Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Nærværende regnskab er fremlagt og godkendt på
selskabets generalforsamling.
Profil, vision og værdier
Profil
Hartmann er en af de førende udviklere og producenter af
støbepapemballage i verden og den eneste af de tre globale
udbydere, der har specialiseret sig i denne niche. Srøbepap
(formstøbt fiberemballage) fremstilles primært på basis af
returpapir. Koncernen har produktion i 9 lande og salgs-
selskaber og -kontorer i 21 lande i Europa, Mellemøsten,
Sydamerika, Nordamerika og Asien.
Støbepap er ert miljørigtigt, prisbilligt materiale med sær-
deles gøde funktionelle egenskaber. Det bruges til at embal-
lere æg, bær og frugt, og desuden udvikles kundespecifik
emballage til f.eks. mobiltelefoner, forbrugerelektronik og
husholdningsapparater. Foruden støbepap fremstiller kon-
cernen liner og hylsepapir på Skjern Papirfabrik A/S.
Hartmann råder over egen teknologi, som både bruges på
koncernens fabrikker og desuden sælges til eksterne kunder
og licenstagere foreløbig i 36 lande.
Vision og mål
Hartmann vil være kundens naturlige førstevalg inden for
miljørigtig emballage.
Det er Hartmanns mål at styrke sin position som den abso-
lutte globale leder inden for udvikling, fremstilling og salg af
støbepapemballage. Det skal sikres i kraft af professionalisme
i alle virksomhedens led, gennem innovation og ved - gennem
virksomhedsopkøb - at spille en aktiv rolle i den internatio-
nale konsolidering af branchen.
Samtidig vil Hartmann baseret på forskning, udvikling og
i aktiv dialog med kunder og samarbejdspartnere konstant
søge ar frembringe helt nye produktområder med støbepap
som basis for dermed at vinde markedsandele fra andre marte-
rialer på det internationale marked for emballage.
PROFIL, VISION OG VÆRDIER
Åbenbare miljøfordele, forbrugerpræferencer, kundetil-
passede løsninger og lave produktionsomkostninger er fun-
damentert, som denne vision bygger på.
Ved at vælge denne strategi har Hartmann mulighed for at
skabe vækstrater, der ligger langt over gennemsnittet i embal-
lagebranchen - tilmed på et område, hvor Hartmann allerede
i dag er en af de førende i verden.
Det er Hartmanns mål at opnå er afkast på den investerede
kapital på mindst 12% og dermed et afkast, som ligger over
selskabers kapitalomkosrninger. Dette skal sikre, at selskabet
stadig kan finansiere den planlagte vækst på attraktiv vis.
Hovedfokus i de nærmeste år bliver at øge afkastet på den
investerede kapital frem for vækst i omsætningen. Samtidig
skal der skabes en stigende indtjeningssikkerhed. Særligt
attraktive akkvisitionsmuligheder vil blive afvejet nøje i for-
hold til denne prioritering.
Værdier
Hartmann ønsker at være en virksomhed, der bygger sin
globale vækst på bæredygtig udvikling og respekt for det
enkelte menneske og ders kultur. Det betyder, at koncernen
- ud over at være økonomisk rentabel - også udviser miljø-
mæssig og social ansvarlighed.
Ved at anvende en egenudviklet, universel ledelsesmodel
vil Hartmann systematisk arbejde ikke alene med miljø, men
også med socialt ansvar, menneskerettigheder, arbejdsmiljø,
personaleudvikling og dialog med interessenterne, I erken-
delse af, ar disse temaer også afspejler virksomhedens etiske
holdninger, er det målet at skabe dokumentation for ind-
sarsen for dermed at vise, at der er handling bag ordene.
Hartmann ønsker at være en ansvarlig koncern, der i kraft
af sine holdninger, aktiviteter og resultater er attraktiv for
aktionærer, kunder, medarbejdere og leverandører.
Indhold / Bestyrelse og direktion
10
11
12
14
18
20
22
23
24
25
26
28
29
30
32
33
43
INDHOLD / BESTYRELSE OG DIREKTION
Profil, vision og værdier
Indholdsfortegnelse
Bestyrelse og direktion
Året i korte træk
5 års hoved- og nøgletal
Ledelsens beretning
Risikoforhold
Aktionærforhold
Efficiency & Quality
Bæredygtig udvikling
Æg- og Frugtemballage
Brasilien og Argentina
Industriemballage
Fødevareemballage dualpack""
Skjern Papirfabrik A/S
Ny koncernledelsesstruktur
Finansielle forhold
Regnskabspraksis
Påtegninger
Resultatopgørelse
Balance
Pengestrømsopgørelse
Noter
Koncernens adresser
Hartmann-Prisen 2000
EU-pris for bæredygtig ledelse
Ordinær generalforsamling
Afholdes på selskabets hovedkontor,
Klampenborgvej 203 i Kgs. Lyngby,
onsdag den 2. maj 2001 kl. 15:00.
Aktionærsekretariat
Henvendelse fra aktionærer og andre interesserede bedes
rettet til sekretariatschef Ruth Pedersen på virksomhedens
adresse eller på e-mail til: rpæhartmann.dk.
Bestyrelse
Der er sket følgende ændring af
medarbejdervalgte bestyrelses-
medlemmer: Tillidsmand
Ove Schou er fratrådt sin stilling
hos Brødrene Hartmann A/S,
og i stedet er pakkeoperatør
Vagn C. Brink indtrådt i besty-
relsen. Bestyrelses- og direktions-
medlemmer i selskabet har pr.
1. februar 2001 oplyst, at de har
følgende ledelseshverv i andre
danske aktieselskaber:
BF: Bestyrelsesformand
MB: Medlem af bestyrelsen
Formand
Mogens Petersen
BF: Caribbean Holding A/S.
MB: Unibank A/S,
Unidanmark Fonden og
Brødrene Hartmanns Fond.
Næstformand
John Gath
Direktør, Strategia Finans A/S
BF: Brødrene Hartmanns Fond.
MB: Ove Arkil A/S,
Ove Arkil Holding A/S og
Strategia Finans A/S.
Stephen Horner
Juridisk direktør, EMI-Medley A/S
MB: Hits and Bits A/S.
Peter-Ulrik Plesner
Advokat, Advokatfirmaet Plesner
Svane Grønborg
BF: Eva Denmark A/S,
Alida Packaging A/S,
Johan Mangor Holding A/S,
Piet Hein A/S og Triumph
International! Textil A/S.
MB: Ciba Specialty Chemicals
A/S, Denmark,
Ciba Vision Danmark A/S,
Novartis Danmark A/S,
Novartis Healthcare A/S,
Bahisen A/S, Ida Løfbergs Fond,
Upfront Chromatography A/S
og Brødrene Hartmanns Fond.
Preben Schou
BE: Siemens Aktieselskab.
MB: GN Støre Nord A/S,
Combus A/S og
Gerda & Victor B. Strands Fond.
Bjarne Eriksen
Direktør, Julius Koch A/S
Vagn C. Brink"
Pakkeoperatør
Harry Nielsen”
Produktionschef
Svend Wind”
Laboratorieassistent
+ Valgt af medarbejderne
Koncerndirektion
Vagn Genter
Administrerende direktør
BF: Toms Fabrikker A/S.
MB: Danske Trælast A/S,
Gerda & Victor B. Strands Fond
og Brødrene Hartmanns Fond.
Asger Domino
Viceadministrerende
direktør
BF: Buhi & Bønsøe A/S.
MB: Osteomerter Biotech A/S.
o
Året i
korte træk
Væksten fortsætter - 18% i 2000
Resultat efter skat og minoritetsinteresser på 38,6 mio. kr.
- lide over forventet
På trods af eksplosive råvare- og energiprisstigninger er
resultat af primær drift på niveau med 1999
Markant fremgang i indtjeningen i Brasilien
Industriemballage fortsætter vækst og
udvider med USA og Japan
Ny koncernledelsesstruktur
Bestyrelse
Mogens Petersen
Formand
Bjarne Eriksen
John Gath
Næstformand
Koncerndirektion
Vagn Genter
Administrerende
direktør
2
Asger Domino
Viceadministrerende
direktør
ÅRET I KORTE TRÆK
Harry Nielsen
Stephen Horner
Nyt forretningsområde inden for
fødevareemballage forberedt
Hartmann modtager EU's fornemme pris
for bæredygtig ledelsesmodel
Strategi for fortsat aktivitersvækst
Strategi for øget indtjening og øget indtjeningssikkerhed
I 2001 forventes en omsætningsfremgang på ca. 8-10% og
et resultat efter skat og minoritetsincteresser på ca.
45 mio. kr.
Preben Schou
Svend Wind
> års hoved- og nøgletal
Beløb i 1.000 kr
Omsætning Nettoomsætning 1.357.266 1.152.961 1.065.820 930.367 768.528
og indtjening Udviklingsomkostninger 8.199 5.578 6.269 5.388 4.471
Resultat af primær drift 77.336. 81.759. 100.984 63.188 37.310
Resultat af ordinær drift før skat 57.175 75.743 90.175 66.500 48.547
Ordinært resultat efter skat 40.123 49.350 65.561 45.360 30.827
Nettoresultat efter minoritetsinteresser 38.577 48.624 63.535 42.593 29.224
Balance mv. Materielle anlægsaktiver 982.697 962.365 835.485 792.223 583.075
Totale aktiver 1.412.711 1.399.835 1.306.136 1.332.062 1.143.163
Aktiekapital 70.151 70.151 69.461 69.461 69.461
Egenkapital 767.662. 745.392. 766.353 777.190. 766.052
Markedsværdi | 378.237 477.056 654.372 715.448. 889.101
Rentebærende gæld (netto) 254.357 208.331 62.641 (55.142) (184.166)
Arbejdskapital 61.216 60.321 24.804 (48.908) (28.929)
Investeret kapital 1.026.618 959.570 834.834 721.492 538.361
Cash flow mv. Investering i matr. anlægsaktiver netto 134.407 152.330 133.369 109.848 64.794
Afskrivninger 119.136 110.368 100.887 85.979 64.647
Køb af virksomheder mv. (ekskl. likvider) 6.788 127.198 65.513 166.453 16.972
Cash flow fra drifts- og investeringsaktivitet 14.256 (162.902) (96.035) (115.896) 26.436
Nøgletal mv. Antal aktier a 20 kr. ultimo stk. 3.407.545 3.407.545 3.373.050 3.473.050 3.473.050
Resultat pr. aktie (EPS) kr. 11,3 14,3 18,2 12,2 8,8
Vækst i resultat pr. aktie % (21) (22) 50 38 (25)
Egenkapitalforrentning % 5,1 6,6 8,2 5,5 4,1
Afkast på den investerede
kapital (drift) (ROCE) % 7,8 9,1 13,0 9,4 6,9
Overskudsgrad % 5,7 7,1 9,5 6,8 4,9
Indre værdi pr. aktie kr. 225 219 222 224 221
Børskurs pr. aktie kr. 111 140 194 206 256
Price earnings kr. 9,8 9,8 10,6 16,9 29,0
Pay-out ratio % 30,9 29,8 28,7 29,4 33,8
Udbytte pr. aktie kr. 3,50 4,25 5,40 3,60 3,00
Egenkapitalandel % 54,3 53,2 58,7 58,3 67,0
Gearing % 33,1 27,9 8,2 (7,1) — (24,0)
Gennemsnitligt antal ansatte 2.062 2.020 1.653 1.386 1,052
løgletalsdefinitioner
Arbejdskapital” = Varebeholdninger + tilgodehavender i alt - Resultat af primær drift x 100 Nøglerallene følger
udskudt skat - ikke rentebærende kortfristet Overskudsgrad = vejledningen
gæld ekskl. skyldigt udbytte samt gæld Nettoomsærning. fra Finansanalytiker-
vedr. virksomhedskøb foreningen.
Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser,
Ordinært resultat efter skat og Indre værdi ultimo = Findes ikke i
Resultat pr. minoritetsinteresser pr. aktie == — vejledningen fra
aktie (EPS) = Antal aktier, ultimo Finansanalytiker-
Egenkapitalforrentning
Afkast på den
investerede
kapital (drift)
(ROCE)"
Gennemsnitligt antal aktier
Ordinært resultat efter skat og
minoritetsinteresser x 100
Gennemsnitlig egenkapital
Resultat af primær drift x 100
Egenkapital med tillæg af minoriters-
interesser samt rentebærende gæld og
med fradrag af aktier i associerede
selskaber samt likvide beholdninger
(netto) og værdipapirer. Beregnet som
er gennemsnit af primo og ultimo
Price earnings
Pay-out ratio
Egenkapitalandel
Gearing”
foreningen.
Børskurs
Resultat pr. aktie (EPS)
Samlet udbytteudbetaling x 100
Ordinært resultat efter skat og
minoritetsinteresser
Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser,
ultimo x 100
Passiver, ultimo
Rentebærende gæld minus likvider,
ultimo x 100
Egenkapital, ultimo
5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL 3
Ledelsens beretning
Omsætning og resultatudvikling
Koncernens omsærning steg med 18% fra 1.153 mio. kr. i
1999 til 1.357 mio. kr. i 2000, hvilket er på niveau med
tidligere forventninger. Af stigningen kommer 1% fra
organisk vækst i mængder, 13% fra prisstigninger og valuta,
og 4% skyldes tilkøb af virksomheder.
Årets resultat blev 38,6 mio, kr. mod 48,6 mio. kr. i 1999,
hvilket ligger over de udmeldte forventninger ved halvåret
på 25-30 mio. kr. I 2000 resultater er inkluderet en positiv
regulering af skat vedrørende tidligere år på 5,2 mio. kr.
primært på grund af skattenedsættelsen i 2001 fra 32% til
30% i Danmark.
Resultat før renter blev 82,6 mio. kr., hvilket er identisk
med de 82,6 mio. kr. for 1999.
Årets nettorenteudgifter var 25,4
mio. kr. mod 6,8 mio. kr. i 1999.
Stigningen skyldes primært, at deri
1999 blev realiseret kursgevinster på
Nettoomsætning
1400 mio. kr.
obligationer og valutakurser.
1200 Skatteprocenten for 2000 er 38,8%,
1000 hvilket er højt og bl.a. skyldes under-
800 skudsgivende selskaber i Malaysia og
HE Israel, hvor den skattemæssige værdi
200 af underskuddet ikke aktiveres.
400 År 2000 har været præget af ekstra-
200 ordinært store prisstigninger på
returpapir på ca. 150% og energi
== ge (olie/gas) på ca. 100%. Det har med
flere salgsprisstigninger igennem
Omsætning og primær drift fordelt på aktiviteter
50,
2000 1999
Omsæt- Primær Omsæt- Primær
ning drift ning drift
Æg- og Frugt-
emballage 790 72 687 76
(ekskl. Brasilien
og Argentina)
Brasilien og
Argentina 241 19 188 4
Industri-
emballage 114 8 99 12
- Europa 17 17
- Malaysia/
Japan/USA (9) (5)
Maskiner &
Teknologi 34 11 32 13
(ekstern
omsætning)
Kraftvarmeværk 40 (2) 41 5
(ekstern
omsætning)
Skjern
Papirfabrik A/S 138 14 106 9
4 LEDELSENS BERETNING
året været muligt ar overføre disse
Resultat af primær drift . Fa .
omkostningsstigninger til koncer-
120 mio. kr. nens salgspriser. Der har dog været
en forsinket effekt af disse salgs-
100 prisstigninger, som imidlertid får
80 fuld effekt 1 2001.
—— Divisionen for Æg- og Frugtembal-
60 lage (ekskl. Brasilien og Argentina)
har haft et primært driftsresultat på
72 mio. kr., hvilket er på niveau med
20 1999 på trods af de kraftige pris-
stigninger på returpapir og energi.
Omsærningen er steget med 15%
fra 1999 til 790 mio. kr. i 2000.
Omsætningen i Østeuropa er steget
fra 66 mio. kr. i 1999 til 82 mio. kr. i 2000 svarende til en stig-
ning på 24%.
I Brasilien og Argentina er det primære driftsresultat for-
bedret væsentligt fra 4 mio, kr. i 1999 til 19 mio. kr. i 2000.
Brasilien tegner sig for en stor fremgang og Argentina foren
tilbagegang. Brasilien har de foregående to år været præget af
en priskrig på markedet, men der er i 2000 delvist reetableret
et fornuftigt prisniveau på markedet, der ydermere har kunnet
kompensere for meget kraftige prisstigninger på returpapir og
energi. I Argentina er salget af ægemballage steget pænt i
2000, men dette har ikke kunnet opveje en nedgang i salget
af æblebakker pga. en dårlig æblehøst samt tab på debitorer
pga. den vanskelige økonomiske situation i Argentina. Målt i
danske kroner er omsætningen i Brasilien og Argentina ste-
get med 28% til 241 mio. kr. i 2000, hvilket skyldes stigning i
salgspriserne og en reduktion i volumen som resultat af en
kraftig fokusering på salgsprisstigninger og indtjening.
Industriemballagedivisionen har haft en omsætnings-
fremgang på 15% til 114 mio. kr. i 2000 og et primært drifts-
resultat på 8,3 mio. kr. mod 11,6 mio. kr. i 1999. Resultatet for
Europa er på samme høje niveau som i 1999, Omsætnings-
fremgangen er dog ikke så stor som forventet på grund af det
svigtende salg af mobiltelefoner. Fremgangen kunne derfor
mod forventning ikke opveje omkostningsstigningen i for-
bindelse med divisionens nye markedstiltag med etablering af
salgskontorer i USA og Japan samt
underskud på fabrikken i Malaysia.
Divisionen for Maskiner & Tekno-
logi har haft et resultat på 11 mio. kr.
efter intern avance, hvilket er lidt
8 lavere end i 1999. Den eksterne
— omsætning er på 34 mio. kr. mod
32 mio. kr. i 1999. Divisionen vil få
en stadig større andel af sin omsæt-
ning internt i takt med koncernens
globalisering.
Selskabets kraftvarmeværk i
Tønder har givet et primært drifts-
== 33 resultat på minus 2,4 mio. kr. i 2000
mod et overskud på 5,3 mio. kr. i
—a0
0
ME
96 97 98 99 00
Overskudsgrad
10 %.
lo
lv
1999 og dermed 7,7 mio. kr. lavere end i 1999. Forværringen
skyldes, at det ikke har været muligt at overføre de store gas-
prisstigninger til prisen på den producerede elektricitet, da
elpriserne er offentligt reguleret. Ca. halvdelen af den dårlige
økonomi i kraftvarmeværket skyldes en urimelig afregnings-
model for leverance af varme til Tønder Fjernvarme. Hartmann
har i marts 2001 indledt en voldgiftssag med krav om genfor-
handling af varmeprisen.
Skjern Papirfabrik A/S har haft en omsætning på 138 mio.
kr. svarende til en stigning på 30%, hvoraf de 10% skyldes
mængdestigninger, og de 20% skyldes prisstigninger. Det pri-
mære driftsresultat udgjorde 14 mio. kr. og repræsenterer
således en stigning på 5 mio, kr. fra 9 mio. kr. i 1999.
