Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
[EV 221012
ØRESUNDSKONSORTIET
Årsberetning 1998
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling d. 19. marts 1999
Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Hovedaktiviteter i året 1998
Konturerne af Øresundsbroen tegnede sig i løbet af 1998 med større og større tydelighed
i Øresund. Tunnelen voksede fra hver side under Drogdenrenden, så der mod slutningen
af året kun manglede et enkelt element førend den danske kyst ved Kastrup og den
kunstige ø, Peberholm, var forbundet.
Samtidig er konturerne af den fremtidige Øresundsregion også ved at blive tydeligere, På
mange områder arbejdes der på tværs af Sundet, og flere og flere ser de nye muligheder:
Øresundsuniversitetet er en realitet med et samarbejde mellem elleve universiteter og
læreanstalter på begge sider af Øresund; Medicon Valley Academy, et samarbejde
mellem forskningsinstitutioner og virksomheder inden for den medicinske og
farmakologiske verden, blev etableret. Kulturbro 2000 projektet lagde planer for en
storstilet kulturel manifestation af regionsdannelsen i år 2000. Og den danske og svenske
regering satte et fælles udredningsarbejde i gang, der skal identificere de barrierer der
hindrer oprettelsen af et fælles bolig- og arbejdsmarked omkring Øresund.
Over halvdelen af den danske og svenske befolkning erklærer sig positivt indstillet til
Øresundsprojektet. Forventningerne til dets virkninger for den enkelte er meget store i
både Sverige og Danmark. Mere end to tredjedele af befolkningerne i Skåne og på
Sjælland mener, at Øresundsforbindelsen gavner kulturlivet i både København og Malmø,
at den vil medføre en stigende økonomisk aktivitet, flere investeringer i erhvervslivet,
bedre udbygget kollektivtrafik og en positiv udvikling inden for forskning og uddannelse.
Med den gode indsats, der er ydet af entreprenørerne på anlægsarbejderne i 1998 i
ryggen, er Øresundskonsortiets arbejde med at forberede driftsfasen blevet intensiveret i
løbet af 1998. I sommeren 1998 tilrettelagde Konsortiet sit arbejde med det
udgangspunkt, at broen skal tages i anvendelse omkring den 1. juli år 2000. Det var en
præcisering af den tidligere målsætning om, at forbindelsen skulle tages i brug i løbet af
andet halvår år 2000. Sikkerheden omkring den præciserede målsætning er i løbet af det
sidste halve år af 1998 blevet yderligere styrket gennem fremdriften i anlægsprojektet, en
fremdrift der senest blev manifesteret, da det sidste tunnelelement blev placeret i
begyndelsen af januar 1999, seks uger før tidsplanen.
Der er samtidig aftalt en fælles tidsplan med samtlige entreprenører på anlægsarbejderne,
der skal sikre en smidig færdiggørelse af projektet. Tidsplanen indebærer, at der er
opnået den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med de mange installationsarbejder, der
skal gennemføres i 1999, Efterfølgende har alle entreprenører fået mulighed for, i forhold
til deres kontraktværdi, at dele en bonus. Det sker under forudsætning af, at forbindelsen
kan åbne for kommerciel drift den 1. juli 2000.
Højbro og tilslutningsbroer
Året igennem har entreprenøren Sundlink Contractors været beskæftiget med
montagearbejdet, der har haft en tilfredsstillende fremdrift på højbroen og de to
tilslutningsbroer. Sænkekasser, bropiller og brodragere er efter færdiggørelse på
brofabrikken i Malmø Nordhavn sejlet til brolinien og placeret af flydekranen ”Svanen”.
Denne aktivitet har vist sig effektiv, og den 8. oktober blev det markeret, at halvdelen af
alle 155 elementer til broen var monteret.
Den 3. december placerede ”Svanen” den sidste af i alt 27 brodragere på den østlige
tilslutningsbro, som dermed har nået sin fulde længde på 3,8 km, mellem Lernacken på
den svenske kyst og højbroen. Derefter begyndte montagearbejdet på den vestlige
tilslutningsbro, mellem højbroen og den kunstige ø.
Produktionen af de i alt otte brodragere der udgør højbroen er afsluttet i Karlskrona, og
alle brodragere er ankommet til Malmø Nordhavn. Ved årets udgang var der monteret
fire brodragere på selve højbroen fra den østlige pylon. Brodragerne hviler på
midlertidige brotårne indtil alle kabler er monteret mellem brodækket og pylonerne.
Støbningen af pylonerne var midt i november nået så langt, at den østlige pylon med 184
meter var blevet Sveriges højeste bygningsværk. Sluthøjden på de to pyloner er 203,5
meter, og den nås i henholdsvis januar og april 1999.
Sundlink Contractors konstaterede i november, at betonen på den 25. brodrager til den
østlige tilslutningsbro ikke helt lever op til den høje kvalitet Øresundskonsortiet kræver.
Prøver fra betondækket, der er støbt i Cadiz i Spanien, klarede ikke Øresundskonsortiets
høje krav til fuldstændig frostbestandighed. Montagen af den 25. brodrager og de
følgende to brodragere fortsatte, mens yderligere prøver af betonen blev udført. Eventuel
udbedring vil om nødvendigt blive foretaget efter at brodragerne er placeret.
Ved årsskiftet var 1.944 mand direkte beskæftiget ved entreprisen for højbro og
tilslutningsbroer. Sundlink Contractors HB består af entreprenørerne Skanska AB (S),
Højgaard & Schultz A/S (DK), Monberg & Thorsen A/S (DK) og Hochtief AG (D).
Tunnelen under Drogden
Tunnelentreprenøren Øresund Tunnel Contractors afsluttede året med at placere det
næstsidste af i alt tyve tunnelelementer i tunnelrenden i Drogden. Den 4. august indtraf et
alvorligt uheld, da tunnelelement nr. 13 sprang læk og blev fyldt med vand under
nedsænkning i tunnelrenden. Det forsinkede montagearbejdet i knapt otte uger.
