Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

      
     
    
     

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen +

Nærværende regnskab er fremlagt og godkende,
på selskabets ordinære goneralforsamling

 

den |. høg 1978 NE

 

(Dirigent)

 

 

venerne)

SD

 

ERHVERVS:
Esser
18 MAJ 19938

VJ

ARS BALØ
ÆT er

 

Beretning og regnskab 1997

 

 

DONGS bestyrelse. Siddende fra venstre: Anne Marie Nielsen,
bestyrelsesformand Sven Riskær og Celia Juhl. Stående fra venstre:
næstformand Anders Eldrup, Leonhard Schrøder, Jørgen Tandrup.
Lars Nørby Johansen og Bjarne Bojsen. Thorkild Meiner-Jensen var
ikke til stede ved fotograferingen.

Froelkræde

Side
Selskabsoplysninger 5
Koncernens opbygning 8
DONGs forretningsområder 9
Koncernen i hovedtal og nøgletal 10
Kort om 1997 12
Bestyrelsens beretning
Resultat i 1997 15
Udfordringer og beslutninger
ide nærmeste år 18
Naturgas 22

Danmarks forsyning med naturgas 28
Efterforskning, produktion og teknik 32

Olietransport 40
Know how 45
Finans 46
Risici 50
Miljø og sikkerhed 52
Gasteknologi 54
Ordforklaringer 55
Regnskab

Påtegninger 56
Regnskabsberetning 57
Anvendt regnskabspraksis 58
Resultatopgørelse for koncernen 60
Koncernbalance 61

Pengestrømsopgørelse for koncernen 63
Resultatopgørelse for moderselskabet 64
Balance for moderselskabet 65
Noter 67

 

Siddende fra venstre: Hans Jørgen Rasmusen, Holger Lavesen og Søren Gath Hansen.
Stående fra venstre: Povl Asserhøj, Peter Skak-Iversen og Søren Guldborg.

Selskabsoplysminger

Selskabet

Dansk Olie og Naturgas A/S
(DONG)

Agern Allé 24-26

DK-2970 Hørsholm

Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1044

E-mail dongedong.dk

Hjemmeside www.dong.dk

A/S reg, nr. 48 873

Aktionær
Hele aktiekapitalen ejes af den danske
stat ved miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen

Direktør Sven Riskær (formand)
Departementschef Anders Eldrup
(næstformand)

Miljøkonsulent Bjarne Bojsen”
Direktør Lars Nørby Johansen
Specialist Celia Juhl”

Juridisk konsulent Thorkild Meiner-
Jensen"

Direktør Anne Marie Nielsen
Direktør Leonhard Schrøder
Direktør Jørgen Tandrup

XMedarbejdervalgte

Koncerndirektion
Holger Lavesen (adm.)
Peter Skak-Iversen

Hans Jørgen Rasmusen

Internationale aktiviteter
Jørgen A. Høy

Direktion i datterselskaber

Dansk Naturgas A/S
Søren Guldborg (adm.)
Peter Skak-Iversen

Povl Asserhøj

Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S
Hans Jørgen Rasmusen (adm.)
Søren Gath Hansen

Dansk Olierør A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

Dansk Olie og
Naturgas, Litauen A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

Dansk Olie og
Naturgas, Grønland A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  

Repræsentantskab”

Kirsten Stallknecht (formand)

Allan Philip, professor dr. jur., advokat
(næstformand)

Jens Munk Andersen, direktør
Mogens Boyter, direktør

Uffe Bro, advokat

C. V. Christensen, VVS-installatør
Søren Clausen, bestyrelsesformand (S)
Frans Clemmensen, økonom

Peter Duetoft, ME (CD)

Martin Glerup, skoleleder, MF (S)
Peter Hansen-Nord, godsejer, MF (V)
Otto Johansen, bestyrelsesformand (V)
Otto Koch, handelsgartner

Svend Aage Bek, (FRP)

Eva Møller, lektor (K)

Elsebeth Gerner Nielsen, Kulturminister,
MF (RV)

Hans Carl Nielsen, afdelingschef
Rasmus Pedersen, byrådsmedlem (SF)
Birthe Philip, bestyrelsesformand
Poul Sachmann, direktør

Jørgen Søndergaard, direktør

Jørgen K. Kjems, adm. dir.

XI henhold til lov nr. 254 af 8. juni 1983
om Dansk Olie og Naturgas A/S mv. er der
oprettet et repræsentantskab til at følge sel-
skabets aktiviteter.

Revision
KPMG Centralanstalten for Revision
Price Waterhouse/Seier-Petersen

Generalforsamling
Onsdag den 13. maj 1998

Øvrige ledelseshverv
Ledelseshverv i andre danske aktieselska-
ber, som bestyrelses- og direktionsmed-
lemmer i Dansk Olie og Naturgas A/S
varetager.

Sven Riskær: ISS A/S, Vennelyst A/S.
Anders Eldrup: SAS Danmark A/S.

Lars Nørby Johansen: Adm, dir. for Falck
A/S; Senior Center Danmark A/S, Carl
Bro Gruppen as, In Wear A/S.

Thorkild Meiner-Jensen: EDB-Service A/S,
EDB-Partner A/S, Octo-Service A/S.

Anne Marie Nielsen: Københavns Luft-
havne A/S, Dannebrog Rederi AS, FREJA
A/S.

Leonhard Schrøder: Adm, dir. for Royal
Scandinavia A/S; A/S Dagbladet Politiken.

Jørgen Tandrup: Adm. dir. for Skandina-
visk Tobakskompagni A/S; Dagrofa a/s,
Orlik Tobacco Company A/S, Nomeco
A/S, Industriens Pensionsfond A/S, Mon-
berg & Thorsen Holding A/S.

Holger Lavesen: NKT Holding A/S, Dansk
Industri Invest A/S, A/S Dagbladet Politi-
ken, TBT Holding A/S.

Hans Jørgen Rasmusen: Soil Recovery A/S,
Dansk Gasteknisk Center A/S.

Jens Clausen er som geolog
på hovedkontoret med til
at planlægge DONGS
efterforskning efter olie og
naturgas og analysere
resultaterne, Ansat 1982.

Koncernens opbyaning

 

Koncernledelse

Stabsfunktioner

Know how-eksport (koordinering)
Aktiekapital: 2.144 mio. kr.
Egenkapital: 4.198 mio. kr.

 

(100 pet.) i

Køb, transmission og salg

af naturgas.

Salg i Danmark: Regionale
distributionsselskaber, industri, centra-
le og decentrale kraftvarmeværker.
Salg til eksport: Tyskland og Sverige.
Aktiekapital: 1.794 mio. kr.
Egenkapital: 2.697 mio. kr.

Dansk Oleeog
Gasproduktion A/S (100 pct.) i
Efterforskning, produktion, teknik.

Aktiekapital: 250 mio. kr.
Egenkapital: 467 mio. kr.

Dansk Olierør A/S (100 pct)

Rørtransport af olie.
Aktiekapital: 1 mio. kr.
Egenkapital: 14 mio. kr.

Dansk Olie og Naturgas, ag >
Litauen A/S (100 pct.)

Varetager koncernens interesser i efter-
forskning og produktion i Litauen.
Aktiekapital: 7 mio. kr.

Egenkapital: 3 mio. kr.

Dansk Olie og Naturgas, Ej p
Grønland A/S (100 pct:) :
Varetager koncernens interesser i
efterforskning i Grønland.

Aktiekapital: 1 mio. kr.

Egenkapital: (2) mio. kr.

Dangas GmbH (100 pct.)

Transmisson af naturgas
til og fra Tyskland.
Aktiekapital: 50.000 DEM.
Egenkapital: 78.600 DEM.

 

 

Dansk Olieforsyning A/S (100 pct.)

Oliehandelsselskab.
Hvilende.

Aktiekapital: 1 mio, kr.
Egenkapital: 15 mio. kr.

Dansk Gasteknisk
Center a/s (47 pct.)

Rådgivning, forskning og udvikling
vedrørende anvendelse af naturgas.
Aktiekapital: 4 mio. kr.
Egenkapital: 3,4 mio. kr.

Internationalt Center for
Gasteknisk Information (33,3 pct.)

Operatørselskab i samarbejde med
Gas Research Institute.

Dansk Operatørselskab is
(Danop) (50 pct.)

Udfører operatørfunktioner ved
efterforskning og produktion
Egenkapital: 5,7 mio. kr.

UAB Minijos Nafta (16 pct)
Efterforskning og produktion i Litauen

Aktiekapital: 80.000 LTL.
Egenkapital: (271.400 LTL.)

Deudan GmbH (49 pct.)

Aktiekapital: 24.500 DEM.
Egenkapital: 24.500 DEM.

Deudan GmbH & Co KG (59 pct.)

Kapitalkonto: 24.600 DEM.

Vattenfall Naturgas AB (10 pct.)

Køb, transmission og salg af naturgas
i Sverige.

Aktiekapital: 1,5 mio. SEK.
Egenkapital: 78,3 mio. SEK.

Note: Aktie- og egenkapital er angivet med henholdsvis DONGs/datterselskabernes andele.

DONGs forretningsområder

Koncernen

Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) er
moderselskab i en koncern, hvis primære
forretningsområder såvel i Danmark som
i udlandet er efterforskning og produkti-
on, transport, lagring samt handel med
olie og naturgas.

De enkelte forretningsområder varetages
af de 100 pct. ejede danske datterselska-
ber Dansk Naturgas A/S, Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S, Dansk Olierør A/S,
Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S og
Dansk Olie og Naturgas, Grønland A/S.
Hertil kommer en række associerede sel-
skaber.

Alle aktier i moderselskabet Dansk Olie
og Naturgas A/S ejes af den danske stat.

DONG beskæftigede i 1997 i gennemsnit
413 medarbejdere mod 410 i 1996.

Naturgas

DONG har siden 1984 købt al den natur-
gas, der produceres i den danske del af
Nordsøen. Naturgassen transporteres gen-
nem DONGS transmissionssystem til land
og videre ud i landet til forbrugerne og til
eksport.

På det danske marked sælger DONG
naturgassen til fem regionale distributi-
onsselskaber, der er kommunalt ejede,
samt til kunder i Københavns og Frede-
riksberg kommuner. Desuden til de store
centrale kraftvarmeværker (elværkerne)
og til eksportkunder i Tyskland og
Sverige.

Sammen med de regionale distributions-
selskaber sælger DONG naturgas til større
decentrale kraftvarmeværker og industri-
virksomheder.

Efterforskning og produktion
DONG har siden 1984 deltaget i alle nye
licenser til efterforskning efter olie og
naturgas på dansk område, Der er i de
senere år gjort flere fund, som er erklæret
egnede til kommerciel udvinding. I 1997
besluttede DONG at deltage i udbygnin-
gen af felterne Syd Arne, Siri og Lulita.

Beslutningen om anlæg af en ny ledning
til transport af naturgas fra Syd Arne-fel-
tet til land forventes at øge muligheden
for udnyttelse af yderligere felter i denne
del af Nordsøen som satellitinstallationer
til Syd Arne-feltet eller til DUCs Harald-
installation.

DONG deltager desuden i en licens ved
Grønland sammen med Statoil, Phillips og
det dansk-grønlandske offentligt ejede
Nunaoil. Sammen med Statoil og Phillips
har DONG ansøgt om endnu en licens ud
for Vestgrønland. På Færøerne er DONG
med i en gruppe, der foruden DONG be-
står af Amerada Hess, Lasmo og Norsk
Hydro. Gruppen regner med at søge en
licens i den første færøske udbudsrunde,
som forventes at finde sted i 1998,

I udlandet har DONG i 1997 forberedt en
udvidelse af aktiviteterne i et olieprojekt i
Litauen. Det er besluttet at beholde
licensen med henblik på en udbygning af
projektet.

Olietransport

DONG ejer og driver et olierørsystem fra
Gorm E-feltet i Nordsøen til råolietermi-
nalen i Fredericia. Dette transportsystem
sikrer, at al olie, der i dag produceres i
den danske del af Nordsøen, kan føres i
land under alle vejrforhold.

Produktionen fra Lulita-feltet skal trans-
porteres gennem DONGSs olierør. Den
kommende produktion af olie fra felterne
Siri og Syd Arne vil derimod blive lastet
direkte til tankskib i åben sø og bliver
dermed ikke transporteret via DONGs
olierørsystem.

Øvrige selskaber

Koncernen omfatter også det 100 pct. eje-
de tyske selskab Dangas GmbH, Gennem
dette selskab ejer koncernen sammen
med de tyske naturgasselskaber Ruhrgas
og BEB et transmissionssystem i Nordtysk-
land, som forbinder det danske og det
tyske naturgasnet. DONG ejer 49 pct. af
dette system.

DONG ejer 10 pct. af aktierne i det sven-
ske naturgasselskab Vattenfall Naturgas
AB,

Datterselskabet Dansk Olie- og Gaspro-
duktion ejer halvdelen af Dansk Opera-
tørselskab i-s (Danop). Sammen med
DONG, som er operatør på Gargzdai-
licensen i Litauen, gennemførte Danop i
1997 en forbedring af olieproduktionen i
Gargzdai-licensen.

Koncernen i hovedtal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Resultat

Salg til hjemmemarked 3.363 3.430 3.745 4.834 5.358
Salg til eksport 1.053 1.012 1.070 1.196 2.119
Omsætning 4.416 4.442 4,815 6.030 7.477
Eksportandel (pct.) 24 23 22 20 28
Bruttoresultat 2.217 2,144 2,332 2.871 3.731
Personaleudgifter (147) (150) (153) (160) (174)
Afskrivninger (781) (678) (696) (722) (812)
Andre driftsudgifter (334) (390) (475) (609) (641)
Overskud før finansiering 955 926 1.008 1.380 2.104
Renteudgifter, netto (366) (328) (227) (181) (77)
Valutakursgevinster og -tab, netto (1) 41 60 146 27
Ordinært overskud før skat 578 639 841 1.345 2.054
Resultat af ikke fortsættende aktivitet (46) (20) (46) (52) 0
Overskud før skat 532 619 795 1.293 2.054
Selskabsskat 0 0 0 (125) (700)
Overskud 532 619 795 1.168 1.354
Udbytte 0 215 489 600 407
Balance

Anlægsaktiver 7.061 6.626 6.456 6.194 6.507
Omsætningsaktiver 1.677 2.412 2.460 2.921 3.726
Aktiver i ikke fortsættende aktivitet 132 112 66 14 0
Samlede aktiver 8.870 9.150 8.982 9.129 10.233
Aktiekapital 2.144 2,144 2,144 2.144 2.144
Egenkapital 1.973 2.377 2.683 3.251 4.198
Langfristet gæld og hensættelser 4.809 4.055 2.757 3.108 3.110
Kortfristet gæld 2.088 2.718 3.542 2.770 2.925

Det blev besluttet at afvikle koncernens oliehandelsaktiviteter ved udgangen af 1996. For at muliggøre en sammenligning mellem 1997 og
sammenligningsårene 1993-1996 er oliehandelsaktiviteterne, som var placeret i datterselskabet Dansk Olieforsyning A/S, trukket ud af kon-
cernkonsalideringen og vist som én særlig post i resultatopgørelsen og balancen.

10

Nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse 1.043 949 1,647 1.508 1.507
Driftens likviditetsbidrag 1.464 1.402 1.469 2,158 2.330
Investeringernes likviditetstræk (333) (252) (499) (389) (799)
Tilbagebetaling af lån mv., netto (1.225) (452) (894) (1.281) (657)
Betalt udbytte Q 0 (215) (489) (600)
Årets likviditetsvirkning (94) 698 (139) (1 274
Likvide midler ved årets slutning 949 1.647 1.508 1,507 1.781
Gennemsnitligt antal medarbejdere 411 410 404 410 413
Procent

Overskudsgrad 22 21 21 23 28
Afkastningsgrad 10 10 11 15 21
Egenkapitalforrentning 34 29 31 39 36
Overskud pr. 100 kr. aktie 25 29 37 54 63
Udbytte pr. 100 kr. aktie 0 10 23 28 19
Egenkapitalandel (soliditet) 22 26 30 36 41
Aktiernes indre værdi 92 111 125 152 196
Beregning af nøgletal

Overskudsgrad Overskud før finansiering x 100 Afkastningsgrad Overskud før finansiering x 100

Omsætning

Egenkapitalforrentning Gns. egenkapital
. i

Udbytte x 100

Udbytte pr. 100 kr. aktie
vite p Aktiekapital ultimo

Aktiernes indre værdi - - -
Aktiekapital ultimo

Overskud efter skat x 100

Egenkapital ultimo x 100

Overskud pr. 100 kr. aktie

Egenkapitalandel

Samlede aktiver

Overskud efter skat x 100

Gns. aktiekapital

Egenkapital ultimo x 100

Samlede passiver

11

kort orm 1993

Januar
DONG køber 10 pct. af aktierne i Vatten-
fall Naturgas AB.

Februar

DONG beslutter at flytte vedligeholdsaf-
delingen i Karlslunde til Stenlille, hvor
kontor og værkstedsfaciliteterne ved
naturgaslageret udbygges. Flytningen gen-
nemføres i 1998.

Marts

DONG indleder forhandlinger med Sjæl-
landske Kraftværker om naturgasleveran-
cer til det centrale kraftvarmeværk ved
Avedøre.

DONG fejrer 25-års jubilæum.

Maj

DONGS generalforsamling vedtager at
udbetale udbytte på 600 mio, kr. til
ejeren.

Juni

DONG indgår en gaskøbsaftale med
licensgruppen bag Syd Arne-feltet, hvor
Amerada Hess er operatør. Samtidig
beslutter DONG at etablere en ny 300
km gasledning fra Syd Arne-feltet via
Dansk Undergrunds Consortiurms (DUC)
Harald-felt til DONGSs gasbehandlingsan-
læg i Nybro.

På denne baggrund indgår regeringen,
Venstre og CD en aftale om at tiltræde
planen om etablering af den nye natur-
gasledning fra Syd Arne-feltet til gasbe-
handlingsanlægget i Nybro. Aftalen inde-
bærer, at der tidligst er behov for at tage
et nyt naturgaslager ved Tønder i brug i
2007.

12

 

Leif Tonsberg er kok i
kantinen i hovedkontoret
i Hørsholm. Har lavet
mad til sine DONG-
kolleger siden 1984.

 

DONG og DUC indgår en nødforsynings-
aftale, der indebærer, at naturgas fra
Tyra-feltet kan omdirigeres til den nye
Syd Arne-ledning via DUCs Harald-felt,
hvis der opstår brud eller afbrydelser på
den eksisterende Tyra-Nybro-ledning.

IGU (International Gas Union) afholder
den 20. Verdensgaskonference i Køben-
havn med de danske gasselskaber som
arrangører.

Juli

Energistyrelsen godkender udbygningspla-
nen for Siri-feltet. Produktionen af olie fra
Siri-feltet, hvor Statoil er operatør, forven-
tes påbegyndt i november 1998.

August

Energistyrelsen godkender udbygningspla-
nen for Syd Arne-feltet. Produktion af olie
og naturgas fra Syd Arne-feltet forventes
påbegyndt i juli 1999,

DONG indleder seismiske undersøgelser i
Stenlille. Undersøgelserne, der dækker et
område på ca. 56 kvadratkilometer, blev
afsluttet i oktober 1997.

