Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
rr
pe ERHVERVS-
— SELSKABSSTYRELSERR
16 ÅFR. 1998
ØRESUNDSKONSORTIET
ekspeditionen
Årsberetning 1997
AS 10316 F
ORIGINAL
Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
00'0 :"""gøTIigd 139V.LG0W
69009T7086 Z"rrr77777 7 Y4NAJag
9T'+0786 :"""OLva 139V1G0W
Hovedaktiviteter i året 1997
1997 var et år med mange milepæle på bygningen af den faste forbindelse over Øresund.
De første to års forberedende arbejder, herunder den omfattende afgravnings- og
indvindingsentreprise, har lagt fundamentet for den mere synlige montage i linieføringen,
der begyndte i 1997.
Sænkekasserne til Øresundsbroens pyloner blev bugseret fra Kockums tørdok i Malmø
Havn og sænket på plads i brolinien i foråret 1997, Derefter begyndte støbningen af de to
204 meter høje pyloner til højbroen. Sidst på året fik Sveriges kyst ved Lernacken en ny
profil, da de to første brofag blev placeret på bropillerne til den østlige tilslutningsbro.
Flydekranen "Svanen” transporterede brofagene fra Malmø til Lernacken, ligesom den
transporterer resten af sænkekasserne og brofagene til den knapt 8 km lange
Øresundsbro.
Det første tunnelelement blev bugseret ud fra tunnelfabrikkens dokanlæg i Københavns
Nordhavnen, sejlet 12 km til den gravede tunnelrende i Drogden og derefter placeret ud
fra tunnelportalen på den kunstige halvø ved Kastrup. Efterfølgende er yderligere 5
elementer placeret.
Miljøet i Øresund er relativt upåvirket af anlægsarbejdet. Trods de omfattende
afgravnings- og indvindingsarbejder synes hverken bundlevende dyr, bundvegetation eller
fuglelivet i området indtil nu at være påvirket i særlig grad af bygningen af den faste
forbindelse.
Trods mindre forsinkelser, specielt ved arbejdernes opstart, er såvel tunnel- som
broentreprisen tæt på den oprindelige tidsplan for montage i linieføringen og den
overordnede tidsplan forventes fortsat at blive overholdt.
Ved udgangen af 1997 kan Øresundskonsortiet således konstatere en tilfredsstillende
fremdrift i projektet.
Højbro og tilslutningsbroer
I 1997 begyndte Øresundsbroens profil at tage form på Øresund. Sænkekasser og
pilleskafter til den østlige tilslutningsbro blev støbt på entreprenøren Sundlink
Contractors” arbejdsplads i Malmø Nordhavn og derefter monteret i brolinien af
flydekranen Svanen”.
Efter en planmæssig start på arbejdet blev entreprenøren i løbet af året udfordret af en
række tekniske problemer ved bygningen af den vestlige pylon til højbroen. Ved
nedsænkning af pylonens sænkekasse blev et særligt udstøbningslag delvist skyllet væk i
den stærke strøm og måtte derfor genopbygges ved en arbejdsmæssig kompliceret
proces. Arbejdet afsluttes i begyndelsen af 1998.
Derefter blev det ved entreprenørens kvalitetscheck konstateret, at betonen, der var
anvendt til at støbe det nordlige ben på ikke levede op til de fastsatte krav. Pylonen blev
savet af ned til 4 meters højde og støbningen genoptaget. Forsinkelsen på den vestlige
pylon er uden betydning for den overordnede tidsplan, og arbejdet på begge pyloner
forløber nu tilfredsstillende i såvel tid som kvalitet.
Inden udgangen af 1997 blev det svenske brofæste ved Lernacken centrum for
opmærksomheden, da de to første brofag til Øresundsbroen blev monteret ud fra
brofæstet på den østlige tilslutningsbro.
Brofagene ankommer i fast rutefart til Malmø, to ad gangen fra Cadiz til
tilslutningsbroerne, og ét ad gangen fra Karlskrona til højbroen.
Ved årsskiftet udgjorde den direkte beskæftigelse 2.596 mand ved entreprisen for højbro
og tilslutningsbroer. Sundlink Contractors HB består af entreprenørerne Skanska AB
(S), Højgaard & Schultz A/S (DK), Monberg & Thorsen A/S (DK) og Hochtief AG (D).
Tunnelen under Drogden
Entreprenøren Øresund Tunnel Contractors foretog en vellykket placering af det første
tunnelelement ved den kunstige halvø i Kastrup i august 1997. Siden er den
komplicerede proces med produktion, udsejling og placering af tunnelelementerne fortsat
i en god rytme. Med seks af i alt 20 tunnelelementer på plads i tunnelrenden nåede
tunnelen op på mere end 1 kilometers længde inden udgangen af 1997. Alle elementer er
hidtil lagt ud fra den vestlige tunnelportal ved Kastrup.
Faktorer som vejret og søsikkerhed er afgørende for en vellykket arbejdsgang, og især
søsikkerheden omkring arbejdsområderne i Drogden har været genstand for stor
opmærksomhed. En generelt stærkt øget trafik 1 kombination med ændringer i den
internationale sejlrute i Drogden betyder, at passerende skibe, trods afmærkninger og
vejledning via radio, har svært ved at navigere gennem området.
