Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

AS UK. FIT

 

Tit Crhwarnses og Salekahesturaisen

Alen mande manctah er fromiant så ewikendt

HNNAGE DAGE MØN ANN He age

på seiskapets ordinere gene:ail0i 'samling

en 13/5 19 96

sæ

(Dirigent)

 

 

 

VED T UN

KL DE SI LJ |: i Ka ll re El es bes en lle ll HI

 

aturgas

erørsystem og

ETTER ETT SØER

PD Piattorm
EF LOE: FST FEER

fil Gasbehandlingsanlæg

FE
U,
=D
der
T"
KE
de
GT
-J
(=|
=
(=
4

AA Naturgaslager

KREIS ES SE ESS ÅSE SE SELE, KS

Dansk Olie og Naturgas i

Beretning og regnskab 1995

Fotos: Søren.Svendsen

Tryk: Clausen offset aps

Kkeprodukuon: Repunkt as
non DENE ere Re SEE DSE BENN
|
akiionener sluitetden 20; marts:1996 i

 

zen
kh od

ERHv
SELSKABSSTYRE LOG

14 MAJ 1908

ekspeditsonen

Beretning og regnskab

"Dansk Olie og Naturgas skal med basis i det danske marked
udvikles til en velkonsolideret og internationalt konkurrence-
dygtig virksomhed inden for olie- og naturgasindustrien, kende-
tegnet ved en høj grad af ekspertise inden for sine forretnings-

områder.

Dansk Olie og Naturgas vil drive sin virksomhed på en måde,
der i videst muligt omfang tager hensyn til miljøet."

Overordnet målsætning for Dansk Olie og Naturgas vedtaget af
bestyrelsen november 1991

F

(sell i
ir Wi Fa

 

DONGSs lagre af naturgas er utilstrækkelige til at opfylde
selskabets målsætning for forsyningssikkerhed. Derfor gen-
nemførtes i 1995 omfattende undersøgelser af mulighederne
for at udvide lagerkapaciteten på DONGs to eksisterende
lagre i LI Torup og i Stenlille, samt mulighederne for køb
eller leje af lagerkapacitet i Tyskland og for etablering af et
nyt lager ved Tønder. Her er målekøretøjer ved at indsamle
seismiske data af undergrunden ved Tønder. Beslutning om
lagerudvidelser ventes truffet i 1996.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Selskabsoplysninger
Koncernens opbygning

DONGS forretningsområder
Koncernen i hovedtal og nøgletal
Kort om 1995

Bestyrelsens beretning
Resultat i 1995

Naturgas

Danmarks forsyning med naturgas
Oliehandel

Olietransport

Efterforskning, produktion, teknik
Know-how

Finans

Risici

Miljø og sikkerhed

Gasteknologi

Ordforklaringer

Regnskab

Påtegninger

Regnskabsberetning

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse koncernen
Balance koncernen
Pengestrømsanalyse koncernen
Resultatopgørelse moderselskabet
Balance moderselskabet

Noter

10
13

15
20
29
34
38
40
47
49
52
54
56
57

58
59
60
63
64
66
67
68
70

DONGS bestyrelse er, siddende fra venstre, kommende
bestyrelsesformand direktør Sven Riskær, afgående
bestyrelsesformand direktør Hugo Schrøder og næstformand
departementschef Leo Bjørnskov.

Stående fra venstre miljøkonsulent Bjarne Bojsen,

direktør Anne Marie Nielsen, direktør Leonhard Schrøder,
departementschef Anders Eldrup, specialist Celia Juhl og
juridisk konsulent Thorkild Meiner-Jensen.

 

jelskabsoplysninger

Selskabet

Dansk Olie og Naturgas A/S
Agern Allé 24-26

Koncerndirektion

Holger Lavesen (adm)
Peter Skak-Iversen

DK-2970 Hørsholm
Telefon 45 17 10 22

Hans Jørgen Rasmusen

Telefax 45 17 10 44 Internationale
Telex — 37 322 oilgas dk aktiviteter
E-mail dongédong.dk Direktør Jørgen A Høy

A/S reg nr 48 873

Aktionær

Hele aktiekapitalen ejes af den dan-
ske stat ved Miljø- og Energiministe-
ren.

. Bestyrelsen
» Direktør Hugo Schrøder (formand)

Departementschef Leo Bjørnskov
(næstformand)

Miljøkonsulent Bjarne Bojsen”)
Departementschef Anders Eldrup
Specialist Celia Juhl)

Juridisk konsulent

Thorkild Meiner-Jensen”)
Direktør Anne Marie Nielsen
Direktør Sven Riskær

Direktør Leonhard Schrøder

”) Medarbejdervalgte

Direktion i
datterselskaber
Dansk Naturgas A/S:

Søren Guldborg (adm)

Peter Skak-Iversen

Povl Asserhøj

Dansk Olie- og Gasproduktion A/S:
Hans Jørgen Rasmusen (adm)
Søren Gath Hansen

Dansk Olierør A/S:

Søren Gath Hansen (adm)
Dansk Olieforsyning A/S:
Hans Duus Jørgensen (adm)

DONGS administrerende direktør Holger
Lavesen leder et fast ugentligt møde med
deltagelse af koncerndirektionen og dat-
terselskabernes direktioner. Her træffes de
overordnede dispositioner for koncernens
drift og aktiviteterne koordineres mellem
de enkelte datterselskaber,

 

jellskabsoplysninger

Repræsentantskab >

Kirsten Stallknecht, (formand)

Allan Philip, professor, dr jur, advokat
(næstformand)

Jens Munk Andersen, direktør
Mogens Boyter, direktør

Uffe Bro, advokat

CV Christensen, VVS-installatør
Søren Clausen, kommunalbestyrel-
sesmedlem (S)

Frans Clemmesen, økonom

Peter Duetoft, konsulent, MF (CD)
Ernst Ellgaard, borgmester (Kons)
Martin Glerup, folkeskolelærer, MF
(S)

Peter Hansen-Nord, godsejer, MF (V)
Otto Koch, handelsgartner

Michael Kock, international sales
manager, cand merc (Frp)

Eva Møller, lektor, MF (Kons)
Elsebeth Gerner Nielsen, forsknings-
leder, MF (Rad V)

Hans Carl Nielsen, afdelingsleder
Rasmus Pedersen, viceborgmester
(SF)

Birthe Philip, bestyrelsesformand
Poul Sachmann, direktør

Jørgen Søndergaard, direktør

£ I henhold til lov nr 254 af 8. juni 1983 om
Dansk Olie og Naturgas A/S mv er der oprettet et
repræsentantskab til at følge selskabets aktivite-
ter. Den 14. november 1995 afgik Professor Aage
Fredenslund ved døden. Ved den ordinære gene-
ralforsamling i 1996 forventes valgt et nyt med-
lem.

Revision

Rigsrevisor Henrik Otbo,
Rigsrevisionen

KPMG Centralanstalten for Revision

Generalforsamling
Onsdag den 8. maj 1996

Øvrige ledelseshverv
Ledelseshverv i andre danske aktie-
selskaber, som bestyrelses- og direk-
tionsmedlemmer i Dansk Olie og
Naturgas A/S varetager.

Hugo Schrøder:

Danisco A/S, Det Danske Luftfartsel-
skab A/S, Chr Augustinus Fabrikker
AJS, Incentive A/S, V Kann Rasmus-
sen Industri A/S.

Leo Bjørnskov:
Nuna Oil A/S

Anders Eldrup:
Det Danske Luftfartselskab A/S.

Anne Marie Nielsen:

Adm dir for Finansieringsselskabet
Gefion A/S; Københavns Lufthavne
A/S, Gefion-koncernen, Københavns
Havn, Dannebrog Rederi AS.

Sven Riskær:
ISS A/S, Vennelyst A/S.

Leonhard Schrøder:
Adm dir for Royal Copenhagen A/S;
A/S Dagbladet Politiken.

Holger Lavesen:

Carlsberg A/S, NKT Holding A/S,
Dansk Industri Invest A/S,

AIS Dagbladet Politiken, TBT Holding
A/S, Ascan A/S.

Hans Jørgen Rasmusen:
Soil Recovery A/S, Dansk Gasteknisk
Center A/S.

Thorkild Meiner-Jensen:
EDB-Service A/S

Koncernens opbygning

Koncernledelse

Stabsfunktioner

Know-how eksport (koordinering)
Aktiekapital: 2,144 mio kr
Egenkapital: 2.683 mio kr

  

JE

 

  
 

 

   
  

 

Worid Gas Conference
1997 1/S (50 pct)

Forberedelse af Verdens
Gaskonference i København

  
  

| Dansk Gasteknisk
| Center a/s (47 pct)

ip

|

 

Nede:

Køb, transmission, lagring og salg Rådgivning, forskning og i!

 

 

 

BEER

 

 

mer

af naturgas. udvikling vedrørende '
Salg i Danmark: Regionale anvendelse af naturgas |
distributionsselskaber, industri, Aktiekapital: 8,5 mio kr

kraftvarmeværker og elværker. Egenkapital: 7,5 mio kr |

Salg til eksport: Sverige og Tyskland |

Aktiekapital: 1.794 mio kr (Internationalt Center for
Egenkapital: 2,107 mio kr | Gasteknisk Information (33,3 pct)

Center under det Internationale
Energi Agentur, IEA

  

DLIRIE HU rer eg

al Ds Ny

rt Dansk Operatørselskab i-s
1" UDanop) (50 pct)

 

 
   

Efterforskning, produktion, teknik Udfører operatørfunktioner ved
Aktiekapital: 242 mio kr efterforskning og produktion
Egenkapital: 95 mio kr Egenkapital: 8,2 mio kr

  
 
  
  
 

|||» "samtank A/S (33,3 pct)

 

Oliehandel Ejer og driver lagerterminaler for

Hjemmemarked og eksport olieprodukter
Aktiekapital: 1 mio kr Aktiekapital: 3 mio kr
Egenkapital: 66 mio kr Egenkapital: 4,5 mio kr

|

Rørtransport af olie
Aktiekapital: 1 mio kr
Egenkapital: 13 mio kr

UUlle, |Minijos Nafta UAB (16 pct)

 

 

Varetager koncernens interesser i Efterforskning og produktion

efterforskning og produktion i Litauen i Litauen
Aktiekapital: 7 mio kr Aktiekapital: 500.000 LTL
Egenkapital: 2,6 mio kr Egenkapital: (4.300.000) LTL

pi.

| by Deudan GmbH (49 pct)

seen || |
kede li mu | i
Transmisson af naturgas til og fra
Tyskland

Aktiekapital: 50.000 DEM
Egenkapital: 22.900 DEM

Ull

Handelsselskab (tidligere et joint
venture med den russiske republik
Komi)

Anpartskapital: 120.000 kr
Egenkapital: 396.000 kr

 

 

 

 

Aktiekapital: 50.000 DEM
Egenkapital: 50.000 DEM

  

 

Il | Egenkapital: 50.000 DEM
|

 

 

 

 

BONGs forretningsområder

Koncernen

Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG)
er moderselskab i en koncern, hvis
primære forretningsområder såvel
herhjemme som i udlandet er efter-
forskning og produktion, transport,
lagring samt handel med olie og
naturgas. DONGSs vigtigste marked er
det danske, hvor målet er til stadig-
hed at kunne sikre koncernens kun-
der stabile og konkurrencedygtige
leverancer af olie og naturgas.

De enkelte forretningsområder vare-
tages af de helejede danske dattersel-
skaber Dansk Naturgas A/S, Dansk
Olie- og Gasproduktion A/S, Dansk
Olieforsyning A/S, Dansk Olierør A/S
og Dansk Olie og Naturgas, Litauen
A/S. Hertil kommer en række associe-
rede selskaber. Alle aktier i modersel-
skabet Dansk Olie og Naturgas A/S
ejes af den danske stat.

DONG beskæftigede i 1995 i gennem-
snit 404 medarbejdere, hvilket var lidt
færre end året før. På grund af øgede
aktiviteter ventes i 1996 et lidt stigen-
de antal medarbejdere.

Efterforskning

og produktion

Siden 1984 har DONG været aktiv i
alle nye licenser til efterforskning efter
olie og naturgas på dansk område.

Indsatsen begynder nu at vise resul-
tater, og det forventes, at der i de
kommende år med DONG som delta-
ger vil ske udbygning til produktion
fra nye danske olie- og naturgas-fel-
ter. DONG er desuden engageret i et
olieprojekt i Litauen og undersøger
mulighederne for at deltage i
olie/gas-virksomhed på Færøerne og
i Grønland.

Naturgas

DONG køber al den naturgas, der
produceres i den danske del af Nord-
søen. Naturgassen transporteres gen-
nem egne anlæg til land, hvor den
behandles, oplagres og sendes videre
ud i landet samt eksporteres. På det
danske marked sælger DONG natur-
gassen til fem regionale distributions-
selskaber, der er kommunalt ejede,
samt til Københavns og Frederiksberg
kommuner. Herudover sælger DONG
sammen med de regionale distribu-
tionsselskaber naturgas til de store
industrikunder og til decentrale kraft-
varmeværker. Endelig sælger DONG
naturgas til de store elværker samt
eksporterer til Sverige og Tyskland.

Olie

DONG køber en del af den danske
råolieproduktion. Noget videresæl-
ges, mens resten raffineres og sælges
som produkter til kunder i Danmark
og Tyskland. På det danske marked
sælger DONG olieprodukter til en
række olieselskaber, der ikke selv dri-
ver raffinaderivirksomhed i Danmark.
Herudover sælges olieprodukter til
elværkerne og til bunkerformål. Sam-
men med Hydro Texaco og Oliesel-
skabet Danmark ejer DONG en række
olieterminaler, der håndterer ca 20
pct af det danske olieforbrug.

DONG ejer og driver et olierørsystem
fra de danske felter i Nordsøen til en
råolieterminal i Fredericia. Dette
transportsystem sikrer, at al olie, deri
dag produceres i den danske del af
Nordsøen, kan føres sikkert i land
under alle vejrforhold.

Koncernen i hovedtal

 

Mio kr 1991 1992 1993 1994
Resultat

Salg til hjemmemarked 4,426 3.846 4.421 4.554
Salg til eksport 3.138 2.455 2.356 2.350
Omsætning 7.564 6.301 6.777 6.904
Eksportandel (pct) 41 39 35 34
Bruttoresultat 1.982 1.713 2.182 2.138
Personaleudgifter (146) (150) (152) (155)
Afskrivninger (669) (632) (781) (678)
Andre driftsudgifter (356) (283) (342) (401)
Resultat før finansiering 811 648 907 904
Renteudgifter, netto (515) (464) (364) (326)
Valutakursgevinster og -tab, netto 80 96 (11) 41
Ordinært resultat 376 280 532 619
Ekstraordinære udgifter (75) 0 0 0
Overskud 301 280 532 619
Udbytte 0 0 0 215
Balance

Anlægsaktiver 7.444 7.395 7.062 6.628
Omsætningsaktiver 2.137 2.180 2.139 2.828
Samlede aktiver 9.581 9.575 9.201 9.456
Aktiekapital 2.114 2.144 2.144 2.144
Egenkapital 1611 1.441 1.973 2.377
Langfristet gæld og hensættelser 5.959 5.540 4.809 4.055
Kortfristet gæld 2.461 2.504 2.419 3.02
Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse 621 921 1.043 949
Driftens likviditetsbidrag 1.389 813 1.464 1.402
Investeringernes likviditetstræk (299) (490) (333) (252)
Tilbagebetaling af lån, netto (810) (211) (1.225) (452)
Udbytte 0 O 0 0
Indbetalt aktiekapital 20 10 0 0
Årets likviditetsvirkning 300 122 (94) 698
Likvide midler ved årets slutning 921 1.043 949 1.647
Gennemsnitligt antal medarbejdere 418 411 411 410

10

1995

5.004
1.934
6.938
28
2.297
(159)
(696)
(480)
962
(228)
61
795

795

489

6.458
2.835
9.293
2.144
2.683
2.757

nm

I.09G

1.647

1.469
(499)
(894)
(215)

(139)

1.508

Ja
KB

Nøgletal for koncernen

 

Mio kr 1991 1992 1993 1994
Procent

Overskudsgrad 11 10 13 13
Afkastningsgrad 8 7 10 10
Egenkapitalforrentning 38 22 31 28
Overskud pr 100 kr aktie 18 13 25 29
Udbytte pr 100 kr aktie 0 0 0 10
Egenkapitalandel (soliditet) 12 15 21 25
Aktiernes indre værdi 54 67 92 111

Beregning af nøgletal:

Resultat før finansiering x 100

Overskudsgrad DET TE"
omsætning
Afkastningsgrad Resultat før finansiering x 100

samlede aktiver

. . Ordinært resultat x 100
Egenkapitalforrentning e T
gns. egenkapital
Ordinært resultat x 100
gns. aktiekapital

Overskud pr 100 kr aktie

 

. 2 x 100
Udbytte pr 100 kr aktie Udbytte x 100
aktiekapital ultimo
Egenkapitai ultimo x 100
samlede passiver

Egenkapitalandel

Egenkapital ultimo x 100

Aktiernes indre værdi i FRENEREEEREN
aktiekapital ultimo

1995

14
10
31
37
23
29
125

11

September: I og omkring
Tønder gennemfører
DONG omfattende seismi-
Ske undersøgelser. Over et
39 kvadratkilometer stort
område kortlægges under-
grunden.

 

Mere end 100 km kabler med 30.000 speci-
almikrofoner (geofoner) lægges ud for at
opfange signalerne fra undergrunden.

