Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

de ner

 

EN
m ass rrnekd
| protecting values erne oa! GELSE

14 APR wo

kspeditionen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Nærværende regnskab er fremlagt og godkendt på
selskabets genera orsamling.

2003

7/3

(Dirigent)

 

 

 

Årsrapport 2002

 

| protecting values

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Nærværende regnskab er fremlagt og godkendt på
selskabets generalforsamling.

den 2003

AA
1.SHARTMANN

 

 

(Dirigent)

 

e kort | fortalt

 

Kort fortalt

e Omsætning, resultat af primær drift og nettoresultat for 2002 er på niveau med
senest udmeldte forventninger. 4. kvartal viste den forventede fremgang.

e Resultat af primær drift udgør 65 mio. kr. svarende til et fald på 27 mio. kr. i forhold
til 2001. Resultatet er ikke tilfredsstillende og kan direkte henføres til resultaterne
i Sydamerika.

&e Omsætningen udgør 1.415 mio. kr. og er dermed på niveau med 2001.
Omsætningen er påvirket negativt med ca. 100 mio. kr. fra devalueringer i Syd-
amerika, som opvejes af solid vækst i Industriemballage (27%) og Æg- & Frugt-
emballage i Europa (3%) samt af akkvisitionen i Nordamerika.

& Årets resultat efter skat udgør 21 mio. kr., og der foreslås et udbytte på 2,00 kr.
pr. aktie svarende til en pay-out ratio på 33%.

& Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IFRS (tidligere IAS).

e 2002 blev et strategisk gennembrudsår, hvor bl.a. akkvisitionen i Nordamerika
og etableringen af dualpack? på markedet for fødevareemballage vil få stor betyd-
ning for koncernen de næste mange år.

& | 2003 forventes en fremgang i det primære driftsresultat til 80-90 mio. kr. og
et nettoresultat på 30-35 mio. kr., mens et gennembrud indtjeningsmæssigt forventes
at ligge i 2004 efter, at den nye fabrik i Canada er blevet etableret og indkørt i 2003.

 

     

 

Mio. kr. % Mio. kr. % Mio. kr. Kr. Mio. kr.
HR me emmer 20 1500 —————————————————— 70 80 | 200
1200 16
60 2
900 12
40 6
600 8
20 3
300 4
0 0 0 men BR: SSR KØR BER 9 300
1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002
ER Primært resultat (EBIT) (mko. kr.) HE omsærming (mio. kr) BE Årets resuktat (mio. kr) BE orisokire:
He ER overskudsgrad, EB (%) HE bytte pr. okte (kr) Bj tvesteringsektivtet
ISEH Drifts- og investeringsaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

 

indholds | fortegnelse

 

ax i bå

10
[4
16
9
22
25
26

28

32
38
46
52
58
60
62

64

70
71
72
74
75
76
77
78

e profil ! vision og værdier

 

 

 

Profil, vision og værdier

Profil

Hartmann er en globalt ekspanderende emballagevirksomhed, der har specialiseret sig i udvikling,
produktion og salg af støbepapemballage. Tre globale producenter repræsenterer over halvdelen af
verdensmarkedet, og Hartmann er den eneste af de tre, der har specialiseret sig i støbepap.
Hartmann besidder ligeledes en enestående knowhow og erfaring inden for støbepapteknologi og
udvikler til stadighed den teknologiske platform for produktion af støbepapemballage.

Hartmann har fokus på tre kerneforretninger, hvor det samiede globale marked udgør et to-cifret
milliardbeløb:

& Æg- & Frugtemballage

& Industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner, forbrugerelektronik og husholdningsapparater

€ Fødevareemballage

Hartmann har hovedsæde i Danmark, men opererer globalt. Koncernen har produktion i 10 lande og
salgsselskaber og -kontorer i mere end 20 lande i Europa, Mellemøsten, Sydamerika, Nordamerika og
Asien. Hartmann-koncernen beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og er noteret på Københavns
Fondsbørs.

Foruden støbepap fremstiller koncernen papir- og pap-
produkter i Skjern Papirfabrik A/S.

Værdier — vores fundament

Hartmanns værdier er nøje forbundet med vores produkts eksistensberettigelse — at beskytte værdier.
At beskytte værdier betyder ikke kun en optimal beskyttelse af vores kunders produkter. Det bety-
der også, at vi ønsker at beskytte de menneskelige og miljømæssige værdier, der direkte eller indirek-

te påvirkes af vores aktiviteter.

Det er Hartmanns holdning, at den økonomiske værdiskabelse og vækst i koncernen skal være base-
ret på bæredygtig udvikling i hele værdikæden. indsatsen koncentreres om temaer som miljø, socialt
ansvar, menneskerettigheder, arbejdsmiljø og medarbejde-
rudvikling.

Vi ønsker at dokumentere indsatsen og vise, at der er
handling bag ordene. Derfor har vi udviklet en universel
ledelsesmodel, der sikrer en systematisk og operationel tilgang til bæredygtig udvikling. Et væsentligt
element i denne model er samarbejde og dialog med virksomhedens interessenter.

Oplysninger om organisation og forretningsområder findes på www.hartmann.dk.

e hoved- | og nøgletal

 

5 års hoved- og nøgletal

 

 

2002 2001 2000 1999 1998
Resultatopgørelse i mio. kr.
Nettoomsætning 1,415 1.422 1357 1,153 1.066
Primært resultat før afskrivninger (EBITDA) 176 216 200 199 209
Primært resultat før afskrivning på goodwill (EBITA) 69 99 8! 89 108
Primært resultat (EBIT) 65 92 77 53 108
Finansielle poster (netto) -42 -27 -26 -8 -15
Ordinært resultat før skat (EBT) 24 67 57 47 95
Koncernens andel af årets resultat 2i 47 37 2! 67
Pengestrømme i mio. kr.
Pengestrømme fra driftsaktivitet 53 123 155 116 17
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -186 -65 -141| -278 -213
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -31 82 -73 79 -22
Pengestrømme i alt "164 140 -59 -84 -118
Investeringer i materielle anlægsaktiver 155 95 134 152 133
Balance i mio. kr.
Aktiver 1.477 1.561 1.475 1.455 1.360
Egenkapital 717 823 830 800 832
Rentebærende gæld 348 209 254 208 63
Arbejdskapital (working capital) 129 106 73 69 34
Investeret kapital (capital employed) 1.074 1.040 1.078 1.004 890
Nøgletal i %
Overskudsgrad (EBITDA) 12,4 15,2 14,7 17,3 19,6
Overskudsgrad (EBITA) 4,8 7,0 6,0 7,7 10,2
Overskudsgrad (EBIT) 4,6 6,5 5,7 4,6 10,0
Skatteprocent 26,8 29,2 31,9 53,1 28,1!
Afkast på investeret kapital (ROCE) 6,2 87 7,4 5,6 12,9
Gearing 48,6 25,4 30,7 26,0 7,5
Forrentning af egenkapital 2,7 5,7 4,6 2,6 8,0
Andre oplysninger
Antal ansatte, gennemsnitligt 2.194 2.093 2.062 2.020 1.653
Resultat pr. aktie (EPS) i kr. 6,2 13,8 10,9 6,3 19,1
Cash flow pr. aktie i kr. 15,6 35,9 45,5 33,9 34,8

 

 

 

Nøgletallene følger vejledningen fra Finansanalytikerforeningen, Definitioner af nøgletallene findes på bagerste flap.
Yderligere aktionærrelaterede nøgletal findes i afsnittet om aktionærforhold på side 53.
Hoved- og nøgletallene er tilpasset påvirkningen af den nye årsregnskabslovs krav samt de internationale regnskabsstandarder, IFRS.

& til Hartmanns

 

interessenter

 

Strategisk gennembrudsår

Koncernens nettoresultat for 2002 blev 21 mio. kr. svarende til lidt mere end en hal-
vering af resultatet i forhold til året før. Den altovervejende årsag er en stor for-
værring af resultatet i Sydamerika. Så selv om nettoindtjeningen nåede et niveau
svarende til de senest udmeldte forventninger, skal det på ingen måde nedtones, at vi
betragter årets økonomiske resultat som utilfredsstillende.

Samtidig vil vi imidlertid gerne understrege, at 2002 også blev et år præget af ganske mange
positive udviklinger, herunder en række væsentlige gennembrud for Hartmann, der vil få
stor betydning for koncernen de næste mange år. Og ikke kun for væksten, men nok så vig-
tigt også for indtjeningen.

På trods af et økonomisk utilfredsstillende år kan vi således konstatere, at alle væsentlige
forudsætninger for at nå de strategiske mål nu er på plads — også vores ambition om et
overskud efter skat på mindst 100 mio. kr. i 2006.

Strategiske byggeklodser
Når vi ser tilbage på de enkelte elementer i udviklingen gennem 2002, er der en række for-
hold, der er grund til at fremhæve — enten som årsag til, at resultatet blev, som det gjor-
de, eller fordi der er tale om nye strategiske byggeklodser, som vil udgøre en central del
af fundamentet for koncernens udvikling i de kommende år.

Industriemballage vokser igen
Med en stigning på 27% har vi fået genskabt omsætningsvæksten inden for Industri-
emballage og opnået et meget tilfredsstillende overskud.

En styrkelse af salgsorganisationen og en målbevidst opstramning af vores markedsfokuse-
ring på de helt store kunder — kombineret med en intensiveret produktudvikling — har givet
resultat i relation til vores eksisterende kunder.

Samtidig er nye markedssegmenter kommet til, og vi er alt i alt blevet bestyrket i, at
Industriemballage vil cementere sig som et markant strategisk ben i Hartmann.

dualpaci? - Fødevareemballage - i gang på markedet
Vi fik i 2002 de første vigtige kunder inden for fødevareemballage med vores helt nye
produkt dualpacke?.

Berettigelsen af dette nye forretningsområde blev således bekræftet samtidig med, at basen
for endnu et strategisk ben blev skabt efter flere års fokuseret udviklingsarbejde. Et bety-
deligt forretningsmæssigt potentiale er hermed til stede. Alene det første markedssegment
for dualpacke, nemlig bakker til færdigretter, er i Europa på over 500 mio. kr. og er vokset
kraftigt de seneste år.

e til Hartmanns | interessenter

 

25% af det nordamerikanske marked med ét slag
Hartmann har gennem en årrække søgt efter en åbning på det amerikanske marked.
Den kom i 2002, hvor vi fik lagt fundamentet for koncernens hovedmarked nr. 2 efter
Europa.

Gennem et oplagt virksomhedskøb fik vi med ét slag 25% af det nordamerikanske marked
for ægemballage i støbepap.

I sommeren 2003 bliver vi færdige med at bygge en helt ny state-of-the-art fabrik, hvor hele
produktionen samles. Samtidig nedlægges to gamle fabrikker. Uden at tilføre markedet ny
kapacitet har vi dermed skabt en særdeles konkurrencedygtig basis for en god indtjening.

Nordamerika rummer et stort potentiale for alle vores produkter
For alle Hartmanns forretningsområder — Æg- & Frugtemballage, Industriemballage og
Fødevareemballage — gælder, at det nordamerikanske marked er større end det euro-
pæiske. Etableringen i Nordamerika er derfor et strategisk vigtigt udgangspunkt for
samtlige forretningsområder — vel at mærke inden for en overskuelig fremtid.

Æg- & Frugtemballage i Europa: Fortsat vækst - pænt 4. kvartal
På vores største forretningsområde, Æg- & Frugtemballage i Europa, opnåede vi i 2002
en vækst på 3%. Samtidig har vi på dette område gennemført. logistikprojektet
Easy Go" — et stort forbedringsprojekt, som ud over at give omkostningsbesparelser også
har til formål at øge kvaliteten i vores kundeservice.

Indtjeningen var dog under 200I-niveauet som følge af kraftige råvareprisstigninger og
omkostninger til det nye logistikkoncept. Særligt 2. og 3. kvartal 2002 var svage, mens 4.
kvartal 2002 viste en pæn fremgang i resultatet og var tilbage på niveau med 4. kvartal 2001.

Et efterslæb på salgsprisstigninger for ægemballage i Europa forventes snart at blive ind-
hentet.

Asger Domino

Administrerende direktør

 

& til Hartmanns | interessenter

 

imagic”- Innovation førte til ny generation af ægemballage
I takt med en større fokusering på organisk vækst har vi skruet op for produktudviklingen.
Inden for ægemballage færdigudviklede vi i slutningen af 2002 en ny generation af detail-
bakker, imagic”.

I modsætning til nicheproduktet Superface? er imagic” et nyt banebrydende produkt til mas-
semarkedet. Vi forventer at sælge imagic” i betydelige mængder, og markedsanalyser viser,
at forbrugerne foretrækker æg emballeret i imagic", når de køber ind i supermarkedet.

Kraftvarmeværket igen overskudsgivende
I 2002 fik vi en god afslutning på voldgiftssagen med Tønder Fjernvarme, så kraftvarme-
værket herefter igen giver overskud. Det er planen at sælge værket, såfremt den rigtige pris
opnås, og denne proces er derfor påbegyndt.

Omfattende turnaround under ny ledelse i Sydamerika
Som følge af den utilfredsstillende udvikling i Brasilien har vi gennemført et ledelsesskift i
Sydamerika.

Ansættelsen af såvel en ny direktør som yderligere to medlemmer i den lokale ledelse skal
ses som en styrkelse af koncernens aktiviteter i Sydamerika. Både omsætning og indtjening
har her været under meget stærkt pres de seneste år, hvor en intens priskrig på det brasi-
lianske marked har ført til et kraftigt fald i indtjeningen.

De tre nye medlemmer i ledelsesteamet er alle brasilianere med mange års topledelses-

 

erfaring fra store amerikanske koncerner i Sydamerika og erfaringer fra andre større
turnarounds. Efter kort tid i spidsen for Hartmanns sydamerikanske aktiviteter er der da

imagic” - bløde svungne kurver,

også demonstreret både vilje og evne til at gennemføre den nødvendige turnaround,
hvilket har styrket troen på, at også denne del af forretningen i fremtiden vil bidrage posi-
tivt til helheden.

klare farver, emotionel appel — en

helt ny generation af ægbakker.

Tid til optimering
Med ovennævnte elementer i Hartmanns udvikling har vi fået skabt det fundament, vi gerne
vil have. Alle væsentlige brikker i vores strategi 2002-2006 er nu på plads, og vi kan i 2003
koncentrere os 100% om at optimere driften og væksten på vores eksisterende fabrikker
og markeder.

Det er et udgangspunkt, som vi mener passer hele organisationen godt, eftersom det
giver alle bedre mulighed for fuldt ud at hellige sig driften med de mange planlagte og
samtidig meget spændende forbedringspotentialer — ikke kun i produktionen, men i hele
vores forretningssystem.

Overalt i koncernen vil der blive arbejdet med projekter og aktiviteter med ét overordnet
formål: Vi skal blive bedre til alt, hvad vi foretager os!

& til Hartmanns | interessenter

 

Et skarpere fokus, en mere mærkbar styring samt en kraftigere involvering af alle i organi-
sationen skal medføre en bedre udnyttelse af de potentialer, vi kan se ikke bliver fuldt udnyt-
tet i dag.

Ikke mindst inden for vores største forretningsområde, Æg- & Frugtemballage i Europa, er
der planlagt en lang række optimeringsprogrammer.

Inden for samtlige forretningsområder og stabsfunktioner vil vi således optimere alt lige fra
vores kunderelationer og kvaliteten af vores produkter over effektiviteten i produktionen
samt reducere omkostningerne. Alt sammen med det klare fokus at sikre den nødvendige
stigning i overskuddet.

Forbedring i 2003 og solid indtjening i 2004
I 2003 forventer vi en stigning i nettoresultatet til 30-35 mio. kr. Et egentligt gennembrud
indtjeningsmæssigt forventes i 2004. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at den nye fabrik
i Nordamerika er kørt ind i slutningen af 2003. En detaljeret gennemgang af forventninger-
ne til 2003 findes på side 36-37.

Den største usikkerhed i indtjeningsforventningen for 2003 ligger fortsat i Sydamerika, hvor
den nye ledelse er i færd med at gennemføre en gennemgribende turnaround. Også eta-
bleringen af den nye fabrik i Nordamerika er et meget stort projekt. Det er
vigtigt for indtjeningen i 2003, at fabrikken står færdig til tiden, og der sættes derfor mange
ressourcer ind på, at dette finder sted som planlagt.

Lykkes vi med vores planer i 2003, er der lagt op til en solid indtjening fra 2004.

Åben og kommunikerende
Vi bekender os i ledelsen til åbenhed og vedholdende kommunikation om vores virk-
somhed såvel udadtil som over for medarbejderne. Denne udvikling fortsætter med
uformindsket styrke. Som konsekvens heraf aflægger vi for 2002 også regnskabet efter
de internationale regnskabsstandarder, IFRS (tidligere IAS).

Bæredygtig udvikling har i mange år været en del af den måde, vi driver vores forretning
på, og er derfor også integreret i alle vores aktiviteter for 2002, Årsrapporten, som for-
tæller mere indgående om vores virksomhed end tidligere år, beskriver ud fra forskellige
indfaldsvinkler, hvordan vi i Hartmann systematisk arbejder med bæredygtig udvikling.

Vi glæder os til samarbejdet med alle vores mange interessenter og takker samtidig
vores kunder, medarbejdere, aktionærer og øvrige samarbejdspartnere for et godt sam-
arbejde i 2002.

Kgs. Lyngby, den 18. marts 2003

-

 

 

& markeder | muligheder

meer SE LESS NETTE KEE

velstand.

En god emballage beskytter indholdet mod skader under transporten, minimerer spild og
ae aars re re eee RE SNE SSU ET SEERE Tae GERE ede
miljøorganisationernes søgelys, fordi overflødig emballage opfattes som spild af ressourcer.
Er RS rates TE elser neo e seere Seele ET ET SSR s aL

FLER renees Ene Uke se Krede TES Naeraa SEE

Støbepap — det materiale som al Hartmann-emballage fremstilles af — er en ressource, der
Eros Eee gere ere SET ets =M sele: UK TO reel SENSE
er fibre fra genbrugspapir. Selve fremstillingsprocessen er også gennemtænkt, og løbende

Bale eee see:

For Hartmann handler emballage om at beskytte værdier — i den bredest mulige for-

tolkning.

RES

 

& markeder | muligheder

 

Emotionelle ægemballager styrker
basis for indtjeningsvækst i Euroba

Wied den nye ægbakke imagic” har Hartmann udviklet en emballage i et helt nyt

og anderledes emationelt design, imagic” er som value-added emballage med til at

skabe basis for ny vækst i indtjeningen. Dei gælder især på det europæiske marked,

og udvidelsen af EU ag interessen for mere avancerede produkter skaber også posi-

tive forventninger til fortsat vækst på disse markeder.

Når forbrugeren går ind i et supermarked, handler det ikke alene om at finde varerne, men
også om at vælge mellem konkurrerende produkter. Prisen spiller ofte en rolle for lysten
til at købe, men også når det drejer sig om æg, kan flere forhold spille ind.

Ægproducenterne og detailhandelen er i stigende grad blevet opmærksomme på emballa-
gens betydning for salget — ikke mindst, hvis der er tale om æg med særlig merværdi ved
f.eks. at være økologiske, lagt af fritgående høns eller af høns, der har fået et særligt foder.

Vækst | i antal supermarkeder, Central- og Østeuropa

Superface? er et eksempel på en ægbakke af støbepap, hvor ægproducenten

 

 

 

a 1000 2000 3000 4000 5000 6000

og detailforretningen har bedre mulighed for at præsentere de budskaber,
som skal få forbrugeren til at købe netop denne bakke æg. Der er en 30%
større flade end normalt på den side af ægbakken, som er synlig, når bak-
kerne står stablet i supermarkedet.

Siden Hartmann i 1999 lancerede sit patenterede design, har Superface? teg-
net sig for en voksende del af salget. Det øgede salg af Superface? skaber ikke
alene merværdi for kunden, men også for Hartmann, da der generelt er en

7000 . ., mt a
højere indtjeningsmargin på mere avancerede emballager.

 

 

Kilde: AC Nielsen, Central statistical Office, Expert Agency,
Incoma Reserch 5.1.0. og CAL Company Assistance

Når Hartmanns kunder køber emballage, handler det således ikke kun om at skulle embal-
lere skrøbelige æg, men i mindst lige så høj grad om at skabe præference og dermed øge
indtjeningen — det sker, når emballagen fungerer som en integreret de! af produktet og der-
med skaber merværdi for kunderne.

imagic" — Design med formgivningen i centrum

10

Hartmanns vigtigste produktnyhed i 2002 blev præsenteret i årets sidste kvartal med
lanceringen af en ny generation ægbakker i et helt nyt design: imagic", Med denne nye serie
af ægbakker får Hartmanns kunder bedre muligheder for at appellere til forbrugernes
følelser, når valget skal træffes i supermarkedet.

Med imagic" har designerne for alvor forladt de vante stier — næsten som et opgør med de
hidtidige lige liniers design. Baggrunden for at introducere en så anderledes og spændende
emballage er, at stadig flere detailforretninger indrettes med henblik på at give forbrugeren

ø markeder | muligheder

 

Hartmanns vigtigste produktnyhed i 2002 - imagic”

& markeder | muligheder

 

Superface?

 

en oplevelse. Inventaret, varepræsentationen, belysningen, grafikken og atmosfæren i det
hele taget skal være af første klasse og tale til forbrugerens følelser.

Den traditionelle ægbakke har lignet sig selv i generationer. Med Superface? viste Hartmann,
at udformningen kunne gøres mere spændende. Designmæssigt går imagic" et stort skridt
videre med sine bløde og svungne linier, der sammen med
en smuk og varieret farvepalette med sikkerhed vil fange
forbrugerens øje.

Samspillet mellem design og grafik har i flere år været en
af Hartmanns styrker i konkurrencen med andre embal-
lageproducenter. Med udviklingen af imagic" er
Hartmanns kompetence som en moderne formgivnings-
virksomhed for alvor blevet synlig — også inden for ægem-
ballage.

Mens Superface? primært er et nicheprodukt til æg i den
dyrere prisklasse, vil imagic" prismæssigt egne sig til det
brede marked og kunne skabe et mersalg via sin emotio-
nelle og æstetiske effekt. imagic” hører til gruppen value-
added emballager, der giver Hartmann et højere dækningsbidrag end de almindelige stan-
dardemballager.

Kunderne har allerede taget godt imod imagic”. Et par måneder før produktionsstarten
havde Hartmann fået ordrer på adskillige millioner ægbakker fra forskellige kunder i
Europa, som er det første markedsområde, hvor imagic" lanceres.

Udvidelsen af EU styrker væksten i Østeuropa

12

Udvidelsen af EU kommer på et gunstigt tidspunkt for Hartmann, der med moderne fabrik-
ker i Kroatien og Ungarn står stærkt rustet til fortsat ekspansion i Østeuropa i de kom-
mende år. I de fleste østeuropæiske lande har Hartmann i flere år haft en aktiv markeds-
bearbejdning med store vækstrater, og udvidelsen af EU skaber basis for fortsat vækst på
disse markeder.

Konkurrencen om forbrugernes opmærksomhed i de europæiske butikker er skærpet, og
som en integreret del af salgsindsatsen tilbyder Hartmann kunderne rådgivning om, hvor-
dan man bedst muligt skaber et sammenhængende koncept mellem embaliagerne og for-
skellige markedsføringsværktøjer (point of sale displays etc.).

! det hele taget arbejder Hartmann målrettet på hele tiden at være en attraktiv virksom-
hed, som kunderne har et stærkt ønske om at handle med, fordi det øger deres indtjening.

 

e markeder | muligheder

imagic"

 

& markeder | muligheder

 

 

Erobringen af Nordamerika er i gang

I 2002 overteg Hartmann 275% af markedet for detailbakker i støbepap til æg i USA
og Canade, I den forbindelse har Hartmann Technology fået til opgave at opføre en
topmoderne emballageføbrik i Canada, som skal producere over 400 mia, stk. ægbalk-
ker om året. En stærk ledelse er allerede bå plads og klar til at servicere et traditio-

nek præget marked med høj kvalitet og nye design.

Når det gælder trends på forbrugermarkedet, kaster europæerne ofte et blik på det nord-
amerikanske marked for at få et indtryk af, hvordan udviklingen vil gå. Inden for ægembal-
lage er situationen den modsatte. Et så stort - og produktmæssigt set - jomfrueligt marked
er derfor en oplagt ekspansionsmulighed for Hartmann.

De første salgsaktiviteter i Nordamerika begyndte i 1999, og året efter etableredes et salgs-
kontor. I 2001 blev der vundet en række nye kunder inden for det attraktive højværdiseg-

ment, og Hartmann begyndte at forberede etableringen af lokal produktion.

Ægproduktion | Nordamerika

 

 

I sommeren 2002 kunne Hartmann offentliggøre købet af Cascades Inc/s
199 virksomhed inden for detailbakker i støbepap til æg. Med købet overtog
Hartmann 25% af markedet for detailbakker i støbepap i USA og Canada.
Markedsandelen for detailbakker i støpepap er 50% af det totale marked, de

resterende 50% dækkes af plastbakker.

 

Cascades havde til det amerikanske og canadiske marked produceret på to
0010 20 30 40 50 60 70 80 fabrikker i henholdsvis Palmer, Massachusetts (USA) og Brantford, Ontario

 

 

BR Anmto æg (mia, stk) (Canada) — begge steder med forældet teknologi.

 

Kilde: International Egg Commission (IEC) . . .
Hartmann overtog fabrikken i Brantford, og sideløbende med Cascades-forhandlingerne

købte Hartmann desuden en eksisterende fabriksbygning i samme by, som frem til som-
meren 2093 vil blive indrettet som en state-of-the-art emballagefabrik med en kapacitet på
over 400 mio. stk. ægbakker om året og en høj miljømæssig standard.

Teknologisk styrke og stærk ledelse
Teknologien leveres i vid udstrækning af Hartmann Technology, som dermed har fået sin
hidtil største opgave. Den samlede investering i fabriksprojektet er budgetteret til ca. 165
mio. kr. og ventes at få en relativ kort tilbagebetalingstid.

i Amerika og Europa er traditionerne for ledelse ret forskellige. Hartmann har derfor sam-
let et ledelsesteam med solid erfaring i amerikansk ledelse, og på salgssiden er der folk med
erfaring i at sælge både på det amerikanske marked og på det mere differentierede marked
i Europa.

14

& markeder | muligheder

 

Samlet set vil resultatet af Hartmanns etablering i Nordamerika ikke tilføre markedet ny
kapacitet, idet kapaciteten på den nye fabrik i udgangspositionen svarer nogenlunde til kapa-
citeten på de to fabrikker, der stopper produktionen af detailbakker.

For at beskytte markedspositionen i etableringsfasen er det aftalt, at Cascades fortsætter
som kontraktproducent for Hartmann på fabrikken i Palmer, mens Hartmann producerer
på den eksisterende fabrik i Brantford. I takt med, at den nye fabrik i Brantford når op på
fuld kapacitet, nedlægges produktionen af ægemballage på de to gamle.

