Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Erhvervs- og
Seiskabsstyrelsen
en … 3 MAJ 2000
rr M
KL — ekspeditionen
Å rsregnskab
mvh OT e
Vækst
gennem
globalisering
og innovation Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Nærværende regnskab er fremlagt og godkendt på
selskabets Seneralforsamling,
'
2000 |
(Dirigent)
Året i korte træk
+ Resultat som forventet: + Er helt nyt forretningsområde er under forbere-
+ Nettoresultatet efter minoritetsinteresser blev
49,2 mio. kr. mod 63,5 mio. kr. i 1998, og re-
sultatet af primær drift blev 81,8 mio. kr. mod
. 101,0 mio. kr. i 1998. Dermed er resultater helt
” på linje med forventningerne ved halvårsmed-
delelsen, der angav et primært driftsresultat på
80-85 mio. kr.
+ Omsætningen steg 8% fra 1.066 mio, kr. til
1.153 mio. kr. Hele væksten skyldes virksom-
hedsopkøb, idet den organiske vækst på 6%
blev modsvaret af den kraftige devaluering i
Brasilien i januar 1999.
Indtjeningen er påvirket af øgede energi- og rå-
varepriser og indkøring af nye virksomheder i
Europa, kraftig devaluering og priskrig i Brasilien
samt en lavere indtjening i Skjern Papirfabrik
A/S.
Vækst- og globaliseringsstrategien fortsatte med
opkøb i Kroatien, Israel, Malaysia og Finland
samt etablering af salgskontorer på nye, vigtige
markeder som USA og Japan.
Fortsat god vækst og indtjeningsfremgang i
Industriemballage.
Hartmann fortsatte i 1999
sin vækst- og globaliserings-
strategi med opkøb i
Kroatien, Israel, Malaysia
og Finland.
delse.
I februar/marts 2000 er der kommet nye, meget
kraftige råvare- og energiprisstigninger i Europa.
Det forventes, at disse stigninger kan overføres
til salgspriserne, ligesom det forventes, ar den
opblødning af priskrigen i Brasilien, der er sket
over de seneste måneder, fortsætter. Forudsat
en positiv udvikling på disse områder forventes
det primære driftsresultar at ligge over 1999.
Finansudgifter vil som forventer ligge omkring
20-25 mio. kr. højere i 2000 end i 1999 primært
grunder kursgevinster i 1999, der ikke ventes
gentaget i 2000. Med disse forudsætninger for-
ventes nettoresultat efter skat og minoriteter at
ligge på niveau med 1999,
Der forventes en omsætningsvækst i 2000 på
mere end 10%, Året vil være præget af konsolide-
ringen af den lange række af tiltag, der er fore-
taget i 1999, og dermed give basis for en god
stigning i indtjeningen i 2001.
ÅRET | KORTE TRÆK
Indhold
Året i korte træk 15 Aktionærforhold
Indholdsfortegnelse og 16 Forretningsområderne
selskabsinformation 16 Emballagedivisionen i Europa
18 Emballagedivisionen i Sydamerika
2 Profil, vision og værdier 20 Industriemballage
22 Maskiner & Teknologi samt
3 5 års hoved- og nøgletal Oversøisk Emballagesalg
23 Skjern Papirfabrik A/S
4. Bestyrelse og direktion
24 Regnskab
S. Ledelsens beretning 24. Finansielle forhold
S. Omsætning og resultater 26 Regnskabspraksis
6 Forventninger til 2000 28 Påtegninger
7. Udviklingen i de S forretningsområder 29 Resultatopgørelse
9. Forslag til generalforsamlingen samt 30 Balance
resultatdisponering 32 Pengestrømsopgørelse
33 Noter
10 Målsætninger og strategi
43 Koncernens adresser
12 Risikoforhold
EU's miljøpris
13 Organisation og medarbejdere
Hartmann-Prisen 1999
14 Miljøforhold
Ordinær generalforsamling Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
Afholdes på selskabets hovedkontor, 2800 Kgs. Lyngby
Klampenborgvej 203 i Kgs. Lyngby, Telefon: 45 87 50 30
tirsdag den 2, maj 2000 kl. 15:00. Telefax: 45 87 78 58
E-mail: bhéæhartmann.dk
hetp:// www.hartmann.dk
Aktionærsekretariat CVR-NR 63 04 96 11
Henvendelser fra aktionærer og andre
interesserede bedes rettet til sekretariats-
chef Ruth Pedersen på virksomhedens
adresse eller på e-mail: roé&éhartmann.dk
INDHOLD
Profil, vision og værdier
Profil
Hartmann er en af verdens 3 største producenter
af emballage i støbepap (formstøbt fiberemballage),
som fremstilles på basis af returpapir. Koncernen
har produktion i 9 lande og salgsselskaber og
-kontorer i 19 lande i Europa, Mellemøsten, Syd-
amerika, Nordamerika og Asien.
Støbepap er et miljørigtigt, prisbilligt og effektivt
materiale. Det bruges bl.a. til at emballere æg, bær,
frugt samt til kundespecifik emballage til f.eks.
mobiltelefoner, forbrugerelektronik, husholdnings-
apparater etc.
Hartmann har sin egen teknologi, som både
bruges på koncernens fabrikker og foreløbig er
solgt til eksterne kunder og licenstagere i 35 lande.
Ud over støbepap fremstiller koncernen liner og
hylsepapir på Skjern Papirfabrik A/S.
Vision og mål
Det er Hartmanns vision inden for 5-10 år at blive
global markedsleder inden for støbepapemballage
og være aktiv på alle større markeder. Med en mål-
rettet udvikling søger Hartmann konstant at ud-
vide anvendelsesmulighederne og udvikle nye
emballager. Dette skal sikre en basis for vækst og
samtidig sikre en større bredde i koncernens forret-
ningsmæssige fundament og dermed en større ind-
tjeningssikkerhed.
Hartmann tilstræber et reelt partnerskab med
sine kunder om udvikling og levering af emballager,
der sikrer optimal værdi for både kunden og
Hartmann. I kraft af sine produkter, priser, service
og kundetilpassede løsninger er det Hartmanns
vision at være kundernes naturlige førstevalg inden
for emballage.
Koncernen følger en strategi, hvor måler er vækst
gennem opkøb og etableringer i hele verden samt
innovation af helt nye emballagetyper baseret på
støbepap. Strategien skal sikre en jøbende forbed-
ring i indtjeningen. Hartmanns mål er et afkast af
den investerede kapital på minimum 12% ogen
løbende vækst i indtjeningen pr. aktie. Målet er -
set over en årrække — at opnå en gennemsnitlig
vækst i omsætningen på minimum 10% om årer.
Værdier
Hartmann ønsker at være en ansvarlig koncern, der
i kraft af sine holdninger, aktiviteter og resultater
er attraktiv for aktionærer, kunder, medarbejdere
og leverandører.
Sociale og etiske værdier er fuldt integrerer i
forretningsgrundlaget, hvor ansvarlighed, trovær-
dighed og respekt er nøgleværdier. Hartmann
udviser respekt for der enkelte menneske og dets
kultur og driver i alle lande sin virksomhed med
størst muligt ansvar for miljøet. Værdierne er
samlet i en mobile - en form, der forstås overalt og
signalerer den bevægelse og forandring, som kende-
tegner koncernen.
5 års hoved- og nøgletal Beløb i 1.000 kr.
BERGER ES ERE KT ester KL VÆ
Omsætning og indtjening
Nettoomsætning 1.152.961 1.065.820 930.367 768.578 719.159
Resultat af primær drift 81.759 100.984 63,188 37.310 29.999
Resultat af ordinær drift før skat 76.283 90.175 66.500 48.547 62.123
Ordinært resultat efter skat 49.890 65.561 45,360 30.827 41.012
Nettoresultat efter minoritetsinteresser 49.164 63,535 42.593 29.224 41.012
Balance
Materielle anlægsaktiver 962.365 835.485 792.223 583.075 587.061
Likvide beholdninger (netto) og værdipapirer 64.058 153.687 274.350. 335.255 337.683
Totale aktiver 1.418.344 1.324.645 1.332.062 1.143.163 1.125.030
Egenkapital, ultimo 763.476 784.322 777.190 766.052. 748.219
Rentebærende gæld 280.407 216.796 219.544 151.089 167.471
Cash flow mv.
Investering i materielle anlægsaktiver
netto (før tilskud) 152.330 133.369 109.848 64.794. 185.499
Afskrivninger 110.368 100.887 85.979 64.647 58.784
Køb af virksomheder (ekskl. likvider) 127.198 65.513 166.453 16.972 -
Cash flow fra drifts- og investeringsaktivitet (162.362) (96.035) (115.896) 26.436 (66.839)
Udviklingsomkostninger
Koncernen totalt 5.578 6.269 5.388 4.471 4.032
Medarbejdere
Gennemsnitligt antal ansatte 2.020 1.653 1.386 1.052 1.059
Nøgletal
Resultat pr. aktie (EPS) kr. 14,4 18,2 12,2 8,8 11,7
Vækst i resultat pr. aktie % (21) 50 38 (25) -
Egenkapitalforrentning % 6,5 8,2 5,5 4,1 5,6
Afkast på den investerede kapital
(drift) (ROCE) % 9,1 13,0 9,4 6,9 6,1
Overskudsgrad % 7,1 9,5 6,8 4,9 4,2
Indre værdi pr. aktie kr. 224 227 224 221 215
Pay-out ratio % 30,3 29,5 29,4 33,8 25,4
Udbytte pr. aktie kr. 4,25 5,40 3,60 3,00 3,00
Egenkapitalandel % 53,8 59,2 58,3 67,0 66,5
Gearing % 28,3 8,0 (7,1) (24,0) (22,7)
Nøgletalsdefinitioner
Ordinært resultat efter skat og Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, Nøgletallene følgzr vejlezninger« fræ
Resultat pr. minoritetsinteresser Indre værdi ultimo Finansanalytiker”dreningzn.
aktie (EPS) mmm pr. aktie -
Gennemsnitligt antal aktier Antal aktier, ultimo " Findes ikke i ve: ednin;zn frz
Finansanalfytikarforern -gen.
Ordinært resultat efter skat og Samler udbytteudbetaling x 100
minoritectsinteresser x 100 Pay-out ratio -
Egenkapitalforrentning « mm Ordinært resultat efter skat og
Gennemsnitlig egenkapital minoritetsinteresser
Afkast på den Resultat af primær drift x 100 . Egenkapital ekskt. minoritetsinteresser,
investerede im | ultimo x 100
kapital (drift) Egenkapital efter fradrag for egne aktier, Egenkapitalandel -
(ROCE)« med tillæg af minoritetsinteresser samt Passiver, ultimo
rentebærende gæld og med fradrag af
aktier i associerede selskaber samt likvide Rentebærende gæld minus likvider,
beholdninger (netto) og værdipapirer. ultimo x 100
Beregnet som et gennemsnit af primo og Gearing" -
ultimo Egenkapital, ultimo
Resultat af primær drift x 100
Overskudsgrad "
Nettoomsærning,
5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL
BF: Bestyrelsesformand
MB: Medlem af bestyrelsen
Fra venstre: Asger Domino,
Vagn Genter, Mogens
Petersen, John Gath,
Peter-Ulrik Plesner,
Stephen Horner, Preben
Schou, Bjarne Eriksen,
Harry Nielsen, Ove Schou
og Svend Wind.
Bestyrelse og direktion
På generalforsamlingen 18. maj 1999 blev direktør john
Gath indvalgt i bestyrelsen i stedet for højesteretssagfører
Mogens Plesner, og direktør Bjarne Eriksen blev valgt i sce-
det for direktør H. C. Bang. John Gath blev efterfølgende
konstitueret som næstformand i bestyrelsen og blev i øvrigt
også 1. juli 1999 bestyrelsesformand for Brødrene
Hartmanns Fond. Bestyrelses- og direktionsmedlemmer i
selskabet har pr. 15. februar 2000 oplyst, at de har følgende
ledelseshverv i andre danske aktieselskaber:
Bestyrelse
Formand
Mogens Petersen
Direktør
BF: Elefantriste A/S og Strategia Holding A/S.
MB: Unibank A/S og Unidanmark A/S.
Næstformand
John Gathh
Direktør i Strategia Finans A/S
MB: Ove Arkil A/S, Ove Arkil Holding A/S, Elefantriste
AJS, Strategia Finans A/S og Strategia Holding A/S.
Stephen Horner
Juridisk direktør, EMI-Medley A/S
Peter-Ulrik Plesner
Advokat, Advokatfirmaet Plesner & Grønborg
BF: Eva Denmark A/S, Alida Packaging A/S,
Johan Mangor Holding A/S og Piet Hein A/S.
MB: Ciba Specialty Chemicals A/S, Denmark,
Ciba Vision Danmark A/S, Novartis
Danmark A/S, Novartis Healthcare A/S, Triumph
International Textil A/S og
Bahlsen A/S.
RFEFSTYRELSE OG DIREKTION
Preben Schou
Direktør
BF: Siemens Aktieselskab.
MB: GN Store Nord A/S og Combus A/S.
Bjarne Eriksen
Direkrør
Harry Nielsen”
Produktionschef
Ove Schou"
Tillidsmand
Svend Wind"
Laboratorieassistent
= Valgt af medarbejderne
Koncerndirektion
Vagn Genter
Administrerende direktør
BF: Toms Fabrikker A/S.
MB: Danske Trælast A/S, Uniscrap A/S og
Brødrene Hartmanns Fond.
Asger Domino
Viceadministrerende direktør
BF: Buhl & Bønsøe A/S.
MB: Osteometer Biotech A/S, Danfiber A/S og
Danbørs A/S.
Ledelsens beretning
Omsætning og resultater
Hartmann har i 1999 tager en række initiaciver for
at sikre fremtidig vækst og øget indtjening. Der er
foreraget 4 virksomhedskøb i året, produktionen er
blever moderniseret på flere fabrikker, der er flyttet
produktion fra Tønder til Ungarn for act give plads
til mere industriemballage i Tønder, og der er
etableret salgskonctorer i USA og Japan. I tillæg her-
til er salget i Østeuropa øger kraftigt, hvor der med
de nuværende lave priser er tale om investeringer i
disse fremcidigt lovende markeder. Alle disse tiltag
påvirker indtjeningen i 1999, men ventes at løfte
den primære drift i 2000 og slå fuldt igennem i
2001.
Indtjeningen har også i 1999 været påvirket af
vanskelige forhold i Brasilien og til dels også i
Europa som følge af stigende råvare- og energipriser.
I det lys er der tilfredsstillende, at det primære
driftsresultat andrager 81,8 mio. kr. Det er et
fald på 19% og svarer til de forventninger på 80-85
mio. kr., ledelsen udtrykte ved halvåret. Resultat
efter skat og minoriteter blev 49,2 mio. kr. mod
63,5 mio. kr. i 1998.
Indtjening på hovedaktiviteter
MEGET DE Te ER TET n
1999 1998 1997 1999 1998 1997
Støbepap-
aktiviteter 73 87 42 69 79 47
Skjern Papir-
fabrik A/S 9 14 21 7 11 20
(alt 82. 101 63 76 90 67
Omsætningen er steget med 8% til 1.153,0 mio. kr.
Scigningen svarer til omsætningen i de virksom-
heder, som er købt i løbet af året, men afsætningen
er også steget i næsten alle andre virksomheder
med en organisk vækst på 6%. Fremgangen mod-
svares dog af udviklingen på et af hovedmarkederne,
Brasilien, hvor devaluering og voldsom priskrig har
medført, at omsætningen er faldet 46,3 mio. kr.
trods en vækst i mængder på ca. 10%.
Salget af æg- og frugtemballage er steget i Øst-
og Vesteuropa samt Asien og USA. Afsætningen af
industriemballage er steger stærkt i Europa og
Asien, og divisionen Maskiner & Teknologi har
også haft god vækst. Derimod er omsætningen i
Skjern Papirfabrik A/S stagneret, og koncernens
sidste division — æg- og frugtemballage i Syd-
amerika - har som nævnt haft en negativ udvikling.
Ifølge koncernens strategi skal væksten i de kom-
mende 2-4 år komme fra tre områder:
+ Æg- og frugtemballage i Østeuropa
+ Æg- og frugtemballage uden for Europa
+ Industriemballage i og uden for Europa
De tre vækstområder tegner sig samlet for et salg
på 378 mio. kr. eller 33% af omsætningen, mens
andelen årer før var 31%. Væksten er sket på trods
af det drastiske fald i omsærningen i Brasilien.
Salget af æg- og frugtemballage i Østeuropa tegner
sig nu for 6% af koncernens omsætning, mens in-
dustriemballage tegner sig for 9%.
Omsætning fordelt på aktiviteter
% af % af
1999 total 1998. total
Æg- og frugtemballage,
Vesteuropa inklusive
kraftvarmeværk 633 55% 600 56%
Æg- og frugtemballage,
Østeuropa +) 66 6% 40 4%
Æg- og frugtemballage,
resten af verden 213 18% 217 20%
Industriemballage 99 9% 72 7%
Maskiner & Teknologi
(ekstern omsætning) 36 3% 31 3%
Skjern Papirfabrik A/S 106 9% 106 10%
talt 1.153 100% 1,066 100%
=) Østeuropa: Tidligere østbloklande
LEDELSENS BERETNING
Nettoomsæming
1200 mio. kr.
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
. 200
100
95 96 97 98 99
Resultat af primær drift
110 mio. kr.
100
90
… 80
… 70
60
50
—d0
Zen
95 96 97 98 99
Overskudsgrad
10 %
95 96 97 98 99
Afkast på
den investerede kapital
15 %
4
-=
(Fe
|
=
N
|
-
-
|
-
oa
Lola lolelkslelel
95 96 97 98 99
Investeringer
akkumuleret over 5 år
1100 mio. kr.
1000
900
95 96 97 98 99
FE Materielle anlægsaktiver
samt køb af virksomheder
Afskrivninger
Egenkapitalforrentning
9%
er
l
ENE
95 96 397 98 99
t…LhbhbLl LL I
Geografisk segmentering af omsætning
BLE ÆRE
% af % af
1999 total 1998 total
Danmark 80 7% 76 7%
EUR-lande +) S09 44% 481 45%
Andre lande i Europa 324 28% 274. 26%
Sydamerika 193 17% 213. 20%
Resten af verden 47 4% 22 2%
L alt 1.153. 100% 1.066 100%
=) EUR-lande: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland,
ftalien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og
Østrig
Omkostningerne i produktionen er steget 13% vil
797,4 mio. kr. Korrigeret for effekten af tilkøb er
stigningen 6%, hvilket er på niveau med den organi-
ske omsætningsvækst korrigeret for devalueringen
i Brasilien. De samlede udgifter til salg, distribution
og administration er steget 7% i takt med væksten
i koncernen. Hartmann har valgt at hensætte 2,5
mio. kr. til oprensning af et oliespild på Hartmann-
Mai fabrikken i Israel.
