Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
HUNT
Ski
i: ng dk, .d FR 4 oe
la er
ERHVERVS-OG
NM
OrrevessVAEsEN
TIVOLI 3 0 DEC. 1995
Årsrapport 1995/96
A!S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli
Vesterbrogade 3
1630 København V
A'S reg.nr. 585
ÅRSRAPPORT 1995/96
Indhold
Side
Nyt syn på Tivoli 1
Tivolis 154. sæson 3
Sommer 3
Musik og underholdning 3
Særarrangementer 5
Forlystelser og underholdningsspil 6
Restauranter 7
Haven i Haven 7
Vinter 8
Jul i Tivoli 8
Koncertsalen og Cirkusbygningen 9
Besøgende 9
Medarbejdere, forpagtere og lejere 9
Datterselskaber 10
Årsregnskabsberetning 11
Året i sammendrag 11
Resultatfordeling 12
Fem års tal 12
Fremtidsudsigter 13
Årsregnskab 14
Regnskabs- og revisionspåtegninger 14
Regnskabspraksis 15
Resultatopgørelse 16
Balance 17
Pengestrømsopgørelse 19
Noter 20
Oplysninger om Tivoli 24
Koncernoversigt 24
Bestyrelse og direktion 24
Ledende medarbejdere 25
Personalia 25
Generalforsamling
Selskabet afholder ordinær generalforsamling
i Tivolis Koncertsal torsdag den 19. december
1996 kl. 16.00.
NYT SYN PÅ TIVOLI
Tivoli-året 1995-96 var præget af foran-
dringer i det indre - mere end i det ydre. For
publikum lignede Tivoli fortsat sig selv, men
bag kulisserne skete flere sceneskift.
Efter 20 aktive år som administrerende di-
rektør tog Niels-Jørgen Kaiser afsked med
Tivoli, og hans efterfølger, Lars Liebst, til-
trådte. På personalesiden, både blandt
chefer og øvrige ansatte, er der også sket
ændringer. De sidste års udvikling har nød-
vendiggjort besparelser og omprioriteringer,
og som led i omstruktureringen revurderes
virksomhedens arbejdsfunktioner. Der stil-
les fortsat krav til medarbejderne om omstil-
ling og nytænkning.
Tivoli står midt i en stor omstilling. Den
modgang, der har ramt Carstensens
forlystelseshave, er ikke et forbigående
"uvejr", men et epokeskift, betinget af
samfundets og tidens udvikling. 1990'ernes
samfund og mennesker har andre behov
end tidligere. De forudsætninger, Tivoli
lever under, er forandrede. Derfor nytter det
ikke at forskanse sig bag sine gitre, sine
traditioner, sine sædvaner.
Hvor er Tivoli placeret i dette nye billede?
Svaret er ikke entydigt, for Tivoli er et
både/og: Et privatejet, børsnoteret aktie-
selskab, men med halvofficiel status - et
nationalt klenodie, som alle synes, de har
del i, og som derfor omgærdes af en sjæl-
den opmærksomhed fra både menigmand
og presse - en kulturinstitution med forplig-
telser - og en turistmagnet, der spreder
økonomiske ringe ind i mange erhverv.
Kompleksiteten er i sig selv fascinerende.
Tivolis gøren og laden følges med største
bevågenhed, og næppe mange andre dan-
ske virksomheder modtager en sådan
Side 1
strøm af forslag, kritik, råd, ideer og diagno-
ser. Denne respons er inspirerende, og
virksomheden og ledelsen lytter opmærk-
somt til debatten, når planerne lægges for
den videre udvikling af helheden Tivoli. Men
det glemmes ofte, at intet i Tivoli kan ses
isoleret. Tivolis virksomhed udgøres af for-
bundne kar, og bogstavelig talt er entré-
billetten, radiobilerne og spillemaskinerne
forudsætningen for musikken, blomsterne,
pantomimen, kunstnerne og fyrværkeriet.
Elementerne indgår i et samspil, for ellers
var det jo netop ikke Tivoli - en forlystelses-
have.
For at tilvejebringe det bedste beslutnings-
grundlag for den nødvendige fornyelse har
Tivoli iværksat en markedsanalyse og en
organisatorisk analyse.
Markedsundersøgelsen viser, at Tivoli for
alle grupper af danskere har særstatus og
står for noget positivt. Haven forbindes med
barndomsminder, tradition, familiesamvær,
fornøjelse og festlige begivenheder, Tivoli
opfattes som en del af den danske folkelige
kulturarv, som man gerne vil bevare og
formidle videre til de næste generationer.
Forlystelseshavens stemning og atmosfære
fremhæves som det vigtigste. Resultaterne
af undersøgelsen peger dog også på nogle
fremtidige indsatsområder. Det er et stort
ønske, at der etableres bedre parkerings-
forhold omkring Tivoli. Der skal være flere
tilbud til børnefamilier, og endelig skal der
arbejdes med prispolitikken på alle områ-
der.
Den organisatoriske analyse peger på, at
Tivolis interne organisation ikke er hen-
sigtsmæssig set i forhold til virksomhedens
funktioner og opgaver, og den er indgået
som redskab i opstillingen af en ny organi-
sationsplan for virksomheden.
Resultaterne af de to undersøgelser vil
indgå i Tivolis videre arbejde med visioner,
strategier og handlingsplaner.
Der vil ske ændringer, men ikke et kursskift.
Tivolis idegrundlag, en forlystelseshave
med bredde og kvalitet, står fast. Tivoli skal
fortsat være et anlæg med skønhedsvær-
dier, musik og underholdning, forlystelser
og sanseindtryk, der appellerer til noget
NYT SYN PÅ TIVOLI
alment menneskeligt. Tivoli skal bibeholdes
som et venligt sted med afslappet, god
atmosfære. Et sted hvor man umiddelbart
befinder sig godt. Tivolis koncept er leve-
dygtigt, viser markedsundersøgelsen, og
det er inden for disse rammer, forlystelses-
haven skal udvikles.
Den overordnede strategi er udarbejdet, og
der er givet signaler om, hvorhen Tivoli øn-
sker at udvikle sig. Det er et højt prioriteret
mål at højne servicen. Det er ligeledes et
erklæret ønske at få københavnerne tilbage
til Tivoli, og i særdeleshed flere familier og
unge. Det forudsætter, at Tivoli udvider med
tilbud og faciliteter, der appellerer til disse
grupper. For familierne kan der tilbydes
særlige rabatter, flere børnerettede aktivite-
ter, uhøjtidelige spisesteder og anlæg. Af
initiativer rettet mod ungdommen nævnes
udvidede åbningstider, koncerter, danse-
steder og cafeer. Der har også været frem-
sat tanker om en bedre udnyttelse af Tivoli
ved at tilrettelægge dags- og aftenrytmen
med henblik på forskellige publikumsgrup-
per. Populært sagt skal Tivoli være "vågen"
i et udvidet tidsrum, også i dagtimerne.
Glassalen, Plænen og Koncertsalen kan
bruges mere, og mere varieret. Tivoli øn-
sker tættere dialog med Havens lejere, og
restauranternes udbud, prisniveau og ser-
vice skal tilpasses den fornyelsesproces,
Tivoli står foran. Der er også et klart ønske
om øget samarbejde udadtil, som partner i
kulturelle arrangementer og begivenheder,
der tegner København. Der skal i det hele
taget gives bedre information om alle de
tilbud, som Tivolis gæster får for deres
penge, og om variationen i udbuddet af
aktiviteter på de tidspunkter, forskellige
grupper af gæster opholder sig i Haven,
Tivolis koncept er ressourcekrævende. |
modsætning til mange andre virksomheder
kan teknologi eller rationalisering ikke er-
statte den menneskelige arbejdskraft, for
det kunstneriske, det kreative og det le-
vende er selve kernen i Tivoli.
Gennem mange år har Tivoli styrket dette
ved at etablere et bredt kontaktnet, og i
enkelte tilfælde har forlystelseshaven mod-
taget velvillig støtte fra private, selskaber og
fonde, blandt andet tilskud til de store, inter-
nationale gæstespil. Dette område søges
Side 2
intensiveret ide kommende år. Tivoli vil
være åben for nye samarbejdsmåder og
samarbejdspartnere, der kan støtte, bidrage
til og deltage i fællesprojekter på forskellig
vis. Det gælder ikke mindst forlystelses-
havens traditionelle rolle inden for musik-
livet. Den levende musik er en af Tivolis
ældste traditioner. Koncertsalen blev Tivolis
hjerte, men dens programtilbud har ikke
samme tiltrækningskraft i dag som tidligere,
og dermed må også spørgsmålet om
Koncertsalens drift og profil tages op. Det er
heller ikke fortsat muligt at gennemføre
store, kostbare orkestergæstespil uden
finansiel deltagelse fra en eller flere
partnere. Dette er ikke alene et internt
anliggende, for Koncertsalens brug, status
og kapacitet gør den også til en af byens
vigtigste koncertsale. Derfor har Tivoli
opfordret Københavns Kommune til nær-
mere samarbejde omkring brug og drift af
dette byens største musikhus.
Tivoli har mange ansigter og roller, og et
vigtigt grundlæggende træk er, at forlystel-
seshaven ikke udelukkende drives som en
almindelig erhvervsvirksomhed. Tivoli er
ingen pengemaskine, og har aldrig været
det. Men forretningen Tivoli skal være sund.
Der skal frembringes et økonomisk over-
skud for at sikre udvikling og fornyelse.
Det essentielle spørgsmål om Tivolis beret-
tigelse er nok det vigtigste at have for øje.
Hvilken funktion har de 15 tønder land midt i
byen, midt i begivenhedskulturen - ud over
en historisk og turistmæssig berettigelse?
Har 1990'ernes mennesker og samfund
brug for Tivoli? Svaret er ja, for Tivoli tilby-
der i dag et vigtigt fysisk og mentalt rum,
der ikke findes andre steder, hverken i
kommercielt eller offentligt regi.
