Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

OM manen ntsstyes
w ma Krattetsstyrengs
ms, møg Syslem

CEATIFICERET  DS/EN 150 9001

 

Beretni
ning og regnskab 1998

 
  
 

   
  
   
   
    

apsstyrelsen

 
  

Til Æmvervs- og Selsk
ende regnskab er fremlagt 0 odkendt
generaltorsaming

på selskabets ordinære

. 2 . V . ” . |
[ é " eg:

den M/c-499) 19 SÅ

C le os td=

Carsten
Chefjurist

 
 

DANSK OLIE OG NA uURGAS AJS
Agern Allé 24-26, DK-2970 Hørsholm

æra
sål

 

DONGS
ANG SA
Siddende fra
Urds K CARE NL TS
Marie Nielsen,
UÆNUSS SES
mand Sven
IEEE
Juhl. Stående
fra venstre:
Lars Nørby
Johansen,
Ialt
Fre ( SED
Thorkild
Meiner-Jensen,
Anders Eldrup,
Bjarne Bojsen
og Jørgen
Tandrup.

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Side
Selskabsoplysninger 5
Koncernens opbygning 8
DONGS forretningsområder 9
Koncernen i hovedtal og nøgletal 10
Kort om 1998 13
Bestyrelsens beretning
Resultat 1998 15
Udfordringer og beslutninger i de nærmeste år 18
Naturgas 22
Forsyning med naturgas 29
Efterforskning, produktion og teknik 34
Olietransport 42
Knowhow 47
Finans 49
Risici 52
Miljø og sikkerhed 53
År 2000 og DONGSs IT-systemer 55
Gasteknologi 55
Ordforklaringer 57
Regnskab
Påtegninger 58
Regnskabsberetning 59
Anvendt regnskabspraksis 60
Resultatopgørelse for koncernen 62
Koncernbalance 63
Pengestrømsopgørelse for koncernen 65
Resultatopgørelse for moderselskabet 66
Balance for moderselskabet 67
Noter 69

DONGS
(HG da leT ER

Fra venstre
Søren Gath
"ad NE TIE
Skak-Iversen,
Søren Guldborg,
Holger Lavesen,
ge] RO)
Fee KISS SE
Rasmusen.

 

 

 

Selskabsoplysninger

Selskabet

Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG)
Agern Allé 24-26

DK-2970 Hørsholm

Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1044

E-mail dongedong.dk

Hjemmeside www.dong.dk

A/S reg. nr. 48 873

Aktionær
Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen

Direktør Sven Riskær (formand)
Departementschef Anders Eldrup
(næstformand)

Miljøkonsulent Bjarne Bojsen”
Koncernchef Lars Nørby Johansen
Specialist Celia Juhl”

Koncernchef, adm. direktør Flemming Lindeløv
Juridisk konsulent Thorkild Meiner-Jensen”
Direktør Anne Marie Nielsen

Adm. direktør Jørgen Tandrup”"

= Medarbejdervalgte
%% Udtræder af bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling 18. maj 1999.

Koncerndirektion
Holger Lavesen (adm.)
Peter Skak-Iversen
Hans Jørgen Rasmusen

Direktion i datterselskaber

Dansk Naturgas A/S
Søren Guldborg (adm.)
Peter Skak-Iversen

Povl Asserhøj

Dansk Olie- og Gasproduktion A/S
Hans Jørgen Rasmusen (adm.)
Søren Gath Hansen

Dansk Olierør A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

Dansk Olie og Naturgas, Grønland A/S
Søren Gath Hansen (adm)

 

 

- Plantage-ved:
VALGTE
YUL EE

ALTE

 

Selskabsoplysninger

Repræsentantskab"
Kirsten Stallknecht (formand)

Jens Munk Andersen, direktør
(næstformand)

Svend Aage Bek (FRP)

Uffe Bro, advokat

C.V, Christensen, VVS-installatør
Søren Clausen, bestyrelsesformand (S)
Frans Clemmensen, økonom
Frank Dahlgaard, MF (C)

Peter Duetoft, MF (CD)

Martin Glerup, MF (S)

Peter Hansen-Nord, MF (V)

Otto Johansen, bestyrelsesformand
Jens Ove Kjeldsen, viceborgmester (KRF)
Jørgen K. Kjems, adm. direktør
Nils Kock-Petersen, advokat (DF)
Dorit Myltoft, MF (RV)

Hans Carl Nielsen, afdelingschef
Poul Thage Pedersen, gartneriejer
Birthe Philip, bestyrelsesformand
Uffe Rasmussen, civilingeniør (SF)
Michael Rostock, advokat

Poul Sachmann, direktør

Jørgen Søndergaard, direktør

Per Vølund, civilingeniør (EL)
Steen Weirsøe, koncerndirektør

X Oprettet i henhold til lov nr. 254 af 8.
Juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S
mv, til at følge selskabets aktiviteter.

Revision
KPMG Centralanstalten for Revision
PricewaterhouseCoopers

Generalforsamling
Tirsdag den 18. maj 1999

Øvrige ledelseshverv
Ledelseshverv i andre danske aktieselska-
ber, som bestyrelses- og direktionsmed-
lemmer i Dansk Olie og Naturgas A/S
varetager.

Sven Riskær: ISS A/S, Vennelyst A/S.
Anders Eldrup: SAS Danmark A/S,

Lars Nørby Johansen: Koncernchef Falck
A/S. Senior Center Danmark A/S, Carl
Bro Gruppen as, In Wear A/S, William
Demant Holding A/S og Oticon A/S.
Flemming Lindeløv: Koncernchef, adm.
direktør Carlsberg A/S. Royal Scandinavia
A/S, Coca-Cola Nordic Beverages A/S, H.
Lundbeck A/S, Superfos a/s, A/S Kjøben-
havns Sommer-Tivoli.

Thorkild Meiner-Jensen: OCTO-Holding
A/S,

Anne Marie Nielsen: Københavns
Lufthavne A/S, Dannebrog Rederi AS,
FREJA A/S.

Jørgen Tandrup: Adm. dir. Skandinavisk
Tobakskompagni A/S. Dagrofa a/s, Orlik
Tobacco Company A/S, Meco A/S, Super-
fos a/s, Monberg & Thorsen Holding A/S
Holger Lavesen: NKT Holding A/S, Dansk
Industri Invest A/S, A/S Dagbladet
Politiken, Thrige-Titan A/S.

Hans Jørgen Rasmusen: Soil Recovery A/S,
Dansk Gasteknisk Center A/S.

Dansk Olie og Naturgas A/S

Koncernledelse

Stabsfunktioner
Knowhow-eksport (koordinering)
Aktiekapital: 2.144 mio, kr.
Egenkapital: 4.864 mio. kr.

p

Koncernens opbygning (pr. 31. december 1998)

Dansk Naturgas: A/S :
(100 på)

Salg i Danmark: Regionale distributi-
onsselskaber, industri, centrale og
decentrale kraftvarmeværker.

Salg til eksport: Tyskland og Sverige.
Aktiekapital: 1.794 mio. kr.
Egenkapital: 3.179 mio. kr.

 

 

(100 pct.)

Efterforskning, produktion, teknik.
Aktiekapital: 275 mio. kr.
Egenkapital: 745 mio. kr.

Dansk Olierør Ws
Goo

Rørtransport af olie.
Aktiekapital: 1 Mio. kr.
Egenkapital: 14 mio. kr.

Køb, transmission og salg af naturgas.

Dansk. Olie- og asproduktion ss"

 

Dansk Olie og Naturgas;
Grønland A/S (100-pct.).

Varetager koncernens interesser i
efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 5 mio. kr.
Egenkapital: 31 mio. kr.

Dåjigas GmbH
(100 pet)

Transmission af naturgas til og fra
Tyskland.

Aktiekapital: 50.000 DEM.
Egenkapital: 419.500 DEM.

 

Dansk Olieforsyning: A/S:
(100 pct.)

Oliehandelsselskab.
Hvilende.
Aktiekapital: 1 mio. kr.
Egenkapital: 1 mio. kr.

 

(100 pct)

Hvilende.
Aktiekapital: 7 mio. kr.
Egenkapital: 3 mio. kr.

+ Aktierne overtaget pr. 1. februar 1999.

Dansk Olie og Naturgas; Litauen. BIS:

Dansk Gasteknisk Center a/s
(47 pct.)

Rådgivning, forskning og udvikling
vedrørende anvendelse af naturgas.
Aktiekapital: 4 mio. kr.

Egenkapital: 3,4 mio. kr.

Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
(50 pct)

Udfører operatørfunktioner ved efter-
forskning og produktion.
Egenkapital: 6,8 mio. kr.

Nunaoil A/S
(50 pct)”

Efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 5 mio. kr.
Egenkapital: 10,2 mio. kr.

Deudan GmbH
(49 pct.)

Aktiekapital: 24.500 DEM.
Egenkapital: 24.500 DEM.

Deudan GmbH & Co KG
(49 pct.)

Kapitalkonto: 24.600 DEM.

Vattenfall Naturgas AB
(10 pct.) .

Køb, transmission og salg af naturgas
i Sverige.

Aktiekapital: 12 mio. SEK.
Egenkapital: 74 mio. SEK.

Note: Aktie- og egenkapital er angivet med DONGs/datterselskabers andele.

DONGs forretningsområder

Koncernen

DONG er et energiselskab, som med
respekt for miljø og sikkerhed opererer
internationalt med produktion og forsy-
ning af energi og tilknyttede ydelser med
Danmark som primært marked.

Koncernens forretningsområder varetages
af de 100 procent ejede danske dattersel-
skaber Dansk Naturgas A/S, Dansk Olie-
og Gasproduktion A/S, Dansk Olierør A/S
og Dansk Olie og Naturgas, Grønland
A/S. Hertil kommer en række associerede
selskaber.

Alle aktier i moderselskabet Dansk Olie
og Naturgas A/S ejes af den danske stat.

DONG beskæftigede i 1998 i gennemsnit
418 medarbejdere mod 413 i 1997,

Naturgas

DONG køber al den naturgas, der produ-
ceres i den danske del af Nordsøen.
Naturgassen transporteres fra felterne gen-
nem DONGSs egne anlæg til land og videre
ud til danske kunder eller til eksport.

På det danske marked sælger DONG
naturgassen til de kommunalt ejede re-
gionale distributionsselskaber samt til
kunder i Københavns og Frederiksberg
kommuner. Desuden sælger DONG sam-
men med de regionale distributionssel-
skaber naturgas til store industrikunder
og til decentrale kraftvarmeværker.

Der er indgået en aftale mellem staten og
Naturgas Syd 1/S om, at staten” DONG
overtager det hidtil kommunalt ejede
regionale distributionsselskab Naturgas
Syd I/S pr. 1. maj 1999. Overtagelsen for-
udsætter Folketingets godkendelse. Det
forventes derfor, at DONG fra 1. maj

1999 står for såvel salg som distribution af
naturgas i Syd- og Sønderjylland.

DONG sælger endvidere naturgas til de
centrale kraftvarmeværker og til eksport-

kunder i Tyskland og Sverige.

Koncernen omfatter også det 100 procent

ejede tyske selskab Dangas GmbH. Gen-
nem dette selskab ejer koncernen sam-
men med de tyske naturgasselskaber
Ruhrgas og BEB et transmissionssystem i
Nordtyskland, som forbinder det danske
og det tyske naturgasnet. DONG ejer 49
pct. af dette system.

DONG ejer ti procent af aktierne i det
svenske naturgasselskab Vattenfall Natur-
gas AB,

DONG ejer endvidere 47 procent af akti-
erne i Dansk Gasteknisk Center (DGC).

Efterforskning og produktion
DONG har siden 1984 deltaget i alle nye
licenser til efterforskning efter olie og
naturgas på dansk område. I 1998 blev
koncernen for første gang producent af
olie og naturgas i Danmark, da produkti-
onen startede på Lulita-feltet. I marts
1999 startede produktionen af olie på
Siri-feltet,

DONG deltager i udbygningen af Syd
Arne-feltet, som forventes i produktion i
1999,

DONG deltager også i to licenser ved
Grønland sammen med Statoil, Phillips og
det dansk-grønlandske offentligt ejede sel-
skab Nunaoil. Pr. 1. februar 1999 overtog
DONG den danske stats aktier (50 procent)
i Nunaoil (olie- og naturgasaktiviteterne).

På Færøerne deltager DONG i et kon-
sortium, som forbereder ansøgninger

om efterforskningslicenser ved Færøerne,
i grænseområdet ("White Zone") mellem
Færøerne og Storbritannien og det til-
grænsende britiske område.

DONG ejer halvdelen af Dansk Operatør-
selskab i-s (Danop).

Olietransport

DONG ejer og driver olietransportsyste-
met fra de danske felter i Nordsøen til
råolieterminalen i Fredericia.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Resultat

Salg til hjemmemarked 3.430 3.745 4,834 5.358 4.054
Salg til eksport 1.012 1.070 1.196 2.119 2.457
Omsætning 4.442 4.815 6.030 7.477 6.511
Eksportandel (pct.) 23 22 20 28 38
Bruttoresultat 2,144 2.332 2.871 3.731 2.739
Personaleudgifter (150) (153) (160) (174) (183)
Af- og nedskrivninger (678) (696) (722) (812) (907)
Andre driftsudgifter (390) (475) (609) (641) (692)
Resultat før finansiering 926 1.008 1.380 2.104 957
Renteudgifter, netto (328) (227) (181) 77) (59)
Valutakursgevinster og -tab, netto 41 60 146 27 53
Ordinært overskud før skat 639 841 1.345 2,054 951
Resultat af ikke-fortsættende aktivitet (20) (46) (52) 0 a
Overskud før skat 619 795 1.293 2.054 951
Seiskabsskat 0 Q (125) (700) (285)
Overskud 619 795 1.168 1.354 666
Udbytte 215 489 600 407 0
Balance

Anlægsaktiver 6.626 6.456 6.194 6.507 8.180
Omsætningsaktiver 2.412 2.460 2.921 3.726 2.701
Aktiver i ikke-fortsættende aktivitet 112 66 14 Q 0
Samlede aktiver 9.150 8.982 9.129 10.233 10.881
Aktiekapital 2,144 2.144 2.144 2,144 2.144
Egenkapital 2.377 2.683 3.251 4.198 4.864
Langfristet gæld og hensættelser 4.055 2.757 3.108 3.110 3.115
Kortfristet gæld 2.718 3.542 2.770 2.925 2.902

Det blev besluttet at afvikle koncernens oliehandelsaktiviteter ved udgangen af 1996. For at muliggøre en sammenligning med tidligere år,
er oliehandelsaktiviteterne, som var placeret i datterselskabet Dansk Olieforsyning A/S, trukket ud af koncernkonsolideringen for sammen-
ligningsårene 1994-96 og vist som én særlig post i resultatopgørelsen og balancen.

20

Nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse 949 1.647 1.508 1,507 1.781
Driftens likviditetsbidrag 1.402 1.469 2.158 2.330 2.276
Investeringernes likviditetstræk (252) (499) (389) (799) (2.549)
Tilbagebetaling/optagelse af lån m.v., netto (452) (894) (1.281) (657) 274
Betalt udbytte 0 (215) (489) (600) (407)
Årets likviditetsvirkning 698 (139) (1) 274 (406)
Likvide midler ved årets slutning 1.647 1.508 1.507 1.781 1.375
Gennemsnitligt antal medarbejdere 410 404 410 413 418
Procent

Overskudsgrad 21 21 23 28 15
Afkastningsgrad 10 11 15 21 9
Egenkapitalforrentning 29 31 39 36 15
Overskud pr. 100 kr. aktie 29 37 54 63 31
Udbytte pr. 100 kr. aktie 10 23 28 19 0
Egenkapitalandel (soliditet) 26 30 36 41 45
Aktiernes indre værdi 111 125 152 196 227

Beregning af nøgletal

Resultat før finansiering x 100 Resultat før finansiering x 100

Overskudsgrad Afkastningsgrad
g Omsætning ngsg Samlede aktiver
Egenkapitalforrentning —Dverskud efter skat x 100 Overskud pr. 100 kr. aktie —verskud efter skat x 100
Gns. egenkapital Gns. aktiekapital
. Udbytte x 100 . . .
Udbytte pr. 100 kr. aktie Egenkapitalandel Egenkapital ultimo x 100

Aktiekapital ultimo Samlede passiver

Egenkapital ultimo x 100

Aktiernes indre værdi - - -
Aktiekapital ultimo

11

 

 

 

 

 

Kørt om 1998

Februar

DONG arrangerer "Baltic Gas Summit
1998' i Helsingør. Topchefer fra 17 gassel-
skaber fra ti lande omkring Østersøen
deltager.

April

Den hidtil ældste vikingebro/-vej i Dan-
mark opdages ved Nybro Gasbehandlings-
anlæg under forberedelserne til anlægget
af DONGs nye gasledning. De arkæologi-
ske analyser viser, at broen er bygget
omkring år 805. DONG finansierer
udgravningsarbejdet.

Phillips, Statoil, DONG og Nunaoil tilde-
les en ny licens ved Vestgrønland ud for
Sisimiut.

Maj

Miljø- og Energiministeriet tildeler 17
efterforskningslicenser i 5. udbudsrunde.
DONG deltager i alle licenser med en
andel på 20 procent.

DONGS generalforsamling vedtager at
udbetale et udbytte på 407 mio. kr.

Juni

Lulita-feltet i Nordsøen går i produktion.
DONG bliver for første gang producent af
olie og naturgas i Danmark med en andel
på cirka 13,6 procent i feltet.

Juli

Arbejdet méd anlægget af DONGs nye
naturgasledning fra Syd Arne-feltet i
Nordsøen til DONGs gasbehandlingsan-
læg i Nybro indledes.

August

DONG giver kunstmuseet Louisiana 18
nydesignede gaslamper i anledning af
museets 40 års jubilæum.

Gasmuseet i Hobro åbnes af miljø- og
energiminister Svend Auken,

September

'Bundfradragsloven' træder i kraft efter
godkendelse i Europa-Kommissionen.
Med loven fritages de regionale distributi-
onsselskaber for betaling af energiafgift
for de 2,6 mia. m2 pr. år, som er omfattet
af 4. juni-aftalen fra 1987, Samtidig stiger
afgiften til 147 øre/m3, svarende til cirka
80 procent af afgiftsniveauet på olie.

DONG sælger sine aktier i det litauiske
selskab Minijos Nafta, DONGSs opera-
tørskab for Minijos Nafta-licensen
ophører samtidig.

Sammen med 22 andre selskaber er
DONG med til at anbefale nye efterforsk-
ningsblokke på norsk sokkel.