Resultar af primær drift er faldet fra 101,0 mio.
kr. til 81,8 mio. kr., og overskudsgraden er redu-
cerer fra 9,5% til 7,1% i 1999. Afkaster af den in-
vesterede driftskapital (ROCE) udgør 9,1% mod
13,0% i 1998. Målet er et afkast på mindst 12%,
men afvigelser kan ske som i 1999, hvis Hartmanns
langsigtede strategi taler for det. F.eks. ved større
opkøb, hvor den købte virksomhed skal moderni-
seres, eller ved større, nye etableringer.
Faldet i indtjeningen skyldes primært udviklingen
med devaluering og priskrig i Brasilien, råvare- og
energiprisstigninger i Europa, udvidelser og omlæg-
ning af produktion i Ungarn og Danmark samt
indkøring af 3 nye virksomheder. Endelig er en stor
del af væksten på æg- og frugtemballage sket i
Østeuropa til lave priser.
De samlede nettoinvesteringer beløber sig til
278,5 mio. kr. mod 213,4 mio. kr. i 1998. Koncernen
har investeret 127,2 mio. kr. i køb af virksomheder
mod 65,5 mio. kr. i 1998. Desuden er investeringer-
ne i ny produktionskapacitet samt forbedringer og
vedligeholdelse af eksisterende anlæg øget fra 133,4
mio. kr, til 152,3 mio. kr.
Finansielle poster, skat og udbytte
De finansielle poster viser en nettoudgift på 6,3
mio. kr. mod 11,0 mio. kr. i 1998, Som følge af
væksten og de store investeringer er den samlede
gæld øget med 30% til $36,2 mio. kr., hvoraf den
rentebærende gæld udgør 280,4 mio. kr. - en stig-
ning på 29%, Nettorenteudgifter, kasserabatter mv.
er steger til 17,7 mio. kr. På den anden side har
LEDELSENS BERETNING
Hartmann haft kursgevinster på valuta og obliga-
cioner på i alt 11,4 mio. kr., som ikke kan forventes
gentager.
Skar af ordinært resultar for året udgør 27,6 mio.
kr. Minoritetsinteressers andel udgør 0,7 mio. kr.
Herefter er koncernens resultat efter skar og mino-
ritetsinteresser 49,2 mio. kr., som forrenter egen-
kapitalen med 6,5%.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen. at
der udberales et udbytte pr. aktie på 4,25 kr. mod
5,40 kr. i 1998. Der svarer til en Pay-out ratio på
30,3% og er i overensstemmelse med måler om ac
udlodde 30% af nettoresultarer.
Forventninger til 2000
En af hovedopgaverne i 2000 bliver at indkøre de
nye virksomheder i Kroatien, Israel og Finland og
modernisere dem, så de hurtigere når en fornuftig
indtjening. Samtidig har Hartmann fokus på ar
skabe et optimalt samspil mellem logistik og pro-
duktion på de 6 fabrikker i Europa.
I Vesteuropa ventes markedet at være stabilt.
mens væksten i Øst- og Centraleuropa fortsat
ventes at være høj. I Europa under eet vencer
Hartmann en højere omsætning på æg- og frugtem-
ballage som følge af organisk vækst og opkøbene
i 1999. Indtjeningen vil stadig være påvirker af mo-
derniseringer på fabrikkerne og af prisstigninger på
råvarer og energi. Råvarepriserne er i februar 2000
Steget så kraftigt, at prisen på et ton returpapir lgger
over dobbelt så højt som i begyndelsen af 1999.
Hartmanns forventning om en svagt stigende ind-
tjening i Europa bygger derfor på, at koncernen kan
kompensere de stigende råvare- og energiomkost-
ninger med tilsvarende højere salgspriser.
I Sydamerika har der været en kraftig opblødnins
af priskrigen i Brasilien over de seneste måneder,
og Hartmann-Mapol har vundet markedsandele.
Takket være de omfattende eftektiviseringer, der er
gennemført i produktionen, står Hartcmann-Mzpol
med gode muligheder for at forbedre indtjeningen
væsentligt i 2000. Forventningerne hviler på, a:
salgspriserne kan justeres efter planen, og at
prisstigningerne ikke opvejes af højere priser på
råvarer. For Hartmann-PPM er forventningerne
forsigtige. Effektiviseringer i produktionen vil slå
igennem, men ventes kun at forbedre indtjeningen
lidt pga. den generelle økonomiske usikkerhed i
Argentina.
Industriemballage forventer en god vækst i både
omsærning og indtjening i Europa og Asien. Frem-
gangen vil være så stærk, at den mere end opvær
de øgede udgifter til opbygning af markederne i:
bl.a. Japan og USA.
Salget af ægemballage i Asien og USA ventes
fortsat at vokse kraftigt, men dog fra et beskecent
udgangspunkt. Den eksterne afsætning og derned
indtjeningen i Maskiner & Teknologi ventes ar
pass
aløv
llena ss ag
| eee nn es
blive på niveau med 1999. Skjern Papirfabrik venter
en lidt forbedret indtjening, hvis selskaber kan
overføre de nye stigende råvarepriser på sine salgs-
priser.
Hartmann forventer i 2000, at omsætningen
stiger med mere end 10% og med ovenstående for-
udsætninger en primær indtjening over niveauet
fra 1999. Koncernen venter ikke i 2000 de samme
kursgevinster som i 1999 og vil derfor blive belastet
af finansomkostninger, der ligger 20-25 mio. kr.
over 1999 niveauer. Samlet forventes således et
nettoresultat efter skat og minoriteter på niveau
med 1999.
Koncernen venter således ikke i 2000 at oprå sit
indtjeningsmål om et afkast på den investerede
kapital på 12%. Det er derimod ledelsens forvent-
ning, at målet kan opfyldes i 2001-2002 i takt med,
at moderniseringerne i alle nyerhvervede fabrikker
slår igennem, at markederne i Sydamerika nøorma-
liserer sig, og at markederne i Østeuropa modnes til
flere added value produkter.
Hartmann planlægger ikke i 2000 at udsende
kvartalsmeddelelser.
Hartmann, Tønder
Danmark
Skjern Papirfabrik
Danmark
Hartmann-PPM
”» Årgentina
Hartmann-Mapol
Brasilien
Udviklingen i de 5 forretningsområder
Emballagedivisionen i Europa
Omsærningen steg med ca. 10% til 724 mio. kr.
inklusive kraftvarmeværket i Tønder. Heraf stam-
mer ca. 8% fra opkøb, mens resten af væksten er
organisk. Indtjeningen nåede som venter ikke
samme høje niveau som i 1998, men afkastet af den
investerede kapital ligger stadig pænt over koncer-
nens målsætning på 12%,
Den lavere indtjening skyldes primært stigende
råvare- og energipriser, samtidig med at divisionens
hovedaftager - den europæiske ægindustri - i 1999
har haft økonomiske vanskeligheder som følge
af overkapacitet. Dioxin-skandalen har også haft
en negativ effekt primært i Belgien, Holland og
Tyskland, hvor ægforbruget midlertidigt faldt
markant. Endvidere betyder konsolideringen
blandt de europæiske supermarkedskæder, at pri-
Serne presses, og Hartmann har derfor i 1999 ikke
kunnet gennemføre den nødvendige justering af
priserne.
Divisionen har også haft ekstraordinært store
omkostninger til at udvikle og introducere en
ny produktserie Superface samt til at omlægge pro-
duktporteføljer mellem de europæiske fabrikker.
Hovedsæde
Datterselskaber
Associerede selskaber
Andre selskaber
e é& eee FM
Selskaber, der bruger
Hartmann-teknologi
Produktionsselskaber
Hartmann-Schwedt Hartmann-Varkaus Hartmann-Båbolna
Tyskland Finland Ungarn
Hartmann-Mapol Hartmann Bilokalnik — Hartmann-Mai
Montes Claros Kroatien israel
Brasilien
Hartmann Malaysia
Malaysia
LEDELSENS BERETNINC
Nettoresultat efter
minoritetsinteresser
65 mio. kr.
60
55
— 50
— 45
40
… 35
30
… 25
20
15
10
95 96 97 98 939
Resultat pr. aktie (EPS)
20 kr.
10
—
—é
—d
o FÅ 2 MS mm
95 $6 97 98 99
Growth and i
Hr globalisation
men
Divisionen har gennemført tre opkøb i Kroatien,
Israel og Finland. Dermed er koncernen kommet
et vigtigt skridt videre med konsolideringen i
Europa og har styrket sin placering i forhold vil
markederne endnu længere mod øst.
Virksomheden i Kroatien har nået en omsætning
på mere end 50 mio. kr. og har trods store inve-
steringer i modernisering også fået et mindre drifts-
overskud, hvilket er bedre end ventet. Integrationen
af den israelske virksomhed har derimod været
sværere end ventet på grund af et stort behov for
træning af personalet, og derfor har omsætningen
været mindre end ventet, og virksomheden har
givet et underskud i 1999, Der er som tidligere
nævnt afsat 2,5 mio. kr. til oprydning efter er olie-
spild på fabrikken i Israel. Oliespildet er oprenset,
og på basis af tilbundsgående analyser forventes
beløbet at være dækkende. Fabrikken står i øjeblik-
ker stille og bliver startet op, så snart et nyt varme-
anlæg er etableret. I mellemtiden forsynes det
israelske marked med produkter fra Hartmanns
andre fabrikker.
Fabrikken i Finland ventes fra 2000 at tilføre en
årlig omsætning på ca. 40 mio, kr. Hartmann for-
venter, at de tre nye fabrikker i løbet af et par
år samlet set vil have et afkast på minimum 12% af
den investerede kapital.
Emballagedivisionen i Sydamerika
Som ventet faldt Hartmann-Mapols indtjening
betydeligt til et 0-resultar. Siden maj 1998 har det
brasilianske marked oplevet en meget voldsom
priskrig med store prisfald til følge. Samtidig har
devalueringen af den brasilianske real i januar 1999
også betydet en nedgang i omsætningen ved om-
regning til DKK.
Omsætningen i Hartmann-Mapol er faldet med
46,3 mio. kr., selv om produktionen i mængder er
øget med omkring 10%. Hartmann-Mapol har taget
markedsandele fra mindre konkurrenter, og ekspor-
LEDELSENS BERETNING
|
cen til Mercosur-landene - Argentina, Paraguay og
Uruguay - er steget. På grund af store effekrivise-
ringsprogrammer har selskabet kunnet øge produk-
tionen, selv om antaller af medarbejdere er falder.
I Argentina nåede Hartmann-PPM i siv forste
fulde regnskabsår en indtjening næsten på
niveau med der forventede trods meget vanskelize
markedsforhold.
De argentinske æbleproducenter blev ramt af den
værste krise nogensinde, da deres største eksport-
marked, Brasilien, devaluerede. Et meget stort antal
producenter mårte standse betalingerne, og
Hartmann-PPM har hensat et større beløb til uop-
fyldce fordringer.
Markeder for pærebakker oplevede derimod zod
vækst i 1999, I kombination med en øger eksport
af æblebakker til andre lande end Brasilien nåede
den samlede volumen af frugtbakker næsten op Då
sidste års niveau.
Hartmann-PPMs strategiske satsning på markedet
for ægbakker gav bedre resultater end venter. Sel-
skaber havde en betydelig vækst i derailbakker, Og
ægemballage - som er langt mindre sæsonbetor:et
end frugtbakker - udgør nu den største del af
omsætningen.
Industriemballage
Divisionen fortsatte i 1999 sin vilfredsstillende
udvikling. Omsætningen er steget med 39% fra 72
mio. kr. til 99 mio. kr., med en ROCE i Europa
på over 12%. Fabrikken i Malaysia er endnu uncer-
skudsgivende.
I Europa blev kapaciteten i produktionen medio
året udvidet med 70%. Fremganger: i omsætningen
i Europa er noget større end ventet, især på grund
af stigende efterspørgsel efter indlæg til mebilcele-
foner. Den stigende afsætning giver en markant
fremgang i indtjeningen, fordi væksten er opnået
uden act udvide salgsorganisationen, samucdig med
at produktiviteten er øger.
Med virkning fra 1. juni købte Hartmanz Jet sen
& Jessen ud af det fællesejede selskab, som føres
videre under navnet Hartmann Malaysia Sin. Bid.
Formålet er ar øge aktiviteterne i regionen eg hurti-
gere opnå en tilfredsstillende indtjening. Salger
har udviklet sig tilfredsstillende, og resultazer e=
forbedrer.
Som led i satsningen på nye markeder er salcssel-
skaber Nihon Hartmann K.K. erablerer iJazan.
Selskabet skal dels sælge og designe industrierc>al-
lage il japanske virksomheders lokale progukcon
og dels støtte salget til japanske koncerners prc-
duktion i resten af verden. I slutningen af årer er
der også åbner et salgskontor i USA for at forberede
ekspansionen her.
Maskiner & Teknologi
Divisionen fortsatte den positive udvikling. Den
samlede eksterne omsætning steg 16% til 36 m:o.
kr. Indcjeningen var tilfredssrillende og lidt over Skjern Papirfabrik venter en lidt forbedrer
niveauet for 1998. indtjening i 2000, hvis selskabet kan overføre nye
Maskiner & Teknologi koncentrerer sig i stigende stigende råvarepriser på sine salgspriser.
omfang om at løse opgaver med den teknologiske
udvikling af koncernens fabrikker. I 1999 var Forslag til generalforsamlingen
den interne omsærning større end den eksterne.
Den interne omsætning elimineres i koncernregn- Generalforsamlingen afholdes på selskabers hoved-
skabet. kontor, Klampenborgvej 203 i Kgs. Lyngby, tirsdag
Divisionen leverede endnu en produktionslinje den 2. maj 2000 kl. 15:00. Bestyrelsen indstiller
til koncernens fabrik i Ungarn og indledte en op- følgende forslag til generalforsamlingen:
gradering og ombygning af den nye fabrik i Israel.
Divisionen havde en række eksterne leverancer + at der udloddes 14.907 ckr. i udbytte. Det svarer
til bl.a. Tyrkiet, Japan og Mexico. Reservedelsleve- til 4,25 kr. pr. aktie og en pay-out ratio (udbytte i
rancerne er fortsat i vækst. % af nettoresultatet) på 30,3%.
+ av bestyrelsen får en bemyndigelse til, at selskabet
Oversøisk Emballagesalg er en ny funktion under i alt kan erhverve indtil 10% af selskabets egne
Maskiner & Teknologi, som skal modne og opbygge aktier i henhold til aktieselskabslovens paragraf
nye markeder for ægemballage uden for Europa og 48.
Sydamerika.
Som et resultat af en større salgsindsats er af-
sætningen af ægemballage på udvalgte oversøiske
markeder steget i 1999, og Hartmann har regel-
mæssige leverancer til en række lande i Asien
og USA. Koncernens fabrikker i Malaysia og
Europa leverer til de nye markeder, indtil salget
bliver så stort, at der er basis for lokale produk-
tioner.
I Sydøstasien er Hartmann begyndt at opbygge
egen salgsorganisation i Malaysia og Singapore, og
organisationen skal i løbet af 2000 udbygges både
med egne kontorer og agenter,
Det nordamerikanske marked har et snævert
sortiment af ægemballager i støbepap i billig
kvalitet. Derfor er der brug for alternativer, så pro-
ducenter og supermarkeder får mulighed for at
markedsføre deres specialæg. Harcmann planlægger
at etablere egen salgsorganisation i USA i 2000 og
har positive forventninger til mulighederne på
markedet.
Skjern Papirfabrik A/S
Omsætningen var med 106 mio. kr. på niveau med
1998, mens resultatet før skat er faldet fra 11,2
mio. kr til 7,0 mio. kr.
Udviklingen i 2. halvår var præget af stigende
priser på papir og energi samt vanskelige markeds-
forhold, som berød, at det - mod forventning -
ikke var muligt at overføre de stigende omkost- nl Zg BE PPE PE:
ninger til salgspriserne. :
Efterspørgslen på hylseprodukter var stigende
igennem året, og salget var højere end i 1998, hvori-
mod salget af linerprodukrter har værer lavere end i
1998.
Skjern Papirfabrik har i 2. halvår opnået den
ønskede forbedring af kvaliteten af både liner- og
hylseprodukter efter installation af et nyt proces-
styringsanlæg. Selskabet har også investerer i energi-
besparende forbedringer.
Fall technology
TT
LEDELSENS BERETNINC
res ne
Hr SAR AKA RENE vs
eneret sub ANE A rs
i
z
y
q
X
z
VARNA eres:
Rs SS ne ER
SENATOR erne
ANSER DS
MS teser,
re 3 NEN my]
Europa
Målsætninger og strategi
Det er Hartmanns mål at blive den førende globale
udbyder af støbepapemballage og være til stede
på alle større markeder i verden. Samtidig vil
Hartmann løbende forbedre indtjeningen pr. aktie
og nå et afkast af den investerede kapital på mini-
mum 12%. De finansielle mål skal opfyldes for at
skabe værdi til aktionærerne ved en kombination af
kursstigninger og et udbytte, der vokser i takt med
indtjeningen.
Før at nå de mål følger koncernen en 2-strenget
vækststrategi.
Dels ekspanderer koncernen geografisk ved ac
købe fabrikker dels ved at etablere og opbygge egne
produktions- og salgsselskaber uden for Vesteuropa.
Sideløbende gennemfører Hartmann en produkt-
mæssig ekspansion ved at forædle støbepap og øge
dets muligheder, så støbepap kan bruges som em-
ballage for flere emner. Derved skabes der mulighed
for ny forretning med høje marginer.
Denne stracegi har de senere år forvandlet
Hartmann fra en primært vesteuropæisk baseret
producent af ægbakker til en global udbyder af
emballage. Koncernen har nu produktion i 9 lande
samt salgsselskaber og -kontorer i 19 lande i
Vesteuropa, Øst- og Centraleuropa, Mellemøsten,
Sydøstasien, Japan, USA og Sydamerika.
I 1999 har Hartmann fortsat sin geografiske eks-
pansion med opkøb i Kroatien, Israel, Malaysia og
Finland samt ved åbning af salgsselskaber og -kon-
torer i Sydøstasien, Japan og USA. Produktion af
ægemballage er indledt i Sydøstasien, og et frem-
stød for industriemballage er begyndt i Japan og
USA. Endelig er Hartmann nået langt i forberedel-
sen af et helt nyt forretningsområde.
Det gælder for alle støbepapaktiviteterne, ar der
er stor synergi mellem disse i forbindelse med den
globale ekspansion, herunder fælles produktions-
Syd- Asien USA
amerika
Æg-
emballage
Industri-
emballage
Fødevare-
emballage
MÅLSÆTNINGER OG STRATEGI
|
faciliteter, administrativt set-up og kendskaber ci
de lokale forhold.