Geografisk segmentering af omsætning
Eat
% af % af
2000 total 1999 total
Danmark 88 6% 80 7%
EUR-lande 609 45% 509 44%
Andre lande i Europa 325 24% 324 28%
Sydamerika 245 18% 193. 17%
Resten af verden 90 7% 47 4%
Investeringer, pengestrømme, afkast og gearing
Koncernens samlede investeringer var 141 mio. kr. i 2000,
hvoraf de 35 mio. kr. er investering i kapacitetsudvidelse, og
99 mio. kr. er investering i forbedringer og vedligeholdelse
af de eksisterende produktionsanlæg. Der er endvidere in-
vesteret 7 mio. kr. i forbindelse med
virksomhedskøb. Afskrivningerne
Marl de kapital udgjorde 119 mio. kr. i 2000 mod
110 mio. kr. i 1999. I 1999 var de
samlede investeringer 279,5 mio. kr.,
hvoraf de 152,3 mio. kr. gik til kapa-
citetsudvidelser, forbedringer og ved-
ligeholdelse af eksisterende anlæg, og
127,2 mio. kr. gik til virksomheds-
opkøb.
Pengestrømme fra driftsakrivitet
udgjorde 155 mio. kr. i 2000 mod
116 mio. kr. i 1999. Forbedringen i
pengestrømmen i forhold til 1999
skyldes, at driftskapitalen kun er
steget med 7 mio. kr, mod en stig-
ning på 43 mio. kr. i 1999. Pengestrømme efter investeringer
og før finansieringsaktivitet udgjorde 14 mio. kr. i 2000 mod
minus 163 mio. kr. i 1999, der inkluderede 127 mio. kr. i
virksomhedskøb.
14 %.
| | | | lz RB
oe nn aa ea & ao w
96 97 98 99 00
Arbejdskapitalen udgjorde 61 mio. kr. pr. 31.12.2000 mod
60 mio, kr. pr. 31.12.1999. Dette er en stigning på 2% i for-
hold cil en stigning i omsærningen på 18%.
Egenkapitalforrentningen blev 5,1% i 2000 mod 6,6% i
1999. Afkast af den investerede kapital (ROCE-drift) blev på
7,8% i 2000 mod 9,1% i 1999. Dette er således under de 12%,
som stadig er selskabets mål inden for få år.
Den investerede kapital er steget med 67 mio. kr. til 1,03
mia. kr. ultimo 2000. Stigningen stammer fra anlægsaktiver
på 21 mio. kr., tilgodehavender fra salg på 10 mio. kr. samt
fald i den kortfristede gæld som følge af betaling af virk-
somhedskøb ultimo 1999.
Koncernens nettorentebærende
gæld ultimo 2000 udgør 254 mio.
kr., hvilket svarer til 33,1% af egenka-
Investeringer
akkumuleret over 5 år
1000 mio. kr.
pitalen. Ultimo 1999 var den netto-
800 rentebærende gæld 208 mio. kr. Der
— er ultimo 2000 stadig tale om en
600 meget forsigtig gearing. Det er kon-
cernens ønske, at denne gearing øges
-200 i takt med væksten i virksomheden.
Selskabet har i 2000 arbejdet målret-
200 tet på en optimering af gældsstruk-
turen, således at en stor del af de
likvide beholdninger er blevet erstat-
tet med lokale kassekreditter.
0
96 97 98 99 00
Materielle anlægsaktiver
samt køb af virksomheder
M Afskrivninger
Udvikling i egenkapital,
resultat pr. aktie og udbytte
Koncernens egenkapital er steget fra 745 mio. kr. i 1999 til
768 mio. kr. i 2000. Stigningen indeholder årets resultat på
38,6 mio. kr., valutakursreguleringer på 0,6 mio. kr. og et
foreslået udbytte på 11,9 mio. kr.
Resultat pr. aktie (EPS) blev på 11,3 kr. mod 14,3 kr. i 1999.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ud-
betales et udbytte pr. aktie på 3,50 kr. mod 4,25 kr. i 1999,
Det svarer til en pay-out ratio på 31% og er i overensstem-
melse med selskabets politik på dette område.
Koncernens forventninger
til 2001
Egenkapitalforrentning
Hartmann forventer at fortsætte
væksten i 2001 med ca. 8-10% tilen
omsætning på 1.450-1.500 mio. kr.
uden eventuelle akkvisitioner. Væk-
sten vil komme fra æg- og frugt-
emballage via øger salg i Østeuropa,
Nordamerika, Asien og Brasilien
samt helårseffekt af prisstigninger
i 2000. Industriemballage forventes
også at opnå fortsat vækst i såvel
Europa som i resten af verden.
Bl.a. forventes investeringerne i de
x
96 97 98 99 00
LEDELSENS BERETNING 5
nye salgsorganisationer i hhv. Japan
og USA at give positive resultater.
For så vidt angår koncernens nye for-
retningsområde fødevareemballage,
forventes der, at Hartmann i 1. halv-
50 år 2001 vil indgå de første kontrakter
med kunder. Forventningerne til
området er store, og det forventes, at
salgsfremgangen allerede efter en
Nettoresultat efter
minoritetsinteresser
70 mio. kr.
20 indkøringsperiode på 1-2 år vil føre
10 til et positiv indtjeningsbidrag til
koncernen.
LO Der forventes en stigning i resultat
96 97 98 99 00 ” É ' '
af primær drift fra 77 mio. kr. i 2000
til 95-100 mio. kr. i 2001 og en stig-
ning i nettoresultatet efter skat og minoritetsinteresser fra
38,6 mio. kr. i 2000 til ca. 45 mio. kr. i 2001. I nettoresultatet i
2000 indgår positiv regulering af skat vedrørende tidligere år
på 5,2 mio. kr. Forventninger til stigningen i resultatet er
baseret på, at de salgsprisstigninger på æg- og frugtemballage
i Europa, der har været foretaget i løber af 2000, bibeholdes
og dermed slår fuldt igennem i 2001, samt en kraftig forbed-
ring af resultater i Israel. Ligeledes forventes fremgang i
Brasilien, hvor der også forventes fuld årseffekt af de pris-
stigninger, der har været gennemført i løbet af 2000. Forvent-
ningerne til Argentina er forsigtige på grund af landets svage
økonomi og æblebranchens vanskeligheder, men der forven-
tes et resultat lidt over resultatet i 2000.
Eor Industriemballage ventes der en pæn resultatfremgang
baseret på en forventet omsætningsfremgang, der kan ske
uden udbygning af det eksisterende produktionsapparat og
den eksisterende salgsorganisation. Udviklingen i salget af
mobiltelefoner er afgørende for resultatet, og her forventes
en fremgang i 2001, som især vil komme i 2. halvår.
6 LEDELSENS BERETNING
Overordnet strategi do
og målsætning
Divisionen for Maskiner & Teknologi forventes at få en
større andel af sin omsætning internt i koncernen og dermed
ev lavere resultat end i 2000. Kraftvarmeværker forventes at
opleve en yderligere resultatnedgang i 2001, mens Skjern
Papirfabrik A/S forventes at opnå et pænt resultat på niveau
med 2000.
For så vidt angår kraftvarmeværker, arbejdes der fortsat
med en række forskellige løsningsmuligheder, men det er
vanskeligt at vurdere i hvilken udstrækning, der kan opnås
den nødvendige politiske opbakning. Ca. halvdelen af den
dårlige økonomi i kraftvarmeværker skyldes en urimelig
afregningsmodel for leverance af varme til Tønder Fjernvarme.
Harcmann har i marts 2001 indledt en voldgiftssag med krav
om genforhandling af varmeprisen.
Kvartalsmeddelelser
Hartmann planlægger fra 2002 ac
udsende kvartalsmeddelelser. Detre
skal ses i forlængelse af de seneste års
bestræbelser på at opnå større åben- 20 kr.
hed om selskabets aktiviteter og
resultater og en bedre servicering af
investorer og analytikere.
Resultat pr. aktie (EPS)
10
in
Hartmanns overordnede strategi er at
cementere sin position som den abso-
lutte globale leder inden for eksiste-
rende støbepapprodukter gennem
professionalisme og innovation og
gennem en aktiv rolle i konsolideringen af branchen via virk-
somhedskøb. Hartmann ønsker ligeledes gennem innovation
samt forskning og udvikling at skabe nye produkter med
støbepap som basis og dermed tage markedsandele fra andre
materialer på det globale marked for emballage. Miljøfordele,
forbrugerpræferencer og lave produktionsomkostninger er
nogle af hovedargumenterne for denne vision.
Hartmann har gennem denne strategi mulighed for at
skabe vækstrater, der ligger over gennemsnittet i emballage-
branchen og tilmed inden for det område, hvor Hartmann
allerede i dag er en af de absolut førende i verden.
96 97 98 99 00
Mobiltelefoner er et af de
vigtigste segmenter for
Hartmanns division for
Industriemballage.
Det er Hartmanns mål at opnå et afkast på den investerede
kapital (ROCE-drift) på minimum 12% og dermed et afkast,
som ligger over selskabets kapitalomkostninger. Dette skal
sikre, at selskabet fortsat kan finansiere den planlagte vækst
på attraktiv vis.
Hartmann har gennem de seneste år fokuseret på såvel
indtjeningsvækst som omsætningsvækst. Driftsindtjeningen
har været stigende over de seneste 5 år dog med en nedgang
i 1999 og 2000 på grund af de ekstraordinært store pris-
stigninger på returpapir og energi. Omsætningen er steget
med ca. 14% om året de seneste 5 år.
Hartmann har nu som hovedfokus på kort sigt at øge
afkastet på den investerede kapital og skabe en stigende ind-
tjeningssikkerhed. Særligt attraktive akkvisitionsmuligheder
vil blive overvejet nøje i relation til denne prioritering.
Strategien for den fortsatte aktivitetsvækst
Hartmann er en af de førende i verden inden for støbepap-
emballage og den eneste af de tre globale udbydere, der har
specialiseret sig i denne niche. Det er Hartmanns forvent-
ning, at der med den rigtige strategi også i de kommende år
kan opnås attraktive vækstrater inden for støbepapemballage.
Hartmann vil derfor koncentrere sig om dette område de
næste år og derigennem opnå en absolut førerposition på
markedet.
Væksten skal komme fra følgende områder:
« Ægemballage i Vesteuropa, hvor der arbejdes på et
skift mod mere avancerede produkrer med større værdi.
Hartmann er blandt de førende producenter i Europa og
har allerede med succes differentieret sig i markedet med
produktudvikling og markedsføring af højværdiemballage.
+ Ægemballage i Østeuropa, hvor æg i større og større
grad bliver handlet i moderne supermarkeder og dermed
giver stigende behov for detailægemballage.
+ Ægemballage i Sydamerika, hvor en større udbredelse
af supermarkedskæder og større indkøbsfrekvens betyder
større salg af højværdidetailemballager i forhold til salg
af æg i 30 stk. bakker. Hartmann er i dag markedsleder på
markedet for støbepapemballage i de to største sydameri-
kanske økonomier Brasilien og Argentina og har omkring
50% af markedet inden for detailbakker til detailhandlen.
Ægemballage i USA. Hartmann har ikke tidligere været
aktiv med emballagesalg på det nordamerikanske marked.
Markeder har været præger af en 100% standardisering
både af æg og ægemballage. Nu er der imidlertid kommer
et marked for specialæg, som kræver en mere moderne og
specialdesignet emballage med henblik på en bedre diffe-
renctiering i supermarkedskæderne. Dette marked er i
meget kraftig vækst og forventes i løbet af nogle få år at
udgøre en interessant del af markedet.
Denne udvikling betyder en åbning for Hartmann, fordi
netop et bredt produktsortiment af højkvalitersemballager
og ert veludviklet marketingkoncept er blandt Hartmanns
største styrker i forhold til konkurrenterne på markedet.
Hartmann har derfor etableret et salgskontor i Chicago
og eksporterer nu ægemballage fra Europa til USA tilen
række kunder - bl.a. flere af de ledende producenter på
markedet.
Ægemballage i Asien, hvor der vil være et stigende marked
på grund af en større udbredelse af supermarkedskæder.
Markedet er stadig lille, og langt fra alle supermarkeder
handler med æg, men der forventes store vækstrater i de
kommende år. Hartmann leverer emballage fra sin fabrik
i Malaysia, hvor der netop ved slutningen af 2000 blev
installeret kapacitet til ægemballage. Der er etableret en
mindre salgsorganisation på udvalgte markeder.
Industriemballage i Europa og Sydøstasien vil fortsætte"
sin vækst i takt med, at støbepap tager markedsandele fra
andre materialer som plast og foldet bølgepap. Støbepap
har både håndteringsmæssige og miljømæssige fordele og
giver kundens produkter en moderne og ansvarlig profil.
Generelt står Hartmanns produkter stærkt på alle marke-
derne på grund af et markant bedre forhold mellem pris
og kvalitet. Samtidig er det en væsentlig konkurrence-
parameter, at Hartmann som den eneste kan tilbyde en
global serviceting af internationale kunder.
Væksten inden for ægemballage i
Vesteuropa vil især komme fra ;
mere avancerede produkter som ;
f.eks. Superface-emballagen. . !
LEDELSENS BERETNING 7
… Industriemballage i Nordamerika, hvor divisionen
netop har startet salg med leverancer fra Europa i 2000.
Hartmann er også her både kvalitertsmæssigt og pris-
mæssigt konkurrencedygtig på markedet. Såfremt succesen
fortsætter som forventet, vil Hartmann etablere lokal pro-
duktion.
+ Fødevareemballagekonceptet dualpack "" er ved års-
skiftet 2000/2001 blevet introduceret på det europæiske
marked. Markedet er meget stort og forventes efter en
indkøringsperiode på 1-2 år at blive en væsentlig faktor i
koncernens vækst. Læs mere om konceptet dualpack""
på årsrapportens side 22 og på koncernens hjemmeside
www.hartmann.dk.
Strategien for øget indtjening
og øget indtjeningssikkerhed
Med fokus på et øget afkast på den investerede kapital vil
der sammen med den forventede vækst i omsætningen være
basis for en attraktiv vækst i indtjeningen pr. aktie.
Det øgede afkast på den investerede kapital vil være et
resultat af en række aktiviteter:
… Koncernen har i dag ledig produktionskapacitet, som kan
udnyttes uden særlige investeringer i takt med den for-
ventede vækst i omsætningen.
. Kapaciteten af de eksisterende produktionslinier kan
forøges yderligere med marginale investeringer i nyt ekstt:
udstyr, der fit blever færdigudviklet i samarbejd :
5 Forsknings- og Udviklingsafdeling.
"Maskiner & Teknologi divisionen og fab
va | be
ng
me til en lang række forskellige
industriprodukter — fra lysstofrør
til mobiltelefoner.
8 LEDELSENS BERETNING
+ Generelle effektiviseringer og optimeringer af produktions-
apparatet har ligeledes givet større kapacitet på eksiste-
rende produktionsanlæg gennem højere hastigheder,
mindre spild og samtidig lavere produktionsomkostninger.
Dette arbejde fortsætter, og det interne benchmarking-
system med best practice for koncernens 10 emballage-
fabrikker viser, at der stadig er et væsentligt potentiale i
udnyttelsen af de eksisterende anlæg.
« Bevægelse mod produkter med højere værdi gennem in-
tensiv produktudvikling inden for ægemballage samt
bevægelse mod dyrere produkter på nye markeder som
Østeuropa. Industriemballage og dualpack"" er eksempler
på højværdiprodukter med høje afkast, og et øget salg
inden for disse områder vil bidrage til øget afkast på den
investerede kapital.
. Koncernens styrings- og opfølgningsredskaber er blevet
forbedret væsentligt. De enkelte enheder har afkast på
den investerede kapital som hovedfokus, og der er etableret
hyppigere og bedre rapportering på forventninger til de
kommende perioder. Dermed er forudsætningerne for
hurtigere reaktion forbedret.
+ I tillæg hertil er den nye organisationsstruktur, der blev
indført i september 2000, en klar styrkelse med bedre
mulighed for at udnytte synergier på tværs af koncernen
og samtidig gøre de enkelte divisioner mere operationelle.
Risikoforhold
Det er koncernens overordnede politik så vidt muligt at
begrænse eksponeringen over for de vigtigste finansielle og
miljømæssige risici.
Kommercielle risici
Afdækning af kommercielle risici som f.eks. prisfluktuationer
på råvarer og energi foretages ikke, men søges kompenseret
gennem justering af salgspriserne. Hartmann forsøger kon-
stant at nedbringe prisfølsomheden på ægemballage ved at
have et bredt og dybt sortiment og ved strategisk marketing,
hvor koncernen hjælper supermarkeder og ægproducenter til
at differentiere deres produkter og øge salget. Omstillingen
fra masseprodukt til konceptsalg er langt fremme i Europa,
hvor Hartmann satser på kvalitetssegmentet, men også frem-
stiller mere prisfølsomme discountemballager. I Sydamerika
er prisen fortsat en vigtig parameter, og risikoen knytter
sig i stort omfang til konjunkturudviklingen. Markedsudvik-
lingen går dog - især i Brasilien - i retning af en større efter-
spørgsel på kvalitetsprodukter.
Finansielle risici
De finansielle risici er forbundet med eksponeringen i frem-
med valuta, ændringer i renteniveauet og kreditgivningen.
Valuta
Valutaeksponeringen er dels relateret til pengestrømmene og
dels til nettoaktiverne i fremmed valuta.
10% af koncernens omsætning er i danske kroner, 45% er
i EUR-valucaer, 20% i USD og relaterede valutaer primært i
Sydamerika. De resterende 25% af omsætningen fordeler
sig på mange forskellige valutaer bl.a. i Storbritannien,
Skandinavien og Centraleuropa. Der er betydelige merudgifter
i danske kroner. Der er også merudgifter i de lokale valutaer
i Ungarn, Kroatien og Malaysia, hvor en væsentlig del af
produktionen eksporteres. De positive pengestrømme er helt
overvejende i EUR-valutaer samt i GBP og i mindre grad i
USD, de skandinaviske og de centraleuropæiske valutaer.
EUR-valutaerne sikres kun, når det skønnes at være til kon-
cernens fordel. De forventede pengestrømme i GBP og USD
sikres løbende et år frem i tiden. Det forventede salg i GBP er
i 2001 sikret til en gennemsnitskurs på 12,02. De central-
europæiske valuraer, primært polske PLN og tjekkiske CSK,
følges nøje, men sikres kun i særlige tilfælde.
Moderselskabet finansierer en del af datrerselskabernes
driftskapital med lån i EUR, USD og ARS (argentinske
pesos). Nettopositionerne i USD og ARS kurssikres. Brødrene
Hartmann A/S indgår kun valutaforretninger til afdækning
af kommercielle transaktioner.
Rente
Den overvejende del af koncernens rentebærende gæld er
optager i fast forrentede lån med lang løbetid i enten
DKK eller EUR. Ændringer i renteniveauet har derfor ikke
væsentlig indflydelse på resultatet. Imidlertid finansieres
Hartmann-PPMs driftskapital i lokal valuta til variabel rente,
der bl.a. påvirkes af devalueringsrisikoen.
Kreditgivning
Hvor der er muligt, forsikres koncernens tilgodehavender
fra salg. Enkelte store kunder med høj kreditværdighed i
forsikres ikke. I nogle udviklingslande er det ikke muligt at
forsikre tilgodehavender. Dette gælder primært i Sydamerika,
men også lande i Central- og Østeuropa samt i Sydøstasien.
