Assets

Type	Time	Amount	Unit
ifrs-full:Assets	2025-12-31	16174700000	dkk
ifrs-full:Assets	2024-12-31	16833000000	dkk

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

XML: http://regnskaber.virk.dk/78764242/amNsb3VkczovLzAzLzQ5LzI1L2Y0LzMwLzAyMzAtNDRhMC1hZjA1LTMwZWUxOTQ2NGYwNQ.xml

Separator

The full data:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?>
<xbrli:xbrl xmlns:xbrli="http://www.xbrl.org/2003/instance"
            xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"
            xmlns:arr="http://xbrl.dcca.dk/arr"
            xmlns:ORE="http://xbrl.oresundsbron.com/2025-12-31"
            xmlns:ixt="http://www.xbrl.org/inlineXBRL/transformation/2022-02-16"
            xmlns:cmn="http://xbrl.dcca.dk/cmn"
            xmlns:sob="http://xbrl.dcca.dk/sob"
            xmlns:link="http://www.xbrl.org/2003/linkbase"
            xmlns:ifrs-full="https://xbrl.ifrs.org/taxonomy/2024-03-27/ifrs-full"
            xmlns:iso4217="http://www.xbrl.org/2003/iso4217"
            xmlns:ix="http://www.xbrl.org/2013/inlineXBRL"
            xmlns:mrv="http://xbrl.dcca.dk/mrv"
            xmlns:fsa="http://xbrl.dcca.dk/fsa"
            xmlns:xbrldi="http://xbrl.org/2006/xbrldi"
            xmlns:gsd="http://xbrl.dcca.dk/gsd"
            xmlns:xlink="http://www.w3.org/1999/xlink"
            id="DKGAAP"
            xml:lang="da">
   <link:schemaRef xlink:href="http://archprod.service.eogs.dk/taxonomy/20241001/entryDanishGAAPExcludingBalanceSheetIncomeStatementIncludingManagementsReview20241001.xsd"
                   xlink:type="simple"/>
   <xbrli:context id="ctx-1">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-30">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-19">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-20">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-21">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>2</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-22">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>3</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-23">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>4</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-24">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>5</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-25">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>6</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-26">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>7</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-27">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>8</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-29">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>2</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-28">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>1</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:unit id="pure">
      <xbrli:measure>xbrli:pure</xbrli:measure>
   </xbrli:unit>
   <arr:StatementOfAuditorsResponsibilityAuditSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__58" xml:lang="da">Øresundsbro Konsortiet I/S CVR. Nr. 24246787 Godkendt af Generalforsamlingen den 28. april 2026 Dirigent Kristina Jæger Politik for dataetik Formålet med Øresundsbrons politik for dataetik er at sikre en etisk og ansvarlig håndtering af data, herunder personoplysninger, under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav, etiske overvejelser og organisationens værdier.  Øresundsbro Konsortiet behandler data på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde:   •  Konsortiet indsamler og behandler kun data til klart definerede, legitime formål.   •  Konsortiet arbejder med dataminimering og indsamler kun nødvendige data for at opfylde behandlingsformålet. Data, der ikke længere er nødvendige, bliver slettet rettidigt.  •  Konsortiet sikrer, at de data, vi behandler, er korrekte og ajourførte og retter eller sletter fejlagtige data, når det er nødvendigt.  •  Konsortiet opbevarer kun data i den tid, der er nødvendig for behandlingen, og sletter eller anonymiserer data, når de ikke længere er nødvendige.  •  Konsortiet sikrer, at data behandles på en måde, der garanterer passende sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og destruktion.  •  Konsortiet tager ansvar for at overholde gældende regler og principper i GDPR og andre relevante love om databeskyttelse og dokumenterer, hvordan vi sikrer overholdelse.  Principper for selskabsledelse Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemsted i Danmark og Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund &amp; Bælt Holding A/S, som ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.  De to ejerselskaber A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB har indgået en konsortieaftale i overensstemmelse med regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige. Konsortieaftalen regulerer principperne for generalforsamlinger, valg til bestyrelsen og bestyrelsens størrelse, sammensætning og formand.  Konsortiet er ikke direkte underlagt et corporate governance-kodeks, men begge ejerselskaber overholder henholdsvis de svenske og danske corporate governance-kodekser. Personaleomkostninger for direktion og bestyrelse indgår ovenfor og specificeres i note 20. Der har i 2025 gennemsnitligt været 146 ansatte (2024: 147). Ved årets udgang var der 155 ansatte (2024: 156), som fordeler sig med 76 kvinder (2024: 77) og  79 mænd (2024: 79). Ledelsespåtegning   Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Øresundsbro Konsortiet. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber i Danmark.  Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2025 samt af resultatet af Konsortiets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025. Ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Konsortiets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Konsortiet står overfor. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025 med filnavn Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 6. februar 2026 Linus Eriksson Administrerende direktør Lars Ljungälv  Formand  Jørn Tolstrup Rohde Næstformand Anna Belfrage  Lars Erik Fredriksson Ulrika Hallengren  Karen Hækkerup Mikkel Hemmingsen  Claus Jensen Den uafhængige revisors revisionspåtegning   Til kapitalejerne i Øresundsbro Konsortiet I/S  Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 01.01.2025 - 31.12.2025, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet (siderne 3 til 75). Årsregnskabet udarbejdes efter IFRSAccounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2025 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.    Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.   Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab i Danmark og KPMG AB i Sverige blev første gang valgt som revisorer for Øresundsbro Konsortiet I/S den 27.04.2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 1 år frem til og med regnskabsåret 2025. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Værdiansættelse af afledte finansielle Forholdet er behandlet således i instrumenter (derivater) revisionen Afledte finansielle instrumenter er klassificeret Baseret  på  vores  risikovurdering  har  vi som henholdsvis aktiver og passiver og udgør gennemgået  den  af  ledelsen  udarbejdede henholdsvis DKK 573,5 mio. pr. 31.12.2025 værdiansættelse  og  vurderet  de  anvendte (DKK 295,8 mio. pr. 31.12.2024) og DKK metoder  og  forudsætninger.    Vores 678,9 mio. kr. pr. 31.12.2025 (DKK 1.126,8 gennemgang har omfattet følgende elementer: mio. pr. 31.12.2024).  Vi har vurderet, at værdiansættelsen af afledte finansielle -  Test  af  kontroller  vedrørende instrumenter er et centralt forhold ved indhentning af stam- og markedsdata, revisionen, fordi der ikke foreligger officielle der  ligger  til  grund  for børskurser for derivaterne, hvorfor ledelsen værdiansættelsen. anvender skøn i forbindelse med -  Test af kontroller til sammenholdelse af værdiansættelsen heraf, herunder:   de  anvendte  dagsværdier  med oplysninger fra modpart.  -  Valg af forudsætninger anvendt ved -  Stikprøvevis  kontrol  af  registrerede beregningen af dagsværdien på handler  til  underliggende derivaterne.  dokumentation.  -  Stikprøvevis sammenholdelse af dags--  Identifikation af relevante værdier  til  markedsdata  fra  ekstern markedsdata anvendt ved part. værdiansættelsen.   71 Ændringer til de underliggende forudsætninger samt markedsdata kan have en væsentlig effekt på værdiansættelsen af derivaterne.  Ledelsen har givet mere information om værdiansættelsen og de hertil relaterede skøn i note 1, 2 og 16. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen (siderne 3 til 28), og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfor-mation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den relevante lovgivning. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for årsregnskabet  Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregn-skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.  Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere konsortiets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere konsortiet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark og i Sverige, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •  Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.  •  Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at 72 kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol.   •  Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.  •  Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om konsortiets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at konsortiet ikke længere kan fortsætte driften.  •  Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.  Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.    Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.   Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres. Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revisionen af årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder •   •   •   •   Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter: • • • • • • Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. København, den 06.02.2026 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Anders Oldau Gjelstrup statsautoriseret revisor MNE-nr. 10777 Lars Hillebrand    statsautoriseret revisor MNE-nr. 26712 BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT Om bæredygtighedsrapporten Rapporten giver et indblik i Øresundsbro Konsortiets bæredygtighedsarbejde (herefter benævnt Øresundsbron) og fokuserer på selskabets mest væsentlige bæredygtighedsområder. Den primære målgruppe for rapporten er de vigtigste interessenter som eksempelvis kunder, entreprenører og medarbejdere. Bæredygtighedsarbejdet omfatter hele virksomheden. Rapportens emner og indikatorer er valgt ud fra de områder, hvor Øresundsbron har størst mulighed for at påvirke, og de områder, der har størst indflydelse på virksomheden, interessenter og verden omkring os. Emnerne er i høj grad baseret på feedback fra interessenter. Det gælder eksempelvis trafiksikkerhed, arbejdsmiljø, naturudvikling og klimapåvirkning. I bilag 2 er der redegjort for, hvordan og hvor de væsentligste bæredygtighedsemner påvirker, og hvilke afgrænsninger der gælder for rapporteringen. I slutningen af 2025 besluttede EU at lempe kravene til bæredygtighedsrapportering. Dette indebærer, at Øresundsbron, som tidligere forventedes at blive omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), ikke længere vil blive omfattet. Derfor vil der ikke blive gennemført yderligere tilpasninger for at opfylde ESRS, men allerede gennemførte strukturændringer i sidste års rapport beholdes. Bæredygtighedsrapporten refererer til Global Reporting Initiative (GRI) Standards 2021. Rapporteringen omfatter udvalgte dele af GRI og følger de grundlæggende rapporteringsprincipper i GRI 1: Foundations. Rapporten indeholder derfor de oplysninger, der kræves for at kunne referere til GRI. En oversigt over standardoplysninger, andre rapporteringsparametre, og hvor de findes i rapporten, kan ses i bilag 1. Bæredygtighedsrapporten dækker samme periode som årsrapporten, dvs. kalenderåret 2025, og er udarbejdet i overensstemmelse med Årsregnskabsloven (ÅRL). Rapportens indhold og valg af emner er diskuteret og evalueret af Øresundsbrons ledelse. Den endelige rapport er godkendt af både ledelsen og bestyrelsen inden offentliggørelse. Den seneste bæredygtighedsrapport fra Øresundsbron blev offentliggjort i februar 2025 og omfattede 2024.  KPMG’s rapport med revisorens udtalelse om bæredygtighedsrapporten findes på siderne 110-111. KPMG er et selvstændigt og upartisk revisionsfirma, der er uafhængigt af Øresundsbron, hvis opgave er at foretage en overordnet granskning af bæredygtighedsrapporten. I henhold til konsortieaftalen revideres Øresundsbrons regnskaber af ejerselskabernes revisorer. Der er i regnskabsperioden ikke sket væsentlige ændringer i organisationens størrelse, forsyningskæde, ejerforhold eller ejendoms- og jordbesiddelser. Indholdet i rapporten er blevet justeret i forhold til sidste års rapport. Nogle oplysninger og tekstafsnit, som tidligere indgik i bæredygtighedsrapporten, findes nu i andre dele af årsrapporten. Også visse GRI-relaterede oplysninger er blevet justeret.  Oplysninger om Øresundsbrons ejerforhold, opgave og mission findes i hovedafsnittet Vores virksomhed. Bæredygtighed i Øresundsbron De overordnede rammer og betingelser for bæredygtighedsarbejdet fastlægges af ledelsen, mens det daglige arbejde udføres i de enkelte afdelinger. Miljømæssige og sociale hensyn er en integreret del af den måde, vi arbejder på. Ved at tage hensyn til interessenternes forventninger sikres det, at bæredygtighedsarbejdet løbende udvikles. Mål og strategier for bæredygtighed  Vi tager vores del af det globale ansvar ved at arbejde med udvalgte mål fra FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Herunder ses de verdensmål, Øresundsbron arbejder med.  Vi skal altid have en åben og sikker forbindelse, og vi ønsker at overdrage forbindelsen til den næste generation i samme eller bedre stand. Det skal ske på en miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvarlig måde. Vi har i forbindelse med denne ambition fastsat fem overordnede mål: Strategier: •  Fortsat udvikling af sikkerhedskulturen og proaktiv opfølgning på farlige nærved-hændelser. •  Fokus på pålidelig teknologi. •  Smart drift og vedligeholdelse af anlægget med et lavt CO2-aftryk. •  Fortsat fokus på internt elforbrug og produktion af egen vedvarende elektricitet. •  Støtte bæredygtige valg for kunder, leverandører og medarbejdere. •  Fungere som brobygger for projekter, der reducerer eller kompenserer kunders udledninger i regionen, når det skaber merværdi for Øresundsbron. •  Medarbejderudvikling. •  Udvikling af ledelsen. Politikker inden for bæredygtighed CSR-politikken udgør den overordnede ramme for bæredygtighedsarbejdet. Øresundsbron stræber efter at drive en virksomhed, der skaber værdi både for virksomheden og for det omgivende samfund. Vi har forpligtet os til at tage socialt ansvar og bidrager til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed ved at: •  Styrke integration, samarbejde og handel i Øresundsregionen. •  Sikre en tilgængelig, velfungerende og sikker forbindelse mellem Danmark og Sverige. Politikken konkretiserer, hvordan vi skal bidrage til en bæredygtig udvikling på miljømæssige, sociale og økonomiske områder. Miljømæssig bæredygtighed •  Beskytte det omgivende miljø. •  Minimere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. •  Sætte CO₂e-reduktionsmål i overensstemmelse med Paris-aftalen. •  Bidrage til biodiversiteten på og omkring forbindelsen. Social bæredygtighed •  Tilbyde gode arbejdsvilkår med muligheder for udvikling, respekt for mangfoldighed, ligestilling og fokus på sundhed og trivsel. •  Prioritere et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så ingen, der arbejder på anlægget eller i administrationen, udsættes for fysisk eller psykisk overbelastning. Økonomisk bæredygtighed •  Sikre et stabilt finansielt resultat med et positivt og årligt voksende resultat, der fører til fuld tilbagebetaling af investeringsomkostningerne. •  Have et adfærdskodeks for ansvarlig leverandørstyring (Code of Conduct) med retningslinjer for bæredygtighedsarbejdet i forhold til vores leverandører. CSR-politikken suppleres af flere understøttende politikker, der yderligere styrer og præciserer bæredygtighedsarbejdet, herunder: •  Miljøpolitik •  Arbejdsmiljøpolitik •  Personalepolitik •  Sikkerheds- og beredskabspolitik •  Adfærdskodeks •  IT-sikkerhedspolitik •  Whistleblower-politik Nogle af disse politikker er offentligt tilgængelige og findes på Øresundsbrons websted www.oresundsbron.com. Risikostyring inden for bæredygtighedsområdet Øresundsbron arbejder systematisk og struktureret med risikostyring. Formålet er at identificere, vurdere og håndtere risici proaktivt for at beskytte mennesker, virksomheden og virksomhedens brand. Arbejdet omfatter løbende vurdering af ændringer i virksomheden, miljøet og samfundet, der kan påvirke risikobilledet. Identificerede risici og tiltag dokumenteres i fælles systemer, der giver mulighed for opfølgning over tid. Risici vurderes ud fra flere dimensioner. Inden for bæredygtighed fokuserer Øresundsbron især på følgende: •  Sikkerhed for kunder og medarbejdere •  Beskyttelse mod længerevarende lukninger •  Miljøpåvirkning Sikkerhed for kunder og medarbejdere Kundernes og medarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet og er en grundlæggende forudsætning for at drive virksomheden. Arbejde på forbindelsen planlægges med henblik på at minimere risici, og forbindelsen lukkes helt eller delvist, når det er nødvendigt, for eksempel under igangværende arbejde, ugunstige vejrforhold eller andre omstændigheder. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet omfatter både vores egne medarbejdere og entreprenører. Obligatoriske sikkerhedsuddannelser, arbejdsmiljøplaner og regelmæssige møder med leverandører sikrer, at der træffes risikoreducerende foranstaltninger. Ved jernbaneprojekter anvendes et sikkerhedsledelsessystem for at sikre, at der foreligger sikkerhedsplaner for de enkelte arbejder. Ved andre projekter fungerer Øresundsbron som koordinerende bygherre. Der foretages hyppige risikovurderinger for eksempel ved arbejde i højden, i trafikerede miljøer, med kemikalier, i særlige rum og i nærhed af jernbanen. Øresundsbron har et samlet overblik over identificerede risici og følger op på hændelser, nærved-hændelser og afvigelser via etablerede indikatorer og rapporteringssystemer. Opfølgningen bruges til at identificere tendenser og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis effekt løbende evalueres. En stærk sikkerhedskultur er en vigtig del af arbejdet. Virksomheden fremmer åben dialog, rapportering af hændelser og fælles ansvar for sikkerhed. Sikkerhedskulturen er integreret i organisationens processer, ledelse og beslutningstagning og er baseret på principper som sikkerhed først og der findes ingen forkerte spørgsmål. Øresundsbron samarbejder løbende med relevante myndigheder og aktører i både Danmark og Sverige via møder, øvelser og fælles fora. Dette samarbejde bidrager til øget beredskab og overholdelse af nuværende og fremtidige regler. Beskyttelse mod længerevarende lukninger Langvarige lukninger af Øresundsbron ville få store konsekvenser for samfundet og økonomien i regionen. Risici i form af for eksempel kollisioner, sabotage, ekstremt vejr og fejl i konstruktionsdele håndteres via anlæggets design, et omfattende vedligeholdelsesarbejde og løbende overvågning af forbindelsen og dens omgivelser. Risikoen for hændelser, der vil føre til længerevarende lukninger, vurderes som lav. Miljømæssige farer Øresundsbron ligger i et område med høj naturværdi, og det stiller særlige krav om miljøhensyn. Her skal nævnes flora og fauna ved de kystnære områder herunder Peberholm og farvandet omkring forbindelsen. Virksomheden overvåger løbende miljøpåvirkningen fra drift og trafik og arbejder systematisk på at minimere risikoen for lokal forurening. Det sker i form af tekniske løsninger, tydelige krav i projekter og etablerede beredskabsplaner for miljøhændelser. Arbejdet har i årets løb blandt andet fokuseret på korrekt affaldshåndtering hos entreprenører, overvågning af kemiske stoffer i regnvand og tiltag til at bevare biodiversiteten omkring forbindelsen. Interessenter Øresundsbrons samarbejde med forskellige interessenter er centralt for strategisk planlægning og prioritering af bæredygtighedsinitiativer. De vigtigste interessenter er dem, der har direkte indflydelse på Øresundsbrons drift eller påvirkes direkte af virksomhedens aktiviteter. Disse grupper er afgørende for Øresundsbrons succes og bæredygtighed, og deres behov og interesser tages i betragtning ved beslutningstagning. Kortlægningen af de primære interessenter blev opdateret i forbindelse med CSRD-arbejdet i 2024. Resultaterne er stort set i overensstemmelse med analysen i 2018 og peger på fire primære interessentgrupper: ledelse, medarbejdere, kunder og faste entreprenører. Disse grupper er meget involverede i den daglige drift, og deres interesser afspejles tydeligt i de emner, der rapporteres om, for eksempel: •  Tilgængelighed og trafiksikkerhed, som primært vedrører kunder •  Arbejdsmiljø, som er af særlig betydning for medarbejdere og faste entreprenører •  Klimapåvirkning og miljø, der påvirker alle grupper De primære interessentgrupper er beskrevet nærmere nedenfor. Ledelse Den daglige drift varetages af Øresundsbrons ledelse, som arbejder i overensstemmelse med den forretningsplan, bestyrelsen har vedtaget, og som indeholder langsigtede mål. Der er yderligere oplysninger om bestyrelsen og ledelsen i hovedafsnittet Vores virksomhed. Medarbejdere Trivsel, velvære, fællesskab og overenskomstmæssig løn er prioriterede områder. Arbejdet tager udgangspunkt i forretningsplanen. Kommunikerede handlingsplaner giver medarbejderne frihed til at udføre deres opgaver effektivt, hvilket bidrager til at nå de fastsatte mål. Der gennemføres regelmæssigt trivselsundersøgelser. Kunder Øresundsbrons retningslinjer for kunderelationer sætter kunden i centrum med fokus på sikkerhed, tilgængelighed og troværdighed. Vi informerer via nyhedsbreve, og kunderne kan give deres mening til kende via vores websted, sociale medier eller ved at tage konkakt med vores kundecenter. Kundetilfredsheden overvåges løbende via undersøgelser målrettet dem, der har anvendt forbindelsen eller været i kontakt med os via vores kundecenter eller digitale selvbetjeningskanaler. Leverandører og entreprenører Leverandører og entreprenører er vigtige partnere i driften og vedligeholdelsen af Øresundsbron. Vi bruger primært faste entreprenører med langsigtede aftaler. Kommunikationen foregår både formelt gennem ledelses- og planlægningsmøder og uformelt gennem den daglige kontakt. Det skaber et tæt samarbejde med en fælles forståelse af, hvad der kræves for at opretholde en sikker forbindelse, både for brugerne og for dem, der arbejder på forbindelsen. Medlemskaber Virksomheden er medlem af Dansk Industri (DI), som er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Virksomheden er desuden tilknyttet Almega (svensk arbejdsgiverorganisation). Øresundsbron er ikke involveret i bestyrelsesarbejde eller andet organisatorisk arbejde, hverken i DI eller andre udvalg eller organisationer. Forsyningskæde Øresundsbron indkøber varer og tjenesteydelser i henhold til EU-reglerne for offentlige indkøb. Indkøbsaktiviteter organiseres gennem etablerede processer for udbud, aftaler og indkøb. Dette i kombination med fokus på indkøb af funktionelle løsninger muliggør, at markedets best practice inden for de respektive indkøbsområder løbende er tilgængelig for Øresundsbron. Størstedelen af indkøbsvolumen vedrører tjenester, hvor leverandørerne har ansvaret for at levere den aftalte funktion i overensstemmelse med vilkårene i indgåede aftaler. Varer og materialer indgår som regel som en del af disse aftaler. Kun et begrænset antal aftaler omfatter udelukkende vareleverancer. Der er i alt ca. 100 igangværende leverandøraftaler. Omkring tre fjerdedele af leverandørerne er svenske, mens resten hovedsageligt er danske. Et mindre antal leverandører har hjemsted i andre lande. I 2025 er der implementeret et IT-system til understøttelse af bestilling-til-betaling (Purchase-to-Pay), Visma Proceedo. Med IT-systemet er der nu en fuldt integreret, digital proces fra udbud og indkøb til fakturahåndtering. I forbindelse med implementeringen er indkøbsprocessen blevet opdateret, så godkendelse sker ved hvert enkelt indkøb i stedet for i forbindelse med fakturahåndtering. Dette sikrer, at indkøb gennemføres inden for rammerne af indgåede aftaler og i overensstemmelse med den fastlagte godkendelsesprocedure. Systemet gør det desuden muligt at modtage elektroniske fakturaer fra leverandører. I 2026 er der fortsat fokus på at sikre efterlevelse af indkøbsprocessen. Til dette formål er der etableret nøgletal til løbende opfølgning. Endvidere planlægges implementering af et spend-værktøj til analyse og opfølgning af indkøb fordelt på aftaler og leverandører, identificering af indkøbsområder uden aftaler samt opfølgning på samlede indkøbsvolumener i forhold til de fastsatte loftsvolumener. Indkøbsaktiviteterne omfatter aftaler inden for anlæg, levering, salg og marketing, IT samt økonomi og support. De største indkøbsområder er vedligeholdelses- og anlægstjenester, teknisk rådgivning, forsikringer, elforsyning, togdriftsstyring, betalings- og bemandingstjenester, digital udvikling, IT-konsulenttjenester, økonomisystemer og betalingsløsninger. Klima og miljø Sammenhæng med vores udvalgte mål Højdepunkter Resultater og aktiviteter i 2025 •  Opnået det laveste elforbrug i Øresundsbrons historie med et bruttoelforbrug på 5,2 GWh, hvilket svarer til en reduktion på mere end 50 procent siden åbningen i 2000 •  Reduceret CO2e-udledningen fra drift og vedligeholdelse til 118 ton •  Øget andelen af vedvarende energi til 89 procent af det samlede energiforbrug •  Produceret 2.516 MWh solenergi fra egne anlæg, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede energiforbrug •  Påbegyndt en strategisk omstilling til datadrevet vedligeholdelse •  Gennemført omfattende kortlægning af biodiversiteten på Peberholm •  Registreret det hidtil højeste antal ynglende fuglearter på Peberholm, 45 arter, hvilket tyder på en positiv effekt af målrettet naturpleje siden 2021 Planlagte aktiviteter •  Etablere pilotprojekt til målrettet overvågning af infrastrukturen med sensorer og optimering af fremtidige forvaltningsstrategier med henblik på at sikre forbindelsen en levetid på 200 år •  Styrke datadrevet vedligeholdelse ved at hæve kompetenceniveauet, forbedre datakvaliteten og fremme øget tværfagligt samarbejde •  Påbegynde kortlægning af den grønbrogede tudse i 2026 for at styrke naturbeskyttelsen på Peberholm  •  Gennemføre naturforbedrende udgravning i to delområder på Peberholm i 2027, hvor det fjernede materiale genbruges i stormflodsprojektet Omsorg for klimaet og respekt for naturen     Vi har med en klar miljøpolitik forpligtet os til at minimere forbindelsens påvirkning af miljøet og klimaet samt at beskytte vores naturværdier. Det sker ved at fokusere på at reducere energiforbruget på forbindelsen og beskytte naturen på Peberholm. Derfor har vi klare og faste regler for ophold på øen og for vedligeholdelse af de tekniske anlæg. Ambitiøst klimamål Øresundsbron har siden etableringen haft løbende fokus på energieffektivisering. Elforbruget er siden åbningen i 2000 mere end halveret i kraft af en række større og mindre energibesparende tiltag. Bruttoelforbruget var i 2025 det laveste nogensinde på 5,2 GWh sammenlignet med det første driftsår, hvor det var 12,7 GWh. Sammen med den højeste solenergiproduktion nogensinde resulterer det i det laveste nettoforbrug i broens historie. Arbejdet med at reducere energiforbruget har givet store resultater. Øresundsbron har som mål yderligere at reducere klimaaftrykket fra den energi, der bruges til drift og vedligeholdelse. Målet er, at både drift og vedligeholdelse af forbindelsen skal være klimaneutral senest i 2030, hvilket primært skal opnås gennem tiltag, der reducerer energiforbrug og klimapåvirkning. Sammenlignet med basisåret 2017 er målet for 2030, at højst 15 procent af udledningen skal kompenseres via for eksempel CO₂e-neutrale certifikater, CO₂e -lagringsteknologier eller lignende. Det betyder, at der fortsat er fokus på energibesparelser og reduktion af udledningen fra energiforbruget. Da udledningerne i de seneste år har ligget betydeligt under målniveauet, er målene for de kommende år blevet revideret og strammet. Målet for 2025 var oprindeligt 350 ton, men er nu revideret til 180 ton CO2e. Øresundsbrons mål for CO2e fra driften er nu mere ambitiøst end det dobbelte af Carbon Law, hvilket betyder en halvering af udledningerne hvert femte år.  I 2025 udledte den ordinære drift 118 ton CO2e sammenlignet med 136 ton i 2024. Fra og med 2023 er investeringsprojekter inkluderet i opgørelsen af CO2e. De emissionsfaktorer, der bruges til at beregne udledning fra elforbrug, er siden 2023 faldet markant, hvilket bidrager til den lavere rapporterede udledning. Emissionsfaktorerne for brændstof er også blevet gennemgået i løbet af 2025, men påvirker udledningen i mindre grad.  Øresundsbron fortsætter arbejdet med at finde løsninger, der kan reducere kundernes udledning på deres rejse over broen. Pilotprojektet med hurtigladning til kunder er blevet godt modtaget, og i 2025 blev der registreret knap 3.000 opladninger med et samlet energiforbrug på 73.000 MWh. Tendensen med en større andel elbiler afspejles også i passagestatistikken. I januar 2023 var 7 procent af passagerne i elbil – nu er det 20 procent. Medarbejdere og underleverandører, der har Lernacken som arbejdsplads, tilbydes prisvenlig opladning. I 2025 opladede denne målgruppe deres køretøjer over 4.000 gange med et samlet energiforbrug på 82.000 MWh. Øresundsbron har fire elbiler og én fossildrevet firmabil. Derudover leases ti firmabiler, som alle er eldrevet. Politikken er gradvist at skifte til elbiler. I 2022 blev der udført beregninger af, hvor meget CO2e der hvert år optages af vegetationen og betonen på anlægget. Baseret på disse beregninger var det samlede CO2e-optag på anlægget i 2025 ca. 1.250 ton. Solcelleanlægget ved driftscentret på Lernacken blev taget i brug i 2018 og blev udvidet i 2021. I løbet af 2023 blev et væsentligt større solcelleanlæg taget i brug på Peberholm. I 2025 udgjorde den samlede solenergiproduktion 2.516 MWh, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede forbrug. Målet om 1.500 MWh egenproduceret elektricitet er således overgået, og det reviderede mål på 2.500 MWh er nået. 1),2) EnergiforbrugEnergiforbrug og -miks (MWh) 2023 2024 2025 (1)  Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter 0 0 0 (2)  Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter 307 101 53 (3)  Brændstofforbrug fra naturgas 0 0 0 (4)  Brændstofforbrug fra andre fossile kilder 0 0 0 (5)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 80 99 83 damp og køling fra fossile kilder (6) Samlet fossilt energiforbrug (sum 1-5) 386 200 137 Fossile kilders andel af det samlede 6 3 2 energiforbrug (%) (7)  Forbrug fra nukleare kilder 674 593 497 Andel af forbrug fra nukleare kilder i det 10 10 9 samlede energiforbrug (%) (8)  Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder  961 322 464 (i vores tilfælde hovedsagelig HVO) (9)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 2.772 2.584 2.165 damp og køling fra vedvarende energikilder (10) Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, 1.880 2.306 2.516 der ikke er brændsel (11)  Samlet forbrug af vedvarende energi (sum 8-5.612 5.212 5.145 10) Vedvarende kilders andel af det samlede 84 87 89 energiforbrug (%) Samlet energiforbrug (sum 6, 7, 11) 6.673 6.006 5.779 1) Inkluderer alle leverandører med større energiforbrug, herunder projektaktiviteter.  2) På grund af afrunding stemmer delposterne ikke altid med totalen. 1)   CO2-udledning/tonForbrugstype 2023 2024 2025 Total, direkte 17,4 22,5 13,3 Brændstof, internt 17,4 22,5 13,3 Total, indirekte 210,2 113,8 105,0 El (netto) 91,2 84,3 70,8 Opvarmning1,0 0,6 0,6 Brændstof, leverandører 118,0 28,9 33,6 Total 227,6 136,3 118,3 Mål 310 200 180 1) Emissionsfaktorer for elektricitet er indhentet fra Association of Issuing Bodies (AIB): European Residual Mixes. Emissionsfaktorer for brændstof er indhentet fra Energimyndigheten. Emissionsfaktorer for gas og fjernvarme (Opvarmning) er indhentet fra de respektive energileverandører. Faktorerne opdateres først sommeren efter et afsluttet år. Det betyder, at årets resultat er foreløbigt, og at det foregående år er justeret i forhold til sidste års rapport. Inkluderer alle større leverandører.  Datadrevet vedligeholdelse gavner klimaet og mennesker     Smart Maintenance er i dag et etableret begreb. Det er en arbejdsform og en metode, der fokuserer på, hvordan man bedst udfører vedligeholdelse i en digitaliseret industri. Øresundsbron har i flere år arbejdet målrettet med dette. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv giver datadrevet vedligeholdelse og drift af anlægget flere vigtige fordele: •  Mindre ressourceforbrug i kraft af færre transporter og mere præcis vedligeholdelse. •  Forbedret arbejdsmiljø, når sensorer overtager eller reducerer behovet for risikofyldte arbejdsopgaver. •  Lavere og mere forudsigelige omkostninger, som gør det mere økonomisk bæredygtigt for kommende generationer at drive forbindelsen. •  Bedre muligheder for opfølgning og analyse, så kommende generationer har gode forudsætninger for at drive forbindelsen. Stormflodssikring I 2021 besluttede bestyrelsen at iværksætte et samlet program for stormflodssikring med det formål at opretholde sikkerheden i tunnelen på niveau med en såkaldt 10.000-års-hændelse samt at sikre andre kritiske anlæg på forbindelsen. Oprindeligt var tiltagene planlagt til at være afsluttet i 2025, men en forsinket myndighedsbehandling af foranstaltningerne på Peberholm har medført en udsættelse på cirka 2-4 år. Alle tiltag i programmet er gennemført bortset fra stormflodsbarrieren, der skal beskytte tunnelnedfarten og kritisk teknik på Peberholm. Selvom løsningen er designet, er projektet forsinket på grund af en omfattende myndighedsbehandling. Stormflodsprojektet er tæt knyttet til indsatsen for biodiversitet på Peberholm. Materialer til opbygning af stormflodsbarrieren planlægges at komme fra afgravninger i udvalgte områder på øen, hvilket blandt andet skal forbedre levevilkårene for sjældne arter. Afgravningerne kan dog først påbegyndes, når stormflodsprojektet har opnået de nødvendige myndighedstilladelser. For en nærmere beskrivelse af biodiversitetsindsatsen se afsnittet Biodiversitet på Peberholm. Forsigtighedsprincip mht. kemikalier og forurening Øresundsbron anvender et forsigtighedsprincip i håndteringen af kemikalier og i forbindelse med andre miljøpåvirkninger. Miljørisici vurderes løbende, og der arbejdes systematisk på at minimere påvirkninger af natur og miljø både i planlægningsfasen og under udførelse af drifts- og vedligeholdsopgaver. Produkter og kemikalier, der anvendes på forbindelsen, udvælges med fokus på lavest mulig miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning. Naturudviklingen overvåges, især på Peberholm, og målrettet naturpleje iværksættes, når det er nødvendigt for at opretholde og styrke biodiversiteten. Naturen omkring forbindelsen Der er nu en større artsdiversitet og flere dyr og planter både over og under vandet omkring Øresundsbron, end der var før forbindelsen, blev bygget. Bropillerne og de omkringliggende øer fungerer som kunstige rev, der danner grundlag for vækst af alger og muslinger som giver føde til mange fugle og fisk. De sten, der danner et beskyttende lag på havbunden oven på tunnelen i Drogden-renden, danner også et kunstigt rev, der er tilgroet med muslinger, strandskaller og blæretang. Biodiversitet på Peberholm Den kunstige ø Peberholm udgør overgangen mellem motorvej og tunnel og er anlagt af materialer hentet fra havbunden. Øen dækker et areal på 130 hektar og indgår sammen med Saltholm og det omkringliggende hav i Natura 2000-område 142. Indtil 2020 fulgte Øresundsbron princippet om at lade naturen udvikle sig uden indgreb. Stigende tilgroning, som begyndte at true flere sjældne og beskyttede arter, førte i 2021 til iværksættelse af enkelte, lokale naturplejetiltag. I den forbindelse blev 10 hektar med buske og krat ryddet på Peberholms sydlige del for at forbedre yngleforholdene for især terner og vadefugle. Siden da er området blevet afpudset årligt i oktober for at begrænse opvækst af vedplanter og høje stauder. Samtidig blev der nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra uafhængige forskningsinstitutter og naturorganisationer i Danmark. Gruppen deltager i den årlige kortlægning og inventering af Peberholms natur og yder rådgivning om forvaltningen af øens naturværdier. I 2025 blev der gennemført inventeringer af karplanter, insekter, mosser samt ynglefugle. Resultaterne fra inventeringerne er indlæst i artsdatabasen arter.dk. De botaniske inventeringer i 2025 resulterede i registreringen af 436 taxa (arter, underarter og varieteter) af karplanter, hvoraf 17 var nye. De nye registreringer omfattede primært hjemmehørende og almindelige arter, herunder vorterod, aftenpragtstjerne, ensidig klokke, djævelsbid og blåmunke. Siden 1999 er der på Peberholm samlet registreret 627 arter af karplanter samt et antal underarter og varieteter, svarende til i alt 676 taxa. Inventering af grønbroget tudse kunne ikke gennemføres i 2025, da vandhullet på øens nordside, hvor arten tidligere har ynglet, allerede udtørrede sidst i april. Arten har derfor ikke haft mulighed for at yngle her i 2025. I slutningen af maj blev der imidlertid observeret 30–40 ynglende tudser i den permanente sø på sydsiden af Peberholm, hvor arten ellers ikke har ynglet siden 2021. Dette indikerer, at grønbroget tudse opsøger og udnytter alternative ynglesteder på Peberholm, når de primære ikke er tilgængelige. Optælling af ynglefugle er blevet stadig mere udfordrende som følge af tætte havtornkrat. Den hidtidige landbaserede optælling blev derfor i 2025 suppleret med optællinger ved hjælp af drone. I alt blev der registreret 45 ynglende fuglearter, hvilket er det højeste antal hidtil. Antallet af ynglefuglearter er steget de seneste år, hvilket indikerer, at naturplejen har haft en positiv effekt på fuglelivet. Skestorken, som etablerede sig som ny ynglefugl på Peberholm i 2023, havde også i 2025 en mindre koloni på øens sydside med 16 ynglepar samt cirka 10 ikke-ynglende fugle. Blandt nyregistrerede arter i 2025 var småfuglene rødstjert, musvit, munk, tornirisk og gulspurv, alle knyttet til skov- og kratmiljøer, samt toppet lappedykker. I det ryddede område på sydsiden blev der observeret en større koloni af hættemåger, mens både stormmåge og sildemåge er gået kraftigt frem. Sølvmåger ligger på samme niveau som tidligere år med omkring 700 ynglepar. Skarven er igen i 2025 gået markant frem og havde 1.200 ynglepar fordelt over store dele af kyststrækningen og krattet på Peberholms sydside. Som led i Tårnby Kommunes Natura 2000-handleplan er Øresundsbron i gang med at planlægge naturforbedrende afgravninger på Peberholms nord- og sydside. Afgravningerne, planlagt til 2027, skal styrke øens økologiske funktionalitet for bilag IV-arten grønbroget tudse og understøtte myndighedernes Natura 2000-målsætninger for Saltholm med omliggende hav. Materialerne fra afgravningerne vil blive anvendt i stormflodsprojektet (nævnt tidligere). Arbejdet gennemføres først, når de nødvendige tilladelser foreligger. Registrerede dyre- og plantearter på Peberholm fra 1999 til 2025Karplanter 627 Mosser 67 Laver og svampe 90 Insekter Ca. 900 Spindlere  Ca. 30 Krebsdyr 2 Snegle 4 Ynglende fugle 66 Pattedyrsarter 5 Padder 3 Krybdyr 1 Note: Tabellen viser antallet af arter, der er observeret på Peberholm. Den giver ingen information om det samlede antal eksisterende arter, da der ikke er taget højde for, om arter forsvinder igen. Forlænget levetid reducerer ressourceforbrug og miljøpåvirkning    Forbindelsen blev oprindeligt designet til at have en levetid på 100 år. At bygge en megabro og tunnel medfører en betydelig miljøbelastning. Derfor er det en god idé at forlænge forbindelsens levetid og samtidig sikre, at kapaciteten er tilstrækkelig. Den nuværende geninvesteringsplan vil derfor blive gennemgået i løbet af 2026. I samarbejde med Lunds Tekniska Universitet har Øresundsbron siden sommeren 2022 arbejdet på et projekt, der har til formål at verificere en forlænget forventet levetid af forbindelsen. Lige op til 25-års jubilæet blev der præsenteret en rapport, der viste, at det er muligt at fordoble levetiden til 200 år – både teknisk, miljømæssigt og samfundsøkonomisk. Det betyder, at broen kan fortsætte med at forbinde Danmark og Sverige langt ind i det næste århundrede.  