Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
en EN . Godkendt på generalforsamlingen
fk itufedBakræftes | den 28. april 1999
Som dirigent: w 4 vi i K—
Å
KER
A/S STOREBÆLT
ÅRSREGNSKAB FOR 1998
Reg. nr. 158205
side 2
Indholdsfortegnelse Side
Årsberetning 3
Revisionspåtegning 10
Anvendt regnskabspraksis 11
Resultatopgørelse 15
Balance pr. 31. december 16
Pengestrømsopgørelse 18
Noter 19
Bestyrelsesmedlemmernes andre ledelseshverv 25
Direktionens andre ledelseshverv . 26
side 3
ÅRSBERETNING
Trafik
Den 14. juni 1998 blev vejforbindelsen over Storebælt taget i brug som
planlagt, og hermed var både vejforbindelsen og baneforbindelsen sat i drift.
Jernbanens succes blev fulgt op af endnu en succes for bilernes ved-
kommende. Trafikken steg fra 8.500 køretøjer pr. døgn med færgerne til over
17.000 i gennemsnit det første halve år. Efter det første halve års drift, har
trafikken stabiliseret sig på et niveau, som ligger en anelse under de
trafikforventninger, som er opstillet for de kommende år. Derfor fastholder
Storebælt den langsigtede prognose for trafikken.
Åbningen af vejforbindelsen over Storebælt betød en markant ændring af
konkurrenceforholdene i øst-vesttrafikken. Den kortere overfartstid, lavere
priser og frie tilgængelighed betød faldende trafik for især færge- og
flytrafikken.
Nedgangen var dog mindre end Storebælt på forhånd havde ventet. Det
skyldes færgeruternes tilpasning af priserne. Priserne på Kattegat faldt med
25-30 pct. efter broens åbning.
Den øgede konkurrence betød indskrænkninger i færgetrafikken. Da broen
åbnede, lukkede Vognmandsruten og Halsskov-Knudshoved, ligesom Spods-
bjerg-Taars tilpassede sin sejlads. Mod slutningen af året varslede Scandlines
og Molslinien en sammenlægning af færgeruterne på Kattegat.
Storebælt opnåede i løbet af 1998 en markedsandel på 80 pct. af personbils-
trafikken. Det er en stigning på ca. 20 pct.-point i forhold til Storebælts-
færgernes andel. På det samlede persontrafikmarked, hvor tog- og fly-
trafikken også indgår, udgjorde vejforbindelsens markedsandel godt 50 pct.
Storebælt har i 1998 haft en markedsandel på 75 pct. af lastbilsmarkedet,
eller knap 15 pct.-point mere end Storebæltsfærgerne.
Drift
I forbindelse med vejforbindelsens åbning overtog moderselskabet ansvaret
for udførelse af driftsopgaverne.
Moderselskabets organisation er lille, fleksibel og bemandet med højt
kvalificerede medarbejdere. Flest mulige opgaver lægges ud til selskaber, der
hver især er specialister på deres område. Målet er at sikre en optimal el
side 4
forretningsmæssig sund løsning af opgaverne med stadigt fokus på kvalitet
og service.
Finansiering
Storebælts samlede låntagning var ved udgangen af 1998 på 39 mia. kr. I
årets løb er optaget lån for 7,6 mia. kr., mens der blev indfriet lån for 5,2
mia. kr. Den rentebærende nettogæld var ved årets udgang på 36 mia. kr.
Låntagningen var i 1998 fordelt på en række delmarkeder og långivere.
Knapt halvdelen af låntagningen i Storebælt skete i Den Europæiske
Investeringsbank, mens det svenske marked tegnede sig for ca. 30 pct.
Lånene omlægges ved hjælp af swaps til den valuta- og rentebasis, der passer
ind i selskabets generelle strategi. Lånene var generelt attraktive, hvilket
primært afspejler, at alle lån er garanterede af den danske stat.
Den samlede finansieringsomkostning var i 1998 på 5,07 pct., inklusive
valutakursregulering. Det svarer til en realrente på ca. 3,50 pct. Opgjort
eksklusive valutakursregulering udgjorde finansieringsudgifterne 4,6 pct.