  

12

|
Cort øm 1995
|

Væsentlige
begivenheder i året

Januar

> En forventet ændring i lovgrund-

laget for statslige aktieselskaber med-
fører, at DONGs ledelse ændres.
Direktør Hugo Schrøder afløser
departementschef Holger Lavesen
som formand for bestyrelsen. Holger
Lavesen afløser Jørgen A Høy som
adm direktør for koncernen.

Februar

>» Miljø- og energiminister Svend
Auken og hans norske kollega Jens
Stoltenberg indgår fælleserklæring
om langsigtet samarbejde på natur-
gasområdet, der kan omfatte salg af
norsk naturgas til Danmark.

Med boringen Rigs-1 bekræftes
forekomsten af olie i Syd-Arne feltet.

Marts

» DONG går sammen med oliesel-
skaberne Amerada Hess, Norsk Hydro
og Lasmo om at vurdere muligheder-
ne for at gøre oliefund ved Færøerne.

Et dansk-litauisk selskab med
DONG som operatør tildeles licens til
efterforskning og produktion af olie i
Litauen.

Maj

» Miljø- og energiministeriet tildeler
i den fjerde danske efterforsknings-
runde ni licenser til syv grupper af
selskaber. DONG deltager i samtlige
licenser.

Juni

>» Vattenfall Naturgas og DONG afta-
ler reduktion af naturgaseksporten til
Sverige.

August - december

k- Seismiske undersøgelser gennem-
føres i Stenlille, Tønder og LI Torup
for at kunne vurdere mulighederne
for at etablere mere lager for natur-
gas. Også lagermuligheder i Tyskland
undersøges.

November

p» I LI Torup gøres den syvende lager-
kaverne færdig. Når den er fyldt vil
der kunne hentes 100 mio kbm
naturgas ud af kavernen, der dermed
er en af de største i Europa.

» Der indgåes aftale med Naturgas
Midt-Nord I/S om at kunne tilbyde
olieleverancer til store naturgas-kun-
der i tilfælde af afbrydelser af natur-
gasleverancerne.

December

> Regeringspartierne og de konser-
vative indgår en finanslovsaftale med
bl a omlægning af støtten til natur-
gassektoren.

» Endnu en transmissionsledning
for naturgas færdiggøres mellem gas-
behandlingsanlægget i Nybro og knu-
depunktet i Egtved. Gasbehandlings-
anlægget er under udvidelse, så der
kan transporteres en halv gang mere
naturgas i døgnet gennem anlægget.

» Statoil-gruppen gør med Siri-
boringen det største danske oliefund
siden 1978.

» DONG indleder drøftelser om køb
af norsk naturgas. Sammen med
Amerada Hess indledes en under-
søgelse af de tekniske og økonomiske
muligheder for etablering af et fælles
behandlingscenter for olie og natur-
gas samt et nyt rørsystem for natur-
gas i Nordsøen.

» Med DONG som operatør går 18
olieselskaber sammen om en boring,
der skal øge kendskabet til efterforsk-
ningsmulighederne ved Færøerne.

13

 

Maj: Bestyrelsesformand Hugo Schrøder byder ene-
aktionæren, miljø- og energiminister Svend Auken,
velkommen til DONGs generalforsamling 1995. Her
modtager staten for første gang udbygge fra DONG
på 215 mio kr. På generalforsamlingen og til et
efterfølgende glas deltog blandt andre også forman-
den for DONGs repræsentantskab Kirsten Stall-
knecht.

Til generalforsamlingen i maj 1996 indstiller
bestyrelsen udbytte på 489 mio kr.

VILDE

A!

14

 

Bestyrelsens beretning
I

Resultat i 1995
; Koncernen Dansk Olie og Naturgas
'fik i 1995 et resultat på 795 mio kr
| mod 619 mio kr året før. Forbedrin-
gen skyldes øget indtjening som følge
af stigende salg af naturgas samt
lavere finansieringsudgifter i 1995
end året før.

Omsætningen i 1995 blev 6.938 mio
kr mod 6.904 mio kr året før. Det
dækker over en fremgang i omsæt-
ningen inden for naturgasforretning
og et fald i omsætningen inden for
oliehandel.

DONG solgte i 1995 for 1.934 mio kr
på eksportmarkederne, hvilket svarer
til en eksportandel på 28 pct. Året før
udgjorde eksportomsætningen 2.350
mio kr (34 pct). Den lavere eksport-
andel skyldes primært faldende olie-
eksport.

Det samlede resultat for 1995 på 795

mio kr er i overensstemmelse med
forventningen i koncernens halvårs-
meddelelse.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der betales
udbytte på 489 mio kr. Herefter vil
egenkapitalen pr 31. december 1995
udgøre 2.683 mio kr.

Egenkapitalen er siden årsregnskabet
1994 øget med 306 mio kr, svarende
til årets resultat minus udbytte.
DONGS egenkapitalandel er i 1995
steget fra 25 pct til 29 pct.

Skat

Koncernen skal for 1995 ikke betale
selskabsskat, idet overskuddet udlig-
nes ved skattemæssige afskrivninger
på de tekniske anlæg. Heller ikke for
1996 vil DONG skulle betale selskabs-
skat, men der forventes foretaget
hensættelse til dækning af udskudt
skat.

DONG
Egen- og fremmedkapital
1991-1995

Mio kr

 

1991 1992 1993 1994 1995
Soliditetsgrad (Egenkapitalen i pct af balancen)
12pct  15pct  21pct 25 pct 29 pct

Å: Fremmedkapital
fil Egenkapital

DONG
Resultat 1991-1995

Mio kr

   

1991 1992 1993 1994 1995

DONG
Omsætning og eksport
1991-1995

Mio kr

 

1991 1992 1993 1994 1995

;w indenlandsk omsætning
ll Ekspørtomsætning

15

Direktør Hans Jørgen Rasmusen har bla
ansvar for koncernens tekniske organisa-
tion. Her inspicerer han færdiggørelsen af
Stenlille Naturgaslager, hvor kapaciteten
øges fra de nuværende 190 mio kbm til 300
mio kbm naturgas før vinteren 1998-99.

EU

|

mitt
Gl

1
| |
|

i

É

 

16

Afgift på naturgas

På baggrund af finanslovsaftalen for
[1996 har regeringen fremlagt "forslag
til omlægning af støtten til naturgas-
sektoren”, der ventes gennemført i
1996.

Naturgas var frem til 1. januar 1996
fritaget for energiafgift, mens natur-
gassen til villakunder har kunnet sæl-
ges til en pris svarende til olieprisen
inklusiv energiafgift. Denne betydeli-
ge forskel i afgifterne på olie og
naturgas har været afgørende for øko-
nomien i naturgasselskaberne. I 1995
var værdien af naturgassens fritagelse
for energiafgift ca 2,4 mia kr.

Som følge af lovpakken om grønne
afgifter, der blev vedtaget i 1995, er
naturgas fra 1. januar 1996 pålagt

” CO--afgift på 22 øre pr kbm samt

energiafgift på 1 øre pr kbm.

Det er et led i regeringens forslag, at
energiafgiften på naturgas øges til
115 øre pr kbm. Afgiftsforhøjelsen vil
ikke påvirke salgsprisen på naturgas
hos forbrugerne. Samtidig foreslås et
tilskud til afvikling af de regionale
distributionsselskabers gæld, der ulti-
mo 1995 i alt er ca 20 mia kr.

Formålet med omlægningen er blai
tide at forberede sektoren til udvik-
lingen i EU og sikre en tilpasning af
sektoren til et liberaliseret indre ener-
gimarked. Dette med henblik på at
styrke naturgasselskabernes mulighe-
der for at klare sig ien kommende
konkurrencesituation.

Danmarks
bruttoenergiforbrug fordelt
på brændsler 1990-2000

Inklusiv transport

Pi tajoule

 

0
1990 1992 1994 1995 1996 1998 2000

Naturgassens andel:
10% 11% 14% 16% 16% 21% 22%

H vedvarende energi

Ål Kul og koks
Naturgas

HE Olie

Kilde: Energistyrelsen

Danmarks
bruttoenergiforbrug fordelt
på brændsler 1990-2000

Eksklusiv transport

Petajoule

 

0 |
1990 1992 1994 1995 1996 1998 2000

Naturgassens andel:

13% 14% 18% 19% 21% 27% 28%

ulk Vedvarende energi

fl Kul og koks
Naturgas

EH Olie

Kilde: Energistyrelsen

Det foreslåede afgiftsniveau - ien
periode kombineret med den direkte
støtte til de regionale distributions-
selskaber - sikrer efter bestyrelsens
opfattelse, at der i et fuldt liberalise-
ret marked fortsat er et solidt grund-
lag for en fornuftig økonomi hos
såvel DONG som hos de regionale
selskaber. Den foreslåede forskel i
afgifterne mellem olie og naturgas
svarer efter selskabets vurdering til
det gennemsnitlige EU-niveau.

Som følge af bestemmelserne i 4.
juni-aftalen fra 1987 - hvori DONG og
de regionale distributionsselskaber
har aftalt vilkårene for salget af natur-
gas i Danmark - er DONG i dag for-
pligtet til at beskytte de regionale sel-
skaber mod den økonomiske byrde
som følge af afgiftsændringer. De
aftaleretlige forhold må derfor ænd-
res, således at det statslige tilskud til
de regionale distributionsselskaber
træder i stedet for den nævnte garan-
ti. Herudover forventes det, at
omlægningen kan give anledning til
en del andre ændringer af lovgivning,
aftaler mv.

17

 

| Forventninger til 1996

| For 1996 venter DONG et resultat før
| skat på samme niveau eller lidt over

| resultatet for 1995. Forventningen er
| under forudsætning af oliepris og

' valutakurser som i de første måneder
af året.

For stort set alle koncernens aktivite-
ter gælder, at resultaterne er stærkt
afhængige af udviklingen i oliepris og
valutakurser, ligesom de enkelte års
temperaturudvikling har stor indfly-
delse. Det endelige resultat er derfor
vanskeligt at forudsige. Alene udsving
i oliepriser og valutakurser kan ænd-
re det forventede resultat med flere
hundrede mio kr. Den gennemsnitli-

| ge oliepris blev i 1995 ca 17 USD/tøn-

sem em — em nad

Marts: Et af årets store
anlægsarbejder var etablerin-
gen af endnu en naturgasfor-
bindelse fra gasbehandlings-
anlægget i Nybro til transmis-
sionssystemets knudepunkt i
Egtved. Dubleringen af led-
ningen er nødvendig for at
DONG fra 1997 kan aftage op
til 7,5 mia kbm naturgas
årligt fra Dansk Undergrunds
Consortium.

de mod knap 16 USD/tønde i 1994.
Dollarkursen var i 1995 i gennemsnit
godt 5,60 kr mod knap 6,40 kr i 1994.

Der er i forventningen set bort fra de
mulige konsekvenser ved en omlæg-
ning af økonomien i naturgassekto-
ren.

Prisen på råolie
1991-1995

IDKK| pr tønde

USD pr tønde

 

 

 

 

 

 

1991 1992 1993 1994 1995

må USD pr tønde
kh DKK pr tønde
Note: Månedsgennemsnit

DONG
Medarbejdere 1991-1995

500
400
300
200 +

100—

 

1991 1992 1993 1994 1995

Ledelse og administration
Mi Salg og marketing
Efterforskning

M Drift, anlæg og vedligehold
af tekniske anlæg

Produktion og forbrug af
olie og naturgas
i Danmark 1991-1995

Nic toll olieækvivalenter

 

1991 1992 1993 1994 1995”

æ Forbrug af olie og naturgas
jf Naturgasproduktion
MM Olieproduktion

" Skøn Kilde: Energistyrelsen

19

Hoved- og nøgletal for naturgas

 

Mio kr 1991 1992 1993 1994
Resultat

Omsætning 3.332 3.215 3.611 3.664
Bruttoavance 1.459 1.268 1.688 1.646
Afskrivninger (399) (399) (504) (443)
Andre driftsudgifter (285) (219) (236) (297)
Resultat før finansiering 775 650 948 906
Renteudgifter, netto (409) (387) (293) (257)
Valutakursgevinster og -tab, netto 5 44 (61) (13)
Ordinært resultat 371 307 594 636
Ekstraordinære udgifter (75) 0 0 0
Overskud 296 307 594 636
Udbytte 0 0 0 359
Balance

Naturgastransmissionssystemets værdi 6.057 6.115 5.904 5.695
Samiede aktiver 7.363 7.569 7.259 7.789
Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794
Egenkapital 719 1.026 1.620 1.897
Langfristet gæld og hensættelser 4.865 4.544 3.904 3.374
Kortfristet gæld 1.779 1.999 1.735 2.518
Investeringer 193 458 293 235
(Procent)

Overskudsgrad 23 20 26 25
Afkastningsgrad 11 9 13 12
Egenkapitalforrentning 65 35 45 36
Overskud pr. 100 kr aktie 21 17 33 35
Udbytte pr. 100 kr aktie 0 0 0 20
Egenkapitalandel (soliditet) 10 14 22 24
Aktiernes indre værdi 40 57 90 106
Afsætning af naturgas (miokbm):

Hjemmemarked 1.947 2.015 2.308 2.570
Eksport 1.332 1.452 1.520 1.577
Afsætning af naturgas i alt 3.279 3.467 3.828 4.147
Gennemsnitligt antal medarbejdere 218 212 213 218

20

1995

4.058

1.853
(460)
(353)

1.040
(174)

(6)
860

860

650

5.709

7 759

Feb

1.794
2.107
2.272
3.374

474

26
13
43
48
36
27
117

2.992
1.585
4.577

N
CC
co

Naturgas

Resultat for 1995
Omsætningen på naturgasområdet
blev 4.058 mio kr mod 3.664 mio kr i
1994. Resultatet blev 860 mio kr mod
636 mio kr i 1994,

: Af årets resultat foreslås 650 mio kr

udbetalt som udbytte til modersel-
skabet. Herefter er egenkapitalen i
Dansk Naturgas 2.107 mio kr mod

1.897 mio kr året før.

Der blev på hjemmernarkedet og til

” eksport solgt i alt 4.577 mio kbm

naturgas i 1995 mod 4.147 mio kbm i
1994,

Den forbedrede indtjening i forhold
til 1994 på salget af naturgas skyldes
først og fremmest øget salg og i min-
dre omfang en gunstig udvikling i
købs- og salgspriser. Desuden var
finansieringsudgifterne lavere end i
1994.

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 1995
solgt 2.992 mio kbm naturgas. Det er
en fremgang på 16 pct i forhold til
året før, hvor der blev solgt 2.570 mio
kbm.

Naturgassens andel af det totale dan-
ske energiforbrug var i 1995 ca 15-16
pct. Hvis der ses bort fra trans-
portsektoren, hvor naturgas i dag
ikke anvendes, var naturgassens
markedsandel knap 20 pct.

Dansk Naturgas A/S

DONGSs naturgasaktiviteter varetages
af datterselskabet Dansk Naturgas
AIS. Koncernens vigtigste naturgas-
marked er det danske, hvor over en
kvart mio villakunder og op mod 900
industrier, kraftvarmeværker og fjern-
varmeværker forsynes med naturgas.
Direkte eller indirekte forsynes flere
end 1,5 mio mennesker i Danmark
med varme baseret på naturgas, og
omkring 14 pct af Danmarks elpro-
duktion er baseret på naturgas.

DONG køber i dag sine naturgasleve-
rancer fra Dansk Undergrunds Con-
sortium, men muligheden under-
søges for at øge leverancerne og for-
bedre forsyningssikkerheden via end-
nu en leverandør.

Naturgas
Resultat 1991-1995

Mio kr

 

 

1991

1992 1993 1994 1995

Naturgassen distribueres til villakun-
der, fjernvarmeværker, små decentra-
le kraftvarmeværker og industri af
fem regionale naturgasselskaber, der
er kommunalt ejede.

De store kraftvarmeværker under
Elsam og Elkraft/Sjællandske Kraft-
værker samt kunder i Københavns og
Frederiksberg kommuner forsynes
direkte af DONG. Hertil kommer en
række større decentrale kraftvarme-
værker, hvor DONG varetager salget i
samarbejde med de enkelte regionale
selskaber. DONG deltager derudover
i forhandlinger om salg til større
industrier og koncerner.

På eksportmarkederne sælger DONG

til Vattenfall Naturgas i Sverige samt
til Ruhrgas og BEB i Tyskland.

21

August: Tønder Kommune og DONG mødes i
Landsretten i Viborg for at få afklaret, hvorvidt
DONG har ret til at foretage seismiske under-
søgelser på kommunens arealer. Landsretten
giver DONG medhold.

i
E

j

Fa

En gruppe tøndringer har taget turen til Viborg for at overvære retssagen.

22

fi

 

Små forbrugere
| Der blev i 1995 solgt 879 mio kbm

… naturgas til små forbrugere, dvs villa-

kunder og mindre erhvervsdrivende.
Der kom i løbet af året 11.800 nye
kunder til, så i alt 254.700 kunder ved
udgangen af 1995 blev forsynet med
naturgas. Blandt de forbrugere, der
har mulighed for at vælge naturgas-
opvarmning, er naturgassens mar-
kedsandel dermed ca 65 pct.

Store forbrugere

Salget til industri og industriel kraft-
varme steg i årets løb med 12 pcttili
alt 885 mio kbm naturgas. Salget til
fjernvarme og decentral kraftvarme
steg med 27 pct til 964 mio kbm
naturgas.

Lovpakken om grønne afgifter, der
trådte i kraft 1. januar 1996 ventes at
medføre øget efterspørgsel efter
naturgas især i industrien. Her vil de
grønne afgifter gøre naturgas mere
konkurrencedygtig i forhold til olie,
der er den største konkurrent til
naturgas.

