Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

125 år

3 GQ ER:
e,
i Falk

 

 

f |

mm. mm Calnisaheceturaisen 1

l (it liver var syg semi My !
ON ue kem nn en ryk

I Nærværende fugusnav ur fumingt PC " aandt 1

på calskabets ordinære Genorarvioarmmy

an LE. re sjt

Core 3.00 Om amt

BENT em må)
Rresggser sy

 

Beretning og regnskab 1996

 

Det danske naturgastransmissionssystem

Pe hy

(.
Øg
(=
i
&
i
3
|O…d
()
=
ad
(J
3
9
id
w
ej
LA
|=
(=
[3
i
E
u
Fe
te
H
|]
n
(=
(y
Eg
On
(y
=
=
Cc
"3
On
n
2
(|
i=
co
t

( | Platform

-— Naturgasiedning

|| Gasbehandlingsan!æg
W Naturgaslager

Det danske olietransportsystem

Dansk Olie og Naturgas
Beretning og regnskab 1996

Fotos. Jesper

FV Hi N RR! 4 HR
JUR OR produktion Skønvirke
bryk: Alpha Gransk (YO 9001
Beretningen er trykt pa
miljøgodkendt papir og med

FA RPENRTETEN FPS TELE FRE:
nibogodkendte farver

Pumpeplatform
Olieledning Redaktøren er sluttet

Pumpestation den 21 marts 1997

Råolieterminal

 

 

 

Beretning og regnskab 1996

"Dansk Olie og Naturgas skal, med basis i det danske marked,
udvikles til en velkonsolideret og internationalt konkurrencedygtig
virksomhed inden for olie- og naturgasindustrien. kendetegnet ved
en høj grad af ekspertise inden for sine forretningsområder.

Dansk Olie og Naturgas vil drive sin virksomhed på en måde, der
i videst muligt omfang tager hensyn til miljøet.”

Målsætning for Dansk Olie og Naturgas, vedtaget af bestyrelsen
november 1991.

FB
S8Ø2 5 år

Den 27. marts kunne DONG fejre sit 25-års jubilæum.
I anledning af fødselsdagen er årsberetningen illustreret med
billeder fra DONGs begivenhedsrige historie.

DONGSs bestyrelse —

  

Formand Næstformand Bjarne Bojsen
Sven Riskær —……… Anders Eldrup

  

Celia Juhl Thorkild Meiner-Jensen

   

Anne Marie Nielsen 7". Leonhard Schrøder Jørgen Tandrup

 

 

 

 

1972. Den første bestyrelse i
Dansk Naturgas A/S. 1 1973 skif-
tede selskabet navn til DONG.

Til bestyrelsesformand blev valgt
direktør Palle Madsen, Superfos.

HO Christiansen
Næstformand

J Bang Christensen

Leo Nielsen

Poul Schmidt

Til direktør valgtes
B Gerhard Jensen

Indhold

Selskabsoplysninger

Koncernens opbygning

DONGS forretningsområder
Koncernen i hovedtal og nøgletal
Kort om 1996

Bestyrelsens beretning
Resultat i 1996

Store beslutninger undervejs
Naturgas

Danmarks forsyning med naturgas
Efterforskning, produktion, teknik
Olietransport

Oliehandel

Know-how

Finans

Risici

Miljø og sikkerhed

Gasteknologi

Ordforklaringer

Regnskab

Påtegninger

Regnskabsberetning

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse koncernen
Balance koncernen
Pengestrømsanalyse koncernen
Resultatopgørelse moderselskabet
Balance moderselskabet

Noter

Side

10
13

15
19
21

39
45
49
51
55
58
60
62
63

64
65
66
69
70
72
73
74
76

  

Holger Lavesen Peter Skak-Iversen Hans Jørgen Rasmusen

  

Søren Guldborg Povl Asserhøj Søren Gath Hansen

 

 

Selskabsoplysninger

Selskabet Koncerndirektion

Dansk Olie og Naturgas A/S
Agern Allé 24-26
DK-2970 Hørsholm

Holger Lavesen (adm)
Peter Skak-lversen
Hans Jørgen Rasmusen

Telefon 45 17 10 22

Telefax 45 17 10 44

Telex 37 322 oilgas dk Internationale
E-mail dongedong.dk aktiviteter

AS reg nr 48 873 .
Direktør Jørgen A Høy

Aktionær

Hele aktiekapitalen ejes af den danske
stat ved miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen

Direktør Sven Riskær (formand)
Departementschef Anders Eldrup
(næstformand)

Miljøkonsulent Bjarne Bøjsen”
Direktør Lars Nørby Johansen
Specialist Celia Juhl”

Juridisk konsulent Thorkild
Meiner-Jensen”

Direktør Anne Marie Nielsen
Direktør Leonhard Schrøder
Direktør Jørgen Tandrup

x Medarbejdervalgte

Direktion i
datterselskaber

Dansk Naturgas A/S
Søren Guldborg (adm)
Peter Skak-Iversen

Povl Asserhøj

Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S
Hans Jørgen Rasmusen (adm)
Søren Gath Hansen

Dansk Olierør A/S
Søren Gath Hansen (adm)

Dansk Olie og Naturgas,
Litauen A/S
Søren Gath Hansen (adm)

Dansk Olieførsyning A/S
Hans Duus Jørgensen (adm)

JFR
1202 5 år

 

DONGS hovedkontor i Hørsholm.

 

 

Repræsentantskab" Revision

Kirsten Stallknecht. (formand)
Allan Philip. professor. dr jur, advokat
(næstformand)

Rigsrevisor Henrik Otbo, Rigsrevisionen
KPMG Centralanstalten for Revision

jens Munk Andersen, direktør .
Mogens Boyter. direktør Generalforsamling
Uffe Bro, advokat

C V Christensen. VVS-installatør

Søren Clausen. kommunalbestyrelses-

Onsdag den 28. maj 1997

medlem |S)

Frans Clemmesen. økonom

Peter Duetoft, konsulent, MF (CD)
Ernst Ellgaard, borgmester (Kons)
Martin Glerup. folkeskolelærer. MF (S)
Peter Hansen-Nord, godsejer, MF (V]
Otto Koch, handelsgartner

Svend Aage Bek, byrådsmedlem (Frp)
Eva Møller, lektor, MF (Kons)
Elsebeth Gerner Nielsen, forsknings-
leder, MF (Rad V)

Hans Carl Nielsen, afdelingsleder
Rasmus Pedersen, viceborgmester (SF)
Birthe Philip. bestyrelsesføormand
Poul Sachmann, direktør

Jørgen Søndergaard, direktør

Jørgen K Kjems. forskningsdirektør

x | henhold til lov nr 254 af 8. juni 1983
om Dansk Olie og Naturgas A/S mv er
der oprettet et repræsentantskab til at følge
selskabets aktiviteter.

Øvrige ledelseshverv

Ledelseshverv i andre danske aktiesel-
skaber, som bestyrelses- og
direktionsmedlemmer i Dansk Olie og
Naturgas AS varetager.

Sven Riskær:
ISS A/S, Vennelyst A/S.

Anders Eldrup:
SAS Danmark A/S.

Lars Nørby Johansen:

Adm dir for Falck A/S; Seniør Center
Danmark A:'5, Carl Bro Gruppen as,
CSC Datacentralen A/S, In Wear A/S.

Thorkild Meiner-Jensen
EDB-Service A/S, EDB-Partner A/S

Anne Marie Nielsen:

Adm dir for Finansieringsselskabet
Gefion A/S; Københavns Lufthavne A/S,
Dannebrog Rederi AS.

Leonhard Schrøder:
Adm dir for Royal Copenhagen A/S:
A/S Dagbladet Politiken.

Jørgen Tandrup:

Adm dir i Skandinavisk Tobakskom-
pagni A/S, Dagrofa A/S, Orlik Tobacco
Company A/S, Nomeco A/S, Monberg &
Thorsen Holding A/S.

Holger Lavesen:

Carlsberg A/S, NKT Holding 4-3,
Dansk Industri Invest A/S, A/S Dagbla-
det Politiken, TBT Holding A/S.

Hans Jørgen Rasmusen:
Soil Recovery A/S. Dansk Gasteknisk
Center A/S.

Koncernens opbygning

Dansk Olie og Naturgas A/S

Koncernledelse

Stabsfunktioner

Know-how eksport (koordinering)
Aktiekapital: 2.144 mio kr
Egenkapital: 3.251 mio kr

Dansk Naturgas A/S (100 pct)

Køb, transmission, lagring og salg

af naturgas.

Salg i Danmark: Regionale distribu-
tionsselskaber, industri, kraftvarme-
værker og centrale kraftvarmeværker.
Salg til eksport: Sverige og Tyskland
Aktiekapital: 1.794 mio kr
Egenkapital: 2.224 mio kr

Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S (100 pct)

Efterforskning, produktion, teknik
Aktiekapital: 242 mio kr
… Egenkapital: 319 mio kr

Dansk Olierør A/S (100 pct)

| Rørtransport af olie
Aktiekapital: 1 mio kr
Egenkapital: 13 mio kr

Dansk Olie og Naturgas,
Litauen A/S (100 pct)

Varetager koncernens interesser i
efterforskning og produktion i Litauen
Aktiekapital: 7 mio kr

Egenkapital: 2 mio kr

Dangas GmbH (100 pct)

— Transmission af naturgas
til og fra Tyskland
Aktiekapital: 50.000 DEM
Egenkapital: 25.400 DEM

Dansk Olieforsyning A/S
100 pct)

” Oliehandelsselskab
Hvilende
Aktiekapital: 1 mio kr
" Egenkapital: 14 mio kr

: KOMIDAN ApS (100 pct)

i Handelsselskab (tidligere et joint ven-
ture med den russiske republik Komi)

| Hvilende

| Anpartskapital: 125.000 kr

| Egenkapital: 181.000 kr

World Gas Conference 1997 1/S
(50 pct)

Forberedelse af Verdensgaskonference
i København.

Dansk Gasteknisk Center a/s
(47 pct)

Rådgivning, forskning og
udvikling vedrørende anvendelse
af naturgas.

Aktiekapital: 8,5 mio kr
Egenkapital: 7,3 mio kr

Internationalt Center for Gas-
teknisk Information (33,3 pct)

Center under det Internationale
Energi Agentur, IEA

Dansk Operatørselskab i-s
(Danop) (50 pct)

Udfører operatørfunktioner ved
efterforskning og produktion
Egenkapital: 9 mio kr

UAB Minijos Nafta
(18 pct)

Efterforskning og produktion i Litauen
Aktiekapital: 500.000 LTL
Egenkapital: (2.409.000 LTL)

Deudan GmbH (49 pct)

Aktiekapital: 50.000 DEM
Egenkapital: 50.000 DEM

Deudan GmbH & Co KG
(49 pct)

Kapitalkonto: 24.500 DEM

Vattenfall Naturgas AB
(10 pct)"

” Aktieovertagelse 1997
Køb, transmission og salg af naturgas
! Sverige

 

 

DONGSs forretningsområder

Koncernen

Dansk Olie og Naturgas A;S (DONG)! er
moderselskab i en koncern. hvis pri-
mære forretningsområder såvel her-
hjemme som i udlandet er efterforsk-
ning og produktion, transport. lagring
samt handel med olie og naturgas.
DONGs vigtigste marked er det danske,

De enkelte forretningsområder vareta-
ges af de helejede danske datterselska-
ber Dansk Naturgas A-'S, Dansk Olie- og
Gasproduktion A.'S, Dansk Olierør A;'S
og Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S.
Hertil kommer en række associerede
selskaber.

Alle aktier i moderselskabet Dansk Olie
og Naturgas A-'S ejes af den danske stat.

DONGS oliehandelsaktiviteter er afvik-
let ved udgangen af 1996 efter en række
år med tab.

DONG beskæftigede i 1996 i gennem-
snit 410 medarbejdere, hvilket var lidt
flere end sidste år.

Efterforskning og produktion
DONG har siden 1984 været aktiv i alle
nye licenser til efterforskning efter olie
og naturgas på dansk område. Der eri
de senere år gjort flere fund, som er
erklæret egnede til kommerciel udvin-
ding. og det forventes, at DONG i det
kommende år skal tage stilling til en
udbygning af felterne Lulita, Syd Arne
og Siri, DONG deltager desuden i en
licens ved Grønland sammen med
Statoil. Phillips og det dansk-grønland-
ske offentligt ejede Nunaoil. På Færøer-
ne er DONG med i en gruppe, der for-
uden DONG består af Amerada Hess,

Lasmo og Norsk Hydro. Gruppen over-
vejer, om den skal søge en licens i den
første færøske udbudsrunde, som for-
ventes at finde sted i 1997-98, I udlan-
det har DONG i 1996 fortsat aktivite-
terne i et olieprojekt i Litauen.

Naturgas

DONG har siden 1984 købt al den
naturgas, der produceres i den danske
del af Nordsøen. Naturgassen transpor-
teres gennem DONGS egne anlæg til
land, og videre ud i landet til forbruger-
ne, til eksport og om sommeren til
oplagring. På det danske marked sælger
DONG naturgassen til fem regionale
distributionsselskaber, der er kommu-
nalt ejede, samt til forbrugerne i Køben-
havns og Frederiksbergs kommuner.
Sammen med de regionale distribu-
tionsselskaber sælger DONG naturgas
til store decentrale kraftvarmeværker og
industrivirksomheder. Herudover sælger
DONG naturgas til de centrale kraft-
varmeværker og til eksportkunder i
Sverige og Tyskland.

Olietransport

DONG ejer og driver et olierørsystem
fra de danske felter i Nordsøen til en
råolieterminal i Fredericia. Dette
transportsystem sikrer, at al olie, der i dag
produceres i den danske del af Nordsøen,
kan føres i land under alle vejrforhold.

Øvrige selskaber

Koncernen omfatter også det helejede
tyske selskab Dangas GmbH. Gennem
dette selskab ejer koncernen sammen
med de tyske naturgasselskaber Ruhrgas

og BEB et transmissionssystem i Nord-
tyskland, som forbinder det danske og
det tyske naturgasnet. Derudover ejer
DONG selskabet Dansk Olieforsyning
A:S, der pr 1. januar 1997 er hvilende.
Koncernen ejer også KOMIDAN ApS, et
handelsselskab, som oprindelig blev
oprettet som et joint venture med den
russiske republik Komi. På grund af
politisk og økonomisk usikkerhed i
Komi har selskabet været hvilende
siden 1993. Selskabet forventes opløst i
1997,

Datterselskabet Dansk Olie- og Gaspro-
duktion ejer halvdelen af Dansk
Operatørselskab i-s (Danop)!, der i 1996
udførte fem boringer for DONG: Tre på
Stenlille Naturgaslager, en på Færøerne
og en i Litauen. Selskabet udførte i 1996
også offshore-boringer for Amerada
Hess- og Statoilkonsortierne og er des-
uden operatør på fem licenser i Nord-
søen.

Selskaber i koncernen er desuden
medejer af det litauiske selskab UAB
Minijos Nafta (18 pct) og Dansk Gastek-
nisk Center as, DGC, (47 pct). Gennem
Dansk Gasteknisk Center ejer koncer-
nen en del af et internationalt informa-
tionscenter for naturgas under det
internationale Energi Agentur. IEA.
Endelig ejer koncernen 50 pct af World
Gas Conference 1997 1.5, der er opret-
tet for at forberede og afvikle Verdens-
gaskonferencen i København i juni
1997.

DONG har efter regnskabsårets afslut-
ning indgået aftale om overtagelse af 10
pct af aktierne i det svenske selskab
Vattenfall Naturgas AB.

Koncernen i hovedtal

Mio kr

Resultat

Salg til hjemmemarked
Salg til eksport
Omsætning

Eksportandel (pct)
Bruttoresultat

Personaleudgifter
Afskrivninger

Andre driftsudgifter
Resultat før finansiering

Renteudgifter, netto
Valutakursgevinster og -tab, netto
Ordinært resultat før skat

Udskudt skat
Overskud

Udbytte

Balance
Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver
Samlede aktiver

Aktiekapital
Egenkapital

Langfristet gæld og hensættelser
Kortfristet gæld

Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse
Driftens likviditetsbidrag

Investeringernes likviditetstræk
Tilbagebetaling af lån, netto

Betalt udbytte

Indbetalt aktiekapital

Årets likviditetsvirkning

Likvide midler ved årets slutning

Gennemsnitligt antal medarbejdere

10

1992

3.846
2.455
6.301

39
1.713

(150)
(632)
(283)

648

(464)
96
280

280

7.395
2.180
9.575

2.144
1.441

5.540
2.594

921
813
(490)
(211)

10
122
1.043

411

1993

4.421
2.356
6.777

35
2.182

(152)
(781)
(342)

907

(364)
(1)
532

532

7.062
2.139
9.201

2.144
1.973

4.809
2.419

1.043
1.464
(333)

(1.225)

0
0
(94)

949

411

1994

4.554
2.350
6.904

34
2.138

(155)
(678)
(401)
904

(326)
41
619

619

215

6.628
2.828
9.456

2.144
2.377

4.055
3.024

949
1.402
(252)
(452)

698
1.647

410

1995

5.004
1.934
6.938

28
2.297

(159)
(696)
(480)

962

(228)
61
795

795

489

6.458
2.835
9.293

2.144
2.683

2.757
3.853

1.647
1.469
(499)
(894)
(215)

(139)
1.508

404

1996

6.094
2.430
8.524

29
2.831

(165)
(722)
(613)
1.331

(184)
146
1.293

(125)
1.168

600

6.195
3.012
9.207

2.144
3.251

3.108
2.848

1.508
2.163
(389)

(1.281)
(489)

0
4

1.512

410

 

 

 

Nøgletal for koncernen

Procent

Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Overskud pr 100 kr aktie
Udbytte pr 100 kr aktie
Egenkapitalandel (soliditet)
Aktiernes indre værdi

Beregning af nøgletal

Resuitat før finansiering x 100

Overskudsgrad :
omsætning

Ordinært resultat efter skat x 100

Egenkapitalforrentning .
gns egenkapital

Udbytte x 100

Udbytte pr 100 kr aktie - en mee
ye p aktiekapital ultimo

Egenkapital ultimo x 100

Aktiernes indre værdi HERE Le
aktiekapital ultimo

1992

10

22
13

15
67

1993 1994
13 13

10 10

31 28

25 29

0 10

21 25

92 111

Afkastningsgrad

Overskud pr 100 kr aktie

Egenkapitalandel

1995 1996
14 16
10 14
31 39
37 54
23 28
29 35
125 152

Resultat før finansiering x 100

samlede aktiver

Ordinært resultat efter skat x 100

"gns aktiekapital

Egenkapital ultimo x 100
samlede passiver

11

IPB
IB 5 sår

1979. Folketinget vedtager at indføre naturgas i Danmark. og DONG får ene-
ret til import, transmission og lagring af naturgas I Danmark, Tv Folketingets
formand K B Andersen og handelsminister Arne Christiansen

 

1980. Første olielast fra Petrominaftalen
anløber Stigsnæs, hvor olien skal raffineres

12

 

 

Kort om 1996

Væsentlige
begivenheder i året

Januar

e DONG bliver for første gang oliepro-
ducent. Det sker i Litauen, hvor selska-
bet ejer 18 pct af Gargzdai-licensen.

+ Regeringen fremlægger forslag til en
omlægning af støtten til naturgassekto-
ren baseret på en forhøjelse af energiaf-
giften på naturgas kombineret med et
midlertidigt direkte tilskud til de regio-
nale distributionsselskaber.

e Leverancerne til en række store
såkaldt afbrydelige naturgasforbrugere
indstilles i en periode som følge af en
kold vinter. Det er første gang, det er
nødvendigt i større omfang at afbryde
forsyninger.

Februar

e Naturgasfeltet Amalie erklæres kom-
mercielt. Før feltet kan udbygges. skal
der anlægges infrastruktur, så naturgas-
sen kan føres i land.

e DONG indleder forhandlinger med

det norske Gasforhandlingsudvalg, GFU,

om køb af norsk naturgas fra 1999.

April
. Oliefeltet Syd Arne erklæres kom-
mercielt. Kommercialiteten i feltet vil

afhænge af, at en yderligere boring
bekræfter reservegrundlaget. Før feltet
kan udbygges. skal der etableres infra-

struktur. så naturgassen kan føres i land.

Maj

e Direktør Sven Riskær overtager for-
mandsposten i DONGSs bestyrelse efter
direktør Hugo Schrøder.

+ DONGSs bestyrelse beslutter at afvikle
koncernens oliehandelsaktiviteter med
udgangen af året.

Juli

« DONG igangsætter som operatør for
et konsortium bestående af 19 interna-
tionale selskaber uddybning af Lopra-
boringen på Færøerne. Boringen giver
vigtig information om de geologiske for-
hold omkring Færøerne - information,
som kan anvendes ved fremtidig vurde-
ring af den færøske undergrund. Vurde-
ringsboringen Rigs 2 bekræfter Syd
Arne-feltets kommercialitet.

September
+ DONG indleder forhandlinger om
køb af naturgas fra Syd Arne-feltet.

Oktober
+ Udvidelsen af det nordtyske transmis-
sionssystem for naturgas, Deudan-net-

tet, indvies. Udvidelsen er en følge af en
aftale om at øge eksporten af dansk
naturgas til Tyskland fra 1996-1997.
Deudan-nettet ejes af DONG og de to
tyske naturgasselskaber Ruhrgas og BEB.

e Udvidelsen af gasbehandlingsan-
lægget i Nybro er færdig, så de øgede
gasmængder fra DUC med leverance-
start 1. januar 1997 kan modtages.

November

e Regeringspartierne og SF indgår i for-
bindelse med finansloven en stemmeaf-
tale, der indeholder en omlægning af
støtten til naturgassektoren.

. Den syvende kaverne på LI Torup
Naturgaslager indvies. Kavernen er en
af Europas største.

December

+ Miljø- og Energiministeriets repræsen-
tanter træder ud af DONGS og datter-
selskabernes bestyrelser.

+ | et konsortium med Statoil og Phil-
lips Petroleum får DONG tildelt licens i
Grønland i Fylla-området ud for den
grønlandske vestkyst. Det grønlandsk-
danske offentligt ejede olieselskab
Nunaoil deltager også i licensen.

13

Jr
148Ø25 år

DONGS kontorer i Kristianiagade 8.
Senere samme år flyttede selskabet
til Hørsholm.

