.103  203.704.103
Gennemsnitligt antal egne aktier (1.629.786) (1.455.813)
Gennemsnitligt antal aktier i omløb 202.074.317  202.248.290
Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt 976.966 0
Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb 203.051.283  202.248.290
Resultat pr. aktie (EPS) (0,41) (4,76)
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (0,40) (4,76)

 

For information om antal aktier anvendt til beregning af resultat pr. aktie (EPS), se note 23 til koncernregnskabet.

.

061 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

8510EQGSN03194

 

 

 

 

13 Immaterielle aktiver

Anvendtregnskabspraksis for koncernen

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen som beskrevet under |
koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger. Efterfølgende måles
goodwill til denne værdi med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der
foretages ikke amortisering af goodwill.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens operatio-
nelle segmenter. Fastlæggelsen af operationelle segmenter følger den ledel-
sesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer, at det
laveste niveau for operationelle segmenter, hvortil den regnskabsmæssige
værdi af goodwill kan allokeres, er koncernens geografiske segmenter, Europa
og Afrika, Nord- og Sydamerika samt Asien og Oceanien.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang årligt for
værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver idet operatio-
nelle segment, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindings-
værdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssigeværdi af det
operationelle segment er højere,

Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de
forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet
(operationelle segment), som goodwill er knyttet til. Alternativt opgøres gen-
indvindingsværdien som dagsværdien fratrukket omkostninger til salg. Ned-
skrivning af goodwill indregnes på en separat linje i resultatopgørelsen.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
produktions-, forsknings- og udviklings-, distributions- samt administrations-
omkostninger.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter vedrørende udvikling og test af nye vindmøller, der er
klart definerede, identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, til-
strækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller anvendelses-
mulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten atfremstille,
markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver,
såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at den fremtidige indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produkti-
ons-, distributions-, administrations- og forsknings- og udviklingsomkostnin-
ger. Hos Vestas er dette understøttet af en gate-proces, hvor vurderingerne
foretages i forbindelse med de enkelte gates. Øvrige udviklingsomkostninger
indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes.

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger omfatter
gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens
udviklingsaktiviteter.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter line-
ært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør tre
til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse testes
minimum én gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til genindvin-
dingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi
overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra
udviklingsprøjektet. Færdiggjorte udviklingsprojekter testes for værdiforrin-
gelse, hvis der er indikation på værdiforringelse ved den årlige gennemgang.

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter og licenser
afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingsprojektets levetid eller
den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget
reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Erhvervet software licenser og internt udviklet software måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. | kostprisen indgår såvel
direkte interne som eksterne omkostninger. Software afskrives lineært over
fem år. Kostprisen sammenholdes med nytteværdien og der foretages ned-
skrivning, hvis sidstnævnte er lavere. Afskrivningsgrundlaget reduceres med

062 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

eventuelle nedskrivninger.

" Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produktion —

af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet. Alle
andre låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår, de
er afholdt. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tageren
betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar til dets
tilsigtede brug eller salg.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes
de dele af virksomheden (rapporteringspligtige segmenter), som knytter

sig hertil, vilvære i stand til at generere tilstrækkelige positive netto-
pengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, varemærker
med ikke-definerbar levetid samt øvrige nettoaktiver i den pågældende virk-
somhed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter og
forretningsplaner, godkendt af bestyrelsen, for de kommende fem år og frem-
skrivninger for efterfølgende år (nytteværdimodellen). Væsentlige parametre
er omsætningsudvikling, EBIT, fremtidige anlægsinvesteringer samt vækst-
forventninger for årene efter. Budgetter og forretningsplaner for de kom-
mende fem år er baseret på konkrete fremtidige forretningsmæssige tiltag,
hvori risiciide væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige
forventede frie pengestrømme. Fremskrivninger efter de kommende fem år er
baseret på generelle forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er
før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske segmenter
og relateret risici. Egenkapitalandelen forventes at forblive høj i relation til
koncernens fremtidige kapitalstruktur.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgjorde pr.31. december 2013
EUR 215 mio. (2012: EUR 216 mio.).

Udviklingsprojekter

Dagsværdi af den forventede fremtidige indtjening er fastsat på baggrund
af forudsætninger i relation til elementer som fremtidig brug/salg af projek-
terne, rentesatser/diskonteringsfaktor my.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse og fær-
diggjorte udviklingsprojekter udgjorde pr.31. december 2013 EUR 484 mio.
(2012:EUR 736 mio.).

 

13 Immaterielle aktiver (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Færdiggjorte Udviklings-
2013 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 947 168 251 1686
Valutakursreguleringer (1) 0 0 o (1)
Tilgang 0 0 3 186 189
Afgang (2) Oo o 0 (2)
Overført 0 37 o (37) 0
Overført til aktiver bestemt for salg 0 o 0 (247) (247)
Kostpris 31. december 317 984 171 153 1.625
Af- og nedskrivninger 1. januar 104 462 104 0 670
Valutakursreguleringer 0 o 0 0 0
Årets afskrivninger 0 191 25 0 216
Årets nedskrivninger o 0 0 o 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (2) O o O (2)
Overført til aktiver bestemt for salg o o 0 O O
Af- og nedskrivninger 31. december 102 653 129 0 884
Regnskabsmæssig værdi 31. december 215 331 42 153 741
Heraf internt opbyggede aktiver o 331 41 153 525
Afskrives over 3-5 år 5år
i software indgår igangværende it-projekter med en samlet værdi på EUR 2 mio. pr.31. december 2013 (2012:EUR 1m).

Færdiggjorte Udviklings-

2012 udviklings- projekter under
mio. EUR Goodwill projekter Software udførelse lalt
Kostpris 1. januar 320 873 164 256 1613
Valutakursreguleringer o (3) (1) (1) (5)
Tilgang 0 o 8 161 169
Afgang 0 (71) (3) (17) (91)
Overført o 148 oO (148) 0
Kostpris 31. december 320 947 168 251 1.686
Af- og nedskrivninger 1. januar 0 296 74 0 370
Valutakursreguleringer o (2) o 0 (2)
Årets afskrivninger 0 191 30 0 221
Årets nedskrivninger 104 48 3 17 172
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang o (71) (3) (17) (91)
Af- og nedskrivninger 31. december 104 462 104 0 670
Regnskabsmæssig værdi 31. december 216 485 64 251 1.016
Heraf internt opbyggede aktiver 0 485 63 251 799
Afskrives over 3-5 år Sår

 

063 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

lb &8910E0GSR0Q3195

 

 

 

 

13 Immaterielle aktiver (fortsat)

Værdiforringelse af gocdwill
Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill i Vestas-koncernen er fremkommet i forbindelse med fusionen mellem … ….
Vestas Wind Systems A/S og NEG Micon A/S i 2004, hvor Vestas overtag NEG Micon A/S.

Efter nedskrivningen i 2012 vedrører al goodwill Europa- og Afrika-segmentet.

Budgetter

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på Vestas' igangværende samt kontraktuelle investeringer,
hvori risici i de væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige forventede pengestrømme. Endvidere er budgetter
og forretningsplaner baseret på ledelsens forventninger til det nuværende marked samt den fremtidige vækst. Fremskrivninger
for år seks og fremefter er baseret på generelle forventninger til markedet og risici. Mere specifikt er følgende informationer
anvendt ved fastlæggelsen af omsætning, og dermed EBIT samt investeringer:

Projekter
+ Ordrebeholdning pr. 31. december 2013
- Forventninger om fremtidige ordrer, blandt andet baseret på forventet markedsandel af det globale marked

» Udvikling på nye vækstmarkeder
- Støtteordninger i både eksisterende og nye markeder

Service
- Alle igangværende servicekontrakter
- Skønnede fremtidige servicekontrakter, blandt andet baseret på forventet nyinstalleret vindenergi og fornyelsesprocenter

Genindvindingsværdi
Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle vækstforventninger ide pågældende segmenter.
Vækstraten i terminalperioden er i den lavere ende af vindkraftindustriens forventninger på tidspunktet for gennemførelse af

værdiforringelsestesten.

Pr. 31. december 2013 udgjorde nettoarbejdskapitalen (9,8) pct. af omsætningen. 1 perioden 2009-2013 bevægede
arbejdskapitalen i pct. af omsætning sig fra 6,2 til (9,8) pct, se hoved- og nøgletal for koncernen for udviklingen i
nettoarbejdskapital i perioden.

Der er ikke indregnet tab vedr. værdiforringelse i 2013 (2012: EUR 104 mio,, hvoraf EUR 84 mio. stammede fra USA).

De anvendte nøgleparametre i værdiforringelsesmodellen samt resultaterne heraf kan specificeres som følger:

 

 

 

2013 2012
Diskonterings- Vækstrate Genindvindings- Diskonterings- Væksti Genindvindings-
satser iterminal- værdi Bogført værdi satser terminal- værdi — Bogførtværdi
før skat (%) perioden (%) (mio. EUR) (mio. EUR) før skat (%) perioden (%) (mio. EUR) (mio, EUR)
Europa og Afrika 113 2 1.967 785 12,4 2 1.572 1.484

 

Ændringer i de grundlæggende forudsætninger kan resultere i at den regnskabsmæssige værdi af goodwill overstiger
genindvindingsværdien i Europa og Afrika.

Udviklingsprojekter

12013 blev der indregnet et tab vedr. værdiforringelse på EUR O mio. (2012: EUR 65 mio.). Tabet på EUR 61 mio.i 2012 var
indregnet i særlige poster og vedrører udviklingsprojekter, der er aflyst som følge af omstruktureringen.

Software
Nedskrivninger af software i 2013 på EUR O mio. (2012: EUR 3 mio.), blev indregnet iresultatopgørelsen.

064 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

….d

 

I

i

14 Materielle aktiver

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,

driftsmatertel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af-
og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet
anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstil-
lede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, kompo-
nenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges skønnede omkostnin-
ger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt reetablering, i det omfang
de indregnes som en hensat forpligtelse. Kostprisen på et samlet aktiv opde-
les i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de
enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktiver-
nes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser.
Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod
som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materielt
aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når
det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele
for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele
ophører med indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen. Alle
andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i
resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Låneomkostninger, der kan henføres direkte til køb, opførelse eller produktion
af et kvalificerende aktiv, indgår som en del af omkostningen for aktivet. Alle
andre låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår, de
er afholdt, Et kvalificerende aktiv er et aktiv, hvor det nødvendigvis tager en
betydelig periode, hvilket vil sige mere end tre måneder, at gøre klar tildets
tilsigtede brug.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der
udgør:

 

 

Bygninger. 20-40 år
Bygningsinstallationer. nemmere mmm nn nn 5-25 år
Produktionsanlæg og Maskiner reserverer 320 år
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede

test og udstillingsmøller. 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar. 3-5 år

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi
og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på
anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien akti-
vets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-,
forsknings- og udviklings-, distributions- samt administrationsomkostninger i
det omfang, afskrivninger ikke indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver.

Den regnskabsmæssige værdi af langfristede aktiver vurderes årligt for at
afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er
til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er
den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelses-
omkostninger eller kapitalværdi.

Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige penge-
strømme fra aktivet eller det operationelle segment, som aktivet er en del af.

Ettab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af
et aktiv overstiger aktivets genindvindingsværdi.

Nedskrivninger tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forud-
sætninger og skøn, der førte til nedskrivningen.

065 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

8510EQ0GSN03196

 

 

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæs-
sige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville
have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

Der foretages nedskrivningstest af materielle anlægsaktiver, når begiven-
heder eller forhold indikerer, at der er sket en værdiforringelse af aktiverne.
Kapitalværdien opgøres ved at benytte samme metode som ved nedskrivning
af goodwill. Der er derfor samme eventuelle usikkerhed forbundet med opgø-
relse af nedskrivningen, som der er ved opgørelse af nedskrivning af goodwill,
senote 13.

Dereri 2013 indregnet et tab ved værdiforringelse på EUR 33 mio. (2012:
EUR 362 mio.) på materielle anlægsaktiver.

