Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Erhvervsstyrelsen DOT TS

28 maj. 2014 ØRESUNDSBRON”

Til Erhvervsstyrelsen

Årsrapport

Øresundsbro Konsortiet 2013

Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. april 2014.

Dirigent

Ståffan Brunde
General Counsel

1405304EogSN16008

 

 

 

ØRESUNDBSBRO KONSORTIET

Årsrapport 2013

 

1405304EogSN16009

 

 

 

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes 50 procent af A/S Øresund og 50
procent af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes af Sund & Bælt Holding A/S,
som ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Øresundsbro Konsortiets ejerforhold og formål er nærmere beskrevet i aftalen fra 1991 mellem den
danske og den svenske regering samt i konsortieaftalen mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, som er
godkendt af begge stater.

Vores opgave
Vores opgave er at eje og drive Øresundsbron. Lånene til forbindelsen og landanlæggene skal betales
tilbage med indtægter fra Øresundsbron, først og fremmest fra vejtrafikken.

Indtægten fra jernbanetrafikken påvirkes ikke af trafikvolumen, men reguleres årligt efter
prisudviklingen. Derfor er vores vigtigste opgave at sikre en fortsat sund forretning bygget på stigende
indtægter fra vejtrafikken og understøttet af omkostningseffektiv drift, vedligehold, markedsføring og
finansiering.

Vi arbejder for at fremme en positiv udvikling af den samlede trafik over Øresundsbron. Motorvej og
jernbane er begge redskaber til den integration, som vi og vores ejere ønsker.

Vores vision og forretningsidé
Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som er attraktivt at besøge eller bo og
arbejde i.

Vores forretningsidé er, at Øresundsbron dagligt bygger nye broer — økonomisk, kulturelt og mentalt.

Øresundsbron skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund.

 

 

 

Årsrapport 2013

Bestyrelsen og direktionen for Øresundsbro Konsortiet afgiver hermed årsrapport for regnskabsåret
2013.

Alle beløb angives i millioner danske kroner (mio. DKK) med mindre andet oplyses. Forskelle som følge
af afrunding kan forekomme.

1405304EogSN16010

 

 

Indhold

Forbedret resultat trods lavkonjunktur
Femårsoversigt

2013 i overblik

Flere end 300.000 kunder med BroPas
Tilgængelighed og sikkerhed
Resultatforbedring med 226 millioner DKK
Økonomiske mål for 2014

Lav inflation gav lavere renteudgifter
Finansielle risici

Tilbagebetalingstiden beregnes til 34 år
Risikostyring og kontrol!

CSR

Selskabets ledelse

Bestyrelsen

Direktion og ledende medarbejdere
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse
Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegning

Den uafhængige revisors påtegning
Finansiel ordbog

 

(0 020 MJ) Ø VI

10
13
13
15
17
18
19
20
22
23
24
25
27
28
29
68
69
71

 

 

Forbedret resultat trods lavkonjunktur

Med Europas økonomiske lavkonjunktur in mente er vi meget tilfredse med resultatet for 2013.
Overskuddet før værdiregulering steg med 226 millioner DKK til 597 millioner DKK. Vejindtægterne steg,
renteudgifterne faldt, og vi nåede målet om en positiv resultatudvikling trods afmatningen i
trafikudviklingen.

Når det gælder trafikudviklingen, har fritidstrafikken med BroPas spillet en hovedrolle med en stigning
på 6,0 procent. Antallet af kunder med BroPas er gennem 2013 steget fra 272.000 til 303.155.
Smuttursrabatten, reklamekampagnerne og satsningen på Club Øresundsbron med hyppige og
målrettede tilbud til vores faste kunder har lokket mange danskere til Sverige og mange svenskere til
Danmark.

Sideløbende dermed har vi styrket vores position som en vigtig aktør på fragtmarkedet over Øresund.
Det økonomiske mål for 2014 er at opnå en fortsat positiv resultatudvikling, trods afmatning i
trafikstigningen. Målsætningen skal opnås gennem fokus på salg, særlig med henblik på at øge
fritidstrafikken, flere aftalekunder og ved at øge rejsefrekvensen hos eksisterende kunder. Samtidig skal
effektiviteten være i fokus.

Lena Erixon, bestyrelsesformand

Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør

 

1405304EogSN16011

 

 

Femårsoversigt
Millioner DKK (hvis ikke andet angives)

Trafik

Antal køretøjer per døgn (gennemsnit)

Antal aftalekunder 31/12 (afrundet)
Gennemsnitspris personbil (DKK inkl. moms)”
Trafikvolumen jernbane (millioner passagerer)

Resultat

Nettoomsætning

Resultat af primær drift
Nettofinansieringsomkostninger

Årets resultat før værdireguleringer
Værdiregulering af finansielle poster, netto
Årets resultat

Balance

Balancesum

Vej- og jernbaneanlæg

Øvrige anlægsaktiver

Investering i materielle anlægsaktiver
Egenkapital

Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Rentebærende nettogæld (ekskl. forandring af
markedsværdi)”

Finansielle nøgletal

Realrente før forandring af markedsværdi
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
(EBITDA) i procent av nettoomsætning
Resultat efter afskrivninger men før finansielle
poster (EBIT) i procent af nettoomsætning
Rentedækningsgrad

Afkastningsgrad

Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg

Personale

Antal ansatte ved periodens slutning
Heraf kvinder
Heraf mænd

Andel kvinder i ledelsen”

Sygefravær i procent

2013

18.337
343.000
171
11,4

1.660
1.099
-502
597
1.482
2.078

17.659
16.006
111

55
-2.004
17.684

16.600

2,2
82,5

66,2
2,73
6,1
6,7

180
91
89
40

4,8

1) Data for 2012 er korrigeret på grund af ændret opgørelsesmetode.
2) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi.

Renter, som indgår i Øvrige kortfristede fordringer henholdsvis Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser, indgår ikke.
3) Der foreligger ikke en underrepræsentation af det ene køn i ledelsen.

 

2012

18.567
295.000
161
11,0

1.597
1.046
-675
371
-292
79

20.219
16.208
121

69
-4.082
21.349

17.446

1,5

82,0

65,5
1,94
5,1
6,4

180
92
88
42

5,0

2011

19.146
280.000
156
10,4

1.545
999
-724
275
-1.341
-1.066

18.898
16.395
128

81
-4.161
22.412

17.781

1,2

81,4

64,7
1,74
5,2
6,0

181
95
86
46

4,4

2010

19.388
242.000
155

9,7

1.521
933
-739
194
-257
-63

20.835
16.594
106

77
-3.094
22.039

18.061

1,7

81,4

61,4
1,70
4,4
5,5

178
95
83
39

4,3

2009

19.462
213.000
145

9,5

1.445
834
-761
73
-397
-324

18.768
16.836
92
53
-3.032
19.361

18.504

2,8
81,5

57,7
1,60
4,4
4,9

178
93
85
38

3,6

 

 

2013 i overblik

Når Øresundsbro Konsortiet opsummerer regnskabsåret 2013, har især to ting påvirket resultatet.
Samlet set faldt vejtrafikken, men fragttrafikken og fritidstrafikken steg, og det resulterede i højere
vejindtægter. Den lave inflation i Sverige og Danmark gav desuden lavere renteudgifter som følge af, at
ca 35 pct af Konsortiets gæld er inflations-indekseret. Resultatet blev dermed et overskud på 597
millioner DKK før værdiregulering, en forbedring med 226 millioner DKK sammenlignet med 2012.
Dermed opfylder Øresundsbro Konsortiet sine økonomiske mål for 2013.

Satsningen på fritidskunderne med BroPas gennem Club Øresundsbron, reklamekampagner og
smuttursrabatten resulterede i en stigning i BroPas-trafikken på 6,0 procent. Samtidig er fragttrafikken
steget med 6,5 procent. Omregnet til kroner og øre opvejer denne stigning godt og vel faldet i
pendlingstrafikken.

Gennem året har Øresundsbron styrket sin position om den vigtigste transportforbindelse mellem
Danmark og Sverige på alle markeder.

Med den seneste trafikprognose beregner Øresundsbro Konsortiet, at selskabets gæld er betalt tilbage
34 år efter åbningen af Øresundsbron. I beregningen indgår udbytte til ejerne fra år 2018.

Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

1405304EogSN16012

 

 

Flere end 300.000 kunder med BroPas

Vejtrafikken på Øresundsbron udgjorde i 2013 omkring 18.300 køretøjer per dag. Det er et fald på 1,2
procent sammenlignet med 2012, hvilket alene skyldes et fald i pendlingstrafikken. Ser man bort fra
pendlingstrafikken, er vejtrafikken over Øresundsbron steget med 1,5 procent i 2013. Det er tredje år i
træk, at trafikken (fraregnet pendlingstrafikken) stiger, og trafikken på Øresundsbron er nu højere end
før finanskrisen. Udviklingen fremmes af vækst i fritidstrafikken med BroPas og i lasbiltrafikken.

Trafikken med BroPas steg med 6,0 procent. I oktober, 15 måneder før beregnet, nåede Øresundsbron
op på 300.000 BroPas-kunder. Med BroPas-aftalen kører kunderne over Øresundsbron for halv pris mod
at betale et årsabonnement.

Fragttrafikken steg med 6,5 procent i 2013, og gennem de seneste fire år er den samlet steget med 35
procent. Årsagen til stigningen er dels vækst på fragtmarkedet, dels at flere speditører ser Øresundsbron
som det hurtigste og logistisk bedst placerede alternativ. Øresundsbrons andel af lastbiltrafikken over
Øresund er steget fra 28 procent, da Øresundsbron åbnede, til 53 procent i 2013.

Pendlingstrafikken i bil er faldet med 7,1 procent i 2013. Siden 2010 er den faldet med 21 procent,
hvilket har flere årsager: Der findes færre jobs for svenskere i Danmark; Det er mindre lønsomt at
pendle på grund af den lave, danske kronekurs; Mange danske pendlere er flyttet hjem fra Malmø, fordi
de danske boligpriser er faldet; Det blev lettere at pendle med toget, da Citytunneln åbnede.

Vejtrafikken 2012 og 2013

Trafik per dag Trafikperdag Udvikling  Markedsandel  Markedsande Udvikling

2013 2012 trafik?” 2013%++ 12012+ andel"++
Kontant 3.684 3.756 -1,9 %
BroPas 5.003 4,720 6,0 %
Pendler 5.879 6.328 -7,1.%
Business 2.557 2.617 -2,3 %
Personbiler > 17.122 17.421 -1,7% 81,3 % 80,7% 0,6
Lastbiler 1.102 1.035 6,5 % 53,4% 52,0 % 1,4
Busser 113 112 0,8% 64,9 % 66,3 % -1,4
Total 18.337 18.567 -1,2 % 78,7% 78,2 % 0,5

=. Tallene omfatter også personbiler med anhænger, varebiler, minibusser og motorcykler.
1=£. 2012 var skudår og havde dermed en dag mere end 2013. Trafikudviklingen bliver derfor forskellig,
om man sammenligner trafikken per dag eller per år. Tabellen sammenligner trafikken per dag.
z4%. Omfatter kun januar-november.

Øresundsbrons jernbane er et vigtigt supplement til vejtrafikken. I 2013 steg antallet af togpassagerer
med 3,9 procent til 11,4 millioner. Antallet af personer, som kørte i bil, var cirka 14,7 millioner.

 

 

 

Tilgængelighed og sikkerhed

Forbindelsen skal være tilgængelig på en sikker og effektiv måde, på alle tider af døgnet. Sikkerheden på
Øresundsbrons motorvej og jernbane skal være høj og sammenlignelig med tilsvarende anlæg på land.
Det mål har Øresundsbron opfyldt hidtil. 1 2013 indtraf 8 trafikuheld, men ingen med alvorlig
personskade. På jernbane var der 52 uregelmæssigheder, men ingen ulykker. Antallet af trafikuheld
siden broen åbnede, er 95 uden alvorlig personskade og 6 med alvorlig personskade. På jernbanen er
der ikke sket noget siden år 2000.

Øresundsbron skal være tilgængelig på en bekvem og sikker måde døgnet rundt. Det betyder også, at
motorvejen må lukkes for trafik, hvis hensynet til sikkerheden kræver det. 1 2013 var Øresundsbrons
motorvej lukket i sammenlagt 22 timer på grund af vejrforhold, trafikuheld eller tekniske fejl. Det
betyder, at tilgængeligheden var 99,7 procent.

1405304EogSN16013

 

 

Resultatforbedring med 226 millioner DKK

I 2013 steg vejindtægterne på Øresundsbron til 1.143 millioner DKK. Det er en stigning på 49 millioner
DKK eller 4 procent sammenlignet med 2012. De stigende indtægter trods faldet i trafikken har flere
forklaringer:

e  Pendlerne betaler en lav gennemsnitspris sammenlignet med andre kunder, så den faldende
pendling påvirker indtægterne relativt lidt.
Øresundsbron har i 2013 fået 30.000 nye BroPas-kunder, som betaler årsabonnement.
Årets prisstigning ligger på niveau med eller lige over inflationen.

Indtægterne fra jernbanen er indeksregulerede og steg med 13 millioner DKK til 495 millioner DKK.
Driftsomkostningerne steg med 3 millioner DKK til 291 millioner DKK.

Driftsresultatet blev forbedret med 53 millioner DKK til 1.099 millioner DKK.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 173 millioner DKK til 502 millioner DKK, først og fremmest

som følge af lav inflation i Sverige og Danmark. 35 procent af virksomhedens gæld er
inflationsindekseret.

