Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
INDHOLD
INDLEDNING
SOMMER I TIVOLI
Rundtur i Haven
Tivoli Klubben
Service og
markedsføring
MANA Lo
DATTERSELSKABER
UDVIKLING
FAST SeNIS NS
BERETNING OG
ÅRSREGNSKAB
Arsregnskabsberetning
Årsregnskab
Regnskabs- og
revisionspåtegninger
Regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Pengestrømsopgørelse
[NTR
OPLYSNINGER
(SEN lol
GENERALFORSAMLING
Selskabet afholder ordinær
generalforsamling i
Tivolis Koncertsal torsdag
den!8. december kl. 16.00.
KO. My ry
Y
i Sne F NON
rå OLES. MNL Ang
må Mi Ci LSE
å
23 LE, 1597
Tivoi hviler på et fundament af tradition. Vi føler det alle, medarbejdere som gæster, når vi
" bevæger os rundt i Tivoli. Traditionerne spores i de store træer, de gamle bygninger og i Tivoli
Søen, der vidner om Københavns fortid som fæstningsby med vold og stadsgrav som beskyt-
tende krans om byen.
Traditionerne hæger vi om, men de må ikke blive skyklapper, der begrænser udsynet og lukker
af for fremtiden. En god Tivoli-tradition har også betydning for nutidens mennesker, ellers er
"den et levn, et løsrevet fremmedlegeme, der griber forstyrrende ind i helheden.
Det er Tivolis force, at den historiske bevidsthed er, og altid har været, stor. Åt en tradition
eller et element i Tivoli viger til fordel for noget nyt, betyder ikke nødvendigvis et farvel for
altid. Det betyder måske blot en pause; historien viser, at traditioner genopstår i Tivoli, når
tiden er til det.
I Tivolis store katalog over fortidens traditioner kan vi således bladre ret frit. I 1997 genopstod
de eksotiske festivaler med både New Orleans i Tivoli og Japanske Dage. (Plakaten for de
Japanske Dage var delvist genbrug fra en lignende festival i 1889). Opgaven består i at vælge,
hvad der passer ind i Tivolis helhed nu og i fremtiden.
Netop helheden er et nøgleord for Tivoli i disse år. I 1929 udtalte daværende Tivoli-direktør
Knud Arne-Petersen om helhedsplaner: ”Vi har prøvet at skabe en saadan Plan, men dels er
" Opgaven saa mægtig, og dels forandres Forudsætningerne og Betingelserne fra Aar til Aar.
Lavede vi i Aar en generel Plan for Tivolis Fremtid, vilde den være lige til at smide i Papir-
kurven om to Aar. En Byplan kan man lave, men Tivoli er en saa levende Organisme, at man
ikke kan arbejde saa langt ud i Fremtiden.”
Fremtiden, som Tivoli-direktøren i 1929 havde
svært ved at spå om, har imidlertid vist, at hel-
hedsplaner er både nyttige og nødvendige
arbejdsredskaber i 1990”ernes virksomhed.
Derfor har Tivoli i år udarbejdet langsigtede
rammer for Havens samlede fysiske udtryk,
der blandt andet omfatter bygninger, park- og
haveanlæg.
Men også på andre områder ønsker Tivoli at
fokusere på en mere langsigtet planlægning og
strategi. Det gælder blandt andet på miljøom-
rådet, hvor der er blevet udarbejdet en miljø-
politik, der sikrer, at Tivoli minimerer sit res-
sourceforbrug og på en miljørigtig måde lever
op til de krav, der stilles til en moderne virk-
somhed.
En helt anden, men ikke mindre vigtig ressource,
er Havens medarbejdere. Der er inden for det.
"område udarbejdet en personalepolitik, der
indeholder punkter som udviklingssamtaler,
efter- og videreuddannelse.
I begyndelsen af året gennemgik Tivoli en orga-
nisationsændring, hvis primære formål har
været at afspejle den filosofi, at gæsten er i cen-
trum. Tivoli er nu organiseret i tre hovedom-
råder: 1) informations-, salgs- og marketing-
området, 2) serviceområdet, der varetager al
publikumskontakt og 3) haveområdet, der
varetager drift og vedligeholdelse af Tivoli
samt alle kunstneriske aktiviteter. Organisations-
planen vil blive justeret og tilpasset i takt med
virksomhedens fortsatte udvikling.
Et andet tegn på hvilken retning Tivoli udvik-
les i, er den forgangne sæsons mange nye pro-
grammæssige tiltag. Fredagsrock, Lørdagsbal
og andre musikalske indslag har øget ”bred-
den” på Havens scener og har samtidig været
med til at skabe en mere klar profil på de
enkelte dage i ugen. Dette gælder også Havens
øvrige underholdningstilbud, hvor mange børn
og barnlige sjæle har haft stor fornøjelse af de
ugentlige feriefestdage med Bubber på Plænen.
Børnefamilierne vil naturligvis fortsat være i
fokus, når program, priser og øvrige tilbud til-
rettelægges.
En af hovedtankerne i planlægningen af sæso-
nen var at styrke Tivolis aktivitetstilbud yder-
ligere og at målrette programlægningen, så
"Tivolis mange publikumsgrupper tilbydes den.
underholdning, netop de har glæde af på de
tidspunkter, der passer til deres dagsrytme.
Den tanke har vist sig at bære frugt og vil fort-
sat blive udbygget. '
Koncertsalen har også i år dannet rammen om
underholdning, der har imponeret såvel publi-
kum som anmeldere. Sommeren igennem blev
der præsenteret et musikalsk repertoire, der
spændte fra Musikskolernes Dag til førende .
solister i verdensklasse. Årets balletgæstespil
med Alvin Ailey American Dance Theater viste
med al tydelighed, at der er et stort og begejst-
ret publikum, også til international dans.
"1997 har været et år, hvor der er blevet bygget
bro mellem lands- og verdensdelene i et hidtil
uset omfang. Den faste forbindelse over Store-
bælt har medført en betydelig udvidelse af
Tivolis nærmarked. Fra hele Danmark kan
man nu komme hurtigt og ubesværet gennem
landet, nyde en tur i Tivoli og alligevel sove i
sin egen seng. Også Tivolis fjernmarked er ble-
vet større. Kurashiki Tivoli Park i Japan åbne-
de i juli, og det synlige resultat af knap 10 års
arbejde i Danmark og Japan har imponeret
. alle. Tivoli: International vil fortsat arbejde på
at skabe yderligere kontakter til udlandet.
Positionen som Danmarks førende turist-
attraktion og en af verdens ældste forlystelses-
haver forpligter. Det overordnede mål, at give
Tivoli en skarpere profil i det brogede billede
af københavnske underholdningstilbud, står
fast. Andre forlystelsesparker, såvel som de
københavnske torve med caféer og udemiljø,
giver Tivoli konkurrence. Men med Tivolis
mangfoldighed af tilbud til gæsterne er og bli-
ver Carstensens gamle Have i en klasse for sig.
Tivolis I sæson varede fra 24. april ul
KN
LÆ, september, 144 dage. Åbni ssdagen var
præget af silende regn og bidende kulde, og
kun det ukuelige Tivoli-humør gjorde dagen
til en festdag. Det uvenlige sommervejr fort-
satte frem til 1. juli, men så tog solen ende-
lig over og gav os en smuk højsommer med
både byger og sol. Juli afløstes af den var-
meste august måned, der SYES STILET EEK. N
målt. De milde vejrguder forsynede os "FE
hæst med en "Indian summer? i september
måned, så Haven kunne lukke for sæsonen
under en tør, klar bimmel.
Een regnvejrsdag vil stå kenge RUN TETETENTEE
Den 30. juni brød et orkanagtigt AE LE LESS
øver København. Ligesom Københavns øvrige
parker blev også Pivoli ganske medtaget.
Stormen tog flere træer, mens ct BENTE
publikum søgte ly inden døre, hvorfra de
betragtede det for Danmark så uvante skue.
Endnu mere forundrede blev de, der så
Tivoli næste dag ved Havens åbningstid:
Københavns Brandvæsen og Tivolis: egne
folk havde ryddet op, og Tivoli STOSEOLCEKRLEE
ET REE LENE EEN TLS Gårsdagens uvejr
SLUSER TESS FAST SELE KENN
Direktørskiftet forrige år skabte spændi
op til 24. april, der øverhøvedet noget af
det gamle øg velkendte tilbage? URSULA
og spændende sager var der at kigge på og
TELTET N ls
glæde s
Genåbningen af Glyproteksindgangen var
allerede varslet før sæsonstarten, og gensyns-
glæden var stor, De øvrige ændringer i Tivoli
var især al finde i dagsprogramniel, Fredag
aften blev rockmusikkens, mens lørdagen
båd på bal og bigbandmusik OH KETTTEE
dage holdt Tivoli åbent til Kl. 02, Søndagen
blev familiens dag med show på Plenen med
Bubber og gæster.
Forlystelser
Det har været et ønske i denne sæson, at når
" Tivoli åbnede, åbnede hele Tivoli. Derfor åbnede
forlystelserne tidligere end de foregående år, og
lukkede senere. ' |.
Tivolis gæster har tilsyneladende fået mere
smag for både gyngerne og karrusellerne.
Antallet af kørte ture i forlystelserne er steget
ca. 1/2 mio. i forhold til sidste år. Rutschebanen .
alene har kørt med 1,2 mio. gæster. Det svarer
til, at alle københavnere kunne have kørt en
tur! '
Efter de sene fredagskoncerter var især Græs-
hoppen populær blandt det yngre publikum,
så i alt 400.000 gæster har stået på hovedet her.
Haven i Haven
Adskillige store træer blev plantet i Tivoli i
foråret, og gartnerafdelingen måtte desuden
kæmpe med vejrguderne op til åbningsdagen,
for at haven i Haven kunne præsentere sig med
vanlig frodighed på den regnvåde og kolde
åbningsdag. Hver dag pusler Tivolis gartnere
om Havens bede og blomster og skifter be-
plantningen ud, som sommeren skrider frem.
