Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

ERHVERVE 4 BELSN ABSSTYRELSER

I I APR. 2993

Ekspeditionen

Fremiagt på ordinær
generalforsamling den £ lb 2 Lo0R

 

 

 

 

Indhold

 

 

Ledelsens beretning
Vigtige begivenheder i 2002
Produktportefølje
Alzheimers sygdom
Depression
Parkinsons sygdom
Skizofreni
Andre CNS-sygdomme
Risici
Forventninger til 2003
Corporate Governance
Viden og kompetence
Lundbecks miljøforhold
Aktionærinformation
Den finansielle udvikling for koncernen 1993-2002
Regnskabsberetning
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance pr. 31. december 2002
Egenkapitalopgørelse pr, 31.12. 2002
Pengestrømsopgørelse
Ledelsespåtegning
Revisionspåtegning
Noter

Lundbeck på verdensplan

10
11
18
27
32
39
42
44
45
48
51
53

60
72
81
82
84
87
88
89
90

116

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

Koncernbes

PUT
Si

 

 

Arne V, Jensen, formand Peter Kirstein
Civilingeniør, HD MBA
Koncerndirektør, Radiometer A/S

 

Valgt på generalforsamlingen 19
vdnisorhvu Valgt på generalforsamlingen 2001

Ole Steen Andersen, næstformand
Civilingeniør

Koncerndirektør, Chief Financial OfFicer,
Danfoss A/S

Sven Dyrløv Madsen
Cand.med.vet., HD
Valgt på generalforsamlingen 1993

Valgt på generalforsamlingen 2902

Lars Bruhn

Civilingeniør, HD

Koncernchef, BRUHN koncernen ; Buen
Valgt på generaiforsamlinger 1995

Sy

     

Ø. jensen — Cle Steen Andersen : Dyrløv

Madsen

   

Jar: Gottliebsen

Flemming Lindeløv

Civilingeniør, Ph.D.

Adm. direktør, Royal Scandinavia A/S
Valgt på generalforsamlingen 1998

 

 

Jan Gottliebsen

Smed

Teamleder
Medarbejdervalgt 1986

Birgit Bundgaard Rosenmeier
Cand.pharm.

Afdelingsleder
Medarbejdervalgt 1993

Torben Skarsfeldt

Dr.scient.

International Licensing Manager
Medarbejdervalgt 1990

    

      

Birgit Bundgaard —— Torben Skarsfeldt
Rosenmeier

 

(53)

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Koncernledelse

 

 

Koncernledelse

Erik Sprunk-Jansen
Civilingeniør

Koncernchef & adm. direktør
Ledel

ashverv:

  
 

Privathospilalet Hamiet 4/5
NTR Holding A/S
TDC A/S

Cross Atlantic Partners, Inc.

D

mish American Business Forum

&

Claus Bræstrup
Cand.scient., dr.med.
Koncerndirektør
Research & Development
Ledelseshverv:

ombic A/S

  
 
 

mos Medical Corporation

BRIC (Biotech Research & innovation
Center) (formand)

Lundbeck International Neuroscience

Foundation

 

rexa A/S (formand)

Erik Sprunk-jansen Claus Bræstrup Lars Bang

Direktører Morten Kold Mikkelsen
Civilingeniør, EFMBA
Lars Bang Supply Operations & Engineering

Civilingeniør, HD
Sales & Marketing

Harald Conradi-Larsen
Cand.mag.
Human Resource Management

Stig Løkke Pedersen

Cand.merc.

Business Development and Portfolio
Management

Ledelseshverv:

Nuevolution A/S (formand)

Aston Group A/S

Hans Henrik Munch-Jensen
Cand.scient.pol.
Corporate Finance

Jens Gaardbo

Journalist

Corporate Communication & Corporate
Branding

Morten Kold

Hans Henrik
Pedersen Munch-Jensen Mikkelsen

Harald Conradi-Larsen Stig Løkke Jens Gaardbo

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Ledelsens beretning

 

 

Hovedtal for koncernen 1998-2002

 

1998 1999 2000 2001 2002 2002
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mic. DKK mio, EUR mio.”)
Nettoomsætning 3.200 3.991 5.623 7.656 9.488 1.278
Forsknings- og udviklingsomkostninger 619 824 1.416 1.547 1.573 212
Resultat af primær drift 353 664 1.094 1.826 2.361 318
Finansielle poster 68 239 386 79 (286) (39)
Årets resultat 292 655 985 1.311 1,269 171
Samlede aktiver 2.987 4.639 6.783 7.966 9,269 1.248
Egenkapital 1.787 2.911 3.757 4.742 5.821 784
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet — 414 375 170 (341) 89 12
Materielle anlægsinvesteringer, brutto 257 335 714 975 784 106
% % % % 6
Overskudsgrad 11,0 16,6 17,9 23,9 24,9
Afkastningsgrad 24,2 42,2 43,0 47,8 48,1
Egenkapitalforrentning 17,6 28,1 29,5 30,9 24,1
Egenkapitalandel 59,8 62,8 55,4 59,5 62,8
DKK DKK DKK DKK DKK EUR")
Resultat pr. aktie (EPS) =>) 1,32 2,88 4,22 5,62 5,44 0,73
Udbytte pr. aktie ==) 0,20 0,56 0,85 1,14 1,14 0,15
Cash flow pr. aktie ==) 3,08 3,67 4,94 7,30 5,46 0,74
Indre værdi pr. aktie ”) 8,09 12,49 16,12 20,34 24,90 3,35
Gennemsnitlig antal ansatte 2.286 2.653 3.002 3,560 4,534

") Omregnet til gældende EUR-kur3 pr. 31, december 2002 (kurs 742,43)
5) Beregning er baseret på en aktiestørelse på nom. DKK 5 pr. aktie.

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

 

 

2002 blev et godt, men udfordrende
år for Lundbeck

I 2002 fortsatte salget de seneste års
positive udvikling med en stigning på 24
pct. i omsætning til DKK 9.488 mio., og
med en stigning på 29 pct. til DKK 2.361
mio. opnåede koncernen sit hidtil bedste
resultat af primær drift.

Omsætningen af Cipramilé på koncer-
nens egne markeder steg — på trods af
generisk konkurrence på en række mar-
keder — med 14 pct., primært drevet af de
store europæiske markeder samt Canada.

På det amerikanske marked blev
CipralexØ — under navnet Lexapro'M —
lanceret i september 2002.

Ved udgangen af 2002 var den kombi-
nerede markedsandel for Celexa'M og
Lexapro”M 21,73 pct. af nye recepter,
hvor alene Lexapro'M havde en mar-
kedsandel på 7,76 pct., hvilket gør lan-
ceringen af Lexapro'M til en af de mest
succesfulde introduktioner nogensinde
på det amerikanske marked.

Lundbecks indtægter fra salget på det
amerikanske marked samt fra levering af
bulk til Forest Laboratories, Inc, beløb
sig i 2002 til DKK 3.155 mio.

Ved fremlæggelsen af årsregnskabet for
2001 i marts 2002 fremlagde ledelsen
sine forventninger til det økonomiske
resultat for regnskabsåret 2002,

På baggrund af en forventning om en
ikke ubetydelig generisk konkurrence på
de fleste betydende europæiske marke-
der tidligt på året forventedes der en
stigning i omsætningen på 10-12 pct.
samt en stigning i resultat af primær
drift på 12-15 pct.

I forbindelse med fremlæggelsen af
kvartalsrapporten for 1, kvartal 2002
opjusterede ledelsen forventningerne til
årets resultat til en stigning i omsæt-
ningen på ca. 20 pct. og en stigning i
resultat af primær drift på ligeledes ca,
20 pct. Baggrunden for opjusteringen
var en mindre og svagere generisk kon-
kurrence end forventet samt et fortsat
stærkt Cipramilsalg på de fleste store
markeder.

Ved fremlæggelsen af kvartalsrapporten

for 3. kvartal 2002 opjusterede selskabet
forventningerne til årets resultat, således
at man nu forventede en stigning i om-

sætningen på 20-25 pct. og en stigning i
resultat af primær drift på 25-30 pct.

Baggrunden for opjusteringen var et
fortsat stærkt salg af Cipramil? og af
såvel Celexar" som LexaprolM samt en
mindre generisk konkurrence end forud-
set.

Årets resultat er således på niveau med
ledelsens forventninger.

For en mere detaljeret gennemgang af
årets økonomiske resultat henvises til
regnskabsberetningen på side 60-71,

Nye produktgodkendelser

I 2002 fik Lundbeck den europæiske
godkendelse af to nye og innovative
produkter — Cipralex& til behandling af
depression og Ebixa? til behandling af
moderat svær til svær Alzheimers syg-
dom.

Begge produkter blev i løbet af året lan-
ceret på en række markeder — en lance-
ring, der i 2003 vil blive yderligere
intensiveret.

Endvidere godkendte den amerikanske
Food and Drug Administration Lexapror"
til salg og markedsføring på det ameri-
kanske marked. Lanceringen blev påbe-
gyndt den 5. september 2002.

 

Nettoomsætning

Indtægter fra Forest Laboratories, Inc.

 

DKK mio.
HH Cipralex?/Lexaprom 10,000 mmm
EH Cipramile&/Celexa'M
i Øvrige omsætning 8.000 -
6.009 mr
4.000Q ————

   

E Indtægter fra
Lexaprom

FA Indtægter fra
Celexa'm

— indtægter fra Forest
i % af Lundbecks
omsætning

 

0 men meme
1998 1999 2000 2001

    

2002

DKK mio. %

3.500 ccm erne annen ennen 35

3.OQQ murene emnerne ef

2. EQQ monne sneen

  
 

2,000 mg emner
1, SQQ mrmenrenenenneer rn mera remsen

1.000

500 DD

æg
in

 

 

 

 

 

kr dl

|
[i dd i
1999 2000 2001 2002

 

oil
1998

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

 

 

Internationalisering og geografisk
ekspansion

fer

; 2002 fortsatte virksomneden sin i:

 

nationalisering og geografiske ekspan-

 

  
 

om salg og markedsføring af Ciprale>

og Cipramil? i henholdsvis Latir.amerika
og Kina.

Aftalen med Abbott Laboratories vil
resultere i, at Lexaprol" — der er han-
delsnavnet for CipralexÉ | Latinamerika
— vil blive det stærkest markedsførte
antidepressivum på det latmarner:ken-
ske marked,

  

Aftalan med janssen-Cilag iInternati

 

giver Lundbeck en unik adgang til <
kinesiske marked, hvor lokalkendskab er

afgørende for succes. Mad janssen-Cilag

 

International har Lundbeck allieret sig

med en af de mest succesfulde virksom-

  

heder på det kinesiske marked og der-
med sikret sig det bedst mulige
udgangspunkt for en succesfuld intro-
duktion på dette marked.

Generisk konkurrence

2002 blev også året, hvor den generis:
konkurrence for alvor blev mærkbar på
fiere af kor.cernens markeder. Lance-
ringen af generisk citalopram betød, at

 

koncernen i 2002 har været involveret I
en række fogedsager. De fleste fogedsa-
ger er afgjort til Lundbecks forde:;, mens

   

ankelt

e er gået virksomheden imod.

 

elle rettigheder. Selvom størstedelen af

ce afgjorte fogedsager er faldet ud til
Lundbecks fordel, må man forvente, at
den generiske konkurrence i løbet af
2003 vil blive intensiveret, og at gene-
citalopram kan være tilgængelig på

  

europæiske markeder ved

uw

slutningen af 2003.

Det er derfor af afgørende betydning for
koncernens langsigtede vækst, at der i
koncernens produktportefølje er andre
produkter, der nu og på længere sigt vil
være i stand til at overtage den mar-
kedspositior og indtjening, som Cipramiie
har haft og på flere markeder fortsat har.

Lanceringen af CipralexY og Ebixa?
Ledelsen forventer, at lanceringen og
introduktionen af CipralexÉ vil vise sig

HR:

særdeles succesfuld og dermed på afgø-
rende vis bidrage til væksten de kom-

mende år. Det er koncernens mål, at

>
>

Cipralex inden for få år vil være det
globalt mast anvendte antidepressivum.

Baggrunden for denne optimisme er de

mange overbevisende og positive data,

der allerede er publiceret fra de mange

og store kliniske studier, der er gennem-
ført med Cipralex?.

De publicerede data peger entydigt på,
at CipralexÉ har en tidligt indsættende
effekt, at produktet tolereres godt af
patienterne, samt at det er særdeles
effektivt.

Ledelsen forventer ligeledes, at Ebixa?
vil bidrage positivt til de kommende års
vækst og indtjening. Ebixa& har i klini-
ske studier vist sig at være effektiv i be-
handlingen af moderat svær til svær
Alzheimers sygdom og samtidig at være
et både meget sikkert og veltolereret
produkt.

Ebixa?2 er allerede i dag introduceret på
en del europæiske markeder samt i
Mexico, og ledelsen forventer, at der i
løbet af 2003 vil ske introduktion på
omkring 20 nye markeder.

Fortsat styrkelse af forsknings- og
udviklingsorganisationen

| 2002 fortsatte selskabet styrkelsen af
sin forsknings- og udviklingsorganisation
gennem ansættelsen af et betydeligt

 

 

Orasætning på produkter i 2002

Omsætning på verdensplan i 2002

 

 

EH Cipramile

Celexar"

  
  
 

i Cipralexe/Lexaprol"
øvrige antidepressiva
E Antipsykotika

Anden omsæt

 

 

 

BB USA

Zvrige verden

13%

53%

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

 

 

antal højtkvalificerede forskere samt
ikke mindst gennem akkvisitionen af
den amerikanske biotekvirksomhed
Synaptic, der med sin internationalt
anerkendte viden inden for G-protein-
koblede receptorer vil tilføre Lundbeck
en betydelig ekspertise inden for den
biologiske forskning.

Udbud af medarbejderaktier

I juni 2002 besluttede bestyrelsen at til-
byde alle medarbejdere i Lundbeck at
erhverve medarbejderaktier til en favørpris
på DKK 871 pr. aktie. Bestyrelsen finder det
meget glædeligt, at 82 pct. af medarbej-
derne gjorde brug af tilbuddet om at få
del i den værdi, som hver og én dagligt
er med til at skabe.

Medarbejderne i selskabets udenlandske
datterselskaber blev i tilslutning hertil
tilbudt en aktiekursbaseret ordning efter
de samme principper som for udbuddet
af medarbejderaktier.

Bestyrelsen besluttede tillige at tilbyde
947 ledende medarbejdere i koncernen
en aktieoptionsordning.

 

Antal medarbejdere, ultimo året

 

DKK mio,

Fultidsansatte, ultimo året

EH Udland
EH Danmark

— Nettoomsætning
pr. medarbejder

   

2002

 

 

Årets resultat

Forsknings- og udviklingsomkostninger

 

 

DKK mio. %

H Årets resultat LS OG meer 30
— Overskudsgrad

1.250 - 25

    

250 T amme menn RR... 5
0 ere amore" BENDER ansssrnssoge SR se erirnre: o

1998 1999 2000 2001 2002

  
    

DKK mio. %

EH Forsknings- og 1.800 mmm 30
udviklings-

omkostninger 1.5 OO RH 25

-— Forsknings-
omkostninger 1.200

i % af omsætningen —— 20
900 —15
600 -— 10
300 eee DRE ce RE eo Er HEE 5

 

ol BH —
1998 1999 2000 2001 2002

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

 

i januar kunne Lundbeck offentliggøre,
at de schweiziske sundhedsmyndigheder
havde godkendt Cipralex? (escitaloprann
til behandling af depression, Lundbeck
indgik ligeledes i januar en co-marketing-
aftale med Recordati S.p.4&,, der omfatter

salg og markedsføring af Cipralex'

  

I februar indlicenserede Lundbeck vissa

 

rettigheder til Warren Pharmaceuticals
vævsbeskyttelsesteknologi, med henblik
på anvendelse af teknologien til udvikling
af lægemidler til behandling af neurode-
generative lidelser, inklusive skader på
hjerne og rygmarv. Ligeledes <urne
Lundbeck meddele, at Committee for
Proprietary Medical Products (C2MP! an-
befalede EU-Kommissionen at godkende
memantin til behandling af moderat
svær til svær Alzheimers sygdom.

I marts offentliggjorde Lundbeck resu:-

 
   

tater fra tre kliniske studier på år:
rencen for Anxiety Disorders Association
of America. Resultaterne af ét klinisk studie
viste, at Cipralex? signifixant reducerede
angst høs patienter med generaliseret
angst (GAD) i forhold til placebo. Lige-

 
   
 

ledes blev der på konferencen præsente-
ret forskningsresultater, hvor Cipra:
et andet studie i forhold til plac
signifikant reducerede symptomerne af

panik hos patienter med panikangst. I det

 

tredje studie viste CipralexPe signifikant

forbedrede symptomer hos patienter med

 

  

sacialfobi (SAD) i forhold til plac

| maj kunne Lundbeck meddele, at Belgien.
Danmark, Storbritannien, Frankrig, Irland,
Island, Luxembourg, Norge, Sverige
(referenceland) og Østrig i forbindelse
med den gensidige europæiske godken-
delsesprocedure godkendte Cipralex& til
behandling af depression og panik

k

 

geledes offentliggjorde Lundbeck, at
EU-Kommissionen på baggrund af ind-

 

stilling fra Committee for Proprietary
Medicinal Products (CPMP) udstedte
markedsføringstilladelse for Ebixa? dæk-
kende samtlige EØS-lande. Endelig ind-
gik Lundbeck og Mochida Pharmaceutical
Co., Ltd. en semi-eksklusiv licensaftale om
udvikling, registrering, salg og markeds-
>f Cipralex? på det japanske

[juni kunne Lundbeck meddele, at
Cipralex& var blevet introduceret til be-
handling af depression og panikangst i
Storbritannien og Nordirland, Ligeledes
fremlagde Lundbeck kliniske data på den
23. Collegium Internationale Neuro-
?sychopharmacologium (CINP) kongres i
Montreal, som viste, at CipralexP fescital-
opram) er signifikant mere effektiv end
Cipramile (citalopram).

| juli meddelte Lundbeck, at bestyrelsen
havde vedtaget en medarbejderaktie-
ordning for medarbejderne i koncernens
danske selskaber og en fantom-aktie-
ordning/medarbeideraktieordning for med-
arbejderne i koncernens udenlandske
selskaber, Ligeledes i juli fremlagde Lund-

 

k data om Ebixa& på Alzheimer's
Association &th International Conference
on Alzheimer's Disease and Related

 

Disorders i Stockholm, der viste, at Ebixa&
har flere potentielle fordele. Ebixa? viser
klinisk effekt over en periode på et år,
reducerer behovet for pleje og omkost-
ninger for samfundet, er veltolereret hos
Datienter | kombinationsbehandling med
acetylkolinesterasehæmmere, samt har
beskyttende virkning på hjerneceller i præ-
kliniske studier.

| august indledte Lundbeck et stort nord-
amerikansk studie i samarbejde med det
amerikanske biotekselskab Cephalon, inc.
tudiet omfatter den hidtil største kliniske

 

fase li & il-undersøgelse i Lundbeck

historie, og formålet er at undersøge, om
CEP-1347 kan forsinke den invaliditet,
der er en følge af Parkinsons sygdom.
Ligeledes kunne Lundbeck meddele, at den
amerikanske Food and Drug Administration
(FDA) godkendte Lexapro"" (registreret i
Europa som Cipralex&) til behandling af
depression. Endelig meddelte Lundbeck,
at bestyrelsen for H. Lundbeck A/S kon-
stituerede sig med koncerndirektør,
civilingeniør Ole Steen Andersen som ny
næstformand.

I september indgik Lundbeck en strate-
gisk samarbejdsaftale med den ameri-
kanske farmaceutiske virksomhed Abbott
Laboratories om at markedsføre og sælge
Lexaprol" på det sydamerikanske mar-
ked. Aftalen er af afgørende betydning
for markedsføringen af Lexapro””, som
vil blive det stærkest markedsførte anti-
depressivum på dette marked hidtil. Lige-
ledes kunne Lundbeck meddele, at sel-
skabets amerikanske partner Forest
Laboratories, Inc. offentliggjørde nye klini-
ske data fra et fase Ill-studie med Ebixae
i kombination med donepezil (Aricept2).

i oktober fremlagde Lundbeck en under-
søgelse på den 15. kongres for European
College of Neuropsychopharmacology,
der viste, at CipralexY giver signifikant
hurtigere respons- og remissionsrater
end venlafaxin XR samt at CipralexØ har
en bedre bivirkningsprofil.

[november indgik Lundbeck en aftale
med janssen-Cilag International, Zug,
Schweiz, om at markedsføre, sælge og
distribuere Cipramile? (citalopram) og
Lexapro"Y% (escitalopram) i Kina, Lige-
ledes meddelte Lundbeck, at selskabet
havde afgivet tilbud om at overtage
Synaptic Pharmaceutical Corporation, et
amerikansk forskningsselskab, der udvikler
lægemiddelkandidater

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Vigtige begivenheder i 2002

 

 

I december meddelte Lundbeck, at Tysk-
land, Spanien, Italien, Portugal og Finland
godkendte Cipralex? til behandling af
depression og panikangst, hvorved
CipralexP nu er registreret i 30 lande,
der tilsammen udgør ca. 90 procent af
verdensmarkedet for antidepressiva.

Begivenheder siden slutningen

af regnskabsåret

Den 6. januar 2003 offentliggjorde Lund-
beck og Teva Pharmaceutical Industries
Limited resultaterne af to fase III-under-
søgelser af en hurtigt frigivende formu-
lering af etilevodopa, et opløseligt prodrug
af levodopa, til behandling af patienter
med fremskreden Parkinsons sygdom.
Etilevodopa viste sig at være veltolereret
og lige så effektivt som levodopa. Dog
blev der ikke opnået statistisk signifi-
kante resultater for det primære end-
point, dvs. hurtigere klinisk effekt sam-
menlignet med standardlevodopa.