Øresundskonsortiet samarbejder til stadighed med myndighederne for at forbedre
søsikkerheden i og omkring arbejdsområderne.
Entreprisen omfatter også stor aktivitet på land. De to tunnelportaler til sænketunnelen
bygges som cut-and-cover tunneler på henholdsvis den kunstige halvø ved Kastrup og på
den kunstige ø. Ved årsskiftet var der støbt seks ud af 14 tunnelsektioner på den vestlige
tunnelportal og fem ud af 13 sektioner på den østlige tunnelportal.
Arbejdet på tunnelfabrikken i Københavns Nordhavn er effektiviseret som følge af
voksende rutine og god planlægning. Produktionstiden for et 176 meter langt og ca.
55.000 tons tungt tunnelelement er bragt væsentligt ned i løbet af det første
produktionsår, således at det sjette element er produceret på godt to måneder.
Ved årsskiftet var 1.292 mand direkte beskæftiget på tunnelentreprisen. Øresund Tunnel
Contractors 1/S består af entreprenørerne NNC AB (S), E. Pihl & Søn AS. (DK),
DUMEZ-GTM S.A. (F), John Laing Construction Ltd. (UK), og Boskalis Westminster
Dredging B.V., (NL).
Uddybnings- og indvindingsarbejder
Ved udgangen af 1997 havde entreprenøren Oresund Marine Joint Venture udført ca. 80
procent af det totale gravearbejde med tilfredsstillende resultat. Dermed har Øresund
Marine Joint Venture afsluttet de gravearbejder, som var omfattet af den oprindelige
kontrakt, der blev indgået i sommeren 1995. Udestående gravearbejder omfatter bl.a.
uddybning af den nordlige del af sejlrenden Flinterenden.
Øresund Marine Joint Venture har holdt det gennemsnitlige sedimentspild fra
gravearbejderne på ca. 4,2 procent. Det vil sige væsentligt under myndighedskravet på 5
procent af den totale afgravede mængde, et krav, som entreprenøren har været pålagt i
kontrakten med Øresundskonsortiet. Som konsekvens af den ekstraordinære indsats
modtog Øresund Marine Joint Venture i begyndelsen af 1998 en forud aftalt bonus fra
Øresundskonsortiet.
Ved årsskiftet var 166 mand direkte beskæftiget på denne entreprise, Oresund Marine
Joint Venture består af entreprenørerne Per Aarsleff A/S (DK), Ballast Nedam Dredging
(NL) og Great Lakes Dredge & Dock Co. (USA).
Jernbanen og tekniske kontrakter
Der blev i 1997 indgået kontrakt med tre hovedentreprenører på kyst-til-kyst
installationerne.
Den 11. februar skrev Øresundskonsortiet kontrakt med Sainco fra Spanien om SCADA-
entreprisen, der omfatter overvågnings- og styringssystemer, der skal muliggøre en
sikker og hurtig afvikling af trafikken på Øresundsforbindelsen. Desuden omfatter den
indretning af et komplet Link Control Centre på Lernacken. Kontrakten har en værdi af
DKK 65 mio.
Kontrakten på bygning af en dobbeltsporet højhastighedsbane på Øresundsforbindelsen
blev den 9. april 1997 indgået med Banverket Industridivisionen fra Sverige. Kontrakten
omfatter design, levering, bygning og afprøvning af sporanlæg og køreledningsanlæg på
kyst-kyst forbindelsen, dog ikke i tunnelen, hvor sporlægning m.m. er indeholdt i
tunnelentreprisen. Kontrakten på jernbanen har en værdi af DKK 133 mio.
Det dansk-belgiske konsortium SEMCO A/S - SAIT Devlonics skrev den 24. juni
kontrakt med Øresundskonsortiet på kommunikationssystemerne til kyst-kyst
forbindelsen. Kontrakten omfatter design, fremstilling, installation og afprøvning af
telefonsystemer, radio og datakommunikation, transportnetværk og
netværksovervågning. Kontrakten har en værdi af DKK 1 16,5 mio.
For de tre nævnte entrepriser gælder det, at man ved udgangen af 1997 er i gang med
designfasen. Installationsarbejderne indledes senere parallelt med øvrige arbejder i 1998.
Ved udgangen af 1997 er fem virksomheder prækvalificeret til at afgive tilbud på
entreprisen der omfatter projektering og opførelse af terminalanlæg samt bygninger til
Link Control Centre m.m. på Lernacken. Desuden er seks virksomheder ved udgangen af
1997 prækvalificeret til at afgive tilbud på betalingssystemet til motorvejen. Kontrakterne
forventes underskrevet i første halvår 1998.
Miljø
Ved udgangen af 1997 havde Øresundskonsortiet uddybet i alt ca. 6 mio. m”, svarende til
ca. 80 procent af den samlede, planlagte uddybningsmængde. Heraf blev ca. 3,3 mio. m'
uddybet i 1997. Uddybnings- og indvindingsarbejderne har resulteret i et gennemsnitligt
spild på ca. 4,2 procent, altså mindre end de af myndighederne krævede 5 procent.