Først tulipaner, derefter sommerblomster, så
roser og til sidst stauder. To særarrangementer
hår også lagt beslag på gartnerne, nemlig Tivoli
Cup 97 for blomsterbindere og Tivolis Løgdag,
hvor næste års tulipan, Challenger, blev lagt
omkring det store springvand ved Koncertsalen.
Overgartneren ledede endvidere dé meget
populære blomstervandringer for Tivoli Klub-
bens medlemmer.
Bygge- og anlægsarbejder
Tivolis Arkitektafdeling havde som sædvanligt
benyttet vinteren til at forberede sommersæsonen.
Størst opmærksomhed har der været om Tivolis
nye legeplads ved H.C. Andersens Boulevard,
der har Aladdins verden som tema. Legepladsen
blev straks populær blandt børn og forældre. I |
tilknytning til legepladsen blev Café Columbine
indrettet. .
Tivoli Jazzhouse, nyt musik- og dansested, blev
indrettet i det tidligere Slukefter.
Det tidligere Konditoriet blev til brasseriet
Bagatellen. Begge steder fik en god modtagelse .
blandt Tivolis gæster. '
Restaurant. Promenaden fik indrettet Nimbus
Bar og Musikkompagniet Dansetten blev gjort
danseklar i løbet af vinteren, ligesom Tivoli ind-
rettede Servicecenter og forbedrede toiletfacili-
teterne flere steder i Haven.
Bastionsområdet undergik en væsentlig
ændring, da den gamle Dyrekarrusel blev flyttet
dertil. En række småhuse blev nedlagt og et nyt
haveanlæg etableret omkring karrusellen. På
Dyrekarrusellens tidligere plads i Det muntre
Hjørne blev Den lille Flyver opstillet. Hvor Den
lille Flyver stod, anlagdes et haveanlæg med
bænke og en bedre køgang til Odinexpressen.
Endelig indrettede havearkitekt, professor
Sven-Ingvar Andersson et nyt haveanlæg med
springvand og åkandebed omkring Ballongyngen.
Et omfattende, men usynligt anlægsarbejde var
rørføring over hele Tivoli med IT-kabling.
Besøgstal
Tivolis besøgstal nåede 2,9 mio. i sæsonen, hvil-
ket er en fremgang i forhold til året før. For året
"som helhed, d.v.s. inklusiv Julemarkedet, blev
besøgstallet således 3,4 mio.
i
i
i
1
'
EET:
Plænen var i sæson 1997 stedet, hvor de fle-
ste af fornyelserne i Havens underholdnings-
program fandt sted,
De mange rock- og popkoncerter på Plænen
som tidligere lå spredt hen over ugens dage,
var i år samlet som ”PFredagsrock på
Plænen”, I samarbejde med Coca-Cola og
Panasonic var der hver fredag sæsonen
igennem koncert kl. 22. for publikum, søm
efter koncerterne kunne nyde Haven frem til
Kl. 02, Tilstrømningen var langt over for-
venlning sommeren igennem, og det var
tydeligt, ar Tivoli på disse fredagsaftener
blev et naturligt samlingspunkt. også for et
stort ungt publikum, Repertoiret spændte
vidt, Rapperne fra Hvid Sjokolade og Øst-
kyst Hustlers havde selskab af andre nye
Tivoli-bekendtskåaber som Drori/Hansen
Furniture, Baal, Kashmir og Hotel Hunger,
og støre etablerede navne som Lars Lilholt
Band, Hanne Bocl, Lis Sørensen, Backseat,
Michael Falch, Danser med Drenge og Shu-
Bi-Dua. På lukkedagen spillede Kim Larsen
og Kjukken for et begejstret publikum,
Men det var ikke røck det hele, I Syng-med-
arrangementerne Tivoli-Timen medvirkede
et af Havens orkestre hver gang. Først Tivo-
lis Symfoniorkester, så Promenadeorkestret
og endelig to shows med Tivolis Big Band.
ålvert af de fire shows havde sit emne. Ton-
ny Landvy var vært for blandt andre Frans
Rasmussen, der dirigerede Tivolis Symfoni-
og sølisterne Guido Paévatalu,
Tove Hyldgaard, Marianne Mortensen og
Søren Launbjerg. E1 vigtigt element i showene
var den danske sangskat, som gav publikum
lejlighed til at fylde de herlige sommer- afte-
UGES FS ITST ER
Tivolis Big Band og Ib Glindemanns Orkester
var de bærende kræfter ved otte Lørdags-
baller, hvor dansen gik lystigt på fliserne
foran Plænens tribune, Peder Kragerup og
Niels Jørgen Steen dirigerede Tivolis Big
Band, som havde blandt andre Åndré
Lundemann og Nynne Lange som glimrende
sangsolister.
Peder Kragerup med kvartet var den musi-
kalske baggrund for 19 børneshows, hvor
Bubber var vært, [1 af disse shows foregik om
søndagen. Men i skoleferien optrådte Bubber
om tirsdagen, og genoplivede tidligere tiders
shows. Bubber havde inviteret soli-
ster, grupper og artister. Men ikke mindst
havde han arrangeret overraskelser, hvor for
eksempel Politi, Brandvæsen, Falcks Red-
ningskorps, Jægersoldater og cen falkoner
gav opvisning, Bubber havde et stort og
entusiastisk publikum til disse shows for hele
familien.
Plænens artistprogram kunne igen i år præ-
sentere nogle af den internationale artist-
verdens store navne. Det meste af! sæsonen
fortryllede svejtsiske Wendell Huber støre
som små med sine dresserede clefanter og
hunde. Vorobjev Truppen fra Rusland viste
klassisk springkunst i russisk gynge og den
elegante Duo Kåchevaroøv fra Ukraine frem-
viste luftvoltige akrobatik.
"luro Ålegria fra Mexico, Duo Bondarenko
fra Ukraine og Claudio fra Svejts præsentere-
MG SEE ENE ESTER TEETEKE TE NE
højsæsonen betog de fire italienske Pellegrini
Brothers med deres suveræne partner-
ekvilibrisme. The Simets fra Ungarn levere-
de gyset på den høje line og endelig afslutte-
de Team Rosa fra Sverige med kon
exeentrisk akrobatik,
I sæsonens løb var der
mere end 500
arrangementer på Plænen.
Festarrangementer
Traditionen med festarrangementer, som kul-
" minerede omkring århundredeskiftet, blev gen-
oplivet med arrangementet New Orleans i Tivoli
i forbindelse med jazzfestivalen fra 4. til 13. juli.
To streetbands, Treme Brass Band og New
Birth Brass Band, var hentet til Tivoli fra
jazzens mekka New Orleans. De begejstrede
publikum med traditionel jazz, blues og caribiske
rytmer på deres mange daglige street parades
gennem Haven. Tivolis Slotsplads var omskabt
til French Market, hvor man kunne. købe
. creolske specialiteter og spise Jambalaya og
Gumbo.
To kokke fra en af jazzbyens førende restau-
ranter havde demonstreret det spændende
køkken for en række af Havens restauranter.
Hele ti restauranter kunne derfor tilbyde de
” spændende cajun-retter.
Festivalens' musikalske og publikkumsmæssige
højdepunkt var 9. juli, hvor et orkester med
fem legendariske musikere: Marcus Miller,
" Eric Clapton, David Sanborn, Joe. Sample og
Steve Gadd gav en forrygende koncert for ca.
65.000 mennesker.
Japansk Festuge
I anledning af åbningen af Kurashiki Tivoli
Park i Japan holdt Tivoli japansk festuge i
slutningen af august. Pladsen foran Koncertsalen i
og det smukke pergola-område blev omskabt til
et mini-Japan, hvor publikum kunne gå på
sushi- og yakitoribar og nyde japanske specia-
liteter.
I pergola-området var indrettet en række
arbejdende værksteder, hvor eksperter
demonstrerede japanske kunstarter som ike-
bana, kalligrafi, origami og etegami. Området
var udsmykket med farvestrålende karpe-
vimpler, stenkunstlygter og klokker samt en for-
nem zenhave med snorlige streger i det gråhvide
sand. | .
Fra en stor overdækket scene blev publiku
præsenteret for de japanske sportsgrene karate,
ju-jutsu, kendo, iaido, kyokushin og judo
udført af danske og japanske eksperter.
På scenen var der dagligt optræden med trom-
meshow, japansk musik, dans og sang. Fire
japanske koncerter i Koncertsalen kronede
festugen. |
Der var stor interesse for bonsai-udstillingen
med de over 100 år gamle træer. Her kunne
publikum få gode råd og købe de spændende .
bonsai-kulturer.
Andre arrangementer
Den sidste weekend i maj var præget af et stort
arrangement med KFUM spejderne i Danmark
med over 1.500 deltagere. Et pionerhold byggede
en 20 meter lang kopi af den nye Storebæltsbro
over Tivoli Søen, og for første gang i Tivolis
historie, overnattede 26 spejdere i teltlejr i
Haven. Publikum kunne deltage i orienterings-
løb, prøve kræfter med en klatrevæg eller -del-
tage i tømmerflådesejlads på Tivoli Søen.
J ernbanen i Danmark fejrede 150 års jubi-
læum med en festuge i Tivoli i slutningen af
juni. Festugen blev åbnet af trafikminister
Bjørn Westh. Havens gæster kunne opleve et
næsten 100 år gammelt og 20 tons tungt damp-
lokomotiv i funktion. '
Omkring det store springvand var der anlagt
en 100 meter lang minibane. Børn kunne køre
i små modeltog trukket af rigtige damploko-
motiver.
Som optakt til den kommende sæson kunne
Havens administrerende direktør Lars Liebst
afsløre navnet på et splinternyt IC 3-tog på
Københavns Hovedbanegård; Georg Carstensen
Tivoli.