Oktober
Ny værksteds- og administrationsbygning
på Stenlille Naturgaslager indvies.

DONGS bestyrelse godkender ny strategi

for koncernen.

Regeringen indleder drøftelser med de
fem regionale distributionsselskaber om
statslig overtagelse af selskaberne med
henblik på at samle de danske naturgas-
selskaber i ét selskab.

Koncernchef Flemming Lindeløv, Carls-
berg A/S, indtræder i DONGSs bestyrelse i
stedet for afdøde administrerende direk-
tør Leonhard Schrøder.

Underdirektør Peter Storm, DONG, bliver
valgt som generalsekretær i den Internati-
onale Gasunion (IGU) fra år 2000. IGU
beslutter samtidig, at organisationens
sekretariat skal flyttes til Danmark fra år
2000.

November
Siri-platformen placeres på produktions-
stedet. DONG ejer 20 procent af feltet.

December

Bogen 'DONG og energien" udkommer.
Bogen beskriver DONGsS historie fra 1972
til 1998,

Regeringen tilbyder kommunerne bag de
fem regionale naturgasselskaber, at staten
køber selskaberne og overtager kommu-
nernes gældsforpligtelse.

Den danske stat og DONG indgår aftale
om, at DONG pr. 1. februar 1999 overta-
ger statens andel af aktierne i Nunaoil
(olie- og gasaktiviteterne).

DONGSsS jubilæumslegat uddeler 25 lega-

ter på i alt 900,000 kr. til forskning inden
for olie- og naturgasområdet.

13

 

 

 

 

ære
SAG

me

SSG
UN IINSDSARGER

TATA
KIND SEE,

 

DONG-koncernen
Resultat (efter skat) 1994 - 1998

Mio. kr.
1500 1354

 

KYSTEN

 

DONG-koncernen
Egen- og fremmedkapital 1994 - 1998

 

   
      

  

Mio. kr.
12000 mme 7
10,233 10.881
10000 — 9.150 — 8.982 — 9129 mm
E. 017

8000 — c E :
6000 — 6.773 6,209 I — 5:878;—
4000 — i

2000 —

     

     

my

   

LES LG 1997

 

1995 1996

   

Soliditetsgrad (Egenkapital i pet. af balancen)
26% 30% 36% 41% 45%
Fremmedkapital
Egenkapital

Bestyrelsens beretning

Resultat 1998

DONG-koncernen (Dansk Olie og Natur-
gas A/S) fik i 1998 et overskud efter skat
på 666 mio, kr. mod 1.354 mio. kr. i 1997.
Før skat blev resultatet i 1998 et overskud
på 951 mio. kr. mod 2.054 mio. kr. året
før.

Omsætningen blev i 1998 på 6.511 mio.
kr. mod 7.477 mio. kr. i 1997, Årsagen til
nedgangen i omsætningen og det forrin-
gede resultat er langt overvejende lavere
salgspriser på naturgas som følge af olie-
prisernes lave niveau i 1998.

DONG solgte i 1998 for 2.457 mio, kr. på
eksportmarkederne, Eksportandelen
udgjorde 38 procent.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbeta-
les udbytte for 1998. Baggrunden er de
lave oliepriser og forventningen om, at
DONG pr. 1. maj 1999 overtager Naturgas
Syd 1/S og dermed de fremtidige forplig-
telser, For at sikre det nødvendige kapital-
beredskab ved overtagelsen af Naturgas
Syd I/S er det aftalt, at staten tilfører
DONG-koncernen 1,4 mia. kr. som
ansvarlig lånekapital. Overtagelsen af
Naturgas Syd 1/S forudsætter Folketingets
godkendelse.

Pr. 31. december 1998 udgør egenkapita-
len 4.864 mio. kr. Siden årsregnskabet
1997 er egenkapitalen øget med 666 mio.
kr. svarende til årets overskud. I 1998 er
DONGSs egenkapitalandel steget fra 41
procent til 45 procent.

Produktion og forbrug af olie
og naturgas i Danmark 1994 - 1998

   

Mio. tons ålieækvivalenter.

 

1995 1996 1997 1998

== Forbrug af olie og naturgas
1% Naturgasproduktion
Olieproduktion

Kilde: Energistyrelsen

Skat

Der er i 1998 hensat 285 mio. kr. til sel-
skabsskat. Heraf udgør 108 mio. kr. aktuel
skat for 1998. Resten, 177 mio. kr., er afsat
til udskudt skat.

Forventninger til 1999

I løbet af 1998 faldt oliepriserne vold-
somt. Prisfaldet slog for alvor igennem i
sidste halvdel af året.

For næsten alle koncernens aktiviteter
gælder, at resultaterne er stærkt afhængi-
ge af udviklingen i oliepris og valutakur-
ser, For naturgasforretningen har også vej-
ret - og dermed varmeforbruget - stor
indflydelse på omsætningen og indtjenin-
gen.

Det endelige resultat for 1999 er derfor
vanskeligt at forudsige. Udsving i oliepri-
ser og valutakurser kan ændre resultatet
med flere hundrede mio. kr. I 1998 var
den gennemsnitlige oliepris 12,7
USD/tønde mod cirka 19,1 USD/tønde i
1997. Dollarkursen var i 1998 i gennem-
snit på cirka 6,70 kr./USD mod cirka 6,60
kr./USD i 1997,

For 1999 forventes det, at oliepriserne
forbliver på et lavt niveau. Endvidere vil
resultatet blive negativt påvirket af en
række udgifter foranlediget af den forven-
tede overtagelse af Naturgas Syd 1/S pr. 1.
maj 1999.

Samlet forventes DONGs resultat efter
skat for 1999 derfor at bliver væsentligt
lavere end resultatet for 1998.

Prisen på råolie
1994-1998

   

N [USD pr. tønde DKK pr. tønde

 

25— 350

 

 

0 1994 1995 1996 1997 1998

Ea USD pr. tønde
DKK pr. tønde

Note: Månedsgennemsnit

15

 

 

Udfordringer og beslutninger ide nærmeste år

Ny strategi

Med udgangspunkt i de forandringer, den
europæiske energisektor gennemgår, har
DONGS ledelse i 1998 fastlagt en ny stra-
tegi for koncernen. Forandringerne i
energisektoren vil ide kommende år først
og fremmest ske på baggrund af EU's
direktiver om liberalisering af el- og
naturgassektoren.

Strategiplanen beskriver den udvikling,
som DONGS bestyrelse og direktion ud
fra forretningsmæssige overvejelser finder,
at selskabet skal følge. Planerne for natur-
gasområdet vil være afhængige af den lov-
givning, der skal udmønte EU-direktivet
om liberalisering af naturgasmarkedet i
Danmark.

For en række af de nye aktiviteter gælder
det, at de først kan sættes i værk, når den
nødvendige politiske tilslutning foreligger.

DONG har iværksat et udviklingsprojekt,
som skal understøtte arbejdet med at gen-
nemføre strategien. Projektet involverer
både ledere og medarbejdere.

Positionering

Det overordnede mål er, at DONG skal
være Danmarks største leverandør af
naturgas og en af Danmarks betydeligste
leverandører af energi og tilknyttede ydel-
ser. DONG vil samtidig stå for en væsent-
lig egenproduktion af energi. Og DONG
vil købe, sælge og producere energi inter-
nationalt.

I disse år gennemlever naturgasselskaber-
ne en positioneringsfase, hvor DONG - i
lighed med andre europæiske energisel-
skaber - søger at opnå den bedst mulige
position forud for liberaliseringen af mar-
kedet. Med liberaliseringen af energimar-
kederne i Europa bliver kunderne cen-
trum for energiselskabernes aktiviteter.
Det har ført til opbrud i den hidtidige
arbejdsdeling i energibranchen i de lande,
hvor liberaliseringen er gennemført.

I flere nabolande sælger olie- og naturgas-
selskaberne elektricitet, og i Storbritanni-
en sælger elselskaber gas. Det giver syner-
gifordele og besparelsesmuligheder, der
øger selskabernes konkurrencedygtighed.
Den udvikling er også på vej i Danmark,
og DONG forventer, at den vil accelerere i
de kommende år. Dertil kommer, at ved-
varende energi vil få stigende betydning
både af miljømæssige og økonomiske
grunde. En udvidelse af DONGs aktivi-

18

tetsområder vil derfor være naturlig i takt
med liberaliseringen af energimarkedet.

På gashandelsområdet er det fortsat
DONGS mål at sikre tilstrækkelige og sta-
bile forsyninger til det danske marked på
konkurrencedygtige vilkår. DONG vil søge
at fastholde en markedsandel på mindst
80 procent af det danske naturgasmarked
efter markedsåbningen.

Forudsætningen for at sikre en god mar-
kedsposition, når der åbnes for fri kon-
kurrence, er, at DONG bliver de danske
kunders foretrukne leverandør. Derfor
skal DONGS aktiviteter fortsat kunne til-
godese de danske kunders pris- og forsy-
ningsmæssige interesser såvel på kort som
på lang sigt.

Andre energikilder

For at kunne opfylde kundernes behov vil
det på længere sigt ikke være tilstrække-
ligt at operere alene med naturgasforsy-
ning. En række selskaber i udlandet er
som nævnt begyndt at kombinere salg af
naturgas med salg af el. Andre har sat
aktiviteter i gang inden for vedvarende
energi. Denne udvikling vil accelerere i de
kommende år. De selskaber, der hurtigst
og bedst forstår at opfylde kundernes
behov ved at kombinere forskellige ener-
gimæssige ydelser, vil formentlig klare sig
bedst i fremtidens konkurrence. Derfor vil
DONG gøre sig parat til at levere og mar-
kedsføre andre energikilder end naturgas.

Samarbejde

DONG undersøger muligheden for at
indlede samarbejde på forretningsmæssi-
ge vilkår med både den danske elsektor
og virksomheder, der er engageret i ved-
varende energi. Det er DONGs mål inden
for de nærmeste år at kunne tilbyde kun-
der i Danmark kombinerede energiydel-
ser inden for el- og naturgasområdet samt
tilknyttede ydelser. DONG vil også med-
virke til at udvikle andre energikilder, her-
under vedvarende energi.

Eksport

DONG vil søge at fastholde en position
som eksportør af naturgas til det tyske og
det svenske marked. Eksporten vil bidrage
til at sikre indtjening og fleksibilitet i det
fremtidige konkurrencemarked.

Reserver

Den bedst mulige markedsposition forud-
sætter også, at DONG styrker sine pro-
duktionsaktiviteter. Især vil det være vig-

tigt for DONG at sikre adgang til produk-
tion af naturgas, fordi adgangen til egne
reserver vil forbedre mulighederne for at
være en konkurrencedygtig leverandør af
naturgas. DONG vil derfor stræbe mod, at
30 procent af koncernens samlede natur-
gasbehov kommer fra DONGS egen pro-
duktion. For at nå dette mål, vil det være
nødvendigt at tilrettelægge efterforsk-
nings- og produktionsaktiviteterne, så der
også på længere sigt er vækst i produktio-
nen. Det danske område er basis for
DONGSs produktion. For at sikre en fort-
sat vækst i reservegrundlaget er det dog
nødvendigt, at DONG gradvist engagerer
sig i produktion uden for dansk område.

Infrastruktur

DONG vil fortsat se det som sin opgave
og pligt at drive og udbygge det danske
gastransportsystem, så det opfylder det
danske markeds behov for sikre og stabile
forsyninger året rundt. Det er derfor
DONGSs mål at søge at fastholde en mar-
kedsandel på 100 procent på gasbehand-
ling, transmission (inkl. transit af naturgas
gennem Danmark) og lagring af naturgas
i Danmark.

Strukturen i den

danske gassektor

I december 1998 tilbød regeringen, at sta-
ten vil overtage de fem kommunalt ejede
regionale naturgasselskaber.

Planen om at samle de danske naturgas-
selskaber i ét selskab vil efter DONGs
opfattelse bidrage til, at den danske gas-
sektor får den nødvendige slagkraft og
konkurrenceevne på et liberaliseret mar-
ked.

En række store, kapitalstærke energisel-
skaber forbereder sig til at gå ind på det
danske gasmarked, når det åbnes for fri
konkurrence. Hver før sig er DONG og de
regionale naturgasselskaber for små til at
modstå konkurrencen fra disse store sel-
skaber. Dertil kommer, at de regionale
selskaber er tynget af en betydelig gæld.
Og DONG kan - som følge af sine take-
or-pay-aftaler med Nordsø-producenterne
- få økonomiske problemer, såfremt den
danske gassektor taber markedsandele til
udenlandske konkurrenter.

Der vil være store effektiviseringsgevinster
ved at samle selskaberne i ét selskab, og
et enhedsselskab vil forbedre den samle-
de finansielle situation i naturgassekto-
ren.

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler 1991 - 2000
Inklusiv transport

  

Er Petejoule
1000

 

Faktisk forbrug Prognose

794

 

1991 1993 LYT 1997 1998 1999 2000

Naturgassens andel:
11% 13% — 16% 20% 23% 24% 25%
Z£ Vedvarende energi
Kul og koks
Naturgas
ER Olie

Kilde: Energistyrelsen

Danmarks bruttoenergiforbrug
fordelt på brændsler 1991 - 2000
Eksklusiv transport

 

 

Petåjaule:

 

 

Faktisk forbrug.” "Prognose"

 

750

639 625 657 628” sgg

609 608

        

x

1991 1993 1995 1997 1998 1999 2000

Naturgassens andel:
14% 17% 21% 26% 31% 32% — 32%
i Vedvarende energi
Kul og koks
Naturgas
ig Olie
Kilde: Energistyrelsen

 

Samtidig vil et enhedsselskab med både
transport- og handelsaktiviteter have en
betydelig markedsmæssig styrke, som vil
medvirke til, at den danske gassektor er
internationalt konkurrencedygtig. Desu-
den vil et enhedsselskab med et stort
handelsvolumen få en bedre forhand-
lingsposition, når der om få år skal ind-
købes naturgas til det danske marked fra
udenlandske leverandører.

Kun på denne måde er det muligt at
beskytte og forrente de betydelige midler,
som samfundet har investeret i det dan-
ske gassystem. Samtidig vil et enhedssel-
skab tilgodese de danske kunders interes-
sere med både forsyningssikkerhed og
konkurrencedygtige priser.

I tilbuddet til de kommuner, der ejer de
fem regionale naturgasselskaber, tilbyder
staten at overtage kommunernes gælds-
forpligtelser, der ultimo 1997 tilsammen
udgjorde cirka 20,5 mia. kr. brutto, Netto
var kommunernes samlede gæld i gaspro-
jektet ultimo 1997 cirka 16,5 mia. kr.

Regeringen har samtidig tilbudt kommu-
nerne at tilbagebetale kommunernes
oprindelige indskud på i alt cirka 90 mio.
kr. inkl. forrentning, således at tilbagebe-
talingen bliver på i alt cirka 430 mio, kr.

Endelig har regeringen tilbudt at betale
en økonomisk anerkendelse af kommu-
nernes engagement på i alt en mia. kr.

På baggrund af regeringens tilbud er der
indgået en aftale mellem staten og Natur-
gas Syd I/S om salg til staten/ DONG. Det
forventes, at DONG pr. 1. maj 1999 over-
tager Naturgas Syd 1/S, De 51 ejerkommu-
ner afløftes for en gældsforpligtelse på i alt
ca. 5,4 mia, kr. og modtager samtidig en
godtgørelse på i alt 350 mio. kr. Overtagel-
sen forudsætter Folketingets godkendelse.

Implementeringen

af gasdirektivet

EU's gasdirektiv skal implementeres i
Danmark senest den 10. august 2000,
DONG ser frem til markedsåbningen og
de udfordringer, den nye konkurrencesi-
tuation bringer. Det vil dog være mest
hensigtsmæssigt, at strukturen i den dan-
ske gassektor er afklaret, før en ny gaslov
forhandles på plads mellem de politiske
partier.

DONG støtter regeringens ønske om at

samle den danske gassektor i en enheds-
struktur. Lovgivningen bør derfor sikre
muligheden for en enhedsstruktur og
samtidig udformes, så den medfører en.
reel markedsåbning, der giver et dansk
enhedsselskab samme vilkår som de
udenlandske gasselskaber. Konkurrence-
mæssigt bør selskaberne stilles ens.

I den kommende gaslov bør der tillige

"tages hensyn til DONGS take-or-pay-kon-

trakter med Nordsø-producenterne, så
DONG fortsat kan afsætte den naturgas,
der er kontraheret med DUC og andre
producenter.

Investeringer

Efterforskning

Den danske sokkel er det primære områ-
de for DONGs efterforskningsaktiviteter.
DONG har deltaget i alle licenser, der er
tildelt i Danmark siden 1984, og koncer-
nen arbejder for at fastholde olieselskaber-
nes interesse ved løbende at markedsføre
Danmark som efterforskningsområde.

De geologiske forhold er imidlertid uaf-
hængige af landegrænser, og det har i fle-
re tilfælde vist sig, at olie- og naturgasfo-
rekomster strækker sig på tværs af
grænserne.

I 1998 har DONG gennemført vurderin-
ger i tilgrænsende områder på norsk og
britisk sokkel. Desuden blev selskabet til-
budt andele i efterforskningslicenser på
tysk og hollandsk område, der er en del af
samme geologiske provins som områder
på den danske side af grænsen.

I foråret 1999 indgik DONG en aftale om
at overtage andele i en tysk og en hol-
landsk efterforskningslicens. Det forven-
tes, at DONG medvirker i en hollandsk
efterforskningsboring i 1999,

I februar 1999 ansøgte DONG endvidere
om en efterforskningslicens i Norge.
Såfremt DONG tildeles en licensandel i
Norge, forventes boring foretaget i år
2000.

Ved Færøerne planlægger DONG sam-
men med sine partnere at søge om licens
ved den første færøske udbudsrunde, der
forventes åbnet i 1999, Samtidig vurderer
gruppen det såkaldte "White Zone'-områ-
de, hvor grænsen endnu ikke er fastlagt,
og det tilstødende britiske område med
henblik på en eventuel ansøgning på bri-
fisk sokkel.

19

 

  

 

 

Formålet med DONGSs efterforskning i
grænseområderne er at forfølge de mest
lovende muligheder for forekomster af
olie og naturgas ud over rigsfællesskabets
grænser. DONG vil således også i de kom-
mende år investere i efterforskning uden
for dansk område.

Produktion

I 1998 indledtes produktionen på Lulita-
feltet, og DONG blev for første gang pro-
ducent af olie og naturgas i Danmark.