Siden 1992-93 har staten givet tilskud

Naturgas
Omsætning 1991-1995

Mio kr

 

 

1991 1992 1993 1994 1995

på 10 øre pr kilowatt-time el, der
samproduceres med varme på natur-
gasfyrede decentrale og industrielle
kraftvarmeanlæg. I de seneste år er
der sket en betydelig vækst i etable-
ring af sådanne anlæg. Salget steg i
1995 med næsten 70 pct til 866 mio
kbm, og der er fortsat gode salgsmu-
ligheder på dette marked. Alene i
1995 indgik naturgasselskaberne
aftaler om leverancer til 79 nye
decentrale og industrielle anlæg. Der
var ved årsskiftet indgået aftaler om
leverancer på i alt 1,5 mia kbm natur-
gas årligt, og dette marked forventes i
løbet af nogle år at stige til et niveau
på omkring 2 - 2,5 mia kbm natur-
gas årligt.

Naturgassalg fordelt på
kundegrupper 1991-1995

Mio kbm

S
:

 

1991 1992 1993 1994 1995 kontrakter”

all Sverige i Erhverv

ll Tyskland fill Fjernvarme

ik Elværker og store ll Villa
kraftvarmeværker

” Forventet afsætning baseret
på aftalegrundlaget pr 31.12. 95

Naturgassalg fordelt på
indland og udland

Mia kbm

   

1984 1988 1992 1995 1996 2000 2004
ilt Eksport
fill Indenlandsk salg

23

Marts: 57 km naturgasrør trans-
porteres fra Esbjerg Havn ud til
anlægsstederne på ruten mellem
Nybro og Egtved.

fo llEækteie df 0 Mir olgn Kig '

 

 

Afsætning af naturgas 1995

Mid kbin pr døgn
24

20

 

 

 

 

 

 

0
januar aprit juli oktober

24

i mi

li
| ii

Centrale kraftvarmeværker
Salget til de store, centrale kraftvar-
meværker, H C Ørsted Værket og
Svanemølleværket i København, blev
i 1995 på 264 mio kbm naturgas, hvil-
ket er omkring en fjerdedel mere end
året før.

I februar 1994 indgik DONG og
Elsam/Elkraft en aftale, der fra 1997
væsentligt øger naturgasleverancerne
til de centrale kraftvarmeværker. Iføl-
ge den nye aftale vil der - ud over 300
mio kbm, der allerede var kontrakt
om - fra 1997 blive leveret 350 mio

Naturgasleverancer fra DUC

Mia kbm

 

 

 

0
1984 1988 1992 1995 1996 2000 2004

 

 

kbm naturgas årligt til Skærbækvær-
ket ved Fredericia. I juni 1994 udnyt-
tede elværkerne en option på yderli-
gere leverancer fra årtusindskiftet på
300 mio kbm årligt i ti år.

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam/Elkraft medfører således, at
salget af naturgas til centrale kraft-
varmeværker omkring årtusindskiftet
kommer op på knap I mia kbm årligt.
Naturgas vil dermed dække ca 15 pct
af de centrale kraftvarmeværkers
brændselsforbrug. Herudover under-
søges muligheden for salg af yderlige-

 

re naturgasmængder til værker på
Sjælland. DONG vurderer, at der er
mulighed for at øge det årlige salg til
centrale kraftvarmeværker med yder-
ligere 500 mio kbm kort efter år 2000,
så Elsam/Elkraft samlet vil aftage
omkring 1,5 mia kbm naturgas årligt.
Det vil svare til ca 20 pct af de centra-
le kraftvarmeværkers brændselsfor-
brug.

25

Salg til eksport

Eksporten af naturgas var i 1995 på
1.585 mio kbm, hvilket er stort set
uændret i forhold til året før. DONG
eksporterer dermed knap 35 pct af sit
samlede gassalg. Eksporten fordelte
sig med ca 800 mio kbm henholdsvis
til Sverige og til Tyskland.

  

IT

illakunder og mindrelerhve

 

 
 
 

  

ill varmeproduktion og proce

DONG indgik i 1993 aftale med de . .
til elproduktion

tyske naturgasselskaber Ruhrgas og
BEB om fra vinteren 1996-97 at eks-
portere i alt 2,5 mia kbm årligt til Fjernvarme og decentral kraftv
Tyskland. I følge aftalen har DONG - till varmeproduktion
efter årtusindskiftet mulighed for - | i elproduktion
mod betaling - at reducere eksporten |

med op til 700 mio kbm årligt, hvis
der er behov for det af hensyn til det
danske marked.

 
 
 
 
 
   

 

 

 

Siden 1993 har energiafgifterne i Sve-
rige medført en ringere konkurrence-
evne for naturgas i forhold til olie. Det
har vanskeliggjort markedsudviklin-
gen for naturgas, således at de sven-

 

 

 

Organisering af naturgassalget

Produktion

   

   

Indkøb, behandling, transport, lager og salg

         
   
 

 

 

 

 

 

Foro

 

 

Distribution | lem regionale | | øbenhavn
! tributionsselska De: åFlrederiksber
HL: i i BE Zi NR
"DE Uk 4
Forbrug ' W
" Større erhverv og større "” Villaer, fjernvarme ftværk
decentrale kraftvarmeværker og mindre erhverv Kraftværker

26

ske naturgasselskaber i praksis har
indstillet nysalget. Vattenfall Naturgas
AB har derfor haft vanskeligt ved at
afsætte de mængder naturgas på ca Il
mia kbm årligt, der er indgået aftale
med DONG om. Parterne har aftalt, at

. mængden i årene 1995 og 1996 redu-
" ceres med omkring en fjerdedel. En

eventuel reduktion af mængderne
herefter og frem til år 2002 fastlægges
i løbet af sommeren 1996.

Vinterforsyningen

Før vinteren 1995-96 indgik DONG en
aftale med DUC om øgede naturgas-
leverancer samt aftaler med Ruhrgas
og BEB om mulig reduktion af eks-

porten ved koldt vejr og nødforsyning

fra Tyskland i tilfælde af svigt i leve-
rancerne fra Nordsøen. Disse aftaler
blev indgået, så forsyningen til uaf-
brydelige kunder kunne sikres, og så
afbrydelser af store, afbrydelige kun-
der kunne minimeres.

Den kolde vinter 1995-96 i kombina-
tion med det væsentligt øgede mar-
ked gjorde det i begyndelsen af 1996
for første gang nødvendigt at afbryde
naturgasforsyningen til afbrydelige
kunder, dvs store kunder, der får
naturgassen til rabatpris mod til
gengæld at være forpligtet til midler-
tidig at skifte over til andet brændsel.

Afbrydelserne berørte såvel en del af
det danske marked som en del af eks-
porten til Tyskland. Det må forventes
i kommende, kolde vintre at blive
mere almindeligt med afbrydelser af
store kunder på grund af det øgede
forbrug af naturgas i Danmark.

Investeringer

I 1995 investerede DONG ca 475 mio
kr i nye naturgasanlæg. Som i 1994
var investeringerne koncentreret om
udbygning og tilpasning af anlægge-
ne, så de fra vinteren 1996/97 kan
håndtere de væsentligt større mæng-

Naturgas
Temperaturens betydning
for resultatet” 1991-1995

'drader

Mio kr

 

 

 

 

-150

 

1991 1992 1993 1994 1995

Hi Resultatpåvirkning som følge af
afvigelse fra et normalår (mio kr)

NH Årets gennemsnitlige temp i
forhold til et normalår (grader)

=. Figuren viser, hvorledes et koldt eller varmt år
påvirker regnskabsresultatet for naturgas-
forretningen. Eksempel: 1995 blev i gennemsnit
0,3 grader varmere end et normalår, Hvilket
betød en forringelse af resultatet på ca 8,3 mio kr.

der naturgas, der fra dette tidspunkt
leveres fra Dansk Undergrunds Con-
sortium.

Der investeres fortsat i at færdiggøre
naturgaslageret i Stenlille, så kapaci-
teten øges fra de nuværende 190 mio
kbm til 300 mio kbm naturgas før vin-
teren 1998-99, I selskabets andet
naturgaslager i LI Torup er der inve-
steret i en udbygning, så kapaciteten
øges fra de nuværende 300 mio kbm
til 400 mio kbm naturgas før vinteren
1997-98. DONGs øvrige anlægsinve-
steringer på naturgasområdet vedrør-
te primært udbygningen af gasbe-
handlingsanlægget i Nybro og duble-
ring af ledningen fra Nybro til Egtved.

Endelig er der i 1995 investeret i
omfattende undersøgelser af mulig-
hederne for at udvide DONGS lager-
kapacitet for naturgas. Undersøgel-
serne omfatter udvidelsesmuligheder
i de eksisterende lagre i Stenlille og LI
Torup, muligheder for køb eller leje af
lagerkapacitet i Tyskland samt mulig-
heden for at lagre naturgas i en geolo-
gisk struktur ved Tønder. Undersøgel-
serne i Tønder - der er en videreførel-
se af tidligere undersøgelser fra
begyndelsen af 1980'erne - vakte lokal
modstand, og blev ramt af hærværk.
Sønderjyllands Amt forbereder nu en
VVM-redegørelse (vurdering af virk-
ninger på miljøet) samt et region-
plantillæg for et eventuelt naturgasla-
ger, der ventes fremlagt i offentlig
høring medio 1996. Beslutningen om,
hvordan der kan skaffes øget lagerka-
pacitet, ventes truffet i efteråret 1996.

DONGSs samlede anlægsinvesteringer
på naturgasområdet forventes i 1996
at blive omkring 340 mio kr.

Vedligehold

I 1995 brugte DONG 117 mio kr til at
vedligeholde de tekniske anlæg til
behandling, transport og lagring af
naturgas. I 1994 blev der brugt 111
mio kr, Der skal bruges stadigt stigen-
de ressourcer for at sikre, at anlægge-
ne altid fungerer optimalt. Det skyl-
des anlæggenes stigende alder, jævn-
lige udvidelser og ændringer af
anlæggene samt den stadigt højere
udnyttelsesgrad af anlæggene, der er
en følge af det øgede salg.

27

 

 

 

 

 

 

 

danmarks forsyning med naturgas

|

|Udviklingen i salget
Salget af naturgas i Danmark oversti-
ger i disse år alle hidtidige forvent-

t ninger, Med den vækst, DONG nu

t forventer ide kommende år, kan
leverancerne af naturgas fra den dan-
ske del af Nordsøen ikke længere
dække behovet. Etablering af yderli-
gere forsyninger bliver derfor en vig-
tig opgave for DONG i de kommende
år.

DONGs samlede salg af naturgas blev
i 1995 på 4,6 mia kbm, hvoraf 3 mia
kbm blev solgt på det danske marked.
Stigningen på det danske marked
blev på 16 pct. Denne udvikling for-
udses at fortsætte ide kommende
fire-fem år, hvor efterspørgslen efter
naturgas i Danmark ventes at stige fra
3 mia kbm til 5,5 mia kbm årligt.

Når DONGSs eksportkontrakter i Tysk-

£ land og Sverige medregnes, forventes

om fire-fem år et salg på op imod 9
mia kbm naturgas årligt.

August: En afslappet
miljø- og energiminister
Svend Auken skridter
besiddelserne af på Nybro
Gasbehandlingsanlæg
sammen med anlæggets
chef Villy Mariussen.

Den væsentligste forklaring på den
stigende afsætning er et større inden-
landsk salg. Udover den fortsatte
vækst i salget til villakunder kan de
betydelige vækstforventninger pri-
mært tilskrives tre forhold: Indførelse
af grønne afgifter gør især i industri-
en naturgas mere konkurrencedygtig
i forhold til olie; tilskud til sampro-
duktion af el og varme produceret på
naturgasfyrede decentrale og indu-
strielle kraftvarmeanlæg har allerede
medført betydelig vækst, der ventes
at fortsætte; og endelig efterspørger
de store danske elværker i stigende

omfang naturgas til erstatning for kul.

Forhandlinger med

de regionale selskaber

Den stigende efterspørgsel på det
indenlandske marked betyder, at
DONGSs årlige salg til de regionale
distributionsselskaber i 1995 passere-
de det niveau på 2,6 mia kbm pr år,
der i parternes aftale fra 1987 (4. juni-
aftalen) var forudset ved et fuldt
udbygget marked i Danmark. I for-
bindelse med regeringens beslutning
i april 1994 om ophævelse af DONGs
eneret til import af naturgas, samt
principbeslutning om at ophæve
DONGS øvrige enerettigheder og ind-
føre afgift på naturgas, anmodede
regeringen DONG og de regionale
distributionsselskaber om at indlede
forhandlinger om et nyt aftalegrund-
lag. I den forbindelse blev selskaber-
ne også bedt om at indlede drøftelser
om en eventuel tilpasning af struktu-
ren i naturgassektoren med henblik
på at styrke den danske naturgasin-
dustris konkurrenceevne i et kom-
mende liberaliseret energimarked i
Europa.

Køb og salg af naturgas
1995-2005

Mia kbm

 

2003 2005
mm DUC leverancer ||| Tyskland

1995 1997 1999 2001

EH Lager Hi] Dansk marked

HI Sverige

Note: Forventet afsætning i temperaturmæssige
normalår

DONG og de regionale distributions-
selskaber har imidlertid endnu ikke
kunnet nå til enighed om pris- og
aftalevilkår i en ny samlet aftale, og
ejheller om pris- og aftalevilkår i en
midlertidig aftale for mængder ud-
over 2,6 mia kbm pr år. Heller ikke
drøftelser om en eventuel tilpasning
af strukturen har ført til noget resul-
tat.

Uanset denne uenighed vil DONG
fortsat levere de mængder naturgas,
det danske marked efterspørger. Uaf-
hængigt af forhandlingerne om en ny
aftale opnåede DONG og de regiona-
le distributionsselskaber i december
1995 enighed om gasleverancerne til
de regionale distributionsselskaber i
leveringsåret 1995/96, omfattende
gasleverancer svarende til en års-
mængde på ca 3,0 mia kbm. Der er
fortsat uenighed om prisfastsættelsen
for leverancer, der ligger udover de
2,6 mia kbm naturgas pr år.

29

Fra DONGSs kontrolcenter fulgte direktør
Søren Guldborg dag for dag gennem den hår-
de vinter 1995-96 forsyningssituationen for
naturgassen. Vinteren i kombination med et
væsentligt øget marked gjorde det i begyndel-
sen af 1996 for første gang nødvendigt at
afbryde forsyningen til visse større kunder.

|

 

30

Disse emner indgår i forhandlingerne
om regeringens forslag til omlægning
af økonomien i naturgassektoren, der
er omtalt tidligere i beretningen.

For at kunne følge med den øgede

danske efterspørgsel søger DONG at
indgå aftaler, sam medfører en lang-
sommere opbygning af salget til eks-
port, indtil nye leverancer kan tilveje-
bringes.

Reduktion af eksporten

Det svenske marked for naturgas har
udviklet sig langsommere end for-
ventet, og det svenske selskab Vatten-
fall Naturgas har derfor ønsket at
reducere naturgasleverancerne fra
Danmark.

For så vidt angår eksporten til Tysk-
land, har DONG indledt forhandlin-
ger med de tyske selskaber Ruhrgas
og BEB med det formål at reducere
eksporten i de kommende år. Det er
oprindeligt aftalt, at eksporten til
Tyskland fra 1. oktober 1996 skulle
øges fra det nuværende niveau på ca
800 mio kbm årligt til 2,5 mia kbm
årligt. DONG ønsker af hensyn til sit
danske marked en langsommere stig-
ning i eksporten, så det høje niveau
først nåes i 1999.

Leverancer af naturgas
DONGSsS aftaler med Dansk Under-
grunds Consortium (DUC) omfatter
en samlet årlig leverance på maksi-
malt 7,5 mia kbm pr år fra 1997. Med
den nævnte reduktion i eksporten
skønnes aftalerne med DUC at kunne
dække markedsforventningerne frem
til 1999/2000. Fra dette tidspunkt vil
det være nødvendigt for DONG at
have adgang til øgede leverancer af
naturgas for at kunne dække marke-
dets efterspørgsel. I de første år efter
årtusindskiftet er behovet 1 - 2 mia

kbm årligt. Dette behov stiger yderli-
gere, når produktionen fra DUCSs fel-
ter falder på et tidspunkt efter år
2005.

DONG har i første omgang undersøgt
muligheden for at dække det øgede
behov gennem en ny aftale med
DUC. Et fælles studium viste, at det
teknisk set kunne lade sig gøre at
transportere yderligere mængder
naturgas gennem den eksisterende
søledning. Det lykkedes imidlertid
ikke at opnå enighed med DUC om
en ny aftale, der økonomisk og forsy-
ningssikkerhedsmæssigt kunne møde
DONGSsS behov, bl a fordi DUC alene
kunne tilbyde at fremrykke leveran-
cer af naturgasmængder, som DONG
allerede havde købt. En sådan frem-
rykning af DUCs leverancer ville bl a
forudsætte betydelige yderligere
investeringer i behandlingsfaciliteter
og lagerudvidelser.

Udfra en samlet vurdering af økono-
mi og forsyningssikkerhed har DONG
derfor valgt at indlede drøftelser med
det norske Gasforhandlingsudvalg
(GFU) under ledelse af Statoil med
henblik på at kunne købe norske
leverancer fra 1999. DONG søger at få
en aftale, hvor naturgassen transpor-
teres gennem et nyt rørsystem, hvil-
ket vil indebære en væsentlig styrkel-
se af forsyningssikkerheden med
naturgas i Danmark.