Oktober

Energistyrelsen godkender udbygningspla-
nen for første fase af Lulita-feltets udbyg-
ning med Mærsk som operatør. Feltet
udbygges fra DUCs Harald-platform. Pro-
duktion af olie og naturgas fra Lulita-fel-
tet forventes påbegyndt i sommeren 1998.

Sønderjyllands Amt vedtager et region-
plantillæg for placeringen af et naturgas-
lager ved Tønder. De nødvendige arealer
reserveres til overfladeanlæg.

 

DONG og de fem regionale distributions-
selskaber indgår en principaftale om salg
af naturgas ud over de 2,6 mia. kbm.
årligt, som er omfattet af 4. juni-aftalen
fra 1987.

November

Skærbækværkets blok 3 indvies. DONG
skal levere 350 mio. kbm. naturgas årligt
til værket.

December

Det litauiske selskab Minijos Nafta træffer
beslutning om udbygning af olieprodukti-
onen fra Gargzdai-licensen i Litauen.
DONG, Litauen ejer 16 pct. af selskabet
og er operatør på licensen.

Oliefeltet Bertel erklæres kommercielt.
Feltet forventes eventuelt udbygget som
en satellitinstallation til Syd Arne-feltet.

EUs energiministerråd enes principielt
om gasdirektivet, der fastlægger rammer-
ne for liberaliseringen af det europæiske
naturgasmarked.

DONG afleverer sammen med Phillips og
Statoil ansøgning om en ny efterforsk-
ningslicens for et område ud for Vestgrøn-
land.

13

 

 

 

14

Bestyrelsens beretning

Resultat i 1997 DONG-koncernen

Koncernen Dansk Olie og Naturgas A/S Resultat (efter skat) 1993 - 1997
fik i 1997 et overskud efter skat på 1.354 Mio. kr.

mio. kr. mod 1.168 mio. kr. året før. Før 1.500

skat blev resultatet i 1997 et overskud på

2.054 mio. kr. mod 1.293 mio. kr. i 1996. 1.000

Forventningerne til resultatet for 1997 var 500

i koncernens halvårsmeddelelse på 1,8
mia. kr. før skat. Årsagen til det bedre års-
resultat er primært højere salgspriser på
naturgas i 2. halvår i forhold til forvent-
ningen i halvårsmeddelelsen.

 

1993 1994 1995 1996 1997

DONG-koncernen
” Omsætning og eksport 1993 - 1997
Omsætningen blev i 1997 på 7.477 mio.

kr. mod 6.030 mio. kr. året før. Det for- Mio. kr.

 

 

 

bedrede resultat og omsætningsforøgelsen 8.000
skyldes voksende naturgassalg og højere 6000
salgspriser på naturgas. |
4.000
DONG solgte i 1997 for 2.119 mio. kr. på 2.000
eksportmarkederne. Eksportandelen o
udgjorde 28 pct. 1993 — 1994 — 1995 — 1996 — 1997
Indenlandsk omsætning
Udbytte Eksportomsætning
Bestyrelsen indstiller, at der betales udbyt-
te på 407 mio. kr., svarende til 30 pct. af
resultatet efter skat. Efter udbytte vil DONG-koncernen
egenkapitalen pr. 31. december 1997 Egen- og fremmedkapital 1993 - 1997

udgøre 4.198 mio. kr.

Mio. kr.

12.000

 

   

Egenkapitalen er siden årsregnskabet
1996 øget med 947 mio. kr. svarende til
årets resultat fratrukket udbytte.

10.000 — 8.870 —

DONGSs egenkapitalandel er i 1997 steget
fra 36 pct. til 41 pct.

4,198

2.683 3,251

 

1993 1994 1995 1996 1997
Soliditetsgrad (Egenkapital i pct. af balancen)

S kat 22% 26% 30% 36% 41%
Moderselskabet er sambeskattet med de Fremmedkapital
danske datterselskaber. Egenkapital

 

Henning Holm Bertelsen
er E-tekniker på LI. Torup
Naturgaslager, hvor han
fortrinsvis arbejder med
elektriske installationer.
Ansat 1985.

 

15

Der er i 1997 afsat 700 mio. kr. til sel-
skabsskat. Heraf udgør 260 mio. kr. aktu-
el skat for 1997. Resten, 440 mio. kr., er
afsat til udskudt skat.

Forventninger til 1998

For 1998 forventer DONG et resultat
efter skat, der er væsentligt lavere end
resultatet for 1997, Den lavere forventning
skyldes først og fremmest en forventning
om lavere oliepriser, som det allerede er
set i de første måneder af 1998.

Produktion og forbrug af olie
og naturgas i Danmark 1993 - 1997

Mio. tons olieækvivalenter

 

 

 

1993 1994 1995 1996 1997

== Forbrug af olie og naturgas
E Naturgasproduktion
Olieproduktion

Kilde: Energistyrelsen

Prisen på råolie 1993 - 1997

USD pr. tønde DKK pr. tønde

25 350

20 — 300

250

15 — 200

FO en …… 7150

nr rer 100
(SEEREN,

1993 1994 1995 1996 1997

== USD pr. tønde
DKK pr. tønde
Note: Månedsgennemsnit

16

Forventningen er bl.a. under forudsæt-
ning af, at oliepriser og valutakurser er
som i januar og februar 1998.

For stort set alle koncernens aktiviteter
gælder, at resultaterne er stærkt afhængi-
ge af udviklingen i oliepris og valutakur-
ser, ligesom vejret har stor indflydelse.
Det endelige resultat er derfor vanskeligt
at forudsige. Alene udsving i oliepriser og
valutakurser kan ændre resultatet med
flere hundrede mio. kr. Den gennemsnit-
lige oliepris var i 1997 ca. 19 USD/tønde
mod ca. 21 USD/tønde i 1996. Dollarkur-
sen var i 1997 i gennemsnit ca. 6,60
kr./USD mod godt 5,80 kr./USD i 1996,

I januar og februar 1998 var olieprisen i
gennemsnit ca. 14 USD/tønde og dollar-
kursen i gennemsnit ca, 6,90 kr./USD,

DONG-koncernen
Medarbejdere 1993 - 1997

 

 

1993 1994 1995 1996 1997

E Ledelse og administration
Salg og marketing
Efterforskning

ER Drift, anlæg og vedligeholdelse
af tekniske anlæg

 

 
 
  
 
  
  
  
 
 
  
   

Tom Hassel er som E-tekni-
ker på Stenlille Naturgasla-
ger med til at vedligeholde
de elektriske installationer
på lageret. Ansat 1993.

 

17

 

Foran det
liberaliserede marked

Liberaliseringen af

den danske gassektor

Efter mange års forhandlinger nåede EUs
energiministre i december 1997 til princi-
piel enighed om et direktiv for et indre
marked for naturgas. Direktivet skal -
behandles i Europa Parlamentet og slutte-
ligt godkendes af Ministerrådet. Det er
målsætningen, at de europæiske gasmar-
keder åbnes for konkurrence senest i år
2000.

Åbningen af markederne er en naturlig
konsekvens af den øgede samhandel i
Europa og det stadigt tættere samarbejde
mellem landene i EU. DONG hilser
udviklingen velkommen og ser frem til, at
den udvikling, der hermed er sat i gang,
vil skabe nye muligheder dels for de dan-
ske forbrugere, dels for de selskaber, der
arbejder i naturgassektoren.

Gasdirektivet
Gasdirektivet fastsætter rammerne for en
gradvis markedsåbning over ti år.

Kunder, der enten producerer el baseret
på naturgas eller aftager en vis årlig gas-
mængde, får markedsadgang og kan frit
vælge leverandør. Gasmarkederne åbnes
gradvis for konkurrence fra senest år
2000. Åbningen skal fra starten være på
mindst 20 pct. af det samlede marked i de
enkelte lande. Efter fem år mindst 28 pct.
og efter ti år mindst 33 pct. Kriterierne
for markedsadgang vil, hvis de implemen-
teres direkte i Danmark, medføre en mar-
kedsåbning, der vurderes til at være på ca.
64 pct. i år 2000, ca. 70 pct. i 2003 og ca.
72 pct. i år 2008. Hvis adgangen for elpro-
ducenter og store kunder giver anledning

18

Ø,, za
& =

minger å

til, at markedet åbnes med mere end 30
pct., 38 pct. og 43 pct. i hhv. år 2000, år
2003 og år 2008, åbner direktivet mulig-
hed for, at det enkelte medlemsland kan
justere kriterierne for markedsadgang
således, at markedsåbningen bringes ned
på dette niveau.

Gasdirektivet indeholder også bestemmel-
ser om leverandørernes adgang til gasnet-
tet, Medlemslandene kan enten vælge, at
der skal betales faste priser for brugen af
gasnettet, eller at prisen for netadgangen
forhandles kommercielt mellem den, der
ønsker transport, og netejeren.

Endvidere kræver direktivet, at gasselska-
berne udarbejder separate regnskaber
(”unbundling”) til myndighederne for
transmission (transport, behandling og
lagring) og distribution. Der stilles ikke
krav om, at de enkelte gasaktiviteter
udskilles i selvstændige selskaber.

Endelig åbner gasdirektivet mulighed for,
at gasselskaberne kan beskyttes, hvis mar-
kedsåbningen skaber alvorlige økonomi-
ske problemer med selskabernes take-or-
pay-kontrakter med producenterne, Det
er dog uklart, hvilke betingelser gasselska-
berne skal kunne opfylde for at få beskyt-
telse af take-or-pay-kontrakterne,

Det er Europa-Kommissionen, som skal
godkende en eventuel anmodning om
beskyttelse af take-or-pay-kontrakter. For
at DONG skal undgå take-or-pay-proble-
mer, er det vigtigt, at åbningen af marke-
det ikke forhindrer DONG i at afsætte de
mængder, som selskabet har forpligtet sig
til at købe hos producenterne. Med de
nuværende take-or-pay-forpligtelser er
det nødvendigt, at DONG får adgang til
det danske og det udenlandske marked på

oe

de mærmesie år

lige vilkår med andre aktører.

Markedsandele

Åbningen af markederne vil medføre, at
de selskaber, der hidtil har forsynet de
nationale markeder, vil tabe markedsan-
dele. Det er derfor vigtigt for selskaberne,
at der skabes lige vilkår for konkurrencen
på tværs af landegrænser.

På dette punkt er gasdirektivet uklart. De
enkelte lande kan vælge forskellige måder
at organisere konkurrencen på. Derfor er
det usikkert, hvordan direktivet slår igen-
nem i de forskellige EU-lande, og det er
væsentligt, at den danske regering får til-
rettelagt processen således, at danske sel-
skaber reelt har samme muligheder i
nabolandene, som udenlandske selskaber
får i Danmark.

Nationale ordninger søger ofte at beskytte
egne selskaber og fastholde nationale
interesser. Det er en vigtig opgave at sikre,
at der ikke sker en skævvridning til skade
for de danske gasselskaber.

Erfaringerne fra andre sektorer viser, at
når liberaliseringsprocessen først er sat i
gang, vil der ofte opstå situationer, hvor
konkurrencen skærpes hurtigere og ud
over de områder, der oprindelig var lagt op
til i direktiver og love, En sådan udvikling
må gassektoren også være forberedt på.

Gennem sit mangeårige samarbejde med
DUC har DONG adgang til betydelige
naturgasreserver. DONG har derfor både
mulighed for og vilje til - også på et åbent
markeds betingelser - at tilbyde de dan-
ske kunder naturgas til konkurrencedygti-
ge priser. Det er væsentligt for DONG, at
selskabet ide kommende år får adgang til
nye naturgasmængder til konkurrence-

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler 1991 - 2001
Inklusiv transport

Petajoule
1000

 

Faktisk forbrug Prognose

 

 

 

1991 1993 1995 1997 1999 2000
Naturgassens andel:
11% 13% 16% 22% 24% 25%

Vedvarende energi
Kul og koks
Naturgas

ET Olie

Kilde: Energistyrelsen

dygtige priser, der dels kan dække det sti-
gende behov i Danmark, dels danne basis
for en videreførsel af selskabets aktiviteter
på eksportmarkederne i Tyskland og Sve-
rige.

Den danske naturgassektor

De danske naturgasselskaber skal i de
kommende to år indrette sig på de nye
konkurrenceprægede vilkår. Det er vigtigt,
at den danske gassektor sikrer sig den
stærkest mulige udgangsposition. DONG
og de regionale distributionsselskaber har
indledt et samarbejde for at analysere,
hvordan den danske gassektor bedst ruster
sig til den kommende konkurrence. Umid-
delbart har den opdelte danske naturgas-
sektor, til trods for en stærk infrastruktur,
et svagt udgangspunkt. Medvirkende hertil
er, at de kommunalt ejede regionale distri-

butionsselskaber fortsat er tynget af en
betydelig gæld.

Hver for sig er selskaberne i den danske
naturgassektor meget små i forhold til de
udenlandske konkurrenter. Vurderet sam-
let er DONG og de regionale distributions-
selskaber langt mindre og har lavere kapi-
talstyrke end de naturgasselskaber, der
opererer i de store europæiske lande, og
som har mulighed for at gå ind i konkur-
rencen på det danske marked. I tilpasnin-
gen til det åbne marked er det derfor nød-
vendigt at overveje, om den nuværende
danske struktur er den mest hensigts-
mæssige.

Samarbejde

På tværs af landegrænserne er det væ-
sentligt, at DONG udvider samarbejdet
med eksportkunderne i Tyskland og Sve-
rige. Et samarbejde med de norsk ejede
selskaber bør også prioriteres højt. På
langt sigt er Norge en nærliggende uden-
landsk leverandør til det danske marked,
og det er DONGs opfattelse, at dette for-
hold sammen med de nære forbindelser
mellem de to lande bør skabe basis for et
langsigtet samarbejde på et kommercielt
grundlag gennem DONGS tilstedeværelse
på det danske og det svenske marked.

Nordisk naturgassamarbejde
Det er DONGSs målsætning, at Danmark
-— i forbindelse med markedsåbningen -
får en central rolle som knudepunkt i
naturgasmarkedet omkring Østersøen.
Dette vil på samme tid styrke forsynings-
sikkerheden og priskonkurrencen for de
danske naturgaskunder.

DONG er med i et studium af økonomien
i et såkaldt ”Nordic Gas Grid”, som skal
forbinde Finland, Sverige og Danmark

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler 1991 - 2001
Eksklusiv transport ”

Petajoule

 

o
Faktisk forbrug Prognose

— 609. 608

 

500 —

     

[oz
1991 1993 1995

Naturgassens andel:
14% 1700 21% 29% 32% 3204

  

1997 1999 2000

Vedvarende energi
Kul og koks
Naturgas

EH Olie

Kilde: Energistyrelsen

med gasfelterne i Norge og Rusland. Stu-
diet omfatter også muligheden for at kob-
le de baltiske lande til et nordisk gasnet.

Etableringen af et nordisk gasnet åbner
også mulighed for, at Rusland kan blive
leverandør af naturgas til Danmark.

Forhandlinger om gaskøb
DONG skal indgå nye aftaler om yderlige-
re leverancer af naturgas til at dække den
voksende efterspørgsel på det danske
marked. DONG forhandler med det nor-
ske Gasforhandlingsudvalg (Statoil, Hydro
og Saga) om køb af naturgas fra de norske
felter kombineret med en aftale om trans-
port af norsk naturgas gennem Danmark
til de udenlandske markeder. Endvidere
forhandler selskabet med DUC om frem-
rykning af naturgasleverancerne fra
DUGs felter i Nordsøen.

19

DONG som olie- og
naturgasproducent

DONG får i de kommende år andel i pro-
duktion af olie og gas fra felter i Dan-
mark, og selskabet får således for første
gang indtægter fra egen produktion i
Danmark, I 1998 starter produktionen fra
Lulita-feltet, og sidst på året igangsættes
også produktionen fra Siri-feltet. Allerede
året efter forventes produktionen fra Syd
Arne-feltet igangsat. Det kan derfor med
tilfredshed konstateres, at DONGs man-
geårige investeringer i efterforskningsakti-
viteter i Danmark begynder at bære frugt.

Anlæg og investeringer

På anlægssiden står DONG for den nye
gasledning fra Syd Arne-feltet i Nordsøen
via Harald-feltet til gasbehandlingsan-
lægget i Nybro. Gasledningen skal være
færdigetableret den 1. juli 1999, så Syd
Arne-feltet kan komme i produktion til
den planlagte tid. Desuden deltager sel-
skabet med store investeringer i udbyg-
ningen af felterne Lulita, Siri og Syd Arne.

Det forventes, at DONG sammen med
sine partnere inden for de kommende år
skal tage beslutning om udbygningen af
ÅAmalie-feltet, som er et mindre naturgas-
felt. Amalie-feltet forventes udbygget som
en satellitinstallation til Syd Arne-platfor-
men. Ligeledes er der med kommerciali-
tetserklæringen for Bertel-fundet lagt op
til udbygning af dette felt - formentlig
som satellitinstallation til Syd Arne-feltet.
Ved et eventuelt køb af naturgas fra Nor-
ge skal der etableres en forbindelse mel-
lem det danske naturgasnet og de norske
felter, En eventuel kontrakt vil formentlig
tillige komme til at omfatte transport af
større mængder norsk gas til andre lande

Driftingeniør Ernst Hagge sørger
for, at beredskabsmanualerne i
kontrolcentret Hørsholm er
opdaterede. Ansat 1986.

20

gennem Danmark, hvilket vil medføre en
betydelig udbygning af DONGSs transmis-
sionssystem på land.

Samlet indebærer disse tiltag en væsentlig
styrkelse af forsyningssikkerheden til det
danske naturgasmarked, og bl.a. i lyset
heraf er etableringen af et naturgaslager
ved Tønder foreløbig sat i bero. Et lager
skal tidligst tages i brug i år 2007; men
DONG får allerede i de kommende år
behov for en marginal udbygning af de
eksisterende lagre, Hvor meget ekstra
lagerkapacitet, der bliver behov for på
længere sigt, afhænger bl.a. af væksten i
naturgasmarkedet og de betingelser, der
aftales for nye gasleverancer.

DONG indledte i foråret 1997 en opgra-
dering af råolietransportsystemets kapaci-
tet til ca. 270.000 tønder pr. dag mod tidli-
gere 240.000 tønder pr. dag. Opgraderin-
gen er færdig i foråret 1998.

Fastholdt
efterførskningsniveau

Det er DONGs målsætning at sikre og
øge den fremtidige indtjening på produk-
tionsområdet. I de nærmeste år vil pro-
duktionen fra Syd Arne, Siri og Lulita sik-
re indtjeningen. Det er imidlertid nødven-
digt til stadighed at søge efter nye olie- og
naturgasreserver for at fastholde produk-
tion og indtjening. DONG investerer for
tiden 100 - 200 mio. kr. årligt i efterforsk-
ning. I tilfælde af kommercielle fund kan
der blive tale om væsentlige investeringer
til udbygning, før der kommer indtjening
fra produktion.

