Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

< 133.507

ERHVERVS- OG

 

SELSKABSSTYRELSEN
18 JUNI 1999
FR
O
LAN SPAR
BANK

 

Årsregnskab 1998

Indholdsfortegnelse

Visioner og Mål seere rrrnrresees

Årsberetning:
Aktiviteterne i 1998...
Dankortbetalinger på Internet .
Udvikling af organisation og
medarbejdere screen
Værdipapirområdet .…….........
Nyt forbrugs-
finansieringsprodukt …...…....
Teknologiudvikling
Servicedisketter
- Økonomisk Overblik .…….[.[.[..
Internet susensenereeeerernnne

Det finansielle helbred …—.[.[|].[.[.[.[.
Den økonomiske baggrund
Resultatet for 1998 ……....ddcd.

Det strategiske helbred ...….[.].
Medarbejderne 0 scrcee
Konkurrencesituationen .….
Intern og ekstern teknologi
Kunder og image 1...
Forventninger til fremtiden ……..…

Lån & Spars Organisations-
og Personaleudvikling. 1...

Afsendte fondsbørs-
meddelselser i året 1998 .….[.[.[1.[1|[1|[.

Risikoområder …...sssccseeeensserenerer
Kursrisiko og renterisiko ….
Pantebreve …..W….u.u.ssccenerererererrsere

Garantistillelse for

pantebreve 11(.W….….u.ssessseeerererrseee
Lån til faglige organisationer …
Lån til erhvervskunder og
spekulative låneaktiviteter …—Å….…
Pengemarkedsplacering hos
erhvervsvirksomheder ..[.[.[.…
Hensættelsesprincipper .….[.
Hensættelsespolitik - udlån...
Generel hensættelse .…...
Statistisk hensættelse .Å.….[.[..
Afskrivning - udlån 2...
Hensættelsespolitik

- pantebreve ……...uddssseceesrnrerere
Afskrivninger - pantebreve .…..
A- og B-hensættelser .….[.[.[..
Afskrivninger og hensæt-
telser for 1994 - 1998 .……....

Regnskab:

Anvendt regnskabspraksis …..
Resultatopgørelse i
sammendrag 1994-1998...
Balance i

sammendrag 1994-1998...
Udvalgte nøgletal...
Resultatopgørelse 1998 .….

Finanstilsynets

nøgletalsmodel ces
Pengestrømsopgørelse …….[.[.
Bestyrelsens indstilling til
generalforsamlingen .……...[.[..…
Revisionspåtegninger ….....

Lån & Spars
forretningsorganisationsplan …..

Personkredsen 2M..ssssenerereereereeernee

 

Visioner og Må Eee ere

Visioner og mål

Lån & Spar er en kendt dansk lønmod-
tagerbank, og en fremtrædende lav-
prisbank, der tilbyder finansielle ser-
viceydelser efter et offensivt direkte
bankkoncept.

Banken udbyder enkle og oversku-
elige produkter, der muliggør et valg, så
lønmodtageren selv bestemmer graden
af service og den dertil hørende pris.
Gebyrer udformes som adfærdsregule-
rende gebyrer, således at kunden har
et valg. Banken anser det som en me-
get væsentlig opgave at rådgive løn-
modtagerne om, hvordan de bedst og
billigst bruger banken.

Det er Lån & Spars ambition at op-
nå en betydelig vækst i Danmark, og
en dertil hørende indtjening. Grundla-
get herfor er dygtige og velengagerede
medarbejdere, en visionær og målrettet
ledergruppe, en klar strategi, en åben
og gennemsigtig kommunikation, rele-
vant teknisk niveau og finansiel styrke.

Siden introduktionen har Lån &
Spar løbende tilpasset sig den stadig
større ændring i forbrugeradfærden,
der tilsiger større åbenhed og gennem-
sigtighed omkring pengeinstitutternes
priser og produkter, og en deraf følgen-
de stigende shoppingtendens.

Lån & Spars finansielle ydelser er
opbygget af en række delelementer,
såsom:

produkter

- priser

- markedsføring

- distributionssystem
- kommunikation

- virksomhedskultur

- reel omkostningsbevidsthed
hos alle

- reel indtjeningsbevidsthed hos
alle

Da Lån & Spars priser og produkter
kan efterlignes af alle, prioriterer ledel-
sen af virksomheden de øvrige nævnte
elementer i de finansielle ydelser me-
get højt.

Det er Lån & Spars ambition fortsat
at forene virksomhedens image med
virksomhedskulturen, så det billede,

der dannes af virksomheden, er åbent,
ærligt og reelt.

Det er ligeledes ambitionen fortsat
at skabe sammenhæng mellem de
holdninger, aktionærerne står for, ud-
viklingen i forbrugeradfærden, og de
holdninger, Lån & Spar står for.

Det indgår i Lån & Spars målsæt-
ning, at Banken:

- alene beskæftiger sig med løn-
somme områder

- kun opererer på områder, hvor
banken har eller forventes at kun-
ne få en høj grad af særkom-
petence

- vokser ved organisk udvikling i
takt med indtjeningen

- satser på udviklingen af Bankens
infrastruktur

- har et højt informationsniveau
overfor offentligheden, aktionæ-
rerne og medarbejderne

- koncentrerer sin virksomhed in-
denfor området traditionel penge-
institutvirksomhed.

Målsætningen kan nås gennem en
bevidst anvendelse af Bankens res-
sourcer, som er

medarbejdere og ledere
- samarbejdspartnere

- viden om udvikling, produktion og
markedsføring af finansielle ydel-
ser

- finansiel styrke
- informationsteknologi.

Lån & Spar vil fastholde en klar
selvstændig identitet, der kan befæste
opfattelsen af Lån & Spar som en mar-
keds- og udviklingsorienteret dansk
bankvirksomhed med særkompetence
på området kvalitet i forhold til pris, som
er en god arbejdsplads, der kan tiltræk-
ke og fastholde dygtige og engagerede
medarbejdere, som den skærpede na-
tionale og internationale konkurrence
forudsætter. '

Gennem sine handlinger og resul-
tater vil Lån & Spar arbejde for, at Ban-
ken er attraktiv for investorer.

Årsberetningen er opdelt i 3 afsnit.

Først beskrives hvilke aktiviteter, ban-
ken har gennemført i 1998, derefter be-
skrives det finansielle helbred, der om-
fatter henholdsvis den økonomiske
baggrund, resultatet for 1998 og balan-
cen ultimo 1998. Afslutningsvis beskri-
ves det strategiske helbred, der omfat-
ter kunderne, medarbejderne, teknolo-
gi, konkurrencesituationen og fremti-
den.

Aktiviteterne i 1998

Indsatsen i 1998 har været rettet mod
en fortsat konsolidering af driften samti-
dig med, at der har været anvendt store
ressourcer på videreudvikling af ban-
ken. Videreudviklingen har været såvel
på de ydre som de indre linier. Udadtil
har vi udviklet en række finansielle ser-
viceydelser, der i årets løb er blevet im-
plementeret i banken. Indadtil har vi
fortsat bestræbelserne på, at bankens
fremtidige udvikling primært skal kom-
me indefra. Vi har således fortsat de se-
nere års satsning på kompetenceud-
bygning hos medarbejderne. Vel at
mærke på en måde, så det samtidigt
betød en udvidelse af bankens forret-
ningsmæssige aktiviteter.

Hele den finansielle sektor gen-
nemgår i disse år store forandringer. I
1998 har vi oplevet en yderligere sam-
mensmeltning mellem det, vi tidligere
opfattede som forskellige finansielle
delsektorer. Områderne for realkredit,
forsikring, omsætning af fast ejendom,

 

Årsberetning for regnskabsåret 1998

bank med flere er i vid udstrækning
smeltet sammen til større eller mindre
finansielle supermarkeder. Samtidig
har vi set en række erhvervsvirksom-
heder udenfor det finansielle område,
der er begyndt af supplere deres natur-
lige vareudbud med finansielle service-
ydelser. Som en følge af udviklingen er
forholdene på markedspladsen præget
af en stigende konkurrence. Konkurren-
cen har mest stået om tilgængelighed,
servicetilbud m.m., og ikke i større om-
fang på pris.

Dette stiller store krav til Lån & Spar
Bank som traditionel bankleverandør af
finansielle serviceydelser.

Et tilfredsstillende aktivitetsniveau
og gunstige konjunkturforhold har,
sammenholdt med større engangsind-
tægter, levnet mulighed for store ud-
gifter til produktudvikling m.m. og allige-
vel medført et tilfredsstillende regn-
skabsresultat.

Det lave renteniveau med deraf føl-
gende lavere indtjening forsatte i 1998.
Samtidig medfører dette, at synlig-
heden i bankens favorable pristilbud
mindskes.

Dankortbetalinger på Internet

I løbet af 1998 steg udbredelsen af per-
sonlige computere yderligere, ligesom
anvendelsen af Internet er steget kraf-
tigt. Flere og flere virksomheder udby-
der varer og tjenesteydelser til salg via
denne kanal. I forlængelse af dette vil
det være ganske naturligt, at betalin-
gen for de udbudte varer og tjeneste-
ydelser også foregår elektronisk.

Muligheden for dette har eksisteret i
nogle år, dog har sikkerheden ved gen-
nemførelsen af transaktionerne ikke
været acceptabel. Med den store ud-
bredelse af Dankortsystemet vil det væ-
re oplagt, at netop dette medie an-
vendes til at håndtere opgaven. Ban-
kerne har imidlertid ikke været interes-
serede i at investere i udviklingen af de
nødvendige systemer, da det efter de
gældende regler i så fald alene vil væ-
re bankerne, der kommer til at betale
for udviklingen.

Ved Dankortets introduktion i be-
gyndelsen af firserne blev det fastlagt
ved lov, at det skulle være forbudt at
pålægge betalingsmodtagerne (forret-
ningerne) omkostningerne ved be-
talingskort. En i og for sig ganske for-
nuftig bestemmelse på det tidspunkt.
Der var fare for, at omkostningerne pr.
transaktion kunne blive noget større,
end hvad andre betalingsformer kos-
tede. Endvidere var det vel rimeligt at
lade de, der ville opnå fordele ved kor-
tet, betale omkostningerne derved.

Bankerne skulie således i første
omgang betale regningen. Ordningen
administreredes på den måde, at om-
kostningerne blev fordelt nogenlunde
ligeligt mellem forbrugerens bank og
forretningens bank. Derefter kunne om-
kostningen indgå i bankernes kalkula-
tionsgrundlag, hvilket vil sige, at om-
kostningen helt eller delvist blev vide-
resendt til forbrugere og forretninger.
En efter forholdene rimelig ordning,
hvor de, der havde glæde af systemet,
deltes om omkostningerne derved.

Sådan var det frem til 1994. Da var
systemet blevet så effektivt, at der var

basis for en prisnedsættelse. Den kom
imidlertid alene forretningernes bank til
gode - og ved næste nedsættelse i
1996 bortfaldt forretningens banks be-
taling helt, så hele regningen herefter
blev sendt til forbrugerens bank - og vi-
deresendt til forbrugeren.

Det var derfor ikke overraskende, at
forretningerne via deres brancheorga-
nisation Dansk Handel og Service
pressede på for at få indført elektronisk
betaling. Hvis de eksisterende regler
fortsat var gældende, ville det ikke ko-
ste dem noget. Ydermere var der i mel-
lemtiden indført erstatningsregler, der
medførte, at et eventuelt misbrug skulle
erstattes af banken.

Nu er det jo særdeles legitimt at
varetage sine egne interesser, men de-
batten antog besynderlige former, da
Dansk Handel og Service påstod, at
bankerne tog forbrugerne som gidsler,
og at det nu ville betyde, at forbrugeren
kom til at betale regningen. Det har for-
brugerne nemlig gjort siden 1996.

Det er Lån & Spar Banks holdning,
at forretningerne har glæde af systemet
på lige fod med forbrugerne og banker-
ne. Forretningerne slipper for at skulle
håndtere store mængder kontanter, de
opnår hurtigere forrentning af likvide
midler ligesom risikoen for, om der er
dækning på forretningens kundes kon-
to, er bankens og ikke forretningens.
Forretningerne må derfor bidrage, på li-
nie med forbrugerne og bankerne, i
den fortsatte udvikling af elektronisk
betaling. Hvis dette sker, vil forbrugerne
(og bankerne) skulle betale mindre.

Samfundets interesse i området er
entydig. For en fortsat udvikling af Dan-

 

 

Beretning BEER

mark i informationssamfundet er det
nødvendigt med betalingsformidlings-
systemer, der fremmer og understøtter
den fortsatte udvikling af en teknologisk
infrastruktur, med de for samfundet
medfølgende økonomiske fordele. Vi
hilste derfor med tilfredshed, at rege-
ringen fik de stridende parter til for-
handlingsbordet. Resultatet blev et
kompromis mellem regeringen, Dansk
Handel og Service, Finansrådet samt
Forbrugerrådet, der går ud på følgende:

1) Det bliver muligt at anvende Dan-
kort på Internet, og det tillades, at
forretningerne skal betale et gebyr
herfor

2) Der skal inden for 3 år skabes kon-
kurrence på "Dankortområdet” og

3) Når dette er sket, skal det tillades at
opkræve forretningerne betaling for
brugen af det kendte Dankortsy-
stem.

I forlængelse af ovennævnte debat
er det værd at bemærke, at deltagerne i
den finansielle infrastruktur, med visse
ændringer, forlængede de gældende
aftaler om en fælles dansk finansiel in-
frastruktur for en 3 årig periode.

Da denne infrastruktur blev grund-
lagt i begyndelsen af 1970'erne, var
Danmark præget af en række mellem-
store og mange små pengeinstitutter.
Dannelsen af megabankerne i 1990
har medført, at Danmark i dag består af
få meget store, en del mellemstore og
mange små pengeinstitutter. De største
bankers interesse i en fælles infrastruk-

tur synes kølnet væsentligt, hvorfor der
formentlig vil forekomme tilpasninger i
de kommende år.

Udvikling af organisation og
medarbejdere

Forventningerne til en fortsat udvikling i
1998 af bankens organisation og med-
arbejdere var store. | 1997 afsluttede vi
en strategisk øvelse, benævnt Magical
Jump, hvor alle bankens medarbejdere
deltog aktivt i en videreudvikling af
banken. Endvidere sendte vi, med til-
skud fra Arbejdsministeriets pulje til
fremme af et bedre arbejdsliv, alle med-
arbejdere på kursus med det formål
dels at øge organisationens foran-
dringsberedskab og dels at give den
enkelte medarbejder et større instru-
mentarium til sin fortsatte personlige
udvikling. 1998 skulle vise, om anstren-
gelserne bar frugt.

Ved udgangen af 1997 havde vi, i
forlængelse af Magical Jump øvelsen,
udstukket en række områder, hvor ban-
ken havde et ønske om en nærmere
analyse for at undersøge, om banken
lønsomt kunne sætte ind på nye områ-
der. Vi nedsatte en række arbejdsgrup-
per bestående af et udsnit af bankens
medarbejdere. Undersøgelserne viste,
at vi med fordel kunne udvide bankens
produktpalette, ligesom vi med fordel
kunne dirigere visse interne procedurer
i nye retninger.

| løbet af regnskabsåret har vi imple-
menteret et nyt forbrugsfinansierings-
produkt a/t.kortet, vi har implementeret
fastrentelån, yderligere opsparingspro-

dukter, nye hjemmesider samt Internet-
bank. Internt i banken har vi forsat op-
bygningen af videncentre, således at vi
sikrer os, at den viden, organisationen
besidder, lagres og distribueres til de
steder, hvor der er brug for den. Vi har
ved udgangen af regnskabsåret etable-
ret følgende videncentre: Pension, Inve-
stering, Bolig, Kundebetjening, Teknolo-
gi og Internet.

R )

Der er endvidere opbygget et nyt
strategisk målesystem kaldet STRA-
TOS. Som samfundet udvikler sig, og
konjunkturerne skifter, er det forskellige
områder i banken, der skal være i fo-
kus. STRATOS sikrer, at vi hele tiden
måler på det relevante. Systemet er i
sidste halvdel af året implementeret i
alle enheders planlægningsprocesser.

Udviklingsmæssigt er det for ban-
ken en væsentlig filosofi, at udvikling
kommer indefra. Hvis banken på løn-
som vis skal gennemføre de forandrin-
ger, informationssamfundet medfører, er
det centralt, at organisationen selv er i
stand til at gennemføre de mange lø-

bende forandringsprocesser. Bankens
grundlæggende organisationside base-
rer sig derfor på principperne bag Den
Lærende Organisation.

Et godt eksempel på dette fik vi i
1998, da et bredt udsnit af bankens
medarbejdere foreslog, at banken med
fordel kunne centralisere flere admini-
strative processer. Gennem medarbej-
derstyrede projektgrupper har vi i løbet
af regnskabsåret ændret en del af ban-
kens administrative processer og sam-
let dem i en central administrations-
afdeling, kaldet Lån & Spar Administrati-
on. Indtil videre svarer besparelserne af
denne effektiviseringsproces til årsløn-
nen for 5 medarbejdere. Det er vor op-
fattelse, at 1999 vil medføre yderligere
rationaliseringer.

I ledelsen tager vi medarbejdernes
involvering i den fortsatte udvikling af
banken som et tegn på, at vi er på rette
vej. Behovet for forandringer vil være
stadigt stigende, og det vil omfatte så
mange områder i bankens drift, at der
er behov for indsats fra alle i organisa-
tionen.

Efter en ændring af ligningsloven fik
vi mulighed for at realisere et længe
næret ønske - en medarbejder-pc-ord-
ning. Hovedparten af bankens med-
arbejdere har taget imod tilbuddet, der
er en gensidig ordning. Banken stiller
en pc til medarbejderens private dispo-
sition mod, at medarbejderen samtidig
forpligter sig til at tage et pc kørekort
udenfor sædvanlig arbejdstid.

| 1998 fik vi uddannet det første hold
instruktører til bankens interne uddan-
nelser. Vi forventer i 1999 at uddanne et
yderligere hold.

 

10

gem Beretning

I respekt for en afdød medarbejders
store og uegennyttige indsats for Lån &
Spar Bank, institutionaliserede vi i 1997
Heinrich Andersens Rejsestipendium.
Hæderen, der udover en Wegner stol,
består af et tilsagn på 25.000 kr. til fag-
lig uddannelse i udlandet, tildeles af
bankens Samarbejdsudvalg. Modtage-
ren skal repræsentere de dyder, under-
direktør Heinrich Andersen var kende-
tegnet ved, nemlig stort engagement,
fremragende samarbejdsegenskaber
samt aktiv deltagelse i en fremtidsorien-
teret udvikling af bankens teknologi og
medarbejdere. Den anden modtager af
Rejsestipendiet blev souschefen i ban-
kens Regnskabsafdeling, Poul Lish-
mann Nielsen.

Direktionsmedlem, underdirektør
Kaj Egon Hansen er med virkning fra
1. januar 1999 udnævnt til bankdirektør.
Bankens direktion består fortsat af
bankdirektørerne Peter Schou (adm.),
Arly Christophersen og Kaj Egon Han-
sen. Endvidere er organisations- og IT-
chef Carsten Colfach og kreditchef
Henrik Juul pr. samme dato udnævnt til
underdirektører, med samme funktions-
områder som hidtil.

Værdipapirområdet

Som nævnt i tidligere årsberetninger
erhvervede Lån & Spar Bank i 1991,
sammen med en række institutionelle
investorer, aktiekapitalen i Børsmægler-
selskabet Bjørnskov & Co. A/S og i
Dansk Portefølje A/S. Lån & Spar Banks
andel udgjorde oprindeligt 25%, men
blev nedbragt til 14% i 1996 i forbind-

 

else med en udvidelse af ejerkredsen.
Erhvervelsen skete i lyset af mega-
bankfusionerne i 1990. Der var få bety-
dende aktører tilbage på det danske
værdipapirmarked, hvorfor kredsen af
investorer ønskede at sikre en fortsat
konkurrence med dertil hørende pris-
sætning på det danske marked.

