Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

ERHVERVSSTYRELSEN
29 APR, 2 |
Ekspeditionen |

Erhvervsstyrelsen

 

Storebælt
Sø SENE

 

AIS Storebælt
CVR-nr. 10634970

Årsrapport 2013

 

1412010E0GSN1€6120

 
   

Som dirigent

 

Peter Wengler-Jørgensen

 

ARRENE
-
2 Årsrapport A!S Storebælt

Indhold

Ledelsesberetning 3
Hoved- og nøgletal 20
Totalindkomstopgørelse 21
Balance 22
Egenkapitalopgørelse 24
Pengestrømsopgørelse 25
Noter 26
Ledelsespåtegninger 55
Den uafhængige revisors påtegning 56
Bestyrelse og direktion 57

Finansiel ordbog 59

 

 

 

,

kg
” AlS Storebæit

Selskabets formål

A!S Storebælts primære opgave er at eje og drive den faste forbin-
delse over Storebælt. Opgaverne skal løses under hensyn til
opretholdelsen af en høj tilgængelighed og et højt sikkerheds-
niveau på forbindelsen. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der
er optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig
tidshorisont.

  
    
  
  
   
     
  
 
    
   
   
 
 
    
  
    
  
 
 
  

Året i hovedtræk

Trafik

Trafikken på Storebælt er i 2013 steget med 0,2 pct. i forhold til
2012. Personbiltrafikken faldt med 0,1 pct, mens lastbiltrafikken
steg med 1,9 pct. I alt passerede 10,9 mio. biler broen, hvilket er
på niveau med sidste år.

1 2013 har 8,7 mio. passagerer kørt med tog over Storebælt,
hvilket er et fald på 0,4 pct. i forhold til 2012. For godstrafikken er
der registreret et fald på 0,8 pct. i forhold til 2012. Samlet set er
der registeret et mindre fald på 0,14 pct. set i forhold til 2012.

Økonomi

Det realiserede EBIT er steget med 102 mio. kr. i forhold til 2012,
hvilket er tilfredsstillende set i lyset af de svage økonomiske
konjunkturer. Resultatet før dagsværdireguleringer og skat udgør
1.711 mio. kr. Resultatet er påvirket af en meromsætning på 2,2

Nettorenteomkostningerne er faldet med 321 mio. kr. i forhold til
påvirket af indtægtsførte dagsværdireguleringer på 1.213 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et overskud på 2.144 mio. kr.

Det foreslås, at udbetale et udbytte på 900 mio. kr. til aktionæren.

Finans og rentabilitet

De økonomiske konjunkturer påvirker selskabet på en række
områder. Finansomkostningerne er i 2013 positivt påvirket af det
lave inflationsniveau. Realrenteeksponeringen gav anledning til
inflationsopskrivninger, der lå noget under resultatet for 2012.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den korte rente et
par gange i året, og pengemarkedsrenterne forblev lave. De lange
renter er steget en anelse, men ligger dog fortsat på historisk set

 

bets renteudgifter.

Selskabet har gennem 2013 bragt den variable andel af gælden i
nærheden af 25 pct., således at de meget lave pengemarkeds-
renter slår rimeligt igennem på renteomkostningerne, Det er sket
ved at øge A/S Storebælts variabelt forrentede andel af gælden.

mark for varigheden af den nominelle gæld i 2013 er 3,5 år.

1412010E0GSN16121

 

Årsrapport 3

For A/S Storebælt medfører den senest opdaterede rentabilitets-
beregning, at tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til sidste år
og udgør 31 år fra åbningstidspunktet.

 

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør 2.637 mio.
kr.

 

 

På trods af de økonomiske konjunkturer er EBIT i Storebælt
forøget med 102 mio. kr. i forhold til 2012

 

 

 

I 2013 er der afdraget 1,7 mia. kr. på A/S Storebælts rente-
bærende nettogæld, der ved udgangen af 2013 udgør 24 mia. kr.

 

 

pct. og lavere omkostninger samt afskrivninger på netto 27 mio. kr.

…………….2212. Resultatet før skat udgør et overskud på 2.924 mio. kr. og er

ganske lavt niveau. Samlet set har dette bidraget positivt til selska-

Porteføljens varighed er øget op mod benchmark for 2013. Bench-

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-
resultat- Dags-
opgørelse værdi- Proforma
iht. års- regu-  resultat-
rapport lering opgørelse

 

 

 

 

Resultat af primær drift

(EBIT) 2.518,1 2.518,1
Finansielle poster i alt 405,8  -1.213,4 -807,4
Resultat før dagsværdi-

————fegtlering og-skat-————— | mm meer rr 40 5

Dagsværdiregulering 1.213,4 1.213,4
Resultat før skat 2.923,9 2.923,9

Skat -780,1 -780,1
Årets resultat 2.143,8 2.143,8

 

 

 

 

,

rer forhold tr2073. 7

4. Årsrapport

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse var i 2013 på niveau med
trafikken i 2012. 1 2013 passerede — ligesom i 2012 — 10,9 mio.
køretøjer over Storebælt svarende til gennemsnitligt 29.817
køretøjer i døgnet. Heraf var 26.450 personbiler, varebiler eller
motorcykler, 3.295 var lastbiler og 72 var busser.

Personbiltrafikken har udvist en vigende tendens over året, med
negative vækstrater i årets første tre kvartaler. Den positive vækst
i 4. kvartal er formentlig en følge af en mild december uden sne i
2013, mens december 2012 var præget af sne og kraftig vind.
Samlet set er personbiltrafikken faldet med 0,1 pct.

Lastbiltrafikken på Storebælt steg med samlet 1,9 pct. i forhold til
2012. Dette er noget højere end forventet og er formentlig et
resultat af udviklingen på færgeruterne. I 2012 observeredes en
begyndende tilpasning af lastbiltrafikken til en lavere kapacitet på
fragtfærgerne mellem Århus og Kalundborg som følge af, at Mols-
Linien standsede besejlingen af ruten i sommeren 2011. Siden
blev ruten besejlet af Kattegatruten, der sejlede med lavere
kapacitet end Mols-Linien, og som lukkede ruten endeligt medio
oktober 2013. Tydeligst ses trafikoverflytningen fra færgerne derfor
i4. kvartal 2013 med en vækstrate på 5,7 pct. i forhold til 2012.

Der er fortsat et skift i lastbiltrafikken over mod større lastvogne,
herunder modulvogntog. Således faldt trafikken med de små
lastbiler under 10 meter med 1 pct., mens lastbiler mellem 10 og
20 meter udviste en vækst på 1,5 pct. Lastbiler over 20 meter, dvs.
modulvogntog og særtransporter steg med 16 pct., således at de i
2013 udgjorde 5,7 pct. af lastbiltrafikken mod 5 pct. i 2012.

2014 forventes præget af svagt stigende vækst i dansk økonomi,
og såvel personbiltrafikken som lastbiltrafikken forventes uændret i

 

MARR

t

s
A/S Storebælt

Årlig trafikudvikling i pct. på Storebælt

 

2012- 2011- 2010-
2013 2012 2011
Personbiler -0,1 0,5 2,7
Lastbiler 1,9 0,4 6,5
Busser 11,4 6,3 -8,4
I alt 0,2 0,5 3,1

 

Trafik pr. døgn på Storebælt
2013 2012 2011

Personbiler 26.450 26.469 26.337
Lastbiler 3.295 3.232 3.220
Busser 72 65 69
I alt 29.817 29.766 29.628

 

Kvartalsvis trafikudvikling i 2013 i forhold til samme kvartal i
2012

1. kvt. 2. kvt 3. kvt. 4. kvt.

Personbiler -2,1 -0,8 -0,3 1,7
Lastbiler 4,9 3,5 2,2 5,7
Busser 9,8 11,3 5,3 20,8
I alt -2,4 -0,4 -0,1 2,2

 

 

 

1412010E0GSN16122

 

 

AIS Storebælt

Økonomi

Årets resultat har været tilfredsstillende set i lyset af de svage
økonomiske konjunkturer. Resultatet før finansielle værdiregule-
ringer og skat udgør således et overskud på 1.711 mio. kr., hvilket
er 423 mio. kr. større end i 2012. Forskellen hidrører fra højere
indtjening, lavere afskrivninger og lavere finansieringsomkost-
ninger, men er modregnet højere driftsomkostninger.

Omsætningen udgør 3.494 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre
end i 2012. Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2012
steget med 2,5 pct. Væksten kan i stor udstrækning begrundes
med prisreguleringen 1. januar 2013, men tillige en svag vækst
godsmarkedet, Den samlede trafikvækst er på 0,2 pct. og dækker
over en stigning i lastbilstrafikken på 1,9 pct. og bustrafikken med
11,4 pct., mens personbiltrafikken er faldet med 0,1 pct.

Omsætningen er herudover bl.a. påvirket af indtægter på 33 mio.
kr. fra vindmølleaktiviteten.

Omkostningerne udgør 444 mio. kr., hvilket er 22 mio. kr. mere
end i 2012. Forskellen kan primært henføres til driftsudgifter ved-
rørende færgedrift.

Nettorenteudgifterne har i 2013 været påvirket af det lave rente- og
inflationsniveau og udgør 808 mio. kr., hvilket er 321 mio. kr,
lavere end i 2012.

Dagsværdireguleringer udgør i 2013 en indtægt på 1.213 mio. kr.
Værdireguleringerne består dels af en indtægt fra valutakursregu-
leringer på netto 3 mio. kr., dels en indtægt vedrørende dags-

værdireguleringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt
1.210 mio. kr.

Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, derikke
påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Nettofinansieringsomkostningerne inkl. dagsværdiregulering udgør
en indtægt på 406 mio. kr. mod en udgift på 1.672 mio. kr. i 2012.

Skat af årets resultat udgør en udgift på 780 mio. kr., hvoraf 54
mio. kr. vedrører en regulering af det udskudte skatteaktiv som
følge af den i året vedtagne lovændring med nedsættelse af
skatteprocenten.

Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 2.144 mio. kr.

I Sund & Bælts delårsrapport for 2. kvartal 2013 blev forventningen
til årets resultat før finansielle værdireguleringer opjusteret med
125 mio, kr. i forhold til budgettet. Det realiserede resultat før
dagsværdireguleringer og skat er ca. 70 mio. kr. bedre end
forventningen og er dermed ca. 215 mio. kr. bedre end forventet
primo regnskabsåret. Forbedringen af resultatet hidrører primært
fra lavere afskrivninger og renteudgifter.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31. december 2013 positiv med
2.108 mio. kr.

Det foreslås udbetalt et udbytte på 900 mio. kr, til aktionæren.

Årsrapport 5

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-

delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-

noser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Storebælt — mod en garantiprovision
på 0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse
i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forplig-
telser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.895 mio. kr., hvilket er ca. 446
mio. kr. større end i 2012.

Pengestrømme til investering udgør 61 mio. kr. primært som følge
af anskaffelser vedrørende vej- og jernbaneanlæg samt anskaf-
felse af andre materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, afdrag og rente-
omkostninger, som netto udgør 2.167 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger forøget med 667 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2013 udgør 566 mio.
kr.

 

 

6 Årsrapport

Finans

Situationen på de finansielle markeder i 2013 blev i høj grad
præget af forskellige begivenheder i USA, herunder ikke mindst
diskussionerne mellem demokrater og republikanere omkring det
offentlige budget og det snærende gældsloft. Derimod var der
mere ro omkring det europæiske projekt, end tilfældet har været
de seneste 5 år.

Også centralbankerne fik en central rolle - ikke mindst den
Amerikanske Centralbank (FED), der sidst på året startede
aftrapningen af de massive pengepolitiske lempelser, der har
præget markederne de seneste 5 år. Samlet set har det holdt de
korte renter nede på historisk lave niveauer, mens de lange renter
er steget en anelse, men fortsat ligger på historisk set meget lave
niveauer. Sideløbende er inflationen i Europa faldende, hvilket var
det væsentligste argument for, at Den Europæiske Centralbank
(ECB) endnu engang satte den korte rente ned i efteråret.

Gældsafviklingen har i 2013 været på 1,7 mia. kr. i A/S Storebælt.

AIS Storebælt

Selskabet har gennem 2013 bragt den variable andel af gælden i
nærheden af 25 pct., således at de meget lave pengemarkedsren-
ter slår rimeligt igennem på renteomkostningerne. Det er sket ved
at øge A/S Storebælts variabelt forrentede andel. Varigheden i
selskabet er øget op til benchmark for 2013, som var 3,5 år for A/S
Storebælt.

Finansielle nøgletal 2013

 

 

Mio. kr. Pct. p.a.
Låntagning 2013 437
- heraf genudiån 437
Samiet bruttogæld (dagsværdi) 27.836
Nettogæld (dagsværdi) 26.447
Rentebærende nettogæld 24.277
Renteomkostninger -770 3,10
Værdiregulering 1.210 4,88
Samlet finansomkostning >”) 443 1,79

 

 

 

Ved udgangen af 2013 udgjorde den rentebærende nettogæld for
AIS Storebælt 24 mia. kr.

 

 

 

Finansstrategi

Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de finan-
sielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter.

” ”AJS Storebælt har gennem hele 2013 udelukkende optaget
genudlån via Nationalbanken. Disse lån er fortsat meget attraktive
sammenlignet med alternative fundingkilder.

l et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til
kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2013 tabte
penge på finansielle modparters konkurs.

Selskabets realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2013 igen
anledning til inflationsopskrivninger, der lå under det budgetterede
— og noget under resultatet for 2012. Årsagen er, at den danske
inflation endelig begyndte at falde, som de fleste markedsdeltage-
re havde forventet pga. stabile energipriser, lavere afgifter og et
meget lavt lønpres i samfundet. Inflationen forventes at forblive
markant under 2 pct. i 2014, selv om de meget lave niveauer fra
andet halvår 2013 ikke forventes at fortsætte.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den korte udlåns-
rente både i foråret og efteråret 2013, så den ved årets udgang lå
på 0,25 pct., og pengemarkedsrenterne forblev således også lave.
Samlet set har dette bidraget positivt til selskabets renteudgifter på
den variabelt forrentede gæld. De lange renter er steget en anelse,
men ligger dog fortsat på historisk set ganske lavt niveau.

