Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
i ÆRHVERVS- OG
x SELSKABSSTYRELSEN
dg
ÅJ 1996
Årsberetning 1995
KEDE ne SES BYTE IT] ESSEN REG I TD TT JR ES TATE
(ring og opførelse'af den 16 km lange I; januar 1995 — 31. december 1995
(kyst-kyst forbindelse mellem Danmark
Sverige, mens A/S Øresundsfor- mi
tbindelsen og Svensk-Danska Brofor- "Årsberetning 1995
indelsen AB, SVEDAB, hver især i
'forestår projektering og opførelse af
RENEE DET NER CTS
Fe OT LET SS TIIS TA TS MER IAA
Økonomi 8
”A7S Øresundsforbindelsen og SVEDAB "2 - i É E i BR En
HOC RULSSS ran an GG es G SENERE KNEE EDER
iske og den svenske stat med ansvar for.
bars] DT ET i LETS BETTE: Årsre re: 199 F
WEDEL E PTA IE AD
undskonsorti ter etableret og ir SEE —
Jem. de to regeringer. Hvert land svarer...
hver af de
to landselskaber, A/S Øresundsforbin- Balance pr. 31. december
delsen og SVEDAB, har indskudt
25 mio. DKK i Øresundskonsortiet: Pi LIZA
Hovedaktiviteter i året
Året 1995 var præget af intens aktivitet,
De vigtigste begivenheder var opnåelse
af alle nødvendige myndighedstilladelser
før anlægsarbejdets start, kontrahering
af de fire hovedentrepriser; uddybnings-
og indvindingsarbejder, tunnel, højbro
og tilslutningsbroer, der omfatter i alt
85 pct. af alle anlægsarbejder og beslut-
ning om en ændret anlægsudformning,
hvorefter den kunstige ø udføres som én
sammenhængende ø. Endvidere blev
der opstillet et revideret anlægsbudger
og inden for det finansielle område har
Øresundskonsortiet opnået lånerammer
i både Den Nordiske Investeringsbank
(NIB) og Den Europæiske Investerings-
bank (EI1B) samt etableret et Medium
Term Note låneprogram. Endelig er
Øresundskonsortiet af det internatio-
nale kreditvurderingsfirma, Standard &
Poors, tildelt en rating på AAA.
Forretningsidé,
mål og strategier
Det er Øresundskonsortiets opgave at
opføre, eje og drive den afgiftsfinansie-
rede faste forbindelse over Øresund.
Dette skal ske ud fra sunde økonomiske
Som en del af et velfungerende regionalt
og internationalt trafiksystem skal den
faste forbindelse over Øresund bidrage
til integration og tilvækst i Øresunds-
regionen.
Med baggrund i ovennævnte forretnings-
idé har Øresundskonsortiet i 1995 gen-
nemført et internt arbejde med henblik
på at definere de langsigtede mål og
strategier, der skal danne grundlag for
selskabets virksomhed.
De vigtigste langsigtede mål er:
+ At åbne en teknisk velfungerende og
integreret trafikforbindelse i år 2000,
+ At opfylde de fastlagte høje miljøkrav.
+ Ar overholde fastlagte udgiftsrammer.
+ År etablere en veldiversificeret, kon-
trolleret låneportefølje til den budget-
terede realrente på max. 4 pct.
+ År etablere grundlaget for at opfylde
regeringsaftalens forudsætning om
selvfinansiering.
+ Ar skabe åbenhed som basis for gensi-
dig tillid med omverdenen.
Disse mål skal nås ved hjælp af en lille,
fleksibel organisation, som består af kva-
lificerede og engagerede medarbejdere.
Målstyring og delegeret ansvar skal være
en hovedregel i alt arbejde og igennem
hele organisationen.
Eksisterende jernbane
Nylombygget jernbane
Hovedaktiviteter i året
Øresund set fra Danmark mod Sverige.
Saltholm i midten
Projektet — generelt
28. marts 's 1995 miljøkvalitersmålsæt-
ninger og kriterier samt kravene til et
kontrol- og overvågningsprogram for
Øresundsforbindelsens danske del.
På svensk side gav Koncessionsnåmn-
den får miljåskydd 30. juni 1995 tilla-
delse til at opføre og drive den faste for-
bindelse på svensk område i henhold til
miljåskyddslagen, og Vattendomstolen
cavien
per i en
Øresundskonsortiet tilladelse til at op-
føre den faste forbindelse i henhold til
vattenlagen og fastsatte samtidig de mil-
jøkrav, som Øresundskonsortiet skal
opfylde i forbindelse med byggeaktivi-
teterne på svensk søterritorium.
yggnadsdom af 13. juli 1995
På dansk side gav Skov- og Naturstyrel-
sen 7, juli 1995 tilladelse til indvinding
af sand fra Kriegers Flak og til indvin-
ding af materialer fra havbunden i an-
lægsområdet på dansk søterritorium.
Denne afgørelse har været påklaget til
miljø- og energiministeren, der i en af-
gørelse af 12. oktober 1995 har beslut-
tet, at tilladelserne opretholdes, men at
der foretages en justering som tilgodeser
en tidligere manglende overensstemmel-
se mellem svenske og danske tilladelser i
formulering og tolkning af en række
punkter.
Prækvalificerede entreprenørkonsortier
indgav i årets løb tilbud på de fire hoved-
entrepriser omfattende uddybnings- og
indvindingsarbejder, tunnel, højbro og
tilslutningsbroer. Arbejderne blev ud-
budr i totalentreprise omfattende både
design og udførelse. Der var betydelig
variation i prisen for modtagne tilbud.
Efter afsluttet evaluering af tilbuddene
på uddybnings- og indvindingsarbejder
samt tunnel, og efter at have giver en
særlig redegørelse til Sveriges og Dan-
marks regeringer, kunne Øresundskon-
sortiet 17, juli 1995 indgå kontrakt for
disse to entrepriser.
Forinden var der i juni tillige modtaget
tilbud på højbroen og tilslutningsbroer-
ne, Evalueringen af disse tilbud fandt
sted i løbet af sommeren og efteråret,
hvorefter Øresundskonsortiet efter en
revision af anlægsbudgettet samt yderli-
gere en særlig redegørelse til Sveriges og
Danmarks regeringer kunne indgå én
samlet kontrakt 27. november 1995 for
disse entrepriser. De enkelte kontrakter
og det reviderede anlægsbudget beskri-
ves neden for.
