Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
åen ASP ce øse
— | re >
75 GB
Årsberetning 1996
ERHVERV
SELSKABSSTYREL SOS
30 JULI 1997
Øresundskonso:
ES helet
kyst-kyst forbindelse
og Sverige, mens A/S Ø
ENG SETS ED E
” bindelsen SVEDAB AB, hver is
SEES SEE ÆT ÆDE TE
anlæg i Danmark og Sverige.
AJS Øresundsforbindelsen og $
er 100 pct. ejet af henholdsvis de
ske og den svenske stat med ansvat
USS SSD TS STENE ' .
anlæggene ud til de to landes kyster. sosilkegd
regnskabspraksis
VEG TEN SSTED SEEST ET SE
guleret i henhold til særlig aftale n
OR SR ETS KS ER
for 50 pct. af Øresundskonsortiet; &
FSU TET
to landselskaber, A/S Øresundsforbi
delsen og SVEDAB, har indskudt
25 mio. DKK i Øresundskonsortist.
Ny motorvej
Eksisterende jernbane
Ny/ombygget jernbane
Tunnel
Hovedaktiviteter i året i 1996
Øresundskonsortiet kan ved udgangen
af 1996 konstatere, at anlægsarbejderne
ca. 18 måneder efter indgåelse af kon-
trakter for tunnelen og de marine arbej-
der samt 12 måneder efter indgåelse af
brokontrakten alle er godt i gang, og at
projektets samlede forsinkelse på den
kritiske linie, i forhold til hovedtids-
planen, andrager på dette tidspunkt
ca. 2 uger. Resultatet ved afslutningen
af etableringsfasen for tunnel og broer
anses for tilfredsstillende.
I forbindelse med de forestående kon-
trakter for styrings- og kontrolanlæg og
for jernbane foretages en gennemgang af
den foreliggende hovedtidsplan og de
underliggende produktionsplaner i til-
knytning til en revision af det samlede
anlægsbudgert, medio 1997.
—-
Tunnelen under Drogden
På arbejdspladsen i Københavns nord-
havn har entreprenøren, Øresund Tun-
nel Contractors, efter indretning af
arbejdspladsen indledt støbningen af de
første tunnelelementer. Hvert af de
176 m lange elementer støbes i otte seg-
menter, hver med en længde af ca. 22 m.
Støbningen af et segment sker i en kon-
rinuerlig proces med en varighed af mel-
lem 36 og 24 timer, hvor der støbes ca.
2.800 m" beton, Yderligere tre dage med-
går til hærdning mv., før segmentet fri-
gøres fra støbeformen og skubbes hen ad
produktionslinien. Efter en indlærings-
periode, der omfatter de første fire seg-
menter ventes det, at der på hver af
fabrikkens to produktionslinier kan pro-
duceres et segment pr. uge. Der skal i
alt produceres 20 tunnelelementer, sva-
rende til 160 segmenter.
På den kunstige halvø i Kastrup har en-
treprenøren indledt støbning af portal-
bygningens bund i et inddæmmet om-
råde. Efter grundvandssænkning og efter-
følgende opgravning af ca. 100.000 m”
havbund blev støbningen indledt 15.
november 1996 i en dybde af 15 m
under havoverfladen. Arbejdet blev på-
begyndt sent, men er nu i en god gænge.
Forberedelser til et tilsvarende arbejde
pågår planmæssigt på den kunstige ø.
Her ventes støbningen indledt efter års-
skiftet.
I alt arbejdede ved årsskiftet ca. 820
mand på tunnelentreprisen. Øresund
Tunnel Contractors I/S består af entre-
prenørfirmaerne; NCC International (S),
GTM International (F), John Laing (UK),
E, Pihl & Søn A/S (DK) og Boskalis
Westminster (NL).
Øremiid ser fre
Danmark ning Sverige
Saliboliia z mådien
Uddybnings- og
indvindingsarbejder
Den sidste sten i stenarbejderne omkring
kunstig halvø og kunstig ø blev placeret
28. november 1996. Arbejderne var ved
årets begyndelse præget af en mindre
forsinkelse forårsaget af vinterens istor-
hold. Denne forsinkelse blev imidlertid
indhentet ved forceringsarbejder i for
året 1996. De marine arbejder vil efter
afslutning af stenarbejderne være kon-
centreret om uddybning af en rende ul
tunnelen under Drogden, omlægning af
sejlruten i Flinterenden og kompensa-
tionsafgravninger.
Eftersøgningen af bomber mv. i anlægs-
traceet på dansk søterritorium har ul
dato ledt til fund af i alt 13 armerede
bomber, der alle er fundet i eller ved sejl-
renden Drogden. Eftersøgningen, der er
gennemført med bistand fra Søværnet,
blev afslutter i 1996.
Uddvbningsfartøjer "Castor" har, også i
det meget hårde materiale, opnåct en til-
fredsstillende produktion. Det indvund-
ne materiale er af god kvalitet. Der er
dug, bl.a. på grund af strømforholdence.
problemer med at iagttage de fastsatte
spildlofter pr. døgn. Øresundskunsortiet
har derfor fået myndighedernes ulslut-
ning til en justering, således at aktivite-
ten, bl.a. af hensyn ul sejladssikkerheden
i Drøgden, kan afsluttes så hurugt som
muligt.
Entreprenøren, Oresund Marinc Joint
Venture's, andet uddybningsfartøj
”Chicago” forliste 12,-13. øktoher 1996
ud for Jyllands vestkyst, efter at have
afsluttet sin opgave i Øresund, og, under
transport til en ny opgave i Spamien. En-
treprenøren har endnu ikke besluttet,
hvilket andet fartøj, der i løbet af 1997
vil kunne udføre de aftalte uddybnings-
arbejder i Flinterenden.
RR
Ved årsskiftet arbejdede i alt ca. 220
mand på denne entreprise. Øresund
Marine Joint Venture består af entre-
prenørfirmaerne; Per Aarsleff A/S (DK),
Ballast Nedam Dredging (NL) og Great
Lakes Dredge & Dock Company (USA).
Højbro og tilslutningsbroer
Efter indretning af arbejdspladsen i
Malm&é norra hamn blev produktionen
af permanente arbejder indledt. Støb-
ning af de to pyloners fundamenter på-
går i dokken på Kockums værftet i
Malmø. Ved årsskiftet er støbt ca. 50%.
Udgravning til pylonernes fundamenter
blev påbegyndt 17. november 1996.
Srøbning af fundament til broens land-
fæste ved Lernacken blev ligeledes ind-
ledt 18. november 1996.
