Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Erhvervsstyrelsen

29 apr. 2014

z
Si?
TTT enn,
ERHVERVSSTYRELSEN

29 APR, 2014

Ekspeditionen

AIS Øresund

   
 

CVR-nr. 15807830

Årsrapport 2013

 

Øresund

sene
Såzgid STS

 

 

 

141201QE0GSN16151

Fremlagt og godkendt på n
gd.

ordinære generalforsa
Som dirigent

Peler Wengler-Jørgensen

24/4 2/1:

Z

 

 

2 Årsrapport

Indhold

Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal
Totalindkomstopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Ledelsespåtegninger
Den uafhængige revisors påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

13

14

15

17

18

19

45

46

AS Øresund

 

 

 

 

 

AIS Øresund

Selskabets formål

A!IS Øresunds primære opgave er at eje og drive den faste
forbindelse over Øresund med tilhørende landanlæg. Opgaverne
skal løses under hensyn til opretholdelsen en høj tilgængelighed
og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen. Desuden skal
tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere
anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont.

Året i hovedtræk

Økonomi

Resultat af primær drift (EBIT) udgør et underskud på 5 mio. kr.
mod et underskud i 2012 på 6 mio. kr. Resultatet før indregning af
andel i fælles ledet virksomhed, finansielle værdireguleringer og
skat udgør et underskud på 284 mio. kr., mens resultatet efter skat
udgør et overskud på 828 mio. kr. Resultatet efter skat er påvirket
af indtægtsført værdireguleringer på 959 mio. kr., heraf 556 mio.
kr. fra Øresundsbro Konsortiet.

Rentabilitet

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 48
år, hvilket er et år længere end sidste år. Forlængelsen af tilbage-
betalingstiden har primært baggrund i den planlagte overtagelse af
vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen. Omvendt har
den fremrykkede udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet
understøttet tilbagebetalingstiden positivt.

Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet udgør 34 år.

1412010E0GSN16152

Årsrapport 3

 

I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdireguleringer

forbedret med ca. 225 mio. kr. i forhold til 2012.

 

 

 

Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,1 mia. kr. i

året og udgør 11 mia. kr. ved udgangen af 2013.

 

Resultatpåvirkninger af værdireguleringer

Koncern-
resultat- Dags-

opgørelse værdi- Proforma
iht. års- regu-  resultat-
rapport lering opgørelse

 

 

 

Resultat af primær drift -5,2 -5,2
Finansielle poster i alt 259,0 -538,0 -279,0
Resultat før andel af fælles

ledet virksomhed 253,8 -284,2
Resultat af fælles ledet

virksomhed 1.039,1 -741,0 298,1
Resultat før dagsværdi-

regulering og skat 13,9
Dagsværdiregulering 1.279,0 1.279,0
Resultat før skat 1.292,9 1.292,9
Skat -465,0 -465,0
Årets resultat 827,9 827,9

 

 

 

 

4 Årsrapport

Økonomi

Resultatet før finansielle værdireguleringer, andel af fælles ledet
virksomhed og skat udgør et underskud på 284 mio. kr. mod 403
mio. kr. i 2012.

Driftsindtægterne udgør 107 mio. kr. og består primært af vederlag
fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen. Driftsomkost-
ningerne udgør 32 mio. kr.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2013 været påvirket af de
lave danske renter samt inflation og udgør 279 mio. kr., hvilket er
118 mio. kr. lavere end 2012.

Dagsværdireguleringer udgør i 2013 en udgift på 538 mio. kr.
Værdireguleringen består dels af negative dagsværdireguleringer
af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 537,8 mio. kr., dels
af en udgift fra valutakursreguleringer på netto 0,2 mio. kr.

Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke
påvirker tilbagebetalingstiden for selskabets gæld.

Resultatet i Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 2.078
mio. kr., hvori er indeholdt positive dagsværdireguleringer på 1.482
mio, kr. Resultatet før dagsværdireguleringer er 226 mio. kr. bedre
end i 2012 og er påvirket af en stigning i driftsindtægterne på 63
mio. kr. samt et fald i renteudgifterne på 173 mio. kr. Resultat-
andelen udgør 50 pct. svarende til en indtægt på 1.039 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat ligger på
niveau med det opjusterede resultat for året, som blev udmeldt i
forbindelse med koncernens delårsrapport for 2. kvartal 2013.

Skat af årets resultat udgør en udgift på 465 mio. kr., hvoraf 136
mio. kr, vedrører en regulering af det udskudte skatteaktiv som
følge af den i året vedtagne lovændring med nedsættelse af
skatteprocenten. Resultat efter skat udgør et overskud på 828 mio.
kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2013 negativ med 6.096 mio.
kr. Selskabets negative egenkapital forventes øget i en længere
årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt
Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen reetableret inden
for en tidshorisont på 25-27 år, regnet fra ultimo 2013.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trans-
portministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anven-
delsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag af trafikprog-
noser for Øresundsbron. Driftsresultaterne indregnes med 50 pct.
svarende til ejerandelen.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund
& Bælt Holding A/S for A/S Øresund — mod en garantiprovision på
0,15 pct. — yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets lånoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse
i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forplig-

 

AIS Øresund

telser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den
danske og den svenske stat.

Pengestrømme fra driften udgør 394 mio. kr., hvilket er 316 mio.
kr. mere end 2012.

Pengestrømme fra investering udgør 4 mio. kr. som følge af
anskaffelse af materielle aktiver.

Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægs-
investeringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet
til finansiering af renter og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, renteomkost-
ninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto udgør en tilgang
på 62 mio. kr. Renteomkostninger dækkes primært ved optagelse
af lån.

Samlet er selskabets likvide midler øget med 453 mio, kr., således
at de likvide beholdninger ultimo 2013 udgør 543 mio. kr.

Aa

 

 

A/S Øresund

Finans

Situationen på de finansielle markeder i 2013 blev i høj grad
præget af forskellige begivenheder i USA, herunder ikke mindst
diskussionerne mellem demokrater og republikanere omkring det
offentlige budget og det snærende gældsloft. Derimod var der

mere ro omkring det europæiske projekt, end tilfældet har været
de seneste 5 år.

Også centralbankerne fik en central rolle - ikke mindst den
Amerikanske Centralbank (FED), der sidst på året startede
aftrapningen af de massive pengepolitiske lempelser, der har
præget markederne de seneste 5 år. Samlet set har det holdt de
korte renter nede på historisk lave niveauer, mens de lange renter
er steget en anelse, men fortsat ligger på historisk set meget lave
niveauer. Sideløbende er inflationen i Europa faldende, hvilket var
det væsentligste argument for, at Den Europæiske Centralbank
(ECB) endnu engang satte den korte rente ned i efteråret.

Gælden i A/S Øresund er i 2013 øget med 0,1 mia. kr.

Årsrapport 5

Selskabet har gennem 2013 bragt den variable andel af gælden i
nærheden af 25 pct., således at de meget lave pengemarkedsren-
ter slår rimeligt igennem på renteomkostningerne. Det er sket ved
at sænke A/S Øresunds variabelt forrentede andel af porteføljen.
Varigheden i A/S Øresund er øget op til benchmark for 2013, som
var 4,25 for A/S Øresund. Hermed er der allerede taget hul på
tilnærmelsen mod det i 2014 nye højere benchmark for varighed,
der ligger på 5 år.

Finansielle nøgletal 2013

Mio. kr. Pct. p.a.

 

 

 

Ved udgangen af 2013 udgjorde den rentebærende nettogæld for
A!S Øresund 11,4 mia. kr,

 

 

 

Finansstrategi

Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finans-
forvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de
finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens
optimering af lånporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige
afledte finansielle instrumenter,

AIS Øresund har gennem hele 2013 udelukkende optaget genud-
lån via Nationalbanken. Disse lån er fortsat meget attraktive sam-
menlignet med alternative fundingkilder.

Il et år med fortsatte problemer i den finansielle sektor kan det
konstateres, at koncernens forsigtige strategi med hensyn til
kreditrisiko har betydet, at selskabet heller ikke i 2013 tabte penge
på finansielle modparters konkurs.

Selskabets realrenteeksponering på 33 pct. gav i 2013 anledning
til inflationsopskrivninger for A/S Øresund, der lå under det budget-
terede - og noget under resultatet for 2012. Årsagen er, at den
danske inflation endelig begyndte at falde, som de fleste markeds-
deltagere havde forventet pga. stabile energipriser, lavere afgifter
og et meget lavt lønpres i samfundet. Inflationen forventes at
forblive markant under 2 pct. i 2014, selv om de meget lave
niveauer fra andet halvår 2013 ikke forventes at fortsætte.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den korte udlåns-
rente både i foråret og efteråret 2013, så den ved årets udgang lå
på 0,25 pct., og pengemarkedsrenterne forblev således også lave.

Samlet set har dette bidraget positivt til selskabernes renteudgifter

på den variabelt forrentede gæld. De lange renter er steget en
anelse, men ligger dog fortsat på historisk set ganske lavt niveau.

1412010E0GSN16153

 

Låntagning 2013 1.358
- heraf genudlån 1.358
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 13.037
Nettogæld (dagsværdi) 12.494
Rentebærende nettogæld 11.446
Renteomkostninger 263 2,40
Værdiregulering -538 —4,90
Samlet finansomkostning ") -275 -2,51

 

=) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 16,1 mio. kr.

 

 

6 Årsrapport

Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales
dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øre-
sundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsor-
tiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med
koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne
fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt inde-
bærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af
den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får
dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud
i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 48
år, hvilket er et år længere end sidste år. Forlængelsen af tilbage-
betalingstiden har primært baggrund i den planlagte overtagelse af
vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen. Omvendt har
den fremrykkede udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet
understøttet tilbagebetalingstiden positivt.

AIS Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber.

Forventet udvikling i gæld, mio. kr.

za
sig

8%

fi6o) kr.
y
f

 

År

 

A/S Øresund

 

AL

 

 

A/S Øresund

Begivenheder efter balancedagen

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk
statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de
skatteregler, som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis
heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om
et uddybende svar på anklagerne.

Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af
betydning for årsrapporten for 2013.

1412010E0GSN16154

Årsrapport 7

Forventninger til 2014

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2014, og dermed sel-
skabets forventninger til det økonomiske resuitat for året, er
behæftet med en vis usikkerhed.

Prognoserne for den generelle økonomiske aktivitet i Danmark
peger i retning af et svagt stigende niveau gennem 2014. Indtæg-
terne forventes i 2014 at stige svagt. Den økonomiske vækst samt
markedsudsigten til et fortsat lavt rente-og inflationsniveau giver
anledning til forventninger om, at renteomkostningerne vil være på
niveau med 2013.

I henhold til budgettet for 2014, udarbejdet ultimo 2013, forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et
underskud på ca. 320 mio. kr.