Tivoli rører ved nogle væsentlige sider af os
som mennesker: følelser, sanser, fantasi,
hukommelse, identitet. Tivoli byder på en
festlig ramme og er et samlingssted for
private og offentligheden. Tivoli er væsentlig
som et alternativ til den omsiggribende
internationalisering og den kommercielle
massekultur. Ved at favne bredt er Tivoli en
modvægt mod den opsplitning og gruppe-
isolation, der kendetegner det moderne
samfund. Tivoli er et "helle" i en støjende
verden.
TIVOLIS 154. SÆSON
Sommer
Musik og underholdning
Tivolis Koncertsal
Billetsalget til sommersæsonen i Tivolis
Koncertsal begyndte allerede i februar, da
to af sæsonens store orkestergæstespil,
London Symphony Orchestra med André
Previn som dirigent og New York Philhar-
monic med Kurt Masur som dirigent, gik i
salg. | løbet af få dage var to af de fire kon-
certer - en med hvert orkester - totalt
udsolgt. Ikke overraskende i betragtning af,
at solister var Kiri Te Kanawa og Anne-
Sophie Mutter.
Salget til de fire abonnementsserier
begyndte midt i marts og endte på niveau
med tidligere år, men overraskende med
kammermusikserien på andenpladsen. | de
symfoniske serier kunne man møde dirigen-
ter som Olaf Henzold, Walter Weller,
Heinrich Schiff, Sixten Ehrling, Aldo
Ceccato, Bernhard Klee og Tamås Vetå.
Peter Schreier dirigerede Haydns
"Skabelsen” i juni, og Gary Bertini
Beethovens "Missa Solemnis” ved Tivolis
fødselsdagskoncert den 15. august. Nye
dirigentnavne var Malko-vinderen Jan
Wagner og spanieren Miguel Gomez
Martinez. På solistsiden kan nævnes violini-
sterne Frank Peter Zimmermann, Antje
Weithaas og Arve Tellefsen, pianisterne
Christina Bjørkøe og Anatole Ugorskij,
bratschisten Yuri Bashmet, guitarkvartetten
Side 3
"Los Romeros”, samt blokfløjtevirtuosen
Michala Petri og sangerinden Annisette.
Kammermusikserien var især præget af
store klavernavne: Krystian Zimerman, Leif
Ove Andsnes, Andras Schiff og Mitsuko
Uchida. Derudover kunne man opleve den
irske fløjtevirtuos James Galway, Emerson
String Quartet og sopranen Kathleen Battle.
I sæsonen var der derudover en lang række
andre gæstespil. Kulturby '96 havde
international orkesterserie med besøg fra
Tokyo, Oslo, St. Petersborg og Prag, og der
var "Norske dage i Tivoli” i samarbejde med
Rikskonsertene Norge. Herudover besøg af
to ungdomsorkestre: European Union Youth
Orchestra, der, med Sir Colin Davis på
podiet, spillede Berlioz" "Romeo og Julie”,
og Bundesjugendorchester, der spillede
Mahlers 5. symfoni med Lothar Zagrosek i
spidsen for orkestret.
Danmarks Radio var igen i år en vigtig
samarbejdspartner. Radiounderholdnings-
orkestret præsenterede en musicalaften
med ægteparret Inga Nielsen og Robert
Hale som solister, og Radiosymfoniorkestret
og Radiokoret dirigeret af Ulf Schirmer
fejrede Carl Nielsens fødselsdag med en
vellykket koncertopførelse af Nielsens
opera "Maskarade” med en række danske
topsolister. Tivolis Symfoniorkester og
Koncertkor opførte i august Giordanos
opera "Andréa Cheniér”, som fik sin første
danske opførelse siden 1938. Marcello
Viotti stod på dirigentpodiet og Renato
Bruson var forestillingens midtpunkt
omgivet af danske og udenlandske stjerne-
sangere.
Sæsonen afspejlede også en række begi-
venheder i dét København, der findes uden
for Tivoli. I forbindelse med Golden Days in
Copenhagen opførte Tivolis Symfoni-
orkester under ledelse af Michael
Schønwandt blandt andet Gades
"Elverskud", og i slutningen af juni var der
operakoncert i anledning af Europride festi-
valen. På Musikskolernes Dag den 12. maj
spillede og sang børn fra hele landet i
Koncertsalen, Glassalen og på pladser og
pavilloner i hele Tivoli, og den efterfølgende
weekend var der International Accordion
Festival med harmonikaspillere fra hele
verden. I hele den første uge af juli var
TIVOLIS 154. SÆSON
Tivoli et af centrene for den store Europæ-
iske Ungdomsorkesterfestival med orkestre
fra hele Europa på alle Havens scener
dagen igennem.
En række af sæsonens koncerter har været
gennemført i samarbejde med og med
støtte fra Kulturby 96, Dansk Shell, British
Council, Beckett Fonden, Brandt Brandtved
Fonden, Konsul Georg Jorck og hustru
Emma Jorcks Fond, Hotelejer Andreas
Harboes Fond, Overretssagfører L.
Zeuthens Fond, Den Danske Banks Fond
og Golden Days in Copenhagen, til hvem
Tivoli bringer sin hjerteligste tak.
Glassalen
I begyndelsen af juni måned var der
premiere på Tivoli-Show '96 i Glassalen.
Det var Arne Worsøes International Concert
Organisation A/S, der havde produceret
forestillingen. Ann-Mari Max Hansen,
Preben Kristensen, Per Pallesen og Kurt
Ravn sang og dansede sig gennem et 90
minutter langt show med James Prices
orkester som musikalsk ledsagelse. Mere
end 56.000 gæster oplevede forestillingen,
der blev overstrømmende modtaget i dags-
pressen.
Plænen
Tivoli præsenterede igen i år en række
store koncertnavne på Plænen,. Cliff
Richard gav i maj sin første udendørs-
koncert i Danmark. I julivar der gensyn med
The Manhattan Transfer, og soul-sangeren
Isaac Hayes gæstede for første gang Tivoli.
Michael Learns To Rock og Poul Krebs trak
et stort publikum uden dog at kunne konkur-
Side 4
rere med Shu-Bi-Dua, der spillede for mere
end 25.000 tilskuere på Tivolis lukkedag.
Det helt unge publikum fik afløb for følel-
serne ved koncerterne med EAST 17,
Caught In The Act og danske Michael
Teschl. Sct. Hans Aften sang Povl Dissing
traditionen tro midsommeren ind sammen
med Benny Andersen og Jens Jefsen, og
det fynske Blues Brothers Souvenir Show
stod for underholdningen på Tivolis fød-
selsdag den 15. august. James Moody med
Ib Glindemanns Orkester og Kliwers Big
Band med den amerikanske sangerinde
Deborah Brown gæstede Plænen med jazz-
koncerter, som blev fulgt op med yderligere
11 Happy Jazz-aftener med de bedste dan-
ske navne.
Blandt topartister betragtes det som en
anbefaling at have været engageret til at
medvirke i Plænens artistprogram. Denne
sæsons ni numre hører da også til blandt
det bedste, som det internationale artistliv
for tiden kan præsentere. Fra Rusland
kunne man se håndstandsekvilibristen Oleg
Izossimov, Maria og louri Borzykine med
deres jonglørnummer på bolde og Trio
Epifanovi, der viste ring-persh balanceakt.
De to Alegria Brothers fra Mexico fik gyset
frem i publikum med deres giant-wheel
nummer og den ene af brødrene, Sabu,
med sin washington-trapez. Trapeznumme-
ret Collins Brothers fra Tyskland og rulle-
skøjtenummeret The Skating Willers fra
England fik smilet frem, og Sophie & Virgile
fra Frankrig viste udsøgt partner-ekvili-
brisme. Der var gensyn med cykelnumme-
ret Bogino Brothers fra Italien, der optrådte
første gang i Tivoli allerede i 1970. Det blev
til i alt 237 forestillinger i løbet af sæsonen.
Ud over koncerter og artistforestillinger
præsenterede Plænen 147 ekstra arrange-
menter i sommerens løb, der spændte over
koncerter med Scooters og Rubber Band,
gymnastikopvisninger med det jubilerende
Dansk Gymnastik- og Idrætsforbund, folke-
dansere og folkemusik, italienske cimbrere
fra Verona, koncerter med ungdoms-
orkestre, jazzorkestre, byorkestre, stads-
musikanter og kor, heriblandt 32 blinde
japanske sangere. Alt i alt mange tusinde
medvirkende fra hele verden, som alle
TIVOLIS 154. SÆSON
bidrog til at gøre Plænen til det farverige
midtpunkt Ii Tivoli.
Pantomimeteatret
Pantomimen har sine rødder i de over 400
år gamle italienske farcer, commedia
delf'arte-forestillingerne fra renæssancen. I
denne sæson kunne kontakten til det itali-
enske igen knyttes, da Pantomimeteatret i
forbindelse med Kulturby '96s Commedia
delf'Arte-festival bød velkommen til den
store italienske mimiker, Dario Fo. "En
hyldest til Dario Fo” fandt sted i midten af
maj måned, hvor blandt andet mesteren
selv gik på scenen med improvisationer
over italiensk commedia dell'arte. Senere
på måneden gæstespillede den berømte
italienske Harlekin, Ferrucio Soleri, med
forestillingen "Portrætter af commedia
dell'arte”. Pantomimeteatrets Pjerrot,
Morten Eisner, medvirkede som forestil-
lingens danske fortæller.
Pantomimeteatrets faste ensemble, som
består af 16 dansere og mimere, var i år
suppleret med danserne Bill Holmberg,
Fredrik Rutter, Sanne Reus Stahnke og
Svend Bunch. På hele sæsonen gennem-
førtes 231 forestillinger fordelt på 10
forskellige pantomimer.
Danseren Fatima Cerqueira og skuespille-
ren Niels Borksand modtog på Tivolis fød-
selsdag Aifred Dithmer og hustrus legat for
deres indsats på teatret gennem årene.