Sociale forhold Sammenhæng med vores udvalgte mål Højdepunkter Resultater og aktiviteter i 2025 •  Fortsat rekruttering af nye medarbejdere for at styrke den digitale udvikling •  Fortsat lavt sygefravær – 3,9 procent i 2025, hvilket opfylder målet på maksimalt 4 procent •  Gennemført Brobyggerdagen for femte år i træk med fokus på jubilæet og fremtidige strategiske initiativer •  Fortsat høj tilgængelighed og sikker drift uden alvorlige ulykker på forbindelsen også i 2025 •  Etableret sikkerhedsparkering for lastbiler i Malmø i samarbejde med partnere, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet for de lastbilchauffører, der benytter forbindelsen Planlagte aktiviteter •  Revidere processer med hensyn til arbejdsmiljøarbejdet og forbedre værktøjet til hændelsesrapportering •  Gennemføre en fuldskalaøvelse i 2026 med deltagelse af danske og svenske myndigheder Øresundsbron som arbejdsplads    Øresundsbron er en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere, så de fastsatte mål kan nås. Øresundsbron har i 2025 fulgt enhedernes plan om gennemførelse af videreuddannelse og personlig udvikling. Arbejdspladsen har stor betydning for vores sundhed. Medarbejdernes sundhed er ikke kun en personlig sag, men også en fælles ressource, der er afgørende for organisationens præstation. Sundhed er både arbejdsgiverens og den enkelte medarbejders ansvar og udgør et vigtigt ledelsesområde hos Øresundsbron. Sundhedsfremme er en del af medarbejderudviklings- og arbejdsmiljøarbejdet og skal stimulere til at opretholde og udvikle allerede velfungerende forhold. Sundhedsfremme skal praktiseres med et forebyggende sigte med det mål at opnå og bevare fysisk, psykisk og socialt velbefindende – både på jobbet og i fritiden. Øresundsbron har fortsat lavt sygefravær i 2025.  Der pågår et aktivt arbejde med opfølgning og rehabilitering for at fremme en hurtig tilbagevenden til arbejdet. Medarbejderne tager et stort ansvar for at holde sig sunde og være i god form. Øresundsbron ønsker at være en arbejdsplads præget af engagement, hvor medarbejderne trives og føler sig motiverede. Den bedste kontakt mellem kolleger opstår ofte i spontane møder, på gangene eller ved kaffemaskinen. Når medarbejderne er mere til stede på arbejdspladsen, styrkes samarbejdet og relationerne. Øresundsbron tager et stort ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø gennem løbende opfølgning af både det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø, såvel på arbejdspladsen som hjemmefra. Hjemmearbejde tilbydes stadig, men i begrænset omfang. Årets Brobyggerdag Brobyggerdagen blev afholdt for femte år i træk. Det er Øresundsbrons årlige medarbejderdag, hvor alle ansatte samles til en heldagskonference. Formålet er at formidle information om virksomhedens udvikling og fremtid og at styrke samarbejdet og fællesskabet. Årets tema var Jubilæum og fokus på fremtiden med udgangspunkt i den fortsatte udvikling af virksomheden efter 25-års jubilæet. I løbet af dagen blev fokusområderne i den kommende forretningsplan præsenteret, herunder strategiske initiativer som Fix the basics, Gør det nemmere at være kunde og ambitionen om at gøre Øresundsbron til det oplagte valg. Dagen bød også på et foredrag om Øresundsbron som kritisk infrastruktur, hvilket gav værdifuld indsigt i risikobevidsthed og beredskab i den aktuelle samfundssituation. Dagen blev afsluttet med en fælles aktivitet, der fremmede samarbejde og teamånd. Evalueringen viste, at medarbejderne var glade for dagen. Arrangementer som Brobyggerdagen fremmer samarbejdet og øger forståelsen mellem medarbejdere fra forskellige afdelinger, og det bidrager til et styrket helhedssyn på virksomheden og et mere klart billede af Øresundsbrons strategiske mål og retning. Medarbejderundersøgelse    I 2025 har Øresundsbron gennemført tre medarbejderundersøgelser på områderne arbejdsmiljø, øvrig trivsel, medarbejdernes tilfredshed med ledelsen og medarbejdernes villighed til at anbefale deres arbejdsgiver til andre (eNPS). Svarprocenten har været høj, med et gennemsnit på 94 procent. Dette indikerer engagerede medarbejdere og en vilje til at bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling. Hvad angår selve resultaterne ligger Puls på Øresundsbron (PPØ) og Arbejdsmiljø lige under målværdien på 80. Det er en tendens, der følges nøje i det løbende arbejde med det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Medarbejdernes villighed til at anbefale deres arbejdsgiver til andre (eNPS-værdien) lå ved den seneste måling på -1, hvilket er et niveau, der ikke når op på målværdien. Tendensen har været faldende i løbet af året. Hændelser i virksomheden, som Øresundsbron åbent har kommunikeret på intranettet og i andre kanaler, kan have påvirket medarbejdernes vurdering.   Generelt viser resultaterne, at medarbejderne trives både i hverdagen og i fritiden, de føler sig værdsatte på arbejdspladsen, de er tilfredse med ledelsen, de behandles ligeværdigt, og der er stor tillid til arbejdsgiveren. Der er dog stadig tegn på stor arbejdsbelastning og stress i dele af virksomheden. Der afsættes ekstra ressourcer til at imødegå dette, og der foretages også løbende opfølgning.  Medarbejdernes arbejdsvilkår    Udgangspunktet for alle medarbejderes arbejdsvilkår er Øresundsbrons personalepolitik, som er fastlagt af ledelsen. Politikken omfatter blandt andet "fælles platform", "udvikling", "arbejdsmiljø" og "helhedsorienteret tilgang" som overordnede områder, der tilsammen udgør de rammer, Øresundsbrons medarbejdere kan forvente at arbejde inden for. Arbejdsmiljøorganisation  Øresundsbron arbejder systematisk med arbejdsmiljøspørgsmål i overensstemmelse med dansk og svensk lovgivning samt virksomhedens forretningsplan og arbejdsmiljøledelsessystem. Ledelsen har ansvaret for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle medarbejdere og arbejdspladser. Den er udformet til at fremme dialog, forebygge risici og håndtere arbejdsmiljørelaterede udfordringer.  Arbejdsmiljøorganisationen består af et hovedsikkerhedsudvalg (HSIU), som har en overordnet og undersøgende rolle i forhold til arbejdsmiljøledelsessystemet. HSIU skaber rammerne for det daglige arbejdsmiljøarbejde. Under HSIU er der tre udvalg, som repræsenterer medarbejderne.  Udvalgenes opgaver omfatter blandt andet overvågning af sikkerhed og sundhed, fremme af dialog, sikker adfærd og deltagelse i risikovurderinger. Øresundsbron arbejder gennem arbejdsmiljøorganisationen og i tæt samarbejde med faglige repræsentanter på at identificere og forebygge risici, der kan påvirke medarbejdernes trivsel, herunder diskrimination. Der er fokus på at sikre lige rettigheder og muligheder for alle. Mål for arbejdsmiljø    Øresundsbron sætter overordnede mål for arbejdsmiljøet i forbindelse med virksomhedens forretningsplan. I de enkelte arbejdsmiljøgrupper sættes mere detaljerede, lokale mål, for eksempel om sygefravær, antal farlige nærved-hændelser, antal kursusdage med videre. De overordnede arbejdsmiljømål fokuserer på et sikkert arbejdsmiljø og på trivsel.  Overordnet indeholder forretningsplanen mål inden for arbejdsmiljø om:  •  At være 100 procent ulykkesfri. •  Have mindst 80 procent i medarbejdertilfredshed målt ud fra Puls på Øresundsbron (PPØ). 100 procent ulykkesfri defineres som nul alvorlige skader. Der indtraf i 2025 én alvorlig skade, hvilket betyder, at målet ikke blev nået. PPØ udregnes via et eksternt drevet spørgeværktøj (&amp;Frankly), hvor medarbejderne anonymt besvarer en række spørgsmål om trivsel og tilfredshed med arbejdspladsen tre gange årligt. Resultatet regnes sammen til et indeks, PPØ, hvor målet er en gennemsnitlig score højere end 80 for året. I 2025 var resultaterne henholdsvis 79, 78 og 79, hvilket betyder, at målet ikke blev nået. Både ulykker og PPØ behandles på månedlige møder i ledelsen og de enkelte enheders månedlige møder. Derudover gennemgås måltal og resultat løbende i de enkelte arbejdsmiljøgrupper. Kollektive overenskomster    Det er Øresundsbrons grundlæggende politik at tilbyde alle medarbejdere gode ansættelsesvilkår uanset nationalitet og fagforeningsmedlemskab. Dette skal bidrage til, at Øresundsbron som arbejdsgiver forbliver en attraktiv arbejdsplads.     Alle medarbejdere med svensk ansættelseskontrakt er omfattet af en kollektiv overenskomst med fagforeningen Unionen. Dette betyder, at de grundlæggende vilkår for svenske medarbejdere er de samme for alle medarbejdere.  Øresundsbron er på den danske side medlem af arbejdsgiverorganisationen DA/DI, hvilket blandt andet giver adgang til rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsforhold og arbejdsret. Der er ingen ansatte på danske kontrakter, der er omfattet af DA/DI’s overenskomster. Der er heller ikke indgået nogen specifik overenskomst med en dansk fagforening. Dette har dog ikke hindret Øresundsbron i at tilbyde arbejdsforhold, der svarer til standarden på det danske arbejdsmarked. Mangfoldighed    Øresundsbron har en handlingsplan til bekæmpelse af diskrimination og fremme af lige rettigheder og muligheder, som sikrer, at vi overholder de nye regler i Sverige inden for diskriminationsområdet. Handlingsplanen anvendes blandt andet i forbindelse med ansættelse og lønfastsættelse og vejleder os i både vores daglige og strategiske arbejde. Det er Øresundsbrons politik, at ingen må forskelsbehandles på grund af køn, religion, alder, handicap, seksuel orientering, politisk tilhørsforhold, social baggrund eller etnisk tilhørsforhold. Der foretages opfølgning både på baggrund af direkte og indirekte indberetninger af medarbejderes egen oplevelse af diskrimination, eller hvis medarbejdere føler, at nogen i deres miljø er berørt, og gennem medarbejderundersøgelsen, hvor der spørges ind til, hvorvidt medarbejderne har oplevet chikane/diskrimination. Der har ikke været nogen rapporteringer i 2025. Det omgivende samfunds multikulturelle sammensætning og aldersfordeling bør afspejles i arbejdsstyrkens sammensætning. Hos Øresundsbron er mange nationaliteter repræsenteret, hvilket er et stort kulturelt aktiv i mødet mellem medarbejdere og kunder, og vi arbejder fortsat for en multikulturel arbejdsplads. Se også afsnittet "Etik og integritet". Vores fortsatte fokus på mangfoldighed har også i 2025 resulteret i en afbalanceret køns-, alders- og landefordeling blandt medarbejderne, som vist nedenfor. Sammensætning af arbejdsstyrken ved årets udgang 2023 2024 20Ansatte i alt 145 156 15Procent pr. alderskategori under 30 år/30-50 år/over 50 år 4/50/46 4/47/49 5/45/Antal kvinder 71 77 Procent kvinder 49 % 49 % 49Antal bosatte i Danmark 48 56 Procent bosatte i Danmark 33 % 36 % 36Bestyrelsen 8 8 Procent pr. alderskategori under 30 år/30-50 år/over 50 år 0/25/75 0/0/100 0/0/10Antal kvinder 3 2 Procent kvinder 38 % 25 % 38Antal bosatte i Danmark 4 4 Procent bosatte i Danmark 50 % 50 % 50Øvrige ledelsesniveauer  24 24 Procent pr. alderskategori under 30 år/30-50 år/over 50 år 0/38/63 0/38/63 0/33/6Antal kvinder 9 10 Procent kvinder 38 % 42 % 33Antal bosatte i Danmark 5 6 Procent bosatte i Danmark 21 % 25 % 21Øvrige medarbejdere 117 132 1Procent pr. alderskategori under 30 år/30-50 år/over 50 år 4/53/43 5/48/47 5/47/4Antal kvinder 62 67 Procent kvinder 51 % 51 % 52Antal bosatte i Danmark 43 50 Procent bosatte i Danmark 36 % 38 % 39På grund af afrunding stemmer summen af andelene ikke altid med 100 procent Antal 2023 2024 20Mænd 74 79 Kvinder 71 77 Ansatte i alt 145 156 152025 Mænd Kvinder I alt Antal ansatte 79 76 155Fastansatte 71 76 147Tidsbegrænset 3 0 31)Ansatte med ikke-garanterede timer5  0 2025 DK SE I alt Antal ansatte 56 99 155 Fastansatte 49 98 147 Tidsbegrænset 2 1 3 1)Ansatte med ikke-garanterede timer5 0 5 1)  Ansatte med ikke-garanterede timer er udeladt fra kategorierne "fastansatte" og "tidsbegrænset" for at undgå dobbelttælling. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne ansættelsesform typisk også vil tilhøre en af de to andre kategorier, selvom der ikke er garanterede timer. Kategoriseringen er således en teknisk afgrænsning, der sikrer konsistens i rapporteringen, men den afspejler ikke nødvendigvis ansættelsesforholdets karakter i praksis. Arbejdsrelaterede ulykker og hændelser  Det samlede billede af nærved-hændelser og ulykker, med og uden fravær, viser et lille fald i 2025, hvilket er positivt. For at kunne arbejde proaktivt med arbejdsmiljøproblemer er det afgørende at have et korrekt billede af det faktiske antal hændelser, både internt og hos vores leverandører. Vi har derfor i årets løb fortsat fokuseret på at registrere alle arbejdsmiljøhændelser og nærved-hændelser, så vi kan eliminere eventuelle mørketal.  Ulykker og hændelser 2023 2024 2025 Antal ulykker og hændelser i alt Antal ulykker og hændelser i alt 15 19 17 Antal uhensigtsmæssig adfærd 4 9 7 Antal ulykker, Øresundsbron Med fravær 1 0  0 Uden fravær 3 6 4 Antal ulykker, leverandører Med fravær 0 1 3 Uden fravær 5 2 1 Nærved-hændelser og psykosociale hændelser Øresundsbron 4 7 3 2 3 6 Leverandører Uhensigtsmæssig adfærd Øresundsbron 1 2 5 3 7 2 Leverandører I alt (ulykker, nærved-hændelser og 19 28 24 adfærd) Sygefravær Det samlede sygefravær lå på 3,9 procent i 2025, hvilket er højere end året før. Målet for sygefravær for 2025 blev sat til 4,0 procent, hvilket betyder, at målet for 2025 er nået. 2023 2024 2025 Sygefravær i procent af antal arbejdstimer Øresundsbron 4,1 3,5 3,9 Tilgængelighed og kunders sikkerhed døgnet rundt    Øresundsbron sætter høje standarder for tilgængelighed og sikkerhed for vores kunder, der kører over forbindelsen. En fælles svensk-dansk beredskabsplan sikrer hurtig assistance ved en ulykke på vej eller jernbane. Alle hændelser registreres og alvorligere ulykker evalueres og rapporteres i samarbejde med myndighederne. Motorvej  Vejtrafikken overvåges døgnet rundt fra et trafikcenter, hvor trafikledere kan gribe ind i, hvis der opstår farlige situationer på motorvejen eller fejl i de tekniske systemer.  Forskellige omstændigheder kan gøre det nødvendigt at lukke forbindelsen, enten i begge retninger samtidig eller kun i én retning (mod Danmark eller Sverige). Sådanne lukninger kan skyldes flere faktorer som eksempelvis vejrforhold, ulykker eller planlagt vedligeholdelsesarbejde. I 2025 var motorvejen helt lukket (i begge retninger) i totalt 667 minutter (11 timer), hvilket svarer til en tilgængelighed på 99,88 procent. I 2025 var der ingen ulykker med personskade på motorvejen. Siden forbindelsen åbnede i år 2000, har der været otte ulykker, som har medført alvorlige personskader. Ingen af ulykkerne har ført til dødsfald.  Jernbane Togtrafikken overvåges og styres fra fjernstyringscentralerne af henholdsvis Trafikverket i Malmø og Banedanmark i København.  Der blev i 2025 registreret seks sikkerhedsrelaterede hændelser på jernbanen: •  3 uautoriserede signalpassager (ikke alvorlige)  •  2 skader på sporskifter  •  1 påkørt rådyr  Derudover blev der i årets løb foretaget tre hastighedsnedsættelser på grund af sporskiftefejl og inspektioner. Jernbanens tilgængelighed i 2025 var 98,17 procent. Der blev i løbet af året identificeret forbedringsområder i forhold til overholdelse af procedurer og vedligeholdelseshåndtering. Øresundsbron har derfor sammen med entreprenøren gennemført målrettede indsatser, skærpet rapporteringsdisciplinen og styrket opfølgningen på tekniske mangler for at mindske risikoen for gentagelse af hændelser. Dialog med pendlerne Øresundsbrons Pendlerforum er et mødested til dialog med broens bilpendlere. Målet er at få indsigt i pendlernes behov og oplevelser samt at indsamle feedback, som kan bidrage til at forbedre forbindelsen og pendlernes oplevelse. Der blev på dette års Pendlerforum informeret om vedligeholdelse af broen, prissætning og pendling over sundet. Deltagerne bidrog med synspunkter, der giver et værdifuldt grundlag for det videre udviklingsarbejde. Sikkerhedsparkering for lastbiler ved Øresundsbron     Der blev i 2025 åbnet en sikkerhedsparkering til tung trafik ved Olleboterminalen i Malmø. Den nye parkeringsplads er resultatet af et samarbejde mellem Drivers First, Venturi Fastigheter og Øresundsbron. Formålet er at øge sikkerheden og forbedre arbejdsmiljøet for lastbilchauffører. Den nye parkeringsplads er udstyret med brusere, toiletter, chaufførlounge, kameraovervågning og mulighed for at reservere plads digitalt. Initiativet styrker infrastrukturen i Malmø og bidrager til en nemmere og mere sikker rejse over Øresundsbron for lastbilchauffører. Som en del af samarbejdet tilbydes Øresundsbrons kunder særlige fordele ved brug af parkeringspladsen. Praktikanter og frivilligt arbejde I 2025 har vi fortsat vores engagement i lokalsamfundet gennem initiativer som praktikprogrammer og frivilligt arbejde. Vi har meget erfaring med at tage imod praktikanter og give dem en værdifuld introduktion til arbejdsmarkedet.  Frivilligt arbejde er en anden del af vores indsats. Blandt vores frivillige aktiviteter i år har vi samarbejdet med Skåne Stadsmission gennem at arbejde i deres julebutik, arrangeret en familiedag og indsamlet tøj. Vi har også deltaget i frivilligt arbejde ved parasportbegivenheden Malmö Open og fortsætter at støtte Hellebro i Danmark i deres arbejde med hjemløse unge. Ansvarlig selskabsledelse Sammenhæng med vores udvalgte mål Højdepunkter Resultater og aktiviteter i 2025 •  Lanceret et internt program, som skal ruste og støtte fremtidige ledere i deres interne karriereudvikling •  Fra og med 2025 deltager Øresundsbron i et netværksbaseret mentorprogram på tværs af virksomhedsgrænser •  Effektiviseret indkøbsprocessen ved at implementere et Purchase-to-Pay-system Planlagte aktiviteter •  Indkøb af digitalt værktøj, der skal give et bedre overblik over aftaler og leverandører Etik og integritet    Øresundsbron har udarbejdet politikker og interne retningslinjer for at sikre, at virksomheden er i overensstemmelse med gældende lovgivning samt understøtter virksomhedens strategi og mål. Samarbejdet på arbejdspladsen er baseret på respekt for forskelle og mangfoldighed. Mobning og diskrimination accepteres ikke. Der opfordres til åbenhed, ærlighed og hjælpsomhed over for kolleger, kunder og eksterne parter. Kommunikation skal foregå med høflighed og respekt. Whistleblowerordningen giver mulighed for anonym indberetning af enhver form for manglende overholdelse af love eller interne politikker.  Følgende tiltag er blevet implementeret for at sikre overholdelse af etiske retningslinjer: •  Nye medarbejdere forpligter sig til at overholde Øresundsbrons retningslinjer og politikker i forbindelse med underskrivelse af ansættelseskontrakten. •  Introduktionsprogrammet for nye medarbejdere omfatter en gennemgang af etiske emner og retningslinjer. •  Medarbejdere, der får adgang til insider-information, registreres på en særlig liste og informeres om reglerne for håndtering af sådan information. •  Medarbejderne skal overholde de fastlagte regler for at undgå interessekonflikter ved indkøb. Hvis en medarbejder har private relationer til en leverandør eller modtager særlige fordele, skal den nærmeste chef involveres for at sikre gennemsigtighed og overholdelse af reglerne. Øresundsbron foretager indkøb i overensstemmelse med den danske udbudslov (lov nr. 1564 af 15. december 2015) og den svenske udbudslov, Lagen om offentlig upphandling (LOU). Virksomhedens indkøbspolitik styrer indkøbsaktiviteterne og understøttes af procesbeskrivelser og skabeloner. Øresundsbron har et adfærdskodeks, der omfatter respekt for menneskerettigheder og forbud mod børnearbejde. Det forventes, at leverandørerne bekræfter, at leverancerne overholder adfærdskodekset, som er en del af aftalen. Aftalerne indeholder bestemmelser om Øresundsbrons ret til at foretage kontroller og om sanktioner i tilfælde af kontraktbrud. I 2025 blev der ikke gennemført nogen kontroller, og der blev ikke rapporteret nogen afvigelser. EU's indkøbslovgivning ændres løbende, hvilket påvirker Øresundsbrons indkøbsprocedurer. I 2024 blev der for eksempel indført EU-sanktioner mod virksomheder i Rusland og Belarus, og det betyder, at offentlige kontrakter ikke må indgås med russiske virksomheder, og at visse varer ikke må købes fra disse lande. Kundekontakter håndteres med fokus på at være serviceminded, gennemsigtig og give tydelig information. Prissætning sker åbent, og regelmæssig dialog med kunderne giver værdifuld indsigt, der bruges til at forbedre tjenesteydelser samt styrke sikkerhed og tillid i forbindelse med rejsen over forbindelsen. Virksomhedens kommunikation med eksterne interessenter følger etablerede retningslinjer. Tilgængelig og gennemsigtig kommunikation skal bidrage til indsigt og tillid hos interessenter. Udvikling af medarbejdere og ledere    Medarbejderudviklingen er foregået løbende gennem året. Arbejdet tager udgangspunkt i individuelle udviklingsplaner, der udarbejdes i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler.  Lederudviklingen fortsætter i forummet Brofæstet, som henvender sig til chefer og ledere. Udviklingen sker også inden for rammerne af enhedernes chefgrupper.  