Generelt har anlægsarbejdet og spildet fra uddybnings- og indvindingsarbejderne ikke
medført væsentlige miljøeffekter, hvilket også konstateres af danske og svenske
miljømyndigheder i den 4. halvårsrapport til den danske og svenske regering, som udkom
I september 1997.
Hverken bundlevende dyr, bundvegetation eller fuglelivet i området synes indtil nu at
være påvirket i nævneværdig grad.
Det rådgivende internationale ekspertpanel, der i november 1997 afholdt sit 7, møde i
Malmø, konstaterer ligeledes med tilfredshed, at Øresundskonsortiet har kunnet
gennemføre uddybnings- og indvindingsarbejdet med et gennemsnitligt spild under 5
procent. Ekspertpanelet fremkom med en række anbefalinger vedrørende det fremtidige
arbejde med de to tredimensionale modeller til beregning af "nulløsningen” for
vandgennemstrømningen og de fremtidige kontrolprogrammers tilrettelæggelse.
Arbejdsmiljø
Kampagnen for bedre arbejdsmiljø, der er symboliseret af maskotten <Sundbæveren”, var
1 1997 synlig på alle Øresundskonsortiets arbejdspladser. Arbejdsmiljøet på hele
Øresundsforbindelsen var genstand for en midtvejsevaluering i samarbejde med Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB og A/S Øresund.
Øresundskonsortiets statistik over arbejdsulykker viser en nedadgående trend. I 1997
skete en uforklarlig dødsulykke, hvor en medarbejder faldt overbord fra et fartøj i
Drogden og druknede.
Øresundskonsortiet har i 1997 igangsat en ekstraordinær revision af håndtering og
opbevaring af kemikalier hos entreprenørerne. Det skete for at kontrollere om
håndteringen opfylder lovens krav og for at minimere risikoen for uheld og skader på det
interne og det eksterne miljø.
Søsikkerheden i Drogden
I 1997 sejlede 38.445 skibe gennem Drogden. Drogden VTS, som døgnet rundt
overvåger farvandet nær arbejdsområdet, registrerede alene i december måned 18 tæt
på” situationer, hvor VTS-indsatsen afværgede et uheld eller en grundstødning. Der var i
1997 seks grundstødninger, fire kollisioner og tre andre alvorlige hændelser. 38 skibe
sejlede ind i arbejdsområdet, hvor sejlads er forbudt.
Kun omkring ti procent af skibsfarten, der går gennem Øresund, benytter sejlløbet i
Flinterenden i den svenske del. Flint VTS, som overvåger skibstrafikken i Flinterenden,
har ikke haft samme grad af problemer med skibstrafikken som på den danske side.
Øresundskonsortiet udfolder store bestræbelser for at sikre de ansatte på havet og for at
minimere risikoen for påsejling af entreprenørmateriel. Det skyldes, at de passerende
skibe gennem især Drogden sejlrenden trods omfattende afmærkning og overvågning
tilsyneladende fortsat har svært ved at navigere gennem området uden risiko for kollision
eller grundstødning.
Øresundskonsortiet har fra begyndelsen af 1998 udvidet VTS-vagtskibenes patruljering i
sejlrenden i Drogden mellem Kastrup og Saltholm. Den udvidede patruljering vil som
minimum fortsætte frem til sommeren 1998, hvor Øresundskonsortiet er færdig med at
rette sejlrenden i Drogden ud til et langt, lige forløb, der skulle gøre det lettere for
skibene at komme sikkert gennem Drogden.
Forberedelse af drift
Øresundskonsortiet har igangsat en række aktiviteter af teknisk, markedsmæssig og
forvaltningsmæssig karakter, der skal danne grundlag for den detaljerede tilrettelæggelse
af driftsfasen. I 1997 er alle delmoduler i trafikmodellen færdiggjort og der er arbejdet på
at afdække de legale aspekter relateret til driften af forbindelsen. I 1998 vil arbejdet
udmønte sig i etableringen af en egentlig driftsplan.
Økonomi
Øresundskonsortiet foretog i maj 1997 en revision af anlægsbudgettet — Budget 2000,
som herefter udgør DKK 14.750 mio. i 1990-priser, Revisionen indebar en stigning på
575 mio. DKK i forhold til det hidtidige budget fra 1995 med tillæg af nye frie reserver
på 250 mio. DKK. Budgetstigningen på 575 mio. DKK fordeler sig i tre hovedgrupper
med 241 mio. DKK til merudgifter til imødegåelse af søsikkerhed m.v., 193 mio. DKK til
øgede miljøudgifter og 141 mio. DKK til øvrige udgifter (alle tal er i 1990-priser).
Omregnet til 1997-priser udgør anlægsbudgettet 17,1 mia. DKK og 19,9 mia. SEK ved
valutakurs 86,31 (ultimo 1997).
I forbindelse med budgetrevisionen i maj 1997 var det samtidig muligt at eliminere en
række af de usikkerheder, der var indeholdt i budgettet fra 1995. For så vidt angår
entrepriserne udestår alene kontrakterne for henholdsvis terminalanlægget og
betalingssystemet på Lernacken.