 

Boretårn ved LI Torup. hvor Danmarks

første gaslager placeres.

14

 

 

Bestyrelsens beretning

Resultat i 1996

Koncernen Dansk Olie og Naturgas fik i
1996 et overskud på 1.168 mio kr mod
795 mio kr året før.

Omsætningen i 1996 blev 8.524 mio kr
mod 6.938 mio kr året før. Det forbedre-
de resultat og omsætningsforøgelsen
skyldes stigende naturgassalg og højere
salgspriser på naturgas. Desuden er fal-
dende finansieringsomkostninger med-
virkende til det forbedrede resultat.

DONG solgte i 1996 for 2,430 mio kr på
eksportmarkederne, hvilket svarer til en
eksportandel på 29 pct. Året før udgjor-
de eksportandelen 28 pct (1.934 mio kr).

Forventningen til resultatet for hele
1996 var i koncernens halvårsmeddelel-
se på 1,1 mia kr, hvilket svarer til det
realiserede resultat.

Afvikling af aktiviteterne

i Dansk Olieforsyning

På baggrund af de seneste års dårlige
resultater for oliehandelen og fortsat

Koncernen Dansk Olie og Naturgas
Resultat 1992-1996

Mio kr

1400

1200 1168

1000

795
800

619
600 532

400 280

200

0
1992 1993 1994 1995 1996

dårlige resultater i de første måneder af
1996 besluttede bestyrelsen i foråret at
afvikle oliehandelsaktiviteterne med
udgangen af 1996.

Dansk Olieførsyning havde i 1996 en
omsætning på 2.494 mio kr og et under-
skud på 52 mio kr.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der betales
udbytte på 350 mio kr, svarende til 30
pct af resultatet efter skat. Endvidere
indstilles et ekstraordinært udbytte på
250 mio kr. Efter et samlet udbytte på
600 mio kr vil egenkapitalen pr 31.
december 1996 udgøre 3.251 mio kr.

Egenkapitalen er siden årsregnskabet
1995 øget med 568 mio kr, svarende til
årets resultat fratrukket udbytte.
DONGS egenkapitalandel er i 1996 ste-
get fra 29 pct til 35 pct.

Skat
Moderselskabet er sambeskattet med de
danske datterselskaber.

Koncernen Dansk Olie og Naturgas
Omsætning og eksport 1992-1996

Mio kr
10000
8524
B000
6938
6777 6904
6301
6000
4000
3846 4421 4554 6094
5004
2000
0
1992 1993 — 1994 1995 — 1996

T] Indentandsk omsætning
EH Eksportomsætning

Der er i 1996 afsat 125 mio kr til
dækning af udskudt skat. Udskudt skat
er beregnet af alle regnskabsposter, som
er medtaget i årsregnskabet og selvangiv-
elsen i forskellige perioder. Den afsatte
udskudte skat er procentvis lavere end
34 pct af det regnskabsmæssige resultat
før skat som følge af fremførsel af skat-
temæssige underskud fra tidligere år og
mulighed for skattemæssige afskrivnin-
ger.

Koncernen skal ikke betale selskabsskat
for 1996, idet overskuddet udlignes ved
skattemæssige afskrivninger.

Datterselskaber med en positiv ind-
komst betaler et sambeskatningsbidrag
til moderselskabet på 34 pct af det regn-
skabsmæssige overskud, reguleret for
permanente skattemæssige differencer.

Koncernen Dansk Olie og Naturgas
Egen- og fremmedkapital 1992-1996

Mio kr
12000
9575
10000 9201 9456 — g293 — 9207
8000
6000
4000 5956
6610
7079
7228
2000 — 8134
0
1992 1993 1994 1995 1996
Soliditetsgrad (Egenkapitalen 1 pct af balancen)
15år 210% 25% 2960 35%
[ Fremmedkapital
EH Egenkapital

15

JF
18825 åår

Midt. 1982, Den nye energiminister

1982. Energiminister Poul Nielson tager Øverst: 1982. Olie- og gasledning- Knud Enggaard åbner for de første
det første spadestik. til olieterminalen i erne føres i land ved Kærgård leverancer fra det tyske naturgas-
Fredericia den 17 maj Strand i Vestjylland den 13. juni selskab Ruhrgas den 1 oktober.

 

1982. Energiminister Poul Nielson og statsminister Anker Jørgensen om

bord på lægningsfartøjet Castoro Sei, der lægger olierørene og gasrørene.

16

 

Forventninger til 1997

For 1997 venter DONG et resultat efter
skat noget over resultatet for 1996.
Forventningen er under forudsætning af
oliepris og valutakurser som i første
kvartal af 1997, Det forventede resultat
betyder, at koncernen skal betale skat
for 1997.

Før stort set alle koncernens aktiviteter
gælder, at resultaterne er stærkt afhæn-
gige af udviklingen i oliepris og valuta-
kurser, ligesom vejret de enkelte år har
stor indflydelse. Det endelige resultat er
derfor vanskeligt at forudsige. Alene
udsving i oliepriser og valutakurser kan
ændre resultatet med flere hundrede
mio kr. Den gennemsnitlige oliepris var
i 1996 ca 21 USD-tønde mod ca 17
USD-tønde i 1995. Dollarkursen var i
1996 i gennemsnit ca 5,80 kr mod godt
5,60 kr i 1995.

Der er i forventningen set bort fra de
mulige konsekvenser af en omlægning
af støtten til naturgassektoren.

Koncernen Dansk Olie og Naturgas
Medarbejdere 1992-1996

500
al 411 410 404 410
400
64 64 65 61 62
26
28 28 29 30
300
200
100
0
1992 1993 1994 1995 1996
[| Ledelse og administration HE Ettertorskring
CO saig og marketing ER Ontt. anlæg og vedlige-

hold af tekruske anlæg

Produktion og forbrug af olie og naturgas

i Danmark 1992-1996

Mio 1on5 olieækvivalenter

20
16,2
16
12
B
4
0
1992 1993 1994 1995 1998"
") Skøn
| Naturgasproduktion — forbrug af ofte
Ej Oteprodukton og naturgas

Kilde Energistyrelsen

Prisen på råolie 1991-1996
USD pr tønde
30

25

20

1991 1992 1993 1994 1995 1996

Note Månedsgennemsnit

Prisen på råolie 1991-1996
DKK pr tønde

200
175

150
125
100
75
50

25

0
1991 1992 1993 1994 1995 1996

Note Månedsgennemsøit

 

17

JB
F/" PTE

1983. Områder i første udbudsrunde til
efterforskning af olie og naturgas.

  

c|

 

1984. DONGS bestyrelse udvides med Erik Mollerup og Leonhard Schrøder.
her sammen med DONGs nye bestyrelsesformand Holger Lavesen.

18

 

Store beslutninger undervejs

DONG står i de kommende år over for
en række store udfordringer, som blandt
andet betyder, at selskabets bestyrelse
skal træffe beslutninger om store
investeringer.

Der skal indgås nye aftaler om yder-
ligere leverancer af naturgas til at dække
den stadigt stigende efterspørgsel på det
danske marked. DONG forhandler bl a
med det norske Gasforhandlingsudvalg
om køb af godt en mia kbm årligt fra
1999.

Der skal anlægges rør for både den nor-
ske naturgas til Danmark og for natur-
gassen fra nye danske felter. Det skal
dels sikre forsyningerne af naturgas til
det danske marked efter 1999, dels sikre
mulighed for udbygning af danske olie-
og naturgasfelter.

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler

Inklusiv transport 1990-2000
Petajoule

1000

858
803 808 795 794
0

1990 1992 1994 1996 1998 2000

7:

ao

SI

ss
S

2

a
s

Naturgassens andel

10% 12% 14% 19% 23% 25%
E vedvarende energi ER Naturgas
TJ Kul og koks Bå Olie
Note: Forbruget til transport forventes al udgøre 183 PJ 1 2000.
svarende til en andel på 23 pct af energiforbruget.
Kilde: Energistyrelsen

Der skal etableres yderligere lagerkapaci-
tet for naturgas. Hvor meget ekstra
lagerkapacitet, der er brug for, afhænger
bl a af væksten i markedet samt de
betingelser, der kan aftales for nye gas-
leverancer, og af hvor de nye rør anlægges.

DONG forventer også i de nærmeste år
at skulle investere i udbygning af tre nye
danske oliefelter og i efterforskning i
både Nordsøen, ved Grønland og måske
ved Færøerne.

Inden for de nærmeste år forventes det
europæiske energimarked at blive libe-
raliseret. Blandt andet derfor har rege-
ringen fremlagt forslag om omlægning
af støtten til naturgasselskaberne, og i
forlængelse heraf skal der ske en tilpas-
ning i DONGs aftaleforhold med de
regionale naturgasselskaber.

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler
Eksklusiv transport 1990-2000
Petajoule

750

677
632 635
605 608 608
500
250
0

1990 1992 1994 1996 1998 2000

Naturgassens andel
13% 15% 17% 26% 31% 32%

CJ vedvarende energi EH Naturgas
C] Kut og koks El Ove

Kilde: Energistyrelsen

  

19

Hoved- og nøgletal for

Mio kr

Resultat

Omsætning
Bruttoavance

Afskrivninger
Andre driftsudgifter
Resultat før finansiering

Renteudgifter, netto
Valutakursgevinster og -tab. netto
Ordinært resultat

Sambeskatningsbidrag
Overskud

Udbytte

Balance

Naturgastransmissionssystemets værdi
Samlede aktiver

Aktiekapital

Egenkapital

Langfristet gæld og hensættelser
Kortfristet gæld
Investeringer

(Procent)

Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Overskud pr 100 kr aktie
Udbytte pr 100 kr aktie
Egenkapitalandel (soliditet)
Aktiernes indre værdi

Afsætning af naturgas (mio kbm):
Hjemmemarked

Eksport

Afsætning af naturgas i alt

Gennemsnitligt antal medarbejdere

20

naturgas

1992

3.215
1.268

(399)
(219)
650

(387)
44
307

307

6.115
7.569
1.794
1.026

4.544
1.999
458

20

35
17

14
57

2.015
1.452
3.467

212

1993

3.611
1.688

(504)
(236)
948

(293)
(61)
594

594

5.904
7.259
1.794
1.620

3.904
1.735
293

26
13
45
33

22
90

2.308
1.520
3.828

213

1994

3.664
1.646

(443)
(297)
906

(257)
(13)
636

636

359

5.695
7.789
1.794

1.897

3.374
2.518
235

25
12
36
35
20
24
106

2.570
1.577
4.147

218

1995

4.058
1.853

(460)
(353)
1.040

(174)
(6)
860

860

650

5.709
7.753
1.794
2.107

2.272
3.374
474

26
13
43
48
36
27
117

2.992
1.585
4.577

209

1996

5.133
2.372

(486)
(469)
1.417

(144)
85
1.358

(466)
892

775

5.504
7.907
1.794
2.224

2.662
3.021
282

28
18
41
50
43
28
124

3.518
1.804
5.322

207

 

 

Naturgas

Resultat for 1996

Omsætningen på naturgasområdet blev
5133 mio kr mod 4.058 mio kr i 1995.
Overskuddet blev 892 mio kr mod 860
mio kr i 1995, Der er i 1996 udgiftsført
et sambeskatningsbidrag til modersel-
skabet på 466 mio kr.

Af årets resultat foreslås 775 mio kr
udbetalt som udbytte til moderselska-
bet. Herefter udgør egenkapitalen i
Dansk Naturgas 2.224 mio kr mod 2.107
mio kr i 1995.

Der blev på hjemmemarkedet og til eks-
port solgt i alt 5.322 mio kbm naturgas
i 1996 mod 4.577 mio kbm i 1995.

Den forbedrede indtjening i forhold til
1995 på salget af naturgas skyldes både
et øget salg og en gunstig udvikling i
købs- og salgspriserne. Desuden var

finansieringsudgifterne lavere end i 1995.

Naturgas
Omsætning 1992-1996
Mio kr
6000
5133
5000
4058
4000 3611 3664
3215
3000
2000
1000
0
1992 1993 1994 1995 1996

Dansk Naturgas A/S

DONGS naturgasaktiviteter varetages af datterselskabet Dansk Naturgas A/S. Koncer-
nens vigtigste naturgasmarked er det danske, hvor over en kvart mio husstande og op
mod 900 industrivirksomheder, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker forsynes med
naturgas. Direkte eller indirekte forsynes omkring 1,7 mio mennesker i Danmark med

varme baseret på naturgas, og omkring 20 pct af Danmarks elproduktion er baseret

på naturgas.

DONG køber i dag sine naturgasleverancer fra Dansk Undergrunds Consortium, men
muligheden for at øge leverancerne og forbedre forsyningssikkerheden via flere leve-

randører forhandles.

Naturgassen distribueres til husstande, fjernvarmeværker. små decentrale kraftvarme-
værker og industrivirksomheder af fem regionale distributionsselskaber, der er kom-

munalt ejede.

De centrale kraftvarmeværker i Elsam og

Elkraft/Sjællandske Kraftværker samt forbru-

gerne i Københavns og Frederiksberg kommuner forsynes direkte af DONG. Hertil

kommer en række større decentrale kraftvarmeværker, hvor DONG varetager salget i
samarbejde med de regionale distributionsselskaber. DONG deltager derudover i for-

handlinger om salg til større industrivirksomheder og koncerner.

På eksportmarkederne sælger DONG til Vattenfall Naturgas i Sverige samt til Ruhrgas

og BEB i Tyskland.

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 1996
solgt 3.518 mio kbm naturgas. Det er en
fremgang på 18 pct i forhold til året før,
hvor der blev solgt 2.992 mio kbm.

Naturgassens andel af det totale danske
energiforbrug var i 1996 ca 18 pct. Hvis

der ses bort fra transportsektoren, hvor

naturgas i dag ikke anvendes, var natur-
gassens andel knap 24 pct.

Naturgas
Resultat 1992-1996
Mio kr

1200

1000

860 892
800
636
600 594
400 307
200
0

1992 1993 1994 1995 1996

Små forbrugere

Der blev i 1996 solgt 988 mio kbm
naturgas til små forbrugere, dvs private
husstande og mindre virksomheder. Der
kom i løbet af året ca 12,500 nye forbru-
gere til. så i alt 267.300 husstande og
mindre virksomheder blev forsynet med
naturgas ved udgangen af 1996. Blandt
de forbrugere, der har mulighed for at
vælge naturgas som varmekilde, er natur-
gassens markedsandel dermed ca 70 pct.
Ved udgangen af 1996 var der indgået
kontrakter med ca 275.000 kunder.

21

sr
SØE Sir

1984. Stålvalseværket er en af de første store virksomheder, der får natur-
gas. Her flankeres Det danske Stålvalseværks direktør Niels W Holm
af direktør Søren Guldborg. DONG, og direktør NE Andersen, HNG

1984. Statsminister Poul Schliiter og skibsreder Mærsk
Mckinney Møller åbner for gassen på Tyra feltet 1. oktober.

 

1984. Dronningen åbner for naturgassen
på Nybro Gasbehandlingsanlæg den 1. oktober.

22

 

 

Store forbrugere

Salget til industri og industriel kraftvar-
me steg i årets løb med 8 pct til i alt 959
mio kbm naturgas. Salget til fjernvarme
og decentral kraftvarme steg med 31 pct
til 1.263 mio kbm naturgas.

Lovpakken om grønne afgifter, der tråd-
te i kraft 1. januar 1996, har medført en
fortsat øget efterspørgsel efter naturgas
især fra industrien, De grønne afgifter
har således gjort naturgas mere konkur-
rencedygtig i forhold til olie, der er
naturgassens største konkurrent.

Siden 1992 har staten givet et tilskud på
10 øre pr kilowatt-time el, der sampro-
duceres med varme på naturgasfyrede
decentrale og industrielle kraftvarmean-
læg. I de seneste år er der sket en bety-

indgåede kontrakter ultimo 1996

Husstande og mindre virksomheder

Industri og industriel kraftvarme
- til varmeproduktion og proces
- til elproduktion

Fjernvarme og decentral kraftvarme
- til varmeproduktion
- til elproduktion

Centrale kraftvarmeværker
- til varmeproduktion
- til elproduktion"

| alt

delig vækst i etableringen af sådanne
anlæg. Salget steg i 1996 med næsten 50
pct til 1.290 mio kbm naturgas, og der
er fortsat gode salgsmuligheder på dette
marked. Alene i 1996 indgik naturgas-
selskaberne aftaler om leverancer til 47
nye decentrale og industrielle kraftvar-
meanlæg. Der var ved årsskiftet indgået
aftaler om leverancer på i alt 1,7 mia
kbm naturgas årligt, og dette marked
forventes i løbet af nogle år at stige til et
niveau på omkring 2-2,5 mia kbm
naturgas årligt.

Som led i finanslovsaftalen for 1997 er
elproduktionstilskuddet på 10 øre pr kil-
owatt-time el fra 1. januar 1997 generelt
blevet reduceret til 7 øre. dog undtaget
mindre decentrale kraftvarmeværker og
såkaldte .barmarksprojekter”.

Antal kunder Forbrug mio kbm"

274.800 985
476
1.090
140
449
825
595
3
550
390
4.575

1) Forventet årligt forbrug ifølge de indgåede kontrakter.
2) Skønnet fordeling mellem el- og varmeproduktion.

23

JF
IØ sir

1985. Den malaysiske premierminister Dato Seri Dr Matathir bin Mohamad på besøg
i Hørsholm, her i samtale med DONG tekniske direktør Hans Jørgen Rasmusen.

 

1986. Palle Geleff. underdirektør i Dopas og Jørgen A Høy. adm direktør DONG og
Jens Thorsen, bestyrelsesformand i Denerco., underskriver aftalen fra 2. udbudsrunde.

1986. Anlæg af gasledningen
mellem 11 Torup og Aalborg

24

Centrale kraftvarmeværker

Salget til de store, centrale kraftvarme-
værker H C Ørsted Værket og Svane-
mølleværket i København blev i 1996 på
308 mio kbm naturgas, hvilket er 17 pct
mere end året før.

I 1994 indgik DONG og Elsam: Elkraft
en aftale, der fra 1997 væsentligt øger
naturgasleverancerne til de centrale
kraftvarmeværker. Ifølge aftalen vil der -
ud over de tidligere aftalte mængder på
300 mio kbm - fra efteråret 1997 blive
leveret 350 mio kbm naturgas årligt til
Skærbækværket ved Fredericia. Herud-
over udnyttede de centrale kraftvarme-
værker i 1994 en option på yderligere
leverancer fra årtusindskiftet på 300
mio kbm årligt i ti år.

Naturgassalg fordelt på kundegrupper
1992-1996

Mia kom
10

8 7595

5,322

1992 1993 1994 1995

”) Førventet afsætning baseret på
aftalegrundlaget pr 31 12.96

1996 Kontrakter"

—] Sverige Erhverv
DO Tyskland BE Fjernvarme
CO Elværker og store El via

kraftvarmeværker

 

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam- Elkraft. medfører således. at sal-
get af naturgas til centrale kraftvarme-
værker omkring årtusindskiftet kommer
op på knap 1 mia kbm årligt. Naturgas
vil dermed dække ca 15 pct af de cen-
trale kraftvarmeværkers brændselsfor-
brug. Herudover undersøges mulighe-
den for salg af yderligere naturgas-
mængder til værker på Sjælland.

DONG vurderer, at der er mulighed for
at øge det årlige salg til centrale kraft-
varmeværker med yderligere 500 mio
kbm kort efter år 2000, så Elsam Elkraft
samlet vil aftage omkring 1.5 mia kbm
naturgas årligt. Det vil svare til ca 20 pct
af de centrale kraftvarmeværkers
brændselsforbrug.

Naturgassalig fordelt på
indland og udland

Mia kbm
10

»

 

0

1984 1988 1992 1996 2000 2004

—] Eksport
EH Indenlandsk salg

Salg til eksport

Eksporten af naturgas udgjorde i 1996
1.804 mio kbm. DONG eksporterede
dermed 34 pct af sit samlede gassalg.
Eksporten fordelte sig med ca 941 mio
kbm til Tyskland og ca 863 mio kbm til
Sverige,

DONG indgik i 1993 aftale med de
tyske naturgasselskaber Ruhrgas og BEB
om fra vinteren 1996-97 at eksportere i
alt 2,5 mia kbm årligt til Tyskland.

DONG har imidlertid af hensyn til for-
syningen af det danske marked i 1996
aftalt med Ruhrgas og BEB at reducere
eksporten for de kommende tre år, så
niveauet på 2,5 mia kbm pr år først nås
fra oktober 1999.

Naturgas
Temperaturens betydning for resultatet
1992-1996

Mio kr Grader
150 2
125
100
75 1
50
25 |

0 æ= 0
-25

-150 -2
1992 1993 1994 1995 1996
Em Resultatpåvirkning som

følge af afvigelse fra et
nørmalår (mio k)

71 Årets gennemsnitlige temp 1
forhold til et normalår (grader)

Bemærk. Figuren viser, hvorledes et koldt eller varmt år påvirker
regnskabsresultatet før naturgasforretningen Eksempel: 1996 blev
1 gennemsnit 1.1 grader koldere end et normalår, hvilket betød en
forbedring af resultatet på ca 144 mio kr.

25

I 1993 ændredes energiafgifterne i Sve-
rige, hvilket medførte en ringere kon-
kurrenceevne for naturgas. Det har van-
skeliggjort markedsudviklingen for
naturgas. og det har derfor ikke været
muligt for Vattenfall Naturgas at afsætte
hele den mængde på ca 1 mia kbm
årligt, der er indgået aftale med DONG
om.

På den baggrund har parterne aftalt at
reducere leverancerne fra DONG fra
1997 frem til og med år 2002. Efter år
2002 udløber de første eksportaftaler
med Vattenfall Naturgas.

[ 1996 blev på ny gennemført ændringer
i de svenske afgifter, som vil opveje en
del af forringelsen af naturgassens kon-

kurrenceevne og dermed få en positiv
betydning for afsætning af naturgas på
det svenske marked i de kommende år.