 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  

 

21

Hoved- og nøgletal for naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Naturgas A/S

Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Resultat

Omsætning 3.611 3.664 4.058 5.133 6.474
Bruttoavance 1,688 1.646 1.853 2.372 3.177
Afskrivninger (504) (443) (460) (486) (509)
Andre driftsudgifter m.v. (236) (297) (353) (469) (448)
Overskud før finansiering 948 906 1.040 1.417 2.220
Renteudgifter, netto (293) (257) (174 (144 (83)
Valutakursgevinster og -tab, netto (61) (13) (6) 85 (23)
Ordinært overskud før skat 594 636 860 1.358 2.114
Sambeskatningsbidrag 0 0 Q (466) (724)
Overskud 594 636 860 892 1.390
Udbytte 0 359 650 775 917
Balance

Tekniske anlæg 5,904 5.696 5.709 5.504 5.415
Samlede aktiver 7.259 7.789 7.753 7.907 8.014
Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794 1.794
Egenkapital 1.620 1.897 2.107 2.224 2.697
Langfristet gæld og hensættelser 3.904 3.374 2.272 2.662 2.373
Kortfristet gæld 1,735 2.518 3.374 3.021 2.944
Investeringer 293 235 474 282 420

Nøgletal (Procent)

Overskudsgrad 26 25 26 28 34
Afkastningsgrad 13 12 13 18 28
Egenkapitalforrentning 45 36 43 41 56
Overskud pr. 100 kr. aktie 33 35 48 50 77
Udbytte pr. 100 kr. aktie 0 20 36 43 51
Egenkapitalandel (soliditet) 22 24 27 28 34
Aktiernes indre værdi 90 106 117 124 150

Afsætning af naturgas (mio. kbm.):

 

Hjemmemarked 2.308 2.570 2.992 3.518 3.635
Eksport 1.520 1.577 1,585 1.804 2.955
Afsætning af naturgas i alt 3.828 4.147 4.577 5.322 6.590
Gennemsnitligt antal medarbejdere 213 218 209 207 208

22

Resultat for 1997

Omsætningen på naturgasområdet blev
6.474 mio, kr. mod 5.133 mio. kr. i 1996.
Overskuddet blev 1.390 mio. kr. mod 892
mio. kr. i 1996. Der er i 1997 udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 724 mio, kr. mod 466 mio. kr. i 1996.

Af årets resultat foreslås 917 mio. kr.
udbetalt som udbytte til moderselskabet.
Herefter udgør egenkapitalen i Dansk
Naturgas 2.697 mio. kr. mod 2.224 mio, kr.
j 1996.

Der blev på hjemmemarkedet og til eks-
port solgt i alt 6.590 mio. kbm. naturgas
mod 5.322 mio. kbm. i 1996.

Den forbedrede indtjening i forhold til
1996 på salget af naturgas skyldes både
øget salg og bedre priser for naturgas.

Naturgas
Resultat (efter skat) 1993 - 1997

Mio. kr.

 

1.390

 

1993 1994 1995 1996 1997

Naturgas
Omsætning 1993 - 1997

Mio. kr.

 

— 3.611 — 3.664

 

1993 1994 1995 1996 1997

Dansk Naturgas A/S

DONGS naturgasaktiviteter varetages af
datterselskabet Dansk Naturgas A/S.
Koncernens vigtigste naturgasmarked er
det danske, hvor over en kvart mio. hus-
stande og op mod 950 industrivirksom-
heder, kraftvarmeværker og fjernvarme-
værker forsynes med naturgas. Direkte
eller indirekte forsynes omkring 1,8 mio.
danskere med varme baseret på natur-
gas, og omkring 25 pct. af Danmarks
elproduktion er baseret på naturgas.

DONG køber i dag sine naturgasleve-
rancer fra DUC. Fra sommeren 1998
køber DONG også naturgas fra konsor-
tierne bag Lulita-feltet og fra 1999 end-
videre fra Amerada Hess-konsortiet, der
står for produktionen fra Syd Arne-fel-
tet. Muligheden for at øge leverancerne
og dermed øge forsyningssikkerheden
via flere leverandører forhandles.

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 1997
solgt 3.635 mio. kbm. naturgas. Det er en
fremgang på godt tre pct. i forhold til året
før, hvor der blev solgt 3.518 mio. kbm.

Naturgassens andel af det totale danske
energiforbrug var i 1997 ca. 20 pct. Natur-
gas anvendes ikke i transportsektoren i
Danmark, og hvis denne sektor fraregnes,
var naturgassens andel ca. 25 pct.

Små kunder

Der blev i 1997 solgt 932 mio, kbm.
naturgas til små kunder, dvs. private hus-
stande og mindre virksomheder. Der kom
i løbet af året ca. 10.400 nye kunder til, så
i alt 277.700 husstande og mindre virk-
somheder blev forsynet med naturgas ved

Naturgassen distribueres til husstande,
fjernvarmeværker, decentrale kraft-
varmeværker og industrivirksomheder
af de fem regionale distributionsselska-
ber, der er kommunalt ejede.

De centrale kraftvarmeværker i Elsam
og Elkraft/Sjællandske Kraftværker samt
kunder i Københavns og Frederiksberg
kommuner forsynes direkte af DONG.
Hertil kommer en del større decentrale
kraftvarmeværker, hvor DONG vareta-
ger salget i samarbejde med de regionale
distributionsselskaber. DONG deltager
derudover i forhandlinger om salg til
større industrivirksomheder og koncer-
ner.

På eksportmarkederne sælger DONG til
Ruhrgas og BEB i Tyskland samt til Vat-
tenfall Naturgas i Sverige,

udgangen af 1997, Blandt de forbrugere,
der har mulighed for at vælge naturgas
som varmekilde, er naturgassens mar-
kedsandel dermed ca. 73 pct. Ved udgan-
gen af 1997 var der indgået kontrakter
med ca. 284.600 kunder, heraf knap 7.000,
som endnu ikke var tilsluttet.

Store kunder

Salget til industri og industriel kraftvarme
steg i årets løb med 11 pct. til i alt 1.065
mio. kbm. naturgas, mens salget til fjern-
varme og decentral kraftvarme på 1.264
mio. kbm. naturgas svarer til niveauet i
1996,

Den fortsatte vækst i salget til store indu-

strikunder skyldes bl.a., at de grønne
afgifter gør naturgas mere konkurrence-

23

Naturgas
Temperaturens betydning
for resultatet 1993 - 1997

Mio. kr. Grader

 

7150 ——————— -3
1993 1994 1995 1998 1997

HE Resultatpåvirkning som følge af
afvigelse fra et normalår (mio. kr.)

Årets gennemsnitlige temp. i
forhold til et normalår (grader)

Bemærk: Figuren viser, hvorledes et koldt eller
varmt år påvirker regnskabsresultatet for
naturgasforretningen.

Eksempel: 1997 blev i gennemsnit 0,6 grader
varmere end et normalår, hvilket betød en
reduktion af resultatet på ca. 52 mio. kr.

dygtig i forhold til olie. Samtidig har til-
skuddet til samproduktion af el og varme
produceret på naturgasfyrede decentrale
og industrielle kraftvarmeanlæg medført
en betydelig vækst i udbygningen, som
ventes at fortsætte - dog på et lavere
niveau - efter reduktion af tilskuddet i
1997.

Naturgasselskaberne indgik i 1997 aftaler
om leverancer til 32 nye decentrale og
industrielle kraftvarmeanlæg. Der var ved
årsskiftet indgået aftaler om leverancer på
i alt 1,9 mia. kbm. naturgas årligt med
denne type kunder. Dette marked forven-
tes i løbet af nogle år at stige til et niveau
på ca. 2,1 mia. kbm. årligt.

Indgåede kontrakter ultimo 1997

Husstande og mindre virksomheder

Industri og industriel kraftvarme
- til varmeproduktion og proces
- til elproduktion

Fjernvarme og decentral kraftvarme
- til varmeproduktion
- til elproduktion

Centrale kraftvarmeværker
- til varmeproduktion 7

- til elproduktion ?

l alt

Antal kunder

Forbrug mio. kbm.'

284.600 1.010
506
1.145
185
461
845
620
3
550
390
4.745

" Forventet årligt forbrug ifølge de indgåede kontrakter.
? Skønnet fordeling mellem el- og varmeproduktion.

24

Naturgasselskabernes
prisfastsættelse

Gas- og Varmeprisudvalget har i 1997 for
Landsretten indbragt en kendelse fra
Konkurrenceankenævnet om prisen for
gas til de decentrale kraftvarmeværker og
fjernvarmeværker. Landsrettens dom for-
ventes at foreligge ultimo 1998. Taber
naturgasselskaberne sagen, kan det bety-
de et samlet tab for DONG og de regiona-
le distributionsselskaber på op mod 400
mio. kr. årligt.

Ny aftale med de

regionale selskaber

Den stigende efterspørgsel på det inden-
landske marked har medført, at DONGs
årlige salg til de regionale distributionssel-
skaber allerede i 1995 oversteg de ca. 2,6
mia. kbm. naturgas, som parterne i afta-
len fra 1987 (4. juni-aftalen) havde forud-
sat ved et fuldt udbygget marked i Dan-
mark.

Efter Folketingets vedtagelse i maj 1997 af
loven om en forhøjelse af energiafgiften
på naturgas til 75 pct. af afgiftsniveauet
på fyringsgasolie kombineret med et
afgiftsfrit bundfradrag til de regionale

Afsætning af naturgas 1997

Mio. kbm. pr. døgn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

januar april juli oktober

distributionsselskaber for ca. 2,6 mia.
kbm. naturgas, opnåede DONG og de
regionale distributionsselskaber i oktober
1997 enighed om en treårig princpaftale.
Aftalen omfatter samlede gasleverancer
på op til 3,7 mia. kbm. naturgas årligt til
de regionale distributionsselskaber i peri-
oden indtil markedsåbningen, dog ikke
længere end til og med år 2000.

Aftalen er baseret på, at EU godkender
bundfradragsloven. Bundfradragsloven er
fortsat til vurdering i Europa-Kommissio-
nen. Det er aftalt, at DONG og de regio-
nale distributionsselskaber skal forhandle
et nyt samlet aftalegrundlag ved åbningen
af markedet.

DONG forventer i leveringsåret 1. okto-
ber 1997 - 30. september 1998 at levere
ca. 3,4 mia. kbm. naturgas til de regionale
distributionsselskaber. Hertil kommer de

Organisering af naturgassalget

Produktion

   

Indkøb, behandlin

me:

Distribution

naturgasmængder, DONG afsætter direk-
te til Københavns og Frederiksberg kom-
muner og centrale kraftvarmeværker.

Centrale kraftvarmeværker

Salget til de centrale kraftvarmeværker
blev i 1997 på 374 mio. kbm. naturgas.
Det er 22 pct. mere end året før. Skær-
bækværket ved Fredericia blev indviet i
efteråret 1997, Ifølge leveringsaftalen mel-
lem DONG og Elsam/Elkraft fra 1994
skal der leveres 350 mio, kbm. årligt til
Skærbækværket.

Endvidere udnyttede de centrale kraft-
varmeværker i 1994 en option på yderli-
gere leverancer fra årtusindskiftet på 300
mio. kbm. årligt i ti år.

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam/Elkraft, medfører således, at salget
af naturgas til centrale kraftvarmeværker

| Fem regionale

distributionsselskaber

 

Forbrug

Større erhverv og større
decentrale kraftvarmeværker

VV

Villaer, fjernvarme
og mindre erhverv

omkring årtusindskiftet kommer op på
knap 1 mia. kbm. årligt. Naturgas vil der-
med dække ca. 15 pct. af de centrale
kraftvarmeværkers brændselsforbrug.

I marts 1997 godkendte Energistyrelsen
opførelsen af en ny blok på Avedørevær-
ket ved København. Godkendelsen er bl.a.
betinget af anvendelse af minimum 600
mio. kbm. naturgas om året. I/S Sjælland-
ske Kraftværker og DONG har på denne
baggrund indledt forhandlinger om salg
af yderligere naturgas til forsyning af den
nye kraftværksblok.

DONG vurderer derfor, at der er mulig-
hed for at øge det årlige salg til de centra-
le kraftvarmeværker efter årtusindskiftet
til omkring 1,5 mia. kbm. naturgas årligt.
Det vil svare til ca, 20 pct. af de centrale
kraftvarmeværkers brændselsforbrug.

 

 

 

: København
;. Frederiksberg

Centrale kraftvarmeværker

25

Naturgassalg fordelt på
kundegrupper 1993 - 1997

Mia, kbm.

 

 

 

1993 1994 1995 1996 1997 Kontrakter"

HE Sverige Erhverv

EH Tyskland Fjernvarme
Elværker og store [| Villa
kraftvarmeværker

” Forventet afsætning baseret
på aftalegrundlaget pr. 31.12.1997

Salg til eksport

Eksporten af naturgas udgjorde i 1997
2.955 mio. kbm. DONG eksporterede der-
med 45 pct. af sit samlede gassalg. Ekspor-
ten fordelte sig med 2.095 mio. kbm, til
Tyskland og 860 mio. kbm, til Sverige,

DONGS aftaler med de tyske naturgassel-
skaber Ruhrgas og BEB indebærer en for-
højelse af eksportmængderne, således at
der fra oktober 1999 nås et niveau på 2,5
mia. kbm. pr. år. I Sverige har der i de
senere år været en stigende interesse for
naturgas. I 1996 gennemførtes ændringer
ide svenske energiafgifter til fordel for
naturgassens konkurrenceevne, I foråret

26

1997 fastslog den svenske regering, at
naturgassens miljøfordele i forhold til olie
og kul skal afspejles i et nyt energibeskat-
ningssystem fra år 2000. Det er DONGs
vurdering, at disse tiltag kan få en positiv
betydning for afsætningen af naturgas på
det svenske marked i de kommende år.

Investeringer
Anlægsinvesteringerne på naturgasområ-
det udgjorde ca. 0,4 mia. kr. i 1997, Inve-
steringerne omfatter bl.a. udbygningen af
selskabets lagerfaciliteter og seismiske
undersøgelser i Stenlille samt udgifter
relateret til etableringen af den nye søled-
ning fra Syd Arne-feltet til Nybro Gasbe-
handlingsanlæg. Desuden har DONG
som led i 1993-aftalen mellem DONG og
DUC i efteråret overtaget den nyanlagte
søledning fra Harald-feltet til Tyra-feltet,
Endelig har selskabet etableret gasforsy-
ning til Carlsberg i Københavns kommu-
ne, og etableringen af en ledning til Royal
Scandinavia i Frederiksberg kommune er
påbegyndt.

Drift og vedligehold
DONG prioriterer drift og vedligeholdelse
af de tekniske anlæg højt. På grund af
anlæggenes stigende alder må der fremov-
er forventes øgede drifts- og vedligeholds-
omkostninger. Liberaliseringen af gasmar-
kedet og den fremtidige konkurrencesitua-
tion vil medføre yderligere fokus på at
minimere omkostningerne til drift og ved-
ligehold. Samtidig skal de høje krav til sik-
kerhed på selskabets anlæg fastholdes. Der
er derfor til stadighed behov for nytænk-
ning i den tekniske organisation. DONG
lægger vægt på at holde sig ajour med den
seneste tekniske udvikling på området.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jørgen Ivert Johansen
er inspektør på LL. Torup
Naturgaslager, hvor han bl.a.
arbejder med kvalitetssikring.
Ansat 1985.

  

 

 

nere eeNRNNNgE

 

27

 

Er

Udviklingen i salget

Af DONGSs samlede salg af naturgas i
1997 på 6,6 mia. kbm. blev 3,6 mia. kbm.
solgt på det danske marked - en stigning
på 3 pct. Væksten forudses at fortsætte i
de kommende fire-fem år, hvor efter-
spørgslen efter naturgas i Danmark
ventes at stige til 5,4 mia. kbm. årligt,

Medregnes DONGs eksportkontrakter med
Tyskland og Sverige, forventes om fire-fem
år et årligt marked for salg af dansk natur-
gas på godt 8,5 mia. kbm. årligt.

Nye leverancer af naturgas

Fra omkring årtusindskiftet vil DONGs
forventede afsætning overstige leverancer-
ne fra DUC, DUC har ikke mængder til
salg ud over dem, som allerede er købt af
DONG, men der forhandles med DUC
om en fremrykning af allerede aftalte
leverancer.

Danske naturgasreserver
Pr. 1. januar 1994 - 1998

Mia. kbm.
250

 

200

 

 

1994 1995 1996 1997 1998

FÅ Mulig indvinding

Planlagt indvinding

Igangværende og besluttet indvinding
1 Produceret siden oktober 1984

Kilde: Energistyrelsen

28

Umiddelbart efter årtusindskiftet forven-
ter DONG - forudsat at selskabet ikke
mister væsentlige markedsandele ved
markedsåbningen i år 2000 - at kunne
afsætte en mia. kbm. naturgas pr. år ud
over, hvad de kendte reserver i den dan-
ske del af Nordsøen forventes at kunne
levere, Blandt andet på denne baggrund
forhandler DONG med det norske Gas-
forhandlingsudvalg om leverancer af
norsk naturgas.

DONG har i 1997 fået en del af det frem-
tidige behov for gaskøb dækket gennem
en aftale med Amerada Hess-gruppen om
køb af naturgassen fra Syd Arne-feltet.
Syd Arne-feltet ventes sat i produktion i
midten af 1999, når DONGs nye gasled-
ning forbindes med Syd Arne-platformen
i Nordsøen. DONG har ligeledes indgået
aftale om køb af gassen fra Statoil-grup-
pens del af Lulita-feltet. Lulita, der kun
indeholder mindre mængder naturgas,
ventes i produktion i sommeren 1998,

Med købet af naturgassen fra Syd Arne-
feltet har DONG for første gang sikret sig
to uafhængige forsyningskilder fra den
danske del af Nordsøen.

Den nye ledning fra Syd Arne-feltet er
dimensioneret til at transportere betydeli-
ge mængder naturgas ud over de mæng-
der, som leveres fra Syd Arne-feltet. Gas-
ledningen kan dermed bane vejen for
udviklingen af en række andre olie- og
gasfelter i den danske del af Nordsøen.

Infrastruktur

Den nye naturgasledning fra Syd Arne-
feltet i Nordsøen til DONGs gasbehand-
lingsanlæg i Nybro bliver ca. 300 km lang.
Transportkapaciteten bliver på ca. 13 mio.
kbm. pr. dag. Når den nye gasledning er

Salg af naturgas

 

 

1998 1997 1998 2000 2002 2004 2006

ER Tyskland
Sverige
ES Danmark

Note: Forventet afsætning i temperaturmæssige
normalår. | figuren indgår endvidere lagerfyldning.

etableret i 1999, vil den samlede trans-
portkapacitet for naturgas i den danske
del af Nordsøen være på ca. 40 mio. kbm.
pr. dag. DONG skal investere omkring to
mia. kr, i Syd Arne-ledningen.

DONG indgik i sommeren 1997 en nød-
forsyningsaftale med DUC, der indebærer,
at DUCs Harald-felt kobles til den nye
Syd Arne-ledning. Opkoblingen gør det
muligt at omdirigere naturgas fra Tyra-
platformen til Harald-installationen og
gennem den nye ledning til land. Det
betyder, at forsyningerne til Danmark er
sikret i en nødsituation, hvor der sker et
brud på Tyra-ledningen.

