Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ERHVERVS- OG :
SELSKABSSTYRELSES
23 MAJ 1997
LBL
KH beretning
ha Års 1996
ÅRET I FÅ TAL (Alle beløb i 1.000 kr) — 1996 1995. 1994 1993 1992 1990
Nettoomsætning 132.057 109.202 83.289 76.569 85.830 111.973
Resultat af primær drift 16.750 9.080 (1.296) (4.232) 10.680
Ekstraordinære indtægter 0 0
Ekstraordinære udgifter 0 941
Resultat før skat 10.030 (2.305) (1.803)
t efte 10.030 (2.305) (1.803)
57.119 ER
148.328
16
Indholdsfortegnelse
VOSErREKSD EET
Firmaoversigt
Ledelsens årsberetning
AUS eN KISTEN
Regnskabsprincipper
Resultatopgørelse for 1996
Aktiver
assiver
AVE ET TESKE KE NEED:
Nøgletal og pengestromsandlvse
SSU ERNE BASTEN ETIK
ALEUTERNE DES EILEEN É
SES EDER VÆ
Årsberetning og regnskab 1996
Bestyrelse
Direktør Per Andersen, formand
Direktør Christian Buhl, næstformand
Direktør Jørgen Clausen
Professor Gunnar Sørensen
Medarbejdervalgte repræsentanter:
Lønningsbogholder Yrsa Kruse
Installatør Leif Holmgaard
Direktion
Direktør John Olesen
Ledende medarbejdere
Økonomi: Peter Adler
Salg: Andreas Duun Ande
Produktion: Hans Peder Mikkels
Udvikling: — Leif Jensen
Revision
KPMG. C. Jespersen
vistatsautoriseret revi
Firmaoversigt
Ledelseshverv for
bestyrelse og direktion
Direktør Per Andersen
Novo Nordisk Engineering A/S, Adm. Direktør
Aalborg Industries A/S, Bestyrelsesmedlem
FeF Chemicals A/S, Bestyrelsesformand
Direktør Christian Buhl
Elektronikindustrien, Adm. Direktør
Ernitec A/S, Bestyrelsesmedlem
GPV Industri A/S, Bestyrelsesmedlem
GPV Elbau Electronics, Bestyrelsesmedlem
vest A/S, Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Højlund A/S, Bestyrelsesmedlem
Ledelsens årsberetning
egnskab
Årets resultat af primær drift blev et over-
skud på 16,7 mio, kr. mod et overskud på 9, I
mio, kr. i 1995, Årets resultat blev et overskud
på 10,0 mio. kr. mod et underskud på 2,3
mio. kr. i 1995. Omsætningen steg med 21%
fra 109 mio. kr. i 1995 til 132 mio. kr. i 1996.
Der udløses ikke skat af årets resultat.
Årets resultat viser, at selskabet fortsætter den positive
udvikling fra 1995. Den anlagte turn-around strategi er
gennemført, og investeringerne i 1996 er i overensstem-
melse hermed fortrinsvist blevet koncentreret omkring
maskiner til opskæring af krystaller. | afdelingen for kry-
staldyrkning er sket en udvikling af processer og float-
zone-maskinteknologi for at imødekomme de stadig sti-
gende markedskrav. Selskabet har i 1996 specielt koncen-
treret sig om udvikling af større diametre med snævre
modstandstolerancer i processen for kemisk dotering.
På trods af en mindre nedgang i efterspørgslen på ver-
densmarkedet i sommeren 1996 har Topsil været i stand
til at fastholde ordresituationen, og ved årets afslutning
har markederne igen vist en stigende tendens. Topsils
salgsfremgang kan henføres til et stadigt stigende salg af
merforædlede produkter.
Bestyrelsen finder selskabets udvikling og resultat sær-
deles tilfredsstillende, og det indstilles til generalforsam-
lingen, at der udbetales et udbytte på 6% af aktiekapita-
len, svarende til 12,5% af overskuddet.
Fremtidsudsigter
Silicium er fortsat den mest anvendte råvare til fremstil-
ling af halvlederkomponenter som dioder, transistorer
og chips, der anvendes i elektronisk styrede produkter.
Efterspørgslen efter halvledere har været stærkt stigen-
de i takt med den øgede globale produktion indenfor
elektronikindustrien, og med de udsving, der er i bran-
chen, ventes efterspørgslen fortsat at stige.
Drivkraften indenfor float-zone silicium er især salget af
stærkstrømskomponenter, forskelligt kommunikations-
udstyr og nye energibesparende komponenter.
Det er selskabets overordnede målsætning fortsat at
være en betydende international leverandør af halv-
ledermaterialer.
Dette mål skal realiseres ved bl.a. at fastholde og der-
efter langsomt udvide de opnåede markedsandele inden-
før det stigende float-zone marked gennem en fortsat
forbedring og forædling af selskabets hovedprodukter, og
ved at kombinere den interne vækst med tilkøb af
og/eller strategiske alliancer med virksomheder, der sup-
plerer selskabets produktsortiment.
Som et led i denne strategi har Topsil i begyndelsen af
1997 erhvervet 50% af aktierne i Riotech Inc., et min-
dre amerikansk firma, der beskæftiger sig med silicium-
skivebearbejdning og bygning af maskiner til halvleder-
industrien. Riotech skal endvidere producere og sælge
skiver i mindre seriestørrelser for Topsil.
Investeringerne vil fortsat blive koncentreret omkring ski-
vebearbejdning og automatisering.
Resultatudviklingen ventes at styrke selskabets soliditet
yderligere, og i denne sammenhæng kan oplyses, at no-
minel kr. | 1.980.000 konvertible obligationer, svarende til
en aktiekapital på nominel kr. 4.792.000, er konverteret i
januar 1997.
For regnskabsåret 1997 forventer selskabet en jævn
omsætning i første halvår med en stigende tendens for 2.
halvår. Set under ét vil det betyde en øget omsætning og
en deraf følgende vækst i resultatet for 1997.
Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling onsdag den 21. maj 1997
kl. 14.00 på selskabets adresse.
