Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
|
|
i
i
ir CY EN
1
”yjemje sua0Jg]sø ed SA; splaqJy
ET MENDUE DER EET
Keb LL SEMEREN
735JapUIqJOj ajsej U3P 3A11p 60 a6bæjue ”219149fosd je aae6do sægq2J0]s 5/V Ja Jeq
"øbosds 60 puejjæfs Wajjaw jauurpauequsaf 3840q Wy g :uejauunpysø
"øbosds 60 UAJ Wwajjaw ougauequsal 60 -[3A Jojeuligwuoy Wy 9'9 :U30J753A
"øbods 60 puejjæls Woajjaw oagfon Wy g'g ;u3os sø
afa psbæjue 3J0]5 341 je 361 j96espanoy Je]saq 4æq3I0S 13A0 35|apU!qJOJj 3]sej uag
re aapfeqsepaw spupa
60 uopyanp "sjal sag 9L
rem rer” me mener er ka em te me rum or
A/S Storebælt i 1996
1996 blev et tilfredsstillende år for Store-
bælt.
De opstillede mål er blevet opfyldt. Frem-
driften for klargøring af den faste jern-
baneforbindelse er tilfredsstillende.
Arbejdet med færdiggørelse af vejfor-
bindelsen er forud for tidsplanen, idet
kabelspindingen blev succesfuldt afsluttet
inovember - syv uger før beregnet.
Det budget, som blev udarbejdet i maj
1992, holder stadig og er fastholdt i 1997
på 21,6 mia. kr. (1988-prisniveau). Lige så
væsentligt er det imidlertid, at den tids-
plan for færdiggørelse af jernbaneforbin-
delsen, som blev fastlagt efter problem-
erne med tunnelboringen, fortsat kan
fastholdes. I slutningen af 1996 kunne de
tekniske afprøvninger af jernbaneforbin-
delsen således gå i gang.
Afprøvningerne er forløbet som ventet,
og der er kun konstateret meget få og
ubetydelige fejl ide omfattende, tekniske
installationer, som skal gøre forbindelsen
over Storebælt til en af de bedst styrede
og mest sikre jernbanestrækninger i Dan-
mark.
Derfor kan jernbaneforbindelsen tages i
brug i fuldt omfang den 1. juni 1997. Alle-
rede fra april måned vil DSB anvende for-
bindelsen til godstrafik. Samtidig fortsæt-
ter uddannelsen af alle de ansatte i DSB,
som skal være med til at gøre den faste
jernbaneforbindelse til et af de største
banetekniske fremskridt i nyere tid.
Den faste togforbindelse vil medføre
meget store tidsbesparelser for alle,
som bruger togtransport i Danmark, og
DSB vil opnå den bedst mulige konkur-
rencemæssige fordel i forhold til navnlig
indenrigsflyvningen.
En af de væsentligste opgaver for
A/S Storebælt er dermed blevet løst.
På vejforbindelsen er arbejdet med Øst-
broens underbygning tilendebragt. På
overbygningen er samtlige tilslutningsfag
blevet placeret, og arbejdet med hoved-
faget er i fuld gang. Catwalken med sit
arbejdslys - kaldet ”det store M” - har
markeret for alle, at spindingen af hoved-
kablerne har stået på i en god del af som-
meren og efteråret 1996.
Med afslutningen af kabelspindingen
er en meget vanskelig og kritisk aktivitet
overstået. Verdens største hængebro til
havs er således ved at blive til en fysisk
reatitet.
Østbroen - og dermed den samlede vej-
forbindelse - forventes fortsat at kunne
tages i brug i sommeren 1998.
Afslutningen af kontrakten på Østbroens
underbygning med entreprenøren Great
Belt Contractors med deltagelse af det
danske firma E. Pihl & Søn A/S præges des-
værre af en lang række voldgiftssager,
hvoraf de sidste endnu ikke er afsluttede.
Mens det i alle A/S Storebælts øvrige kon-
traktforhold har været muligt at opnå
denne ene kontrakt.
Med hensyn til arbejdsmiljø på bygge-
pladserne har A/S Storebælt i 1996 sam-
men med entreprenørerne indledt en
kampagne med det formål at øge op-
mærksomheden om betydningen af et
sikkert arbejdsmiljø. Denne indsats vil
fortsætte i 1997.
Økonomisk indebar 1996 væsentlige
ændringer for A/S Storebælt. Folketinget
har vedtaget en justering af anlægsloven,
som betyder, at A/S Storebælt ikke skal
overdrage den faste jernbaneforbindelse
til DSB, I stedet skal DSB årligt betale et
vederlag for at benytte forbindelsen, og
dette beløb vil i 1999 udgøre 525 mio. kr.
For trafikanterne på vejbroen betyder det
politiske forlig ca. 20 procents nedsæt-
telse af taksterne samt mulighed for
særlige rabatter til bl.a. de bilister, som
anvender forbindelsen meget.
SF LOL hun
Poul Andreassen
Bestyrelsesformand
RHVERVS-
SELSKABSST ERE SSOG
3 - MRS. 1997
ekspeditionen
Samlet påvirker disse ændringer i det
økonomiske grundlag også tilbagebe-
talingstiden for forbindelsen. Med de
gældende trafikprognoser forventes for-
bindelsen at være tilbagebetalt inden
for en 35-årig periode. Denne periode vil
kunne afkortes, hvis trafikvæksten bliver
større end antaget, især hvis trafikken på
den faste forbindelse øges hurtigt efter
åbningen.
Finansielt har 1996 udviklet sig tilfredsstil-
lende og resultatet af den samlede låne-
aktivitet har været et renteniveau på 2,47
procent svarende til en realrente tæt på
0 procent. A/S Storebælts samlede gæld
udgør ved udgangen af 1996 36,6 mia. kr.
I 1996 er der bl.a. indgået kontrakter om
A/S Storebælts administrationsbygning
og betalingsanlæg, som placeres i Hals-
skov. Dette markerer også, at A/S Store-
bælter ved at omstille virksomheden
fra at være anlægsorienteret til at være
driftsorienteret. Denne udvikling vil
fortsætte i 1997, således at driftsorganisa-
tionen vil være klar, når vejforbindelsen
tages i brug i 1998.
Den 1. juni 1996 fratrådte teknisk direk-
tør Hans-Henrik Gotfredsen og udtrådte
dermed af direktionen. Administrerende
direktør Mogens Bundgaard-Nielsen og
finansdirektør Kirsten Fjord har siden
udgjort selskabets direktion.
Mogens Bundgaard-Nielsen
Administrerende direktør
|
|
Østbro
1 1996 blev der skabt forbindelse over
Østerrenden i Storebælt, Det skete den
27. august, da det sidste brofag i tilslut-
ningsfagene fra Sprogø blev lagt på
plads på den vestlige ankerblok.
Dermed afsluttede den italienske hoved-
entreprenør COINFRA placeringen af
Østbroens godt 4 km tilslutningsfag, hen-
holdsvis 2,6 km fra Halsskov og 1,4 km fra
Sprogø.
Med placeringen af dette sidste tilslut-
ningsfag blev det muligt at gå fra Hals-
skov til Sprogø via Østbroens catwalk.
De to midlertidige arbejdsbroer - der i
fagsprog kaldes catwalks - blev monteret i
foråret, og anvendes under monteringen
af hængebroens kabler m.m. De to cat-
walks strækker sig over ca. 3 km fra den
østlige ankerblok over begge pyloner til
den vestlige ankerblok.
Efter montering af arbejdsbroerne blev
spindeudstyret, som er leveret af det
norske firma Hordaland, installeret.