Opnår DONG og det norske Gasforhand-
lingsudvalg enighed om en aftale om
leverancer af norsk gas til Danmark, for-
ventes den norske naturgas at skulle
transporteres gennem en tredje søledning
til Danmark. Forbindelsen til de norske
felter kan etableres ved at anlægge en ca.
100 km lang gasledning til Nybro Gasbe-
handlingsanlæg fra den planlagte norske
Europipe II-gasledning, der går fra Kårstø
i Norge til Emden i Tyskland.

Det nordiske og

baltiske energisamarbejde
DONG har i slutningen af 1997 taget ini-
tiativ til en dialog mellem gasselskaberne
j landene omkring Østersøen samt Norge
for at drøfte udviklingen af naturgasmar-
kedet i området. Dialogen indledtes med
en konference, Baltic Gas Summit, i Dan-
mark i februar 1998. Konferencen blev
arrangeret af DONG.

Nordisk naturgasnet

DONG har siden juni 1997 deltaget i et
studie for at undersøge mulighederne for
etablering af et sammenhængende nor-

disk naturgasnet med leverancer fra de
norske og russiske gasfelter. Studiet er del-
vis finansieret af EU og forventes afsluttet
i juni 1998, Studiet gennemføres i samar-

” bejde med svenske og finske gasselskaber.

Foruden sammenkobling af det danske,
det svenske og det finske naturgasnet
undersøges muligheden for tilkobling til
de baltiske lande, og i studiet indgår
muligheden for at udnytte de danske
lagermuligheder i et integreret nordisk
naturgasnet.

Eventuel transit af norsk naturgas gen-
nem Danmark kan tænkes at medvirke til
første del af udbygningen af et sammen-
hængende naturgasnet i Østersøregionen,
Russiske gasleverandørers ønske om at
sælge mere naturgas til Vesteuropa med-
virker også til den store interesse for etab-
lering af et nordisk gasnet.

Forsyningssikkerhed

og nødberedskab

Målsætningen for forsyningssikkerheden
for naturgas er fastsat af DONGSs bestyrelse:

For det første skal kapaciteten til at pro-
ducere naturgas fra lagrene i ekstremt
kolde vinterperioder være tilstrækkelig til
at kunne forsyne samtlige uafbrydelige
naturgaskunder i op til tre døgn, hvis
DONGS leverancer fra DUC samtidig
måtte være afbrudt.

Denne målsætning er næsten opfyldt.
Uafbrydelige kunder er forbrugere, der
ikke har indgået aftale om at kunne skifte
over til alternativt brændsel. Alle villakun-
der og en række andre mindre og større
erhvervskunder er uafbrydelige.

For det andet skal lagervoluminen under
normale temperaturmæssige perioder
hele året være tilstrækkeligt til i en nødsi-
tuation - f.eks. ved et brud på ledningen
fra DUCs felter - at kunne forsyne uaf-
brydelige kunder i op til 60 dage, svaren-
de til den forventede reparationstid ved et
rørledningsbrud.

Lagerkapaciteten på ca. 700 mio. kbm.
den 1. oktober 1997 var sammen med
aftalerne med Ruhrgas og BEB om nød-
forsyning ikke tilstrækkelig til at opfylde
denne målsætning. Med ibrugtagningen
af den nye gasledning fra Syd Arne-feltet
opnås en afgørende forbedring på dette
punkt.

DONG har i 1997 i lighed med 1996 og
1995 hensat 100 mio, kr., der er reserveret
til kommende investeringer i at opfylde
forsyningsmålsætningen i nødsituationer.
Hensættelserne vil blive modregnet i den
kommende investering, når nye nødforsy-
ningsanlæg tages i brug.

En række store naturgaskunder, typisk
industri og elværker, køber naturgassen
på afbrydelige vilkår. Disse kunder får
naturgassen til rabatpris mod til gengæld
at være forpligtet til midlertidigt at skifte
over til et andet brændsel som f.eks. olie.

Fremtidig forsyning

Forbruget af naturgas i Danmark vokser, og
naturgas dækker en stigende del af det
danske energiforbrug. Som en konsekvens
af udviklingen er det yderst vigtigt, at de
daglige leverancer til de danske kunder
fortsat kan sikres. DONG forventer, at det
danske marked vil vokse til op mod godt
5,4 mia. kbm. de næste fire-fem år. I takt
med markedstilvæksten vil der være behov
for mere lagerkapacitet til sæsonudjævning.

29

 

30

 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 

 

Camilla Frandsen er elev i
Presse og Information, hvor hun
er med til at producere DONGs

blade og publikationer og i
øvrigt informere om selskabets
aktiviteter, Ansat 1997.

Behovets størrelse vil i høj grad afhænge af
markedsudviklingen, men også af omfanget
af afbrydelige kunder og antallet af nye
gasledninger, der anlægges til Danmark.
Den nye gasledning fra Syd Arne-feltet i
Nordsøen vil mindske behovet for opbyg-
ning af et nødlager, men ikke ændre
behovet for sæsonudjævning. Med væks-
ten på markedet vil lagerudvidelser såle-
des fortsat være nødvendige.

I Stenlille er der i 1997 gennemført en
seismisk undersøgelse for at vurdere
muligheden for en optimeret anvendelse
og evt. udvidelse af naturgaslagerets kapa-
citet. Resultatet foreligger ultimo 1998.

I 1998 forventer DONG godkendelse af et
regionplantillæg, der åbner mulighed for
at udvide lagerkapaciteten i LI. Torup
med en arbejdsgasvolumen på ca. 400
mio. kbm. ud over de godt 400 mio. kbm.,
der allerede er etableret.

Som det fremgår af aftalen fra juni 1997
mellem regeringen, Venstre og CD, inde-
bærer disse tiltag, at der tidligst er behov
for at tage et nyt naturgaslager ved Tøn-
der i brug i år 2007, Sønderjyllands Amt
har godkendt et regionplantillæg for et
naturgaslager med en volumen på en mia.
kbm,, hvor der reserveres de nødvendige
arealer til etablering af et naturgaslager.

31

Hovedtal for efterforskning, produktion og teknik
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S

 

 

 

Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Resultat
Omsætning, salg af ingeniørydelser 98 86 90 92 93
Efterforskningsudgifter (16) (16) (48) (41) (50)
Afskrivning af efterforskningsboringer (44) 0 0 0 (65)
”" Underskud (39) (6) (30) (268) (102)
Balance
Samlede aktiver 79 94 120 355 649
Aktiekapital 242 242 242 242 250
Egenkapital 66 81 95 319 467
Aktiverede boreudgifter i årets løb 20 3 22 71 63
Aktiverede udbygningsomkostninger i årets løb 0 0 0 Q 414

Påbegyndte boringer

Efterforskning 3 1 1 3 6
Naturgaslager 0 2 2 3 0
Gennemsnitligt antal medarbejdere 79 80 77 79 86

Der er i 1997 indskudt i alt 250 mio. kr. i egenkapital fra moderselskabet. Heraf er otte mio. kr. anvendt til forhøjelse af aktiekapitalen. De
resterende 242 mio. kr. er henlagt til overkursfonden, som ved udgangen af 1997, efter modregning af årets underskud, udgør 217 mio. kr.

32

Efterforskning, produktion og teknik

Resultat for 1997
Forretningsområdet omsatte i 1997 for 93
mio. kr. mod 92 mio. kr. i 1996. Resultatet
blev et underskud på 102 mio. kr. mod et
underskud i 1996 på 26 mio. kr.

Underskuddene i 1996 og 1997 skyldes
efterforskningsomkostninger. I 1997
afholdtes omkostninger til en række efter-
forskningsboringer, som ikke førte til øko-
nomisk attraktive fund. Alle de afholdte
omkostninger er derfor udgiftsført.

Efterforskning, produktion og teknik
Resultat 1993 - 1997

 

 

1993 1994 1995 1996 1997

Efterforskning, produktion og teknik
Omsætning 1993 - 1997

Mio. kr.

 

   

100 — 28

1993 1994 1995 1996 1997

DONG som olie- og
naturgasproducent

Oliefelterne Lulita og Siri sættes i produk-
tion i løbet af 1998, og dermed opnår for-
retningsområdet de første produktions-
indtægter fra dansk sokkel. I 1998 ventes
dog også afholdt betydelige efterforsk-
ningsomkostninger, hvorfor der samlet
må forventes et underskud.

Den igangværende udbygning af i alt tre
olie- og naturgasfelter samt stigende efter-
forskningsomkostninger medfører et kapi-
talbehov i de kommende år på ca. 1,5 mia.
kr. Kapitalbehovet forventes dækket ved
yderligere kapitalindskud fra moderselska-
bet, koncernlån samt ved fremmedfinansi-
ering. For at styrke det økonomiske grund-
lag for aktiviteterne har moderselskabet i
1996 og 1997 tilført i alt 500 mio. kr. til
Dansk Olie- og Gasproduktions egenkapi-
tal, og i 1998 forventer moderselskabet at
indskyde yderligere 500 mio. kr.

Udgifterne til efterforskning stiger som
følge af DONGS deltagelse i licenser, der
blev tildelt efter den såkaldte open door-
procedure i efteråret 1997 og som følge af,
at selskabet fortsat forventes at blive ind-
placeret som betalende partner i nye
licenser i det danske område, herunder i
licenser under femte udbudsrunde. Femte
udbudsrunde forventes afsluttet i foråret
1998, Det vil fortsat være nødvendigt med
en høj efterforsknings- og udbygningsakti-
vitet for at fastholde produktionsniveauet.

Ud over investeringer i udbygningen af
oliefelterne Lulita med Mærsk som opera-
tør for udbygningen, Siri med Statoil som
operatør, og Syd Arne med Amerada Hess
som operatør kan der bliver tale om
udbygning af felterne Amalie og Bertel.
De tø sidste med Danop som operatør.

Dansk Olie- og
Gasproduktion A/S

DONGs aktiviteter inden for efter-
forskning og produktion af olie og
naturgas varetages af datterselskabet
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S,
som også varetager en række af kon-
cernens tekniske opgaver.

DONG har deltaget som partner i
samtlige efterforskningslicenser, der er
givet i Danmark siden 1984. På grund
af køb af licensandele og forskellige
betingelser knyttet til de enkelte
licensrunder varierer selskabets andele
i licenserne.

Det fremtidige kapitalbehov vil således
afhænge af, hvilke nye udbygninger der
besluttes samt forløbet af efterforsknings-
aktiviteterne,

Efterforskning i 1997

Danmark

Fra 1984 og frem til årsskiftet 1997/98
har DONG deltaget i 41 efterforsknings-
boringer, hvoraf der er fundet olie og
naturgas i de syv. Fem fund, Lulita, Ama-
lie, Siri, Syd Arne og Bertel er erklæret
kommercielle, To af fundene, Ravn og
Rita, er opgivet.

i Nordsøen har DONG i 1997 deltaget
som partner i 16 licenser fra anden, tredie

33

34

Felter i den danske del af Nordsøen

VAN Siri

  

  

V Lulita
NORSK SOKKEL Harald
Amalie
Gert '
dj Svend
Sy, s 15 km
RK
3 [N
3 Syd Arne
$ e Bertel IN y
EN
ENGELSK SOKKEL %
%
. Valdemar
' rr
E
' e Elly
i TYSK SOKKEL
,
:

 

Producerende felter

/ N Felter under udbygning

e Kommercielle felter

 

 

|»
s /
DD
VÅD ;
AT» Na EN
W N
X .
424 .
år 7?
DU —
om ke |
MAN
N ( Y R .
s FR å ' W
? z sr x> Å
DN mu ) KR os »
4

og fjerde udbudsrunde. Hertil kommer, at
der i 1997 er tildelt fem efterforskningsli-
censer efter den nye open door-procedu-
re. Yderligere én ansøgning om efterforsk-
ningslicens var ikke færdigbehandlet af
Energistyrelsen ved årets udgang.

Der blev i 1997 gennemført i alt seks
efterforskningsboringer på licenserne,
men det relativt høje aktivitetsniveau har
beklageligvis ikke ført til fund af kommer-
cielle forekomster, To af boringerne er
gennemført i højderyggen øst for Central-
graven på licenser, der grænser op til Siri-
licensen. De resterende fire boringer blev
gennemført i Centralgraven. Med det gen-
nemførte boreprogram er den væsentlig-
ste del af arbejdsforpligtelserne i fjerde
runde-licenserne gennemført.

I forbindelse med igangværende udbyg-
ninger og kommende ny infrastruktur bli-
ver en række prospekter vurderet som
mulige kommende satellitfelter til de felt-
udbygninger, der er igangsat i 1997. En
konsekvens af dette er, at Bertel-fundet i
december 1997 blev erklæret kommerci-
elt. En udbygning af feltet ventes at ske
som satellit til Syd Arne-feltet.

Efterforskning og produktion
uden for den danske sokkel

Litauen

DONG er i Litauen operatør for aktiesel-
skabet UAB Minijos Nafta, der ud over
DONG ejes af IØ-fonden, Odin Energi
Aps, T.K.B Energi A/S, Pihl og Søn AS. og
det litauiske statsselskab AB Geonafta.
Minijos Nafta fik i 1995 koncession til at
vurdere mulighederne for kommerciel
udnyttelse af en række oliefund i
Gargzdai-licensen. I projektets første fase
gennemførtes investering i en vurdering

 

Grønland

[] e Nuuk

Fylla

 

 

AA, Oliefelt

 

 

 

 

 

 

af reservemængder og produktionsmulig-
heder.

Minijos Nafta har i 1997 fortsat disse
undersøgelser og vurderinger. Som en del
af aktiviteterne er der gennemført en sti-
mulering af produktionen fra licensen
med en væsentlig forøgelse af produktio-
nen som resultat. Disse arbejder er finan-
sieret gennem indtægterne fra den igang-
værende olieproduktion. Den samlede
produktion på licensen har i 1997 i gen-
nemsnit været 1.377 tønder pr. dag.

Planlægningen og den faktiske gennem-
førelse af stimuleringsjobbet blev vareta-
get af Danop.

 

 

ry

 

 

DONG har i den første fase vurderet
mulighederne for forretningsmæssig pro-
duktion af olie i Litauen. Vurderingen
blev afsluttet i 1997 med positivt resultat,
og det besluttedes at fortsætte aktiviteter-
ne på Gargzdai-licensen med henblik på
yderligere udbygning.

Grønland

I samarbejde med Statoil, Phillips og
Nunaoil er der i Fylla-licensen ud for
Vestgrønland, indsamlet seismiske data
samt gennemført flere miljøstudier i 1997,
De seismiske data skal danne grundlag
for en boring, som grundet det trange
marked for borerigge først bliver gennem-
ført i 1999,

35

Sammen med Phillips og Statoil har
DONG i 1997 ansøgt om at få tildelt yder-
ligere én licens ud for Grønlands vestkyst.

Færøerne og danske
grænseområder

I maj besluttede miljø- og energiministe-
ren, at DONG fik mulighed for at udvide
efterforskningsaktiviteterne i grænseområ-
derne ved de danske, færøske og grønland-
ske grænser. Dette har foreløbig ført til et
udvidet samarbejde med Amerada Hess,
Lasmo og Norsk Hydro ved Færøerne, hvor
samarbejdet nu også omfatter vurderingen
af den såkaldt hvide zone mellem Færøer-
ne og Storbritannien, hvor grænsen mel-
lem de to lande endnu ikke er fastlagt.

Udbygning til produktion

1 1997 besluttede DONG at deltage i
udbygningen af de tre felter Syd Arne, Siri
og Lulita.

Syd Arne
Udbygningen af olie- og gasfeltet Syd Arne
blev påbegyndt af licensgruppen i andet
halvår 1997 med Amerada Hess som ope-
ratør. Feltet udbygges med en procesplat-
form og en lagertank placeret på havbun-
den. Feltets reserver anslås til 90 mio. tøn-
der olie og 5,3 mia. kbm. naturgas. Det
forventede produktionsniveau er 50.000
tønder olie pr. dag plus ca. 1,7 mio. kbm.
naturgas pr. dag. Olien vil blive lastet til
tankskib fra feltet og solgt til raffinering.
Naturgassen er købt af DONG og vil blive
transporteret til gasbehandlingsanlægget i
Nybro gennem DONGSs nye Syd Arne-led-
ning. Produktionen af olie og naturgas for-
ventes at begynde i juli 1999, DONGs
andel i Syd Arne-feltet er 34,38 pct.

nere ren rN

36

 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 

Majbritt Gehrke Mølgaard
er rejsekonsulent på
rejsekontoret i Hørsholm.
Ansat 1996,

 
 

 

Siri

Udbygningen af oliefeltet Siri blev indledt
i foråret 1997 med Statoil som operatør.
Feltet udbygges i lighed med Syd Arne-fel-
tet som en selvstændig enhed med pro-
cesplatform og lagertank. Feltets reserver
anslås til 50 mio. tønder olie og begræn-
sede gasmængder. Den forventede pro-
duktion bliver 40,000 tønder olie pr. dag,
der vil blive lastet til tankskib og solgt til
raffinering. Den gas, der produceres med
olien, vil blive pumpet tilbage i reservoi-
ret. Dette skal sammen med injektion af
havvand bidrage til øget olieproduktion
fra feltet. Produktionen forventes at
begynde i november 1998. DONGSs andel
i Siri-feltet er 20 pct.

Lulita

Udbygningen af oliefeltet Lulita startede i
oktober 1997. Feltet er beliggende delvis i
Statoil-gruppens licens 1/90 og 7/86, delvis
i AP. Møllers enerets-koncession 1/62, Ret-
tighedshaverne indgik derfor i august 1997
en aftale om fælles udvinding. Udbygnin-
gen udføres fra DUCs Harald-platform
med Mærsk som operatør. Udbygningens
første fase omfatter en ny produktiansbo-
ring samt genåbning af en midlertidigt luk-
ket brønd. Udbygningen indebærer i første
fase kun mindre ændringer og udvidelser
af procesfaciliteterne på Harald-feltet. I
første fase forventes en indvindelig reserve
på i alt ca. 9,5 mio. tønder olie og knap 0,7
mia. kbm. naturgas. Den producerede olie
transporteres til land via DONGSs olieled-
ning fra Gorm E-platformen til Fredericia
Råolieterminal, hvor den vil blive udskibet
og solgt til raffinering, Naturgassen sælges
til DONG. DONGSs andel i Lulita-feltet er
13,6 pct.

Lulita-feltet er beliggende op mod norsk
sokkel og er måske grænseoverskridende,

DONGSs andel af reserver i felter under
udbygning. Mio. tønder olieækvivalenter
(I alt 59 mio. tønder)

Pet.

 

ml Syd Arne
Siri
f Lulita

De respektive energimyndigheder i Norge
og Danmark har derfor bedt ejerne af
Lulita-feltet indlede drøftelser med licens-
haverne til det tilstødende norske licens-
område med henblik på en afklaring af,
om der er reserver på norsk side.

Investeringer

Der er i 1997 investeret ca. 400 mio. kr. i
udbygning af felterne Syd Arne, Siri og
Lulita, og ca. 60 mio. kr. i efterforskning
efter olie og naturgas.