Ved budgetrevisionen blev tilført 250 mio. DKK som nye frie reserver. Ved udgangen af
1997 var disse reserver fortsat intakt, idet det bemærkes, at der primo 1998 er honoreret
betaling af bonus heraf vedrørende ekstraordinær miljøindsats ved gravearbejderne.
På denne baggrund anser Øresundskonsortiet det for sandsynligt, at anlægsbudgettet vil
kunne holde frem til åbningen af Øresundsforbindelsen i 2. halvår af år 2000. Effekterne
af alvorlige uforudsete begivenheder som f.eks. langvarige strejker og isvinter samt
større ulykker kan dog ikke imødegås inden for budgettets rammer.
Rentabilitet
Øresundskonsortiets økonomi er baseret på, at anlægsomkostninger m.v. finansieres ved
brugerbetaling fra vej- og jernbanetrafikken. Indtægterne fra togtrafikken er i
Regeringsaftalen fastsat til 300 mio. DKK om året, opgjort i prisniveau januar 1991.
Projektets økonomi afhænger, foruden af anlægsomkostningerne, i første række af
indtægterne fra vejtrafikken og finansieringsomkostningerne.
For så vidt angår vejtrafikken er Øresundskonsortiets fremskrivninger baseret på
Regeringsaftalens forudsætninger om takster og om en trafik på i alt 3,6 mio. enheder i
åbningsåret år 2000, svarende til et gennemsnit på 10.000 køretøjer pr. døgn. Der er i
rentabilitetsberegningerne forudsat en trafikvækst på i gennemsnit 1,7 pct. p.a. i de første
20 år efter forbindelsens åbning.
TRAFIKÅBNINGSÅRET
Takster”)
Personbiler 3.000.000 160 DKK
Lastbiler 360.000 810 DKK
Busser 60.000 690 DKK
%) Beregningsforudsætningen for trafiktakster er baseret på niveauet for færgetakster
Helsingør — Helsingborg i 1990
Den faktiske trafikudvikling har i de senere år bestyrket disse forudsætninger. I 1992-93
faldt navnlig personbilstrafikken over Øresund i kølvandet på den økonomiske krise i
Sverige og devalueringen af den svenske krone. Også lastbiltrafikken, som primært er
bestemt af svensk udenrigshandel, var stagnerende i begyndelsen af 1990'erne som følge
af en svag svensk konkurrenceevne på eksportmarkederne. Den udvikling er, som det
fremgår nedenfor, ændret markant i de senere år.
Trafikmængde over Øresund
2.500 >
Antal enheder '000
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
Æ Personbiler E Lastbiler
For lastbilernes vedkommende vendte udviklingen allerede i 1993, hvilket først og
fremmest kan tilskrives den svenske eksportfremgang, der fulgte devalueringen. For
personbilernes vedkommende er det først i 1996 og 1997, at der for alvor er konstateret
fremgang, hvilket skal ses i lyset af den stabilisering af de svenske husholdningers
økonomi og forventningerne hertil, der er sket i disse år.
Øresundskonsortiet har i 1997 fået udviklet alle delmoduler til en prognosemodel for
simulering af trafikmængde og takster på Øresundsforbindelsen. Denne vil senere kunne
indgå som et værktøj, der på grundlag af variable forudsætninger kan give et bud på,
hvordan trafik og takster ser ud efter åbningen af den faste forbindelse.
Udviklingen i trafikken over Øresund i 1990'erne viser klart, at den generelle
økonomiske udvikling er den væsentligste drivkraft bag ændringer i trafikmængden. I
Øresundskonsortiet er disse sammenhænge blevet analyseret nærmere, specielt for
Øresundstrafikken. Med baggrund i disse analyser og i de generelle forventninger til den
samfundsøkonomiske udvikling i de kommende år, er det Øresundskonsortiets opfattelse,
at trafikforudsætningerne om 10.000 køretøjer pr. døgn, med respekt for overførsel af
eksisterende trafik i opstarten, må anses for at være et forholdsvis konservativt grundlag
for rentabilitetsberegningerne.
Efter åbningen af den faste forbindelse vil renteudgifterne være Konsortiets største
udgiftspost. I beregningerne vedrørende projektets økonomi er det forudsat, at
finansieringen kan ske til realrente på 4 pct., både i anlægsperioden og den efterfølgende
driftsperiode. Der henvises i øvrigt til nedenstående afsnit om finansiering.
Øresundskonsortiet har herudover udgifter til løbende administration og vedligehold af
anlægget. Desuden forventes selskabet at foretage en betaling til A/S
Øresundsforbindelsen og Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB for at finansiere
disse selskabers udgifter til etablering af landanlæggene i henholdsvis Danmark og
Sverige.
I beregningsgrundlaget indgår aktuelt en årlig betaling fra første driftsår på 195 mio.
DKK (1990-priser) til hvert af de to selskaber. De faktiske betalinger vil først blive
fastlagt ved forbindelsens åbning med udgangspunkt i de respektive selskabers økonomi.