Derudover har der i sæsonens løb været.
afholdt en række mindre særarrangementer.
Heraf kan nævnes Copenhagen Marathons
præmieoverrækkelse og sejrsceremoni på
Plænen, Nimbus-Træf med over 100 veteran-
motorcyklér, ballonopstigning i forbindelse
med den 20. World Gas Conference, Tivoli
Petanque Cup, Hundedage i anledning af
Dansk Kennel Klubs 100 års jubilæum,
|
J
Sol-energiløbet Solar Cups afslutning med hele
34 køretøjer, Cirkusdag med Statoil Premium
Club, Byens Børns Tivolidag og Fætter BR
Klubdagen.
Pantomimeteatret
Pantomimeteatret gav i alt 243 forestillinger i
sæsonen fordelt på otte pantomimer og en bal-
let. For første gang siden 1991 blev der danset
egentlig ballet på Pantomimeteatret, da Drømme-
billeder" fik premiere 6. juni. Balletmester
Flemming Ryberg havde iscenesat og Kim
Helweg havde arrangeret H.C. Lumbyes musik.
Det øvrige repertoire bestod af de gamle
casortiske pantomimer med Harlekin Kok og
Pjerrots Fataliteter som de hyppigst opførte.
Pantomimeteatrets kunstneriske personale
bestod i år af 10 damer og 15 herrer samt i alt
26 børn.
Børneteatret Valmuen
Valmuens dramatisering af Carlo Collodis
historie Pinocchio blev til stor glæde for både
teatret, Tivoli og Havens gæster. Pinocchio var
på repertoiret sammen med Klods Hans,
Kokkepigen, Hvad fatter gør og Svinedrengen.
Freddie Andersen har dramatiseret og instrueret
de fem forestillinger.
Midt på sæsonen tryllede Alakazam sammen
med fru Alakazam ved seks forestillinger.
Valmuen spillede for første gang hele sæsonen
igennem, kun med en ugentlig fridag. I alt blev
det til 375 forestillinger på 125 spilledage.
Tivolis Koncertsal
Koncertsalsprogrammet udsendtes i marts
måned og blev modtaget med megen ros i pres-
sen. AÅbonnementssalget levede op til de fore-
gående års salg, men det samlede besøgstal er
fortsat ikke tilfredsstillende.
I de tre symfoniske abonnementsserier kunne
man møde dirigenter som Giordano Bellincampi,
Michael Schønwandt, Tuomas Ollila, Sylvain
Cambreling, Hiroyuki Iwaki, Walter Weller,
Markus Stenz og Gary Bertini.
Hartmut Haenchen dirigerede to opførelser af
Verdis Requiem, Aldo Ceccato serien Brahms i
Italien med alle Brahms” symfonier og instru-
mentalkoncerter på fire aftener, og Marcello
Viotti dirigerede Rossinis gribende Stabat
Mater.
Blandt solisterne kan nævnes violinisterne
Pekka Kuusisto, Nigel Kennedy, Julian
Rachlin, Marco Rizzi og endelig Frank Peter
Zimmermann, der kom til i hast, da pianisten
Krystian Zimerman måtte sende afbud p.g.a.
sygdom i familien.
Af pianister kan nævnes Mikhail Rudy samt
fire nye navne for det danske koncertpubli-
kum: Boris Berezowsky, Igor Roma og de to ita-
lienere Benedetto Lupo og Laura de Fusco.
Ægteparret Inga Nielsen og Robert Hale sang
Wagner med Radiosymfoniorkestret, og ved
sæsonens sidste abonnementskoncert med
Tivolis Symfoniorkester kunne man høre den
russiske baryton Sergei Leiferkus.
I Verdis Requiem var solisterne bl.a. Luba
Orgonasova og Stephen Milling. I Rossinis
Stabat Mater var solistkvartetten Lucia Aliberti,
Anne-Marie Owens, Raul Gimenez og Arutjun
Kotschinian.
Kammermusikserien bød på tre af verdens
førende strygekvartetter: Vermeer Kvartetten,
Keller Kvartetten og Tokyo Kvartetten. Pianis-
ten Andras Schiff spillede Schubert og fik Son-
nings Musikpris 1997, Bo Boje Skovhus sang
Schubert, Erling Bløndal Bengtsson spillede
Brahms med Nina Kavtaradze og for første
gang i-Danmark kunne man høre den tyske
Trio Fontenay.
Publikum kunne glæde sig over hele fem kon-
certer med Radiosymfoniorkestret, fire gange i
abonnementsserien og en gang ved en helt
usædvanlig og spændende aften med Bobby.
McFerrin som dirigent og solist:
I maj måned husede Tivoli den australske pianist
David Helfgotts 50-års fødselsdagskoncert, og
senere i samme måned inviterede Den Kgl.
Livgardes Musikkorps og Tivoli til festkoncert
i anledning af Hendes Majestæt Dronningens
regeringsjubilæum.
De koncertante opera-opførelser er blevet et
Tivoli-speciale. I juli dirigerede Walter Weller
1. del og 3. akt af Wagners Gotterdåmmerung
med Deborah Polaski og Siegfried Jerusalem i
de to hovedpartier. I august dirigerede Marcello
Viotti Donizettis Anna Bolena med Lucia
Aliberti, Anne-Marie Owens, Marianne
Rørholm, Raul Gimenez, Årutjun Kotschinian,
Stephen Milling og Michael Kristensen som
solister. ' '
Tivolis Koncertkor, instrueret af Morten
Schuldt-Jensen, sang i denne sæson et repertoire
fra Weyse over Rossini og Donizetti til Verdi og
Wagner og bidrog hver gang med korsang på et
meget højt niveau.
Udover koncerter i Koncertsalen har Tivolis
Symfoniorkester i sæsonens løb spillet ved tre
begivenheder på Plænen og' desuden indspillet
Weyse og Lumbye på CD. Lumbyeindspilningen
var led i et vældigt program med indspilning af
alle H.C. Lumbyes orkesterværker. Det vil blive
til mere end 40 CD'er, og er den største samlede
indspilning af en komponists værker, et orkester
nogensinde har givet sig i kast med.
Man har i Koncertsalen desuden kunnet glæde
sig over en række koncerter med Radiounder-
holdningsorkestret, Radiokoret, Musikkonser-
vatoriets ' orkestre, Hollands Nationale Ung-
domssymfoniorkester og en lang række danske
og udenlandske solister og ensembler.
Tivoli indgik et samarbejde med Danisco AS
om de klassiske koncerter i Koncertsalen.
Augustinus Fonden gjorde det med sin støtte
muligt at præsentere en række unge lovende
solister, dirigenter og. ensembler i sæsonen
1997.
" Balletgæstespil
Sæsonen sluttede med syv forestillinger med et
af københavnernes yndlingsballetkorps: Alvin
Ailey American Dance Theater. Der var både
gamle kendinge og helt nye balletter på pro-
grammet og hver aften stormende begejstring i
den stort set udsolgte Koncertsal. Med den
uimodståelige Revelations fulgt af klap, tram-
pen og bravoråb fra et betaget publikum satte
kompagniet punktum for et succesfuldt
gæstespil. '
Tivoli arrangerede dette balletgæstespil i sam-
arbejde med Eurocard og endvidere støttet af
Tuborgfondet og Den Danske Bank A/S.
Glassalen
Med et blændende musikalsk og morsomt show
satte Linie 3 aften efter aften Glassalen på den
anden ende, Samtlige forestillinger var udsolgt
flere måneder før premieren, og forestillingen
blev overværet af mere end 83.000.
Musikpavillonerne
"På de to musikpavilloner var der nye ansigter.
Tivolis Big Band spillede for et stort publikum
på Harmonipavillonen under ledelse af Peder
Kragerup, der i år delte kapelmesterværdig- |
heden med et nyt Tivoli-navn, Niels Jørgen
'Steen. Efter Fredagsrock på Plænen blev
Harmonipavillonen hver fredag overtaget af en
række forskellige orkestre som sørgede for, at
der var musik i Haven efter midnat.
På Promenadepavillonen havde Promenade-
orkestret fået to nye entusiastiske dirigenter
Flemming Vistisen og Peter Ettrup Larsen. Om
mandagen spillede Stolle & Svare Jazz Quintet
op, og på lørdage i for- og eftersommeren holdt
blandt andet Papa Bues Viking Jazz Band gang
i musikken frem til den nye lukketid kl. 02.
Tivoli-Garden
Tivoli-Gardens aktiviteter i Haven omfatter
parader, promenadekoncerter, tattoo og sejlads
med prins og prinsesse på Søen. Tivoli-Gardén
gik fem parader fra Kongens Nytorv ad Strøget
i forbindelse med feriefestdagene i skoleferien.
Tivoli-Gardens programindslag fik nye tider;
som helhed blev programpunkterne lagt en
time tidligere end sidste år, hvilket publikum
udtrykte stor tilfredshed med. På feriefest-
dagene gennemførte Marine Artilleriets drenge
fri sejlads på Søen for børn i alderen 4 - 11 år.
Ud over den normale programaktivitet har
medlemmer af Tivoli-Garden medvirket i en |
lang række kongresarrangementer og andre
opgaver i og uden for Tivoli. Tambourkorpset
"medvirkede i en række marketingopgaver i -
"bl.a. Helsingør, Odense, Landskrona; Oslo og
Stockholm. Oversøiske, opgaver førte Tivoli-
Garden til Miami, New York, Vancouver og
Kurashiki i Japan.
Kulminationen på sæsonen var Tivoli-Gardens
fødselsdagskoncert i Tivolis Koncertsal den 29.
august under ledelse af Tivoli-Gardens dirigent
Christian Kluxen og drengenes medvirken
samme aften i Michael Jackson-koncerten i
Parken med et publikum på ca. 50.000.
Det traditionelle sæsonkort - 'et navn der
erstattede ”abonnementskort” i 1970erne -
blev afløst af et medlemskab af Tivoli Klubben.