Tilsammen gav det et positivt resultat for 2013 på 597 millioner DKK før værdiregulering, en forbedring
med 226 millioner DKK sammenlignet med 2012.

Værdireguleringen består af en markedsværdieffekt på +1.356 millioner DKK og en valutakurseffekt på
+125 millioner DKK. Efter værdireguleringen blev årets resultat et overskud på 2.078 millioner DKK.

Den rentebærende nettogæld (eksklusiv værdiregulering) er faldet med 846 millioner DKK til 16.600
millioner DKK.

10

 

 

 

Økonomiske nøgletal 2009-2013
2013 2012 2011 2010 2009

Nettoomsætning 1.660 1.597 1.545 1.521 1.445
Driftsresultat 1.099 1.046 999 933 834
Nettofinansieringsomkostninger -502 -675 -724 -739 -761
Resultat før værdiregulering” 597 371 275 194 73
Værdiregulering, netto” 1.481 -292  -1.341 -257 -397
Resultat efter værdiregulering” 2.078 79. -1.066 -63 -324

Rentebærende nettogæld eksklusiv

. . 16.600 17.446 17.781 18.289 18.504
værdiregulering 31/12

Rentebærende nettogæld (markedsværdi)

18.041 20.237 20.418 19.482 19.678
31/12

+ Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres dagsværdi.
Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Den del af værdireguleringen, der kan tilskrives
renteændringer, påvirker dog ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

Udviklingen i virksomhedens økonomi illustreres i nedenstående diagram, der viser udviklingen i
driftsresultatet i forhold til nettofinansieringsomkostningerne og vejtrafikindtægterne i forhold til

driftsomkostningerne.

Grafik: Driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2013

 

 

 

 

1600

1400

1200

1000 LEN Nettofinansieringsomkostnin

ger
800

% fc Driftsresultat før
6 600 afskrivninger og finansielle
s poster

400
=——= Bidrag til mindsket nettogæld

 

 

 

 

 

 

 

 

11

1405304EogSN16014

 

BEER

Grafik: Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2013

 

 

Mio. DKK

-
O
Q

 

250

200

-
na
O

 

TT

 

 

 

 

2001

2002
2003
2004
2005

2006

2007
2008
2009

2010
2011
2012
2013

— Driftsomkostninger

— Vejtrafikindtægter

 

 

 

12

 

 

Økonomiske mål for 2014

Det økonomiske mål for 2014 er at opnå en fortsat positiv resultatudvikling før værdiregulering, trods
afmatning i trafikstigningen. Målsætningen skal opnås gennem fokus på salg, særlig med henblik på at
øge fritids- og frakttrafikken, flere aftalekunder og ved at øge rejsefrekvensen høs eksisterende kunder.
Samtidig skal effektiviteten være i fokus.

I lighed med tidligere år er der usikre faktorer knyttet til renteudviklingen. De nævnte forventninger er
baseret på en beskeden rentestigning set i forhold til 2013.

Lav inflation gav lavere renteudgifter

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker inden for rammer, som er fastsat af selskabets
bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis Finansministeriet i Danmark
og Riksgåldskontoret i Sverige. Bestyrelsen fastlægger en overordnet finanspolicy og en årlig
finansstrategi, der regulerer låntagningen og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.

Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde finansieringsomkostningerne i Øresundsbrons
levetid lavest muligt under hensyntagen til en acceptabel og af bestyrelsen vedtaget risiko. Øresundsbro
Konsortiet arbejder med samme finansielle risici som andre selskaber, men har på grund af projektets
karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder, at finansieringsomkostninger og finansielle risici
vurderes i et langsigtet perspektiv, mens kortsigtede resultatændringer tillægges mindre betydning.

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet, er garanteret
solidarisk af den danske og den svenske stat.

Lånebehovet varierer fra år til år, især i takt med behovet for refinansiering af tidligere optagne lån. Ved
indgangen til 2013 forventedes lånebehovet at være 3,0 milliarder DKK, men det faktiske lånebehov
viste sig at være mindre. Årets låntagning blev lige under 1,7 milliarder DKK, og det blev dækket via fire
transaktioner i SEK. | 2014 forventes lånebehovet at blive cirka 1,9 milliarder DKK.

Øresundsbro Konsortiets finansieringsomkostninger beskrives nærmere i tabellen herunder. Generelt
har de faktiske renteomkostninger i 2013 været noget lavere end i 2012 og noget under budgettet for
2013. Det skyldes primært den lave inflation i Sverige og Danmark, som påvirker omkostningerne på
realrentegælden i SEK.

13

 

1405304EogSN16015

 

Finansielle nøgletal 2013

Låntagning 2013

Bruttogæld (markedsværdi)

Nettogæld (markedsværdi)
Nettofinansieringsomkostninger
Værdiregulering markedsværdieffekt, netto
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto
Finansieringsomkostninger i alt

Realrente 2013 (før værdiregulering)

Realrente 1994-2013 (før værdiregulering)

Grafik: Renteudvikling 2013

Millioner DKK

1.545

18.196

18.157

502

-1.356

7126

-980

 

Procent per år

2,99
-8,06
-0,75
-5,82

2,2

1,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3,0
2,5
2,0 ha MIN UN ep PS
FF
=
o
da
e  d Å
so BØN
> ALGER
$ Ivo då tø W Æ
æ fa An ? . FE In in FJ
1,0 HE SLY Av VV ns
' . UFSEA v
N VV ar al
sg
0,5
rr ar re mm nen
SEPP EREESPEPE,SP?
FSR RER ETS TRÆNES

—=EUR 6 måneder
<=—2EUR 5 år
cms EUR 10 år

 

 

 

14

 

 

 

Finansielle risici

Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet havde ved indgangen til 2013 en eksponering i SEK på godt 18 procent, og ved udgangen af
2013 var den næsten uforandret på 17 procent, hvilket er over selskabets sigtepunkt.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til selskabets
langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for en passage over broen
som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes indtægterne fra
jernbanen i DKK.

Øresundsbro Konsortiets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i note 16.

Situationen på de finansielle markeder blev i 2013 præget af hændelserne i USA, ikke mindst
diskussionen mellem demokrater og republikanere om statsbudgettet og gældsloftet. I Europa var de
finansielle markeder derimod roligere end de fem foregående år.

Centralbankernes ageren var en afgørende faktor for renteudviklingen. Det gælder ikke mindst Federal
Reserve i USA, som varslede en aftrapning af de massive pengepolitiske lettelser, der har præget
markederne de seneste fem år. Denne aftrapning påbegyndtes i januar 2014. Samlet set har det holdt
de korte renter på et historisk lavt niveau, mens de lange renter er steget en smule. Samtidig falder
inflationen i Europa, hvilket var det vigtigste argument, da den europæiske centralbank (ECB) i efteråret
endnu engang sænkede den korte rente.

Øresundsbro Konsortiet har i 2013 redefineret betegnelsen »variabel rente« i sine retningslinjer for
rentefordeling, så det under gældende renteforhold kompletteres med et mål for gæld, som skal
refinansieres inden for de nærmeste tre år. Baggrunden er de meget lave faste renter på kortere
løbetider, som har virket attraktive sammenlignet med variable renter over samme tidshorisont.
Andelen af gæld, som anvender Cibor/Euribor som referencerente, er derfor mindsket i 2013, mens
andelen af gæld, som skal refinansieres inden for de nærmeste tre år, ligger på cirka 30 procent.

Øresundsbro Konsortiet hævede i 2013 sigtepunktet for varigheden af den nominelle gæld til 3,5 år. Ved
udgangen af året ligger selskabet meget tæt på sigtepunktet. Den samlede varighed (det vil sige inklusiv
varigheden af selskabets realrentegæld) steg betydeligt i 2011, i forbindelse med at realrenteandelen
steg med næsten 10 procent. Derfor er selskabets samlede varighed cirka 2 år højere end i 2011.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.

Det er fortsat Øresundsbro Konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest kreditværdige
modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig forringelse af de finansielle
institutioners kreditrating, hvilket også afspejler sig i selskabets modpartsrisici. For at imødegå de højere
kreditrisici, dette alt andet lige ville medføre, reducerede selskabet i 2009 loftet for placering af
overskudslikviditet væsentligt. Øresundsbro Konsortiet har heller ikke i 2013 tabt på finansielle
modparters konkurs.

15

1405304EogSN16016

Fra og med 1. januar 2005 har Øresundsbro Konsortiet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-aftale).
Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps og lignende tif et absolut minimum, hvorfor
selskabet ikke har fundet det nødvendigt at ændre limits på dette område.

Med den solidariske garanti fra de danske og svenske stater kan Øresundsbro Konsortiet opnå lånevilkår
på de internationale kapitalmarkeder, som kan sammenlignes med landenes egen låntagning.

En række betydelige ændringer af reglerne for banksektoren gennemføres fra 2013 og de følgende år.
Det påvirker i sidste ende Øresundsbro Konsortiet, da banksektorens stigende omkostninger flyttes over
på kunderne, når de gennemfører finansielle transaktioner. For at håndtere de stigende omkostninger
er Øresundsbro Konsortiet i gang med en proces, hvor blandt andet aftaler om sikkerhedsstillelse gøres
mere markedsmæssige. På sigt forventes alle aktører på de finansielle markeder at blive tvunget til at
stille sikkerhed for markedsværdien af deres derivat-porteføljer til de enkelte banker.

Øresundsbro Konsortiet er ikke omfattet af forpligtelsen til central clearing af derivattransaktioner
(CCP). Konsortiet forventer at rapporteringsforpligtelsen vil blive efterlevet af de finansielle modparter.

16

 

 

 

 

Tilbagebetalingstiden beregnes til 34 år

Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage med indtægter fra vej- og jernbanetrafikken. Fra og
med 2006 anvendes en realrente på 3,5 procent som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i
de langsigtede rentabilitetsberegninger.

Tilbagebetalingstiden er beregnet til 34 år fra åbningen af Øresundsbron. Det er 1 år længere end ved
seneste årsrapport, hvilket først og fremmest skyldes en hurtigere genetablering af selskabets
egenkapital end beregnet — en følge af positive værdireguleringer — hvilket har fremrykket tidspunktet
for uddeling af udbytte. Egenkapitalen beregnes at være genetableret i løbet af 2017, og derefter bliver
det muligt at uddele udbytte til ejerne.

De største usikkerheder i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt realrenten (se tabellen).
Som konsekvens af usikkerheden om den langsigtede trafikudvikling arbejder Øresundsbro Konsortiet
med tre alternative scenarier (se note 17). Beregningen af tilbagebetalingstiden bygger på
middelscenariet.

Stagnationsscenariet, hvor tilbagebetalingstiden stiger til 43 år, kunne blive virkelighed ved en langvarig
økonomisk tilbagegang. I sådan et scenarie vil trafikudviklingens negative effekt på tilbagebetalingstiden
sandsynligvis delvist modvirkes af lavere realrenter.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og
trafikscenarier (antal år fra åbningen i 2000)

 

Realrente 2.5 % 3.0 % 3.5 % 4.0 % 4.5 %
Vækstscenarie 30 30 | 30 | 31 | 31
Middelscenarie 34 34 34 35 35
Stagnationsscenarie 42 43 43 44 44

17

1405304EogSN16017

 

Risikostyring og kontrol

Øresundsbro Konsortiets primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over Øresund,
herunder at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen samt at
betale lånene, der optaget for at anlægge Øresundsbron, tilbage inden for en rimelig tidshorisont.

En række risici kan identificeres omkring opfyldelsen af disse mål. Nogle kan reduceres af Øresundsbro
Konsortiet, mens andre er udefrakommende begivenheder, som selskabet ikke har indflydelse på.

I 2010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret risikoanalyse med identifikation
og prioritering af selskabets risici. En gang årligt forelægges bestyrelsen en rapport, der beskriver
selskabets væsentligste risici samt konkrete forslag til håndtering af dem. Risikorapporten blev første
gang udarbejdet i 2010, og den er opdateret i 2011, 2012 og 2013.

De største risici vedrører vejindtægterne, der påvirkes af en lang række forhold, som Øresundsbro
Konsortiet ikke eller kun i ringe grad kan påvirke — for eksempel konjunkturerne i Danmark og Sverige,
integrationen i Øresundsregionen samt investeringer i anden infrastruktur. Vejindtægterne påvirkes
desuden af selskabets egne beslutninger om for eksempel produkter og priser.

Øresundsbro Konsortiets ledelse og bestyrelse følger og analyserer løbende risikoen omkring
vejindtægterne. Herudover vurderes udviklingen i vejindtægterne grundigt i forbindelse med den årlige
fastsættelse af priserne. Bestyrelsen vedtog i august 2011 en revideret forretningsplan fra år 2012, hvor
fritidstrafikken og erhvervstrafikken gives højeste prioritet.

Note 17 beskriver beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden, herunder følsomheden af
beregningerne. Ud over vejindtægterne spiller finansieringsomkostningerne en betydelig rolle for
Øresundsbro Konsortiets økonomi. Selskabets finansielle risici styres og overvåges løbende, se
beskrivelsen på side 15 og i note 16.

Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses-og reinvesteringsomkostninger er ligeledes forbundet med
nogen usikkerhed. Øresundsbro Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk på at reducere disse
usikkerheder, og det vurderes ikke, at de kan udløse større negative påvirkninger af
tilbagebetalingstiden. Vurderingen understøttes af en ekstern analyse, der blev gennemført i 2008.