 

 

 

8 Årsrapport WS Øresund ”
Vej
Øresundsmotorvejen
Trafikken på Øresundsmotorvejen Hovedtal, mio. kr.
Øresundsmotorvejen har fortsat en centrat rolle i udviklingen af Vej 2013 2012
Amager og er en uundværlig forbindelse mellem København og ms

. Mee Driftsindtægt 1,9 2,0
omverdenen via lufthavnen og Øresundsbron. Dette spiller i høj Msindfægter
grad ind på den daglige forvaltning af dette kritiske infrastruktur- Driftsomkostninger -24,6 -19,4
anlæg, som har en meget høj trafikintensitet. Afskrivninger -27,9 -33,2
Derfor er tilgængelighed, fremkommelighed og sikkerhed for Resultat af primær drift (EBIT) -50,6 -50,6
trafikanterne altid i fokus, når der gennemføres vedligehold og Finansielle poster -97,8 -126,6

reinvesteringer på denne vejstrækning. Det indebærer bl.a., at
aktiviteter i al væsentlighed og hvor muligt henlægges til de trafik-
svage perioder i døgnet. Længerevarende opgraderinger må dog
også gennemføres om dagen for samtidigt at gøre påvirkningen så
kort som mulig. Sådanne aktiviteter er altid baseret på grundige Trafikudvikling i pct.

analyser af trafikafvikling og klar kommunikation herom. 2013 2012

Resultat før finansielle
værdireguleringer ' -148,4 -177,2

 

Efter gennemført offentlig høringsrunde har Sund & Bælt i 2013 Øresundsbron -1,2 -3,4
færdiggjort støjhandlingsplan for Øresundsmotorvejen og frem-
sendt denne til Miljøstyrelsen.

Trafikken på Øresundsmotorvejen er uændret i forhold til 2012
med ca. 73.000 køretøjer pr. døgn, dog har trafikken til og fra
Sverige fortsat været svagt faldende som følge af lavere pend-
lingstrafik.

Kalveboddigets forlængelse

Forstærkningen af det eksisterende kystdige mellem Kalvebod-
broen og Kongelunden på Vestamager blev afsluttet I foråret 2012
og officielt indviet i august 2012.

Forhøjelsen har betydet, at Øresundsmotorvejen og Øresunds-
banen, som på lange strækninger ligger under havets overflade,
har fået en væsentligt reduceret risiko for at blive oversvømmet
med udsigt til flere storme og vandstandsstigninger i Køge Bugt.
Også Metroen og store beboelsesområder i Ørestaden og Tårnby
samt naturområdet er nu bedre sikret mod oversvømmelse med
forstærkningen af diget.

Det er Vestamager Pumpedigelag, som var ansvarlige for
projektet. Sund & Bælt har været initiativtager.

Mere information om forstærkning af diget findes på
www.sundogbaelt.dk/diger

I forlængelse af dette projekt deltager pumpedigelaget fortsat i et

samarbejde med Tårnby og Dragør kommuner om forlængelse af

diget mod Dragør for at skabe yderligere sikkerhed mod over-

svømmelse i stormflodssituationer, Københavns Kommune

forventes inddraget i samarbejdet for en samlet løsning, der også

omfatter det centrale København. Jernbane

A!S Øresund ejer jernbanestrækningen hørende til Øresundsfor-
bindelsens landanlæg, men Banedanmark har i dag ansvaret for
drift og vedligehold samt reinvesteringer på denne strækning og

 

 

 

 

AIS Øresund

betaler et vederlag for brugen af jernbanen. I samarbejde med
Transportministeriet og Banedanmark arbejdes der på at overdra-
ge ansvaret for vedligehold og reinvestering af strækningen til A/S
Øresund i 2014. Forberedelserne hertil har i høj grad præget
aktiviteterne i 2013. Et stort antal ressourcer hos såvel Sund &
Bælt som hos Banedanmark har været beskæftiget med at sikre
en grundig gennemgang og overdragelse af forudsætningerne for
effektivt og sikkert vedligehold samt reinvesteringer på denne
kritiske jernbanestrækning med mindst mulig påvirkning på
togdriften. Strækningen har et højt fokus fra mange sider, da
strækningen indgår i det transeuropæiske jernbanenet og spiller
en stor rolle i den regionale trafikafvikling.

Kapacitetsforhold på Øresundsbanen

12013 har Banedanmark gennemført en undersøgelse af mulig-
heder for at øge kapaciteten på Øresundsbanen med henblik på at
forberede strækningen til den øgede godstransport, som forventes,
når Femern Bælt forbindelsen åbner. Tre alternative løsnings-
modeller er blevet undersøgt. Banedanmark anbefaler en såkaldt
retningsdriftløsning, der bl.a. indebærer etablering af nye perroner
ved lufthavnsstationen i Kastrup. A/S Øresund har som ejer delta-
get med synspunkter i spørgsmålet, som forventes yderligere
drøftet med Transportministeriet i 2014.

Hovedtai, mio. kr.

 

Jernbane 2013 2012
Driftsindtægter 104,8 103,4
Driftsomkostninger -11,9 -7,6
Afskrivninger -52,6 -52,6
Resultat af primær drift (EBIT) 40,3 43,2
' Finansielle poster ' ' -181,2 270,8
Resultat før finansielle
værdireguleringer -140,9 -227,6

 

141201G0E0GSWN16155

Årsrapport 9

 

 

 

10 Årsrapport

Øresundsbro Konsortiet

1 2013 udviser Øresundsbron et overskud før værdiregulering på
597 mio. kr., hvilket i forhold til foregående år er en stigning på 226
mio. kr. Forbedringen dækker over en stigning i omsætningen på
63 mio, kr., større afskrivninger på 7 mio. kr. og lavere rente-
udgifter på 173 mio. kr.

Vejindtægterne er steget med 49 mio. kr. i forhold til 2012 og
udgør 1.143 mio. kr.

Den samlede biltrafik faldt med 1,2 pct. i forhold til 2012.

Lastbiltrafikken steg med 6,5 pct., hvilket gennem de seneste fire
år er en samlet stigning på 35 pct. Markedsandelen for lastbiltra-
fikken over Øresund udgør nu 53 pct.

Personbiltrafikken faldt med 1,7 pct. i forhold til 2012. Pendler-
trafikken faldt med 7,1 pct. i forhold til 2012 og er siden 2010 faldet
med 21 pct. Den øvrige personbiltrafik steg med 1,4 pct. bl.a. som
følge af øget fritidstrafik. Antallet af BroPas-aftaler steg med 6,0
pct. i forhold til 2012, og antallet udgør nu 300.000.

Togtrafikken er steget med 4,2 pct. i forhold til 2012 og udgør nu
11,2 mio. passagerer,

EBIT udgør et overskud på 1.099 mio. kr., hvilket er en forbedring
på 53 mio. kr. i forhold til 2012. Efter værdiregulering blev årets
resultat et overskud på 2.078 mio. kr.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2013 negativ med 2.004 mio.
kr.

Egenkapitalen forventes reetableret i 2017, hvorefter der kan
udbetales udbytte til moderselskaberne. Tilbagebetalingstiden er

” forlænget med 1 år fil 34 år fra åbningen i 2000, hvilket først og
fremmest skyldes en hurtigere reetablering af egenkapitalen på
grund af lavere markedsrenter og deraf følgende tidligere udbytte-

betaling.

Øresundsbro Konsortiet udgiver en selvstændig rapport om
samfundsansvar og bæredygtighed, som findes under kategorien
”Samfund og miljø” på: www.oresundsbron.com/page/163.

RRS

F

A/S Øresund

 

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro Kon-
sortiets årsrapport eller på www.oresundsbron.com

 

 

 

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øresundsbro
Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron

 

 

Hovedtal, mio. kr.

 

 

 

 

Øresundsbro Konsortiet 2013 2012
Driftsindtægter 1,660,0 1.596,8
Driftsomkostninger -290,8 -287,5
Afskrivninger -270,5 -262,9
Resultat af primær drift (EBIT) 1.098,7 1.046,4
Finansielle poster -502,3 -675,5
Resultat før finansielle
værdireguleringer 596,4 370,9
Finansielle værdireguleringer 1.481,9 -292,2
Årets resultat 2.078,3 78,7
Koncernens resultatandel 1.039,1 39,3
Trafikstigning i pct.
' — 2013 2012
Øresundsbron -1,2 -3,4

 

.

 

 

 

AIS Øresund

God selskabsledelse

AIS Øresund er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S. Den
danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund & Bælt
Holding A/S den endelige myndighed over selskabet inden for de
rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og staten udøver sit
ejerskab i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i
publikationen ”Staten som aktionær”,

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direk-
tionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er mediem af
begge selskabsorganer.

AIS Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til
enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

NASDAQ OMX' anbefalinger til god selskabsledelse svarer til
anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, der senest
er opdateret i maj 2013. A/S Øresund opfylder generelt NASDAQ
OMX' anbefalinger vedrørende god selskabsledelse. Undtagelser
fra anbefalingerne begrundes med koncernens særlige ejerforhold,
hvor staten er eneste aktionær. Der er følgende undtagelser til
anbefalingerne:

. | forbindelse med valg til bestyrelsen foretager aktionæren en
vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen
samlet set skal besidde. Derfor er der ikke nedsat et nomine-
ringsudvalg.

+ Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af
bestyrelsesposter, et bestyrelsesmediem må varetage. Dette
indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

«+ Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er
bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens
aflønning. Der anvendes ikke incitamentsaflønning eller

”Bofiusordnirig for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen TSund &

Bælt Holding A/S har besluttet, at der ikke udbetales vederlag
til bestyrelsesmediemmerne i A/S Øresund. Derfor er der ikke
nedsat et vederlagsudvalg.

+ De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen er på
valg hvert andet år.

+ Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

+ Bestyrelsen har ikke foretaget en evaluering af arbejdet i
bestyrelse og direktion.

Selskabet har nedsat en revisionskomité, der som minimum
afholder møde halvårligt. Revisionskomitéens medlemmer består
af hele bestyrelsen, og næstformanden for bestyrelsen varetager
hvervet som formand for revisionskomitéen.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i året, og alle medlemmer anses
for uafhængige i 2013.

I relation til hvilke ledelseshverv virksomhedens ledelse beklæder i
andre erhvervsdrivende virksomheder, henvises der til afsnittet
Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere.

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse kan ses på
www.corporategovernance.dk.

1£4£12010E0GSN16156

Årsrapport 11

CSR — Corporate Social Responsibility

Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via
medlemskabet forpligtet til at efterleve og arbejde med de 10
principper i Global Compact. Der er ligeledes formuleret en CSR-
politik, som er opdelt efter den tredobbelte bundlinje — mennesker,
miljø og økonomi — og udtrykker Sund & Bælts forpligtelse til at
overholde internationale menneskerettigheder i alle sine aktiviteter,
at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra sine aktiviteter
gennem en proaktiv indsats og at anvende en nul-tolerance politik
over for korruption. Ud over en CSR-politik har Sund & Bælt flere
andre politikker, som alle understøtter arbejdet med CSR,
herunder personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, miljøpolitik mv.

Denne CSR-koncernpolitik er A/S Øresund omfattet af.

For yderligere informationer om politikker, mål og aktiviteter
henvises til fremdriftsrapporteringen i årsrapporten for Sund &
Bælt Holding A/S.