Siden midten af 1990'erne har en
stadig større kreds af udenlandske ban-
ker etableret tilsvarende virksomhed i
Danmark, hvorfor det nu skønnes, at
den fornødne konkurrence absolut er til
stede i markedet.

I forlængelse af dette besluttede
ejerkredsen bag de to selskaber at af-
hænde selskaberne. | 2. kvartal 1998
blev aktiekapitalen i Dansk Portefølje
A/S afhændet til Nykredit Bank A/S.
Samtidig blev aktiviteten i Børsmægler-
selskabet Bjørnskov & Co. A/S afhæn-
det til samme. Parterne enedes om ikke
at offentliggøre handelspriserne. Sam-
let kan Lån & Spar Bank se tilbage på
et godt samarbejde, hvor banken har
fået løst nogle arbejdsopgaver på en
særdeles tilfredsstillende måde, lige-
som afkastet af investeringen for hele
perioden har været tilfredsstillende.

Når det alene var aktiviteten : børs-
mæglerselskabet, der blev afhændet,
hænger det sammen med den retssag,
der af investorer er anlagt mod konsor-
tiet bag Hafnia-emissionen i 1992 (heri
indgik også Bjørnskov & Co. A/S). Som
meddelt Fondsbørsen 2. maj 1997 har
banken i forbindelse med denne sag
forpligtet sig til at yde forholdsmæssigt
afslag i prisen på de i 1996 solgte ka-
pitalandele i selskabet, såfremt dette
bliver forpligtet til at svare erstatning.

Banken anser det ikke for sandsynligt,
at der vil komme beløb til udbetaling.

Lån & Spar Bank har en række min-
dre og mellemstore investeringskunder,
der primært består af faglige organisa-
tioner. I forlængelse af salget af aktier i
Dansk Portefølje A/S har vi gradvist op-
bygget egen kapitalforvaltning. I 1998
har vi brugt kræfterne til ansættelse af
medarbejdere, aftestning af tekniske
systemer m.m. Fra 1. januar 1999 er vi
så småt begyndt at pleje mindre porte-
føljer., Vi forventer gradvist at udbygge
forretningsområdet i de kommende år.
Alle udgifter til opbygning af kapitalfor-
valtning, herunder anskaffelse af soft-
ware installationer m.m. , er udgiftsført i
regnskabsåret 1998.

Ved opbygning af egen kapitalfor-
valtning styrker vi bankens mulighed
for at tilbyde kunderne tilfredsstillende
resultater. Siden 1991 har Dansk Porte-
følje A/S forvaltet Lån & Spar Bank's
puljeindeståender med tilfredsstillende
resultater. Bankens kommercielle sam-
arbejde med Dansk Portefølje A/S fort-
sætter med det fortsatte mål at opnå de
bedst mulige resultater til bankens kun-
der.

Samarbejdet med Investeringsfor-
eningen Rationel Invest er blevet ud-
bygget i regnskabsåret. Bankens filialer
fungerer som salgskanalen for Investe-
ringsforeningen. De enkelte afdelinger
af investeringsforeningen udviser fort-
sat tilfredsstillende afkast for bankens
kunder. En af bankens større aktionæ-
rer, Lån & Spar Fond, har med overta-
gelse pr. 1. januar 1999 erhvervet akti-
erne i Rationel Invest A/S, der er an-
svarlig for den daglige drift af investe-

ringsforeningen. Vi forventer, at dette
yderligere vil udbygge samarbejdet.

Økonomiministeriet nedsatte i 1997
et opsparingsudvalg med det formål at
tilpasse juridiske og adfærdsmæssige
rammer til den stedfundne samfunds-
udvikling, herunder tilpasning til EU. Vi
forventer, at opsparingsudvalgets rap-
port vil foreligge først i 1999, hvorefter
lovmæssig implementering kan finde
sted senere i 1999, Vi forventer med de
ovenfor anførte tiltag at have tilpasset
banken til de muligheder, fremtiden vil
byde på.

Som nævnt i tidligere årsberetnin-
ger varetager Lån & Spar Bank også
depotbankfunktionen for enkelte inve-
steringsforeninger. Disse aktiviteter er
ligeledes blevet udbygget i regnskabs-
året, Således er banken nu depotbank
for 3 investeringsforeninger.

Nyt forbrugsfinansieringsprodukt

Siden vi lancerede Lån & Spar Bank
konceptet i 1990, har vi udbudt for-
brugslån som traditionelle bankproduk-

N é

le

O,Lt- KORT

er

 

er

 

er
em er
Ena]

11

12

ter. Forbrugslån er kendetegnet ved, at
det er mindre beløb, typisk 10.000 kr. til
30.000 kr. Kundens behov opstår ved
køb af varige forbrugsgoder.

Vi var ikke tilfredse med det for-
brugslån, vi udbød. Prisen var for høj,
idet det koster banken det samme at
fremstille et lån på 10.000 kr., som det
koster at fremstille et lån på 100.000 kr.,
men som bekendt medfører de samme
gebyrer, at den effektive rente på det lil-
le lån bliver høj. Kunderne efterspurgte
et lån, der kunne stilles hurtigt til rådig-
hed, uden sædvanlige kreditvurderinger.
Til gengæld ville kunderne godt betale
noget mere for denne ydelse.

En bredt sammensat projektgruppe
i banken udviklede i første kvartal 1998
forbrugsfinansieringsproduktet a/t.kort.
Kortet er et alternativ til eksisterende
købekort. På etableringstidspunktet var
renten pålydende 15,5% p.a. mod kon-
kurrerende produkters tilsvarende ren-
te i niveauet 25% p.a. Den lavere pris
hidrører dels fra lavere distributions-
omkostninger, idet vi anvender ban-
kens filialer, og derved undgår at skulle
betale provisioner til forretninger 0.a.,
og dels fra anvendelsen af bankens in-
frastruktur. Til forskel fra andre købekort
har vi inkluderet Dankortfunktionalitet i
alt.kortet, således at kortets anvende-
lighed er større.

Kreditvurderingen ved bevilling af
et alt.kort er anderledes end bankens
traditionelle kreditvurdering. Hvor vi
normalt baserer kreditgivning på detal-
jerede økonomiske oplysninger om
kunden, tager a/t.kortet udgangspunkt i
en creditscoremodel. Vi har udviklet et
scoresystem, der baseret på erfarings-
mæssige data om danske lønmodtage-

 

res betalingsevne, sammenholdt med
ansøgernes økonomiske og personlige
forhold, rater ansøgernes kreditværdig-
hed. For at kunne gennemføre scorin-
gen forudsættes komplekse og kost-
bare softwareværktøjer. Vi har opbygget
et system, hvor alle ansøgere kan få
svar inden for 15 minutter.

Konceptuelt er alt.kortet anderledes
end Lån & Spar Banks grundlæggende
koncept. Adskillelsen er klar. Alle låne-
forespørgsler under kr. 30.000 behand-
les udelukkende i aff.regi, mens låne-
forespørgsler over kr. 30.000 udeluk-
kende behandles i Lån & Spar Bank re-
gi.

Markedspladsen for forbrugsfinan-
sieringsprodukter er anderledes end
markedspladsen for almindelige bank-
produkter. Der er anderledes afsætning
i forskellige konjunkturperioder, lige-
som det er andre kundekategorier, der
efterspørger disse produkter. a/lt.kortet
opfylder vore ønsker om udvidelse af
antallet af produkter, som vi udbyder,
ligesom det kundesegment, som ban-
ken henvender sig til, også udvides.

Det er dyrt at opbygge et nyt for-
brugsfinansieringsprodukt med tilhø-
rende softwaresystemer og ikke mindst
markedsføringsindsats for at lancere
det nye produkt. De samlede omkost-
ninger i 1998 udgør et tocifret million-
beløb, som alle er udgiftsført i regn-
skabsåret 1998.

Lanceringen er forløbet tilfredsstil-
lende. Vi forventer et positivt dæknings-
bidrag i år 2000,

Ved lanceringen glædede vi os
over Forbrugerrådets opbakning til et
billigere og gennemskueligt produkt.

Teknologiudvikling

Også i 1998 har teknologiområdet væ-
ret et væsentligt indsatsområde for
banken.

De grundlæggende systemer, der
afvikles hos Sparekassernes DataCen-
ter (SDC), er under omlægning. | 1998
introduceredes et nyt Fonds-, Emissi-
ons- og Depotsystem. Indkøringen fore-
gik fra april måned og hen over som-
meren. Bortset fra mindre justeringer,
som er en uundgåelig del af implemen-
teringen af et nyt edb-system, er om-
lægningen foregået tilfredsstillende og
som forventet.

5
KS
Weg

uw

)

Det var planlagt, at banken skulle
skifte til et nyt grundlæggende bog-
føringssystem - Kernesystemet - sidst i
regnskabsåret. Af tekniske årsager
valgte SDC at udskyde implementerin-
gen til 2. kvartal 1999. Indtil nu er ca. en
snes pengeinstitutter skiftet til Kerne-
systemet, og vi kan konstatere, at im-
plementeringen forløber tilfredsstil-
lende. Forberedelserne internt i banken
har nu stået på i over 1 år, så der er tale
om en særdeles omfattende aktivitet.

DH

 

Im

De seneste 5 år har vi således af-
holdt væsentlige udviklingsomkostnin-
ger til nye systemer, men samtidig kan
vi glæde os over, at vi ved indgangen til
det nye årtusind vil stå med en ny og
up-to-date systemportefølje, der giver
mulighed for en effektiv afvikling af
bankens drift.

I forlængelse af udskydelsen af
Kernesystemet har udviklingen af et nyt
Kundedatabasesystem trukket længere
ud end forventet. Kundedatabasesyste-
met skal spille sammen med Kernesy-
stemet og muliggøre en tilfredsstillende
service- og salgsopfølgning på bankens
nuværende og kommende kunder. Vi
forventer stadig at kunne implementere
det nye Kundedatabasesystem samtidig
med Kernesystemet.

SDC har de seneste 7 år drøftet
med Skatteministeriet i hvilket omfang,
der skal betales moms af de ydelser,
som SDC leverer til sine brugere og
ejere. Skatteministeriet har fastholdt, at
ydelserne principielt var momspligtige.
Ikke mindst i lyset af den forringede
konkurrencekraft, sammenlignet med
pengeinstitutter med eget datacenter,
valgte SDC at gå til domstolene for at få
en retslig afgørelse. Efter en præjudicel
afgørelse fra EF domstolen valgte Skat-
teministeriet at indlede forligsforhand-
linger med SDC i 1998. Forhandlinger-
ne endte med Skatteministeriets accept
af, at en væsentlig del af ydelserne er
momsfrie, hvorfor der skulle finde tilba-
gebetaling sted. Lån & Spar Banks an-
del af tilbagebetalingerne udgjorde ca.
8,8 mio. kr. Momsfritagelsen medfører,
at bankens fremtidige betalinger til SDC
forventes at kunne reduceres med ca. 1
mio. kr. p.a.

13

14

I forbindelse med aflægning af års-
beretning for 1998 har Finanstilsynet på
ny anmodet bankens direktion og besty-
relse om at erklære sig om forventnin-
gerne til håndtering af år 2000 problem-
stillingen, hvor en fortsat funktionalitet
efter årtusindskiftet forudsætter væsent-
lige omprogrammeringer. | Lån & Spar
Bank foregår langt hovedparten af ind-
satsen i SDC regi, hvorfor vi har indhen-
tet erklæringer herfra om, at SDC for-
venter at have løst år 2000 problemerne
rettidigt. Vi har endvidere gennemgået
vore egne systemer, og er p.t. i gang
med tilretning og testning af de sidste
systemer. Dette arbejde forventes fær-
diggjort inden udgangen af første halvår
1999. Vi har gennemgået fælles syste-
mer med vore samarbejdspartnere, og
er p.t. i gang med tilretning og testning
af de sidste systemer. Dette arbejde for-
ventes færdiggjort inden udgangen af
august måned 1999. Det er ligeledes
indhentet erklæringer om år 2000 parat-
hed fra leverandører af købte systemer
og udstyr. P.t. mangler kun ganske få er-
klæringer, For så vidt der har været tale
om forretningsmæssigt vigtige produk-
ter, har vi testet købte systemer og ud-
styr. Vi forventer, at have afsluttet under-
søgelser m.m. vedr. købte systemer og
udstyr inden udgangen af første halvår
1999. Der pågår et sektorarbejde mel-
lem datacentrene på bankområdet med
det formål at udarbejde en forretnings-
mæssig år 2000 nødplan. Dette arbejde
forventes afsluttet inden udgangen af
tredje kvartal 1999. Vi forventer således
ikke, at Lån & Spar Bank vil afvige fra
de fastsatte tidsfrister, Vi forventer ikke,
at blive udsat for særlige problemer men
problematikken er så kompleks, at der

 

uanset de iværksatte tiltag vil kunne op-
stå uforudsete problemer.

Servicedisketter
- Økonomisk Overblik

Ved årsskiftet 1997/98 udkom Økono-
misk Overblik nr. 11, der omfattede
værdipapirrådgivning samt en ajour-
føring af de øvrige programmer. Der var
udviklet et specielt program, som viser
konsekvenserne af Skattereformen fra
1993. Det er muligt at beregne sin skat
for 1998, og det er også muligt at be-
regne skatten, hvis vi ikke havde fået
en skattereform, ligesom det kan be-
regnes, hvor meget skatten ville have
været, hvis skattereformens forudsæt-
ninger var blevet fastholdt i hele perio-
den.

I maj måned 1998 udsendte vi Øko-
nomisk Overblik nr. 12. Som omtalt
nedenfor introducerede vi Internetbank
i maj måned. Vi distribuerede produktet
til vore kunder på diskette (eller rettere
sagt CD Rom) nr. 12. Vi havde indgået
et samarbejde med get2net, således at
vore kunder gratis kunne afprøve et In-
ternetabonnement i 60 dage. Folke-
tinget vedtog en pinsepakke i et forsøg
på at dirigere den økonomiske udvik-
ling i en bedre retning. Vi tilbød straks
vore kunder, at de ved hjælp af nr. 12
kunne se konsekvenserne på egen
økonomi af den nye pinsepakke.

Sidst i 1998 udsendte vi Økonomisk
Overblik nr. 13. Folketinget vedtog en
omfattende Finanslov med stor indvirk-
ning på privatøkonomien. Vi stillede
programmer til rådighed for vore kun-
der, hvor de kunne udregne konsekven-

serne af den nye Finanslov. Endvidere
opdaterede vi skatteberegnings-
programmer, prissammenligninger
m.m.

Der er stadig en meget stor efter-
spørgsel efter bankens servicedisketter.
Antallet af kunder, der er tilsluttet vor
gratis abonnementsordning, er steget
til 13.000. Vi forventer i 1999 at fortsæt-
te udviklingen af produktet.

Internet

I maj 1998 introducerede vi Internet-
bank sammen med de øvrige brugere
og ejere af Sparekassernes DataCen-
ter. Efter et flerårigt udviklingsprojekt,
hvor Lån & Spar Bank som enebruger
og projektansvarlig kunne nyttiggøre si-
ne erfaringer med PC Bank og Økono-
misk Overblik, fik SDC, som det første
DataCenter i Danmark, igangsat Inter-
netbank. Samarbejdet med SDC og de

y

nm Tee

  
   

vd

   
  

øvrige brugere forløb særdeles tilfreds-
stillende. Det økonomiske rationale ved
en udviklingsmodel, hvor flere brugere
udvikler forskellige produkter til fælles
afbenyttelse, synes entydig.

Frem til introduktionen af Internet-
bank havde vore egne programmører
redesignet bankens hjemmeside, så
den nu fremstår som et komplet tilbud
til bankens kunder. integrationen af
bankdelen, hvor kunderne kan afvikle
deres traditionelle bankforretninger, var
det sidste led i kæden. Introduktionen
gik godt, ligesom kunderne har taget
fint imod det nye tilbud.

I løbet af regnskabsåret har vi lagt
flere af bankens serviceprogrammer op
på vor hjemmeside, så kunderne enten
ved at downiaade eller ved direkte af-
vikling kan udføre flere og flere af de
bankservices, som kunder efterspørger.
Blandt de nye services i 1998 kan næv-
nes låneansøgninger, hvor kunder ale-
ne ved brug af Internet kan gennemføre
låneforretninger.

I forbindelse med bankens introduk-
tion af a/lt.kortet har vi ligeledes udviklet
elektroniske låneansøgninger.

Antallet af Internetbrugere i Dan-
mark er steget markant i løbet af 1998.
Ikke mindst udbredelsen af hjemme pc-
ordninger har medvirket til stigningen.
Antallet af bankens kunder, der helt el-
ler delvist betjenes via Internet, er der-
for steget kraftigt.

Vi er ikke i tvivl om, at beslutningen i
1995 om at indrette den fremtidige tek-
nologiske udvikling efter Internet som
distributionskanal, var rigtig. Bankens
egenudvikling er fortsat central i den
fortsatte sammensmeltning af bankens
serviceudbud.

15

 

16

 

REE Beretning PERS rerreeserrrr

Enkeltstående aktiviteter

Da udviklingen i den finansielle sektor
går hurtigt, med et endog meget stort
behov for løbende tilpasninger, valgte
vi i lyset af store engangsindtægter at
forcere bankens investeringsprogram.
Udover de allerede nævnte valgte vi at
gennemføre følgende væsentlige inve-
steringer:

Renovering af facaden på bankens
hovedkontor på Højbro Plads. Ejen-
dommen, der i regnskabsåret fyldte
200 år, trængte flere steder til udbed-
ring. Tegnestuen Kvisten havde for By-
ens Farver udarbejdet et totalprojekt for
hele Højbro Plads. Efter aftale med
Skov- og Naturstyrelsen omfattede pro-
jektet også de fredede ejendomme på
pladsen. Vi har i 1998 afsluttet en gen-
nemgribende renovering af alle ejen-
dommens facader.

Udvidelse af filialen i Lyngby. Siden fi-
lialens etablering i 1994 har vi haft en
meget stor kundetilgang. Filialen har til
huse i lejede lokaler. Vi har i regn-
skabsåret, mod goodwillbetaling, er-
hvervet brugsretten til de to naboleje-
mål. Hele det nye lejemål er herefter
blevet nyindrettet. Såvel nyindretning
som goodwilibetaling er udgiftsført i
regnskabsåret.

Videoovervågning. Efter drøftelser med
bankens medarbejdere besluttede vi at
installere videoovervågningskameraer,
som en del af sikkerhedskonceptet i
samtlige bankens filialer.

Arbejdspladsvurdering. Efter gælden-
de lovgivning skal alle arbejdspladser
vurderes med henblik på tilfredsstillende
arbejdsforhold for medarbejderne. Ved
udgangen af regnskabsåret foreligger
der vurderinger på samtlige arbejds-
pladser, ligesom hovedparten af udskift-
ningsprogrammet er gennemført. Ud-
skiftningerne vedrører primært skrive-
borde, arbejdsstole samt belysning.

Besøg af Finanstilsynet

Finanstilsynet undersøger pengeinsti-
tutterne ordinært hvert 3. år eller efter
behov. Seneste tilsynsbesøg var i 1995.
I november 1998 foretog Finanstilsynet
ordinær gennemgang af Lån & Spar
Bank A/S. Hovedvægten under tilsyns-
besøget er meget naturligt lagt på kre-
ditgennemgang, renterisici, kontrol og
administrative procedurer.

Finanstilsynet fandt ikke anledning
til at fremsætte væsentlige bemærknin-
ger.

Aktieselskabslovens & 28 a

Følgende aktionærer har jf. Aktiesel-
skabslovens & 28 a anmeldt eje af 5%
eller mere af aktiekapitalen i Lån &
Spar Bank A/S:

Politiforbundet i Danmark,
Særlig Fond
Alhambravej 9

1826 Frederiksberg C

LB-Koncernen
Farvergade 17,
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28, 1.,
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads 9-11,
1200 København K

PFA Koncernen
Marina Park,
2100 København Ø

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3,
2900 Hellerup

Det finansielle helbred

Den økonomiske baggrund

Det økonomiske opsving, der prægede
Danmark i hele 1997, afløstes hen over
sommeren 1998 af stagnation.

