Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

,

(EN |
LEDTE E, 4 UVENNER
our product is about protecting values

p::

Til Erhvervs- og Selsk &

å Nærværende regnskab er fr
selskabets gene

 

 

(Dirigent)

 

 

Hartmann indfrier forventningerne i 2001

ME Harcmann øger resultat af primær drift med 25% til 96,3 mio. kr.

EH ROCE stiger fra 7,8% til 9,5% - målet på minimum 12% fastholdes

Mi Koncernens omsætning stiger fra 1,36 mia. kr. til 1,42 mia. kr. — svarende til 5%

Må Årets resultat efter skar stiger fra 38,6 mio. kr. til 52,2 mio. kr. — svarende til 35%

MH Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet udgør 5

,4 mio. kr.

Bl Udbytte på 4,75 kr. pr. aktie svarende til en pay-out ratio på 31%

Resultat af primær drift/!ROCE

 

120) mm 20
98 me om 16
72 em em]
48 mmm + mm 8
24 mr 4

0 ———— — — 0

 

 

1997 1998 1999 2000 2001

Resultat af primær drift (mio. kr.)

ROCE (%)

Omsætninglfoverskudsgrad

 

 

1500) ————————————————— 20
1200 16
900 mm ]2
600 ——— ——— mr &
300 —— 4

0 0

1997 1998 1999 2000 2001

Omsætning (mio. kr.)

Overskudsgrad (%)

Årets resultat/udbytte

 

80) mm 12
BØ mm I
AO mee mme 6
20 ——— um 3
Den 0

1997 1998 1999 2000 2001

Årets resultat (mio. kr.)

Udbytte pr. aktie (kr.)

kort | fortalt

Pengestrømme i mio. kr.

PO um

 

2200 mmm

230
1997 1998 1999 2000 2001

Driftsaktivitet
Investeringsaktivitet

S Drifts- og investeringsaktivitet

 

i UNE are LEE
Strategi n

NENS E ladt
Æg-&' Frugtembaliage
(såa FSU TTT e Ko TAST a ae ER
Industriemballage
Skjern Papirfabrik A/S

Fødevareemballage

"Bæredygtig Udvikling
Forskning & Udvikling

Bestyrelse og direktion

Anvendt regnskabspraksis
ENID SE

(SSU Edet stols] KTS
Balance
Pengestrømsopgørelse
Udvikling i egenkapital
Noter

Koncernens adresser

Nøgletalsdefinitioner

AN
Ki
ig
21
Ej
i
N

 

 

 

 

 

Profil, vision og værdier

Profil
Hartmann er en internationalt ekspanderende emballagevirk-
somhed, der har specialiseret sig i udvikling, produktion og

salg af støbepapemballage.

Harrmann besidder en enestående know-how og erfaring

inden for støbepapreknologi og udvikler til stadighed den

teknologiske platform for produktion af støbepapemballage.

Hartmann har fokus på tre kerneforretninger:

M Æg- og frugtemballage

El Induscriemballage til eksempelvis mobiltelefoner,
forbrugerelektronik og husholdningsapparater

EH Fødevareemballage

Hartmann forerager løbende produktudvikling, og udvik-
lingen i kundernes behov følges tær. Koncernen opererer efter
et unikt salgs- og markedsføringskoncept og fører en tæt,
løbende dialog med såvel producenter som derailhandel.
Dette sikrer både en optimal og proaktiv produktudvikling

og en effektiv afsærning.

Hartmann har hovedsæde i Danmark, men opererer globalt.
Koncernen har produktion i 9 lande og salgsselskaber og
-kontorer i mere end 20 lande i Europa, Mellemøsten,
Sydamerika, Nordamerika og Asien. Harcmann beskæftiger

ca. 2.100 medarbejdere over hele verden.

Hartmann blev grundlagt i 1917 og er noteret på

Københavns Fondsbørs.

Foruden støbepap fremstiller koncernen papir- og pappro-

dukter på Skjern Papirfabrik A/S.

 

 

profil | vision og værdier

Vision og mål
Hartmann ønsker at være en succesfuld virksomhed i vækst
og vil være kundens naturlige førstevalg inden for miljørig-
tig emballage - globalt.
MH Resultat efter skat fordobles i løber af 5 år til
minimum 100 mio. kr.
H Forretningsmæssig fokus på å strategiske ben:
Æg- & Frugtemballage. Industriemballage,
Fødevareemballage
EH Geografisk fokus på Europa, Nordamerika, Asien
(primært Japan) og Sydamerika
MH Koncernen forventer en kraftig vækst de næste 5 år,
hvor minimum 50% heraf forventes at komme fra

organisk vækst.

Værdier
Hartmanns værdier er nøje forbundet med vores produkts

eksistensberettigelse — at beskytte værdier.

At beskytte værdier betyder ikke kun, at: Flartmann ønsker
en sikker og højt profilerende emballering af de produkter,
vores kunder betror os. Det betyder også, ar vi onsker at
beskyrte de menneskelige o£ miljømæssige værdier, der

direkte eller indirekte påvirkes af vores aktiviteter.

Det er Hartmanns holdning, at den økonomiske værdiska-
belse og vækst i koncernen skal realiseres med bæredygtig
udvikling, hvor arbejdet med cemaer som miljø, socialt
ansvar, menneskerecttigheder, arbejdsrailjø og medarbej-

derudvikling er en integreret del af forretningsgrundlaget.

Der er også vores politik at skabe dokumentation for indsat-
sen og vise, at der er handling bag ørdene. Hartmann har der-
for udvikler en ledelsesmodel. der sikrer en systemacisk og
operationel tilgang til bæredygeig udvikling. Ex væsentligt
element i denne mødel er samarbejde og dialog med virk-

somhedens interessenter.

 

hoved- | nøgletal

5 års hoved- og nøgletal

 

 

 

 

 

200! 2000 1999 1998 1997
Resultatopgørelse Nettoomsætning 1.422 1.357 1.153 1.066 930
i mio. kr. Resultat af primær drift 96 77 82 (Ko) 63 i I
Renter (netto) (27) (26) (8) (15) (1)
Resultat af ordinær drift før skat 7i 57 76 90 67
Årets resultat 52 39 52 64 43
Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet 121 155 116 117 160 ii
il
i mio, kr. Pengestrømme fra investeringsaktivitet (63) (141) (278) (213) (276) i
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 82 (73) 79 (22) 55
Pengestrømme i alt 140 (59) (84) (118) (61)
Investeringer i materielle anlægsaktiver 95 134 152 133 Io
Balance i mio. kr. Aktiver i alt 1,518 1,416 1.403 1.306 1.332 i
Egenkapital 776 77! 749 766 777 |
Rentebærende gæld (netto) 209 254 208 63 (55)
Arbejdskapital (working capital) 98 65 64 25 (49)
Investeret kapital (capital employed) 1.003 1.030 963 835 72i
Nøgletal i % Overskudsgrad (EBIT) 68 5,7 rÆ 9,5 6,8
Afkast på investeret kapital (ROCE) 95 78 91 13,0 9,4 ' |
Gearing 26,9 33,0 278 8,2 (7.4) |
Forrentning af egenkapital 67 S,I 7,1 8,2 5,5 |
Andre oplysninger Antal ansatte ” 2.093 2.062 2.020 1.653 1.386 i
Resultat pr. aktie (EPS) i kr. 15,3 11,3 15,3 18,2 12,2
Cash flow pr. aktie (CFPS) i kr. 35,4 45,5 33,9 348 46,1 i
Nøgletallene følger vejledningen fra Finansanalytikerforeningen. Definitioner af nøgletallene findes på bagerste flap.
Yderligere aktionærrelaterede nøgletal findes i afsnittet om aktionærforhold på side 15.
3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ledelsens | beretning

Ledelsens beretning

2001 blev er cilfredsstillende år for Hartmann-køncernen,
hvor det trods vanskelige markedsforhold og generel økono-
misk opbremsning lykkedes at nå et primært resultat på
niveau med forventningerne. Det øgede fokus på indtjenin-
gen sikrede en vækst i ROCE fra 7,8% til 9,56.
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet steg fra

14,3 mio. kr. sidste år til 57,4 mio. kr.

Omsætning og resultatudvikling

Koncernens omsætning steg fra 1,36 mia. kr. i 2000 til
1,42 mia. kr. i 2001. Stigningen svarer til 5% og er lidt
lavere end forventet. Væksten er rent organisk, hvoraf ca.
50% kan henføres til øgede salgspriser.

Koncernens primære driftsresultat steg med 25% fra 77,5
mio. kr. i 2000 til 96,3 mio. kr. i 2001. Resultatet er på
niveau med det forventede og svarer til en overskudsgrad på

6,8% mod 5,7% årer før.

Årets resultat efter skat blev 52,2 mio. kr. mod 38,6 mio. kr.
i 2000. Årets skatreudgift svarer til en effektiv skatteprocent

på 26,4%.

Hartmanns fremgang i 2001 skyldes først og fremmest et
meget tilfredsstillende år for divisionen for Æg- &
Frugtemballage (ekskl. Brasilien og Argentina), som fik en
vækst i omsærning svarende til 12% fra 864 mio. kr. i 2000
til 971 mio. kr. i 2001. Divisionen omfatter foruden embal-
lage også de tø mindre aktiviteter, kraftvarmeværket og
Hartmann Technology. Den øgede omsætning i divisionen
stammer dog udelukkende fra kerneaktiviteren, æg- og frugt-
emballage, hvor især det østeuropæiske marked har oplevet
fortsat kraftig vækst. Divisionens resultat af primær drift steg
med 58% til 128 mio. kr. Stigningen er opnået på trods af
fortsatte investeringer i markedsopbygning i Nordamerika

og Asien, der endnu ikke er overskudsgivende. Divisionens

 

afkast på den investerede kapital (ROCE) er væsenthigt over

koncernens overordnede målsærning på 12%.

I Brasilien og Argentina faldt omsætningen fra 241 mio. kr.
i 2000 cil 228 mio. kr. i 2001. Faldet skyldes primært en
12% svækkelse af den brasilianske Real i løber af årer 1 for-
hold til danske kroner. Midt på året gennemførte den brasili-
anske stat en uvencer energirationering, som medførte, ar de
to brasilianske fabrikker mårte reducere produkuonen. Den
manglende optimale udnytelse af produktionsapparatet
påvirkede indtjeningen neganve. Der har igennem 2001 og
særligt i årets sidste månender hersker en hård priskonkur-
tence i Brasilien. I Argentina steg omsætningen volumen-
mæssigt i 2001, primært fordi en god æblehøst øgede efter-
spørgslen på frugtemballage. Den reelle kollaps 1 den argen-
tinske økonomi sidst på året nåede ikke ac få større indfly-
delse på indtjeningen. Samler fik divisionen. er primært
driftsresultat svarende cil 15 mio. kr. mod 19 mio. kr. i 2000

— en tilbagegang på 21%.

Divisionen for Industriemballage havde et vanskeligt år med
et fald i omsærningen på 12% fra I LÅ mio. kr. i 2000 cil 100
mio. kr. i 2001. Faldet skyldes, at divisionens hovedaktiviter,
emballage cil mobiltelefoner, oplevede et markant faldende
salg, mens omsætningen i de ovrige produktsegmenter lå
næsten på niveau med året før. Divisionen fik er negacivt pri-
mært driftsresulcat på I mio. kr. — mod et positivt resultat på
8 mio. kr. i 2000. Tilbagegangen skyldes primært rabt ind-
tjening i Europa, hvor den ventede salgsfremgang i 2. halvår
udeblev som følge af den generelle økonomiske opbremsning.
Resultatet på de nye markeder i Sydøstasien, Japan og USA
var på niveau med 2000. Divisionen udarbejdede i 2. halvår
en ny global salgsstrategi, som skal genskabe væksten og
mindske afhængigheden af enkeleprodukter. Der er med
virkning fra I. marts 2002 ansat en salgsdirektør til det
europæiske marked, som skal medvirke cil en effektiv imple-

mencering af strategien.

 

 

 

BESTING Resultat af primær drift fordelt på aktiviteter

ledelsens | beretning

 

 

 

 

 

 

 

2001 2000
Mio. kr. Omsætning Resultat af primær drift€ Omsætning Resultat af primær drift
Æg- & Frugtemballage (ekskl. Brasilien og Argentina) 897, 125 790 72
Brasilien og Argentina 228 15 241 19
Industriemballage 100 (1) [14 8
Hartmann Technology 31 8 34 li
Kraftvarmeværk 43 (5) 40 (2)
Skjern Papirfabrik A/S 124 13 138 14

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ledelsens | beretning

Omkostningernes fordeling

100 -

80

60

40

20

Rentebærende gæld
(netto)/Gearing

300 meme

een

200 sem meemene meen ren trer en rer

[50 mmm

100 mme.

SØ eee ner ret

em er MOD oem erne

1997 1998 1999 2000 2001 1997 1998 1999 2000 2001

 

Produktionsomkost. (%) Rentebærende gæld (mio. kr.)

Salgs- og distributionsomkost. (%) Gearing (%)

Administrationsomkost (%)

Hartmann har i de sidste par år arbejdet med udviklingen af et
nyt produkt til emballering af fødevarer. Dereri udviklingsfor-
løbet gennemført testforløb med en række potentielle kunder,
som viser konceptet stor interesse. Produkrtionsudstyret blev i 2.
halvår gjort klar til produktion. På trods af en langsommere
indtrængen på markedet end forventer er det fortsat forvent-
ningen, at forretningsområdet vil udvikle sig positivt inden for
kort tid. Der er med virkning fra 1. marts 2002 ansat en
Business Unit Manager, som skal sikre en effektiv og hurtig

markedsføring af produktet.

Skjern Papirfabrik A/S fik en tilbagegang i omsætningen på
109% fra 138 mio. kr. i 2000 ril 124 mio. kr. i 2001. Resultatet
af primær drift blev på 13 mio. kr. mod 14 mio. kr. årer før og
ligger således fortsat på et fornuftige niveau. Tilbagegangen i
såvel omsætning som resultat af primær drift skyldes hovedsa-
geligt er fald i efterspørgslen på de primære markeder.
Indtjeningsmæssigt blev tilbagegangen dog delvist opvejer af

et fald i råvarepriserne.

 

Koncernens omkostninger

Koncernens omkostninger til salg, distribution og administra-
tion steg fra 317 mio. kr. i 2000 til 341 mio. kr. i 2001 svaren-
de til 7%. De øgede omkostninger er procencvist på niveau med
stigningen i omsætningen og relaterer sig først og fremmest til

øgede salgsaktiviterer til sikring af fremtidig vækst.

Finansielle poster og skat

Koncernens nettorenteudgifrer steg fra 26,2 mio. kr. i 2000
til 27,0 mio. kr. i 2001. Korrigere« for en positiv valuca-
kursefteke i 2001 hidhørende fra de integrerede enheder på
4,1 mio. kr. har koncernens netrorenteudgifter udvikler sig

som forventer.

Valutakursændringer på investeringen i de selvstændige
udenlandske enheder føres over egenkapitalen og udgør i
2001 er kurstab på (necto) 40,9 mio. kr. Kurstaber kan pri-

mært henføres til investeringer i Sydamerika.

Koncernens skarv af ordinære resultat udgjorde 18,8 mv. kr. i
2001 mod 22.2 mio. kr. året før. Det svarer cil en effektiv
skatteprocent på 26,3% mod 38,8% sidste år. Faldet i kon-
cernens effektive skatteprocent er i overensstemmelse med
forventningerne og kan relateres til en ændret forholdsmæs-
sig indrægrsfordeling mellem Hartmanns enheder, Således
kan ca. 30% af koncernens resultat relateres til lande, hvor

selskabsskatten er lavere end i Danmark.

Finansiel stilling og styring

Koncernens likvider steg i 2001 med 140,3 mio. kr. til 176,6
mio. kr. — inkl. en obligationsbeholdning på 97,6 mio. kr.
Den samlede gæld steg med 94,5 mio. kr. til 612,4 mio. kr.
Stigningen kan primært relateres til forøgelse af den rente-
bærende gæld (brutto), der er forøger med 96,3 mio. kr. til
385,4 mio. kr., mens den rentebærende gæld (netto) er redu-

ceret med 45,5 mio. kr. til 208,9 mio. kr.

 

 

Egenkapitalforrentning

Hartmann forøgede i efteråret 2001 sit finansielle beredskab
ved opragelse af et fast forrentet lån på 100 mio. kr. Siden
udbetalingen har beløber været investeret i korte realkredit-
obligationer, der udløb den 15. marts 2002. Pr. 351. december
2001 udgør Hartmanns finansielle beredskab 336 mio. kr. i
form af likvider, obligationsbeholdning og uudnyttede kre-

dittaciliterer.

Den rentebærende gæld (netto) svarer til 27% af egenkapita-
len, og der er således sker en reduktion i koncernens gearing

fra 533% 1 2000.

Investeringer, pengestrømme og afkast

Koncernens samlede investeringer beløb sig 1 2001 til 95,0
mio. kr. Heraf er de 20,0 mio. kr. investering 1 Kapacitetsud-
videlse, mens resten er effekeiviseringer og nvindkøb al der
eksisterende produktionsapparat. Afskrivninger blev. på

117,3 mio. kr. mod 119,1 mio. kr. 1 2000.

fnvesteringer og afskrivninger

over 5 år
RENEE 200 ————————
————————— 150 re H
” HE 100 "mmm
Bee
meeen 50 TT
0

1997 1998 1999 2000 2001 1997 1998 1999 2000 2001

Egenkopitalførrentning (%) Materielle anlægsaktiver (mio. kr.)

".. Afskrivninger (mio. kr.)

 

ledelsens | beretning

Pengestrømme fra drittsaktivicer udgjorde 120,6 mio. kr. i
2001 mod 155,0 mio. kr. årer for. Udviklingen kan primært
som følge af valutakurspivirkninger relateres til en forøgelse af
koncernens driftskapical på 45,1 mio. kr. Pengestrømme efter
investeringer og før finansieringsakaivicer udgjorde 57,4 mio.
kr. mod (43 mio. kr. sidste år og indeholder en positiv
påvirkning fra salg af aktiebeholdningen i Uniscrap AS

Genvindingsindustri på 50,0 mio, kr,

Arbejdskapitalen udgjorde 98,1 mio kr. ultimo året mod
617 mio. kr. ulcimo 2000. Sugningen kan primært henfores
til ændringer i udskudte skarteakriver samt høje moms- og

skactetilgodehavender,

Egenkapitalforreneningen blev på 6,777 mød 5,1% i 2000.
Afkast af den investerede kapital (ROCE) blev på 9,5%, hvil-
ket er en forbedring 1 forhold al sidste års 7,8%, men stadig
under det niveau på 12%, som er koncernens kortsigtede

målsætning. Den investerede kapital er falder med 3% til

1.003 mio. kr. ultimo 2001.