Selskabets finansielle strategi er baseret på ønsket om at opnå de lavest
mulige finansieringsømkostninger på længere sigt, samtidig med at de
finansielle risici nøje overvåges og kontrolleres indenfor rammer, der årligt
fastsættes af selskabets bestyrelse. I den finansielle styring anvendes en
række instrumenter, herunder swaps og andre såkaldte derivater. De heraf
afledte risici indgår i de ovennævnte rammer for den samlede eksponering.
Et væsentligt element i strategien er at nedbringe den samlede risiko ved at
diversificere låntagning mv. på forskellige valutaer og rentebasis og at
anvende et større antal finansielle modparter.
DKK og de kommende EUR-valutaer udgør hver 33 pct. af nettogælden,
mens CHF står for ca. 25 pct. Endelig er andelen af JPY på ca. 7 pct. På kort
sigt er de største valutariske risici knyttet til CHF og JPY. Det er imidlertid
selskabets vurdering, at rentefordelen ved at låne i disse valutaer på længere
sigt vil være større end en eventuel negativ kursudvikling.
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen
og dels ud fra et strategisk ønske om, at en vis del af gælden er variabelt
forrentet. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med, at selskabets indtægter
fra trafikken er forholdsvis konjunkturafhængige. En faldende økonomisk
vækst vil således betyde lavere indtægter. Denne risiko kan imidlertid delvis
imødegås ved, at en ikke uvæsentlig del af gælden er variabelt forrentet, da
en faldende økonomisk vækst normalt også er kendetegnet ved faldende
korte renter, Pl
side 5
Fordelingen af selskabets nettogæld på fast og variabel rente fremgår af
nedenstående tabel. For den rentesikrede del af den variabelt forrentede gæld
bærer selskabet ikke den fulde risiko ved kraftige stigninger i den korte
rente. Til gengæld opnås ikke den fulde gevinst ved yderligere kraftige
rentefald.
Pct. af nettogæld
Variabelt forrentet 59
(Heraf rentesikret) (19)
Fast forrentet 40
Indeksvilkår 1
Ved placering af selskabets overskudslikviditet og ved indgåelse af finan-
sielle transaktioner opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko styres
ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger principperne for
opgørelse af risiko og et maksimum for, hvor stor en risiko der accepteres for
hver enkelt modpart. Denne grænse er primært baseret på modpartens rating
hos de anerkendte kreditvurderingsbureauer Moody's og Standard & Poor's.
Herudover søges risikoen på den enkelte modpart reduceret ved anvendelse
af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Storebælts kreditrisici var ved udgangen af 1998 fordelt på 38 modparter. Af
nedenstående tabel fremgår kreditrisikoen fordelt på modparter med AAA-,
AA- og A-rating.
Modpart rating Markedsværdi, mio. kr.
AAA 1.047
AA 1.775
A 1.326
Aktiviteterne på finansområdet vil i 1999 være nogenlunde uændret i forhold
til 1998. Selskabet forventer at optage lån for brutto ca. 4 mia. kr. Under
forudsætning af stabile renter og valutakurser forventes finansieringsomkost-
ningerne at blive lidt lavere end i 1998.
Rentabilitet
Storebæltsprojektes økonomi er baseret på, at anlægsomkostninger mv.
finansieres ved brugerbetaling fra vej- og jernbanetrafikken.
Ved det politiske forlig fra 1996 om Storebæltsforbindelsen blev det fastlagt,
at Banestyrelsens betaling for anvendelse af forbindelsens banekapacitet i
1999 og 2000 skal udgøre 525 mio. kr. i 1996-priser, svarende til ca. 550
mio. kr. i 1999. I de beregninger vedrørende projektets rentabilitet, der er
side 6
beskrevet i det følgende, forudsættes Storebælts reale indtægter fra tog-
trafikken at blive fastholdt på dette niveau i de kommende år.