Den 11. februar 2003 godkendte et flertal
af aktionærerne i Synaptic at fusionere
Synaptic Pharmaceutical Corporation med
et datterselskab af H. Lundbeck A/S. Den
endelige overtagelse sker i løbet af marts.

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Produktportefølje

 

 

Lægemidler i klinisk udvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Virknings- Ansøgning om Forventet
Stof mekanisme Indikationsområde Udviklingstrin registrering lancering
Escitalopram SSRI Socialføbi fi 2003 2004
Rasagilin MAO-B Parkinsons sygdom hi 2003 2004
Memantin NM DA-antagorist Miid til moderat Alzheimers H 2004 2005
Sertingol D2 5HTZ Skizofren Postmarketingstudie 2005
Bifeprunox Dopamin/Seratonin — Skizofreni H/H 2005 2005+
Gaboxadol Søvnforstyrrelser ri 2005+ 2005+
CEP-1347 Parkinsons sygdom REE I 2005+ 2005+
Lu 35-138 D4 Skizofreni il 2005+ 2005+
Lancerede lægemidler
Virknings- Første Godkendt,
Stof mekanisme indikationsområde Varemærke registrering — antal lande
Escitalopram SSRIå Depression, panisxangst Cipralex?, Lexapro, 2001 30
Sipralexa?, Sipralex?

Citalopram SSRI Depression, panikangst,

OCD, profylakse Ci 1989 82
Fiupentixolrmelitracen + TCA Lettere depression Deandite , 1971 31
Melitracen TCA Depression: 1968 4
Nortriptylin TCA Depression 1963 30
Amitriptylin TCA Depression Seroten?, Sarotex?, Redomex? 1961 34
Lofepramin TCA Depression ymelyt? 1976 7
Melperon Psykøser Burond?, Bunile 1968 14
Zuclopenthixol Skizofreni og andre psykoser samt — Cisordincl?, Clopixold

angst, rastløshed og søvnløshed 1982 71
Zuciopenthixol decanoat Depot antipsykotisure — Vedligeholdelsesbehendling Cisordinal Depoté, Clopixol Depote,

af kroniske psykoser Cistyl-Z Depot&é 1976 72
Zuclopenthixol acetat Typisk entipsykotikur — Akutte psykoser, forværring af Cisordinol-Acutarde, Clopixol-Acutarde,

asykotiske tilstande Cliopixol-Acuphase?, Ciatyl-Z-Acuphase? 1986 69
Flupentixol Typisk antig Lettere depression, skizofreni Fluanxol?, Fluanxol Mitee, Depixole

og andre psykoser 1965 67
Cis(Z)-flupentixol decanoat Dapot antip Vedligeholdelsesbehandling Flvanxol Depot?, Depixol Inj?.,

af kroniske psykoser 1970 72
Chlorprothixen Typisk antipsykotikum — Skizofreni og andre psykoser, angst Truxa:&, Truxalettend

og rastløshed, abstinenssymptomer

høs stofmisbrugere 1959 28
Almotriptan BHT1 agonist Migræne Almogran? 2000 7
Memantin NMDA-antagaonist Moderat svær til svær Alzheimers Ebixa? 2002 21

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Alzheimers sygdom

 

Lægemidler i klinisk udvikling

 

 

 

 

 

Virknings- Ansøgning om Forventet
Stof mekanisme Indikationsområde Udviklingstrin registrering lancering
Memantin NMDA-antagonist — Mild til moderat Alzheimers li 2004 2005
Lancerede lægemidler

Virknings- Første Godkendt,
Stof mekanisme Indikationsområde Varemærke registrering — antal lande
Memantin NMDA-antagonist == Moderat svær til svær Alzheimers Ebixae 2002 21

 

Alzheimers sygdom er en neurologisk lidelse, som over tid nedbryder hjernen, og er den hyppigste årsag til demens. Lundbecks

mål er at opbygge en portefølje af lægemidler til behandling af Alzheimers sygdom.

Lundbeck har i 2002 lanceret Ebixae (memantin), der blev indlicenseret fra det tyske selskab Merz. Desuden arbejder
Lundbeck og det danske firma Pharmexa sammen om at udvikle en ny behandling mod Alzheimers sygdom.

K

 

Årets væsentlige begivenheder

I 2002 markedsførte Lundbeck Ebixae til
behandling af Alzheimers sygdom i 10
lande. Ebixa?& er Lundbecks første større
indlicenserede produkt, der skal lanceres
på alle Lundbecks markeder, Ebixae er
en ny type lægemiddel til behandling af

Alzheimers sygdom. Det er det første
godkendte præparat til behandling af
sygdommens sene stadier, moderat til
svær. Ebixa? imødekommer et udækket
behov hos denne gruppe patienter, som i
dag ikke kan tilbydes andre godkendte
behandlinger. Sammen med samarbejds-

partneren Merz har Lundbeck igangsat
en lang række kliniske studier, der skal
undersøge Ebixas effekt på Alzheimers
sygdom i mild til moderat grad. Lundbeck
forventer at afslutte studierne i 2003 og
ansøge myndighederne om udvidelse af
indikationen i 2005.

 

Hvad er Alzheimers sygdom?
Alzheimers er en snigende sygdom, der
rammer midaldrende og ældre men-
nesker. Den begynder oftest med glem-
somhed, personlighedsændringer og
forvirring. Herefter forsvinder evnen til
at udføre almindelige daglige aktiviteter,
der opstår orienteringsbesvær, vrang-

forestillinger og sprogproblemer, og på
et tidspunkt svigter genkendelsen af ens
nærmeste. Forløbet slutter med døden
efter nogen tid i et nærmest vegetativt
stadie, hvor evnen til at kommunikere,
spise og drikke gradvist forsvinder. Syg-
dommen kan ikke helbredes. Den mani-
festerer sig ved både kognitive sympto-

mer (hukommelsessvigt og besvær med
at lære nyt) og emotionelle symptomer
(angst og depression). Nogle patienter
får også psykotiske symptomer, som
vrangforestillinger, hallucinationer.

D

 

Alois Alzheimer (1864-1915) var tysk
neuropatolog og hjerneforsker. Han
beskrev første gang den demenssygdom,
der bærer hans navn, i 1906-1907, da
han i Minchen undersøgte hjernen på
en afdød kvinde, der havde lidt af
hukommelsestab, forvirring og hallucina-
tioner. Han fandt, at kvindens hjerne-
bark var tyndere end normalt, og han
påviste helt specielle celleforandringer i

hjernens grå substans. Senere undersø-
gelser har bekræftet, at disse forandring-
er karakteristiske for det sygdomsbillede,
der er blevet opkaldt efter forskeren.
Diagnosen stilles i dag hovedsagelig ved
hjælp af en grundig sygehistorie ligesom
på dr. Alzheimers tid, men dog suppleret
med neuropsykologisk undersøgelse og
scanning af hjernen. Selv døde Alzheimer
pga. svagt hjerte i 1915, kun 51 år gammel.

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

11

 

Alzheimers sygdom

Alzheimers er den mest udbredte form for demens.
: f sindet. De, ud af + og mens, sind.

 

Demens kan oversættes direkte fra l2

Sygdommens tre stadier
Alzheimers sygdom findes i mild, mode

 

men mo

være mildt ramt på en funkti

   

patienter får sygdommen i hø

Det milde stadie varer mellem to ag
fire år, Der opstår fx problemer med at
lære nyt, korttidshukommeisen svigter,
og ordvalg cg grammatik kan volde
store kvaler. Patienten er ofte klar over
sin situation og kan deltage i planlæg-
ning af behandlingen, men har også en
forhøjet risiko for at blive deprimeret,

 
 

G

alder og når

svær form, Der er ingen klare skillelinjer mellem de tre stadier, idet patienterne kan

Det moderate stadie varer op til ti år,
hvor den mentale og fysiske tilstand for-
værres, Patienten mister grebet om sin
fortid. Fx kan telefon og kaffemaskine
ikke længere betjenes, og der skal hjælp
ti påklædning. Ægtefælle og børn kan
ikxe længere genkendes, og patienten
kan ikke færdes uden ledsager. Som syg-
dommen griber om sig, begynder pati-
enten at føle forvirring, angst og mistro.

rat eller svært på en anden. Sygdommens forløb varierer fra patient til patient. Mange
kke af gennemleve alle dens stadier, før de dør af andre årsager.

Det svære stadie varer mellem ét og tre
år, Nu kan patienten ikke tage vare på
sig selv og sin egen hverdag, heller ikke
den personlige hygiejne eller det at spise
og drikke. På et tidspunkt er der brug for
permanent sengeleje og omsorg døgnet
rundt. Til sidst dør patienten, ofte pga.
lungebetændelse eller almen svækkelse.

 

 

Et liv med Alzheimers sygdom

Frank;
Vi tager hukommelse for givet. Men
tænk på, hvordan det mon er at skulle

 

 

 

 

lære alt forfra hver dag: at vaske sig, at
tage tøj på, at lave morgenmad. De dag-
liga gøremål bliver taget fra os bid for
bid, Vi kan ikke bremse udviklingen, og
lægerne kan ikke hjælpe os.

Ofte hører man om folk med ”fotogra-
fisk hukommelse”. Men hvorfor hører

man så lidt om os, der pga. sygdom har
store besværligheder med selv de nem-
meste ting? Vi ønsker at blive hørt om

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

Modelfoto

 

Alzheimers sygdom

 

 

vores situation med hukommelsessvigt.
Jeg er helt på det rene med, at den tid,
hvor vi kan formulere os, er begrænset.
Derfor råder jeg alle raske mennesker til
ikke at slå det hen, hvis de begynder at
få problemer med hukommelsen eller
indlæringen. Man skal ikke tænke, at

man nok bare er ved at være "halvgam-
mel” eller er "stresset for tiden”, og man
skal slet ikke sige som jeg: ”Det går nok,
sygdom rammer jo altid naboen”.

Jeg er taknemmelig for, at jeg fik en tid-
lig diagnose. Jeg har lært meget. Lad

være med at udsætte noget til i mor-
gen, måske er det for sent. Gør de ting,
du stadig kan, så kommer glæden — den
bedste medicin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet til venstre viser hjernen hos en patient med Alzheimers sygdom. Hjernevævet er svundet ind, der ses brede furer. Øverst til højre ses raske
synapser (kontaktsted mellem to nerveceller), hvor den ene sender impulser til den anden. Nederst til højre er begge nerveceller ved at gå til grunde,
og der er nedsat mængde signalstof.

Fysiologiske ændringer i hjernen

En af teorierne om årsagen til Alzheimers
sygdom er, at der frigives for meget af
signalstoffet glutamat, som transporte-
rer signaler mellem nervecellerne.
Signalerne er afgørende for hukommelse
og indlæring.

Det unaturligt høje niveau af signalstof-
fet betyder, at modtagerne hos nerve-
cellerne — NMDA-receptorerne — kon-
stant er aktiverede, og at nervecellerne
derfor stresser og dør. Aktiveringen
medfører også, at de signaler, som ner-
vecellerne normalt sender indbyrdes,

forstyrres af støj fra NMDA-receptorer-
ne. Der sker en nedbrydning af nervecel-
ler og en aflejring af proteinholdig
materiale mellem cellerne. Samtidig
reduceres mængden af andre signalstof-
fer i hjernen (bl.a. acetylkolin), så den
kognitive funktion bliver dårligere. De
psykiatriske og adfærdsmæssige forstyr-
relser, som opstår hos patienter med
Alzheimers sygdom, har måske samme
årsag.

Man kender ikke alle mekanismerne bag
sygdommens opståen og udvikling, men
ophobning af proteinet beta-amyloid i

de såkaldte plaques og af tauprotein i
cellerne har en toksisk virkning på cel-
lerne, som nærmest kvæles og går til.

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Alzheimers sygdom

 

 

Lundbecks forsknings- og
udviklingsaktiviteter

Årsagen til Alzheimers sygdom er endnu
ikke helt afdækker, men meget tyder på,
at sygdommen vil kunne forsinkes eller
ligefrem standses, hvis man udvikler
lægemidler, der modvirker dannelsen af
amyloide plaques eller neurodegene-
rationen, der sker i forbindelse med syg-
dommen.

 

Lundbeck og det danske firma Pharmexa

nar indgået en aftale om forskning i og
udvikling af en behandling mod
Aizheimers sygdom. Samarbejdet hand-
ler om brugen af Autovac-teknologien
på et bestemt proteintarget i central-
nervesystemet, Aftalen blev indgået i
april 2000, Den giver Lundbeck en
eksklusiv licens verden over til at an-
vende Autovac-teknologiern på dette
proteintarget,

På baggrund af denne teknologi blev der
i 2002 opnået proof-of-concept i præ-
kliniske undersøgelser.

 

  

Alder (år) Udbredelse np

ihvert givet tidspunkt (%)

Kilde : Decisicn Resources, inc. Cognos study 54, april 2000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

50-64 10

65-69 2

70-74 4,1

75-79 5,7

80-84 13.0

85-89 21,6

90-94 32,7

Udbredelse Alzheimers sygdom hænger sammen | 2001 var der ca. 1,2 milliarder men-

Det anslås, at i 2025 vil ca. 37 millione:
mennesker verden over lide af en
demenssygdom. Alzheimers sygdom er
den mest almindelige form for demens,
og den største europæisse epidemiolc-
giske undersøgelse — The Rotterdam
Study — viser, at 72 pct. af alle demens-
patienter lider af Alzheimers sygdorn.

med alder. De skøn om udbredelsen, der
ar til rådighed nu, undervurderer derfor
antallet af alzheimerpatienter i fremti-
dens befolkninger, hvor levealderen sti-
ger. Antallet af personer over 60 år for-
ventes at blive fordoblet i løbet af de
næste 25 år — mest markant i udvi-
xlingslandene,

nesker på 60 år eller derover i verden.
Inden for de syv store farmaceutiske
markeder (Frankrig, Italien, Japan, Spanien,
Storbritannien, Tyskland og USA) er ca.
42 pct. af befolkningen 60 år eller ældre.
Kilde: US Census Bureau.

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Alzheimers sygdom

 

 

Selvom kun 1 pct. af den samlede
befolkning i de vestlige lande lider af
Alzheimers sygdom, stiger forekomsten
til ca. 5 pct. hos de 65-74-årige, og til så
meget som 20 pct. af dem, der er 80 år
og derover. Alzheimers sygdom er den
fjerdehyppigste dødsårsag for de over
65-årige i de vestlige industrialiserede
lande. 18 millioner mennesker på verdens-
plan lider i dag af demens.

Det vurderes, at omkring tre millioner
mennesker var ramt af Alzheimers syg-
dom i 2001 på de fem store europæiske
farmaceutiske markeder (Frankrig, Italien,
Spanien, Storbritannien og Tyskland).
Heraf estimeres 47 pct. at lide af mild
Alzheimers, 29 pct. vil være i det mode-
rate stadie, og 24 pct. i det svære sta-
die. Mange patienter i det milde stadie
bliver fejldiagnosticeret eller får slet

ikke stillet diagnosen. Omkring 60 pct.
af alzheimerpatienterne i Europa bliver
diagnosticeret korrekt. Af den diagnosti-
cerede gruppe lider 20 pct. af sygdom-
men i mild grad, 40 pct. i moderat grad,
og 40 pct. i svær grad.

 

Udbredelse og diagnosticeringsrate i de fem store europæiske lande

fa Mild Moderat IM Svær

 

   
 

Fordeling af den totale udbredelse

Fordeling af samlede antal diagnosticerede patienter

 

0% 10%

20% 30%

Kilde: Morpace Pharma Group

40% 50%

 

Diagnose

Mange får aldrig stillet diagnosen
demens, fordi deres omgivelser tror, at
der er tale om en normal måde at ældes
på. Selvom Alzheimers sygdom er den
hyppigst forekommende årsag til demens,
er det væsentligt at udelukke andre år-
sager. Det er vigtigt for patienten og de

pårørende, at den konkrete diagnose
stilles på et tidligt tidspunkt.

Sygdommen kan opstå hos alle og ram-
mer tilfældigt. Risikoen stiger med alde-
ren og er lidt højere hos kvinder end hos
mænd. Nye forskningsresultater tyder
på, at de forhold, som øger risikoen for

blodpropper, fx for højt blodtryk, ryg-
ning, overvægt og sukkersyge, også øger
risikoen for Alzheimers sygdom.

D

 

Eksisterende behandlinger

De lægemidler, der er på markedet i
dag, behandler alene symptomerne ved
Alzheimers sygdom. Der er således et
stort udækket behandlingsbehov. Derfor
har en række forskningsvirksomheder
igangsat forskning i Alzheimers sygdom.
Man håber at udvikle nye lægemidler,
der kan forsinke eller ligefrem standse
sygdommens udvikling. Der er dog sta-

dig kun få lægemiddelkandidater i
udvikling — og ingen har endnu afsluttet
fase I-studier med henblik på at teste
stoffernes virkning på større grupper af
patienter.

De ældste lægemidler mod Alzheimers
sygdom øger mængden af signalstoffet
acetylkolin i hjernen. Den reducerede
mængde acetylkolin hos patienterne

sættes i forbindelse med især de kogni-

tive symptomer, men også med nogle af i
de psykotiske symptomer. De virker alle
ved at hæmme nedbrydningen af ace-
tylkalin i hjernen, (acetylkolin-esterase-
hæmmere):

+ donepezil (Aricepte)

+ rivastigmin (Exelone)

- galantamin (Reminyle).

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Alzheimers sygdom

=

 

 

Nogen patienter, som behandles mec
acetylkolin-esterase-hæmmere, vil

> Ingen af lægemidlerne kurerer eler
standser udviklingen af sygdommen. Da
er godkendt til behandling af let til
moderat Alzheimers sygdom, og altså

mærke en bedring eller en stabilisering
af symptomerne | en kortere eiler læng-
ikke til svær grad. ere periode, Hos andre fortsætter for-
værringen af symptomerne med samme

nest, De mest almindelige bivirkninger

kommer fra mave-tarm-regionen, fx
diaré, kvalme, appetitløshed og vægttab,
men der kan også opstå søvnbesvær og
træthed. Ofte er bivirkningerne forbigå-
ende, Hos nogle må behandlingen ind-
stilles på grund af bivirkninger.

 

Ebixae
Lundbecks alzheimermiddel, Ebixa€,

- aktivering af cisse receptorer, Ebixe?

 

genopretter således den normale signa-
hæmmer den sygelige aktivering af iering fra signalstoffet glutamat og
5 5 5

NMDA-receptorerne, og bevarer de

   

bevarer dermed de mekanismer, der lig-

 

normale — for hukommelsen nødvendige ger til grund for hukommelses- og ind-

læringsprocesser. Ebixa? ar det første
præparat, der kan bruges til behandling
af Alzheimers sygdom i moderat til svær
grad.

 

 

of Præparater på markedet 2001 stød for ca, 77 pct. af salget på
G Markedet for Alzheimers sygdom er i verdensplan. Exelone fra Novartis,

 

domineret af Aricept? fra Pfizer, som i Cognex? fra Horizon og Reminylé fra

Shire, Janssen og Sanochemia stod for en
mindre del af omsætningen af alzheimer-
præparater i 2001.

 

 

   

Handelsnavn Aktivt stof Markedsføringsselskab Salg 2001 på verdensplan (USD mio.) Vækst i %
åt | —
Åricepte donepezil Eisai 923 26
Exelon& rvastigmin Novartis 228 119
Reminyle gaiantamin ichnson & Johnson 45 --

Kilde: IMS Health, IMS Worid Review 2002

 

 

Alzheimerlægemidlers markedsandele i værdi 2, kvt, 2002

 

USA Europa

 

   
  

Ved 2, kvt. 2002 er dorepezil (Ar:cept

; det dominerende lægemiddel til behandling af Alzheimers sygdom både i Europa og i USA

 

Donepezil

Rivastigmin

Galantamin

Tacrin

 

Kilde: IMS Health, IMS Dataview 2, kvt. 2002

 

0% 10% 20% 30% 40% 50

60% 70% 80%

 

 

rn

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Alzheimers sygdom

 

 

Markedsstørrelser HE Nordamerika kl Europa kl Resten af verden

 

Markedet for lægemidler til behandling af
Alzheimers sygdom var i 2001 på USD 1,2
mia., hvilket var en stigning på 46 pct. i for-
hold til markedets størrelse i 2000. 63 pct.
af verdensmarkedet findes i Nordamerika. 24%

63%

 

Kilde: IMS Health, IMS World Review 2002

 

 

LEDELSENS BERETNING 17

 

Depression

 

 

Lægemidier i klinisk udvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

  

         

 

 

 

Virknings- Ansøgning om Forventet
Stof mekanisme Indikationsområde Udviklingstrin registrering lancering
Escitalooram SSRI Sccialfobi ii 2003 2004
Lancerede lægemidier
Virkning Første Godkendt,
Staf mekar ndikationsområde Varernærke registrering antal lande
Escitalopram SSRI Cipralex?, Lexaprolt, 20071 30
Sipralexa?Y, Sipralex?
Citalopram SSRI Depression, panikangst, Cipramié, Seropram?,
OCD, profylakse Cipram?, Celexa'” 1989 82
Flupentixol+melitracen lettere depression Deanxit?
- 1971 31
Melitracen FC& Caoression Dixerane 1968 4
Nortriptylin TCA Dapression Noritren.?, Nortrilend, . Sensav 1963 30
Amitriptylin TCA Depression Saroten?, Sarotex?, Redomexe 1287 34
Lofepramin TCA Depressier. Tyrmnelyte 1976 7
Fupentixol Tyobisk anti tere depressiar, skizofreni ”, Fluanxol Mitee,
cg andre psykoser 1965 67
Begrebet depression dækker over et vidt spektrum af lidelser, der kan behandles med antidepressive lægemidler.

  

 

Depression er ifølge WHO cen ? ag til den globale sundhedsbyrde, Antallet af depressioner er stigende, og
WHO vurderer, at depression vi: : næststørste årsag til den globale sundhedsbyrde i 2020.