Vinterforsyningen

DONG og DUC indgik forud for vinte-
ren 1996:97 en aftale om yderligere
leverancer i fjerde kvartal 1996 frem til
årsskiftet 1996/97, hvor de nye leveran-
cer under gaskøbsaftalen fra 1993 mel-
lem DONG og DUC begyndte. Ud over
aftalen med Ruhrgas og BEB om reduk-
tion af tysklandseksporten indgik
DONG desuden en aftale med Ruhrgas
og BEB om nødforsyning fra Tyskland i
tilfælde af svigt i leverancerne fra Nord-
søen. Disse aftaler blev indgået for at

Organisering af naturgassalget

Produktion

Indkøb, behandling.

transmission, lager og salg

Distribution

Forbrug

Større erhverv og større
decentrale kraftvarmeværker

26

Fem regionale
distributionsselskaber

sikre vinterens forsyninger til uafbryde-
lige kunder og for at minimere eventu-
elle afbrydelser af afbrydelige kunder.

I oktober 1996 var der oplagret 630 mio
kbm arbejdsgas i naturgaslagrene i L]
Torup og Stenlille. Derved havde DONG
ved indgangen til vinteren forbedret sit
lagervolumen med knap 150 mio kbm i
forhold til oktober året før.

Dansk Undergrunds Consortium

Dansk Olie og Naturgas A/S

Eksport

Villaer, fjernvarme
og mindre erhverv

København
Frederiksberg

Centrale
kraftvarmeværker

 

 

Investeringer

Anlægsinvesteringerne på naturgasom-
rådet udgjorde 282 mio kr i 1996. Inve-
steringerne har primært koncentreret
sig om udbygningen af selskabets eksi-
sterende naturgaslagre i henholdsvis
Stenlille og LI Torup. I LI Torup er den
samlede kapacitet øget fra 300 mio til
400 mio kbm i 1996. I Stenlille er kapa-
citeten øget fra 190 mio til 230 mio kbm
ved indgangen til vinteren 1996/97, Den
samlede kapacitet i Stenlille forventes at
nå op på 300 mio kbm inden for de
nærmeste år.

DONG har siden 1993 gennemført en
udvidelse af transmissionssystemet for
naturgas. så det kan håndtere de væ-
sentligt større mængder naturgas. som
DUC begyndte at levere fra vinteren
1996/97. DONG har i 1996 afsluttet
udbygningen af behandlingsanlægget i
Nybro og dubleringen af ledningen fra
Nybro til Egtved. Endvidere er eksport-
kapaciteten til Tyskland blevet udvidet.

Vedligehold

DONG prioriterer vedligeholdelse af
sine anlæg højt. Det skyldes bl a
anlæggenes stigende alder, udvidelser og
ændringer af anlæggene samt større
udnyttelsesgrad.

Afsætning af naturgas 1996
Mio kbm pr døgn

32
28

24
20

1. jan 1. aprå 1. juh l.okt 1. jan 1997

27

JFB
IØ år

1986, Forhandling om 4. juni-aftalen 1987 DONGS første naturgaslager ved
mellem de regionale selskaber og DONG LI Torup i Nordjylland lages i brug.

 

1987. Grækenlands præsident Papandreou på besøg i DONG

28

 

Danmarks forsyning med naturgas

Udviklingen i salget

Salget af naturgas i Danmark overstiger i
disse år de hidtidige forventninger. Med
den vækst, DONG nu forventer i de
kommende år, kan leverancerne af
naturgas fra den danske del af Nord-
søen ikke længere dække behovet. Etab-
lering af yderligere forsyninger er derfor
en vigtig opgave for DONG i de kom-
mende år.

Af DONGSs samlede salg af naturgas i
1996 på 5.3 mia kbm blev 3,5 mia kbm
solgt på det danske marked - en stigning
på 18 pct. Denne udvikling, omend
knap så kraftig. forudses at fortsætte i
de kommende fire-fem år, hvor efter-
spørgslen efter naturgas i Danmark ven-
tes at stige til 5,5 mia kbm årligt.

Når DONGS eksportkontrakter i Tysk-
land og Sverige medregnes, forventes
efter år 2000 et salg på op mod ni mia
kbm naturgas årligt.

Salg af naturgas
Mia kom
10

820 820 812
8 7,53
7,02
4,70
0 I

1995 1997 1999 2001 2003 2005

ø

»

w

71 Tyskland EF Dansk marked

El Sverige

Note: Forventet afsætning 1 temperaturmæssige normalår.
I figuren indgår endvidere lagerfyldning

Den væsentligste årsag til den stigende
afsætning er et større indenlandsk salg.
Ud over den fortsatte vækst i salget til
private husstande skyldes de betydelige
vækstforventninger primært tre forhold:
Indførelse af grønne afgifter gør især for
industrien naturgas mere konkurrence-
dygtig i forhold til olie: tilskud til sam-
produktion af el og varme produceret
på naturgasfyrede decentrale og indu-
strielle kraftvarmeanlæg har allerede
medført en betydelig vækst, der ventes
at fortsætte; og endelig anvender de
centrale kraftvarmeværker i stigende
omfang naturgas i stedet for kul.

Forhandlinger med de regionale
distributionsselskaber

Den stigende efterspørgsel på det inden-
landske marked betyder, at DONGS årli-
ge salg til de regionale distributionssel-
skaber har passeret det niveau på 2,6
mia kbm pr år, der i parternes aftale fra

Danske naturgasreserver
Pr 1. januar 1993-1997

Mia kbm
300
250
226 232

214 208 202
200

32

68 69 53 44 1

150
100
50
(H

1993 1994 1995 1996 1997

EH Produceret siden
oktober 1984

(€ Mulig indvinding

CJ Plønlagt indvinding

ER igangværende og besluttet
indvinding

Kilde: Energistyrelsen

1987 (4. juni-aftalen) var forudset ved et
fuldt udbygget marked i Danmark.

I forbindelse med regeringens beslut-
ning i april 1994 om ophævelse af
DONGS eneret til import af naturgas.
samt principbeslutning om at ophæve
DONGS øvrige enerettigheder og ind-
føre afgift på naturgas, anmodede rege-
ringen DONG og de regionale distribu-
tionsselskaber om at indlede forhandlin-
ger om et nyt aftalegrundlag. I den for-
bindelse blev selskaberne også bedt om
at indlede drøftelser om en tilpasning af
strukturen i naturgassektoren for at
styrke sektorens konkurrenceevne i et
liberaliseret europæisk energimarked.

De regionale distributionsselskaber har
ikke ønsket at drøfte en tilpasning af
strukturen med DONG, og parterne er
endnu ikke nået til enighed om en ny
aftale. Heller ikke en midlertidig aftale
for mængder ud over 2,6 mia kbm pr år
har der kunnet opnås enighed om.

Uanset denne uenighed vil DONG fort-
sat levere de mængder naturgas. det
danske marked efterspørger. DONG og
de regionale distributionsselskaber aftal-
te således i august 1996 levering af en
årsmængde på ca 3.2 mia kbm til de
regionale distributionsselskaber i leve-
ringsåret 1. oktober 1996 - 30, septem-
ber 1997.

29

DONG i dag: Stenlille Naturgaslager

 

30

 

DONG i dag: LI Torup Naturgaslager

 

31

SFB
ISØ25 år

1988. DONG$s første udenlandske rådgivningsaftale med det græske naturgasselskab
underskrives af Per Rex Frederiksen, direktør Ø U Boldsen og Povl Dons Christensen, DONG.

 

32

 

 

DONG har meddelt de regionale distri-
butionsselskaber, at der vil blive
opkrævet et pristillæg for mængder ud
over 2,6 mia kbm årligt. Efter de regio-
nale distributionsselskabers opfattelse
omfatter den eksisterende aftale også
mængder ud over 2,6 mia kbm pr år.
hvorfor leverancerne bør ske på denne
aftales vilkår. Denne uenighed er ved at
blive afgjort ved voldgift.

Spørgsmålet om en revision af aftalefor-
holdet mellem DONG og de regionale
distributionsselskaber indgår i forhand-
lingerne om regeringens forslag til
omlægning af støtten til naturgassekto-
ren.

Nye leverancer af
naturgas

DONGSs aftaler med DUC omfatter en
samlet årlig leverance på op til 7,5 mia
kbm pr år fra 1997 til 2005. Med den
aftalte reduktion i eksporten vil leveran-
cerne fra DUC dermed kunne dække
markedsforventningerne frem til
1999,72000. Fra dette tidspunkt vil det
være nødvendigt for DONG at have
adgang til øgede leverancer for at kunne
dække markedets efterspørgsel. Det
skønnes, at der omkring årtusindskiftet
vil være behov for yderligere 1-2 mia
kbm årligt. Efter år 2005, når det for-
ventes, at produktionen fra DUCs felter
begynder at falde, stiger behovet for
leverancer yderligere.

DONG har i første omgang undersøgt
mulighederne for at dække det øgede

behov gennem en ny aftale med DUC.
DUC kunne imidlertid alene tilbyde at

fremrykke leverancer af de naturgas-
mængder, som DONG allerede havde
købt.

DONG indledte derfor i begyndelsen af
1996 forhandlinger med det norske Gas-
forhandlingsudvalg, med henblik på at
købe norske leverancer fra 1999, For-
handlingerne er endnu ikke afsluttet.

Endvidere indledte DONG i september
1996 gaskøbsforhandlinger med Amera-
da Hess, der er operatør på Syd Arne-
feltet. Naturgassen fra Syd Arne-feltet er
associeret gas, det vil sige naturgas som
samproduceres med olieproduktionen.
Produktionen fra Syd Arne-feltet forven-
tes igangsat i 1999. Forhandlingerne er
endnu ikke afsluttet.

Ny infrastruktur

Den norske naturgas forventes at skulle
transporteres gennem en ny søledning.
hvilket vil betyde en styrkelse af forsy-
ningssikkerheden for danske naturgas-
forbrugere.

Forbindelsen til de norske felter kan
etableres ved at anlægge en ca 100 km
lang grenledning til Nybro fra den plan-
lagte femte norske ledning til kontinen-
tet, Europipe Il.

En række nyere danske olie- og gasfelter.
herunder Syd Arne-feltet og Amalie-fel-
tet, vil ikke kunne sættes i produktion,
medmindre der etableres transport for
naturgassen. En manglende infrastruk-
tur kan således blokere for nye udbyg-
ninger. DONG og Amerada Hess har
drøftet forskellige muligheder for at få
naturgassen fra Syd Arne-feltet ind til

land. I samme forbindelse er der også
drøftelser med DUC om mulighederne
for at ilandføre naturgassen via det eksi-
sterende transportsystem. Drøftelserne
mellem parterne er endnu ikke afsluttet.

Der er endnu ikke truffet beslutning om
ejerforholdet til den skitserede infra-
struktur.

Afgift på naturgas

Naturgas var frem til 1. januar 1996 fri-
taget for energiafgift, men er af natur-
gasselskaberne blevet solgt til villa- og
fjernvarmekunder til en pris svarende
til olieprisen inklusiv energiafgift. Den-
ne betydelige forskel i afgifterne på olie
og naturgas har været afgørende for
økonomien i naturgasselskaberne. I
1996 var værdien af naturgassens frita-
gelse for fuld energiafgift ca 2,8 mia kr.

I forbindelse med lovpakken om grønne
afgifter fra 1995 blev naturgas fra 1.
januar 1996 pålagt en CO…-afgift på 22
øre pr kbm og en energiafgift på 1 øre
pr kbm.

Blandt andet for at tilpasse den danske
naturgassektor til et kommende liberali-
seret europæisk energimarked fremlag-
de regeringen i foråret 1996 et forslag til
en omlægning af støtten til naturgassek-
toren. Forslaget indebar en forhøjelse af
energiafgiften på naturgas til 70 pct af
afgiftsniveauet på fyringsgasolie (svaren-
de til 115 øre pr kbm), stigende til 100
pct (svarende til 164 øre pr kbm) senest i
år 2009.

33

JB
7 SETS

1989. Energiminister Jens Bilgrav Nielsen og bestyrelsesformand
Holger Lavesen til DONGs generalforsamling.

 

34

1989. Indvielse af kraftvarmeanlægget på
Nybro Gasbehandlingsanlæg.

1989. Nybro Gasbehandlingsanlæg

Afgiftsforhøjelsen kombineres ifølge for-
slaget med et midlertidigt direkte tilskud
til de regionale distributionsselskaber.
Regeringen skønner, at der i forbindelse
med støtteomlægningen kan opnås en
årlig forbedring af statsbudgettet på 500
mio kr.

Støtteomlægningen indebærer ikke pris-
forhøjelser for naturgasforbrugerne men
vedrører alene størrelsen af naturgas-
selskabernes afgiftsfritagelse og dermed
selskabernes indtjening.

Regeringen har i 1996 drøftet forslaget
med repræsentanter fra naturgasselska-
berne, uden at man har kunnet nå til
enighed om en udmøntning af det.

Regeringen og SF indgik i november
1996 en stemmeaftale om finansloven
for 1997, I henhold til aftalen stiles der
fortsat mod en aftale med naturgassel-
skaberne om en støtteomlægning, men
det understreges samtidig, at hvis det
ikke er muligt at opnå en aftale, vil der
blive gennemført en afgiftsforhøjelse,
som respekterer de eksisterende aftaler
mellem DONG og de regionale distribu-
tionsselskaber.

Siden er forhandlingerne mellem rege-
ringen og de regionale distributionssel-
skaber brudt sammen. Regeringen har
herefter i overensstemmelse med
finanslovsaftalen fremlagt et lovforslag
om en forhøjelse af energiafgiften på
naturgas til 75 pct af afgiftsniveauet på
fyringsolie kombineret med et afgiftsfrit
bundfradrag til de regionale selskaber
for de mængder på 2,6 mia kbm pr år.
som er omfattet af 4. juni aftalen.

Det foreslåede afgiftsniveau på 75 pct
sikrer efter DONGS opfattelse, at der i
et liberaliseret marked fortsat er et
solidt grundlag for en fornuftig økonomi

 

hos såvel DONG som de regionale
distributionsselskaber. Den foreslåede
forskel i afgifterne mellem olie og natur-
gas svarer efter selskabets vurdering til
gennemsnittet i EU.

En støtteomlægning kan medføre
ændringer af aftaleforholdene mellem
DONG og de regionale distributionssel-
skaber.

Naturgasselskabernes
prisfastsættelse

Gas- og Varmeprisudvalget har i 1995
og 1996 behandlet en klage fra Danske
Fjernvarmeværkers Forening (DFF) og
Boligselskabernes Landsforening (BL)
over naturgasprisen til fjernvarmevær-
ker og decentrale kraftvarmeværker.

Udvalget traf i juni 1996 en række
afgørelser om naturgasselskabernes pri-
ser over for disse kunder, som samlet set
ville betyde, at naturgasprisen skulle
sænkes over en periode på fem år.

Naturgasselskaberne har beregnet, at en
gennemførelse af Gas- og Varmeprisud-
valgets afgørelse efter udløbet af over-
gangsperioden ville betyde et samlet tab
for naturgasselskaberne på omkring 400
mio kr årligt med de i dag gældende
afgiftsforhold.

Naturgasselskaberne ankede Gas- og
Varmeprisudvalgets afgørelse til Kon-
kurrenceankenævnet med påstand om
ophævelse af afgørelsen. Konkurrence-
ankenævnet afsagde i december 1996
en kendelse, som i det hele ophæver
Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse.
Siden har et flertal i Gas- og Varmepris-
udvalget besluttet at indbringe Konkur-
renceankenævnets kendelse før lands-
retten.

EU-liberalisering

Il sommeren 1996 blev der opnået poli-
tisk enighed i EU om liberalisering af
elmarkederne. Derefter fremlagde det
irske formandskab i efteråret 1996 et
forslag til liberalisering af gasmarkeder-
ne i EU. Forhandlingerne om udform-
ningen af et gasdirektiv fortsatte i første
halvdel af 1997 under det hollandske
formandskab.

DONG er positiv over for en markeds-
åbning, men det er afgørende, at åbnin-
gen af det danske marked ikke sker hur-
tigere og i større omfang end åbningen
af markederne i de omkringliggende
EU-lande.

DONG finder det endvidere vigtigt, at
selskabet ved udformningen af reglerne
for liberalisering ikke stilles ringere end
andre markedsaktører, samt at der ikke
sker en overregulering af markedet og
selskaberne, så de forretningsmæssige
principper og incitamenter svækkes.

En åbning af det danske naturgasmarked
kan få stor betydning for såvel DONG
som de regionale distributionsselskaber.
DONG lægger bl a vægt på, at en even-
tuel åbning af markedet ikke forringer
DONGS muligheder for at afsætte de
samlede naturgasmængder, som allerede
er købt på langsigtede kontrakter.

Det nordiske samarbejde

Vattenfall Naturgas

Det svenske statsejede elselskab Vatten-
fall har efter regnskabsårets afslutning
solgt 49 pct af sine aktier i datterselska-
bet Vattenfall Naturgas til Statoil, Ruhr-
gas. Neste og DONG. DONG har ind-
gået aftale om overtagelse af ti pct.
mens Vattenfall fortsat er hovedaktio-
nær med 51 pct.

35

sa
IØ år

1990. Direktør Peter I Hinstrup, Dansk 1990. Ungarsk gas-delegation

Gasteknisk Center, invier nyt laboratorium. på besøg i Hørsholm.

 

1990. Bestyrelsesformand Holger Lavesen og skibsreder Ib Kruse
underskriver den anden lungtrækkende naturguskontrakt
mellem DONG og Dansk Undergrunds Consortium

36

 

 

Vattenfall Naturgas importerer og trans-
porterer naturgas til det svenske mar-
ked. Al naturgas importeres fra DONG
og sælges hovedsagelig videre til distri-
butionsselskaber. Vattenfall Naturgas
afsatte knap 900 mio kbm i 1996.

Vattenfall forventer blandt andet. at de
nye medejere kan bidrage med en eks-
pertise på naturgasområdet, der kan
fastholde og udvikle Vattenfall Naturgas'
muligheder på det svenske energimar-
ked.

Nordisk naturgasnet

DONG planlægger sammen med de
svenske og finske naturgasselskaber -
med støtte fra EU-Kommissionen - et
studie, der skal belyse mulighederne for
et sammenhængende nordisk naturgas-
net.

Forsyningssikkerhed og
nødberedskab

Forsyningssikkerheden for naturgas i
Danmark bygger på følgende to elemen-
ter, der er fastlagt af DONGSs bestyrelse:

For det første skal kapaciteten til at
udtrække naturgas fra lagrene i eks-
tremt kolde vinterperioder. også hvis
DONGS leverancer fra DUC samtidig
måtte være afbrudt, være tilstrækkelig
stor til at kunne forsyne samtlige uaf-
brydelige naturgaskunder i op til tre
døgn. Denne målsætning er opfyldt.
Uafbrydelige kunder er forbrugere, der
ikke har indgået aftale om at kunne
skifte over til alternativt brændsel.

For det andet skal lagervoluminet under
normale temperaturmæssige perioder
hele året rundt være tilstrækkelig stort
til i en nødsituation - f eks ved et brud
på søledningen fra DUCs felter - at kun-
ne forsyne uafbrydelige kunder i op til

60 dage, svarende til den forventede
reparationstid ved et søledningsbrud.

Lagerkapaciteten på 630 mio kbm den
1. oktober 1996 var sammen med de
indgåede aftaler med DUC om ekstra
leverancer i 4. kvartal 1996, og aftalerne
med Ruhrgas og BEB om reduktion og
nødforsyning ikke tilstrækkelig til at
opfylde denne målsætning. Kapaciteten
svarede til forsyning af ca 30 pct af de
uafbrydelige kunder i 60 dage.

DONG har i 1996, i lighed med 1995,
hensat 100 mio kr, der er reserveret til
kommende investeringer i at opfylde
forsyningsmålsætningen i nødsitutatio-
ner.

En række store naturgasforbrugere,
typisk industri og elværker, køber natur-
gassen på såkaldt afbrydelige vilkår. Dis-
se kunder får naturgassen til rabatpris
mod til gengæld at være villige til mid-
lertidigt at skifte over til et andet
brændsel som f eks olie.

Erfaringen fra den forholdsvis kolde vin-
ter 1995-96 viser, at der er praktiske
problemer for disse kunder ved gentag-
ne afbrydelser.

DONG forventer et samlet salg på op
mod ni mia kbm årligt efter år 2000. I
takt med markedstilvæksten vil der
være behov for mere lagerkapacitet.
Størrelsen vil afhænge af markedsudvik-
lingen, forsyningsløsningerne og omfan-
get af afbrydelige kunder.

På længere sigt er det muligt. at marke-
det vokser ud over de ni mia kbm, og
det vil skabe yderligere lagerbehov.

Ny infrastruktur i Nordsøen vil mindske
- men ikke fjerne - behovet for yderlige-
re lagerkapacitet, som under alle om-
stændigheder vil vokse med markeds-
væksten.

DONG undersøger fire muligheder for
at udvide lagerkapaciteten: Udvidelse af
LI Torup Naturgaslager. udvidelse af
Stenlille Naturgaslager, etablering af nyt
lager ved Tønder samt køb eller leje af
lagerkapacitet i Tyskland. Regnskabs-
mæssigt er omkostningerne til disse
undersøgelser udgiftsført.

I Stenlille gennemføres i løbet af 1997
en seismisk undersøgelse for at vurdere
muligheden for en optimeret anvendel-
se og evt udvidelse af naturgaslagerets
kapacitet.

I 1997 forventer DONG godkendelse af
et regionplantillæg. der åbner mulighed
for at udvide lagerkapaciteten i L! To-
rup.

I Tønder er de nødvendige undersøgel-
ser færdige. Sønderjyllands Amt har haft
forslag til regionplantillæg samt udkast
til miljøgodkendelse i offentlig høring.

Endelig har DONG anmodet det tyske
gasselskab BEB om et konkret tilbud på
en langsigtet lageraftale.

Beslutningen om udvidelse af lagerkapa-
citeten vil blive truffet ud fra en afvej-
ning af tekniske, økonomiske, strategi-
ske, forsyningssikkerhedsmæssige. kom-
mercielle, miljømæssige og tidsmæssige
forhold. Placering og omfang af lagerud-
videlser vil afhænge af en afklaring af
infrastrukturen i Nordsøen mv, der for-
ventes at foreligge inden udgangen af
1997.

DONGSs bestyrelse forventer på denne
baggrund at træffe beslutning om
størrelse og placering af en lagerudvi-
delse i slutningen af 1997, Beslutningen
skal godkendes af miljø- og energimini-
steren.