Ejerforhold
Følgende har meddelt at besidde mere end 5% af aktie-
kapitalen eller stemmerettighederne i Topsil Semicon-
ductor Materials A/S:
Kommunernes Pensionsforsikring A/S, København
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København
Regnskabspåtegninger
Selskabets påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedta-
get årsregnskabet og årsberetningen. Årsregnskabet er
aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser
den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
årsregnskabet giver et retvisende billede. Årsregnskabet
indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
åen
Al ln der 12. PI lm
Ned Ån en Christian Buhl
(Næstformand)
ørgen Clausen Gunnar Sørensen
bare É ul hlugord
Yrsa Kruse Leif Holmgaard
(Medarbejdervalgte repræsentanter)
Direktionen
(TE
John Olesen
Adm. direktør
pr & 2: 27 CPET fanden
dj 2// 6 -0957
ed føder 7
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for
1996 for Topsil Semiconductor Materials A/S.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmel-
se med almindeligt anerkendte revisionsprincipper med
henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlig-
hed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen
for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysnin-
ger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regn-
skabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurde-
ret, om årsregnskabets informationer som helhed er fyl-
destgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbe-
hold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i over-
ensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaf-
læggelsen, og at det giver et retvisende billede af selska-
bets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
Revisionen
Frederikssund den 12. marts 1997
KPMG C. Jespersen
J.P. Bærentsen
Statsoutoriseret revisor
Nejstgaard & Vetlov
Jobttd
Niels Lynge Pedersen
Statsautoriseret revisor
rsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse
med Årsregnskabsloven og de af Københavns
Fondsbørs fastlagte retningslinier for børsnote-
rede selskaber, bortset fra at selskabet ikke ind-
regner indirekte produktionsomkostninger i
lagerets værdi. De anvendte regnskabsprincip-
per er uændrede i forhold til sidste år.
Resultatopgørelsen
Indtægter og omkostninger
Der foretages periodeafgrænsning af alle væsentlige ind-
tægter og omkostninger. Faktureringsprincippet anvendes
som indtægtskriterium,
Afskrivninger
Afskrivninger på anlægsaktiver foretages lineært over
aktivernes forventede levetid på grundlag af oprindelig
anskaffelsesværdi med tillæg af foretagne opskrivninger.
I anskaffelsesåret afskrives forholdsmæssigt fra anskaffel-
sestidspunktet.
Mindre investeringer med anskaffelsesbeløb under 8.600
kr. udgiftsføres direkte i resultatopgørelsen.
Balancen
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesværdi med
tillæg af foretagne opskrivninger, reduceret med de i åre-
nes løb foretagne afskrivninger.
Maskiner, som udvikles til eget brug og som produceres
delvist af underleverandører og egne teknikere, optages
ligeledes til anskaffelsesværdi, hvori inkluderes direkte
medgået løn til egne ingeniører og teknikere, samt med-
gåede egne materialer til produktionsklargøring af maski-
nerne.
Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer optages til laveste værdi af
indkøbs- og nettorealisationspriser. Varer under fremstil-
ling og fremstillede færdigvarer optages til direkte med-
gående produktionsomkostninger uden tillæg af indirekte
produktionsomkostninger eller til lavere nettorealisati-
onspriser. Ved beregningen af indkøbs- og kostpriser
anvendes vejet gennemsnit.
Varetilgodehavender
Varetilgodehavender optages efter, at der er foretaget
individuelle reservationer til imødegåelse af tab på tvivl-
somme fordringer.
Selskabsskat
Der hensættes til selskabsskat med det beløb, der på grund-
lag af den forventede skattepligtige indkomst skal betales i
det følgende år. Der foretages hensættelse til udskudt skat af
forskellen mellem regnskabsmæssige og skattemæssige af-
og nedskrivninger på omsætningsaktiver og kortfristet gæld,
mens udskudt skat på anlægsaktiver alene oplyses i en note.
Omregning
af fremmed
valuta A
Tilgodehavender og D
gæld i fremmed
valuta omregnes
efter gældende valu- 2 y
takurser ved årets udgang eller den gennemsnitlige kurs på
indgåede valutaterminskontrakter. Realiserede og urealise-
rede valutakurstab og -gevinster medtages i resultatop-
gørelsen. Tilsvarende gælder for urealiserede tab eller
gevinster vedrørende de på statusdagen løbende valuta-
terminskontrakter, der er indgået til dækning af risici på til-
godehavender og gæld i fremmed valuta. For terminskon-
trakter, indgået til dækning af kursrisici på købs- og salgs-
transaktioner, der afvikles i kommende år, medtages ureali-
serede kurstab og -gevinster ikke i resultatopgørelsen,
men oplyses i en note til regnskabet.
Resultatopgørelse for 1996
i (Alle beløb i 1.000 kr.)
Nettoomsætning
Stigning i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver
Andre driftsindtægter
Forbrug af råvarer og hjælpematerialer
Omkostninger ved produktion, salg og administration
pE Personaleomkostninger
Afskrivninger på anlægsaktiver
Resultat af primær drift
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Resultat af ordinær drift
Ekstraordinære udgifter
Resultat før skat
Aktuel skat
Udskudt skat
& Årets resultat
1996
| 32057
1.933
2.413
522
136.925
46.347
20.362
41.018
12.448
16.750
937
7657
10.030
0 .
10.030
0
0
10.030
1995
109.202
(2.086)
1.915
412
109.443
35.293
16.963
36.082
12.025
9.080
380
10.824
(1.364)
94|
(2.305)
0
0
(2.305)
Aktiver
8 Balance pr. 3l. december 1996
(Alle beløb i 1000 kr.)
Materielle anlægsaktiver:
£ Grunde og bygninger
Tekniske anlæg og maskiner
: Driftsmateriel og inventar m.v.
Anlægsaktiver under opførelse
: Finansielle anlægsaktiver:
Kapitalandel i tilknyttet virksomhed Topsil Inc. USA
" Aktiebeholdning
Tilgodehavender
= Anlægsaktiver i alt
: Omsætningsaktiver:
i Varebeholdninger
Tilgodehavender:
: Varetilgodehavender
Andre tilgodehavender
: Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer:
Egne aktier
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
47.216
19.216
1.528
48
21.197
2.050
5.278
vakse ms an
31/12
1995
779
20.860
47.816
868
2.212
71.756
0
0
2.486
2.486
75.021
45.947
18.578
2.612
[18
21.308
728
1.058
69.041
144.062
Passiver
Balance pr. 3l. December 1996
(Alle beløb i 1.000 kr.)