Nyt liv i et slumrende marked

Marked for ægemballage
i Nordomerika

 

 

 

 

  

I dog I fremtiden

al Speciolemballager
Premiumemballoger

DÅ: storsordentotoger

 

 

Det amerikanske marked inden for ægemballage i støbepap er skarpt opdelt. De domine-
rende produkter er yderst traditionelle, mens avancerede emballager udgør et nichemar-
ked på omkring 5%.

Når Hartmanns nye fabrik begynder at levere i 2003, vil indsatsen i første omgang blive
koncentreret om at servicere det altdominerende volumenmarked. Her vil emballagerne
fra Hartmann komme til at stå stærkt med deres højere kvalitetsniveau og nye design —
samtidig med, at fabrikken vil have en god konkurrenceevne på grund af sin høje effek-
tivitet,

Det er imidlertid et centralt punkt i strategien at etablere et helt nyt marked for pre-
miumprodukter, der skaber ekstra værdi for kunderne uden at være decideret niche-
produkter. Hartmann forventer, at dette marked vil vokse relativt hurtigt på bekostning

af volumenprodukterne.

 

markeder

 

muligheder

 

 

Aktiviteterne inden

for frugtemballage udvides

16

i Sydamerika.

Sydamerikansk turnaround påbegyndt

Nationalskonomiske problemer øg interne vanskeligheder var årsag til et meget util-

fredsstillende resultat i Sydamerika i 2002. f august tiltrådte en ny ledelse, der ved

hjælp af rationaliseringer, ændrede ledelsesprincipber og bedre forhold for de ansatie

er ved at vende resultatet og genvinde kundernes tillid.

En kombination af flere negative forhold betød, at divisionen, der dækker Hartmanns akti-
viteter i Brasilien og Argentina, i 2002 gav et stærkt utilfredsstillende resultat. Markedet, som

omfatter 200 millioner forbrugere, tegner sig for ca. 11% af Hartmanns samlede omsætning.

De betydelige nationaløkonomiske problemer i begge lande kunne mærkes i de private hus-
holdninger, og faldende salg fik supermarkedskæderne til at presse priserne hos deres leve-
randører. Det ramte bl.a. ægproducenterne, som af den grund både solgte og tjente min-
dre, hvilket reducerede efterspørgslen på ægemballage. Den negative udvikling kunne i et
vist omfang også mærkes på salget af frugtemballage.

Desværre forstærkede interne problemer hos Hartmann i Brasilien de markedsmæssige
vanskeligheder: Svingende produktionskvalitet og manglende overholdelse af leveringsfri-
ster er noget, der straffes af kunderne, når markedet går tilbage, og efterspørgslen falder.

I foråret 2002 stod det klart, at en gennemgribende fornyelse af ledelsen og organisationen
var nødvendig. Pr. 5. august 2002 tiltrådte Fernando Silveira Filho som divisionsdirektør og
etablerede hurtigt en ny topledelse med et stærkere lokalt islæt. I løbet af årets sidste fire
måneder har dette ledelsesteam påbegyndt en omfattende turnaround, som ventes at være
gennemført ved udgangen af 2003.

Ny organisation og moderne ledelsesprincipper

På flere områder har den nye ledelse allerede i 2002 gjort op med gamle rutiner bl.a. ved
at ændre ledelsesprincipper på områder som åbenhed og kommunikation. En større grup-
pe ledere i de operationelle funktioner er blevet involveret bedre i ansvaret for driften med
den hensigt at styrke effektiviteten og ledelsens gennemslagskraft. Der arbejdes med en
lang række specifikke mål på alle væsentlige områder, herunder især effektivitet, kvalitet og
kundeservice. Der er udarbejdet konkrete planer for de fleste af målene, og de sidste
planer er under udarbejdelse.

Den igangværende turnaround ventes ikke at kræve ekstra investeringer af betydning, da
kapaciteten på fabrikkerne — to i Brasilien og en i Argentina — er tilstrækkelig. Til gengæld
skal der ydes en betydelig ledelsesmæssig indsats for at rationalisere organisationen yder-

ligere og nedbringe de faste omkostninger.

Målet for 2003 er at øge kundeloyaliteten ved igen at kunne tilbyde den bedste kvalitet og
de korteste leveringstider, Det skal medvirke til at cementere Hartmanns position som
ledende producent af ægemballage i Brasilien og Argentina.

 

gi:

markeder | muligheder

 

Der forberedes også en udvidelse af aktiviteterne inden for frugtemballage, hvor æbler og
pærer hidtil har været dominerende. Et fremstød med salg af emballage til meloner har
været vellykket, og i 2003 vil Hartmann udvide produktpaletten med emballager til forskel-
lige former for tropiske frugter.

Bedre forhold for de ansatte vil styrke effektiviteten i Sydamerika

Den øgede fokusering på bæredygtig udvikling omfatter ikke alene en styrket indsats på mil-
jøområdet, men især også moderniseringer inden for personaleledelse, uddannelse, arbejds-
vilkår og intern kommunikation. Desuden skal relationerne til eksterne interessenter såsom
offentlige myndigheder, faglige organisationer og lokalsamfundet forbedres markant.

Divisionsledelsen har allerede i 2002 gennemført flere af disse moderniseringer bl.a. på
områder som sikkerhed, sundhed og medarbejdernes forhold på de enkelte arbejdspladser.

Resultatet af forbedringerne for de ansatte ventes at give en stigende tilfredshed, som vil
være med til at bane vejen for en vellykket implementering af de nødvendige rationalise-

ringer og opstramninger af rutinerne.

 

& markeder | muligheder

 

 

Industriemballage har genskabt
væksten i et stort potentielt marked

implementeringen af en ny strategi for Industriemballage har været medvirkende til

en fremgang i omsætningen på 27%. Folas har været rettet mod af styrke samarbej-
det og relationerne til de helt støre kunder som f.eks. SONY, der i 2002 valgte

Hartmann til at emballere PlayStation-2,

Når børnene åbner julegaven og bryder ud i jubel, fordi indholdet er en PlayStations2, ville
det være noget nær en katastrofe, hvis produktet var blevet beskadiget undervejs fra fabrik-
ken. Katastrofen bliver ikke mindre, hvis f.eks. den elektriske barbermaskine til far eller
mobiltelefonen til mor ikke er nået frem i ét stykke.

Støbepap er et fremragende materiale til emballering af forbrugerelektronik, hvis emballa-
gen vel at mærke er designet specifikt til det pågældende produkt — og derfor arbejder
Hartmann tæt sammen med hver kunde.

Divisionens designere er placeret i Danmark, Japan og Malaysia. Emballagen designes ud
fra kundens konkrete ønsker — hvad enten det gælder udseendet, styrken eller noget helt

 

 

 

 

tredje.
Globalt salg | af mobiltelefoner
1998
1999
2000
2001
2002
2003 E
0 200 300 400 506
HR Mosiketefoner mio. stk.
Kilde: Mobiftelefonindustrien

Nogle emballager skal helst være så kompakte som muligt af hensyn til transportomkost-
ningerne. Her smyger støbepappet sig om produktet, så der er mindst mulig luft. I andre
tilfælde skal emballagen præsentere produktet optimalt, når forbrugeren åbner emballagen.

For eksempel inden for det sidste år har Motorola vundet en World Star emballagepris fra
World Packaging Organisation — for et emballagekoncept udviklet i tæt samarbejde med
Hartmann. Ved hjælp af nogle få, universelle emballager kunne Motorola reducere antallet
af emballagevarianter drastisk og sparede derved et to-cifret millionbeløb i dollars.

Uanset emballagens udformning er det afgørende, at den opfylder det primære krav - at
beskytte produktet mod skader som følge af f.eks. vibrationer under transport, stød ved
fald og tryk ved stabling.

19

> markeder | muligheder

 

Velegnet til mange formål
Sideløbende med produktion af emballage til forbrugerelektronik har Hartmann i 2002
fortsat sit salg til øvrige segmenter, herunder lyskilder, fødevarer på tube, chokolade,
IT-tilbehør, tonerpatroner, medicinalprodukter, medicinske apparater, sko etc.

Bæredygtigheden skal være indbygget — et kundekrav
En voksende del af kunderne på markedet for industriemballage lægger vægt på, at ikke blot
deres egne produkter, men også emballagerne, de leveres i, har en livscyklus, som med-

fører en minimal miljøbelastning.

ikke kun almindelig sund fornuft byder, at man tager hensyn til miljøet — det er også øko-
nomisk fornuftigt at bruge emballage, hvor bæredygtigheden er i orden. Dels opererer
mange lande efterhånden med miljøafgifter, dels spiller miljøprofilen en voksende rolle for
virksomhedernes generelle image i forbrugernes øjne. Især koncerner, der arbejder globalt,
er opmærksomme på begge disse områder — og det betyder større efterspørgsel efter
papirbaserede emballager.

Hartmann arbejder sammen med en række af sine større, internationale kunder om,
hvordan man hele tiden kan videreudvikle emballagerne, så de opfylder deres kommer-
cielle formål samtidig med, at miljøet bliver tilgodeset.

Omsætnings- og indtjeningsvæksten er tilbage
I 2002 er Hartmanns nye strategi inden for Industriemballage blevet implementeret, bl.a.
med udpræget brug af Key Account Management. Resultatet har vist sig i form af en omsæt-
ningsfremgang på 27%.

Med den nye strategi rettes fokus og prioritering af salgsindsatsen mod de
større kunder, Et eksempel er SONY, som i disse år skærer ned i antallet af
leverandører. At SONY Computer Entertainment i 2002 valgte Hartmann
som leverandør af emballage til PlayStatione2, skyldes naturligvis forhold
såsom kvalitet, pris, præcision, men også en virksomhedsprofil med vægt på
bæredygtighed.

Medvirkende til Hartmanns positive resultat inden for Industriemballage i
2002 er også, at én af produktionslinierne på Hartmanns fabrik i Ungarn er
blevet modificeret til produktion af industriemballage og dermed har givet

 

Emballage til mobil- basis for lavere produktionsomkostninger. Indkøringen i slutningen af 2001 og i første del
telefoner er en af Hartmanns af 2002 forløb fint, og dermed er Hartmanns samlede kapacitet for industriemballage i

store successer. Europa blevet udvidet.

Strategisk har satsningen på Ungarn vist sig at være rigtig, idet elektronikproduktionen i
Østeuropa vokser — og dermed vil behovet for emballage vokse tilsvarende.

Inden for en overskuelig fremtid vil en industriemballage-produktionslinie blive installeret
på den nordamerikanske fabrik.

20

 

& markeder

 

muligheder

 

 

Nemt, hurtigt og godt -

markedet for emballage
til færdigretter er i
kraftig vækst.

22

dualpack? - godt på vej

Markedet for færdigretter er stærkt stigende bl.a, som en konsekvens af ændrede

fivsmønstire, dualpack.: er en fødevøreemballage, der er velegnet til kølede og frosne

færdigretter, og som sammenlignet med plast og afuminium har klare fordele, I 2002

leverede Hartmann de første fødevareemballager, og broduktionen opnåede desuden

et højt respekteret hygiejnecertifikat,

Før brugte folk tid på at spare penge - nu bruger de penge på at spare tid. Den øgede
velstand har ændret dagligdagen for mange forbrugere i en række industrialiserede lande.

Tid er blevet den knappe ressource.

Med den voksende erhvervsfrekvens for kvinder ændres familiernes dagligdag. Det gælder
ikke mindst i geografiske områder, hvor transporttiden mellem hjem og job kan være bety-
delig. Dette nye livsmønster betyder, at markedet for kølede og frosne færdigretter, som
kan varmes op i en ovn eller mikrobølgeovn, vokser hastigt. Men også grupper som ældre,
enlige og unge, der ikke for alvor har etableret sig, køber oftere færdigretter end andre.

Udviklingen er begyndt i de fleste europæiske lande med Storbritannien som det marked,
hvor salget af "Convenience Food” er slået hurtigst igennem og har haft den største
fremgang med kraftige årlige vækstrater. Også Skandinavien og Sydeuropa er eksempler på
markeder, hvor forbrugernes interesse for færdigretter vokser.

Nyt produkt med klare fordele

Hartmanns nye fødevareemballage, dualpace, består af støbepap på basis af nye papirfibre
og er belagt med et tyndt lag PET (plastik) på indersiden. Denne produktions-
proces er udviklet af Hartmann.

Teknisk set er produktet meget avanceret og løser flere af de problemer, som kendes fra
andre emballagetyper til færdigretter. dualpacke kan f.eks. tages direkte fra fryseren og
sættes ind i ovnen, hvad enten det er en mikrobølgeovn eller en konventionel ovn.
Temperaturområdet strækker sig fra minus 40 til plus 220 grader.

I frossen tilstand er der ingen risiko for, at emballagen splintrer, som det er tilfældet med
plastemballager. | varm tilstand er den både formstabil og bliver aldrig varmere, end at
man kan tage den ud af ovnen uden at brænde sig.

For producenterne af færdigretter har emballagen design- og materialemæssige fordele,
som betyder, at den uden videre kan indgå i automatiserede produktionssystemer, ligesom
det er problemfrit at påsætte et låg.

Endelig har dualpack? en stærk miljøprofil, fordi den primært er fremstillet af genanvende-
ligt støbepap — og PET-belægningen kan separeres fra støbepappet eller bortskaffes

markeder | muligheder

 

& markeder | muligheder

 

24

miljømæssigt forsvarligt ved almindelig forbrænding. I lande med miljøafgifter kan materia-
levalget give kunden økonomiske fordele, ligesom den imagemæssige værdi både kvalitets-
og miljømæssigt vil være betydelig i forhold til konkurrerende produkter.

De konkurrerende produkter af f.eks. aluminium og plast har ikke så god miljøprofil som
dualpadk.

Det tredje strategiske ben

Væksten i færdigretter | i Europa

I Hartmanns strategiplan 2002-2006 er Fødevareemballagedivisionen dualpack? udset til at

skulle være koncernens tredje strategiske ben, som i 2006 skal bidrage med en årlig omsæt-

ning på mindst 100 mio. kr. Det skal ske med afsæt i et marked, som allerede i dag er på

mere end 500 mio. kr. alene i Europa, og som er stærkt voksende.

De forretningsmæssige analyser, der gik forud for beslutningen om at investere i et tredje
strategisk ben, viste, at Hartmann i løbet af en kortere årrække vil kunne
udvikle dualpack? til et forretningsområde med en betydelig omsætning

 

1000

og tilfredsstillende resultater.

 

800

TT

FT

600

2002 blev et år med flere markante milepæle: I marts blev dualpack?

em efter længere tids forberedelser og med ansættelsen af Jes Laursen som

 

in DTT

-—

200

Business Unit Manager oprettet som en selvstændig forretningsenhed i
Hartmann, i april var den kommercielle plan færdig, i maj begyndte pro-
duktionen, i september blev salgsorganisationen udvidet, i oktober fandt

 

1996
Frosne (mio. stk)

 

ER Køtede (mio. stk)

2001 den første kundeleverance sted, og i december opnåede produktet et

 

højt respekteret hygiejnecertifikat.

 

Kilde: Seymour-Cook

 

Trods en voksende interesse fra Sydeuropa fokuserer salgsorganisationen i første omgang
på markederne i Skandinavien og Storbritannien, som i dag er de største markeder. dual-
pack? produceres på fabrikken i Tønder, der geografisk set ligger godt placeret i forhold til
kunderne, som er producenter af færdigretter.

Certificeret | hygiejne

 

 

 

 

 

 

 

 

der | muligheder

 

 

 

 

 

 

 

Millioner af mennesker bruger produkter fra Skjern Papirfabrik AJS uden at lægge
mærke til dem. Fabrikken, der i 2003 kan markere sit 35-års jubilæum som en del of
Hartmann-koncernen, har nemlig specialiseret sig i at bruge genbrugspopir ul hen-
holdsvis grevliner og hylsekarton.

Greyliner anvendes primært ved produktion af ringbind, hvor den farvede plast er mon-
teret uden på bærepap og liner. Opbygningen af ringbindet begynder med bærepappet, som
er et kraftigt, men også ret groft materiale. Før plasten monteres, gøres fladerne glatte ved
pålimning af greyliner på begge sider af bærepappet. Til sidst monteres plasten, som er det
eneste, man herefter kan se.

Hylsekarton anvendes ved produktion af papir, der rulles på et rør, f.eks. gavepapir, køk-
kenruller, bagepapir, indpakningsplast og toiletpapir. Desuden aftager tekstilindustrien en hel
del hylsekarton, som bruges til vikling af kraftige paprør.

Begge produkter fra Skjern Papirfabrik sælges på markeder, som præges af stærk konkur-
rence. Rundt regnet 90% af produktionen eksporteres — primært til virksomheder i
Tyskland, Storbritannien, Holland og Skandinavien, men i stigende omfang også til Syd- og
Østeuropa.

Gennemrationaliserede arbejdsgange betyder, at produktionsapparatet udnyttes optimalt.
Derfor kan Skjern Papirfabrik matche konkurrenterne i forholdet mellem pris og kvalitet,
og år efter år har fabrikken bidraget med et pænt overskud.

 

25

&.… markeder | muligheder

 

 

Innovation sikrer Hartmanns bosition

Store som små projekter er hele tiden med til at forbedre Hartmann og dermed
sikre virksomhedens ledende position på markedet » også i morgen. Innovation er

således nøgleordet for mange af de aktiviteter, der er blevet gennemført i 2002.

Nytænkning, erfaringsudveksling og videndeling er grundlaget for den innovation, som
sikrer, at Hartmann kan fastholde sin position som verdens teknologisk set førende
producent af emballage i støbepap. | praksis betyder det, at innovation ikke kun er forbe-
holdt enkelte afdelinger, men er noget, der prioriteres i hele organisationen.

Overalt i Hartmann arbejdes der konstant på projekter, der skal forbedre virksomheden -
fra den daglige optimering af produktionsprocessen til forsøg med brugen af alternative
råvarer. Fra store tværgående samarbejdsprojekter til enkeltmandsinitiativer. Fælles for alle
disse projekter er et stærkt fokus på ønsket om at sikre og udbygge Hartmanns forret-
ningsmæssige potentiale.

Eksempler på væsentlige projekter, der er gennemført i 2002
& imagic" - En ny generation ægbakker designet til at skabe merværdi både for kunderne
og for Hartmann. Med sine unikke designmæssige features og en forbedret finish
sætter imagic" en helt ny standard for ægemballage.

& Som en udløber af imagic" projektet lykkedes det Hartmann at forbedre produkter-
nes visuelle kvalitet betydeligt, både hvad angår farver og overfladefinish. Disse
forbedrede teknikker kan også anvendes på andre produktgrupper.

e Easy Go" - Et nyt og forbedret logistikkoncept til håndtering og transport af ægembal-
lage. Ud over at optimere håndteringen og forbedre servicen for kunden betyder Easy
Go” en radikal reduktion af pakkematerialer, ligesom det forbedrer den samlede
produktlivscyklus. Konceptet forbedrer ligeledes arbejdsmiljøet hos kunderne og hos
Hartmann på grund af mindre belastning ved manuelle håndteringer.

e Forbedret og patenteret tørreteknik ved brug af damp. | praksis medfører den nye
teknik, at tørreprocessen afkortes, og dermed sparer Hartmann energi. Den kortere
tørretid kan også omsættes i øget kapacitet,

se | 2002 blev der i samarbejde med CEVI (Center for Vand i Industrien) opnået en
reduktion i kemikalierelaterede omkostninger på fabrikken i Tønder: En ny metode til

 

Hartmann emballerer at eliminere forbruget af biocider i produktionen blev udviklet og har resulteret i en
også PlayStatione2, årlig besparelse på ca, | mio. kr. og givet mindre miljøbelastning.

e | 2002 blev der i samarbejde med Miljøstyrelsen gennemført et projekt til forbedring
af miljødialogen med kunderne. Projektet resulterede i et nyt, interaktivt IT-dialogværk-
tøj, der — baseret på objektive fakta — synliggør de miljømæssige konsekvenser af
kundens valg, herunder de omkostningsmæssige konsekvenser.

26

 

2 bæredygtig

 

udvikling

 

28

Bæredygtighed medvirker til at skabe
vækst og styrke bundlinien

Når Hartmann prioriterer bæredygtighed højt, er det ikke alene for at positionere sig

if markedet som leverandør af miljørigtige emballager og for at styrke bundlinien.

Årbejdet med bæredygtighed afspejler en del af Hartmanns værdisæt og udgør et vig»

tigt element i virksomhedens væksisirgtegi ved at integrere bæredygtighed i alle dele

ms w $ in
af forretningen.

For Hartmann omfatter bæredygtighed en målrettet og systematisk indsats inden for miljø,
socialt ansvar, menneskerettigheder, sundhed, sikkerhed og medarbejderudvikling.

Internt medvirker bæredygtighedskonceptet til løbende at optimere produktionsproces-
serne således, at bedre omkostningseffektivitet går hånd i hånd med forbedringer vedrø-
rende miljø, sundhed og sikkerhed. Dermed tvinger Hartmann sig selv til at skabe mere
værdi med et mindre forbrug af ressourcer og færre økonomiske, miljømæssige og men-
neskelige omkostninger.

Eksternt betyder bæredygtighedskonceptet, at emballageprodukter fra Hartmann er et
vigtigt element i kundernes stræben efter at forbedre deres miljøprofil og styrke deres
generelle image.

Fortsat fokusering på bæredygtighed skal sikre fremtidige forretningsresultater og vil
være essentiel for, at Hartmann når de vækstmål, som indgår i strategien for perioden
frem til 2006.

Målrettet indsats i hele værdikæden

Hartmann ønsker, at bæredygtighedskonceptet omfatter hele værdikæden, og det vil sige,
at virksomhedens ansvar rækker langt ud over egne produktionsprocesser.

Ved at arbejde systematisk med både miljømæssig og social ansvarlighed skabes merværdi
for alle involverede parter: Kunderne, medarbejderne, aktionærerne og det omkringliggen-
de samfund. Denne livscyklustankegang reflekteres i Hartmanns to ledelsesmodeller:

STEP Environment — indsats vedrørende miljø
STEP"Human — indsats vedrørende medarbejderudvikling, sundhed,

sikkerhed og socialt ansvar

Begge ledelsesmodeller tager udgangspunkt i, at arbejdet med bæredygtighed er en ved-
varende proces, hvor forbedringerne opnås skridt for skridt ved at systematisere og opera-
tionalisere bæredygtighedsarbejdet. Hartmann har opnået international anerkendelse for at
have udviklet STEP? modellerne, herunder EU-Kommissionens pris for bedste ledelses-
model for bæredygtig udvikling.

 

& bæredygtig | udvikling

 

Kort fortalt omfatter bæredygtighedsarbejdet på hvert produktionssted fem trin i begge
modeller. De første trin fokuserer på interne anliggender, og skridt for skridt udvides bære-
dygtighedsarbejdet til at inkludere hele værdikæden, herunder evaluering af leverandører.
På femte — og sidste — trin implementeres livscyklusbaseret ledelse.

Der opnås løbende gode resultater i STEP? modellerne på de enkelte produktionssteder.
På miljøsiden er syv af Hartmanns tolv produktionssteder nu ISO 1400 I-certificerede, og
seks er i gang med at implementere livscyklusbaseret miljøledelse på femte trin.

STEP?Human, der er inspireret af de første års erfaringer med implementeringen på miljø-
området, blev igangsat i 2002. Ved årets afslutning var samtlige produktionssteder ved at
afslutte andet trin i STEPPHuman.

En oversigt over produktionsstedernes placering i modellerne kan ses af figuren indsat på
modsatte side.

Internationalt samarbejde styrker indsatsen
Sideløbende med det interne bæredygtighedsarbejde ønsker Hartmann at yde en positiv
indflydelse på udviklingen ved at deltage i internationale fora, hvor diskussioner om bære-
dygtighed finder sted, og hvor nye tiltag igangsættes. Det giver mulighed for at dele erfa-
ringer med andre og samtidig hente ny inspiration.

Hartmann er bl.a. medlem af World Business Council for Sustainable Development
(WBCSD) og The Nordic Partnership. Her forpligter medlemmerne sig bl.a, til at fremme
arbejdet med bæredygtighed i partnerskab med offentlige instanser, private organisationer
og andre interessenter.

I 2002 havde Hartmann lejlighed til at præsentere sit arbejde med bæredygtig udvikling ved
FNs topmøde for bæredygtig udvikling i Johannesburg. Det var bl.a. en enestående mulig-
hed for at mødes uformelt med en række kunder og drøfte, hvordan man ved indbyrdes

samarbejde kan forbedre produkternes livscyklusprofil yderligere.

 

 

 

 

 

 

 

bæredygtig | udvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STEP? | Environment
STEP status pr. 31/12 | 0 2001 & 2002
l 2 4 5
Site I T T T
Brødrene Hartmann, Tønder, Danmark
Skjern Papirfabrik, Danmark
Hartmann-Schwedt, Tyskland
Hartmann-Båbolna, Ungarn
Hartmann-Mapol, Sorocaba, Brasilien
Hartmann-Mapol, Montes Claros, Brasilien
Hartmann-PPM, Argentina
Hartmann, Malaysia
Hartmann Bilokalnik, Kroatien
Hartmann-Varkaus, Finland
Hartmann-Mai, Israel
Hartmann Dominion, Canada es
STEP? | Human
STEP status pr. 31/12 oO 200! € 2002
I 2
Site T 7
Brødrene Hartmann, Tønder, Danmark o
Skjern Papirfabrik, Danmark ig
Hartmann-Schwedt, Tyskland 0
Hartmann-Båbolna, Ungarn 0
Hartmann-Mapol, Sorocaba, Brasilien oo
Hartmann-Mapol, Montes Claros, Brasilien o
Hartmann-PPM, Argentina k o
Hartmann, Malaysia os
Hartmann Bilokalnik, Kroatien 0
Hartmann-Varkaus, Finland o
Hartmann-Mai, Israel ør
Hartmann Dominion, Canada Be HEE
STEP | Aktiviteter"
STEP I STEP 2 STEP 3 STEP 4 STEP 5
| I T T T
NETVÆRK Udnævnelse af Etablering af en Udvikling af Etablering af
MSS&S-ansvarlige MSS&S-organisation MSS&S-orgonisationen tivscyklusnetværk
Indledende Opbygning af Certificering af Kontinuerlige
SYSTEMATISK LEDELSE MSS&S-gennemgang MSS&S-ledel MSså&Sdedelsessystem MSS&S-forbedringer
Overordnede mål for Impli ing af S; isk imph S) isk imphi
PROAKTIVE HANDLINGER P Edp P P
R E HANDUI MSS&S proaktive handlinger handlinger af proaktive handlinger af proaktive handlinger
Due diligence
LIVSCYKLUSBASERET LEDELSE Involvering af leverandører Grundlæggende Implementering af
MSS&S-ivscyklusvurdering livscyklusbaseret ledelse
KOMMUNIKATION Intem Offentlig Offentlig Offentlig
MSS&S-redegørelse MSS&S-redegørelse MSS&S-redegørelse MSS&S-redegørelse
UDVIKLING AF MEDARBEJDERE Hvordan gennemføres grund- Hvordan gennemføres Hvordan gennemføres hel- Hvordan gennemføres
læggende MSS&S-arbejde systematisk MSS&S-arbejde hedsorienteret MSS&S-arbejde fivscyklusbaseret ledelse

 

 

 

 

 

 

 

MSSES: Miljø, Sundhed, Sikkerhed & Social
+ Fælles aktiviteter for begge STEP" modeller

31

e ledelsens | beretning

 

Ledelsens beretning

Koncernens nettoresultat i 2002 blev 21 mio. kr. i forhold til 47 mio. kr. året før.
Resultatet betragtes som utilfredsstillende og kan altovervejende henføres til en stor
forværring af resultatet i Sydamerika. 4. kvartal viste den forventede fremgang i
koncernens indtjening.