Øresundsbron deltager fra og med 2025 også i et netværksbaseret mentorprogram på tværs af virksomhedsgrænser for at udvikle leder- og forretningskompetencer. Programmet bidrager til personlig og organisatorisk udvikling, skaber nye perspektiver og styrker relationerne mellem de deltagende organisationer. Bæredygtighed i udbud og indkøb    Øresundsbron er i høj grad en bestillerorganisation, og en væsentlig del af virksomhedens bæredygtighedspåvirkning ligger hos leverandørerne. Den bæredygtige indsats skabes derfor i samspillet mellem intern kompetence og markedets innovationskraft. Det er ikke kun den enkelte leverance, der skal gennemføres med bæredygtighed for øje. Også det strategiske perspektiv er afgørende, herunder hvilke kompetencer og teknologier der vælges, da disse har betydning for det langsigtede bæredygtighedsarbejde. Derfor analyseres der før hvert udbud, hvilke bæredygtighedskrav og evalueringskriterier der er mest effektive at inkludere. I de udbud, hvor det er relevant, evalueres tilbudsgiverens planer for bæredygtighedsarbejde inden for rammerne af kontrakten. Tilbudsgiveren kan foreslå merværdi, for eksempel gennem tiltag, der reducerer miljøaftrykket, fremmer reparation i stedet for nyindkøb, effektiviserer affaldshåndtering eller bruger CO2e-minimale transporter. Adfærdskodekset er altid en del af kontrakten og skal overholdes af leverandøren. Overordnet selskabsledelse og rammer Der findes oplysninger om Øresundsbrons overordnede selskabsledelse, herunder information om finansiering, tilbagebetalingstid og risikostyring i hovedafsnittet Vores virksomhed. Disse overordnede processer supplerer det ESG-relaterede ledelsesarbejde og sikrer ansvarlig selskabsledelse. Bilag 1: GRI-indeks Øresundsbro Konsortiets rapportering dækker perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025, og er udarbejdet med reference til GRI-standarderne. GRI 1: BASIS FOR RAPPORTERING 2021 Side Kommentar GRI 2: GENERELLE OPLYSNINGER 2021 2-1  Oplysninger om organisationen 2-2  Enheder, der indgår i organisationens bæredygtighedsrapport 2-3  Rapporteringsperiode, frekvens og kontaktperson Nogle oplysninger, som tidligere indgik i bæredygtighedsrapporten, findes nu i andre dele af årsrapporten. GRI 2-27 2-4  Ændring af information rapporteres ikke længere, og rapporteringen under GRI 2-26 er mere begrænset sammenlignet med tidligere år. 2-5  Ekstern verificering 2-6  Aktiviteter, værdikæde og andre forretningsforbindelser GRI 2-7b er delvist rapporteret. Visse 2-7  Ansatte oplysninger mangler for fuldstændig rapportering. 2-8  Arbejdere, der ikke er ansatte 2-9  Bestyrelsesstruktur og sammensætning Ikke beskrevet 2-10 Indstilling og udvælgelse af øverste ledelse Ikke beskrevet 2-11 Bestyrelsesformand i øverste ledelse Ikke beskrevet 2-12 Øverste ledelses rolle i forhold til at overvåge Ikke beskrevet håndtering af organisationens påvirkning 2-13 Uddelegering af ansvar for at håndtere Ikke beskrevet organisationens påvirkning 2-14 Øverste ledelses rolle i forhold til Ikke beskrevet bæredygtighedsrapporteringen 2-15 Interessekonflikter Ikke beskrevet 2-16 Kommunikation af kritiske forhold Ikke beskrevet 2-17 Samlet viden i den øverste ledelse Ikke beskrevet 2-18 Evaluering af den øverste ledelses præstation Ikke beskrevet 2-19 Vederlagspolitik Ikke beskrevet 2-20 Proces for fastsættelse af vederlag Ikke beskrevet 2-21 Samlet årlig vederlagsratio Ikke beskrevet 2-22 Redegørelse af strategi for bæredygtig udvikling 2-23 Politikker og forpligtelser Ikke beskrevet fuldt ud 2-24 Forankring af politikker Ikke beskrevet 2-25 Processer for at afbøde negativ påvirkning Ikke beskrevet 2-26 Mekanismer for at søge rådgivning og rapportere bekymring 2-27 Overholdelse af love og regler Ikke beskrevet 2-28 Medlemsorganisationer 2-29 Fremgangsmåde for at involvere interessenter 2-30 Kollektive overenskomster GRI 3: VÆSENTLIGE OMRÅDER GRI 201: ØKONOMISK RESULTAT 2016 Oplysninger findes i ledelsesberetningen (Året i tal) og i den finansielle 201-1 Direkte økonomisk værdi genereret og distribueret rapport (Resultatopgørelse, Pengestrømsopgørelse samt i Noter). GRI 302: ENERGI 2016 302-1 Energiforbrug i organisationen GRI 304: BIODIVERSITET 2016 304-1 Driftsområder, som ejes, leases, håndteres i eller indtil beskyttede områder og områder med høj værdi for biologisk diversitet uden for beskyttede områder 304-2 Væsentlig påvirkning fra aktiviteter, produkter og tjenester på biodiversitet GRI 305: UDLEDNINGER 2016 305-1 Direkte udledning af drivhusgasser (Scope 1) 305-2 Indirekte udledning af drivhusgasser koblet til energi (Scope 2) GRI 403: ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED 2018 403-1 Ledelsessystemer for arbejdsmiljø og sikkerhed 403-4 Medarbejderdeltagelse, rådgivning og kommunikation vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed 403-5 Uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø og sikkerhed 403-7 Forebyggelse og begrænsning af arbejdsmiljøpåvirkning direkte knyttet til forretningsforbindelser GRI 405: MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING 2016 405-1 Mangfoldighed i ledelse og blandt medarbejdere Bilag 2: Oversigt over de væsentlige bæredygtighedsemner Tabellen viser de væsentlige bæredygtighedsemner, der er blevet identificeret, samt hvor og hvordan vores aktiviteter påvirker disse emner og afgrænsninger i rapporteringen. Bæredygtighedsemne Hvor/hvordan sker påvirkningen? Afgrænsning Klima og miljø Energi og klima Vores energiforbrug påvirker dem, som bor og Rapporteringen af arbejder i de områder, hvor energien udvindes, energiforbrug og CO2-GRI: 302 Energi (302-1 mens vores direkte og indirekte udledninger til udledning omfatter selve Energiforbrug i atmosfæren påvirker globalt. Vi har indflydelse forbindelsen, Lernacken organisationen) GRI: 305 på størrelsen af vores energiforbrug og i et vist driftscenter, hovedkontoret i Udledninger (305-1 omfang også, hvorvidt denne energi HUB i Ørestad samt Direkte udledning af produceres på en klimavenlig måde. brændstofforbrug fra de fire drivhusgasser (Scope 1), store 305-2 Indirekte udledning vedligeholdelsesentreprenører af drivhusgasser (Scope og fra vores medarbejderes 2)) erhvervskørsel.  Natur Vi påvirker artsrigdommen i regionen, som igen Rapporteringen omfatter påvirker dem, der bor og arbejder i selve forbindelsen.GRI: 304 Biodiversitet Øresundsregionen. Vi kan især påvirke den ved (304-1 at beskytte naturudviklingen på Peberholm Beskyttelsesområder, gennem regulering, gennem uddannelse af 304-2 Væsentlig entreprenører og medarbejdere og ved at påvirkning fra aktiviteter, begrænse adgangen til øen. produkter og tjenester på biodiversitet) Sociale forhold Arbejdsmiljø, sundhed Vi kan påvirke, hvordan vi som arbejdsplads Rapporteringen af sygefravær og sikkerhed sikrer, at vores ansatte og andre, som har deres omfatter ansatte i daglige gang på forbindelsen, arbejder under Øresundsbro Konsortiet. Vores GRI 403: ARBEJDSMILJØ sikre forhold, og at vi har et rapportering af arbejdsulykker OG SIKKERHED 2018 (403-1 sundhedsfremmende arbejdsmiljø. Gennem omfatter både ansatte og Ledelsessystemer for regulering af trafikken på forbindelsen samt entreprenører, som arbejder arbejdsmiljø og sikkerhed, gennem vedligeholdelse kan vi også påvirke på forbindelsen. Vi rapporterer 403-4 risikoen for ulykker i bil- og togtrafikken. også på ulykker på Medarbejderdeltagelse, motorvejen og på rådgivning og sikkerhedsmæssige kommunikation hændelser på jernbanen. vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed, 403-5 Uddannelse af medarbejdere i arbejdsmiljø og sikkerhed, 403-7 Forebyggelse og begrænsning af arbejdsmiljøpåvirkning direkte knyttet til forretningsforbindelser). Personaleforhold Vi kan påvirke sammensætningen af Rapporteringen omfatter alle medarbejdere ved ansættelse for at sikre ansatte – uanset GRI: 405 Mangfoldighed ligestilling mellem for eksempel køn og ansættelsesforhold.og  nationalitet, og vi kan opsætte rammer for, at ligestilling (405-1 alle medarbejdere kan trives. Mangfoldighed i ledelse og blandt medarbejdere) Ekstern kommunikation Vi påvirker især direkte de kunder, der kører Når vi undersøger over forbindelsen i bil, da togpassagerer kundetilfredshed, primært er jernbanetransportørernes kunder. omfatter undersøgelsen Vores kommunikation med omverdenen bilister. påvirker hele Danmark og Sverige, dog primært personer og virksomheder i Øresundsregionen. Den direkte kommunikation omfatter primært bilister. Ansvarlig selskabsledelse Direkte økonomiske Øresundsbrons direkte økonomiske Rapporteringen omfatter den effekter konsekvenser er de økonomiske værdier, juridiske enhed Øresundsbro virksomheden genererer. Værdi skabes især for Konsortiet. GRI: 201 Økonomisk ejere, kreditorer, medarbejdere og resultat (201-1 Direkte leverandører. økonomisk værdi genereret og distribueret) Ledelsespåtegning af bæredygtighedsrapporten Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt bæredygtighedsrapporten for 2025 for Øresundsbro Konsortiet. København, den 6. februar 2026 DIREKTION Linus Eriksson Administrerende direktør BESTYRELSE Lars Ljungälv  Jørn Tolstrup Rohde Formand  Næstformand Anna Belfrage  Lars Erik Fredriksson Ulrika Hallengren  Karen Hækkerup Mikkel Hemmingsen  Claus Jensen Revisors rapport om begrænset sikkerhedskontrol af bæredygtighedsrapporten Till Øresundsbro Konsortiet I/S, org.nr 946001-3387 Slutsats  Vi har fått i uppdrag av styrelsen att granska hållbarhetsredovisningen för Øresundsbro Konsortiet I/S för räkenskapsåret 2025. Hållbarhetsredovisningen ingår på sidorna 77-109 i detta dokument. Grundat på vår granskning som beskrivs i avsnittet Revisorns ansvar har det inte kommit fram några omständigheter som ger oss anledning att anse att hållbarhetsredovisningen inte, i allt väsentligt är upprättad i enlighet med de delar av ramverket för hållbarhetsredovisning utgivet av GRI (Global Reporting Initiative) som är tillämpliga för hållbarhetsredovisningen för att rapportera med referens, samt företagets egna framtagna redovisnings- och beräkningsprinciper. Grund för slutsats Vi har utfört granskningen enligt ISAE 3000 (omarbetad) Andra bestyrkandeuppdrag än revisioner och översiktliga granskningar av historisk finansiell information. Vårt ansvar enligt denna rekommendation beskrivs närmare i avsnittet Revisorns ansvar. Vi anser att de bevis vi har inhämtat är tillräckliga och ändamålsenliga som grund för vår slutsats. Styrelsens ansvar Det är styrelsen som har ansvaret för att hållbarhetsredovisningen har upprättats i enlighet med tillämpliga kriterier, vilka framgår på sidan y i hållbarhetsredovisningen, och utgörs av de delar av ramverket för hållbarhetsredovisning utgivet av GRI (Global Reporting Initiative) som är tillämpliga för hållbarhetsredovisningen för att rapportera med referens, samt av företagets egna framtagna redovisnings- och beräkningsprinciper. Detta ansvar innefattar även att det finns en sådan intern kontroll som styrelsen bedömer nödvändig för att upprätta en hållbarhetsredovisning utan väsentliga felaktigheter, vare sig dessa beror på oegentligheter eller misstag. Revisorns ansvar Vårt ansvar är att uttala en slutsats om hållbarhetsredovisningen på grundval av vår granskning. Granskningen har utförts enligt ISAE 3000 (omarbetad) Andra bestyrkandeuppdrag än revisioner och översiktliga granskningar av historisk finansiell information. Denna rekommendation kräver att vi planerar och utför våra granskningsåtgärder för att uppnå begränsad säkerhet att hållbarhets-redovisningen är upprättad i enlighet med de under avsnittet ”Styrelsens ansvar” angivna kriterierna. De granskningsåtgärder som har utförts för att inhämta bevis är mer begränsade än för ett uppdrag där uttalandet görs med rimlig säkerhet och den säkerhet som har uppnåtts är därför lägre än för ett uppdrag där uttalandet görs med rimlig säkerhet. Det innebär att det inte är möjligt för oss att skaffa oss en sådan säkerhet att vi blir medvetna om alla viktiga omständigheter som skulle kunna ha blivit identifierade om ett uppdrag där uttalandet görs med rimlig säkerhet utförts. Revisionsföretaget tillämpar ISQM 1 (International Standard on Quality Management), som kräver att företaget utformar, implementerar och hanterar ett system för kvalitetsstyrning inklusive riktlinjer eller rutiner avseende efterlevnad av yrkesetiska krav, standarder för yrkesutövningen och tillämpliga krav i lagar och andra författningar. Vi är oberoende i förhållande till Øresundsbro Konsortiet I/S enligt god revisorssed i Sverige och har i övrigt fullgjort vårt yrkesetiska ansvar enligt dessa krav. Granskningen innefattar att genom olika åtgärder inhämta underlag till hållbarhetsredovisningen. Revisorn väljer vilka åtgärder som ska utföras, bland annat genom att bedöma riskerna för väsentliga felaktigheter i hållbarhetsredovisningen vare sig dessa beror på oegentligheter eller misstag. Vid denna riskbedömning beaktar revisorn de delar av den interna kontrollen som är relevanta för hur styrelsen upprättar hållbarhetsredovisningen i syfte att utforma granskningsåtgärder som är ändamålsenliga med hänsyn till omständigheterna, men inte i syfte att uttala en slutsats om effektiviteten i den interna kontrollen. Granskningen består av att göra förfrågningar, i första hand till personer som är ansvariga för upprättandet av hållbarhetsredovisningen, att utföra analytisk granskning och att vidta andra översiktliga granskningsåtgärder. Granskningsåtgärderna omfattar huvudsakligen: Genom förfrågningar erhålla en allmän förståelse för den interna kontrollmiljön, rapporteringsprocesserna, och informationssystemen som är relevanta för upprättandet av informationen i hållbarhetsrapporten. Utföra substansgranskningsåtgärder baserat på ett stickprov på utvalda upplysningar i hållbarhetsrapporten Stockholm den 6 februari 2026 KPMG AB Malin Åkesson       Auktoriserad revisor     Torbjörn Westman   Specialistmedlem i FAR </arr:StatementOfAuditorsResponsibilityAuditSubstainabilityReport>
   <mrv:CorporateGovernanceReport contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__57" xml:lang="da">Øresundsbro Konsortiet I/S CVR. Nr. 24246787 Godkendt af Generalforsamlingen den 28. april 2026 Dirigent Kristina Jæger Politik for dataetik Formålet med Øresundsbrons politik for dataetik er at sikre en etisk og ansvarlig håndtering af data, herunder personoplysninger, under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav, etiske overvejelser og organisationens værdier.  Øresundsbro Konsortiet behandler data på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde:   •  Konsortiet indsamler og behandler kun data til klart definerede, legitime formål.   •  Konsortiet arbejder med dataminimering og indsamler kun nødvendige data for at opfylde behandlingsformålet. Data, der ikke længere er nødvendige, bliver slettet rettidigt.  •  Konsortiet sikrer, at de data, vi behandler, er korrekte og ajourførte og retter eller sletter fejlagtige data, når det er nødvendigt.  •  Konsortiet opbevarer kun data i den tid, der er nødvendig for behandlingen, og sletter eller anonymiserer data, når de ikke længere er nødvendige.  •  Konsortiet sikrer, at data behandles på en måde, der garanterer passende sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og destruktion.  •  Konsortiet tager ansvar for at overholde gældende regler og principper i GDPR og andre relevante love om databeskyttelse og dokumenterer, hvordan vi sikrer overholdelse.  Principper for selskabsledelse Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemsted i Danmark og Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund &amp; Bælt Holding A/S, som ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.  De to ejerselskaber A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB har indgået en konsortieaftale i overensstemmelse med regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige. Konsortieaftalen regulerer principperne for generalforsamlinger, valg til bestyrelsen og bestyrelsens størrelse, sammensætning og formand.  Konsortiet er ikke direkte underlagt et corporate governance-kodeks, men begge ejerselskaber overholder henholdsvis de svenske og danske corporate governance-kodekser. Personaleomkostninger for direktion og bestyrelse indgår ovenfor og specificeres i note 20. Der har i 2025 gennemsnitligt været 146 ansatte (2024: 147). Ved årets udgang var der 155 ansatte (2024: 156), som fordeler sig med 76 kvinder (2024: 77) og  79 mænd (2024: 79). Ledelsespåtegning   Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Øresundsbro Konsortiet. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber i Danmark.  Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2025 samt af resultatet af Konsortiets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025. Ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Konsortiets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Konsortiet står overfor. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025 med filnavn Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 6. februar 2026 Linus Eriksson Administrerende direktør Lars Ljungälv  Formand  Jørn Tolstrup Rohde Næstformand Anna Belfrage  Lars Erik Fredriksson Ulrika Hallengren  Karen Hækkerup Mikkel Hemmingsen  Claus Jensen Den uafhængige revisors revisionspåtegning   Til kapitalejerne i Øresundsbro Konsortiet I/S  Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 01.01.2025 - 31.12.2025, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet (siderne 3 til 75). Årsregnskabet udarbejdes efter IFRSAccounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2025 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.    Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.   Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab i Danmark og KPMG AB i Sverige blev første gang valgt som revisorer for Øresundsbro Konsortiet I/S den 27.04.2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 1 år frem til og med regnskabsåret 2025. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Værdiansættelse af afledte finansielle Forholdet er behandlet således i instrumenter (derivater) revisionen Afledte finansielle instrumenter er klassificeret Baseret  på  vores  risikovurdering  har  vi som henholdsvis aktiver og passiver og udgør gennemgået  den  af  ledelsen  udarbejdede henholdsvis DKK 573,5 mio. pr. 31.12.2025 værdiansættelse  og  vurderet  de  anvendte (DKK 295,8 mio. pr. 31.12.2024) og DKK metoder  og  forudsætninger.    Vores 678,9 mio. kr. pr. 31.12.2025 (DKK 1.126,8 gennemgang har omfattet følgende elementer: mio. pr. 31.12.2024).  Vi har vurderet, at værdiansættelsen af afledte finansielle -  Test  af  kontroller  vedrørende instrumenter er et centralt forhold ved indhentning af stam- og markedsdata, revisionen, fordi der ikke foreligger officielle der  ligger  til  grund  for børskurser for derivaterne, hvorfor ledelsen værdiansættelsen. anvender skøn i forbindelse med -  Test af kontroller til sammenholdelse af værdiansættelsen heraf, herunder:   de  anvendte  dagsværdier  med oplysninger fra modpart.  -  Valg af forudsætninger anvendt ved -  Stikprøvevis  kontrol  af  registrerede beregningen af dagsværdien på handler  til  underliggende derivaterne.  dokumentation.  -  Stikprøvevis sammenholdelse af dags--  Identifikation af relevante værdier  til  markedsdata  fra  ekstern markedsdata anvendt ved part. værdiansættelsen.   71 Ændringer til de underliggende forudsætninger samt markedsdata kan have en væsentlig effekt på værdiansættelsen af derivaterne.  Ledelsen har givet mere information om værdiansættelsen og de hertil relaterede skøn i note 1, 2 og 16. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen (siderne 3 til 28), og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfor-mation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den relevante lovgivning. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for årsregnskabet  Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregn-skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.  Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere konsortiets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere konsortiet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark og i Sverige, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •  Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.  •  Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at 72 kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol.   •  Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.  •  Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om konsortiets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at konsortiet ikke længere kan fortsætte driften.  •  Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.  Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.    Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.   Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres. Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revisionen af årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder •   •   •   •   Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter: • • • • • • Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. København, den 06.02.2026 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Anders Oldau Gjelstrup statsautoriseret revisor MNE-nr. 10777 Lars Hillebrand    statsautoriseret revisor MNE-nr. 26712 BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT Om bæredygtighedsrapporten Rapporten giver et indblik i Øresundsbro Konsortiets bæredygtighedsarbejde (herefter benævnt Øresundsbron) og fokuserer på selskabets mest væsentlige bæredygtighedsområder. Den primære målgruppe for rapporten er de vigtigste interessenter som eksempelvis kunder, entreprenører og medarbejdere. Bæredygtighedsarbejdet omfatter hele virksomheden. Rapportens emner og indikatorer er valgt ud fra de områder, hvor Øresundsbron har størst mulighed for at påvirke, og de områder, der har størst indflydelse på virksomheden, interessenter og verden omkring os. Emnerne er i høj grad baseret på feedback fra interessenter. Det gælder eksempelvis trafiksikkerhed, arbejdsmiljø, naturudvikling og klimapåvirkning. I bilag 2 er der redegjort for, hvordan og hvor de væsentligste bæredygtighedsemner påvirker, og hvilke afgrænsninger der gælder for rapporteringen. I slutningen af 2025 besluttede EU at lempe kravene til bæredygtighedsrapportering. Dette indebærer, at Øresundsbron, som tidligere forventedes at blive omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), ikke længere vil blive omfattet. Derfor vil der ikke blive gennemført yderligere tilpasninger for at opfylde ESRS, men allerede gennemførte strukturændringer i sidste års rapport beholdes. Bæredygtighedsrapporten refererer til Global Reporting Initiative (GRI) Standards 2021. Rapporteringen omfatter udvalgte dele af GRI og følger de grundlæggende rapporteringsprincipper i GRI 1: Foundations. Rapporten indeholder derfor de oplysninger, der kræves for at kunne referere til GRI. En oversigt over standardoplysninger, andre rapporteringsparametre, og hvor de findes i rapporten, kan ses i bilag 1. Bæredygtighedsrapporten dækker samme periode som årsrapporten, dvs. kalenderåret 2025, og er udarbejdet i overensstemmelse med Årsregnskabsloven (ÅRL). Rapportens indhold og valg af emner er diskuteret og evalueret af Øresundsbrons ledelse. Den endelige rapport er godkendt af både ledelsen og bestyrelsen inden offentliggørelse. Den seneste bæredygtighedsrapport fra Øresundsbron blev offentliggjort i februar 2025 og omfattede 2024.  KPMG’s rapport med revisorens udtalelse om bæredygtighedsrapporten findes på siderne 110-111. KPMG er et selvstændigt og upartisk revisionsfirma, der er uafhængigt af Øresundsbron, hvis opgave er at foretage en overordnet granskning af bæredygtighedsrapporten. I henhold til konsortieaftalen revideres Øresundsbrons regnskaber af ejerselskabernes revisorer. Der er i regnskabsperioden ikke sket væsentlige ændringer i organisationens størrelse, forsyningskæde, ejerforhold eller ejendoms- og jordbesiddelser. Indholdet i rapporten er blevet justeret i forhold til sidste års rapport. Nogle oplysninger og tekstafsnit, som tidligere indgik i bæredygtighedsrapporten, findes nu i andre dele af årsrapporten. Også visse GRI-relaterede oplysninger er blevet justeret.  Oplysninger om Øresundsbrons ejerforhold, opgave og mission findes i hovedafsnittet Vores virksomhed. Bæredygtighed i Øresundsbron De overordnede rammer og betingelser for bæredygtighedsarbejdet fastlægges af ledelsen, mens det daglige arbejde udføres i de enkelte afdelinger. Miljømæssige og sociale hensyn er en integreret del af den måde, vi arbejder på. Ved at tage hensyn til interessenternes forventninger sikres det, at bæredygtighedsarbejdet løbende udvikles. Mål og strategier for bæredygtighed  Vi tager vores del af det globale ansvar ved at arbejde med udvalgte mål fra FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Herunder ses de verdensmål, Øresundsbron arbejder med.  Vi skal altid have en åben og sikker forbindelse, og vi ønsker at overdrage forbindelsen til den næste generation i samme eller bedre stand. Det skal ske på en miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvarlig måde. Vi har i forbindelse med denne ambition fastsat fem overordnede mål: Strategier: •  Fortsat udvikling af sikkerhedskulturen og proaktiv opfølgning på farlige nærved-hændelser. •  Fokus på pålidelig teknologi. •  Smart drift og vedligeholdelse af anlægget med et lavt CO2-aftryk. •  Fortsat fokus på internt elforbrug og produktion af egen vedvarende elektricitet. •  Støtte bæredygtige valg for kunder, leverandører og medarbejdere. •  Fungere som brobygger for projekter, der reducerer eller kompenserer kunders udledninger i regionen, når det skaber merværdi for Øresundsbron. •  Medarbejderudvikling. •  Udvikling af ledelsen. Politikker inden for bæredygtighed CSR-politikken udgør den overordnede ramme for bæredygtighedsarbejdet. Øresundsbron stræber efter at drive en virksomhed, der skaber værdi både for virksomheden og for det omgivende samfund. Vi har forpligtet os til at tage socialt ansvar og bidrager til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed ved at: •  Styrke integration, samarbejde og handel i Øresundsregionen. •  Sikre en tilgængelig, velfungerende og sikker forbindelse mellem Danmark og Sverige. Politikken konkretiserer, hvordan vi skal bidrage til en bæredygtig udvikling på miljømæssige, sociale og økonomiske områder. Miljømæssig bæredygtighed •  Beskytte det omgivende miljø. •  Minimere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. •  Sætte CO₂e-reduktionsmål i overensstemmelse med Paris-aftalen. •  Bidrage til biodiversiteten på og omkring forbindelsen. Social bæredygtighed •  Tilbyde gode arbejdsvilkår med muligheder for udvikling, respekt for mangfoldighed, ligestilling og fokus på sundhed og trivsel. •  Prioritere et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så ingen, der arbejder på anlægget eller i administrationen, udsættes for fysisk eller psykisk overbelastning. Økonomisk bæredygtighed •  Sikre et stabilt finansielt resultat med et positivt og årligt voksende resultat, der fører til fuld tilbagebetaling af investeringsomkostningerne. •  Have et adfærdskodeks for ansvarlig leverandørstyring (Code of Conduct) med retningslinjer for bæredygtighedsarbejdet i forhold til vores leverandører. CSR-politikken suppleres af flere understøttende politikker, der yderligere styrer og præciserer bæredygtighedsarbejdet, herunder: •  Miljøpolitik •  Arbejdsmiljøpolitik •  Personalepolitik •  Sikkerheds- og beredskabspolitik •  Adfærdskodeks •  IT-sikkerhedspolitik •  Whistleblower-politik Nogle af disse politikker er offentligt tilgængelige og findes på Øresundsbrons websted www.oresundsbron.com. Risikostyring inden for bæredygtighedsområdet Øresundsbron arbejder systematisk og struktureret med risikostyring. Formålet er at identificere, vurdere og håndtere risici proaktivt for at beskytte mennesker, virksomheden og virksomhedens brand. Arbejdet omfatter løbende vurdering af ændringer i virksomheden, miljøet og samfundet, der kan påvirke risikobilledet. Identificerede risici og tiltag dokumenteres i fælles systemer, der giver mulighed for opfølgning over tid. Risici vurderes ud fra flere dimensioner. Inden for bæredygtighed fokuserer Øresundsbron især på følgende: •  Sikkerhed for kunder og medarbejdere •  Beskyttelse mod længerevarende lukninger •  Miljøpåvirkning Sikkerhed for kunder og medarbejdere Kundernes og medarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet og er en grundlæggende forudsætning for at drive virksomheden. Arbejde på forbindelsen planlægges med henblik på at minimere risici, og forbindelsen lukkes helt eller delvist, når det er nødvendigt, for eksempel under igangværende arbejde, ugunstige vejrforhold eller andre omstændigheder. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet omfatter både vores egne medarbejdere og entreprenører. Obligatoriske sikkerhedsuddannelser, arbejdsmiljøplaner og regelmæssige møder med leverandører sikrer, at der træffes risikoreducerende foranstaltninger. Ved jernbaneprojekter anvendes et sikkerhedsledelsessystem for at sikre, at der foreligger sikkerhedsplaner for de enkelte arbejder. Ved andre projekter fungerer Øresundsbron som koordinerende bygherre. Der foretages hyppige risikovurderinger for eksempel ved arbejde i højden, i trafikerede miljøer, med kemikalier, i særlige rum og i nærhed af jernbanen. Øresundsbron har et samlet overblik over identificerede risici og følger op på hændelser, nærved-hændelser og afvigelser via etablerede indikatorer og rapporteringssystemer. Opfølgningen bruges til at identificere tendenser og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis effekt løbende evalueres. En stærk sikkerhedskultur er en vigtig del af arbejdet. Virksomheden fremmer åben dialog, rapportering af hændelser og fælles ansvar for sikkerhed. Sikkerhedskulturen er integreret i organisationens processer, ledelse og beslutningstagning og er baseret på principper som sikkerhed først og der findes ingen forkerte spørgsmål. Øresundsbron samarbejder løbende med relevante myndigheder og aktører i både Danmark og Sverige via møder, øvelser og fælles fora. Dette samarbejde bidrager til øget beredskab og overholdelse af nuværende og fremtidige regler. Beskyttelse mod længerevarende lukninger Langvarige lukninger af Øresundsbron ville få store konsekvenser for samfundet og økonomien i regionen. Risici i form af for eksempel kollisioner, sabotage, ekstremt vejr og fejl i konstruktionsdele håndteres via anlæggets design, et omfattende vedligeholdelsesarbejde og løbende overvågning af forbindelsen og dens omgivelser. Risikoen for hændelser, der vil føre til længerevarende lukninger, vurderes som lav. Miljømæssige farer Øresundsbron ligger i et område med høj naturværdi, og det stiller særlige krav om miljøhensyn. Her skal nævnes flora og fauna ved de kystnære områder herunder Peberholm og farvandet omkring forbindelsen. Virksomheden overvåger løbende miljøpåvirkningen fra drift og trafik og arbejder systematisk på at minimere risikoen for lokal forurening. Det sker i form af tekniske løsninger, tydelige krav i projekter og etablerede beredskabsplaner for miljøhændelser. Arbejdet har i årets løb blandt andet fokuseret på korrekt affaldshåndtering hos entreprenører, overvågning af kemiske stoffer i regnvand og tiltag til at bevare biodiversiteten omkring forbindelsen. Interessenter Øresundsbrons samarbejde med forskellige interessenter er centralt for strategisk planlægning og prioritering af bæredygtighedsinitiativer. De vigtigste interessenter er dem, der har direkte indflydelse på Øresundsbrons drift eller påvirkes direkte af virksomhedens aktiviteter. Disse grupper er afgørende for Øresundsbrons succes og bæredygtighed, og deres behov og interesser tages i betragtning ved beslutningstagning. Kortlægningen af de primære interessenter blev opdateret i forbindelse med CSRD-arbejdet i 2024. Resultaterne er stort set i overensstemmelse med analysen i 2018 og peger på fire primære interessentgrupper: ledelse, medarbejdere, kunder og faste entreprenører. Disse grupper er meget involverede i den daglige drift, og deres interesser afspejles tydeligt i de emner, der rapporteres om, for eksempel: •  Tilgængelighed og trafiksikkerhed, som primært vedrører kunder •  Arbejdsmiljø, som er af særlig betydning for medarbejdere og faste entreprenører •  Klimapåvirkning og miljø, der påvirker alle grupper De primære interessentgrupper er beskrevet nærmere nedenfor. Ledelse Den daglige drift varetages af Øresundsbrons ledelse, som arbejder i overensstemmelse med den forretningsplan, bestyrelsen har vedtaget, og som indeholder langsigtede mål. Der er yderligere oplysninger om bestyrelsen og ledelsen i hovedafsnittet Vores virksomhed. Medarbejdere Trivsel, velvære, fællesskab og overenskomstmæssig løn er prioriterede områder. Arbejdet tager udgangspunkt i forretningsplanen. Kommunikerede handlingsplaner giver medarbejderne frihed til at udføre deres opgaver effektivt, hvilket bidrager til at nå de fastsatte mål. Der gennemføres regelmæssigt trivselsundersøgelser. Kunder Øresundsbrons retningslinjer for kunderelationer sætter kunden i centrum med fokus på sikkerhed, tilgængelighed og troværdighed. Vi informerer via nyhedsbreve, og kunderne kan give deres mening til kende via vores websted, sociale medier eller ved at tage konkakt med vores kundecenter. Kundetilfredsheden overvåges løbende via undersøgelser målrettet dem, der har anvendt forbindelsen eller været i kontakt med os via vores kundecenter eller digitale selvbetjeningskanaler. Leverandører og entreprenører Leverandører og entreprenører er vigtige partnere i driften og vedligeholdelsen af Øresundsbron. Vi bruger primært faste entreprenører med langsigtede aftaler. Kommunikationen foregår både formelt gennem ledelses- og planlægningsmøder og uformelt gennem den daglige kontakt. Det skaber et tæt samarbejde med en fælles forståelse af, hvad der kræves for at opretholde en sikker forbindelse, både for brugerne og for dem, der arbejder på forbindelsen. Medlemskaber Virksomheden er medlem af Dansk Industri (DI), som er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Virksomheden er desuden tilknyttet Almega (svensk arbejdsgiverorganisation). Øresundsbron er ikke involveret i bestyrelsesarbejde eller andet organisatorisk arbejde, hverken i DI eller andre udvalg eller organisationer. Forsyningskæde Øresundsbron indkøber varer og tjenesteydelser i henhold til EU-reglerne for offentlige indkøb. Indkøbsaktiviteter organiseres gennem etablerede processer for udbud, aftaler og indkøb. Dette i kombination med fokus på indkøb af funktionelle løsninger muliggør, at markedets best practice inden for de respektive indkøbsområder løbende er tilgængelig for Øresundsbron. Størstedelen af indkøbsvolumen vedrører tjenester, hvor leverandørerne har ansvaret for at levere den aftalte funktion i overensstemmelse med vilkårene i indgåede aftaler. Varer og materialer indgår som regel som en del af disse aftaler. Kun et begrænset antal aftaler omfatter udelukkende vareleverancer. Der er i alt ca. 100 igangværende leverandøraftaler. Omkring tre fjerdedele af leverandørerne er svenske, mens resten hovedsageligt er danske. Et mindre antal leverandører har hjemsted i andre lande. I 2025 er der implementeret et IT-system til understøttelse af bestilling-til-betaling (Purchase-to-Pay), Visma Proceedo. Med IT-systemet er der nu en fuldt integreret, digital proces fra udbud og indkøb til fakturahåndtering. I forbindelse med implementeringen er indkøbsprocessen blevet opdateret, så godkendelse sker ved hvert enkelt indkøb i stedet for i forbindelse med fakturahåndtering. Dette sikrer, at indkøb gennemføres inden for rammerne af indgåede aftaler og i overensstemmelse med den fastlagte godkendelsesprocedure. Systemet gør det desuden muligt at modtage elektroniske fakturaer fra leverandører. I 2026 er der fortsat fokus på at sikre efterlevelse af indkøbsprocessen. Til dette formål er der etableret nøgletal til løbende opfølgning. Endvidere planlægges implementering af et spend-værktøj til analyse og opfølgning af indkøb fordelt på aftaler og leverandører, identificering af indkøbsområder uden aftaler samt opfølgning på samlede indkøbsvolumener i forhold til de fastsatte loftsvolumener. Indkøbsaktiviteterne omfatter aftaler inden for anlæg, levering, salg og marketing, IT samt økonomi og support. De største indkøbsområder er vedligeholdelses- og anlægstjenester, teknisk rådgivning, forsikringer, elforsyning, togdriftsstyring, betalings- og bemandingstjenester, digital udvikling, IT-konsulenttjenester, økonomisystemer og betalingsløsninger. Klima og miljø Sammenhæng med vores udvalgte mål Højdepunkter Resultater og aktiviteter i 2025 •  Opnået det laveste elforbrug i Øresundsbrons historie med et bruttoelforbrug på 5,2 GWh, hvilket svarer til en reduktion på mere end 50 procent siden åbningen i 2000 •  Reduceret CO2e-udledningen fra drift og vedligeholdelse til 118 ton •  Øget andelen af vedvarende energi til 89 procent af det samlede energiforbrug •  Produceret 2.516 MWh solenergi fra egne anlæg, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede energiforbrug •  Påbegyndt en strategisk omstilling til datadrevet vedligeholdelse •  Gennemført omfattende kortlægning af biodiversiteten på Peberholm •  Registreret det hidtil højeste antal ynglende fuglearter på Peberholm, 45 arter, hvilket tyder på en positiv effekt af målrettet naturpleje siden 2021 Planlagte aktiviteter •  Etablere pilotprojekt til målrettet overvågning af infrastrukturen med sensorer og optimering af fremtidige forvaltningsstrategier med henblik på at sikre forbindelsen en levetid på 200 år •  Styrke datadrevet vedligeholdelse ved at hæve kompetenceniveauet, forbedre datakvaliteten og fremme øget tværfagligt samarbejde •  Påbegynde kortlægning af den grønbrogede tudse i 2026 for at styrke naturbeskyttelsen på Peberholm  •  Gennemføre naturforbedrende udgravning i to delområder på Peberholm i 2027, hvor det fjernede materiale genbruges i stormflodsprojektet Omsorg for klimaet og respekt for naturen     Vi har med en klar miljøpolitik forpligtet os til at minimere forbindelsens påvirkning af miljøet og klimaet samt at beskytte vores naturværdier. Det sker ved at fokusere på at reducere energiforbruget på forbindelsen og beskytte naturen på Peberholm. Derfor har vi klare og faste regler for ophold på øen og for vedligeholdelse af de tekniske anlæg. Ambitiøst klimamål Øresundsbron har siden etableringen haft løbende fokus på energieffektivisering. Elforbruget er siden åbningen i 2000 mere end halveret i kraft af en række større og mindre energibesparende tiltag. Bruttoelforbruget var i 2025 det laveste nogensinde på 5,2 GWh sammenlignet med det første driftsår, hvor det var 12,7 GWh. Sammen med den højeste solenergiproduktion nogensinde resulterer det i det laveste nettoforbrug i broens historie. Arbejdet med at reducere energiforbruget har givet store resultater. Øresundsbron har som mål yderligere at reducere klimaaftrykket fra den energi, der bruges til drift og vedligeholdelse. Målet er, at både drift og vedligeholdelse af forbindelsen skal være klimaneutral senest i 2030, hvilket primært skal opnås gennem tiltag, der reducerer energiforbrug og klimapåvirkning. Sammenlignet med basisåret 2017 er målet for 2030, at højst 15 procent af udledningen skal kompenseres via for eksempel CO₂e-neutrale certifikater, CO₂e -lagringsteknologier eller lignende. Det betyder, at der fortsat er fokus på energibesparelser og reduktion af udledningen fra energiforbruget. Da udledningerne i de seneste år har ligget betydeligt under målniveauet, er målene for de kommende år blevet revideret og strammet. Målet for 2025 var oprindeligt 350 ton, men er nu revideret til 180 ton CO2e. Øresundsbrons mål for CO2e fra driften er nu mere ambitiøst end det dobbelte af Carbon Law, hvilket betyder en halvering af udledningerne hvert femte år.  I 2025 udledte den ordinære drift 118 ton CO2e sammenlignet med 136 ton i 2024. Fra og med 2023 er investeringsprojekter inkluderet i opgørelsen af CO2e. De emissionsfaktorer, der bruges til at beregne udledning fra elforbrug, er siden 2023 faldet markant, hvilket bidrager til den lavere rapporterede udledning. Emissionsfaktorerne for brændstof er også blevet gennemgået i løbet af 2025, men påvirker udledningen i mindre grad.  Øresundsbron fortsætter arbejdet med at finde løsninger, der kan reducere kundernes udledning på deres rejse over broen. Pilotprojektet med hurtigladning til kunder er blevet godt modtaget, og i 2025 blev der registreret knap 3.000 opladninger med et samlet energiforbrug på 73.000 MWh. Tendensen med en større andel elbiler afspejles også i passagestatistikken. I januar 2023 var 7 procent af passagerne i elbil – nu er det 20 procent. Medarbejdere og underleverandører, der har Lernacken som arbejdsplads, tilbydes prisvenlig opladning. I 2025 opladede denne målgruppe deres køretøjer over 4.000 gange med et samlet energiforbrug på 82.000 MWh. Øresundsbron har fire elbiler og én fossildrevet firmabil. Derudover leases ti firmabiler, som alle er eldrevet. Politikken er gradvist at skifte til elbiler. I 2022 blev der udført beregninger af, hvor meget CO2e der hvert år optages af vegetationen og betonen på anlægget. Baseret på disse beregninger var det samlede CO2e-optag på anlægget i 2025 ca. 1.250 ton. Solcelleanlægget ved driftscentret på Lernacken blev taget i brug i 2018 og blev udvidet i 2021. I løbet af 2023 blev et væsentligt større solcelleanlæg taget i brug på Peberholm. I 2025 udgjorde den samlede solenergiproduktion 2.516 MWh, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede forbrug. Målet om 1.500 MWh egenproduceret elektricitet er således overgået, og det reviderede mål på 2.500 MWh er nået. 1),2) EnergiforbrugEnergiforbrug og -miks (MWh) 2023 2024 2025 (1)  Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter 0 0 0 (2)  Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter 307 101 53 (3)  Brændstofforbrug fra naturgas 0 0 0 (4)  Brændstofforbrug fra andre fossile kilder 0 0 0 (5)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 80 99 83 damp og køling fra fossile kilder (6) Samlet fossilt energiforbrug (sum 1-5) 386 200 137 Fossile kilders andel af det samlede 6 3 2 energiforbrug (%) (7)  Forbrug fra nukleare kilder 674 593 497 Andel af forbrug fra nukleare kilder i det 10 10 9 samlede energiforbrug (%) (8)  Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder  961 322 464 (i vores tilfælde hovedsagelig HVO) (9)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 2.772 2.584 2.165 damp og køling fra vedvarende energikilder (10) Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, 1.880 2.306 2.516 der ikke er brændsel (11)  Samlet forbrug af vedvarende energi (sum 8-5.612 5.212 5.145 10) Vedvarende kilders andel af det samlede 84 87 89 energiforbrug (%) Samlet energiforbrug (sum 6, 7, 11) 6.673 6.006 5.779 1) Inkluderer alle leverandører med større energiforbrug, herunder projektaktiviteter.  