Siri-feltet blev sat i produktion 1. marts
1999, og Syd Arne-feltet forventes at ind-
lede produktionen i sommeren 1999,

Dermed får DONG stigende indtægter på
produktionssiden efter mange års investe-
ringer i efterforskningsaktiviteterne i
Danmark. Det bliver en central udfor-
dring for koncernen at medvirke til at sik-
re en optimal økonomisk og driftsmæssig
udvinding af reserverne i felterne.

På længere sigt forventes det, at DONG
sammen med sine partnere skal træffe
beslutning om udbygningen af Amalie-fel-
tet, som er et mindre naturgasfelt, der for-
ventes udbygget som en satellitinstallation
til et eksisterende produktionsanlæg i
Nordsøen,

Naturgasanlæg

DONG står for etableringen af den nye
naturgasledning fra Syd Arne-feltet til
Nybro Gasbehandlingsanlæg. Arbejdet
med opkobling og idriftsættelse skal være
afsluttet i sommeren 1999,

DONG indleder i 1999 forberedelserne til
etablering af en stikledning til Avedøre-
værket ved København. Avedøreværket
skal udbygges med en ny blok, der skal
anvende minimum 600 mio, m3 naturgas
årligt. Stikledningen skal være færdig i
2001.

På længere sigt skal der - ved eventuel
import af naturgas fra udlandet - etable-
res en forbindelse mellem det danske
naturgasnet og de norske felter. En bety-
delig udbygning af DONGs transmissions-
system på land kan også komme på tale,
såfremt en eventuel kontrakt kommer til
at omfatte transport af større mængder
norsk naturgas til Sverige og Polen gen-
nem Danmark.

21

  

:Hoved- og nøgletal f

   

Dansk Naturgas A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio, kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Resultat

Omsætning 3.664 4.058 5.133 6.474 5.677
Bruttoavance 1.646 1,853 2.372 3.177 2.222
Afskrivninger (443) (460) (486) (509) (525)
Andre driftsudgifter m.v. (297) (353) (469) (448) (498)
Resultat før finansiering 906 1.040 1.417 2,220 1.199
Renteudgifter, netto (257) 1749 (144) (83) (90)
Valutakursgevinster og -tab, netto (13) (8) 85 (23) 7
Ordinært resultat før skat 636 860 1.358 2.114 1.116
Sambeskatningsbidrag 0 0 (466) (724) (384)
Overskud 636 860 892 1,390 732
Udbytte 359 650 775 917 250
Balance

Tekniske anlæg 5.696 5.709 5.504 5.415 6.300
Samlede aktiver 7.789 7,733 7.907 8.014 7.891
Aktiekapital 1.794 1.794 1,794 1.794 1.794
Egenkapital 1.897 2.107 2.224 2.697 3.179
Langfristet gæld og hensættelser 3.374 2.272 2.662 2.373 1.962
Kortfristet gæld 2,518 3.374 3.021 2.944 2.750
investeringer 235 474 282 420 1.424

Nøgletal (procent)

Overskudsgrad 25 26 28 34 21
Afkastningsgrad 12 13 18 28 15
Egenkapitalforrentning 36 43 41 56 25
Overskud pr. 100 kr. aktie 35 48 50 77 41
Udbytte pr. 100 kr. aktie 20 36 43 51 14
Egenkapitalandel (soliditet) 24 27 28 34 40
Aktiernes indre værdi 106 117 124 150 177

Afsætning af naturgas (mio. mY):

 

 

Hjemmemarked 2.570 2.992 3.518 3.635 3.971
Eksport 1.577 1.585 1.804 2.955 2.663
Afsætning af naturgas i alt 4.147 4.577 5.322 6.590 6.634
Gennemsnitligt antal medarbejdere 218 209 207 208 202

22

Naturgas

Resultat (efter skat) 1994 - 1998

 

É

Mio: ke FEE DE

 

1.390

 

 

 

TT 636

 
  

1994

 

Naturgas

Omsætning 1994 - 1998

1995

Mio. krus

LEES

860 — 892 —

 

1997

 

 

  
  

    

    

1998

 

 

 

1996

1997

LEEEJ

      

Resultat for 1998

Omsætningen på naturgasområdet blev
5,677 mio. kr. mod 6.474 mio, kr. i 1997,
Overskuddet blev 732 mio. kr. mod 1.390
mio. kr. i 1997, I 1998 er der udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 384 mio. kr. mod 724 mio. kr. året før.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at
der udbetales 250 mio, kr. som udbytte til
moderselskabet. Herefter udgør egenkapi-
talen i Dansk Naturgas A/S 3.179 mio, kr.
mod 2.697 mio, kr. i 1997.

I alt blev der solgt 6.634 mio. m3 naturgas
på hjemmemarkedet og til eksport. I 1997
var salget på i alt 6.590 mio. må,

Den forringede indtjening i forhold til
1997 skyldes, at priserne på olie og der-
med på naturgas var væsentligt lavere i
1998 end i 1997,

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 1998
solgt 3.971 mio. m3 naturgas. Det er en
fremgang på godt ni procent i forhold til
året før, hvor der blev solgt 3.635 mio. m3.

Naturgassens andel af det totale danske

energiforbrug var i 1998 cirka 21 procent.
Naturgas anvendes ikke i transportsekto-
ren i Danmark, og hvis denne sektor fra-

Dansk Naturgas A/S

DONGS naturgasaktiviteter varetages af
datterselskabet Dansk Naturgas A/S,
Koncernens vigtigste naturgasmarked er
det danske, hvor omkring 290.000 hus-
stande og op mod 1.000 industrivirksom-
heder, kraftvarmeværker og fjernvarme-
værker forsynes med naturgas. Direkte
eller indirekte forsynes omkring to mio.
danskere med varme baseret på naturgas,
og godt 25 procent af Danmarks elpro-
duktion er baseret på naturgas.

DONG køber i dag langt størstedelen af
sine naturgasleverancer fra Dansk
Undergrunds Consortium (DUC). Siden
sommeren 1998 har DONG også købt
naturgas fra Lulita-feltet og fra 1999
endvidere fra Syd Arne-feltet.

Naturgassen distribueres til husstande,
decentrale kraftvarmeværker og industri-
virksomheder af de regionale distributi-
onsselskaber, der er kommunalt ejede.

regnes, var naturgasssens andel af det
totale energiforbrug på godt 27 procent.

Investeringer

Anlægsinvesteringerne på naturgasområ-
det udgjorde cirka 1,4 mia. kr. i 1998.
Investeringerne omfatter primært udgif-
ter til etableringen af den nye søledning
fra Syd Arne-feltet.

Små kunder

Salget til de små kunder, dvs. private hus-
stande og mindre virksomheder, blev i
1998 på 952 mio. m3. I løbet af året kom
der 11.100 nye kunder til. Dermed blev
288.800 husstande og mindre virksomhe-
der forsynet med naturgas ved udgangen
af 1998, Blandt de kunder, der har mulig-
hed for at vælge naturgas som varmekil-
de, udgør naturgassens markedsandel cir-
ka 75 procent. Ved udgangen af 1998 var
der indgået kontrakter med cirka 295.000
kunder.

Store kunder

Salget til industri og industriel kraftvarme
steg i årets løb med otte procent til i alt
1.152 mio, m3, mens salget til decentral
kraftvarme på 1.341 mio. m3 var cirka
seks procent højere end i 1997.

Naturgasselskaberne indgik i 1998 aftaler
om leverancer til ti nye decentrale og

De centrale kraftvarmeværker samt
kunder i Københavns og Frederiksberg
kommuner forsynes direkte af DONG.
Hertil kommer en del større decentrale
kraftvarmeværker, hvor DONG vareta-
ger salget i samarbejde med de regionale
distributionsselskaber. DONG deltager
derudover i forhandlinger om salg til
større industrivirksomheder og koncer-
ner.

Pr. 1. maj 1999 forventes det, at Dansk
Naturgas A/S lægges sammen med det
regionale distributionsselskab Naturgas
Syd 1/S. Dermed står DONG for salg og
distribution direkte til husstande, decen-
trale kraftvarmeværker og industrivirk-
somheder i Syd- og Sønderjylland.

På eksportmarkederne sælger DONG

naturgas til Ruhrgas og BEB i Tyskland
samt til Vattenfall Naturgas i Sverige.

23

 

Naturgas
Temperaturens betydning
for resultatet 1994 - 1998

Mio, kr.

 

150
100
50

 

 

 

 

 

 

 

KERES RR RE TEERESSÆERDET

 

i Resultatpåvirkning som følge af
afvigelse fra et nørmalår (mio. kr.)

Årets gennemsnitlige temp. i
forhold til et normalår (grader)

Bemærk: Figuren viser, hvorledes et koldt eller
varmt år påvirker regnskabsresultatet for
naturgasforretningen.

Eksempel: 1998 blev i gennemsnit 0,3 grader
varmere end et normalår, hvilket betød en
reduktion af resuitatet på ca. 27 mio, kr.

industrielle kraftvarmeanlæg. Ved årsskif-
tet var der indgået aftaler om leverancer
på i alt to mia. m3 naturgas årligt til disse
kunder, og dette marked forventes i løbet
af nogle år at stige til et niveau på ca. 2,1
mia. må årligt.

Afgift på naturgas

I maj 1997 vedtog Folketinget en lov
(bundfradragsloven) om forhøjelse af
energiafgiften på naturgas fra en øre/m3
til 123 øre/m3 kombineret med et afgifts-
frit bundfradrag til de regionale distributi-
onsselskaber for de 2,6 mia. m3 naturgas,
der er omfattet af 4. juni-aftalen mellem
DONG og de regionale distributionssel-
skaber. Efter godkendelse i Europa-Kom-
missionen trådte loven i kraft den 1. sep-
tember 1998. Loven skal revideres senest i
år 2000.

Efter Folketingets vedtagelse af bundfra-
dragsloven nåede DONG og de regionale
distributionsselskaber i oktober 1997 til
enighed om en treårig principaftale. Afta-
len omfatter samlede naturgasleverancer
på op til 3,7 mia. m3 årligt til de regionale
selskaber i perioden frem til en markeds-
åbning, dog ikke længere end til og med
år 2000.

Principaftalen, som er baseret på bundfra-
dragsloven, blev i efteråret 1998 udmøn-
tet i en egentlig tillægsaftale til 4. juni-
aftalen.

Organisering af naturgassalget pr. 1. maj 1999

Produktion

 

Indkøb, behandling,
transport, lagring og salg

  

 

" Det forventes, at DONG pr. 1. maj
overtager Naturgas Syd I/S.

Som en konsekvens af regeringens såkald-
te pinsepakke, der blev vedtaget i Folke-
tinget i juni 1998, blev afgiften på natur-
gas pr. 1. juli 1998 forhøjet parallelt med
afgiften på olie, Det indebærer, at energi-
afgiften pr, 1. januar 1999 udgjorde 147
øre/m3, svarende til cirka 80 procent af
afgiftsniveauet på olie, Den danske
afgiftsfavorisering på naturgas i forhold til
olie ligger på niveau med det europæiske
gennemsnit.

Naturgasselskabernes
prisfastsættelse

Gas- og Varmeprisudvalget har i 1997
indbragt en kendelse fra Konkurrencean-
kenævnet om prisen på naturgas til de
decentrale kraftvarmeværker og fjern-
varmeværker for Østre Landsret. Lands-
retten tilkendegav i marts 1999, at Lands-
retten i en eventuel dom vil frifinde
naturgasselskaberne., Landsretten har der-
for foreslået et forlig, der indebærer, at
sagen hæves,

Ny konkurrencelov

Den 1. januar 1998 trådte den nye danske
konkurrencelov i kraft. Den nye lov tilpas-
ser de danske konkurrenceregler til EU-
reglerne. Det indebærer, at det hidtidige
håndhævelsesprincip, 'kontrolprincippet'
- hvor en konkurrencebegrænsning var
tilladt, indtil Konkurrencerådet efter kon-
kret vurdering valgte at skride ind - er
erstattet med 'forbudsprincippet'. I den

Villaer, fjernvarme
og mindre erhverv

 

Større erhverv og
større decentrale
kraftvarmeværker

 

Centrale
kraftvarmeværker

 

København
Frederiksberg

 

Eksport
Tyskland og Sverige

vv vi vr

25

: "Spillene, der
KH I dd
Edet GÅ
Ted
"monteres,
Houstrup
Strand.
Juni 1998.

 

 

Naturgassalg fordelt på
kundegrupper 1994 - 1998

 

 

8,218-

 

1998 Kontrakter"

1994 1995 1995 1997

EA Sverige Erhverv
; Tyskland Fjernvarme
Elværker og store NS Villa
kraftvarmeværker

” Forventet afsætning i 2000 baseret
på aftalegrundlaget pr. 31.12.1998

nye lov er konkurrencebegrænsninger på
forhånd forbudt, men der kan gives
dispensation efter ansøgning.

Som følge af den nye lov har DONG -
efter konsultation med Konkurrencesty-
relsen - anmeldt følgende aftaler, der er
indgået inden den 1. januar 1998:
Gaskøbsaftalerne med DUC, Syd Arne-
konsortiet, Lulita-konsortiet samt leve-
ringsaftalerne med de regionale selskaber,
Elværksaftalerne og Industriaftalen med
Københavns Belysningsvæsen.

For alle aftaler gælder, at DONG har
anmodet om dispensation, således at afta-
lerne kan fortsætte uændret. Elværkerne
ønsker ikke dispensation.

Konkurrencestyrelsen forventer en
afgørelse vedrørende elværkerne i april
1999,

Centrale kraftvarmeværker

Salget til de centrale kraftvarmeværker
blev i 1998 på 526 mio, m3 naturgas. Det
er 41 procent mere end året før.

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam/Elkraft, medfører, at salget af
naturgas til centrale kraftvarmeværker
omkring årtusindskiftet kommer op på
knap en mia. må årligt, Naturgas vil der-
med dække cirka 15 procent af de centra-
le kraftvarmeværkers brændselsforbrug.

DONG og I/S Sjællandske Kraftværker
forhandler om salg af yderligere naturgas

til forsyning af den nye blok på Avedøre-
værket ved København. Den nye kraft-
værksblok skal efter planen tages i brug i
2001.

DONG vurderer, at der efter årtusindskif-
tet er mulighed for at øge det årlige salg
til de centrale kraftvarmeværker til
omkring 1,5 mia. m3 naturgas. Det vil sva-
re til 20 procent af de centrale kraftvarm-
eværkers samlede brændselsforbrug.

Eksport

Eksporten af naturgas udgjorde i 1998
2.663 mio. m3, DONG eksporterede der-
med 40 procent af sit samlede naturgas-
salg.

DONGS aftaler med Ruhrgas og BEB inde-
bærer en forhøjelse af eksportmængder-
ne, således at der fra oktober 1999 nås et
niveau på 2,5 mia. må pr. år. Afsætningen
til Sverige forventes i de nærmeste år at
ligge på samme niveau som i 1998,

Drift og vedligehold

DONG prioriterer drift og vedligehold af
de tekniske anlæg højt. DONGS høje krav
til sikkerhed på selskabets anlæg skal fast-
holdes til trods for, at den fremtidige kon-
kurrence på gasmarkedet vil medføre
yderligere fokusering på minimering af
omkostningerne.

Der har i årets løb ikke været fejl og
uheld på DONGs systemer, som har
påvirket forsyningen til kunderne,

Indgåede kontrakter ultimo 1998

Husstande og mindre virksomheder
Industri og industriel kraftvarme

- til varmeproduktion og proces

- til elproduktion

Fjernevarme og decentral kraftvarme
- til varmeproduktion og proces
- til elproduktion

Centrale kraftvarmeværker

- til varmeproduktion og proces?
- til elproduktion?

I alt

Antal kunder Forbrug mio, m3 7

295.000 1.030
534
1.161
188
460
842
652
3
550
400
4,823

7 Forventet årligt forbrug ifølge de indgåede kontrakter
2 Skønnet fordeling mellem el- og varmeproduktion

27

RYG Oders GE EA
INKL

 

Danske naturgasreserver
Pr. 1. januar 1995 - 1999

Mia, må
250

 

1995 1996 1997 1998 1999

 

EA Mulig indvinding

Planlagt indvinding

Igangværende og besluttet indvinding
EJ Produceret siden oktober 1984

Kilde: Energistyrelsen

Forsyning med naturgas

Udviklingen i salget

DONGSsS samlede salg af naturgas i 1998
var på 6,6 mia. m3, Heraf blev fire mia. må
solgt på det danske marked. Salget i Dan-
mark steg dermed ni procent i forhold til
året før. Væksten forventes af fortsætte i de
kommende tre-fire år, hvor efterspørgslen
efter naturgas i Danmark ventes at stige
til 5,4 mia. m3 årligt.

Medregnes DONGs eksportkontrakter
med Tyskland og Sverige, forventes mar-
kedet for salg af dansk naturgas at vokse
til godt 8,5 mia. m3 årligt om tre-fire år.
DONGSs målsætning er at fastholde
mindst 80 procent af det danske gasmar-
ked efter liberaliseringen.

Nye leverancer af naturgas
DONGSs aftaler med DUC omfatter en
samlet leverance på op til 7,5 mia, må årligt.
Såfremt DONGSs afsætning bliver større
end 75 mia. m3 årligt, vil der være behov
for større gasleverancer. DUC har ikke
mængder til salg ud over dem, som DONG
allerede har købt, men der forhandles med
DUC om en fremrykning af allerede aftalte
leverancer med henblik på forsyning af den
nye blok på Avedøreværket..

DONG har fået en lille del af det fremti-
dige behov for gaskøb dækket gennem en
aftale med Amerada Hess-gruppen om
køb af naturgassen fra Syd Arne-feltet,
der forventes i produktion i 1999.

DONG har ligeledes indgået aftale om
køb af naturgassen fra Statoil-gruppens
del af Lulita-feltet, der blev sat i produkti-
on i 1998. Reserverne er dog beskedne.

DONG har siden 1996 forhandlet med
det norske Gasforhandlingsudvalg (GFU)
om køb af norsk naturgas. Eventuelle nor-
ske leverancer vil døg formentlig først
komme på tale om fem-seks år, da GFU
har oplyst, at man ikke forventer at kun-
ne forpligte sig til nye gasleverancer fore-
løbig.

En alternativ mulighed for at løse de
kommende års gasforsyningsbehov er
gaskøbsaftaler baseret på leverancer via
det eksisterende nordtyske system. Yderli-
gere fremrykning af leverancerne fra
DUC kan også komme på tale, Endelig
kan der være muligheder for gaskøb fra
felter, der ligger tæt på dansk område i
Nordsøen, således at naturgassen kan
transporteres i land via DONGs nye
naturgasledning.

