Assets

Type	Time	Amount	Unit
ifrs-full:Assets	2024-12-31	193669000000	dkk
ifrs-full:Assets	2023-12-31	185101000000	dkk

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

XML: INVALID

Separator

The full data:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?>
<xbrli:xbrl xmlns:xbrli="http://www.xbrl.org/2003/instance"
            xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"
            xmlns:arr="http://xbrl.dcca.dk/arr"
            xmlns:ixt="http://www.xbrl.org/inlineXBRL/transformation/2020-02-12"
            xmlns:cmn="http://xbrl.dcca.dk/cmn"
            xmlns:sob="http://xbrl.dcca.dk/sob"
            xmlns:link="http://www.xbrl.org/2003/linkbase"
            xmlns:ifrs-full="https://xbrl.ifrs.org/taxonomy/2022-03-24/ifrs-full"
            xmlns:iso4217="http://www.xbrl.org/2003/iso4217"
            xmlns:ix="http://www.xbrl.org/2013/inlineXBRL"
            xmlns:mrv="http://xbrl.dcca.dk/mrv"
            xmlns:fsa="http://xbrl.dcca.dk/fsa"
            xmlns:xbrldi="http://xbrl.org/2006/xbrldi"
            xmlns:gsd="http://xbrl.dcca.dk/gsd"
            xmlns:SYD="http://xbrl.sydbank.dk/2024-12-31"
            xmlns:xlink="http://www.w3.org/1999/xlink"
            id="DKGAAP"
            xml:lang="da">
   <link:schemaRef xlink:href="http://archprod.service.eogs.dk/taxonomy/20241001/entryDanishGAAPExcludingBalanceSheetIncomeStatementIncludingManagementsReview20241001.xsd"
                   xlink:type="simple"/>
   <xbrli:context id="ctx-1">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-70">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2023-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2023-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-55">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-56">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>2</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-60">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>6</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-63">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>10</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-62">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>9</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-64">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>11</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-58">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>4</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-59">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>5</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-57">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>3</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-61">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>8</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-65">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>12</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-66">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>13</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-52">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-53">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>2</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-54">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>3</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-67">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>1</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-68">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>2</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-69">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">GP5DT10VX1QRQUKVBK64</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfSubstainabilityAuditorDimension">
            <cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>1</cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:unit id="pure">
      <xbrli:measure>xbrli:pure</xbrli:measure>
   </xbrli:unit>
   <mrv:CorporateGovernanceReport contextRef="ctx-1" id="s10__7__5" xml:lang="da">Organisation og selskabsledelseSydbanks ledelse forholder sig aktivt til corporate gover-nance. God selskabsledelse anses af Sydbanks bestyrelse og direktion som en grundforudsætning for at kunne indfri bankens finansielle og ikke-finansielle målsætninger og opretholde en god dialog og et godt forhold til såvel interne som eksterne interessenter.Banken forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse. Som SIFI-bank offentliggør Sydbank den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside. Bestyrelsens samlede stillingtagen til anbefalingerne fremgår af Sydbanks redegørelse vedrøren-de god selskabsledelse. Læs mere på sydbank.dk/om-os/corporate-governance.Sydbanks bestyrelse forholder sig også til Finansrådets ledelseskodeks og følger alle 12 anbefalinger. Bankens samlede stillingtagen til Finansrådets ledelseskodeks kan ses på sydbank.dk/om-os/corporate-governance.Sydbanks ledelse varetages af: • Generalforsamlingen • Repræsentantskabet • Bestyrelsen • DirektionenAktionærerneSydbank anser en god og løbende dialog med aktionærerne for vigtig, så investorer opnår indsigt i bankens strategi, forretningsmodel og resultater. Sydbank deltager i inve-storpræsentationer, investorkonferencer og roadshows, hvor institutionelle investorer har mulighed for at indgå i dialog med ledelsen og få indblik i bankens udvikling. Alle bankens aktionærer har løbende mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af Sydbank via bankens hjemme-side, sydbank.dk. Her kan aktionærerne løbende læse bl.a. selskabsmeddelelser, delårs- og årsrapporter.GeneralforsamlingenAktionærernes ret til at stemme udøves på generalfor-samlingen. Sydbank forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse ved tilrettelæggelsen af bankens generalforsamling. Sydbanks vedtægter indehol-der bestemmelser om indkaldelse til generalforsamlingen, adgang til at stille forslag samt møde- og stemmeret. Ban-kens vedtægter kan ses på sydbank.dk/omsydbank.For at vedtage forslag om vedtægtsændring samt forslag om bankens opløsning og/eller sammenslutning med andre selskaber kræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital er repræsenteret på generalforsamlingen, samt at forslaget vedtages med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsen-terede stemmeberettigede selskabskapital.Hvis der på generalforsamlingen ikke er repræsenteret mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital, men forslaget har opnået mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med den nævnte kvalificerede majoritet af de afgivne stemmer. Dette kan ske uden hensyn til, hvor stor en del af den stemmeberettigede selskabska-pital der er repræsenteret. Er forslaget til vedtægtsændring fremsat af repræsentantskabet eller bestyrelsen, kan det endeligt vedtages på en enkelt generalforsamling med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på general-forsamlingen repræsenterede selskabskapital.Sydbank har en stemmeretsbegrænsning, der betyder, at den enkelte kapitalejer på egne vegne højst kan stemme med 20.000 kapitalandele.Selskabskapitalen kan efter bestyrelsens nærmere be-stemmelse forhøjes ad en eller flere omgange med indtil 59.676.320 kr. Bemyndigelsen gælder indtil 1. marts 2026. Ved udvidelse af selskabskapitalen i henhold til denne bemyndigelse gælder, at forhøjelse kan ske uden forteg-ningsret for bankens hidtidige kapitalejere, hvis den sker i fri tegning til markedskurs eller ved konvertering af gæld.Bestyrelsen blev på selskabets ordinære generalforsamling 21. marts 2024 bemyndiget til at erhverve aktier for samlet op til 10 pct. af bankens aktiekapital. Erhvervelsen af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. fra den på Nasdaq Copenhagen noterede kurs på erhvervelsestids-punktet. Bemyndigelsen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling 20. marts 2025.RepræsentantskabetBankens repræsentantskab vælges af generalforsamlin-gen. Generalforsamlingen fastsætter det samlede antal repræsentantskabsmedlemmer og fordeling på geografiske områder efter bestyrelsens indstilling.Repræsentantskabet vælger bestyrelsens medlemmer .Repræsentantskabet har pligt til at virke for bankens trivsel samt efter bedste evne at repræsentere banken og bistå bestyrelsen og direktionen.Repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gan-gen. Genvalg kan finde sted.BestyrelsenBestyrelsen består af 6-10 uafhængige medlemmer, der vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer samt 4 medarbejderrepræsentanter. De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis antallet af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer kommer under 6, skal repræsen-tantskabet snarest supplere antallet til mindst 6.Banken har ingen aldersbegrænsning for bestyrelsesmed-lemmer i vedtægterne. Et repræsentantskabsvalgt bestyrel-sesmedlem kan højst være bestyrelsesmedlem i 12 år.Bestyrelsen holder minimum 11 ordinære møder om året. Herudover afholdes et årligt strategiseminar, ligesom der gennemføres 2 årlige uddannelsesdage. På uddannelses-dagene i 2024 er emner som fx kunstig intelligens, digital operationel modstandsdygtighed og kravene til bæredygtig-hedsrapportering blevet behandlet. Sydbanks politik om mangfoldighed stiller krav til de kvalifikationer og kompetencer, bestyrelsen skal besidde, og dækker både de generelle lovpligtige, sektorspecifikke og andre faglige kompetencer. Det fremgår af politikken, om det er alle eller kun enkelte bestyrelsesmedlemmer, der skal besidde kompetencerne. Bestyrelsen skal bl.a. have grundlæggende compliance- og risikokendskab, og erfaring med bæredygtighed skal være til stede blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering, hvor bestyrelsens arbejde og resultater bliver vurderet. Ved evalueringen fastlægges ud fra bankens forretningsmodel, hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsens arbejde. I forlængelse heraf vurderes, hvilke kompetencer der er til stede med henblik på at identificere behov for at tilføre bestyrelsen yderligere kompetencer.Evalueringen foretages af Nomineringsudvalget og hvert 3. år med ekstern bistand. Konklusionerne af Nominerings-udvalgets arbejde forelægges til drøftelse i den samlede bestyrelse.Bestyrelsens selvevaluering for 2024 er gennemført ved ekstern konsulent. Processen for gennemførelse af selveva-lueringen bestod af 6 arbejdstrin, se figuren nedenfor. Med afsæt i Sydbanks forretningsmodel er hovedkonklusionerne følgende: • Arbejdet i bestyrelsen fungerer tilfredsstillende•  Der er et godt samarbejde samt et højt motivationsniveau og engagement•  Kompetencemæssigt vurderes bestyrelsen at være til-strækkeligt dækket•  Der arbejdes forsvarligt og systematisk med succession i bestyrelsenBestyrelsens øvrige ledelseshverv fremgår af side 200-205.BestyrelsesudvalgSydbanks bestyrelse har nedsat 5 udvalg, der fører tilsyn med særlige områder eller forbereder sager, som efterføl-gende behandles i den samlede bestyrelse:• Revisionsudvalg• Risikoudvalg• Lønudvalg• Nomineringsudvalg• DigitaliseringsudvalgUdvalgenes kommissorier kan læses på sydbank.dk/om-os/organisation, hvor der ligeledes er en introduktion til med-lemmerne og deres kompetencer.RevisionsudvalgetRevisionsudvalget refererer til bestyrelsen og holder mini-mum 4 møder om året.Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold, herunder forhold, som besty-relsen, den interne revision, Revisionsudvalget eller den eksterne revision ønsker gennemgået.Revisionsudvalget følger op på, at svagheder i de interne kontroller, som konstateres af den interne revision eller den eksterne revision, udbedres, samt at væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet korrigeres. Revisionsudvalget følger endvidere op på bankens efterlevelse af påbud fra Finanstilsynet.Revisionsudvalget overvåger processen for regnskabsaf-læggelse, inkl. ESG-rapportering, herunder den anvendte regnskabspraksis, og tager stilling til væsentlige regnskabs-mæssige skøn mv., før års- og delårsregnskaber forelægges bestyrelsen.I 2024 holdt Revisionsudvalget 6 møder.Tidl. koncerndirektør Søren Holm er af bestyrelsen ud-peget som det bestyrelsesmedlem, der besidder særlige kvalifikationer indenfor regnskab og revision. Søren Holm har særlige kompetencer indenfor blandt andet økonomi-styring, regnskab, risiko og kreditstyring, ESG, revision og governance.Udvalget består af tidl. koncerndirektør Søren Holm (for-mand), viceborgmester, professionelt bestyrelsesmedlem og selvstændig konsulent Ellen Trane Nørby, direktør Gitte Poulsen og erhvervsrådgiver Carsten Andersen.RisikoudvalgetRisikoudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.Risikoudvalget skal give bestyrelsen et overblik over kon-cernens faktiske risikobillede og forberede fastlæggelsen af koncernens overordnede risikoprofil og risikostrategi, herunder de risici, der knytter sig til koncernens forretnings-model.Risikoudvalget skal endvidere forholde sig til koncernens interne proces for risikoidentifikation og sammenhængen til risikorapporteringen og opgørelsen af koncernens sol-vensbehov. Risikoudvalget orienteres løbende om modeller og målemetoder bag koncernens kapitalstyring, herunder udvikling i og forventninger til regulative krav.Risikoudvalget påser, at bestyrelsens politikker og retnings-linjer indenfor risikoområdet er implementeret og fungerer effektivt i koncernen.Koncernens risikoansvarlige skal bistå udvalget med in-formation og deltage i udvalgets møder med henblik på at drøfte koncernens risikostyring.I 2024 holdt Risikoudvalget 4 møder.Udvalget består af tidl. kreditdirektør Henrik Hoffmann (formand), adm. direktør Janne Moltke-Leth, advokat Jon Stefansson og afdelingsdirektør Pia Wrang.LønudvalgetLønudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 1 møde om året.Lønudvalget ajourfører bl.a. bankens lønpolitik og tager stilling til, hvilke funktioner i banken der er omfattet af begrebet ”væsentlige risikotagere”. Ved ændringer vedtaget af bestyrelsen, forelægges lønpolitikken på generalforsam-lingen til godkendelse. Lønudvalget følger op på, at den gældende lønpolitik overholdes.Lovgivningen pålægger Lønudvalget at føre kontrol med lønforhold, at foretage vurderinger og kontroller af bankens lønprocesser og påse, at anvendelse af variabel løn sker efter reglerne i lønpolitikken og lovgivningen.Lønudvalget udarbejder endvidere indstillingen til bestyrel-sen om repræsentantskabsmedlemmernes honorering.I 2024 holdt Lønudvalget 7 møder.Udvalget består af direktør Gitte Poulsen (formand), advokat Jon Stefansson og kreditchef Jørn Krogh Sørensen.NomineringsudvalgetNomineringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.Nomineringsudvalget har bl.a. til opgave at foretage ledel-sesevaluering og skal herudover identificere og beskrive de kompetencer, der kræves i bankens bestyrelse, og vurdere, om de er til stede.Udvalget støtter bestyrelsen ved rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer og sikrer ajourføring af bankens mangfoldighedspolitik, der beskriver de kvalifikationer og kompetencer, der skal være til stede i bestyrelsen. Endvidere opstiller udvalget måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.I 2024 holdt Nomineringsudvalget 5 møder.Udvalget består af adm. direktør Janne Moltke-Leth (for-mand), tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkel-gaard-Jensen og prof. bestyrelsesmedlem Susanne Schou.DigitaliseringsudvalgetDigitaliseringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder årligt.Digitaliseringsudvalget har bemyndigelse til at gennemgå, undersøge og analysere de væsentlige digitaliseringstiltag i den finansielle sektor set i forhold til mulighederne for Sydbank.Digitaliseringsudvalget har til opgave at rådgive om bankens langsigtede strategiske digitalisering og drøfte udvalgte og planlagte initiativer.I 2024 holdt Digitaliseringsudvalget 5 møder.Udvalget består af prof. bestyrelsesmedlem Susanne Schou (formand), tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkelgaard-Jensen, tidl. koncerndirektør Søren Holm og kredsformand Jarl Oxlund.Mødedeltagelse/antal møder – Sydbanks bestyrelsesmedlemmerRevisions-Risiko-Nominerings-Digitaliserings-2024 Bestyrelseudvalgudvalg LønudvalgudvalgudvalgLars Mikkelgaard-Jensen (formand) 20/20 5/5 5/5Ellen Trane Nørby (næstformand) 20/20 3/4Janne Moltke-Leth 20/20 4/4 5/5Susanne Schou 20/20 5/5 5/5Gitte Poulsen 20/20 6/6 7/7Jon Stefansson 19/20 4/4 7/7Søren Holm 19/20 6/6 5/5Henrik Hoffmann 18/20 4/4Jacob Chr. Nielsen – udtrådt i 2024 5/5 2/2Carsten Andersen 20/20 6/6Jarl Oxlund 20/20 4/5Jørn Krogh Sørensen 20/20 7/7Pia Wrang 20/20 4/4DirektionenDirektionen ansættes af bestyrelsen og bestod ved ind-gangen til 2024 af administrerende direktør Karen Frøsig, bankdirektør Jørn Adam Møller og bankdirektør Stig  Westergaard. Mark Luscombe indtrådte i direktionen  1. april 2024 og overtog 1. august 2024 posten som admi-nistrerende direktør efter Karen Frøsig, der gik på pension. Direktionen bestod ved udgangen af 2024 af 3 medlemmer: administrerende direktør Mark Luscombe, bankdirektør Jørn Adam Møller og bankdirektør Stig Westergaard.Direktionen udgør den øverste daglige ledelse i banken, der arbejder efter de retningslinjer og instrukser, bestyrelsen har givet direktionen. Arbejdsfordelingen mellem besty-relsen og direktionen er beskrevet i forretningsordenen for bestyrelsen.Direktionen deltager uden stemmeret i repræsentantska-bets og bestyrelsens møder.Se mere på sydbank.dk/om-os/organisation.Direktionens øvrige ledelseshverv fremgår af side 206-207.LedelsesaflønningBankens lønpolitik fastlægges af bankens bestyrelse og godkendes af generalforsamlingen. Lønpolitikken beskriver Sydbanks holdninger til aflønning og anvendelse af variable løndele. Den væsentligste del af lønnen til bankens ledelse udgøres af en fast løn, der i sig selv skal have en størrelse, der sikrer, at fokus og incitament er til stede, og at de ønske-de resultater opnås.Lønpolitikken gælder for Sydbank-koncernen og skal sikre passende rammer for at kunne tiltrække, motivere og fastholde bankens ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen har ansvaret for at foretage eventuelle og nødvendige tilpasnin-ger af lønpolitikken og derefter forelægge den reviderede lønpolitik til beslutning for generalforsamlingen ved enhver væsentlig ændring eller minimum hvert fjerde år.Bestyrelsen aflønnes med et fast basishonorar, der vurde-res årligt. Bestyrelsen er ikke omfattet af bonusordninger, og bæredygtighedsrelaterede hensyn indgår ikke som en faktor i aflønningen af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter indenfor rammerne af lønpolitikken den samlede løn til direktionen, herunder også eventuelle fratrædelsesvilkår. Direktionen aflønnes med fast bruttoløn, der vurderes årligt. I den årlige vurdering af direktionens aflønning indgår bl.a. bankens samlede resultater, kunder-nes tilfredshed samt opnåede resultater set over en længere periode. De fastsatte KPI’er indgår ligeledes. KPI’erne kan indeholde både økonomiske og ikke-økonomiske mål, her-under mål fastsat indenfor rammerne af politikken for ESG og bæredygtighed. Klimarelaterede hensyn har ikke indgået i vurderingen af direktionens aflønning i 2024. Der er ikke for direktionen aftalt en fast bonusordning.Aflønning af bestyrelsen og direktionen fremgår af årsrap-portens noteoplysninger samt af en årlig vederlagsrapport, der forelægges generalforsamlingen til en vejledende afstemning.Se mere på sydbank.dk/om-os/corporate-governance.Bankens risikostyring og complianceDet er et centralt element i bankens forretningsmodel at påtage sig risici, hvorfor det vigtigste for banken er at kunne måle og styre disse risici. Sydbank holder derfor fast i en centraliseret risikostyring.Bankens fag- og forretningsområder er ansvarlige for at etablere, efterleve og kontrollere foranstaltninger, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for bankens manglende overholdelse af gældende lovgivning, markeds-standarder eller interne regelsæt.Compliance og Risiko er uafhængige områder i banken med direkte reference til direktionen, der overvåger og vurderer, om metoderne og procedurerne samt de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er effektive. Ud fra en risikobaseret tilgang foretages kontroller i både Compliance og Risiko, så uhensigtsmæssig adfærd kan opdages og påtales. RisikostyringSydbank har en risikoorganisation, der består af en række ri-sikoudvalg samt en risikoansvarlig med direkte reference til direktionen. Den risikoansvarlige overvåger, at risikostyrin-gen i koncernen sker på betryggende vis og opfylder interne og eksterne krav, herunder krav i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.Risikoudvalgene ledes af et medlem af direktionen med den risikoansvarlige som fast medlem. Risikoudvalgene iden-tificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og vurderer løbende de modeller og princip-per, der anvendes til styring af risici. Udvalgene påser, at risikostyring i koncernen sker i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer.For yderligere uddybning henvises til ”Noter – Risikostyring” på side 149.ComplianceVia kontroller, vurderinger og rådgivning arbejder Compli-ance for at minimere bankens compliancerisici, hvorved forstås risikoen for økonomiske tab, omdømmetab eller myndighedssanktioner som følge af manglende overholdel-se af regler. For hver kontrol og vurdering Compliance gen-nemfører, rapporteres konklusionen til fagområdets ledere, som er ansvarlige for at udbedre eventuelle konstaterede fejl eller mangler, herunder tilrette mangelfulde systemer og procedurer. Compliance følger op på, om behørige tiltag er iværksat. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter. Sydbank har etableret et Complianceudvalg på tværs af banken, som drøfter aktuelle compliancerisici samt tiltag til implementering af lovgivningsmæssige krav. Bankens risikoansvarlige direktionsmedlem er formand for udvalget. Udvalget består derudover af centrale områdedirektører (eller disses repræsentanter) samt bankens Data Protection Officer, DPO.Intern revisionBankens interne revision, der fungerer uafhængigt af den daglige ledelse med direkte reference til bestyrelsen, foretager revision med fokus på de væsentligste områder af bankens compliance og risikostyring, herunder at der er forretningsgange og interne kontroller på de væsentligste aktivitetsområder, samt at disse efterleves. Formålet er at opnå en objektiv og uafhængig vurdering af tilstrække-ligheden, effektiviteten og kvaliteten af Sydbanks interne kontroller.Herudover tilser Intern revision, at koncernen har en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, at der er forretningsgange og interne kontroller for de væsentligste aktivitetsområder, at ledelsens krav om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgange og efterleves, og at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.</mrv:CorporateGovernanceReport>
   <mrv:SustainabilityReport contextRef="ctx-1" id="s10__7__6" xml:lang="da">Udarbejdelse af bæredygtigheds- rapporteringSydbanks bæredygtighedsrapportering omfatter hele  Sydbank-koncernen, medmindre andet er angivet. Sydbank- koncernen afgrænses på samme måde som i det finansielle regnskab og omfatter derfor Sydbank A/S og de konsolidere-de dattervirksomheder. En koncernoversigt findes i note 44.Sydbank har i 2024 købt Coop Bank A/S, der nu indgår i Sydbank-koncernen. Coop Bank drives videre som en selv-stændig bank. Coop Bank er medtaget i CO2e-aftrykket fra udlån, bankens energiforbrug og -miks samt rapportering i henhold til EU-taksonomiens artikel 8. Derudover er Coop Bank medtaget i antal ansatte fordelt på køn, medarbejder-omsætning samt lønforskel mellem mænd og kvinder. Bankens bæredygtighedsrapportering dækker foruden bankens egen drift også relevant information om bankens væsentligste samarbejdspartnere og leverandører samt værdikædeaktiviteter, herunder bl.a. aktiviteter forbundet med lån og kreditter til bankens kunder samt aktiviteter forbundet med investeringer i selskaber og lande i bankens investeringsunivers.I bilag placeret fra side 74 og frem findes indholdsforteg-nelse over inkluderede oplysningskrav og underliggen-de datapunkter, overblik over rapportering inkluderet i bæredygtighedrapporteringen via henvisninger, centrale elementer af due diligence samt overblik over rapportering på datapunkter under anden EU-lovgivning.Bankens bæredygtighedsrapportering er en del af ledelses-beretningen.Ansvar og kontrolImplementeringen af de nye krav til bæredygtighedsrap-portering i EU’s Corporate Sustainability Reporting Direc-tive (CSRD) er forankret i bankens Complianceudvalg, der løbende holdes orienteret af afdelingen Koncern ESG med henblik på at sikre involvering bredt i banken.Ansvaret for udarbejdelse og koordinering af bæredygtig-hedsrapporteringen samt efterlevelse af kravene herom er primært forankret i afdelingen Koncern ESG. Områderne Compliance og Risiko overvåger og vurderer løbende, om bankens processer og metoder er effektive til at overholde interne og eksterne krav, herunder krav til bæredygtigheds-rapportering. Compliance har senest foretaget en risikovurdering af ban-kens bæredygtighedsrapportering i 2023, der viste store omdømmemæssige konsekvenser og lav sandsynlighed for regelbrud. Compliance er betrygget i implementeringsar-bejdet af CSRD og foretager først complianceindsatser på rapporteringen under CSRD efter udgivelsen af rapporterin-gen i 2025. I de tilfælde, hvor compliancefunktionen i for-bindelse med sine kontroller og vurderinger konstaterer fejl eller mangler i forhold til efterlevelse af eksterne og interne regler, rapporteres disse til de fagansvarlige på de relevante områder, der skal udbedre fejl og mangler indenfor givne tidsfrister. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.Bankens interne revision kan udføre arbejdshandlinger som grundlag for erklæringen om bæredygtighedsrapportering, mens bestyrelsens Revisionsudvalg har til opgave at over-våge bæredygtighedsrapportering i årsrapporten, herun-der opgørelsesmetoder, kontroller og processer, og afgive anbefalinger til bestyrelsen. Revisionsudvalget skal vurdere hensigtsmæssigheden af de valgte opgørelsesmetoder på de væsentligste områder samt vurdere de væsentligste skøn.Sammenligningstal for 2023 og tidligere år (udover krævede tal) er ikke omfattet af den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtigheds-rapporteringen. Internationale tilslutningerFor at styrke arbejdet med ESG og bæredygtighed har Sydbank tilsluttet sig en række internationale initiativer og principper, der også medfører årlige rapporteringsforpligtel-ser for banken. Disse rapporteringer findes på tilslutninger-nes hjemmesider.Sydbank har siden 2020 været medlem af FN’s Global Compact, der er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet og sætter en global standard for virksomhe-ders fremdrift, rapportering og kommunikation om bære-dygtighed. Banken har derfor forpligtet sig til at overholde de 10 principper i FN’s Global Compact. Principperne er baseret på internationale konventioner og aftaler, og de er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer, FN’s Vejle-dende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, ILO’s Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, Rio-deklarationen samt FN-konventionen mod korruption.I 2020 tilsluttede Sydbank sig FN’s principper for ansvarlig bankdrift, der definerer rammerne for bæredygtig bank-drift. Tilsluttede banker bestræber sig på at tilpasse deres forretningsaktiviteter og arbejde med bæredygtighed til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål om en begrænset global temperaturstigning på under 2 grader og helst under 1,5 grader celsius. Sydbank har i 2010 tilsluttet sig FN’s principper for an-svarlige investeringer, der forpligter banken til at overholde de 6 principper for ansvarlige investeringer og tage højde for bæredygtighedsfaktorer som fx menneskerettigheder, miljøhensyn, ordentlige sociale forhold, god selskabsledelse samt solide institutioner i vores overordnede investerings-proces. Arbejdet med ESG og bæredygtighedSydbanks strategi for 2025-2027 har bl.a. som mål at sikre langsigtet værdiskabelse og godt omdømme ved fortsat at integrere ESG i bankens kerneforretning. Integration sikrer, at arbejdet med ESG er forretningsdrevet, så banken tager højde for både ESG-risici og forretningsmuligheder og opnår den største langsigtede værdi af arbejdet. ESG indgik også som et initiativ i Sydbanks strategi for 2022-2024. Banken har opsat mål for de 5 strategiske fokusområder. Sydbank ønsker at sikre et tilstrækkeligt højt vidensniveau blandt medarbejderne indenfor ESG og bæredygtighed. Derfor arbejder banken løbende med at udvikle og forbedre vidensniveauet. Herudover arbejder vi løbende på at forbed-re vores datagrundlag og datatilgængelighed i forhold til ESG for at sikre den datakvalitet, der kræves af en voksende regulering, markedet, vores kunder og vores interne behov.OrganiseringSydbanks organisering omkring ESG er illustreret i dia-grammet på næste side. Bestyrelsen er ansvarlig for ban-kens strategi for ESG og bæredygtighed samt godkender målene på området. Bestyrelsen forholder sig mindst en gang årligt til status på opfyldelse af målene og modtager rapportering herpå fra relevante fag- og forretningsområ-der. Bestyrelsen påser desuden årligt, hvorvidt politik for ESG og bæredygtighed efterleves. Bestyrelsen skal på baggrund af bankens forretningsmodel og sin årlige risikovurdering vedtage relevante politikker og planer. Politikkerne skal i det omfang, det er relevant, inde-holde retningslinjer for de risici, der udspringer af ESG-for-hold, banken vælger at påtage sig.Direktionen har ansvaret for bankens arbejde med ESG og bæredygtighed og modtager orientering fra bankens fag- og forretningsområder gennem deltagelse i forskellige fora, herunder ESG-forum.ESG-forum består af mindst ét direktionsmedlem, relevante områdedirektører og udvalgte ESG-specialister. Forummet sikrer dialog og sparring om målene indenfor de 5 stra-tegiske fokusområder samt prioriterer igangsættelsen af aktiviteter indenfor ESG og bæredygtighed. Herudover har banken 2 fora for kerneforretningen: ESG i Kredit og ESG i Investering, herunder Responsible Investment-komitéen (RI-komitéen). Disse fora har til formål at sikre forankring, orientering og integration af ESG på henholdsvis kreditom-rådet og Wealth Management-områderne. Det daglige arbejde med ESG og bæredygtighed foregår i bankens fag- og forretningsområder, der har kontroller og Bankens governancegrundlag Anvendelsesområde Tilgængelig Adfærdskodeks Ledelse og medarbejdere samt samarbejdspartnere og leverandører EksternArbejdsmiljøhåndbog Medarbejdere InternInteressentpolitik Ledelse og medarbejdere EksternIT-sikkerhedspolitik Medarbejdere InternKreditpolitik Kunder, hvortil banken har udlånsaktiviteter Intern Lønpolitik Ledelse og medarbejdere EksternMangfoldighedspolitik Bestyrelsen EksternPersonalepolitik Medarbejdere InternPersondatapolitik for Ledelse og medarbejdere InternSydbankPolitik for ansvarlige investe-Enhver investeringsaktivitet udført af Sydbank enten i form af bankens investering  Eksternringer og aktivt ejerskabfor egne eller kunders midler i direkte mandat samt for bankens investeringsrådgivning af institutionelle kunderPolitik for antikorruption og Medarbejdere EksternbestikkelsePolitik for dataetik Alle data, som banken indsamler, opbevarer og behandler EksternPolitik for det underrepræ-Bestyrelse og de øvrige ledelsesniveauer Eksternsenterede kønPolitik for ESG og  Medarbejdere i Sydbank-koncernen EksternbæredygtighedPolitik for forebyggelse Medarbejdere Eksternaf hvidvask og terrorfinansie-ring samt brud på sanktionerPolitik for håndtering af  Kundeforhold – herunder erhvervskundeforhold – og samtlige aktiviteter i banken i  Eksterninteressekonflikterforbindelse med levering af produkter og tjenesteydelser til kunderPolitik for sund virksomheds-Ledelse og medarbejdere EksternkulturSkattepolitik Bankens egne, kunders og forretningsforbindelsers skatteforhold Eksternprocedurer til at håndtere bankens påvirkninger, risici og muligheder. Kontroller og procedurer beskrives nærmere i de underliggende afsnit vedrørende miljøoplysninger, sociale oplysninger og virksomhedsadfærd. Arbejdet med ESG og bæredygtighed favner bredt, og derfor er der nedsat en ESG-arbejdsgruppe med fokus på sparring og vidende-ling på tværs af bankens områder. I arbejdsgruppen deltager medarbejdere, der til dagligt arbejder med ESG og bære-dygtighed. Koordinering af det daglige arbejde, herunder opfyldelse af bankens lovoverholdelse og rapporteringsfor-pligtelser, foregår i afdelingen Koncern ESG.Ledelsens roller relateret til virksomhedsadfærdSydbanks bestyrelse sætter den overordnede retning for bankens virksomhedsadfærd ved minimum en årlig ajourfø-ring og godkendelse af de relevante politikker. Bestyrelsen fører tilsyn med, at politik for sund virksomhedskultur efter-leves og fungerer efter hensigten samt sikrer overensstem-melse mellem denne politik og bankens øvrige politikker. Som en del af ajourføringen af politikken, vurderer besty-relsen, om politikken er betryggende. I vurderingen indgår bankens aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, bankens aktiviteter drives under. Bestyrel-sesformanden redegør for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken i beretningen på bankens ordinære general-forsamling ved at gennemgå overordnede fokusområder og tiltag, der er gennemført for at imødegå risici, som påvirker kulturen i negativ retning.Direktionen sikrer, at der minimum kvartalsvis rapporteres om bankens virksomhedskultur til bestyrelsen, herunder om bl.a. hvidvask, compliance, databeskyttelse og risiko. Derudover rapporteres resultatet af medarbejderengage-mentsundersøgelsen til bestyrelsen. Sydbank har udpeget et risikoansvarligt direktionsmedlem, der er med til at sikre, at den øvrige ledelse i banken har fokus på en sund virk-somhedskultur. Det risikoansvarlige direktionsmedlem er også udpeget som hvidvaskansvarlig i bankens direktion og er derfor formand for bankens Hvidvaskudvalg.GovernancegrundlagBankens politikker og forretningsgange sikrer et grundlag for god governance vedrørende bæredygtige dispositioner i relation til både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Interne politikker og forretningsgange er tilgænge-lige for bankens medarbejdere på bankens intranet, mens eksterne politikker er tilgængelige for vores interessenter på bankens hjemmeside. Et udpluk af bankens governance-grundlag findes i tabellen på foregående side. Bestyrelsen er ansvarlig for implementering samt mindst en årlig ajourføring og godkendelse af politikkerne på foregående side med undtagelse af arbejdsmiljøhåndbogen, som HR er ansvarlig for at ajourføre. VæsentlighedsvurderingSom en vigtig forudsætning for Sydbanks bæredygtigheds-rapportering har banken foretaget en (dobbelt) væsentlig-hedsvurdering med udgangspunkt i de krav og metoder, der fremgår af European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Sydbanks væsentlighedsvurdering tager afsæt i bankens forretningsmodel. I praksis er vurderingen foretaget med af-sæt i bankens 5 ESG-fokusområder: Ansvarlig finansiering og Ansvarlige investeringer, der dækker bankens kernefor-retning, og Ansvarlig arbejdsgiver, Ansvarligt klimaaftryk og En ordentlig bank, der dækker bankens egen drift. Vurderin-gen viser, at forhold omkring standarderne ESRS E2, E3 og E4 ikke er væsentlige.Væsentlighedsvurderingen omfatter de geografiske om-råder, hvor vi driver bank. Danske forhold antages at være ens på tværs af hele landet, mens afvigelser i forhold til nordtyske forhold noteres.Finansielt perspektiv(Risici og muligheder)Påvirkningsperspektiv(Positiv og negativ påvirkning)Bankens væsentligste værdikædeaktører er inddraget i vur-deringen. Inddragelsen er primært begrænset til værdikæ-dens første lag, med undtagelse af direkte krav om vurde-ring af værdikædens næste lag (fx ansatte i værdikæden).Til brug for væsentlighedsvurderingen, har banken indenfor udvalgte fokusområder anvendt materiale og data, der giver en mere objektiv indsigt i bankens påvirkninger, risici og muligheder. Til vurdering af bankens udlån har vi anvendt den seneste CO2e-opgørelse for bankens udlån sammen-holdt med et udlånsoverblik fordelt på kundesegmenter og brancher samt interne analyser af ESG-risici indenfor bankens fokusbrancher. Til vurderingen af bankens investe-ringer har vi foretaget en påvirkningsanalyse med udgangs-punkt i UNEP FI’s Portfolio Impact Analysis Tool for Banks beriget med data fra bankens investeringspuljer. Sydbanks arbejde med energioptimering og fokus på genbrug af res-sourcer i egen drift har medført en stor viden om og indsigt i bankens egen påvirkning på miljøet.I 2024 har banken for første gang udført en klimastress- test af de fysiske risici og transitionsrisici, der kan ramme banken via udlånsporteføljen. Klimastresstesten omfatter udlån til erhverv og pantsatte ejendomme, hvilket vurderes at være retvisende for de mest anseelige klimarelaterede kreditrisici. Stresstesten er udført efter væsentlighedsvur-deringen, men resultaterne fra klimastresstesten har været brugt til at validere resultatet af væsentlighedsvurderingen og har ikke givet anledning til justeringer i vurderingen. For fysiske risici er stresstesten udført med udgangspunkt i relevante risici med data fra fx DMI og omfatter derfor oversvømmelser fra kraftig regn og stigende vandstand. Her er anvendt IPCC-scenariet RCP8.5, der repræsenterer et ”business as usual”-udledningsscenarie. For transitionsrisici er stresstesten udført med udgangspunkt i et scenarie, der forudsætter en øget CO2-beskatning, der også er repræsen-tativ for andre typer af transitionsrisici. Her er anvendt et ”Divergent Net Zero-scenarie” fra NGFS, som er kompatibelt med Parisaftalens mål. Sydbank har en ambition om løben-de at forbedre arbejdet med klimastresstesten. Banken har i løbet af 2024 arbejdet på at definere og inkorporere tids-horisonter for kort, mellem og lang sigt til det videre arbejde med stresstesten.Identificering og vurdering af væsentlige påvirkninger, risici og muligheder er foretaget med udgangspunkt i ESG-em-nerne oplistet i ESRS 1, AR 16. For hvert emne identificeres og vurderes først negative og positive påvirkninger. Derefter identificeres og vurderes forretningsrisici og -muligheder, så afhængigheder, der opstår fra bankens påvirkning, kan indgå i vurderingen af forretningsrisici og -muligheder. Vurderingen foretages ved et valg mellem 5 deskriptive svarmuligheder indenfor hvert vurderingsparameter. Vur-deringen af påvirkningsperspektivet er foretaget ud fra en bruttotilgang, som betyder, at påvirkninger vurderes forud for foretagelsen af mitigerende handlinger, mens vurde-ringen af det finansielle perspektiv er foretaget ud fra en nettotilgang, som betyder, at risici og muligheder vurderes efter foretagelsen af mitigerende handlinger.Svarmulighederne konverteres til talmæssige værdier, så negative og positive påvirkninger samt risici og muligheder indenfor et ESG-emne kan tildeles en score. Et emnes væ-sentlighed afgøres derefter af enten den kvantitative tær-skelværdi, der overskrides hvis scoren er lig med eller højere end halvdelen af den maksimale score, eller mere kvalitative betragtninger, der skal medvirke til at sikre et fuldstændigt og sammenligneligt resultat af væsentlighedsvurderingen. For væsentlige ESG-emner identificeres derefter de enkelte påvirkninger, risici og muligheder, der har ligget til grund for emnets væsentlighed. Metoden til vurdering af risici følger samme metode som bankens øvrige risikovurderinger i den generelle risikostyring.Godkendelse af væsentlighedsvurdering Proces og metode til væsentlighedsvurderingen er løbende afstemt med Complianceudvalget, Intern Revision og besty-relsens Revisionsudvalg.Resultatet af bankens væsentlighedsvurdering, herunder listen over bankens væsentligste påvirkninger, risici og muligheder, er godkendt af bankens ESG-forum. Afdelingen Koncern ESG orienterer direktionen, Revisions-udvalget og den samlede bestyrelse om bankens væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, efter den årlige væsent-lighedsvurdering er godkendt i bankens ESG-forum. Processer og metode for Sydbanks væsentlighedsvurdering gennemgås og, hvis nødvendigt, opdateres årligt forud for en ny rapportering.InteressentanalyseTil at validere resultatet af væsentlighedsvurderingen ind-drager Sydbank forventninger og anbefalinger fra bankens væsentligste interessenter ved hjælp af en interessentana-lyse. Interessentanalysen giver et indblik i, hvilke påvirknin-ger, risici og muligheder, banken forventes og anbefales at have fokus på. Det analyserede materiale er valgt med tanke på dets videnskabelige troværdighed. Interessentanalysen viser, at interessenterne særligt har fo-kus på bankens påvirkning på klimaforandringerne gennem udlån og investeringer (E), emner relateret til bankens med-arbejdere (S) samt etik, god governance og ordentlighed (G). Sydbank har inddraget medarbejdere med relevant faglig viden i væsentlighedsvurderingen for at sikre en retvisende vurdering. Medarbejderne har i nogle tilfælde også fun-geret som proxy for eksterne interessenter som fx kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Sydbank vil arbejde mod en mere direkte interessentinddragelse af eksterne interessenter.Bankens væsentligste Beskrivelse af dialog og  Formålet med dialog og interessentersamarbejdesamarbejde Anvendelse af resultatet KunderVi følger sektormålinger af kun-Sydbank ønsker at opbygge lang-Ansvaret for bankens egne kun-detilfredsheden ligesom vi foreta-varige relationer til sine kunder detilfredshedsmålinger er forank-ger egne målinger. Målinger af og vil være kendt for værdiska-ret i områderne Erhverv og Privat erhvervskundernes tilfredshed bende rådgivning.&amp; Private Banking. Målingerne foretages årligt af Aalund, mens rapporteres til bankens ledelse. Private Banking-kundernes til-Resultatet giver banken mulighed fredshed måles halvårligt i sam-for at følge udviklingen og handle arbejde med EPSI, og privatkun-på de tilbagemeldinger, kunderne dernes tilfredshed undersøges 4 løbende giver os. gange årligt via egne målinger i samarbejde med EPSI. Banken følger herudover EPSI’s årlige sektormåling af privatkundernes tilfredshed.Investorer ogAktiviteter, der rettes imod inve-Sydbank vil til enhver tid gøre Vi giver markedet mulighed for aktionærerstorer og aktionærer, kommunike-korrekt og fyldestgørende infor-på et oplyst grundlag at vurdere res via selskabsmeddelelser, mation om bankens forhold til-Sydbank-aktien og dens fremtidi-løbende skriftlig og elektronisk gængelig for aktiemarkedsinte-ge udvikling. Dialogen giver ban-information samt via en aktiv og ressenter, også i forhold til ekster-ken mulighed for at få indsigt i åben dialog med aktieinvestorer, ne ratings af banken, herunder forventningerne til os, og vi kan analytikere og formidlere af ESG-ratings. ESG-ratings indgår agere herefter. nyhedsstof om banken, herunder som et målepunkt i bankens stra-medier og presse. tegi.MedarbejdereBanken arbejder løbende på at Dygtige og engagerede medar-Resultatet af medarbejderenga-være en arbejdsplads med en bejdere er vigtige for at sikre fort-gementsundersøgelsen præsen-sund virksomhedskultur med et sat succes og værdiskabelse for teres for ledelse og medarbejdere. godt og sundt fysisk og psykisk både Sydbank og bankens kunder.På baggrund af resultaterne vur-arbejdsmiljø. Hvert år gennemfø-derer ledelsen, om tiltag skal res en medarbejderengagements-iværksættes, og de enkelte afde-undersøgelse, som blandt andet linger aftaler opfølgende aktivite-afdækker, om banken har en sund ter, hvis undersøgelsen giver kultur og et godt arbejdsmiljø.anledning hertil. Interesse-Sydbank er medlem af en række Sydbank ønsker en professionel Henvendelser fra interesseorga-organisationer, interesseorganisationer, der over-og løbende dialog med relevante nisationer, politiske beslutnings-politiske beslutningstagere ordnet set varetager bankens og interesseorganisationer, politiske tagere og myndigheder behand-og myndighedersektorens interesser overfor poli-beslutningstagere og myndighe-les i relevante interne fora, herun-tiske beslutningstagere og myn-der.der på bestyrelses- og direktions-digheder. Sydbank er åben og møder. Samarbejdet med interes-transparent, og vi samarbejder seorganisationer giver banken med offentlige myndigheder.mulighed for bl.a. at bidrage til en lovgivning, der kan håndteres effektivt i praksis og finde løsnin-ger, der bidrager til samfundet.LokalsamfundDialog er en naturlig del af ban-Sydbank ønsker at være en aktiv  Der er en gensidig afhængighed kens ønske om at være en aktiv deltager i det omgivende sam-mellem samfundet og Sydbank. deltager i det omgivende sam-fund. Vi er bevidste om bankens Samfundet er afhængig af ban-fund, hvori vi driver bank. betydning for samfundet og vig-kernes infrastruktur, herunder Sydbank opnår kendskab til og tigheden af, at banken er solid og finansierings- og investeringsmu-drøfter løbende tiltag og aktivite-til at regne med – både i opgangs-ligheder samt rådgivning og beta-ter for det omgivende samfund i tider og nedgangstider for sam-linger. Sydbank er afhængig af samarbejde med bl.a. Sydbanks fundsøkonomien.aktive lokalmiljøer, der giver Lokalråd, lokale netværk og inte-mulighed for at drive forretning resseorganisationer.og skabe vækst.ResultatResultatet af Sydbanks væsentlighedsvurdering for regn-skabsåret 2024 viser, at følgende rapporteringsstandarder er væsentlige:•  ESRS E1 Klimaforandringer•  ESRS E5 Ressourceforbrug og cirkulær økonomi•  ESRS S1 Egen arbejdsstyrke•  ESRS S3 Det berørte samfund•  ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere•  ESRS G1 VirksomhedsadfærdResultatet består alene af væsentlige påvirkninger, hvor-af de fleste er aktuelle. Bankens væsentlige, potentielle påvirkninger forventes indenfor en kort tidshorisont. Risici og muligheder er identificeret, men disse er ikke vurderet væsentlige. Optimal risikostyring er en del af bankens forretningsmodel og medvirker derfor til, at bankens iden-tificerede risici ikke er væsentlige. Banken er således for nu-værende ikke ramt af væsentlige finansielle ESG-effekter. Vi ser positivt på de forretningsmuligheder, der findes og som forventes at opstå som følge af den bæredygtige omstilling af samfundet, fx grøn finansiering.Sydbank står stærkt til fremtiden. Banken er solid og velkapitaliseret. Kreditbogen er sund, og banken har et højt complianceniveau. Sydbank vil også i fremtiden drive en ordentlig bank. Vi går ikke på kompromis med vores risiko-profil eller forretningsmæssige standarder. Banken foretager løbende vurderinger og test for at sikre, at banken fortsat står stærk til fremtiden. Foruden klima-stresstesten, der skal integreres som en fast årlig øvelse, har banken i 2024 i forbindelse med indgåelsen af den grønne trepartsaftale også foretaget beregninger af CO2-afgifter-nes effekt på bankens landbrugsportefølje. Banken vurderes at være godt rustet mod klimapåvirkningerne. ResultatPåvirkning, risiko eller Placering i  Væsentlige påvirkninger, risici og muligheder ESRSmulighed?værdikædenDirekte og indirekte CO2e-udledning fra bankens E1 Klimaforandringer Aktuel negativ påvirkning Egen driftegen driftIndirekte CO2e-udledning fra bankens kerne- forretning – selskaber og lande i vores investerings-E1 Klimaforandringer Aktuel negativ påvirkning Downstream univers samt bankens kunderStor andel af udlån til erhverv, herunder brancher med et stort energiforbrug og hermed stor CO2e-E1 Klimaforandringer Aktuel negativ påvirkning Downstream udledningLåneprodukter, der kan understøtte kundernes  E1 Klimaforandringer Aktuel positiv påvirkning Downstream grønne omstillingRessourceforbrug i egen drift af it-hardware,  E5 Ressourceforbrug ogkontorinventar, biler mv., der er bankens primære Aktuel negativ påvirkning Egen driftcirkulær økonomiarbejdsredskaberFokus på genanvendelse og genbrug af bankens  E5 Ressourceforbrug ogEgen drift og Aktuel positiv påvirkningegne ressourcercirkulær økonomidownstreamGode arbejdsforhold og overenskomst med  S1 Egen arbejdsstyrke Aktuel positiv påvirkning Egen driftpersonalefordele for alle medarbejdereMedarbejderne kan i deres funktioner blive udsat  for arbejdsskader, ubehagelige kundeoplevelser  Potentiel negativ S1 Egen arbejdsstyrkeEgen drift(særligt i de kundevendte funktioner) og ubevidst påvirkningdiskriminationFokus på trivsel og tryghed for medarbejderne, der skal skabe en sikker, sund og inkluderende S1 Egen arbejdsstyrke Aktuel positiv påvirkning Egen driftarbejdspladsMedarbejdere og kunders ret til privatliv kan blive S1 Egen arbejdsstyrke Potentiel negativ Egen driftkrænket i tilfælde af it- eller persondatabrud i bankenS4 Forbrugere og slutbrugerepåvirkningFokus på beskyttelse af medarbejderes og kunders S1 Egen arbejdsstyrke Aktuel positiv påvirkning Egen driftdata og hermed ret til privatlivS4 Forbrugere og slutbrugereBankens digitale værktøjer, herunder mobil- og Potentiel negativ netbank, kan anvendes til kriminalitet, der rammer S4 Forbrugere og slutbrugereEgen driftpåvirkningbankens kunder Fokus på beskyttelse af kunder og samfund mod S3 Berørte samfundAktuel positiv påvirkning Egen driftkriminalitetS4 Forbrugere og slutbrugereBanken medvirker til at opretholde og styrke den S3 Berørte samfund Aktuel positiv påvirkning Egen driftfinansielle infrastruktur i samfundetFokus på en sund virksomhedskultur, der G1 Virksomhedsadfærd Aktuel positiv påvirkning Egen driftrammesætter vores adfærdBeskyttelse af whistleblowers ved mistanke omG1 Virksomhedsadfærd Aktuel positiv påvirkning Egen driftlovovertrædelserDet kan ikke udelukkes, at korruption og bestikkelse Potentiel negativ G1 VirksomhedsadfærdEgen driftkan finde sted i bankenpåvirkningSydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og CO2e-udledningen fra bankens eget forbrug og interne drift er derfor minimal, når man sammenligner med CO2e-udled-ningen fra bankens kerneforretning, der udgøres af udlån og investeringer.Det er derfor kundernes grønne omstilling, der er væsentlig i forhold til bankens samlede påvirkning. Vi tilpasser derfor forretningsprocesser og dialog med kunderne for at skabe transparens og gennemsigtighed, ligesom vi stiller produk-ter og rådgivning til rådighed for at understøtte kundernes omstilling. Vi optimerer naturligvis også de processer, der driver omstillingen af bankens egen drift. Sydbanks arbejde med den grønne omstilling i både kerneforretning og egen drift beskrives i dette afsnit, men er ikke formaliseret i en omstillingsplan. Vi ser på nuværende tidspunkt ikke et behov for en omstillingsplan, da arbejdet drives af bankens politikker, forretningsgange og fastsatte mål.En oversigt over bankens miljømål, herunder reduktions-mål, findes i tabellen herunder.Bankens miljømål Mål Referenceår Referenceværdi Enhed Status i 2024Ansvarlig finansieringReduktion på 50 pct. i Reduktion på 36,7 El- og varmeproduktion 2022 4,5 tCO2e/mio. kr.2030pct.Reduktion på 40-50 pct. i Landbrug2022 41,0 tCO2e/mio. kr. Stigning på 9,6 pct.2030Reduktion på 30 pct. i Reduktion på 20,6 Vejtransport2022 64,9 tCO2e/mio. kr.2030pct.Reduktion på 65 pct. i Reduktion på 43,3 Ejerboliger2022 1,7 tCO2e/mio. kr.2030pct.Lån til elbiler udgør 55 andelen af nye Elbillån udgør 70,4 Privatbiler (lån til elbiler)- -pct. af nye billån i 2030billån til elbilerpct. af nye billånUdlånt 10 mia. kr. til grøn  Grøn finansiering 2020 0,0 mia. kr. 8,1 mia. kr.finansiering i 2027Ansvarlige investeringerReduktion på 25-35 pct. i Aktier og virksomheds-Reduktion på 57,5 2025 og 50-70 pct. i 2020 67,1 tCO2e/mio. USDobligationerpct.2030Ansvarligt klima- og miljøaftrykReduktion på 75 pct. i Reduktion på 57,0 Egen drift (scope 1 og 2)2019 2.712 tCO2e2030pct.Ansvarlig finansieringSydbank vil gennem ordentlighed og systematiske ar-bejdsgange fastholde en velfungerende og solid bank, der arbejder ansvarligt med finansiering til bankens kunder. Bankens fornuftige tilgang til kredit understøtter en høj kre-ditkvalitet. God rådgivning samt kreditværdighedsvurdering skal sikre, at kunder vil kunne afvikle gæld uden at blive sat i en uholdbar økonomisk situation. Grøn finansieringSydbank vil bidrage til at finansiere den grønne omstilling. Banken udsteder derfor grønne obligationer, der giver os mulighed for at understøtte kundernes øgede finansierings-behov i relation til deres grønne omstilling. En omstilling, der er medvirkende til at nedbringe kundernes CO2e-udledning. I maj 2024 udstedte Sydbank sin tredje grønne obligati-on, og banken har nu udstedt grønne obligationer for i alt 1,5 mia. euro. I forbindelse med de grønne udstedelser har Sydbank forpligtet sig til, at provenuet fra den enkelte udstedelse skal være allokeret til grøn finansiering senest 36 måneder efter udstedelsen. Sydbank rapporterer årligt om allokeringen af provenuet fra de grønne obligationsud-stedelser i en Impact and Allocation Report, der findes på bankens hjemmeside. Sydbanks Green Bond Framework blev udarbejdet i 2022 og definerer, hvad vi betragter som grøn finansiering. Frameworket er opdateret i 2024 og indeholder 3 grønne låneformål: vedvarende energi, grønt byggeri og bære-dygtig transport. Sydbank har 4 låneprodukter til bankens erhvervs- og privatkunder, der kan kategoriseres som grøn finansiering i overensstemmelse med frameworket: grønne lån og grøn byggekredit til bankens erhvervskunder samt energilån til energioptimering af boliger og elbillån til ban-kens privatkunder. Banken arbejder løbende med udvikling af eksisterende og nye låneprodukter til bankens kunder, ligesom vi fortsat arbejder med ESG-uddannelse målrettet rådgiverne. Sydbank har fastsat en målsætning om, at banken i perio-den 2020-2027 skal have udlånt 10 mia. kr. til grøn finan-siering. Ved udgangen af 2024 har Sydbank udlånt i alt 8,1 mia. kr. til grøn finansiering. Status på grøn finansiering (mia. kr.)109876543210Datakvalitet og datatilgængelighed er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlig finansiering. Kreditvurderingen skal foretages på et retvisende datagrundlag, og derfor investerer vi i og arbejder løbende med at forbedre dataind-samling fra bankens kunder. Identificering af grøn finansie-ring kræver oplysninger om låneformål, og banken arbejder derfor løbende på at forbedre it-understøttelse til indsam-ling og registrering af ESG-data.ESG i kreditvurderingenIntegrationen af ESG i kreditvurderingen af bankens kunder er forankret i bankens kreditpolitik, som finder anvendelse på bankens udlånsaktiviteter. Politikken sætter retningslin-jer for tilgangen til kundernes miljømæssige, sociale og le-delsesmæssige forhold og fremhæver, at Sydbank bør have en forsigtig tilgang til kunder, hvis aktiver, forretningsmodel eller fremtidige indtjening er særligt udsat for ESG-risici. ESG-risici indgår som en integreret del af kreditvurde-ringen af bankens erhvervskunder – både ved bevilling af engagement og mindst en gang årligt. Banken opnår indsigt i erhvervskunders ESG-risici på baggrund af en spørgeramme med ESG-spørgsmål sammenholdt med bankens branchekendskab og analyser. Herigennem bliver banken klogere på bl.a. kundernes CO2e-udledninger samt sociale og ledelsesmæssige aspekter, der er vigtige konkur-renceparametre for bankens erhvervskunder. For bankens Grøn omstilling hos bankens boligejereSydbank vil gerne understøtte boligejernes grønne omstilling. Banken har i 2024 haft fokus på at tale med boligejerne om omstilling til en grønnere varmekilde ved at være synlig og til stede i lokalsamfundet. Banken har afholdt filialevents for bankens privatkunder og deltaget i borgermøder, messer mv. for at drøfte muligheden for finansiering af tilslutning til fjernvarme eller andre alternative grønnere varmekilder, hvis fjernvarme ikke er en mulighed i området. Derudover drøfter bankens erhvervsrådgivere løbende finansieringsmuligheder for anlæggelse af fjernvarme med fjernvarmeselskaberne.Sydbanks låneprodukter til privatkunder skal gøre det at-traktivt at energioptimere ved at lånene tilbydes med lavere rente og oprettelsesomkostninger – både så kunden sparer penge og mindsker CO2e-udledning. Bankens energilån kan bruges til fx skift af varmekilde, efterisolering, skift af vinduer og døre. Med energilånet følger boligrådgivning fra bankens samarbejdspartner NRGi, og derudover kan privatkunder gennem bankens samarbejde med Totalkredit få professionel energirådgivning om deres bolig i form af et energitjek, der gør boligejere klogere på mulighederne for energioptimering. I 2024 har banken udvidet energitjekket med mulighed for et klimatjek, der skal give kunderne indsigt i, hvordan de kan forebygge og sikre deres bolig mod klimaudfordringer som fx regnvejr, skybrud, oversvømmelse og stigende vandstande.privatkunder indgår vurderingen af ESG-risici primært i tilknytning til værdivurderingen af fast ejendom ved at tage højde for ejendommens energimærkning og risici for klimapåvirkning.Sydbank har valgt, at nogle ESG-forhold er så alvorlige, at vi i forbindelse med kreditgivning ikke vil finansiere virksom-heder, der:•  Ikke har en forsvarlig håndtering af farligt affald•   Ikke har fornødne tilladelser til aktiviteter, der kræver  offentlige udstedte miljøgodkendelser•   Ikke overholder menneskerettighederne i henhold til FN’s menneskerettighedskonvention•  Anvender børnearbejde i strid med FN’s børnekonventionReduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens udlånEn stor del af bankens samlede CO2e-udledning stammer fra bankens udlån. For at kunne nedbringe CO2e-udled-ningen både i banken og i samfundet, har Sydbank i 2023 udarbejdet et sæt reduktionsmål for udlånsporteføljen, der omfatter udvalgte brancher og områder i bankens udlånsportefølje: brancherne el- og varmeproduktion, land-brug og vejtransport samt ejerboliger og privatbiler. Vi har en ambition om, at Sydbanks reduktionsmål afspejler den virkelighed, vores kunder møder, og målene er fastsat ud fra en tilgang om, at vi vil bakke op om vores kunders grønne omstilling. Vi forventer, at bankens kunder samlet set vil følge den generelle grønne omstilling i Danmark. Sydbank vil derfor være med til at understøtte den omstil-ling ved at finansiere vores kunders grønnere livsførelse eller en mere bæredygtige forretningsmodel. Brancher og områder i reduktionsmålene er valgt på bag-grund af sammensætningen af bankens udlånsportefølje og kreditpolitikkens opmærksomhed på kunder, der er særligt udsatte for ESG-risici. De udvalgte brancher og områder bi-drager med den største CO2e-udledning i udlånsporteføljen, sammenholdt med at de udgør en væsentlig del af bankens samlede udlån og har politisk bevågenhed. Reduktionsmålene afspejler politiske mål og Energisty-relsens klimafremskrivninger og er fastsat ud fra forvent-ninger til sektoren og politiske aftaler, der skal sørge for at Danmark lykkes med 70 pct. reduktion af CO2e-udlednin-gen i 2030. Målene tager således afsæt i den regulering og de nye teknologiske tiltag, der forventes at understøtte den grønne omstilling hos kunderne, men banken har ikke evidens for, at målene er videnskabeligt baseret eller er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, og redukti-onsmålene er ikke eksternt valideret. Grundet ændringer i Sydbanks lånebog fra år til år, opgøres reduktionsmålene som intensitetsmål (tCO2e/mio. kr. i udlån) og ikke i absolut-te måltal. Banken har valgt denne opgørelsesmetode for at sikre et retvisende sammenligningsgrundlag i udviklingen for reduktionsmålene fra år til år.Sydbank har i forbindelse med opfølgningen på reduktions-målene ændret baseline år fra 2021 til 2022. Ændringen skyldes, at data fra 2021 vurderes væsentligt mere umodne end data fra 2022, ligesom der er sket en ændring i opgø-relserne fra Danmarks Statistik. Anvendelsen af 2022 som baseline år giver derfor et mere retvisende grundlag for det videre arbejde med reduktionsmålene. De fastsatte målsæt-ninger i reduktionsmålene forbliver uændret.I 2024 er der en gunstig udvikling i reduktionsmålene rettet mod bankens privatkunder, da udledningsintensiteten for ejerboliger falder, og målet for privatbiler allerede er indfriet i 2024. Udledningsintensiteten for transportsektoren samt el- og varmeproduktion falder, og banken er dermed på vej til at kunne indfri målene for disse 2 brancher. For land-2024 2023CO2e- CO2e- udlednin-CO2e-aftrykudledninger CO2e-aftryk Udlånger (T) pr. 1 mio. kr. Udlån(T) pr. 1 mio. kr. CO2e-aftrykket fra udlån(mio. kr.)af udlånudlån (mio. kr)af udlånudlånPrivat – bil 2.186 21.362 9,77 1.809 25.702 14,21Privat – bolig 5.619 5.450 0,97 5.298 6.397 1,21Privat i alt 7.805 26.811 3,44 7.107 32.099 4,52Erhverv – udlån 59.250 374.621 6,32 53.108 412.939 7,78Erhverv – leasing 9.144 107.049 11,71 8.678 134.382 15,49Erhverv i alt 68.394 481.670 7,04 61.786 547.321 8,86Udlån, hvorpå CO2e-aftryk kan beregnes 76.199 508.482 6,67 68.893 579.420 8,41Udlån, hvorpå CO2e-aftryk ikke kan beregnes 6.335 - - 5.642 - -Udlån i alt 82.534 - - 74.535 - -Andel af udlån, hvorpå CO2e-aftryk kan 92 - - 92 - - beregnes (pct.)bruget observeres en stigning i udledningsintensiteten. Udledningsintensiteten for de 3 udvalgte brancher opgøres på baggrund af et sektorgennemsnit fra Danmarks Statistik. Udviklingen i reduktionsmålene kan derfor tilskrives den samlede udvikling for de 3 brancher i Danmark, der bygger på eksterne faktorer, der er udenfor Sydbanks kontrol. Selv-om udviklingen skyldes eksterne faktorer, arbejder vi mål-rettet med at nedbringe udledningsintensiteten for udlån til vores kunder i de 3 brancher. Herudover arbejder vi løbende med forbedringer i opgørelsen af data, så vi i mindre grad anvender sektorgennemsnit, men i stedet kan få et indblik i udviklingen hos vores kunder.CO2e-aftryk fra bankens udlånSydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig  Finans om at opgøre CO2e-aftrykket fra bankens udlån. Erhvervsudlån udgør en overvejende del af Sydbanks udlån. Erhvervsudlån er forbundet med et væsentligt højere CO2e-aftryk pr. udlånskrone sammenlignet med udlån til private. Den samlede CO2e-udledning fra Sydbanks udlån udgør 508.482 ton pr. 31. december 2024 og svarer til en udledningsintensitet på 6,67 ton pr. 1 mio. kr.CO2e-aftrykket fra bankens samlede udlån er reduceret fra 2023 til 2024. Reduktionen ses både for privat og erhverv. For privatbiler kan reduktionen henføres til en ændret sammensætning af billån, hvor andelen af udlån til elbiler fortsat stiger efter introduktionen af Sydbanks elbillån. Re-duktionen af CO2e-aftrykket på erhverv forklares primært med et fald i emissionsfaktorerne fra Danmarks Statistik.Ansvarlige investeringerSydbank ønsker, at vores investeringer skal skabe værdi for vores kunder. Vi ønsker samtidig at investere ansvarligt og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Vi har derfor etableret en investeringsproces, der skal sikre, at vores investeringsbeslutninger tager højde for alle relevante risici, herunder bæredygtighedsrisici. Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskabVores proces for ansvarlige investeringer er forankret i aktivt ejerskab, som vi anser for at være den bedst mulige metode til at bidrage til en mere bæredygtig samfundsud-vikling. Aktivt ejerskab bidrager samtidig til at sikre vores kunder det bedst mulige risikojusterede afkast.Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejer-skab indeholder bankens generelle principper for udøvelse af aktivt ejerskab, herunder især det konkrete arbejde med ansvarlige investeringer og håndtering af bæredygtigheds-risici. Bæredygtighedsrisici, herunder klimarisici, håndteres på samme måde som de finansielle risici i investeringspro-cessen. For at begrænse investeringernes påvirkning på klimaet, arbejder vi for, at vores kunders formue gradvist in-vesteres i selskaber og aktiviteter, der er i overensstemmel-se med Parisaftalens mål, ligesom banken har mål og tiltag for at begrænse CO2e-aftrykket fra bankens investeringer. Sydbank ønsker at udøve en målrettet indsats overfor brud på bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Hensigten er at påvirke selskaberne i investeringsporteføl-jen til at udvise en mere ansvarlig adfærd og herigennem mindske investeringernes bæredygtighedsrisici. Banken Bæredygtighed i investeringssituationer Sydbanks investeringsrådgivere skal være klædt bedst muligt på til at tale om bæredygtighed i investeringssituationer. Bæredygtighed er et emne, som kontinuerligt udvikler sig, og derfor har bankens investeringsrådgivere fået mulighed for at bygge videre på deres ESG-uddannelse i 2024.Transparens er et vigtigt element, når bæredygtighed indgår i investeringssituationen. I 2024 er det blevet muligt for bankens kunder at se andelen af bæredygtige investeringer i bankens investeringspuljer.screener løbende selskaberne i vores investeringsporte-følje for brud på internationale normer med fokus på de 10 principper i FN’s Global Compact. Hvis vi bliver bekendt med alvorlige forhold, som indikerer et potentielt brud på et eller flere af disse principper, vil vi altid indlede en dialog med selskabet gennem vores samarbejdspartner. Ved at gå sammen med andre investorer i dialogprocessen øger vi vores muligheder for at få selskaberne til at adressere de kritikpunkter, som har bragt dem på kant med et eller flere af principperne i FN’s Global Compact. Afgivelse af stemmer på selskabernes generalforsamling er en vigtig del af vores samlede interaktion med de selskaber, hvor vi udøver aktivt ejerskab, fordi selskabers ledelse ofte er påvirkelig overfor ejernes holdninger og krav. Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab inde-holder principper for stemmeafgivelse i det aktive ejerskab, og det fremgår bl.a., at banken i udgangspunktet stemmer for forslag, der tilskynder ledelsen til at fremme selskabets klimatransition, herunder også reduktion af selskabets miljømæssige eller sociale bæredygtighedsrisici.Vi mener grundlæggende, at frasalg af forurenende selskaber i strategisk vigtige industrier, fx cement- eller stålindustrien, ikke vil bidrage effektivt til den bæredygtige omstilling. Til gengæld er vi bevidste om, at et værktøj som aktivt ejerskab i form af dialog samt stemmeafgivelse på generalforsamlinger kan bidrage til, at selskaber udvikler en mere bæredygtig forretningsmodel og fx bliver i stand til at reducere deres CO2e-udledning. Frasalg kan dog komme på tale, hvis selskaber ikke ønsker at indgå i dialog eller, hvis dialogprocessen ikke fører til ønskede ændringer. I nogle tilfælde kan eksklusion af selskaber og lande være en nødvendig følge for at sikre en ansvarlig investerings-proces. Eksklusion benyttes på de selskaber, der anses for at være uforenelige med Sydbanks principper for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. En eksklusionsliste med begrundelser findes på bankens hjemmeside. Fx er selska-ber med mere end 5 pct. omsætning fra termisk kul eller oliesand, der er industrier med et væsentligt CO2e-aftryk, ekskluderet fra bankens investeringsunivers. Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens investeringer CO2e-udledning er den største identificerede, enkeltståen-de, negative påvirkning knyttet til investeringsporteføljen. Det fremgår af bankens politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab, at banken vil tage ansvar for vores fælles fremtid samt arbejde for, at vores kunders formue gradvist skal være investeret i selskaber og aktiviteter, der er i over-ensstemmelse med Parisaftalens mål. Effekten af bankens arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab kan primært måles i CO2e. Sydbank har derfor sat et reduktionsmål for investerings-porteføljen på et 50-70 pct. lavere CO2e-aftryk i 2030 i forhold til 2020, herunder et delmål om et 25-35 pct. lavere CO2e-aftryk fra investeringsporteføljen i 2025. For at sikre markedskonformitet, følger Sydbank brancheorganisa-tionen Investering Danmarks klimamål for bæredygtige investeringer, der tager afsæt i national lovgivning, EU-lov-givning og internationale standarder samt understøtter Parisaftalens mål. Referenceåret ultimo 2020 vurderes derfor også at være sektorrepræsentativt, da det er fastsat af Investering Danmark, og det er det første år, der indehol-der dækkende data for branchen. Reduktionsmålet omfatter investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i Sydbanks investerings-puljer – aktivklasser, der udgør en betydelige del af bankens samlede CO2e-udledning. Reduktionsmålet dækker en bred og diversificeret portefølje, og vi forventer derfor, at frem-tidige udviklinger i bl.a. regulering og teknologier indenfor enkelte lande eller brancher ikke vil påvirke vores evne til at reducere CO2e-udledningen fra den samlede portefølje. Sideløbende med reduktionsmålet arbejder Sydbank konti-nuerligt på at kunne inkludere flere aktivklasser i bankens Status på målsætning: Ændring i udledning pr. investeret mio. USD i forhold til niveauet ultimo 2020 (pct.)5000,52020 2021 2022 2023 2024 2025 2030-5Mål Mål-10-15-20-2524,925-30-3534,835-40-45-5050-5557,5-60-65-7070opgørelse af CO2e-aftrykket fra investeringerne. I 2024 indgår investeringer i danske realkreditobligationer i opgø-relsen af CO2e-aftrykket, selvom aktivklassen ikke indgår i reduktionsmålet. Aktivt ejerskab og screening er løbende med til at under-støtte den kontinuerlige reduktion af CO2e, der er nød-vendig for at nå bankens reduktionsmål for investeringer. Reduktionsmålets udvikling og udviklingen i bankens CO2e-aftryk fra investeringer følges kvartalsvist i bankens Responsible Investment-komité. Banken følger desuden udviklingen af tiltag og beregningsmetoder i sektoren for at sikre, at vi forbliver markedskonforme. Datakvalitet og datagrundlag er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlige investeringer. Inddragelse af ESG i investeringsprocessen kræver indsigt i og evaluering af data. Banken allokerer derfor ressourcer til indkøb af data og systemer samt til bearbejdningen af data, så data benyttes korrekt.CO2e-aftryk fra bankens investeringerSydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO2e-aftrykket fra bankens investerin-ger. CO2e-udledninger fra investeringerne indgår i bankens samlede CO2e-regnskab under scope 3, kategori 15, og beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks CO2-mo-del for den finansielle sektor og den prioriterede liste over datakvalitet. Vi arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten og data-grundlaget på tværs af aktivklasser og udvide den mængde af aktiver, hvorpå vi kan beregne et CO2e-aftryk. I 2024 kan vi for første gang opgøre CO2e-aftrykket forbundet med investeringer i danske realkreditobligationer, som derfor indgår i opgørelsen. Danske realkreditobligationer er gene-relt set forbundet med et lavere CO2e-aftryk pr. investeret mio. USD end aktier og virksomhedsobligationer. Inddra-gelsen af realkreditobligationer har derved medvirket til, at det historiske aftryk pr. investeret mio. USD for porteføljen falder samtidig med, at den samlede CO2e-udledning fra investeringerne stiger, da den samlede mængde af inve-steringsporteføljen, hvorpå der beregnes CO2e, øges. For at sikre sammenlignelighed mellem opgørelser fra 2023 til 2024, er opgørelser for 2023 genberegnet, så danske realkreditobligationer indgår.CO2e-aftryk fra investeringer 2024 2023Forretningsomfang (mia. kr.) 22,91 19,17CO22e-udledning (tCOe) 88.893 99.959CO2e-aftryk pr. investeret mio. USD 27,94 35,19 (tCO2e/mio. USD)I 2024 er CO2e-aftrykket fra investeringsporteføljen faldet i forhold til 2023. Faldet skyldes primært ændringer i porteføljesammensætningens geografiske eksponering og eksponering mod forskellige sektorer. Herudover medvirker stigende finansielle markeder og faktiske CO2e-reduktioner i selskaberne til et lavere CO2e-aftryk fra investeringspor-teføljen. Udviklingen i CO2e-aftrykket i 2024 understreger, at flere eksterne faktorer er udenfor Sydbanks kontrol. På trods af disse eksterne faktorer arbejder vi på at udvælge selskaber med CO2e-effektive forretningsmodeller eller sel-skaber, som har et stort effektiviseringspotentiale i forhold til deres nuværende CO2e-udledning.Ansvarligt klima- og miljøaftrykKlimapåvirkning fra Sydbanks egen drift er meget be-grænset, hvis man sammenligner med påvirkningen fra bankens kerneforretning – udlån og investeringer. Vi ser dog arbejdet med bankens eget aftryk på miljøet, herunder klimaaftrykket og bankens anvendelse af ressourcer, som en del af det at drive en ansvarlig bank – og derfor arbejder vi med omstilling af vores egen drift. Sydbanks arbejde med eget klimaaftryk er forankret i ban-kens adfærdskodeks samt politik for ESG og bæredygtighed, som bl.a. angiver, at banken i alle dele af forretningen vil agere respektfuldt overfor klimaet og gøre en positiv forskel for at nå både egne, nationale og globale klimamål. Vi energioptimerer løbende for at reducere bankens energi-forbrug, og vi prioriterer transparent rapportering på vores forbrug. Arbejdet med klimaaftrykket i egen drift er ope-rationaliseret i en intern forretningsgang, der har fokus på energioptimering og brug af vedvarende energikilder, mens arbejdet med genbrug og genanvendelse af ressourcer ikke er operationaliseret i interne forretningsgange, da vi har behov for fleksibilitet og handlekraft indenfor et hastigt udviklende felt. Reduktionsmål for CO2e-udledningen fra egen driftFor at efterleve bankens adfærdskodeks og politik for ESG og bæredygtighed om at gøre en positiv forskel for klimaet samt for at nå nationale og globale klimamål, har banken fastsat et reduktionsmål for egen drift. Målet er en 75 pct. CO2e-reduktion fra egen drift (scope 1 og scope 2) i 2030 i forhold til CO2e-udledningen i 2019. Bankens reduktions-mål for egen drift dækker de direkte udledninger fra egne og lejede bygninger samt transport i Sydbanks biler og den indirekte CO2e-udledning fra forbrug af indkøbt energi, der bliver brugt til at producere el, fjernvarme og fjernkøling – aktiviteter i bankens scope 1 og 2. Referenceåret er 2019, der vurderes som et repræsentativt og normalt år uden påvirkninger fra store enkeltstående begivenheder.Reduktionsmålet er fastlagt ud fra effekten af bankens energioptimerende projekter og under hensyntagen til, hvad vi forventer er muligt at opnå. Banken har ikke evidens for, at reduktionsmålet er videnskabeligt baseret eller eksternt valideret, men med målet på egen drift bidrager banken til, at Danmark kan nå sit 2030-mål som fastsat i klimaloven samtidig med, at vi arbejder aktivt med Parisaf-talens mål. Sydbank har arbejdet med energioptimering i en årrække og har derfor allerede foretaget en lang række tiltag, der bidrager til en reduktion i bankens CO2e-udledning. For at nå målet, er banken dog afhængig af faktorer udenfor Sydbanks kontrol, er udviklingen af emissionsfaktorerne, der fastlægges på nationalt plan.Bankens energiforbrugSydbanks reduktionsmål nødvendiggør indsigt i bankens energiforbrug. Siden 2004 har banken anvendt et automa-tiseret energistyringsværktøj, der time for time overvåger forbruget. Værktøjet har tilknyttede alarmer, som giver var-sel ved konstant højt forbrug eller udsving i data. Værktøjet muliggør, at bankens CO2e-udledning kan beregnes efter Greenhouse Gas-protokollen. Energiforbrug i MWh18.00016.00014.00012.00010.0008.0002018 2019 2020 2021 2022 20232024Sydbanks energiforbrug har siden 2018 været faldende bortset fra et enkelt år. Reduktionen kan primært forklares ved energioptimering gennem en række energimæssige tiltag.Bankens samlede CO2e-udledningTransparent rapportering på Sydbanks CO2e-udledning prioriteres højt, og derfor er CO2e-regnskabet baseret på Greenhouse Gas-protokollen. Sydbanks CO2e-regnskab for 2024 viser for bankens egen drift en samlet udledning på 1.172 ton CO2e (2023: 1.509 ton CO2e) ud fra en lokationsbaseret opgørelse. I 2024 konstaterer banken, at udledningen af CO2e fra egen drift (scope 1 og scope 2) er reduceret med 22,3 pct. i forhold til året før (2023: reduktion 6,9 pct.), hvilket bl.a. skyldes udviklingen i emissionsfaktorer, herunder muligheden for at anvende kommunale emissionsfaktorer.Energiforbrug og -miks (MWh) 2024 2023Fossilt energiforbrugBrændstofforbrug fra råolie og  1.220 1.384olieprodukterBrændstofforbrug fra naturgas 62 74Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling 1.866 1.835fra fossile kilderSamlet fossilt energiforbrug 3.148 3.293Fossile kilders andel af det25 25samlede energiforbrug (pct.)Vedvarende energiforbrugBrændstofforbrug fra vedvarende  181 197energikilder, herunder biomasseForbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling 9.057 9.075fra vedvarende energikilderForbrug af egenproduceret vedva-378 382rende energi, der ikke er brændselSamlet forbrug af vedvarende 9.616 9.654energiVedvarende kilders andel af det 75 75samlede energiforbrug (pct.)Samlet energiforbrug  12.764 12.947CO2e-regnskab (tons) 2024 2023 IndeksScope 1 GHG-emissionerScope 1 GHG-emissioner, 322 371 87brutto Scope 2 GHG-emissionerScope 2 GHG-emissioner, 850 1.138 75lokationsbaseret, bruttoScope 2 GHG-emissioner, 371 391 95markedsbaseret, bruttoVæsentlige scope 3  GHG-emissioner13 Downstream leasede 107.049 134.382 80aktiviteter – leasing15 Investeringer  115 126 91– Bankdata15 Investeringer – udlån 401.433 445.038 9015 Investeringer  88.893 99.959 89– investeringerSamlede GHG-emissioner Samlede GHG-emissioner  598.662 681.014 88– lokationsbaseretSamlede GHG-emissioner 598.183 680.267 88– markedsbaseretBankens egne udledninger i scope 1 og 2 udgør mindre end 0,2 pct. af de samlede GHG-emissioner. Det er derfor ban-kens aktiviteter i kerneforretningen, herunder leasing, udlån og investeringer, der er væsentlige i forhold til arbejdet med ESG. Bankens samlede GHG-emissioner giver banken en udled-ningsintensitet på 88,0 tCO2e/mio. kr. (lokationsbaseret) og 87,9 tCO2e/mio. kr. (markedsbaseret).Energioptimering og vedvarende energikilderEnergioptimering er et nødvendigt værktøj til nedbringelse af bankens reelle forbrug. Bankens arbejde med energiopti-merende aktiviteter i egen drift er en løbende proces og kan opdeles i 3 hovedområder: reduktion af forbrug af fossile brændstoffer til bankens biler, effektivisering af opvarm-ning/nedkøling af lokaler og effektivisering af strømforbrug.Banken har i 2024 arbejdet videre med udskiftning af be-lysning til sensorstyret LED-belysning. I alt har Sydbank ud-skiftet belysning til sensorstyret LED på ca. 99 pct. (2023: 72 pct.) af bankens samlede arealer og er således næsten i mål med udskiftningen i hele banken. Herudover har ban-ken i 2024 haft fokus på at strukturere sine energimæssige tiltag i en hot spot-analyse, der skal hjælpe banken med den vanskelige øvelse at måle og vurdere effekterne af arbejdet med energioptimering og vedvarende energikilder.Energioptimering kræver kapital og skal derfor indeholdes i bankens budgetplanlægning. Banken allokerer en del af bankens budget til netop energioptimerende aktiviteter baseret på det nødvendige behov. Anvendelsen af vedvarende energikilder er vigtig for, at Syd-bank kan nå reduktionsmålet indenfor egen drift. Sydbank har etableret solcelleanlæg, fx ved bankens hovedsæde i Aabenraa samt i Svendborg, Næstved, Padborg, Esbjerg og Slagelse. Strømmen fra solcelleanlæggene udgør i 2024 7,8 pct. (2023: 7,5 pct.) af Sydbanks samlede strømforbrug. Sydbank anser ikke klimakompensation for et førstevalg. Banken vil først og fremmest forsøge at reducere udlednin-gen mest muligt gennem tiltag, der nedbringer det reelle forbrug. Klimakompensation er dermed ikke en langsigtet løsning, men et aktuelt alternativt hjælpemiddel. Sydbank køber dansk vindmøllestrøm for at kompensere for forbru-get af konventionel strøm og for at understøtte udbredelsen af vedvarende vindenergi i Danmark. Genbrug og genanvendelse af bankens ressourcerSydbank har fokus på anvendelsen af vores egne ressourcer, herunder særligt genbrug og genanvendelse af ressourcer fx genbrug af it-hardware, kontorinventar og biler samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer ved nyopfø-relser eller renoveringer af bygningsmassen.Som rådgivnings- og servicevirksomhed er bankens primære arbejdsredskaber it-hardware og kontorinventar. Vi forsøger så vidt muligt at finde nyt liv til overskydende it-hardware, kontorinventar og biler, så vi sikrer, at ressour-cer og produkters levetid forlænges og udnyttes mest mu-ligt. Det kan være nødvendigt at restaurere overskydende kontorinventar, før det kan genbruges. Er restaurering ikke mulig, sørger banken for at videresælge eller, som sidste udvej, bortskaffe produkter efter gældende affaldsregula-tiver. Sydbank samarbejder med it-virksomheden Codeex om genbrug og videresalg af computere og skærme, når udstyret ikke længere anvendes i banken. Banken sørger naturligvis for at slette alt data fra computerne inden over-leveringen. Biler, der ikke længere skal anvendes i bankens tjeneste, videresælges til højestbydende blandt bankens medarbejdere og eksterne parter. Sydbank udfører renoveringer eller ombygninger af eksiste-rende bygningsmasse og etableringer af nyt byggeri efter dansk byggelovgivning. Bankens byggeprogram er under opdatering og vil, udover at fastlægge de generelle krav og ønsker til byggeopgaven, også indeholde miljømæssige krav til byggeopgaven, herunder bl.a. krav til underleverandører om genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse af bygge-komponenter. Sydbank bestræber sig på, at byggeopgaver skal udføres i overensstemmelse med EU-taksonomiens krav til grønne bygninger.Banken har ikke opsat mål for arbejdet med genbrug og genanvendelse af bankens ressourcer, da arbejdet er en løbende proces. Sydbank måler dog på effektiviteten af genbrug af it-hardware og modtager opgørelser på sparet CO₂e-udledning fra bankens leverandør.Regnskabspraksis for miljøoplysningerDatakvalitet i kerneforretningenNår Sydbank beregner CO2e-aftryk fra bankens kernefor-retning, anvendes tredjepartsdata, og derfor er det særligt relevant for banken at vurdere kvaliteten af disse data. Anderledes forholder det sig for beregninger af CO2e-udled-ning fra Sydbanks egen drift, hvor banken anvender egne data.Sydbank ønsker, at både finansiering af og investering i den bæredygtige omstilling sker på et oplyst grundlag. Vi arbej-der derfor kontinuerligt med at forbedre datakvaliteten.Sydbanks rapportering af CO2e-aftryk fra bankens udlån og investeringer tager udgangspunkt i den seneste udgave af Finans Danmarks CO2-model for den finansielle sektor. Fi-Datakvalitetsscore for udlån Vægtet og investeringer (pct.) Score 1  Score 2  Score 3 Score 4  Score 5 datakvalitetsscorePrivat – bolig - - 52,3 38,2 9,5 3,57Privat – bil - - - 100 - 4,00Erhverv – udlån  0,5 - - 78,7 20,8 4,19Erhverv – leasing 0,3 88,8 10,9 4,10Udlån i alt 0,5 - 3,9 77,5 18,2 4,13Investeringer - 62,4 13,2 18,7 5,7 2,68nans Danmarks CO2-model arbejder med en prioriteret liste over datakvalitet, som tager udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF). Sydbank anvender altid bedst tilgængelige data ud fra den prioriterede liste i CO2-modellen.I tabellen fremgår datakvalitetsscoren for data, som CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af, hvor 1 er den højeste score (den faktiske udledning er kendt, fx ved data rapporteret direkte fra tredjeparten), og 5 er den laveste score (udledning er alene baseret på estimater).Regnskabspraksis – ansvarlig finansieringBankens CO2e-udledninger på udlån indgår i bankens samlede CO2e-regnskab under scope 3 og beregnes med ud-gangspunkt i Finans Danmarks CO2-model for den finansiel-le sektor og den prioriterede liste over datakvalitet. I 2024 opgøres CO2e-aftrykket fra bankens udlån for fjerde  gang.Kategoriseringen i Finans Danmarks CO2-model dækker dog ikke alle bankens udlån, og kombineret med databe-grænsninger er der således en andel af vores udlån, hvorpå vi ikke kan beregne et CO2e-aftryk. Sydbank opgør derfor særskilt den andel af bankens udlån, hvorpå det ikke er muligt at beregne CO2e-aftryk. Der beregnes CO2e-aftryk fra udlån til bankens erhvervs-kunder, leasing, privatbiler og bolig. Da Sydbank i 2024 har opkøbt Coop Bank, indeholder opgørelsen også CO2e-af-trykket fra Coop Banks udlån. Inddragelsen af Coop Bank har dog ikke medført væsentlige afvigelser i det samlede CO2e-aftryk. ErhvervCO2e-aftrykket fra erhvervsudlån beregnes ud fra den pri-oriterede liste i Finans Danmarks CO2-model, og vi bereg-ner CO2e-aftrykket fra hver enkelt erhvervskunde, der har en registreret branchekode. Beregningerne er baseret på tilgængelige data.Beregningen af CO2e-aftrykket fra erhvervsudlån er primært afhængig af udlånssammensætningen og de branchegennemsnit, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Emissionsfaktorerne er i 2024 faldet, og Danmarks Statistik har foretaget en mindre ændring i opgørelsesmetoden, hvilket har givet anledning til, at Danmarks Statistik har genberegnet emissionsfaktorer for tidligere år. Sydbank har som følge heraf genberegnet CO2e-aftrykket på erhvervs-udlån for 2023.LeasingI henhold til GHG-protokollen skal CO2e-aftrykket fra bankens leasing opgøres særskilt fra bankens resteren-de udlån. Banken har ikke data for CO2e-aftrykket fra de enkelte leasingaktiver. Opgørelsen følger derfor samme metode som det resterende erhvervsudlån og beregnes ud fra den prioriterede liste i Finans Danmarks CO2-model og med afsæt i den relevante branchekode. Se forklaring under ’Erhverv’ ovenfor. PrivatbilerCO2e-aftrykket fra biler beregnes med udgangspunkt i bilens brændselsmotor i de tilfælde, hvor Sydbank har pant i bilen. Hvis Sydbank ikke har pant i bilen, benytter vi en gennemsnitsbetragtning af den danske bilpark fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af lånets størrelse ved oprettelse og af bilens købsværdi. I de tilfælde, hvor Sydbank ikke har pant i bilen, kan vi ikke opgøre bilens købsværdi. I sådanne tilfælde beregnes købsprisen kon-servativt som 125 pct. af lånets størrelse ved oprettelse, eftersom privatkunderne som minimum selv skal betale 20 pct. af bilens købsværdi. BoligCO2e-aftrykket fra boliger beregnes efter den prioriterede liste i den seneste version af Finans Danmarks CO2-model. CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af Sydbanks eget datagrundlag og anvendte estimater i relation til boligers udledning leveret af e-nettet.Opgørelse af den andel af udlånet, hvorpå CO2e-aftrykket ikke kan beregnes CO2e-aftrykket beregnes for alt erhvervsudlån, der har en registreret branchekode. Vi kan ikke beregne CO2e-aftryk-ket på den del af vores privatudlån, der går til andelsboliger, boliger udenfor Danmark, biler der ikke er indregistreret i Danmark samt udlån til private, som ikke går til bil, bolig eller har sikkerhed i bolig. Udlån, hvorpå der ikke beregnes CO2e-aftryk, udgør 6.335 mio. kr. Det er i overensstemmelse med Finans Danmarks CO2-model, at der ikke beregnes CO2e-aftryk for hele bankens udlån, idet det ikke er muligt at opgøre CO2e-aftryk for alle aktivklasser. I overensstem-melse med Finans Danmarks anbefalinger offentliggør ban-ken, hvilke aktivklasser der er omfattet af beregningerne.Regnskabspraksis – ansvarlige investeringerCO2e-aftrykket fra bankens investeringsportefølje beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks seneste CO2-model for den finansielle sektor og med tilgængelig data, der ligger højest på den prioriterede liste over datakvalitet udarbejdet af Finans Danmark med udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials. Finans Danmarks CO2-model er valgt, for at bakke op om sammenligneligheden på tværs af sektoren.I løbet af 2024 er det blevet muligt at inkludere aktivklas-sen danske realkreditobligationer i opgørelsen af CO2e-ud-ledningen fra bankens investeringer. I overensstemmelse med CSRD og for at sikre sammenlignelighed mellem 2023 og 2024, er CO2e-aftrykket for 2023 blevet genberegnet, så aktivklassen danske realkreditobligationer også indgår i opgørelsen for 2023. Genberegning er vigtig for sam-menligneligheden, da medtagelse af en ny aktivklasse øger andelen af investeringer, hvorpå CO2e-aftrykket beregnes, og medfører, at den samlede CO2e-udledning fra inve-steringerne stiger. CO2e-aftrykket pr. investeret mio. USD (tCO2e/m USD) kan dog gå i begge retninger, afhængigt af aktivklassens karakteristika. Inkluderingen af danske realkreditobligationer medfører et generelt fald i aftrykket pr. investeret mio. USD (tCO2e/m USD). I opgørelsen af CO2e-udledningerne fra investeringer medtager vi vores investeringer i aktier, virksomhedsobli-gationer og danske realkreditobligationer, som er en del af Sydbanks samlede puljeordninger. Vi medtager i beregnin-gerne både vores direkte investeringer og de investeringer, vi har foretaget igennem indeksfonde og exchange traded funds (ETF). Vores investeringer i skibskredit, statsobliga-tioner og alternativer er ikke medtaget i beregningerne. Investeringsporteføljens CO2e-aftryk er et øjebliksbillede ved regnskabsperiodens afslutning. Beregningsgrundlaget for opgørelsen er afstemt med den finansielle opgørelse af de aktiver tilknyttet puljeordningerne, hvorpå det er muligt at beregne et CO2e-aftryk.Ifølge Finans Danmarks CO2-model skal vi opgøre CO2e-ud-ledninger på aktier og virksomhedsobligationer ud fra vores ejerandel i de enkelte selskaber beregnet med udgangs-punkt i nøgletallet Enterprise Value Including Cash (EVIC). Dette nøgletal sikrer, at den samlede udledning af CO2e bliver fordelt forholdsmæssigt mellem aktie- og gæld-sinvestorerne i den enkelte virksomhed. Danske realkre-ditobligationer skal opgøres ud fra vores ejerandel i de enkelte udstedelser beregnet ud fra udstedelsens samlede CO2e-udledning.Vi anvender CO2e-data fra vores dataleverandører, MSCI ESG Research og Scanrate, i beregningen af investerin-gernes CO2e-aftryk. I opgørelsen af CO2e-udledningerne for 