Under bjærgningen og reparationen af elementet fortsatte arbejdet med at færdiggøre de
følgende tunnelelementer på tunnelfabrikken i Københavns Nordhavn. ØTC formåede
ved en imponerende indsats at indhente den tabte tid og var ved årets udgang lidt foran
tidsplanen.
Arbejdet på de to portaler til tunnelen blev afsluttet på henholdsvis halvøen ved Kastrup
og den kunstige ø. Portalerne er bygget som cut-and-cover tunneler, der udgør 270
meter af hver ende af tunnelen. Efter at have placeret de første 14 tunnelelementer i
rækkefølge fra Kastrup placerede ØTC i oktober det første element fra tunnelportalen på
den kunstige ø, og fortsatte derefter montagen af de sidste seks elementer fra øst mod
vest.
Under overværelse af medarbejderne foretog den danske trafikminister Sonja Mikkelsen
den 3. december en symbolsk støbning i det sidste tunnelelement på ØTC's tunnelfabrik i
Københavns Nordhavn. Derefter lukkede ØTC fabrikken efter godt halvandet års
støbearbejde. Metoden med at støbe de store betonkonstruktioner i en kontinuerlig
proces inden døre viste sig at være både effektiv og en fordel for arbejdsmiljøet.
Ved årsskiftet var 1.282 mand direkte beskæftiget på tunnelentreprisen. Øresund Tunnel
Contractors I/S består af entreprenørerne NCC International (5), Dumez-GTM
International (F), John Laing (UK), E. Pihl & Søn (DK) og Boskalis Westminster
Dredging (NL).
Uddybnings- og indvindingsarbejder
Entreprenøren Øresund Marine Joint Venture afsluttede i december helt i
overensstemmelse med tidsplanen mere end tre års gravearbejde på Øresund. Siden
oktober 1995, da verdens største gravefartøj ”Chicago” begyndte at arbejde i
Flinterenden, har OMIV's fartøjer uddybet 7,0 mio. kubikmeter materiale fra Øresunds
bund.
For at beskytte det omgivende marine miljø er gravearbejdet gennemført under
restriktive betingelser og i henhold til såkaldte Graveinstrukser, der indeholder
bestemmelser om graveudstyret, tidsplaner, gravemængder, spildmængder, spildets
fordeling i tid og rum, samt miljøpåvirkningerne. Som følge af en nøje planlægning af
arbejdet og en permanent kontrol med sedimentspildet har OMJV holdt spildet nede på i
gennemsnit 4,1 procent, altså væsentligt under de 5 procent i gennemsnit, myndighederne
har fastsat som øvre grænse.
Uddybningsarbejdet har omfattet tunnelrenden i Drogden, de midlertidige
adgangskanaler og arbejdshavne, sejlrenderne i Drogden og Flinterenden samt
kompensationsafgravninger, der er foretaget for at sikre en uhindret
vandgennemstrømning til Østersøen.
Indvindingsarbejdet vil også i 1999 omfatter jordarbejder på den kunstige halvø og den
kunstige ø.
I 1998 har OMJV afsluttet uddybningen af en ny sejlrende i Flinterenden, så den passer
til placeringen af højbroen, samt opretning af sejlrenden i Drogden, der nu følger en helt
ret linie, Herefter udestår fjernelse af såkaldte høje punkter, dvs. enkelte sten, der ligger
for højt i de afgravede områder, samt den afsluttende opmåling af de to sejlrender.
Ved årsskiftet var 247 mand direkte beskæftiget på denne entreprise. Oresund Marine
Joint Venture består af entreprenørerne Per Aarsleff (DK), Ballast Nedam Dredging
(NL), og Great Lakes Dredge & Dock Co. (USA).
Jernbanen og tekniske kontrakter
De tre kontrakter, der går fra kyst til kyst, dvs. jernbanen, kommunikation og
systemovervågning, var i 1998 som planlagt i design- og fremstillingsfasen i et
samarbejde mellem Øresundskonsortiet, rådgivere og entreprenører. Udførelse af
jernbanen og de tekniske installationer på Øresundsforbindelsen foregår parallelt med
færdiggørelsen af de store anlægskontrakter — broen, tunnelen og uddybningsarbejderne.
En nøje planlægning af disse indbyrdes afhængige arbejder har været en forudsætning for
Øresundskonsortiets målsætning om at færdiggøre forbindelsen for vej- og jernbanetrafik
til den 1. juli 2000.
Ved udgangen af 1998 var 23 mand direkte beskæftiget af Banverket Industridivisionen
(S) ved jernbaneentreprisen. 44 mand var beskæftiget af SEMCO A/S/SAIT Devlonics
S.A. (DK/B) på kommunikationsentreprisen, mens 39 mand var beskæftiget af SAINCO
(E) på entreprisen for systemovervågning.
I november indledtes fortsættelsen af de jernbanespor, der skal forbinde jernbanen på de
danske landanlæg med kyst-kyst forbindelsen. Organisationen Projekt Baneteknik, der
fra 1. oktober 1998 blev overflyttet fra A/S Øresund til Øresundskonsortiet, skal også
her med Banverket Industridivisionen som entreprenør bygge godssporet, der går uden
om den nye station i Københavns Lufthavn og frem til den kunstige halvø, spor frem til
vendesporsanlægget på halvøen, vendesporsanlægget og endelig de spor, der forbinder
Københavns Lufthavn station med tunnelportalen på halvøen.
Terminalområdet
Entreprenøren NCC begyndte i efteråret 1998 at anlægge det cirkelformede
terminalområde med bygninger til betalingsanlæg og overvågningscentret Link Control
Centre på Lernacken, cirka 1 km fra Øresundsbroens landfæste.
Udformningen af det 70.000 kvadratmeter store terminalområde og selve
betalingsanlægget har gennemgået en opdatering af projektgrundlaget i takt med
forventningerne til afviklingen af den fremtidige trafik på Øresundsforbindelsen og de
indledende erfaringer fra driften på Storebæltsforbindelsen. Betalingsanlægget får elleve
kørebaner i hver retning, heraf ni baner med kortautomater og/eller manuel betjening. To
baner i hver retning er reserveret til fuldautomatisk betaling for enten personbiler eller
lastbiler, uden at køretøjerne behøver at standse.