Tivoli Klubben fik i alt 35.000 medlemmer i
1997, heriblandt 6.000 aktionærer i Tivoli, der
valgte at knytte et medlemskab af Tivoli Klub-
ben til det adgangsgivende aktionærkort. Der
er tale om en fordobling i salget af partoutkort
til Tivoli i forhold til 1996.
Tivoli Klubbens medlemsblad, Tivoli J ournalén,
blev i april og juli sendt ud til Tivoli Klubbens
medlemmer.
" Et større antal af Tivoli Klubbens juniormed-
lemmer deltog i sæsonens konkurrencer. Bub-
ber tog i juli 14 vindere med i et par af Havens
" forlystelser, og 12. august fik Natascha opfyldt
sin drøm, da hun som vinder af tegriekonkur- '
rencen blev prinsesse for en eftermiddag og
kørte i.guldkaret i Tivoli-Gardens parade gen-
nem Haven.
Ny markedsføring
Tivoli viste et nyt ansigt i gadebilledet før
sæsonstart. Den overordnede udformning af
Tivolis ny image blev skabt af reklamebureauet
Wibroe, Duckert & Partners. Kulørte bogstaver
på en kulsort bund lokkede: Ta” langt væk i et
pår timer - Prøv vores kyssebænke - ØL, flirt &
violiner - Tivoli ka” gi” dig påfugle i Maven.
Især Prøv vores kyssebænke slog an og blev
brugt i diverse artikler og tv-indslag. Indsatsen
" var primært rettet mod Tivolis nærmarked,
der dannes i trekanten Helsingør, Roskilde,
Køge, men også Sydsverige, Fyn og Trekants-
området (Kolding, Fredericia og Vejle) er inter-
essant for Tivoli, fordi den nye Storebæltsfor-
bindelse formindsker den tidsmæssige afstand
til Tivoli.
Tivolis programannoncering var koncentreret
om ugentlige indrykninger af en helsidet
annonce med ugens program i de største dag-
blade. Hver søndag bragtes en rubrikannonce
med dagens program.
Endnu to muligheder for at få oplysninger om
Tivoli er www.tivoli.dk, som er adressen på
Tivolis hjemmeside på internettet og voice
response-systemet på tlf. 33 15 10 01.
Tivoli Butikken er Mødestedets nye navn. Butik-
ken er blevet nyindrettet og har haft en meget
tilfredsstillende sæson med en omsætningsstig-
ning på 80%. Aktiviteterne omfatter også drift
af kioskerne med tilknytning til Automathallen
(både sommer og vinter) og Tivolis Julemarked,
hvor sæsonen også har været overordentligt til-
fredsstillende.
Tivolis Salgsafdeling tager sig af tilrettelæg-
gelse og salg af gruppearrangementer, herunder
firmaarrangementer, børnefødselsdage og
kombinerede restaurantbesøg og Linie 3-show.
Grundstenen i salgsarbejdet er en præsentations-
brochure, hvori de mange muligheder for sam-
mensætning af et Tivoli-arrangement beskrives.
324 grupper valgte at booke totalarrangemen-
ter via afdelingen. Resultatet lever til fulde op
til forventningerne til afdelingens første sæson.
Udviklingen af salgsafdelingen fortsætter op til
den kommende sæson på baggrund af dette års
erfaringer. 16 større og mindre kongresser lagde
vejen forbi Tivoli. De to store kongresser 20th
World Gas Conference med 4.000 deltagere og
FIGO-kongressen med 8.000 deltagere satte
deres præg på Haven med bespisning i Tivolis
reståuranter og underholdning.
Ca. 175 filmhold har besøgt Tivoli i sæsonen.
Mange optagelser sker i forbindelse med
nyhedsdækning og turistfilm. Blandt årets
mere specielle filmoptagelser kan nævnes et
afsnit af den tyske tv-serie Tanja, der sendes
på ARD i efteråret 1998 og en hel uges Go”
Mor'n Børn med Olaf og Sarah, der sendtes i
august 1997. ;
Tivoli-Gardens besøg hos Michael Jackson gav
omtale i landets aviser og blade og på mere end
50 tv-stationer verden over.
Serviceområdet
Et af leddene i Tivolis nye struktur er en op-
prioritering og synliggørelse af servicen over-
for Havens gæster. Varetagelsen af denne opga-
ve blev lagt i den nyoprettede Serviceafdeling.
Afdelingen omfatter alle funktioner, der har
direkte gæstekontakt.
Oprettelse af et Servicecenter er det mest syn-
lige tiltag i Serviceafdelingen. Servicecentret er
placeret umiddelbart inden for Hovedindgangen
og det har været flittigt besøgt af Havens
gæster.
For at give såvel heltids- som deltidsansatte
indblik i og forståelse for Tivolis Servicefilosofi
har alle medarbejdere deltaget i Tivolis nyud-
viklede træningsprogram før sæsonstart. Kur-
serne blev fulgt op af et midtvejsseminar.
Julemarked 1996
Tivolis Julemarked blev en succes med ca.
450.000 besøgende. Det er det største antal i de
tre år, der har været afholdt Julemarked. Det
viste sig at være et stort plus, at det smukke areal
omkring Tivoli Søen for første gang blev ind-
draget. ”
En række af Havens kendte restauranter holdt
åbent for både julefrokoster og middage. Flere.
og flere virksomheder har valgt at holde den
årlige personale-julefrokost i Tivoli.
Publikum kunne købe alt, hvad der hører
julen tili de mere end 50 boder og telte, der var
opstillet. I butikken ved Hovedindgangen havde
Post Danmark indrettet et stort julekort-
posthus, og i H. C. Andersen Slottet havde
Magasin opbygget et stort legetøjsland i forhal-
len. Også Illums Bolighus” Julestue i Restau-
rant Divan No. 1 var en stor gevinst for Jule-
markedet.
I Konditoriet præsenterede Tivolis musikafde-
ling let klassisk musik og anden underholdning
med bl.a. Inga Nielsen, Trio Rococo, Michala
Petri, Tove Hyldgaard, Tonny Landy, Dan-
marks Radios Pigekor, Susse Wold og Kurt
Ravn. Det store børnehit blev cirkusteltet ved
Plænen. Her var opbygget den største mekaniske
juleudstilling, der er vist i Danmark, med hund-
redevis af nisser og dyr. '
Tivoli-Garden trak op hvér torsdag og lørdag,
og der var daglige forestillinger med julemanden
Alakazam og hans kone.
Tivolis: Automathal har nu travlt året rundt.
Under Julemarkedet blev der traditionen tro
etableret Automathal i Restaurant Perlens
. pergola. Under betegnelsen Vintersjov i Tivoli
åbnede Tivolis Automathal den 3. januar et lil-
"le vintertivoli med flere forlystelser, under-
holdningsspil og automater under eet tag. Der
var indgang til Automathallen fra Tietgensgade ,
og mange trofaste gæster hyggede sig her
gennem den mørke og kolde vinter. Således
måtte åbningstiden udvides med en ekstra dag
om ugen og en ekstra time om dagen.
Tivolis Koncertsal har været udlejet i vinter-
sæsonen blandt andet til Sjællands Symfoni-
orkester og Collegium Musicum ligesom Det
Kongelige Kapel og Danmarks Radios orkestre |
gav en række velbesøgte koncerter.
Driften af Cirkusbygningen blev pr. 31. decem-
ber 1996 overtaget af Parken. '
Tivoli Festival
Tivoli Festival har tidligere især været aktiv i
arbejdet med at skaffe udenlandske navne til
Danmark. I den forløbne sæson er indsatsen
for at placere danske navne i udlandet blevet
intensiveret ved en mere målrettet indsats over
for skandinaviske og tyske arrangører.
Begivenheder som hollandsk radios koncertop-
førelse af Carl Nielsens Maskerade og sangeren
Stephen Millings engagement på Teatro Comunale
i Firenze er eksempler på stigende international
interesse for.dansk musik og danske kunstnere.
For at skærpe opmærksomheden om Tivoli
Festivals aktiviteter i udlandet udsendes jævnligt
en omfattende begivenhedskalender til opera-
huse, orkestre og festivaler i Skandinavien og
Tyskland. Dette initiativ er blevet godt modtaget
og har skabt mange nye internationale kontakter.
Ligeledes har Tivoli Festival været repræsenteret
ved Klassik Komm. messen i Hamborg og ved
den internationale association for kunstner-
agenturer JIAMAs kongres i London. Igennem
IAMA distribueres Tivoli Festivals kunstnerliste;
hvorved Tivoli Festival kommer i kontakt med
en stor potentiel kundegruppe.
Internationalt kendte kunstnere som violinisten
Anne-Sophie Mutter, pianisten Vladimir Ashkenazy
og dirigenten Gary Bertini var blandt de mange
navne, som ved Tivoli Festivals mellemkomst
stod på plakaten ved årets koncerter. I løbet af
sæsonen er det lykkedes at knytte flere unge,
lovende navne til Tivoli Festival. Bl.a. er der ble-
vet etableret et nært samarbejde med dirigenten
Giordano Bellincampi, som har fået et stort
gennembrud med koncerter overalt i Danmark.
Tivoli Festival producerede også Copenhagen
International Ballet 1997 - søommerhballet på
Frederiksberg - i Den kgl. Veterinær og Land-
bohøjskoles pergolagård i august måned.
Tivoli Museet
Den permanente udstilling i H.C. Andersen-
Slottet havde 28.000 besøgende. Mange af
Tivoli Klubbens medlemmer, der har fri entré
til udstillingen, var blandt gæsterne. I tilknytning
til Julemarkedet arrangerede Tivoli Museet
forskellige aktiviteter, hvor især rundvisning-
erne i Rutschebanen og Pantomimeteatret havde
stor interesse. ' '
Tivoli Museet stiller i stadig større grad viden
og billedmateriale til rådighed for forskere,
journalister og private.