Børneteatret Valmuen
Valmuens dramatiseringer af H.C, Ander-
sens eventyr har haft stor succes siden
1993. I år kom forestillingen "Hvad Fatter
Gør” med i repertoiret sammen med
"Kejserens Nye Klæder”, "Klods Hans” og
"Svinedrengen”. Freddie Andersen har
dramatiseret og instrueret de fire forestillin-
ger og medvirker selv sammen med skue-
spillerne Helle Winge og Torben Sekov.
Jesper Klein var gæst i forestillingen "Jakel
og Josefine bager” på Tivolis åbningsdag,
og senere på sæsonen tryllede Alakazam
sammen med fru Alakazam ved seks fore-
stillinger. Tivolis børneteater spillede i alt
237 forestillinger fordelt på 80 dage.
Side 5
Tivoli-Garden
Tivoli-Garden repræsenterer på fineste vis
Den gamle Have. Det ses blandt andet
gennem de ikke mindre end 214 program-
punkter, som gennemføres i Tivolis som-
mersæson. Heraf er størstedelen naturligvis
paraderne gennem Haven. Gardens Musik-
korps gav ligeledes 21 koncerter på
Plænen, og ved den årlige fødselsdags-
koncert i Tivolis Koncertsal stod der blandt
andet en uropførelse af den unge kompo-
nist Frederik Magle på programmet. Herud-
over har medlemmer af Tivoli-Garden
deltaget ved 47 andre arrangementer,
hvoraf blandt andet kan nævnes medvirken
i TV2-programmet Eleva2ren og DRTVs
nytårsshow, der skulle markere starten på
Kulturby "96.
Ligeledes var medlemmer af garden i
begyndelsen af november i Salzgitter i
Tyskland i forbindelse med præsentationen
af DSBs nye S-tog og i slutningen af
samme måned i Nagoya i Japan i forbin-
delse med Grand Danish Fair.
Havens orkestre
Siden åbningen i 1843 har udendørslivet i
Haven været præget af Musik på musik-
pavillonerne. Promenadepavillonen har ikke
mindre end tre faste "husorkestre", Helmer
Olesens Orkester, Promenadeorkestret,
som også spiller til Pantomimeteatrets fore-
stillinger, og Stolle & Svare Jazz Quintet. På
Harmonipavillonen står Harmoniorkestret og
Tivolis Big Band for underholdningen, når
de ikke medvirker ved Plænens artistfore-
stillinger.
Særarrangementer
Ud over Tivolis faste programpunkter rundt
om på de mange scener danner Haven ofte
også rammen om en lang række særarran-
gementer, som enten er arrangeret af Tivoli
selv eller i samarbejde med andre. Således
var Plænen stedet, hvor åbningsshowet i
forbindelse med det 22. Europamesterskab
i mandlig idrætsgymnastik fandt sted i
begyndelsen af maj. I juni fejrede Dansk
Petanque Forbund sit 10-års jubilæum med
et stort stævne, hvor finalen blev overværet
af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, der
også stod for præmieoverrækkelsen. De
indledende kampe i sommerens Europame-
TIVOLIS 154. SÆSON
sterskaber i fodbold, hvor også Danmark
deltog, kunne ses på en storskærm, der var
opstillet på Plænen, og blev overværet af et
stort og entusiastisk publikum. Danske
Gymnastik- og Idrætsforeningers
Kulturbystævne 96 i slutningen af juni blev
markeret med gallaopvisning i Koncertsalen
og danse- og gymnastikopvisninger på
Plænen. Tour de France-helten Bjarne Riis
modtog publikums hyldest ved et stort show
på Plænen med tale af statsminister Poul
Nyrup Rasmussen og optræden af Anne
Dorte Michelsen, Thomas Eje, Tørfisk og
Tivolis Big Band under ledelse af Peder
Kragerup. TV2 kommentatorerne Jørn
Mader og Jørgen Leth interviewede cykel-
helten, og det hele blev veloplagt præsen-
teret af Ole Stephensen.
Atletikklubben Sparta og dagbladet Politiken
havde igen i år arrangeret Copenhagen
Marathon og Casino Copenhagen Halv-
marathon. Præmieoverrækkelsen for det
første løb foregik fra Plænen, og i halv-
marathonløbet var ruten lagt gennem
Haven.
For seks år siden lagde Tivoli navn til det
store ungdomsfodboldstævne Copenhagen
Tivoli Cup. Ved stævnet i år deltog mere
end 2.000 unge fra hele verden, og et
besøg i Tivoli indgik i stævnets aktiviteter.
Tivoli havde i år indledt et samarbejde med
BR-Legetøj. I hele august måned fik de
mange unge medlemmer af Fætter BR
Klubben tilbud på entréen, og en række af
Havens restauranter havde særtilbud for
børn og familier på menukortet. Den 31.
august blev der afholdt en Fætter BR-dag
med show på Plænen, hvor Alberte og
Bubber var hovedaktører.
En lang række kendte organisationer kunne
i år fejre runde jubilæer. Interfloras 50-års
jubilæum blev markeret på Pantomime-
teatret, hvor Interfloras præsident, Walter
Géåssi, overrakte en donation til den popu-
lære UNICEF ambassadør Roger Moore til
hjælp for organisationens verdensomspæn-
dende børnearbejde. Sebastian og Lis
Sørensen, Caroline Henderson og Calabast
Dancers stod på Plænens scene med Ghita
Nørby og Svend Skipper som værter, da
Socialdemokratiet fejrede sit 125-års jubi-
Side 6
læum i Tivoli. Teaterorganisationen ARTE
fyldte 50 år med et stort og festligt program.
I Tivolis Koncertsal var to koncerter med
Radiounderholdningsorkestret og en stjer-
neparade af danske kunstnere totalt
udsolgt. Det samme gjaldt arrangementer
med danske forfattere og kunstnere i Vise
Vers Huset, og rundt om i Haven var der
underholdning med børneteater og cirkus-
artister, og om eftermiddagen familieshow
med blandt andet Povl Kjøller. Også SAS
fyldte 50 år. 7.000 medarbejdere og gæster
overværede over otte dage SAS Jubilæ-
umsrevy i Cirkusbygningen, der efterfulgtes
af middag på restaurant Nimb i Tivoli og
ture rundt i Havens forlystelser.
For 11. gang blev der afholdt Tivoli-mester-
skab i blomsterbinding i samarbejde med
Dansk Blomsterforenings Københavns
afdeling med deltagere fra Danmark og syv
europæiske lande. For andet år i træk vandt
Nils Norman Iversen fra Norge Tivolis
Blomstercup.
København bruges i vid udstrækning som
kongres- og festivalby, og når dette sker i
sommerperioden, kædes det ofte sammen
med besøg i Tivoli. I år har 36 arrangemen-
ter med mere end 27.000 deltagere spæn-
dende fra Danske Gymnastik- og Idræts
Foreningers Kulturby stævne, over en lang
række videnskabelige symposier til musik-
festivaler og Udenrigsministeriets konsul-
møde således benyttet Tivoli både til afhol-
delse af de egentlige programpunkter
og/eller som den festlige ramme om de
enkelte arrangementers mere sociale dele.
Forlystelser og underholdningsspil
TIVOLIS 154. SÆSON
Forlystelserne har igen i år været med til at
festliggøre mange gæsters Tivoli-tur.
De 26 kørende forlystelser er bygget inden
for tidsrummet 1914 til 1995. Rutschbanen
blev skabt i 1914 og er stadig en af Havens
mest besøgte pr. sæson med mere end en
million gæster, der tager turen på det 720
meter lange skinnelegeme. De nyeste forly-
stelser er Græshoppen og Dør nr. 13, der
blev bygget i 1995, og på hele sæsonen er
der i alt kørt 8.642.620 ture i Tivolis forly-
stelser. Det populære Tur-Pas er et hyppigt
benyttet adgangskort til forlystelserne, og
hver gæst, der har købt et Tur-Pas, har
brugt passet gennemsnitlig 17 gange.
Besøgsmønstret blandt Havens mange
gæster har endvidere medført, at Tivoli i
denne sæson på de lune sommeraftener
med stor succes har holdt børneforlystel-
serne åbne helt frem til midnat.
Ud over Tivolis kørende forlystelser, som er
ejet og betjent af Tivoli, har Haven en lang
række underholdningsspil, som drives enten
af forpagtere eller af Tivoli selv.
Restauranter
Tivolis spisesteder er beliggende i spæn-
dende og meget forskelligartede bygninger.
Restauranterne Divan No 1 og Divan 2
daterer sig helt tilbage fra Tivolis åbning i
1843, mens Fregatten Sct. Georg Ill, der
ligeledes huser en restaurant, blev bygget
og søsat i 1993.
Havens spisesteder er i stand til at bespise
10.000 gæster samtidig med menuer, der
spænder fra fast food og det gode danske
frokostbord over det kinesiske og italienske
køkken til den fine og elegante middag. Der
er spisesteder for enhver smag og pris-
klasse.
Tre af Tivolis restauranter fik med det nye
år nye lejere. Grøftens legendariske værts-
par gennem mere end et kvart århundrede,
Karen og Preben Christensen, standsede
med udgangen af 1995, og driften af restau-
ranten blev derefter overdraget til restau-
ratør Poul Eriksen. Poul Eriksen var i forve-
jen en kendt Tivoli-restauratør, idet han
gennem 17 år har været daglig leder af A
Side 7
Hereford Beefstouw og de sidste fire år selv
har været restauratør i en anden Tivoli-
restaurant - Italia.
Også på helårsrestauranten Nimb kom der
ny lejer. Ægteparret Birte Gruner og Allan
Carlsen overtog allerede sidste efterår
driften af det store hus efter Ib Bolvig. Birte
Gruner og Allan Carlsen bringer erfaringer
fra restaurationsvirksomhed i Assuran-
dørernes Hus og Vinstuen 90'eren på
Gammel Kongevej med sig til Tivoli.