Infrastruktur

I sommeren 1998 indledtes arbejdet med
anlægget af DONGs anden naturgasled-
ning fra Nordsøen til Nybro. Den nye 300
km lange ledning fra Syd Arne-feltet via
Harald-feltet til Nybro Gasbehandlingsan-
læg har en transportkapacitet på cirka 13
mio. m3 pr. døgn. Når den efter planen
tages i brug i juli 1999, vil den samlede
transportkapacitet fra den danske del af
Nordsøen være på cirka 40 mio. m3 pr.
døgn.

Med den øgede transportkapacitet sikrer
den nye ledning, at der er skabt mulighed
for at udvikle nye olie- og naturgasfelter i
den danske del af Nordsøen og felter, der
grænser op til dansk område.

Syd Arne-ledningens opkobling til Harald-
feltet gør det muligt at omdirigere natur-
gas fra Tyra-platformen til Harald-feltet
og videre til land gennem den nye led-
ning. Det medfører, at forsyningerne til
Danmark er sikret i en nødsituation, hvor
der sker et brud på Tyra-ledningen.

Det nordiske og

baltiske energisamarbejde
Gennem de seneste år har DONG øget
sine aktiviteter på gasområdet i Øster-
søregionen. Det sker i lyset af den voksen-
de politiske og kommercielle betydning,
som regionen har fået. DONG ønsker at
være i en position, hvor kommercielle
muligheder som for eksempel salg af
knowhow, gashandel eller transportydel-
ser kan udnyttes. Derfor udbygger koncer-
nen kontakten til de selskaber, der kan
blive fremtidige samarbejdspartnere.

I 1998 tog DONG initiativ til en tættere
dialog mellem gasselskaberne i landene
omkring Østersøen samt Norge, Målet er
at drøfte udviklingen af naturgasmarkedet
i området. Dialogen blev indledt med en
konference, Baltic Gas Summit, i Dan-
mark i februar 1998, DONG var vært for
endnu et Baltic Gas Summit i februar
1999, hvor det blev vedtaget at formalise-
re samarbejdet mellem selskaberne i
Østersøregionen under DONGs ledelse.
Samtidig planlægges et samarbejde med
elsektoren om gennemførelse af et fælles
studie af el- og gassektorens udviklings-
muligheder i regionen.

Nordisk naturgasnet

I oktober 1998 afsluttede DONG i et sam-
arbejde med finske og svenske gasselska-
ber et studie af mulighederne for at etab-

29

 

(Bras ERR:
døgndrift med
(oAKY CKY AN
LADE
Hele
trækkes-i.land:
Ages
1998:

 

 

 

 

 

lere et sammenhængende nordisk natur-
gasnet med leverancer fra de norske og
russiske gasfelter. I studiet indgik også
muligheden for at koble de baltiske lande
til nettet og udnytte de danske lagersyste-
mer i et integreret nordisk naturgasnet.
Studiet, der var delvis finansieret af EU,
konkluderer, at et nordisk gasnet vil
bidrage til forbedring af både miljøet og
forsyningssikkerheden. Ingen af de invol-
verede gasselskaber har dog taget stilling
til en eventuel investering i et nordisk
naturgasnet.

Forsyningssikkerhed

og nødberedskab

Målsætningen for forsyningssikkerheden
for naturgas er fastsat af DONGs bestyrel-
se:

Kapaciteten til at producere naturgas fra
lagrene i kolde vinterperioder skal være
tilstrækkelig til at kunne forsyne samtlige
uafbrydelige kunder i tre døgn, hvis
DONGS leverancer fra Nordsøen bliver
afbrudt. Alle kunder, der ikke har indgået
aftale med naturgasselskaberne om at
kunne skifte til alternative brændsler, er
uafbrydelige kunder. Alle villakunder og
en række erhvervskunder er uafbrydelige.
Denne kapacitetsmålsætning er næsten
opfyldt med de nuværende afsætningsfor-
hold.

Desuden skal lagervoluminet hele året
være tilstrækkeligt til at kunne forsyne
uafbrydelige kunder i op til 60 dage
under normale temperaturmæssige perio-
der i en nødsituation, f.eks. ved et brud
på ledningen fra DUCs felter. 60 dage er
den forventede reparationstid ved et brud
på en søledning.

DONG har indgået en nødforsyningsafta-
le med DUC, som sikrer, at naturgassen
fra DUC kan omdirigeres via Harald-
installationen til Syd Arne-ledningen i
tilfælde af brud på ledningen mellem
Tyra-feltet og Nybro, Aftalen omfatter
leverancer på 11 mio. m3 pr. døgn. Med
indvielsen af Syd Arne-ledningen i 1999
vil målsætningen være opfyldt med de
nuværende afsætningsforhold,

DONG har i 1998 - i lighed med årene
1995-1997 - hensat 100 mio, kr., der er

reserveret til kommende investeringer i at
opfylde forsyningsmålsætningen. Hensæt-
telserne forventes modregnet i investerin-
gen i Syd Arne-ledningen, der sammen
med nødforsyningsaftalen med DUC sik-
rer opfyldelsen af målsætningen for forsy-
ningssikkerheden med de nuværende
afsætningsforhold.

En række store naturgaskunder, typisk
industri og elværker, køber naturgassen
på afbrydelige vilkår. Derfor får de natur-
gassen til rabatpris mod til gengæld at

” være forpligtet til midlertidigt at skifte til

et andet brændsel som f.eks. olie, hvis der
opstår behov for afbrydelser.

Fremtidig
forsyningssikkerhed
Naturgassen dækker en stigende del af
det danske energiforbrug. Med DONGs
forventning om, at det danske naturgas-
marked vil vokse til et årligt forbrug på
godt 5,4 mia. m3 i løbet af de næste tre-
fire år, er det vigtigt, at de daglige leveran-
cer til de danske kunder fortsat kan sik-
res. Syd Arne-ledningen vil sikre behovet
for nødleverancer, men - i takt med mar-
kedstilvæksten - bliver der stadig større
behov for udtræks- og lagerkapacitet til
sæsonudjævning.

Lagerbehovets størrelse vil i høj grad
afhænge af markedsudviklingen, men
også af omfanget af afbrydelige kunder og
antallet af nye gasledninger, der anlægges
til Danmark.

I 1999 forventer DONG godkendelse af et
regionplantillæg, der åbner mulighed for
at udvide lagerkapaciteten i LI. Torup
med et arbejdsgasvolumen på cirka 400
mio, m3 ud over de godt 400 mio. m3, der
allerede er etableret.

DONG har påvist muligheden for at etab-
lere et naturgaslager ved Tønder, Et nyt
lager ved Tønder kan dog tidligst tages i
brug i år 2007. Sønderjyllands Amt har
godkendt et regionplantillæg for et natur-
gaslager med et volumen på en mia, m;,
og de nødvendige arealer til etablering af
et lager er reserverede. En gruppe borgere
har anket reservationen til Naturklage-
nævnet.

33

      

Te

og Gasproduktion A/S

 

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Resultat

Omsætning, salg af ingeniørydelser 86 90 92 93 95
Omsætning, salg af kulbrinter 0 0 0 0 12
Omsætning 86 99 92 93 107
Produktionsomkostninger (70) (70) (73) (84) (99)
Efterforskning (17) (48) (41) (50) (52)
Ledelse og administration m.v. (8) GQ) (9) (10) (11)
Af- og nedskrivninger 0 0 0 (65) (157)
Resultat før finansiering (9) (35) 31) (116) (212)
Finansielle poster 3 5 5 14 (10)
Resultat (6) (30) (26) (102) (222)
Balance

Aktiverede boreudgifter 10 32 103 100 105
Aktiverede udbygningsomkostninger 0 0 0 414 1.336
Andre aktiver 84 88 252 135 48
Aktiver i alt 94 120 355 649 1.489
Forhøjelse af egenkapitalen”) 20 45 250 250 500
Aktiekapital 242 242 242 250 275
Egenkapital 81 95 319 467 745
Påbegyndte boringer

Efterforskning 1 1 3 6 3
Produktion 0 0 0 2 5
Naturgaslager 2 2 3 0 0
Gennemsnitligt antal medarbejdere 80 77 79 86 91

Der er i 1998 indskudt i alt 500 mio. kr. i egenkapital fra moderselskabet. Heraf er
resterende 475 mio. kr. er henlagt til overkursfonden, som ved udgangen af 1998, e

34

25 mio. kr. anvendt til forhøjelse af aktiekapitalen. De

fter modregning af årets underskud, udgør 470 mio. kr.

Efterforskning, produktion og teknik
Resultat 1994 - 1998

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. : SER
0 —
TE TTT
-50 730 — 268 —— 0 I LL
- bb
-100 5  åÅ
2 — ÅL
-150 f
-200 É

 

 

222

-2:
50 1994 1995 1996 1997 1998

Efterforskning, produktion og teknik
Omsætning 1994 - 1998
Mio. kr.
120
100— gg — 980
80 —
60 —

 

 

TTT:
mmm
rer

    

1998

 

EET EET EET

Resultat for 1998

Forretningsområdet omsatte i 1998 for
107 mio. kr. mod 93 mio. kr. i 1997. Resul-
tatet blev et underskud på 222 mio, kr.
mod et underskud i 1997 på 102 mio. kr.

Underskuddene i de seneste år skyldes
efterforskningsomkostninger. I 1998 blev
der gennemført tre efterforskningsborin-
ger, som ikke førte til fund, der umiddel-
bart kan udnyttes kommercielt. Alle de
afholdte omkostninger er derfor udgifts-
ført.

Hertil kommer, at der i 1998 er nedskre-
vet i alt 115 mio, kr. på investering i
udbygning af felter. De lave oliepriser har
påvirket forventningerne til felternes øko-
nomi på en sådan måde, at DONG har
fundet det rigtigst at nedskrive investerin-
gerne. Lulita-feltet blev sat i drift i begyn-
delsen af juni 1998. Dermed opnåede
DONG de første produktionsindtægter
fra dansk sokkel, Der er imidlertid tale
om en beskeden indtægt på 11 mio. kr. i
1998.

Investeringer og kapitalbehov
Der er i 1998 investeret cirka 1.046 mio.
kr. i udbygningen af felterne Syd Arne,
Siri og Lulita. Investeringerne i de tre fel-
ter forventes i alt at beløbe sig til 2,3 mia.
kr. I 1998 blev der investeret ca. 36 mio.
kr. i efterforskning.

Det ventes, at DONG får betydelige efter-
forskningsomkostninger i 1999 som følge
af de mange nye licenser, der blev tildelt i
5. udbudsrunde. Samlet forventes der der-
for i 1999 et underskud på forretningsom-
rådet.

Færdigudbygningen af Siri- og Syd Arne-
felterne samt efterforskningsomkostnin-
ger medfører i 1999 et kapitalbehov på ca.
0,7 mia. kr. Kapitalbehovet forventes dæk-
ket dels ved yderligere kapitalindskud fra
moderselskabet, dels ved koncernlån og
fremmedfinansiering. For at styrke det
økonomiske grundlag for aktiviteterne

har moderselskabet i perioden 1996 til
1998 tilført i alt en mia, kr. til Dansk Olie-
og Gasproduktions egenkapital, heraf 0,5
mia. kr. i 1998. I 1999 forventer modersel-
skabet at indskyde yderligere 250 mio, kr.
som kapitalindskud.

Efterforskning

Danmark

DONG har i 1998 deltaget som partner i
21 aktive danske efterforskningslicenser,
heraf to som båret partner. Hertil kommer,
at der i 1998 blev tildelt i alt 17 nye licenser
ved afslutningen af 5. udbudsrunde.

DONG forventer at deltage i én efter-
forskningsboring i 1999, Yderligere borin-
ger er på grund af den lave oliepris opgi-
vet eller udskudt. Der gennemføres imid-
lertid omfattende indsamling af seismiske
data i 1999, Det forventes, at der indsam-
les 3.000 - 4.000 km? tre-dimensional
seismik som første led i arbejdsprogram-
merne på 5. runde-licenserne, Gennem et
samarbejde mellem licensgrupperne er
der opnået store omkostningsreduktioner
ved indsamlingen af seismikken. DONG
har som deltager i alle licenser haft en
aktiv rolle i formidlingen af dette samar-
bejde.

Tolkning og specialprocessering af de nye
seismiske data ventes færdig i år 2000.
Først herefter er der skabt det fornødne
beslutningsgrundlag for fastlæggelse af
efterforskningsboringer i 5. runde.
DONG er fortsat optimistisk med hensyn
til muligheden for at finde nye reserver
på dansk område.

Grønland

I Fylla-licensen ud for Nuuk i Vestgrøn-
land, hvor DONG er i partnerskab med
Statoil, Phillips og Nunaoil, er forberedel-
serne til den første efterforskningsboring
ved at være afsluttet, Boringen kan dog
først gennemføres i år 2000 på grund af
forsinkelser i bygningen af det boreskib,
der efter planen skal anvendes til operati-

Dansk Olie- og Gasproduktion A/S

DONG aktiviteter inden for efterforsknin

g og produktion af olie og naturgas vareta-

ges af datterselskabet Dansk Olie- og Gasproduktion A/S. Selskabet varetager også en

række af koncernens tekniske opgaver.

DONG har deltaget som partner i samtlige efterforskningslicenser, der er givet i Dan-
mark siden 1984, På grund af køb af licensandele og forskellige betingelser knyttet til
de enkelte licensrunder varierer selskabets andele i licenserne,

35

  

EDIT

 

Fund og felter i den danske

 

E"

 

  
   

 

 

 

 

 

Siri (PF)
Lulita (PF)
Y
N NORSK SOKKEL
as
| im , CPF) Producerende felter
. Gert (Freja) (KF.
. Svend (PF) (KF) Kommercielle felter
” Q (FUV) (FUV) Fund under vurdering
. & Syd Arne (FUU)
. (FUU) Felter under udbygning
y &
. Bertel (FUV) SB oieer 3 castet
n ( 30 km
å
BRITISK kl Ravn (FUV)
SOKKEL N 2 Valdemar (PF)
2
! Adda CKF)
& … TYSK SOKKEL å Ø Roar (PF)
hj
BOSS Elly €PF)
' SA Tyra (PF)
Æ bg &
a
, SA s Rolf (PF)
! HOLLANDSK "
' » Gorm (PF) Igor (KF)
SOKKEL ME 5
, Dagmar (PF) e
" . Dan (PF)
Skjold (PF) ag & Alma (KF)
| Regnar (PF)
es
Kraka (PF)

 

 

 

 

 

36

 

 

 

Færøerne
n
t

gf

Shetlandsøerne

White Zone'

Omstridt areal

 

CWhite Zone)

 

 

 

 

onen. Der er generelt meget begrænset
udbud af andre rigge, der kan operere på
dybt vand og under arktiske forhold.

I 1998 fik DONG sammen med Phillips,
Statoil og Nunaoil tildelt endnu en licens
ved den grønlandske vestkyst ud for Sisi-
miut. I 1998 er der gennemført en mindre
seismisk undersøgelse i licensområdet.

I 1998 var fire grønlandske praktikanter
på uddannelsesophold i DONG.

DONG købte pr. 1. februar 1999 halvde-
len af aktierne i det grønlandske selskab
Nunaoil A/S af den danske stat. Grøn-
lands Hjemmestyre ejer de resterende 50
procent af aktierne.

Nunaoil varetager den offentlige deltagel-
se i efterforskning og udvinding af olie og
naturgas i Grønland. Nunaoil har en
båret andel på 15 procent i både Fylla- og
Sisimiut-licenserne. DONG har i forvejen
en andel på 8,5 procent i Fylla og 17 pro-
cent i Sisimiut. Efter DONGSs overtagelse
af statens aktier er Nunaoils kontor flyttet
fra København til Nuuk.

Færøerne og "White Zone”

DONG arbejder sammen med Amerada
Hess, Lasmo, Norsk Hydro og Atlantic
Petroleum i "The Faroes Partnership', som
vurderer olie- og naturgaspotentialet på
den færøske sokkel, i den såkaldte White
Zone' mellem Færøerne og Shetlandsøer-

 

ne, som både Færøerne og Storbritannien
gør krav på, samt i det til-grænsende bri-
tiske område.

Gruppen forventer at søge om efterforsk-
ningslicens i den første færøske licensrun-
de, der ventes gennemført i 1999, Des-
uden planlægger den samme gruppe at
søge om licens i "White Zone' samt i det
tilstødende britiske område langs
grænsen, når områderne udbydes.

I 1998 har gruppen indsamlet nye seismi-
ske data ved hjælp af en ny teknik, som
involverer to seismiske skibe, der arbejder
samtidig. Den nye metode har gjort det
muligt at forbedre kortlægningen af inter-
essante geologiske lag på trods af de van-
skelige geologiske forhold i områderne
ved Færøerne. Dermed bedømmes områ-
dets fundmuligheder bedre end hidtil.

Gruppen har åbnet et kontor i Torshavn.
Fire færøske praktikanter har været på
uddannelsesphold i DONG i 1998,

Norge

DONG var sammen med en række andre
olieselskaber i 1998 som forberedelse til
en ny norsk licensrunde indbudt af de
norske myndigheder til at anbefale nye
efterforskningsblokke.

Da de norske myndigheder åbnede licens-
runden i november 1998, var tre af de
DONG-nominerede blokke med. Alle tre
blokke grænser op til dansk område.
DONG har ansøgt om licens på to af
blokkene.

Tyskland/Holland

I samarbejde med blandt andre Amerada
Hess har DONG i de senere år gennem-
ført to efterforskningsboringer, Saxo-1 og
Wessel-1, i den vestlige del af det danske
område. Efterforskningen har ført til
identifikation af en større sammenhæn-
gende geologisk provins, som blandt andet
strækker sig ned i det tilgrænsende tyske
og hollandske område, hvor Amerada
Hess og Premier Oil har efterforsknings-
rettigheder.

I foråret 1999 indgik DONG aftale om at
indtræde i efterforskningen i dette områ-
de. Den første efterforskningsboring for-
ventes gennemført på hollandsk område i
1999, Såfremt der gøres fund, skal der
efterfølgende gennemføres en vurderings-
boring i tysk område.