 

=) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 36,7 mio. kr.

a

 

 

 

 

AIS Storebælt

Rentabilitet

AIS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne
fra vej- og jernbanetrafikken.

Tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til sidste år og udgør 31
år i henhold til den senest opdaterede rentabilitetsberegning.
Regnet fra åbningsåret vil den anførte tilbagebetalingstid inde-
bære, at selskabet vil være gældfrit i 2029.

Medfinansiering af den politiske aftale om ”En grøn transport-
politik” som følge af folketingsbeslutningen af 29. januar 2009
indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet
udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008-priser) frem til
2022 og forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. I
rentabilitetsberegningen er lagt til grund, at der udloddes 900 mio.
kr. i udbytte på baggrund af resultatet i 2013.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er
estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at
udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkost-
ningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der
er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig
placering af reinvesteringer i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

 

000
"10000
=
sS é
= i
AS %
20000 .
"25030
> > » A > =y - Lyn > se Ja væ AN > ao
PSSEPSPPEEEPESEEREES
År

 

1412010E0GSN16123

Årsrapport 7

 

 

 

8 Årsrapport

Begivenheder efter balancedagen

Der er ved civilretten i Rom, Italien indgivet en stævning mod A/S
Storebælt. Stævningen er indgivet af den italienske entreprenør,
som i 2013 tabte voldgiftssagen mod Storebælt, jf. note 28.

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk
statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de
skatteregler, som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis
heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om
et uddybende svar på anklagerne.

Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af
betydning for årsrapporten for 2013.

HEE

-

A/S Storebælt

Forventninger til 2014

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2014, og dermed
selskabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Prognoserne for den generelle økonomiske aktivitet i Danmark
peger i retning af et svagt stigende niveau gennem 2014. Med
dette udgangspunkt forventes trafikudviklingen at ligge på niveau
med 2013. Indtægterne forventes i 2014 at stige svagt. Den
økonomiske vækst samt markedsudsigten til et fortsat lavt rente-
og inflationsniveau giver anledning til forventninger om, at rente-
omkostningerne vil være på niveau med 2013.

I henhold til budgettet for 2014, udarbejdet ultimo 2013, forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre ca.
1.670 mio. kr.

 

 

 

AIS Storebælt

Vej

Kunder

10,9 mio. biler passerede i 2013 den faste forbindelse over
Storebælt.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid ved
passage af betalingsanlægget. Selskabets strategi for perioden
frem til 2017 fokuserer på fortsat at øge andelen af BroBizz-kunder
kombineret med ibrugtagningen af systemer til genkendelse af
nummerplader. Denne tostrengede strategi vil samlet set kunne
øge antallet af passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en del af strategien gennemførtes hen over sommeren en
BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. 31.500 danskere
benyttede sig af kampagnetilbuddet og bestilte en Storebælt Fritid-
aftale med en BroBizzø fra BroBizz A/S. Ved årets udgang var der
565.000 aktive BroBizzer tilknyttet en aftale hos A/S Storebælt.

12013 blev udstedelsen af BroBizzer lagt over i et separat udste-
derselskab, BroBizz A/S, som følge af nye EU-regler om adskillel-
se af udstederaktiviteter og aktørrollen. Denne omlægning blev
forberedt hen over foråret med udsendelser af informationsbreve til
alle kunderne. Kundernes aftaler blev ændret, således at de frem-
adrettet har to aftaler: En betalingsaftale med BroBizz A/S, der
regulerer betaling og fakturering, samt en rabataftale med A/S
Storebælt, der regulerer, hvilke rabatter kunden kan opnå hos
selskabet.

Konverteringen af kunderne blev effekturet den 1. juni 2013 og
forløb relativt smertefrit med meget få negative kundehenvendel-
ser, Der er efterfølgende arbejdet på at optimere serviceringen af
kunderne i både BroBizz A/S og A/S Storebælt, således at kunder-
ne oplever færrest mulige gener ved den nye opdeling.

Overordnet set er dette lykkedes, men der udstår fortsat nogle
områder, der skal forbedres, inden kundetilfredsheden er på
niveau med det, vi så før opdelingen.

Hjælp til nødstedte bilister på Storebælt

Det sker ofte, at en bil går i stå eller på anden måde får brug for
assistance på den 18 km lange motorvej mellem Halsskov og
Knudshoved. Det kan være ubehageligt nok at holde på en
motorvej, men når det er ude på en bro, er det slet ikke sjovt.

I Sund & Bælt har vi stor fokus på sikkerhed og fremkommelighed.
Derfor har vi en aftale med SOS Dansk Autohjælp om at yde
assistance til nødstedte bilister og bugsere køretøjerne fra broerne
og ind på fastlandet, så de nødstedte bringes i sikkerhed, og trafik-
ken kan fortsætte uhindret. De gule redningskøretøjer må ud på
Storebæltsforbindelsen næsten dagligt for at hjælpe bilisterne.

I perioder med spidsbelastning eller ved events som fx broløb er
der en særlig risiko for uheld. Derfor har Sund & Bælt besluttet i

1412010E0GSN16124

Årsrapport 9

sådanne situationer at udstationere redningskøretøjer og perso-
nale fra SOS Dansk Autohjælp lokalt på Sprogø, så hjælpen er
hurtigt fremme. Det mindsker samtidig tidsrummet, hvor broen
eventuelt er lukket for de øvrige bilister, som dermed oplever så
kort ventetid som muligt. For Sund & Bælt er det vigtigt at gøre det
nemmere at være rejsende.

Trafiksikkerhed

Storebælt har fokus på trafiksikkerheden og har gennem sin
trafiksikkerhedspolitik forpligtet sig til bl.a. at yde en proaktiv
indsats for at forebygge uheld på koncernens anlæg, herunder ved
at analysere og afdække alle uheld med henblik på forbedringer.
Som led i politikken har Storebælt en målsætning om, at det skal
være mindst lige så sikkert at køre på motorvejstrækningen over
Storebælt som på Danmarks øvrige motorvejsnet.

Af hensyn til trafiksikkerheden bliver broen lukket i forbindelse med
kraftig vind med vindstyrke over 25 m/sek.

Storebæltsbroen har været lukket knap 25 timer i begge retninger
og 77% time i én retning i 2013. Lukning i begge retninger har
primært været forårsaget af kraftig vind og lukning i én retning af
trafikuheld.

1 2013 har der ikke været behov for lukning af broen på grund af is-
nedfald fra konstruktioner.

Der er i 2013 indgået kontrakt med en erfaren skotsk entreprenør
om inddækning og etablering af affugtningsanlæg til østbroens
hovedkabler. Formålet er at sikre fortsat lang holdbarhed af disse
kabler under anvendelse af en ny, men gennemprøvet teknologi.
Der findes allerede i dag affugtningsanlæg i broens hovedstål-
drager, ankerblokke og kabelsadler, som sikrer en lav fugtighed i
konstruktionerne og forebygger derved korrosion. Etablering af
affugtningsanlæg til hovedkablerne vil strække sig over 2 år.
Entreprenøren er i gang med at bygge de 4 store arbejdsplat-
forme, der vil blive synlige på broen i foråret 2014 og sikrer mindst
mulig påvirkning på trafikafviklingen på broen.

Storebælt har i 2013 efter en offentlig høringsrunde færdiggjort
støjhandlingsplaner for såvel motorvejs- som jernbaneanlægget
over Storebælt og fremsendt disse til Miljøstyrelsen. Der er bl.a.
med baggrund i støjhandlingsplanerne i foråret gennemført udskift-
ning af slidlaget til en støjsvag belægning mellem østbroen og
Halsskovvej.

2013 har været et stormfuldt år, der desværre har givet anledning
til lukning af vej- og jernbaneforbindelsen i kortere perioder. Under
de seneste storme kunne vi registrere flere vindfølsomme køre-
tøjer, der bevægede sig ud på broen trods vindvarsler og væltede.
Sund & Bælt har bl.a. i samarbejde med politiet igangsat analyser
af potentielle oplysende tiltag i den sammenhæng.

Forud for den årlige beredskabsøvelse på den faste forbindelse,
der i år var henlagt til vestbroen en tidlig sommermorgen, var der
bl.a. blevet etableret en ny nødbehandlingsplads tæt ved vestbro-
ens i landføring ved Knudshoved. Beredskabspladsen og en ny

 

ARR CL

»

 

10 Årsrapport AYS Storebælt >”

type trafikomlægning på vestbroen blev afprøvet med succes Hovedtal, mio. kr.

 

under fuldskala-øvelsen. Vej 2013 2012
Efter nogle uheld om natten tilbage i 2012 med et antal langsomt Driftsindtægter 2.645,8 2.574,7
kørende særtransporter blev der fra Sund & Bælts side indført en Driftsomkostninger -238,3 -226,7
ny ledsageprocedure for sådanne transporter. Disse procedurer krivni 29243

har med succes været anvendt i årets løb. På basis af yderligere Afskrivninger et "224,0
rådgiveranalyser har det endvidere været muligt at hæve hastig- Resultat af primær drift (EBIT) 2.183,2 2.124,0
heden for de langsomt kørende transporter fra 10 til 20-30 km/t Finansielle poster 113,7 151,9
[ 2013 blev der indsat hjertestarterudstyr i selskabets patruljebiler. Resultat før finansielle

Allerede inden for 14 dage efter etableringen lykkedes det patrulje- værdireguleringer 2.069,5 1.972,1

 

vagten at redde et menneskeliv ved anvendelse af dette udstyr.

Vedligehold

Det er selskabets vedligeholdsstrategi at minimere de samlede
langsigtede udgifter til vedligehold og reinvesteringer under sam-
tidig hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Drifts- og vedligeholdsaktiviteter, der skal gennemføres i nærhe-
den af motorvejstrafikken, henlægges normalt til perioder med lav
trafik, medmindre der er tvingende grunde til gennemførelsen, fx
ved behov for akut afhjælpning. Der gennemføres afspærring af
arbejdsområder, som beskytter vedligeholdspersonalet og trafikan-
terne bedst muligt. Nødvendig nedsættelse af hastighed forbi
arbejdsområdet sker i henhold til godkendte afspærringsplaner og
med informativ forvarsling til trafikanterne. Formålet er at sikre
bedst mulig fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne og
samtidig opretholde stor sikkerhed for vedligeholds-personaiet.

Der er med baggrund i anlæggenes alder i 2013 fortsat gennem-

ført reinvesteringer i nødstrømsanlæggene, som der findes 200

stationære og 3 roterende enheder af på Storebæltsforbindelsen.

Der er således indkøbt 33 UPS-anlæg (Uninterruptible Power

Supply) til tunnel og portaler, som skal erstatte 129 gamle

enheder. De nye UPS-anlæg skal opretholde strømforsyningen i

minimum 8 timer, indtil nødgeneratorer eller normal strømforsyning

tager over. |

 

Der er i 2013 gennemført renovering af gangbroen over betalings-
anlægget. Dette arbejde blev udført i etaper af hensyn til sikkerhe-
den for trafikanter og håndværkere — og ikke mindst af hensyn til
betalingsanlæggets drift. Hver etape har krævet komplet demon-
tering af samtlige installationer og kabler i to betalingsbaner ad
gangen. Renoveringen blev afsluttet ved udgangen af 2013, og
gangbroen er nu klar til drift i endnu en årrække.

Der har været gennemført udbud og indgået kontrakt med Forstas
ApS om drift af selskabets grønne områder ved Storebæltsforbin-
delsen for 3 år med mulighed for forlængelse.

 

 

 

 

AIS Storebælt

Jernbane

Den samlede trafik på Storebælt er 51.795 tog fordelt på 41.587
passagertog og 10.208 godstog. Samiet set er der registeret et
mindre fald på 0,14 pct. set i forhold til 2012. For godstrafikken i
2013 er der registreret et fald på 0,8 pct. Passagertogene er
benyttet af 8,7 mio. passagerer i 2013.

Storebælts jernbanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet
strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Der er bl.a.
gennem anvendelse af et SRO-anlæg (Styrings-, Regulerings- og
Overvågningsanlæg) døgnovervågning af alle jernbanens tekniske
anlæg, som sikrer, at disse anlæg til stadighed fungerer optimalt,
og at togtrafikken kan afvikles uden begrænsninger. Dette
medvirker til, at jernbanestrækningen er en af de mest sikre i
landet med god regularitet og en strækningshastighed på 180 km/t
for togtrafikken.

Storebælts jernbanestrækning har i 2013 i kraft af den fortsatte
målrettede indsats over for tilstand og vedligehold af jernbane-
anlæggene levet op til den opstillede målsætning om lav påvirk-
ning af togtrafikken.

Den 28. oktober og 6. december blev Danmark ramt af 2 kraftige
storme, som hhv. blev benævnt Allan og Bodil. Stormen Allan
blæste fra en vestlig retning i ca. 3 timer og resulterede i lukning af
vejforbindelsen, men ikke i lukning af jernbanetrafikken på Store-
bælt. Stormen Bodil var mere langvarig og blæste fra sydvestlig
retning drejende til nordvestlig retning. Vejforbindelsen blev af
hensyn til sikkerheden for trafikkanterne lukket i flere omgange, i
alt 21 timer. Banedanmarks centrale trafikledelse i Købehavn
besluttede i samarbejde med DSB at indstille al landdækkende
jernbanetrafik fra den 5. december kl. 18.00 til den 6. december kl.
05.00. På vestbroen blev der målt vindstød på over 50 m/sek.
Stormen gav ikke anledning til nedbrud eller ødelæggelse af de
tekniske anlæg. Jernbanetrafikken kunne derfor genoprettes på

Storebælt den 6, december kl. 5.00 uden yderligere forsinkelser af
togtrafikken.

Der er i 2013 gennemført en række risiko- og sårbarhedsvurderin-
ger på de tekniske anlæg for at sikre, at de til stadighed lever op til
forventningerne med tilstrækkelig redundans, samt at elforsynin-
gen lever op til kravene under såvel normal drift som ved
nødsituationer med de nødvendige beredskabsplaner.

1 2013 er gennemført nye udbud af vedligehold på jernbanetekni-
ske anlæg. Således er en rammeaftale for sporjusteringer indgået
med Strabag Rail GmbH for en 3-årig periode med mulighed for
forlængelse.