 

 

14 Materielle aktiver (fortsat)

 

 

 

ak

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- — Andre anlæg, Materielle
2013 Grunde og anlægog  driftsmateriel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner og inventar underudførelse
Kostpris 1.januar 1.091 499 739 63 2392
Valutakursreguleringer (17) (7) (19) Q (43)
Tilgang (3) 6 30 40 73
Afgang (14) (26) (27) o (67)
Overført 3 51 1 (55) 0
Overført fra aktiver bestemt for salg 133 46 19 o 198
Overført til aktiver bestemt for salg o 0 (4) Q (4)
Kostpris 31. december 1.193 569 739 48 2.549
Af- og nedskrivninger 1. januar 306 279 521 o 1.106
Valutakursreguleringer (2) (4) (14) 0 (20)
Årets afskrivninger 40 48 91 0 179
Årets nedskrivninger, netto 30 3 0 0 33
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (3) (22) (23) o (48)
Tilbageførte nedskrivninger (21) (4) 0 O (25)
Overført 0 4 4 0 o
Overført fra aktiver bestemt for salg 40 46 19 0 105
Overført til aktiver bestemt for salg o o (2) 0 (2)
Af- og nedskrivninger 31. december 390 350 588 0 1.328
Regnskabsmæssig værdi 31. december 803 219 151 48 1,221
Afskrives over 20-40 år 3-10år 3-5 år

Produktions- Andre anlæg, Materielle
2012 Grunde og anlæg og driftsmateriel — anlægsaktiver
mio. EUR bygninger maskiner og inventar under udførelse lalt
Kostpris 1. januar 1.268 663 722 165 2818
Valutakursreguleringer (8) (1) (4) (1) (14)
Tilgang 21 16 101 29 167
Afgang (26) (30) (83) (2) (141)
Overført 16 48 63 (127) O
Overført til aktiver bestemt for salg (180) (197) (60) (1) (438) -
Kostpris 31. december 1.091 499 739 63 2.392
Af- og nedskrivninger 1. januar 248 276 396 Q 920
Valutakursreguleringer (1) 0 (4) 0 (5)
Årets afskrivninger 47 60 134 (8) 241
Årets nedskrivninger 112 141 109 0 362
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (19) (18) (60) 0 (97)
Overført o (1) 1 0 0
Overført til aktiver bestemt for salg (81) (179) (55) o (315)
Af- og nedskrivninger 31. december 306 279 521 o 1.106
Regnskabsmæssig værdi 31. december 785 220 218 63 1.286

20-40 år 3-10 år 3-5 år

Afskrives over

 

066 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

 

men

1

14

FF
un

851L0EO0GSN03197

Materielle aktiver (fortsat)

Nettonedskrivningen på EUR 8 mio. (2012: EUR 362 mio,), som følge af værdiforringelsen i 2013, vedrører specifikke aktiver
som følge af beskadigelse, ukurans, nedskrivning af fabrikker og reguleringer af aktiver bestemt for salg, som specificeret
nedenfor pr. 31. december 2013. Nedskrivningstesten er baseret på kapitalværdien, med en diskonteringssats på 11,8 pct.
(2012: 14,4 pct), for den samlede gruppe og har ikke resulteret i yderligere nedskrivninger.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi
opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne
avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæssig værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til EUR 0. Såfremt koncernen har enretlig eller
faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af
tab.

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

2013 2012
Kostpris 1. januar 3 4
Valutakursreguleringer a 0
Tilgang 0 Q
Afgang 0 o
Afgang ved virksomhedssalg o (1)
Kostpris 31. december 3 3
Værdireguleringer 1. januar (2) o
Valutakursreguleringer 0 0
Andel af resultat o (2)
Udbytte o o
Afgang 0 0
Værdireguleringer 31. december (2) (2)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1 1

 

067 | Vestas årsrapport 2013 - Koncermregnskab

 

 

 

16 Udskudtskat

Anvendt regnskabspraksis for komcernen
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og

- —skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser, Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende

første indregning af goodwill og andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået

på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde hvor opgørelse af
skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte
anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller
ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes kun, når det er sandsynligt, at de kan udnyttes i fremtidige perioder.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning
vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat, Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i
skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

Vestas-koncernen indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige
underskud, såfremt ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig fremtid gennem en fremtidig
positiv skattepligtig indkomst. Vurdering foretages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende år,
herunder planlagte forretningsmæssige tiltag. Som følge af de generelle usikkerheder knyttet til perioden efter overgangen til
den nye forretningsmodel er forecastperioden ved vurderingen af udnyttelsesmulighederne reduceret til tre år.

Vurderingen i 2013 resulterede i en nedskrivning af skatteaktivet med EUR 8 mio. (2012: EUR 377mio.), som følge af at
skatteunderskuddene ikke forventes udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgjorde pr. 31. december 2013 EUR 158 mio, (2012: EUR 146 mio.), hvoraf
EUR 26 mio. (2012: EUR 38 mio.) relaterer sig til fremførbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes EUR 0 mio.
(2012:EUR 0 mio.) realiseret inden for 12 måneder, og EUR 26 mio. (2012: EUR 38 mio.) forventes realiseret senere end 12
måneder efter balancedagen. Værdien af ikke-indregnede skatteaktiver (primært skattemæssige underskud til fremførsel)
udgør i alt EUR 430 mio. (2012: EUR 422 mio.), som ikke forventes udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

068 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

16 Udskudt skat (fortsat)

 

mio. EUR 2013 2012
Udskudt skat 1. januar (netto) 129 321
Valutakursreguleringer (4) (3)
Udskudt skat på årets resultat 16 (164)
Regulering vedrørende tidligere år 9 (18)
Afgang ved salg af dattervirksomheder (2) (9)
Ændring i selskabsskatteprocent 1 (1)
Skat af totalindkomstbevægelser (12) (6)
Udskudt skat 31. december (netto) ” 137 129
Skatteværdi af fremførbare underskud (netto) 212
immaterielle aktiver (44)

223

(64)
Materielle aktiver . 126 191
Kortfristede aktiver 160 115
Hensatte forpligtelser 139 107
Skattegodtgørelse 3 15
Nedskrivning af skatteaktiver (430) (422)
Andet (14) (19)

158 146
Udskudte skatteaktiver netto overført til aktiver bestemt før salg (3) o

Udskudte skatteaktiver 155 146

Kortfristede aktiver 3
Andet
Hensættelser til udskudt skat 21 17

Udskudt skatteaktiv 31. december (netto) 134 129

Der foretages ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet indtjening i dattervirksomheder, da koncernen selver
istand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR O mio. for 2013 (2012: EUR 0 mio.).

Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkornst, som sandsynligvis vil
blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er bl.a. foretaget under hensyntagen til de seneste års udnyttelse af fremførbare under-

skud samt forventninger til de kommende år. De indregnede udskudte skatteaktiver vedrører primært lande, hvor der ikke er
tidsmæssige begrænsninger.

Der er tidsbegrænsninger på nogle af de fremførbare underskud, EUR 17 mio. (2012: EUR 24 mio.), men de forventes at kunne
bruges inden for tre år.

Af de samlede skattemæssige underskud, der er foretaget nedskrivning af, vedrører EUR 173 mio, (2012: EUR 186 mio.)
Danmark. De aktiverede underskud vedrørende Danmark udgør EUR 0 mio. (2012: EUR O mio.)

 

i Materielle aktiver 17 16

i 069 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

all 891QEOGSN03198

 

 

 

17 Varebeholdninger

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen,

nedskrives tildenne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer, afgifter, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af
hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematertialer, løn og produktionsomkostninger, der
kan henføres til fremstillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen, indeholder materialer og løn
samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt
omkostninger til fabriksadministration og-ledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og
salgsomkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og

udvikling i forventet salgspris,

 

 

      
 

 

 

 

 

Varebeholdninger (2013) Varebehoidninger (2012)
mio, EUR og procent mio. EUR og procent
DO servicelager 367 (26%) EJ Servicelager 405 (18%)
CT" Fremstillede færdigvarer i SBU EL; Fremstillede færdigvarer i SBU
502 (35%) 988 (44%)
1; Frenstillede færdigvarer i PBU I Fremstillede færdigvarer i PBU
i 99(7%) bo 176(8%)
100 procent ; Hi Råvarer og hjæfpematerialer 100 procent É i Råvarer og hjælpematerialer
= MS i = i É er og hj: riale:
EUR 1.425 mio. / . iPBU 203 (14%) EUR 2.244 mio, i] iPBU 184 (8%)
Å PÆRE BE Varer under fremstilling PBU , HE Varer under fremstilling PBU
PÆN 59 (4% 61 (3%)
W ” et Fl
mn. se Pa Varer under fremstilling SBU Sus Varer under fremstilling SBU
TT 195 (14%) Pe 430 (19%)
SENE » ed
Den totale værdi af varebeholdninger I koncernregnskabet er EUR 1.495 mio., hvoraf EUR 70 mio, er klassificeret som lang-
fristede aktiver bestemt for salg
mic. EUR 2013 2012
Årets vareforbrug der indgår i produktionsomkostninger 4.647 5.703
Årets nedskrivning af varebeholdninger 39 66
24 33

Årets tilbageførte nedskrivninger

 

Derudover er der ( 2013 indregnet en nedskrivning på i alt EUR O mio. (2012: EUR 24 mio.) på projektrelaterede varebeholdnin-
ger, der kan henføres til nedlukning af aktiviteter.

070 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

 

18 Tilgodehavender fra salg

Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af
tab.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og
måles til kostpris.

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Tilgodehavender fra salg 633 792
Tilgodehavender overført til aktiver bestemt for salg (7) 0
626 792
Dagsværdi af modtagne sikkerheder vedrørende udestående tilgodehavender fra salg pr. 31. december 94 326
Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar (11) (3)
Årets nedskrivning (2) (8)
Årets tilbageførte nedskrivninger 3 o
Nedskrivninger 31. december (10) (11)

 

Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget inden for 12 måneder.

De samlede nedskrivninger af tilgodehavender på EUR 10 mio. (2012: EUR 11 mio.) er baseret på individuel vurdering af de
enkelte tilgodehavender.

Tilgodehavender fra salg vedrører primært virksomheder inden for energisektoren. Kreditrisikoen relateret til tilgodehavender
er derfor afhængig af udviklingen i denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer, og debitorerne er ikke koncentreret i
enkelte lande.

Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg

 

 

mio. EUR
750
i
N
to
600 QT7
i 1
|
450 i
300 :
wo
<
150 Sa
j nm s eg BH 2013
o— - D— 9 em — [2012
e va uw wa wa
aa ae Oc ac ad
3 23 93 23 23
g o£ of GE oÉ
s os NS ØS  &£
g oOo I [ >
== = — E
— 10 WN vo
rl vw
v
uw
=

 

071 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

iik 8510E0GSN0319%

   

 

 

 

19

20

Entreprisekontrakter

Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey-

projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden med fradrag af
acontofaktureringer og forventede tab.

Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte kontraktomkostninger i forhold til kontraktens forventede
samlede omkostninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede indtægter på en
kontrakt, indregnes det forventede tab straks som en omkostning og forpligtelse,

Værdien af egenfremstillede komponenter indregnes i entreprisekontrakter i takt med levering af komponenterne til de
specifikke vindkraftværker.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer ag forventede tab, indregnes
under aktiver. Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger salgsværdien, indregnes under

forpligtelser.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen itakt med, at de
afholdes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012

Salgsværdi af entreprisekontrakter 687 371

Acontofaktureringer (652) (427)

35 (56)

- der indregnes således:

Entreprisekontrakter (aktiver) 47 21

Entreprisekontrakter (forpligtelser) (12) (77)

35 (56)

Der var ingen tilbageholdte betalinger vedrørende entreprisekontrakter ultimo 2013 og 2012.

Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder,

Andre tilgodehavender

mio. EUR 2013 2012

Periodeafgrænsningsposter 14 19

Krav mod leverandører 6 9

Øvrigetilgodehavender 324 393
344 421

Andre tilgodehavender overført til aktiver bestemt for salg (3) 0
341 o

-specificeres således:

0-1 år 307 389

>lår 34 32
341 421

 

Øvrigetilgodehavender består i al væsentlighed af tilgodehavende moms og forsikringer.

072 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

 

21 Kortfristede og langfristede aktiver bestemt for salg

Anvendt regnskabspraksis for koncernen

Langfristede aktiver (disposal group) klassificeres som bestemt for salg, hvis den bogførte værdi vil blive genindvundet primært
gennem en salgstransaktion i stedet for fortsat brug. Såfremt Vestas indleder en salgsproces, der medfører afgivelse af kontrol
over et datterselskab, reklassificeres alle det pågældende datterselskabs aktiver og passiver til bestemt for salg.

Langfristede aktiver bestemt for salg præsenteres separat i balancen. Umiddelbart før klassifikationen af aktiver bestemt for
salg, måles den bogførte værdi for aktiverne i overensstemmelse med deres gældende regnskabspraksis. Langfristede aktiver
bestemt for salg måles efterfølgende som det laveste af bogført værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostningerne. Der
foretages ikke afskrivninger på langfristede aktiver bestemt for salg.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn
Langfristede aktiver bestemt for salg måles til den laveste af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af
salgsomkostninger. Værdifastsættelsen baseres på markedsindikatorer for dagsværdien. Aktiverne forventes solgtinden for et år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Langfristede aktiver klassificeret som bestemt for salg:
Udviklingsprojekter under udførelse 247 0
Materielle aktiver 2 124
Andre langfristede aktiver 3 7
252 131
Kortfristede aktiver klassificeret som bestemt for salg:
Varebeholdninger 70 Q
Andre kortfristede aktiver 10 0
80 o
Aktiver i alt 332 131
Kortfristede forpligtelser klassificeret som bestemt for salg:
Forudbetalinger fra kunder 208 o
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 17 0
Andre kortfristede forpligtelser 18 0
Forpligtelser i alt 243 0
Fabrikker

Som følge af koncernens ønske om større produktionsfleksibilitet, blandt andet drevet af markedsforholdene i USA,
godkendte bestyrelsen salget af et antal produktionsenheder i 2012. Dette resulterede også i reviderede forretningsplaner
og reducerede vækstforventninger, hvilket var årsag til nedskrivninger af langfristede aktiver fra de amerikanske aktiviteter.
Ved klassifikationen til aktiver bestemt for salg blev aktiverne nedskrevet til forventet salgspris, baseret på indikationer fra
markedet, med fradrag af salgsomkostninger.