2024 har vi CO2e-data tilgængelig for 94,3 pct. af de 85,9 pct. af investeringsporteføljen, hvorpå vi kan beregne CO2e-udledning. Vi har opregnet datadækningen til 100 pct. ved at skalere den kendte CO2e-udledning i de enkelte aktivklasser.Regnskabspraksis – ansvarligt klima- og miljøaftrykBankens energiforbrug og samlede CO2e-udledning (med undtagelse af leasing, udlån og investeringer) vedrører bankens egen drift. Forbruget dækker Sydbanks hovedsæde samt filialer, der enten er ejet eller lejet af Sydbank, og udgåede filialer, der er bygninger eller arealer, banken har solgt eller ikke længere lejer. Herudover indgår også forbrug relateret til Coop Bank A/S. Forbruget medregnes frem til ophør af lejemål eller salg af ejendomme. Elforbruget ved arealer med hæveauto-mater, der ikke er tilknyttet en filial, medregnes ikke, da forbruget udgør mindre end 1 pct. af det samlede elforbrug. Ferieboliger og lejligheder medtages ikke, da forbruget ikke anses for forretningsrelateret.Fossilt energiforbrug Sydbank indhenter data om forbrug af benzin og diesel fra bankens brændstofleverandører. Opladning af elbiler stillet til rådighed for den enkelte medarbejder som en del af løn-pakken er første gang rapporteret for regnskabsåret 2022. Vedvarende energiforbrug Til brug for opgørelsen af vedvarende energiforbrug indgår andelen af biogas i det danske naturgasnet fra Evida. Vi har indgået kontrakt om at købe biogas til bankens filialer i Juelsminde og Køge.Den vedvarende energi relateret til elektricitet er beregnet på baggrund af indkøbt vindmøllestrøm og elektricitet pro-duceret af bankens solcelleanlæg. Vi modtager certifikater på, at den indkøbte strøm er baseret på vedvarende energi. For andel af vedvarende energi relateret til fjernvarmefor-brug anvendes opgørelser i henhold til Energistyrelsens energistatistik.Opgørelsesmetode Sydbank opgør CO2e-regnskab på scope 1 og scope 2 i henhold til Greenhouse Gas-protokollens retningslinjer. CO2e-regnskabet opgøres efter en lokationsbaseret metode. Scope 2 opgøres derudover også efter en markedsbaseret metode.GHG-emissionerne beregnes ved at gange energiforbruget med en emissionsfaktor. Banken anvender de senest offent-liggjorte emissionsfaktorer fra nationale myndigheder, dog med undtagelse af benzin og diesel, hvor banken anvender emissionsfaktorer fra Department for Environment, Food &amp; Rural Affairs (DEFRA). Energiforbruget består af brændstof til biler, natur- eller biogas, elektricitet og fjernvarme.Scope 1-emissioner omfatter direkte emissioner fra kilder ejet eller kontrolleret af Sydbank, fx udledning fra kørsel i bankens biler. Brændstofforbrug og opladning af elbiler på eksterne opladningsstationer indhentes fra bankens leverandører af brændstof.Scope 2-emissioner dækker indirekte emissioner fra den energi, Sydbank køber fra en tredjepart til bankens eget for-brug, dvs. elektricitet, fjernvarme og fjernkøling. Forskellen mellem lokationsbaseret og markedsbaseret opgørelse af CO2e-udledningen skyldes primært, at Sydbank har indgået aftale med bankens elleverandør om at aftage elektricitet fra vedvarende energikilder, som medregnes under mar-kedsbaseret-opgørelsen. Forbrug af elektricitet og varme aflæses på forbrugsmålere i bygninger. En mindre del af forbruget estimeres.Scope 3-emissioner omfatter indirekte emissioner, der ikke stammer fra kilder ejet direkte af Sydbank, men som stammer fra bankens aktiviteter. Scope 3-emissionerne opdeles i 15 kategorier. I bankens samlede CO2e-regnskab indgår følgende kategorier: kategori 13 i relation til leasing og kategori 15 i relation til bankens udlån og investeringer samt det indirekte energiforbrug fra Bankdata. Det indirekte energiforbrug fra Bankdata medregnes ift. Sydbanks ejerandel og estimeres på baggrund af oplysnin-ger fra Bankdata om elektricitet og varmeforbrug. CO2e-udledningen fra udlån, leasing og investeringer udgør størstedelen af Sydbanks scope 3-emissioner. Opgørelses-metoden for udlån, leasing og investeringer er beskrevet i afsnittet om regnskabspraksis for ansvarlig finansiering og ansvarlige investeringer. Scope 3-kategorierne 1-12 og 14 indgår ikke i bankens samlede CO2e-regnskab, da kategorierne ud fra en samlet betragtning ikke er væsentlige for Sydbank. Bankens udledningsintensitet af de samlede GHG-emissio-ner beregnes ved at dividere bankens samlede GHG-emis-sioner (hhv. lokationsbaseret og markedsbaseret) med bankens nettorente- og gebyrindtægter som opgjort i det finansielle regnskab.Rapportering under EU-taksonomienSydbanks rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 findes på side 160. Sydbank arbejder med sociale forhold både i relation til medarbejdere, kunder og det omgivende samfund. Bankens påvirkning på sociale forhold i relation til kunder og sam-fundet håndteres som en løbende proces i flere af bankens områder, hvor vi konstant følger og tester effektiviteten af politikker og mål, og derfor har banken ikke opsat specifikke mål for påvirkningen. Medarbejderengagement betyder meget både for medarbejderne og banken. Derfor er der op-sat et mål om et medarbejderengagement i øverste kvartil sammenlignet med den finansielle sektor i Danmark, som vi følger op på årligt.Dialog med kunder og samfundSydbank baserer sine beslutninger på dialog med væsent-lige interessenter, herunder bankens kunder. Bankens inte-ressentpolitik fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for måden hvorpå, vi har til hensigt at opretholde og udvikle positive og værdiskabende relationer til bankens interes-senter, herunder kunder og det omgivende samfund.Dialog er en naturlig del af bankens ønske om at være en aktiv deltager både i de lokale samfund, hvor vi driver bank, og i den offentlige debat. Sydbank opnår kendskab til og drøfter løbende tiltag og aktiviteter for det omgivende sam-fund i samarbejde med bl.a. interesseorganisationen Finans Danmark samt Sydbanks Lokalråd, hvor medlemmerne skal have en tilknytning til lokalområdet og agere som sparring-partner for områdets ledelse. Finans Danmark udgiver lø-bende analyser og rapporter med fokus på at dokumentere og øge kendskabet til, hvordan den finansielle sektor spiller sammen med det øvrige samfund. Sydbanks administreren-de direktør er en del af Finans Danmarks bestyrelse. I Sydbank gør vi meget for at lytte og yde rådgivning, der tager udgangspunkt i kundernes ønsker, planer og behov. Bankens kunder er derfor altid velkomne til at kontakte deres rådgiver eller ledelsen i den lokale filial ved eventuel utilfredshed med bankens behandling af kunden. Bankens kunder kan også klage til den juridiske direktør, som er klageansvarlig. Banken håndterer klager fra nuværende og tidligere kunder hurtigt og ordentligt. Privatkunder har også klagemuligheder hos Det finansielle ankenævn og via EU-Kommissionens online klageportal. Eventuelle klager indgår i den kvartalsvise rapportering på bankens opera-tionelle risici, som behandles i direktionen, bestyrelsens Risikoudvalg og bestyrelsen.Oplever kunder eller samfundet generelt bekymringer eller behov, kan disse formidles til banken direkte via telefon eller mail. Vi har etableret lovpligtige klageadgange for ban-kens interessenter, herunder en whistleblowerordning, og vi forventer af vores samarbejdspartnere, at de overholder gældende lovgivning, herunder også de lovpligtige klagead-gange. Banken modtager henvendelser via de lovpligtige klageadgange, hvilket er en indikator for, at samfundet kender til og har tillid til klageadgangene.Menneskerettigheder Alle mennesker skal behandles respektfuldt og i en or-dentlig tone, uanset om vi indgår i eller afviser forretninger med kunder eller forretningsforbindelser. Det gælder både medarbejdere, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre relationer. Sydbank respekterer og overholder men-neskerettigheder. Banken accepterer ikke diskrimination på baggrund af bl.a. køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, religion eller alder ligesom, at vi ikke tolerer chikane og mobning, hvilket er nedskrevet i bankens adfærdskodeks samt politik for ESG og bæredygtighed. Banken er ikke bekendt med for regnskabsåret 2024 at have medvirket til alvorlige brud på menneskerettigheder og hændelser i relation til medarbejdere, kunder eller sam-fundet generelt.Databehandling og informationssikkerhedDigitalisering og it er en væsentlig del af Sydbanks forret-ningsmodel. Vi arbejder løbende på at sikre, at vi efterlever gældende regler for informationssikkerhed og databeskyt-telse. Vores kunder og medarbejdere skal kunne stole på, at vi behandler data og oplysninger fortroligt, forsvarligt og sikkert. Banken investerer i teknologi og infrastruktur, der hjælper med at implementere effektive løsninger, fx til beskyttelse af privatliv. Databehandling og opbevaring af personoplysninger er en forudsætning for både Sydbanks bankdrift og håndtering af medarbejderdata. Databehand-ling medfører risiko for krænkelse af privatlivet, og derfor har banken flere foranstaltninger, der skal sikre korrekt databehandling og it-beskyttelse, så bankens forretning dynamisk bliver tilpasset kunderne og en mere digitaliseret hverdag. Sydbanks persondata- og it-sikkerhedspolitikker skal med sine underliggende handlinger og forpligtelser sikre korrekt databehandling og informationssikkerhed. DatabeskyttelseSydbanks GDPR-afdeling analyserer bankens behand-lingsaktiviteter med henblik på hele tiden at forbedre og op-timere vores processer for at undgå fejl. Afdelingen står for den daglige drift til bl.a. beskyttelse og overholdelse af vores kunders rettigheder. På sydbank.dk/persondata oplyser vi, hvordan Sydbank behandler personoplysninger. Sydbank har udpeget en Data Protection Officer (DPO), som er tilknyttet området Compliance. DPO’ens opgaver er at rådgive Sydbank indenfor persondataområdet samt kontrol-lere og vurdere bankens efterlevelse af de persondataretlige regler. Derudover har DPO’en rollen som kontaktperson for både Datatilsynet og de personer, Sydbank har registreret oplysninger om. Sydbanks DPO rapporterer kvartalsvist til bestyrelsen og direktionen. Rapporterne og det aktuelle ri-sikobillede i forhold til databeskyttelsesreglerne behandles i Complianceudvalget, så bankens foranstaltninger kan for-bedres. Datatilsynet fører tilsyn med bl.a. Sydbanks foran-staltninger for at nedbringe antallet af brud på persondata-sikkerheden. Datatilsynet har senest i 2023 konstateret, at bankens foranstaltninger i relation til databrud er passende og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.It-sikkerhedI Sydbank håndterer vi cyber- og informationssikkerhed på en måde, der skal sikre, at vi efterlever lovgivningen og implementerer anbefalede foranstaltninger. Sydbank del-tager i Nationalbankens Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming (TIBER-DK), som er et testforløb, der skal afprøve de essentielle dele af den finansielle infrastruktur. TIBER-DK har til formål at øge den finansielle sektors cyber-robusthed og fremme den finansielle stabilitet. Herudover styrker vi løbende den operationelle cybersikkerhed, hvor vi har fokus på at forhindre, at fjendtligsindede får adgang til vores systemer. De væsentligste risici for it-nedbrud og cyberkriminalitet minimeres gennem efterlevelse af Syd-banks interne politikker på området, og Sydbanks it-sikker-hedspolitik fastlægger bankens og medarbejdernes ansvar vedrørende it-sikkerhed. For at være godt rustet mod et eventuelt brud på kundernes privatliv, har Sydbank operationelle beredskabsplaner, der skal sikre en hurtigt, effektiv og korrekt håndtering af brud på it-sikkerheden eller persondatasikkerheden. Banken har gennem sin deltagelse i Nationalbankens initiativ Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) et krise-beredskab for cyberangreb på sektorniveau, der supplerer banken eget kriseberedskab.Eventuelle brud på it-sikkerheden rapporteres til bankens it-risikoudvalg og efterfølgende til bestyrelsen. Læringen fra hændelsen sammen med løbende test bruges til at forbedre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforan-staltninger.Politik for dataetik Sydbanks politik for dataetik beskriver Sydbanks tilgang til god dataetik og de principper, der er gældende for, hvordan Sydbank behandler data etisk forsvarligt, gennemsigtigt og mindsker diskrimination i forhold til kunder og medarbejde-re. Det daglige arbejde med dataetik foregår i bankens fag- og forretningsområder, og arbejdet med dataetik er opera-tionaliseret gennem interne politikker og forretningsgange. Vi sørger løbende for at forbedre vores databehandling, og herudover samarbejder vi med de relevante myndigheder på området.Sydbank er underlagt persondataforordningen, og derfor må banken ikke uden lovlig behandlingshjemmel indhente oplysninger om race, etnisk oprindelse, farve, seksuel orien-tering, kønsidentitet, handicap, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse.Styrkelse af digital infrastrukturSydbank er en af Danmarks største banker og har status som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), hvilket er et signal om bankens vigtighed for det danske samfunds finansielle infrastruktur. Sydbank har afsat mange ressour-cer til arbejdet med sikring af den finansielle stabilitet samt opretholdelsen af en sikker og robust betalingsinfrastruktur, men banken kan ikke løfte opgaven alene. Vi er derfor af-hængige af samarbejdet med både den finansielle sektor og myndighederne. Som medlem af Finans Danmark bidrager Sydbank sammen med landets øvrige pengeinstitutter til at fremme og styrke den digitale infrastruktur i Danmark. Senest har bankerne tilsammen investeret 1 mia. kr. i MitID til gavn for alle danskere. Sydbank deltager herudover i styregruppen om sektorprogrammet for fremtidens beta-lingsinfrastruktur under Finans Danmarks bestyrelse, der skal sikre en fortsat modernisering af den danske finansielle betalingsinfrastruktur og clearing.Kampen mod kriminalitet Bankerne er med til at sikre og opretholde en sikker og robust betalingsinfrastruktur i Danmark, og Sydbank har derfor en afdeling for svindel, der overvåger og stopper mistænkelige transaktioner, behandler sager om netbank- og kortmisbrug samt leverer oplysninger i forbindelse med sager om bedrageri og anden kriminalitet.Hvidvask og terrorfinansieringSydbank anvender transaktionsovervågning i bestræbelser-ne på at identificere transaktioner vedrørende hvidvask og terrorfinansiering, der kan være en trussel for den finansiel-le stabilitet i samfundet. Desuden foretages screeninger af udenlandske transaktioner mod gældende sanktionslister fra EU, FN, OFSI og OFAC. Bankens øvrige arbejde med og politik for hvidvask og terrorfinansiering er nærmere  beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd.Sydbanks complianceansvarlige skal kontrollere og vurdere, om bankens foranstaltninger på hvidvaskområdet er effek-tive, ligesom bankens interne revision skal kontrollere, om foranstaltningerne er tilrettelagt og fungerer på betryggen-de vis. Sydbank deltager i det Operative Danske Informations- og efterretnings Netværk (ODIN), der er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører om-fattet af hvidvaskloven. ODIN skal forebygge og bekæmpe alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og        fjernovergreb. Samarbejdet styrker både myndighedernes og bankens arbejde med at bekæmpe økonomisk og organi-seret kriminalitet.Indsats mod it-svindelIt-svindlere udnytter alle muligheder for at franarre ban-kens kunder penge, og Sydbank gør derfor en stor indsats for at beskytte vores kunder og samfundet mod it-svind-lere. Både i medierne og på vores egne digitale kanaler og platforme orienterer vi løbende om risikoen for svindel og giver gode råd til, hvordan man undgår svindel. Sydbank har i 2023 etableret værktøjet sikkerklikker.dk for at ruste kunder og den brede befolkning mod it-svindel. Sydbank afholder løbende ”Stop svindlerne”-arrangementer, hvor deltagerne hører om, hvordan man kan sikre sig imod øko-nomisk svindel. Herudover deltager Sydbank i Finans Danmarks Svindel Task Force, der skal finde løsninger til at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet og ruste samfundet til at modstå den. Arbejdet i Task Forcen har foregået gennem hele 2024.Digital svindel på tavlen i Pengeugen Læring om penge er vigtig i alle aldre. Derfor deltager vi i  Pengeugen, der er arrangeret af interesseorganisationen  Finans Danmark. I løbet af denne uge underviser Syd-bank-medarbejdere i privatøkonomi på folkeskoler i hele lan-det. I 2024 havde undervisningen også fokus på digital svindel og sikkerhed samt hvidvask.Forbrugerbeskyttelse og produktstyringSydbank vil sikre, at vores kunder træffer deres valg på et oplyst grundlag og opnår den beskyttelse, de som forbru-gere har krav på. Gennem indsigter i den enkelte kundes økonomi, arbejder banken på eget initiativ med at kom-munikere relevante og fordelagtige produkter til kunderne. Sydbank har en række politikker, der skal sikre en ordentlig behandling af alle bankens kunder i forhold til de produkter og services, banken tilbyder. Forbrugerbeskyttelseselemen-ter er indarbejdet i både bankens politikker og procedurer.Sydbank bygger på relationer mellem mennesker, og her spiller tillid en stor rolle. Derfor har banken produktgodken-delsesprocedurer og product governance-foranstaltninger, så vi ikke anbefaler problematiske produkter til vores kun-der. Løbende uddannelse og test i produktkendskab er med til at understøtte foranstaltningerne på området.Direktionen godkender i overensstemmelse med lovgiv-ningen alle nye produkter og væsentlige ændringer af eksisterende produkter. Grundlaget for godkendelsen er en beskrivelse af produktet og dets karakteristika ledsaget af en risikovurdering, som er udarbejdet af fagområderne Compliance og Risiko samt øvrige relevante aktører. Hvis risikovurderingen tilsiger det, foretages eventuelle nød-vendige tilpasninger af produktet før lancering. Bankens detailprodukter, herunder indlåns- og udlånsprodukter, er underlagt løbende monitorering, der skal sikre opfølgning i forhold til både udviklingen i produkternes karakteristika og distribution til kunderne.Sydbank er underlagt MiFID II’s product governance-regler. Det betyder, at de investeringsprodukter, banken tilbyder, skal have en defineret og afgrænset målgruppe. Løbende interne kontroller og overvågning foretages af bankens Produktstyringskomité og har til formål at sikre, at banken tilbyder de rette produkter til de rette målgrupper, samt at produkterne fortsat opfylder kundernes behov. Hvis et pro-dukt ikke længere opfylder kundernes ønsker eller behov, iværksættes nødvendige foranstaltninger.Ansvarlig arbejdsgiverSydbank vil tilbyde bankens medarbejdere et sundt og attraktivt arbejdsmiljø samt arbejdsforhold, der giver plads til faglig udvikling og dygtiggørelse. Dialog med medarbejdereDygtige og engagerede medarbejdere er bankens vigtigste aktiv. Derfor spørger vi hvert år medarbejderne om deres engagement og arbejdsglæde i en engagementsundersø-gelse, hvor en stor undersøgelse foretages hvert andet år, og mindre undersøgelser foretages i de år, hvor den store undersøgelse ikke finder sted. Undersøgelserne bidrager til, at vi kan udvikle os som arbejdsplads. Vi vil fortsat arbejde på at fastholde det høje medarbejderengagement, og derfor har Sydbank fastsat et mål om at have et medarbejderen-gagement i øverste kvartil sammenlignet med den finan-sielle sektor i Danmark for det pågældende år. Da målet er godkendt af bestyrelsen, har medarbejderne indirekte været involveret i fastsættelsen af målet via de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis medarbejderengagementsun-Bankens medarbejdere Mand Kvinde Andet Ikke oplyst I altAntal ansatte (antal personer/FTE) 1.084/1.077 1.060/1.010 0 0 2.144/2.087Antal fastansatte (antal personer/FTE) 1.074/1.068 1.041/994 0 0 2.115/2.062Antal midlertidigt ansatte (antal personer/FTE) 9/9 19/16 0 0 28/25Antal ansatte uden garanterede timer  96 89 0 0 185(antal personer)MedarbejderomsætningAntal fratrådte ansatte (FTE) 273Medarbejderomsætning (pct.) 13,1dersøgelsen viser plads til forbedring, udarbejdes handlin-ger til at imødekomme forbedringspunkterne, som både leder og HR følger op på. Sydbank indgår i dialog med medarbejderne gennem både medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og bankens samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget består af 3 repræ-sentanter fra ledelsen og 4 repræsentanter fra medarbej-derne. Bankens administrerende direktør er formand for samarbejdsudvalget, og Finansforbundet Sydbank Kreds udpeger de 4 repræsentanter for medarbejderne. Sam-arbejdsudvalget afholder 6 ordinære møder årligt samt ekstraordinære møder efter behov. Det er henholdsvis bestyrelsens formand og samarbejdsudvalgets formand, der sikrer involveringen af medarbejdere i relevante beslut-ningsprocesser. Medarbejderengagement på en skala fra 1 til 1001009080706050403020100ArbejdsglædeTilfredshed med Sydbank Motivation i arbejdetsom arbejdsplads2024 Ennovas sektorgennemsnit 2024 2022Sydbank undersøger og vurderer løbende effektiviteten af foranstaltninger og initiativer med formålet at sikre gode forhold for medarbejderne. Derfor indsamler HR regelmæs-sigt feedback fra medarbejderne gennem både evalueringer fra nærmeste leder og den årlige medarbejderengage-mentsundersøgelse. Nøgletal kan herudover bidrage til at måle effektiviteten af foranstaltninger og initiativer, fx sygefravær, medarbejderengagementsscore og produktivi-tet. Nøgletal sammenlignes med branchestandarder for at identificere områder med forbedringspotentiale og forstå, hvordan banken klarer sig i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. Omkostninger til foranstaltninger og ini-tiativer gennemgås for at sikre, at de leverer værdi til både medarbejdere og banken som helhed. Samarbejdsudvalget vurderer løbende, om tiltag skal iværksættes på baggrund af den indhentede feedback og nøgletallene.Sydbank træner ledere og HR-partnere i at håndtere be-kymringer og forhold fra medarbejdere proaktivt og tidligt i et forløb, hvilket medfører et meget lavt antal indberettede klager og bekymringer. I 2024 har banken ikke modtaget klager vedrørende diskrimination. Trivsel og tryghed for medarbejderne Sydbank tror på, at en proaktiv indsats er afgørende for at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkert og trygt hver dag. Banken afsætter flere personaleressourcer til at identificere, overvåge og adressere væsentlige påvirknin-ger i forhold til at sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø.Banken har udarbejdet og implementeret en arbejdsmil-jøhåndbog, der fastlægger retningslinjer, procedurer og bedste praksis for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med minimale risici for fysiske ulykker. Denne håndbog tje-ner som et værdifuldt redskab til at sikre, at arbejdsmiljøet opfylder de lovgivningsmæssige krav og interne standarder. Bankens arbejdsmiljøorganisering omfatter alle ansatte og indeholder procedurer til identifikation, vurdering og styring af risici relateret til arbejdsulykker, og banken har klare ansvarsfordelinger og rapporteringsmekanismer for at sikre en effektiv styring af sikkerhedsforhold og en kontinuerlig forbedring af arbejdsmiljøet. Herudover prioriterer bankens arbejdsmiljøudvalg forebyggelse af arbejdsulykker gennem løbende træning, opmærksomhed på risici og løbende eva-luering af bankens arbejdsmiljøpraksis.Sydbanks medarbejdere er karakteriseret ved primært at være kontoransatte, og der er derfor minimal risiko for fysiske arbejdsskader. Sydbank har en forpligtelse til og intern proces for fore-tagelse af arbejdspladsvurderinger for at sikre de bedst mulige betingelser mod arbejdsskader. Herudover indehol-der arbejdsmiljøhåndbogen en beskrivelse af forskellige hjælpemidler til medarbejdere med særlige behov. Hjæl-pemidler inkluderer bl.a. systemunderstøttelse til ordblin-de, specialstole/skamler, skærmbriller, særlig belysning, specialmus og specialskærme. Arbejdsskader 2024Antal ubehagelige kundeoplevelser 16Antal arbejdsskader  10Klageadgange samt løbende opdatering og opfølgning på bankens politikker og forretningsgange sikrer forebyggelse og mitigerende foranstaltninger mod diskrimination. Det kan dog ikke udelukkes, at uacceptabel adfærd finder sted. Enkelte konflikter og ubehagelige konfrontationer opstår desværre mellem enkelte medarbejdere og kunder, der ikke har fået indfriet deres forventninger. Sådanne konfrontatio-ner kan påvirke medarbejdernes fysiske og psykiske velbe-findende – i nogle tilfælde så voldsomt, at følgerne vurderes som en arbejdsskade. Ubehagelige kundeoplevelser kan forekomme både fysisk og digitalt og vil typisk være indivi-duelle, konkrete tilfælde. Banken har fra indberetningerne erfaret, at kundevendte funktioner har større risiko for ube-hagelige kundeoplevelser. Derfor tilbydes særlig rådgivning og støtte til medarbejdere udsat for særligt psykisk pres i kundevendte funktioner. En erhvervspsykolog har i 2024 har været tilknyttet som foranstaltning i bankens fraud-af-deling for at hjælpe med at håndtere pressede situationer.Arbejdsmiljøorganisationen opfordrer alle medarbejdere til at indberette ubehagelige kundeoplevelser og arbejds-skader, og arbejdsmiljøchefen monitorer og følger op på indberetningerne. Derudover kan medarbejderne indberette bekymringer og behov via bankens whistleblowerordning, samarbejdsudvalget, tillidsrepræsentanter, HR-partnere, områdedirektør eller egen leder. Whistleblowerordningen er beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd. Sydbanks medarbejderengagementsundersøgelse spørger medar-bejderne, om de er trygge ved at reagere via de forskellige indberetningsmuligheder, og her giver medarbejderne spørgsmålet en score på 88 ud af 100, hvilket indikerer, at der er generel tryghed i forhold til indberetningsmulighe-derne. Arbejdstagerrepræsentanter, der på vegne af med-arbejderne udtrykker bekymringer og behov, er derudover særligt beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner under overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening. Sydbanks politik for sund virksomhedskultur skal medvirke til at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, der prioriterer medarbejdernes velbefindende og arbejdsglæde. Sydbank har herudover en personalepolitik, som er udfor-met med henblik på at sikre, at medarbejderne trives og føler sig trygge i deres roller. Nedbringelse af sygefraværBanken har i 2024 haft fokus på at nedbringe sygefravær, som er nedbragt fra 3,1 pct. i 2023 til 2,5 pct. i 2024. Fokus har været på personlig kontakt til medarbejderne tidligt i forløbet, og medarbejdernes trivsel og sundhed vil fortsat stå højt på dagsorden fremadrettet.DiversitetI Sydbank tror vi på, at diversitet blandt ledere og med-arbejdere skaber de bedste resultater. For så vidt angår bestyrelsen er der udarbejdet en mangfoldighedspolitik, der udover at beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som bestyrelsen kollektivt skal besidde, har til formål at fremme en tilstrækkelig diversitet blandt bestyrelsens medlemmer - både i relation til alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæs-sig baggrund og erfaring.For at øge andelen af det underpræsenterede køn i besty-relse, direktion og hos områdedirektørerne har banken udarbejdet en politik for det underrepræsenterede køn. Syd-banks overordnede mål er at opnå en ligelig kønsfordeling blandt alle ledere, og politikken indeholder bl.a. et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 35 pct. af alle ansatte i lederjob i 2025. Sydbank har i tillæg til det overordnede mål opstillet et samlet mål for direktionen og områdedirektørgruppen, hvor det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 30 pct. i 2027. Banken arbejder for fremgang på målene.Målene for en mere ligelig kønsfordeling blandt ledere søges opnået både i forbindelse med rekruttering af nye ledere og ved en bredere understøttelse af eksisterende medarbejderes udvikling. Forøgelse af andelen af det under-repræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer skal understøttes ved, at bankens mål og initiativer vedrørende kønsmæssig ligestilling i ledelseslagene er klare og transpa-rente, og medarbejdere bliver inspireret til at blive en del af bankens ledelse og tilbydes mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer gennem deltagelse i kurser og personlige udviklingsforløb. Kvinder og mænd skal deltage ligeligt i disse tilbud, og der skal være klare og transparente Kønsdiversitet i det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer 2024 2023Øverste ledelsesorganAntal medlemmer i bestyrelsen (kvinder/mænd) 8 (4/4) 9 (4/5)Underrepræsenterede køn i bestyrelsen (pct.) 50 44Måltal (pct.)  40 40Årstal for opfyldelse af måltal 2024 2023Øvrige ledelsesniveauerAntal medlemmer i direktionen (kvinder/mænd) 3 (0/3) 3 (1/2)Antal ansatte i områdedirektørgruppen (kvinder/mænd) 38 (6/32) 35 (6/29)Underrepræsenterede køn i direktionen og områdedirektørgruppen (pct.) 16 19Måltal (pct.) 30 30Årstal for opfyldelse af måltal 2027 2027processer ved rekruttering af ledere, som inddrager mål om at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Herudover skal en fordomsfri kultur i banken hjælpe til, at den enkelte medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn.Sydbank følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om, at bestyrelsen årligt drøfter aktiviteter for at sikre mangfoldighed. Det tilstræbes løbende, at det underrepræsenterede køn udgør minimum 40 pct. af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.Bankens medarbejdere er aldersmæssigt fordelt således, at 228 ansatte er under 30 år, 1.050 ansatte er mellem 30-50 år, og 900 ansatte er over 50 år.Løn og personalefordele Medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår fastsættes i overens-stemmelse med gældende overenskomster. Alle bankens danske medarbejdere med undtagelse af direktionen er dækket af den danske standardoverenskomst på finansom-rådet, mens alle bankens tyske medarbejdere med en fast arbejdstid er dækket af den tyske overenskomst for den private banksektor.Sydbank har iværksat en række initiativer med det primære formål at skabe personalefordele udover de traditionelle arbejdsvilkår. Udover gruppelivsforsikring, sundhedsforsik-ring, tandforsikring, ferietillæg, 5 feriefridage og 5 omsorgs-dage tilbyder Sydbank også mulighed for fri mobil, samt mulighed for at købe bruttolønsaktier. Ansatte har mulighed for op til 5 barns sygedage i træk. Herudover tilbyder Syd-bank også gunstige vilkår for medarbejdernes bankengage-ment og forsikringsmuligheder. Sydbank ønsker ikke at forskelsbehandle på løn. Vi foku-serer på at fastsætte lønnen på en fair og passende måde i forhold til jobindhold og medarbejdernes kompetencer, hvilket gør sig gældende både for Danmark og Tyskland. Medarbejderne i Sydbank er lønnet efter den gældende overenskomst, der vurderes at fastsætte en fair og passende løn. Sydbank har forskellige faggrupper, hvor det ene køn er overrepræsenteret. Overrepræsentationen af køn på for-skellige faggrupper og stillinger har betydning for, hvordan lønforskellen ser ud i Sydbank. Når vi fokuserer på enkelte, større faggrupper er der tilfælde, hvor kvindelige medarbej-deres medianløn er tilsvarende eller højere end mændenes, men det generelle billede er, at mændenes medianløn er højest. Løn og vederlag 2024Lønforskel mellem mænd og kvinder (pct.) 14,6Vederlagsratio mellem højestlønnede og 16,9medianlønnen (gange)Regnskabspraksis for sociale oplysningerRegnskabspraksis – ansvarlig arbejdsgiver Ansatte i bankens egen arbejdsstyrke omfatter ansatte i Sydbank-koncernen, herunder Syd Fund Management, Syd Administration og Coop Bank. Bankens egen arbejdsstyrke består af:•   Ansatte, der får aftalt løn fra banken og har et gyldigt medarbejderadgangskort til banken. Dette inkluderer fast-ansatte, midlertidigt ansatte (vikarer) samt ansatte uden garanterede timer (studentermedhjælpere og ungarbej-dere).