37

 

38

Teknik

En del af DONGSs ingeniørstab er organi-
satorisk placeret i Dansk Olie- og Gaspro-
duktion. Staben yder assistance ved
anlægsopgaver for koncernens øvrige sel-
skaber, og den varetager drift og vedlige-
hold af DONGSs offshore olie- og natur-
gasledninger, Forberedelsen af etablerin-
gen af Syd Arne-ledningen er den største
anlægsopgave i 1998. Opgaven skal gen-
nemføres på meget kort tid, da ledningen
skal være klar til brug 1. juli 1999.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
   

Geotermi i Danmark
Energistyrelsen nedsatte i foråret 1996 et
udvalg om geotermi, hvor DONG er
repræsenteret. Udvalget skal komme med
forslag til en mulig placering af et større
demonstrationsanlæg i en af de store
fjernvarmebyer samt analysere geotermi-
ens fremtidige muligheder i dansk energi-
forsyning.

I januar 1997 rapporterede udvalget i en
første delrapport, at der på nuværende
tidspunkt er en række barrierer for indfas-
ning af geotermiske anlæg i Aalborg, Ran-
ders og Horsens, hvor geologien er bedst
kendt. Blandt andet findes i disse byer
relativt nye varmeforsyningsanlæg, som
først skal udfases om en årrække. På læn-
gere sigt tegner der sig imidlertid interes-
sante muligheder i Københavnsområdet,
hvor varmemarkedet er stort, og potentia-
let for indvinding kan være betydeligt.

DONG har iværksat undersøgelser med
henblik på at efterforske og indvinde geo-
termisk energi fra den københavnske
undergrund. Såfremt der træffes beslut-
ning om at gennemføre projektet, kan der

Helle Baun Eriksen er laborant
på Nybro Gasbehandlingsanlæg.
Her analyserer hun sammensæt-
ningen af naturgassen fra

Nordsøen. Ansat 1983. FE

evt, udføres seismiske undersøgelser og en
boring i 1998-2000.

Forventninger til 1993

Mange års investeringer i efterforskning i
Danmark begynder nu at give afkast, idet
DONG i 1998 for første gang vil deltage i
produktion af olie og naturgas. DONGs
andel af produktionen fra felterne Siri og
Lulita forventes ultimo 1998 at ligge på
omkring 10.000 tønder olieækvivalenter
pr. dag.

DONG deltager i markedsføringen af
Danmark som efterforskningsområde. Et
stort antal olieselskaber har i årets løb
kontaktet DONG i forbindelse med sel-
skabernes forberedelse af ansøgninger til
femte danske udbudsrunde med ansøg-
ningsfrist den 27. januar 1998, I alt 19
ansøgninger var indkommet ved fristens
udløb.

DONG forventer inden for efterforskning,
at der som opfølgning på aktiviteterne i
forbindelse med fjerde udbudsrunde, bli-
ver gennemført fem efterforskningsborin-
ger i 1998.

Færøerne forventes at åbne for den første
licensrunde i 1998, Der er stør interesse fra
olieindustrien for dele af det færøske områ-
de. Størst interesse er vist i området, der
grænser op til britisk område. Hvis grænse-
forhandlingerne mellem Færøerne/Dan-
mark og Storbritannien ikke er afklaret
inden den første færøske udbudsrunde,
ventes grænseområderne dog ikke at blive
åbnet for efterforskning i denne runde.

39

Hovedtal for olietransporten

 

 

 

 

 

Dansk Olierør A/S

Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Resultat

Omsætning 787 767 731 864 965
Afgift til staten (277) (281) (271) (394) (444)
Sambeskatningsbidrag 0 0 0 (6) (10)
Overskud 18 17 17 13 19
Udbytte 18 16 16 12 19
Balance

Olietransportsystemets værdi 1.095 869 666 506 428
Omsætningsaktiver 127 120 104 151 134
Samlede aktiver 1.222 989 770 657 562
Aktiekapital 1 1 1 1 1
Egenkapital 11 12 13 13 14
Langfristet gæld 869 649 456 295 149
Kortfristet gæld 342 328 301 349 399
Investeringer 20 8 0 0 66
Gennemløb i olietransportsystemet

(mio. tons ekskl. vand) 8,3 9,2 9,2 10,1 11,1
Gennemsnitligt antal medarbejdere 8 7 6 7 7

40

Dlietranspoørt

Resultat for 1997

DONG omsatte på olierørsystemet i 1997
for 965 mio. kr. mod 864 mio. kr. i 1996.
Overskuddet blev 19 mio. kr. mod 13 mio.
kr, i 1996, Der blev i 1997 udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 10 mio. kr. mod seks mio, kr. i 1996.

Af årets overskud foreslås 19 mio. kr.
udbetalt som udbytte til moderselskabet.
Herefter er Dansk Olierørs egenkapital 14
mio. kr.

Der blev i 1997 transporteret 11,1 mio.
tons råolie gennem olierørsystemet, Her er
fraregnet den mængde vand, der følger
med råolien. Den transporterede mængde
råolie svarer i gennemsnit til ca. 227.000
tønder pr. dag mod ca. 205.000 tønder pr.
dag i 1996, Værdien af den transporterede

Olietransport
Resultat (efter skat) 1993 - 1997

Mio. kr.

 

 

1993 1994 1995 1996 1997

Olietransport
Omsætning 1993 - 1997

Mio. kr.

 

1.000

 

1993 1994 1995 1998 1997

Dansk Olierør A/S

Koncernens rørtransport af olie vareta-
ges af datterselskabet Dansk Olierør
A/S. DONG ejer og driver olierørsyste-
met fra Gorm E-platformen i Nordsøen
til råolieterminalen i Fredericia,

Alle omkostninger ved anlæg og drift af
olierørsystemet betales af brugerne.
Herudover modtager DONG en betaling
fra brugerne på fem pct. af værdien -
efter fradrag af transportomkostninger -
af den transporterede olie. Disse beløb
udgør tilsammen selskabets omsætning
på olietransporten. Af de nævnte fem

olie var 10,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i
1996, DONGS transportindtægt på fem
pct. af oliens værdi efter fradrag af trans-
portomkostninger blev 468 mio. kr., hvoraf
95 pct. - 444 mio. kr. - betales videre til
staten som afgift mod 394 mio. kr. året før.

Driftsstatus

Inklusiv den mængde vand, der transpor-
teres sammen med råolien, blev der i
1997 transporteret 11,6 mio. tons mod
10,5 mio. tons året før, Produktionen har
hele året ligget tæt på kapacitetsgrænsen,
der i slutningen af året blev øget fra ca. 12
mio. ton til ca. 13,5 mio. tons, svarende til
ca. 270.000 tønder pr. dag. På trods af den
høje kapacitetsudnyttelse er systemet fort-
sat meget driftssikkert og har i 1997 været
i drift 99,9 pct. af tiden.

Transportomkostningerne udgøres af
systemets drifts- og kapitalomkostninger
samt betalingen på fem pct. af oliens vær-
di. Omkostningerne pr. tønde er faldende
i takt med, at lånene til finansiering af
transportsystemet tilbagebetales.

pct. af værdien af den transporterede
olie betaler DONG efter aftale med Mil-
jø- og Energiministeriet 95 pct. til stats-
kassen.

Når Lulita-feltet tilsluttes DONGS olie-
rør i 1998, er Statoil-gruppen de første
nye brugere ud over de nuværende,
DUC. På den baggrund skal den beta-
lingsbekendtgørelse, der regulerer bru-
gernes betaling for brug af transportsy-
stemet (Energiministeriets bekendtgørel-
se nr. 181 af 30, april 1984), revideres.

Transporteret mængde olie

 

 

1993 - 1997

Mio. tons pr. år
12 LITT
10 9,2 — 932 — 10,1

— 83 — —
8 — i
6—
4
27
oz

1993 1994 1995 1996 1997

Værdien af transporteret mængde olie
1993 - 1997

 

 

 

Mia, kr.
12
10,3 —

10 92 —
8 7 68 —— 65 — ;
ao -
4— i .
2— å i; : :

1993 — 1994 —— 1995 — 1998 — 1997

41

Reserveret og ansøgt kapacitet
1998 - 2008

1000 tønder pr. dag

 

300
250 —

 

  
 
 

 

 

 

 

 

 

150 —

  

=

1998 2000 2002 2004 2006 2008

 

ER Kapacitetsansøgninger
Kapacitetsreservationer

Kapacitetsudnyttelse i de
nærmeste år

I 1997 har DUC og en gruppe med Statoil
som operatør i fællesskab søgt om reser-
vation for Lulita-feltet, der forventes at
påbegynde produktionen i sommeren
1998, Til gengæld er ansøgningen om
kapacitet fra Syd Arne-gruppen med
Amerada Hess som operatør bortfaldet,
da Syd Arne-gruppen har fået tilladelse til
lastning direkte til tankskibe ved feltet.
Ligeledes har Siri-gruppen med Statoil
som operatør fået tilladelse til lastning
direkte til tankskibe ved feltet.

De samlede kapacitetsreservationer top-
per med et kapacitetsbehov på 285.000
tønder pr. dag i slutningen af 1998, hvil-
ket er over den aktuelt forventede kapaci-
tetsgrænse, Reservationerne overstiger
imidlertid kun kapaciteten i en kortere
periode, og det vurderes på nuværende
tidspunkt, at der ikke er grundlag for en
yderligere kapacitetsudvidelse.

   

42

 

  
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  

Bent Bendixen
er lagerforvalter
på Nybro Gasbe-
handlingsanlæg.
Ansat 1983.

 

43

 

hd

 

Salg af rådgivning

DONG søger til stadighed ved salg af
rådgivning at udnytte den ekspertise, kon-
cernen har opbygget inden for næsten
alle grene af olie- og naturgasindustrien.
Koordineringen af salgsindsatsen er place-
ret i moderselskabet, mens rådgivningsop-
gaverne oftest udføres af medarbejdere i
datterselskaberne og fortrinsvis i samar-
bejde med andre danske virksomheder.
Salg af viden er med til at profilere
DONG nationalt og internationalt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
   
 

Omsætningen for 1997 på rådgivning var
18 mio, kr, mod 24 mio. kr. i 1996.

I 1997 har DONG været engageret i pro-
jekter i 11 lande.

Den udenlandske interesse for DONGs
rådgivning skyldes ikke mindst det forhold,
at DONG både arbejder med anlæg, drift
og kommercielle aktiviteter. I de sidste ti år
har DONG været rådgiver i Grækenland,
først inden for planlægning og anlægsledel-
se, dernæst i forbindelse med opbygningen
af en drifts- og vedligeholdsfunktion og
senest i forbindelse med idriftsættelsen og
åbningen af det græske naturgassystem den
14. januar 1997. DONG har ved udgangen
af 1997 etableret en filial i Grækenland.

I Sverige har DONG gennem flere år vare-
taget beredskabet for naturgasledningen
under Øresund for Vattenfall Naturgas.

I Polen har DONG udført de første drifts-
planlægningsopgaver for naturgastrans-
missionsselskabet EuRoPol GAZ, som står
for den polske del af den såkaldte Yamal-
ledning, der i fremtiden vil levere russisk
naturgas til Vesteuropa.

 

   

Projektleder Gunnar Bjørnsson
i Hørsholm. Har senest koordi-
neret arbejdet med den nye
gasledning fra Carlsberg til
Royal Scandinavia på Frede-
riksberg. Ansat i 1997,

I Indien åbnede et delvist dansk-finansie-
ret gastræningsinstitut medio 1997,
DONG har gennem de seneste ti år
trænet op mod 200 indiske ingeniører og
teknikere i drift og vedligehold, ligesom
DONG har været direkte involveret i
etableringen og opbygningen af trænings-
instituttet såvel teknisk som uddannelses-
mæssigt.

I Baltikum har DONG fremlagt resultater-
ne af det EU-finansierede Baltic Gas Stu-
dy, som DONG har forestået i samarbejde
med Pipeline Engineering (datterselskab
til Ruhrgas). Samtidig er de igangværende
opgaver med at skabe et fælles sæt nor-
mer og standarder for gasanlæg i de balti-
ske lande fortsat. Endvidere er der udført
fortsatte ledningsinspektionsopgaver i
samarbejde med danske rådgivere. Den
slags ydelser er meget efterspurgte, og der
forventes en fortsat høj aktivitet inden for
denne opgavetype fremover.

DONGSsS viden om geotermisk energi har
været efterspurgt i Letland, Litauen, Kali-
ningrad og Polen. Verdensbanken og EU
(herunder Global Environmental Founda-
tion) har bevilget økonomisk støtte til et
demonstrationsanlæg i Litauen, hvor
DONG er rådgiver. Projektet er under
udførelse, og anlægget forventes i drift i
løbet af 1999,

I Vietnam er i slutningen af året påbe-
gyndt et Verdensbank-finansieret mil-
jøstudie i forbindelse med planlægningen
og etableringen af den fremtidige vietna-
mesiske naturgasinfrastruktur på land.

45

 

Finansiering

Der er ikke foretaget væsentlige ændrin-
ger i finansieringsstrukturen i 1997, De
hidtidige langsigtede strategier er fast-
holdt med et tilfredsstillende finansielt
resultat.

I lighed med tidligere år har det også i 1997
været muligt at reducere nettogælden.

Finansieringen i DONG er i de senere år
foretaget uden statsgaranti. Dansk Natur-
gas opnåede i 1996 en rating på Aa3 hos
Moody's Investor Service ved optagelse af
lån uden garanti fra staten. Rating Aa3 er
på niveau med den rating, Den Danske
Bank opnår. Den Danske Stat har ratin-
gen Aal. De øvrige selskaber gennemfører
finansielle aktiviteter uden selvstændig
rating.

Som følge af betydelige investeringer i de
kommende år vil der ud over refinansie-
ring af eksisterende gæld være behov for
fornyet låneoptagelse. Det er derfor af
afgørende betydning, at DONG gennem
indtjening og konsolidering har mulighed
for at fremstå så kreditværdig som muligt.

DONGs lån

Koncernens samlede lån ved udgangen af
1997 var på 2.896 mio. kr. Hvis likviditets-
beholdningen trækkes fra låneporteføljen,
var DONGs samlede nettogæld 1.115 mio.
kr. Nettogælden er nedbragt med 867
mio. kr. i løbet af 1997.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vareta-
ges af DONG, men tilrettelægges efter

drøftelse med brugerne, DUC, der - som
hidtil eneste bruger - bærer alle kapital-

   

46

 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  

 

Søren Tarp er som
drifttekniker på Nybro
Gasbehandlingsanlæg
med til at overvåge
driften af anlægget fra
kontrolcenteret.

Ansat 1991.

omkostninger ved systemet, Finansierin-
gen af olierørsystemet, hvor gælden ulti-
mo 1997 var i alt 423 mio. kr., har således
ingen indflydelse på vurderingen af
DONGSs økonomi.

I moderselskabet er der en anlægsfinansi-
ering af koncernens hovedkontor i form
af et indekslån med en restgæld på 26
mio. kr.

I Dansk Olie- og Gasproduktion er finan-
sieringsbehovet indtil videre dækket gen-
nem indskud af egenkapital samt i et
mindre omfang ved træk på selskabets
kreditfaciliteter. Endvidere har modersel-
skabet ydet et kortfristet koncernlån på
100 mio. kr.

Til Dansk Olie og Naturgas, Grønland
A/S er der ligeledes ydet et mindre kon-
cernlån på 1,2 mio. kr., hvilket sammen
med selskabets egenkapital har finansie-
ret aktiviteterne.

Der er i hvert enkelt af koncernens selska-
ber etableret en almindelig driftsfinansie-
ring til varetagelse af de daglige aktiviteter.

Finansiering af
naturgasområdet

Koncernens betydeligste finansieringsop-
gave har hidtil været naturgassystemet.
Ved udgangen af 1997 var den samlede
låneportefølje 2.439 mio. kr. Hvis likvidi-
tetsbeholdningen trækkes fra låneporte-
føljen, er nettogælden 1.436 mio, kr.

Nettogælden er nedbragt med 377 mio.
kr. i forhold til året før.

Finansieringsstrategi
Finansieringen er baseret på langsigtede
vurderinger af udviklingen på kapitalmar-

kederne, hvor spredning, fleksibilitet og
sikkerhed er vigtige elementer i strategien.
Porteføljens sammensætning søges optime-
ret gennem gradvise ændringer baseret på
forventningerne til udviklingen på kapital-
markederne, Denne strategi har vist sig at
være robust over for de stadige ændringer
af forholdene på disse markeder.

Risici søges blandt andet begrænset ved at
sprede gælden på flere valutaer og sikre
en passende fordeling mellem fast og vari-
abelt forrentede lån med varierende løbe-
tider, Sammensætningen af låneporte-
føljen ændres derfor løbende med hensyn
til rentevilkår og valuta. Ændringerne sker
dels i forbindelse med refinansiering, dels
via anvendelse af finansielle instrumenter
som termins- og swapkontrakter.

Siden midten af 1980'erne er swapmarke-
det anvendt ved såvel optagelse som
omlægning af lån. En del af lånene er
derfor optaget i en udenlandsk valuta,
som gennem swaps er omlagt til andre
valutaer. Andelen af gælden i udenlandsk
valuta er desuden reduceret, mens gæl-
den i danske kroner er øget til 83 pct.

Indgåelse og afvikling af renteswaps
anvendes endvidere aktivt til justering af
varigheden.

Likviditet og sikkerhed

For at finansieringen kan tilrettelægges
fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger og kortfristede kre-
ditfaciliteter hos danske og udenlandske
finansielle institutioner. Det giver mulig-
hed for i perioder at undlade låneoptagel-
se, hvilket har været værdifuldt.

DONG
Samlede lån opdelt på valutaer
1993-1997

Mio. kr.

 

5.990

 

1993 — 1994 — 1995 — 1996 — 1997
EH Øvrige DEM
IE XEU USD
E CHF EH DKK
NLG
Naturgas

Lån opdelt på valutaer 1993 - 1997

Mio. kr.

 

5.000 — 4.804

 

  

4.000

 

1993" 1994" 1995" 1996" 1997
USD:

-16 -29 -33 -45 0
HE Øvrige DEM
EH XxEuU DKK
CHF USD
[I NLG

” På grund af de indgåede swap-kontrakter er der
i perioden 1993 - 1996 tilgodehavender i USD.

47

Naturgas
Lån ultimo 1997
Procentfordeling før og efter swap

Pct.
g0

 

— 83

 

 

DKK CHF XEU  NLG USD ITL

ES Før swap
Efter swap

Beholdningen af likviditet varierer en del
i løbet af året, primært som følge af de ret
betydelige sæsonbetingede udsving i den
kommercielle omsætning. Desuden påvir-
kes likviditeten af de finansielle transakti-
oner, herunder afdrag på lånene.

Likviditetsbeholdningen er hovedsagelig
placeret i danske kroner med størstedelen
i stats- og realkreditpapirer og en mindre
del på aftaleindskud.

Finansielle instrumenter anvendes alene
med det formål at begrænse risikoen og
udgifterne i forbindelse med lån og beta-
linger.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
finansielle forretninger og vurderer løben-
de risici ved valg af forretningsforbindel-
ser, Risici søges desuden begrænset i valg
af forretningstyper og metoder.

48

  
  
    
  
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  

Anker Frydenlund
Hansen er M-tekniker
på LI. Torup Naturgas-
lager og står bl.a. for
vedligeholdelse af
anlæggets rørsystemer.
Ansat 1983.