Danske naturgasreserver
Pr 1. januar 1992-1996

Mio kbm

 

1992

1993 1994
:. Mulig indvinding

HO Pianlagt indvinding
RE igangværende og besluttet indvinding
HE Produceret siden oktober 1984

1995 1996

Kilde: Energistyrelsen

Der er fundet mindre mængder
naturgas i den danske del af Nord-
søen af nye konsortier, og DONG har
sagt ja til et forslag fra Amerada Hess
om en fælles vurdering af teknik og
økonomi i etablering af et behand-
lings- og transportsystem fra Syd
Arne til Nybro, herunder muligheder-
ne for at et sådant system kan anven-
des til import af naturgas og til at
samle produktion fra mindre danske
felter.

31

Direktør Povl Asserhøj varetager
bla koncernens relationer til de
store udenlandske naturgaskunder,
tyske Ruhrgas og BEB samt svenske
Vattenfall Naturgas.

 

32

Forsyningssikkerhed
Jog nødberedskab

Forsyningssikkerheden for naturgas i

Danmark bygger på følgende to ele-

' menter, der er fastlagt af selskabets
bestyrelse. For det første skal kapaci-
teten til at udtrække naturgas fra lag-
rene i meget kolde vinterperioder
være tilstrækkelig stor til at kunne
forsyne samtlige uafbrydelige natur-
gaskunder i op til tre døgn, også ien
nødsituation, hvor DONGs leverancer
fra DUC måtte være afbrudt. Uafbry-
delige kunder er forbrugere, der ikke
kan skifte over til alternativt brænd-
sel. For det andet skal lagerkapacite-

, ten i temperaturmæssigt normale

| perioder hele året rundt være til-

strækkelig stor tili en nødsituation

| -f eks ved et brud på søledningen fra

” DUCGs felter - at kunne forsyne disse
kunder i op til 60 dage.

Med DONGSs eksisterende naturgas-
lagre var kun den første af disse mål-
sætninger opfyldt i vinteren 1995/96.
I en temperaturmæssig normal perio-
de ville det kun være muligt at forsy-
ne alle uafbrydelige kunder i ca 30
dage. I tilfælde af et længerevarende
forsyningssvigt, f eks et sølednings-
brud med en reparationstid på 60
dage, ville DONG søge at opretholde
forsyningerne i hele perioden til de
mest sårbare kundegrupper.

For vinteren 1995/96 indgik DONG
aftale med Ruhrgas og BEB om at
kunne få tyske naturgasleverancer til
Danmark i tilfælde af afbrydelse af
leverancerne fra DUC.

For at begrænse behovet for investe-
ringer i lagerkapacitet arbejder
DONG på at øge andelen af afbrydeli-
ge kunder. Det er i dag muligt at
afbryde godt 20 pct af det danske
marked, og målsætningen er efter år
2000 at kunne afbryde omkring 40
pct af det danske marked. 40 pct af
eksporten til Sverige og hele ekspor-
ten til Tyskland vil i nødsituationer
kunne afbrydes. Fordelen af afbryde-
lige kunder viste sig i begyndelsen af
1996, da det i forbindelse med to
meget kolde perioder var nødvendigt
at afbryde dele af det danske marked
og af eksporten til Tyskland for at
kunne sikre forsyningen til de uafbry-
delige kunder i resten af vinteren.

Det voksende marked medfører et
større lagerbehov, dels for at dække
leverancerne om vinteren, og dels
som et beredskab til eventuelle nød-
situationer, f eks produktionsstop
eller søledningsbrud. Lagerbehovet
reduceres, hvis forsyningerne kom-
mer fra to uafhængige kilder gennem
to transportsystemer, da dette både
øger forsyningssikkerheden og fleksi-
biliteten i leverancerne. En ny rørled-
ning til de norske felter vil mindske
behovet for yderligere lagerkapacitet.

De eksisterende lagre i Ll Torup i
Nordjylland og Stenlille på Sjælland
har i øjeblikket en samlet kapacitet
på ca 500 mio kbm, og som led i den
igangværende udbygning stiger den-
ne til ca 700 mio kbm i løbet af nogle
år, Selv med denne udbygning vil for-
syningsmålsætningerne fortsat ikke
være opfyldt. DONG har i 1995 hen-
sat 100 mio kr, der reserveres til kom-
mende investeringer i at opfylde for-
syningsmålsætningen i nødsituatio-
ner.

Da en eventuel beslutning om etable-
ring af yderligere lagerkapacitet
kræver omfattende og langvarige
undersøgelser, foregår disse under-
søgelser sideløbende med overvejel-
serne om køb af yderligere mængder
naturgas via ny søledning. DONG
undersøger fire muligheder: Udvidel-
se af lageret i LI Torup, udvidelse af
lageret i Stenlille, etablering af nyt
lager ved Tønder og køb eller leje af
lagerkapacitet i Tyskland. Under-
søgelserne ventes afsluttet medio
1996, hvorefter det i løbet af efteråret
forventes besluttet, hvordan udbyg-
ningen af lagerkapaciteten skal ske.
Der kan blive tale om en enkelt af de
nævnte muligheder, eller en kombi-
nation af disse.

33

Hoved- og nøgletal for oliehandelen

 

Mio kr 1991 1992 1993 1994
Resultat

Omsætning 3.463 2.313 2.361 2.479

Resultat før finansiering 5 (62) (47) (17)
Resultat 12 (52) (46) (20)
Balance

Samlede aktiver 513 401 463 418
Aktiekapital 1 1 1 1

Egenkapital 229 178 132 112
(Procent)

Overskudsgrad 0 - - -
ÅAfkasiningsgrad 1 - - -
Egenkapitalforrentning 5 - - -
Egenkapitalandel (soliditet) 45 44 29 27
Afsætning af olie (mio tons):

Hjemmemarked 1,1 0.9 1,0 1,2

Eksport 1,8 1,5 1,4 1.6

Afsætning af olie i alt 2,9 2,4 2.4 2,8

Gennemsnitligt antal medarbejdere 12 12 12 13

34

1995

377

66

18

1,5
1,1
2,6

13

dliehandel

Resultat for 1995
Omsætningen inden for oliehandel
blev 2.123 mio kr, svarende til knap
en trediedel af koncernens samlede
omsætning. Resultatet blev et under-
skud på 46 mio kr mod et underskud i

, 1994 på 20 mio kr.

" Det utilfredsstillende resultat har bag-

grund i en historisk lav refiner's mar-
gin især i 1. halvår af 1995. Refiner's
margin er prisforskellen mellem rå-
olie og raffinerede olieprodukter. Alle-
rede efter årets første seks måneder

| var resultatet af oliehandelen således

et tab på 28 mio kr. I 2. halvår var refi-
ner's margin bedre, men dog stadig
på et så lavt niveau, at den fortsat var
utilstrækkelig til at dække selskabets
omkostninger til raffinering og trans-
port, hvorfor yderligere tab ikke kun-
ne undgås.

Der blev i 1995 handlet ca 2,6 mio
tons olie - såvel råolie som oliepro-
dukter - mod 2,8 mio tons i 1994. På
det danske marked blev der i 1995
solgt 1,5 mio tons olie mod 1,2 mio
tons året før, På eksportmarkederne
blev der i 1995 solgt 1,1 mio tons olie
mod 1,6 mio tons året før.

Egenkapitalen i Dansk Olieforsyning
var ved udgangen af 1995 på 66 mio
kr mod 112 mio kr i 1994.

Mio kr

Oliehandel
Resultat 1991-1995

 

 

 

1991 1992 1993 1994
Oliehandel
Omsætning 1991-1995
Mio kr

1995

 

 

1991

1992

1993

1994

1995

Dansk Olieforsyning A/S
Koncernens forretninger inden for
oliehandel varetages af det helejede
datterselskab Dansk Olieforsyning
AlS.

DONG køber en del af den danske
råolieproduktion. En del videresæl-
ges, mens resten raffineres og sælges
som produkter til kunder i Danmark
og Tyskland.

DONGSs danske kunder er først og
fremmest olieselskaber, der ikke selv
driver raffineringsvirksomhed.
DONG er således en væsentlig leve-
randør for olieselskaber som Hydro
Texaco, Olieselskabet Danmark, Jet,
Haahr og Kai Dige Bach.

Herudover sælger DONG olieproduk-
ter til elværkerne, til bunkerformål,
dvs skibsfart, og i mindre omfang til
de regionale naturgasdistributions-
selskaber, når disse ønsker at kunne
tilbyde store kunder erstatningsleve-
rancer i tilfælde af afbrydelser af
naturgasforsyningen.

DONG har via statens såkaldte købe-

ret mulighed for at købe en betydelig
del af den danske olieproduktion.

35

Et af Samtanks lageranlæg for olie-
produkter ligger på Prøvestenen i
København. Direktør Hans Duus Jør-
gensen har ansvaret for koncernens
aktiviteter inden for oliehandel og
dermed for delejerskabet af Samtank.

 

36

Forretningsgrundlag
Udviklingen i selskabets aktiviteter og
indtjening er præget af en ændring'af
selskabets forretningsgrundlag, der
før var baseret på raffinering af store
mængder råolie. Ændringen vil først
få fuld effekt fra regnskabsåret 1996.

Formålet med DONGSs oliehandelsak-
tiviteter består herefter i at sikre en
rimelig indtjening ved konkurrence-
dygtig og pålidelig forsyning af sel-
skabets kunder. DONG vil fortsat
købe råolie og gennemføre raffine-
ring med henblik på at opfylde dette
formål. Forsyningerne vil endvidere
blive sikret ved handel på det danske
og internationale oliemarked.

I 1996 vil indtjeningen ikke længere
være afhængig af udviklingen i refi-
ners' margin, idet det er lykkedes at
opnå adgang til raffineringskapacitet
på mere fleksible betingelser end hid-
til og idet futuresmarkederne benyt-
tes til at dække sådanne risici i over-
ensstemmelse med DONGSs politik.

Resultaterne for de første måneder i
1996 viser imidlertid ikke tegn på
afgørende forbedringer. DONG
undersøger derfor mulighederne for
at videreføre oliehandelsaktiviteterne
inden for det eksisterende forret-
ningsgrundlag i samarbejde med et
andet olieselskab. I disse overvejelser
indgår også ønsket om at sikre afsæt-
ning af DONGSs fremtidige oliepro-
duktion bedst muligt. Drøftelserne
skal være afsluttet i løbet af foråret,
hvorefter der skal tages stilling til, om
oliehandelsaktiviteterne skal afvikles
eller fortsætte i et nyt selskabsregi.

Køb af olie
Den danske olieproduktion i Nord-
søen steg i 1995 til 9,2 mio tons, hvor-

af DONG købte 1,5 mio tons. For
1996 har DONG indgået aftale om
køb af 1,4 mio tons af Dansk Under-
grunds Consortiums olieproduktion.
I 1995 købte DONG endvidere ca 1,1
mio tons raffinerede olieprodukter.

Samtank A/S

Sammen med Hydro Texaco og Olie-
selskabet Danmark deltager DONG i
et landsdækkende lagersamarbejde,
der omfatter olieproduktlagre i en
række danske byer. Dette samarbejde
giver DONG mulighed for at yde den
bedst mulige service til kunder i hele
landet, uafhængigt af hvor produkter-
ne er blevet raffineret.

Samarbejde med
naturgasselskaber

I 1995 indgik DONG en aftale med
det regionale naturgas-distributions-
selskab Naturgas Midt-Nord om olie-
leverancer til en del af selskabets
afbrydelige naturgaskunder. Aftalen
betyder, at Naturgas Midt-Nord kan
forbedre sin service overfor kunderne
og fortsat forsyne disse kunder med
energi, selv om forsyningen med
naturgas afbrydes som følge af kolde
vintre.

Samtanks lageranlæg
for olieprodukter

 

37

Hovedtal før olietransporten

 

Mio kr 1991 1992 1993 1994
Resultat

Omsætning 758 761 787 767
Afgift til staten (266) (274) (277) (281)
Overskud 34 20 18 17
Udbytte 45 18 18 16
Balance

Olietransportsystemets værdi 1.323 1.188 1.095 869
Omsætningsaktiver 150 145 127 120
Samlede aktiver 1.473 1.333 1.222 989

Aktiekapital 1 1 1 1

Egenkapital 9 11 11 12
Langfristet gæld 1.053 957 869 649

Kortfristet gæld 411 365 342 328
investeringer 04 2 2t 8

Gennemløb i olietransportsystemet

(mio ton excl vand) 7,0 7,6 8,3 9,2

Gennemsnitligt antal medarbejdere 8 7 8 7

1995

731
(271)
17

16

666
104
770

13
456
301

cc

9,2

Dansk Olierør, som ejer og driver olietransportsystemet, er underlagt særlig lovgivning om etablering og benyttelse af

rørledningen til transport af råolie og kondensat. Det er i loven fastsat, at selskabet kan fakturere brugerne, Dansk
Undergrunds Consortium, alle omkostninger til finansiering og drift af systemet plus 5 pct. af værdien af den gennem
s kondensat, Værdien opgøres efter fradrag af afholdte transnartoamkostninder.

38

Dlietransport

|
Resultat for 1995

DONG omsatte på olierørsystemet i
1995 for 731 mio kr mod 767 mio kri
1994, Resultatet blev uændret 17 mio
kr.

Af årets overskud foreslås 16 mio kr
udbetalt som udbytte til modersel-
skabet. Herefter er Dansk Olierørs
egenkapital 13 mio kr.

Der blev i 1995 transporteret 9,2 mio
ton råolie gennem olierørsystemet.
Her er fraregnet den mængde vand,
der følger med råolien. Den transpor-
terede mængde råolie svarer i gen-
nemsnit til ca 186.000 tønder pr dag
mod ca 185.000 tønder pr dag i 1994.
Værdien af den transporterede olie
var 6,5 mia kr mod 6,7 mia kr i 1994.
DONGs transportindtægt på fem pct
af oliens værdi blev 285 mio kr, hvoraf
95 pct - 271 miokr - betaltes videre
til staten som afgift mod 281 mio kr
året før.

Driftsstatus

Inklusiv den mængde vand, der
transporteres sammen med råolien,
blev der i 1995 transporteret 9,5 mio
ton mod 9,4 mio ton året før. Dette

Reserveret kapacitet og
forventet kapacitetsgrænse
1998-2006

1000 fønder pr dag
OSSE TEE SD TESS

   

2006

Q
1997/98 2000 2002 2004

tit Forventet kapacitetsgrænse
HÅl Reserveret kapacitet

Dansk Olierør A/S

Koncernens rørtransport af olie vare-
tages af det helejede datterselskab
Dansk Olierør A/S. DONG ejer og
driver olierørsystemet fra Gorm E-
platformen i Nordsøen til råolieter-
minalen i Fredericia. Al olie, der pro-
duceres i den danske del af Nord-
søen, føres i land gennem dette
system.

Alle omkostninger ved anlæg og drift
af olierørsystemet betales af bruger-

ligger meget tæt på systemets aktuelle
kapacitetsgrænse på ca 10 mio ton pr
år, svarende til ca 200.000 - 210.000
tønder pr dag. På trods af den høje
kapacitetsudnyttelse er systemet fort-
sat meget driftssikkert og har i 1995
været i drift i ca 99,8 pct af tiden.

Transportomkostningerne pr tønde,
der udgøres af systemets drifts- og
kapitalomkostninger samt betalingen
på fem pct af oliens værdi, er falden-
de i takt med, at lånene til finansie-
ring af transportsystemet er blevet til-
bagebetalt.

Kapacitetsudnyttelsen

ide nærmeste år

Baseret på de nuværende brugeres
kapacitetsreservation forventes trans-
portsystemets kapacitet i 1996 udvi-
det til ca 240.000 - 250.000 tønder pr
dag, svarende til ca 12 mio ton pr år.
Denne kapacitet forventes at være
fuldt udnyttet frem til omkring
1997/98. Herefter vil der være ledig
kapacitet for tilslutning af eventuelle
nye fund eller for øget produktion fra
allerede tilsluttede felter som følge af
eksempelvis forbedrede produktions-
teknikker.

Olietransport
Resultat 1991-1995

Mio kr

 

 

1995

1991 1992 1993 1994

ne, hvilket i dag vil sige Dansk
Undergrunds Consortium. Herud-
over modtager DONG en betaling fra
brugerne på fem pct af værdien -
efter fradrag af transportomkostnin-
ger - af den transporterede olie. Dis-
se beløb udgør tilsammen selskabets
omsætning på olietransporten. Af de
nævnte fem pct af værdien af den
transporterede olie betaler DONG
efter aftale med Miljø- og Energimi-
nisteriet 95 pct til statskassen.

Olietransport
Omsætning 1991-1995

Mio kr

 

 

1991 1992 1993 1994 1995

Transporteret mængde olie
1991-1995

 

 

1995

1991 1992 1993 1994

«== Værdi (mia kr pr år)
| Transport (mio ton pr år)

39

Hovedtal for efterforskning, produktion, teknik

Mio kr

 

Resultat

Omsætning, salg af ingeniørydelser
Efterforskningsudgifter

Afskrivning af efterforskningsboringer
Underskud

Balance

Samlede aktiver
Forhøjelse af aktiekapitalen”)
Aktiekapital

Egenkapital

Aktiverede boreudgifter
Påbegyndte boringer:
Efterforskning

Naturgaslager

Gennemsnitligt antal medarbejdere

") Aktiekapitalen er samtidig nedsat med samme beløb ved reduktion af selskabets akkumulerede underskud.

40

 

1991 1992 1993 1994
92 85 98 86
(18) (22) (16) (16)
(41) 0 (44) 0
(47) (3) (39) (6)
107 83 79 94
70 0 30 20
242 242 242 242
78 75 66 81
41 31 20 3
2 6 3 1
1 3 0 2
76 79 79 80

1995

120
45
242
95

22

77

Efterforskning, produktion, teknik

|
|

Resultat for 1995
Forretningsområdet omsatte i 1995
for 90 mio kr mod 86 mio kr i 1994.
Resultatet blev et underskud på 30
mio kr mod et underskud i 1994 på 6

mio kr.