Den største risiko for tilgængeligheden er en længerevarende afbrydelse af forbindelsen efter påsejling
af anlægget, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden for sådanne hændelser er meget lille,
men de potentielle konsekvenser er omfattende. En længerevarende afbrydelse af både vej- og
togforbindelsen vil for eksempel betyde, at cirka 20.000 mennesker får vanskeligheder ved at komme til
og fra arbejde. Øresundsbro Konsortiets direkte økonomiske tab ved sådanne hændelser er dog
forsikringsdækket, inklusiv driftstab i op til to år.

Øresundsbro Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsens vej og jernbane skal være
høj og sammenlignelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og Sverige. Den målsætning er indtil
videre opfyldt, og det aktive arbejde med sikkerheden fortsætter. Arbejdet understøttes af omfattende
statistiske analyser, såkaldte Operational Riks Analysis (ORA), der opdateres med jævne mellemrum,

18

 

 

 

 

blandt andet på basis af erfaringerne fra den løbende drift af forbindelsen. En større ulykke på vej- eller
jernbaneforbindelsen kan naturligvis ikke udelukkes, men konsekvenserne af en sådan er svære at
vurdere (se ovenfor).

Øresundsbro Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark og Sverige
et omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere ulykker på forbindelsen.
Beredskaberne testes jævnligt ved hjælp af øvelser.

Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici forbundet
med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan nævnes risikoen for nedbrud af eller
uretmæssig indtrængen i it- eller andre tekniske systemer samt forsinkelser og fordyrelser af
vedligeholdelsesarbejder. Disse risici håndteres i den daglige ledelse og i linjeorganisationen. Specielt
om it-risici kan det oplyses, at Øresundsbro Konsortiet i 2010 blev PCI-certificeret, det vil sige certificeret
i henhold til betalingskortselskabernes krav for at kunne tage imod betalingskort som betaling ved
passage og opbevare betalingskortdata. Certificeringen er bekræftet i 2011 og i 2013.

CSR

Øresundsbro Konsortiet påtager sig et ansvar for det omkringliggende samfund ved at bidrage til social,
økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Øresundsbro Konsortiet bestræber sig på

e at tage socialt ansvar for de mennesker, der berøres af virksomheden, og derved bidrage til en
bæredygtig social udvikling i det omgivende samfund (social bæredygtighed).

e at sikre en sund økonomisk udvikling af forretningen i overensstemmelse med retningslinjer
udstukket af henholdsvis den danske og svenske stat (økonomisk bæredygtighed).

e at beskytte det omgivende miljø og at minimere miljøpåvirkningen fra aktiviteter i
virksomheden og dermed skabe en medindflydelse på den giobale balance, som er
forudsætningen for vores tilværelse (miljømæssig bæredygtighed).

Øresundsbro Konsortiet udarbejder en CSR-redegørelse — Redegørelse for Samfundsansvar og
Bæredygtig Udvikling — som udgives separat. Rapporten findes på Øresundsbrons hjemmeside

www.oresundsbron.com/samfundsansvar

Vedrørende kønsmæssig sammensætning i ledelsen henvises til femårsoversigten på side 6.

19

1405304EogSN16018

 

 

Selskabets ledelse

Principper før selskabsledelse

Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk interessentskab, der har hjemsted i Danmark og Sverige.
Selskabet ejes 50 procent af A/S Øresund og 50 procent af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.
A/S Øresund ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den
svenske stat.

Ifølge regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige har moderselskaberne, A/S Øresund og Svensk-
Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, indgået en konsortialeaftale. Konsortialaftalen regulerer blandt
andet principperne for generalforsamling, valg til bestyrelsen, bestyrelsens størrelse og sammensætning
samt formand.

Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et aktieselskab.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen af Øresundsbro Konsortiet og træffer
beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk betydning, herunder fastlæggelse af
vejtaksterne på Øresundsbron. Desuden godkender bestyrelsen større investeringer, væsentlige
forandringer af selskabets organisation og centrale policies samt godkender budget og årsregnskab.
Bestyrelsen udpeger den administrerende direktør og fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren og
ledende medarbejdere i øvrigt. Principperne beskrives nærmere i note 19.

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for
bestyrelsesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige
bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør.

Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året, hvoraf mindst ét møde skal dreje sig om langsigtet
strategi. Der kan indkaldes til flere møder efter behov. Øresundsbro Konsortiets revisorer deltager på
mindst ét bestyrelsesmøde om året. Ud over det konstituerende møde har bestyrelsen i 2013 haft fire
møder.

Bestyrelsen evaluerer løbende bestyrelsesarbejdet og den administrerende direktør med det formål at
udvikle bestyrelsens arbejdsformer og effektivitet.

Direktion
Bestyrelsen har i henhold til en særligt oprettet forretningsorden delegeret ansvaret for den daglige
forvaltning til den administrerende direktør, der deltager på bestyrelsesmøderne.

Valg af bestyrelse

Øresundsbro Konsortiets to moderselskaber udpeger hver fire bestyrelsesmedlemmer.
Moderselskaberne nominerer skiftevis bestyrelsens formand og næstformand. Bestyrelsen vælger en
formand og en næstformand for et år ad gangen. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets
daglige ledelse.

20

 

 

 

Revisionskomité

Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskomité, som holder separate møder i
forbindelse med de almindelige bestyrelsesmøder. Bestyrelsens næstformand er formand for
revisionskomitéen. Øresundsbro Konsortiet har ikke noget vederlagsudvalg.

Risikostyring samt intern styring og kontrol af regnskabsaflæggelse

Øresundsbro Konsortiets risikostyring og interne styring og kontrol i forbindelse med
regnskabsaflæggelse og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl og
besvigelser. Det interne kontrolsystem omfatter funktionsadskillelse med klart definerede roller og
ansvarsområder, rapporteringskrav samt rutiner for attestering og godkendelse. Den interne kontrol
granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.

Budgetopfølgning finder sted kvartalsvist og godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender også
selskabets halvårsrapporter. Øresundsbro Konsortiet følger de danske krav og offentliggør ikke
komplette kvartalsrapporter, men offentliggør resultatet i en pressemeddelelse.

Revision

Øresundsbro Konsortiets regnskaber og interne kontrol gennemgås af revisorer, som er valgt i
moderselskaberne. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst to gange om året.
Rapporterne forelægges på et bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Revisorerne deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Honorar til revisorerne udbetales ifølge
regning.

Aflønning af ledende funktionærer

De overordnede principper er, at lønninger til ledende medarbejdere skal være konkurrencedygtige,
men ikke lønførende, der er ikke særlige pensionsordninger eller forsikringer for ledende medarbejdere,
og der er ikke incitamentsbaseret aflønning af ledende medarbejdere i Øresundsbro Konsortiet.

21

1405304EogSN16019

 

Bestyrelsen

Lena Erixon, formand siden 2013 (mediem siden 2013)
Generaldirektør, Forsvarets Materielverk (FMV).
Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB.
f. 1960

Henning Kruse Petersen, næstformand siden 2012 (medlem siden 2004)

Bestyrelsesformand i A/S Det Østasiatiske Kompagni, Sund & Bælt Holding A/S, Femern A/S, A/S
Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, C.W. Obel A/S, Erhvervsinvest Management A/S, Den
Danske Forskningsfond, Scandinavian Private Equity A/S og Socié du Monde ApS.

Næstformand i Asgard Ltd., Skandinavisk Holding A/S og Fritz Hansen A/S.

Bestyrelsesmedlem i Skandinavisk Holding I! A/S, Scandinavian Tobacco Group A/S, William H.
Michaelsens Legat, Midgard Group inc og ØK's Almennyttige Fond.

f. 1947

Hans Bråndstrom, medlem siden 2011

Departementsråd, Nåringsdepartementet.

Bestyrelsesmedlem i Svensk Danska Broférbindelsen SVEDAB AB og Arlandabanan Infrastructure AB.
f. 1958

Jørgen Elikofer, medlem siden 2009

Direktør, Elikofer & Co.

Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg.

f. 1944

Kerstin Hessius, medlem siden 2012

Administrerende direktør, Tredje AP-fonden.

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, Arlandabanan Infrastructure AB,
Vasakronan AB, Hemså Fastighets AB, SPP Liv Fondfårsåkring AB og Bjørn Borg AB.

f. 1958

Carsten Koch, medlem siden 2004

Bestyrelsesformand i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Vækstfonden, Københavns Havns
Pensionskasse, Arealudviklingsselskabet FredericiaC P/S og Forca A/S.

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg.

Bestyrelsesmedlem i Nordgroup A/S Kærkommen Holding ApS, GES Investment Services Denmark A/S,
Investeringsforeningen Maj Invest, Pluss Leadership A/S og DADES A/S.

f. 1945

22

 

 

 

Jan Olson, medlem siden 2013.

Bestyrelsesformand i Luftfartsverket (LEV).

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
f. 1950

Pernille Sams, medlem siden 2003

Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS.

Bestyrelsesformand i Danske Selvstændige Ejendomsmæglere.

Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg.

f. 1959

Direktion

Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB
f. 1954

Kaj V. Holm
Viceadministrerende direktør
Finansdirektør

f. 1955

Ledende medarbejdere

Bengt Hergart
Anlægsdirektør
f. 1965

Fredrik Jenfjord
Markeds- og salgsdirektør
f. 1973

Géran Olofsson
Leverancedirektør
f. 1966

Bodil Rosengren

Økonomidirektør
f. 1965

23

1405304EogSN16020

 

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK
Note 2013 2012 2013
Indtægter
4 Driftsindtægter 1.660,0 1.596,8 1.986,6
indtægter i alt 1.660,0 1.596,8 1.986,6
Omkostninger
5,6 Andre driftsomkostninger -176,1 -172,0 -210,7
7 Personaleomkostninger -114,7 -115,5 -137,3
8 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -243,3 -239,0 -291,2
Afskrivninger, materielle
9 anlægsaktiver -27,2 -23,9 -32,6
Omkostninger i alt -561,3 550,4 -671,8
Resultat af primær drift 1.098,7 1.046,4 1.314,8
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 0,2 1,9 0,2
10 Finansielle omkostninger -502,5 -677,4 -601,3
10 Værdireguleringer, netto 1.481,9 -292,2 1.773,4
Finansielle poster, i alt 979,6 -967,7 1.172,3
Årets resultat og totalindkomst 2.078,3 78,7 2:487,1

 

 

Virksomheden har ingen anden
totalindkomst i indeværende regn-
skabsår eller sammenligningsåret.

 

Årets resultat fordeles således

 

Resultatet foreslås overført til
overført resultat 2.078,3 78,7 2.487,1

 

 

 

 

 

Balance

Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2013 2012 2013 2012
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver |.
8 Vej- og baneanlæg 16.005,7 16.207,8 19.154,7  18.599,7
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 111,3 120,7 133,2 138,5
Materielle anlægsaktiver i alt 16.117,0 16.328,5 19.287,9  18.738,2
Langfristede aktiver i alt 16.117,0 16.328,5 19.287,9 18.738,2
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11  Tilgodehavender 264,4 343,9 316,4 394,7
12,15 Derivater, aktiver 1.238,7 2.576,2  1.482,4  2.956,3
Tilgodehavender i alt 1.503,11 2.920,1 1.798,88  3.351,0
13,15  Likvide beholdninger 38,7 970,0 46,3  1.113,2
Kortfristede aktiver i alt 1.541,8  3.890,1 1.845,11 4.464,2
Aktiver i alt 17.658,8 20.218,6 21.133,0 23.202,4

 

1405304EogSN16021

25

 

Balance

Pr. 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2013 2012 2013 2012
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 59,8 57,4
Overført resultat -2.053,8  -4.132,1  -2.457,8  -4.741,9
Egenkapital i alt -2.003,8  -4.082,1  -2.398,0  -4.684,5
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 15.569,55 17.875,3  18.632,7 20.513,3
Langfristede gældsforpligtelser i alt 15.569,5  17.875,3 18.632,7  20.513,3
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 2.114,4 3.474,1 2.530,3 3.986,8
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 344,6 519,3 412,4 595,9
12,15 Derivater, passiver 1.634,1 2.432,0 1.955,6 2.790,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 4.093,1 6.425,4 4.898,3 7.373,6
Gældsforpligtelser i alt 19.662,66  24.300,7 23.531,00 27.886,9
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 17.658,8 20.218,66 21.133,0 23.202,4
22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter
1-3,16 Noter uden henvisning
17,19 Noter uden henvisning

 

26

 

 

 

Pengestrømsopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK "SEK SEK
Note 2013 2012 2012 2012
Pengestrømme fra driftsaktivitet 5 —
Resultat før finansielle poster 1.098,7 1.046,4  1.314,8 1.200,9
Reguleringer — —
8,9 Afskrivninger 270,5 262,9 323,8 301,7
21. Andre driftsposter, netto -4,2 -0,1 4,9 -0;1
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.365. 1.309,2 1.633,66  1.502,5
i driftskapitalen

20 Ændring i driftskapital -39,6 -34,4 247,3 39,5
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.3255 1.274,88. 1.5864 1.463,0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet — HEE
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -55,1 -69,2 765,9 279,4
21 Salg af materielle anlægsaktiver 0,3 0,7 0;4 0,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -54,8 -68,5 -65,5 -78,6

Sum før pengestrømme fra De me
finansieringsaktivitet 1.270,17 1.206,3  1.520,9  1.384,4
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet KEN KE
Lånoptagelse 1.645,2 1.816,0  1.968,9 2.084,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser -3.293,4 -1.617,8  -3.941,3 -1.856,5
Renteindtægter, modtaget 0,2 2,1 0;2 2;4
Præmier, modtaget 1,0 16,6 1,2 19,0
Renteomkostninger, betalt -558,4 -691,2 -668,3 -793;2
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -2.205,4 -474,3  -2.639,3 -544,3
Årets ændring i likvide beholdninger -934,7 732,0 -1.118,4 840,1
Likvide beholdninger, primo 970,0 241,4 1.113,2 289,4
Kursregulering, netto 3,4 -3,4 4,1 -3,9
| Kursregulering SEK, primo - - 47,4 -12,4
13 — Likvide beholdninger, ultimo” 38,7 970,0 46,3  1.113;2

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster”, for at give et mere
retvisende billede.