Lejemålet i Det kinesiske Tårn blev overta-
get af restauratør Elizabeth Chaanhing. Hun
er oprindelig uddannet sygeplejerske og
operasanger og kom til Danmark for en
snes år siden. I de seneste 16 år har
Elizabeth Chaanhing drevet restaurant
Shangri-La i Virum.
Haven i Haven
Forud for sommersæsonen har Tivolis
anlægsafdeling stået for en lang række
vedligeholdelsesarbejder. A Hereford
Beefstouws udvendige terrasse er blevet
ombygget og udvidet, således at denne nu
kan indgå i restaurantens helårsdrift.
Hercegovina er blevet ombygget til et stort
lokale, og Paafuglen har fået en ny balkon i
forbindelse med selskabstokalet, der har
udsigt til Tivoli-Søen. Promenadens is-
specialiteter er flyttet til restaurantens ser-
veringsområde, hvor der er skabt salgs-
mulighed såvel til gæster i restauranten
som i Haven. | Vaffelbageriet er arbejdet
med tilberedning af de hjemmebagte vafler
og fremstilling af isen inddraget i selve
TIVOLIS 154. SÆSON Side 8
ekspeditionsområdet, således at gæsterne
nu har lejlighed til at følge processen. Det
kinesiske Tårn har fået markeret sin ind-
gang med ny portal, og restaurant Balkonen
har fået etableret et mindre separat
møde/selskabslokale samt en skaldyrs-
buffet. Fregatten Sct. Georg III har fået
udspændt en ny let sejloverdækning på
mellemste dæk over buffet og gæste-
område, og i Bernstorffsgade er facade-
området ved Nimb og Hercegovina blevet
isoleret og opmalet i en varm, gyldengul
farve. En del af Nimbs facade mod Tivoli
har fået ny stuk og er blevet opmalet. I H.C.
Andersen Slottet har Tivoli-Gardens Musik-
korps fået et større øvelokale. En del af
Rutschbanens forbjerg er blevet fornyet, og
herretoiletterne under restaurant Promena-
den er blevet totalt ombygget og nyindrettet.
En lang række af Havens medarbejdere
begynder deres arbejde allerede mange
timer før Tivoli åbner, således at Haven kan
fremstå på smukkest tænkelige vis, når
portene slås op for publikum. Det gælder
blandt andet rengøringspersonale, gartnere,
elektrikere, arbejdsmænd og driftspersona-
let på Havens mange forlystelser.
Vinter
Jul i Tivoli
| 1994 blev det besluttet for første gang at
slå portene op for Jul i Tivoli. Arrangemen-
tet blev en stor succes, og det blev derfor
gentaget i 1995. På åbningsdagen fredag
den 17. november havde vejrguderne
begunstiget Tivolis andet julemarked med
rigtig julesne, og hvor det måske ikke var så
rart for det royale brudepar Prins Joachim
og hans tilkommende, der i åben karet
skulle køre til modtagelse på Københavns
Rådhus dagen forud for deres bryllup,
skabte det derimod den rette stemning i
Tivoli. Åbningsdagen blev markeret med
juletræstænding ved Nimb, som blev fore-
taget af Pantomimeteatrets Pjerrot til toner
fra Tivoli-Gardens Musikkorps, og grønlæn-
derkoret MIK sang grønlandske julesange
på Plænen. I Glassalen spillede Grønne-
gårds Teatret Dickens-forestillingen "Et
Juleeventyr” iscenesat af Mogens
Pedersen, og julemanden Alakazam under-
holdt hver dag børn i alle aldre i Grøftens
Pergola. Allerede i den første weekend
besøgte mere end 35.000 gæster de mange
boder, og totalt for hele julemarkedet lå
besøgstallet på niveau med 1994.
Allerede inden sæsonens afslutning er
Tivolis gartnere i gang med at forberede
næste års blomsterflor, I samarbejde med
Danske Løgavlere blev de første tulipanløg
lagt ved springvandet foran Tivolis Koncert-
sal den 11. september. Tivoli havde inviteret
1.500 Berlingske-læsere, som lagde årets
tulipan "Silverstream”.
Det kølige forår og den kølige forsommer
gjorde, at årets løgplanter viste deres
smukke flor helt hen i juni måned, hvor de
blev afløst af 300.000 sommerblomster,
blandt andet hibiscus, lantana og de nye,
blå verbena, der blev op til en meter høje.
TIVOLIS 154. SÆSON Side 9
Koncertsalen og Cirkusbygningen Medarbejdere, forpagtere og lejere
I efteråret 1995 afholdt Tivoli to koncert-
arrangementer i Tivolis Koncertsal.
Deutsche Kammerakademie opførte
Sjostakovitjs 14. symfoni med Johannes
Goritzki som dirigent og Hildegard Behrens
og Thomas Quasthoff som sangsoalister.
Den amerikanske sopran Barbara
Hendricks gav en Lied-aften, som var totalt
udsolgt.
Tivolis Koncertsal og Cirkusbygningen
bruges i vid udstrækning til kongresser,
koncerter, shows og sportsstævner. Arran-
gementerne de to steder har i det forløbne
år spændt fra den meget omtalte Thule-
høring over Copenhagen Box Cup og
Copenhagen Masters i badminton til
Thomas Ejes stærkt roste one-man show.
Tivolis Koncertsal benyttes endvidere af
Sjællands Symfoniorkester, Det Kongelige
Kapel og Collegium Musicum i forbindelse
med disse orkestres symfonikoncerter om
vinteren. I sommersæsonen sørger omkring 2.250
medarbejdere for betjeningen af Tivolis
Både i Cirkusbygningen og i Koncertsalen besøgende. Af Tivolis egne 650 ansatte er
har der i årets løb været en række arran- 150 helårsansatte og omkring 500 sæson-
gementer med radio- og TV-transmission. ansatte. Antallet af Tivoli-medarbejdere i
Dette gælder for eksempel årets Grammy 1995/96 svarer til 421 helårsansatte, base-
Galla og flere af Danmarks Radios Under- ret på en omregning af det samlede præste-
holdnings- og Symfoniorkesters koncerter. rede timeantal for helårs- og sæsonansatte.
I tillæg til de nævnte medarbejdere beskæf-
De to bygninger har i det forløbne år været tiger Tivoli omkring 100 Tivoli-gardister og
rammen om 109 arrangementer fordelt på omkring 70 musikere i Tivolis Symfoni-
258 dage, og i dette er ikke medregnet kon- orkester.
certerne i Tivolis Koncertsal i sommersæ-
sonen. Tivolis restauranter og cafeterier, en
væsentlig del af underholdningsspillene
Besøgende samt is- og chokoladeboder, arbejdende
værksteder og kiosker drives af lejere og
Tivoli-sæsonen varede i år 138 dage, og forpagtere. Tivolis dialog med lejere og for-
efter nogle år med afmatning i besøgstallet pagtere vil i de kommende år blive inten-
kunne Tivoli konstatere det glædelige, at siveret, dels for at opfange og koordinere
besøgstallet var næsten uændret i forhold til ideer og planer, dels for at videreudvikle
1995, når besøgstallet reguleres i forhold til, forretningskoncepter og for generelt at
at sæsonen var 14 dage kortere end sidste styrke det serviceniveau, som alle medar-
år. Det samlede antal besøgende i som- bejdere i Tivoli formidler.
mersæsonen og til Tivolis julemarked var
3,1 mio.
TIVOLIS 154. SÆSON
Datterselskaber
Tivoli Festival
For Tivolis impresariat blev sæsonen i høj
grad præget af Kulturby "96 arrangementer.
Tivoli Festival indledte for to år siden sam-
arbejde med Kulturby '96 om arrangementet
af to koncertserier omfattende cirka 80 kon-
certer fordelt på 23 vidt forskellige koncert-
steder i og uden for København. Mange
fremtrædende danske og internationale
kunstnere inden for jazz og klassisk musik
stod på plakaten: Krystian Zimerman,
Michel Camilo, Elvis Costello, Kronos Kvar-
tetten og Michel Petrucciani var blandt de
prominente navne. Blandt impresariatets
andre aktiviteter i året kan nævnes
arrangementsvirksomhed i forbindelse med
Collegium Musicums fem koncerter i Tivolis
Koncertsal og samarbejde med danske
musikforeninger om arbejdet med at
arrangere koncertturneer med for eksempel
Chilingirian String Quartet, Emerson String
Quartet og mange andre. Hertil kommer
formidlingen af kunstnere til koncerter med
både inden- og udenlandske orkestre.
Tivoli International
Færdiggørelsen af det store projekt,
Kurashiki Tivoli Park i Japan, bliver en
realitet til næste år. Den 18, juli 1997 slås
portene op for denne park, som er Tivoli
Internationals første projekt af sin art i ud-
landet. Tivoli er ikke finansielt engageret i
parkens drift, men har fungeret som
rådgiver og deltaget aktivt i planlægningen.
Som det ofte er understreget, er der tale om
en version af det velkendte københavnske
Tivoli-koncept. Således vil man i Kurashiki
Tivoli Park kunne finde såvel genkendelige
strukturer og elementer som et rigt sup-
plement af helt nye temaer. Eksempelvis vil
man kunne opleve adskillige meget danske,
og I japanske sammenhænge eksotiske,
områder såsom "Det gamle København",
der er en tivolisk fortolkning af Georg
Carstensens og H.C. Andersens 1800-tals
hovedstad omgivet af voldgrav, bastioner
og byporte, og "Kolonihavebyen" der med
sin intimitet og detaljerigdom har rødder i
den ældste danske kolonihavetradition.
Tivoli International har i årets løb formidlet
kontakter til danske kunstnere, entreprenø-
rer og andre underleverandører.