Æg- og frugtemballage:
Vækst uden for Vesteuropa
Hartmanns udgangspunkt er produktion og salg =
ægemballage og i mindre grad også frugtbakker ce
hospitalsbakker til kunder i Vesteuropa. Inden for
ægemballage er Hartmann markedsleder i Vesc-
europa med en god indtjening, men mulighederc:
for vækst i Vesteuropa er beskedne. Vesteuropa er
verdens mest udviklede marked med ect højt, men
næsten konstant forbrug af æg og en ret lille væks
i befolkningstaller.
Koncernens vækst inden for ægemballage må
derfor ske i Øst- og Centraleuropa, Asien og Svd-
amerika - i lande, hvor markederne vokser i cækt
med den almindelige velstand. Når levestand=rde-
stiger, øges behovet for effektiv logistik same mer
og bedre emballage, ligesom salget af æg flyvrer fz
markeder til supermarkeder, hvilker øger salget =
Hartmanns hovedprodukt, detailbakker til æg. I
Øst- og Centraleuropa vokser forbruget af æg me:
ca. 3%, men forbruget af emballage stiger mere,
fordi salget flytter ind i supermarkederne. I Sæd-
amerika er forbruget af æg pr. indbygger kum hak
så stort som i Europa, og potentialet er dermed
Stort.
Opkøbene i 1999 er netop sket for at styrke sal
get på de nye europæiske markeder. Fabrikken i
Kroatien dækker Sydeuropa og Balkan. Fabrikker
i Finland giver en bedre dækning i Nordøstermrop=
og gradvist også Rusland og de tidligere SNG-
lande. Og endelig er fabrikken i Ungarn udvidet
kraftigt for bl.a. at dække efterspørgslen i Pølen,
Ungarn og Tjekkiet.
Uden for Europa begyndte Hartmann i ameust ==
fremstille og sælge ægemballage i Asien. Indszrse
er koncentreret om Singapore, Malavsia og That-
land, men Hartmann har også leveret til blz Jaap
Korea, Taiwan, Filippinerne og USA
Generelt afhænger Hartmanns muligheder for=
opnå store markedsandele og gode priser i høj gz:
af evnen til at gøre op med ægbakker som mzsse-
produkt og i steder tilbyde konceptsalg med sorz-
tegisk marketing. Hartmann skal derfor både ha
et bredt og dybt sortiment og samcidig prodiscez=
meget effektivt. Logistik og kvalitet er vigtig, ogs
for 30 stk. bakker, som dog i højere grad er mass
produkter.
Hartmann vil fortsætte sin geografiske ekspar-
sion af ægemballage på flere markeder i Ashen og
Nordamerika. Når markederne er store nok, kan
der blive tale om etablering af produktion eller
køb af fabrikker, der allerede bruger Hartmarrmn-
teknologi.
Industriemballage: Global vækst
Industriemballage har i sit fjerde fulde driftsår be-
kræfter sit potentiale. Divisionen har ekspanderer i
Europa og Asien og er markedsleder på begge kon-
tinenter.
Kunderne er bl.a. globale producenter af forbru-
gerelektronik såsom mobiltelefoner, ogdereren
fordel for Hartmann at være tæt på deres produk-
tion. Samspillet med kunderne er i det hele taget
afgørende, og Hartmann skal kunne fremstille små,
kundespecifikke serier og alligevel holde omkost-
ningerne til forme og produktion nede.
Fabrikken i Malaysia forsyner nu hele det asiati-
ske marked - også Japan, hvor salget ventes øget
efter etableringen af en lokal salgsorganisation.
Fabrikken skal også fungere som springbræt til
USA, hvor der ligeledes er erableret en salgsorgani-
sation i 1999. For de store lande gælder det, at hvis
markederne bliver store nok, vil Hartmann etablere
en lokal produktion.
Nyt forretningsområde
under forberedelse
Industriemballage var i 1996 det første eksempel
på, at Hartmann udviklede sin teknologi og pro-
duktion til at kunne fremstille støbepap til nye
formål - fremstilling af kundespecifikke produkter
i små serier.
I 1999 har koncernen identificeret et nyt forret-
ningsområde og har efter grundige markedsanalyser
og positiv interesse fra potentielle kunder udviklet
et nyt produkt, hvoraf prototyper er blevet præsen-
teret for en række mulige kunder i Europa.
Hartmann har udviklet produktionsudstyr og tek-
nologi, og hvis modtagelsen stadig er positiv, vil en
egentlig markedsføring og produktion blive sav i
gang ved udgangen af 2000. Der er tale om en
emballage, hvor støbepappet er tilsat en barriere, så
emballagen kan benyttes til visse fødevarer. Med
dette produkt adresserer Hartmann et stort mar-
ked.
Den grundlæggende tanke i det nye område er
den samme som for Industriemballage, nemlig at
udvikle produkter med høj værdi ud fra en for-
ædling af støbepap, så koncernens kernekompeten-
ce udnyttes til nye, spændende forretningsområder.
Dette giver også en stor synergi mellem driften af
områderne såvel i Europa som globalt.
En konstant mere effektiv koncern
I 1997 fastsatte Hartmann et operationelt mål om,
at koncernen skulle have et afkast på 10% af den
investerede kapital. Målet blev næsten nået samme
år og derfor forhøjet til 12%, som skulle nås i løber
af 1999, men blev nået allerede i 1998.
Koncernen kan i korte perioder - som i 1999 5
et lavere afkast end 12%, hvis Strategien taler for der.
Det kan være ved opkøb, hvor de købte virksom-
heder skal moderniseres, eller ved nye etableringer
eller flytninger af produktion.
Hartmann vil i de kommende år fortsætte både
sin geografiske ekspansion og udvide med nye
forretningsområder baserer på støbepap. Samtidig
skal koncernen gøres endnu mere effektiv, der skal
skabes større synergier på tværs af koncernen gen-
nem videndeling, og den interne og eksterne bench-
marking skal udbygges. Hartmann skal have den
bedste teknologi og udnytte den optimalt. Høj
effektivitet og automatiseret produktion reducerer
kravene til bemanding, lavt spild, høj stabilitet og
Stort outpuc sikrer en god udnyttelse af kapital-
apparatet.
MÅLSÆTNINGER OG STRATEGI
ra Ar ØRER ng
SEDAN une ane «
NANA TES
re enets br
3
É
É
å
|
RISIKOFORHOLD
Risikoforhold
Aktuelle risici
En række risici er særligt relevante i 2000 og de
nærmeste år. Listen er ikke fuldstændig, og række-
følgen er ikke udtryk for en prioritering.
Pris- og markedsforhold
Der er en risiko for, at salgspriserne på ægemballage
i Vesteuropa kommer under pres på grund af
konsolideringen blandt supermarkederne og en be-
grænser vækst i salget af æg. Siden årsskiftet 2000
og især fra februar/marts er der sket store stigninger
iråvarepriserne. Hartmanns indtjening vil blive
påvirket, såfremt dette niveau holdes, uden at
Hartmann er i stand til at hæve salgspriserne til-
svarende.
Hartmann søger konstant at nedbringe prisføl-
somheden på ægemballage ved at have et bredt og
dybr sortiment og ved strategisk marketing, hvor
Hartmann hjælper supermarkeder og ægprodu-
center til at differentiere deres produkter og øge
salget.
Omstillingen fra masseprodukt til konceptsalg
er langt fremme i Europa, hvor Hartmann satser
på kvalitetssegmentet, men også fremstiller mere
prisfølsomme discountemballager fra fabrikken i
Ungarn. I Sydamerika er prisen et vigtigere para-
meter, omend den intense priskrig fra 1998-99 er
under opblødning. Her knytter risikoen sig derfor
primært til svage konjunkturer.
Nye forretningsområder
Hartmann er ved at opbygge et forretningsområde
med emballage til fødevarer, og samtidig søger
koncernen at udstrække salget af industriemballage
endnu videre i Sydøstasien, Japan og USA. På trods
af omhyggelige markedsundersøgelser, unik tekno-
logi, rimelige priser og stor interesse fra kundeside
er der en risiko for, at anstrengelserne ikke bærer
frugt.
Valuta
Hartmann har cirka 93% af omsætningen uden for
Danmark. 49% af pengestrømmene er i valutaer,
der ikke deltager i eller er tilknyttet EURO-sam-
arbejdet, og den andel øges i takt med globaliserin-
gen. Selskabet sikrer likvide beholdninger i områder
med risiko for devalueringer som f.eks. Brasilien og
Argentina. På grund af risikoen for en devaluering i
Argentina kurssikres værdien af selskabets arbejds-
kapital. Desuden sikrer selskabet som udgangs-
punkt valutaer uden for EURO-samarbejdet et år
frem i tiden, mens valutaer i EURO-samarbejdet
sikres, når det skønnes at være til selskabets fordel.
Sædvanlige risici
Desuden forholder Hartmann sig til risici, som ikke
er specielt knyttet til 2000.
Brand
En af de største risici er brand, da reetablering af
en fabrik kan tage lang tid med risiko for tab af
forretning. De enkelte fabrikker er dækker af en.
omfattende brandforsikring, men arbejder også
målbevidst med forebyggelse. Alle anlæg har døgn-
overvågning og brandberedskab, og næsten alle
haller og produktionsovne har sprinkleranlæg.
Koncernens forsikringer dækker også ansvar
i bred forstand.
Miljø
Når Hartmann køber virksomheder, er der en risiko
for miljøbelastninger fra tidligere år. Harrmann
afdækker denne risiko ved at analysere udledninger,
affaldsdepoter, jordbund og grundvand samt
myndighedskrav etc. Herefter iværksætter koncernen
de nødvendige tiltag, Hartmann arbejder systema-
tisk med miljø i alle dele af koncernen og kan
dermed forebygge og eliminere risici. I dag er der
ikke afgørende miljørisici, og indsatsen er derfor
rettet mod løbende forbedringer.
Ny lovgivning
Hartmann venter ikke ny lovgivning, der vil
hæmme brugen af støbepap. Støbepap har funda-
mentale miljømæssige fordele - det bygger på en
fuldt fornybar råvare og går uden problemer ind i
alle affaldssystemer, genbrug, energiforbrænding eg
kompostering. Disse fordele erkendes globalt af
regeringer, interesseorganisationer, forbrugere og
førende virksomheder. Hartmann venter en for-
stærket tendens i den retning.
Organisation og medarbejdere
Internationalt uddannelsesprogram
En vigtig forudsætning for, at Hartmanns globali-
seringsstrategi bliver en succes, er en effektiv kom-
munikation og formidling af viden og erfaringer på
tværs af organisationen. Som led i denne erkendelse
gennemførte Hartmann i 1998 og 1999 den største
samlede undervisningsindsats i koncernens historie.
Projektet indledtes i 1998 med, at 24 medarbejdere
fra hele verden gennemgik en 8-dages trænerud-
dannelse, som satte dem i stand til at gennemføre
koncernens første internationale kursus under
overskriften »miljøf.
Miljøkurser blev overordentligt godt modtaget
overalt i koncernen, og i efteråret 1999 havde samt-
lige koncernens medarbejdere gennemført kurser.
Modellen med et internationalt trænerkorps var et
væsentligt element i den succesfulde gennemførelse
af uddannelsesprogrammet, fordi den enkelte
træner havde et gode indblik i de individuelle for-
hold i den del af koncernen, hvor de skulle gennem-
føre træningen. Kursusindholdet kunne således
målrettes og tilpasses deltagernes virkelighed og
forudsætninger, og formidlingen af koncernens
holdninger og strategi på området fik stor gennem-
slagskraft. Trænerkorpset vil også ide kommende
år være et vigtigt redskab, når fremtidige kurser
skal gennemføres.
Systematisk overførsel af knowhow
I 1999 styrkede Hartmann udbredelsen af viden og
erfaringer på tværs af koncernen yderligere ved
etableringen af en Efficiency & Quality funktion
med reference til direktionen. Formålet med
den nye funktion er at etablere et system, der gør
det muligt at sammenligne og følge udviklingen
på Hartmanns produktionssteder, at overføre
knowhow og få en optimal prioritering af koncer-
nens investeringer.
Overførslen af denne type knowhow er ikke ny i
Hartmann-koncernen, som gennem en årrække har
udsendt medarbejdere fra etablerede produktions-
steder til nye fabrikker for at yde produktionstek-
nisk assistance. Men i takt med globaliseringen af
koncernen og et hurtigt voksende netværk af
fabrikker opstod behovet for en mere systematisk
tilgang.
Den nye funktion har således etableret et bench-
marking system, der ud fra en række parametre
såsom energiforbrug, kapacitetsudnyttelse mv. gør
det muligt at placere fabrikkerne i forhold til nogle
fastsatte normer. Ved at analysere alle produktions-
enheder efter dette system opnås en meget detalje-
ret viden om status og udviklingsbehov for hvert
enkelt sted, og erfaring fra højtudviklede fabrikker
kan opsamles og videreformidles til de fabrikker,
som har behov for det.
Det gennemsnitlige antal medarbejdere er øget
med 367 til 2.020 (heraf 795 i Danmark). Væksten
skyldes opkøbene og udvidelserne i Ungarn. Om-
sætningen pr. medarbejder er faldet fra 645 ckr. til
571 tkr., primært som følge af tilbagegangen i
Brasilien og en lavere effektivitet i de nye virksom-
heder,
Direktør Asger Domino er udnævnt til viceadministre-
rende direktør med henblik på at overtage posten som
administrerende direktør, når Vagn Genter går på pension
om nogle år,
EDB-chef Ole Nygaard Andersen er udnævnt til IT-chef
med ansvar for koncernens IT-funktion,
Teknisk chef Arne Boye er udnævnt til fabrikschef for
fabrikken i Tønder.
Per V. Frederiksen er ultimo marts 2000 ansat som divi-
sionsdirektør for æg- og frugtemballagedivisionen i Europa,
Per V. Frederiksen kommer fra Danisco, hvor han senest
har haft det globale ansvar for salg og marketing i divisio-
nen for fleksibel emballage.
Strategic Business Unit Manager Steen Ulrik Madsen er
udnævnt til divisionsdirektør med ansvar for Industri-
emballage.
Finanschef Svend Aage Mønsted er udnævnt til finans-
direktør med ansvar for koncernens finans og økonomi.
Fabrikschef Rudolf Nielsen er udnævnt til teknisk direktør
med ansvar for koncernens Efficiency & Quality funktion.
Business Unit Manager Per E, L. Olsen er udnævnt til
divisionsdirektør med ansvar for aktiviteterne i Brasilien
og Argentina.
Business Development Manager Jens Thøger Hansen er
udnævnt til direktør for Skjern Papirfabrik A/S.
ORGANISATION
Antal ansatte i koncernen
2200
Ez-cERNRNENEENENNEN
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600 &:
De RE
400 ig
200
95 96 97 98 &
Medarbejdere
fordelt på regioner
ENE
DK
M Europa + DK
HI Resten af verden
ENN
OG MEDARBEJDERE
Miljøforhold
'STEP-indsatsen i 1999 .
Skemaet viser produktionsstedernes placering i STEP ultimo 1999 og årets
overordnede miljøtiltag.
Produktionssted STEP Hovedindsats 1999
Hartmann-Mai 2 Opbygning af miljøorganisation og indledende
Israel miljøgennemgang.
Hartmann Bilokalnik 2 Opbygning af miljøorganisation. Opfølgning på
Kroatien indledende miljøgennemgang og udformning af
internt miljøregnskab. Overordnet plan for renere
teknologiindsats.
Hartmann-Malaysia 3 Opbygning og implementering af miljø- og
Malaysia arbejdsmiljøledelsessystem inkl. ISO 14001
certificering. Udarbejdelse af intern miljøre-
degørelse. Renere teknologiprojekter gennemført
inden for energi og vand.
Hartmann-PPM 3 Har igangsat opbygning af miljøledelsessystem.
Argentina Konstruktion og start af nyt spildevandsrensnings-
anlæg. Gennemført miljøundervisning for alle
ansatte og lokale myndigheder. Renere teknologi-
projekter gennemført primært på vandforbrug.
Hartmann-Mapol 3 Har igangsat opbygning af miljøledelsessystem.
Brasilien Gennemført miljøundervisning for alle ansatte.
Renere teknologiprojekter gennemført primært
på brug af hjælpestoffer.
Hartmann-Båbolna 3 Har igangsat opbygning af miljøledelsessystem.
Ungarn Gennemført miljøundervisning for alle ansatte.
Udvidelse af miljøorganisation.
Hartmann-Schwedt 3 Har opbygget miljøledelsessystem og forbereder
Tyskland certificering. Indsamlet LCA data. Livscyklusbaseret
dialog med leverandører og speditører i gang.
Udarbejdet ekstern verificeret miljøredegørelse.
Renere teknologiprøjekter gennemført primært på
hjælpestoffer.
Emballagefabrikken 5 Auditering af miljøledelsessystem (ISO 14001) og
Tønder, Danmark EMAS registrering. Energiledelse integreret i øvrige
ledelsessystemer. Gennemført 17 væsentlige,
renere teknologiprojekter. Udarbejdet ekstern
verificeret EMAS miljøredegørelse og uddannet
interne auditører, Gennemført miljøundervisning
for alle ansatte.
Skjern Papirfabrik, 5 Auditering af miljøledelsessystem (15014001+
Danmark EMAS). Udarbejdet ekstern verificeret EMAS
miljøredegørelse. Gennemført miljøundervisning
for alle ansatte. Gennemført væsentlige, renere
teknologiprojekter bl.a. på energi. Har gennem-
ført den første egentlige livscyklusvurdering og
har aktivt anvendt LCM værktøjer.
MITIØFORHOLD
STEPvis udvikling mod bæredygtighed
Hartmann arbejder systematisk med miljø og mil-
jøledelsessystemer som ISO 14001 og EMAS.
Arbejder har siden 1992 været baseret på livscyklus-
betragtninger i alle led i kæden - fra råvarer og
leverandører over produktion til transport, brug og
bortskaffelse af emballage.
Hartmann har udviklet STEP-modellen -
Systematic Tool for Environmental Progress - en
systematiseret miljøindsats, som forener miljøledelse
og bæredygtig udvikling. STEP gør miljøarbejder
konkret og operationelt gennem klare krav og
synlige mål på alle niveauer. Alle selskaber skal
med tiden arbejde sig op fra et grundlæggende
niveau I til et avanceret niveau 5. I 1999 har der
været fokus på at få alle fabrikker ført videre i
STEP-forløbet, herunder de nye fabrikker i
Kroatien og Israel. STEP 5 fabrikkerne har i 1999
arbejdet målrettet på at omsætte livscyklustanken
til konkret miljøledelse.
Da Hartmann har faciliteter i lande med forskel-
lige traditioner for miljøarbejde, har koncernen
valgt selv ac uddanne alle medarbejdere om grund-
læggende miljøforståelse, strategier og værktøjer.