Miljø
Uddybnings- og indvindingsarbejdet på Øresundsforbindelsens kyst-kyst anlæg er med
enkelte undtagelser afsluttet med udgangen af 1998. Det samlede uddybningsarbejde
udført af OMJV og Sundlink Contractors udgør 7,4 millioner kubikmeter materiale.
Anlægsarbejdet til Øresundsforbindelsen udføres fortsat inden for rammerne af de
gældende miljøkrav. Siden anlægsarbejdernes begyndelse og frem til udgangen af 1998
er spildet fra uddybningsarbejderne opgjort til 4,1 procent.
Resultaterne fra Øresundskonsortiets intensive feedback overvågning af
sedimentspredning, ålegræs og blåmuslinger har ikke givet anledning til større justering
af anlægsarbejdet. Myndighedernes overvågning af vandkvalitet, bundvegetation,
bundfauna, fugle, fisk, badevand og kystforhold har heller ikke givet anledning til
yderligere foranstaltninger.
I efteråret gennemførtes af formelle årsager en fornyet behandling af Øresundskonsortiets
ansøgning om tilladelse til opførelse af den faste forbindelse i henhold til den svenske
Miljéskyddslagen.
I december kom Koncessionsnævnets beslutning i anledning af den fornyede behandling.
Beslutningen indebærer, at relevante dele af de vilkår, der tidligere er fastlagt af den
svenske Vattendomstolen i henhold til Vattenlagen, nu også gælder i henhold til den
svenske Miljåskyddslagen.
Arbejdsmiljø
I vinteren 1997/98 gennemførte Øresundskonsortiet en grundig analyse af det store antal
kemikalier, olieprodukter og andre materialer, der anvendes ved byggeriet af den faste
forbindelse over Øresund. Samtidig blev mulighederne for valget af alternative produkter
og for forbedringer i entreprenørernes miljøstyring kortlagt. Resultatet af analysen er
gennemgående positivt. Der bliver ikke anvendt produkter, der overtræder lovgivningen,
eller som udgør et akut problem for sikkerheden og arbejdsmiljøet. I alt 700 kemikalier,
olieprodukter og andre materialer var i brug på undersøgelsestidspunktet, og heraf kan
de 300 karakteriseres som farlige for arbejdsmiljøet og det eksterne miljø, hvis de ikke
anvendes korrekt. Det blev konstateret, at såvel medarbejdernes viden som
sikkerhedsforanstaltningerne var tilfredsstillende, men også at antallet af anvendte
produkter kunne reduceres gennem en forbedret og samordnet indkøbspolitik.
Frem til åbningen af forbindelsen vil Øresundskonsortiet i samarbejde med
entreprenørerne søge at reducere antallet af anvendte produkter, og i de tilfælde hvor det
er muligt, udskifte potentielt skadelige produkter med alternative og mindre skadelige
produkter.
Kampagnen for et sikkert arbejdsmiljø forsatte i 1998 på kyst-kyst forbindelsen og
landanlæggene med maskotten ”Sundbæveren” som det synlige symbol. For at øge
interessen blandt entreprenørernes medarbejdere for kampagnen har Øresundskonsortiet i
efteråret 1998 relanceret kampagnen og øget antallet af halvårlige præmier fra én til tre.
Desuden er der stiftet en personlig pris til en enkelt medarbejder, der har været et godt
eksempel for sine kolleger på det sikkerhedsmæssige område. Den personlige pris gives
efter indstilling fra kollegerne.
Ulykkesfrekvensen er fortsat lav sammenlignet med lignende anlægsprojekter. I 1998 var
antallet af ulykker på 18,92 pr. 1 million arbejdstimer (akkumuleret), hvilket fortsat er
under halvdelen af tallet for bygge- og anlægsbranchen i Danmark som helhed.
Målsætningen om at holde ulykkesfrekvensen væsentligt under det nationale gennemsnit
er således opfyldt.
Beredskabskonceptet
Dansk og svensk politi og beredskabsmyndigheder blev i 1998 enige om principperne for
udformningen af beredskabet på kyst-kyst forbindelsen. Beredskabskonceptet, der er
blevet til i et tæt samarbejde mellem myndighederne og Øresundskonsortiet, præciserer
ansvar og roller mellem aktørerne i det fremtidige beredskab.
Forslagene i Beredskabskonceptet skal udmøntes i konkrete procedurer og instruktioner
for de myndigheder, der indgår i beredskabet. Beredskabskonceptet danner også
grundlag for de beredskabsøvelser, der allerede nu er ved at blive planlagt, og som skal
finde sted inden kyst-kyst forbindelsen tages i brug. De ansvarlige for koordineringen af
det videre arbejde er Malmø Brandkår og Københavns Politi.
Forberedelse af drift
Øresundskonsortiets rolle skifter markant ved overgangen fra anlægsfase til driftsfase.
Fra at være en organisation, der tilvejebringer de fysiske forudsætninger for den
regionale udvikling, til at være en operativ del af denne udvikling. Virksomhedens
produkt er passagemulighed med overlegen tilgængelighed, som skal tilgodese
kundebehov på et internationalt, nationalt og regionalt marked.
Visionen, forretningsideen og de overordnede målsætninger for Øresundskonsortiets
driftsfase er blevet fastlagt i efteråret 1998.
Hovedmålet for Øresundskonsortiets virksomhed er at sikre den langsigtede lønsomhed
inden for de af ejerne angivne rammer. Dette mål er præciseret med udgangspunkt i
regeringsaftalen af den 23. marts 1991, i hvilken der blandt andet er angivet de
overordnede regional- og trafikpolitiske målsætninger med Øresundsforbindelsen,
herunder kravet om selvfinansiering og anvendelse af forretningsmæssige principper.
Øresundskonsortiets opgave er at tilbyde den faste forbindelse som en
konkurrencedygtig del af kundernes transport- og rejsemønster. Gennem
forretningsmæssig og serviceorienteret virksomhed skal Øresundskonsortiet leve op til
kundernes behov og krav over tiden, samt bidrage til en regional integration, der støtter
Øresundskonsortiets kernevirksomhed.