•   Ikke-ansatte selvstændige eller personer, der leverer ydelser fra tredjepartsvirksomheder, som har et personligt adgangskort, og banken derfor registrerer personoplysnin-ger på. •   Ikke-ansatte, der udfører arbejde på bankens område i for-bindelse med en tredjepartsleverandøraftale, fx vindues-pudsere, gartnere og elektrikere. Banken registrerer ikke personoplysninger på denne type ikke-ansatte, hvorfor de ikke indgår i bankens bæredygtighedsrapportering. Overblik over bankens medarbejdereAntal ansatte, herunder antal fuldtidsansatte og midler-tidigt ansatte, opgøres i både antal personer og full-time equivalent (FTE). FTE er gennemsnitlige antal beskæftige-de omregnet til heltidsbeskæftigede i regnskabsperioden og udregnes ud fra antal ansatte ultimo for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder. Antal ansatte findes ligeledes i det finansielle regnskab, se side 106. I det samlede antal ansatte medtages ikke ansatte uden garanterede timer, fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforplig-telser, medarbejdere på rådighedstjeneste, timelønnede og parlamentariske udvalg.Ansatte uden garanterede timer betegnes i banken som timelønnede ansatte. Da antallet af timelønnede varierer meget over året, opgøres ansatte uden garanterede timer på et gennemsnit af antal timelønnede for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder.Medarbejderomsætning beregnes på følgende måde: Fra-trådte ansatte omregnet til heltidsbeskæftigede / gennem-snitligt antal heltidsbeskæftigede * 100 for regnskabsperi-oden.MedarbejderengagementsundersøgelseSydbank benytter Ennova som leverandør til måling af medarbejderengagement. Undersøgelsen omfatter alle bankens medarbejdere med undtagelse af medarbejdere på orlov, medarbejdere i længerevarende sygdomsforløb, fritstillede medarbejdere, vikaransatte, timelønnede samt medarbejdere, der i løbet af den sidste måned forud for undersøgelsen har skiftet afdeling.Ennova stiller de samme spørgsmål til alle deres samar-bejdspartnere i sektoren. Derved får vi et sektorgennemsnit, som vi kan bruge til at sammenligne os med ca. 40.000 medarbejdere hos arbejdsgivere i den finansielle sektor i Danmark.ArbejdsskaderAlle former for fysiske skader, der er sket på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejdets udførelse, skal anmeldes som arbejdsskade. Tilsvarende skal tilfælde af vold, trusler og røverier, hvor medarbejderen gennemgår psykologisk ef-terbearbejdning, anmeldes som en arbejdsskade. Sikrings-chefen vurderer, om den indberettede hændelse udgør en arbejdsskade, som skal registreres. De registrerede arbejds-skader indgår i opgørelsen. Kundekonfrontationer af ubehagelig, men lidt lettere ka-rakter, og hvor medarbejderen ikke umiddelbart gennemgår psykologisk efterbearbejdning, registreres som ubehagelig kundeoplevelse. Vurderingen af hvornår en hændelse skal indberettes som ubehagelig kundeoplevelse sker i samråd mellem den ramte medarbejder, afdelingens ledelse samt arbejdsmiljøchefen.DiversitetI opgørelsen af Sydbanks øverste ledelsesorgan (bestyrel-sen) indgår alene de repræsentantskabsvalgte medlemmer. Kønsdiversitet i Sydbanks øverste ledelsesorgan og de øv-rige ledelsesniveauer (direktionen og områdedirektørgrup-pen) opgøres ultimo regnskabsperioden. Kvinder og mænd bliver defineret ud fra CPR-nummer. Antallet af medarbejdere fordelt på alder er koncernens gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsperioden fordelt på aldersintervaller og inkluderer ikke fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforpligtelser, medarbejdere på rådighedstjeneste, timelønnede og parlamentariske udvalg. Løn og vederlagLønforskellen mellem mænd og kvinder opgøres som forskellen mellem gennemsnitslønnen for mænd og kvinder udtrykt i procent af gennemsnitslønnen for mænd. CEO’ens løn medregnes ikke. Der tages udgangspunkt i medarbej-dernes faste årsløn ultimo regnskabsperioden.Den samlede årlige vederlagsratio opgøres som vederlaget til den højest betalte person divideret med medianen af det samlede årlige vederlag for alle ansatte undtagen den højest betalte person. Vederlaget opgøres som summen af udbetalte lønninger, udbetale kompensationer, fri bil og bonusser. Data trækkes fra lønsystemet, hvor alle bruttoløn-ninger og pensionsbetalinger fremgår. Kun ansatte pr. 31. december 2024 indgår i opgørelsen. Sydbank indtager en vigtig rolle i samfundet som landsdæk-kende full-service erhvervs- og rådgivningsbank. Den rolle vil vi varetage på bedst mulig vis.En ordentlig bankSydbank vil opfattes som en kompetent og ordentlig bank, der overholder lovgivningen og tager hensyn til principper for ansvarlig virksomhedsdrift.Sund virksomhedskultur og adfærdskodeksSydbanks virksomhedsadfærd og -kultur favner bredt og rammesættes af en række politikker i banken. Sydbanks politik for sund virksomhedskultur er udarbejdet for at sikre og fastholde en sund virksomhedskultur. Politik-ken sætter de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer en sund virksomhedskultur gennem risikobevidsthed, hen-sigtsmæssig adfærd og åben kommunikation. Herudover indeholder Sydbanks intranet retningslinjer til medarbej-dere for, hvordan de skal agere, hvis de bliver bekendt med ulovligheder eller uregelmæssigheder på arbejdspladsen.En sund virksomhedskultur kræver både løbende opmærk-somhed og indsatser på tværs af hele organisationen. Direk-tionen sikrer, at politik for sund virksomhedskultur bliver en del af Sydbanks daglige drift og efterleves af medarbejder-ne, og den administrerende direktør rapporterer løbende og minimum en gang årligt til bestyrelsen herom. Den årlige medarbejderengagementsundersøgelse måler på forhold, der understøtter den sunde virksomhedskultur i banken. Digitale læringsmoduler med relevante, aktuelle emner og lovgivning gennemføres løbende, og HR følger op på gennemførelsesprocenten. Derudover igangsættes løbende interne kampagner med udgangspunkt i bankens politikker, herunder politik for sund virksomhedskultur, for at fasthol-de fokus på både Sydbanks politikker og den sunde kultur i banken. Forud for ansættelsen modtager nye medarbejdere politik for sund virksomhedskultur, hvor de skal bekræfte med deres underskrift, at de har læst politikken. Herud-over deltager nye medarbejdere i et introforløb, hvor de bl.a. bliver gjort bekendt med Sydbank som arbejdsplads, lovgivning, øvrige politikker, forretningsgange og arbejds-beskrivelser.Sydbanks adfærdskodeks fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for bankens forretningsmæssige adfærd. Adfærdskodekset fortæller bankens interessenter, hvad de kan forvente af Sydbank, og hvad Sydbank forventer af sine samarbejdspartnere og leverandører. Adfærdskodekset understreger, at bankens adfærd skal være karakteriseret ved ansvarlighed, ordentlighed og respekt for mennesker. Manglende overholdelse af bankens politikker og for-retningsgange kan få ansættelses- og erstatningsretlige konsekvenser for bankens ledelse og medarbejdere.Kulturarbejde: Hvad kan vi gøre for dig?Sydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og kultur og adfærd er vigtig, fordi vi derigennem kan adskille os fra vores konkurrenter, som tilbyder de samme produkter som os. Vi har derfor i 2024 arbejdet med Sydbanks kultur og grund-fortælling ved at iværksætte et kulturarbejde internt i banken med titlen ”Hvad kan vi gøre for dig?”. Arbejdet består af workshops og løbende præsentation af dilemmaer på bankens intranet, der har til formål at få medarbejderne til at reflektere over og gå i dialog om, hvordan vi agerer i forhold til bankens værdier. Netop dialogen om kultur skal gøre medarbejderne mere bevidste om deres adfærd.Whistleblowerordning og mistanke om  lovovertrædelserSydbank ønsker at fremme et miljø med åben kommunika-tion. Ledelsen forventer, at medarbejderne har en konstruk-tiv, kritisk holdning i forbindelse med varetagelsen af deres arbejde, og at de straks kontakter nærmeste leder, hvis de får kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser. Hvis en medarbejder ikke ønsker at drøfte et problem med nær-meste leder, er medarbejderen altid velkommen til at rette henvendelse til en leder i et andet område. På hvidvask- og markedsmisbrugsområdet håndteres mis-tanke om medarbejderes lovovertrædelser hurtigt og med flere øjne på sagen, så der foretages en korrekt og objektiv vurdering af medarbejderen. Hvis medarbejderen underret-tes vedrørende mistanke om lovovertrædelser, bliver ban-kens HR-direktør orienteret og vurderer, om underretningen får ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen. I overensstemmelse med EU’s regler om whistleblowerord-ninger har banken oprettet en ordning, som kan anvendes af både medarbejdere og bankens interessenter til indberet-ning af mistanke om alvorlige eller gentagne overtrædelser af gældende lovgivning eller bankens interne retningslinjer. Ordningen skal bruges til at få forhold frem i lyset, som ellers ikke ville være kommet til bankens kendskab, og skal ses som et supplement til sædvanlige rapporteringskanaler, som fx den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold. Alle indberetninger behandles strengt fortroligt og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Whistleblow-erordningen håndteres indledningsvist af en tredjepart – Ad-vokatfirmaet Poul Schmith – som screener indberetninger, hvorefter disse sendes til behandling hos bankens compli-ancedirektør. Formanden for bestyrelsens Revisionsudvalg orienteres om indberetningerne og behandlingen heraf. Ind-beretninger via Sydbanks whistleblowerordning kan enten være anonyme eller med angivelse af navn og kontaktoplys-ninger. Sydbank beskytter indberettere i overensstemmelse med lov om beskyttelse af whistleblowere. Repressalier mod medarbejdere, som indberetter om kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser, eller som anvender bankens whistleblowerordning, accepteres ikke.Nye medarbejdere gøres bekendt med bankens whistle-blowerordning både i politik for sund virksomhedskultur, der sendes til medarbejderen forud for ansættelsen, samt i det digitale læringsmodul om compliance, der en del af medarbejderens introforløb.Uddannelser, der understøtter en ordentlig bankBankens medarbejdere gennemfører løbende en række forskellige uddannelser, der understøtter en ordentlig bank, herunder uddannelse i virksomhedsadfærd. Uddannelser-ne omfatter 5 digitale læringsmoduler, oplistet i tabellen nedenfor. Sydbank har et mål om, at mindst 95 pct. af medarbejderne har gennemført disse interne uddannelser. Tabellen viser gennemførelsesprocenten for hvert enkelt læringsmodul.Direktionen er også omfattet af læringsmodulerne. Besty-relsen er alene omfattet af uddannelsen om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og har i tillæg hertil 2 årlige uddannelsesdage i relevante emner vedrørende Sydbank. Læringsmodul Baggrund og formål Medarbejdergruppe Gennemførelses-procentBankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre uddannelse i gældende hvidvask-, terrorfinansierings- og sanktions-Forebyggelse regler samt tilhørende interne retningslinjer. Uddannelsen tilrette-Alle relevanteaf hvidvask og 99,6lægges efter jobfunktion og skal sikre, at bankens medarbejdere har medarbejdereterrorfinansieringen forståelse for risici samt kendskab til de pligter, den enkelte har i forbindelse med varetagelsen af sit job.Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i reglerne om behandling af personoplysnin-Håndtering af ger samt tilhørende interne retningslinjer. Uddannelsen skal sikre, at Alle relevante 99,6persondatabankens medarbejdere har forståelse for reglerne samt kendskab til medarbejderede pligter både banken, men også den enkelte medarbejder har i for-bindelse med varetagelsen af sit job.For at styrke bankens cyberrobusthed skal bankens medarbejdere årligt gennemføre obligatorisk awarenesstræning for at opnå forstå-Cyber- og else for samt blive klædt på til at identificere trusler og sårbarheder i informations-Alle medarbejdere 99,7relation til anvendelse af informationsteknologi. I tillæg hertil modta-sikkerhedger medarbejdere med særlige ansvarsområder eller rettigheder mere målrettet træning.Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i complianceforhold og lovgivning. Compliance i Complianceuddannelsen behandler temaer som bl.a. tavshedspligt, Alle medarbejdere 99,6Sydbanksund virksomhedskultur, konkurrenceret, håndtering af interessekon-flikter, herunder retningslinjer for modtagelser af gaver, samt data- og dokumenthåndtering. Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i ESG og bæredygtighed. Uddannelsen giver ESG og en grundlæggende viden om ESG og bæredygtighed og giver medar-Alle medarbejdere 99,8bæredygtighedbejderne indsigt i, hvorfor og hvordan Sydbank arbejder med ESG og bæredygtighed. I tillæg hertil, har banken målrettet uddannelse til udvalgte medarbejdergrupper, hvor specifik viden er relevant.Gennemførelsesprocenten beregnes som antallet af medarbejdere, der har gennemført uddannelsen holdt op imod antallet af medarbej-dere, der har haft mulighed for og pligt til at gennemføre uddannelsen. Det betyder, at medarbejdere med længerevarende fravær, fra-trådte/fritstillede medarbejdere, medarbejdere, som endnu ikke er tiltrådt, samt medarbejdere, der ikke er omfattet af målgruppen for den specifikke uddannelse, ikke indgår i beregningen af gennemførelsesprocenter.Bankens HR-afdeling har en opfølgningsprocedure på uddannelserne, som er beskrevet i en intern forretningsgang. Data til opfølgningen trækkes 2 gange om året – medio maj og medio november – fra bankens læringssystem, Videnbarometer®.Antikorruption og bestikkelseSydbanks politik for antikorruption og bestikkelse tydelig-gør Sydbanks holdning og afstandtagen til korruption og bestikkelse og fastlægger de overordnede retningslinjer for, hvordan Sydbank arbejder med bekæmpelse af korruption og bestikkelse.Sydbank tager afstand fra enhver form for korruption og bestikkelse, og banken accepterer ikke forekomsten heraf hverken i forhold til offentlige myndigheder, forretningsfor-bindelser, samarbejdspartnere eller i øvrigt.Det danske samfund er kendetegnet ved en meget lav forekomst af korruption og bestikkelse. Da Sydbanks pri-mære forretningsområde er Danmark, vil forekomsten af korruption og bestikkelse derfor også formodes at være lav i relation til banken. Risikoen for korruption og bestikkelse kan imidlertid aldrig udelukkes, og derfor har banken iværk-sat en række indsatser, der skal sikre, at medarbejdere ikke udsættes for eller benytter sig af korruption eller bestik-kelse. Ligeledes er der opstillet en række foranstaltninger, som skal sikre, at Sydbanks kunder ikke misbruger banken til at modtage og/eller hvidvaske penge fra korruption eller bestikkelse.Da alle bankens medarbejdere kan risikere at udsætte sig selv eller andre for korruption og bestikkelse, gennemfører alle medarbejdere med passende intervaller obligatorisk uddannelse i udvalgte emner indenfor korruption og be-stikkelse. Tilsvarende gælder eksterne konsulenter, hvor det skønnes nødvendigt. Uddannelsen sker gennem de 2 digita-le læringsmoduler vedrørende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt compliance, som beskrevet ovenfor.Foruden de sædvanlige rapporteringskanaler og bankens whistleblowerordning har Sydbank en effektiv organisering om risikostyring og interne kontrolfunktioner for at fore-bygge og opdage manglende overholdelse af lovgivning og interne regler. Organiseringen omkring risikostyring er nær-mere beskrevet i afsnittet Organisation og selskabsledelse under overskrifterne ”Bankens risikostyring og Compliance” og ”Intern revision”.Interessekonflikter og gaverVi lægger stor vægt på at yde værdiskabende rådgivning til vores kunder, og vi har derfor indført en række foranstalt-ninger, der skal sikre, at fokus er på at varetage vores kun-ders interesser bedst muligt. I nogle tilfælde kan der være konflikt mellem interesser. Sydbanks politik for håndtering af interessekonflikter beskriver de foranstaltninger, der overordnet er truffet i banken med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.Banken opfordrer medarbejderne til at udvise stor forsigtig-hed, når de får tilbudt gaver, samt at de kontakter nærmeste leder eller Compliance, hvis der opstår tvivl om håndtering af gaver eller interessekonflikter.Hvidvask og terrorfinansieringFor at sikre en fokuseret og effektiv indsats mod hvidvask og terrorfinansiering har Sydbank skabt en stærk governan-ce, en robust risikostyring og et konstruktivt samarbejde med interessenter og myndigheder med henblik på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Banken deltager i relevante samarbejdsfora i regi af den finansielle sektor, herunder Finans Danmark, med henblik på at opnå viden om mistænkelige transaktioner og økonomisk kriminalitet.Sydbanks politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfi-nansiering samt brud på sanktioner danner de overordnede rammer for den rapportering samt de procedurer, forret-ningsgange, arbejdsbeskrivelser og kontroller, der skal mi-nimere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Politikken ledsages desuden af et internt tillæg med bankens risikotolerance på området.Bankens Hvidvaskudvalg drøfter bankens arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og består, udover bankens hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, af områdedirektører (eller en af disses repræsentanter) for afdelinger, som har arbejdsopgaver på hvidvaskområdet. Afdelingen AML Risikostyring, der ledes af den risikoan-svarlige på hvidvaskområdet, rapporterer løbende til det hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, Hvidvaskudvalget og bestyrelsen, herunder også når nye risici identificeres. Rap-porteringen inkluderer derudover bl.a. den generelle status i banken og i samfundet. AML Risikostyring foretager også en række kontroller af, om banken følger både gældende lovgivning og forretningsgange. Afdelingen KYC Support sikrer, at tilstrækkelige foranstaltninger bliver gennemført til håndtering af de risici, AML Risikostyring har identifice-ret og vurderet.Sydbank udarbejder hvert år en risikovurdering, hvor hvid-vask- og terrorfinansieringsrisici identificeres og vurderes, så banken har et samlet overblik over, hvor banken kan blive misbrugt. Det er på baggrund af konklusionerne i risikovur-deringen, at politikken for forebyggelse af hvidvask og ter-rorfinansiering samt brud på sanktioner er blevet vedtaget og ajourføres. Bilag – BæredygtighedsrapporteringIndhold i bæredygtighedsrapporteringenIndhold i bæredygtighedsrapporteringen Opfyldte lovkrav Generelle oplysningerUdarbejdelse af bæredygtighedsrapportering  ESRS BP-1ESRS GOV-5 pkt. 36a, 36b, 36c, 36d, 36eAnsvar og kontrolESRS IRO-1 pkt. 53eESRS BP-2 pkt. 15ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 21Internationale tilslutningerESRS S3-1 pkt. 16, 16a, 17ESRS S4-1 pkt. 16, 16a, 17 ESRS G1-1 pkt. 10bESRS SBM-1 pkt. 40e, 40f, 40gArbejdet med ESG og bæredygtighed ESRS SBM-3 pkt. 48bESRS GOV-1 pkt. 22a, 22c, 22d, 23bOrganiseringESRS GOV-2 pkt. 26a, 26b, 26cESRS SBM-3 pkt. 48fESRS G1.GOV-1 pkt. 5aLedelsens roller relateret til virksomhedsadfærdESRS G1-3 pkt. 18cGovernancegrundlagESRS 2 IRO-1 pkt. 53a, 53b, 53bi, 53bii, 53biv, 53c, 53ci, 53cii, 53ciii, 53gESRS E1.IRO-1 pkt. 20a, 20b, 20c, 21, AR9, AR11a, AR11b AR11d, AR12a, AR 12cESRS E2.IRO-1ESRS E3.IRO-1VæsentlighedsvurderingESRS E4.IRO-1ESRS E5.IRO-1 pkt. 11aESRS G1.IRO-1ESRS 2 IRO-2 pkt. 59ESRS 2 GOV-2 pkt. 26a, 26cGodkendelse af væsentlighedsvurderingESRS 2 IRO-1 pkt. 53d, 53hESRS 2 SBM-2 pkt. 45ai, 45aii. 45aiii, 45aiv, 45av, 45b, 45dESRS S1.SBM-2 pkt. 12ESRS S1.SBM-3 pkt. 13aESRS S3.SBM-2 pkt. 7ESRS S3.SBM-3 pkt. 8aiiInteressentanalyse ESRS S4.SBM-2 pkt. 8ESRS S4.SBM-3 pkt. 10ESRS 2 IRO-1 pkt. 53biiiESRS S1-2 pkt. 27ESRS S3-2 pkt. 20, 21aESRS S4-2 pkt. 20a, 20b, 20cESRS 2 SBM-3 pkt. 48a, 48c, 48ci, 48cii, 48ciii, 48civ, 48d, 48f, 48hResultatESRS E1.SBM-3 pkt. 19E – MiljøoplysningerAnsvarlig finansiering  ESRS E1-6 pkt. 47, AR39bESRS E1-2 pkt. 24Grøn finansieringESRS E1-3 pkt. 28, 29a, AR21ESG i kreditvurderingen ESRS E1-2 pkt. 25Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra  ESRS E1-3 pkt. 29bbankens udlånESRS E1-4 pkt. 33, 34b, 34e, 34f, AR25aCO2e-aftrykket fra bankens udlån ESRS E1-6 pkt. 51, AR46dIndhold i bæredygtighedsrapporteringen Opfyldte lovkrav Generelle oplysningerAnsvarlige investeringerESRS E1-2 pkt. 24, 25a, 25eAnsvarlige investeringer og aktivt ejerskabESRS E1-3 pkt. 29aESRS E1-3 pkt. AR21Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra  ESRS E1-4 pkt. 33, 34a, 34b, 34e, 34f, AR25abankens investeringerESRS E1-6 pkt. 51, AR46dCO2e-aftrykket fra bankens investeringer ESRS E1-3 pkt. 28ESRS E1-2 pkt. 24, 25, 25a, 25c, 25dAnsvarligt klima- og miljøaftrykESRS E1-4 pkt. 33Reduktionsmål for CO2e-udledningen ESRS E1-3 pkt. 29bfra egen driftESRS E1-4 pkt. 34a, 34b, 34e, 34f, AR25a, AR30cBankens energiforbrug ESRS E1-5 pkt. 37, 37a, 37ci, 37cii, 37ciii, AR34Bankens samlede CO2e-udledning ESRS E1-6 pkt. 44, 48a, 49a, 49b, 51, 52, 52a, 52b, 53, 54, AR46dEnergioptimering og vedvarende energikilder ESRS E1-3 pkt. 28, 29a, 34f, 16b, AR21ESRS E5-2 pkt. 19Genbrug og genanvendelse af bankens ressourcerESRS E5-3Regnskabspraksis for miljøoplysninger ESRS 2 BP-2 pkt. 10-14Datakvalitet i kerneforretningen ESRS E1-6 pkt. AR46gRegnskabspraksis – ansvarlig finansiering ESRS E1-6 pkt. 47, AR39bRegnskabspraksis – ansvarlige investeringer ESRS E1-6 pkt. AR39bRegnskabspraksis – ansvarligt klima- ESRS E1-6 pkt. 39b, AR45d, AR46i, AR46h, 55, AR55og miljøaftrykRapportering under taksonomiforordningens art. 8 Taksonomiforordningens artikel 8S – Sociale oplysningerESRS S3-1 pkt. 14, 16b og 16cESRS S3-2 pkt. 21a, 21b,ESRS S3-3 pkt. 27b, 27c, 27d, 28Dialog med kunder og samfund ESRS S4-1 pkt. 16bESRS S4-2 pkt. 20ESRS S4-3 pkt. 25b, 25c, 25d, 26ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 24a, 24bESRS S3-1 pkt. 14, 16, 16aMenneskerettigheder ESRS S3-4 pkt. 36ESRS S4-1 pkt. 16, 16aESRS S3.SBM-3 pkt. 9cESRS S4.SBM-3 pkt. 9a, 10a(i)-(iv), 10cDatabehandling og ESRS S1-1 pkt. 20cinformationssikkerhed ESRS S1-4 pkt. 41, 43ESRS S4-1 pkt. 16ESRS S4-4 pkt. 31aDatabeskyttelse ESRS S4-3 pkt. 25aESRS S1-1 pkt. 19ESRS S3-1 pkt. 16cIt-sikkerhedESRS S4-1 pkt. 16cESRS S4-3 pkt. 25aESRS S4-4 pkt. 31a, 31c, 31d, 32aIndhold i bæredygtighedsrapporteringen Opfyldte lovkrav Generelle oplysningerESRS S1-1 pkt. 24aESRS S1-4 pkt. 41ESRS S4-1 pkt. 14, 16Politik for dataetikESRS S4-4 pkt. 31cBekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-skaber § 154 (politik for dataetik)ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i)Styrkelse af digital infrastruktur ESRS S3-4 pkt. 32c, 38ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i), 9cKampen mod kriminalitet ESRS S4-4 pkt. 31a, 32b, 34ESRS S3-1 pkt. 14ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32dHvidvask og terrorfinansieringESRS G1-1 pkt. 7ESRS G1-3 pkt. 18aESRS S3-4 pkt. 30, 32cIndsats mod it-svindelESRS S4-4 pkt. 31aESRS S4.SBM-3 pkt. 10a(i)-(iv), 10b, 10cForbrugerbeskyttelse og ESRS S4-1 pkt. 15produktstyring ESRS S4-4 pkt. 31, 31a, 34Ansvarlig arbejdsgiver ESRS S1-6 pkt. 50, 50a, 50b, 50cESRS S1-1 pkt. 20bESRS S1-2 pkt. 27a, 27b, 27cDialog med medarbejdereESRS S1-4 pkt. 38a, 38b, 38d, 39ESRS S1-5 pkt. 47cESRS S1-17 pkt. 103a, 103bESRS S1.SBM-3 pkt. 14a, 14b, 14c, 15ESRS S1-1 pkt. 19, 23, 24c, 24dTrivsel og tryghed for medarbejdereESRS S1-3 pkt. 32a, 32b, 32c, 32d, 33ESRS S1-4 pkt. 37, 38a, 43ESRS S1-14 pkt. 88a, 88cESRS GOV-1 pkt. 21dESRS S1-1 pkt. 19 ESRS S1-9 pkt. 66a og 66bDiversitetBekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-skaber § 150, stk. 1, nr. 8 (mangfoldighedspolitik) og § 152 (det underrepræsen-terede køn)ESRS S1.SBM-3 pkt. 14cESRS S1-4 pkt. 38cLøn og personalefordeleS1-8 pkt. 60a, 60 ESRS S1-10 pkt. 69ESRS S1-16 pkt. 97a, 97bRegnskabspraksis for sociale oplysningerESRS 2 BP-2 pkt. 10-14ESRS S1-6 pkt. 50b, 50d, 50di, 50dii, 50e, 50fRegnskabspraksis – ansvarlig arbejdsgiverESRS S1-8 pkt. 60a, 60bESRS S1-9 pkt. AR71ESRS S1-16 pkt. 97a, 97b, 97cIndhold i bæredygtighedsrapporteringen Opfyldte lovkrav Generelle oplysningerG – VirksomhedsadfærdEn ordentlig bank ESRS G1-1 pkt. 7, 9Sund virksomhedskulturESRS G1-3 pkt. 20ESRS S1-3 pkt. 32c, 32eWhistleblowerordning og mistanke om ESRS S3-3 pkt. 28lovovertrædelserESRS G1-1 pkt. 10a, 10c, 10eESRS G1-1 pkt. 10gUddannelser, der understøtter en ordentlig bankESRS G1-3 pkt. 21cESRS G1-1 pkt. 7, 10hAntikorruption og bestikkelseESRS G1-3 pkt. 18a, 21a, 21cESRS G1-1 pkt. 7Interessekonflikter og gaverESRS G1-3 pkt. 18aESRS S3-1 pkt. 14ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32dHvidvask og terrorfinansieringESRS G1-1 pkt.7ESRS G1-3 pkt. 18aESRS 2 IRO-2 pkt. 56Bilag – BæredygtighedsrapporteringESRS 2 BP-2 pkt. 15, 16ESRS 2 GOV-4Nedenstående tabel viser afsnit i den øvrige del af ledelsesberetningen, der er inkluderet i bæredygtighedsrapporteringevia henvisninger.Inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisningerInkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisning Opfyldte lovkrav Idé- og forretningsgrundlagSydbanks forretningsmodel ESRS SBM-1 pkt. 40ai, 42a og 42bSydbanks værdikæde ESRS SBM-1 pkt. 42cLokal forankring  ESRS SBM-1 pkt. 40aii og 40aiiiBankens værditilbudESRS SBM-1 pkt. 40aiiBankens kunderESRS S4.SBM-3 pkt. 10aOrganisation og selskabsledelse ESRS GOV-1 pkt. 21a, 21b, 21c, 21e, 23 og 23aBestyrelsenESRS G1.GOV-1 pkt. 5bBestyrelsesudvalg ESRS GOV-1 pkt. 22bDirektionen  ESRS GOV-1 pkt. 21aESRS GOV-3LedelsesaflønningESRS E1.GOV-3Bankens risikostyring og compliance ESRS G1-3 pkt. 18bIntern revision  ESRS G1-3 pkt. 18bCentrale elementer af due diligenceCentrale elementer af due diligence Placering i bæredygtighedsrapporteringenGenerelle oplysninger, ”Organisering”, side 45 og ”Godkendelse af væsentlighedsvurdering”, side 48Indarbejdelse af due diligence i ledelse, Organisation og selskabsledelse, ”Ledelsesaflønning”, side 41strategi og forretningsmodelGenerelle oplysninger, ”Arbejdet med ESG og bæredygtighed”, side 44-47 og ”Væsentlighedsvurdering”, side 47-50, herunder ”Resultat”, side 50Generelle oplysninger, ”Organisering”, side 45Generelle oplysninger, ”Godkendelse af væsentlighedsvurdering”, side 48Generelle oplysninger, ”Væsentlighedsvurdering”, side 47,herunder også Samarbejde med berørte interessenter”Interessentanalyse”, side 49S, ”Dialog med kunder og samfund”, side 63S, ”Dialog med medarbejdere”, side 66Identifikation og vurdering af negative Generelle oplysninger, ”Væsentlighedsvurdering”, side 47, herunder de underliggende afsnitpåvirkning på mennesker og miljøE, ”Grøn finansiering”, side 52-53, og ”ESG i kreditgivningen”, side 53E, ”Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab”, side 55-56E, ”Energioptimering og vedvarende energikilder”, side 59, og ”Genbrug og genanvendelse Handlinger til afhjælpning af disse negati-af bankens ressourcer”, side 59ve påvirkningerS, ”Databehandling og informationssikkerhed”, side 63, herunder de underliggende afsnitS, ”Kampen mod kriminalitet”, side 65, herunder de underliggende afsnitS, ”Forbrugerbeskyttelse og produktstyring”, side 65, herunder de underliggende afsnitS, afsnit ”Ansvarlig arbejdsgiver”, side 65, herunder de underliggende afsnitE, tabel ”Bankens miljømål”, side 52Måling på effektiviteten af handlingerneS, ”Dialog med medarbejdere”, side 66G, ”Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank”, side 71Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivningRapportering på datapunkter Benchmark-EU-fra anden EU-lovgivning SFDR Søjle IIIforordningenklimaloven Placering i bæredygtighedsrapporteringenESRS 2 GOV-1 pkt. 21d X X ”Diversitet”, side 68ESRS 2 GOV-1 pkt. 21e X ”Bestyrelsen”, side 38Tabel ”Centrale elementer af due diligence”, side ESRS 2 GOV-4 pkt. 30 X78ESRS 2 SBM-1 pkt. 40di X X X Ikke-væsentligESRS 2 SBM-1 pkt. 40dii X X Ikke-væsentligESRS 2 SBM-1 pkt. 40diii X X Ikke-væsentligESRS 2 SBM-1 pkt. 40div X Ikke-væsentligESRS E1-1 pkt. 14 X ”Miljøoplysninger”, side 52ESRS E1-1 pkt. 16g X X Ikke-væsentligESRS E1-4 pkt. 34 X X X ”Miljøoplysninger”, side 52ESRS E1-5 pkt. 38 X Ikke-væsentligESRS E1-5 pkt. 37 X ”Bankens energiforbrug”, side 58ESRS E1-5 pkt. 40-43 X Ikke-væsentligESRS E1-6 pkt. 44 X X X ”Bankens samlede CO2e-udledninger”, side 58ESRS E1-6 pkt. 53-55 X X X ”Bankens samlede CO2e-udledninger”, side 59ESRS E1-7 pkt. 56 X Ikke-væsentligESRS E1-9 pkt. 66 X Ikke-væsentligESRS E1-9 pkt. 66c X Ikke-væsentligESRS E1-9 pkt. 67c X Ikke-væsentligESRS E1-9 pkt. 69 X Ikke-væsentligRapportering på datapunkter Benchmark-EU-fra anden EU-lovgivning SFDR Søjle IIIforordningenklimaloven Placering i bæredygtighedsrapporteringenESRS E2-4 pkt. 28 X Ikke-væsentligESRS E3-1 pkt. 9 X Ikke-væsentligESRS E3-1 pkt. 13 X Ikke-væsentligESRS E3-1 pkt. 14 X Ikke-væsentligESRS E3-4 pkt. 28c X Ikke-væsentligESRS E3-4 pkt. 29 X Ikke-væsentligESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16ai X Ikke-væsentligESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16b X Ikke-væsentligESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16c X Ikke-væsentligESRS E4-2 pkt. 24b X Ikke-væsentligESRS E4-2 pkt. 24c X Ikke-væsentligESRS E4-2 pkt. 24d X Ikke-væsentligESRS E5-5 pkt. 37d X Ikke-væsentligESRS E5-5 pkt. 39 X Ikke-væsentligESRS 2 SBM3.S1 pkt. 14f X Ikke-væsentligESRS 2 SBM3.S1 pkt. 14g X Ikke-væsentligESRS S1-1 pkt. 20 X ”Menneskerettigheder”, side 63ESRS S1-1 pkt. 21X”Internationale tilslutninger”, side 44ESRS S1-1 pkt. 22 X Ikke-væsentligESRS S1-1 pkt. 23 X ”Trivsel og tryghed for medarbejderne”, side 66ESRS S1-3 pkt. 32c X ”Trivsel og tryghed for medarbejderne”, side 67ESRS S1-14 pkt. 88b XXIkke-væsentligESRS S1-14 pkt. 88c X X ”Trivsel og tryghed for medarbejderne”, side 67ESRS S1-14 pkt. 88e X Ikke-væsentligESRS S1-16 pkt. 97a X X ”Løn og personalefordele”, side 68ESRS S1-16 pkt. 97b X ”Løn og personalefordele”, side 68ESRS S1-17 pkt. 103a X Ikke-væsentligESRS S1-17 pkt. 104a X X Ikke-væsentligESRS 2 SBM3.S2 pkt. 11b X Ikke-væsentligESRS S2-1 pkt. 17 X Ikke-væsentligESRS S2-1 pkt. 18 X Ikke-væsentligESRS S2-1 pkt. 19 X X Ikke-væsentligESRS S2-1 pkt. 19 X Ikke-væsentligESRS S2-4 pkt. 36 X Ikke-væsentligESRS S3-1 pkt. 16 X ”Menneskerettigheder”, side 63ESRS S3-1 pkt. 17 X X ”Internationale tilslutninger”, side 44ESRS S3-4 pkt. 36 X ”Menneskerettigheder”, side 63ESRS S4-1 pkt. 16 X ”Menneskerettigheder”, side 63ESRS S4-1 pkt. 17 X X ”Internationale tilslutninger”, side 44ESRS S4-4 pkt. 35 X Ikke-væsentligESRS G1-1 pkt. 10b X ”Internationale tilslutninger”, side 44”Whistleblowerordning og mistanke  ESRS G1-1 pkt. 10d Xom lovovertrædelser”, side 70ESRS G1-4 pkt. 24a X X Ikke-væsentligESRS G1-4 pkt. 24b X Ikke-væsentlig</mrv:SustainabilityReport>