Vejtrafikken, og dermed indtægterne herfra, har væsentligt oversteget
forventningerne siden åbningen af den faste forbindelse i juni 1998. I
selskabets budget og rentabilitetsberegninger indgik en forventning om, at
det beregnede trafikpotentiale for den faste forbindelse ville være opnået
inden for en tre-årig periode, hvorefter tilvæksten ville modsvare den
generelle øgning i trafikken. Erfaringerne fra det første halve års drift udviser
en langt hurtigere opnåelse af dette potentiale. Det i kombination med en stor
førstegangsinteresse har givet selskabet et stærkere indtægtsgrundlag de
første måneder og påvirker selskabets rentabilitet positivt.
Ud over trafikindtægterne er finanseringsudgifterne den væsentligste faktor
ved beregningen af projektets rentabilitet. Det forudsættes generelt, at
finansieringen kan ske til en gennemsnitlig realrente på 4 pct. i hele projekt-
perioden. Som nævnt ovenfor var finansieringsudgifterne i 1998 lidt lavere,
hvilket også forventes at være tilfældet i 1999.
En sidste faktor til bestemmelse af projektets rentabilitet er drifts- og
vedligeholdelsesomkostningerne samt garantiprovisioner til den danske stat.
For 1999 budgetteres med 390 mio. kr. Trods en vis usikkerhed om de
fremadrettede driftsudgifter forventes niveauet ikke at ændre sig væsentligt
ide kommende år.
På baggrund af ovenstående forudsætninger kan det beregnes, at Storebælt
vil være gældfri 37 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det skal under-
streges, at usikkerheden i sådanne beregninger er forholdsvis stor. En
stigning i den forudsatte realrente til 4,5 pct. vil medføre, at tilbagebetalings-
tiden stiger til over 42 år, mens en realrente på 3,5 pct. omvendt vil betyde
et fald i tilbagebetalingstiden til ca. 33 år.
Tilsvarende kan det beregnes, at en stigning i trafikindtægterne på 10 pct. i
forhold til det forudsatte vil reducere tilbagebetalingstiden til ca. 32 år.
Bliver trafikindtægterne 10 pct. mindre, øges perioden til 45 år.
Årets resultat
Selskabets resultatopgørelse udviser for 1998 et underskud på 1.175 mio. kr.,
og egenkapitalen udviser et kapitalunderskud på 1.635 mio. kr. pr. 31.
december 1998. Selskabet havde forventet et underskud på 1,7 mia. kr. for
regnskabsåret 1998. Det væsentligt bedre resultat forklares dels ved større
indtægter fra vejforbindelsen dels med at finansieringsudgifterne har været
lavere end forventet. Bl
side 9
København, den Sy 1999
Direktion OC , /
S |
ogen$ Bundgaard-Nielsen Teddy Jako sen
SD Æ
l i Bestyrelse
Michael Christignsen Jens Kampmann
(formand) (næstformand)
Karim bank
Poul Andreassen Karsten K. Laursen
ef en f Tage Andersen
side 10
REVISIONSPÅTEGNING
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for A/S
Storebælt.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt
anerkendte revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet over-
bevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under
revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og
øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabs-
praksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets
informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger
Som anført i selskabets årsberetning side 7 medfører det akkumulerede
driftsunderskud pr. 31. december 1998 og de kommende års driftsunderskud,
at egenkapitalen vil være negativ i en årrække. Selskabets fortsatte drift er
sikret ved den danske stats garanti for selskabets forpligtelser, jf. årsberet-
ningen side 7,
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende
billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
i
København, den LG 1999
KPMG C. Jespersen Grofhen & Perregaard
Statsautoriserede revisorer iSionsaktieselskab
eh .