Det er Lundbecks klare målsætring altid at kunne tilbyde patienter de bedste lægemidler til behandling af depressionssyg-
domme.

Lundbeck har siden 1950'erne ” og udviklet lægemidler til behandling af depression, Lundbeck var et af de første

   
       

l-

 

selskaber, der markedsførte et tricyklisk antidepressivum. Lundbeck var ogs
de første SSRI'er, Stoffet citalopram — også kendt under varemærkerne Cipramil?/Celexa'M —
førende aktører på ver densmarkedet far ens ve lægemidler. Med lanceringen a

Ssi
der
2

 

Cipralexe/Lexapro'm (escitalopram) vi
Det er Lundbecks ambitior, Alka: i 5005 vil være det mest anverdte antide

 

å i front, da citalopram blev udviklet som én af

har gjort Lundbeck til en af de
f andengenerations-SSRI-lægemidlet

rligere befæste sin position på markedet for antidepressive lægemidler.

pressive lægemiddel i verden.

 

Kroati

Årets væsentlige begivenheder en, Letland, Litauen, Luxembourg,

2007 (i

2002

 

Lundbeck introducerede i Mexico, New Zealand, Norge, Portugal,

 
 

Lexapro'" og fortsætter med Schweiz, Slovakiet, Sparien, Storbritannien

store investeringer i forskning og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,

Ungarn, USA og Østrig, hvilket svarer til
mere end 96 pct. af verdensmarkedet

sionssygdomme.

SYNG

20072

for depressionsbehandling. Lundbeck
å godkendt escita-

CipralexS/Lexapro!” var ultimo
godkendt i Argentina, Belgien
Bulgarien, Danmar

£2

forventer i 2003 at f
lopram i

 

en række yderligere lande.

 
 

| 2002 påbegyndtes markedsføring i
Danmark, Schweiz, Storbritannien og
Nordirland, Letland, Sverige, Estland,
Østrig, Irland samt USA.

Markedsføringen i de resterende lande
vil blive påbegyndt umiddelbart efter
udstedt markedsføringstilladelse og
gennemførte tilskudsforhandlinger med
de respektive myndigheder.

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Depression

 

Depression kan oversættes direkte fra latin = nedtrykkelse

 

Hvad er depression?

Depression har nogle kernesymptomer:
«+ Nedtrykthed

- Nedsat lyst eller interesse

» Nedsat energi eller øget træthed.

Desuden skal mindst 2 eller flere af føl-
gende ledsagesymptomer foreligge:

+ Nedsat selvtillid eller selvfølelse

+ Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

+ Tanker om død eller selvmord

+ Tanke- eller koncentrationsforstyrrelser
» Rastløshed eller hæmning

» Søvnforstyrrelser

» Appetit- eller vægtændring.

Symptomerne kan også forekomme hos
ikke-deprimerede personer fx i forbin-
delse med dødsfald i familien eller sam-
livsproblemer.

Depression kan ramme alle, men der er
sociale og biologiske faktorer, som gør
nogle mere disponerede end andre.
Depression er delvist arvelig, og kan også
opstå af sig selv uden ydre påvirkninger.

En depressionstilstand kan imidlertid
også opstå som følge af, at en person
med biologisk anlæg for depression ud-
sættes for en stressende begivenhed, fx
dødsfald i nærmeste familie, arbejdsløs-
hed, ensomhed eller andre sociale på-
virkninger. Alvorlige sygdomme som
hjertelidelser, slagtilfælde, kræft,
Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom
kan forværres af en samtidig depression.

Angst er en ofte set følge ved depres-
sion, Over 95 pct. af alle deprimerede
patienter lider af angst. Omvendt er det
sandsynligt, at 20-65 pct. af de patien-
ter, som lider af angst, også bliver ramt
af en depression.

Angstlidelserne beskrives bl.a. som:

+ Generaliseret angst (generalized anxie-
ty disorder, GAD), en angsttilstand,
hvor patienten er vedvarende angst.

" Panikangst (generalized panic disorder,
PD), hvor patienten rammes af pludse-
lige og uventede angstanfald.

- Agorafobi — angst for at færdes alene

D

uden for hjemmet

+ Socialfobi (social anxiety disorder,

SAD) angst i sociale situationer, fx på
arbejde, i offentlige transportmidler,
forretningscentre, selskaber etc.

» Obsessiv-kompulsiv tilstand (obsessive-

compulsive disorder, OCD).
Overvejende obsessiv tilstand giver
tvangstanker.

Overvejende kompulsiv tilstand giver
tvangshandlinger.

+ Posttraumatisk stresstilstand (post-

traumatic stress disorder, PTSD).
Angst som reaktion på belastning,
kriser.

 

Depression er en lidelse, som har været
kendt og omtalt af filosoffer og læger til
alle tider. | talrige mytologiske, religiøse
og litterære tekster i fx hellensk, arabisk,
indisk og vestlig kultur optræder beskri-
velser af depressive mennesker, blandt
andet i Shakespeares berømte skuespil,
hvor både Hamlet og Macbeth tydelig-
vis lider af depression. Op gennem his-
torien har depression også været kendt i
medicinsk litteratur fra Grækenland over
Indien til Sydøstasien. Forskningen i
depression tog fart i det 19. og 20. år-
hundrede, men allerede i det fjerde
århundrede før vor tidsregning beskrev
Hippokrates melankoli og nedtrykthed,
ligesom Robert Burton gjorde det i sin

Anatomy of Melancholy i 1621. Nogle
af historiens store skikkelser led af
depression, bl.a. Abraham Lincoln,
Theodore Roosevelt, Ludwig van
Beethoven, Edgar Allan Poe og Mark
Twain.

Hippokrates

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Depression

 

 

(==)

Sygdømmens niveauer

 

 

 

Grad Symptomer
Let depression Patienten er! dår: humør end ellers, har svært ved at sove og overkomme sit arbejde og savner i det hele taget energi.

er, Koncentrationsevnen er stærkt nedsat, og hverdagen

 

Moderat depression I trist og har mistet interessen for sine om

  
 
 
 
 
 

KEr SEN

suden kan patienten miste sexlysten, ligesom appetitten kan være så nedsat, at patienten mister

Svær depression : magter ikke aktiviteter eller samvær med andre, Symptomerne er de samme som ved let og moderat
depression, me Nedsat appetit og tørst kan blive livsfarligt, og patienten kan blive psykotisk og hallucinere,

Risikoen for at pa r selvmord er øget.

 

 

 

Ege]
>

c

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

Modelfoto

 

Depression

 

 

Et liv med depression

Marie-Louise:

"Et stort sort hul” beskriver meget godt,
hvordan mange depressive oplever
perioderne med depression.

I mit tilfælde er det ikke kun en meget god
beskrivelse — det er bogstaveligt talt, hvor-
dan jeg føler, når jeg lider af depression.

Egentlig husker jeg ikke præcis, hvad der
sker under mine depressioner. Alt er som
en dis, en drøm eller rettere et mareridt.
Eller som følelsen af at have høj feber,

hvor man er i en tilstand midt mellem
drøm og virkelighed.Jeg kan ikke huske,
hvad der sker under mine depressioner.
Men jeg kan huske, hvordan det sorte
hul føles, og hvordan det ser ud.

Sådan føles mit sorte hul:

Mit sorte hul befinder sig på en engelsk
hede. Jeg ved ikke hvorfor, men en eng-
elsk hede i regnvejr er det mørkeste, jeg
kan forestille mig. Måske skyldes det, at
jeg er opvokset og opfostret på engelske
skoler, og at en gammel sort-hvid film
om Baskervilles hund er blevet gemt i
min bevidsthed.

| hvert tilfælde findes mit sorte hul langt
ude på en engelsk, regnvåd hede. Det er

midt om natten, det regner, og det er totalt
mørkt. Hullets vægge er af sort lavasand,
tror jeg, eller rettere noget sort sand, som
skrider, hver gang man forsøger at kravle
op af det. Længst nede i dette sorte hul

sidder jeg — i regnen og mørket.

Men det værste er ikke, at det er koldt,
vådt, mørkt og umuligt at kravle op! Det
værste er, at jeg ikke vil kravle op. Jeg orker
ikke andet end at sidde der på bunden.

Jeg har givet op.

 

 

 

Pilene i hjernen markerer de nervebaner, som spiller en vigtig rolle, når
et menneske rammes af depression. En synapse er overgangsstedet

(kontaktstedet) mellem to nerveceller.

Fysiologiske ændringer i hjernen

Ved en depression er der ubalance i
hjernens serotoninstofskifte. Serotonin
fungerer som signalstof ved overførelse
af nerveimpulser fra én nerveende til en
anden, og hvis der er for lidt serotonin,

 

 

 

 

 

 

kan der opstå en depressionstilstand.
Antidepressive lægemidler som citalo-
pram og escitalopram øger mængden af
serotonin i mellemrummet mellem ner-
veenderne ved at forhindre, at stoffet
genoptages ind i nervecellerne, Et anti-

 

1: Synapse hos en ubehandlet deprimeret patient, som har nedsat sero-
toninaktivitet og derfor nedsat stimulation af nervecellen til højre.

2: Synapse med normal serotoninaktivitet hos en patient, som er behandlet
med en SSRI, hvorved der opnås øget serotoninaktivitet i synapsen.

depressivum, der fungerer efter dette
princip, kaldes SSRI (selective serotonin
reuptake inhibitor).

 

 

LEDELSENS BERETNING

21

 

Depression

 

 

 

Lundbecks forsknings- og nelle virkningsmekanismer såsom regu-

udviklingsaktiviteter lering af serotonin og noradrenalin i

 
 

På trods af at der i dag findes gode be- rnen, dels på nye og unikke virknings-

handlingsmuligheder inden for depres- mexanismer.

sion, er der stadig en tredjedel af de

 

depressionsramte, som ikke responde Lunddecks overtagelse af det amerikanske

 

 

på de lægemidler, der er på markedet i 5

 

ei

iskab Synaptic vil også styrke Lund-

 

dag. Ligeledes er der et stort behov fo becks forskning inden for depression.

udvikle lægemidler, der virker hurtigere Synaptic har i dag et antidepressivt læge-

end de nuværende, Lundbecks forsknings« …… middel i fase | samt en række prækliniske

 

projekter fokuserer dels på de traditio forskningsprojekter.

 

Lægemidler til behandling af depression
har vist sig også at have effekt på en
række angsttilstande, Således har Lund-
beck igangsat en række kliniske undersøg-
elser med escitalopram inden for angst-
tilstande. Lundbeck forventer på bag-
grund af resultatet af disse undersøgelser
at kunne indsende ansøgning om god-
kendelse af indikationen socialfobi i
løbet af 2003.

 

Udbredelse
Ifølge WHO's seneste rapport om bl. a.
depression fra 2001 anslås det, at cz

givent tidspunkt lider 1,9 pct. af alle
mænd og 3,2 pct, af alle kvinder af en

 

340 behandlingskrævende depression, I USA
mio. mennesker verden over lider af syg- og Japan og på de fem store europæiske
dommen. Det estimeres, at på ethvert markeder (Frankrig, Italien, Spanien Stor-

britannien og Tyskland) estimeres det, at
ca. 86 mio, mennesker led af en behand-
lingskrævende depression i 2001.

 

 

 

Alder (år) Udbredelse på ethvert givet tidspunkt (%) Kilde: WHO
Alle Mænd 19

Kvinder 3,2
Diagnose den gruppe er det kun ca. 2/3, der mod- af depression, bliver diagnosticeret som

Det er kur ca. 35 mio. mennesker på cc tager den rette behandling. i USA ser
ER

syv store markeder, eller c

 

40 pct, de" man den højeste diagnosticeringsr:

får stillet diagnosen depression, og ud af hvor ca, 55 pct. af de personer, der lider

 

sådan. Diagnosticeringsraten er 35-45
pct, i Europa og 15 pct, i Japan.

 

 

Antal personer med depression [millioner] på YV store farmaceutiske markeder

 

Udbredelse

 

Diagnose Eur

Behandiing

co
—
>
NG:
>
KER
o
ts
o
1
OD
am
oOo

 

 

Kilde: Decision Resources, november 2002

70 80 20 100

 

 

22

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Depression

 

 

Eksisterende behandlinger og
præparater på markedet

Markedet for antidepressiva er domine-
ret af de såkaldte SSRI'er. SSRI'erne
repræsenterer den seneste generation af
antidepressiva og udgjorde i 2001 88 pct.
af det antidepressive marked i USA og

82 pct. af det europæiske antidepressive
marked (kilde: IMS MIDAS). De mest
kendte præparater i denne gruppe er
Cipramile/ Celexa'M (citalopram) og
Cipralexe/ LexaproTM (escitalopram) fra
Lundbeck, Seroxat? (paroxetin) fra
GlaxoSmithKline, Zolofte (sertralin) fra

Pfizer, Prozace (fluoxetin) fra Eli Lilly. I

2001 udløb patentet i USA på Prozac?
(fluoxetin) fra Eli Lilly, som på det tids-
punkt var det mest solgte antidepressi-
vum i USA. Siden da er generisk fluoxe-
tin blevet lanceret og har overtaget en

stor del af det samlede fluoxetinsalg.

dg

 

 

Handelsnavn Aktivt stof Markedsføringsselskab Salg 2001 på verdensplan (USD mio.) Vækst i %
Seroxat? paroxetin GlaxoSmithKline 2848 18
Zolafte sertralin Pfizer 2590 15
Prozac? fluoxetin Eli Lilly 2356 -18
Cipramile/Celexa'" citalopram Lundbeck/Forest 1632 48
Effexore venlafaxin American Home 1609 38
Wellbutriné bupropion GlaxoSmithKline 1143 40
Remeron? mirtazapin Akzo Nobel 584 48
Serzone? nefazodon Bristol-Myers Squibb 390 8
Fluoxetine Barre fluoxetin Barr Labs 363 -

Kilde: IMS Health, IMS World Review 2002

 

 

SSRI'ernes markedsandele i værdi 2. kvt. 2002

EH USA rå Europa

 

Paroxetin

Sertralin

Citalopram

Fluoxetin

Fluvoxamin

 

 

 

Kilde: IMS Health, IMS Dataview Q2 2002

 

0% 10%

20%

30% 40%

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

23

 

 

E

Markedsstørrelser

Markedet for antidepressiva er det største
; 2001 var

det antidepressive marked på USD 15,9 mia,

segment inden for CNS-området.

 

hvilket svarer til 28 pct, af hele CNS-cmrå

Af det samlede antidepressive marked udøiorde

Nordamerika 76 pct. og Europa 17

de sidste 7 pct. blev omsat i resten af verden,

    

Det samlede antidepressive ma
2001 med 78 pct. i forhold til 2009,

 

 

ked voksede |

få Nordamerika

 

: Europa Resten af verden

Kilde: IMS Health, IMS World Review 2002

 

 

 

Angst

Angst og depression er i mange tilfælde
tæt forbundet, da næsten alle, der lider af
en depression, også samtidig lider af angst
ligesom en stor del af de personer, der lider
af angst, også bliver ramt af en depression.
De såkaldte SSRI'er har vist sig effektive
ved behandlingen af angst, hvilket gør get
svært at estimere størrelsen af angstmar-
kedet. Angst kan opdeles i en række forskei-
lige indikationer, men de mest kendte ar
generaliseret angst, socialfobi, panikangst,

 

Cipralex-lancering i Europa

CipralexP blev succesfuidt lanceret i 8
europæiske lande i 2002. Til forskel fra
det støre homogene amerikanske mar-
ked, findes der meget store forskelle

   

mellem de europæiske markeders
tur og dynamik, | nogle lande spiller

 

Land Lancering
Schweiz Marts 2002
Sverige

 

Storbritanni

 

Juni 2002

 

Danmark August
Letland August z
Estland

Østrig Septernbe
trland November 20:

 

 

 

obsessiv-kompulsiv tilstand (obsessive com-
pulsive disorder, OCD) og posttraumatisk
stresstilstand f(post-traumatic stress disor-
der, PTSD), Ser man bort fra de patienter,
der ikke lider af angst i sammenhæng med
en depression, var der i 2000 cirka 60 mio,
der led af de fem mest kendte angstindika-
lioner på de syv store farmaceutiske mar-
keder (Frankrig, Italien, Japan, Spanien,
Storbritannien, Tyskland og USA). Heraf
blev kun lidt over en femtedel behandiet
korrekt. Risikcen for at få en angstsygdom

specialisterne en afgørende rolle i for-
bindelse med den hastighed, hvormed
ny og forbedret medicin bliver udskrevet
til patienter. | lande som f.eks, Stor-
britannien bliver over 95 pct. af sam

 

recepter udskrevet af praktiserende læger.

 

tedeværelse eller fravær af produ-

Cipralexandel af samlet

escitalopram-citalopramomsætinin
p p

 

14,5%
2,0%
8,5%
13,0%
16,7%
54,4%
oz 21,4%

Ce 8,6%

 

 

 

på et tidspunkt i livet er 20 pct. før mænd
og 30 pct. for kvinder.

På de syv store farmaceutiske markeder
blev angstmarkedet i 2000 opgjort til USD
2,8 mia. I Japan forventes det, at angst-
markedet vil stige med over 50 pct. frem
til år 2010, hvilket blandt andet kan forkla-
res med, at angst i dag ikke er så aner-
kendt en sygdom i Japan som i USA og
Europa.

Kilde: Morpace, 20071.

center af generisk citalopram samt stor
fokus på den del af sundhedsudgifterne,
der hidrører fra medicinforbrug, har også
stor betydning for, i hvor høj grad pati-
enter tilbydes mulighed for at få mere
effektiv og hurtigvirkende medicin.

Måneder efter lancering

+10
+9

+5
+3
+3
+4
2

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 20072

 

Depression

 

 

Succesfuld introduktion

af Lexapro'M i USA

Introduktionen af Lexapro'M i USA har
været yderst succesfuld. Efter 18 uger

på markedet opnåede Lexapro'M således
en markedsandel for nye recepter på

7,76 pct., hvilket placerer introduktionen
af Lexapro'M blandt de mest succesfulde

introduktioner af et lægemiddel i USA
nogensinde,

 

Markedsandel for nye SSRI-recepter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25% ren mm ea mms Em
Samlet
EET mmm
BOY | seen unmmumnnn um un en —
i ————— Calendar
10% — Én me ——texaprom—

5%

 

SNS,
serene in

Kilde: IMS Weekly Data
l L J

50 51 52
Uge

 

Strategiske alliancer om salg af
escitalopram i Latinamerika og Kina
Lundbeck har nu en fuldt udbygget mar-
keting- og salgsorganisation med egen
repræsentation gennem datterselskaber
i mere end 40 lande. For også at få mar-
kedsadgang i lande, hvor investering i
egen infrastruktur på nuværende tids-
punkt er urentabel, har Lundbeck i 2002
indgået to vigtige strategiske alliancer
med henholdsvis Janssen-Cilag
International og Abbott Laboratories.

Samarbejdet med Janssen-Cilag Inter-
national vedrører retten til at markeds-
føre, sælge og distribuere Cipramile
(citalopram) og LexaproM (escitalopram)
i Kina, Xian-Janssen Pharmaceutical Ltd
vil markedsføre og sælge begge produkter
og yde støtte i forbindelse med registre-

ring. Janssen-Cilag og Xian-janssen er
begge en del af Johnson & johnson-
koncernen.

Kombinationen af Xian-Janssens eksper-
tise og infrastruktur i Kina og Lundbecks
antidepressive præparater udgør et
stærkt fundament for en vellykket mar-
kedsføring af Cipramile og Lexaprom i
Kina. Cipramilé og LexapromM vil blive
markedsført af et stort antal lægemid-
delkonsulenter fra Xian-Janssen i flere
end 200 byer og på over 2.000 hospita-
ler i hele landet.

Samarbejdet med Abbott Laboratories
vedrører retten til at markedsføre, sælge
og distribuere Lexapro'" (escitalopram)
på alle markeder i Latinamerika. Som en
del af aftalen vil Lexapro7M blive promo-

veret af et omfattende antal lægemid-
delkonsulenter, hvilket gør Lexapro'm til
det mest promoverede antidepressivum
i Latinamerika.

 

 

LEDELSENS BERETNING

25

Depression

 

 

 

 

Cipralexe bedre end Cipramild

 

Lundbeck har ved flere intern

  
   

konferencer forelagt resuitater
ske studier, der viser, at Cipralex& til-
byder patienter en tidligt indsættende
virkning, tolereres godt og er særdeles
effektivt.

På den 23. Collegium Internationale
Neuro-Psychopharmacologium (CINP)
kongres i Montreal I juni 2002 fremlag-
de Lundbeck kliniske data, som viser, at

 
  

Cipralex? (escitalopram) er signifikant
[e (cita:
pram). Et placebokontrolleret

otte ugers varighed med 468 patienter

 

mere effektiv end Ciprami

 

viser, at 20 pct. flere af de patienter, der

blev behandlet med escitalopram (10-

20 mg/dag), responderede — sammenlig-

net med de patienter, der blev behand-
let med citalopram (20-40 mg/dag; (P
= 0,021). Samtidig var remissionsraten
omkring 25 pct. højere for de patiente”,
der blev behandlet med escitalopram,
end for patienter behandlet med ctalo-

aGN

pram (p = 0,036).

Disse resultater understøttes yderligere
af resultaterne fra et seksmåneders fast-
cosisstudie med 357 patienter med
moderat til svær depression, hvor 2sci-
talopram 10 mg/dag blev sammenlignet
raad citalopram 20 mg/dag. Resuliaterne
blev fremlagt på den 3. International
Forum on Mood and Anxiety Disorders :
Monte Carlo i november 2002.