37

Hovedtal for efterførskning, produktion, teknik

Mio kr 1992 1993 1994 1995 1996
Resultat

Omsætning, salg af ingeniørydelser 85 98 86 90 92
Efterforskningsudgifter (22) (16) (16) (48) (41)
Afskrivning af efterforskningsboringer 0 (44) 0 0 0
Underskud (3) (39) (6) (30) (26)
Balance

Samlede aktiver 83 79 94 120 355
Forhøjelse af aktiekapitalen”) 0 30 20 45 250
Aktiekapital 242 242 242 242 242
Egenkapital 75 66 81 95 319
Aktiverede boreudgifter i årets løb 31 20 3 22 71

Påbegyndte boringer

Efterforskning 6 3 1 1 3
Naturgaslager 3 0 2 2 3
Gennemsnitligt antal medarbejdere 79 79 80 77 79

"JAktiekapitalen er samtidig nedsat med samme beløb ved reduktion af selskabets akkumulerede underskud. Aktiekapitalen er dermed
uændret. Der er i 1996 sket henlæggelse til en overskursfond for den del af kapitaludvidelsen, som ikke blev anvendt til at dække det
akkumulerede underskud.

38

 

 

Efterforskning, produktion, teknik

Resultat for 1996

Forretningsområdet omsatte i 1996 for
92 mio kr mod 90 mio kr i 1995. Resul-
tatet blev et underskud på 26 mio kr

mod et underskud i 1995 på 30 mio kr.

Så længe der ikke er indtjening på pro-
duktion, vil efterforskningsaktiviteterne
give underskud. Omsætningen i 1996
kom fra salg af tekniske ydelser til andre
selskaber i koncernen samt i mindre
omfang til eksterne kunder.

Underskuddet i såvel 1995 som 1996
skyldes primært aktiviteterne i forbin-
delse med fjerde udbudsrunde. For
begge årene er der tale om udgifter til
seismiske undersøgelser mv, som udgifts-
føres og dermed forringer resultatet.

I løbet af de kommende år stiger udgif-
terne til efterforskning og især udbyg-
ning af felter, og det forventes at give et
kapitalbehov i størrelsesordenen to mia
kr. Kapitalbehovet forventes dækket ved
egenkapital, yderligere kapitalindskud
fra moderselskabet, koncernlån samt
subsidiært gennem fremmedfinansie-
ring. Før at styrke det økonomiske
grundlag for de kommende års aktivite-
ter tilførte moderselskabet i 1996 250
mio kr til Dansk Olie- og Gasproduk-
tions egenkapital. Yderligere 250 mio kr
ventes indskudt fra moderselskabet som
ny egenkapital i 1997.

Udgifterne til efterforskning stiger dels
som følge af, at DONG deltager som
fuldt betalende i alle licenser fra fjerde
udbudsrunde, dels fordi den femte
udbudsrunde ventes indledt i somme-
ren 1997, og Dansk Olie- og Gasproduk-
tion forventes fortsat at blive indplace-
ret som betalende partner i samtlige
licenser.

Dansk Olie- og Gasproduktion A/S
DONGSs aktiviteter inden for efterforskning og produktion af olie og naturgas vare-

tages af datterselskabet Dansk Olie- og Gasproduktion A/S, som også varetager en

række af koncernens tekniske opgaver.

DONG har deltaget som partner i samtlige efterforskningslicenser, der er givet i
Danmark siden 1984. På grund af forskellige betingelser knyttet til de enkelte
licensrunder varierer selskabets andel og økonomiske bidrag i licenserne, I fjerde
udbudsrunde, hvor der er tildelt ni licenser i 1995, er DONG fuldt betalende
partner med en andel på normalt 20 pct i de tildelte licenser.

Udgifterne til udbygning, der aktiveres,
stiger, fordi oliefelterne Lulita, Syd Arne
og Siri samt eventuelt Bertel oliefeltet og
Amalie-gasfeltet forventes udbygget
inden for de nærmeste år, Investeringer-
ne i udbygning til produktion forventes
at give indtjening inden for et-to år.

Egenkapitalindskuddet skønnes, eventu-
elt sammen med koncernlån, at være
nok til at dække behovet for egenkapital
i 1997 i forbindelse med udbygningerne
af Lulita-, Syd Arne- og Siri-felterne
samt kapitalbehovet til efterforsknings-
aktiviteterne i 1997,

Det fremtidige kapitalbehov vil afhænge
af de udbygninger, som besluttes, og
hvornår de begynder at give indtægter.

Egenkapitalen i Dansk Olie- og Gaspro-
duktion var ved udgangen af 1996 319
mio kr mod 95 mio kr i 1995.

Efterførskning, produktion og teknik
Omsætning 1992-1996

Mio kr
120
98
100
85 86 90 82

80

60

40

20

0
1992 1993 1994 1995 1996

Efterforskning i 1996

Fra 1984 og frem til årsskiftet 199596
har DONG deltaget i 35 efterforsknings-
boringer, hvoraf der er fundet olie og
naturgas i de syv. To af fundene, Ravn
og Rita, er opgivet. Fire fund, Lulita,
Amalie, Syd Arne og Siri, er erklæret
kommercielle, mens det sidste fund,
Bertel, fortsat er under vurdering.

Der er i 1996 gennemført yderligere én
boring på Syd Arne-feltet og to boringer
i området omkring Siri-feltet. Boringen
på Syd Arne-feltet og den første boring
på Siri-feltet var vurderings- og afgræns-
ningsboringer, der havde til formål at
give et bedre billede af fundene. Den
anden boring i Siri området er den ene-
ste efterforskningsboring i den danske
del af Nordsøen, som DONG i 1996 har
deltaget i, og den førte til et fund i
nærheden af Siri-feltet.

Efterforskning, produktion og teknik
Resultat 1992-1996
Mio kr

-26
30 30

-40 -39

-50
1992 1993 1994 1995 1996

39

   

Et generelt højt efterforskningsniveau i
hele Nordsø-området har betydet. at
antallet af ledige borerigge har været
yderst begrænset, og det har været nød-
vendigt at udskyde tre planlagte efter-
forskningsboringer til 1997. Muligheder-
ne for at leje en rig til en enkelt boring
har været dårlige, og to licensgrupper

40

Gert

' e Lulita

e
Harald
ere e Amalie

 

Svend

 

e e Syd Arne

Bertel

Valdemar

Rolf. Gorm

med henholdsvis Amerada Hess og

Dansk Operatørselskab som operatører
har indgået et samarbejde om leje af rig-
ge. Samarbejdet betyder, at der foretages
flere boringer med samme rig, og borin-
gerne vil blive gennemført i tidsmæssig
forlængelse af hinanden under hensyn
til kommende udbygningsprogrammer.

    
    
  
  
 
   
   

Producerende felter

 

Kommercielle felter e

Fund under vurdering e

   

Aktiviteterne i 1996 har været præget af
bearbejdning af de seismiske data, der
blev indsamlet i 1995. Dette arbejde har
foreløbig resulteret i lokalisering af
fundpotentiale i flere områder, og det
planlægges at gennemføre fem-seks
efterforskningsboringer i 1997, hvoraf
tre er udskudt fra 1996.

Grønland

I februar 1996 indgav DONG i samar-
bejde med Statoil og Phillips ansøgning
om en efterforskningslicens på Fyllas
Banke ud for Vestgrønland. Ansøgnin-
gen blev indgivet i konkurrence med et
andet konsortium. Efter forhandlinger
blev licensen tildelt konsortiet med
DONG, Statoil og Phillips i starten af
december 1996. Det offentligt ejede
dansk-grønlandske olieselskab, Nunaoil,
deltager desuden i licensen.

Færøerne

DONG har fortsat det samarbejde, der
blev indledt i marts 1995 med Amerada
Hess, Lasmo og Norsk Hydro om vurde-
ring af mulighederne for at finde olie
og naturgas ved Færøerne, Det forven-
tes, at partnerskabet i løbet af 1997
beslutter, om der er basis for at udar-
bejde en ansøgning om efterforsknings-
licens i området.

DONG har efter anmodning fra den
færøske olieadministration fungeret
som operatør for uddybning af en
eksisterende boring på land - Lopra 1.
Formålet var at vurdere de geologiske
forhold ned til en dybde af ca 3.500 m.
Boringen gav vigtig geologisk og bore-
teknisk information, som kan anvendes
ved fremtidig vurdering af den færøske
undergrund. Projektet blev finansieret
af 19 internationale olieselskaber inkl
DONG. DONG har som operatør sam-
arbejdet med den færøske olieadmini-
stration, Dansk Operatørselskab

og GEUS (Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse).

 

Litauen

DONG er i Litauen operatør for aktie-
selskabet UAB Minijos Nafta, der ud
over DONG ejes af IØ-fonden, Odin
Energi ApS, T K Boesen A/S, Pihl og
Søn ASS. og det litauiske statsselskab AB
Geonafta. Minijos Nafta fik i 1995 kon-
cession til at vurdere mulighederne for
kommerciel udnyttelse af en række olie-
fund. I projektets første fase gennem-
føres en vurdering af reservemængder
og produktionsmuligheder.

Produktionen fra to felter i området lå
indtil udgangen af 1995 på 400-500
tønder olie pr dag. Minijos Nafta har
med enkle tekniske løsninger øget pro-
duktionen fra disse brønde til i gen-
nemsnit 900 tønder pr dag i 1996, og
selskabet har i dag driftsoverskud fra
olieproduktionen. Hertil kommer, at der
i foråret 1996 blev gennemført en ny
boring med henblik på at øge produk-
tionen. Den nye brønd har i 1996 pro-
duceret godt 300 tønder pr dag, hvilket
ligger væsentligt under det forventede
niveau. Minijos Nafta planlægger derfor
en række tiltag for at øge produktionen
fra den nye brønd.

For at få et tilstrækkeligt grundlag for
en vurdering af, om det er forretnings-
mæssigt attraktivt at fortsætte med en
udbygning til fuld produktion, har
Minijos Nafta af de litauiske myndighe-
der fået en forlængelse af vurderings-
perioden frem til udgangen af 1997.
Derefter vil selskabet beslutte, om det
ønsker at beholde koncessionen med
henblik på en udbygning.

Udbygning til produktion

I 1996 blev to danske fund, Syd Arne og
Amalie, erklæret kommercielle. I foråret
1997 blev Siri-feltet erklæret kommerci-
elt. Med Lulita-feltet er i alt fire fund
således erklæret kommercielle.

Oliefeltet Lulita ligger i Centralgraven
op til norsk område og strækker sig over
flere licensområder, her iblandt DUCs
Harald-område. I 1996 blev der indgået
aftale med Mærsk Olie og Gas om vur-
dering af mulighederne for en udbyg-
ning af Lulita-fundet via DUCs Harald
platform. Planen er, at Lulita-feltet
udbygges i to faser fra installationer,
som deles med Harald-feltet, der har
Mærsk Olie og Gas som operatør. Første
fase af udbygningen indebærer etable-
ring og idriftsættelse af en ny fælles
boring, Lulita-2, idriftsættelse af den
eksisterende boring, Lulita-1 samt tilpas-
ning af procesfaciliteterne på Harald-
installationen. Produktionen fra første
fase forventes at starte i slutningen af
1997, men det afhænger af resultatet af
de kommercielle forhandlinger med
Mærsk Olie og Gas.

Oliefeltet Syd Arne ligger i den nordlige
del af Centralgraven. Den boring, som
blev gennemført midt i 1996, dokumente-
rede, at der er grundlag for en udbygning.

41

I samarbejde med flere internationale
olieselskaber forbereder DONG efterforskning
ved Grønland øg samtidig overvejes en
ansøgning om efterforskningslicens ved
Færøerne. I Litauen er DONG medejer af det
olieproducerende selskab UAB Minijos Nafta

 

 

se 1991. Industri- og energiminister Anne Birgitte Lundholt havde 1991. Filsø Pumpestation indvies
1825 år industriminister-kasketten på ved overrækkelse af ISO 9001-certifikatet
p
til DONGSs tekniske direktør, Hans Jørgen Rasmusen.

42

En udbygningsplan for feltet blev ind-
sendt til Energistvrelsen i august 1996.
Planen indeholdt en række uafklarede
elementer især omkring transport-
løsninger for olien samt den naturgas.
der produceres sammen med olien.
Gruppen bag feltet forventer at indsen-
de en revideret udbygningsplan i 1997,
Produktionen fra feltet forventes at
starte i andet halvår 1999.

Oliefeltet Siri ligger tæt på norsk områ-
de og 25 km uden for Centralgraven. I
1996 har licensgruppen gennemført
yderligere arbejde i området for at vur-
dere reservernes størrelse og udbyg-
ningskonceptet. Dette vurderingsarbejde
fortsætter i 1997, Siri-feltet indeholder
kun begrænsede mængder naturgas,
som forventes anvendt ved olieproduk-
tionen eller rejnjiceret i reservoiret.
Udbygningen er derfor ikke afhængig af
adgang til en naturgasledning. Feltet
blev erklæret kommercielt i foråret 1997
og forventes sat i drift i 1998.

Amalie-feltet er et mindre, dybtliggende
naturgasfelt. En væsentlig forudsætning
for feltets udbygning er, at naturgassen
kan behandles på en nærliggende plat-
form, og at der anlægges infrastruktur
for transport af naturgassen fra feltet.
Amalie-feltet forventes tidligst udbygget
efter år 2000.

Teknik

En del af DONGs ingeniørstab er orga-
nisatorisk placeret i Dansk Olie- og Gas-
produktion. Staben yder i øvrigt assi-
stance vedrørende anlægsopgaver til
koncernens øvrige selskaber, og den
varetager drift og vedligehold af DONGs

 

off-shore olie- og naturgasledninger. I
lighed med tidligere år er der i 1996
også solgt tekniske konsulentydelser til
eksterne kunder.

Geotermi i Danmark
Energistyrelsen har i foråret 1996 nedsat
et udvalg om geotermi, hvor DONG er
repræsenteret. Udvalget skal komme
med forslag til en mulig placering af et
stort demonstrationsanlæg i en af de
støre fjernvarmebyer samt analysere
geotermiens fremtidige muligheder i
dansk energiforsyning. Udvalget har på
den baggrund haft et datasamarbejde
dels med Aalborg. Randers og Horsens,
og dels med københavnske interessen-
ter, Udvalgets arbejde forventes afsluttet
i efteråret 1997,

Forventningerne til
1997

DONG har støre forventninger til resul-
taterne af efterforskningsaktiviteterne i
1997. Med udskydelsen af en del af bore-
programmerne i 1996 forventes der
gennemført i alt fem-seks efterforsk-
ningsboringer i 1997, To af børingerne
vil blive gennemført øst for Centralgra-
ven i et område, hvor interessen allere-
de nu er meget stor som følge af fundet
i Siri. Siri-fundet er særlig interessant,
fordi det ligger i et område uden for
Centralgraven, hvor der ikke tidligere er
fundet olie eller naturgas. Dermed øges
forventningerne til, at der kan gøres
yderligere fund i dette område.

I løbet af 1997 vil en ny udbudsrunde
blive åbnet i den vestlige, mest lovende
del af dansk område.

Samtidig har myndighederne besluttet
at indføre såkaldt .open door" licens-
politik i det øvrige område. Det betyder,
at olieselskaberne hvert år har mulighed
for at ansøge om licenser i dette område.

DONG forventer også et øget aktivitets-
niveau inden for efterforskningen i
områder uden for Nordsøen. Efterforsk-
ningen ved Grønland i Fylla-licensen,
som DONG, Statoil og Phillips sammen
med Nunaoil fik tildelt i slutningen af
1996, påbegyndes i sommeren 1997 med
indsamling af seismiske oplysninger.
Resultaterne skal danne grundlag for
placering af en boring, som forventes
gennemført i 1998.

Færøerne forventes at åbne for den
første udbudsrunde i andet halvår af
1997, og meget tyder på, at der er stor
interesse fra olieselskaberne. I alt 23
olieselskaber inkl den gruppe, hvor
DONG deltager, har efterkommet en
anmodning fra de færøske myndigheder
om at udpege efterforskningsmæssigt
interessante områder ved Færøerne med
henblik på at identificere de områder,
der har interesse i en udbudsrunde.
Den største interesse blev vist på
grænsen til britisk område, hvor der på
britisk sokkel er gjort flere fund,

Hovedtal for olietransporten

Mio kr

Resultat

Omsætning

Afgift til staten
Sambeskatningsbidrag
Overskud

Udbytte

Balance

Olietransportsystemets værdi
Omsætningsaktiver
Samlede aktiver

Aktiekapital
Egenkapital

Langfristet gæld
Kortfristet gæld
investeringer

Gennemløb i olietransportsystemet
(mio tons exci vand)

Gennemsnitligt antal medarbejdere

1992

761

(274)

20

18

1.188
145
1.333

957
365

7,6

1993

787
(277)
18

18

1.095
127
1.222

869
342
20

8,3

1994

767

(281)

17

16

869
120
989

649
328

9,2

1995

731
(271)
17

16

666
104
770

13

456
301

9,2

1996

864
(394)
(6)
13

12

506
151
657

13

295
349

10,1

Dansk Olierør, som ejer og driver olietransportsystemet, er underlagt særlig lovgivning om etablering og benyttelse af rørledningen til

transport af råolie og køndensat. Det er i loven fastsat, at selskabet kan fakturere brugerne. Dansk Undergrunds Consortium, alle

omkostninger til finansiering og drift af systemet plus 5 pct af værdien af den gennem systemet transporterede mængde råolie og kon-

densat. Værdien opgøres efter fradrag af afholdte transportomkostninger.

44

 

 

Olietransport

Resultat for 1996

DONG omsatte på olierørsystemet i
1996 for 864 mio kr mod 731 miokri
1995. Overskuddet blev 13 mio kr mod
17 mio kr i 1995. Der blev i 1996
udgiftsført et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på seks mio kr.

Af årets overskud foreslås 12 mio kr
udbetalt som udbytte til moderselska-
bet. Herefter er Dansk Olierørs egenka-
pital 13 mio kr.

Der blev i 1996 transporteret 10,1 mio
tons råolie gennem olierørsystemet. Her
er fraregnet den mængde vand, der føl-
ger med råolien. Den transporterede
mængde råolie svarer i gennemsnit til
ca 205.000 tdr pr dag mod ca 186.000
tdr pr dag i 1995. Værdien af den trans-
porterede olie var 9,2 mia kr mod 6,5
mia kr i 1995. DONGs transportindtægt
på fem pct af oliens værdi blev 414 mio
kr, hvoraf 95 pct - 394 mio kr - beta-
les videre til staten som afgift, mod 271
mio kr året før.

Driftsstatus

Inklusiv den mængde vand, der trans-
porteres sammen med råolien, blev der i
1996 transporteret 10,5 mio tons mod

Olietransport
Resultat 1992-1996

Mio kr
25
20
20 18
17 17
15 13
10
5
0
1992 1993 1994 1995 1996

Dansk Olierør A/S

Koncernens rørtransport af olie varetages af datterselskabet Dansk Olierør AS.
DONG ejer og driver olierørsystemet fra Gorm E-platformen i Nordsøen til råolie-
terminalen i Fredericia. Al olie, der produceres i den danske del af Nordsøen, føres i

land gennem dette system.

Alle omkostninger ved anlæg og drift af olierørsystemet betales af brugerne, hvilket

i dag vil sige Dansk Undergrunds Consortium. Herudover modtager DONG en
betaling fra brugerne på fem pct af værdien - efter fradrag af transportomkostninger
- af den transporterede olie. Disse beløb udgør tilsammen selskabets omsætning på
olietransporten, Af de nævnte fem pct af værdien af den transporterede olie betaler
DONG efter aftale med Miljø- og Energiministeriet 95 pct til statskassen.

I de kommende år er der mulighed for, at der tilsluttes nye brugere ud over de
nuværende, DUC, I så fald skal den betalingsbekendtgørelse, der regulerer brugernes
betaling for brug af transportsystemet (Energiministeriets bekendtgørelse nr 181 af

30 april 1984). revideres.

95 mio tons året før, Produktionen

har hele året ligget tæt på kapacitets-
grænsen, der i årets løb blev sat op fra
ca 10 mio ton til ca 12 mio ton, svaren-
de til ca 240-250.000 tdr pr dag. På trods
af den høje kapacitetsudnyttelse er
systemet fortsat meget driftssikkert og
har i 1996 været i drift i ca 99,3 pct af
tiden.

Transportomkostningerne pr tønde, der
udgøres af systemets drifts- og kapital

Olietransport
Omsætning 1992-1996

Mio kr

1000
864

787
800 761 767 731

600
400

200

0
1992 1993 1994 1995 1996

omkostninger samt betalingen på fem
pct af oliens værdi, er faldende i takt
med, at lånene til finansiering af trans-
portsystemet er blevet tilbagebetalt.

Kapacitetsudnyttelsen i de
nærmeste år

I løbet af sidste halvdel af 1996 har de
nuværende brugere af transportsyste-
met reserveret yderligere kapacitet.
Samtidig har mulige nye brugere, Syd
Arne-gruppen med Amerada Hess som
operatør, reserveret kapacitet.

De samlede kapacitetsreservationer
stiger i oktober 1997 til ca 270.000 tdr
pr dag fra det nuværende niveau på
omkring 250.000 tdr pr dag. Året efter

- i oktober 1998 - topper reservationerne
med knap 310.000 tdr pr dag.

45

spa
18225 år

AUAVAW,

1992. Energiminister Jann Sjursen på energi-
konference i Litauen.

al …£

  

1992. Geologisk koordinator Arne Rosenkrands 1992 Danop foretager en efterforskningsboring i Jelling
Larsen (tv), DONG. i samtale med de litauiske værter.

46

Transportsystemets nuværende kapaci-
tet er omkring 250.000 tdr pr dag.
DONG har derfor igangsat en udvidelse,
i første omgang til ca 270,000 tdr pr dag,
hvilket skønnes at koste i størrelses-
ordenen 100-150 mio kr. Det er endnu
ikke besluttet, om kapaciteten også skal
udvides til at kunne håndtere de samle-
de reservationer på omkring 310.000 tdr
pr dag. Det vil afhænge af det endelige
valg af transportløsning for olien fra de
felter. som har reserveret kapacitet i
olierøret.