Stat Vend Statsautorisdket reyisor
Ål Christensen Jørgen F Jakobsen
Statsautoriseret revisor Statsaut et revisor
side 11
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og
danske regnskabsvejledninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år, dog er der
sket en præcisering af afskrivningsperioden for vejdelen. Ændringen
medfører, at anlægget afskrives efter forskellige levetider afhængig af den
forventede økonomiske levetid for de enkelte bestanddele. Ændringen vil på
årsbasis medføre en ekstra afskrivning på 50 mio. kr.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra
Banestyrelsen for benyttelse af baneforbindelsen. Taksterne og vederlagets
størrelse er fastsat af trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært
over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling
af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter
følgende principper:
. Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden
udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer og vejbelægninger afskrives over levetider
på 20-50 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10-20
år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år. Der er ikke foretaget
en differentiering af afskrivningsperioden, da Banestyrelsen er økonomisk
ansvarlig for disse anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer,
Baneforbindelsen er taget i brug medio 1997 og vejforbindelsen er taget i
brug medio 1998. Resultatopgørelsen for 1998 er derfor belastet med be
side 12
afskrivninger for hele regnskabsåret for banedelen og 6 måneder for vej-
delen.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. S år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 10 tkr. udgiftsføres i anskaffel-
sesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter- og indtægter fra henholdsvis lån og
likviditetsplaceringer. Renteudgifter og -indtægter medtages med de beløb,
der vedrører regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer, samt gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter.
I anlægsperioden er alle nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Akti-
veringen er sket ved en overførsel af periodens nettofinansieringsomkostnin-
ger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg under opførelse. I årsregn-
skabet for 1998 er alene aktiveret finansieringsomkostninger vedrørende
vejforbindelsen indtil ibrugtagningen den 14. juni 1998.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S
med virkning fra regnskabsåret 1996 og A/S Øresund med virkning fra
regnskabsåret 1997. Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive
fordelt forholdsmæssigt på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber,
der har opnået en besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i
andre selskaber, betaler et sambeskatningsbidrag til disse, svarende til det
anvendte underskud gange selskabsskattesatsen.
Specielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægsperiode
vil medføre, at selskabet ikke kommer til at svare skat i en årrække. ZØ
side 13
Balancen
Vej- og baneforbindelserne
Udgifter hertil baseret på indgåede aftaler og kontrakter til forundersøgelse,
projektering og opførelse af vej- og baneforbindelserne er aktiveret direkte.
Andre direkte eller indirekte udgifter herunder udgifter til selskabets admini-
stration er belastet resultatopgørelsen og er ud fra selskabets formål i bygge-
perioden blevet aktiveret som værdi af eget arbejde, der indgår i anlægs-
summen.
I anlægsperioden er drifts- og vedligeholdelsesarbejderne påbegyndt ved
entreprenørers aflevering af større etaper af anlægsprojektet. Udgifterne incl.
renter relateret hertil 'er belastet resultatopgørelsen direkte.
Nettofinansieringsudgifterne belaster ligeledes resultatopgørelsen, men er i
byggeperioden blevet aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægs-
summen.
I forbindelse med vejforbindelsens ibrugtagning den 14. juni 1998 er hele
anlægget taget i brug, og fra dette tidspunkt er afskrivning på vejforbindelsen.
påbegyndt.
Væsentlige fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder vedrørende
vejforbindelsen vil blive aktiveret og afskrevet over den forventede
økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført
i takt med udgifternes afholdelse.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta er optaget i balancen omregnet
efter balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instru-
menter optages til valutakursen på balancedagen for de pågældende finansi-
elle instrumenter.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger
optages til balancedagens kurs. Ju
side 14
Nulkuponlån
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu
og opskrives lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som
de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af
gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en
del af de sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres
og resultatføres sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultatføres
gevinst eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid. Fu
RESULTATOPGØRELSE (1.000 DKK)
Note
Indtægter
l Nettoomsætning
9 Værdi af eget arbejde
2 Andre driftsindtægter
Udgifter
3 Andre driftsomkostninger
4 Personaleomkostninger
5,6,7,8. Afskrivninger på driftsmateriel mv.