I udstillingsbygningen Svenske Villa i Bern-
storffsparken arrangerede Museet en plakat-
udstilling, der viste forskellige typer af Tivoli-
plakater: tidsbilleder, der fortæller om Tivolis
bredde som forlystelseshave.
Udover at varetage de museale opgaver, ind-
samling, bevaring og formidling af Tivolis
historie, indgår Museets medarbejdere i Tivolis
generelle formidlings- og informationsarbejde.
Tivoli International
Tivoli Internationals første store projekt, Kura-
shiki Tivoli Park i Japan, åbnede i juli. Søgningen
har allerede været langt over det forventede, og
reaktionerne på parkens gennemførte kvalitet er
overstrømmende. Tivoli International har nu
fået et udstillingsvindue, som kan tjene som
grundlag for fremtidige projekter. Tivoli deltager
ikke finansielt i den japanske park.
Tivoli International fortsætter arbejdet med at
skabe kontakter til udlandet om salg af Tivoli-
know-how. Tivoli International underskrev i
marts 1997 en licensaftale med Tivoli Berlin
GmbH. Aftalen omfattede i den indledende fase
udarbejdelse af en masterplan for opførelsen af
en forlystelsespark i Berlin/Brandenburg efter
Tivoli-konceptet. Tivoli Berlin GmbH arbejder
i øjeblikket på at skaffe investorer til projektet.
Medarbejdere
Antallet af Tivoli-medarbejdere i-1996/97 svarer
til 451 helårsansatte, baseret på en omregning
af det samlede præsterede timeantal for hel-
tids- og deltidsansatte. I tillæg til de nævnte
medarbejdere beskæftiger Tivoli omkring 100
Tivoli-gardister og omkring 70 musikere i Tivolis
Symfoniorkester.
I alt ansat i 1996/97: "2,675
Heraf ansat af Tivoli: '
"Heltidsansatte | ' 200
Deltidsansatte 775
" Ansat af forpagtére og lejere 1.700.
Personalepolitik
Tivolis personalepolitik afspejler forventninger
og ønsker til medarbejderne nu og i fremtiden.
Personalepolitikken har følgende hovedpunkter:
Udvikling og uddannelse: Målet er at skabeen
virksomhed, hvor service over for Havens
gæster er i centrum. Alle medarbejdere i i Tivoli.
og hos lejere/forpagtere deltager i servicekur-
ser, hvor betjeningen af gæsterne systematisk
gennemgås.
Information: Informationen mellem Tivoli og
de ansatte er styrket. Et virksomhedsblad,
Linie 8, med længere dybdegående artikler
indgår sammen med det dagsaktuelle Tivoliv i
informationsstrømmen.
.Forpagtere og lejere
69 forpagtere og lejere med i alt 149 forretninger:
47 restauranter og andre spisesteder
. 55. underholdningsspil
19 is- og chokoladeboder
12 kiosker .
13 «arbejdende værksteder
3 andre forretninger
Tivolis dialog med lejere og forpagtere er blevet
intensiveret, dels for at opfange og koordinere
"ideer og planer, dels for at videreudvikle for-
retningskoncepter og for generelt at styrke det
serviceniveau, som alle i Tivoli formidler.
Tivolis udviklingsplan
Med ansættelsen af en udviklingschef i foråret '
-1997 markerede Tivoli et ønske om en styrkelse
af Havens fysiske fremtræden og æstetiske
udtryk. Ikke siden 1945, hvor arkitekterne
Poul Henningsen og Hans Hansen sammen
med landskabsarkitekten G.N. Brandt afleve-
rede deres udviklingsplan, har der været fore-
taget en helhedsvurdering af Havens forskellige
elementer og deres indbyrdes samspil.
"Udviklingsplanen fra 1945 bød på mange inspi-
rerende ideer, som langt fra alle er blevet rea-
liseret, hvorfor udviklingsplanen fra 1997
tager nogle af de over 50 år gamle ideer. op
igen. Med bidrag fra nogle af landets bedste.
bygnings- og landskabsarkitekter har Tivoli
tillige fået et idekatalog med en række uforbe-
holdne betragtninger på Havens mulige foran-
dring. Udviklingsplanens visioner om frem-
tidens Tivoli vil indgå i planlægningen i løbet af
de næste 5 - 10 år.
Miljø
Miljøindsatsen forstærkes fortsat. I samarbejde
med ingeniørfirmaet Rambøll er der blevet
udarbejdet henholdsvis en miljørapport og en
energisynsrapport, hvor vi bl.a. til udarbejdelsen
af sidstnævnte har modtaget stor hjælp fra
Københavns Belysningsvæsen.
Tivoli er blevet en decideret miljøorganisation,
hvorfor der er udfærdiget eri miljøpolitik, Et af
målene i denne er, at Tivoli inden for få år vil
kunne certificeres i henhold til ISO 14.001. På.
det seneste er der i samarbejde med Tivolis
lejere blevet ansat en miljøkoordinator, hvis
opgaver ligger inden for energi- og miljøledelse.
I løbet af efteråret blev vandet tømt ud af Tivoli
Søen og fiskene overflyttet midlertidigt ti) bas-
sinerne omkring De vilde Svaner og Vikingen.
Tømningen af Søen skete dels for at kunne tilse
Fregatten, dels for at kunne foretage en om-
fattende oprensning af søbunden.
Det er endvidere planen at plante væsentligt
flere søplanter samt at udsætte mindre rovfisk.
Alt sammen i et forsøg på at genoprette den
naturlige balance, som i sidste ende kan være
med til at rense vandet.
| Tivolis samlede affaldsmængder på et år løber
! op i 1.700 tons. Heraf går 58% til forbrænding,
39% bliver genanvendt og 3% sendt til depo-
nering. I henhold til et nyt cirkulære er der
-åbnet mulighed for, at Tivoli kan få ændret status
fra at levere husholdningsaffald til i stedet at
blive godkendt som erhvervsaffaldsproducent.
; Dette vil medføre, at Tivoli selv kan vælge sin
| transportør og derfor vil kunne lægge trans-
| port af affald ud til billigst mulig affaldstrans-
portør.
Der arbejdes endvidere med indførelse af gen-
brugskrus i stedet for engangsplastbægre til øl
og sodavand. Indførelse af kørsel med el-biler
vil skåne Havens træer. Endelig skal energi-
styringen forbedres med det formål at minimere
Tivolis el, vand og varmeforbrug.
o
Året i sammendrag
Tivolis 155. sæson var på 144 dage. Efter flere år med
faldende besøgstal var 1997 året, hvor kurven knæk- -
kede og Tivoli kunne konstatere en stigning i besøgs-
tallet i forhold til 1996, også når besøgstallet reguleres
i forhold til, at sæsonen var seks dage længere end i
1996. En medvirkende årsag til det stigende besøgstal
er forlængelsen af åbningstiderne på fredage og lørdage.
Det samlede antal besøgende i sommersæsonen og til
Tivolis Julemarked var 3,4 mio. mod 3,1 mio. året før.
Resultatet af den primære drift (resultat før renter
mv.) blev et underskud på 0,4 mio.kr. mod et under-
skud på 5,5 mio.kr. i 1995/96. Renteudgifterne netto
faldt fra 7,7 mio.kr. i'1995/96 til 6,7 mio.kr. i 1996/97.
Den ordinære drift (resultat før skat og ekstraordi-
nære poster) udviser herefter et minus på 7,1 mio.kr.
for 1996/97 mod et minus på 13,2 mio.kr. i 1995/96.
Resultatet er i overensstemmelse med de forventninger,
som er offentliggjort senest i halvårsrapporten til
Københavns Fondsbørs.
" Fem års tal
Fem års hovedtal
Tivoli Koncernen
mio.kr.
(SET Roer sner AE TTT eS
Omsætning
Omkostninger
Resultat af primær drift
skt ISIS renser Ture)
Resultat før skat og
ekstraordinære poster
Ordinært resultat efter skat
Ekstraordinære poster efter skat
USET Ete
Balancesum
Egenkapital
Investeringer
AUS Nar Te
Antal medarbejdere
(beregningsmetode ændret og
sammenligningstal tilpasset)
1992/93
Med henblik på yderligere at forbedre resultatet af
den primære drift, er der igangsat en fremadrettet
omstillingsproces i form af en række strukturelle
ændringer af selskabets aktiviteter, organisation, for-
retningsgange mv. Til sikring af en kontinuerlig og
hensigtsmæssig gennemførelse af den samlede plan
blev der i 1995/96 hensat 50,0 mio.kr. (før skat) under
ekstraordinære omkostninger, heraf 18,0 mio.kr. til de
ovennævnte strukturelle ændringer samt 32,0 mio.kr.
til renoveringer, ombygninger og fornyelser.
Omstillingsprocessen har i 1996/97 udviklet sig plan-
mæssigt, og der er i året anvendt i alt 15,5 mio.kr. af
de i 1995/96 foretagne hensættelser, heraf 6,4 mio.kr.
til persønaleomkostninger. De hensættelser, der heref-
ter resterer, udgør 37,5 mio.kr.
Egenkapitalen udgør pr. 30. september 1997 261,2
mio.kr. mod 267,6 mio.kr. pr. 30. september 1996.
1993/94
ser ele
1994/95 1995/96 1996/97
487,1
230,9
217,9
Re
7
5,9
4,6
Fem års nøgletal 1992193
Tivoli Koncernen
Egenkapitalens forrentning i procent p.a.
SETE UNE ISS SE SENE ele Nlen
Tivoli (moderselskab)
Udbytte i procent af aktiekapitalen
Nøgletal justeret for kapitaludvidelse
Resultat i kr. pr. 100 kr. aktie
Udbytte i kr. pr. 100 kr. aktie
Børskurs ved årets slutning
Resultatopgørelse og balance
"Koncernens omsætning blev 251,2 mio.kr. mod
217,6 mio.kr. i 1995/96. I omsætningen for koncernen
indgår lejeindtægter fra Tivolis forpagtere og lejere
på i alt 51,7 mio.kr. mod 47,6 mio. kr. i. 1995/96.