Årsrapporten for Sund & Bælt Holding A/S findes på:
www.sundogbaelt.dk/årsrapport

Det grønne regnskab findes på:
www.sundogbaelt.dk/grøntregnskab

Rapporterne kan ligeledes fås ved henvendelse til Sund & Bælt
Holding A/S' kommunikationsafdeling.

 

 

12 Årsrapport

Risikostyring og kontrolmiljø

Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller
delvis kan nå sine formål. Sandsynligheden for, at en sådan hæn-
delse vil indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig til
løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller redu-
cere, mens andre har karakter af udefrakommende hændelser,
som selskaberne ikke har nogen indflydelse på. Koncernen har
identificeret og prioriteret forskellige risici ud fra en helheds-
orienteret vinkel. Som et led i arbejdet med disse forhold rappor-
teres årligt til bestyrelsen.

Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse
af en trafikforbindelse som følge af en bropåsejling, terrorhandling
eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget
lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende.
De potentielle økonomiske tab for selskabet som følge af sådanne
begivenheder, inklusive driftstab i op til to år, er dog dækket af
forsikringer.

Øresund har som målsætning, at sikkerheden på forbindelserne
skal være høj, og mindst lige så høj som på tilsvarende danske
anlæg. Denne målsætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikker-
hedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser,
der opdateres med jævne mellemrum.

AS Øresund opretholder i samarbejde med relevante myndig-
heder et omfattende beredskab, herunder et internt krisebered-
skab til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg.
Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser.

Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens
tilbagebetalingstid, jf. note 20 og 21 hvor beregningerne og
usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle
usikkerhed, der-altid-gør-sig gældende-i-sådannelangsigtede-
prognoser, er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det
offentliges regulering af prissætningen, for eksempel i form af et
EU-direktiv. En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre
broens markedsposition.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesterings-
omkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. A/S Øresund
arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikker-
hedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser
større negative effekter på tilbagebetalingstiden.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og syste-
matiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift.
Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it eller andre tekniske
systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og
fordyrelser af vedligeholdsarbejder mv. Disse risici håndteres i den
daglige ledelse og i linjeorganisationen.

A/S Øresunds risikostyring og interne kontrol i forbindelse med
regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere
risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt
rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af
revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.

 

AIS Øresund

-

AIS Øresund

Balance 31. december 2013 - Aktiver

 

 

Årsrapport 15

 

 

 

 

 

 

 

(Mio. kr.)
Note Aktiver 2013 2012
Langfristede aktiver
Materielle aktiver
7 Vejanlæg 1.499,7 1.524,1
Jernbaneanlæg 4.461,7 4.514,2
Driftsmateriel 0,0 0,0
Materielle aktiver i alt 5.961,4 6.038,3
Andre langfristede aktiver
13 Udskudt skat 1.000,3 2.004,0
Andre langfristede aktiver i alt 1.000,3 2.004,0
Langfristede aktiver i alt 6.961,7 8.042,3
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
14 Tilgodehavender 601,2 373,6
15 Derivater 1.121,9 1.739,1
16 Periodeafgrænsningsposter 0,1 0,0
Tilgodehavender i alt 1.723,2 2.112,7
17 Likvide beholdninger 542,8 90,1
Kortfristede aktiveriåt 2.266,00  2:202/8-
Aktiver i alt 9.227,7 10.245,1

 

 

1412010E0GSN16157

 

 

16 Årsrapport

 

 

 

 

 

 

A!S Øresund
Balance 31. december 2013 - Passiver
(Mio. kr.)
Note Passiver 2013 2012
18 Egenkapital
Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat -6.101,1 -6.929,0
Egenkapital i alt -6.096,1 -6.924,0
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
11 Hensatte forpligtelser 1.001,9 2.041,1
19 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 11.839,2 12.456,8
Langfristede gældsforpligtelser i alt 12.841,1 14.497,9
Kortfristede gældsforpligtelser
19 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 1.193,3 804,4
22 Leverandører og andre gældsforpligtelser 178,6 222,7
15 Derivater 1.110,8 1.644,1
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 2.482,7 2.671,2
Gældsforpligtelser i alt 15.323,8 17.169,1
Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser i alt 9.227,7 10.245,1
1 Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
6 Personaleomkostninger
20 Finansiel risikostyring
21 Rentabilitet
23 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24 Nærtstående parter
25 Begivenheder efter balancedagen
26 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

x

 

 

 

AIS Øresund

Årsrapport 17

 

 

Egenkapitalopgørelse

(Mio. kr.)
Overført

Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2012 5,0 -6.487,2 -6.482,2
Årets resultat og totalindkomst 0,0 -441,8 -441,8
Saldo pr. 31. december 2012 5,0 -6.929,0 -6.924,0
Saldo pr. 1. januar 2013 5,0 -6.929,0 -6.924,0
Årets resultat og totalindkomst 0,0 827,9 827,9
Saldo pr. 31. december 2013 5,0 -6.101,1 -6.096,1

 

 

141201QE0GSN16158

 

 

 

18. Årsrapport

5 RER CSC'

,

 

 

 

 

 

 

 

 

AIS Øresund
Pengestrømsopgørelse
(Mio. kr.)
Note 2013 2012
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster -5,3 5,8
Reguleringer
7-9 Af- og nedskrivninger 80,4 85,9
12 Sambeskatningsbidrag 467,7 239,3
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 542,8 319,4
Ændring i driftskapital
14 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -223,5 -230,5
22 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 74,6 -10,6
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 393,9 78,3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
7-9 Køb af materielle aktiver -3,5 -41,2
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -3,5 41,2
Frit cash flow 390,4 37,1
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.358,0 1.525,2
Nedbringelse af gældsforpligtelser -930,1 -983,7
7 ”Renteindtægter, modtaget 0,0 0,6
Renteomkostninger, betalt -365,6 -401,8
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 62,3 140,3
Periodens ændring i likvide beholdninger 452,7 177,4
Likvide beholdninger, primo 90,1 -87,3
Likvide beholdninger, ultimo 542,8 90,1
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 292,8 90,1
Værdipapirer og aftalekonti 250,0
17 Likvide beholdninger i alt, ultimo 542,8 909,1

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

 

 

A!S Øresund

Hoved- og nøgletal

Årsrapport 13

 

(Mio. kr.)
2009 2010 2011 2012 2013
Driftsindtægter 101 102 103 105 107
Driftsomkostninger -26 -28 -27 -25 -32
Afskrivninger -76 -76 -76 -86 -80
Resultat af primær drift (EBIT) -1 -2 0 -6 -5
Finansielle poster før værdiregulering -477 -427 -396 -397 -279
Resultat før værdiregulering -478 429 -396 -403 -284
Værdireguleringer, netto -89 -52 -741 -225 538
Resultat fra fælles ledet virksomhed
(Øresundsbro Konsortiet) ”) -161 -31 -533 39 1.039
Resultat før skat -728 -512 -1.670 -589 1.293
Skat 182 128 417 147 -465
Årets resultat -546 -385 -1.252 -442 828
Anlægsinvestering i året 5 7 67 41 4
Anlægsinvestering 6.161 6.092 6.083 6.038 5.961
Obligations- og banklån 10.761 11.430 12.393 13.261 13.033
Nettogæld (dagsværdi) 11.040 11.438 12.558 13.144 12.494
Rentebærende nettogæld 10.381 10.763 11.104 11.508 11.446
Egenkapital 4.845 -5.230 -6.482 6.924 -6.096
Balancesum 8.548 8.861 9.777 10.245 9.228
Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad (primær drift) -0,7 -2,0 0,4 5,7 -4,7
Afkastningsgrad (primær drift) 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,1
Anlæggenes afkast (primær drift) 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,1

Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010". Der henvises til definitioner og begreber i note 1 Anvendt

regnskabspraksis.

”) I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2013 en indtægt på 1.482 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 597

mio. kr.

1412010EQGSN16159

 

 

 

RR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. Årsrapport A!S Øresund
Totalindkomstopgørelse 1. januar — 31. december 2013
(Mio. kr.)
Note 2013 2012
Indtægter
4 Driftsindtægter 106,7 105,4
Indtægter i alt 106,7 105,4
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -31,5 -25,3
7-9 Afskrivninger af materielle aktiver -80,4 -85,9
Omkostninger i alt -111,9 -111,2
Resultat af primær drift (EBIT) -5,2 5,8
Finansielle poster
Finansielle indtægter 122,4 29,2
Finansielle omkostninger -401,4 -426,7
Værdiregulering, netto 538,0 -225,1
10 Finansielle poster i alt 259,0 -622,6
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat 253,8 -628,4
11 Resultatandel i fælles ledet virksomhed 1.039,1 39,3
Resultat før skat 1.292,9 -589,1
(2. sa  ...….. - …… 20 2 =465,0 147,3.
Årets resultat 827,9 -441,8
Anden totalindkomst o 0
Skat af anden totalindkomst 0 0
Totalindkomst 827,9 -441,8
Forslag til resultatdisponering:
Overført resultat 827,9 -441,8

 

 

 

 

AS Øresund

Årsrapport 19

Note 1 Anvendt regnskabspraksis
Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i
IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Den anvendte regnskabspraksis er med undtagelse af IFRS 13 i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapporten for 2012.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle aktiver og forpligtelser (lån,
placeringer og derivater) måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i totalindkomstopgørelsen. Lån og likvide beholdninger
klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi, jf. IAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen,
og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både
primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån
og derivater, men alene fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finans-

forvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Option anvendes, og det er begrundelsen for
valget.

Fair Value Option er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette synspunkt. Årsagen
er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsforholdet, som tilfældet er med reglerne om
”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi, vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat for lån og
tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regn-
skabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til
amortiseret kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsregnskabet er aflagt i DKK, som ligeledes er selskabets funktionelle valuta. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i millioner danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2013 har koncernen implementeret IFRS 2, 3, 7, 8 og 13, IFRIC 20 samt !AS 1,7,16, 19, 24, 36 og 38.

Ændringen af IFRS 7 om Finansielle instrumenter relateres til oplysninger vedrørende netting af aktiver og passiver. De nye krav om oplysninger

skal gøre sammenligningen lettere mellem regnskaber aflagt i henhold til IFRS og US GAAP, For at opfylde disse krav har koncernen tilpasset
oplysningerne i note 15,

IFRS 13 omhandler dagsværdimåling. Standarden definerer dagsværdi, opstiller en fælles begrebsramme for måling af dagsværdi på tværs af alle
IFRS-standarderne samt bestemmer, hvilke oplysningskrav der stilles i forbindelse med dagsværdimålinger. Standarden giver vejledning til dags-
-værdimåling-for-både-finansielle-eg-ikke-finansielle-aktiver-og-passiver--IERS-13-er-kravetem-at bruge-købs-/salgskurser for-aktivt-noterede- — … -.
finansielle aktiver og passiver udgået. i stedet skal den mest repræsentative pris mellem købs- og salgskurser bruges. For A/S Øresund har over-

gangen til IFRS 13 medført en positiv resultatpåvirkning i form af en markedsværdiregulering på DKK 24 mio. kr.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med

udarbejdelse af årsrapporten for 2013: JAS 27, 28, 32, 36 og 39, IFRS 9, 10, 11, 12 samt IFRIC 21. De nye standarder og fortolkningsbidrag vil
blive implementeret, når de træder i kraft.