Reinvesteringsprojekt for Storebælts SRO-anlæg, som blev desig-
net for mere end 15 år siden, og som er fælles for vej- og jern-
baneforbindelsen, er fortsat i 2013. Projektet er nu tæt på at være
klar til gennemførelse af fabrikstest før den endelige afprøvning på
forbindelsen kan gennemføres. Projektet indeholder en teknologisk
fornyelse. Projektet, der startede i 2009, forventes afsluttet i 2015.

| 2013 er der primært arbejdet med færdiggørelse af grundlaget for
sikker gennemførelse af fabrikstest.

1412010E0GSN1€6125

Årsrapport 11

I 2013 er der på Storebælts jernbane gennemført reinvestering i
nødstrømsanlæg til de tekniske anlæg, indsporingskonstruktioner
ved tunnelmundinger i Halsskov og Sprogø samt forberedelse af
udskiftning af opspændingssystemet for køreledningsanlægget i
jernbanetunnelen.

Første fase af opgradering af sikringsanlæggets datamater på
Korsør, Nyborg samt Sprogø station blev gennemført i 2012.
Opgraderingsarbejdet er fortsat i 2013 med forberedelse af fase 2,
som omfatter etablering af en ny signalblok på Sprogø. Opgrade-
tingen medvirker til at sikre og forbedre den samlede regularitet for
togtrafikken, således at den kan fastholdes frem til levering af et
nyt landsdækkende ERTMS-signalanlæg i 2018.

Eiforbrug

En væsentlig de! af elforbruget på Storebæltsforbindelsens jernba-
ne kan bl.a. henføres til opvarmning af sporskifter i vinterperioden
og vedligeholdsaktiviteter i tunnel. Når sporskiftevarmen kun kan
styres stationsvis, giver det ingen mulighed for regulering i forhold
til trafikafviklingen. Der arbejdes henimod brug af et moderne
induktivt sporskiftevarmeanlæg, hvor aktivering af sporskiftevarme-
anlægget sker i sammenhæng med togafvikling. Reduktion af
elforbruget til sporskiftevarme forventes derfor i 2014 at være på
50 pct.

Storebæltsberedskabet

Sund & Bælt lægger stor vægt på de rejsendes sikkerhed på
Storebæltsforbindelsen og generelt på minimering af konsek-
venser fra evt. uheld. Der er derfor fokus på, at redningsbered-
skabet er tilpasset de særlige risici og indsatsforhold, der er på
forbindelsens bro- og tunnelanlæg.

Det helhedsorienterede beredskab med Politi, Beredskab, Syge-
husregion, Beredskabsstyrelsen m.fl. har i 2013 fungeret godt i et
tæt samarbejde på den sjællandske og fynske side af forbindelsen.
Ved alarmering ved uheld bliver udkald af indsatsressourcer og
materiel fint udnyttet, hvorved en optimal redningsindsats sikres.
Sund & Bælt bidrager med specialudstyr til beredskabet til brug i
tunnel og på broanlæg mv.

En 5-årig øvelsesplan sikrer, at der gennemføres øvelser på hele
forbindelsen, både på vej og jernbane. Som en del af øvelses-
planen er der en årlig fuldskalaøvelse skiftevis i tunnel og på vest-
broen. | 2013 blev fuldskalaøvelsen gennemført som en stor kata-
strofeøvelse på vestbroen på baggrund af erfaringer fra øvelsen
på vestbroen i 2011. Scenariet udspillede sig på Storebæltsforbin-
delsens jernbanebro i det sydlige spor, Uheldstoget - et persontog
- bestod af et IC-3 tog med 3 vogne på vej mod Sjælland. Uhelds-
toget blev i øvelsen forestillet afsporet ved 125 km/t, og der var ca.
300 passagerer med uheldstoget, hvoraf ca. 30 passagerer kom
alvorligt til skade. Formålet var at træne beredskabet i evakuering
af tilskadekomne via jernbanen med brug af evakueringstog til den
nyetablerede nødbehandlingsplads i Knudshoved samt at afprøve
de udviklede mobile overgangskonstruktioner mellem vej- og jern-
banebro. Overordnet set forløb øvelsen godt. Der er udarbejdet en

 

 

12 Årsrapport

samlet evalueringsrapport, som Beredskabet behandler på det
årlige beredskabsseminar for Kontaktgruppen primo 2014.

Timemodellens konsekvenser på Storebælts
Jernbanestrækning.

Der er i tæt samarbejde med Banedanmark i 2013 gennemført en
indledende screening af muligheder for - og konsekvenser af -
gennemførelse af timemodellen mellem København og Odense.
Resultatet har vist, af en optimering på Storebælts jernbanestræk-
ning vil være meget effektiv i opnåelse af tidsbesparelser i forhold
til omkostningerne. Det skyldes bl.a., at den overvejende del af de
banetekniske anlæg på Storebælt er designet til 200 km/t. De
ændringer på Storebælts jernbaneanlæg, der skal undersøges i
den kommende fase, før der skal træffes politisk beslutning herom,
er bl.a. ændringer i køreledningsanlægget, ændringer ved tunnel-
mundinger for reduktion af trykstød ved ind- og udkørsel i tun-
nelen, opgradering af belysning, skilte og nødbelysning, udskift-
ning af træsveller i sporskifter samt hævning af mindre broer. Ved
ændringerne i anlæggene skal disse leve op til de nye fælles
europæiske normer og interoperabilitetsdirektiv, som er gældende
for det transeuropæiske jernbanenet, som banestrækningen på
Storebælt er en del af.

Hovedtal, mio. kr.

 

Jernbane - Storebælt 2013 2012
Driftsindtægter 785,5 782,9
Driftsomkostninger -130,5 -130,4
Afskrivninger -278,6 -330,1
Resultat af primær drift (EBIT) 376,4 322,4
Finansielle poster -680,2 -962,2

Resultat før finansielle
værdireguleringer -303,8 -639,8

A!S Storebælt

,

 

 

 

A/S Storebælt

Havne og færgeruter

AIS Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebælts-
forbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spods-
bjerg og Tårs.

Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor
havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og
vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske
Færger A/S kunder hos A/S Storebælt.

At A/S Storebælt har en særlig interesse for havnene ligger i, at
der i Lov om færgefart ligger en forpligtelse for selskabet til at sikre
besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske på
almindelige forretningsmæssige vilkår. Ruten Spodsbjerg-Tårs
besejles i dag af Danske Færger A/S. Efter et EU-udbud i 2009
indgik parterne en ny kontrakt for perioden 1. maj 2012 til 30. april
2018. Aftalen indebar, at der i sommeren 2012 blev indsat to nye
og større færger på forbindelsen med plads til 120 biler mod
tidligere 50 biler. De nye færger medførte en stigning på 20 pct. i
sommertrafikken på overfarten. Grundet aftalen om de nye færger,
fortsat høje oliepriser samt lavere trafikfremgang end forventet ved
kontraktindgåelsen er omkostningerne i 2013 steget med 10 mio.
kr. i forhold til 2012,

Mols-Linien besejler færgeoverfarterne mellem Odden og Ebeltoft
samt Odden og Århus. I maj 2013 indsatte rederiet endnu en ny
stor hurtigfærge, som har medført en stigning i trafikken på
overfarten på 25 pct. i forhold til 2012. indsættelsen af endnu en
ny hurtigfærge betyder også, at rederiet nu kan tilbyde timedrift
mellem Sjælland og Jylland på travle rejsedage.

14£12010E0GSN16126

Hovedtal, mio. kr.

Årsrapport 13

 

 

 

Havne 2013 2012
Driftsindtægter 28,2 24,7
Driftsomkostninger -3,6 -5,1
Afskrivninger -13,7 -11,6
Resultat af primær drift (EBIT) 10,8 8,0
Finansielle poster -8,4 -12,9
Resultat før finansielle

værdireguleringer -2,4 4,9
Færger 2013 2012
Driftsindtægter 0,0 0,0
Driftsomkostninger -36,6 -26,7
Afskrivninger 0,0 0,0
Resultat af primær drift -36,6 -26,7
Finansielle poster 0,0 0,0
Resultat før finansielle

værdireguleringer -36,6 -26,7

 

 

——AMRRERRRRRRNRNRRRRRRRRRRRCcCcCLCLOLC

n

 

 

14. Årsrapport A/S Storebælt -

Vindmøller

Vindmøllerne nord for Sprogø, der blev idriftsat 4. december 2009, Hovedtal, mio. kr.

har nu været gennem det fjerde driftsår. Produktionen af strøm fra Vindmøller 2013 2012

vindmøllerne har varieret over årets måneder og været højest i

vintermånederne. I 2013 har der totalt set været en produktion på Driftsindtægter 33,1 33,9

62,2 GWh, hvilket er 7 pct. mindre end i 2012. Afvigelsen skyldes Driftsomkostninger -10,5 -11,7

alene, at 2013 var et dårligt vindår. Produktionen svarer til elfor- 4

bruget for omkring 14.000 parcelhuse. Afskrivninger 16,2 716,2
Resultat af primær drift (EBIT) 6,4 6,0

Det samlede elforbrug til Sund & Bælts infrastrukturanlæg var på . .

. . Fi il -14,8 -15,

10,4 GWh i 2013, og elforbruget dækkes således fuldt ud med inansielle poster 15,6

grøn strøm fra vindmøller. Højeste månedsproduktion fra vind- Resultat før finansielle

møllerne ved Sprogø lå på 7,3 GWh i december og laveste på 2,8 værdireguleringer -8,4 -9,6

 

GWh i juli. Selvom mange har oplevet 2013 som stormenes år, har
det ikke generelt været meget blæsende på Sprogø hen over året.
Det har således blæst væsentligt mindre i månederne januar,
februar, maj, juli, august, september og november medens oktober
og december har været mere blæsende.

De priser på strøm, der har kunnet opnås på den nordiske el-børs,
har i årets løb også ligget under forventningerne. Men indtægterne
fra møllerne har ligget på niveau med 2012, hvor produktionen lå
på 67,1 GWh og blev afregnet til lavere enhedspriser.

Vindmøllernes fortsatte høje tilgængelighed til trods for service-
eftersyn m.m. har dog trukket i den anden retning. Tilgængelig-
heden har i vindmøllernes fire driftsår ligget på 98,4 pct. i 2010,
98,3 pct. i 2011, 99,3 pct. i 2012 og 99,4 pct. i 2013, hvilket er det
højeste resultat for Vestas samlede bestand af offshore-vindmøller
af denne type i hele verden. Et meget fornemt resultat.

Service på vindmøllerne gennemføres i henhoid til en 5-årig
serviceaftale af Vestas sammen med to vindmølleteknikere fra
Sund & Bælt. Der har i årets løb været gennemført 4-årseftersyn
på vindmøllerne.

Elektricitet produceret på vindmøller medfører ikke udledning af
partikler og drivhusgasser, fx CO2. Strømmen fra vindmøllerne
sælges på den nordiske el-børs Nordpool af Nordjysk Elhandel.
Der er indgået aftale med Nordjysk Elhandel sammen med
Vindenergi Danmark om at varetage balanceansvaret for vind-
møllerne i forhold til Energinet.dk.

Der blev i 2012 indrettet kontor- og lagerfaciliteter til vindmølle-
teknikerne på det tidligere pigehjem på Sprogø samt faciliteter for
servicebåden i Sprogø havn som erstatning for tidligere faciliteter i
Knudshoved. Løsningen har i 2013 resulteret i en effektiv og
arbejdsmiljømæssig bedre servicering af vindmøllerne nord for
Sprogø.

 

 

 

 

 

A!S Storebælt

Miljø og sikkerhed

For Sund & Bælt koncernen er det en grundlæggende værdi at
støtte en bæredygtig udvikling samt bidrage til at opfylde de mål,
som samfundet opstiller på miljø-, klima- og arbejdsmiljøområdet.
Dette sker gennem en proaktiv indsats ved at forebygge og
minimere påvirkninger fra koncernens aktiviteter på det omgivende
samfund. Indsatsen er baseret på en miljø- og arbejdsmiljøpolitik,
årlige mål og handlingsplaner.

En detaljeret beskrivelse af Sund & Bælts miljøindsats findes i det
grønne regnskab for 2013 og kan søges på
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab.

Naturoplevelser for alle

For Sund & Bælt er det vigtigt, at alle har mulighed for at få glæde
af den smukke natur omkring Storebæltsbroen, uanset om man er
rask til bens eller er kørestolsbruger.

Som en del af Sund & Bælts sociale profil indgik vi i sommeren
2013 en aftale med Musholm Bugt Feriecenter og Slagelse
Kommune om at anlægge en 950 m lang og 1,5 m bred gang- og
køresti for kørestolsbrugere nord for Østbrorampen med forbindel-
se til den nyanlagte natursti langs Horsekær.

Musholm Bugt Feriecenter er opført af Muskelsvindfonden og sær-
ligt tilpasset ophold for patienter med muskelsvind og funktions-
nedsættelse.

Det samiede stiforløb, som Storebælt har anlagt, har nu en længde
på i alt 1,7 km. Det udgår fra Halsskovvej nord for betalingsanlæg-
get, passerer østbroens landfæste, fortsætter langs Horsekær på
sydsiden af motorvejen og munder ud i Storebæltsvej syd for
betalingsanlægget.

Stien indvies officielt i foråret 2014.

Det grønne regnskab

På trods af en meget mild periode i månederne november og
december blev der anvendt betydelige mængder salt (kemikalier)
til glatførebekæmpelse i 2013. Anvendelsen skete i starten af året,
og helt ind i april måned blev der spredt salt på vejene — i alt er der
anvendt ca. 979 ton salt i 2013.

I rapporten ”Danmark uden affald, Regeringens ressourcestrategi
for affaldshåndtering” fra oktober 2013 er målsætningen, at der
skal genanvendes meget mere af affaldet, end tilfældet er i dag.
Det skal tilstræbes ikke at danne affald og forberede forventet
affald til genbrug.