Omsætning og
overskudsgrad

 

 

1500 — 30

1200 16

900 12

600 8

300 4

( 0
1998 1999 2000 2001 2002
HR omsoning (mo.k)
JER overskudsgrad, EBIT (X)

 

 

32

På trods af det økonomiske resultat blev året kendetegnet ved en række positive udvik-
linger, der vil få stor betydning for koncernen de næste mange år, jf. side 47 i årsrappor-
ten, der nærmere omtaler disse.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den nye årsregnskabslov, danske regn-
skabsvejledninger og de internationale regnskabsstandarder, IFRS (tidligere IAS-standarder).
Alle sammenligningstal samt oversigten over 5 års hoved- og nøgletal er ændret i overens-
stemmelse hermed. Årets resultat er som følge af praksisændringerne påvirket med -2 mio.
kr. (-5 mio, kr. i 2001) .og egenkapitalen med 27 mio. kr. pr. 31. december 2002 (47 mio. kr.
for 2001).

4. kvartal 2002

Hartmann har som noget nyt i 2002 udsendt delårsrapporter hvert kvartal. Hoved- og nøg-
letal, segpmentopgørelse og resultatopgørelse for 4. kvartal 2002 er tilgængelig på koncer-
nens hjemmeside: www.hartmann.dk/investor.

Omsætningen for 4. kvartal blev på 374 mio. kr., hvilket er på niveau med forventningerne
og ca. 4% højere end tilsvarende periode 2001. Korrigeret for effekten vedrørende akkvisi-
tionen i Nordamerika er omsætningen på niveau med 2001, men indeholder en positiv
påvirkning fra Industriemballage, der er steget med 15 mio. kr. (+54%) i forhold til samme
periode 2001. Stigningen opvejes dog af et fald i omsætningen for Sydamerika, der primært
som følge af devalueringen er faldet med 26 mio. kr. (-53%). De øvrige forretningsområder
er samlet steget 6 mio. kr.

Hartmanns resultat af primær drift for 4. kvartal udgjorde 21 mio. kr., hvilket svarer til en
forbedring på 14 mio. kr. i forhold til 4. kvartal 200! - og er på niveau med de senest
udmeldte forventninger. Forbedringen skyldes primært Industriemballage, hvor resultatet
blev på 10 mio. kr. sammenholdt. med et nulresultat for samme periode 2001, samt en
besparelse på koncernens faste omkostninger på ca. 8 mio, kr. Koncernens største forret-
ningsområde, Æg- & Frugtemballage i Europa, fik efter et svagt 2. og 3. kvartal et pænt 4.
kvartal med en indtjening på 30 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Koncernens finansielle poster og skat udviklede sig som forventet, og koncernens nettore-
sultat for 4. kvartal blev på 10 mio. kr. sammenholdt med 2 mio. kr. i samme periode 2001.
Samlet set har 4. kvartal udvist den forventede fremgang efter et svagt 2. og 3. kvartal 2002.

 

 

e ledelsens | beretning
Omsætning og resultatudvikling | fordelt på kvartaler
2001 2002
Beløb i mio. kr. l.kvt 2.kvt 3. kvt. 4. kvt lak l.kvt 2.kvt 3.kve. 4. kvt I alt
Omsætning 372 365 326 359 1.422 374 334 333 374 1.415
Primært resultat (EBIT) 38 24 23 8 92 31 13 I 21 65
Periodens resultat 21 15 9 2 47 15 I -5 10 21!

 

 

 

 

Omsætning og resuftatudvikling 2002

Beløb i mio. kr.

Æg- & Frugtemballage i Europa
Æg- & Frugtemballage i Asien

Æg- & Frugtemballage i Sydamerika
Æg- & Frugtemballage i Nordamerika
Industriemballage
Fødevareemballage, dualpack”
Skjern Papirfabrik A/S
Kraftvarmeværket

Hartmann Technology

Øvrigt

! aft

Koncernens omsætning blev i 2002 på 1.415 mio. kr. og er dermed på niveau med de sene-
ste udmeldinger og samtidig på niveau med 2001 (1.422 mio. kr.). Omsætningen er positivt
påvirket med 36 mio. kr., som vedrører akkvisitionen i Nordamerika og herudover - som
forventet - af en organisk vækst på ca. 3% i koncernens største forretningsområde, Æg- &
Frugtemballage i Europa, og på 27% i Industriemballage. Samlet udgør den organiske vækst
ca. 80 mio. kr., der primært skyldes vækst i volumen og i mindre grad gennemførte pris-
stigninger. Omsætningen er negativt påvirket af en valutakursregulering på ca. 100 mio, kr.,
hvilket er hovedårsagen til, at omsætningen for året blev ca. 70 mio. kr. lavere end forudsat
ved årets start. Valutakursreguleringen kan primært henføres til devalueringerne i
Sydamerika. Herudover er omsætningen påvirket med -24 mio. kr. vedrørende et generelt
lavere eksternt aktivitetsniveau for Hartmann Technology.

Koncernens primære driftsresultat faldt med 27 mio. kr. fra 92 mio. kr. i 2001 til 65 mio. kr.
i 2002. Resultatet er på niveau med forventningerne i delårsrapporten for 3. kvartal 2002,
men ca. 40 mio. kr. lavere end forventningerne ved årets start, som var et resultat på
105-110 mio. kr. (reguleret for effekten af investeringen i Nordamerika). Resultatet svarer
til en overskudsgrad for 2002 på 4,6% mod 6,5% året før.

Årets finansielle poster steg grundet valutakursreguleringer fra -27 mio. kr. i 2001 til -42
mio. kr. i 2002, og med en skatteprocent på 27% for 2002 blev årets resultat efter skat 21
mio. kr. mod 47 mio. kr. i 2001.

Omsætning og primært resultat (EBIT) | fordelt på aktiviteter

 

2001 2002
Omsætning Primært resultat Omsætning Primært resultat
883 135 907 116
9 2 14 8
228 9 149 -20
- - 36 -7
100 -2 127 21
- 8 - -12
124 12 123 10
43 -5 46 -2
31 8 7 2
4 48 6 -35
1.422 92 1.415 65

 

 

 

33

e ledelsens | beretning

 

Tilbagegangen på 27 mio. kr. i det primære driftsresultat skyldes i al væsentlighed føl-
gende forhold:

Resultat af

primær drift og ROCE

 

 

96

72

24

 

  

1998 1999 2000 2001 2002

   
 

 

|

då FR SR

 

 

Omkostningernes
fordeling

 

 

20

  

IER Produktionsomkost (%)
ER Soigs- og distributlonsomkost. (%)
ERE Adminsstrationsomkost. (%)

 

1998 1999 2000 2001 2002

 

 

34

e Først og fremmest kan nedgangen henføres til resultatet for Sydamerika, der realiserede

et fald i indtjeningen på 29 mio. kr. Divisionens primære driftsresultat blev på -20 mio.
kr. i forhold til et resultat på 9 mio, kr. året før. Udviklingen kan primært relateres til den
hårde priskonkurrence, der herskede i Brasilien gennem 2002. I tillæg hertil har det
ikke været muligt at gennemføre prisstigninger, der har kunnet kompensere for de
kraftigt stigende råvare- og energipriser. Året har endvidere været præget af en række
produktionsrelaterede samt organisatoriske problemer og er ekstraordinært påvirket
med -5 mio. kr. til omstruktureringer i bl.a. ledelsen,

Æg- & Frugtemballage i Europa realiserede et primært driftsresultat på 116 mio, kr.,
hvilket er 19 mio. kr. lavere end i 2001, hvoraf ca. 9 mio. kr. relaterer sig til ugunstige
valutakurser for primært den polske og ungarske valuta. Faldet i indtjeningen relaterer
sig også til prisstigninger på returpapir, der som følge af træghed i markedet ikke har
kunnet kompenseres tilstrækkeligt via højere salgspriser. Produktiviteten på fabrikkerne
var lidt lavere end året før, og der er anvendt omkostninger til indførelsen af et nyt logi-
stikkoncept, Easy Go”, på fabrikken i Tønder. På trods af faldet i indtjeningen var
afkastet af den investerede kapital væsentligt over koncernens generelle afkastkrav.

Akkvisitionen i Nordamerika har i forhold til 2001 som forventet medført en påvirkning
af koncernens primære driftsresultat på -7 mio. kr.

Divisionen for Industriemballage har haft et meget stærkt år og har realiseret et
primært driftresultat på 21 mio. kr. mod et underskud på 2 mio. kr. i 2001. Fremgangen
har således opvejet noget af nedgangen i ovenstående forhold ud over, hvad der var
forventet ved årets begyndelse.

Udviklingen i de enkelte forretningsområder er yderligere beskrevet i efterfølgende hoved-
afsnit "Kort om divisionerne” på side 38-45.

Koncernens omkostninger
Koncernens omkostninger til distribution, salg og administration steg fra 341 mio. kr.i 2001
til 354 mio. kr. i 2002 svarende til 4%. Stigningen kan bl.a. relateres til forøgede omkost-
ninger til transport i forbindelse med overgangen til logistikkonceptet Easy Go" i Æg- &
Frugtemballage i Europa samt den generelle prisudvikling. Easy Go” medfører en reduktion
af emballage- og håndteringsomkostningerne, der fremover mere end opvejer de højere
transportomkostninger. Koncernens administrationsomkostninger er faldet ca. 3%.

Finansielle poster og skat
Koncernens nettorenteudgifter steg som forventet fra 27 mio. kr. i 2001 til 42 mio. kr. i
2002. Stigningen kan primært relateres til valutakursreguleringer. Hvor 2001 var positivt
påvirket med 6 mio, kr., blev der i 2002 konstateret en negativ valutakursregulering på 13
mio. kr., der dels kan relateres til kursreguleringer af gæld i fremmed valuta i Sydamerika og

e ledelsens | beretning

 

Antal
ansatte

 

 

2000

1500

1000

500

   

1998 1999 2000 2001 2002
ER Antal ansatte (gennermnsnk)

 

 

Rentebærende gæld
(netto)/Gearing

 

 

300

250

59

200

150

30

100

20

50

   

1998 1999 2000 2001 2002
BØ Remebærende gæld (mio. kr)
Herr

 

 

dels til det generelle valutamarked i 2002, der var præget af ugunstige valutakurser i for-
hold til 2001 for en del af koncernens væsentlige valutaer.

Koncernens skat af ordinært resultat udgjorde 7 mio, kr. i 2002 mod 20 mio. kr. året før.
Det svarer til en effektiv skatteprocent på 27 mod 29 i 2001. Faldet i koncernens effektive
skatteprocent er i overensstemmelse med forventningerne samt tidligere udmeldinger og
kan relateres til en ændret forholdsmæssig indtægtsfordeling mellem Hartmanns enheder.

Det er fortsat Hartmanns forventning, at den effektive skatteprocent baseret på den nuvæ-
rende indkomstfordeling vil udgøre ca. 28%.

Antal ansatte
Antallet af ansatte er i 2002 gennemsnitligt steget med 10i personer fra 2,093 i 2001 til
2.194. Stigningen kan bl:a. relateres til Nordamerika, hvor akkvisitionen har medført en til-
gang på ca. | 10 personer, hvilket har påvirket den gennemsnitlige beregning med ca. 50 per-
soner. Stigningen på 5! personer i resten af koncernen svarer til en stigning på 2,4%, der
skal ses i relation til:koncernens organiske vækst.

Finansiel stilling og styring
Koncernens likvide beholdning faldt i 2002 med II | mio. kr. til 65 mio. kr., og herudover er
den rentebærende gæld, brutto steget med 27 mio, kr. til 414 mio. kr. Samlet er den netto-
rentebærende gæld forøget med 139 mio. kr., der primært kan henføres til akkvisitionen i
Nordamerika samt etableringen af den nye fabrik i Canada, hvor der samlet pr. 31. decem-
ber 2002 var investeret 121. mio. kr.

Hartmann har ikke ændret sit finansielle beredskab i 2002. Ændringen i den netto-rente-
bærende gæld er således finansieret ved en udnyttelse af koncernens eksisterende kredit-
faciliteter. Hartmanns finansielle beredskab udgør pr. 31. december 2002 ca. 165 mio. kr.

Den netto-rentebærende gæld svarer til 49% af egenkapitalen, og der er således sket en for-
øgelse i koncerneris gearing fra 25% i 2001. Forøgelsen vedrører faldet i likviditeten som
følge af investeringen i Nordamerika, men'er herudover yderligere påvirket af en reduktion
i koncernens egenkapital på 106 mio. kr. primært som følge af valutakursregulering af
investeringer i en række dattervirksomheder — særligt Brasilien og Argentina.

Investeringer, pengestrømme og afkast
Koncernens samlede investeringer beløb sig i 2002 til 207 mio. kr., hvilket inkluderer akkvi-
sitionen i Nordamerika, der samlet udgjorde 47 mio. kr. Af den resterende del kan 74 mio.
kr. relateres til den igangværende etablering af fabrikken i Canada og herudover 87 mio. kr.
til investeringer i det eksisterende produktionsapparat.Af- og nedskrivninger netto blev
på 110 mio. kr. mod 125 mio. kr. i 2001, der var særlig høj grundet nedskrivning af goodwill
i Sydamerika.

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 53 mio. kr. i 2002 mod 123 mio, kr. året før.
Udviklingen kan primært relateres til en forøgelse af koncernens driftskapital på 67 mio. kr.

35

e ledelsens

 

beretning

 

Investeringer og
afskrivninger over 5 år

 

 

 

1998 1999 20!

 

 

 

Egenkapital
forrentning

 

 

oe LLR
1998 1999 2000 2001 2002

BE Egonkopitotforrentning (X)

   

 

 

36

og til nedgangen i koncernens nettoresultat. Forøgelsen af driftskapitalen kan dels relateres
til øget pengebinding i varelagre i Sydamerika og dels en stigning i debitormassen i
Industriemballage og Æg- & Frugtemballage i Europa. Udviklingen er ikke tilfredsstillende,
og der vil blive iværksat tiltag til en reduktion af driftskapitalen.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde -186 mio. kr. i 2002 mod -65 mio. kr. i
2001, der var ekstraordinært positivt påvirket med 30 mio, kr. relateret til salg af kapitalan-
dele. Korrigeret herfor kan afvigelsen på ca. 90 mio. kr. primært henføres til investeringen i
Nordamerika.

Den samlede likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet udgjorde -133 mio, kr. i
2002 mod 57 mio, kr. i 2001.

Forrentning af egenkapitalen blev på 2,7% mod 5,7% i 2001. Afkast af den investerede
kapital (ROCE) blev på 6,2% mod sidste års 8,7% og stadig væsentligt under det niveau på
12%, som er koncernens kortsigtede målsætning. Den investerede kapital udgjorde 1.074
mio, kr. i forhold til 1.040 mio, kr. ultimo 2001.

Udvikling i egenkapital, resultat pr. aktie og udbytte

Koncernens egenkapital er faldet fra 823 mio. kr. i 2001 til 717 mio. kr. i 2002. Faldet inde-
holder årets resultat på 21 mio. kr., negative valutakursreguleringer vedrørende investe-
ringer i dattervirksomheder på | 10 mio. kr. og udbyttebetalinger vedrørende 2001 på 16
mio. kr. Egenkapitalen er herudover påvirket positivt med 27 mio. kr. som følge af over-
gangen til den nye årsregnskabslov og samtidig overgang til de internationale regnskabs-
standarder, IFRS.

Af valutakursreguleringen vedrørende investeringer i dattervirksomheder på 110 mio, kr.
stammer ca. 92 mio, kr. fra investeringerne i Sydamerika.

Resultat pr. aktie (EPS) blev på 6,2 kr. mod 13,8 kr.i 2001. Bestyrelsen indstiller til general-
forsamlingen, at der udbetales et udbytte pr. aktie på 2,00 kr. mod 4,75 kr. sidste år. Det
svarer til en pay-out ratio på ca. 33%, som er i tråd med selskabets udbyttepolitik.

Forventninger til 2003

I 2003 forventes en fremgang i omsætning og resultat i forhold til 2002, mens et gennem-
brud indtjeningsmæssigt forventes at ligge i 2004. Etableringsfasen og indkøringen af den
nye fabrik i Canada vil være afsluttet i 2003 og dermed give en solid indtjening i 2004.

Hartmanns forventninger til 2003 er før eventuelle akkvisitioner og frasalg af aktiviteter.
Ved et eventuelt salg af kraftvarmeværket vil forventningerne til årets resultat blive på-
virket af forskellen mellem den indregnede værdi og salgsprisen.

Omsætning
Hartmann forventer at øge omsætningen i 2003 til ca. 1.500 mio. kr. svarende til en mindre
organisk vækst for koncernen med tillæg af helårseffekten vedrørende omsætningen på det

e ledelsens | beretning

 

Resultat
pr. aktie

 

 

20

1998 1999 2000 2001 2002
HE Resuttor pr. aktie fo)

 

 

canadiske marked og fra august måned 2003 omsætningen på det amerikanske marked.
Den samlede vækst for koncernen forventes herefter at udgøre ca. 6%.

Den organiske vækst forventes primært at komme fra et stigende salg af æg- og frugtem-
ballage i Europa og fra fortsat vækst i divisionen for Industriemballage. Der er indregnet for-
ventninger om et fald i omsætningen i Sydamerika. I dualpack? forventes der en omsætning
på omkring 10 mio. kr. i 2003.

Koncernens omsætning forventes i al væsentlighed at være på samme niveau i de første 3
kvartaler, men som følge af. påvirkningen fra salget på det nordamerikanske marked for-
ventes 4. kvartal at være højere.

Indtjening (EBIT)
Koncernens primære driftsresultat i 2003 forventes at stige fra 65 mio. kr. til 80-90 mio, kr.

Forventningerne. til udviklingen i resultatet er bl.a. baseret på, at divisionen for
Industriemballage fastholder og fortsætter den positive udvikling. Det forventes, at Æg- &
Frugtemballage i Europa med afsæt i et pænt 4. kvartal 2002 forbedrer indtjeningen bl.a. i
kraft.af det nye produkt, imagic”, samt ved et efterslæb på salgsprisstigninger, der forventes
at blive indhentet. Effektiviteten i produktionen i Europa forventes også at blive forbedret i
2003. For dualpacke forventes et underskud på niveau med 2002. Forventningerne til resul-
tatet i Sydamerika er en pæn forbedring af resultatet, men der forventes først overskud i
2004.

Effekten af akkvisitionen samt investeringen i Nordamerika forventes at ville påvirke kon-
cernen med et mindre underskud i 2003.Ved offentliggørelsen af købsaftalen var det for-
ventet, at investeringen i Nordamerika ville give et lille overskud i 2003. I forbindelse med
købet af aktiviteten blev den endelige overtagelse udskudt i ca, 2 måneder. Indkøringen af
den nye fabrik vil derfor blive forskudt tilsvarende, og dette medfører, at det første over-
skudsgivende kvartal nu forventes at være-4. kvartal 2003, hvor effekten af den nye fabrik
slår igennem.

Koncernens indtjening for årets første 3 kvartaler forventes at ligge på nogenlunde samme
niveau, mens 4. kvartal forventes at ligge højere.

Koncernresultat

Nettoresultåtet efter skat og minoritetsinteresser ventes at stige fra 21 mio. kr. i 2002 til
ca. 30-35 mio. kr. Koricernens finansielle poster forventes at være uændret i forhold til 2002
med højere renteudgifter og lavere valutakurstab. Skatteprocenten forventes at ligge på ca.
28%.

Forventninger til 1. kvartal 2003

Omsætningen for 1. kvartal forventes at udgøre ca. 370 mio. kr. Koncernens primære
driftsresultat forventes at blive ca. 18 mio. kr. og nettoresultatet ca. 7 mio. kr.

37

e kort

om divisionerne

 

38

Kort om divisionerne

Æg- & Frugtemballage i Europa

Divisionen havde også i 2002 en pæn organisk vækst, idet omsætningen steg med 3% til i
alt 907 mio. kr. Der blev opnået en øget afsætning i alle regioner, selvom væksten i Central-
og Østeuropa er mere afdæmpet end normalt. Ugunstige valutakurser har påvirket

omsætningen negativt med omkring 1%, således at væksten i lokal valuta reelt har været
på 4% i forhold til 2001.

 

Resultatet af primær drift blev på 116 mio. kr. og dermed lavere end i 2001, hvor over-
skuddet var på 135 mio. kr. Faldet i indtjeningen relaterer sig især til 3. kvartal 2002, hvor
prisstigninger på returpapir på op imod 100% på kort sigt ikke kunne kompenseres via
højere salgspriser, Divisionen realiserede derimod et pænt 4. kvartal, bl.a. fordi det mod
årets slutning lykkedes at få gennemført en række af de nødvendige salgsprisstigninger.
Desuden faldt papirpriserne i slutningen af året, selvom de fortsat lå på et højere niveau end
ved årets begyndelse.

En anden væsentlig årsag til det lavere resultat af primær drift er ugunstige valutakurser,
som har reduceret overskuddet med 9 mio. kr. i 2002. Da valutakurserne på kort sigt for-
ventes at være uændrede, er der iværksat tiltag for at kompensere for effekten i 2003.

En usædvanlig høj ordreindgang i I. kvartal 2002 vanskeliggjorde som følge af manglende
fleksibilitet en optimal produktion i perioder af I. halvår, hvilket selvfølgelig ikke er tilfreds-
stillende. Derfor blev der i løbet af året iværksat en række tiltag, der har givet en højere
samlet kapacitet og en større fleksibilitet fabrikkerne imellem således, at produktionen kan
tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i 2003.1 midten af 2002 blev der på fabrikken i Tønder
indført et fremadrettet logistikkoncept, Easy Go”, der indebærer en radikal omlægning af
både den interne og eksterne logistik, Implementeringen af Easy Go” har efter en omkost-
ningskrævende indkøringsfase givet en mere effektiv håndtering af produkterne hos såvel
kunderne som hos Hartmann og dermed muliggjort omkostningsbesparelser for begge
parter. Der er således i 2002 skabt forudsætninger for forøget produktivitet og lavere
omkostninger i 2003.

vw
=
f-;
==
S
B=z
es
z
=
=
HE
4

 

e kort | om divisionerne

 

I løbet af de seneste par år er der satset kraftigt på produktudvikling, og i efteråret 2002
blev en helt ny generation ægemballage, imagic”, lanceret. Dette produkt, som markant
adskiller sig fra eksisterende ægemballager, er blevet særdeles positivt modtaget af kunder-
ne, og det vil være på hylderne i detailhandlen i en lang række lande i foråret 2003.

Samlet er der således positive forventninger til vækst i såvel omsætning som indtjening i
2003 først og fremmest som følge af højere salgspriser, bedre produktivitet samt omsæt-
ning fra nye produkter.

Æg- & Frugtemballage i Nordamerika

 

 

Med deres høje kvalitet og

nye design kommer Hartmanns

40

standardemballager til
at stå stærkt på det

amerikanske marked.

Med købet af Cascades” aktiviteter inden for støbepap i juli måned 2002 faldt en af koncer-
nens vigtigste strategiske brikker på plads. Hartmann overtog ansvaret for det nordameri-
kanske marked og produktionen i Canada pr. I. august 2002, og der er nu etableret en
platform, hvorfra det vil være muligt at
udvikle Nordamerika til at være Hart-
manns hovedmarked nr. 2.

For de sidste 5 måneder af 2002, hvor virk-
somheden har været ejet af Hartmann, har
omsætningen på det canadiske marked
været på 36 mio, kr., og det primære driftsresultat har udgjort et underskud på 7 mio. kr.,
hvilket er på niveau med de tidligere forventninger. Omsætningen indeholder ikke salget til
det amerikanske marked, hvor Cascades frem til ca. I. august 2003 producerer for
Hartmann.

Kunderne har reageret meget positivt på Hartmanns overtagelse af aktiviteterne, og der er
en stor interesse for de nye produkter, som vil blive lanceret, når den nye fabrik er færdig
medio 2003. Projektet med at etablere fabrikken forløber planmæssigt, ligesom de midler-
tidige leverancer fra Cascades' amerikanske fabrik finder sted som aftalt.

I 2003 forventes en væsentligt højere omsætning dels som følge af helårseffekten på det
canadiske marked, dels fordi den nye fabrik i 2. halvår 2003 gradvist vil overtage
produktionen til det amerikanske marked. Det primære driftsresultat vil dog stadig vise et
mindre underskud som følge af omkostningerne i forbindelse med indkøringen af den nye
fabrik, der først forventes at bidrage positivt til Hartmanns indtjening i slutningen af 2003.

Æg- & Frugtemballage i Sydamerika

Divisionens samlede omsætning for 2002 udgjorde 149 mio. kr. i forhold til 228 mio. kr. i
2001. Faldet på 79 mio. kr. svarende til 34% kan primært henføres til fald i både den brasi-
lianske og argentinske valuta målt i forhold til danske kroner.

Den argentinske valuta devaluerede i januar 2002 med ca. 41% og har siden yderligere tabt
værdi i forhold til danske kroner således, at den samlet i 2002 har tabt ca. 75%. Ligeledes
har den brasilianske valuta i 2002 tabt ca. 45% i forhold til danske kroner.

e kort | om divisionerne

 

 

 

Divisionens primære driftsresultat udgjorde for 2002 et underskud på 20 mio. kr. i forhold
til et overskud på 9 mio. kr.i 2001. Resultatet for 2002 er negativt påvirket af en engangsom-
kostning på 5 mio. kr. vedrørende ændringer i ledelsen.

Der har gennem hele 2002 hersket en meget hård priskonkurrence på det brasilianske
marked, hvor salgspriserne medio 2002 lå under 200I-niveauet med op til 25%. Dette skal
ses i lyset af, at prisstigningerne i samme periode for returpapir var på over 60% og for
energi på ca. 45%.

Den politiske og økonomiske situation i Brasilien har medvirket til et fald i de afsatte mæng-
der på ca. 8%, men faldet i de afsatte mængder kan også henføres til årets sidste måneder,
hvor Hartmann - som et led i den
nye ledelses igangsatte turnaround -
har hævet priserne væsentligt med
en naturlig kortsigtet afsmitning på
de afsatte mængder. Salgspriserne i
Brasilien er i perioden september -
december 2002 steget med ca. 30%.
Fortsatte stigninger på returpapir og energi fra september - december 2002 har reduceret
nettoeffekten af prisstigningerne til ca. 10% og medført behov for nye stigninger primo
2003.

Pr. 5. august 2002 blev der ansat en ny områdedirektør for Sydamerika, Fernando Silveira
Filho. Ansættelsen har yderligere medført en række ændringer i den øverste ledelse,
hvor der er blevet ansat en ny produktionschef samt en direktør for bæredygtig udvik-
ling. Resultatet er en ny stærk ledelse, der har igangsat en gennemgribende turnaround

af virksomheden.

På trods af divisionens vanskeligheder året igennem lykkedes det i august 2002 at få fabrik-
ken i Sorocaba miljøcertificeret efter ISO 1400 I-standarden.