Egenkapital:
Aktiekapital
Overkurs ved emission
Opskrivningshenlæggelser
Reserver
Reserve for egne aktier
Ø. Overført overskud
Egenkapital i alt
Langfristet gæld:
Kreditinstitut
Obligationslån
Kortfristet gæld:
Kortfristet del af langfristet gæld
Bankgæld
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Passiveri alt
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
16.440
BP
38.960
2.514
25.637
9.736
I 1.464
1.628
1.270
52.249
91.209 |
148328
31/12
1995
21.172
15.222
7,500
728
3.049
41.671
18.954
22.520
41.474
2.514
28.056
14.953
7.520
1.874
0
54.917
(Alle beløb i 1000 kr.)
Nettoomsætning
Hele selskabets nettoomsætning eksporteres. De primære
salgsområder er Europa, USA og Fjernøsten.
Andre driftsindtægter omfatter væsentligst avance ved salg
af anlægsaktiver, samt andel af ikke indtægtsført avance fra
tidligere år jvf. note 15.
Andre udgifter til social sikring
Heraf aktiveret under anlægsaktiver
Der har i årets løb gennemsnitlig været beskæftiget 166
personer (1995: 167 personer). Gager og vederlag til
direktion og bestyrelse har udgjort 1.322 tkr. hhv. 220 tkr.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære udgifter vedrører emission af
: Obligationslån i foråret 1995
Selskabsskat
=… Der udløses ikke aktuel skat af årets resultat, og der er ikke
1996 betalt skat vedrørende tidligere år.
i Udskudt skat på omsætningsaktiver og kortfristet gæld, som
ae afsættes i balancen:
: Saldo 1/1
Årets regulering
: Udskudt skat, afsat i balancen 31/12
Udskudt skat på anlægsaktiver, der ikke afsættes
i balancen:
… Saldo 1/1
Årets regulering
" Udskudt skat, der ikke afsættes i balancen 31/12
1996
40.189
I 19
41.018
2413
&d dd
2.300
4.000
6.300
1995
35.572
4|l
99
36.082
1.915
94!
DGoOOo
5.600
(3.300)
— 2,300
Noter
(Alle beløb i 1.000 kr.)
6 Immaterielle og materielle anlægsaktiver
Certificering — Grunde — Tekniske Drifts- Anlægs-
ISO 9001 og anlæg og materiel og — aktiver under
bygninger — maskiner inventar MY. opførelse
Anskaffelsessum 1/1 1996 1.098 27.258 109.020 7.544 2212
Tilgang 0 209 4.187 1.193 7.123
Afgang 0 0 0 (781) (1.597)
Anskaffelsessum 31/12 1996 1.098 27.467 [13.207 7.956 7.738
Opskrivninger 1/1 1996 0 7,500 0 0 0
Årets opskrivninger 0 0 0 0 0
Opskrivninger 31/12 1996 0 7.500 0 0 0
Afskrivninger 1/1 1996 319 13.898 61.204 6.675 0
Korrektion til tidligere års
afskrivninger 0
Årets afskrivninger 220 1.818 10.065 345 0
Afskrivninger på afhændede
aktiver 0 0 0 (781) 0
Afskrivninger 31/12 1996 539 15,716 71.269 6.239 0
Bogført værdi 31/12 1996 559 19.251 41.938 1.717 7.738
Den kontante ejendomsværdi ved 20. alm. vurdering pr. |/1 1996 udgør 24.100 tkr.,
hvortil kommer ikke vurderet tilgang på 209 tkr.
Uafskrevet del af opskrivningsbeløbet andrager 5.120 tkr. jvf. årsregnskabslovens $ 30 stk. 6
7 Finansielle anlægsaktiver
Der er ingen aktivitet i datterselskabet Topsil Inc., USA
Aktier Tilgodehavender
Anskaffelsessum pr. 1/1 1996 0 2.615
srt Tilgang 3 0
:… Afgang od 0
Anskaffelsessum pr. 31/12 1996 3 2.615
Nedskrivninger 1/1 1996 0 129
Årets nedskrivninger ad 1.105
Nedskrivninger 31/12 1996 ao 1.234
Bogført værdi 31/12 1996 3 |.38]
Selskabet har et resterende tilgodehavende i Rusland på 2,615 tkr. Der er indgået aftale om
afvikling af tilgodehavendet inklusive løbende rentetilskrivning og -udbetaling. Den nuværende
aftale om afvikling af tilgodehavendet over fem år er under genforhandling, og der forventes
en væsentlig længere afdragsprofil. Som følge heraf har selskabet i 1996 hensat 1.105 tkr. på
tilgodehavendet. Der er i 1996 modtaget renter på 222 tkr.
11
Noter
10
11
(Alle beløb i 1.000 kr.)
Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Færdigvarer
Egne aktier
Stk Stk
1996 1995
Saldo 1/1 2,756 2.756
Tilbageført nedskrivning
foretaget i tidligere år
Opskrivning til børsværdi 31/12
Saldo 31/12 — 2,756 2.756
Beholdningen består af aktier å nominelt 100 kr. og udgør
1,3% af aktiekapitalen,
Erhvervelsen er foretaget i henhold til generalforsamlingens
bemyndigelse.
Aktiekapital
211.717 aktier å 100 kr.
Reserve for egne aktier
Saldo 1/1]
Regulering
Opskrivning til børsværdi 31/12
Saldo 31/12
Overført overskud
Saldo 1/1
Overført til reserve for egne aktier
Overført til årets resultat
Saldo 31/12
Langfristet gæld
Af den samlede gæld forfalder til betaling
efter mere end 5 år:
Kreditinstitut
1996
431!
19,713
23.192
47.216
8
&&
ud
oe
nm
oe
1995
4.975
18.579
22393
45.947
620
oOo
728
5.462
(108)
— (2.305)
3.049
9.324
9.324
Noter
14
16
(Alle beløb i 1.000 kr.) 1996 1995
Obligationslån
Lånet, der forrentes med 5% p.a. udløber |. juni år 2000,
og indfries til kurs 100. Konvertering kan ske løbende fra
1. juni 1995 til 28. april år 2000, dog ikke i perioden
I. december til 31. december hvert år. Konverteringskursen
er fastsat til 250. Der er ikke sket konverteringer i 1996.
Periodeafgrænsningsposter
Omfatter andel af ikke indtægtsført avance i forbindelse
med salg og tilbageleasing af maskiner pr. I. august 1993.