9,10 Afskrivninger på vej- og baneanlæg
Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansieringsindtægter
Finansieringsudgifter
9 Aktivering af nettofinansieringsudgifter
Resultat før skat
11 Selskabsskat
Årets resultat
side 15
1998 1997
901.356 84.000
56.630 121.624
2.166 6.977
960.152 212.601
-234.529 -115.623
-34,.202 -67.009
-8.347 -10.131
-293.847 -104,789
-570.925 297.552
389.227 -84.951
1.095.417 1.779.650
-2.971.774 -3.923.323
311.805 1.481.140
1.564.552 -662.533
-1.175.325 -747.484
106 2.153
-1.175.219 -745.331
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
AKTIVER
Note
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
5 Indretning af lejede lokaler
6 Software
Materielle anlægsaktiver
Vejforbindelse
10 Baneforbindelse
Forudbetalinger
Andre materielle anlægsaktiver
7 Bygninger
8 Driftsmidler og inventar
Anlægsaktiver i alt
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos moderselskab
Tilgodehavender hos tilknyttede virksom-
heder
Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer
Likvide midler
Omsætningsaktiver i alt
AKTIVER I ALT
side 16
1998 1997
196 0
4.775 8.112
4.971 $.112
17.716.164 16.752.843
17.685.050 17.805.430
0 44.793
35.401.214 34.603.066
44.046 36.900
15,399 7.587
59.445 44.487
35.465.630 34.655.665
3.747 2.187
519 313
123.657 0
61.273 174.112
7.623 2.790
196.819 179.402
574.273 1.360.264
2.691.531 1.877.469
3.462.623 3.417.135
38.928.253
38.072.800
Blu
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PASSIVER
Note
EGENKAPITAL
12 Aktiekapital
13 Overført resultat
Egenkapital i alt
14
14
15
16
LANGFRISTET GÆLD
Obligations- og banklån
Prioritetsgæld
Langfristet gæld i alt
KORTFRISTET GÆLD
Gæld til tilknyttede virksomheder
Obligations- og banklån
Leverandører
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
EGENKAPITAL OG GÆLD I ALT
Eventualforpligtelser
side 17
1998 1997
355.000 355.000
-1.990.407 -815.188
-1.635.407 -460.188
34.143.274 31.815.178
1.930 1.993
34.145.204 31.817.171
5.975 0
: 5.627.170 5.849.081
85.361 149.492
656.931 717.244
43.019 0
6.418.456 6.715.817
40.563.660 38.532.988
38.928.253 38.072.800
side 18
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1.000 DKK) 1998 1997
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
Nettoomsætning 901.356 84.000
Andre driftsindtægter 2.166 6.977
Andre eksterne omkostninger -234.529 -115.623
Personaleomkostninger -34.202 -67.009
Selskabsskat 106 2.153
634.897 -89.502
Regulering for ikke kontante poster 2.390 1.733
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 637.287 -87.769
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Nettokøb af driftsmidler og inventar -22.555 -34.304
Forudbetaling for anlæg under opførelse 44,793 128.484
Anlæg under opførelse -768.353 -1.357.565
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -746.115 -1.263.385
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Værdipapirer, netto 785.991 602.524
Låneoptagelse 7.625.832 3.778.641
Nedbringelse af gæld 4.707.314 -4.037.256
Afdrag på prioritetsgæld -63 -57
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -17.417 52.018
Kreditorer og anden gæld -297.360 -249.504
Nettofinansieringsudgifter -1.876.357 -2.143.673
Urealiserede kursreguleringer m.v. på lån -590.422 1.336.859
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 922.890 -660.448
Årets ændring i likvide midler 814.062 -2.011.602
Likvide midler primo 1.877.469 3.889.071
Likvide midler ultimo 2.691.531 1.877.469
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet. RH
side 19
NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN (1.000 DK)
1998 1997
Notel Nettoomsætning
Omsætning vejforbindelse 769.156 0
Omsætning baneforbindelse 132.200 84.000
Omsætning i alt 901.356 84.000
Note2 Andre driftsindtægter
Andre indtægter omfatter indtægter fra udstillingsvirksomhed og salg af ydelser til koncern-
selskaber
Note3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 20,5 mio. kr.