37

 

 

 

 

 

For at skåne

den sårbare
natur i de-:
FG dte

i Blåbjerg
Vides gt er se:

FASE

Lir tot AMEN grl
klitterne på.
450 meter.
ØGES

 

Udbygning og produktion
DONGS andel i produktionen fra felterne
Syd Arne, Siri og Lulita forventes ultimo
1999 samlet at ligge på cirka 26.000 tøn-
der olieækvivalenter pr. dag. '

Syd Arne

Udbygningen af Syd Arne-feltet blev
påbegyndt i 2. halvår 1997 med Amerada
Hess som operatør. Danop står for
udførelsen af produktionsboringerne. Pro-
duktionen af olie- og naturgas fra feltet
ventes at begynde i sommeren 1999, Oli-
en vil blive lastet til tankskib fra feltet og
solgt til raffinering, Naturgassen er købt
af DONG og vil blive transporteret til gas-
behandlingsanlægget i Nybro gennem Syd
Arne-ledningen. DONGs andel i Syd
Arne-feltet er 34,38 procent,

Siri

Siri-feltet blev i 1998 etableret med en
lagertank og en integreret beboelses-,
processerings- og brøndhovedplatform. På
grund af hårdt vejr blev installationen af
platformen forsinket i godt en måned, og
feltet kom blandt andet derfor først i pro-
duktion i marts 1999. Olien bliver lastet
fra feltet til tankskib og solgt til raffine-
ring. De begrænsede mængder naturgas,
der produceres sammen med olien, bliver
pumpet tilbage i reservoiret og bidrager
dermed til at øge olieproduktionen.
DONGS andel i Siri-feltet er 20 procent.

Lulita

Lulita-feltet blev sat i produktion i juni
1998. Feltet ligger delvis i to af Statoil-
gruppens licenser og delvis i en af A.P.
Møllers licenser. Feltet er derfor udviklet i
samarbejde mellem rettighedshaverne og
drives fra DUCSs Harald-platform med
Mærsk Olie og Gas som operatør. Olien
bliver via DONGs olieledning fra Gorm
E-platformen transporteret til Fredericia,
hvor den udskibes og sælges. Naturgassen
er solgt til DONG. DONGSs andel i Lulita-
feltet er 13,6 procent.

Oliehandel

DONG har indgået samarbejde med
Statoil, Denerco Oil og LD Energi om fæl-
les afsætning af partnernes andele af
Lulita-olien. Det fælles salg sker til Texaco.

Salgsaftalen med Texaco forhandles og
administreres af DONG,

For Siri-feltet har DONG aftalt med Phil-
lips og Denerco, at de tre partnere vil
foretage en fælles markedsføring af olien.
Tilsammen råder de tre partnere over 40
procent af Siris produktion, Aftalen inde-
bærer, at DONG forestår salget af de tre
partneres olie.

Litauen

DONG var indtil 30. september 1998 ope-
ratør for og medejer af aktieselskabet
UAB Minijos Nafta, Minijos Nafta fik i
1995 tildelt licensrettighederne til oliepro-
duktion i Gargzdai-licensen i den vestlige
del af Litauen. Ved udgangen af 1997 blev
projektets første fase afsluttet med et
positivt resultat, og det blev konkluderet,
at mulighederne for en forretningsmæssig
produktion af olie var til stede.

Senere har produktionen dog ikke indfriet
forventningerne. Høje royalty-afgifter
kombineret med lave oliepriser har efter
DONGs vurdering gjort det uattraktivt at
investere i nye tiltag for at øge produktio-
nen. På denne baggrund solgte DONG
sine aktier i UAB Minijos Nafta.

Geotermi

DONG har siden 1978 været koncessions-
haver for geotermi i Danmark, og DONG
har etableret et geotermisk anlæg i Thi-
sted, hvor DONG og Thisted Varmeforsy-
ning samarbejder om produktionen.

I en rapport fra Energistyrelsens udvalg
om geotermi fra juni 1998 anbefales det,
at undergrunden i København under-
søges, og at der om muligt etableres et
demonstrationsanlæg.

Som opfølgning på anbefalingen har
DONG taget initiativ til at etablere et
samarbejde med Elkraft, Københavns
Belysningsvæsen, Vestegnens Kraftvarme-
selskab (VEKS) og Centralkommunernes
Transmissionsselskab (CTR). Såfremt der
træffes beslutning om at gennemføre pro-
jektet, kan et demonstrationsanlæg i
København være etableret ved udgangen
af 2003.

39

gennem
Blåbjerg=.:
tunnelen. =
Oktober Å

VEL:Æ

 

 

     

Hovedtal for olietransporten Dansk Olierør A/S

 

 

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Resultat

Omsætning 767 731 864 965 792
Afgift til staten (281) (271) (394) (444) (306)
Sambeskatningsbidrag 0 0 (6) (10) (6)
Overskud 17 17 13 19 11
Udbytte 16 16 12 19 11
Balance

Olietransportsystemets værdi 869 666 506 428 284
Omsætningsaktiver 120 104 151 134 104
Samlede aktiver 989 770 657 562 388
Aktiekapital 1 1 1 1 1
Egenkapital 12 13 13 14 14
Langfristet gæld 649 456 295 149 91
Kortfristet gæld 328 301 349 399 284
Investeringer 8 0 0 66 40

Gennemløb i olietransportsystemet
(mio. tons ekskl. vand) 9,2 9,2 10,1 11,1 11,5

Gennemsnitligt antal medarbejdere 7 6 7 7 7

42

Ofietransport

Olietransport Resultat for 1998
Resultat (efter Skat) 1994- 1998 DONG omsatte i 1998 for 792 mio. kr. på
Mio, kr. | olierørsystemet mod 965 mio. kr. i 1997.

19 Overskuddet blev 11 mio, kr. mod 19 mio.
bl kr. i 1997, De lave oliepriser er forklarin-
| ENE gen på det forringede resultat. Der blev i

| 1998 udgiftsført et sambeskatningsbidrag

|

…&

1997

20 —

15 —

17

TTTTT
"|

TTTT

 

T
I til moderselskabet på seks mio, kr. mod ti
L mio. kr. i 1997.

Tu
TTT:

  

Der foreslås udbetalt 11 mio. kr. som
udbytte til moderselskabet. Herefter er
Transporteret mængde olie Dansk Olierørs egenkapital på 14 mio, kr.
1994 - 1998
; Der blev i 1998 transporteret 11,5 mio.
tons råolie gennem olierørsystemet, Her

Mio. tons pr. år

 

nn
tar

 

 

 

   

   

      

107 82 02 TIM = c er fraregnet den mængde vand, der følger
87 suk vt => n fra : med råolien. Værdien af den transporte-
6— E Rue É rede olie var 7,3 mia. kr. mod 10,3 mia. kr.
ES E E-E i 1997, DONGs transportindtægter på fem
mæ im HERREN En . [ SE procent af oliens værdi efter fradrag af
Er transportomkostninger blev 322 mio. kr.
hvoraf 95 procent - 306 mio. kr. - betales
videre til staten som afgift, I 1997 blev der
Værdien af transporteret mængde olie betalt 444 mio. kr. til staten i afgift.
1994 - 1998
re lak Driftsstatus
12 Inklusiv den mængde vand, der transpor-
10 ETT 69 DØ ——— teres sammen med råolien, blev der i
8— 68 — 68 7 Em — 73 - 1998 transporteret 11,9 mio. tons mod
6 eur mo ul p 11,6 mio. tons året før. Transporten har i
4— E RE mm El mn FE £ perioder ligget tæt på kapacitetsgrænsen
2— Cc om … proud på cirka 270.000 tønder pr. dag svarende
0 i FrYreEr ringere til en årlig transport på cirka 13,5 mio.

Dansk Olierør A/S

DONGSs rørtransport af olie varetages af datterselskabet Dansk Olierør A/S. DONG
ejer og driver olietransportsystemet fra Gorm E-platformen i Nordsøen til råolietermi-
nalen i Fredericia.

Alle omkostninger ved anlæg og drift af olietransportsystemet betales af brugerne.
Herudover modtager DONG en betaling på fem procent af værdien - efter fradrag af
transportomkostninger — af den transporterede olie. Disse beløb udgør tilsammen sel-
skabets omsætning på olietransporten. Af de nævnte fem procent af værdien af den
transporterede olie betaler DONG efter aftale med Miljø- og Energiministeriet 95 pro-
cent til statskassen.

Lulita-feltet blev tilsluttet DONGs transportsystem i 1998, og Lulita-gruppen er der-
med den første nye bruger ud over den hidtidige bruger, DUC, På den baggrund skal
den betalingsbekendtgørelse, der regulerer brugernes betaling for brug af transportsy-
stemet, revideres.

43

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

sele LE
le,

 

 

 

 

 

 

 

aa
"mt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reservationer og kapacitetsgrænse
1998 - 2012

   

 

IITITTETE

 

   

 

 

1998 1999 2000 2004 2008 2012

 

— Kapacitetsgrænse
Reservatianer

Transportomkostninger
1994 - 1998

2.DKK pr. tønde
1145
mr TE 10,8 — 75 6 KN

 

 

  

 

    

Lr

   

1995 1996

 

1997

Driftsomkostninger
Kapitalomkostninger
5%-element

 

tons. Til trods for den høje kapacitetsud-
nyttelse er systemet fortsat meget drifts-
sikkert og har i 1998 været i drift 99,9
procent af tiden,

Transportbetalingen dækker systemets
drifts- og kapitalomkostninger samt beta-
lingen på fem procent af oliens værdi.
Omkostningerne pr. tønde ventes i de
nærmeste år at være faldende i takt med,
at lånene til finansiering af transportsy-
stemet tilbagebetales.

Kapacitetsudnyttelsen

ide nærmeste år

De samlede kapacitetsreservationer fra
brugerne svarer stort set til transportsy-
stemets kapacitet frem til starten af år
2000. Herefter er der indtil videre ledig
kapacitet i systemet,

45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Re TALYLUG EJ GE
Castoro Sei' i
Fler o KIGGER
September
1998.

 

EF 3

 

FLE SLINEGd
KERSbEN

ks

 

Salg af rådgivning

DONG søger til stadighed ved salg af
rådgivning og tjenesteydelser at udnytte
den ekspertise, koncernen har opbygget
inden for olie- og naturgassektoren.
Rådgivningsopgaverne udføres oftest af
medarbejdere i datterselskaberne i samar-
bejde med andre danske ingeniør- og gas-
selskaber, Salg af viden er med til at profi-
lere DONG nationalt og internationalt.

Omsætningen på rådgivning var 19 mio.
kr, i 1998 mod 18 mio, kr. i 1997,

I 1998 var DONG engageret i projekter i
ti lande.

Den udenlandske interesse for DONGs
rådgivning skyldes ikke mindst det for-
hold, at DONG både arbejder med anlæg,
drift og salg samt beskæftiger sig med
såvel upstream som downstream aktivite-
ter.

47

 

FN E
OLE LEE

rør sejles ud til

læggefartøjet to
TÆRET E
Hvert skib
medbringer
(aid rl ÆT ER
dd LE
September
1998:

 

DONG
Samlede lån opdelt på valutaer
1994-1998

Mio. kr:

 

 

 

 

1996 1997 1998

 

DEM
Di USD
CHF KE DKK
NLG
Naturgas
Samlede lån opdelt på valutaer
1994-1998
Mio, kr,

5000 — ng ert NE]
4,591

     

2.439 2.470

 

 

USD:
-16 -29 -33 0 0
BE Øvrige DEM
EJ XEU USD
; CHF BE DKK
NLG

" På grund af de indgåede swap-kontrakter er der
i perioden 1994 - 1996 tilgodehavender i USD.

ES

Finansiering

I 1998 blev der ikke foretaget ændringer i
finansieringsstrukturen. De langsigtede
strategier er fastholdt med et tilfredsstil-
lende finansielt resultat.

Finansieringen i DONG er gennem de
senere år foretaget uden statsgaranti,
Dansk Naturgas opnåede i 1996 en rating
på Aa3 hos Moody's Investor Service ved
optagelse af lån uden garanti fra staten.
På baggrund af den forventede overtagel-
se af Naturgas Syd 1/S pr. 1. maj 1999
ændrede Moody's Investor Service i febru-
ar ratingen til Aa3 (negative outlook). De
øvrige selskaber gennemfører finansielle
aktiviteter uden selvstændig rating.

Som følge af blandt andet betydelige inve-
steringer vil der ud over refinansiering af
eksisterende gæld være behov for fornyet
låneoptagelse.

DONGs lån

Koncernens samlede lån ved udgangen af
1998 var på 3.171 mio. kr. Hvis likviditets-
beholdningen trækkes fra låneporteføljen,
var DONGs samlede nettogæld på 1.797
mio. kr.

Med den forventede sammenlægning af
Dansk Naturgas A/S og Naturgas Syd I/S
vil DONGSs låneportefølje blive væsentligt
forøget.

For at sikre koncernen det nødvendige
kapitalberedskab ved overtagelsen af
Naturgas Syd I/S er det aftalt, at staten
tilfører DONG-koncernen 1,4 mia. kr. i
ansvarlig lånekapital. Overtagelsen af
Naturgas Syd I/S forudsætter Folketingets
godkendelse.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vareta-

ges af DONG, men tilrettelægges efter
drøftelse med brugerne, som bærer alle
kapitalomkostninger ved systemet. Finan-
sieringen af olierørssystemet, hvor gælden
ultimo 1998 var i alt 284 mio. kr., har
således ingen indflydelse på DONGs øko-
nomi. Selskabet optog primo maj et serie-
lån på 81 mio. kr. med ti års løbetid.

I moderselskabet er der en anlægsfinansi-
ering af koncernens hovedkontor i form
af et indekslån med en restgæld på 23
mio. kr.

I Dansk Olie- og Gasproduktion er finan-
sieringsbehovet hidtil primært blevet
dækket gennem indskud af egenkapital. I
1998 blev egenkapitalen forhøjet gennem
indskud af yderligere 500 mio. kr. Selska-
bet har endvidere i efteråret 1998 optaget
et fastforrentet lån på 300 mio. kr. med
syv års løbetid. Ultimo 1998 har moder-
selskabet ydet koncernlån på 300 mio, kr.

Der er i hvert enkelt af koncernens sel-
skaber etableret en almindelig driftsfinan-
siering til varetagelse af de daglige aktivi-
teter,

Finansiering af naturgasområdet
Koncernens betydeligste finansieringsop-
gave har hidtil været naturgassystemet.
Ved udgangen af 1998 var den samlede
låneportefølje 2.470 mio. kr. Hvis likvidi-
tetsbeholdningen trækkes fra låneporte-
føljen, er nettogælden 2.018 mio. kr.

Finansieringsstrategi

Finansieringen er baseret på langsigtede
vurderinger af udviklingen på kapitalmar-
kederne, hvor spredning, fleksibilitet og
sikkerhed er vigtige elementer i strategien.
Porteføljens sammensætning søges optime-
ret gennem gradvise ændringer baseret på
forventningerne til udviklingen på kapital-

49

Trangt arbejde.
En svejser om
bord på lægge-
KG EEN OL
NYGGEG Ril er:
udføre indven-
Fe ÆSG gt gele
Kj Eder LA LE
Ayaaaulersg
VEDDR

 

 

markederne. Denne strategi har vist sig at
være robust over for de stadige ændringer
af forholdene på disse markeder.

Risici søges blandt andet begrænset ved at
sprede gælden på flere valutaer og sikre
en passende fordeling mellem fast og vari-
abelt forrentede lån med varierende løbe-
tider. Sammensætningen af låneporte-
føljen ændres derfor løbende med hensyn
til rentevilkår og valuta. Ændringerne sker
dels i forbindelse med refinansiering, dels
via anvendelse af finansielle instrumenter
som termins- og swapkontrakter.

Siden midten af 1980'erne er swapmar-
kedet anvendt ved såvel optagelse som
omlægning af lån. En del af lånene er
derfor optaget i en udenlandsk valuta,
som gennem swaps er omlagt til andre
valutaer.

Indgåelse af renteswaps anvendes endvi-
dere aktivt til justering af varigheden.

Likviditet og sikkerhed

For at finansieringen kan tilrettelægges
fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger og kortfristede kre-
ditfaciliteter hos danske og udenlandske
finansielle institutioner. Det giver mulig-
hed for i perioder at undlade låneoptagel-
se, hvilket har været værdifuldt.

Beholdningen af likviditet varierer en del
i løbet af året, primært som følge af bety-
delige sæsonbetingede udsving i den kom-
mercielle omsætning. Desuden påvirkes
likviditeten af de finansielle transaktioner,
herunder afdrag på lånene.

Likviditetsbeholdningen er placeret i dan-
ske kroner med størstedelen i stats- og
realkreditpapirer og en mindre del på
aftaleindskud.

Finansielle instrumenter anvendes alene
med det formål at begrænse risikoen og
udgifterne i forbindelse med lån og beta-
linger.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
finansielle forretninger og vurderer løben-
de risici ved valg af forretningsforbindel-
ser, Risici søges desuden begrænset i valg
af forretningstyper og metoder.

52

CIR nn nn

Naturgas

Vurderingen af økonomien i naturgasfor-
retningen og dermed i DONG er såvel på
kort som på længere sigt undergivet den
usikkerhed, der knytter sig til udviklingen
i energiafgifter, oliepriser, valutakurser,
renteniveau, markedet samt muligheder-
ne for nye køb af naturgas.

Koncernens væsentligste risiko skyldes
særlige bestemmelser i 4. juni-aftalen
med de regionale distributionsselskaber.
Risikoen består i, at DONG afskærmer de
regionale selskaber mod tab ved større
udsving i oliepris, valutakurser og energi-
afgifter. Det betyder, at DONGs indtje-
ning kan blive klemt ved meget lave olie-
priser.

Som følge af liberaliseringen af det danske
naturgasmarked må DONG og de regio-
nale distributionsselskaber forhandle et
nyt aftalegrundlag til erstatning af 4. juni-
aftalen og af tillægsaftalen om yderligere
mængder ud over 4. juni-aftalen, herun-
der den førnævnte afgiftsafskærmning af
de regionale distributionsselskaber. Udfal-
det af disse forhandlinger får betydning
for DONGs risici ved eventuelle fremtidi-
ge ændringer i energiafgifter samt
udsving i oliepriser og valutakurser.

Åbningen af det europæiske gasmarked
vil indebære en række muligheder, men
også risici for DONG i det omfang, selska-
bet mister markedsandele - ikke mindst
fordi en betragtelig del af naturgasmæng-
derne er købt på take-or-pay-vilkår. Det
betyder, at DONG er forpligtet til at beta-
le for disse mængder, uanset om de afsæt-
tes.

Med den forventede overtagelse af Natur-
gas Syd I/S kan der følge en begrænset
risiko før tab af markedsandele som følge
af konkurrence fra andre brændsler, især
affaldsvarme.

Koncernen har generelt på naturgasområ-
det begrænset sin markedsmæssige risiko
gennem langsigtede købsaftaler med
DUC og langsigtede salgsaftaler til eks-
port samt elværksaftalerne. En række af
disse aftaler er som følge af den nye kon-
kurrencelov anmeldt til Konkurrencesty-
relsen med henblik på at kunne videre-
føre aftalerne. Anmeldelserne behandles i
øjeblikket af Konkurrencestyrelsen. I rela-

tion til elværksaftalerne har Elsam og
Elkraft meddelt Konkurrencestyrelsen, at
man finder en række elementer i elværks-
aftalerne konkurrencebegrænsende.