Produktion af brøernes underbygning
bestående af sænkekasser og pilleskafter
pågår på arbejdspladsen i Malm&é norra
hamn. De første støbninger af bund-
plader for sænkekasser blev indledt 7.
november 1996, hvilket var forud for
tidsplanen.
Produktion af broernes overbygning ud-
føres i underentrepriser i såvel Karlskrona
i Sverige som i Cadiz i Spanien. Begge
steder har man nu indledt arbejdet med
præfabrikation af brodragere. Øresunds-
konsortiet har siden oktober 1996 haft
kontor i Cadiz for at kunne føre tilsyn
med produktionen af tilslutningsbroer-
nes overbygning, mens kontrol med
højbroens overbygning i Karlskrona
varetages fra kontoret i Malmé.
I årets løb er et antal optioner i kontrak-
ten med entreprenøren, Sundlink Con-
tractors, blevet udnyttet, bl.a. vedrøren-
de fuldt udbyggede nødspor på broerne,
en forlængelse af den vestre tilslutnings-
bro foranlediget af én-ø's løsningen samt
den ændrede vertikale linieføring. Disse
arbejder var forudset under udbuddet,
men behandledes som optioner til den
aftalte leverance på grund af en række
usikkerhedsfaktorer bl.a. vedrørende
myndighedskrav og grænser til andre
kontrakter. Udnyttelsen af disse optioner
indebærer, at den samlede kontraktværdi
for højbro og tilslutningsbroer øges til
ca. 6,2 mia. DKK. Denne forøgelse på-
virker ikke det gældende anlægsbudget,
idet værdien af optionerne var forudset
og indgik i anlægsbudgettet.
I alt arbejdede ved årsskiftet ca. 920 mand
på entreprisen for højbro og tilslutnings-
broer. Sundlink Contractors HB består
af entreprenørfirmaerne; Skanska AB (S),
Højgaard & Schultz A/S (DK), Monberg
& Thorsen A/S (DK) og Hochtief AG
(D).
Installationsarbejder
Øresundskønsortiet modtog 14. novem-
ber 1996 tilbud fra fire af i alt fem præ-
kvalificerede tilbudsgivere på entreprisen
for styrings- og kontrolanlæg, idet en
femte tilbudsgiver ikke ønskede at af-
give tilbud. Antallet af tilbud vurderes
at være tilstrækkeligt til at sikre en effek-
tiv konkurrence. De modtagne tilbud
varierer mellem ca. 52,8 og 129,1 mio.
DKK, Evaluering af de indkomne til-
bud pågår pt., og en kontrakt ventes
indgået i februar 1997.
Endvidere er en entreprise for jernbane
udbudt med henblik på indlevering af
tilbud 22. januar 1997. I tilbudsperioden
har én tilbudsgiver meddelt, at denne
ikke ønsker at afgive tilbud. Udbuddet
omfatter derfor nu fem tilbudsgivere,
hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til
at sikre en effektiv konkurrence.
Den kunstige halvø ved
Kastrup. Materialer til
opfyldning af halvøen
kommer fra udgravningen
af tunnelrenden.
i den østlige ende af den
kønstige 6 skal der bygges en
10 m høj rampe for at trafik-
ken kan konpne i miveau
med tildutningsbroen.
EN
Endelig er seks tilbudsgivere prækvalifi-
ceret til tilbudsgivning for en entreprise
for kommunikationssystemer omfartten-
de telefon-, radio- og datakøommunika-
ton mv. Denne entreprise er udbudt i
januar 1997.
Planerne for udformning af terminalom-
råder på Lernacken, hvilket foruden vej-
afgiftssystemet vedrører bygninger for
Link Control Center og for driftsørgani-
satiønens tekniske personale samt for
politi og toldmyndigheder, ventes fast-
lagt ved årsskiftet 1996/97.
Sejladssikkerhed
Erfaringerne fra de to i årets løb ibrug-
tagne VTS-centre i henholdsvis Drog-
den og Flinterenden viser entydigt, at
der, særlige i Drogden, er støre proble-
mer med opretholdelse af sejladssikker-
heden. Mange skibe og mindre fartøjer
er uden kendskab til anlægsarbejder og
til søfartsmyndighedernes sejladsrestrik-
tioner I arbejdsområderne.
Dette har foranlediget, at etablering af
vagtskibe på dansk side er fremskyndet i
forhold til tidligere, hvor sådanne først
skulle etableres ved udsejling af tunnel-
elementer. Siden oktøber 1996 har et
dansk flådefartøj været placeret som vagt-
skib ved uddybningsarbejderne : Drog-
den. Vagtskibet har til opgave at standse
skibe og lystfartøjer, der bevæger sig uden
før de fastlagte afmærkninger. Vagtskibet
er suppleret med endnu et, hurtiggående,
fartøj, der er stillet til rådighed af Øre-
sundskonsortiet.
Antallet af alvorlige hændelser kan for
1996 opgøres til ca. 52, svarende ul ca.
1 promille af alle passager. Hændelserne
omfatter ca. 26 gennemsejlinger af ar-
bejdsområderne og ca. 26 grundstødnin-
ger, kollisioner eller kæntringer. Den nøje
overvågning og registrering indikerer, at
der er meget vanskelige sejladsforhold i
området. Ansvaret for VT'S-systemerne
beror hos de to VTS-myndigheder, Sø-
værnets Operative Kommando og Sjå-
fartsverket. Indvundne erfaringer drøftes
pt. med disse med henblik på justering
af sejladsrestriktionerne forud for udsej-
ling af tunnel- og broelementer medio
1997.
Det bemærkes, at såfremt der som følge
af en skade opstår en forsinkelse med
deraf afledte forsinkelsesudgifter og tab
af indtægter, er konsekvenserne herved
ikke omfattet af Øresundskonsortiets
forsikringsdækning. Øresundskonsortiet
lægger derfor megen stor vægt på fore-
byggelse af uheld.
Sikkerhedskoncept og transport
af farligt gods
Øresundskonsortiet har i samarbejde
med repræsentanter for en lang række
svenske og danske myndigheder udarbej-
det et sikkerhedskoncept. Dette sikker-
hedskoncept redegør som et ekstrakt af
de foreliggende undersøgelser mv. for,
hvorledes den faste forbindelse over Øre-
sund vil imødekomme en målsætning
om, at ulykker i den kommende drifts-
fase skal forebygges, at trafikanter, pas-
sagerer og personale kan evakueres, at der
er adgangsveje og -muligheder for red-
nings- og evakueringsindsats og at trafik-
afviklingen hurtigt kan genoprettes.
Arbejdet med Øresundsforbindelsens
sikkerhedskoncept og de til grund her-
for liggende risikoanalyser overvåges
løbende, og erfaringer fra andre faste
forbindelser inddrages i det fortsatte ar-
bejde.