Så længe der endnu ikke er indtje-
ning på produktion i konsortier, hvor
DONG deltager, vil efterforskningsak-
tiviteterne give underskud. Omsæt-
ningen i 1995 kom fra salg af tekniske
ydelser til andre selskaber i koncer-
nen samt i mindre omfang til ekster-
ne kunder.

Den betydelige stigning i underskud-
det fra 1994 til 1995 skyldes aktivite-
terne i forbindelse med fjerde
udbudsrunde. Der er i 1995 især tale
om udgifter til seismiske undersøgel-
ser, der udgiftsføres og dermed for-
ringer resultatet.

I løbet af de kommende år forventes
kapitalbehovet til efterforskning og
produktion at stige bl a som følge af,
at DONG deltager fuldt betalende i
fjerde runde samt i en forventet
udbygning af oliefelterne Lulita og
Syd Arne. Hertil kommer, at det nye
Siri-fund sandsynligvis også skal
udbygges inden for de kommende år.
Disse investeringer i udbygning til
produktion forventes at give indtje-
ning indenfor to-tre år.

Deltagelse i udbygning vil kræve
betydelige investeringer. Kapitalbe-
hovet hertil forventes dækket, dels
ved egenkapital, dels ved fremmedfi-
nansiering. Omfanget af de fremtidi-
ge investeringer afhænger af de
udbygninger som besluttes. For at
styrke det økonomiske grundlag for
de kommende års aktiviteter tilfører
moderselskabet til Dansk Olie- og
Gasproduktion 250 mio kr i egenkapi-
tal i 1996.

Egenkapitalindskuddet skønnes at
være nok til at dække behovet for
egenkapital i forbindelse med udbyg-
ningerne af Syd Arne og Lulita funde-
ne samt kapitalbehovet til efterforsk-
ningsaktiviteterne ide kommende år.

Egenkapitalen i Dansk Olie- og Gas-
produktion ved udgangen af 1995 var
95 mio kr mod 81 mio kr i 1994.

Efterforskning i 1995
DONG har siden 1984 deltaget i 33
efterforskningsboringer, og der er
fundet olie eller naturgas i syv. To
fund er opgivet, tre er fortsat under
vurdering og to fund - Lulita og Ama-
lie - er erklæret egnet til udvinding.

Fjerde udbudsrunde blev gennemført
i 1994/1995, hvor syv konsortier blev
tildelt ni licenser. DONG deltager
som betalende partner med en andel
på 20 pct i samtlige licenser.

Efterforskningen i Danmark var i
1995 præget af høj aktivitet med vur-
deringer af tidligere fund og omfat-
tende aktivitet på de nye licenser fra
fjerde udbudsrunde. Der er gennem-
ført seismiske undersøgelser på otte
af de ni nye licenser.

Nye lovende fund

På en af de nye licenser fra fjerde
udbudsrunde blev der med boringen
Siri-1 fundet olie. Bag fundet står en
gruppe under ledelse af Statoil, som i
1996 vil lave nye seismiske under-
søgelser for nøjere at kortlægge struk-
turens udstrækning og reservernes
størrelse. Siri-fundet er særligt inter-
essant, fordi det ligger i et område ca
25 km fra Centralgraven, hvor der
ikke tidligere er fundet olie. Dermed
øges forventningerne til, at der kan
gøres andre fund i dette område.

Efterforskning,
produktion og teknik
Resultat 1991-1995

Mio kr

 

 

 

1991 1992 1993 1994 1995

Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S

DONGS aktiviteter inden for efter-
forskning og produktion af olie og
naturgas varetages af datterselskabet
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S,
som også varetager en række af kon-
cernens tekniske opgaver.

DONG har deltaget som partner i
samtlige efterforskningslicenser, der
er givet i Danmark siden 1984. På
grund af forskellige betingelser knyt-
tet til de enkelte licensrunder varierer
selskabets andel og økonomiske
bidrag i licenserne. I fjerde udbuds-
runde, hvor der er tildelt 9 licenser i
1995, er DONG fuldt betalende part-
ner med en andel på 20 pct i samtlige
tildelte licenser.

Der blev i fjerde udbudsrunde tildelt
licenser, der dækker hele det vestlig-
ste område af den danske del af Cen-
tralgraven. Dette område er blevet
interessant efter nærliggende olie-
fund på britisk område.

I Syd Arne-strukturen, hvor Amerada
Hess er operatør, påviste boringen
Rigs-1 yderligere reserver. Der er nu
gennemført nye seismiske under-
søgelser af hele strukturen, og den
tekniske og økonomiske vurdering af
feltet fortsætter, ligesom forskellige
udbygningsmuligheder vurderes.
Licensens løbetid er blevet forlænget
med to år frem til december 1997.

41

42

Fund og felter i den danske del af Nordsøen

Engelsk sokkei

Norsk sokkel

i )
i OJ
WS

. Gert

Bertel

Tysk sokkel

Producerende felter
Kommercielle felter

Fund under vurdering

Siri
— Lulita
Harald
Amalie
Svend
… 15 km
S. Arne
Valdemar
UN ) Adda
) Elly -
Roar
Tyra
Bol
Gorm i a Igor
Dagmar
Skjold NV
' Alma
Dan "
Kraka Regnar

Amalie-strukturen, der er et dybtlig-
gende naturgasfelt, blev i februar
1996 erklæret kommercielt af Statoil-

gruppen.

Bertel-oliefundet vil blive nærmere
vurderet i forbindelse med efterforsk-
ningen på licenserne 2/95 og 8/89.

Tilbageleverede licenser

I årets løb er i alt fire licenser tilbage-
leveret fra licenshaverne til staten. Tre
licenser med Amoco som operatør, er
tilbageleveret med årets udgang. Der
har ikke været aktivitet på licenserne
i 1995, og Amoco er herefter ikke
aktiv i efterforskning i Danmark.

Løgumkloster-licensen blev tilbagele-
veret i august 1995. Resultaterne af
boringen Løgumkloster-2 var for rin-
ge til fortsat efterforskning.

Udbygning til
produktion

Lulita-feltet strækker sig over flere
licensområder. Det er tanken, at der
skal ske en fælles udbygning af feltet
gennem Dansk Undergrunds Con-
sortiums kommende infrastruktur
ved det nærliggende Harald-felt. I
første omgang er der indgået aftale
om en ny fælles boring. Produktion
forventes i givet fald at kunne begyn-
de i 1997-98.

Teknik

En del af DONGs ingeniørstab er
organisatorisk placeret i Dansk Olie-
og Gasproduktion. Staben yder assi-
stance til koncernens øvrige selska-
ber, ligesom den varetager drift og
vedligehold af DONGs offshore olie-
og naturgasledninger.

Efterforskning,
produktion og teknik
Omsætning 1991-1995

Mio kr

   

 

1991 1992 1993 1994 1995
Der er i 1995 solgt tekniske konsulen-
tydelser i mindre omfang til eksterne
kunder, primært i forbindelse med
koncernens salg af know-how. Disse
ydelser har hovedsageligt omfattet
rådgivning til de baltiske lande, her-
under tilstandsvurdering af eksiste-
rende naturgasledninger, forbereden-
de arbejder vedrørende etablering af
geotermiske anlæg og etablering af
normer og standarder for naturgasin-
stallationer. Rådgivning til det indiske
gasselskab GAIL i forbindelse med
etablering af et gastræningsinstitut
har været fortsat i 1995.

Forventningerne
til 1996

Den store interesse, som olieselskab-
erne viste for dansk område i fjerde
udbudsrunde og resultaterne fra de
hurtigt igangsatte og omfattende
aktiviteter på de nye licenser betyder,
at DONGS forventninger til efter-
forskningsresultaterne i 1996 er
meget optimistiske.

Der blev i fjerde udbudsrunde tildelt
tre licenser umiddelbart øst for den
dybe Central Grav. Der var ikke tidli-
gere gennemført boringer i området,
men et forbedret datagrundlag og ny
viden medførte, at flere selskaber,
herunder DONG, vurderede området
til at være meget attraktivt med hen-
blik på mulighederne for at gøre
kommercielle fund.

Resultaterne fra den første boring i
området, Siri-1, har allerede indfriet
nogle af disse forventninger. For
første gang er der påvist en stor olie-
forekomst i Danmark uden for Cen-
tralgraven. Fundet betyder, at der er
påvist en ny "kulbrinteprovins", og

således er der konstateret et nyt efter-
forskningsområde med store mulig-
heder. DONG forventer, at der gen-
nemføres yderligere en-tre boringer i
området i 1996, der vil belyse dette
nærmere. En af disse boringer vil bli-
ve gennemført i den licens, der ligger
øst for Siri og grænser op til norsk
område. Seismiske undersøgelser, der
blev gennemført i 1995, skal være
med til at afklare, hvor der skal bores
i løbet af 1996. Danop er operatør på
denne licens, der dækker et område,
hvor flere prospekter endnu ikke er
testet, og med fundet i Siri-1 er
DONGs forventninger til efterforsk-
ningsresultaterne her forøget betyde-

ligt.

Siri-1 fundet og de kommende
undersøgelser og boringer i de to nye
fjerde runde licenser i området bety-
der, at interessen for større dele af
regionen stimuleres. DONG forven-
ter, at der i løbet af den nærmeste
fremtid gennemføres flere seismiske
projekter for at belyse efterforsk-
ningsmulighederne i de åbne områ-
der i regionen. Forbedret teknologi til
tolkning af de store mængder
seismisk data vil give større nøjagtig-
hed end tidligere i vurderingen af
reservoirer og reservestørrelser, lige-
som den forbedrede teknologi bety-
der, at geologerne har fået lettere ved
at forstå visse geologiske lag i områ-
der, der hidtil har været ganske van-
skelige at gennemskue.

43

DONG deltager i olie/gas-
projekter i Litauen, Grøn-
land og på Færøerne.

 

 

 

Færøerne

 

 

 

 

 

Marts: Under overværelse af Danmarks statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og Litauens daværende statsminister Adolfas Slezevicius
underskrives i Vilnius efter over et års forhandlinger en licensaftale
med DONG som operatør. Et fælles dansk-litauisk selskab producerer i
dag olie fra licensen, men først i foråret 1997 besluttes det, om oliepro-
duktionen skal udbygges.

44

Et af disse områder er den vestligste
del af Centralgraven, der grænser op
mod britisk område. Området har
ikke været licensbelagt tidligere, bort-
set fra den oprindelige eneretsbevil-
ling, der dækkede hele Danmark.
Efterforskningsresultater fra det til-
grænsende norske og især britiske
område kan betyde, at der også her
kan findes en ny "kulbrinteprovins".
Der indsamles moderne seismik over
et 750 kvadratkilometer stort område
på tværs af landegrænser og licenser.
Operationen er en af de største af sin
art i dette område, og først efter nøje-
re tolkning af de nye data vil det for
første gang være muligt at vurdere
mulighederne for at finde olie og
naturgas. DONG forventer, at der i
1996 gennemføres en til to boringer i
dette område.

DONG forventer, at flere felter er-
klæres kommercielle i løbet af 1996,
og har derfor allerede forberedt sig på
den nye situation ved at omstrukture-
re organisationen for at optimere rol-
len som partner i licenser, hvor der
også i nær fremtid igangsættes pro-
duktion af kulbrinter.

Øvrig efterforskning
DONG undersøger sammen med
andre olieselskaber mulighederne for
at deltage i efterforskning og produk-
tion ved Færøerne, Grønland og
Litauen.

Færøerne

DONG har siden marts 1995 i samar-
bejde med Amerada Hess, Norsk
Hydro og Lasmo vurderet mulighe-
derne for at finde olie og naturgas
ved Færøerne.

DONG har efter anmodning fra den
færøske olieadministration påtaget
sig projektledelsen i forbindelse med
uddybning af en eksisterende boring
på land. Der er tale om en videnska-
belig boring, som imidlertid ikke lyk-
kedes at trænge igennem det tykke
basalt-lag, hvorunder der formodes
at være de geologiske lag, der kan
rumme olie og naturgas. Formålet
med projektet er at fortsætte borin-
gen ned i disse strukturer for at ind-
samle viden om den færøske under-
grund og få bedre mulighed for at
vurdere, om der kan findes olie og
naturgas ved Færøerne. Projektet
finansieres af 18 olieselskaber og gen-
nemføres af DONG som operatør i
samarbejde med den færøske oliead-
ministration, Danop og GEUS (Dan-
marks og Grønlands Geologiske
Undersøgelser). Boringen skal efter
planen begynde i maj 1996.

Grønland

I december 1995 indgik DONG sam-
arbejde med andre olieselskaber om
vurdering af efterforskningsmulighe-
derne ud for den grønlandske vest-
kyst. Efter omfattende geologiske og
økonomiske vurderinger af Fylla-
området har gruppen i fællesskab
ansøgt om licens.

Litauen .

DONG er i Litauen operatør for aktie-
selskabet Minijos Nafta UAB, der ud
over DONG ejes af IØ-fonden, Odin
Energi ApS, T K Boesen A/S, Pihl og
Søn A/S og det litauiske statsselskab
Geonafta. Minijos Nafta har koncessi-
on til at vurdere mulighederne for
kommerciel udnyttelse af en række
oliefund, og hvis mulighederne vur-
deres positivt, har selskabet ret til at
udbygge olieproduktionen fra licens-
området. Projektet er inddelt i to
faser, hvor der i den første fase - bla
på baggrund af produktion fra en ny
boring samt fra de eksisterende -
gennemføres en vurdering af reserver
og produktionsmuligheder.

Aftalen indebærer, at indtil det fælles
selskab indleder produktion, får det
litauiske statsselskab Geonafta ind-
tægterne fra den eksisterende pro-
duktion op til en vis grænse, I januar
1996 kom olieproduktionen over den-
ne grænse, hvorefter Minijos Nafta,
som DONG er medejer af, har fået
andel i indtægterne. På baggrund af
en vurdering af de indsamlede infor-
mationer vil selskabet forventeligt i
foråret 1997 vurdere, om man ønsker
at beholde koncessionen med hen-
blik på at udbygge olieproduktionen.

45

Maris: Rør til dublering af naturgas-
ledningen mellem Nybro ved den
jyske vestkyst og Egtved ankommer
med tog fra Frankrig til Esbjerg. I alt
skal der lægges 57 km rør.

É =+

=$v

då
j
:

46

Él

ker LEDE SER

 

Know-how

|

Salg af rådgivning

DONG søger ved salg af rådgivning
løbende at udnytte den ekspertise,
koncernen har opbygget inden for
næsten alle grene af olie- og natur-
gasindustrien. Koordineringen af
salgsindsatsen er placeret i modersel-
skabet, mens rådgivningsopgaverne
typisk udføres af medarbejdere i dat-
terselskaberne. Opgaverne udføres
oftest i samarbejde med andre dan-
ske virksomheder, og med finansie-
ring fra udviklingsfonde herhjemme
og i udlandet.

Omsætningen i 1995 på rådgivning
var 14 mio kr mod 11 mio kr i 1994.
Aktiviteterne giver et lille overskud.
Internationalt salg af viden er en vig-
tig sidegevinst for DONG, idet aktivi-
teterne også er med til at fastholde
virksomheden som en spændende
arbejdsplads. Det er specielt det for-
hold, at DONG både arbejder med
anlæg, drift og kommercielle aktivite-
ter, der gør virksomhedens viden
interessant set med udlandets øjne.

F eks udarbejder koncernens vedlige-
holdsfunktion drifts- og vedligeholds-
manualer for og sammen med det
græske gastransmissionsselskab
DEPA.

I Indien opbygger det indiske gassel-
skab GAIL sammen med DONG et
delvis dansk finansieret gastrænings-
institut. Grundstenen hertil blev lagt i
marts 1995 og første fase af instituttet
forventes afsluttet i løbet af fire-fem
år med dansk uddannede instruk-
tører.

I international konkurrence vandt
DONG med det tyske Ruhrgas' dat-
terselskab PLE som partner en EU-
kontrakt om at udarbejde et Baltic
Gas Study til en værdi af ca seks mio
kr. De tre baltiske gasselskaber delta-
ger aktivt i denne opgave. Samtidig
fortsætter og udvides de igangværen-
de opgaver med at skabe et fælles sæt
normer og standarder for gasanlæg i
de baltiske lande.

DONGSs viden om geotermisk energi
har været efterspurgt i Ukraine, Let-
land, Litauen, Kaliningrad og Polen.
For øjeblikket forhandles med Ver-
densbanken om et demonstrations-
anlæg i Klaipeda i Litauen.

DONG og det spanske gasselskab
ENAGAS har indgået en aftale om
rådgivning i forbindelse med to off-
shore gasledninger under Gibralt-
arstrædet. Opgaven omfatter rådgiv-
ning i forbindelse med inspektion,
vedligehold og overvågning samt
beredskabsplaner for reparation af
ledninger i tilfælde af beskadigelse.

47

Direktør Peter Skak-Iversen har udover

koncernens økonomi bl a også ansvaret for

personalepolitikken. I denne egenskab

leder han her et møde i DONGs kontaktud-
valg, hvor ledelses- og medarbejderrepræ-

sentanter drøfter personaleforhold.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mr

 

48

Finans

Udviklingen i 1995

Der er ikke i 1995 foretaget væsentli-
ge ændringer i finansieringsstruktu-
ren. De hidtidige langsigtede strategi-
er er fastholdt med et tilfredsstillende
finansielt resultat.