Transporteret mængde olie 1992-1996

Mio tons pr år
12
10,1
0 9,2 9,2
83
8 76
6
4
2
0
1992 1993 1994 1995 1996

Værdien af transporteret mængde olie
1992-1996

Mia kr
10

8

TI

1992 1993 1994 1995 1996

>

nn

-

 

Reserveret kapacitet 1997-2005
1000 tønder pr dag
350

300

am == a s S&
o 8 8 8 s 8

1997 1999 2001 2003 2005

1 1. halvdel af året
ER 2 handel af året

47

Hoved- og nøgletal for

Mio kr

Resultat

Omsætning
Resultat før finansiering
Underskud

Balance

Samlede aktiver
Aktiekapital
Egenkapital

(Procent)

Egenkapitalandel (soliditet)
Afsætning af olie (mio tons):
Hjemmemarked

Eksport

Afsætning af olie i alt

Gennemsnitligt antal medarbejdere

48

oliehandelen

1992

2.313
(62)
(52)

401

178

44

0,9
1,5
2,4

12

1993

2.361
(47)
(46)

463

132

29

1,0
1,4
2,4

12

1994

2.479
(17)
(20)

418

112

27

1,2
1,6
2,8

13

1995

2.123
(46)
(46)

377

66

18

1,5
1,1
2,6

13

1996

2.494
(50)
(52)

92

14

15

1,2
1,3
2,5

10

 

 

Oliehandel

Resultat for 1996

Omsætningen inden for oliehandel blev
2.494 mio kr. Resultatet blev et under-
skud på 52 mio kr mod et underskud i
1995 på 46 mio kr. Det er femte år i
træk, at oliehandelen giver betydelige
tab.

På baggrund af de utilfredsstillende
resultater besluttede DONGSs bestyrelse
i maj 1996 at afvikle selskabets oliehan-
delsaktiviteter med udgangen af 1996,
hvor selskabets sidste olieleveringsafta-
ler udløb. Dansk Olieforsyning A/S har
samtidig trukket sig ud af SAMTANK
terminalsamarbejdet med Hydro Texaco
A/S og Olieselskabet Danmark Amba.

Oliehandel
Resultat 1992-1996
Mio kr
0
-25 -20
-50 46 -46
-52 -52
-75
1992 1993 1994 1995 1996

Dansk Olieforsyning A/S

Koncernens forretninger inden for oliehandel blev indtil udgangen af 1996 varetaget

af datterselskabet Dansk Olieforsyning A/S.

Selskabets aktiviteter er ophørt med udgangen af 1996, hvorefter Dansk Olieforsyning

er et hvilende selskab.

Der blev i 1996 handlet ca 2,5 mio tons
olie - såvel råolie som olieprodukter -
mod 2.6 mio tons i 1995. På det danske
marked blev der i 1996 solgt 1,2 mio
tons olie mod 1,5 mio tons året før. På
eksportmarkederne blev der i 1996 solgt
1,3 mio tons olie mod 1,1 mio tons olie

året før.
Oliehandel
Omsætning 1992-1996
Mio kr
3000
2479 2494
2313 2361
2123
2000
1000
0
1992 1993 1994 1995 1996

Egenkapitalen i Dansk Olieforsyning
A/S var ved udgangen af 1996 på 14
mio kr mod 66 mio kr i 1995.

Afviklingen af selskabets aktiviteter
forventes ikke at få indflydelse på resul-
tatet for 1997. Der forventes ingen
omsætning i 1997.

49

JFB
IØ år

1993. Bestyrelsesformand Holger Luvesen og skibsreder Ib Kruse underskriver
den 3. langtrækkende naturgaskontrakt mellem DONG og DUC

 

1994. Ved Verdensgaskonferencen i Milano vælges

1994. Kirsten Stallknecht indvier Stenlille Naturgaslager. her flankeret af

DONGS tekniske direktør Hans Jørgen Rasmusen som direktør Søren Guldborg og Hugo Schrøder. bestyrelsesformand i DONG.

præsident for IGU og bliver dermed vært for Verdens-
guskonferencen i København i 1997

50

 

 

Know-how

Salg af rådgivning

DONG har i de seneste ti år ved salg af
rådgivning søgt at udnytte den eksper-
tise, koncernen har opbygget inden for
næsten alle grene af olie- og naturgas-
industrien. Koordineringen af salgsind-
satsen er placeret i moderselskabet,
mens rådgivningsopgaverne typisk
udføres af medarbejdere i dattersel-
skaberne, oftest i samarbejde med andre
danske virksomheder. Salg af viden er
blandt andet med til at styrke virksom-
hedens profil internationalt.

Omsætningen i 1996 på rådgivning var
24 mio kr mod 14 mio kr i 1995. Aktivi-
teterne giver et positivt resultat.

I 1996 har DONG udført rådgivnings-
opgaver i ti lande.

Det er specielt det forhold, at DONG
både arbejder med anlæg, drift og kom-
mercielle aktiviteter. der gør virksom-
hedens viden interessant set med ud-
landets øjne. Efter DONGS assistance til

det græske ingeniørselskab Asprofos i
forbindelse med anlægget af natur-
gastransmissionsledningen fra Bulgarien
til Athen bistår DONG nu det græske
naturgastransmissionsselskab DEPA med
igangsætning og indkøring af transmis-
sionsledningen. Endvidere er der igang-
sat drifts- og vedligeholdsopgaver i Polen
før naturgastransmissionsselskabet
EuRoPol GAZ. som står for den polske
del af den såkaldte Yamal ledning, der
skal forbinde Sibirien med Nordeuropa.

I Indien er opførelsen af det delvist
dansk-finansierede gastræningsinstitut
stort set afsluttet. De fremtidige indiske
instruktører er under uddannelse i
Danmark under DONGs ledelse. DONG
vil også fremover yde instruktørassistance
samt forestå opgaven med at indrette
undervisningsfaciliteterne på instituttet.

I Baltikum har DONG med det tyske
Ruhrgas' datterselskab PLE og gasselska-
berne i de tre baltiske lande udarbejdet
et Baltic Gas Study under EUs PHARE

program. Samtidig er de igangværende
opgaver med at skabe et fælles sæt nor-
mer og standarder for gasanlæg i de
baltiske lande fortsat. Endvidere er der
udført ledningsinspektionsopgaver i sam-
arbejde med rådgivningsfirmaer. Denne
type opgaver er meget efterspurgt, og
det forventes, at lignende opgaver gen-
nemføres i bl a Hviderusland og Kali-
ningrad.

DONGS viden om geotermisk energi har
været efterspurgt i Ukraine, Letland.
Litauen, Kaliningrad og Polen. Verdens-
banken har bevilliget lån til et demon-
strationsanlæg i Litauen, hvor DONG er
rådgiver.

En vigtig del af årets opgaver har været
gennemførelse af ledelseskurser for olie-
og gasselskaber i Hviderusland, Ukraine
og Polen.

I 1996 bistod DONG det spanske gassel-
skab ENAGAS med tilrettelæggelse af
beredskabet for den nye naturgasled-
ning under Gibraltarstrædet.

51

DONG i dag: Nybro Gasbehandlingsanlæg —

 

52

 

 

DONG i dag: Filsø Pumpestation

 

53

Ja
IØ 5 år

1995. Det russiske naturgasselskab Gazproms ledelse modtages
af DONGs adm direktør Holger Lavesen og DONGSs tekniske 1995. Bestyrelsesformand Hugo Schrøder modtager miljø-

direktør Hans Jørgen Rasmusen. og energiminister Svend Auken ved DONGS generalforsamling.

 

1995. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og den litauiske ministerpræsident Adolfas Slezevicius
på den danske ambassade i Vilnius ved DONGs aftale om olieproduktion i Litauen

54

 

 

Udviklingen i 1996

Der er ikke foretaget væsentlige ændrin-
ger i finansieringsstrukturen i 1996, De
hidtidige langsigtede strategier er fast-
holdt med et tilfredsstillende finansielt
resultat.

Rating

Finansieringen i DONG foretages nu
uden statsgaranti. og Dansk Naturgas
anmodede på denne baggrund Moody's
Investor Service om en rating baseret på
en fremtidig situation uden garanti.
Resultatet af kreditvurderingen er en
Aa3 rating. som Moodys offentliggjorde
i forbindelse med, at Dansk Naturgas i
april 1996 gennemførte den første
offentlige obligationsemission på de
internationale kapitalmarkeder uden
statsgaranti.

Obligationsemissionen forløb tilfredstil-
lende. hvilket dels kan tilskrives den
høje kreditværdighed, dels at selskabet
gennem en langsigtet funding-strategi
har lagt vægt på at være et .kendt” navn
på de internationale kapitalmarkeder.

DONGs lån

Koncernens samlede lån ved udgangen
af 1996 var 3.494 mio kr. Hvis likvidi-
tetsbeholdningen trækkes fra låneporte-
føljen, var DONGS samlede nettogæld
1.982 mio kr. Nettogælden er nedbragt
med 1.252 mio kr i løbet af 1996.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vare-
tages af DONG, men tilrettelægges efter
drøftelse med brugerne, Dansk Under-
grunds Consortium, der - som hidtil
eneste bruger - bærer alle kapitalom-
kostninger ved systemet. Finansieringen
af olierørsystemet, hvor gælden ultimo
1996 var i alt 506 mio kr, har således

ingen indflydelse på vurderingen af
DONGSs økonomi.

I moderselskabet er der en anlægsfinan-
siering af koncernens hovedkontor i
form af et indekslån med en restgæld på
29 mio kr.

Der er i hvert enkelt af koncernens
selskaber etableret en almindelig drifts-
finansiering til varetagelse af de daglige
aktiviteter.

Finansiering af
naturgasområdet

Indtil DONG skal deltage i investeringer
i udbygning af olie”gas-felter til produk-
tion, er koncernens betydeligste finansie-
ringsopgave naturgassystemet. Ved
udgangen af 1996 var den samlede låne-
portefølje 2.927 mio kr. Hvis likviditets-
beholdningen trækkes fra låneporte-
føljen, er nettogælden 1.813 mio kr.
Nettogælden er nedbragt med 874 mio
kr i forhold til året før. I 1996 har netto-
finansieringsomkostningerne udgjort

59 mio kr.

DONGSs samlede lån 1992-1996
Mio kr
10000

8130

8000

5990

6000

5558

4000

3494

2000

    

0
1992 1993 1994 1995 1996

ET øvnge EH DEM

CO xeu HM uso

EJ CHF EM DKK

ER NiG

Finansieringsstrategi
Finansieringen er baseret på langsigtede
vurderinger af udviklingen på kapital-
markederne, hvor spredning, fleksibilitet
og sikkerhed er vigtige elementer i stra-
tegien. Porteføljens sammensætning
søges optimeret gennem gradvise
ændringer baseret på forventningerne
til udviklingen på kapitalmarkederne.
Denne strategi har vist sig at være
robust over for de stadige ændringer af
forholdene på disse markeder.

Risici søges blandt andet begrænset ved
at sprede gælden på flere valutaer og
sikre en passende fordeling mellem fast
og variabelt forrentede lån med varie-
rende løbetider. Sammensætningen af
låneporteføljen ændres derfor løbende
med hensyn til rentevilkår og valuta.
Ændringerne sker dels i forbindelse med
refinansiering, dels via anvendelse af
finansielle instrumenter som termins-
og swap-kontrakter.

Naturgas

Lån opdelt på valutaer 1992-1996
Mio kr

6000 5739

4804

    

5000
4591
4000 3818
72
3000 29
2000
1000
0
1992 1993 1994 1995 1996
T Øvrige Ea NAG
OC xEu EH DEM
CO cHr E Ox
Huss + -16 -29 -33 -45

På grund af de indgåede swap-kontrakter er der i perioden
1992-1996 tilgodehavender : USD

55

Jr
18625 år

ER
fl NT

bar SENER Fpn NE
mit v

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

1996. Aftale om ret til efter-
forskning af olie og gas på
Fylla-licensen ud for Nuuk i
Grønland underskrives af fra
venstre direktør Søren Gath
Hansen, DONG, direktør
Svein Larsen, Statoil, miljø-
og energiminister Svend
Auken, formand for Grøn-
lands hjemmestyre Lars Emil
Johansen og Rolf Wiborg.
vice adm direktør Phillips
Petroleum.

LØOPR AJ BORRING oa

PER NLØR DONG,
BORKFOPERATOR DA

1996. Sammen med

19 internationale olieselskaber
deltager DONG i en stratigra-
fisk boring på Færøerne for at
indsamle geologiske informa-
tioner fra undergrunden.

56

 

 

Siden midten af 1980'erne er swap-mar-
kedet anvendt ved såvel optagelse som
omlægning af lån. En del af lånene er
således optaget i USD, som gennem
swaps er omlagt til europæiske valutaer.
Samtidig er andelen af gælden i uden-
landsk valuta reduceret, mens gælden i
danske kroner er øget til 71 pct.

Likviditet og sikkerhed

For at finansieringen kan tilrettelægges
fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger og kortfristede kre-
ditfaciliteter hos danske og udenlandske
finansielle institutioner. Det giver mulig-
hed for i perioder at undlade lånopta-
gelse, hvilket har været værdifuldt.

Finansielle instrumenter anvendes alene
med det formål at begrænse risikoen og
udgifterne i forbindelse med lån og
betalinger.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
finansielle forretninger og vurderer
løbende risici ved valg af forretnings-
forbindelser. Risici søges desuden be-
grænset ved valg af forretningstyper og
-metoder.

Naturgas
Lån ultimo 1996
Procentfordeling før og efter swap

Pct
80
71
70
60 57!
50
40
30
22 22
20
10 6 7?
4 4
22 22
0 EH == == ] B
- 10
DKK DEM CHF XEU NIG USD HL
TT] Før swap
EH Efter swap

57

Aftalerisici på
naturgas

Vurderingen af økonomien i naturgas-
forretningen og dermed i DONG er
såvel på kort som på lidt længere sigt
undergivet den usikkerhed. der knytter
sig til udviklingen i energiafgifter. olie-
priser. dollarkurs, renteniveau, markedet
samt mulighederne for nye køb af
naturgas.

Koncernens væsentligste risiko skyldes
en særlig bestemmelse i salgsaftalen

(4. juni-aftalen fra 1987) med de regio-
nale distributionsselskaber. Risikoen
består i, at DONG afskærmer de regio-
nale selskaber mod tab ved større
udsving i oliepris, valutakurser og energi-
afgifter

Regeringen har fremlagt forslag om at
omlægge støtten til naturgassektoren,
herunder indføre en betydelig afgift på
naturgas, Som led i en støtteomlægning
kan det blive nødvendigt, at DONG og
de regionale distributionsselskaber for-
handler et nvt aftalegrundlag til erstat-
ning af 4. juni-aftalen. herunder den
førnævnte afgiftsafskærmning af de
regionale distributionsselskaber. Udfal-
det af disse forhandlinger får betydning
for DONGs risiko ved eventuelle frem-
tidige ændringer af energiafgifter samt

58

udsving i oliepriser og valutakurser.

DONG og de regionale distributions-
selskaber er uenige om 4. juni-aftalens
mængdemæssige rækkevidde. 4. juni-
aftalen omfatter efter DONGSs opfattelse
2.6 mia kbm pr år, og leverancer herud-
over sker på andre vilkår. Efter de regio-
nale gasselskabers opfattelse er yderlige-
re leverancer også omfattet af 4. juni-
aftalen. Sagen er indbragt for en vold-
gift.

En anden væsentlig risiko skyldes for-
løberen for 4. juni-aftalen, Fællesaftalen.
mellem DONG og de regionale distribu-
tionsselskaber. Ved tiltrædelse af denne
aftale i 1984 måtte Naturgas Syd 1-S
opgive en tidligere aftale, Hvis det for-
ringer Naturgas Syds økonomiske stil-
ling, skal DONG godtgøre Naturgas Syd
det tab, selskabet eventuelt måtte lide. I
den forbindelse påtog staten sig at til-
føre DONG den kapital, der måtte være
nødvendig for betaling af eventuel
godtgørelse til Naturgas Syd.

En åbning af det europæiske gasmarked
vil indebære risici for DONG - ikke
mindst fordi en betragtelig del af natur-
gasmængderne er købt på langsigtede
take-or-pay vilkår. Det betyder, at
DONG er forpligtet til at betale for disse
mængder, uanset om de afsættes. Take-

or-pay vilkår er stadig .standarden" for
aftaler på det europæiske kontinent, og
en aftale om køb af norsk gas kan der-
for forventes også at indeholde take-or-
pay-vilkår.

Prisrisici på naturgas
Koncernen har på naturgasområdet
begrænset sin markedsmæssige risiko
gennem langsigtede købsaftaler med
Dansk Undergrunds Consortium og
langsigtede salgsaftaler på såvel hjem-
memarkedet som til eksport.

Den væsentligste prismæssige risiko ved
koncernens køb og salg af naturgas er
knyttet til koncernens genkøb af natur-
gas. Koncernens købsaftaler med Dansk
Undergrunds Consortium udløber år
2012, når Dansk Undergrunds Consorti-
ums nuværende koncessioner i Nord-
søen ophører, men leverancerne vil for-
venteligt begynde at falde noget tidligere.
Den hidtidige aftale med de regionale
distributionsselskaber løber til år 2015.
men der forventes som nævnt forhand-
linger om ændringer af denne aftale.

Aftalerne med de danske centrale kraft-
varmeværker løber til 2020. DONG skal
derfør i de kommende år aftale køb af
nye, store mængder naturgas for at
opfylde salgsaftalerne med de regionale

 

 

distributionsselskaber og de centrale
kraftvarmeværker. Den pris. som
DONG kan købe naturgas til på dette
tidspunkt, vil derfor have afgørende ind-
flydelse på selskabets indtjening.

Udviklingen i selskabets købs- og salgs-
priser bestemmes fortrinsvis af udviklin-
gen i oliepriser og valutakurser. Selska-
bets købspriser for naturgas hos Dansk
Undergrunds Consortium og salgs-
priserne til de danske kunder reguleres
med betydelig tidsforskel, hvilket kan
give store udsving i de enkelte års resul-
tater,

En særlig bundprisbestemmelse på en
del af naturgaskøbet fra Dansk Under-
grunds Consortium løsner imidlertid
naturgasprisen fra olieprisen i tilfælde
af lave oliepriser. Det betyder, at
DONGS indtjening kan blive klemt ved
meget lave oliepriser.

Priserne på en del af naturgaskøbet fra
Dansk Undergrunds Consortium og på
naturgassalget kan genforhandles med
tre-fem års mellemrum. Formålet med
disse genforhandlingsbestemmelser er
først og fremmest, at de prismæssige
forhold. der er gældende ved aftalernes
indgåelse, bevares i aftalernes løbetid.
Risikoen ved disse bestemmelser vurde-
res at være begrænset.

Gas- og Varmeprisudvalget traf i juni
1996 afgørelse om, at naturgasselskaber-
nes priser over for fjernvarmeværker og
decentrale kraftvarmeværker skulle
sænkes. Denne afgørelse blev senere
ophævet af konkurrencenævnet, men
Gas- og varmeprisudvalget har efterfølg-
ende indbragt sagen for landsretten.
DONG og de regionale naturgasselska-
ber har beregnet, at en gennemførelse af
Gas- og varmeprisudvalgets afgørelse
efter en overgangsperiode vil betyde et
samlet tab for DONG og de regionale
naturgasselskaber på omkring 400 mio
kr årligt.

Efterforskning og
udbygning

Inden for efterforskningsområdet er de
kommercielle risici - så længe selskabet
ikke har egen produktion - begrænset
til udgifterne i de efterforskningskonsor-
tier, hvor selskabet deltager. Igangsættel-
se af de kommende udbygningsprojek-
ter for olie- og naturgasproduktion, hvor
DONG deltager som partner. vil inde-
bære risici dels i forbindelse med usik-
kerhed i vurderingen af de olie- og
naturgasreserver, som investeringerne
baseres på, og dels i forbindelse med
udviklingen i olie- og naturgaspriserne.

Olietransport

Den finansielle risiko ved olierørsyste-
met bæres af brugerne, DUC. DONGS
risiko ved olietransporten består i
udsving i oliepris og valutakurser, da sel-
skabets indtjening er en fast procentdel
af værdien af den transporterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for olie
og naturgas indebærer potentielt store
økonomiske risici. der kan udløses ved
brud på rørledninger etc. Risikoen anses
for yderst begrænset, blandt andet på
grund af systematisk overvågning, fore-
byggende vedligehold og regelmæssige
vurderinger af anlæggenes tilstand.
Alle koncernens anlæg er forsikret ved
fysiske skader af enhver art. Selskabet
har ingen driftstabsforsikring

59

Miljø og sikkerhed

DONG har et miljøstyringssystem samt
et sikkerhedsstyringssystem. Begge syste-
mer har siden 1991 været certificeret
efter ISO 9001 som en integreret del af
kvalitetsstyringssystemet. Politikken er,
at DONG vil drive sin virksomhed på en
måde, der i videst muligt omfang tager
hensyn til miljøet.

Beskedne påvirkninger

Miljøpåvirkningerne fra DONGSs daglige
drift er beskedne. Påvirkningerne kommer
primært fra brug af energi til transport,

lagring og behandling af olie og naturgas.

Transmission af naturgas

Den væsentligste miljøpåvirkning ved
DONGS transmission af naturgas er
emission af CO:, NO, og SO:. Emissio-
nerne skyldes primært DONGs eget for-
brug af naturgas og forbrug af el til drif-
ten af anlæggene. Det samlede energi-

Energiforbrug til transport af naturgas
i pct af transporteret energimængde
1992-1996

Pet
0,6

0,5

0,49
oa 0,42
0,40 '

0,4 0.37
0,3
0,2
0,1

0

1992 1993 1994 1995 1996
TJ Oheprodukter 0 El Gas
HE E! fra elværker

60

forbrug svarede i 1996 til 0,37 pct af den
mængde naturgas, der blev transporte-
ret. Det er et fald i forhold til 1995, hvor
forbruget var 0,42 pct.

Af hensyn til sikkerheden kan det være
nødvendigt at tømme rør og installatio-
ner for naturgas, når de skal repareres
eller vedligeholdes. Det vil normalt være
den største kilde til udslip. I 1996
udgjorde det samlede udslip af naturgas
fra DONGSs naturgassystem under 0,006
pct af den transporterede mængde. Det
er ligeledes et fald i forhold til 1995,
hvor det samlede udslip udgjorde 0,02

pct.