Et hovedkabel
under opbygning.
Via Østbroens
catwalk blev det
i 1996 muligt at
gå fra Halsskav
til Sprogø.
gs ASKEN
l
"1661 je uasjapuABaq I!
1p9|pui 13 J266æjue je bBul1ø4 pu! bo "966 1
je uabuebpn paa aoyssjeH ed 131 Hsdo
13 jobbæjueyejsy "øbolds 60 A0yssjeHqH
SIASPJOUUY ej 3UJ90Jgsburuyn|s]] ed ua
-buiubæjaqyejse SJØJpPN /661 HVYJNIOD HA
usogabuæy je uabejuow pawW 1/9] jeJeq
"1661
7912499 je Jaqøj I 18Hn|sje S2JU3ALOJ
13U01)4as ajje je Bususfansuauwwes 6o 36e1
-UONW "/661 191210, Je Jagøj] I SUJ3UO01N43S
-aueqgolq je uafuiubuæydo 3puAbaqed
Je [1 12] 4 918A UPN VYJNIOD 1€ S3p3] PS
'uabuæy 60 JaWwWw3|Y4] age 4 S213]Uu0oWu
uabuuowudwoy 19943 "WD gg ed J8jawelp
ua pawu æn. D sasØøb jeys WD g6 "ed ed
Jojawejp Ua paW Ja]jueysyas 3Jæn Je ej
79jqeypaAoy le 'aB)s [IA Joq "aUJ9jqe4p9A
-oy saJaWluduioy /661 je Uas|japuAbaq |
"uasobeJpolq
| u3paU1oJj 60 JUJSWW3 NJ 9TEY I UBAOJOJ
saJøbysej aUu19/gqe443buæH "Uua01gabuæy
I uaJabepoJq aJægq |eys WOs '9U19 qe 4496
-Uæy S2]|1SW4934 USIJENPJON | 1[[aepaY SOH
ajqe4panoy bul4 Wo sapuædsuswwes
Hog je djæly paa Wos a|eysAjey 01 je gys
”Dueb 118 uabuipuidsjaqey
-aq SU WW3|Y | IGBY "Jan ste J3 WWW] )
-|age) Q£7 je uaBul|[135W93] 19 api AapuJ
"Blogjey | uaspejd136e] [1] 194940]
JOHIYSSIP PA JeA 13U017435 aSSIp je G| "Ud
-abeJpolqabuæy |1] JaUO1]Y as 65 3p Je 87
Fojlues gqØøj S)alP | Jap 19 jebNUOg | SaUIS I
60 Uai|eyIpAs I ojuesej | ”Uo1]4n pod 6115
-NUNUOY Sag JAjey J3 2U1J "23 4342 Jan] sje
aJæn Je paa au1a6eJpo.q [1 Jo jsued]ejs je
uabunnswdsy Ja Use I esiq PA OUJOANT |
'3HUD;S je Hup Bo uonejjejsu! paw Japfaq
-Je 64 bep [1] ap JoAy 19pesWuoad]e aysUueJ]
ap ej) pæwnd ”uaburipuridsjaqey4 paw
apabipæysaq Jean auopfaqJepaw 997 ”e)
"Jaubaaq Jøj J8bN AÅs Joyynyjsje Aajg Uap
Jap! 's929Ns U3 Wos saubajaq ew 60 apuat
-[95sp94)11 J263W qøjsoj uaBuipurids 3;9H
spejd ed
ep JeA UW G "ED JAY ed 3pB1]|e2]S 967'6E
ye! - JaqwaAnou "7 Up 18Hn|Sje Aa q
13jge4panoy 0] ap je uaBuipuids "Ssp31Y4
-WO Sa] IU I Sas 3UUN4 WOS 'Uayfem]eD ed
SÅ| Jpuæ] Jeu Jay 19p Jean 1oj4ap 60 'HUpP
-ubøp ! 416210) jopfaqiy 2puÅbaqed auL9]
-gqe4panoy je uaBuripuids Adajq Hnf "7 uaqg
"UN [BM]ED [1] 4341M BJSJØJ aq
”SuJajge4ypoaoy
Pysaamyeys
Baneanlæg
Efter at tunnelentreprenøren MT Group
havde lagt ballastmateriale ud i det
nordlige tunnelrør kunne DSB i aprilgå i
gang med sporlægningen. Disse spor var
en forudsætning for at kunne etablere
en effektiv transport af de mange hånd-
værkere og komponenter ind og ud af
tunnelen.
Den store aktivitet i forbindelse med in-
stallationsarbejdet skete samtidig med
MT Groups færdiggørelsesarbejder inde
itunnelen og krævede stor smidighed
hos alle involverede parter.
Samtidig skulle det sikres, at de mange
transporter med troljer kunne foregå på
en sikker måde, så uheld og ulykker ikke
indtraf. Dette er i meget høj grad lykke-
des, idet der kun har været ganske få
uheld, som udelukkende har medført
begrænset materiel skade.
Samtidig med, at MT Group i august var
helt ude af tunnelen, afsluttede DSB i
store træk installationsarbejderne her.
Uden for tunnelen foregik installation
af de særlige anlæg for paralleldrift. Det
vil sige midlertidige sikringsanlæg, som
gør det muligt for DSB at føre togtrafik-
ken over Storebælt både via den eksiste-
rende færgetrafik og via den nye faste
forbindelse. Specielt for gennemførelsen
af de tekniske og trafikale driftsafprøv-
ninger, som blev påbegyndt i november,
er disse anlæg af stor vigtighed.
Perioden fra august til november har
været anvendt til afprøvning af de mange
enkelte anlæg hver for sig, sammen med
tilsluttede anlæg og endelig hele samspil-
let med det store styrings-, overvågnings-
og reguleringssystem, SRO-anlægget, som
for første gang i Danmark er installeret på
en jernbanestrækning.
I november overgik strækningen over
Storebælt således fra at være en arbejds-
plads til at være en jernbane i drift med
de særlige skærpede sikkerhedsforskrif-
ter, dette indebærer.
Ved udgangen af 1996 kørte testtogene
med hastigheder op til 180 km/t gennem
begge tunnelrør. Herved blev de mange
anlægs funktioner og evne til at tåle sær-
lige belastninger afprøvet.
Prøvekørsler på Vestbroen.
De sidste spor lægges på Halsskov.
ERE Rg
URNE
Østtunnel
Den 1. august overdrog MT Group den
sidste del af den borede jernbanetunnel
til A/S Storebælt. En stor og meget kræ-
vende entreprise er således blevet bragt
til en tilfredsstiliende afslutning for både
entreprenør og bygherre.
Året var præget af mange koordinerende
opgaver mellem tunnelentreprenøren
MT Group og DSB, som står for udførelse,
installation og afprøvning af baneanlæg-
get.
Først på året lagde MT Group ballastmate-
riale ud i det nordlige tunnelrør, hvor-
efter DSB gik i gang med sporlægningen.
I april blev MT Group færdig med samt-
lige tværtunneler, hvilket var af stor be-
tydning for DSBs videre arbejde med de
mange installationer i disse tværtunneler.
Og i august overdrog MT Group så den
sidste del af deres entreprise, det nordlige
tunnelrør, til A/S Storebælt.
Uden for tunnelen er forskellige afslut-
tende arbejder i områderne omkring tun"
nelramperne blevet udført, således er de
permanente indhegninger langs banen
frem til tunneframpen nu færdiggjort.
I løbet af efteråret nedlagde MT Group
sin arbejdsplads på Halsskov. Alle bygnin-
ger er fjernet på nær en enkelt værksteds-
bygning, som A/S Storebælt har overtag-
et.