1 2013 besluttede Vestas ikke at sælge tårnfabrikken i Pueblo, Colorado, USA. Fabrikken blev derfor reklassificeret til materielle
anlægsaktiver. Nedskrivningen af fabrikken i 2012 blev delvist tilbageført med EUR 25 mio., da aktivitetsniveauet på det
nordamerikanske marked forventes at resultere i fuld kapacitetsudnyttelse i 2014, Dette resulterede i en forøgelse af aktiver
bestent for salg fra EUR 131 mio. til EUR 156 mio., hvoraf EUR 96 mio, blev overført til materielle anlægsaktiver, og de
resterende EUR 60 mio. vedrørte maskinfabrikkerne og støberierne.

I oktober 2013 blev Vestas' maskinfabrikker og støberier solgt til EUR 1 og derfor yderligere nedskrevet med ca. EUR 60 mio.
(2012: EUR 110 mio.) Pr. 31. december 2012 var det kun de langfristede aktiver fra maskinfabrikkerne og støberierne, der

forventedes solgt. Vestas har imidlertid som følge af salgsaftalen overført omsætningsaktiver for ca. EUR 32 mio. fra fabrikkerne
til køber i forbindelse med afslutningen af salget.

Joint venture (JV)
Vestas Wind Systems A/S (Vestas) og Mitsubishi Heavy Industries Ltd. (MHI) har i 2013 indgået en aftale, betinget af

konkurrencemyndighedernes godkendelse i 2014, om at danne et jøint venture inden for offshore vindkraft. Der henvises til side
20 for nærmere detaljer vedrørende aftalen.

Som en del af aftalen om at stifte et joint venture med MHI vil Vestas" 100 pct.-ejede datterselskab, Vestas Offshore A/S samt
dettes datterselskaber blive overført til JV. Som følge heraf afgiver Vestas kontrollen med Vestas Offshore A/S, hvorfor alle

aktiver og passiver i Vestas Offshore A/S og dets datterselskaber, der overføres i forbindelse med transaktionen, klassificereres
som aktiver bestemt for salg.

073 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

,

10851.0z0csw03200

 

 

 

22 Selskabsskat

Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige

” indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Selskabsskat 1. januar 30 (1)
Valutakursreguleringer 3 1
Årets aktuelle skat (72) (70)
Regulering vedrørende tidligere år O 2
Ændring i selskabsskatteprocent 0 1
Betalt selskabsskat i året 57 97
Selskabsskat 31. december 18 30
Selskabsskat (aktiver) 57 63
Selskabsskat (forpligtelser) (39) (33)
18 30
23 Aktiekapital
2013 2012
Aktiekapitalen består af 203.704.103 aktier å DKK 1,00 203.704.103 203.704.103
Antal aktier 1. januar 203.704.103  203.704.103
Antal aktier 31. december 203.704.103  203.704.103
Udestående aktier 201.748.290  202.248.290
Egne aktier 1.955.813 1.455.813
Antal aktier 31. december 203.704.103  203.704.103
Aktiekapitalen blev udvidet med 18.500.000 aktier å DKK 1,00 i 2009. Bortset herfra har aktiekapitalen været uændret i
perioden 2008-2013.
Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.
2013 2012 2013 2012 2013 2012
Nominel værdi Nominel værdi % af % af
Antal aktier Antal aktier (DKK) (DKK) aktiekapital aktiekapital
Egne aktier 1. januar - 1455813 1.455.813 1.455.813 1.455.813 0,7 0,7
Køb/(salg) 500.000 0 500.000 o 0,2 0,0
Egne aktier 31. december 1.955.813 1.455.813 1.955.813 1.455.813 0,9 0,7

 

Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 10 pct af selskabets aktiekapital i tiden indtil næste ordinære generalforsamling den 24. marts 2014.

074 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

 

 

1

men

23

24

 

Aktiekapital (fortsat)

Vestas Wind Systems A/S har erhvervet egne aktier som følgende:

 

 

2013 2013 2011 2011 2011 2009
Nominel værdi (tDKK) 300 200 300 200 200 22
Aktiekurs (DKK) 105,16 111,00 179,10 199,67 154,12 339,17
Købsum (mio. EUR) ” 4 3 7 5 4 1

 

Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens incitamentprogrammer.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Der er ikke udbetalt udbytte i 2013 og 2012 vedrørende regnskabsårene 2012 og 2011.

Hensatte forpligtelser

Anvendtregnskabspraksis for koncernen

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og
det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske ressource.

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der
foretages diskontering, når det er relevant.

Garantihensættelse omfatter vurderede garantihensættelse på leverede vindmøller og vindkraftværker på baggrund

af erfaringerne hermed. Ved garantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype kalkulatoriske beløb, der indregnes i
resultatopgørelsen over garantiperioden i takt med afholdelsen af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages
periadisk måling på baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en detaljeret, formel plan for omstruktureringen
er offentliggjort senest på balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtagelse af virksomheder
indregnes hensættelser til omstruktureringer i den overtagne virksomhed alene i beregningen af goodwill, når der på
overtagelsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt
er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten. Forventede tab på entreprisekontrakter
indregnes dog i værdien af entreprisekontrakter.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske
tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. | visse tilfælde ydes garanti i op til fem
år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under
forudbetalinger fra kunder.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på
hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse, Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i tidligere år, men hvor
typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl mv. kan
føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring populationsstørrelse,
udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 5-10 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser
til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte vindmøller, kommercielle forlig og proaktive
opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Samlet er deri 2013 foretaget garantihensættelser på EUR 117 mio. (2012: EUR 148 mio.) svarende til 1,9 pct. (2012: 2,1
pct.) af koncernens omsætning.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige forhandlinger med underleverandører om kompensation,
Kompensationen fra underleverandører indregnes først når der er indgået skriftlig aftale med leverandøren.

Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31. december 2013 EUR 307 mio. (2012: EUR 274 mio.).

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produktrisici, se ledelsesberetningen side 13 og 30.

075 | Vestas årsrapport 2013-Koncernregnskab

$S1O0ROGSNQ3201

 

 

24

 

Hensatte forpligtelser (fortsat)

Garantihensættelser (2013) Garantihensættelser (2012)
mio-ÆUR—-— —- - - mie-EUR— —- . -- -—

Garantihensættelser 1. januar

SE 27. Garantihensættelser 1. januar

Valutakursreguleringer i Q Valutakursreguleringer

Årets garantihensættelser Årets garantihensættelser

Årets forbrug af garantihensættelser

 

Årets forbrug af garantihensættelser

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regulering vedrørende ændring i 0 Regulering vedrørende ændring i

diskontering af garantihensættelser diskontering af garantihensættelser

Garantihensættelser 31. december Du 307 Garantihensættelser 31. december

0 100 200 300 400 500 0 100 200 300 400 500

mio. EUR "2013 2012

Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive:

0-1 år 137 132

>lår 170 142
307 274

I henhold til regnskabspraksis indregnes eventuelle produktgarantier i alle tilfælde som garantihensættelser ved indregning af

indtægter far salg af vindmøller. Dette kan medføre, at kommercielle konstruktive forpligtigelser udover den specifikt gældende

juridiske garantiperiode for vindmøllen indregnes som garantiforpligtigelse.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas haride

seneste år investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design,

produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse,

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes

konkurrenceevne og forbedre kundernes indtjening.

ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER

Andre hensatte forpligtelser 1. januar 60 66

Valutakursreguleringer (1) 0

Årets andre hensatte forpligtelser 21 27

Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (22) (33)

Andre hensatte forpligtelser 31. december 58 60

Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende indgåede aftaler om køb af vindmølledele, som ikke forventes

opfyldt i henhold til de kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende servicekontrakter.

Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn ag forventes afviklet gennemsnitligt over tre til fem år.

Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:

Q-1 år 28 27

>lår 30 33

58 60

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser i alt forventes at blive:

0-1 år 165 159

>lår 200 175
365 334

 

076 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

25 Finansielle gældsforpligtelser

 

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdien af det modtagne provenu efter fradrag af afholdte
transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse

af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle omkostninger over låneperioden,

 

mio. EUR
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således i balancen:

2013 2012

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld til kreditinstitutter
Gæld til banker

0 289

A
A

4 293

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld til realkreditinstitutter

Gæld til kreditinstitutter
Obligationer

1 853
599 598
604 1.458

De finansielle gældsforpligtelser forfalder som følger:
1-5 år
>5år

602 1.454

Finansielle gældsforpligtelser i alt 608 1.751

Dagsværdi
Nominel værdi

620 1618
609 1.753

 

Den 23. marts 2010 udstedte Vestas en EUR-denomineret virksomhedsobligation med en hovedstol på EUR 600 mio, en
pålydende rente på 4,625 pct. og en effektiv rente på 4,8 pct. Obligationen løber indtil den 23. marts 2015.

Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling i de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at opretholde
koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte krav i koncernens finansieringsaftaler.

Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstrømme med anvendelse af en aktuel markedsbaseret rente.
Dagsværdien af den udstedte virksomhedsobligation er opgjort på baggrund af den noterede obligationskurs pr. 31. december.

 

i 2 4

851QEQ0GSN03202

077 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

sm

1

 

 

26

 

Andre gældsforpligtelser

 

 

 

 

 

27

28

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012

Skyldige personaleomkostninger. køen …… 204. 130

Skyldige skatter og afgifter 134 148

Anden gæld 106 134
444 412

Andre gældsforpligtelser overført til kortfristede forpligtelser bestemt for salg (18) o
426 412

Hensættelser til særlige poster, der er indeholdt i ovenstående gældsforpligtelser, har udviklet sig som følger:

Hensættelser 1. januar 60

Årets hensættelser 43

Forbrug af hensættelser (64)

Tilbageførsel af hensættelser (4)

Hensættelser 31. december 35

Regulering for ikke-kontante poster

mio. EUR 2013 2012

Årets af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, inkl. avance og tab ved salg af langfristede aktiver 402 996

Andel af resultat i associerede virksomheder Q 2

Hensat til garantier (netto) i året 33 25

Hensat til andre hensatte forpligtelser i året (2) (6)

Valutakursreguleringer 54 50

Finansielle indtægter (5) (78)

Finansielle omkostninger 143 92

Skat af årets resultat 46 250

Omkostning til aktiebaseret vederlag 6 14
677 1.345

 

 

Ændring i nettoarbejdskapital

Ændring inettoarbejdskapital over de seneste 12 måneder (2013)

Ændring i nettoarbejdskapital over de seneste 12 måneder (2012)

 

 

 

 

 

 

mio. EUR mio. EUR
— nn ==
a in in mn
300 XM &£ 300 n => om
F : ” mm SN
i
i S g i
0 | 0 på 2 — li
va == (R oOo i
; ; os '
i. SF ii du
(300) En (300) im
' - sener ede då
i aA
hornen a ø
(600) [TE (600)
mime mme lue 8
"n
(900) — Tan (900) —————— —
FA & 5) uo0 3? eg om 77 & o0 3 Ya an
Sa & 8 &8 gg Så Se SS & $ S5$8 g 58 S4
20 £ s SE oo Sw Q0O a…Q £ cc SES om Sø 20
HN TF gg 32353 & øg MM == øØ =3 Eg os owW
&- 5 > D& 8 Ox SS S = sk <Oo zl"
uno = mm am BD o= $89 2 2 2 4% å Ge BR
DE 28 SS AE & ca DE S8 9 £< BE Ec Sa DE
7 < w ØD a Zoo wo 70 < ea 3 ø 25 70
VS åg vv 28 5 238 SS SS ag 9 & S 25 gs
5 gø S 5 > cu ae 2% 0 8 E S ch q<
SY ZF 2 2 2 Eg SY ax 8 == 2 2 UWE Sa
ge 2 aa 8 a 8 $8 go S & Ga = 8 Ba
VE 2 & € cz SE VE << ao é& = ZE
2Z5S PP SS E E > Zzz & £ = £ z
3358828? E 8&g 2 38882 2 3
& & EX R sg 8 RER &

 

  

 

 

078 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

29 Køb ogsalg af virksomheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Regnskabs- Regnskabs-

mæssigværdi  mæssig værdi

førfra salg før fra salg

Varebeholdninger 23 0
Tilgodehavender fra salg 2 0
Øvrige kortfristede aktiver 12 0
Kortfristede aktiver ialt 37 0
Leverandørgæld 12 0
Andre gældsforpligtelser 2 0
Kortfristede forpligtelser i alt 14 0
Nettoaktiver i 23 0
Salgssum i alt 0 o
Gevinst/(tab) af fra salg (23) o
Salgssum ' (23) o
Likvide beholdninger . (9) 0
Netto salgssum (32) o

 

12013 solgte Vestas sine maskinfabrikker og støberier til den tyske industrigruppe VTC Partners GmbH for EUR 1.
Dagsværdien af de solgte nettoaktiver udgjorde EUR 32 mio.

u
oOo

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning, EUR 71 mio. (2012: EUR 160 mio.), består primært af forudbetalinger fra en
række kunder vedrørende projekter samt deponeringer i forbindelse med garantistillelser, og beløbene frigives i takt med, atde
kontraktuelle betingelser herfor opfyldes, således at de indgår i den løbende likviditetsstyring.