Miljø
I forbindelse med virksomhedskøb er der risiko for miljøbe-
lastninger fra tidligere år. Hartmann afdækker denne risiko
ved at analysere udledninger, affaldsdepoter, jordbund og
grundvand samt myndighedskrav etc. Herefter iværksætter
koncernen de nødvendige tiltag med henblik på, at virksom-
heden kan leve op til de danske og til de lokale miljømyndig-
heders retningslinier. Hartmann arbejder systematisk med
miljø i alle dele af koncernen og kan dermed forebygge og
eliminere risici. I dag er der ikke afgørende miljørisici, og ind-
satsen er derfor rettet mod løbende forbedringer.
Forsikring
En af de største risici er brand, da reetablering af en fabrik
kan tage lang tid med risiko for tab af forretning. De enkelte
fabrikker er dækket af en omfattende all-risk forsikring,
der bl.a. inkluderer brand og driftstab. Der arbejdes systema-
tisk med forebyggelse. Alle anlæg har døgnovervågning og
brandberedskab, ligesom næsten alle haller og produktions-
ovne har sprinkleranlæg.
Koncernens forsikringer dækker også ansvar i bred for-
stand.
RISIKOFORHOLD 9
Aktionærforhold
Ejerforhold
Hartmann vs KFX . .
og Industriindekset Aktiekapitalen udgør 70.150.900 kr.,
200 hvoraf 8.533.000 kr. er A- og AA-aktier,
som ejes af Brødrene Hartmanns
5 Fond. Ifølge fondens fundats kan A-
og AA-aktierne ikke sælges, så længe
fonden består.
125 Stykstørrelsen på alle aktier er 20
100 kr. eller multipla heraf. Hver A- og
—— AU AA-aktie giver 10 stemmer, mens en
75 B-aktie giver Il stemme.
Den 1. februar 2001 havde selskabet
dd 2.360 aktionærer - inkl. 488 medar-
2 Harman bejderaktionærer - hvoraf de 1.311
KFX har aktierne noteret på navn. 8 aktio-
——— Industriindeks nærer har oplyst, at de ejer mere end
5% af aktiekapitalen, og de 8 ejer til-
sammen mere end 65%. Selskabet
har en god og meget stabil aktionærbase af især større danske
institutionelle investorer.
Bestyrelsen og direktionen ejer mindre end 1% af selskabets
aktiekapital, mens selskabets beholdning af egne aktier er
2,9% af kapitalen primært til dækning af aktieoptioner til
direktionen.
De store aktionærer
Ejerandele ifølge aktieselskabslovens paragraf 28a og 28b:
Brødrene Hartmanns Fond
A-aktier
AA-aktier 16,1
B-aktier
Lønmodtagernes Dyrtidsfond B-aktier 13,0
Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP) B-aktier 11,4
Specialforeningen Bankinvest
Danske Small Cap Aktier B-aktier 9,3
A/S Forsikringsselskabet Codan B-aktier 5,0
PFA Pension B-aktier 5,0
Danske Bank Koncernen B-aktier > 5
Advokat Thor Stadil B-aktier > 5
Egne aktier B-aktier 2,9
10 AKTIONÆRFORHOLD
Be
Årets kursudvikling
Kursudviklingen i 2000 var ikke tilfredsstillende. Målt i for-
hold til såvel KFX-indexet som Industriindekset, som begge
steg pænt gennem året, præsterede Hartmann-aktien væsent-
ligt dårligere og faldt fra 140 til 111 ultimo 2000.
Hartmanns B-akcie har været noteret på Københavns
Fondsbørs siden 1982 og noteres under fondskoden
DK0010256197.
Kontakt med aktiemarkedet
Hartmann søger at give aktionærer og analytikere så præcis
en information som muligt under hensyn til de børsetiske
regler og selskabets forretning. I de seneste år har Hartmann
løbende udviklet sin informationspolitik og givet flere infor-
mationer om både de enkelte forretningsområder og selska-
bets strategi. I 2000 har selskabet også afholdt en del møder
med investorer og analytikere.
1 2001 vil Hartmann arbejde på at styrke relationerne til
aktiemarkedet yderligere og planlægger fra 2002 at udsende
kvartalsmeddelelser.
Aktionærer, der vil modtage informationer fra selskabet,
kan navnenotere deres aktier via deres bank eller ved at
henvende sig til aktiebogsafdelingen i Danske Bank. Som
navnenoteret aktionær vil man modrage fondsbørsmed-
delelser og nyhedsmagasinet Info. Koncernens fondsbørs-
meddelelser kan ligesom oplysninger om bl.a. koncernens
struktur, produkter og finansielle
forhold findes på www.hartmann.dk.
Udbytte pr. aktie a 20 kr.
Kontakt med aktionærer
og analytikere
Asger Domino, viceadm. direktør
Telefon: 45 87 S0 30
Telefax: 45 87 50 46
E-mail: adoghartmann.dk
6 kr.
Aktionærsekretariat
Ruth Pedersen, sekretariatschef
Telefon: 45 87 50 30
Telefax: 45 87 96 33
E-mail: rpæhartmann.dk
o |. N lo |. la "
96 97 98 99 00
Finanskalender for 2001
22. marts: Regnskabsmeddelelse for 2000.
6. april: Den trykte årsberetning og indkaldelse til
generalforsamling udsendes.
2. maj: Ordinær generalforsamling på selskabets
hovedkontor i Kgs. Lyngby kl. 15.00.
23. august: Halvårsmeddelelse.
Efficiency & Quality
Hartmann etablerede i 1999 en stabsfunkrtion med titlen
Efficiency & Quality (E&Q). Formålet med funktionen er at
sikre en optimal udnyttelse af Hartmanns teknologi i alle
koncernens produktionsenheder og opnå den bedst mulige
udnyttelse af koncernens investeringer. Sammen med pro-
duktionsenhederne arbejder E&Q målrettet mod at opnå en
stadigt stigende produktionseffekriviter og ensarterhed i
kvaliteten. Via opsamling og videreformidling af viden og
produkrtionsdata er det en af funktionens vigtigste opgaver
at sikre en systematisk overførsel af knowhow mellem de
enkelte produktionssteder.
I det daglige fungerer E&Q desuden som rådgiver for pro-
duktionsenhederne i forbindelse med problemer og projekter
vedrørende effekciviter og kvalitet.
E&Q har udviklet et benchmarkingsystem, hvor der siden
1. januar 2000 er blevet opsamlet data fra alle produktions-
stederne, som gør det muligt at foretage sammenligninger,
hvad angår effektivitet og kapacitetsudnyttelse samt speci-
fikke forbrug af el, varme og vand. Hver måned rapporterer
alle produktionsenheder om status på hvert enkelt måle-
punkt, og på baggrund af disse data udarbejder E&Q en
samlet benchmarkingrapport til alle enhederne, som viser
produktionsstedernes resultater - både i forhold vil hinanden
og i forhold til best practice.
E&Q foretager desuden på regelmæssige besøg på produk-
tionsstederne en systematisk gennemgang af produktions-
udstyret med identificering og kvantificering af forbedrings-
På baggrund af de løbende rapporteringer og analysearbej-
der er der i det forløbne år i et rær samarbejde med de enkelte
produktionsenheder blevet udarbejdet handlingsplaner og
investeringsprogrammer for modernisering og effektivisering
af produkrionsapparatet. Således er der bl.a. på Hartmanns
fabrikker i Israel, Kroatien og Brasilien igangsat og gennem-
ført flere større projekter med henblik på ar optimere pro-
duktionen. Endvidere er der sammen med produktions-
enhederne blever udarbejder planer for og gennemført
uddannelse og træning af medarbejdere. I 2000 gennemgik
medarbejdere fra Malaysia, Brasilien og Israel sådanne
uddannelsesforløb - bl.a. med ophold på koncernens fabrik
i Tønder.
Med E&Q-funktionen sikrer
Hartmann en vedvarende
udnyttelse og optimering af
koncernens produktionsapparat.
EFFICIENCY & QUALITY
Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling
I juni måned besluttede Hartmann at etablere en division for
bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling indebærer, at
virksomheden - ud over at være økonomisk rentabel - også
viser miljømæssig og social ansvarlighed. Der er et ungt
begreb, som Hartmann arbejder på at gøre konkret og opera-
tionelt.
Hartmann har organiseret indsatsen ved at samle en række
funktioner i den nye division med henblik på at øge sam-
rænkningen af miljø, socialt ansvar, personaleudvikling og
dialog med interessenterne, I erkendelsen af, at disse temaer
også afspejler virksomhedens etiske holdninger, kræves der
seriøs dokumentation for at vise, at der er handling bag
ordene. Bæredygtig Dialog er en ny funktion under divisio-
nen, som skal levere relevant viden til virksomhedens interne
og eksterne interessenter om den bæredygtige udvikling og
skabe dialog imellem dem.
I 2000 har Bæredygtig Udvikling beskæftiget sig med en
række aktiviteter:
Human Relations og social ansvarlighed
Hartmann skal være indbegrebet af bæredygtig udvikling
- både hvad angår det eksterne miljø og de menneskelige
relationer og værdier. Derfor lancerede Hartmann i 2000 en ny
STEP model for arbejdet med det sociale ansvar, menneske-
rettigheder, arbejdsmiljø m.m. Modellen er opbygget efter
samme logik som den 5S-trins model, Hartmann benytter i
sit miljøarbejde. Virksomhedens sociale arbejde har både en
indre og en ydre dimension. Det vil sige ansvaret for virk-
somhedens ansatte og ansvaret for menneskelige relationer
uden for matriklen såsom medarbejderens rettigheder hos
underleverandører m.m.
I den nye Human Relations STEP model (STEP-Human)
opererer Hartmann med samme fremgangsmåde som i STEP
modellen for miljø. Først udarbejdes en kortlægning af
forholdene for medarbejderne internt i virksomheden, og
siden kortlægges det sociale ansvar i hele produktkæden.
Senere udarbejdes konkrete mål og handlingsplaner.
En stor del af arbejdet i det forløbne år har bestået i at
indsamle viden om, hvilke indikatorer man kan anvende for
at måle tilstanden, og hvilke data der er til rådighed. I det
kommende år skal arbejdet yderligere konkretiseres og iværk-
sættes.
Miljøarbejdet
Implementeringen af Hartmanns STEP model på miljøom-
rådet forløber planmæssigt. Der er god fremdrift på alle
produktionssteder, og der opnås mange gode resulrater.
Der er gennemført mange renere teknologiprojekter, som
løbende resulterer i forbedringer af både miljø og forretning.
12 BÆREDYGTIG UDVIKLING
Implementeringen af miljøledelsessystemet på fabrikkerne
sikrer større kontrol over miljøforholdene, ligesom der kon-
tinuerligt sker en optimering af produktionsstedernes drift
i form af reduceret forbrug af råvarer og energi. Blot et
eksempel fra 2000 er fra fabrikken i Sorocaba, Brasilien, hvor
man nu har skiftet energikilde fra tung fyringsolie til den
mindre miljøbelastende LPG-gas.
Hartmanns livscyklusbaserede ledelse sikrer en stadig
forbedring af produkternes miljøprofil. I 2000 er der bl.a.
afholdt workshops om livscyklusbaseret ledelse på produk-
tionsstederne med henblik på at engagere medarbejdere fra
alle dele af virksomheden om det fælles mål at forbedre pro-
dukternes miljøprofil. Workshopaktiviteten har stimuleret til
en højere prioritering af de lokale miljøakrtiviteter, og det har
resulteret i en række gode, konkrete forslag til forbedringer.
De mange forslag danner grundlag for det videre miljøarbejde
på produktionsstederne.
Bæredygtig dialog
Dialog med alle virksomhedens interessenter er et væsentligt
element i bæredygtig udvikling. Afdelingen for Bæredygtig
Dialog sikrer, at aktiviteter og resultater på miljøområdet og
på der sociale område synliggøres over for virksømhedens
interessenter. Målet er at opnå en meningsfuld og kompetent
dialog med interessenterne baseret på et veldokumenteret
fagligt grundlag. Hartmann fokuserer især på dialog med
aktørerne i koncernens egen produktkæde. Gennem dialog
og samarbejde i hele produktkæden kan de miljøbelastninger,
der ligger uden for Hartmanns matrikel, også nedbringes.
Hartmann prioriterer bl.a., at kunderne er bevidste om de
miljømæssige konsekvenser af deres valg af emballage.
Siden oprettelsen af afdelingen for Bæredygtig Dialog i
sommeren 2000 har afdelingen arbejdet med en lang række
konkrete kommunikations- og formidlingsopgaver. Arbejdet
har bl.a. omfatter bidrag til udviklingen af en Internet-baseret
kommunikationsplatform - Global Responsibility Com-
munication Platform - hvor Hartmann har været en af
pionervirksomhederne. Herudover har afdelingen i tær
samarbejde med salgsorganisationen deltaget i en række mål-
rettede projekter med fokus på ar formidle de miljømæssige
fordele, der er knyttet til anvendelsen af Hartmanns embal-
lageløsninger til kunderne.
Eksterne samarbejder og netværk
Hartmann har i løbet af 2000 været involveret i en række
eksterne samarbejder og netværk såvel i Danmark som i
international sammenhæng. Bl.a. blev koncernen tilbudt
medlemskab af World Business Council for Sustainable
Development, WBCSD, der har til formål at fremme bære-
dygtig udvikling bl.a. gennem fælles projekter. Den inter-
nationale sammenslutning omfatter 150 af verdens førende
virksomheder.
Ser
Hartmann er også indgået i et udvalg under Miljøministe-
riet, der skal se på indhold og mulige rammer for etablering
af en dansk ordning for miljøvaredeklarationer. Senere på
året blev Hartmann opfordret til at kommentere Miljø-
ministeriets forslag om et nyt grundlag for fastsættelse af
emballageafgifterne i Danmark. Efter forslaget skulle man
fremover anvende mere helhedsorienterede miljøvurderinger
- livscyklusvurderinger - som grundlag for afgiftsfast-
læggelsen, hvilket Hartmann kun kunne støtte. Lovforslaget
blev vedtaget i december 2000.
Skemaet viser produktionsstedernes placering i STEP ultimo 2000 og årets overordnede miljøtiltag.
Produktionssted STEP Hovedindsats 2000
Emballagefabrikken i 5 Auditering af miljøledelsessystem (ISO 14001 + EMAS). Udarbejdet offentlig
Tønder, Danmark miljøredegørelse iht, EMAS. Gennemført workshop om livscyklusbaseret ledelse
for alle ledere og udarbejdet handlingsplan herfør. Flere LCM-aktiviteter gennem-
ført, bl.a. miljøindsatser rettet mod leverandører og speditører. Deltager
i CEVI og KEMI.
Maskinfabrikken i Tønder s Auditering af miljøledelsessystem (ISO 14001 + EMAS). Udarbejdet offentlig
Danmark miljøredegørelse iht. EMAS. Gennemført workshop om LCA og livscyklusbaseret
ledelse for alle konstruktører og ledere. Flere LCM- og RT-aktiviteter gennemført i
konstruktion, bl.a opnået en væsentligt bedre driftsprofil af anlæg leveret til
Malaysia. Deltager i CEVI.
Skjern Papirfabrik 5 Auditering af miljøledelsessystem (ISO 14001 + EMAS). Udarbejdet offentlig miljø-
Danmark redegørelse iht. EMAS. Gennemført workshop om livscyklusbaseret ledelse for
alle ledere og udarbejdet handlingsplan herfor. Flere LCM-aktiviteter er gennemført,
bl.a. miljøindsarser rettet mod leverandører og speditører. Deltager i KEMI.
Hartmann-Schwedt 4 Har opbygget miljøledelsessystem og forbereder certificering. Indsamlet LCA-
Tyskland data. Igangsat miljøindsatser rettet mod leverandører og speditører. Udarbejdet
offentlig miljøredegørelse. RT-projekter gennemført primært på hjælpestoffer.
Deltagelse i CEVI-aktiviteter.
Hartmann-Båbolna 3 Opbygger miljøledelsessystem. Igangsat RT-projekt vedr. spildevandsoptimering.
Ungarn Udarbejdelse af intern miljøredegørelse. Igangsat miljøindsatser retter mod leve-
randører og speditører.
Hartmann Bilokalnik 3 Opfølgning på indledende miljøgennemgang og udformning af intern miljø-
Kroatien redegørelse. Gennemført RT-prøjekter. Igangsat opbygning af miljøledelsessystem
ISO 14001. Igangsat miljøindsatser rettet mod leverandører og speditører.
Hartmann-Varkaus 3 Justeret miljøledelsessystem således, at det passer ind i Hartmann-koncernen.
Finland Auditering af miljøledelsessystem (ISO 14001). Forberedelse til EMAS. Igangsat
miljøindsatser rettet mod leverandører og speditører.
Hartmann Malaysia 3 Forbedring af miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Udarbejdelse af intern
Malaysia miljøredegørelse. RT-projekter gennemført inden for energi og vand.
Hartmann-Mapol 3 Opbygger miljøledelsessystem. RT-projekter gennemført primært på brug af
Brasilien hjælpestoffer. Udarbejdelse af intern miljøredegørelse. igangsat miljøindsarser
rettet mod leverandører og speditører.
Hartmann-PPM 3 Opbygger miljøledelsessystem. RT-projekter gennemført primært på vandforbrug.
Argentina Igangsat miljøindsatser rettet mod leverandører og speditører.
Hartmann-Mai 2 Opbygning af miljøorganisation. Indledende miljøgennemgang. Forberedelse
Israel
til intern miljøredegørelse. Gennemført RT-prøjekter, bl.a. omlægning af energi-
system fra olie cil gas.
LCA: Livscyklusvurdering, LCM: Livscyklusbaseret ledelse, RT: Renere teknologi,
CEVI: Center for håndtering af vand i industrien, KEMI: Center for kemikalier i industriel produktion.
BÆREDYGTIG UDVIKLING 13
Æg- og Frugtemballage
inkl. kraftvarmeværket og Maskiner & Teknologi
Udvikling i salg og indtjening
Æg- og Frugtemballage
Nettoomsætning i alt 864 760
- Æg- og Frugtemballage 790 687
- Maskiner & Teknologi 34 32
- Kraftvarmeværk 40 41
Primær drift i alt 81 94
- Æg- og Frugtemballage 72 76
- Maskiner & Teknologi 11 13
- Kraftvarmeværk (2) 5
Omsætningen af æg- og frugtemballage steg med ca. 15% til
790 mio. kr. Den ene halvdel af omsætningsstigningen skyl-
des helårseffekten af akkvisitionerne i 1999, mens den anden
del skyldes organisk vækst og gennemførte prisstigninger.
Grundet de kraftige stigninger i returpapir- og energipriserne
i Europa og en betydelig forværring af kraftvarmeværkets
lønsomhed er resultatet falder i forhold til sidste år.
Med virkning fra 1. september er koncernens globale akti-
viteter inden for æg- og frugtemballage - bortset fra Brasilien
og Argentina - blever samlet i denne division med henblik på
at styrke ekspansionen af aktiviteterne uden for Europa.
Europa
Udviklingen har værer stærkt påvirket af de fortsat stigende
priser på returpapir og energi. Priserne har stabiliseret sig i
2. halvår, men på er højt niveau. En række prisstigninger er
blever gennemført for at kompensere for den kraftige stig-
ning i omkostningerne, hvilket er lykkedes uden nettotab af
kunder.
Der er ikke foretaget akkvisitioner i år 2000, hvor fokus
DIVISIONSFAKTA
Divisionen producerer, markedsfører
og sælger støbepapprodukter globalt
(ekskl. Brasilien og Argentina).