Transport af farligt gods har været udskilt
til analyse i en særlig svensk/dansk ar-
bejdsgruppe. Resultatet af arbejdsgrup-
pens arbejde, der ventes offentliggjort i
foråret 1997, viser, at en stor del af den
eksisterende transport må forventes om-
lagt fra andre ruter til Øresundsforbin-
delsen, uagtet at omfanget i øvrigt ikke
forventes at øge alene som følge af Øre-
sundsforbindelsen. En analyse af alle
alternative transportmuligheder i Øre-
sundsregionen viser, at der som hoved-
regel opnås mindst samlet risiko ved
transport ad kortest mulig strækning og
for biltrafikken desuden på motorvej i
forhold til anden vej. Dette gælder uan-
set om Øresundsforbindelsen benyttes
eller ej.
Da det ikke kan udelukkes, at der kan
forekomme ulykker med farligt gods med
alvorlige, menneskelige konsekvenser på
Øresundsforbindelsen til følge, peger
arbejdsgruppen i enighed på en række
risikoreducerende foranstaltninger. Disse
foranstaltninger kan bestå af:
+ Registrering af alt farligt gods, der
passerer Øresundsforbindelsen.
+ Restriktioner for transport af farligt
gods i dårligt vejr.
+ Separation af gods- og passagertogs-
trafik.
+ Begrænsninger for lastbiltransport af
farligt gods i tidsrum med stor trafik-
intensitet.
+ Evakueringssignaler i Drogdentun-
nelen.
+ Rapportering og opfølgning af hæn-
delser og ulykker på Øresundsforbin-
delsen.
I relation til branden i Kanaltunnelen
18.-19. november 1996 skal særligt be-
mærkes, at tunnelen under Drogden op-
bygges med en foring af brandhæmmen-
de materialer på ydervægge og alle lofter
samt de øverste dele af interne vægge.
Kriterierne for materialet er, at den
underliggende beton ikke udsættes for
temperaturer over 380 grader, hvorved
hverken beton eller armering tager skade.
Dette er af vigtighed for at sikre en vand-
tæt tunnel, og øger muligheden for en
hurtig genoptagelse af trafikken.
Øresundskonsortiet vil, som ovenfor
nævnt, løbende følge sikkerhedsarbejdet
nøje og inddrage relevante erfaringer i
det fortsatte arbejde for at opfylde mål-
sætningerne i sikkerhedskonceptet.
i
Miljø og arbejdsmiljø
Kontroll- øch Styrgruppen får Oresunds-
forbindelsen har sammen med Tratik-
ministeriet og Miljø- og Energiministe-
riet udarbejdet den 2. halvårsrapport
om miljøet og Øresundsforbindelsens
kyst-kyst anlæg.
Samtlige kontrolprogrammer tor de
marine arbejder i Øresund er nu igang-
sat, De foreløbige resultater efter et års
uddvbnings- og indvindingsarbejder vi-
ser. at der ikke er sket væsendige skader
på det marine miljø. Det har kun i meget
begrænset omfang været muligt at derek-
tere forandringer, som ikke kan hen-
føres til naturlige variationer 1 miljøet,
"Total set er der i 1996 foretaget afgrav-
ning af i alt ca. 2,5 mio. m" havbunds-
materiale, svarende til knap 40 pct. af det
samlede volumen. Spilder har i gennem-
snit udgjort godt 4 pct., svarende til va.
220.900 tons. Entreprenørerne, Øresund
Marine Joint Venture og SundlLink Con-
tractors, har således gennemført arbejder-
ne inden for rammerne af de hidul god-
kendte graveinstrukser, omend dur i en-
kelte tilfælde har været tale om overskri-
delse af de opstillede grænser tor maksi-
malt ulladelige spild pr. dag/uge. Ved
arsskiftet har svenske og danske mvyndig-
heder godkendt i alt 9 af de 14 grave-
instrukser, der ventes udarbejdet for
gennemførelse af marine arbejder.
I oktøber 1996 indgik Øresundskonsør-
tiet forlig med Danmarks Fiskeritorc-
ning om erstatning til berørte fiskere tor
tab af fiskerimuligheder i henhold ul
saltvandsfiskerilovens bestemmelser.
Erstatningen, der udgør 17 mio. DKK,
dækker gener 1 anlægsperioden mv. og
tab som følge af indvinding af sand ved
Kriegers Flak. Endvidere ydes mindre
erstatninger til bundgarnsfiskere ved
Saltholm. Der er tidligere truffet aftale
om erstatning til berørte svenske fiskere.
6
Det internationale Ekspertpanel har
26.-27. november 1996 afholdt sit 6.
møde i København. Mødet var det før-
ste, siden den svenske regering 1 juli 1996
tilsluttede sig den danske regerings ønske
om at lade panelet fortsætte sit arbejde
under hele anlægsperioden. I forbindel-
seo med denne beslutning blev ekspert-
panelets mandat justeret, således at pa-
nelet nu mere tydeligt har en rådgivende
funktion i førhold til de to landes rege-
ringer, og at panelets arbejde koncentre-
res om såvel beregning af nulløsningen
for vand- og salttilførsel til Øresund som
evaluering af de kontrol- og overvåg-
ningsprogrammer, som Øresundskon-
sørtiet og myndighederne gennemfører.
Panelet anfører i sin rapport ul de to
landes regeringer efter derte møde, at
man har givet enkelte afsluttende anbe-
talinger vedrørende opstilling af de to
tredimensionale modeller al endelig
beregning af nulløsningen og tillige en
række anbefalinger vedrørende justering
af myndighedernes kontrol- og overvåg-
ningsprogrammer. Generelt udtrykker
panelet tilfredshed med den måde, hvor-
på Øresundskønsortiet har tilrettelagt
miljøarbejdet. Det gælder såvel anlægs-
arbejderne, i.e. valg af metoder for at
reducere sedimentspild, som udform-
ningen af overvågningsprogrammet.
Øresundskønsortiets arbejdsmiljøkam-
pagne har, 1 samarbejde med entrepre-
nørernes opfølgning, været et effektive
middel til at sikre et forbedret arbejds-
miljø på byggepladserne og agtpågiven-
hed ved forebyggelse af uheld. Bered-
skabsøvelser afholdt hos Øresundskon-
sørtiet og hos selskabets entreprenører
har haftf er tilfredsstillende forløb.
Området ved Lernacken,
hvor Øresundsbraens
landfæste skal bygges.
Her skal også motorvejens
betalingsanlæg placeres.
Øresundskonsortiets anlægsbudget,
Budget 2000, rev. 1995 af 7. november
1995, udgør 13.925 mio. DKK i prisni
veau juli 1990. Ved budgettets fastlæg-
gelse i november 1995 var der indgået
anlægskontrakter, svarende til 850 af
de forventede anlægsarbejder.