Den væsentligste prismæssige risiko ved
koncernens køb og salg af naturgas er
knyttet til koncernens genkøb af naturgas.

Udviklingen i selskabets købs- og salgspri-
ser bestemmes fortrinsvis af udviklingen i
oliepriser og valutakurser. Selskabets
købspriser for naturgas hos DUC og salg-
spriserne til de danske kunder reguleres
med betydelig tidsforskel, hvilket kan give
store udsving for de enkelte års resultater.

En særlig bundprisbestemmelse på en del
af naturgaskøbet fra DUC frigør imidler-
tid naturgasprisen fra olieprisen i tilfælde
af lave oliepriser, hvilket yderligere er
medvirkende til, at DONGSs indtjening bli-
ver klemt ved lave oliepriser.

Efterførskning,

produktion og udbygning

På efterforskningsområdet er de kommer-
cielle risici forbundet med udgifterne i de
efterforskningskonsortier, hvor DONG
deltager.

For de igangværende udbygningsprojekter,
hvor DONG deltager som partner, er der
risici dels i forbindelse med usikkerhed
om vurderingen af de olie- og naturgasre-
server, som investeringerne baseres på,
dels i forbindelse med udviklingen blandt
andet i olie- og naturgaspriserne og dol-
larkursen. Hertil kommer den valutarisi-
ko, der følger af, at udbygningsomkostnin-
gerne afregnes i forskellige valutaer. Ende-
lig er der risiko for omkostningsforøgelser
ved udbygningsarbejdet.

For felter i produktion er der risici i for-
bindelse med udviklingen blandt andet i
ølie- og naturgaspriser og i dollarkursen.
Endvidere er der en risiko for længereva-
rende stop i produktionen og en yderst
begrænset risiko for havari på offshore-
installationerne.

Udbygningsprojekterne er dækket af
anlægsforsikringer, der er tegnet af opera-
tørerne, og som dækker alle deltagende
partnere. DONG er derudover dækket af
en forsikring, som dækker tab ved forsin-
ket idriftssættelse på grund af skader.

Olietransport

Den løbende finansielle risiko ved olierør-
systemet bæres af brugerne, DONG har
dog finansieringsforpligtelser, der rækker
ud over den aktuelle kapacitetsreservati-
on i transportsystemet. Desuden bliver
DONGSs indtjening påvirket af udsving i
oliepriser og valutakurser, da selskabets
indtjening er en fast procentdel af værdi-
en af den transporterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for olie og
naturgas indebærer potentielt store øko-
nomiske risici, der kan udløses ved brud
på olie- og gasledninger etc. Risikoen
anses for yderst begrænset, blandt andet
på grund af systematisk overvågning,
forebyggende vedligehold og regelmæssige
vurderinger af anlæggenes tilstand. Alle
koncernens anlæg er forsikret mod fysiske
skader. Selskabet har ingen driftstabfor-
sikring for transportsystemerne,

UMA ED OCT

DONG rapporterer i år om miljø og sik-
kerhed i flere publikationer. Der udgives
som hidtil et grønt regnskab for koncer-
nen. Endvidere udgives der i år et grønt
regnskab for hvert af de fire regnskabs-
pligtige anlæg samt et nyhedsbrev om det
grønne regnskab til anlæggenes naboer.

Anlægsarbejder

DONG har i 1998 opgjort miljøpåvirknin-
gen af anlægsarbejder, herunder anlægget
af den nye naturgasledning fra Syd Arne-
feltet. Energiforbruget ved anlægget af
naturgasledningen alene har i 1998 været
på cirka 430.000 GJ, eller cirka 65 gange
højere end energiforbruget til koncernens
samlede anlægsarbejder i 1997, I samme
periode er udledningen af CO,, NOx og
SO, til atmosfæren øget tilsvarende.

Ulykker

DONG har i 1998 haft otte personuheld,
hvilket er en halvering i forhold til 1997.
Antallet af alvorlige ulykker har dog været
stigende. Der har blandt andet været flere
faldulykker med knoglebrud. For én af
disse ulykker er der efter anmeldelse fra
Arbejdstilsynet betalt en bøde på 25.000
kr. Ulykkesfrekvensen, som beregnes for
ulykker med fravær ud over skadesdagen,
dvs. de ulykker der skal anmeldes til
Arbejdstilsynet, er steget fra 1,4 ulykker
pr. mio, arbejdstimer i 1997 til 5,7 i 1998.
DONG har efterfølgende iværksat en for-
nyet kampagne for sikker adfærd på
arbejdspladsen.

Miljøuheld

DONG har i 1998 haft tre miljøuheld, der
har forårsaget miljømæssig skade af en
begrænset størrelse: På M/R-station
Nyborg er der via en utæt sikkerhedsven-
til afblæst mellem 7.000 og 20.000 m3
naturgas. På Filsø Pumpestation er der
spildt 25 liter olie, hvilket har medført, at
fem m: olieforurenet jord er kørt til mid-
lertidig deponering. Ved ilandføring af
den nye gasledning fra Syd Arne-feltet

blev der spildt 15 I hydralikolie, hvorefter
84 tons olieforurenet sand er kørt til
deponering.

Klager

DONG modtog i 1998 39 naboklager mod
37 i 1997 samt tre klager fra myndigheder.
Af de 39 naboklager er de 28 en direkte
følge af anlægsarbejdet med den nye
naturgasledning. Resten vedrører støj og
drænproblemer fra eksisterende anlæg.
Der er fulgt op på alle klager.

Naturgas

I 1998 transporterede DONG 6,6 mia. m3
naturgas fra Nordsøen via Nybro Gasbe-
handlingsanlæg mod 6,9 mia. m: året før.
I samme periode har DONG ved udtræk
fra naturgaslagrene solgt cirka 45 mio. m3
naturgas mere end året før. Gennem en
årrække har det totale energiforbrug til
gastransmissionen været stigende, blandt
andet som følge af et stigende salg af
naturgas. I 1998 er såvel den transporte-
rede gasmængde fra Nordsøen som ener-
giforbruget faldet. Udledningen af CO»,
NOx og SO,, der er den væsentligste mil-
jøbelastning fra transmissionen af natur-
gas, er tilsvarende faldet i 1998.

Råolie

I 1998 er der transporteret cirka tre pro-
cent mere råolie i olierøret end året før,
og udledningen af CO», NOx og SO» eri
samme periode steget tilsvarende. Af-
dampningen af kulbrinter (VOC NM) fra
olietankene ved olieterminalen i Frederi-
cia er i 1998 steget fire procent i forhold
til året før. Stigningen skyldes, at en ny
lejet olietank er taget i brug i 1998,

For detaljerede oplysninger, se 'Grøn
beretning og regnskab 1998 Miljø, sikker-
hed og arbejdsmiljø'. Eller se DONGs
hjemmeside: www.dong.dk

53

Udvendig
svejsning
om bord på
læggefartøjet :
KS Kro LUR

Nya
VE /SE

 

DETTE DIT rr

DONG har siden 1997 arbejdet på at for-
berede systemer og programmer på over-
gangen til år 2000. Målet med forberedel-
serne er at sikre, at DONG kan levere
naturgas og olie til kunderne med samme
sikkerhed omkring årtusindskiftet som på
alle årets andre dage.

DONG har gennemgået alle tekniske og
administrative IT-systemer for år 2000-
problemer. De nødvendige rettelser er
gennemført, og langt hovedparten af
systemerne er allerede år 2000-parate. De
resterende systemer vil inden juli blive
erstattet af nyudviklede systemer.

I DONG benyttes IT blandt andet til fjern-
overvågning af procesanlæg og lednings-
systemer. Al overvågning sker via syste-
mer, der benytter specialudviklede pro-
grammer. Alle DONGSs systemer vil medio
1999 være sikrede mod år 2000-proble-
mer. Efter gennemgribende analyser af
systemerne løses eventuelle problemer i
dialog med systemleverandørerne.
Løsningerne strækker sig fra udskiftninger
over modificering af software til simple
tilbagestillinger af programmerbare ure.

For alle områder gælder det dog, at der
kan være en meget lille risiko for, at
afdækningen af eventuelle problemer
ikke er tilstrækkelig. Der vil derfor - på
trods af alle overvejelser og analyser -
være en minimal risiko for fejlfunktioner,
der kan føre til driftsforstyrrelser ved
årtusindskiftet. På den baggrund har
DONG udarbejdet beredskabsplaner for
at sikre, at normale forsyningsforhold selv
i en sådan situation kan søges opretholdt.

Der kan også opstå problemer med
DONGS systemer på grund af år 2000-
problemer hos DONGSs leverandører,
Blandt andet er DONGSs leverandører af
el- og teletjenester afhængige af informa-
tionsteknologi. Såfremt forsyningen til
DONG af el og telekommunikation bort-

falder i længere tid, er der risiko for, at
DONGSs systemer ikke kan fungere opti-
malt,

Også producenterne af olie- og naturgas
fra Nordsøen er afhængige af informati-
onsteknologi. Et længerevarende stop af
leverancerne af olie og naturgas fra pro-
ducenterne kan medføre forsyningspro-
blemer for DONG.

DONG følger derfor nøje leverandørernes
år 2000-forberedelser for at sikre, at der
ikke sker svigt i leverancer af olie og
naturgas eller i leverancer af el og tele-
kommunikation til DONG,

DONGS største leverandør af naturgas,
DUC, har løbende orienteret om sin ind-
sats. På denne baggrund er det DONGs
opfattelse, at DUC's førberedelser er til-
strækkelige til at sikre leverancer af olie
og naturgas.

De regionale distributionsselskaber, som
bringer naturgassen fra DONGs net og
videre ud til hovedparten af slutkunder-
ne, forventer heller ikke år 2000-proble-
mer, der vil påvirke de stabile leverancer
til kunderne,

Sikkerheden på DONGSs naturgasanlæg
vil ikke blive bragt i fare på grund af
eventuelle år 2000-problemer. Alle gasan-
læg er udstyret med sikkerhedssystemer,
der uanset eventuelle svigt i el-leverancer,
telekommunikation m.v. kan bringe
anlæggene i en forsvarlig og sikker til-
stand.

Der er anvendt mere end ti mio. kr. på
sikring af selskabets systemer mod år
2000-problemer.

DONG bestræber sig således på at sikre
koncernens kunder stabile leverancer
døgnet rundt, året rundt - også omkring
årtusindskiftet.

Gasteknologi

Dansk Gasteknisk Center a/s
Dansk Gasteknisk Center a/s, DGC, har
som opgave at fremme energi- og mil-
jørigtig samt sikkerhedsmæssigt forsvarlig
anvendelse af gas.

DGC blev etableret i 1988 som de danske
gasselskabers teknologiske rådgivnings- og
udviklingsvirksomhed på gasanvendelses-
området og beslægtede områder. DONG
ejer 47 procent af centret, mens resten
ejes af Hovedstadsregionens Naturgas I/S,
Naturgas Sjælland 1/S, Naturgas Fyn I/S,
Naturgas Midt-Nord 1/S og Københavns
Belysningsvæsen. Naturgas Syd I/S har en
samarbejdsaftale med DGC.,

DGC arbejder på forretningsmæssige vil-
kår og udfører rådgivning, måling, forsøg,
edb-simulering etc. vedrørende små og
store kedelanlæg, kraftvarme og andre
gasanvendelsesområder. Centret yder des-
uden teknologisk service til gasselskaber
og andre former for informationsformid-
ling, undervisning, deltagelse i fagligt
udvalgsarbejde og sekretariatsservice.

Kundekredsen omfatter danske og uden-
landske gasselskaber, el- og varmeforsy-
ningsselskaber, industrivirksomheder,
offentlige myndigheder, internationale
organisationer, rådgivere etc. Endvidere
deltager centret i det fælleseuropæiske
forsknings- og standardiseringssamarbejde
og er projektleder på flere internationale
projekter i EU-regi.

DGC har 40 medarbejdere, og den årlige
omsætning er cirka 20 mio. kr.

IEA International Centre for Gas Techno-
logy Information (IGCTI) har i en årræk-
ke haft kontor i hhv. Danmark og USA.
Centrets hovedopgave er på globalt plan
at stimulere og styrke den gasteknologiske
informationsudvikling.

I 1998 blev det danske kontor nedlagt, og

DGC bliver underleverandør til GTI Inc. i
USA.

55

 

Ordforklaringer

4. juni-aftalen

Aftalen mellem DONG-datterselskabet
Dansk Naturgas og de fem regionale
distributionsselskaber fra 4. juni 1987.
Aftalen fastlægger mængde- og prisvilkår
for leverancer til de regionale distributi-
onsselskaber. Et centralt element i aftalen
er, at Dansk Naturgas afskærmer de regio-
nale distributionsselskaber mod tab ved
større udsving i oliepris, valutakurser og
energiafgifter. Aftalen omfatter mængder
på op til 2,6 mia. m3 naturgas pr. år.

I 1997 indgik Dansk Naturgas og de regio-
nale distributionsselskaber en principafta-
le om yderligere mængder på op til 1,1
mia. m3/år frem til en markedsåbning,
dog senest 31. december 2000.

Bundfradragsloven

Lov nr. 443 af 10, juni 1997 om ændring
af lov om afgift på naturgas og bygas. Med
loven forhøjes energiafgiften på naturgas
til 75 procent af afgiftsniveauet på
fyringsgasolie. Senest i år 2009 skal afgif-
ten udgøre 100 procent. De regionale
distributionsselskaber tildeles et afgiftsfrit
bundfradrag for cirka 2,6 mia. m3 natur-
gas, svarende til de mængder, der er
omfattet af 4. juni-aftalen. Ordningen
tages op til revision inden udgangen af år
2000. Loven trådte i kraft i september
1998. Som en konsekvens af regeringens
såkaldte pinsepakke, der blev vedtaget i
Folketinget i juni 1998, blev afgiften på
naturgas allerede pr. 1. juli 1998 forhøjet
parallelt med afgiften på olie. Pr, 1. januar
1999 udgjorde energiafgiften på naturgas
derfor cirka 80 procent af afgiftsniveauet
på olie,

Kapacitetsreservation

Udtrykket bruges blandt andet i forbin-
delse med olietransportsystemet. Oliepro-
ducenterne kan reservere plads i Dansk
Olierørs transportsystem, der går fra
Gorm E-platformen i Nordsøen til Freder-
icia. Reservation opnås efter regler, der er
fastlagt i en af Energistyrelsen godkendt
transportaftale mellem Dansk Olierør og
brugerne, ved at indsende udbygnings-
plan for et oliefelt til Energistyrelsen.
Reservationen vil svare til, hvad produ-
centen ifølge udbygningsplanen regner
med at producere plus ti procent.

Kulbrinter

Kulbrinter er en fælles betegnelse for olie
og naturgas og lignende stoffer, der består
af forskellige kombinationer af kul- og
brintatomer. Cirka 90 procent af natur-
gassen består af metan, CH4, der for hvert
kulatom (C) består af fire brintatomer (H).

Licens

Tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter (olie og naturgas mv.) inden
for et bestemt afgrænset område tildelt et
konsortium i en årrække af den danske
stat i henhold til undergrundsloven.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at ombytte
fremtidige rentebetalinger på to lån. Hvis
lånene er i forskellige valutaer, udveksles
også hovedstol ved henholdsvis aftalens
indgåelse og på ophørsdatoen. Ved hjælp
af en renteswap kan en låntager ombytte
for eksempel en række af kendte, faste
rentebetalinger på et flerårigt lån med en
række variable rentebetalinger, hvor
størrelsen af den enkelte rentebetaling
afhænger af rentesatsen på det tidspunkt,
hvor den variable rente fastsættes,

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til at
betale sælger for en mængde naturgas,
uanset om mængden aftages eller ej.
Bestemmelsen indgår i de fleste større og
langsigtede gaskontrakter og sikrer sælger
betaling for en vis minimumsmængde
som sikkerhed for de store investeringer,
som oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Terminskontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver til
en aftalt pris på et bestemt tidspunkt i
fremtiden.

Transmission

Samlet betegnelse for transport, behand-
ling og lagring af naturgas og for trans-
port og lagring af olie.

57

Påtegitinger

Ledelse

    

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 1998, som indstilles til

generalforsamlingens godkendelse.

Hørsholm, 9. april 1999

Direktion

ÆG

Holger Lavesen
(adm.)

Bestyrelse

Sebden

Sven Riskær
(formand)

222

Lars Nørby Johansen

N
Bekil (R
Thorkild Meiner-Jensen”"

+ medarbejdervalgte

Revisorer

Vi har revideret det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for 1998
for Dansk Olie og Naturgas A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt
anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt
og udført revision med henblik på at opnå
en begrundet overbevisning om, at regn-
skaberne er uden væsentlige fejl eller
mangler. Under revisionen har vi ud fra en

KPMG Centralanstalten for Revision

adds ilt." hørg.

Wilh. P, Børgesen

Keld Scharling
mm, T revisorer

Peter Skak-Iversen

4 Pa ——
ST aft L£ SE RR 4
i Rom

anders Eldrup
(næstformand)

Elin fdd

Celia Juhl

Anne Marie Nielsen

vurdering af væsentlighed og risiko efter-
prøvet grundlaget og dokumentationen for
de i regnskaberne anførte beløb og øvrige
oplysninger. Vi har herunder taget stilling
til den af ledelsen valgte regnskabspraksis
og de udøvede regnskabsmæssige skøn
samt vurderet, om regnskabernes informa-
tioner som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Dør bm F.F fre

Hans Jørgen Rasmusen

y

Bjarne Bojsen"

Flemming Lindeløv

JÅln

Jørgen Tandrup

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncernregnska-
bet og årsregnskabet er aflagt i overens-
stemmelse med lovgivningens krav til
regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne
giver et retvisende billede af koncernens
og moderselskabets aktiver og passiver,
økonomiske stilling samt resultat.

Hørsholm, 9. april 1999

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Carsten Gerner

(ØZARREESG gi —

Per Timmermann

Statsautoriserede revisorer

Regnskabsberetning

Årets resultat
og egenkapital

Koncernen og moderselskabet
Koncernen og moderselskabet udviser et
overskud på 666 mio. kr. mod et overskud
for 1997 på 1.354 mio, kr.

Egenkapitalen udgør 4.864 mio. kr. ved
udgangen af 1998 og har udviklet sig
således:

mio. kr.