Alle entreprisekontrakter er underlagt
svensk ret. I de enkelte entreprisekon-
trakter er der truffet aftale om, at byg-
herre og entreprenør i fællesskab etable-
rer et særligt "dispute review board”, der
har til formål at følge anlægsarbejdet og
på begæring fra en af parterne fremkom-
me med forslag til bilæggelse af tvister
eller konflikter. Det pågældende nævn
består af tre uvildige medlemmer, der
vælges af parterne i fællesskab, og som
har erfaring i de pågældende anlægsar-
bejder. Nævnets afgørelser er ikke bin-
dende for parterne, men kan indbringes
for voldgift. Parterne har imidlertid for-
pligtet sig til at acceptere nævnets afgø-
relse om arbejdets fremme indtil en
voldgiftskendelse foreligger. Eksistensen
af dette nævn ventes at indebære, at
eventuelle tvister eller konflikter ikke
får indflydelse på entreprisens fremdrift.
Licitationen for broentrepriserne viste,
at mens alle tilbudsgivere tilbød ud-
førelse af en to-etages bro, indgav kun
to tilbudsgivere tillige tilbud på udførel-
se af højbroen i én etage, og kun én til-
budsgiver tilbød udførelse af tilslut-
ningsbroerne i én etage. Licitationsre-
sultatet identificerede entydigt, at en
udførelse i to etager var den økonomisk
mest fordelagtige løsning.
Øresundsforbindelsens æstetik har løb-
ende været genstand for særlig drøftelse
i en referencegruppe bestående af:
Direktør, arkitekt Bente Beedholm,
professor Eivor Bucht, billedhugger
Erik Heide og professor Ulf Hård av
Segerstad. I årets løb har drøftelserne
bl.a. omfattet forbindelsens linieføring,
udformning af detailelementer, belys-
ning og beplantning.
Hovedaktiviteter i året
Miljø og arbejdsmiljø
Det er et særkende for Øresundsforbin-
delsen, at den krydser en nationalitets-
grænse, hvilket indebærer, at såvel
svensk som dansk lovgivning, myndig-
hedskrav og lignende er gældende for
anlægsarbejdet. En væsentlig del af årets
indsats inden for miljø og arbejdsmiljø
har vedrørt koordination og harmonise-
ring af de vilkår og beslutninger som er
gældende i de to lande forud for anlægs-
arbejdets start.
Arbejdet inden for miljø, der er foregået
i nært samarbejde med svenske og dan-
ske myndigheder m.fl., har primært væ-
ret koncentreret om udarbejdelse af po-
litikker og retningslinier for miljøledelse
og kontrol- og overvågningsprogram-
mer, gennemførelse af miljøundersøgel-
ser og -vurderinger til brug for fortsat
optimering af anlæggets udformning og
viden om miljøtilstanden forud for an-
lægsarbejdets start, udvikling af et edb-
baseret miljøinformationssystem, samt
udarbejdelse af ansøgninger til brug for
nødvendige myndighedsgodkendelser
og tilladelser.
I forbindelse med licitationerne på de
enkelte hovedentrepriser i foråret 1995
blev det klart, at der kunne være mulig-
hed for uden meromkostninger at opnå
en reduktion af de samlede udgrav-
ningsmængder med op til 400.000 mi
ved en afkortning af den kunstige ø
med ca. 360 m mod en tilsvarende for-
længelse af den vestlige tilslutningsbro.
Efter en offentlig høring over Øresunds-"
konsortiets forslag til en ændret udform-
ning af den kunstige ø har trafikmini-
steren 23. oktober 1995 godkendt, at
anlæggets udformning ændres, således at
den kunstige ø udformes som en ca.
3.850 m lang sammenhængende ø.
Dette indebærer en afkortning af ø-kom-
plekset med ca. 360 m, hvorfor den vest-
lige tilslutningsbro til højbroen over
Flinterenden og en adgangskanal samme
sted forlænges tilsvarende. Placeringen af
den kunstige ø's vestlige punkt fasthol-
des uændret.
Øresundskonsortiet har valgt som byg-
herre at markere sig stærkt i spørgsmål
om arbejdsmiljø, uagtet, at det i begge
lande er entreprenøren, der har det juri-
diske ansvar for arbejdsmiljøet. Øre-
sundskonsortiets indsats, der sker under
hensyn til de forskellige traditioner og
Den kunstige halvø
regler i de to lande, har den simple mål-
sætning at nedbringe antallet af ulykker
på arbejdspladserne væsentligt i forhold
til gennemsnittene på tilsvarende arbejds-
pladser i Sverige og Danmark. Arbejds-
miljøforholdene styres dels i kravene til
entreprenørernes kvalitetsstyring dels
gennem en aktiv informationsindsats
over for alle medarbejdere i Øresunds-
projektet.
Kontrol- og tilsynsmyndighederne har
til hensigt halvårligt at udgive en særlig
status for miljøet ved Øresundsforbin-
delsens anlægsarbejder.
Uddybnings- og
indvindingsarbejder
Øresund Marine Joint Venture forestår
størstedelen af uddybnings- og indvind-
ingsarbejder ved anlægget af den faste
forbindelse over Øresund. Entreprenør-
konsortiet består af Per Aarsleff A/S,
Ballast Nedam Dredging bv. og Great
Lakes Dock & Dredge Inc. De enkelte
summen er 1.388 mio. DKK (prisniveau
februar 1995).
Entreprisen omfatter uddybning af tun-
nelgrav, opretning af sejlrenden i Flinte-
re
Gravemaskinen "Chicago"
i Øresund
Begyndelsen på den kunstige ø
renden, kompensationsuddybninger i
den første etape, uddybninger af nød-
vendige mindre sejlrender og arbejds-
havne samt indvinding af kunstig halvø
og kunstig ø foruden bane- og vejarbej-
der på de kunstige øer.
For nærværende pågår arbejder med op-
retning af sejlrenden i Flinterenden,
indvinding af den kunstige halvø ved
Kastrup og opbygning af stendiger om-
kring den kunstige ø syd for Saltholm.