 

079 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

10851.0z06sm03203

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

31 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisører
mio. EUR 2013 2012
… Revision: — . . . . Keen NE

PricewaterhouseCoopers 3 3

Revision i alt 3 3

Andre ydelser end revision:

PricewaterhouseCoopers

Erklæringer med sikkerhed 0 0

Skatterådgivning 1 1

Andre ydelser 5 8

Andreydelser end revision i alt 6 9
9 12

32

[alt

 

Vestas' revisorer kan inden for bestemte rammer blive anvendt til visse andre ydelser end revision, og valget af dem vil ofte
være mest nærliggende på grund af forretningskendskab, fortrolighed og omkostningshensyn. Vestas har en omfattende
politik for andre ydelser end revision, der sikrer, at levering af andre ydelser end revision til koncernen ikke skader revisorernes
uafhængighed eller objektivitet, Revisionsudvalget er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af denne politik samt
overvågning af, om den bliver overholdt .

Ledelsens incitamentsprogrammer

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte opticner/aktier måles til dagsværdien af optionerne/

aktierne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner/betingede aktier, der tildeles medarbejdere, måles dagsværdien på tildelings-
tidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleamkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optionerne/
aktierne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne/de betingede aktier skønnes over antallet af optioner/aktier
medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres for ændringer, således at de indregnede omkostninger er
baseret på det faktiske antal udnyttede optioner/aktier.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en optionsprismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages
der hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Dagsværdien af betingede aktier estimeres på
baggrund af børskursen på Vestas-aktier på tildelingstidspunktet justeret for forventede udbyttebetalinger (baserede på den
historiske udbytteprocent).

Gruppen opererer med et antal aktiebaserede aflønningsprogrammer (aktieoptioner og betingede aktieprogrammer), under
hvilke der tildeles Vestas-aktier og-aktieoptioner til medlemmer af direktionen og visse nøglemedarbejdere i Vestas Wind
Systems A/S eller datterselskaber heraf.

Aktieoptions program
Der blev i 2006 etableret et aktieoptionsprogram, som siden er blevet udvidet med nye, årlige tildelinger af optioner frem til i dag.

Deltagerne kan udnytte optionerne i bestemte perioder og vælge at købe aktier i selskabet til den fastsatte udnyttelseskurs for
ordningen. Udnyttelse af optionerne kan kun ske i de perioder, hvor ledende medarbejdere i henhold til koncernens interne regler
kan handle selskabets aktier, dvs. i de fire uger, der følger efter selskabsmeddelelsen vedrørende henholdsvis årsrapporten og
delårsrapporter. Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne, såfremt de bringer ansættelsen til ophør inden udløbet af
optjeningsperioden.

Tildelingen af optioner finder sted i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af den endelige årsrapport for tildelingsåret på
nær for optioner tildelt i 2007. Tildelingen for 2007 fandt sted den 15. maj 2007, hvor optionspragrammet blev annonceret.

Vilkårene for de optioner fra 2009 og fremover er på linie med vilkårene for optioner tildelt i maj 2007 bortset fra, at kun
direktionen, Presidents (tidligere) og koncern Senior Vice Presidents med direkte reference til direktionen i en periode på tre år
efter udnyttelse af optionerne skal besidde aktier i selskabet svarende til 50 pct. af deltagernes avance efter fradrag af beregnet

skat.

Optionerne kan udnyttes inden for to år efter udgangen af en treårig periode fra tildelingstidspunktet. Den femårige periode
efter tildelingstidspunktet kaldes vesting-perioden.

080 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

1åb3510zoGsn03204

 

32 Ledelsens incitamentsprogrammer (fortsat)

Udnyttelse kan kun ske, hvis deltagerne ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet på udnyttelsestidspunktet. Optioner tildelt i
2009, 2010, 2011 og 2012 kan udnyttes henholdsvis fra 2013-2015, 2014-2015, 2015-2016 og 2016-2017.

Værdien af optionerne er fastsat til markedsværdi på tildelingsdagen efter Black-Scholes' modellen. Aktiekurserne og
udnyttelseskurserne er baseret på lukkekurserne indhentet fra Bloomberg Financial Markets på dagen for tildeling af

optionerne. Den risikofrie rente er estimeret som den effektive rente på en dansk statsobligation med samme løbetid som
optionerne, i dette tilfælde to-, fem-, seks- og syvårige obligationer. Den fremtidige volatilitet, dvs. udsving i aktiens totalafkast,
er beregnet på baggrund af historiske ugentlige lukkekurser i en periode svarende til tiden for optionernes udløb.

 

 

 

 

 

 

 

Balance-
Tildelingstidspunktet dagen
Øvrige Vejet gennem-
ledende snitlig udnyt- Dagsværdi Dagsværdi Dagsværdi
Direktion medarbejdere Antalialt = telsespris pr. pr. option ialt ialt
stk. stk. stk. option DKK DKK tEUR tEUR
Udestående 1. januar 2013 352,613 2.645.283 2.997.896 61-381 26-207 39.434 2.000
Overført o 0 O 0 0 0 -
Tildelt 2011-program 0 0 0 0 0 0 -
Tildelt 2012-program 0 22.516 22.516 61 26 78 -
Bortfaldet o (85.549) (85.549) 61-321 26-158 (770) -
Udestående 31. december 2013 352.613 2.582.250 2.934.863 61-381 26-207 38.742 24.982
Udestående 1. januar 2012 329.684 2.028.168 2.357.852 184-381 89-207 42.638 2.018
Overført 61.710 (61.710) 0 184-381 102-207 o -
Tildelt 2011-program o 3.242 3.242 184 102 45 -
Tildelt 2012-program 172.014 882.174 1.054.188 61 26 3699 -
Bortfaldet (130.319) (57.256) (187.575) 61-381 26-207 (2516) -
Udløbet (80.476) (149.335) (229.811) 147-381 89-207 (4.432) -
Udestående 31. december 2012 352.613 2.645.283 2.997.896 61-381 26-207 39.434 2.000
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2013 64.188 288.126 352314 380,50%
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2012 42.424 113.459 155.701 380,50%

 

1) Vejet gennemsnit.

Udnyttelseskursen for de udestående optioner er henholdsvis DKK 60,66, DKK 184,06, DKK 320,60 og DKK 380,50 for 2012-,
2011-,2010- og 2007-programmerne. Vejet gennemsnitlig tilbageværende løbetid for optioner, der er udestående 31. december

2013, var tre år (2012:to år).

[de udestående 352.613 optioner til direktionen indgår 232.926 optioner vedrørende forhenværende direktionsmedlemmer

Bestyrelsesmedlem Knud Bjarne Hansen havde 44.992 udestående optioner pr. 31. december (2012: 44,992)

081 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernsegnskab

 

 

32 Ledelsens incitamentprogrammer (fortsat)

Betinget aktieaflønningsprogram
I marts 2013 blev det aktiebaserede incitamentsprogram revideret, og fremadrettet er programmet baseret på betingede aktier

 

 

"7 —Tstedet for aktieoptioner, som blev anvendt i tidligere programmer.

Vilkår ag betingelser for det betingede aktieaflønningsprogram er som følger:

- Kun deltagere, der er ansat i Vestas -koncernens selskaber pr. 31. december, er berettiget til at deltage i det præstations-
baserede aktieaflønningsprogram.

- Antallet af aktier, der tildeles hver deltager, afhænger af målsætninger for hvert enkelt niveau i organisationen.

- Det er en forudsætning for enhver form for tildeling af betingede aktier i henhold til programmet, at Vestas opfylder
de minimumskrav, der fremgår af Vestas' bonusprogram (der henvises til side 28, hvor Vestas' minimumskrav for
bonusprogrammet 2013 er specificeret) og de specifikke målsætninger for hvert forretningsområde.

- Det faktiske antal betingede præstationsaktier til rådighed for tildeling kan ligge mellem 50 pct og 150 pct. af
målsætningsniveauet og fastlægges på grundlag af Vestas' resultater i regnskabsåret i henhold til Vestas' globale

bonusprogram.

Tildeling af aktier vil skei 2016 og 2018.

 

 

 

Beholdning Dagsværdived — Udestående aktier Dagsværdi ved

1.januar Tildelte aktier tildeling 31. december balancedagen

2013 2013 tEUR 2013 tEUR

Direktion 0 199.275 1,274 199.275 -
Øvrige ledende medarbejdere Q 398.493 2.548 398.493 -
Udestående 31. december 2013 597.768 3.822 597.768 12.838

 

Bestyrelsesmedlem Knud Bjarne Hansen havde 4.500 udestående betingede aktier pr, 31. december.

I de udestående 199.275 betingede aktier for direktionen indgår 59,704 betingede aktier vedrørende forhenværende
direktionsmedlemmer,

082 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

33 Transaktioner med nærtstående parter

 

Vestas Wind Systems A/S har ingen aktionærer med bestemmende indflydelse.

Vestas Wind Systems A/S' nærtstående parter omfatter selskabets bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere samt disse

personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har
væsentlige interesser.

Transaktioner med bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere

Transaktioner med direktionen består udelukkende af normalt ledelsesvederlag samt transaktioner anført nedenfor, se note 6 til
koncernregnskabet.

Der har iregnskabsåret været følgende transaktioner med medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ledende
medarbejdere:

Køb af sædvanlige advokatydelser på markedsvilkår for EUR 3,5 mio. (2012: EUR 2,1 mio.) fra advokatfirmaet Gorrissen
Federspiel, hvor Jørn Ankær Thomsen er advokat. Udestående gæld til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel udgjorde pr. 31.
december 2013 EUR 0,1 mio. (2012: EUR 0,4 mio.).

Køb af sædvanlige konsulentydelser på markedsvilkår for EUR 0,0 mio. fra kommunikationsfirmaet Brunswick Group, hvor Henry

Sténson er partner. Udestående gæld til kommunikationsfirmaet Brunswick Group udgjorde pr. 31. december 2013 EUR 0,0
mio.

Tre personer (2012: tre), som er omfattet af definitionen på nærtstående parter, har direkte eller indirekte hel eller delvis
ejerskab af vindmøller, hvorpå et selskab i Vestas-koncernen foretager servicearbejder. Disse transaktioner foregår på
markedsvilkår og har samlet udgjort EUR 0,1 mio.i 2013 (2012: EUR 0,1 mio.). Udestående køb fra nærtstående parter hos
Vestas-koncernen udgjorde pr. 31. december 2013 EUR 0,0 mio. (2012: EUR 0,0 mio.).

Anders Vedel har herudover erhvervet en V112 mølle samt 26,6 pct. af en V112 mølle. Disse transaktioner foregår på
markedsvilkår og har en samlet anskaffelsessum på EUR 3,7 mio.

Der har i regnskabsåret ikke været andre transaktioner med medlemmer af bestyrelsen, direktionen for Vestas Wind Systems
A/S eller andre ledende medarbejdere i Vestas-koncernen.

Ingen bestyrelsesmedlemmer har i 2013 været ansat i koncernen med undtagelse af de medarbejdervalgte bestyrelses-
medlemmer.

Endvidere omfatter de nærtstående parter de associerede virksomheder, hvor Vestas Wind Systems A/S har betydelig ind-
flydelse,

Mellemværender med associerede virksomheder omfatter almindelige forretningsmellemværender vedrørende køb og salg af

varer og tjenesteydelser. Mellemværender er uforrentede og indgås på samhandelsbetingelser svarende til koncernens øvrige
kunder og leverandører.

34 Offentlige tilskud

 

Anvendt regnskabspraksis

Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsknings- og udviklingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når det er
sandsynligt, at de vil blive modtaget.

Tilskud til investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til.

Øvrige tilskud indregnes i resultatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de omkostninger, de
kompenserer for.