Produkterne er ægemballage
(30 stk. bakker og detailbakker),
bær- og frugtbakker samt hospitals-
bakker. Divisionen har produktion i
Danmark, Tyskland, Ungarn,
Kroatien, Israel, Finland og Malaysia.
Der er salgskontorer i de fleste euro-
pæiske lande samt i Nordamerika og
Malaysia. Maskiner & Teknologi samt
kraftvarmeværket i Tønder er en del
af divisionen. I 2000 stod divisionen
for 64% af koncernens omsætning.
Ansvarlig: Direktør Per V. Frederiksen
14
har været på integration af de virk-
somheder, der blev købt året før.
Med henblik på at opnå den størst
mulige synergi mellem de 6 fabrik-
ker er der endvidere iværksat større
projekter vedrørende logistik og
produktionsstruktur. Projekterne vil
blive færdiggjort i løbet af 2001,
hvor de første resultater også for-
ventes.
Hartmann købte i 1999 tre nye
virksomheder i hhv. Kroatien, Israel
og Finland. Implementeringen af
virksomhederne i Kroatien og
Finland er forløber efter planen i
2000, og driften af den kroatiske
virksomhed overstiger de positive
forventninger. Også den finske virk-
somhed er nu fuldt integreret i kon-
cernen og hører til de mest vel-
kørende af Hartmanns fabrikker.
FORRETNINGSOMRÅDERNE
Den israelske virksomhed har derimod været tabsgivende
efter et længerevarende driftsstop som følge af et oliespild.
Driftsstoppet førte til en væsentlig stigning i bl.a. discribu-
tionsomkostningerne som følge af nødvendig import fra divi-
sionens øvrige fabrikker. Efter en hurtig og effektiv opryd-
ningsindsats i fuld overensstemmelse med de danske og de
lokale miljøstandarder er virksomheden nu sikret mod tilsva-
rende uheld i fremciden. En del af fremtidssikringen bestod
bl.a. i ar omlægge energiforsyningen fra tung fyringsolie til
den langt mindre miljøbelastende LPG-gas. Virksomheden
har genoptaget driften i juli måned, og kunderne har ikke
oplevet leveringsproblemer som følge af driftsstoppet. De
seneste politiske uroligheder i området har ikke påvirket
afsætningen.
Divisionens øvrige fabrikker i Danmark, Tyskland og
Ungarn har udviklet sig positivt med stigende effektivitet.
I Frankfurt, hvor divisionen har sit Center of Excellence
for marketing services og produktudvikling, er organisa-
tionen blevet yderligere styrket. Dette bidrager til at sikre
Hartmanns position som en attraktiv partner for de stadig
større kunder inden for både ægindustrien og detailhandlen.
Den nye generation af ægbakker Superface, som blev intro-
duceret i 1999, har fortsat sin meget positive udvikling i
2000, og potentialet er fortsat betydeligt.
Østeuropa viser stadig gode vækstrater, og med henblik på
en yderligere opdyrkning af dette marked blev der i slutnin-
gen af årer foretaget en styrkelse af salgsorganisationen.
Prisniveauet er relativt lavt, men stigende.
Asien/Nordamerika
Den centrale salgs- og marketingorganisation for denne
region er blevet styrket med henblik på at fortsætte væksten
på udvalgte markeder i Nordamerika og Asien.
Samtidig er der etableret salgskontor i Kuala Lumpur til
håndrering af markederne i Malaysia og Singapore. Markedet
for mere avanceret ægemballage i Malaysia er gennem et par
år blevet modnet via leverancer fra Hartmanns europæiske
fabrikker. Det har banet vejen for en lokal produktion, som
startede i slutningen af årer.
Tilsvarende er der på det nordamerikanske marked opretter
salgskontor i Chicago. Der har resulteret i en højere hastig-
hed i tilgangen af nye kunder, som indtil videre får leverancer
fra Hartmanns europæiske fabrikker. Etableringen har givet
en større geografisk dækning og samtidig styrket Hartmanns
position som leverandør af de mere avancerede produkter.
Netop denne del af markeder er præger af høj vækst.
Investeringerne i lokale salgsorganisationer i Asien og
Nordamerika er et naturligt led i globaliseringen af akrivite-
terne, selv om det naturligvis belaster divisionens indtjening.
Den salgsmæssige fremgang forventes dog på relativt kort
sigt at opveje omkostningerne.
Markedsforhold
Hartmann er blandt de førende producenter i verden. Denne
position er opnået gennem stadig produktudvikling og pro-
duktion til konkurrencedygrige priser kombinerer med et
unikt markedsføringskoncepr. hvor markedsføringen til for-
brugeren udvikles i samarbejde med supermarkedskæderne
og ægproducenterne.
Der vesteuropæiske marked er præget af en begrænset
vækst som følge af stagnerende ægforbrug. Der er til
gengæld er stigende behov for produktudvikling som
følge af en større differentiering af ægtyper, hvilket
kombinerer med en stigende andel af afsærningen af æg
via detailhandlen alligevel giver fornuftige vækstmulig-
heder.
Markederne i Østeuropa udvikler sig efter mønsteret
i Vesteuropa, dog med en tidsforskydning afhængig af
den økonomiske udvikling i det enkelte land. Der er en
reduktion af vækstraterne i regionen, men de ligger
stadig på et højt niveau. Rusland og de balriske lande
ses som nogle af de markeder. der på relarivt kort sigt
vil kunne opleve en god vækst.
I Mellemøsten er ægforbruget højt, samtidig med at der
endnu er en lav koncentration af supermarkeder. Begge
dele giver et samlet positivt perspektiv for den fremtidige
udvikling.
Den fortsatte vækst i detailhandlen i Malaysia har medført
en markanr omlægning af salget af æg i 30 stk. bakker til
salg af æg i derailbakker. Desuden er der betydelig fokus på
specialæg samt store investeringer i moderne ægproduktion.
Disse faktorer medfører en øget interesse for kvaliters-
emballage.
I Nordamerika er ægforbruger stigende. Endvidere er salget
af specialæg i kraftig vækst, hvilket giver øget behov for nye
og mere spændende emballagetyper med henblik på en bedre
differentiering i supermarkedskæderne.
Tendenserne på de fleste markeder er en stigende polari-
sering, som øger efterspørgslen på kvalitetsprodukter i den
ene ende af spekteret og discountprodukter i den anden.
Hartmann fokuserer i sin produktstrategi primært på udvik-
ling af markeder for kvalitetsprodukter, men arbejder ligeledes
gennem en systematisk udvikling af produktionsudstyret på
til stadighed at imødekomme behovet for discountprodukter
til konkurrencedygtige priser.
Globalisering
Consolidated Farms Berhad,
Malaysia
Consolidated Farms Berhad (CFB) er blandt Malaysias tre største
ægproducenter med en daglig produktion på 850.000 æg. CFB blev
som den første i branchen noteret på fondsbørsen i Kuala Lumpur,
og det er virksomhedens ambition at blive markedsleder inden for
fødevareproduktion og relaterede
produkter - et mål, der skal nås
via viden og teknologisk udvikling
og med Hartmann som emballa-
geleverandør og sparringspartner
i markedsføringen.
»Vi har valgt at fokusere vor
fremtidige vækst på markedet for
kvalitetsæg. Og for at sikre at
vore varemærker bliver rigtigt
eksponeret - både på supermar-
kedshylderne og i forbrugernes
bevidsthed - har vi valgt en
emballage, som ikke før er set i
Asien. Vi har valgt Hartmann
- ikke bare som leverandør - men
som partner i spørgsmål om
Heng Keah Yong er bestyrelses-
formand og koncerndirektør i
Consolidated Farms Berhad,
Malaysia. såvel emballage, branding, mar-
ketingkoncepter som ideer.
Hartmann er en koncern med et internationalt netværk af ressourcer
og erfaringer, og for os er Hartmann den ideelle partner i de kom-
mende års udvikling,” siger Heng Keah Yong, bestyrelsesformand og
koncerndirektør i Consolidated Farms Berhad.
Gennem de seneste år har Hartmann udviklet sig fra at være en
emballagevirksomhed med produktion i Danmark til at blive en
international koncern med produktion i 9 lande og under stadig
globalisering. Fundamentet er en unik kerneteknologi, der gør det
muligt at skabe en miljøvenlig kvalitetsemballage til en konkurrence-
dygtig pris. Drivkraften er innovation og
et unikt kendskab til marked og
forbrugerpræferencer. Indtil videre er
konceptet slået an i Europa og
Sydamerika, og den fortsatte succes
planlægges i USA og Asien.
Gan Chee Leong,
= marketingdirektør hos
Consolidated Farms
Berhad.
FORRETNINGSOMRÅDERNE 15
Kodeord:
Kodeord:
Design og kvalitet
OmegaTech, USA
OmegaTech er en fremadstræbende virksomhed inden for biotekno-
logi. Virksomheden arbejder primært med at udvikle naturlige, bio-
aktive ingredienser til brug i helsefremmende fødevarer (de såkaldte
functional foods”), drikkevarer, kosttilskud, babymad, produkter til
personlig pleje og sundhedsprodukter til dyr. Virksomheden har
licenstagere over hele verden og markedsfører bl.a. specialæg med et
højt indhold af Omega DHA-3 under varemærket
Gold Circle Farms.
Det er helt afgørende for OmegaTech at kunne
give sine kunder en kvalitetsoplevelse. Virksomhedens
markedsføring bygger på en klar differentiering fra
det øvrige marked, og i den forbindelse spiller
emballagen en vigtig rolle, fordi den udgør en vigtig
del af det samlede indtryk. | 2000 valgte OmegaTech
Hartmann som leverandør, og det skete på grundlag
af en samlet vurdering af kvalitet, sortiment og service.
»Vort produkt er enestående og af høj kvalitet, og
OmegaTech derfor er det naturligt at anvende en emballage, som
vil have den i enhver henseende er et kvalitetsprodukt. Vort valg
bedst mulige faldt på Hartmann, fordi det er vigtigt for os at få
eksponering den bedst mulige eksponering, og Hartmann var den
på supermar- eneste producent, der kunne tilbyde os et design
kedshylderne. med en fuldt dækkende etiket. Og med denne etiket
får vi optimale betingelser for at profilere vore æg,"
forklarer Rob Driver, Vice President of Operations hos OmegaTech.
Hartmann har i årenes løb udviklet en betydelig ekspertise inden
for udvikling og design af ægemballage - fra store 30 stk. bakker til
et bredt udvalg af specialdesignede detailbakker. Denne ekspertise
stiller man nu til rådighed for det amerikanske marked, som ikke har
tradition for at benytte emballage til produktdifferentiering. Men
"med de seneste års kraftige vækst på markedet for specialæg er |,
der sket en stigning i efter-
spørgslen på kvalitetsemballage.
Hartmann vil gerne være med
til at påvirke denne udvikling
og imødekomme det stigende
behov.
Rob Driver er Vice President
of Operations i OmegaTech,
USA.
16 FORRETNINGSOMRÅDERNE
Kraftvarmeværket i Tønder
Den voldsomme stigning i naturgaspriserne har i særlig grad
ramt kraftvarmeværker, der arbejder inden for rammerne af
politisk bestemte priser for naturgas og miljøvenlig elektricitet,
Sidstnævnte er stort set ikke steget i løbet af året, hvilket har
ført til en resultatnedgang på næsten 8 mio. kr. i forhold til
året før.
Der har været ført en række forhandliger med DONG og
flere udenlandske gasleverandører, men det må erkendes, at
den tilsyneladende liberalisering af gasmarkedet endnu ikke
eksisterer i praksis.
Samtidig er den store politiske interesse, der herskede på
tidspunktet forud for etableringen i 1995, kraftigt reduceret
på trods af, at kraftvarmeværker har halveret udledningen
af CO2.
Der arbejdes fortsat med en række forskellige løsnings-
muligheder, men det er vanskeligt at vurdere, i hvilken
udstrækning der kan opnås den nødvendige politiske
opbakning. Ca. halvdelen af den dårlige økonomi i kraft-
varmeværket skyldes en urimelig afregningsmodel for leve-
rance af varme til Tønder Fjernvarme. Hartmann har i marts
2001 indledt en voldgiftssag med krav om genforhandling af
varmeprisen.
Maskiner & Teknologi
2000 blev et godt år for Maskiner & Teknologi på niveau med
1999. Den eksterne omsætning steg med 7% til 34 mio. kr.
Den interne omsætning tegner sig for en stigende andel af
den samlede omsætning og udgjorde 61% i 2000.
Maskiner & Teknologi har i stadig stigende grad som
fokusområde at sikre en optimal udvikling af koncernens
kerneteknologier. Der er således i 2000 udviklet en helt ny
basisteknologi, der vil bidrage væsentligt til at udbygge den
teknologiske platform for produktionen af støbepapembal-
lage. Den første produkrtionslinie baseret på disse helt nye
teknikker er allerede leveret til koncernens fabrik i Malaysia,
og de foreløbige driftsresultater er meget positive.
Ligeledes har der været betydelige eksterne leverancer, som
bl.a. omfatter en produktionslinie til en ny kunde i Central-
amerika samt en formmaskine til Spanien. Reservedelssalget
til eksterne kunder har fortsat den positive udvikling med
leverancer til bl.a. Østeuropa, Mellemøsten, Japan samt Syd-
og Mellemamerika.
Der er kun nogle få udbydere af større støbepapmaskiner
(kapacitet over 5 tons i døgnet) i verden, og Hartmann har en
stærk position på dette marked. Hartmann er ikke aktiv på
markedet for mindre maskiner. Hartmann har et veludviklet
netværk af underleverandører, som i løbet af 2000 er blever
yderligere udbygget. Kerneteknologien holdes i eger regi, hvor
udvikling og konstruktion finder sted på koncernens fabrik i
Tønder.
Kodeord:
Internationalt
konkurrencedygtig
Den nye produktionslinie, som blev leverer til koncernens
fabrik i Malaysia, er baseret på helt nye teknologiske princip-
per. Kombimaskinens produktsortiment omfatter alle de
støbepapemballager, der markedsføres af koncernens forskel-
lige divisioner. Fleksibiliteten i den ny teknologi tager i videst
mulig udstrækning højde for de kommende generationers
krav til støbepapemballage. Livscyklusværkrøjer har været en
væsentlig udviklingsparamerer og indgår som en integreret
del af udviklingsarbejder. Produkrtionslinien har en optimal
miljøprofil, hvor der er fokuseret på et meger lavt forbrug af
energi og forbrugsstoffer.
Maskiner & Teknologi er i gang med at opbygge et centralt
teknologisk videncenter for hele Hartmann-koncernen.
Videndarabasen skal være ert fælles værktøj for opsamling og
formidling af viden i hele koncernen. Projektet løber over
flere år, og struktureringsfasen med de grundlæggende værk-
Safeway, England
Supermarkedskæden "Safeway” i England fik i en årrække leveret sin
ægemballage fra alle tre europæiske støbepapproducenter. | august
2000 besluttede Safeway imidlertid, at tiden var inde til at re-designe
hele sit sortiment af æg og i samme forbindelse samle emballage-
løsningerne hos én producent. Valget faldt på Hartmann,
»Vi besøgte alle tre støbepapvirksomheder og lyttede til ønskerne
fra vore 5 ægproducenter, og valget var ikke svært - på trods af, at
de to andre konkurrerende virksomheder havde produktion i
England. Høj, ensartet kvalitet i støbepap, labels og tryk var afgø-
rende faktorer, som ingen af de øvrige producenter kunne matche.
Derudover besad Hartmann et indgående branchekendskab og
kunne tilbyde et serviceniveau, som strækker sig langt ud over, hvad
man normalt forventer fra en leverandør. Alle er i dag tilfredse med
tøjsimplementeringer er tilendebragt. Videncentret vil være et resultatet, og vi er glade for, at vi valgte Hartmann," siger Alistair
vigtigt værktøj til at fastholde og fortsætte koncernens tekno-
logiske fremskridt.
Burgess, der er indkøbschef hos Safeway.
Hartmann har gennem de seneste
år specialiseret sig i at rådgive såvel
Forventninger til 2001 ægproducenter som detailhandlen om
forbrugerpræferencer, markedsføring
og design og hjælper således kunderne
med at udvikle præcis den emballage
og salgsprofilering, der ønskes. Dette
har udviklet sig til en konkurrencepara-
Omsærningen forventes at nå et højere niveau som
følge af de allerede gennemførte prisstigninger samt
organisk vækst i specielt Østeuropa, Nordamerika og
Asien. Papir- og energipriserne forventes at have en
svagt faldende tendens, men vil døg stadig være på et
højt niveau. Resultatet i den israelske virksomhed
vil blive kraftigt forbedret som følge af, at indkørings-
perioden er overstået, mens kraftvarmeværker forventes
at opleve en yderligere resultatnedgang. Den eksterne
omsærning i Maskiner & Teknologi forventes at være
under niveauet i 2000, mens de interne projekter vil
være på et uændret niveau. Det primære driftsresultat i
Maskiner & Teknologi ventes således at blive lidt lavere
end 1 2000. Alistair Burgess, Category Buying Manager
i supermarkedskæden Safeway i England
sammen med Sam Leckey, Area Director
for Hartmann UK.
meter af stigende værdi.
Samler forventes indtjeningen i hele divisionen at nå et
noget højere niveau end i 2000.
Høj, ensartet kvalitet i
støbepap, labels og tryk var
afgørende faktorer for, at
Safeway valgte Hartmann.
FORRETNINGSOMRÅDERNE 17
Brasilien og Argentina
Udvikling i salg og indtjening
Brasilien og Argentina
Nettoomsætning 241 188
Primær drift 19 4
Divisionens samlede omsærning steg fra 188 mio. kr. i 1999
til 241 mio. kr. i 2000. Resultat af primær drift steg med
15 mio. kr. til 19 mio, kr. i 2000. Udviklingen er et resultat af
en meget positiv udvikling i divisionens brasilianske selskab,
mens aktiviteterne i Argentina har påvirket resultatet negativt.
Brasilien
2000 blev et fremgangsrigt år for Hartmann-Mapol med en
stigning i omsætningen på 43% i forhold til 1999 og en mar-
kant forbedret indtjening på trods af store stigninger i papir-
og energipriserne over året. Den store stigning i omsætnin-
gen er primært forårsaget af højere salgspriser og en forbed-
ret omregningskurs. De solgte mængder er lavere end i 1999.
Den positive udvikling skyldes bl.a. en generel bedring i
den brasilianske økonomi, som har gjort det muligt for
Hartmann at gennemføre nødvendige prisreguleringer. Dette
er også et resultat af en kraftig fokusering på prisstigninger
og øget indtjening mod en mindre reduktion i salgsmæng-
derne.
Den positive økonomiske udvikling i landet har medført
en stigende detailhandel og en markant styrkelse af den
trend, som i de senere år har øget koncentrationen af super-
og hypermarkeder. Dette har også stimuleret en ny tendens i
markedet, hvor supermarkedskæder i stigende omfang vælger
at markedsføre æg under egne varemærker. Denne udvikling
er velkendt i Europa, og for Hartmann har det i 2000 tilført
betydningsfulde nye kunder. Der er meget positive forvent-
ninger til den fortsatte udvikling af dette segment.
Udviklingen i salget af frugtbakker - primært til æbler -
gik planmæssigt fremad. Salget af de nye melonbakker, som
lanceredes i 1999, udviklede sig positivt, og produktionen
steg i løbet af året.