I sidste halvdel af året opstod en
global finansie! krise. Krisen var en ud-
løber af, at en række asiatiske lande
måtte devaluere deres valutaer med
deraf følgende kapitalflugt. Ruslands
betalingsstandsning samt et stort ame-
rikansk investeringsselskabs kollaps
forstærkede frygten for, at en række in-
ternationale banker ville komme i pro-
blemer.

I Danmark fladede det private for-
brug ud, det offentlige forbrug steg fort-

sat, mens især eksporten faldt. Da im-
porten forblev på et næsten uændret ni-
veau, kunne vi for første gang i flere år
konstatere et underskud på betalingsba-
lancens løbende poster.

Det markante fald i ledigheden fra
de foregående år blev fastholdt. Ved
udgangen af november 1998 var den
sæsonkorrigerede ledighed 6,0% mod
7,5% året før.

Efterspørgslen efter fast ejendom
synes aftaget i andet halvår 1998. Ved
årsskiftet kan det konstateres, at om-
sætningshastigheden er faldende,
mens det endnu ikke er slået igennem
på priserne. Forbrugernes forveninin-
ger til egen økonomi er fortsat positiv,
mens forventningerne til samfunds-
økonomien i årets sidste halvdel er ne-
gativ.

De senere års store stigning i hus-
priserne har betydet, at boligejerne har
oplevet markante formuestigninger, der
har åbnet mulighed for at finansiere et
øget forbrug gennem tillægsbelåning.
Antallet af nyregistrerede biler har såle-
des holdt sig på de seneste 4 års me-
get høje niveau.

Aktieindekset på Københavns
Fondsbørs er fra primo til ultimo 1998
faldet med 5,7%, mens KFX indekset er
steget med 4,2%. Den gennemsnitlige
obligationsrente udgjorde ultimo 1997
6,16%, hvor den ultimo 1998 er faldet
til 5,40%.

Det faldende betalingsbalanceover-
skud fik i foråret 1998 Folketinget til at
gribe ind. Der blev vedtaget en pinse-
pakke med det formål at dæmpe den
økonomiske aktivitet og sikre varighe-
den i opsvinget. Da betalingsbalance-
overskuddet blev til et betalingsbalan-

17

EØS Beretning Eee rer

Forrentning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital

25
20

1994 1995 1996 1997 1998
15
10

SE ik:

lle pengeinstitutter
EH Lån & Spar

 

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1993 = 100

1994 1995 1996 1997 1998

i
i

Omkostninger i % af Netto rénte-
og gebyrindtægter

120
100
80
60
40
20

  

oOo

 

ER Alle pengeinstitutter
BE Lån & Spar

1994 1995 199% 1997 1998
90,00 |
80,00
70,00
60,00
50,00
40,00 FE
30,00 AR
20,00
10,00
0,00

 

 

 

lle pengeinstitutter
BE Lån & Spar

18

ceunderskud i andet halvår, benyttede
man Finansloven for 1999 til at foretage
yderligere opstramninger.

Ved forårets folketingsvalg fik den
socialdemokratiske og radikale mindre-
talsregering, på trods af tilbagegang,
fornyet mandatet. Ved finanslovsfor-
handlingerne i efteråret 1998 har man,
efter flere års tøven, taget fat på en min-
dre nedsættelse af overførselsindkom-
sterne. Det blev markeret, at ønsket om
at holde arbejdstagerne længere på ar-
bejdsmarkedet var reelt, idet mulig-
hederne for efterløn blev indskrænket.

Som det fremgår foran, er udgifter-
ne (forbruget) på et fortsat højt niveau,
mens indtægterne (eksporten) er faldet.
Som vanligt tager det tid, inden økono-
miske reformer trænger igennem, hvor-
for virkningen er uvis. Men et grundlig-
gende problem er, at forbruget er for
højt i forhold til opsparingen. På trods af
ønsket om en stigning i opsparingen
blev der strammet op på mulighederne
for delvis skattefinansieret pensions-
opsparing. Dette bevirkede desværre,
at der blev sået tvivl om værdien af en
langsigtet pensionsopsparing.

Sidste halvdel af 1998 blev præget
af introduktionen af euroen - den fælles
europæiske valuta. Danmark har som
bekendt valgt at stå uden for, hvilket har
medført et rentespænd til Tyskland i ni-
veauet 0,3 til 0,5 point. Introduktionen
må siges at have forløbet glat. Umiddel-
bart før introduktionen udvidedes rente-
spændet, mens det efter introduktionen
er ved at falde tilbage til det tidligere ni-
veau. Meningsmålinger efter introdukti-
onen viser, at der nu er et stigende fler-
tal for Danmarks fulde tilslutning til den
Økonomiske og Monetære Union.

Ved indgangen til 1999 er Danmark
således måske på vej til en recession.
Der er indført indgreb såvel i maj 1998,
som ved Finansloven. Disse indgreb er
ved årsskiftet endnu ikke slået igen-
nem, hvorfor pejlemærkerne for det
kommende år endnu er uklare. Men det
tegner ikke lyst.

Regnskabsberetning
Resultatet for 1998

Resultatet før skat udgør 46,8 mio. kr.
mod 45,9 mio. kr. for 1997, Resultatet før
skat giver en forrentning af egenkapi-
talen ved årets begyndelse på 8,6%,
og årets nettoresultat forrenter egenka-
pitalen med 6,8%.

Resultatet skal sammenholdes med
den risikoprofil, banken har valgt. Vi har
valgt en meget forsigtig risikoprofil be-
stående af kreditrisici på lønmodtager-
kunder og renterisici på en stigende
overskudslikviditet. Vi har således fra-
valgt kreditrisici på erhvervskunder, va-
lutarisici samt risici på projektmarkedet
(ejendomme, anparter, gearede inve-
steringsforretninger m.m.)

| forhold til 1997 er der tale om en
stigning i resultatet før skat på 0,9 mio.
kr., der i det væsentlige kan henføres til
stigende netto rente- ag gebyrindtæg-
ter på 14,5 mio. kr., uændret kursregu-
lering, stigende ordinære indtægter på
11,3 mio. kr., stigende omkostninger og
afskrivninger på 21,9 mio. kr. samt sti-
gende tab og hensættelser på 3.5 mio.
kr.

Resultatet af nettorenteindtægter
steg med 9,8 mio. kr. Dette skyldes dels

en indlånsstigning på 6,7% og dels en
stigning i den korte rente. Begrundet i
den økonomiske uro i Asien og Syd-
amerika er den korte rente periodevis,
ikke mindst i andet halvår, steget. Da
banken placerer en større del af sin
overskydende likviditet i kortfristede for-
dringer, har dette betydet forøgede ren-
teindtægter.

Bankens samlede rentemarginal
udgjorde i 1998 2,81 procentpoint,
samme niveau som i 1997. Banken har
således kompenseret en faldende pla-
ceringsrente med en mindre stigning i
kunderentemarginalen. Den tidlige re-
duktion af rentemarginalen i forbindel-
se med etablering af Lån & Spar Bank
konceptet i 1990 gør, at banken fortsat
er særdeles konkurrencedygtig.

Udbytte af kapitalandele steg fra 4,7
mio. kr. til 8,3 mio. kr. Placeringen i en
mindre post investeringsbeviser i uden-
landske obligationer, der er sikret mod
valutakursudsving, gav i 1998 en større
udbytteudbetaling.

Gebyrer og provisionsindtægter ud-
gjorde 51,1 mio, kr. mod 49,9 mio. kr.
året før. Da gebyrsatserne fortsat er
uforandret, og der ikke er introduceret
nye gebyrer, er der tale om et mindre,
forøget forretningsvolumen.

Netto rente- og gebyrindtægter sti-
ger således med 14,5 mio. kr.

Kursreguleringer udgjorde 16,0
mio. kr. mod 15,5 mio. kr. året før. En væ-
sentlig del af kursreguleringerne udgø-
res af salg af aktier i Dansk Portefølje
Holding A/S. Vi har fortsat en konserva-
tiv placeringspolitik. Ved udgangen af
regnskabsåret udgør bankens renterisi-
ko 24,7 mio. kr. ved en renteændring på
1 procentpoint. Som en følge af den sti-

gende overskudslikviditet er renterisiko-
en øget.

Omkostningerne udgør 206,5 mio.
kr. mod 185,4 mio. kr. året før, hvilket
svarer til en stigningstakt på 11,4%.

Omkostningsstigningen hidrører fra
flere væsentlige poster. Lønudgifter M.v.
er steget med 9,2 mio. kr., der primært
hidrører fra overenskomstmæssige stig-
ninger, samt en udvidelse af antal hel-
årsmedarbejdere fra 276 til 282. Edb
udgifterne er steget med 3,2 mio. kr., li-
gesom reklameudgifterne er steget
med 8,0 mio. kr. Stigningen i begge po-
ster relaterer sig direkte til introduktion
af alt.kortet.

Afskrivninger på materielle aktiver
udgør 10,0 mio. kr. mod 9,3 mio, kr. året
før. Stigningen kan henføres til de tidli-
gere omtalte investeringer i maskiner
og inventar.

Tab og hensættelser på debitorer
udgør en udgift på 1,8 mio. kr. mod en
indtægt på 1,8 mio. kr. året før. Skiftet i
konjunktursituationen er endnu ikke
slået igennem, hvorfor det lave renteni-
veau samt de fortsatte prisstigninger på
fast ejendom (og dermed værdien af
bankens sikkerheder) har medført, at vi
fortsat har et meget lavt niveau for tab
og hensættelser. | regnskabsåret har vi
nyhensat 32,4 mio. kr., mens vi har til-
bageført hensættelser for 25,9 mio. kr. I
1998 har vi afskrevet 5,8 mio. kr. som
tabt, mens vi i 1997 afskrev 5,3 mio. kr.

Skat af årets indkomst er beregnet
til 11,3 mio. kr. De tidligere nævnte ind-
tægter ved salg af aktierne i Dansk Por-
tefølje Holding A/S skal ikke medreg-
nes i den skattepligtige indkomst. Efter
årets ændring i udskudt skat på 1,5
mio. kr. udgør skatten i alt 9,8 mio. kr.

Udvikling i indlån
Indeks — 1993 = 100

1994 1995 1996 1997 1998

250
200
150

HH Alle pengeinstitutter
EH Lån & Spar

Udvikling i udlån
Indeks — 1993 = 100

100
50
0

1994 1995 1996 1997 1998

200
150

100
50
0

El Alle pengeinstitutter
Hi Lån & Spar

19

Udvikling i ansvarlig kapital |
Mio. kr. |

1994 1995 1996 1997 1998

700 |
600

500 m E mM
400 I nm
300 ER
200 : E I
100
0
' |

ER Egenkapital efter fradrag for kapitålandele
BE Efterstillede kapitalindskud

20

 

Det indstilles til generalforsamlingen,
at årets resultat anvendes til udbyttebe-
taling og konsolidering. En samlet afvej-
ning af hensynet til et løbende udbytte
og hensynet til bankens langsigtede
konsolideringsbehov tilsiger, at der fore-
slås 8% udbytte, mens det resterende
beløb 14,5 mio. kr. foreslås overført til
næste år.

Balance ultimo 1998

Balancen udgør 6.857 mio. kr. mod
6.321 mio. kr. året før, en stigning på
8,5%.

Ændringen i balancen skyldes stig-
ning i indlån og stigning i gæld til kre-
ditinstitutter og centralbanker.

Indlånet er steget med 370 mio. kr.,
en stigning på 6,7%.

Udlånet er uforandret 3.107 mio. kr.
Udviklingen i udlånet tilskrives fortsat
de herskende renteforhold på det dan-
ske kapitalmarked. Den lange faste
rente er faldet yderligere ca. et procent-
point i forhold til 1997, og er således
den laveste i mange årtier. Samtidig har
ejendomspriserne fortsat deres stig-
ning med tilhørende mulighed for op-
tagelse af tillægslån med lang tilbage-
betalingstid til forbrug. Tidligere års ind-
greb, herunder en forhøjelse af stem-
pelafgiften, har ikke sat sig spor i
låneoptagelsernes omfang. Nyudlånet i
Lån & Spar Bank har været stort og på
et tilfredsstillende niveau, men er ble-
vet udlignet af ordinære afdrag samt ik-
ke mindst ekstraordinære indfrielser
hidrørende fra realkreditlån og overfør-
sel af statsgaranterede studielån til Fin-
ansstyrelsen.

Egenkapitalen udgjorde ultimo 1997
544,3 mio. kr. Efter det foreslåede ud-
bytte for 1998 bliver der 14,5 mio. kr. til-
bage til konsolidering. Egenkapitalen
udgør således 559,3 mio. kr. ved regn-
skabsårets udløb efter mindre regule-
ringer.

De efterstillede kapitalindskud ud-
gør 50,0 mio. kr. og består alene af sup-
plerende kapital. Der er i løbet af regn-
skabsåret indfriet 1,6 mia. kr. Den reste-
rende supplerende kapital er opsagt til
indfrielse pr. 28. februar 1999.

Den samlede ansvarlige kapital,
opgjort efter Bank- og Sparekasse-
loven, udgjorde primo regnskabsåret
576,7 mio. kr. og udgør ultimo regn-
skabsåret 599,3 Mio. kr.

Lån & Spar Bank har en solvens-
grad opgjort efter Bank- og Sparekas-
selovens regler på 13,5% sammen-
holdt med lovgivningens krav på 8%.

Solvensgraden er efter gældende
regler opgjort inkl. supplerende kapital.
Hvis der alene måles på kernekapital
udgør solvensen 12,42%.

Banken starter således 1999 med
et sundt kapitalgrundlag, der muliggør
en fortsat udvidelse af forretningsom-
fanget.

Pengestrømme

Selskabets pengestrømme afspejler et
stort set uændret udlån og et indlån,
der stiger med 370 mio. kr., Efter med-
regning af resultatposter er den positi-
ve pengestrøm for driften på 403 mio. kr.
Der er foretaget investeringer bl.a. i
obligationer og aktier med en samlet
pengebinding på 162 mio. kr., Kortsigt-

ede udlån til kreditinstitutter er forøget
med netto 416 mio. kr., hvorefter den
samlede pengebinding udgør 454 mio.
kr. Netto er der således sket en formind-
skelse af helt likvide tilgodehavender
hos centralbanker på 213 mio. kr.

Det strategiske helbred

Hvor det finansielle helbred hoved-
sageligt beskæftiger sig med bankens
udvikling i et bagudrettet perspektiv,
beskæftiger det strategiske helbred sig
med fremtiden og bankens fortsatte ud-
viklingsmuligheder.

Medarbejderne

Det gennemsnitlige antal medarbejde-
re udgjorde 276 i 1997 og 282 i 1998.
Ved udgangen af 1998 er medarbej-
dertallet 278. Væksten i regnskabsåret
har primært fundet sted i a/t.gruppen
med 6 medarbejdere og i Kapitalfor-
valtning med 2 medarbejdere.

Vi har fortsat vor udvikling af ban-
kens organisation efter principperne
bag Den Lærende Organisation. Dette
stiller store krav til organisationens del-
tagere, Filosofien er, at den videre ud-
vikling skal komme indefra - altså fra
organisationens deltagere. Vi tror, at det
eneste, der kan sikre en kontinuerlig vi-
dereudvikling af banken, er et konstant
forandringsskabende arbejde drevet af
medarbejdere og ledere. Inspirationen
kommer mange steder fra, og vi anser
det for essentielt, at alle deltagere i or-

ganisationen føler sig ansvarlige for sit
personlige bidrag.

1998 har især været kendetegnet
ved gennemførelse af et stort antal så-
vel ledelses- som medarbejderstyrede
projekter. Fra ledelsens side er vi fulde
af beundring over medarbejdernes ind-
sats samt ikke mindst bidraget til vide-
reudvikling af banken. Som en aner-
kendelse af indsatsen tildelte bankens
bestyrelse de ansatte medarbejderak-
tier i december måned 1998. Alle fast-
ansatte pr. 1. december 1998 fik veder-
lagsfrit tildelt 28 stk. Lån & Spar Bank
aktier efter de gældende regler herom.

Også i 1998 har vi arbejdet med en
videre udbygning af bankens viden-
centre. Vi er overbeviste om, at en af de
vigtigste discipliner i informationssam-
fundet bliver formidling og deling af vi-
den til de dele af banken, hvor der er
behov for den. Til dette formål har vi
etableret videncentre inden for områ-
derne kundebetjening, pension, inve-
stering, bolig, teknologi og Internet.
Centrene, der er forankret såvel cen-
tralt som decentralt i banken, har alle
deltagelse af medarbejdere på tværs af
bankens ordinære driftsorganisation.

Ledelse og medarbejdere har drøftet
indførelsen af nye lønsystemer. Den se-
neste overenskomst åbnede mulighed
for afprøvning af nye lønsystemer. Efter
åbne drøftelser i organisationen blev
deltagerne enige om en nærmere ud-
redning af fordele og ulemper ved nye
individuelle og kollektive lønsystemer.
Udredningen foretages i et underudvalg
til bankens Samarbejdsudvalg. Vi for-
venter, at der i løbet af 1999 skal tages
stilling til afprøvning af nye systemer.

Medarbejdernes aktivitetsområde
Antal

1994 1995 1996 1997 1998
250

ODO OG O

LLLUL

Hi Profitcentre
HH Costcentre

| Uddannelsesniveau
I procent af ansatte

Videreudd. HD Kandidat

Merkonom/Datamatiker =— HA/BA

50

40

oOo

0 HE
20
10
mi Hem —

HE 1994
EH 1998

21

 

22

Beretning BESES

Blandt forudsætningerne for arbejdet
har indgået, at den samlede lønsum ik-
ke udvides, og at der ikke indføres
salgsfremmende lønsystemer, der kan
stille spørgsmålstegn ved bankens tro-
værdighed i rådgivningen af kunderne.
Medarbejdernes efteruddannelses-
indsats har også i 1998 antaget et stort
omfang. Banken har uddannet sit første
hold interne instruktører, således af vi i
stigende omfang selv kan varetage fag-
lig efteruddannelse. Uddannelsen ind-
går samtidig som et led i den person-
lige videreudvikling af instruktørerne.

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrence penge-
institutterne imellem udvikler sig fortsat.
Trenden hen imod finansielle super-
markeder udvikler sig fortsat. Mange
pengeinstitutter udbyder nu en række
finansielle serviceydelser så som ydel-
ser fra bank, forsikring, realkredit, ejen-
domshandel m.m. Ydelser udbydes en-
ten i eget navn eller via samarbejdsaf-
taler og alliancer.

Konkurrencen fra finansielle aktører,
der oprindeligt ikke drev bankvirksom-
hed, er ligeledes vokset kraftigt. Såvel
realkreditinstitutter som forsikringssel-
skaber ønsker ligesom mange penge-
institutter at virke som et finansielt su-
permarked. Det strategiske tema synes
at være ønsket om at være totalleveran-
dør af finansielle ydelser til den enkelte
kunde. Dette ønske begrundes i frygten
for delleverandørers tilbud til ens egne
kunder om overtagelse af kundeforhol-
det.

 

I Lån & Spar Bank har vi valgt fortsat
at koncentrere os om et område, hvor vi
kan opbygge en særkompetence, nem-
lig bankydelser til private kunder.

Enkelte af de nyere aktører har sat
skarpe priser for at få andele i mar-
kedet, men bankkundernes loyalitet er
generelt stadig stor. Indvirkningen af
disse tiltag på priskonkurrencen er sta-
dig beskeden. Den kvartalsvise opgø-
relse over rentemarginalerne doku-
menterer dette på udmærket vis. Hvor
kunderentemarginalen for privatkunder
i 3. kvartal 1997 udgjorde 8,00, er den i
det tilsvarende kvartal i 1998 faldet til
7,60%. Lån & Spars kunderentemar-
ginal er fortsat markant under disse
gennemsnitlige rentemarginaler for
pengeinstitutsektoren, og udgjorde så-
ledes i 3. kvartal 1998 4,46%

Dette forhold skinnede også igen-
nem i den årlige prisundersøgelse i
Penge & Privatøkonomi, hvor Lån &
Spar Bank indtog en 3. plads, kun pas-
seret af 2 mindre pensionskasseban-
ker, der alene henvender sig til en be-
grænset de! af offentligheden. Lån &
Spar Bank's konkurrencekraft i forhold
til betydende aktører er således intakt.