I den sammenhæng følges togoperatørernes (DSB og SJ) arbejde med at etablere
grundlaget for togdrift nøje, og et samarbejde med Banestyrelsen og Banverket om
driften af jernbaneinfrastrukturen blev indledt i 1998.
Vækst i Øresundsregionen er et grundlag for den langsigtede lønsomhed for
Øresundskonsortiet. Derfor er Øresundskonsortiets identitet og lønsomhed tæt knyttet til
nytten og værdien af den regionale integration og vækst.
Økonomi
Øresundskonsortiets anlægsbudget blev revideret i maj 1997 og udgør 14,750 mia. DKK
i prisniveau juli 1990. I 1999-priser svarer det til 18,7 mia. DKK (23,8 mia. SEK ved
ultimokursen 78,62).
I anlægsbudgettet er hidtil indgået et finansieringsbidrag fra EU på modværdien af DKK
250 mio. (1990-priser). Ved udgangen af 1998 havde Øresundskonsortiet modtaget
bidrag/tilsagn om EU-støtte på ca. 375 mio. DKK (1990-priser). De ekstra midler har
skabt grundlag for gennemførelse af diverse forbedringer af det fysiske anlæg og
sikkerheden. Desuden er der i kombination med ventede yderligere bidrag skabt
økonomisk grundlag for at etablere aftaler med entreprenørerne om en række aktiviteter,
der medvirker til at sikre målsætningen om at åbne forbindelsen for trafik 1. juli 2000.
Udgifterne hertil påvirker således ikke budgetrammen netto.
Indgåelsen af de sidste kontrakter for terminalområdet og selve betalingssystemet og den
generelle fremdrift i projektet betyder, at de risici, der er forbundet med anlægsprojektet,
ved udgangen af 1998 er væsentligt reduceret. Øresundskonsortiet anser det således for
sandsynligt, at anlægsbudgettet med forventede EU-bidrag på godt 500 mio. DKK
(1990-priser) kan fastholdes frem til åbningen af den faste forbindelse i år 2000.
Effekterne af alvorlige uforudsete begivenheder i 1999, som f.eks. langvarige strejker,
ekstreme vejrsituationer, større ulykker eller uheld, kan dog ikke imødegås indenfor
budgettets rammer.
IT 2000
Øresundskonsortiet vurderer løbende sine IT systemer for at identificere eventuelle
problemområder i forbindelse med årtusindeskiftet. De nuværende IT-systemer er
koncentrerede omkring styringen af anlægsprojektet og er således interne systemer, der
ikke er direkte sammenhængende med projektets fysiske fremdrift. De operative
systemer, der skal anvendes til den fremadrettede drift af den faste forbindelse, vil først
blive idriftsat efter årtusindeskiftet.
På baggrund heraf, er det vurderingen at Øresundskonsortiet ikke står over for nogen år
2000 risiko.
Endvidere skal der kun i et mindre omfang foretages tilpasning af visse af de eksisterende
systemer, således at disse er år 2000 sikrede. De forventede udgifter hertil er yderst
begrænsede.
Finansiering
Øresundskonsortiets samlede låntagning var ved udgangen af 1998 på 16 mia. DKK. I
årets løb blev der optaget lån for i alt 6,8 mia. DKK, mens der blev indfriet lån for 0,7
mia. DKK. Den rentebærende nettogæld var ved årets udgang på 13,3 mia. DKK.
Låntagningen var i 1998 fordelt på en række delmarkeder og långivere. Generelt optager
Konsortiet lån i de valutaer og på de markeder, der på det givne tidspunkt giver de
bedste lånebetingelser. Lånene omlægges herefter ved hjælp af swaps til den valuta- og
rentebasis, der passer ind i selskabets generelle strategi. Knapt halvdelen af årets
låntagning skete i det svenske marked under anvendelse af Konsortiets SEK-MTN
Program.
Lånevilkårene var generelt attraktive, hvilket primært afspejler Øresundskonsortiets høje
kreditværdighed. Konsortiet har således den højest opnåelige rating (Aaa/AAA) fra
Moody's og Standard & Poor's, hvilket er baseret på, at alle lån er garanterede af den
danske og den svenske stat.
De samlede finansieringsomkostninger var i 1998 på 3,5 pct., inklusive
valutakursreguleringer. Det svarer til en realrente på ca. 2,1 pct.
Øresundskonsortiets finansielle strategi er baseret på ønsket om at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger på længere sigt, samtidig med at de finansielle risici nøje
overvåges og kontrolleres indenfor rammer, der årligt fastsættes af selskabets bestyrelse.
I den finansielle styring anvendes en række instrumenter, herunder swaps og andre
såkaldte derivater. De heraf afledte risici indgår i de ovennævnte rammer for den samlede
eksponering. Et væsentligt element i strategien er at nedbringe den samlede risiko ved at
sprede låntagning mv. på forskellige valutaer og rentebasis, og at anvende et større antal
finansielle modparter.
Valutarisikoen kan illustreres ved fordelingen af selskabets nettogæld, jf. nedenstående
figur.
[Lagkagefigur]
DKK udgør 46 pct. og SEK 1 pct. af gælden. De nye EUR-valutaer, DEM og FRF,
udgør ca. 25 pct. mens CHF står for ca. 22 pct. Endelig er andelen af JPY på ca. 6 pct.
På kort sigt er de største valutariske risici knyttede til CHF og JPY, Det er imidlertid
selskabets vurdering, at rentefordelen ved at låne i disse valutaer på længere sigt vil være
større end en eventuel negativ kursudvikling.
10
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen og dels ud
fra et strategisk ønske om, at en væsentlig del af gælden er variabelt forrentet.
Sidstnævte skal ses i sammenhæng med, at selskabets indtægter fra trafikken er
forholdsvis konjunkturafhængige. En faldende økonomisk vækst vil således betyde lavere
indtægter. Den risiko kan imidlertid delvis imødegås ved, at en stor del af gælden er
variabelt forrentet, da en faldende økonomisk vækst normalt også er kendetegnet ved
faldende korte renter.