Egenkapital ved årets begyndelse — 4.198

Årets overskud 666
Egenkapital ved årets slutning 4.864
Særlige forhold

i årets regnskab

Der er i Dansk Naturgas i 1998 udgiftsført
100 mio. kr., der reserveres til kommende
investeringer i at opfylde forsynings-
målsætningen i nødsituationer. | balance-
posten hensættelser indgår herefter et
beløb på 400 mio. kr. til dette formål. Ved
ibrugtagning af nødforsyningsanlæg vil
foretagne hensættelser blive modregnet.

Der er endvidere i Dansk Naturgas i 1998
indtægtsført 120 mio. kr., som var hensat
til imødegåelse af tab i forbindelse med
salg af naturgas til fjernvarmeværker og
decentrale kraftvarmeværker.

Overskudsdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets overskud på
666 mio. kr. fordeles således:

mio. kr.
Henlagt til reserve for
nettoopskrivning efter
den indre værdis metode 245
Overført til næste år 421
666

Likviditet
Udviklingen i koncernens likviditet kan
beskrives med følgende hovedtal:

mio. kr.

1998 1997

Driftens likviditetsbidrag 2.276 2.330
Beløbet er anvendt således:

Investeringer (2.549) (799)
Optagelse/tilbagebetaling

af lån, netto 274 (657)
Betalt udbytte (407) (600)

Ændring i likvide midler (406) 274

 

59

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter reglerne i års-
regnskabsloven, herunder de særlige reg-
ler for statslige aktieselskaber, som stiller
samme regnskabskrav til statslige aktiesel-
skaber som til børsnoterede selskaber,
samt særlovgivningen for Dansk Olierør.

Den anvendte regnskabspraksis er uænd-
ret i forhold til sidste år. Der er dog sket en
præcisering af den regnskabsmæssige
praksis omkring produktion af kulbrinter,
som følge af at koncernen i 1998 fik de
første produktionsindtægter fra dansk sok-
kel.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Dansk Olie
og Naturgas A/S (moderselskabet) og syv
datterselskaber, som alle er ejet 100 pro-
cent. Alle datterselskaber er stiftet af
moderselskabet.

Datterse!skabernes årsregnskaber udar-
bejdes efter den samme regnskabspraksis,
som er anvendt i moderselskabet.

Ved konsolideringen foretages eliminering
af interne indtægter og udgifter, interne
aktiebesiddelser samt mellemværender
mellem selskaberne.

Virksomheder, som ikke er datterselskaber,
men hvor koncernen ejer 20 procent eller
mere af stemmerettighederne eller på
anden måde udøver en betydelig indflydel-
se, betragtes som associerede.

Omregning af valuta

Transaktioner i fremmed valuta bogføres til
transaktionsdagens valutakurser.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
omregnes til danske kroner efter statusda-
gens valutakurser. Kursgevinster og kurs-
tab på sikringstransaktioner vedrørende
varekøb og varesalg medtages i bruttore-
sultatet.

I de tilfælde, hvor der er foretaget kurssik-
ring, foretages omregning til de aftalte
valutakurser.

Valuta- og renteomlægninger (swaps) ind-
regnes efter den valuta henholdsvis rente,
der er omlagt til.

Kursgevinster og kurstab vedrørende tilgo-
dehavender fra salg og gæld til leve-
randører, der ikke er kurssikrede, indgår i
de finansielle poster.

Realiserede og urealiserede kursgevinster
og kurstab på lån i fremmed valuta medta-
ges i resultatopgørelsen under finansielle
indtægter eller finansielle udgifter. Gevin-
ster og tab, der realiseres ved omlægning,
er medtaget i resultatopgørelsen. | Dansk
Olierør anvendes et afvigende princip på
grund af den særlige lovgivning om etab-
lering og benyttelse af olietransportsyste-

met. Realiserede kursgevinster og kurstab

i forbindelse med omlægning af lån samt
urealiserede valutakursreguleringer opta-
ges som en særlig post i den bogførte
værdi af olietransportsystemet og afvikles
ved brugernes betalinger over afskriv-
ningsprioden på 15 år.

Resultatopgørelsen
Omsætningen udgøres af det fakturerede
salg.

Driftsomkostningerne opdeles på følgende
funktioner:

- salg og marketing

- drift og vedligehold af tekniske anlæg

- efterforskning

- ledelse og administration

I de enkelte funktioners omkostninger er
indeholdt direkte henførbare omkostninger
samt omkostninger, der er fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, indgåelse

    

og administration af aftaler om køb og
salg af naturgas, salg af naturgas til
større industrikunder samt landsdækken-
de markedsføring af naturgas.

Posten drift og vedligehold af tekniske
anlæg indeholder alle omkostninger til
drift, vedligehold og afskrivning af natur-
gastransmissionssystemet, olietransportsy-
stemet og produktionsudstyr

Posten efterforskning indeholder omkost-
ninger til efterforskningslicenser samt
egne omkostninger til geologiske data,
seismiske undersøgelser, administration af
licenser og afskrivning af efterforsknings-
boringer.

Posten ledelse og administration indehol-
der hovedsagelig personaleudgifter til
ledelse øg administrativt personale.

Der foretages periodisering af alle væsent-
lige indtægter og omkostninger.

Skat

Moderselskabet er sambeskattet med de
danske datterselskaber. | resultatopgørel-
sen afsættes den beregnede skat af årets
overskud. Der afsættes udskudt skat, når
indtægter og udgifter medtages i årsregn-
skabet og selvangivelsen i forskellige peri-
oder. Der er i afsættelsen af udskudt skat
taget højde for, at selskabsskatteprocenten
er reduceret fra 34 pct. til 32 pct. fra 1.
januar 1999. Koncernen er tilsluttet acon-
toskatteordningen. Skattegodtgørelse/skat-
tetillæg indgår i moderselskabet under
renteindtægter henholdsvis renteudgifter.

Anvendt regnskabspraksis

Datterselskaber med positiv indkomst
betaler et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 34 procent af det regn-
skabsmæssige overskud reguleret for per-
manente skattemæssige differencer.

Dansk Olie- og Gasproduktion og Dansk
Olierør er omfattet af kulbrinteskatteloven.

Balancen

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til
anskaffelsesværdi med fradrag af akkumu-
lerede afskrivninger.

I værdien af naturgastransmissionssys-
temet og olietransportsystemet indgår
grunde, bygninger, tekniske anlæg og
driftsmateriel. | værdien af naturgastrans-
missionssystemet indgår endvidere gas
anvendt til systemfyldning.

Der foretages afskrivninger over følgende
perioder:

Bygninger 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Driftsmateriel 5 år

Udbygning af felter afskrives i takt
med produktionen

Hvis det vurderes, at feltets værdi er varigt
forringet, nedskrives de aktiverede feltin-
vesteringer til en skønnet værdi.

Efterforskning omfatter boreudgifter ved-
rørende efterforskningsboringer. Afskriv-
ninger, som foretages i takt med produkti-
onen, påbegyndes på det tidspunkt, hvor
produktionen fra et felt starter. Der foreta-
ges fuld afskrivning, når det vurderes, at et
område ikke er anvendeligt til produktion.

Driftsmateriel og inventar med en anskaf-
felsessum på 100.000 kr. og derunder
udgiftsføres. Endvidere udgiftsføres alle
IT-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i datterselskaber og associe-
rede virksomheder værdiansættes efter
den indre værdis metade til den forholds-
mæssige andel af den regnskabsmæssige
indre værdi ifølge virksomhedernes års-
regnskaber. Andel af overskud henholdsvis
underskud indgår i resultatopgørelsen.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsigtigt
vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris eller netto realisations-
værdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktligt aftaget vederlagsfri
naturgas fordeles forholdsmæssigt over
den resterende kontraktperiode. Det ikke
indtægtsførte beløb indgår i periodeaf-
grænsningsposter under kortfristet gæld.

Værdipapirer

Værdipapirer, der alene omfatter obliga-
tioner, værdiansættes til laveste værdi af
anskaffelsespris eller børskurs ved regn-
skabsårets udløb.

Gevinster og tab indgår i resultatop-
gørelsen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens
pengestrømme for året og den likviditets-
mæssige stilling ved årets slutning.

Koncernens pengestrømme for året, svaren-
de til ændringen i den likviditetsmæssige

stilling fra årets begyndelse til årets slut-
ning, er opdelt i likviditetsvirkninger fra
drift, investeringer og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter penge-
strømme fra driften, hvori er reguleret for
driftsposter uden likviditetsvirkning og
ændringer i driftskapital.

Investeringer omfatter pengestrømme i
forbindelse med køb og salg af materielle
og finansielle anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme fra
optagelse og nedbringelse af langfristet

gæld og kortfristet bankgæld samt beta-
ling af udbytte.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

61

 

ESTERE TEDE ET

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Omsætning 1 6.510,5 7.4774
Afgift vedrørende råolietransport (306,6) (444,2)
Nettoomsætning 6.203,9 7,032,9
Vareforbrug (3.465,2) (3.301,8)
Bruttoresultat 2.738,7 3.731,1
Driftsomkostninger 2
Salg og marketing (47,4) (39,9)
Drift og vedligehold af tekniske anlæg 3 (1.473,9) (1.319,6)
Hensat til investeringer vedr. nødforsyning (100,0) (100,0)
Efterforskning 4 (79,9) (1177)
Ledelse og administration (91,9) (73,8)
Andel af resultat i associerede virksomheder 9 2,5 1,4
Andre driftsindtægter 8,9 22,1
Overskud før finansiering 957,0 2.103,6
Finansielle indtægter 5 192,5 242,1
Finansielle udgifter 6 (198,3) (292,2)
Overskud før skat 951,2 2.053,5
Skat af årets resultat 7 (285,0) (700,0)
Årets overskud 666,2

62

1,353,5
Nee

Koncernbalance 317. december 1998

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Aktiver
Bygninger på lejet grund 69,6 66,9
Tekniske anlæg 5.141,7 5.,744,8
Anlæg under udførelse 2.778,4 512,3
Efterforskning 105,6 100,2
Driftsmateriel 4,6 38
Materielle anlægsaktiver 8 8.099,9 6.428,0
Kapitalandele i associerede virksomheder 10,4 9,6
Tilgodehavende hos associeret virksomhed . 0,1 0,2
Kapitalandele i andre selskaber 69,0 69,0
Finansielle anlægsaktiver 9 79,5 78,8
Anlægsaktiver . 8.179,4 6.506,8
Varebeholdninger 516,8 500,6
Tilgodehavender fra salg 10 582,2 1.033,6
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 2,4 0,7
Selskabsskat 7 107,8 240,0
Andre tilgodehavender 61,9 118,6
Periodeafgrænsningsposter 55,3 51,6
Tilgodehavender 809,6 1.444,5
Værdipapirer 11 718,1 1.180,9
Likvide beholdninger 656,7 600,1
Omsætningsaktiver 2.701,2 3.726,1
Aktiver 10.880,6 10.232,9
Renter FEER

63

"Koncernbalance 31: december 1998

    

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Passiver

Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Overført overskud 2.720,1 2.053,9
Egenkapital 12 4.863,7 4.1975
Udskudt skat 7 742,0 565,0
Andre hensættelser 13 404,8 424,8
Hensættelser 1.146,8 989,8
Prioritetslån 545,9 606,7
Banklån 522,6 614,1
Obligationslån 900,0 900,0
Langfristet gæld 14 1.968,5 2.120,8
Prioritetslån 14 74,6 74,4
Banklån 14 1.128,3 700,4
Gæld til leverandører 15 678,0 6079
Anden gæld 15 346,9 461,4
Periodeafgrænsningsposter 16 673,8 673,7
Udbytte for regnskabsåret 0,0 407,0
Kortfristet gæld 2.901,6 2.924,8
Gæld 4.870,1 5.045,6
Passiver 10.880,6 10.232,9

ENE em

Eventualforpligtelser m.v. 17

64

EET ere januar - 31. december 1998

 

Mio. kr. 1998 1997
Drift

Årets overskud 666,2 1.353,5

Skat af årets overskud 285,0 700,0

Af- og nedskrivninger 907,4 811,5

Reguleringer" (80,1) 175

Ændringer i driftskapital 442,1 (40,1)
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 2.220,6 2.842,4
Finansielle indbetalinger 190,4 241,1

Finansielle udbetalinger (184,1) (253,9)
Pengestrømme fra ordinær drift 2.226,9 2.829,6
Overskydende skat 1997 incl. godtgørelse 234,5 0,0

Betalt acontoskat for 1998 (185,0) (500,0)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.276,4 2.329,6
Investeringer

Naturgastransmissionssystemet, netto (1.413,7) (180,2)
Olietransportsystemet (39,8) (66,3)
Efterforskning og udbygning (1.082,7) (476,6)
Andre investeringer (12,7) (5,8)
Materielle anlægsaktiver (2.548,9) (728,9)
Finansielle anlægsaktiver 0,0 (70,0)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (2.548,9) (798,9)
Finansiering

Tilbagebetaling/forøgelse af kortfristede lån, netto 428,1 (76,1)
Tilbagebetaling af langfristede lån, netto (154,8) (580,5)
Betalt udbytte (407,0) (600,0)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (133,7) (1.256,6)
Ændring i likvider (406,2) 274,1

Likvide midler ved årets begyndelse 1.781,0 1.506,9

Likvide midler ved årets slutning 1.374,8 1.781,0

Sammensætter sig således:

Likvide beholdninger 656,7 600,1
Værdipapirer 718,1 1.180,9
1.374,8 1.781,0

banen mmm

”) Posten indeholder bl.a. periodiseringer i forbindelse med køb og salg af naturgas, hensættelse
til fremtidige investeringer i at opfylde forsyningsmålsætningen i nødsituationer og hensættelse til
dækning af tabsrisiko på leveranceaftaler, som alle er uden likviditetsvirkning.

ER

 

    

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Omsætning 1 87,1 78,3
Årets overskud før skat i datterselskaber g 911,0 2.041,3
Nettoindtægter 998,1 2.119,6
Ledelse og administration 2 (111,2) (95,7)
Andre driftsindtægter 0,2 0,3
Overskud før finansiering 887,1 2.024,2
d

Finansielle indtægter 5 66,8 33,2
Finansielle udgifter 6 (2,7) (3,9)
Overskud før skat 951,2 2.053,5
Skat af årets resultat 7 (285,0) (700,0)
Årets overskud 666,2

66

1.353,59
nm

Balance for moderselskabet 31. december 1998

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Aktiver

Bygninger på lejet grund 69,6 66,9
Driftsmateriel 3,3 2,7
Materielle anlægsaktiver 8 72,9 69,6
Kapitalandele i datterselskaber 3.974,9 3,194,3
Kapitalandele i andre selskaber 69,0 69,0
Finansielle anlægsaktiver 9 4.043,9 3.263,3
Anlægsaktiver 4.116,8 3.332,9
Tilgodehavender fra salg 10 3,5 2,8
Tilgodehavender hos datterselskaber 321,8 118,9
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret 275,0 936,0
Selskabsskat ' 134,0 240,0
Andre tilgodehavender 12,5 22,9
Periodeafgrænsningsposter 0,3 0,2
Tilgodehavender 747,1 1.320,8
Værdipapirer 11 540,2 515,9
Likvide beholdninger 272,2 83,4
Omsætningsaktiver 1.559,5 1.920,1
Aktiver 5.676,3 5.253,0

BER BER

67

 

 

Mio. kr. Note 1998 1997
Passiver
Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode 729,2 483,6
Overført overskud 1.990,9 1.570,3
Egenkapital 12 4.863,7 4.197,5
Udskudt skat 7 742,0 565,0
Andre hensættelser 13 1,1 1,2
Hensættelser 743,1 566,2
Prioritetslån 18,8 22,1
Langfristet gæld 14 18,8 22,1
Prioritetslån 14 3,7 3,7
Gæld til leverandører 14 9,2 7,7
Gæld til datterselskaber 15 0,1 12,4
Anden gæld 15 37,7 35,6
Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,8
Udbytte for regnskabsåret 0,0 407,0
Kortfristet gæld 50,7 467,2
Gæld 69,5 489,3
Passiver 5.676,3 5,253,0
nm 0 nn
Eventualforpligtelser m.v. 17

68

Noter til resultatopgørelsen

Note 1. Omsætning

 

 

 

Mio. kr. Koncernen Moderselskabet
1998 1997 1998 1997

Opdelt på forretningsområder

Salg og transport af naturgas 5.676,8 6.474,2 0,0 0,0

Råolietransport 791,6 964,7 0,0 0,0

Serviceydelser m.v. 42,1 38,2 87,1 78,3
6.510,5 7.477,1 87,1 78,3

Opdelt geografisk

Hjemmemarked 4.053,8 5.358,4 84,5 78,0

Eksport 2.456,7 2.118,7 2,6 0,3
6.510,5 7.477,1 87,1 78,3

Note 2. Driftsomkostninger

I driftsomkostningerne er indeholdt

personaleudgifter og afskrivninger.

Personaleudgifter: .

Lønninger og honorarer (165,5) (156,8) (44,0) (41,1)

Pensionsbidrag (16,6) (15,5) (4,8) (4,4)
Andre udgifter til social sikring (1,3) (1,2) (0,4) (0,3)
(183,4) (173,5) (49,2) (45,8)

Af ovenstående udgør:

Vederlag til repræsentantskabet (0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen (1,0) (1,0) (0,9) (0,9)
Vederlag til direktionen (4,4) (4,2) (3,0) (2,9)

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for året 418 413 116 109
Ved årets slutning 426 416 120 101

Afskrivninger opdelt på funktioner:

Drift og vedligehold af tekniske anlæg (874,0) (739,2) 0,0 0,0
Efterforskning (25,8) (64,9) 0,0 0,0
Ledelse og administration (7,6) (24) (7,1) (6,9)

 

 

(907,4) (811,5) (2,0) (6,9)
Honorar til revisorer
KPMG Centralanstalten for Revision:

 

 

 

 

Revision (2,1) (1,6) 1,3 0,6

Andre ydelser end revision (0,8) (0,4) 0,4 0,2

l alt (2,9) (2,0) 1,7 0,8
PricewaterhouseCoopers:

Revision (0,7) (0,5) 0,3 0,2

Andre ydelser end revision 0,0 0,0 0,0 0,0

(0,7) (0,5) 0,3 0,2

I alt (3,6) (2,5) 2,0 1,0

 

 

69

Noter til res

Note 3. Drift og vedligehold af tekniske anlæg

    

 

 

 

Mio. kr.