Transmission af olie

Også for olietransmissionen er energifor-
bruget den væsentligste miljøpåvirkning i
form af emission af CO:, NO, og SO..
Emissionen skyldes primært elforbrug til
at pumpe olien i land. Det samlede ener-

Transmission af 1 ton råolie

Så meget energi og friktionsreducerende kemikalie og
bruges der i DONGSs olierørsystem, og så meget

emission og affald produceres der, når 1 ton råolie
transporteres fra Gorm E-platformen i Nordsøen GV Ø

til olieterminalen i Fredericia, hvor det lagres. 1

giforbrug svarede i 1996 til 0.072 pct af
den mængde olie, der blev transporteret.
Det er en lille stigning i forhold til 1995,
hvor forbruget svarede til 0,071 pct.

Fra råolietankene i Fredericia sker der
en fordampning af kulbrinter. Emissio-
nen var i 1996 0,61 gram pr GJ trans-
porteret olie, et fald i forhold til 1995,
hvor emissionen var 0,68.

Anlægsarbejder

DONG planlægger sine anlægsarbejder,
så miljøpåvirkninger minimeres. Større
anlægsprojekter vil typisk være under-
lagt VVM-bekendtgørelsen. Det betyder.
at der tidligt i planlægningsfasen skal
foretages en Vurdering af projektets
Virkning på Miljøet. I 1996 er der gen-
nemført syv større anlægsarbejder. Der
har i den forbindelse ikke været væsent-
lige miljøpåvirkninger.

D

RR

  

ton olie svarer til knap 1200 liter olie, der dækker for-
bruget i et typisk parcelhus i omkring et halvt år.

Energiforbrug
El 8,0 kwh
Diesel 0,06 I

Kemikalier
DRA 0,08 I

108%

Emission og affald

COz 5 kg
NO: l7g
SO: lig
Oliefordampning (VOC) 26g
Spildevand 421
Affald 26g

 

Uheid og forebyggelse
Transmissionssystemerne for olie og
naturgas rummer anlæg med mulige
sikkerheds- og miljørisici. Uheldsfore-
byggelse har derfor høj prioritet. Der er
hidtil ikke sket alvorlige uheld med
udslip og antændelse af naturgas eller
olie på DONGSs anlæg. I 1996 skete der

Energiforbrug til transport af olie i pct af
transporteret energimængde 1992-1996
Pet

0,08
0,072

0.005

0,071

0,07 0,069 0,069

0;

s == e ss ss
oa 9 ao s sø
oa = n 8 æ aa >
BERN
ss
aa
NS

1992 1993 1994 1995 1996

EC Oheprodukter E] Gas o
HE E' fra elværker og DUC

Transmission af 1000 kbm naturgas

tre miljøuheld, der har forårsaget mil-
jømæssig skade af en meget begrænset
størrelse. I 1995 skete der syv miljø-
uheld. For personulykker var ulykkesfre-
kvensen i 1996 på 1,4 ulykker pr million
arbejdstimer, hvilket er et fald i forhold
til en ulykkesfrekvens på 4,5 i 1995.

Naboklager
Kommunikation med naboer og øvrige,
der berøres af DONGs anlæg, priorite-

Naturgasudslip ved transport af naturgas
i promille af transporteret energimængde
1992-1996

Promille
0,25

0.20 0.196

0,15

0,10 0,080

0,055
0,05 0,044

| |

1992 1993 1994 1995 1996

| 0,060

  

 

Så meget energi bruges der i DONGs naturgassystem,
og så meget emission og affald produceres der, når
1000 kubikmeter naturgas skal transporteres,
behandles, lagres og sendes videre ud til de

regionale distributionsselskaber. DONG har et
kraftvarmeværk, der producerer og sælger el til det
offentlige net. 1000 kubikmeter naturgas dækker nogenlunde
et halvt års forbrug af naturgas i et typisk parcelhus.

Energi Emission og affald

Naturgas 3,1 kbm COz 11 kg

El-salg 4,1 kwh NO: 28g

El-køb 6,5 kwh SO: 15g
CH. 36g
Spildevand 4 |
Affald 140 g

 

res højt. DONG reagerer hurtigst muligt
på klager fra naboer for om muligt at
afhjælpe eventuelle problemer. Desuden
registreres og analyseres alle klager, så
de kan benyttes forebyggende. I 1996 er
der indkommet i alt ni naboklager. Det
er et fald i forhold til 1995, hvor der
indkom 25 naboklager. Hovedparten af
klagerne drejede sig om dræn, der er
retableret efter anlægsarbejder, og som
ikke har fungeret efter hensigten. Enkel-
te klager drejede sig om vibrations- og
støjgener. I forbindelse med undersøgel-
ser omkring et eventuelt naturgaslager
ved Tønder er der i alt i 1995 og 1996
kommet 46 krav om erstatning.

Myndighedsforhold

De fleste af DONGSs anlæg er godkendt
i henhold til miljølovgivning og arbejds-
miljølovgivning. For at sikre, at love og
vilkår overholdes, er der lavet procedu-
rer for relevante dele af firmaets aktivi-
teter, I 1996 er der i seks tilfælde sket
overskridelser af miljøvilkårene. Det er
en stigning i forhold til 1995, hvor der
skete tre overskridelser af myndigheds-
vilkårene. Tilsynsmyndighederne er i
alle tilfælde orienteret, Der er desuden i
1996 modtaget et påbud fra Arbejdstil-
synet. Dette påbud er anket.

For mere detaljerede oplysninger
se DONGS grønne regnskab for 1996,

61

Gasteknologi

Dansk Gasteknisk
Center

Dansk Gasteknisk Center a-s. DGC, er
de danske gasselskabers teknologiske
servicevirksomhed på gasanvendelses-
området. DGC udfører rådgivning.
udvikling, forsøg. afprøvning og måling
vedrørende alle former for gasanvendel-
se. DONG ejer 47 pct af centret, mens
resten ejes af Hovedstadsregionens
Naturgas, Naturgas Sjælland, Naturgas
Fyn. Naturgas Midt-Nord, og Køben-
havns Belysningsvæsen. Naturgas Syd
har en samarbejdsaftale med DGC.

Kundekredsen omfatter gasselskaber.
andre forsyningsselskaber, myndigheder,
industri, rådgivere og organisationer i
Danmark og i udlandet. DGCs laborato-
rium er akkrediteret under DANAK
(Dansk Akkreditering! til prøvning og
analyser af gasforbrugende installatio-
ner.

DGC har kontorer og laboratorium i
Naturgassens Hus i Forskningscenteret
ved Hørsholm. Centeret beskæftiger ca
40 personer og omsatte i 1996 for ca 20
mio kr.

Gasteknisk
Informationscenter

IEA International Centre for Gas
Technology Information har kontor i
hhv Danmark og USA. Gas Research
Institute fra USA og Dansk Gasteknisk
Center står bag centret via operatørsel-
skabet "Gas Technology Information
Inc". Centrets hovedopgave er på globalt
plan at stimulere og styrke den gastek-
nologiske informationsudvikling.

Opgaven løses via anvendelse af den
nyeste informationsteknologi, og her

62

udgør centrets web-side "GTI Online" på
Internet et hovedelement. På denne
web-side håndteres en række værktøjer
som f eks spørgsmål- og svar-service,
ekspertkonferencer, en gasteknologisk
markedsplads, et elektronisk bibliotek,
opslagstavle med væsentlige internatio-
nale konferencer, organisationer osv. Alt
formidles elektronisk via Internet, dvs
kommunikation fra computer til com-
puter.

I løbet af 1996 har centret nået en ræk-
ke milepæle. Centrets hovedprodukt
GTI Online indeholder nu mere end
4000 stk teknologisk information i form
af rapporter, artikler, annoncer. referater
mv. Web-siden overfører i gennemsnit
mere end 1000 stk informationer (”hits”)
pr arbejdsdag til brugere fordelt over
hele den globale energiindustri.

Udgifterne til etablering og drift af cen-
tret har til og med 1996 været delt mel-
lem bidrag fra medlemslandene og
bidrag fra hhv DONG (til det danske
kontor) og US Department of Energy (til
det amerikanske kontor). Fra og med
1997 vil det danske kontor alene blive
finansieret via medlemslandenes bidrag.
(Medlemslandene udgør primo 1997
Canada, Danmark. Japan, New Zealand,
Portugal, Rusland, Spanien, Sverige og
USA. Endvidere deltager selskabet
Gasum Oy fra Finland, som alene abon-
nerer på GTI Online, samt Columbia
Gas Systems fra USA. der sponsorerer
centret. Tilvæksten i 1996 har bestået af
Canada. New Zealand, Sverige og
Gasum Oy.)

Verdensgaskonference

Den 10.-13. juni 1997 er Danmark
værtsnation for Den Internationale

Gasunion. IGUs., 20, Verdensgaskonfe-
rence og -udstilling. Konferencen har
Hans Kongelige Højhed Kronprins
Frederik som protektor, og der forventes
et stort antal deltagere og ledsagere,
standpersonale og éndagsgæster - op
imod 8,000 personer. Udstillingsarealer-
ne i Bella Center er udsolgt. 14.000 kva-
dratmeter standareal vil danne ramme
om profilering af lande. selskaber og
produkter.

DONGS tekniske direktør, Hans Jørgen
Rasmusen, afslutter hermed sin tre-årige
periode som præsident for IGU.

Bag konferencen står et interessentskab
- World Gas Conference 1997 1.3 - stif-
tet i 1993 i fællesskab af DONG og
KOMGAS, de regionale distributions-
selskabers fællessekretariat. Interessent-
skabet står sammen med Dansk Gas
Forening for begivenheden.

Planlægning og gennemførelse af en så
stor konference og udstilling kræver
øget engagement fra DONGSs side i det
internationale samarbejde i IGU. Et
stort arbejde udføres inden og under
konferencen for at sikre en høj grad af
faglig relevans og nyhedsværdi i foredra-
gene og kreativitet og attraktion i udstil-
lingerne. Verdensgaskonferencen er i
fire dage både forskningscenter, diskus-
sionsforum og mødested for mennesker
med forskellig tilknytning til den stadigt
voksende, verdensomspændende natur-
gasindustri. Mange fra den danske
naturgassektor vil være involveret i kon-
ferencen, en del som foredragsholdere,
og en del vil medvirke i den praktiske
gennemførelse af konferencen og udstil-
lingen. Ca 200 vil fungere som service-
personale, blandt andet ved skranker og
i foredragssale.

 

 

Ordforklaringer

4. juni-aftalen
DONG-datterselskabet Dansk Naturgas
A:S' aftale med de fem regionale distri-
butionsselskaber fra 4. juni 1987. Aftalen
fastlægger mængde- og prisvilkårene for
leverancer til de regionale distributions-
selskaber, Et centralt element i aftalen
er, at Dansk Naturgas afskærmer de
regionale distributionsselskaber mod
tab ved større udsving i oliepris, valuta-
kurser og energiafgifter. Aftalen omfat-
ter mængder på op til 2,6 mia kbm
naturgas pr år.

Arbejdsgas

Udtrykket bruges i forbindelse med
naturgaslagre, hvor man opererer med
to begreber: Arbejdsgas og totalgas.
Arbejdsgas er den mængde. der kan
trækkes ud af lageret, mens totalgassen
er den samlede nedpumpede mængde.

Kapacitetsreservation

Udtrykket bruges i forbindelse med olie-
transportsystemet. Olieproducenterne
kan reservere plads i Dansk Olierørs
transportsystem, der går fra Gorm E-
platformen i Nordsøen og til Fredericia.
Reservation opnås efter regler, der er

fastlagt i en af Energistyrelsen godkendt
transportaftale mellem Dansk Olierør
og DUC ved at indsende udbygnings-
plan for et oliefelt til Energistyrelsen.
Reservationen vil svare til, hvad produ-
centen ifølge udbygningsplanen regner
med at producere plus ti pct.

Licens

Tilladelse til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter inden for et bestemt
afgrænset område tildelt af den danske
stat i henhold til undergrundsloven.

Royalty
En produktionsafgift, der skal betales af
salgsværdien af produktionen.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at
ombytte fremtidige rentebetalinger på
to lån. Hvis lånene er i forskellige valu-
taer, udveksles også hovedstol ved hen-
holdsvis aftalens indgåelse og på
ophørsdatoen. Ved hjælp af en rente-
swap kan en låntager ombytte f eks en
række af kendte, faste rentebetalinger
på et flerårigt lån med en række variable

rentebetalinger, hvor størrelsen af den
enkelte rentebetaling afhænger af rente-
satsen på det tidspunkt, hvor den vari-
able rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til
at betale sælger for en mængde natur-
gas, uanset om mængden aftages eller
ej. Bestemmelsen indgår i de fleste
større og langsigtede gaskontrakter og
sikrer sælger betaling for en vis mini-
mumsmængde som sikkerhed for de
store investeringer, som oftest må gøres
forud for leveringen af naturgassen.

Termins-kontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver
til en aftalt pris på et bestemt tidspunkt
i fremtiden.

VVM

VVM står for Vurderinger af Virkninger
på Miljøet. VVM udføres på de bygge- og
anlægsprojekter, der må antages at kun-
ne påvirke miljøet væsentligt. VVM
kommer i offentlig høring.

63

Påtegninger

Ledelse

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 1996, som indstilles til

generalforsamlingens godkendelse.

Hørsholm, 4. april 1997
Direktion

Fe . der ice Er
Holger Lavesen
(adm)

Bestyrelse
…. (iD å
AL Nb bøn
Sven Riskær
(formand)

BG ke

Lars Nørby Johansen

ev ” ! WE N ok:

Anne Marie Nielsen

= medarbejdervalgte

Revisorer

Vi har revideret det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for
1996 for Dansk Olie og Naturgas A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen i
overensstemmelse med almindeligt
anerkendte revisionsprincipper med
henblik på at opnå en begrundet over-
bevisning om, at regnskaberne er uden
væsentlige fejl og mangler. Under revi-

Hørsholm, 4. april 1997

—]

el FOR

Henrik Otbo
Rigsrevisor

64

-

Peter Skak-Ilversen

mi drvs vi vw . ØK
Anders Eldrup ”
(næstformand)

(elda Jak
Celi Juhlx

Henbard CM vdi.

Leonhard Schrøder

sionen har vi ud fra en vurdering af
væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de i
regnskaberne anførte beløb og øvrige
oplysninger. Vi har herunder taget stil-
ling til den anvendte regnskabspraksis
og de regnskabsmæssige skøn samt vur-
deret, om regnskabernes informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

47 et]

Hans Jørgen Rasmusen

.
Rv
fr Korr.

"Bjarne Bojsen”

- [… ;
POV ag JE M], 0,

TER MVA du

Thorkild Meiner-Jensen”

Lhh ty

Jørgen Tarfdrup

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncernregn-
skabet og årsregnskabet er aflagt i over-
ensstemmelse med lovgivningens krav
til regnskabsaflæggelse, og at regnska-
berne giver et retvisende billede af kon-
cernens og moderselskabets aktiver og
passiver, den økonomiske stilling samt
resultatet.

KPMG Centralanstalten for Revision

stn de
” Keld Scharl ny

Statsautoriserede revisorer

WP hagen

Wilhelm P Børgesen

 

 

Regnskabsberetning

Årets resultat og
egenkapital

Koncernen

Koncernens resultat udviser et overskud
på 1.168 mio kr mod et overskud for
1995 på 795 mio kr. Resultatet for 1996
er påvirket af, at der for første gang er
afsat skat af årets resultat. Der er afsat
125 mio kr til udskudt skat.

Koncernens egenkapital udgør 3.251
mio kr ved udgangen af 1996 og har
udviklet sig således:

mio kr

Egenkapital ved årets begyndelse 2.683
Årets overskud 1.168
Udbytte (600)

Egenkapital ved årets slutning 3.251

Særlige forhold i årets regnskab
Der er i Dansk Naturgas i 1996 udgifts-
ført 100 mio kr, der reserveres til kom-
mende investeringer i at opfylde forsy-
ningsmålsætningen i nødsituationer. I
balanceposten hensættelser indgår her-
efter et beløb på 200 mio kr til dette
formål.

Dansk Naturgas har i 1996 som varefor-
brug udgiftsført en hensættelse på 150
mio kr. Hensættelsen er foretaget til

imødegåelse af den tabsrisiko, selskabet
har på indgåede leveranceaftaler, herun-
der det i 1996 indgåede tilsagn om leve-
ring af mængder til de regionale gassel-
skaber ud over 4. juni aftalens mængde-
grænse. For disse yderligere mængder
har Dansk Naturgas påtaget sig afgifts-
risikoen. Denne risiko er aktualiseret
ved forventet lovgivning om indførelse
af energiafgift på naturgas.

Moderselskabet

Moderselskabets resultat udviser et
overskud på 1.168 mio kr. Nettoover-
skud før skat i datterselskaber udgør
1.299 mio kr. Overskuddet for 1995 var
795 mio kr. Heri indgik nettooverskud i
datterselskaber med 796 mio kr.

Egenkapitalen udgør 3.251 mio kr ved
årets slutning.

Overskudsdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets overskud på
1.168 mio kr fordeles således:

mio kr

Udbytte 600
Henlagt til nettoopskrivning

efter den indre værdis metode 143

Overført til næste år 425

1.168

Likviditet

Koncernen

Driften har givet et positivt likviditets-
bidrag i 1996 på 2.163 mio kr mod 1.469
mio kr i 1995.

Beløbene er anvendt således:

mio kr

1996 1995

Investeringer 389 499
Tilbagebetaling af

lån, netto 1.281 894

Betalt udbytte 489 215

Ændring i likvide midler 4 (139)

2.163 1.469

65

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter reglerne i års-
regnskabsloven, herunder de særlige
regler for statslige aktieselskaber, som
stiller samme regnskabskrav til statslige
aktieselskaber som til børsnoterede sel-
skaber, samt særlovgivningen for Dansk
Olierør.

Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Dansk Olie
og Naturgas A-'S (moderselskabet) og syv
datterselskaber, som alle er ejet 100 pct.
Alle datterselskaber er stiftet af moder-
selskabet.

Datterselskabernes årsregnskaber udar-
bejdes efter den samme regnskabsprak-
sis, som er anvendt i moderselskabet.

Ved konsolideringen foretages elimine-
ring af interne indtægter og udgifter,
interne aktiebesiddelser samt mellem-
værender mellem selskaberne.

Virksomheder, hvori koncernen ejer
mellem 20 pct og 50 pct af kapitalen,
betragtes som associerede.

Omregning af valuta
Transaktioner i fremmed valuta bog-
føres til transaktionsdagens valutakurser.

Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes til danske kroner efter
statusdagens valutakurser. Kursgevinster
og kurstab på sikringstransaktioner ved-
rørende varekøb og varesalg medtages i
bruttoresultatet.

66

I de tilfælde, hvor der er foretaget kurs-
sikring, foretages omregning til de aftalte
valutakurser.

Valuta- og renteomlægninger (swaps)
indregnes efter den valuta henholdsvis
rente, der er omlagt til.

Kursgevinster og kurstab vedrørende
tilgodehavender fra salg og gæld til leve-
randører, der ikke er kurssikrede, indgår
i de finansielle poster.

Realiserede og urealiserede kursgevin-
ster og kurstab på lån i fremmed valuta
medtages i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller finansielle
udgifter. Gevinster og tab, der realiseres
ved omlægning, er medtaget i resultat-
opgørelsen. I Dansk Olierør anvendes et
afvigende princip på grund af den sær-
lige lovgivning om etablering og benyt-
telse af olietransportsystemet. Realiserede
kursgevinster og kurstab i forbindelse
med omlægning af lån samt urealiserede
valutakursreguleringer optages som en
særlig post i den bogførte værdi af olie-
transportsystemet og afvikles ved bru-
gernes betalinger over afskrivningsperi-
oden på 15 år.

Resultatopgørelsen

Omsætningen udgøres af det fakturerede
salg.

Driftsomkostningerne opdeles på føl-
gende funktioner:

- salg og marketing

- drift og vedligehold af tekniske anlæg
- efterforskning

- ledelse og administration

I de enkelte funktioners omkostninger er
indeholdt direkte henførbare omkostnin-
ger samt omkostninger, der er fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, indgåelse
og administration af aftaler om køb og
salg af naturgas, salg af naturgas til
større industrikunder samt landsdæk-
kende markedsføring af naturgas.

Posten drift og vedligehold af tekniske
anlæg indeholder alle omkostninger til
drift. vedligehold og afskrivning af
naturgastransmissionssystemet og olie-
transportsystemet.

Posten efterforskning indeholder om-
kostninger til efterforskningslicenser
samt egne omkostninger til geologiske
data, seismiske undersøgelser, admini-
stration af licenser og afskrivning af
efterforskningsboringer.

Posten ledelse og administration inde-
holder hovedsagelig personaleudgifter til
ledelse og administrativt personale.

Der foretages periodisering af alle væ-
sentlige indtægter og omkostninger.

Varefutures

Resultatet af realiserede futureskontrak-
ter vedrørende køb og salg af oliepro-
dukter indgår i vareforbruget.

Skat

Moderselskabet er sambeskattet med de
danske datterselskaber. I resultatopgør-
elsen afsættes den beregnede skat af
årets overskud samt udskudt skat. Der

 

 

afsættes udskudt skat, når indtægter og
udgifter medtages i årsregnskabet og
selvangivelsen i forskellige perioder.
Datterselskaber med positiv indkomst
betaler et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 34 pct af det regn-
skabsmæssige overskud reguleret for per-
manente skattemæssige differencer.

Dansk Olie- og Gasproduktion og
Dansk Olierør er omfattet af kulbrinte-
skatteloven.

Balancen

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver værdiansættes
til anskaffelsesværdi med fradrag af
akkumulerede afskrivninger.

I værdien af naturgastransmissions-
systemet og olietransportsystemet ind-
går grunde, bygninger, tekniske anlæg
og driftsmateriel. I værdien af natur-
gastransmissionssystemet indgår end-
videre gas anvendt til systemfyldning.

Der foretages afskrivninger over følgende

perioder:

Bygninger 20 år
Naturgastransmissionssystemet — 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Driftsmateriel 5 år

Efterforskning omfatter boreudgifter
vedrørende efterforskningsboringer.
Afskrivninger, som foretages i takt med
produktionen, påbegyndes på det tids-
punkt, hvor produktionen fra et felt
starter. Der foretages fuld afskrivning,
når det vurderes, at et område ikke er
anvendeligt til produktion.