Den samlede omsætning hos Tivolis forpagtere og
lejere blev på. 352,2 mio.kr. i 1996/97 mod 322,0
mio.kr. året før. Omsætningen inkl. forpagtere og
lejere for 1996/97 blev i alt 544,0 mio. kr. mod 490,4
mio.kr. i 1995/96. Omkostninger for koncernen for
1996/97 blev i alt 251,6 mio.kr. mod 223,1 mio.kr. i
1995/96.
Koncernens aktiver steg fra 453,5 mio.kr. til 470,9
"mio.kr. væsentligst som følge af en forøgelse af de
likvide beholdninger. Forøgelsen af de likvide
beholdninger skal ses i sammenhæng med optagelse
af et langfristet lån på 50,0 mio.kr. Driften kar givet
et likviditetsbidrag på 12,2 mio.kr. mod 2,7 mio.kr.
i 1995/96. '
Der er anvendt 26,5 mio.kr. til investeringer mod
11,2 mio.kr. i 1995/96, mens nedbringelse af lang-
fristet lånefinansiering har, udgjort 12,0 mio.kr.
eller samme beløb som i 1995/96. Koncernens solidi-
tet eller egenkapital i procent af balancesummen
faldt fra 59,0% til 55,5%, men er fortsat betydelig,
. ligesom Tivoli har det fornødne kapitalberedskab til
- gennemførelsen af de planlagte aktiviteter og struk-
turelle ændringer.
1993/94
Tsar el
EÆELTREÆ 1995/96 1996/97
-
Resultatfordeling
A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivolis resultat for
1996/97 blev ligesom koncernresultatet et under-
skud på 6,4 mio.kr, som foreslås dækket af selskabets
reserver.
På denne baggrund og med forventningerne til det
kommende år foreslår bestyrelsen, at der i lighed
med sidste år ikke udbetales udbytte for regnskabs-
året 1996/97.
Fremtidsudsigter
Tivolis resultater og besøgstal viser efter flere års
tilbagegang nu tegn på fremgang. Samtidig står det
dog klart, at en stabil forbedring af udviklingen
ikke blot kan sikres ved enkelte tiltag. En videre-
førelse af den igangsatte forandringsproces og
revurdering af forretningsområder er nødvendig
for, at Tivoli igen skal kunne fremvise positive
resultater,
I sidste regnskabsår iværksattes en ekspansiv, publi-
kumsorienteret strategi. Strategien har for 1996/97
betydet en omsætningsforøgelse på 15% samt en
vækst i besøgstallet på 7% i sommersæsonen.
Forandringsprocessen kompliceres dog af en række
faktorer. Kontraktmæssige bindinger, omverdenens
forventninger og opfattelse af selskabet samt Tivolis
rolle som kulturinstitution er alle faktorer, der
påvirker gennemførelsen af en gængs forretnings-
strategi i Tivoli.
Med henblik på at styrke den positive udvikling vil
Tivoli satse på videreudvikling og udvidelse af
kendte forretningsområder. For alle områder -
underholdning, forlystelser, restaurationsdrift, spil
og butiksdrift - er der uudnyttede muligheder.
En udviklingsplan for Tivolis bygninger, forlystel-
ser og haveanlæg er under udarbejdelse. Det er tan-
ken, at planen skal lægge op til en bedre udnyttelse
af Havens fysiske rammer, herunder randbebyggel-
sen samt aktiviteter uden for den traditionelle
sæson. Planen indebærer endvidere en højnelse af
Havens æstetiske udtryk, en styrkelse af de historiske
træk i Haven og udvikling af en række nye forlystel-
ser, der skabes til Haven og dermed er særegne for
Tivoli.
På restaurationsområdet er der opnået en væsentlig
stigning i omsætningen. Tivoli vil støtte den positive
udvikling ved i samarbejde med restauratørerne at
videreudvikle restauranternes service, kvalitet,
rentabilitet og koncepter.
Den publikumsorienterede strategi begrunder for-
ventning om en moderat vækst i besøgstallet inden-
for alle grupper, idet der dog også ide kommende år
særligt vil blive fokuseret på de unges og børnefa-
miliernes behov. Væksten i besøgstallet forventes
endvidere at fremkomme ved udvikling af Tivoli-
Klubkonceptet samt ved en afdæmpet prisudvikling
for hele Haven. Storebæltsbroen, den kommende
Øresundsbro og planerne om generelt forbedrede
trafikale forhold i København ventes at bidrage
positivt til udviklingen. -
Tivolis kontrakt med Sjællands Symfoniorkester
udløber i 1999, og Tivoli står således overfor kon-
krete valg med hensyn til, hvilken rolle selskabet
skal have inden for den klassiske musik i fremtiden,
herunder om Tivoli fortsat skal løfte disse opgaver
alene. En forestående renovering af Glassalen
åbner samtidig nye muligheder for helårsudnyttelse.
Tivoli fortsætter bestræbelserne på at sælge Tivoli-
konceptet internationalt. Kurashiki Tivoli Park i
Japan har siden åbningen den 18. juli 1997 haft
over 2 mio. besøgende, og er dermed et vellykket
eksempel på, at Tivolis koncept kan udnyttes inter-
nationalt. Dattervirksomheden Tivoli International
modtager til stadighed seriøse henvendelser om
etablering af nye forlystelsesparker. Senest er der i
foråret 1997 indgået en aftale, der i den indledende
fase omfatter udarbejdelse af en masterplan for
opførelse af en forlystelsespark i Berlin/Branden-
- burg. Om dette samarbejde kan videreføres, er
usikkert; det beror på, om det lykkes for den tyske
part at tilvejebringe det fornødne kapitalgrundlag.
Tivoli fastholder forventningen om, at den igang-
værende forandringsproces og revurdering af samt- |
lige forretningsområder i løbet af ganske få år vil
medføre, at Tivoli igen giver et positivt regnskabs-
resultat.
Regnskabs- og revisionspåtegninger
Regnskabspåtegninger
" Bestyrelse og direktion har behandlet og ved-
taget Årsrapport 1996/97 for A/S 3 Kjøbenhavns
"" Sommer-Tivoli.
Regnskaberne for koncernen og moderselskabet -
indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 20. november 1997
ir Hd.
iebst æ sen
Administrerende
ln, GRU LL
Niels le Holm Poul vanholm
Fi (ye fløde — festformand
Mn på n ' ennyÆrving
MA 5
”" Kurt Fromberg Walther Paulsen
Fleulyt Geadf
pe tede eeinærr
Jern SE
(2. er
le
"ØR
Revisionspåtegninger
Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncern-
regnskab og årsregnskab for A/S Kjøbenhavns
Sommer-Tivoli for året 1. oktober 1996 - 30.
september 1997.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i over-
ensstemmelse med almindeligt anerkendte "
revisionsprincipper med henblik på at opnå en
begrundet overbevisning om, at regnskaberne
er uden væsentlige fejl eller mangler. Under
revisionen hår vi ud fra en vurdering af væsent-
lighed og risiko efterprøvet grundlaget og
dokumentationen for de i regnskaberne anførte
beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder
taget stilling til den anvendte regnskabspraksis
og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet,
om regnskabernes informationer som helhed er
fyldestgørende. '
Revisionen har ikke givet anledning til forbe-
hold. '
Konklusion
Det er vor opfattelse, at koncernregnskab 0 og
årsregnskab er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, (-
at regnskaberne giver et retvisende billede af
koncernens og moderselskabets aktiver og pas-
siver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 20. november 1997
Eva Fisker
Statsautoriseret revisor
Statsautoriseret. revisor
Grothen & Pefregaard:
Statsautori Revisionsaktieselskab
Jørgen F Jakobsen
Statsauto revisor.
Regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet og koncernregnskabet er aflagt i
overensstemmelse med regnskabslovgivningen og
gældende danske regnskabsvejledninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i for-
hold til sidste år. |.
Resultatopgørelsens opstilling er tilpasset for bedre
at vise resultatdannelsen.
Konsolideringspraksis
Koncernregnskabet omfatter regnskaberne for
moderselskabet Tivoli A/S og de fuldtejede dattervirk-
somheder Tivoli International A/S, Tivoli Festival
A/S og Tivoli Museet A/S.
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af
regnskaber for moderselskabet og dattervirksom-
hederne ved sammenlægning af regnskabsposter af
ensartet karakter. Der foretages eliminering af
intern omsætning, renter, fortjenester samt mellem-
værender mellem virksomhederne indbyrdes, lige-
som der foretages udligning af kapitalandele i dat-
tervirksomheder med virksomhedernes egenkapital,
opgjort efter koncernens regnskabspraksis.
Omsætning
Omsætning omfatter driftsindtægter ved entré til
Haven, ved drift af forlystelser mv. og ved udlejning
af bygninger, lokaler mv., salgsindtægter og udfak-
turerede tjenesteydelser samt indtjente projekte-
ringshonorarer.
Resultat af kapitalandele
i dattervirksomheder
I moderselskabets resultatopgørelse indgår datter-
virksomhedernes resultat. Dattervirksomhedernes
' beregnede skat udgiftsføres under selskabsskat.
Selskabsskat
Tivoli og dattervirksomhederne sambeskattes.
Selskabsskat, som udgiftsføres i resultatopgørelsen,
omfatter skat af årets skattepligtige indkomst samt
udskudt skat. Selskabsskatten opdeles i skat af ordi-
nært resultat og skat af ekstraordinære poster.
Årets skattepligtige indkomst er opgjort som årets
regnskabsmæssige resultat reguleret med ikke ind-
komstskattepligtige og ikke fradragsberettigede
poster mv. Skatten af årets skattepligtige indkomst
fordeles mellem virksomhederne i forhold til de
skattepligtige indkomster (fuld fordelingsmetode).