" DONGSs lån

Koncernens samlede lån ved udgan-
gen af 1995 var 4.741 mio kr. Hvis lik-
viditetsbeholdningen trækkes fra
låneporteføljen, var DONGSs samlede
nettogæld 3.234 mio kr. Nettogælden
er nedbragt med 677 mio kr i løbet af
1995. For lån, som er ydet med stats-
garanti, betales en årlig garantiprovi-
sion til staten på 0,15 pct. Denne pro-
vision udgjorde 6,9 mio kr.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen
varetages af DONG, men tilrette-
lægges efter drøftelse med brugerne,
Dansk Undergrunds Consortium, der
- som hidtil eneste bruger - bærer alle
kapitalomkostninger ved systemet.
Finansieringen af olierørsystemet,

Naturgas

Lån ultimo 1995
Procentfordeling
før og efter swap

Pct

 

 

 

 

 

 

 

E=
DKK DEM CHF XEU NLG USD JPY ITL

HH Før swap
få Efter swap

hvor gælden ultimo 1995 var i alt 666
mio kr, har således ingen indflydelse
på DONGSs økonomi.

I moderselskabet er der en anlægsfi-
nansiering af koncernens hovedkon-
tor i form af et indekslån med en rest-
gæld på 32 mio kr.

Der er i hvert enkelt af koncernens
selskaber etableret en almindelig
driftsfinansiering til varetagelse af de
daglige aktiviteter. Inden for oliehan-
delen anvendes i betydeligt omfang
kortfristede dollarkreditter for derved
at reducere valutarisici i oliehandelen
og på lagerbeholdninger.

Finansiering af
naturgasområdet

Indtil DONG skal deltage i investerin-
ger i udbygning af olie/gas-felter til
produktion er koncernens betydelig-
ste finansieringsopgave naturgassy-
stemet. Ved udgangen af 1995 var den
samlede låneportefølje 3.785 mio kr.
Hvis likviditetsbeholdningen trækkes
fra låneporteføljen, er nettogælden
2.687 mio kr. Nettogælden er ned-
bragt med 579 mio kr i forhold til året
før, Der er ikke optaget langfristede
lån i 1995,

I 1996 skal der betales afdrag for
omkring 1,5 mia kr, hvoraf op mod 1
mia kr planlægges refinansieret ved
optagelse af langfristede lån uden
statsgaranti.

DONG
Samlede lån 1991-1995

Mio kr

9000
8000
7000
6000
5000 |

4000;

 

3000

2000

1000

 

1991 1992 1993 1994 1995
Hi ØVRIGE fl DEM

ii XEU (] usp
il cHF Øl okkK

i NLG
Naturgas

Lån opdelt på valutaer
1991-1995

Mio kr

 

1991 1992 1993 1994 1995
På grund af de indgående swap-kontrakter er der i
perioden 1992-1995 tilgodehavender i USD.

-1 -16 -29 -33
HE ØVRIGE [i] DEM
i XEU O usD
il CHF Hi DKK
NLG

49

Chancen for at gøre fund af olie og
naturgas afhænger i vidt omfang af,
hvorvidt selskabets geologer er i stand
til at fortolke feks seismiske målinger
korrekt. Direktør Søren Gath Hansen
følger arbejdet.

 

50

Finansieringsstrategi

Finansieringen er baseret på langsigt-
ede vurderinger af udviklingen på
kapitalmarkederne, hvor spredning,
fleksibilitet og sikkerhed er vigtige
elementer i strategien. Porteføljens
sammensætning søges optimeret
gennem gradvise ændringer baseret
på forventningerne til udviklingen på
kapitalmarkederne. Denne strategi
har vist sig at være robust over for de
stadige ændringer af forholdene på
disse markeder.

Risici søges bl a begrænset ved at
sprede gælden på flere valutaer og
sikre en passende fordeling mellem
fast og variabelt forrentede lån med
varierende løbetider. Sammensæt-
ningen af låneporteføljen ændres
derfor løbende med hensyn til rente-
vilkår og valuta. Ændringerne sker
dels i forbindelse med refinansiering,
dels via anvendelse af finansielle
instrumenter som termins- og swap-
kontrakter.

Siden midten af 1980'erne er swap-
markedet anvendt ved såvel optagel-
se som omlægning af lån. En væsent-
lig del af lånene i udenlandsk valuta
er således optaget i USD, som gen-
nem swaps er omlagt til europæiske
valutaer. Samtidig er andelen af gæl-
den i udenlandsk valuta reduceret. I
stedet er andelen af gælden i danske
kroner øget til 62 pct gennem låneop-
tagelse og omlægning af lån fra uden-
landsk valuta til danske kroner.

Andelen af fast forrentede lån er de
seneste år øget til 63 pct ultimo 1995.
Den effektive finansieringsrente inkl
realiserede og urealiserede kursgevin-
ster/tab og nettorenteindtægter på
finansielle aktiver var 5,9 pct i 1995.
Baggrunden for den lave finansie-

Naturgas

Lånenes fordeling på
variabel og fast rente
ultimo 1995

Tal over søjlerne viser valutaens
andel af den samlede portefølje

Pct

ringsrente er bl a, at afkastet på de
likvide beholdninger, der er i danske
kroner, har oversteget låneomkost-
ningerne.

Likviditet og sikkerhed
For at finansieringen kan tilrette-

nag lægges fleksibelt og sikkert har kon-
DKK DEM CHF XEU  NLG cernen et betydeligt likviditetsbered-
ur Variabel rente skab i form af likvide beholdninger og
ill Fast rente kortfristede kreditfaciliteter hos dan-
ske og udenlandske finansielle insti-
tutioner. Det giver mulighed for i

 

Naturgas perioder at holde sig ude af kapital-
Effektiv finansieringsrente markederne, hvilket har været værdi-
1991-1995 fuldt.

Pct

Finansielle instrumenter anvendes
alene med det formål at begrænse
risikoen i forbindelse med konkrete
lån og betalinger. Koncernen fører en
forsigtig politik ved finansielle forret-
ninger og vurderer løbende risici ved
valg af forretningsforbindelser, såle-
des at risici ved placering af likviditet
og indgåelse af swap-kontrakter beg-
rænses mest muligt. Risici søges des-
1991 192 1993 199% — 1995 uden begrænset ved valg af forret-
ningstyper og -metoder.

 

 

Naturgas
Fordeling mellem fast
og variabel rente 1991-1995

Pct

100

80

60

40

20

   

1991 1992 1993 1994 1995
,… Variabel rente
W Fast rente

51

Risici

Aftalerisici på naturgas
Vurderingen af økonomien i natur-
gasforretningen - og dermed i DONG
- er såvel på kort som på lidt længere
sigt undergivet den usikkerhed, der
knytter sig til udviklingen i energiaf-
gifter, oliepriser, dollarkurs, renteni-
veau, markedet samt mulighederne
for nye køb af naturgas.

Koncernens væsentligste risiko skyl-
des en særlig bestemmelse i salgsaf-
talen (4. juni-aftalen fra 1987) med de
regionale distributionsselskaber. Risi-
koen består i, at DONG afskærmer de
regionale selskaber mod tab ved
større udsving i oliepris, valutakurser
og energiafgifter.

I forbindelse med lovpakken om
grønne afgifter vedtog Folketinget en
CO2-afgift og en mindre energiafgift
på 1 øre pr kbm naturgas. Det skete
med virkning fra 1. januar 1996. I
begyndelsen af dette år har regerin-
gen foreslået at hæve afgiften på
naturgas til 115 øre pr kubikmeter.
Det er sket for at tilpasse det danske
naturgasmarked til afgiftsstrukturen i
de omkringliggende lande forud for
en markedsåbning i EU.

52

Naturgassens hidtidige fritagelse for
afgifter har haft stor betydning for
naturgasselskabernes mulighed for at
tilbagebetale den gæld, der er opar-
bejdet ved investeringerne på i alt ca
30 mia kr i det landsdækkende natur-
gassystem. Værdien af afgiftsfritagel-
sen var i 1995 i størrelsesordenen 2,4
mia kr. I tilknytning til afgiftsomlæg-
ningen foreslår regeringen derfor at
yde en direkte støtte til afvikling af de
regionale distributionsselskabers
gæld på i alt ca 20 mia kr.

Som led i omlægningen vil det være
nødvendigt, at DONG og de regionale
distributionsselskaber forhandler et
nyt aftalegrundlag som erstatning for
4. juni-aftalen, herunder den før-
nævnte afskærmning af de regionale
distributionsselskaber. Udfaldet af
disse forhandlinger får betydning for
DONGSs risiko ved eventuelle fremti-
dige ændringer af energiafgifter samt
udsving i oliepriser og valutakurser.

En anden væsentlig risiko skyldes for-
løberen for 4. juni-aftalen, Fællesafta-
len mellem DONG og de regionale
distributionsselskaber. Ved tiltrædelse
af denne aftale i 1984 måtte Naturgas
Syd I/S opgive en tidligere aftale. Hvis
det forringer Naturgas Syds økonomi-
ske stilling, skal DONG godtgøre
Naturgas Syd. Staten påtog sig at
tilføre DONG den kapital, der måtte
være nødvendig til betaling af even-
tuel godtgørelse til Naturgas Syd.
Også dette er et element i de nævnte
forhandlinger om regeringens forslag.

Prisrisici på naturgas

Koncernen har på naturgasområdet
gennem langsigtede købsaftaler med
Dansk Undergrunds Consortium og
langsigtede salgsaftaler på såvel
hjemmemarkedet som til eksport
begrænset sin markedsmæssige risi-
ko.

Den væsentligste prismæssige risiko
ved koncernens køb og salg af natur-
gas er knyttet til koncernens genkøb
af naturgas. Koncernens købsaftaler
med Dansk Undergrunds Consortium
udløber år 2012, når Dansk Under-
grunds Consortiums nuværende kon-
cessioner i Nordsøen ophører, men
leverancerne vil forventeligt begynde
at falde noget tidligere. Den hidtidige
aftale med de regionale selskaber
løber til år 2015, men der skal som
nævnt forhandles om ændringer af
denne aftale. Aftalerne med de dan-
ske elværker løber til 2020. DONG
skal derfor ide kommende år aftale
køb af nye, store mængder naturgas
for at opfylde salgsaftalerne med de
regionale selskaber og elværkerne.
Den pris, som DONG kan købe natur-
gas til på dette tidspunkt, vil derfor
have afgørende indflydelse på selska-
bets indtjening.

Udviklingen i selskabets købs- og
salgspriser bestemmes fortrinsvis af
udviklingen i oliepriser og valutakur-
ser, Selskabets købspriser for natur-
gas hos Dansk Undergrunds Consor-
tium og salgspriserne til de danske
kunder reguleres med betydelig tids-

' forskel, hvilket kan have stor betyd-

ning for de enkelte års resultater.

Priserne på en del af naturgaskøbet
fra Dansk Undergrunds Consortium
og på naturgassalget kan genforhand-
les med 3-5 års mellemrum. Formålet
med disse genforhandlingsbestem-
melser er først og fremmest, at de
prismæssige forhold, der er gældende
ved aftalernes indgåelse, bevares i
aftalernes løbetid. Risikoen ved disse
bestemmelser vurderes at være be-
grænset.

Efterforskning

Inden for efterforskningsområdet er
de kommercielle risici - så længe
selskabet ikke har egen produktion -
begrænset til udgifterne i de efter-
forskningskonsortier, hvor selskabet
deltager. Ilgangsættelse af kommende
udbygningsprojekter for olie- og
naturgasproduktion, hvor DONG del-
tager som partner, kan indebære risi-
ci dels i forbindelse med usikkerhed i
vurderingen af de olie- og naturgasre-
server, som investeringerne baseres
på dels i forbindelse med udviklingen
i olie- og naturgaspriserne.

Oliehandel og -transport
Inden for oliehandel påvirkes indtje-
ningen af udviklingen på det interna-
tionale oliemarked. Svingninger i
olieproduktpriserne påvirker således
værdien af selskabets lagre af oliepro-
dukter. Det indgår i koncernens for-
retningsstrategi, at disse risici be-
grænses ved sikring på futuresmarke-
derne. Det indgår ligeledes i strategi-
en, at selskabet via de finansielle
markeder sikrer sig bedst muligt mod
udsving i dollarkursen.

Den finansielle risiko ved olierørsy-
stemet bæres af brugerne, Dansk
Undergrunds Consortium. DONGs
risiko ved olietransporten består i
udsving i olieprisen og valutakurser,
da selskabets indtjening er en fast
procentdel af værdien af den trans-
porterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for
olie og naturgas indebærer potentielt
store økonomiske risici, der kan
udløses ved brud på rørledninger, etc.
Risikoen anses for yderst begrænset,
bl a på grund af systematisk overvåg-
ning, forebyggende vedligehold og
regelmæssige vurderinger af anlægge-
nes tilstand. Alle koncernens anlæg er
forsikret ved fysiske skader af enhver
art.

53

Miljø og sikkerhed

Målsætning og politik

Det er et led i DONGs målsætning at
drive virksomheden på en måde, der i
videst mulig omfang tager hensyn til
miljøet, og på miljø- og sikkerheds-
området at være på højde med de
bedste olie- og gasselskaber. Selska-
bet arbejder løbende på at nedsætte
miljøbelastningen og øge sikkerhed-
en ved egne aktiviteter og fremme
effektiv og sikker anvendelse af virk-
somhedens produkter gennem en
bevidst prioritering af miljøindsatsen.

DONG udgiver for 1995 et separat
grønt regnskab. Miljøbeskyttelseslo-
ven stiller fra 1996 krav om, at DONG
udarbejder grønt regnskab for sine
større delanlæg. Koncernens anlæg i
LI Torup, Nybro, Stenlille og Frederi-
cia er derfor i overensstemmelse med
lovens krav anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som regnskabsplig-
tige fra 1. januar 1996. Det grønne
regnskab for 1995 er udarbejdet, så
det opfylder kravene i miljøbeskyttel-
sesloven, Nærværende miljø- og sik-
kerheds-afsnit indeholder et kort
resumé af den grønne beretning.

Beskedne påvirkninger
Miljøpåvirkningerne fra DONGs dag-
lige drift er beskedne. Påvirkningerne
kommer primært fra brug af energi til
transport, lagring og behandling af
olie og naturgas.

54

 

Transmission af 1.000 kbm naturgas

Så meget energi bruges der i DONGs naturgassystem, og så meget emission er
der dermed, når 1.000 kubikmeter naturgas skal transporteres, behandles, lagres
og sendes videre ud til de regionale distributionsselskaber. At transmissionen
giver et ”overskud” af el skyldes, at DONG har et kraftvarmeværk, der sælger
den el, selskabet ikke selv kan bruge, til det offentlige net. 1.000 kubikmeter
naturgas dækker nogenlunde et halvt års forbrug af naturgas i et typisk parcelhus.

 

    

Energifdllla,

) Emission:
INedturgas: 3,7 kubikmeter CO2: 11,1 kilo !
NOx: 28,0 gram
El-produktion 5,5 kilowatt-timer SO2: 11,4 gram

El-salg 0,6 kilowatt-timer
El-forbrug 4,9 kilowatt-timer

 

 

Naturgas: 0,20 KyMNg eter

 

 

 

 

Transmission af 1 ton råolie

Så meget energi bruges der i DONGSs olierørsystem, og så meget emission er
der dermed, når 1 ton råolie transporteres fra Gorm E-platformen i Nordsøen til
olieterminalen i Fredericia, hvor det lagres. 1 ton olie svarer til knap 1200 liter
olie, der dækker forbruget i et typisk parcelhus i omkring et halvt år.

 

lg: Emission:
, ER: 8,1 kilowatt-timer — CO2: 4,8 kilo
Kemikalier: NOx: 15,5 gram
DRA: 0,06 liter SOQ2: 10,4 gram

Oliefordampning 28 er AA

     

 

 

 

 

 

Energiforbrug til
transmission af naturgas
i pct af transmitteret
energimængde
1991-1995

Naturgassystemet
Miljøpåvirkningen af DONGs energi-
forbrug til transport og behandling af
naturgas er emission af CO», NO» og
SO». Emissionerne skyldes primært
DONG's eget forbrug af naturgas til
driften af anlæggene og sekundært
elforbruget. I 1995 brugte DONG
energi svarende til under 0,5 pct af
den naturgas, der transporteredes.

Af hensyn til sikkerheden kan det

 

Anlægsarbejder

DONG gennemfører løbende anlægs-
arbejder. Alle større anlægsprojekter
vurderes med hensyn til miljøkonse-
kvenser så tidligt i projektfasen som
muligt, for at miljøhensyn kan med-
tages i planlægningen. Flere af pro-
jekterne er underlagt VVM bekendt-
gørelsen(Vurdering af Virkninger på
Miljøet), der fastlægger hvorledes, der
udføres miljøvurdering for visse
større anlægsarbejder.

være nødvendigt at tømme rør og "419941 1992 1993 1994 1995

installationer for naturgas i forbindel- tik Et Beredskab mod uheld

se med vedligehold og reparationer. I HM Gas Uheldsforebyggelse har høj prioritet,

1995 udgjorde de samlede udslip fra fordi DONGs aktiviteter rummer

DONGs naturgassystem under 0,02 Naturgasudslip ved potentielle sikkerheds- og miljørisici.

pct af den transporterede mængde. transmission af naturgas i Det gælder såvel efterforskning som
promille af transmitteret anlæg og drift. DONG baserer sit

Olietransportsystemet energimængde 1991-1995 arbejde på internationalt anerkendte

Også for olietransportsystemet er normer og erfaringer. Der er hidtil

Promiile

energiforbruget til transport den væs-
entligste miljøpåvirkning i form af
emission af CO», NO» og 502. Det
samlede energiforbrug ved olietrans-
porten i DONGs rørledning udgør
under 0,1 pct af den transporterede
oliemængde.

ikke sket alvorlige uheld med udslip
og antændelse af naturgas eller olie
på DONGs anlæg. Statistisk set er
DONGS niveau for arbejdsskader og
uheld væsentlig under gennemsnittet
for tilsvarende virksomheder i Europa
og for Dansk Industri iøvrigt.