Implementeringen af IFRS 9 vil ændre på blandt andet klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. Implementeringen af denne
standard forventes at få betydning, men den samlede effekt er endnu ikke opgjort.

Implementeringen af de øvrige standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Øresunds resultat,
aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2014, 2015 og 2018 hvor de forventes at træde i kraft.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til at modtage/afgive
pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har
overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

1412010E0GSN1€6160

 

 

RR

20 Årsrapport A/S Øresund +

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i totalindkomstopgørelsen i takt med, at det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i totalindkomstopgørelsen,
indregnes tillige i totalindkomstopgørelsen. ”

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre værdis metode med

50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter
indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med, at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.
Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver

Immaterielle, materielie og finansielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39), når der er indikation
for, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets
regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien
opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor, som afspejler markedets aktuelle
afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige
identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 21: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i totalindkomstopgørelsen.

Skat af årets resultat
Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber. Datterselskaber indgår i sam-
beskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregler er fordelt mellem de sambeskattede selskaber efter den indgåede
sambeskatningsaftale, Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens udskudte skatteaktiver alene indregnes,
hvis kriterierne for indregning af udskudte skatteaktiver er Ad

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses
skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat — herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i
totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne hæfter de sambeskattede selskaber for indkomsiskatter mv. for de sambeskattede selskaber og for eventuelle
forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skattefor-
pligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

 

 

 

 

A!S Øresund

Årsrapport 21

Saldi under selskabsskattelovens rentefradragsbegrænsningsregier er fordelt mellem sambeskattede selskaber efter den indgåede

sambeskatningsaftale. Udskudte skatteforpligtelser vedrørende disse saldi indregnes i balancen, mens skatteaktiver alene indregnes, hvis
kriterierne for udskudte skatteaktiver er opfyldt.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab for likvide beholdninger, værdipa-

pirer, gæld og derivater samt transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle
instrumenter.

Forskel i dagsværdi på balancetidspunkterne udgør de totale finansielle poster, der i totalindkomstopgørelsen opdeles i finansielle indtægter og
omkostninger samt værdiregulering. Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter, renteudgifter samt realiseret inflations-

opskrivning fra gæld og derivater. Værdiregulering indeholder kursgevinster og -tab samt valutakursomregning for finansielle aktiver og
forpligtelser.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger, der omfatter indskudsbeviser, indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som ved efterfølgende måling, i

balancen. Forskel i dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på
første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IFRS 13, dvs. børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer eller kursværdien for

indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme tilbagediskonteret med
de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncernen på balancedagen.

Beholdninger og afkast af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån og indgår således ikke i selskabets
totalindkomstopgørelse og balance.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (nettoprovenu) på første indregningstidspunkt og efterfølgende til dagsværdi
i balancen via Fair Value Option, jf. tidligere beskrivelse. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser målt til -
dagsværdi via totalindkomstopgørelsen. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværd-
ireguleringer, der opgøres som forskel i dagsværdi mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de kendte fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonte-
ringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabernes børsnoterede obligationsudstedelser, og ingen børskurs

findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der
vurderes at være tilgængelige for koncernen som låntager.

Dagsværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og anerkendte samt standardiserede

””værdiansættelsesmetoderanvendes tibat fastlægge dagsværdier af optionselementet i rente=og afdragsbetalingerne; hvori bt.a. volatilitetpå
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostpris. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når der foreligger en ret til og intention om at afregne de finansielle instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de finansielle variabler, primært
referencerenter og valutaer. Alle derivater indgås med finansielle modparter og betegnes OTC-derivater. Der foreligger ikke børskurser for
sådanne transaktioner. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og
swaptioner. Kursværdien fastlægges ved tilbagediskontering af kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme. Diskonteringsrenten

fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. ud fra de aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for
selskabet som låntager.

Dagsværdien på derivater med optionalitet i betalingsstrømmene, som eksempelvis valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner, fastlægges med
anerkendte og standardiserede værdiansættelsesmetoder, hvori bl.a. volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår.

Derivater, der består af flere underliggende afledte finansielle instrumenter, indgår samlet med summen af dagsværdien på de enkelte afledte
finansielle instrumenter.

Dagsværdier skal oplyses i henhold til et 3-delt hierarki for værdiansættelsesmetoden. | det første niveau af værdiansættelseshierarkiet indregnes
finansielle aktiver og forpligtelser med likvide børskurser, dernæst følger andet niveau med kvoterede markedspriser som input til anerkendte og

1412010E06SN16161

 

 

 

22 Årsrapport AIS Øresund

gængse værdiansættelsesmetoder og endelig tredje niveau, hvor dagsværdien ikke er baseret på observerbare markedsdata og derfor kræver
særlig omtale.

Selskabet har baseret opgørelsen af dagsværdier på kvoterede markedsdata som input til gængse, anerkendte og standardiserede værdian-
sættelsesmetoder for hele balancen, hvorfor samtlige finansielle aktiver og forpligtelser optræder i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS
13. Der har i året ikke været overførsler mellem niveauerne.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-

aktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres i totalindkomst-
opgørelsen under finansielle poster.

ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til trans-
aktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre
henføres til finansielle indtægter og omkostninger.

Materielle aktiver
Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målkt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og

nedskrivninger.
Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdsarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den forventede
brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet, og anlæggene faget i brug. Anlæggene afskrives

lineært over den forventede brugstid.

For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

« Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

»… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er
økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:

Andre anlæg, driftsmidler og inventar 5 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i
afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i totalindkomstopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis

omkostninger.

 

 

 

 

AIS Øresund

Årsrapport 23

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene. Det omhandler bl.a.
omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity-metoden, hvorefter den forholdsmæssige andel af virksomhedens opgjorte
regnskabsmæssige værdi bliver indregnet. Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes under hensatte forpligtelser i balancen.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af
egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også ved-
hængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Øvrige tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en
restløbetid under 3 måneder og uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Andre finansielle forpligtelser

Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets totalindkomstopgørel-

se. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide midler samt selskabets likvide midler ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter, beregnede selskabs-
skatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

"Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer af

selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, der på anskaffelsestidspunktet har en restløbetid under tre måneder med fradrag af
kortfristet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Segmentoplysninger
Selskabets aktiviteter er opdelt i Vej og Jernbane, hvilket fremgår af ledelsesberetningen.

Aktiviteterne følger selskabets risici samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. De rapporteringsmæssige segmentoplysninger er
udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis.

Segmenternes indtægter og omkostninger omfatter de poster, der direkte kan henføres til den enkelte aktivitet, samt de poster, der kan allokeres

til den enkelte aktivitet på et pålideligt grundlag. Allokerede indtægter og omkostninger omfatter primært koncernens administrative funktioner,
indkomstskatter mv.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010",
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastgrad: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift (EBIT) fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

1412010E0GSN16162

 

 

 

24. Årsrapport AJS Øresund

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved
opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg samt beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele og deres brugstid. Der foretages et løbende
skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 21: Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i
beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst

Inflation

Reinvesteringer
Driftsomkostninger.

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

Inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger.

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på
referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for
realrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer, jf. note 1.

 

 

 

; AIS Øresund Årsrapport 25

Note 3 Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det grundlag, som selskabets øverste ledelse
anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til
driftssegmenterne, herunder vurdere de økonomiske præstationer.

Selskabets driftssegmenter er præsenteret nedenfor.

Øvrig ikke Effekt af
2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

præsenta- koncern
tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkostin. I alt
Driftsindtægter 104,8 1,9 0,0 0,0 106,7
Omkostninger -11,9 -24,6 0,0 5,0 -31,5
Afskrivninger -52,6 -27,9 0,0 0,1 -80,4
Resultat før finansiering 40,3 -50,6 0,0 5,1 -5,2
Renter, netto -181,2 -97,8 0,0 0,0 -279,0
Resultat før værdiregulering -140,9 -148,4 0,0 5,1 -284,2
Værdiregulering, netto 538,0
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat 253,8
Resultatandel i fælles ledet virksomhed 1.039,1
Resultat før skat 1.292,9
Øvrig ikke Effekt af
2012 præsenta- koncern
tionspligtige fordelte
Mio. kr. Jernbane Vej segmenter  omkosin. l alt
Driftsindtægter 103,4 2,0 0,0 0,0 105,4
Omkostninger -7,6 -19,4 0,0 1,7 -25,3
Afskrivninger -52,6 -33,2 0,0 -0,1 -85,9
Resultat før finansiering 43,2 -50,6 0,0 1,6 -5,8
Renter, netto -270,8 -126,6 0,0 -0,1 -397,5
Resultat før værdiregulering -227,6 -177,2 0,0 1,5 403,3
"Værdiregulering, nette TT " — 1 228
Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet
virksomhed og skat -628,4
Resultatandel i fælles ledet virksomhed 39,3
Resultat før skat -589,1

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som selskabets regnskabspraksis jf. note 1. Resultat
før værdi reguleringer for segmenterne afspejler den indtjening, der har været i hvert segment. Forskellen mellem segmenternes samlede resultat,
herunder ”Resultat før værdiregulering”, og A/S Øresunds samlede resultat før skat, udgør ”Værdiregulering, netto”.

Omsætningen på ”Jernbane” omfatter vederlag fra Banedanmark, og dette driftssegment indeholder således nettoomsætning til én kunde, som
beløber sig til mere end 10 pct. af selskabets samlede nettoomsætning. Der er ingen omsætning på ”Vej”. Driftsindtægter på ”Vej” omfatter
primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

Hele omsætningen i selskabet er generet i Danmark og der er ingen transaktioner imellem segmenterne.

Selskabet er udover vederlaget fra Banedanmark i driftssegmentet ”Jernbaneanlæg” ikke afhængig af enkelte større kunder, og har herunder ikke
transaktioner med enkelte kunder der beløber sig til 10 pct. af selskabets nettoomsætning eller derover.

Trafik

Trafikken på Øresundsmotorvejen er uændret i forhold til 2012 med ca. 73.000 køretøjer pr. døgn, dog har trafikken til og fra Sverige fortsat været
svagt faldende som følge af lavere pendlingstrafik.

1412010E0GSN16163

 

 

26 Årsrapport AIS Øresund  ”

Note 4 Driftsindtægter
Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget. Jembanevederlaget fastsættes af
Transportministeren. Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.

 

Specifikation af indtægter 2013 2012
Indtægter fra jernoaneanlæg 104,7 103,4
Andre indtægter 2,0 2,0
Indtægter i alt 106,7 105,4

 

Note 5 Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning samt vederlag til
moderselskabet på 7 mio. kr.