I budgettet er indeholde dels en forvent-
ning om EU bidrag på 250 mio. DKK.
hvoraf der til dato er modtaget tilsagn
om ca. 120 mio. DKK, dels en generel
reserve på 200 mio. DKK til imødegi
else af uførudsere udgifter ved anlægs-
arbejdets indledende fase i de første år.
Budgetrammen, opgjort i prisniveau juli
1990, opgøres i løbende priser med bag-
grund i den mellemliggende periodes
udvikling 1 henholdsvis dansk nettopris-
og lønindeks. Hvad angår de større
entreprisekontrakter for tunnel. uddvb-
nings- og indvindingsarbejder samt bro-
er indekseres fra tilbudstidspunkter på
baggrund af indeks, som relaterer sig
til omkostningerne i de underliggende
kontrakter.
Omregnet til prisniveau juli 1996 udgør
anlægsbudgertter ca. 15,8 mia. DKK
eller ca. 18,2 mia. SEK (omrugnet ved
kurs 86,37). Af denne budgetramme
afholdtes i 1996 udgifter på i alt va. 3,3
mia. DKK, hvoraf ca. 2,8 mia. DKK
relaterede sig til hovedentreprisckon-
trakterne.
Hovedentreprisekontrakterne er indgact
UDKK, men en del af beralingerne fore-
tages i forudafttalte beløb i andre valu-
taer. Fordelingen af valuta afspejler for
delingen af entreprenørens omkosenin-
ger. Før at afdække den heraf følgende.
potentielle valutakursrisiko for Qre-
sundskonsortiet, er der foretaget særskilt
afdækning af disse beløb. Ved udgangen
af 1996 havde Øresundskonsortet stort
set afdækker alle betalinger i entreprise
kontrakterne med et positivt resultat til
følge. Resultatet heraf opgøres adskilt
fra finansieringsudgifterne ved Lincop-
tagelsen, og indgår 1 balancen over an-
lægskøntrakternes løbetid.
Øresundskonsortiets bestyrelse har på
sit møde 9, december 1996 fastsat et
disponeringsbudget for 1997, der ligger
inden for anlægsbudgettets totale
ramme, og samtidig truffet beslutning,
om. av selskabet, når resultatet af igang-
værende udbudsprocedurer for stvrings-
og kontrolanlæg og for jernbane forelig-
ger, vil foretage en revision af det sam-
lyde anlægsbudget. I forbindelse hermed
vil kravet til reserver for den resterende
anlægsperiode blive vurderet. På dette
udspunkt vil Øresundskønsortiet da
have overstået to vinterperioder for de
vejrligstølsomme marine arbejder og ul-
lige have indgået kontrakter tor næsten
alle anlægsarbejder.
Rentabilitet
Øresundskonsortiets økonomi er baseret
på, al anlægsomkostninger m.v. finansi-
erey ved brugerbetaling fra vej- og jern-
banetrafikken.
Indtægter fra togtrafikken, fra jernbane-
selskaber i Sverige og De danske Stats-
baner, opgøres på basis af de i regerings-
aftalen anførte forudsætninger til 1 alt
300 mio. DKK, opgjort i prisniveau
januar 1991.
Øresundskonsortiets beregning af de
forventede trafikindtægter for person-
og lastbiler baserer sig på et trafikmål,
der svarer til regeringsaftalens forudsæt-
ninger på i alt 3,6 mio. enheder i
åbningsåret, svarende til et gennemsnit
på 10.000 køretøjer pr. døgn. I grundla-
get for Øresundskonsortierts
Computergeneret billede af
den færdige Øresundsfor-
bindelse set fra nord, med
Lernacken øverst i billedet
og Kastrup til højre.
rentabilitetsberegninger er forudsat en
gennemsnitstilvækst i trafikken på 1,7
pct. pr. år i de første 20 år.
TRAFIKÅBNINGSÅRET
Takster”)
Personbiler 3.000.000. 160 DKK
Lastbiler 560.000 810 DKK
Busser 60.000. 690 DKK
”) Prisniveau juli 1990, I dagens prisniveau svarer
dette til en gennemsnitlig takst på ca. 185 DKK for
personbiler, ca. 940 DKK for lastbiler og ca. 800
DKK for busser.
Den aktuelle udvikling i person- og last-
biltrafikken på de eksisterende færgeru-
ter over Øresund, understøtter forvent-
ningen om, at trafikmålet realiseres, og
at potentialer for den regionale udvik-
ling ved den faste forbindelse er stort.
Efter en stagnation i begyndelsen af
1990'erne har lastbiltrafikken vist stor
fremgang med en årlig vækst på over
5 pct. Dette indikerer et trafikniveau i
åbningsåret over det aktuelle mål.
Personbiltrafikken har ligeledes, efter et
vist tilbageslag i kølvandet på nedskriv-
ningen af den svenske krone i slutnin-
gen af 1992, vist fremgang dog med
mindre styrke. Imidlertid har personbil-
trafikken haft ekstraordinær fremgang i
andet halvår af 1996, efter at der erable-
redes en ekstra færgerute ved Helsingør/
Helsingborg, som medførte, at det gen-
nemsnitlige prisniveau for overfarten
blev sænker.
Øresundskonsortiet har en særlig dyna-
misk trafikmodel under udvikling. Mo-
dellen vil blive testet i 1997 og skal i de
kommende år anvendes ved opgørelse af
den forventede trafik på Øresundsfor-
bindelsen og fastlæggelse af takstpoli-
tikken 1 forbindelse hermed.
Som grundlag for modellen har Øre-
sundskonsortiet igennem de sidste 4 år
gennemført i alt 32.000 interviews på
alle relevante trafikkorridorer mellem
Skandinavien og kontinenter.
I opgørelsen af selskabets udgifter ind-
går projekterings- og anlægsudgifter
samt renteudgiften ved den tilhørende
finansiering. Fra åbningen af den faste
forbindelse indgår udgifter til løbende
administration og vedligehold for sel-
skabet og dets anlæg.
I tillæg hertil forventes selskaber art fore-
tage en udbyttebetaling med henblik på
at medvirke til ar dække udgifterne i
moderselskaberne til etablering af til-
slueningsanlæg i Danmark og Sverige.
Aktuelt er i selskabets rentabilitetrsbereg-
ninger forudsat en årlig betaling fra før-
ste åbningsår på 195 mio. DKK, op-
gjort i prisniveau juli 1990, ul hver af
de to moderselskaber.