+ Ultimo 2013 havde konsortiet uudnyttede kreditfaciliteter på 800 mio.

28

1405304EogSN16022

 

Egenkapitalopgørelse

(DKK/SEK mio.)

 

 

 

 

 

 

Note DKK SEK
Konsortie- Overført  Egenka- Konsørtie- Overført  Egenkapi-
kapital resultat pitali alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2012 50,0  -4.210,8  -4.160,8 59,9  -5.047,7 -4.987,8
Årets resultat - 78,7 78,7 - 90,3 90,3
Anden totalindkomst - - - - - -
Totalindkomst i alt - 78,7 78,7 - 90,3 90,3
Kursregulering primosaldo - - - -2,5 215,5 213,0
- 78,7 78,7 -2,5 305,8 303,3
14 Saldø per 31. dec. 2012 50,0  -4.132,1  -4.082,1 57,4 -4.741,9 -4.684,5
Saldo per 1. januar 2013 50,0  -4.132,1  -4.082,1 57,4 -4.741,9 -4.684,5
Årets resultat - 2.078,3 2.078,3 - 2:487,1 2.487,1
Anden totalindkomst - - - - - -
Totalindkomst i alt -… 2.078,3  2.078,3 -… 2.487,1 2.487,1
Kursregulering primosaldo - - - 2,4 -203,0 -200,6
-… 2.0783 2.078,3 2,4 2.284,1 2.286,5
14 Saldo per 31. dec. 2013 50,0  -2.053,8  -2.003,8 59,8  -2.457,8 -2.398,0

 

 

27

 

 

 

Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)

Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2013 er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen,
International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til
årsregnskabsloven samt af NASDAQ OMX.

IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der endnu
ikke er trådt i kraft:

e IFRS9
e |FRS10
e IFRS11
e IFRS 12
e |AS32
e |AS36
+.  |AS 39
e |FRIC21

Regnskabsstandarderne og fortølkningsbidragene vil blive implementeret, når de træder i kraft. IFRS 9
ændrer blandt andet på klassifikationen og målingen af finansielle aktiver og forpligtelser, og
implementeringen af standarden forventes at få betydning, men den samlede effekt af de tre
implementeringstrin er endnu ikke opgjort. Implementeringen af de øvrige standarder og
fortolkningsbidrag forventes ikke at få betydning for Konsortiets regnskabsaflæggelse.

Oversigt over implementering af nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:

IFRS 13 Dagsværdimåling definerer dagsværdi, opstiller en fælles begrebsramme for måling af
dagsværdi på tværs af alle IFRS-standarderne samt bestemmer, hvilke oplysningskrav der stilles i
forbindelse med dagsværdimålinger. Standarden giver vejledning til dagsværdimåling for både
finansielle og ikke-finansielle aktiver og passiver. I IFRS 13 er kravet om at bruge købs-/salgskurser for
aktivt noterede finansielle aktiver og passiver udgået. I stedet skal den mest repræsentative pris mellem
købs- og salgskurser bruges. For Konsortiet har overgangen til IFRS 13 medført en positiv
resultatpåvirkning (værdiregulering) på DKK 39 mio.

Ændringen af IFRS 7 Finansielle instrumenter: oplysninger vedr. oplysninger relateret til netting af aktiver
og passiver. Ændringen indeholder krav om nye oplysninger for at gøre sammenligning lettere mellem

regnskaber aflagt iflg. IFRS og US GAAP. Konsortiet har tilpasset oplysningerne i note 12 for at opfylde
disse krav.

29

1405304EogSN16023

 

 

 

 

Ud over IFRS 13 og ændringen til IFRS 7 er følgende nye eller ændrede standarder implementeret:
. |AS1

e |AS19

e  IFRIC 20
e IFRS2

e |FRS3

e IFRS8

e |AS7

e |AS16

e  |AS 38

e  |AS 24

e  |AS 36

Implementeringen af disse nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke medført nogen ændringer i
anvendt regnskabspraksis.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2012.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og andre
finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i AS 39. Det betyder, at samtlige
finansielle transaktioner — lån, likvide beholdninger og derivater — måles til dagsværdi, og at ændringer i
dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide beholdninger klassificeres til
dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til
dagsværdi jf. JAS 39.

Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den tilsigtede
eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter,
både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der i styringen af den finansielle
markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede
eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i
finansforvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value
Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget.

Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne tilladte
målingspricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle medfører
uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen
er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til dokumentation af
sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. idet derivater, finansielle aktiver og lån
måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet
afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår
dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også til

30

 

 

 

dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver
anledning til udsving i året resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK. Alle regnskabstal
er endvidere oplyst i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 83,56 per 31. december 2013 (87,14
per 31. december 2012). Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger og er ikke i
overensstemmelse med valutaomregning iflg. IFRS.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også
indeholdt i ledelsesberetningen.

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes
i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele
vil fragå Konsortiet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og
forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på
handelsdagen, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller forpligtelse
er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virksomheden også i al væsentlighed har overført alle risici
og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten
aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sandsynligt at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger,
nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi og indregnes i
resultatopgørelsen. Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som tidligere har
været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan
opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

31

1405304EogSN16024

 

 

  

Nedskrivningstest af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab som følge af værdiforringelse, når der er tegn på,
at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes
med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, det vil
sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af
det forventede fremtidige cashflow ifølge en diskonteringsfaktor før skat som afspejler et risikojusteret
afkastkrav på markedsmæssige vilkår. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne
i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme
(pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 17.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Forskel i
dagsværdien mellem balance tidspunkterne indregnes som værdireguleringer i resultatet under
finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som
aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Alle lån bliver på
indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til dagsværdi via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til
dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi
mellem balancetidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte og
forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der ikke foreligger børskurser
på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med baggrund i
aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng,
og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på lånet fastlægges med
standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatilitet på
referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres til
kostprisen, herunder også ved første indregning målt til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier
indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive
og negative dagsværdier på derivater foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at
afregne flere finansielle instrumenter samlet.

32

 

 

 

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen under
henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de
indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater er OTC derivater
indgået med finansielle modparter, og der foreligger ikke børskurser på sådanne finansielle
instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner,
FRA'er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien fastlægges derfor ved tilbagediskontering af
kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter.
Diskonteringsrenten fastlægges på samme måde som lån og likvide beholdninger, det vil sige med
baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som
låntager.

På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner, rentegarantier og
swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler),
hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår. Derivater med flere
forskellige tilknyttede finansielle instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som består af
summen af de enkelte finansielle instrumenter.

Ifølge IFRS 7 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et 3-delt
hierarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet indeholder aktiver og
forpligtigelser indregnet med likvide og tilgængelige børskurser, dernæst niveau 2 med værdiansættelse
af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede markedspriser som input til anerkendte
værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og endelig niveau 3 med aktiver og forpligtigelser i
balancen, der ikke er baseret på observerbare markedsdata, og som derfor kræver særlig omtale.

Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til gænge og
anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler for hele balancen, og derfor optræder
samtlige aktiver og forpligtigelser i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 13. Der har ikke i
regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og — udgifter, inflationsopskrivning på
realrenteinstrumenter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt
valutakursomregning af transaktioner i fremmed valuta.

Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og — udgifter samt
inflationsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle indtægter og omkostninger, mens
kursgevinster og — tab inklusiv valutakursomregning indgår i værdireguleringen.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska
Brofårbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.

33

1405304EogSN16025

 

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og bestyrelse. De
samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger, kursusomkostninger og
andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det samme gælder
udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende omkostninger.

Operationel leasing

Operationel leasing omkostningsføres lineært over leasingkontraktens løbetid, hvis der ikke findes
anden systematisk metode, der bedre afspejler leasingforholdet i kontraktperioden. De
leasingkontrakter der findes vedrører lokaleleje og biler.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter
anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er
klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger.

I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:

e Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
e Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
. Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende det samlede
anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende vedligeholdelses-
arbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlægget

taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For vejforbindelsen samt for
jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede levetider:

34

 

 

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumlevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25 år.
. Banetekniske installationer afskrives over 25 år.

e Koblingsstationer afskrives over 20 år.

e Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

. Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år
. Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid
e Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år

. Administrative it-systemer og — programmer afskrives over 0-5 år
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle
nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger
scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i
forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis øvrige indtægter og andre
driftsomkostninger.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger
vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide midler

Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger,
og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

35

1405304EogSN16026

 

 

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For danske
ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en pensionsordning i
Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge IAS 19. Alecta har dog ikke
kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at indregne denne pension som
ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandies som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 34.
Se videre note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i den
periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under leverandørgæld og andre
gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i balancen under tilgodehavender.

Valutaforhold (drift og finansiering)

Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For Øresundsbro
Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I forbindelse med
regnskabsaflæggelse oplyses også beløb i SEK (med undtagelse af visse finansielle noter) med
udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger og
omregningen til SEK sker ved at anvende ultimokursen på SEK, hvilket ikke er i overensstemmelse med
IFRS.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter
transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og
kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller
omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens
valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle
indtægter og omkostninger.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for Konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i
posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året,
årets forskydning i likvide beholdninger samt Konsortiets likvide beholdninger ved årets begyndelse og
slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide resultatposter,
betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.

Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle

anlægsaktiver.

36

 

 

 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter.
Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet bankgæld. Uudnyttede
kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter, udgifter, aktiver
og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden udgøres af ét segment. Den
interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét samlet segment.

Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:

EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af driftsindtægter

EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter

Rentedækningsgrad: Resultat før afskrivninger og finansielle poster plus renteindtægter i procent
af finansielle omkostninger

Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af balancesum

Anlæggenes afkast: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af bogført værdi

på vej- og baneanlæg

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over,
hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen.
Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved opgørelsen af af- og
nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og
forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes hovedbestanddele og
deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen
betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser
sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af
tilbagebetalingstid for gælden er indlagt væsentlige skøn, se note 16, finansiel risikostyring.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har Konsortiet estimeret følgende
væsentlige parametre, der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid

e  Realrenteforudsætninger
e  Renteudvikling

.  Trafikvækst

e Inflation

e  Reinvesteringer

Driftsomkostninger

37

 

1405304EogSN16027

 

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

te  Diskonteringsrente

e  Trafikvækst

e Inflation

e  Kapitalens markedsmæssige afkastkrav

e  Terminalværdi

e Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
e  Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

e  Driftsomkostninger

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante
diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter
med optionalitet i betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for realrentelån
og — swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor
det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer.

Note 3. Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne er baseret på selskabets interne rapportering, og er således udtryk for det
grundlag, som selskabets øverste ledelse anvender til at overvåge selskabets resultater med henblik på
at kunne træffe økonomiske beslutninger om allokering af ressourcer til driftssegmenterne, herunder
vurdere de økonomiske præstationer.

Øresundsbro Konsortiet rapporterer internt på Øresundsbro konsortiet som et segment, herunder med
en specifikation af omsætningen. Herunder svarer denne præsentation til præsentationen i note 4,
driftsindtægter. Øresundsbro Konsortiets driftssegment er præsenteret nedenfor.

 

 

DKK DKK SEK SEK
mio. DKK 2013 2012 201: 2012
Omsætning vej 1.142,7 1.093,9 1.255,3
Omsætning bane 495,4 482,4 553,6
Andre indtægter 21,9 20,5 23,6
Omsætning i alt 1.660,0 1.596,88 1.986,6  1.832,5
Omkostninger -290,8  -287,5 -348,0 — -329,9
Afskrivninger -270,5 -262,9 -323,8  -301,7
Renteindtægter 0,2 1,9 0,2 2,2
Renteomkostninger 502,5  -677,4 -601;3  -777,4
Resultat før værdireguleringer 596,4 370,9 71337 425,7
Valutakursregulering 125,5 -135,5 150,2 -155,5
Dagsværdiregulering 1.356,4 -156,7 1.623,2 -179,9
Årets resultat 2.078,3 787 2.487,1 90,3

38

 

 

 

 

Den regnskabspraksis, der anvendes ved opgørelse af segmentoplysninger, er den samme som
selskabets regnskabspraksis jf. note 1.

Omsætningen fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af anlægget, samt
omsætning fra salg af forudbetalte ture, mens omsætningen fra jernbaneforbindelserne omfatter
vederlag fra Banedanmark og Trafikverket. Henholdsvis Banedanmark og Trafikverket er herunder med
til at genere mere end 10 % af selskabets samlede nettoomsætning

Omsætningen i Øresundsbro Konsortiet genereres primært ved betalingsanlægget, der er placeret i
Sverige.