Forventningerne til 2003 er en forbedring af indtjeningen i forhold til 2002, men der
forventes først overskud i 2004. Der er stadig usikkerhed i relation til hastigheden af
forbedringerne relateret til den igangsatte turnaround og til den generelle nationaløko-
nomiske situation i både Brasilien og Argentina.

Æg- & Frugtemballage i Asien

Omsætningen i Asien steg i 2002 med 51% til 14 mio. kr., og resultatet af primær drift blev
forbedret en smule til et underskud på 8
mio. kr.

Efter en opstartsperiode på 2 år, hvor
ledelsen for aktiviteten har været placeret
i Danmark, blev det besluttet at flytte

41

e kort | om divisionerne

 

 

Hartmanns emballage
gør det muligt at kombinere

beskyttelse og display.

ledelsen til fabrikken i Malaysia, hvilket skete medio 2002. Baggrunden for beslutningen er
en tro på, at aktiviteten inden for få år vil opnå en god lønsomhed, og at dette hurtigst vil
ske med ledelsen placeret i regionen.

Forventningerne til 2003 er en fortsat fremgang i omsætningen samt en væsentlig reduk-
tion af underskuddet.

Industriemballage

Omsætningen i 2002 steg med 27% til 127 mio. kr. mod 100 mio. kr. i 2001. Det primære
driftsresultat steg 23 mio. kr. i 2002 og udgør 21 mio. kr. i forhold til -2 mio. kr.i 2001.

Divisionen har opnået en tilfredsstillende fremgang i omsætningen på alle markeder. Specielt
i Asien og Nordamerika var den relative fremgang størst, men divisionens største marked,
Europa, udviste også en pæn fremgang. Stigningen i omsætningen kommer både fra nye
kunder og fra stigende salg til eksisterende kunder. Salgsindsatsen har i overensstemmelse
med den nye strategi været fokuseret på store, globale kunder. Divisionen har således
draget fordel af at kunne levere den samme type produkter til kunder i både Europa,
Asien og Nordamerika.

Den markante fremgang i indtjeningen skyldes ud over omsætningsfremgangen lavere
produktionsomkostninger. En del af den europæiske produktion er i årets løb flyttet fra
Danmark til Ungarn, hvilket har medført et lavere omkostningsniveau, og herudover har
fabrikken i Malaysia haft en markant fremgang i produktiviteten.

 

Der forventes for 2003 yderligere fremgang i alle tre salgsregioner: Europa, Asien og

Nordamerika, hvor der fortsat vil blive fokuseret på store, globale kunder, Det primære
driftsresultat forventes minimum at blive på samme niveau som i 2002.

Skjern Papirfabrik A!S

42

Skjern Papirfabrik fik i 2002 en omsætning på 123 mio. kr., hvilket er på niveau med om-
sætningen i 2001. Resultat af primær drift blev på 10 mio, kr. i forhold til 12 mio. kr. i 2001.

Efterspørgslen efter liner og hylsekarton var året igennem svag og påvirket af de interna-
tionale konjunkturforhold. Den generelle afmatning, der prægede Europa i slutningen af
2001, fortsatte i 2002 og påvirkede således efterspørgslen efter Skjern Papirfabriks primæ-
re produkter inden for liner og hylsekarton. Herudover oplevede fabrikken kraftigt stigen-
de råvarepriser, der var resultatet af en høj efterspørgsel på råvarer fra Fjernøsten.

  

e kort | om divisionerne

   

 

 

 

e kort| om divisionerne

 

44

Stigningerne var således ikke drevet af en øget europæisk efterspørgsel, hvilket var med-
virkende årsag til, at Skjern Papirfabrik ikke som normalt med det samme var i stand til at

overføre råvareprisstigningerne til salgspriserne.

 

For 2003 forventes en uændret markedssituation, hvor de internationale konjunktur-
forhold forventes at være bestemmende for udviklingen i efterspørgslen. Prisen på
råvarer samt energi forventes at ligge på niveau med udgangen af 2002. Som resultat af
yderligere optimeringer i produktionen forventes omsætning og det primære driftsresul-
tat at ligge lidt over niveauet for 2002.

Fødevareemballage dualpack"

 

De første leveringskontrakter
for Hartmanns
fødevareemballage blev
indgået i 2002.

Med overgangen fra udviklingsfasen til den egentlige driftsfase i starten af året var 2002
udset til at være året, hvor samarbejdet med de første potentielle kunder skulle etableres.
Business Unit Manager Jes Laursen, som har stor international erfaring inden for fødevare-
emballage, blev ansat pr. I. marts 2002 for at styrke lanceringen af dualpadé.

Resultat af primær drift blev på -12 mio. kr., hvilket er mere end forventet ved indgangen
til 2002. Dette skyldes primært en forsinkelse af overgangen til den egentlige driftsfase
kombineret med høje indkøringsomkostninger i produktionsfasen.

Der er indgået de første leveringskontrakter med både skandinaviske, engelske og franske
kunder, og tilbagemeldingerne fra kunderne har været positive.

Både produktet og Hartmann - som ny leverandør af fødevareemballage - er blevet mod-
taget meget positivt på markedet. Dette har åbnet mulighed for at indgå tætte relationer
med en række kunder for sammen med dem at videreudvikle dualpack?, ligesom disse
kunder har videregivet gode referencer til andre kunder på markedet.

Produktionsstarten var meget krævende og har givet en del problemer gennem hele 2002.
Der er tale om en helt ny teknologi, og problemerne har haft karakter af ”børnesygdom-

 

e kort | om divisionerne

 

me”, Erfaringsbasen vedrørende produktionsprocessen er således stadig relativ lille, men
det forventes, at indkøringen og første fase af optimeringen kan færdiggøres i løbet af 2003.

Produktionen af dualpack?' blev i december 2002 hygiejnecertificeret. Pr. I. marts 2003 er
denne certificering et krav frå de engelske supermarkedskæder, og Hartmann er certifice-
ret i den kategori, der stiller de strengeste hygiejnekrav.

For 2003 forventes et resultat på niveau med 2002. En forventet salgsfremgang i 2003
vil blive opvejet af større afskrivninger og øgede salgsomkostninger.

Øvrige forretningsområder

Hartmann Technology

Hartmann Technology retter i stigende grad sine aktiviteter mod koncernens egne
fabrikker i takt med, at globaliseringen af emballageaktiviteterne fortsætter, og branchen
konsoliderer sig. Derfor er faldet i den eksterne omsætning fortsat fra 31 mio. kr.i 2001
til 7 mio. kr. i 2002.1 takt hermed er overskuddet af primær drift faldet fra 8 mio. kr. i
2001 til 2 mio. kr. i 2002. Den interne omsætning har derimod ligget på et væsentligt
højere niveau end i 2001, hvilket især skyldes etableringen af den nye fabrik i Nord-
amerika,

Kraftvarmeværket

Voldgiftsretten gav i juni måned 2002 Hartmann medhold i, at leveringsaftalen med Tønder
Fjernvarme skulle bortfalde pr. 31. august 2002. Bl.a. har resultatet af kendelsen betydet, at
økonomien i kraftvarmeværket er forbedret i 2002 således, at værket igen er overskuds-
givende med et primært driftsresultat på 3 mio, kr. i 4. kvartal. For hele året var der et pri-
mært driftsresultat på -2 mio. kr. mod -5 mio. kr. i 2001.

Det er Hartmanns hensigt at sælge værket, såfremt den rigtige pris kan opnås, og en salgs-

proces er igangsat.

 

e risiko | forhold

 

46

Styring af risikoforhold

Hartmanns internationale aktiviteter medfører, at koncernen løbende er eksponeret
over for bl.a. en række finansielle og kommercielle risici samt en række miljø- og
sociale risici og relationer. Det er Hartmanns overordnede målsætning altid at have
fuld klarhed over koncernens risikoforhold og ved etablerede politikker at begræn-
se eksponeringen.

Nedenfor beskrives de risikoforhold, der betragtes som væsentligst ved vurderingen af
Hartmann-koncernen og dermed indgår som væsentlige faktorer i forventningerne til kon-
cernens udvikling. Beskrivelsen er ikke udtømmende, og der er ikke tale om en prioritering
af de enkelte risici,

Finansielle risici

Forfaldsstruktur

Den centrale finansfunktion overvåger koncernens likviditets-, kredit-, valuta- og renterisi-
ci og koordinerer dermed bl.a. likviditets- og valutastyringen.

Anvendelsen af afledte finansielle instrumenter i koncernen er reguleret af en fastlagt finan-
siel politik, som har til formål at styre og kontrollere de finansielle risici. Til brug for denne
styring anvendes afledte finansielle instrumenter (sekundære finansielle kontrakter), der
dog udelukkende benyttes til sikring og kontrol af risici. Indgåelse af sekundære finansielle
kontrakter er kun tilladt i koncernens centrale finansfunktion.Ved valg mellem flere mulige
typer af afledte finansielle instrumenter er enkelhed afgørende.

Ud over nedenstående forhold er der ikke væsentlig afvigelse mellem de indregnede vær-
dier af finansielle aktiver og forpligtelser og den aktuelle handelsværdi.

Likviditets- og finansieringsrisiko

Koncernens finansiering foretages hovedsageligt ved optagelse af langfristede, fastforrente-
de banklån i en af koncernens hovedvalutaer (DKK, EUR). Koncernens likviditetsreserve
består af indeståender samt fast aftalte trækningsrettigheder i større banker.

Forfaldsstrukturen for de eksisterende kreditfaciliteter pr. 31. december 2002 fremgår af
nedenstående tabel:

på bank- og prioritetsgæld i mio. kr.

 

 

80

 

70

 

60

 

50

 

 

30
20
to

 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20tf 2012 2013. 2014

 

 

e risiko | forhold

 

Koncernens netto-rentebærende gæld pr. 3 1. december 2002 var i alt 348 mio. kr. mod 209
mio. kr. året før, og likviditetsreserven udgjorde 165 mio, kr. mod 336 mio. kr. året før.
Koncernens gearing pr. 31. december 2002 androg 49% mod 25% ultimo 2001, og likvidi-
tetsrisikoen betragtes som værende lav.

Koncernens kortsigtede likviditet styres primært via cash pools, hvor forretningsenheder
med overskudslikviditet kontinuerligt overfører likviditet til den centrale finansfunktion, der
herefter udligner likviditetstræk. Cash pools med automatisk saldoudligning (balance-
sweeping) forventes oprettet i de euro-baserede lande i løbet af 2003.

Kreditrisici

Kreditrisikoen på koncernens tilgodehavender fra salg er fordelt på mange kunder således,
at kreditrisici ikke anses for usædvanlige. Hartmann anvender som fast praksis kreditfor-
sikring af tilgodehavender, og kun kunder med meget høj kreditværdighed forsikres ikke.

I enkelte lande er det-ikke muligt at forsikre tilgodehavender, hvorved koncernen påtager
sig en øget kreditrisiko. Det gælder navnlig Sydamerika, men også enkelte lande i Central-
og Østeuropa samt i Sydøstasien. I disse lande foretages en kritisk kreditvurdering af kun-
derne, inden salg påbegyndes. |

Pr. 31. december 2002 udgjorde koncernens tilgodehavender fra salg 265 mio. kr., hvoraf
45% var afdækket ved en forsikringsordning (2001: 255 mio, kr., hvoraf 50% var afdækket).
Der er pr. 3 I. december 2002 foretaget reservation til imødegåelse af tab med i alt 16 mio.
kr. Reservationen kan primært. relateres til Sydamerika, hvor den væsentligste koncentra-
tion af kreditrisici forekommer.

Koncernens likvide beholdninger er placeret i pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

Valutarisici
Det er koncernens politik at. begrænse valutafluktuationernes påvirkning på koncernens
resultat samt finansielle stilling.

Hartmanns valutaeksponering relaterer. sig dels til pengestrømmene. (transaktions-
eksponering), dels til nettoaktiverne (nettoinvestering i udenlandske datterselskaber)
i fremmed valuta.

Af Hartmanns omsætning hidrører 88% fra andre lande end Danmark. Omsætningen er
som vist i figuren på side 48 fordelt på mange lande uden for Danmark med hovedvægten
lagt på lande tilknyttet EUR (755%). Fra 2003 forventes omsætningen i USD og CAD at
stige væsentligt som følge af Hartmanns investering i Nordamerika i 2002 og 2003.

Hartmann har størst transaktionseksponering i EUR samt GBP, hvor der er de største
positive pengestrømme. EUR-risikoen vurderes til at være lav grundet den danske fast-

47

e risiko | forhold

 

48

Valutarisk segmentering | af omsætning

 

 

 

BE DKK 12%
NÅ EUR retaterede 55%

 

ER usD-relaterede 5%

HE Går 10%

RE Sydamerikanske 10%
Andre 8%

 

 

kurspolitik over for EUR. De forventede pengestrømme i GBP terminssikres løbende og
er for 2003 gennemsnitligt sikret til kurs | 1,74.

Valutaterminskontrakter i GBP udgør pr. 3l. december 2002 en kontraktværdi på 6 mio.
GBP med en modværdi på 70 mio. kr. svarende til ca. 9 måneders omsætning i GBP.
Markedsværdien kan opgøres til 2 mio. kr.

Der indgås som hovedregel ikke valutaterminsforretninger med løbetider over 12 måne-
der. Gevinster og tab resultatføres i takt med, at de sikrede transaktioner realiseres.

Den urealiserede kursregulering af nettoinvesteringerne i udenlandske datterselskaber
kurssikres som udgangspunkt ikke. Kursreguleringen indregnes direkte på egenkapitalen.

Fra efteråret 2003, hvor den nye fabrik i Canada står klar, vil indtjeningen i USA være fuldt
eksponeret for kursudsving mellem USD og CAD, hvilket herefter vil udgøre en af de
væsentligste valutarisici for koncernen.

Renterisici
Renterisikoen udgøres primært af rentebærende gældsposter, idet koncernen pr. 31.
december 2002 ikke havde væsentlige rentebærende aktiver.

Koncernens politik er, at finansiering fortrinsvis sker ved fastforrentede lån med lang
løbetid i enten DKK eller EUR. Som følge af koncernens nylige investeringer i Canada vil
der også ske låneoptagelse i USD eller CAD. Ændringer i renteniveauet har derfor ikke
væsentlig direkte indflydelse på resultatet, og koncernens renterisici anses derfor på 1-5 års
sigt som beskedne.

Modsat vil nutidsværdien af den rentebærende gæld ændres væsentligt ved ændringer i ren-
teniveauet, Pr. 3I. december 2002 udgjorde 66% af den rentebærende gæld lån med lang
løbetid. Nutidsværdien pr. 31. december 2002 var 19 mio. kr. højere end den indregnede

værdi.

e risiko | forhold

 

Der er til sikring af et variabelt forrentet lån indgået en renteswap på nominelt 100 mio, kr.
med en fast rente på 6,25% og en restløbetid på 9 år, hvilket er i overensstemmelse med
afdragsprofilen på det sikrede lån, jf. endvidere note 23 på side 92.

Kommercielle risici
Der foretages ikke afdækning af kommercielle risici som eksempelvis prisudsving på indkøb
af råvarer og energi. Mulighederne for at overføre prisstigningerne på salgspriserne samt
hurtigheden heraf afhænger bl.a. af den gældende konkurrencesituation på markedet.

Der foretages dog løbende vurderinger af mulighederne for sikring af papirpriserne, og for-
skellige muligheder til nedbringelse af koncernens eksponering er under overvejelse.

Hartmann søger at nedbringe prisfølsomheden på særligt ægemballage ved at have et bredt
og dybt sortiment og ved strategisk markedsføring, hvor koncernen hjælper supermarke-
der og ægproducenter til at differentiere deres produkter og dermed øge salget.

Miljørelationer og -risici
Hartmanns ledelsesmodel for miljø, STEP?Environment, som implementeres på alle pro-
duktionssteder i koncernen, sikrer effektivt og professionelt, at skader på det eksterne miljø
forebygges, nedbringes til et minimum og afhjælpes. De miljømæssige risici styres både
lokalt og fra Hartmanns centrale miljøafdeling.

Livscyklusvurderinger af Hartmanns aktiviteter og produkter har dokumenteret, at den
væsentligste påvirkning af det eksterne miljø skyldes energiforbruget i produktionen.
Reduktion af dette energiforbrug er højt prioriteret, da der også er et væsentligt økono-
misk incitament hertil. Den løbende reduktion af energiforbruget sker gennem udvikling og
implementering af mere energieffektive teknologier samt gennem forbedret energiledelse.

Væsentlige risici kan forekomme i forbindelse med virksomhedsopkøb som følge af for-
urening eller forpligtigelser fra tidligere aktiviteter. For at afdække denne risiko gennem-
fører Hartmann en miljømæssig due diligence, inden handlen endeligt afsluttes. Under-
søgelsen omfatter en kortlægning af nationale love og bestemmelser, som sammenholdes
med resultater af de nødvendige fysiske miljøundersøgelser.

Sociale relationer og risici
Sikring af medarbejderes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, beskyttelse af men-
neskelige værdier i det omgivne samfund samt beskyttelse af de mennesker, der er i kon-
takt med Hartmann eller med produkterne, har meget høj prioritet.

Hartmanns ledelsesmodel for HR, STEP?PHuman, som implementeres på alle produktions-
steder i koncernen, sikrer, at sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen er i orden, samt
at Hartmann kan håndtere sit sociale ansvar på en effektiv måde og optræde som en god
samfundsborger i alle de lande, hvor koncernen opererer.

e risiko | forhold

 

50

I lighed med miljømæssige risici afdækkes væsentlige, socialt relaterede risici i forbindelse
med virksomhedsopkøb gennem en due diligence proces, inden handlen afsluttes.

Forsikringsforhold

Hortmann Industriemballage
- når design og funktionalitet går
op i en højere enhed.

En af de største risici er brand, da reetablering af en fabrik kan tage lang tid med risiko for
tab af forretning i den mellemliggende periode. De enkelte fabrikker er dækket af en omfat-
tende all-risks forsikring, der bl.a. inkluderer brandskade og driftstab.

Koncernens forsikringsprogram er i 2002 udvidet til også at omfatte Nordamerika,
herunder bl.a. produktansvarsforsikring. Eksponeringen er væsentligt forøget som følge af
koncernens nylige investering, og Hartmann er specielt opmærksom på markedets særlige
karakteristika med hensyn til praksis for sagsanlæg, retssager etc.

Der arbejdes systematisk med forebyggelse af skader. Alle anlæg har således døgnover-
vågning og brandberedskab, ligesom næsten alle enheder har sprinkleranlæg.

Fokuseringen har medført, at Hartmanns skadeprocent for perioden 1999-2001 udgør ca.
33%, hvilket betyder, at koncernens forsikringsselskab udbetaler 33 kr. i erstatning for hver
gang, de modtager 100 kr. i præmieindtægt. Niveauet betragtes af forsikringsbranchen som
værende yderst tilfredsstillende.

Koncernens forsikringer dækker også ansvar i bred forstand, herunder erhvervs- og pro-
duktansvar, der er omfattet af koncernens all-risks forsikring, som koordineres centralt.

 

e risiko | forhold

 

51!

e aktionær | forhold

 

Aktionærforhold

Årets kursudvikling i forhold til det generelle marked er positiv. Hartmann-aktien star-
tede 2002 i kurs 125 og sluttede året 5% lavere i kurs 118. Såvel KFX som de aktier,
der indgår i Københavns Fondsbørs? nye SmallCap+ indeks, oplevede i 2002 et fald på

10-25%.

Ændret lovgivning for insiderregister

Hartmann-aktien | vs. indeks

Hartmann har som følge af ændret lovgivning revideret en række regler for handel med sel-
skabets B-aktier og for beskyttelse af intern viden, der medfører, at personer omfattet af
insiderbegrebet har pligt til at oplyse om deres aktiebesiddelser samt ændringer heri.
Hartmann har pligt til løbende at offentliggøre statuslister over insidernes aktiebesiddelser
samt offentliggøre opgørelser over erhvervelser og afhændelser for hver enkelt handelsdag,
såfremt disse samlet overstiger 50.000 kr. i kursværdi.

Hartmann har i reglerne for handel med selskabets B-aktier bestemt, at handelsvinduet for
insidere er åbent i 4 uger efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse eller
delårsrapport. Hartmann vil udsende statuslister senest 3 dage efter et handelsvindues
lukning. Hartmann udsendte den 12. november 2002 delårsrapport for 3. kvartal 2002 og
offentliggjorde herefter den I I. december 2002 en statusliste over insidernes aktiebehold-
ning. Beholdningen kunne pr. I I. december 2002 opgøres til 15.122 stk., hvilket svarer til
0,4% af den samlede aktiekapital og 1,8 mio. kr. til den pågældende dags kursværdi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

120
" ST
NI OA HE Hortmann-aktien
90 HER MidCap+, Fondsbørsen
NÅ EE smaliCap+, Fondsbørsen
80 —
N => 2 NER KFX, Fondsbørsen
70 hør
MBE KAX, Fondsbørsen
60
Januar April Juli Oktober December
2002 2002 2002 2002 2002

 

 

52

e aktionær | forhold

 

Antal aktier (ekskl. egne aktier)
Resultat pr. aktie (EPS)
Vækst i resultat pr. aktie
Indre værdi pr. aktie
Børskurs pr. aktie, ultimo
Pricefearning, ultimo
Udbytte pr. aktie

Pay-out ratio

Cash flow pr. aktie
Markedsværdi
Markedsværdi ”free float”
Børskurslindre værdi (K/1)

Aktionærrelaterede | nøgletal

 

 

 

2002 2001 2000 1999 1998

stk. 3.407.545 3.407.545 3.407.545 3.407.545 3.373.050
kr. 6,2 13,8 10,9 6,3 19,1
% -55,1 26,6 73,0 -67,1 55,6
kr. 21 242 244 235 247
kr. [18 125 [il 140 194
kr. 19,1 91 10,2 22,2 10,1
kr. 2,00 4,75 3,50 4,25 5,40
% 33,2 34,3 32,1 67,5 27,4
kr. 15,6 35,9 45,5 33,9 34,8
mio. kr. 403 426 378 477 654
mio. kr. 359 379 336 425 582
0,56 0,52 0,45 0,60 0,79

 

Corporate Governance

I december 2001 fremkom et af regeringen nedsat udvalg (Nørby-udvalget) med en række
anbefalinger til at fremme god Corporate Governance (selskabsledelse) i Danmark.
Bestyrelsen har i løbet af 2002 behandlet og arbejdet med rapporten, hvorefter der den 27.
februar 2003 er blevet udsendt en fondsbørsmeddelelse indeholdende en systematisk gen-
nemgang og stillingtagen til rapportens anbefalinger. Gennemgangen af rapporten kan i sin
helhed ses på www.hartmann.dk. Nørby-udvalgets anbefalinger sammenholdes i summarisk
form med Hartmanns praksis på side 58-59.

Det er Hartmanns hensigt løbende at arbejde videre med anbefalingerne og til stadighed
vurdere udviklingen og ”best practice” inden for god Corporate Governance såvel natio-

nalt som internationalt.

Hartmann med i nyt indeks på Københavns Fondsbørs

Københavns Fondsbørs offentliggjorde den 22. november 2002, at der pr. I. april 2003 ind-
føres en ny indretning af markedspladsen for små og mellemstore danske aktier — de såkald-
te MidCap+ og SmallCap+ indeks. Et selskab skal - for at indgå i et af de nye segmenter -
kvalificere sig efter en række krav om bl.a, markedsværdi, daglig omsætning og åbenhed. Det
er Københavns Fondsbørs” vurdering, at selskaber, der indfrier kvalifikationskravene, vil få
en større eksponering og blive mere synlige i børsbilledet, hvorefter det forventes at kunne
øge omsætningen i aktierne med mindst 20% i 2003.

Hartmann indfrier Københavns Fondsbørs” kvalifikationskrav til SmallCap+ indekset og er
relativt tæt på at opfylde betingelserne for MidCap+ indekset. Bl.a. skal den frit tilgængelige
aktiekapital (free float) stige fra de nuværende 359 mio. kr. til mindst at udgøre 400 mio. kr.

53

e aktionær | forhold

 

Uddrag af fondsbørsmeddelelser i 2002
Hartmann har i 2002 udsendt 13 fondsbørsmeddelelser. Samtlige meddelelser findes på
www.hartmann.dk/investor, hvoraf et væsentligt uddrag er:

 

6. maj 1. delårsrapport 2002

7.juni — Kendelse i voldgiftssag mod Tønder Fjernvarme

4. juli Opkøb i Nordamerika

31. juli Ansætter ny direktør i Sydamerika

20. august 2, delårsrapport 2002
12, november 3. delårsrapport 2002

 

 

 

Udbytte på 30% af overskuddet fastholdes
Det er fortsat selskabets politik, at dets aktionærer honoreres dels via løbende kursstig-
ninger og dels med et direkte afkast ved udbetaling af et årligt udbytte svarende til ca. 30%
af årets resultat efter skat. For 2002 indstiller ledelsen til generalforsamlingen, at der udbe-
tales udbytte svarende til 2,00 kr. pr. aktie, hvilket udgør 33% af årets nettoresultat.

AÅnalytikerdækning af Hartmann er steget i 2002
Hartmann-aktien følges bl.a, af:
e Alfred Berg Bank v/Thomas Steen Hansen
(+45 3396 1935 — thomas.hansenGØalfredberg.dk)
e Carnegie Bank v/Christian Reinholdt
(+45 3288 0200 — creinholdtØcarnegie.dk)
e Danske Equities v/Michael West Hybholt
(+45 3344 0444 — michael.hybholt&danskebank.com)
e Gudme Raaschou v/Peter Nyborg Moltke
(+45 3344 9000 — pnymØgr.dk)

Udviklingen i ejerforhold
Aktiekapitalen udgør 70.150.900 kr., hvoraf 8.533.000 kr. er A- og AA-aktier, som ejes af
Brødrene Hartmanns Fond. Ifølge fondens fundats kan A- og AA-aktierne ikke sælges, så
længe fonden består.

Største | aktionærer

 

 

 

 

 

2002 2002 200! 2001
Ejerandel i % Stemmeandel i % Ejerandel i % Stemmeande! i %
A-aktier
Brødrene Hartmanns Fond AA-aktier 20,0 61,8 16,1 59,9
B-aktier
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Baktier 15,0 7,2 13,0 6,2
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) B-aktier 11,4 5,4 11,4 5,4
Specialforeningen Bankinvest Danske Small Cap Aktier B-aktier 7,1 3,4 9,3 4,4
Advokat Thor Stadil B-aktier >5,0 >2,4 >5,0 >2,4
Egne aktier B-aktier 2,9 1,4 2,9 1,4

 

54

e aktionær | forhold

 

Stykstørrelsen på alle aktier er 20 kr. eller multipla heraf. Hver A- og AA-aktie giver 10
stemmer, mens en B-aktie giver | stemme.

Den I. marts 2003 havde selskabet 2.848 aktionærer — inkl. ca. 450 medarbejderaktionæ-
rer — hvoraf de 1.478 havde aktierne noteret på navn. ! forhold til 1. marts 2002 er det en
stigning på 247 aktionærer. 5 aktionærer har oplyst, at de ejer mere end 5% af aktiekapita-
len. Selskabet har en god og stabil aktionærbase af især større danske institutionelle inve-
storer.