Den færdige tunnel.
Islands præsident Olafur Ragnar
Grimsson og fru Gudrun Katrin
Porbergsdottir besøgte Storebælt
og kørte bl.a. gennem tunnelen
sammen med formanden for Store-
bælts bestyrelse Poul Andreassen.
Vestbroen set fra Sprogø.
I november 1996 afsluttede C.G. Jensen A/S
opsætning af autoværn på Vestbroen samt
midterautoværn på motorvejen ved Knuds-
hoved og på Sprogø.
På Vestbroen mangler der nu kun opsæt-
ning af nødtelefoner og vindposer samt
afstribning, der udføres umiddetbart
inden vejbroen tages i brug i 1998.
I forbindelse med den tekniske afprøv-
ning af jernbanen, som blev påbegyndt
inovember 1996, udføres der målinger
af deformationer og belastninger af
konstruktioner ved landfæster og ved
dilatationsfugerne på broen. Målingerne
foretages som opfølgning på tidligere
udførte undersøgelser for at sikre opti-
male kørselsforhold på banestrækningen.
I øvrigt har A/S Storebælt under den al-
mindelige drift af broen især koncentreret
sig om inspektion og vedligeholdelse af
vejfuger, banefuger og hydrauliske buf-
fere samt dykkerundersøgelse af piller og
erosionsbeskyttelsen omkring pillerne.
Landanlæg
I takt med jernbaneforbindelsens færdig-
gørelse har der i 1996 været travlhed med
anlæg af veje, stier, stationsforpladser
og parkeringspladser, så disse kan være
færdige til baneforbindelsen åbner for
persontrafik den 1. juni 1997.
Der er udført omfattende belægnings-
og beplantningsarbejde ved såvel Nyborg
Ny Station som Korsør Ny Station.
Først på sommeren 1996 blev motorvejs-
broen for overførsel af den nye Store-
bæltsvej i Halsskov støbt. Broen var den
sidste i rækken på ialt 12 vej- og bane-
broer, der er opført som en del af landan-
lægget.
For ovennævnte bro gælder, at de nord-
lige tilslutningsanlæg udføres i 1997,
hvorimod anlæggene syd for broen, som
placeres på nuværende DSB-areal, først
kan påbegyndes efter vejforbindelsens
åbning i 1998.
Én af hovedopgaverne i 1996 var desuden
igangsætningen af byggeriet af det kom-
mende betalingsanlæg. Det første spade-
stik blev taget i september, og den byg-
ningsmæssige del af anlægget ventes at
stå færdig i efteråret 1997.
Korsør Ny Station.
De tekniske installationer i betalings-
systemet ventes afsluttet i slutningen af
1997, hvorefter en testperiode indledes,
før systemet tages i brug i sommeren
1998.
I forbindelse med betalingsanlægget
bygger A/S Storebælt også sit fremtidige
domicil for det personale, der skal vare-
tage drift- og vedligehold af den samlede
Storebæltsforbindelse.
Første spadestik til betalingsanlæg for vejbroen.
Tv: Adm. direktør Fiemming Vejgaard Andersen fra LN Entreprise
Th: A/S Storebælts adm. direktør Mogens Bundgaard-Nielsen.
Arbejdsmiljø
I august iværksatte Storebælt en arbejds-
miljøkampagne med henblik på at bringe
antallet af ulykker på anlægsarbejdet
ned. Behovet for dette blev i september
understreget af en tragisk dødsulykke i
forbindelse med kabelarbejdet på Øst-
broen.
Kampagnen, der er blevet til efter drøftel-
ser med bl.a. Arbejdstilsynet og de faglige
organisationer, gennemføres i samarbejde
med Storebælts entreprenører, som har
det faktiske ansvar for sikkerheden på de
enkelte arbejdspladser.
Som en del af kampagnen udgives en sik-
kerhedsavis og to hæfter om sikkerheden
i tunnelen og på broen. Avisen udsendes
én gang i kvartalet og hæfterne opdate-
res i takt med, at arbejdsrutinerne og sik-
kerhedsforholdene på pladserne ændrer
sig.
Her arbejdes med sikkerhedsliner.
GE
Et andet væsentligt element i kampagnen
er en arbejdsmiljøpris, som i efteråret er
blevet uddelt tre gange. Prisen uddeles
på basis af en række kriterier, der er aftalt
med entreprenørerne. Ud over det ind-
lysende kriterie - at sikkerhedsreglerne
overholdes - indgår det også i vurderin-
gerne, at der gennemføres skurmøder
på en velstruktureret måde, og at konklu-
sionerne herfra kan bruges i det videre
arbejde.
Prisen for oktober blev tildelt et hold fra
COMAG, der arbejdede med kabelspin-
dingen på Østbroen. Holdet havde et
udmærket sikkerhedsarbejde og var i fire
tilfælde kommet med forslag til ændrin-
ger i arbejdsprocedurerne for at forbedre
sikkerheden. Prisen fra november gik til
MT-Stål, der arbejder med at installere
vibrationsdæmpere i Østbroens tilslut-
ningsfag. MT-Stål har vist stort engage-
ment i sikkerhedsarbejdet. Prisen for
december gik til tre lokale firmaer, der
bl.a. arbejder med kørsel og kranopgaver.
Hyppigheden af ulykker på Storebælts
arbejdspladser har i gennemsnit for 1996
ligget på godt halvdelen af landsgennem-
snittet for bygge- og anlægsbranchen.
Hæfter om sikkerhed.
11
12
AR,
Finansiering
Storebælts låneomkostninger for 1996
blev inklusive valutakursreguleringer
2,47 pct. svarende til en realrente tæt på
0 pct. Låneomkostningerne er væsentligt
lavere end forventet ved årets indgang.
Sammenlignet med 1995 er der tale om et
fald på 4 pct. point, hvilket kan henføres
til det generelt faldende renteniveau i
1996 samt til den styrkelse af kronen over
for specielt DEM og CHF, som har fundet
sted i samme periode.
Storebælts realrente opgjort på basis af forbrugsprisudviklingen 1988 - 1996 Pct
sig ved udgangen af året til DKK 36,6 mia.
I modsætning til tidligere år, hvor stort
set alle lån er blevet optaget på de uden-
landske markeder, har Storebælt i 1996
optaget lån på det danske marked for
mere end DKK 4,5 mia.
På det danske marked har selskabet spe-
cielt haft glæde af markedet for 4 pct.'s
obligationer, som opstod efter den ekstra-
ordinære nedsættelse af mindsterenten
N WØ ABA Wu oo Ww co
1988 1989 1990 1991 1992
Storebælts låneomkostninger er siden
1993 faldet fra 8,9 pct. til 2,5 pct. i 1996.
De seneste års lavere markedsrenter er
således gradvist slået igennem på porte-
føljens låneomkostninger. At tilpasningen
sker gradvist skyldes, at porteføljen fort-
sat indeholder gæld optaget i højrente-
perioden. Hovedparten heraf forfalder
dog til betaling i 1997 og 1998.
I 1996 har Storebælt optaget lån for i alt
DKK 10,6 mia., og selskabets gæld beløb
0
1993 1994 1995 1996
i oktober. Storebælt har således i årets
sidste måneder udstedt 4 pct.'s obligatio-
ner for samlet DKK 3,5 mia. og derved
opnået væsentligt bedre lånevitkår end
det, der har kunnet opnås på de uden-
landske markeder. Samtidig er selskabets
modpartsrisiko i forbindelse med lån op-
taget i kroner væsentligt mindre end ved
lån optaget i udenlandsk valuta.