På denne baggrund, og under forudsæt-
ning af, at Øresundskonsortiet i gennem-
snit kan opnå en finansiering med en
realrente på 4 pct., vil selskabers gæld
være fuldt afviklet inden for 26 år efter
forbindelsens åbning.
Følsomheden ved en ændret realrente er
vist i nedenstående skema. Såfremt for-
udsærningen om en realrente på 4 pct.
forhøjes eller mindskes med 1 pct.
point, ændres tilbagebetalingstiden for
gælden til henholdsvis 34 år respektive
22 år efter forbindelsens åbning. Det
kan i forlængelse heraf noteres, at en
ændring i realrenten på 0,5 pct. point
giver samme konsekvens for den bereg-
nede tilbagebetalingstid som en ændring
af anlægsbudgettet med 1 mia. DKK.
TILBAGEBETALINGSPERIODE MED VARIERENDE FORUDSÆTNINGER
Anlægsbudget Realrente
Prisniveau juli 1990 3 pct. 3,5 pct. 4 pct. 4,5 pct. 5 pct.
13.925 Mio. DKK 22 år 24 år 26 år 29 år 34 år
+ 500 Mio. DKK 23 år 25 år 27 år 30 år 36 år
+ 1.000 Mio. DKK 24 år 26 år 29 år 33 år 39 år
Finansiering
Anlægsarbejderne finansieres ved Linop-
tagelse. Lånene garanteres solidarisk af
Sverige og Danmark, hvilket generelt
sikrer fordelagtige lånevilkår. Den soli-
dariske statsgaranti har også medvirket
til, at Øresundskonsortiet har kunnet
opnå den højest mulige rating. AAA, hos
det internationalt anerkendte kredit-
vurderingsinstitut, Standard & Poor's.
Øresundskonsortiets rentebærende
nettogæld udgør pr. 31. december 1996
4.582 mio. DKK. Bestyrelsen har for
1997 fastsat en låneramme, der giver ad-
gang til, at den samlede lånopragelse ul-
timo 1997 i alt kan udgøre 12.000 mio.
DKK.
Lånoptagelsen sker på forskellige del-
markeder og i flere valutaer og løbetider.
En betydelig del af lånetransak tonerne
er gennemført under det 1 1995 erable-
rede Medium T'erm Note (MTN) pro-
gram, ligesom der har værer en god ud-
nyttelse af de lånefaciliteter, som er stil-
let til rådighed fra Den Europæiske
Investeringsbank.
I december 1996 underskrev Øresunds-
konsortiet er særligt svensk MTN-pro-
gram, som dog ikke nåede at blive ud-
nyttet inden årets udgang.
På det danske obligationsmarked gav
nedsættelsen af mindsterenten 1 oktober
1996 mulighed for at udstede obligatie-
ner med en kupon på 4 pct. Øresunds-
konsortiet udnyttede som den første
lintager denne mulighed, der især er
rettet mød private investorer. Ved ud-
gangen af 1996 havde Øresundskonsor-
tiet udstedt for nominelt 1,2 mia. DKK
i disse papirer.
Med henblik på at sikre lave finansie-
ringsudgifter og et acceptabelt risikoni-
veau følger Øresundskonsortiet en lang-
sigtet, fleksibel finansieringsstrategi.
Rammerne for noptagelse med tilhø-
rende valuta- og renterisici fastlægges én
gang arligt i form af en finansstratugi.
Ørcsundskonsortiets lånoprtagelse og fi-
nansielle risikoprofil er underlagt detal-
jerede retningslinier, og udviklingen på
finansområder overvåges og rapporteres
løbende til selskabers bestyrelse. Endvi-
dere modtager de to staters garanti-
stillere ved Sveriges Riksgåldskontor og
£
Danmarks Nationalbank regelmæssigt
8 é
rapportering om Øresundskonsortiets
finansielle status.
I løber af 1996 er renteforskellen mel-
lem DKK og de fleste øvrige europviske
valutaer indsnævret berydeligt. Dette er
baggrunden før, at en større del af por-
tefoljen mod slutningen af året blev om-
lagt ul DKK, således at denne andel ved
arets udgang udgjorde 46 pct. mod 28
pot. ved udgangen af 1995. Som mod-
stykke hertil blev især andelen af DEM
og CHEF reducerer.
Den valutariske fordeling af netto-
gælden ses af nedenstående figur:
HH DKK 409%
BE SEA 20%
BO 15%
BE 0/77 16%
Bl/2 64
BER: 004
Br 8%
De lave vg faldende korte rentesatser
har fortsat gjort det fordelagtigt at låne
med variabel rente. Ved årets slutning
var 62 pct. af nettøgælden således varia-
belt forrentet, mens 27 pct. var fast-
forrentet. For de sidste 11 pct.'s ved-
kommende var der tale om finansiering
på indeksvilkår med en realrente på ca.
35 pct. 1DKK.
De finansielle markeder var for året som
helhed kendetegnet af en positiv udvik-
ling med faldende renter i de fleste valu-
taer, Rentefalder, der generelt var størst
for de korte løbetider, slog især igennem
i SEK, men også for DKK's vedkom-
mende faldt renten hurtigere end i det
øvrige Europa.
På valutamarkedet fortsatte den generelle
DKK-styrkelse, der også kunne konsta-
teres I 1995, Overfor DEM steg DKK
således med 1,2 pct. I forhold til CHF
var stigningen på 8,7 pct.
Udviklingen på de finansielle markeder
har været til gunst for Øresundskonsor-
tiets kineportefølje i 1996, Den generelt
stærke DKK og den faldende CHF har
medført betydelige valutakursgevinster,
hvilket betyder, at den faktiske gennem-
snitlige effektive lånerente for 1996 var
så lav som 0,13 pct. Uden hensyntagen
til valutakursgevinsten var låneomkost-
ningerne på 3,12 pct.
Den reale finansieringsomkostning 1 pe-
rioden siden projektets start kan opgø-
Bygninger af der DIGE
turnelportål på den kunstige
halvø ved Kastrup
res til ca. 0, idet de faktiske låneomkost-
ninger har været på niveau med inflatio-
nen. På længere sigt kan så ekstraordi-
nært lave finansieringsomkostninger
ikke ventes opretholdt, Den stedfundne
udvikling og den aktuelt lave forrent-
ning af låneporteføljen understøtter
imidlertid, at Øresundskonsortiets lang-
sigtede målsætning om en realrente på
4 pct. må bedømmes som realistisk.
Aktiviteten på der finansielle område vil
i 1997 være af nogenlunde samme om-
fang som i 1996. Den samlede låneop-
ragelse forventes således at blive på ca. 4
mia, DKK.