Side 10
Tivoli Museet
Tivoli Museets virksomhed omfatter dels
den permanente udstilling i H.C. Andersen
Slottet, dels indsamling, opbevaring,
undersøgelse og formidling af Tivolis
historie. Sidste år påbegyndte museet en
videodokumentation af Tivolis kørende
forlystelser, som er blevet fulgt op i år, hvor
blandt andet Smøgens forlystelser og
forretninger er blevet fastholdt på film.
Museet har fået fremstillet en plakat samt
en folder i dansk og fremmedsproget
udgave, der indgår som led i den omfat-
tende information, der løbende finder sted
om Tivolis historie. Derudover er der udar-
bejdet undervisningsmateriale for folke-
skolens mellemtrin bestående af et fakta-
hæfte og en lærervejledning.
ÅRSREGNSKABSBERETNING
Året i sammendrag
Tivolis 154. sæson var på 138 dage. Efter
år med afmatning i besøgstallet kunne Tivoli
i 1996 konstatere, at besøgstallet var stort
set uændret i forhold til 1995, når besøgs-
tallet reguleres i forhold til, at sæsonen var
14 dage kortere end i 1995. Det samlede
antal besøgende i sommersæsonen og til
Tivolis julemarked var 3,1 mio.
Resultatet af den primære drift (resultat før
renter mv.) blev et underskud på 5,5 mio.kr.
mod et underskud på 2,8 mio.kr. i 1994/95.
Renteudgifterne, netto faldt fra 8,1 mio.kr. i
1994/95 til 7,7 mio.kr. i 1995/96. Den ordi-
nære drift (resultat før skat og ekstraordi-
nære poster) udviser herefter et minus på
13,2 mio.kr. for 1995/96 mod et minus på
10,9 mio.kr. i 1994/95.
Med henblik på at bryde den utilfredsstil-
lende udvikling i den primære drift blev sid-
ste år igangsat en fremadrettet omstillings-
proces i form af en række strukturelle æn-
dringer af selskabets aktiviteter, organisa-
tion, forretningsgange mv. Til imødegåelse
af udgifterne hertil blev sidste år hensat
17,5 mio.kr. under ekstraordinære omkost-
ninger.
Denne omstillingsproces har i 1995/96 ud-
viklet sig planmæssigt, og der er således i
året anvendt i alt 16,5 mio.kr., heraf 8
mio.kr. til personaleomkostninger, af de i
sidste år foretagne hensættelser. For at
sikre en kontinuerlig og hensigtsmæssig
gennemførelse af den samlede plan er der i
regnskabet for 1995/96 under ekstraordi-
nære omkostninger hensat i alt 50 mio.kr.
(før skat), heraf 18 mio.kr. til de førnævnte
strukturelle ændringer af selskabets aktivite-
ter, organisation, forretningsgange mv. samt
32 mio.kr. til renoveringer, ombygninger og
fornyelser.
Det ordinære resultat før skat er lidt
dårligere end året før, men svarer stort set
til det i halvårsmeddelelsen anførte. Den i
forbindelse med regnskabsafslutningen
besluttede hensættelse på 50 mio.kr. har
Side 11
imidlertid medført et negativt resultat på
50,8 mio.kr. mod et negativt resultat på 18,8
mio.kr. i 1994/95.
Egenkapitalen udgør pr. 30. september
1996 267,6 mio.kr. mod 318,4 mio.kr. pr.
30. september 1995.
Resultatopgørelse og balance
Koncernens omsætning blev 217,6 mio.kr.
mod 243,4 mio.kr. i 1994/95. | omsætningen
for koncernen indgår tillige lejeindtægter fra
Tivolis forpagtere og lejere på i alt 47,6
mio.kr. mod 46,5 mio.kr, i 1994/95. Den
samlede omsætning hos Tivolis forpagtere
og lejere blev på 322,0 mio.kr. i 1995/96
mod 310,8 mio.kr. året før. Omkostninger
for koncernen for 1995/96 blev i alt 223,1
mio.kr. mod 246,2 mio.kr. i 1994/95.
De ekstraordinære poster, netto -40,8
mio.kr., sammensætter sig af en indtægt på
2,0 mio.kr. hidrørende fra refusion af ejen-
domsskatter vedrørende tidligere år, de
ovenfor nævnte hensættelser på i alt 50,0
mio.kr. samt indtægtsføring af skat vedrø-
rende de ekstraordinære poster på i alt 7,2
mio.kr.
Koncernens aktiver faldt fra 493,2 mio.kr. til
453,5 mio.kr. væsentligst som en følge af
nedgang i materielle anlægsaktiver samt i
de likvide beholdninger. Driften har givet et
likviditetsbidrag på 2,7 mio.kr. mod 32,4
mio.kr. i 1994/95. Der er anvendt 11,2
mio.kr. til investeringer mod 38,2 mio.kr. i
1994/95, mens nedbringelse af langfristet
lånefinansiering har udgjort 12,0 mio.kr.
eller samme beløb som i 1994/95. Koncer-
nens soliditet eller egenkapital i procent af
balancesummen faldt fra 64,6% til 59,0%,
men er fortsat betydelig, ligesom Tivoli har
det fornødne kapitalberedskab til gennem-
førelsen af de planlagte aktiviteter og struk-
turelle ændringer.
ÅRSREGNSKABSBERETNING
Resultatfordeling
AIS Kjøbenhavns Sommer-Tivolis resultat
for 1995/96 blev lig med koncernresultatet
et negativt resultat på 50,8 mio.kr. På bag-
grund af det negative resultat og forventnin-
gerne til det kommende år foreslår besty-
relsen, at der for regnskabsåret 1995/96 og
i lighed med regnskabsåret 1994/95 ikke
udbetales udbytte.
Årets resultatfordeling kan til sammenligning
med resultatfordelingen for 1994/95 herefter
sammenfattes således:
Fem års tal
mio.kr. 1994/95
Årets resultat -18,8
Overført fra andre reserver 20,2
1,4
Der foreslås anvendt
således:
Udbytte 0,0
Henlæggelse til reserve ved-
rørende dattervirksomheder 1,4
1,4
1995/96
-50,8
51,0
0,2
Fem års hovedtal 1991/92 1992/93 1993/94
11 mdr.
Tivoli Koncernen
mio.kr.
Omsætning 253,0 274,6 230,9
Omkostninger 204,8 242,3 217,9
Resultat af primær drift 48,2 32,3 13,0
Finansielle poster, netto -6,2 -9,6 -7,1
Resultat før skat og
ekstraordinære poster 42,0 22,7 5,9
Ordinært resultat efter skat 31,5 20,9 4,6
Ekstraordinære poster efter skat -7,4 - -
Årets resultat 24,1 20,9 4,6
Balancesum 544,2 644,5 515,4
Egenkapital 186,7 337,2 337,2
Investeringer 242,1 98,7 16,1
Afskrivninger 23,9 25,3 26,2
antal
Medarbejdere (beregningsmetode ændret
og sammenligningstal tilpasset) 430 479 445 453
Fem års nøgletal 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95
11 mdr.
Tivoli Koncernen
Egenkapitalens forrentning i procent p.a. 11,9 8,3 1,5 5,7
Egenkapital i procent af balancesum 34,3 52,3 65,4 64,6
Tivoli (moderselskab)
Udbytte i procent af aktiekapitalen 14,0 14,0 10,0
Nøgletal justeret for kapitaludvidelse
Resultat i kr. pr. 100 kr. aktie 59 49 10 -41
Udbytte i kr. pr. 100 kr. aktie 12 14 10 -
Børskurs for B-aktier ved årets slutning 1,911 2.370 2.720 2.110:
Side 12
ÅRSREGNSKABSBERETNING
Fremtidsudsigter
Tivolis resultater og besøgstal har igennem
de sidste par år udviklet sig skuffende. Ud-
viklingen har vist, at de dårlige resultater
ikke kan tilskrives enkelte årsager, men at
der skal ske grundlæggende ændringer, for
at Tivoli igen kan opnå tilfredsstillende øko-
nomiske resultater.
Fælles for den forandringsproces, der nu
påbegyndes, er at forandringen sker med
respekt for Tivolis idegrundlag - og under
hensyntagen til traditionen. Tivoli skal fort-
sat være en bredt favnende forlystelses-
have med skønhedsværdier og sanseind-
tryk, men netop Tivolis rummelighed gør det
muligt at tilpasse forlystelseshaven til ak-
tuelle ønsker uden at skade Tivolis ånd og
tradition.
Der er fastiagt en ny organisationsstruktur,
og en forandringsproces er sat i gang. Dette
er sket med udgangspunkt i en analyse af
de organisatoriske forhold med fokus på
ressourceanvendelsen. Den nye organisa-
tion forventes at have fundet sin endelige
form i de første måneder af 1997. I den nye
organisationsstruktur er der lagt særlig vægt
på serviceområdet, og det har blandt andet
medført, at alle medarbejdere, der har en
publikumsorienteret funktion, er blevet
samlet.
I den forløbne sæson er der gennemført et
omfattende analysearbejde med det formål
at skabe det bedst mulige beslutnings-
grundlag for fastlæggelsen af en strategi for
Tivoli frem mod år 2000. Hovedpunkterne i
denne strategi er:
«+ En øget fokusering på publikumsservice,
herunder et moderniseret billetsystem,
genåbning af Tietgensgade-indgangen,
en mere målrettet kommunikation med
Tivolis gæster og et fornyet underhold-
ningsprogram
+ En gennemgribende effektivisering af
havens forretningsgange
+ En øget fokusering på Tivolis miljø-
mæssige påvirkninger og ressourcean-
vendelse
Underholdningsprogrammet vil som helhed
blive omstruktureret, således at det hen-
vender sig til en bredere målgruppe. Som-
meren igennem vil der være en række faste
Side 13
programpunkter rettet mod Tivolis publi-
kumsgrupper, og de underholdningstilbud
disse efterspørger. Åbningstiderne fredag
og lørdag vil blive forlænget for at tilgodese
det unge publikum. Dette forventes tillige at
have en positiv indvirkning på Tivolis re-
stauranters konkurrencevilkår. Herudover
vil der særligt blive taget hensyn til børne-
familier, og Tivolis tilbud til børn vil blive
tilpasset tiden. Således vil blandt andet
Tivolis børnelegeplads blive ombygget.