Ud over DKK har de vigtigste lånevalutaer
været JPY og DEM. Lånene er bl.a. op-
taget via selskabets EMTN-program. End-
videre har Storebælt haft mulighed for at
udnytte lånerammerne hos EIB, hvor Sto-
rebælt i 1996 har fået tildelt en yderligere
låneramme på DKK 8 mia. Hovedparten
af de optagne lån er via swaps omlagt til
europæiske kernevalutaer herunder DKK.
Valutakursrisikoen på Storebælts lånepor-
tefølje fremgår af den valutariske forde-
ling af selskabets gæld. Godt halvdelen
af den samlede nettogæld er i DKK og der-
med uden valutakursrisiko. 11 pct. er op-
taget i DEM, 21 pct. i CHF og 7 pct. i FRE
De resterende 4 pct. består af BEF og NLG.
Rentefordelingen af Storebælts gæld
varierer afhængig af selskabets rentefor-
ventninger med +/- 15 pct. omkring en
50/50 pct.'s fordeling på fast og variabel
rente. Ultimo 1996 bestod 53 pct. af por-
teføljen af fast forrentede lån.
Storebælt anvender forskellige afledte
produkter, primært swaps, i forbindelse
med optagelse af lån og styring af gælds-
porteføljen. Produkterne anvendes alene
Valutafordeling af nettogæld
ultimo 1996
Procent
til afdækning af risiko på underliggende
transaktioner. Selskabet ønsker generelt
at begrænse den modpartsrisiko, som er
forbundet med indgåelsen af swaps, og
indgår derfor kun nye swaps med mod-
parter, der har en long-term rating på
minimum Aa fra både Standard & Poor's
og Moody's. Herudover begrænses mod-
partsrisikoen ved at sprede swapaftalerne
på mange forskellige modparter. Den
samlede modpartsrisiko overvåges og
styres via et linesystem.
Det budgetterede lånebehov for 1997
udgør DKK 6 mia.
Kreditrisiko på Storebælts
swap-modparter
NR
alt
Driftsøkonomi
Storebælts anlægsbudget er i 1996 fast-
holdt på 21,6 mia. kr., ligesom ibrugtag-
ningen af vejforbindelsen fortsat ventes
at kunne ske i juni 1998. Dermed er to
væsentlige forudsætninger for Storebælts
økonomi uændrede i forhold til 1995.
Folketinget vedtog i december 1996 en
justering af anlægsloven for Storebælt,
der ændrer de økonomiske forudsæt-
ninger for projektet. Loven medfører en
reduktion af DSBs vederlag til Storebælt
samt lavere takster for trafikanterne på
vejbroen.
Bilisternes takster for at passere den faste
forbindelse reduceres generelt med 20
pct. i forhold til de oprindelige bestem-
melser i anlægsloven. Det indebærer, at
brotaksten for en personbil vil udgøre
200 kr. inkl. moms og for en lastbil over
10 m længde 640 kr. ekskl. moms (1996-
prisniveau).
DSBs betaling til A/S Storebælt er med
lovændringen fastlagt til 525 mio. kr.
årligt. I åbningsårene 1997 og 1998 udgør
DSBs betaling henholdsvis 84 og 129 mio.
kr. A/S Storebælt beholder til gengæld
ejendomsretten til baneforbindelsen.
Dermed ændres projektets driftsøkonomi.
Ved en forudsætning om en realrente
på 4 pct. p.a. forventes gælden for det
samlede projekt som nævnt tilbagebetalt
over ca. 35 år.
Ved at gennemføre en målrettet markeds-
føring og optimere selskabets takster
med det sigte at skabe ny trafik mellem
landsdetene, skønnes det, at tilbagebe- Trafikudvikling Storebælt / Personbiler Mio.
talingstiden af selskabets gæld kan redu- 2,9
ceres til under 35 år.
Trafikkens udvikling IN Faktiske
udvikling
Gennem de seneste år er biltrafikken HE Prognose
vokset mere end forventet i Storebælts Kilde:
trafikprognoser. I 1996 var personbiltra- Danmarks
fikken stort set uændret i forhold til Statistik
1995-niveauet. Den forventede vækst Note: 1996
ifølge Storebælts prognoser udgør 3,3 angiver fore-
løbigt antal
pct. Trafikudviklingen på Storebælt har i
1996 været lavere end forventet på grund
af aflyste færgeafgange på Storebælt
som følge af isvinteren og konkurrencen
fra Kattegats hurtigfærger. Personbil-
trafikken var i 1996 dog fortsat en anelse
højere end forventet i prognoserne.
1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996
Den politiske beslutning om at sænke
taksterne for biltrafik på Storebælt giver
naturligvis anledning til ændringer i for-
ventningerne til trafikstrømmen. Frem
til sommeren 1997 foretages derfor en
udbygning af Storebælts trafikmodeller,
så der kan foretages præcise beregninger
af den forventede trafik ved det nye
takstniveau.
Foreløbige beregninger viser, at broen vil
blive benyttet af 14.500 personbiler og
2.700 lastbiler dagligt. Baseret på uden-
landske erfaringer regnes der dog med,
at trafikken først vil nå dette ”normal-
niveau” efter en 3-årig tilvænningsperi-
ode. Derfor forventes trafikken i åbnings- 11996 indtraf
2 ; den første
året 1998 at udgøre 8.700 personbiler og isvinter under
1.620 lastbiler dagligt. byggeriet.
13
FY
N
Tekniske data
Østbroen:
6,8 km vejbro
een
Entreprenører:
Entreprenørkonsortiet Great Belt Contractors
har udført Østbroens underbygning i beton.
Entreprenøren COINFRA udfører overbygningen i
stål.
Begge kontrakter indgået 22. oktober 1991.
Kontraktsum for underbygning: 2,5 mia. kroner.
Kontraktsum for overbygning: 2,9 mia. kroner.
(1990-priser)
Generelt:
Længde på det frie spænd: 1.624 meter.
Gennemsejlingshøjde: 65 meter.
Underbygningen:
Underbygningen består af to brotårne
(pyloner), to ankerblokke, 19 bropiller samt de
to landfæster i Halsskov og på Sprogø.
Konstruktionsmængder:
259.000m' beton, heraf 153.000 støbt på
brostedet.
44.000 ton armeringsstål.
Overbygningen:
Overbygningen består foruden brofagene i
stål blandt andet af de to hovedkabler, der skal
bære fagene i hængebroen. Af andre vigtige
konstruktionsdetaljer kan nævnes de hængere,
som hængebroen ophænges i under de to
hovedkabler øg de i alt otte kabelsadler - to på
hver pylon og to på hver ankerblok.
Hovedkablernes cl r:85 cer ineter.
Hovedkablernes læ
Standard faglængd
Fire specielle fag på
2 meter.
Standard sektionslæ
Bredde og højde af tilslutningsfag:
26 og 6,7 meter.
Bredde og højde af hovedfag: 31 og 4 meter.
Konstruktionmængder:
80.000 ton pladestål, heraf 50.000 ton til
tilslutningsfag og 30.000 ton til hovedfag.
2 x 9.500 ton kabelstål.
3.000 ton diverse stål.
Vestbroen:
6,6 km vej- og jernbanebro
enets
Entreprenør: European Storebælt Group.
Kontrakt indgået: 26. juni 1989.
Kontraktsum (1988-priser): 3,1 mia. kroner.
Broen afleveret: 26. januar 1994.
Endelig betaling: 4,5 mia. kroner (løbende priser).