2) På grund af afrunding stemmer delposterne ikke altid med totalen. 1)   CO2-udledning/tonForbrugstype 2023 2024 2025 Total, direkte 17,4 22,5 13,3 Brændstof, internt 17,4 22,5 13,3 Total, indirekte 210,2 113,8 105,0 El (netto) 91,2 84,3 70,8 Opvarmning1,0 0,6 0,6 Brændstof, leverandører 118,0 28,9 33,6 Total 227,6 136,3 118,3 Mål 310 200 180 1) Emissionsfaktorer for elektricitet er indhentet fra Association of Issuing Bodies (AIB): European Residual Mixes. Emissionsfaktorer for brændstof er indhentet fra Energimyndigheten. Emissionsfaktorer for gas og fjernvarme (Opvarmning) er indhentet fra de respektive energileverandører. Faktorerne opdateres først sommeren efter et afsluttet år. Det betyder, at årets resultat er foreløbigt, og at det foregående år er justeret i forhold til sidste års rapport. Inkluderer alle større leverandører.  Datadrevet vedligeholdelse gavner klimaet og mennesker     Smart Maintenance er i dag et etableret begreb. Det er en arbejdsform og en metode, der fokuserer på, hvordan man bedst udfører vedligeholdelse i en digitaliseret industri. Øresundsbron har i flere år arbejdet målrettet med dette. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv giver datadrevet vedligeholdelse og drift af anlægget flere vigtige fordele: •  Mindre ressourceforbrug i kraft af færre transporter og mere præcis vedligeholdelse. •  Forbedret arbejdsmiljø, når sensorer overtager eller reducerer behovet for risikofyldte arbejdsopgaver. •  Lavere og mere forudsigelige omkostninger, som gør det mere økonomisk bæredygtigt for kommende generationer at drive forbindelsen. •  Bedre muligheder for opfølgning og analyse, så kommende generationer har gode forudsætninger for at drive forbindelsen. Stormflodssikring I 2021 besluttede bestyrelsen at iværksætte et samlet program for stormflodssikring med det formål at opretholde sikkerheden i tunnelen på niveau med en såkaldt 10.000-års-hændelse samt at sikre andre kritiske anlæg på forbindelsen. Oprindeligt var tiltagene planlagt til at være afsluttet i 2025, men en forsinket myndighedsbehandling af foranstaltningerne på Peberholm har medført en udsættelse på cirka 2-4 år. Alle tiltag i programmet er gennemført bortset fra stormflodsbarrieren, der skal beskytte tunnelnedfarten og kritisk teknik på Peberholm. Selvom løsningen er designet, er projektet forsinket på grund af en omfattende myndighedsbehandling. Stormflodsprojektet er tæt knyttet til indsatsen for biodiversitet på Peberholm. Materialer til opbygning af stormflodsbarrieren planlægges at komme fra afgravninger i udvalgte områder på øen, hvilket blandt andet skal forbedre levevilkårene for sjældne arter. Afgravningerne kan dog først påbegyndes, når stormflodsprojektet har opnået de nødvendige myndighedstilladelser. For en nærmere beskrivelse af biodiversitetsindsatsen se afsnittet Biodiversitet på Peberholm. Forsigtighedsprincip mht. kemikalier og forurening Øresundsbron anvender et forsigtighedsprincip i håndteringen af kemikalier og i forbindelse med andre miljøpåvirkninger. Miljørisici vurderes løbende, og der arbejdes systematisk på at minimere påvirkninger af natur og miljø både i planlægningsfasen og under udførelse af drifts- og vedligeholdsopgaver. Produkter og kemikalier, der anvendes på forbindelsen, udvælges med fokus på lavest mulig miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning. Naturudviklingen overvåges, især på Peberholm, og målrettet naturpleje iværksættes, når det er nødvendigt for at opretholde og styrke biodiversiteten. Naturen omkring forbindelsen Der er nu en større artsdiversitet og flere dyr og planter både over og under vandet omkring Øresundsbron, end der var før forbindelsen, blev bygget. Bropillerne og de omkringliggende øer fungerer som kunstige rev, der danner grundlag for vækst af alger og muslinger som giver føde til mange fugle og fisk. De sten, der danner et beskyttende lag på havbunden oven på tunnelen i Drogden-renden, danner også et kunstigt rev, der er tilgroet med muslinger, strandskaller og blæretang. Biodiversitet på Peberholm Den kunstige ø Peberholm udgør overgangen mellem motorvej og tunnel og er anlagt af materialer hentet fra havbunden. Øen dækker et areal på 130 hektar og indgår sammen med Saltholm og det omkringliggende hav i Natura 2000-område 142. Indtil 2020 fulgte Øresundsbron princippet om at lade naturen udvikle sig uden indgreb. Stigende tilgroning, som begyndte at true flere sjældne og beskyttede arter, førte i 2021 til iværksættelse af enkelte, lokale naturplejetiltag. I den forbindelse blev 10 hektar med buske og krat ryddet på Peberholms sydlige del for at forbedre yngleforholdene for især terner og vadefugle. Siden da er området blevet afpudset årligt i oktober for at begrænse opvækst af vedplanter og høje stauder. Samtidig blev der nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra uafhængige forskningsinstitutter og naturorganisationer i Danmark. Gruppen deltager i den årlige kortlægning og inventering af Peberholms natur og yder rådgivning om forvaltningen af øens naturværdier. I 2025 blev der gennemført inventeringer af karplanter, insekter, mosser samt ynglefugle. Resultaterne fra inventeringerne er indlæst i artsdatabasen arter.dk. De botaniske inventeringer i 2025 resulterede i registreringen af 436 taxa (arter, underarter og varieteter) af karplanter, hvoraf 17 var nye. De nye registreringer omfattede primært hjemmehørende og almindelige arter, herunder vorterod, aftenpragtstjerne, ensidig klokke, djævelsbid og blåmunke. Siden 1999 er der på Peberholm samlet registreret 627 arter af karplanter samt et antal underarter og varieteter, svarende til i alt 676 taxa. Inventering af grønbroget tudse kunne ikke gennemføres i 2025, da vandhullet på øens nordside, hvor arten tidligere har ynglet, allerede udtørrede sidst i april. Arten har derfor ikke haft mulighed for at yngle her i 2025. I slutningen af maj blev der imidlertid observeret 30–40 ynglende tudser i den permanente sø på sydsiden af Peberholm, hvor arten ellers ikke har ynglet siden 2021. Dette indikerer, at grønbroget tudse opsøger og udnytter alternative ynglesteder på Peberholm, når de primære ikke er tilgængelige. Optælling af ynglefugle er blevet stadig mere udfordrende som følge af tætte havtornkrat. Den hidtidige landbaserede optælling blev derfor i 2025 suppleret med optællinger ved hjælp af drone. I alt blev der registreret 45 ynglende fuglearter, hvilket er det højeste antal hidtil. Antallet af ynglefuglearter er steget de seneste år, hvilket indikerer, at naturplejen har haft en positiv effekt på fuglelivet. Skestorken, som etablerede sig som ny ynglefugl på Peberholm i 2023, havde også i 2025 en mindre koloni på øens sydside med 16 ynglepar samt cirka 10 ikke-ynglende fugle. Blandt nyregistrerede arter i 2025 var småfuglene rødstjert, musvit, munk, tornirisk og gulspurv, alle knyttet til skov- og kratmiljøer, samt toppet lappedykker. I det ryddede område på sydsiden blev der observeret en større koloni af hættemåger, mens både stormmåge og sildemåge er gået kraftigt frem. Sølvmåger ligger på samme niveau som tidligere år med omkring 700 ynglepar. Skarven er igen i 2025 gået markant frem og havde 1.200 ynglepar fordelt over store dele af kyststrækningen og krattet på Peberholms sydside. Som led i Tårnby Kommunes Natura 2000-handleplan er Øresundsbron i gang med at planlægge naturforbedrende afgravninger på Peberholms nord- og sydside. Afgravningerne, planlagt til 2027, skal styrke øens økologiske funktionalitet for bilag IV-arten grønbroget tudse og understøtte myndighedernes Natura 2000-målsætninger for Saltholm med omliggende hav. Materialerne fra afgravningerne vil blive anvendt i stormflodsprojektet (nævnt tidligere). Arbejdet gennemføres først, når de nødvendige tilladelser foreligger. Registrerede dyre- og plantearter på Peberholm fra 1999 til 2025Karplanter 627 Mosser 67 Laver og svampe 90 Insekter Ca. 900 Spindlere  Ca. 30 Krebsdyr 2 Snegle 4 Ynglende fugle 66 Pattedyrsarter 5 Padder 3 Krybdyr 1 Note: Tabellen viser antallet af arter, der er observeret på Peberholm. Den giver ingen information om det samlede antal eksisterende arter, da der ikke er taget højde for, om arter forsvinder igen. Forlænget levetid reducerer ressourceforbrug og miljøpåvirkning    Forbindelsen blev oprindeligt designet til at have en levetid på 100 år. At bygge en megabro og tunnel medfører en betydelig miljøbelastning. Derfor er det en god idé at forlænge forbindelsens levetid og samtidig sikre, at kapaciteten er tilstrækkelig. Den nuværende geninvesteringsplan vil derfor blive gennemgået i løbet af 2026. I samarbejde med Lunds Tekniska Universitet har Øresundsbron siden sommeren 2022 arbejdet på et projekt, der har til formål at verificere en forlænget forventet levetid af forbindelsen. Lige op til 25-års jubilæet blev der præsenteret en rapport, der viste, at det er muligt at fordoble levetiden til 200 år – både teknisk, miljømæssigt og samfundsøkonomisk. Det betyder, at broen kan fortsætte med at forbinde Danmark og Sverige langt ind i det næste århundrede.  Sociale forhold</mrv:CorporateGovernanceReport>
   <mrv:SustainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__55" xml:lang="da">Øresundsbro Konsortiet I/S CVR. Nr. 24246787 Godkendt af Generalforsamlingen den 28. april 2026 Dirigent Kristina Jæger Politik for dataetik Formålet med Øresundsbrons politik for dataetik er at sikre en etisk og ansvarlig håndtering af data, herunder personoplysninger, under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav, etiske overvejelser og organisationens værdier.  Øresundsbro Konsortiet behandler data på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde:   •  Konsortiet indsamler og behandler kun data til klart definerede, legitime formål.   •  Konsortiet arbejder med dataminimering og indsamler kun nødvendige data for at opfylde behandlingsformålet. Data, der ikke længere er nødvendige, bliver slettet rettidigt.  •  Konsortiet sikrer, at de data, vi behandler, er korrekte og ajourførte og retter eller sletter fejlagtige data, når det er nødvendigt.  •  Konsortiet opbevarer kun data i den tid, der er nødvendig for behandlingen, og sletter eller anonymiserer data, når de ikke længere er nødvendige.  •  Konsortiet sikrer, at data behandles på en måde, der garanterer passende sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og destruktion.  •  Konsortiet tager ansvar for at overholde gældende regler og principper i GDPR og andre relevante love om databeskyttelse og dokumenterer, hvordan vi sikrer overholdelse.  Principper for selskabsledelse Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemsted i Danmark og Sverige. Konsortiet ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund &amp; Bælt Holding A/S, som ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat.  De to ejerselskaber A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB har indgået en konsortieaftale i overensstemmelse med regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige. Konsortieaftalen regulerer principperne for generalforsamlinger, valg til bestyrelsen og bestyrelsens størrelse, sammensætning og formand.  Konsortiet er ikke direkte underlagt et corporate governance-kodeks, men begge ejerselskaber overholder henholdsvis de svenske og danske corporate governance-kodekser. Personaleomkostninger for direktion og bestyrelse indgår ovenfor og specificeres i note 20. Der har i 2025 gennemsnitligt været 146 ansatte (2024: 147). Ved årets udgang var der 155 ansatte (2024: 156), som fordeler sig med 76 kvinder (2024: 77) og  79 mænd (2024: 79). Ledelsespåtegning   Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Øresundsbro Konsortiet. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber i Danmark.  Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2025 samt af resultatet af Konsortiets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025. Ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Konsortiets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Konsortiet står overfor. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025 med filnavn Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 6. februar 2026 Linus Eriksson Administrerende direktør Lars Ljungälv  Formand  Jørn Tolstrup Rohde Næstformand Anna Belfrage  Lars Erik Fredriksson Ulrika Hallengren  Karen Hækkerup Mikkel Hemmingsen  Claus Jensen Den uafhængige revisors revisionspåtegning   Til kapitalejerne i Øresundsbro Konsortiet I/S  Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 01.01.2025 - 31.12.2025, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet (siderne 3 til 75). Årsregnskabet udarbejdes efter IFRSAccounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2025 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.    Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.   Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab i Danmark og KPMG AB i Sverige blev første gang valgt som revisorer for Øresundsbro Konsortiet I/S den 27.04.2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 1 år frem til og med regnskabsåret 2025. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Værdiansættelse af afledte finansielle Forholdet er behandlet således i instrumenter (derivater) revisionen Afledte finansielle instrumenter er klassificeret Baseret  på  vores  risikovurdering  har  vi som henholdsvis aktiver og passiver og udgør gennemgået  den  af  ledelsen  udarbejdede henholdsvis DKK 573,5 mio. pr. 31.12.2025 værdiansættelse  og  vurderet  de  anvendte (DKK 295,8 mio. pr. 31.12.2024) og DKK metoder  og  forudsætninger.    Vores 678,9 mio. kr. pr. 31.12.2025 (DKK 1.126,8 gennemgang har omfattet følgende elementer: mio. pr. 31.12.2024).  Vi har vurderet, at værdiansættelsen af afledte finansielle -  Test  af  kontroller  vedrørende instrumenter er et centralt forhold ved indhentning af stam- og markedsdata, revisionen, fordi der ikke foreligger officielle der  ligger  til  grund  for børskurser for derivaterne, hvorfor ledelsen værdiansættelsen. anvender skøn i forbindelse med -  Test af kontroller til sammenholdelse af værdiansættelsen heraf, herunder:   de  anvendte  dagsværdier  med oplysninger fra modpart.  -  Valg af forudsætninger anvendt ved -  Stikprøvevis  kontrol  af  registrerede beregningen af dagsværdien på handler  til  underliggende derivaterne.  dokumentation.  -  Stikprøvevis sammenholdelse af dags--  Identifikation af relevante værdier  til  markedsdata  fra  ekstern markedsdata anvendt ved part. værdiansættelsen.   71 Ændringer til de underliggende forudsætninger samt markedsdata kan have en væsentlig effekt på værdiansættelsen af derivaterne.  Ledelsen har givet mere information om værdiansættelsen og de hertil relaterede skøn i note 1, 2 og 16. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen (siderne 3 til 28), og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfor-mation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den relevante lovgivning. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for årsregnskabet  Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregn-skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.  Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere konsortiets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere konsortiet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark og i Sverige, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •  Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.  •  Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at 72 kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol.   •  Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.  •  Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om konsortiets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at konsortiet ikke længere kan fortsætte driften.  •  Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.  Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.    Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.   Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres. Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revisionen af årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder •   •   •   •   Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter: • • • • • • Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. København, den 06.02.2026 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Anders Oldau Gjelstrup statsautoriseret revisor MNE-nr. 10777 Lars Hillebrand    statsautoriseret revisor MNE-nr. 26712 BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT Om bæredygtighedsrapporten Rapporten giver et indblik i Øresundsbro Konsortiets bæredygtighedsarbejde (herefter benævnt Øresundsbron) og fokuserer på selskabets mest væsentlige bæredygtighedsområder. Den primære målgruppe for rapporten er de vigtigste interessenter som eksempelvis kunder, entreprenører og medarbejdere. Bæredygtighedsarbejdet omfatter hele virksomheden. Rapportens emner og indikatorer er valgt ud fra de områder, hvor Øresundsbron har størst mulighed for at påvirke, og de områder, der har størst indflydelse på virksomheden, interessenter og verden omkring os. Emnerne er i høj grad baseret på feedback fra interessenter. Det gælder eksempelvis trafiksikkerhed, arbejdsmiljø, naturudvikling og klimapåvirkning. I bilag 2 er der redegjort for, hvordan og hvor de væsentligste bæredygtighedsemner påvirker, og hvilke afgrænsninger der gælder for rapporteringen. I slutningen af 2025 besluttede EU at lempe kravene til bæredygtighedsrapportering. Dette indebærer, at Øresundsbron, som tidligere forventedes at blive omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), ikke længere vil blive omfattet. Derfor vil der ikke blive gennemført yderligere tilpasninger for at opfylde ESRS, men allerede gennemførte strukturændringer i sidste års rapport beholdes. Bæredygtighedsrapporten refererer til Global Reporting Initiative (GRI) Standards 2021. Rapporteringen omfatter udvalgte dele af GRI og følger de grundlæggende rapporteringsprincipper i GRI 1: Foundations. Rapporten indeholder derfor de oplysninger, der kræves for at kunne referere til GRI. En oversigt over standardoplysninger, andre rapporteringsparametre, og hvor de findes i rapporten, kan ses i bilag 1. Bæredygtighedsrapporten dækker samme periode som årsrapporten, dvs. kalenderåret 2025, og er udarbejdet i overensstemmelse med Årsregnskabsloven (ÅRL). Rapportens indhold og valg af emner er diskuteret og evalueret af Øresundsbrons ledelse. Den endelige rapport er godkendt af både ledelsen og bestyrelsen inden offentliggørelse. Den seneste bæredygtighedsrapport fra Øresundsbron blev offentliggjort i februar 2025 og omfattede 2024.  KPMG’s rapport med revisorens udtalelse om bæredygtighedsrapporten findes på siderne 110-111. KPMG er et selvstændigt og upartisk revisionsfirma, der er uafhængigt af Øresundsbron, hvis opgave er at foretage en overordnet granskning af bæredygtighedsrapporten. I henhold til konsortieaftalen revideres Øresundsbrons regnskaber af ejerselskabernes revisorer. Der er i regnskabsperioden ikke sket væsentlige ændringer i organisationens størrelse, forsyningskæde, ejerforhold eller ejendoms- og jordbesiddelser. Indholdet i rapporten er blevet justeret i forhold til sidste års rapport. Nogle oplysninger og tekstafsnit, som tidligere indgik i bæredygtighedsrapporten, findes nu i andre dele af årsrapporten. Også visse GRI-relaterede oplysninger er blevet justeret.  Oplysninger om Øresundsbrons ejerforhold, opgave og mission findes i hovedafsnittet Vores virksomhed. Bæredygtighed i Øresundsbron De overordnede rammer og betingelser for bæredygtighedsarbejdet fastlægges af ledelsen, mens det daglige arbejde udføres i de enkelte afdelinger. Miljømæssige og sociale hensyn er en integreret del af den måde, vi arbejder på. Ved at tage hensyn til interessenternes forventninger sikres det, at bæredygtighedsarbejdet løbende udvikles. Mål og strategier for bæredygtighed  Vi tager vores del af det globale ansvar ved at arbejde med udvalgte mål fra FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Herunder ses de verdensmål, Øresundsbron arbejder med.  