Koncernen har modtaget en række offentlige tilskud, hvoraf EUR O mio. (2012: EUR 2 mio.) er modregnet i afholdte
omkostninger, og EUR 7 mio.(2012: EUR 0 mio.) er modregnet i kostprisen for langfristede aktiver. Af de EUR O mio. (2012: EUR
2 mio.), som er modregnet i afholdte omkostninger, er EUR O mio. (2012: 2 mio.) modtaget kontant.

 

083 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

i Transaktioner med associerede virksomheder

851QE0GSN03205

 

 

 

35

" 5 visse fabrikker og kontorbygningeri formafunderpant iejerpantebreve

36

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Der er stillet sikkerhed for gruppens kreditfaciliteter. Sikkerheden er stillet i:
- provenu fra visse salgsprojekter og
- tilgodehavender fra salg i enkelte retsemråder og dertil knyttede likvide konti.

Desuden er datterselskaber, der står for 85 pct. af koncernens omsætning, EBITDA og aktiver, opført som skyldnere/
garantistillere og indestår for betalingerne i henhold til lånefaciliteten.

Til sikkerhed for koncernens prioritetsgæld er der givet pant i grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre
anlæg, driftsmateriel og inventar.

 

 

 

 

 

mio. EUR 2013 2012
Prioritetsgæld

Samlet prioritetsgæld 4 7
Ejerpantebreve og skadesløsbreve:

Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve 241 10
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 311 18
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i koncernens besiddelse 5 256
Andre udstedte sikkerhedsstillelser

Pr. 31. december er der afgivet følgende sikkerhedsstillelser:

Bankgarantier 447 519
Kontraktlige forpligtelser

mio. EUR 2013 2012
Minimumsleasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:

0-1 år 52 50
1-5 år 89 99
>5år 107 59

 

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger og biler. Den væsentligste
forpligtelser omfatter bygninger i USA og Tyskland, der løber i op til 19 år fra balancetidspunktet. Aftalerne medfører ingen
restriktioner i relation til anden låneoptagning eller udbetaling af udbytte. Nogle af de operationelle leasingaftaler inkluderer
retten til fornyelse/køb på specificerede datoer.

Omkostningsførte leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler udgør EUR 31 mio.i 2013 (2012: EUR 49 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af produktionsanlæg til levering i 2014 og fremover til en værdi af
EUR 0 mio. (2012: EUR 8 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af komponenter til produktionen til levering i 2014 og fremover til
en samlet værdi af EUR 4 mio. (2012: EUR 60 mio.).

084 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

1

k

37

38

 

Eventualforpligtelser og eventualaktiver

Eventualforpligtelser

Vestas er part i nogle retssager, herunder agentsager og et massesøgsmål der blandt andet vedrører ændring af
regnskabspraksis. Det er dog ledelsens opfattelse, at afgørelserne og fortsættelserne af disse retssager ikke vil have en
væsentlig indflydelse på Vestas-koncernens finansielle stilling.

Eventualaktiver

Vestas har rejst krav mod leverandører for mangelfulde leverancer. Det er dog ledelsens opfattelse, at afgørelserne af disse ikke
vil have en væsentlig indflydelse på Vestas-koncernens finansielle stilling.

Salgssummen ved salget af Vestas' maskinfabrikker og støberier i 2013 indeholdt en earn-out mødel, der var maksimeret til

EUR 25 mio. Vestas vurderer udsigterne til de udløsende begivenheder som meget usikre og har som følge heraf ikke indregnet
beløbet pr.31. december 2013.

Afledte finansielle instrumenter samt risika- og kapitalstyring

Anvendtregnskabspraksis for koncernen
Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte
finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive og negative værdier

(kun relevant for valutakurssikring med bankerne) foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere
finansielle instrumenter netto.

En salgskontrakts valutaelement behandles som et stand-alone afledt finansielt instrument, hvis kontraktens valuta ikke er
Vestas-enhedens eller modpartens funktionelle valuta eller en almindelig anvendt valuta i det land, hvor salget finder sted.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af markedsdata samt anerkendte
værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i
værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale, bortset fra valutakurssikring, behandles som sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den del af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for
sikring af fremtidige betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes i totalindkomst.
Når den sikrede transaktion realiseres, overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra reserve

for pengestrømsafdækning og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu fra fremtidige
låneoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske
dattersleskaber eller associerede virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder,
indregnes i koncernregnskabet direkte i anden totalindkomst.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes
ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Koncernens politik for styring af finansielle risici

Vestas-koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser,
renteniveau og råvarepriser. Ledelsen identificerer omfanget og koncentrationen af risici og igangsætter politikker til at
adressere disse gennem den løbende gennemgang af forretningen. Herudover er koncernen udsat for kredit- og likviditetsrisici.
men det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig
således alene mod reducering eller eliminering af finansielle risici vedrørende drift og finansiering.

Koncernens politik for styring af finansielle risici er uændret i forhold til sidste år.

085 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

&S1QEQGSN0320€

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Likviditetsrisici

Likviditetsrisiko er risikoen for, at Vestas ikke er i stand til løbende at opfylde sine forpligtelser som følge af manglende evne til
——— … ——Atrealisére aktiver eller opnå tilstrækkelig Finansiering. Koncernen sikrer, at der opretholdes en stærk likviditet, således at de

finansielle forpligtelser løbende kan opfyldes både under normale forhold og under særlig omstændigheder.

Group Treasury har til opgave at sikre, at der altid eksisterer et betydeligt likviditetsberedskab ved en kombination af
likviditetsstyring, ikke-garanterede og garanterede kreditfaciliteter og andre gældsinstrumenter. Med udgangspunkti en
kontinuerlig likviditetsprognøse kontrollerer Vestas sin likviditetsrisiko ved hjælp af en cash-poolstruktur og koncernens
kassekreditfaciliteter.

Vestas' nye bankfaciliteter består af en revolverende lånefacilitet på EUR 850 mio. med en løbetid på fem år hos en gruppe af
internationale banker.

Ud over den revolverende lånefacilitet har Vestas en Eurobond erhvervsobligation på EUR 600 mio. og projektrelaterede
garantifaciliteter på EUR 615 mio, der sikrer, at kunder er villige til at acceptere indførsel af forudbetalinger i salgsaftalers vilkår.

Den nye revolverende kreditfacilitet er kreditgodkendt af bankerne betinget af dokumentation og succesfuld gennemførelse
af en kapitalforhøjelse, og at selskabet hvert kvartal lever op til visse nøgletal (covenants), hvis bankerne fortsat skal stille
kapital til rådighed. Det er på baggrund af selskabets udsigter og forventninger til fremtidige resultater ledelsens vurdering, at
lånefaciliteterne vil være til rådighed i hele 2014. Væsentlige afvigelser i forhold til selskabets forventninger vil i sagens natur
ændre dette.

Værdien af likvider med rådighedsbegrænsning pr. 31. december 2013 udgjorde EUR 71 mio. (2012: EUR 160 mio.).

086 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

 

Nedenstående tabel viser den tidsmæssige placering af pengestrømme forbundet med finansielle forpligtelser, aktiver og sikrings-

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

instrumenter.

2013 Regnskabs- Penge-

mio. EUR mæssig værdi Dagsværdi <lår 1-5 år Over5år  strømmei alt

MÅLTTIL AMORTISERET KOSTPRIS

(LÅN OG ANDRE FORPLIGTELSER)

Gæld til realkreditinstitutter 4 4 1 2 2 5

Gæld til banker og kreditinstitutter 5 5 0 0 1 1

Leverandørgæld 832 832 832 0 0 832

Andre gældsforpligtelser 400 400 400 0 0 400

Obligationer 599 609 0 634 0 634
1.840 1.850 1.233 636 3 1.872

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Rente SWAPS (brutto):

Variabelt forrentede forpligtelser 0 0 o 0 0 0

Fastforrentede forpligtelser 0 0 o 0 0 0

Valutasikringsaftaler:

Pengestrømssikring 26 26 26 0 0 26

Dagsværdisikring O 0 o o O 0

26 26 26 0 o 26

Finansielle forpligtelser i alt 1.866 1.866 1.259 636 3 1.898

MÅLT TIL AMORTISERET KOSTPRIS

(INDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER)

Tilgodehavender fra salg 626 626 626 o oa 626

Entreprisekontrakter og andretilgodehavender 311 311 277 34 0 311

Likvide beholdninger 694 694 694 0 0 694
1.631 1.631 1.597 34 o 1.631

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Rente SWAPS (brutto):

Variabelt forrentede aktiver 0o 0 0 0 0 o

Fastforrentede aktiver 0 0 0 0 o o

Valutasikringsaftaler:

Pengestrømssikring 77 77 77 0 o 77

Dagsværdisikring 4 4 4 0 0 4

81 81 81 0 o 81
Finansielle aktiver i alt 1.712 1.712 1.678 34 o 1.712

 

087 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

1kb8510z0Gsn03207

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2012 Regnskabs- Penge-

mio. EUR mæssig værdi Dagsværdi <lår 1-5 år Over5år  strømmeij alt

MÅLT TIL AMORTISERET KOSTPRIS —

(LÅN OG ANDRE FORPLIGTELSER)

Gæld til realkreditinstitutter 7 10 0 3 4 7

Gæld til banker og kreditinstitutter 1.146 1.146 293 853 Q 1.146

Leverandørgæld 1.008 1.008 1.008 0 0 1,008

Andre gældsforpligtelser 389 389 389 0 0 389

Obligationer 598 462 0 598 o 598
3.148 3.015 1.690 1.454 4 3.148

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Rente SWAPS (brutto):

Variabelt forrentede forpligtelser 2 2 2 0 0 2

Valutasikringsaftaler:

Pengestrømssikring 20 20 1 19 0 20

Dagsværdisikring 1 1 1 0 o i

23 23 4 19 o 23

Finansielle forpligtelser i alt 3.171 3.038 1.694 1.473 4 3.171

MÅLT TIL AMORTISERET KOSTPRIS

(INDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER)

Tilgodehavender fra salg 792 792 792 0 0 792

Eritreprisekontrakter og andre tilgodehavender 388 388 356 32 0 388

Likvide beholdninger 851 851 851 0 0 851
2.031 2.031 1.999 32 0 2.031

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Rente SWAPS (brutto):

Variabelt forrentede aktiver o 0 o o 0 0

Fastforrentede aktiver 1i 11 11 o o 11

Valutasikringsaftaler:

Pengestrømssikring 7 7 7 0 o 7

Dagsværdisikring 4 4 4 o 0 4

22 22 22 o o 22
Finansielle aktiver i alt 2.053 2.053 2.021 32 o 2.053

 

Likvide beholdninger og værdipapirer måles til dagsværdi og reguleres via resuitatopgørelsen.

Pengestrømme for både de sikrede aktiver og forpligtelser samt sikringsinstrumentet føres i resultatopgørelsen i samme

periode.

Pengestrømme fra variabelt forrentet gæld er fastsat på baggrund af forfald af de udestående lånebeløb og tilhørende skyldige
renter beregnet på baggrund af den underliggende rente på lånet på rapporteringsdatoen.

For en beskrivelse af betalingsstrømme vedrørende operationelle leasingaftaler, se note 36 til koncernregnskabet.

088 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Finansielle instrumenter målt til dagsværdi opdeles efter følgende målemæssige hierarki:

Niveau 1: Observerbare markedspriser på identiske instrumenter.

Niveau 2: Værdiansættelsesmodeller primært baseret på observerbare priser eller handlede priser på sammenlignelige instru-
menter. ”

Niveau 3: Værdiansættelsesmodeller primært baseret på ikke-observerbare priser.

Dagsværdien af Vestas' valutaterminskontrakter samt andre afledte finansielle instrumenter (råvareinstrumenter) anses for

en dagsværdimåling på niveau 2, da dagsværdien kan fastsættes direkte ud fra de offentliggjorte valutakurser samt stillede
forwardrente og priser på balancedage.

Dagsværdimåling af obligationer er på niveau 1, da dagsværdien fastsættes ud fra børskurser på aktive markeder. Dagsværdien
af andre finansielle gældsforpligtelser/kreditfaciliteter måles efter niveau 2 baseret på den seneste aftale.

Kreditrisici

Vestas er eksponeret mod kredit- og modpartsrisici i den daglige forretning og vurderer løbende modparter og kunder for at
eliminere eller reducere betalings risici, 1 de tilfælde hvor en modpart ikke kan leve op til Vestas' kreditstandarder, vil risikoen,
idet omfang det er muligt, blive dækket med betalingssikkerhed. Det generelle krav, der stilles til betalingssikkerhed, er, at
sikkerheden skal være udstedt af en bank eller et forsikringsselskab, der som minimum har en kreditværdighed på mindst A-
(S&P eller Fitch) eller A3 (Moody's).

Som en global leverandør af produkter og services til det meste af verden er Vestas også eksponeret mod lande- og politiske
risici relateret til hovedsageligt udviklingslande.