Øresundsbro Konsortiet er udover vederlaget fra Banedanmark/Trafikverket ikke afhængig af enkelte
større kunder, og har herunder ikke transaktioner med øvrige enkelte kunder der beløber sig til 10 % af
selskabets nettoomsætning eller derover.

Øvrige indtægter indeholder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

Trafik 2013
På jernbanesiden øgede antallet af togpassager med cirka 3,9 procent til 11,4 millioner.

Trafikken på Øresundsbron udgjorde 18.337 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på 1,2 procent,
sammenlignet med 2012. Årsagen til dette er en tilbagegang i pendlingstrafikken. BroPas-trafikken steg
med 6 procent og lastbiltrafikken steg med 6,5 procent.

Trafik 2012
På jernbanesiden øgede antallet af togpassager med cirka 5,2 procent til 11,0 millioner.

Trafikken på Øresundsbron udgjorde 18.567 køretøjer i døgnet. Det var en nedgang på 3,2 procent,
| sammenlignet med 2011. Årsagen til dette er en tilbagegang i pendlingstrafikken. BroPas-trafikken steg
med 4 procent og lastbiltrafikken steg med 3 procent.

Note 4. Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter før benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre driftsindtægter.
Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af anlægget, samt
indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbaneforbindelserne omfatter vederlag fra
Banedanmark/Trafikverket for benyttelse af jernbaneanlægget.

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets bestyrelse. For

Trafikverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets størrelse fastsat i
regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.

39

1405304EogSN16028

 

 

 

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens

aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige indtægter

indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

 

 

DKK 2013 DKK 2012 SEK 2013 SEK 2012

Indtægter, vejanlæg 1.142,7 1.093,9 1.367,5 1.255,3
Indtægter, baneanlæg 495,4 482,4 592,9 553,6
Øvrige indtægter 21,9 20,5 26,2 23,6
1.660,0 1.596,8 1.986,6 1.832,5

Note 5. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse
af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it- og
lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.

Revisionshonorar 2013 specificeres således:

 

 

 

Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK … SEK SEK
PwC 867 159 1.038 190
Deloitte 519 172 621 206
1.386 331 1:659 396
I andet indgår:
honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed med DKK 291/SEK 348
honorar for skatterådgivning med DKK 0/SEK 0
honorar for andre ydelser med DKK 40/SEK 48
Revisionshonorar 2012 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
PwC 1.047 192 1.202 220
Deloitte 550 164 631 188
1.597 356 1.833 408

landet indgår:

honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed med DKK 156/SEK 179

honorar for skatterådgivning med DKK 0/SEK 0
honorar for andre ydelser med DKK 200/SEK 229

40

 

 

 

Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK
Operationel leasing omfatter primært kontorlejemål for konsortiets kontor i København.

I beløbene nedenfor indgår også operationel leasing af biler.

DKK DKK SEK SEK
2013 2012 2013 2012
I resultatopgørelsen er
indregnet følgende
vedrørende operationel
leasing 5.304 4.860 6.348 5.577
Opsigeligheden for
operationelle
leasingydelser er som
følger:
0-1 år 4.733 5.036 5.664 5.780
1-5 år 17.403 17.810 20.827 20.439
> 5 år 13.209 17.535 15.808 20.122
35.345 40.381 42.299 46.341

Note 7. Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger, uddannelse og andre
direkte personaleomkostninger.

Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i Sverige er
dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som en multi-employer
plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at
indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret i
overensstemmelse med IAS 19 p. 34. Årets bidrag til pensionsforsikringer der er indgået i Alecta udgør
DKK 2,9 mio./SEK 3,5 mio. (DKK 2,8 mio./SEK 3,2 mio.).

Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af fremtidige
afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt selskab der styres af
Fårsåkringsrårelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler. Ultimo september 2013" var
Alectas overskud i form af den det kollektive konsolideringsniveau 153 % (Ultimo december 2012: 129 %).
Det kollektive konsolideringsniveau består af markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i
procent af forsikringsforpligtelserne beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre.
Disse er ikke i overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regnskabsmæssige
behandling.

"seneste tilgængelige oplysning.

41

1405304EogSN16029

 

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK

 

Personaleomkostninger specificeres således: 2013 2012 2013 2012
Lønninger og vederlag 83.387 83.823 99.793 96.193
Pensionsbidrag 10.386 10.292 12.429 11.811
Udgifter til social sikring 17.312 18.090 20.718 20.760
Øvrige personaleomkostninger 3.689 3.334 4.415 3.826

 

114.774 115.539 137.355 132.590

Personaleomkostninger for direktion indgår ovenfor og specificeres i note 19.

Der har i 2013 gennemsnitligt været 181 ansatte (2012: 180).

Ved årets udgang var der 180 ansatte (2012: 180), som fordeler sig med 91 kvinder (2012: 92) og
89 mænd (2012: 88).

 

 

 

Note 8. Vej- og baneanlæg

Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling af

anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på mindst
100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.

. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25 år.

.  Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.

e  Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.

Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.

 

 

 

 

 

Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK

Finan- Finan-

Direkte  sierings- Direkte  sierings-

aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsessummer omkostn. (netto) l alt omkostn. (netto) I alt
Saldo per 1. januar 2012 17.795,2 2.146,5. 19.941,7 21.332,0 2.573,1. 23.905,1
Kursregulering, primosaldo - - - -913,3 -109,8  -1.023,1
Årets tilgang 52,3 0,0 52,3 62,7 0,0 62,7
Saldo per 31. december 2012 17.847,5 2.146,5 19.994,0 20.481,4 2.463,3 22.944,7
Saldo per 1. januar 2013 17.847,5 2.146,5. 19.994,0 20.481,4 2.463,3 22.944,7
Kursregulering, primosaldo - - - 8776 105,5 983,1
Årets tilgang 41,2 - 41,2 49,3 - 49,3
Årets afgang -8,9 - -8,9 -10,7 - -10,7
Saldo per 31. december 2013 17.879,88 2.146,5 20.026,3 21.397,6 2.568,88 23.966,4
Afskrivninger per 1. januar 2012 3.185,7 361,5  3.547,2 3.818,8 433,3  4.252,2
Kursregulering, primosaldo - - - -173,6 -20,0 -193,6
Årets afskrivninger 207,1 31,9 239,0 237,7 36,6 274,3
Afskrivninger per 31. dec. 2012 3.392,8 393,4 3.786,2 3.882,9 449,9  4.332,8
Afskrivninger per 1. januar 2013 3.392,8 393,4 3.786,2 3.882,9 449,9 4.332,8
Kursregulering, primosaldo - - - 177,5 20,9 198,4
Årets afskrivninger 207,1 31,9 239,0 247,8 38,2 286,0
Årets afgang -4,6 - -4,6 5,5 - 5,5
Afskrivninger per 31. dec. 2013 3.595,3 425,3 4.020,6 4.302,7 509,0  4.811,7
Saldo per 31. december 2012 14.454,7 1.753,1 16.207,8 16.598,5 2.013,4 18.611,9
Saldo per 31. december 2013 14.284,5 1.721,2 16.005,7 17.094,9 2.059,83 19.154,7

I vej- og baneanlæg indgår kontorbygninger ved betalanlægget i Sverige.

Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:

+ Bygninger til brug for drift 25 år
. indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
e  Driftsmidler og inventar 5 år
et Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år

43

1405304EogSN16030

 

 

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Andre anlæg, Indretning af Andre anlæg, indretning af
driftsmateriel lejede lokaler driftsmateriel lejede lokaler

 

 

 

Anskaffelsessummer og inventar mv. og inventar mv.
Saldo per 1. januar 2012 230.619 3,121 276.456 3.741
Kursregulering, primosaldo - - -11.804 -159
Årets tilgang 3.313 13.526 3.802 15.522
Årets afgang -2.520 0 -2.892 0
Saldo per 31. december 2012 231.412 16.647 265.563 19.104
Saldo per 1. januar 2013 231.412 16.647 265.563 19.104
Kursregulering, primosaldo - - 11.378 818
Årets tilgang 13.897 - 16.631 -
Årets afgang -2.501 - -2.993 -
Saldo per 31. december 2013 242.808 16.647 290.579 19.922

Afskrivninger

 

 

 

Saldo per 1. januar 2012 102.270 3.121 122.597 3.741
Kursregulering, primosaldo - - -5.234 -159
Årets afskrivninger 22.995 905 26.389 1.039
Årets afgang -1.912 0 -2.194 0
Saldo per 31. december 2012 123.353 4.026 141.558 4.621
Saldo per 1. januar 2013 123.353 4.026 141.558 4.621
Kursregulering, primosaldo - - 6.064 197
Årets afskrivninger 21.486 1.339 25.713 1.602
Årets afgang -2.012 - -2.408 -
Saldo per 31. december 2013 142.827 5.365 170.927 6.420
Bogført værdi pr. 31. december 2012 108.059 12.621 124.005 14.484
Bogført værdi pr. 31. december 2013 99.981 11.282 119.652 13.502

 

Note 10. Finansielle poster

Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtelser via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de
totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og nettofinansieringsomkostninger, hvor
sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.

Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og reale,
inflationsopskrivning på realrente instrumenter, præmier fra renteoptioner, terminstillæg/fradrag, og

amortisering af over-/underkurser.

Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser samt
valutakursgevinster og tab. Præmier fra valutaoptioner henregnes til valutakursgevinster og tab.

44

 

 

 

DKK DKK SEK SEK

 

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Finansielle indtægter

Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 178 1.950 213 2.237
Finansielle indtægter i alt 178 1.950 213 2.237

Finansielle omkostninger

 

Renteudgifter, lån -553.103 -703.944 -661.923 -807.831
Renteindtægter/-udgifter derivater 52.576 27.924 62.920 32.045
Øvrige finansielle poster, netto -1.935 -1.417 -2.316 -1.627
Finansielle omkostninger i alt -502.462 -677.437 -601.319  -777.413
Nettofinansieringsomkostninger -502.284 -675.487 -601.106  -775.176

Værdireguleringer, netto

 

- Værdipapirer -31 102 -37 118
- Lån 1.832.335 -859.571 2.192.337 -986.426
- Valuta- og renteswaps, terminer -356.619 543.298 -426.782 623.477
- Renteoptioner 0 0 0 Q
- Valutaoptioner 1.186 26.148 1.419 30.007
- Øvrige 5.014 -2.199 6.000 -2:523
Værdireguleringer netto 1.481.885 -292.222 1.773.437 -335.347

 

Finansielle poster, i alt E
979.601 -967.709 1.172.331 1.110.523

 

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 173 mio. lavere i 2013 sammenholdt med 2012. Det er
primært en følge af den lave inflation i 2013 i både Danmark og Sverige, der har betydet en lavere
inflationsopskrivning på realrentegælden. Gennemslaget fra lavere markedsrenter har også bidraget
positivt i takt med den løbende renteomsætning i gældsporteføljen.

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer ca. 11 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december
2013. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender indenfor
tilgodehavender fra kunder.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger
vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre
tilgodehavender.

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Fra salg og tjenesteydelser 144.742 114.977 173.219 131.945
Tilknyttede virksomheder 3.303 3.525 3.953 4.045
Periodiserede renter fin. instrumenter 106.893 217.806 127.924 249.950
Forudbetalte omkostninger 9.206 7.400 11.017 8.492
Andre tilgodehavender 276 236 330 271

 

264.420 343.944 316.443 394.703

1405304EogSN16031

 

Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende tabel:

 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Mellemværende kortselskaber 15.563 15.646 18.626 17.955
Kreditvurderede erhvervskunder 114.012 77.021 136.442 88.388
Ej kreditvurderede erhvervskunder 13.464 20.243 16.113 23.231
Kreditvurderede privatkunder 779 1.113 932 1.277
Ej kreditvurderede privatkunder 924 954 1.106 1.094

 

144.742 114.977 173.219 131.945

Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser.