 

49

 

Risici på naturgas

Vurderingen af økonomien i naturgasfor-
retningen og dermed i DONG er såvel på
kort som på længere sigt undergivet den
usikkerhed, der knytter sig til udviklingen
i energiafgifter, oliepris, valutakurser, ren-
teniveau, markedet samt mulighederne
for nye køb af naturgas.

Koncernens væsentligste risiko skyldes
særlige bestemmelser i 4. juni-aftalen med
de regionale distributionsselskaber. Risiko-
en består i, at DONG afskærmer de regio-
nale selskaber mod tab ved større udsving
i oliepris, valutakurser og energiafgifter.
Det betyder, at DONGSs indtjening kan bli-
ve klemt ved meget lave oliepriser.

Som følge af liberaliseringen af det danske
naturgasmarked må DONG og de regio-
nale distributionsselskaber forhandle et
nyt aftalegrundlag til erstatning af 4, juni-
aftalen og af principaftalen om yderligere
mængder ud over 4. juni-aftalen, herun-
der den førnævnte afgiftsafskærmning af
de regionale distributionsselskaber. Udfal-
.det af disse forhandlinger får betydning
for DONGs risici ved eventuelle fremtidi-
ge ændringer i energiafgifter samt
udsving i oliepriser og valutakurser.

En anden væsentlig risiko skyldes forløbe-
ren for 4. juni-aftalen, Fællesaftalen mel-
lem DONG og de regionale distributions-
selskaber. Ved tiltrædelse af denne aftale
i 1984 måtte Naturgas Syd 1/S opgive en
tidligere aftale, Hvis det forringer Natur-
gas Syds økonomiske stilling, skal DONG
godtgøre Naturgas Syd det tab, selskabet
eventuelt måtte lide. I den forbindelse
påtog staten sig at tilføre DONG den
kapital, der måtte være nødvendig for
betaling af eventuel godtgørelse til Natur-
gas Syd.

50

Åbningen af det europæiske gasmarked
vil indebære en række muligheder, men
også risici for DONG i det omfang, selska-
bet mister markedsandele - ikke mindst
fordi en betragtelig del af naturgasmæng-
derne er købt på take-or-pay-vilkår. Det
betyder, at DONG er forpligtet til at beta-
le for disse mængder, uanset om de afsæt-
tes.

Koncernen har generelt på naturgasområ-
det begrænset sin markedsmæssige risiko
gennem langsigtede købsaftaler med
DUC og langsigtede salgsaftaler på såvel
hjemmemarkedet som til eksport.

Den væsentligste prismæssige risiko ved
koncernens køb og salg af naturgas er
knyttet til koncernens genkøb af naturgas.

Udviklingen i selskabets købs- og salgspri-
ser bestemmes fortrinsvis af udviklingen i
oliepriser og valutakurser. Selskabets
købspriser for naturgas hos DUC og salgs-
priserne til de danske kunder reguleres
med betydelig tidsforskel, hvilket kan give
store udsving for de enkelte års resultater.

En særlig bundprisbestemmelse på en del
af naturgaskøbet fra DUC løsner imidler-
tid naturgasprisen fra olieprisen i tilfælde
af lave oliepriser, hvilket yderligere er
medvirkende til, at DONGSs indtjening bli-
ver klemt ved lave oliepriser.

Gas- og Varmeprisudvalget traf i juni
1996 afgørelse om, at naturgasselskaber-
nes priser over for fjernvarmeværker og
decentrale kraftvarmeværker skulle sæn-
kes. Denne afgørelse blev senere ophævet
af Konkurrenceankenævnet, men Gas- og
Varmeprisudvalget har efterfølgende ind-
bragt sagen for Landsretten. DONG og de
regionale distributionsselskaber har

beregnet, at en gennemførelse af Gas- og
Varmeprisudvalgets afgørelse efter en
overgangsperiode vil betyde et samlet tab
for DONG og de regionale distributions-
selskaber på omkring 400 mio. kr. årligt.

Efterforskning og udbygning
Inden for efterforskningsområdet er de
kommercielle risici - så længe selskabet
ikke har egen produktion - begrænset til
udgifterne i de efterforskningskonsortier,
hvor selskabet deltager. De igangværende
udbygningsprojekter for olie- og naturgas-
produktion, hvor DONG deltager som
partner, vil indebære risici, dels i forbin-
delse med usikkerhed i vurderingen af de
olie- og naturgasreserver, som investerin-
gerne baseres på, dels i forbindelse med
udviklingen bl.a. i olie- og naturgaspriser-
ne og dollarkursen. Hertil kommer udbyg-
ningsomkostninger, som baseres på for-
skellige valutaer.

Olietransport

Den løbende finansielle risiko ved olierør-
systemet bæres af brugerne. DONG har
dog finansieringsforpligtelser, der rækker
ud over den aktuelle kapacitetsreservati-
on i transportsystemet. Desuden bliver
DONGS indtjening påvirket af udsving i
oliepris og valutakurser, da selskabets ind-
tjening er en fast procentdel af værdien af
den transporterede olie.

På meget lang sigt kan der også opstå sto-
re udgifter i forbindelse med bortfjernelse
af olietransportsystemet, når al produkti-
onen i den danske del af Nordsøen er
ophørt.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for olie og
naturgas indebærer potentielt store øko-
nomiske risici, der kan udløses ved brud

på olie- og gasledninger etc. Risikoen
anses for yderst begrænset, blandt andet
på grund af systematisk overvågning,
forebyggende vedligehold og regelmæssige
vurderinger af anlæggenes tilstand. Alle
koncernens anlæg er forsikret mod fysiske
skader. Selskabet har ingen driftstabsfor-
sikring.

Jørn Haugaard Sørensen
er strækningsinspektør
med base i Egtved.
Herfra er han med

til at inspicere DONGs
olieledning og naturgas-
ledninger. Ansat 1981.

  

51

Miljø og sikkerhed

Absolutte værdier for energiforbrug og udledninger

 

Transporteret olie mio. kbm.
Transporteret naturgas mia. kbm.
Energi

Netto-elforbrug GJ
Øvrigt energiforbrug GJ

DONGSs egne udledninger

CO, tons
NO, tons
SO, tons
CH, tons
VOC NM tons

Elværkernes og DUCSs udledninger
som følge af DONGSs netto elforbrug

CO tons
NO, tons
S0, tons

1996

11,9
5,7

346.810
747.450

42.560
117

255
262

58.000
185
139

1997

13,2
6,9

322.140
715.200

40.787
116

290
278

44.835
138
84

Netto elforbruget er DONGs samlede elforbrug minus den elektricitet, der sælges til det offentlige el-net fra DONGs naturgasfyrede kraft-

varmeværk på Nybro Gasbehandlingsanlæg.

De samlede udledninger er opdelt i elværkernes og DUCs udledninger som følge af DONGSs netto elforbrug og egne direkte udledninger er

som følge af øvrigt energiforbrug.

52

Det er DONGSs miljøpolitik at drive sin
virksomhed på en måde, der i videst
muligt omfang tager hensyn til miljøet.
DONG har et miljøstyringssystem og et
sikkerhedsstyringssystem. Begge systemer
har siden 1991 været certificeret efter ISO
9001 som en integreret del af kvalitetssty-
ringssystemet. Der har i 1997 ikke været
alvorlige uheld eller driftsforstyrrelser på
DONGSsS anlæg.

Miljø-økonomi

DONG har for første gang vurderet mil-
jøindsatsen i et økonomisk perspektiv.
Der findes ingen standarder for en sådan
vurdering, og DONG har forsøgt at lægge
sig op ad principperne for det finansielle
regnskab.

Mulige miljørisici

DONGS aktiviteter kan udgøre en risiko
for miljøet. Der er risiko for udslip af olie
fra olieledningen, udslip af koncentreret
saltvand fra udskylning af kaverner i Ll.
Torup, udslip af naturgas fra transmissi-
onssystemet, udstrømning af olie og

naturgas ved efterforskning og produktion
og udslip af kemikalier ved behandling af
naturgas og ved anlægsarbejder. I 1997
faldt antallet af miljøuheld til fire mod 19
året før. Der var i alle tilfælde tale om
mindre uheld med ingen eller yderst be-
grænset påvirkning af miljøet.

I 1997 holdt DONG tre beredskabsøvelser
med deltagelse af politi og brandvæsen.

Sikkerhed for tredjepart

DONGS anlæg drives med et højt niveau

af sikkerhed. Der er i 1997 ikke sket ulyk-
ker, der har truet sikkerheden for tredje-

part.

På Nybro Gasbehandlingsanlægs
brandøvelsesplads har ca. 70 DONG-
ansatte i 1997 gennemført træning i sluk-
ning af gasbrande. I samarbejde med
Falck udbydes endvidere brandtræning.
512 eksterne kursister, primært brandfolk
og offshore-personale, har i 1997 gennem-
ført træningen.

IVliljøomkostninger og -investeringer 1997

Mio. kr.

Miljøomkostninger
Naturgastransmission, drift
Olietransport, drift

Miljøinvesteringer
Naturgas- og
olietransport, anlæg

Kommunikation

og forhold til naboer

DONG lægger stor vægt på kommunikati-
on og dialog med naboer, interessegrup-
per og øvrige, der berøres af selskabets
anlæg. DONG har haft gode erfaringer
med dialog med naboer i 1997 og forbere-
der en intensiveret og mere målrettet ind-
sats i 1998.

I 1997 er der bl.a. etableret et mere over-
skueligt nyhedsbrev til naboer og interes-
serede, "DONG informerer”, som produ-
ceres til aktuelle målgrupper efter behov.
DONG afholder også jævnligt nabomøder
på selskabets anlæg.

For mere detaljerede oplysninger; se "Grønt
regnskab 1997 Miljø og sikkerhed".

 

Samlede
Ydre miljø, omkostninger Ydre miljø,
Sikkerhed sikkerhed og og egne direkte sikkerhed og
Ydre miljø og sundhed sundhed investeringer sundhed i pct.
18 35 53 370 14
30 1 31 272 11
19 9 28 244 11
67 45 112 886 13

Samlet

53

Fasteknologi

Dansk Gasteknisk Center
Dansk Gasteknisk Center a/s, DGC, er de
danske gasselskabers teknologiske service-
virksomhed på gasanvendelsesområdet.
DGC udfører rådgivning, udvikling, for-
søg, afprøvning og måling vedrørende alle
former for gasanvendelse. DONG ejer 47
pct. af centret, mens resten ejes af Hoved-
stadsregionens Naturgas, Naturgas Sjæl-
land, Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord,
og Københavns Belysningsvæsen. Natur-
gas Syd har en samarbejdsaftale med
DGC.

Kunderne omfatter gasselskaber, andre
forsyningsselskaber, myndigheder, indu-
stri, rådgivere og organisationer i Dan-
mark og i udlandet. DGC's laboratorium
er akkrediteret under DANAK (Dansk
Akkreditering) til prøvning og analyser af
gasforbrugende installationer.

DGC har kontorer og laboratorium i

Naturgassens Hus i Forskningscentret ved
Hørsholm. Centret beskæftiger ca. 40 per-
soner og omsatte i 1997 for ca. 24 mio, kr.

Gasteknisk
Informationscenter

IEA International Centre for Gas Techno-
logy Information har kontor i hhv. Dan-
mark og USA. Gas Research Institute, GRI,
fra USA, og DGC står bag centret via ope-
ratørselskabet "Gas Technology Informati-
on Inc", Centrets hovedopgave er på glo-
balt plan at stimulere og styrke den
gasteknologiske informationsudvikling.

Opgaven løses via anvendelse af den nye-
ste informationsteknologi, og her udgør
centrets hjemmeside "GTI Online" på
Internettet et hovedelement (se
www.icgti.org). På denne hjemmeside
håndteres en række værktøjer som f.eks.

54

spørgsmål- og svarservice, ekspertkonfe-
rencer, en gasteknologisk markedsplads, et
elektronisk bibliotek, opslagstavle med
væsentlige internationale konferencer,
organisationer osv.

For at rationalisere driften har GRI og
DGC besluttet at samle aktiviteterne på
det danske kontor. Beslutningen inde-
bærer, at GRI udtræder af operatørselska-
bet pr. 15. marts 1999.

Verdensgaskonferencen

i København 1997

I juni 1997 blev den 20. Verdensgaskonfe-
rence afholdt i København. Konferencen
afholdes hvert tredje år af International
Gas Union (IGU).

Omkring 12.000 gæstede konferencen i
København, heraf ca. 4.400 delegerede, ca.
3.600 udstillere og godt 4.000 gæster.
Over 300 pressefolk dækkede konferen-
cen.

Dansk Gasforening stod bag konferencen,
mens selskabet World Gas Conference
1997 sikrede det finansielle fundament.
Selskabet, der nu er opløst, ejedes 50 pct.
af DONG og 50 pct. af Komgas, de regio-
nale distributionsselskabers forening.
Budgettet var på 40 mio. kr. Konferencen
blev afsluttet med en overskudsandel for
DONG på ca. to mio. kr.

Ordforklaringer

Bundfradragsloven

Lov nr. 443 af 10. juni 1997 om ændring
af lov om afgift på naturgas og bygas. Med
loven forhøjes energiafgiften på naturgas
til 75 pct. af afgiftsniveauet på fyringsgas-
olie. Senest i år 2009 skal afgiften udgøre
100 pct. De regionale distributionsselska-
ber tildeles et afgiftsfrit bundfradrag for
ca. 2,6 mia, kbm. naturgas pr. år, svarende
til de mængder, der er omfattet af 4. juni-
aftalen. Ordningen tages op til revi-

sion inden udgangen af år 2000. Tids-
punktet for lovens ikrafttræden fastsættes
af skatteministeren efter forhandling med
miljø- og energiministeren.

4. juni-aftalen

Aftalen mellem DONG-datterselskabet
Dansk Naturgas og de fem regionale
distributionsselskaber fra 4. juni 1987.
Aftalen fastlægger mængde- og prisvilkår
for leverancer til de regionale distributi-
onsselskaber. Et centralt element i aftalen
er, at Dansk Naturgas afskærmer de regi-
onale distributionsselskaber mod tab ved
større udsving i oliepris, valutakurser og
energiafgifter. Aftalen omfatter mængder
på op til 2,6 mia. kbm. naturgas pr. år.

I 1997 indgik Dansk Naturgas og de regio-
nale distributionsselskaber en principafta-
le om yderligere mængder på op til 1,1
mia. kbm./år frem til en markedsåbning,
dog senest 31. december 2000. Aftalen er
betinget af, at den såkaldte bundfradrags-
lov træder i kraft.

Kapacitetsreservation

Udtrykket bruges i forbindelse med olie-
transportsystemet. Olieproducenterne
kan reservere plads i Dansk Olierørs
transportsystem, der går fra Gorm E-plat-
formen i Nordsøen til Fredericia. Reserva-
tion opnås efter regler, der er fastlagt i en

af Energistyrelsen godkendt transportafta-
le mellem Dansk Olierør og brugerne, ved
at indsende udbygningsplan for et

oliefelt til Energistyrelsen. Reservationen
vil svare til, hvad producenten ifølge
udbygningsplanen regner med at produ-
cere plus 10 pct.

Kulbrinter

Kulbrinter er en fælles betegnelse for olie
og naturgas og lignende stoffer, der består
af forskellige kombinationer af kul- og
brintatomer. Ca. 90 pct. af naturgassen fra
den danske del af Nordsøen består af
metan, (CHa) der for hvert kulatom (C),
består af fire brintatomer (H).

Licens

Tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter (olie og naturgas mv.) inden
for et bestemt afgrænset område tildelt et
konsortie i en årrække af den danske stat
i henhold til undergrundsloven.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at ombytte
fremtidige rentebetalinger på to lån. Hvis
lånene er i forskellige valutaer, udveksles
også hovedstol ved henholdsvis aftalens
indgåelse og på ophørsdatoen. Ved hjælp
af en renteswap kan en låntager ombytte
f.eks. en række kendte, faste rentebetalin-
ger på et flerårigt lån med en række vari-
able rentebetalinger, hvor størrelsen af
den enkelte rentebetaling afhænger af
rentesatsen på det tidspunkt, hvor den
variable rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til at
betale sælger for en mængde naturgas,
uanset om mængden aftages eller ej.
Bestemmelsen indgår i de fleste større og
langsigtede gaskontrakter og sikrer sælger

betaling for en vis minimumsmængde
som sikkerhed for de store investeringer,
som oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Terminskontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver til
en aftalt pris på et bestemt tidspunkt i
fremtiden.

Transmission

Samlet betegnelse for transport, behand-
ling og lagring af naturgas og for trans-
port og lagring af olie.

Unbundling

Udtrykket anvendes, når integrerede
naturgasselskaber udspecificerer priser for
forskellige ydelser frem for at opgive en
samlet pris, f.eks. for transmission, salg og
distribution af naturgas.

55

Påtegninger

Ledelse

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 1997, som indstilles til generalfor-

samlingens godkendelse.
Hørsholm, 27. marts 1998

Direktion

Holger Lavesen
(adm)

Bestyrelse

bd
Sven Riskær
(formand)

Ål Filen

Lars Nørby Johansen

CALNa Nede

Anne Marie Nielsen

= medarbejdervalgte

Revisorer

Vi har revideret det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for 1997
for Dansk Olie og Naturgas A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med alminde-
ligt anerkendte revisionsprincipper tilret-
telagt og udført revision med henblik på
at opnå en begrundet overbevisning om,
at regnskaberne er uden væsentlige fejl
eller mangler. Under revisionen har vi ud

KPMG Centralanstalten for Revision

Keld Scharling f
Statsautoriserede revisorer

56

Ra be BH FR

Peter Skak-Iversen

Anders Eldrup
(næstformand)

Ella falk

Celia Juhl”

Glradenl 277

Leonhard Schrøder

fra en vurdering af væsentlighed og risiko
efterprøvet grundlaget og dokumentatio-
nen for de i regnskaberne anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har herunder
taget stilling til den af ledelsen valgte
regnskabspraksis og de udøvede regn-
skabsmæssige skøn samt vurderet, om
regnskabernes informationer som helhed
er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Hans Jørgen Rasmusen

rr

;
Bjarne Bojsen”

Bøklil (fe

Thorkild Meiner-Jensen”

hd

Jørgen Tandrup

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncernregnska-
bet og årsregnskabet er aflagt i overens-
stemmelse med lovgivningens krav til
regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne
giver et retvisende billede af koncernens
og moderselskabets aktiver og passiver,
økonomiske stilling samt resultat.

Hørsholm, 27. marts 1998

Price Waterhouse/Seier-Petersen
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

3. lil. hønen. 'ØZZERERG

Wilk. P. Børgesen

Carsten Gerner

Nice

Per Timmermann

Statsautoriserede revisorer

Regnskabsberetning

Årets resultat og egenkapital
Koncernen og moderselskabet udviser et
overskud på 1.354 mio. kr. mod et over-
skud for 1996 på 1.168 mio. kr.

Egenkapitalen udgør 4.198 mio. kr. ved
udgangen af 1997 og har udviklet sig såle-
des:

mio. kr.