 

 

 

1991) 1992 1993 1994 1995

Energiforbrug til transport
af olie i pct af transporteret
energimængde 1991-1995

Pct

 

 

1991 1992 1993 1994 1995

55

Gasteknologi

Dansk Gasteknisk
Center

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC)
fungerer som et teknologisk service-
institut på gasanvendelsesområdet og
beslægtede områder. DONG ejer 47
pct af centret, mens resten ejes af
Hovedstadsregionens Naturgas,
Naturgas Sjælland, Naturgas Fyn,
Naturgas Midt-Nord og Københavns
Belysningsvæsen. Centret har desu-
den en samarbejdsaftale med Natur-
gas Syd.

DGC udfører rådgivning, måling, for-
søg, edb-simulering etc vedrørende
små og store kedelanlæg, industriel
gasanvendelse, kraftvarme og andre
gasanvendelsesområder. Centret yder
desuden teknologisk service til gas-
selskaber og andre i form af informa-
tionsformidling, undervisning, delta-
gelse i fagligt udvalgsarbejde og
sekretariatsservice. Klientkredsen
omfatter danske og udenlandske gas-
selskaber, el- og varmeforsyningssel-
skaber, industrivirksomheder, offent-
lige myndigheder, internationale
organisationer, rådgivere etc. Endvi-
dere deltager centret i det fælleseuro-
pæiske forsknings- og standardise-
ringssamarbejde og er projektleder
på flere internationale projekter i EU-
regi.

56

DGC har i 1995 udført ca 75 rådgiv-
nings- og projektopgaver og omsat
for ca 22 mio kr. Centret beskæftiger
34 medarbejdere.

Gasteknisk
iInformationscenter

Pr. 1. maj 1995 startede IEA-Internati-
onal Centre for Gas Technology Infor-
mation. Centrets aktiviteter deles
mellem et kontor i Danmark og et i
USA, hver med 4-5 ansatte. Dansk
Gasteknisk Center og det amerikan-
ske Gas Research Institute har til for-
målet stiftet et operatørselskab "Gas
Technology Information Inc.", der
forestår opbygning og drift af gasin-
formationskontorerne.

Centrets hovedopgave er, på globalt
plan, at stimulere og styrke den
gasteknologiske informationsudvik-
ling. Udover traditionelle informati-
onsværktøjer som konterencer, rap-
porter, brochurer og databaser,
anvender centret Internet. Centret
har her udviklet en række værktøjer
som f eks spørgsmål- og svar-service,
et elektronisk bibliotek osv, der for-
midles via Internet, dvs fra computer
til computer.

I løbet af 1995 er det lykkedes centret
at få 500 registrerede brugere fra 51
lande, og centrets Internet service
"GTI Online" kontaktes dagligt af ca
100 brugere.

Udgifterne til etablering af centrets to
kontorer er fortrinsvist blevet betalt
af DONG, hvad angår det danske
kontor, og af U.S. Department of
Energy for det amerikanske kontors
vedkommende. Dog har også centrets
medlemslande bidraget økonomisk.
Fra 1997 vil centret blive finansieret
alene via bidrag fra medlemslande og
selskaber.

Verdens Gaskonference
DONGSs engagement i arbejdet i den
internationale sammenslutning af
gasforeninger og -industrier, Interna-
tional Gas Union (IGU), er væsentligt
forøget siden sommeren 1994, hvor
medlem af DONGs koncerndirektion
Hans Jørgen Rasmusen blev valgt
som ny præsident for IGU. IGU har
gasforeninger og -industrier fra hele
verden som medlemmer. Det danske
præsidentskab kan få positiv betyd-
ning for DONGSs og den øvrige dan-
ske gasindustris samarbejde med den
internationale gasindustri.

Hans Jørgen Rasmusens formandspe-
riode afsluttes i sommeren 1997 med
den 20. Verdensgaskonference - WGC
"97 - der vil blive afholdt i Bella Cen-
tret i København. Konferencen varer
en lille uge og ventes at tiltrække
3.000-5.000 teknikere og ledere fra
gasindustrien verden rundt. DONG
og de regionale distributionsselska-
bers fællessekretariat, Komgas, stifte-
de i juni 1993 et interessentskab -
World Gas Conference 1997 I/S - som
sammen med Dansk Gas Forening
skal forberede og gennemføre konfe-
rencen.

Ordforklaringer

4. juni-aftalen

DONG-datterselskabet Dansk Natur-
gas A/S' aftale med de fem regionale
distributionsselskaber fra 4. juni
1987. Aftalen fastlægger mængde- og
prisvilkårene for leverancer til de
regionale selskaber. Et centralt ele-
ment i aftalen er, at Dansk Naturgas
afskærmer de regionale selskaber
mod tab ved større udsving i oliepris,
valutakurser og energiafgifter. Aftalen
omfatter mængder på op til 2,6 mia
kbm naturgas pr år

Varefutures

En aftale om køb eller salg af en
bestemt mængde af en vare af given
kvalitet på et givet fremtidigt tids-
punkt. Futures handles gennem god-
kendte børser (for oliefutures findes
to store børser, en i New York og en i
London). For visse varer kan levering
af praktiske grunde ikke ske fysisk, og
i så fald har børsen regler for økono-
misk afregning af mellemværendet
mellem køber og sælger.

Køberet til olie

Statens ret ifølge aftale af 19. maj
1981 med A P Møller til at købe op til
40 pct af DUCs olieproduktion på
kommercielle betingelser. Staten har
overdraget udøvelsen af denne ret til
DONG-datterselskabet Dansk Olie-
forsyning A/S. Omfatter endvidere
statens køberet i henhold til under-
grundsloven kap 5 til indtil 50 pct af
nye rettighedshaveres produktion af
flydende kulbrinter. Denne ret har
endnu ikke været aktuel og omfatter
kun tilladelser udstedt i perioden
1984 til 1994.

Licens

Tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter inden for et
bestemt afgrænset område tildelt af
den danske stat i henhold til under-
grundsloven.

Royalty

En produktionsafgift, der skal betales
for salgsværdien af produktionen. For
Dansk Undergrunds Consortiums
olieproduktion i Nordsøen er satsen
8,5 pct. Staten kan med et vist varsel
kræve afgiften betalt i form af råolie,
såkaldt royalty-in-kind.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at
ombytte fremtidige rentebetalinger
på to lån. Hvis lånene er i forskellige
valutaer, udveksles også hovedstol
ved henholdsvis aftalens indgåelse og
på ophørsdatoen. Ved hjælp af en
renteswap kan en låntager ombytte

f eks en række af forud kendte, faste
rentebetalinger på et flerårigt lån
med en række af variable rentebeta-
linger, hvor størrelsen af den enkelte
rentebetaling afhænger af rentesats-
en på det tidspunkt, hvor den variab-
le rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber
til at betale sælger for en mængde
naturgas, uanset om mængden afta-
ges eller ej. Bestemmelsen indgår i de
fleste større og langsigtede gaskon-
trakter og sikrer sælger betaling for
en vis minimumsmængde som sik-
kerhed for de store investeringer, som
oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Termins-kontrakt

En aftale mellem to parter om at
handle værdipapirer, valuta eller
andre aktiver til en aftalt pris på et
bestemt tidspunkt i fremtiden.

57

Påtegninger

Ledelse
Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 1995,
som indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Hørsholm, 20. marts 1996

Direktion:

Holger Lavesen Peter Skak-Iversen Hans Jørgen Rasmusen

(adm)

Bestyrelse: R

Hugo Schrøder Leo Bjørnskov Bjarne Bojsen"  /

(formand) (næstformand)

TT cor, , (Øg N
huder PECASEDE Blå OM (ll. —
” Anders Eldrup / — Celia Juh Thorkild Meiner-Jensen”
& R -
Anne Marie Nielsen Sven Riskær Leonhard Schrøder

+ medarbejdervalgte

Revisorer

Vi har revideret årsregnskabet og koncernregnskabet for 1995 for Dansk Olie og Naturgas A/S. Revisionen er udført i
overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper og har omfattet de revisionshandlinger, som vi
har anset for nødvendige.

Regnskaberne for moderselskabet og koncernen er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav
til regnskabsaflæggelse og giver efter vor opfattelse et retvisende billede af aktiver og passiver, den økonomiske stilling
samt resultatet.

KPMG Centralanstalten for Revision

=. Mil 0 Dørge

Wilh. P. Børgesen

Hørsholm, 20. marts 1996

       

enrik Otbo
Rigsrevisor

 
 

Keld Scharling

Statsautoriserede revisorer

58

[Regnskabsberetning

Årets resultat og
egenkapital

Koncernen

Koncernen udviser et overskud på
795 mio kr mod et overskud for 1994
på 619 mio kr.

Koncernens egenkapital udgør 2.683
mio kr ved udgangen af 1995 og har
udviklet sig således:

 

 

mio kr
Egenkapital ved årets
begyndelse 2.377
Årets overskud 795
Udbytte (489)
Egenkapital ved
årets slutning 2.683

 

Særlige forhold i

årets regnskab

Der er i Dansk Naturgas i 1995
udgiftsført 100 mio kr, der reserveres
tilkommende investeringer i at opfyl-
de forsyningsmålsætningen i nødsitu-
ationer.

Beløbet indgår i posten hensættelser i
koncernbalancen.

Moderselskabet

Moderselskabet udviser et overskud
på 795 mio kr. Nettooverskud i datter-
selskaber udgør 796 mio kr. Over-
skuddet for 1994 var 619 mio kr. Heri
indgik nettooverskud i datterselska-
ber med 628 mio kr.

Egenkapitalen udgør 2.683 mio kr ved

årets slutning.

Overskudsdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets overskud
på 795 mio kr fordeles således:

mio kr

 

Udbytte 489
Henlagt til nettoopskrivning

efter den indre værdis metode 165
Overført til næste år 141

 

795

 

Likviditet

Koncernen

Driften har givet et positivt likvidi-
tetsbidrag i 1995 på 1.469 mio kr mod
1.402 mio kr i 1994.

Beløbene er anvendt således:

 

 

 

mio kr
1995 1994
Investeringer 499 252
Tilbagebetaling af
lån, netto 894 452
Betalt udbytte 215 0
Ændring i likvide
midler (139) 698
1.469 1.402

 

59

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter reglerne i
årsregnskabsloven, herunder de sær-
lige regler for statslige aktieselskaber,
som stiller samme regnskabskrav til
statslige aktieselskaber som til børs-
noterede selskaber, samt særlovgiv-
ningen for Dansk Olierør.

Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år.

Konsolidering
Koncernregnskabet omfatter Dansk
Olie og Naturgas A/S (moderselska-
bet) og 7 datterselskaber, som alle er
ejet 100 pct. Alle datterselskaber er
stiftet af moderselskabet.

Datterselskabernes årsregnskaber
udarbejdes efter den samme regn-
skabspraksis, som er anvendt i
moderselskabet.

Ved konsolideringen foretages elimi-
nering af interne indtægter og udgif-
ter, interne aktiebesiddelser samt

mellemværender mellem selskaberne.

Virksomheder, hvori koncernen ejer
mellem 20 pct og 50 pct af kapitalen,
betragtes som associerede.

60

Omregning af valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes til danske kroner
efter statusdagens valutakurser. Kurs-
gevinster og kurstab på sikringstrans-
aktioner vedrørende varekøb og vare-
salg medtages i bruttoresultatet.

I de tilfælde, hvor der er foretaget
kurssikring, foretages omregning til
de aftalte valutakurser.

Valuta- og renteomlægninger (swaps)
indregnes efter den valuta henholds-
vis rente, der er omlagt til.

Kursgevinster og kurstab vedrørende
tilgodehavender fra salg og gæld til
leverandører, der ikke er kurssikrede,
indgår i de finansielle poster.

Realiserede og urealiserede kursge-
vinster og kurstab på lån i fremmed
valuta medtages i resultatopgørelsen
under finansielle indtægter eller
finansielle udgifter. Gevinster og tab,
der realiseres ved omlægning, er
medtaget i resultatopgørelsen. I
Dansk Olierør anvendes et afvigende
princip på grund af den særlige lov-
givning om etablering og benyttelse
af olietransportsystemet. Realiserede
kursgevinster og kurstab i forbindelse
med omlægning af lån samt urealise-
rede valutakursreguleringer optages
som en særlig post i den bogførte
værdi af olietransportsystemet og
afvikles ved brugernes betalinger over
afskrivningsperioden på 15 år.

Resultatopgørelsen
Omsætningen udgøres af det fakture-
rede salg.

Driftsomkostningerne opdeles på føl-
gende funktioner:

- salg og marketing

- drift og vedligehold af tekniske
anlæg

- efterforskning

- ledelse og administration

I de enkelte funktioners omkostnin-
ger er indeholdt direkte henførbare
omkostninger samt omkostninger,
der er fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, ind-
gåelse og administration af aftaler om
køb og salg af naturgas, salg af
naturgas til større industrikunder
samt landsdækkende markedsføring
af naturgas.

Posten drift og vedligehold af tekni-
ske anlæg indeholder alle omkostnin-
ger til drift, vedligehold og afskriv-
ning af naturgastransmissionssyste-
met og olietransportsystemet.

Posten efterforskning indeholder
omkostninger til efterforskningsli-
censer samt egne omkostninger til
geologiske data, seismiske under-
søgelser, administration af licenser og
afskrivning af efterforskningsboringer.

Posten ledelse og administration
indeholder hovedsagelig personale-
udgifter til ledelse og administrativt
personale.

Der foretages periodisering af alle
væsentlige indtægter og omkost-
ninger.

Varefutures

Resultatet af realiserede futureskon-
trakter vedrørende køb og salg af olie-
produkter indgår i vareforbruget. Ure-
aliserede kontrakter, der er indgået til
afdækning af prisrisici på varehandel,
raffineringsaftaler og lager, værdi-
ansættes til handelsværdier og opta-
ges i regnskabet efter samme princip
som de sikrede fysiske dispositioner.

Skat

Moderselskabet er sambeskattet med
datterselskaberne. I resultatopgørel-
sen afsættes den beregnede skat af
årets overskud samt eventualskat.

Dansk Olie- og Gasproduktion og
Dansk Olierør er omfattet af kulbrin-
teskatteloven.

Balancen

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver værdiansæt-
tes til anskaffelsesværdi med fradrag
af akkumulerede afskrivninger.

I værdien af naturgastransmissionssy-
stemet og olietransportsystemet ind-
går grunde, bygninger, tekniske anlæg
og driftsmateriel. I værdien af natur-
gastransmissionssystemet indgår
endvidere gas anvendt til systemfyld-
ning.

Der foretages afskrivninger over
følgende perioder:

Bygninger 20 år
Naturgastransmissions-

systemet 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Driftsmateriel 5 år

Efterforskning omfatter boreudgifter
vedrørende efterforskningsboringer.
Afskrivninger, som foretages i takt
med produktionen, påbegyndes på

det tidspunkt, hvor produktionen fra
et felt starter. Der foretages fuld af-
skrivning, når det vurderes, at et områ-
de ikke er anvendeligt til produktion.

Driftsmateriel og inventar med en
anskaffelsessum på 100.000 kr og der-
under udgiftsføres. Endvidere udgifts-
føres alle EDB-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber og
associerede virksomheder værdi-
ansættes efter den indre værdis meto-
de til den forholdsmæssige andel af
den regnskabsmæssige indre værdi
ifølge virksomhedernes årsregnskaber.
Andel af overskud henholdsvis under-
skud indgår i resultatopgørelsen.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsigtig
vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger
Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris eller netto realisati-
onsværdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktlig aftaget vederlags-
fri naturgas fordeles forholdsmæssigt
over den resterende kontraktperiode.
Det ikke indtægtsførte beløb indgår i
periodeafgrænsningsposter under
kortfristet gæld.

Værdipapirer

Værdipapirer, der alene omfatter obli-
gationer, værdiansætes til laveste
værdi af anskaffelsespris eller
børskurs ved regnskabsårets udløb.

Gevinster og tab indgår i resultat-
opgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser koncer-
nens pengestrømme for året og den
likviditetsmæssige stilling ved årets
slutning.

Koncernens pengestrømme for året,
svarende til ændringen i den likvidi-
tetsmæssige stilling fra årets begyn-
delse til årets slutning, er opdelt i lik-
viditetsvirkninger fra drift, investerin-
ger og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter
pengestrømme fra driften, hvori er
reguleret for driftsposter uden likvidi-
tetsvirkning og ændringer i driftskapi-
tal.