Brugen af finansielle instrumenter til afdækning af Vestas'risici relateret til valuta, renter og råvarepriser eksponerer også

Vestas mod den risiko, at Vestas' modparter ikke vil kunne honorere deres forpligtelser ved forfald. Den risiko bliver adresseret
påto måder:

For det første har modparterne i de finansielle transaktioner som minimum en kreditværdighed på minimum A- (S&P eller Fitch)
eller A3 (Moody's).

For det andet ved at sprede de finansielle instrumenter på flere godkendte modparter med henblik på at minimere koncernens
risici disponering.

Endelig begrænser Vestas den nominelle eksponering, som koncernen måtte have med en enkelt bank. Dette gælder især for
koncernens kontantindeståender.

76 pct. (2012:78 pct.) af Vestas' kunder/tilgodehavender havde ikke overskredet betalingsbetingelserne pr. 31. december
2013. Kreditrisikoen i forbindelse med udestående tilgodehavender pr. 31. december blev dækket af EUR 94 mio. (2012: EUR
326 mio.) modtaget som sikkerhed herfor. Historisk har Vestas' kunder betalt inden for den aftalte betalingsfrist.

Ingen bankindeståender eller afledte finansielle instrumenter er overforfaldne eller nedskrevne som følge af modpartens
manglende betalingsevne. Der har historisk ikke været tab relateret til bankindeståender samt afledte finansielle instrumenter
som følge af manglende betalingsevne hos modparten.

089 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

am RR RE EM EM

1

8510EQGSN03208

 

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Markedsrisici
For Vestas består markedsrisici relateret til finansielle instrumenter af: valutarisici, renterisici og råvareprisrisici.

 

 

 

Valutarisici
Vestas' internationale forretning medfører at selskabet er eksponeret mod valutarisici relateret til køb og salg af produkter og

service i landene uden for eurozonen. Vestas tilstræber at have en valutapolitik, der reducerer valutarisikoen ved at afdække
nettopositionen for de enkelte valutaer. Valutarisici bliver primært afdækket via valutaterminsforretninger.

Kombinationen af have produktions faciliteter i både Europa, USA og Kina samt globalt salg gør Vestas mindre følsom over for
ændringer i valutakurserne.

Kursregulering af investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i udlandet med en anden funktionel valuta end
moderselskabet indregnes i anden totalindkomst. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er koncernens
opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal set ud fra en samlet risiko-,
likviditets- og omkostningsmæssig betragtning.

En stigning på 10 pct. (2012: 10 pct), af ledelsen vurderet sandsynligt, i valutakurserne pr. 31. december over for euro vil have
følgende isolerede effekter.

 

 

mio. EUR 2013 2012
USD: Egenkapital 47 (2)
Åretsresultat (83) 4
GBP: Egenkapital (30) 14
Årets resultat 34 0
SEK: Egenkapital (37) (26)
Årets resultat 8 5
MXN: Egenkapital (20) -
Årets resultat (30) -
PLN: Egenkapital (26) -
11 -

Årets resultat

 

De valutaer, der har væsentlig indflydelse på totalindkomst og resultatopgørelse, er specificeret ovenfor, Ovenstående analyse
er baseret på en forudsætning om, at alle øvrige variable, i særdeleshed renten, forbliver konstant. Forventningerne er baseret på

de for tiden tilgængelige markedsdata.
Effekten af indbyggede afledte finansielle instrumenter er medtaget i effekten på egenkapitalen ovenfor,

Ettilsvarende fald i valutakursen for ovenstående valutaer vil have den samme effekt med modsat fortegn for både egenkapital
og resultatopgørelse. Forskellene mellem effekterne for 2013 og 2012 skyldes alene forskelle i de nominelle betøb i de enkelte

valutaer.

090 | Vestas årsrapport 2013 -Koncernregnskab

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner (pengestrømssikring)
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter og indbyggede afledte finansielle instrumenter for koncernen pr. 31.
december anvendes til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige transaktioner:

 

2013 2012
Akkumuleret Akkumuleret

kursgevinst/ kursgevinst/

Beregnings-  tabindregneti Beregnings-  tabindregneti

mæssig == totalindkomst- Dagsværdi af Restløbetid mæssig  totalindkomst- Dagsværdi af Restløbetid

mio. EUR hovedstol” opgørelse hovedstol (mdr.) op til hovedstol opgørelse hovedstol (mdr.) op til

USD 477 (1) 478 10 (23) o (23) 6
SEK (373) (2) (371) 11 (249) 13 (262) 21
CAD 0 0 . Q Q 110 0 110
GBP (301) (301) 16 139 (1) 140
AUD (76) (77) 24 0 0 0
PLN Q 0 0 (243) 8 (251)
BRL o 0 0 Q 0 0
0
0

 

OGCQCOoOr oOo

DKK 0 0 0 0 o

OGOMQRSo0oO0Ww mm

UYU (138) ' 4 (142) - 13 0
RON (371) (5) (366). 27 (117) (3) (114) 48
PLN (265) . (2) (263) 2 0 o 0
TRY (90) 9 (99) 9 (28) o (28) 6
ZAR . (304) 42 i (346) 26 (148) 3 (151) 13

i MXN (197) i aA (201) 5 (189) (5) (184) 8

0

oOo

CLP (131) 12 (143) 12 (88) (2) (86) 15

EUR 1821 (12) 1833 27 838 (13) 851 48

CZK . (2) o . (2) 21 (2) 0 (2) 13
50 50 0 0 0 Q

1) Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er køb af den pågældende valuta, og negative hovedstole er salg.

Koncernens sikring af pengestrømme dækker primært nettopengestrømme uden for euro-baserede lande, primært i

amerikanske dollar, polske zloty, rumænske lei samt svenske kroner og sydafrikanske rand (henholdsvis USD, PLN, RON, SEK og
ZAR) med modværdi i danske kroner (DKK) og euro (EUR).

Dokumentation for eksekvering af finansielle instrumenter er baseret på International Swaps and Derivatives Association
(ISDA)-aftaler indgået direkte med hver bank. ISDA-Master Agreement indeholder en modregningsklausul, som bestemmer,
at modregning af værdien af alle åbne finansielle derivater er muligt ifølge aftalen i tilfælde af misligholdelse, hvilketikke var
relevant for Vestas i 2013.

 

Sikringskontrakter med dagsværdi på EUR 7 mio, (2012: EUR 11 mio.) og EUR 11 mio. (2012: (20) mio.) indregnet i andre
tilgodehavender / anden gæld er genstand for modregningsaftaler.

 

i 091 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

ik &51QE0GSN03209

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Valutasikringsaftaler vedrørende aktiver og forpligtelser indregnet i balancen (dagsværdisikring)
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter for koncernen pr. 31. december anvendes til og opfylder betingelserne for
regnskabsmæssig sikring af aktiver og forpligtelser indregneti balancen: om i ==

 

 

 

 

2013 2012

Akkumuleret Akkumuleret

kursgevinst/ i kursgevinst/

Beregnings- — tabindregnet Beregnings- tab indregnet
mæssig iresultat- Dagsværdi af Restløbetid mæssig iresultat- Dagsværdi af Restløbetid
mio. EUR hovedstol! opgørelsen hovedstol (mdr.) op til hovedstol)! opgørelsen hovedstol (mdr.)op til
USD 138 1 137 1 (23) Q (23) 1
AUD (4) 0 (4) 2 (2) Q (2) 1
NZD (16) 0 (16) 1 Q 0 0 Q
NOK (7) 0 (7) 1 (11) o (11) 10
CAD (94) 1 (95) 1 27 0 27 4
MXN 20 0 20 2 (34) 0 (34) 8
EUR 278 (1) 278 1 93 1 92 10
SEK (42) 1 (43) 1 (42) 2 (44) 4
GBP (167) 1 (168) 1 (4) 0 (4) 4
JPY 6 0 6 1 0 0 0 0
SGD (17) 0 (17) 1 0 0 o 0
TRY i 0 1 1 o Q o 0
DKK 8 0 8 1 8 0 8 2
PLN (100) o (100) 1 (12) o (12) 3

3 3 0 o 3 (3)

 

1) Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er køb af den pågældende valuta, og negative hovedstole er salg.

Årets gevinster/(tab) på afledte finansielle instrumenter, som anvendes til afdækning af dagsværdi, udgjorde EUR 134 mio.
(2012: EUR 59 mio.).

Årets dagsværdiregulering, som skyldtes udsving i den afdækkede risiko på afdækkede instrumenter, udgjorde EUR 134 mio.
(2012: EUR 59 mio.).

Vestas-koncernens afdækkede transaktioner relaterer sig til dagsværdiafdækning af tilgodehavender uden for euro-baserede
lande, hovedsageligt i amerikanske dollar og engelske pound (USD og GBP) med en modværdi i euro (EUR).

Alle ændringer i dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen.

092 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

 

 

1

BR RE MEE REE RE RER RE

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Råvareprisrisici
Vestas styrer den overordnede risiko in relation til udviklingen i råvarepriserne, Råvareprisrisikoen bliver håndteret på flere
forskellige måder; enten i form af langsigtede fastpris-aftaler med leverandører, afdækning med finansielle instrumenter indgået

med banker eller via inkludering af specifikke prisreguleringsaftaler i salgskontrakter. Der anvendes ofte en kombination af
disse.

Overordnet set tilstræber Vestas løbende at reducere råvareprisrisikoen gennem design og produktion af vindmøllerne ved
løbende at vurdere råvarer i forhold til at reduktion af omkostningerne samtidig med at den operationelle effektivitet bibeholdes
ikoncernens produktion.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående afdækning af råvarerisici udgør EUR O mio. (2012:EUR O mio.)oger
indregnet i egenkapitalen.

De isolerede effekter, stigning eller fald i priskurven for de afdækkede råvarer med 10 pct. pr. 31. december, kan specificeres
således:

 

mio. EUR

STIGNING PÅ 10 PCT.
Egenkapital

Årets resultat

FALD PÅ 10 PCT.
Egenkapital
Årets resultat

2013

(1)

2012

(1)

 

Ovenstående analyse er udarbejdet på baggrund af de på balancedagen åbentstående finansielle afdækningsinstrumenter,

Afdækningen af råvarepriser med finansielle kontrakter vurderes at være en effektiv pengestrømsafdækning, og ændringer i

værdien af disse indeholdes i totalindkomstopgørelsen. Følsomhedsanalyserne er lavet under forudsætning af, at øvrige forhold
holdes konstant.

Renterisici
Vestas' primære renterisiko består af renteændringer, der kan påvirke koncernens gæld rente og leasingforpligtelser.

Håndteringen af renterisikoen sker gennem håndtering af varighed ag den maksimale rentepåvirkning af Vestas nettogæld.
Vestas benytter finansielle instrumenter til at håndtere renterisikoen.

Følsomhedsanalyse for renterisici
Vestas vurderer på baggrund af de nuværende markedsforhold, at en renteændring på 1 procentpoint i henholdsvis op- eller
nedadgående retning er sandsynligt. En stigning eller et fald i renteniveauet på 1 procentpoint beregnet på balancedagen

på baggrund af udestående finansielle renteswaps-instrumenter, vil have den følgende effekt på egenkapitalen og resultat-
opgørelsen.

 

mio. EUR

STIGNING PÅ 1 PROCENTPOINT
Egenkapital

Årets resultat

FALD PÅ 1 PROCENTPOINT
Egenkapital
Årets resultat

2013

(9)

2012

(3)

 

093 | Vestas årsrapport 2013 - Koncermregnskab

851QEO0GSNQ0321Q

 

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Om koncernens rentebærende finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- eller
forfaldstidspunkter afhængigt af, hvilken dato der falder først. Forskelle mellem værdierne i 2013 og 2012 skyldes alene

” forskellenerde rentebæreride forpligtelser og aktiver.

 

Revurderings-/forfaldstidspunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2013 Heraf fast Effektiv
mio. EUR <lår 1-5 år >5år lalt forrentet rente (%)
FINANSIELLE FORPLIGTELSER
Gæld til realkreditinstitutter Q 2 2 4 4 4,6
Gæld til banker og kreditinstitutter 5 0 0 5 o 2,5
Obligationer 0 600 0 600 600 4,8
5 602 2 609 604

FINANSIELLE AKTIVER
Tilgodehavender fra salg 626 0 0 626
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender 289 34 0 323
Likvide beholdninger 694 0 0 694

1.609 34 o 1.643

Revurderings-/forfaldstidspunkt
2012 Heraf fast Effektiv
mio. EUR <lår 1-5 år >5 år lalt forrentet rente (%)
FINANSIELLE FORPLIGTELSER
Gæld til realkreditinstitutter 0 3 4 7 7 4,6
Gæld til banker og kreditinstitutter 321 1.000 0 1321 0 2,8
Obligationer 28 633 oa 661 598 4,8
349 1.636 4 1,989 605

FINANSIELLE AKTIVER
Tilgodehavender fra salg 792 0 0 792
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender 410 32 0 442
Likvide beholdninger 851 0 0 851

2.053 32 0 2.085

 

 

De effektive rentesatser blev opgjort pr.balancedagen.