Markedet for specialæg udviklede sig langsomt, men posi-
tivt, og Hartmanns lancering af en nyudviklet specialbakke,
Mini Poster Pack, fik en positiv modtagelse. Hartmann arbej-
der løbende med produktudvikling af nye specialbakker til
såvel frugt som æg, og flere nye specialbakker er i øjeblikket
under udvikling.
18 rORRETNINGSOMRÅDERNE
På miljøfronten er der også i 2000 sket en række væsentlige
begivenheder. På fabrikken i Sorocaba, Såo Paulo, blev energi-
forsyningen udskiftet fra tung fyringsolie til den langt mindre
miljøbelastende LPG-gas. Omlægningen medfører også en
positiv effekt på produktionseffektiviteten, og produktions-
omkostningerne ventes således at falde i 2001. På fabrikken
er man endvidere i færd med arv installere et nyt biologisk
spildevandsrenseanlæg, som forventes i drift i februar 2001.
På fabrikken i Montes Claros i det nordlige Brasilien er der
sidst på året taget initiativ til ac gennemføre en opgradering
af produktionskapaciteten, som forventes gennemført i løbet
af 2001.
Argentina
Eor Hartmann-PPM var 2000 et utilfredsstillende år med et
fald i omsætningen i lokal valuta på 11% og et primært
driftsresultar på break-even. Målt i DKK steg omsætningen
med 3%.
Omsærningsfaldet kan delvist rilskrives en meget ringe
æblehøst, som førte til et markant fald i efterspørgslen på
æblebakker, der udgør 1/4 af Hartmann-PPMs omsætning.
Den dårlige æblehøst har ramt producenterne ekstra hårdt,
fordi branchen endnu ikke var fuldt restirueret efter krisen i
1999, som opstod, da branchens største eksportmarked,
Brasilien, devaluerede. Et stort ancal producenter måtte gåi
betalingsstandsning.
De reducerede muligheder for afsætning på markedet for
æblebakker førte til en skarpere konkurrence på markedet
for ægemballage - især for 30 sek. bakker.
På trods af de usikre økonomiske forhold, der aktuelt
hersker i Argentina, steg antallet af supermarkeder i løber af
2000. Dette er en væsentlig forudsætning for en fremtidig
positiv udvikling for Hartmanns derailemballage.
Fabrikken i Cipolletti i Rio Negro havde teknisk set en
oprimal drift, og i slutningen af året gennemførtes en
omstrukturering og nedskæring af de faste personaleomkost-
ninger. Besparelserne ventes at få effekr i 2001.
re se em]
DIVISIONSFAKTA
Divisionen består af Hartmann-
Mapol do Brasil Leda. og
Hartmann-PPM Argentina
S.R.L., som producerer og
markedsfører æg- og frugt-
emballage i Brasilien, Argentina
og andre lande. Divisionen
stod i 2000 for 18% af koncer-
nens omsætning.
Ansvarlig:
Direktør Per E. L. Olsen
vlarkedsforhold
Hartmann er i dag markedsleder på markedet for støbe-
papemballage i de to største sydamerikanske økonomier,
Brasilien og Argentina, og har omkring 50% af markedet
inden for derailbakker til detailhandlen.
Verdens største supermarkedskæder såsom Carrefour,
Wal-Mart og Dutch Royal Ahold har de senere år foretaget
meget store investeringer i Sydamerika, og detailhandlen
er i fortsat kraftig vækst. Dermed stiger også efterspørgslen
på detailemballage.
Hartmann har et optimalt udgangspunkt for at imøde-
komme denne stigende efterspørgsel. Med et produktions-
apparat og en teknologi, som muliggør omstilling fra
de craditionelle 30 stk. bakker til specialdesignede
derailbakker, har Hartmann et positivt potentiale i de
kommende år.
Ægforbruger er fortsat relativt lavt i Sydamerika
svarende til 50% og 25% lavere i hhv. Brasilien og
Argentina end i de vestlige lande. Der skal dogen
længerevarende stabil politisk og økonomisk udvikling
til, før dette forbrug kan ventes at stige.
Æbleproduktionen er i moderat vækst i Brasilien -
dog altid forbeholdt svingninger i høstresulatet. Flere
års manglende udplantning i Argentina vil begrænse
en egentlig vækst flere år frem.
Forventninger til 2001
Den positive udvikling i den brasilianske økonomi og især
den positive udvikling inden for supermarkedsbranchen
skaber gode forudsætninger for såvel øget omsætning som
øget indtjening i 2001 for Hartmann-Mapol.
IMFs cilsagn i januar 2001 om art give økonomisk støtte til
Argentina vil kunne lindre den økonomiske krise i landet en
smule. Endvidere er udsigten for 2001-høsten positiv, lige-
som udviklingen inden for detailhandlen går i den rigtige
retning. Der er dog fortsat store likviditetsproblemer i æble-
branchen, og Hartmann forventer kun et mindre, positivt
resultat i Argentina.
Kodeord:
Branchekendskab
og rådgivning
Shinoda Alimentos, Brasilien
Shinoda Alimentos er en af de førende ægproducenter i Brasilien og
er både ledelses- og produktionsmæssigt blandt de mest veludviklede
på markedet. Den meget hastige udvikling i den brasilianske detail-
handel med kraftig vækst i antallet af internationale supermarkeds-
kæder har i de seneste år været en af Shinoda Alimentos” største
udfordringer. | denne proces har Hartmann spillet en vigtig rolle.
»Hartmann har igennem en årrække leveret emballage til alle vore
mange produkter - lige fra 30 stk. bakker til vort brede udvalg af fn
specialæg og supermarkedernes egne mærker som f.eks. Great Value '
og SAM's Club, som vi leverer til den amerikanske supermarkeds-
kæde Wal-Marr. I vort
samarbejde med
|
|
|
supermarkedskæderne
er innovation et
nøgleord, og her har i:
Hartmann været en '
meget værdifuld
støtte. Bl.a. blev jeg
inviteret på en inspi-
rationstur til Europa,
hvor Hartmann intro-
ducerede mig for en
række spændende
ideer og koncepter,
som jeg efterfølgende
Shinoda Alimentos har fået ny inspiration
i markedsføringen over for kunder som f.eks. har haft stort udbytte
Wal-Mart. af. Hartmann hjælper
os ganske enkelt med
at være et skridt foran i markedet,” siger Wagner Shinoda, der driver
familievirksomheden Shinoda Alimentos.
Hartmann har et indgående kendskab til og årelang erfaring fra
samarbejde med europæiske ægproducenter og
detailhandlen.
Ved at trække på erfaringerne fra dette marked
kan Hartmann tilbyde en unik rådgivning til
kunder i andre dele af verden - som f.eks. i
Brasilien, hvor udviklingen i øjeblikket følger de
kurver, europæerne oplevede for nogle år siden.
Dermed får Hartmanns kunder det optimale
udbytte af koncernens erfaringer.
Wagner Shinoda
driver familie-
virksomheden
Shinoda Alimentos,
Brasilien.
FORRETNINGSOMRÅDERNE 19
Industriemballage
Udvikling i salg og indtjening
Industriemballage
Nettoomsætning 114 99
Primær drift 8 12
Europa 17 17
Malaysia/Japan/USA (9) (5)
Divisionens samlede omsætning steg med 15% fra 99 mio. kr.
i 1999 til 114 mio. kr. i 2000. Resultat af primær drift var på
8,3 mio. kr. mod 11,6 mio. kr. i 1999. Resultatet for Europa er
på samme høje niveau som i 1999. Omsætningsfremgangen er
dog ikke så stor som forventet på grund af det svigtende salg
af mobiltelefoner. Fremgangen kunne derfor mod forvent-
ning ikke opveje omkostningsstigningen i forbindelse med
divisionens nye markedstiltag med etablering af salgskonto-
rer i USA og Japan samt underskud på fabrikken i Malaysia.
Alene opbygning af salgsorganisationerne belaster divisio-
nens resultat i 2000 med 4,5 mio, kr. i forhold til 1999.
Hartmanns industriemballager er et af koncernens vækstområder
og stod i 2000 for 8% af koncernens samlede omsætning.
20 FORRETNINGSOMRÅDERNE
Udvikling på markederne
I Europa steg omsætningen tilfredsstillende. Den positive
udvikling skyldes primært en kraftig vækst i salget af embal-
lage til mobiltelefoner. Væksten i dette segment var særlig
kraftig i 1. halvår 2000, hvorefter den som følge af den globale
stagnation i salget af mobiltelefoner fladede ud i 2. halvår og
resulterede i et lavere salg end forventet. Det primære resultat
i 2000 var dog på samme høje niveau som i 1999.
I Sydøstasien fortsatte den positive udvikling, og omsæt-
ningen steg meget tilfredsstillende. Dermed blev selskabers
negative resultat reduceret. Hartmann overtog den 1. juni
1999 sin joint venture partners 50% ejerandel i fabrikken i
Malaysia med henblik på at øge aktiviteterne i regionen, så
selskabet hurtigere kunne opnå en tilfredsstillende indtjening.
Etablering af salgsorganisation i Japan er et af disse viltag.
I Japan har divisionen opnået de første ordrer i løbet af
2000, og salgsindsatsen er generelt forløber efter planen. I
USA har salget udviklet sig bedre end forventet med opnåelse
af flere ordrer. Indtil videre foregår produktionen til det
amerikanske marked i Danmark, men det undersøges, om
der er basis for at etablere lokal produktion.
Aktiviteterne på de nye markeder Japan og USA gav som
forventet et negativt resultat, som blev forstærket af valuta-
kursudviklingen.
DIVISIONSFAKTA
Industriemballage udvikler og producerer støbepapemballage,
som designes specielt til den enkelte kunde, Divisionen besid-
der en unik, patenteret produktionsteknologi, der forener
traditionel teknologi med ny. Det gør det muligt at fremstille
emballager med et meget gunstigt forhold mellem kvalitet
og pris.
Kunderne er især store multinationale koncerner, og
emballagerne bruges til meget forskellige formål, f.eks. til
emballering af mobiltelefoner, personsøgere, elværktøj, hus-
holdningsapparater erc.
Divisionen har produktion i Danmark og Malaysia og be-
tjener kunder via salgskontorer i 4 europæiske lande, 4 lande
i Sydøstasien og fra salgskontorer i Japan og USA. I 2000 stod
divisionen for 8% af koncernens omsætning.
Ansvarlig: Direktør Steen Ulrik Madsen
Markedsforhold
I Europa fremstiller ca. 15 virksomheder industriemballage
af støbepap med Hartmann som den største målt såvel på
omsætning som produktsortiment med en skønner markeds-
andel på 50%. Hartmanns største kundesegment er emballage
til mobiltelefoner. Dette segment forventes fortsat at vokse,
omend med udsving i vækstraterne som følge af markeds-
udviklingen på dette område.
Også i Sydøstasien har Hartmann indtager en ledende
position med en markedsandel på ca. 1/3, og denne andel
ventes yderligere øger i de kommende år som følge af den
intensiverede indsats i regionen.
I Japan præges markeder af nogle få, større udbydere og en
håndfuld mindre konkurrenter.
I USA er markedet primært præget af regionale producen-
ter og en enkelt stor konkurrent.
Forventninger til 2001
Generelt står Hartmanns produkter stærkt på alle marke-
derne på grund af et bedre forhold mellem pris og kvalitet.
Samtidig er det en væsentlig konkurrenceparameter, at
Hartmann som den eneste kan tilbyde en global servicering
af internationale kunder. Der arbejdes p.t. med flere større
projekter med internationale kunder, som ønsker at få leveret
de samme produkter i flere verdensdele. Der er hensig-
ten at styrke Hartmanns unikke position som global
leverandør med erablering af produktionsfaciliteter i
Nordamerika, så snart det skønnes rentabelt.
Aktiviteterne i Sydøstasien forventes også ac give et
negativt resultat i 2001, mens der i 2002 ventes et
break-even eller et mindre overskud.
Samlet forventes såvel omsætning som primært resul-
tar for divisionen at stige pænt i 2001. Udviklingen i sal-
ger af mobiltelefoner er afgørende for resultaret, og her
forventes en fremgang i 2001, som især vil komme i 2.
halvår. Divisionen har tilstrækkeligt med produktions-
kapacitet til ar håndtere den forventede stigning i salger.
Kodeord:
Miljø
Industriemballage Europa
Siden starten for 7 år siden har Hartmanns division for Industri-
emballage udviklet sig til at blive en ledende producent af støbepap-
emballage i Europa.
Nøgleordene for denne ekspansion er tæt samarbejde med kunder,
produktudvikling og en fleksibel produktion, således at kundernes
krav til bl.a. høj kvalitet og levering af varierende kvantiteter kan
opfyldes.
Interaktive relationer til vore kunder i alle kundeforholdets faser
inkl. JIT (Just in Time) leveringer opfylder behov inden for en voksende
del af produktionen af langvarige forbrugsgoder i Europa.
Produktudvikling sammen med kunder eller potentielle kunder
sikrer vor position som den ledende producent af støbepapemballage
i Europa.
Hartmanns Industriemballagedivision har produktionskapacitet til
at opfylde meget store kvantitetsbehov for støbepapemballage fra
internationale og multinationale virksomheder, men naturligvis også
til at dække mindre, lokale behov.
Råmaterialerne til støbepapemballage er genbrugspapir, der er en
fornyelig ressource. Hartmann benytter livscyklusanalyser og besidder
stør kompetence med hensyn til rådgivning af potentielle og nuværen-
de kunder også i forbindelse med sammenligningen af støbepap og
andre emballagetyper.
Støbepap er fremtidens emballagemateriale.
FORRETNINGSOMRÅDERNE 21
| Fødevareemballage dualpack”"
| Fødevareemballage er et nyt forretningsområde, som Den nye emballage - dualpack"" - er et støbepapprodukt
| Hartmann identificerede i 1999. Udgangspunktet var at vide- med en tynd plastbarriere, der gør det muligt at anvende
' reudvikle og forædle de emballageprodukrer, koncernen alle- emballagen også til våde produkter som f.eks. fødevarer.
| rede producerer, og dermed skabe nye anvendelsesmulighe- Bakken kan nedfryses og opvarmes i såvel almindelig ovn
i der. Et tidligere eksempel på produktudvikling, som er base- som i mikrobølgeovn og er således rent funktionelt fuldt
| ret på koncernens kerneteknologi, er Hartmanns industriem- konkurrencedygtig med de PET-plastbakker, der i øjeblikket
| ballageprodukter, som har udviklet sig til et meget succes- præger markedet. Hertil kommer, at dualpack7”" har en meget
| fuldt forretningsområde. miljøvenlig profil, fordi den består af 85-90% miljøvenlige
L. Hartmann har i 2000 udarbejdet omfartende analyser af papirfibre. Desuden er emballagen fremstiller således, at
i det europæiske fødevaremarked og fundet en række interes- plastbarrieren kan fjernes efter brug ved affaldssortering.
: sante muligheder. Markedet for færdigretter er særligt inter- dualpack"" er især konkurrencedygtig ved store mængder,
; i essanr, fordi det stadig er et relativt ungt marked og i meget og derfor er de potentielle kunder primært store fødevare-
li kraftig vækst. En afgørende faktor var også, at Hartmann på , producenter og supermarkedskæder - et kundesegment, som
| netop dette segment var konkurrencedygtig på både pris og Hartmann allerede har et indgående kendskab til fra aktivite-
| miljø, samt at det var teknisk realistisk inden for en kortere terne med ægemballage.
udviklingsperiode. I løber af 2000 har Hartmann gennemført testforløb med
potentielle kunder i Storbritannien, Sverige og Frankrig, og
1 der er meget positive forventninger til ev fremtidigt samarbejde.
| Der er endvidere etablerer salgs- og markedsføringsaktivi-
teter rettet mod en række nøje udvalgte potentielle kunder i
Frankrig, Benelux-landene, Tyskland, Storbritannien og de
skandinaviske lande.
Hartmann har i 2000 etableret hygiejnecertificerede pro-
duktionsfaciliteter til den nye emballage.
Forventninger til 2001
Det forventes, at Hartmann i 1. halvår 2001 vil indgå de
første kontrakter med kunder. Forventningerne til området
er store, og det forventes, at salgsfremgangen allerede efter en
indkøringsperiode på 1-2 år vil føre til et positiv indtjenings-
bidrag til koncernen.
: Med den nye fødevareemballage
i satser Hartmann i første omgang
på markedet for færdigretter.
22 FORRETNINGSOMRÅDERNE
Skjern Papirfabrik A/S
Udvikling i salg og indtjening
Skjern Papirfabrik A/S
Nettoomsætning 138 106
Primær drift 14 9
Omsætningen blev 138 mio. kr. svarende til en stigning på
30% i forhold til sidste års omsætning på 106 mio. kr.
Resultatet af primær drift steg fra 9 mio. kr. til 14 mio. kr.
svarende til en stigning på ca. 56%. Stigningen i omsætning
og primært driftsresultat skyldes dels, ac der var muligt at
opnå højere salgspriser som følge af stigninger i råvare- og
energipriser, og dels at produktiviteten på grund af gennem-
førte effektiviseringer kunne øges.
Markedet for hylsekarton til producenter af tissue har
været præget af god efterspørgsel, og Skjern Papirfabriks
afsætning til dette marked har været stigende gennem året
trods konkurrence fra andre europæiske udbydere. Den
fortsatte fokusering på høj kvalitet, fleksibiliter og stabile
leverancer bidrog til, at Skjern Papirfabrik kunne gøre sig
gældende i den hårde konkurrence.
På markedet for liner har konkurrencen været hård bl.a.
som følge af øget udbud af liner fra andre europæiske papir-
producenter. Salget af liner har således været lidt lavere end
sidste år.
”stabiliserede'sig ØJT NIVEAN.
"Udviklingen i købekraft på de central:bg. østeuropæiske +;
markeder forventes at være mied til at stimulere efterspør:
len efter hylsekarton, herunder fra tissdeproducenter” -
I den sidste del af årer sås en mindre, generel svækkelse i
markedet.
Skjern Papirfabrik eksporterer ca. 87% af den samlede
produktion. Udviklingen i omkostningsstrukturerne i de
europæiske lande har stor betydning for Skjern Papirfabriks
konkurrencekraft på de europæiske markeder.
Forventninger til 2001
Skjern Papirfabrik vil som i de forløbne år fokusere på stram
omkostningsstyring og energieffektiviseringer, ligesom fort-
satte investeringer i produktions-
anlægget vil bidrage til yderligere
styrkelse af kvalitet og produk-
civicet.
Markedet i 2001 forventes at
udvise samme gode efterspørgsel
som gennem det meste af 2000.
Såfremt energipriserne ikke ligger
væsentligt over nuværende niveau,
forventes det primære driftsresul-
tat for 2001 at ligge på niveau
med resultatet for 2000.
DIVISIONSFAKTA
Hovedparten af Skjern Papirfabriks
produkter er liner til den grafiske
industri og hylsekarton til videre for-
arbejdning hos producenter af hus-
holdningspapir og industrihylser. Alle
produkter fremstilles af returpapir og
afsættes til virksomheder i Holland,
Tyskland, England og Skandinavien.
I 2000 stod divisionen for 10% af
koncernens omsætning.
Ansvarlig:
Direktør Jens Thøger Hansen
FORRETNINGSOMRÅDERNE 23
Ny koncernledelsesstruktur
Den 1. september 2000 præsenterede Harcmann en ny kon-
cernledelse, som skal sikre dynamisk udvikling og optimal
udnyttelse af koncernens synergier.