På CINP-kongressen fremlagde
Lundbeck ligeledes resultater fra en
præklinisk mikrodialyseundersøgelse.
Data fra denne mikrodialyseundersø-
gelse viser, at escitalopram, når der
gives en dosis på 2,0 mg/kg subkutant
is.c.), ar mere effektiv end en dosis
CipramilS på 4,0 mg/kg 5.Cc. (svarende til
2,0 mg/kg S-enantiomer + 2,0 mgøkg R-
enantiomer) med hensyn til at forøge
hjernens aktivitet af serotonin (hen-
holdsvis ca. 3006 pct. versus 200 pct.). |
modsætning til escitalooram forøgede
R-enantiomeren af citalopram givet: en
dosis på 2,0 mg/kg 5.c. ikke hjernens
indhold af serotonin.

Resultatet: af mikrodialysen kan forkiare

de tydelige kliniske fordele af escital

   

OD-
ram i forhold til citalopram.

Cipralex? bedre end venlafaxin XR
Resultaterne af en undersøgelse frem-
lagt på den 15, kongres for European
College of Neuropsychopharmacology I
Barcelona i oktober viser biandt andet,
at patienter behandlet med Cipralexe
opnåede vedvarende respons og vedva-
rende remission signifikant hurtigere
end patienter behandlet med venlafaxin
XR. Desuden blev Cipralex? tolereret
bedre end venlafaxin XR, idet patienter
behandlet med escitalopram havde
signifikant færre ophørssymptomer end
patienter behandlet med venlafaxin XR.

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Parkinsons sygdom

 

Lægemidler i klinisk udvikling

 

 

Virknings- Ansøgning om Forventet
Stof mekanisme Indikationsområde Udviklingstrin registrering — lancering
Rasagilin MAO-8B Parkinsons sygdom lil 2003 2004
CEP-1347 Kinasehæmmer Parkinsons sygdom I & lil 2005+ 2005+

 

Parkinsons sygdom er en fremadskridende neurodegenerativ forstyrrelse af centralnervesystemet, karakteriseret ved rystelser,
langsomhed i bevægelserne, stivhed i arme og ben og påvirkning af balancen. Næst efter Alzheimers sygdom er Parkinsons
sygdom den hyppigste neurodegenerative lidelse.

Det er Lundbecks mål at udvikle lægemidler, der kan behandle eller forsinke og om muligt standse udviklingen af Parkinsons
sygdom. Lundbeck har gennem egen forskning og strategiske samarbejder opbygget en udviklingsportefølje med to lægemid-
delkandidater inden for Parkinsons sygdom. Lægemiddelkandidaterne er i henholdsvis klinisk fase II og Ill.

K

 

Årets væsentlige begivenheder

I samarbejde med det amerikanske biotek-
selskab Cephalon, Inc. påbegyndtes i 2002
den største kliniske fase II/ill-undersøgelse
i Lundbecks historie, Formålet er at under-
søge, om CEP-1347 kan forsinke den
udvikling af invaliditet, der er en følge af

Parkinsons sygdom. Patienterne vil indgå i
undersøgelsen i en 2-årig periode, og hver
patient vil blive behandlet med placebo
eller CEP-1347. Omkring 800 patienter vil
deltage i studiet, der gennemføres i sam-
arbejde med læger og hospitaler i USA og
Canada.

Hvis CEP-1347 viser sig at være et sikkert
og effektivt lægemiddel, der kan forsinke
udviklingen af Parkinsons sygdom, vil der
være tale om en revolution af behand-
lingen. I dag er det alene muligt at be-
handle symptomerne ved sygdommen.

2002

[7

 

Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er en fremadskriden-
de neurologisk sygdom, som skyldes
mangel på signalstoffet dopamin.

Parkinsons sygdom tilhører en gruppe
tilstande, som under ét kaldes bevæge-
forstyrrelser. Sygdommen og beslægtede
lidelser skyldes øget tab af dopamin-
producerende hjerneceller hos patienten,

primært i den såkaldte sorte substans,
substantia nigra. Dopamin er et af flere
kemiske signalstoffer, som overfører
signaler I hjernen. Tabet af dopamin får
nervecellerne til at komme i ubalance,
hvilket medfører, at patienterne er ude
af stand til at bevæge sig på normal vis.

De primære symptomer på Parkinsons
sygdom er rysten på hænder, arme, ben

og hoved, en stivhed i musklerne, der gør
kroppen ubevægelig og ansigtet udtryks-
løst, samt langsomme bevægelser og en
forringet balance eller koordination.
Patienter kan også have svært ved at gå,
tale eller udføre simple opgaver. Sygdom-
men er kronisk og fremadskridende.
Parkinsons sygdom er kun i få tilfælde
arvelig. Tidlige symptomer kan være
vanskelige at erkende og diagnosticere.

(O,

 

James Parkinson (1755-1824) var eng-
elsk læge. I slutningen af 1700-tallet
spillede han en stor rolle som social
reformator, og han gav sine meninger til
kende om krig, fattigdom, civil ulydighed
og andre samfundsforhold. Hans navn er
dog kun for alvor knyttet til den syg-

dom, han beskrev i 1817 i et skrift med
titlen An Essay on the Shaking Palsy,
hvor han kortlagde symptomerne og
henlagde sygdommens udspring til ner-
vesystemet. Først mange år senere blev
lidelsen navngivet ”Parkinsons sygdom”.
Historiske kilder fortæller om sygdom-

men så langt tilbage som år 1000 f.Kr. I
de indiske vedaskrifter og hos den græs-
ke læge Hippokrates (ca. 460-377 f.Kr.)
beskrives sygdomme, der stemmer nøje
overens med det, vi i dag kender som
Parkinsons sygdom.

OQ

 

 

LEDELSENS BERETNING

27

 

Parkinsons sygdom

 

 

 

G)

Sygdommens stadier
Med tiden kommer de karakteristiske

 

motoriske og mimiske udtryk, som
typiske for parkinsonpatienter. ?atjenten
får et maskeagtigt udtryk uden mimik

bevægelserne bliver sparsomme og lang-
somme. Efterhånden som sygdommen
skrider frem, kan patienten blive så
hæmmet og stiv i sine bevægelser, at

 

igt for den ramte at tage

vare på sig selv. I sygdommens sene
stadier er patienten stærkt svækket og
ofte bundet til en stol eller seng. Andre
symptomer kan være depression og
demens,

 

Et liv med Parkinsons sygdom

Svend:

et år

Jeg vil begynde ved begyndelsen. Ca

 

før jeg fik diagnosen Parkinsons sygdor;,
en kronisk, langsomt fremadskridende syg-
dom, havde jeg haft nogle symptomer.
Det begyndte som en svag sitren og rys-
ten i venstre hånd, som i løbet af det
næste års tid tog til og bredte sig til arm

 

en og skulder og venstre ben. jeg troede
først det var stress, og ignorerede det,

 
 

men undrede mig dog over, at d
amt.

 

den ene side af kroppen, der va

jeg var også bange for, hvad det ellers
kunne være, men slog det hen. &n cag

 

et år efter mine symptomer var begynct,

  

I var

fangede mine øjne en artikel i et ugeblad,
ag jeg læste den. Da jeg havde læst den,
blev jeg bange, jeg vidste, jeg havde

Parkinsons. jeg prøvede at slå det hen,

 

 

men var også klar over, at jeg måtte se at
komme til lægen. jeg fik en tid hos er
speciallæge i neurologi, og en måned
senere var jeg hos ham. Det tog ham tre
minutter at stille diagnoser, og derefter
henviste han mig til en anden neurciog,
fordi denne anden lavede forsøg og
manglede forsøgspersoner. Herefter fik
jeg en pjece om sygdommen mec hjem,
så jeg kunne se, hvordan det ville gå mig.

På vej hjem i bilen læste jeg I pjecen og
fik det dårligt. Det var en alvorlig beskriv-
else af sygdommen, og bagerst i pjecen

 

var forskellige hjælpemidler, man kunne
få, når sygdommen blev så alvorlig, at
rnan ikke kunne fungere mere, Det at få
stillet diagnosen gjorde to ting ved mig.
Den første ting var klarhed, Nu vidste jeg,
hvad der var galt, nu kunne jeg gøre nog-
et, Det andet, diagnosen gjorde, var at
mine fremtidsdrømme ændrede sig.
Læsningen om, hvordan jeg ville blive, når
sygdomen udviklede sig, satte et nyt
fremtidsbillede op, som skræmte mig. Jeg
var virkelig blevet rystet i min trygge til-
værelse, jeg der aldrig var syg og altid var
fuld af energi. Det var, som om et tæppe
var blevet revet væk under mig.

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

Modelfoto

 

Parkinsons sygdom

 

 

Fysiologiske ændringer i hjernen

Det patologiske kendetegn ved Parkinsons
sygdom er et tab af dopaminproduce-
rende nerveceller. Disse neuroner har
deres primære virkeområde i substantia

nigra. Tabet af dem fører til en betydelig
nedsættelse af dopamin, hvilket med-
fører ændringer i de basale ganglier
(striatum) med deraf følgende motoriske
forstyrrelser. Dette medfører de væsent-

ligste symptomer på Parkinsons sygdom:
rystelser, langsomme bevægelser, stivhed
og påvirkning af balancen.

 

 

 

 

 

 

 

Dybt i hjernen ligger de basale ganglier, som sammen med den motoriske hjernebark og lillehjernen er med til at styre vores bevægelser.
Ved Parkinsons sygdom sker der et tab af de impulser, der aktiverer de basale ganglier, nemlig de dopaminerge baner fra substantia nigra.

Udsnitsbilledet nederst til højre illustrerer den nedsatte mængde dopamin ved Parkinsons sygdom.

 

 

Lundbecks føorsknings-

og udviklingsaktiviteter

Inden før de seneste 5 år har Lundbeck
startet forskning i og udvikling af læge-
midler til behandling af Parkinsons syg-
dom. | dag har Lundbeck to lægemiddel-
kandidater i klinisk udvikling samt en række
forskningsprojekter inden for Parkinsons
sygdom.

Rasagilin, der er indlicenseret fra Teva
Pharmaceuticals i Israel, er en selektiv
MAO-B-hæmmer med en positiv effekt
på symptomerne hos parkinsonpatienter
i de tidlige stadier af sygdommen. De
første kliniske fase Ili-undersøgelser har
dokumenteret, at rasagilin er veltolere-
ret og effektiv til behandling af

Parkinsons sygdom. De igangværende
fase III-undersøgelser forventes afsluttet
i løbet af første halvår 2003.

Lundbeck forventer, at der kan indsendes
registreringsansøgning for rasagilin i 2003
og begynde lancering i 2004. Lundbeck
vil i samarbejde med Teva lancere
rasagilin i Europa, mens Teva ejer rettig-
hederne i resten af verden, herunder
USA. Lanceringen af rasagilin forventes
at skabe en platform for Lundbecks
salgsorganisation inden for Parkinsons
sygdom, så Lundbecks salgsstyrker har
et godt kendskab til markedet, når
Lundbecks anden lægemiddelkandidat,
CEP-1347, lanceres på et senere tids-
punkt.

Hvor alle andre registrerede lægemidler
til behandling af Parkinsons sygdom
alene kan tilbyde symptombehandling,
så er CEP-1347 et sygdomsmodificerende
lægemiddel, der forventes at kunne for-
sinke og muligvis standse sygdommens
udvikling. Viser CEP-1347 sig at være et
sikkert og effektivt lægemiddel, vil der
således være tale om en revolution inden
for behandling af Parkinsons sygdom.

CEP-1347 er en potent hæmmer af MLK-
kinaser (mixed lineage kinase). MLK-kina-
ser er hovedaktører i aktiveringen af c-
Jun N-terminale kinaser (INK), som
menes at forårsage funktionsforstyrrelser
og efterfølgende død af nerveceller.

K

 

 

LEDELSENS BERETNING

29

 

Parkinsons sygdom

ned

 

 

 

 

af nerveceller, der producerer dopamin.
Desuden viser dyremodeller for Parkinsons
sygdom, at CEP-1347 beskytter netop

 

de dopaminproducerende nerveceller i
hjernen, hvis ødelæggelse er år

 

Parkinsons sygdom.

CEP-1347 udvikles i samarbejde mellem
Lundbeck og Cephalon, Inc., og i 2002
blev en stor klinisk fase |I/II-undersø-
gelse af patienter i det tidlige stadie af
Parkinsons sygdom igangsat.

Lundbeck har kommercielle enerettigheder
til at markedsføre CEP-1347 i Europa og

Sydamerika, Australien, Sydafrika samt
flere andre lande, mens Cephalon har
rettighederne til USA. Kyowa Hakko
Kogyo Co., Ltd. er Cephalons partner i
kommercialiseringen af CEP-1347 i
resten af verden.

 

 

Udbredelse
Parkinsons sygdom rammer mænd og

kvinder ligeligt, og på verdensplan ansjås
det, at ca. 4 mia. mennesk:

 

Alder (år)

 

dommen. Den viser sig typisk I de ældre
år, og ca, 1 pct, af befolkningen over 65

£

år er ramt af sygdommen. | USA og

aåpan og på de fem store markeder

Europa (Frankrig, Italien, Spanien, Stor-
britannien og Tyskland) er ca. 2,7 mio.
ramt af sygdommen. 85 pct. af denne
gruppe er over 65 år.

 

Udbredelse på ethvart givet tidspunkt (%)

Xilda: Decision Resources, oktober 2002, Cognos study 768

 

 

 

 

Diagnose
Det estimeres, af omkring 70 pct, af de
patienter, der lider af Parkinsons syg-

dom, har fået stillet den rigtige diagno-
se. Med en stigende andel af ældre i

samfundet forventes det, at antallet af

parkinsonpatienter vil stige 2 pct. om
året frem til 2006 i USA og Japar og på
de fem store europæiske markeder.

 

Udbredelse og diagnosticeringsrate (mic.)

Japan
USA

Europa

 

 

2,4 0.6 0,8

ik Diagnosticeringsrate Udbredelse

 

kilde: Decisicn Resources, oktober 2002, Cognos study 68

1,0 12 tå

 

Eksisterende behandlinger og
præparater på markedet

Markedet for antiparkinsonlægemidier
er i dag kendetegnet ved mange
præparater, som alle alene tilbyder

 

symptomatisk behandling. Mange af
disse er generiske præparater.

Prim

  

t anvendes levodopa-præperater-

ne, der i hjernen cmdannes Til dopamin,

det manglende signalstof, Levodopa har
særdeles god effekt hos patienterne i
det milde eller moderate stadie af
Parkinsons, men giver desværre svære
langtidsbivirkninger i de sene stadier, i

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Parkinsons sygdom

 

 

form af ufrivillige bevægelser, on-off-
fænomener og hallucinationer.

Derfor startes behandlingen af Parkinsons
sygdom i dag ofte med en dopaminagonist,
der virker direkte på dopamin-receptoren,
ligeledes som erstatning for det mistede
dopamin. Dopaminagonister synes ikke at
have de samme svære bivirkninger som

levodopa-præparaterne. Effekten er dog

ikke på højde med levodopa-præparaterne,

som langt de fleste patienter derfor før
eller siden kommer i behandling med.

En anden gruppe, katekolamin-transferase-
hæmmere nedsætter omdannelsen af
levodopa perifert og benyttes i frem-
skredne tilfælde af Parkinsons for at
stabilisere levodopa-niveauet. Derud-
over findes der på markedet en anden
MAO-B-hæmmer, der nedsætter ned-
brydningen af dopamin i hjernen.

Så selvom levodopa er blev kaldt en af
medicinens store succeser, og det fortsat
er hovedbehandlingen ved Parkinsons
sygdom, har denne behandling kun god
effekt i nogle år. Der er derfor et stort
behov for udvikling af nye lægemidler.

 

Markedsandele for de største antiparkinsonlægemidler i værdi 2. kvt. 2002

mM USA EJ Europa

 

Carbidopa/Levodopa

Pramipexol

Ropinirol

Entacapon

Pergolid

Benserazid/Levodopa

 

 

 

 

 

Cabergolin
Kilde: IMS Health, IMS Dataview Q2 2002
0% 10% 20% 30% 40%
Markedsstørrelser El Nordamerika i Europa EN Resten af verden

 

Markedet for antiparkinsonpræparater, som
udgør ca. 3 pct. af det samlede CNS-område,
var i 2001 på USD 1,7 mia. og voksede med 8
pct. i forhold til 2000. Markedet er jævnt for-
delt på verdensplan, således at 37 pct. af det
samlede marked var i Nordamerika, 34 pct. i
Europa og 29 pct. i resten af verden.

37%

 

Kilde: IMS Health, IMS World Review 2002

 

 

LEDELSENS BERETNING

31

 

Skizofreni

 

Lægemidter i klinisk udvikling

 

 

 

 

 

Ansøgning om Forventet
Stof Indikationsområde Udviklingstrin registrering lancering
Sertindol D2 5HTZ Skizofreni Postmarketingstucie 2005
Bifeprunox Dopamin/Seratonin Skizofreni HI 2005 2005+
Lu 35-138 D4 Skizofreni Vi 20054 2005+
Lancerede lægemidier
Første Godkendt,

Virknings-

 

 

 
  

 

   

  

 

       

Stof mexanis ndikationsområde Varemærke registrering antal lande
Meiperon r Buronildé, Bund 1968 14
Zuclopenthixol ni og andre psykoser samt — Cisorcinol?, Clopixol?
tløshed og søvnløshed 1982 71

Zuclopenthixol decanoat — Depot a: vedligeholdeisesbehandling Ciscordinol Depot?, Clopixol Depoté,

af kroniske psykoser Cistyl-Z Depot? 1976 72
Zuciopenthixol acetat k antipsvk, psykoser, forværring af Cisordinol-Acutard£, Ciopixol-Acutardé,

psykotiske tilstande Clooixcl-Acuphase?, Ciatyl-Z-Acuphase” 1986 69
Flupentixol 5k antip Lettere depression, skizofreni Fluanxol?, Fluanxol Mite?, Depixol?

og andre psykoser 1965 67
Cis(2Z)-flupentixol decanoat Depot antipsyå. Vedligeholdelsesbehandling Fluanxol Depot?, Depixol Inj.£

37 kroniske osykoser 1270 72
Chlorprothixen psyk freni og andre psykoser, angst &, Truxaletten&

DE øshed, abstinenssymptomer

hos stofmisbrugere 1959 28

 

 

Skizofreni er en oftest kronisk, alvorlig og Invalidererde hjernelidelse, der påvirker patienternes livskvalitet betydeligt.

 

Siden 1950'erne har Lundbeck haft an stærk position på markedet for antipsykotiske lægemidler, hvor virksomheden var
blandt de første, der udviklede og markedsførte flere effektive antipsykotiske behandlingsformer. Lundbecks første anti-
psykotikum var chlorprotixen, der kendes under varemærset Truxal?. Med hovedprodukterne Clopixold (zuclopenthixol) og
Fluanxol? (flupentixol) opnåede Lundbeck en central rolle inden for behandlingen af skizofreni og andre psykoser, Lundbeck
blev også frontløber i udviklingen af den nyeste generation af antipsykotiske lægemidler — de såkaldte atypiske antipsykoti-
ka i forbindelse med udviklingen af Serdolect? (sertindol).

 

Lundbeck markedsfører i dag syv antipsykotiske lægemidler, og salget af disse udgjorde i 2002 5,8 pct. af selskabets omsætning.

 

Lundbeck forventer at kunne Mmarxe: lect? i 2005 og har yderligere to lægemiddelkandidater i klinisk udvikling.

 

Årets væsentlige begivenheder

 

ri
2002

Den 26, juni 2002 ophævede EU-kom-

 

missionen suspensionen af Serdoieci
til behandling af skizofreni. Ophæv

 

skete på baggrund af supplerende «
indleveret af Lundbeck, som alle under-
støtter sikkerheden ved brugen af

Serdolecte, Som et led i ophævelsen af

 

suspensionen har Lundbeck indvilge

BEL: cå

gennemføre et postmarketingstudie, Det
er selskabets opfattelse, at Serdolect?
vil være tit rådighed for almindelig ordi-
nation og anvendelse i Europa i 2005.
Lundbeck er i Crøftelser med de ameri-
kanske sundhedsmyndigheder (FDA)
med henblik på at afklare, hvorvidt og i
givet fald hvornår det er muligt al intro-
ducere Serdolect? på det amerikanske

rnarked. Serdolect? er kendetegnet ved
at være et effektivt lægemiddel til
behandling af skizofreni og derudover at
være fri for mange af de bivirkninger, der
karakteriserer antipsykotika.

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Skizofreni

 

Skizofreni kan oversættes direkte fra græsk
Schizo = splittelse, phrenos = forstand

 

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en psykisk sygdom med et
varierende, men oftest kronisk forløb.
Sygdommen viser sig typisk i ungdom-
men og den tidlige voksenalder og er
kendetegnet ved udtalte ændringer i
patientens måde at tænke og opfatte
omverdenen på. Den er desuden karak-
teriseret ved, at der kan være kortere
eller længere perioder, hvor patienten er
akut psykotisk med udtalte hallucinatio-

ner og vrangforestillinger, men også sta-
bile perioder, hvor disse symptomer er
væk eller reduceret betydeligt. Mange
patienter har — selv i mere stabile perio-
der — vanskeligt ved at etablere sociale
kontakter, tage en uddannelse eller
passe et almindeligt arbejde, Selv daglig-
dags aktiviteter som madlavning, per-
sonlig pleje og rengøring kan skizofrene
patienter have svært ved at udføre, En
ikke lille del af patienterne har et mis-

brug af rusmidler, fx alkohol og hash.
Sygdommen er ofte invaliderende og
kan være meget smertelig, først og
fremmest for patienten selv, men også
for patientens familie, Derudover er ski-
zofreni en stor økonomisk byrde for
samfundet, ikke kun på grund af udgifter
til pleje og behandling, men også som
følge af nedsat erhvervsevne og udgifter
til sociale pensioner og støtteordninger.

DD

 

Emil Kraepelin (1856-1926), var tysk
professor i psykiatri. Han er blevet kaldt
den moderne psykiatris fader og beskrev
første gang sygdommen skizofreni i be-
gyndelsen af det 20. århundrede. Navnet
skizofreni blev brugt af den schweiziske
psykiater Eugen Bleuler (1857-1939)
første gang i 1911.