Driftsmateriel og inventar med en
anskaffelsessum på 100,000 kr og der-
under udgiftsføres. Endvidere udgifts-
føres alle EDB-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber og asso-
cierede virksomheder værdiansættes
efter den indre værdis metode til den
forholdsmæssige andel af den regn-
skabsmæssige indre værdi ifølge virk-
somhedernes årsregnskaber. Andel af
overskud henholdsvis underskud indgår
i resultatopgørelsen.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsigtig
vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger
Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris eller netto realisations-
værdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktlig aftaget vederlagsfri
naturgas fordeles forholdsmæssigt over
den resterende kontraktperiode. Det
ikke indtægtsførte beløb indgår i perio-
deafgrænsningsposter under kortfristet
gæld.

Værdipapirer

Værdipapirer, der alene omfatter obliga-
tioner, værdiansættes til laveste værdi af
anskaffelsespris eller børskurs ved regn-
skabsårets udløb, dog højst til pari
værdi.

Gevinster og tab indgår i resultatop-
gørelsen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen viser koncer-
nens pengestrømme for året og den li-
kviditetsmæssige stilling ved årets slut-
ning.

Koncernens pengestrømme for året, sva-
rende til ændringen i den likviditets-
mæssige stilling fra årets begyndelse til
årets slutning. er opdelt i likviditetsvirk-
ninger fra drift, investeringer og finansi-
ering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter
pengestrømme fra driften, hvori er regu-
leret for driftsposter uden likviditetsvirk-
ning og ændringer i driftskapital.

Investeringer omfatter pengestrømme i
forbindelse med køb og salg af materiel-
le og finansielle anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme fra
optagelse og nedbringelse af langfristet
gæld og kortfristet bankgæld.

De likvide midler ved årets slutning
udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

67

 

 

 

Resultatopgørelse for køncernen
1. januar - 31. december 1996

Mio kr

Omsætning
Afgift vedrørende råolietransport
Nettoomsætning

Vareforbrug
Bruttoresultat

Driftsomkostninger
Salg og marketing
Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Hensat til investeringer vedr nødforsyning
Efterforskning
Ledelse og administration
Andel af resultat i associerede virksomheder
Andre driftsindtægter
Overskud før finansiering

Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Overskud før skat

Skat af årets resultat
Årets overskud

 

Note 1996 1995
1 8.524,0 6.938,0
eee 93,6) (271,2)
8.130,4 6.666,8
| (5.299,5) En —— (4.370,1)
2.830,9 2.296,7

2
(43,4) (38,9)
3 (1.251,1) (1.088,0)
(100,0) (100,0)
4 (41,4) (48,0)
(78,7) (75,4)
9 0,4 0,6
13,7 i 14,6
1.330,4 961,6
5 328,5 306,6
6 (365,9) BER — (473,5)
1.293,0 794,7
080 0
1.168,0 794,7

69

Koncernbalance 31. december 1996

Mio kr Note 1996 1995
Aktiver

Bygninger på lejet grund 61,0 36,8
Tekniske anlæg 5.773,6 6.166,9
Anlæg under udførelse 245,1 208,7
Efterforskning 102,6 31,5
Driftsmateriel 3,8 4,5
Materielle anlægsaktiver 8 6.186,1 6.448,4
Kapitalandele i associerede virksomheder 8,2 9,3
Tilgodehavende hos associeret virksomhed 0,3 0,5
Finansielle anlægsaktiver 9 8,5 9,8
Anlægsaktiver 6.194,6 6.458,2
Varebeholdninger 10 302,6 326,5
Tilgodehavender fra salg 11 1.055,3 877,3
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 1,2 0,5
Andre tilgodehavender 83,6 52,5
Periodeafgrænsningsposter 58,0 70,6
Tilgodehavender 1.198,1 1.000,9
Værdipapirer 12 1.350,7 1.302,7
Likvide beholdninger 161,2 204,9
Omsætningsaktiver 3.012,6 2.835,0
Aktiver 9.207,2 9.293,2

70

 

Koncernbalance 31. december 1996

Mio kr Note 1996 1995
Passiver

Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Overført overskud 1.107,4 539,3
Egenkapital 13 3.251,0 2.682,9
Udskudt skat 125,0 0
Andre hensættelser 14 354,8 104,8
Hensættelser 479,8 104,8
Prioritetslån 665,9 724,7
Banklån 1.062,9 1.427,33
Obligationslån 900,0 500,0
Langfristet gæld 15 2.628,8 2.652,0
Prioritetslån 15 71,4 70.2
Banklån 15 793,4 2.019,0
Gæld tl leverandører 16 475,2 461,7
Anden gæld 16 450,2 374,0
Periodeafgrænsningsposter 17 457,4 440,1
Udbytte for regnskabsåret 600,0 488,5
Kortfristet gæld 2.847,6 3.853,5
Gæld 5.476,4 6.505,5
Passiver 9.207,2 9.293,2
Eventualforpligtelser mv 18

71

Pengestrømsopgørelse før koncernen
1. januar - 31. december 1996

Mio kr 1996 1995
Drift
Årets overskud 1.168,0 794,7
Afskrivninger 722,2 695,8
Udskudt skat 125,0 0
Andre driftsposter”) 243,7 196,2
Ændringer i driftskapital:

Varebeholdninger 23.9 4,3

Tilgodehavender (209,6) (153,5)

Gæld til leverandører mv 89,6 (68,5)
Driftens likviditetsbidrag 2.162,8 1.469,0
Investeringer
Naturgastransmissionssystemet (282,1) (472,5)
Olietransportsystemet 0 0
Efterforskning (71,1) (21.9)
Andre investeringer (36,1) (4,3)
Materielle anlægsaktiver (389,3) (498,7)
Finansielle anlægsaktiver 0 (0,5)
Investeringernes likviditetstræk (389,3) (499,2)
Finansiering
Tilbagebetaling af langfristede lån, netto (56,3) (1.475,3)
Tilbagebetaling/forøgelse af kortfristede lån, netto (1.224.4) 581,0
Betalt udbytte (488,5) (215,0)
Finansieringens likviditetsvirkning (1.769,2) (1.109,3)
Årets likviditetsvirkning 4,3 (139,5)
Likvide midler ved årets begyndelse 1.5076 1.647,1
Likvide midler ved årets slutning 1.511,9 1.507,6
Sammensætter sig således:
Likvide beholdninger 161,2 204,9
Værdipapirer 1.350,7 1.302,7

1.511,9 1.507,6

”) Posten indeholder periodiseringer i forbindelse med køb og salg af naturgas, hensættelse til fremtidige investeringer, hensættelse til
dækning af tabsrisiko på leveranceaftaler samt urealiserede kursreguleringer og indeksregulering af prioritetsgæld, som alle er uden
likviditetsvirkning.

72

 

Resultatopgørelse for moderselskabet
1. januar - 31. december 1996

Mio kr Note 1996 1995
Omsætning 1 66,5 60,4
Årets overskud før skat i datterselskaber 9 1.298,5 796,0
Nettoindtægter 1.365,0 856,4
Ledelse og administration 2 (82,5) (74,5)
Andre driftsindtægter 0 0,9
Overskud før finansiering 1.282,5 782,8
Finansielle indtægter 5 14,8 14,6
Finansielle udgifter 6 (4,3) (2,7)
Overskud før skat 1.293,0 794,7
Skat af årets resultat 7 (125,0) 0
Årets overskud 1.168,0 794,7

73

Balance for moderselskabet 31. december 1996

Mio kr Note 1996 1995
Aktiver

Bygninger på lejet grund 61,0 36,8
Anlæg under udførelse 8,2 1,2
Driftsmateriel 2,6 2,6
Materielle anlægsaktiver 8 71,8 40,6
Kapitalandele i datterselskaber 2.573,0 2.284,6
Finansielle anlægsaktiver 9 2.573,0 2.284,6
Anlægsaktiver 2.644,8 2.325,2
Tilgodehavender fra salg 11 1,1 0,7
Tilgodehavender hos datterselskaber 478,2 93,0
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret 787,2 666,0
Andre tilgodehavender 2,5 6,0
Tilgodehavender 1.269,0 681,7
Værdipapirer 12 38,0 191,9
Likvide beholdninger 93,7 42,6
Omsætningsaktiver 1.400,7 916,2
Aktiver 4.045,5 3.241,4

74

 

 

Balance for moderselskabet 31. december 1996

Mio kr

Passiver

Aktiekapital

Nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Overført overskud

Egenkapital

Udskudt skat
Andre hensættelser
Hensættelser

Prioritetslån
Langfristet gæld

Prioritetslån

Gæld til leverandører
Gæld til datterselskaber
Anden gæld

Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld
Passiver

Eventualforpligtelser mv

Note

15
16

1996

2.143,6
533,2
574,2

3.251,0

125.0
1,1
126,1

25,2
25,2

3,6

6.3

2,5
30,8
600,0
643,2

668,4

4.045,5

1995

2.143.,6
390,5
148,8

2.682,9

1,1
1,1

28,2
28,2

3,5

3,3

0,3
33,6
488,5
529,2

557,4

3.241,4

75

Noter til resultatopgørelsen

Mio kr

Note 1. Omsætning

Opdelt på forretningsområder
Salg og transport af naturgas

Salg af olie

Råolietransport

Serviceydelser mv

Opdelt geografisk
Hjemmemarked
Eksport

Note 2. Driftsomkostninger

| driftsomkostningerne er indeholdt
personaleudgifter og afskrivninger
Personaleudgifter:

Lønninger og honorarer
Pensionsbidrag

Andre udgifter til social sikring

Af ovenstående udgør:

Vederlag til repræsentantskabet
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen
Vederlag til direktionen

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for året
Ved årets slutning

Afskrivninger opdelt på funktioner:
Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Ledelse og administration

Honorar til revisionen

KPMG Centralanstalten for Revision:
Revision

Andre ydelser end revision

! alt

Rigsrevisionen:

Revision

76

Koncernen
1996 1995
5,133,1 4.058,3
2.494,5 2.123,1
864,0 730,7
32,4 25,9
8.524,0 6.938,0
6.094,4 5.004,0
2.429,6 1.934,0
8.524,0 6.938,0
(149,7) (144,1)
(14,8) (14,0)
(0,6) (0,9)
(165,1) (159,0)
(0,3) (0,3)
(1,0) (1.0)
(4,0) (3.9)
410 404
412 401
(716,8) (690,7)
(5,4) (5,1)
(722,2) (695,8)
(1,4) (1,7)
(1,2) (0,3)
(2,6) (2,0)
(0,6) (0,6)
(3,2) (2,6)

Moderselskabet
1996 1995
0 0

0 0

0 0

66,5 60,4
66,5 60,4
65,9 60,1
0,6 0,3
66,5 60,4
(36,9) (35,3)
(4,0) (3,7)
(0,6) (0,9)
(41,5) (39,9)
(0,3) (0,3)
(1,0) (0,9)
(2,8) (2,7)
104 97
108 98

0 0
(5,1) (5,0)
(5,1) (5,0)
(0,5) (0,8)
(0,3) (0,1)
(0,8) (0,9)
(0,3) (0,1)
(1,1) (1,0)

 

Noter til resultatopgørelsen

Mio kr

Note 3. Drift og vedligehold
af tekniske anlæg

Drift og vedligehold af naturgastransmissionssystemet
Afskrivning på naturgastransmissionssystemet
Naturgastransmissionssystemet i alt

Drift og vedligehold af olietransportsystemet
Afskrivning på olietransportsystemet
Olietransportsystemet i alt

Drift og vedligehold af tekniske anlæg

Note 4. Efterførskning

Efterforskningsudgifter
Afskrivning af efterforskningsboringer

Note 5. Finansielle indtægter

Renteindtægter
Realiserede kursavancer på værdipapirer
Renteindtægter og lignende indtægter

Realiserede valutakursavancer
Urealiserede valutakursavancer
Valutakursavancer

Finansielle indtægter

Note 6. Finansielle udgifter

Renteudgifter

Indeksregulering af prioritetsgæld
Realiserede kurstab på værdipapirer
Urealiserede kurstab på værdipapirer
Renteudgifter og lignende udgifter

Realiserede valutakurstab
Urealiserede valutakurstab
Valutakurstab

Finansielle udgifter

Koncernen
1996 1995
(328,3) (206,1)
(486,5) (460,4)
(814,8) (666,5)
(206,2) (191,4)
(230,1) (230,1)
(436,3) (421,5)
(1.251,1) (1.088,0)
(41,4) (48,0)
0 Q
(41,4) (48,0)
76,3 109,8
44,8 36,6
121,1 146,4
132,8 141,8
74,6 18,4
207,4 160,2
328,5 306,6
(255,3) (353,8)
(13,8) (15,9)
(7.6) (4,9)
(27,7) 0
(304,4) (374,6)
(47,9) (45,7)
(13,6) (53,2)
(61,5) (98,9)
(365,9) (473,5)

Moderselskabet
1996 1995
0 0
0 0
0 o

0

0

o
0 0
0 0
0 0
o 0
98 11,6
5,0 3,0
14,8 14,6
14,8 14,6
(2,5) (2,0)
(0,5) (0.7)
(0,4) 0
(0,9) 0
(4,3) (2,7)
0 0
0 0
o
(4,3) (2,7)

77

Noter til resultatopgørelsen

Note 7. Skat af årets resultat

Moderselskabet hjemtager sambeskatningsbidrag for 1996 på i alt 473 mio kr. Som følge af underskud fra tidligere år og muligheden for
skattemæssige afskrivninger er der ikke betalbare skatter for 1996. Der hensættes 125 mio kr til dækning af de samlede udskudte skat-

teforpligtelser i koncernen.

Der er ikke betalt skat 1 1996.

Noter til balancen

Mio kr

Note 8. Materielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse

Tilgang i året

Overførsel

Afgang I året

Årets ændring i urealiserede valutakursavancer
ved finansiering af olietransportsystemet
Anskaffelsessum ved årets slutning

Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

Bygninger
på lejet
grund

82,2

28,5

0
110,7

(45,4)
0

(4,3)
(49,7)

61,0

63,0

Tekniske
anlæg

12.824,9
1,2
250,7

0

70,5
13.147,3

(6.658,0)

0

(715,7)
(7.373,7)

5.773,6

Anlæg
under
udførelse

208,7
315,6
(279,2)
0

245,1

& O OO

245,1

Efter-
forskning

31,5
71,1

102,6

BO O o

102,6

| tekniske anlæg indgår grunde og bygninger, hvis offentlige ejendomsværdi udgør i alt 292,1 mio kr.
Der er i tekniske anlæg i 1996 aktiveret 30,5 mio kr for arbejder udført for egen regning.

78

Drifts-
materiel

13,6
1,6

(2,8)

12,4

(9,1)
2,7
(2.2)
(8,6)

3,8

I alt

13.160,9
389,5

0

(2.8)

70,5
13.618,1

(6.712,5)
2,7
(722,2)
(7.432)

6.186,1

 

 

Noter til balancen

Fortsat fra
forrige side

Mio kr

Hovedkontor
Naturgastransmissionssystemet
Olietransportsystemet

Bogført værdi ved årets slutning

I anskaffelsessummen for tekniske anlæg indgår finansierings-
udgifter indtil anlæggenes ibrugtagning med følgende beløb:
Naturgastransmissionssystemet

Olietransportsystemet

Note 8. Materielle anlægsaktiver

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

Bygninger
på lejet
grund

61,0

61,0

Bygninger
på lejet
grund
82,2
28,5
110,7

(45,4)

(4,3)
(49,7)
61,0

63,0

Tekniske
anlæg

5.267,4
506,2
5.773,6

922,8
403,8
1.326,6

Anlæg
under
udførelse

1,2
35,5

Anlæg
under
udførelse

8,2
236,9
0
245,1

Drifts-
materiel

10,8
1,3

(1,2)
10,9

(8,2)
0,7

— (0,8)
(8,3)

2,6

I alt

69,2
5.504,3
506,2
6.079,7

I alt

94,2
36,8

(1,2)
129,8

(53,6)
0,7
(5,1)
(58,0)

71,8

79

Noter til balancen

Mio kr

Note 9. Finansielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Nedskrivninger ved årets begyndelse
Tilbageførte nedskrivninger/nedskrivninger i året
Nedskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Kapitalandele
i associerede
virksomheder

21,6

0
(9.2)
12,4

(12,3)
8,1
(4,2)

8,2

Den bogførte værdi af kapitalandele i associerede virksomheder har udviklet sig således:

Kapitalandele ved årets begyndelse

Indbetalt til Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
KOMIDAN ApS (datterselskab i 1995)
Afhændelse af aktier i Samtank A/S

Andel af årets resultat

Kapitalandele ved årets slutning

Resultat og kapitalandele i
associerede virksomheder

Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
Dansk Gasteknisk Center A/S
World Gas Conference 1997 1/S
Samtank A/S

Deudan GmbH

Deudan GmbH & Co. KG

Andel af resultat og kapitalandele
i associerede virksomheder

80

Hjemsted

Hørsholm
Birkerød
Birkerød
Århus

Kiel, Tyskland
Kiel, Tyskland

Ejerandel

50 pct
47 pct
50 pct
33 pct
49 pct
49 pct

Tilgodehavende
hos associeret
virksomhed

1,7

1,7

(1,2)
(0,2)
(1,4)

0,3

1996

9,3

(1,5)

0,4
8,2

Andel af resultat

1996 1995
0.3 0,7
0,1 (0,1)

0 0
0 0
0 0
0 0
0,4 0,6

I alt

23,3

(9.2)
14,1

(13,5)
79
(5,6)

8,5

1995

8,3
0,5
(0,1)

0,6
9,3

Kapitalandele
1996 1995
4,4 4,1
3,6 3,5

0 0

0 1,5

0,1 0,1
0,1 0,1

8,2 9,3

 

 

Noter til balancen

Mio kr

Note 9. Finansielle anlægsaktiver

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Opskrivninger ved årets begyndelse
Tilbageførset af tidligere foretagne opskrivninger
Opskrivninger i året

Opskrivninger ved årets slutning

Nedskrivninger ved årets begyndelse
Nedskrivninger i året |
Nedskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Den bogførte værdi af kapitalandele i datterselskaber har udviklet sig således:
Kapitalandele ved årets begyndelse

Aktiekapitalforhøjelse i Dansk Olie- og Gasproduktion A/S

Indbetalt aktiekapital i Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S

KOMIDAN ApS, datterselskab i 1995

Årets overskud i datterselskaber efter sambeskatningsbidrag

Udbytter for regnskabsåret

Kapitalandele ved årets slutning

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

Hjemsted Aktie/
indskudskapital
Dansk Naturgas A/S Birkerød 1.794,0
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S Birkerød 241,6
Dansk Olierør A/S Birkerød 1,0
Dansk Olieforsyning A/S Birkerød 1,0
Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S Birkerød 70
KOMIDAN ApS Birkerød 0,1
Dangas GmDH Regiegesellschaft Kiel, Tyskland DEM 90,1

Resultat og egenkapital i datterselskaber

Kapitalandele
i datterselskaber

2.209,7

250,0

0

2.459,7

390,5

(52,1)

194,8

533,2

(315,6)

(104,3)

(419,9)

2.573,0

1996 1995

2.284,6 2.102,4

250,0 45,0

0 7.0

0 0,2

825,6 796,0

(787,2) (666,0)

2.573,0 2.284,6

Resultat Kapitalandele
1996 1995 1996 1995
1.358,2 859,9 2.223,9 2.107,2
(26,2) (30,2) 319,2 95,4
19,1 16,6 13,4 12,8
(51,9) (45,9) 14,2 66,1
(0,7) (4.4) 2.0 2,6

0 Q 0,2 0,4

0 Q 0,1 0,1
1.298,5. 796,0 2.573,0  2.284,6

81

Noter til balancen

Mio kr

Note 10. Varebeholdninger

Naturgas
Olie

Note 11. Tilgodehavender fra salg

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i. DKK.
Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 12. Værdipapirer

Børskursen ved årets slutning overstiger den
regnskabsmæssige værdi med følgende beløb

Note 13. Egenkapital

Aktiekapital
Ved årets begyndelse og slutning

Nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Ved årets begyndelse

Henlagt af årets overskud

Ved årets slutning

Overført overskud
Ved årets begyndelse
Henlagt af årets overskud
Ved årets slutning

Egenkapital

82

Koncernen
1996 1995
302,6 171,0
0 155,5
302,6 326,5
42.0 20,3
2.143,6 2.143,6
539,3 233,1
568,1 306,2
1.107,4 539,3
3.251,0 2.682,9

Moderselskabet
1996 1995
0

Q

o

1,9 4,3
2.143,6 2.143,6
390,5 225,6
142,7 164,9
533,2 390,5
148,8 7,5
425,4 141,3
574,2 148,8
3.251,0 2.682,9

 

Noter til balancen

Fortsat fra
forrige side

Aktiekapitalens sammensætning:
Aktieantal

20
18
149

1.173

Ejerforhold:
Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

Mio kr

Note 14. Andre hensættelser

Hensat til tabsrisiko på leveranceaftaler
Hensat til investeringer vedrørende nødforsyning
Retablering af borepladser

Note 15. Lån

Koncernen

De kortfristede lån for koncernen udgøres af følgende beløb:

Afdrag på langfristede lån, som forfalder inden 1 år fra årets slutning:
Prioritetslån
Banklån

Kortfristede banklån

 

Aktiestørrelse

tkr

å 1

å 10

å 100

å 500

å 1.000

å 5.000

å 10.000

å 20.000

å 50.000

Koncernen

1996 1995
150.0 0
200,0 100,0
4,8 4,8
354,8 104,8

I alt

tkr

20

180

14.900

500

1.173.000

75.000

10.000

20.000

850.000

2.143.600
Moderselskabet
1996 1995
0 0

0 0

1,1 1,1
1,1 1,1
1996 1995
71,4 70,2
306,6 296,4
486,8 1.722,6
864,8 2.089,2

83

Noter til balancen

Mio kr

Note 15. Lån

Lånene fordeler sig på følgende valutaer:

DKK
USD
XEU
DEM
NLG
CHF
Andre valutaer

Heraf forfalder efter 5 år fra årets slutning
Lånene er anvendt således:

Naturgastransmissionssystemet
DKK

DEM

CHF

XEU

NLG

USD

Andre valutaer

") Tilgodehavendet skyldes. at der er indgået swap-kontrakter, hvor tilgodehavendet overstiger gælden.