Øresundskonsortiets torale låneoptagel-
se frem til forbindelsens ibrugtagning i
år 2000 skal foruden de samlede anlægs-
udgifter også dække de renter, der på-
løber i byggeperioden. Endvidere vil
søs
den faktiske gæld på åbningstidspunktet
afhænge af den prisudvikling, der kan
konstateres i perioden.
På grundlag af et budget på 13,9 mia.
DKK i 1990-priser, og under forudsæt-
ning af en gennemsnitlig realrente på 4
pct. samt en inflation på 2,5 pct., kan
det beregnes, at Øresundskonsortiets
gæld i løbende priser vil udgøre ca. 19
mia. DKK på åbningstidspunktet i år
2000.
Øvrigt
Øresundskonsortiet har i 1996 modrta-
ger tilsagn om en støtte på 9 mio. ECU
fra EU Kommissionens program til
støtte for Trans Europæiske Nerværk.
Støtten udbetales som rentestøtte til
finansieringsomkostninger ved igangvæ-
11
rende anlægsarbejder. Herved udgør
den til dato modtagne støtte ca. 120
mio. DKK i forhold ril den i anlægs-
budgettet anførte forventning på i alt
250 mio. DKK (prisniveau juli 1990).
Antallet af medarbejdere er i årets løb
øget fra 117 til 126, hvortil kommer en-
kelte fast tilknyttede konsulenter. På
baggrund af oplysninger fra bl.a. de
medvirkende entreprenører vurderer
Øresundskonsortier, at i alt ca. 2.200
medarbejdere ved årets udgang er be-
skæftiget ved anlægger af den faste for-
bindelse over Øresund, kyst-kyst.
Medlem af bestyrelsen siden 30. januar
1996, generaldirektør Monica Andersson,
har anmodet om at udtræde af bestyrel-
sen i konsekvens af, ar hun pr. 27, februar
1997 er fratrådt som generaldirektør for
Banverket.
Forventninger til 1997
Anlægsarbejdet vil, særligt i 1. halvår af
1997, være rettet mod at sikre un kva-
litetspræget opstart af prætabrikations-
processerne for både tunnel og broer
samt en fortsat planmæssig produktion
af entreprisernes elementer heretter, sa
ledes at det positive udgangspunkt fra
1996 kan oprerholdes.
Det skal imidlertid fremhæves. at der
for de enkelte typer entreprisearbejde.
både for betonstøbning og for svejsning
af ståldragere, vil være tale om en "earn
ing curve” forinden de enkelte sjak af
anlægsarbejdere har opnået en sådan
erfaring, at den i planlægningen forud-
satte fremdrift kan overholdes. Der er i
tidsplanerne taget hensyn til en sådan
"learning curve”. Derfor er det for an-
lægsarbejdets tidsplan af vital betydning.
at planlagte produktionsmal kan fast
holdes.
Ingemar Skogé
Formand
Gøåran Ahlstrom
Jan Erwin Brandborn
Midler til at sikre en generel fremdrift i
de enkelte kontrakter og iagttagelse af
milepæle vil være et løbende, åbent og
konstruktivt samarbejde med entrepre-
nørerne, hvor parterne fordomsfrit vur-
derer indvundne erfaringer og mulighe.
derne for at optimere den forestående
planlægning. Erfaringerne fra 1996 vi-
ser, ar Øresundskonsortierts entreprenø-
rer alle har et højt protessionelt niveau,
og ar de internt i deres enkelte joint ven-
tures formår at etablere et samarbejde.
Ligeledes er deri løber af 1996 udviklet
ct konstruktivt samarbejde mellem Øre-
sundskøonsortiet som bygherre og de re-
spektive entreprenører.
En anden hovedopgave vil være at sikre
en fortsat nøje kontrol af og koordina-
tion mellem de enkelre entreprisers
grænseflader samt i forhold til uilslur-
ningsanlæggene og til anden tredjemand.
København og Malmø, den 12. marts 1997
Sven Landelius
Administrerende direktør
Bestyrelse
Jens Kampmann
Endvidere vil Øresundskonsortiet gen-
nem drøftelser med danske og svenske
søfartsmyndigheder m.fl. søge at sikre
en forbedring i sejladssikkerheden forud
for, ar arbejdet med transport og ned-
sænkning af tunnelens og broernes ele-
menter indledes.
Endelig vil arbejder med at sikre en nøje
og konsekvent revision af anlægsbudger-
tet have en høj prioritet ligesom selska-
bet også vil indlede er internt analysear-
bejde for forberedelse af den forestående
driftssituation. Øresundskonsortiet for-
venter, at projekter også i 1997 vil mod-
tage støtte fra EU Kommissionen som
led i programmet for Trans Europæiske
Necværk.
Michael Christiansen
Næstformand
Tage Andersen
Karsten Laursen
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag
af den danske årsregnskabslov med en-
kelte tilretninger affødt af svensk
regnskabspraksis.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle
regnskabstal foreligger ligeledes angivet i
SEK, omregnet ved valutakursen
(86,37) 31. december 1996.
Resultatopgørelse
Afskrivninger
Afskrivninger for selve Øresundsforbin-
delsen vil blive fastlagt, når forbindelsen
tages i brug, og afskrivning vil blive på-
begyndt på dette tidspunkt.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler
lejemålenes løbetid, dog max ... 5år
Driftsmidler og inventar ....…. 5 år
Administrative EDB-systemer
og programmer ............. 0-5 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre
end 10.000 DKK udgiftsføres i anskaf-
felsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter
og -indtægter fra henholdsvis lån og pla-
ceringer samt realiserede og urealiserede
valutakurstab og -gevinster.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundskonsortiets re-
sultat sker hos henholdsvis A/S Øresunds-
forbindelsen og Svensk-Danska Brofår-
bindelsen SVEDAB AB.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil, baseret på indgåede
aftaler og kontrakter til forundersøgelse,
projektering og opførelse af Øresunds-
forbindelsen, aktiveres direkte som
anlæg under opførelse,
Realiseret gevinst og tab på finansielle
instrumenter, der anvendes som led i
sikring af fremtidige betalingsforpligtel-
ser i fremmed valura på anlægskontrak-
ter, aktiveres direkte som anlæg under
opførelse.
Andre direkte eller indirekte udgifter
— herunder udgifter til Øresundskonsor-
tiets administration — belaster resultat-
opgørelsen, og vil, ud fra Øresunds-
kønsortiets formål i byggeperioden,
blive aktiveret som værdi af eget arbejde
og indgå i anlæg under opførelse.
Nettofinansieringsudgifterne belaster
ligeledes resultatopgørelsen, men vil i
byggeperioden blive aktiveret som
byggerenter og indgå i anlæg under
opførelse.