Skizofreni kan — som depression — følges
op gennem historien i kilder fra det Fjerne
Østen, antikkens Grækenland, Rom m.m.
Indiske medicinere beskrev skizofreni alle-
rede omkring 1500 f. Kr. Senere skrev de
græske læger Aretaes og Soranus om sinds-
lidende som mennesker, der havde lov til
at gå frit omkring og ligefrem benytte sig

af de tilbud, der stod til rådighed for fysisk
syge, f.eks. bade og templer. Senere for-
svandt respekten for psykisk syge, og de
blev i flere kulturer behandlet grusomt og
uværdigt. F.eks. blev patienterne i Rom
udsat for kirurgiske indgreb, herunder trepa-
neringer, da man havde en forestilling om,
at sygdommen stammede fra giftige gas-
ser, der skulle forlade kroppen. Det først
kendte hospital for psykisk syge blev opret-
tet i Bagdad år 1173 f. Kr., hvor sindsliden-
de blev behandlet med medicin og musik.

Sygdommen er blevet portrætteret i ad-
skillige film, f.eks. i Shine og A beautiful
mind om hhv. pianisten David Helfgott
og matematikeren John Nash.

 

 

Sygdommens symptomer og forløb
Skizofreni rammer begge køn ligeligt og
debuterer typisk i ungdomsårene, lidt
senere hos kvinder end hos mænd.
Sygdommen mistolkes undertiden i
begyndelsen som pubertetsvanskelighe-
der, skoletræthed, følger af hashmisbrug
mv. Af og til vil man være i stand til at
pege på diskrete sygdomstegn i årene
forud for sygdommens egentlige gen-
nembrud. Når sygdommen manifesterer
sig, ses en gennemgribende påvirkning

af patientens tankegang og opfattelse af
omgivelserne, Almindelige symptomer er
hallucinationer (meget ofte i form af
"stemmer", der taler om patienten i 3.
person) og vrangforestillinger (typisk
forfølgelsesforestillinger og forestillinger
med et bizart præg). Tankegangen og
talen bliver tit usammenhængende og
svære at følge for omgivelserne, Visse
patienter kan blive ophidsede og som-
metider verbalt eller fysisk aggressive.
Disse symptomer kaldes ofte positive,

fordi de kan minde om normale psykiske
funktioner eller personlighedstræk, men
i en overdreven, forstærket og forvræng-
et udgave. | perioder, hvor de positive
symptomer er udtalte, taler man om, at
patienten er akut psykotisk. Medicinsk
behandling virker bedst på positive
symptomer.

Negative symptomer er også hyppigt
forekommende hos skizofrene. De be-
nævnes negative, fordi de repræsenterer

D

>

 

 

LEDELSENS BERETNING

33

 

Skizofreni

 

 

ad

en mangel på eller et tab af normale
psykiske funktioner eller personligheds-
træk. Nedsat evne til social kontaxt,

følelsesmæssig tilbagetrækning, mimik-

 

fattigdom, initiativløshed og en generel
ulystfølelse er typiske negative sympto-

 

mer, Selvom negative symptome

 

forekommer så dramatiske som posi
symptomer, forringer de patienternes
livskvalitet betydeligt.

Gennem de seneste år er man blevet
ere opmærksom på, af en stor del af

skizofrene patienter også udvikler en

række forstyrrelser knyttet til intellektet,

 

de såkaldte kognitive forstyrrelser. De
ses bl.a. ved en nedsat koncentra-

 

fikke hukommelses- og sprogfun
En egentlig generelt nedsat intelligens |

 

almindelig forstand er der normalt ikke
tale om. Kognitive forstyrrelser optræ-
der ofte lang tid inden udbrud af den
første psykotiske episode og kan ses til-
bage I barndommen, Det er karakteris-
tisk, at negative symptomer og kogniti-
ve forstyrrelser ofte vedbliver med at

 

være til stede, selvom patientens 20
ve symptomer er velbehandlede.

Mange skizofrene patienter får også
depressive symptomer. Disse kan være
svære at skelne fra især de negative
symptomer, men betragtes normalt som
en gruppe for sig. Selvmord er betydeligt
hyppigere blandt skizofrene end i nor-
malbefolkningen. Dette bidrager sam-
men med andre faktorer (misbrug, dårii-
ge sociale forhold) til en øget dødelig-
hed hos skizofrene,

Positive og negative symptomer på
skizofreni

Positive symptomer:

+» Hallucinationer

» Vrangforestillinger

- Ophidselse

+ Aggressioner

» Unormal opførsel

- Forvrænget tankegang.

Negative symptomer:

- Social tilbagetrækning

+ |solation

+ Ringe personlig pleje

-» Nedsat evne til at give udtryk for
glæde og sorg

+ Mangel på spontan tale og tanke.

 

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

Modelfoto

 

Skizofreni

 

 

Et liv med skizofreni

Lone:

Min sygdom startede længe før, at
nogen opdagede det. jeg var god til at
skjule min indre hemmelighed, også for
mig selv. Men jeg husker, at jeg opleve-
de noget mærkeligt, da jeg for mange år
siden gik tur med min næstældste søn i
barnevognen. Pludselig følte jeg mig
som to personer, der gik ved siden af
hinanden. Begge var mig selv. Jeg blev
forskrækket og følte, at der var noget
galt. Men så forsvandt synet igen, og jeg

fortrængte oplevelsen og følte mig igen
helt normal. Og som sagt skjulte jeg det
for alle og talte ikke med nogen om det.
Sygdommen kom snigende. Men jeg
husker, at jeg blev trist til mode, da det
sidste barn var fløjet fra reden. Inden da
var jeg begyndt at tænke usammen-
hængende og forvirret, og det var jeg jo
ikke vant til. Jeg følte heller ikke den
samme glæde ved jobbet som før. Så
tænkte jeg videre med det resultat, at
jeg følte en stor vrede over for min
gamle mor, senere også min eksmand.
Jeg gav dem skylden for, at jeg ikke

havde det så godt. Børnene, der nu var
voksne, trak sig mere og mere tilbage,
fordi de slet ikke forstod min vrede,
Jeg besluttede, at jeg ikke ville leve
længere. En aften tog jeg en overdosis
piller og to store glas whisky, men blev
fundet i tide og indlagt på den lukkede
afdeling. Men for at gøre en lang histo-
rie kort, blev jeg i de følgende år sving-
dørspatient. På et tidspunkt, da jeg var
ude, oplevede jeg at være en anden. Jeg
var Jomfru Maria og forstod ikke, at
mine omgivelser ikke ville tro mig.

 

 

 

Det blå område i hjernen markerer nedsat aktivitet i hjernens pandelap.
Det røde område markerer dopaminoveraktivitet i de dybereliggende

hjernestrukturer.

Fysiologiske ændringer i hjernen
Årsagerne til skizofreni er ukendte, men
sandsynligvis har genetiske og miljø-
mæssige komponenter en betydning. På
det seneste er adskillige gener blevet
identificeret som risikofaktorer for

 

 

 

 

 

1: Synapse (kontaktsted mellem to nerveceller) med normal dopaminaktivitet.
2: Synapse med forøget dopaminaktivitet hos en skizofren patient,
3: Synapse med forøget dopaminaktivitet, hvor der er givet et antipsyko-

tikum, som binder sig til og blokerer dopaminreceptorerne. Målet er, at
overaktiviteten reduceres til normaltilstanden.

skizofreni. Skizofreniudløsende faktorer
menes at omfatte tidlige psykiske på-
virkninger, miljømæssig udsathed, stres-
sende livsbegivenheder og vanskelige
familieforhold. Endvidere er det påvist,
at forstyrrelser på bestemte fosterstadier

(fx virusinfektion og fejlernæring) samt

visse fødselskomplikationer (fx iltmangel)

kan øge risikoen for senere udvikling af
skizofreni.

 

 

LEDELSENS BERETNING

35

 

Skizofreni

 

 

 

op Neurokemiske abnormiteter synes at
spille en vigtig rolle før skizofreni, og

 

forskning har fokuseret på neurotrans-
mittorer, især en forøget aktivitet I det
basale dopaminsystem tillige med for
styrrelser i andre neurotransmittorers

funktioner (serotonin, neuropeptider og

 

Lundbecks førsknings- og

É udviklingsaktiviteter

Lundbeck er specialist i forskning inden
for skizofreni og har

 

projekter og prækliniske projekter igang.

Lundbeck har to lægemiddelkandidater i
klinisk udvikling. Bifeprunox i fase " og

Lu 35-138 i fase I

Bifeprunox er en potent partiel dopamin:

D2-receptor-agonist og serotonin

 

5-HTx 4-agonist, som forvente:
TAS

 

pe både de positive og de ne

excitatoriske aminosyrer såsom giuta-
g til disse
abnormiteter antages strukturelle samt

minsyre) sa:

 

i enzymer. i tillæ

dviklingsmæssige forstyrrelser I hjerne-
barkens anatomi og fysiologi at bidrage
til udviklingen af sygdommen. Nogle af
de kognitive forstyrrelser menes at

symptomer hos skizofrene patienter.
Bifeprunox er indlicenseret fra det del-
giske firma Solvay Pharmaceuticals B.V.,
og Lundbeck har rettighederne til at
produktet uden for USA,
Canada, Mexico og japan. | øjeblikket
pågår en fase lib-undersøgelse, der har til

markedsføre

formål at fastlægge den optimale dosis.
| 2093 vil Lundbeck påbegynde fase Ill-
undersøgelser.

AJ 35-138
viklet, hører også til

, som Lundbeck selv har ud-
klassen af atypisk
antipsykotika. Produktet har en unik

hænge sammen med den hypofrontali-
tet, dvs. en manglende evne til at akti-
vere nerveceller i den frontale hjerne-
bark i forbindelse med løsning af intel-
lektuelle opgaver.

profil og påvirker primært dopamin D4-
receptorer. | 2003 forventer Lundbeck at
påbegynde undersøgelser af effekt i
patienter,

nden for behandlingen af skizofreni er
der stadig en række udækkede behov.
Lundbecks forskning retter sig mod at
kunne udvikle lægemidler med bedre
effekt på positive og negative sympto-
mer, færre bivirkninger samt effekt på
de kognitive processer, der også kende-
tegner sygdommen.

 

 

Kilde: Decision Resources, oktober 2002, Cognos study 268

 

 

Udbredelse
Det antipsykotiske marked omfatter !

 

midler t fors

il behandling af

 

 

psykotiske sygdomme, heriblandt ski
freni, Alene på de syv store farmaceutiske

markeder (Frankrig, Italien, Japan:

 
  
 

Storbritannien, Tyskland og US

3. 3,6 millioner mennesker a
dom inden for denne kategori. En stor del
af disse er skizofreninatienter.

 

 

Skizofreni rammer især personer i den
sene pubertet eller i den tidlige voksen-

alder -- mænd og kvinder i samme om-
fang. Undersøgelser tyder dog på, at

kvinder får sygdommen på et senere

 

idspunkt end mænd. Op til 1 pct. af
alle mennesker vil på et tidspunkt I vet
blive ramt af skizofreni, mens der på
ethvert givent tidspunkt vil være ca. 0,5
pct, der er ramt af sygdommen.

i USA og Europa er diagnosticerings-
raten for skizofreni forholdsvis høj, idet
ca. 80 pct. af alle, der lider af skizofreni,
får stillet den rigtige diagnose. ! Japan er
diagnosticeringsraten 75 pct.

 

KJ
(ex)

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Skizofreni

 

 

Diagnose

Symptomerne ved skizofreni er mange,
og ingen af dem er i sig selv specifikke
før skizofreni; det vil sige, at man også
kan se dem ved andre psykiske sygdom-
me. Det er tidsforløbet (varigheden), arten
og mønsteret af de psykiske symptomer,

der er afgørende for diagnosen. Et eller
to af de vigtigste symptomer skal have
været til stede i mindst en måned. Visse
symptomer taler i særlig grad for skizo-
frenidiagnosen. Det gælder fx hørelses-
hallucinationer i form af stemmer, der
omtaler patienten i 3. person. For at stil-

le diagnosen skal det også udelukkes, at
andre psykiske sygdomme kan være år-
sag til symptomerne. Den amerikanske
psykiaterforening og WHO har hver især
udsendt et sæt diagnostiske retningslin-
jer for skizofreni. Disse er næsten ens,
omend ikke identiske.

 

Udbredelse og diagnosticeringsrate (Mmio.)

E Diagnosticeringsrate JE Udbredelse

 

 

Kilde: Decision Resources, Cognos study 65

 

0.6 0.8 1.0

1.4 1.6 1.8

D

 

Eksisterende behandlinger og
præparater på markedet

Den seneste generation af antipsykotiske
lægemidler er de såkaldte atypiske anti-
psykotika, som i 2001 udgjorde 88 pct.
af verdensmarkedet for antipsykotika.
Væksten i atypiske antipsykotika var i
2001 på 35 pct., mens markedet for de
tidlige antipsykotika faldt med 10 pct. i
2001.

De tidlige lægemidler inden for anti-
psykotika blev introduceret i 1950'erne
og 60'erne, Disse stoffer var på daværen-
de tidspunkt et stort fremskridt i forhold
til de behandlingsformer, man tidligere

havde været i stand til at tilbyde skizo-
frene og psykotiske patienter. Mens disse
lægemidler viste effekt over for de posi-
tive symptomer, var effekten mindre god
over for de negative. Samtidig medførte
behandlingen med disse lægemidler så-
kaldte ekstrapyramidale bivirknings-
symptomer (EPS), dvs. motoriske bivirk-
ninger, eksempelvis langsomme bevæg-
elser og rystelser. De atypiske antipsyko-
tiske lægemidler, der blev introduceret i
1990'erne, udmærker sig ved at være lige
så effektive i behandlingen af de positive
symptomer som de typiske lægemidler
uden at forårsage EPS. De atypiske anti-
psykotiske lægemidler virker også på de

negative symptomer, men effekten er
stadig ikke overbevisende.

De mest benyttede præparater er Zyprexa?
(olanzapin) fra Eli Lilly, Risperdale (risperi-
don) fra Johnson & Johnson, Seroquele
(quetiapin) fra AstraZeneca, Leponex?
(clozapin) fra Novartis og Zeldoxe (ziprasi-
don) fra Pfizer. Især Zyprexae og Risperdale
har i de seneste år ført an i væksten af
det antipsykotiske marked.

Ved 2. kvt. 2002 var Zyprexad markeds-
ledende efterfulgt af Risperdal& både i
USA og i Europa.

 

 

LEDELSENS BERETNING

37

 

Skizofreni

 

 

 

 

 

 

 

Handelsnavn Aktivt stof Markedsføringsselskab Salg 2001 på verdensplan (USD mio.) Vækst i %
Zyprexad& olenzapir Eli Lilly 3226 35
Risperdald risperidon Johnson & Johnson 2110 23
Seraguel? quetiapin AstraZeneca 793 82
Leponex? ciczapin Novartis 322 -1
Zeldoxe ziprasidon Pfizer 137 >999
Solian& amisuiprid Sanofi-Synthelabo 89 18
Haldole hal Johnson & Johnson 73 -15
Tiapridal? tiapric Sanofi-Synthelabo 63 -
Kilde: IMS Health, IMS World Review 2002
Markedsandele for de største skizofrenimidier I værdi 2. kvt. 2002 EH USA 54 Europa

 

Olanzapin

Risperiden

 

Quetiapin

 

 

Clozapin

Amisulprid i

 

Ziprasidon

Kilde: IMS Heaith, IMS Dataview 2. kvt, 2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0% 10% 20% 30% 40% 50%
Markedsstørrelser E] Nordamerika Europa Resten af verden
Markedet for antipsykotika til berandling a7
skizofreni og andre psykoser er det næststør-
ste inden for CNS-området (centralnerve-
systemet) og var i 2001 blandt de hurtig
voksende, Det samlede marked for antipsyko-
tika udgjorde i 2001 USD 7,7 mia, hvilket var

69%

en vækst på 27 pct. i forhold til 2000. Den

største de: af det samlede marked er korcen-

 

 

treret i USA; således er 69 pct, af mar
placeret i Nordamerika, 20 oct. i Europa cz

11 pct. i resten af verden.
Kilde; IMS Health, MS World Review 2002

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

i
om

 

Andre CNS-sygdomme

 

Lægemidler i klinisk udvikling

 

 

Virknings- Ansøgning om Forventet
Staf mekanisme Indikationsområde Udviklingstrin registrering — lancering
Gaboxadol GABA-A-agonist Søvnforstyrrelser Lan 2005+ 2005+

 

Hvad er søvnløshed?

Søvnløshed er den mest almindelige søvn-
forstyrrelse og anses for at være et
symptom, ikke en egentlig sygdom eller
et syndrom. Den rammer 20-50 pct. af
befolkningen. Søvnløshed er karakteriseret
ved ét eller flere af følgende symptomer:
Patienterne har besvær med at falde i
søvn og vanskeligt ved at sove igennem.
De vågner hyppigt eller meget tidligt og
føler, at de har sovet let og ikke er
udhvilede efter søvnen.

Markedet

Set i forhold til hvor mange patienter
der lider af søvnløshed, er markedet for
præparater til behandling af søvnproble-
mer lille sammenlignet med andre lidelser
inden for CNS-området. Dette kan hoved-
sagelig forklares med, at en stor det af
disse patienter ikke modtager behand-
ling, eller at de anvender ikke-registreret
medicin/helsemidler eller anvender andre
ikke-farmakologiske behandlingsmetoder.

De mest anvendte præparater på marke-
det i dag er Stilnoxe/Ambiene (zolpidem)

fra Sanofi-Synthelabo, Imovanee (zopiklon)
fra Aventis samt Sonata? (zaleplon) fra
Wyeth-Lederle. Disse tre lægemidler,
hvoraf Stilnox9/Ambiene& er klart mar-
kedsledende, er i dag i høj grad medvir-
kende til væksten på verdensmarkedet
for præparater til behandling af søvnløs-
hed. Den samlede omsætning af zolpi-
dem, zopiklon og zaleplon var i 2001 på
USD 1,4 mia., hvilket var en stigning på
27 pct. i forhold til 2000. Af omsætning-
en i 2001 stod Stilnox2/Ambiené for 82
pct., mens salget alene i Nordamerika ud-
gjorde 76 pct. af salget på verdensplan.

 

Markedsandele, søvnforstyrrelser

Markedsstørrelser, zolpidem, zopiclon og zaleplon

 

E zolpidem
El zopiclon
zaleplon

7%

 

ME Nordamerika
få Europa

 

MW Resten af verden

Kilde: IMS Health, IMS Dataview 3, kvt. 2002

7%

 

Kilde: IMS Health, IMS Dataview 3. kvt. 2002

 

Hvad er Dissemineret Sklerose (DS)?
DS menes at være en autoimmun syg-
dom, som påvirker centralnervesystemet
(CNS). Nervefibrene i CNS er omgivet
og beskyttet af et fedtvæv, myelin, der
hjælper nervefibrene til at lede elektri-
ske impulser. Ved DS forsvinder myelin
og efterlader arvæv, også kaldet sklero-
se, De beskadigede områder kendes også
som plåques eller læsioner, Myelin ikke
blot beskytter nervefibrene, men gør
deres opgave mulig. Når myelin øde-

lægges eller beskadiges, bringer det for-
styrrelse i nervernes evne til at lede
elektriske impulser til og fra hjernen, og
dermed opstår de forskellige symptomer
på DS, Patienter med DS kan forvente et
af fire kliniske sygdomsforløb, der alle
kan være enten milde, moderate eller
svære,

Patienter med recidiverende-remitterende
DS oplever tydeligt definerede tilfælde
af opblussen (relaps). Der er tale om

episoder med akut forværring af den
neurologiske funktion, fulgt af perioder
med hel eller delvis bedring (remission)
uden progression af sygdommen. Nogle
patienter oplever en indledende recidi-
verende-remitterende periode efterfulgt
af en stadig forværring af sygdomsforlø-
bet (sekundær progressiv DS) med eller
uden lejlighedsvis opblussen, mindre
bedringer eller plateauer.

 

 

LEDELSENS BERETNING

39

 

Andre CNS-sygdomm

 

Primær-progressiv DS er karskteriseret
ved en langsom, men næsten kontinuer-

 

lig forværring af syggommen uder ty
lige tilbagefald elter bedringer. Der er

  

dog variationer i graden af tidsmæssig

progression, lejlignedsvise plateauer og
midlertidige mindre bedringer.

Patienter med progressiv recidiverende
DS oplever en stadig forværring af syg-
dommen, men har også tilfælde af Mar

akut opblussen med eller uder bedring. |
modsætning til recidiverende-remitte-

rende DS er perioderne mellem tilbage-

 

faldene karakteriseret ved en ki
lig progression af sygdommer.

 

me

 

Marked og udbredelse
De første tegn på DS opstår typisk i
alderen 20-40

snitlige

år, mens den gennem-
alder er ca. 30. De første tegn på
55 forekommer typisk 1-2 år tidligere

hos kvinder end hos mænd, og samtidig

 

bliver ca, dobbelt så mange kvinder som
2001 var
ca, 590.000 mennesker ramt af sygdorn-

mænd ramt af sygdommen. |

men på de syv store farmaceutiske mar-
keder (Frankrig, Italien, Japan, Spanien,
Storbritannien, Tyskland og USA), mens

ca. 500.000 var diagnosticeret med DS.

Der findes i dag ingen muligheder for

helbredelse. : 1993 blev den første syg-

domsmodificerende immundæmpende
behandlingsmulighed introduceret
(Scherings Betaferond/Berlex' Betaserone).
Siden da er andre lignende præparater
blevet introduceret. Størstedelen af
disse lægemidler har dog vist sig kun at
være effektive hos de 65 pct. af patien-
terne, der lider af recidiverende-remitte-
rende DS.

Markedet for behandling af DS var i
2001 på ca. USD 2,1 mia. på de syv
store farmaceutiske markeder.

Kilde: Decision Resources, Cognos Study
+56-2002,

 

)

(

ON
(—E
er

Hvad er et slagtilfælde?