Udvikling i egenkapital, resultat pr. aktie
og udbytte

Koncernens egenkapital er steger fra 771,1 mio. kr. 1 2000 ol
7761 mio. kr. 1 2001 Stigningen indeholder årets resultact på
52,2 miu. kr., valutakursreguleringer nerto på minus 40.9
mio. kr. og ct forestået udbytte på 16,2 mio. kr. Endvidere er
egenkapitalen påvirker af salget af akrierne 1 Uniscrap AS
Genvindingsindustri. Salget har resulteret 1 en regnskabsmæs-
sig gevinst på 9,9 mio. kr., som er posteret direkte på egenka-

pitalen som tilbageførsel af cidligere straksafskrevet goodwill.

Resultat pr. aktie (EPS) blev på 15,3 kr. mød 11,3 kr. 1 2000.
Bestyrelsen indsciller til generalforsamlingen, at der udbera-
les er udbytte pr. akrie på 4,75 kr. mod 3,50 kr. sidste år. Det
svarer ol en pay-out ratio på 31,0%, som er 1 tråd med sel-

skabers udbycrepolitik.

 

 

 

 

 

 

ledelsens | beretning

Resultat pr. aktie

[8

Br

om
1997 1998 1999 2000 200!

Resultat pr. aktie (kr.)

Antal ansatte

2500 ——————————

2000 ———————

1500 —————————————

1000 ——————————m——— TT

SO

1997 1998 1999 2000 2001

Antal ansatte

Betydelige hændelser efter

regnskabsårets slutning

I begyndelsen af janua

r 2002 besluttede den argentinske
regering at ophæve 1:1 forholder mellem USD og den argen-

tinske Peso, der har været gældende i mere end 10 år.

Fritstillingen resulterede i en devaluering af Pesoen til kurs

1,70 i forhold til USD, som er den kurs, Haccmann har

anvendt i regnskabet for 2001. I den efterfølgende periode

har kursen svinget mellem 1,40 og 2,30 i forhold til USD.

Der forventes, ar de meget ustabile økonomiske forhold vil få

en negarciv effekt på Hartmanns argentinske forretning — Og

at udviklingen også i nogen grad vil smitte af på vilkårene I

det brasilianske marked. Hartmann arbejder ud fra målsæt-

ningen om aft minimere følsomheden over for yderligere

devalueringer og yderligere styrke de sydamerikanske fabrik-

kers effektivitet. Devalueringen af den argentinske Peso kan

 

imidlertid også få en positiv indvirkning på landers voksen-

de frugteksport, som Hartmann leverer emballage til.

Koncernens forventninger til 2002
Koncernens forventninger til 2002 er udarbejder under hen-
syntagen cil den påvirkning, som implementeringen af den

nye danske årsregnskabslov forventes at få på regnskabet.
Koncernens forventninger er før eventuelie akkvisitioner.

Implementeringen af den nye danske årsregnskabslov vil for
Harcmann væsentligst medføre akrivering og afskrivning af
goodwill, aktivering og afskrivning af udviklingsomkostnin-
ger samt aktivering af indirekte produktionsomkostninger
(PO-tillæg) på varelager, men forventes at have relativ

begrænser effekt.

Hartmann forventer ar øge omsætningen fra 1.422 mio. kr. i
2001 til ca. 1.450 mio. kr. i 2002. Forventningen til 2002 inde-
holder et fald på ca. 40 mio. kr. som følge af devalueringen i
Argentina. Således er der regnet med en organisk vækst i resten
af koncernen på 5%, som. forventes primært at komme fra et
stigende salg af æg” og frugtemballage i såvel Vest- og
Centraleuropa som i de nye markeder, dvs. Nordamerika og
Asien samt Østeuropa. Det forventes også, ar divisionen for
Industriemballage ved hjælp af den nye globale salgsstrategi får
genskabt væksten i Europa og Sydøstasien samt fortsætter væk-
sten i Japan og USA. Forventningerne til koncernens nye for-
retningsområde, fødevareemballage, er fortsat store, og der er

ambitionen at indgå flere kundeaftaler i 2002.

Koncernens primære driftsresultat forventes ar stige med ca.
15% til 110-115 mio. kr. i 2002. Nerttoresultatet efter skat og
minoritetsinteresser ventes at stige med ca. 10% til 55-60 mio.
kr, Den øgede indtjening forventes at bringe koncernen tær på
den formulerede målsætning om et afkast af den investerede
kapital (ROCE) på minimum 12%. Der forventes en effektiv

skatteprocent på ca. 28%.

 

 

Forventningerne oil udviklingen i resulcater er baseret på væn-
drede valutakurser og på, ac divisionen tor Æg- & Frugtembal="
lage fortsætter den positive udvikling med en stadig styrkelse af
salget af højværdiprodukter, samt at salgspriserne forbliver på
der nuværende niveau. På grund af ustabiliteren på markederne
i Sydamerika forventes en lavere indtjening i 2002. Såfremt den
nuværende kraftige priskonkurrence 1 Brasilien ikke reduceres
markante i løbet af de kommende måneder. må det forvenres, at
resultater i Sydamerika bliver væsentligt forværret, For sa vidt
angår Induseriemballage forventes det, at der især på der curo-
pæiske marked vil ske en kraftig forbedring af drifesresultater,
ligesom der forventes, ar den nye salgsstrategi vil reducere
afhængigheden af mobiltelefonmarkeder og øge indtjeningen på
de øvrige forretningsseg menter. Den nye fødevarcemballåge for-

ventes først ar bidrage positive cil indgjeningen 1 2003.

Omlægning til IAS

Hartmann overvejer at implementere TAS. (International
Accouncing Standards) fra regnskabsåret 2002, Ud over ar 'styr-
ke koncernens interne rapportering vil omlægningen ul den
internationale regnskabsstandard også give selskabets cksisteren=
de og potentielle investorer bedre mulighed for at analysere og
sammenligne Hartmann med andre selskaber. Større gennem»
sigughed vil på sigt kunne skabe en bedre kursdannels« og gøre
aktien mere attraktiv, hvilker er en væsentlig målsærning for
Harecmann. Da koncernen i forvejen har baseret sine forvent-
ninger på den nyc årsregnskabslov, forventes det ikke, at omlæg-
ningen vil påvirke koncernens resultat 1 2002, men primært

medføre et mere detaljeret nøteapparat 1 koncernens regnskab.

 

 

 

(TT

ledelsens | beretning

Harcmann afventer de nye krav til førstegangsaflæggelse efter
LAS, der forventes offendiggjort i løber af 1. kvartal 2002, hvor-

etter endelig beslutning tages.

Kvartalsregnskaber fra 2002

Som led i samme strategi om øger gennemsigtighed og hyppi-
gere kontakt med aktiemarkedet aflægger Hartmann kvartals-
regnskaber fra 2002, jf. finanskalenderen under aktionærforhold

på side 15.

Incitamentsprogram

Der er fortsat Hartmanns holdning, at ledelsens og aktionærer-
nes langsigtéde interesser skal være sammenfaldende.
Bestyrelsen har ultimo 2001 besluttet ar tildele direktionen og
op til 10 ledende medarbejdere en ny aktieoptionsordning inde-
holdende i alt 50.000 aktier, hvoraf halvdelen tildeles direktio-
nen. Bestyrelsen er ikke omfatter af ordningen. Ordningen er
baseret på delvis ophævelse af den tidligere optionsordning,
hvilket kræver forhåndsgodkendelse fra Told & Skattestyrelsen,
hvorfor tildelingen første formelt vil ske i foråret 2002.
Optionerne kan udnyttes til kurs 120 - som var kursen på
beslurningstidspunkret - tidligst 2 år og senest 5 år efter tilde-
ling. Der er ikke knytter særskilce betingelser til udnyttelsen
af optionerne bortset fra forholdsmæssig reduktion 1 tilfælde
af fratræden før udnyrcelsesperiodens indtræden. Hartmann
har en beholdning af egne aktier til afdækning af oprionsord-

ningerne, jf. endvidere note 15 på side 65.

 

 

 

 

 

 

2001 mio. kr. 2001 i% 2000 mio. kr. 2000 i %

Danmark 91 6% 88 6%

EUR-lande "622 44% 609 45%

Andre lande i Europa" 381 27% 325 24%
Sydamerika 228 16% 245 18%

Resten af verden 100 7% 90 7%
Heraf Østeuropa 129 9% 82 6%

 

 

 

 

 

 

 

 

risiko | forhold

Risikoforhold

Der er Hartmanns overordnede politik at begrænse ekspone-
ringen over for væsentlige finansielle og Miljømæssige risici,
For løbende at sikre en vurdering af koncernens operationelle
risici og overholdelse af de koncernpolicikker, der er vedtaget
på områder, etablerer Hartmann i løber af 1 "halvår 2002 et nyt
og struktureret Corporate Risk Management system. Herved
vil direktion og bestyrelse løbende og konsistent blive infor-

meret om koncernens eksponering og risikoprotiler.

Nedenfor beskrives en række af de risikotorhold, der er
væsentlige for bedømmelsen af Hartmann-koncernen 1 år
2002 og de nærmeste år og indgår som væsentlige faktorer i
forventningerne til koncernens udvikling. Beskrivelsen er
ikke udtømmende, og der er ikke tale om en prioritering af

de enkelre risici.

Kommercielle risici

 

Der foretages ikke afdækning af kommercielle risici som f.eks.
prisudsving på råvarer og energi. Disse bliver i stedet imøde-
gået gennem justeringer af salgspriserne. Hartmann søger at
nedbririge pristølsomheden på ægemballage ved ar have et
breder og dybr sortiment og ved strategisk markedsføring, hvor
koncernen hjælper supermarkeder og ægproducenter til at dif-

ferentiere deres produkter og dermed øge salget.

Omstillingen fra masseprodukt til konceptsalg er langt frem-
me i Vesteuropa, og der er en positiv udvikling på den over-

vejende del af koncernens andre markeder.

Finansielle risici
Koncernens finansielle risici styres cencralt, ligesom likvidi-

tersstyringen, herunder kapirtalfremskaffelse og placering af

 

 

overskudslikviditet, koordineres centralt.

Koncernen styres med udgangspunkt i en finanspolitik, der er

i baserer på en lav risikoprofil. Valuta-, rente- og kreditrisici

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

opstår derfor som udgangspunkt kun i forbindelse med kom-

mercielle forhold.

Valutarisici

Hartmanns valutaeksponering er dels relateret til pengestrøm-
mene og dels til nettoaktiverne i fremmed valuta. Af
Hartmanns omsætning hidrører 90% fra andre lande end
Danmark. Omsætningen er som vist i figuren på side ll fordelt
på mange lande uden for Danmark med hovedvægten lagt på

lande tilknyttet EUR (50%).

En væsentlig del af koncernens produktion, indkøb af råvarer
og øvrige omkostninger udgør transaktioner i tilsvarende
valutaer, hvilket fører til en væsentlig nedbringelse af valuta-

eksponeringen.

Harcmann har størst transaktionsrisiko i EUR samt GBP, hvor
der er de største positive pengestrømme. Pengestrømme i EUR
vurderes til at have en lav valutakursrisiko på grund af den dan-
ske fastkurspolitik over for EUR. De forventede pengestrømme
i GBP terminssikres løbende og er i 2002 gennemsnitligt sik-

ret til en kurs på 12,00.

Valutaterminskontrakter i GBP udgør pr. 31. december 2001
en koncrakrtværdi på 5,3 mio. GBP med en modværdi på 63,2

mio. kr.

Der indgås som hovedregel ikke valutaterminsforrerninger med
løbetider over 12 måneder, og gevinster og rab resultarføres i
takt med, ar de sikrede transaktioner realiseres. Der er pr. 31.
december 2001 en markedsværdi på ovenstående valutater-

minskonrtrakter i GBP på minus 1,2 mio. kr.

Hartmann indgår kun valutaterminsforretninger til afdækning
af kommercielle transaktioner. Som udgangspunkt kurssikres

nettojnvestering i udenlandske datterselskaber ikke.

 

 

 

 

 

 

Valutarisk segmentering af omsætning ;

Renterisici

Rencerisikoen udgøres primært af rentebærende gældsposter,
idet koncernen ikke pr. 31. december 2001 havde væsentlige
rentebærende aktiver af længere varighed. Den overvejende
del af koncernens rentebærende gæld, svarende til mere end
90% pr. 31. december 2001, er optager i fast forrentede lån
med lang løbetid i enten DKK eller EUR. Ændringer i ren-
teniveauet har derfor ikke væsentlig indflydelse på resultater,

og koncernens renterisici anses derfor som beskedne.

Kreditrisici

Hvor det er muligt, forsikres koncernens tilgodehavender fra
salg. Hartmann anvender i det væsentligste kreditforsikrings-
selskaberne Hermes samt NCM ved forsikringen af tilgode-
havender. Enkelte store kunder med høj kreditværdighed for-

sikres ikke.

I nogle udviklingslande er det ikke muligt ac forsikre tilgo-
dehavender, hvorved koncernen påtager sig en øger kreditri-
siko. Det gælder navnlig Sydamerika, men også enkelte lande

i Central- og Østeuropa samt i Sydøstasien.

Miljørisici
1 forbindelse med virksomhedsopkøb er der risiko for, at

Hartmann påføres økonomiske og juridiske forpligtelser rela-

 

risiko | forhold

teret til eventuelle miljøbelastninger fra tidligere aktiviteter.
For at afdække denne risiko udfører Hartmann en miljømæs-
sig Due Diligence, inden handlen endeligt afsluttes. Denne
undersøgelse omfatter en kortlægning af nationale love og
bestemmelser sammenholdt med resultaterne af fysiske
undersøgelser af en lang række væsentlige miljømæssige for-
hold. På baggrund af de udførte undersøgelser iværksættes de
nødvendige tiltag med henblik på ar sikre, at virksomheden
Jever op til nationale og internationale retningslinjer på mil-
jøområdet. Harrmann arbejder systematisk med miljø i alle
dele af koncernen og kan dermed forebygge og eliminere risi-

ci professionelt og effektivt.

Sociale forhold

I forbindelse med virksomhedsopkøb er der tillige risiko for,
at Hartmann påføres økonomiske og juridiske forpligtelser
relateret til sandhed og sikkerhed og andre arbejdsretslige
problemstillinger forbundet med den tidligere drift af virk-
somheden. Som et element i risikoberedskabet udfører
Hartmann en Social Due Diligence på udvalgte nøgleområ-
der, inden handlen endeligt afsluttes. I cilfælde af køb vil
virksomheden herefter indgå i koncernens nye ledelsesmodel,
STEPT"-human, der sikrer en løbende og konsistent fokuse-

; s 8
ring på området.

 

 

 

 

 

 

Valuta Omsætning i %

DKK 10%
EUR-relaterede 50 %
USD-relaterede 5%
GBP 10%
Sydamerikanske 15%
Andre 10%

 

II

 

 

 

 

 

 

 

 

risiko | forhold

Forsikringsforhold

En af de største risici er brand, da reetablering af en fabrik
kan rage lang tid med risiko for tab af forrerning 1 den
mellemliggende periode. De enkelte fabrikker er dækket af
en omfattende all-risks forsikring, der bl.a. omfatter brand-

skade og driftstab.
Der arbejdes systemarisk med forebyggelse. Alle anlæg har
således dognovervågning 08 brandberedskab, ligesom næsten

alle enheder har sprinkleranlæg.

Som følge af terrorhandlingen den 11. september 2001 i USA

har koncernens forsikringsselskab med virkning pr. 1. januar

2002 opsagt dækningen for terror, der før var en integreret
del af all-risks forsikringen. Det er Hartmanns vurdering, åt
væsentlige produktionsfaciliteter ikke ligger inden for risiko-
områder, hvorfor den reelle risiko vurderes som værende
minimal. Forholdene på det globale forsikringsmarked følges

nøje, og omfanget af koncernens dækning vurderes løbende.

Koncernens forsikringer dækker også ansvar i bred forstand,
herunder erhvervs- og produktansvar, der er omfatter af
koncernens all-risks forsikring, som koordineres centralt i

organisationen.

 

 

 

Aktionærforhold

Årets kursudvikling

Harcmann-aktien startede 2001 i kurs L11 og sluttede året
næsten 13% højere i kurs 125. Set i forhold cil de indeks, som
Hartmann normale måler sig i forhold til, er der en meget til-
fredssullende udvikling. Såvel KEX som Carnegie Small Cap
Index oplevede et fald på 10-30, og også der brancheindeks,
som Hartmann er. en del af i den nye sektorinddeling på

Københavns Fondsbørs - CSE15 — faldt tilsvarende i 2001.

Harrmanns  B-akder har været noteret på Københavns
Fondsbørs siden 1982 og noteres under fondskode

DK0010256197.

Harcmann ønsker at informere markeder, således at informa-
tionsflowet, der er en forudsæcning for en effektiv prisfastsæt-
telse af akcien, er tilfredsstillende og fyldestgørende. Det er også
en højt prioriteret målsætning, at selskaber fremover er i stand
til at tiltrække er bredere felt af danske investorer. Som led i
denne strategi vil ledelsen i 2002 via målrettet information og
dialog søge at styrke selskabers profil i markeder og dermed
skabe øger likviditet i akten, Er skride i denne retning er, ac sel-

skaber offentliggør kvartalsregnskaber fra 2002.

Corporate Governance

I december 2001 fremkom et af regeringen nedsat udvalg
(Nørby-udvalger) med en rapport til fremme af god corporate
governance (god selskabsledelse) i Danmark. Rapporten er
opbygget som en række anbefalinger, og det er i den ånd,
Harcmann i løber af 2002 vil behandle rapporten. Der vil lige-
ledes blive gjort med udgangspunkt i den åbenhed, der kende-

tegner Hartmann.

Ledelsen vil i årsrapporten for 2002 konkrer forholde sig til de

enkelte anbefalinger.

Retningslinjerne for corporate governance anbefaler bl.a, at sel-

 

aktionær | forhold

skaber, der har forskellige aktieklasser, bør overveje, hvorvidt
denne differentiering er hensigtsmæssig. Hartmanns største
aktionær er i dag Brødrene Hartmanns Fond, som ejer 16% af
den samlede aktiekapital, og på grund af inddelingen i A-, AA-
og B-aktier har Fonden stemmemæssig majoritet. Hartmann
finder, ac denne struktur har været og fortsat vil være hensiges-

mæssig for koncernens langsigtede udvikling.

Udbytte
Det er selskabers politik, at dets aktionærer honoreres deis via
løbende kursstigninger og dels ved udbetaling af et årligt
udbytte svarende til ca. 30% af årets resultat efter skat. For
2001 indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales udbyt-
te svarende til 4,75 kr. pr. aktie udgørende 31% af årets netto-

resultat.

Analytikerdækning af Hartmann

Hartmann-aktien følges bl.a. af Carnegic Bank v/Christian
Reinholdt (+45 3288 0200 — creinholdt&carnegie.dk) samt af
Gudme Raaschou v/Michael West Hybholt (+45 3344 9000 —

mwhæÆgr.dk).

Ejerforhold

Aktiekapitalen udgør 70.150.900 kr., hvoraf 8.533.000 kr. er
A- og AA-aktier, som ejes af Brødrene Hartmanns Fond. Ifølge
Fondens fundats kan A- og AA-aktierne ikke sælges, så længe

Fonden består.