84

Kortfristede lån

1996
130,9
71,4
38,9
127,1
69,3
427,2

0
864,8

67,8
103,7
404,0

38.9
48,5
(44,9)
0
618,0

1995
807,7
431,2

34,1
357,5
102,5
353,1

3,1
2.089,2

667,3
333,8
327,7
34,1
81,4
169,9
3,1
1.617,3

Langfristede lån

1996
2.030,6
142,4
20,9

50,9

62,5
321,5

0
2.628,8

897,1

2.005,4
4.0

257,6
20,9
21.0

0

0
2.308,9

1995
1.689,4
23.0

57,5

92,4
133,9
655,8

0
2.652,0

990,2

1.661,2
21,2
560,4
57.5

70,6
(203,3)
0
2.167,6

I alt
1996 Pct 1995 Pct
2.161,5 62 2.497,1 53
213,8 6 454,2 10
59,8 2 91,6 2
178,0 5 449,9 9
131,8 4 236,4 5
7487 21 1.008.9 21
0 Q 3,1 0
3.493,6 100 4.741,2 100
2.073,2. 71 2.328,5. 62
107,7 4 355,0 9
661,6 23 888.1 24
59,8 2 91,6 2
69.5 2 152,0 4
(44,9)" (2) (33.4)" (19
0 0 3,1 0
2.926,9 100 3.784,9 100

 

Noter til balancen

Mio kr

Note 15. Lån

Olietransportsystemet
DKK
USD
DEM
NLG
CHF

Der er ingen valutakursrisiko for koncernen
på gælden, som vedrører olietransport-
systemet, idet brugerne,

Dansk Undergrunds Consortium, betaler
alle omkostninger til finansiering af systemet.

Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK

Driftskreditter
DKK
USD (Dansk Olieforsyning A/S)

Note 16. Gæld til leverandører og anden gæld

Der er hovedsagelig tale om gæld i DKK.
Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 17. Periodeafgrænsningsposter

 

Kortfristede lån

1996

41.3
102,8
23,4
20,8
23,2
211,5

3,6

18.2
13,5
31,7

1995

44,7
95,3
23,7
21,1
25,4
210,2

3,5

92,2
166,0
258,2

Langfristede lån
1996 1995

0 0
142,4 226,3
46,9 71,2
41,5 63,3
63,9 95,4

294,7 456,2

25,2 28,2

1996

41,3
245,2
70,3
62,3
87,1
506,2

28,8

18.2
13,5
31,7

I alt
Pct 1995
8 44,7
48 321,6
14 94,9
12 84,4
18 120,8
100 666,4
100 31,7
57 92,2
43 166,0
100 258,2

Størstedelen af posten udgøres af forudbetalinger samt værdi af modtaget vederlagsfri gas. Disse beløb indtægtsføres

over en længere årrække.

Pct

48
14
13
18
100

100

36
64
100

85

Noter til balancen

Note 18. Eventualfor-
pligtelser m.v.

1.

Dansk Naturgas har stillet en garanti, der
dækker leasingfinansiering af en del af
det system, som forbinder det danske og
det tyske naturgasnet. Garantien omfatter
tilbagebetaling af følgende beløb:

Valuta mio kr
DEM 39
JPY 21
NLG 16
CHF 12

88
2.

Naturgas Syd 1/S tiltrådte I 1984 fællesaf-
talen. og det aftaltes, at Dansk Naturgas
godtgør Naturgas Syd den eventuelle for-
ringelse 1 selskabets økonomiske stilling
som følge af opgivelsen af en tidligere
aftale. Staten påtog sig at tilføre Dansk
Naturgas den kapital, der måtte være
nødvendig for betaling af eventuel godt-
gørelse til Naturgas Syd.

Dansk Naturgas har i starten af 1991
anlagt en voldgiftssag mod Naturgas Syd
for at få eventualforpligtelsen og rets-
stillingen afgjort. Dansk Naturgas har
nedlagt påstand om, at betingelserne for
garantien er misligholdt og garantien der-
med bortfaldet, subsidiært krævet en
opgørelse pr 1. januar 1991 af de beløb,
der falder uden for garantien, samt at få
indsigt med og styring af Naturgas Syds
administration i den resterende garanti-
periode.

86

3.

Dansk Naturgas blev stiftet 1. oktober
1984, Der blev ved den lejlighed overdra-
get aftaler fra moderselskabet til Dansk
Naturgas. Moderselskabet indestår som
garant for, at Dansk Naturgas opfylder
sine forpligtelser i medfør af de over-
dragne gaskøbsaftaler med Dansk
Undergrunds Consortium, gassalgs- og
transportaftaler med Vattenfall Naturgas
samt gassalgsaftale med Ruhrgas og
BEB.

4.

Dansk Naturgas og de regionale sel-
skaber er uenige om 4. juni aftalens
mængdemæssige rækkevidde. Aftalen
omfatter efter Dansk Naturgas" opfattelse
2,6 mia kbm pr år, og leverancer herudover
sker på nye vilkår. Efter de regionale sel-
skabers opfattelse er yderligere leverancer
også omfattet af 4. juni aftalen. Dansk
Naturgas har i juli 1996 indbragt sagen
for voldgift. Hvis voldgiftssagen tabes,

kan koncernens fremtidige resultater blive
væsentligt påvirket.

5.

Gas- og Varmeprisudvalget har i februar
1997 indbragt en kendelse fra Konkur-
renceankenævnet om prisen på naturgas
til fjernvarmeværker og decentrale kraft-
varmeværker for landsretten. Gas- og
Varmeprisudvalget har nedlagt påstand
om, at udvalgets afgørelse fra juni 1996
om reduktion af prisen over for disse
værker, som blev underkendt af Konkur-
renceankenævnet i december 1996, skal
danne grundlag for fortsatte forhand-
linger om tarifering. Afgørelsen forventes
ikke at kunne få afgørende indflydelse på
koncernens økonomiske stilling.

6.

Ifølge lovgivningen er Dansk Naturgas.
Dansk Olierør og Dansk Olie- og Gas-
produktion pålagt en generel erstatnings-
pligt for skader forvoldt ved selskabernes
olie- og naturgasaktiviteter, selv om
skaderne sker ved hændelige uheld
(objektivt ansvar). Der er tegnet
sædvanlig forsikring til imødegåelse af
erstatningskrav.

7.

Dansk Olie- og Gasproduktion har i
forbindelse med etableringen af Dansk
Operatørselskab i-s (Danop) erklæret sig
villig til sammen med DENERCO K/S at
indskyde midler i Dansk Operatørselskab.
Dansk Olie- og Gasproduktions andel af
tilsagnet andrager indtil 30 mio kr, hvoraf
8,5 mio kr er indbetalt ved udgangen af
1996.

8.

Dansk Olie- og Gasproduktion er beta-
lende deltager i 15 licenser til efterforsk-
ning efter olie og naturgas. ni licenser
stammer fra fjerde udbudsrunde,

hvor selskabet deltager som betalende
partner i samtlige licenser, typisk med en
andel på 20 pct. Fem licenser stammer
fra tidligere tildelinger, hvor selskabet
som udgangspunkt havde en båret andel,
der efterfølgende ud fra kommercielle
kriterier er forøget med en mindre, beta-
lende andel. Endvidere deltager selskabet
med en betalende andel på ti pct i en
efterforskningslicens på Fyllas Banke ud
for Vestgrønland. Den fortsatte deltagelse
i licenserne forpligter selskaberne til at
investere betydelige beløb fremover.

 

Noter til balancen

9.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat eller trediemand, som pådrages
Dansk Olie- og Gasproduktion som med-
indehaver af de licenser, selskabet delta-
ger i, uanset om forpligtelserne påhviler
Dansk Olie- og Gasproduktion alene eller
solidarisk med andre. Garantien kan dog
højst gøres gældende for et beløb, der
svarer til det dobbelte af Dansk Olie- og
Gasproduktions andel af hver forpligtelse.

10.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat, Grønlands Hjemmestyre, Nunaoil A/S
eller trediemand, som pådrages Dansk
Olie- og Gasproduktion som

deltager | en licens til efterforskning og
udnyttelse af kulbrinter i et havområde i
Vestgrønland, uanset om forpligtelserne
påhviler Dansk Olie- og Gasproduktion
alene eller solidarisk med andre. Garantien
kan dog højst gøres gældende for et
beløb, der svarer til det dobbelte af
Dansk Olie- og Gasproduktions andel af
hver forpligtelse.

11.
Leje- og leasingforpligtelser til betaling
i 1997-2002 udgør 2,6 mio kr.

12.

| forbindelse med drift af et geotermisk
anlæg i Thisted har moderselskabet
afgivet garanti på 3,4 mia kr.

 

13.

Dansk Naturgas har sammen med
KOMGAS I1/S forpligtet sig til at indskyde
midler i World Gas Conference 1997 |/S.
Dansk Naturgas' andel af tilsagnet andra-
ger indtil 2,5 mio kr, hvoraf 1,3 mio kr var
indbetalt ved udgangen af 1996.

14.

Dansk Olie og Naturgas, Litauen har i for-
bindelse med stiftelsen af UAB "Minijjos
Nafta” erklæret sig villig til at indskyde
indtil syv mio kr i selskabet. Der var ved
udgangen af 1996 investeret 5,9 mio kr.

15.

Dansk Olieforsyning har frem til

1. januar 1999 en forpligtelse over for
Samtank A/S i forbindelse med eventuelle
oprydningsomkostninger af miljømæssig
karakter vedrørende olietankanlæg på
Prøvestenen, der tidligere er overdraget
fra Dansk Olieforsyning til Samtank.

87

 

1FB
125 år

1997. Historikeren Mogens Riidiger skriver DONGs historie.
Værket forventes at udkomme i begyndelsen af 1998.

 

 

 

Ez88r IU BY Sae RED SSD SEES BD HIST ØR AES
| WUJOYSJØJT 0267-40 97-+7 BLIV U293V RSS BØ ETS BIS ET ØD TS FS SÆDE HF

 

 

1
148225 år

Formandens mundtlige beretning 1996

Formandens mundtlige beretning

DONG fejrer i 1997 25 års jubilæum. I
løbet af de 25 år er der sket en betydelig
udvikling 1 DONG. fortrinsvis gennem
de seneste 18 år. Selskabet var frem til
Folketingets beslutning om anlæggelsen
af naturgasnettet i 1979 primært et sel-
skab med planlægningsaktiviteter.

I løbet af 80erne udviklede selskabet sig
fra at være en anlægsorganisation til at
være en driftsorienteret erhvervsvirk-
somhed. De seneste år er denne ten-
dens styrket, da statslige aktieselskaber i
dag stort set skal følge reglerne for
børsnoterede selskaber.

Resultat og udbytte
DONG fik i 1996 et overskud på 1.168
mio kr mod 795 mio kr i 1995.

Det gode resultat skyldes naturgasforret-
ningen. Salget steg 18 pct i forhold til
1995, og højere gassalgspriser som følge
af højere oliepriser var også medvirken-
de til det gode resultat.

For resultaterne i de enkelte dattersel-
skaber vil jeg generelt henvise til årsbe-
retningen. Her vil jeg blot nævne, at
resultatet i Dansk Olieforsyning blev et
underskud på 52 mio kr, og at oliehan-
delsaktiviteterne nu er afviklet.

Bestyrelsen indstiller til generalforsam-
lingen, at udbyttet for 1996 i alt bliver
600 mio kr. Det udgøres af et ordinært
udbytte på 350 mio kr, svarende til 30
pct af resultatet efter skat samt et
ekstraordinært udbytte på 250 mio kr.
Egenkapitalen vil herefter udgøre knap
3,3 mia kr.

Det ekstraordinære udbytte på 250 mio
kr svarer til halvdelen af det i Finanslo-
ven for 1997 forventede provenu for
afgift på naturgas. Baggrunden er. at
omlægningen af støtten til naturgassek-
toren ikke er afsluttet så betids. at staten

fra årets begyndelse kunne opkræve det
forventede afgiftsprovenu.

Afgift på naturgas

Regeringen har i april 1997 fremsat
lovforslag om en omlægning af støtten
til naturgassektoren. Forslaget skal ses
som et led i tilpasningen til EUs indre
marked og vil - hvis det vedtages - med-
føre en afgift på naturgas på 75 pct af
afgiften på olie. Lovforslaget får ikke
konsekvenser for forbrugerpriserne på
naturgas.

Bestyrelsen finder det positivt, at det nu
ser ud til. at de økonomiske rammer for
de nærmeste år på det danske gasmar-
ked falder på plads. Vi finder, at det er
et skridt i den rigtige retning i forbere-
delsen af det danske gasmarked til en
liberalisering. Det er efter bestyrelsens
opfattelse vigtigt, at der i et liberaliseret
marked fortsat er et forretningsmæssigt
grundlag for naturgassektoren i Dan-
mark. Det forudsætter, at afgifter for
naturgas i Danmark bliver på niveau
med, hvad der gælder i de nærmeste
lande. Det mener jeg, vil være tilfældet
med det foreslåede afgiftsniveau.

Liberalisering af
naturgasmarkedet

Det er afgørende for DONG, at en libe-
ralisering af naturgasmarkedet tilrette-
lægges således. at DONG har mulighed
for at deltage aktivt i konkurrencen, og
således at DONG kan leve op til de for-
pligtelser, vi kontraktligt har påtaget os
over for DUC, Det er afgørende, at der
ikke sker en ensidig åbning af det dan-
ske marked. således at udenlandske sel-
skaber kan sælge i Danmark, uden at
DONG får mulighed for at sælge på
andre landes markeder og på den del af
det danske marked, der åbnes for kon-
kurrence. Hvis disse forudsætninger

opfyldes, er DONG både finansielt og
organisatorisk godt rustet til at tage kon-
kurrencen op, når markedet liberaliseres.
Mange aktører på det internationale
naturgasmarked har en betragtelig
størrelse. Derfor bør det fortsat overvejes.
om en konsolidering af danske naturgas-
distributører ville være fordelagtig.

Voldgift

Siden afslutningen af redaktionen af
den trykte årsberetning er der truffet
afgørelse i en voldgift om størrelsen af
mængder. der er omfattet af den
nuværende aftale mellem de regionale
selskaber og DONG, I aftalen mellem
DONG og de regionale naturgasselska-
ber er det fastsat, at DONG indenfor
visse grænser bærer tabet ved afgifter på
naturgas. Med udsigt til en afgift på 75
pct var det afgørende for parterne at
afklare, hvor store mængder denne
garanti omfatter. Voldgiften gav DONG
medhold i. at garantien er begrænset til
2,6 mia m' om året.

På baggrund af afgørelsen skal vi nu i
gang med at forhandle vilkårene for
mængder udover 2,6 mia m' om året
med de regionale naturgasselskaber, og
jeg forventer, at det vil lykkes at nå til
enighed om en aftale, som begge parter
kan være tilfredse med. Jeg kan sige, at
det er DONGS ambition fortsat at levere
naturgas til de regionale naturgasselska-
ber på konkurrencedygtige vilkår.

Det lange sigt

Det har siden 1979 været karakteristisk
for dansk energipolitik at tænke og
planlægge langsigtet. Det har der været
bred politisk opbakning til, I 1979 blev
der truffet store infrastrukturelle beslut-
ninger på energiområdet. Det gav de
overordnede rammer. som DONG siden
har arbejdet under.

 

 

 

Bestyrelsesformand Sven Riskær, Dansk Olie og Naturgas A/S.

Know-how aktiviteterne
Selskabets know-how aktiviteter går
fortsat godt, og selskabets ekspertise er
efterspurgt. Vi koncentrerer i stigende
grad indsatsen i Østersøområdet. Der er
nu tanker fremme om etablering af
henholdsvis et nordisk gasnet og et
rundt om Østersøen. Vi håber at kom-
me til at spille en væsentlig rolle i den
videre udvikling heraf.

DONG har således planer om at med-
virke til etablering af en gruppe med
alle involverede gasselskaber omkring
Østersøen, som på rådgivningsplan kan
beskæftige sig med både langsigtede
strategiske planer og med konkret tek-
nisk samarbejde.

Verdensgaskonference

I juni måned i København afholdes den
20. Verdensgaskonference. Det bliver en
af de største faglige udstillinger og kon-
gresser, der er afholdt i Danmark.
DONG er sammen med de regionale
naturgasselskaber drivkraften i dette
arrangement, der understreger den sta-
tus, Danmark har opnået i det internati-
onale samarbejde om naturgas.

Store beslutninger

I den kommende tid skal vi i tæt samar-
bejde med vor eneejer, de relevante
myndigheder og forretningspartnere,
både på produktions-, købs- og salgssi-
den træffe væsentlige beslutninger på
de områder. jeg har nævnt. Det er også
vigtigt, at DONG fortsætter sin forret-
ningsmæssige udvikling både her i lan-
det og i udlandet. For et olie- og gassel-
skab er investeringerne store og langsig-
tede. Derfor er det selskabets håb, at der
fortsat vil være et bredt politisk funda-
ment for selskabets virksomhed.

Lad mig slutte med at rette en tak til
direktion, ledere og medarbejdere for en
god indsats og et godt engagement i
1996 - sammen med en tak til a2,
næren for udvist tillid og opbakning.

rd

Sven Riskær
Bestyrelsesformand

 

Vi er nu igen i en situation, hvor der
skal træffes langsigtede beslutninger på
infrastrukturområdet. Dels af hensyn til
forsyningssikkerheden på det danske
naturgasmarked, dels af hensyn til den
fortsatte efterforskning og produktion i
den danske del af Nordsøen. Og ikke at
forglemme - af hensyn til sikring af
DONG position på et liberaliseret gas-
marked. Jeg skal nævne nogle af disse
store beslutninger.

Lagerkapacitet

DONG undersøger flere muligheder for
at udvide lagerkapaciteten for naturgas,
bl a ved etablering af et nyt lager uden-
for Tønder. Jeg har noteret mig, at Søn-
derjyllands Amtsråd i april i år har
besluttet at udsende et revideret forslag
til regionplantillæg, der giver Dangas
lagerbygningsmuligheder under forud-
sætning af. at det kan eftervises, at
undergrunden er egnet til mere skrå
boringer. Der er samtidig tale om en
plan, der ikke hindrer den erhvervs-
mæssige udvikling i byen, I maj måned
1997 besluttede et flertal i Folketinget at
pålægge miljø- og energiministeren at
sikre, at en eventuel ansøgning om et
lager udenfor Tønder skal indsendes
inden 1. september. DONGSs bestyrelse
vil derfor i løbet af sommeren på det
foreliggende grundlag indstille til miljø-
og energiministeren, hvorledes udbyg-
ning af lagerkapaciteten bør ske for at
dække de langsigtede behov.

Gaskøb og infrastruktur

DONG indledte i 1996 gaskøbsforhand-
linger med Amerada Hess, der er opera-
tør på Syd Arne-feltet. Gas fra Syd Arne
skal - hvis det skal til Danmark - trans-
porteres i en ny ledning eller via det eksi-
sterende transportsystem fra Tyra, der
imidlertid allerede nu er tæt på sin kapa-

citetsgrænse. Det endelige valg af trans-
portvej afhænger først og fremmest af en
forretningsmæssig vurdering, men også
forsyningsmæssige overvejelser vil indgå.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at
olien fra Syd Arne-feltet kun kan produ-
ceres, hvis der skabes mulighed for
transport af gassen fra feltet. Det sam-
me vil gælde for alle kommende danske
olie- og gasfelter, og som aktiv konsorti-
edeltager har DONG en betydelig for-
retningsmæssig interesse i, at fremtidig
efterforskning og produktion ikke hæm-
mes af mangelfuld infrastruktur på
gasområdet. Udbygningen af den danske
infrastruktur skal derfor sikre, at gassen
fra Syd Arne-feltet og fra kommende
danske olie- og gasfelter kan transporte-
res til land. DONG spiller en aktiv rolle
for at få sikret den nødvendige infra-
struktur til gastransport.

DONG forventer at få leveret de første
små naturgasmængder fra Lulita-feltet
allerede i år. Feltet bliver det første pro-
ducerende olie/gasfelt uden for AP
Møllers koncession.

DONG forhandler med Det Norske
Gasforhandlingsudvalg, GFU, om køb af
mere gas. En veletableret forbindelse for
leverance af norsk gas kan få afgørende
betydning for DONG og for Danmark,
når produktionen af dansk gas, som det
forventes, om otte til ti år begynder at
falde, Men også engelske, hollandske og
russiske gasleverancer kunne være reali-
stiske alternativer,

Norsk gas skal i givet fald transporteres
gennem en ny søledning, og bestyrelsen
lægger vægt på, at forsyningssikkerhe-
den for danske naturgasforbrugere vil
styrkes, hver gang et nyt rør til Danmark
etableres. Med en forbindelse til de nor-
ske reserver vil en væsentlig del af et

integreret gasnet rundt om Østersøen
være etableret. Det giver mulighed for
norsk gaseksport til Sverige og dermed
gode perspektiver for indtjening til
DONG ved transport af naturgas til Sve-
rige og eventuelt til Tyskland, Polen og
de baltiske stater.

Efterforskning og udbygning

Det får i stigende grad betydning, at
DONG sammen med danske og inter-
nationale partnere er på vej ind i en
væsentlig aktivitet med efterforskning
og produktion af olie og gas. Alene i
1997 venter vi at deltage i fem til seks
efterforskningsboringer i Danmark, og
de tre oliefelter Syd Arne, Siri og Lulita
er godt på vej mod udbygning. Allerede i
år ventes de første indtægter fra olie- og
gasproduktionen, og i løbet af de næste
par år ventes vores deltagelse i produk-
tion i Nordsøen at give et væsentligt
bidrag til koncernens indtjening.

Denne aktivitet kræver dog store inve-
steringer, Moderselskabet tilfører i år
250 mio kr i egenkapital til Dansk Olie-
og Gasproduktion, og bestyrelsen for-
venter, at der skal tilføres yderligere
kapital ide kommende år. Med de for-
ventninger vi i dag har til den kommen-
de produktion, ventes investeringerne
dog at kunne tilbagebetales over en
relativ kort årrække.

Selskabet er også engageret i efterforsk-
ning på Grønland. hvor vi er med i en
licens på det perspektivrige Fylla-områ-
de. På Færøerne deltager vi i en gruppe,
som forventer at søge licens, når der
kommer en udbudsrunde, Endelig er
koncernen engageret i Litauen, hvor vi
som operatør varetager en mindre olie-
produktion, og hvor vi i slutningen af
1997 skal tage stilling til, om der er øko-
nomisk grundlag for at investere i en
udvidelse af produktionen.