1412010E0GSWN16127

Årsrapport 15

Indekseret udvikling i det samlede ressourceforbrug og affald
"256

 

-» 260

PN

 

 

 

 

 

 

 

2009 2010 2011 2912 i 2013
—Forbrug af energi —«— Forbrug af drikkevand
——— Vandudledning til recipient «== Forbrug af kemikalier

—[længde af affald

 

 

-) År 2009 lig 100

[2013 var nyttiggørelsen af affaldet fra drift og vedligehold af
anlæggene 94 pct., og heraf udgør genanvendelse af affaldet 65
pct., forbrænding 29 pct. og 5 pct. går til specialbehandling. Den
samlede mængde affald er 361 ton, hvilket er en stigning i affalds-
mængden på 45 pct. i forhold til 2012. Stigningen skyldes en
større mængde affald fra Storebæltsforbindelsen så som diverse
stålaffald, skinnestål, vejopfej, sand og grus fra brøndrensning
samt betonaffald fra renoveringer.

Det øvrige ressourceforbrug er stort set uændret i forhold til sidste
år. Energiforbruget er på 49,5 PJ (svarer til 13,8 mio. kWh).
Vandforbruget er på 12.000 m, og der blev oppumpet og udledt
3,5 mio. m? regn- og drænvand fra anlæggene.

Nat i betalingsanlægget

Uanset på hvilken tid af døgnet, man passerer Storebæltsforbin-
delsen, er der medarbejdere klar til at hjælpe, hvis behovet skulle
opstå.

Fra april måned 2013 har Sund & Bælt valgt at nedsætte beman-
dingen i betalingsanlægget til to medarbejdere og kun holde de
seks midterste baner åbne for passage i nattetimerne.

Ændringen sker som et led i en planlagt optimering af driften, og
det nye tiltag har vist sig også at have en positiv effekt på arbejds-
miljøet i betalingsanlægget.

Vores medarbejdere oplever en større tryghed, fordi der nu ikke er
så mange skridt at løbe mellem de trafikerede baner, og kunderne
kan få hurtig hjælp. Det har også medvirket til at udvikle et endnu
tættere samarbejde med overvågningsrummet. Medarbejderne
trives med den reduktion af nattevagter, som ændringen også har
betydet.

Erfaringerne hos kunderne er positive. Den nye banefordeling om
natten er blevet taget godt imod, både hos de kunder, som betaler
kontant, og det stadigt voksende antal BroBizz-kunder.

 

 

16 Årsrapport

Et sikkert arbejdsmiljø

Entreprenører og Sund & Bælts ansatte har anvendt knap 600.000
arbejdstimer på anlæggene, på Sprogø vindmøllepark, i værkste-
der og på kontorer — og det er lykkedes at fastholde et lavt antal
arbejdsulykker. Det vil kræve en fortsat stor indsats på arbejds-
miljøområdet at bevare det fine resultat, og ikke mindst set i lyset
af at der på det øvrige arbejdsmarked, jf. Dansk Arbejdsgiverfore-
nings statistik inden for byggeri og anlæg, er et betydeligt større
antal arbejdsulykker for arbejdere og funktionærer.

Antal arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

 

 

 

 

 

 

 

! 40

y TS

;

j 30 —=—

70 sms EN

i

10 A

| i Sr

i 2008 28010 2011 2012 2043
——— Sund & Bælt

 

DA. Bygge og anlæg, arbejdere
DA. Bygge og anlæg inkl. funktionærer

 

 

 

Trafiksikkerhed på vejanlæg

Sund & Bælt har en målsætning om, at det er mindst lige så sikkert
at køre på Sund & Bælts motorvejsstrækninger som på Danmarks
øvrige motorveje. Sund & Bælt driver og vedligeholder ca. 30 km
motorvej. Vejdirektoratet driver og vedligeholder mere end 100
gange så mange km på de øvrige motorveje i Danmark. Sund &
Bælt opgør derfor uheldsfrekvensen for antal trafikuheld på
motorvejene som et 5-årrigt rullende gennemsnit. Der var fem
trafikulykker med personskader på Storebæltsforbindelsen i 2013.

For 2013 er uheldsfrekvensen (gennemsnit af uheldsfrekvenser de
seneste 5 år) på Sund & Bælts samlede motorvejsstrækninger
0,01 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km. Frekvensen for
trafikuheld på alle øvrige motorveje i Danmark er senest opgjort for
året 2012 til 0,01 uheld med personskader pr. 1 mio. kørte km.

A/S Storebælt

Ulykkesfrekvens for antal trafikuheld med personskader
r. 1 mio. kørte km

 

 

9,025
0,02

9,015 TA
0.01 AA N ==
0,005 mm TT

c F T T T
2009 2010 2011 2012 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

Storebæfsiarb Øresundsmotorsejen

Sartet Sund & Bæk

 

— ØJigE Fmotorveje I Danmark

 

 

 

”) Før Sund & Bælts motorvejstrækninger er angiver et rullende gennemsnit for de

forudgående 5 år

Emissioner fra trafikken

Sund & Bælts vejanlæg benyttes af alle typer af køretøjer, og jern-
baneanlæggene benyttes af passager- og godstog. Alle former for
trafik udleder CO; til atmosfæren. COz er en drivhusgas og kan
forårsage en stigning af temperaturen på jorden. Ved drift og ved-
ligehold af anlæggene tilstræber Sund & Bælt, at trafikken glider
uden væsentlige gener, da dette reducerer brændstofforbruget og
dermed emissionerne.

| 2013 har trafikken på vejene udledt 82.522 ton, og passager- og
godstogene har udledt 7.951 ton COz. Udledningen fra togene er
forholdsvis beskeden, hvilket skyldes, at stort set alle godstog
anvender el, og 21 pct. af passagertogene er eltog og anvender el
produceret fra vedvarende energikilder. Udledning af CO> fra
elproduktionen i Danmark er halveret over de seneste 10 år på
grund af en større andel af vedvarende energi pr. produceret kWh.

Naturpleje på Sprogø

Det er Sund & Bælts politik at vedligeholde grønne områder ved at
tage hensyn til naturen og udøve en aktiv naturforvaltning, så bl.a.
Sprogø bevares som et unikt naturområde, der samtidig giver
trafikanterne en god visuel oplevelse ved passage af Storebælts-
forbindelsen. Plejeplanen for Sprogø skal revideres i 2014 og god-
kendes af miljømyndighederne, og det miljømæssige forarbejde er
gennemført 12013.

Sprogø ligger i et fredet naturområde, hvor udpegningsgrundlaget
for fredningen er beskyttelsen af splitternen. Sølvmågen på
Sprogø er i særlig grad årsag til, at splitternen er truet på Sprogø.

Siden 2009 er der foretaget en regulering af sølvmåger, og i 2013
er alle arealer omfattet af reguleringen bortset fra den vestligste
del af Sprogø. Inden reguleringen var omtrent alle andre ynglende
kystfugle helt forsvundet, eller de forekom kun i meget små antal
på øen.

 

 

 

 

AlS Storebælt

Udviklingen i antal sølvmåger, hættemåger og splitterner

Antal ynglepar
1.600 -
1,400 mmm sonimmn memnmee een me tee —
1.200 — — mmm mme en se mee mt er 1
1.000 7 mm mer 4 1 mt oe em
800 - + -
600 — -

  
    

 

 

1995 1998 2000 2005 2006 2008 2010 2011 2012 2013

— Sølvmåge «em Hæltemåge —-——==æ=Spliteme

 

 

Bestanden af sølvmåger toppede i 2012 med knap 1.000 ynglende
par. Før bygningen af Storebæltsforbindelsen var der under 200
par. Stigningen skyldes ikke mindst, at Sprogø er blevet betydeligt
større og med områder, som er ideelle for sølvmågen. Det er
målsætningen for naturplejen på Sprogø, at sølvmågen reguleres
ned til ca. 300 par, og som søges begrænset til den vestlige del af
Sprogø, hvor den oprindelige bestand holdt til.

Reguleringen af sølvmågen har medført, at der ca. er 500
ynglende splitterne-par på Sprogø i 2013.

I takt med at sølvmågen fortrænges fra den østlige del af Sprogø,
er det tanken, at andre kystfugle skal overtage dens nicher. Det
kan kun opnås, hvis der sker en justering af landskabet i de
berørte områder. Alternativt vil sølvmågerne hurtigt vende tilbage,
når reguleringen af sølvmågen stopper.

12014 gennemføres en justering af overfladen af et ca. 5 ha stort
fladvandet område på den nordøstlige del af øen. Ved gennem-
førelse af projektet forventes det, at der skabes en biotop, som kan
bidrage til at opfylde målsætningen.

Uden for trafikkorridoren for vej og jernbanen på Sprogø gennem-
føres naturplejen ved at afgræsse arealerne ved udsætning af får
og kreaturer. Antallet af dyr justeres efter, hvor meget græs der er i
de opdelte områder. Det er en fordel for fuglene, at der ved
afslutningen på græsningssæsonen er så lidt græs som muligt.
Alle får og kreaturer tages hjem inden 1. november. Ingen af
arealerne på Sprogø får tilført gødning.

1412010E0GSN1€6128

Årsrapport 17

Fladvandet område april 2013 — set fra vest mod øst

 

Den grønne frø er i stor fremgang på Gl, Sprogø og er en trussel
for den fredede grønbrogede tudse. En tilgroning af vandhullerne
favoriserer den grønne frø. Der blev i efteråret 2013 gennemført
en oprensning af to vandhuller for at forbedre forholdene for den
grønbrogede tudse, og der gennemføres i 2014 en registrering af,
om oprensningen forbedrer tudsernes ynglesucces i de to vand-
huller.

Der er gennemført en estimering af det samlede antal tudser på
GI. Sprogø og Ny Sprogø. Det samlede antal tudser på den
oprindelige del af Sprogø er beregnet til knap 1.000 dyr. På den
nye del af Sprogø i og omkring det fladvandede område er antallet
beregnet til mere end 5.000 dyr. Dette er en eksplosiv forøgelse i
antal individer i dette område, og bestanden må anses som en af
de største enkeltbestande i Danmark.

Der er i sommeren og efteråret 2013 på GI. Sprogø opsat en fælde
til indfangning af sommerfugle og sværmere. Indfangningen
fortsætter i foråret 2014 og efterfølges med en analyse af dataene
og en rapportering. Den sidste registrering af sommerfugle og
sværmere blev gennemført i 2005, men allerede nu kan det
konstateres, at der er en meget positiv udvikling i indvandringen af
disse arter.

 

 

Sund & Bælts grønne regnskab for 2013 giver detaljerede informa-
tioner om miljøindsatsen i årets løb. Det grønne regnskab findes
på: www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

 

 

 

 

18 Årsrapport

God selskabsledelse

AIS Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har igennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over A/S Storebælt inden for
de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af
begge selskabsorganer.

AIS Storebælt tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAQ OMX' anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i maj 2013. A/S Storebælt opfylder generelt NASDAQ
OMX' anbefalinger vedrørende god selskabsledelse. Undtagelser
fra anbefalingerne begrundes med koncernens særlige ejerforhold,
hvor staten er eneste aktionær. Der er følgende undtagelser til
anbefalingerne:

. | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

+ Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmediem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

+  Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller
bonusordning for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen i Sund &
Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmedlemmerne i A/S Storebælt. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

«+ De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

s Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

+ Bestyrelsen har ikke foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møder halvårligt. Revisionskomitéens medlemmer består
af hele bestyrelsen, og næstformanden for bestyrelsen varetager
hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2013.

I relation til hvilke ledelseshverv virksomhedens ledelse beklæder i
andre erhvervsdrivende virksomheder, henvises der til afsnittet
Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse kan ses på
www.corporategovernance.dk.

AJS Storebælt

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi — og udtrykker Sund & Bælts forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nultolerancepolitik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Storebælt omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www.sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

 

 

A/S Storebælt

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for, at en sådan hæn-
delse vil indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig til
løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller redu-
cere, mens andre har karakter af udefrakommende hændelser,
som selskaberne ikke har nogen indflydelse på. Koncernen har
identificeret og prioriteret forskellige risici ud fra en helheds-
orienteret vinkel. Som et led i arbejdet med disse forhold rappor-
teres årligt til bestyrelsen.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhandling
eller lignende, Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget
lilie, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
De potentielle økonomiske tab for koncernen som følge af
sådanne begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog
dækket af forsikringer.

AlS Storebælt har som målsætning, at sikkerheden på forbin-
delserne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende
danske anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive
sikkerhedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risiko-
analyser, der opdateres med jævne mellemrum.

AIS Storebælt opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 23 og 24, hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet, Ud over den generelle
usikkerhed, der altid gør sig gældende i sådanne langsigtede
prognoser, er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det
offentliges regulering af prissætningen, for eksempel i form af et
EU-direktiv. En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre
broernes markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesteringsom-
kostninger er behæftet med en vis usikkerhed. Storebælt arbejder
proaktivt og systematisk med at reducere disse usikkerhedsfak-
torer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser større
negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdelsesarbejder mv. Disse risici håndteres i
den daglige ledelse og i linjeorganisationen.

AIS Storebælts risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl, Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.