Hovedaktiviteter i året
Tunnel
Tunnelen under Drogden udføres af
Øresund Tunnel Contractors I/S, der
består af entreprenørfirmaerne NCC
AB, Dumez-GTM Scandinavia AB,
John Laing Construction Sweden AB,
E. Pihl & Søn A/S og Boskalis Scandi-
navia AB. De enkelte deltagere hæfter
solidarisk, Kontraktsummen er 3.766
mio. DKK (prisniveau februar 1995).
Den 3,5 km lange sænketunnel udføres
som 20 elementer, der hver består af 8
segmenter af ca. 22 m og med en samlet
længde på 175 m. Endvidere etableres
en rampe ved hver tunnelportal. Pro-
duktionen af tunnelelementer vil ske
indendørs på en særlig fabrik, der op-
føres ved Københavns Nordhavn i en
afstand af ca. 11 km fra tunneltraceet.
I tilknytning til fabrikken anlægges en
særlig slusekonstruktion for udflådning
af elementerne. Produktionen vil ske
kontinuerligt langs to produktionslinier
som en samlebåndsteknik og baseres på
principper, der er kendt fra andre store
betonarbejder. Metoden har endvidere
særlige miljøfordele ved dette projekt,
idet den i forhold til sædvanlige tørdok-
ke indebærer et langt ringere indgreb i
grundvandet omkring arbejdspladsen.
Støbning af tunnelelementer forventes
at ske fra 1996 til 1998, mens placering
af tunnelelementer vil ske fra 1997 til
omkring årsskiftet 1998/99.
Danske myndigheder etablerer et mid-
lertidigt VTS-overvågningssystem som
vejledning for søfarten under arbejderne
i Drogden.
Tunnelens trafikkapacitet er dimensio-
neret for op til 30.000 køretøjer/døgn
og vil med en opgradering af ventila-
tionsanlægget kunne øges til 45.000
køretøjer/døgn. Det kan være ønskeligt
at etablere nødspor, men da der er bety-
delige meromkostninger herved, da der
ikke foreligger krav herom, og da trafik-
kapaciteten ved åbningen forventes at
være 10.000 køretøjer/døgn svarende til
en spidsbelastning ved enkelte feriedage
på op til 25.000 køretøjer/døgn, etable-
res af økonomiske hensyn alene en fire-
sporet motorvej uden nødspor i tunne-
len. I forbindelse hermed bemærkes det,
at tunnelen er brandisoleret, at dens sik-
kerhedsniveau svarer til en almindelig
motorvej, og at etablering af nødspor i
tunnelen ville indebære en udvidelse af
tunnelens tværsnit, der ville stille krav
om større udgravninger og, at den øgede
mængde herfra ikke kan rummes inden
for de fastsatte begrænsninger på max. 7
mio. m”.
Højbro og tilslutningsbroer
Broforbindelsen fra Lernacken ved
Malmø og frem til den kunstige ø ud-
føres af SundLink Contractors HB, der
består af entreprenørfirmaerne Skanska
AB, Højgaard & Schultz A/S, Monberg
& Thorsen a/s og Hochtief AG. De
enkelte deltagere hæfter solidarisk, Kon-
traktsummen er 5,350 mio. DKK (pris-
niveau juni 1995).
Broerne, der udføres i to etager, skal
rumme en firesporet motorvej med nød-
spor foroven og en tosporet jernbane
forneden. Broerne udføres som en 1.090
m skråstagsbro med et hovedfag på 490
m og to sidefag samt en 3.000 m vestlig
tilslutningsbro opdelt i 22 brofag, bestå-
ende af 18 fag å 140 m og 4 fag (nær-
mest landfæstet på den kunstige ø) å
120 m tillige med en 3.720 m østlig til-
slutningsbro opdelt i 27 brofag, beståen-
de af 24 fag å 140 m og 3 fag (nærmest
landfæstet på Lernacken) å 120 m.
Skråstagsbroens pyloner har en højde af
ca. 200 m over havet, og gennemsejlings-
højden i Flinterenden er min. 57 m.
Underbygningen udføres for både høj-
broens og tilslutningsbroernes vedkom-
mende som præfabrikerede sænkekasser,
der funderes på kalksten indtil ca. 15 m
under vandet. Sænkekasserne forsynes
med præfabrikerede bropiller, mens py-
lonerne støbes på stedet. Både pylo-
ner og bropiller nær Flinterenden omgi-
ves af beskyttelsesøer. Produktionen af
sænkekasser og pilleskafter mv. vil ske
på en arbejdsplads, der etableres ved
Malm6 Hamn.
Den to-etages overbygning udføres for
både højbroen og tilslutningsbroerne
som et stålgitter, der foroven afsluttes af
et betondæk, som bærer vejbanen, mens
et betontrug på nederste dæk indehol-
der skinnefundament og skinner for
højhastighedstog. Der overvejes for nær-
værende flere muligheder for præfabri-
kation af overbygningens brodragere
forinden de monteres på brostedet.
Svenske myndigheder etablerer et mid-
lertidigt VTS-overvågningssystem som
vejledning for søfarten under arbejderne
i Flinterenden.
Jernbane og kyst-kyst
installationer
De vigtigste installationer for kyst-kyst
forbindelsen består af mekaniske instal-
lationer, elektriske installationer, kon-
trol og kommunikation samt banetek-
niske installationer. En del dækker hele
forbindelsen, mens andre installationer
alene omfatter enten tunnelen eller bro-
erne.
Øvrigt
Den faste forbindelse over Øresund er
et af i alt 14 projekter, der har en særlig
prioritet ved udviklingen af transeuro-
pæiske netværk, EU Kommissionen har
på denne baggrund i 1995 tildelt Øre-
sundskonsortiet en støtte på 10 mio.
ECU i forbindelse med designstudier,
miljøundersøgelser og trafikanalyser.
Støtten, hvoraf halvdelen allerede er ud-
Den to-etages bro over
Flinterenden
betalt, er tildelt under det såkaldte TEN-
program som et led i udviklingen af de
transeuropæiske transport netværk.
Antallet af medarbejdere er i årets løb
øget fra 57 til 86, hvortil kommer et an-
tal fast tilknyttede konsulenter. Enkelte
medarbejdere i administrative funktioner
varetager tillige opgaver for A/S Øre-
sundsforbindelsen og Svensk- Danska
Broforbindelsen SVEDAB AB samt A/S
Storebæltsforbindelsen og SUND &
BÆLT Holding A/S.