 

 

 

Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2013 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2
Revionshonorarer i alt 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2
Erklærings-
opgaver
Lovpligtig med Skatte-
Revionshonorarer for 2012 specificeres således: revision sikkerhed rådgivning Andet I alt
Deloitte 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2
Revionshonorarer i alt 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2

 

Note 6 Personaleomkostninger

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Vejanlæg

Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet, og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den
forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende

principper:
. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele

udgør derfor 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

+ Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

 

 

 

. AS Øresund

Årsrapport 27

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alt I alt
ninger arbejde (netto) 2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 1.672,8 13,8 164,9 1.851,5 1.825,3
Årets tilgang 3,5 0,0 0,0 3,5 41,2
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -15,0
Anskaffelsesværdi, ultimo 1.676,3 13,8 164,9 1.855,0 1.851,5
Afskrivninger, primo 300,6 2,1 24,7 327,4 309,2
Årets tilgang 26,2 0,1 1,6 27,9 33,2
Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 -15,0
Afskrivninger, ultimo 326,8 2,2 26,3 355,3 327,4
Saldo, ultimo 1.349,5 11,6 138,6 1.499,7 1.524,1

 

Note 8 Jernbaneanlæg

Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Jernbaneforbindelsen afskrives over

en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette aniægs
vedligehold og for normale reinvesteringer.

 

 

 

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-
omkost- eget kostninger I alf I alt
ninger arbejde (netto) 2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 4.1776,2 0,0 487,4 5.263,6 5,263,6
Anskaffelsesværdi, ultimo 4.776,2 0,0 487,4 5.263,6 5.263,6
Afskrivninger, primo 679,9 0,0 69,5 749,4 696,7
Årets tilgang 47,7 0,0 4,8 52,5 52,7
Afskrivninger, ultimo 727,6 0,0 74,3 801,9 749,4
Saldo, ultimo 4.048,6 0,0 413,1 4.461,7 4.514,2

 

 

 

 

Note 9 Driftsmidler
Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maks. 5 år.

2013 2012
Anskaffelsesværdi, primo 0,1 0,1
Anskaffelsesværdi, ultimo 0,1 0,1
Afskrivninger, primo 0,1 0,0
Årets tilgang 0,0 0,1
Afskrivninger, ultimo 0,1 0,1
Saldo, ultimo 0,0 0,0

 

1412Q10E0GSN16164

 

 

28 Årsrapport A/S Øresund

Note 10 Finansielle poster

Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtelser via totalindkomstopgørelsen, jf. anvendt regnskabspraksis.
Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer og nettofinansomkostninger, hvor
sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle/reale kuponrenter, realiserede inflationsopskrivninger og amortisering af over-/
underkurser, moms, præmier og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.

Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser samt tilsvarende
valutakursgevinster og -tab.

 

 

 

 

 

2013 2012
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 0,0 0,6
Renteindtægter, finansielle instrumenter 122,4 28,6
Finansielle indtægter i alt 122,4 29,2
Finansielie omkostninger
Renteomkostninger, lån 401,2 -426,4
Øvrige finansielle poster, netto -0,2 -0,3
Finansielle omkostninger i alt -401,4 -426,7
Nettofinansieringsomkostninger -279,0 -397,5
Værdireguleringer, netto
- Lån 608,4 -348,6
- Valuta- og renfeswaps -70,4 111,0
- Valutaoptioner 0,0 12,5
Værdireguleringer netto 538,0 -225,1
259,0 -622,6

Finansielle poster j alt

 

Under ”Renteomkostninger, lån” indgår provision til den danske stat med 16,1 mio. kr. (16,7 mio. kr. i 2012).

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 118 mio. lavere i 2013 sammenholdt med 2012. Det tilskrives dels, at inflationen har været lav, hvilket
har betydet en lavere inflationsopskrivning på realrentegælden, og dels gennemslaget fra de lave markedsrenter i takt med den løbende
renteomsætning i gældsporteføljen, som har understøttet nettofinansieringsomkostningerne positivt.

Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet

 

 

 

2013 2012

Værdi af kapitalandel, primo -2.041,1 -2.080,4
Andel af årets resultat 1.039,1 39,3
Kapitalandel, ultimo -1.001,9 -2.041,1
Overført til hensættelser, primo 2.041,1 2,080,4
Årets overførsel -1.039,1 -39,3
Overført til hensættelser, ultimo 1.001,9 -2.041,1
0,0 0,0

Værdi af kapitalandel, ultimo

 

 

 

 

 

AIS Øresund

Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 2.078,3 mio.

Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (mio. kr.)

. kr,

Årsrapport 29

 

 

 

 

2013 2012
Driftsindtægter 1.660,0 1.596,8
Driftsomkostninger og afskrivninger -561,4 -550,4
Finansielle poster -502,3 -675,5
Værdiregulering 1.481,9 -292,2
Årets resultat 2.078,3 78,7
Kortfristede aktiver 1.541,8 2.920,1
Langfristede aktiver 16.117,0 16,328,5
Egenkapital -2 003,8 4.082,1
Korifristede forpligtelser 4.093,0 6.425,4
Langfristede forpligtelser 15.569,5 17.875,3
Eventualforpligtelser 132,5 85,5
Note 12 Skat
2013 2012
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 467,7 239,3
Ændring i udskudt skat -791,0 -92,0
Regulering aktuel skat, tidligere år 71,5 0,0
Regulering udskudt skat, tidligere år -76,8 0,0
Effekt af ændret skatteprocent -136,4 0,0
Skat i alt 465,0 147,3
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregriet 25 pct. skat af årets resultat 77 3232 7 147,3
Effekt af ændret skatteprocent -136,4 0,0
Andre reguleringer -5,4 0,0
I alt -465,0 147,3
Effektiv skatteprocent 36,0 pct. 25,0 pct

1412010E06GSN1€165

 

 

 

30 Årsrapport

Note 13 Udskudt skat

AIS Øresund

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og

Jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

Udskudt skat bliver udlignet i takt med, at de bagvedliggende aktiver og passiver realiseres, herunder at selskaberne i sambeskatningen under

Sund & Bælt Holding A/S realiserer positive skattepligtige indkomster. Selskabet har varetaget opførelsen af den faste forbindelse over Øresund,
og i anlægsperioden har selskabet realiseret skattemæssige underskud, idet indtægtsgrundlaget først kan realiseres, når forbindelserne er klar til
brug. Udnyttelsen af selskabets fremførbare underskud strækker sig over en længere periode end 5 år, men idet de væsentligste bestanddele af

selskabets materielle anlægsaktiver har en skønnet levetid på 100 år, så vurderes det forsvarligt at indregne skatteværdien af de fremførbare

underskud uden nedskrivning.

 

 

 

 

2013 2012

Saldo, primo 2.004,0 2.100,9

Årets udskudte skat -791,0 -96,9

Regulering udskudt skat tidligere år -76,8 0,0

Effekt af ændret skatteprocent -136,4 0,0

Andre reguleringer 0,5 0,0

Saldo, ultimo 1.000,3 2.004,0
Udskudt skat vedrører:

Materielle aktiver -90,3 -121,6

Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet 52,1 24,8

Beskårne nettofinansieringsudgifter 253,6 510,4

Skattemæssige underskud 784,9 1.590,4

l alt 1.000,3 2.004,0

Forskelle i årets løb
Indregnet Indregnet
i årets i årets

Primo resultat Ultimo resultat Ultimo

2012 2012 2012 2013 2013

Materielle aktiver -109,6 -12,0 -121,6 31,3 -90,3

Materielle.aktiver LØresundsbro. Konsortiet -38,0 62,8 248 - 27,3 52;4-

Beskårne nettofinansieringsudgifter 360,8 149,6 510,4 -256,8 253,6

Skattemæssige underskud 1.887,7 -297,3 1.590,4 -805,5 784,9

I alt 2.100,9 -96,9 2.004,0 -1.003,7 1.000,3

 

 

 

 

AIS Øresund

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi. Der er ingen væsentlige forfaldne
tilgodehavender, som ikke er nedskrevet.

Årsrapport 31

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

 

 

 

2013 2012
Fra salg og tjenesteydelser 0,4 0,5
Virksomhedsdeltagere 467,7 244,3
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 19) 132,9 128,7
Andre tilgodehavender 0,2 0,1
I alt 601,2 373,6
Vedhængende renter:
Renteswaps 78,6 55,1
Valutaswaps 54,0 72,2
Terminsforretninger 0,3 1,4
Vedhængende renter i alt 132,9 128,7
Note 15 Derivater
2013 2013 2012 2012
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps 382,3 -1.065,9 539,9 -1.626,7
Valutaswaps 739,4 -44,9 1.196,0 -17,4
Terminsforretninger 0,2 0,0 3,2 0,0
Valutaoptioner 0,0 0,0 0,0 0,0
Derivater i alt 1.121,9 -1.110,8 1.739,1 -1.644,1
Dagsværdiregulering af finansielle aktiver og passiver indregnes i totalindkomstopgørelsen. —
Afstemning mellem IFRS og US GAAP for netting af derivattransaktioner, A/S Øresund
2013 2012
Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Bruttoværdi derivater 1.121,9 -1.110,8 1.739,1 -1.644,1
Periodiserede renter 132,9 -55,9 128,7 -89,3
Modregning, jf. IAS 32 0 Q 0 0
Bruttoværdi total 1.254,8 -1.166,7 1.867,8 -1.733,4
Modregning netting -46,8 46,8 -306,9 306,9
Sikkerhedsstillelse -1.208,0 0 -1.445,0 0
Nettoværdi total 0 -1.119,9 115,9 -1.426,5

 

TÆTZOLGEOGSNI61GE

 

 

.

32 Årsrapport A/S Øresund

Note 16 Periodeafgrænsningsposter

 

 

 

2013 2012

Forudbetalte omkostninger 0,1 0,0

Likvide beholdninger i alt 0,1 0,0
Note 17 Likvide beholdninger

2013 2012

Likvide beholdninger 292,8 90,1

Værdipapirer og aftalekonti 250,0 0,0

542,8 90,1

Likvide beholdninger i alt

 

Note 18 Egenkapital
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. a nominelt kr. 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

 

 

2013 2012

Aktiekapital 5,0 5,0
Overført resultat, primo -6.929,0 -6.487,2
Årets resultat 827,9 -441,8
Overført resultat, ultimo -6.101,1 -6.929,0

” Egenkapital ialt -6.096,1 -6.924,0

 

Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og

egenkapital.
På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen retableret inden for en
tidshorisont på 25-27 år, regnet fra ultimo 2013. Se nærmere herom i ledelsesberetningen i afsnittet ”Økonomi”.

Den danske stat garanterer, uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde, for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro
Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat.