 

Et slagtilfælde opstår, når bloctl
til en del af hjernen pludselig afbrydes
(iskæmi), eller når et blodkar i hi

 

nen
brister, så der trænger blod ind i de
områder, som omgiver hiernecelierne
(hæmorragi).

Det er let at genkende symptomerne på

   

slagtilfælde: pludselig følelsesløshed/
lammelse eller svækkelse, især i den ene

side af kroppen; pludselig forvirring eller

 

besvær med at tale eller forstå tale;
pludselige synsproblemer på ét aller begge
øjne; pludseligt gangbesvær; svimmel-
hed; tab af balance- og koordinationsevne,

Hjerneceller dør, når de ikke længere
modtager ilt og næring fra blodet, som
eller blod-

ede celler

f.eks. ved pludselig blødning
prop i hjernen. De beskadig

 

 

kan overleve i kompromitteret tilstand i

timer. Mec rettidig behandling
(inden for 6-8 timer) kan en de! af hjer-
necelerne reddes, Slagtilfælde diagnosti-
forskellige teknikker
undersøgelse, blod-

ceres ved hjælp af
en kort neurologisk
prøver, CT-scanring, MR!-scanning,

 

ppler-ultralyd og arteriografi.

Markedet

 

Den blodpropopløsende medicin rtPå
frecombinant tissue plasminogen active

 

tor) er den eneste medicin, der er god-
sendt Til brug i behandlingen af akut

iskærnisk slagtilfælde, og kun i USA og

  

dland. Til trods for at mellem 20 og
50 pct. af alle patienter med slagtilfælde
ankommer til behandlingsstedet inden

for 3 timer, hvilket er påkrævet, for at
benandlingen med rtPA kan igangsæt-

5, begrænses brugen af præparatet

 

væsentligt på grund af frygten for at
udsætte patienterne for intracerebral
hæmorragi. Epidemiologiske studier viser,
at under 2 pct. af patienter med akut
iskæmisk slagtilfælde i USA og Tyskland
og langt under 1 pct. på de resterende
fem store europæiske markeder (Frankrig,
Italien, Spanien, Storbritannien) modtog
behandling med rtPA i 2000.

[ 2000 blev markedet for behandling af
akut iskæmisk slagtilfælde i USA, Japan
og de fem store markeder i Europa
(Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien
og Tyskland) estimeret til at være på
USD 131 mio. Markedet forventes at
vokse med ca. 5 pct. om året de næste år
som følge af introduktionen af nogle
nye blodpropopløsende og blodfortyn-
dende lægemidler.

Kilde: Decision Resources, Cognos, juli 2001.

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Andre CNS-sygdomme

 

 

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en hjernelidelse, hvor klynger
af nerveceller eller neuroner i hjernen til
tider sender unormale signaler. Der
kommer uorden i det normale neuronale
aktivitetsmønster, hvilket forårsager
mærkelige sanseoplevelser, følelser og
opførsel eller til tider krampetrækninger,
muskelspasmer og bevidstløshed. Epilepsi
er en lidelse med mange mulige årsager.

Alt, hvad der forstyrrer det normale
neuronaleaktivitetsmønster — lige fra
sygdom til hjerneskade og abnorm
udvikling af hjernen — kan medføre et
epileptisk anfald. Epilepsi kan opstå på
grund af en abnormitet I hjernens led-

ningsnet, en ubalance i neurotransmit-
torerne, dvs. de kemikalier, der sender
nervesignaler, eller en kombination af
disse faktorer. Man har ikke nødvendig-
vis epilepsi, fordi man får et anfald, Kun
hvis en person har haft to eller flere
anfald, betragtes han eller hun som epi-
leptiker. EEG-målinger og hjerneskan-
ninger bruges normalt til at diagnosticere
epilepsi.

Markedet

| 2001 var flere end 5 mio. mennesker
diagnosticeret med epilepsi på de syv store
farmaceutiske markeder i verden (Frankrig,
Italien, Japan, Spanien, Storbritannien,
Tyskland og USA). Der findes i dag en

lang række forskellige præparater til be-
handling af epilepsi. Overordnet set kan
disse lægemidler opdeles i første og anden
generation, hvor den største forskel mel-
lem disse to grupper er den forbedrede
bivirkningsprofil hos gruppen af anden-
generationspræparater. Et stort problem
med de eksisterende behandlingsmulig-
heder er, at cirka 30 pct. af alle epilepsi-
patienter ikke responderer på behandling.
De mest kendte andengenerationsstoffer
til behandling af epilepsi er lamotrigin,
gabapentin og levetiracetam. Epilepsi-
markedet var i 2001 på USD 2,3 mia. på
de syv store farmaceutiske markeder.
Kilde: Decision Resources, Cognos Study
1467-2002.

OD

 

Lundbecks forsknings- og
udviklingsaktiviteter

Lundbeck har lægemiddelkandidaten
gaboxadol til behandling af søvnforstyr-
relser i klinisk udviklingsfase 11/11.
Gaboxadol, der er en GABA-A-agonist,
har i kliniske undersøgelser vist en for-
bedring af søvnmønstret. Lundbeck har
indlicenseret gaboxadol fra Garching
Innovation (Max Planck Institute of
Psychiatry). I øjeblikket pågår kliniske
fase I-undersøgelser, og Lundbeck for-
venter at kunne påbegynde fase IIl-stu-
dier for gaboxadol i løbet af 2003.

Lundbeck forsker i samarbejde med
Maxygen i udviklingen af lægemidler til
behandling af dissemineret sklerose.

Lundbeck har gennem de seneste år
opbygget egen forskning inden for epi-
lepsi. Epilepsi er en invaliderende syg-
dom, der rammer omkring én procent af
befolkningen. Lundbeck håber med
denne forskning at kunne udvikle nye
innovative lægemidler med mere bred-
spektret effekt samt med færre bivirk-
ninger end de nuværende lægemidler på
markedet.

Lundbeck har i 2002 indgået en
forskningsaftale med det amerikanske
selskab Warren Pharmaceuticals, Inc. om
udnyttelse af deres vævsbeskyttelses-
teknologi til udviklingen af et lægemiddel
mod skader i centralnervesystemet.

 

 

LEDELSENS BERETNING

41

 

 

 

For en forskende og international

 

rende virksomhed som Lundbeck er de:

 

undgå risiko. Derimod er det et mål i

 

muligt at håndtere risiko ved af sikre, at

der er en fornuftig balance mellem for-
dele og omkostninger, En professional
risikostyring forudsætter, at kommuni-

   

kationsvejene — horisontalt og ver :
— er entydige og udnyttes, samt at der
eksisterer praktiske rutiner og orocedu-

rer for den daglige risikostyring.

 

Det er i særdeleshed vigtigt at være be-

vidst om typen af risici samt at ariorit

 

hvilke der ska! have størst oomærksom-

hed. Dernæst at der findes retningsli

 

der som minimum indeholder proce
og rutiner for:

 

- Information og rapportering om ri
og ændringer i risiko internt og
eksternt

Hvem der kan træffe hvilke

,

beslutninger

Opfølgning på målsætninger og
omkostninger
+ Oofølgning for tidsfrister og mil

 

De 5 største risici, som Lundbeck har
identificeret og beskrevet nedenfor i
uprioriteret rækkefølge, overvåges alle

£

løbende og systematisk af såvel ladelse

 

som bestyrelse,

Risici I forbindelse med forsknings-
og udviklingsporteføljen
Lundbecks fremtidige succes afhænger

af evnen til at identificere, udvikle og
markedsføre nye, innovative lægemidler,
Før der opnås tilladelse fra myndigha-
derne til salg af lægemidler, skal Lur.d-
beck ved præktiniske studier og kliniske
afprøvninger påvise for hver enkelt ind:-
kation, at det potentielle lægemiddel er
sikkert og effektivt til human brug.
Resultaterne af prækliniske studier ar

 

 

e nødvendigvis indikative for de
resultater, som vil blive opnået i kliniske
afprøvninger, og resultater i kliniske af-
prøvninger er ikke nødvendigvis prædik-
tive for resultater, som vil blive opnået
efter større kontrollerede afprøvninger.

Risici I forbindelse med immaterielle
rettigheder og generisk konkurrence
Lundbecks fortsatte succes afhænger i

f evnen til at udvikle og

 

høj grad

patentere nye lægemidler samt til at

 

crive virksomheden uden at krænke
andres rettigheder, Lundbeck betragter
patenter som væsentlige aktiver | sel-
skabet, og det er Lundbecks politik at
patentere alle opfindelser for at optime-
re værdien af sine varemærker og læge-

 

midler under udvikling. Patenter og

patentudtagning i farmaceutiske virk-

 

somheder som Lundbeck er imidie
både juridisk og videnskabeligt kompli-
cerede og kan derfor være forbundet
med usikkerhed, ligesom lovgivningen
for omfanget af patentdækning og de

perioder, hvor patentbeskytielsen kan

håndhæves, til stadighed ændrer sig.

Selskabets omsætning og indtjening af-
hænger i høj grad stadig af salget af
ctalopram, der i 2002 udgjorde 80 pci.
a7 den samlede omsætning. Stofpatentet

  

alopram er udløbet, hvilket har øget
udbuddet af k:

piprodukter af citalopram.

 

Generiske producenter har ikke forsknings-
og udviktingsomkostninger, ligesom de
ikke bruger ressourcer på uddannelses-
aktiviteter for sundhedspersonale, patien-
ter og pårørende. Derfor kan de tilbyde
generiske kopiprodukter til en pris, der
er betydeligt lavere end for tilsvarende
originale produkter, På specielt de eur-
opæiske markeder er der på det seneste
sket en stigning i udskrivningen af recepter
på generiske produkter frem for origina-

le som følge af myndighedernes om-
kostningsbegrænsende initiativer.

Lundbeck er fortsat af den overbevisning,
at citalopram efter udløbet af stofpatentet
er beskyttet mod generisk konkurrence,
blandt andet i kraft af en lang række
procespatenter. Lundbeck har i løbet af
året vundet de fleste fogedretssager i
Skandinavien, hvorefter generiske produ-
center er blevet tvunget til at trække
deres kopiversion fra markedet øjeblik-
keligt.

Det er selskabets politik energisk at for-
svare sine rettigheder, hvor de end måtte
blive krænket.

Risiko forbundet med styring af vækst
Selskabet er i de senere år vokset meget
stærkt med en fremgang i omsætning
fra DKK 1,3 mia. i 1994 til DKK 9,5 mia.
i 2002,

Denne vækst har krævet — og vil fortsat
kræve — betydelige ledelsesmæssige,
driftsmæssige samt menneskelige og
økonomiske ressourcer. Selskabets fort-
satte vækst vil afhænge af ledelsens evne
til fortsat at gennemføre og forbedre
forskning, produktudvikling, markeds-
føring samt salgs- og kundeserviceakti-
viteter, til at forbedre drifts- og økono-
mistyringssystemer og uddanne og
udvikle medarbejdere samt til at admi-
nistrere sine produktionsfaciliteter, således
at den nødvendige produktionskapacitet
kan opretholdes,

Valutakursrisici

Finansielle risici opstår blandt andet, når
udenlandske samhandelspartnere ønsker,
at faktureringen sker i deres lokale valuta.
Når en virksomhed opererer på andre
markeder end sit hjemmemarked, bliver
den i højere grad udsat for finansielle

 

 

Å2

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

 

 

risici, end hvis den udelukkende har sine
forretninger på hjemmemarkedet.

Mere end 95 pct. af Lundbecks omsæt-
ning kan henføres til kunder uden for
Danmark og afregnes derfor i anden
valuta end danske kroner, hvorimod en
stor del af produktionen finder sted i
Danmark eller Storbritannien. Dette
indebærer to former for risici: transak-
tionsrisiko, dvs. risikoen for negative
virkninger af valutakursændringer på
værdien af selskabets driftsmæssige
betalingsstrømme i forskellige valutaer,
og en omregningsrisiko, dvs. risikoen for
negative valutakurspåvirkninger ved
omregning af udenlandske driftsposter
og aktiver og passiver til danske kroner i
koncernregnskabet. Eftersom selskabet
ikke foretager fuld afdækning for alle
valutarisici og udsving mellem lokale
valutaer og danske kroner, kan sådanne
udsving påvirke selskabets økonomiske
stilling og driftsresultat negativt.

Risici i forbindelse med
nøglemedarbejdere

Lundbeck er afhængig af medarbejdere i
nøglepositioner og vil også i fremtiden
være delvist afhængig af, om selskabet
vil kunne tiltrække og fastholde kvalifi-
cerede ledere og forskningsmedarbejde-
re. Tabet af ledende medarbejdere vil
kunne påvirke selskabets økonomiske
stilling og driftsresultat.

 

 

LEDELSENS BERETNING

43

Forventninger til

2003

 

 

Lundbeck vil i 2003 stå over for mange

 

udfordringer og muligheder, Cipralex”
vil blive lanceret i en ræxke lande, og

VB
fryr.
o

den generiske konkurrence vil blive

 

get. Endvidere vil ranceringen af af Ebixat?

 

blive videreført I yderligere et 2
lande i løbet af året.

Lanceringen af Cipralex& fortsættes, og
T stor:

stoffet vil blive tilgængeligt for et
antal patienter, idet ledelsen ; 2003 for-

 

 

  

here end

venter at lancere Ciprale
35 lande verden over.

Da markedsdynamikken og lovgivningen
i høj grad er forskellige "ra marked
marked, ikke bare i Europa, man også "
resten af verden, vil introduktionen af
CipralexÉ variere fra marked til marked.
CipralexZ vil i 2003 fortsætter med a

   

erobre markedsandele i alle ce ande,
hvor det lanceres, og ledelsen forventer,
at CipralexY vil bidrage væsentligt Cl
omsætningen og indtjeningen i 2003.
Generelt forventer ledelsen, at lance-
ringen af CipralexY vil blive sære

 

succesfuld, og er overbevist &
Cipralex& vil være det hyppigst udskrev-
ne antidepressivum inden for få ér.

 

 

ledelsen forventer, at generisk

 

ram vil vinde markedsandele, specie
Europa, og vurderer, at <opiversioner af
citalopram kan være tilgængelig | ræs-
ten alle europæiske
af 2003.

lande ved udganger.

Europa kan inddeles i områder, ali

 

hvor væsentlig en indvirkning generisk
konkurrence vil få. Storbritannien er
normalt det land i Europa, hvor generis-
ke produkter i størst omfang udhuier
originale produkters markedsar.dele,
efterfulgt af Tyskland, ce nordiske lande
og Sydeuropa. Ledelsen forventer, at
konkurrencen fra generiske produkter vil

 

 

 

blive forstærket på disse markeder og
særligt I Storbritannien, hvor store mar-
kedsandele forventes tabt inden for få
måneder, efter at den generiske konkur-
rence tager til. I Tyskland og de nordiske
lande forventes generisk citalopram i
nogen 8 grad at fortsætte med at erobre
markedsandel

| Østeuropa, Frankrig og Sydeuropa, bl.a.
i Italien, Spanien, Grækenland og Portugal,
forventer Lundbeck, at generiske pro-
cukter ligeledes vil erobre markedsande-
le, omend i mere begrænset omfang.

Cipramile vil fortsætte sin vækst på flere
markeder, hvor den største vækst forven»
tes I Sydeuropa, Latinamerika og Asien.

Lundbeck er fortsat af den overbevisning,
at citalopram efter udløbet af det oprinde-
lige stofpat:

 

er beskyttet mod generisk
konkurrence, blandt andet i kraft af en
lang række procespatenter. Det er fort-
sat selskabets politik energisk at forsvare
sine rettigheder, hvor de end måtte
blive krænket,

Lundbeck lance
Ebixa? til beha
dom. Ebixa?

rede i august 2002
ndling af Alzheimers syg-
er blevet godkendt i hele
=uropa og blev markedsført i 11 lande i
2002. Ledelsen fo
blive lanceret i yderligere mindst 20
iande i 2003.

rventer, at stoffet vil

Ebixa? er den første nye virkningsmeka-
risme, der er kommet på markedet til

 

behandling af Alzheimers sygdom siden

 

lanceringen af acetylkalinesterase-hæm-
merne sidst I 1990'erne, Ebixa? har i
kliniske undersøgelser vist sig at være
effektivt til behandling af moderat svær
til svær Alzheimers sygdom og har
historisk vist sig at være et meget sik-
kert og tolerabelt stof.

Selskabet forventer, at Ebixa? vil bidra-
ge til omsætningen og indtjeningen i
regnskabsåret 2003.

Den 21. november 2002 meddelte
Lundbeck, at selskabet planlagde at
overtage det amerikanske biotekselskab
Synaptic. På en ekstraordinær general-
forsamling den 11. februar 2003 stemte
et flertal af Synaptics aktionærer for
fusionen med Lundbeck. Erhvervelsen og
integrationen af Synaptic i Lundbeck-
koncernen vil øge Lundbecks forsknings-
og udviklingsomkostninger efter
transaktionens endelige gennemførelse.

Seiskabet er væsentligst udsat for valu-
takursfølsomhed vedr. US-dollar, idet en
væsentlig andel af selskabets valutaind-
gang hidrører fra denne valuta. Et kurs-
udsving på 5% i forhold til USD-kursen
pr. 31. december 2002 vil dog, på grund
af den høie sikringsgrad, over en 12-
måneders periode, kun medføre en
påvirkning af resuitat af primær drift på
i størrelsesorden DKK 40 - 60 mio. med
den forventede valutaindgang og den
eksisterende sikringsgrad.

På baggrund af ovenstående forventer
selskabet en fortsat positiv udvikling i
omsætning og indtjening i 2003. Om-
sætningen forventes at stige med ca. 10
pct. i forhold til 2002, mens resultat af
primær drift forventes at stige med ca.
12 pct. sammenlignet med 2002.

Konkurrencen fra producenter af generisk
citalopram, herunder tidspunktet før en
lancering samt omfanget af generisk
konkurrence, vil kunne få væsentlig ind-
virkning på selskabets resultat i 2003.
Samarbejdsaftaler, aftaler om indlicense-
ring, erhvervelse af teknologi mv. kan også
få væsentlig indvirkning på resultatet.

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Corporate Governance

 

 

Siden offentliggørelsen af den såkaldte
Nørby-rapport om Corporate Governance
i Danmark har begrebet god virksomheds-
ledelse været genstand for en omfattende
debat.

Udvalgets rapport og den efterfølgende
debat har sat ord på en diskussion, der
under andre betegnelser og mere frag-
mentarisk har været ført i danske virk-
somheders bestyrelser.

Samtidig med offentliggørelsen af Nørby-
udvalgets rapport besluttede Københavns
Fondsbørs umiddelbart at ændre i oplys-
ningsforpligtelserne for udstedere af
børsnoterede aktier, hvorefter de børs-
noterede selskaber blev anbefalet senest
i forbindelse med årsregnskabet for 2002
at forholde sig til udvalgets anbefalinger.

Bestyrelsen tilslutter sig Nørby-udvalgets
principielle anbefalinger til selskaberne.

Det er bestyrelsens opfattelse, at selska-
bets tarv og dermed også aktionærernes
tarv bedst varetages gennem en åben,
konstruktiv og kontinuerlig dialog mellem
selskabet og alle dets interessenter.

Vores handlinger og beslutninger har — i
kraft af selskabets størrelse — indflydelse
ud over virksomhedens egen kreds, hvor-
for det er afgørende, at vores beslut-
ninger og handlinger træffes og udføres
på en korrekt og uangribelig måde.

Åbenhed, gennemsigtighed, ansvarlighed
og ligebehandling skal karakterisere rela-
tionerne til vores interessenter, da disse
værdier efter bestyrelsens opfattelse er
grundlaget for skabelsen af den tillid
mellem virksomheden og dens interes-
senter, der er en nødvendighed for fort-
sat vækst og udvikling.

Aktionærernes rolle og

samspil med ledelsen

Lundbeck lever allerede i dag som sel-
skab op til udvalgets anbefalinger vedrø-
rende samspillet mellem aktionærerne
og ledelsen.

Selskabets vedtægter indeholder således
ikke stemmeretsbegrænsninger, ligesom
man i forbindelse med selskabets
børsintroduktion fravalgte en opdeling i
A- og B-aktier.

Selskabet tilstræber, at aktionærerne —
store som små — holdes løbende orien-
teret om selskabets udvikling og planer
for fremtiden.

Dette sker konkret gennem udsendelsen
af en meget omfattende og fyldig års-
rapport, der er tilgængelig i både en
trykt og en elektronisk udgave, gennem
publiceringen af selskabets investorpræ-
sentationer, der gøres tilgængelige på
selskabets hjemmeside, samt gennem
deltagelse på diverse konferencer i ind-
og udland.

For at give alle selskabets aktionærer en
mulighed for at følge selskabets general-
forsamling og de kvartalsvise telekonfe-
rencer webcaster Lundbeck disse begi-
venheder på selskabets hjemmeside.
Hermed får langt flere af selskabets ca.
18.000 aktionærer mulighed for at følge
eller efterfølgende at gøre sig bekendt
med forløbet af generalforsamlingen og
de kvartalsvise telekonferencer.

Interessenternes rolle og

betydning for selskabet

Lundbeck har allerede i dag et formule-
ret idegrundlag, der er styrende for sel-
skabets ageren i forhold til dets mange
samarbejdspartnere.

Selskabets mission er gennem udvikling-
en af nye og innovative lægemidler at
hjælpe personer, der lider af psykiatriske
og neurologiske sygdomme.

Relationen mellem selskabet og dets
samarbejdspartnere bygger på respekten
for den enkelte.

Åbenhed og gennemsigtighed
Lundbeck har siden introduktionen på
Københavns Fondsbørs tilstræbt og fast-
holdt et højt informationsniveau over
for såvel danske som udenlandske ana-
lytikere og investorer.

Konkret er dette sket gennem en højt
prioriteret og professionelt arbejdende
investorrelationsfunktion, der blev eta-
bleret i god tid inden selskabets børsno-
tering.