Ved udbud af opsparing i værdipa-
pirer har vide seneste år samarbejdet
med Investeringsforeningen Rationel
Invest. Vi har med glæde kunnet kon-
statere, at afkastet af Rationel Invests
investeringsforeningsandele er blevet
bedre og bedre placeret på listen over
de bedste afkast. Ud af foreningens 5
afdelinger er de 3 afdelinger nu place-
ret på top 5 listen. Vi har derfor den op-
fattelse, at vort samlede produktudbud

inklusive værdipapirer er særdeles kon-
kurrencedygtigt.

For os hersker der dog heller ikke
tvivl om, at synligheden af bankens
konkurrencekraft hænger sammen med
det aktuelle renteniveau. Med det nu-
værende renteniveau, der er det lave-
ste i årtier, er rentefordelene ved Lån &
Spar Bank's produktudbud knapt så
synlige.

Intern og ekstern teknologi

Som nævnt tidligere i beretningen står
vi midt i en væsentlig udskiftning af
bankens samlede systemportefølje. I
1997 implementerede vi et nyt ud-
landssystem kaldet MIDAS. I 1998 ud-
skiftede vi Fonds-, Emissions- og De-
potsystemerne, mens vi i 1999 skal ud-
skifte de grundlæggende bogføringssy-
stemer. Vi forventer at skifte til det nye
Kernesystem hen over sommeren
1999. Alle systemintroduktionerne er
foregået i regi af SDC.

Ud over at være kostbart har det
medført store ressourcekrav til organi-
sationen. Inden implementeringen af
de enkelte systemer forestår typisk ud-
dannelse i længere perioder. Vi har ind-
til nu været særdeles tilfredse med de
implementerede systemer. Belønningen
for anstrengelserne vil være, at vi kan
hilse det nye årtusind velkommen med
en helt ny og moderniseret systempor-
tefølje, der kan leve op til de stigende
krav i informationssamfundet.

Samtidig med udskiftningen af de
fundamentale systemer har vi udviklet
programmer til vore kunder. Efter intro-

duktionen af Internetbank har vi løben-
de udbudt ny funktionalitet. | skrivende
stund udbydes køb og salg af værdi-
papirer via Internet, som en integreret
del af Internetbank. Endvidere inklude-
res depotoversigter, så kunderne nu
kan følge hele deres engagement elek-
tronisk.

Bankens udvikling af Servicedisket-
ter - Økonomisk Overblik - har matchet
de øvrige kundetilbud på glimrende vis.
Vi er således i stand til at tilbyde elek-
tronisk betjening til de kunder, der måt-
te ønske det, såvel rådgivningsmæssigt
som gennemførelse af almindelige
bankforretninger. Vi vil fortsætte denne
udvikling med uformindsket styrke. In-
ternet er slået igennem for alvor, og da
det samtidig er fremtidens betjenings-
form, vil vi allerede i 1999, i forstærket
form, fortsætte ad denne vej.

Banken nyder godt af samarbejdet
med SDC, men det er samtidig væsent-
ligt, at banken ved egenudvikling ad-
skiller sig fra de andre finansielle udby-
dere. Vi har i denne relation haft glæde
af, at vi siden begyndelsen af 1990'er-
ne har haft egne programmører, såle-
des at vi selv fuldt ud bestemmer ud-
buddet til vore kunder. Også denne ud-
vikling vil fortsætte.

Vi har i en del år også udbudt selv-
betjeningssystemer til vore organisati-
ons- og institutionelle kunder i form af
et office banking system. Vi har netop,
sammen med SDC, udviklet en ny ver-
sion af dette system, hvorfor vi også på
dette område er fuldt opdateret.

Vore egne programmer kan afvikles
på mange forskellige teknologiske plat-
forme. I løbet af 1998 har en række

23

24

medarbejderstyrede projektgrupper be-
lyst bankens muligheder for anvendel-
se af Video-konferencer, Web TV m.m.,
således at vi er godt forberedte, når vi
anser disse platforme for så modne og
udbredte, at vore kunder har interesse i
dette. Senest har vi til TV 2s internet-
sider, udviklet et boligkøbsprogram,
som kan anvendes af alle, der har
internetadgang.

Kunder og image

Også i januar 1998 udsendte vi spørge-
skemaer til samtlige bankens kunder
for at få klar besked om, hvordan det
stod til.

Som tidligere år har mange tusinde
af bankens kunder været venlige og gi-
vet os et par ord med på vejen. Også i
1998 bad vi kunderne prioritere, hvad
der er vigtigst for dem. Ikke overrasken-
de kom rentens betydning ind som det
vigtigste. Det næstvigtigste for vore
kunder er, at der ikke kan forhandles
om renterne. På de følgende pladser
kom gebyrernes betydning, relativt go-
de renter, personlig betjening og per-
sonlig rådgivning.

Vi anser kundernes meldinger som
meget centrale for bankens videre ud-
vikling. Det er derfor ingen tilfældighed,
at bankens aktiviteter og fortsatte udvik-
ling ligger i klar forlængelse af de ting,
vore kunder ønsker.

Uanset hvor mange projekter, vi
gennemfører internt i banken, og uan-

 

set hvor mange nye finansielle service-
ydelser, vi introducerer, er det vigtigt, at
alle i banken hele tiden holder sig for
øje, at det har et formål, nemlig en bed-
re betjening af bankens kunder. For at
sikre, at dette også sker fyldest, har vi
besluttet, at bankens vigtigste aktivitet i
1999 er en endnu bedre kundebetje-
ning.

En kreds af bankens yngre ledere
har gennem et halvt år arbejdet med en
plan, der grundlæggende tager fat om
de ting, der vil medføre en bedre kun-
debetjening. Planen er omfattende og
strækker sig fra udarbejdelse af værk-
tøjer til bedre kundebetjening til videre-
uddannelse af kundebetjenende med-
arbejdere.

Tiltagene er påbegyndt fra 1. januar
1999 og forventes at stå på i hele året.
Bankens filialer vil flere gange i løbet af
året bl.a. blive udsat for et kvalitets-
check fra en filialen ukendt specialist i
kundebetjening. Senere samme dag
modtager filialens medarbejdere en
rapport om tingenes tilstand.

Der kan næsten ikke arbejdes nok
med dette væsentlige emne, så vi er
spændte på resultaterne.

Månedsbrevet Bankinfo undersøgte
i første kvartal 1998 informationsni-
veauet i landets pengeinstitutregnska-
ber for 1997, Lån & Spar Bank og Amts-
sparekassen Fyn blev kåret som de to
pengeinstitutter, hvis regnskaber var in-
formationsmæssigt de bedste.

Forventninger til fremtiden

| 1999 vil vi fortsætte med at bygge på
det fundament, vi har opbygget siden
1990.

! 1998 introducerede vi flere nye
produkter og forretningsområder. Vi vil i
1999 fortsætte med en udvidelse af
bankens produktvifte. De nye aktiviteter
vil rette sig mod nye kundesegmenter
samt nye forretningsområder. Vi forven-
ter således at lancere et nyt børn og un-
ge koncept i løbet af året. Endvidere har
vi sidst i 1998 opnået myndighedernes
tilladelse til at administrere og modtage
midler fra fonde og båndlagte kapitaler.
Efter opbygning af en mindre Forvalt-
ningsafdeling vil vi udbyde serviceydel-
sen først og fremmest til bankens ejer-
kreds, men senere også til potentielle
kunder udenfor denne kreds. Endelig
arbejder vi intensivt med at omsætte
bankens viden om elektronisk betje-
ning til nye koncepter og finansielle
serviceydelser.

Vi vil fortsat satse såvel på elektro-
nisk betjening af vore kunder, som på
personlig betjening.

Vi har et ønske om at findyrke de
områder, hvor Lån & Spar Bank adskil-
ler sig fra de øvrige finansielle udbyde-
re. Internt arbejdes under overskriften,
at vi vil skabe BANKEN for Private i det
21. århundrede. Fundamentet står vi
fast på:

Vi ønsker at fastholde den forbru-
gerorientering Lån & Spar Bank står for.

Vi ønsker at drive vor forretning di-
rekte, åbent og ærligt.

Vi ønsker at fastholde konkurrence-
dygtige priser, der er ens for alle kun-
der.

Vi ønsker at skabe gennemsigtig-
hed i alle forretningsforhold.

Vi ønsker løbende at tilpasse ban-
ken fil den teknologiske udvikling, der
finder sted.

De vilkår, vi driver virksomhed un-
der, forventes ikke at blive nemmere.
Umiddelbart efter årsskiftet 1998/99 er
den økonomiske krise nået til Sydame-
rika, hvor den brasilianske økonomi
knager i sømmene. Også her medfører
krisen flugt til andre økonomier, ikke
mindst US $ og euro. På ny betyder
dette et fald i renten. | skrivende stund
forventes således yderligere rentefald i
1999.

Med en stor overskydende likviditet
forventes det lavere renteniveau også i
1999 at sætte sine spor i bankens ind-
tjening. Vi har dog de foregående år in-
vesteret meget i fremtidig indtjening,
hvorfor vi forventer en stigning i den or-
dinære bankindtjening.

Budgetterne for 1999 viser en væ-
sentlig forbedring i resultatet før kursre-
guleringer og skat nemlig et resultat i
niveauet 45 mio. kr. Dette skyldes dels
en stigning i netto rente- og gebyrind-
tægterne og dels et fald i udgifter til
personale og administration p.g.a. fær-
re engangsomkostninger end i 1998-
regnskabet.

Også i 1999 vil vi fortsætte med at
rationalisere og optimere den daglige
drift, ligesom der også kan blive iværk-
sat nye aktiviteter, som ikke er medreg-
net i budgetterne.

25

 

Væsentligt aktivitetsområde i 1998

 

Organisations- og Personaleudvikling

26

Igen i 1998 har aktivitetsniveauet i ban-
ken været højt, og det har været en
glæde for banken, at medarbejderne
har evnet at løse de mange opgaver,
som er forbundet med den daglige drift,
samtidig med at der er investeret man-
ge ressourcer i en fortsat videreudvik-
ling af banken blandt andet i form af
projektarbejde.

Antallet af medarbejdere har været
stabilt hen over året. Der har dog været
en højere udskiftning af medarbejdere,
end banken har oplevet i de senere år.
Denne udvikling var forventet, idet det
for pengeinstitutternes medarbejdere
generelt har været vanskeligt at skifte
job siden sidste store fusionsbølge i
1990. Dette har betydet, at der også i
Lån & Spar Bank har været et opsparet
behov blandt visse medarbejdere for at
skifte arbejdsplads. Det har været mu-
ligt at besætte de ledige stillinger med
dygtige og velkvalificerede medarbej-
dere, som i året således har bidraget til,
at banken kan fortsætte sin videreud-
vikling på en fornuftig måde.

Blandt bankens medarbejdere har
der vist sig en stor vilje til generel efter-
uddannelse og ikke mindst bankens til-
bud om medarbejder-pc'er har bidraget
til et generelt kompetenceløft på dette
område. Således tog 250 medarbejde-
re mod bankens tilbud om at få stillet
en gratis pc til rådighed i hjemmet.
Modydelsen fra medarbejderens side
var deltagelse i pc-kørekorts-undervis-
ning. De første 4 moduler, grundlæg-
gende IT-forståelse, pc'eren og dens
styresystem, Word Pro tekstbehandling
og Informationsnetværk/Internet, var

obligatoriske, og ved bankens tilbud om
endnu 3 frivillige moduler tog en stor
del af medarbejderne også mod dette.
Ved udgangen af 1998 var bankens
medarbejdere generelt således godt
rustet til, på lige fod med en stor del af
den danske befolkning, at anvende de
seneste informationsteknologiske
værktøjer.

Udover denne store IT-efteruddan-
nelse deltager bankens medarbejdere i
meget stor grad i relevant efteruddan-
nelse i mange bankfaglige retninger.
Banken betaler medarbejdernes delta-
gelse i alle skoler under den finansielle
videreuddannelse, ligesom banken til-
skynder og betaler for HD-uddannel-
sen. Vælger medarbejderen at deltage i
andre uddannelser støtter banken også
her i mange tilfælde medarbejderen
økonomisk og/eller i form af frihed.

Banken uddannede i 1998 et antal
interne instruktører for på sigt at skabe
et internt korps af undervisere. Denne
uddannelse fortsættes i 1999 med end-
nu et hold. Da banken også i 1998 an-
vendte mange ressourcer på projektar-
bejde indarbejdes redskaber til projekt-
styring og —deltagelse i uddannelsen af
instruktørerne.

Projektarbejde har indtaget an stor
plads i bankens udviklingsarbejde. En
meget stor del af bankens personale
har deltaget og vil også i årene frem-
over deltage i projektarbejde af forskel-
lig karakter. Et typisk projektarbejde in-
volverer fra 4 — 8 personer med en pro-
jektleder for bordenden. Projektet er of-
te tværdisciplinært og projektgruppen
bidrager dermed også til en bredere

forståelse internt i banken for forskellige
arbejdsområder og deres funktion i ban-
ken.

En endog meget stor satsning på
personaleområdet i 1998 har været for-
beredelsen til indførelse af et nyt grund-
læggende bogføringsystem kaldet
Kernesystemet. Beslutningen om ind-
førelisen af Kernesystemet har betydet
at næsten alle bankens medarbejdere
skal uddannes i systemet. Således
gennemgår medarbejderne mere end
20 timers koncentreret undervisning
foran en pc. Denne interne undervis-
ning har banken valgt skal foregå i
medarbejdernes arbejdstid, idet ban-
ken lægger stor vægt på at alle medar-
bejdere er bedst muligt forberedt, når
Kernesystemet indføres i maj måned
1999.

Som en naturlig følge af de strategi-
ske processer med involvering af alle
medarbejdere, hvor medarbejderne
blandt andet pegede på lønsystemet
som værende hæmmende for videre-
udvikling af banken, nedsatte banken
efterfølgende en arbejdsgruppe som
undergruppe til Samarbejdsudvalget.
Gruppens opgave er at finde mulighe-
der for at indføre et nyt lønsystem i ban-
ken. Gruppen har deltagelse fra både
ledelse- og medarbejderside, og det
forventes, at de første resultater fra
gruppens arbejde vil ses i 1999.

Banken tildelte pr. 1/12-1998 alle
fastansatte medarbejdere aktier i hen-
hold til gældende lovgivning herom.
Dette meget vigtige signal er endnu et
tegn på, at medarbejderne også i 1998
var i stand til at føre banken videre på
et tilfredstillende niveau.

Teknologi-udgifter
Investeringer og løbende udgifter

Mio. kroner
1994 1995 1996 1997 1998
35
30
25
20
15
10
5
0

HE Harcwareanskaffelser
HH Løbende udgifter incl. software
BE — Heraf udgifter til SDC

27

 

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 1998

28

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 1998:

14. januar 1998:
13. februar 1998:
20. februar 1998:

5. marts 1998:

18, marts 1998:

19, marts 1998:

22. juli 1998:

5. august 1998:

21. august 1998:

14. december 1998:

21. december 1998:

Varsling af årsregnskabsmeddelelse
Årsregnskabsmeddelelse
Generalforsamlingsindkaldelse

Meddelelse om valg af medarbejderrepræsentanter
til bestyrelsen.

Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling
Meddelelse om, at Lån & Spar Bank A/S afhænder sine
aktiviteter/kapitalandele i A/S Bjørnskov & Co., Børsmæg-
lerselskab og Dansk Portefølje Holding A/S

Varsling af halvårsrapport

Meddelelse om ændring af dato for offentliggørelse af
halvårsrapport.

Halvårsrapport

Meddelelse om indfrielse af supplerende kapital, udlod-
ning af medarbejderaktier og foreløbigt budget 1999,

Meddelelse om forlig i sag om momsfritagelse af ydelser
til SDC.

Risikoområder

| det følgende redegøres for bankens
holdninger og politikker indenfor de
væsentlige risikoområder.

Kursrisiko og renterisiko

Bankens politik har været og er fortsat
at føre en forsigtig investeringspolitik i
værdipapirer.

De senere år, hvor mønsteret har
været stigende opsparing og faldende
låntagning, har betydet et fortsat stort
indlånsoverskud med deraf følgende
overskydende likviditet i banken.

Bankens indlånsoverskud er steget
fra 1.363,9 mio. kr. 1994 til 2.821,4 mio.
kr. i 1998.

Finansmarkederne var fra starten af
året præget af krisen i Fjernøsten. Se-
nere på året kom den delvise beta-
lingsstandsning i Rusland og krisen i
Brasilien til, ligesom situationen i Ja-
pan blev stadig mere alvorlig. I takt her-
med steg frygten for faldende global
vækst, måske endda recession, hvilket
fik aktiemarkederne verden over til at
styrtdykke i begyndelsen af 2. halvår. Et
stort amerikansk investeringsselskab
kom i vanskeligheder, og skulle have
hjælp på 3,5 mia. $ for at undgå kon-
kurs. Ikke så mærkeligt blev investorer-
ne mindre og mindre risikovillige og
søgte over i de sikre papirer, primært ty-
ske, statsobligationer. Vi fik dermed en
udvidelse af kreditspændet, hvilket og-
så gik ud over danske realkreditobliga-
tioner.

For at undgå en for kraftig nedtur i
den amerikanske økonomi nedsatte
den amerikanske centralbank i septem-
ber renten med 0,25 procentpoint. Her-
efter fulgte yderligere to rentenedsæt-

telser. Ligeledes kom der rentenedsæt-
telser i flere europæiske lande, og der
er forventninger om yderligere nedsæt-
telser i den kommende tid.

Bankens obligationsbeholdning har
som sædvanligt været sammensat ud
fra en forsigtig og konservativ investe-
ringspolitik. Den har dog været præget
af bankens forventning om faldende
renter, men alligevel! primært været ba-
seret på at opnå renteafkast fremfor
kursgevinster.

Der har ikke været de store bevæ-
gelser i bankens beholdning, men i takt
med rentefaldet er der sket en redukti-
on i statspapirerne og højtforrentede re-
alkreditobligationer til fordel for 5, 6 og
7% realkreditobligationer.

Bankens overskudslikviditet var ul-
timo 1998 ca. 3,1 mia. kr. eller ca. 750
mio. kr. højere end ultimo året før. På
baggrund heraf er obligationsbehold-
ningen blev forøget med knap 100 mio.
kr. I forbindelse med den finansielle uro
i oktober, var beholdningen dog kortva-
rig reduceret med ca. 200 mio. kr.

Renterisikoen beregnet på bag-
grund af de korrigerede varigheder ved
en renteændring på 1 procentpoint, lig-
ger dog som sidste år på ca. 20 mil. kr.
svarende til 3,7% af bankens kerneka-
pital.

Generelt udviklede aktiemarkedet
sig meget positivt frem til midten af juli
måned, hvor KFX-indekset var steget
med ca. 20%. Der blev aktiemarkeder-
ne verden over ramt af den finansielle
krise, og frem til begyndelsen af okto-
ber faldt KFX-indekset med ca. 30%.
Det amerikanske aktiemarked gen-
vandt hele det tabte, hvorimod det gik
mere trægt i Europa. I Danmark havde

Indlånsoverskud
Mia. kr.

1994 1995 1996 1997 1998

ODODEFEEN JO RR OS 0

 

Hi Udlån
NH Indlånsoverskud

Udvikling i nulkupon-
rentestrukturen i 1998
Nulkuponrente

6,3%
5,8%
5,3%

4,8%

 

0 2 4. 6 8 10 12
Løbetid
— 02.01.98 -— 30.12.98 —= 01.07.98

29

 

i

É
nm

3

30

Ed Risikoområder FREE

 

de mindre selskaber det generelt fort-
sat svært, idet investorerne, efter for-
skrækkelsen, primært ønskede at inve-
stere i de mest likvide selskaber. KFX-
indekset sluttede godt fire procent høje-
re end primo året.