Stykstørrelsen på alle aktier er 20 kr. eller multipla heraf. Hver
A- og AA-aktie giver 10 stemmer, mens en B-aktie giver I

stemme.

Den 1. marts 2002 havde selskaber 2.601 aktionærer — inkl.
458 medarbejderaktionærer — hvoraf de 1.463 havde aktierne
noteret på navn. 5 aktionærer har oplyst, ar de ejer mere end 5%
af akriekapiralen. Selskabet har en god og meget stabil aktio-

nærbase af især større danske institutionelle investorer.

13

 

 

 

 

 

 

me.

[00

 

aktionær | forhold

Bestyrelsen og direktionen ejer mindre end 1% af selskabets
aktiekapital, mens selskabers beholdning af egne aktier er
2,9%. af aktiekapitalen. Det er hensigten, at denne behold-
ning skal anvendes til dækning af indgåede incitamentsord-

ninger, jf. note 15 side 63.

Investor relations

Aktionærer, analytikere, børsmæglerselskaber samt andre
interesserede er velkomne til ar henvende sig til Hartmann.
Alle navnenoterede aktionærer modtager fondsbørsmedde-
lelser same nyhedsmagasinet info. Øvrige oplysninger om
bl.a. koncernens struktur, procedurer og finansielle forhold

findes på www. harcmann.dk.

Hartmann-aktien vs. indeks '

Kontakt med aktionærer og analytikere:
Asger Domino, administrerende direktør

E-mail: ado&hartmann.dk

Telefon: (+45) 45 87 50 30

Telefax: (+45) 45 87 96 33

Michael Hedegaard Lyng. finansdirektør
E-mail: mhié haremann.dk
Telefon (+45) 45 87 50 30
Telefax: (+45) 45 87 19 68

Investor relations sekretariat
Ruth Pedersen, sekretariatschef

E-mail: rpØharcmann.dk

Telefon (+45) 45 87 50 30

Telefax: (+45) 45 87 96 35

FT eee mr

80.

 

 

April Juli
200! 2001!

 

Hartmann-
aktien

"ml KFX

CSE 15
Materialer

ØR Carnegie Small
va FF XR, oe . Cap Index

Oktober December
2001 200!

 

 

aktionær | forhold

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEDE TESTET

2001 2000 1999 1998 1997
Antal aktier (ekskl. egne aktier) stk. 3.407.545 3.407.545 3.407.545 3.373.050 3.473.050
Resultat pr. aktie (EPS) kr. 15,3 11,3 15,3 18,2 12,2
Vækst i resultat pr. aktie % 35 (26) (16) 50 38
Indre værdi pr. aktie kr. 228 226 220 222 224
Børskurs pr. aktie, ultimo kr. 125 Il 140 194 206
Priceiearning, ultimo kr. 8,2 9,8 9,2 10,6 16,9
Udbytte pr. aktie kr. 4,75 3,50 4,25 5,40 3,60
Pay-out ratio % 31,0 30,9 27,8 28,7 29,4

Cash flow pr. aktie kr. 35,4 455 33,9 34,8 46,1 ”
Markedsværdi mio. kr. 426 378 477 654 715
Børskurslindre værdi 0,55 0,49 0,64 0,87 0,92

 

    

KOH

 

 

 

 

 

 

 

Større aktionærer %

Brødrene Hartmanns Fond A-aktier, AA-aktier, B-aktier 16,1

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) B-aktier 13,0

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) B-aktier 11,4
Specialforeningen Bankinvest

Danske Small Cap Aktier B-aktier 9,3

Advokat Thor Stadil B-aktier >5,0

Egne aktier ' B-aktier 2,9

 

HNSCIELEE 2

 

Offentliggørelse af kvartalsmeddelelse vedr. I. kvartal og generalforsomling: 6. maj 2002, kl. 14.00.
Offentliggørelse af kvartalsmeddelelse vedr. 2, kvartal: 20. august 2002
Offentliggørelse af kvartalsmeddelelse vedr. 3. kvartal: 12. november 2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ny strategi der skaber værdi

strategi | målsætning "

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

zsruemeneee sits kapre rad ann Et blegne be

seem retn

   

strategi | målsætning

Strategi for den forretnings-
mæssige udvikling af Hartmann
- frem mod 2006

I løbet af de næste 5 år vil Hartmann fordoble resultar efter skat
til minimum 100 mio. kr., og der vil blive skabe solid basis for

en fortsat attraktiv vækst i årene efter 2006.

ROCE tæt på 12% i 2002

Hartmann forventer gennem en fokuseret indsats at opnå et
afkast af den investerede kapital i 2002 tæt på 12% (ROCE).
Det primære resultat forventes at stige med ca. 15% fra 96,2
mio. kr. i 2001 til 110-115 mio. kr. i 2002. Fremgangen vil
ud over den organiske vækst bl.a. komme fra en række forbed-
ringsprojekter, som er Sat i gang i alle dele af virksomheden.
Projekterne omfatter bl.a. processer og funktioner inden for
produktion, logistik og indkøb samt mere overordnede kon-
cernfunktioner, og formålet er at sikre koncernen yderligere

effektiviseringer og omkosrningsbesparelser.
2002 skal med andre ord skabe fundamentet for lønsom vækst.

Produktmæssig og geografisk spredning

Hartmanns resultater og vækst skal skabes inden for støbepap-
emballage, der er koncernens kerneområde. Grundige analyser
af bl.a. markedsstørrelser viser, at der er et realistisk potentiale
for en kraftig vækst i omsætning og en fordobling af resultatet
efter skat inden for de næste 5 år - og betydelige vækstmulig-

heder også efter 2006.

Over den næste 5-års periode vil Hartmann udvikle sig fra pri-
mært at være en ægemballagevirksomhed til ar have 3 store
strategiske forretningsområder: Ægemballage, induscriembal-
lage og fødevareemballage - alle specialemballager af høj værdi

og med høje indtjeningsmarginer.

Hartmann vil også udvikle sig fra at være en primært europæ-

isk virksomhed til ar blive en global udbyder med Europa som

LDS ARSEN KDK RD ENEATET ETS SERENE

 

hjemmemarked nr. 1, Nordamerika som hjemmemarked or. 2,
en solid position i Åsien (særligt Japan) og en fortsat solid posi-

tion i Sydamerika.

Kraftig fokus på organisk vækst i stort
potentielt marked

Det er ambitionen, at der inden for Æg- & Frugtemballage,
ekskl. Brasilien og Argentina. skabes en organisk vækst på
3-5% om året. Via målrettet og mere aggressiv salg og Mmar-
kedsføring kan koucernen fortsat vinde markedsandele — også i
de markeder, som ikke er i vækst. Det samlede marked vurde-

res cil 6 mia. kr.

Også væksten inden for industriemballage og fødevareembal-

lage vil primært være organisk.

Industriemballage vil minimum fordoble omsætningen over
de næste 5 år til over 200 mio. kr. og dermed udvikle sig til et
decideret strategisk ben. Industriemballage vil kunne opnå
denne omsætning udelukkende med fokus på de hel: store
kunder, som også i dag er divisionens basis. Det er i dette mar
kedssegment, Hartmann er mest konkurrencedygtig og kan
tilbyde de bedste løsninger med højest værdi for kunden.
Grundige markedsanalyser har bekræfter, at porenctialer blandt
de helt score kunder er cilscrækkeligt stort og indejenings-
mæssigt attraktivt til av udgøre fundamentet for ekspansio-

nen. Markedet vurderes at være på mere end 1,5 mia, kr.

Fødevareemballage vil i løbet af de næste 5 år nå en omsætning
på mindst 100 mio. kr. Dette er indarbejdet i strategiplanen,
men ambitionen er imidlertid væsentlig større, Og målsæcnin-
gen vil blive revideret, når forrerningsområdet har fåer sin før-

ste succes på markedet. Markeder vurderes ril flere milliarder kr.

Hartmann vil stadig foretage virksomhedsopkøb inden for
branchen ud fra en selektiv strategi, hvor der bl.a. lægges vægt
på, at virksomhederne har en vis størrelse, ged indtjening, 08

at der kan skabes væsentlige synergier.

 

 

Den organiske vækst vil i de kommende 5 år være af nogenlun-

"de samme størrelse som den vækst, der kommer fra virksom-

hedskøb.

Den organiske vækst skal komme fra produktinnovation;

teknologiudvikling og en aggressiv maårkedsbearbejdelse.

Vækst med eksisterende kapacitet
Hartmann har i dag en vis overskudskapacitet inden for både
- æg-, frugt-, industri- og fødevareemballage. I takt med en sti-

"gende afsætning vil kapaciteten derudover kunne udvides for

 

H Ambition om et nyt og styrket Hartmann

 

Hartmann i dag (2001)

 

 

strategi | målsætning

relativt begrænsede midler, da der i første omgang vil være tale
om mindre investeringer i kapacitetsforøgende installationer på
eksisterende anlæg og herefter marginale udvidelser med nye

produktionslinjer på eksisterende fabrikker.

Sydamerika i en konsolideringsfase

Situationen i Brasilien og Argentina er lige nu vanskelig, om
end der også er lyspunkter i Hartmanns forretning i området.
Sydamerika vil i de næste 1-2 år befinde sig i en konsolide-
ringsfase, og der er således ikke regnet med væsentlige forbed-

ringer eller vækst herfra i de samlede koncernmål på kort sigt.

Hartmann om 5 år

 

 

 

 

 

Nøgletal
Omsætning 1.422 mio. kr. > 2.000 mio. kr.
Nettoresultat efter skat 52 mio. kr. > 100 mio. kr.
Afkast af investeret kapital (ROCE) 9,5% konstant > 12%
Forretningsområde Hovedsagelig ægemballage MH Ægemboailage

 

 

IR Industriemballage

 

 

 

BRET ter Mn, tdr

6

HE Fødevareemballage - dualpack'"

 

 

Geografisk område Primært europæisk

Global

 

El Nummer |-2 i Europa

MH Absolut markedsleder i Europa

 

BE Nummer | i Sydamerika

MH Betydelig position i Nordamerika

 

HH Fodfæste i Asien

HE Betydelig position i Asien

 

 

BE Absolut markedsleder i Sydamerika

 

 

Ledelsesstil IE Divisionsledelse

IE Teamorienteret topledelse

 

EE Finansiel! styring

WH Klare operationelle mål og opfølgning
EH Medarbejderudvikling som koncernprioritet

WH Åben og kommunikerende

 

19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20

strategi | målsætning

Attraktiv vækstagenda på kort, mellem og langt sigt inden for Sue stella] UENS

 

 

Helt nye FREE EET FE
undersøges 5 i

 

 

 

opbygning

 

 

 

SES DTU NES Ge
RRS GEDE eN SUE TEL Sel
USET Kela UI
SENT SLUTTE TS NARRE
i En Storbritannien/Europa i

Eksisterende Claes TESS LAGE
Æg & UGLE ne 79727 NR
Industriemballage — Europa

RYGTES

 

Det forventes imidlertid, at der efter 1-2 år kan laves en mere
ambitiøs strategi for Brasilien og Argentina, som fortsat rum-

mer interessante vækstmuligheder.

I Brasilien er der netop investerer i et deinking-anlæg, der gør
Hartmann i stand til at producere en ny linje af højværdipro-
dukter til en konkurrencedygtig pris. Der vil styrke konkur-
renceevnen i markeder og vil være et af de vigtige redskaber til

ar få konsolideret Hartmanns markedsposition og indtjening.

Støbepap er en solid base

Støbepap er et naturprodukt baseret på fornyelige ressourcer. I
tillæg hertil har støbepapemballage ud fra en livscyklusbaserer
sammenligning en meger flor miljøprofil å forhold ul f.eks.
plastik. Undersøgelser viser, at forbrugere i de fleste vestlige
lande foretrækker fiberbaserede materialer søm støbepap frem
for plastik, og i stadig flere lande stimulerer lovgivningen til

anvendelsen af hberbaserede materialer.

Teknologien til produktion af støbepapemballage er kun svært

tilgængelig. Hartmann er æn af tre store udbydere af støbe-

Flere områder er under

 

LTR RETTERE ES
UNS t idet eg FL GT LEGER
ERE TR:
SER UTSEET EIDETT s er
ed således at disse områder ”
TR GTS os
SEE Rg

kg fuldt KEGLE? E lg

papemballage + verden. Disse tre emballagepreodugenter modus
cerer øgså ceknologi, men primært ul eget brug. I der ovrige

marked er der kun begrænser teknologi til radighed.

Der samlede verdensmarked for støbepap bliver begjent af tre
støre glohale udbydere, hvor Hartmann er den eneste mme"
støbepap som primær forretningsmassig, fokus. Tilvammen
har de tre producenter gøde halvdelen af verdensmarkedet.
mens resten kommer fra en række små producenter, der kun
opererer lokalt. For 5 ar siden var der væsentligt flere udhv-
dere. men de tre store - og især Harremann - har været akuve
i konsolideringen af markeder gennem en lang række VIN
sømhedsopkøb, således ar branchen i dag er væsentlig mery
strukeurerer. Der er i samme periode ikke kommer væsendi-

ge nve konkurrenter på markeder.

Fokuseret ledelse

Med henblik på at opnå en målrertter og effektiv implementering
af den nye strategi ændrer Haremann ledelsesmæssig fokus. Fra
udelukkende ar være divisionsørienteret og meget finansielt dre-

ver vil koncernen fremover blive styret ud fra en mere [camoricn-

 

Nr er rebel ll

 

teret og forretningsmæssig tilgatig med fokus på få, udvalgte
nøgleindikatorer. Blandt disse indikatorer er de enkelte forret-
ningers organiske vækst og underliggende vækstdrivere, key-
account pipeline for industriemballage og fødevareemballage,
specifikke og veldefinerede effektivitetsfremmmende projekter og
innovations- og teknologiudviklingsprojekter. Det er etableret et
nyt rapporteringssystem, som sikter løbende, struktureret opfølg-
ning på udviklingen i de formulerede nøgleindikatorer. Systemet
fungerer som supplement til koncernens finansielle rapporte-

ringssystem.

 

strategi | målsætning

For at sikre at implementeringen af den nye strategi når effek-
tivt ud i alle dele af koncernen, er ansvaret for opfyldelsen af de
formuierede målsætninger placeret i Hartmanns Corporate
Management Committee (CMC). CMC består ud over direktio-
nens tre medlemmer - adm. direktør Asger Domino, koncern-
direktør Per Vinge Frederiksen og koncerndirektør Steen Ulrik
Madsen - tillige af finansdirektør Michael Hedegaard Lyng,
direktør for Bæredygtig Udvikling Anna Lise Mortensen,
direktør for Forskning & Udvikling samt Fødevareemballage
John Hoffmann Frederiksen og direktør for Brasilien og

Argentina Per E.L. Olsen.

"Fra venstre: Per Vinge Frederiksen, Michael Hedegaard Lyng, Asget Domino, Steen Ulrik Madsen,
- Per EL. Olsen, John Hoffmann. Frederiksen. og Anna Lise Mortensen.

 

 

 

 

 

ET HG ub

 

 

 

 

 

Æg- & Frugtemballage
- inkl. kraftvarmeværket og
Hartmann Technology

Divisionen fik en meget vilfredsstillende udvikling i 2001
med en vækst i omsætningen på 12% til 971 mio. kr. mod
864 mio. kr. i 2000. Resultat af primær drift for divisionen
steg med 58% til 128 mio. kr. mod 81 mio. kr. sidste år. Den
positive resultatudvikling er sket på trods af fortsatte inve-
steringer i opbygning af nye markeder i USA og Åsien, som
endnu ikke er overskudsgivende. Nedgangen i indtjeningen 1
Hartmann Technology og underskuddet i kraftvarmeværker

var på linje med forventningerne.

Divisionen har i 2001 fokuseret på at opnå en solid organisk
vækst og en forbedring af indtjeningen. Priserne på råvarer
og energi har som vencet vist en faldende tendens i løber af
året og har stabiliseret sig på et niveau, som harmonerer méd

de aktuelle salgspriser.

æg | frugtemballage

Omsærningen for emballage er steget med 14% som følge af
organisk vækst, og stigningen fordeler sig ligeligt på øget
volumen og højere salgspriser som følge af prisforhøjelser,

mixændringer samt gunstige valutakurser.

Europa

Hartmann havde i 2001 betydelig fremgang i flere vesteuro-
pæiske lande samt i Central- og Østeuropa. Væksten i
Cenctral- og Østeuropa ligger fortsat på et højt niveau, selvom
detailhandlen i flere af de mere etablerede lande — som f.eks.
Polen og Ungarn — er inde i en konsolideringsfase med mere
moderate vækstrater. I årers løb er der påbegyndt en mere
systematisk bearbejdning af lande som Rumænien og
Rusland, og især i sidstnævnte har der været en kraftig stig-
ning i aktivitetsniveauer og en positiv modtagelse af
Hartmanns produktsortiment. Salget af den nye Superfarce
detarlemballage, der blev lanceret for to år siden, er forøget

markant i 2001 i en række europæiske lande.

Der har værer en god effektiviter på alle fabrikkerne 1 Europa.

Fabrikkerne i Ungarn og Kroatien har efter betydelige investe-
ringer de senere år fået deres indtjeningsmæssige gennembrud
som følge af forøget produktivitet, større volumen og forhøjelse
af salgspriserne. I Ungarn gennemføres den samme produktion

af ægemballage på færre linjer, efter ar én linje er overgået til

 

Udvikling i salg og indtjening j

produktion af industriemballage i slutningen af 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 2001. 2000 Eabrikken i Israel, som midlertidigt var nedlukkert for pro-
Nettoomsætning i alt 971 864 .…… . . . BE
duktion i en del af 2000, har i 2001 haft et fuldt driftsår og
- Æg- & Frugtemballage 897 790 .
er nu overskudsgivende. Urolighederne i områder har kun i
- Kraftvarmeværk 43 40
Hartmann Technology 31 34 begrænser omfang påvirket afsætningen.
Resultat af primær drift 128 81 Divisionen etablerede i 2001 et Cencre of Excellence for mar-
- Æg- & Frugtemballage 125 72 keting services og produktudvikling 1 Frankfurt. Centrets
- Kraftvarmeværk (5) (2) aktiviteter har bevirker, at Hartmann har formået at differen-
- Hartmann Technology 8 I

 

tiere sig yderligere fra konkurrenterne. Også produktudvik-
lingen er kommer godt i gang og viser lovende resultater,

som forventes at bidrage til Hartmanns fortsatte vækst.

 

23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

24

 

æg | frugtemballage

Der er i årets løb arbejdet med flere store projekter inden for
bl.a. logistik og optimering af produktionsstrukturer. Flere af
disse projekter er ved at blive implementeret og vil resultere
i en styrkelse af konkurrenceevnen og en forbedring af ind-

tjeningen i de kommende år.