Selskabet afholder over 300 møder årligt
med investorer i ind- og udland, hvortil
kommer deltagelsen i og indlæg på kon-
ferencer, ligeledes i ind- og udland.

Selskabets investorpræsentationer i for-
bindelse med de kvartalsvise regnskabsaf-
læggelser er tilgængelige via selskabets

hjemmeside.

Selskabet har i dag en meget fyldig og
informativ hjemmeside, hvor alle børs-
meddelelser er tilgængelige på såvel
dansk som engelsk.

Lundbeck har gennem flere år opfyldt de
internationale regnskabsstandarder
"International Financial Reporting
Standards" — IFRS.

I selskabets årsrapport har Lundbeck gen-
nem flere år oplyst om de påvirkninger
på det ydre miljø, som selskabets pro-
duktion har, samt oplyst om de tiltag,

 

 

LEDELSENS BERETNING

45

 

Corporate Governance

 

selskabet har iværksat eller planlægger
at iværksætte for at minimere denne
påvirkning yderligere, Ligeledes op.yser
Lundbeck om selskabets væsentlige
vidensressourcer, hvilke tiltag Lundbeck

gør før at tiltrække og fastholde disse
ressourcer, samt hvorledes viden og

 

kompetencer videreudvikles ' sels:

Bestyrelsens opgaver og ansvar
Det er afgørende for et selskabs udcvik-

ling, at der eksisterer klare retningslinjer
EsUur]

 

for samspillet mellem selskabets dir
tion og bestyrelse, Det er bestyrelsens
opgave at fastlægge selskabet

nede strategi, hvorefter direktionen med

yre
ts overord-
reference til bestyrelsen er ansvarlig for
implementeringen af den lagte strategi.

Gennem hyppige møder mellem fo:
mand og direktion samt det årlige st stra-
tegiseminar meilem bestyrelsen og den

den

 

daglige ledelse sikrer Lundbeck, a'
af bestyrelsen vedtagne strategi følges
og udmøntes i overensstemmelse m
bestyrelsens ønsker og forventninger.

I forbindelse med de ordinære bestyrel-

sesmøder — i reglen 6-7 møder årligt

udarbejder direktionen en fyldig redegg-

   

ets aktu-

 

relse til bestyrelsen, hvori selska
elle status gennemgås og kommenteres.
Herudover udarbejder direktionen de be-
slutningsoplæg, der danner baggrunden

for de af bestyrelsen trufne beslutninger.

For at sikre, at bestyrelsen ti! stadighed

er fuldt opdateret på selskabets udvik-

 

ling, herunder ikke mindst hvorledes
indtjeningen og udgifterne udvikler sig i
forhold til det af bestyrelsen vedtagne
budget, udarbejder direktionen hver
måned en rapport til bestyrelsen, nvori
de for selskabets virksomhed OVEns

 

emner analyseres og gennemgås

Ss

Bestyrelsens sammensætning
Det er bestyrelsens mål, at de enxelte
bestyreisesmediemmer komplementerer
hinanden med hensyn til international

erfaring og kvalifikationer.

Ethvert nyt bestyrelsesmedlem modta-
ger umiddelbart efter sin indvælgelse i
selskabets bestyrelse en grundig intro-
duktion til selskabet og dets forret-
ningsområde. Dette sker blandt andet
gennem drøftelser og diskussiorer med
tter det
ryvalgte medlem i stand til hurtigt at få

selskabets ledelse, hvilket sæ

den nødvendige indsigt i de selskabsspe-
cifikke problemstillinger.

| selskabets årsrapport findes der allere-
ce i dag oplysninger om det enkelte
bestyrelsesmedlems stilling og øvrige
bestyrelsesposter. Selskabet offentig-
gører endvidere løbende, hvor mange
aktier i selskabet bestyrelsen under ét
ejer, samt de eventuelle ændringer i
løbet af året.

 

Bestyrelsesmedlemmerne i Lunddec&
på valg hvert år.

Det mogers af selskabets vedtægter, at et
tyrelsesmedlem skal udtræde senest
ved den ordinære generalforsamling i
det kalenderår, hver det pågældende
0 år, Selskabet nar ikke i

øvrigt bestemmelser, der reguierer, hvor

mediem fylder 7

mange år et bestyrelsesmedlem maksi-
malt kan have sæde i selskabets besty-
relse. Det er bestyrelsens opfattelse, at
anciennitet ikke i sig selv er et afgøren-
de kriteriurn, men at lang anciennitet og
dermed stor erfaring i høj grag kan være
til fordel for selskabet.
Evalueringen af bestyrelsens og det
enkelte medlems arbejde og resultater
er en fortløbende proces og ikke en årlig

begivenhed. Det påhviler bestyrelsesfor-
manden at sikre, at bestyrelsen som hel-
hed på betryggende vis udfører de
opgaver, der påhviler en bestyrelse, lige-
som det er formanden, der tager de
nødvendige initiativer til at sikre, at de
enkelte bestyrelsesmedlemmer udfører
deres opgaver på tilfredsstillende vis.

Evaluering af direktionens arbejde og
resultater fremgår af forretningsordenen
for bestyrelsen og foregår løbende som
et naturligt led i møderne mellem
bestyrelsens formand og den samlede
direktion.

Aflønning af bestyrelse og direktion
Det er bestyrelsens opfattelse, at den
aflønning, der ydes bestyrelse og direk-
tion, ligger på et konkurrencedygtigt og
rimeligt niveau.

For direktionen og ledende medarbejdere
i øvrigt er der etableret et incitaments-
program med optionstildeling. Program-
met — der udførligt omtales og beskrives i
selskabets årsrapporter og kvartalsvise
regnskabsmeddelelser — indeholder en
indbygget kursstigning i exerciseprisen
på 10 pct. pro anno, hvilket sikrer, at der
ikke sker en udlodning af værdi til sel-
skabets direktion og øvrige ledende
medarbejdere, førend selskabets ejere —
aktionærerne — er sikret en værditil-
vækst, Hermed skabes der overensstem-
melse mellem aktionærernes og ledel-
sens interesser.

Risikostyring

For en forskende og internationalt age-
rende virksomhed som Lundbeck er det
hverken muligt eller et mål i sig selv at
undgå risiko. Derimod er det et velde-
fineret mål bedst muligt at håndtere
risiko ved at sikre, at der er en fornuftig
balance mellem fordele og omkostninger

 

 

gy

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Corporate Governance

 

 

samt den tilhørende risiko. En profes-
sionel risikostyring forudsætter, at kom-
munikationsvejene — horisontalt og ver-
tikalt — er klare og udnyttes, samt at der
er fastlagt praktiske rutiner og procedu-
rer for daglig styring.

De 5 største risici, som Lundbeck har
identificeret nedenfor i uprioriteret ræk-
kefølge, overvåges alle jævnligt og sys-
tematisk af såvel ledelse som bestyrelse:
+ Risici i forbindelse med forsknings-
og udviklingsporteføljen
+ Risiko forbundet med styring af vækst
- Valutakursrisici
+ Risici i forbindelse med
nøglemedarbejdere
+ Risici i forbindelse med generisk
konkurrence,

På Lundbeck arbejdes der systematisk
med risikostyring. På de fleste områder
findes eskalationsprocedurer og risiko-
styringssystemer. Bestyrelsen evaluerer
en gang om året virksomhedens risiko-
styring.

Afslutning

Det er bestyrelsens opfattelse, at
Lundbeck opfylder de af Nørby-udvalget
formulerede principielle anbefalinger.

Det er endvidere bestyrelsens opfat-
telse, at der bør anlægges et dynamisk
perspektiv på, hvad man forstår ved god
selskabsledelse, da holdningen til, hvad
der er god selskabsledelse, varierer på
tværs af tid og geografi.

Det er imidlertid bestyrelsens klare
holdning, at der er visse helt grundlæg-
gende værdier, som til enhver tid er ens-
betydende med god selskabsledelse,
nemlig indholdet i det af Nørby-udvalget
oplistede værdigrundlag: åbenhed, gen-
nemsigtighed, ansvarlighed og ligebe-
handling.

Disse værdier, som allerede i dag er
ledetråden for den daglige ledelse af
Lundbeck, er efter bestyrelsens opfat-
telse gældende på tværs af tid og geo-
grafi samt afgørende for selskabets
fremtidige vækst.

På selskabets hjemmeside,
www.lundbeck.com, under afsnittet
Corporate Governance har bestyrelsen
forholdt sig til samtlige af Nørby-
udvalgets anbefalinger.

 

 

LEDELSENS BERETNING

47

 

Viden og kompet:

 

 

 

Lundbeck har kompetente
medarbejdere

Det er Lundbecks vision at blive The world
leader in psychiatry and neurology.

 

Det er Lundbecks strategi til hver en fid
at kunne tiltrække og fastholdedem

 

kompetente medarbejdere inden f for et-
hvert af Lundbecks områder.

 
 
 
 

har i løbet af de seneste 10 å
antallet af medarbejdere, 0
mange kompetente og eng

arbejdere, som har æren: for Lundt
succes, Derfor er investering I dyg
dere et væsentligt lec

 

sl

est

 

æbelser på at opfylde
om at blive den førende virksomhed
inden for psykiatri og neurologi.

 

Der er

 

 

alle kategorier af medardej
under højtuddannede forskere og læge-
middelkonsulenter

ledelse gennem værdier
Lundbecks ledelse har i 2002 ved

 

r sammen m

 

et nyt værdigrundlag, de

 

selskabets vision og mission skal 3
le selskabets idegrundlag, formål og

grundlæggende ledelsesprincipper, Lurc-

 

becks nye værdier er: Imaginative — &
to be different, Passionate — never give

   

up og Responsible — dø the right thing.
oa i in

Bi

Lundbecks kraftige vækst og globaie

ekspansion har medført, at Lundbeck

 

 

organ: isationen på tværs af eg

  

og kulturelle skel har en klar
melse af de værdier, Lundbeck ledes

 

efter, og som Lundbeck ønsker al blive

identificeret med hos læger, patiente

   

samarbejdsparinere, | løbet af 2003 vil

 

 

 

 

samtlige medarbejdere blive introduceret
for og indført i det nye værdigrundlag.
Medarbejderaktier

i holde engagementet hos
medarbejdere udbød selska-
bet i 2002 for anden gang medarbejder-
aktier til alle medarbejdere i koncernen.

 

medarbejderne mulighed for

cu
er

   

ii den værdi, de er med £

  

abe gennem deres arbejdsindsats. 82
pct, af medarbejderne tog imod tilbud-
det og købte aktier, Denne store tiislut-
ning er er: tydelig tilkendegivelse af
medarbejdernes tillid til
gement i selskabet,

 

ore enga-

 

dbeck indførte ligeledes i 2002 en
ontionsbaseret incitamentsordning, der
omfatter nøglemedarbejdere i koncer-
nen. Formålet med ordningen er at fast-
holde nøglemedarbejdere og motivere
medarbejderne til at gennemføre pro-

duxtieanceringerne af Cipraiexf/Lexapro'"

 

og EdixaY med størst mulig succes,

Forskning I innovative lægemidler

ar Lundbecks fundament

Lundbeck har i de seneste år styrket sin
forskning og udvikling markant.

alska

 

  

et investerer hvert år omkring 20

 

pct. af omsætningen i forskning og
udvikling, hvilket er betydeligt over

industrigennemsnittet

Det er Lundbecks mål at lancere et nyt
lægemidde! hvert tredje til femte år, For
at kunne leve op til målet følger Lund-
beck en trestrenget forsknings- og udvi-

 

gsstrategi: for det første egen førsk-
ning, for det andet indlicensering af læge-

middelkandidater I såvel tidlige som

  

 

sene udviklingsfaser og for det tredie at

indgå forskningsalliancer.

Lundbecks egen forskning er i løbet af
2002 yderligere blevet styrket gennem
ansættelsen af en række nye medarbej-
dere i forskning og udvikling. Ultimo
2002 havde Lundbeck 834 medarbejde-
re i Forskning og Udvikling, hvoraf 152
nye medarbejdere kom til i årets løb.

Lundbeck bidrager løbende til at uddan-
ne forskere, såvel internt som eksternt.
Det sker blandt andet gennem samar-
bejde med universiteter og højere lære-
anstalter i Danmark samt ved bl.a. at til-
byde unge forskere, der er ansat i Lund-
beck, et educational grant, som gør det
muligt for dem at bosætte sig i udtan-
det, evt. sammen med deres familier, for
at dygtiggøre sig og hente inspiration
inden for Lundbecks forskningsområde.
Derudover gennemfører unge forskere
(Post Docs, ph.d.- og specialestuderen-
de) løbende projekter i Lundbecks
hovedkvarter I Valby.

ved at etablere forskningssamarbejder
og kombinere Lundbecks viden med
andre samarbejdspartnere opstår nye
kompetencer, som Lundbeck kan udnyt-
te i fremtidig forskning.

i erkendelse af, at det allerede er — og
fortsat vil være — vanskeligt at rekrutte-
re et tilstrækkeligt antal velkvalificerede
og erfarne medarbejdere, tog Lundbeck i
efteråret det betydningsfulde skridt at
erhverve en forskningsvirksomhed i USA
og dermed etablere et forskningsbroho-
ved uden for Danmark. Valget faldt på
biotekvirksomheden Synaptic Pharma-
ceutical Corporation i Paramus, New

Jersie, Synaptics forskere har skabt

opsigtsvækkende resultater inden for
G-protein-koblede receptorer. Synaptic
forsker i de samme sygdomsområder
som Lundbeck, men med et andet
forskningsmæssigt udgangspunkt end

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Viden og kompetence

 

 

Lundbecks traditionelle. Ved at skabe en
base for forsknings- og udviklingsaktivi-
teter i USA vil Lundbecks forskning og
udvikling af lægemidler til behandling af
sygdomme i centralnervesystemet yder-
ligere blive styrket.

Lundbecks patenter

Lundbeck har en vidtspændende paraply
af patenter som beskytter Lundbecks
opfindelser og produkter over alt i lande,
der respekterer internationale patentaf-
taler. Lundbecks Patentafdeling har de
rette ressourcer såvel som kompetencer
til at forsvare Lundbecks rettigheder til
fx citalopram over for kopiproducenter.

H. Lundbeck A/S' patenter pr.

31.12.2002:

+ 1276 udstedte gyldige patenter

+ 2051 verserende patentansøgninger
herunder 63 verserende europæiske
patentansøgninger omfattende "1575"
designeringer

+ 24 ansøgninger under
Patentsamarbejdstraktaten, som
afventer national/regional indlevering

+ 20 nye prioritetsansøgninger, som
afventer indlevering iht.
Patentsamarbejdstraktaten samt
udenlandsk indlevering.

De bedste lægemiddelkonsulenter
Lundbeck påbegyndte i 2002 markeds-
føringen af CipralexP /Lexapro'M og
Ebixa2. For at sikre en optimal udnyt-
telse af disse produkters potentiale
øgede Lundbeck i 2002 salgsstyrken
med 25 pct. og har desuden anvendt
betydelige ressourcer på at opbygge den
bedst kvalificerede og mest konkurren-
cedygtige salgsstab,

Den største udfordring for en lægemid-
delkonsulent er at etablere en god rela-
tion til de enkelte læger. Det kræver
engagerede og motiverede medarbejde-
re, som arbejder på baggrund af et højt
fagligt niveau. Derfor får alle lægemid-
delkonsulenter, uanset hvilket land de
arbejder i, en omfattende uddannelse, så
de i løbet af kort tid får de nødvendige
kompetencer til at kunne indgå i en fag-
lig og detaljeret dialog med lægerne om

Lundbecks produkter, behandlingsmulig-
heder samt relaterede sygdomme.

Lundbeck tiltrækker de bedste lægemid-
delkonsulenter ved at tilbyde attraktive
forhold, konkurrencedygtig løn, uddan-
nelse og efteruddannelse. Salgsorganisa-
tionen er inddelt i regioner, som gør det
muligt at etablere attraktive job for top-
kvalificerede kandidater, som i regionsre-
gi får udfordringer, der matcher et højt
ambitionsniveau.

Som et led i den optimale uddannelse af
lægemiddelkonsulenter etablerede
Lundbeck i 2002 et Star Academy, hvor
salgschefer og lægemiddelkonsulenter
mødes og udveksler ideer og erfaringer.
På den måde sikres det, at afstanden, fra
at gode ideer fødes ét sted i salgsorgani-
sationen, til at de spredes til resten af
salgsorganisationen, er ganske kort.

Effektive og sikre produktionsfaciliteter
Siden 1930'erne har Lundbeck produce-
ret egne lægemidler. Det er fortsat en
væsentlig del af virksomhedens

 

Lundbecks patentfamilier El Stof

El Proces

IN Anvendelse

NE Metabolitter, salte, enantiomerer

kd Formuleringer  Bå Andre

 

Antal

 

35

 

 

30

 

25

 

20

 

 

 

1983 1984

  

1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

   

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

Viden og kompeten

 

 

målsætning at kunne udvikle og produ-

 

ål
G!-

cere aktive kemiske substanser og fæ
ge lægemidler.

Lundbeck råder over de rette kompete1-
cer og faciliteter såvel som organisation
til effektivt at kunne opskalere fremstil-
lingen af lægemiddelstof fra medicinal-
kemisk forskning i meget lille skala til
produktion i fuld skala med stort volumen.

Produktion baseres på indgående vider
om produkter og kendskab til produk-

 

tionsprocesser. Produktionen følges bl.a.

 

af tre produktgrupper sammensat af
medarbejdere fra alle relevante områder
i Lundbeck, som tilsammen råder over
et totalt kendskab til produkter og
teknisk produktviden, regulateriske for-
hold, leverandører, styring af forsynings-
kæder og Lundbecks kunder.

 

: 2002 indviede Lundbeck en ny synte-
sefabrik på koncernens fabrik I Seal
Sands i England. Denne fabrik er et af de
største SMB-anlæg i verden (Simulated
Moving Bed er den teknologi, som
anvendes til at adskille de to molekyler i
citalopram), og Lundbeck er med opfø-
relsen af denne fabrik blevet pioner på
SMB-området i stor skala inden for
;ægemiddelindustrien. Lundbeck har i
forbindelse med opførelsen opbygget
specialviden på området, især i forbin-
delse med pilotanlægget, som er opført
i Danmark.

 

1

D

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Lundbecks miljøforhold

 

 

Det er Lundbecks mission at forbedre
livskvaliteten for mennesker som lider af
psykiatriske og neurologiske sygdomme.
Dette afspejles også i Lundbecks hold-
ning til livskvalitet for alle andre, her-
under medarbejdere og naboer. Lund-
beck prioriterer arbejdsmiljøet og det
omgivende miljø højt og arbejder kon-
stant med at forbedre miljø, arbejdsmiljø
og sikkerhed.

Ny organisering af Lundbecks

miljø- og arbejdsmiljøaktiviteter

I 2002 vedtog Lundbeck en ny organisa-
tion for koncernens miljø- og arbejds-
miljøaktiviteter. Formålet med den ny
organisering er at sikre en øget integra-
tion af miljø og arbejdsmiljø i koncer-
nens aktiviteter. Med den ny organisa-
tion forventer Lundbeck, at samarbejdet
mellem ledelse og medarbejdere om miljø
og arbejdsmiljø bliver styrket, samt at
Lundbecks medarbejdere gennem uddan-
nelse og kompetenceudvikling får en større
indsigt i miljø- og arbejdsmiljøforhold.

I den ny organisation nedsættes et Miljø-
og Arbejdsmiljøråd, der har til ansvar at

planlægge, lede, koordinere, overvåge og
evaluere indsatsen for miljø og arbejds-

miljø i hele koncernen. Rådet udarbejder
politikker, strategier og koncernstandarder,
opstiller overordnede mål for arbejdet med
miljø- og arbejdsmiljø samt iværksætter
overordnede projekter og aktiviteter.

Under Miljø- og Arbejdsmiljørådet etab-
leres tre miljø- og arbejdsmiljøudvalg
inden for produktion, forskning og ud-
vikling samt administration. Disse ud-
valg planlægger, leder og koordinerer
indsatsen for miljø og arbejdsmiljø
inden for de respektive områder.

For at sikre et optimalt miljø og arbejds-
miljø på det praktiske plan inddeles

Lundbeck i en række enheder under miljø-
og arbejdsmiljøudvalgene. Enhederne
ledes af en direktør, en funktionschef
eller en afdelingsleder inden for det på-
gældende område og består yderligere
af miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter,
der er valgt af medarbejderne.

Koordinering af miljø- og arbejdsmiljø-
arbejdet i den kemiske produktion
Lundbeck tilstræber et ensartet højt
niveau i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i
produktionen af aktivstoffer. Bestræb-
elserne er rettet såvel mod Lundbecks
egen produktion i Lumsås, Seal Sands og
Padova, som mod produktionen i CF
Pharma, Budapest, hvor Lundbeck ejer
47 pct. af aktierne.

I 2002 har fokus været rettet mod at
udarbejde ensartede kvartalsvise opgø-
relser af miljøpræstationer, en fælles
uhelds- og ulykkesdatabase samt fælles
brandsikkerhedsinspektioner. Udveksling
af bedste praksis inden for miljøområdet
har ligeledes været en væsentlig aktivi-
tet og har i 2002 omhandlet styring af
leverandører/entreprenører, projektering
af bygninger og udstyr samt kommuni-
kation internt og eksternt om miljø-
spørgsmål.

Da virksomheden i Padova, Italien, blev
købt i 2000, opstillede Lundbeck en
handlingsplan for miljøforbedringer. De

væsentlige punkter var en reduktion af
emissionen af organiske opløsningsmidler
og afværgeforanstaltninger for en grund-
vandsforurening.

I 2002 blev projekteringen af et termisk
oxidationsanlæg til luftrensning udført,
herunder dimensionering, identifikation
af emissionskilder, måleudstyr og risiko-
vurdering. Anlægget forventes i drift i
2004. Vedrørende grundvandsforure-
ningen blev der i 2002 udarbejdet en plan
for afværgeforanstaltninger og målinger.
Planen ligger til behandling hos den lokale
myndighed og forventes at kunne iværk-
sættes i 2003.