24 medarbejdere er gennem ,;Train-the-trainer"
programmet blevet uddannet til at formidle hold-
ninger og viden videre til deres kolleger, og med-
arbejderne opfordres fortsat cil at foreslå lokale
forbedringer.
Koncernmiljøafdelingen har også i 1999 styrket
koncernens beslutningstageres brug af livscyklus-
baserede værktøjer inden for seks områder: Ledelse,
produktudvikling, indkøb, produktion, distribucion
samt salg. Formålet er at støtte miljøvurderinger,
der tager hensyn cil hele produktkæden.
Hartmann-Varkaus i Finland er overtager pr. 31.
december og er både ISO 14001 og EMAS certifi-
ceret. Fabrikkens miljøledelsessystemer skal nu
integreres med Hartmanns systemer.
Hartmann vægter fremover hjemmesiden til
hurtig og opdateret miljøkommunikarion. Derfor
findes miljøstrategi, EMAS-redegørelser mm. nu på
www.hartmann.dk
Aktionærforhold
Ejerforhold
Aktiekapitalen er i 1999 udvidet med 689.900 kr.
til 70.150,900 kr. Heraf er 8.533.000 kr. A- og
AA-akrier, som ejes af Brødrene Hartmanns Fond,
mens:61.617,900 kr. er noterede og frit omsættelige
B-aktier. A- og AA-aktier giver 10 stemmer, mens
en B-aktie giver 1 stemme, Aktierne har en styk-
størrelse på 20 kr., og der er således 3.507.545 aktier
i alt.
Udvidelsen af kapitalen skyldes et udbud af med-
arbejderaktier. 508 medarbejdere eller 82% af de
berettigede tog i august 1999 mod tilbuddet om at
tegne aktier til favørkurs, og udbuddet blev over-
tegnet med 38%. I alt blev der udstedt 34.495 nye
B-aktier å 20 kr.
1. februar 2000 havde selskaber 2.111 aktionærer
- inklusive de 508 medarbejdere - hvoraf de 1.188
har aktierne noteret på navn. 8 aktionærer har op-
lyst, at de ejer mere end 5% af aktiekapitalen, og de
8 ejer tilsammen mere end 65% af kapitalen. Sel-
skaber har en god og meget stabil aktionærbase af
især større danske institutionelle investorer.
Bestyrelsen og direktionen ejer mindre end 1% af
selskabets aktiekapital, mens selskabets beholdning
af egne aktier er 2,9% af kapitalen primært til
dækning af aktieoptioner til direktionen.
De store aktionærer
Ejerandele ifølge aktieselskabslovens paragraf 28a
og 28b.
Større aktionærer
Brødrene Hartmanns Fond A-aktier
AA-aktier 16,1
B-aktier
Lønmodtagernes Dyrtidsfond B-aktier 13,0
Arbejdsmarkedets Tillægspension B-aktier 11,4
Unidanmark Koncernen B-aktier 5,2
PFA Pension B-aktier 5,0
Codan Forsikring B-aktier 5,0
Den Danske Bank Koncernen B-aktier >5
Advokat Thor Stadil B-aktier >5
Øvrige aktionærer B-aktier <31,4
Egne aktier B-aktier 2,9
Kursudvikling og omsætning
Efter en god udvikling i 1. halvår faldt Hartmann-
aktien i 2. halvår og sluttede i 141,81. Det er ec
fald på ca. 27% i forhold til årets begyndelse. Ud-
viklingen var ikke tilfredsstillende, da både KFX-
indekset, Industriindekset og Carnegie's Small Cap
index steg i 1999, Året før klarede Hartmann sig
væsentligt bedre end Small Cap-aktierne under eer.
Harcmann-aktien er klemt i den voldsomme
fokusering på KFX- og IT-aktier.
Hartmanns B-aktie har været noteret på
Københavns Fondsbørs siden 1982 og noteres
under fondskoden DK0010256197.
Kontakt med aktiemarkedet
Hartmann søger at give aktionærer og analytikere
så præcis en information som muligt under hensyn
til de børsetiske regler og selskabets forretning. I
de seneste 3 år har Hartmann udvikler sin informa-
tionspolitik og giver flere informationer om både
de enkelte forretningsområder og selskabets
strategi. Selskabet vil fortsætte denne linje. I 1999
har selskabet også afholdt en del møder med in-
vestorer og analytikere.
Aktionærer, der vil modrage informationer fra
selskabet, kan navnenotere deres aktier via deres
bank eller ved at henvende sig til aktiebogsafdelin-
gen i Den Danske Bank. De vil så modtage fonds-
børsmeddelelser og nyhedsbrevet Info. Koncernens
fondsbørsmeddelelser kan ligesom oplysninger
om koncernens struktur, produkter og finansielle
forhold findes på www.hartmann.dk.
Kalender for 2000
Ultimo august: Halvårsmeddelelse for 2000.
3. maj: Udbetaling af udbytte for 1999.
2. maj: Ordinær generalforsamling på
selskabets hovedkontor i Kgs. Lyngby
kl. 15:00.
18. april: Den trykte årsberetning og indkaldelse
til generalforsamling udsendes.
20. marts: Regnskabsmeddelelse for 1999.
Kontakt med aktionærer
og analytikere
Asger Domino,
viceadministrende direktør
Telefon: 45 87 50 30
Telefax: 45 87 SO 46
E-mail: adoghartmann.dk
Aktionærsekretariat
Ruch Pedersen, sekretariatschef
Telefon: 45 87 50 30
Telefax: 45 87 96 33
E-mail: roéhartmann.dk
Hartmann vs KFX
og Industriindekset
1,2
mr
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
01.01.99
— Hartmann
— KFX
— industriindeks
31,12.99
Udbytte pr. aktie å 20 kr.
6 kr.
95 96 97 98 99
AKTIONÆRFORHOLD
VR Mme.
Feet
KA LE,
Emballagedivisionen i Europa
Udvikling i salg og indtjening
Omsætningen steg med ca. 10% cil 724 mio. kr. in-
klusive kraftvarmeværket i Tønder. Heraf stammer
ca. 8% fra opkøb, mens resten af væksten er organisk.
Indtjeningen nåede som ventet ikke samme høje
niveau som i 1998, men afkastet af den investerede
kapital ligger stadig pænt over koncernens målsæt-
ning på 12%.
Den lavere indtjening skyldes primært stigende
råvare- og energipriser, samtidig med at divisionens
hovedaftager - den europæiske ægindustri - i 1999
har haft økonomiske vanskeligheder som følge af
overkapacitet. Dioxin-skandalen har også haft en
negativ effekt primært i Belgien, Holland og Tysk-
land, hvor ægforbruget midlertidigt faldt markant.
Endvidere betyder konsolideringen blandt de euro-
pæiske supermarkedskæder, at priserne presses, og
Hartmann har derfor i 1999 ikke kunnet gennem-
føre den nødvendige justering af priserne.
Divisionen har også haft ekstraordinært store
omkostninger til at udvikle og introducere en ny
produktserie Superface samt til at omlægge pro-
duktporteføljer mellem de europæiske fabrikker,
især flytningen af en stor del af produktionen fra
Danmark til Ungarn.
Divisionen har gennemført tre opkøb: Den
kroatiske virksomhed Hartmann Bilokalnik d.0.0.
blev købt med virkning fra 1. januar, støbepapakti-
viteterne i israelske Hartmann-Mai Led. med virk-
ning fra 11. maj og den finske virksomhed
Hartmann-Varkaus Oy med virkning fra 31. decem-
ber. Dermed er koncernen kommet et vigtigt skridt
videre med konsolideringen i Europa og har styrket
sin placering i forhold til markederne endnu læn-
gere mod øst.
FADDETNINGCSOØMRÅDERNE
Virksomheden i Kroatien har nået en omsærning
på mere end SO mio. kr. og har trods store investe-
ringer i modernisering også fået et mindre drifrs-
overskud, hvilket er bedre end vencer. Integrationen
af den israelske virksomhed har derimod værer
sværere end ventet på grund af et stort behov for
træning af personalet. Derfor har omsætningen
været mindre end ventet, og virksomheden har
giver underskud i 1999. Fabrikken i Finland ventes
fra 2000 at tilføre en årlig omsætning på ca. 40
mio. kr. Hartmann forventer, at de tre nye fabrikker
i løbet af et par år samler ser vil have et afkast på
minimum 12% af den investerede kapital.
Fabrikken i Ungarn startede i maj måned den 5.
produktionslinje som planlagt og har dermed tre-
dobler sin kapacitet i løber af de seneste 2 1/2 år.
Udvidelsen har bl.a. til formål at dække en del af
den ventede vækst i Øst- og Centraleuropa. Sam-
tidig er en del af den danske produktion overflytter
hertil, og det har frigivet kapacitet i Danmark vil
fremstilling af industriemballage.
I maj 1999 introducerede divisionen den nye
ægbakke Superface på det vesteuropæiske marked.
Intensiv markedsføring har været med til at sikre
Superface en god modtagelse i hele Europa.
Produktet findes allerede på hylderne i en lang
række europæiske supermarkedskæder, bl.a. Migros
i Schweiz, Ahold i Holland og Rewe i Tyskland. D=
forventes væsentligt stigende salgstal i 2000.
I fondsbørsmeddelelse nr. 17 af 20.12.1999 blev
informeret om igangværende forhandlinger om
køb af en licensfabrik i Litauen. På grund af ueni=
hed om garantier for miljøforhold er forhandlin-
gerne udsat på ubestemt rid.
Markedsforhold
Markedet for ægemballage i Europa er opdelt i de
velerablerede markeder i Vesteuropa og de nye øko-
nomier i Øst- og Centraleuropa.
Hartmann er en af markedslederne i hele Europa.
Denne position er opnåer gennem stadig produkt-
udvikling til konkurrencedygtige priser og et
markedsføringskoncepr, hvor markedsføringen til
forbrugeren udvikles i samarbejde med supermar-
kedskæderne og ægproducenterne.
Fødevaremarkeder præges af en polarisering,
Som øger efterspørgslen på kvalitetsprodukter i
den ene ende af spektret og discountprodukter
i den anden. Hartmann fokuserer i sin produkt-
Strategi primært på ar dække efterspørgslen på
kvalitetsprodukter, men tilstræber også at imøde-
komme behovet for discountprodukterne.
i Vesteuropa er markedet kendetegnet ved en
meget begrænset vækst. Dette skyldes et faldende
eller stagnerende forbrug af æg pr. indbygger, som
dog opvejes ved, at Supermarkedskædernes mar-
kedsandele øges. Markeder præges af et stadigt
stigende krav om differentiering mellem ægtyper,
og dermed stilles også krav til nye lyper emballage
og markedsføring.
I de nye økonomier sælges en meget stor del af
æggene stadig på åbne markeder, hvor 30 sek.
bakken er den foretrukne. Indtogert af supermar-
kedskæder fortsætter imidlertid, og efterspørgslen
efter detailbakker vokser kraftigt, Udviklingen i
Polen er et godt eksempel på dette. Her er salget af
detailbakker vokset fra næsten ingenting til at blive
et af de støre europæiske markeder i løbet af kun
I 1999 introducerede
Hartmann med succes
den nye ægbakke,
Superface, på det
vesteuropæiske marked.
4-5 år. Denne udvikling forventes at brede sig i hele
regionen, og ud over det polske marked er især de
ungarske vækstrater lovende.
Forventninger til 2000
Omsærningen forventes at nå et højere niveau i
2000 - dels på grund af de tilkøbte virksomheder
og dels ved organisk vækst. Der forventes fortsar
kraftigt stigende råvare- og energipriser, Divisionens
driftsresultat for 2000 vil ligge lidt over 1999, men
en afgørende forudsætning vil være at øge salgs-
priserne for at kompensere for råvare- og energi-
Prisstigninger,
Med købet af de 3 nye fabrikker vil 2000 være
Præget af konsolidering, og en væsentlig opgave
bliver at optimere logistikken i hele Europa for at
opnå optimalt udbytte af stordriftsfordelene,
Den positive udvikling på de øst- og centraleuro-
pæiske markeder forventes at fortsætte i 2000, og
med de nye fabrikker står Hartmann i en stærk
position til at dække den stigende efterspørgsel.
Også markederne i Middelhavsområdet er i udvik-
ling og vil i de kommende år være interessante,
Hartmann fokuserer i sin
Produktstrategi primært
På added-value produkter.
DAVLSIONSS
FAKTA Bo ar
Divisionen producerer, markeds-
fører og sælger støbepappro-
dukter i Europa og Middelhavs-
områder, Produkterne er
ægemballage (30 stk. bakker og
derailbakker), bærbakker og
hospitalsbakker. Divisionen har
produktion i Danmark, Tyskland,
Ungarn, Kroatien, Israel og
Finland. | 1999 stod divisionen
for 62% af koncernens omsæt-
ning.
Ansvarlig:
Divisionsdirektør
Per V., Frederiksen,
ansat ultimo marts 2000.
FORRETNINGSOMRÅDERNE
Emballagedivisionen i S »ydamerika
Udvikling i salg og indtjening
Brasilien
Som ventet falde Hartmann-Mapols indtjening
betydeligt fra 1998 til et O-resultat i 1999. Siden
maj 1998 har det brasilianske marked oplevet en
meget voldsom priskrig med betydelige prisreduk-
tioner til følge, Samtidig har devalueringen af den
brasilianske real i januar 1999 yderligere vanskelig-
gjort justering af salgspriserne. Da recessionen i
efteråret begyndte at aftage, udhulede kraftige pris-
stigninger på råvarer og energi effekten af de pris-
forhøjelser, som Hartmann gennemførte,
Devalueringen og prisfald er årsag til et fald i om-
sætningen på 46,3 mio. kr. på trods af vækst i
mængder på ca. 10%.
Størrelsen på den samlede produktionsvolumen
steg med omkring 10%. Den øgede afsætning
skyldes primært øgede markedsandele taget fra
mindre konkurrenter samt en stigning i eksporten
til Mercosur-landene - Argentina, Paraguay og
Uruguay.
Som følge af store effektiviseringsprogrammer
har Hartmann-Mapol kunnet øge produktionen
og samtidig reducere antallet af medarbejdere på de
2 fabrikker,
På produktsiden introducerede Hartmann-Mapol
som planlagt en ny serie Plus Pack derailægbakker
målrettet markedet for kvalitetsæg. Udviklingen
i markeder for kvalitetsæg var dog mere beskeden
end forventet som følge af recessionen. På frugt-
markedet introducerede Hartmann-Mapol melon-
bakker til eksportbrug, og det forventes senere,
at der også blandt de brasilianske supermarkeder vil
kunne skabes et marked.
På miljøfronten blev der i 1999 forberedt etable-
ringen af et Hartmann-designet spildevandsanlæg
på fabrikken i Sorocaba. Der blev også taget de
indledende skridt til at skifte fra olie til det mindre
forurenende LPG-gas, som kan erstattes med natur-
FORRFETNINGSOMRÅDERNE
gas, når det bliver tilgængeligt. Initiativerne har
modtaget positive reaktioner fra miljømyndighe-
derne, og det forventes, at begge kan iværksættes i
løbet af 2000, når de endelige godkendelser fore-
ligger.
Argentina
Harcmann-PPM, der er koncernens argentinske
selskab, nåede i sit første fulde regnskabsår i
Hartmann-koncernen en indtjening næsten på
niveau med det forventede på trods af meget van-
skelige markedsforhold.
De argentinske æbleproducenter blev ramt af den
værste krise nogensinde, da deres største eksport-
marked, Brasilien, devaluerede i starten af årer. Et
mneget stort antal producenter måtte gå i beralings-
Standsning.
Markedet for pærebakker oplevede derimod god
vækst i 1999, I kombination med en øget eksport
af æblebakker til andre lande end Brasilien, nåede
den samlede volumen af frugtbakker næsten op på
sidste års niveau.
Hartmann-PPMs strategiske satsning på at styrke
sin position på markedet for ægbakker gav resulta-
ter over forventning i 1999. Selskabet oplevede
således en betydelig vækst i dertailbakker, og i sep-
tember introducerede selskabet en ny generation af
Eggtec Unic 30 stk. bakke med succes. Historisk
har frugtbakkeproduktion været Hartmann-PPMs
Største område, men dette ændredes som planlagt
i løber af årer, så ægemballage, der er langt mindre
sæsonbetonet, nu udgør den største del af omsæt-
ningen.
Produktionslinjerne gennemgik i løber af 1999
en omfattende modernisering med en markant
forbedring af effekviviteten til følge. I december
indviedes som planlagt et nyt spildevandsanlæg.
Miljøindsatsen har fået stor opbakning af mil-
Jømyndighederne og er blevet bredt omtalt i den
regionale presse.
I Argentina blev et
Hartmann-designet
spildevandsanlæg
færdiggjort på fabrikken
i Cipolletti,
SEEST ETS]
Markedsforhold
Hartmann er markedsleder i de lande i Sydamerika,
der produceres og markedføres i.
Som følge af recessionen oplevede supermarke-
derne i såvel Brasilien som Argentina i 1999 en fal-
dende omsætning og down-trading, dvs. en
bevægelse i efterspørgslen fra kvalitetsprodukter vil
discountprodukter.
Samtidig skete der en kraftig konsolidering på
begge markeder forårsager af en bølge af opkøb og
fusioner, primært ført an af en række vesteuro-
pæiske supermarkedskæder. Konsolideringen på-
virker markedet i to retninger: Dels skabes et øget
pres på priserne på detailemballage, og dels flyttes
vigtige markedsandele væk fra de åbne markeder og
Små uafhængige handlende, der sjældent anvender
emballage til hverken æg eller frugt.
Ægforbruget ligger stadig meget lavt på omkring
100 æg om året pr. indbygger i Brasilien og 145 i
Argentina sammenlignet med ca. 200 i Vesteuropa.
Den aftagende recession vil dog muligvis stimulere
forbruget sideløbende med en up-trading tendens,
der vil øge markedet for kvalitetsæg og -emballage.
Forventninger til 2000
I Brasilien synes recessionen at være aftagende.
Det forventes derfor, ar virkningen af store effek-
tiviseringsprogrammer gennemført i Hartmann-
Mapol i 1998, 1999 og 2000 vil medføre en
markant stigning i indtjeningen, hvis den igang-
værende justering af priserne fortsætter efter planen.
For Hartmann-PPM er forventningerne for 2000
forsigtige. På trods af forventningen om betydeligt
udbytte af den gennemførte effektivisering af
produktionen ventes kun en lidt forbedret ind-
tjening på grund af fortsatte usikkerhedsfaktorer
i den eksterne økonomi,
Divisionen består af Harcrnanr-
Mapol do Brasil Ltda. og
Hartmann-PPM Argentira
S.R.L., som producerer og
markedsfører æg- og frugrem-
ballage i Brasilien, Argermina
og andre lande. Divisionen stoz
i 1999 for 17% af koncernens
omsætning.