1412010E0GSN16129%

Årsrapport 19

 

 

A/S Storebælt

Hoved- og nøgletal

Årsrapport 20

 

(Mio. kr.)
2009 2010 2011 2012 2013
Driftsindtægter 3.131 3.157 3.281 3.420 3.494
Driftsomkostninger -396 411 -398 -422 -444
Afskrivninger -600 -617 -624 -581 -532
Resultat af primær drift (EBIT) 2.135 2.129 2.259 2.417 2.518
Finansielle poster før værdiregulering -1.583 -1.401 -1.193 -1.129 -807
Resultat før værdiregulering 552 728 1.066 1.288 1.711
Værdireguleringer, netto 470 123 -1.384 -543 1.213
Resultat før skat 82 851 -318 745 2.924
Skat -20 -213 -80 -186 -780
Årets resultat 62 637 -238 559 2.144
Anlægsinvestering i året 469 71 116 109 48
Anlægsinvestering 30.280 29.765 29.286 28.844 28.385
Obligations- og banklån 31.242 31.203 30.815 30.363 26.968
Nettogæld (dagsværdi) 32.099 30.769 30.672 29.433 26.447
Rentebærende nettogæld 29.836 29.068 27.564 25.963 24.277
Egenkapital -994 -357 -594 -36 2.108
- heraf foreslået udbytte 0 0 0 0 900
Balancesum 33.492 36.687 34.335 34.950 32.759
Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad (EBIT) 68,1 67,4 68,9 70,7 72,1
Afkastgrad (EBIT) 6,4 5,8 6,6 6,9 7,7
Anlæggenes afkast (EBIT) 7,0 7,2 7,7 8,4 8,9

Anm. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010". Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

AJS Storebælt

Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2013

 

 

Årsrapport 21

 

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note 2013 2012
Indtægter
4 Driftsindtægter 3.494,0 3.419,6
Indtægter i alt 3.494,0 3.419,6
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -443,0 -422,0
6 Personaleomkostninger -1,1 -0,3
8-15 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -531,8 -580,9
Omkostninger i alt -975,9 -1.003,2
Resultat af primær drift (EBIT) 2.518,1 2.416,4
17 Finansielle poster
Finansielle indtægter 155,8 17,1
Finansielle omkostninger -963,4 -1.145,8
Værdiregulering, netto 1.213,4 -542,9
Finansielle poster i alt 405,8 -1.671,6
Resultat før skat 2.923,9 744,8
7 Skat -780,1 -186,2
Årets resultat 2.143,8 558,6
Anden totalindkomst 0 0
Skat af anden totalindkomst 0 0
Totalindkomst 2.143,8 558,6
Fordeles således:
Foreslået udbytte 900,0 0,0
Overført resultat 1.243,8 558,6
2.143,8 558,6

 

1412010E0GS81€6130

 

 

RER

,

 

 

 

 

 

 

 

 

22 Årsrapport A!S Storebælt
Balance 31. december 2013 - Aktiver
(Mio. kr.)
Note Aktiver 2013 2012
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
8 Software 20,4 27,5
Immaterielle aktiver i alt 20,4 27,5
Materielle aktiver
9 Vejanlæg 14.525,1 14.714,6
10 Jernbaneanlæg 13.261,3 13.504,7
11 Havneanlæg 261,4 271,1
12 Grunde og bygninger 100,7 103,5
13 Vindmølleanlæg 337,0 353,1
14-15 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 15,8 37,5
Materielle aktiver i alt 28.501,3 28.984,5
Andre langfristede aktiver
16 Udskudt skat 393,9 510,6
Andre langfristede aktiver i alt 393,9 510,6
Langfristede aktiver i alt 28.915,6 29.522,6
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
Varebeholdninger 1,5 1,5
18 Tilgodehavender 620,1 690,9
Værdipapirer 820,5 1.086,5
19 Derivater 1.828,1 3.642,3
20 Periodeafgrænsningsposter 6,7 5,7
Tilgodehavender i alt 3.276,9 5.426,9
21 Likvide beholdninger 566,3 0,0
Kortfristede aktiver i alt 3.843,2 5.426,9
Aktiver i alt 32.758,8 34.949,5

 

AIS Storebælt

 

 

Balance 31. december 2013 - Passiver

Årsrapport 23

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Passiver 2013 2012
22 Egenkapital
Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat 853,0 -390,8
Foreslået udbytte 900,0 0,0
Egenkapital i alt 2.108,0 -35,8
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
23 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 25.263,1 28.829,3
Langfristede gældsforpligtelser i alt 25.263,1 28.829,3
Kortfristede gældsforpligtelser
23 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 1.704,4 1.533,4
Kreditinstitutter 0,0 100,3
26 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.278,8 1.180,5
19 Derivater 2.404,0 3.307,9
27 Periodeafgrænsningsposter 0,5 33,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 5.387,7 6.156,0
Gældsforpligtelser i alt 30.650,38 34.985,3
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 32.758,8 34.949,5
1 Anvendt regnskabspraksis
Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Segmentoplysninger
24 Finansiel risikostyring
25 Rentabilitet
28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Nærtstående parter
30 Begivenheder efter balancedagen
31 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

 

1412010E0GSN16131

 

RR COC<CcCLC

”

 

 

 

24 Årsrapport A/S Storebælt >
Egenkapitalopgørelse
(Mio. kr.)
Overført
Aktiekapital resultat Il alt
Saldo pr. 1. januar 2012 355,0 -949,4 -594,4
Årets resultat og totalindkomst 0,0 558,6 558,6
Saldo pr. 31. december 2012 355,0 -390,8 -35,8
Saldo pr. 1. januar 2013 355,0 -390,8 -35,8
Årets resultat og totalindkomst 0,0 1.243,8 1.243,8
Foreslået udbytte 0,0 900,0 900,0

Saldo pr. 31. december 2013 355,0 1.753,0 2.108,0

 

AIS Storebælt

 

 

Årsrapport 25

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note Indtægter 2013 2012
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster 2.518,1 2.416,4
Reguleringer
8-15 AFf- og nedskrivninger 531,8 580,9
7 Sambeskatningsbidrag -544,9 -235,3
Regulering for øvrige ikke kontante poster 19,9 0,1
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.524,9 2.762,1
Ændring i driftskapital
18, 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 89,4 -541,1
25-26 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 280,6 227,8
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.894,9 2.448,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8-15 Køb af materielle aktiver -61,4 -129,2
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 61,4 -129,2
Frit cash flow 2.833,5 2.319,6
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 436,7 1.544,4
Nedbringelse af gældsforpligtelser -1.688,0 -2.648,5
Renteindtægter, modtaget 6,2 7,0
Reniteomkostninger, betalt -921,8 -984,1
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -2.166,9 -2.081,2
Periodens ændring i likvide beholdninger 666,6 238,4
Likvide beholdninger, primo -100,3 -338,7
Likvide beholdninger, ultimo 566,3 -100,3
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 266,3 -100,3
Værdipapirer og aftalekonti 300,0 0,0
Likvide beholdninger i alt, ultimo 566,3 -100,3

 

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

1412010E0GSN1€6132

 

 

 

26 Årsrapport AIS Storebælt

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i

IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er med undtagelse af IFRS 13 i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2012.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån, place-
ringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-
forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Option anvendes, og det er begrundelsen for

valget.

Fair Value Option er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2013 har koncernen implementeret IFRS 2, 3, 7, 8 og 13, IFRIC 20 samt IAS 1, 7,16, 19, 24, 36 og 38.

Ændringen af IFRS 7 om Finansielle instrumenter relateres til oplysninger vedrørende netting af aktiver og passiver. De nye krav om oplysninger
skal gøre sammenligningen lettere mellem regnskaber aflagt i henhold til IFRS og US GAAP. For at opfylde disse krav har koncernen tilpasset

oplysningerne i note 18.

IERS 13 omhandler dagsværdimåling. Standarden definerer dagsværdi, opstiller en fælles begrebsramme for måling af dagsværdi på tværs af alle
IFRS-standarderne samt bestemmer, hvilke oplysningskrav der stilles i forbindelse med dagsværdimålinger. Standarden giver vejledning til dags-
værdimåling for både finansielle og ikke-finansielle aktiver og passiver, I IFRS 13 er kravet om at bruge købs-/salgskurser for aktivt noterede
finansielle aktiver og passiver udgået. I stedet skal den mest repræsentative pris mellem købs- og salgskurser bruges. For koncernen har over-
gangen til IFRS 13 medført en positiv resultatpåvirkning i form af en markedsværdiregulering på DKK 87 mio., hvoraf 43 mio. kr. relateres til A/S
Storebælt og 24 mio. kr. til A/S Øresund.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med
udarbejdelse af årsrapporten for 2013: IAS 27, 28, 32, 36 og 39, IFRS 9, 10, 11, 12 samt IFRIC 21. De nye standarder og fortolkningsbidrag vil

blive implementeret, når de træder i kraft.

Implementeringen af IFRS 9 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser, Implementeringen af denne
standard forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2014, 2015 og 2018, hvor de forventes

at træde i kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har
overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

 

,

 

 

 

AIS Storebælt

Årsrapport 27

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af
fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

Immaterielle, materielle og finansielle og anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er
indikation for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed
aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytte-
værdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler marke-

dets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer
selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 25: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datterselskaber indgår i

sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabs-
skat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregier er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede sam-
beskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat — herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i

totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne hæfter de sambeskattede selskaber for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber og for eventuelle
forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udfigning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatte-
forpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

1412010E0GSW16133

 

 

 

28 Årsrapport AIS Storebælt

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede sambeskat-
ningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis kriterierne for

udskudte skatteaktiver er opfyldt.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide beholdninger, værdipa-
pirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle

instrumenter.

Forskel i dagsværdi på balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-
opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og
forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til kostprisen på første indregningstidspunkt og dagsværdi i den efterfølgende
måling i balancen. Forskel i dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger
bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IFRS 13, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for ind-
skudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med de
relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet
til dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdi-
reguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonte-
ringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs
findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale iån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede
værdiansættelsesmetoder anvendes til at fastlægge dagsværdien af optionselementet i rente- og afdragsbetalingerne, hvori bl.a. volatilitet på
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variabler, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC-derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten
fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
selskabet som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.
Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte
finansielle instrumenter. ”

Dagsværdier skal oplyses i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. I det første niveau af værdiansættelseshierarkiet indregnes
finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede markedspriser som input til anerkendte og

 

 

1412010EQ0GSN16134

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 29

gængse værdiansættelsesmetoder og endelig niveau 3, hvor dagsværdien ikke er baseret på observerbare markedsdata og derfor kræver særlig
omtale. '

Selskabet har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS
13. Der har i året ikke været overførsler mellem niveauerne.

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-
aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs

og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag indregnes i totalindkomstopgørelsen
under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til transaktions-
dagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indgår i værdireguleringen, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
henføres til finansielle indtægter og omkostninger.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af-
og nedskrivninger.

immaterielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

s. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
« Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
+  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet, og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives

lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede
brugstider:

«+ Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør
for disse dele 100 år.

« Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.
«+  Jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.
+ Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative it-systemer og — programmer (software) 0-5 år

Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Vindmølleanlæg 25 år

Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

 

 

 

30 Årsrapport AIS Storebælt

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen meliem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre indtægter henholdsvis andre

driftsomkostninger.

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Det omhandler

bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Operationel leasing
Operationel leasing indregnes i totalindkomstopgørelsen lineært over den indgåede leasingkontrakts leasingperiode, medmindre en anden
systematisk metode bedre afspejler leasingtagers fordel inden for kontraktperioden. Leasingkontrakterne er indgået med en leasingperiode på 6

år. Operationel leasing omfatter biler.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne
udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Varebeholdninger .
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes
for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender fra salg .
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med

betalingskortselskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende
aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet,

under 3 måneder uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørelse.
Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets

begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide
midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kortfristet bankgæld.

Likvide beholdninger består af kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelisestidspunktet har en
restløbetid under 3 måneder og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Kortfristet bankgæld fradrages i likvide beholdninger.

 

 

 

 

AIS Storebælt

Årsrapport 31

Segmentoplysninger

Selskabets aktiviteter er opdelt i Vej, Jernbane, Havne og færgeruter, Rådgivning, Vindmøller og Internationale samarbejder, hvilket fremgår af
ledelsesberetningen.

Segmenterne følger selskabets risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. De rapporteringsmæssige segmentoplysninger er
udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis.

Segmenternes indtægter og omkostninger omfatter de poster, der direkte kan henføres til den enkelte aktivitet, samt de poster, der kan allokeres

til den enkelte aktivitet på et pålideligt grundlag. Allokerede indtægter og omkostninger omfatter primært koncernens administrative funktioner,
indkomstskatter mv.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg samt beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi. Bereg-
ning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 24: Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre, der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

…  Realrenteforudsætninger
e  Renteudvikling

…  Trafikvækst

… inflation

»

Reinvesteringer
«  Driftsomkostninger.

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

+  Diskonteringsrente
s  Trafikvækst

+ Inflation

+  Kapitalafkastkrav

…  Terminalværdi

+ Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
«  Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

es

Driftsomkostninger.

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for

realrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. note 1.

1412010E0GSN16135

 

32 Årsrapport A!S Storebælt

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.

 

Selskabets drifitssegmenter er præsenteret nedenfor.
Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

2013 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr. Vej Jernbane segmenter  omkostin. t alt
Driftsindtægter 2.645,8 785,5 63,7 -1,0 3.494,0
Omkostninger -238,3 -130,5 -52,8 -22,5 -444,1
Afskrivninger -224,3 -278,6 -29,9 1,0 -531,8
Resultat før finansiering 2.183,2 376,4 -19,0 -22,5 2.518,1
Renter, netto -113,7 -680,2 -23,2 9,5 -807,6
Resultat før værdiregulering 2.069,4 -303,8 -42,2 -12,9 1.710,5
Værdiregulering, netto 1.213,4
Resultat før skat 2.923,9

 

Øvrig ikke Effekt af

 

 

 

2012 præsenta- koncern

tionspligtige fordelte
Mio. kr. Vej Jernbane segmenter  omkosin. I alt
Driftsindtægter 2.574,7 782,9 63,2 -1,2 3.419,6
Omkostninger -226,7 -130,4 45,8 -19,3 -422,3
Afskrivninger -224,0 -330,1 -27,8 0,9 -580,9
Resultat før finansiering 2.124,0 322,4 -10,4 -19,6 2.416,4
Renter, netto -151,9 -962,2 -28,5 13,8 -1.128,7
Resultat før værdiregulering 1.972,1 -639,8 -38,9 -5,8 1.287,7
Værdiregulering, netto -542,9
Resultat før skat . 744,8

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis, jf. note 1. Resultat
før værdireguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment. Forskellen mellem segmenternes samlede resultat,
herunder "resultat før værdiregulering”, og A/S Storebælts samlede resultat før skat, er værdireguleringer, netto. Driftsindtægter i ”Øvrige ikke
præsentationspligtige segmenter” udgøres af indtægter fra Vindmøller, Færger, Havne og Internationale samarbejder.

Omsætningen på ”Vej” generes af passager igennem betalingsanlægget, mens omsætningen på ”Jernbane” omfatter vederlag fra Banedanmark,
og dette driftssegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede netto-
omsætning.

Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er ud over vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jernbane” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

Trafik
Trafikken på Storebælts vejforbindelse var i 2013 på niveau med trafikken i 2012, I 2013 passerede — ligesom i 2012 — 10,9 mio. køretøjer over
Storebælt svarende til gennemsnitligt 29,817 køretøjer i døgnet. Heraf var 26.450 personbiler, varebiler eller motorcykler, 3.295 var lastbiler og 72

var busser.