 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Mellemværende kortselskaber 15.563 15.646 18.626 17.955
Tilgodehavender,

ikke forfaldne eller nedskrevne 99.354 46.174 118.900 52.989
Tilgodehavender,

forfaldne men ikke nedskrevne 30.109 53.497 36.033 61.391
Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0
Reservation usikre tilgodehavender -284 -340 -340 -390

 

144.742 114.977 173.219 131.945

Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser:

 

 

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Mindre end 1 måned 28.589 52.383 34.214 60.114
1-3 måneder 2.091 2.130 2.502 2.444
3-6 måneder 571 -1.016 -683 -1.167
6-12 måneder 0 O 0 0
Mere end 12 måneder Q O 0 0
30.109 53.497 36.033 61.391

Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og alder.
Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Reservation per 1. januar 340 1.067 390 1.279
Konstaterede tab i året -835 -749 -999 -860
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb 495 -318 592 -365
Reservation før usikre tilgodehavender 284 340 340 390
Valutakursdifferenser 0 0 17 -54
Reservation per 31. december 284 340 340 390

 

46

 

 

Note 12. Derivater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK 2013 2013 2012 2012
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver
er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 178.511  -1.454.306 196.134  -2.405.013
Valutaswaps 1.060.134 -179.443 2.364.049 -26.824
Valutaterminer 89 -315 15.969 0
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -1 0 -187
Derivater i alt 1.238.734  -1.634.065 2.576.152  -2.432.024
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 SEK 2013 2013 2012 2012
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver
er indregnet i resultatopgørelsen mr TT EL Been
Renteswaps 213.632  1:1.740.433 — 225.079  -2.759;941
Valutaswaps 1.268.710 "214.747 2.712.932 -30.783
Valutaterminer 107 1377 18.326 0
Renteoptioner 0 0 0 0
Valutaoptioner 0 -1 Ø -215
Derivater i alt 1482449 71:955;558 — 2.956.337 -2.790:939
DKK DKK DKK DKK
2013 2013 2012 2012
Beløb i DKK mio. Aktiver Passiver Passiver Passiver
Bruttoværdi derivater 1.239 -1.634 2.576 -2.432
Vedhængende rente 107 -90 218 -142
Modregning IAS 32 0 0 0 0
Bruttoværdi total 1.346 -1.724 2.794 -2.574
Modregning netting -998 998 -1.811 1.811
Sikkerhedsstillelse -348 0 -465 0
Nettoværdi total 0 -726 518 -763
SEK SEK SEK SEK
2013 2013 2012 2012
Beløb i SEK mio. Aktiver Passiver Passiver Passiver
Bruttoværdi derivater 1.482 -1.955 2.956 -2.791
Vedhængende rente 128 -108 250 -163
Modregning IAS 32 0 0 0 0
Bruttoværdi total 1.610 -2.063 3.206 -2.954
Modregning netting -1.194 1.194 -2.078 2.078
Sikkerhedsstillelse -416 0 -534 0
Nettoværdi total 0 -869 594 -876

Kundetilgodehavender indgår ikke i tabellen med effekt af modregning fra netting, da der ikke foretages

netting og derfor modsvares af balanceværdien.

1405304EogSN16032

47

 

 

Note 13. Likvide beholdninger

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Likvide beholdninger 38.656 471.987 46.261 541.642
Aftalekonti 0 498.031 0 571.530
Likvide beholdninger ifig.
pengestrømsopgørelse 38.656 970.018 46.261 1.113.172

Note 14. Egenkapital

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København, Danmark,
og 50 pct. af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmé,
Sverige.

Ejerne eller disses ejer udarbejder koncernregnskab. Konsortiet indgår dog ikke ved fuld konsolidering i
nogen af ejernes koncernregnskaber.

Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og metoder
for forvaltning af kapital og tilnote 17, Rentabilitet, for yderligere information om egenkapitalens
reetablering.

Note 15. Nettogæld

Nettogælden er DKK 16.386 opgjort til nominelle hovedstole, og der er en akkumuleret forskel på
DKK 1.771 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket modsvarer forskel mellem
dagsværdi og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Konsortiets har opretholdt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's som følge af
den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og indregningen af dagsværdier har ikke
været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.

Selskabet har positivt opfyldt alle forpligtigelser i henhold til udestående låneaftaler.

Tabel Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi

Niveau 1 Niveaua2 Niveau 3

 

 

 

DKK DKK DKK

mio. mio. mio.
Obligationer 0 0 0
Likvide beholdninger 0 0 0
Derivater, aktiver 0 1.239 0
Finansielle aktiver 0 1.239 0
Obligationslån og gæld 0 -17.684 0
Derivater, forpligtigelser 0 -1.634 0
Finansielle forpligtigelser 0 -19.318 -0

Der har ikke i regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.

48

 

 

 

 

Nettogæld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettogæld pr. 31. december 2013 Øvrige omregnet
fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 29,3 20,0 -9,0 -1,7 38,6 46,3
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -1.443,0 0,0 -12.277,7 -3.963,2  -17.683,9  -21.163,0
Valuta- og renteswaps -12.796,9 -1.147,8 9.561,0 3.988,7 -395,1 472,8
Valutaterminer 857,8 -559,1 -298,9 0,0 -0,2 -0,3
Valutaoptioner 0,9 -0,9 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter -159,9 51,2 -7,4 -0,4 -116,4 -139,3
-13.511,8 -1.636,6 -3.032,0 23,4 -18.157,0  -21.729,1
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD JPY talt
Likvide beholdninger -1,7 0,0 0,0 0,0 -1,7
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -3.121,6 -439,9 -76,0 -325,7 -3.963,2
Valuta- og renteswaps 3.127,7 444,5 76,1 340,3 3.988,7
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter -0,3 0,0 0,0 -0,1 -0,4
4,1 4,6 0,1 14,5 23,4
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 1.238,6 -1.633,7 -395,1
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 0,1 -0,3 -0,2
Valutaoptioner 0,0 0,0 0,0
1.238,7 -1.634,1 "395,3
Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender gæld I alt
Lån -133,5 -133,5
Valuta- og renteswaps 106,9 -89,8 17,1
Øvrige derivater 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0
106,9 -223,3 -116,4
Nettogæld
Nettogæld pr. 31. december 2012 øvrige omregnet
fordelt på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 0,2 1.003,4 -33,1 -0,5 970,0 1.113,2
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -1.723,9 -39,0  -12.216,6 -7.369,9  -21.349,4  -24.500,1
Valuta- og renteswaps -13.971,6 -2.475,0 9,147,1 7.427,8 128,3 147,3
Valutaterminer 2.024,0 -1.644,6 -363,5 0,0 16,0 18,3
Valutaoptioner 66,2 -66,4 0,0 0,0 -0,2 -0,2
Periodiserede renter -187,2 23,6 -7,7 -0,7 -171,9 -197,3
-13.792,1 -3.197,9 -3.473,7 56,7  -20.407,2  -23.418,8
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD JPY l alt
Likvide beholdninger -0,5 0,0 0,0 0,0 -0,5
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -6.194,3 -539,4 -80,9 -555,2 -7.369,9
Valuta- og renteswaps 6.220,0 547,3 81,1 579,4 7.427,8
Valutaterminer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodiserede renter -0,5 0,0 0,0 -0,2 -0,7
24,6 7,9 0,1 23,9 56,7
49

1405304EogSN16033

 

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,

 

 

 

 

aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 2 560,2 -2 431,8 128,3
Renteoptioner 0,0 0,0 0,0
Valutaterminer 16,0 0,0 16,0
Valutaoptioner 0,0 -0,2 -0,2
2 576,2 -2 432,0 144,1

Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender gæld l alt
Lån -247,8 -247,8
Valuta- og renteswaps 217,8 -141,9 75,9
Øvrige derivater 0,0
Deposits og værdipapirer 0,0
217,8 -389,7 -171,9

Note 16. Finansiel risikostyring
Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets bestyrelse
samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og solidarisk garanti,
administreret af Finansministeriet /Danmarks Nationalbank i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige.

Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der bl.a.
regulerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici knyttet til
selskabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Varetagelse af finansforvaltningen
understøttes endvidere af operationelle procedurer.

Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til
finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen
anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af resultat og risici forbundet
med finansforvaltningen.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2013 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning
Øresundsbro Konsortiet er tildelt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor's, hvilket kan

henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske stat. Det betyder, at
selskabet opnår lånevilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes.

Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på at
drage fordel af udviklingen på kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række
betingelser, dels som følge af krav fra garanterne, og dels interne retningslinjer fastlagt i selskabets
finanspolitik. Overordnet skal Konsortiets lånetransaktioner være gængse og standardiserede
lånekonstruktioner, og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. Der indgår ikke vilkår i
lånetransaktionerne, der jf. IFRS 7 kræver særlig omtale.

50

 

 

 

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have
valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de acceptable
valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets
valutarisiko.

Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet væsentlige
lånemarkeder. Låneprogrammerne består af et europæisk låneprogram (EMTN) med en samlet
låneramme på USD 3,0 mia., hvoraf USD 1,7 mia. er udnyttet, og et låneprogram særligt rettet mod det
svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 6,4 mia. er
udnyttet.

Lånebehovet i 2013 blev dækket af obligationsudstedelser under EMTN låneprogrammet for en samlet
hovedstol på 1,9 mia. i svenske kroner fordelt på fire transaktioner, hvoraf SEK 500 mio. blev indgået
med 3-årig løbetid, SEK 1,1 mia. med 5-årig løbetid og SEK 300 mio. med en løbetid på 15 år.
Obligationsudstedelserne blev omlagt til EUR, heraf SEK 0,9 mia. til variabel rente og SEK 1,0 mia. til fast
rente. Spændet i forhold til EUR 6 måneders LIBOR udgjorde i gennemsnit omkring minus 0,25 procent
point. Det samlede låneprovenu udgjorde DKK 1,6 mia.

Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere års
låneoptagelse, og i 2014 forventes lånebehovet at udgøre DKK 1,9 mia., foruden ekstraordinære
tilbagekøb af eksisterende lån.

Konsortiet har fleksibilitet til at holde en likviditetsreserve op til 6 måneders likviditetsforbrug med
henblik på at reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapital-
markedet midlertidigt er ufavorable. Der er ikke aktuelt tilvejebragt forudgående lånoptagelse til
opbygning af likviditetsberedskabet.

Finansielle risikoeksponeringer

Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansieringen af
broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder
udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner med finansielle instrumenter,
heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, samt de fra
driften afledte kundetilgodehavender og leverandørgæld.

Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

e  Valutarisici

e  Renterisici

e  Inflationsrisici
e  Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte
risikorammer som fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og
retningslinjer fra selskabets garanter.

51

1405304EogSN16034

 

 

 

Valutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen, der er placeret i andre
valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af
valutakursrisikoen.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2013 og 2012

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -1.637 DKK -3.198
EUR -13.511 EUR -13.792
SEK -3.032 SEK -3.474
Øvrige 23 Øvrige 57
I alt -18.157 I alt -20.407

 

 

  

 

 

 

Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.

Konsortiet kan som følge af fastkurspolitikken til EUR med et udsvingsbånd på +/- 2,25 procent i ERM2
aftalen frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling bestemmes af valuta- og
renterelationen mellem de to valutaer.

SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må udgøre 0,1
procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.

Sigtepunktet for nettogældens SEK vægt er 15 procent, og modsvarer den økonomiske eksponering,
som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK samt principperne for
takstfastsættelsen for passage af broen. Det skal bemærkes, at taksten som udgangspunkt fastsættes i
DKK og derefter omregnes til SEK, og indtægterne fra jernbanen afregnes i DKK.

Aktuelt vægter EUR 74,4 procent, SEK 16,7 procent og DKK 9,0 procent af nettogælden, mens 0,1
procent henføres til nettoaktiver i øvrige valutaer. Fordelingen af øvrige valutaer er sammensat med
DKK 4 mio. i NOK, .DKK 14 mio. i JPY og. DKK 5 mio. i GBP, og henføres til afdækning af obligationslån i
disse valutaer, hvor tillæg/fradrag i valutaswappen giver en eksponering opgjort til markedsværdi, mens
pengestrømmene er fuldstændig afdækket.

52

 

 

SEK har i 2013 været overvægtet i forhold til sigtepunktet for benchmark, hvilket i sammenhæng med en
svækkelse af SEK på 4,1 pct. henover året har givet en valutakursgevinst på DKK 126 mio.

Eksponeringen i EUR blev øget med omkring 6,8 procent i 2013, hvilket primært er en følge af at
lånoptagelsen, som blev hjemtaget i SEK, efterfølgende blev omlagt til EUR. Valutakrydset for DKK/EUR
har været tæt på centralpariteten igennem det meste af 2013 og omtrent uændret for året.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere
nogen større finansiel risiko.

Valutakursfølsomheden angivet som Value-at-Risk udgør DKK 355 mio. i 2013 (DKK 390 mio. i 2012), og
udtrykker det maksimale tab som følge af en ugunstig udvikling i valutakursen indenfor en 1-årig
horisont med 95 procent sandsynlighed. Value-at-Risk er beregnet på baggrund af 1-års historik for
volatiliteter og korrelationer i de valutaer som Konsortiet er eksponeret overfor.

Rente- og inflationsrisici

Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende
låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt
disponering af likviditet fra drift og investeringer, og usikkerheden opstår som en konsekvens af udsving
i markedsrenterne.

Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng
afgrænser gældsporteføljens renteusikkerhed. Følgende rammer indgår i styringen af renterisici:

e Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 40 procent af nettogælden
. Sigtepunktet for nettogældens varighed er 3,5 år (udsvingsbånd 3,0-4,25 år)
. Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af
gælden inden for en given tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med
lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpasningsrisiko, er
grundlag for risikoopgørelsen.

Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion med restløbetiden, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af finansieringsomkostninger og risikotolerance.

Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld fastlægger i
sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og valutafordelingen
usikkerheden på finansieringsomkostningerne.

Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og
rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til driftsaktiviteterne. Det indebærer, at en
gældsfordeling med positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger kan have
en lavere risiko, når indtjening og usikkerhed fra selskabets aktiver og passiver vurderes i sammenhæng.

53

1405304EogSN16035

 

 

Variabelt forrentet gæld og inflationsopskrivning på realrentegælden antages typisk at have positiv
sammenhæng til den generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere
konjunkturcyklen med højere renter, når den økonomiske vækst og inflation er høj, og omvendt.

Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en vis
andel variabelt forrentet gæld. Udviklingen i indtægter fra vejtrafikken, som er den primære
indtægtskilde, er meget konjunkturafhængig, og lav samfundsøkonomisk vækst vil typisk indebære
lavere trafikvækst og en mindre gunstig udvikling i driftsindtægterne. Indtjeningsrisikoen kan i et vist
omfang imødegås med den variable gældsandel, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter,
navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning mod stagflation med lav vækst og høj
inflation, som ikke uden videre kan overvæltes på taksterne for passage af broen. Desuden indgår en
isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nominelle gæld.