Ansvarlig:
Divisionsdirektør
Per E. L. Olsen
FORRETNINGSOMRÅDERNE
Mer keen ur te
Industriemballage
Udvikling i salg og indtjening
Divisionen fortsatte i 1999 sin tilfredsstillende
udvikling. Omsætningen steg med 39% fra 72 mio.
kr. til 99 mio. kr. med en ROCE i Europa på over
12%. Fabrikken i Malaysia er endnu underskuds-
givende.
Divisionen har været aktiv i Europa og Sydøst-
asien i nogle år og har ultimo 1999 startet salgs-
aktiviteter i Japan og USA.
Europa
I Europa har divisionen produktion i Tønder,
Danmark, og salgskontorer i Danmark, Frankrig,
Storbritannien og Tyskland.
Året har været præget af en udvidelse af produk-
tionskapaciteten på 70% medio 1999. Indkøringen
af den nye kapacitet er forløber efter planen, Der
har ligeledes værer gjort en stor indsats for at
forhøje produktiviteten ved at mindske spild og
forbedre teknologien.
Fremgangen i omsætningen i Europa var noget
kraftigere end forventet, især på grund af stigende
efterspørgsel efter indlæg til mobiltelefoner. Den
kraftige fremgang i omsætningen har resulteret i et
markant højere overskud før skat, dels fordi salgs-
fremgangen er nået uden en tilsvarende udvidelse
af salgsørganisationen og dels som følge af den for-
højede produktivitet.
FORRETNINGSOMRÅDERNE
Sydøstasien
I Sydøstasien har divisionen produktion i Johor
Bahru, Malaysia, og salgskontorer i Filippinerne,
Malaysia, Singapore, Thailand og Japan.
Aktiviteterne i regionen blev startet som et 50/50
joint venture mellem Hartmann og Jebsen & Jessen
(SEA) Pre. Led. Hartmann købte den 1. juni 1999
Jebsen & Jessens andel af joint venture selskabet,
som herefter skiftede navn til Hartmann Malaysia
Sdn. Bhd. Formålet med overtagelsen er at øge
aktiviteterne i regionen, så selskabet hurtigere kan
opnå en tilfredsstillende indtjening. Det sker
blandt andet ved at starte afsætning cil Japan og ved
at udvide produktsortimentet med ægemballage.
Hartmann Malaysia opnåede i 1999 en cilfreds-
stillende udvikling i omsætningen med deraf føl-
gende fald i det negative resultat. Hartmanns ande!
af underskuddet steg dog, idet selskabet i årets
sidste 7 måneder var 100% ejet.
Nye markeder: Japan og USA
Ultimo 1999 blev et salgsselskab, Nihon Hartmann
K.K., etableret i Japan. Formålet med selskaber er
dels at sælge og designe industriemballage til ja-
panske virksomheders produktion i Japan, dels at
støtte salg til japanske virksomheders produktion
i resten af verden. Specielt kontakten til de teknisk
afdelinger i japanske virksomheder skønnes ar være
af stor betydning for afsætningen til japanske virk-
somheder i hele verden.
expansion
Ultimo 1999 blev der ligeledes starter et salgs-
kontor i USA. Formålet med dette er at forberede
en ekspansion på dette marked, i første omgang
baseret på produktion på eksisterende fabrikker
i Danmark og Malaysia. Senere kan etablering af
lokalproduktion komme på tale.
Markedsforhold
I Europa fremstiller ca. 15 virksomheder industri-
emballage af støbepap, men de fleste leverer kun
til et begrænser antal kunder, og kun få leverer
Som Hartmann til mange forskellige industrier.
Hartmann er markedsleder med en skønnet andel
på 50%. I Sydøstasien er Hartmann en af tre
aktører, der deler markedet nogenlunde ligeligt
mellem sig - men med den intensiverede satsning
forventer Hartmann at øge denne markedsandel
ide kommende år. I USA er markedet primært
præget af regionale producenter og en enkelt stor
konkurrent. Generelt står Hartmanns produkter
stærkt på alle markederne på grund af et markant
bedre forhold mellem pris og kvalitet, og tilbuddet
om en global servicering af internationale kunder
er et yderligere konkurrenceparameter,
Støbepap er stadig blandt industriens nyeste
emballager og vinder frem på bekostning af hård
plast, foldet pap og EPS (ekspanderer polystyren).
Støbepap må stadig betegnes som et nicheprodukt,
men såvel det samlede emballagemarked som mar-
Customer
Relations
Managemeniz«.
Hartmann begyndte at
anvende CRM-systemer
i 1995,
kedet for støbepap vokser løbende i alle de geogra-
fiske markeder, og Hartmann tager en betydelig del
af denne vækst.
Forventninger til 2000
Der forventes fortsat god fremgang i omsætning
og resultat i både Europa og Sydøstasien. Den
forventede fremgang i resultatet mere end opvejer
omkostningerne ved de igangsatte aktiviteter i
Japan og USA, og der forventes således fremgang i
det samlede resultat.
Hartmann har en stærk
Position på markederne for
industriemballage, og der
forventes fortsat "fremgang
inden for dette forretnings-
område.
Eee eee En ERE EVE FOUND
SE Nel ets
Industriemballage udvikler og
producerer støbepapemballæge,
som designes specielt til den:
enkelte kunde. Divisionen be-
sidder en unik, patenteret
produktionsteknologi, der for-
ener traditionel teknologi med
ny. Det gør det muligt at frern-
stille emballager med er meget
gunstigt forhold mellem kvaliæer
og pris.
Kunderne er især store rmulti-
nationale koncerner, fordi diwi-
sionens produktionsproces er
mest konkurrencedygtig ved store
volumener. Emballagerne bruges
til meget forskellige formål, "eks.
til emballering af mobiltelefoner,
personsøgere, elværktøj, hus-
holdningsapparater, lysstofrør,
fonerpatroner, vandhaner,
chokoladeæg etc. Divisioner
har produktion i Danmark og
Malaysia og betjener kunder via
salgskontorer i 4 europæiske
lande, 4 lande i Sydøstasien; og
fra nyetablerede salgskontorer
i Japan og USA. I 1999 stog
divisionen for 9% af koncermens
omsætning.
Ansvarlig:
Divistonsdirektør
Steen Ulrik Madsen
FORRETNINGSOMRÅDERNE
Maskiner & Teknologi
Udvikling i salg og indtjening Produktudvikling
Divisionen fortsatte den positive udvikling. Den I 1999 gjorde divisionen store teknologiske land-
Divisionen udvikler og fremstiller
teknologi til koncernens fabrikker
samt til eksterne kunder og licens-
tagere. Der er i dag Hartmann-
teknologi i 44 lande verden over,
hvoraf 11 fabrikker er koncer-
nens egne. Divisionen er dog
først og fremmest et vigtigt stra-
tegisk fundament for Hartmanns
egen støbepapvirksomhed. Med
udgangspunkt i divisionens store
kendskab til støbepapindustrien
og markederne i det meste af
verden, er der etableret en salgs-
funktion, som skal opbygge nye
markeder for ægemballage og
derigennem gøre dem modne for
etablering af lokal produktion.
Ansvarlig:
Business Unit Manager
Møgens Berger Christensen
samlede eksterne omsætning steg 16% til 36 mio.
kr. Indtjeningen var tilfredsstillende og lide over
niveauet for 1998.
Maskiner & Teknologi koncentrerer sig i stigende
omfang om at løse opgaver med den teknologiske
udvikling af koncernens fabrikker. I 1999 var den
interne omsætning større end den eksterne. Den
interne omsætning elimineres i koncernregnskabet,
Divisionen leverede endnu en produktionslinje
til koncernens fabrik i Ungarn og indledte en op-
gradering og ombygning af den nyerhvervede fabrik
i Israel. Divisionen havde en række eksterne leve-
rancer til bl.a. Tyrkiet, Japan og Mexico.
Reservedelsleverancerne er fortsat i vækst.
Markedsforhold
Der er kun nogle få udbydere af større støbepap-
maskiner (kapacitet over 5 tons i døgnet) i verden,
og Hartmann har en stærk position på dette marked.
Hartmann er ikke aktiv på markedet for mindre
maskiner.
Et veludviklet netværk af underleverandører er
vigtigt, og det er i løbet af 1999 blevet udbygget og
styrket betydeligt. Kerneteknologien holdes i eger
regi, hvor udvikling og konstruktion finder sted på
koncernens fabrik i Tønder.
Maskiner & Teknologi er
et vigtigt strategisk
fundament for Hartmanns
egen emballagevirksombed.
FORRETNINGSOMRÅDERNE
vindinger og har skabt et solidt fundament for
de øgede aktiviteter. Der har været fokus på kerne-
teknologien til æg- og frugtemballager og til
industriemballager, hvoraf en stor del vil blive
implementeret i Hartmann-koncernen i 2000.
Ec IT-baseret koncept for central videnopsamling
og videnformidling er under implementering.
Forventninger til 2000
12000 ventes den eksterne omsætning og ind-
tjening at forblive på 1999-niveau, mens det interne
salg vil blive noget lavere, idet der ikke forventes
ekstraordinære interne projekter på samme niveau
som i 1999. Divisionens resultat ventes således at
blive på niveau med 1999 efter eliminering af kon-
cernavancer.
Oversøisk Emballagesalg
Oversøisk Emballagesalg er en ny funktion under
Maskiner & Teknologi, som skal modne og
opbygge nye markeder for ægemballage uden for
Europa og Sydamerika.
Som et resultat af en større salgsindsacs er af-
sætningen af ægemballage på udvalgte oversøiske
markeder steget kraftigt i 1999 med regelmæssige
leverancer til Sydøstasien og USA. Koncernens
fabrikker i Malaysia og Europa leverer til de nye
markeder, indtil salget bliver så stort, at der er basis
for lokale produktioner.
Hartmann er begyndt at opbygge en salgsørgani-
sation i Malaysia og Singapore, som i løber af
2000 skal udbygges både med egne kontorer og
agenter. Positionen på markederne i Sydøstasien
er styrket af, at fabrikken i Malaysia nu også frem-
stiller ægemballage.
Det nordamerikanske marked har et snævert
sortiment af ægemballager i støbepap i billig
kvalitet. Derfor er der brug for alternaciver, så pro-
ducenter og supermarkeder får mulighed for at
markedsføre deres produkter. Hartmann har etab-
leret en lokal organisation i USA, som i 2000 skal
udvide salget til både eksisterende og nye kunder.
Hartmann har positive forventninger til mulig-
hederne i USA.
Udvikling i salg og indtjening
Omsærningen var med 106 mio. kr. på niveau med
1998, mens resultatet før skat faldt fra 11,2 mio. kr
til 7,0 mio. kr.
Udviklingen i 2. halvår var præger af stigende
priser på papir og energi samt vanskelige markeds-
forhold, som betød, at det - mod forventning -
ikke var muligt at overføre de stigende omkostnin-
ger til salgspriserne.
Efterspørgslen på hylseprodukter var stigende
igennem året, og salget var højere end i 1998, hvori-
mod salget af linerprodukter har været lavere end i
1998.
Markedsforhold
Markedet har i 1999 været kraftigt påvirker af en
øget konkurrence fra europæiske og asiatiske pro-
ducenter, der søger at afsætte deres produkter
i Europa. Den øgede konkurrence har medført, at
det ikke har været muligt at foretage den nødven-
dige justering af priserne. Det forventes imidlertid,
at den atter stigende aktivitet i Asien vil medføre,
at såvel de asiatiske som de europæiske producen-
ter igen søger at afsætte deres produkter i Asien.
En sådan udvikling vil øge mulighederne for højere
priser på papirprodukter i Europa.
Den fortsatte konsolidering blandt Europas store
producenter af papir, pap og tissue er med til at
ændre på traditionelle markedsstrukturer. Papir-
producenternes stadige fokusering på effektiviserin-
ger stiller stigende krav til kvaliteten af halvfabrika-
ta. Dette gælder også for liner og hylseprodukter.
Skjern Papirfabrik A/S” fundament er kvalitet og
fleksibilitet, og det er den fortsatte satsning på
disse parametre, som skal distancere selskabet fra
konkurrenterne og gøre det muligt at fastholde
positionen som nicheaktør.
Kvalitet og miljø
Efter installation af nyt processtyringsanlæg i 1998
og efterfølgende indkøring af den nye teknologi
blev den ønskede kvalitetsforbedring for både liner-
og hylseprodukter opnået gennem 2. halvår 1999.
Der er i foråret gennemført seminarer i miljø og
miljøpolitik for alle medarbejdere. I løbet af 1999 er
der investeret i energibesparende forbedringer for
både pumpeaktiviteter og procesvarme. Affalder fra
forberedelsesanlægget er reduceret betydeligt.
i Skjern Papirfabrik A/S
Forventninger til 2000
Skjern Papirfabrik vil fortsat fokusere på stram
omkostningsstyring og energieffektiviseringer. Ind-
køringen af den nye teknologi er nu på plads, og
fortsatte forbedringer i produktionsprocesser og
tilpasninger skal øge såvel kvalitet som produk-
tivitet.
Bedre produktionseffektivitet og øgede salgs-
mængder i 2000 forventes sammen med den
forøgede aktivitet i Asien at give basis for en lidt
bedre indtjening i 2000 end i 1999. Råvarepriserne
er dog især siden februar 2000 steger meget kraf-
tigt, og det er afgørende for indtjeningsforvent-
ningen, at salgspriserne kan hæves tilsvarende og
uden særligt forsinket effekt.
Skjern Papirfabrik
fokuserer på stram
omkostningsstyring og
effektivisering.
Hovedparten af Skjem Papir-
fabriks produkter er bogpap ti
den grafiske industi og hylse-
karton til videre forarbezdning
hos producenter af hustsold-
ningspapir og industihydser.
Alle produkter fremstilles af
returpapir og afsættes DÅ virk-
somheder i Holland, Tyskdang
England og Skandinavien.
Ansvarlig:
Direktør
Jens Thøger Hansen
FORRETNINGSOMRÅDERNE
REGNSKAB
|
Finansielle forhold
Finansielle poster og skat
Koncernens finansielle poster udviser en nettoud-
gift på 6,3 mio. kr. mod 11,0 mio. kr. i 1998. Den
positive udvikling skyldes hovedsageligt kursfortje-
nester på valuta og obligationer.
Valutakursreguleringer gav i 1999 en gevinst på
3,8 mio. kr. mod er tab på 3,4 mio. kr, i 1998.
Hartmann-Mapols finansieringsindtægter er 3,4
mio. kr. højere end i 1998 som følge af betydelige
USD-deponeringer under devalueringsforløber.
Kursgevinster ved salg af obligationer andrager 2,1
mio. kr., mens der i 1998 blev realiseret en for-
tjeneste på 3,0 mio. kr. ved salg af en aktiepost.
Primært som følge af det øgede finansieringsbehov
er nettorenteudgifter, kasserabatter etc. steget
med 5,0 mio. kr. til 17,7 mio, kr.
Skat af ordinært resultar for året udgør 27,6 mio.
kr. mod 30,5 mio. kr. i 1998 svarende til en effektiv
skatteprocent på 36,2% mod 33,8% i 1998, Sctig-
ningen skyldes primært tabsgivende datterselskaber,
hvor der ikke medtages den skattemæssige værdi
heraf (udskudt skacteaktiv). Der er en positiv regu-
lering af skat vedrørende tidligere år på 1,2 mio. kr,
mod 5,9 mio. kr. i 1998, hvor den danske selskabs-
skatteprocent blev reduceret fra 34% til 32%,
Minoritetsinteresser
Minoritetsinteressernes andel af koncernens resul-
tat er faldet fra 2,0 mio. kr. i 1998 til 0,7 mio. kr, i
1999 som følge af udviklingen i Hartmann-Mapols
resultat.
Valutaforhold
Det er koncernens politik at sikre de valutaer, der
kan udvise væsentlige udsving, et år frem i tiden.
Dette gælder først og fremmest GBP. Betalings-
strømmene i fremmed valuta blev i 1999 omvekslet
til kurser, der lå på samme niveau som i 1998.
Koncernens salg i GBP er sikret for hele år 2000 cil
en gennemsnitskurs på 11,07.
Enkelte datterselskaber finansierer en del af
deres kapitalbehov med lån fra moderselskabet.
Dette sker fortrinsvis i DKK, EUR og USD samt for
Hartmann-PPMs vedkommende i lokal valuta
(ARS). Moderselskabets tilgodehavender i USD og
ARS er foreløbig kurssikret indtil april 2000.
Brødrene Hartmann A/S indgår kun valutaforrer-
ninger til afdækning af kommercielle transaktioner.
Moderselskabet optog i begyndelsen af 1999
langfristede lån på i alt 20 mio. EUR (148,9 mio. kr.).
Valucakursændringen på de integrerede selska-
bers egenkapital har i 1999 værer resultatneutral,
mens den i 1998 var en udgift under finansielle
poster på 2,4 mio. kr. Valutakursændringer i ikke-
integrerede selskaber føres over egenkapiralen og
udgør i 1999 et kursfald på (netto) 30,0 mio. kr.,
hvoraf 37,0 mio. kr. kan relateres til devalueringen
af den brasilianske valuca. Egenkapitalerne i datter-
selskaberne i Argentina og Malaysia m.fl, hvor de
lokale valutaer er styrker over for den danske krone,
er opskrevet med 7,0 mio. kr.
Finansiel stilling og styring
Koncernens samlede gæld er i 1999 forøget med
122,8 mio. kr. til 536,2 mio. kr. Den rentebærende
gæld ultimo 1999 andrager 280,4 mio. kr., hvoraf
102,1 mio. kr. forfalder inden 5 år. 97% af gælden
er fast forrentet, og 148,9 mio. kr. er optager i EUR
til en rente på 4,6%. Af den resterende gæld for-
rentes 49,2 mio. kr. med 8,6%, mens de øvrige lån
forrentes med mellem 5,2% og 9,6%.
Det finansielle beredskab udgør ved udgangen
af året 164,1 mio. kr. mod 153,7 mio. kr. ultimo
1998. Den rentebærende gæld på 280,4 mio. kr.
udgør 37% af egenkapitalen.
De likvide beholdninger er placerer i pengeinsti-
tutter med høj kreditværdighed. I lande med en
betydelig devalueringsrisiko er de sikret i USD eller
EUR-valutaer.
Investeringer
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver udgør
152,3 mio. kr. mod 133,4 mio. kr. i 1998. Inve-
steringerne er primært sket i Danmark, Ungarn,
Israel og Kroatien.
Nettoinvesteringerne i forbindelse med over-
tagelsen af Harcmann-Bilokalnik d.0.0., Hartmann-
Mai Led., Hartmann-Varkaus Oy og den resterende
aktiepost i Hartmann Malaysia Sdn. Bhd. udgør
127,2 mio. kr. I beløbet indgår akkvisitionsomkost-
ninger og goodwill på i alt 24,3 mio.kr.