Vestbroen er udført i beton.
51 brofag å 110 meter.
12 brofag å 82 meter.
Gennemsejlingshøjde: 18 meter.
Underbygningen består af 62 sænkekasser af
forskellig højde, forsynet med et sæt på to
Vestbro
Il overbygningen består hvert brofag af en
vejdrager og en jernbanedrager anbragt på
hvert sit pilleskaft.
Bredde vejdrager: 24,7 meter.
Kørebanens bredde (indvendig bredde):
24,1 meter.
Bredde jernbanedrager: 12,95 meter,
Konstruktionsmængder:
500.000 m? beton, heraf 200.000 m:' til præ-
fabrikation af underbygningen og 225.000 mi
til præfabrikation af overbygningen. 75.000 m?
til diverse formål (f. eks. landfæsterne, fyld i
pilleskafter og sammenstøbninger af dragere).
88.000 ton armeringsstål.
Østtunnelen:
8 km jernbanetunnel i to parallelle rør
Er EEEEE
Entreprenør:
Entreprenørkonsortiet MT Group.
Kontrakt indgået: 28. november 1988.
Kontraktsum: 3,1 mia. kroner (1988-priser).
dl
SPROGØ
Er mmm:
KNUDSHOVED
da: ” 1996.
ner (løber:de priser).
Tunnelen affevsret: 1. av
Endelig b« taling: 5,9 miz
Samlet boret
7.406 meter i det sydlige ng 7.418 meter idet
nordlige rar.
Portalbygning og udgravning i åben
bygge-grube: Halsskov: 54 + 227 meter.
Sprogø: 54 + 277 meter.
Tunnelen består af to rør, bygget af præfabrike-
rede betonelementer opsat i ringe med syv
elementer i hver. Ringenes udvendige diameter
er 8,5 meter og den indvendige 7,7 meter.
Der er 25 meter mellem centrum af de to
tunnelrør.
31 tværtunneler, heraf 29 på den borede
strækning, forbinder de to hovedtunneler for
hver 250 meter. Tværtunnelernes indre diameter
(den borede tunnel) er 4,5 meter.
Største spordybde under havoverfladen:
75 meter,
Tunnelen ligger mellem 10 og 40 meter under
havbunden.
55 pct. af tunnelen går gennem mergel,
39 pct. gennem moræneler og 6 pct. gennem
en blanding af mergel og moræneler.
Tunnelens hovedrør er foret med 8.846 beton-
ringe bestående af tilsammen 61.922 stk. præfa-
brikerede elementer. Hvert element er 40 centi-
meter tykt og 1,65 meter bredt i boreretningen.
Tunnelen er forsynet med ca. 18.000 bundele-
menter og ca. 20.000 fortovselementer.
Tværtunnelerne er foret med 0,6 meter brede
støbejernsringe, der hver består af 18 enkeltele-
menter. Normalt går der 22 ringe til en tværtun-
nel. Ialt anvendes 11.160 støbejernselementer.
Konstruktionsmængder:
205.000 m' beton.
19.000 ton armeringsstål.
Totalt udboret jordmængde: 900.000 m:.
Østtunnel
Østbro
Landanlæg:
E EEE
Arbejderne med at forbinde de eksisterende
vej- og jernbaneanlæg omfatter 75 entrepriser,
37 på Fyn, 33 på Sjælland og 4 på Sprogø.
En enkelt entreprise, skibsøvervågningssy-
stemet, omfatter anlæg på både Fyn, Langeland,
Romsø, Sjælland og ikke mindst Sprogø.
Første kontrakt indgået: 20. maj 1988.
57 kontrakter til en samlet kontraktværdi af ca.
435 mio. kroner (1988-priser) er indgået og udført
ved udgangen af 1996.
Konstruktionsmængder:
15 km vej med 4 broanlæg.
8 km jernbaneunderlag med 8 broanlæg.
Beskæftigelse i Danmark:
Fa FE FEER
e tr ; 146 for A/S Storebælt Beskæftiget ved udgangen af 1995: 1.284
ede tek ant eg og instal Beskæftiget ved udgangen af 1996: 462
Gennemsnit for hele året: 686
(Tallene omfatter alle entreprenører, underen-
treprenører og rådgivere, der er direkte beskæf-
Kontrakt indgået: 18. januar 1989. tiget med projektet
Kaontraktsum: 1,4 mia. kroner (1988-priser).
le den faste forbinde
til de eksistere
inklusive tilslutninger
a anlæg på Fyn og Sjælland.
ersoner i Storebælt
DSBs arbejder omfatter projektering, udførelse,
afprøvning og ibrugtagning af sporanlæg, køre-
strømsanlæg, elektroniske anlæg og elforsy-
ning. Desuden udbud, udførelse og ibrugtagning
af mekaniske installationer i Østtunnelen.
Konstruktionsmængder:
Banestrækning fra kyst til kyst: 18,6 km.
Ny banestrækning på Fyn: 3,5 km.
Ny banestrækning på Sjælland: 4,2 km.
Samlet sporlængde: 80 km.
B0 km køreledning.
1.000 km kabler.
SJÆLLAND
A/S Storebælt
Bestyrelse:
ERR
Poul Andreassen (formand)
Bestyrelsesformand i
- Superfos a/s
Bestyrelsesmedlem i
- Sund & Bælt Holding A/S
Georg Poulsen (næstformand)
Bestyrelsesmediem i
- Sund & Bælt Holding A/S
- Århus Flydedok A/S
-155 International Service System A/S
- Asea Brown Boweri A/S
- Aalborg Industries A/S
- Kelsen The International Bakery A/S
- A/S Helsingør Fællesbageri
- A/S Erhvervsinvestering af 3/9 1983
- Kvalitets Instituttet for Servicesektoren
- Bankinvest A/S
Henrik Hassenkam
Knud Heinesen
Bestyrelsesformand i
- TeleDanmark A/S
Jens Kampmann
Direktør i Invest Miljø A/S og Miljøudvikling A/S
Qua denne stilling:
Bestyrelsesformand i
- Strøm og Pedersen, Vejle A/S
- Århus Genbrugsselskab
- Uniscrap A/S Genvindingsindustri
- Afatek
Bestyrelsesmedlem i
- Genan A/S
-Danwaste A/S
- K.K. Miljøteknik A/S
- SWS Special Waste System A/S
-Renim
Øvrige bestyrelsesposter:
Bestyretsesformand i
- Kriger A/S
- De Smithske A/S
Bestyrelsesmedlem i
- ABB/IC Møller A/S
- Paustian A/S
- Sund & Bælt Holding A/S
- SN Holding A/S
-)] & B Byggeproduktion A/S
- V. Fehr & Co. A/S
- Falck A/S
Hanne Hartvig Larsen
Bestyrelsesmedlem i
- HTS Pension A/S
- FORAS Holding A/S
Kurt Lykstoft Larsen
Ole Scherfig
Bestyrelsesformand i
- Det Berlingske Officin A/S
- De Bergske Blade A/S
- BRFkredit a/s
- Dan-Ejendomme Holding a/s
- Dansk Industri Invest A/S
- Hotel Ebeltoft Strand A/S
- Hotel Koldingfjord A/S
- A/S Sjællandske Avistryk
Bestyrelsesmedlem i
- Dagrofa a/s
- JydskeVestkysten A/S
- Novo Nordisk A/S
- Driftsselskabet Klelund Plantage A/S
Valgt af medarbejderne:
Flemming Monrad
Lene Sander
Bestyrelsesmedlem i
- Sund & Bælt Holding A/S
Erik Toft
Anne Kongsfelt
Direktion:
eee
Administrerende direktør
Mogens Bundgaard-Nielsen
Bestyrelsesformand i
- Junckers Industrier A/S
Bestyrelsesmediem i
- Det Danske Stålvalseværk A/S
-Post Danmark
Finansdirektør
Kirsten Fjord
Bestyrelsesmedlem i
- Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene
- Investeringsfonden for Østlandene
Ledende medarbejdere:
FEER
Sekretariats- og administrationschef
René Kaalø Rothmann
Kontraheringschef
Flemming Monrad
Økonomichef
Mogens Hansen
Teknisk chef
Leif I. Vincentsen
Projektchef, Østtunnel og Baneanlæg
Knud Abildgren
Projektchef, Landanlæg og Vestbro
Nils Havsteen
Projektchef, Østbro overbygning
Henrik Hauge Jacobsen
Likviditetschef
Lene Bang
Cheføkonom
Lars P, Møller
Arbejde
Østbroe!