Konsortiet har en strategisk interesse i realrentegæld, hvor finansieringsomkostningen består af en fast
realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen hertil er, at
driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både takster og
jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer derfor en lav risiko og fungerer
som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest
mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet
etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og nominelle varighed.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen, og
indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25-45 procent og en varighed på
3,5 år på den nominelle gæld.

Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og den nominelle varighed.

Varigheden på realrentegælden er ikke rammebelagt, men har en lang løbetid, hvilket tilgodeser
hensynet til afdækning af inflationsrisikoen fra driftsindtægterne, og i øvrigt har sammenfald med de
typiske investorpræferencer for længere løbetider. Løbetiden på realrentegælden er tilpasset den
forventede gældsafviklingsperiode for Konsortiet.

Grundlaget for fastlæggelse af det strategiske benchmark i gældsstyringen er økonomiske
modelberegninger, der estimerer den forventede resultatudvikling fra selskabets aktiver og passiver for
en lang række relevante porteføljekombinationer med forskellige rentefordelinger og varighed, og
består i en afvejning af finansieringsomkostninger og risiko på indtjeningen.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til
den kostsigtede renteudvikling.

54

 

 

 

 

Sigtepunktet for varigheden på den nominelle gæld var 3,5 år i 2013, og den faktiske varighed har ligget i
intervallet 3,3 til 3,7 år henover året. Varigheden er gradvist forlænget i forbindelse med lånoptagelsen
samt i begyndelsen af andet halvår med omlægning fra variabel til fast rentebinding.

Realrentegældsandelen blev fastholdt uændret og opfylder sigtepunktet for benchmark.
For 2014 er sigtepunktet for varigheden på den nominelle gæld uændret 3,5 år.

De finansielle markeder var præget af et stemningsskifte i retning af en større grad af optimisme til den
økonomiske udvikling, og FED's varsel og efterfølgende beslutning om en gradvis nedtrapning af
obligationsopkøbene. I Euroland er det lykkedes ECB at inddæmme statsgældskrisen, der nu er afløst af
en gradvis genopretning, om end med afdæmpede vækstudsigter efter en lang periode med recession. I
USA er renterne på 10-årige løbetider i swapmarkedet steget med omkring 1,3 procent point, hvilket
også har løftet renterne i Europa, men dog i mindre omfang som følge af den lavere vækst. | Danmark
steg renterne med 0,7 procent point, hvilket var lidt mere end tilsvarende udvikling i Tyskland.
Forventningerne til inflationen er samtidig aftaget, så realrenterne er dermed steget mere end de
nominelle renter. Den stedfundne rente- og inflationsudvikling har givet et positivt resultat på DKK
1.356 fra urealiserede værdireguleringer.

Effekten fra dagsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke selskabets økonomi og prognose for
tilbagebetalingstiden, og styringen af renterisici har til formål at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den
variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i rentebindingen, og
viser pengestrømmenes eksponering overfor rentetilpasningsrisikoen.

Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at tilpasse
rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld, herunder primært

rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i.DKK mio. 2013

 

 

Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 0 0 0 0 0 0 0 O
Obligationslån og gæld -6.822 -1.119 -783 -416 -2.330 -4.931  -16.401  -17.817
Valuta- og renteswaps 4.454 -555 -1.064 -448 1.521 -3.932 -24 -378
Valutaterminer 0 0 0 O 0 0 0 0
Øvrige derivater 0 0 0 0 0 0 0 0
Kreditinstitutter 39 0 0 0 0 0 39 39
Nettogæld -2.329 -1.674 -1.847 -864 -809 -8.863  -16.386  -18.157

Heraf realrenteinstrumenter:

 

 

Realrentegæld -1.167 -411 0 0 0 -1.792 -3.370 -3.932
Realrenteswaps 1.150 0 0 0 0 -4.087 -2.937 -3.190
Realrenteinstrumenter i -17 -411 0 0 0 -5.879 -6.307 -7.122
alt

55

1405304EogSN16036

 

BEER

 

Rentebindingstid > Sår 5-10år  10-15år  15-20år >20år
Nettogæld -3.064 -3.900 -560 -1.339
Heraf -1.199 -3.341 0 -1.339

realrenteinstrumenter

 

Den nominelle gæld er fordelt på løbetider fra 1-10 år, mens realrentegælden overvejende har løbetider
ud over 10 år.

Rentefordeling 2013 og 2012

 

 

 

 

 

Rentefordeling 2013 Procent Rentefordeling 2012 Procent
Variabel rente 14,2 Variabel rente 20,1
Fast rente 47,4 Fast rente 42,7
Real rente 38,4 Real rente 37,2
talt 100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl fentegarantier Rentefordeling inkl ri 'entegarantier

Variabel Variabel

Føst rente Fast rente

Reatente Reatænte

  

0.0% 10.0% — 20.0% 30.0% — 40.0% — 50.0% 0.0% 10.0% —— 200% — 30.0% — 40.0% —— 50.0%

 

 

 

 

 

Rentebinding fordelt på rentevaluta 2013 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2012

 

 

 

 

Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel

DKK 26,2 DKK 316 ål, ly
EUR 58,5 EUR 560 $å, 0
SEK 15,3 SEK 12,4— 5,
l alt 100,0 lalt 100,0

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 58,5 procent over for EUR renter, 26,2 procent i DKK
og 15,3 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 65,1 procent eksponeret over for det danske
CPI forbrugerprisindeks og 34,9 procent følger det svenske KPI indeks.

Finansomkostningernes følsomhed overfor en rente- eller inflationsændring på 1 procent point kan
opgøres til hhv. DKK 20 mio. og DKK 64 mio., og gennemslaget vil være symmetrisk, da der ikke er
indeholdt afdækning af den variable rentebinding, og med den aktuelle inflation bliver den nedre
grænse for inflationsopskrivningen ikke effektiv fra en solgt ”floor” (hovedstol EUR 60 mio.).

56

 

 

 

 

Varighed og kursfølsomhed på nettogælden

 

 

 

2013 2012
Varighed BPV” — Dagsværdi Varighed BPV! — Dagsværdi
Nominel gæld 3,6 3,9 11.035 3,5 4,2 12.306
Realrente gæld 11,0 7,9 7.122 12,1 9,8 8.101
Nettogæld 6,5 11,8 18.157 6,9 14,0 20.407

”) Basis point value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er
gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært
diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst, der er forbundet med
fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en lav
rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.

Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.

Konsortiets varighed udgjorde 6,5 år ultimo 2013, sammensat af 3,6 år på den nominelle gæld og

11,0 år på realrentegælden. Kursfølsomheden opgøres til DKK 11,8 mio., når rentekurven parallel-
forskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, hvis renten stiger med
1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget er
ens i resultat og balance som følge af anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og
forpligtigelser indregnes til dagsværdi.

Kreditrisici

Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine
betalingsforpligtelser. Konsortiets kreditrisici kan henføres til placering af overskudslikviditet og
tilgodehavender fra derivattransaktioner samt kundetilgodehavender. I note 11 redegøres særskilt for
styring og eksponering overfor kreditrisici fra kundetilgodehavender.

Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende opstrammet med skærpede krav til
rating, kreditrammer og maksimal løbetid for at sikre spredning og begrænse krediteksponeringen på
individuelle modparter.

Overskudslikviditeten har været anbragt som indskud i banker med høj kreditværdighed, og der har ikke
været hændelser med forfaldne betalinger eller værdiforringelse som følge af kredithændelser.

Konsortiets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA rammeaftale, og heraf fremgår
eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.

Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem, som er
godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af disse risici

57

1405304EogSN16037

 

 

samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver enkelt modpart. Rammer for
acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra enten
Standard and Poor's (S&P), Moody's Investor Service (Moody's) eller Fitch Ratings.

Konsortiet tilstræber at begrænse kreditrisikoen ved at sprede modpartseksponeringen og reducere
risikoeksponeringen på individuelle modparter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj
kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en langfristet rating
højere end A3/A-, medmindre skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes, hvorved en rating på
Baa2/BBB kan accepteres, såfremt modpartens hjemland har en rating på minimum Aa2/AA.

Konsortiets har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med hovedparten af de finansielle
modparter, og siden 2005 har selskabet kun indgået derivatkontrakter, der er reguleret af sådanne
aftaler. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs, og indebærer at både selskabet og modparten er
pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af statsobligationer eller realkreditobligationer med høj
kreditkvalitet, når der opstår et tilgodehavende i den ene parts favør. Krediteksponeringen bliver
effektivt begrænset af en rating afhængig tærskelværdi for uafdækkede tilgodehavender, og stiller
større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med dårligere kreditkvalitet.

Tærskelværdien er EUR 10 mio. for modparter med en AA-rating og nul for en A-rating, mens Konsortiet
i kraft af den høje kreditværdighed har en tærskelværdi på EUR 65 mio. Obligationerne som stilles til
sikkerhed skal minimum have en rating på Aa3/AA-.

Konsortiet har igangsat en proces der skal gøre sikkerhedsstillelsesaftalerne markedskonforme, hvilket
skal ses i lyset af at selskabet ikke er omfattet af EMIR's centrale clearingforpligtigelse for
derivattransaktioner.

Krediteksponeringen fra derivat transaktioner er koncentreret på A-rating kategorien., og
selskabet har kun i begrænset omfang foretaget placering af overskudslikviditet, og her
udelukkende i AA-rating kategorien. Betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter
vurderes at være intakt, og overvejede afdækket med sikkerhedsstillelse.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2013

 

 

 

 

 

 

Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
. (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Rating
Derivater Derivater
Placeringer | uden netting | med netting
AAA 0 0 0 0 1
AA 0 234 17 0 4
A 0 1.145 282 317 8
BBB 0 0 0 31 1
talt 0 1.379 299 348 14

 

 

 

 

 

 

58

 

 

 

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2012

 

 

 

 

 

 

Total! modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater Derivater
Placeringer | uden netting | med netting
AAA 0 0 0 0 1
AA 498 563 225 O 5
A 0 2.189 551 465 9
BBB 0 Q 0 0 1
I alt 498 2.752 716 465 16

 

 

 

 

 

 

Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting
(udligning af positive og negative mellemværender for den enkelte modpart), uagtet at sådanne aftaler
foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et bedre mål for Konsortiets
faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold at markedsværdien
på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.

Konsortiet har 14 aktive finansielle modparter, hvor forretningsomfanget primært omfatter derivat
transaktioner, og heraf er 12 modparter omfattet af sikkerhedsstillelsesaftaler.

Modpartseksponeringen på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør DKK 282 mio., hvoraf
Konsortiet har modtaget DKK 348 mio. i sikkerhedsstillelse. For modparter uden sikkerhedsstillelse

 

 

udgør modpartseksponeringen DKK 17 mio. fordelt på AA-rating kategorien.

Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier 2013 og 2012

Nettoeksponering modpartsrisiko

 

—

 

 

 

 

 

 

 

ey,

 

 

SAA

 

 

 

AA

 

msksesbeder DEKssenrme 22613 MEkyeserrg 2012

 

 

Hovedparten af Konsortiets finansielle modparter befinder sig i den lave ende af ratingskalaen som

konsekvens af den langstrakte finansielle og økonomiske krise. Krediteksponeringen er primært
koncentreret i A-rating kategorien, og afdækket med sikkerhedsstillelse.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder ved at indfri
finansielle forpligtigelser, både fra lån og derivater.

1405304EogSN16038

59

 

 

Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den danske og
svenske stat, og fleksibiliteten til at opretholde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditets-
forbrug. Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, således at der ikke optræder store udsving i de
enkelte års refinansiering.

Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
Hovedstole

Gæld -2.067 -2.372 -1.865 -1.251 -3.249 -5.596 -16.400
Derivater forpligtelser -2.831 -2.354 -1.980 -1.344 -3.414 -5.790 | -17.713
Derivater tilgodehavende 2.975 2.456 1.914 1.295 3.385 5,663 17.688
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Hovedstole i alt -1.923 -2.270 -1.931 -1.300 -3.278 -5.723 -16.425

 

 

Rentebetalinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gæld -546 -453 -420 -392 -357 -868 -3.036
Derivater forpligtelser -386 -383 -376 -330 -297 -1.912 -3.684
Derivater tilgodehavende 473 416 393 372 331 1.598 3.583
Aktiver 0 0 0 0 0 0 0
Rentebetalinger i alt -459 -420 -403 -350 -323 -1.182 -3.137

 

Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og
afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de
aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlag for variable rentebetalinger og
inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og rentebetalingerne opgøres for den aktuelle nettogæld, og
heri indgår ikke refinansiering eller likviditet fra driften jf. IFRS 7.

Note 17. Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.

I de langsigtede rentabilitetsberegninger anvendes en forudsætningsbestemt realrente på 3,5
procent som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden, hvilket har været tilfældet siden
regnskabsåret 2006, hvor den blev sænket fra 4,0 procent.

| efteråret 2008 blev der i lyset af den globale recession, der efterfulgte finanskrisen, foretaget
en større ajourføring af beregningsforudsætningerne for trafikvæksten, og som konsekvens
heraf blev trafikprognosen nedjusteret under indtryk af vækstafmatningen i trafikken.