Drift og vedligehold af naturgastransmissionssystemet
Afskrivning på naturgastransmissionssystemet
Naturgastransmissionssystemet i alt

Drift og vedligehold af olietransportsystemet
Afskrivning på olietransportsystemet

Olietransportsystemet i alt
Afskrivning på produktionsudstyr
Produktionsudstyr i alt

Drift og vedligehold af tekniske anlæg

Note 4. Efterforskning

Efterforskningsudgifter
Afskrivning af efterforskningsboringer

70

 

Koncernen Moderselskabet
1998 1997 1998 1997
(348,0) (329,2) 0,0 0,0
(524,7) (509,1) 0,0 0,0
(872,7) (838,3) 0,0 0,0
(251,9) (251,2) 0,0 0,0
(218,6) (230,1) 0,0 0,0
(470,5) (481,3) 0,0 0,0
(130,7) 0,0 0,0 0,0
(130,7) 0,0 0,0 0,0
(1.473,9) (1.319,6) 0,0 0,0
(54,1) 52,8) 9,0 0,0
(25,8) (64,9) 0,0 0,0
(79,9) (11%7) 0,0 0,0

Noter til resultatopgørelsen

Note 5. Finansielle indtægter

 

 

Mio. kr. Koncernen Moderselskabet
1998 1997 1998 1997
Renteindtægter 87,1 91,1 42,9 29,0
Koncerninterne renteindtægter 0,0 0,0 8,9 0,2
Realiserede kursavancer på værdipapirer 22,1 50,6 6,7 4,0
Udbytte af kapitalandel 8,3 0,0 8,3 0,0
Renteindtægter og lignende indtægter 1175 141,7 66,8 33,2
Realiserede valutakursavancer 72,9 99,7 0,0 0,0
Urealiserede valutakursavancer 2,1 0,7 0,0 0,0
Valutakursavancer 75,0 100,4 0,0 0,0
Finansielle indtægter 192,5 242,1 66,8 33,2

Note 6. Finansielle udgifter

Renteudgifter (158,1) (196,3) (1,6) (1,4)
Indeksregulering af prioritetsgæld E (13,8) (16,5) (0,5) (0,6)
Realiserede kurstab på værdipapirer (4,2) (3,2) (0,5) (0,1)
Urealiserede kurstab på værdipapirer 0,0 (2,6) 0,0 (1,8)
Renteudgifter og lignende udgifter (176,1) (218,6) (2,6) (3,9)
Realiserede valutakurstab (21,8) (54,7) (0,1) 0,0
Urealiserede valutakurstab (0,4) (18,9) 0,0 0,0
Valutakurstab (22,2) (73,6) (0,1) 0,0
Finansielle udgifter (198,3) (292,2) (2,7) (3,9)

 

71

 

EET DE ETTER

Note 7. Skat af årets resultat

Mio. kr.

Ved årets begyndelse
Overskydende skat for 1997

Henlagt for året

værdi af reduktion af selskabsskatten fra 34 pct. til 32 pct.

Betalt aconto

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 1998 på

Selskabsskatten for 1997 udgjorde 290,8 mio. kr.

Note 3. Materielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse

Tilgang i året

Overførsel

Afgang I året

Årets ændring i urealiserede valutakursavancer
ved finansiering af olietransportsystemet

Anskaffelsessum ved årets slutning
Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets af- og nedskrivninger
Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

| transportsystemer indgår grunde og bygninger, hvis offentlige ej

Bygninger
på lejet grund

122,53
0,0
8,9
0,0

0,0

131,4

(55,6)
0,0
(6,2)

 

(61,8)

Tekniske
anlæg

13.856,3

23,2

126,9
(24,9)

14.016,5

(8.111,5)
10,7
(74,0)

(8.874,8)

Aktuel
skat

(240,0)
209,2

(30,8)

108,0

(185,0)

(1078)

Anlæg
under
udførelse

512,3
2.495,4

(129,3)
0,0

i alt 390,2 mio. kr. fra datterselskaber.

    

Resultat-
opgørelsen

326,2
(41,2)

285,0

l alt

14.604,8

2.559,4

0,0
(53,2)

Udskudt
skat
565,0
218,2
(41,2)
742,0
Efter- Drifts-
forskning materiel
100,2 13,5
377 3,1
(6,5) 0,0
(25,8) (2,5)
0,0 0,0
105,6 14,1
0,0 (9,7)
25,8 1,6
(25,8) (1,4)
0,0 (9,5)
105,6 4,6

Der er i transportsystemer i 1998 aktiveret 26,4 mio. kr. for arbejder udført for egen regning.

72

endomsværdi udgør i alt 292,2 mio. kr.

17.146,00

(8.176,8)
38,1
(907,4)

(9.046,1)

8.099,9

Noter til balancen

Note 8. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Mio. kr.
Bygninger Tekniske Anlæg Ialt
på lejet grund anlæg under
udførelse
Hovedkontor 69,6 0,0 0,0 69,6
Naturgastransmissionssystemet 0,0 4.850,5 1.449,8 6.300,3
Olietransportsystemet 0,0 283,7 0,4 284,1
Produktionsanlæg 0,0 75 1.328,2 1.335,7
Bogført værdi ved årets slutning 69,6 5,141,7 2.778,4 7.989,7
I anskaffelsessummen for transportsystemerne indgår
finansieringsudgifter indtil anlæggenes ibrugtag-
ning med følgende beløb:
Naturgastransmissionssystemet 922,8
Olietransportsystemet 406,9
1.329,7
Moderselskabet Bygninger på Anlæg Drifts- I alt
lejet grund under materiel
udførelse
Anskaffelsessum ved årets begyndelse 122,5 0,0 11,1 133,6
Tilgang i året ' 0,0 8,9 2,3 11,2
Overførsel 8,9 (8,9) 0,0 0,0
Afgang i året 0,0 0,0 (1,7) (1,7)
Anskaffelsessum ved årets slutning 131,4 0,0 11,7 143,1
Afskrivninger ved årets begyndelse (55,6) 0,0 (8,5) (64,1)
Afskrivninger vedrørende afgang 0,0 0,0 1,0 1,0
Årets afskrivninger (6,2) 0,0 (0,9) (7,1)
Afskrivninger ved årets slutning (61,8) 0,0 (8,4) (70,2)
Bogført værdi ved årets slutning 69,6 0,0 3,3 72,9
Offentlig ejendomsværdi 77,0

73

 

Noter til ba

Note 9. Finansielle anlægsaktiver
Mio. kr.

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Anskaffelsessum ved året slutning
Værdireguleringer ved årets begyndelse
Andele af årets overskud

Afdrag

Værdireguleringer ved året slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Kapitalandele
i associerede

Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
Dansk Gasteknisk Center A/S
Deudan GmbH

Deudan GmbH & Co. KG

Andel af resultat og kapitalandele
i associerede virksomheder

74

virksomheder
12,7
0,0
12,7
(3,4)
1,1
0,0
(2,3)
10,4
Hjemsted Ejerandel
Hørsholm 50 pct.
Birkerød 47 pct.
Kiel, Tyskland 49 pct.
Kiel, Tyskland 49 pct.

 

 

 

 

 

Tilgodehavende  Kapitalandele I alt
hos associeret andre
virksomhed selskaber

1,7 69,0 83,4

0,0 0,0 6,0

1,7 69,0 83,4

(1,5) 0,0 (4,9)

9,0 0,0 1,1

0,1) 0,0 (0,1)

(1,6) 0,0 (3,9)

0,1 69,0 79,5

 

Andel af resultat

Kapitalandele

 

 

1998 1997 1998 1997
1,1 1,2 6,8 5,7
0,0 (0,2) 3,4 3,4
0,0 0,0 0,1 0,1
1,4 0,4 0,1 0,4
2,5 1,4 10,4 9,6

 

 

Noter til balancen

Note 9. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Mio. kr.
Moderselskabet Kapitalandele
” i datterselskaber
Anskaffelsessum ved årets begyndelse 2.710,7
Tilgang i året 535,0
Anskaffelsessum ved årets slutning 3.245,7
Værdireguleringer ved årets begyndelse 483,6
Årets overskud i datterselskaber efter sambeskatningsbidrag 520,8
Udbytter for regnskabsåret (275,2)
Værdireguleringer ved årets slutning 729,2
Bogført værdi ved årets slutning 3.974,9

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

 

 

 

 

 

Hjemsted Aktie-/ Resultat Kapitalandele
indskudskapital

1998 1997 1998 1997
Dansk Naturgas A/S Birkerød 1.794,0 731,9 1.390,0 3.178,9  2.6970
Dansk Olie- og Gasproduktion A/S Birkerød 275,0 (221,7) (102,0) 745,5 467,2
Dansk Oljerør A/S Birkerød 1,0 11,2 19,1 13,7 13,5
Dansk Olieforsyning A/S Birkerød 1,0 0,4 0,7 1,3 14,9
Dansk Olie og Naturgas, Litauen A/S Birkerød 70 (0,4) 1,0 2,6 3,0
Dansk Olie og Naturgas, Grønland A/S Nuuk, Grønland 5,0 (2,0) (2,6) 31,3 (1,6)
Dangas GmbH Regiegesellschaft Kiel, Tyskland DEM 0,1 1,4 0,2 1,6 0,3
Resultat og egenkapital i datterselskaber 520,8 1.306,4 3.974,9 3.194,33
Sambeskatningsbidrag til moderselskabet 390,2 734,9
Årets overskud før skat i datterselskaber 911,0 2.041,3

75

TTT

Note 10. Tilgodehavender fra salg

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 11. Værdipapirer

Mio, kr. Koncernen
1998 1997

Børskursen ved årets slutning overstiger den

regnskabsmæssige værdi med følgende beløb 11,5 13,7

Note 12. Egenkapital

Aktiekapital

Ved årets begyndelse og slutning 2.143,6 2,143,6

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Ved årets begyndelse

Overført til frie reserver

Reguleret saldo ved årets begyndelse

Henlagt af årets overskud

Ved årets slutning

Overført overskud

Ved årets begyndelse 2.053,9 1.107,4
Overført fra nettoopskrivning efter den indre værdis metode 0,0 0,0
Reguleret saldo ved årets begyndelse 2.053,9 1.107,4
Henlagt af årets overskud 666,2 946,5
Ved årets slutning 2.720,71 2.053,9
Egenkapital 4.8637 4,197,5

Aktiekapitalens sammensætning (€. kr):

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 a 1 20
18 a 10 180
149 a 100 14.900
1 a 500 500
1.173 a 1.000 1,173.000
15 a 5.000 75.000
1 a 10.000 10.000
1 a 20.000 20.000
17 a 50.000 850.000
2.143.600
Ejerforhold

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

76

4.863,7

      

Moderselskabet
1998 1997
10,4 5,4
2.143,6 2.143,6
483,6 533,2
0,0 (419,9)
483,6 113,3
245,6 370,3
729,2 483,6
1.570,3 574,2
0,0 419,9
1.570,3 994,1
420,6 576,2
1.990,9 1,570,3
4.1975

Noter til balancen

Note 13. Andre hensættelser

Mio. kr. Koncernen Moderselskabet
1998 1997 1998 1997
Hensat til tabsrisiko på leveranceaftaler ' 0,0 120,0 0,0 0,0
Hensat til investeringer vedrørende nødforsyning 400,0 300,0 0,0 0,0
Retablering af borepladser 4,8 4,8 1,1 1,2

404,8 424,8 1,1 12

Note 164. Lån

 

 

 

Mio. kr,
Koncernen
1998 1997
De kortfristede lån for koncernen udgøres
af følgende beløb:
Afdrag på langfristede lån, som forfalder
inden 1 år fra årets slutning:
Prioritetslån 74,6 74,4
Banklån 190,7 274,3
Kortfristede banklån 937,6 426,1
1.202,9 774,8
Lånene fordeler sig på følgende valutaer:
Kortfristede lån Langfristede lån I alt
1998 1997 1998 1997 1998 Pct. 1997 Pct.
DKK 700,7 182,4 1.950,0 1.971,4. 2.650,7 83 2.153,8 74
USD 58,9 105,0 0,0 62,0 58,9 2 1670 6
XEU 0,0 21,3 0,0 0,0 0,0 0 21,3 1
DEM 23,3 27,3 0,0 23,4 23,3 1 50,7 2
NGL 20,6 41,5 0,0 20,6 20,6 1 62,1 2
CHF 399,4 3973 18,5 43,4 417,9 13 440,7 15
1.202,9 774,8 1.968,5 2.120,8 3.171,4 100 2.895,6 100
Heraf forfalder efter 5 år fra årets slutning 1.091,1 819,9
Lånene er anvendt således:
Naturgastransmissionssystemet
DKK 536,1 70,7 1.559,2 1.949,3 2.095,3 85 2.020,0 83
USD 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 a 0,0 0
XEU 0,0 21,3 0,0 0,0 0,0 0 21,3 1
DEM 0,0 4,0 0,0 0,0 0,0 o 4,0 0
NÅG 0,0 20,9 0,0 0,0 0,0 0 20,9 1
CHF 375,0 372,6 0,0 0,0 375,0 15 372,6 15
911,1 489,5 1.559,2 1.949,3 2.470,3 100 2.438,8 100

 

77

Note 164. Lån

Mio. kr.

 

 

 

 

Kortfristede lån langfristede lån I alt

1998 1997 1998 1997 1998 Pet. 1997 Pct.
Olietransportsystemet
DKK 63,5 100,3 7240 0,0 135,5 48 100,3 24
USD 58,9 105,0 0,0 62,0 58,9 21 167,0 39
DEM 23,3 23,3 9,0 23,4 23,3 8 46,7 11
NLÅG 20,6 20,6 0,0 20,6 20,6 Få 41,2 10
CHF 24,4 24,7 18,5 43,4 42,9 16 68,1 16

190,7 273,9 99,5 149,4 281,2 100 423,3 100
Der er ingen valutakursrisiko for koncernen
på gælden, som vedrører olietransportsystemet, idet
brugerne, Dansk Undergrunds Consortium, betaler
alle omkostninger til finansiering af systemet.
Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK 3,7 37 18,8 22,1 22,5 100 25,8 100
Driftskreditter
DKK 97,4 7,7 300,0 0,0 397,4 100 7,7 100

 

Note 15. Gæld til leverandører og anden gæld

Der er hovedsagelig tale om gæld i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 16. Periodeafgrænsningsposter

Størstedelen af posten udgøres af forudbetalinger samt værdi af modtaget vederlagsfri gas.

Disse beløb indtægtsføres over en længere årrække.

78

Noter til balancen

" Note 17.
Eventualforpligtelser m.v.

1.

Dansk Naturgas har stillet en garanti, der
dækker leasingfinansiering af en del af det
system, som forbinder det danske og tyske
naturgasnet. Garantien omfatter tilbagebe-
taling af følgende beløb:

 

 

Valuta mio. kr.
DEM 28
JPY 8
NLG 6
CHF 6

48
2

Naturgas Syd 1/S tiltrådte i 1984 fællesaf-
talen, og det aftaltes, at Dansk Naturgas
godtgør Naturgas Syd den eventuelle for-
ringelse i selskabets økonomiske stilling
som følge af opgivelsen af en tidligere
aftale. Staten påtog sig at tilføre Dansk
Naturgas den kapital, der måtte være nød-
vendig for betaling af eventuel godtgørelse
til Naturgas Syd.

Dansk Naturgas har i starten af 1991
anlagt en voldgiftssag mod Naturgas Syd
for at få eventualforpligtelsen og retsstillin-
gen afgjort. Dansk Naturgas har nedlagt
påstand om, at betingelserne for garantien
er misligholdt, og garantien dermed bort-
faldet, subsidiært krævet en opgørelse pr.
1. januar 1991 af de beløb, der falder uden
for garantien, samt at få indsigt med og
styring af Naturgas Syd's administration i
den resterende garantiperiode.

Hvis aftalen omkring overtagelsen af
Naturgas Syd I/S kommer på plads
ophæves voldgiftsagen.

3.

Dansk Naturgas blev stiftet 1. oktober
1984. Der blev ved den lejlighed overdra-
get aftaler fra moderselskabet til Dansk
Naturgas. Moderselskabet indestår som
garant for, at Dansk Naturgas opfylder sine
forpligtelser i medfør af de overdragne
gaskøbsaftaler med Dansk Undergrunds
Consortium, gassalgs- og transportaftaler
med Vattenfall Naturgas samt gassalgsaf-

"tale med Ruhrgas og BEB.

Å.

Ifølge lovgivningen er Dansk Naturgas,
Dansk Olierør, Dansk Olie- og Gasproduk-
tion og Dansk Olie og Naturgas, Grønland
A/S pålagt en generel erstatningspligt for
skader forvoldt ved selskabernes olie- og
naturgasaktiviteter, selv om skaderne sker
ved hændelige uheld (objektivt ansvar).
Der er tegnet sædvanlig forsikring til imø-
degåelse af erstatningskrav.

5,

Dansk Olie- og Gasproduktion har i forbin-
delse med etableringen af Dansk Opera-
tørselskab i-s (Danop) erklæret sig villig til
sammen med DENERCO K/S at indskyde
midler i Dansk Operatørselskab. Dansk
Olie- og Gasproduktions andel af tilsagnet
andrager indtil 30 mio. kr., hvoraf 8,5 mio.
kr. er indbetalt ved udgangen af 1998.

6.

Dansk Olie- og Gasproduktion er betalen-
de deltager i 36 licenser til efterforskning
efter olie og naturgas i Danmark. Den fort-
satte deltagelse i licenserne forpligter sel-
skaberne til at investere betydelige beløb
fremover.

7.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat eller tredjemand, som pådrages Dansk
Olie- og Gasproduktion som medindehaver
af de licenser, selskabet deltager i, uanset
om forpligtelserne påhviler Dansk Olie- og
Gasproduktian alene eller solidarisk med
andre, Garantien kan dog højst gøres gæl-
dende for et beløb, der svarer til det dob-
belte af Dansk Olie- og Gasproduktions
andel af hver forpligtelse.

8.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser over for den danske
stat, Grønlands Hjemmestyre eller Nunaoil
A/S, som pådrages Dansk Olie og Natur-
gas, Grønland, som deltager i to licenser til
efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i
et havområde i Vestgrønland, herunder
erstatningsforpligtelser over for tredje-
mand, uanset om forpligtelserne påhviler
Dansk Olie og Naturgas, Grønland alene
eller solidarisk med de øvrige deltagere i
licenserne. Garantien kan dog højst gøres
gældende for et beløb, der svarer til det
dobbelte af Dansk Olie og Naturgas, Grøn-
lands andel af hver forpligtelse.

79

 

Færdigt arbejde.
VÆK 0, 0 00) IX)
Kyrillos rel
rss,
bunden af
Nordsøen over
en strækning
på cirka
EEG ESE

 

80