Bestyrelsen og direktionen ejer mindre end 0,3% af selskabets aktiekapital, mens selskabets
beholdning af egne aktier er 2,9% af aktiekapitalen. Det er hensigten, at denne beholdning
skal anvendes til dækning af indgåede incitamentsordninger, jf. note 20 side 91.

Investor relations
Det har igennem hele 2002: været en målsætning at kunne tiltrække et bredt felt af danske
investorer. Som led i denne strategi har Hartmann i 2002 intensiveret arbejdet med at
skabe målrettet information og dialog for derved at søge at styrke selskabets profil og likvi-
ditet i aktien. Det er ligeledes i denne ånd, at Hartmann i 2003 vil arbejde med at offent-
liggøre båndede telefonkonferencer eller webcasts med investorrelevant indhold.

 

 

Investor relations-politik

Hartmann har i begyndelsen af 2003 offentliggjort selskabets investor relations-politik (IR):

Målet for vores IR-aktiviteter er at sikre, at prisen på vores aktier afspejler virksomhedens værdi og den forvente-
de indtjening.

Gennem et højt og konsistent niveau af værdiskabende kommunikation er det vores mål at sikre, at alle relevante
informationer er inkorporeret i aktieprisen.

Ved at fastholde en åben og aktiv dialog med offentligheden bestræber vi os på at holde vores interessenter ajour
om virksomhedens aktiviteter, strategi og mål. Vores IR-kommunikation følger Københavns Fondsbørs etiske regler.

Hos Hartmann benytter vi os af følgende IR-informationskanaler:

e Kvartalsmeddelelser (samtidigt på dansk og engelsk)

9 Årsrapporter (samtidigt på dansk og engelsk)

& Regelmæssige investorpræsentationer (publiceres på vores hjemmeside)
e Streamede investorpræsentationer på vores hjemmeside (2003)

e individuelle møder

e Koncernens nyhedsmagasin — "info".

Det er vores hensigt at besvare alle henvendelser vedrørende vores virksomhed professionelt og hurtigt samt at
være åbne for forslag til, hvordan vi kan forbedre vores investorrelationer.

 

 

55

e aktionær | forhold

 

56

Aktionærer, analytikere, børsmæglerselskaber samt andre interesserede er velkomne til at
henvende sig til Hartmann. Alle navnenoterede aktionærer modtager fondsbørsmed-
delelser samt nyhedsmagasinet ”info”. Øvrige oplysninger om bl.a. koncernens struktur,

procedurer og finansielle forhold findes på www.hartmann.dk,

Kontakt med aktionærer og analytikere

18. marts 2003

10. april 2003

20. maj 2003

19. august 2003
18. november 2003

Asger Domino, administrerende direktør
E-mail: adofGQØhartmann.dk
Telefon: (+45) 45 87 50 30
Telefax: (+45) 45 87 96 33

Michael Hedegaard Lyng, koncernfinansdirektør
E-mail: mhl&Dhartmann.dk
Telefon: (+45) 45 87 50 30
Telefax: (+45) 45 87 19 68

Investor relations-sekretariat
Ruth Pedersen, sekretariatschef
E-mail: ro&æhartmann.dk
Telefon: (+45) 45 87 50 30
Telefax: (+45) 45 87 96 33

Finans | kalender 2003

 

Bestyrelsesmøde og offentliggørelse af årsrapporten for 2002
Bestyrelsesmøde og generalforsamling

Bestyrelsesmøde og offentliggørelse af delårsrapport vedr. I. kvartal
Bestyrelsesmøde og offentliggørelse af delårsrapport vedr. 2. kvartal
Bestyrelsesmøde og offentliggørelse af delårsrapport vedr. 3. kvartal

 

 

 

Der afholdes årligt 5 ordinære bestyrelsesmøder. Møderne afholdes i forbindelse med
udsendelse af planlagte regnskabsmeddelelser samt i umiddelbar tilknytning til den årlige
generalforsamling.

Ordinær generalforsamling afholdes torsdag den 10. april 2003, kl. 14.00 på Scandic Hotel
Eremitage, Klampenborgvej, Lyngby Storcenter 62, 2800 Kgs. Lyngby.

e aktionær

 

 

e corporate | governance

 

Nørby-udvalgets anbefalinger

Status
v = I overensstemmelse med
Hartmanns praksis
(97) = Delvis

 

Hartmanns kommentarer

 

1. Aktionærernes rolle øg samspil med selskabsledelsen

 

Aktionærerne bør let kunne udøve deres rettigheder og indfly-

v

Investor relations-sekretariatet varetager kormmmunikation med

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I | delse. aktionærer, og hjemmesiden indeholder relevant information.
Ingen stemmerets- eller ejerbegrænsninger for aktionærer. . Brødrene Hartmanns Fond ejer 20% af den samlede aktiekapital og
Ikke I overens- har stemmemajoritet inddelingen i A-, AA- B-aktier.
stemmelse med I Pga. set Nag . og ”
Hartmanns praksis Hartmann finder, at denne struktur er hensigtsmæssig for koncer-
2 | nens langsigtede udvikling.
Generalforsamling skal indkaldes i god tid med fyldestgørende indkaldelse til generalforsamling med 3-3 1/2 ugers varsel pr. brev.
beskrivelse af dagsorden. Fuldmagter til bestyrelsen bør begrænses / Fyldig indkaldelse, Fuldmagter gives til én generalforsamling, med
3 | til én generalforsamling. mulighed før at tage stilling til de enkelte punkter på dagsordenen.
Bestyrelsen bør ikke ved overtagelsesforsøg f.eks. forhøje aktieka- Situationen har ikke været aktuel. Hartmann vil følge den til enhver
pitalen eller købe egne aktier og derved afskære aktionærerne fra Ikke aktuel tid gældende lovgivning på området.
4 | at tage stilling.
IL Interessenternes rolle og betydning for selskabet
Bestyrelsen bør vedtage en politik for selskabets forhold til sine Idégrundlag, vision og værdigrundhkg offentliggjort. Retningslinier for
interessenter med idégrundlag, værdier og formål, gerne indehol- miljømæssige og sociale forhold nedfældet i Hartmanns ledelses-
dende retningslinier for selskabets oplysninger om miljømæssige "d modeller for bæredygtig udvikling, STEPPEnvironment og
i | og sociale forhold. STEP?”Human.
Direktionen bør føre en aktiv dialog med selskabets interessenter. Aktiv dialog med interessenter, herunder omfattende kommunika-
2 | tion om miljø og socialt ansvar,
III. Åbenhed og gennemsigtighed
Bestyrelsen bør vedtage en informations- og kommunikationspoli- ' Hartmann følger mindst de børsetiske regler og har både en
tik. Væsentlige offentliggørelser bør ske på dansk og engelsk. / IR-politik og m kommunikationsstrategi for koncernen. Alle
i | børsmeddelelser formidles på både dansk og engelsk samtidigt.
Kommunikationen bør styrkes via IT, investormøder og investor- Aktionærer informeres via brev, nyhedsmagasinet ”info” og hjem-
præsentationer på hjemmesiden. Corporate Governance sektion mesiden. Alle investorpræsentationer findes på hjemmesiden, hvor
på hjemmeside anbefales. / der er et afsnit om investor relations. Investormøder afholdes
2 | regelmæssigt.
Årsrapport efter relevant dansk lov, gerne aflæggelse efter IAS / Årsrapport efter relevant. dansk lov, med overgang tilt IAS (nuvæ-
3 | (nuværende IFRS). rende IFRS) fra regnskabsåret 2002.
Supplerende ikke-finansielle oplysninger, f.eks. om miljø, videns- Mest relevante ikke-finansielle forhold beskrives i den finansielle
ressourcer og etisk/sociakt ansvar, bør offentliggøres i relevant / årsrapport. Supplerende oplysninger på hjemmesiden, hvor bl.a. en
4 | omfang. række miljørapporter foreligger.
5 | Kvartalsrapporter anbefales. / Hartmann offentliggør kvartalsrapporter.
IV. Bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar
Præcisering af bestyrelsens opgaver og ansvar anbefales. / Forretningsorden med retningslinier for bestyrelsens arbejde, her-
! | under opgavefordeling mellem bestyrelse og direktion.
Næstformand som afløser/partner til formanden og opgavebeskri- / Næstformand valgt. Formandens arbejdsområder beskrevet i for-
2 | velse for formanden. retningsordenen.
3 | Forretningsorden bør evalueres mindst en gang årligt. / Forretningsorden evalueres og ajourføres årligt.
Procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og anden J Væsentlige oplysninger tilgår løbende bestyrelsen.
4 | kommunikation.

 

 

 

e corporate | governance

 

Nørby-udvalgets anbefalinger

Status
v' = I overensstemmelse med
Hartmanns praksis
(//) = Delvis overensstemmelse

Hartmanns kommentarer

 

V. Bestyrelsens sammensætning

 

Bestyrelsen bør oplyse om rekrutteringskriterier ved forslag af
medlemmer og sikre en bestyrelsessammensætning, der giver de

(v)

Bestyrelsen vil fremover give uddybende informationer om indstil-
lede kandidater. På generalforsamlingen vil der blive redegjort for

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i | bedst mulige kompetencer i bestyrelsen. anvendte udvalgskriterier.
Introduktionsforløb for nye bestyrelsesmedlemmer og tilbud om 'e bestyrelsesmedlemmer får introduktion til selskabet.
ry
2 | supplerende uddannelse. Supplerende uddannelse tilbydes i det omfang, der er behov.
Det anbefales, at der højst er seks generalforsamlingsvalgte med- vv Seks generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
3 | lemmer i bestyrelsen.
Flertal skal være uafhængige. Direktionen bør ikke indgå i selska- wd Flertal uafhængigt. Direktionen indgår ikke i selskabets bestyrelse,
da bets bestyrelse, Årsrapporten oplyser om stilling og tillidshverv. Fra årsrapporten
Årsrapport bør oplyse hvert medlems stilling, tillidshverv, tidspunkt v 2002 er der oplyst om indtræden og genvalg samt aktier/optioner,
4b | for indtræden og genvalg og antal aktier/optioner, som ejes. ( ) dog ikke for enkeltpersoner, men for grupper.
Minimum fem ordinære bestyrelsesmøder årligt. Mødefrekvens Der afholdes minimum fem ordinære bestyrelsesmøder årligt.
5 | bør inkluderes i årsrapporten. J Mødefrekvens oplyses i årsrapporten.
Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en Alle bestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at afsætte tilstræk-
aktiv direktion, højst har tre menige bestyrelseshverv eller én for- / ketig tid til sine bestyrelsesopgaver.
6 | mandspost og én menig bestyrelsespost.
Medlemmer bør fratræde i det år, de fylder 70 år. Alder bør vv Aldersgrænse 70 år, medmindre anden aftale indgås. I årsrapporten
7 | angives i årsrapport. ( ) 2002 oplyses alder på de enkelte medlemmer.
Valgperioder på højst tre år og en samlet periode på højst ni år ikke i | Valgperiode på tre år. Ingen maksimumperiode da det skønnes, at
overensstemmelse ne vi dan i ave
anbefales. med Hartmanns lang erfaring vil styrke bestyrelsen, hvori der i øvrigt løbende sker
8 | praksis udskiftninger.
Bestyrelsesudvalg (komitéer) kan generelt ikke anbefales. J Ingen komitéer nedsat. Dog forhandler formand og næstformand
9 | direktionens lønforhold.
Årlig selvevaluering af bestyrelsens arbejde anbefales. ( J ) Ingen formel selvevaluering, men drøftelser på et årligt bestyrelses-
10 | møde:
Årlig evaluering af direktionens arbejde anbefales. / Evaluering af direktionens arbejde finder sted i forbindelse med årli-
li | ge lønforhandlinger.
Årlig evaluering af bestyrelsens samarbejde med direktion efter Ingen formelle evalueringsprocedurer. Samarbejdet mellem direk-
fastlagte evalueringsprocedurer anbefales. ( J ) tion og bestyrelse vurderes løbende i samtaler imellem den adm.
12 | direktør og bestyrelsesformanden.
VI, Aflønning af bestyrelse og direktion
Bestyrelsen bør fastlægge principper for incitamentsprogrammer. Bestyrelsen har fastlagt principper og retningslinier for et aktieop-
Evt. program for bestyrelsen bør forelægges generatforsamfingen / tionsprogram for direktion og ledende medarbejdere i 2002, Der
fa for godkendelse og bør ikke rumme aktieoptioner. udstedes ikke aktieoptioner til bestyrelsen.
Bestyrelsen har til hensigt at gøre programmet revolverende,
Program for direktion bør være revolverende, og ved tildelingen Vil blive indarbejdet Indløsningskursen for det eksisterende program er på grund af
bør indløsningskursen være højere end markedskursen. ble hg programmets begrænsede omfang ikke højere end markedskursen.
gs delvist
lb | Vilkår, herunder indløsningskurs, vil blive fastsat fra gang til gang.
Alle væsentlige forhold bør beskrives i årsrapport, herunder hvem Alle væsentlige oplysninger om direktionens samlede og øvrige
gt og
der er omfattet, og hvad hvert bestyrelses- og direktionsmedlems ( / ) ledende medarbejderes samlede optioner gives i årsrapporten.
2 | incitamentsaflønning udgør.
Fratrædelsesordning for direktion bør være rimelig, og hovedind- Direktionen er ansat på normale vilkår. Rimelige fratrædelsesord-
ge
3 | hold bør offentliggøres i årsrapport. ninger aftales, når det er aktuelt.
Vli. Risikostyring
Isen bør påse, at der etableres passende systemer til styring relsen følger løbende selskabets risikostyring og foretager én
pass styl og
I af risici. Mindst én gang årligt bør systemer og politikker evalueres. gang årligt en evaluering.

 

 

 

59

e Hartmanns | bestyrelse

 

Fra venstre:

Harry Nielsen, Mogens Petersen,

Svend Wind, Preben Schou, Stephen Horner,
Bjarne Eriksen, John Gath, Peter-Uirik Plesner
og Jacob $. Nyborg.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem-
mers valgperiode er 3 år og for medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer 4 år.

Bestyrelses- og direktionsmediemmer i selskabet
har pr. I. marts 2003 oplyst, hvilke ledelseshverv de
besidder i andre danske aktieselskaber.

Bestyrelsesmediemmerne har. i ak 7.933 aktier i
Brødrene Hartmann A/S.

Der udstedes ikke optioner eller warrants: til
bestyrelsesmedlemmerne.

BF: Bestyrelsesformånd
NF: Næstformand
MB: Medlem af bestyrelsen

Bestyrelse

Formand

Mogens Petersen, 62 år

Direktør

Indtrådt i bestyrelsen den 10. juni 1985

Genvalgt den 2. maj 2001 med udløb maj 2004
Formand siden den 19. maj 1998

BF: Caribbean Holding A/S og Apport Systems A/S
MB: Nordea Danmark Fonden og Brødrene
Hartmanns Fond.

Næstformand

John Gath, 67 år

Direktør, Strategia Finans A/S

Indtrådt i bestyrelsen den 18. maj 1999
Genvalgt den 6. maj 2002 med udløb maj 2005
Næstformand siden den 18. maj 1999

BF: Brødrene Hartmanns Fond

MB: Ove Arkil A/S, Ove Arkil Holding A/S og
Strategia Finans A/S.

Bjarne Eriksen, 49 år

Direktør, Julius Koch A/S

indtrådt i bestyrelsen den 18. maj 1999
Genvalgt den 2, maj 2000 med udløb april 2003.

 

e Hartmanns | bestyrelse

 

Stephen Horner, 51! år

Juridisk direktør, EMI Music Denmark A/S
indtrådt i bestyrelsen den 10. juni 1985
Genvalgt den 2. maj 2000 med udløb april 2003.

Peter-Ulrik Plesner, 56 år

Advokat, Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg
Indtrådt i bestyrelsen den 12. november 1982
Genvalgt den 2. maj 2001 med udløb maj 2004

BF: Eva Denmark A/S, Johan Mangor A/S, Upfrant
Chromatography A/S, Piet Hein A/S og Triumph
International Textit A/S

MB: Ida Løfbergs Fond og Brødrene Hartmanns
Fond.

Preben Schou, 66 år

Direktør

Indtrådt i bestyrelsen den 19. maj 1998

Genvalgt den 6, maj 2002 med udløb maj 2005

BF: Siemens Aktieselskab

MB: Gerda & Victor B. Strands Fond/Toms Fabrik-
kers Fond,

Harry Nielsen”, 54 år

Produktionschef

Indtrådt i bestyrelsen den 25, maj 1994
Genvalgt den 6. maj 2002 med udløb maj 2006.

Jacob S. Nyborg, 31 år

Miljøkoordinator

indtrådt i bestyrelsen den 6. maj 2002 med udløb
maj 2006.

Svend Wind? 47 år

Laboratorieassistent

indtrådt i bestyrelsen den 18. maj 1990
Genvalgt den 6, maj 2002 med udløb maj 2006.

+ Valgt af medarbejderne

 

e direktion

koncernledelse

 

Fra venstre:

Anna Lise Mortensen, Steen Ulrik Madsen,

Asger Domino, john Hoffmann Frederiksen,

Per Vinge Frederiksen og Michael Hedegaard Lyng.

Asger Domino, 43 år

Administrerende direktør (CEO)

Ansat i Hartmann siden februar 1989. Medlem af direktionen
siden 1996. Tiltrådte som administrerende direktør i maj 2001.
BF: Buhl & Bønsøe A/S

MB: Brødrene Hartmanns Fond.

Per Vinge Frederiksen, 4l år

Koncerndirektør med ansvar for Æg- & Frugtemballage i Europa,
Nordamerika og Asien samt Hartmann Technology og kraftvar-
meværket.

Ansat i Hartmann siden marts 2000. Tiltrådte som koncerndirek-
tør i maj 2001.

NF: Danfiber A/S

Steen Ulrik Madsen, 42 år

Koncerndirektør med ansvar for Industriemballage.

Ansat i Hartmann siden januar 1993. Tiltrådte som koncerndirek-
tør i maj 2001.

MB: Spejder Sport A/S.

Direktionen har i alt 2.869 stk. aktier i Brødrene Hartmann A/S.
Herudover er der udstedt aktieoptioner, der nærmere er omtalt
i note 20 side 91.

 

e direktion | koncernledelse

 

John Hoffmann Frederiksen, 43 år

Direktør med ansvar for koncernens aktiviteter inden for Forskning &
Udvikling.

Ansat i Hartmann siden september 1994.

Michae! Hedegaard Lyng, 33 år
Koncernfinansdirektør (CFO) med ansvar for økonomi og IT.
Ansat i Hartmann siden juli 2001.

Anna Lise Mortensen, 50 år

Direktør for Bæredygtig Udvikling med ansvar for miljø,
HR og kommunikation.

Ansat i Hartmann.siden januar 1992.

 

anvendt | regnskabspraksis

 

64

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten 2002 for Brødrene Hartmann
AJS er aflagt i overensstemmelse med dan-
ske regnskabsvejledninger, internationale
regnskabsstandarder, IFRS (tidligere IAS-
standarder), årsregnskabslovens bestem-
melser for klasse D-virksomheder samt de
krav, Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnoterede
selskaber.

Enkelte af de i IFRS-standarderne foreskrev-
ne oplysninger er fundet mere hensigtsmæs-
sige at medtage i årsrapportens tekstafsnit,
som i denne sammenhæng betragtes som en
integreret del af koncernregnskabet og års-
regnskabet.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er som følge af
den nye årsregnskabslov og samtidig over-
gang til IFRS ændret på følgende områder:

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter, som opfylder indreg-
ningskriterierne, aktiveres som immateriel-
le anlægsaktiver, Udviklingsprojekter måles
til kostpris med fradrag af akkumulerede af-
og nedskrivninger eller til genindvindings-
værdi, såfremt denne er lavere, Aktiverede
omkostninger omfatter direkte og indirek-
te omkostninger, som kan henføres til ud-
viklingsprojektet.

Hidtil er udviklingsomkostninger indregnet i
resultatopgørelsen i takt med deres afhol-
delse.

Goodwill

Et positivt forskelsbeløb (goodwill) mellem
kostprisen og dagsværdien på overtagne,
identificerede aktiver og forpligtelser indreg-
nes som aktiv og afskrives over den vurdere-
de økonomiske levetid,

Hidtil er goodwill nedskrevet over egenkapi-
talen.

Indirekte produktionsomkostninger
Indirekte produktionsomkostninger (IPO)
indregnes som en del af egenfremstiliede
aktiver, herunder udviklingsprojekter, mate-
rielle anlægsaktiver og varebeholdninger.
Dette indebærer, at indirekte omkostninger
såsom vedligeholdelse og afskrivninger på
produktionsanlæg indregnes som en del af
kostprisen.

Hidtil er indirekte produktionsomkostninger
indregnet i resultatopgørelsen i takt med
deres afholdelse.

Afledte finansielle instrumenter

Dagsværdien af afledte finansielle instrumen-
ter indgået til sikring af fremtidige betalings-
strømme indregnes som et aktiv eller en for-
pligtelse i andre tilgodehavender henholdsvis
anden gæld. Samtidig sker der en tilsvarende
indregning i egenkapitalen under overført
resultat, Ved betalingsstrømmens gennem-
førelse overføres indtægter og omkostninger
vedrørende sikringstransaktionen fra egen-

 

 

 

 

 

 

 

Praksisændringernes | indvirkning 2002

2002 3l.december 2002
Primært Skat af årets Netto- Aktiver  Forpligtelser Udskudt Egenkapital

Praksisændringernes indvirkning på: resultat resultat resultat skat
Udviklingsprojekter -0,9 0,3 -0,6 7,8 - 2,3 5,5
Goodwill -1,5 0,1! -1,4 13,7 - 1,6 12,1
Indirekte produktionsomkostninger 0,2 -0,I 0,1 22,2 - 6,6 15,6
Kurstab 0,2 - 0,2 -0,9 - - -0,9
Afledte finansielle instrumenter - - - 2,3 9,2 -2,8 4,1
Pension - - - -1,8 -Ø, I - -1,7
Total -2,0 0,3 1,7 43,3 9,1! 77 26,5

Praksisændringernes | indvirkning 2001

2001 31.december 2001
Primært Skat af årets Netto- Aktiver  Forpligtelser Udskudt Egenkapital

Praksisændringernes indvirkning på: resultat resultat resultat skat
Udviklingsprojekter 1,4 -0,4 1,0 8,7 - 2,6 6,1
Goodwill -7,4 0,1 -7,3 15,3 - 1,8 13,5
Indirekte produktionsomkostninger 1,4 -0,4 10 22,0 - 6,6 15,4
Kurstab 0,2 - 0,2 -1,l - - -I,l
Afledte finansielle instrumenter - - - - 1,2 - -1,2
Pension . - - -1,8 -0,1 - -1,7
Udbytte - - - - -16,2 - 16,2
Total -4,4 -0,7 -5,1 43,1 -151 11,0 47,2

 

 

 

 

 

& anvendt | regnskabspraksis

 

kapitalen og indregnes i samme post som det
sikrede.

Hidtil er værdien af afledte finansielle instru-
menter indgået til sikring af fremtidige beta-
lingsstrømme ikke indregnet før betalings-
strømmens gennemførelse. | stedet har
oplysningerne om disse afledte finansielle
instrumenter været givet i noterne,

Pensioner

I forhold til tidligere opgøres pensionsforplig-
telser i overensstemmelse med IFRS-bestem-
melserne.

Forudbetalte pensionsindbetalinger på ydel-
sesbaserede pensionsordninger er fratrukket
i pensionsforpligtelsen mod tidligere inklude-
ret i andre tilgodehavender.

Kurstab ved optagelse af lån

Kurstab i forbindelse med optagelse af fast-
forrentede lån fragår i lighed med øvrige
låneomkostninger i kostprisen på lånet.

Hidtil har kurstab ved lånoptagelse været
indregnet som et aktiv, der er afskrevet over
lånets løbetid,

Udbytte
Foreslået udbytte for regnskabsåret vises
fremover som en særskilt post under egen-

kapitalen.

Hidtil har forslag til udbytte været indregnet
som en kortfristet gældsforpligtelse.

Den samlede effekt af de gennemførte prak-
sisændringer for 2001 og 2002 samt for balan-
cen ultimo 2001 og 2002 er vist på side 64.

Anvendt regnskabspraksis er herudover
uændret i forhold til sidste år, Ud over oven-
nævnte ændringer i anvendt regnskabspraksis
er der gennemført ændringer i regnskabsop-
stillingerne og noterne samt 5-års oversigten
som følge af den nye årsregnskabslov og
IFRS.

Der er foretaget tilpasning af sammenlig-
ningstallene for 2001.

Leasing (moderselskabet)

Moderselskabet har i visse tilfælde indgået
finansielle leasingkontrakter med en datter-
virksomhed. | moderselskabet foretages
indregning i balancen til den kapitaliserede
værdi og vises som et finansielt anlægsaktiv.
Leasingydelsernes rentedel indtægtsføres i
resultatopgørelsen under finansielle ind-

tægter.

Hidtil har sådanne finansielle kontrakter
været medtaget under materielle anlægsakti-
ver indregnet til kostpris omfattende direkte
og indirekte omkostninger,

Ændringen har ingen indvirkning på moder-
selskabets resultat, balancesum og egenka-
pital.

Ændret klassificering

Som følge af ændret ledelsesstruktur er der
med virkning pr. I. januar 2002 foretaget en
reklassificering af de integrerede selskaber
således, at disse regnskabsmæssigt behand-
les som selvstændige enheder.

Såfremt reklassifikationen havde været
foretaget tidligere, ville resultatet have
været påvirket negativt med 2 mio. kr. for
2001. Endvidere ville koncernens egenkapi-
tal have været påvirket negativt med 6 mio.
kr. pr. 31. december 2001.

Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sand-
synligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan
måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er
sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele
vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi
kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og for-
pligtelser til kostpris. Efterfølgende måles
aktiver og forpligtelser som beskrevet for
hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles
til amortiseret kostpris, hvorved der indreg-
nes en konstant effektiv rente over løbe-
tiden.Ved første indregning måles disse finan-
sielle aktiver og forpligtelser til det betal-
te/modtagne beløb med tillæg/fradrag af
direkte omkostninger. Amortiseret kostpris
opgøres som oprindelig kostpris med fradrag
af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den
akkumulerede amortisering af forskellen
mellem kostpris og nominelt beløb.

Ved indregning og måling tages hensyn til
gevinster, tab og risici, der fremkommer,
inden årsrapporten aflægges, og som be- eller
afkræfter forhold, der eksisterede på balan-
cedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i
takt med, at de indtjenes, herunder indregnes
værdireguleringer af finansielle aktiver og for-
pligtelser, der måles til dagsværdi eller amor-

tiseret kostpris. Alle markedsværdier baseres
på officielt noterede valuta- og rentesatser
mv., hvor sådanne er tilgængelige. Alternativt
anvendes oplyste priser/satser fra banker.