Det samlede honorar til selskabets revisorer udgør 1.056 t.kr. og kan specificeres således:
Revision Andet
KPMG C. Jespersen 594 332
Grothen & Perregaard 130 -
724 332
Note4 Personaleomkostninger
Lønninger 30.814 62.590
Pensionsbidrag 116 281
Udgifter til social sikring : 291 300
Øvrige personaleudgifter 2.981 3.838
34.202 67.009
Heraf udgør:
Vederlag til direktion 938 2.267
Vederlag til bestyrelse 877 1.235
Gennemsnitligt antal medarbejdere 66 122
Note5 Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo regnskabsåret
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo regnskabsåret
Afskrivninger primo regnskabsåret
Årets afskrivninger
Årets afgang
Afskrivninger ultimo regnskabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
Note6 Software
Anskaffelsesværdi primo regnskabsåret
Omklassifikation af aktiver
Korrigeret anskaffelsessum primo regnskabsåret
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo regnskabsåret
Afskrivninger primo regnskabsåret
Omklassifikation af aktiver
Korrigeret afskrivning primo regnskabsåret
Årets afskrivninger
Årets afgang
Afskrivninger ultimo regnskabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
Der er foretaget en omklassifikation vedrørende
driftsmidler.
side 20
1998 1997
6.628 6.628
200 0
0 0
6.828 6.628
6.628 6.628
4 0
0 0
6.632 6.628
196 0
54.378 51.661
0 -1.075
54.378 50.586
248 3.792
-30.349 0
24.277 54.378
46.266 42.139
0 -35
46.266 42.104
3.294 4.162
-30.058 0
19.502 46.266
4.775 8.112
primobeholdningen mellem software og
LE
Note 7 Bygninger
Anskaffelsesværdi primo regnskabsåret
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo regnskabsåret
Afskrivninger primo regnskabsåret
Årets afskrivninger
Årets afgang
Afskrivninger ultimo regnskabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
Kontant ejendomsværdi for vurderede bygninger
Bogført værdi for vurderede bygninger
Note8 Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo regnskabsåret
” Omklassifikation af aktiver
Korrigeret anskaffelsesværdi primo regnskabsåret
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo regnskabsåret
Afskrivninger primo regnskabsåret
Omklassifikation af aktiver
Korrigeret afskrivning primo regnskabsåret
Årets afskrivninger
Årets afgang
Afskrivninger ultimo regnskabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
side 21
1998 1997
48.818 21.525
9.574 28.999
-12.947 -1.706
45.445 48.818
11.918 9.489
1.212 2.429
-11.731 0
1.399 11.918
44.046 36.900
2.080 4.960
2.159 2.937
82.274 80.326
0 1.075
82.274 81.401
12.533 2.103
-40.809 -1.230
53.998 82.274
74.687 71.725
0 35
74.687 71.760
3.837 3.540
-39.925 -613
38.599 74.687
15.399 7.587
Der er foretaget en omklassifikation vedrørende primobeholdningen mellem software og drifts-
midler.
Note9 Vejforbindelse
Anskaffelsesværdi primo regn-
skabsåret
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo regn-
skabsåret
Afskrivninger primo regnskabs-
året
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo regn-
skabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
Note 10. Baneforbindelse
Anskaffelsesværdi primo regn-
skabsåret
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo regn-
skabsåret
Afskrivninger primo regnskabs-
året
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo regn-
skabsåret
Saldo ultimo regnskabsåret
Note 11 SSelskabsskat
side 22
Direkte Finansierings
aktiverede SVærdiafeget -udgifter
omkostninger arbejde (netto) I alt
11.740.137 925.571 4.087.135!) 16.752.843
709.038 56.630 311.805 1.077.473
12.449.175 982.201 4.398.940| 17.830.316
79.702 6.288 28.162 114.152
79.702 6.288 28.162 114.152
12.369.473 975.913 4.370.778! 17.716.164
Direkte Finansierings
aktiverede Værdiafeget -udgifter
omkostninger arbejde (netto) I alt
12.309.482 566.955 5.033.782) 17.910.219
59.315 - - 59.315
12.368.797 566.955 5.033.782! 17.969.534
72.704 4.512 27.573 104.789
123.687 5.670 50.338 179.695
196.391 10.182 77.911 284.484
12.172.406 556.773 4.955.871| 17.685.050
Beløbet omfatter sambeskatningsbidrag fra moderselskabet for 1998 samt en regulering af
bidraget for 1997.
Der er ikke betalt selskabsskat i regnskabsåret. Der påhviler ikke selskabet udskudt skat. ir
Note12 Aktiekapital
5000 stk. å nominelt kr. 1000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio.