Tilgodehavender og gæld
i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk
valuta er optaget i balancen omregnet
efter balancedagens kurs.
Revisors påtegning
Vi har revideret der af ledelsen aflagte
årsregnskab for 1996 for Øresunds-
konsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen
overensstemmelse med almindeligt an-
erkendte revisionsprincipper med hen-
blik på at opnå en begrundet overbevis
ning om, at årsregnskabet er uden væ-
sentlige fejl eller mangler. Under revi-
Filip Cassel
Atikrørtserdd værner,
Ryikywreejsrni HÆS rå i
Berul Edlund
AÅrdterrserded FERINOr,
sionen har vi ud fra en vurdering af væ-
sentlighed og risiko efterprøvet grundla-
get og dokumentationen for de i åirs-
regnskabet anførte beløb og øvrige op-
lysninger. Vi har herunder taget stilling
til den anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurderet
om årsregnskabets informationer som
helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning ul
forbehold.
København, den 12. marts 1997
Øbrlings Conaper c" byrntud AB
CSV
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er
aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabs-
aflæggelsen, og at det giver et retvisende
billede af Øresundskonsortiets aktiver
og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
Henrik Otbo
Piærevisor
Rigsrevisionen
Ole Koefoed
Nreetsetretoriseret revisor,
APM. Jespersen
Resultatopgørelse
(1.000 DKK/SEK)
11.31.12. BR 5222 1,1.-3112, PASS
1996 1995 1996 1995
Note DKK DKÅ SEK SØN
Indtægter
4 Værdi af eget arbejde 110.424 60.009 127.850 72.040
Andre driftsindtægter og tilskud 6.871 37,ddl 7.955 41,948
117.295 97.451 135.805 116.988
Udgifter
1 Personaleomkostninger (58.916) (A6,4dli (68.213) (13,735)
Andre driftsomkostninger (49.262) (54,333; (57.036) (65,226)
Afskrivninger (9.117) (6,087) (10.556) 18,027)
(117.295) (97.451) (135.805) (116.988)
Finansielle poster
Renteindtægter 104.683 22703 121.203 27,255
Renteudgifter (203.753) (76,694) (235.906) (02,069;
Nettorenteudgifter (99.070) (453.9917 (114.703) G1.8S14
Kursregulering 141.911 10.353 164.306 12,428
2 Nettofinansiering (indtægt) 42.841 (43.038) 49.603 152380)
4 Nettofinansieringsindtægt overført til balancen (42.84) 43.038 (49.603) — 52.386
0 0 0 0
Årets resultat 0 — 0 0 0
Balance pr. 31. december
(1.000 DKK/SEK)
Aktiver
1996
Note DKR
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
3 Indretning af lejede lokaler 2.847
2.847
Materielle anlægsaktiver
4 Anlæg under opførelse 4.626.708
Forudbetalinger 781.719
5.408.427
Andre materielle anlægsaktiver
3 Driftsmidler og inventar 6.116
3 EDB udstyr 9.675
15.791
Finansielle anlægsaktiver
Andre tilgodehavender 247.028
247.028
Anlægsaktiver ialt 5.674.093 |
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender SUND & BÆL T Holding A/S 13
Tilgodehavender Svensk-Danska
Broforbindelsen SVEDAB AB 517
Tilgødehavender tilknyttede selskaber 514
Andre tilgodehavender 463.551
Periodeatgrænsningsposter 22.942
487.537
Værdipapirer
Obligationer 1.351.514
1.351.514
Likvide midler
Likvide midler 2.057,41 8
2.057.418
Omsætningsaktiver ialt 3.896.469
Aktiver ialt 9.570.562
16
2.049
0. SOG
UL OIO
HT L9T8
bi. oS 0)
246, 48
PR AOO '
3 SV
1996 1995
SEK
3.296 150
3.296 3.280
5.356.846 bo 102
— 905.081 LOS S60
6.261.927 2.678.038
7.081 030
11.202 19,29)
18.283 16.342
— 286.011 143,705
286.011 133.145
6.569.517 2.830.705
15 y
599 5
595 0
536.703 337)
26.563 60
564.475 197,336
1.564.796 CH.630
1.564.769 631.030
2.382.098 SUD gi
2.382.098 AVLAAA
4.511.369 1.320.410
11.080.886 1.151.115
Balance pr. 31. december
(1.000 DKK/SEK)
Passiver
1996 1995 1996 1995
Nate DKK SEK Wy
EGENKAPITAL
5 Konsortiekapital 50,000 50,009 57.890 (11,029
Egenkapital ialt 50.000 50.000 57.890 60.024
LANGFRISTET GÆLD
6 Obligationslån mv. 8.088.143 28S3ST,2ST 9,364.528 ÅMAHLOSO
Langfristet gæld ialt 8.088. 143 2.857.257 9.364.528 3.430.080
KORTFRISTET GÆLD
6 Bankgæld 150.310 4,722 174.030 114,12
Gæld til A/S Øresundsforbindelsen 49.219 "0.382 56.987 K4,492
Gæld tilknyttede selskaber 0 1.058 0 200
Leverandørgæld 564.843 124.927 653.980 116,371
Anden gæld 275.981 72.799 319.535 NO 4
Periodeafgrænsningsposter 392.066 190.331 453.936 22S,g42
Kortfristet gæld ialt 1.432.419 550.622 1.658.468 661.011
Gæld ialt 9.520.562 3.407,879 11.022.996 4,091,091
Egenkapital og gæld ialt 9.570.562 3.457.879 11.080.886 4 IS LI115
Eventualforpligtigelser
17
Noter til resultatopgørelsen
(1.000 DKK/SEK)
Note 1996 1996 HA
DKK SER i
Personaleomkostninger specificeres således:
l Lønninger og vederlag 49.618 um JD 57.448 STÅ
Pensionsbidrag 3.072 lå 3.557 7,409
Udgifter til social sikring 4.928 VII 5,705 AS 39
Øvrige personaleomkostninger 1.298 In 1.503 "14
Total 58.916 30,131 68.213 43,735
Heraf udgør vederlag til direkion DKK 4.299/SEK 4.977 (1995:DKK 4.017/SEK 4.822) og honorar til bestyrelsen
DKK 863/SEK 999 (1995:DKK 785/SEK 942).
Der har i 1996 gennemsnitligt været ansar 98 medarbejdere (1995:721,
Ved årets udgang var der 126 ansatte (1995:86), som fordeler sig med 46 kvinder og 80 mænd.
tø
Nettofinansieringsindtægrer indeholder resultat vedrørende obligationer erhvervet som del af dækning af den fremtidige
beralingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundskonsortiets nettofinansiering
af låneporteføljen en udgift på DKK 3.425/SEK 3.965.