ESATA TANE
Arbejdskapital
Varelagrene er steget med 30% til 86,6 mio. kr. Af
stigningen skyldes 15% de tilkøbte virksomheder.
Tilgodehavender fra salg er steget med 27% til
223,3 mio. kr., heraf skyldes 5% de tilkøbte virk-
somheder, og 8% hidrører fra en øget kreditgivning
i Argentina.
Pengestrømsopgørelsen
Likviditeten fra den ordinære drift udgør 138,1
mio. kr. mod 152,4 mio. kr. i 1998. Den mindre
likviditet skal ses i sammenhæng med faldet i ind-
tjening. Det fortsat øgede aktivitetsniveau har med-
ført en stigning i driftskapirtalen på 42,9 mio. kr. I
1998 var der en stigning på 41,8 mio. kr. Der er
betalt selskabsskat med i alt 21,9 mio. kr. mod 35,0
mio. kr. i 1998. Reduktionen skyldes lavere betalte
skatter i udlandet. Efter fradrag af investeringer er
likviditetsændringen fra drifts- og investerings-
aktiviter negativ med 162,4 mio. kr., mens den i
1998 var negativ med 96,0 mio. kr.
Pengestrømmene fra finansielle aktiviteter er
positive med 78,8 mio. kr. på grund af optagelse af
nye langfristede lån samt en kortfristet gældspost
i forbindelse med købet af Hartmann-Varkaus, som
er betalt primo 2000.
De likvide beholdninger (netto) er faldet med
83,6 mio. kr. til 64,1 mio. kr. Obligationsbehold-
ningen er afhændet i løbet af 1999.
Egenkapitaludvikling
Aktiekapitalen blev i 1999 udvidet med 0,7 mio. kr.
til 70,2 mio. kr. ved udstedelse af medarbejderaktier.
Egenkapitalen udgør ved årets udgang 763,5 mio.
kr. svarende til en egenkapiralandel på 54% mod
59% i 1998.
Den øgede gearing er et direkte resultat af kon-
cernens vækststrategi med store investeringer samt
et ønske om en bedre balance mellem rentebærende
gæld og egenkapital.
Årets resultat forrenter egenkapitalen med 6,5%
mod 8,2% i 1998.
SLS TE UL EERRER
Egenkapital 1. januar 1999 784,3
Kapitaludvidelse (medarbejderaktier) 0,7
Koncernens resultat efter minoritecsinteresser 49,2
Valutakursregulering vedrørende associerede
selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (30,0)
Goodwill ved køb af virksomheder inkl.
akkvisitionsomkostninger (24,3)
Kursregulering af værdipapirer efter skat (1,5)
Foreslået udbytte (14,9)
Valutareguleringen på 30,0 mio. kr. skyldes som før nævnt
devalueringen i Brasilien.
ev
REGNSKAB
REGNSKAB
Regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet for moderselskabet og koncernen er udar-
bejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og de
af Københavns Fondsbørs fastlagte retningslinjer for børs-
noterede selskaber og er aflagt efter samme regnskabs-
Praksis som årer før på nær, at modtagne offentlige
tilskud nu alene optages som periodeafgrænsningsposter,
Balancesummen for 1999 er j den forbindelse forhøjet
med 2,4 mio. kr. (3,9 mio. kr. i 1998).
! de tilfælde, hvor der sker ændringer i grupperingen af
enkelte regnskabsposter, er Sammenligningstallene ændret
i overensstemmelse hermed.
Den anvendte regnskabspraksis er i hovedtræk følgende:
Konsolidering
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Brødrene
Hartmann A/S samt de selskaber, hvori moderselskabet
direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stem-
merne.
! koncernregnskabet konsolideres moderselskabet og
datterselskaber som et sammendrag af ensartede regn-
skabsposter ifølge de enkelte årsregnskaber aflagt efter
moderselskabets regnskabspraksis.
Der foretages eliminering af intern samhandel, renter,
udbytter, mellemværender og avancer. Aktier i dattersel-
skaber udlignes med den tilsvarende andel af disses egen-
kapital.
Associerede selskaber, som er selskaber, hvori modersel-
skabets Stemmerettigheder udgør mindst 20% og højst
50%, indgår i koncernregnskabet efter equity-metoden,
hvorefter andel i årets resultat medtages i resultatopgørel-
sen, og andel af den regnskabsmæssige indre værdi med-
tages i balancen.
Jj-Hartmann (S) Pte, Led., Singapore, hvori Brødrene
Hartmann A/S havde en ejerandel på 50% indtil
31.05.1999, er indtil denne dato medtager i koncernregn-
skabet ved en pro rata konsolidering i henhold til års-
regnskabslovens £60. Den 01.06.1999 blev den resterende
50% ejerandel erhvervet, og virksomheden, der siden har
skiftet navn til Hartmann Holdings (S) Pte, Led., indgår fra
denne dato fuldt ud i ko nsolideringen.
En eventuel merpris inkl. akkvisitionsomkostninger på
aktier i datterselskaber og associerede selskaber i forhold
til regnskabsmæssig indre værdi på købstidspunktet
(koncerngoodwill) nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret
over egenkapitalen.
Nyerhvervede virksomheder medtages i koncernregnska-
bet fra overtagelsestidspunktet, Der foretages ikke korrek-
tion af sammenligningstal.
Årsregnskabet for udenlandske datterselskaber, som er inte-
grerede enheder, omregnes til danske kroner således:
Omregning af omsætningsaktiver og kortfristet gæld
foretages til ultimokurser, mens omregning af anlægs-
aktiver og langfristet gæld foretages til historisk kurs, For
salgsselskaber, der kun i begrænset omfang har anlægs-
aktiver mv., foretages omregning af balancen i sin helhed
til uftimokurser. Resultatopgørelsen omregnes til gennem-
snitskurser, der ikke afviger væsentligt fra transaktions-
dagens kurs. Valutakursdifferencer ved omregningen med-
tages i resultatopgørelsen.
rsregnskabet for udenlandske datterselskaber, som er sely-
stændige enheder, omregnes til danske kroner således:
Omregning af balancen foretages til ultimokurs. Re-
sultatopgørelsen omregnes til gennemsnitskurser, der ikke
afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurs. Valura-
kursdifferencer ved omregningen posteres direkte på egen-
kapitalen.
Omregning af udenlandske associerede selskaber fore-
tages til ultimokurs. Den valutakursdifference, der opstår
ved omregningen af egenkapitalen ved regnskabsårets
begyndelse til valutakursen ved årets udgang, posteres
direkte på egenkapitalen.
Minoritetsinteresser
I koncernresultatopgørelsen og -balancen anføres særskilt
den andel af datterselskabernes resultat og egenkapital,
der kan henføres til minoritetsinteresser,
Ved ændringer i minoritetsinteresser medtages den
ændrede andel i resultatet fra tidspunktet for ændringen.
Omregning af beløb i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til
balancedagens kurs eller i tilfælde af kurssikring til den
kurs, hvortil de er kurssikret.
Såvel urealiserede som realiserede kursgevinster og -tab
på disse poster føres over. resultatopgørelsen.
Offentlige tilskud
Modtagne tilskud indtægtsføres i samme periode, som de
modsvarende omkostninger afholdes. Tilskud vedrørende
aktiver optages som periodeafgrænsningspost, der ind-
tægtsføres over aktivets afskrivningsperiode.
Resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen opstilles funktionsopdelt i beretnings-
form.
Nettoomsætning
Som indtægtskriterium anvendes fakturerer omsætning af
årets afsluttede salg.
Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger indeholder direkte og indirekte
omkostninger, herunder afskrivninger og gager. Under
produktionsomkostninger indgår tillige udviklingsomkost-
ninger, der udgiftsføres, når de afholdes. I udviklingsom-
kostninger indgår udelukkende omkostninger afholdt af
koncernens centrale udviklingsafdeling.
BY NYE
Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsømkostninger indeholder omkost-
ninger til fragt, personale i salgsorganisationerne, reklame-
og udstillingsomkostninger mv., herunder afskrivninger.
Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger indeholder omkostninger til
det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler, kon-
toromkostninger mv., herunder afskrivninger.
Resultat i datterselskaber/associerede selskaber
Resultat i datterselskaber/associerede selskaber indeholder
de forholdsmæssige andele af resultaterne før skat efter
regulering for forskydning i intern avance.
Den forholdsmæssige andel af skat i datterselskaber/
associerede selskaber medtages i posten skat af årets ordi-
nære resultat.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter,
som klart adskiller sig fra den ordinære drift, og som
derfor ikke forventes at forekomme ofte eller regelmæssigt.
Skat vedrørende ekstraordinære poster vises i tilknytning
hertil.
Skat
i resultatopgørelsen udgør skat af årets resultat skat til
betaling samt ændring i hensættelse til udskudt skat.
Moderselskabet er sambeskattet med alle danske
datterselskaber samt enkelte af de udenlandske dattersel-
skaber.
Selskabsskat til betaling fordeles forholdsmæssigt
mellem de danske selskaber, der har positiv skattepligtig
indkomst.
Udskudt skat, der beregnes med 32%, er afsat efter
gældsmetoden på grundlag af de tidsmæssige afvigelser,
der skyldes, at indtægter og udgifter medtages i forskellige
perioder regnskabsmæssigt og skattemæssigt.
Der afsættes ikke eventuel latent skat på aktier i datter-
selskaber og associerede selskaber.
Balancen
Balancen opstilles i kontoform.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris
henholdsvis kostpris inkl. tillæg for indirekte produktions-
omkostninger med fradrag af foretagne afskrivninger.
Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den for-
ventede brugstid efter følgende hovedprincipper:
Bygninger samt kraftvarmeværk 25
Tekniske anlæg og maskiner 5-15
Driftsmateriel og inventar 5-10
IT-udstyr inkl. basisprogrammer 3-5
Fra og med 1994 afskrives kontorbygning i Lyngby over 50
år til en forventet scrapværdi på 80% af anskaffelsessum-
men for bygninger.
IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaf-
felser under 9.200 kr. udgiftsføres ved anskaffelsen.
Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages
som ordinær post.
Aktier i datterselskaber
Aktier i datterselskaber værdiansættes i moderselskabet
efter equity-metoden. | moderselskabets balance optages
aktierne til datterselskabernes regnskabsmæssige indre
værdi med fradrag for intern avance på aktiver samt mino-
ritetsinteressers andel.
Aktier i associerede selskaber
Aktier i associerede selskaber værdiansættes i moderselska-
ber ligeledes efter equity-metoden.
Aktier i andre selskaber
Aktier i andre selskaber optages i balancen til anskaffelses-
pris med fradrag af eventuelle nedskrivninger, når en varig
værdiforringelse skønnes at foreligge.
Egne aktier
Egne aktier værdiansættes til anskaffelsesværdi, og et til-
svarende beløb bindes under egenkapitalen på reserve for
egne aktier.
Varebeholdninger
Råvarer værdiansættes til anskaffelsespris.
Varer under fremstilling og fremstillede færdigvarer
værdiansættes til kostpris bestående af råvarernes og
hjælpematerialernes anskaffelsespris med tillæg af direkte
lønudgifter, der kan henføres til de enkelte varer. Der
indgår ikke indirekte produktionsomkostninger i kostprisen.
For varer, hvor forventet salgspris med fradrag af even-
tuelle færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at
effektuere salget (nettorealisationsværdien) er lavere
end anskaffelsesprisen henholdsvis kostprisen, foretages
nedskrivning til nettorealisationsværdien.
Køstpris henholdsvis anskaffelsespris beregnes på
grundlag af gennemsnitspriser.
Tilgodehavender
Tilgodehavender optages med fradrag af hensættelse til
imødegåelse af tab efter en vurdering af de enkelte tilgode-
havender. Herudover er foretaget en generel hensættelse.
Værdipapirer
Værdipapirer består af børsnoterede obligationer, der op-
tages til børskurs. Realiserede kursgevinster og -tab indgår
i resultatopgørelsen. Urealiserede kursgevinster overføres
til opskrivningshenlæggelser med fradrag for udskudt skat
herpå.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen opstilles for koncernen efter den
indirekte metode med udgangspunkt i årets resultat ifølge
resultatopgørelsen.
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme
for regnskabsåret samt koncernens likvider primo og
ultimo.
Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte
og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante
driftsposter, ændring i omsætningsaktiver og kortfristet
gæld, betalte finansielle og ekstraordinære poster samt
betalte skatter.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter be-
talinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver,
herunder køb af virksomheder. Ved køb af virksomheder
medtages pengestrømme kun for den periode, der ligger
efter overtagelsestidspunktet.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter be-
talinger til og fra aktionærer samt optagelse af og afdrag
på langfristet gæld.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger, let realisa-
ble værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer
samt kortfristet bankgæld.
REGNSKAB
Påtegnin ger
Kgs. Lyngby, den 20. marts 2000
Direktiohen:
Vagn 4 jhcer Asger Domino
Preben SY sf (sj i
Harry Nielsen Ove Schou Svend Wind
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for 1999 for Brødrene Hartmann A/S.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper
med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumen-
tationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer
som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 20. marts 2000
KPMG C.Jespersen Grothen & Perregaard
s HN Stdysduro Revisionsaktieselskab
I MR
Niels Bjørn Rasmussen ridiak
sor Statsaut. revisor Statsaut. revisor
lil lb
Bjarne Fabienke
Statsaut.
REGNSKAB
|
Resultatopgørelse
Perioden 1. januar - 31. december 1999
Koncern
Beløb i 1.000 kr.
Moderselskab
BENE DET TS /SERENERER SEE:
Nettoomsætning 1.152.961 1.065.820 631.620 583.702 1
Andre indtægter 3.435 3.470 11.608 7.614
1.156.396 1.069.290 643.228 591.316
Produktionsomkostninger (797.438) (708.540) (469.763) (418.530)
' Bruttoresultat 358.958 360.750 173.465 172.786
Salgs- og distributionsomkostninger (213.268) (186.306) (78.972) (78.731)
Administrationsomkostninger (63.931) (73.460) (36.485) (45.923)
Resultat før skat i datterselskaber - - 24.220 52.807 2
Resultat af primær drift 81.759 100.984 82.228 100.939
Resultat før skat i associerede selskaber 796 170 (487) (4.320)
Resultat før renter mv. 82.555 101.154 81.741 96.619
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver 1.521 3.504 1.521 1.096 3
Renter (netto) (7.793) (14.483) (7.919) (9.597) 4
Resultat af ordinær drift før skat 76.283 90.175 75,343 88.118
Skat af ordinært resultat (27.575) (30.490) (27.220) (30.215) s
Regulering af skat vedr. tidligere år mv. 1.182 5.876 1,041 5.632 5
Resultat før minoritetsinteresser 49.890 65.561 49.164 63.535
Minoritetsinteressers andel af resultat (726) (2.026) - -
Overskuddet foreslås anvendt således:
Udbytte 14.907
Henlæggelse til øvrige reserver 48.786
Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode (14.529)
49.164
REGNSKA
i
i
i:
j
REGNSKAB
|
11
12
13
Balance
31. december 1999
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Koncern
Beløb i 1.000 kr.
Moderselskab
Grunde og bygninger 260.450 241.918 114.879 118.653
Tekniske anlæg og maskiner 632.999 503.310 302.084 273.070
Driftsmateriel og inventar 52.250 58.740 28.229 35.626
945.699 805.968 445.192 427.349
Forudbetalinger samt anlæg under udførelse 16.666 29.517 3.717 18.458
Materielle anlægsaktiver i alt 962.365 835.485 448.909 445.807
Finansielle anlægsaktiver
Aktier i datterselskaber - 416.708 379.188
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 20.000 2.000
Aktier i associerede selskaber 24.044 30.532 24,044 34.639
Aktier i andre selskaber 10.802 10.802 10.802 10.802
Egne aktier 18.509 18.509 18.509 18.509
Finansielle anlægsaktiver i alt 53.355 59.843 490.063 445.138
Anlægsaktiver i aft 1.015.720 895.328 938.972 890.945
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger 86.556 66.462 37.377 29.578
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg 223.301 175.211 27.952 22.771
Vekseltilgodehavender 6.589 8.679 6.589 8.679
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 120.229 65.918
Tilgodehavende udbytter, datterselskaber - - 19,217 22.801
Tilgodehavender hos associerede selskaber - 178 - 215
Tilgødehavende udbytter, associerede selskaber 75 75 75 75
Andre tilgodehavender 16,758 22.302 1.072 2.629
Periodeafgrænsningsposter 3.078 2.255 2.048 1.226
Tilgodehavender i alt 249.801 208.700 177.182 124.314
Værdipapirer - 69.797 - 69.797
Likvide beholdninger 66.267 84,358 36.047 32.979
Omsætningsaktiver i alt 402.624 429.317 250.606 256.668
Aktiver i alt 1.418.344 1.324.645 1.189.578 1.147.613
Balance
31. december 1999
Koncern
Beløb i 1.000 kr.
Moderselskab
Egenkapital
Aktiekapital 70.151 69.461 70.151 69.461
Overkurs ved emission 299.974 299.973 299.974 299.973
Opskrivningshenlæggelser - 1.502 - 1.502
Reserve for nettoopskrivning efter
indre værdis metode 7.816 - - 20.997
Reserve for egne aktier 18.509 18.509 18.509 18.509
Øvrige reserver 367.026 394.877 374.842 373.880
Egenkapital i alt 763.476 784.322 763.476 784.322 14
Minoritetsinteresser 29,891 36.372 - -
Hensættelser
Udskudet skat 71.290 72.525 55.200 52.000 15
Hensættelse vedr. investering i datterselskaber - ” 494 -
Hensættelser i alt 71.290 72.525 55.694 52.000
Langfristet gæld
Prioritetsgæld 36.862 41.210 20.549 23.399
Bankgæld 204.185 67.136 190.137 52.156
Anden langfristet gæld 8.439 7.512 - 996
Periodeafgrænsningsposter 15,745 16.914 13.378 13.651 16
Langfristet gæld i alt 265.231 132.772 224.064 90.202 17
Kortfristet gæld
Afdrag på langfristet gæld 30.459 101.599 17,957 94.641
Forudbetalinger fra kunder 4.284 4.072 4.084 4.072
Bankgæld 2.209 468 - -
Leverandører af varer og tjenesteydelser 68.519 63.583 41.674 44.971
Gæld til datterselskaber - - 8.290 10.172
Gæld til associerede selskaber 2.281 1.564 905 852
Skyldig selskabsskat 8.499 10.054 2.875 -
Anden gæld 157.298 98.560 55.652 47.627 18
Udbytte for regnskabsåret 14.907 18.754 14,907 18.754
Kortfristet gæld i alt 288.456 298.654 146.344 221.089
Gæld og hensættelser i alt 624.977 503.951 426.102 363.291
Passiver i alt 1.418.344 1.324.645 1.189.578 1.147,613
Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 19
Finansielle instrumenter 20
Medarbejderforhold 21
Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 22
Koncerngoodwill mv. 23
Nærtstående parter 24
REGNSKAE
Pengestrømsopgørelse Beløb i 1.000 kr.