Åvancen, der udgør 2.473 tkr., indtægtsføres successivt
over leasingperioden på 10 år. | 1996 er indtægtsført 247 tkr.
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Til sikkerhed for engagement med kreditinstitut samt bankgæld
er indlagt ejerpantebreve på i alt 60 mio. kr. i selskabets ejen-
domme og driftsmidler.
Selskabet har leasingforpligtelser med en nutidsværdi på
16.724 tkr. pr. 31. december 1996. Det leasede udstyr om-
fatter især maskiner, og leasingaftalernes løbetid er som følger:
Restløbetid — Nutidsværdi — Årlig ydelse
6 år 7 mdr. 16.654 3.380
3 mdr. 70 70
16.724 3.450
Noter uden henvisning til årsregnskabet
Honorar til generalforsamlingsvalgt revision
Samlet honorar til revisionsvirksomhederne for det
forløbne regnskabsår:
KPMG C. Jespersen 256 350
Nejstgaard & Vetlov 50 0
Coopers & Lybrand 0 8
306 435
Heraf andre ydelser end revision:
KPMG C. Jespersen 30 90
Nejstgaard & Vetlov 0 0
Coopers & Lybrand 0 35
30 DS
13
Nøgletal & Pengestrømsanalyse
e
e
e
e
e
Nøgletal tkr. 1996 1995 1994 1993 1992 1991
e Resultat efter skat pr. 100 kr. aktie 4737 (1089) (852) (4701) (26,78) 3686
Udbytte pr. 100 kr. aktie 6,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
e Indre værdi 2200 05 36 245 22 324
e Børskurs ultimo 744,0 264,0 225,0 277,0 378,0 592,0
Kurs/indre værdi 2,76 1,17 0,95 1,83 1,30 1,83
e Egenkapitalens forrentning efter skat (%) — 19, 47 (355 (75) 8 121
e Soliditetsgrad (%) 38,5 33,1 34,4 38,1 41,6 42,9
e Pengestrømsanalyse
e Årets drift: (Alle beløb i 1.000 kr.) 1996 1995
Årets resultat 10.030 (2.305)
e Afskrivninger på anlægsaktiver 12.448 12.025
e Åvance ved salg af anlægsaktiver (522) (412)
Opskrivning af egne aktier (634) (108)
e Selvfinansiering 21.322 9.200
e mr Stigning i omsætningsaktiver:
Varebeholdninger (1.269) 184
e Varetilgodehavender (638) (873)
Andre tilgodehavender 2.186 1.618
e Periodeafgrænsningsposter — (335) (56) (104) 825
e Stigning i kortfristet gæld:
e Bankgæld (2.419) (15.992)
Leverandører af varer
e og tjenesteydelser (5.217) (2.519)
Anden gæld 3.944 (3.692) 170 (18.341)
e
e Nettofinansiering fra årets drift 17.574 — (8.316)
Investeringer:
e Grunde og bygninger (209) (221)
— Tekniske anlæg og maskiner (4.187) (12.902)
e … Driftsmateriel og inventar (1.193) (648)
e Anlægsaktiver under opførelse (5.526) (IH.115Y — 2,055 (11.716)
e Salgssum for afhændede aktiver 275 190
e Nettoinvesteringer i anlægsaktiver 10.840 (11.526)
25 Finansiering: ——
um. Optagelse af obligationslån 0 22.520
Afdrag på langfristet gæld (2.514) (2.889)
Finansiering netto (2.514) — 19.831
Likviditetsændring i alt 4.220 (211)
Likvide beholdninger, primo 1.058 — 1.269
" Likvide beholdninger, ultimo 5.278 1.058
Udvikling i de sidste 6 regnskabsår
150 20 9
120 6
% b
60 å
hl ball ml
0 5 72
91 92 93 94 95 96
GES EST rESE UD IeUE Ses
91 92 93 94 95 9% 91 92 93 94 95 96
NESS OL
91 92 93 94 95 96
BEER US e bis
10 10 800 3,0
6 6 2,5
4 4
2 2 2,0
0 0 15
4 å 300 10
6 6 zØ 0,5
8 8 100 >
-10 -10 0 0,0
91 92 93 94 95 96 91 92 93 94 95 9% 91 92 93 94 95 96
Resultat før skat Resultat efter skat GETS EET Te
50
150 40
30
100
20
50 10
0 0
91 92 93 94 95 96 91 92 93 94 95 % 91 92 93 94 95 9%
Egenkapital Soliditetsgrad
30
25
20
15
10
1
1
100 2
80 10
60
40
20
0
ad NW å dd &
&d MW
91 92 93 94 95 9%
91 92 93 94 95 % 91 92 93 94 95 %
3
91 92 93 94 95 96
Kurs/indre værdi
50
300
250
200
50
00
E |
91 92 93 94 95 96
Indre værdi
15
12
OD 40 EN 0
91 92 93 94 95 96
Afskrivninger
15
Miljø
et er Topsils målsætning at være en
virksomhed, der miljømæssigt frem-
står som en attraktiv arbejdsplads for
medarbejderne og lokalsamfundet i
Frederikssund.
dets til enhver tid gældende lovmæssige krav,
og er underkastet almindeligt tilsyn af Frederikssund
Kommunes tekniske forvaltning.
Udledninger i form af vand og luft skal begrænses ved
hjælp af ressourcebesparelser og genbrug, hvor det er
økonomisk og teknisk muligt.
Topsils interne arbejdsmiljø skal sikre medarbejdernes
velfærd under udførelse af deres daglige arbejdsopgaver.
|
ret i den nordlige del af kommunen og direkte ud mod
Roskilde Fjord. Det bebyggede areal er 4.800 m2, hvoraf
de 480 m? er administrationslokaler og resten produk-
tions- og lagerlokaler. De ældste bygninger stammer fra
1960, og den seneste udbygning blev færdig i 1992. Efter
den seneste byplan I i Frederikssund Kommune er der i
1995 givet tilladelse til mere end en fordobling af pro-
duktionsarealet. Topsils bygninger og landarealer skal
vedligeholdes og anlægges til motivation for medarbej-
dere, til styrkelse af firmaets image overfor kunder-
ne, og til glæde og gavn for lokalsamfundet.
NEN
Topsil skal som et minimum opfylde samfun-
Virksomheden dækker et grundareal på 55.500 m? place-
Nuværende situation
Der er ikke knyttet processer og teknikker til produktio-
nen, som kræver ekstraordinære sikkerhedsforanstaltnin-
ger overfor medarbejdere og omgivelser.