Den bærende ide bag den nye strategi er
ønsket om - uden at bryde med traditio-
nerne - at give alle publikumsgrupper endnu
større udbytte af et Tivoli-besøg. I strate-
gien indgår overvejelser om gennem en
nedsættelse af entréprisen og en mere va-
rieret prisstruktur at øge Tivolis tiltræk-
ningskraft.
Der vil herudover blive fokuseret på havens
æstetiske kvaliteter med hjælp fra havearki-
tekter og kunstnere med henblik på at højne
niveauet.
Markedsføringsmæssigt vil der ske en væ-
sentlig omfordeling af markedsføringsres-
sourcerne med det formål at sikre Tivoli en
større synlighed bl.a. gennem TV-reklame,
ligesom der vil blive etableret en salgsafde-
ling, der skal gøre det attraktivt og nemt for
grupper og selskaber at besøge Tivoli.
Tivoli har væsentlig betydning for turist-
erhvervet og vil ide kommende år søge en
forbedring af dialogen med såvel kommu-
nale som statslige myndigheder for at for-
bedre Tivolis rammebetingelser.
Hvad angår Tivolis internationale aktiviteter
er datterselskabet Tivoli International blevet
reorganiseret og omdannet til en egentlig
forretningsenhed og forventes inden for få
år at kunne bidrage positivt til Tivolis drift.
Den igangværende omstillingsproces for-
ventes i løbet af de kommende år at resul-
tere i en væsentlig forbedring af den pri-
mære drift, således at Tivoli igen giver
overskud. For det kommende år forventes
dog fortsat et negativt resultat.
ÅRSREGNSKAB
Side 14
Regnskabs- og revisionspåtegninger
Regnskabspåtegninger Revisionspåtegninger
Bestyrelse og direktion har behandlet og vedtaget Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregn-
Årsrapport 1995/96 for A/S Kjøbenhavns Sommer- skab og årsregnskab for A/S Kjøbenhavns Sommer-
Tivoli. Tivoli for året 1. oktober 1995 - 30. september 1996.
Regnskaberne for koncernen og moderselskabet Den udførte revision
indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstem-
melse med almindeligt anerkendte revisionsprincip-
per med henblik på at opnå en begrundet overbevis-
København, den 28. november 1996 ning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl
eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vur-
dt dering af væsentlighed og risiko efterprøvet grund-
I t i ESPN » laget og dokumentationen for de i regnskaberne an-
Vi! førte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herund
al Gordon Nielsen ørte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder
ing rblende taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de
skabernes informationer som helhed er fyldestgø-
kel / 1] 2 ( rende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
iel hou Ho SM Svanholm
len, and Pl <— Supplerende oplysning
Pr) Vi skal fremhæve, at årets resultat er påvirket af den
fang Bodentien Be SV Erving ekstraordinære udgift til strukturelle ændringer mv.,
| regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regn-
investeringer, renoveringer og fornyelser på 50,0
Mon nemt oo y — mio,kr., som er nærmere omtalt i årsberetningen side
Kurt Fromberg Walther Paulsen 11.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at koncernregnskab og års-
regnskab er aflagt i overensstemmelse med lov-
givningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at
regnskaberne giver et retvisende billede af koncer-
nens og moderselskabets aktiver og passiver, øko-
nomiske stilling samt resultat.
København, den 28. november 1996
Eva Fisker
Statsautoriseret revisor
(
Ole Perch Nielsen
Stiftamtmand
ÅRSREGNSKAB
Regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet og koncernregnskabet er aflagt i over-
ensstemmelse med regnskabslovgivningen og gæl-
dende danske regnskabsvejledninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til
sidste år.
Resultatopgørelsens opstilling er tilpasset for bedre at
vise resultatdannelsen.
Konsolideringspraksis
Koncernregnskabet omfatter regnskaberne for moder-
selskabet Tivoli A/S og de fuldtejede dattervirksomhe-
der Tivoli International A/S, Tivoli Festival A/S og Tivoli
Museet A/S.
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regn-
skaber for moderselskabet og dattervirksomhederne
ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet
karakter. Der foretages eliminering af intern omsæt-
ning, renter, fortjenester samt mellemværender mellem
virksomhederne indbyrdes, ligesom der foretages ud-
ligning af kapitalandele i dattervirksomheder med virk-
somhedernes egenkapital, opgjort efter koncernens
regnskabspraksis.
Omsætning
Omsætning omfatter driftsindtægter ved entré til haven,
ved drift af forlystelser mv. og ved udlejning af bygnin-
ger, lokaler mv., salgsindtægter og udfakturerede tje-
nesteydelser samt indtjente projekteringshonorarer.
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder
I moderselskabets resultatopgørelse indgår dattervirk-
somhedernes resultat, Dattervirksomhedernes bereg-
nede skat udgiftsføres under selskabsskat.
Selskabsskat
Tivoli og dattervirksomhederne sambeskattes.
Selskabsskat, som udgiftsføres i resultatopgørelsen,
omfatter skat af årets skattepligtige indkomst samt
udskudt skat. Selskabsskatten opdeles i skat af ordi-
nært resultat og skat af ekstraordinære poster.
Årets skattepligtige indkomst er opgjort som årets
regnskabsmæssige resultat reguleret med ikke ind-
komstskattepligtige og ikke fradragsberettigede poster
mv. Skatten af årets skattepligtige indkomst fordeles
mellem virksomhederne i forhold til de skattepligtige
indkomster (fuld fordelingsmetode).
Udskudt skat hensættes efter gældsmetoden i de en-
kelte koncernvirksomheder af forskellen mellem de
regnskabs- og skattemæssige af- og nedskrivninger på
materielle anlægsaktiver, varebeholdninger og tilgode-
havender samt igangværende projekteringsarbejder
mv. Endvidere tages der hensyn til regnskabsmæssige
reservationer, der først får skattemæssig virkning på et
Side 15
senere tidspunkt. Værdi af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud fragår i den hensatte ud-
skudte skat. Såfremt værdien herefter udgør et aktiv,
medtages dette ikke i regnskabet. Der hensættes ikke
skat, som herudover vil kunne udløses ved en realisa-
tion af aktiver til regnskabsmæssig værdi.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelses- eller
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.
Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forven-
tede brugstid, der for bygninger udgør 10-30 år, for
kiosker, boder mv. 5 år og for andre anlæg, driftsmate-
riel og inventar 6 år. Såfremt den forventede brugstid
for de pågældende aktiver ved udgangen af et regn-
skabsår er forskellig fra tilsvarende vurderinger ved
regnskabsårets begyndelse afskrives de pågældende
aktiver over den senest forventede brugstid.
Mindre anskaffelser under 50.000 kr. pr. enhed udgifts-
føres i anskaffelsesåret.
Finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver i form af kapitalandele i dat-
tervirksomheder optages i moderselskabets balance til
de respektive virksomheders regnskabsmæssige indre
værdi (egenkapital), opgjort efter koncernens praksis.
Varebeholdninger og tilgodehavender
Varebeholdninger i form af salgsartikler i Tivolis egne
kiosker optages til anskaffelsespris (opgjort efter gen-
nemsnitsmetoden) henholdsvis nettorealisationsværdi,
hvor denne er lavere. Der foretages nedskrivning for
ukurans. Tilgodehavender optages til pålydende værdi
med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab.
Gæld
Gæld og forpligtelser optages til pålydende værdi.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser moderselskabets og
koncernens pengestrømme for året samt likviditets-
mæssige stilling ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømmen opdeles i de 3 hovedområder, driften,
investeringer og finansiering.
Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte
og opgøres som nettoomsætning med fradrag for
driftsomkostninger og reguleret for ikke-kontante drifts-
poster, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og
ekstraordinære poster samt betalte selskabsskatter.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter beta-
linger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter beta-
linger til og fra aktionærer samt optagelse af og afdrag
på gæld til kreditinstitutter.
ÅRSREGNSKAB
Resultatopgørelse 1. oktober 1995 - 30.
mio.kr.