hovedka
a
E
fr]
i
re, arie
4
Entreprenører og rådgivere
Østtunnel
eee
Entreprenørkonsortiet
MT Group:
> Monberg & Thorsen A/S,
Danmark
> Campenon Bernard, Frankrig
> Dyckerhoff & Widmann,
Tyskland
> Kiewit Construction
Company, USA
> SOGEA, Frankrig
Rådgivere
Joint Venture COWI/MOTT
> COWiconsuit A/S, Danmark
> Mott MacDonald Ltd.,
England
Vestbro
BEER
Entreprenørkonsortiet
European Storebælt Group:
> Højgaard & Schultz A/S,
Danmark
> Ballast Nedam Civil
Engineering, Holland
> Taylor Woodrow
Construction Ltd., England
b Losinger Ltd. Contractors
& Civil Engineers, Schweiz
> C.G. Jensen A/S, Danmark
> Per Aarsleff A/S, Danmark
Rådgivere
Joint Venture CCL:
> COWliconsulit A/S, Danmark
> Carl Bro Gruppen A/S,
Danmark
> Leonhardt, Andrå und
Partner GmbH, Tyskland
Østbro,
underbygning
BEER
Entreprenørkonsortiet
Great Belt Contractors:
> Hochtief AG, Tyskland
» Wayss & Freytag AG,
Tyskland
» Hollandsche Beton- en
Waterbouw b.v., Holland
>» KKS Entreprise A/S,
Danmark
(er i betalingsstandsning)
> E. Pihl & Søn A.S., Danmark
Østbro,
overbygning
FEER
p» COINFRA S.p.A,., Italien
I samarbejde med Steinman
Boynton Gronquist & Birdsall,
USA.
Rådgivere
Joint Venture CBR:
>» COWiconsult A/S, Danmark
> Rambøll, Hannemann &
Højlund A/S, Danmark
Til CBR Joint Venture er
som specialister knyttet:
Chodai, Japan
Rådgivere, Arkitektur og Landskab:
Dissing + Weitling Arkitektfirma A/S og Jørgen Vesterholts Tegnestue ApS. 17
Sprogø
ene
Entreprenørkonsortiet
CD Joint Venture:
> Jan de Nul Dredging N.V.,
Belgien
> Amsterdam Ballast
Dredging b.v., Holland
Rådgivere
HLD Joint Venture:
BP Hostrup-Schultz &
Sørensen A/S, Danmark
> LIC Engineering A/S,
Danmark
> Dansk Hydraulisk Institut,
Danmark
Baneanlæg
» DSB
Rådgivere
DSB/Vejdirektoratet
Rådgivere på mekaniske
installationer Joint Venture
COWI/MOTT:
>» COWlIconsuit A/S, Danmark
>» Mott MacDonald Ltd.,
England
Landanlæg
FEER
> Diverse entreprenører
Rådgivere:
Joint Venture DSB/VD
> DSB
> Vejdirektoratet
Årsregnskab for 1996
e e e Selskabets resultatopgørelse udviser for
1996 et underskud på 36.567 tkr., og
egenkapitalen andrager 285.143 tkr. pr.
31. december 1996. Selskabet havde for-
ventet et underskud på 54 mio. kr. for
regnskabsåret 1996, men udgifterne til
drift og vedligehold har dels været lavere
end forventet dels er visse aktiviteter
udskudt til det kommende regnskabsår.
Hovedtallene for regnskabsåret og
de foregående fire regnskabsår udgør
således:
Værdi af
eget arbejde
Resultat af
(elg llst Tele ee
Resultat af
ilter rs
SEE
aktivering)
Resultat
efter skat
Balancesum
Anlæg under
opførelse
SUSE RAE
Obligations-
(als er faldt La]
Med ibrugtagningen af baneforbindelsen
i 1997 påbegyndes selskabets egentlige
drift. Resultatet for det kommende år,
der dels påvirkes af ibrugtagningen af
baneforbindelsen, hvor afskrivninger og
' ' finansieringsudgifter vil belaste resultat-
opgørelsen, dels af driftsudgifter ved-
rørende overtagne endnu ikke ibrug-
tagne entrepriser, forventes at udvise et
underskud i størrelsesordenen 850 mio. kr.
Dette medfører, at selskabet ved ud-
gangen af 1997 vil have genereret et
kapitalunderskud på ca. 565 mio. kr., som
forventes øget i en længere årrække.
På baggrund af det estimerede indtægts-
grundlag, der er givet, dels af den netop
vedtagne anlægslov, dels af trafikprog-
nosen for vejtrafikken, forventes aktie-
kapitalen retableret inden for en tids-
horisont på 30-40 år. Der henvises til
årsberetningens indledende afsnit side
3 samt til afsnittet omhandlende drifts-
økonomi side 13.
Det kan oplyses, at den danske stat i
henhold til anlægsloven yder særskilt
garanti for betaling af renter og afdrag
samt andre løbende forpligtelser i for-
bindelse med selskabets låneoptagelse.
Herudover garanterer den danske stat
uden særlig tilkendegivelse i det enkelte
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske
forpligtelser.
Underskuddet på 36.567 tkr., der hid-
rører fra drift- og vedligeholdelsesfasen,
foreslås overført til næste år.
Der henvises i øvrigt til foranstående
beretning.
København, den 3. marts 1997
Direktion
C2CI
Hd
Kirsten Fjord
Mogens Bufidgaard-Nielsen
Bestyrelse
R.Æ
Poul Andreassen
(formand)
abtaspdem ehd
Hm løsnkenr Ohe)
Henrik Hassenkam Ole små ig
mM M Mama
Erik Toft
fre
Hanne Hartvig Larsen
armf an
ens Kampmann
AysdL>,
Lene Sander
VON!
Anne Kongs
Anvendt
regnskabspraksis
Selskabet er stiftet i henhold til lov om
anlæg af fast forbindelse over Storebælt
og skal forestå projektering, etablering
og drift af en fast forbindelse over Store-
bælt for jernbane og vejtrafik.
På denne baggrund anvendes følgende
væsentlige regnskabsprincipper.
Resultatopgørelsen
Afskrivninger
Afskrivninger på selve Storebæltsforbin-
delsen påbegyndes i takt med, at bygge-
riet afsluttes og anlæggene tages i brug.
Efter ændringen af anlægsloven, der
medfører, at Storebælt skal bevare ejen-
domsretten til både vejforbindelsen og
baneforbindelsen, vil begge anlæg blive
afskrevet lineært over 100 år svarende til
den forventede minimumslevetid.