Ved Øresundskonsortiets ordinære gene-
ralforsamling 25. april 1995 udtrådte
generaldirektår Per Anders Ortendahbl af
bestyrelsen. T.f. generaldirektår Nils
Erik Bergstrom er med virkning fra 6.
november 1995 udpeget af Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB
som bestyrelsesmedlem. Nils Erik Berg-
strom erstattes i 1996 af Banverkets nye
generaldirektår Monica Andersson.
Økonomi
Med baggrund i de foreliggende anlægs-
kontrakter, der omfatter 85 pct. af
Øresundskonsortiets anlægsarbejder,
foretog selskabet i 1995 en revision af
anlægsbudgettet.
Det reviderede anlægsbudget, benævnt
Budget 2000, rev. 1995, udgør 13.925
mio. DKK, opgjort i prisniveau juli
1990. I budgettet er indeholdt reserver
for 200 mio. DKK til imødegåelse af
uforudsete udgifter og modregning af
forventet EU-støtte under programmet
for Trans Europæiske Transport Net-
værk på 250 mio. DKK. Øresundskon-
sortiets hidtidige budget var på 13.045
mio. DKK incl. reserver på 915 mio.
DKK, ligeledes opgjort i prisniveau juli
1990.
Ved revisionen af budgettet er således
aktiveret 715 mio. DKK af det oprinde-
lige reservebeløb, som i første række var
afsat til at imødekomme usikkerheder i
vurderingen af projekteringsgrundlag og
licitationsresultater.
De anførte reserver på 200 mio. DKK
er næppe tilstrækkelige for hele anlægs-
perioden i lyset af de risici, der bl,a, er
knyttet til vejrligsforhold, men denne
reserve vil være dækkende for anlægs-
arbejdets indledende fase i de første år.
Budgetforhøjelsen afspejler i stor ud-
strækning det nu kendte resultat af kon-
trakterne for de fire hovedentrepriser,
der indl. tillægsarbejder ved visse projekt-
justeringer i gennemsnit har ligget ca.
10 pct. over anlægsbudgettet. Endvidere
er indeholdt udnyttelse af en option på
110 mio. DKK til etablering af nødspor
på brodelen, hvilket ikke tidligere var
indeholdt i projektgrundlaget. Øresunds-
konsortiet har herudover justeret anlægs-
budgettet med baggrund i de nu kendte
krav til kontrol- og overvågningsprog-
ram for miljøet samt i en detailvurde-
ring af kravene til ressourceindsats i
egen organisation og hos rådgivere.
Budgettets hovedtal:
Mio. DKK
(Juli 1990-prisniveau)
Direkte anlægsomkostninger 11.734
Bygherreorganisation:
Administration, projektering,
tilsyn, miljø og forsikring. 2.038
Danske landanlæg 180
Erstatninger mv. 23
I alt 13.975
EU-støtte (250)
Reserver 200
Budget i alt 13.925
Opgjort excl. finansieringsudgifter i byggeperioden.
Sammenlagt vurderer Øresundskonsor-
tiet, at miljøoptimeringen af anlægs-
projektet ved opfyldelse af en nulløs-
Den eksisterende motorvej
bå Amager
Å &
ning for vandblokering i forhold til den
i regeringsaftalen beskrevne, har medført
merudgifter i størrelsesordenen af 1 mia.
DKK. Hertil kommer knapt 0,5 mia.
DKK til håndteringen af miljø- og myn-
dighedsopgaver.
De løbende udgifter opgøres i prisniveau
juli 1990 med den mellemliggende pe-
riodes udvikling i det danske nettopris-
indeks. Hvad angår de større entreprise-
kontrakter for tunnel, uddybnings- og
indvindingsarbejder samt broer indek-
seres fra tilbudstidspunktet på baggrund
af udvalgte indeks relateret til de under-
liggende omkostningskategorier i kon-
trakterne.
Hovedentreprisekontrakterne er indgået
i.DKK, hvor en del af betalingerne fore-
tages i forudaftalte beløb i andre valu-
taer.
For at afdække den heraf følgende,
potentielle valutarisiko for Øresunds-
konsortiet er der indgået valuratermins-
forretninger mv. Beslutning om valuta-
kursafdækning træffes ud fra en vurde-
ring af den enkelte valutas risikoniveau
samt omkostningerne ved afdæknings-
forretningen.
Rentabilitet
Øresundskonsortiets økonomi er baseret
på at skulle finansieres ved brugerbeta-
ling fra vej- og jernbanetrafikken.
Øresundskonsortiets beregning af de for-
ventede trafikindtægter efter åbning af
den faste forbindelse baserer sig på føl-
gende forudsætninger:
Trafikåbningsåret Takster”)
Personbiler 3.000.000 160 kr.
Lastbiler 560.000 810 kr.
Busser 60.000 690 kr.
% Prisniveau juli 1990. I dagens prisniveau svarer
dette til en gennemsnitlig takst på ca. 177.DKK for
personbiler, ca. 890. DKK for btbiler og ca. 760
DKK for busser.
Den angivne trafikmængde, der svarer til
regeringsaftalens forudsætninger, er lig
med et gennemsnit på ca. 10.000 køre-
tøjer pr. døgn. Efter forbindelsens åbning
er der forudsat en tilvækst i trafikken på
1,7 pct. pr. år i de første 20 år. Uanset
om den kraftige nedskrivning af den
svenske krone for 3 år siden gav et be-
tydeligt fald i den anførte biltrafik over
Øresund, valgte Øresundskonsortiet at
opretholde grundlaget i trafikprognosen.
Udviklingen i 1995 har understøttet
korrektheden heraf, idet person- og gods-
trafikken med bil er ved at have gen-
vundet sin tidligere position.
Opgørelsen af trafiktaksterne er baseret
på niveauet for færgetakster Helsingør-
Helsingborg ved regeringsaftalens ind-
gåelse. De faktiske takster ved forbindel-
sens ibrugtagning vil blive fastsat på ba-
sis af bestemmelserne i regeringsaftalen.