På baggrund af ovenstående forudsætninger vil Øresundskonsortiets gæld være fuldt
afviklet inden for 27 år efter åbningen. Tilbagebetalingstiden er således øget med ca. et år
som følge af den budgetrevision, der skete i maj 1997.
Følsomheden i tilbagebetalingstiden ved ændringer i anlægsudgifterne og realrenten er
vist i nedenstående skema. Såfremt forudsætningen om en realrente på 4 pct. forhøjes
eller formindskes med 1 pct. point, ændres tilbagebetalingstiden til henholdsvis 36 år og
22 år efter forbindelsens åbning. Det fremgår også af skemaet, at en blot marginal
ændring i realrenten har nogenlunde samme konsekvens for tilbagebetalingstiden som en
ændring i anlægsbudgettet på 500 mio. DKK.
TILBAGEBETALINGSPERIODE MED VARIERENDE FORUDSÆTNINGER
Anlægsbudget Realrente
Prisniveau juli 1990 3 pct. 3,5 pct. 4 pct. 4,5 pct. 5 pci.
14.750 Mio. DKK 22 år 24 år 27 år 30 år 36 år
+ 500 Mio. DKK 23 år 25 år 28 år 32 år 39 år
Finansiering
Øresundskonsortiets anlægsudgifter m.v. finansieres ved låneoptagelse. Lånene
garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat, hvilket generelt sikrer
fordelagtige lånevilkår. Den solidariske statsgaranti er også baggrunden for, at
Øresundskonsortiet har kunnet opnå den højest mulige rating, AAA, hos det
internationalt anerkendte kreditvurderingsbureau Standard & Poor's.
Øresundskonsortiets rentebærende nettogæld udgjorde 8,5 mia. DKK ved udgangen af
1997. Den samlede låneoptagelse udgjorde 10,2 mia. DKK på samme tidspunkt. I årets
løb optog selskabet lån for ca. 2,3 mia. DKK.
10
Det er et væsentligt led i Øresundskonsortiets finansielle strategi at sikre en fleksibel og
langsigtet disponering. Rammerne for selskabets låneoptagelse med tilhørende valuta- og
renterisici fastlægges én gang årligt i form af en finansstrategi. Med henblik på at sikre
lave finansieringsomkostninger og et acceptabelt risikoniveau spredes låneporteføljen på
flere valutaer og på fast og variabel forrentning. Den faktiske porteføljesammensætning
følger en langsigtet strategi, baseret på forventningerne til den realøkonomiske udvikling.
I løbet af 1997 blev det stadig mere klart, at den Økonomiske og Monetære Union som
planlagt starter den 1. Januar 1999 med 10-11 deltagerlande. Selv om hverken Danmark
eller Sverige deltager i ØMU'en fra starten, påvirkes Øresundskonsortiets økonomi som
følge af de rente- og valutaændringer, der følger i kølvandet på denne proces. De
forventede ØMU-valutaer udgjorde samlet 36 pct. af Øresundskonsortiets låneportefølje
ved udgangen af 1997 mod 32 pct. ved udgangen af 1996.
En anden væsentlig udvikling i 1997 var den krise i de Sydøstasiatiske økonomier, der
udviklede sig i årets anden halvdel. Øresundskonsortiet er ikke direkte berørt af krisen,
men påvirkes indirekte af de valuta- og rentebevægelser, der sker som konsekvens af
krisen. Stigningen i kursen på CHF er et eksempel. I lyset heraf øgedes CHF andelen af
Øresundskonsortiets låneportefølje til 21 pct. ved udgangen af 1997 mod 14 pct. ét år
tidligere.
Den valutariske sammensætning af nettogælden ses af nedenstående figur:
Renteudviklingen har i 1997 fulgt to spor. De korte renter er steget i lyset af de
forbedrede konjunkturer i Europa, Heroverfor står, at især den asiatiske krise har
bevirket et nedadgående pres på de lange renter, som generelt er faldet med godt 0,5 pct.
i forhold til udgangen af 1996.
Øresundskonsortiets gældsportefølje var ved udgangen af 1997 fordelt med 63 pct.
variabel rente, 28 pct. fast rente og 9 pct. med en indeksbaseret rente. Det er nogenlunde
uændret i forhold til udgangen af 1996. I årets løb har selskabet draget fordel af
11
renteudviklingen ved at sikre ca. 1/3 af den variabelt forrentede gæld mod pludselige
kraftige rentestigninger, f.eks. i forbindelse med en valutakrise.
Øresundskonsortiets effektive gennemsnitlige lånerente var i 1997 på 5,09 pct., inklusive
valutakursreguleringer. Især den stigende CHF har givet anledning til en negativ
kursregulering, men dette skal sammenholdes med betydelige urealiserede kursgevinster i
1996. De underliggende låneomkostninger uden hensyntagen til valutakursregulering
ligger meget stabilt — i 1997 på 3,78 pct.
De reale finansieringsomkostninger siden projektets start kan opgøres til ca. 1,6 pct.