Udskudt skat hensættes efter gældsmetoden i de
enkelte koncernvirksomheder af forskellen mellem
de regnskabs- og skattemæssige af- og nedskrivnin-
ger på materielle anlægsaktiver, varebeholdninger
'og tilgodehavender samt igangværende projekte-
ringsarbejder mv. Endvidere tages der hensyn til
. regnskabsmæssige reservationer, der først får skat-
temæssig virkning på et senere tidspunkt, .
Værdi af fremførselsberettigede skattemæssige
underskud fragår i den hensaåtte udskudte skat.
Såfremt værdien herefter udgør et aktiv, medtages
dette ikke i regnskabet. Der hensættes ikke skat,
” som herudover vil kunne udløses ved en realisation
af aktiver til regnskabsmæssig værdi.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelses-
eller kostpris med fradrag af foretagne af- og ned-
skrivninger.
Afskrivninger foretages lineært over aktivernes for-
ventede brugstid, der for bygninger udgør 10-30 år,
for kiosker, boder mv. 5 år og for andre anlæg,
driftsmateriel og inventar 6 år, Såfremt den for-
ventede brugstid for de pågældende aktiver ved
udgangen af et regnskabsår er forskellig fra til-
svarende vurderinger ved regnskabsårets begyndel-
se afskrives de pågældende aktiver over den senest
forventede brugstid.
Mindre anskaffelser under 50.000 kr. pr. enhed
udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver i form af kapitalandele i
dattervirksomheder optages i moderselskabets
balance til de respektive virksomheders regnskabs-
mæssige indre værdi (egenkapital), opgjort efter
koncernens praksis.
Varebeholdninger
og tilgodehavender
Varebeholdninger i form af salgsartikler i Tivolis
egne kiosker optages til anskaffelsespris (opgjort
efter gennemsnitsmetoden) henholdsvis nettoreali-
sationsværdi, hvor denne er lavere. Der foretages
nedskrivning for ukurans. Tilgodehavender optages
til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til
imødegåelse af tab.
Gæld
Gæld og forpligtelser optages til pålydende værdi.
Pengestrømsopgørelse |
Pengestrømsopgørelsen viser moderselskabets og
koncernens pengestrømme for året samt likviditets-
mæssige stilling ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømmen opdeles i de 3 hovedområder, drif-
ten, investeringer og finansiering.
Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indi-
rekte og opgøres som nettoomsætning med fradrag
for driftsomkostninger og reguleret for ikke-kontante
driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte
finansielle og ekstraordinære poster samt betalte
selskabsskatter.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter
betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægs-
aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter
betalinger til og fra aktionærer samt optagelse af og
afdrag på gæld til kreditinstitutter.
Note
AWN —
O 00 sø 01
[13
14
15
mio.kr.
"Omsætning
Entréindtægter
Forlystelser
Lejeindtægter
Andre driftsindtægter
Omsætning i alt
Omkostninger
Eksterne omkostninger:
Driftsomkostninger, el og varme
Vedligeholdelse
Kunstneriske arrangementer
Ejendomsskatter og forsikringer
Annoncer og reklamer
Andre eksterne omkostninger
Personaleomkostninger
Afskrivninger
Omkostninger i alt
Resultat af primær drift
Dattervirksomheder
Renteindtægter
Renteudgifter
Resultat før skat og
ekstraordinære poster
Skat af ordinært resultat
Ordinært resultat efter skat
Ekstraordinære poster efter skat
Årets resultat
Moderselskab
- =13,2
1995/96. LTL
58,0
97,9
47,6
. 12,7
216,2
16,4
17,7
28,7
11,6
11,7
| 1,3
97,4
90,1
3,2
-10,0
-40,8
"-50,8
Resultatopgørelse 1. oktober 1996 - 30. september 1997
Koncern
1995/96
58,0
97,9
47,6
14,1
217,6
-13,2
3,2
-10,0
-40,8
-50,8
Balance 30. september 1997
Note
20
2]
mio.kr.
Aktiver
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver:
Grunde og bygninger
Anlæg under udførelse
Andre anlæg, driftsmateriel mv.
Finansielle anlægsaktiver:
Kapitalandele i dattervirksomheder"
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger og
tilgodehavender:
Varebeholdninger
Tilgodehavender
Tilgodehavende udbytte
Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer og likvider:
Likvide beholdninger
" Omsætningsaktiver i alt
. Aktiver i alt
Moderselskab
Koncern
1995/96
30.09.96
368,7
36,7
405,4
50,4
455,8
30,9
47,0
502,8
1996/97
30.09.97
1995/96
30.09.96
368,7
405,4
30,9
453,5
1996197
El RT
Balance 30. sepiember 1997
Note
22
23
24
25
26
27.
mio.kr.
Passiver
Egenkapital
Aktiekapital
Reserve vedrørende dattervirksomheder
Andre reserver
Egenkapital i alt
Hensættelser
. Udskudt skat
Andre hensættelser
Hensættelser i alt
Gæld
Langfristet gæld:
Kreditinstitutter
Kortfristet gæld:
Kreditinstitutter
Leverandører
Dattervirksomheder
Selskabsskat
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte .
Gæld i alt
Passiver i alt .
Eventualforpligtelser
Moderselskab
45,7
46,5
175,4
267,6
0,0
53,0
53,0
— 60,0
12,0
4,2
49,4
0,0
56,0
0,5
0,1
122,2
182,2
502,8
1996/97
30.09.97
- Koncern
1995/96
30.09.96
45,7
46,5
175,4
267,6
0,0
53,0
. 53,0
60,0
12,0
4,2
— 0,0
56,1
72,9
132,9
453,5
EÆLIEAL
30.09.97
Pengestrømsopgørelse 1.
Note
28
mio.kr.
Drift
Omsætning i alt
Omkostninger i alt
Afskrivninger
Ændring i driftskapital
Anvendt hensættelse
Pengestrømme fra drift før
finansielle poster
Renteindbetalinger og lignende
Renteudbetalinger
Pengestrømme fra ordinær drift
Modtaget vedrørende
ekstraordinære poster
Betalt selskabsskat
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Investeringer
Køb af materielle anlægsaktiver
Køb af finansielle anlægsaktiver
Pengestrømme fra.
investeringsaktivitet
Finansiering
Udbetalt udbytte
Optagelse af langfristet lån
Afdrag på langfristet. lån
Pengestrømme fra
finansieringsaktivitet
Ændring i likviditet
Likvide beholdninger ved
begyndelsen af året
Likvide beholdninger ved
slutningen af året
oktober 1996 - 30. september 1997
Moderselskab
Koncern
1995/96 .
216,2
-219,1
31,6
-1,0
"+16,5
[1,2
0,5
-11,0
0,7
2,0
0,0
2,7
-11,2
-11,2
-12,0
-20,5
51,4
30,9
1996197
1995/96 1996/97
217,6
-223,1
31,7
1,6
-16,5
8,1
0,5
-7,9
0,7
2,0.
0,0
2,7
-11,2
211,2
0,0
-12,0
-12,0
-20,5
51,4
30,9
Noter
1995/96 HEFE
mio.kr.
mio.kr.
I Entréindtægter
Billetter 54,2
Abonnement ' 3,8.
58,0
2 Forlystelser
" Kørende forlystelser
Underholdningsspil og kiosker
Koncertsal mv.
3 . Lejeindtægter
Restauranter, selvbetjening
og fast food
Kiosker, forlystelser mv.
Udstillinger, serviceaktiviteter mv.
4 Andre driftsindtægter
Moderselskab
Projekteringshonorarer og
arbejde for fremmede
Andet
Dattervirksomheder
Projekteringshonorarer
Andet
5 Driftsomkostninger, el
og varme
Vareforbrug
Diverse driftsudgifter, el
og varme
6 Vedligeholdelse
Moderselskab
Terræn
Bygninger
Forlystelser
Andet ”
- Dattervirksomheder
" Moderselskab
1996197
mio.kr.
1995/96
mio.kr.
Kunstneriske arrangementer
Tivolis Symfoniorkester
Honorarer mv. til kunstnere
Andet
Dattervirksomheder
Ejendomsskatter og
forsikringer
Ejendomsskatter 7,7 EAU
Forsikringer mv. . 3,1
Vandafgift mv. 08
Annoncer og reklamer
Annoncer og reklamer | 10,1
PR, fotos og plakater ' 1,6
11,7
Andre eksterne omkostninger
Moderselskab
Honorar til general-
forsamlingsvalgte revisorer:
Revisionshonorar:. ” .
KPMG C. Jespersen ' 0,7
Grothen & Perregaard
Honorar for andre ydelser
end revision: ”
KPMG C. Jespersen 0,3
” "1,0 .
Andre eksterne omkostninger 10,3
14,3
Dattervirksomheder 0,8
” 12,1
Noter
Il Personaleomkostninger
Moderselskab
Gager og lønninger
Pensioner
Andre udgifter til social sikring
Dattervirksomheder
Gager og lønninger
Pensioner
Andre udgifter til social sikring
Heraf
Vederlag til bestyrelse
Vederlag til direktion
I gager og lønninger indgår
vederlag til musikere og
dansere med i alt
I pensioner er indeholdt under-
støttelser til tidligere ansatte og
tidligere ansattes enker med
0,3. mio.kr. Den kapitaliserede
værdi af ikke-forsikringsafdækkede
pensionsforpligtelser udgør
0,4 mio.kr.
12 Afskrivninger
Moderselskab ”
Bygninger
Drifesmidler
Dattervirksomheder
Driftsmidler
13 Dattervirksomheder
Tivoli International
Tivoli Festival
Tivoli Museet
14 Renteindtægter
Moderselskab
Renteindtægter
1995/96
mio.kr.