Perioden 1. januar - 31. december 1999
Koncern
Årets resultat 49.890 65.561
25 Reguleringer 141.992 135.960
26 Ændring i driftskapital (42.943) (41.842)
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 148.939 159.679
Renteindbetalinger og lignende 19.185 18.476
Renteudbetalinger og lignende (30.073) (25.778)
Pengestrømme fra ordinær drift 138.051 152.377
Betalt selskabsskat (21,926) (35.048)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 116.125 117.329
27 Køb af virksomheder (127.198) (65.513)
Køb af egne aktier - (18.509)
Salg af associeret selskab - 3.450
Køb af materielle anlægsaktiver (154.551) (137.178)
: Salg af materielle anlægsaktiver 2.221 3.809
i Offentlige tilskud til anlægsaktiver 966 502
i] Modtaget udbytte fra associerede selskaber 75 75
: Pengestrømme fra investeringsaktivitet (278.487) (213.364)
Likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet (162.362) (96.035)
Afdrag på langfristet gæld (94.260) (14.794)
Optagelse af langfristede lån 148.673 5.642
Gæld vedr. virksomhedskøb 43.481 -
Kapitaludvidelse 691 -
Betalt udbytte (19.835) (12.503)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 78.750 (21.655)
Ændring i likvider (83.612) (117.690)
28 Likvider (netto) 1. januar 147.670 271.377
28 Likvider (netto) 31. december 64.058 153.687
REGNSKAB
|
N oter Beløb i 1.000 kr.
Koncern Moderselskab
Udland 1.073.177 989.602 562.509 516.407
Indland 79.784 76.218 69.111 67.295
Nettoomsætning i alt 1.152.961 1.065.820 631.620 583.702
Overskud før skat 41.153 54.035
Underskud før skat (11.941) (709)
29.212 53.326
Ændring i koncerninterne avancer (4.992) (519)
Resultat før skat i datterselskaber i alt 24.220 52.807
Koncern Moderselskab
Udbytte af aktier i andre selskaber 981 652 981 652
Udbytte af egne aktier 540 - 540 -
Gevinst ved salg af finansielle anlægsaktiver - 2.852 - 444
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver i alt 1.521 3.504 1.521 1.096
Koncern Moderselskab
Renteindtægter
Renteindtægter, datterselskaber - - 1.917 498
Øvrige renteindtægter 21.721 17.832 3.686 8.134
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber 2 - 2 -
Realiseret kursgevinst samt tilbageførte
nedskrivninger på værdipapirer (netto) 2.054 - 2.054 -
Renteindtægter i alt 23.777 17.832 7.659 8.632
Renteudgifter
Renteudgifter, datterselskaber - - 385 -
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber - 2.433 - 2.433
Renteudgifter, langfristet gæld 15.596 13.705 11.696 11,111
Øvrige renteudgifter 15,974 16.177 3.497 4.685
Renteudgifter i alt 31.570 32.315 15,578 18.229
Renter (netto) (7.793) (14.483) (7.919) (9.597)
NOTER
tt
I
NOTER
Noter
Beløb i 1.000 kr.
Moderselskab
Selskabsskat 27.710 18.597 14.991 7.420
Ændring i udskudt skat 1.907 11.796 1.638 10.151
29.617 30.393 16.629 17.571
Skat i datterselskaber - - 12.633 12.547
Andel i skat, associerede selskaber (444) 63 (444) 63
Ændring i udskudt skat på koncerninterne avancer (1.598) 34 (1.598) 34
Skat af ordinært resultat i alt 27.575 30.490 27.220 30.215
Ændring i udskudt skat (nedsættelse
af skatteprocenten) - (3.690) - (3.133)
Skat vedrørende tidligere år i
datterselskaber mv. - - (805) (2.237)
Skat vedrørende tidligere år mv. (1.182) (2.186) (236) (262)
Regulering af skat mv. vedrørende tidligere år (1.182) (5.876) (1.041) (5.632)
Årets skatteudgift 26.393 24.614 26.179 24.583
Betalte skatter i 1999 i moderselskabet udgør 12.111 tkr. inklusive betalte udbytteskatter mv. i udlandet
(koncernen: 21.926 ckr.).
Tekniske
Grunde og Drifts- I aft
bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 1999 368.796 1.056.572 162.449 1.587.817
Tilgang ved køb af virksomheder mv. 24.957 91.253 2.240 118.450
Regulering cil primo - 9.592 - 9.592
393.753 1.157.417 164.689 1.715.859
Valutakursregulering (6.994) (49.182) (2.597) (58.773)
Tilgang 11.240 139.842 16.320 167.402
Afgang (751) (380) (8.758) (9.889)
Samlet anskaffelsessum 31. december 1999 397.248 1.247.697 169.654 1.814.599
Samlede af- og nedskrivninger 1. januar 1999 126.878 555.186 103.709 785.773
Tilgang ved køb af virksomheder mv. 1.761 2.690 1.097 5.548
Regulering til primo - 5.668 - 5.668
128.639 563.544 104.806 796.989
Valutakursregulering (3.047) (27.759) (1.660) (32.466)
Afskrivning på afhændede aktiver (252) (185) (7.476) (7.913)
Årets afskrivninger 11.250 79.098 21.734 112.082
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 208 - - 208
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 1999 136.798 614.698 117.404 868.900
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1999 260.450 632.999 52.250 945.699
Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr. 1. januar 1999 udgør 131.892 tkr.
Bogført værdi vedrørende danske ejendomme andrager 128.282 tkr., heraf 1.570 tkr. vedr. kurstab ved omprioritering.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr, afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.
Noter Beløb i 1.000 kr.
Grunde og Tekniske Drifts- I alt
bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 1999 204.685 603.487 106.219 914.391
Tilgang 1.418 21.548 7.081 80.047
Afgang - (13.132) (3.943) (17.075)
Samlet anskaffelsessum 31. december 1999 206.103 661.903 109.357 977.363
Samlede af- og nedskrivninger 1. januar 1999 86.032 330.417 70.593 487.042
Afskrivning på afhændede aktiver - (10.938) (3.331) (14.269)
Årets afskrivninger 4.990 40.340 13.866 59.196
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 202 - - 202
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 1999 91.224 359.819 81.128 532.171
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1999 114.879 302.084 . 28.229 445.192
I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på 67.860 tkr. leaset til datterselskab.
I grunde og bygninger indgår kurstab ved omprioritering med 1,412 tkr.
Kontant ejendomsværdi pr. 1. januar 1999, udgør 119.070 tkr.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.
Afskrivningerne fordeler sig således: Koncern
Årets afskrivninger, jf. anlægsnote 112.082 101.858 59,196 56.955
Indtægtsført andel af offentlige tilskud (1.714) (971) (1.052) (971)
Afskrivninger (netto) i alt 110.368 100.887 58.144 55.984
Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen
i følgende poster:
Produktionsomkostninger 99.336 89.715 53.238 51.259
Salgs- og distributionsomkostninger 3.415 3.257 798 741
Administrationsomkostninger 7.617 7.915 4.108 3.984
Afskrivninger (netto) i alt 110.368 100.887 58.144 55.984
NOTE
|OTER
Noter Beløb i 1.000 kr.
S, Danmark, nom. 2.000.000 DKK 100% 43.992
Skjern Papirfabrik A/
Hartmann Verpackung Ges.mbH, Østrig, nom. 500.000 ATS 100% 438
Hartmann (U.K.) Led., England, nom. 75.000 GBP 100% 3.146
Hartmann Belgium N.V. /S.A,, Belgien, nom. 2,500.000 BEF 100% 789
Hartmann France S.a,r.l., Frankrig, nom. 700.000 FRF 100% 1.176
Hartmann Verpackung AG, Schweiz, nom. 100.000 CHF 100% 1.203
Hartmann Italiana Sr.l., Italien, nom. 20.000.000 ITL 100% 1.107
Hartmann-Schwedt GmbH, Tyskland, nom. 6.000.000 DEM 100% 29.429
(Datterselskab: Hartmann Verpackung GmbH)
Hartmann-Båbolna Packaging Kft., Ungarn, nom. 786.870.000 HUF 100% 59.189
Hartmann Polska Sp. z 0.0., Polen, nom. 50.000 PLN 100% 286
Hartmann CZ s.r.0., Tjekkiet, nom. 1.000.000 CZK 100% 173
Brødrene Hartmann Invest ApS, Danmark, nom, 20.000.000 DKK 100% 83.566
(Datterselskab: Hartmann-PPM Argentina S.R.L.)
Hartmann-Mapol do Brasil Letda., Brasilien, nom. 19.245,363 BRL 85% 130.450
Hartmann Holdings (S) Pee. Ltd., Singapore, nom. 10.000.000 SGD 100% 13.256
(Datterselskab: Hartmann Malaysia Sdn. Bhd.)
Hartmann Bilokalnik d.0.0., Kroatien, nom. 53.727.800 HRK 100% 55.207
Hartmann-Mai Led., Israel, nom. 1.000 ILS 100% 3.126
Hartmann-Varkaus Oy, Finland, nom. 50.000 FIM 100% -
Nihon Hartmann K.K., Japan, nom. 10.000.000 JPY 100% 723
427.256
Tilbageførte koncerninterne avancer (15.512)
Udskudt skat herpå 4.964 (10.548)
Aktier i datterselskaber 31. december 1999 416.708
Aktier i datterselskaber 1. Januar 1999 379.188
Tilgang i året 90.986
Goodwill ved køb af aktier inkl. akkvisitionsomkostninger (24.280)
Kapitalreguleringer 14.826
Regulering til indre værdi (41.361)
Ændring i koncerninterne avancer med fradrag af udskudt skat (3.395)
Indre værdi 31. december 1999 415.964
Modregning af negativ egenkapital i kortfristede tilgodehavender 250
Overførsel af resterende negativ egenkapital til andre hensættelser 494
oe
Aktier i datterselskaber 31. december 1999 . 416.708
Danfiber A/S, Lyngby, nom. 500.000 DKK 50%
UNISCRAP A/S Genvindingsindustri, København, nom. 8.250.000 DKK 41,25%
Aktier i associerede selskaber 31. december 1 999 24.044
Moderselskab
Aktier i associerede selskaber 1. Januar 1999 30.532 34.639
Bilopak d.0.0., Koprivnica, Kroatien overgået til datterselskab (7.653) (7.653)
Hartmann Holdings (S) Pte. Led., Singapore (tidligere Jj-Hartmann
(S) Pre. Led.) overgået til datterselskab - (4.107)
Regulering til indre værdi 1.165 1.165
Aktier i associerede selskaber 31. december 1999 24.044 24.044
Noter Beløb i 1.000 kr.
BST PERS ET SIG FE ERENERDEKALEE EDER SESEEE LEES KU ELER
Celulosas Moldeadas Hartmann S.A.,
»CEMOSAF, Spanien, nom. 127,873.000 ESP 18,4% 10.754
Colombiana de Moldeados S.A.,
»COMOLSAf, Colombia, nom. 4.773.843 COP 1,1% -
Andre selskaber 48
Aktier i andre selskaber 31. december 1999 10.802
LETTE SETE Fase HADS EOFES EST FAF SER
Beholdning 31. december 1999 100.000 18.509
Beholdningen pr. 31. december 1999 svarer til 2,85% af den samlede aktiekapital (A-, AA- og B-aktier) og 3,25% af B-aktie-
kapitalen. Aktierne er erhvervet for at dække forpligtelser i forbindelse med optionsaftaler indgået med selskabets direktion.
Optionerne er udformet, så der fra anskaffelseskursen på 185 skal være en stigning i aktiekursen på 5% om året, før op-
tionerne får værdi. Optionerne kan tidligst udnyttes i august 2001 og senest i august 2003.
Koncern
Moderselskab
(54 FSR
Råvarer og hjælpematerialer 33.031 22.135 14,866
Varer under fremstilling 3.074 1.903 3.074
Færdigvarer 30.357 13.339 11.638
Varebeholdninger 31. december 86.556 66.462 37.377 29.578
Vekselbeholdning 6.904 9.290
Forudberegnet rente (315) (611)
Vekseltilgodehavender 31. december 6.589 8.679
Af vekselbeholdningen pr. 31. december 1999 forfalder 1.628 tkr. i perioden 2001-2002.
Der er tegnet eksportkreditgarantier, som dækker 3.866 tkr.
Koncern Moderselskab
FR LLYUET JARRE: (EZU ESERERESEEERERE SE KOGE FEYESTGR
Merværdiafgift 4,624 10.409 42 663
Selskabsskat 4.930 677 - 677
Øvrige 7.204 11.216 1.030 1,289
Andre tilgodehavender i alt 16.758 22.302 1.072 2.629
NOT
JOTER
Noter
Aktiekapitalen sammensætter sig således:
Beløb i 1.000 kr.
A-aktier: 1 stk. a 5.000.000 kr, 5.000 5,000
1 stk. a 1.400.000 kr. 1.400 1.400
ENEEEREN
6.400 6,400
AA-aktier: 1 stk. a 2.133.000 kr. 2.133 2.133
B-aktier: 3.046.400 stk. a 20 kr. 60.928 60.928
B-aktier: 34.495 stk. a 20 kr., tilgang medarbejderaktier 690 -
Aktiekapital 31. december 70.151 69,461
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 299.973 299.973
Tilgang i året 1 -
Overkurs ved emission 31. december 299.974 299.973
Opskrivningshenlæggelser
Saldo 1. januar 1.502 S1
Overført til resultatopgørelsen (2.209) -
Kursregulering af værdipapirer 31. december - 2.131
Udskudt skat herpå 707 (680)
Opskrivningshenlæggelser 31. december - 1.502
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode
Saldo 1. januar - -
Resultat i associerede selskaber efter skat (43) (4.383)
Valutakursregulering vedrørende associerede selskaber 334 (378)
Udbytte (75) (75)
Egenkapitalbevægelser i associerede selskaber - (382)
Overført til øvrige reserver 7.600 5.218
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 31. december 7.816 -
Reserve for egne aktier
Saldo 1. januar 18.509 18.509
Reserve for egne aktier 31. december 18.509 18.509
Øvrige reserver
Saldo 1. januar 394.877 407.705
Goodwill ved køb af virksomheder inkl. akkvisitionsomkostninger (24.280) (7.358)
Resultat til disposition ifølge overskudsfordeling 49.164 63.535
Heraf resultat i associerede selskaber efter skar og udbytte 118 4.458
Valutakursregulering vedrørende ikke-integrerede datterselskaber (30.346) (30.982)
Foreslået udbytte (14.907) (18.754)
Overført fra reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode (7.600) (5.218)
Overført til reserve for egne aktier - (18.509)
Øvrige reserver 31. december 367.026 394.877
Samlet egenkapital 31, december 763.476 784.322
Bevægelser i koncernens egenkapital
Koncernens egenkapital 1. januar 784.322 777,190
Kapitaludvidelse 691 -
Koncernens resultat efter minoritetsinteresser 49.164 63.535
Valutakursregulering vedrørende associerede
selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (30.012) (31.360)
Goodwill ved køb af virksomheder inkl. akkvisitionsomkostninger (24.280) (7.358)
Egenkapitalbevægelser i associerede selskaber - (382)
Kursgevinst på værdipapirer efter skat (1.502) -
Kursregulering af værdipapirer efter skat - 1.451
Foreslået udbytte (14.907) (18.754)
Koncernens egenkapital 31. december 763.476 784.322
Noter
Beløb i 1.000 kr,
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode
Saldo 1. januar 20.997 48.393
Valutakursregulering vedrørende associerede
selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (30.012) (31.360)
Goodwill ved køb af virksomheder inkl. akkvisitionsomkostninger (24.280) -
Egenkapitalbevægelser i datterselskaber og associerede selskaber - (7.740)
Overført til øvrige reserver 47.824 -
Resultat i datterselskaber efter skat 17.384 43.016
Resultat i associerede selskaber efter skat (43) (4.383)
Valutakursregulering ved omregning af integrerede datterselskaber 2 (2.433)
Ændring i koncernintern avance med fradrag for udskudt skat (3.395) (553)
Betalte udbytter (9.185) (1.067)
Tilgodehavende udbytte (19.292) (14,529) (22.876)
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 31. december - 20.997
Øvrige reserver
Saldo 1. januar 373.880 359.312
Overført til reserve for egne aktier - (18.509)
Overført fra reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode (47.824) -
Overført i henhold til overskudsdisponeringen 48.786 33.077
Øvrige reserver 31. december 374.842 373.880
Koncern Moderselskab
Skattemæssige merafskrivninger på materielle
anlægsaktiver mv. 70.675 74.558 54.569 53.768
Hensat til tab på debitorer (1.009) (2.740) (993) (2.475)
Kursregulering af værdipapirer - 707 - 707
Øvrige 1.624 - 1.624 -
Udskudt skat 31. december 71.290 72.525 55.200 52.000
Koncern Moderselskab
Samlede offentlige tilskud 1. januar 1999 26.088 17.489
Valutakursregulering mv. (314) -
Tilgang 966 887
Samlede offentlige tilskud 31. december 1999 26.740 18.376
Samlede afskrivninger 1. januar 1999 7.538 2.861
Valutakursregulering (4) 7
Årets afskrivninger 1.714 1.052
Samlede afskrivninger 31. december 1999 9.248 3.913
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1999 17.492 14,463
heraf kortfristet gæld (1.747) (1.085)
Periodeafgrænsningsposter 31. december 1999 15.745 13.378
NOTI
JOTER
Noter Beløb i 1.000 kr.
Forfalder Forfalder I alt
1-Sår efter 5 år
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2-9,6% 20.315 16.547 36.862
Bankgæld, fast forrentet 4,6-8,6% 46.930 157.255 204.185
Anden langfristet gæld, variabelt forrentet 3.935 4.504 8.439
Periodeafgrænsningsposter 5.941 9.804 15.745
Langfristet gæld 31. december 1999 77.121 188.110 265.231
Forfalder Forfalder (alt
1-Sår efter 5 år
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2% 12.985 7.564 20.549
Bankgæld, fast forrentet 4,6-8,6% 32.882 157.255 190.137
Periodeafgrænsningsposter 4.236 9.142 13.378
Langfristet gæld 31. december 1999 50.103 173.961 224.064
Moderselskab
Merværdiafgift 18.513 5.964 6.685 -
Feriepenge og andre personaleomkostninger 49.980 43.599 25.946 22.903
A-skat mv. 12.634 9.997 9.313 8.663
Gæld vedr, køb af virksomhed 41.944 - - -
Øvrige 34.227 39.000 13.708 16.061
Anden gæld i alt 157.298 98.560 55.652 47.627
Moderselskabet har afgivet kautionsforpligtelser på 2.391 t.DEM (9,1 mio. kr.) for datterselskabers gæld.