1 stk. å nominelt kr. 200 mio.
side 23
1998 1997
5.000 5.000
150.000 150.000
200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den
danske stat. Selskabets regnskab indgår i koncernregnskabet for Sund & Bælt Holding A/S.
Note 13 Overført resultat
Saldo primo regnskabsåret -815.188 -69.857
Årets resultat -1.175.219 -745.331
Saldo ultimo regnskabsåret -1.990.407 -815.188
Note 14 Obligations- og banklån
Kortfristet Langfristet | Ialt 1998 1997
Belgiske Franc 456.351 - 456.351 460.173
Danske kroner 2.259.233. 16.375.188| 18.634.421 19.496.133
Tyske mark 408.702 3.752.832 4.161.534 3.510.308
Franske franc 617.945 4.789.635 5.407.580 4.787.308
Schweiziske franc 932.552 6.210.312 7.142.864 6.803.786
Amerikanske dollars (237.379) 1.468.587 1.231.208 2.310.324
Japanske yen 350.920 1.546.720 1.897.640 7.094
Hollandske Gylden 286.790 - 286.790 289.133
Engelske Pund 263.540 - 263.540 -
"ECU 288.516 - 288.516 -
Obligations- og banklån i alt 5.627.170 34.143.274| 39.770.444 37.664.259
I perioden 2000 - 2003 forfalder 19.843.964 til betaling, mens 14.299.309 forfalder til betaling
efter 2003.
Note 15 Anden gæld
Under anden gæld indgår skyldige renter med 559 mio. kr. VÆ
side 24
Note 16 Eventualforpligtelser
Selskabets eventualforpligtelser består ultimo regnskabsåret af indgåede igangværende kontrakter
samt et mindre beløb til forventede udgifter vedrørende anmeldte entreprenørkrav til et samlet
beløb af 376,1 mio. kr. Heraf er udført arbejde for 306,2 mio. kr.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til 21,7 mio. kr. værdiansat til balancedagens
kurs. Valutakursgevinster og -tab belaster resultatopgørelsen. rr
side 25
BESTYRELSESMEDLEMMERNES ANDRE LEDELSESHVERV
Michael Christiansen (formand)
Teaterchef, Det Kongelige Teater
Bestyrelsesmedlem i
. J. Lauritzen Holding A/S (formand)
Jens Kampmann (næstformand)
Direktør i Invest Miljø A/S og Miljøudvikling A/S
Qua denne stilling medlem af en lang række af gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
Kriger A/S (formand)
De Smithske A/S/Roclean-Desmi (formand)
Paustian A/S (formand)
I & B Byggeproduktion A/S/Ai-gruppen
V. Febr & Co. Holding
Falck A/S
Teknokom A/S
Tage Andersen
Bestyrelsesmedlem i
. Dampskibsselskabet af 1912
. Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg
samt associerede selskaber
Poul Andreassen
Bestyrelsesmedlem i
. Revitax A/S (formand)
Karsten Laursen
Bestyrelsesmedlem i
. Cheminova Holding A/S (formand)
. DFDS A/S
. PFA Pension, forsikringsselskab
side 26
Georg Poulsen
Bestyrelsesmedlem i
Århus Flydedok A/S (formand)
ISS International Service System A/S
Asea Brown Boveri A/S
Aalborg Industries A/S
Kelsen The International Bakery A/S
A/S Helsingør Fællesbageri
A/S Erhvervsinvestering af 3/9 1983
Bankinvest A/S
Inge Thygesen
Bestyrelsesmedlem i
e CSC Danmark A/S
. Københavns Lufthavne A/S
DIREKTIONENS ANDRE LEDELSESHVERV
Mogens Bundgaard-Nielsen
Bestyrelsesmedlem i
. Junckers Industrier A/S (formand)
. Det Danske Stålvalseværk A/S
. Post Danmark
e Polaris Management A/S
Teddy Jacobsen
Bestyrelsesmedlem i
. Durus Finans A/S (formand)
. A/S Bjørnskov & Co. Børsmæglerselskab (formand)
. KPC Byg A/S
. J. Lauritzen Holding A/S