Baneforbindelsen tages i brug i 1997,
hvorefter afskrivning af baneforbindel-
sens andel af anlægsomkostningerne
påbegyndes.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler,
lejemålenes løbetid, dog max. ..…... 5 år
Driftsmidler og inventar ...…..ccscc 5 år
Administrative EDB-systemer
og programmer MM. .ssssesecceeerersnrrrrrsee 0-5 år
Bygninger og
pavilloner .….[.[.[.. over anlægsperioden
Aktiver med anskaffelsessum på mindre
end 10 tkr. udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter
og -indtægter fra henholdsvis lån og pla-
ceringer samt realiserede og urealiserede
valuta- og fondskurstab og -gevinster.
Skatteforhold
Det er beregnet, at selskabet ikke skal
svare indkomstskat for regnskabsåret.
Specielle underskudsfremførselsregler
forårsaget af den lange anlægsperiode
vil medføre, at selskabet ikke kommer til
at svare skat i en årrække.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil baseret på indgåede af-
taler og kontrakter til forundersøgelse,
projektering og opførelse af Storebælts-
forbindelsen aktiveres direkte som anlæg
under opførelse.
Andre direkte eller indirekte udgifter
herunder udgifter til selskabets admini-
stration belaster resultatopgørelsen og vil
ud fra selskabets formål.i byggeperioden
blive aktiveret som værdi af eget arbejde
og indgå i anlæg under opførelse.
Ved entreprenørers aflevering af større
etaper af anlægsprojektet påbegyndes
drifts- og vedligeholdelsesarbejderne.
Udgifterne incl. renter relateret hertil
belaster resultatopgørelsen direkte.
Nettofinansieringsudgifterne belaster
ligeledes resultatopgørelsen, men vil i
byggeperioden blive aktiveret som
byggerenter og indgå i anlæg under op-
førelse.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat
til balancedagens kurs.
Tilgodehavender og gæld
i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk
valuta er optaget i balancen omregnet
efter balancedagens kurs.
Forudbetalinger i valuta knyttet til ind-
gåede entreprisekontrakter er optaget
til kontrakternes faste valutakurser.
Lån optaget i udenlandsk valuta, som
er blevet omlagt ved en valutaswap,
vurderes efter swap-valutaens kurs på
balancedagen.
Valutaterminsforretninger værdiansæt-
tes til balancedagens kurs. Urealiserede
kursgevinster- og tab belastes resultat-
opgørelsen.
Resultatopgørelse (1.000 kr.)
Note 1996 1995
Indtægter
5. Værdi af eget arbejde ...........sssccecersresenneener 129.711 succeer 144.738
1. Andre driftsindtægter .............u..sscenrsrtssssererene 10.882 suenecere: 19.671
140.593 164.409
Udgifter
2... Andre eksterne omkostninger ...........scsccerrsere ( 86.980) 2... ( 86.568)
3 Personaleomkostninger cesser ( 75.426) sm. (| 82.272)
4 Afskrivninger ...ucccseesererrerrrrerrererren erne ( 13.054) suser (. 16,503)
( 175.460) (| 185.343)
Finansielle poster
Finansieringsindtægter .scssrerererrrrrennnener 1.653.906 suuccene 2.124.133
Finansieringsudgifter 2... cer ernerrerennrere (2.538.790) Me (3.782.509)
5. Aktivering af nettofinansieringsudgifter .….[. 883.184 1.656.576
(1.700) (1.800)
RESULTAT FØR SKAT ( 36.567) suc (| 22.734)
Selskabsskat MM ssssvereereserrereene renere rerne renerne rer Osen 0
ÅRETS RESULTAT 00ccccererssererserrrerrrrsrsrrneer w ( 36.567) …( 22.734)
19
Balance pr. 31. december (1.000 kr.)
Aktiver Passiver
Note 1996 1995 Note 1996 1995
ANLÆGSAKTIVER 7 EGENKAPITAL
4 Immaterielle anlægsaktiver Aktiekapital Mu. ss ssssscseseneeeresenens renere rare rknrkerrnennenene 355.000 2... 355.000
Indretning af lejede lokaler MV. 1... 12 Overført. rr essensen ne Ene RR nn enn ( 69.857) sum ( 33.290)
Software ssecseveceraesererereeerernererrrrerrn ene serrnrrkrner 13.220 Egenkapital i alt.ssscevssceressrsenesrsererrsererennenennne —285.143 sner —321.710
— 13.232
FEE LANGFRISTET GÆLD
Materielle anlægsaktiver …— .
5... Anlæg under opførelse …...W.….u.sssscsererreeeereenerknnee 31.702.733 su 28.144.390 8 Obligations” og banklån . 32.413.034 - 31.027.493
Forudbetalinger 2.....2cccccercrerserersererrrrrrerrerere 173.277 354.753 Prioritetsgæld 1.1.2. — 2.050 — 2.100
31.876.010 28.499.143 32.415.084 31.029.593
4... Andre materielle anlægsaktiver KORTFRISTET GÆLD
Bygninger M..ssssssccceseeerer renerne erne 12.036 Mus 10.500 Gæld til moderselskab ....sssscseeerseressrererrrserseree senere 4.332
Driftsmidler og inventar ....W.u.u.sssccereererrrseerrner 8.601 sms 10.828 Gæld til tilknyttede virksomheder …....ucscccereree 514. serene -
20.637 21.328 8 Obligations- og banklån (….XW..uu.cecseseerererenereerneree 4.172.981 scener 291.910
Anlægsaktiver i alt .ececececcsssrerererersrerereee 31.906.169 …...... 28.533.703 NAGGUSGESSEESSEESEESSEELEEEESLEEEE 370.208 482.223
—— TTT 9. Anden gæld (M.G. scenerne rrrrererrrnnrner 745.518 … 805.233
OMSÆTNINGSAKTIVER 5.289.227 sueeeceree 1.583.698
Tilgodehavende hos moderselskab 1... 28 succeer -
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder. 161 1,432 Gæld i alt 1. srerererarnsnee 37.704.305 suser 32.613.291
6. Andretilgodehavender 228.735 214.320
Periodeafgrænsningsposter.… 2.496 5.134
231.420 220.886
Værdipapirer
Obligationer MV. M.G. screen karen serner 1.962.788 Mu. 2.224.717
Likvide midler Museerne sneen ennnnee 3.889.071 suser. 1.955.695
Omsætningsaktiver i alt … 6.083.279 4.401.298
AKTIVER I ALT ….M….ss scenerne rr 37.989.448. susmme 32.935.001 EGENKAPITAL OG GÆLD I ALT cc 37.989.448. succeer 32.935.001
10. Eventualforpligtelser
|
|
|
Pengestrømsopgørelse (1.000 kr.)