Noter til balancen
(1.000 DKK/SEK)
Note
DKK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1996
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1996
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1996
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1996
Bogført værdi pr. 31. december 1996
Bogført værdi pr. 31. december 1995
SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1996
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1996
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1996
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1996
Bogført værdi pr. 31. december 1996
Bogført værdi pr. 31. december 1995
DKK
Saldo pr. 1. januar 1996
Årets tilgang
Saldo pr. 31. december 1996
SEK
Saldo pr. 1. januar 1996
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Saldo pr. 31. december 1996
Indretning af Driftsmidler EDB
lejede lokaler og inventar udstyr
4.665 7.834 17.204
1.242 3.297 7.256
0 (776) 0
5.907 10.355 24.460
2.016 2.794 8.631
1.044 1.919 6.154
0 (474) 0
3.060 4.239 14.785
2.847 6.116 9.675
2.649 5.040 8.573
5.600 9.404 20.653
(199) (334) (734)
1.438 3.817 8.401
0 (898) 0
6.839 11.989 28.320
2.420 3.354 10.361
(86) (119) (368)
1.209 2.222 7.125
0 (549) 0
3.543 4.908 17.118
3.296 7.081 11.202
3.180 6.050 10.292
Direkte aktiverede Værdi af eget Finansiering lalt
omkostninger arbejde (netto)
1.099.447 167.047 83.110 1.349.604
3.209.521 110.424 (42.841) 3.277.104
4.308.968 277.471 40.269 4.626.708
1.319.864 200.536 99.772 1.620.172
(46.914) (7.127) (3.546) (57.587)
3.716.014 127.850 (49,603) 3,794.261
4.988.963 321.259 46.623 5.356.846
Note
av
Konsortiekapitalen ejes med 50 pot. af A/S Øresundsforbindelsen øg 50 pot. af Svensk-Danska Broførbindelsen
SVEDAB AB.
Kort- og langfristede obligationslån m.v., der udgør i alt DKK 8.238.453/SEK 9.538.558 (1995: DKK 2.951.979/
SEK 3.543.792) fordeler sig på følgende valutaer:
DER DKK DKK SEK
Korefriste: faægfritet I alt 1996 I alt 1996
Belgiske franc 5.476 371.320 376.796 436.258
D-mark 214 1.761.305 1.761.519 2.039.503
Danske kroner 69.157 3,354,739 3.423.896 3.964.219
Franske franc 12.543 258.484 271.027 313.798
Hollandske gylden 41.523 41.523 48.076
Japanske ven 98,217 98.217 113.717
Schweizerfranc 5.764 1,217,546 1.223.310 1.416.359
Svenske kroner 11.187 546.044 557.231 645.167
US-dollar 4.446 1801,488 484.934 561.461
150.310. 8.088.143 8.238.453. 9.538.558
Obligationslån m.v. indeholder nulkupontån på nominelt SEK 2,172,300 med en løbetid på 5 og 10 år indgået i hhv.
1994 og 1995 samt øvrig langtrister låntagning. Nulkuponlånene er ved rentcswaps omlagt til variabel rente. Gælden
opskrives lineært over løbetiden ligesom tilgodehavender opståer i forbindelse med indgåede renteswaps.
En del af de optagne obligations og banklån er omlagt til andre valutaer gennem indgåede valutaswaps.
Af den langtristede gæld fortalder DKK 4.812.530/SEK 5.571.993 i perioden 1998-2001, mens DKK 3.275.613/
SEK 3.792.535 torfalder ul betaling efrer ar 2001.
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede, igangværende kontrakter samt forventede udgifter vedrørende an-
meldte entreprenørkrav til et samlet beløb af DKK 12.932.662/SEK 14.973.558, Under kontrakterne er ved årets afslut-
ning udført arbejde for DKK 3.057,557/SEK 4.234.754,
Der er indgået valutaterminstorretninger svarende til DKK 2.123.737/SEK 2.458.883 værdiansat til terminskursen.
Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultat-opgørelsen.
I forbindelse med afdækning at den fremtidige betalingsforpligtelse for anlægs-kontrakter er der endvidere indgået
valutaterminsforretninger svarende til. DKK 601.802/SEK 696.772 samt valutaswaps svarende til DKK 2.958.154/
SEK 3.424.979 ansar til aftalekursen, En opgørelse til balancedagens kurs ville udvise en gevinst på DKK 561.001/
SEK 649,532.
Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån, hvor de til-swappede valutaers værdi er lavere end de
oprindelige lån, udgør i alt DKK 261.688/SEK 302.985.
Der er indgået huslejekontrakter, der er uopsigelige i perioden indtil december 2000. Huslejebetalingerne udgør i
perioden januar 1997 til december 2000 1 alt ca. DKK 19 mio./SEK 22 mio.
Der er i december 1996 indgået aftale om lån på DKK 200 mio. valør 22. januar 1997, Lånet er ved en renteswap omlagt
til variabel rente. Endvidere er der indgået aftale om lån på FRF 100 mio. valør 25. september 1997 og FRE 100 mio.
valør 25. september 1998,
Organisation
("XSA SSLTS
(STE TE HOT SE T ECT SETT AR STOD
formand
ET E SLS AAL USLELI OU EDITION
næstformand
FATTE TA EDIT E ØE UI S SI
FATTET TE TØ ETS UT SS BY LO
Generaldirektør Jan Erwin Brandborn
Direktør Jens Kampmann
Professor Karsten Laursen
Direktion:
Administrerende direktør
Sven Landelius
Teknisk direktør
Peter Lundhus
Finans- og Økonomidirektør
Teddy Jacobsen
Ledende medarbejdere:
Sekretariat:
Direktionssekretær Henrik Brøndum
MER in Ste
(ODDE LL 077
Information:
OT all SOL IEA ETNA eds SOLEN
Informationschef, Danmark, Ajs Dam
Informationschef, Sverige, Leif-Géran Persson
Tunnel & Afgravning og opfyldning:
Projektchef Steen Lykke
UT e
"4 Orjan Larsson
Jernbane & Kyst-Kyst Installationer:
Projektchef Mats Onner
Projektadministration:
Projektchef Ingmar Bjårnsson
nur
IIS KOSTE DS DI EL E
Finans:
Likviditetschef Kaj V. Holm
UT ÆDE SLS
OLA AE IA 51740
Budgetchef Gregers Jensen
Trafikprognose, analyse:
Projektleder Jarn Schauby
Personale:
TELE G LAS SAGN AS TS
Drift:
Markedschef Thomas Kristoffersson
RR TE
Design og produktion: Bysted A/S
EL LANGE TS HSA
Tryk: Repro & Tryk
ISSN 1395-3389