Nordamerika

I 1999 startede Hartmann salgsaktiviteter i Nordamerika,
som i 2000 blev fulgt op med etablering af et salgskontor i
Chicago. I 2001 er indsatsen styrket, og der er vundet en
række nye kunder inden for der attraktive højværdisegment.
Der er generelt stor interesse for Hartmann i markedet.
Endnu udgør omsætningen en mindre del af Hartmanns sam-
lede omsætning, men markedet er lige så stort som det euro-
pæiske og forventes at bidrage væsentligt til divisionens
vækst i de kommende år. På sigt er det planen at etablere

lokal produktion i Nordamerika.

Asien

Der asiatiske marked for ægemballage er stort, men endnu i
høi grad domineret af plastemballager. Dermed er der et stort
potentiale for Hartmanns mere miljø- og forbrugervenlige
støbepapemballager, men samtidig også en udfordring i at
ændre forbrugsmønstret. Konsekvensen er en relativ langsom
indtrængning, hvilket har medføre et lavere salg end forven-
tet og en ulønsom drift af den nyetablerede produktionslinje
i Malaysia. Der vindes dog løbende nye kunder i flere lande i
områder, og i løber af 2001 er der iværksar en struktureret

salgsbearbejdning i Australien og New Zealand.

I det forløbne år er der blevet lanceret en helt ny detailem-
ballage kaldet EyelPack, som er udviklet specielt til det asia-
tiske marked. EyelPack er blevet godt modraget og ventes

også at blive introducerer i andre regioner:

Markedsforhold

Hartmann er en af kun tre dominerende producenter i ver-

den. Denne position er opnået gennem en stadig produktud-

 

vikling og optimering af produktionsprocessen. Hartmann
adskiller sig fra konkurrenterne ved en klar fokus på netop
ægemballage og denne kundegruppes specifikke behov. I den
forbindelse er der gennem en årrække udarbejdet et unikt
marketingkoncept, hvor markedsføringen til forbrugerne
udvikles i samarbejde med supermarkedskæderne og ægpro-

ducenterne.

Markedssituationen i de forskellige regioner har ikke ændret

sig væsentligt i løbet af 2001.

Det vesteuropæiske marked er præget af en begrænset vækst
som følge af stagnerende ægforbrug. Der er til gengæld et sti-
gende behov for produktudvikling som følge af en større dif-
ferentiering af ægtyper. Kombineret med en stigende andel af
afsætningen af æg via detailhandlen giver det fortsat fornuf-

tige vækstmuligheder.

Markederne i Østeuropa udvikler sig efter mønstret i
Vesteuropa, dog med en tidsforskydning afhængig af den
økonomiske udvikling i der enkelte land. Der er en reduktion
af vækstraterne i regionen, men de ligger stadig på et højt
niveau som følge af den omfattende erablering af detailhan-
delskæder. Rusland, de baltiske lande og Sydøsteuropa ses
som nogle af de markeder, der på relativt kort sigt vil opleve

god vækst.

Den fortsatte vækst i detailhandlen i Malaysia har medført en
markant omlægning af salget fra æg i 30 stk. bakker cil salg
af æg i detailbakker. Desuden er der betydelig fokus på spe-
cialæg samt store investeringer i moderne ægproduktion.
Disse faktorer medfører en øget interesse for kvalitetsembal-

lage.

I Nordamerika er ægforbruget stigende. Endvidere er salget
af specialæg i kraftig vækst, hvilket giver øget behov for nye
og mere spændende emballageryper med henblik på en bedre

differentiering på supermarkedshylderne.

 

rn RRS TE

 

 

 

 

Tendensen på de fleste markeder er en stigende polarisering,
som øger efterspørgslen på kvalitetsprodukter i den ene ende
af spektret og discouncprodukter i den anden. Harcmann
fokuserer i sin produktstrategi primært på udvikling af mar-
keder for kvalitetsprodukter, men arbejder ligeledes gennem
en systematisk udvikling af produktionsudstyret og -proces-
serne på til stadighed at imødekomme behover for discount-

produkter til konkurrencedygtige priser.

Kraftvarmeværket i Tønder

Kraftvarmeværket udgør fortsat en uacceptabel økonomisk
belastning for Hartmann, og der udfoldes væsentlige bestræ-
belser på at ændre situarionen. På trods af faldende gaspriser
i løbet af 2001 er niveauer fortsat højt, og resultater af pri-
mær drift er forringet med yderligere 3 mio. kr. i forhold cil
årer før. Samtidig er et politisk bestemt produktionstilskud
ophørt mod slutningen af året, hvilket helt har neutraliseret
den positive effekt af der nyligt vedtagne nettoprincip. På
politisk plan føres der forskellige diskussioner, men der er
uvist, om der kan opnås politisk opbakning til de nødvendige

løsninger.

Der føres fortsat forhandlinger med DONG og flere poten-
tielle udenlandske gasleverandører, men det må konstateres,
av liberaliseringen af der danske gasmarked ikke i praksis har

funder sted.

En væsentlig del af den dårlige økonomi i kraftvarmeværker
skyldes en urimelig afregningsmodel for levering af varme vil
Tønder Fjernvarme. Hartmann har i marts 2001 indlede en
voldgiftssag med krav om genforhandling af varmeprisen, og

denne forventes afsluttet medio 2002.

Hartmann Technology
Hartmann Technology blev skabt i slutningen af 2001 gen-
nem en sammenlægning af det tidligere Maskiner &

Teknologi og stabsfunktionen Efficiency & Quality.

 

æg | frugtemballage

2001 har værer er cilfredsstillende år for Hartmann
Technology med en ekstern omsætning og indtjening på
niveau med det forventede, men under året før. I løbet af året
leverede Hartmann Technology en komplet produktionslinje
for detailbakker til Rusland samt udsevr og formceknologri til
eksterne kunder i Mellem- og Sydamerika. Reservedelssalget

har fortsat sin positive udvikling.

Skabelsen af Hartmann Technology er en konsolidering og
styrkelse af koncernens teknologiudvikling og -udnyttelse.
Der er ganske få udbydere af større støbepapmaskiner i ver-
den, og netop Hartmanns stærke position på dette område er
en væsenelig konkurrencemæssig styrke. Derfor er det også
en central opgave for Hartmann Technology i samspil med
koncernens fabrikker samt Forskning & Udviklings-
afdelingen at arbejde målrettet på ar opnå markante teknolo-
giske forbedringer med henblik på act forøge Konkurrenceev-
nen for emballageaktiviteterne. Hartmann har ert veludviklet
net af underleverandører, mens kerneteknologien holdes i
eget regi, hvor udvikling og konstruktion finder sted på

fabrikken i: Tønder.

Hartmann Technology er endvidere ansvarlig for en systema-
tisk og omfattende benchmarking af .koncernens fabrikker,
Der foretages løbende besøg på de enkelte fabrikker med hen-
blik på at optimere produktionsprocessen samt at definere og

assistere ved gennemførelsen af forbedringsprøjekter.

Forventninger til 2002

Samler forventes omsærningen i divisionen ar stige som følge
af organisk vækst på visse vesteuropæiske markeder samt i
Østeuropa, Nordamerika og Asien. Endvidere forventes et
øget salg af de nye Søperface og Eye'Pack derailemballager.
Papir- og energipriserne forventes arv blive på der nuværende,
relative høje niveau, og salgspriserne forventes ligeledes at

være uændrede.

25

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

æg | frugtemballage

Kraftvarmeværker vil, når der ses børt fra udfaldet af vald-
giftssagen, realisere et underskud i; samme størrelsesørden
som i 2001. Hartmann Technology torvencer en lidt lavere

ekstern omsætning og indtjening.

Samlet er der positive forventninger til hele divisionen, og
der forventes en forbedring af såvel omsærning som indtje-

ning 1 2002,

 

Divisionsfakta

Divisionen producerer, markedsfører og sælger støbe-

papprodukter globalt (ekskl. Brasilien og Argentina).
Produkterne er primært ægemballage, men også bær-
og frugtbakker samt hospitalsbakker. Divisionen har
produktion i Danmark, Tyskland, Ungarn, Kroatien,
Israel, Finland og Malaysia, Der er salgskontorer i de
ASS europæiske lande samt i Nordamerika og
Malaysia. Hartmann Technology og ene ererenre
ker i Tønder er en del af divisionen. I 2001 bidrog
STD OSS GE SETS DRE TET ER

Ansvarlig: Koncerndirektør Per Vinge Frederiksen

 

 

 

Brasilien og Argentina

Divisionens samlede omsærning faldt i 2001 til 228 mio. kr. fra
" 241 mio. kr. årer før — en tilbagegang på 5%. Nedgangen skyl-
des primært svækkelsen af den brasilianske Real i forhold til
danske kroner på 129% i løber af året. Samtidig ramtes de to bra-
silianske fabrikker af en energirationering, som den brasilianske
stat gennemførte midt i året. Divisionens primære driftsresultat
faldt således fra 19 mio. kr. i 2000 til 15 mio. kr. i 2001 på trods

af en stigning i resultatet i Argentina.

Brasilien

Hartmanns positive udvikling i Brasilien i 2000 fortsatte ikke
i 2001, hvor såvel omsærning som indtjening falde.
Tilbagegangen skyldtes bl.a. en omfattende energikrise, der fik
den brasilianske stat til at indføre en energirationering, som
reducerede Hartmanns to fabrikkers adgang til elektricitet med
20%. Rationeringen betød, at fabrikkerne måtte reducere den
planlagte produktionsvolumen og således ikke kunne udnytte
kapaciteten optimalt. Hele Sydamerika ramtes hårdt af effekten
efter 11. september 2001, og væksten i det brasilianske BNP
faldt fra 4,5% til under 2%.

Den økonomiske opbremsning forhindrede gennemførelsen af
de prisforhøjelser, som var nødvendige som følge af den brasili-
anske Reais svækkelse over for USD (19%), ligesom eksporten
til de øvrige Mercosur-lande faldt i løbet af året. Samtidig resul-
terede en halvering af årets æblehøst i et markant fald i efter-

spørgslen på frugtbakker.

Udvikling i . salg og indtjening

 

 

brasilien ! argentina

Argentina

I Argencina faldt Hartmanns salg af ægemballage i 2001,
men falder blev fuldt ud kompenserer af en kraftig vækst i
salget af frugtemballage som følge af en god æblehøst, og

samlet steg omsætningen i forhold til 2000.

Den argentinske økonomi udviklede sig imidlertid meget
negativt og endte i er reelt sammenbrud sidst på året. I regn-
skabet for 2001 er der ved omregning af statusdagens balance
til danske kroner taget højde for devalueringen, som gennem-
førres den 7. januar 2002, og den argentinske Peso er indregnet
til 1,70 i forhold til USD. Kursen har efterfølgende svinget
mellem 1,40 og 2,30.

Tidligere års investeringer i effekriviseringer og omstruktu-
reringer har dog kunnet modvirke en del af presset, og yder-
ligere omkostningsbesparelser har bidraget positivt til ind-

tjeningen.

Markedsforhold

Hartmann er markedsleder på markedet for støbepapembal-
lage i Brasilien og Argentina og har omkring 50% af marke-
det for detailbakker.

I Brasilien er der på trods af tidligere omtalte svækkelse af
valutaen og politisk uro fortsat tillid blandt internacionale
investorer, som alene i 2001 investerede ca. 23 mia. USD i
lander. Detailhandlen er blandt de brancher, som er i fortsat
vækst, og her domineres markedet i stigende grad af de store
internationale supermarkedskæder som Carrefour, Wal-Mart
og Dutch Royal Ahold. Dermed stimuleres også efterspørg-

slen på detailemballage.

Hartmann har et optimalt udgangspunkt for at imødekomme
denne stigende efterspørgsel. Med et produktionsapparat og
en teknologi, som muliggør omstilling fra de traditionelle 30
stk. bakker til specialdesignede detailbakker, har Hartmann

fortsat et positivt potentiale i de kommende år.

27

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28

 

brasilien | argentina

Der har igennem 2001 og særligt i årets sidste måneder her-
sker en hård priskonkurrence mellem udbyderne af stobepa-
pemballage, som har medført en faldende indejeningsmargin.
Som led i ec forsøg på ar stabilisere priserne introducerer den
ene fabrik i Brasilien (Sørocaba) et deinking-anlæg + begyn-
delsen af 2002. Dette anlæg har ul formål at give produkter-
ne en højere hvidhedsgrad og for de indfarvede produkter en
mere levende og attraktiv farve end de traditionelle produk-
ter på markedet. Herudover formindskes torbruget af farve-
stoffer. Hartmann vil være den eneste producent af støbepa-
pemballage på markedet, der bliver 1 stand ul ac difterentie-

re produkterne via denne teknik.

Den aktuelle økonomiske krise | Argencina sætter også det
brasilianske marked under pres, fordi argentinske støbepap-
producenter på grund af nedgangen 1 deres hjemmemarked er
moriverede for ar eksportere billigere emballageprodukter cil

det brasilianske nabomarked.

For Hartmann i Argentina indebærer den akcuelle krise, at
efterspørgslen på ægemballage er krattigt fuldende. Omvendt
er det sandsynlige, at den seneste tids devalueringer vil styr-
ke landets eksport — herunder bl.a. af æbler og anden frugt,

som Hartmann leverer emballage ul.

Forventninger til 2002

Der er i årets første måneder fortsat meget hård priskonkur-
rence i Brasilien, som døg forventes av aftage 1 løber af 2002.
Der er i starten af årer fortsat energiratonering for landers
industri som følge af, ac landers elforsyning hovedsageligt
produceres på vandkraftanlæg. En god regnpertode 1 slut-
ningen af 2001 forventes dog ar kunne letce rationeringen en
smule. De gennemførte energieffektiviseringer vil være med

til at sikre en effektiv produktion.

I Argentina er forventningerne forsigtige. Selskaber vil foku-
sere på at sikre sig mod fortsatte devalueringer og øger debitor-

risiko og gennemfører omkøseningsreduktioner i videste muligt
é

 

 

 

omfang. Devalueringen kan døg også medtøre en positiv
omsætningsudvikling i form af en stigende frugteksport, som"

Hartmann leverer emballage til.

På grund af den aktuelle usikkerhed omkring valutakursudvik-
lingen i Brasilien og Argentina og priskonkurrencen i Brasilien
forventes en lavere indtjening 1 2002. Såfremt den nuværende
kraftige priskonkurrence i Brasilien ikke reduceres markant i
løber af de kommende måneder, må det forventes, at resultater

i Sydamerika bliver væsentligt forværret i forhold ril 2001.

Divisionsfakta
Divisionen består af Hartmann-Mapol do Brasil

Leda. og Hartmann-PPM Argentina S.R.L., som

Free ITST TSK Eta ES KOS SNE eSATA UNE ele II ETS

Brasilien, Argentina og andre omkringliggende
lande. Divisionen bidrog i 2001 med 16% af kon-
(eee E3 EEN STUER

Ansvarlig: Direktør Per E. L, Olsen

 

 

 

(less

sang sreerE

[o
2
gg
fS
Ta |

 

Ka)

(ste
=
=
==
te
E
o

industri

 

 

 

 

 

 

Industriemballage

Divisionen havde et vanskeligt år med er samlet fald i omsæt-
ningen på 12% fra 114 mio. kr. i 2000 til 100 mio. kr. i
2001. Faldet skyldes, at salget i divisionens største kunde-
segment, emballage til mobiltelefoner, blev markant lavere
end forventet bl.a. på grund af den generelle økonomiske

opbremsning i 2. halvår.

Resulrat af primær drift blev et underskud på 1 mio. kr. mod
et overskud på 8 mio. kr. i 2000. Tilbagegangen skyldes pri-
mært den tabte indtjening i Europa, hvorimod indtjeningen
på de nye markeder 1 Sydøstasien, Japan og USA var på

niveau med 2000.

Divisionen revurderede i 2. halvår sin salgsstracegi og påbe-
gyndte implementeringen af en ny strategiplan, som skal
sikre en mindre afhængighed af mobiltelefonmarkedet og
gøre der muligt at genskabe divisionens vækst via en fokuse-

ret salgsindsats over for andre kundesegmenter.

Divisionens største kundesegment 1 Europa er mobilcelefon-
producenter. Efter flere år med kraftig vækst i dette segment
oplevede divisionen i 2001 en markant tilbagegang i salget.
Den kraftige stigning i efterspørgslen, som producenterne af
mobiltelefoner havde forventet i 2. halvår, udeblev bl.a. som

følge af de generelt negative markedskonjunkturer. Dette

BOT TAL i TES GEL

 

 

 

 

 

Mio. kr. 2001 2000
Nettoomsætning i alt 100 Fl4
Resultat af primær drift (f) 8
- Europa 7 17

- Malaysial]apan/USA (8) (9)

 

 

industri | emballage

påvirkede også efterspørgslen i de øvrige kundesegmenter —
men her er det lykkedes Hartmann at fastholde en næsten

uændret omsætning.

Også i Sydøstasien faldt salget af emballage til mobiltelefo-
ner markant, hvorimod salget til de øvrige kundesegmenter
udviklede sig positivt i 2001. I Japan har Hartmann efter en
langsom start fået de første større ordrer i konkurrence med
lokale virksomheder, og flere store ordrer er under forhand-
ling. Potentialet på det japanske marked har vist sig større
end først antaget, og sidst på året besluttede Hartmann at øge

salgsindsatsen yderligere.

I Nordamerika er salget steget tilfredsstillende, og aktivite-

terne gav i 2001 en pæn indtjeningsmargin.

Hartmann har en betydelig konkurrencemæssig fordel, fordi
koncernen som den eneste udbyder i verden er aktiv i 3 verdens-
dele og dermed er i stand til at levere emballage til globale pro-
ducenter med geografisk spredte produktionsenheder. Der blev
i 2001 arbejdet intensivt på at udnytte denne fordel yderligere,
og i 2. halvår indgik Hartmann de første globale ordrer, hvor
samme produkt leveres til flere verdensdele, Denne type refe-

rencer vil kunne bane vejen for flere globale ordrer i fremtiden.

Markedsforhold

Markedet for industriemballage af støbepap i Europa er under
konsolidering, og i løbet af 2001 standsede flere udbydere
afsætningen. Hartmann var allerede i 2000 markedsledende
med en andel på ca. 50%, og det vurderes, at denne andel er

fastholdt på trods af det faldende salg.

I Sydøstasien har Hartmann en ledende position med en mar-
kedsandel på ca. 30%. En række mindre producenter af scto-
bepap har startet akrivitet i 2001, men de vurderes ikke ac
ville få markant indflydelse på Harcmanns afsærningsmulig-
heder på længere sigt. På kort sigt kan den øgede konkur-

rence dog medføre et øget prispres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

31!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

32

 

industri | emballage

Japan, som stadig er ct nyt marked for Hartmann, præges af
nogle få, større udbydere og er antal mindre konkurrenter.
Haremann har dog i kraft af en unik produktionsteknologi og

lave produktionsomkoseninger 1 Malaysia en række konkur-

rencemæssige fordele.

| Nordamerika er Haremann en relative ny og lille udbyder.
Markeder præges primært af regionale producenter og en
cukelt stør konkurrent. Markedsporentialet vurderes at være
større end der curop:ciske, og divisionens konkurrencemæssige

fordele giver allerede nu positive resultater.