Indtægter fra togtrafikken opgøres på
basis af de i regeringsaftalen anførte for-
udsætninger til i alt 300 mio. DKK, op-
gjort i prisniveau januar 1991, fra jern-
baneselskaber i Sverige og De danske
Statsbaner.
Øresundskonsortiet har i 1995 indgået
kontrakt om udvikling af en dynamisk
trafikmodel. I tilslutning hertil er der i
1995 udført en række interviewunder-
søgelser af person- og godstrafikken.
Trafikmodellen, der ventes at være fuldt
udviklet i slutningen af 1997, vil blive
anvendt ved opgørelse af den forventede
trafik på Øresundsforbindelsen og takst-
politikken i forbindelse hermed.
I opgørelsen af selskabets udgifter ind-
anlægsudøifrer
går projekterings- og anlægsudgifter
går projekter
samt renteudgiften ved den tilhørende
finansiering. Fra åbningen af den faste
forbindelse indgår udgifter til løbende
administration og vedligehold for sel-
skabet og dets anlæg.
Eftersom indtjeningen i Øresundskon-
sortiet skal medvirke til at dække ud-
gifterne til etablering af såvel kyst-kyst
forbindelsen som tilslutningsanlæg i
Danmark og Sverige, forventer Øre-
sundskonsortiet fra åbningsåret at fore-
tage en årlig udbyttebetaling til de to
moderselskaber. Aktuelt forventes denne
betaling at udgøre 195 mio. DKK pr.
år, opgjort i prisniveau juli 1990.
På denne baggrund, og under forudsæt-
ning af, at Øresundskonsortiet i gen-
nemsnit kan opnå en finansiering med
en realrente på 4 pct., vil selskabets
gæld være fuldt afviklet inden for 26 år
efter forbindelsens åbning. Den omtalte
forøgelse af Øresundskonsortiets budget
med ca. 900 mio. DKK har således for-
længet afviklingsperioden for gælden
med 2 år. Såfremt forudsætningen om
en realrente på 4 pct. forhøjes med 0,5
procentpoint eller 1 procentpoint
ændres tilbagebetalingstiden for gælden
til henholdsvis 29 respektive 34 år efter
forbindelsens åbning.
Økonomi
Den 7.810 m lange bro mellem
Lernacken i Sverige og den kunstige
ø ved Saltholm
Finansiering
Øresundskonsortiets anlægsudgifter
finansieres ved låneoptagelse. Lånene
garanteres solidarisk af den danske og
den svenske stat, hvilket generelt sikrer
fordelagtige lånevilkår.
Øresundskonsortiet har i løber af 1995
etableret en række låneprogrammer og
lånefaciliteter, herunder et Medium
Term Note (MTN) program samt låne-
10
Tunnelportalen på den
kunstige halvø
faciliteter hos Den Europæiske Investe-
ringsbank og Den Nordiske Investerings-
bank. Disse faciliteter kan udnyttes i
takt med Øresundskonsortiets lånebehov
og bidrager til at sikre en fleksibel og ef-
fektiv lintagningsproces.
Der er endvidere opnået en rating hos
det internationalt anerkendte kreditvur-
deringsinstitut Standard & Poor's.
Ratingen for lån i udenlandsk valuta
blev sat til AA+ (svarende til den danske
og den svenske stat), men i december
blev Øresundskonsortiet opgraderet til
AAA, hvilket er den højest opnåelige ra-
ting. For lån i danske og svenske kroner
har ratingen fra starten været AAA.
EU Kommissionen har i en meddelelse
af 27. oktober 1995 anført, at Kommis-
sionen på baggrund af oplysninger om
de to staters solidariske garanti finder, at
denne garanti er knytter til et infrastruk-
turprojekt af offentlig interesse, der for-
bedrer medlemsstaternes infrastruktur
og transportforhold, og at garantien ikke
er omfattet af Traktatens art. 92 om for-
bud mod statsstøtte.
Med henblik på at sikre lave finansie-
ringsudgifter og et acceptabelt risiko-
niveau følger Øresundskonsortiet en
langsigtet og fleksibel finansieringsstra-
tegi. Låneoptagelse sker på forskellige
delmarkeder og i flere valutaer og løbe-
tider. Rammerne for låneoptagelse med
tilhørende valuta- og renterisici fastlæg-
ges mindst én gang årligt i form af låne-
strategier.
Øresundskonsortiets låneoptagelse er
underlagt detaljerede retningslinier, og
udviklingen på finansområdet overvåges
og afrapporteres løbende til bestyrelsen.
Endvidere modtager de to staters garanti-
stillere ved Sveriges Riksgåldskontor og
Danmarks Nationalbank regelmæssigt
en rapportering om Øresundskonsortiets
finansielle status.
HH DKK 28%
Hi SEK 6%
MI DEM 26%
HH CHF 24%
MH /2Y 5%
BIBEF 11%
Den valutariske fordeling af nettogæl-
den fremgår af figuren.
Det fremgår, at DKK, DEM og CHF er
. s
ralutaer med hver
de væsentligste lånevalutaer med hver
ca. 1/4 af den samlede portefølje, mens
SEK, BEF og JPY tilsammen udgør
resten.
De finansielle markeder var for året som
helhed kendetegnet af en positiv udvik-
ling, selvom der navnlig på valutamar-
kedet kunne iagttages en forholdsvis høj
volatilitet i årets første måneder. Set
over hele 1995 steg DKK med ca. 1,5
pct. overfor DEM, mens SEK styrkedes
med yderligere 2,2 pct. overfor DKK.
Fra et lavpunkt i april måned med en
kurs på under 73, steg SEK til 83,3 ved
årets udgang, svarende til en stigning på
15 pct.
Efter de meget kraftige stigninger i
1994 faldt de lange renter i 1995 med
mellem 1,5 og 2,5 pct. i de fleste valuta-
er. For de korte renters vedkommende
var tendensen mere uensartet, men også
her var der tale om et fald, især mød
årets slutning.
Øresundskonsortiet har i 1995 aftalt
langfristede lån for i alt 3,4 mia. DKK,
hvoraf ca. 800 mio. DKK først hjem-
tages i 1996.