Ved udgangen af 1998 var 70 pct. af Øresundskonsortiets nettogæld variabelt forrentet,
mens 25 pct. var fast forrentet. De resterende 5 pct. af gælden er forrentet på
indeksvilkår. For 36 pct. af den variabelt forrentede gæld er der ved anvendelse af
finansielle instrumenter etableret rentesikring, således at selskabet ikke bærer den fulde
risiko ved kraftige stigninger i den korte rente.
Ved placering af selskabets overskudslikviditet og ved indgåelse af finansielle
transaktioner opstår en kreditrisiko på modparten. Disse kreditrisici styres ved
anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger principperne for opgørelse af risici og
et maksimum for, hvor stor en risiko, der accepteres for hver enkelt modpart. Grænsen
er primært baseret på modpartens rating hos de anerkendte kreditvurderingsbureauer
Moody's og Standard & Poor's. Herudover søges risikoen på den enkelte modpart
reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Øresundskonsortiets kreditrisici var ved udgangen af 1998 fordelt på 35 modparter. Det
fremgår af nedenstående tabel, at hovedparten af kreditrisikoen var koncentreret på
modparter med AAA-, AA- eller A-rating.
Tabel over modparftsrisici
Rating-kategorier Markedsværdi mio. DKK
AAA 512
AA 903
Å 2486
Aktiviteterne på finansområdet i 1999 forventes at være nogenlunde uændrede i forhold
til 1998. Selskabet forventer at optage lån for ca. 6,5 mia. DKK. Under forudsætning af
stabile renter og valutakurser forventes finansieringsomkostningerne at blive på niveau
med 1998.
Rentabilitet
Øresundsprojektets økonomi er baseret på, at anlægsomkostninger mv. finansieres ved
brugerbetaling fra vej- og jernbanetrafikken. Indtægterne fra jernbanetrafikken er i
Regeringsaftalen fastsat til 300 mio. DKK om året, opgjort i prisniveau januar 1991.
Projektets økonomi afhænger, foruden af anlægsomkostningerne, i første række af
indtægterne fra vejtrafikken og af finansieringsomkostningerne.
11
For så vidt angår trafikindtægterne har Øresundskonsortiet i efteråret 1998 gennemført
en revision af de hidtidige prognoser, der har været fastholdt siden Regeringsaftalen blev
indgået i 1991. Revisionen er sket med udgangspunkt i Konsortiets trafikmodel og under
anvendelse af den mest opdaterede viden om de eksisterende trafikmønstre og
overfartspriser på Øresund.
Generelt viser prognoserne, at trafikken må forventes at blive lidt højere end de 10.000
køretøjer pr. dag, der var indeholdt i den hidtidige prognose. Den reviderede prognose
viser en trafik på ca. 11.000 pr. døgn efter etableringen på markedet. Til gengæld er de
nuværende, gennemsnitlige færgeoverfartspriser faldet siden 1991, regnet i faste priser.
Øresundskonsortiets indtægter fra vejtrafikken skønnes på den baggrund nogenlunde
uændrede i forhold til tidligere fremlagte skøn.
En særlig usikkerhed har knyttet sig til spørgsmålet om moms på vejtrafikken. I
overensstemmelse med Regeringsaftalen er der ikke i de hidtidige indtægtsprognoser
regnet med momsbetaling.
Det synes nu af myndighederne klarlagt, at Øresundskonsortiet skal opkræve moms ved
passage af Øresundsforbindelsen. En momsbetaling vil af konkurrencemæssige årsager
ikke kunne overvæltes i de vejafgifter, Øresundskonsortiet opkræver for personbiler. Det
skyldes ikke mindst, at der ikke svares moms af biltrafikken med færger over Øresund.
Det mindsker den oprindeligt forventede indtjening fra vejdelen til Øresundskonsortiet.
Udover trafikindtægterne er finansieringsudgifterne den væsentligste faktor ved
beregningen af projektets rentabilitet. Det forudsættes generelt, at finansieringen som
hidtil forudsat kan ske til en gennemsnitlig realrente på 4 pct. i hele driftsperioden. I
projektets anlægsperiode har finansieringsresultatet generelt været betydeligt bedre,
hvilket også forventes i 1999. Det indvirker positivt på rentabiliteten, idet gælden ved
driftsstart nu vurderes 2 mia. DKK lavere end tidligere.
En yderligere faktor til bestemmelse af projektets rentabilitet er drifts- og
vedligeholdelsesomkostningerne. De foreløbige budgetoverslag for det første hele
driftsår indeholder udgifter på ca. 200 mio. DKK. Trods en vis usikkerhed om de
fremtidige driftsudgifter, forventes ikke ændringer i et omfang, der nævneværdigt kan
påvirke projektets rentabilitet.
Øresundsforbindelsens landanlæg udføres og finansieres af henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen (Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er
moderselskaber til Øresundskonsortiet. Indtægterne i projektet skabes næsten
udelukkende i Øresundskonsortiet. Tilbagebetalingen af investeringerne i landanlæggene
sikres udelukkende ved hjælp af ligeligt fordelte udbyttebetalinger fra Øresundskonsortiet
til de to moderselskaber. Konsortialaftalen angiver de principielle regler for disse
udbetalinger, og de ventes præciseret i god tid inden åbningen.
12
På baggrund af ovenstående forudsætninger kan det beregnes, at Øresundskonsortiet vil
være gældfri ca. 30 år efter åbningen af den faste forbindelse. Som følge af samspillet
mellem Øresundskonsortiets økonomiske resultat, og fastsættelsen af udbyttebetaling til
moderselskaberne, vil momspålæggelsen kunne påvirke gældafviklingsperioden i både
Øresundskonsortiet og moderselskaberne.