 

 

 

 

A!S Øresund

Årsrapport 33

 

 

 

 

 

 

 

Note 19 Nettogæld
2013 Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 11,7 531,1 0,0 542,8
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -175,6 -11.608,5 -1.248,4 -13.032,5
Valuta- og renteswaps -5.121,3 3.883,1 1.249,1 10,9
Valutaterminer 671,0 -670,8 0,0 0,2
Periodiserede renter -56,6 41,5 -0,1 -15,2
I alt (note 14, 15, 17, 19, 22) -4.670,8 -7.823,6 0,6 -12.493,8
Øvrige valutaer udgøres af: GBP JPY NOK USD I alt
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 0,0 51,1 -1.112,1 -85,2  -1.248,4
Valuta- og renteswaps 0,0 51,6 1.112,3 85,2 1.249,1
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,1 0,0 -0,1
I alt 0,0 0,5 0,1 0,1 0,6
Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Renteswaps 382,3 -1.065,9 -683,6
Valutaswaps 739,4 44,9 694,5
Terminsforretninger 0,2 0,0 0,2
I alt (note 15) 1.121,9 -1.110,8 11,1
Tilgode-
Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -92,2 -92,2
Renteswaps 78,6 -55,3 23,3
- Valutaswaps 54,8 - - 0,6 - - — -53;4-
Terminsforretninger 0,3 0,0 0,3
I alt (note 14, 22) 132,9 -148,1 -15,2

 

Nettogælden er 10.849 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forske! på 1.645 mio. kr. i forhold til
nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskelien mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed,

2012

 

Øvrige
Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK valutaer Nettogæld
Likvide beholdninger 8,8 81,3 0,0 90,1
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter Likvide beholdninger -462,9 -10.656,2 -2.142,1 -13.261,2
Valuta- og renteswaps -6.309,5 4.252,4 2.148,9 91,8
Valutaterminer 842,6 -839,4 0,0 3,2
Periodiserede renter -91,3 24,0 -0,1 -67,4
I alt (note 14, 15, 17, 19, 22) -6.012,3 -7.137,9 6,7 -13.143,5

 

1412010E0GSN16167

 

 

 

34 Årsrapport A/S Øresund
Øvrige valutaer udgøres af: GBP JPY NOK USD I alt
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -168,9 65,1 -1.818,6 -89,5  -2,142,1
Valuta- og renteswaps 170,7 66,4 1.822,2 89,6 2.148,9
Periodiserede renter 0,0 0,0 -0,1 0,0 -0,1
I alt 1,8 1,3 3,5 0,1 6,7

 

 

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

Derivater, Derivater,

aktiver passiver I alt
Renteswaps 539,9 -1.626,7 -1.086,8
Valutaswaps 1.196,0 -17,4 1.178,6
Terminsforretninger 3,2 0,0 3,2
I alt (note 15) 1.739,1 -1.644,1 95,0

Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I alt
Gæld 0,0 -106,8 -106,8
Renteswaps 55,1 -88,3 -33,2
Valutaswaps 72,2 -1,0 71,2
Terminsforretninger 1,4 0,0 1,4
I alt (note 14, 22) 128,7 -196,1 -67,4

 

Nettogælden er 11.174 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 1.972 mio. kr. i forhold til

nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af ændringer i selskabets
kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdighed.

Note 20 Finansiel risikostyring

” Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastlagt af selskabets bestyrelse, samt gældende retningslinjer fra garanten

Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låntagning og likviditets-
beredskab, samt sætter grænser for risici knyttet til selskabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Desuden understøttes

varetagelsen af finansforvaltningen af operationelle procedurer.

Den overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansieringsomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til
et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af økonomiske resultater og risici

forbundet med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2013 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet opnår vilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens, også selvom selskabet ikke har en selvstændig kreditvurdering fra de internationale

kreditvurderingsbureauer.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at drage fordel af udviklingen på kapitalmarke-
derne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række betingelser, dels som følge af krav fra garanten og dels interne retningslinjer fastlagt i sel-
skabets finanspolitik. Overordnet skal selskabets lånetransaktioner være gængse og standardiserede lånekonstruktioner og samtidig i videst

muligt omfang begrænse kreditrisikoen. I lånetransaktionerne indgår ikke vilkår, der, jf. IFRS 7, kræver særlig omtale.

 

 

 

 

AIS Øresund

Årsrapport 35

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. | sådanne

tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabets valutarisiko.,

Selskabet har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme på 1
mia. USD, hvoraf knap 250 mio. USD er udnyttet. Der er en ledig låneramme på 750 mio. USD.

Selskabet har siden 2002 haft mulighed for at optage genudiån, der er et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret
på en konkret statsobligation og med samme vilkår, som obligationen sælges til i markedet.

Lånebehovet blev i 2013 udelukkende dækket af genudlån via Nationalbanken, der har været en særdeles attraktiv finansieringskilde. Selskabet
optog genudlån til en nominel værdi på 1,1 mia. kr.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering)

samt driftspåvirkningen. I 2014 vil refinansieringen udgøre omkring 1,2 mia. kr., og det forventede nettolånebehov omkring 0,8 mia. kr., foruden
ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Selskabet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at reducere risikoen for at skulle
optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet midlertidigt ikke er favorable.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er eksponeret over for finansielle risici i sammenhæng med finansieringen af anlæggene og i tilknytning til aktiviteterne i finans-
forvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner med derivater og
placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab samt kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+  Valutarisici

" Renterisici

« Inflationsrisici
« Kreditrisici

+ Likviditetsrisici.

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen godkendte risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik

og -strategi, operationelle procedurer og efter retningslinjer fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank, som har udstedt garantier for selskabets
forpligtelser.

Valutarisici

Selskabets valutarisici relaterer sig primært til den del af nettogælden, der er placeret i andre valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle
derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valutarisikoen opgjort til dagsværdi.

- AlS-Øresunds valutasksponering opgjort til dagsværdi i-mio- kr: 2913-08-2012

 

Dagsværdi Dagsværdi
Valuta 2013 Valuta 2012
DKK -7.824 DKK -7.138
EUR 4.671 EUR -6.012
Øvrige 1 Øvrige 6
I alt 2013 -12.494 I alt 2012 -13.144

 

EUR,
37.4%

EUR,
45,7%

DKK,

62.6% DKK,

54.3%

  

1412010E0GSN16168

 

 

 

36 Årsrapport A/S Øresund

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets valutarisici styres inden for rammer for
valutafordelingens sammensætning, og selskabet kan frit disponere mellem DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det relativt snævre
udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 pct. ifølge ERM2-aftalen. Valutafordelingen mellem DKK og EUR vil ide kommende år afhænge af kurs-
og renterelationen mellem de to valutaer. Selskabets nettogæld har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen
vurderes generelt at være meget begrænset.

Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat af JPY, NOK, USD og SEK, der henføres til afdækning af obligationslån i disse valutaer, hvor
tilæg/fradrag i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

Valutakursfølsomheden for selskabet udgør 16 mio. kr. i 2013 (22 mio. kr. i 2012) beregnet som Value-at-Risk.

Value-at-Risk for valutakursfølsomheden udtrykker det maksimale tab som følge af en ugunstig udvikling i valutakursen i forhold til basisvalutaen
inden for en 1-årig horisont med 95 pct. sandsynlighed. Beregningen er foretaget på baggrund af 1-års historik for volatiliteter og korrelationer i de
valutaer, hvor der er en eksponering.

Rente- og inflationsrisici '
Selskabets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der
udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som konsekvens

af udsving i markedsrenterne.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng afgrænser gældsporteføljens rente-
usikkerhed.

For selskabet indgik følgende rammer for 2013 i styringen af renterisici:

.  Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 45 pct. af nettogælden
.  Sigtepunktet for nettogældens varighed er 4,25 år (udsvingsbånd 3,5-5,0 år)
s… Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af rente- og valutaswaps samt øvrige derivater.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af gælden inden for en given tidshorisont, hvilket
typisk indebærer højere risici end fast forrentet gæld med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpas-
ningsrisiko, er grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af løbetiden, og valget af gældsfordeling er derfor en afvejning af finan-
sieringsomkostninger og risikotolerance.

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på
den fast forrentede gæld)-og valutafordelingen usikkerheden på finansieringsomkostningerne… mn ren -

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko også påvirket af sammenhængen til
driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en gældsfordeling med en vis positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan
have en lavere risiko, når indtjening og usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegæld antages typisk at have en positiv sammenhæng til den generelle økonomiske
vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og

omvendt.

De økonomiske sammenhænge mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en vis andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen
i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk inde-
bære lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist omfang imødegås med variabel gæld,
idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet gæld tjene som afdækning mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke fuldt ud kan overvæltes på
taksterne for passage af broen,

Foruden de anførte overvejelser om sammenhængen til den samfundsøkonomiske udvikling indgår også en isoleret afvejning af
finansieringsomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningerne består af en fast realrente plus et tillæg, der
afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,
da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer således en lav risiko og fungerer som afdækning af
indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskaberne.

 

 

 

 

A!S Ziresund

Årsrapport 37

Med baggrund i finansforvaltningens overordnede målsætning, der skal sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen
accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og den nominelle varighed.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og selskabet sigter mod at have en realrente-
gældsandel på 25-45 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 4,25 år i selskabet.

Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske modelberegninger, der estimerer en forventet
resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver for et stort antal relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed
samt består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede renteudvikling.

Varigheden på det strategiske benchmark for 2014 blev i selskabet forlænget til 5,0 år med et udsvingsbånd på +/- 1 år, hvilket bl.a. skal ses i
lyset af en fortsat langstrakt gældsafviklingsperiode og det aktuelt lave renteniveau. Sigtepunktet for realrentegældsandelen er fastholdt uændret.

I selskabet har den faktiske varighed ligget i intervallet 3,7-5,5 år, og varigheden blev forlænget i takt med refinansieringen og hen imod slutningen
af året øget i forbindelse med implementeringen af det nye varighedsmål på 5,0 år. Forlængelsen af varigheden blev primært tilvejebragt ved
indgåelse af genudlån med en restløbetid på omkring 25 år. Realrentegældsandelen blev fastholdt uændret.

De finansielle markeder var præget af et stemningsskifte i retning af en større grad af optimisme til den økonomiske udvikling og FED's varsel og
efterfølgende beslutning om en gradvis nedtrapning af obligationsopkøbene. I Euroland er det lykkedes ECB at inddæmme statsgældskrisen, der
nu er afløst af en gradvis genopretning, om end med afdæmpede vækstudsigter efter en lang periode med recession. I USA er renterne på 10-
årige løbetider i swapmarkedet steget med omkring 1,3 procentpoint, hvilket også har løftet renterne i Europa, men dog i mindre omfang som
følge af den lavere vækst. I Danmark steg renterne med 0,7 procentpoint, hvilket var lidt mere end tilsvarende udvikling i Tyskland. Forventnin-
gerne til inflationen er samtidig aftaget, så realrenterne er dermed steget mere end de nominelle renter. Den stedfundne rente- og inflationsudvik-
ling har givet et positivt resultat fra kursreguleringer i begge selskaber.

I A/S Øresundt udgør de urealiserede positive kursreguleringer som konsekvens heraf 538 mio. kr.

Styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til årlige
udsving i dagsværdireguleringen. Dagsværdireguleringen påvirker ikke selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstid.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i
rentebindingen, og viser pengestrømmenes eksponering over for rentetilpasningsrisikoen.