Egenkapital ved årets begyndelse 3.251

Årets overskud 1.354
Udbytte (407)
Egenkapital ved årets slutning 4.198
Særlige forhold

i årets regnskab

Der er i Dansk Naturgas i 1997 udgiftsført
100 mio, kr., der reserveres til kommende
investeringer i at opfylde forsyningsmål-
sætningen i nødsituationer. I balancepo-
sten hensættelser indgår herefter et beløb
på 300 mio. kr. til dette formål. Ved ibrug-
tagning af nødforsyningsanlæg vil foretag-
ne hensættelser blive modregnet.

Overskudsdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets overskud på
1.354 mio. kr. fordeles således

mio. kr.
Udbytte 407
Henlagt til reserve for
nettoopskrivning efter den
indre værdis metode 371
Henlagt til overført overskud 576
1.354

Likviditet
Udviklingen i koncernens likviditet kan
beskrives med følgende hovedtal:

mio. kr.

1997 1996

Driftens likviditetsbidrag — 2.330 2.158
Beløbet er anvendt således:

Investeringer (799) (389)
Tilbagebetaling af lån, netto (657) (1.281)
Betalt udbytte (600) (489)

Ændring i likvide midler 274 (1)

 

57

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter reglerne i års-
regnskabsloven, herunder de særlige reg-
ler for statslige aktieselskaber, som stiller
samme regnskabskrav til statslige aktiesel-
skaber som til børsnoterede selskaber,
samt særlovgivningen for Dansk Olierør.

Resultatet i Dansk Olieforsyning A/S er
som følge af beslutningen om at afvikle
oliehandelsaktiviteterne ved udgangen af
1996 vist som en særlig regnskabspost i
resultatopgørelsen for sammenlignings-
året 1996, Nettoaktiverne er vist i ét beløb
under tilgodehavender i balancen.

Den anvendte regnskabspraksis er uænd-
ret i forhold til sidste år,

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Dansk Olie
og Naturgas A/S (moderselskabet) og syv
datterselskaber, som alle er ejet 100 pct.
Alle datterselskaber er stiftet af modersel-
skabet.

Datterselskabernes årsregnskaber udar-
bejdes efter den samme regnskabspraksis,
som er anvendt i moderselskabet.

Ved konsolideringen foretages eliminering
af interne indtægter og udgifter, interne
aktiebesiddelser samt mellemværender
mellem selskaberne.

Virksomheder, som ikke er datterselska-
ber, men hvor koncernen ejer 20 pct. eller
mere af stemmerettighederne eller på
anden måde udøver en betydelig indfly-
delse, betragtes som associerede.

Omregning af valuta

Transaktioner i fremmed valuta bogføres
til transaktionsdagens valutakurser.

58

Tilgodehavender og gæld i fremmed valu-
ta omregnes til danske kroner efter sta-
tusdagens valutakurser. Kursgevinster og
kurstab på sikringstransaktioner ved-
rørende varekøb og varesalg medtages i
bruttoresultatet.

Il de tilfælde, hvor der er foretaget kurssik-
ring, foretages omregning til de aftalte
valutakurser.

Valuta- og renteomlægninger (swaps) ind-
regnes efter den valuta henholdsvis rente,
der er omlagt til.

Kursgevinster og kurstab vedrørende til-
godehavender fra salg og gæld til leve-
randører, der ikke er kurssikrede, indgår i
de finansielle poster.

Realiserede og urealiserede kursgevinster
og kurstab på lån i fremmed valuta med-
tages i resultatopgørelsen under finansiel-
le indtægter eller finansielle udgifter.
Gevinster og tab, der realiseres ved
omlægning, er medtaget i resultatopgørel-
sen. I Dansk Olierør anvendes et afvigen-
de princip på grund af den særlige lovgiv-
ning om etablering og benyttelse af olie-
transportsystemet. Realiserede kursgevin-
ster og kurstab i forbindelse med omlæg-
ning af lån samt urealiserede valutakurs-
reguleringer optages som en særlig post i
den bogførte værdi af olietransportsyste-
met og afvikles ved brugernes betalinger
over afskrivningsperioden på 15 år.

Resultatopgørelsen
Omsætningen udgøres af det fakturerede
salg.

Driftsomkostningerne opdeles på følgen-
de funktioner:

- Salg og marketing

- Drift og vedligehold af
transportsystemer

- Efterforskning

- Ledelse og administration

I de enkelte funktioners omkostninger er
indeholdt direkte henførbare omkostnin-
ger samt omkostninger, der er fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, indgåelse
og administration af aftaler om køb og
salg af naturgas, salg af naturgas til
større industrikunder samt landsdækken-
de markedsføring af naturgas.

Posten drift og vedligehold af transportsy-
stemer indeholder alle omkostninger til
drift, vedligehold og afskrivning af natur-
gastransmissionssystemet og olietrans-
portsystemet.

Posten efterforskning indeholder omkost-
ninger til efterforskningslicenser samt egne
omkostninger til geologiske data, seismiske
undersøgelser, administration af licenser og
afskrivning af efterforskningsboringer.

Posten ledelse og administration indehol-
der hovedsagelig personaleudgifter til
ledelse og administrativt personale.

Der foretages periodisering af alle væsent-
lige indtægter og omkostninger,

Skat

Moderselskabet er sambeskattet med de
danske datterselskaber. I resultatopgørel-
sen afsættes den beregnede skat af årets
overskud. Der afsættes udskudt skat, når
indtægter og udgifter medtages i årsregn-
skabet og selvangivelsen i forskellige peri-
oder. Koncernen er tilsluttet acontoskatte-

ordningen. Skattegodtgørelse/skattetillæg
indgår i moderselskabet under renteind-
tægter henholdsvis renteudgifter.
Datterselskaber med positiv indkomst
betaler et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 34 pct. af det regn-
skabsmæssige overskud reguleret for per-
manente skattemæssige differencer.

Dansk Olie- og Gasproduktion og
Dansk Olierør er omfattet af kulbrinte-
skatteloven.

Balancen

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver værdiansættes til
anskaffelsesværdi med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger.

I værdien af naturgastransmissionssyste-
met og olietransportsystemet indgår grun-
de, bygninger, tekniske anlæg og driftsma-
teriel. I værdien af naturgastransmissions-
systemet indgår endvidere gas anvendt til
systemfyldning.

Der foretages afskrivninger over følgende
perioder:

Bygninger 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Driftsmateriel 5 år

Efterforskning omfatter boreudgifter ved-
rørende efterforskningsboringer. Afskriv-
ninger, som foretages i takt med produkti-
onen, påbegyndes på det tidspunkt, hvor
produktionen fra et felt starter. Der foreta-
ges fuld afskrivning, når det vurderes, at et
område ikke er anvendeligt til produktion.

Driftsmateriel og inventar med en anskaf-

felsessum på 100.000 kr. og derunder
udgiftsføres. Endvidere udgiftsføres alle
edb-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber og associe-
rede virksomheder værdiansættes efter
den indre værdis metode til den forholds-
mæssige andel af den regnskabsmæssige
indre værdi ifølge virksomhedernes års-
regnskaber. Andel af overskud henholds-
vis underskud indgår i resultatopgørelsen.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsigtigt
vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger
Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris eller netto realisations-
værdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktlig aftaget vederlagsfri
naturgas fordeles forholdsmæssigt over
den resterende kontraktperiode. Det ikke
indtægtsførte beløb indgår i periodeaf-
grænsningsposter under kortfristet gæld.

Værdipapirer
Værdipapirer, der alene omfatter obliga-
tioner, værdiansættes til laveste værdi af
anskaffelsespris eller børskurs ved regn-
skabsårets udløb.

Gevinster og tab indgår i resultatopgørel-
sen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens
pengestrømme for året og den likviditets-
mæssige stilling ved årets slutning.

Koncernens pengestrømme for året, sva-
rende til ændringen i den likviditetsmæs-

sige stilling fra årets begyndelse til årets
slutning, er opdelt i pengestrømme fra
drift, investeringer og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter pen-
gestrømme fra driften, hvori er reguleret
for driftsposter uden likviditetsvirkning og
ændringer i driftskapital.

Investeringer omfatter pengestrømme i
forbindelse med køb og salg af materielle
og finansielle anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme fra
optagelse og nedbringelse af langfristet
gæld og kortfristet bankgæld samt beta-
ling af udbytte.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

59

Resultatopgørelse for koncernen
7. januar — 31. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 1996
Omsætning 1 7.477,11 6.029,6
Afgift vedrørende råolietransport (444,2) (393,6)
Nettoomsætning 7.032,9 5.636,0
Vareforbrug (3.301,8) (2.765,0)
Bruttoresultat 3.731,1 2.871,0
Driftsomkostninger 2
Salg og marketing (39,9) (43,4)
Drift og vedligehold af transportsystemer 3 (1.319,6) (1.251,11)
Hensat til investeringer vedr. nødforsyning (100,0) (100,0)
Efterforskning 4 (117,7) (41,4)
Ledelse og administration (73,8) (68,0)
Andel af resultat i associerede virksomheder 9 1,4 0,4
Andre driftsindtægter 22,1 12,9
Overskud før finansiering 2.103,6 1.380,4
Finansielle indtægter 5 242,1 325,3
Finansielle udgifter 6 (292,2) (360,8)
Ordinært overskud før skat 2.053,5 1,344,9
Underskud af ikke fortsættende oliehandelsaktivitet 7 0,0 (51,9)
Overskud før skat 2.053,5 1.293,0
Skat af årets resultat 8 (700,0) (125,0)
Årets overskud 1.353,5 1.168,0
BEER mmm]

60

Koncernbalance
31. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 1996
Aktiver

Bygninger på lejet grund 66,9 61,0
Transportsystemer 5.744,8 5.773,6
Anlæg under udførelse 512,3 244,9
Efterforskning 100,2 102,6
Driftsmateriel 3,8 3,7
Materielle anlægsaktiver 9 6.428,0 6.185,8
Kapitalandele i associerede virksomheder 9,6 8,2
Tilgodehavende hos associeret virksomhed 0,2 0,3
Kapitalandele i andre selskaber 69,0 0,0
Finansielle anlægsaktiver 10 78,8 8,5
Anlægsaktiver 6.506,8 6.194,3
Varebeholdninger 500,6 302,6
Tilgodehavender fra salg 11 1.033,6 968,4
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 0,7 1,2
Nettoaktiver i ikke fortsættende aliehandelsaktivitet 7 0,0 14,2
Selskabsskat 8 240,0 0,0
Andre tilgodehavender 118,6 83,6
Periodeafgrænsningsposter 51,6 58,0
Tilgodehavender 1.444,5 1.125,4
Værdipapirer 12 1.180,9 1.350,7
Likvide beholdninger 600,1 156,2
Omsætningsaktiver 3.726,1 2.934,9
Aktiver 10.232,9 9.129,2

nn Emne

61

Koncernbalance
31. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 1996
Passiver
Aktiekapital 2.143,56 2.143,6
Overført overskud 2.053,9 1.1074
Egenkapital 13 4.197,5 3.251,0
Udskudt skat 8 565,0 125,0
Andre hensættelser 14 424,8 354,8
Hensættelser 989,8 479,8
Prioritetslån 606,7 665,9
Banklån 614,1 1.062,9
Obligationslån 900,0 900,0
Langfristet gæld 15 2.120,8 2.628,8
Prioritetslån 15 74,4 71,4
Banklån 15 700,4 779,9
Gæld til leverandører 16 607,9 445,3
Anden gæld 16 461,4 415,6
Periodeafgrænsningsposter 17 673,7 457,4
Udbytte for regnskabsåret 407,0 600,0
Kortfristet gæld 2.924,8 2.769,6
Gæld 5.045,6 5,398,4
Passiver 10.232,9 9.129,2
FEER BE
Eventualforpligtelser mv. 18

62

Pengestrømsopgørelse for koncernen
7. januar — 31. december 1997

 

Mio. kr. 1997 1996
Drift

Årets overskud 1.353,5 1.168,0
Skat af årets overskud 700,0 125,0
Afskrivninger 811,5 722,2
Reguleringer" 17,5 293,7
Ændringer i driftskapital (40,1) (96,1)
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 2.842,4 2.212,8
Finansielle indbetalinger 241,4 250,7
Finansielle udbetalinger (254,2) (305,7)
Pengestrømme fra ordinær drift 2.829,6 2.157,8
Betalt acontoskat (500,0) 0,0
Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.329,6 2.157,8

Investeringer

Naturgastransmissionssystemet (180,2) (282,1)
Olietransportsystemet (66,3) 0,0
Efterforskning og udbygning (476,6) C1,1)
Andre investeringer (5,8) (36,1)
Materielle anlægsaktiver (728,9) (389,3)
Finansielle anlægsaktiver (70,0) 0,0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (798,9) (389,3)

Finansiering

Tilbagebetaling af kortfristede lån, netto (76,1) (1.224,4)
Tilbagebetaling/forøgelse af langfristede lån, netto (580,5) (56,3)
Betalt udbytte (600,0) (488,5)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (1.256,6) (1.769,2)
Ændring i likvider 274,1 (0,7)
Likvide midler ved årets begyndelse 1.506,9 1.507,6
Likvide midler ved årets slutning 1.781,0 1.506,9

Sammensætter sig således:

Likvide beholdninger 600,1 156,2
Værdipapirer 1.180,9 1.350,7
1.781,0 1.506,9

Bien Feer

Posten indeholder bl.a. periodiseringer i forbindelse med køb og salg af naturgas, hensættelse til fremtidige investeringer i at opfylde forsy-
ningsmålsætningen i nødsituationer og hensættelse til dækning af tabsrisiko på leveranceaftaler, som alle er uden likviditetsvirkning.

63

Resultatopgørelse for moderselskabet

7. januar — 31. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 19986
Omsætning 1 78,3 66,5
Årets overskud før skat i datterselskaber 10 2.041,3 1.298,5
Nettoindtægter 2.119,6 1.365,0
Ledelse og administration 2 (95,7) (82,5)
Andre driftsindtægter 0,3 0,0
Overskud før finansiering 2.024,2 1,282,5
Finansielle indtægter 5 33,2 14,8
Finansielle udgifter (3,9) (4,3)
Overskud før skat 2.053,5 1.293,0
Skat af årets resultat 8 (700,0) (125,0)
Årets overskud 1.353,5 1.168,0

64

Balance for moderselskabet
31. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 1996
Aktiver
Bygninger på lejet grund 66,8 61,0
Anlæg under udførelse 0,0 8,2
Driftsmateriel 2,8 2,6
Materielle anlægsaktiver 9 69,6 71,8
Kapitalandele i datterselskaber 3.194,3 2.573,0
Kapitalandele i andre selskaber 69,0 0,0
Finansielle anlægsaktiver 10 3.263,3 2.573,0
Anlægsaktiver 3.332,9 2.644,8
Tilgodehavender fra salg 11 2,8 1,1
Tilgodehavender hos datterselskaber 118,9 478,2
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret 936,0 787,2
Selskabsskat 8 240,0 0,0
Andre tilgodehavender 22,9 2,5
Periodeafgrænsningsposter 0,2 0,0
Tilgodehavender 1.320,8 1.269,0
Værdipapirer 12 515,9 38,0
Likvide beholdninger 83,4 93,7
Omsætningsaktiver 1.920,1 1.400,7
Aktiver 5.253,0 4.045,5
sne eee

65

Balance for moderselskabet
37. december 1997

 

Mio. kr. Note 1997 1996
Passiver
Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode 483,6 533,2
Overført overskud 1.570,3 574,2
Egenkapital 13 4.197,55 3.251,0
Udskudt skat 8 565,0 125,0
Andre hensættelser 14 1,2 1,1
Hensættelser 566,2 126,1
Prioritetslån 22,1 25,2
Langfristet gæld 15 22,1 25,2
Prioritetslån 15 3,7 3,6
Gæld til leverandører 15 7,7 6,3
Gæld til datterselskaber 16 12,4 2,5
Anden gæld 16 35,6 30,8
Periodeafgrænsningsposter 0,8 0,0
Udbytte for regnskabsåret 407,0 600,0
Kortfristet gæld 467,2 643,2
Gæld 489,3 668,4
Passiver 5.253,0 4.045,5
mmm RER
Eventualforpligtelser mv. 18

Noter til resultatopgørelsen

Note 1. Omsætning

Mio. kr.

Opdelt på forretningsområder:
Salg og transport af naturgas
Råolietransport

Serviceydelser mv.

Opdelt geografisk:
Hjemmemarked
Eksport

Note 2. Driftsøomkostninger

I driftsomkostningerne er indeholdt
personaleudgifter og afskrivninger.

Personaleudgifter:

Lønninger og honorarer
Pensionsbidrag

Andre udgifter til social sikring

Af ovenstående udgør:

Vederlag til repræsentantskabet
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen
Vederlag til direktionen

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for året
Ved årets sfutning

Afskrivninger opdelt på funktioner:

Drift og vedligehold af transportsystemer
Efterforskning

Ledelse og administration

Honorar til revisionen

KPMG Centralanstalten for Revision:
Revision
Andre ydelser end revision
| alt

Price Waterhouse/Seier-Petersen:
Revision

Rigsrevisionen:
Revision

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
1997 1996 1997 1996
6.474,2 5,133,1 0,0 0,0
964,7 864,0 9,0 0,0
38,2 32,4 78,3 66,5
7.477,1 6.029,5 78,3 66,5
5.358,4 4,833,5 78,0 65,9
2.118,7 1.196,0 0,3 0,6
7.477,1 6.029,5 78,3 66,5
(156,8) (145,1) (41,1) (36,9)
(15,5) (14,4) (4,4) (4,0)
(1,2) (0,6) (0,3) (0,2)
(173,5) (160,1) (45,8) (41,1)
(0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
(1,0) (1,0) (0,9) (1,0)
(4,2) (4,0) (2,9) (2,8)
413 400 109 104
416 405 101 108
(739,2) (716,8) 0,0 0,0
(64,9) 0,0 0,0 0,0
(7,4) (5,4) (6,9) (5,1)
(811,5) (722,2) (6,9) (5,1)
(1,6) (1,4) (0,6) (0,5)
(0,4) (1,2) (0,2) (0,3)
(2,0) (2,6) (0,8) (0,8)
(0,5) 0,0 (0,2) 0,0
0,0 (0,6) 0,0 (0,3)
(2,5) (3,2) (1,0) (1,1)

67

Note 3. Drift og vedligehold af transportsystemer

 

 

 

Mio. kr. Koncernen Moderselskabet
1997 1996 1997 1996
Drift og vedligehold af naturgastransmissionssystemet (329,2) (328,3) 0,0 0,0
Afskrivning på naturgastransmissionssystemet (509,1) (486,5) 0,0 0,0
Naturgastransmissionssystemet i alt (838,3) (814,8) 9,0 0,0
Drift og vedligehold af olietransportsystemet (251,2) (206,2) 0,0 0,0
Afskrivning på olietransportsystemet (230,1) (230,1) 0,0 0,0
Olietransportsystemet i alt (481,3) (436,3) 0,0 0,0
Drift og vedligehold af transportsystemer (1.319,6) (1.251,1) 0,0 0,0

Note 4. Efterforskning

 

Efterforskningsudgifter (52,8) (41,4) 0,0 0,0
Afskrivning af efterforskningsboringer (64,9) 0,0 0,0 0,0
(117,7) (41,4) 0,0 0,0

Note 5. Finansielle indtægter
Mio. kr.