Vi skal altid have en åben og sikker forbindelse, og vi ønsker at overdrage forbindelsen til den næste generation i samme eller bedre stand. Det skal ske på en miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvarlig måde. Vi har i forbindelse med denne ambition fastsat fem overordnede mål: Strategier: •  Fortsat udvikling af sikkerhedskulturen og proaktiv opfølgning på farlige nærved-hændelser. •  Fokus på pålidelig teknologi. •  Smart drift og vedligeholdelse af anlægget med et lavt CO2-aftryk. •  Fortsat fokus på internt elforbrug og produktion af egen vedvarende elektricitet. •  Støtte bæredygtige valg for kunder, leverandører og medarbejdere. •  Fungere som brobygger for projekter, der reducerer eller kompenserer kunders udledninger i regionen, når det skaber merværdi for Øresundsbron. •  Medarbejderudvikling. •  Udvikling af ledelsen. Politikker inden for bæredygtighed CSR-politikken udgør den overordnede ramme for bæredygtighedsarbejdet. Øresundsbron stræber efter at drive en virksomhed, der skaber værdi både for virksomheden og for det omgivende samfund. Vi har forpligtet os til at tage socialt ansvar og bidrager til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed ved at: •  Styrke integration, samarbejde og handel i Øresundsregionen. •  Sikre en tilgængelig, velfungerende og sikker forbindelse mellem Danmark og Sverige. Politikken konkretiserer, hvordan vi skal bidrage til en bæredygtig udvikling på miljømæssige, sociale og økonomiske områder. Miljømæssig bæredygtighed •  Beskytte det omgivende miljø. •  Minimere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. •  Sætte CO₂e-reduktionsmål i overensstemmelse med Paris-aftalen. •  Bidrage til biodiversiteten på og omkring forbindelsen. Social bæredygtighed •  Tilbyde gode arbejdsvilkår med muligheder for udvikling, respekt for mangfoldighed, ligestilling og fokus på sundhed og trivsel. •  Prioritere et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så ingen, der arbejder på anlægget eller i administrationen, udsættes for fysisk eller psykisk overbelastning. Økonomisk bæredygtighed •  Sikre et stabilt finansielt resultat med et positivt og årligt voksende resultat, der fører til fuld tilbagebetaling af investeringsomkostningerne. •  Have et adfærdskodeks for ansvarlig leverandørstyring (Code of Conduct) med retningslinjer for bæredygtighedsarbejdet i forhold til vores leverandører. CSR-politikken suppleres af flere understøttende politikker, der yderligere styrer og præciserer bæredygtighedsarbejdet, herunder: •  Miljøpolitik •  Arbejdsmiljøpolitik •  Personalepolitik •  Sikkerheds- og beredskabspolitik •  Adfærdskodeks •  IT-sikkerhedspolitik •  Whistleblower-politik Nogle af disse politikker er offentligt tilgængelige og findes på Øresundsbrons websted www.oresundsbron.com. Risikostyring inden for bæredygtighedsområdet Øresundsbron arbejder systematisk og struktureret med risikostyring. Formålet er at identificere, vurdere og håndtere risici proaktivt for at beskytte mennesker, virksomheden og virksomhedens brand. Arbejdet omfatter løbende vurdering af ændringer i virksomheden, miljøet og samfundet, der kan påvirke risikobilledet. Identificerede risici og tiltag dokumenteres i fælles systemer, der giver mulighed for opfølgning over tid. Risici vurderes ud fra flere dimensioner. Inden for bæredygtighed fokuserer Øresundsbron især på følgende: •  Sikkerhed for kunder og medarbejdere •  Beskyttelse mod længerevarende lukninger •  Miljøpåvirkning Sikkerhed for kunder og medarbejdere Kundernes og medarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet og er en grundlæggende forudsætning for at drive virksomheden. Arbejde på forbindelsen planlægges med henblik på at minimere risici, og forbindelsen lukkes helt eller delvist, når det er nødvendigt, for eksempel under igangværende arbejde, ugunstige vejrforhold eller andre omstændigheder. Arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet omfatter både vores egne medarbejdere og entreprenører. Obligatoriske sikkerhedsuddannelser, arbejdsmiljøplaner og regelmæssige møder med leverandører sikrer, at der træffes risikoreducerende foranstaltninger. Ved jernbaneprojekter anvendes et sikkerhedsledelsessystem for at sikre, at der foreligger sikkerhedsplaner for de enkelte arbejder. Ved andre projekter fungerer Øresundsbron som koordinerende bygherre. Der foretages hyppige risikovurderinger for eksempel ved arbejde i højden, i trafikerede miljøer, med kemikalier, i særlige rum og i nærhed af jernbanen. Øresundsbron har et samlet overblik over identificerede risici og følger op på hændelser, nærved-hændelser og afvigelser via etablerede indikatorer og rapporteringssystemer. Opfølgningen bruges til at identificere tendenser og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis effekt løbende evalueres. En stærk sikkerhedskultur er en vigtig del af arbejdet. Virksomheden fremmer åben dialog, rapportering af hændelser og fælles ansvar for sikkerhed. Sikkerhedskulturen er integreret i organisationens processer, ledelse og beslutningstagning og er baseret på principper som sikkerhed først og der findes ingen forkerte spørgsmål. Øresundsbron samarbejder løbende med relevante myndigheder og aktører i både Danmark og Sverige via møder, øvelser og fælles fora. Dette samarbejde bidrager til øget beredskab og overholdelse af nuværende og fremtidige regler. Beskyttelse mod længerevarende lukninger Langvarige lukninger af Øresundsbron ville få store konsekvenser for samfundet og økonomien i regionen. Risici i form af for eksempel kollisioner, sabotage, ekstremt vejr og fejl i konstruktionsdele håndteres via anlæggets design, et omfattende vedligeholdelsesarbejde og løbende overvågning af forbindelsen og dens omgivelser. Risikoen for hændelser, der vil føre til længerevarende lukninger, vurderes som lav. Miljømæssige farer Øresundsbron ligger i et område med høj naturværdi, og det stiller særlige krav om miljøhensyn. Her skal nævnes flora og fauna ved de kystnære områder herunder Peberholm og farvandet omkring forbindelsen. Virksomheden overvåger løbende miljøpåvirkningen fra drift og trafik og arbejder systematisk på at minimere risikoen for lokal forurening. Det sker i form af tekniske løsninger, tydelige krav i projekter og etablerede beredskabsplaner for miljøhændelser. Arbejdet har i årets løb blandt andet fokuseret på korrekt affaldshåndtering hos entreprenører, overvågning af kemiske stoffer i regnvand og tiltag til at bevare biodiversiteten omkring forbindelsen. Interessenter Øresundsbrons samarbejde med forskellige interessenter er centralt for strategisk planlægning og prioritering af bæredygtighedsinitiativer. De vigtigste interessenter er dem, der har direkte indflydelse på Øresundsbrons drift eller påvirkes direkte af virksomhedens aktiviteter. Disse grupper er afgørende for Øresundsbrons succes og bæredygtighed, og deres behov og interesser tages i betragtning ved beslutningstagning. Kortlægningen af de primære interessenter blev opdateret i forbindelse med CSRD-arbejdet i 2024. Resultaterne er stort set i overensstemmelse med analysen i 2018 og peger på fire primære interessentgrupper: ledelse, medarbejdere, kunder og faste entreprenører. Disse grupper er meget involverede i den daglige drift, og deres interesser afspejles tydeligt i de emner, der rapporteres om, for eksempel: •  Tilgængelighed og trafiksikkerhed, som primært vedrører kunder •  Arbejdsmiljø, som er af særlig betydning for medarbejdere og faste entreprenører •  Klimapåvirkning og miljø, der påvirker alle grupper De primære interessentgrupper er beskrevet nærmere nedenfor. Ledelse Den daglige drift varetages af Øresundsbrons ledelse, som arbejder i overensstemmelse med den forretningsplan, bestyrelsen har vedtaget, og som indeholder langsigtede mål. Der er yderligere oplysninger om bestyrelsen og ledelsen i hovedafsnittet Vores virksomhed. Medarbejdere Trivsel, velvære, fællesskab og overenskomstmæssig løn er prioriterede områder. Arbejdet tager udgangspunkt i forretningsplanen. Kommunikerede handlingsplaner giver medarbejderne frihed til at udføre deres opgaver effektivt, hvilket bidrager til at nå de fastsatte mål. Der gennemføres regelmæssigt trivselsundersøgelser. Kunder Øresundsbrons retningslinjer for kunderelationer sætter kunden i centrum med fokus på sikkerhed, tilgængelighed og troværdighed. Vi informerer via nyhedsbreve, og kunderne kan give deres mening til kende via vores websted, sociale medier eller ved at tage konkakt med vores kundecenter. Kundetilfredsheden overvåges løbende via undersøgelser målrettet dem, der har anvendt forbindelsen eller været i kontakt med os via vores kundecenter eller digitale selvbetjeningskanaler. Leverandører og entreprenører Leverandører og entreprenører er vigtige partnere i driften og vedligeholdelsen af Øresundsbron. Vi bruger primært faste entreprenører med langsigtede aftaler. Kommunikationen foregår både formelt gennem ledelses- og planlægningsmøder og uformelt gennem den daglige kontakt. Det skaber et tæt samarbejde med en fælles forståelse af, hvad der kræves for at opretholde en sikker forbindelse, både for brugerne og for dem, der arbejder på forbindelsen. Medlemskaber Virksomheden er medlem af Dansk Industri (DI), som er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Virksomheden er desuden tilknyttet Almega (svensk arbejdsgiverorganisation). Øresundsbron er ikke involveret i bestyrelsesarbejde eller andet organisatorisk arbejde, hverken i DI eller andre udvalg eller organisationer. Forsyningskæde Øresundsbron indkøber varer og tjenesteydelser i henhold til EU-reglerne for offentlige indkøb. Indkøbsaktiviteter organiseres gennem etablerede processer for udbud, aftaler og indkøb. Dette i kombination med fokus på indkøb af funktionelle løsninger muliggør, at markedets best practice inden for de respektive indkøbsområder løbende er tilgængelig for Øresundsbron. Størstedelen af indkøbsvolumen vedrører tjenester, hvor leverandørerne har ansvaret for at levere den aftalte funktion i overensstemmelse med vilkårene i indgåede aftaler. Varer og materialer indgår som regel som en del af disse aftaler. Kun et begrænset antal aftaler omfatter udelukkende vareleverancer. Der er i alt ca. 100 igangværende leverandøraftaler. Omkring tre fjerdedele af leverandørerne er svenske, mens resten hovedsageligt er danske. Et mindre antal leverandører har hjemsted i andre lande. I 2025 er der implementeret et IT-system til understøttelse af bestilling-til-betaling (Purchase-to-Pay), Visma Proceedo. Med IT-systemet er der nu en fuldt integreret, digital proces fra udbud og indkøb til fakturahåndtering. I forbindelse med implementeringen er indkøbsprocessen blevet opdateret, så godkendelse sker ved hvert enkelt indkøb i stedet for i forbindelse med fakturahåndtering. Dette sikrer, at indkøb gennemføres inden for rammerne af indgåede aftaler og i overensstemmelse med den fastlagte godkendelsesprocedure. Systemet gør det desuden muligt at modtage elektroniske fakturaer fra leverandører. I 2026 er der fortsat fokus på at sikre efterlevelse af indkøbsprocessen. Til dette formål er der etableret nøgletal til løbende opfølgning. Endvidere planlægges implementering af et spend-værktøj til analyse og opfølgning af indkøb fordelt på aftaler og leverandører, identificering af indkøbsområder uden aftaler samt opfølgning på samlede indkøbsvolumener i forhold til de fastsatte loftsvolumener. Indkøbsaktiviteterne omfatter aftaler inden for anlæg, levering, salg og marketing, IT samt økonomi og support. De største indkøbsområder er vedligeholdelses- og anlægstjenester, teknisk rådgivning, forsikringer, elforsyning, togdriftsstyring, betalings- og bemandingstjenester, digital udvikling, IT-konsulenttjenester, økonomisystemer og betalingsløsninger. Klima og miljø Sammenhæng med vores udvalgte mål Højdepunkter Resultater og aktiviteter i 2025 •  Opnået det laveste elforbrug i Øresundsbrons historie med et bruttoelforbrug på 5,2 GWh, hvilket svarer til en reduktion på mere end 50 procent siden åbningen i 2000 •  Reduceret CO2e-udledningen fra drift og vedligeholdelse til 118 ton •  Øget andelen af vedvarende energi til 89 procent af det samlede energiforbrug •  Produceret 2.516 MWh solenergi fra egne anlæg, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede energiforbrug •  Påbegyndt en strategisk omstilling til datadrevet vedligeholdelse •  Gennemført omfattende kortlægning af biodiversiteten på Peberholm •  Registreret det hidtil højeste antal ynglende fuglearter på Peberholm, 45 arter, hvilket tyder på en positiv effekt af målrettet naturpleje siden 2021 Planlagte aktiviteter •  Etablere pilotprojekt til målrettet overvågning af infrastrukturen med sensorer og optimering af fremtidige forvaltningsstrategier med henblik på at sikre forbindelsen en levetid på 200 år •  Styrke datadrevet vedligeholdelse ved at hæve kompetenceniveauet, forbedre datakvaliteten og fremme øget tværfagligt samarbejde •  Påbegynde kortlægning af den grønbrogede tudse i 2026 for at styrke naturbeskyttelsen på Peberholm  •  Gennemføre naturforbedrende udgravning i to delområder på Peberholm i 2027, hvor det fjernede materiale genbruges i stormflodsprojektet Omsorg for klimaet og respekt for naturen     Vi har med en klar miljøpolitik forpligtet os til at minimere forbindelsens påvirkning af miljøet og klimaet samt at beskytte vores naturværdier. Det sker ved at fokusere på at reducere energiforbruget på forbindelsen og beskytte naturen på Peberholm. Derfor har vi klare og faste regler for ophold på øen og for vedligeholdelse af de tekniske anlæg. Ambitiøst klimamål Øresundsbron har siden etableringen haft løbende fokus på energieffektivisering. Elforbruget er siden åbningen i 2000 mere end halveret i kraft af en række større og mindre energibesparende tiltag. Bruttoelforbruget var i 2025 det laveste nogensinde på 5,2 GWh sammenlignet med det første driftsår, hvor det var 12,7 GWh. Sammen med den højeste solenergiproduktion nogensinde resulterer det i det laveste nettoforbrug i broens historie. Arbejdet med at reducere energiforbruget har givet store resultater. Øresundsbron har som mål yderligere at reducere klimaaftrykket fra den energi, der bruges til drift og vedligeholdelse. Målet er, at både drift og vedligeholdelse af forbindelsen skal være klimaneutral senest i 2030, hvilket primært skal opnås gennem tiltag, der reducerer energiforbrug og klimapåvirkning. Sammenlignet med basisåret 2017 er målet for 2030, at højst 15 procent af udledningen skal kompenseres via for eksempel CO₂e-neutrale certifikater, CO₂e -lagringsteknologier eller lignende. Det betyder, at der fortsat er fokus på energibesparelser og reduktion af udledningen fra energiforbruget. Da udledningerne i de seneste år har ligget betydeligt under målniveauet, er målene for de kommende år blevet revideret og strammet. Målet for 2025 var oprindeligt 350 ton, men er nu revideret til 180 ton CO2e. Øresundsbrons mål for CO2e fra driften er nu mere ambitiøst end det dobbelte af Carbon Law, hvilket betyder en halvering af udledningerne hvert femte år.  I 2025 udledte den ordinære drift 118 ton CO2e sammenlignet med 136 ton i 2024. Fra og med 2023 er investeringsprojekter inkluderet i opgørelsen af CO2e. De emissionsfaktorer, der bruges til at beregne udledning fra elforbrug, er siden 2023 faldet markant, hvilket bidrager til den lavere rapporterede udledning. Emissionsfaktorerne for brændstof er også blevet gennemgået i løbet af 2025, men påvirker udledningen i mindre grad.  Øresundsbron fortsætter arbejdet med at finde løsninger, der kan reducere kundernes udledning på deres rejse over broen. Pilotprojektet med hurtigladning til kunder er blevet godt modtaget, og i 2025 blev der registreret knap 3.000 opladninger med et samlet energiforbrug på 73.000 MWh. Tendensen med en større andel elbiler afspejles også i passagestatistikken. I januar 2023 var 7 procent af passagerne i elbil – nu er det 20 procent. Medarbejdere og underleverandører, der har Lernacken som arbejdsplads, tilbydes prisvenlig opladning. I 2025 opladede denne målgruppe deres køretøjer over 4.000 gange med et samlet energiforbrug på 82.000 MWh. Øresundsbron har fire elbiler og én fossildrevet firmabil. Derudover leases ti firmabiler, som alle er eldrevet. Politikken er gradvist at skifte til elbiler. I 2022 blev der udført beregninger af, hvor meget CO2e der hvert år optages af vegetationen og betonen på anlægget. Baseret på disse beregninger var det samlede CO2e-optag på anlægget i 2025 ca. 1.250 ton. Solcelleanlægget ved driftscentret på Lernacken blev taget i brug i 2018 og blev udvidet i 2021. I løbet af 2023 blev et væsentligt større solcelleanlæg taget i brug på Peberholm. I 2025 udgjorde den samlede solenergiproduktion 2.516 MWh, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede forbrug. Målet om 1.500 MWh egenproduceret elektricitet er således overgået, og det reviderede mål på 2.500 MWh er nået. 1),2) EnergiforbrugEnergiforbrug og -miks (MWh) 2023 2024 2025 (1)  Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter 0 0 0 (2)  Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter 307 101 53 (3)  Brændstofforbrug fra naturgas 0 0 0 (4)  Brændstofforbrug fra andre fossile kilder 0 0 0 (5)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 80 99 83 damp og køling fra fossile kilder (6) Samlet fossilt energiforbrug (sum 1-5) 386 200 137 Fossile kilders andel af det samlede 6 3 2 energiforbrug (%) (7)  Forbrug fra nukleare kilder 674 593 497 Andel af forbrug fra nukleare kilder i det 10 10 9 samlede energiforbrug (%) (8)  Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder  961 322 464 (i vores tilfælde hovedsagelig HVO) (9)  Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, 2.772 2.584 2.165 damp og køling fra vedvarende energikilder (10) Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, 1.880 2.306 2.516 der ikke er brændsel (11)  Samlet forbrug af vedvarende energi (sum 8-5.612 5.212 5.145 10) Vedvarende kilders andel af det samlede 84 87 89 energiforbrug (%) Samlet energiforbrug (sum 6, 7, 11) 6.673 6.006 5.779 1) Inkluderer alle leverandører med større energiforbrug, herunder projektaktiviteter.  2) På grund af afrunding stemmer delposterne ikke altid med totalen. 1)   CO2-udledning/tonForbrugstype 2023 2024 2025 Total, direkte 17,4 22,5 13,3 Brændstof, internt 17,4 22,5 13,3 Total, indirekte 210,2 113,8 105,0 El (netto) 91,2 84,3 70,8 Opvarmning1,0 0,6 0,6 Brændstof, leverandører 118,0 28,9 33,6 Total 227,6 136,3 118,3 Mål 310 200 180 1) Emissionsfaktorer for elektricitet er indhentet fra Association of Issuing Bodies (AIB): European Residual Mixes. Emissionsfaktorer for brændstof er indhentet fra Energimyndigheten. Emissionsfaktorer for gas og fjernvarme (Opvarmning) er indhentet fra de respektive energileverandører. Faktorerne opdateres først sommeren efter et afsluttet år. Det betyder, at årets resultat er foreløbigt, og at det foregående år er justeret i forhold til sidste års rapport. Inkluderer alle større leverandører.  Datadrevet vedligeholdelse gavner klimaet og mennesker     Smart Maintenance er i dag et etableret begreb. Det er en arbejdsform og en metode, der fokuserer på, hvordan man bedst udfører vedligeholdelse i en digitaliseret industri. Øresundsbron har i flere år arbejdet målrettet med dette. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv giver datadrevet vedligeholdelse og drift af anlægget flere vigtige fordele: •  Mindre ressourceforbrug i kraft af færre transporter og mere præcis vedligeholdelse. •  Forbedret arbejdsmiljø, når sensorer overtager eller reducerer behovet for risikofyldte arbejdsopgaver. •  Lavere og mere forudsigelige omkostninger, som gør det mere økonomisk bæredygtigt for kommende generationer at drive forbindelsen. •  Bedre muligheder for opfølgning og analyse, så kommende generationer har gode forudsætninger for at drive forbindelsen. Stormflodssikring I 2021 besluttede bestyrelsen at iværksætte et samlet program for stormflodssikring med det formål at opretholde sikkerheden i tunnelen på niveau med en såkaldt 10.000-års-hændelse samt at sikre andre kritiske anlæg på forbindelsen. Oprindeligt var tiltagene planlagt til at være afsluttet i 2025, men en forsinket myndighedsbehandling af foranstaltningerne på Peberholm har medført en udsættelse på cirka 2-4 år. Alle tiltag i programmet er gennemført bortset fra stormflodsbarrieren, der skal beskytte tunnelnedfarten og kritisk teknik på Peberholm. Selvom løsningen er designet, er projektet forsinket på grund af en omfattende myndighedsbehandling. Stormflodsprojektet er tæt knyttet til indsatsen for biodiversitet på Peberholm. Materialer til opbygning af stormflodsbarrieren planlægges at komme fra afgravninger i udvalgte områder på øen, hvilket blandt andet skal forbedre levevilkårene for sjældne arter. Afgravningerne kan dog først påbegyndes, når stormflodsprojektet har opnået de nødvendige myndighedstilladelser. For en nærmere beskrivelse af biodiversitetsindsatsen se afsnittet Biodiversitet på Peberholm. Forsigtighedsprincip mht. kemikalier og forurening Øresundsbron anvender et forsigtighedsprincip i håndteringen af kemikalier og i forbindelse med andre miljøpåvirkninger. Miljørisici vurderes løbende, og der arbejdes systematisk på at minimere påvirkninger af natur og miljø både i planlægningsfasen og under udførelse af drifts- og vedligeholdsopgaver. Produkter og kemikalier, der anvendes på forbindelsen, udvælges med fokus på lavest mulig miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning. Naturudviklingen overvåges, især på Peberholm, og målrettet naturpleje iværksættes, når det er nødvendigt for at opretholde og styrke biodiversiteten. Naturen omkring forbindelsen Der er nu en større artsdiversitet og flere dyr og planter både over og under vandet omkring Øresundsbron, end der var før forbindelsen, blev bygget. Bropillerne og de omkringliggende øer fungerer som kunstige rev, der danner grundlag for vækst af alger og muslinger som giver føde til mange fugle og fisk. De sten, der danner et beskyttende lag på havbunden oven på tunnelen i Drogden-renden, danner også et kunstigt rev, der er tilgroet med muslinger, strandskaller og blæretang. Biodiversitet på Peberholm Den kunstige ø Peberholm udgør overgangen mellem motorvej og tunnel og er anlagt af materialer hentet fra havbunden. Øen dækker et areal på 130 hektar og indgår sammen med Saltholm og det omkringliggende hav i Natura 2000-område 142. Indtil 2020 fulgte Øresundsbron princippet om at lade naturen udvikle sig uden indgreb. Stigende tilgroning, som begyndte at true flere sjældne og beskyttede arter, førte i 2021 til iværksættelse af enkelte, lokale naturplejetiltag. I den forbindelse blev 10 hektar med buske og krat ryddet på Peberholms sydlige del for at forbedre yngleforholdene for især terner og vadefugle. Siden da er området blevet afpudset årligt i oktober for at begrænse opvækst af vedplanter og høje stauder. Samtidig blev der nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra uafhængige forskningsinstitutter og naturorganisationer i Danmark. Gruppen deltager i den årlige kortlægning og inventering af Peberholms natur og yder rådgivning om forvaltningen af øens naturværdier. I 2025 blev der gennemført inventeringer af karplanter, insekter, mosser samt ynglefugle. Resultaterne fra inventeringerne er indlæst i artsdatabasen arter.dk. De botaniske inventeringer i 2025 resulterede i registreringen af 436 taxa (arter, underarter og varieteter) af karplanter, hvoraf 17 var nye. De nye registreringer omfattede primært hjemmehørende og almindelige arter, herunder vorterod, aftenpragtstjerne, ensidig klokke, djævelsbid og blåmunke. Siden 1999 er der på Peberholm samlet registreret 627 arter af karplanter samt et antal underarter og varieteter, svarende til i alt 676 taxa. Inventering af grønbroget tudse kunne ikke gennemføres i 2025, da vandhullet på øens nordside, hvor arten tidligere har ynglet, allerede udtørrede sidst i april. Arten har derfor ikke haft mulighed for at yngle her i 2025. I slutningen af maj blev der imidlertid observeret 30–40 ynglende tudser i den permanente sø på sydsiden af Peberholm, hvor arten ellers ikke har ynglet siden 2021. Dette indikerer, at grønbroget tudse opsøger og udnytter alternative ynglesteder på Peberholm, når de primære ikke er tilgængelige. Optælling af ynglefugle er blevet stadig mere udfordrende som følge af tætte havtornkrat. Den hidtidige landbaserede optælling blev derfor i 2025 suppleret med optællinger ved hjælp af drone. I alt blev der registreret 45 ynglende fuglearter, hvilket er det højeste antal hidtil. Antallet af ynglefuglearter er steget de seneste år, hvilket indikerer, at naturplejen har haft en positiv effekt på fuglelivet. Skestorken, som etablerede sig som ny ynglefugl på Peberholm i 2023, havde også i 2025 en mindre koloni på øens sydside med 16 ynglepar samt cirka 10 ikke-ynglende fugle. Blandt nyregistrerede arter i 2025 var småfuglene rødstjert, musvit, munk, tornirisk og gulspurv, alle knyttet til skov- og kratmiljøer, samt toppet lappedykker. I det ryddede område på sydsiden blev der observeret en større koloni af hættemåger, mens både stormmåge og sildemåge er gået kraftigt frem. Sølvmåger ligger på samme niveau som tidligere år med omkring 700 ynglepar. Skarven er igen i 2025 gået markant frem og havde 1.200 ynglepar fordelt over store dele af kyststrækningen og krattet på Peberholms sydside. Som led i Tårnby Kommunes Natura 2000-handleplan er Øresundsbron i gang med at planlægge naturforbedrende afgravninger på Peberholms nord- og sydside. Afgravningerne, planlagt til 2027, skal styrke øens økologiske funktionalitet for bilag IV-arten grønbroget tudse og understøtte myndighedernes Natura 2000-målsætninger for Saltholm med omliggende hav. Materialerne fra afgravningerne vil blive anvendt i stormflodsprojektet (nævnt tidligere). Arbejdet gennemføres først, når de nødvendige tilladelser foreligger. Registrerede dyre- og plantearter på Peberholm fra 1999 til 2025Karplanter 627 Mosser 67 Laver og svampe 90 Insekter Ca. 900 Spindlere  Ca. 30 Krebsdyr 2 Snegle 4 Ynglende fugle 66 Pattedyrsarter 5 Padder 3 Krybdyr 1 Note: Tabellen viser antallet af arter, der er observeret på Peberholm. Den giver ingen information om det samlede antal eksisterende arter, da der ikke er taget højde for, om arter forsvinder igen. Forlænget levetid reducerer ressourceforbrug og miljøpåvirkning    Forbindelsen blev oprindeligt designet til at have en levetid på 100 år. At bygge en megabro og tunnel medfører en betydelig miljøbelastning. Derfor er det en god idé at forlænge forbindelsens levetid og samtidig sikre, at kapaciteten er tilstrækkelig. Den nuværende geninvesteringsplan vil derfor blive gennemgået i løbet af 2026. I samarbejde med Lunds Tekniska Universitet har Øresundsbron siden sommeren 2022 arbejdet på et projekt, der har til formål at verificere en forlænget forventet levetid af forbindelsen. Lige op til 25-års jubilæet blev der præsenteret en rapport, der viste, at det er muligt at fordoble levetiden til 200 år – både teknisk, miljømæssigt og samfundsøkonomisk. Det betyder, at broen kan fortsætte med at forbinde Danmark og Sverige langt ind i det næste århundrede.  </mrv:SustainabilityReport>
   <gsd:NameOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__63" xml:lang="da">Øresundsbro Konsortiet I/S</gsd:NameOfReportingEntity>
   <gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__68">24246787</gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity>
   <gsd:NameAndSurnameOfChairmanOfGeneralMeeting contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__6" xml:lang="da">Kristina Jæger</gsd:NameAndSurnameOfChairmanOfGeneralMeeting>
   <mrv:StatementOfPolicyForDataEthics contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__14" xml:lang="da">Politik for dataetik Formålet med Øresundsbrons politik for dataetik er at sikre en etisk og ansvarlig håndtering af data, herunder personoplysninger, under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav, etiske overvejelser og organisationens værdier.  Øresundsbro Konsortiet behandler data på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde:   •  Konsortiet indsamler og behandler kun data til klart definerede, legitime formål.   •  Konsortiet arbejder med dataminimering og indsamler kun nødvendige data for at opfylde behandlingsformålet. Data, der ikke længere er nødvendige, bliver slettet rettidigt.  •  Konsortiet sikrer, at de data, vi behandler, er korrekte og ajourførte og retter eller sletter fejlagtige data, når det er nødvendigt.  •  Konsortiet opbevarer kun data i den tid, der er nødvendig for behandlingen, og sletter eller anonymiserer data, når de ikke længere er nødvendige.  •  Konsortiet sikrer, at data behandles på en måde, der garanterer passende sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og destruktion.  •  Konsortiet tager ansvar for at overholde gældende regler og principper i GDPR og andre relevante love om databeskyttelse og dokumenterer, hvordan vi sikrer overholdelse.</mrv:StatementOfPolicyForDataEthics>
   <fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-1"
                                 decimals="0"
                                 id="f1__s9__7__17"
                                 unitRef="pure">146</fsa:AverageNumberOfEmployees>
   <fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-30"
                                 decimals="0"
                                 id="f1__s9__8__17"
                                 unitRef="pure">147</fsa:AverageNumberOfEmployees>
   <sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__19" xml:lang="da">Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Øresundsbro Konsortiet. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber i Danmark.  Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31. december 2025 samt af resultatet af Konsortiets aktiviteter samt pengestrømme for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025. Ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i Konsortiets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Konsortiets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Konsortiet står overfor. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 1. januar  31. december 2025 med filnavn Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.</sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards>
   <sob:PlaceOfSignatureOfStatement contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__20" xml:lang="da">København</sob:PlaceOfSignatureOfStatement>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-19" id="f1__s9__7__22" xml:lang="da">Linus Eriksson</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-19" id="f1__s9__7__23" xml:lang="da">Administrerende direktør</cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-20" id="f1__s9__7__24" xml:lang="da">Lars Ljungälv</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-21" id="f1__s9__7__26" xml:lang="da">Jørn Tolstrup Rohde</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-20" id="f1__s9__7__25" xml:lang="da">Formand</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-21" id="f1__s9__7__27" xml:lang="da">Næstformand</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-22" id="f1__s9__7__28" xml:lang="da">Anna Belfrage</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-23" id="f1__s9__7__29" xml:lang="da">Lars Erik Fredriksson</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-24" id="f1__s9__7__30" xml:lang="da">Ulrika Hallengren</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-25" id="f1__s9__7__31" xml:lang="da">Karen Hækkerup</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-26" id="f1__s9__7__32" xml:lang="da">Mikkel Hemmingsen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-27" id="f1__s9__7__33" xml:lang="da">Claus Jensen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
   <arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__35" xml:lang="da">Til kapitalejerne i Øresundsbro Konsortiet I/S</arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__36" xml:lang="da">Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S for regnskabsåret 01.01.2025 - 31.12.2025, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet (siderne 3 til 75). Årsregnskabet udarbejdes efter IFRSAccounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2025 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.  Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.</arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__37" xml:lang="da">Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.    Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.   Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab i Danmark og KPMG AB i Sverige blev første gang valgt som revisorer for Øresundsbro Konsortiet I/S den 27.04.2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 1 år frem til og med regnskabsåret 2025.</arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements>
   <gsd:NameOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__69" xml:lang="da">Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab</gsd:NameOfSubmittingEnterprise>
   <arr:KeyAuditMattersAudit contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__38" xml:lang="da">Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Værdiansættelse af afledte finansielle Forholdet er behandlet således i instrumenter (derivater) revisionen Afledte finansielle instrumenter er klassificeret Baseret  på  vores  risikovurdering  har  vi som henholdsvis aktiver og passiver og udgør gennemgået  den  af  ledelsen  udarbejdede henholdsvis DKK 573,5 mio. pr. 31.12.2025 værdiansættelse  og  vurderet  de  anvendte (DKK 295,8 mio. pr. 31.12.2024) og DKK metoder  og  forudsætninger.    Vores 678,9 mio. kr. pr. 31.12.2025 (DKK 1.126,8 gennemgang har omfattet følgende elementer: mio. pr. 31.12.2024).  Vi har vurderet, at værdiansættelsen af afledte finansielle -  Test  af  kontroller  vedrørende instrumenter er et centralt forhold ved indhentning af stam- og markedsdata, revisionen, fordi der ikke foreligger officielle der  ligger  til  grund  for børskurser for derivaterne, hvorfor ledelsen værdiansættelsen. anvender skøn i forbindelse med -  Test af kontroller til sammenholdelse af værdiansættelsen heraf, herunder:   de  anvendte  dagsværdier  med oplysninger fra modpart.  -  Valg af forudsætninger anvendt ved -  Stikprøvevis  kontrol  af  registrerede beregningen af dagsværdien på handler  til  underliggende derivaterne.  dokumentation.  -  Stikprøvevis sammenholdelse af dags--  Identifikation af relevante værdier  til  markedsdata  fra  ekstern markedsdata anvendt ved part. værdiansættelsen.   71 Ændringer til de underliggende forudsætninger samt markedsdata kan have en væsentlig effekt på værdiansættelsen af derivaterne.  Ledelsen har givet mere information om værdiansættelsen og de hertil relaterede skøn i note 1, 2 og 16.</arr:KeyAuditMattersAudit>
   <arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__39" xml:lang="da">Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen (siderne 3 til 28), og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfor-mation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den relevante lovgivning. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.</arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__40" xml:lang="da">Ledelsens ansvar for årsregnskabet  Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregn-skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.  Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere konsortiets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere konsortiet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.</arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements>
   <arr:StatementOfAuditorsResponsibilityForAuditAndAuditPerformed contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__41" xml:lang="da">Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark og i Sverige, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •  Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.  •  Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at 72 kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol.   •  Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.  •  Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om konsortiets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at konsortiet ikke længere kan fortsætte driften.  •  Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.  Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.    Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.   Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.</arr:StatementOfAuditorsResponsibilityForAuditAndAuditPerformed>
   <arr:AuditorsReportOnXbrlTagging contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__42" xml:lang="da">Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revisionen af årsregnskabet for Øresundsbro Konsortiet I/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder •   •   •   •   Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter: • • • • • • Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet Øresundsbro_Konsortiet_2025.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.</arr:AuditorsReportOnXbrlTagging>
   <arr:SignatureOfAuditorsPlace contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__43" xml:lang="da">København</arr:SignatureOfAuditorsPlace>
   <cmn:NameOfAuditFirm contextRef="ctx-29" id="f1__s9__7__46" xml:lang="da">Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab</cmn:NameOfAuditFirm>
   <cmn:NameOfAuditFirm contextRef="ctx-28" id="f1__s9__7__45" xml:lang="da">Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab</cmn:NameOfAuditFirm>
   <cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm contextRef="ctx-28" id="f1__s9__7__47">33963556</cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm>
   <cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm contextRef="ctx-29" id="f1__s9__7__48">33963556</cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm>
   <cmn:NameAndSurnameOfAuditor contextRef="ctx-28" id="f1__s9__7__49" xml:lang="da">Anders Oldau Gjelstrup</cmn:NameAndSurnameOfAuditor>
   <cmn:DescriptionOfAuditor contextRef="ctx-28" id="f1__s9__7__50" xml:lang="da">statsautoriseret revisor</cmn:DescriptionOfAuditor>
   <cmn:NameAndSurnameOfAuditor contextRef="ctx-29" id="f1__s9__7__52" xml:lang="da">Lars Hillebrand</cmn:NameAndSurnameOfAuditor>
   <cmn:DescriptionOfAuditor contextRef="ctx-29" id="f1__s9__7__53" xml:lang="da">statsautoriseret revisor</cmn:DescriptionOfAuditor>
   <gsd:InformationOnTypeOfSubmittedReport contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__15">Årsrapport</gsd:InformationOnTypeOfSubmittedReport>
   <cmn:TypeOfAuditorAssistance contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__16">Revisionspåtegning</cmn:TypeOfAuditorAssistance>
   <gsd:ToolForPreparingTheXBRLInstanceDocument contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__17" xml:lang="da">ParsePort XBRL Converter</gsd:ToolForPreparingTheXBRLInstanceDocument>
   <gsd:ReportingPeriodStartDate contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__20">2025-01-01</gsd:ReportingPeriodStartDate>
   <gsd:ReportingPeriodEndDate contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__21">2025-12-31</gsd:ReportingPeriodEndDate>
   <gsd:PrecedingReportingPeriodStartDate contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__22">2024-01-01</gsd:PrecedingReportingPeriodStartDate>
   <gsd:PredingReportingPeriodEndDate contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__23">2024-12-31</gsd:PredingReportingPeriodEndDate>
   <gsd:LegalEntityIdentifierOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__42">ZELHXIJDMZSUF0SVF203</gsd:LegalEntityIdentifierOfReportingEntity>
   <fsa:ClassOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__43">Regnskabsklasse D</fsa:ClassOfReportingEntity>
   <arr:TypeOfModifiedOpinionOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__47">Konklusion</arr:TypeOfModifiedOpinionOnAuditedFinancialStatements>
   <arr:TypeOfBasisForModifiedOpinionOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s1__72__48">Grundlag for konklusion</arr:TypeOfBasisForModifiedOpinionOnAuditedFinancialStatements>
   <gsd:DateOfGeneralMeeting contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__5">2026-04-28</gsd:DateOfGeneralMeeting>
   <sob:DateOfApprovalOfAnnualReport contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__21">2026-02-06</sob:DateOfApprovalOfAnnualReport>
   <arr:SignatureOfAuditorsDate contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__44">2026-02-06</arr:SignatureOfAuditorsDate>
   <cmn:IdentificationNumberOfAuditor contextRef="ctx-28" id="f1__s9__7__51">mne10777</cmn:IdentificationNumberOfAuditor>
   <cmn:IdentificationNumberOfAuditor contextRef="ctx-29" id="f1__s9__7__54">mne26712</cmn:IdentificationNumberOfAuditor>
   <gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__70" xml:lang="da">Weidekampsgade 6</gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber>
   <gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__71" xml:lang="da">2300 København S</gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown>
   <gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="f1__s9__7__72">33963556</gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise>
</xbrli:xbrl>