Note
Omsætning
Entréindtægter
Forlystelser
Lejeindtægter
Andre driftsindtægter
BW N mc
Omsætning i alt
Omkostninger
Eksterne omkostninger:
Driftsomkostninger, el og varme
Vedligeholdelse
Kunstneriske arrangementer
Ejendomsskatter og forsikringer
Annoncer og reklamer
0 Andre eksterne omkostninger
2 OØON Ø dd
11 Personaleomkostninger
12 Afskrivninger
Omkostninger i alt
Resultat af primær drift
13 Dattervirksomheder
14 Renteindtægter
15 Renteudgifter
Resultat før skat og
ekstraordinære poster
16 Skat af ordinært resultat
Ordinært resultat efter skat
17 Ekstraordinære poster efter skat
Årets resultat
Side 16
september 1996
MODERSELSKAB KONCERN
1994/95 1995/96 1994/95 1995/96
65,5 58,0 65,5 58,0
105,4 97,9 105,4 97,9
46,5 47,6 46,5 47,6
23,7 12,7 26,0 14,1
241,1 216,2 243,4 217,6
17,6 16,4 17,6 16,4
27,1 17,7 27,1 16,8
29,1 28,7 28,5 28,2
12,0 11,6 12,0 11,6
9,6 11,7 9,6 11,7
12,0 11,3 12,9 12,1
107,4 97,4 107,7 96,8
103,4 90,1 107,8 94,6
30,6 31,6 30,7 31,7
241,4 219,1 246,2 223,1
-0,3 -2,9 -2,8 -5,5
2,0 0,5 - -
1,3 0,5 1,3 0,5
-13,9 -11,3 -9,4 -8,2
-10,6 -10,3 8,1 -7,7
-10,9 -13,2 -10,9 -13,2
2,8 3,2 2,8 3,2
8,1 -10,0 -8,1 -10,0
-10,7 -40,8 -10,7 -40,8
-18,8 -50,8 -18,8 -50,8
ÅRSREGNSKAB
Side 17
Balance 30. september 1996
MODERSELSKAB KONCERN
mio.kr. 1994/95 1995/96 1994/95 1995/96
30.09.95 30.09.96 30.09.95 30.09.96
Note
Aktiver
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver:
18 Grunde og bygninger 377,5 368,7 377,5 368,7
19 Andre anlæg, driftsmateriel mv. 48,3 36,7 48,3 36,7
425,8 405,4 425,8 405,4
Finansielle anlægsaktiver:
20 Kapitalandele i dattervirksomheder 50,2 50,4 - -
Anlægsaktiver i alt 476,0 455,8 425,8 405,4
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger og
tilgodehavender:
Varebeholdninger 2,9 1,1 2,9 1,1
21 Tilgodehavender 7,4 10,6 7,9 11,7
Periodeafgrænsningsposter 5,2 4,4 5,2 4,4
15,5 16,1 16,0 17,2
Værdipapirer og likvider:
Likvide beholdninger 51,4 30,9 51,4 30,9
51,4 30,9 51,4 30,9
Omsætningsaktiver i alt 66,9 47,0 67,4 48,1
Aktiver i alt 542,9 502,8 493,2 453,5
ÅRSREGNSKAB
Side 18
Balance 30. september 1996
MODERSELSKAB KONCERN
mio.kr. 1994/95 1995/96 1994/95 1995/96
30.09.95 30.09.96 30.09.95 30.09.96
Note
Passiver
22 Egenkapital
Aktiekapital 45,7 45,7 45,7 45,7
Reserve vedrørende dattervirksomheder 46,3 46,5 46,3 46,5
Andre reserver 226,4 175,4 226,4 175,4
Egenkapital i alt 318,4 267,6 318,4 267,6
Hensættelser
23 Udskudt skat 10,4 0,0 10,4 0,0
24 Andre hensættelser 19,5 53,0 19,5 53,0
Hensættelser i alt 29,9 53,0 29,9 53,0
Gæld
25 Langfristet gæld:
Kreditinstitutter 72,0 60,0 72,0 60,0
Kortfristet gæld:
Kreditinstitutter 12,0 12,0 12,0 12,0
Leverandører 4,7 4,2 4,7 4,2
Dattervirksomheder 49,9 49,4 - -
Selskabsskat 0,0 0,0 0,0 0,0
26 Anden gæld 55,5 56,0 55,7 56,1
Periodeafgrænsningsposter 0,4 0,5 0,4 0,5
Udbytte 0,1 0,1 0,1 0,1
122,6 122,2 72,9 72,9
Gæld i alt 194,6 182,2 144,9 132,9
Passiver i alt 542,9 502,8 493,2 453,5
27 Eventualforpligtelser
ÅRSREGNSKAB
Side 19
Pengestrømsopgørelse 1. oktober 1995 - 30. september 1996
MODERSELSKAB KONCERN
mio.kr. 1994/95 1995/96 1994/95 1995/96
Note
Drift
Omsætning i alt 241,1 216,2 243,4 217,6
Omkostninger i alt -241,4 -219,1 -246,2 -223,1
Afskrivninger 30,6 31,6 30,7 31,7
28 Ændring i driftskapital 9,6 -1,0 7,8 -1,6
Anvendt hensættelse - -16,5 - -16,5
Pengestrømme fra drift før
finansielle poster 39,9 11,2 35,7 8,1
Renteindbetalinger og lignende 1,3 0,5 1,3 0,5
Renteudbetalinger -13,6 -11,0 -9,4 -7,9
Pengestrømme fra ordinær drift 27,6 0,7 27,6 0,7
Modtaget vedrørende ekstra-
ordinære poster 4,8 2,0 4,8 2,0
Betalt selskabsskat 0,0 0,0 0,0 0,0
Pengestrømme fra driftsaktivitet 32,4 2,7 32,4 2,7
Investeringer
Køb af materielle anlægsaktiver -38,2 -11,2 -38,2 -11,2
Køb af finansielle anlægsaktiver - - - -
Pengestrømme fra investerings-
aktivitet -38,2 -11,2 -38,2 -11,2
Finansiering
Udbetalt udbytte -4,5 0,0 -4,5 0,0
Afdrag på langfristet lån -12,0 -12,0 -12,0 -12,0
Pengestrømme fra finansierings-
aktivitet -16,5 -12,0 -16,5 -12,0
Ændring i likviditet -22,3 -20,5 -22,3 -20,5
Likvide beholdninger ved
begyndelsen af året ” 73,7 51,4 73,7 51,4
Likvide beholdninger ved
slutningen af året 51,4 30,9 51,4 30,9
ÅRSREGNSKAB
Noter
1 Entréindtægter
Billetter
Abonnement
2 Forlystelser
Kørende forlystelser
Underholdningsspil og Kiosker
Koncertsal mv.
3 Lejeindtægter
Restauranter, selvbetjening
og fast food
Kiosker, forlystelser mv.
Udstillinger, serviceaktiviteter mv.
4 Andre driftsindtægter
Moderselskab
Projekteringshonorarer og
arbejde for fremmede
Andet
Dattervirksomheder
Projekteringshonorarer
Andet
5 Driftsomkostninger, el og
varme
Vareforbrug
Diverse driftsudgifter, el og
varme
6 Vedtigeholdelse
Moderselskab
Terræn
Bygninger
Forlystelser
Andet
Dattervirksomheder
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
60,4 54,2
5,1 3,8
65,5 58,0
66,4 61,3
33,3 30,3
5,7 6,3
ER TS
31,9 32,9
11,4 11,2
3,2 3,5
46,5 47,6
8,5 7,4
15,2 5,3
1,3 0,3
1,0 1,1
26,0 14,1
9,1 8,9
8,5 7,5
7,6 6,4
3,7 3,6
10,9 7,0
5,0 2,8
7,5 4,3
TTT
- -0,9
10
Side 20
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
Kunstneriske arrangementer
Moderselskab
Tivolis Symfoniorkester 8,5 9,1
Honorarer mv. til kunstnere 12,8 11,6
Andet 7,8 8,0
ET ET
Dattervirksomheder -0,6 -0,5
285 287
Ejendomsskatter og
forsikringer
Ejendomsskatter 8,1 7,7
Forsikringer mv. 3,0 3,1
Vandafgift mv. 0,9 0,8
12,0 11,6
Annoncer og reklamer
Annoncer og reklamer 7,1 10,1
PR, fotos og plakater 2,5 1,6
9,6 11,7
Andre eksterne omkostninger
Moderselskab
Honorar til generalforsam-
lingsvalgte revisorer:
Revisionshonorar 0,6 0,7
Honorar for andre ydelser
end revision 0,4 0,3
1,0 1,0
Andre eksterne omkostninger 11,0 10,3
12,0 TT,3
Dattervirksomheder 0,9 0,8
12,9 T2T
ÅRSREGNSKAB
Noter
11
12
13
14
Personaleomkostninger
Moderselskab
Gager og lønninger
Pensioner
Andre udgifter til social sikring
Dattervirksomheder
Gager og lønninger
Pensioner
Andre udgifter til social sikring
Heraf
Vederlag til bestyrelse
Vederlag til direktion
| gager og lønninger indgår
vederlag til musikere og
dansere med i alt
1994/95
mio.kr.
99,0
2,6
1,8
4,3
0,1
0,0
—G7
—777
0,3
2,6
10,7
I pensioner er indeholdt understøttelser til
tidligere ansatte og tidligere ansattes enker med
0,3 mio.kr. Den kapitaliserede værdi af ikke-
forsikringsafdækkede pensionsforpligtelser
udgør 0,4 mio.kr.
Afskrivninger
Moderselskab
Bygninger
Driftsmidler
Dattervirksomheder
Driftsmidler
Dattervirksomheder
Tivoli International
Tivoli Festival
Tivoli Museet
Renteindtægter
Moderselskab
Renteindtægter
1995/96
mio.kr.
85,9
3,4
0,8
4,3
0,2
0,0
7745
36
0,3
2,6
8,7
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
16,9 18,3
13,7 13,3
DE STE
0,1 0,1
30,7 31,7
1,0 -0,6
0,7 0,8
0,3 0,3
ST GE
1,3 0,5
15
16
17
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
Renteudgifter
Moderselskab -13,9 -11,3
Heraf renter af mellemværender
med dattervirksomheder 4,5 3,1
-9,4 -8,2
Skat af ordinært resuitat
Moderselskab
Skat af årets skattepligtige
indkomst 0,0 0,0
Regulering af udskudt skat -10,4 10,4
Skat i dattervirksomheder -0,7 -0,2
-11,1 10,2
Refusion fra sambeskattede
virksomheder 19,4 0,2
8,3 10,4
Betalt selskabsskat i årets løb 0,0 0,0
Koncern
Skat af årets skattepligtige
indkomst 0,0 0,0
Regulering af udskudt skat 8,3 10,4
ES ET
Betalt selskabsskat i årets løb 0,0 0,0
Selskabsskat kan opdeles i:
Skat af ordinært resultat 2,8 3,2
Skat af ekstraordinære poster 5,5 7,2
BBS TE
Ekstraordinære poster efter skat
Refusion af ejendomsskatter
vedr. tidligere regnskabsår 4,8 2,0
Bygningsrenovering mv. -3,5 -
Hensættelser i forbindelse med
strukturtilpasninger, ændringer
i organisation, forretnings-
gange mv. -17,5 -18,0
Hensættelse til renoveringer,
ombygninger og
fornyelser - -32,0
Ekstraordinære poster, netto 76,2 -
Skat af ekstraordinære poster,
jf. note 16 5,5 7,2
Ekstraordinære poster efter
skat -10,7 -40,8
Side 21
ÅRSREGNSKAB
Noter
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
18. Grunde og bygninger
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse 476,4 498,0
Afgang - -0,7
Tilgang 21,1 9,0
19
Tilgang, værdi af eget arbejde 0,5 0,5
Samlet anskaffelsessum
ved årets slutning 498,0 506,8
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets begyndelse 103,6 120,5
Tilbageførte afskrivninger - -0,7
Årets af- og nedskrivninger 16,9 18,3
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets slutning 120,5 138,1
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning 377,5 368,7
Kontantværdi af vurderede ejendomme pr. 1.
januar 1996 er, uden vurdering af årets tilgang,
ansat til 433,6 mio.kr.