Selskabets anvendelse af derivater i finansforvaltningen har til formål at tilpasse rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld
samt realrentegæld, herunder anvendes primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

Rentebindingstid opgjort I nominelle hovedstoje — HEE ” ooo7 7 "om T

 

 

 

 

Nominel Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 34 år 4-5 år >5år værdi værdi
Likvide beholdninger 250 0 0 0 0 0 250 250
Obligationsgæld og lån -1.412 -1.500 -2.101 -2.500 0 -3.712 -11.225 -13.125
Rente- og valutaswaps -1.663 1.400 427 2.163 0 -2.492 -165 88
Valutaterminer 1 0 0 0 O 0 1 0
Kreditinstitutter 293 0 0 O 0 0 293 293
Nettogæld -2.531 -100 -1.674 -337 0 -6.204 -10.846 -12.494
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrenteswaps 0 -100 -76 0 0 -3.301 -3.477 -3.942
Realrenteinstrumenter i alt 0 -100 -76 0 0 -3.301 -3.477 -3.942
Rentebindingstid > 5 år er fordelt, jf. nedenstående (mio. kr.)
Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 15-20 år > 20 år
Nettogæld -1.345 -2.067 -1.885 -200
Heraf realrenteinstrumenter 0 -1.418 -1.877 0

14£12010E0GSN16169

 

 

 

38 Årsrapport A/S Øresund "

Den fastforrentede nominelle gæld er nogenlunde ligeligt vægtet mellem 3-, 10-, og 25-årig rentebinding, mens realrentegælden er ligeligt fordelt
på 10- og 15- årig restløbetid.

Rentefordeling

 

 

 

 

2013 Rentefordeling i pct. 2012
23,3 Variabel rente 39,1
44,6 Fast rente 29,2
32,1 Realrente 31,7
100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2013 Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2012

Variabel Variabel

 

Fast rente " Fastrenie

 

" Realrente "| Rearente

 

 

 

F a - 3 TE T

ET EF FE i & F E
6% 1085 So 30% 40% — 5076 6% 10% 23 33% 40% 50?

 

 

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 86,4 pct. over for renter i DKK og 13,6 pct. i EUR. For så vidt angår realrentegælden er denne
eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

Finansieringsomkostningernes følsomhed over for en rente- eller inflationsændring på 1 procentpoint kan opgøres til henholdsvis 31 mio. kr. og 35
mio. kr., og gennemslaget vil være symmetrisk, da den variable rentebinding ikke er afdækket, og med det aktuelle niveau for inflationen bliver
solgt ”floor” på inflationen (hovedstol 190 mio. EUR) ikke effektiv.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risikoen størst på den fast
forrentede gæld med larig løbetid. Det skyldes primært diskonteringseffekten og modsvarer den alternative omkostning eller gevinst, der er
forbundet med fast forrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden, Høj varighed indebærer en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt
mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

 

Varighed
2013 2012
Varighed Varighed
(år) BPV  Dagsværdi (år) BPV  Dagsværdi
5,3 4,6 -8.552 Nominel gæld 3,8 3,2 -8.658
11,6 4,5 -3.942 Reairente gæld 12,4 5,5 4.486
7,3 9,1 -12.494 Nettogæld 6,7 8,7 -13.144

 

Basis point value (BPV) udtrykker kursfølsomhed, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp.

Selskabets varighed udgjorde 7,3 år ultimo 2013 sammensat af 5,3 år på den nominelle gæld og 11,6 år på realrentegælden. Kursfølsomheden
opgøres til 9,1 mio. kr., når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger
med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget er ens i resultat og balance som følge af
anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdi.

 

 

 

 

AIS Øresund

Årsrapport 39

Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Kreditrisici opstår i
sammenhæng med placering af overskudslikviditet, tilgodehavender fra derivattransaktioner samt kundetilgodehavender.

Kreditpolitikken for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at
sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på individuelle modparter. Likviditetsberedskabets størrelse er en afvejning af kreditrisiko og
hensynet til at sikre finansiering på fordelagtige vilkår.

Overskudslikviditeten har været anbragt som bankindskud hos finansielle modparter med en høj kreditværdighed, og der har ikke været hæn-
delser med forfaldne betalinger eller værdiforringelse som følge af kredithændelser.

Selskabets derivattransaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale med hver enkelt modpart og heraf fremgår eksplicit, at der kan
foretages udligning (netting) af positive og negative meliemværender.

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et særligt line- og limitsystem, som er godkendt af bestyrelsen i selskabets
finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af sådanne risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer. Tildelingen af
rammer for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra enten Standard and Poors (S&P),
Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch ratings.

Kreditrisikoen begrænses i videst muligt omfang ved at sprede modpartseksponeringen og reducere risikoeksponeringen på individuelle modpar-
ter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en langfristet

rating højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes, og da accepteres en rating ned til Baa2/BBB, såfremt modpar-
tens hjemland har en rating på minimum Aa2/AA.

Selskabet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle modparter, og siden 2005 er der kun indgået
derivattransaktioner, der er reguleret af sådanne aftaler. Sikkerhedsstilielsesaftalerne tiltrædes tovejs og indebærer at både selskabet og mod-
parten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet for tilgodehavender i
den ene parts favør. Parterne har råderet over sikkerhedsstillelsen med pligt til tilbagelevering af afkast og værdipapirer i fravær af konkurs.

Krediteksponeringen bliver effektivt begrænset af en ratingafhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender og stiller større krav til
sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet. Tærskelværdien er 10 mio. EUR for modparter med en AA-rating og nul for en A-

rating, mens selskabet i kraft af deres høje kreditværdighed har en tærskelværdi på 65 mio. EUR. Obligationerne som stilles til sikkerhed, skal
minimum have en rating på Aa3/AA-.

Der er igangsat en proces, der skal gøre sikkerhedsstillelsesaftalerne mere markedskonforme, hvilket skal ses i lyset af, at selskabet ikke er
omfattet af EMIR's centrale clearingforpligtelse for derivattransaktioner.

Hovedparten af selskabets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen som konsekvens af den efterhånden langstrakte

finansielle og økonomiske krise. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes intakt og overvejende afdækket med
sikkerhedsstillelse.

IFRS-regnskabsstandarden fastlægger, at kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (udligning af positive og negative mellem-

værender for hver enkelt modpart), uagtet at sådanne aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning og udgør et bedre mål
for selskabets faktiske kreditrisiko.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2013

Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating uden netting mednetting Sikkerhed modparter
AAA 0 Q 0 2
AA 258 251 140 4
A 986 920 1.068 5
I alt 1.244 1.171 1.208 11

 

1412010E0GSN16170

 

 

 

 

40. Årsrapport ” A/S Øresund

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012

Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.)

 

Derivater Derivater Antal
Rating uden netting med netting Sikkerhed modparter
AAA 0 0 0 2
AA 474 446 241 5
A 1.361 1.115 1.204 7
I alt 1.835 1.561 1.445 14

 

Kreditrisikoen fordeler sig på 11 modparter, og forretningsomfanget henføres primært til derivattransaktioner, hvoraf 8 modparter er omfattet af
sikkerhedsstillelsesaftaler.

Krediteksponeringen er primært koncentreret i A-rating kategorien og overvejende afdækket med sikkerhedsstillelse.

Modpartseksponeringen for modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 1.132 mio. kr. og er dækket med sikkerhedsstillelse for 1.208 mio. kr.
For modparter uden sikkerhedsstillelse udgør modpartseksponeringen 39 mio. kr. i AA-rating kategorien.

Selskabet har ikke selv afgivet sikkerhedsstillelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger krav hertil i sammenhæng
med selskabets høje kreditværdighed.

De anførte beløb i relation til kreditrisici og sikkerhedsstillelse er opgjort til markedsværdi på balancedagen.
Fordeling af modpartseksponering på ratingkategorier 2013 og 2012

Nettoeksponering modparfsrisika
1.400 --— - mm

 

|
|
i

1.200 - mm rn

 

1.000

 

t
1
i
i
i
;
i

 

Mie, kr.

 

 

 

|
|

Rafingkategori L

 

i Sikkerheder  mEksponering 2013 sm Eksponering 2012

 

Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder ved at indfri sine finansielle forpligtelser, både fra gæld
og derivater.

Selskabets likviditetsrisiko er begrænset qua garantien fra den danske stat og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6
måneders likviditetsforbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansiering.
Der kan opstå uventede likviditetstræk fra krav til sikkerhedsstillelse som konsekvens af markedsværdiændringer på derivattransaktioner.

 

e

 

 

A!S Giresund

Årsrapport 41

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtelser og tilgodehavende på finansielle derivater

 

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5år I alt
Hovedstole

Gæld -1.192  -1.500  -2.101 -2.500 0 -3.936 -11.229
Derivatforpligtelser -2.500 -1.298 -847 -21 -21 -2.876 -7.563
Derivattilgodehavende 2.500 1.265 822 21 21 2.771 7.400
Aktiver 250 0 0 Q O 0 250
Hovedstole i alt -942  -1.533  -2.126 -2.500 0 -4.041 -11.142
Rentebetalinger

Gæld 444 -394 -336 -298 -213 -1.856 -3.541
Derivatforpligtelser -155 -166 -154 -134 -122 -1.548 -2.279
Derivattilgodehavende 318 260 176 155 112 1.321 2.342
Rentebetalinger i alt -281 -300 -314 -277 -223 -2.083 -3.478

 

Gæld, derivat forpligtelser og tilgodehavender samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og afdrag og hovedstole optræder på først-
kommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for de variable

rentebetalinger og inflationsopskrivningen. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for nettogælden, og der indgår ikke refinansiering eller
likviditet fra driften, jf. vejledningen i IFRS 7.

Note 21 Rentabilitet

Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels
ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.

Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi
sambeskafningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at

erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige
underskud i tid.

Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 48 år, hvilket er 1 år længere end sidste år. | 2014 forventes A/S Øresund at
overtage vedligeholdsansvaret for Øresundsbanen, hvilket indebærer, at de årlige omkostninger til vedligehold samt reinvesteringer vil stige med

godt 60 mio. kr., når opdraget er fuldt indfaset. Overtagelsen af vedligeholdsansvaret på Øresundsbanen er den primære forklaring på
forlængelsen af tilbagebetalingstiden.

Omvendt har en fremrykning af tidspunktet for modtagelse af første udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet med 3 år understøttet udviklingen
i tilbagebetalingstiden positivt. Baggrunden er en mere positiv udvikling i egenkapitalen i Øresundsbro Konsortiet end hidtil forudsat som følge af

positive dagsværdireguleringer. Ifølge prognosen vil egenkapitalen i Øresundsbro Konsortiet være reetableret i 2017, og herefter kan der betales
udbytte til moderselskaberne.

AJS Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber.

1412010E0GSN1E171

 

 

 

 

42. Årsrapport A/S Ørssund >

Note 22 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

2013 2012
Leverandører 6,9 6,2
Virksomhedsdeltagere 0,6 0,0
Tilknyttet virksomhed 0,3 0,0
Skyldig provision 17,5 17,0
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 19) 148,1 196,1
Anden gæld 5,2 3,4
[I alt 178,6 222,7
Periodiserede renter
Gæld 92,2 106,8
Renteswaps 55,3 88,3
Valutaswaps 0,6 1,0
Periodiserede renter i alt 148,1 196,1

 

Note 23 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdskontrakter med udløb frem til 2016 til et samlet restbeløb af 6,8 mio.
kr. (9,9 mio. i 2012). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 5,4 mio. kr. (0,0 mio. i 2012). |

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de skatteregler,
som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om et uddybende svar på

anklagerne.