Bankens handelsbeholdning, som
består af de i kundehandlen mest om-
satte papirer, havde i gennemsnit en
kursværdi på 20 mio. kr. Endvidere hav-
de banken en beholdning af investe-
ringsbeviser, som gav et udbytte på ca.
7 mio. kr., men til gengæld har påvirket
kursreguleringen tilsvarende negativt.
Traditionelt har banken herudover ikke
større aktiebeholdninger.

Pantebreve

Bankens normale handelsbeholdning
af pantebreve udgør 70 til 80 mio. kr. og
har en rentefølsomhed, der svarer til
længere løbende obligationer.
Renterisikoen på pantebrevsbe-
holdningen var ultimo 1998 5,4 mio. kr.

Kreditrisici

Bankens kreditrisici knytter sig primært
til to centrale forretningsområder - ud-
lån til lønmodtagerkunder og garanti-
stillelse for pantebreve.

Bankens politik er at tiltrække kun-
der med ingen, eller meget lav tabsrisi-
ko, og til gengæld tilbyde disse en til-
svarende lav rente, der afspejler den
lille tabsrisiko. Driftspåvirkning på tab
og hensættelser har i de senere år lig-
get på et lavt niveau, som følge af at

 

den aktuelle risiko på udlånsporteføljen
er lav. Den væsentligste årsag er dog, at
der tilbageføres store beløb på tidligere
hensatte engagementer, samtidig med
at der er hensat tilstrækkeligt til dæk-
ning af de konstaterede tab i perioden.
Vi vil derfor også fremover fastholde
ovennævnte politik.

Det er bankens målsætning, at tab
og hensættelser, målt i procent af udlån
og garantier, ikke må overstige 0,75 pr.
år set over en årrække.

Lån til lønmodtagere
Pengeinstitutterne har i de senere år
konstateret en stærkt stigende opspa-
ring og en mere beskeden stigning i
udlån til lønmodtagere. Lån & Spar
Bank A/S har i perioden 1994 - 1998
konstateret en stigning i udlånet fra
2,662 mio. kr. i 1994 til 3.107 mic. kr. i
1998, svarende til en stigning på
16,7%.

Bankens tab og hensættelser (net-
to) på udlån til lønmodtagere målt i for-
hold til udlånet har i hele perioden
1994 - 1998 ligget under det målsatte
niveau på 0,75%.

Dette forhold har dog ikke ført til
ændringen i det fokus banken har haft
på kreditrisici og de kreditvurderings-
principper, der anvendes, idet det er af
afgørende betydning, at udlånet repræ-
senterer en lav tabsrisiko, der kan inde-
holdes i bankens relativt lave rentemar-
ginal.

De principper, der ligger til grund for
bankens kreditvurdering af lønmod-
tagere, bygger på en dynamisk vur-
dering af følgende elementer:

 

Tilbage-
betalingsevne

 

Faresignaler

 

 

vr

 

 

Realsikkerhed Øvrige forhold

 

 

 

 

Tilbagebetalingsevnen vurderes på
baggrund af følgende elementer:

-… Formueforhold og
-sammensætning

-… Formueudvikling
-… Lønindkomst

-… Husstandens samlede gæld
i forhold til lønindkomst

-… Alder

Ved at bearbejde ovenstående ele-
menter opnår Banken overblik over
kundernes økonomiske adfærd og for-
ventede fremtidige betalingsevne.

Bankens bevillingssystem er op-
bygget således, at størstedelen af afgø-
relserne kan træffes i den afdeling,
kunden har kontakt til, men samtidig
således, at bankens ledelse oprethol-
der indblik i kvaliteten af nybevilgede
kreditter.

Garantistillelse for pantebreve
Ved garantistillelse for pantebreve an-
lægges en konservativ vurdering af så
vel den enkelte ejendom som af den
enkelte debitor.

1998 var generelt præget af et fal-
dende renteniveau samt stigende ejen-
domspriser, hvilket har medført en øget
pantesikkerhed og dækning på de nød-

lidende garanterede pantebreve. Dette
resulterede i et fald i anmeldte og gen-
nemførte tvangsauktioner og et fald i
Bankens tabsprocent.

Garantiporteføljen er faldet med 250
mio, kr. fra 1997 til 1998 til i alt 228 mio.
kr. Da bankens hensættelser på pante-
breve/garantier, som beskrevet på side
32, sker i forhold til den samlede porte-
følje, har dette bevirket en vis indtægts-
førsel.

Lån til faglige organisationer
Banken ønsker at tiltrække organisatio-
ner og institutionelle investorer som
låntagere, der i lighed med de ønskede
privatkunder ikke frembyder kreditrisici,
og derved kan tilbydes attraktive rente-
vilkår.

I forbindelse med de fagliges orga-
nisationers behov for kapital ved even-
tuelle konflikter på arbejdsmarkedet,
har banken givet konfliktlånstilsagn til
en række af bankens organisations-
kunder. Ved en eventuel konflikt på ar-
bejdsmarkedet må det forventes at en
række af disse lån bliver udbetalt.

Banken har aldrig foretaget hen-
sættelser eller konstateret tab på så-
danne engagementer.

Lån til erhvervskunder og
spekulative låneaktiviteter

Banken påtager sig ikke risici på traditi-
onelle erhvervskunder, ligesom banken
ikke påtager sig risici ved kunders spe-
kulative låneaktiviteter. Banken rådgi-
ver ikke kunder i spekulative forretnin-
ger.

Tab og hensættelser på udlån
Årets driftspåvirkning i procent af udlån

1994 1995 1996 1997 1998
0,90
0,80
0,70
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00

Målsætning 0,75 %

0,31 %

  

0,20 %

 

0,18 %

0,14 %

Tab og hensættelser på garantier
Årets driftspåvirkning i procent af garantier

1994 1995 1996 1997 1998
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
-1,00 923% 005%
-2,00
-3,00

Målsætning 0,75 %

 

   
 

-0,96 %
-3,19%

Tab og hensættelser

Årets driftspåvirkning

i procent af Udlån og Garantier

1994 1995 1996 1997 1998

 

2,00
1,50
1,00
0,50 Målsætning 0,75 %
0,00 0,46 %
-0,50 016% 005% 005% 0,05 %

31

 

32

ER Risikoområder É

Pengemarkedsplacering hos
erhvervsvirksomheder

Banken foretager løbende enkeltståen-
de pengemarkedsplaceringer hos nog-
le få store og velkonsoliderede danske
erhvervsvirksomheder. Banken har al-
drig foretaget hensættelser eller kon-
stateret tab på sådanne placeringer.

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik - udlån
Bankens tabsrisici på udlån vurderes
månedligt, og hensættelse foretages,
så snart banken får en viden, der sand-
synliggør, at et lån vil være forbundet
med tabsrisiko. Der hensættes dog ikke
på lån, hvor tabsrisikoen er mindre end
kr. 10.000. De individuelle hensættelser
svarer til den vurderede tabsrisiko, som
opgøres som gælden reduceret med en
forsigtig skønnet værdi af de stillede
sikkerheder.

Endvidere foretages en generel
samt statistisk hensættelse til afdæk-
ning af opståede risici, der endnu ikke
har udmøntet sig i synlige tegn som re-
stance eller lignende.

Generel hensættelse

Bankens målsætning for maksimale tab
og hensættelser på udlån og garantier
er 0,75% p.a. Udlånet er med andre ord
ydet ud fra forudsætningen om, at der i
gennemsnit maksimalt må tabes 0,75%
p.a. dækkende over risikoen for at tilba-
gebetalingsevnen svigter som følge af
arbejdsløshed, skilsmisse, dødsfald m.v.

 

Erfaringer viser, at symptomerne på
nødlidende udlån som hovedregel kan
identificeres et halvt år efter, at beta-
lingsevnen er reduceret.

For at imødegå et halvt års forsin-
kelse, reserverer Lån & Spar Bank et
beløb svarende til 4 promille af udlånet
til imødegåelse af latent misligholdelse.

Den generelle hensættelse foreta-
ges af det samlede udlån pr. ultimo de-
cember fratrukket det udlån, der vurde-
res at være risikofrit. Følgende udlåns-
kategorier vurderes at være risikofrie:

- Statsgaranterede studielån

-… Udvalgte store udlån, der
sikkerhedsmæssigt er afdækket
eller baseret i debitorernes
regnskabsmæssige status og
udvikling.

-… Herudover fratrækkes i opgø-
relsen pantebreve samt de ud-
lån, hvorpå der er foretaget hen-
sættelser, idet risikoelementet
er vurderet individuelt.

Den generelle hensættelse udgjor-
de ultimo 1998 9,9 mio. kr.

På udlån, hvor det har været nød-
vendigt at nulstille renten, hensættes et
beløb svarende til den fulde risiko.

Udviklingen i de seneste 5 års tab
og hensættelser på udlån er gengivet
på side 34 og 35.

Statistisk hensættelse

Det er bankens målsætning, at der til
stadighed foretages en kritisk vurdering
af tilstrækkeligheden af de hensættel-

ser, der foretages i de enkelte afdelin-
ger. Vurdering af hensættelsesbehovet
sker således ved hjælp af statistiske
beregninger på grundlag af udtagne
stikprøver.

Stikprøverne foretages løbende af
Bankens Kreditafdeling, idet der 2-4
gange årligt foretages afdelingsbesøg i
samtlige afdelinger i Banken. På disse
afdelingsbesøg er det udelukkende de

mindre engagementer, der gennemgås.

Afdelingsbesøgene foretages for at af-
dække kvaliteten i de nybevilgede
lånesager.

De lånesager, hvor der under afde-
lingsbesøgene afdækkes en øget risiko
for tab, indgår i en statistisk bereg-
ningsmodel for vurdering af hen-
sættelsesbehovet.

Denne statistiske hensættelse ud-
gjorde ultimo 1998 19,4 mio. kr.

Afskrivning - udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso, af-
skrives, så snart debitors manglende
betalingsevne er konstateret; normalt
ved modtagelse af insolvenserklæring.

Hensættelsespolitik

- pantebreve

Hensættelsen reguleres månedligt, så-
ledes at den modsvarer 5% af egenbe-
holdning og garantiforpligtelser. Herud-
over vurderer banken årligt, om den
forventede konjunkturudvikling giver
anledning til regulering af de foretagne
hensættelser på pantebreve og garan-
tistillelse.

Endvidere hensættes individuelt på
pantebreve og garantiforpligtelser, hvor
der har vist sig en latent risiko.

Afskrivning - pantebreve

Fuld afskrivning foretages, så snart det
er konstateret, at et pant ikke giver
dækning.

Udviklingen i seneste 5 års tab og
hensættelser på pantebreve og garan-
tier på pantebreve er gengivet på side
34 og 35.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets be-
kendtgørelse er Lån & Spar Banks hen-
sættelser opdelt i henholdsvis A- og B-
hensættelser.

A-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor der er en
sandsynliggjort risiko for tab.

B-hensættelser

Hensættelser til tab, hvor et tab vur-
deres uundgåeligt, men hvor størrelsen
af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt
ud.

I Lån & Spar Bank vil engagemen-
ter med B-hensættelse som hovedregel
være overgivet til den centrale inkasso-
afdeling, mens A-hensættelser vil være
hensættelser på engagementer, der
forsøges inddrevet i filialnettet.

Fordelingen af A- og B-hensættel-
ser i banken er opgjort på side 35.

33

 

Risikoområder FEER

 

Afskrivninger og hensættelser for 1994 - 1998

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opgørelse af årets driftspåvirkning i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Nyhensat i året ….u.u.unsdssseseeereerrerereeere ener tere ee nerne nrtannge 31.905 20.542 32.338 32.308 32.392
Tidligere hensat, nu tilbageført 1…......u.u.ndssssseseeeseneerrerese 13.943 12.321 27.115 31.222 25.943
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen .….…..u.u.u.dcsseneee 336 918 494 847 700
Indgået på tidl. afskrevne fordringer .….......….u.ssssseeereeee 2.220 3.012 3.725 3.690 5.366
Afskrivninger og hensættelser netto 16.077 6.127 1.992 -1.757 1.783
Årets driftspåvirkning i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Driftspåvirkning, udlån …....ssssenesrerseerersereerernenr san errnre 15,651 6.124 5.728 4.293 9.789
Driftspåvirkning, pantebreve …. ssmssreseesesesensn seen ereen ars rnrnee -1.221 330 1.062 -302 -743
Driftspåvirkning, garantier ....X.u.u..dseceeverereereerererernrn renee 1.647 -327 -4.798 -5.748 -7.263
| alt 16.077 6.127 1.992 -1.757 1.783
Årets driftspåvirkning i % 1994 1995 1996 1997 1998
Af udlån (M.u….W….u.dsseneeee reven renerne rss nn benene ennen nerne rens ene 0,59% 0,20% 0,18% 0,14% 0,31%
Af pantebreve ...….u.sscesereerennererrer kreere nerne -1,84% 0,46% 1,17% -0,37% -1,01%
Af garantier …..W.u.u.u.usssssssecenevenevenereesesesssesrserssnr tesen neer nerne 0,23% -0,05% -0,96% -1,20% -3,19%
Af udlån, pantebreve/garantier 0,46% 0,16% 0,05% -0,05% 0,05%
Hensættelseskonto ultimo året i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Hensat vedr. udlån ….M….usssssseneeeereerenrrrsenessn reen snnserat enn rnrnenee 67.920 65.778 66.583 68.778 77.436
Hensat vedr. pantebreve …….…..sssssccsceerer ersten nsnnrgee 3.270 3.409 4.431 4.129 3.705
Hensat vedr. garantidebitorer ….W.W.u.dssssseneererererernnnnnenee 32.264 28.355 22.122 16.902 10.013
! alt 103.454 97.542 93.136 89.809 91.154
Hensættelsesprocenter: 1994 1995 1996 1997 1998
Hensat ultimo i pct, vedrørende udlån …...u..dssceeeererenne 2,55% 2,17% 2,05% 2,22% 2,49%
Hensat ultimo i pct. vedrørende pantebreve …......…..ssc 4,92% 4,75% 4,87% 5,00% 5,07%
Hensat ultimo i pct. vedrørende garantier …......u.u.sssc 4,44% 4,35% 4,44% 3,53% 4,39%
I alt 2,99% 2,60% 2,43% 2,45% 2,67%

 

34

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevægelser på hensætteliseskonto i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Hensat primo på udlån og garantidebitorer .….............. 111.084 103.454 97.542 93.136 89.809
Nyhensat i året ….Wuu.u.u.uvdcsssereererers erne erne nrknned 31.905 20,542 32,338 32.308 32.392
Tidligere hensat, nu tilbageført .…….....u..sssssseeesveserennrrreeeee 13.943 12.321 27.115 31.222 25.943
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet .…......... secs 25.592 14.133 9.629 4.413 5.104
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 103.454 97.542 93.136 89.809 91.154
Udlån, pantebreve og garantier
før hensættelser i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Udlån ss ssssscsseneeerereenrerk rer br ner r renere renerne ennen eres arr erererer 2.667.110 3.026.852 3.247.822 3.097.706 3.115.101
Pantebreve ….u.….GM…..u.ssssrersseersrrsrenen ener rnen kreere nerne gns 66.254 71.716 90.974 82.562 73.081
Garantier 1.........ssseneeeeeessssssnersrer ekte rs tesen treerne rr k trak kernen 726.341 651.106 498.212 478.289 228.024
| alt 3.459.705 3.749.674. 3.837.008 3.658.557 3.416.206
A- og B-hensættelser i 1.000 kr. A-hensæt. B-hensæt. A-hensæt. B-hensæt. A-hensæt.  B-hensæt.
1996 1996 1997 1997 1998 1998
Hensat vedr. udlån M1(.W.…|…GM…..seveveererreretere ner enensnen 40.659 25.924 46.803 21.975 55,516 21.920
Hensat vedr. pantebreve 1.…....…..ssssseceseeeerereree 4.431 0 4.129 0 3,705 0
Hensat vedr. garantidebitorer 13.735 8.387 9.780 7.122 6.289 3.724
| alt 58.825 34.311 60.712 29.097 65.510 25.644
Nulforrentet udlån i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Nulforrentet udlån i alt ….W..dsssscnseneerereerererrses rener re trrrr 30.226 25,886 20.724 18.633 19.395
Hensat på nulforrentet udlån ........sssssevesereeereer reen rrerere 30.734 25.886 20.685 18.633 19.395
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 1,13% 0,86% 0,64% 0,60% 0,62%
Årets konstaterede tab i 1.000 kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet sc 25.592 14.133 9.629 4.413 5.104
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen ….............. 336 918 494 847 700
Årets konstaterede tab 25.928 15.051 10.123 5.260 5.804

 

35

Bess Regnskabspraksis Es erE Seere

Anvendt regnskabspraksis

36

Regnskabet er aflagt efter bestemmelserne
i Lov om Banker og Sparekasser m.v., de af
Finanstilsynet udsendte bekendtgørelser
om regnskabsaflæggelse og kapitaldæk-
ningsregler for pengeinstitutter samt de af
Københavns Fondsbørs fastlagte retningsli-
nier.

Finanstilsynet har i 1998 udsendt en ny
regnskabsbekendtgørelse, der ændrer reg-
lerne for regnskabets opstilling og gruppe-
ringer. Regnskabet er opstillet i overens-
stemmelse hermed, og sammenligningstal
er ændret tilsvarende.

ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal
der hensættes til uafdækkede pensionstil-
sagn, selvom de er betingede. Denne æn-
dring har medført at en forpligtelse på 511
t.kr. er ført på egenkapitalen primo året. End-
videre er balancesummen ændret p.g.a. ba-
lanceførte markedsværdier af valutater-
minsforretninger.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter, så-
ledes at den del, der vedrører regnskabs-
året, er medtaget i resultatopgørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og behold-
ninger af valutaer er optaget til de af Dan-
marks Nationalbank fastsatte ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter
Repo- og reverseforretninger med kreditin-
stitutter behandles efter reglerne om ægte
salgs- og tilbagekøbsforretninger, som et lån
med sikkerhed i de omhandlede papirer.

Værdipapirer

Beholdninger af obligationer og aktier, der er
noteret på Københavns Fondsbørs, er opta-
get til kurs alle handler på den sidste børs-
dag. Ved den regnskabsmæssige behand-
ling af terminsforretninger er ligeledes an-
vendt ovennævnte kurser. Udtrukne obliga-
tioner med forfald 2. januar er optaget til
kurs 100.

Unoterede aktier og obligationer er opta-
get til købsprisen. Hvor værdien i handel og
vandel på balancedagen er lavere end
købsprisen, er nedskrevet til denne lavere
værdi.

Kapitalandele i associerede
virksomheder og dattervirksomheder
Kapitalandele i associerede virksornheder
er værdiansat til den regnskabsmæssige in-
dre værdi pr. balancedagen.

Skat af årets resultat i de associerede
virksomheder er medtaget under den tilsva-
rende post i banken.

Udlån og garantier m.v.

Beholdningen af pantebreve er optaget til
anskaffelseskursen. Hvor værdien i handel
og vandel på balancedagen er lavere end
købsprisen, er beholdningen nedskrevet til
denne lavere værdi.

Udestående fordringer er i ove”ens-
stemmelse med god regnskabsskik blevet
underkastet en kritisk vurdering for at af-
dække eventuelle risici for tab, hvorefter de
fornødne beløb er hensat og udgiftsført i re-
sultatopgørelsen. Efter tilsvarende retningsli-
nier er der foretaget hensættelser på garan-
tier m.v. opført under ikke-balanceførte po-
ster.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver, herunder software og
ombygning af lejede lokaler udgiftsføres i det
år, udgiften afholdes.

Ejendomme

Ejendomme er optaget til anskaffelsesværdi
med tillæg af foretagne ombygninger og for-
bedringer samt fradrag af afskrivninger.

Der er foretaget nedskrivning til vurde-
rede markedsværdier, hvis disse afviger fra
anskaffelsesværdier.