I den nye organisation er der fortsat en smal direktion
bestående af administrerende direktør Vagn Genter og vice-
administrerende direktør Asger Domino frem til general-
forsamlingen 2001, hvor Asger Domino indtræder som
administrerende direktør. Vagn Genter er tilknyttet selskabet
som direktør resten af året, hvorefter han går på pension. Det
er planlagt, at der snarest ansættes en finansdirektør (CFO),
som får plads i direktionen. Vagn Gencer udtræder som
| anmeldt direktør, når den nye CFO tiltræder.
Samtidig er der etableret en koncernledelse, som består af
fem direktører med ansvar for hvert sit forretnings- eller
stabsområde. Formålet med den nye organisationsstruktur
er at samle koncernens geografisk og forretningsmæssigt
spredte aktiviteter med repræsentation i koncernledelsen.
Den nye struktur er endvidere et optimalt udgangspunkt for
at udnytte koncernens synergier på tværs af organisationen.
Samtidig sikrer det direkte bindeled mellem direktionen og
forretningsområderne, at hele koncernen arbejder efter fælles
målsætninger.
Organisationsændringen er også et udtryk for den åben-
hed, som Hartmann ønsker at fremme i ledelsen.
Vagn Genter
Asger Domino
Direktion
EH |
Per E, L. Per V. Steen Ulrik
Olsen Frederiksen Madsen
Emballage Æg: og Frugt- Industri-
i
. Brasilien emballage emballage
- Argentina Maskiner & Fødevare-
Teknologi emballage
(dualpack"")
…… vicdadministrerende direktør
Asger Domino, administrerende
direktør Vagn Genter og
direktør Per Frederiksen. . -
24 NY KONCERNLEDELSESSTRUKTUR
I |
Anna Lise John
Mortensen Hoffmann
Bæredygtig Forskning &
Udvikling Udvikling
- Miljø
- Human
Relations
Finansielle forhold
Finansielle poster og skat
Som forventer udviser koncernens nettorenteudgifter en
betydelig stigning fra 6,8 mio. kr. i 1999 til 25,4 mio. kr. i
2000. 1999 var præget af engangsindtægter og kursfor-
tjenester på valuta og obligationer på i alt 11,4 mio. kr., som
ikke er gentaget i 2000. Kapitalbindingen har i 2000 værer
noget højere end i 1999, og datterselskabet i Argentina
omlagde i 4. kvartal 1999 sin gæld fra USD til ARS med
dertil hørende højere renctesarser. Valutakursændringer på de
integrerede selskabers egenkapital, som i 1999 var resultat-
neutral, udviser i 2000 et tab på 2,6 mio. kr., der driftsføres.
Valutakursændringer på investeringen i de ikke-integrerede
selskaber føres over egenkapitalen og udgør i 2000 en kurs-
gevinst på (netto) 0,6 mio. kr.
Skat af ordinært resultat for året udgør 22,2 mio. kr. mod
27,6 mio. kr. i 1999 svarende til en effektiv skatteprocent på
38,8% mod 36,4% sidste år. Den procentvise stigning skyldes
tabsgivende datterselskaber, hvor der ikke medtages den
skattemæssige værdi heraf (udskudt skatteaktiv). Der er en
positiv regulering af skat vedrørende tidligere år på 5,2 mio.
kr. primært som følge af, at den danske skatteprocent er
blevet reduceret fra 32% til 30% fra 2001.
Minoritetsinteresser
Minoritetsinceressernes andel af koncernens resultat er steget
fra 0,7 mio. kr. til 1,5 mio. kr. på grund af forbedringen i
Hartmann-Mapols resultat.
Finansiel stilling og styring
Koncernens samlede gæld er i 2000 reduceret med 17,9 mio.
kr. til 517,9 mio. kr. Den rentebærende gæld (brutto) beløber
sig ultimo 2000 til 290,7 mio. kr. Der er 136,3 mio. kr.,
som forfalder inden 5 år. 87% er fast forrentet, og heraf er
149,3 mio. kr. optaget i EUR til 4,6% p.a. og 41,0 mio. kr. til
8,6% p.a., mens de øvrige lån forrentes med mellem 5,2% og
9,6% p.a. Den rentebærende gæld (netto) på kr. 254,4 mio. kr.
svarer til 33% af egenkapitalen.
Det finansielle beredskab beløber
sig ved udgangen af året til 185,1
mio. kr. mod 164,1 mio. kr. ultimo
1999, Beredskabet er i begyndelsen af
2001 yderligere forøget med 115,0
150 mio. kr.
Cash flow fra drift
180 mio. kr.
96 97 98 99 00
Investeringer
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver udgør 134,4
mio, kr. mod 152,3 mio. kr. i 1999, Investeringerne er primært
sket i Danmark, Malaysia, Brasilien og Tyskland.
Der er investeret 6,8 mio. kr. i goodwill i Polen mv.
Pengestrømsopgørelsen
Likviditeten fra den ordinære drift udgør 163,5 mio. kr. mod
137,5 mio. kr. i 1999, På trods af stigninger i priser og aktivi-
tetsniveau er driftskapitalen kun steget med 7,1 mio. kr.
I 1999 var den tilsvarende stigning på 42,9 mio. kr. Netto-
rentebetalingerne er steget med 14,5 mio. kr. til 25,4 mio. kr,
mens skattebetalingerne er reduceret med 13,5 mio. kr. til 8,5
mio. kr. Efter fradrag af investeringer er likviditetsændringen
fra drifts- og investeringsaktivitet positiv med 14,3 mio. kr.
Finansieringsaktiviteterne udviser negative pengestrømme
på 72,9 mio. kr. Et kortfristet lån, som blev optaget i forbin-
delse med køber af Hartmann-Varkaus, er blevet betalt. Der
er blevet afdraget 24,8 mio. kr. på den langfristede gæld,
mens der er blevet optaget nye lån på 9,8 mio. kr.
De likvide beholdninger (netto) er blevet reduceret med
58,7 mio. kr. til 5,6 mio. kr. De senere års stigende aktivitets-
niveau medfører, at overtræksfaciliteter benyttes i øget
omfang.
Egenkapitaludvikling
Egenkapitalen udgør ved årets udgang 767,7 mio. kr. sva-
rende til en egenkapitalandel på 54,3% mod 53,2% i 1999.
Koncernens gearing er gået op fra 27,9% i 1999 til 33,1% i
2000.
Som følge af en ændring af regnskabspraksis er behold-
ningen af egne aktier blevet afskrevet over egenkapitalen.
Årets resultat forrenter egenkapitalen med 5,1% mod 6,6%
i 1999,
Egenkapital! 31. december 1999 763,5
Ændring af regnskabspraksis vedr. egne aktier:
Nedskrivning af egne aktier (18,5)
Afsat udbytte pr. 31. december 1999
vedr. egne aktier 0,4
Egenkapital pr. 1. januar 2000 745,4
Koncernens resultat efter minoritetsinteresser 38,6
Valutakursregulering vedr. ikke-integrerede
datterselskaber 0,6
Goodwill (netto) inkl.
akkvisitionsomkostninger (5,0)
Foreslået udbytte (11,9)
Egenkapital 31. december 2000 767,7
REGNSKAB 25
Regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet for moderselskabet og koncernen er udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabsloven og de af Københavns
Fondsbørs fastlagte retningslinier for børsnoterede selskaber og er
aflagt efter samme regnskabspraksis som året før på nær, at egne
aktier, der tidligere er optaget til kostpris, er valgt nedskrevet fuldt
ud over egenkapiralen, således at egne aktier ikke indregnes som aktiv
i regnskabet. Praksisændringen har reduceret resultatet før og efter
skat med 0,4 mio. kr. (1999: 0,5 mio. kr.) og egenkapitalen med
18,1 mio. kr. (1999: 18,1 mio. kr.).
Ved ændring af regnskabspraksis og i de tilfælde, hvor der sker
ændringer i grupperingen af enkelte regnskabsposter, er sammen-
ligningstallene ændret i overensstemmelse hermed.
Den anvendte regnskabspraksis er i hovedtræk følgende:
Konsolidering
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Brødrene Hartmann A/S
samt de selskaber, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder
over mere end 50% af stemmerne.
I koncernregnskabet konsolideres moderselskabet og dattersel-
skaber som et sammendrag af ensartede regnskabsposter ifølge de
enkelte årsregnskaber aflagt efter moderselskabets regnskabspraksis.
Der foretages eliminering af intern samhandel, renter, udbytter,
mellemværender og avancer. Aktier i datterselskaber udlignes med
den tilsvarende andel af disses egenkapital.
Associerede selskaber, som er selskaber, hvori moderselskabets
stemmerettigheder udgør mindst 20% og højst 50%, indgår i koncern-
regnskabet efter equity-metoden, hvorefter andel i årets resultat
medtages i resultatopgørelsen, og andel af den regnskabsmæssige
indre værdi medtages i balancen.
Købt goodwill samt en eventuel merpris inkl. akkvisitionsomkost-
ninger på aktier i datterselskaber og associerede selskaber i forhold til
regnskabsmæssig indre værdi på købstidspunktet (koncerngoodwill)
nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret over egenkapitalen efter fradrag
af eventuel tilknyttet skat.
Nyerhvervede virksomheder medtages i koncernregnskaber fra
overtagelsestidspunktet. Der foretages ikke korrektion af sammen-
ligningstal.
Årsregnskabet for udenlandske datterselskaber, som er integrerede enheder,
omregnes til danske kroner således:
Omregning af omsætningsaktiver og kortfristet gæld foretages til ulti-
mokurser, mens omregning af anlægsaktiver og langfristet gæld fore-
tages til historisk kurs. For salgsselskaber, der kun i begrænset
omfang har anlægsaktiver mv., foretages omregning af balancen i
sin helhed til ultimokurser. Resultatopgørelsen omregnes til gennem-
snitskurser, der ikke afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurs.
Valutakursdifferencer ved omregningen medtages i resultatopgørelsen.
Årsregnskabet for udenlandske datterselskaber, som er selvstændige enheder,
omregnes til danske kroner således:
Omregning af balancen foretages til ultimokurs. Resultatopgørelsen
omregnes til gennemsnitskurser, der ikke afviger væsentligt fra trans-
aktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer ved omregningen posteres
direkte på egenkapitalen.
Omregning af udenlandske associerede selskaber foretages til
ultimokurs. Den valutakursdifference, der opstår ved omregningen af
egenkapitalen ved regnskabsårets begyndelse til valutakursen ved
årets udgang, posteres direkte på egenkapitalen.
26
REGNSKAB
Minoritetsinteresser
I koncernresultatopgørelsen og -balancen anføres særskilt den andel
af datterselskabernes resultat og egenkapital, der kan henføres til
minoritetsinteresser.
Ved ændringer i minoritetsinteresser medtages den ændrede andel i
resultatet fra tidspunkter for ændringen.
Omregning af beløb i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til balance-
dagens kurs eller i tilfælde af kurssikring til den kurs, hvortil de er
kurssikret.
Såvel urealiserede som realiserede kursgevinster og -tab på disse
poster føres over resultatopgørelsen.
Offentlige tilskud
Modtagne tilskud indtægtsføres i samme periode, som de mod-
svarende omkostninger afholdes. Tilskud vedrørende aktiver optages
som periodeafgrænsningspost, der indtægtsføres over aktivets afskriv-
ningsperiode.
Resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen opstilles funktionsopdelt i beretningsform.
Nettoomsætning
Som indtægtskriterium anvendes faktureret omsætning af årets
afsluttede salg.
Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger indeholder direkte og indirekte omkost-
ninger, herunder afskrivninger og gager. Under produktionsom-
kostninger indgår tillige udviklingsomkostninger, der udgiftsføres,
når de afholdes. I udviklingsomkostninger indgår udelukkende
omkostninger afholdt af koncernens centrale udviklingsafdeling.
Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsomkostninger indeholder omkostninger til
fragt, personale i salgsorganisationerne, reklame- og udstillingsom-
kostninger mv., herunder afskrivninger.
Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger indeholder omkostninger til det ad-
ministrative personale, ledelse, kontorlokaler, kontoromkostninger
mv., herunder afskrivninger.
Resultat i datterselskaber/associerede selskaber
Resultat i datterselskaber/associerede selskaber indeholder de
forholdsmæssige andele af resultaterne før skat efter regulering for
forskydning i intern avance.
Den forholdsmæssige andel af skat i datterselskaber/associerede
selskaber medtages i posten skat af årets ordinære resultat.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, som klart
adskiller sig fra den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at
forekomme ofte eller regelmæssigt. Skat vedrørende ekstraordinære
poster vises i tilknytning hertil.
Skat
I resultatopgørelsen udgør skat af årets resultat skat til betaling samt
ændring I hensættelse til udskudt skat.
Moderselskabet er sambeskattet med alle danske datterselskaber
samt enkelte af de udenlandske datterselskaber.
Selskabsskat til betaling fordeles forholdsmæssigt mellem de danske
selskaber, der har positiv skattepligtig indkomst.
Udskudt skat, der beregnes med 30%, er afsat efter gældsmetoden
på grundlag af de tidsmæssige afvigelser, der skyldes, at indtægter og
udgifter medtages i forskellige perioder regnskabsmæssigt og skatte-
mæssigt.
Eventuelle udskudte skatteaktiver medtages ikke i regnskabet.
Der afsættes ikke eventuel latent skat på aktier i datterselskaber og
associerede selskaber.
Balancen
Balancen opstilles i kontoform.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris henholdsvis kost-
pris inkl. tillæg for indirekte produktionsomkostninger med fradrag af
foretagne afskrivninger.
Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede
brugstid efter følgende hovedprincipper:
Bygninger samt kraftvarmeværk 25
Tekniske anlæg og maskiner 5-15
Driftsmateriel og inventar 5-10
IT-udstyr inkl. basisprogrammer 3-5
Fra og med 1994 afskrives kontorbygning i Lyngby over 50 år til en
forventet scrapværdi på 80% af anskaffelsessummen for bygninger.
IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaffelser under
9.500 kr. udgiftsføres ved anskaffelsen.
Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages som ordinær
post.
Aktier i datterselskaber
Aktier i datterselskaber værdiansætres i moderselskabet efter equity-
metoden. I moderselskabets balance optages aktierne til dattersel-
skabernes regnskabsmæssige indre værdi med fradrag for intern avance
på aktiver samt Mminoritertsinteressers andel.
Aktier i associerede selskaber
Aktier i associerede selskaber værdiansættes i moderselskabet ligeledes
efter equity-metoden.
Aktier i andre selskaber
Aktier i andre selskaber optages i balancen til anskaffelsespris med
fradrag af eventuelle nedskrivninger, når en varig værdiforringelse
skønnes at foreligge.
Egne aktier
Egne aktier indregnes ikke som aktiv, men nedskrives fuldt ud over
egenkapitalen.
Varebeholdninger
Råvarer værdiansættes til anskaffelsespris.
Varer under fremstilling og fremstillede færdigvarer værdiansættes
til kostpris bestående af råvarernes og hjælpematerialers anskaffel-
sespris med tillæg af direkte lønudgifter, der kan henføres til de
enkelte varer. Der indgår ikke indirekte produktionsomkostninger i
kostprisen.
Før varer, hvor forventet salgspris med fradrag af eventuelle færdig-
gørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget (netto-
realisationsværdien) er lavere end anskaffelsesprisen hhv. kostprisen,
foretages nedskrivning til nettorealisationsværdien.
Køstpris hhv. anskaffelsespris beregnes på grundlag af gennem-
snitspriser,
Tilgodehavender
Tilgodehavender optages med fradrag af hensættelse til imødegåelse
af tab efter en vurdering af de enkelte tilgodehavender. Herudover er
foretaget en generel hensættelse.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen opstilles for koncernen efter den indirekte
metode med udgangspunkt i årets resultat ifølge resultatopgørelsen.
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for regn-
skabsåret samt koncernens likvider primo og ultimo.
Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og opgøres
som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring
i omsætningsaktiver og kortfristet gæld, betalte finansielle og ekstra-
ordinære poster samt betalte skatter.
Pengestrømme fra investeringsaktiviter omfatter betalinger i for-
bindelse med køb og salg af anlægsaktiver, herunder køb af virksom-
heder. Ved køb af virksomheder medtages pengestrømme kun for
den periode, der ligger efter overtagelsestidspunktet.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger til
og fra aktionærer samt optagelse af og afdrag på langfristet gæld.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt kortfristet
bankgæld.
REGNSKAB 27
Påtegninger
Kgs. Lyngby, den 22. marts 2001
n Genter Asger Domino
Bjarne Eriksen
Svend Wind Vagn C. Brink
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncern- og årsregnskab for 2000 for Brødrene Hartmann A/S.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper og
internationale revisionsstandarder (ISA) med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden
væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget
og dokumentationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer som helhed
er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at koncern- og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med dansk lovgivnings krav til regn-
skabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver,
økonomiske stilling samt resultat.
København, den 22. marts 2001
KPMG C. Jespersen Gro GG ard
|) . ” ise evisionsaktieselskab
LT Un iung nu
di | ny RØV
jarne Fabienke tels Bjørn Rasmussen
Statsaut. revis Statsaut, revisor
Statsaut. tevisor
28 REGNSKAB
Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr.
Perioden 1. januar -— 31. december 2000
Koncern Moderselskab
Nettoomsætning 1.357.266 1.152.961 644.398 631.620
Andre indtægter 3.146 3.435 13.773 11.608
1.360.412 1.156.396 658.171 643.228
Produktionsomkostninger (966.352) (797.438) (516.332) (469.763)
Bruttoresultat 394.060 358.958 141.839 173.465
Salgs- og distributionsømkostninger (245.252) (213.268) (82.589) (78.972)
Administrationsomkostninger (71.472) (63.931) (40.540) (36.485)
Resultat før skat i datterselskaber - - 41.525 24.220
Resultat af primær drift 77.336 81.759 60.235 82.228
Resultat før skat i associerede selskaber 5.223 796 5.223 (487)
Resultat før renter mv. 82.559 82.555 65.458 81.741
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver 843 981 843 981
Renter (netto) (26.227) (7.793) (10.937) (7.919)
Resultat af ordinær drift før skat 57.175 75.743 55.364 74.803
Skat af ordinært resultat (22.212) (27.575) (21.929) (27.220)
Regulering af skat vedrørende tidligere år mv. 5.160 1.182 5.142 1.041
Resultat før minoritetsinteresser 40.123 49.350 38.577 48.624
Minoritetsinteressers andel af resultat (1.546) (726) - -
Årets resultat 38.577 48.624 38.577 48.624
Overskuddet foreslås anvendt således:
Udbytte 11.926
Henlæggelse til øvrige reserver 22.501
Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode " 4.150
38.577
REGNSKAB 29
Balance Beløb i 1.000 kr.