En stigning i den forudsatte realrente til 4,5 pct. vil, beregnet isoleret for
Øresundskonsortiet, medføre en stigning i tilbagebetalingstiden til 3 år, mens en realrente
på 3,5 pct. betyder et fald med ca. 3 år.Tilsvarende kan det beregnes, at en stigning i
trafikindtægterne på 10 pct. i forhold til det forudsatte, beregnet isoleret for
Øresundskonsortiet, vil reducere tilbagebetalingstiden med ca. 2 år. Bliver
trafikindtægterne 10 pct. mindre, øges tilbagebetalingstiden med godt 2 år.
Forventningerne til 1999
Der er ikke i den forløbne del af 1999 indtruffet begivenheder af betydning for denne
årsberetning.
De store fysiske anlæg, tunnelen og broen, samt de fysiske rammer for betalingsanlægget
på Lernacken ventes færdige i sensommeren 1999. Parallelt med det udføres installation
af jernbaneteknik, udstyr til overvågning og sikkerhed, samt til betalingsanlægget på
Lernacken, der ventes afsluttet 1 løbet af efteråret 1999.
I sommeren 1999 vil såvel åbningsdagen som taksterne for at benytte
Øresundsforbindelsen blive fastlagt. Rekrutteringen af personale til driftsopgaverne, der
skal løses ved betalingsanlægget på Lernacken og på kontoret i København, begynder i
årets løb, og til efteråret begynder også det egentlige salgsarbejde.
Omkring årsskiftet 1999/2000 indledes test af det samlede anlæg for både jernbane og
vejdel med henblik på målsætningen om færdiggørelse omkring 1. juli år 2000.
13
København og Malmå, den 9. marts 1999
lumen
Sven Landelius
Administrerende direktør
BESTYRELSE
2 ON
Michael Christiansen |
Formand / [ ,
| /
| A ne 7: bon / pA
/
PÆD —€ Ar
øer Kn dn Lan um / AAR ANNAS ON re
an Erwin Brandborn Karsten Laursen VÆ — Jens Kampmann
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar til 31. december 1998
14
Året
DKK mio. 1994 1995 1996 1997 1998
Nettoomsætning 0 0 0 0 0
Eget arbejde | 62 60 110 87 -101
Resultat af ordinær drift 0 0 0 0 0
Resultat af finansielle poster
før aktivering -25 -44 43 -327 -386
Resultat før skat 0 0 0 0 0
Balancesum 845 3.458 9.571 13.096 18.353
Anlæg under opførelse 726 1.350 4.627 9.036 14.011
Øvrige anlægsaktiver 15 1.008 1.047 823 596
Egenkapital 50 50 50 50 50
Obligations- og banklån 718 2.952 8.238 11.571 16.794
Note: Nøgletal er ikke oplyst, da disse efter Konsortiets opfattelse ikke vil være meningsfulde.
15
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov med enkelte
tilpasninger affødt af svensk regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK,
omregnet ved valutakursen (78,62) 31. december 1998.
Resultatopgørelse
EU-tilskud
EU-tilskud indtægtsføres i det år de modtages.
Eget arbejde
Eget arbejde udgør samtlige årets resultatførte poster, bortset fra finansielle poster.
Nettobeløbet overføres i anlægsperioden til balanceposten anlæg under opførelse.
Afskrivninger
Afskrivningsprincipperne for selve Øresundsforbindelsen vil blive fastlagt, når
forbindelsen tages i brug, og afskrivning vil blive påbegyndt på dette tidspunkt.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler
Lejemålenes løbetid, dog Max... ssssssseeeveeeeeene renere tk ere eee kreere rr een renee 5 år
Driftsmidler og inventar .........sssssssnseseeeerereserereren senere keen treer see kreeres rer trene 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer …….............sssssssseeeerereereeneeereernerns 0-5 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end DKK 100.000 udgiftsføres i
anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter fra henholdsvis lån og placeringer.
Renteudgifter og —indtægter medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valutakursreguleringer,
samt gevinst og tab på afledte instrumenter, bortset fra gevinst og tab på instrumenter
indgået som led i valutasikring af fremtidige betalingsforpligtelser på anlægskontrakter.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen aktiveres alle nettofinansieringsomkostninger.
Aktivering sker ved overførsel af periodens nettofinansieringsomkostninger fra
resultatopgørelsen til aktivposten anlæg under opførelse.
16
Skatteforhold
Beskatning af Øresundskonsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen og Svensk-Danska Broforbindelsen SVEBAB AB.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil, baseret på indgåede aftaler og kontrakter til forundersøgelse, projektering
og opførelse af Øresundsforbindelsen, aktiveres som anlæg under opførelse.
Realiseret gevinst og tab på finansielle instrumenter, der anvendes som led i sikring af
fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter, aktiveres direkte
som anlæg under opførelse. Hvor der finder en afregning sted i forbindelse med
forlængelse af disse finansielle kontrakter, behandles gevinst og tab som
periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
Andre direkte eller indirekte udgifter - herunder udgifter til Øresundskonsortiets
administration - belaster resultatopgørelsen, og vil, ud fra Øresundskonsortiets formål i
byggeperioden, blive aktiveret som værdi af eget arbejde og indgå i anlæg under
opførelse.
Nettofinansieringsudgifterne belaster ligeledes resultatopgørelsen, men vil i
byggeperioden blive aktiveret som byggerenter og indgå i anlæg under opførelse.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta optages i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instrumenter optages
til valutakursen på balancedagen i den valuta, som gælden er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger optages til
den terminssikrede kurs.
Periodeafgrænsningsposter
Gevinst og tab i forbindelse med forlængelse af finansielle instrumenter, som er indgået
til afdækning af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter,
indgår i periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb
mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under finansielle
anlægsaktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånets løbetid.
17
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og opskrives
lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde, som de
regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab
på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af de
sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres
sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultatføres gevinst eller
tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til regnskabsvejledning nummer 11.
Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra
driftsaktivitet opstilles efter den direkte metode. Finansielle betalinger, netto medtages
under pengestrømme fra finansieringsaktivitet.