Endvidere indregnes omkostninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening, herunder
afskrivninger, nedskrivninger og hensatte for-
pligtelser samt tilbageførsler som følge af
ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb,
der tidligere har været indregnet i resultat-
opgørelsen.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselska-
bet Brødrene Hartmann A/S samt virksom-
heder, hvori moderselskabet direkte eller
indirekte besidder flertallet af stemmerettig-
hederne eller på anden måde har kontrol
over virksomhederne (dattervirksomheder).
Virksomheder, hvori koncernen besidder
mellem 20% og 50% af stemmerettighederne
og udøver betydelig, men ikke bestemmende
indflydelse, betragtes som associerede virk-
somheder.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag
af regnskaber for moderselskabet og datter-
virksomhederne som et sammendrag af
regnskabsposter af ensartet karakter. De
regnskaber, der er anvendt til brug for kon-
cernens årsrapport, er aflagt i overensstem-
melse med koncernens regnskabspraksis.

Der foretages eliminering af koncerninterne
indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser,
udbytter og mellemværender samt realisere-
de og urealiserede interne gevinster og tab
ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder,

Moderselskabets kapitalandele i de konsoli-
derede dattervirksomheder udlignes med
moderselskabets andel af dattervirksom-
hedernes dagsværdi af identificerede netto-
aktiver opgjort på det tidspunkt, hvor kon-
cernforholdet blev etableret.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder
indregnes i koncernregnskabet fra anskaffet-
sestidspunktet. Solgte eller afviklede virk-
somheder indregnes i den konsoliderede
resultatopgørelse frem til afståelsestidspunk-
tet, Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede, solgte eller afviklede virksom-
heder,

Ved køb af virksomheder, hvor moderselska-
bet opnår kontrol over de købte virksomhe-
der, anvendes overtagelsesmetoden. Good-
will repræsenterer det beløb, hvormed kost-

65

& anvendt | regnskabspraksis

 

66

prisen for den overtagne virksomhed over-
stiger dagsværdien af overtagne, identificere-
de aktiver og forpligtelser inklusive hensatte
forpligtelser til konkrete og besluttede samt
offentliggjorte omstruktureringstiltag i den
overtagne virksomhed, Der tages hensyn til
skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.
Goodwill indregnes i koncernregnskabet
som immaterielle aktiver og i moderselska-
bets årsregnskab som en de! af kapitalandele
i dattervirksomheder og associerede virk-
somheder. Goodwill afskrives lineært i resul-
tatopgørelsen over den økonomiske levetid,
dog maksimalt 20 år.

Goodwill fra overtagne virksomheder regu-
leres indtil udgangen af året efter anskaf-
fetsen, såfremt identificerbare aktiver og for-
pligtelser efterfølgende viser sig at have en
anden dagsværdi end antaget på overtagei-
sestidspunktet, Herefter reguleres goodwill
alene som følge af, at hensættelser til
omstrukturering i den overtagne virksomhed
ikke anvendes som forudsat og derfor skal
tilbageføres, eller som følge af ændringer i
skøn over betingede købsvederlag.Alle andre
reguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller
afvikling af dattervirksomheder og associere-
de virksomheder opgøres som forskellen
mellem salgssummen eller afviklingssummen
og den regnskabsmæssige værdi af nettoakti-
ver på salgstidspunktet samt forventede
omkostninger til salg eller afvikling.

Minoritetsinteresser

Ved opgørelse af koncernresultat og kon-
cernegenkapital anføres den del af dattervirk-
somhedernes resultat og egenkapital, der kan
henføres til minoritetsinteresser, som særskil-
te poster i resultatopgørelse og balance.

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes
ved første indregning til transaktionsdagens
kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på beta-
lingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære
poster i fremmed valuta omregnes til balance-
dagens kurs. Forskelle mellem balancedagens
kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i
resultatopgørelsen som en finansiel post.

Kursregulering af mellemværender med
udenlandske dattervirksomheder, der anses

for en del af den samlede investering i dat-
tervirksomheden, indregnes direkte i egen-
kapitalen.Tilsvarende indregnes valutakursge-
vinster og -tab på den del af lån og afledte fi-
nansielle instrumenter indgået til kurssikring
af udenlandske dattervirksomheder, som
effektivt modsvarer valutakursgevinst/-tab på
investering i dattervirksomheden, direkte i
egenkapitalen,

Ved indregning af udenlandske dattervirk-
somheder og associerede virksomheder
omregnes resultatopgørelserne til en gen-
nemsnitlig valutakurs for måneden, og balan-
ceposterne inklusiv goodwill indregnet ved
anskaffelsen af de udenlandske virksom-
heder omregnes til bafancedagens valutakur-
ser, Kursdifferencer, opstået ved omregning
af udenlandske dattervirksomheders egenka-
pital ved årets begyndelse til balancedagens
valutakurser samt ved omregning af resultat-
opgørelser fra gennemsnitskurser til balance-
dagens valutakurser, indregnes direkte i egen-

kapitalen.

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Nettoomsætningen ved salg af handelsvarer
og færdigvarer indregnes i resultatopgø-
relsen, såfremt levering og risikoovergang til
køber har fundet sted på balancedagen, og
såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og
forventes modtaget, Nettoomsætningen ind-
regnes eksklusive moms og med fradrag af
rabatter i forbindelse med salget.

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger omfatter direkte
og indirekte omkostninger, herunder afskriv-
ninger og gager, der er afholdt for at opnå
årets nettoomsætning,

Under produktionsomkostninger indregnes
tillige forskningsomkostninger samt de ud-
viklingsomkostninger, der ikke opfylder krite-
rierne for aktivering. Endvidere indregnes
afskrivning på udviklingsomkostninger.

Distributions- og salgsomkostninger
Distributions- og salgsomkostninger omfat-
ter omkostninger til fragt, salgspersonale,
reklame- og udstillingsomkostninger samt
afskrivninger.

Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger omfatter om-
kostninger til det administrative personale,

ledelsen, kontoriokaler, kontoromkostninger
samt afskrivninger,

Andre driftsindtægter og
-omkostninger

Andre driftsindtægter øg -omkastninger
omfatter regnskabsposter af sekundær
karakter.

Resultat af kapitalandele i dattervirk-
somheder og associerede virksomheder
I modervirksomhedens resultatopgørelse
indregnes den forholdsmæssige andel af de
enkelte dattervirksomheders resultat før
skat efter fuld eliminering af intern
avance/tab, Andel i dattervirksomhedernes
skat indregnes under skat af ordinært resul-
tat,

I både modervirksomhedens og koncernens
resultatopgørelser indregnes den forholds-
mæssige andel af de associerede virksomhe-
ders resultat før skat efter eliminering af for-
holdsmæssig andel af intern avance/tab.
Andel i de associerede virksomheders skat
indregnes under skat af ordinært resultat.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger inde-
holder renter, realiserede og urealiserede
valutakursreguleringer, kursregulering på
værdipapirer, amortisering af forpligtelser
samt tillæg og godtgørelse under acontoskat-
teordningen. Endvidere medtages realiserede
og urealiserede gevinster og tab vedrørende
afledte finansielle instrumenter, der ikke kan
klassificeres som sikringsaftaler.

Skat af årets resultat

Moderselskabet er sambeskattet med alle
danske dattervirksomheder og med en
række af de udenlandske dattervirksomhe-
der. Selskabsskat til betaling fordeles for-
haldsmæssigt mellem de danske selskaber,
der har positiv skattepligtig indkomst. De
sambeskattede selskaber indgår i aconto-
skatteordningen.

Skat af årets resultat, som består af årets
aktuelle skat og forskydning i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del,
der kan henføres til årets resultat, og direkte
i egenkapitalen med den del, der kan henfø-
res til posteringer direkte på egenkapitalen.

& anvendt | regnskabspraksis

 

Balancen
Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill måles til kostpris med fradrag af
foretagne af- og nedskrivninger. Goodwill
afskrives lineært over den vurderede økono-
miske brugstid, der udgør maksimalt 20 år,

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill
vurderes løbende og nedskrives til genindvin-
dingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt
den regnskabsmæssige værdi overstiger de
forventede fremtidige nettoindtægter fra den
virksomhed eller aktivitet, som goodwill er
knyttet til.

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter omfatter gager, afskriv-
ninger og andre omkostninger, der direkte og
indirekte kan henføres til koncernens ud-
viklingsaktiviteter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede
og identificerbare, hvor den tekniske udnyt-
telsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et
potentielt fremtidigt marked eller udviklings-
mulighed i koncernen kan påvises, og hvor
det er hensigten at fremstille, markedsføre
eller anvende projektet, indregnes som
immaterielle anlægsaktiver, såfremt kostpri-
sen kan opgøres pålideligt, og der er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den
fremtidige indtjening kan dække produk-
tions-, salgs-, distributions- og administra-
tionsomkostninger samt udviklingsomkost-
ningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriteri-
erne for indregning i balancen, indregnes i
resultatopgørelsen, efterhånden som om-
kostningerne afholdes.

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede
afskrivninger eller til genindvindingsværdi,
såfremt denne er lavere.

Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives
efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet
lineært over den vurderede økonomiske
brugstid.Afskrivningsperioden udgør 5-10 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og ned-
skrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt
omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til
brug. For egenfremstillede aktiver omfatter
kostprisen direkte og indirekte omkostnin-
ger til lønforbrug, materialer, komponenter
og underleverandører.

Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som
kostpris reduceret med eventuel restværdi,
fordeles lineært over aktivernes forventede
brugstid, der udgør:

» Bygninger 25 år
+ Produktionsanlæg og maskiner — 5-I5 år
+ Driftsmidler og inventar 5-10 år
+ IT-udstyr inkl. basisprogrammer 3-5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen
under henholdsvis produktions-, salgs-, distri-
butions- samt administrationsomkostninger.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materi-
elle anlægsaktiver opgøres som forskellen
mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi
på salgstidspunktet, Fortjeneste eller tab ind-
regnes i resultatopgørelsen under den regn-
skabspost, hvori aktiverne oprindeligt er
afskrevet.

Leasing (moderselskabet)
Leasingkontrakter vedrørende materielle
anlægsaktiver, hvor ejendomsretten til akti-
verne henføres til moderselskabet, men hvor
alle væsentige risici og vedligeholdelsesfor-
pligtelser henføres under dattervirksomhe-
den (finansiel leasing), indregnes i balancen
hos moderselskabet som finansielt anfægsak-
tiv. indregning foretages til nutidsværdien af
de fremtidige leasingydelser.Ved beregning af
nutidsværdien anvendes leasingaftalens inter-
ne rentefod som diskonteringsfaktor eller en
tilnærmet værdi for denne.

Værdiforringelse af aktiver

Den regnskabsmæssige værdi af koncer-
nens aktiver, bortset fra varebeholdninger,
udskudte skatteaktiver og finansielle akti-
ver, vurderes årligt for at afgøre, om der er
indikation af værdiforringelse. Når en sådan
indikation er til stede, vurderes aktivets
genindvindingsværdi. Genindvindingsvær-
dien er den højeste af et aktivs nettosalgs-
pris eller nytteværdi. Et tab ved værdifor-
ringelse indregnes, når den regnskabsmæs-
sige værdi af et aktiv eller dets penge-
strømsgenererende enhed overstiger akti-
vets eller dets pengestrømsgenererende
enheds genindvindingsværdi, Tab ved værdi-
forringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Kapitalandele i dattervirksøomheder og
associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder og asso-
cierede virksomheder måles efter den indre
værdis metode og måles i balancen til den
forholdsmæssige ejerandel af virksomheder-
nes indre værdi opgjort efter moderselska-
bets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg
af urealiserede koncerninterne avancer eller
tab.

Dattervirksomheder og associerede virk-
somheder med negativ regnskabsmæssig
indre værdi måles til DKK 0, mens et even-
tuelt tilgodehavende hos disse virksomheder
nedskrives med moderselskabets/koncer-
nens andel af den negative regnskabsmæssige
indre værdi i det omfang, tilgodehavendet
vurderes uerholdeligt. Såfremt moderselska-
bet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at
dække virksomhedens underbalance, indreg-
nes en hensat forpligtelse eller gældsforplig-
telse hertil.

Nettoopskrivning af kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder
overføres under egenkapitalen til reserve for
nettoopskrivning efter den indre værdis
metode i det omfang, den regnskabsmæssige
værdi overstiger kostprisen.

Andre kapitalandele

Andre kapitalandele består af unoterede
udenlandske virksomheder, for hvilke det
ikke er muligt at beregne en pålidelig dags-
værdi. Som følge heraf måles disse kapitalan-
dele til kostpris.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter ve-
jede gennemsnitspriser. Er nettorealisations-
værdien lavere end kostprisen, nedskrives til
denne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og
hjælpematerialer omfatter købspris med til-
læg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt
varer under fremstilling omfatter kostpris for
råvarer, hjælpematerialer og direkte løn med
tillæg af indirekte produktionsomkostninger.
Indirekte produktionsomkostninger indehol-
der indirekte materialer og løn samt vedlige-
holdelse af og afskrivning på de i produk-
tionsprocessen benyttede maskiner, fabriks-
bygninger og udstyr samt omkostninger til
fabriksadministration og ledelse. Låneom-
kostninger indregnes ikke.

67

& anvendt | regnskabspraksis

 

 

68

Nettorealisationsværdien for varebehold-
ninger opgøres som salgssum med fradrag af
færdiggørelsesomkostninger og omkostnin-
ger, der afholdes for at effektuere salget, og
fastsættes under hensyntagen til omsættelig-
hed, ukurans og udvikling i forventet salgs-
pris.

Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kost-
pris fratrukket tab ved værdiforringelse.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under
aktiver, omfatter betalte omkostninger ved-
rørende efterfølgende regnskabsår.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer, indregnet under
omsætningsaktiver, besiddes med henblik på
muligt salg (available-for-sale) og måles til
dagsværdi på balancedagen. Ændringer i
dagsværdien indregnes løbende i resultatop-
gørelsen under finansielle poster.

Egenkapital

Overkurs ved emission

Overkurs ved emission omfatter beløb, der
er indbetalt som overkurs i forbindelse med
tegning af aktier, samt beløb, som virksomhe-
den har modtaget ved salg af ikke-afhentede
aktier ved fondsaktieemission med fradrag af
omkostninger ved gennemførte emissioner,

Overkursbeløb kan anvendes til at eliminere
underskud, der ikke kan elimineres på anden
måde, samt til fondsaktieemission.

Overkursfonden kan endvidere frigøres efter
reglerne om kapitalnedsættelse efter ind-
rykning af proklama,

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis
metode

Reserve for nettoopskrivning efter den indre
værdis metode omfatter modervirksomhe-
dens andel i opsparede overskud (nettoover-
skud minus uddelt udbytte) i dattervirksom-
heder og associerede virksomheder, som
værdiansættes efter den indre værdis meto-
de med fradrag af ande! af eventuelle under-
skud i disse virksomheder, Andre bevægelser
i de pågældende virksomheders regnskabs-
mæssige indre værdi, der posteres direkte på
egenkapitalen, indregnes ligeledes i reserven.

Nettoopskrivningen kan anvendes til at eli-
minere underskud i modervirksomheden
samt til fondsaktieemission.

Beløb, der indgår i nettoopskrivningen ved-
rørende en dattervirksomhed eller en asso-
cieret virksomhed, vil endvidere frigøres, når
dattervirksomheden eller den associerede
virksomhed opløses eller afhændes.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forplig-
telse på tidspunktet for vedtagelse på gene-
ralforsamlingen. Udbytte, som forventes
udbetalt for året, vises som en særskilt post
under egenkapitalen.

Egne kapitalandele

Anskaffelses- og afståelsessummer samt
udbytte for egne kapitalandele, erhvervet af
moderselskabet eller dattervirksomhederne,
indregnes direkte på egenkapitalen under
overført resultat. Gevinster og tab ved
afhændelse af egne kapitalandele indregnes
således ikke i resultatopgørelsen.

Incitamentsprogrammer

Når aktieoptioner udstedes til direktionen
og en række ledende medarbejdere med en
udnyttelseskurs, der mindst svarer til moder-
selskabets børskurs på beslutnings- eller til-
delingstidspunktet, indregnes det teoretiske
favørelement ikke i resultatopgørelsen.
Udnyttelse af optioner reguleres over egen-

kapitalen.

Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes
første gang i balancen til kostpris og måles
efterfølgende til dagsværdi, Positive og nega-
tive dagsværdier af afledte finansielle instru-
menter indgår i andre tilgodehavender hen-
holdsvis anden gæld, og modregning af positi-
ve og negative værdier foretages alene, når
der er ret til og intention om at afregne flere
kontrakter samlet (ved differenceafregning).

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle
instrumenter, der er klassificeret som og
opfylder kriterierne for sikring af dagsværdi-
en af et indregnet aktiv eller en indregnet
forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen
sammen med eventuelle ændringer i dags-
værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede
forpligtelse, for så vidt angår den del, der er
sikret.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle
instrumenter, der er klassificeret som og
opfylder betingelserne for sikring af fremtidi-
ge betalingsstrømme, og som effektivt sikrer
ændringer i værdien af det sikrede, indregnes
i tilgodehavender eller gæld samt i egenkapi-
talen. Indtægter og omkostninger vedrøren-
de sådanne sikringstransaktioner overføres

fra egenkapitalen ved realisation af det sikre-
de og indregnes i samme regnskabspost som
det sikrede.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke
opfylder betingelserne for behandling som
sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i
dagsværdi løbende i resultatopgørelsen
under finansielle poster.

Pensionshensættelser

Indbetalinger til bidragsbaserede pensions-
ordninger medtages i resultatopgørelsen i
den periode, de vedrører, og eventuelle skyl-
dige indbetalinger medtages i balancen under
anden gæld,

For ydelsesbaserede ordninger foretages
aktuarberegning af kapitalværdien af de frem-
tidige ydelser, som skal udbetales i henhold til
ordningen, Kapitalværdien beregnes på
grundlag af forudsætninger om den fremtidi-
ge udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og
dødetighed. Kapitalværdien beregnes alene
for de ydelser, som de ansatte har optjent ret
til gennem deres hidtidige ansættelse i kon-
cernen, Den aktuarmæssigt beregnede kapi-
talværdi med fradrag af markedsværdien af
eventuelle aktiver knyttet til ordningen med-
tages i balancen under pensionsforplig-
tigelser,

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehaven-
de aktuel skat indregnes i balancen som
beregnet skat af årets skattepligtige ind-
komst, reguleret for skat af tidligere års skat-
tepligtige indkomster samt for betalte acon-
toskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorien-
terede gældsmetode af alle midlertidige
forskelle mellem regnskabs- og skattemæs-
sig værdi af aktiver og forpligtelser. Der ind-
regnes dog ikke udskudt skat af midlertidi-
ge forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt
afskrivningsberettiget goodwill samt andre
poster, hvor midlertidige forskelle - bortset
fra virksomhedsovertagelser - er opstået
på anskaffelsestidspunktet uden at have
effekt på resultat eller skattepligtig ind-
komst.

I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdi-
en kan foretages efter alternative beskat-
ningsregler, måles udskudt skat på grundlag
af den planlagte anvendelse af aktivet hen-
holdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skattevær-
dien af fremførselsberettigede skattemæssige

& anvendt | regnskabspraksis

 

 

underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet
forventes at kunne realiseres enten ved
udligning i skat af fremtidig indtjening eller
ved modregning i udskudte skatteforplig-
telser inden for samme juridiske skatteenhed
og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat ved-
rørende urealiserede koncerninterne avan-
cer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatte-
regler og skattesatser i de respektive lande,
der med balancedagens lovgivning vil være
gældende, når den udskudte skat forventes
udløst som aktuel! skat. Ændring i udskudt
skat som følge af ændringer i skattesatser
indregnes i resultatopgørelsen,

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncer-
nen som følge af en begivenhed indtruffet før
eller på balancedagen har en retlig eller fak-
tisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at ind-
frielsen af forpligtelsen vil medføre et forbrug
af selskabets økonomiske ressourcer.

Omkostninger til omstruktureringer indreg-
nes som forpligtelser, når en detaljeret, for-
mel plan for omstruktureringen er offentlig-
gjort senest på balancedagen over for de per-
soner, der er berørte af planen. Ved erhver-
velse af virksomheder indgår hensættelser til
omstruktureringer i den overtagne virksom-
hed i det omfang, hovedtrækkene til en plan
er besluttet og offentliggjort senest på over-
tagelsestidspunktet, og en detaljeret plan er
offentliggjort senest 3 måneder efter over-
tagelsestidspunktet.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkredit- og kreditinstitutter ind-
regnes ved låneoptagelsen til det modtagne
provenu med fradrag af afholdte transak-
tionsomkostninger. I efterfølgende perioder
måtes de finansielle forpligtelser til amorti-
seret kostpris svarende til den kapitalisere-
de værdi ved anvendelse af den effektive
rente, hvorved forskellen mellem provenu-
et og den nominelle værdi (kurstabet) ind-
regnes i resultatopgørelsen over låneperio-
den.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den
kapitaliserede restleasingforpligtelse på finan-
sielle leasingkontrakter.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortise-
ret kostpris, der i al væsentlighed svarer til
nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under
forpligtelser, omfatter modtagne betalinger
vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Offentlige tilskud

Modtagne offentlige tilskud indregnes i resul-
tatopgørelsen i samme periode, som de
modsvarende omkostninger indregnes.
Tilskud vedrørende materielle anlægsaktiver
indregnes i resultatopgørelsen over aktiver-
nes brugstid,

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens
pengestrømme for året opdelt på drifts-,
investerings- og finansieringsaktivitet, årets
forskydning i likvider samt koncernens likvi-
der ved årets begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virk-
somheder vises separat under pengestrøm-
me fra investeringsaktivitet. | pengestrøms-
opgørelsen indregnes pengestrømme vedrø-
rende købte virksomheder fra overtagelses-
tidspunktet, og pengestrømme vedrørende
solgte virksomheder indregnes frem til salgs-
tidspunktet.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres
som årets resultat reguleret for ikke-kontan-
te resultatposter, ændring i driftskapitalen
samt betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktiviteten
omfatter pengestrømme ved køb og salg af
immaterielle og materielle anlægsaktiver, her-
under køb af virksomheder.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten
omfatter pengestrømme fra optagelse og
tilbagebetaling af lån, afdrag på rentebærende
gæld, ændringer i størrelse eller sammensæt-
ning af aktiekapitalen, herunder køb og salg af
egne kapitalandele og omkostninger forbun-
det hermed, samt udbyttebetaling til sel-
skabsdeltagere.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger, kort-
fristet bankgæld og værdipapirer med en
løbetid under 3 måneder, som uden hindring
kan omsættes til likvide beholdninger, og
hvorpå der kun er ubetydelige risici for vær-
diændringer.

Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes
alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.

Segmentoplysninger

Koncernens hovedaktiviteter og primære
segmenter er:

+ Æg- & Frugtemballage, Europa

+ Æg- & Frugtemballage, Sydamerika

+ Æg- & Frugtemballage, Nordamerika

-= Æg- & Frugtemballage, Asien

+ Industriemballage

+ Skjern Papirfabrik A/S

Koncernens geografiske områder og sekun-
dære segmenter er:

+ Vesteuropa

» Østeuropa

+ Nordamerika

+ Sydamerika

+ Asien

Opdelingen i segmenter er i al væsentlighed i
overensstemmelse med koncernens ledel-
sesstruktur og den interne økonomistyring.

Segmentindtægter og -omkostninger samt
segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de
poster, der direkte kan henføres til det enkel-
te segment, samt de poster, der kan allokeres
til det enkelte segment på et fornuftigt
grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter
primært aktiver og forpligtelser samt indtæg-
ter og omkostninger vedrørende koncer-
nens administrative funktioner, investe-
ringsaktivitet, indkomstskatter mv.

Anlægsaktiver i segmentet omfatter de
anlægsaktiver, som anvendes direkte i seg-
mentets drift, herunder immaterielle anlægs-
aktiver, materielle anlægsaktiver og kapital-
andele i associerede virksomheder.

Omsætningsaktiver i segmentet omfatter de
omsætningsaktiver, som anvendes direkte i
segmentets drift, herunder varebeholdninger,
tilgodehavender fra salg, andre tilgodehaven-
der, periodeafgrænsningsposter samt likvide
beholdninger.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser,
der er afledt af segmentets drift, herunder
leverandører af varer og tjenesteydelser
samt anden gæld.

69

£ ledelses- og revisions | påtegning

 

 

o .
Ledelsesbåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2002 for Brødrene Hartmann A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger, internationale regnskabsstandarder (IFRS) og de
krav, Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts-
mæssig således, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultatet af
koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Kgs. Lyngby, den 18. marts 2003 e
EDER ae >
1

Per Vinge Frederiksen

es

Direktionen

Bestyrelsen

   

Revisionspåtegnin

Til aktionærerne i Brødrene Hartmann A/S

Vi har revideret årsrapporten for Brødrene Hartmann A/S for regnskabsåret I. januar — 31. december 2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis
undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem-
ber 2002 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret |. januar — 3. december 2002
i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger, internationale regnskabsstandarder (IFRS) og de krav, Københavns Fondsbørs
i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

København, den 18. marts 2003

    
 

fem

SETE
is Bjørn Rasmussen Christian/Fløistrup
statsaut revisor statsaut. revisor

jarne Fabienke

KPMG Cjesperssg 7 . i ret BÅuslonsøktieselskab
ell RUN ir

statsaut. revisor

resultat | opgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørrelse beløb i mio. kr.
I. januar til 3, december

Koncem Moderselskab
Note 2002 2001 2002 2001
I Nettoomsætning 1.415,4 1,422,| 712,1 632,4
2,6,7 Produktionsomkostninger -995,4 -985,3 -551,2 -491,2
Bruttoresultat 420,0 436,8 160,9 141,2
2,6,7 Distributions- og salgsomkostninger -278,3 -263,4 -101,0 -85,6
2,6,7 Administrationsomkostninger -75,7 -77,8 45,1 "47,6
Andre driftsindtægter 2,5 3,5 2,5 3,4
Primært resultat før afskrivning på goodwill (EBITA) 68,5 99,1 17,3 11,4
6 Af- og nedskrivning på goodwill -3,2 -7,4 -1,5 -7,4
Primært resultat (EBIT) 65,3 91,7 15,8 4,0
8 Ordinært resultat før skat i tilknyttede virksomheder - - 27,1 59,6
Ordinært resultat før skat i associerede virksomheder 0,3 1,6 0,3 1,6
3 Finansielle indtægter af andre kapitalandele 0,7 0,6 0,7 0,6
4 Finansielle indtægter 89 14,8 8,6 16,3
4 Finansielle omkostninger -50,9 41,6 -23,9 -15,4
Ordinært resultat før skat (EBT) 24,3 67,1 28,6 66,7
5 Skat af ordinært resultat -6,5 -19,6 -7,5 -19,6
Årets resultat 17,8 47,5 21,1 47,1
Minoritetsinteressers andel af årets resultat 3,3 -0,4 - -
Koncernens andel af årets resultat 21,I 47,1 2l,1 47,1!

Overskuddet foreslås anvendt således:
Forslag til udbytte for regnskabsåret 7,0 16,7
Overført resultat 14,1 30,4
21,1 47,1
26 Resultat pr. aktie i kr. (EPS) 6,2 13,8
26 Resultat pr. aktie i kr. udvandet (EPS) 6,2 13,8

 

 

 

balance | aktiver

 

 

 

Balance aktiver beløb i mio. kr.

3. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note 2002 2001 2002 2001
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Udviklingsprojekter 13,4 8,7 [13,4 8,7
Goodwill 69,1 15,3 [3,8 15,3
6 Immaterielle anlægsaktiver i alt 82,5 24,0 27,2 24,0
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 244,8 249,8 110,2 108,8
Produktionsanlæg og maskiner 517,8 601,7 195,2 2lt,t
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 39,2 44,3 19,9 21,1
Produktionsanlæg under opførelse 77,8 29,8 29,8 16,0
7 Materielle anlægsaktiver i alt 879,6 925,6 355,1 357,0
Finansielle anlægsaktiver
8 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder - - 454,4 483,6
9 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder - - 125,5 124,3
Io Kapitalandele i associerede virksomheder 3,7 8,2 3,7 8,2
li Andre kapitalandele 10,7 [0,7 10,7 10,7
16 Udskudt skatteaktiv 3,9 9,1 - -
Finansielle anlægsaktiver i alt 18,3 28,0 594,3 626,8
Anlægsaktiver i alt 980,4 977,6 976,6 1.007,8
Omsætningsaktiver
12 Varebeholdninger 116,4 104,4 94,8 36,6
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg 264,7 255,3 44,4 38,1
Titgodehavender hos tilknyttede virksomheder - - 120,7 129,5
Tilgodehavende selskabsskat 83 14,4 3,3 2,7
Andre tilgodehavender 29,7 27,8 16,8 17,8
Periodeafgrænsningsposter 12,0 5,2 8,8 2,8
Tilgodehavender i alt 314,7 302,7 194,0 190,9
Værdipapirer - 97,6 - 97,6
Likvide beholdninger 65,4 79,0 20,4 20,3
Omsætningsaktiver i alt 496,5 583,7 309,2 345,4
Aktiver i alt 1.476,9 1.561,3 1.285,8 1.353,2

 

 

 

balance | passiver

 

Balance passiver

31. december

beløb i mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note 2002 2001 2002 2001

Egenkapital

13 Aktiekapital 70,2 70,2 70,2 70,2
Overkurs ved emission 300,0 300,0 300,0 300,0
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode - - - -

13 Overført resultat 340,1 436,4 340,1 436,4
Forslag til udbytte for regnskabsåret 7,0 16,7 7,0 16,7
Egenkapital i alt 717,3 823,3 717,3 823,3

14 Minoritetsinteresser 14,0 26,8 - -
Hensatte forpligtelser

I5 Pensionsforpligtelser 16,8 15,3 - -

16 Udskudt skat 59,1 96,8 50,8 76,7

17 Andre hensatte forpligtelser 9,6 1,7 0,9 1,7
Hensatte forpligtelser i alt 85,5 113,8 51,7 78,4
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
Realkreditinstitutter 35,8 41,4 ULM 14,4
Kreditinstitutter 278,0 293,1 265,1 273,6
Anden gæld 9,2 - 9,2 -

18 Offentlige tilskud 16,8 14,4 11,2 11,8

19 Langfristede gældsforpligtelser i alt 339,8 348,9 296,6 299,8
Kortfristede gældsforpligtelser

19 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 18,7 20,4 13,2 12,5
Kreditinstitutter 81,2 32,1! 64,8 16,4
Modtagne forudbetalinger fra kunder - Id - 0,3
Leverandører af varer og tjenesteydelser 114,1 81,4 49,8 42,4
Gæld til tilknyttede virksomheder - - 35,1 22,3
Gæld til associerede virksomheder 4,5 1,6 3,3 0,8
Selskabsskat 2,9 5,0 - -
Anden gæld 98,9 106,9 54,0 57,0
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 320,3 248,5 220,2 151,7
Gældsforpligtelser i alt 660,1 597,4 516,8 451,5
Passiver i alt 1.476,9 1.561,3 1.285,8 1.353,2

 

 

73

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pengestrøms | opgørelse
Pengestrømsopgørelse beløb i mio. kr.
1. januar — 31. december
Koncern

Note 2002 2001
Årets resultat 17,8 47,5
27 Reguleringer 157,9 165,9
28 Ændring i driftskapital -67,4 46,5
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 108,3 166,9
Modtaget udbytte fra andre kapitalandele 0,7 0,6
Renteindbetalinger 7,2 14,8
Renteudbetalinger -49,2 -40,4
Pengestrømme fra ordinær drift 67,0 141,9
Betalt selskabsskat 14,3 -19,4
Pengestrømme fra driftsaktivitet 52,7 122,5
29 Køb af tilknyttet virksomhed -34,6 -
Salg af kapitalandele i associerede virksomheder 1,7 30,0
Salg af materielle anlægsaktiver 2,1 8,9
Køb af materielle anlægsaktiver -156,9 -103,9
Køb af immaterielle anlægsaktiver -5,6 -1,9
Modtaget offentlige tilskud til antægsaktiver 4,9 1,8
Modtaget udbytte fra associerede virksomheder 2,9 -
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -185,5 -65,1
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet -132,8 57,4
Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -17,5 -22,4
Optagelse af langfristede lån - 116,6
Minoriteters andel af kapitaludvidelse 2,9 -
Betalt udbytte -16,2 -11,9
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -30,8 82,3
Pengestrømme i alt -163,6 139,7
Likvide beholdninger og bankgæld 1. januar 144,5 5,5
Valutakursregulering 3,3 -0,7
Likvide beholdninger og bankgæld 31. december -15,8 144,5

Likvide beholdninger og bankgæld pr. 31. december indregnes således:
Værdipapirer - 97,6
Likvide beholdninger 65,4 79,0
Kreditinstitutter (kortfristede gældsforpligtelser) 81,2 -32,1
Likvide beholdninger og bankgæld 3l. december -15,8 144,5

74

 

 

 

 

udvikling i | egenkapital

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvikling i egenkapital beløb i mio. kr.
Aktiekapital — Overkurs ved Reserve for Overført Forslag til —— Egenkapital
emission — nettoopskrivning resultat — udbytte for i ale
Koncern Veras metode renen
Saldo 31. december 2000 70,2 300,0 10,9 390,0 - 771,1
Ændring af regnskabspraksis - - - 46,7 11,9 58,6
Korrigeret saldo I. januar 2001 70,2 300,0 10,9 436,7 [1,9 829,7
Koncernens andel af årets resultat - - - 30,4 16,7 47,1
Betalt udbytte - - - - -11,9 -11,9
Valutakursregulering af udenlandske tilknyttede virksomheder mv, - - - 46,4 - 46,4
Udskudt skat af valutakursreguleringer på egenkapitalen - - - 5,6 - 5,6
Sikring af fremtidige transaktioner, årets bevægelser - - - -0,8 - -0,8
Øvrige reguleringer - - -10,9 10,9 - -
Saldo 31. december 2001 70,2 300,0 - 436,4 16,7 823,3
Koncernens andel af årets resultat - - - 14,1 7,0 21,1
Betalt udbytte - - - 0,5 -16,7 -16,2
Ændret indregning og klassificering - - - 5,6 - -5,6
Valutakursregulering af udenlandske tilknyttede virksomheder mv. - - - -109,8 - -109,8
Udskudt skat af valutakursreguleringer på egenkapitalen - - - 7,4 - 7,4
Sikring af fremtidige transaktioner, årets bevægelser - - - -2,9 - -2,9
Saldo 3l. december 2002 70,2 300,0 - 340,1 7,0 717,3
Moderselskab
Saldo 31. december 2000 70,2 300,0 10,9 390,0 - 771,1
Ændring af regnskabspraksis - - - 46,7 [1,9 58,6
Korrigeret saldo |. januar 2001 70,2 300,0 10,9 436,7 11,9 829,7
Årets resultat - - - 30,4 16,7 47,1
Betalt udbytte - - - - -11,9 -11,9
Valutakursregulering af udenlandske tilknyttede virksomheder mv. - - - 46,4 - -46,4
Udskudt skat af valutakursreguleringer på egenkapitalen - - - 5,6 - 5,6
Sikring af fremtidige transaktioner, årets bevægelser - - - 0,8 - -0,8
Øvrige reguleringer - - -10,9 10,9 - -
Saldo 3l. december 2001 70,2 300,0 - 436,4 16,7 823,3
Årets resultat - - - 14,1 7,0 21,1
Betalt udbytte - - - 0,5 -16,7 -16,2
Ændret indregning og klassificering - - - 5,6 - -5,6
Valutakursregulering af udenlandske tilknyttede virksomheder mv. - - - -109,8 - -109,8
Udskudt skat af valutakursreguleringer på egenkapitalen - - - 7,4 - 7,4
Sikring af fremtidige transaktioner, årets bevægelser - - - -2,9 - -2,9
Saldo 3l. december 2002 70,2 300,0 - 340,1 7,0 717,3

 

 

Overført resultat er yderligere specificeret i note 13.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

segment | oplysninger
Primære segmenter - Forretningssegmenter beløb i mio. kr.
- & Frugtemballage
Europa ne ø Nordamerika Asien anlire Pa abrik ailideter I ale

2002 2001 | 2002 200! | 2002 2001 | 2002 2001 | 2002 2001 | 2002 2001 | 2002 72001 2002 2001
Ekstern omsætning 907,5 883,0 | 148,6 228,3 | 35,8 -) 142 9,4 | 126,7 100,2 | 123,3 123,5 | 593 77,7 |1.415,4 1.422,1
Intern omsætning 8,3 3,3 2,7 81 - - - - 76 8,3 - - | -186. -197 - -
Nettoomsætning 9158 886,3 | 151,3 236,4 35,8 - 14,2 9,4 | 1343. 108,5 | 123,3 123,5 407 58,0 | 14154 1.422,1
Primært resultat 115,8 134,6 | -19,9 9,1 6,7 - -8,2  -8,5 | 21,3 -1,8 95 11,8 | -12,8 -3,1 99,0 142,1
Ikke-allokerede omkostninger -33,7 -50,4
Primært resultat (EBIT) I alt 65,3 91,7
Finansielle indtægter og omkostninger i alt 41,0 -24,6
Skat af ordinært resultat 6,5 -19,6
Minoritetsinteressers ande! af årets resultat 3,3 -0,4
Koncernens andel af årets resultat 2L,1 47,1
Immaterielle anlægsaktiver 193 153 - - 54,9 - " - - - - - 78 8,7 82,0 24,0
Materielle anlægsaktiver 4689 474,3 86,5 166,7 31,4 - 225 286 | 767 93,4 49%) 51,9 949 88,4 830,0 903,3
Omsætningsaktiver (eksklusiv likvider) 231,8 220,3 57,0 103,7 36,7 - 6,2 45 43,0 26,2 30,2 26,4 | 160,5 138,3 565,4 519,4
Likvider 357 50,1 3,5 1,8 4,4 - 0, I ol 0,4 09 1,3 5,4 - - 45,4 58,3
Aktiver 755,7 760,0 | 147,0 272,2 | 127,4 - | 28,8 33,2 | 120,1 120,5 | 80,6 83,7 | 263,2 235,4 |1.522,8  1.505,0
Ikke-alløkerede aktiver og elimineringer 45,9 56,3
Aktiver I alt 1.476,9 1.561,3
Rentebærende gæld 130,6 1254 407 750 | 97,3 - 10,5 2,6 60 6,0 162. 275 842 53,5 385,5 290,0
Ikke-rentebærende gæld 184 24,1 148 15,6 - - 78. 11,5 2,2 2,5 162 17,1 - 0,5 59,4 71,3
Passiver 149,0 149,5 | 55,5 90,6 | 97,3 - 18,3 14,1 82 8,5 | 32,4 44,6 | 84,2 54,0 | 444,9 361,3
Ikke-allokerede passiver og elimineringer 300,7 349,9
Egenkapital og minoritetsinteresser 7313 850,1
Passiver i alt 1.476,99 1.561,3
Investeringer, immaterielle anlægsaktiver 56 - - - 57,0 - - - - - - - - 19 62,6 1,9
Investeringer, materielle anlægsaktiver 395 447 148 32,0 24,8 - Il 0,9 21 15,2 73 3,0 15,9 0,6 105,5 96,4
Investeringer 45,0 44,7 | 14,8 32,0 | 88,8 - Il 0,2 24 15,2 73. 3,0 | 159 25 168,1 98,3
Ikke-allokerede investeringer 17 48
Investeringer I alt 169,8 103,1
Afskrivning på goodwill og udvikling 1,5 1,5 - - 7 - - - - - - - 0,9 " 41 1,5
Nedskrivning på goodwill - - - 59 - " - - - - - - - - - 5,9
Afskrivninger 674. 736 140 20,0 0,2 - 2,5 2,5 10,3 9,8 8,5 8,8 56 50 108,5 119,7
Af- og nedskrivninger 68,9 75,1 14,0 25,9 1,9 - 25 25 10,3 98 85 8,8 45 5,0 112,6 127,1
Ikke-allokerede af- og nedskrivninger - -0,5
Af- og nedskrivninger i alt 112,6 126,6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sekundære segmenter - Geografiske segmenter

 

 

 

 

2002 2001 2002 2001! 2002 2001 De sekundære segmenter er fordelt efter kundernes og aktivernes lokation
Eksternt salg Aktiver i alt Investeringer Vesteuropa Belgien, Danmark, Fintand, Frankrig, Italien, Holland, Norge,
Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig
Vesteuropa 989,2 944,7 765,0 842,8 46,2 37,2
Central- og Østeuropa Baltikum, Kroatien, Polen, Rusland, Tjekkiet og Ungarn
Central- og Østeuropa 147,5 i42,3 324,6 323,4 25,1 29,8
Nordamerika Canada og USA
Nordamerika 54,9 18,9 133,6 - 81,2 -
Sydamerika Argentina, Brasilien og Chile
Sydamerika 149,6 230,3 147,0 272,2 14,8 32,0
Åsien Japan, Malaysia, Philippinerne og Thailand
Åsien 30,9 257 68,3 75,7 1,3 2,3
Andet Australien, Israel, New Zealand og andet
Andet 43,3 60,2 38,4 47,2 1,2 1,8

 

 

 

I alt 1.415,4 1.422,1 1.476,9 1.561,3 169,8 103,1

 

 

 

indholdsfortegnelse

noter

 

 

Indholdsfortegnelse for noter

Noter til resultatopgørelsen
1 Nettoomsætning
Personaleomkostninger
Finansielle indtægter af andre kapitalandele

Finansielle indtægter og omkostninger

mm BO OW NMN

Skat af ordinært resultat

Noter til balancen
6  Immaterielle anlægsaktiver
7 Materielle anlægsaktiver
8  Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
9 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
10 Kapitalandele i associerede virksomheder
Il … Andre kapitalandele
12. Varebeholdninger
13 Egenkapital
14. Minoritetsinteresser
IS Pensioner, koncernen
16. Udskudt skat
17 Andre hensatte forpligtelser
18 Offentlige tilskud
19 Kort- og langfristede gældsforpligtelser

Noter - uden henvisning
20 Egne aktier og incitamentsprogrammer
2) Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser
22. Operationel leasing
23 Afledte finansielle instrumenter
24. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
25. Nærtstående parter

26 Resultat pr. aktie

Noter til pengestrømsopgøreisen
27. Reguleringer til pengestrømsopgørelsen
28 Ændring i driftskapital
29 Køb af tilknyttet virksomhed, koncern

side
78
78
78
79
79

91
92
92
92
92
93
93

93
94
94

77

regnskab | noter

 

 

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

2002 2001 2002 2001
1. Nettoomsætning
Moderselskabets omsætning i Danmark udgør 80,3 mio, kr. (74,1 mio. kr. i
2001). Fordeling af koncernens omsætning på geografiske markeder frem-
går af koncernens segmentoplysninger, jf. side 76.
2. Personaleomkostninger
Personaleomkostninger fordeler sig således:
Lønninger og vederlag 395,7 378,8 215,9 212,4
Pensionsbidrag, ydelsesbaseret [3 [1,3 - -
Pensionsbidrag, bidragsbaseret 30,8 34,2 ER! 16,5
Andre udgifter til social sikring 19,9 [8,| 1,2 1,2
Personaleomkostninger i alt 447,7 432,4 232,2 230,1
Personaleomkostninger indregnes således i regnskabet:
Produktionsomkostninger 321,0 323,2 [84,2 176,4
Distributions- og salgsomkostninger 64,1 54,2 13,8 12,2
Administrationsomkostninger 62,6 55,0 34,2 41,5
Personaleomkostninger i alt 447,7 432,4 232,2 230,1

 

Antal medarbejdere

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 2,194 2.093 657 646
I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i koncernen og moderselskabet

indgår direktionen med 6,7 mio. kr. (7,1 mio.kr. i 2001) og honorar til besty-

relsen med 1,3 mio. kr. (1,3 mio, kr. i 2001). Vedrørende incitamentspro-

grammer henvises til note 20. Endvidere henvises til note 15 for omtale af

pensionsforpligtelser

3. Finansielle indtægter af andre kapitalandele

Udbytte af aktier 0,7 0,6 0,7 0,6

 

 

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

noter beløb i mio. kr.
Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
4. Finansielle indtægter øg omkostninger
Finansielle indtægter
Renteindtægter, tilknyttede virksomheder - ” 5,7 7,5
Valutakursregulering ved omregning af tilknyttede virksomheder - 4,I - 41
Vatutakursgevinst (netto) - 2,2 - 1,6
Kursregulering værdipapirer - 0,2 - 0,2
Øvrige renteindtægter 8,9 8,3 2,9 2,9
Finansielle indtægter i alt 8,9 14,8 8,6 16,3
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, tilknyttede virksomheder - - 0,8 1,2
Valutakurstab (netto) 12,7 - 47 -
Renteudgifter, kreditinstitutter 19,7 17,2 17,0 12,8
Øvrige renteudgifter 18,5 24,4 L,4 1,4
Finansielle omkostninger i alt 50,9 41,6 23,9 15,4
Finansielle indtægter og omkostninger -42,0 -26,8 -15,3 0,9
5. Skat af ordinært resultat
Aktuel skat af årets resultat 18,1 10,9 0,5 2,2
Ændring i udskudt skat -11,8 8,3 -10,0 8,0
6,3 19,2 9,5 10,2
Skat af resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder - - 16,8 9,0
Skat af resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0,2 0,4 0,2 0,4
Skat af årets resultat 6,5 19,6 7,4 19,6
Skat af ordinært resultat kan forklares således:
Beregnet 30% skat af ordinært resultat før skat 73 20,! 8,6 20,0
Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede virksomheder i forhold til 30% -5,3 -14,0 -13,0 -5,2
Skatteeffekt af:
Ikke-fradragsberettiget afskrivning på goodwill 0,7 1,9 0,2 1,9
Regulering vedrørende sambeskatning -14,5 - -14,5 -
ikke-indregnede udskudte skatteaktiver i udenlandske tilknyttede virksomheder 16,0 8,0 - -
Øvrige ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omkostninger 2,2 3,6 0,2 2,9
6,5 19,6 7,5 19,6
Effektiv skatteprocent 26,8% 29,2% 26,2% 29,4%

 

 

79

regnskab | noter

 

 

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

Udviklingsprojekter Goodwill Takt
6. Immaterielle anlægsaktiver
Koncern
Anskaffelsessum I. januar 2002 9,2 64,6 73,8
Tilgang (egenudvikling) 5,6 - 5,6
Tilgang ved køb af tilknyttet virksomhed - 57,0 57,0
Anskaffelsessum 31. december 2002 14,8 121,6 136,4
Af- og nedskrivninger 1. januar 2002 0,5 49,3 49,8
Årets afskrivninger 0,9 3,2 41
Af- og nedskrivninger 31. december 2002 1,4 52,5 53,9
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 13,4 69,1 82,5
Regnskabsmæssig værdi 31. december 200 | 8,7 15,3 24,0

Afskrivninger vedrørende udviklingsprojekter indregnes i resultatopgørelsen i regnskabsposten produktionsomkostninger.

Det er ikke muligt at fordele af- og nedskrivninger på goodwill således, at beløbet kan indregnes i resultatopgørelsens øvrige poster.

Af- og nedskrivninger på goodwill er derfor indregnet som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Der er i 2002 afholdt 11,0 mio, kr. i udviklingsomkostninger, hvoraf 5,6 mio. kr. er indregnet i balancen, og 5,4 mio, kr. er indregnet

i resultatopgørelsen under produktionsomkostninger (10,5 mio. kr. i 2001).

 

 

 

 

 

 

Udviklingsprojekter Goodwill lak
Moderselskab
Anskaffelsessum 1. januar 2002 9,2 64,6 73,8
Tilgang (egenudvikling) 5,6 - 5,6
Anskaffelsessum 31. december 2002 14,8 64,6 79,4
Af- og nedskrivninger |. januar 2002 0,5 49,3 49,8
Årets afskrivninger 0,9 1,5 2,4
Af- og nedskrivninger 31. december 2002 4 50,8 52,2
Regnskabsmæssig værdi 3t. december 2002 13,4 13,8 27,2
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2001 8,7 15,3 24,0

Afskrivninger vedrørende udviklingsprojekter indregnes i resultatopgørelsen i regnskabsposten produktionsomkostninger,

Det er ikke muligt at fordele af- og nedskrivninger på goodwill således, at beløbet kan indregnes i resultatopgørelsens øvrige poster.

Af- og nedskrivninger på goodwill er derfor indregnet som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Der er i 2002 afholdt 11,0 mio, kr. i udviklingsomkostninger, hvoraf 5,6 mio. kr. er indregnet i balancen, og 5,4 mio. kr. er indregnet
i resultatopgørelsen under produktionsomkostninger (10,5 mio. kr, i 2001).

 

 

 

 

regnskab | noter

 

noter beløb i mio. kr.
Grunde Produktionsanlæg Andre anlæg, drifts- Produktionsanlæg I alt
og bygninger og maskiner materie! og inventar under opførelse

 

 

7. Materielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

Koncern

Anskaffelsessum I. januar 2002 407,5 1.357,0 185,5 29,8 1.979,8
Valutakursregulering 42,0 -121,1 -12,5 -5,2 -180,8
Overførsel - 25,3 4,5 -29,8 -
Tilgang 35,3 26,6 12,0 83,0 156,8
Tilgang ved køb af tilknyttet virksomhed - 3,6 - - 3,6
Afgang - 4,1 -8,3 - -12,4
Anskaffelsessum 31. december 2002 400,8 1.287,3 181,2 77,8 1.947,1
Af- og nedskrivninger 1. januar 2002 157,7 755,3 141,2 - 1.054,2
Valutakursregulering -12,6 -63,9 -8,2 - -84,7
Afgang - -3,4 -7,| - -10,5
Årets afskrivninger 10,9 81,5 16,1 - 108,5
Af- og nedskrivninger 31. december 2002 156,0 769,5 142,0 - 1.067,5
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 244,8 517,8 39,2 77,8 879,6
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2001 249,8 601,7 44,3 29,8 925,6

I forbindelse med produktionsanlæg under opførelse er der pr. 31, december 2002 kontrakdige forpligtelser på 31,7 mio. kr., der endnu ikke er ind-
regnet i balancen,

De offentlige ejendomsvurderinger vedrørende danske ejendomme udgør pr. I. januar 2002 148,2 mio, kr.

Regnskabsmæssig værdi vedrørende danske ejendomme udgør 122,8 mio, kr. Til sikkerhed for garanti på 85,2 mio. kr. afgivet af tredjemand
henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr. pr. 31. december 2002, Skadesløsbrev for i alt 65,6 mio. kr, er efterfølgende aflyst pr.

 

 

 

 

 

 

 

I. februar 2003.

ændre | ter | mest | Palin | |
Moderselskab
Anskaffelsessum I. januar 2002 209,1 618,6 116,5 16,0 960,2
Overførsel - 13,6 2,4 -16,0 -
Tilgang 6,1! 1,3 5,5 29,8 42,7
Afgang - - -3,2 - -3,2
Anskaffelsessum 31. december 2002 215,2 633,5 121,2 29,8 999,7
Af- og nedskrivninger I. januar 2002 100,6 407,4 95,3 - 603,3
Afgang - - -2,6 - -2,6
Årets afskrivninger 4,4 30,9 8,6 - 43,9
Af- og nedskrivninger Zi. december 2002 105,0 438,3 101,3 - 644,6
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 110,2 195,2 19,9 29,8 355,1
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2001 108,8 211,1 2L,l 16,0 357,0

 

 

81

regnskab |! noter

 

 

 

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

7. Materielle anlægsaktiver, fortsat

De offentlige ejendomsvurderinger vedrørende danske ejendomme udgør pr. I. januar 2002 135,1 mio. kr.

Regnskabsmæssig værdi vedrørende danske ejendomme udgør 109,9 mio. kr.

Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom, 82,0 mio. kr. pr. 31. december 2002.
Skadeløsbrevet er efterfølgende aflyst pr. I. februar 2003.