Den opdaterede trafikprognose er tilpasset den faktiske trafikudvikling, der har vist større
træghed end oprindelig forudset. Der knytter sig en vis usikkerhed til trafikprognosen, da
trafikken har haft et efterslæb i forhold til trafikprognosen de seneste år, hvilket også var
tilfældet i 2013. Pendlings-trafikken har haft negativ vækst i 2012, mens vækst i fragt og
fritidstrafikken samlet set har øget vejtrafikindtægterne i forhold til forrige år.

60

 

 

 

Som følge af usikkerheden knyttet til trafikprognosen har Konsortiet opstillet tre scenarier for
den fremtidige trafikudvikling:

e I vækstscenariet forudsættes, at integrationen i regionen understøtter en trafikvækst som det var
tilfældet før den globale recession. Fornyet fremgang i dansk og svensk økonomi løfter
trafikvæksten op på 6 procent i de kommende år, hvorefter den aftager mod en langtidstrend på
2,5 procent.

e I middelscenariet forudsættes en afdæmpet trafikvækst på 4 procent i de kommende par år, der
gradvist aftager mod en langtidstrend på 1,8 procent.

e I stagnationsscenariet vil trafikvæksten være negativ de kommende par år, efterfulgt af moderat
vækst på godt 2 procent på mellemlangt sigt, og en langtidstrend på godt 1 procent.

For alle tre scenarier for trafikudviklingen er det specielt udviklingen i de næste 10-20 år, der er
afgørende for Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i denne periode.

Det er Konsortiets forventning, at gælden vil være tilbagebetalt omkring 34 år efter åbningen af den
faste forbindelse (middelscenariet). Der er tale om en forlængelse af tilbagebetalingstiden påetåri
forhold til forrige års prognose, hvilket primært har baggrund i en fremrykning af tidspunktet for første
udbytteudlodning til moderselskaberne. Sidstnævnte skyldes, at Konsortiets egenkapital som følge af
positive dagsværdireguleringer har udviklet sig mere positivt end tidligere forudsat. ifølge prognosen vil
egenkapitalen være reetableret i 2017, og i forlængelse heraf kan udbyttebetalingerne til
moderselskaberne påbegyndes.

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og
SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på 50
procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, og udlodning af udbytte fra
Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de respektive landanlæg.

I beregningen af tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er der indregnet udbyttebetalinger til
moderselskaberne efter de principielle retningslinjer herom i Konsortialaftalen mellem de to ejere.
Udlodning af udbytte til moderselskaberne forventes at kunne deklareres første gang på baggrund af
årsregnskabet for 2017, hvilket er 3 år tidligere end hidtil forudsat.

De væsentligste usikkerheder i rentabilitetsberegningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og evne til at tilbagebetale gælden er robust over for
ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnationsscenariet kan gældsafviklingen ske inden
for 43 år.

Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro Konsortiet som
hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises til de
respektive ejeres årsberetninger.

 

61

1405304EogSN16039

 

 

 

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og
trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente

2,5% 3,0 % 3,5 % 4,0 % 4,5 %
Vækst 30 30 30 31 31
Middel 34 34 34 35 35
Stagnation 42 43 43 44 44

 

 

 

 

 

 

Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

 

 

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Leverandørgæld 61.052 45.519 73.064 52.237
Virksomhedsdeltagere 1.460 1.465 1.747 1.681
Anden gæld 40.038 64.097 47.915 73.556
Periodiserede renter fin. instrumenter 223.303 389.783 267.237 447.307
Depositum 17.155 16.151 20.530 18.535
Forudbetalte flerturskort 1.431 1.504 1.713 1.726
Øvrige periodeafgrænsningsposter 168 733 201 841
344.607 519.252 412.407 595.883

Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Principper

Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af generalforsamlingen.
Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt DKK 1,3 mio. hvoraf DKK 0,267
mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem
bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion
udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion består af fem personer, der sammen med den
administrerende direktør udgør Konsortiets øverste ledelse.

Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås uændret i
2014.

Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør eller den
øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af samme
pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens medlemmer.

Fratrædelsesgodtgørelse

For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra selskabets side,
indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn eksklusiv pension, heri
modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i perioden.

Fastlæggelses- og beslutningsproces

Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende direktør og
øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af bestyrelsen. Aflønning af den

62

 

 

 

øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter samråd med bestyrelsens formand og

 

 

 

 

næstformand.

Gage mv.

Beløb i 1.000 DKK/SEK

2013 Fast løn Pensioner Øvrigt lalt

Caroline Ullman-Hammer DKK 1.558/SEK 1.864 DKK 807/SEK 966 0 DKK 2.365/SEK 2.830

Kaj V. Holm DKK 1.515/SEK 1.813 DKK 151/SEK 181 0 DKK 1.666/SEK 1.994

Øvrig direktion (4 pers.) DKK 4.035/SEK 4.829 DKK 1.033/SEK 1.237 0 DKK 5.068/SEK 6.066

2012 Fast løn Pensioner Øvrigt lalt

Caroline Ullman-Hammer DKK 1.591/SEK 1.826 DKK 709/SEK 813 0 DKK 2.300/SEK 2.639

Øvrig direktion (5 pers.) DKK 5.487/SEK 6.297 DKK 1.065/SEK 1.222 0 DKK 6.552/SEK 7.519
Vederlag til bestyrelsen 2013 Vederlag til bestyrelsen 2012
Lena Erixon, formand (fra 26/4) 178 Karin Starrin, formand (fra 26/4) 261
Henning Kruse Petersen, 266 Henning Kruse Petersen, 261
næstformand næstformand (fra 26/4)
Karin Starrin (til 26/4) 89 Gunnar Bjårk (til 26/4) 43
Jørgen Elikofer 133 Jørgen Elikofer 130
Kerstin Hess ius 133 Kerstin Hessius (fra 26/4) 87
Carsten Koch 133 Carsten Koch 130
Pernille Sams 133 Pernille Sams 130
Elisabet Annell Åhlund (til 26/4) 44 Elisabet Annell Åhlund 130
Jan Olson (fra 26/4) 89
Hans Bråndstrom 0 Hans Bråndstrom 0
Ialt, DKK i 1.198 Ialt, DKK i 1.172

Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion

 

 

 

 

 

Mænd Kvinder Ialt
Bestyrelse 5 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 4 2 6
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Tilgodehavender og
periodeafgrænsningsposter -31.388 -33.995 -37.563 -39.012
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -8.165 -402 -9.771 -461
-39.553 -34.397 -47.334 -39.473
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2013 2012 2013 2012
Bogført værdi 20 608 24 698
Gevinst/tab ved salg 275 62 329 71
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 295 670 353 769
63
1405304EogSN16040

 

 

 

BEER

Note 22. Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

 

Konsortiets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb
frem til 2022 til et samlet nettobeløb af DKK 238,2 mio. / SEK 285,1 mio. Restforpligtelsen ved periodens
udgang beløber sig til DKK 132,5 mio./ SEK 158,5 mio.

Konsortiet har derudover indgået en række mindre operationelle leasingkontrakter af mindre væsentlig
betydning, ligesom Konsortiet skal betale 70 t.SEK årligt til Fiskeriverket.

Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række
finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af
obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er aktuelt ikke stillet
sikkerhed mellemværende med finansielle modparter.

64

 

 

 

 

Note 23. Nærtstående parter

 

 

 

 

 

 

s . . . . Pris-
Nærtstående parter Hjemsted — Tilknytning Transaktioner Fastsættelse
Den danske stat 100 % ejerskab af Sund & Bælt Garanti for Fastlagt ved

Holding A/S selskabets gæld lov. Ingen
garanti-
provision

Selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København 100 % ejerskab af A/S Køb/salg af Markedsværdi
Holding A/S" Øresund Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Markedsværdi
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København 50 % ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Markedsværdi

Konsortiet rådgivning

Delvist fælles

bestyrelsesmedlemmer

Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Markedsværdi
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
BroBizz A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Markedsværdi
rådgivning
Femern A/S København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Markedsværdi
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Femern Landanlæg København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Markedsværdi
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Den svenske stat 100 % ejerskab af Svensk- Garanti for Fastlagt ved

Danska Broférbindelsen selskabets gæld lov. Ingen

SVEDAB AB garanti-
provision

Selskaber og

institutioner ejet af

denne:

Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Markedsværdi
Broférbindelsen Delvist fælles vedligehold af

SVEDAB AB"

1405304EogSN16041

bestyrelsesmediemmer

jernbane på
Lernacken

65

 

 

 

 

 

 

 

Trafikverket Borlinge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.

infranord Solna Indgår i den svenske stat Vedligehold Markedsværdi
jernbane

+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
+x Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i

Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.

Indtægter Beskrivelse 2013 2012 31.12 2013 31.12 2012

Virksomhedsdeltagere

A/S Øresund Rådgivning 2.324 1.235 350 0

Svedab Rådgivning O 118 0 0

Svedab Vedligehold 281 280 84 89

Virksomhedsdeltagere i alt 2.605 1.633 434 89

Tilknyttede virksomheder

Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 2.934 3.655 791 1.949

A/S Storebælt Rådgivning 5.124 5.117 203 0

Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 3.363 2.521 805 790

BroBizz A/S Rådgivning 1.135 118 429 20

Femern A/S Rådgivning 5.075 6.541 1.144 2.522

A/S Femern Landanlæg Rådgivning 100 100 0 0

Banedanmark Benyttelse af

v jernbaneforbindelse 247.700 241.200 25.802 0

Trafikverket Benyttelse af

” jernbaneforbindelse 247.700 241.200 23.380 19.040

” Leje af fiberoptik 289 248 200 0

Tilknyttede virksomheder i alt 513.420 500.700 52.754 24.321

Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.

Omkostninger Beskrivelse 2013 2012 31.12.2013 31.12.2012

Virksomhedsdeltagere

A/S Øresund Vedligehold 0 0 0 0

Svedab Lønskat i Sverige 1.521 1.554 -1.544 -1.554

Virksomhedsdeltagere i alt 1.521 1.554 -1.544 -1.554

Tilknyttede virksomheder

Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 408 1.186 0 -178

A/S Storebælt Rådgivning 3.665 2.338 -348 -191

Sund & Bælt Partner A/S 0 0 -70 0

BroBizz A/S 0 0 0 0
Femern A/S Rådgivning 240 363 0 -25
A/S Femern Landanlæg (8) 0 0 0
Banedanmark 0 0 0 0
Infranord Vedligehold 11.006 14.345 -474 -2.247
Tilknyttede virksomheder i alt 15.319 18.232 -892 -2.641

 

 

66

 

 

 

Note 24. Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

Note 25. Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 29. januar 2014 godkendt nærværende årsrapport til
offentliggørelse. Årsrapporten forelægges ejerselskaberne til godkendelse på den ordinære
generalforsamling den 24. april 2014.

67

 

1405304EogSN16042

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2013 for Øresundsbro
Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle
stilling per 31. december 2013 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regn-
skabsåret 1. januar — 31. december 2013.

Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets aktiviteter
og økonomiske forhold, samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheder, som
Konsortiet står overfor.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 29. januar 2014

bh Direktion 7,

MBL,

aroline Ullman-Hammer

pro direktør

Kaj V. Holm
Viceadministrerende direktør

(Å

    
 

 
 

ra Bestyrelse OD

AUD

Lena Erixon

 

Henning Kruse Petersen

Formand . Næstformand
hm Ll (52 US
J rge

n Elikøfer

< Skal,

ans Byåndstråm
SR >

     
       

Kerstin Hessius Cårsten Koch
SØ
Jan Olson ernille Sams

68

 

 

 

 

Den uafhængige revisors påtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet

Påtegning på årsrapporten

Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2013, der omfatter resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, penge-
strømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet aflægges efter
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
og svenske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Vi har ydermere revideret ledelsesberetningen, der udarbejdes efter danske og svenske oplysningskrav
for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i
overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af
EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter. Ledelsen har endvidere ansvaret for, at ledelsesberetningen giver en retvisende
redegørelse efter danske og svenske oplysningskrav for selskaber med børsnoterede
gældsinstrumenter. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne
kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede
uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og
anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er
rimelige efter omstændighederne. '

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af
vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder.
Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at

| opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen er uden væsentlig
fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og
oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af
revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et
retvisende billede samt en ledelsesberetning, som giver en retvisende redegørelse, med henblik på at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at
udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

69

1405304FogSN16043

 

 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores
konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og
finansielle stilling per 31. december 2013 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med konsortieaftalen, Interna-
tional Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysnings-
krav til årsrapporter for selskaber med børsnoterede gældsinstrumenter.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i
overensstemmelse med danske og svenske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet

(svarende til oplysninger i henhold til den svenske Aktiebolagslagen 9 kap. $ 35)

Uden, at det har påvirket vores konklusion, skal vi som anført i note 17 på side 61 oplyse, at Øresunds-
bro Konsortiet forventer akkumulerede regnskabsmæssige underskud i et antal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 13.

København, den 29. januar 2014
HUD LER Planter

Mats Åkerlund Anders O. Gjéilstru
Auktoriserad revisor Statsautoriseret reylsor
PricewaterhouseCoopers AB Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

70

 

 

 

 

 

Finansiel ordbog

Swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil
virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.

Denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er relateret
til et beløb i DKK.

Cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten kan
kun svinge inden for et interval).

Collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg af et
floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at betale.
Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

Cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling af en
præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer det til
de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.

Dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i henhold til IFRS, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien af
aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil
denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til at
betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor
AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat, der garanterer for
Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.

TI

1405304EogSN16044