RESULTATOPGØRELSE
(1.000 DKK/SEK)
1/1 - 31/12 1997
DKK
87.187
43.355
130.542
(66.970)
(54.542)
9.030
(130.542)
0
204.657
(389.164)
(184.507)
(142.091)
(326.598)
326.598
0
0
Note
SEK
Indtægter
101.016 6 Eget arbejde overført til anlæg under opførelse
50.231 1 Driftsindtægter og tilskud
151.247
Udgifter
(77.592) 2 Personaleomkostninger
(63.193)3 Andre driftsomkostninger
(10.462) Afskrivninger
(151.247)
0 Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
237.118 Renteindtægter
(450.890) Renteudgifter
(213,772) Nettorenteudgifter
(164.629) Kursregulering
(378.401) 4 Nettofinansiering
378.401 6 Nettofinansiering overført til anlæg under opførelse
0
0 ÅRETS RESULTAT
18
1/1 - 31/12 1998
DKK
(101.325)
226.342
125.017
(67.961)
(49.348)
7.708
(125.017)
0
156.353
(524.364)
(368.011)
(18.017)
(386.028)
386.028
0
0
SEK
(128.880)
287.894
159.014
(86.442)
(62.768)
(9.804)
(159.014)
0
198.872
(666.960)
(468.088)
(22.917)
(491.005)
491.005
0
0
BALANCE
(1.000 DKK/SEK)
AKTIVER
31/12 1997 Note
DKK SEK
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
2.201 2.550 5 Indretning af lejede lokaler
2.201 2.550
Materielle anlægsaktiver
9.035.680 10.468.867 6 Anlæg under opførelse
367.412 425.689 Forudbetalinger
9.403.092 10.894.556
Andre materielle anlægsaktiver
5.420 6.280 Driftsmidler og inventar
6.501 7.532 5 EDB udstyr
11.921 13.812
Finansielle anlægsaktiver
441.778 511.850 Andre tilgodehavender
441.778 511.850
9.858.992 11.422.768.. ANLÆGSAKTIVER IALT
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
12 14. Tilgodehavender Sund og Bælt Holding A/S
0 0 Tilgodehavender tilknyttede selskaber
505.010 585.112 Andre tilgodehavender
62.494 72.407 Periodeafgrænsningsposter
567.516 657,533
Værdipapirer
1.677.716 1.943.826 Obligationer
1.677.716 1.943.826
Likvide midler
992.236 1.149.618 Likvide midler
992.236 1.149.618
3.237.468 3.750.977. OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
13.096.460 15.173.745 AKTIVER I ALT
DKK
== |
1 IW
DN ID
ro Ko
14.011.034
13.971
14.025.005
4.905
2.486
7.391
573.340
573.340
14.607.465
137
1.682
716.846
130.129
848.794
1.170.166
1.170.166
1.726.935
1.726.935
3.745.895
18.353.360
19
31/12 1998
SEK
NI
kd fjennd
io KO
op ho
17.821.208
17.770
17.838.978
6.239
3.162
9.401
729.255
729.255
18.579.833
174
2.140
911.786
165.516
1.079.616
1.488.382
1.488.382
2.196.559
2.196.559
4.764.557
23.344.390
BALANCE
(1.000 DKK/SEK)
PASSIVER
31/12 1997 Note
DKK SEK
EGENKAPITAL
50.000 57.931 Konsortiekapital
50.000 57.931. EGENKAPITAL IALT
Langfristet gæld
10.703.957 12.401.757 8 Obligations- og banklån
10.703.957 12.401.757 Langfristet gæld ialt
Kortfristet gæld
867.421 1.005.006 8 Obligations- og banklån
116.063 134.472. Gæld til A/S Øresundsforbindelsen
Gæld til Svensk-Danska Broforbindelsen
180 209 SVEDAB AB
82 95 Gæld til tilknyttede selskaber
463.596 537.129 Leverandørgæld
399.080 462.380 Anden gæld
496.081 574.766 Periodeafgrænsningsposter
2.342.503 2.714.057 Kortfristet gæld ialt
13.046.460 15.115814 GÆLD IALT
13.096.460 15.173.74S9S EGENKAPITAL OG GÆLD IALT
9 Eventualforpligtelser
DKK
14.611.009
14.611.009
2.183.432
15.920
915
0
409.284
716.990
365.810
3.692.351
18.303.360
18.353.360
20
31/12 1998
SEK
18.584.341
18.584,341
2.771.197
20.249
1.164
0
520.585
911.969
465.288
4.696.452
23.280.793
23.344.390
Pengestrømsopgørelse (DKK 1.000)
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
Personaleomkostninger
Andre omkostninger
Andre driftsindtægter og tilskud
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Nettokøb af anlægsaktiver
Forudbetalinger for anlæg under opførelse, retur
Anlæg under opførelse
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITETER
Værdipapirer, netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gæld
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer, anden gæld og periodeafgrænsningsposter
Nettofinansieringsudgifter
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Årets ændring i likvide midler
Likvide midler primo
Likvide midler ultimo
Kursregulering ultimo
Likvide midler ultimo iflg. balance
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet.
-67.961
-49.348
226.342
109.033
-2.707
353.441
-4.690.651
-4.339.917
459.934
5.868.765
-451.617
-139.040
-412.903
-370.809
4.954.330
723.446
992.236
1.715.682
11.253
1.726.935
22
Noter til resultatopgørelsen (1.000 DKK/SEK).
Note 1
Driftsindtægter og tilskud indeholder væsentligst tilskud fra Den Europæiske Union til
dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur.
Note 2
DKK SEK DKK SEK
1998 1998 1997 1997
Personaleomkostninger
Specificeres således:
Lønninger og vederlag 56.597 71.988 56.247 65,169
Pensionsbidrag 4,117 5.236 3.772 4.370
Udgifter til social sikring 5.601 7.124 5.530 6.406
Øvrige personaleomkostninger 1.646 2.094 1.421 1.647
Total 67.961 86.442 66.970 77.592
Heraf udgør vederlag til direktion DKK 5.033 / SEK 6.402 (1997: DKK 4.512 / SEK
5.228) og honorarer til bestyrelsen DKK 930 / SEK 1.183 (1997: DKK 921 / SEK
1.067).
Der har i 1998 gennemsnitligt været ansat 129 medarbejdere (1997: 133).