   <mrv:StatementOfPolicyForDataEthics contextRef="ctx-1" id="s10__7__7" xml:lang="da">Databehandling og informationssikkerhedDigitalisering og it er en væsentlig del af Sydbanks forret-ningsmodel. Vi arbejder løbende på at sikre, at vi efterlever gældende regler for informationssikkerhed og databeskyt-telse. Vores kunder og medarbejdere skal kunne stole på, at vi behandler data og oplysninger fortroligt, forsvarligt og sikkert. Banken investerer i teknologi og infrastruktur, der hjælper med at implementere effektive løsninger, fx til beskyttelse af privatliv. Databehandling og opbevaring af personoplysninger er en forudsætning for både Sydbanks bankdrift og håndtering af medarbejderdata. Databehand-ling medfører risiko for krænkelse af privatlivet, og derfor har banken flere foranstaltninger, der skal sikre korrekt databehandling og it-beskyttelse, så bankens forretning dynamisk bliver tilpasset kunderne og en mere digitaliseret hverdag. Sydbanks persondata- og it-sikkerhedspolitikker skal med sine underliggende handlinger og forpligtelser sikre korrekt databehandling og informationssikkerhed. DatabeskyttelseSydbanks GDPR-afdeling analyserer bankens behand-lingsaktiviteter med henblik på hele tiden at forbedre og op-timere vores processer for at undgå fejl. Afdelingen står for den daglige drift til bl.a. beskyttelse og overholdelse af vores kunders rettigheder. På sydbank.dk/persondata oplyser vi, hvordan Sydbank behandler personoplysninger. Sydbank har udpeget en Data Protection Officer (DPO), som er tilknyttet området Compliance. DPO’ens opgaver er at rådgive Sydbank indenfor persondataområdet samt kontrol-lere og vurdere bankens efterlevelse af de persondataretlige regler. Derudover har DPO’en rollen som kontaktperson for både Datatilsynet og de personer, Sydbank har registreret oplysninger om. Sydbanks DPO rapporterer kvartalsvist til bestyrelsen og direktionen. Rapporterne og det aktuelle ri-sikobillede i forhold til databeskyttelsesreglerne behandles i Complianceudvalget, så bankens foranstaltninger kan for-bedres. Datatilsynet fører tilsyn med bl.a. Sydbanks foran-staltninger for at nedbringe antallet af brud på persondata-sikkerheden. Datatilsynet har senest i 2023 konstateret, at bankens foranstaltninger i relation til databrud er passende og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.It-sikkerhedI Sydbank håndterer vi cyber- og informationssikkerhed på en måde, der skal sikre, at vi efterlever lovgivningen og implementerer anbefalede foranstaltninger. Sydbank del-tager i Nationalbankens Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming (TIBER-DK), som er et testforløb, der skal afprøve de essentielle dele af den finansielle infrastruktur. TIBER-DK har til formål at øge den finansielle sektors cyber-robusthed og fremme den finansielle stabilitet. Herudover styrker vi løbende den operationelle cybersikkerhed, hvor vi har fokus på at forhindre, at fjendtligsindede får adgang til vores systemer. De væsentligste risici for it-nedbrud og cyberkriminalitet minimeres gennem efterlevelse af Syd-banks interne politikker på området, og Sydbanks it-sikker-hedspolitik fastlægger bankens og medarbejdernes ansvar vedrørende it-sikkerhed. For at være godt rustet mod et eventuelt brud på kundernes privatliv, har Sydbank operationelle beredskabsplaner, der skal sikre en hurtigt, effektiv og korrekt håndtering af brud på it-sikkerheden eller persondatasikkerheden. Banken har gennem sin deltagelse i Nationalbankens initiativ Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) et krise-beredskab for cyberangreb på sektorniveau, der supplerer banken eget kriseberedskab.Eventuelle brud på it-sikkerheden rapporteres til bankens it-risikoudvalg og efterfølgende til bestyrelsen. Læringen fra hændelsen sammen med løbende test bruges til at forbedre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforan-staltninger.Politik for dataetik Sydbanks politik for dataetik beskriver Sydbanks tilgang til god dataetik og de principper, der er gældende for, hvordan Sydbank behandler data etisk forsvarligt, gennemsigtigt og mindsker diskrimination i forhold til kunder og medarbejde-re. Det daglige arbejde med dataetik foregår i bankens fag- og forretningsområder, og arbejdet med dataetik er opera-tionaliseret gennem interne politikker og forretningsgange. Vi sørger løbende for at forbedre vores databehandling, og herudover samarbejder vi med de relevante myndigheder på området.Sydbank er underlagt persondataforordningen, og derfor må banken ikke uden lovlig behandlingshjemmel indhente oplysninger om race, etnisk oprindelse, farve, seksuel orien-tering, kønsidentitet, handicap, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse.Styrkelse af digital infrastrukturSydbank er en af Danmarks største banker og har status som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), hvilket er et signal om bankens vigtighed for det danske samfunds finansielle infrastruktur. Sydbank har afsat mange ressour-cer til arbejdet med sikring af den finansielle stabilitet samt opretholdelsen af en sikker og robust betalingsinfrastruktur, men banken kan ikke løfte opgaven alene. Vi er derfor af-hængige af samarbejdet med både den finansielle sektor og myndighederne. Som medlem af Finans Danmark bidrager Sydbank sammen med landets øvrige pengeinstitutter til at fremme og styrke den digitale infrastruktur i Danmark. Senest har bankerne tilsammen investeret 1 mia. kr. i MitID til gavn for alle danskere. Sydbank deltager herudover i styregruppen om sektorprogrammet for fremtidens beta-lingsinfrastruktur under Finans Danmarks bestyrelse, der skal sikre en fortsat modernisering af den danske finansielle betalingsinfrastruktur og clearing.Kampen mod kriminalitet Bankerne er med til at sikre og opretholde en sikker og robust betalingsinfrastruktur i Danmark, og Sydbank har derfor en afdeling for svindel, der overvåger og stopper mistænkelige transaktioner, behandler sager om netbank- og kortmisbrug samt leverer oplysninger i forbindelse med sager om bedrageri og anden kriminalitet.Hvidvask og terrorfinansieringSydbank anvender transaktionsovervågning i bestræbelser-ne på at identificere transaktioner vedrørende hvidvask og terrorfinansiering, der kan være en trussel for den finansiel-le stabilitet i samfundet. Desuden foretages screeninger af udenlandske transaktioner mod gældende sanktionslister fra EU, FN, OFSI og OFAC. Bankens øvrige arbejde med og politik for hvidvask og terrorfinansiering er nærmere  beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd.Sydbanks complianceansvarlige skal kontrollere og vurdere, om bankens foranstaltninger på hvidvaskområdet er effek-tive, ligesom bankens interne revision skal kontrollere, om foranstaltningerne er tilrettelagt og fungerer på betryggen-de vis. Sydbank deltager i det Operative Danske Informations- og efterretnings Netværk (ODIN), der er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører om-fattet af hvidvaskloven. ODIN skal forebygge og bekæmpe alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og        fjernovergreb. Samarbejdet styrker både myndighedernes og bankens arbejde med at bekæmpe økonomisk og organi-seret kriminalitet.Indsats mod it-svindelIt-svindlere udnytter alle muligheder for at franarre ban-kens kunder penge, og Sydbank gør derfor en stor indsats for at beskytte vores kunder og samfundet mod it-svind-lere. Både i medierne og på vores egne digitale kanaler og platforme orienterer vi løbende om risikoen for svindel og giver gode råd til, hvordan man undgår svindel. Sydbank har i 2023 etableret værktøjet sikkerklikker.dk for at ruste kunder og den brede befolkning mod it-svindel. Sydbank afholder løbende ”Stop svindlerne”-arrangementer, hvor deltagerne hører om, hvordan man kan sikre sig imod øko-nomisk svindel. Herudover deltager Sydbank i Finans Danmarks Svindel Task Force, der skal finde løsninger til at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet og ruste samfundet til at modstå den. Arbejdet i Task Forcen har foregået gennem hele 2024.Digital svindel på tavlen i Pengeugen Læring om penge er vigtig i alle aldre. Derfor deltager vi i  Pengeugen, der er arrangeret af interesseorganisationen  Finans Danmark. I løbet af denne uge underviser Syd-bank-medarbejdere i privatøkonomi på folkeskoler i hele lan-det. I 2024 havde undervisningen også fokus på digital svindel og sikkerhed samt hvidvask.Forbrugerbeskyttelse og produktstyringSydbank vil sikre, at vores kunder træffer deres valg på et oplyst grundlag og opnår den beskyttelse, de som forbru-gere har krav på. Gennem indsigter i den enkelte kundes økonomi, arbejder banken på eget initiativ med at kom-munikere relevante og fordelagtige produkter til kunderne. Sydbank har en række politikker, der skal sikre en ordentlig behandling af alle bankens kunder i forhold til de produkter og services, banken tilbyder. Forbrugerbeskyttelseselemen-ter er indarbejdet i både bankens politikker og procedurer.Sydbank bygger på relationer mellem mennesker, og her spiller tillid en stor rolle. Derfor har banken produktgodken-delsesprocedurer og product governance-foranstaltninger, så vi ikke anbefaler problematiske produkter til vores kun-der. Løbende uddannelse og test i produktkendskab er med til at understøtte foranstaltningerne på området.Direktionen godkender i overensstemmelse med lovgiv-ningen alle nye produkter og væsentlige ændringer af eksisterende produkter. Grundlaget for godkendelsen er en beskrivelse af produktet og dets karakteristika ledsaget af en risikovurdering, som er udarbejdet af fagområderne Compliance og Risiko samt øvrige relevante aktører. Hvis risikovurderingen tilsiger det, foretages eventuelle nød-vendige tilpasninger af produktet før lancering. Bankens detailprodukter, herunder indlåns- og udlånsprodukter, er underlagt løbende monitorering, der skal sikre opfølgning i forhold til både udviklingen i produkternes karakteristika og distribution til kunderne.Sydbank er underlagt MiFID II’s product governance-regler. Det betyder, at de investeringsprodukter, banken tilbyder, skal have en defineret og afgrænset målgruppe. Løbende interne kontroller og overvågning foretages af bankens Produktstyringskomité og har til formål at sikre, at banken tilbyder de rette produkter til de rette målgrupper, samt at produkterne fortsat opfylder kundernes behov. Hvis et pro-dukt ikke længere opfylder kundernes ønsker eller behov, iværksættes nødvendige foranstaltninger.</mrv:StatementOfPolicyForDataEthics>
   <mrv:StatementOfTheDiversityPolicies contextRef="ctx-1" id="s10__7__8" xml:lang="da">DiversitetI Sydbank tror vi på, at diversitet blandt ledere og med-arbejdere skaber de bedste resultater. For så vidt angår bestyrelsen er der udarbejdet en mangfoldighedspolitik, der udover at beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som bestyrelsen kollektivt skal besidde, har til formål at fremme en tilstrækkelig diversitet blandt bestyrelsens medlemmer - både i relation til alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæs-sig baggrund og erfaring.For at øge andelen af det underpræsenterede køn i besty-relse, direktion og hos områdedirektørerne har banken udarbejdet en politik for det underrepræsenterede køn. Syd-banks overordnede mål er at opnå en ligelig kønsfordeling blandt alle ledere, og politikken indeholder bl.a. et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 35 pct. af alle ansatte i lederjob i 2025. Sydbank har i tillæg til det overordnede mål opstillet et samlet mål for direktionen og områdedirektørgruppen, hvor det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 30 pct. i 2027. Banken arbejder for fremgang på målene.Målene for en mere ligelig kønsfordeling blandt ledere søges opnået både i forbindelse med rekruttering af nye ledere og ved en bredere understøttelse af eksisterende medarbejderes udvikling. Forøgelse af andelen af det under-repræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer skal understøttes ved, at bankens mål og initiativer vedrørende kønsmæssig ligestilling i ledelseslagene er klare og transpa-rente, og medarbejdere bliver inspireret til at blive en del af bankens ledelse og tilbydes mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer gennem deltagelse i kurser og personlige udviklingsforløb. Kvinder og mænd skal deltage ligeligt i disse tilbud, og der skal være klare og transparente Kønsdiversitet i det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer 2024 2023Øverste ledelsesorganAntal medlemmer i bestyrelsen (kvinder/mænd) 8 (4/4) 9 (4/5)Underrepræsenterede køn i bestyrelsen (pct.) 50 44Måltal (pct.)  40 40Årstal for opfyldelse af måltal 2024 2023Øvrige ledelsesniveauerAntal medlemmer i direktionen (kvinder/mænd) 3 (0/3) 3 (1/2)Antal ansatte i områdedirektørgruppen (kvinder/mænd) 38 (6/32) 35 (6/29)Underrepræsenterede køn i direktionen og områdedirektørgruppen (pct.) 16 19Måltal (pct.) 30 30Årstal for opfyldelse af måltal 2027 2027processer ved rekruttering af ledere, som inddrager mål om at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Herudover skal en fordomsfri kultur i banken hjælpe til, at den enkelte medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn.Sydbank følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om, at bestyrelsen årligt drøfter aktiviteter for at sikre mangfoldighed. Det tilstræbes løbende, at det underrepræsenterede køn udgør minimum 40 pct. af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.Bankens medarbejdere er aldersmæssigt fordelt således, at 228 ansatte er under 30 år, 1.050 ansatte er mellem 30-50 år, og 900 ansatte er over 50 år.</mrv:StatementOfTheDiversityPolicies>
   <gsd:NameOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="s10__7__14" xml:lang="da">Sydbank A/S</gsd:NameOfSubmittingEnterprise>
   <gsd:NameOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="s10__7__13" xml:lang="da">Sydbank A/S</gsd:NameOfReportingEntity>
   <gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber contextRef="ctx-1" id="s10__7__95" xml:lang="da">Peberlyk 4</gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber>
   <gsd:AddressOfReportingEntityStreetName contextRef="ctx-1" id="s10__7__96" xml:lang="da">Peberlyk</gsd:AddressOfReportingEntityStreetName>
   <gsd:AddressOfReportingEntityStreetBuildingIdentifier contextRef="ctx-1" id="s10__7__97" xml:lang="da">4</gsd:AddressOfReportingEntityStreetBuildingIdentifier>
   <gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown contextRef="ctx-1" id="s10__7__98" xml:lang="da">6200 Aabenraa</gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown>
   <gsd:AddressOfReportingEntityPostCodeIdentifier contextRef="ctx-1" id="s10__7__93" xml:lang="da">6200</gsd:AddressOfReportingEntityPostCodeIdentifier>
   <gsd:AddressOfReportingEntityDistrictName contextRef="ctx-1" id="s10__7__94" xml:lang="da">Aabenraa</gsd:AddressOfReportingEntityDistrictName>
   <fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-1" decimals="0" id="s10__7__120" unitRef="pure">2087</fsa:AverageNumberOfEmployees>
   <fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-70"
                                 decimals="0"
                                 id="s10__8__120"
                                 unitRef="pure">2076</fsa:AverageNumberOfEmployees>
   <mrv:DescriptionofTheTaxonomyRegulation contextRef="ctx-1" id="s10__7__189" xml:lang="da">Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 Sydbank bakker op om en fælles definition af miljømæssig bæredygtighed. EU’s taksonomi for miljømæssige bære-dygtige aktiviteter sætter en ambitiøs ramme for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan kvalificeres som miljømæs-sigt bæredygtige. I Sydbank bestræber vi os på at efterleve denne ambitiøse tilgang i vores arbejde med ansvarlig finansiering og investering.  EU-taksonomien bliver løbende opdateret og udvidet. Sydbank følger taksonomiens udvikling og dens gradvise implementering. Nøgletallet for taksonomirapporteringen er Green Asset Ration (GAR). GAR beskriver, hvor stor en an-del af bankens samlede aktiver der er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier og dermed kan kvalificeres som bæredygtige (aligned). RegnskabspraksisSydbanks taksonomirapportering er opgjort i henhold til artikel 8 i taksonomiforordningen (EU 2020/852) og dennes delegerede retsakt (EU 2021/2178). Opgørelsen tager udgangspunkt i den obligatoriske rapportering under anneks V og VI til den delegerede retsakt. Sydbanks taksonomirapportering foretages med udgangs-punkt i koncernens rapportering i henhold til EU 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investe-ringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirap-porteringer fra de erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering. Nøgletallet for taksonomirapporteringen, GAR, vil efter den nuværende foreskrevne beregningsmetode give en lav ratio.  Taksonomiens tekniske screeningkriterier, og særligt principperne om ikke at gøre væsentlig skade, er komplekse og et nyt område for Sydbank og vores kunder. Sydbank vil fortsat arbejde med at sikre data og dokumentation for vores udlån, og det er vores ambition for de kommende år at forbedre taksonomirapporteringen. Herudover er største-delen af Sydbanks erhvervskunder små- og mellemstore virksomheder, der ikke er underlagt taksonomirapportering. Derfor vil Sydbanks taksonomirapportering omfatte en mindre del af bankens samlede udlån til erhvervskunder. Template 0 – Summary of KPIs to be disclosed by credit institutions under Article 8 Taxonomy RegulationAt 31 December 2024% of assets % of assets excluded from the excluded from the Totalnumerator of the denominator of the environmentally GAR (Article 7(2) GAR (Article 7(1) sustainable  assets        % coverage and (3) and Section and Section 1.2.4 of (DKK million) KPI (Turnover) - % KPI (CapEx) - %(over total assets)1.1.2. of Annex V)Annex V)Green asset ratio Main KPI(GAR) stock  673   0,5   0,5   62,7   35,9   37,3 % of assets % of assets Total excluded from the excluded from the environmentally numerator of the denominator of the sustainable GAR (Article 7(2) GAR (Article 7(1) activities % coverage and (3) and Section and Section 1.2.4 of (DKK million)  KPI (Turnover) - % KPI (CapEx) - %(over total assets)1.1.2. of Annex V)Annex V)Green asset ratio Additional KPIs(GAR) flow 289 0,9 0,9  16,6 Trading book  Financial guar-antees 0 0,0 0,0Assets under management 748  1,0   1,3 Fees and commis-sions incomeTemplate 1 – Assets for the calculation of GAR  – Turnover31.12.2024Climate Change Mitigation Climate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of whichOf whichOf which(DKK million) environmentally environmentally environmentally sustainable sustainablesustainable (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Total grossPro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-carrying amount ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  52.498   7.225   655  0  3   68   63   19  0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  39.393   514   67  0  3   3   63   19  0 0 0 0 0 03  Credit institutions  3.191   408   35  0  3   0  0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  954   408   35  0  3  0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments  2.237  0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  36.202   106   32  0 0  3   63   19  0 0 0 0 0 08   of which investment firms  30.536  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances  29.875  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments  661  0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which  management companies  184  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances  184  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  5.483   106   32  0 0  3   63   19  0 0 0 0 0 017     Loans and advances  5.483   106   32  0 0  3   63   19  0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  193   65   65  0 0  65  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  193   65   65  0 0  65  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  12.911   6.646   523  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5.619   5.619   523  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2.186   1.027  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)  70.170  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 033 Financial and Non-financial undertakings  61.541 34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations  61.541 35   Loans and advances  61.528 36      of which loans collateralised by  commercial immovable property 037     of which building renovation loans 038   Debt securities 039   Equity instruments  14 40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations 041   Loans and advances 042   Debt securities 043   Equity instruments 044 Derivatives  3.689 45 On demand interbank loans  561 46 Cash and cash-related assets  171 47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)  4.208 48 Total GAR assets  122.668   7.225   655  0  3   68   63   19  0 0 0 0 0 049Assets not covered for GAR calculation  73.018 50    Central governments and Supranational issuers  1.183 51   Central banks exposure  13.928 52   Trading book  57.907 53 Total assets  195.686   7.225   655  0  3   68   63   19  0 0 0 0 0 0Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees  13   2  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 055 Assets under management  78.215   1.620   716  0  86   380   38   4  0  4   16   8  0 056     Of which debt securities   41.513   917   419  0  75   199   12   4  0  4   12   8  0 057     Of which equity instruments   36.224   703   297  0  11   181   25  0 0 0  4  0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of which Of which Of which Of which (DKK million) environmentally environmentally environmentally environmentallysustainablesustainable sustainable sustainable (Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.288   673  0  3   68 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  577   86  0  3   3 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  408   35  0  3   0 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  408   35  0  3   0 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  169   51  0 0  3 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which  management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  169   51  0 0  3 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  169   51  0 0  3 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  65   65  0 0  65 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  65   65  0 0  65 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  6.646   523  0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  5.619   523  0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  1.027  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 033 Financial and Non-financial undertakings34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations35   Loans and advances36      of which loans collateralised by commercial immovable property37     of which building renovation loans38   Debt securities39   Equity instruments40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations41   Loans and advances42   Debt securities43   Equity instruments44 Derivatives45 On demand interbank loans46 Cash and cash-related assets47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)48 Total GAR assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.288   673  0  3   68 49Assets not covered for GAR calculation50     Central governments and Supranational issuers51   Central banks exposure52   Trading book53 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.288   673  0  3   68 Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  2    -    0   -      -   55 Assets under management  203   7  0  4   105   4  0  4   7  0 0 0  3.208   748  0  86   396 56     Of which debt securities   58  0 0 0  54   4  0  4  0 0 0 0  1.295   440  0  75   208 57     Of which equity instruments   145   7  0  4   51  0 0 0  7  0 0 0  1.913   308  0  11   188 Template 1 – Assets for the calculation of GAR  – Turnover31.12.2023Climate Change Mitigation Climate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of whichOf whichOf which(DKK million) environmentally environmentally environmentally sustainable sustainablesustainable (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Total grossPro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-carrying amount ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  44.173   5.618   198  0 0  29  0 0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  30.808  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions  3.304  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  1.005  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments  2.299  0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  27.504  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 08   of which investment firms  23.584  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances  22.986  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments  598  0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  3.920  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 017     Loans and advances  3.920  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  82   30   29  0 0  29  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  82   30   29  0 0  29  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  13.283   5.589   169  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5.298   5.298   169  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  1.809   291  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)  62.216  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 033 Financial and Non-financial undertakings  53.381 34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations  53.381 35   Loans and advances  53.354 36      of which loans collateralised by  commercial immovable property 037     of which building renovation loans 038   Debt securities 039   Equity instruments  27 40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations 041   Loans and advances 042   Debt securities 043   Equity instruments 044 Derivatives  4.721 45 On demand interbank loans  381 46 Cash and cash-related assets  200 47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)  3.533 48 Total GAR assets  106.389   5.618   198  0 0  29  0 0 0 0 0 0 0 049Assets not covered for GAR calculation  78.713 50    Central governments and Supranational issuers  1.524 51   Central banks exposure  20.329 52   Trading book  56.859 53 Total assets  185.101   5.618   198  0 0  29  0 0 0 0 0 0 0 0Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees  8.001  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 055 Assets under management  17.007   47   91  0  4   56  0  1  0  1  0 0 0 056     Of which debt securities   13.461   29   68  0  3   39  0  1  0  1  0 0 0 057     Of which equity instruments   3.546   18   23  0  1   16  0  0  0  0  0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of which Of