Afskrivningsgrundlaget beregnes som
anskaffelsesværdi ekskl. grundværdi, redu-
ceret med skønnet scrapværdi af bygning.
Der foretages lineære afskrivninger over 50
år. Ejendomme, overtaget ved afvikling af
engagementer, optages til forsigtigt skønne-
de realisationsværdier.

Maskiner og inventar

Maskiner og inventar er opført til an-
skaffelsespriser med fradrag af lineære af-
skrivninger i overensstemmelse med en in-
dividuel vurdering af aktivets levetid.

Der anvendes følgende afskriv-
ningssatser: Maskiner, EDB-udstyr m.v. af-
skrives med 33%, kontormøbler, ventilati-
onsanlæg og transportmidler M.v. afskrives
med 20%, kunst med 10%.

Skatter

Skatten er beregnet som 34% af årets regn-
skabsmæssige resultat reguleret for ind-
tægter og udgifter, der er den skattepligtige
indkomst uvedkommende, samt forskelle
mellem regnskabsmæssige og skattemæs-
sige afskrivninger. Under hensættelsen til
eventualskat henholdsvis under andre akti-
ver opføres den beregnede eventualskat, der
følger af tidsmæssige forskydninger i regn-

skabsmæssig, henholdsvis skattemæssig
indtægts/udgiftsførsel. Eventualskatten er
beregnet ved en skattesats på 32% diskon-
teret med den gennemsnitlige obligations-
rente ultimo året. Værdien af et skatteaktiv
opgøres som det fradrag, der forventes ud-
nyttet indenfor en 3 års periode.

Lån & Spar Bank A/S anvender å conto
skattemetoden.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den
indirekte metode, med udgangspunkt i æn-
dringen i driftskapital fra udlån og indlån
samt resultatposter.

Pengestrømsopgørelsen viser bankens
pengestrømme for året, opdelt på drifts-, in-
vesterings- og finansieringsaktiviteter, samt
hvorledes disse pengestrømme har påvirket
årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten op-
gøres med udgangspunkt i ændringen i
driftskapital fra udlån og indlån samt resul-
tatposter.

Pengestrømme fra investeringsaktivite-
ten opgøres som nettoforskydningen i finan-
sielle aktiver, materielle og immaterielle akti-
ver samt andre aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivite-
ten opgøres som nettoforskydningen i finan-
sielle passiver, betalingsstrømme fra opta-
gelse og tilbagebetaling af efterstillede kapi-
talindskud, udbyttebetaling til aktionærer og
andre egenkapitalændringer.

Opstillingen viser nettoforskydninger i
balancen og vil derfor på nogle punkter ikke
give et helt retvisende billede at de egentlige
pengestrømme. Kursreguleringer på værdi-
papirer er tillagt beholdningerne, hvorved
beholdningsforskydningen medtager både
realiserede og urealiserede tab og gevin-
ster.

37

 

Resultatopgørelse i sammendrag Eee

Resultatopgørelse
i sammendrag 1994 - 1998 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

1994 1995 1996 1997 1998
Renteindtægter 337.254 375.837 324.533 335.390 378.718
Renteudgifter 178.634 202.963 147.165 166.965 200.496
Netto renteindtægter 158.620 172.874 177.368 168.425 178.222
Udbytte af kapitalandele 1.252 1.536 7.320 4,744 8.254
Gebyrer og provisionsindtægter, (netto) 63.395 51.741 48.018 49.867 51.069
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.508 6.419 6.561 6.365 6.334
Netto rente- og gebyrindtægter 217.759 219.732 226.145 216.671 231.211
Kursreguleringer -32.953 40.343 25.536 15.534 15.975
Andre ordinære indtægter 12.814 6.508 6.815 6.574 17.864
Udgifter til personale og administration 156.103 181.084 172.186 185.381 206.535
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 11.337 10.296 9.904 9.264 9.970
Tab og hensættelser på debitorer 16.077 6.127 1.992 -1.757 1.783
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede
virksomheder 6.554 3.196 621 Q 0
Ordinært resultat før skat 20.657 72.272 75.035 45.891 46.762
Skat 7.231 24.783 25.784 16.750 9.760
Årets resultat 13.426 47.489 49.251 29.141 37.002

 

38

Balance
isammendrag 1994-1998 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

1994 1995 1996 1997 1998
Aktiver:
Kassebeholdn. og tilgodehavender i kreditinstitutter m.v. 740.787 824.313 880.826 1.605.219 1.977.770
Udlån 2 662.365. 3.029.382 3.267.782. 3.107.361 3.107.042
Obligationer M.v. 1.095.515 1.038.451 908.989 1.156.987 1.231.993
Aktier M.v. 112.241 120.928 187.853 290.976 350.614
Kapitalandele i associerede virksomheder 31.680 33.810 0 0 0
Materielle aktiver 111.491 107.509 104.424 108.575 113.707
Egne kapitalandele 688 1.879 848 391 10.071
Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter 67.626 67.212 46.877 51.978 65.963
Aktiver i alt 4.822.393 5.223.484 5.397.599 6.321.487 6.857.160
Passiver:
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 98.400 149.516 688 1.085 170.423
Indlån 4.026.276 4.374.199. 4.673.677 5.558.085 5.928.466
Andre passiver, periodeafgrænsninger m.v. 116.010 143.037 135.265 166.463 148.939
Efterstillede kapitalindskud 103.200 53.200 53.200 51.600 50.000
Egenkapital 478.507 503.532 534.769 544.254 559.332
Passiver i alt 4.822.393 5.223.484 5.397.599 6.321.487 6.857.160
Ikke-balanceførte poster i alt 719.694 624.734 480.727 461.387 218.010
Gennemsnitligt antal ansatte 256 276 271 276 282

 

 

39

 

Udvalgte nøgletal

 

Regnskab een

 

  

Nøgletal 1998 1997 1996 1995 1994
Antal aktier ultimo året (å 100 kr.) MM... 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980
Resultat pr. aktie Å….W….G….….smssssereveregeserssssessasesnernngnne 17 16 27 26 7
Udbytte pr. aktie (...u.u.u.ssssssssereresrreensestressserneee 8 7 8 8

Børskurs ……G ssensceneesee 215 222 185 175 170
Indre værdi pr. aktie … … 199 194 190 179 170
Kurs/indre. værdi cen ressrrsrerkesssesrserenne 1,08 1,15 0,97 0,98 1,00
Basisindtjening før

hensættelser/primo egenkapital 2... 6,3% 5,7% 10,4% 7,6% 19,4%
Ordinært resultat/primo egenkapital .…............ 8,6% 8,6% 14,9% 15,1% 6,1%
Ordinære omkostninger/ordinære indtægter .—Å… 86,4% 86,4% 77,6% 84,0% 71,8%
Solvens M.M sscevereresrrseressrerreren sk rnrk rens rksrr ere 13,5% 13,5% 13,3% 14,4% 16,5%
Nettohensættelser/udlån,

garantier og hensættelser .......Musssss scenes 0,05% -0,05% 0,05% 0,16% 0,46%
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede ….. 282 276 271 276 256

 

Forrentning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital

1994 1995 1996 1997 1998
25
20

BM HI

ER Alle pengeinstitutter
ER Lån & Spar

O 0

Resultat

De resultatbaserede nøgletal ligger ge-
nerelt på samme lavere niveau i 1997
og 1998 i forhold til årene 1995-96,
hvor især kursreguleringer på værdipa-
pirer lå på et højere niveau. Basisindtje-
ningen før hensættelser i forhold til
egenkapitalen er steget lidt i 1998,
selvom forholdet mellem ordinære om-

40

Omkostningsprocent
Ordinære omkostninger i procent
af ordinære indtægter

1994 1995 1996 1997 1998

100%

90%
80%
HE Omkostningsprocent

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

 

kostninger og ordinære indtægter har
været holdt konstant.

Nøgletallene er påvirket af en ind-
tægt i forbindelse med tilbagebetaling
af moms på 8,8 mio. kr. vedrørende tidli-
gere år, som er med til at opveje stig-
ningen i omkostninger. Udviklingen i
omkostninger skyldes stigning i udgifter
til personale og administration, som

Basisindtjening pr. lønkrone

1994 1995 1996 1997 1998

BE Basisindtjening pr. fønkrone

0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0

 

sker på grund af store investeringer i
udvikling af edb-systemer og opstarten
af alt.-afdelingen. Det fremgår af grafen
over teknologiudgifter, at de har været
stigende igennem de sidste 5 år, hvilket
er en konsekvens af en bevidst sats-
ning på konstant udvikling af medarbej-
dernes værktøjer, samt af produkter og
distributionskanaler overfor kunderne.

| sammenligning med landets øvri-
ge pengeinstitutter har Lån & Spar
Bank i de seneste år haft en lavere for-
rentning af egenkapitalen, hvilket skyl-
des en lav risikoeksponering på kredit-
siden og en forsigtig strategi på inve-
steringssiden. På kreditsiden skal kre-
ditrisikoen rummes inden for den lave
rentemarginal. På investeringssiden
anvendes finansielle instrumenter ale-
ne i forbindelse med afdækning af risi-
ci, aktiebeholdningen holdes på et lavt
niveau, mens obligationsbeholdningen
primært har været baseret på renteaf-
kast fremfor kursgevinster. På kursregu-
leringsposten må derfor forventes et
lavt afkast i forhald til pengeinstitutter
med en større risikovillighed i perioder
med stigende kurser, men til gengæld
højere afkast i tider med faldende kur-
ser.

Balance
Igennem hele 5-årsperioden er balan-
cen vokset støt. På grafen over indlåns-

Udvikling i udlån
Indeks — 1993 = 100

1994 1995 1996 1997 1998
200
150

100

El Alle pengeinstitutter
Hi Lån & Spar

oOo

overskudet ses, at det er indlånet der
bidrager til balancestigningen. | 1997
blev indiånet præget af overtagelsen af
Ingeniørernes Pensionsbank, men ban-
ken har i 1998 kunnet fastholde de fle-
ste af kunderne herfra. Bl.a. derfor er
indlånet igen i 1998 steget. Udlånet er
derimod fastholdt på samme niveau i
1998 som året før.

Stigningen i indlån øger forretnings-
grundlaget, der måles som en sam-
menlægning af udlån, garantier og ind-
lån. Der er dog sket et tilsvarende fald i
garantierne, så forretningsgrundlaget
kun stiger med 127 mio. kr. Dermed er
aktiviteten målt som forretningsgrund-
lag pr. medarbejder fastholdt omkring
33 mio.kr.

Soliditet

Solvensen ligger på et stabilt højt ni-
veau i forhold til minimumskravet på
8%, hvorfor der er god plads til at hæve
udbytteprocenten til 8.

Indlånsoverskud
Mia. kr.

1994 1995 1996 1997 1998

OF N W MM 01 0%

 

HE Udlån
Hi Indlånsoverskud

Teknologi-udgifter
Investeringer og løbende udgifter

Mio. kroner
1994 1995 1996 1997 1998

35 |

30

25

20

15

10

5

0

I Hardwareanskaffelser
HH Løbende udgifter incl. software
HH — Heraf udgifter til SDC

Forretningsgrundlag pr. medarbejder
millioner kr.

1994 1995 1996 1997 1998
35
30

25
20
15
1
0

HE Indlån, udlån og garantier pr. medarbejder

ma oOo

41

 

i Regnskab ER

Resultatopgørelse i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter 1998 1997
Renteindtægter 1 378.718 335.390
Renteudgifter 2 200.496 166.965
Netto renteindtægter 178.222 … 168.425
Udbytte af kapitalandele 3 8.254 4.744
Gebyrer og provisionsindtægter 51.069 49.867
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.334 6.365
Netto rente- og gebyrindtægter 231.211 " 216.671
Kursreguleringer 4 15.975 15.534
Andre ordinære indtægter 5 17.864 6.574
Udgifter til personale og administration 6 206.535 185.381
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 7 9.970 9.264
Tab og hensættelser på debitorer 1.783 -1.757
Ordinært resultat før skat 46.762 … 45.891
Skat
Beregnet skat af årets resultat 11.317 16.748
Udskudt skat -1.537 0
Regulering af tidligere års skat -20 2
Skat i alt 9.760 16.750
Årets resultat 37.002 — 29.141
Overskudsfordeling
Årets resultat 37,002 29,141
| alt til disposition 37.002 … 29.141
Anvendt til udbytte 22.464 19.656
Henlagt til egenkapital 14.539 9.485
| alt anvendt 37.002 29,141

 

42

Balance pr. 31. december i 1.000 kr.

 

 

 

Noter 1998 1997

Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 19.935 232.651
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 8 1.957.835 1.372.568
Udlån 9 3.107.042 3.107.361
Obligationer 10 1.231.993 1.156.987
Aktier m.v. 11 350.614 290.976
Materielle aktiver 7 113.707 108.575
Egne kapitalandele 10.071 391
Andre aktiver 65.963 51.978
Aktiver i alt 6.857.160 6.321.487
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 12 170.423 1.085
Indlån 13 5.928.466 5.558.085
Andre passiver 145.150 164.371
Periodeafgrænsningsposter 168 256
Hensættelser til forpligtelser 14 3.620 1.836
Efterstillede kapitalindskud 50.000 51.600
Egenkapital:

Aktiekapital 280.798 280.798

Overkurs ved emission 41.627 41.627

Overført fra tidligere år 222.369 212.345

Overført af årets resultat 14.539 9.485

Egenkapital i alt 15 559.332 544.254
Passiver i alt 6.857.160 6.321.487
Ikke-balanceførte poster
Garantier m.v. 16 218.010 461.387
Ikke-balanceførte poster i alt 218.010 461.387

 

43

44

1 Renteindtægter/terminspræmie

 

 

 

 

 

 

 

1998 1997
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker …….u..sssceme 75.326 52.988
Udlån sGd… su ssssseererereretereeerensee reen rr ternene renee 233.676 222.528
Obligationer 1(..W.W….….dsdsssseeereeresesrrer seerne 66.624 58.429
Afledte finansielle instrumenter i alt ..Å.[.1.W.… 54 -4
heraf
Valutakontrakter M.G. .ssssesnseeesrerrrsrererrrr nerne 5 -4
Rentekontrakter M(1(…|]W|WMG]…G..sssseeseerererererrre nerne 2 0
Aktiekontrakter sG…sd…ssssssereerererneenerrnt rer errnnnee 47 0
Andet G.G…ssssssseceseerererren tere rrrerr renterne reen 3.038 1.449
| alt renteindtægter ……...u..gssseceererrerreneerrnnr 378.718 335.390
2 Renteudgifter 1998 1997
Kreditinstitutter og centralbanker ………...ssscee. 722 363
Indlån MMu.G….sssssenseeereeeeeerer senere ran erat rr n rese erne 194.591 161.377
Efterstillede kapitalindskud Å(…].W….….sssseeeneerererereee 4.938 5.011
Andet Gums. sssseneseeerereerrerer een srs kernerne trange 245 214
| alt renteudgifter …….W.u..dsseenerrre renerne 200.496 166.965
3 Udbytte af kapitalandele 1998 1997
Aktier .ussssesseeeeresesesserreserrerrer rr 8.254 4.744
I alt udbytte af aktier og andre kapitalandele …… 8.254 4.744

 

 

 

4 Kursreguleringer 1998 1997
Obligationer 1(.W.u.u.u.vsserereerereteseener reen rren treer ennnre 8.773 1.023
Aktier M.GW….ssssseneeenensnsrereren enets renere treerne rrernee 20.004 39.476
Fast forrentede udlån …........sssssnevererererrenene 2.876 3.082
Valuta ssssssesenneenevenerereneretekeeke enes sees snes e nere kerner 1.643 1.969
Afledte finansielle instrumenter i alt .Å.[.1[.1.[.[1.[1.… 23 -425
heraf
Valutakontrakter 1.….....sssseecesesesesssr esserne 0 3
Rentekontrakter ......…...ssssssecevererererssnsn sener -1 0
Aktiekontrakter 2…….u.W….ssncsserseseserrsr rener kr kreere 35 0
Andre kontrakter (..u..ssssesereeresererrerrererrnee -11 -428
I alt kursreguleringer 1Md..sesssnsersseesarenenenensnene 33.319 45.125
Heraf pensionspuljer …..u.u.u.sssscererrereserrrrnrnneee 17.344 29.591
I alt kursregulering excl. puljepension .….. 15,975 15.534

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer, der indgår i

pensionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleringer under posten
pensionspuljer.

 

 

5 Andre ordinære indtægter 1998 1997
Nettodrift af faste ejendomme 6.990 6.574
Øvrige ordinære indtægter:

Momsrefusion vedrørende tidligere år, edb 8.824 -
Tilbageført hensættelse til omkostninger …"…... 1.438 -
Tilbagebetalt registreringsgebyr ss. 612 -
I alt sutessssenereeenerete en ens re gere renen ere nr ere r kt n ks nt ets ner 17.864 6.574

 

45

46

6 Udgifter til personale og administration

 

 

 

 

 

1998 1997
Lønninger og vederlag til
bestyrelse, direktion og repræsentantskab
Direktion M….…..sssscnenevereenerere nerne ree renere nn snak nnnnne 3.604 3.527
Bestyrelse .…MG….GW… .ssssssssesseeeererrrenner ennen rerererrrnrenee 850 850
Repræsentantskab Mq1(1(|.|.|…|..ssssscsesererrrneere ternene 258 252
I alt uw..ssssssesenesererererrre renerne ennen enker entre nnre 4.712 4.629
Personaleudgifter
Lønninger MG.…M ssssssseeerrerssrere renerne trekanter 82.532 75.990
Pensioner ….…..ssssservereserererererernrerenn renen sekn ennen 16.847 14.299
Udgifter til social sikring 1... 0 0
Ialt GG...M.dmssssenesereserereenrererere ennen terne n rr ker rrre 99.379 90.289
Øvrige administrationsudgifter 1... 102.444 90.463
I alt udgifter til personale og administration... 206.535 185.381
7 Materielle aktiver 1998 1997
Årets afskrivninger på materielle aktiver —Å(Å.. 9.970 9.264
Materielle aktiver G…G…Wssscssreeererererereerensn sner errnnnee 113.707 108.575
Maskiner og inventar:
Anskaffelsesværdi primo …….W.W.u.u.dsccsesersrsrerrerrnnee 68.130 58.590
Årets tilgang stsssssscseceererreeeersresrrs tree srerernennnrenee 11.061 9.842
Årets afgang M….…..ssssscccseererereerereerterersntrtrerrene 248 302
Anskaffelsesværdi ultimo .…GMGW.sssssssseseeeerserrererer 78.943 68.130
Afskrivninger primo ,….…..sssssesssereeererersrerernnnneee 55.393 47.320
Årets afskrivninger ....ssssscesseeeenerernesterereee 8.867 8.224
Tilbageførte af- og nedskrivninger ................ 173 151
Af- og nedskrivninger ultimo …...sccesereerneer 64.087 55.393
Bogført beholdning ultimo …...sssccerenrer 14.856 12.737
Bogført værdi primo …...cdcssceeeerrerte seeren 12.737 11.270

 

7 Fortsat materielle aktiver

 

1998 1997
Grunde og ejendomme:
Anskaffelsesværdi primo 1((.W.W.…..sssseeererrnnrenee 99.381 95.657
Årets tilgang ..sscsscseeeeeerereerrrerererrrnrnre 4.116 3.724
Anskaffelsesværdi ultimo …..u..dcdcsssersnnrrreeneee 103.497 99.381
Afskrivninger primo …...ssssssssesr nerne eernrennnne 3.543 2.503
Årets afskrivninger ...…..sssccscceererernerreeerrrrnrer 1.103 1.040
Af- og nedskrivninger ultimo ….….…..ssssesererrerne 4.646 3.543
Bogført beholdning ultimo …….…..sssssseeserrrereererrere 98.851 95.838
Bogført værdi primo …….u.u..sscssessrerrrresnnstnnnnen 95.838 93.154
Ejendomme, som instituttet har
erhvervet til eget brug ……...ssssssseeerrnererererennne 95.851 95.838
Ejendomme, som instituttet har
overtaget i forbindelse med engagementer,
og som søges afhændet ……....W.W..ssssscseerrere 0 Q
Seneste offentlige ejendomsvurdering .….[.[.. 79.333 75.560
Ejendomsinteresser i alt ..….W..ssssccerernrernernnenee 98.851 95.838
Heraf ejendomsinteresser, hvori der
ikke drives kreditinstitutvirksomhed .…..[..…. 1.725 1.725
Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives
kreditinstitut-virksomhed i procent af
instituttets ansvarlige kapital 1... 0,3% 0,3%