094 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

 

 

 

38 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Skatterisici
Vestas fører en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik. På basis af de brede internationale produktions- og salgsplatforme
vedligeholder Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret transfer pricing-system, jf. internationale regler baseret

på OECD's retningslinjer og lokal lovgivning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på grund af lokale myndigheders
fortolkning af internationale retningslinjer.

Finansielle rapporteringsrisici
På grundlag af Vestas" politik for risikostyring udarbejder Global Finance-funktionen en beskrivelse af de væsentligste risici som

led i den økonomiske rapportering og tiltag til styring af disse. Global Finance arbejder aktivt med at forankre risikoledelse i hele
organisationen, herunder at sikre at alle relevante risici identificeres og håndteres systematisk.

Vestas' bestyrelse og direktion tager som led i risikovurderingen årligt stilling til risikoen for bedrageri og til de foranstaltninger,
der skal tages med henblik på at reducere og/eller eliminere disse risici, herunder den daglige ledelses mulighed for at
tilsidesætte kontroller og for at udøve indflydelse på den økonomiske rapportering.

Kontrolaktiviteter

Global Finance sikrer implementering og overvågning af Vestas' globale finansielle processer. Hermed sikres en ensartet
opbygning og struktur af koncernens interne kontrolaktiviteter. Målet med koncernens kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål,
politikker, manualer, procedurer mv, som direktionen udstikker, opfyldes.

Desuden skal aktiviteterne sikre, at eventuelle fejl, afvigelser og mangler forebygges, opdages og rettes.

Vestas justerer og implementerer løbende globale finansprocesser og -kontraller for alle enheder og funktioner, som skal
medvirke til yderligere at formindske risikoen for fejlrapportering.

Information og kommunikation

Vestas' interne regler, der er vedtaget af bestyrelsen, fastlægger bl.a. de overordnede krav til den økonomiske rapportering og til
den eksterne finansielle rapportering i overensstemmelse med lovgivningen og forskrifterne herfor,

Informationssystemerne indrettes med henblik på, at der løbende på alle niveauer identificeres, opsamles og kommunikeres
relevant information, rapporter m.v, som gør det muligt for den enkelte effektivt og pålideligt at udføre opgaverne og at udføre
kontroller. Dette sker under hensyntagen til den fortrolighed, der kræves i en børsnoteret virksomhed.

Kapitalstyring
I forbindelse med kapitalstyring er det koncernens mål at skabe den nødvendige ro til at gennemføre det strategiske

udviklingsarbejde og at kunne opnå et konkurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er samtidig koncernens mål
atreducere kapitalomkostningerne.

Koncernens muligheder for at bevare eller ændre kapitalstrukturen består i at regulere udbytte, tilbagekøbe aktier, udstede nye
aktier, optage ny gæld eller ændre omfanget af finansiering fra modtagne forudbetalinger og leverandørkreditter eller sælge
aktiver for at reducere gælden.

095 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

1b8510r0csw03211

 

 

 

 

39

Efterfølgende begivenheder

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

Opjustering affritcashflow .

40

Baseret på foreløbige rapporteringer opjusterede Vestas den 6. januar 2014
forventningerne til det frie cash flow for 2013 til omkring EUR 1 mia. mod
den tidligere forventning på EUR 500-700 mio, jf. selskabsmeddelelse nr.
1/2014.

Emission af op til 20.370.410 nye aktier
Den 3. februar 2014 annoncerede Vestas en emission af op til 20.370.410
nye aktier, jf. selskabsmeddelelse nr. 2/2014.

Aftale om ny femårig kreditfacilitet på EUR 850 mio.
Den 3. februar 2014 indgik Vestas aftale om en ny femårig kreditfacilitet på
EUR 850 mio, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2014.

Ny regnskabsregulering

IASB har udsendt følgende nye regnskabsstandarder ag fortolkningsbidrag
med virkning fra 2014, som vurderes at kunne have relevans for Vestas.

Ændring til IAS 32 - Finansielle instrumenter, præsentation
Ændringen giver yderligere vejledning i, hvornår finansielle aktiver og forplig-
telser skal præsenteres modregnet i balancen.

Ændring til IAS 36 — Værdiforringelse af aktiver

Ændringen omfatter en tilbagerulning af kravet om oplysning om genindvin-
dingsværdien for aktiver eller pengestrømsfrembringende enheder, hvortil

der er henført et væsentligt goodwill-beløb. Endvidere indføres der yderligere
oplysningskrav ved anvendelse af dagsværdi med fradrag af afhændelsesom-
kostninger som grundlag for nedskrivning.

Ændring til IAS 39 - Finansielle instrumenter: Indregning og måling:
Udskiftning af en modpart på afledte finansielle instrumenter

Udskiftning af en modpart (novation) vedrørende et sikringsinstrument der
sker som følge af eksisterende eller ny lovgivning (fx EMIR-reguleringen), skal
ikke betragtes som indfrielse af et sikringsinstrument i relation til bestemmel-
serne om regnskabsmæssig sikring.

JASB offentliggjorde følgende nye eller ændrede regnskabsstandarder og for-
tolkningsbidrag, der hverken er trådt i kraft eller godkendt af EU.

IFRIC 21 - Afgifter

Fortolkningsbidraget fastlægger den regnskabsmæssige behandling af afgif-
ter, som ikke er indkomstskatter. Fortolkningen fastslår, hvad den forpligtende
begivenhed er i relation til pligten til at betale en sådan afgift, og hvornår
forpligtelsen skal indregnes.

IFRS 9 - Finansielle instrumenter

Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til to:
- amortiseret kostpriskategori og

- dagsværdikategori.

Klassifikation fastlægges ved første indregning og afhænger af virksomhe-
dens forretningsmodel for styring af de finansielle instrumenter og de kon-
traktlige karakteristika af instrumentets pengestrømme.

Dagsværdiændringer på ikke-afledte finansielle forpligtelser, der henføres til
dagsværdi, og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko, skal indregnes i
anden totalindkomst.

Standarden indeholder nye bestemmelser om regnskabsmæssig sikring, som
er mere tilpasset praksis for finansiel risikostyring.

096 | Vestas årsrapport 2013 - Koncermregnskab

Ændring til IAS 19 — Vedr. medarbejderbidrag til ydelsesbaserede
pensionsordninger

Ændringen introducerer mere detaljerede bestemmelser vedr. måling af ydel-
sesbaserede pensionsordninger, hvortil medarbejderne betaler bidrag.

Annual Improvements in IFRS' 2010-2012 cycle
Omfatter mindre ændringer til:

» IFRS 2, Aktiebaseret aflønning,

- IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger,

- IFRS 8, Operative segmenter,

- IFRS 13, Dagsværdimåling,

- JAS 16, Materielle anlægsaktiver,

- IAS 24, Nærtstående parter og

- IAS 38, Immaterielle aktiver.

Annual improvements 2011-2013 cycle

Omfatter mindre ændringer til:

- IFRS 1, Overgang til International Financial Reporting Standards (IFRS),
- IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger,

- IFRS 13, Dagsværdimåling og

- IAS 40, Investeringsejendomme.

 

 

 

 

 

Juridiske enheder”

Stemme- og
Navn Hjemsted Selskabskapital ejerandel
Modervirksomhed
Vestas Wind Systems A/S Aarhus, Danmark tDKK 203.704 -
Produktionsenheder
Vestas Manufacturing A/S Aarhus, Danmark tDKK 100.000 100%
Vestas Blades Deutschland GmbH Lauchhammer, Tyskland tEUR 26 100%
Vestas Blades Italia S.r.l. Taranto, Italien tEUR 21.364 100%
Vestas Wind Technology (China) Co. Ltd. Tianjin, Kina tUSD 133.640 100%
Vestas Blades America Inc. Windsor (CO), USA tUSD 12.000 100%
Vestas Blades Spain S.L.U. Daimiel, Spanien tEUR 25.500 100%
Vestas Control Systems Spain S.L.U. Olvega, Spanien tTEUR 384 100%
Vestas Nacelles Italia Sr. Taranto, Italien tEUR 8.423 100%
Vestas Nacelles Deutschland GmbH Lubeck, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Nacelles Spain S.A. Viveiro, Spanien tEUR 601 100%
Vestas Nacelles Estonia OU Tallinn, Estland tEUR 100 100%
Vestas Nacelles America Inc. Brighton (CO), USA tUSD 20.000 100%
Vestas Towers America Inc. Pueblo (CO), USA tUSD 70.000 100%
Vestas Towers Mediterranean S.L. Madrid, Spanien tEUR 400 100%

 

1) Selskaber af uvæsentlig betydning er udeladt af oversigten,

"2

 

097 | Vestas årsrapport 2013 - Koncemregnskab

men mm EM

1

851QEQGSNG3212

 

 

 

Juridiske enheder (fortsat)

 

 

 

 

 

 

Vestas Wind Systems Dominican Republic S.R.L.

Den dominikanske Republik

Stemme- og i

 

098 | Vestas årsrapport 2013 -Koncemregnskab

Navn Hjemsted Selskabskapital ejerandel
Salgs- og serviceenheder
Vestas Americas A/S Aarhus, Danmark tDKK 100.000 100%
Vestas America Holding, Inc. Portland (OR), USA tUSD 1.200.000 100%
Vestas - American Wind Technology Inc. Portland (OR), USA tUSD 105.856 100%
Vestas - Canadian Wind Technology Inc. Portland (OR), USA tCAD 92.010 100%
Vestas - Portland HQ LLC Portland (OR), USA tUSD 10 100%
Vestas Asia Pacific A/S Aarhus, Danmark 1DKK 33.000 100%
Vestas Asia PacificWind Technology Pte. Ltd. Singapore, Singapore 1SGD 10.000 100%
Vestas - Australian Wind Technology Pty. Ltd. Melbourne, Australien tAUD 53.000 100%
Vestas Korea Wind Technology Ltd. Seoul, Sydkorea tKRW 500.000 100%
Vestas New Zealand Wind Technology Ltd. Wellington, New Zealand tNZD 100 100%
Vestas Taiwan Ltd. Tapei City, Taiwan tTWD 500 100% i
Vestas Wind Technology (Beijing) Co. Ltd. Beijing, Kina tUSD 1.000 100%
Vestas - Danish Wind Technology A/S Randers, Danmark IDKK 30.000 100%
Vestas Wind Technology India Pvt Limited Chennai, Indien tINR 1.490.150 100%
Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd. Tokyo, Japan tJPY 110.000 100%
Vestas Central Europe A/S Aarhus, Danmark tDKK 60.000 100%
Vestas Deutschland GmbH Husum, Tyskland tEUR 16.873 100% i
Vestas Services GmbH Husum, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Benelux BY. Arnhem, Holland tEUR 1362 100%
Vestas Osterreich GmbH Wien, Østrig tEUR 7.035 100%
Vestas Czechia sr.0. Prag, Tjekkiet tCZK 200 100% i
Vestas Hungary Kft. Budapest, Ungam tHUF 500 100%
Vestas Bulgaria EOOD Sofia, Bulgarien tTBGN 5 100%
Vestas CEU Romania 5.R.L Bukarest, Rumænien tRON 570 100%
Vestas Central Europe-Zagreb d.0.0 Zagreb, Kroatien tHRK 20 100% i
Vestas Slovakia spol Sxr.o. Bratislava, Slovakiet tEUR 5 100%
LCC Vestas RUS Moskva, Rusland tRUB 4.333 100%
Vestas Eastern Africa Ltd. Nairobi, Kenya tKHS 100 100% i
Vestas Southern Africa Pty. Ltd. Sunninghill, Sydafrika tZAR 1 100%
Vestas Ukraine LLC Kiev, Ukraine tEUR 150 100%
Vestas Central Europe d.0.0. Beograd - Novi Beograd Beograd, Serbien tRSD 11.400 100%
Vestas Mediterranean A/S Aarhus, Danmark tDKK 50.000 100% i
Vestas Italia Sr. Rom, italien tEUR 3.000 100%
Vestas Hellas Wind Technology S.A. Athen, Grækenland tEUR 6.808 100%
Vestas Eålica SAU Madrid, Spanien tEUR 12.680 100% i
Vestas France SAS Perols, Frankrig tEUR 5,040 100%
Vestas (Portugal) - Servicos de Tecnologfa Eålica Lda. Lissabon, Portugal tEUR 6.000 100%
Vestas WTG Mexico S.A. de CY. Mexico City, Mexico tMXN 454 100%
Vestas Mexicana del Viento S.A.de CY. Mexico City, Mexico tMXN 61 100%
Vestas do Brasil Energia Eolica Ltda. Sao Paolo, Brasilien tTBRL 2.538 100%
Vestas Argentina S.Å. Buenos Aires, Argentina tARS 66 100%
Vestas Chile Turbinas Eélica Limitada Santiago, Chile tCLP 5.080 100% i
Vestas Rizgar Enerjisi Sistemleri Sanayi ve Ticaret Ltd. Sirketi Istanbul, Tyrkiet tTRY 11.500 100%
Vestas Turbinas Eålicas de Uruguay S.A. Montevideo, Uruguay tUYU 720 100%
Vestas MED (Cyprus) Ltd. Nicosia, Cypern tEUR 300 100%
Vestas Nicaragua SÅ Managua, Nicaragua tNIO 50 100% i
Cidade de Praia,
Vestas CV Limitada Republikken Kap Verde tCVE 200 100%
Santo Domingo, tDOP 100 100% i