Ved årets udgang var der 141 ansatte (1997: 132), som fordeler sig med 58 kvinder og
83 mænd.
Note 3
Revisionshonorar for 1998 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
KMPG C. Jespersen 405 351 515 446
Ohrlings, Price Waterhouse Coopers 494 126 628 161
Riksrevisionsverket 37 47
Rigsrevisionen 126 160
1.062 477 1.350 607
Note 4
Finansielle poster indeholder afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af den
fremtidige betalingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor
udgør Øresundskonsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en udgift på DKK
375.332 / SEK 477.400 (1997: DKK 329.685 / SEK 381.978).
Noter til balancen (1.000 DKK/SEK).
Note 5
DKK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1998
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1998
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1998
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1998
Bogført værdi
Pr. 31. december 1998
Bogført værdi
Pr. 31. december 1997
SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1998
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1998
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1998
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1998
Bogført værdi
Pr. 31. december 1998
Bogført værdi
Pr. 31. december 1997
23
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar m.v.
6,439 11.284 27.051
745 1.732 500
0 (684) (160)
7.184 12.332 27.391
4.238 5,864 20.550
1.217 1.986 4.505
0 (423) (150)
5.455 7.427 24.905
1.729 4.905 2.486
2.201 5.420 6.501
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar m.v.
7.460 13.074 31.342
730 1.279 3.065
948 2.203 636
0 (870) (204)
9.138 15.686 34.839
4.910 6.794 23.810
480 665 2.328
1.549 2.526 5.730
0 (538) (191)
6.939 9.447 31.677
2.199 6.239 3.162
2.550 6.280 7.532
Note 6
DKK
24
Direkte
aktiverede Aktiveret eget — Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
Saldo pr. 1. januar 1998 8.304.155 364.658 366.867 9.035.680
Årets tilgang 4.690.651 -101.325 386.028 4.975.354
Saldo pr. 31. december 1998 12.994.806 263.333 752.895 14.011.034
SEK
Direkte
aktiverede Værdi afeget Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
Saldo pr. 1. januar 1998 9.621.312 422.498 425.057 10.468.867
Kursregulering primosaldo 941.083 41.325 41.576 1.023.984
Årets tilgang 5.966.232 -128.880 491.005 6.328.357
Saldo pr. 31. december 1998 16.528.627 334.943 957.638 17.821.208
Note 7
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresundsforbindelsen og 50 pct. af Svensk-
Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Note 8
Kort- og langfristede obligations- og banklån, der udgør i alt DKK 16.794.441 / SEK
21.361.538 (1997: DKK 11.571.378 / SEK 13.406.763) fordeler sig på følgende
valutaer:
DKK DKK DKK I alt SEK I alt
Kortfristet Langfristet 31.12.1998 31.12.1998
Belgiske franc 6.691 369.300 375.991 478.238
Britiske pund 3.465 0 3,465 4.407
D-mark 482.458 1.665.085 2.147.543 2.731.548
Danske kroner 364.085 4.036.114 4.400.199 5,596.794
Franske franc 5.041 1.616.329 1.621.370 2.062.287
Hollandske gylden 2.707 0 2.707 3.443
Japanske yen 2.738 418.135 420.873 535.326
Schweizerfranc 13.847 3.436.185 3.450.032 4.388.237
Svenske kroner 45.895 1.017.810 1.063.705 1.352.970
Spanske pesetas 331 107.721 108.052 137.436
US-dollar 1.256.174 1.944.330 3.200.504 4.070.852
2.183.432 14.611.009 16.794.441 21.361.538
25
I årsberetningen fremkommer under afsnittet om finansiering, side 9, den valutariske
fordeling af Øresundskonsortiets nettogæld pr. 31. december 1998 på DKK 13,3
mia./SEK 16,9 mia.
Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 2.172.300 med en
løbetid på 5 og 10 år indgået i hhv. 1994 og 1995 samt øvrig langfristet låntagning.
Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til variabel rente. Gælden og tilgodehavendet
opstået i forbindelse med indgåede renteswaps opskrives lineært over løbetiden. Den
indregnede restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 1.213.021 / SEK
1.542.891 pr. 31. december 1998.
I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med
DKK 1.966.291/ SEK 2.501.006. Af den langfristede gæld forfalder DKK 7.431.401 /
SEK 9.452.303 i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2003, mens DKK 7.179.608 /
SEK 9.132.038 forfalder til betaling efter 1. januar 2004.
Note 9
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede igangværende kontrakter samt
forventede udgifter vedrørende anmeldte entreprenørkrav til et samlet beløb af DKK
15.011.507 / SEK 19.093.751. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde
for DKK 11.785.353 / SEK 14,990,273.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til
DKK 4.290.225 / SEK 5,456.913 værdiansat til terminskursen. Kursregulering. til
balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
I forbindelse med afdækning af den fremtidige betalingsforpligtelse for igangværende
kontrakter er der endvidere indgået valutaterminsforretninger svarende til DKK 398.266
/ SEK 506.571 samt valutaswaps svarende til DKK 696.109 / SEK 885.410 ansat til
aftalekursen. En opgørelse til balancedagens kurs ville udvise en gevinst på DKK
266.747 / SEK 339.286.
På huslejekontrakter, der er uopsigelige i perioden indtil december 2000, udgør
huslejebetalingerne i perioden januar 1999 til december 2000 i alt ca. DKK 6 mio. / SEK
8 mio.
26
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Øresundskonsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte
revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i
årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om
årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold,
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af
Øresundskonsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 9. marts 1999
mm
Filip Cassel
Auktoriserad revisor,
Riksrevisionsverket Rigsitevjsionen
Bertil Edlund
Auktoriserad revisor, Statsautoriseret revisor,
Ohrlings Price Waterhouse Coopers KPMG C. Jespersen
Filip Cassel, auktoriserad revisor, Riksrevisionsverket
Henrik Otbo, rigsrevisor, Rigsrevisionen
Bertil Edlund, auktoriserad revisor, Ohrlings Price Waterhouse Coopers
Aksel Runge Johansen, statsautoriseret revisor, KPMG C. J espersen