 

47

48

8 tirgodenavender hos kreditintitutter og centralbanker1998

 

 

 

 

 

 

 

1997
Tilgodehavender på opsigelse
hos centralbanker ….G…..ssssseceeesereererrererer er nrrnre 410.000 673.000
Tilgodehavender hos kreditinstitutter .…….[.[.[.[1.1.… 1.547.835 699.568
balt sussssseeevesenevsee reen neses vener sener nr ener n tern r seeren nee 1.957.835 1.372.568
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender 2... secs 192.304 73.695
Til og med 3 måneder ….....W….u.ssssecesereserererrres 1.465.511 1.248.853
Over 3 måneder og til og med 1 år .…......… 300.000 50.000
Over 5 år Gu.ddsssenenereeerreteserekrereerrerenkr ser rrrn re krnee 20 20
| alt sMGw.uGMsssssseneeereneeeneerse ener sen nn en etern reeks e treer renere 1.957.835 1.372.568
9 Udlån 1998 1997
På anfordring ces eerrsersrssernteerenrnee 24 111.230
Til og med 3 måneder …….G...sssscseeerererrrererrerer 207.399 28.521
Over 3 måneder og til og med 1 år ……...... 41.179 49.183
Over 1 år og til og med 5 år …...u.secsceerrere 934.971 1.109.934
Over 5 år suesecesevevererenestsesenen ener ener ener renerne renee 1.923.469 1.808.493
| alt .G…w..sssssssueeeverereneen renser rette ster eter ekte nere nerne 3.107.042 3.107.361
1 0 Obligationer 1998 1997
Børsnoterede 1(.Wuu.u.u.dsssscseseneerreerenrnnre kernerne 1.231.993 1.156.987
| alt GudGw.usscsssseeeeenererees raser ener renere nere renen rr reen ree 1.231.993 1.156.987
Heraf egne obligationer esserne 0 0

 

 

1 1 Aktier

 

 

 

 

 

Børsnoterede …(….W.W.u.u.u.dcscerereeererererese renen rens srnrnnrer 191.761 122.449
Andre M…..gusscsccceecerreerreeserersrsen net ereee kreeres ternene 158.853 168.527
Ialt sGw.ssssssssseeeueeerrtersrssee ts ere renen near ask skranken 350.614 290.976
1 2 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 1998 1997
Gæld til kreditinstitutter …....u.u.u...dcsz.s.ssessrererrnne 170.423 1.085
Ialt sus psssssceceeeeeerrrenresrsssren erne ren senere sn rrknren 170.423 1.085
Løbetidsfordeling efter restløbetid

Anfordringsgæld …….….Xu.u.u.u.ssscscsererrrrsrreresrr rn ennen 170.423 1.085
l alt u..sssssesnsreneen re tese nere ere seeren eneret 170.423 1.085
1 3 Indlån 1998 1997
På anfordring …..….….sssscerererererereeener erne nn rerennnee 4.073.984 3.803.171
Med opsigelsesvarsel …GGW…..ssssceseereeeerrrsrernrerrnnnee 10.468 10.763
Tidsindskud …...secenereeeerersrsrere ener sr tere nrrrnnnnen 90.629 74.672
Særlige indlånsformer ….….W.W…...sscssserererresrersrrnrner 1.753.385 1.669.479
I alt sMwsdusssssensrsesesreks te kn te keen erne erne ELLLER EEr 5.928.466 5.558.085
Løbetidsfordeling efter restløbetid

På anfordring (…...sssseseeenereeenereen see rerasssnknknee 4.073.983 3.803.171
Til og med 3 måneder …….W.Guu.sssseeeernr nes enessnee 791.731 750.109
Over 3 måneder og til og med 1 år ……....… 66.825 73.687
Over 1 år og til og med 5 år tGMM….GW….sssssseeeeenenrerrnee 254.716 231.567
Over 5 år s.usssseeeeeerererererees esse esse sr erne sener rene sneen 741.211 699.551
I alt Mu .ussssseseneueevenrerers ens nsen een ne kreere ennen nerne anne 5.928.466 5.558.085

 

49

 

50

Noter BRS

 

 

1 4 Hensættelser til forpligtelser

 

 

 

 

 

 

1998 1997
Hensættelser til pensioner og lign. forpligtelser 3.620 1.836
Ialt suGw.dssssesseverererererereee renten seeren ener ere rarere sner rr rer 3.620 1.836
1 5 Kapitalbevægelser

Anden

1997 Primo. til- /afgang Ultimo
Aktiekapital …...sssscssrsenrereeererereeeee nes nes eee es anses 280.798 280.798
Overkurs ved emission …….u..dssncnereererernnnrnrnne 41.627 41.627
Overført resultat ....W.u.u.u.dsseseeeeessete ennen eeerennse 212.344
Henlagt af årets resultat …….u.u..dssssenseererenereee 9.485 221.829
Egenkapital i alt .…….u.Gu.u.X.sdssssseueeeerersnerer sneen ennen nen 534.769 544.254
1998
Aktiekapital …….…..W….u.sssereerressssseersrerernee resterer nerne 280.798 280.798
Overkurs ved emission …….Wu.u.u.u..ddscevererseeresetesene 41.627 41.627
Overført resultat .….......udsssseceeneererernnrree nen kees 221.829
Tilbageførsel af tidligere
afskrevet koncerngoodwill .....sssesvecerererrrer 545
Tilbagebetalt registreringsgebyr …...u.u..cdcsee 506
Hensat pensionsforpligtelse ….….u...u.sssnscceerererer -512
Henlagt af årets resultat ........u.dsenenerenne 14.539 236.907
Egenkapital i alt .….u.u.X..dsseseeersnnesesne nerne sssrkn nn ers 544.254 559.332
1 6 Garantier og andre forpligtelser 1998 1997
Ikke-balanceførte poster
Garantier m.v.
Finansgarantier ….….….u.u.ddssssseseesserrseser seerne renees 211.080 454.864
Øvrige garantier …..u.u.u.dvdcdsssssuessreanserasenarenene 6.930 6.523
1 alt su.ssseeesevesreverererererenn renen rene sene sn serne nr ane rn ta nene 218.010 461.387

 

 

Noter, hvortil der ikke henvises i regnskabet

1 7 Skat 1998

 

 

 

 

 

1997
Lån & Spar Bank anvender å conto-skatte-
metoden, og der er betalt å CONtO 1... 35.232 35,103
Modtaget overskydende skat og
godtgørelse udgør M1(1(|.W|…...sssssssseererreerek rr krsrrnee 21.221 18.420
1 8 Solvensopgørelse 1998 1997
Kernekapital efter fradrag ……...ssssssssseseseeeeree 549.261 543.863
Ansvarlig kapital og kortfristet
supplerende kapital efter fradrag ……...ccsscee 599.261 576.703
Vægtede poster
uden for handelsbeholdningen 1... 4.021.317 4.005.765
Vægtede poster med markedsrisiko M.v. …... 401.824 401.050
Vægtede poster i alt 1…...vdssssererererernnrresserrner 4.423.141 4.406.815
Kernekapital! efter fradrag
i procent af vægtede poster i alt... 12,4% 12,7%
Solvensprocent ifølge BSL & 21, stk. 1... 13,5% 13,5%
1 9 Kreditrisici 1998 1997
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
Offentlige myndigheder ......sssssceseerseveverer 0% 0%
Erhverv
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed .… 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt
forsikringsvirksomhed …….….….GW..dssmscsreeerererererernnseneene 3% 7%
Ejendomsadministration og
-handel, forretningsservice …..u.u.u.dsssserereseerener 2% 3%
Øvrige erhverv .….GW.G…sssseverererererer eres renerne e te rnener 6% 2%
I alt erhverv 2….…...ssssserrereerrerererer erne renterne rernnnne 12% 13%
Private sudwsdssescscerrr renerne seen rrrrr 88% 87%
l alt sstsessseneeerererereeenesn sener en ne een tere r een ens re ns rr rn arne 100% 100%

 

51

52

20 Markedsrisici 1998

 

 

 

 

 

1997
Valutarisiko
Aktiver i fremmed valuta i alt .........vcdzcscene 9.097 10.103
Passiver i fremmed valuta i alt .……..u.u.ncdcccen 23 4.601
Valutakursindikator 1 GMGG.dssssesesesrererernrerererenenennne 9.097 6.771
Valutakursindikator 1 i pct.
af kernekapital efter fradrag …..u.u..u.dssesereeereee 1,656% 1,244%
Valutakursindikator 2 GMG.GWGssssscenerererererererserseerenee 100 102
Valutakursindikator 2 i pct.
af kernekapital efter fradrag 1... seven 0,018% 0,019%
Renterisiko
Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt .… 24.720 26.658
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer
med størst renterisiko
Valuta:
DKK .emsseseeenerreerereer retn kekerr renen rendte rer rente rrn renee 24.720 26.658
21 Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter 1998 1997
Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko)
Modpart med risikovægt 0 pct. 1. smssenseeerrererer 0 0
Modpart med risikovægt 20 pct. (1(].GW.G….GW ussssseeee 778.392 498.744
Modpart med risikovægt 100 pct. M…MMG…G…. scene 713.476 545.942

Der henvises til kapitaldækningsbekendtgørelsens & 27, stk. 3 og $ 12 for en over-

sigt over modparter tilhørende de tre risikokategorier.

 

 

22 Akkumulerede hensættelser

 

 

1998 1997
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer .… 91.154 89.809
I al ssssssecsnueeeeesnnerer et skrress nere kk re enes en nr rr rener 91.154 89.809
Akkumulerede hensættelser på udlån og
garantidebitorer i procent af udlån og
garantier ultimo året ...........sssseceuevenerererernree 2,7% 2,5%
Tilgodehavender med standset
renteberegning udgør ultimo året .…............... 19.395 18.633
23 Direktion, bestyrelse og repræsentantskab 1998 1997

 

Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser

stiftet for nedennævnte ledelsesmediemmer.

 

 

Lån

Direktion ….......sseeecenerereretenseenene renere renser rener 0 Q
Bestyrelse ….…..…...sssssseseserereee serene seseer teter renser 1.388 1.601
Repræsentantskab cesser sersrrseerereee 1.600 4.002
Sikkerhedsstillelser

Direktion ...Mssssseeeeeesssrenens senere seeren ren tere teten 0 -
Bestyrelse ......sssununueererereneneeererntnerenen seeren ere 224 -
Repræsentantskab scene enenerenesenreee 1.022 -
24 Revisionshonorar 1998 1997
Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte

revisionsvirksomheder, der udfører den

lovpligtige revision scenerne 728 870
Heraf andre ydelser end revision .…................. 115 46

 

53

NE EEN

 

 

25 Antal beskæftigede 1998 1997

 

Det gennemsnitlige antal beskæftigede i
regnskabsåret omregnet til
heltidsbeskæftigede ….….sscssesseererererrrrrnnenerer 282 276

 

26 Finansielle omsætningsaktiver 1998 1997

 

a. Finansielle omsætningsaktiver
værdiansat til markedsværdi …….….W.….W….sssccees 1.536.670 1.400.419

b. Forskellen mellem købsprisen på
finansielle omsætningsaktiver under a og
den højere markedsværdi på
opgørelsestidspunktet GG ssssesssreserererenrnere 28.760 37.007

c. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er
værdiansat til markedsværdi .…..….…..ddsccesernee 0 0

d. Forskellen mellem købsprisen på
finansielle omsætningsaktiver under c og
den højere markedsværdi på

 

 

opgørelsestidspunktet GG... 0 7.203
27 Finansielle anlægsaktiver 1998 1997
Samlet anskaffelsespris primo .….G.u..dssccenree 47.544 47.544
Valutakursregulering succeser 0 0
Tilgang suser 18 Q
Afgang suser 1.624 0
Samlet anskaffelsespris ultimo …...W...dssscseer 45.938 47.544

 

54

 

 

28 Afledte finansielle instrumenter

 

 

 

 

 

 

Til og med 3 måneder lalt
Netto Netto
Nominel markeds- Nominel markeds-
1998 værdi værdi værdi værdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb GG... -683.417 -5,108 -683.417 -5.108
Terminer/futures, salg 2... 683.596 5.086 683.596 5.086
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb G….sussssceersrererer -1.220 -31 -1.220 -31
Netto markedsværdi i alt... -53
Markedsværdi af
ikke-garanterede
Markedsværdi kontrakter
1998 Positiv Negativ Positiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb sGG..ssssseenereneerer -6.260 1.153 -6.260 1.153
Terminer/futures, salg GG ses -1.173 6.259 -1.173 6.259
lalt sGw.dssseeeeecereererserreeererere treere nerner -7.433 7.412 -7.433 7.412
| alt efter netting 2. -22
Markedsværdi
Netto
Nominel markeds-
1998 værdi Positiv: Negativ værdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, salg 1... 128 0 0 0
Renteforreninger, køb GG….G.ssscerrren -93.024 -3.435 1 -3.434
Renteforretninger, salg 1. 24.934 -1 748 748
Aktieforretninger, køb …GG.GG.svsssscessnnene -1.773 -21 9 -12
Aktieforretninger, salg 11…..sssccee 2.742 -16 29 12
| alt smsssssereeserrerererersee serne sner -66.993  -3.473 787 -2.685

 

55

56

 

29 Oplysninger vedrørende puljepensionsordninger

 

 
 

 

Lån & Spar Bank A/S ekskl. pensionspuljer 1998 1997
Resultatopgørelse
Renteindtægter ennen eneneneee 365.727 324.480
Renteudgifter sene neeeenemernenneee 184.762 154.702
Netto renteindtægter nen 180.965 169.778
Udbytte af kapitalandele 5.511 3.391
Gebyrer og provisionsindtægter M.V... 51.069 49.867
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter .…….....… 6.334 6.365
Netto rente- og gebyrindtægter 231.211 216.671
Kursreguleringer 2 seuereeueceseteterseeren 15.975 15.534
Andre ordinære indtægter 17.864 6.574
Udgifter til personale og administration... 206.535 185.381
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver …—… 9.970 9.264
Tab og hensættelser på debitorer .…..............… 1.783 -1.757
Ordinært resultat før skat 46.762 45.891
Skat Guss ssneeeereeset trunks ennen ener nen rr ener nben 9.760 16.750
Årets resultat nun 37.002 29,141
Renteindtægter/terminspræmie af:
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker ..................… 75.326 52,988
Udlån Mu ussssssun eu uneneenreren etern nen nemnd 233.676 222.528
Obligationer 1... neuer eneeereeennnne 53.633 47,519
Afledte finansielle instrumenter i alt 54 -4
Andet …...ssssscereuerennkrsrereer teens enr nn re rr rn rr rnerek 3.038 1.449
Renteudgifter til:
Indlån 10csscseeveesr rs ssenerenener nr r nerne renees 178.857 149.113
Kursregulering af:
Obligationer 2... censurerer eertenrerntener 3.896 -1.622
Aktier G..ssssssseueerenererese eee rerner ener nrrne rr rernes 7.537 12.530
Fastforrentede udlån user 2.876 3.082
Valuta sussssssssesenenesesseenete erne renere rkr erne serene 1.643 1,969
Afledte finansielle instrumenter... 23 -425

 

 

 

 

1998 1997
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgode-
havender hos centralbanker M.V. Gusssceseseeeeeererererererrrrrrnnnner 19.935 232.651
Tilgodehavender hos kreditinstitutter M.V. sMsssssssssennererreneer 1.957.835 1.372.568
Udlån sswsssseseeeerrerererresrrr rer re senere een ke 3.107.042 3.107.361
Obligationer M.V. MG..ssssssseessesrerrrrerrrerrrrerrrrnnert nerne 985.136 946.276
Aktier M.V. ssssssssscesererereeseree rer erererer kernerne EL 143.146 134.705
Materielle aktiver GMGGu.G…..sssssserereeseeerereerrr erne 113.707 108.575
Egne kapitalandele 2. 10.071 391
Andre aktiver sM.u.…sssssesersseeeererreererr renerne eneret 61.705 47.916
Aktiver i altGmGu…ssssscenererereeereeeerer renser ere rrrrErrnt 6.398.577 5.950.443
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 1... 170.423 1.085
Indlån 1) sssesseecesseeeeereeererreerrrr treerne nerne 5.502.264 5.234.233
Andre passiver GG scenerne 112.770 107.916
Periodeafgrænsningsposter GG. screenet 168 9.519
Hensættelser til forpligtelser ……...ssssssserseerereerrernrennnennrrer 3.620 1.836
Efterstillede kapitalindskud Mq(1(]…u].…..ssssssreerrrrerererererrrer renerne 50.000 51.600
Egenkapital MG. scenerne 559.332 544.254
Passiver i alt 1(1(.(.W.…..u.ssseeesesreseeer rss renerne 6.398.577 5.950.443
Ikke-balanceførte poster
Garantier M.V. sssssseseeeeeeeereeeer renere renerne 218.010 461.387
Ikke-balanceførte poster i alt .…MG.GWGW.M… secs 218.010 461.387
Noter
1) Heraf kontant indestående fra pensionspuljer 2... 28.285 21.636

 

57

58

 

 

30 Puljepensionsordninger

 

1998 1997
Renteindtægter/terminspræmie af:
Kontantindestående neuen 752 661
Indeksobligationer seernes 4.406 4.429
Øvrige obligationer snuse 8.585 6.481
lalt u.sssssseueesserereensnk serene ener ee 13.743 11.571
Udbytte af:
Aktier M.V. snuser eee rreneres nt rre senere rene reen esse 1.474 1.143
Investeringsforeningsandele 1.269 211
Ialt ssuseneseverersesereseresse nerne nr nr ersten ne krn renerne 2.743 1.354
Kursreguleringer af:
Indeksobligatgioner eee 3.654 2.358
Øvrige obligationer M.V. see 1.223 287
Aktier M.V. M.ssseseneresseenrs renerne es renere ener re rrrer 14.492 22.354
Investeringsforeningsandele -2.025 4.592
Ialt ussssssssesenenererese renten enn ener errnrnde 17.344 29.591
Gebyrer og provisionsudgifter ................ 4.085 3.110
Puljernes resultat ..scceeecensesesssererenee 29.745 39.406
Aktiver
Kontantindestående screen 28.285 21.636
Indeksobligationer scenerne 118.114 100.901
Øvrige obligationer scenerne 128.743 109.810
Øvrige aktier M.V. 1... uererereeenenererereer 174.552 112.550
Investeringsforeningsandele 2... 32.916 43.721
Andre aktiver .....mscsessssssseeeetresresersreee tr erenne 4.258 4.063
Ialt Muusssseuerereeeeesnsrerer etteren nest nen rer trane nrrr rene 486.868 392.681
Passiver
Samlet indlån seeren 454.487 345.489
Andre passiver 2... sssssscseeeeeeeeeeveneseneerre neste 32.381 47.192
Ialt ssssnsesseeesssersnene rant rkrnr sneen ent nn rener nrnrrknde 486.868 392.681
Noter
Gennemenitlig INdlåN never 427.945 331.352

 

Been Finanstilsynets nøgletais mode

Finanstilsynets nøgletalsmodel

 

1998 1997
Solvens og Kapital
Solvensprocent …M.….G"…G…..ssssssesereserereerrrrrer kernerne rer 13,5% 13,5%
Kernekapitalprocent …Å(….W|...sssssssseeeererrererr eres serne 12,4% 12,7%
Den supplerende kapitals udnyttelsesgrad ………G.….G.ssssssseeeerrernenrner 9,1% 9,5%
Vægtede poster med markedsrisiko m.v. /vægtede poster i alt . 9,1% 9,4%
Indtjening
Basisindtjening før hensættelser i procent af primo-egenkapital 6,3% 5,7%
Basisindtjening i pct. af primo-egenkapital ……..u...csesseernnreer 6,0% 6,0%
Ordinært resultat i pct. af primo-egenkapital …….u.X.u..ssscceerrennee 8,6% 8,6%
Ordinære omkostninger i procent af ordinære indtægter …—….[.]. 86,4%  86,4%
Markedsrisiko
Renterisiko i pct. af kernekapital efter fradrag .…..W.Gu.u..d.ssscseeeree 4,50% 4,9%