 

 

 

ik

Juridiske enheder (fortsat)

 

 

 

 

 

Stemme- og
Navn Hjemsted Selskabskapital ejerandel
Salgs- og serviceenheder (fortsat)
Vestas Peru S.A.C. Lima, Peru tPEN 1 100%
Vestas Middle East S.L.U. Madrid, Spanien tEUR 25 100%
Vestas Costa Rica S.A San José, Costa Rica tCRC 1 100%
Vestas Northern Europe A/S Aarhus, Danmark zDKK … 100.000 100%
Vestas - CelticWind Technology Ltd. Edinburgh, UK 1tGBP 8.200 100%
Vestas Northern Europe AB Malmø, Sverige tSEK 1.000 100%
Vestas Poland Sp.zZ.0.0. Szczecin, Polen tPLN 435 100%
Vestas Ireland Ltd. Dublin, Irland tEUR 1.000 100%
Vestas Norway AS Oslo, Norge tNOK 1.100 100%
Vestas Finland Oy Helsingfors, Finland tEUR 3 100%
Vestas Offshore A/S Aarhus, Danmark tEUR 13.002 100%
Vestas Offshore The Netherlands BV. Ijmuiden, Holland tEUR 18 100%
Vestas Offshore UK Ltd. Warrington, England tGBP 4.000 100%
Vestas Offshore Bligh Bank NV Elsene, Belgien tEUR 62 100%
Vestas Offshore Sweden AB Malmø, Sverige tSEK 100 100%
Vestas Offshore Germany GmbH Hamburg, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Offshore Northwind (Belgium) NV Bruxelles, Belgien tEUR 1.000 100%
Vestas Offshore Belgium NV Bruxelles, Begien tEUR 1.000 100%
Øvrige datterselskaber og associerede virksomheder
Vestas Spare Parts & Repair A/S Aarhus, Danmark tDKK 50.000 100%
Vestas Spare Parts Belgium NV. Bruxelles, Belgien tEUR 500 100%
Vestas Spare Parts & Repair UK, Ltd. London, England tGBP 1.000 100%
Vestas Spare Parts & Repair Spain, S.L. Barcelona, Spanien tEUR 4.000 100%
Vestas Wind Systems (China) Co. Ltd. Hohhot, Kina tEUR 32.220 100%
Vestas Switzerland AG Zurich, Schweiz tCHF 100 100%
Vestas Services Philippines, Inc. Makati City, Filippinerne tPHP 9.336 100%
Vestas India Holding A/S Aarhus, Danmark tDKK 267.110 100%
Wind Power Invest A/S Aarhus, Danmark tDKK 25.000 100%
Vestas Technology (UK) Limited Isle of Wight, England tGBP 90 100%
Vestas Technology R&D Singapore Pte. Ltd. Singapore, Singapore tSGD 3.805 100%
Vestas Technology R&D Chennai Pte. Ltd. Chennai, Indien TINR 40.000 100%
Vestas Technology R&D America Inc. Houston (TX), USA tUSD 1.000 100%
Vestas Technology R&D (Beijing) Co., Ltd. Beijing, Kina tEUR 737 100%
Vestas Shared Service (Deutschland) GmbH Hamburg, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Shared Service (Spain), S.L.U. Madrid, Spanien tEUR 3 100%
Vestas Shared Service America, Inc. Portland (OR), USA tUSD 2.000 100%
Vestas Middle East A/S Aarhus, Danmark tDKK 12.000" 100%
GREP Svenska AB Falkenberg, Sverige SEK 1.824 100%
Vestas BPC Philippines Inc. Makati City, Filippinerne tPHP 60.700 100%

099 | Vestas årsæpport 2013 -Koncernregnskab

8910EQ0GSN03213

 

 

 

 

Ledelsens påtegning

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrap-
— porten for 2013 for Vestas Wind Systems-A/S.-” --——
Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for Vestas Wind
Systems A/S, udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernregnska-
bet og årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med
yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledel-
sesberetningen udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for
børsnoterede selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse etret-
visende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-

sielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af koncernens

-——og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme forregnskabs= ———— 7

året 1. januar — 31. december 2013.

Endvidere indeholder ledelsesberetningen efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen I koncernens og selskabets ak-
tiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og sel-
skabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici
og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aarhus, den 3. februar 2014

Direktion

JINUK —

Anders Runevad
Koncernchef

   

Anders Vedel
Executive Vice President & CTO

Bestyrelse

IN)

/Bert Nordberg
d

For!

   

Eija Pilkånen

 

100 | Vestas årsrapport 2013 - Køoncemregnskab

Jean-Marc Lechéne
Executive Vice President & COO

Jørn non
ichael hale farer Dab ele

  

Marika Fredriksson
Executive Vice President & CFO

   

Executive

  

  

Henry Sténson
— 23 <-SRE
N ile Ææ ” »
Kim Hen Thomsen Knud Bjarne Hansen

 

Ledelsens påtegning

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrap-
porten for 2013 for Vestas Wind Systems A/S.

Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting
Standards som godkendtaf EU, 09 årsregnskabet far Vestas Wind
Systems A/5, udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernregnska-
bet og årsregnskabet udarbejdes herudover! overensstemmelse med
yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledel-
sesberetningen udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for
hørsncterede selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet glver efter vores opfattelse etret-

visende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og Ånen

 

slelle stilling pr. 31, december 2013 samt afresultatet af koncernens
og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme forregnskabs-
året 1. fanuar—31.december 2013.

Endvidere Indeholder ledelsesberetningen efter vores opfattelseen
retvisende redegørelse for udviklingen! koncernens og selskabets ak-
tlviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og sel-
skabets finanslelle stliling samt en beskrivelse af de væsentligsterisiet
og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for.

Årsrapporten Indstilles til. generalfors amlingens godkendelse.

Åarhus, den 3. februar 2014

Direktion

JIJUOR

  
 
  
 

Fo
Fx z
TT og
le (ed Zi
ze É Pr fe -

" Marika Fredriksson

  
 
   

Anders Runavad
Koncernchef Executlye Vice President &CFO
7 : y
fe]

Anders Vedel Jean-Marc Lechåne faluce—
Executive Vice President &CTO Executive Vice President &CQOQ resident &CS0
Bastyrelse
Bart Nordberg Lars Josefszon
Formand Næstformand
Carsten Bjerg Ella Pitksnen Henrik Andersen HenrySténson
Jsrgan Huno Rasmussen Jørn Ankær Thomsen KimHvld Thomsen Knud Bjarne Hansen

Michae) Abildgaard Lisbjerg

100 Vastas Ssarapport 2013 -Koncermsægnskab

1408510EQ0GSN03214

 

Sussla Dvinge Agerbo

 

 

 

Den uafhængige revisors erklæringer

Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Vestas Wind
Systems A/S for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2013, der
omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet
samt totalindkomstopgørelse og pengestrømsopgørelse for koncer-
nen. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og årsregnskabet udarbej-
des efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet og årsregnskabet
udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav
for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske op-
lysningskrav for børsnoterede selskaber samt for at udarbejde et
årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
årsregnskabsloven og danske oplysningskrav for børsnoterede sel-
skaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et
årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.

Revisionen har ikke omfattet "Sociale og miljømæssige hoved- og
nøgletal, "Social og miljømæssig indsats” og "Social- og miljømæssig
erklæring for koncernen” på siderne 9, 27-29, 103-105, hvorom der er
afgivet en særskilt erklæring på side 106.

Revisørs ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og
årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i
overensstemmelse med internationale standarder om revision og yder-
ligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overhol-
der etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden
væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revislonsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og

København, den 3. februar 2014

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartn

Joel

Lars Holtug
statsautoriseret revisor

101 | Vestas årsrapport 2013 - Koncernregnskab

åh 8S10EQGSN03215

 

årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i
koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol,
der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab
og et årsregnskab, der giver etretvisende billede, Formålet hermed er
at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighe-
derne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksom-
hedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af,
om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens
regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede
præsentation af koncermregnskabet og årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt
og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver etretvisende
billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2013 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i
overensstemmelse med International Financial Reporting Standards

som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede sel-
skaber.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver etret-
visende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for
regnskabsåret 1. januar — 31. december 2013 i overensstemmelse

med årsregnskabsloven og danske oplysningskrav for børsnoterede
selskaber.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetnin-
gen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg tilden udførte
revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne
baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

acobsen

et revisor

   
   
 
  

 

 

 

 

|

 

 

Social- og miljømæssig erklæring for koncernen

103
103
103
106

Grundlag for udarbejdelse af erklæringen

Social indsats

Miljøindsats

Den uafhængige revisors erklæring om

sociale og miljømæssige hoved- og nøgletal for 2013

 

 

 

 

Social- og miljømæssig erklæring for koncernen

Grundlag for udarbejdelse af erklæringen

Generelle rapporteringsstandarder

Vestas' rapportering følger de internationale retningslinjer fra Global
Reporting Initiative, GR! G3.0.

Nedenstående beskrivelse af regnskabspraksis og udvikling refererer
til.de sociale- og miljømæssige hoved- og nøgletal, som findes på side
Si årsrapporten.

Alle Vestas' 100 procent-ejede selskaber er omfattet af rapporterin-
gen. Nyetablerede selskaber er medtaget fra opstart af produktion, og
for opkøbte selskaber fra det tidspunkt, hvor de hører under Vestas"
operationelle kontrol. Selskaber udelades fra det tidspunkt, hvor de
ikke længere er under Vestas' operationelle kontrol.

Definition af væsentlighed

Vestas baserer sin væsentlighedsvurdering på en analyse af væsent-
lige økonomiske, miljømæssige og sociale effekter af koncernens akti-
viteter. Analysen er baseret på interne prioriteter såvel som erfaringer
fra dialog med og direkte involvering af kunder, investorer, politikere,

medarbejdere og medier. Resultatet af analysen er indarbejdet i Vestas"
CORP.

Vestas har tidligere udpeget en række sociale- og miljømæssige ho-
vedtal, der er relevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultater
og finansielle stilling. Disse hovedtal er bibeholdt efter væsentligheds-
analysen, Status på hovedtallene følges tæt, og for relevante nøgletal
er der opstillet konkrete mål.

Ændring iregnskabspraksis

Der anvendes de samme måle- og opgørelsesmetoder på alle Vestas"
anlægsområder, Der er ikke foretaget ændringer i information, som
har været fremlagt i tidligere rapporteringer. Der er ikke foretaget væ-
sentlige ændringer fra tidligere rapporteringsperioder i principper for
omfang og afgrænsning eller anvendte målemetoder i rapporten.

Social indsats

Sikkerhed og sundhed

Regnskabspraksis

Sikkerhed og sundhed er målt for alle aktiviteter under den organisato-
riske struktur. Arbejdsulykker med fravær er opgjort for alle medarbej-
dere på grundlag af registreringer af hændelser, der har medført mindst
en arbejdsdags fravær ud over ulykkesdagen.

Ulykker og arbejdstimer for eksterne superviserede medarbejdere er
ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal arbejds-
ulykker med fravær pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er
målt på baggrund af timedagssedler registreret i lønsystemerne for
timelønnede og normeret arbejdstid for funktionærer. For eksterne su-
perviserede medarbejdere er ulykker registreret af Vestas, og arbejds-
timer er oplyst af de eksterne leverandører.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom,
eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker med fravær, barsel

og barnets sygdom. Sygefravær er målt på baggrund af registreringer
ilønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler (timelønnede) og
fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).

Udvikling

Frekvensen af arbejdsulykker med fravær var i 2013 2,1 pr.en million
arbejdstimer, hvilket var lige over målet på 2,0.

Sygefraværsprocenten steg med 0,1 pct.-point for både timelønnede
og funktionærer.

103 | Vestas årsrapport 2013 -Social- og miljømæssig erklæring for koncernen

1åhs510rocsn03216

Frekvens af arbejdsulykker med fravær
Pr.en million arbejdstimer

 

10

 

2009 2010 2011 20i2 2013

 

 

Medarbejdere

Regnskabspraksis

Antal medarbejdere er opgjort s