1996 1995
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
Andre eksterne omkostninger cesser ( 86.980) …. ( 86.568)
Personaleomkostninger .secncerererrenereersernes ( 75.426) (| 82.272)
Andre driftsindtægter 2….sscserrerererreeresnerensrrererenere 10.882 sner 19.671
( 151.524) … (| 149.169)
Regulering for ikke kontante driftsposter
Andre reguleringer. (| 1.200) ….… 1.841
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt. (| 152.724) .…Å…... ( 147.328)
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Nettokøb af anlægsaktiver ........ssccscserserssrserrsseee ( 7,453) sur ( 5,159)
Forudbetalinger for anlæg under opførelse…. 181.476. sencccner 250.039
Anlæg under opførelse 2... sssseseseerssrsessrererrneneee (2.545.448) eu (2.052.090)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt ...Å.[.1.1.[1.1.1.1.1. (2.371.425) ……. (1.807.210)
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Værdipapirer, Netto 2... succsereresererersrrrerrserrnrknee 261.929 1.223.984
Låneoptagelse ...W.G.u..sssssseeererrererrrrs nerne rrrnrnner 9.816.939... 6.059.101
Nedbringelse af gæld 2...20cccsccererrrerersdernsne (4.257.673) mc (3.412.506)
Afdrag på prioritetsgæld 2... scenerne ( 50) see ( 45)
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.. ( 10.534) .…. 75.349
Kreditorer og anden gæld meeen ( 175.548) .….... ( 85.949)
Nettofinansieringsudgifter (.….ssccscererererernsrsenrne ( 884.884) ….... (1.658.376)
Urealiserede kursreguleringer mv. på lån .…….....….. ( 292.654) ….. 1.068.799
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt .…….[.[..… 4.457.525 3.270.357
Årets ændring i likvide midler ce 1.933.376 ….. 1.315.819
Likvide midler primo .…….….…..cdssseeeeererresrer renere ternene 1.955.695 suse 639.876
Likvide midler ultimo … 3.889.071... 1.955.695
Noter til resultatopgørelsen (1.000 kr.)
Note 1
Andre driftsindtægter omfatter primært indtægter fra udstillingsvirksomhed og salg
af ydelser til koncernselskaber.
Note 2
I andre eksterne omkostninger indgår udgifter til farvandsovervågning af Vestbroen
og vedligeholdelse af afsluttede entrepriser med i alt 27.974, samt vederlag til moder-
selskab på 3.500.
Det samlede revisionshonorar udgør 946, hvoraf 705 er indeholdt i andre eksterne
omkostninger og 241 er direkte aktiveret som anlæg under opførelse.
Beløbet kan specificeres således: Revision Andet
Rigsrevisionen M...sssseerssssereeser serene ener eee LEE EELEEr 146. 18
KPMG C. Jespersen GW. ssscsseeeesererrernereererre esserne rer ener 450 332
596 350
Note 3
Personaleomkostninger specificeres således: 1996 1995
Lønninger og vederlag ........ssssceee erne erne rer knas 69.671 ….… 78.470
Pensionsbidrag M..ssssscceessrseese regerer erne erne ener EET 385 371
Udgifter til social sikring smsen enn errrnrnres 268 ….… 336
Øvrige personaleomkostninger ...........ssscsceeerrererrenn erne 5.102 …... 3.095
75.426 82.272
Heraf udgør vederlag til direktionen 3.841 og honorar til bestyrelsen 1.235.
Lønninger og vederlag indeholder fratrædelsesgodtgørelse på 2.506 til et tidligere
medlem af direktionen.
Der har i 1996 gennemsnitligt været ansat 144 medarbejdere mod 180 i 1995.
Af de samlede personaleomkostninger udgør omkostninger til vedligeholdelse
af afsluttede entrepriser 6.047,
21
22
Noter til balancen (1.000 kr.)
Note 4 Indretning Drifts-
af lejede midler og
lokaler mv. Software Bygninger inventar
Anskaffelsessummer
Pr. 1. januar 1996 6.628 50.290 21.613 86.846
Årets tilgang 0 1.371 5.777 2.985
Årets afgang 0 0 (5.865) (9.505)
Pr. 31. december 1996 6.628 51.661 21.525 80.326
Afskrivninger
Pr. 1. januar 1996 6.616 37.070 11.113 76.018
Årets afskrivninger 12 5.069 3.762 4.211
Årets afgang 0 0 (5.386) (8.504)
Pr. 31. december 1996 6.628 42.139 9.489 71.725
Bogført værdi
pr. 31. december 1996 0 9.522 12.036 8.601
Bogført værdi
pr. 31. december 1995 12 13.220 10.500 10.828
For bygninger, hvor der foreligger en offentlig ejendomsvurdering, udgør den
kontante ejendomsværdi 4.760. Den bogførte værdi udgør 4.644.
Note 5
Direkte Værdi af Finansierings-
aktiverede eget udgifter
omkostninger arbejde (netto) lalt
Pr. 1. januar 1996 20.146.606 1.241.191 6.756.593 28.144.390
Årets tilgang 2.545.448 129.711 883.184 3.558.343
Pr. 31. december 1996 22.692.054 1.370.902 7.639.777 31.702.733
Note 6
Under andre tilgodehavender indgår tilgodehavende moms med 160.090.
Note 7
Egenkapital
Aktiekapital Overført ialt
Pr. 1. januar 1996 355.000 (33.290) 321.710
Årets underskud -— (36.567) (36.567)
Pr. 31. december 1996 355.000 (69.857) 285.143
Aktiekapitalen består af: l alt
5.000 stk. å nominelt kr. 1.000 5.000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000
355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100% ejet af
den danske stat.
Note 8
Selskabets kort- og langfristede obligations- og banklån fordeler sig på følgende
valutaer:
Kortfristet Langfristet I alt 1996 I alt 1995
Belgiske franc 625.674 462.665 1.088.339 1.105.221
Danske kroner 2.034.048 18.000.315 20.034.363 14.628.636
D-mark 0 3.286.953 3.286.953 4.049.791
Italienske lire 0 0 0 1.918.298
Franske franc 0 2.121.555 2.121.555 95.354
Schweizerfranc 1.420.430 4.890.715 6.311.145 5.630.982
US-dollar 92.829 3.359.277 3.452.106 3.595.161
Hollandske gylden 0 291.554 291.554 295.960
4.172.981 32.413.034 36.586.015 31.319.403
I perioden 1998-2001 forfalder 17.929.609 til betaling, mens 14.483.425 forfalder til
betaling efter 2001.
Note 9
Anden gæld består af: 1996 1995
Skyldig A-skat Mv. MMGM.MG…. ssssssssesererrer ener eres 2.348 3.121
Feriepenge M.ussssscseeseseserrererrrrrserrrrerr erne rr rarere 8.236 9.839
Skyldige omkostninger ….....M...sscsssscesees reen serene 14.497 5,909
Skyldige periodiserede renter... scenerne 720.437 …….….. 786.364
745.518 805.233
Note 10
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede igangværende kontrakter samt
forventede udgifter vedrørende anmeldte entreprenørkrav til et samlet beløb af
10.573.847. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 9.149.398.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til 245.749 værdiansat til termins-
kursen. Valutakursgevinster og -tab belaster resultatopgørelsen.
Der er indgået en huslejekontrakt, der er uopsigelig i perioden indtil medio 1998.
Huslejebetalingerne udgør i perioden 1997-98 i alt ca. 4.500.
Revisionspåtegning
Som henholdsvis generalforsamlingsvalgt og vedtægtsbestemt revisor har vi revideret
det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1996 for A/S Storebæltsforbindelsen.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt aner-
kendte revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om,
at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra
en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen
for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stil-
ling til den anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet,
om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger
Som anført i selskabets årsberetning side 18 medfører de kommende års driftsunder-
skud, at egenkapitalen fra og med 1997 bliver negativ i en årrække. Selskabets
fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for selskabets forpligtelser, jf.
årsberetningen side 18.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver
og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 3. marts 1997
KPMG C. Jespersen Rigsrevisionen
Ole Koefoéd
statsautorj
Foto: Søren Madsen, Jan Kofod Winther (luftfoto). Design: Lyhne & Company. Sats/montage: graferne. Repro og tryk: Quickly Tryk A/S. Oplag: 5.000. ISSN 0904-5325,
A/S Storebæltsforbindelsen
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: 33935200
Telefax: 3393 1025
(A/S Reg. Nr. 158205)