11
Den rentebærende nettogæld udgjorde
2 mia. DKK ved udgangen af året. Den
gennemsnitlige effektive lånerente var i
året på 4,4 pct. inklusive valutakurs-
regulering og 4,5 pct. eksklusive valuta-
kursregulering. Resultatet betyder, at
den samlede reale låneomkostning i
årene 1994-95 har ligget klart inden for
den langsigtede målsætning om en gen-
nemsnitligt real lånerente på 4 pct., jf.
afsnittet om Økonomi.
I takt med rentefaldet mod slutningen
af 1995 er en del af låneporteføljen grad-
vist omlagt fra variabel til fast rente.
Ved årets udgang var den fastforrentede
andel af nettogælden ca. 45 pct.
Som følge af det stærkt stigende aktivi-
tetsniveau vil Øresundskonsortiets låne-
behov i 1996 øges en del i forhold til
1995. Den samlede oplåning i 1996 for-
ventes at blive på mellem 4 og 4,5 mia.
DKK.
Øresundskonsortiets samlede låneop-
tagelse frem til forbindelsens ibrugtag-
ning i år 2000 skal foruden de samlede
anlægsudgifter også dække de under
perioden løbende renteudgifter, Endvi-
dere vil den faktiske gæld frem til for-
bindelsens ibrugtagning være afhængig
af den prisudvikling, der konstateres
frem til dette tidspunkt.
På grundlag af et budget på 13,9 mia.
DKK og under forudsætning af en real-
rente på 4 pct. samt en inflation på 2,5
pct. pr. år beregnes Øresundskonsortiets
gæld i løbende priser at udgøre ca. 19
mia. DKK ved ibrugtagningen i år
2000.
Forventninger til 1996
Virksomhedsåret 1995, der nu er tilen-
debragt, var præget af arbejdet med ind-
gåelse af de store entreprisekontrakter
og med de vigtige miljøtilladelser samt
af arbejdet med opbygning og udvikling
af selskabets organisation. Det nu ind-
ledte virksomhedsår vil ligeledes være
begivenhedsrigt og af stor betydning for
projektets fremgang. Blandt årets aktivi-
teter skal særligt nævnes:
«+ Øresund Tunnel Contractors I/S og
Sundlink Contractors HB har indledt
etableringen af arbejdspladser for fa-
brikation af henholdsvis tunnelelemen-
ter i Københavns Havn og elementer
til broens underbygning i Malm&
Hamn. Arbejdspladserne skal være
etableret i sommeren 1996, hvorefter
fabrikationen af elementer indledes.
En rettidig etablering af arbejdsplads-
erne vil sammen med en fra start fast-
lagt høj kvalitet i produktionen af
elementer være afgørende for anlægs-
arbejdets fremdrift.
Michael Christiansen
Formand
Gøran Ahlstrom
Jens Kampmann
«- Øresundskonsortiet vil i årets løb
fastlægge en hovedtidsplan for an-
lægsarbejdets udførelse og afprøvning
frem til forbindelsens åbning i år
2000.
« I slutningen af 1995 blev en opgave
vedrørende den del af kontrol- og
overvågningsprogrammet, der ved-
rører de langsigtede miljøeffekter,
udbudt. Denne opgave, der udføres
under instruktioner fra og rapporte-
ring til svenske og danske myndig-
heder, ventes kontraheret i foråret
1996. Opgaven vil sammen med
Øresundskonsortiets egne kontrol- og
overvågningsaktiviteter sikre, at de
fastlagte høje miljøkrav iagttages, og
at Øresundsforbindelsen løbende
overvåges med henblik på, at miljø-
effekterne kan blive mindre end for-
ventet.
« Øresundskonsortiets mål er, at den
faste forbindelse over Øresund udfor-
København og Malmø, den 27. februar 1996
Sven Landelius
Administrerende direktør
Bestyrelse
Tage Andersen
12
mes på en måde, der forebygger ulyk-
ker i den kommende driftsfase. I for-
året 1996 udgives en rapport om det
sikkerhedskoncept, der er fastlagt
med bistand fra svenske og danske
myndigheder, Dette sikkerhedskon-
cept vil dog kunne revideres i rakt
med ny viden og nye erfaringer inden
for området.
Entrepriser vedrørende kontrol- og
kommunikationssystemer samt jern-
bane-installationer vil blive udbudt i
foråret 1996 med henblik på, at der
inden årets udgang kan indgås kon-
trakter herom.
I løbet af 1996 ventes antallet af
medarbejdere ved anlægget af den
faste forbindelse over Øresund at
stige fra 700 til 1.800.
I …
Ingemar Skogå
Næstformand
Jan Brandborn
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle
regnskabstal foreligger ligeledes angivet i
SEK, omregnet ved valutakursen ultimo
året.
Resultatopgørelse
Afskrivninger
Afskrivninger på selve Øresundsforbin-
delsen vil blive fastlagt, når forbindelsen
tages i brug, og afskrivning vil blive på-
begyndt på dette tidspunkt.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
indretning af lejede lokaler
lejemålenes løbetid, dog max . 5 år
Driftsmidler og inventar ....…. 5 år
Administrative EDB-systemer
og programmer .......2.24.… 0-5 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre
end 10.000 DKK udgiftsføres i anskaf-
felsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter
og -indtægter fra henholdsvis lån og pla-
ceringer samt realiserede og urealiserede
valutakurstab og -gevinster.
Skatteforhold
Øresundskonsortiet er ikke selvstændigt
skattepligtigt i Danmark og Sverige, og
i henhold til Konsortialaftalen sker be-
skatning af Øresundskonsortiets resultat
hos henholdsvis A/S Øresundsforbind-
elsen og Svensk-Danska Broforbindel-
sen SVEDAB AB.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil, baseret på indgåede
aftaler og kontrakter til forundersøgelse,
projektering og opførelse af Øresunds-
forbindelsen, aktiveres direkte som
anlæg under opførelse.
Realiseret gevinst og tab på finansielle
instrumenter, der anvendes som led i
sikring af fremtidige betalingsforpligtel-
ser i fremmed valuta på anlægskontrak-
ter, aktiveres direkte som anlæg under
opførelse.
Andre direkte eller indirekte udgifter
— herunder udgifter til Øresundskonsor-
tiets administration — belaster resultat-
opgørelsen, og vil, ud fra Øresunds-
konsortiets formål i byggeperioden,
blive aktiveret som værdi af eget arbejde
og indgå i anlæg under opførelse.