Virksomheden er en normal arbejdsplads, hvor de tradi-
tionelle krav til beskyttelsesforanstaltninger gælder.
Det er selskabets politik at tilstræbe størst mulig sikker-
hed for den enkelte; en aktivitet, der overvåges af medar-
bejderne i anlægsafdelingen.
Selskabet har i dag en afklaret miljøsituation takket være
en strategi fra opstarten om bestræbelser på at ligge for-
ud for eventuelle miljøpåbud. Miljø- og arbejdsbetingelser
justeres løbende i samarbejde med de fokale myndighe-
der, så de optimale betingelser opnås for personale, pro-
dukt og omgivelser.
Der er i de forløbne år sket flere tiltag; bl.a. er vandfor-
bruget reduceret, og brugen af kemiske stoffer i produk-
tionen er blevet begrænset.
Riotech Inc.
Topsil har gennem sit 100% ejede datterselskab i USA,
Topsil Inc., erhvervet halvdelen af aktiekapitalen i det
amerikanske selskab Riotech inc, i Lakeside, Arizona.
Der er 26 ansatte i virksomheden, der havde en omsæt-
ning i 1996 på ca. $ I,I mio.
Riotech saver og polerer halvlederskiver og andre pro-
dukter, der anvendes i en række højteknologiske kompo-
nenter. Selskabet er ni år gammelt og har ry for at yde
kvalitet og service blandt de talrige kunder, hvoraf mange
er fremtidsselskaber, der kræver speciel kundesupport.
Selskabet handler primært på hjemmemarkedet, men
også i begrænset omfang internationalt, Riotech har spe-
cialiseret sig i at arbejde med usædvanlige teknikker
indenfor savning, polering og flad-slibning. Selskabets
unikke specialitet er samtidig dobbeltsidepolering.
Riotech er i stand til at bearbejde silicium, germanium,
galliumarsen, safir, glas, keramiske materialer og andre
substrater. Selskabet har en betydelig produktions-
kapacitet indenfor polering og er i stand til at give tilbud
på små specialordrer såvel som større serieproduktioner.
Selskabet har en vilje til at tilpasse standardudstyret og
producere et ensartet materiale.
Riotechs ledelse består af et lille, unikt og højtkvalificeret
team. Phil Rioux, adm. direktør, står for ledelsen af dette
team, baseret på 19 års erfaringer indenfor branchen,
bl.a. hos Motorola, Westech Systems og Hughes Aircraft.
Phil Rioux har været banebrydende for en række tekni-
ske landvindinger indenfor området, har adskillige paten-
ter, og har skrevet en række artikler om bearbejdnings-
teknologien.
ee0ee0e…e0e0…e0…e0…e…0…e…0…e… ie
Produktion
iliciumproduktionsteknologien har gennemgået
en hurtig og omfattende udvikling, lige siden der
blev fokuseret på vigtigheden af dette halvleder-
materiale ved opdagelsen af transistoren i slut-
ningen af 1940'erne, Nedenfor en kort beskri-
velse af status over nuværende teknikker, der
anvendes i produktionen af siliciumsubstrater.
Råsilicium
Udgangsmaterialet i produktionen af siliciumskiver er
stænger af polykrystallinsk silicium. Disse råsiliciumstæn-
ger bliver dyrket ved en langsom og energikrævende pro-
ces, hvor silan eller thriklorsilan spaltes i en kemisk pro-
ces på en opvarmet glødetråd. Allerede på dette indle-
dende stade er kravene til kemisk renhed meget høje, og
det tilladte niveau for urenheder skal måles i parts per
billion - ppb (kulstof < 50 ppb, fosfor og bor < 0,1 ppb).
Krystalvækst
Omdannelsen af stængerne fra polykrystallinsk til énkrystal-
linsk dislokationsfrit materiale sker ved smeltning og genkry-
stallisering på en tynd fødekrystal med en kendt krystallo-
grafisk orientering. Dette kan enten gennemføres ved Czo-
chralski (CZ) metoden eller ved float-zone (FZ) metoden.
Ved CZ vækstmetoden smeltes det polykrystallinske rå-
silicium i en grafitopvarmet kvartsdigel, hvor fødekrystal-
len dyppes ned i smelten og trækkes langsomt op.
Da en udskillelse af siliciumoxid fra smeltediglen er uund-
gåelig, indeholder CZ silicium altid mere ilt (< 10!8/ cm3)
end silicium produceret efter FZ metoden (< 10'5/cm3),
hvilket betyder, at CZ indeholder min. 100 gange mere ilt
end FZ.
Ved FZ-metoden smeltes den polykrystallinske stang ved
at inducere en strøm ved siliciumoverfladen gennem en
induktionsspole. Kun en lille del af den samlede silicium-
stang bliver smeltet på et givet tidspunkt, og denne smel-
te passerer gennem spolen på fødekrystallen.
Rensning
Da udskillelseskoefficienterne for de fleste urenheder og
doteringsstoffer er meget små, forbliver disse elementer
i smelten under krystalvæksten. | løbet af FZ-processen
holdes mængden af smeltet silicium konstant, og derfor
kan andelen af en given urenhed i krystallen ogsa holdes
konstant. Derimod formindskes mængden af smeltet sili-
cium konstant under CZ-processen, og koncentrationer-
ne af doteringsstoffer vil derfor stige gennem krystaldyrk-
ningsprocessen.
En stor del af betingelserne for processen skal kontrolle-
res præcist for at sikre en flad axial og radial resistivitets-
profil. enheden af procesgasserne (passive og doterings-
gasser), ligesom trækhastighed, rotationshastighed og en
detaljeret plan for opvarmning (form på induktionsspole)
og afkøling (varmereflektorer), er faktorer som har ind-
flydelse på fordelingen af doteringsstoffer gennem smelte-
flowmønsteret og grænsefladen mellem fast-flydende
form.
Efterbearbejdning
Efter krystalvæksten bliver stængerne savet, lappet (sle-
bet), ætset og kemisk-mekanisk poleret for at få skiver,
som bliver renset og sendt til slutbrugerne. På alle disse
mekaniske bearbejdningstrin har forbedringerne været
omfattende i de sidste årtier, og højt specialiseret udstyr
og processer er nu i brug for at overholde IC-producen-
ternes krav.