Moderselskabet hæfter solidarisk Sammen med øvrige sambeskattede danske selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten.
Pr. 31. december 1999 er der åbentstående valutaterminskontrakter med en løbetid på op til 12 måneder. Kontraktbeløber
udgør 212,7 mio. kr. med en markedsværdi på minus 11,4 mio. kr., heraf er 5,2 mio, kr. udgiftsført i regnskaber.
Koncern
Moderselskab
Personaleudgifter fordeler sig således:
Lønninger og vederlag 344.246 304.526 216.170 199.692
Pensionsbidrag 25.391 21.152 12.184 7.743
Andre udgifter til social sikring 16.141 15.723 1.940 1.938
Personaleudgifter i alt 385.778 341.401 230.294 209.373
Antal medarbejdere
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede 2.020 1.653 724 698
I fønninger og vederlag samt pensionsbidrag i moderselskabet indgår direktionen med 8.440 tkr. (8.407 ckr. i 1998) og
honorar til bestyrelsen med 1.050 tkr. (1.050 tkr, i 1998).
I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i koncernen indgår moderselskabets direktion med 8.584 tkr. (8.550 ekr, i
1998) og honorar til bestyrelsen med 1.070 tkr. (1.070 tkr. i 1998).
Noter Beløb i 1.000 kr.
Lovpligtig revision:
KPMG C. Jespersen 730 695
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 50 50
780 745
Andre ydelser:
KPMG C. Jespersen 855 1.061
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab - -
85SS 1.061
Honorar i alt 1.635 1.806
Koncernen har som regnskabspraksis, at koncerngoodwill mv. ved køb af datterselskaber og associerede selskaber
nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret over egenkapitalen.
I årene 1990-1999 er der nedskrevet koncerngoodwill mv. over egenkapitalen med 71.850 tkr., hvilket fordeler sig
således over årene:
1991 8.194
1992 6.163
1993 3.737
1994 1.318
1995 2.411
1997 18.389
1998 7.358
1999 24.280
l alt 71.850
Afskrivninger 110.368 100.887
Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver (245) (350)
Andel i associerede selskabers resultat før skat . (796) (170)
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver (1.521) (3.504)
Renteindtægter og lignende indtægter (23.777) (17.832)
Renteudgifter og lignende udgifter 31.570 32,315
Skat af ordinært resultat mv. 26.393 24.614
Reguleringer i alt 141.992 135.960
Ændring i tilgodehavender (37.482) (15.829)
Ændring i varebeholdninger (15.259) (15.967)
Ændring i leverandørgæld mv. . 9.798 (10.046)
Ændring i driftskapital i alt (42.943) (41.842)
NOTE:
JOTER
N oter Beløb i 1.000 kr.
Værdien af overtagne aktiver og passiver udgør følgende:
Materielle anlægsaktiver 112.902
Driftskapital 9.811
Langfristede lån (11.803)
Overført fra associerede virksomheder (7.653)
Nettoaktiver 103.257
Koncermgoodwill samt akkvisitionsomkostninger 24.280
Anskaffelsessum i alt 127.537
Heraf likvide midler (339;
Kontant anskaffelsessum 127.198
Likvider (netto) 1. Januar 153.687 274.350
Årets urealiserede kursreguleringer (6.017) (2.973)
Regulerede likvider (netto) 1. januar 147.670 271.377
Likvider (netto) 31. december omfatter:
Værdipapirer - 69.797
Likvide beholdninger 66.267 84.358
Kortfristet bankgæld (2.209) (468)
Likvider (netto) 31. december 64.058 153.687
Koncernens adresser
Hovedkontor:
Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
DK-2800 Kgs. Lyngby, Danmark
Telefon: +45 45 87 50 30
" Telefax:
”… Direktion: +45 45 87 96 33
Administration: +45 45 87 78 58
: Emballagesalg: +45 45 87 52 30
. Industri-
emballage: +45 45 87 15 03
Maskiner &
Teknologi: … +45 45 87 33 21
E-mail: bhæ&æhartmann.dk
http://www.hartmann.dk
Fabrik under
moderselskabet:
Brødrene Hartmann A/S
Hartmannsvej 2
DK-6270 Tønder, Danmark
Telefon: +45 74 72 31 32
Telefax: +45 74 72 02 34
E-mail: bhtonderæhartmann.dk
Datterselskaber i Europa:
Hartmann-Båbolna
Packaging Kft.
HU-2941 Åcs PF.2., Ungarn
Telefon: +36 34 595 100
Telefax: +36 34 595 101
E-mail: hba&éhartmann.dk
Hartmann Belgium N.V./S.A.
Lievestraat 6
BE-9000 Gene, Belgien
Telefon: +32 9 225 69 14
Telefax: +32 9 233 01 63
Hartmann Bilokalnik
Ambalaza d.0.0.
Dravska bb
HR-48000 Koprivnica, Kroatien
Telefon: +385 48 658 800
Telefax: +385 48 658 808
E-mail: hbiéhartmann.dk
Hartmann CZ s.r.o.
Gabinova 867
CZ-152 00 Prag 5, Tjekkiet
Telefon: +420 2 581 30 90
Telefax: +420 2 581 19 49
E-mail: hartmanné&way.cz
Hartmann France S.arl.
Le Bailliage du Roi
3, rue du Bailliage
FR-78000 Versailles, Frankrig
Telefon: +33 1 39 512141
Telefax: +33 130 21 50 83
E-mail: mdeØhartmann.dk
Hartmann Italiana Sar.
Via Ronchi, 37
IT-35010 Carmignano di Brenta
(PD), italien
Telefon: +39 049 595 8340
Telefax: +39 049 595 8562
E-mail: italianaéhartmann.dk
Hartmann Péålska Sp. z 0.0.
ul. Pionieréw 1
PL-66-400 Gorzéw Wikp.,
Polen
Telefon: +48 957 202 036
Telefax: +48 957 352 514
E-mail: hartmannæshaco.pl
Hartmann-Schwedt GmbH
Kuhheide 32
DE-16303 Schwedt/Oder
Tyskland
Telefon: +49 3332 26550
Telefax: +49 3332 265529
E-mail: rkæhartmann.dk
Hartmann (UK) Ltd.
Exchange House
Exchange Square
Beccles
Suffolk, NR34 9HH, England
Telefon: +44 1502 717101
Telefax: +44 1502 71 38 31
E-mail: hukéøhartmann.dk
Hartmann-Varkaus Oy
Satakunnankatu 10
P. O. Box 265
FIN-782071 Varkaus, Finland
Telefon: +358 2046 1460
Telefax: +358 2046 32 146
E-mail: jujæhartmann.dk
Hartmann Verpackung AG
Buggenrain 5
CH-6043 Adligenswil-Luzern,
Schweiz
Telefon: +41 41 370 7038
Telefax: +41 41 370 7028
E-mail: jb.hartmannébluewin.ch
Hartmann Verpackung Ges.mbH
Passinigasse 2
AT-1100 Wien, Østrig
Telefon: +43 1 688 6006
Telefax: +43 1 688 7671
Hartmann Verpackung GmbH
Hauptstrasse 71-79
DE-65760 Eschborn, Tyskland
Telefon: +49 6196 9320
Telefax: +49 6196 932 139
E-mail: hvg-de&t-online.de
http://www.hvg-d.com
Skjern Papirfabrik A/S
Birkvej 14
DK-6900 Skjern, Danmark
Telefon: +45 97 35 11 55
Telefax: +45 97 35 09 09
E-mail: skjernpaperæehartmann.dk
Datterselskaber i
Sydamerika, Mellemøsten
og Fjernøsten:
Hartmann-Mai Led.
10 Haorzim str.,
Industrial Zone
P.O. B. 13456
HL-42138 Nathanya, Israel
Telefon: +972 9 862 1845
Telefax: +972 9 862 4467
E-mail: kobyhaénervision.net.il
Hartmann Malaysia Sdn. Bhd.
PLO 548, Jalan Keluli 11
Kawasan Perindustrian Pasir Gudang
81700 Pasir Gudang
Johor, Malaysia
Telefon: +60 7 253 2200
Telefax: +60 7 252 3300
E-mail: jenØhartmann-
malaysia.com.my
Hartmann-Mapol
dø Brasil Ltda.
Rua Quintana, 753, 12" andar
Brooklin Novo
Sao Paulo, S.P.
CEP 04569-011, Brasilien
Telefon: +55 11 5505 2755
Telefax: +55 11 5505 2707
E-mail: poØhartmann-mapol.com.br
Hartmann-Mapol
do Brasil Leda.
Estrada das Pitas, 431
Aparecidinha
Sørocaba, S.P.
CEP 18087-190, Brasilien
Telefon: +55 15 238 3200
Telefax: +55 15 228 2733
E-mail: jkræeéhartmann-mapol.com.br
Hartmann-Mapol
Montes Claros Ltda.
Rua H, Andersen, 311
Bafirro Industrial
Montes Claros, M.G
CEP 39404-005, Brasilien
Telefon: +55 38 222 7616
Telefax: +55 38 222 7476
E-mail: ochæhartmann-
mapol.com.br
Hartmann-PPM
Argentina S.R.L.
Ruta 151 - Km. 0,5
AR-8324 Cipolletti
Rio Negro, Argentina
Telefon: +54 299 478 1567
Telefax: +54 299 478 2343
E-mail: hséæéhartmann-ppm.com.ar
Hartmann-PPM
Argentina S.R.L
Av. Alicia Moreau de Justo 1750, 1-B
Puerto Madero
CP 1107 Buenos Aires, Argentina
Telefon: +54 11 4314 1032
Telefax: +54 11 4314 1027
E-mail: pwoéhartmann-ppm.com.ar
Nihon Hartmann K.K.,
August House 3F
3-23-5 Uehara
Shibuya-ku
Tokyo 151-0064, Japan
Telefon: +81 3 3465 3011
Telefax: +81 3 3465 3380
E-mail: sssæhartmann.dk
Salgskontor USA:
Hartmanns salgskontor i USA:
10 East Trillium Circle
The Woodlands, Texas 77381
USA
Telefon: +1 409 273 3368
Telefax: +1 409 273 3369
E-mail: smdéæhartmann.dk
KONCERNENS ADRESSEF
Hartmann-Prisen 1999
Professor, dr.phil. h.c. Leif Bjørnø Jensen fra
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) modtog i
1999 Hartmann-Prisen på 250.000 kr.
Leif Bjørnø Jensen har siden 1978 værer professor
ved DTU i akustik. Hans forskning spænder fra
hydroakustik vil brugen af ultralyd i biologisk
forskning, og han er også internationalt meget
anerkendt. Han er eller har været medlem af
komiteer under UNESCO, NATO og EU, han har
gæsteforelæst i over 20 lande og har fået mange
æresbevisninger fra universiteter og akademier,
f.eks. den prestigefyldte Lord Rayleighs Guld-
medalje.
Hartmann-Prisen blev indstiftet i 1985 og går
hvert år til en person, der har ydet ,en betydelig Prisen af professor Knud
indsats af almindelig samfundsmæssig værdi inden Særmærk, næstformand i
for sociale, humanitære, videnskabelige eller kultu- Brødrene Hartmanns Fonds
relle områder", bestyrelse.
Prisen er indstiftet af Brødrene Hartmanns Fond,
»for at sætte et mindesmærke over det livslange
arbejde", som direktør Louis Hartmann sammen
med brødrene Carl og Gunnar og stærkt støttet af
hustruen Emilie udførte for industri og handel -
især gennem virksomheden Brødrene Hartmann
A/S.
Så forskellige talenter som jazzmusikeren Niels
Henning Ørsted Pedersen, litteraturforskeren
Torben Brostrøm og professor dr. med. Margareta
Mikkelsen har fået prisen. Først i maj 2000 afsløres
dette års modrager.
Mens Hartmann-Prisen er en påskønnelse af per-
sonlige indsatser, så støtter Brødrene Hartmanns
Fond med sine andre uddelinger primært projekter,
Fonden uddeler hvert år et millionbeløb til almen-
nyttige formål.
Leif Bjørnø Jensen (t.v.) får
Modtagere af Hartmann-Prisen
1986
1987:
1988:
1989:
1990:
1991:
1992:
1993:
1994:
1995:
1996:
1997:
1998:
1999
: Professor i styreteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Erik Trostmann
Bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen
Professor i dansk litteratur ved Danmarks
Lærerhøjskole, dr.hc. Torben Brostrøm
Professor i mikrobølgeteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Preben Gudmandsen
Sygeplejerske Ellen-Margrethe Skou, Den
Centrale Videnskabsetiske Komité
Overlæge, dr.med. H. O. Bang og overlæge,
dr.med. J. Dyerberg
Direktør Knud W. Jensen, Louisiana
Operachef ved Den jyske Opera, Francesco
Cristofoli
Overlæge ved John F. Kennedy Instituttet,
professor, dr.med. Margareta Mikkelsen
Rigsantikvar, professor, dr.phil. Olaf Olsen
Forfatteren Benny Andersen
Professor, direktør ved Center for
Sprogteknologi, Bente Maegaard
Filminstruktør, læge Nils Malmros
: Professor, dr.phil. h.c. Leif Bjørnø Jensen,
Danmarks Tekniske Universitet
HARTMANN-PRISEN
za EU's Miljøpris
Hartmann modtog den 29. februar 2000 EU's
Miljøpris for at have udviklet den livscyklusbaserede
miljøledelsesmodel STEP.
STEP står for Systematic Tool for Environmental
.… Progress.
" Miljøminister Svend Auken overrakte prisen til
adm. direktør Vagn Genter ved en højtidelighed i
Ingeniørforeningen i Danmark.
EU's Miljøpris tildeles virksomheder, der i særlig
grad har udmærket sig på miljøområdet. Hartmann
og de øvrige nationale vindere dyster herefter om
den tværnationale EU-pris, som uddeles i efteråret SEN i i i
2000. ka 3 i Progress
Hartmann fastlagde allerede i 1992 en miljøstra- ” i i i
tegi og udviklede senere den nu prisbelønnede
STEP-model, som blev taget i brug i 1997 og siden
har været grundlaget for indsatsen både nationalt
og internationalt. Harcmann har udviklet STEP-
modellen med det formål ac gøre helhedsorienteret
miljøarbejde konkret, systematisk og operationelt.
i STEP-modellen fungerer i dag som en samlet miljø- Miljøminister Svend Auken
; managementmodel for koncernen og er Hartmanns overrakte prisen til adm.
bud på, hvordan miljøpolitikkens mål om bæredyg- direktør Vagn Genter ved
; tig udvikling på miljøområdet kan sættes i værk. en højtidelighed i Ingeniør-
' STEP er en kombineret handlingsplan og et ram- foreningen i Danmark den
meværktøj for implementering af koncernens mil- 29. februar 2000.
Jøstrategi. Modellen anvendes i arbejdet med både
at sætte og prioritere mål, med stracegiudvikling,
fastlæggelse af tidsrammer samt til implemen-
tering, systematisering og opfølgning på den
konkrete indsats. STEP er udviklet for at skabe
struktur og give overblik over miljøarbejdet såvel
på den enkelte virksomhed som i hele Hartmann-
koncernen.
Tekst og redaktion: Tryk:
Communiqué as Saloprint a/s
Design og produktion: Papir:
Designgrafik A/S Zanders Mega, klorfrit med
50% genbrugsfibre
Fotos:
Dennis Rosenfeldt
SØS Trykt på et miljøcertificeret
OM og EMAS-registreret trykkeri
SR med vegetabilske trykfarver
EU?S MILJØPRIS
Hartmann-Prisen 1 999
Professor, dr.phil. h.c. Leif Bjørnø Jensen fra
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) modtog i
1999 Hartmann-Prisen på 250.000 kr.
Leif Bjørnø Jensen har siden 1978 været professor
ved DTU i akustik. Hans forskning spænder fra
hydroakustik til brugen af ultralyd i biologisk
forskning, og han er også internationalt meget
anerkendt. Han er eller har været medlem af
komiteer under UNESCO, NATO og EU, han har
gæsteforelæst i over 20 lande og har fåer mange
æresbevisninger fra universiteter og akademier,
f.eks. den prestigefyldte Lord Rayleighs Guld-
medalje,
Hartmann-Prisen blev indstiftet i 1985 og går
hvert år til en person, der har ydet ,en betydelig
indsars af almindelig samfundsmæssig værdi inden
for sociale, humanitære, videnskabelige eller kultu-
relle områder",
Prisen er indstiftet af Brødrene Hartmanns Fond,
»for at sætte et mindesmærke over det livslange
arbejde", som direkrør Louis Hartmann sammen
med brødrene Carl og Gunnar og stærkt støtter af
hustruen Emilie udførte for industri og handel -
især gennem virksomheden Brødrene Hartmann
A/S.
Så forskellige talenter som jazzmusikeren Niels
Henning Ørsted Pedersen, litteraturforskeren
Torben Brostrøm og professor dr, med. Margareta
Mikkelsen har fåer prisen. Først i maj 2000 afsløres
dette års modtager.
Mens Hartmann-Prisen er en påskønnelse af per-
sonlige indsatser, så støtter Brødrene Hartmanns
Fond med sine andre uddelinger primært projekter.
Fonden uddeler hvert år et millionbeløb til almen-
nyttige formål.
Leif Bjørnø Jensen (tv. ) får
Prisen af professor Knud
Særmærk, næstformand i
Brødrene Hartmanns Fonds
bestyrelse.
Modtagere af Hartmann-Prisen
1986: Professor i styreteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Erik Trostmann
1987: Bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen
1988: Professor i dansk litteratur ved Danmarks
Lærerhøjskole, dr.hc. Torben Brostrøm
1989: Professor i mikrobølgeteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Preben Gudmandsen
1990: Sygeplejerske Ellen-Margreche Skou, Den
Centrale Videnskabsetiske Komité
1991: Overlæge, dr.med. H. O. Bang og overlæge,
dr.med. J. Dyerberg
1992: Direktør Knud W. Jensen, Louisiana
1993: Operachef ved Den Jyske Opera, Francesco
Cristofoli
1994: Overlæge ved John F. Kennedy Institutter,
professor, dr.med. Margareta Mikkelsen
1995: Rigsantikvar, professor, dr.phil. Olaf Olsen
1996: Forfatteren Benny Andersen
1997: Professor, direktør ved Center for
Sprogteknologi, Bente Maegaard
1998: Filminstruktør, læge Nils Malmros
1999: Professor, dr.phil. h.c. Leif Bjørnø Jensen,
Danmarks Tekniske Universitet
Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 45 87 50 30
Telefax: 45 87 78 58
E-mail: bh&hartmann.dk
http://www.hartmann.dk
K.ØÆHARTMANN