 

 

AIS Storebælt

 

Årsrapport 33

 

Årlig trafikudvikling i pct. på Storebælt 2013/2012 2012/2011 2011/2010
Personbiler -0,1 0,5 2,7
Lastbiler 1,9 0,4 6,5
Busser 11,4 -6,3 -8,4
I alt 0,2 0,5 3,1

 

Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er faldet med 0,14 pct. og udgjorde knap 8,7 mio. passagerer i 2013. I 2013 er der registreret et fald i

godstrafikken på 0,8 pct.

Note 4 Driftsindtægter

  
 
   
  
  
  
 

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af transportministeren.

Indtægter fra vindmøller omfatter salg af el.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg. Indtægterne måles
ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af
anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges.
Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

 

  
  
 
 
 

Specifikation af indtægter 2013 2012
Indtægter fra vejanlæg 2.637,0 2.571,8
Indtægter fra jernbaneanlæg 783,1 773,1
indtægter fra havneanlæg 28,1 24,7
Indtægter fra vindmøller 33,1 33,9
Andre indtægter 12,7 16,1
Indtægter i alt 3.494,0 3.419,6

 

   
   

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Dette
omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it, lokale-
omkostninger og kontorholdsomkostninger. I andre driftsomkostninger indgår endvidere vederlag til moderselskabet på 126 mio. kr.

 

   
 

 

  

 

   

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2013 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet ! alt
Deloitte 0,3 0,1 0,0 0,1 0,5
Revionshonorarer i alt 0,3 0,1 0,0 0,1 0,5
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2012 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet l alt
Deloitte 0,3 0,1 0,0 0,0 0,4
Revionshonorarer i alt 0,3 0,1 0,0 0,0 0,4

 

  

 

1412010E0GSN16136

 

 

34 Årsrapport

AIS Storebælt

I resultatopgørelsen er indregnet billeje, der anses for operationel leasing. Opsigeligheden for operationelle leasingydelser er som følger:

 

 

 

 

 

2013 2012
0-1 år 0,6 0,6
1-5 år 1,1 1,4
Efter 5 år 0,0 0,0
Leasingydelser i alt 1,7 2,0
Minimumsleasingydelser indregnet i årets resultat 0,2 0,4
Note 6 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.
Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.
Note 7 Skat
2013 2012
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) -544,9 235,5
Ændring i udskudt skat -186,1 -48,8
Regulering aktuel skat, tidligere år -113,5 0,0
Regulering udskudt skat , tidligere år 118,1 -5,0
Effekt af ændret skatteprocent -53,7 4,5
Skat i alt -780,1 -186,2
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat -731,0 -186,2
Effekt af ændret skatteprocent -53,7 0,0

Andre reguleringer
I alt

Effektiv skatteprocent

 

 

 

AIS Storebælt

 

Årsrapport 35

 

 

 

Note 8 Software
Administrative it-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, hvilket maksimalt er 5 år.
2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 60,4 48,9
Årets tilgang 6,9 11,5
Årets afgang -8,7 0,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 58,6 60,4
Afskrivninger, primo 32,9 30,0
Årets tilgang 5,3 2,9
Årets afgang 0,0 0,0
Afskrivninger, ultimo 38,2 32,9
Saldo, ultimo 20,4 27,5

 

Note 9 Vejanlæg

er foretaget efter følgende principper:

udgør derfor 100 år.

»… Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.
Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger i alt Il alt
ninger arbejde (netto) 2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 12.771,6 982,2 4.398,9 18.152,7 18.122,5
Årets tilgang 20,2 0,0 0,0 20,2 30,2
Årets afgang -8,3 0,0 0,0 -8,3 0,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 12.783,6 982,2 4.398,9 18.164,6 18.152,7
Afskrivninger, primo 2.635,3 147,3 655,5 3.438,1 3.230,8
Årets tilgang 156,1 9,9 43,7 209,7 207,3
Årets afgang -8,3 0,0 0,0 -8,3 0,0
Afskrivninger, ultimo 2.783,1 157,2 699,2 3.639,5 3.438,1
Saldo, ultimo 10.000,4 825,0 3.699,7 14.525,1 14.714,6

 

 

1412010E0GSN16137

 

 

36 Årsrapport A/S Storebælt

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid.
Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

. Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

 

 

 

Direkte Finansie-
aktiverede Værdi af ringsom-

omkost- eget kosfninger I alt I alt

ninger arbejde (netto) 2013 2012

Anskaffelsesværdi, primo 12.533,8 567,0 5.033,8 18.134,6 18.119,2

Årets tilgang 23,9 0,0 0,0 23,9 33,4

Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -18,0

Anskaffelsesværdi, ultimo 12.557,7 567,0 5.033,8 18.158,5 18.134,6

Afskrivninger, primo 3.175,3 147,2 1.307,4 4.629,9 4.332,3

Årets tilgang 188,3 8,0 71,0 267,3 315,6

Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -18,0

Afskrivninger, ultimo 3.363,6 155,2 1.378,4 4.897,2 4.629,9

Saldo, ultimo 9.194,1 411,8 3.655,4 13.261,3 13.504,7

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.

2013 2012

Anskaffelsesværdi, primo 335,0 290,1

Årets tilgang 3,9 44,9

Anskaffelsesværdi, ultimo 338,9 335,0

Afskrivninger, primo . 63,9 52,3

Årets tilgang 13,6 11,6

Afskrivninger, ultimo 77,5 63,9

 

Salido, ultimo 261,4 271,1

 

 

AIS Storebælt

Note 12 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.

 

Årsrapport 37

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 149,1 147,7
Årets tilgang 3,1 2,5
Årets afgang 0,0 -1,1
Anskaffelsesværdi, ultimo 152,2 149,1
Afskrivninger, primo 45,6 40,9
Årets tilgang 5,9 5,8
Årets afgang 0,0 -1,1
Afskrivninger, ultimo 51,5 45,6
Saldo, ultimo 100,7 103,5
Note 13 Vindmølleanlæg
Vindmølleanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.
Direkte Finansie-
aktiverede ringsom-
omkost- kostninger Ialt talt
ninger (netto) 2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 401,2 1,5 402,7 402,8
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 -0,1
Anskaffelisesværdi, ultimo 401,2 1,5 402,7 402,7
Afskrivninger, primo 49,4 0,2 49,6 33,5
Årets tilgang 16,0 0,1 16,1 16,1
Afskrivninger, ultimo 65,4 0,3 65,7 49,6
Saldo, ultimo 335,8 1,2 337,0 353,1
Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler
Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid dog maks. 5 år.
2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 0,2 0,2
Anskaffelsesværdi, ultimo 0,2 0,2
Afskrivninger, primo 0,2 0,2
Afskrivninger, ultimo 0,2 0,2
Saldo, ultimo 0,0 0,0

 

1412010E0GSN16138

 

 

38 Årsrapport A!IS Storebælt

Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

 

 

 

 

2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 161,0 155,1
Årets tilgang 3,4 6,6
Årets afgang -60,4 -0,7
Anskaffelsesværdi, ultimo 104,0 161,0
Afskrivninger, primo 123,5 102,6
Årets tilgang 13,9 21,6
Årets afgang -49,2 -0,7
Afskrivninger, ultimo 88,2 123,5
Saldo, ultimo 15,8 37,5
Saldo andre anlæg, ultimo, note 14 og 15 15,8 37,5

 

Note 16 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og
jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

Udskudt skat bliver udlignet i takt med, at de bagvedliggende aktiver og passiver realiseres, herunder at selskaberne i sambeskatningen under
Sund & Bælt Holding A/S realiserer positive skattepligtige indkomster.

 

 

 

 

2013 2012

Saldo, primo 510,6 456,9

Årets udskudte skat -186,1 48,6

Regulering af udskudt skat, tidligere år 118,1 0,0

Effekt af ændret skatteprocent -53,7 0,0

Andre reguleringer 5,0 5,1

Saldo, ultimo 393,9 510,6
Udskudt skat vedrører:

Materielle aktiver -21,0 -162,3

Beskårne nettofinansieringsudgifter 414,9 672,9

Skattemæssige underskud 0,0 0,0

I alt 393,9 510,6

Forskelle i årets løb
Indregnet Indregnet
i årets i årets

Primo resultat Ultimo resultat Uitimo

2012 2012 2012 2013 2013

Immaterielle og materielle aktiver -307,8 145,5 -162,3 141,3 -21,0

Beskårne nettofinansieringsudgifter 415,2 257,7 672,9 -258,0 414,9

Skattemæssige underskud 349,5 -349,5 0,0 0,0 0,0

I alt 456,9 53,7 510,6 -116,7 393,9

 

 

AIS Storebælt

Årsrapport 39

Note 17 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtelser via totalindkomstopgørelsen, jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer og
nettofinansieringsomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede nominelle/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af
over-/ underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

2013 2012
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 1,4 2,2
Renteindtægter, finansielle instrumenter 154,4 14,9
Finansielle indtægter i alt 155,8 17,1
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -962,6 -1.145,1
Øvrige poster -0,8 -0,7
Finansielle omkostninger i alt -963,4 -1.145,8
Nettofinansieringsomkostninger -807,4 =1.128,7
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 0,8 8,7
-Lån 2.106,3 -551,2
- Valuta- og renteswaps -895,1 -30,8
- Renteoptioner 0,0 0,0
- Valutaoptioner 2,6 29,9
- Øvrige værdireguleringer 0,4 0,5
Værdireguleringer, netto 1.213,4 -542,9
Finansielle poster i alt 405,8 »1.671,6

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat på 36,7 mio. kr. (39,0 mio. kr. i 2012).

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 321 mio. lavere i 2013 sammenholdt med 2012. Det tilskrives dels, t inflationen har været lav, hvilket
har betydet en lavere inflationsopskrivning på realrentegælden, og dels gennemslaget fra de lave markedsrenter i takt med den løbende
renteomsætning i gældsporteføljen, som har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.

 

1412010E0GSWN16139

 

 

 

 

40 Årsrapport AIS Storebælt

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortselskaber.
Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 18 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2013, Tilgodehavender hos virksom-
hedsdeltagere og tilknyttet virksomhed omfatter tilgodehavender fra omsætning i BroBizz-banerne, der viderefaktureres af henholdsvis BroBizz

AIS og Øresundsbro Konsortiet I/S.

Der er ingen væsentlige forfaldne tilgodehavender, som ikke er nedskrevet.

 

 

 

 

 

 

 

2013 2012
Fra salg og tjenesteydelser 126,6 277,2
Virksomhedsdeltagere 199,3 2,1
Tilknyttet virksomhed 11,5 1,4
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 23) 277,1 405,3
Andre tilgodehavender 56 49
I alt ' 620,1 690,9
Vedhængende renter:
Investering 3,4 2,5
Gæld - 17,1 17,1
Rente swaps 121,9 178,6
Valutaswaps 134,4 205,4
Terminsforretninger 0,3 1,7
Vedhængende renter i aft 277,1 405,3
Note 19 Derivater
2013 2013 2012 2012
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps ” 1.163,5 -2.147,2 1.640,1 -3.259,7
Valutaswaps 664,4 -250,5 1.999,4 -37,2
Terminsforretninger 0,2 -6,3 2,8 -8,4
Valutaoptioner 0,0 0,0 0,0 -2,6
Derivater i alt 1.828,1 -2.404,0 3.642,3 -3.307,9
Dagsværdiregutering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen.
Afstemning mellem IFRS og US GAAP for netting af derivattransaktioner, A/S Storebælt
2013 2012
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Bruttoværdi derivater 1.828,1 -2.404,0 3.642,3 -3.307,9
Periodiserede renter 256,6 -255,2 385,7 -398,6
Modregning, jf. IAS 32 0 0 0 0
Bruttoværdi total 2.084,6 -2.659,1 4.028,0 -3.706.5
Modregning netting -964,3 964,3 -1.735,3 1.735,3
Sikkerhedsstillelse -1.012,2 684,3 -2.025,0 940,1

Nettoværdi total 108,1 -1.010,5 267,7 -1.031,1

 

 

 

AIS Storebælt

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

 

Årsrapport 41

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

 

 

 

2013 2012
Forudbetalte omkostninger 6,7 5,7
Periodeafgrænsningsposter i alt 6,7 5,7
Note 21 Likvide beholdninger

2013 2012
Likvide beholdninger 266,3 0,0
Værdipapirer og aftalekonti 300,0 0,0
Periodeafgrænsningsposter i alt 566,3 0,0

 

Note 22 Egenkapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for

Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen i A/S Storebælt omfatter 5.000 stk. a nominelt 1.000 kr., 1 stk. å nominelt 150 mio. kr. og 1 stk. å 200 mio. kr.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

 

2013 2012
Aktiekapital 355,0 355,0
Overført resultat, primo -390,8 -949,4
Årets resultat 1.243,8 558,6
Foreslået udbytte 900,0 0,0
Overført resultat, ultimo 1.753,0 -390,8
Egenkapital i alt 2.108,0 -35,8

 

Kapitalstyring

Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og

egenkapital.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen retableret inden for det kommende år. Se nærmere herom i

ledelsesberetningen i afsnittet ”Økonomi”.

Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

 

1£120Q1GE0GSN16140

 

 

 

 

 

 

 

 

 

42. Årsrapport AS Storebælt
Note 23 Nettogæld
2013 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 0,0 566,3 0,0 566,3
Investeringer 765,6 54,5 0,2 820,3
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter —4.036,2 -15. 671,4 -7.259,9 -26.967,5
Valuta- og renteswaps -10.889,6 3.054,6 7.265,2 -569,8
Valutaterminer 725,3 -782,8 51,4 6,1
Periodiserede renter -322,5 33,3 -0,9 -290,1
I alt (note 18, 19, 23, 25) -13.757,4 -12.745,5 56,0 -26.446,9
Øvrige valutaer udgøres af: AUD JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,1 0,0 0,0 -0,1 0,0
investeringer 0,0 0,3 0,0 0,0 -0,1 0,2
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -36,6  -1.363,6  —4.922,0 -721,7 -216,0  -7.259,9
Valuta- og renteswaps 36,6 1.361,7 4.929,2 721,7 216,0 7.265,2
Valutaterminer 0,0 51,4 0,0 0,0 0,0 51,4
Periodiserede renter 0,0 -0,2 -0,7 0,0 0,0 -0,9
I alt 0,0 49,7 6,5 0,0 -0,2 56,0

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 1.163,5 -2.147,2 -983,7
Valutaswaps 664,4 -250,5 413,9
Terminsforretninger 0,2 -6,3 6,1
I alt (note 19) 1.828,1 -2.404,0 575,9
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 3,4 -1,5 1,9
Gæld 17,1 -310,5 -293,4
Renteswaps 121,9 -255,0 -133,1
Valutaswaps 134,4 -0,1 134,3
Terminsforretninger 0,3 -0,1 0,2
I alt (note 18, 25) 277,1 -567,2 -290,1

 

Nettogælden er 23.831 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 2.616 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

 

 

 

AIS Storebælt

Årsrapport 43

 

 

 

 

 

 

 

2012 Øvrige

Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Investeringer 833,1 253,1 0,0 1.086,2
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -4.299,8 -15.753,1 -10.410,1 -30.463,0
Valuta- og renteswaps -12.640,1 2.516,5 10.466,3 342,7
Valutaterminer 1.014,6 -1.086,1 65,8 -5,7
Valutaoptioner -571,0 568,4 0,0 -2,6
Periodiserede renter -392,2 16,7 -1,4 -376,9
Il alt (note 18, 19, 23, 25) -16.055,4 -13.484,5 120,6 -29.419,3
Øvrige valutaer udgøres af: AUD GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 -0,1 0,0
Obligationslån og gæld til

kreditinstitutter -52,4 -185,0  -1.710,8  -7.309,6 -808,5 -343,8  -10.410,1
Valuta- og renteswaps 52,4 189,1 1.730,2 7.342,3 808,5 343,8 10.466,3
Valutaterminer 0,0 0,0 65,8 0,0 0,0 0,0 65,8
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,2 -1,2 0,0 0,0 -1,4
I alt 0,1 4,1 85,1 31,5 0,0 -0,1 120,6
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 1.640,1 -3.259,7 -1.619,6
Valutaswaps 1.999,4 -37,2 1.962,2
Terminsforretninger 2,8 -8,4 56
Valutaoptioner 0,0 -2,6 -2,6
I alt (note 19) 3.642,3 -3.307,9 334,4
Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Investering 2,5 -0,1 2,4
Gæld 17,1 -383,6 -366,5
Renteswaps 178,6 -396,7 -218,1
Valutaswaps 205,4 -1,7 203,7
Terminsforretninger 1,7 -0,1 1,6
I alt (note 18, 25) 405,3 -782,2 -376,9

 

Nettogælden er 25.495 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 3.924 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtelse ved udløb.

indregning af finansielle forpligtelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

1412010E0GSN16141

 

 

44 Årsrapport AIS Storebælt

Note 24 Finansiel risikostyring

Finansiering
Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten

Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fasttægger dels en overordnet finanspolitik og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditets-
beredskab, samt sætter grænser for risici knyttet til selskabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Desuden understøttes
varetagelsen af finansforvaltningen af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansieringsomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til
et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici
forbundet med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2013 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale

kreditvurderingsbureauer,

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarke-
derne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanten, dels interne retningslinjer fastlagt i sel-
skabets finanspolitik. Overordnet skal selskabets lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekonstruktioner og samtidig i videst
muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der, jf. IFRS 7, kræver særlig omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne
tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Selskabet har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske liånemarked med en samlet låneramme på 5
mia. USD, hvoraf 1,5 mia. USD er udnyttet. Der er således en ledig låneramme på 3,5 mia. USD. Herudover har selskabet et svensk MTN-
program på 5 mia. SEK, hvoraf 0,6 mia. SEK er udnyttet.

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret
på en konkret statsobligation og med samme vilkår, som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2013 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. Selskabet
optog genudlån til en nominel værdi på 400 mio. kr.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering)
samt driftspåvirkningen. I 2014 vil refinansieringen udgøre omkring 1,4 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 2,0 mia. kr., foruden
ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt ikke er favorable.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici i sammenhæng med finansieringen af anlæggene og i tilknytning til aktiviteterne i finans-
forvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner med derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab samt kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici.

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik
og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier for selskabets

forpligtelser,

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er placeret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle

derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

.

 

 

 

 

A'S Storebælt Årsrapport 45

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2013 og 2012

Dagsværdi Dagsværdi

 

 

Valuta 2013 Valuta 2012
DKK -12.746 DKK -13.485
EUR -13.757 EUR -16.055
Øvrige 56 Øvrige 121
I alt 2013 -26.447 I alt 2012 -29.419
øvrige,
-0.2%

EUR,
EUR, 54.5%

52.0%

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning, og selskabet kan frit disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil ide kommende år afhænge af kurs-

og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen
vurderes generelt at være meget begrænset.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af JPY, NOK, USD og SEK, der henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor
tilæg/fradrag i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for selskabet udgør 48 mio. kr. i 2013 (59 mio. kr. i 2012) beregnet som Value-at-Risk.

Value-at-Risk for valutakursfølsomheden udtrykker det maksimale tab som følge af en ugunstig udvikling i valutakursen i forhold til basisvalutaen

inden for en 1-årig horisont med 95 pct. sandsynlighed. Beregningen er foretaget på baggrund af 1-års historik for volatiliteter og korrelationer i de
valutaer, hvor der er en eksponering.

Rente- og inflationsrisici

Selskabets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der

udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som konsekvens
af udsving i markedsrenterne.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser gældsporteføljens rente-
usikkerhed.

For selskabet indgik følgende rammer for 2013 i styringen af renterisici:

et  Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 40 pct. af nettogælden
+  Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,5 år (udsvingsbånd 3,0-4,25 år)
+. Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fast forrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpas-

ningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finan-
sieringsomkostninger og risikotolerance,

14£12010E0GSN16142

 

 

46 Årsrapport AS Storebælt -

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld) og valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne.

Selskabet risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko også påvirket af sammenhængen til
driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med en vis positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan
have en lavere risiko, når indtjening og usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng til den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og
omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en vis andel variabelt forrentet gæld, Udviklingen
i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk inde-
bære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med variabel gæld,
idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på
taksterne for passage af broen.

Foruden de anførte overvejelser om sammenhængen til den samfundsøkonomiske udvikling indgår også en isoleret afvejning af
finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningerne består af en fast realrente plus et tillæg, der
afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af
indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskaberne.

Med baggrund i finansforvaltningens overordnede målsætning, der skal sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen |
accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og den nominelle varighed.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskabet sigter mod at have en realrente-
gældsandel på 25-45 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 3,5 år.

Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver for et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed
samt består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

Varigheden på det strategiske benchmark for 2014 blev fastholdt, som det var gældende i 2013, og sigtepunktet for realrentegældsandelen er
ligeledes fastholdt uændret.

I selskabet har den faktiske varighed ligget i intervallet 3,2-3,5 år, dvs. tæt på det strategiske benchmark, og reairentegældsandelen blev fastholdt
uændret.

De finansielle markeder var præget af et stemningsskifte i retning af en større grad af optimisme til den økonomiske udvikling og FED's varsel og
efterfølgende beslutning om en gradvis nedtrapning af obligationsopkøbene. I Euroland er det lykkedes ECB at inddæmme statsgæidskrisen, der
nu er afløst af en gradvis genopretning, om end med afdæmpede vækstudsigter efter en lang periode med recession. I USA er renterne på 10-
årige løbetider i swapmarkedet steget med omkring 1,3 procentpoint, hvilket også har løftet renterne i Europa, men dog i mindre omfang som
følge af den lavere vækst. I Danmark steg renterne med 0,7 procentpoint, hvilket var lidt mere end tilsvarende udvikling i Tyskland. Forventnin-
gerne til inflationen er samtidig aftaget, så realrenterne er dermed steget mere end de nominelle renter. Den stedfundne rente- og inflationsudvik-
ling har givet et positivt resultat fra kursreguleringer i begge selskaber.

De urealiserede positive kursreguleringer udgør som konsekvens heraf 1.210 mio. kr.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til årlige
udsving i dagsværdireguleringen. Dagsværdireguleringen påvirker ikke selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nomineile værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabets anvendelse af derivater i finansforvaltningen har til formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld
samt realrentegæld, herunder anvendes primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

 

 

 

 

 

AIS Storebælt

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole

Årsrapport 47

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5år værdi værdi
Likvide beholdninger 300 821 0 0 0 Q 1.121 1.122
Obligationsgæld og lån -1.939 -3.949 -1.594 -6.659 -1.776 -8.618 -24.535 -27.261
Rente- og valutaswaps 4.843 3.949 339 2.995 1.030 4.140 -670 -567
Valutaterminer -6 0 Q 0 0 0 -6 6
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 0
Kreditinstitutter 266 0 0 O 0 0 266 266
Nettogæld -6.222 821 -1.255 -3.664 -746 -12.758 -23.823 -26.447
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld -639 0 Q -3.498 4.137 -4.808
Realrenteswaps 639 -109 0 -5.334 4.804 -5.566
Realrenteinstrumenter i alt 0 -109 0 0 -8.832 -8.941 -10.374

Rentebindingstid > 5 år er fordelt, jf. nedenstående (mio. kr.)

Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år
Nettogæld -9.051 -3.162 -545 0
Heraf realrenteinstrumenter -6.149 -2.344 -339 0

Den fastforrentede nominelle gæld har primært rentebinding i det 5 til 10-årige rentesegment, mens realrentegælden overvejende har omkring 10

års restløbetid.

Rentefordeling

 

2013 Rentefordeling i pct. 2012
26,1 Variabel rente 19,6
36,4 Fast rente 45,2
37,5 Realrente 35,2

100,0 I alt 100,0

 

 

Rentefordeling inkl. rentegaranter, 2013
Variabel
Fast rente

— Realrente

 

0% 10% 20% 30% 40% 50%

 

 

 

Rentefordeling inkl rentegaranter, 2012

Variabet

Fast rente

Realrente

 

T

T u F
0% 10% 20% 30%

E
40%

50%

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 87,6 pct. over for renter i DKK og 12,4 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

Finansieringsomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procentpoint kan opgøres til henholdsvis 67 mio. kr. og 89

mio, kr., og gennemslaget er symmetrisk, da hverken den variable rentebinding eller inflationsfølsomheden er afdækket.

1412010E0GSN1€6143

 

 

48 Årsrapport A/S Storebælt

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den fast
forrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten og modsvarer den alternative omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

 

Varighed
2013 2012
Varighed Varighed
(år) BPV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
3,4 5,5 -16.073 Nominel gæld 3,6 6,6 -18.154
6,6 6,8 -10.374 Realrentegæld 7,5 8,4 -11.265
4,7 12,3 -26.447 Nettogæld 5,1 15,0 -29.419

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

Selskabets varighed udgjorde 4,7 år ultimo 2013 sammensat af 3,4 år på den nominelle gæld og 6,6 år på realrentegælden. Kursfølsomheden
opgøres til 12,3 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten
stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget er ens i resultat og balance som følge af
anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdi.

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet, tilgodehavender fra derivattransaktioner samt kundetilgodehavender.

Kreditpolitikken for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og

hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

Overskudslikviditeten har været anbragt som bankindskud hos finansielle modparter med en høj kreditværdighed, og der har ikke været hæn-
delser med forfaldne betalinger eller værdiforringelse som følge af kredithændelser.

Selskabets derivattransaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale med hver enkelt modpart og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer. Tildelingen af
rammer for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra enten Standard and Poor's (S&P),
Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle modpar-
ter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en langfristet
rating højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes, og da accepteres en rating ned til Baa2/BBB, såfremt modpar-
tens hjemland har en rating på minimum Aa2/AA.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivattransaktioner, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer, at både selskabet og mod-
parten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender i
den ene parts favør. Parterne har råderet over sikkerhedsstillelsen med pligt til tilbagelevering af afkast og værdipapirer i fravær af konkurs.

Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en ratingafhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender og stiller større krav til
sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet. Tærskelværdien er 10 mio. EUR for modparter med en AA-rating og nul for en A-
rating, mens selskabet i kraft af deres høje kreditværdighed har en tærskelværdi på 65 mio. EUR. Obligationerne som stilles til sikkerhed, skal
minimum have en rating på Aa3/AA-.

Der er igangsat en proces, der skal gøre sikkerhedsstillelsesaftalerne mere markedskonforme, hvilket skal ses i lyset af, at selskabet ikke er
omfattet af EMIR's centrale clearingforpligtelse for derivattransaktioner.

Hovedparten af selskabets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen som konsekvens af den efterhånden langstrakte
finansielle og økonomiske krise. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt og overvejende afdækket med

sikkerhedsstillelse.

-

 

 

 

 

AfS Storebælt

Årsrapport 49

IFRS-regnskabsstandarden fastlægger, at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellem-

værender for hver enkelt modpart), uagtet at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning og udgør et bedre mål
for selskabets faktiske kreditrisiko.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2013

Total modpartseksponering (markedsværdi)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting Smed netting Sikkerhed modparter
AAA 822 3 0 0 2
AA 300 851 610 534 4
AA 0 1.204 510 448 10
BBB 0 0 0 30 1
I alt 1.122 2.059 1.120 1.012 17

 

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012

Total modpartseksponering (markedsværdi)

 

Derivater Derivater Antal
Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 1.089 0 0 0 2
AA 0 1.463 1.092 1.043 6
AA 0 2.542 1.201 982 9
BBB 0 0 0 0 1
I alt 1.089 4.005 2.293 2.025 18

 

I selskabet fordeler kreditrisikoen sig på 17 modparter og heri indgår Tyskland som obligationsudsteder, mens forretningsomfanget med de
resterende 16 modparter henføres til derivattransaktioner, hvoraf 12 modparter er omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.

Krediteksponeringen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem AA- og A-ratingkategorien og overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.

Modpartseksponeringen for modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 1.012 mio. kr. og er dækket med sikkerhedsstillelse for 1.012 mio. kr.
For modparter uden sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen 109 mio. kr. på en enkelt modpart i A-ratingkategorien.