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
Andre anlæg, drifts-
materiel mv.
Moderselskab
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse 136,1 152,7
Tilgang 16,6 1,7
Samlet anskaffelsessum FEE
ved årets slutning 152,7 154,4
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets begyndelse 90,7 104,4
Årets af- og nedskrivninger 13,7 13,3
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets slutning 104,4 117,7
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning 48,3 36,7
Dattervirksomheder
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse 0,6 0,6
Tilgang 0,0 0,0
Samlet anskaffelsessum FEE
ved årets slutning 0,6 0,6
Afskrivninger:
Samlede af- og nedskrivninger
ved årets begyndelse 0,5 0,6
Årets af- og nedskrivninger 0,1 0,0
Samlede af- og nedskrivninger 1
ved årets slutning 0,6 0,6
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning 0,0 0,0
Koncernens regnskabsmæssige
værdi ved årets slutning 48,3 36,7
20
21
22
Kapitalandele i
dattervirksomheder
Anskaffelsessum:
Samlet anskaffelsessum
ved årets begyndelse
Tilgang
Samlet anskaffelsessum
ved årets slutning
Værdiregulering:
Samlet værdiregulering
ved årets begyndelse
Årets resultat
Samlet værdiregulering
ved årets slutning
Regnskabsmæssig værdi
ved årets slutning
Den regnskabsmæssige
værdi fordeler sig således:
Tivoli International
Tivoli Festival
Tivoli Museet
Tilgodehavender
Moderselskab
Lejedebitorer
Diverse debitorer
Dattervirksomheder
Egenkapital
Egenkapital ved årets
begyndelse
Årets resultat
Udbytte
Samlet tilvækst
Egenkapital ved årets slutning
Aktiekapitalen er fordelt således:
Side 22
1994/95. 1995/96
mio,kr. mio.kr.
3,9 3,9
0,0 0,0
3,9 3,9
44,9 46,3
1,4 0,2
46,3 46,5
50,2 50,4
45,6 45,1
3,6 4,1
1,0 1,2
Ek 50,4
5,9 6,7
1,5 3,9
7,4 0,6
0,5 1,1
75 TT,7
337,2 318,4
-18,8 -50,8
0,0 0,0
hy 3,8 50,8
318,4 267,6
155.000 stk. A-aktier å 100 kr., nom.værdi 15,5 mio.kr.
302.333 stk. B-aktier å 100 kr., nom.værdi 30,2 mio.kr.
talt 457.333 stk. aktier å 100 kr.
I alt nom.værdi 45,7 Mio.kr.
Indehavere, der er tillagt enten mindst 5% af aktie-
kapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende
værdi udgør mindst 5% af aktiekapitalen, er Carlsberg
A/S, Vesterfælledvej 100, 1799 København V samt
Den Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12,
1092 København K.
I alt 13.808 aktieposter er noteret på navn.
ÅRSREGNSKAB
Noter
23
24
Udskudt skat
Hensat ved årets begyndelse
Tilbageført i året
Hensat ved årets slutning
Hensættelse til udskudt skat
omfatter:
Moderselskab
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel mv.
Varebeholdninger og
tilgodehavender
Regnskabsmæssige reservationer
Værdi af skattemæssige
underskud
Skattemæssigt aktiv som
ikke medtages i regnskabet
Andre hensættelser
Omfatter hensættelser til sæsonbestemt
vedligeholdelse samt hensættelser i for-
bindelse med strukturtilpasninger, ændringer
i organisation, forretningsgange mv.
Hensættelser ved årets
begyndelse
Anvendt i året til strukturtilpas-
ninger, ændring i organisation,
forretningsgange mv. (herunder
8 mio.kr. til personaleomkost-
ninger)
Hensat i året til strukturtilpas-
ninger, ændring i organisation,
forretningsgange mv. samt til
renoveringer, ombygninger og
fornyelser af bygninger og for-
lystelser, jf. note 17
Hensættelser ved årets
slutning
19,5
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr.
18,7 10,4
-8,3 -10,4
10,4 0,0
17,2 16,7
2,3 -2,7
-0,5 -1,0
-8,2 -18,7
-0,4 -3,4
O, 3,
0,0 9,1
10,4 0,0
1994/95 1995/96
mio.kr. | mio.kr.
2,0 19,5
- -16,5
17,5 50,0
53,0
25
26
27
28
Langfristet gæld
Forfald meliem 1 og 5 år
Forfald efter 5 år
Anden gæld
Moderselskab
Moms
A-skat mv.
Feriepenge mv.
Andet
Dattervirksomheder
Eventualforpligtelser
Selskabet har over for långiver forpligtet sig til
1994/95
mio.kr.
48,0
24,0
72,0
24,2
13'0
13,5
55,5
0,2
55,7
Side 23
1995/96
mio.kr.
48,0
12,0
60,0
26,0
5,0
10,6
14,4
56,0
0,1
56,1
ikke uden samtykke at pantsætte selskabets aktiver.
Københavns Kommune har tilbagekøbsret til Tivoli-
grunden for et beløb på 234 mio.kr. i januar 2092 med
mindst 5 års forudgående varsel.
Ændring i driftskapital
Moderselskab
Ændring i tilgodehavender mv.
Ændring i varebeholdninger
Ændring i leverandører,
anden gæld mv.
Dattervirksomheder
1994/95 1995/96
mio.kr. mio.kr,
7,0 -2,7
0,6 1,8
2,0 -0,1
96 ” oOo
-2,1 -0,6
7 5 ” 7 5
OPLYSNINGER OM TIVOLI
Koncernoversigt
Side 24
Årets Aktie-
Ejerandel resultat kapital
procent mio.kr. mio.kr.
Moderselskab:
A/S Kjøbenhavns
Sommer-Tivoli
København - -50,8 45,7
Datterselskaber:
Tivoli International A/S
København 100 -0,5 1,0
Tivoli Festival A/S
København 100 0,5 1,0
Tivoli Museet A/S
København 100 0,2 0,5
Egen- Med-
kapital arbejdere Aktivitet
mio.kr. antal
267,6 421 Forlystelsespark
Udvikling og design
45,1 0 af forlystelses-
parker
Impresariat og
4,1 0 kunstneragentur
1,2 0 Museumsdrift
Bestyrelse og direktion -
væsentlige ledelseshverv i danske aktieselskaber
I henhold til årsregnskabslovens 8 56, stk. 3, skal
årsberetningen i børsnoterede selskaber indeholde
oplysninger om de ledelseshverv, som selskabets
Bestyrelse
Kabinetssekretær, dr.jur. Niels Eilschou Holm
(formand)
Bestyrelsesmedlem i:
Den Danske Bank Aktieselskab
Koncemchef, adm.direktør Poul J. Svanholm,
Carlsberg A/S (næstformand)
Bestyrelsesmedlem i:
Den Danske Bank Aktieselskab
Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg
Royal Copenhagen A/S
Vingaarden A/S
AIS Ejendommen matr.nr. 9, Vester Kvarter
Overgartner Uwe Bodentien
(valgt af selskabets medarbejdere)
Elektriker Benny Erving
(valgt af selskabets medarbejdere)
Adm. direktør Kurt Fromberg, Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Fortag A/S
Bestyrelsesmedlem i:
Det Berlingske Officin A/S
Direktør Walther Paulsen, Carlsberg A/S
Bestyrelsesmedlem i:
Vingaarden A/S
Det Berlingske Officin A/S
Royal Copenhagen A/S
Harboes Bryggeri A/S
Rynkeby Foods A/S
bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre
danske aktieselskaber, bortset fra 100% ejede
dattervirksomheder.
Direktion
Adm.direktør Niels-Jørgen Kaiser
(til 30. juni 1996)
Bestyrelsesmedlem i:
AEG Dansk Aktieselskab
Olympia Danmark A/S
Royal Copenhagen A/S
Adm.direktør Lars Liebst
(fra 1. juli 1996)
Økonomidirektør Gordon Nielsen
OPLYSNINGER OM TIVOLI
Ledende medarbejdere
Service samt Drift og anlæg: Hans Rasmussen
Musik og underholdning: Lars Grunth
Udvikling og arkitektafdeling: Finn Larsen
Teknik: Peter Rose
Information, salg og marketing: Bo Bjerggaard
Personalia
Tivolis sølvmedalje blev overrakt følgende 25-års jubilarer:
2. november 1995: Poul Fabricius Jensen, elektronikmekaniker
1. maj 1996: Jan Kurt Christensen, restauratør
1. maj 1996: Jens R. Skinnerup Jensen, afdelingsleder
1. maj 1996: Poul Schwartzlose, restauratør
23. juni 1996: Bent Olsen, driftsleder
I løbet af dette driftsår fratrådte på grund af alder:
Bent Alfred Svendsen, bankør
I årets løb er følgende afgået ved døden:
Side 25
9. oktober 1995: René Eidem, tidligere lejer
8. april 1996: Henrik Nebelong, kontrollør
18. maj 1996: Poul Erik Jakobsen, kontrollør
16. september 1996: Preben Christensen, forhenværende restauratør, Grøften
Adresse
AS Kjøbenhavns Sommer-Tivoli
Vsterbrogade 3
1630 København V
Telefon 33 15 10 01
Telefax 33 93 18 81
A/S reg.nr. 585