Udvikling i analysemetoder (og andre spin-off teknologi-
er) der benyttes til karakterisering af elektriske, kemiske,
optiske og mekaniske egenskaber i substratet, kan hen-
føres til de ofte ret ekstreme specifikationskrav, der skal
opfyldes i produktionen af mikroelektronikkomponenter.
Salg
Efter de senere års markedsbearbejdning er den geografi-
ske spredning forbedret betydeligt, og selskabet er derfor
mindre sårbart overfor udsving på de enkelte markeder.
Det japanske marked udgør dog i forhold til landets
generelle forbrug en for lille andel af Topsils omsætning,
og vil fremover blive bearbejdet, indtil markedet når op
på omkring 25% af omsætningen.
Produktprogrammet omfatter hele krystaller i stangform
og skiver i fire forskellige tilstandsformer: savede, lappede
(slebne), ætsede og polerede skiver i diametre fra 25-125
mm. Der arbejdes på Topsil efter to forskellige proces-
metoder: neutrondotering og kemisk dotering,
Dertil kommer det højohmige HPS-materiale, der for-
trinsvis benyttes til detektorer og måleinstrumenter.
Markedsudvikling
NEDE
REED
(Skr) (Ada
2000
Worldwide marked
ET 27 31,4%
USLE GIGT
313% 20%
De senere år har Topsil arbejdet på at flytte salget fra
krystal- til skiveform på grund af merværdibidraget ved
den øgede forædling. Målet vil være et næsten 100% salg
af skiver.
Topsil betragter Europa som sit hjemmemarked, Det gæl-
der også for markeder i Rusland, Tjekkiet, Ungarn og
Rumænien, hvor firmaet tidligere havde en god position,
som blev svækket på grund af handelsrestriktioner og
omvæltninger. Der er sat en speciel indsats ind på det
kinesiske marked, hvor resultaterne skal ses over en læn-
gere årrække.
De meget store omsætningstal, der nævnes i halvleder-
branchen, dækker over elementer med en meget høj
forædlingsgrad, og dermed en højere pris. Når Topsil - på
trods af sin beskedne omsætning i relation til disse tal -
kan være en væsentlig spiller på markedet skyldes det, at
float-zone silicium er en nicheproduktion i forhold til
Czochralski silicium, og Topsil har en ikke uvæsentlig
ande! af floatzone markedet. Ud af en siliciumproduktion
på ca. 11.000 tons/år bliver ca. 94% produceret efter
Czochralski metoden og 6% efter float-zone metoden,
som er den metode der anvendes på Topsil.
Udgifterne til silicium udgør generelt 3-5% af de samlede
omkostninger i produktionen af
chips, komponenter, etc.
bre] t
'OREE NERE:
9[ 92 93. 917 9% 960 97
Kr TNS RK
i skiver og krystal
Skiver SETT
Der er derfor et stigende vækstpotentiale på Topsils
markeder. Der vil være stadigt stigende krav til kvalitet
og diameterstørrelser, men det er krav selskabet er sik-
ker på at kunne opfylde. Topsils vilje til at imødekomme
kundernes krav er kendt og værdsat over hele verden og
vil hjælpe den fortsatte vækst. |.
Topsil er i Danmark ofte blevet spurgt om markedsrela-
teret informationsmateriale, og har derfor valgt at bringe
en artikel om mikroelektronik af Jan Såderkvist, samt en
generel beskrivelse af halvlederbranchen af Thomas W.
Armstrong. Vi håber dette kan medvirke til en bredere
forståelse af anvendelsen af vort materiale og forretnings-
grundlaget for selskabet.
re
Følgende artikel er udgivet efter tilladelse af Jan Søderkvist
Siliciumcirklen sluttes?
ikromekanik har udviklet sig fra
mikroelektronik. Eftersom silicium
var det dominerende materiale til
små elektronikkomponenter, var
det naturligt at det også blev et
vigtigt materiale indenfor mikrome-
kanik. I pionerarbejdet indenfor
mikromekanik kan der drages fordel af eksisterende
viden og produktionsudstyr.
| udviklingen af mikromekanik er der blevet fokuseret
meget på at udvikle procestrin og un-
dersøge deres muligheder. Procesværk-
tøjerne for mikroelektronik er vokset
og er blevet en speciel værktøjskasse
for mikromekanik. Nye anisotropæts-
nings-, bonding og deponeringsteknik-
ker har gjort det muligt at skabe tredimensionelle struk-
turer både med overflade- og massemikromekanik.
Komplekse systemer blev overvejet forbavsende tidligt.
Et gaskromograf på silicium blev produceret på Stanford
Universitet så tidligt som i slutningen af 70'erne.
Man blev hurtigt klar over fordelen ved batch-produkti-
on. Adskillige firmaer, der stilede efter masseproduktion
af lavtryksensorer, blev grundlagt i midten af 80'erne.
Silicium har domineret udviklingen. Andre materialer bli-
ver kun anvendt til nicheformål. For eksempel bliver der
hvert minut produceret tusinder kvartsresonatorer til
ure. Skønt det er trenden at udvikle alternative materia-
ler, vil det være vanskeligt at erstatte silicium på mange
anvendelsesområder. Fordelene ved silicium er et ud-
bredt know-how, tilgængelighed af produktionsudstyr,
halvlederegenskaber, og den store renhedsgrad for kry-
stallinsk silicium.
Det er naturligt at mikromekanik følger trenden indenfor
mikroelektronik på grund af mulighederne for synergi-
effekt. Det har man erkendt i EU, hvor man prøver at
danne fabrikker til mikromekanik. Disse vil virke som
leverandører af siliciumchips til mikromekanik, ligesom
mikroelektronikproducenterne kan levere customdesig-
nede integrerede kredse (ASIC).
Multiprojekt skiveservice tilbydes af nogle
fabrikker for at reducere udviklingsom-
kostningerne.
Elektroniksystemer kræver ofte sensorer,
og sensorer kræver signalprocessor-elek-
tronik. Det er fremtiden at inkludere både sensorer og
elektronik på den samme siliciumchip. Nogle fabrikker
stiler efter at tilbyde sensorer med indbygget elektronik,
Spørgsmålet er, hvornår denne mulighed vil være til-
strækkelig moden til at vinde almindelig udbredelse.