Udviklingen i realrenten i de kommende år vil naturligvis afhænge af udviklingen på
rente- og valutamarkederne. På grundlag af de almindelige forventninger til den
økonomiske og rentemæssige udvikling, anser Øresundskonsortiet det for meget
sandsynligt at kunne realisere et finansieringsresultat i anlægsperioden under
budgetforudsætningen om en realrente på 4 pct. For hele projektperioden fastholdes
forudsætningen om en gennemsnitlig realrente på 4 pct.
Aktiviteten på det finansielle område forventes at blive højere i 1998 end i 1997. Den
samlede låntagning skønnes således at blive på ca. 5 mia. DKK, hvilket er det højeste
niveau i perioden til forbindelsens åbning.
Øresundskonsortiets totale låneoptagelse frem til forbindelsens ibrugtagning i år 2000
skal, foruden de samlede anlægsudgifter m.v., også dække de renter, der påløber i
byggeperioden. Endvidere vil den faktiske gæld på åbningstidspunktet afhænge af den
prisudvikling, der kan konstateres i perioden.
På grundlag af et budget på 14,75 mia. DKK i 1990-priser, og under forudsætning af en
gennemsnitlig realrente på 4 pct. i de kommende år samt en inflation 2,5 pct., kan det
beregnes, at Øresundskonsortiets gæld i løbende priser vil udgøre ca. 20 mia. DKK på
åbningstidspunktet.
EU-bidrag
Øresundskonsortiet har i maj 1997 modtaget tilsagn om en støtte på yderligere 20 mio.
ECU fra EU-Kommisionens program for Trans Europæiske Netværk. Den hidtil
modtagne støtte udgør nu samlet 235 mio. DKK. Såfremt Øresundskonsortiet i den
resterende projektperiode kan opnå supplerende EU-støtte vil denne indgå i projektets
finansiering.
Forventninger til 1998
Efter en indlæringsfase i det foregående år har entreprenørerne opnået en tilfredsstillende
rutine i præfabrikation og montagearbejdet på såvel bro som tunnel. I 1998 forventes
derfor en planmæssig produktion og montage af tunnelelementer og sænkekasser,
bropiller og brofag.
12
Montage af de tekniske installationer, herunder jernbanen, afhænger af, at de primære
arbejder er færdige. Ved et omfattende samarbejde mellem Øresundskonsortiet og
entreprenørerne skal grænseflader, tidsplaner og adgangsforhold defineres og optimeres
for at sikre entreprenørerne for de tekniske installationer de bedst mulige arbejdsforhold i
den sidste fase af byggeriet. Samtidig begynder planlægningen af de afsluttende
afprøvninger og simuleringsøvelser, som fører frem til åbningen af Øresundsforbindelsen.
Et fortsat samarbejde med søfartsmyndighederne skal sikre, at søsikkerheden, især i
Drogden, fortsat er på et højt niveau, så medarbejdere og materiel kan arbejde i
sikkerhed.
København og Malmå, den 11. marts 1998
j Ul le Ul u ?
Sven Landelius
Administrerende direktør
BESTYRELSE
” f -
la
Dine Mr
Ingemar Skogé !: " Mic las,
Formand j Næstformand
Y
UÅLT JP -
Gokan Ahblstrom 7 Tage Andersen By Bylund
J [(… Jens Kampmann
an Erwin Brandborn Karsten Laursen
13
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af den danske årsregnskabslov med enkelte
tilretninger affødt af svensk regnskabspraksis.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK,
omregnet ved valutakursen (86,31) 31. december 1997.
Resultatopgørelse
Afskrivninger
Afskrivningsprincipperne for selve Øresundsforbindelsen vil blive fastlagt, når
forbindelsen tages i brug, og afskrivning vil blive påbegyndt på dette tidspunkt.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler
Lejemålenes løbetid, dog Max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer 0-5 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end DKK 10.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter samt realiserede og urealiserede
valutakurstab og -gevinster fra henholdsvis lån og placeringer.
Endvidere indgår realiserede og urealiserede valutakurstab og -gevinster på finansielle
instrumenter bortset fra finansielle instrumenter, som er indgået til afdækning af
fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundskonsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEBAB AB.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil, baseret på indgåede aftaler og kontrakter til forundersøgelse, projektering
og opførelse af Øresundsforbindelsen, aktiveres direkte som anlæg under opførelse.
14
Realiseret gevinst og tab på finansielle instrumenter, der anvendes som led i sikring af
fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter, aktiveres direkte
som anlæg under opførelse. Hvor der finder en afregning sted i forbindelse med
forlængelse af disse finansielle kontrakter, behandles gevinst og tab som
periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
Andre direkte eller indirekte udgifter - herunder udgifter til Øresundskonsortiets
administration - belaster resultatopgørelsen, og vil, ud fra Øresundskonsortiets formål i
byggeperioden, blive aktiveret som værdi af eget arbejde og indgå i anlæg under
opførelse.
Nettofinansieringsudgifterne belaster ligeledes resultatopgørelsen, men vil i bygge-
perioden blive aktiveret som byggerenter og indgå i anlæg under opførelse.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta er optaget i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Periodeafgrænsningsposter
Gevinst og tab i forbindelse med forlængelse af finansielle instrumenter, som er indgået
til afdækning af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter,
indgår i periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
Langfristet gæld
Nulkuponlån opskrives lineært over løbetiden.