Renteindtægter

Realiserede kursavancer på værdipapirer
Renteindtægter og lignende indtægter

Realiserede valutakursavancer
Urealiserede valutakursavancer

Valutakursavancer

Finansielle indtægter

Note 6. Finansielle udgifter
Renteudgifter

Indeksregulering af prioritetsgæld
Realiserede kurstab på værdipapirer
Urealiserede kurstab på værdipapirer

Renteudgifter og lignende udgifter

Realiserede valutakurstab
Urealiserede valutakurstab

Valutakurstab

Finansielle udgifter

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
1997 1996 1997 1996
91,1 73,9 29,2 9,8
50,6 44,8 4,0 5,0
141,7 118,7 33,2 14,8
99,7 132,0 0,0 0,0
0,7 74,6 0,0 0,0
100,4 206,6 0,0 0,0
242,1 325,3 33,2 14,8
(196,3) (250,7) (1,4 (2,5)
(16,5) (13,8) (0,6) (0,5)
(3,2) (78) (0,1) (0,4)
(2,6) (27,7) (1,8) (0,9)
(218,6) (299,8) (3,9) (4,3)
(54,7) (47,4) 0,0 0,0
(18,9) (13,6) 0,0 0,0
(73,6) (61,0) 0,0 0,0
(292,2) (360,8) (3,9) (4,3)

Note 7. Ikke fortsættende oliehandelsaktivitet

Som nævnt under anvendt regnskabspraksis er oliehandelsaktiviteterne, som blev afviklet ved udgangen af 1996, vist som én særlig regn-

skabspost i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen for sammenligningsåret 1996,

Hovedtal for oliehandelsaktiviteterne
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 1996:
Mio. kr.

Omsætning
Vareforbrug

Bruttoavance

Ledelse og administration
Andre driftsindtægter
Finansielle udgifter, netto

Årets resultat

Lønninger og honorarer
Pensionsbidrag

Heraf udgør:

Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen

Vederlag til direktionen

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere
Balance 31. december 1996:

Driftsmateriel

Tilgodehavende

Likvide beholdninger

Kortfristet gæld

Nettoaktiver

70

2.494,5

(2.534,6)

(40,1)

(10,6)
0,7

(1,9)

(51,9)

4,5
0,4
4,9

0,1
1,0

10

0,3
86,9
5,0

(78,0)

14,2

Noter til balancen

Note 8. Skat af årets resultat

Mio. kr.

Ved årets begyndelse
Henlagt for året
Betalt aconto

Ved årets slutning

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 1997 på i alt 734,9 mio. kr. fra datterselskaber.

Note 9. Materielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse

Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Årets ændring i urealiserede valutakursavancer
ved finansiering af olietransportsystemet

Anskaffelsessum ved årets slutning

Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang
Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning
Bogført værdi ved årets slutning
Offentlig ejendomsværdi

I transportsystemer indgår grunde og
bygninger, hvis offentlige ejendomsværdi
udgør i alt 355,9 mio. kr.

Der er i transportsystemer i 1997 aktiveret
25,9 mio, kr. for arbejder udført for egen
regning.

 

 

Aktuel Udskudt Resultat-

skat skat opgørelsen

0,0 125,0 0,0

260,0 440,0 700,0

(500,0) 0,0 0,0

(240,0) 565,0 700,0

Bygninger på  Transport- Anlæg Efter- Drifts- I alt

lejet grund systemer under forskning materiel
udførelse

110,7 13.147,3 244,8 102,6 13,7 13.619,1

0,0 3075 597,0 62,5 1,9 968,9

11,8 3175 (329,3) 0,0 0,0 0,0

0,0 (1,4) (0,2) (64,9) 2,1) (68,6)

0,0 85,4 0,0 0,0 0,0 85,4

122,5 13.856,3 512,3 100,2 13,5 14.604,8

(49,7) (7.373,7) 0,0 0,0 (9,7) (7.433,1)

0,0 1,4 0,0 64,9 1,5 678

(5,9) (739,2) 0,0 (64,9) (1,5) (811,5)

(55,6) (8.111,5) 0,0 0,0 (9,7) (8.176,8)

66,9 5,744,8 512,3 100,2 3,8 6.428,0
63,0

71

Note 9. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Mio. kr.

Hovedkontor
Naturgastransmissionssystemet
Olietransportsystemet
Produktionsanlæg

Bogført værdi ved årets slutning

I anskaffelsessummen for transportsystemerne indgår
finansieringsudgifter indtil anlæggenes ibrugtag-
ning med følgende beløb:

Naturgastransmissionssystemet
Olietransportsystemet

Moderseiskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning
Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

72

 

 

Bygninger på Transport Anlæg I alt
lejet grund systemer under
udførelse

66,9 0,0 0,0 66,9

0,0 5.316,8 98,2 5.415,0

0,0 4279 0,0 427,9

0,0 0,0 414,1 414,1

66,9 5.744,7 512,3 6.323,9

922,8

403,8

1.326,6

Bygninger på Anlæg Drifts- i alt
lejet grund under materiel

udførelse

110,7 8,2 10,9 129,8

0,0 3,9 1,3 5,2

11,8 (11,8) 0,0 0,0

0,0 (0,3) (1,1) (1,3)

122,5 0,0 11,1 133,7

(49,7) 0,0 (8,3) (58,0)

0,0 0,0 0,8 0,8

(5,9) 0,0 (1,0) (6,9)

(55,6) 0,0 (8,5) (64,1)

66,9 0,0 2,8 69,6

63,0

Note 10. Finansielle anlægsaktiver
Mio. kr.

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Anskaffelsessum ved året slutning
Værdireguleringer ved årets begyndelse
Andele af årets overskud

Afdrag

Værdireguleringer ved året slutning

Bogført værdi ved årets slutning

 

 

Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
Dansk Gasteknisk Center A/S
Deudan GmbH

Deudan GmbH & Co. KG

Andel af resultat og kapitalandele
i associerede virksomheder

 

 

Kapitalandele Tilgodehavende Kapitalandele I alt
i associerede hos associeret andre selskaber
virksomheder virksomhed
12,4 1,7 0,0 14,1
0,0 0,0 69,0 69,0
12,4 1,7 69,0 83,1
(4,2) (0,4 0,0 (5,6)
1,4 0,0 0,0 1,4
0,0 (0,1) 0,0 (0,7)
(2,8) (1,5) 0,0 (4,3)
9,6 0,2 69,0 78,8
Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele
1997 1996 1997 1996
Hørsholm 50 pct. 1,2 0,3 5,7 4,4
Birkerød 47 pct. (0,2) … 0,1 3,4 3,6
Kiel, Tyskland 49 pct. 0,0 0,0 0,1 0,1
Kiel, Tyskland 49 pct. 0,4 0,0 0,4 0,1
1,4 0,4 9,6 8,2

73

Note 10. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)
Mio. kr.

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Værdireguleringer ved årets begyndelse

KOMIDAN ApS, opløst i 1997

Årets overskud i datterselskaber efter sambeskatningsbidrag
Udbytter for regnskabsåret

Værdireguleringer ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

Hjemsted Aktie-/

indskudskapital

Dansk Naturgas A/S Birkerød 1.794,0
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S Birkerød 250,0
Dansk Olierør A/S Birkerød 1,0
Dansk Olieforsyning A/S Birkerød 1,0
Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S Birkerød 70
Dansk Olie og Naturgas, Grønland A/S Nuuk, Grønland 10
Dangas GmbH Regiegesellischaft Kiel, Tyskland DEM 0,1
KOMIDAN ApS Birkerød 0,1

Resultat og egenkapital i datterselskaber
Sambeskatningsbidrag betalt til moderselskabet

Årets overskud før skat i datterselskaber

74%

Kapitalandele

i datter-
selskaber

2,459,7
251,0

2.710,7
113,3

(0,7)
1.306,4

(936,0)

483,6

3.194,3

 

Resultat Kapitalandele

1997 1996 1997 1996

1.390,0 891,7 2.697,0 2.223,9

(102,0) (26,2) 467,2 319,2

19,1 12,6 13,5 13,4

0,7 (51,9) 14,9 14,2

1,0 (0,7) 3,0 2,0

(2,6) 0,0 (1,6) 0,0

0,2 0,0 0,3 0,1

0,0 0,0 0,0 0,2

1.306,4 825,5 3.194,3 2.573,0
734,9 473,0
2.041,3 1.298,5

Note 11. Tilgøodehavender fra salg

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 12. Værdipapirer

Mio. kr.

Børskursen ved årets slutning overstiger den
regnskabsmæssige værdi med følgende beløb
Note 13. Egenkapital

Aktiekapital
Ved årets begyndelse og slutning

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Ved årets begyndelse

Overført til frie reserver

Henlagt af årets overskud

Ved årets slutning

Overført overskud

Ved årets begyndelse

Overført fra nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Heniagt af årets overskud

Ved årets slutning

Egenkapital

Aktiekapitalens sammensætning (tkr.)

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 1 20
18 10 180
149 100 14.900
1 500 — 500
1.173 1.000 —— — 1.173.000
15 5.000 75.000
1 10.000 10.000
1 20.000 20.000
17 50.000 850.000
2.143.600
Ejerforhold

Koncernen
1997 1996
13,7 42,0
2.143,6 2.143,6
1.107,4 539,3
0,0 0,0
946,5 568,1
2.053,9 1.107,4
4.197,5 3.251,0

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

Moderselskabet
1997 1996
5,4 1,9
2.143,6 2.143,6
533,2 390,5
(419,9) 0,0
370,3 142,7
483,6 533,2
574,2 148,8
419,9 0,0
576,2 425,4
1.570,3 574,2
4.197,5 3.251,0

75

Note 14. Andre hensættelser

Mio. kr.

Hensat til tabsrisiko på leveranceaftaler
Hensat til investeringer vedrørende nødforsyning
Retablering af borepladser

Note 15. Lån
Mio. kr.
Koncernen

De kortfristede lån for koncernen udgøres
af følgende beløb:

Afdrag på langfristede lån, som forfalder
inden 1 år fra årets slutning:
Prioritetslån
Banklån
Kortfristede banklån

Lånene fordeler sig på følgende valutaer:

DKK
USD
XEU
DEM
NGL
CHF

Heraf forfalder efter 5 år fra årets slutning

76

 

 

819,9

Koncernen Moderselskabet
1997 1996 1997 1996
120,0 150,0 0,0 0,0
300,0 200,0 0,0 0,0
4,8 4,8 1,2 1,1
424,8 354,8 1,2 1,1
1997 1996
74,4 71,4
274,3 306,6
426,1 473,3
774,8 851,3
Kortfristede lån Langfristede lån I alt
1997 1996 1997 1996 1997. Pct. 1996 Pct.
182,4 130,9 1.971,4 2.030,6 2.153,8 74 2,161,5 62
105,0 379 62,0 142,4 167,0 6 200,3 6
21,3 38,9 0,0 20,9 21,3 1 59,8 2
27,3 127,1 23,4 50,9 50,7 2 178,0 5
41,5 69,3 20,6 62,5 62,1 2 131,8 4
397,3 427,2 43,4 321,5 440,7 15 748,7 21
774,8 851,3 2.120,8  2.6728,8 2.895,66 100  3.480,1 100
897,1

Lånene er anvendt således:
Mio. kr.

Naturgastransmissionssystemet
DKK

USD

XEU

DEM

NLG

CHF

Olietransportsystemet
DKK
USD
DEM
NLG
CHF

Der er ingen valutakursrisiko for kon-
cernen på gælden, som vedrører
olietransportsystemet, idet brugerne,
Dansk Undergrunds Consortium, be-
taler alle omkostninger til finansiering
af systemet.

Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK

Driftskreditter
DKK

Note 16. Gæld til leverandører og anden gæld

 

 

 

 

Kortfristede lån Langfristede lån I alt
1997 1996 1997 1996 1997 Pct 1996 Pct.
70,7 67,8 1.949,3  2.005,4 2.020,0 83 2.073,2. 71
0,0 (44,9) 0,0 0,0 0,0 0 (449) (2)
21,3 38,9 0,0 20,9 21,3 1 59,8 2
4,0 103,7 0,0 4,0 4,0 0 107,7 4
20,9 48,5 0,0 21,0 20,9 1 69,5 2
372,6 404,0 0,0 257,6 372,6 15 661,6 23
489,5 618,0 1.949,3  2.308,9 2.438,8 100  2.926,9 100
100,3 41,3 0,0 0,0 100,3 24 41,3 8
105,0 102,8 62,0 142,4 167,0 39 245,2 48
23,3 23,4 23,4 46,9 46,7 11 70,3 14
20,6 20,8 20,6 41,5 41,2 10 62,3 12
24,7 23,2 43,4 63,9 68,1 16 87,1 18
273,9 211,5 149,4 294,7 423,3 100 506,2 100
3,7 3,6 22,1 25,2 25,8 100 28,8 100
7,7 18,2 0,0 0,0 77 100 18,2 100

Der er hovedsagelig tale om gæld i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 17. Periodeafgrænsningsposter

Størstedelen af posten udgøres af forudbetalinger samt værdi af modtaget vederlagsfri gas. Disse beløb indtægtsføres over en længere

årrække.

77

Note 18.
Eventualforpligtelser m.v.

1.

Dansk Naturgas har stillet en garanti, der
dækker leasingfinansiering af en del af
det system, som forbinder det danske og
tyske naturgasnet. Garantien omfatter til-
bagebetaling af følgende beløb:

 

Valuta mio. kr.
DEM 34
JPY 15
NLG 11
CHF 9

69
2

Naturgas Syd 1/S tiltrådte i 1984 fællesaf-
talen, og det aftaltes, at Dansk Naturgas
godtgør Naturgas Syd den eventuelle for-
ringelse i selskabets økonomiske stilling
som følge af opgivelsen af en tidligere
aftale. Staten påtog sig at tilføre Dansk
Naturgas den kapital, der måtte være
nødvendig for betaling af eventuel godt-
gørelse til Naturgas Syd.

Dansk Naturgas har i starten af 1991
anlagt en voldgiftssag mod Naturgas Syd
for at få eventualforpligtelsen og retsstil-
lingen afgjort. Dansk Naturgas har ned-
lagt påstand om, at betingelserne for
garantien er misligholdt, og garantien der-
med bortfaldet, subsidiært krævet en
opgørelse pr. 1. januar 1991 af de beløb,
der falder uden for garantien, samt at få
indsigt med og styring af Naturgas Syd's
administration i den resterende garanti-
periode,

78

3.

Dansk Naturgas blev stiftet 1. oktober
1984, Der blev ved den lejlighed overdra-
get aftaler fra moderselskabet til Dansk
Naturgas. Moderselskabet indestår som
garant for, at Dansk Naturgas opfylder
sine forpligtelser i medfør af de overdrag-
ne gaskøbsaftaler med Dansk Under-
grunds Consortium, gassalgs- og trans-
portaftaler med Vattenfall Naturgas samt
gassalgsaftale med Ruhrgas og BEB.

4.

Gas- og Varmeprisudvalget har i februar
1997 indbragt en kendelse fra Konkurren-
ceankenævnet om prisen på naturgas til
fjernvarmeværker og decentrale kraft-
varmeværker for landsretten. Gas- og
Varmeprisudvalget har nedlagt påstand
om, at udvalgets afgørelse fra juni 1996
om reduktion af prisen over for disse vær-
ker, som blev underkendt af Konkurren-
ceankenævnet i december 1996, skal dan-
ne grundlag for fortsatte forhandlinger
om tarifering. Afgørelsen forventes ikke at
kunne få afgørende indflydelse på koncer-
nens økonomiske stilling,

5.

Ifølge lovgivningen er Dansk Naturgas,
Dansk Olierør, Dansk Olie- og Gaspro-
duktion og Dansk Olie og Naturgas,
Grønland A/S pålagt en generel erstat-
ningspligt for skader forvoldt ved selska-
bernes olie- og naturgasaktiviteter, selv
om skaderne sker ved hændelige uheld
(objektivt ansvar). Der er tegnet sædvanlig
forsikring til imødegåelse af erstatnings-
krav.

6.

Dansk Olie- og Gasproduktion har i for-
bindelse med etableringen af Dansk Ope-
ratørselskab i-s (Danop) erklæret sig villig

tilsammen med DENERCO K/S at ind-
skyde midler i Dansk Operatørselskab.
Dansk Olie- og Gasproduktions andel af
tilsagnet andrager indtil 30 mio. kr., hvor-
af 8,5 mio. kr. er indbetalt ved udgangen
af 1997,

Få

Dansk Olie- og Gasproduktion er betalen-
de deltager i 19 licenser til efterforskning
efter olie og naturgas. Ni licenser stam-
mer fra fjerde udbudsrunde i 1995 og fem
licenser fra open door runde i 1997, Sel-
skabet deltager som betalende partner i
samtlige licenser, typisk med en andel på
20 pct. Fem licenser stammer fra tidligere
tildelinger, hvor selskabet som udgangs-
punkt havde en båret andel, der efterføl-
gende ud fra kommercielle kriterier er
forøget med en mindre betalende andel.
Den fortsatte deltagelse i licenserne for-
pligter selskaberne til at investere betyde-
lige beløb fremover.

8.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat eller trediemand, som pådrages
Dansk Olie- og Gasproduktion som med-
indehaver af de licenser, selskabet delta-
ger i, uanset om forpligtelserne påhviler
Dansk Olie- og Gasproduktion alene eller
solidarisk med andre. Garantien kan dog
højst gøres gældende for et beløb, der sva-
rer til det dobbelte af Dansk Olie- og Gas-
produktions andel af hver forpligtelse.

9,

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat, Grønlands Hjemmestyre eller Nuna-
oil A/S, som pådrages Dansk Olie og

Naturgas, Grønland, som deltager i en
licens til efterforskning og udnyttelse af
kulbrinter i et havområde i Vestgrønland,
herunder erstatningsforpligtelser over for
tredjemand, uanset om forpligtelserne
påhviler Dansk Olie og Naturgas, Grøn-
land alene eller solidarisk med de øvrige
deltagere i licensen. Garantien kan dog
højst gøres gældende for et beløb, der sva-
rer til det dobbelte af Dansk Olie og
Naturgas, Grønlands andel af hver for-
pligtelse.

79

s

Gr FA ÆA

FLE KE EE

E
i
&
=
eg

 

80

 

Selskabets adresser

LES EN]
Hovedkontor

FNS ØL IS

IBJ 67278 BE ledte lse]
Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1044

Telex 37 322 oilgas dk
e-mail: dongedong.dk
Hjemmeside: www.dong.dk

EL SETT NS
Distrikt Karlslunde
NsgablFÆlers elle
DK-2690 Karlslunde
SES SERIE
Telefax 4615 3112

Stenlille

Stenlille Naturgaslager
Merløsevej 1B
DK-4296 Nyrup
Telefon 4517 1022
Telefax 5360 5558

Egtved

Distrikt Egtved

Mosevej 3, Vester Thorsted
IBJ et srOr TORS are]

Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1800

Nybro

Nybro Gasbehandlingsanlæg

Nybrovej 185
DK-6851 Janderup
Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1983

LI. Torup
Distrikt LL Torup
Rækkeborgvej 4
DK-9620 Ålestrup
Telefon 4517 1022
KRIGENE SERSG

OST
Marinesektionen
|aEitser sc Tors ke]
SUS rSe
BST LER LV)
Telefax 7512 6176