which Of which Of which (DKK million) environmentally environmentally environmentally environmentallysustainablesustainable sustainable sustainable (Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8.043   198  0 0  29 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  2.425  0 0 0 03  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.214  0 0 0 04     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  360  0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0  854  0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 017     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  30   29  0 0  29 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  30   29    -      -     29 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5.589   169  0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  5.298   169  0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0   -    0 0 0 027   of which motor vehicle loans  291    -    0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 033 Financial and Non-financial undertakings34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations35   Loans and advances36      of which loans collateralised by commercial immovable property37     of which building renovation loans38   Debt securities39   Equity instruments40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations41   Loans and advances42   Debt securities43   Equity instruments44 Derivatives45 On demand interbank loans46 Cash and cash-related assets47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)48 Total GAR assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8.043   198  0 0  29 49Assets not covered for GAR calculation50     Central governments and Supranational issuers51   Central banks exposure52   Trading book53 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8.043   198  0 0  29 Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  4  0 0 0 055 Assets under management 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  47   93  0  4   57 56     Of which debt securities  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  29   69  0  3   40 57     Of which equity instruments  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  18   23  0  1   17 Template 1 – Assets for the calculation of GAR  – CapEx31.12.2024Climate Change Mitigation Climate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of whichOf whichOf which(DKK million) environmentally environmentally environmentally sustainable sustainablesustainable (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Total grossPro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-carrying amount ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  52.498   7.243   621  0  3   64   1  0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  39.393   506   35  0  3   1   0  0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions  3.191   400   35  0  3   1   0  0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  954   400   35  0  3   1   0  0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments  2.237  0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  36.202   106  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 08   of which investment firms  30.536  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances  29.875  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP   -    0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments  661  0 0 0 012   of which management companies  184  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances  184  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  5.483   106  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 017     Loans and advances  5.483   106  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  193   91   64  0 0  64   0  0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  193   91   64  0 0  64   0  0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  12.911   6.646   523  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5.619   5.619   523  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2.186   1.027  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)  70.170 33 Financial and Non-financial undertakings  61.541 34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations  61.541 35   Loans and advances  61.528 36      of which loans collateralised by  commercial immovable property 037     of which building renovation loans 038   Debt securities 039   Equity instruments  14 40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations 041   Loans and advances 042   Debt securities 043   Equity instruments 044 Derivatives  3.689 45 On demand interbank loans  561 46 Cash and cash-related assets  171 47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)  4.208 48 Total GAR assets  122.668   7.243   621  0  3   64   1  0 0 0 0 0 0 049Assets not covered for GAR calculation  73.018 50    Central governments and Supranational issuers  1.183 51   Central banks exposure  13.928 52   Trading book  57.907 53 Total assets  195.686   7.243   621  0  3   64   1  0 0 0 0 0 0 0Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees  13   2    -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -   55 Assets under management  78.215   1.949   947    -     108   458   99   33    -     8   24   12    -      -   56     Of which debt securities   41.513   942   494    -     79   208   37   33    -     8   21   12    -      -   57     Of which equity instruments   36.224   1.007   453    -     29   250   62    -      -      -     4    -      -      -   Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of which Of which Of which Of which (DKK million) environmentally environmentally environmentally environmentallysustainablesustainable sustainable sustainable (Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.244   621  0  3   64 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  506   35  0  3   1 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  401   35  0  3   1 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  401   35  0  3   1 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  106  0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  106  0 0 0 017     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  106  0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  92   64  0 0  64 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  92   64  0 0  64 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  6.646   523  0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5.619   523  0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  1.027  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)33 Financial and Non-financial undertakings34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations35   Loans and advances36      of which loans collateralised by commercial immovable property37     of which building renovation loans38   Debt securities39   Equity instruments40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations41   Loans and advances42   Debt securities43   Equity instruments44 Derivatives45 On demand interbank loans46 Cash and cash-related assets47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)48 Total GAR assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.244   621  0  3   64 49Assets not covered for GAR calculation50     Central governments and Supranational issuers51   Central banks exposure52   Trading book53 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7.244   621  0  3   64 Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees   -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -     2    -      -      -      -   55 Assets under management  149   4    -      -     65   4    -     4   4    -      -      -     3.444   1.003    -     108   474 56     Of which debt securities   33    -      -      -     29   4    -     4    -      -      -      -     1.416   540    -     79   224 57     Of which equity instruments   116   4    -      -     36    -      -      -     4    -      -      -     2.029   464    -     29   250 Template 1 – Assets for the calculation of GAR – CapEx31.12.2023Climate Change Mitigation Climate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of whichOf whichOf which(DKK million) environmentally environmentally environmentally sustainable sustainablesustainable (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Total grossPro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-carrying amount ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  44.173   5.618   196  0 0  27  0 0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  30.808  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions  3.304  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  1.005  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments  2.299  0 0 07  Other financial corporations  27.504  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 08   of which investment firms  23.584  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances  22.986  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP   -    0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments  598  0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  3.920  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 017     Loans and advances  3.920  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  82   29   27  0 0  27  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  82   29   27  0 0  27  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  13.283   5.589   169  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5.298   5.298   169  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans   -      -    0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  1.809   291  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)  62.216 33 Financial and Non-financial undertakings  53.381 34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations  53.381 35   Loans and advances  53.354 36      of which loans collateralised by  commercial immovable property 037     of which building renovation loans 038   Debt securities 039   Equity instruments  27 40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations 041   Loans and advances 042   Debt securities 043   Equity instruments 044 Derivatives  4.721 45 On demand interbank loans  381 46 Cash and cash-related assets  200 47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)  3.533 48 Total GAR assets  106.389   5.618   196    -      -     27    -      -      -      -      -      -      -      -   49Assets not covered for GAR calculation  78.713 50    Central governments and Supranational issuers  1.524 51   Central banks exposure  20.329 52   Trading book  56.859 53 Total assets  185.101   5.618   196    -      -     27    -      -      -      -      -      -      -      -   Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees  8.001    -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -   55 Assets under management  17.007   46   119   5   65    -     9   1 56     Of which debt securities   13.461   29   81   3   44    -     8   1 57     Of which equity instruments   3.546   17   38   2   21    -     0   0 Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy Of which towards taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)Of which Of which Of which Of which (DKK million) environmentally environmentally environmentally environmentallysustainablesustainable sustainable sustainable (Taxonomy-aligned)Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8.045   196  0 0  29 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  2.425  0 0 0 03  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.214  0 0 0 04     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  360  0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0  854  0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 017     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1.211  0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  31   27  0 0  27 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  31   27  0 0  27 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5.589   169  0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  5.298   169  0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  291  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)33 Financial and Non-financial undertakings34SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations35   Loans and advances36      of which loans collateralised by commercial immovable property37     of which building renovation loans38   Debt securities39   Equity instruments40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations41   Loans and advances42   Debt securities43   Equity instruments44 Derivatives45 On demand interbank loans46 Cash and cash-related assets47 Other categories of assets  (e.g. Goodwill, commodities etc.)48 Total GAR assets   -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -     8.045   196    -      -     29 49Assets not covered for GAR calculation50     Central governments and Supranational issuers51   Central banks exposure52   Trading book53 Total assets   -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -     8.045   196    -      -     29 Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations54 Financial guarantees   -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -      -     4    -      -      -      -   55 Assets under management  46   128   5   67 56     Of which debt securities   29   89   3   45 57     Of which equity instruments   17   38   2   22 Template 2 – GAR sector information  – TurnoverClimate Change Mitigation (CCM) Climate Change Adaptation (CCA) Water and marine resources (WTR)Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other corporates NFC not subject corporates NFC not subject corporates NFC not subject (Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD[Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying Breakdown by sector amountamountamountamountamountamount- NACE 4 digits level (code and label)Of which Of which Of which Of which Of which Of which environ-environ-environ-environ-environ-environ-mentally mentally mentally mentally mentally mentally sustain-sustain-sustain-sustain-sustain-sustain-(DKK able (DKK able (DKK able (DKK able (DKK able (DKK able million) (CCM)million) (CCM)million) (CCA)million) (CCA)million) (WTR)million) (WTR)1 M72.19 66   65  0 0 0 02 G46.90 5  0 0 0 0 03 C11.07 114  0 0 0 0 04 G46.74 0  0 0 0 0 05 M70.10 9  0 0 0 0 0Template 2 – GAR sector information  – CapExClimate Change Mitigation (CCM) Climate Change Adaptation (CCA) Water and marine resources (WTR)Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other corporates NFC not subject corporates NFC not subject corporates NFC not subject (Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD[Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying Breakdown by sector amountamountamountamountamountamount- NACE 4 digits level (code and label)Of which Of which Of which Of which Of which Of which environ-environ-environ-environ-environ-environ-mentally mentally mentally mentally mentally mentally sustain-sustain-sustain-sustain-sustain-sustain-(DKK able (DKK able (DKK able (DKK able (DKK able (DKK able million) (CCM)million) (CCM)million) (CCA)million) (CCA)million) (WTR)million) (WTR)1 M72.19 66   64  0 0 0 02 G46.90 5  0 0 0 0 03 C11.07 114  0 0 0 0 04 G46.74 0  0 0 0 0 05 M70.10 9  0 0 0 0 0Circular economy (CE)TOTAL Pollution (PPC) Biodiversity and Ecosystems (BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other corporates NFC not subjectcorporates NFC not subject corporates NFC not subject corporatesNFC not subject (Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD[Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying Breakdown by sector amountamountamountamountamountamountamountamount- NACE 4 digits level Of which Of which (code and label)environ-environ-mentally mentally sustaina-sustaina-Of which Of which Of which Of which Of which Of which ble (CCM ble (CCM environ-environ-environ-environ-environ-environ-+ CCA + + CCA + mentally mentally mentally mentally mentally mentally WTR + WTR + (DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK CE + PPC (DKK CE + PPC million) ble (CE)million) ble (CE)million) ble (PPC)million) ble (PPC)million) ble (BIO)million) ble (BIO)million) + BIO)million) + BIO)1 M72.190 0 0 0 0 0  66   65 2 G46.900 0 0 0 0 0  5  03 C11.070 0 0 0 0 0  114  04 G46.740 0 0 0 0 0  0  05 M70.100 0 0 0 0 0  9  0Circular economy (CE)TOTAL Pollution (PPC) Biodiversity and Ecosystems (BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other Non-Financial SMEs and other corporates NFC not subjectcorporates NFC not subject corporates NFC not subject corporatesNFC not subject (Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD(Subject to NFRD)to NFRD[Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying [Gross] carrying Breakdown by sector amountamountamountamountamountamountamountamount- NACE 4 digits level Of which Of which (code and label)environ-environ-mentally mentally sustaina-sustaina-Of which Of which Of which Of which Of which Of which ble (CCM ble (CCM environ-environ-environ-environ-environ-environ-+ CCA + + CCA + mentally mentally mentally mentally mentally mentally WTR + WTR + (DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK sustaina-(DKK CE + PPC (DKK CE + PPC million) ble (CE)million) ble (CE)million) ble (PPC)million) ble (PPC)million) ble (BIO)million) ble (BIO)million) + BIO)million) + BIO)1 M72.190 0 0 0 0 0  66   64 2 G46.900 0 0 0 0 0  5  03 C11.070 0 0 0 0 0  114  04 G46.740 0 0 0 0 0  0  05 M70.100 0 0 0 0 0  9  0Template 3 – GAR KPI stock  – Turnover31.12.2024Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  5,9   0,5  0  0,0   0,1   0,1   0,0  0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  0,4   0,1  0  0,0   0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 03  Credit institutions  0,3   0,0  0  0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  0,3   0,0  0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  0,1   0,0  0 0  0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  0,1   0,0  0 0  0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 017     Loans and advances  0,1   0,0  0 0  0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,1   0,1  0 0  0,1  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,1   0,1  0 0  0,1  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  5,4   0,4  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  4,6   0,4  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,8  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  5,9   0,5  0  0,0   0,1   0,1   0,0  0 0 0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Propor-which Of which Of which Of which Of Of tion of Use of which Use of which Use of which Use of which which total Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  5,9   0,5  0  0,0   0,1   26,82 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,5   0,1  0  0,0   0,0   20,13  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3   0,0  0  0,0   0,0   1,64     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3   0,0  0  0,0   0,0   0,55     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  17  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,0  0 0  0,0   18,5 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  15,69     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  15,310     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,113     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,114     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 16   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,0  0 0  0,0   2,817     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,0  0 0  0,0   2,818     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,121   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,122   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5,4   0,4  0 0 0  6,625    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  4,6   0,4  0 0 0  2,926   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,8  0 0 0 0  1,128 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  5,9   0,5  0  0,0   0,1   62,7Template 3 – GAR KPI stock – Turnover31.12.2023Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  5,3   0,2  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 017     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,0   0,0  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,0   0,0  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  5,3   0,2  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5,0   0,2  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,3  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  5,3   0,2  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Propor-which Of which Of which Of which Of Of tion of Use of which Use of which Use of which Use of which which total Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7,6  0 0 0  0,0   23,9 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  2,3  0 0 0 0  16,6 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  1,8 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3  0 0 0 0  0,5 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,8  0 0 0  1,2 7  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  14,9 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  12,7 9     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  12,4 10     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3 12   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  2,1 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  2,1 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,0   0,0  0 0  0,0   0,0 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,0   0,0  0 0  0,0   0,0 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5,3   0,2  0 0 0  7,2 25    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  5,0   0,2  0 0 0  2,9 26   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,3  0 0 0 0  1,0 28 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7,6   0,2  0 0  0,0   57,5 Template 3 – GAR KPI stock – CapEx31.12.2024Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  5,9   0,5  0  0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  0,4   0,0  0  0,0   0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions  0,3   0,0  0  0,0   0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  0,3   0,0  0  0,0   0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  0,1  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  0,1  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    017     Loans and advances  0,1  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,1   0,1  0 0  0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,1   0,1  0 0  0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  5,4   0,4  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  4,6   0,4  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,8  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  5,9   0,5  0  0,0   0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Propor-which Of which Of which Of which Of Of tion of Use of which Use of which Use of which Use of which which total Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  5,9   0,5  0  0,0   0,1   26,8 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,4   0,0  0  0,0   0,0   20,1 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3   0,0  0  0,0   0,0   1,6 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3   0,0  0  0,0   0,0   0,5 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1 7  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1  0 0 0 0  18,5 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  15,6 9     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  15,3 10     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0   -    0 0 0 0  0,3 12   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1 13     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1 14     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1  0 0 0 0  2,8 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1  0 0 0 0  2,8 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5,4   0,4  0 0 0  6,6 25    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  4,6   0,4  0 0 0  2,9 26   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,8  0 0 0 0  1,1 28 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  5,9   0,5    -     0,0   0,1   62,7 Template 3 – GAR KPI stock – CapEx31.12.2023Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  5,3   0,2  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 02 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 03  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 017     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,0   0,0  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,0   0,0  0 0  0,0  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  5,3   0,2  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  5,0   0,2  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,3  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  5,3   0,2  0,0 0,0  0,0  0,0 0,0 0,0  0,0  0,0 0,0 0,0 0,0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Propor-which Of which Of which Of which Of Of tion of Use of which Use of which Use of which Use of which which total Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  7,6   0,2  0 0  0,0   23,9 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  2,3  0 0 0 0  16,6 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  1,8 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3  0 0 0 0  0,5 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0  0,8  0 0 0  1,2 7  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  14,9 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  12,7 9     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  12,4 10     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0  0,3 12   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  2,1 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,1  0 0 0 0  2,1 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,0   0,0  0 0  0,0   0,0 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,0   0,0  0 0  0,0   0,0 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  5,3   0,2  0 0 0  7,2 25    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  5,0   0,2  0 0 0  2,9 26   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  0,3  0 0 0 0  1,0 28 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0,0  0,0  0,0 0,0 0,0  0,0  0,0 0,0 0,0  0,0  0,0 0,0  7,6   0,2  0,0 0,0  0,0   57,5 Template 4 – GAR KPI flow – Turnover31.12.2024Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  8,5   0,8  0  0,0   0,1   0,2   0,1  0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  1,6   0,2  0  0,0   0,0   0,2   0,1  0 0 0 0 0 03  Credit institutions  1,3   0,1  0  0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  1,3   0,1  0  0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0 0 0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0 0 0 0 0 017     Loans and advances  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0 0 0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,1   0,1  0 0  0,1  0 0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,1   0,1  0 0  0,1  0 0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  6,9   0,5  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  4,5   0,5  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2,4  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  8,5   0,8  0  0,0   0,1   0,2   0,1  0 0 0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Pro-which Of which Of which Of which Of Of portion Use of which Use of which Use of which Use of which which of new Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8,7   0,9  0  0,0   0,1   100,0 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,8   0,3  0  0,0   0,0   87,8 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,3   0,1  0  0,0   0,0   2,9 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,3   0,1  0  0,0   0,0   2,9 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,5   0,2  0 0  0,0   84,9 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  69,0 9     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  69,0 10     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,2 13     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,2 14     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0   -    016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,5   0,2  0 0  0,0   15,7 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,5   0,2  0 0  0,0   15,7 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  6,9   0,5  0 0 0  12,1 25    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  4,5   0,5  0 0 0  4,5 26   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2,4  0 0 0 0  3,0 28 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8,7   0,9  0  0,0   0,1   100,0 Template 4 – GAR KPI flow – CapEx31.12.202Climate Change MitigationWater and marine resources (CCM) Climate Change Adaptation (CCA)(WTR)Proportion of total covered assets funding Proportion of total covered assets Proportion of total covered assets taxonomy relevant sectors funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets covered assets assets in the denominator)assets funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy relevant sectorsrelevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsblingGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation  8,5   0,8  0  0,0   0,1   0,2   0,1  0 0 0 0 0 02 Financial undertakings  1,6   0,2  0  0,0   0,0   0,2   0,1  0  0,0  0 0 0 03  Credit institutions  1,2   0,1  0  0,0   0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 04     