AIS Øresund har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til
at stille sikkerhed ved deponering af obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet sikkerhed
for mellemværender med finansielle modparter.

Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med Sund & Bælt Holding A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter derfor fra og med
regnskabsåret 2013 for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber og fra og med 1. juli 2012 solidarisk med de øvrige sambeskattede
selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

 

 

- AIS Øresund

Note 24 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne.

Nærtstående part

Hjemsted

 

Årsrapport 43

 

 

Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100 pct. ejerskab via Sund & Bælt Garanti for selskabets Fastlagt ved lov.
Holding A/S gæld. Udgør 0,15 pct. af
Garantiprovision., den nominelle gæld
Sund & Bæft Holding A/S København 100 pct. ejerskab af A/S Øresund Varetagelse af drifts- Markedspris
opgaver.
Sambeskatningsbidrag
AIS Storebælt København Datterselskab af Sund & Bælt Holding - Markedspris
AIS
Sund & Bælt Partner A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding - Markedspris
AIS
AIS Femern Landanlæg København Datterselskab af Sund & Bælt Holding - Markedspris
AIS
Femern A/S København Datterselskab af A/S Femern - Markedspris
Landanlæg
BroBizz A/S København Datterselskab af Sund & Bælt Holding - Markedspris
AS
Øresundsbro Konsortiet København/Malmø. 50 pct. ejet virksomhed Køb af finansforvaltning == Markedspris
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyttelse  Fastsættes af
af jernbaneforbindelsen — transportministeren
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Nærtstående part Beskrivelse 2013 2012 31. december 2013 31. december 2012
Den danske stat Garantiprovision -16,1 -16,7 -16,1 -16,7
Sund & Bælt Holding A/S Varetagelse af datter- -6,5 6,7 -0,2 0,1
selskabets driftsopgaver
Sambeskatningsbidrag -0,5 4,4 -0,5 4,4
AIS Storebælt Sambeskatningsbidrag 467,7 239,8 467,7 239,8
Øresundsbro Konsortiet Finansforvaltning -2,3 -1,2 -0,3 0,0
Banedanmark Betalinger for benyttelse af 105,1 103,9 0,1 0,1

 

24£12010E0GSN16172

jembaneforbindelsen

 

 

44. Årsrapport AIS Øresund

Note 25 Begivenheder efter balancedagen

Der er indgivet en klage til EU-kommissionen vedrørende dansk statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S. Klagen omfatter tillige de skatteregler,
som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om et uddybende svar på
anklagerne.

Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2013.

Note 26 Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 25. marts 2014 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse.
Årsrapporten forelægges A/S Øresunds' aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 24. april 2014.

 

ax

 

 

45 Årsrapport

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt
årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 for
AIS Øresund.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere med børsnoterede obligationer.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2013.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle stilling
som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 25. marts 2014

Direktion

(tå rt

Leo Larsen, Administrerende direktør

1412010E0GSN16173

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, Formand

ile Kr

Carsten Køch, Næstformand

i

 

Jør Elikofer

Mette Boye (OY
KR
Loogaøne renern
Christophersen

AS Øresund

 

 

46 Årsrapport

Den uafhængige revisors erklæringer

Til kapitalejeren i A/S Øresund

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for A/S Øresund for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2013, der omfatter totalindkomstopgø-
relse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udar-
bejdes efter International Financial Reporting Standards som god-
kendt af EU og danske oplysningskrav for udstedere af børsnote-
rede obligationer.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der
giver et retvisende billede i overensstemmelse med international
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for udstedere af børsnoterede obligationer.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser
eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på
grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-
melse med internationale standarder om revision og yderligere
krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder
etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå
revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksom-
hedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregn-
skabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i
overensstemmelse med International Financial Reporting

A/S Øresurid

Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
udstedere af børsnoterede obligationer.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at tage forbehold, henviser vi til note 18 (med reference til
afsnittet ”Økonomi” i ledelsesberetningen), hvoraf det fremgår, at
selskabets egenkapital er negativ. Denne forventes reetableret
inden for 25-27 år. Opmærksomheden henledes yderligere, jf. note
18 på, at selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro Konsortiet
WS' vedkommende tillige den svenske stats garanti.

Udtalelse om ledelisesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberet-
ningen, Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den
udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 25. marts 2014

Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

 

 

 

 

 

AS Øresund

Bestyrelse, direktion og ledende
medarbejdere

Bestyrelse

Henning Kruse Petersen, formand (f. 1947)
Direktør

Formand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen: 2009

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Erfaring som direktør og bestyrelsesmedlem i
private, offentlige og børsnoterede selskaber. Besidder særlige
kompetencer inden for strategi, økonomi, finansiering, risikostyring
samt køb og salg af virksomheder.

Bestyrelsesmedliem i

Den Danske Forskningsfond (formand)
Soclé du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
AIS Det Østasiatiske Kompagni (formand)
C.W, Obel A/S (formand)

Sund & Bælt Holding A/S (formand)

A!IS Storebælt (formand)

AIS Øresund (formand)

Femern A/S (formand)

AIS Femern Landanlæg (formand)
Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
Asgard Ltd. (næstformand)

Skandinavisk Holding A/S (næstformand)
Fritz Hansen A/S (næstformand)
Skandinavisk Holding il A/S

Scandinavian Tobacco Group A/S

William H. Michaelsens Legat

ØK's Almennyttige Fond

Midgard Group Inc.

Carsten Koch, næstformand (f. 1945)
Direktør

Næstformand siden 2009

Indtrådt i bestyrelsen 2004

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring som leder i både det offentlige
og private erhvervsliv. Har desuden mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde, herunder som bestyrelsesformand i offentligt
ejede selskaber. Besidder særlige kompetencer inden for strategi,
ledelse, økonomi og finansiering.

Bestyrelsesmediem i

…»  Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
« Københavns Havns Pensionskasse (formand)
e Forca A/S (formand)

.…  FredericiaC P/S (formand)

+ Vækstfonden (formand)

+ Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

2412010E0GSN1€6174

 

Årsrapport 47

AIS Storebælt (næstformand)

AS Øresund (næstformand)

Femern A/S (næstformand)

AIS Femern Landanlæg (næstformand)
Øresundsbro Konsortiet

Dades A/S

Investeringsforeningen Maj Invest
Kærkommen Holding ApS

GES Investment Services Denmark A/S
Pluss Leadership A/S

Nordgroup A/S

Formand for Beskæftigelsesrådet og formand for Ekspertgruppen
vedrørende Beskæftigelsespolitik, begge under Beskæftigelses-
ministeriet.

Pernille Sams (f. 1959)
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

indtrådt i bestyrelsen 2003

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og
desuden juridiske, erhvervsmæssige og politiske erfaringer.
Besidder særlige kompetencer inden for kommunikation, risiko-

styring, analyse og strategi samt samfunds- og naturmæssige
hensyn.

Bestyrelsesmediem i

Danske Selvstændige Ejendomsmæglere (formand)
Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS
Øresundsbro Konsortiet

Sund & Bælt Holding A/S

AIS Storebælt

AIS Øresund

. Femern A/S

+ A/S Femern Landanlæg

Jørgen Elikofer (f. 1944)
Direktør, Elikofer & Co

Indtrådt i bestyrelsen 2009

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring med arbejdet i politisk ledet
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for ledelse, erhvervspolitik, energi og
infrastruktur samt F&U og teknologiudvikling.

Bestyrelsesmedlem i

« Øresundsbro Konsortiet
«+ Sund & Bælt Holding A/S
« A/S Storebælt

«+ A/S Øresund

+ Femern A/S

e A/S Femern Landanlæg

 

 

48 Årsrapport

Mette Boye (f. 1974)
Afdelingschef, Forbrugerrådet

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer; Mange års erfaring med arbejdet i en politisk
organisation samt bestyrelsesarbejde. Besidder særlige
kompetencer inden for miljø- og forbrugerpolitik, ledelse,
virksomhedernes sociale ansvar og samfunds- og miljømæssige
hensyn.

Bestyrelsesmedlem i

s Sund & Bælt Holding A/S
+ A/S Storebælt

+ A/S Øresund

et Femern A/S

s A/S Femern Landanlæg

Formand for Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Medlem af Regeringens Råd for samfundsansvar.

Walter Christophersen (f. 1951)
Selvstændig erhvervsdrivende

Indtrådt i bestyrelsen 2011

Valgperiode udløber 2014

Kompetencer: Mange års erfaring fra det private erhvervsliv og fra
politisk arbejde. Besidder særlige kompetencer inden for
erhvervs-, trafik- og samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsesmedlem i

. Sund & Bælt Holding A/S
AIS Storebælt

AIS Øresund

Femern A/S

A!S Femern Landanlæg

RR

.

A'/S Øresund

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Administrerende direktør i

+ Sund & Bælt Holding A/S
et A/S Storebælt

+ A/S Øresund

… AS Femern Landanlæg

Bestyrelsesmedlem i

«. HOFOR Vand Hoiding A/S (formand)

HOFOR Holding A/S (formand)

HOFOR A/S (formand)

HOFOR Spildevand Kolding A/S (formand)
HOFOR Forsyning Holding P/S (formand)
HOFOR Forsyning Komplementar A/S (formand)
Vores Rens Holding A/S (formand)

Vores Rens Service A/S (formand)

Vores Rens Lynettefællesskabet A/S (formand)
Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S (formand)
Sund & Bælt Partner A/S (formand)

BroBizz A/S (formand)

Børn, Unge og Sorg (næstformand)

Fonden Tropebyen Slagelse

Formand for Trængselskommissionen.
Formand for Ekspertudvalg vedr. arbejdskraftbehov ved større
infrastrukturinvesteringer.

&

 

Aa

 

 

"IS Øresund

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter — typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden optage et
lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og
betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-
tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes
betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

denomineret

… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i
EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er
tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere). Tilsva-
rende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har
man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og
en bund under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb
af et cap finansieret ved salg af et floor, Hvis markedsrenten stiger,
er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt
forrentede gæld mod betaling af en præmie. Kan ses som alter-
nativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til variabelt forren-
tede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæld

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og
passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusive skyldig ag til-
godehavende rente under periodeafgrænsningsposter.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kursværdi og
udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finansielle aktiver og
passiver. Ændringer i dagsværdien kan primært henføres til udvik-
lingen i renteniveau, valutakurser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) — altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem
optagelse og indfrielse af aktivet/ passivet vil denne dagsværdi
svinge med renteniveauet.

1412010E0GSN16175

Årsrapport 49

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en
såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan
man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens
evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. langt sigt. Ratingen
— eller karakteren — er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste,
AA det næstbedste og så videre. Den danske stat, der garanterer
for Storebælts- og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer
er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.