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
Afskrivningerne kan specificeres således:
Årets afskrivninger 108,5 119,2 43,9 47,6
Indtægtsført andel af offentlige tilskud -2,0 -1,9 -1,2 -1,2
Afskrivninger i alt 106,5 117,3 42,7 46,4
Årets afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen i følgende poster:
Produktionsomkostninger 97,6 107,2 39,1 42,2
Distributions- og salgsomkostninger 3,4 3,2 0,7 0,8
Administrationsomkostninger 5,5 6,9 2,9 3,4

 

Afskrivninger i alt 106,5 117,3 42,7 46,4

 

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

noter beløb i mio. kr.
Hjemsted Nominel kapital Ejerandel Regnskabsmæssig
(i 1000 enheder) værdi

8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Skjern Papirfabrik A/S Danmark 2.000 DKK 100% 48,2
Hartmann Verpackung Ges.mbH Østrig 36 EUR 100% 1,3
Hartmann (UK) Ltd. England 75 GBP 100% 4,6
Hartmann Belgium N.VIS.A. Belgien 62 EUR 100% b,2
Hartmann France Sari. Frankrig [12 EUR 100% 1,3
Hartmann Verpackung AG Schweiz 100 CHF 100% VA
Hartmann Italiana S.r.l. ltalien 215 EUR 100% 0,2
Hartmann-Schwedt GmbH Tyskland 3.068 EUR 100% 39,3
(Datterselskab: Hartmann Verpackung GmbH) Tyskland 100%
Hartmann-Båbolna Packaging Kft. Ungarn 786.870 HUF 100% 76,8
Hartmann Polska Sp. z 0.0. Polen 50 PLN 100% 1,8
Hartmann CZ sr.o. Tjekkiet 1.000 CZK 100% 0,3
Brødrene Hartmann Invest ApS Danmark 2.000 DKK 100% 27,0
(Datterselskab: Hartmann-PPM Argentina S.R.L.) Argentina 85%
Hartmann-Mapol do Brasil Ltda. Brasilien 30.239 BRL 85% 67,9
Hartmann Holdings (S) Pte. Ltd. Singapore 25.000 SGD 100% 46,1
(Datterselskab: Hartmann Malaysia Sdn. Bhd,) Malaysia 100%
Hartmann Bilokalnik d.0.o. Kroatien 53.728 HRK 100% 71,2
Hartmann-Mai Ltd. Israel 2 ILS 100% 15,1
Hartmann-Varkaus Oy Finland 841 EUR 100% 32,0
Hartmann Vilnius Litauen 10 LTL 100% 0,0
Nihon Hartmann K.K. Japan 35.000 JPY 100% 0,0
Hartmann Canada Inc. Canada 8.950 CAD 100% 34,1
(Datterselskab: Hartmann Dominion Inc.) Canada 100%
(Datterselskab: Hartmann USA Inc.) USA 100%

470,5
Koncerninterne avancer -22,5
Udskudt skat herpå 6,4
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 454,4
Specifikation af årets bevægelser:
Anskaffelsessum I. januar 2002 607,6
Tilgang ved køb af tilknyttet virksomhed 22,2
Kapitalforhøjelser 47,7
Anskaffelsessum 31. december 2002 677,5
Værdiregulering |. januar 2002 -93,9
Ændring af regnskabspraksis -30,1
Ændret indregning og klassificering -5,6
Overskud før skat 79,6
Underskud før skat 46,0
Ændring i koncerninterne avancer -6,5 27,1
Skat af årets resultat -18,4
Skat af ændring i koncerninterne avancer 1,6
Udbytte -
Overført til moderselskab (sambeskatning) -5,6
Valutakursregulering -100,4
Øvrige værdireguleringer 2,2
Værdireguleringer 31. december 2002 -223,1
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 454,4
Regnskabsmæssig værdi 31. december 200! 483,6

 

 

83

regnskab | noter

 

 

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab
2002 200!
9.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Regnskabsmæssig værdi I. januar 124,3 139,8
Tilgang 54,6 20,0
Afgang -50,8 -35,1
Valutakursregulering -2,6 -0,4
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 125,5 124,3
Heraf vedrører 84,2 mio. kr. (91,2 mio. kr. i 2001) finansiel leasing.
Bruttotilgodehavendet fra finansiel leasing kan specificeres således:
Forfalder inden I år 10,6 10,6
Forfalder 1 -5 år 56,7 42,4
Forfalder efter 5 år 35,0 55,9
Bruttotilgodehavende i alt 98,3 108,9
Ikke indtjent, fremtidig finansieringsindtægt -14,1 -17,7
Nettoinvestering i finansiel leasing 84,2 91,2
Nettoinvesteringen i finansiel leasing kan specificeres således:
Forfalder inden I år 7,3 70
Forfalder | —5 år 46,7 3L,1
Forfalder efter 5 år 30,2 53,1
Nettoinvestering i finansiel leasing 84,2 91,2
Finansiel leasing omfatter 4 leasingkontrakter vedrørende produktionsudstyr fremstillet af Hartmann Technology
til brug i en udenlandsk tilknyttet virksomhed.
Koncern Moderselskab

2002 2001 2002 2001
10. Kapitalandele i associerede virksomheder
Danfiber A/S, Søborg, nom. 334.000 DKK, 33,4% ejerandel
Anskaffelsessum |. januar 0,5 29,1 0,5 29,1
Tilgang - - - -
Afgang -0,2 -28,6 -0,2 -28,6
Anskaffelsessum 31. december 0,3 0,5 0,3 0,5
Værdireguleringer I. januar 7,7 -2,0 7,7 -2,0
Afgang -1,5 85 -1,5 8,5
Udbytte -2,9 - 2,9 -
Overskud før skat 0,3 1,6 0,3 1,6
Skat af årets resultat -0,2 -0,4 -0,2 -0,4
Værdireguleringer 3, december 3,4 7,7 3,4 7,7
Regnskabsmæssig værdi 31. december 3,7 8,2 3,7 8,2

 

Der er i 2002 afhændet en andel svarende til 16,6% af den nominelle aktiekapital i Danfiber A/S.

Aktierne er afhændet til regnskabsmæssig værdi på salgstidspunktet.

 

 

 

regnskab | noter

 

noter beløb i mio. kr.

Ejerandel Regnskabsmæssig værdi

 

 

11. Andre kapitalandele

Celulosas Moldeadas Hartmann S.A,,

 

 

 

"CEMOSA", Spanien, nom. 768.532 EUR 18,4% 10,7
Colombiana de Moldeados S.A,,

"COMOLSA", Colombia, nom. 4.774.000 COP 1,1% -
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 10,7
Regnskabsmæssig værdi 3 I. december 200! 10,7

Koncem Moderselskab
2002 2001 2002 2001

12.Varebeholdninger

 

 

Råvarer og hjælpematerialer 39,8 39,0 22,8 17,5
Varer under fremstilling 3,6 0,9 45,1 0,9
Fremstillede færdigvarer og handelsvarer 73,0 64,5 26,9 18,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 116,4 104,4 94,8 36,6
Varebeholdninger indregnet til nettorealisationsværdi [,0 1,0 1,0 1,0

Koncernen og moderselskabet har ikke stillet varebeholdninger til sikkerhed for gældsposter.

Varer under fremstilling i moderselskabet, 45,1 mio. kr., vedrører primært produktionsanlæg under opførelse, der i koncernregnskabet er

indregnet under regnskabsposten produktionsanlæg under opførelse.

I varer under fremstilling er der pr. 31. december 2002 kontraktlige forpligtelser på 31,7 mio. kr. (0,0 mio. kr. pr. 31. december 2001), der

endnu ikke er indregnet i balancen.

 

 

2002 2001
13. Egenkapital
Aktiekapitalen kan specificeres således:
A-aktier: I stk. a 5.000.000 kr. 5,0 5,0
I stk. a… 1.400.000 kr. [4 L,4
AA-aktier: I stk. a 2.133.000 kr. 2,2 2,2
B-aktier: — 3.080.895 stk. a 20 kr. 61,6 61,6
Aktiekapital 3I. december 70.2 70.2

 

 

 

 

85

 

 

 

 

 

 

 

 

 

regnskab | noter
noter beløb i mio. kr.

sikringsinsaumenter | kursregulering entat jet

13. Egenkapital, fortsat

Overført resultat kan specificeres således:

Regnskabsmæssig værdi I. januar 2002 -1,2 -109,1 546,7 436,4

Tilgang -4,1 - - -4,1

Afgang 1,2 - - 1,2

Årets bevægelser - 1154 22,0 -93,4

Regnskabsmæssig værdi 31, december 2002 -4,l -224,5 568,7 340,1!

Koncern
2002 2001

14. Minoritetsinteresser

Regnskabsmæssig værdi |. januar 26,8 31,7

Andel! af kapitalforhøjelser 2,9 -

Andel af årets resultat -3,3 0,4

Valutakursregulering -12,4 -5,3

Regnskabsmæssig værdi 3l. december 14,0 26,8

 

15. Pensioner, koncernen

Bidragsbaserede ordninger

Hartmann har pensionsordninger, som omfatter visse grupper af medarbejdere i Danmark og i udlandet. Pensionsordninger er som hoved-
regel bidragsbaserede ordninger. Hartmann udgiftsfører løbende (f.eks. et fast beløb eller en fast procent af lønnen) præmieindbetalinger
til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne. Når pensionsbidrag for bidragsbaserede ordninger er ind-

betalt, har Hartmann ingen yderligere pensionsforpligtelser over for ansatte eller fratrådte medarbejdere.

Ydelsesbaserede ordninger

I ydelsesbaserede ordninger er Hartmann forpligtet til at betale en bestemt ydelse (f.eks. alderspension som et fast beløb af slutlønnen).
I den ydelsesbaserede ordning er det Hartmann, der bærer risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed

mv., idet der ved en ændring af beregningsforudsætningerne fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi,

Ved en ændring i ydelser, der vedrører tidligere ansættelser, betegnes den ændrede kapitalværdi som en historisk omkostning, der ind-

regnes straks.

Pensionsforpligtelsen i balancen vedrører primært uafdækkede ordninger i Tyskland og Canada.

Af næste side fremgår de aktuarmæssige forudsætninger, som er anvendt ved beregningen af pensionsforpligtelserne.

 

 

 

regnskab | noter

 

noter beløb i mio. kr.

Koncern

 

2002 2001

 

15. Pensioner, koncernen, fortsat

Diskonteringssats 5,5% 5,5%
Fremtidige lønforhøjelser 3,0% 3,0%
Fremtidige pensionsforhøjelser 2,0% 2,0%

De i balancen indregnede beløb kan specificeres således:

 

Nutidsværdi af forpligtelser [9,0 17
Aktivernes dagsværdi -2,2 -1,8
Hensat forpligtelse 3l. december 16,8 15,3

 

Bevægelsen i den indregnede forpligtelse kan specificeres således:

 

Hensat forpligtelse I. januar [5,3 15,3
Valutakursregulering 0,0 -0,!
Tilgang ved køb af tilknyttet virksomhed 1,3 -
Indregnet i året 1,3 1,3
Betalt i året -1,! -1,2
Hensat forpligtelse 31. december 16,8 15,3

 

Pensionerne forfalder i al væsentlighed mere end | år efter statusdagen.

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
16. Udskudt skat |

Udskudt skat I. januar 77,8 75,8 70,3 63,0
Ændring i regnskabspraksis 9,9 9,2 6,3 6,0
Valutakursregulering -6,4 0,3 - -
Udskudt skat vedrørende valutakursregulering indregnet på egenkapitalen -7,4 -5,6 -74 -
Udskudt skatteaktiv vedrørende køb af tilknyttet virksomhed 4, - - -
Overført fra tilknyttet virksomhed (sambeskatning) - - -5,6 -
Udskudt skat vedrørende sikringsinstrumenter -2,8 -0,3 -2,8 -0,3
Ændring af udskudt skat, resultatført -11,8 8,3 -10,0 8,0
Udskudt skat 31. december 55,2 87,7 50,8 76,7

Udskudt skat kan specificeres således:
Indregnet som hensat forpligtelse: — Immaterielle anlægsaktiver 2,7 2,8 2,7 2,8
Materielle anlægsaktiver 61,8 68,8 51,7 46,9
Omsætningsaktiver 2,2 69 2,6 4,9
Hensatte forpligtelser -6,7 -3,2 -5,2 -0,5
Øvrige 0,9 21,5 -1,0 22,6
Udskudt skatteforpligtelser 3I. december 59,1 96,8 50,8 76,7
indregnet som finansielt anlægsaktiv:  Fremført skattemæssigt underskud 1,4 -3,5 - -
Øvrige -2,5 -5,6 - -

 

Udskudt skatteaktiv 31. december -3,9 SA | - -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

regnskab | noter
noter beløb i mio. kr.
Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
16. Udskudt skat, fortsat
Udskudte skatteaktiver, ej indregnet
Værdi af skattemæssige underskud, der ikke indregnes 26,4 20,0 - -

Der indregnes ikke udskudt skat vedrørende den ande! af koncernens samlede skattemæssige underskud, der ikke forventes at kunne reali-

seres, eller som på anden måde er påvirket af væsentlige risici for ikke at kunne udnyttes. En væsentlig ande! heraf kan relateres til Hartmann

 

 

Malaysia.
Moderselskab Koncern
Gørantier Garanter — Restrukturering mv. — Haft

17.Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser |. januar 2002 1,7 1,7 - 5,7
Tilgang ved køb af tilknyttet virksomhed - - [2,0 [2,0
Tilgang 0,5 0,5 - 0,5
Afgang -1,3 -1,3 -3,3 4,6
Andre hensatte forpligtelser 31. december 2002 0,9 0,9 8,7 9,6

 

Garantier
Garantier er hensat til dækning af kontraktrelaterede garantireklamationer på varer og ydelser, hvor levering fra Hartmann Technology har

fundet sted, Årets bevægelse er primært udtryk for ophør af garantiperiode.

Restrukturering mv.
Restruktureringshensættelsen vedrører købet af en tilknyttet virksomhed i Nordamerika og relaterer sig til oprydning og istandsættelse

af lejede lokaler, som fraflyttes i 2003. Endvidere er der afsat et beføb til dækning af en tabsgivende købsaftale, der udløber medio 2003.

 

 

 

regnskab | noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

noter beløb i mio. kr.
Koncern Moderselskab
2002 2002
18. Offentlige tilskud
Offentlige tilskud I. januar 28,9 19,2
Tilgang 4,9 0,5
Offentlige tilskud 3l. december 33,8 19,7
Indregnet i resultatopgørelsen |. januar 12,8 6,1
Indregnet i resultatopgørelsen i året 2,0 1,2
Indregnet 31. december 14,8 7,3
Regnskabsmæssig værdi 3Il. december [9,0 12,4
Heraf indregnet som kortfristede gældsforpligtelser 2,2 1,2
Heraf indregnet som langfristede gældsforpligtelser 16,8 11,2
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2001 16,0 13,0
Moderseliskabet

Brødrene Hartmann A/S modtager løbende offentlige tilskud til udviklingsrelaterede og energibesparende projekter og modtog i 1995 et

større tilskud til opførelsen af kraftvarmeværket i Tønder. Der er ingen aktuelle tilbagebetalingsforpligtelser relateret til tilskuddene.

Koncern

Ud over det offentlige tilskud i moderselskabet har Hartmann-koncernen endvidere modtaget offentlige tilskud vedrørende et produk-

tionsselskab i Tyskland,

Der foreligger særlige tilbagebetalingsvilkår, såfremt de tilskudsberettigede aktiver ikke benyttes i overensstemmelse med tilskudsbe-

tingelserne. Der foreligger i al væsentlighed en klausul om, at de tilskudsberettigede aktiver skal benyttes i 3 til 5 år fra den

tilskudsberettigede investering er taget i brug.

I tilfælde af, at de tilskudsberettigede aktiver ikke benyttes i overensstemmelse med tilskudsvilkårene, foreligger en tilbagebetalingsklausul

på i alt 9,0 mio. kr. (6,2 mio, kr. i 2001) pr. 31. december 2002. Tilskudsvilkårene forventes opfyidt.

 

 

89

regnskab

noter

 

 

90

 

noter

beløb i mio. kr.

I alt
Forfølder I - 5 år | Forfalder efter 5 år | forfalder over I år | Forfalder inden I år!

 

 

19. Kort- og langfristede gældsforpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern
Realkreditinstitutter, fast forrentet 5,2 - 6,9% 19,8 16,0 35,8 4,2
Kreditinstitutter, fast forrentet 3,7 - 8,6% 64,7 206,2 270,9 10,5
Kreditinstitutter, variabelt forrentet 4,9 2,2 7,1 1,8
Anden gæld (renteswap) - 9,2 9,2 -
Offentlige tilskud 7,4 9,4 16,8 2,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 96,8 243,0 339,8 18,7
Regnskabsmæssig værdi 31, december 2001 95,0 253,9 348,9 20,4
Langfristede gældsforpligtelser specificeres således på valutaer:
EUR 169,3 3,2
DKK 163,4 14,2
Øvrige 7,1 1,3
339,8 18,7
Moderselskab
Realkreditinstitutter, fast forrentet 5,2% 11,1 - [1,0 3,3
Kreditinstitutter, fast forrentet 4,3 - 8,6% 61,1 204,0 265,1 8,7
Anden gæld (renteswap) - 9,2 9,2 -
Offentlige tilskud 3,9 7,3 [1,2 1,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2002 76,1 220,5 296,6 13,2
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2001 72,9 226,9 299,8 12,5
Langfristede gældsforpligtelser specificeres således på valutaer:
EUR 148,5 -
DKK 148,1 13,2
296,6 13,2

 

 

regnskab | noter

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

20. Egne aktier og incitamentsprogrammer

Hartmanns beholdning af egne aktier udgør uændret 100.000 stk. B-aktier med en nominel værdi på 2 mio. kr., som svarer til 2,85% af den
samlede aktiekapital.

Aktiernes dagsværdi pr. 31. december 2002 er 11,8 mio. kr, mod 12,5 mio. kr. pr. 31. december 2001. Aktierne er erhvervet for at afdække
forpligtelser i forbindelse med optionsprogrammer indgået i oktober 1998 og juli 2002, Optionerne er tildelt direktionen og et antal leden-
de medarbejdere. Der er ikke tildelt optioner til bestyrelsen.

En option udstedt i juli 2002 på i alt 12.500 aktier er betinget af, at en option på 25.000 aktier udstedt i oktober 1998 ikke udnyttes. Som
følge heraf er der i nedenstående tabel udregnet to forskellige udeståender af aktier.

De to optionsprogrammer fra 1998 henholdvis 2002 er ikke betinget af fortsat ansættelse i Hartmann-koncernen, Ved ophør af ansættel-
sesforholdet inden udnyttelsestidspunktet reduceres optionerne forholdsmæssigt.

Optionsprogrammet fra juli 2002 kan tidligst udnyttes 2 år og senest 5 år efter tildelingen, Optionsprogrammet fra 1998 kan udnyttes på et
hvilket som helst tidspunkt i anvendelsesperioden, jf. nedenstående skema.

Den teoretiske markedsværdi af optionsprogrammerne er pr. 31. december 2002 opgjort efter Black-Scholes formel. Ved beregningen er
forudsat en volatilitet på 5% og en risikofri rente, som er opgjort til 3,75%.

Den maksimale estimerede værdi er 0,6 mio. kr., såfremt optionerne udnyttes på det senest mulige tidspunkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstedt Udnyttelsesperiode fra Antal aktier, stk.
Aktieoptioner
Direktion
Exercise kurs 214 I/1O 1998 5 år 25.000
Exercise kurs 120 W/7 2002 2-5år 25.000
Heraf udnyttet 0
Udestående 50.000
Ledende medarbejdere
Exercise kurs 120 1/7 2002 2-5år 10.700
Heraf udnyttet 0
Udestående 10.700
Fratrådte medarbejdere med optioner
Exercise kurs 2/4 1/10 1998 Sår 50.000
Heraf udnyttet 0
Udestående 50.000
I alt udestående” 98.200
I alt udestående?” 85.700

 

 

x Betinget af,at en option på 12,500 aktier ikke udnyttes, men at en option på 25.000 aktier udnyttes.
æk Betinget af, at en option på 25.000 aktier ikke udnyttes, men at en option på 12.500 aktier udnyttes.

 

 

regnskab

noter

 

 

92

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

21. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser

Koncernen er part i enkelte retssager, herunder skattesager i Brasilien. Det er ledelsens opfattelse, at disse sager ikke vil have væsentlig
påvirkning på koncernens og moderselskabets finansielle stilling.

Moderselskabet har afgivet kautionsforpligtelser på 39,6 mio. kr. (36,2 mio. kr. i 2001) for tilknyttede virksomheders gæld,

Moderselskabet hæfter solidarisk sammen med øvrige sambeskattede selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.

Vedrørende sikkerhedsstillelsen henvises endvidere til note 7.

 

 

 

| Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
22. Operationel leasing
Leje- og leasingforpligtelse (operationel)
Forfalder inden for I år 6,3 7,6 L,0 1,0
Forfalder I -5 år [4,7 14,4 2,1! 3,1
Forfalder efter 5 år 3,7 7,1 - -
Leje- og leasingforpligtelser i alt 24,7 29,1 3,1 4,1
Årets leje- og leasingomkostning (operationel) 6,0 60 1,0 1,0

23. Afledte finansielle instrumenter

Pr. 31. december 2002 er der åbentstående valutaterminskontrakter med en løbetid på op til II måneder samt en åbentstående rente-
swap med en restløbetid på 9 år, jf. endvidere afsnittet om risikoforhold på side 46-51.

Kontraktværdierne af valutaterminskontrakterne udgør 6,0 mio. GBP (5,3 mio. GBP i 2001) med en modværdi på 70,4 mio. kr. (63,2 mio.
kr.i 2001), og kontraktværdien af renteswapen udgør 100 mio. kr. med en fast rentesats på 6,25%.

Markedsværdien af valutaterminskontrakterne (netto) udgør 2,3 mio. kr. (-1,2 mio. kr. i 2001), og markedsværdien af renteswapen udgør
-9,2 mio. kr. Værdien indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de sikrede fremtidige transaktioner realiseres,

Markedsværdien er i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis indregnet i tilgodehavender, gæld og udskudt skat samt egen-

kapital pr. 31. december 2002 og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de sikrede fremtidige transaktioner realiseres.

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
2002 2001 2002 2001
24. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
Lovpligtig revision:
KPMG 2,7 2,8 0,8 0,7
Grant Thornton 0,2 0,2 0,1 0,1
2,9 3,0 0,9 0,8
Andre ydelser:
KPMG 1,0 0,7 0,8 0,6
Grant Thornton 0,1 (AJ - -
1,1 0,8 0,8 0,6
Honorar i alt 4,0 3,8 1,7 1,4

 

 

 

regnskab | noter

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

25. Nærtstående parter
Hartmann-koncernens nærtstående parter udgøres af bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Hartmann-koncernen, betydelige aktionærer i

moderselskabet Brødrene Hartmann A/S samt koncernens associerede selskaber.

Hartmann-koncernen har haft følgende væsentlige transaktioner med nærtstående parter:

Køb af genbrugspapir mv. af Danfiber A/S (associeret virksomhed) for 55,7 mio. kr. i 2002 (17,7 mio, kr. i 2001).

Der har ikke været væsentlige transaktioner med øvrige nærtstående parter. For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse

henvises til note 2 og 20. Alle transaktioner med nærtstående parter finder sted på markedsbaserede vilkår.

Nærtstående parter med kontrollerende indflydelse:
Brødrene Hartmanns Fond, Klampenborgvej 203, 2800 Kgs. Lyngby ejer 20,0%, svarende til en stemmeandel på 61,8% af aktierne, i Brødrene
Hartmann A/S. Brødrene Hartmann A/S og Brødrene Hartmanns Fond har på markedsbaserede vilkår indgået en leje- og administrationsaf-

tale, der årligt indbringer koncernen 0,3 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern
2002 2001
26. Resultat pr. aktie
Koncernens andel af årets resultat 21,1 47, I
Gennemsnitligt antal aktier 3.507.545 3.507.545
Gennemsnitligt antal egne aktier -100.000 — -100.000
Gennemsnitligt antal aktier i omløb 3.407.545 3.407.545
Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt 984 0
Gennemsnitligt antal aktier, udvandet 3.408.529 3.407.545
Resultat pr. aktie i kr., jf. IFRS 33, på basis af koncernens andel af årets resultat (EPS) 6,2 13,8
Resultat pr. aktie i kr. udvandet, jf. IFRS 33, på basis af koncernens andel af årets resultat (EPS) 6,2 13,8
27. Reguleringer til pengestrømsopgørelsen
Af- og nedskrivninger samt gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver 110,4 125,1
Andel i associerede virksomheders resultat før skat -0,3 -1,6
Finansielle indtægter af andre kapitalandele -0,7 -0,6
Finansielle indtægter -8,9 -14,8
Finansielle omkostninger 50,9 38,2
Skat af ordinært resultat 6,5 19,6
Reguleringer i alt 157,9 165,9

 

 

 

 

 

93

regnskab | noter

 

 

 

noter beløb i mio. kr.

 

 

 

Koncern
2002 2001
28. Ændring i driftskapital
Ændring i tilgodehavender 46,7 -1,9
Ændring i varebeholdninger -21,7 -40,2
Ændring i leverandørgæld mv. Lo 4,4
Ændring i driftskapital i alt "67,4 -46,5

 

29. Køb af tilknyttet virksomhed, koncern

 

 

 

 

 

 

Materielle anlægsaktiver 3,6 -
Udskudt skatteaktiv 4,1 -
Varebeholdninger 2,8 -
Tilgodehavender 14,2 -
Likvide beholdninger - -
Hensatte forpligtelser -13,3 -
Gældsforpligtelser -21,4 -
Nettoaktiver i alt -10,0 -
Goodwill 57,0 -
Anskaffelsessum i alt 47,0 "
Skyldig købesum -12,4 .
Kontant anskaffelsessum i alt 34,6 -

 

Hartmann indgik pr. 4. juli 2002 aftale om køb af Cascades Inc.s aktiviteter inden for detailbakker i støbepap til æg på det amerikanske og

canadiske marked,

Aktiviteterne overgik til Hartmann pr. I. august 2002 og er herefter indregnet i koncernregnskabet. Påvirkningen af akkvisitionen i

Nordamerika er således første gang indarbejdet i delårsrapporten for 3. kvartal 2002.

Som en del af købesummen overtog Hartmann driften af den eksisterende fabrik i Brantford, Canada med I10 medarbejdere, som plan-

lægges overflyttet til en ny fabrik løbende gennem 2003 i takt med, at produktionen på den nye fabrik påbegyndes.

Akkvisitionen har påvirket omsætningen for 2002 med 35,8 mio. kr. Primært resultat er påvirket negativt med 6,7 mio. kr. efter afskrivning

af goodwill med |,7 mio. kr.

 

 

Koncernen har produktion i 10 lande og

salgskontorer i mere end 20 lande.

Kontaktadresser findes på

www.hartmann.dk

 

Produktionssteder

 

& nøgletals | definitioner

 

Arbejdskapital"

Resultat pr. aktie (EPS)

Forrentning af egenkapital

Åfkast på den investerede

kapital (ROCE)E

Overskudsgrad (EBIT)

indre værdi pr. aktie

Price earnings

Pay-out ratio

Egenkapitalandel

Gearing"

Cash flow pr. aktie

Nøgletalsdefinitioner

Udskudte skatteaktiver + varebeholdninger + tilgodehavender i alt -

 

ikke-rentebærende kortfristet gæld - hensatte forpligtelser

Ordinært resultat efter skat og minoritetsinteresser

 

Gennemsnitligt antal aktier

I beregningen af EPS, udvandet reguleres der for udestående aktieoptioner.

Koncernens andel af årets resultat x 100

 

Gennemsnitlig egenkapital

Primært driftsresultat x 100

 

Arbejdskapital + immaterielle og materielle anlægsaktiver - offentlige tilskud

Primært driftsresultat x 100

Nettoomsætning

Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo

 

Antal aktier (ekskl. egne aktier), ultimo

Børskurs
Resultat pr. aktie (EPS)

Samlet udbytteudbetaling x 100

 

Koncernens andel af årets resultat

Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo x 100

 

Passiver, ultimo

Rentebærende gæld minus likvider og værdipapirer, ultimo x 100

 

Egenkapital, ultimo

Pengestrømme fra driftsaktivitet

 

Gennemsnitligt antal aktier (ekskl. egne aktier)

Nøgletallene følger vejledningen fra Finansanalytikerforeningen.
x£ Findes ikke i vejledningen fra Finansanalytikerforeningen.

e patent | pris

 

Årets danske patentpris

Patentering er afgørende for at kunne fastholde konkurrencemæssig styrke og opnå
maksimal effekt af investeringerne i innovation.

Harcmann bruger det inter nale patentsystem som en del af sin vækststrategi. Når nye produkter

 

udvildes, bliver patenter og patentansøgninger på verdensplan gennemsøgt dels for at vurdere kon-
kurrencen, dels for at undersøge muligheden for at opnå patent.
Den 7. november 2002 fik Hartmann overrakt Patentprisen 2002, der har til formal at støre

aner kendelsesværdige inidativer og innovationer på det erhvervsmæssige område i Danmark.

Dommerkomitéens begrundelse var følgende:

”Brødrene Hartmann har i årenes løb anvendt både patenter, varemærker og design på en
systematisk og professionel måde til opbyggelse af effektive enerettigheder omkring virk-
somhedens traditionelle produkter, nemlig ægemballage af det miljørigtige papirpulp. Brug
af registrerede enerettigheder har været anvendt worldwide i mange årtier, og nye pro-
dukter inden for det traditionelle produktsortiment er målrettet blevet beskyttet således,

at virksomheden har kunnet opretholde en førende position på verdensmarkedet”