Loans and advances  1,2   0,1  0  0,0   0,0   0,0  0 0 0 0 0 0 05     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0  0,0  0 0 0 08   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 09     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 013     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 014     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0  0,0  0 0 0 017     Loans and advances  0,3   0,1  0 0  0,0   0,2   0,1  0  0,0  0 0 0 018     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings  0,1   0,1  0 0  0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 021   Loans and advances  0,1   0,1  0 0  0,1   0,0  0 0 0 0 0 0 022   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households  6,9   0,5  0 0 0 0 0 0 025    of which loans collateralised by residential immovable property  4,5   0,5  0 0 0 0 0 0 026   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2,4  0 0 0 028 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets  8,5   0,8  0  0,0   0,1   0,2   0,1  0 0 0 0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total coveredassets funding taxonomy assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors relevant sectors funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total Proportion of total (compared to total covered covered assets covered assets covered assets Proportion of total covered assets in the denominator)funding taxonomy funding taxonomy funding taxonomy assets funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of Pro-which Of which Of which Of which Of Of portion Use of which Use of which Use of which Use of which which of new Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-assets ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalblingcoveredGAR - Covered assets in both numerator  and denominator1 Loans and advances, debt securities and  equity instruments not HfT eligible for  GAR calculation 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8,8   0,9  0  0,0   0,1   100,0 2 Financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,8   0,3  0  0,0   0,0   87,8 3  Credit institutions 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,2   0,1  0  0,0   0,0   2,9 4     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  1,2   0,1  0  0,0   0,0   2,9 5     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 06   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07  Other financial corporations 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,6   0,2  0  0,0   0,0   84,9 8   of which investment firms 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  69,0 9     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  69,0 10     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 011   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 012   of which management companies 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,2 13     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,2 14     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 015   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 016   of which insurance undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,6   0,2  0 0  0,0   15,7 17     Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,6   0,2  0 0  0,0   15,7 18     Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 019   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 020 Non-financial undertakings 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 21   Loans and advances 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0,1   0,1  0 0  0,1   0,1 22   Debt securities, including UoP 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 023   Equity instruments 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 024 Households 0 0 0 0  6,9   0,5  0 0 0  12,1 25    of which loans collateralised by residential immovable property 0 0 0 0  4,5   0,5  0 0 0  4,5 26   of which building renovation loans 0 0 0 0 0 0 0 0 0 027   of which motor vehicle loans  2,4  0 0 0 0  3,0 28 Local governments financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 029   Housing financing 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 030   Other local government financing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 031 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 032 Total assets 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  8,8   0,9  0  0,0   0,1   100,0 Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Stock – Turnover31.12.2024Climate Change MitigationClimate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total covered assets assets funding taxonomy assets funding taxonomy funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets funding covered assets funding assets in the denominator)assets funding taxonomy taxonomy relevant taxonomy relevant relevant sectorssectorssectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI)  17,4  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  2,1   0,9  0  0,1   0,5   0,0   0,0  0  0,0   0,0   0,0  0 0Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Stock – CapEx31.12.2024Climate Change MitigationClimate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total covered assets assets funding taxonomy assets funding taxonomy funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets funding covered assets funding assets in the denominator)assets funding taxonomy taxonomy relevant taxonomy relevant relevant sectorssectorssectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI)  17,4  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  2,5   1,2  0  0,1   0,6   0,1   0,0  0  0,0   0,0   0,0  0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered as-Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors sets funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of totalProportion of total (compared to total covered covered assets funding covered assets funding covered assets funding Proportion of total coveredassets in the denominator)taxonomy relevant taxonomy relevant taxonomy relevant  assets funding taxonomy sectors sectors sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  17,4  0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  0,3   0,0  0  0,0   0,1   0,0  0  0,0   0,0  0 0 0  4,1   1,0  0  0,1   0,5 Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered as-Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors sets funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of totalProportion of total (compared to total covered covered assets funding covered assets funding covered assets funding Proportion of total coveredassets in the denominator)taxonomy relevant taxonomy relevant taxonomy relevant  assets funding taxonomy sectors sectors sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  17,4  0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  0,2   0,0  0   -     0,1   0,0  0  0,0   0,0  0 0 0  4,4   1,3  0  0,1   0,6 Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Flow – Turnover31.12.2024Climate Change MitigationClimate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total covered assets assets funding taxonomy assets funding taxonomy funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets funding covered assets funding assets in the denominator)assets funding taxonomy taxonomy relevant taxonomy relevant relevant sectorssectorssectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI)  22,0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  10,1   1,8  0  0,1   0,5   0,1   0,1  0  0,0   0,0  0 0 0Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Flow – CapEx31.12.2024Climate Change MitigationClimate Change Adaptation Water and marine resources (CCM)(CCA)(WTR)Proportion of total covered Proportion of total covered Proportion of total covered assets assets funding taxonomy assets funding taxonomy funding taxonomy relevant sectors relevant sectors relevant sectors(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of total (compared to total covered Proportion of total covered covered assets funding covered assets funding assets in the denominator)assets funding taxonomy taxonomy relevant taxonomy relevant relevant sectorssectorssectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of which Of Of which Of which Of Use of which which Use of which Use of which Pro-transi-ena-Pro-ena-Pro-ena-ceedstionalblingceedsblingceedsbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI)  22,0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  10,5   2,2  0  0,2   0,7   0,3   0,1  0  0,0   0,0  0 0 0Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered as-Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors sets funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of totalProportion of total (compared to total covered covered assets funding covered assets funding covered assets funding Proportion of total coveredassets in the denominator)taxonomy relevant taxonomy relevant taxonomy relevant  assets funding taxonomy sectors sectors sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  22,0  0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  0,3   0,0  0  0,0   0,1  0 0 0 0 0 0 0  12,7   1,9  0  0,1   0,5 Circular economy Pollution Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CE)(PPC)(BIO)(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)Proportion of total covered Proportion of total covered assets funding taxonomy assets funding taxonomy Proportion of total covered as-Proportion of total covered assets relevant sectors relevant sectors sets funding taxonomy relevant funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)sectors (Taxonomy-eligible)(Taxonomy-eligible)%Proportion of total Proportion of totalProportion of total (compared to total covered covered assets funding covered assets funding covered assets funding Proportion of total coveredassets in the denominator)taxonomy relevant taxonomy relevant taxonomy relevant  assets funding taxonomy sectors sectors sectors relevant sectors (Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)(Taxonomy-aligned)Of Of Of Of which Of which Of which Of which Of Of Use of which Use of which Use of which Use of which which Pro-ena-Pro-ena-Pro-ena-Pro-transi-ena-ceedsblingceedsblingceedsblingceedstionalbling1 Financial guarantees (FinGuar KPI) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  22,0  0 0 0 02 Assets under management (AuM KPI)  0,2  0 0 0  0,1  0 0 0 0 0 0 0  12,7   2,3  0  0,2   0,7 Qualitative disclosures for asset managers, credit institutions, investment firms and insurance and reinsurance undertakingsAt 31 December 2024The disclosure of quantitative KPIs shall be accompanied by the following qualitative information to support the financial undertakings’ explanations and markets’ understanding of these KPIs:1 Kontekstspecifikke oplysninger, som underbygger de kvantitative indikatorer, herunder anvendelsesområdet for aktiver og aktiviteter, der er omfattet af KPI'erne, oplysninger om datakilder og begrænsningerSydbank offentliggør en konsolideret årsrapport og bæredygtighedsrapportering. Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, omfatter således Sydbank koncernen (se note vedr. koncernoversigt). Der laves særskilte KPI'er for de finansielle datterselskaber, herunder Sydbank, Syd Fund Management og Coop Bank. Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificer-ingssystemet, er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2178 og dennes bilag V og VI, der præciserer indholdet af rapporteringen for kreditinstitutter. Opgørelsen er baseret på Sydbanks rapportering iht. Kommissionens gennemførelsesforordning 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investeringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirapporteringer fra de af bankens erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering. Opgørelsen for privatkunder er baseret på boliglån, hvori Sydbank har pant. Opgørelsen af andelen af boliglån differentierer mellem boliger bygget før og efter 31. december 2020, hvilket er i overensstemmelse med taksonomiforordningens tekniske screeningkriterier. Privatudlån til finansiering af biler betragtes ligeledes som værende omfattet af taksonomien, hvis finansieringsaftalen er indgået efter 31. december 2021, jf. afsnit 1.2.1.3.ii) i den delegerede forordnings bilag V. Sydbanks investeringsaktiviteter findes både på og udenfor bankens balance. Investeringsaktiviteterne på balancen, herunder bankens puljer, opgøres under handelsbeholdningen og indgår dermed ikke i GAR. Investeringsaktiviteterne udenfor balancen, opgjort under 'Aktiver under forvaltning', udgøres af Sydbanks diskretionære porteføljeplejeprodukter, investeringsforeningen Coop Opsparing og investeringsforeningen Sydinvest under Syd Fund Managements forvaltning. Eksponeringer mod såkaldte ’exchange traded funds’ og fonde uden for Sydinvest, samt købsordre foretaget i Sydbanks diskretionære porteføljeplejeprodukter og i investeringsforeningen Coop Opsparing indgår ikke i opgørelsen for strømme, dvs. nye køb for investeringsaktiviteter foretaget i løbet af regnskabsåret. Sydbanks GAR ligger for regnskabsåret 2024 på et lavt niveau, hvilket bl.a. kan forklares med begrænsninger i adgangen til dokumentation og data. Sydbanks primære kundesegment er små- og mellemstore virksomheder, hvilket medfører, at en stor del af Sydbanks erhvervskunder ikke indgår i opgørelsen. Rapporteringen i henhold til taksonomiforordningen har tydeliggjort væsentligheden af bankens fortsatte arbejde med ESG-data  med henblik på , at bankens udlån og investeringsaktiviteter i fremtiden kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomien.2 Redegørelser for arten af og målene med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassifi-ceringssystemet, og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassifi-ceringssystemet, over tid, med udgangspunkt i andet gennemførelsesår, idet der skelnes mellem henholdsvis forretnings-, metode- og datarelaterede elementerDen samlede GAR for Sydbank er for regnskabsåret 2024 på 0,5%. Sammenlignet med regnskabsåret 2023, hvor Sydbank første gang opgjorde GAR, ligger GAR for regnskabsåret 2024 på et højere niveau. Udviklingen er primært drevet af mere granuleret data for bankens udlån til privatboliger, samt mere omfangsrig rapportering fra Sydbanks erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt krav om taksonomirapportering. I tillæg til opgørelsen af GAR har Sydbank miljømål for udlån, investeringer og egen drift. Formålet med disse miljømål er at nedbringe Sydbanks CO2e-aftryk for scope 1, 2 og 3. Læs mere om miljømålene i afsnittet "E - Miljøoplysninger".  3 Beskrivelse af overensstemmelsen med forordning (EU) 2020/852 i forbindelse med den finansielle virksom-heds forretningsstrategi, produktudformningsprocess-er og dialog med kunder og modparterSydbank har i år offentliggjort en ny strategi for perioden 2025-2027. ESG indgår som ét af fem komponenter i Syd-banks strategi, med fokus på at ESG skal integreres i kerneforretningen med henblik på langsigtet værdiskabelse og stærkt omdømme. For at sikre denne ambition, vil Sydbank investere ansvarligt for at bidrage til en bæredygtig sam-fundsudvikling, integrere ESG meningsfuldt i kundedialogen, udvide ESG-datagrundlag i vurderingen af ESG-risici i kreditvurderingen og understøtte finansieringen af den grønne omstilling ved at tilbyde grønne låneprodukter. Grønne låneprodukter skal være i overensstemmelse med bankens Green Bond Framework. Sydbank har i år opdateret Green Bond Frameworket, med en ambition om at sikre overensstemmelse til taksonomiens tekniske screeningkriterier. Sydbanks grønne låneprodukter er dog ikke i overensstemmelse med taksonomiens klassificeringssystem, da banken har udeladt en vurdering af kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål. Disse kriterier stiller høje dokumentationskrav i långivningsprocessen, som Sydbank endnu ikke vil stille overfor vores kunder. Det er ambitionen, at bankens rådgivere er klædt på til at gå i dialog med kunderne om den bæredygtige omstilling. Sydbanks erhvervsrådgivere skal fx have dialog med kunderne om ESG-forhold samt forholde sig til en ESG-score for kunden i nye låneindstillinger. I sin investeringsrådgivning og risikoafdækning tager Sydbank højde for kundernes ønsker om, hvorvidt en andel af kundernes investering skal være i overensstemmelse med klassificeringssystemet under taksonomiforordningen. 4 For kreditinstitutter, som ikke er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelsek-sponeringer, kvalitative oplysninger om handelsbe-holdningers overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, herunder den overordnede sammensæt-ning, konstaterede tendenser, mål og politik"Sydbank er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer iht. forordning 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 94, stk. 1.5 Yderligere eller supplerende oplysninger, som under-bygger den finansielle virksomheds strategier og den vægt, som finansiering af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udgør af deres samlede virksomhed.De vægtede KPI’er for Sydbanks finansielle datterselskaber fremgår af tabellen nedenfor.  De vægtede KPI'er er beregnet med afsæt i totale aktiver for de enkelte datterselskaber. Der er ingen aktiver i overensstemmelse med EU taksonomiens klassificeringssystem i datterselskaberne Coop Bank og Syd Fund Management. KPI KPI KPI turnover KPI CapEx Proportion turnover CapEx basedbasedTotal assetsof total asstes based basedweightedweighted(mio kr.)(pct.)(pct.)(pct.)(pct.)(pct.)Sydbank (solo) 190.452 98 0,56 0,51 0,55 0,50Coop Bank 3.513 2 0 0 0 0Syd Fund Management 206 0 0 0 0 0Total 194.171 100Average KPI 0,55 0,50Template 1 – Nuclear and fossil gas related activities At 31 December 2024Nuclear energy related activities1 "The undertaking carries out, funds or has exposures to research, development, demonstration and deployment of innovative electricity generation facilities that produce Noenergy from nuclear processes with minimal waste from the fuel cycle."2 "The undertaking carries out, funds or has exposures to construction and safe operation of new nuclear installations to produce electricity or process heat, including for Nothe purposes of district heating or industrial processes such as hydrogen prod"3 "The undertaking carries out, funds or has exposures to safe operation of existing nuclear installations that produce electricity or process heat, including for the purposes Noof district heating or industrial processes such as hydrogen production from nuclear energy, as well as their safety upgrades."Fossil gas realted activities4 "The undertaking carries out, funds or has exposures to construction or operation of electricity generation facilities that produce electricity using fossil gaseous fuels." No5 "The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment, and operation of combined heat/cool and power generation facilities using fossil Nogaseous fuels."6 "The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment and operation of heat generation facilities that produce heat/cool using fossil Nogaseous fuels"</mrv:DescriptionofTheTaxonomyRegulation>
   <sob:PlaceOfSignatureOfStatement contextRef="ctx-1" id="s10__7__192" xml:lang="da">Aabenraa</sob:PlaceOfSignatureOfStatement>
   <sob:DateOfApprovalOfAnnualReport contextRef="ctx-1" id="s10__7__193">2025-02-26</sob:DateOfApprovalOfAnnualReport>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-55" id="s10__7__198" xml:lang="da">Lars Mikkelgaard-Jensen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-55" id="s10__7__199" xml:lang="da">(Formand)</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-56" id="s10__7__200" xml:lang="da">Ellen Trane Nørby</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-56" id="s10__7__201" xml:lang="da">(Næstformand)</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-60" id="s10__7__205" xml:lang="da">Janne Moltke-Leth</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-63" id="s10__7__208" xml:lang="da">Susanne Schou</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-62" id="s10__7__207" xml:lang="da">Gitte Poulsen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-64" id="s10__7__209" xml:lang="da">Jon Stefansson</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-58" id="s10__7__203" xml:lang="da">Henrik Hoffmann</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-59" id="s10__7__204" xml:lang="da">Søren Holm</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-57" id="s10__7__202" xml:lang="da">Carsten Andersen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-61" id="s10__7__206" xml:lang="da">Jarl Oxlund</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-65" id="s10__7__210" xml:lang="da">Jørn Krogh Sørensen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-66" id="s10__7__211" xml:lang="da">Pia Wrang</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-52" id="s10__7__194" xml:lang="da">Mark Luscombe</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-52" id="s10__7__195" xml:lang="da">(Adm. direktør)</cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-53" id="s10__7__196" xml:lang="da">Jørn Adam Møller</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-54" id="s10__7__197" xml:lang="da">Stig Westergaard</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard>
   <sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards contextRef="ctx-1" id="s10__7__191" xml:lang="da">LedelsespåtegningVi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2024.Koncernregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Stan-dards som godkendt af EU, og årsregnskabet (for banken) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores op-fattelse et retvisende billede af koncernens og bankens ak-tiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter ogkoncernens pengestrømme for 2024.Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og ban-kens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, koncernen og banken påvirkes af.Endvidere er bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen, i alle væsentlige henseender udar-bejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansielvirksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør heraf, herunder at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, samt at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporteringen, er i overensstemmelse med beskrivelsen i Væsentlighedsvurdering, og at oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens Miljøafsnit overholder Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 “Taksonomiforordningen”.Året 2024 markerer den første implementering af bære-dygtighedsrapportering i henhold til kapitel 13 i lov om fi-nansiel virksomhed i forhold til krav i ESRS. Der forventes at blive udstedt mere klar vejledning og praksis på forskellige områder i de kommende år. Desuden indeholder bæredyg-tighedsrapporteringen fremadrettede udsagn baseret på offentliggjorte antagelser om begivenheder, der kan fore-komme i fremtiden og eventuelle fremtidige handlinger fra bankens side. De faktiske resultater vil sandsynligvis være anderledes, da fremtidige begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2024 identificeret som “Sydbank-2024-12-31-da.zip” i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.</sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards>
   <arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="s10__7__213" xml:lang="da">Til aktionærerne i Sydbank A/S</arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="s10__7__214" xml:lang="da">KonklusionDet er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvi-sende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af kon-cernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed.Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.Vores konklusion er konsistent med vores revisionsproto-kollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.Hvad har vi revideretSydbank A/S’ koncernregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 omfatter resultatopgørelse, totalind-komstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, penge-strømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.Sydbank A/S’ årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 omfatter resultatopgørelse, totalindkomst-opgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.Samlet refereret til som ”regnskabet”.</arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="s10__7__215" xml:lang="da">Grundlag for konklusionVi udførte vores revision i overensstemmelse med internati-onale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standar-der og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.UafhængighedVi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ inter-nationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Dan-mark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.ValgVi blev første gang valgt som revisor for Sydbank A/S den 25. marts 2021 for regnskabsåret 2021. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på fire år frem til og med regnskabsåret 2024.</arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements>
   <arr:KeyAuditMattersAudit contextRef="ctx-1" id="s10__7__216" xml:lang="da">Centrale forhold ved revisionenCentrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.Centralt forhold ved revisionenNedskrivninger på udlånUdlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned-skrivninger. Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i note 1 i regnskabet.Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situati-on med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen indreg-net et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn (“ledelsesmæssigt skøn”). Konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt omfang uafkla-rede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed. Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskriv-ninger på udlån:• Fastlæggelse af kreditklassifikation.•  De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, her-under ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje. •  Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2).•  Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsvær-dier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsbereg-ningerne.•  Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. statusda-gen som følge af mulige ændringer af forhold, som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder især konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske udvikling for bankens kunder.Der henvises til regnskabets note 2 ”Regnskabsmæssige skøn og vurderinger”, note 14 ”Nedskrivninger på udlån mv.”og note 18 ”Udlån” hvor forhold, der kan påvirke nedskriv-ninger på udlån, er beskrevet.Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionenVi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2024 og i balancen 31. december 2024.Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af nedskriv-ninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis. Vi vurderede den af banken anvendte nedskrivningsmodel. Herunder vurderede og testede vi bankens fastlæggelse af modelvariable og opgørelse af modelbaserede nedskrivnin-ger i stadie 1 og 2.Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de me-toder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt. Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i ned-skrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån).For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og sva-ge stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation. For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vur-dering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt forøgede risici.Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over for-ventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi hav-de herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledel-sesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation.Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.</arr:KeyAuditMattersAudit>
   <arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="s10__7__217" xml:lang="da">Udtalelse om ledelsesberetningenLedelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesbe-retningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsi-stent med regnskabet eller vores viden opnået ved revi-sionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberet-ningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtig-hedsrapportering, som er omfattet af den særskilte erklæ-ring med begrænset sikkerhed herom.Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncern-regnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overens-stemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed, bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksom-hed vedrørende bæredygtighedsrapportering, jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberet-ningen.</arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="s10__7__218" xml:lang="da">Ledelsens ansvar for regnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregn-skab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed og for udar-bejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Le-delsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.</arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements>
   <arr:StatementOfAuditorsResponsibilityForAuditAndAuditPerformed contextRef="ctx-1" id="s10__7__219" xml:lang="da">Revisors ansvar for revisionen af regnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnska-bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikker-hed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fej-linformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:•  Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-mation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, u