31. december 2000
Koncern Moderselskab
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 269.297 260.450 113.908 114.879
Tekniske anlæg og maskiner 640.451 632.999 284.662 302.084
Driftsmateriel og inventar 46.016 52.250 22.163 28.229
& 955.764 945.699 420.733 445.192
Forudbetalinger samt anlæg under udførelse 26.933 16.666 12.981 3.717
Materielle anlægsaktiver i alt 982.697 962.365 433.714 448.909
Finansielle anlægsaktiver
7 Aktier i datterselskaber - - 521.926 416.708
Tilgodehavender høs datterselskaber - - 41.450 20.000
8 Aktier i associerede selskaber 27,087 24.044 27.087 24.044
2 Aktier i andre selskaber 10.754 10.802 10.754 10.802
Finansielle anlægsaktiver i alt 37,841 34.846 601.217 471.554
Anlægsaktiver i alt 1.020.538 997.211 1.034.931 920.463
Omsætningsaktiver
180 Varebeholdninger 87.808 86.556 31.390 37.377
Tilgødehavender
Tilgodehavender fra salg 237.618 223.301 28.572 27.952
i Vekseltilgodehavender 1.971 6.589 1.971 6.589
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 68.395 120.229
Tilgodehavende udbytter, datterselskaber - - 29.021 19.217
Tilgodehavende udbytter, associerede selskaber 75 75 VÆ 75
Andre tilgodehavender 25.949 16.758 5.116 1.072
Periodeafgrænsningsposter 2.405 3.078 1.181 2.048
Tilgodehavender i alt 268.018 249.801 134.331 177.182
Likvide beholdninger 36.347 66.267 127 36.047
Omsætningsaktiver i alt 392.173 402.624 165.848 250.606
Aktiver i alt 1.412.711 1.399.835 1.200.779 1.171.069
30 REGNSKAB
Balance . Beløb i 1.000 kr.
31. december 2000
Koncern Moderselskab
Egenkapital!
Aktiekapital 70.151 70.151 70.151 70.151
Overkurs ved emission 299.974 299.974 299.974 299.974
Reserve for nettoopskrivning efter
indre værdis metode 10.859 7.816 - -
Øvrige reserver 386.678 367,451 397.537 375.267
Egenkapital i alt 767.662 745.392 767.662 745.392
Minoritetsinteresser 31.686 29.891 - -
Hensættelser
Udskudt skat 79.359 71.290 63.000 S5.200
Hensættelse vedrørende investering
i datterselskaber . - - 494
Hensættelser i alt 79.359 71.290 63.000 55.694
Langfristet gæld
Prioritetsgæld 32.284 36.862 17.548 20.549
Bankgæld 196.816 204.185 182.320 190.137
Anden langfristet gæld 8.313 8.439 - -
Periodeafgrænsningsposter 14.337 15.745 12.628 13.378 DT
Langfristet gæld i alt 251.750 265.231 212.496 224.064
Kortfristet gæld ;
Afdrag på langfristet gæld 24.289 24.650 12.338 12.148
Forudbetalinger fra kunder 1.393 4.284 1.360 4.084
Bankgæld 30.788 2.209 17.243 -
Leverandører af varer og tjenesteydelser 72.571 65.319 39.356 38.474
Gæld til datterselskaber - - 20.632 8.290
Gæld til associerede selskaber 3.651 2.281 1.732 905
Skyldig selskabsskat 9.960 8.499 - 2.875
Anden gæld 127.676 166.307 53.034 64.661
Udbytte for regnskabsåret 11.926 14,482 11.926 14.482
Kortfristet gæld i alt 282.254 288.031 157.621 145.919
Gæld og hensættelser i alt 613.363 624.552 433.117 425.677
Passiver i alt 1.412.711 1.399.835 1.200.779 1.171.069
Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser
Finansielle instrumenter
Medarbejderforhold
Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
Koncerngoodwill mv.
Nærtstående parter
REGNSKAB 31
Pengestrømsopgørelse
Perioden 1. januar — 31. december 2000
Note
32
Beløb i 1.000 kr.
Koncern
12000 TI ID 999 SEE
Årets resultat 40.123 49.350
Reguleringer 155.893 141.992
Ændring i driftskapital (7.100) (42.943)
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 188.916 148.399
Renteindbetalinger og lignende 7.750 19.185
Renteudbetalinger og lignende (33.199) (30.073)
Pengestrømme fra ordinær drift 163.467 137.511
Betalt selskabsskat (8.469) (21.926)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 154.998 115.585
Køb af virksomheder mv. (6.788) (127.198)
Køb af materielle anlægsaktiver (137.330) (154.551)
Salg af materielle anlægsaktiver 2.923 2.221
Offentlige tilskud til anlægsaktiver 378 966
Modtaget udbytte fra associerede selskaber 75 75
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (140.742) (278.487)
Likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet 14.256 (162.902)
Afdrag på langfristet gæld (24.791) (94.260)
Optagelse af langfristede lån 9.822 148.673
Gæld vedrørende virksomhedskøb (43.481) 43.481
Kapitaludvidelse - 691
Betalt udbytte (14.482) (19.295)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (72.932) 79.290
Ændring i likvider (58.676) (83.612)
Likvider (netto) 1. januar 64.235 147.670
Likvider (netto) 31. december 5.559 64.058
REGNSKAB
N otter Beløb i 1.000 kr
Koncern Moderselskab
TINGE msær 2 Dog:
Udland 1.269.577 1.073.177 574.692 562.509
Indland 87.689 79.784 69.706 69.111
Nettoomsætning i alt 1.357.266 1,152.961 644.398 631.620
NE NÅ SEND EMB AT AREn
Overskud før skat 68.331 41.153
Underskud før skat (26.424) (11.941)
41.907 29,212
Ændring i koncerninterne avancer (382) (4.992)
Resultat før skat i datterselskaber i alt 41.525 24.220
BB lønge inde
Består af udbytte af aktier i andre selskaber.
Koncern Moderselskab
Renteindtægter
Renteindtægter, datterselskaber - - 5.242 1.917
Øvrige renteindtægter 9,495 21.721 2.454 3.686
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber - 2 - 2
Realiseret kursgevinst samt tilbageførte
nedskrivninger på værdipapirer (netto) - 2.054 - 2.054
Renteindtægter i alt 9.495 23.777 7.696 7.659
Renteudgifter
Renteudgifter, datterselskaber - - 13 385
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber 2.588 - 2.588 -
Renteudgifter, langfristet gæld 16.350 15.596 11.963 11.696
Øvrige renteudgifter 16,784 15,974 4.069 3.497
Renteudgifter i alt 35.722 31.570 18.633 15,578
Renter (netto) (26.227) (7.793) (10.937) (7.919)
NOTER 33
Noter
Beløb i 1.000 kr.
Koncern Moderselskab
Selskabsskat 13.515 27.710 2.179 14.991
Ændring i udskudt skat 6.608 1.907 5.942 1.638
20.123 29.617 8.121 16.629
Skat i datterselskaber - - 11.719 12.633
Andel i skat, associerede selskaber 2,105 (444) 2.105 (444)
Ændring i udskudt skat på koncerninterne avancer (16) (1.598) (16) (1.598)
Skat af ordinært resultat i alt 22.212 27.575 21.929 27.220
Ændring i udskudt skat (nedsættelse af skatteprocenten) (4.551) - (3.961) -
Skat vedrørende tidligere år i datterselskaber mv. - - (3.106) (805)
Skat vedrørende tidligere år mv. (609) (1.182) 1.925 (236)
Regulering af skat vedrørende tidligere år mv. (5.160) (1.182) (5.142) (1.041)
Årets skatteudgift 17.052 26.393 16.787 26.179
Moderselskabet har i 2000 modtaget for meget betalt selskabsskat (netto) 1.401 tkr. (Bertalte skatter i 2000 i koncernen: 8.469 ckr.).
anlægsaktiver, koncern BD DE
Grunde og Tekniske Drifts- I alt
bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 2000 397.248 1.247.697 169.654 1.814.599
Regulering til primo 300 (300) - -
397.548 1.247.397 169.654 1.814.599
Valutakursregulering 2.320 2.562 569 5.451
Tilgang 18.623 91.844 16.596 127.063
Afgang (104) (2.847) (11.326) (14.277)
Samlet anskaffelsessum 31. december 2000 418.387 1.338.956 175.493 1.932.836
Samlede af- og nedskrivninger 1. januar 2000 136.798 614.698 117.404 868.900
Valutakursregulering SS (1.309) 126 (1.128)
Afskrivning på afhændede aktiver (32) (2.259) (9.519) (11.810)
Årets afskrivninger 12.049 87.375 21.466 120.890
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 220 - - 220
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 2000 149.090 698.505 129.477 977.072
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2000 269.297 640.451 46.016 955.764
Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr. 1. januar 2000 udgør 143.914 tkr.
Bogført værdi vedrørende danske ejendomme andrager 126.377 tkr., heraf 1.350 tkr. vedrørende kurstab ved omprioritering.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.
34 NOTER
Noter Beløb i 1.000 kr.
Grunde og Tekniske Drifts- I alt
bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 2000 206.103 661.903 109.357 977.363
Tilgang 3.976 21.691 8.041 33.708
Afgang - (2.093) (7.592) (9.685)
Samlet anskaffelsessum 31. december 2000 210.079 681.501 109.806 1.001.386
Samlede af- og nedskrivninger 1. januar 2000 91.224 359.819 31,128 532.171
Afskrivning på afhændede aktiver - (2.006) (6.485) (8.491)
Årets afskrivninger 4.746 39.026 13.000 56.772
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 201 - - 201
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 2000 96.171 396.839 87.643 580.653
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2000 113.908 284.662 22.163 420.733
I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på 62.092 tkr. leaset til datterselskab.
I grunde og bygninger indgår kurstab ved omprioritering med 1.210 tkr.
Kontant ejendomsværdi pr. 1. januar 2000 udgør 131.090 ckr.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.
Afskrivningerne fordeler sig således: Koncern Moderselskab
2000 1999 2000 1999
Årets afskrivninger, jf. anlægsnote 120.890 112.082 56.772 59.196
Indtægtsført andel af offentlige tilskud (1.754) (1.714) (1.091) (1.052)
Afskrivninger (netto) i alt 119,136 110.368 55.681 58.144
Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen
i følgende poster:
Produktionsomkostninger 108.186 99.336 50.831 53.238
Salgs- og distributionsomkostninger 3.379 3.415 885 798
Administrationsomkostninger 7.571 7,617 3,965 4.108
Afskrivninger (netto) i alt 119.136 110,368 55,681 58.144
NOTER 35
Noter
ARMS DAS ET reel
Beløb i 1.000 kr.
48.505
Skjern Papirfabrik A/S, Danmark, nom. 2.000.000 DKK 100%
Hartmann Verpackung Ges.mbH, Østrig, nom, 500.000 ATS 100% 439
Hartmann (UK) Letd., England, nom. 75.000 GBP 100% 2.409
Hartmann Belgium N.V./S.A., Belgien, nom. 2.500.000 BEF 100% 804
Hartmann France S.a.r,l., Frankrig, nom. 700.000 FRE 100% 1.312
Hartmann Verpackung AG, Schweiz, nom. 100.000 CHF 100% 1.459
Hartmann Italiana S.r.)., italien, nom. 20.000.000 ITL 100% 1.041
Hartmann-Schwedt GmbH, Tyskland, nom, 6.000.000 DEM 100% 29.399
(Datterselskab: Hartmann Verpackung GmbH) 100%
Hartmann-Båbolna Packaging Kft., Ungarn, nom. 786,870.000 HUF 100% 62.407
Hartmann Polska Sp. z 0.0., Polen, nom. 50.000 PLN 100% 638
Hartmann CZ s.r.0., Tjekkiet, nom. 1.000.000 CZK 100% 342
Brødrene Hartmann Invest ApS, Danmark, nom. 20.000.000 DKK 100% 88.255
(Dartterselskab: Hartmann-PPM Argentina S.R.L.) 85%
Hartmann-Mapol do Brasil Leda., Brasilien, nom. 19.245.363 BRL 85% 141.345
Hartmann Holdings (S) Pte. Led., Singapore, nom. 20.000.000 SGD 100% 51.462
(Datterselskab: Hartmann Malaysia Sdn. Bhd.) 100%
Hartmann Bilokalnik d.0.0., Kroatien, nom. 53.727.800 HRK 100% 59.059
Hartmann-Mai Ltd., Israel, nom. 2.000 ILS 100% 17.183
Hartmann-Varkaus Oy, Finland, nom. 5.000.000 FiM 100% 26.973
Hartmann Vilnius, Litauen, nom. 10.000 LTL 100% 20
Nihon Hartmann K.K., Japan, nom. 10.000.000 JPY 100% -
533.052
Tilbageførte koncerninterne avancer (15.894)
Udskudrt skat herpå 4.768 (11.126)
Aktier i datterselskaber 31. december 2000 521.926
Aktier i datterselskaber 1. januar 2000 416.708
Tilgang i året 19
Regulering af goodwill ved køb af aktier inkl. akkvisitionsomkostninger (686)
Kapitalreguleringer 103.287
Regulering til indre værdi 1.518
Ændring i koncerninterne avancer med fradrag af udskudt skat (577)
Indre værdi 31. december 2000 520.269
Modregning af negativ egenkapital i kortfristede tilgodehavender 1.657
521.926
Aktier i datterselskaber 31. december 2000
va
Regnskabsmæssig værdi
DanFiber A/S, Søborg, nom. 500.000 DKK 50% 7.192
UNISCRAP A/S Genvindingsindustri, København, nom. 8.250.000 DKK 41,25% 19.895
27.087
Aktier i associerede selskaber 31. december 2000
” Regnskabsmæssig værdi .
Aktier i associerede selskaber 1. januar 2000 24.044
Regulering til indre værdi 3.043
27.087
Aktier i associerede selskaber 31. december 2000
36 NOTER
: "Celulosas Moldeadas Hartman S Åy
| LLCEMOSA Spanien, i nom 27.873.000. ESP
- »COMOLSAS, Colombia, nom. 4: 773. 843 COP i mol 1. ,1,1% . . -
Aktier i andre selskaber 31. december 2000 er, . ' > 10,754
Aktier i andre selskaber 1. Januar 2000 ' ci DE 10.802
Afgang i i året (48).
"Aktier i i andre selskabe 31 december 2000...
14140,754
:, Koncern . ERE Moderselskab '
5300 Ste
"Moderselskab
5.556 4.624 2.749 ' 42
Merværdiafgift
Selskabsskat 8.983 ' 4.930 988 -
Øvrige ' 11.410 7.204 1.379 1.030
Andre tilgodehavender i alt 25.949 16.758 5,116 1.072
NOTER 37
- Aktiekapitilen sammensætter sig således:
Overført nettoopskrivning indre værdis metode
"A-aktier: 1 stk. a 5.000.000. kr.: 5.000 5,000
1 stk. a 1.400.000 kr. 1.400 1.400
6.400 6.400
AA-aktier: 1 stk. a 2.133.000 kr. 2.133 2.133
B-aktier: "3.080.895 stk. a:20 kr. 61.618 60.928
B-aktier: Tilgang medarbejderaltier : - 690
Aktiekapital: 31. december 70.151 70.151
Overkurs ved emission :
Saldo 1. januar 299.974 299.973
Tilgang i året. ' - 1
"| Overkurs ved emission 31; december 299.974 299.974
Opskrivningshenlæggelser Cu
…Saldo-1: januar 0) > - 1.502
"Overført til. resultatopgørelsen. - (2.209)
Udskudt skat: herpå ' - 707
Opskrimningshenlæggelser 3 31. december - -
Reserve for egne aktier
Saldo 1: januar... - 18.509
Ændring af! egyskabsjraksls ver vedrørende egne aktier: . :
Nedskrivning af egne aktier - (18.509)
Reserve for egne aktier pr. 1; januar herefter - -
Køncern Moderselskab
Høg LE gode 1999 sl
"Reserve, nettoopskrivning ir indre værdis metode
Saldø 1. januar 7.816 - - 20.997
Valutakursregulering - 334 577 (30.012)
Goodwill inkl. akkvsitionsomkostninger - - (686) (24.280)
Årets resultat mv. med fradråg af udbytter 3.043 (118) 4.150 (14.529)
Overført øvrige reserver . - 7.600 (4.041) 47.824
Saldo 31. december 10.859 7.816 - -
Øvrige reserver . '
Saldo 1. januar 367.451 394.877 375.267 373.880
| 0 Ændring af. regnskabspraksis vedrørende egne aktier: ' u
i Afsat udbytte ultimo 1998 vedrørende egne aktier - 540 - 540
Øvrige reserver pr. 1. januar herefter 367.451 395.417 375.267 374.420
Goodwill inkl. akkvisitionsomkostninger (4.958) (24.280) (4.272) ”
Resultat jf. overskudsfordeling 38.577 48.624 22,501 48.671
Heraf associerede selskaber efter skat og udbytte (3.043) 118 - -
"Valutakursregulering ikke-integrerede selskaber 577 (30.346) - — =
"Foreslået udbytte (11.926) (14.482) E UR
: - (7.600) 4.041 (47.824) -
' Øvrige reserver 31. december
386.678
367.451
397.537
Bevægelser i koncernens egenkapital
Koncérnens egenkapital pr. 1. januar 745.392 784.322
Ændring af regnskabspraksis vedrørende egne aktier:
Nedskrivning af egne aktier . - (18.509)
Afsat udbytte pr. 31. december 1998 vedrørende egne aktier - 540
Koncernens egenkapital pr. 1. januar herefter 745.392 766.353
Kapitaludvidelse - 691
Koncernens resultat efter minoritetsinteresser ” 38.577 48.624
Valutakursregulering vedrørende ikke-integrerede datterselskaber 577 (30.012)
" Goodwill (netto) inkl. akkvisitionsomkostninger (4.958) (24.280)
"Kursgevinst på værdipapirer efter skat Io (1.502)
-Føreslået udbytte i (11.926) (14.482)
"Koncernens egenkapital 31. december ' 767.662 745.392
- Egne aktier ul
:- Beholdningen af egne aktier udgør uændret 100.000 stk., der svarer til 2,85% af den samlede aktiekapital (A-, AA- og B-aktier) og 3,25%
af B-aktiekapitalen. Aktierne er erhvervet for at dække forpligtelser i forbindelse med optionsaftaler indgået med selskabets direktion.
”Optionerne er. udformet, så der fra.anskaffelseskursen på 185 skal være en stigning i aktiekursen på.5% om året, før optionerne får værdi.
"Optionerne Kan tidligst udnyttes i august 2001. og senest i august 2003. '
Koncern Moderselskab
”-Skattemæssige merafskrivninger på.materielle anlægsaktiver mv. 71.478 70.675 51.246 54,569
Hensat til tab på debitorer (2.212) (1.009) (2.164) (993)
Øvrige 10.093 1.624 13.918 1.624
Udskudt skat 31. december 79.359 71.290 63.000 55.200
Koncern Moderselskab
Samlede offentlige tilskud 1. januar 2000 26.740 18.376
Valutakursregulering mv. . 22 -
Tilgang . 378 378
Samlede offentlige tilskud 31. december 2000 27.140 18.754
Samlede afskrivninger 1. januar 2000 9.248 3.913
- Valutakursregulering 15 -
Årets afskrivninger ' 1.754 1.091
Samlede afskrivninger 31. december 2000 11.017 5.004
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2000 — 16.123 13.750
heraf kortfristet gæld (1.786) (1.122)
Periodeafgrænsningsposter 31. december 2000 14.337 12,628
NOTER 39
Forfalder .
Forfalder '
40 NOTER
1-5år efter 5 år DE
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2-9,6% DAR) 21.794 10.490 ” " 32,284
Bankgæld, fast forrentet 4,6-8,6% i 57.901 138.915 196.816
Anden langfristet gæld, variabelt forrentet 3.246 5.067: 8.313
Periodeafgrænsningsposter : 6.015 8.322 di 14.337
Langfristet gæld 31. december 2000 NEL SEEEEE ED 88.956 162.794... 281.750
”Forfålder.