Forventninger til 2002
Der forvences, at den nye salgsstrategi vil genskabe væksten i

2002 og markant forbedre divisionens indtjening.

Divssionens produkter står uændret stærke på markederne i for-
hald al andre støbepapproducenter. Der skaber et godt afsæt for
en betydelige mere aggressiv og fokuseret salgsindsats.
Malsceningen ér at vinde berydd';ge markedsandele fra produ-
enter af industriemballage i bølgepap, ekspanderer polystyren
eller thermoføormet plast, men også fra andre eksisterende støbe-

papproducenrer. Markedspotentialet er således meget betydeligt.

Væksten i 2002 vil både komme fra divisionens hovedmarked,
Europa og fra de relative nye markeder i Sydøstasien, Japan og

USA.

I Europa forventes således en pæn stigning i salget — primært
til kunder uden for mobilcelefonbranchen — og en markant
indtjeningsmæssig forbedring. Salgsorganisationen er blevet
styrket med ansættelse af en salgsdirektør til det europæiske

marked med virkning fra 1. marts 2002.

For akdviteterne + Malaysia og Japan forventes en betydelig
stigning I salget og en markant torbedring af indtjeningen.
Disse markeder er dog stadig under opbygning og forventes

først samler at give overskud £ 2003.

 

 

"På der nordamerikanske marked forventes en mindre fremgang

i såvel omsætning søm indtjening. Med henblik på av sætte
Hartmann bedre i stand til at udnytte markedsmulighederne og
hæve indtjeningsmarginen yderligere undersøges løbende for-

skellige muligheder for ar etablere lokal produktion.

Samlet forventes en solid fremgang i både omsærning og ind-
tjening i 2002. Det forventes, at den nye salgsstrategi på sigt
vil gøre divisionen mindre afhængig af møbiltelefonindustri-
en og give Hartmann øget salg af emballage til andre forbru-

gerelektronikprodukter.

Divisionsfakta

Industriemballage udvikler og producerer støbepap-
emballage, som designes specielt til den enkelte
kunde. Kunderne er typisk store multinationale pro-

ducenter af f.eks. forbrugerelektronik, IT-produkter,

mobiltelefoner, el-værktøj, husholdningsapparater etc.

Divisionen har produktion i Danmark, ; Ungarn og
Malaysia og betjener kunder via salgskontorer i 4 eu-
ropæiske lande, 4 lande i Sydøstasien og fra salgskon-
torer i Japan og USA. I 2001 bidrog divisionen med
7% af koncernens omsætning.

… Ansvarlig: Koncerndirektør Steen TNT 02

 

 

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik fik i 2001 en.omsærning på 124 mio. kr.,
hvilket svarer til et fald på 10% i forhold til sidste års omsæt-
ning på 138 mio. kr. Nedgangen i efterspørgslen efter hylse-
karton var især udtalt i 2. halvår, og både salg af hylsekarton

og liner har ligger på et lavere niveau end sidste år.

Resultat af primær drift blev 13 mio. kr. mod 14 mio, kr. i

2000 og dermed på niveau med året før.

Faldet i omsætning og primært driftsresultat skyldes hovedsa-
geligt en generelt vigende efterspørgsel på Skjern Papirfabriks
væsentligste markeder. Den lavere salgsvolumen og de lavere

salgspriser blev dog delvist opvejet af reducerede råvarepriser.

Markedsforhold

Den generelle afmatning, der har præget Europas økonomier,
har også præget efterspørgslen på Skjern Papirfabriks primære
forretningsområder, som er hylsekarton og liner. Skjern
Papirfabrik har været i stand til at fastholde sine markeds-
andele, men måtte især i 2. halvår konstatere en generel ned-
gang i efterspørgslen. Afmatningen har været mere udtalt for
liner og visse hylsekvaliteter. Denne udvikling har øget den
andel af omsætningen, som udgøres af produkter til de mere
volumenprægede markeder, hvor priskonkurrencen er større

og priserne dermed lavere.

 

BT US AL GELS4

 

 

skjern | papirfabrik als

Forventninger til 2002

I løbet af 2002 forventes en mere stabil udvikling i efter-
spørgslen på markederne for hylsekarton og liner. Samtidig
forventes det, at kvalitetsprodukrterne igen kan få en større

andel af den samlede omsætning.

Energipriserne forventes at ligge på nuværende niveau, og sam-
tidig forventes det, at fabrikken kan levere en bedre produkti-

vitet som følge af en optimering af produktsammensætrningen.

Samlet forventes en omsætning og et primært resultat på

niveau med 2001.

Divisionsfakta

Hovedparten af Skjern Papirfabriks produkter er liner
ES SES E SS STE videre for-
arbejdning hos producenter af husholdningspapir og

een SS eN Tree Sr TSK E INSSE SEN orN er ta

og afsættes til virksomheder i Holland, "Tyskland,

England og Skandinavien. I 2001 bidrog FRE s
RE ESS NNE GSK SS SELEN A i

Ansvarlig: Direktør Jens Thøger Hansen

 

33

 

 

 

[3
(Sy
=
Sj
Hal
o

fødevare

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fødevareemballage

Produkt- og produktionsudvikling

Som led i er ønske om øget vækst inden for støbepapemballage
definerede Hartmann i 1999 en målsætning om at udvikle et
helt nyt emballagekoncept til fødevarer. Ved at påføre støbe-
pappet en film af plast er der blevet muligt at anvende støbepap

også til emballering af våde materialer - herunder fødevarer.

Hartmann etablerede i 2001 produktionsfaciliteter og -udstyr
til fremstilling af den nye fødevareemballage, som bliver mar-
kedsført under hberegnelsen dwalpack””. Faciliteter og udstyr til
laminering af støbepapper er blevet implementeret på den
eksisterende fabrik i Tønder. Da der er tale om emballage til
fodevarer, sker produkrionsprocessen under hensyntagen til høje
hvgiejnekrav. Derfor har det været nødvendigt med bygning af
et separat produkrtionsafsnit med egen luft- og klimastyring.
Indkøringen af produktionsudstyret har taget længere tid end
beregner, men i slutningen af 2001 blev udstyrer klar til pro-

duktion.

Der er endvidere igangsat en produkt- og værktøjsudvikling,
som arbejder på et basissortimenrt af produkter, og udviklingen
sker i træt dialog med potentielle kunder. Hartmann har under
hele forløbet samarbejdet med en række potentielle kunder,

som viser konceptet stor interesse.

Markedsforhold

Markeder for færdigretter, som er der første markedsområde for
dualpack'",er i vækst med en deraf følgende positiv udvikling i
behovet for emballage. Specielt Storbritannien, som har en
udbygget industri for "Convenience Food”, har haft vækstrater
på op mod 9% de seneste år. Markedet er opdelt i frosne og
kolede retter med henholdsvis lang og kort holdbarhed.
Storbritannien er fortrinsvis et marked for kølede retter, mens
resten af Europa primært anvender frosne færdigretter. Det vur-
deres, at der totale marked for emballage til færdigretter i

Europa er minimum 500 mio. kr. dwalpack"" er velegnet til såvel

 

fødevare | emballage

frosne som kølede retter og kan anvendes til opvarmning 1 både

mikrobølge- og konventionel ovn.

Det eksisterende marked for emballage til færdigretter er delt
mellem 3 forskellige typer af materiale: Produkter fremstiller af
varmestabil plast samt produkter baseret på karton eller alumi-
nium. I Storbritannien anvendes primært plast, mens resten af
Europa er delt mellem de tre forskellige typer. dralpack"" er
med sine gode isolerende egenskaber, gode design og stærke
miljøprofil et godt alternativ til de erablerede produkter.

Endelig er dualpack”" prismæssigt konkurrencedygrig.

Forventninger til 2002

Det forventes, at Hartmann i 2002 vil få etablerer sig på mar-
kedet for fødevareemballage. Samarbejdet med de potentielle
kunder forventes at udvikle sig positivt i 7002, og det forven-
tes, at salgsfremgangen bidrager positivt cil indtjeningen for

koncernen fra 2003.

Da dwalback!" nu er ved at forlade udviklingsfasen og overgå vil
driftsfasen, er der fra I. marts 2002 ansat en Business Unit
Manager for dualpack”", Europa.

Produktionsprocessen planlægges hygiejnecertificeret i 2002.

Ansvarlig: Direktør John Hoffmann Frederiksen

35

 

 

 

 

 

bæredygtig | udvikling

 

 

 

 

Hartmann har i en årrække været på forkant

|| med miljøarbejde og bl.a. fået EU's dl] SE

for den bedste ledelsesmodel for bæredygtig
udvikling i Europa.Vi har dokumentation for,
Re Res SER SETE ASPERN SS
BUSSE SENDES LEG ore
kant har vi kunnet kombinere ansvarlighed

med forretningsmæssige fordele.

 

 

 

 

 

 

 

38

 

bæredygtig | udvikling

Bæredygtig udvikling og
koncernkommunikation

Arbejdet med bæredygtighed er er væsentligt strategisk
omdrejningspunkt for Hartmann. Koncernens produkter er
skabt for ar kunne beskytte værdier uanset, om der er dale om
æg, frugt eller andre fødevarer, som skal behandles skånsomt,
eller der er tale om avanceret teknologi. Der er en indre logik
i, ar Harcmann også søger at beskyrte de andre værdier, som
indgår i den forsyningskæde, der frembringer virksomhedens
produkter — uanset om der er tale om naturens egne rcssour-
cer, miljøer eller virksomhedens medarbejdere. Og i sidste
ende ar Hartmann også tilgodeser aktionærernes interesser

ved at sikre en økonomisk værdiskabelse i virksomheden.

Hartmanns arbejde med bæredygtighed er trestrenget: Mi0,
mennesker og kommunikation. Begreber mennesker omfar-
ter i den sammenhæng både HR-indsarsen internt og kon-

cernens ovrige sociale ansvar,

Koncernen har i en årrække arbejder målrettet med at skabe
miljøforbedringer og at implementere miljøledelsessystemer.
Miljoeafdelingen står desuden for koncernens sundheds- og

sikkerhedsaktiviterer.

Arbejdet med at dokumentere og synliggøre koncernens soci-
ale ansvar ér derimod endnu på et tidligt stadie. I 2001 blev
der gennemført er pilorprojekt. I der kommende år skal der
fastlægges indikatorer og afrapporteringsprincipper samt
gennemføres en forste kortlægning af koncernens produk-
tionssteder med afsær i disse indikatorer og rapporterings-

principper.

Kommunikaconen skal sikre, ar Hartmanns aktiviteter
inden for miljo øg socialt ansvar bliver formidler til virksom-
hedens interessenter. Funktionen har i løber af 2001 fåer
udvider sit formål til at omfatte koncernens overordnede

kommunikation med alle dens in- og eksterne interessenter.

 

En understregning af, at bæredygoghed er ct centralt ele-

ment i Harcmanns samlede profil,

Miljø, sundhed og sikkerhed

Haremann har i årets løb fortsat den malreteede indsats med
forbedring af miljø-, sundheds- og sikkerhedsforhold. Det
overordnede formål med denne indsacs er at øge værdien for
både kunder og medarbejdere samudig med, av driftsom-

kostninger og belaseningen at det omgivne miljø nedbringes.

Yderligere 2 ar koncernens fabrikker har + arety løb åer certifi-

ceret deres miljøledelsessystem efter den incernarionale FSO

 

14001- og den europæiske EMAS-forordning. Dermed nar & af
koncernens 1 alt il fabrikker certificeret deres muljøledelses-

Systemer.

STEP M-environment

STEPTM-environment er den overordnede ledelsesmodel tor
Harcmanns miljoindsats. og koncernens miljøatdeling størter
løbende fabrikkerne 1 implementeringen heraf, I 2002 vil der
blive fokuseret vderhigere på sundheds- og sikkerhedsom-
råder, som fremover vil være en del af STE PiM-human, der
kønkretiserer. systematiserer og operationaliserer virksom-

hedens sociale ansvar,

Status for implementeringen af STEP'M-enviranment ved
udgangen af 2001 for de enkelte fabrikker samt deres planer
for det kommende år ér nærmere beskrevet på selskabers

hjemmeside: www. harcmann.dk.

Forbedringsprojekter

Hartmann investerer betydelige ressourcer 1 at idencificere
og udvikle metoder og teknologier, der kan medvirke cil at
forbedre virksomhedens omkostningseffektivitet samcidig
med, at produkternes og processernes miljø-, sundheds- og
sikkerhedsprotil forbedres. Miljøafdelingens væsentligste
aktiviteter inden for dette område har 1 der forløbne år været

koncentrerer om rre offentligt støttede akcivirerer:

 

 

 

 

ledelses-
systemer

GETS
handlinger

Se TEE
ledelse

kommunikation

BETTE RE

Let

tilstandsvurdering

Hartmanns miljøledelsesmodel
STEP ”"-environment

udnævnelse
(EUD

TUES
Une

GTS
ude
teknologiindsats

Uni
miljøredegørelse

hvordan gennemføres
grundlæggende
GUI SE

ren E
UI ETSLE]

SGU AS
miljøledelsessystem

FEDE AES
HENTES

Hul dos
af leverandører

ind
miljøredegørelse

LULU
føres systematisk
GEL GTS

bæredygtig | udvikling

LIDE
miljøorganisationen

JSO 1400 I-ertificering
JÆTTE
af miljøledelsessystem

SUD
FN E
FT STI O SEG

grundlæggende
SS SLITE

(GID 4
miljøredegørelse

hvordan gennemføres
SITT ESS
FUEL

TET JE
livscyklusnetværk

EL
Ul lens ID:CE

SSU Eg
BØSSE
renere teknologiprojekter

Vu EeGE
SDU SIGES

(i
miljøredegørelse

agten
gennemføres
livscyklusbaseret ledelse

He eee LET RL EL TEE LT
TVS ZTE AT ASA rs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bæredygtig | udvikling

CEVI (Center for vand i industrien) er størrer af

Erhvervstremmestyrelsen og er et centersamarbejde erableret
mellem en række danske virksomheder og højere læreanstalter.
I 2001 har centeret arbejdet med udvikling af metoder og
værktøjer, der skal medvirke til at reducere vand-, energi- og
kemikalie-relaterede omkostninger. En række lovende resul-
tater forventes at kunne medføre besparelser og miljøfor-

bedringer i de kommende år.

KEMI (Center for kemi i industrien) er et tilsvarende center-
samarbejde, hvor der i 2001 har været arbejdet med udvikling
og test af metoder til yderligere forbedringer af sundheden og

sikkerheden på arbejdspladsen. Der arbejdes bl.a. med et edb-

 

værktøj. som skal cflektivisere håndteringen af — kemikalic-

oplysninger og miljøvurderinger al kemikalier.

Endelig deltager Hartmann £ et 2-årigt samarbejde med
Dansk Energi Analyse, Instituttet for ProduktUdvikling
samt DHI — Vand og Miljø om at analysere den nuværende
tørrereknologi, identificere: forbedringsmuligheder same at
teste nye og mere energieftektive tørreteknologier. Lovende
resultater forventes ar kunne bidrage cl ct: lavere energifor-

brug i de kommende år. Projektet støttes af Energistyrelsen.

Gennem ovennævnte aktiviterer, der foregår 1 samarbejde

med koncernens forsknings- og udviklingstunktion samt

EAD ER SEER ra enn

 

netværk

”ledelses-
systemer

Guss
handlinger

Ses
ES:

kommunikation

Wlelefole SE

etern sr AFTES

Hartmanns ledelsesmodel for social ansvarlighed
Tal TTT)

sundheds-, sikkerheds-
FÆSTE U.S 3

udnævnelse af
SS&S-ansvarlig

lue TeS
SS&S-gennemgang

SLS
SS&S-indsats

lide
SS&S-redegørelse

hvordan
gennemføres grund-
læggende SS&S-arbejde

STE
SLADE ET

STURE
S5&S-ledelsessystem

implementering af
SS&S-projekter

UI
sa Selle

(i InUr4
SS&S-redegørelse (GRI)

hvordan gennemføres
SE OSSE

(7 USE RER
SLAP EE EJE

STUE
SS&S-ledelsessystem
(f.eks. OHSAS 18001)

systematisk
implementering af
S5&S-projekter

grundlæggende
5S&S-livscyklusvurdering

(iD:
5S&S-redegørelse (GR!)

hvordan gennemføres
helhedsorienteret
SS&S-arbejde

CSE
livscyklusnetværk

BTS
KAST el

BSC
Terra
SS&S-projekter

use
KREIS SENSE
ledelse

offentlig
SS&S-redegørelse (GRI)

hvordan gennemføres
SYSTE SOE
ledelse

RTAS ESDH Tee
OHSAS: Occupational Health and Safety Assessment Series
i Ce e TET TTÆLLTEES

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bæredygtig | udvikling

fabrikkerne, udvikles ny og værdifuld viden om produkter,
processer og teknologier. Resultater, som gennem effekrive
guidelines og seminarer på koncernens fabrikker spredes,
implementeres og skaber værdi. Implementeringen foregår i

tær samarbejde med Hartmann Technology.

Med henblik på at stimulere den voksende miljøinteresse i
markedet, honorere kundeforespørgsler og styrke afsætningen
af koncernens produkter vil der : 2002 blive udarbejdet Miljø-
Varedeklarationer (MVD), og støbepapemballagens bio-

nedbrydelighed i miljøet vil blive certificeret,

Mennesker

Harcmann ønsker at styrke indsatsen med ar optimere sin
performance og produkrkvalitet gennem systematisk udvik-
ling af koncernens menneskelige ressourcer. Der er et succes-
kriterium for personale- og lederudviklingsaktiviceterne, at
de er integreret med forretningsstrategien og med forret-

ningsprocesserne.

Fra udelukkende at have været et anliggende for de enkelte
fabrikker og forretningsenheder vil personale- og lederudvik-
lingsaktiviteter fremover blive understøtter af en nyetableret
koncernfunktion Human Resource Development (HRD).
Det er HØRD-funktionens opgave at iværksætte og inspirere
til HRD-aktiviteter på tværs i koncernen. Funktionen vil
desuden arbejde med at formulere politikker, metoder og
værktøjer, der kan anvendes af alle koncernens enheder, lige-
som den vil være forum for nerværksdannelse og videndeling

på HR-omridet.

Hartmann er gået sammen med Sønderjyllands Amt, amtets
kommuner samt virksømhederne ECCO A/S, Hydro A/S og
Mærsk Container Industri A/S om at etablere Business
Academy Danmark Sydvest. Initiativer skal sikre, at regionen
har lettere ved at tiltrække karrierebevidste og ambitiøse
unge gennem erhvervsrettede uddannelser i tær samarbejde

med de deltagende virksomheder.