Resultatopgørelse (1.000 DKK/SEK)
ote
Indtægter
5 Værdi af eget arbejde
1 Andre driftsindtægter og tilskud
Udgifter
2. Personaleomkostninger
Andre driftsomkostninger
Afskrivninger
Finansielle poster
Renteindtægter
Renteudgifter
Nettorenteudgifter
Kursregulering
3 Nettofinansiering
5 Nettofinansiering overført til anlæg under opførelse
ÅRETS RESULTAT
1/1 - 31/12 1997
DKK
87.187
43.355
130.542
(66.970)
(54.542)
(9.030)
(130.542)
204.657
(389.164)
(184.507)
(142.091)
(326.598)
326.598
Q
Q
SEK
101.016
50.231
151.247
(77.592)
(63.193)
(0.462)
(151.247)
237.118
(450.890)
(213.772)
(164.629)
(378.401)
378.401
0
IO
15
pr
Balance (1.000 DKK/SEK)
Aktiver
Note 31. december 1997
DKK SEK
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
Indretning af lejede lokaler 2.201 2.550
2.201 2.550
Materielle anlægsaktiver
Anlæg under opførelse 9.035.680. 10.468.867
Forudbetalinger 367.412 425.689
9.403.092. 10.894.556
Andre materielle anlægsaktiver
Driftsmidler og inventar 5.420 6.280
EDB udstyr 6.501 7.532
11.921 13.812
Finansielle anlægsaktiver
Andre tilgodehavender 1.778 511.850
441.778 511.850
ANLÆGSAKTIVER IALT 9.858.992. 11.422.768
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender Sund og Bælt Holding A/S 12 14
Tilgodehavender Svensk-Danska Brofårbindelsen
SVEDAB AB O 0
Tilgodehavender tilknyttede selskaber 0 0
Andre tilgodehavender 505.010 585.112
Periodeafgrænsningsposter 62.494 72.407
567.516 657.533
Værdipapirer
Obligationer 1.677.716 1.943.826
1.677.716 1.943.826
Likvide midler
Likvide midler 992.236 1.149.618
992.236 1.149.618
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 3.237.468 3.750.977
AKTIVER I ALT 13.096.460 15.173.745
TT
Balance (1.000 DKK/SEK)
Passiver
Note
EGENKAPITAL
Konsortiekapital
EGENKAPITAL IALT
Langfristet gæld
Obligationslån m.v.
langfristet gæld ialt
Kortfristet gæld
Bankgæld
Gæld til A/S Øresundsforbindelsen
Gæld til Svensk-Danska Brofårbindelsen
SVEDAB AB
Gæld til tilknyttede selskaber
Leverandørgæld
Ånden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld ialt
GÆLD IALT
EGENKAPITAL OG GÆLD IALT
8. Eventualforpligtelser
31. december 1.997
DKK
7
O
O
oOo
S
nm
o
Q
ao
oa
10.703.957
10.703.957
867.421
116.063
180
82
463.596
399.080
496.081
2.342.503
13.046.460
13.096.460
SEK
nm
HQ
O
in
==
12.401.757
12.401.757
1.005.006
134.472
209
95
537.129
462.380
574.766
2.114.057
15.115.814
15.173.745
Noter til resultatopgørelsen (DKK/SEK 1.000)
Note 1
18
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder tilskud fra Den Europæiske Union til
dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur.
Note 2
DKK SEK DKK SEK
1997 1997 1996 1996
Personaleomkostninger
specificeres således:
Lønninger og vederlag 56.247 65,169 49.618 57.448
Pensionsbidrag 3.772 4.370 3.072 3,557
Udgifter til social sikring 5.530 6.406 4.928 5.705
Øvrige personaleomkostninger 1.421 1.647 1.298 1.503
Total 66.970 71.592 58.916 68.213
Heraf udgør vederlag til direktion DKK 4.512 / SEK 5.228 (1996: DKK 4.299 / SEK
4.977) og honorarer til bestyrelsen DKK 921 / SEK 1.067 (1996: DKK 863 / SEK 999).
Der har i 1997 gennemsnitligt været ansat 133 medarbejdere (1996: 98).
Ved årets udgang var der 132 ansatte (1996: 126), som fordeler sig med 50 kvinder og
82 mænd.
Note 3
Nettofinansiering indeholder resultat vedrørende obligationer erhvervet som del af
dækning af den fremtidige betalingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter.
Korrigeret herfor udgør Øresundskonsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en
udgift på DKK 329.685 / SEK 381.978 (1996: DKK 3.425/SEK 3.965).
Noter til balancen (DKK/SEK 1.000)
Note 4
DKK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1997
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1997
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1997
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1997
Bogført værdi
pr. 31. december 1997
Bogført værdi
pr. 31. december 1996
SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1997
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1997
Afskrivninger
Saldo pr. I. januar 1997
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1997
Bogført værdi
pr. 31. december 1997
Bogført værdi
pr. 31. december 1996
19
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar m.v.