Nettofinansieringsudgifterne belaster
ligeledes resultatopgørelsen, men vil i
byggeperioden blive aktiveret som
byggerenter og indgå i anlæg under
opførelse.
Tilgodehavender og gæld
i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk
valuta er optaget i balancen omregnet
efter balancedagens kurs.
13
Revisors påtegning
Vi har revideret årsregnskabet for
Øresundskonsortiet for 1995. Revisio-
nen er udført i overensstemmelse med
god revisionsskik.
Regnskabet er baseret på de regnskabs-
principper, der er angivet i regnskabets
afsnit ”Anvendt Regnskabspraksis".
Efter vor opfattelse giver regnskabet i
henhold til de angivne regnskabsprin-
cipper, et retvisende billede af den øko-
nomiske stilling for Øresundskonsortiet
pr. 31. december 1995 og resultatet for
perioden 1. januar - 31. december 1995.
København, den 27. februar 1996
Filip Cassel Henrik Otbo
Auktoriserad revisor, Rigsrevisør
Riksrevisionsverket Rigsrevisionen
Bertil Edlund Ole Koefoed
Auktoriserad revisor, Statsautoriseret revisor,
Ohrlings Coopers & Lybrand AB KPMG €. Jespersen
14
Resultatopgørelse
(1.000 DKK/SEK)
15
1,1.-31,12.
1995
Note DKK
Indtægter
Værdi af eget arbejde 60.009
1 Andre driftsindtægter og tilskud 37.442
97.451
Udgifter
2 Personaieomkostninger (36.431)
Andre driftsomkostninger (54.333)
Afskrivninger (6.687)
(97451)
Finansielle poster
Finansieringsindtægter 144.594
Finansieringsudgifter (188.232)
Nettofinansieringsudgifter overført til balancen 43.638
0
Årets resultat 0
11-3112. 11631. 2£2,
1994 1995 1994
DIK SEK SER
(2.279 72.040 76.338
— 1.083 44.948 1.328
63.362 116.988 77.716
28,099) (43.735) (34,464)
30.496) (65.226) (37,405)
14.767) (8.027) (5.847)
113.362) (116.988) (77.716)
7.084 173.582 8.689
12.055) (225.968) 39.317)
24.971 52.386 30.628
0 0 0
0 0 0
Balance pr. 31. december
(1.000 DKK/SEK)
Aktiver
1995 1094 1995 li
Note DKK SKK SEK SE:
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
3 Indretning af lejede lokaler 2.649 1.14 5 3.180 00 73:
2.649 3.046 3.180 3,736
Materielle anlægsaktiver
Å Anlæg under opførelse 1.349.604 726.140 1.620.172 10,64]
Forudbetalinger 881.202 gø 1.057.866 …
2.230.806 "GI G 2.678.038 G, Gd i
Andre materielle anlægsaktiver
Driftsmidler og inventar 5.040 6.050
EDB 8.573 7557 10.292
13.613 12,046 16.342
Finansielle anlægsaktiver
Andre tilgodehavender 110.910 … 0 133.145 0
110.910 0 133.145 6
Anlægsaktiver ialt 2.357.978 741232 2.830.705. 909.152
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender SUND & BÆLT Holding A/S 8 5 9
Tilgodehavender Svensk-Danska
Broforbindelsen SVEDAB AB 187 U 225 c
Andre tilgodehavender 78.716 21.282 94.498 26.104
Periodeafgrænsningsposter 85.469 2.015 102.604 | 2.471
164.380 23.302 197.336 28.581
Værdipapirer
Obligationer mv. 718.647 81.002 862.721 —… 99,352
718.647 81.002 862.721 99.352
Likvide midler
Likvide midler 216.874 | 52 260.353 KE G4
216.874 52 260.353 64
Omsætningsaktiver ialt 1.099.901 104.356 1.320.410. 127.997
Aktiver ialt 3.457.879 845.588 4.151.115 1.037.149
16
Balance pr. 31. december
(1.000 DKK/SEK)
1995
60.024
-450.080 0 2
661.011 me
Passiver
1995 1994
Note DKK DKK SEK
EGENKAPITAL
5 Konsortiekapital 50.000 50.000 60.024
Egenkapital ialt 50.000 50.000
LANGFRISTET GÆLD
6 Obligationslån mv. 2.857.257 181.098 3.4
Langfristet gæld ialt 2.857.257 181.098 3.430.080
KORTFRISTET GÆLD
Bankgæld 94.722 537.303 113.712
Gæld til A/S Øresundsforbindelsen 70.382 10.264 84.492
Gæld til Svenska-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB 0 626 0
Gæld til tilknyttede selskaber 1.058 4406 1.270
Leverandørgæld 121.927 56.626 146.371
Anden gæld 72.199 6.692 86.674
Periodeafgrænsningsposter 190.334 2.533 228.492
Kortfristet gæld ialt 550.622 614.490
Gæld ialt 3.407.879 795.588 4.091.091
Egenkapital og gæld ialt 3.457.879 845.588 4.151.115
7 Eventualforpligtigelser
17
pi 3
659.025
12.580
76
54"
69,454
3.205
975.822
1.037.149
Noter til resultatopgørelsen
(1.000 DKK/SEK)
Note
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter afholdt
til forbedring af transportinfrastruktur.
1995 1995
DKK SEK
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og vederlag 30.715 36.873
Pensionsbidrag 1.923 i 2.309
Udgifter til social sikring 3.198 i 3.839
Øvrige personaleomkostninger 595 ii 714
Total 36.431 28 reg 43.735
Heraf udgør vederlag til direktion DKK 4.017/SEK 4.822 (1994: DKK 4.870/ SEK 5.973)
og honorar til bestyrelsen DKK 785/ SEK 942 (1994: DKK 835/ SEK 1.024).
Der har i 1995 gennemsnitligt været ansat 72 medarbejdere (1994: 48)
Ved årets udgang var der 86 ansatte (1994: 57), som fordeler sig med 25 kvinder og 61 mænd.