 

[ Hartmanns arbejde med social ansvarlighed tokuseres der
både internt og eksternt. HØRD-funkoonen vil være invol-
veret i arbejdet med implemenceringen af STEP "human og
vil derudover gennemføre medarbejderelfredshedsmålinger.
Målingerne skal bruges som afsæt for en malrettet udvikling

af organisationen, medarbejdere og ledere

Kommunikation

Harcmann etablerede 1 efteråret 2001 en central KGommunika-
tionsfunkdion, der skal medvirke ril at sevrke koncernens kom-
munikation samt bidrage al en målrettet og systematisk hånd-
tering af den stigende mængde af kommunikarsonsopgaver, der

naturligt følger af koncernens fortsatte vækst og globalisering.

Målet med Hartmanns interne kommunikacion er overordnet
set at samle og styrke hele Harrmann-organisationen, således
at koncernen 1 endnu højere grad kommer ol at udgore en

samler krattet. Dette skal bl.a. ske gennem en tokuseree kom-

munikadonsindsats' med udbrede videndeling på æværs af

organisanonen.

For at sikre, at Hartmann får der optimale ud af væksestrate-
zien, er kommunikationen over for de forskellige interessenter
vigtig. Hartmann vil i de kommende år fokusere på der kom-
munikations- og dialogpotentiale, der ligger 1 en systemansk

anvendelse af intormationsreknologt.

Ansvarlig: Direktør Ama Lise Mortensen

 

 

i
å
%
;
3
:

 

Forskning & Udvikling

Koncernens Forsknings- & Udviklingsafdeling har i 2001

gennemført aktiviteter på flere områder:

ME Implementering af det udviklede teknologikoncept til
laminering af støbepapprodukter - det såkaldte
dualpack”" koncept

MH Udvikling af proces- og produktionsmetoder for at

forbedre produkrkvaliteten

Teknologien til laminering af støbepapprodukter er blevet
implementeret på fabrikken i Tønder. Gennem udvikling,
installation og indkøring af produktionsudstyr er konceptet
til in-line laminering af støbepapprodukter med en varmebe-
standig barriere færdigt og blev taget i brug i slutningen af

2001.

Eor at opnå en forbedret produktkvalitet er der i løber af
året gennemført er pilotprojekt for at fremme metoder til
- produktion af produkter med forbedret overfladeglathed,
skarpere kanter og mere klare farver. Pilocprojektet har cil-
vejebragt et antal teknikker, der giver produkrtkvaliteten et

betydeligt løft, og de mest lovende elementer forventes ind-

ført i produktionen i begyndelsen af 2003.

 
   

tree

2001 2000

 

forskning | udvikling

Fokusområder
Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er afledt af den over-

ordnede forretningsstrategi.

Aktiviteterne kan opdeles i:

ME Forretningsudvikling gennem udvikling af nye
produktområder

MH Opnåelse af konkurrencemæssige fordele i eksisterende
forrerningsområder gennem udvikling af teknikker til
reduktion af produktionsomkostningerne, metoder til
højnelse af produktkvalitet samt teknologier til opnåelse
af fleksibiliter

Ml Forskning i grundlæggende viden om støbepap

El Test og måling af produktegenskaber

Planer og mål for 2002

Hartmann vil i 2002 fokusere på tre projekter i forsknings-

og udviklingsarbejdet. Det er:

MI Forbedret produktkvalicer på områder som overflade-
glathed, kanter og farve

Mi Udvikling af næste produktsegment, der fremstilles ved
hjælp af den såkaldte dralpac TM teknologi

MH Pilotprojekt, der skal vurdere nye produktionskoncepter

Ansvarlig: Direktør John Hoffmann Frederiksen

1999 1998 1997

 

 

 

 

Udviklingsomkostninger i 1.000 kr. 10.471! 8.199

5.578 6.269 5.388

 

 

 

 

 

43

"rurøsmt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bestyrelse | direktion

Bestyrelse og direktion
Bestyrelses- og direktionsmedlemmer i selskabet har pr. 1.
marts 2002 oplyst, at de har følgende ledelseshverv i andre

danske aktieselskaber:

BF: Bestyrelsesformand

MB: Medlem af bestyrelsen

Bestyrelse

Formand

Mogens Petersen

BF: Caribbean Holding A/S, Basil Product A/S og Apport
Systems A/S.

MB: Nordea Danmark Fonden og Brødrene Hartmanns

Fond.

Næstformand

John Gath

Direktør, Strategia Finans A/S.

BEF: Brødrene Harrmanns Fond.

MB: Ove Arkil A/S, Ove Arkil Holding A/S og Strategia
Finans A/S.

Stephen Horner
Juridisk direktør, EMI-Medley A/S.
MB: Hits and Bits A/S.

Pecer-Ulrik Plesner

Advokat, Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg.

BF: Eva Denmark A/S, Johan Mangor Holding A/S, Upfront
Chromatography A/S, Piet Hein A/S og Triumph
International Textil A/S.

MB: Ciba Vision Danmark A/S, Imadec Holding A/S,
Novartis Danmark A/S, Novartis Healthcare A/S, Bahlsen

A/S, Ida Løfbergs Fond og Brødrene Hartmanns Fond.

 

 

Preben Schou
BEF: Siemens Aktieselskab.
MB: GN Store Nord A/S ag Gerda & Victor B. Strands Fond.

Bjarne Eriksen

Direktør, Julius Koch A/S.

Vagn C. Brink”

Pakkeoperarør

Harry Nielsen+

Produktionschef

Svend Wind:

Laboratorieassistent

x Valgt af medarbejderne

Koncerndirektion

Asger Domino

Administrerende direkrør

BF: Buhl & Bønsøe A/S

MB: Nordic Bioscience A/S og Brødrene Hartmanns Fond.

Per Vinge Frederiksen
Koncerndirektør

BF: DanFiber A/S

Screen Ulrik Madsen
Koncerndirektør

MB: Spejder Sport A/S

Øverst fra venstre: Steen Ulrik Madsen, John Garh, Mogens Petersen, Bjarne Eriksen, Vagn C. Brink, Preben Schou, Peter-Ulrik Plesner
og Svend Wind. Nederst fra venstre: Harry Nielsen, Stephen Horner, Asger Domino og Per Vinge Frederiksen.

 

 


 

 

 

 

46

 

 

 

regnskabs | praksis

Anvendt regnskabspraktis

Generelt

Årsregnskabet for moderselskabet og koncernen er udarbejder i
overensstemmelse med årsregnskabsloven og de af Københavns
Fondsbørs fasclagte recningslinjer for børsnoterede selskaber og
er aflagt efter samme regnskabspraksis søm året før på nær, at
regnskabsvejledning nr. 14 omhandlende indkomstskatter er
fulde ud implementerer. Således indregnes udskudte skatceak-
tiver, når der er sandsynligt, ar de vil reducere kommende års
skatteberalinger. Periodens resultar er som følge af den ændre-
de regnskabspraksis ikke påvirker. Sammenligningstl for
resultater for 2000 er tilsvarende ikke påvirker. Egenkapirtalen
samt aktiver og passiver 3l. december 2001 er som følge af

ændringen øget med 9,1 mio. kr. (ult. 2000: 3,5 mio, kr.)

Ved ændring af regnskabspraksis og i de ulfælde, hvor der sker
ændringer i grupperingen af enkelte regnskabsposter, er

sammenligningstallene ændrer i overensstemmelse hermed.
Den anvendte regnskabspraksis er øvrigt uændret.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet — Brødrene
Hartmann A/S same de selskaber, hvori moderselskabet direk-
te eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerne eller
på anden måde har bestemmende indflydelse.

I koncernregnskaber konsolideres møderselskaber og datrersel-
skaber som et sammendrag af ensartede regnskabsposter ifølge
de enkelte årsregnskaber aflagt efter moderselskabets regn-

skabspraksis.

Der foretages chminering af intern samhandel, renter, udbytter,
mellemværender og avancer. Aktier 1 dacrerselskaber udlignes
med den tilsvarende andel af disses egenkapital.

Associerede selskaber, som er selskaber, hvori moderselskabers
stemmerertigheder udgør mindst 20% og højst 50%, indgår i

koncernregnskabet efter: eguity-meroden, hvorefter andel i

 

årets resultat medtages £ resultatopgørelsen, og andel af den
regnskabsmæssige indre værdi medtages 1 balancen.

Købt goodwill samt en eventuel merpris inkl. akkvisitionsom-
kostninger på aktier 1 datterselskaber og associerede selskaber i
forhold cil regnskabsmæssige indre værdi på købstidspunkret
(koncerngoodwill) nedskrives fulde ud 1 anskaffelsesåret over

egenkapitalen efter fradrag af evencuel ulknytrer skar.

N yerhvervede virksomheder medtages 1 koncernregnskaber fra
overtagelsestidspunkter. Der foretages ikke korrektion af sam-

menligningstal.

Årsreguskabet for udenlandske datterselskaber, som er
integrerede enheder. omregnes til danske kroner således:

Omregning af omsærningsaktiver og kortfristet gæld føre-
ages til uldmokurser, mens omregning af anlægsaktiver og
langfrister gæld foretages il historisk kurs. For salgsselska-

ber, der kun i begrænset omfang har anlægsakriver mv., fore-

stases omregning af balancen i sin helbed til ultimokurser.

Resultaropgørelsen omregnes ul gennemsnitskurser, der ikke

afviger væsentlige fra transakrtionsdagens kurs. Valuca-

 

kursditferencer ved omregningen medtages 1 resultatop-

zorelsen.

Årsregnskubet for udenlandske datterselskaber, som er
selvstændige enheder, omregnes til danske kraner således:
Omregning af balancen foretages til ultimokurs. Resultatop-
gørelsen omregnes til gennemsnitskurser, der ikke afviger
væsenligt fra cransaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer
ved omregningen posteres direkte på egenkapiralen.
Omregning af udenlandske associerede selskaber foretages til
ulcimøkurs. Den valutakursdifference, der opstår ved omreg-
ningen af egenkapitalen ved regnskabsårets begyndelse til va-
lutakursen ved årers udgang, posceres direkte på egenkapitalen.
Kursregulering af mellemværende med selvstændige
udenlandske darterselskaber, der anses for en del af den
samlede investering i datterselskabet, posteres direkte på

egenkapitalen.

 

Minoritetsinteresser

I koncernresultatopgørelsen og —balancen anføres særskilt
den andel af datterselskabernes resulrar og egenkapital, der
kan henføres cil minoritetsinteresser.

Ved ændringer i minoritersinteresser medtages den ændrede

andel i resultater fra tidspunkter for ændringen.

Omregning af beløb i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes cil
balancedagens kurs.

Såvel urealiserede som realiserede kursgevinster og -—tab på

disse poster føres over resultatopgørelsen.

Offentlige tilskud

Modtagne tilskud indtægtsføres 1 samme periode, som de
modsvarende omkostninger afholdes. Tilskud vedrørende
aktiver optages som periodeafgrænsningspost, der indtægts-

føres over aktivets afskrivningsperiode.

Finansielle instrumenter

Koncernen anvender finansielle instrumenter til styring af
finansielle risici, som opstår 1 forbindelse med. drift, finansie-
ring og investeringsaktiviseter.

Hvor de sikrede regnskabsposter er indregnede aktiver eller
passiver, resultatføres fortjenester og tab på de finansielle
instrumenter samtidig med de sikrede regnskabsposter.
Kursreguleringer af finansielle instrumenter, der er indgået
med henblik på ar sikre fremtidige transaktioner, resultarfø-
res i takt med, at der sikrede realiseres.

Fortjenester og tab på lån og finansielle instrumenter, som
udgør en kurssikring af udenlandske enheder eller dele heraf,
modregnes i de omregningsdifferencer, der opstår ved konso-

lideringen.

Resultatopgørelsen
Resulcatopgørelsen opstilles funktionsopdelt i beretnings-

form.

 

regnskabs | praksis

Nettoomsætning
Som indtægeskriterium anvendes: faktureret omsætning af

s .
årets afsluttede salg.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger indeholder direkte og indirekte
omkostninger, herunder afskrivninger og gager. Under pro-
dukrionsomkostninger indgår tillige udviklingsomkostninger,

der udgifesføres, når de afholdes.

Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsømkostninger indeholder omkostninger
til fragt, personale i salgsorganisationerne, reklame- og

oo

udstillingsomkostninger mv., herunder afskrivninger.

Administrationsomkostninger

Administrarionsomkøseninger indeholder omkostninger ul

der administrative personale, ledelsen, kontorlokaler, kontor-

omkostninger mv., herunder afskrivninger.

Resultat i datterselskaber/associerede
selskaber

Resultat i dacterselskaber/associerede selskaber indeholder de
forholdsmæssige andele af resultaterne før skat efter regulering

for forskydning i intern avance:

Den forhøldsmæssige andel af skat i datterselskaber/associerede

selskaber medtages i posten skar af ordinært resultat.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, som
klart adskiller sig fra den ordinære drift, og som derfor ikke
forventes ar forekomme ofte eller regelmæssigt. Skar vedrø-

rende ekstraordinære poster vises 1 tilknytning hertil.

Skat

Skar af årets resultar omfatter aktuel skar samt ændringer i

udskudt skat.

47

48

 

regnskabs | praksis

Aktuel skat omfatter skat beregnet på grundlag af årers for-
ventede skattepligtige indkomst ud fra de skattesatser, der
gælder før regnskabsårer.

Eventuelle justeringer af skat vedrørende tidligere år indgår
som særskilt post i resultatopgørelsen.

Moderselskaber er sambeskatter med alle danske dartersel-
skaber samt nogle af de udenlandske datterselskaber.
Selskabsskar til betaling fordeles forholdsmæssigt mellem de
danske selskaber, der har positiv skattepligtig indkomst.
Udskudt skat beregnes efter den balanceorienterede gælds-
metode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs- og
skattemæssige værdier af akriver og passiver.

Udskudte skactteaktiver indregnes, når der er sandsynligt, at
de inden for en kortere tidsperiode vil reducere fremtidige
skacreberalinger.

Udskudr skar hensærtes med den forventede skattesats. Der
afsættes ikke eventuel udskudr skar på aktier 1 dactrterselska-

ber og associerede selskaber.

Balancen

Balancen opstilles i kontoform.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris hen-
holdsvis kosepris inkl. cillæg for indirekte produktionsom-

kostninger med fradrag af foretagne afskrivninger.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forvente-

de brugstid efter følgende hovedprincipper:

Bygninger samc kraftvarmeværk 25 år
Tekniske anlæg og maskiner 5-15 år
Driftsmareriel og inventar 5-10 år
IT-udstyr inkl. basisprogrammer 3-5 år

IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaffelser

under 9.800 kr. udgiftsføres ved anskaffelsen.

 

 

Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages som

ordinær post.

Aktier i datterselskaber

Aktier i datterselskaber værdiansættes 1 moderselskaber efter
equity-metoden. | moderselskabets balance optages aktierne
til dacterselskabernes regnskabsmæssige indre værdi med
fradrag for intern avance på aktiver samt Minoritetsinteres-

sers andel.

Aktier i associerede selskaber
Aktier i associerede selskaber værdiansættes i moderselskaber

ligeledes efter equity-metoden.

Aktier i andre selskaber
Aktier i andre selskaber optages i balancen til anskaffelsespris
med fradrag af eventuelle nedskrivninger, når en varig værdi-

forringelse skønnes at foreligge.

Egne aktier
Egne akrier indregnes ikke som aktiv, men nedskrives fuldt

ud over egenkapitalen.

Varebeholdninger

Råvarer værdiansættes til anskaffelsespris.

Varer under fremstilling og fremstillede færdigvarer værdi-
ansættes til kostpris bestående af råvarernes og hjælpemateri-
alernes anskaffelsespris med tillæg af direkte lønudgifter, der
kan henføres til de enkelte varer. Der indgår ikke indirekte
produktionsomkostninger i kostprisen.

For varer, hvor forventet salgspris med fradrag af eventuelle
færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til ar effekruere
salget (nettorealisationsværdien) er lavere end anskaffelses-
prisen henholdsvis koseprisen, foretages nedskrivning til net-
torealisationsværdien.

Kosepris henholdsvis anskaffelsespris beregnes på grundlag af

gennemsnitspriser.

 

Vises ETA.

 

Tilgodehavender

Tilgodehavender optages med fradrag af hensættelse til imø-

degåelse af tab efter en vurdering af de enkelte tilgodehaven-

der. Herudover er foreraget en generel hensætrelse.

Værdipapirer

Værdipapirer, der er opført som omsærningsaktiver, omfatter
noterede obligationer, der værdiansærtes til markedsværdi på
balancedagen. Både realiserede og urealiserede kursregule-

ringer medtages i resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen opstilles for koncernen efter den in-
direkte metode med udgangspunkr i årets resultat ifølge

resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for

regnskabsåret samt koncernens likvider primo og ultimo.

Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og
opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante drifts-
poster, ændring i omsærningsaktiver og kortfristet gæld, be-

talte finansielle og ekstraordinære poster samt betalte skacter.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i
forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver, herunder køb
af virksomheder. Ved køb af virksomheder medtages penge-
strømme kun for den periode, der ligger efter overtagelses-

tidspunktet.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger
til og fra aktionærer samt optagelse af og afdrag på lang fristet

gæld.

Likvide midler omfatter likvide beholdninger, værdipapirer

samt kortfristet bankgæld.

 

regnskabs | praksis

49

 

 

 

 

 

  

50

på | tegninger

Bestyrelsen og direktionen har 1 dag behandlet og godkende årsrapporten for 2001, som indsulles ul generalforsamlingens godkendelse.

Kgs. Lyngby, den 19. marts 2002

   

Direktionen:

ÆT FT
Asger Domino Per Vinge Frederiksen Sceen Ulrik Madsen ”
Administrerende direktør Koncerndirektør Koncerndirektør

   
 

 

John Gath

mm.
Næsttøocmand
INT

v

Preben Schou

 

Bjarne Eriksen

— VAR GG Boom Fræk

Harry Nielsen Svend Vagn i Brink

    

Revisionspåtegning

Vi har reviderer det af ledelsen aflagte koncern- og årsregnskab for 2001 for Brødrene Hartmann A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper og internationale revi-
sionsstandarder (ISA) med henblik på at opnå en begrunder overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler. Under
revisionen har vi ud fra en vurdering af væsendighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskaberne anførte
beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder tager stilling til den anvendre regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet,

om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke giver anledning ul forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncern- og årsregnskabet er aflagt i overensscemmelse med dansk lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og
at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, okonomiske stilling samt resultat.

København, den 19. marts 2002

KPMG C. Jespersen

jp
er llE,

jarne Fabienke

    

Umm MR AV MM.

Nicls Bjorn Rasmussen

     

Statsaut. revis Scacsaut. revisor Statsaut. revisor

 

 

resultat |opgørelse

Resultatopgørelse beløb mio. kr.

I. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
2001 2000 2001! 2000 Note
Nettoomsætning 1.422 1.357,3 632,4 644,4 I
Andre indtægter 3,3 3! 14,0 13,8
—— rr 14254 — 1.360,4 646,4 658,2
Produktionsomkostninger (988,1) (966,4) (498,5) (516,3)
Bruttoresultat — 5 FE 4373 — 394,0 147,9 141,9
Salgs- og distributionsomkostninger . (263,4) (245,2) (85,6) (82,6)
Administrationsomkostninger (77,6) (71,5) (47,6) (40,6)
Resultat før skat i datterselskaber ” - - 57,0 41,6 2
Resultat af primær drift i HE 963 —— 77,3 71,7 60,3
Resultat før skat i associerede selskaber . 1,6 . 5,2 1,6 5,2
Resultat før renter mv. —— 97,9 82,5 73,3 65,5
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver 0,6 0,8 0,6 0,8 3
Renter (netto) ' (27,0) (26,2) (2,8) (10,9) 4
Resultat af ordinær drift før skat i 71,5 57,1 71,1 55,4
Skat af ordinært resultat (18,8) (22,2) (18,8) (21,9) 5
Regulering af skat tidligere år (0,1) 5,2 (0,1) 5,1 5
Resultat før minoritetsinteresser ' 52,6 40,1 52,2 38,6
Minoritetsinteressers andel af resultat (0,4) (1,5) - -
Årets resultat 52,2 38,6 52,2 38,6
Overskuddet foreslås anvendt således:
Udbytte 16,2
Henlæggelse til øvrige reserver 24,3
11,7

Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode

 

52,2

 

 

 

 

 

32

balance | aktiver

Balance

31. december

 

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Aktiver 2001 2000 2001 2000 Note
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 250,9 269,3 109,8 113,9
Tekniske anlæg øg maskiner 601,7 640,5 263,2 284,7
Driftsmateriel og inventar 44,3 46,0 21, 22,2
FEE 896,9 955,8 394,1 4208 6
Forudbetalinger samt anlæg under udførelse 29,8 26,9 16,0 12,9
Materielle anlægsaktiver i alt 226,7 982,7 410,1 433,7 |
Finansielle anlægsaktiver —
Aktier i datterselskaber - 513,7 525,4 7
Tilgodehavender hos datterselskaber - 33,0 41,4
Aktier i associerede selskaber 8,2 27,1 8,2 27,1 8
Aktier i andre selskaber 10,7 10,8 10,7 10,8 9
Udskudte skatteaktver 9 3,5 - - 12
Finansielle anlægsaktiver i alt re 28,0 41,4 565,6 604,7
Anlægsaktiver i alt — — 954,7 1.024,1 975,7 1.038,4
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger 82,4 87,8 30,1 31,4 Io
Tilgodehavender —
Tilgodehavender fra salg 254,5 237,6 37,3 28,6
Vekseltilgodehavender 0,8 2,0 0,8 2,0
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 102,9 68,4
Tilgodehavende udbytter, datterselskaber - - 26,6 29,0
Tilgodehavende udbytter, associerede selskaber - 0, I - 0,1
Tilgodehavende selskabsskat 14,4 9,0 2,7 1,0
Andre tilgodehavender 296 [16,9 17,8 4,1
Periodeafgrænsningsposter 5,2 2,4 2,8 I,
Tilgodehavender i alt 304,5 268,0 190,9 [34,3 ——
Værdipapirer 97,6 - 97,6 -
Likvide beholdninger 79,0 36,3 20,3 0,1
Omsætningsaktiver i alt 563,5 392,1 338,9 165,8
Aktiver i alt H.518,2 1.416,2 1.314,6 H.204,2

 

BR

Ear te I

Balance

3l. december

balance | passiver

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Passiver 2001 2000 2001 2000 Note
Egenkapital
Aktiekapital 70,2 70,2 70,2 70,2 Il
Overkurs ved emission 300,0 300,0 300,0 300,0
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 7,6 10,9 - -
Øvrige reserver 398,3 390,0 405,9 400,9
Egenkapital ale 776,1 771,1 776,1 771,1 i
Minoritetsinteresser i 26,8 31,7 - -
Hensætteser
Udskudt skat 86,9 79,3 70,3 63,0 12
Hensættelser i alt | 86,9 79,3 70,3 63,0
Langfristet gæld
Prioritetsgæld 41,4 32,3 14,4 17,6
Bankgæld 283,0 196,8 273,6 182,3
Anden langfristet gæld Ol 8,3 - -
Periodeafgrænsningsposter 14,4 14,3 11,8 12,6 13
Langfristet gæld i alt 348,9 251,7 299,8 212,5 14
Kortfristet gæld
Afdrag på langfristet gæld 20,4 24,3 12,5 12,3
Forudbetalinger fra kunder It 1,4 0,3 1,4
Bankgæld 32,1 30,8 16,4 17,2
Leverandører af varer og tjenesteydelser 81,4 72,6 42,4 39,4
Gæld til datterselskaber - - 22,3 20,6
Gæld til associerede selskaber 1,6 3,7 0,8 1,7
Skyldig selskabsskat 5,0 10,0 - -
Anden gæld 121,7 127,7 57,5 53,1
Udbytte for regnskabsåret 16,2 11,9 16,2 11,9
Kortfristet gæld i alt 279,5 282,4 168,4 157,6
Gæld og hensættelser i alt 715,3 613,4 538,5 433,1
Passiver i alt 1.518,2 1.416,2 1.314,6 1.204,2
Egne aktier og incitamentsprogrammer 15
Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 16
Finansielle instrumenter ' 17
Medarbejderforhold 18
Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 19
Koncerngoodwill 20
Nærtstående parter 21

53

 

 

54

pengestrøms | opgørelse

Pengestrømsopgørelse

i. januar - 31. december

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern

2001 2000 Note
Årets resultat 52,6 40,1
Reguleringer 157,5 155,9 22
Ændring i driftskapital (45,1) (7.0) 23
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 18
Renteindbetalinger og lignende 15,5 7,8
Renteudbetalinger og lignende (40,5) (33,2)
Pengestrømme fra ordinær drift 140,0 163,5
Betalt selskabsskat (19,4) (8,5)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 120,6 155,0 HE
Salg af virksomheder mv. 30.0 124
Køb af virksomheder mv. - (6,8) 25
Køb af materielle anlægsaktiver (103.9) (137,3)
Salg af materielle anlægsaktiver 8,9 2,9
Offentlige tilskud til anlægsaktiver 1,7 0,4
Modtaget udbytte fra associerede selskaber 0,1 0,1
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (63,2) (140,7) —
Likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet 57,4 14,3 —
Afdrag på langfristet gæld (22,4) (24,8) E
Optagelse af langfristede lån 116,6 98
Gæld vedr. virksomhedskøb - (43,5)
Betalt udbytte (11,9) (14,5)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 823 (73,0) i
Ændring i likvider 139,7 — (58,7) ——
Likvider (netto) I. januar 4,8 64,2 26
Likvider (netto) 3I. december 144,5 5,5 i 26

 

Udvikling i egenkapital

udvikling | egenkapital

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiekapital Overkurs ved Netto- . Andre Total
(opdelt i aktier emission opskrivning reserver egenkapital
Koncern å kr. 20) efter den indre ultimo
værdis metode
Saldo |. januar 2000 70,2 300,0 7,8 367,4 745,4
Ændring af regnskabspraksis - - - 3,5 3,5
Korrigeret saldo I. januar 2000 70,2 300,0 7,8 370,9 748,9
Årets resultat - - - 38,6 38,6
Årets resultat af associerede selskaber efter skat og udbytte - - 3,1! (3,0) -
Udbytte for regnskabsåret - - - (11,9) (11,9)
Goodwill netto inkl. akkvisitionsomkostninger - - - (5,0) ' (5,0)
Valutakursregulering mv. - - - 0,5 0,5
Saldo 31 . december 2000 70,2 300,0 10,9 390,0 771, I
Årets resultat - - - 52,2 52,2
Årets resultat af associerede selskaber efter skat og udbytte - - Ll (1,1) -
Udbytte for regnskabsåret - - - (16,2) (16,2)
Gevinst ved salg af aktier i associeret selskab - - - 9,9 9,9
Valutakursregulering mv. - - — (40,9) (40,9)
Overførsel Hue - - (4,4) . … 44 7
Saldo 3l. december 2001 70,2 300,0 7,6 398,3 776,1
Moderselskab
Saldo . januar 2000 70,2 300,0 - 375,2 745,4
Ændring af regnskabspraksis - - - 3,5 35
Korrigeret saldo I. januar 2000 70,2 300,0 - 378,7 748,9
Overført af årets resultat - - - 22,5 22,5
Resultat af datterselskaber og associerede selskaber efter skar og udbytte - - 4,1 - 4,
Goodwill netto inkl. akkvisitionsomkostninger . 2 (0,7) (43) (5,0).
Valutakursregulering mv. - - 0,6 - 0,6
Overførsel - - (4.0) 4,0 -
Saldo 31. december 2000 70,2 300,0 - 400,9 771,1
Overført af årets resultat - - - 24,3 . 243
Resultat af datterselskaber og associerede selskaber efter skat og udbytte - - 14,7 - 11,7
Gevinst ved salg af aktier i associeret selskab - - - 99 99
Valutakursregulering mv. - - (40,9) - (40,9)
Overførsel - - 29,2 (29,2) -
Saldo 31. december 200i 70,2 300,0 - 405,9 776, |

 

 

 

55

ene

"TT mye

nr, gærer

Fw

-

56

regnskab | noter

Noter

 

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

I. Nettoomsætning 2001 2000 2001 2000
Udland 1.330,9 1.269,6 558,3 574,7
Indland 91,2 87,7 74 69,7
Nettoomsætning i alt 1.422,1 1.357,3 632,4 644,4
2. Resultat før skat i datterselskaber, moderselskab
Overskud før skat - - 78,5 68,3
Underskud før skat - - (21,4) (26,4)

i - - 57,1 41,9
Ændring i koncerninterne avancer - - (0,1) (0,3)
Resultat før skat i datterselskaber i alt - 57,0 41,6
3. Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver
Udbytte af aktier i andre selskaber 0,6 0,8 0,6 0,8
4. Renter (netto)
Renteindtægter
Renteindtægter datterselskaber - - 3,8 5,2
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber 4,! 41
Kursregulering værdipapirer (netto) 0,2 - 0,2 -
Øvrige renteindtægter 10,5 9,5 4,6 2,5
Renteindtægter i alt 14,8 9,5 12,7 7,7
Renteudgifter
Renteudgifter datterselskaber - - [,2 -
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber - 2,6 - 2,6
Renteudgifter langfristet gæld 17,2 16,4 12,8 12,0:
Øvrige renteudgifter 24,6 16,7 1,5 40
Renteudgifter i alt 41,8 35,7 15,5 18,6
Renter (netto) (27,0) (26,2) (2,8) (10,9)

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

Noter beløb mio. kr. i

HER:

|

|

Koncern Mioderselskab i
5, Årets skatteudgift 2001 2000 2001 2000
Selskabsskat 10.9 13,55 2,3 2,2
Ændring i udskudt skat 7.6 6,6 7,3 5,9
18.5 20, | 9,6 8,1

Skat i datterselskaber | . 7 - 8,9 11,7 '
Andel i skat, associerede selskaber 0,4 2,1 0,4 2,1
Ændring i udskudt skat på koncerninterne avancer (0,1) - (0,1) -

Skat af ordinært resultat 18,8 22,2 18,8 21,9 '
Ændring i udskudt skat (nedsættelse af skatteprocenten) - (4,6) - (4,0)
Skat vedr. tidligere år i datterselskaber mv. - - 0,2 (3,0)

Skat vedr, tidligere år mv. 0,1 (0,6) (0,1) 1,9 i
Regulering af skat tidligere år 0,1! (5,2) — Br mm (5,1)

Årets skatteudgift 18.9 17,0 —— 189 FE 16,8 "i

 

Skat af ordinært resultat kan forklares således:

 

 

 

Beregnet 30% skat af ordinært resultat før skat (2000: 32%) 21,4 18,3 21,3 17,7 ;
i
Regulering af beregnet skat i udenlandske selskaber til 30% (2000: 32%) (10,9) EA: (10.1; 8,2 ; '
Ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter 8,5 (5,2) 78 (3,9) .
Effekt af ændret dansk skatteprocent . - (4,6) - (4,0) t
Regulering af skat vedr. tidligere år (0,1) (0,6) (0,1) (1,2)
18,9 17,0 18,9 me 16,8 t
Effektiv skatteprocent 26,4% 29,8% 26,6% 30,3%
k
K
Moderselskabet har i 2001 betalt selskabsskat (netto) på 3,9 mio. kr. i :
%
Betalte skatter i 2001 i koncernen udgør 19,4 mio. kr. Å |
2J
i
t |
Y,
t

57

 

58

regnskab | noter

Noter

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

Grunde Tekniske Drifts-
6. Materielle anlægsaktiver og bygninger anlæg og materiel og ! alt

Koncern maskiner inventar
Anskaffelsessum I. januar 2001 418,4 1.339,00 175,5 1.932,9
Valutakursregulering (15,5) (36,7) (5,0) (57,2)
Tilgang 6,6 73,0 21,6 101,2
Afgang - (18,3) (6,6) (24,9)
Anskaffelsessum 31. december 200I 409,5 1.357,00 185,5 — 1.952,0
Af- og nedskrivninger I. januar 200! 149,1 698,5 1295 i 977,1
Valutakursregulering (2,9) (19,4) (3,0) ” (25,3)
Afskrivning på afhændede aktiver - (11,8) (4,3) (16,8)
Årets afskrivninger 12,2 88,0 19,0 119,2
Afskrivning på kurstab vedr. omprioritering 0,2 - 0,2
Af- og nedskrivninger 31. december 2001 158,6 755,3 me 1402 5 1.055,05
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2001 250,9 601,7 44,3 mm 896,9

 

Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr, I. januar 2001 udgør 147,9 mio. kr.

Regnskabsmæssig værdi vedr. danske ejendomme andrager 122,2 mio. kr., heraf 1,1 mio. kr. vedr, kurstab ved omprioritering.

Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.

eee.

Noter

regnskab | noter

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grunde Tekniske Drifts-
6. Materielle anlægsaktiver - fortsat og bygninger anlæg og materiel og I alt
Moderselskab ' maskiner inventar
Anskaffelsessum l. januar 2001 210,1 681,5 109,8 1.001,4
Tilgang 0,8 18,2 10,5 29,5
Afgang - (11,8) (3,8) (15,6)
Anskaffelsessum 31. december 2001 210.9 — 687,9 — 116,5 i E.Ol 53
Af- og nedskrivninger 1. januar 2001 | 96,2 | 396,8 87.7 580,7
Afskrivning på afhændede aktiver - (10,2) (2,4) (12,6)
Årets afskrivninger 4,7 38,1 (0,1 52,9
Afskrivning på kurstab vedr. omprioritering 0,2 - - 0.2
Af- og nedskrivninger 31. december 2001 gf Øe 424,7 954 621 2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2001 — 109,8 263,2 " all — == 394L
I grunde og bygninger indgår kurstab ved omprioritering med 1,0 mio. kr.
Kontant ejendomsværdi pr. I. januar 2001 udgør 135,1 mio. kr.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio, kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.
I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på 54,2 mio. kr. leaset til datterselskab.
Koncern Mioderselskab
Afskrivningerne fordeler sig således: 2001 2000 2001 2000
Årets afskrivninger 119,2 120,9 52,9 56,8
iIndtægtsført andel af offentlige tilskud (1,9) (1,8) (1,2) (1.1)
Afskrivninger (netto) i alt FEE — 173 —— ØL — 51,7 657
Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen i følgende poster:
Produktionsomkostninger 107,2 108,2 47,5 50,8
Salgs- og distributionsomkostninger 3,2 3,4 0,8 0,9
Administrationsomkostninger 6.9 7,5 3,4 4.0
Afskrivninger (netto) i alt 117,3 119,1 — ST —— 887

 

 

59

sær

REE ET mn

FM

60

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter beløb mio. kr.
Regnskabs-
7. Aktier i datterselskaber Ejerandel Mæssig
Skjern Papirfabrik A/S, Danmark, nom. 2.000.000 DKK 100% 38,3
Hartmann Verpackung Ges.mbH, Østrig, nom. 500.000 ATS 100% 0,4
Hartmann (UK) Ltd., England, nom. 75.000 GBP 100% 2,4
Hartmann Belgium N.V./S,A,, Belgien, nom. 2.500.000 BEF 100% 0,9
Hartmann France S.a.r.l., Frankrig, nom. 700.000 FRF 100% 2,2
Hartmann Verpackung AG, Schweiz, nom. 100.000 CHF 100% 1,2
Hartmann Italiana S.r.|., Italien, nom. 20.000.000 ITL 100% 0,2
Hartmann-Schwedt GmbH, Tyskland, nom, 6.000.000 DEM 100% 31,4
(Datterselskab: Hartmann Verpackung GmbH) 100%
Hartmann-Båbolna Packaging Kft., Ungarn, nom. 786.870.000 HUF 100% 89,3
Hartmann Polska Sp. z 0.0., Polen, nom. 50.000 PLN 100% 0,8
Hartmann CZ s.r.0., Tjekkiet, nom. 1.000.000 CZK 100% 0,4
Brødrene Hartmann Invest ApS, Danmark, nom. 20.000.000 DKK 100% 60,6
(Datterselskab: Hartmann-PPM Argentina S.R.L.) 85%
Hartmann-Mapol do Brasil Leda., Brasilien, nom, 19.245.363 BRL 85% 131,2
Hartmann Holdings (S) Pte. Ltd., Singapore, nom. 20.000.000 SGD 100% 57,6
(Datterselskab: Hartmann Malaysia Sdn. Bhd.) 100%
Hartmann Bitokalnik d.0.0., Kroatien, nom. 53.727.800 HRK 100% 62,2
Hartmann-Mai Led., Israel, nom. 2.000 ILS 100% 16,1
Hartmann-Varkaus Oy, Finiand, nom. 5.000.000 FIM 100% 29,7
Hartmann Vilnius, Litauen, nom, 10,000 LTL 100% -
Nihon Hartmann K.K., Japan, nom. 10.000.000 JPY 100% -
— 524,9
Tilbageførte koncerninterne avancer (16.0)
Udskudt skat herpå 4,8
Aktier i datterselskaber 3 I. december 200 I i i FE 513,7
Anskaffelsessum |. januar 2001 588,6
Kapitalforhøjelse 19,0
Anskaffelsessum 3l. december 2001 607,6
Værdiregulering |. januar 2001! (63,2)
Årets resultat 48,1
Udbytte (41,5)
Øvrige værdireguleringer (37,3)
Værdireguleringer 31. december 200! (93,9)
Indre værdi 3l. december 200! NEN

513,7

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter beløb mio. kr.
Regnskabs-
lavt ; mæssig
8. Aktier i associerede selskaber Ejerandel værdi
DanFiber A/S, Søborg, nom. 500.000 DKK 50% 8,2
Aktier i associerede selskaber 31. december 200! 8,2
Aktier i associerede selskaber |. januar 2001 27,1
Årets afgang (9,9)
Regulering til indre værdi 1,0
Aktier i associerede selskaber 31. december 2001 8,2
9.Aktier i andre selskaber
Celulosas Moldeadas Hartmann S.A., "CEMOSA", Spanien, nom. 127.873.000 ESP 18,4% 10,7
Colombiana de Moldeados S.A., "COMOLSA", Colombia, nom. 4.773.843 COP 1,1% -
Aktier i andre selskaber 3. december 2001 [0,7
Koncern Moderselskab
10.Varebeholdninger 2000 2001 2000
Råvarer og hjælpematerialer 44,9 17,5 20,4
Varer under fremstilling 0,7 0,9 0,7
Færdigvarer 42,2 11,7 i0,3
Varebeholdninger 3l. december 87,8 30,! 31,4
LE. Egenkapital 2001 2000
Aktiekapitalen sammensætter sig således:
A-aktier: I stk. å 5.000.000 kr. 5,0 5,0
I stk. å 1.400.000 kr. 1,4 1,4
AA-aktier: | stk. å 2.133.000 kr. 2,2 2,2
B-aktier: 3.080.895 stk. å 20 kr. 61,6 61,6
Aktiekapital 3I. december 70,2 70,2

 

Br Sø

RET ETT ag

rør,

re

62

regnskab | noter

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

beløb mio. kr.