Derudover er tredimensionel design interessant for
mikroelektronikken, og nogle mikrosensorer er næsten
todimensionelle. Det kan resultere i, at mikromekanik og
mikroelektronik vil blive lagt sammen, ligesom det var
tilfældet da mikromekanik først blev opfundet.
Professor Jan Søderkvist.
Følgende artikel er udgivet efter tilladelse af Semiconductor Equipment and Materials International.
Copyright 1997, Channel Magazine. All Rights Reserved.
STA: Salgstallene vil
nærme sig $200 mia.
inden udgangen af 1999
Folk, der kan lide en tur i rutschebanen, vil opleve et stort sug i
maven ved at være i halvlederindustrien. Hvert år tager vi den ene
vilde tur efter den anden, hver gang der dukker nye teknologier
frem på markedet og spiller med musklerne.
Selv om der er uundgåelige bump undervejs, er det meste — Det var også et klart eksempel på den
af turen en bemærkelsesværdig succes, som ikke har set stigende uensartethed inden for indu-
sin lige, | mere end et årti er halvlederkomponent-industri- — strien. Salget af DRAM faldt f.eks.
en f.eks. vokset med gennemsnitlig 15% om året. Så imid- — fra en rekord på $40 mia. i 1995
ten af 90'erne strøg salget uforudset til vejrs med 29,1% i til $24 mia. i 1996,
1993, 31,8% i 1994 og 41,7% i 1995 (se figur 1). et fald på 39,7%, Thomas W. Armstrong, adm. direktør for Semiconductor
I 1996 blev det igen den barske virkelighed - da halvleder- — mens salget af Industry Association, San Jose, Californien.
markedet trak i rutschebanevognens nødbremse. mikroprocessorer
Det gjaldt især for DRAM-producenterne, hvis skyhøje fortsatte sin himmelflugt og steg markant med 17,5%.
indtægter kom ned på jorden igen med et fald i priserne Så hvor bringer disse markedsudsving os hen i 1997 og
Figur I på ikke mindre end — fremover? Set fra mit gode "udsigtstårn" skulle industrien
Vækstrate for ",:… 80%, Skønt 1996 opleve en fornyet vækst i 1997, fordi der ikke er nogen
halvlederindustri : sluttede positivt mærkbar afmatning i den stigende globale efterspørgsel
1 . meden stigning på — efter elektronikprodukter baseret på halvledere. Selvføl-
3,5% i fjerde kvar- gelig vil nogle firmaer klare sig bedre end andre, men den
tal, var indtægterne — traditionelle vækst i industrien vil igen gøre sig gældende
ved årets slutning i 1997, og stige ind i det næste århundrede.
på verdensplan fal- —… Min optimisme på dette område er overvejende baseret
1906 1987 1988 1989 1990. 1991 1992 9993 1994 1995"
Kilde: WSTS ”
:. på branchens hidtidige gode omdøm-
i me som en af de mest konkurrence-
det med 10% i forhold til re- dygtige og ambitiøse industrier i ver-
kordåret i 1995 på $144 mia.
(se figur 2). Disse tal afspejler
den. Som helhed har elektronikindu-
strien klaret sig bedre end ver-
det første år med negativ vækst densøkonomien i mere end et årti.
for industrien siden 1985, da | mellemtiden har salget af halvledere
salget faldt brat med 30%, og
producenterne måtte ride en
overhalet elektronikindustrien.
Fra 1992 til 1995 steg salget af halv-
£ ledere f.eks. med 26% om året, mens
sønderrivende recession af, Fal-
det i 1996 gav anledning til, at producenterne og deres elektroniksalget på verdensplan kun steg med 8%. Samti-
leverandører måtte spænde livremmen ind. dig er resultatet for halvlederne steget med 55% pr. år.
% SIA = Semiconductor Industry Association
21
1990
Eg
å
Værdien af halvledere i elektronikudstyr er desuden ste-
get fra 10% til ca. 18% i de seneste tre år (se figur 3).
Hvert år udgiver Sammenslutningen af Halvlederprodu-
INR er
center (SIA), en organisation
3,1% 27%
BT DE Industri og instrumente
oktronik ll Båindustri
Offentlige anlæg
bestående af ca. 70 selskaber på verdensplan, et forecast
udarbejdet af World Semiconductor Trade Statistics
(WSTS). Baseret på den nuværende tendens forventes
det globale salg af chips at vokse med 7,4% i 1997 til
$138 mia., 17,1% i 1998 til $162 mia., og derefter en dra-
stisk stigning på 21,6% i 1999 til $197 mia. Til sammenlig-
ning lå det globale chipsmarked i 1994 på kun $101,8
mia. I 1990 var verdensmarkedet på $50,5 mia. Neden-
for er en række forhold af væsentlig betydning for vort
forecast for 1997-1999:
I 1997 vil salgsindtægterne på DRAM falde med
endnu 13,9% til $21 mia. Den nedadgående tendens
vil skifte kurs i 1998 og 1999, hvor salget af DRAM
forventes at stige med henholdsvis 29,1% og 41,2%.
Ifølge forecastet fra WSTS vil salget af DRAM be-
løbe sig til $27 mia. i 1998 og $38 mia. i 1999.
Et fald i salget af DRAM i 1996 var mærkbart på
alle fire hovedmarkeder: fra et fald på 38,2% på de
amerikanske markeder, inkl. Nord- og Sydamerika,
til et skred på 42,8% i Japan. Salget af DRAM faldt
41,5% i Europa, og 37,9% i Fjernøsten, inkl. Singa-
pore, Korea, Kina og Taiwan.
Chipsindustriens mest synlige produkt - mikropro-
cessoren - vil vedblive med at være det mest efter-
spurgte, Efter en stigning på næsten 30% i 1995 og
Anvendelse af halvlede
17,5% i 1996, forventes salget af mikroprocessorer at
stige med 22,9% i 1997 til $20 mia. | 1998 vil salget
overstige $24 mia., svarende til en 20,2% stigning.
| 1999 vil mikroprocessorsalget
vokse 21,1% til $30 mia. og
udgøre 15% af det globale chips-
marked mod 10% i dag.
e Markedet for MOS memory,
som omfatter DRAM, forventes
at falde med 32,7% i 1996 til $35
mia. MOS memory salget vil falde
med 8,1% i 1997 til $33 mia,
men vende stærkt tilbage i 1998
og 1999. Salget i 1998 vil nå
op på $40 mia., svarende til
en stigning på 22,7%. I 1999
vil salget stige med endnu
32,3% til $53 mia.
e Markedet for MOS
mikro, inkl. mikro-processorer
Figur 3
1995
og digitale signalprocessorer, er
den mest betydningsfulde produktgruppe
inden for halvledere. Der forventes en tocifret
vækstrate gennem 90'erne. Efter en vækst på
40,2% i 1995 voksede markedet for MOS mikro
med 13,7% i 1996, idet salget steg fra $33 mia. til
$37 mia. Dette marked skulle vokse med endnu
19,7% i 1997 til $45 mia., efterfulgt af en vækst på
hhv. 19,8% i 1998 og 21,4% i 1999, hvor salget
kommer op på $66 mia.