Førfalder
175 år. efter Sår. ; : É ' ER
; Prioritersgæld, fast forrentet 5,2% … - ou Kl ke me : 13,669 i 3.879 i ADR AD 17;548.
=u Bankgæld, fast forrentet 4,6-8,6%. ; w ER . 47.824 134.496 …182:320..
'.i -Periodeafgrænsningsposter NE SENERE | 4.306 ” "8.322 SEG BOND 12.628 .:
Langfristet gæld 31. december 2000 65.799 146.697 0 1.212.496
"Koncern
Merværdiafgift 6.654 ”… 18.513 z oe
Feriepenge og andre personaleomkostninger 52.004 49.980 24.656 mu: 25,946
A-skat mv. 12.503 12,634 8.051 151 9,313
Gæld vedrørende køb af virksomhed i - "41.944 le ' ulve
Øvrige 56.515 43.236 20.327 13 22.717
Anden gæld i alt ' ' " 127.676 166.307 53.034 1. 64.661
Moderselskabet har afgivet kautionsforpligtelser på 35,9 mio. kr. for datterselskabers gæld.
Moderselskabet hæfter solidarisk sammen med øvrige sambeskattede danske selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten:
Pr. 31. december 2000 er der åbentstående valutaterminskontrakter med en løbetid på op til 11 måneder. Kontraktbeløbet udgør 200,7 mio. kr
med en markedsværdi (netto) på minus 8,9 mio. kr., der er udgiftsført i regnskabet.
Moderselskab
arbejderfor 2000
Personaleudgifter fordeler sig således: . : ; ' : sr ver . u
Lønninger og vederlag UT d NER 372.168 007,7 344.246 2 1 zur 209.674 . 216.170
Pensionsbidrag ' EN . . 32.713 25.391 15.345 12.184
Andre udgifter til social sikring ” . 17.340 ' 16.141 . 1.221 1.940
Personaleudgifter i alt" 422.221 385.778: 226.240 . 230.294
Antal medarbejdere
… Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede DEL un 2,062 . uns 2. 020 BULE, 684 . 724
I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i i moderselskabet indgår direktionen med 8.360 tkr. (8. 440 kr i d 1999) og honorar
til bestyrelsen med 1,050 tkr. (1.050 tkr..i 1999). 5.
""Iønninger. og vederlag samt pensionsbidrag i koncernen indgår moderselskabets direktion med å. 498: kr: r.(8. 584 tkr. i 111999) ;
og honorar til bestyrelsen med 1.050 tkr. (1.070 tkr. i 1999). ” ES
20000
i SsLovpligtig revision: : KEEPER EDEN ' SEE MD oev
2: KPMG C, Jespersen ' ' i ' RESEN 750 i 730
Grothen'& Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ; T ' REDE 50 NT. 5, 750
800 10 780
2. Andre ydelser:
.KPMG.C. Jespersen .… mg ' og 861 85S
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab DET] len mye SØREN Poi tee 7
861 ' 855
" Honorar i alt 1,661 "11,635
Koncernen har som regnskabspraksis, at goodwill, herunder koncerngoodwill mv. ved køb af datterselskaber og associerede selskaber,
nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret over egenkapitalen.
|'årene 1991-2000 er der nedskrevet koncerngoodwill mv. over egenkapitalen med 78.638 tkr., hvilket fordeler sig således over årene:
BRET BER DT ng ME LT Néaskrever over egenkapitalen,
1991 ' 8.194
1992 . . 6.163
1993 3.737
1994 . 1.318 «
1995 . 2.411
1997 18.389
1998 : . 7.358
1999 ” 24.280
2000 (før fradrag af skat) 6.788
alt 78.638
NOTER 41
Beløb i 1.000kr
Koncernens virksomheder har ikke haft transaktioner med nærtstående parter.
Afskrivninger 119.136 110.368
Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver ' ” (456) (245)
Andel i associerede selskabers resultat før skat ser le ET De (5.223) (796)
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver BSSESRESE RESENS ' (843) " (1.521)
Renteindtægter og lignende indtægter EE halv ' (6.907) (23.777)
Renteudgifter og lignende udgifter 33.134 31.570
Skat af ordinært resultat mv. 17.052 26.393
155.893 141.992
Reguleringer i alt ;:
4418,210) . (37.482)
26 (15.259)
Ændring i tilgodehavender :
Ændring i varebeholdninger ' ' ;
Ændring i leverandørgæld mv. . 11.084 9.798
(7.100) (42.943)
Ændring i driftskapital i alt
SERENE SEAT EESER RØSTER
oSKøbatvirksomhede rive
Består af købt goodwill samt akkvisitionsomkostninger.
64.058 153.687
Likvider (netto) 1. januar
Årets urealiserede kursreguleringer ' 177 (6.017)
Regulerede likvider (netto) 1. januar 64.235 147.670
Likvider (netto) 31. december omfatter:
Likvide beholdninger 36.347 66.267
Kortfristet bankgæld |. (30.788) (2.209)
5.559 64.058
Likvider (netto) 31. december
42 NOTER
Koncernens
adresser
Hovedkontor:
Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
DK-2800 Kgs. Lyngby, Danmark
Telefon: +45 45 87 50 30
Telefax:
Direktion: +45 45 87 96 33
Administration: +45 45 87 78 58
Emballagesalg: +45 45 87 52 30
Industri-
emballage: +45 45 87 1503
Maskiner &
Teknologi: +45 4587 3321
E-mail: bhæhartmann.dk
http://www. hartmann.dk
Fabrik under
moderselskabet:
Brødrene Hartmann A/S
Hartmannsvej 2
DK-6270 Tønder, Danmark
Telefon: +45 74 72 31 32
Telefax: +45 74 72 02 34
E-mail: bhtonderéhartmann.dk
Datterselskaber
i Europa:
Hartmann-Båbolna
Packaging Kft.
HU-2941 Åcs PF.2., Ungarn
Telefon: +36 34 595 100
Telefax: +36 34 595 101
E-mail: hba&hartmann.dk
Hartmann Belgium N.V./S.A.
Lievestraat 6
BE-9000 Gent, Belgien
Telefon: +32 9 225 69 14
Telefax: +32 9 233 01 63
Hartmann Bilokalnik
Ambalaza d.0.0o.
Dravska bb
HR-48000 Koprivnica, Kroatien
Telefon: +385 48 658 800
Telefax: +385 48 658 808
E-mail: hbié&éhartmann.dk
Hartmann CZ s.rx.0.
Gabinova 867
CZ-152 00 Prag 5, Tjekkiet
Telefon: +420 2 581 30 90
Telefax: +420 2 581 19 49
E-mail: hartmanneway.cz
Hartmann France S.ard.
Le Bailliage du Roi
3, rue du Bailliage
ER-78000 Versailles, Frankrig
Telefon: +33 1 39 51 2141
Telefax: +33 1 30 21 5083
E-mail: mdeØhartmann.dk
Hartmann Italiana S.r.l.
Via Ronchi, 37
IT-35010 Carmignano di Brenta
(PD), italien
Telefon: +39 049 595 8340
Telefax: +39 049 595 8562
E-mail: italianaæhartmann.dk
Hartmann Polska Sp. z 0.0.
ul. Pionieréw 1
PL-66-400 Gorzéw Wikp.,
Polen
Telefon: +48 957 202 036
Telefax: +48 957 352 514
E-mail: hartmannæshaco.pl
Hartmann-Schwedt GmbH
Kuhheide 32
DE-16303 Schwedt/Oder,
Tyskland
Telefon: +49 3332 26550
Telefax: +49 3332 265529
E-mail: ama&Øhartmann.dk
Hartmann (UK) Led.
Exchange House
Exchange Square
Beccles
Suffolk, NR34 9HH, England
Telefon: +44 1502 71 7101
Telefax: +44 1502 71 38 31
E-mail: hukæhartmann.dk
Hartmann-Varkaus Oy
Satakunnankatu 10
P.O. Box 265
FIN-78201 Varkaus, Finland
Telefon: +358 2046 1460
Telefax: +358 2046 32 146
E-mail: jujØhartmann.dk
Hartmann Verpackung AG
Buggenrain 5
CH-6043 Adligenswil-Luzern,
Schweiz
Telefon: +41 41 370 7038
Telefax: +41 41 370 7028
E-mail: jb.hartmannebluewin.ch
Hartmann Verpackung Ges.mbH
Passinigasse 2
AT-1100 Wien, Østrig
Telefon: +43 1 688 6006
Telefax: +43 1 688 7671
Hartmann Verpackung GmbH
Hauptstrasse 71-79
DE-65760 Eschborn, Tyskland
Telefon: +49 6196 9320
Telefax: +49 6196 932 139
E-mail: hvg-deØt-online.de
http://www. hartmannverpackung.de
Skjern Papirfabrik A/S
Birkvej 14
DK-6900 Skjern, Danmark
Telefon: +45 97 35 11 55
Telefax: +45 97 35 09 09
E-mail: skjernpaperØhartmann.dk
Datterselskaber i Syd-
amerika, Mellemøsten
og Fjernøsten:
Hartmann-Mai Ltd.
10 Haorzim Street,
Industrial Zone
P.0.B. 13456
1L-42138 Narthanya, Israel
Telefon: +972 9 862 1845
Telefax: +972 9 862 4467
E-mail: kohøhartmann.dk
Hartmann Malaysia Sdn. Bhd.
PLO 548, Jalan Keluti 11
Kawasan Perindustrian
Pasir Gudang
81700 Pasir Gudang
Johor, Malaysia
Telefon: +60 7 253 2200
Telefax: +60 7 252 3300
E-mail: jenØhartmann-
malaysia.com.my
Hartmann-Mapol
dø Brasil Ltda.
Rua Quintana, 753, 12? andar
Brooklin Novo
Såo Paulo, S.P,
CEP 04569-011, Brasilien
Telefon: +55 11 5505 2755
Telefax: +55 11 5505 2707
E-mail: po6Øhartmann-
mapol.com.br
Hartmann-Mapol
do Brasil Ltda.
Estrada das Pitas, 431
Aparecidinha
Sørocaba, S.P.
CEP 18087-190, Brasilien
Telefon: +55 15 238 3200
Telefax: +55 15 228 2733
E-mail: jkræéhartmann-
mapol.com.br
Hartmann-Mapol
Montes Claros Ltda.
Rua H. Andersen, 311
Bairro Industrial
Montes Claros, M.G.
CEP 39404-005, Brasilien
Telefon: +55 38 3222 7616
Telefax: +55 38 3222 7476
E-mail: ochæhartmann-
mapol.com.br
Hartmann-PPM
Argentina S.R.L.
Ruta 151 - Km. 0,5
AR-8324 Cipolletti
Rio Negro, Argentina
Telefon: +54 299 478 1567
Telefax: +54 299 478 2343
E-mail: hsæ&hartmann-
ppm.com.ar
Hartmann-PPM
Argentina S.R.L.
Av. Alicia Moreau de Justo 1750,
1-B
Puerto Madero
CP 1107 Buenos Aires, Argentina
Telefon: +54 11 4314 1032
Telefax: +54 11 4314 1027
E-mail: pwoghartmann-
ppm.com.ar
Nihon Hartmann K.K.
August House 3F
3-23-5 Uehara
Shibuya-ku
Tokyo 151-0064, japan
Telefon: +81 3 3465 3011
Telefax: +81 3 3465 3380
E-mail: sssØhartmann.co.jp
Salgskontorer:
USA
Key Account Manager
Scott M. Davis
10 East Trillium Circle
The Woodlands, Texas 77381
Telefon: +1 936 273 3368
Telefax: +1 936 273 3369
E-mail: smdæhartmann.dk
Key Account Manager
William L. Berndt
1631 Stratton Pond Lane
Schaumburg, Illinois 60194
Telefon: +1 847 466 5444
Telefax: +1 847 466 5854
E-mail: wbæhartmann.dk
Singapore
Key Account Manager
Jason Kuakh Hoan Boon
25 Flora Road
Bik F, £04-01
Singapore 509740
Telefon: +65 02 5460 752
Telefax: +65 02 5460 752
E-mail: khbæhartmann-
malaysia.com.my
Philippinerne
Key Account Manager
Jaime G. Joson
No 8 Evangelista St. Maliksi 1,
Bacoor
Cavite
Telefon: +63 46 417 0132
Telefax: +63 46 417 0132
E-mail: jgjæhartmann-
malaysia.com.my
Design og
produktion:
Designgrafik A/S
Tekst og
redaktion:
Cammuniqué as
Fotos:
Dennis Rosenfeh
m.fl.
Tryk:
Interprint A/S
Papir:
Zanders Mega,
klorfrit med
50% genbrugs-
fibre
Trykt på et
miljøcertificeret
og EMAS-regi-
streret trykkeri
med vegetabilsk
trykfarver
Jer
bø)
KONCERNENS ADRESSER 43
VS
as
' beldt
ret
Fi
Iske
Hartmann-Prisen 2000
Hartmann-Prisen 2000
til chefen for Kirkens Korshær
Bjarne Lenau Henriksen, der siden 1968 har været aktiv i
Kirkens Korshær og siden 1987 har været leder af organi-
sationen, modtog den 9. maj 2000 Hartmann-Prisen på
kr. 250.000.
Priskomiteen og Hartmann Fondens bestyrelse fandt, at
Bjarne Lenau Henriksen er en meget værdig modtager af
Harcmann-Prisen 2000 på grund af hans lange og kompro-
misløse indsats for samfundets udstødre.
I sin takkertale sagde Bjarne Lenau Henriksen bl.a: ,, Mine
snart 32 år med Kirkens Korshær og alle dens mennesker har
budr på de utroligste ting. Med den hårdhed og den slitage,
der rummes i den form for arbejde, har jeg aldrig været i tvivl
om, at det har været et privilegium for mig. Der har værer
udfordringer, glæder og sorger, opture og nedture. Men
privilegier og stoltheden ved at være med i Kirkens Korshær
- og alt det, der fører med sig - har altid ligger øverst og vejet
tungest i mig. Nu har jeg så oplevet den ære at få tildelt
Harcmann-Prisen. Tænk at man får givet et sådant privile-
gium, fordi man i forvejen besidder er privilegium. Der er for
meger! Det er en inspiration, en saltvandsindsprøjtning, et
kraftrilskud, en glæde og en ære. Det varmer og luner, giver
mere mod og flere kræfter.”
Kirkens Korshær, der er oprettet i Danmark 1912 med
den britiske Church Army som forbillede, har som formål
at hjælpe socialt nødstedte gennem alternative socialcentre,
drift af herberger for hjemløse og varmestuer med madser-
vering. Organisationen omfatter i Danmark 350 ansatte og
5.000 frivillige.
Hartmann-Prisen blev indstiftet i 1985 og går hvert år
til en person, der har ydet en betydelig indsacs af almindelig
samfundsmæssig værdi inden for sociale, humanitære,
videnskabelige eller kulturelle områder.
AAR ASLE TERA ERE REDER
Lederen af Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Hen riksen, modtog i
2000 Hartmann-Prisen på kr. 250.000, som blev overrakt af
bestyrelsesformanden for Brødrene Hartmann Fond, John Gath.
Modtagere af Hartmann-Prisen
1986: Professor i styreteknik ved Danmarks Tekniske
Højskole, Erik Trostmann
1987: Bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen
1988: Professor i dansk litteratur ved Danmarks
Lærerhøjskole, dr.h.c. Torben Brostrøm
1989: Professor i mikrobølgereknik ved Danmarks Tekniske
Højskole, Preben Gudmandsen
1990: Sygeplejerske Ellen-Margrethe Skou, Den Centrale
Videnskabsetiske Komiré
1991: Overlæge, dr.med. H. O. Bang og overlæge, dr.med.
J. Dyerberg
1992: Direktør Knud W. Jensen, Louisiana
1993: Operachef ved Den jyske Opera, Francesco Cristofoli
1994: Overlæge ved John F. Kennedy Instituttet, professor,
dr.med. Margareta Mikkelsen
1995: Rigsantikvar, professor, dr.phil. Olaf Olsen
1996: Forfatteren Benny Andersen
1997: Professor, direktør ved Center for Sprogreknologi,
Bente Maegaard
1998: Filminstruktør, læge Nils Malmros
1999: Professor, dr.phil. h.c. Leif Bjørnø Jensen,
Danmarks Tekniske Universitet
HARTMANN-PRISEN
EU-pris for bæredygtig ledelse
Foto: Central Audiovisual Library
European Commi:
International miljøpris til Hartmann
EUs prestigefyldte miljøpris i kategorien "bæredygtig miljø-
ledelse” gik i 2000 til Brødrene Hartmann A/S. 23 kandidater
fra 14 EU-medlemslande var nomineret. EUs miljøkommis-
sær Margot Wallstrém overrakte prisen i Bruxelles.
Hartmann modtog den eftertragtede pris for sin STEP
model. Den universelle ledelsesmodel, som sikrer, at alle kon-
cernens produktionssteder arbejder efter samme procedure
for ansvarlig global og bæredygtig vækst. Der er gennemført
mange vidtgående miljøinitiativer på de ni fabrikker i tre
verdensdele. Initiativer som flere steder overstiger de lokale
myndigheders krav. Koncernen har selv udviklet STEP
modellen, som med EU-prisen høster international aner-
kendelse.
»Virksomhederne spiller en afgørende rolle, hvis vi skal
opnå en bæredygtig udvikling og forbedre miljøet. Denne
ceremoni er en mulighed for at vise, at der er virksomheder,
der virkelig arbejder mod disse mål,” sagde EUs miljøkom-
missær Margot Wallstrom.
Miljøkommissæren lagde i sin tale vægt på, hvordan miljø-
politik er med til at drive innovation i virksomhederne, og
hvordan profit og miljøbeskyttelse går hånd i hånd. Hun
betonede, at en proaktiv tilgang til miljøforbedringer og
bæredygtighed forbedrer virksomhedens konkurrenceevne
på en række områder. Fra medarbejdernes moral til omkost-
ningsbevidshed.
EUs miljøkommissær, Margot Wallstrém, holdt talen i forbindelse
med overrækkelsen af EUs miljøpris for bæredygtig ledelse.
Direktør for Bæredygtig Udvikling, Anna Lise Mortensen,
takkede på Hartmanns vegne.
Kommissæren nævnte, at virksomheder kan udnytte den
nye teknologi, fordi den giver mulighed for miljøforbedringer.
Og av det globale miljøansvar kan fordeles på flere skuldre,
når virksomheder fra de industrialiserede lande indgår part-
nerskaber med tredjeverdenslande.
»Høje miljøstandarder er også med til at sælge virksom-
hedens produkt og dens image,” sagde Margot Wallstråm og
fortsatte:
»Selv om vi i dag kun kan give en pris til nogle få af de
virksomheder, der arbejder hen mod bæredygtig udvikling,
vil alle få deres belønning med tiden. De vil finde den i deres
tredobbelte bundlinieresultat gennem en både socialt, miljø-
mæssigt og økonomisk forbedrer forretning.”
I sin takketale sagde direktør for Bæredygtig Udvikling,
Anna Lise Mortensen, Hartmann, bl.a.:
»Vi er alle meget stolte over den fornemme pris. Vi ser den
som en anerkendelse af vor ledelsesmæssige strategi og en
tilskyndelse til at fortsætte arbejdet. Men den er ikke mindst
et skulderklap til de mange medarbejdere i vor organisation,
der har bidraget til denne udvikling."
EU-PRIS