18
sl.
fl im i
Noter til balancen
(1.000 DKK/SEK)
Note
DKK
Anskaffelsessummer
Saldo 1. januar 1995
Årets tilgang
Årets afgang
Pr. 31. december 1995
DKK
Afskrivninger
Pr. i. januar 1995
Årets afskrivninger
Årets afgang
Pr. 31. december 1995
Bogført værdi pr. 31. december 1995
Bogført værdi pr. 31. december 1994
SEK
Anskaffelsessummer
Saldo 1. januar 1995
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Pr. 31 december 1995
SEK
Afskrivninger
Pr. 1. januar 1995
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Pr, 31 december 1995
Bogført værdi pr. 31. december 1995
Bogført værdi pr. 3i. december 1994
19
Indretning af Driftsmidler EDB udstyr
lejede lokaler mv. og inventar mv.
4.223 5.602 12.021
442 2.232 5.183
0 0 0
4.665 7.834 17.204
1.177 1.513 4.064
839 1.281 4.567
0 0 0
2.016 2.794 8.631
2.649 5.040 8.573
3.046 4.089 7.957
5.180 6.869 14.745
(111) (144) (314)
531 2.679 6.222
0 0 0
5.600 9.404 20.653
1.444 1.854 4.985
(31) (38) (106)
1.007 1.538 5.482
Q 0 Q
2.420 3.354 10.361
3.180 6.050 10.292
3.736 5.015 9.760
Noter til balancen
(1.000 DKK/SEK)
Note
Direkte aktiverede Værdi af eget Finansiering Jalt
omkostninger arbejde (netto)
DKK
Pr. 1. januar 1995 579.630 107.038 39,472 726.140
Årets tilgang 519.817 60.009 43.638 623.464
Pr. 31. december 1995 1.099.447 167.047 83.110 1.349.604
SEK
Pr. 1. januar 1995 710.940 131.286 48.415 890.641
Kursregulering primosaldo (15.106) (2.790) (1.029) (18.925)
Årets tilgang 624.030 72.040 52.386 748.456
Pr. 31. december 1995 1.319.864 200.536 99,772 1.620.172
Konsortiekapiralen ejes med 50 pct. af A/S Øresundsforbindelsen og 50 pct. af Svensk-Danska Broférbindelsen
SVEDAB AB.
Obligationslån består af nulkupon-lån på nominelt 2.172.300 SEK med en løbetid på 5 og 10 år indgået i hhv. 1994 og
1995 samt øvrig langfristet låntagning.
Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til variabel rente. Gælden opskrives liniært over løbetid ligesom tilgodehaven-
det opstået i forbindelse med indgåede renteswaps. Den bogførte værdi af nulkuponlånene udgør pr. 31.12.95 DKK
817.889 / SEK 981.860. Heraf forfalder DKK 341.638 / SEK 410.130 i perioden 1997-2000, mens DKK 476.251 /
SEK 571.730 forfalder efter år 2000.
Øvrig langfristet låntagning udgør pr. 31.12.95 DKK 2.039.368 / SEK 2.448.220. Heraf forfalder DKK 831.614 /
SEK 998.336 i perioden 1997-2000, mens DKK 1.207.754 I SEK 1.449.884 forfalder efter år 2000.
En del af de optagne obligations- og banklån er omlagt til andre valutaer gennem indgåede valutaswaps.
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede igangværende kontrakter til et samlet beløb af DKK 12.554.986 /
SEK 15.072.012. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for DKK 548.002 / SEK 657.866.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til DKK 591.527 / SEK 710.116 værdiansat til terminskursen. Kurs-
regulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
I forbindelse med afdækning af den fremtidige betalingsforpligtelse for anlægskontrakter er der endvidere indgået valuta-
terminsforretninger svarende til DKK 790.352 / SEK 948.802, samt valutaswaps svarende til DKK 1.993.788 / SEK
2.393.503 ansat til afralekursen. En opgørelse til balancedagens kurs ville udvise en gevinst på DKK 238.011 /
SEK.285.727.
Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån hvor de tilswappede valutaers værdi er lavere end de op-
rindelige lån udgør ialt DKK 86.935 / SEK 104.364.
Der er indgået huslejekontrakter, der er uopsigelige i perioden indtil juli 2000. Huslejebetalingerne udgør i perioden ja-
nuar 1996 til juli 2000 i alt ca. DKK 20 mio./ SEK 24 mio.
Der er i december 1995 indgået aftale om lån på hhv. DKK 400 mio. valør 5. januar 1996 og DEM 120 mio. valør
17. januar 1996.
20
Organisation
Bestyrelse: Ledende medarbejdere:
Teaterchef Michael Christiansen, IBEN GE NVE TEDN El
formand Fa LA ET OSS SAL TEL TALER PIET AT O TT RSI SAT LE
Hør nrnd UEGGGGESG Juridisk Sekretariat:
Direktør Gøran Ahlstrøm Gøran Ohlson, Chefjurist
Direktør Tage Andersen nn Elen
Generaldirektør Monica Andersson Claus Nowotny, Informationschef (S)
: Generaldirektør Jan Brandborn UL TA IKT AE ACT STAT AC PT CO]
Direktør Jens Ka: 7
Em lg or Jens Kampmann ør ET FRE TET UDE
Professor Karsten Laursen ms i
É Ingmar Bjørnsson, Projektchef
KAAS AGNAR
WT SNS K SL L ALI TSSN Tunnel & Uddybningsarbejder:
EET TE TE
eknisk direktør Peter Lundhus En i kg i i
: Finans- og økonomidirektør
ynde
Teddy Jacobsen 11 Orjan Larsson, Projektchef
Christian Tychsen, Projektchef (Design)
Jernbane og Kyst-Kyst Installationer:
… Mats Onner, Projektchef. |
Finans:
ODA CTU RE BTSO DIES STIGE
Økonomi og Regnskab:
-—— Helle Bech; Regnskabschef' --
Gregers Jensen, Budgeteder
…Øresundskonsortiet - Februar 19960 0 0.
bræt og produktion: Bysted A/S i HEN i É
Foto: Jan Kofoed Winther, CopyCad, BioFoto m.fl.
Tryk: Repro & Tryk
ISSN 1395-3389
; konsortiet
TT
|
||
Vester Søgade 10 |
DK-1601 KøbenhavrÅv'
Tel. +45 33 41 60 00
Fax +45 33 41/61 02
Sverige:
Kalendegatan! 18
Box 4132
DI 29
EU. Få