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

12. Udskudt skat 2001 2000 2001! 2000
Udskudt skat I. januar 75,8 71,3 63,0 55,2
Regulering primo, udskudt skatteaktiv - (3,5) - -
Årets udskudte skat 2,0 8,0 73 78
Udskudt skat 31. december | i 71,8 — 75,8 70,3 — 63,0
Udskudt skat fordeler sig således: FEE
Klassificeret som forpligtelse:

Skattemæssige merafskrivninger på materielle anlægsaktiver mv. 92,7 71,5 70,7 51,3
Hensat til tab på debitorer (2,4) (2,2) (2,1) (2,2)
Øvrige (3,4) 10,0 I,7 13,9
Udskudt skat 31. december 86,9 79,3 70,3 — 630
Klassificeret som finansielt anlægsaktiv: 5 FEE ' — i EH
Fremført skattemæssigt underskud (3,5) (3,5) -
Øvrige (5,6) - -
Udskudt skat 31. december BD 85 2
13. Periodeafgrænsningsposter (offentlige tilskud) Koncern Wioderselskab
Offentlige tilskud 1. januar 2001 27, 18,8
Valutakursregulering mv. 0,0 -
Tilgang 1,8 0,4
Offentlige tilskud 31. december 2001 — Be — 192
Afskrivninger I. januar 2001 ' i TT To FE 50
Valutakursregulering mv. 0,0 -
Årets afskrivninger 1,9 1.2
Afskrivninger 3 I. december 200 I 12,9 6,2
Regnskabsmæssig værdi 3!. december 2001 i 16,0 FE 130
Heraf kortfristet gæld (1,6) (1,2)
Periodeafgrænsningsposter 3 I. december 2001 14,4 [1,8

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

Noter beløb mio. kr.
14. Langfristet gæld Forfalder Forfalder I alt
Koncern 1 —5 år efter 5 år
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2 - 6,9% 23,5 17,9 41,4
Bankgæld, fast forrentet 4,6 - 8,6% 60,5 222,5 283,0
Anden langfristet gæld, variabelt forrentet Sj 5,0 10,I
Periodeafgrænsningsposter 5,9 835 14,4
Langfristet gæld 31. december 2001 95,0 253,9 348,9
Moderselskab
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2% 14,4 - 14,4
Bankgæld, fast forrentet 4,6 - 8,6% 54,5 219,1 273,6
Periodeafgrænsningsposter 4.0 ' 78 11,8
Langfristet gæld 31. december 2001 72,9 226,9 299,8

 

15. Egne aktier og incitamentsprogrammer

Beholdningen af egne aktier udgør uændret 100.000 stk., der svarer til 2,85% af den samlede aktiekapital. Aktierne er erhvervet for at afdække
optionsaftaler indgået med selskabets direktion i oktober 1998 og kan indtil august 2003 udnyttes til kurs 214. På side 9 i årsrapporten omtales et
nyt aktieoptionsprogram på 50.000 aktier, der forventes tildelt i foråret 2002, og som kan udnyttes tidligst 2 år og senest 5 år efter tildelingen til kurs
120. Den nye ordning på 50.000 aktier erstatter delvist optionsordningen fra 1998 og er indeholdt i beholdningen af egne aktier. Markedsværdier af
den gamle og den nye ordning udgør pr. 31. december 2001! tilsammen 1,3 mio. kr. De beregnede markedsværdier er baseret på Black-Scholes model
for værdiansættelse af optioner. Ved beregningen er forudsat en volatilitet på 10%, den risikofrie rente er opgjort til 5%, og forventet løbetid er fast-

sat til halvandet år efter udnyttelsesperiodens start.
16. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser
Moderselskabet har afgivet kautionsforpligtelser på 36,2 mio kr. for datterselskabers gæld.

Moderselskabet hæfter solidarisk sammen med øvrige sambeskattede danske selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.

17. Finansielle instrumenter

 

Pr. 31. december 2001 er der åbentstående valutaterminskontrakter med en løbetid på op til 9 måneder. Kontraktværdien udgør 5,3 mio. GBP med en

modværdi på 63,2 mio. kr. Markedsværdien (netto) udgør minus 1,2 mio. kr., der resultatføres i takt med, at de sikrede fremtidige transaktioner realiseres.

 

i

irer

EET EFT RTT

 

 

 

 

64

regnskab | noter

Noter beløb mio. kr.
! Koncern Moderselskab
18. Medarbejderforhold 2001 2000 2001 2000

 

EEN

Personaleudgifter fordeler sig således:

 

Lønninger og vederlag 378,8 372,2 212,4 209,7
Pensionsbidrag 35,5 32,7 165 15,3
Andre udgifter til social sikring 181 17,3 12 1,2
onanere em gg 2 BO 2262

Antal medarbejdere
Gennemsnitligt antal! fuldtidsbeskæftigede 2.093 2.062 646 684

 

er er

 

I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i moderselskabet indgår direktionen med 7,1 mio. kr. (8,3 mio. kr.i 2000) og honorar til bestyrelsen
med 1,3 mio. kr. (1,| mio. kr. i 2000). I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i koncernen indgår moderselskabets direktion med 7,| mio. kr.
(8,5 mio. kr. i 2000) og honorar til bestyrelsen med 1,3 mio. kr. (1,1) mio, kr. i 2000).

 

 

 

 

 

Moderselskab
19. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 2001 2000
eg TT me meen rr - em emmer
Lovpligtig revision:
KPMG C. Jespersen 0,7 0,7
Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ol 0,1
TR ce em renen re er ST 3
Andre ydelser: TE mEEEE TOO
KPMG C. Jespersen 0,6 0,9
Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab - -
—— i i Ek sr 0,6 0,9

 

Honorar i alt 1,4 1,7

20. Koncerngoodwill

em er

Koncernen har som regnskabspraksis, at goodwill, herunder koncerngoodwill mv. ved køb af datterselskaber og associerede selskaber, nedskrives
fuldt ud i anskaffelsesåret over egenkapitalen. I årene 1992-2001 er der nedskrevet koncerngoodwill netto over egenkapitalen. med 64,7mio. kr.
hvilket fordeler sig således:

1992 6,2
1993 0,7
1994 1,0
1997 18,4
1998 ” 73
1999 24,3
2000 (før fradrag af skat) 6,8
NE TT un TT le TT

 

Noter

21. Nærtstående parter

regnskab | noter

beløb mio. kr.

 

Koncernens virksomheder har ikke haft transaktioner med nærtstående parter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern
22. Reguleringer til pengestrømsopgørelsen 2001 2000
Afskrivninger 1173 119,2
Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver (0,2) (0,5)
Andel i associerede selskabers resultat før skat (1,6) (5,2)
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver (0,6) (0,8)
Renteindtægter og lignende indtægter (14,8) (6,9)
Renteudgifter og lignende udgifter 38,5 33,1
Skat af ordinært resultat mv. 18,9 17,0
Reguleringer i alt 157,5 [55,9
23. Ændring i driftskapital
Ændring i tilgodehavender (61,5) (18,2)
Ændring i varebeholdninger (0,5) -
Ændring i leverandørgæld mv. 16,9 [t,l
Ændring i driftskapital i alt (45,1) (7,1)
24. Salg af virksomheder mv., koncern
Består af salg af aktierne i virksomheden Uniscrap A/S Genvindingsindustri.
25. Køb af virksomheder mv., koncern
Består af købt goodwill og akkvisitionsomkostninger.
26. Likvider, koncern
Likvider (netto) I. januar 5,5 64,1
Årets urealiserede kursreguleringer (0,7) 0,1
Regulerede likvider (netto) I. januar 4,8 64,2
Likvider (netto) 3I. december omfatter:
Likvide beholdninger inkl. obligationsbeholdning 176,6 36,3
Kortfristet bankgæld (32,1) (30,8)
Likvider (netto) 31. december 144,5 5,5

 

65

 

ERE

RT ØRET BET ET

 

KONCERNENS ADRESSER

Hovedkontor

Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 205

DK-2800 Kys. Lyngby, Danmark

"Telefon: 45 45 87 50 30
Telefax:

Direktion: -45 45 87 96 33
Administration: +45 45 87 78 58

Emballagesalg: +15 45 87 52 30
Industriemballage: +45 45 87 15 03
Hartmann ”Techrxlgy: + 45 45 87 35 21
E-mail: bh(e hartmann.dk

hetpivweww, harcmann.dk

Fabrik under moderselskabet
Brødrene Hartmann A/S
Harcmannsvej 2

DK-6270 Tønder, Danmark
Telefon: +45 74 72 85 00

Telefax: +45 74 72 02 åt

E-mail: bhrønderte haremann.dk

Datterselskaber i Europa
Hartmann-Båbålna Packaging
Kfrt.

HU-2941 Åcs, - Ipar 4.1. Ungarn
Telefon: +36 34 595 100

Telefax: +56 3 i 595 101

E-mail: hbaG harcmann.dk

Hartmann Belgium NW/S.A.
Lieveswaat 6

BE-9000 Gent, Belgien
Telefon: -329 225 69 lå
Telefax: +32 9 233 01 63

E-mail: jdw6 haremann.dk

Hartmann Bilokalnik

ambalaZa d.0.0.

Dravska bb

HR-48000. Koprivmica, Kroatien
Telefon: - 385 iS G58 500
Telefax: + 385 i8 658 SOS

E-mail: hbi€e harcmann.dk

Hartmann CZ sx.0.
Gabinova 867

CZ-152 00 Prax 5, Tjekkier
Telefon: +420 2 518 150
Telcfax: «420 2 518 119 49

E-mail: pru€ harecmann.dk

Hartmann France Sari.

Le Bailliage du Roi

3, rue du Bailliage

FR-78000 Versailles, Frankrig
Tetefon: +35 15958 21 Ål
Telefax: «35 1 30 21 50 83

E-mail: mde€ harrmann.dk

Hartmann Icaliana S.r.l.
Via Ronchi, 37

IT-35010 Carmignano di Brenta
(PD), Italien

Telefon: + 39 0.449 595 8340
+59 019 595 8562

E-mail: srafianae harcmann.dk

 

”Teleta:

 

 

Hartmann Polska Sp. x 0.0.

ul. Pronierbw I

PL-60-100 Gaorzåw WIkp., Polen
Telefon: 248 937 202 050
Telctax: + i8 957 35251 i

E

mad: harrmannte shaco pl

   

Hartmann-Schwedt GmbH
Kuhheide 32

DE-316303 SchwedtØOder,
Tyskland

Telefon: +49 3352 26550
Telefax: + 49 3352 265520

E-mark: hse(€ harcmann.dk

Hartmann (UK) Led.
Exchange House

Exchange Square

Beccles
Suffolk, NR åd YHH, England
Telefon: +14 8502 71 71 04

Telefax: «66 1502 79 58 Sl

E-mail: hukte haremann dk

Hartmann-Varkaus Ov
Setakunnankacu 10

P.O. Box 265

FIN-78201 Varkaus, Eintland
fon: = å58 2046 1460

 

Telefax: + 358 2046 ål aa

E-mail: hvart& harrmann Jk

Hartmann Verpackuaz AG
Bugzgenrain 5

CH-6015 Adligenswil-Luzern,
Schweiz

Telefon: «AH 370 7038
Teletax: «ål AT 370 702S

E-mail: jbue harecmann dk

Hartmann Verpackung Ges.mbH
Passinigasse 2

AT-1100 Wien, Østrig

Telefon: +43 I 68S 6006

”Iclefax: +45 1 688 7671

Hartmann Verpackung GmbH
Haupesctrasse 71-79

DE-65760 Eschborn, Tyskland
Telefon: +49 6196 9320

Telefax: + 49 6196 932 139
E-mail: hyg-dee c-onhine.de

hep www. hartmannverpackung.de

Skjern Papirfabrik A/S
Birkvej Lå

DK-6900 Skjern, Danmark
Telefon: +45 97 35 11 55
Teletax: +45 Y7 35 09 09

E-mail: skjernpaper€ hartmann.dk

Datterselskaber og salgskon-
torer i Sydamerika, Mellem-
østen og Asien

Hartmann-Mai Led.

10 Haorzim Sereer., Industrial Zone
P,O.B. 15456

1142138 Nathanya, [sraci

Telefon: +972 9 862 1845

+972 9 862 4167

E-mail: kohéhartmann.dk

 

 

Hartmann Mala: Sdn. Bhd.
PLO 518, Jalan Keluli HI

 

Kawasan Perindustrian Pasir Gudanz
81700 Pastr Gudang

Johor, Malaysia

Teleton: 60 7 253 2200

Telefax: +67 252 3300

E-mal: jen harcmann-

malaysia.com.my

Hartmann Malaysia Sdn.Bhd
Suite 721. Block B2,

Lersure Commerce Square, No 9,
Jalan PJS 8-9, 46150 Petating Java,
Selangor DE, i
Malaysia

Teleton: +60 3 7875 5050

Teletax: 260 3 7861 1365,

+60 37861 15606

Harcmann-Mapol dø Brasil Leda.
Rua Qwintana, 753, 12" andar —
Com 121

Krooklin Novo

Såø Paulo, SP.

CEP 01569-0 18, Brasen

Telefon: 255 11 5505 2755

0

3
1

Telefax: +55 51 550

E-mail: pote hartmann-mapol.com. bre

Harcmann-Mapol dø Brasil Leda
Estrada das Pitas. 151
Aparecihinha

Sorocaba, SP

GEP I8SO87-190, Brasen

Teleton +55 15 248 3200
Telefax: +55 15 228 2733

E-mail: jkre harumann-mapol.com. br

Harcmann-Mapol Montes
Claros Leda.

Rua KH. Andersen, d1 I
Bairro Indusurral

Montes Claros, M.G

CEP 359 404-005, Brasilien
Telefon: 255 38 5222 7616
Telefax: +53 38 3222 7176

E-mail: och& hartmann-mapol.com. br

Hartmann-PPM Argentina S.R.L.
Ruta 151 - Km. 0,5

AR-832-i Cipolletti

Rio Negro, Årgenuna

Teleton: +54 299 478 1567
Telefax: +5 i 299 478 2343

E-mail: hs hartmann-ppm.com.ar

Hartmann-PPM Argentina S.R.L.
Av, Alicia Morcau de Justo 1750, 1-B
Puerto Madero

CP 1107 Bucnos Aires, Argentina
Telefon: +54 11 1314 1032

Telefax: +54 11 4314 1027

 

E-mail: pwoharrmann-ppm.com.ar

Nihon Hartmann K.K.
August House SF

3-25-5 Uchara
Shubuya-ku

Tokyo 1511-0064, Japan
Telefon: +85 3 3465 3011
Telefax: +81 3 3465 3380

E-mail: sss(€ harrmann.dk

 

Harcmann, Philippinerne

Jarme G. Joson

No, 8, Evangelisra Se. Maliksi 1, Bacoor
Cavite, Philippinerne

Telefon: + G3 46 Å17 7612

Telefax: +63 AG 4170132

E-maul:jgje harcmann-malaysiz.com.mv

Hartmann, Thailand

Wara Kamchaisatian

1342, Charoceumuang Road,
Rongmuang, Parhumwan,
Banzkok 10330,

”Fhadand

Telefon: +66 1833 1910

E-mail " wrkl€hartmann-malaysia,com.mv

Hartmann, USA - Industriemballage
Scotr M. Davis

10 Easr Trilhum Circle

The Woodlands, Texas 77381

Teleian: - 1 409 273 3368

Teletax: + 1 409 273 3369

E-mult smide har:mann.dk

Hartmann, USA - Æg- &
Frugtemballage

William L. Berndt

163! Strarcron Pønd Lane
Schaumburg, Illinors 60194
Telefon: -1 847 466 5444
Telefax: - 1 847 466 5854

E-mail: wbhartmann.dk

Layout:
Black Pencil A/S

Tekst:

Bortomiine Communications A/S

Fotos:
Stig Srasig

Christian Graversen

Tryk:

Interprint

Papir:
Galerie art silk
Omslag 300 w/indhold 170 g

Trykt på er miljøcertificeret og

EMAS-rezistreret trykkeri med

vegetabilske trykfarver

TRYKSAG
541 454

 

 

 

 

Nøgletalsdefinitioner
Arbejdskapitalf

Resultat pr. aktie (EPS)
Egenkapitalforrentning

Afkast på den investerede
kapital (ROCE)'

Overskudsgrad
Indre værdi pr. aktie
Price earnings
Pay-out ratio
Egenkapitalandel
Gearing?"

Cash fiow pr. aktie

nøgletals | definitioner

Udskudte skatteaktiver + varebeholdninger + tilgodehavender i alt - udskudte
skatrepassiver - ikke rentebærende kortfristet gæld ekskl. skyldigt udbytte

samt gæld vedr. virksomhedskøb

Ordinært resultat efter skat og minoritersinteresser

 

Gennemsnitligt antal akcier

Ordinært resultat efter skar og Minoritecsinteresser x 100

 

Gennemsnitlig egenkapital

Resultar af primær drift x 100

 

Egenkapital med tillæg af minoritetsinteresser samt rentebærende gæld og
med fradrag af aktier i associerede selskaber samt likvide beholdninger

(netto) og værdipapirer. Beregnet som et gennemsnit af primo og ultimo

Resultat af primær drift x 100

 

Nettoomsærning

Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo

 

Antal akcier, ultimo

Børskurs

Resultat pr. aktie (EPS)

Samlet udbytteudbetaling x 100

 

Ordinære resultar efter skat og Minoritetsinteresser

Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo x 100

 

Passiver, ultimo

Rentebærende gæld minus likvider og værdipapirer, ultimo x 100

 

Egenkapital, ultimo

Pengestrømme fra driftsaktiviter

Gennemsnitligt antal aktier

Nøglerallene følger vejledningen fra Finansanalytikerforeningen.

x Findes ikke i vejledningen fra Finansanalytikerforeningen.

 

STS RET DDNKS
Klampenborgvej 203-
DK-2800 Kgs. Lyngby

Danmark

Telefon: +45 45 87 50 30

Telefax: +45 45 87 78 58
Satan akter
(gid ta ADA ab lena st late] «

(ØGEDES EET SE