85,9
3,4
0,8
90,1
43
0,2
0,0
4,5
94,6
0,3
2,6
8,7
18,3
13,3
31,6
0,1
31,7
-0,6
0,8
0,3
0,5
0,5
0,5
UFELIEFA
[aa TR dø
"Regulering af udskudt skat
FENDER 1996/97
mio.kr, mio.kr.
Renteudgifter
Moderselskab
Heraf renter af mellemværender
med dattervirksomheder
Skat af ordinært resultat
Moderselskab
Skat af årets skattepligtige
indkomst
Regulering vedrørende tidl. år
Skat i dattervirksomheder
Refusion fra sambeskattede
virksomheder ”
Betalt selskabsskat i årets løb
Koncern
Skat af årets skattepligtige
indkomst
Regulering vedrørende
tidligere år
Regulering af udskudt skat
Betalt selskabsskat i årets løb
Selskabsskat kan opdeles i:
Skat af ordinært resultat
Skat af ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster
efter skat
Refusion af ejendomsskatter
vedr. tidligere regnskabsår
Hensættelser i forbindelse med
strukturtilpasninger, ændringer
i organisation, forretnings-
gange mv.
Hensættelse til renoveringer,
ombygninger og fornyelser
Ekstraordinære poster, netto
Skat af ekstraordinære poster,
jf. note 16
Ekstraordinære poster efter skat
Noter
18 Grunde og bygninger
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse .
Tilgang
Tilgang, værdi af eget arbejde
Afgang '
Samlet anskaffelsessum
ved årets slutning
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger.
ved årets begyndelse
Tilbageførte afskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets slutning
Regnskabsmæssig værdi
ved årets, slutning
Kontantværdi af vurderede
ejendomme pr. I. januar 1997 er,
uden vurdering af.årets tilgang,
.. ansat til 401,6 mio.kr.
Vurderingen er påklaget af selskabet.
I årets tilgang af anlæg under
udførelse på 1,2 mio.kr. indgår værdi
af eget arbejde med 0,5 mio.kr.
"19 Andre anlæg, drifts-
materiel mv.
Moderselskab -
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse
Tilgang
Afgang .
Samlet anskaffelsessu
ved årets slutning
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets begyndelse
Tilbageførte afskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets slutning
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning
.Dattervirksomheder
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
: ved årets begyndelse
Tilgang .
Samlet anskaffelsessum
ved årets slutning
1995/96
mio.kr.
498,0
9,0
0,5
-0,7
506,8
120,5
-0,7
18,3
138,1
368,7
152,7
1,7
154,4
104,4
13,3
117,7
36,7
0,6
0,0
0,6
KITLTA
mio.kr.
19
20
21
"Regnskabsmæssig værdi
1995/96
mio.kr.
1996197
mio.kr.
Andre anlæg, drifts-
materiel mv. (fortsat)
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets begyndelse
Årets af- og nedskrivninger
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets slutning
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning
Koncernens regnskabsmæssige
værdi ved årets slutning
Kapitalandele i
dattervirksomheder
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse
Tilgang .
Samlet anskaffelsessum
ved årets slutning
Værdiregulering:
Samlet værdiregulering
ved årets begyndelse
Udbytte
Årets resultat
Samlet værdiregulering
ved årets slutning
ved årets slutning
Den regnskabsmæssige
værdi fordeler sig således:
Tivoli International
Tivoli Festival
Tivoli Museet
Tilgodehavender
Moderselskab
Lejedebitorer
Diverse debitorer
Dattervirksomheder
Noter
22
23
Egenkapital
Egenkapital ved årets
begyndelse
Årets resultat
Udbytte
Samlet tilvækst .
Egenkapital ved årets slutning
Aktiekapitalen er fordelt således:
457.333 stk. aktier å 100 kr.
talt nom. værdi 45,7 mio. kr.
Indehavere, der er tillagt enten
mindst 5% af aktiekapitalens
stemmerettigheder, eller hvis
pålydende værdi udgør mindst
5% af aktiekapitalen, er:
Carlsberg A/S, Ny Carlsbergvej 100
1799 København V samt
Den Danske Bank A/S, Holmens
Kanal 2-12, 1092 København K
I alt 13,962 aktieposter er
noteret på navn.
Udskudt skat
Hensat ved årets begyndelse
Tilbageført i året
Hensat ved årets slutning
Hensættelser til udskudt
skat omfatter:
Moderselskab
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel mv.
Varebeholdninger. og
tilgodehavender
Regnskabsmæssige reservationer
Værdi af skattemæssige
underskud
Skattemæssigt aktiv som
ikke medtages i regnskabet
1995/96
mio.kr.
318,4
-50,8
0,0
-50,8
267,6
10,4
-[0,4
0,0
16,7
-2,7
-1,0
187
-3,4
-9,1
9,1
0,0
24
25
26
27
28
” Omfatter hensættelser til sæson-
. bestemt vedligeholdelse, hensæt-
IFFÆKCE 1996/97
mio.kr. fag tfen då
Andre hensættelser
telser i forbindelse med struktur-
tilpasninger, ændringer i organisa-
tion, forretningsgange mv. samt til
renoveringer, ombygninger og for-
nyelser.
Hensættelser ved årets begyndelse 19,5
Hensættelser i året jvf. note 17 50,0
Anvendt i året til:
Strukturtilpasninger, ændring i
organisation, forretningsgange mv. -16,5
Renoveringer, ombygninger og
fornyelser Rg
Hensættelser ved årets slutning 53,0
Langfristet gæld
Forfald mellem | og 5 år ' 48,0
Forfald efter 5 år ” 12,0
HESEE 10
Anden gæld
Moderselskab
Moms 26,0
A-skat mv. 5,0
Feriepenge mv. 10,6
Andet 14,4
56,0 EKO
Dattervirksomheder (| 0,0
GG REGER
Eventualforpligtelser
Københavns Kommune
har tilbagekøbsret til Tivoli-
grunden for et beløb på 234,0
mio.kr. i januar 2092 med
mindst 5 års varsel.
I grunde og bygninger med en
regnskabsmæssig værdi på .
336,9 mio.kr. er tinglyst skades-
løsbreve på 110,0 mio.kr. som
sikkerhed for kreditinstitutter.
Ændring i driftskapital
Moderselskab
Ændring i tilgodehavender mv. -2,7
Ændring i varebeholdninger 1,8
Ændring i leverandører,
anden gæld mv. -0, 1
' -1,0
Dattervirksømheder E …
Koncernoversigt
PAGTEN F.VSur=5
resultat kapital
Ejerandel
procent
Moderselskab:
A/S Kjøbenhavns
Sommer-Tivoli
København
Datterselskaber:
Tivoli International A/S
København (910;
Tivoli Festival A/S
København
Tivoli Museet A/S
iColor=Te] ek Nga]
Bestyrelse og direktion -
væsentlige ledelseshverv i
danske aktieselskaber
I henhold til årsregnskabslovens $56, stk. 3, skal
årsberetningen i børsnoterede selskaber indeholde
oplysninger om de ledelseshverv, som selskabets
bestyrelses: og direktionsmedlemmer beklæder i '
andre danske aktieselskaber, bortset fra 100% ejede
… dattervirksomheder.
Bestyrelse |
Kabinetssekretær, dr.jur. Niels Eilschou Holm
(formand) '
Bestyrelsesmedlem i: .
Den Danske Bank Aktieselskab
Direktør Poul J. Svanholm
(næstformand)
Bestyrelsesmedlem i: .
Den Danske Bank Aktieselskab
Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg
Royal Copenhagen. A/S
Overgartner Uwe Bodentien
(valgt af selskabets medarbejdere)
Ingen
Elektriker Benny Erving
(valgt af selskabets medarbejdere)
Ingen
Med-
Ea LIES
mio.kr. antal
Aktivitet
Forlystelsespark
Bret Taf ere sda]
af forlystelsesparker
Impresariat og
KFTeks dere tea g
Museumsdrift
Adm. direktør Kurt Fromberg,
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag AIS
Bestyrelsesmedlem i:
Det Berlingske Officin A/S
Direktør Walther Paulsen, Carlsberg A/S
Bestyrelsesmedlem i:
Det Berlingske Officin A/S
Coca-Cola Nordic Beverages A/S
Danske Invest Administration A/S
Ejendomsaktieselskabet af 3/9 1930
Harboes Bryggeri A/S
Holmegaard Emballage A/S
Royal Copenhagen A/S
Rynkeby Foods A/S
Vingaarden A/S
Direktion
| Adm. direktør Lars Liebst
Ingen
Økonomidirektør Gordon Nielsen
(til 31. marts 1997)
Ingen
Økonomidirektør Niels Leth Espensen
. (fra 1. april 1997) '
Ingen
Tivolis ledende
medarbejdere:
Servicechef Benedicte Rønje
Driftschef Søren Hassing
Musik- og underholdningschef Lars Grunth
Teknisk chef Peter Rose
Udviklingschef Søren Robert Lund
Informations- og
marketingdirektør Bo Bjerggaard
Følgende medarbejdere
har i driftsåret 1996/97
holdt 25-års jubilæum:
1. april 1997: .
Søren Kjeldsen, elektronikmekaniker
1. april 1997:
Frank Åbo Mikkelsen, varespilsleder
1. april 1997:
Teddy Andersen, musiklærer/musiker
Promenadeorkestret
1. maj 1997:
" Bent Ingevold, lejer
1. maj 1997:
Palle Nielsen, lejer
1. maj 1997:
Benny Rosenfeld, Tivolis Big Band
1. maj 1997:
Axel H. Windfeld Schmidt, Tivolis Big Band
Følgende medarbejdere
har i driftsåret 1996/97
holdt 40-års jubilæum:
1. maj 1997;
Bent Berthelsen, musiker, Sjællands Symfoni-
orkester
I åreis løb er følgende
afgået ved døden:
6. december 1996:
Bente Walgardi Larsen, salgsmedarbejder
30. december 1996:
- Inger Christensen, direktionssekretær
Vi er her for al nyde hinanden