5.907 10,355 24.460
532 1.971 2.591
0 (1.042) 0
6.439 11.284 27.051
3.060 4.239 14.785
1.178 2.087 5,765
0 (462) 0
4.238 5.864 20.550
2.201 5.420 6.501
2.847 6.116 9.675
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar M.V.
6.839 11.989 28.320
5 8 20
616 2.284 3.002
0 (1.207) 0
7.460 13.074 31.342
3.543 4.908 17,118
2 3 13
1.365 2.418 6.679
0 (535) 0
4.910 6.794 23.810
2.550 6.280 7.532
3.296 7.081 11.202
Note 5
DKK
20
Direkte
aktiverede Værdi af eget — Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
Saldo pr. 1. januar 1997 4.308.968 277.471 40.269 4.626.708
Årets tilgang 3.995.187 87.187 326.598 4.408.972
Saldo pr. 31. december 1997 8.304.155 364.658 366.867 9.035.680
SEK
Direkte
aktiverede Værdi af eget — Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
Saldo pr. 1. januar 1997 4.988.964 321.259 46.623 5.356.846
Kursregulering primosaldo 3,467 223 33 3.723
Årets tilgang 4.628.881 101.016 378.401 5.108.298
Saldo pr. 31. december 1997 9.621.312 422.498 425.057 10.468.867
Note 6
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresundsforbindelsen og 50 pct. af Svensk-
Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Note 7
Kort- og langfristede lån, der udgør i alt DKK 11.571.378 / SEK. 13.406.763 (1996:
DKK 8.238.453 / SEK 9.538.558) fordeler sig på følgende valutaer:
DKK DKK DKK I alt SEK I alt
Kortfristet Langfristet 31.12.1997 31.12.1997
Belgiske franc 5.839 369.320 375.159 434.665
D-mark 32.938 1.822.313 1.855.251 2.149.520
Danske kroner 638.335 4.025.178 4.663.513 5.403.213
Franske franc 11.331 1.162.644 1.173.975 1.360.183
Hollandske gylden 96.479 0 96.479 111.782
Japanske yen 0 408.549 408.549 473.351
Schweizerfranc 0 1.832.293 1.832.293 2.122.921
Spanske pesetas 35 62.786 62.821 72.785
Svenske kroner 81.216 1.020.874 1.102.090 1.276.897
US-dollar 1.248 0 1.248 1.446
867.421 10.703.957. 11.571.378 13.406. 763
21
Lån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 2.172.300 med en løbetid på 5 og 10 år
indgået i hhv. 1994 og 1995 samt øvrig langfristet låntagning. Nulkuponlånene er ved
renteswaps omlagt til variabel rente. Gælden opskrives lineært over løbetiden ligesom
tilgodehavendet opstået i forbindelse med indgåede renteswaps. Den tilswappede værdi
inklusiv lineær opskrivning udgør DKK 1.089.867 / SEK 1.262.735 pr. 31. december
1997.
En del af de optagne obligations- og banklån er omlagt til andre valutaer gennem
indgåede valutaswaps.
Af den langfristede gæld forfalder DKK 6.529.088 / SEK 7.564.695 i perioden 1. januar
1999 - 31. december 2002, mens DKK 4.174.869 / SEK 4.837.062 forfalder til betaling
efter I. januar 2003.
Note 8
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede igangværende kontrakter samt
forventede udgifter vedrørende anmeldte entreprenørkrav til et samlet beløb af DKK
14.145.410 / SEK 16.389.074. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde
for DKK 7.337.346 / SEK 8.501.154.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til DKK 2.463.647 / SEK 2.854.417
værdiansat til terminskursen. Kursregulering. til balancedagens kurs indgår i
resultatopgørelsen.
I forbindelse med afdækning af den fremtidige betalingsforpligtelse for igangværende
kontrakter er der endvidere indgået valutaterminsforretninger svarende til DKK 896.597
/ SEK 1.038.810 samt valutaswaps svarende til DKK 2.218.900 / SEK 2.570.849 ansat
til aftalekursen. En opgørelse til balancedagens kurs ville udvise en gevinst på DKK
482.554 / SEK 559.094.
Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån, hvor de tilswappede
valutaers værdi er lavere end de oprindelige lån, udgør i alt DKK 73.182 / SEK 84.790.
Pr. 31. december 1997 er indgået aftale om lån på FRF 100 mio. valør 25. september
1998.
Der er indgået huslejekontrakter, der er uopsigelige i perioden indtil december 2000.
Huslejebetalingerne udgør i perioden januar 1998 til december 2000 i alt ca. DKK 14
mio. / SEK 16 mio.
22
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1997 for Øresundskonsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte
revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i
årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet om
årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af
Øresundskonsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 11. marts 1998
IS 1)
Bertil Edlund Aksel Runge Johansen
Filip Cassel, auktoriserad revisor, Riksrevisionsverket
Henrik Otbo, rigsrevisor, Rigsrevisionen
Bertil Edlund, auktoriserad revisor, Ohrlings Coopers & Lybrand AB
Aksel Runge Johansen, statsautoriseret revisor, KPMG C. J espersen