Salget af MOS logic faldt med 0,6% i 1996, da ind-
tægterne faldt fra $19,7 mia. til $19,6 mia. I 1997
forventes salget at stige med 11,1% til $21 mia. | de
efterfølgende år skulle markedet opleve en endnu
kraftigere vækst, da indtægterne vil stige med 15,2%
i 1998 til $25 mia. og 18,4% i 1999 til $29 mia.
Salget af analoge produkter stabiliseredes ligeledes
sidste år. Indtægterne på analoge chips steg med
0,4% i 1996 til $16 mia. I 1997 vil det analoge mar-
ked stige med 11,7% og nå op på $18 mia. Der for-
ventes en stigning på |3,4% i 1998 og 16,4% i 1999.
Salgesindtægterne for analoge produkter skulle
nærme sig $25 mia. i år 2000.
De amerikanske markeder vil bibeholde deres posi-
tion som verdens ledende chipsmarked i 90'erne.
Salget i området var i 1996 på $41 mia., hvilket var
et fald på 11,1% i forhold til rekorden i 1995 på
$46 mia. (se figur 4). Salget i den amerikanske sek-
tor forventes dog at stige med 5,8% i 1997 til $44
mia. og herefter at stige stærkt i 1998 og 1999.
| slutningen af 1999 skulle salget nå op på $64 mia.
svarende til en vækst på 22,5%. De amerikanske
markeder udgør en trediedel af verdensmarkedet
for chips.
e | Japan var der et fald på |4,8% i chipssalget i 1996,
men det japanske marked er stadig det andet-
største marked og udgør 26,1% af verdensmarke-
det. Japans andel af det globale marked faldt margi-
nalt, da salget dykkede fra $39 mia. i 1995 til $33
mia. i 1996. Selvom indtægterne forventes at stige
med 6,6% i 1997 til $36 mia., og 10,8% i 1998 til
$39 mia., vil Japans andel af det globale marked fort-
sat smuldre. | 1999, hvor Japan sandsynligvis får en
vækst på 16,4%, svarende til en omsætning på $46
mia., vil området udgøre 23,5% af verdensmarkedet.
e Fjernøsten, ekskl. Japan, er det chipsmarked, der
udvikler sig hurtigst. Det udgjor de 20,8% af ver-
densmarkedet i 1996 med et salg på $26
mia. - et fald på 9,2% i forhold til 1995.
Hvis den nuværende tendens holder stik,
vil Fjernøsten overhale Japan som nr. 2 på
verdensmarkedet i 1999, hvor det opnår
en andel på 23,7%, svarende til et salg på
$46 mia. Væksten på dette marked vil
"løbe fra” alle andre sektorer mellem
1997 og 1999 med vækstrater på 11,6% i
1997, 22,9% i 1998 og 27,2% i 1999.
e Det europæiske marked faldt med 4,8% i
1996, da omsætningen faldt fra $28 mia.
til $26 mia. | 1997 vil salget stige med
6,7% til $28 mia. fulgt af en markant
vækst på 17,1% og 20% i hhv. 1998 og
1999. Salget forventes at nå $40 mia. i
1999. Europa har 20,8% af verdensmarke-
det for chips. Andelen forventes at være
20,4% i 1999.
Disse forecasts vil blive skubbet - op eller ned - af nye
markedskræfter og konkurrencemæssige udfordringer,
hvis antal og art er vanskelige at forudsige. Ingen kan
f.eks. nøjagtigt vurdere omfanget af den stigende fascina-
tion af internettet. | nær fremtid vil det være muligt at
producere en hel computer baseret på én eneste chip,
inclusive memory og ydre funktioner. Denne landvinding
vil få kolosal indvirkning på elektronikindustrien, frem-
skynde væksten inden for visse produktgrupper, og lede
til udvikling af nye anvendelsesområder og nye elektro-
nikkomponenter. Det eneste konstante vil være foran-
dringen.
Imens halvlederindustrien tilpasser sig disse forandringer,
vil den i de næste fe år stå over for afskrækkende tek-
nologiske og investeringsmæssige udfordringer. Dette
beskrives i SIA's "National Technology Roadmap for
Semiconductors”, der bliver udgivet hvert tredie år og
beskriver alle teknologiske udfordringer, der skal overvin-
des for at holde trit med Moores Lov.
I dag producerer alle moderne fabrikker på 200 mm ski-
ver. Senest år 2000 vil mange have stillet om til 300 mm
skiver. Og inden år 2010 vil 400 mm skiver begynde at
dukke op. Liniebredden er i dag 0,35 p for både logic og
memory komponenter. Inden udgangen af 1998 vil linie-
bredden falde til 0,25 u. Og kort efter årtusindeskiftet vil
de falde til 0,18 u og således gøre producenterne i stand
til at anbringe én mia, bits på én enkelt memory-chip.
Med en kraftig udviklingsindsats forventes liniebredden at
blive reduczret til 0,07 p inden år 2010.
Det vil ikke være let at nå disse mål, især hvis omkost-
ningerne til en ny tidssvarende halvlederfabrik vil stige
skyhøjt til $10 mia., som nogen har forudsagt.
Den type udgifter vil tvinge stadig flere producenter til at
indgå kompagniskaber for at bygge "næste generations”
chips. Udvikling af disse kompagniskaber og alliancer vil
til gengæld ændre strukturen i halvlederindustrien, når vi
nærmer os det 21. århundrede.
& få da kb & 2 $ mp mm & 4 23 å
Topsil Semiconductor Materials A/S
Linderupvej 4, 3600 Frederikssund, Danmark
Telefon: 47 31 16 26
Telefax: 47 31 42 69
EURO SKORSTEN
JTS