Valutarisiko i pct. af kernekapital efter fradrag - valutaindikator 1 1,656%  1,245%
Valutarisiko i pct. af kernekapital efter fradrag - valutaindikator 2  0,018%  0,019%

Likviditet

Udlån i procent af indlån …....ssssssssseseserrrererrrerer renterne 53,8% 57,2%
Overdækning i f.t. $ 28 i Bank- og Sparekasseloven

a. 15% krav vedrørende anfordringsforpligtelser .….......dscce. 223,5%  303,7%
b. 10% krav vedrørende samlede forpligtelser ….….u.sssscrnrne 218,5%  272,5%
Ejendomme

Grunde og ejendomme i procent af egenkapital ……..u.unvdcseneree 17,7% 17,6%
Overtagne ejendomme i procent af egenkapital... 0,0% 0,0%
Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kredit-

virksomhed i procent af ansvarlig kapital ….u.u..vdcsensererrnernes 0,3% 0,3%
Kreditrisiko

Tilgodehavender med nedsat rente i procent af

udlån, garantier og hensættelser ..........….…..ssscssssrreeennennnennree 0,6% 0,5%
Hensat på tilgodehavender med nedsat rente i

procent af samlede tilgodehavender med nedsat rente .…..[.[.. 100,0%  100,0%
A-hensættelser i procent af udlån, garantier og hensættelser … 1,9% 1,7%
B-hensættelser i procent af udlån, garantier og hensættelser … 0,8% 0,8%
Hensættelser i alt i procent af udlån, garantier og hensættelser 2,7% 2,5%
Hensættelser erhverv i procent af udlån, garantier og

hensættelser erhverv (..ssssssssssesererersee reen renere rener n res 0,0% 0,0%
Hensættelser private i procent af udlån, garantier og

hensættelser private 11(….W.u.u.u.dsssseseesrerrrrsrese rese rrr rss erne nerne 3,0% 2,8%
Nettohensættelser i procent af udlån, garantier og hensættelser 0,1% -0,1%
Udlån/Egenkapital 1M(.(.W.W…..ssssserrr senere renerne srnrnnen 5,6 5,7
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet i procent af årets tab .……. 87,9% 83,9%
Årets tab i procent af primo hensættelser ...........sscncecrrrne 0,5% 1,7%

 

59

 

Pengestrømsopgørelse

60

å Pengestrømsopgørelise HERRER Berner

 

 

Pengestrømsopgørelse i 1.000 kr. 1998 1997
Drift:

Faste udlån til kunder, primo ......…..ssssssseeeseeeseseererererrrrrnrer 2.696.792 2.740.545
Faste udlån til kunder, ultimo .....u..ssseeenenerererererern re nerrrnnee 2.469.734 2.696.792
Ændring i faste udlån til kunder 2…..sssnseeeereresererere retn -227.058 -43.753
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve 1)... 90.611 -107.283
Ændring i variable kreditter .….......u..gssssseevevrenneerreresnerses 144.191 -7.453
Ændring i udlån i alt …..u.u.u.ddssseesseverereneeneeen eres teret sene sernee 7.744 -158.489
Indlån primo .….u..ssscseeerenrenre rr nn str renerne keen kranse stenen nen 5.558.085 4.673.677
Indlån ultimo .....…..ssscevereesesererenee venn enen ener er eneret etern rr rr rrree 5.928.466 5.558.085
Ændring i indlån ..ssscenererererernenenrnne teen eter ternene eter erne 370.381 884.408
Likviditetsvirkning af udlån og indlån ce 362.637 1.042.897
Resultatposter:

Netto rente- og gebyrindtægter 2............sssssece seeren 231.211 216.671
Kursreguleringer netto ….....ssssseeeeeeererererenererererr rener erenee 15.975 15.534
Andre ordinære indtægter .........ssmssssseseeuereseerenrnseeensnknee 17.864 6.574
Betalte omkostninger …(...u.u.X.ssssnesereeevererenererekrener entre rbnnre -209.182 -183.381
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 2... 5.366 3.689
Betalte skatter ..u.u.u.u.sssvesseseeseeserseenntnrenree senere ener en er kkernneg -20.821 -20.690
I alt pengestrøm fra resultatposter ..........sssssceevererenrerer 40.413 38.397
I alt pengestrøm fra drift 2….....ssscerereersererrerenererereenen sn sner see 403.050 1.081.294
Investeringer:

Ændring i obligationsbeholdning 2)…..dsssnenceeerennnrernse 75.006 247.998
Ændring i aktiebeholdning 3) M…..….…..….sssssecenerevenererererernrnnnrnee 59.638 103.123
Ændring i kapitalandele i ass. og tilknyttede virksomheder 0 0
Ændring i materielle og immaterielle aktiver 4)... 15.102 13.415
Ændring i andre aktivposter 5) ….….u.W…..ssssuresseserereresereereernreee 12.361 704
| alt pengestrøm til investeringer smsen 162.107 365.240

 

 

1998 1997
Finansiering:
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto …....….sssssssssrernerer -415.929 -599.968
Ændring i andre passivposter 6) MG smsen -17.525 32.006
Ændring i efterstillede kapitalindskud : -1.600 -1.600
Udbetalte udbytter fra foregående år -19.656 -22.464
Andre bevægelser på egenkapitalen 1.051 0
I alt pengestrøm fra finansiering .…...cc.ssssengerernnnne -453.659 -592.026
Sammenfatning:
Pengestrømme fra drift …Å...u..dssssssrererrrererrrrr renterne ennrenenee 403.050 1.081.294
Pengestrømme fra investeringer …..W.u..ssscsssseerererrrrrrnrnne -162.107 -365.240
Pengestrømme fra finansiering 1... -453.659 -592.026
Ændring i likviditet 2......…..ssssssseerereererersrererrerer renerne -212.716 124.028
Likvider:
Likvider Primo 2(….…..ssssserserrrererers tere erne ankre 232.651 108.623
Ændring kasse m.v. og gældsbeviser, der kan refinansieres -212.716 124.028
Likvider ultimo ……..…...sseseeereeresrerererrrn er rererereke retn knnee 19.935 232.651

 

Noter til pengestrømsopgørelsen

1)
2)
3)

4)

5)

Inkl. kursregulering på pantebreve t.kr. 2.876 i 1998 og t.kr. 3.082 i 1997.
Inkl. kursregulering på obligationer t.kr. 8.773 i 1998 og t.kr. 1.024 i 1997.
Inkl. kursregulering på aktier t.kr. 20.004 i 1998 og t.kr. 39.475 i 1997.

Korrigeret for afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver samt
opskrivningshenlæggelser.

Andre aktiver, egne kapitalandele og periodeafgrænsningsposter.

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter og hensættelser til omkostninger.

61

BEER SSR Bestyrelsens og revisionens påtegning. BEER

Foranstående regnskab for 1998 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 25. februar 1999

Direktionen

Peter Schou
Adm. direktør

Bestyrelsen

Tommy Agerskov Thomsen
(Formand)

Svend Erik Christensen

Flemming Hansen

Thomas Kruse

Torsten Taagefeldt

62

Arly Christophersen
Direktør

Anker Christoffersen
(1. næstformand)

Svend M. Christensen

Flemming Skov Jensen

Lisa Seehuusen

Kaj Egon Hansen
Direktør

/Sisse Grønfeldt
Regnskabschef

Anni Herfort Andersen
(2. næstformand)

Kurt Christiansen

Jette Søe

Dorte Knap Sørensen

SEERE Bestyrelsens og revisionens påtegning BEER

Foranstående regnskab for 1998 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 25. februar 1999

Direktionen . lg |

rnker Kaj Egon Hansen SD

 
 

Direktør Direktør

 

Regnskabschef

Bestyrelsen

Tomsfy Agérskov Thomsen — Anker Christ en Anni Herfort Åldersen
(Formand)) (1. næstforpsånd) (2. næstformand)
j

SL SÅ (ere ere FE
Kurt Christiansen

Svend Erik Christensen Svend M. Christerisen

—— . /
FÆ —  Fillunlte
Flemming Hansen Flemming SkawWJerfsøn

7 ST é yo vr , 5 ==
Thomas Kråsé- Lisa Seehuusen

 

  

 
 
  

  

Dorte Knap Sørensen

 

Torsten Taagefeldt
Foranstående årsregnskab for 1998 godkendtes på
den ordinære generalforsamling, afholdt i

København den marts 1999

  
 
 

 

   

nderskrift

BEEN Bestyrelsens og revisionens påtegning eN:

Intern revision Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennem-
førelse i pengeinstitutter og pengeinstitutkoncerner og efter almindeligt anerkendte revisions-
principper. Under revisionen har vi ud fra væsentlighed og risiko vurderet forretningsgange
samt efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i regnskabet.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskabet giver et retvisende billede af bankens akti-
ver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 25,februar 1999

 

Revisionschef

Ekstern revision Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision .

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og ud-
ført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er
uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlig-
hed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskabet anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabsprak-
sis og 'de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. ”

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og
passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 25. februar 1999 ”

NØGIf | Ojfé Jensen

riseret revisor Statsautoriseret revisor
Grothef & Perregaard BDO ScanAevision
Statsautoriseret 'Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

  

 

BEm—æurrrnnnrnnrn nn. Bestyrelsens og revisionens påtegning

Intern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennem-
førelse i pengeinstitutter og pengeinstitutkoncerner og efter almindeligt anerkendte revisions-
principper. Under revisionen har vi ud fra væsentlighed og risiko vurderet forretningsgange
samt efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i regnskabet.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskabet giver et retvisende billede af bankens akti-
ver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 25. februar 1999

Bjarne Wulff
Revisionschef

Ekstern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og ud-
ført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er
uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlig-
hed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskabet anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabsprak-
sis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og
passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 25. februar 1999

Steen Høedt Thomsen Ole Jensen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Grothen & Perregaard BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

63

 

Forretningsorganisation FEM

 

Forretningsorganisationsplan

Banken har implementeret en netværksorganisation.

 

 

 

 

 

 

 

 

64

 

nn Personkredsen ræs

Repræsentantskab

William Rentzmann (formand)
Tom Egholm (næstformand)
Stig Andersen

Henrik Blandebjerg
Hans Bundesen

Bent Carlsen

Frits Christensen

Per Clausen

Klaus Delman

Henning Fabricius
Leila Falk Frandsen
Henrik Fænøe

Hans Ole Frostholm
Peter Funch

Ole Gjerløv

Henning Glintborg
Kirsten Halkier

Torben Hansen

Peter Ibsen

Bjørn Wikkelsøe Jensen
Finn Busse Jensen

Erik Nygaard Jespersen
Ivan Jespersen

Erik Jylling

Steen Jørgensen

Sinne Kamstrup

Erik Knudstrup

Aase Langvad

Jette Molin

John Vagn Nielsen
Svend Emil Nielsen
Paul Briniche Olsen
Bjørn Pallund

Britt Vorgod Pedersen
Kirsten Petersen

Poul Poulsen

Jørgen Rasmussen

Isa Rogild

Gerhard Bredo Simonsen
Per Skafsgaard
Sven-Aage Skyggebjerg
Kirsten Stallknecht
Hans Strunge

Jan Svendsen

Birgitte Tausen

Kaj Thomsen

Ole Valentin-Hjorth

Ole Weiss

Michael Willumsen
Jørgen Peder Aasberg

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen (formand)
Mediem af bestyrelsen for Forsikrings-
selskabet SAMarbejdende LIV & Pensi-
on A/S

Anker Christoffersen (1. næstformand)
Mediem af bestyrelsen for Dansk Butiks
Center A/S, Foras A/S, PFA A/S, RUNA
Forsikring A/S, Virke A/S, LD Energi A/
S, LD Off Shore A/S og Molslinien A/S

Anni Herfort Andersen (2. næstformand)
Formand for FS Design ApS, A/S Hotel
Frederiksdal, LPA-Holding A/S og
Lærernes Pension A/S

Svend Erik Christensen
Svend M. Christensen

Kurt Christiansen
Mediem af bestyrelsen for
Hafnia Tryk A/S

Flemming Hansen

Udpeget af Økonomiministeriet
Direktør for Holst Sko A/S

Medlem af bestyrelsen for G. Falbe
Hansen A/S

Flemming Skov Jensen
Formand for Helsingør
Fællesbageri A/S,
Næstformand for Kelsen A/S,
Medlem af bestyrelsen for
Dansk Erhvervsinvestering A/S,
Dansk Industri Invest A/S og
ID-Sparinvest A/S

Jette Søe

Formand for Sygeplejerskernes
Fritidsboliger A/S,

Næstformand for PKA Holding A/S,
PKA A/S og BAUTA Forsikring A/S,
Medlem af bestyrelsen for Hotel
Koldingfjord A/S

Thomas Kruse
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Lisa Seehuusen
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Dorte Knap Sørensen
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Torsten Taagefeldt
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Direktion

Adm. direktør Peter Schou

Medlem af bestyrelsen for

SDC Holding A/S og SDC af 1993 A/S
Direktør Arly Christophersen

Direktør Kaj Egon Hansen

65

BEER Personkredsen REE ES EEN essere

Lokalråd Ledende medarbejdere

Esbjerg

Kurt Bjerre (formand)
Kurt Abildgård

Søren Brinch-Fischer
Steen Erik Brodersen
Mogens Dahlstrøm
Ilse Didriksen

Bent Eenberg

Heine S. Eskesen
Niels Hedeager

Arne J. Hviid
Susanne B. Jensen
Karl B. Warborg Nielsen
Anni Pilgaard

Kolding

Søren Wilhardt (formand)
Søren Peter Iversen (næstformand)
Frede Andersen

Inger Lis Andresen

Djon Bak

Uwe Bock

Karsten Cordtz

Svend Flugt

Anni Hansen

Axel Jørgensen

Per Jørgensen

Bent Oehlenschlager
Esther Olesen

Karsten Wase Petersen

Odense

Gunner Klovborg Christiansen (formand)
Irma Trebbien (næstformand)
Henrik Andersen

Jette Christensen

Mogens L. Christensen

Hans Illum Hansen

Stig H. Jensen

Ruth Kellebjerg

Ole Willum Mortensen

Poul Erik Møller

Kjeld Pedersen

Martin Pedersen

Niels Munkholm Rasmussen
Bo Smith

66

Aalborg

Misse Thomsen (formand)
Ole Christensen (næstformand)
Bent Boye-Hansen

Ole K. Hansen

Arne Haugaard

Ole Jensen

Steen Møller Jensen
Henning Jørgensen

Vagn Jørgensen

Kirsten Hector Knudsen
Bjarne Krogh

Børge Nielsen

Claus Pedersen

Jan Sørensen

Jytte Wester

Århus

Peter Ibsen (formand)
Hans Kjærgaard Jensen (næstformand)
Svend Aage Andersen
Poul! Berggren
Charlotte Dullum
Jørgen Hansen

Kim Henriksen

Peter Ibsen

Elin Tveskov Jensen
Jette Tina Jensen
Niels Peter Kjær

Steen Madsen
Henning Pedersen
Ebert Nielsen Scharling
Per Winther

Filialer

Bestyrer Karin Andresen, Høje Taastrup afd.
Bestyrer Peder Bay Jensen, Esbjerg afd.
Bestyrer Søren Dybdal, Lyngby afd.
Bestyrer Betina Gulman, alt.-afd.

Afd.chef Christian Hædersdal, Direkte afd.
Bestyrer Søren Larsen, Odense afd.
Bestyrer Jørgen Lund, Vesterbro afd. - Kbh.
Bestyrer Carsten Nygaard, Roskilde afd.
Internetchef Frank Pedersen

Bestyrer Knud Pedersen, Aalborg afd.
Bestyrer Henrik Ringholm,

Strøget afd. - Kbh.

Afd.leder Ailan Rømer,

Lån & Spar Administration

Bestyrer Kim Stryhn, Århus afd.

Bestyrer Kirsten Schmøkel, Kolding afd.
Bestyrer Hans Tvede,

Højbro Plads afd. - Kbh.

Stabsafdelinger

Underdirektør Carsten Colfach,
Organisations- og IT-afdeling
Udlandschef Claus Fribert
Regnskabschef Sisse Grønfeldt
Afd.leder Anne-Grethe Høiby - Sekretariat
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Underdirektør Henrik Juul, Kreditafdeling
Likviditetschef Jørgen Lange
Investeringschef Ole Løndal
Marketingschef Peter Mølkjær
Personaleudviklingschef Torsten Taagefeldt
Depotchef Ingrid Wahl

Intern revision
Revisionschef Bjarne Wulff

 

LÅN SPAR

BANK

Kun for private

 

Hovedkontor:
Højbro Plads 9-11
Postboks 2117

1014 København K
Telefon 33 78 20 00
Telefax 33 78 20 09
E-mail:
laan-spardlaan-spar.dk

Direkte Afdeling:
Reventlowsgade 12,4
Postboks 399
DK-1504 København V
Telefon 33 78 21 00
Telefax 33 78 21 09
E-mail:
direkteGlaan-spar.dk

Esbjerg Afdeling:
Strandbygade 21
Postboks 1043
DK-6700 Esbjerg
Telefon 75 13 20 00
Telefax 75 13 00 21
E-mail:
esbjergelaan-spar.dk

Højbro Plads Afdeling:

Højbro Plads 9-11
Postboks 2117
DK-1014 København K
Telefon 33 78 23 00
Telefax 33 78 23 09
E-mail:
hoejbro-pladsØlaan-spar.dk

Høje Taastrup Afdeling:

Høje Taastrup
Boulevard 19
Postboks 86
DK-2630 Taastrup
Telefon 43 50 25 00
Telefax 43 50 25 09
E-mail:
taastrupelaan-spar.dk

Kolding Afdeling:
Buen 2

Postboks 228
DK-6000 Kolding
Telefon 75 50 02 00
Telefax 75 50 02 55
E-mail:
koldingGlaan-spar.dk

Lyngby Afdeling:
Jernbanevej 1 a
Postboks 20
DK-2800 Lyngby
Telefon 45 20 26 00
Telefax 45 20 26 09
E-mail:
lyngbyglaan-spar.dk

Odense Afdeling:
Slotsgade 2
Postboks 1190
DK-5100 Odense C
Telefon 66 13 80 80
Telefax 66 13 86 88
E-mail:
odenseGlaan-spar.dk

Roskilde Afdeling:
Djalma Lunds Gaard 9
Postboks 610
DK-4000 Roskilde
Telefon 46 34 04 00
Telefax 46 34 04 09
E-mail:
roskilde&laan-spar.dk

Strøget Afdeling:
Vimmelskaftet 46
Postboks 1190
DK-1011 København K
Telefon 33 38 24 00
Telefax 33 38 24 09
E-mail:
stroeget&laan-spar.dk

Vesterbro Afdeling:
Reventlowsgade 12
Postboks 302
DK-1502 København V
Telefon 33 78 22 00
Telefax 33 78 22 09
E-mail:
vesterbroglaan-spar.dk

Aalborg Afdeling:
Algade 58

Postboks 1659
DK-9100 Aalborg
Telefon 98 16 20 33
Telefax 98 16 64 88
E-mail:
aalborgelaan-spar.dk

Århus Afdeling:
Ryesgade 23
Postboks 120
DK-8100 Århus C
Telefon 86 12 27 33
Telefax 86 19 98 56
E-mail:
aarhus&laan-spar.dk

alt, ?:
Højbro Plads 9-11
Postboks 2117

DK-1014 København K

Telefon 70 15 40 40
Telefax 33 78 24 09
Homepage:

www, altkort.dk

 

Internet:
www.laan-spar.dk

Servicetelefonen:
70 10 10 80

A/S reg. nr.:
183.507