Investeringer omfatter pengestrømme
i forbindelse med køb og salg af mate-
rielle og finansielle anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme
fra optagelse og nedbringelse af lang-
fristet gæld og kortfristet bankgæld.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

61

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mini

 

Resultatopgørelse for koncernen

Mio kr

1. januar - 31. december 1995

Note

 

Omsætning
Afgift vedrørende råolietransport
Nettoomsætning

Vareforbrug

Bruttoresultat

Driftsomkostninger
Salg og marketing
Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Hensat til investeringer vedr. nødforsyning
Efterforskning
Ledelse og administration
Andel af resultat i associerede virksomheder
Andre driftsindtægter
Andre driftsudgifter

Resultat før finansiering

Finansielle indtægter
Finansielle udgifter

Resultat før skat
Skat af årets resultat

Årets overskud

N

961,6

306,6
(473,5)

794,7

794,7

1994
6.904,3
(281,1)
6.623,2

(4.485,7)

AN
mn
0
DJ
Q1

(42,5)
(1.141,2)

(16,0)
(76,0)
(0,7)
45,8
(3,2)
903.7

210,1
(494,9)

618,9

618.9

63

Koncernbalance 31. december 1995

Mio kr

Note

 

Aktiver

Bygninger pa lejet grund
Tekniske anlæg

Anlæg under udførelse
Efterforskning

Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder
Tilgodehavende hos associeret virksomhed
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Værdipapirer

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

64

11

12

36.8
6.166,9
208,7
31,5
4,5
6.448,4

9,3
0,5
9,8
6.458,2

326,5

877,3

sa

0,5

52,5
70,6
1.000,9
1.302.7
204,9

2.835.0

9.293,2

1994

40,9
6.481,7
83.2
9,6

3.7
6.619.1

8,3

0,6
8.9

616,6

2.827.9

9.455.9

Koncernbalance 31. december 1995

Note

 

Aktiekapital
Overført overskud
Egenkapital

Hensættelser

Prioritetslan
Banklån
Obligationslån
Langfristet gæld

Prioritetslån

Banklån

Gæld til-leverandører
Forudbetalinger

Gæld til associeret virksomhed
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld

Passiver

Eventualforpligtelser m.v.

14
14
15

15
16

17

1995

2.143,6
539,3
2.682,9

104,8

724,7
1.427,3
500,0
2.652,0

70,2
2.019,0
461,7
0

0

374,0
440,1
488,5
3.853,5

6.505,5

9.293,2

1994

2.143.6
233,1
2.376.7

4.8

780.0
2.769,8
500,0
4.049.8

68,8
1.439,4
513,4
62.3
0,9
355,6
369,2
215,0
3.024.,6

7.074,4

9.455.9

65

Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 1995

 

Mio kr 1995
Drift
Årets overskud 794,7
Afskrivninger 695.8
Andre driftsposter”) 196,2
Ændringer i driftskapital:

Varebeholdninger 4.3

Tilgodehavender (153,5)

Gæld til leverandører m.v. (68.5)
Driftens likviditetsbidrag 14690
Investeringer
Naturgastransmissionssystemet (472,5)
Olietransportsystemet 0
Efterforskning (21,9)
Andre investeringer (4.3)
Salg af olietankanlæg 0
Materielle anlægsaktiver (408,7)
Finansielle anlægsaktiver (0.5;
Investeringernes likviditetstræk (499,2)
Finansiering
Tilbagebetaling af langfristede lån. netto (1.475,3)
Forøgelse af kortfristede lån, netto 581,0
Betalt udbytte 215,0)
Finansieringens likviditetsvirkning (1.109,3)
Årets likviditetsvirkning (139,5)
Likvide midler ved årets begyndelse 1.6471
Likvide midler ved årets slutning 1.507,6
Sammensætter sig således:
Likvide beholdninger 204.9
Værdipapirer 1.302,7

1.507,6

"Posten indeholder periodiseringer i forbindelse med køb og salg af natraas Densælteise tl fremtidige Invesieringer

  

urealiserede kursreguieringer og indeksregulering af prioritetsgæld. som alle er uden ikviditetsvirkning,

66

[Sp]

mm 0

229
ON ø
CY (OCD

Bd
Don

i

CD OD PO 00

RD
Ja PO

KS

OD G (Ø

(et

3

i

a+ gr 0

Resultatopgørelse for moderselskabet 1. januar - 31. december

 

 

Mio kr Note 1995 1994
Omsætning 1 And

Arets overskud i datterselskaber 9 796,0

Nettoindtægter 856,4

Ledelse og administration 2 (74,5) (68.6)
Andre driftsindtægter og Gu
Resuitat før finansiering 782,8 Q17
Finansielle indtægter 5 14.6 YU
Finansielle udgifter 6 (2.7) (3,7)
Resultat før skat 794,7 1820
Skat af årets resultat 7 0 0
Årets overskud 794,7 618.9

67

Balance for moderselskabet 31. december 1995

Mio kr

Note

 

Aktiver

Bygninger på lejet grund
Anlæg under udførelse
Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber
Kapitalandel i associeret virksomhed
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender hos datterselskaber
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender
Værdipapirer

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

68

11

1995

0,7
9,0
666,0
6.0

681.7

191,9

da
Ka

916,2

3.241,4

Do

md cd (0

1
é
UD

o
HJ

on
on
W

Balance for moderselskabet 31.

december 1995

 

Mio kr Note 1995
Passiver

Aktiekapital 21438
Nettoopskrivning efter den indre værdis metode 390,5
Overført overskud 148,8
Egenkapital 13 2.682,9
Hensættelser 1,1
Prioritetsian 28.2
Langqgfristet gæld 14 28,2
Prioritetslan 14 35
Gæld til leverandører 15 3.3
Gæld til datterselskaber 0,3
Anden gæld 15 33.6
Udbytte for regnskabsaret 488.5
Kortfristet gæld 529,2
Gæld 557,4
Passiver 3.241,4

Eventualforpligtelser m.v.

1994

O

o

fa

69

Noter til resultatopgørelsen

Opdelt på forretningsområder:
Salg og transport af naturgas

Salg af olie

Raolietransport

Serviceydelser m.v.

Opdelt geografisk:
Hjemmemarked
Eksport

Note 2. Driftsomkostninger

! driftsomkostningerne er indeholdt personaleudgifter
og afskrivninger

Personaleudgifter:

Lønninger og honorarer

Pensionsbidrag

Andre udgifter til social sikring

Af ovenstående udgør:

Vederlag til repræsentantskabet

Vederlag til mediemmerne af moderselskabets bestyrelse
Vederlag lil moderselskabets direktion

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for aret
Ved arets slutning

Afskrivninger opdelt på funktioner:
Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Efterforskning

Ledelse og administration

70

1995 1994
Koncernen
4.058,3 3.663,5
2.123,1 2.461,5
730.7 766,7
25,9 12,6
6.938,0 6.904.,3
5.004,0 4.554,1
1.934,0 2.350.2
6.938,0 6.904,3
(144,1) (141,0)
(14,0) (13.6)
(0.9) (0.8)
(159,0) (155,4)
(0,3) (0.3)
(1,0) (2,3)
(3,9) (3,5)
404 410
401 406
(690.7) (672,8)
0 (0.1)
(5,1) (5.0)
(695,8) (677,9;

1995

1994

Mioderseiskabet

0
60,4
60,4

60,1
0.3
60,4

 

i

U

c

O &O oOo

a

OD co

on

om
BR
QW CD

um on
ROB
 W OD

130,6
(3,3)

(34.7:

 

Noter til resultatopgørelsen

 

Mio kr 1995 1994 1955 1994
Note 2. (forisat) Kuncernen KE HUBELERESE TEE YE STEN

Honorar til revisionen
KPMG Centralanstalten for Revision:

 

Revision (1.7) (1.8)
Andre ydelser end revision 10.3; (0.6) dt; z
| alt (2.0) (2.4) 0.95 (0.51

Rigsrevisionen:
Revision (0.6) (0.6) (U.1: Dig:
(2,6) (3.0) (1.0) d.y

Note 3. Drift og vedligehold
af tekniske anlæg

Drift og vedligehold af naturgastransmissionssystemet (206,1) (259,6) 0 o

Afskrivning pa naturgastransmissionssystemet (460.4) (443,4) 0 o

Naturgastransmissionssystemet : alt (666.5) 703.00; 0

Drift og vedligehold af olietransportsystemet (191,4) (208,8) 0 0

Afskrivning pa olietransportsystemet (230,1) (2293) 0 2

Olletransportsystemet i alt (421.5) (438.11 0

Afskrivning pa olietankanlæg 0 (0,1) (ll

Ofetankanlæg ; all 0 DS 0

Drift og vedligehold af tekniske anlæg (1.088.0) (1.141,21 0

Note 4. Efterforskning

Efterforskningsudgifter (48.0) (16.0) a

Afskrivning af efterforskningsboringer 0 0 C
(48.0) 116,0: Q

Noter til resultatopgørelsen

Mio kr

 

Note 5. Finansielle indtægter

Renteindtægter
Kursavancer på værdipapirer
Renteindtægter og lignende indtægter

Realiserede valutakursavancer
Urealiserede valutakursavancer
Valutakursavancer

Finansielle indtægter

Note 6. Finansielle udgifter

Renteudgifter

Indeksregutering af prioritetsgæld

Kurstab på værdipapirer

Renteudgifter og lignende udgifter

Realiserede valutakurstab
Urealiserede valutakurstab

Valutakurstab

Finansielle udgifter

Note 7. Skat af årets resultat

Uer Skal tør HYY5 nverken Detales selskabsskat eller kulbrintesk

Der pahvilar ikke koncernen eventualskat.

72

1995 1994
Koncernen
109,8 108,6
36,6 13,4
146.4 1220
141,8 56,9

18,4 31.2
160,2 88.1
306,6 210.1

(353,8) (408.1)
(15,9) (11.9)
(4,9) (27.6)
(374.6) 1447 8
(45,7) (3.6)
(53,2) (43,7)
(98,9) 147,3)
(473,5) (494,9)
der er ikke betalt skat for det

f
i

1905 1994
Moderselskabet
11,6 8,1
3,0 0.9
14.6 90

0 0
0 0
0 0
14,6 9.0
(2,0) (1.8)
(0.7) (0.5)
0 (il ds
(2.7) 27
0 0
0 0
0 c
(2,7) 13,75

oregaende ar.

Noter til balancen

 

Mio kr
Ann Q RÆrmne rss bien orne å men ps er on er 3 2 + ore ke
SYET ds, VIGTIGT HG AA HOC UYSGRELVCT
Koncernen Bygninger Tekniske
pa lejet anlæg
grund
m ved arets begyndelse BØ z 12.450,39
0 2.8
real VAT? fY
MJ JR TA
0 in ØS
Åieis ænding 1 urealiserege valulakursavdtiter
ved finansiering af olletransportsystemet 0 26.4
Anskaffelsessum ved årets slutning 82.2 12.824.9
Afskrivninger ved arets begyndelse (41.3) (5.969.2)
Afskrivninger vedrørende afgang 0 1.7
Årets afskrivninger (41) (690.5)
Afskrivninger ved årets slutning (45,4) (6.658.0)
Bogført værdi ved årets slutning 36.8 6.166,9
Offentlig eiendomsværdi 51.9

| tekniske anlæg indgar grunde og

    

Dygninger hvis offenthig
udgør i alt 268,3 mio kr.

Der er: tekniske anlæg i 1995 aktiveret
34,3 mio kr for arbejder udført for egen
regning.

(fortsættes)

Anlæg
under
udførelse

bd.d

Cd +t>
ml
RO (z

od
dd O u

208.7

&O O O

oOo

208.7

Efter-
forskning

Ci

21

O cc W

OD

31.5

& O Cd

O

Drifts-
materiel

Po

mg co ok

13.6

(8.2)

I alt

73

Noter til balancen

ote 8. (fortsat)

 

 

Bygninger

på lejet

grund

edkonor 36.8

0

Ulietransportsystemet 0
Bogført værdi ved årets slutning 36,8

 

ummen for tekniske anlæg indgar
finansieringsudgifter indtil anlæggenes ibrugtagning

med folgende belcb:
Naturgastransmissionssystemet 922,8
Olietransporisystemet 403,8

Anskaftelsessum ved arets begyndelse

    

IGana
Afaana i aret
'Gang i aretf

Anskaffelsessum ved årets slutning

 

MAS LAZ LARS AD EVT

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

reg
Offent

74

Tekniske
anlæg

Aniæg
under

udførelse

Bygninger pa

lejet grund

Ad

Cc

i alt

Ånlæg
under
udførelse

RO CD PG

iD

Drifts-
materiel

CD
(43

ci
nm

in

ialt

 

 

 

Noter til balancen

Mio kr
BEER CA FOD sa mera sion Em me sm foown seer on dr bis rmu
OIC 92 TINHONSIGCHOC OINIGUSGARLIVEE

ANSkalleisessum vid argid begyndeise
Tligang i aret
Aldo id ide

Anskaffelsessum ved året slutning

Opskrivninger ved arets begyndelse
Tilbagetort opskrivninger i aret
Opskrivninger ved årets slutning

Nedskrivninger ved arets begyndelse
Tilbageførte nedskrivninger nedskrivninger i aret

Nedskrivninger ved året slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Kapitalandele i
associerede
virksomheder

DD

Ra CD W
0

c
i

Tilgodehavende
hos associeret
virksomhed

LO

ao

(1.1)

ao
G1

1995

 

Den bogførte værdi af kapitalandele i associerede
virksomheder har udviklet sig således:
Kapitalandele ved arets begyndelse

Indbetalt til Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
Køb af 33 pct af Samtank A/S

Køb af hele indskudskapitalen i KOMIDAN ApS
Andel af arets resultat

Kapitalandele ved arets slutning

(fortsættes)

cc &æ
Ca 1

iD KD O

la DA

I alt

CD
mø St

(0.1)

(14.3)

08

(13,5;

>

0

1 CD

CD

im
a

Noter til balancen

e 9. (forisatj

Koncernen

Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

Hjemsted Ejerandei Andel af resultat

1995 1994
Dansk Operatørselskab i-s (Danop) Hørsholm 50 pct 0,7 (0.6)
Dansk Gasteknisk Center A/S Birkerød 47 pct (0,1) 0
World Gas Conference 1997 I/S Birkerød 50 pct 0 0
KOMIDAN ApS (datterselskab fra medio 95) Birkerød 100/33 pet 0 0
Samtank A/S Århus 33 pct 0 (0,1)
Deudan GmbH Klel, Tyskland 49 pct 0 0
Deudan GmbH & Co. KG Kiel, Tyskland 49 pct 0 0
Andel af resultat og kapitalandele

0,6 (0.7)

i associerede virksomheder

76

Kapitalandele

1995
4.1
3.5

Q
0
1,5
0,1
0,1

9,3

1994
2.9
3.6

Q
0.1
1,5
0.1

0.1

co
[€3;

Noter til balancen

   

Tilgang i aret

Afmann 1 aret
Fugt SES

Anskaffelsessum ved årets slutning

Opskrivninger ved arets begyndelse
Tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger
Opskrivninger i året

Opskrivninger ved årets slutning

Nedskrivninger ved arets begyndelse
Nedskrivninger i aret

Nedskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Kabitalandeie

i datterseiskaber

225,6

(45.9)
210.8
390.50

(281.00)
134,6)
(315,6)

2.284,6

1995

 

Den bogførte værdi af kapitalandele i datterselskaber

har udviklet sig saledes:

Kapitalandele ved arets begyndelse

Aktiekapitalforhøjelse i Dansk Olie- og Gasproduktion A/S
Indbetalt aktiekapital i Dansk Olie og Naturgas. Litauen A/S
KOMIDAN ApS. datterselskab i 1995

Årets overskijd i datterselskaber

Udbytter for regnskabsaret

Kapitalandele ved årets slutning

(fortsættes)

Kapitalandel
i associeret
virksomhed

ma

no
U

 

 

77

Noter til balancen

Moderselskabet
Resultat og kapitalandele i datterselskaber
Hjemsted
Dansk Naturgas A/S Birkerød
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S Birkerød
Dansk Olierør A/S Birkerød
Dansk Olieforsyning A/S Birkerød
Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S Birkerød
KOMIDAN ApS Birkerød
Dangas GmbH Regiegesellschaft Kiel, Tyskland

Resultat og egenkapital i datterselskaber

Moderselskabei har i 19095 erhvervet yderligere &

DeiSkabel er hermed et IU pct ejet datterselskab.

78

rynt nt indal
oct af inde

dm
EDR

Aktie/ind-
indskuds-
kapital

1.794,0
241,6
1.0

1,0

7,0

0,1
DEM 0,1

Te nikon ln
PCiE lerter

Andel af resultat

1995 1994
859,9 636,3
(30,2) (5.6)
16,6 171
(45,9) (19.9)
(4,4) 0
0 0

0 0

796,0 627.9

LOTSNALDYA
CC ORAl

Ni 2
ÅRNIN FALK

Kapitalandele
1995 1994
2.107,2. 1.8973
95,4 80.6
12.8 12.3
66.1 112.0
2,6 C

0.4 0.1

0,1 0,1
2.284,6  2.102.4

Noter til balancen

Mio kr 1995 1994

 

 

Olie 155,5 128,5
Naturgas 171,0 202,3
326,5 330,8

Note 11. Tilgodehavender fra salg

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i DKK.
Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 12. Værdipapirer

Børskursen ved arets slutning overstiger den
regnskabsmæssige værdi med folgende beløb 20.3 9.9

1995 1994
Msderselskabet
0 0
0 Q
0
4,3

79

Noter til balancen

 

Mio kr 1995 1994
Note 13. Egenkapitai Koncernen
Aktiekapital

Ved årets begyndelse og slutning 2.143,6 2.143,6
Nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Ved årets begyndelse

Henlagt af årets overskud

Ved årets slutning

Overført overskud

Ved årets begyndelse 233,1 (170,8)
Henlagt af årets overskud 306,2 403,9
Ved årets slutning 539,3 233,1
Egenkapital 2.682,9 2.376.7

Aktiekapitalens sammensætning:

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
tkr tkr
20 å 1 20
18 å 10 180
149 å 100 14.900
1 å 500 500
1.173 å 1.000 1.173.000
15 å 5.000 75.000
i å 10.000 10.000
i a zU.MUU 20.000
17 å 50.000 850.000
2.143.600
Ejerforhold:

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved Miljø- og Energiministeren.

80

1995 1994
Moderselskabet
2.143,6 2.143,6
225,6 141.1
164,9 84,5
390,5 225,6
7,5 (311,9)
141,3 319,4
148,8 75
2.682,9 2.376.,7