Selskabet har afgivet sikkerhedsstillelse for 684 mio. kr. til sikring af et mellemværende fra derivattransaktioner med en enkelt modpart i dennes
favør. I øvrigt har selskabet ikke afgivet sikkerheder som følge af en relativt høj tærskelværdi i sammenhæng med selskabets høje kreditvær-
dighed.

De anførte beløb i relation til kreditrisici og sikkerhedsstillelse er opgjort til markedsværdi på balancedagen.

14120610E0GSN16144

 

 

50 Årsrapport A/S Storebælt ”

Fordeling af modpartseksponering på ratingkategorier 2013 og 2012

 

 

 

 

 

 

Nettoeksponering modpartsrisiko
1,400; mmm mm me me tet eee es mn me mn me meen en
1.200) mmm mm meme mme eee mee en seen mn mm mener uren me me mn
1.000 mm mm oe er eee RT mee re

å 800 somme te eee mmm omen eee

s ;

3 600 am 0 RE mmm er oe mmm mn mm
MOD mme - FRR em ne
ZOO mmm - fm - em mt mn meme

0 MEN ' MEN . Mn -
AAA AA A BBB
Ratingkategori
…Sikkerheder  mEksponering 2013  =Eksponering 2012
Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder ved at indfri sine finansielle forpligtelser, både fra gæld
og derivater,

Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.
Der kan opstå uventede likviditetstræk fra krav til sikkerhedsstillelse som konsekvens af markedsværdiændringer på derivattransaktioner.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtelser og tilgodehavende på finansielle derivater

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5år I alt
Hovedstole

Gæld -1.711 -4.002 -1.606 6.671 -1.788 -8.755 -24.533
Derivatforpligtelser -1.947 -5.180 -1.392 -602 -1.976 -8.964 -20.061
Derivattilgodehavende 2.029 5.090 1.294 575 1.883 8.505 19.376
Aktiver 300 821 0 0 0 0 1.121
Hovedstole i alt -1.329 -3.271 -1.704 -6.698 -1.881 -9.214 -24.097

 

Rentebetalinger

Gæld -908 -851 -685 -646 -387 -679 4.156
Derivatforpligtelser -576 -495 -474 -440 -349 -1.688 -4.022
Derivattilgodehavende 796 747 533 503 393 1.058 4.030
Aktiver 2 2 0 0 0 0 4
Rentebetalinger i alt -686 -597 -626 -583 -343 -1.309 4.144

 

Gæld, derivatforpligtelser og tilgodehavender samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på først-
kommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftaite vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften, jf. vejledningen i IFRS 7.

 

 

AIS Storebælt

Note 25 Rentabilitet

AIS Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Tilbagebetalingstiden er uændret i forhold til forrige år og kan på baggrund af den senest opdaterede trafikprognose beregnes til 31 år.

Regnet fra åbningsåret vil den anførte tilbagebetalingstid indebære, at selskabet vil være gældfrit i 2029.

Årsrapport 51

Medfinansiering af den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik” som følge af Folketingsbeslutningen af 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af
tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008 priser) frem til regnskabsåret 2022 og forudsætter at ophøre
hermed efter opfyldelse af aftalen. Egenkapitalen er som konsekvens af den positive resultatudvikling nu tilstrækkelig velkonsolideret, således at
selskabet kan påbegynde udlodningen. ! rentabilitetsberegningen er det lagt til grund, at der udbetales udbytte for 900 mio. kr. i 2014, og

udlodningen forventes at være af tilsvarende størrelsesorden i de efterfølgende år.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er estimeret til 3,5
pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler, dog regnes der med en nulvækst i trafikudvik-
lingen i de førstkommende år. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed

knyttet til størrelsen og den tidsmæssige placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Note 26 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2013 2012
Leverandører 46,0 64,0
Virksomhedsdeltagere 553,0 239,8
Skyldig provision 36,1 39,4
Periodiserede renter, finansielle instrumenter (se note 23) 567,2 782,2
Anden gæld 76,5 55,1
I alt 1.278,8 1.180,5
Periodiserede renter
Investering 1,5 0,1
Gæld 310,5 383,6
Renteswaps 255,0 396,7
Valutaswaps 0,1 1,7
Terminsforretninger 0,1 0,1
Periodiserede renter i alt 567,2 782,2

 

Note 27 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter i 2012 modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

 

2013 2012
Forudbetalte indtægter 0,5 33,9
Periodeafgrænsningsposter i alt 0,5 33,9

 

1412010E0GSN16145

 

 

 

52 Årsrapport A!S Storebælt +

Note 28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2018 til et samlet restbeløb
af 417 mio. kr. (325 mio. i 2012). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 333 mio. kr. (311 mio. i 2012).

Operationel leasing omfatter kontrakter med en restløbetid på mellem 1-5 år. Leasingforpligtelsen udgør 1,7 mio. kr. (2,0 mio. kr. i 2012), hvoraf
0,6 mio. kr. forfalder i 2013.

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at selskabet har indgået en aftale med
Sydfynske A/S om drift af ruten frem til 30. april 2018. I 2013 forventes omkostningerne at udgøre 29 mio. kr.

En af entreprenørerne, der deltog i konstruktionen af Storebæltsbroen, har i 2009 fremsat et krav, der knytter sig til ophævelsen af AMBI tilbage i
1992, 1 2011 har entreprenøren indgivet sagen til voldgiftsretten med et krav om refusion af AMBI samt rentekompensation. Parterne har i 2012
afgivet replik og duplik til voldgiftsnævnet, som har behandlet sagen i 2013. Voldgiftsretten har ved kendelse af 19. september 2013 frikendt A/S
Storebælt i alle søgsmål. Voldgiftsretten har samtidig med frikendelsen af A/S Storebælt pålagt den italienske entreprenør at betale de omkostnin-
ger der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen efter opgørelse og påkrav fra voldgiftsnævnet. Desuden skal den italienske
entreprenør betale 1,5 mio. kr. i sagsomkostninger til A/S Storebælt. Efterfølgende har den italienske entreprenør indbragt A/S Storebælt for
civilretten i Rom, Italien. Det er ledelsens vurdering, at entreprenøren heller ikke ved civilretten er berettiget til kompensation. På denne baggrund
er der i regnskabet ikke afsat noget beløb til dækning heraf.

I forbindelse med myndighedernes godkendelse af Sprogø havmøllepark har selskabet forpligtet sig til at nedtage vindmøllerne efter 25 år fra
opførelsestidspunktet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser.

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de skatteregier,
som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om et uddybende svar på

anklagerne.
AIS Storebælt har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig

til at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivatkontrakter i modpartens favør. Selskabet har aktuelt stillet
sikkerhed for et mellemværende med en enkelt finansiel modpart i dennes favør på 945 mio. kr.

Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med Sund & Bælt Holding A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter derfor fra og med
regnskabsåret 2013 for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber og fra og med 1. juli 2012 solidarisk med de øvrige sambeskattede
selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

 

 

 

AIS Storebælt

Note 29 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne. Transaktioner vedrørende selskabets ledende
medarbejdere fremgår af note 6.

Årsrapport 53

 

 

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision. den nominelle gæld
Sund & Bælt Holding A/S København | 100 pct. ejerskab af A/S Storebælt Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver.
Sambeskatningsbidrag
AIS Øresund København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
A/S
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Køb af rådgivning Markedspris
AS
AS Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding . Markedspris
AS
Femern A/S København Datterselskab af A/S Femern Køb af rådgivning. Markedspris
Landanlæg
Sambeskatningsbidrag Markedspris
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding Betalinger for benyttelse Markedspris
AS af BroBizzer.
Viderefakturering af Markedspris
omsætning ”
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. Interessentskab ejet 50 pct. af A/S Køb af finansforvaltning — Markedspris
Øresund
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse  Fastsættes af
af jernbaneforbindelsen — transportministeren
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse 2013 2012 31. december 2013 31. december 2012
Den danske stat Garantiprovision -36,7 -39,0 -36,7 -39,0
Sund & Bælt Holding A/S Varetagelse af datter- -124,8 -130,6 -2,9 2,6
selskabets driftsopgaver.
Sambeskatningsbidrag -5,0 0,0 -5,0 0,0
AIS Øresund Sambeskatningsbidrag -467,7 -239,8 -467,7 -239,8
Femern A/S Køb af rådgivning. 0,0 -0,1 0,0 0,0
Sambeskatningsbidrag -77,2 0,0 -77,2 0,0
Sund & Bæit Partner A/S Køb af rådgivning 0,0 0,0 0,0 0,0
Brobiz A/S Viderefakturering 195,2 0,0 195,2 0,0
Øresundsbro Konsortiet Køb af finansforvaltning. -6,5 -6,3 -0,2 0,6
Rådgivning. 1,1 1,5 1,0 1,4
Betalingsformidling 10,5 0,0 10,5 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 783,8 773,6 81,6 63,5

1412010E0GSN16146

jernbaneforbindelsen

 

 

54 Årsrapport AIS Storebælt

Note 30 Begivenheder efter balancedagen

Der er ved civilretten i Rom, Italien indgivet en stævning mod A/S Storebælt. Stævningen er indgivet af den italienske entreprenør, som i 2013
tabte voldgiftssagen mod Storebælt, jf. note 28.

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de skatteregler,
som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om et uddybende svar på

anklagerne.

Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2013.

Note 31 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 25. marts 2014 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse.
Årsrapporten forelægges A/S Storebælts aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 24. april 2014.

e

 

x

 

 

AIS Storebælt

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt
årsrapporten for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2013 for
AIS Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede
obligationer.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 25. marts 2014
Direktion

Leo Larsen, Administrerende direktør

1412010E0GSN16147

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, Formand

 

Jørgen Elikofer

ÅrLina vw
r Christophersen

Årsrapport 55

 

 

 

56 Årsrapport

Den uafhængige revisors erklæringer

Til kapitalejeren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Storebælt for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2013, der omfatter totalindkomstopgørel-
se, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udar-
bejdes efter International Financial Reporting Standards som god-
kendt af EU og danske oplysningskrav for udstedere af børsnote-
rede obligationer.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere af børsnoterede obligationer.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser
eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-
melse med internationale standarder om revision og yderligere
krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder
etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksom-
hedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i
overensstemmelse med internationa! Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
udstedere af børsnoterede obligationer.

 

AIS Storebælt

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 22 (med reference til
afsnittet ”Økonomi” i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats garanti for
selskabets forpligtelser.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses-
beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til
den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet,

København, den 25. marts 2014

Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

 

-

 

. AIS Storebælt

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen: 2004

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Erfaring som direktør og bestyrelsesmedlem i
private, offentlige og børsnoterede selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, økonomi, finansiering, risikostyring
samt køb og salg af virksomheder.

Bestyrelsesmedlem i

Den Danske Forskningsfond (formand)
Soclé du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
AIS Det Østasiatiske Kompagni (formand)
C.W. Obel A/S (formand)

Sund & Bælt Holding A/S (formand)

AIS Storebælt (formand)

AIS Øresund (formand)

Femern A/S (formand)

A!S Femern Landanlæg (formand)
Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
Asgard Ltd. (næstformand)

Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
Fritz Hansen A/S (næstformand)
Skandinavisk Holding I A/S
Scandinavian Tobacco Group A/S
William H. Michaelsens Legat

ØK's Almennyttige Fond

Midgard Group Inc.

Carsten Koch, næstformand (f. 1945)
Direktør

Næstformand siden 2009

indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmedlem i
«  Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
… Københavns Havns Pensionskasse (formand)
+… Forca A/S (formand)
+  FredericiaC P/S (formand)

Vækstfonden (formand)

 

1412010E0GSN16148

 

Årsrapport 57

Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)
AJS Storebælt (næstformand)

A!S Øresund (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

AIS Femern Landanlæg (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet

Dades A/S

Investeringsforeningen Maj Invest
Kærkommen Holding ApS

GES Investment Services Denmark A/S
Pluss Leadership A/S

Nordgroup A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet og formand for Ekspertgruppen
vedrørende Beskæftigelsespolitik, begge under Beskæftigelses-
ministeriet.

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, risiko-
styring, analyse og strategi samt samfunds- og naturmæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS
Øresundsbro Konsortiet

Sund & Bælt Holding A/S

AYS Storebælt

AIS Øresund

Femern A/S

AIS Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige kompe-
tencer inden for ledelse, erhvervspolitik, energi og infrastruktur
samt F&U og teknologiudvikling.

Bestyrelsesmedlem i

.  Øresundsbro Konsortiet
«+ Sund & Bælt Holding A/S
s A/S Storebælt

. A/S Øresund

. Femern A/S

s A/S Femern Landanlæg

 

 

 

58 Årsrapport

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,
virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

Sund & Bælt Holding A/S
AIS Storebælt

AIS Øresund

Femern A/S

AIS Femern Landanlæg

Formand for Dansk initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Regeringens Råd for samfundsansvar.

Walter Christophersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmediem i
e Sund & Bælt Holding A/S
. A/S Storebælt
e A/S Øresund
Femern A/S
A/S Femern Landanlæg

AIS Storebælt

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør i

.« Sund & Bælt Holding A/S
AIS Storebælt

AS Øresund

AIS Femern Landanlæg

Bestyrelsesmedlem i

HOFOR Vand Holding A/S (formand)

HOFOR Holding A/S (formand)

HOFOR A/S (formand)

HOFOR Spildevand Holding A/S (formand)
HOFOR Forsyning Holding P/S (formand)
HOFOR Forsyning Komplementar A/S (formand)
Vores Rens Holding A/S (formand)

Vores Rens Service A/S (formand)

Vores Rens Lynettefællesskabet A/S (formand)
Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S
Sund & Bælt Partner A/S (formand)

BroBizz A/S (formand)

Børn, Unge og Sørg (næstformand)

Fonden Tropebyen Slagelse

 

 

. AIS Storebælt

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter — typisk en virksom-
hed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et lån
med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en
variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en
forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette
kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskel-
lige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).
Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale.
Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over
og en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld mod betaling af en præmie. Kan ses som alterna-
tiv til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer

det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forrentede lån
og fastforrentede lån,

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusive skyldig og
tilgodehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til
udviklingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) — altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem opta-
gelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi svinge
med renteniveauet.

1412010E0GSN16149

 

Årsrapport 59

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. langt sigt. Ratingen
— eller karakteren — er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste,
AA det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer
for Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.