Styrket miljøkommunikation

Det er ledelsens opfattelse, at Lundbeck
sikrer de bedste forhold for medarbej-
derne, omgivelserne og koncernens faor-
retning gennem en åben, konstruktiv og
kontinuerlig dialog. Derfor har Lundbeck
i 2002 påbegyndt afholdelse af dialog-
møder om miljøforhold med myndighe-
der, naboer, ngo'er og medarbejdere. På
møderne orienterer Lundbeck om udvik-
lingen inden for miljø- og arbejdsmiljø-
forhold samt om planlagte tiltag, og de
enkelte interessenter bidrager med en
nyttig feedback om de miljø- og arbejds-
miljøforhold, som de mener, det er
væsentligt for Lundbeck at fokusere

på i virksomhedens miljø- og arbejds-
miljøarbejde.

 

   

[
i Å, la
q Y y

Enhed Enhed

  

UD Miljø«'og Arbejdsmiljørådet

sogne

7

i "Udvalg Adm;

ge:netværk

anes peri
pmnerinersssrgnisnsnaslieid

Enhed

Enhed Enhed

 

 

LEDELSENS BERETNING

 

Lundbecks m

jøforhold

 

 

Sikkerhed i højsædet

For Lundbeck er det af afgørende bet;
ning, at virksomheden er en sikker
plads for medarbejdere og omgivelser.
Sikkerhedsforhold og risikominimering

indgår derfor som væsentlige elementer

i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet.

 

[2002 er der på den kemiske produk-
tionsvirksomhed i Lumsås lavet an ravi-
sion af beredskabsplanen. Dear er gen-
nemført kurser i elementær brandb:
kæmpelse for alie ansatte på fabrikker,
indrettet et beredskabs
nemført grundige risikovurderinger
(såkaldte HAZOPS) af produktionen af

center og gen-

nye produkter samt større nye anlæg.

 

På Lundbecks kemiske produkticnisvir
somhed i Seal Sands har man i 2002
forbedret introduktionsprograrmmet for
fremmede håndværkere og planlagt
udarbejdelsen af en sikkarhedsvidez.
Ligeledes er beredskabsplanen blevet
revideret — ikke mindst som er. sonse-

 

kvens af, at en ny stor fad produk-
tion af escitalopram er taget | brug.

 

 

 

Risikoforhoidene på Lundbecks kemiske
Padova er i 2002
blevet kortlagt, og på den baggrund e:

produktionsvirksomhed i

virksomhedens beredskab blevet opdate-

ret. Ligeledes er en sikkerhedsvideo for

gæster og fremmede håndværkere under
derbejdelse.

Certificering af miljøledelsessystem
Det er Lundbecks mål, at miljøledelses-
systemerne i cen kemiske produktion
skal certificeres efter ISO 14001.

Lundbecks produktion i Seal Sands blev
SC 14001-certificeret i 2001. | 2002 er
miljøledelsessystemerne i Lumsås og
Padova blevet tiioasset med henblik på
at blive certificeret i 2003. I Padova er
met ved at være på plads, og certifi-
ceringsf

 

 

rløbet er under forhandling med
det certificerende organ. | Lumsås for-

ventes systemet færdigt i løbet af 2003.

For virksomheden i Lumsås skal virk-
somhedsgodkendelsen fra 1988 efter
aftale med Vestsjællands Amt revurderes
i 2003. Den miljøtekniske beskrivelse er
blevet opdateret i 2002, og luftforure-

ningen og støjbidraget fra virksomheden
er blevet kortlagt af eksterne konsulent-
firmaer, Revurderingen forventes ikke at
give væsentlige ændringer i vilkårene for
godkendelsen.

| 2003 skal forsøgsproduktionen af læge-
middelkandidaten CEP-1347 godkendes.
Lundbeck forventer, at forsøgsproduktio-
nen vil blive godkendt, evt. med vilkår
om særlige emissionsbegrænsninger.

 

 

Væsentlige miljøgodkendelser

 

jøgodkendelser

Tidspunkt for fornyelse af godkendelser

 

Lundbecks hovedkvarter i Valby, Danm

Kemisk produktion i Lumsås, Danmark

misk produktion I Seal Sands, England

 

Kemisk produktion i Padova, |

En samlet miljøgodkendelse fra 1997,
Der er i udvidelsesplanerne for hoved-
kvarteret i Valby ingen aktiviteter, der er
kritiske I forhold til at opnå godkendelse
hos godkendelsesmyndigheden.

En samlet miljøgodkendelse fra 1988.

En samlet godkendelse fra 1997 med et
tillæg fra 2001 om godkendelse af en ny
fabrik til produktion af escitalopram.

 

En godkendelse til luftemission fra 1995
og en udledningstilladelse til spi

fra 1997.

 

jevandet

Ingen krav cm regelmæssig revurdering.

I løbet af 2003.

Den samlede godkendelse revurderes i
øjeblikket af myndighederne som
opfølgning på forbedringer foretaget på
virksomheden.

Godkendelserne udløber i 2004, Ny regional
lovgivning om godkendelse af forurenende virk-
somheder er på vej, men det forventes ikke at
få væsentlig indvirkning på virksomhedens drift.

 

 

1
[NS

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Aktionærinformation

 

 

Børsåret 2002

H, Lundbeck A/S's aktie, der er noteret
på København Fondsbørs, faldt fra kurs
210,66 ultimo 2001 til kurs 186,25 ulti-
mo 2002 — svarende til et fald på 11,59
pct. I samme periode faldt det toneangi-
vende KFX-indeks med 26,32 pct., total-
indekset faldt med 21,37 pct., og ende-
lig faldt CSE35 — Fondsbørsens indeks
indeholdende aktier inden for sund-
hedsindustrien — med 29,14 pct.

| 2002 var Lundbeck-aktien præget af
meget store udsving — påvirket af både
virksomheds- og sektorspecifikke nyhe-
der samt den økonomiske afmatning,
specielt i den amerikanske økonomi.
Højest blev Lundbeck-aktien handlet
den 27. februar 2002, hvor den sluttede
i 267,60. Årets laveste kurs blev 153,29,
hvilket aktien blev noteret til den 30.
september 2002.

Omsætning

I løbet af 2002 blev der i alt omsat 73,4
mio, Lundbeck-aktier på Københavns
Fondsbørs. Opgjort til kursværdi var om-
sætningen af Lundbeck-aktier i 2002 på

ca. DKK 15,1 mia., hvilket placerer Lund-
beck-aktien som den 6.-mest handlede
aktie på Københavns Fondsbørs i 2002.

Ultimo 2002 var markedsværdien af H.
Lundbeck A/S på DKK 43,5 mia. hvilket
gør Lundbeck-aktien til den 3.-største
aktie på Københavns Fondsbørs målt på
markedsværdi.

Den 31. december 2002 var Lundbeck-
aktiens vægt 10,8 pct. i KFX-indekset,
mens vægtningen på samme tidspunkt
året forinden var 8,8 pct.

Udbytte

Det er bestyrelsens politik årligt at ud-
betale et udbytte på mellem 15 og 25
pct. af årets resultat efter skat.

For regnskabsåret 2002 foreslår selskabets
bestyrelse, at der i lighed med 2001 ud-
betales et udbytte på DKK 1,14 per aktie,
svarende til 21 pct. af årets nettoresultat.

Årets udbytte udbetales automatisk via
Værdipapircentralen senest 5 dage efter
generalforsamlingens afholdelse.

Generalforsamling

H. Lundbecks ordinære generalforsam-
ling afholdes den 8. april 2003 kl. 16:00
i Bella Center:

Copenhagen Congress Center

Bella Center A/S

Center Boulevard

DK-2300 København S

Aktiekapital

Stykstørrelsen per aktie er nominelt
DKK 5. Antallet af aktier udgør
233.741,985, hvilket svarer til en nomi-
nel aktiekapital på DKK 1.168.709.925.

Selskabets aktier omfatter kun én aktie-
klasse, og ingen aktier har særlige rettig-
heder. Aktierne er omsætningspapirer
uden indskrænkninger i omsættelig-
heden. Selskabets aktier er navnenoterede
i aktiebogen.

Aktionærgruppens sammensætning
Ved udgangen af 2002 var der 17.971
navnenoterede aktionærer i selskabets
aktiebog. Denne gruppe af aktionærer
besad cirka 99 pct. af aktiekapitalen.

 

Aktiekursudvikling og -omsætning i 2002

 

 

 

Kurs Stk. 1.000
EH Aktieomsætning, 300 — 2.000
Lundbeck
— Lundbeck, A
kursudvikling
— KFX, indekseret 250 PS fmen 1.500
kursudvikling
— KAX, indekseret i
kursudvikling 200 AV WS AVN A Ål Å 1.000

 

— CSE35, indekseret
kursudvikling

150 ————

100

02-jan 01-feb

 

 

 

 

O1-mar O2-apr  01-maj  03-jun  01-jul 01-aug

02-sep

C1-nov  02-dec 30-dec

01-okt

 

 

LEDELSENS BERETNING

53

 

 

 

 

Udvi
sætning ændrede sig i løbet af 2002 investorer og analytikere, der ønsker

 

igen i aktionærgruppens sammer.- kontakt til Investor Relations

  

dramatisk, hvad angår geografisk tilnørs- kontakt til Investor Relations, bedes
forhold. Bortset fra Danmark er USA nu henvende sig til:

det land, de fleste aktionærer kommer
fra, Af den andel af de navnenoterede
aktier, der hverken tilhører LF A/S eller
H. Lundbeck A/5, er ca. 37 pct, i dag ej

 

af investorer fra USA.

Den største aktionær i H. Lundbeck 2/5
er LFI A/S, der er ejet 109 pct. af Lund-
beckfonden, Det er samtidig den enesiz

 

aktionær, der har oplyst at eje mere end
5 pct. af aktiekapitalen. Ultima 2002
ejede LFI A/S 171.540.,000 stk. aktier,
svarende til 73,4 pct. af aktierne i H.
Lundbeck A/5, Lundbecks bestyrelse og
koncerndirektions samlede beholdning Steen Juul jensen

af Lundbeck-aktier udgjorde ved Director of Investor Relations &:
udgangen af 2002 194.772 s

 

Corporate Reporting

Telefon: +45 36 30 13 11 — lokal 3006
www lundbeck.com/investor Fax: +45 36 30 57 42

Yderligere omfangsrig information er til- E-mail: sjjætundbeck.com

gængelig for alle interesserede på www.
lundbeck.com/investor. På hjemmesiden
er det bl.a, muligt at læse og abonnere på
fondsbørsmeddelelser, følge akti

  
 

omsætning samt læse og overføre fé
sielle rapporter, modeller og markedsdata.
Desuden er det muligt at afspille levende
lyd og billeder fra generalforsarn

 

g samt
i realtid at aflytte kvartalsvise talekonfe-
rencer, hvor Lundbecks ledelse løbende

kommenterer den forraetningsmnæssige ud-

 

vikling. Det er Lundbecks klare

 

ål at gøre
www lundbeck.com til stedet, hvor rele-
vant information om selskabet gøres

tilgængelig for alle — samtidig. Da ERE DENESES:
wwwwlundbeck.com er en engelsksaroget Jacob Tolstrup

 

side, har Lundbeck i 2002 indgået et Investor Relations Officer
samarbejde med euroinvestor.com, hvor Telefon: +45 36 30 13 11— i
en lang række af de oplysninger, der er Fax: +45 36 30 57 42
tilgængelige på www.lundbeck.com. E-mail: jtlélundbeck.com

 

også optræder i en dansk vers

 

   

 

 

1

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Aktionærinformation

 

 

Aktienøgletal

 

Nøgletal, pr. aktie, DKK
Resultat (EPS)
Pengestrømme

Indre værdi

Udbytte

Udbytte i % af nettoresultat

Kursrelaterede data, DKK
Børskurs, ultimo

Højeste børskurs

Laveste børskurs
Gennemsnitskurs

Price / Earnings

Price / Cashflow

Kurs / Indre værdi
Børsværdi ultimo, mia. DKK
Årsomsætning, mio. aktier

2001 2002
5,62 5,44
7,30 5,46

20,34 24,90
1,14 1,14
20,0 21,0

2001 2002

210,66 186,25
294,93 267,60
164,33 153,29
223,49 199,32

37,50 34,26

28,86 34,11

10,37 7,48
49,1 43,5
62,6 73,4

 

 

Aktionærgruppens sammensætning

 

ME LF A/S 3%
BE Lundbeck A/S

EB Institutionelle investorer,

danske
- er ; 12%
2 Institutionelle investorer,

internationale
i Private investorer 1%

 

Kilde: Lundbeck Investor Relations

EH Lundbeck A/S

EH Institutionelle investorer,
danske

Ea Institutionelle investorer,
internationale

EH Private investorer

Kilde: Lundbeck Investor Relations

 

 

Geografisk fordeling af identificerede aktionærer
(ekskl. LF! A/S og H. Lundbeck A/S pr 31/12-2001)

Geografisk fordeling af identificerede aktionærer
(ekskl. LFI A/S og H. Lundbeck A/S pr 31/12-2002)

 

mM Danmark 3,9% 1,7%
: Sverige

ER USA

5,5%

  
  

7,0%

E Øvrige Europa

E Storbritannien 9,6%
E Singapore

E Øvrige

49,9%
22,4%

Kilde: Thomson Financial og Lundbeck Investor Relations

7,1%
Mm Danmark 25%

  

IR USA 4,3%

HH Singapore 4,9%

M Storbritannien ae
El Sverige

HM Øvrige

49,9%

 

Kilde: Thomson Financial og Lundbeck Investor Relations

 

 

LEDELSENS BERETNING

55

 

Aktionærinformatian

 

Udbytte 1998-2002

 

Udbytte - total (DKKm)
Udbytte per aktie (DKK)

I procent af årets resultat

7) Baseret på en aktiestørrelse på DXX 5,

1998 1299 2000 2001 2002

45 130 197 263 264
0,21 0,56 0,86 1,14 1,14
15% 20% 20% 20% 21%

 

 

Børsmeddelelser fra H. Lundbeck A/S i 2902

 

NE Dato

86 20. december

85 19. december
Z1. november

83 20. november

82 4. november

81 7. oktober

80 26. september

  

79 12, september
78 10. september
77 20. august

76 20. august

75 15. august

74 1. august

73. 22. juli

72 2. juli

71 24. juni

70 11. juni

69 31. maj

$8 23. maj

G7 10, maj

66 7. maj

65 9, april
64 22. marts

63 20. marts
62 5, marts
61 29, februar
(18 18. februar
59 31, januar
58 7, januar
57 2. januar

Emne

Opgørelse over insideres aktiebesiddelser | H, Lundbeck A/S

fem europæ nde godkender Cipralexe

Lundbeck overtager amerikanske Synaptic

Lundbeck indgår gisk alliance om markedsføring af Cipramil'" og Lexapro'" i Den Kinesiske Folkerepublik
Deirappart for perioden 7. januar - 30. september 2002

Cipralex? iopram) bedre end venlafaxin i sammenlignende undersøgelse

ler i H. Lundbeck A/S afsluttet

 
 
 
 

 

 

fesci

    
 
 

Tegning af medarbejd
Lundbeck og Abbo stories indgår strategisk alliance om Lexaproly i Latinamerika
Nye klini
Koncerndirektør Ole Steen Andersen ny næstformand for H. Lundbeck A/S
Detrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2002

FDA godkender Lexapro!" - escitalopram

Lundbeck og Cephalon såbegynder klinisk studie med CEP-1347 til behandling af Parkinsons sygdom
Data om Ebixa? til behandling af Alzheimers sygdom

Medarbejderaktieordning i H, Lundbeck A/S

Nye kliniske og prækliniske data på Cipralexe

” introduceret i Storbritannien og Nordirland

indgår aftale om udvikling og salg af Cipralex? i Japan

eder markedsføringstilladelse for Ebixar

 

5 Dixa

ke data på

 

 

  

 

Cipralex?

 

Lundbeck og Mocdida
EU-kommissionen ud

    
 
 
 

Cipralex? gadk:
Delrapport for oe
F. Lundbe
Indkaldels
Cipralex

uropa
Januar - 31. marts 2062

idt den 9. april 2002 ordinær generalforsamling på SAS Radisson
i ordinær generalforsamling 2002 for H. Lundbeck A/S

effektiv ved behandling af generaliseret angst, socialfob: og penikangst
else for perioden i

  

 

Årsregnskabsmed I, januar-31. december 2001
Memantin - Eb - gogkendt til behandling af Alzheimers sygdom
Lundbeck offentliggør licensaftale og investering i Warren Pharmaceuticals
Finanskalende" 2002

    

 

 

 

 

 

 

56

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Aktionærinformation

 

 

Finansiel kalender 2003

 

Tentative datoer
10. marts 2003

8. april 2003

6, maj 2003

19. august 2003
4. november 2003

Begivenhed

Årsregnskabsmeddelelse for perioden 1. januar - 31. december 2002
Generalforsamling

Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2003 (januar-marts)
Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2003 (januar-juni)
Regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2003 (juli-september)

 

 

Analytikerdækning

 

Analytiker

Hjemmeside

ABG Sundal Collier
Alfred Berg

Alm. Brand Bank

Carnegie Bank

Cheuvreux
Danske Equities
Deutsche Bank
Enskilda Securites
E”Trade Securities

Goldman Sachs
Handelsbanken

JP Morgan
Jyske Bank

Lazard

Morgan Stanley
Nordea Securities

Oppenheim
SSSB
SG Cowen

SparNord
Sydbank

WestLB Panmure
UBS Warburg

Ingemar Kihlstråom
Anders Nordstrom

Poul P. Lykkesfeldt
Michael T. Engsig

Michael D. Jørgensen

Iben Jordan
Anette Rye Larsen

Karl Heinz Koch
Martin Parkhøi
Brian White

Lars Hevreng
Michael Leacock

Mark Tracey
Vikram Sahu

Rolf S, Sørensen
Michael Novod

Josh Woods
Peter B. Andersen

Martin Glen
Claire-Louise Noyce

Paul Mann

Henrik D, Simonsen
Annette Lykke

Peter A, Dullmann
Andrew W., Swanson

Kevin Scotcher
Laurent de Chazeaux

Claus Juul
Brian Kirk
Tatiana Brask

Paul Major
Rachael Sledge

www.abgsec.com
www.alfredberg.dk

www,.almbrand.dk

www,carnegie.dk

www.caicheuvreux.com
www.danskeequities.com
www.db.com
www.enskilda.com
www,etrade.com

www.gs.com
www.,handelsbanken.com

www, jpmorgan.com
www.jyskebank.com

www.lazard.com

www.msdw.com

www.nordeasecurities.com

www.oppenheim.com
www.salomonsmithbarney.com

www.sgcowen.com

www.sparnord,com
www.sydbank.dk
www.gr.dk

www.ubswarburg.com

 

 

LEDELSENS BERETNING

57

 

 

 

 

Fr"

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse I DKK mio,

Nettoomsætning

Resultat før forsknings-

og udviklingsomkostninger
Forsknings- og
udviklingsomkostninger
Resultat af primær drift
Finansielle poster, netto
Resultat før skat

Årets resulta

 

Årets resultat

(2)
LÅ

IJ

IS
D
Fy
AQ
D

ca
al 00
0
w
al

ma
i ud
in
WQ

møn Ja

iD
Ø
E
Al I OU

mk me gen

CD ma AU med

før minoritetsinteresser

ØD PU

Lar i

bo ry
(53

2002

9.488
3.903

1.573
2.361
(286)
2.074
1.269
1.269

 

Aktiver I DKK mio.

Anlægsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender
likvide beholdninger og
værdipapirer

Aktiver i alt

Passiver I DKK mio.

Egenkapital
Minoritetsinteresser
Hensætteiser
Langfristet gæld
Kortfristet gæld

Passiver I alt

 

w
io
on

 

um 10
i UT UJ

1
2

 

2002

5.051
1.052
2.305

861

9,269

 

mm
nn
io
GG

OD
Wo
dx 00

FRR

PÅ

es

poDa MT W
1
Wa WT PU

DN
OD

Bo oma

i W 0
z
co

DA
og
' UT
' TØ

 

LUFT
BA

ms i

2000

3.757
25
501
63

2.437 .

6.783

2002

5.821

3.136

9.269

 

Pengestrømsopgørelse i DKK mic,

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra
investeringsaktivitet
Pengestrømme fra drifts-
og investeringsaktivitet
Pengestrømme fra
finansieringsaktivitet

Rentebærende nettolikviditet ultir

 

243
1.412

2000

1.153
(983)
170

(120)
1.427

2002

1.275

 

Nøgletal

Overskudsgrad (%)
Afkastningsgrad (%)

1999

16,6
42,2

2000

17,9
43,0

2002

24,9
48,1

 

 

 

(Fa:
[50]

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Den finansielle udvikling for koncernen 1993-2002

 

 

Nøgletal - fortsat 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Egenkapitalforrentning (%) 5,9 12,9 16,2 20,6 20,0 17,6 28,1 29,5 30,9 24,1
Forsknings- og udviklings-

omkostninger i % af omsætning 19,5 14,1 13,9 14,4 16,4 19,4 20,7 25,2 20,1 16,6
Egenkapitalandel (%) 657 575 51,1 51,1) 555 598 628 554 595 62,8
Arbejdende kapital (DKK mio.) 915. 1.084 1.507 1,798 2.003 1.894 2.943. 3.859 4,903 6.073

Formuens omsætningshastighed (%) 76,5 87,0 91,0 94,8 957 107,1 86,0 82,9 96,1 102,4

 

Materielle anlægsinvesteringer,

 

 

brutto (DKK mio.) 138 210 267 206 165 257 335 714 975 784
Immaterielle anlægsinvesteringer,

brutto (DKK mio.) 3 8 17 18 23 15 40 238 908 270
Finansielle anlægsinvesteringer,

brutto (DKK mio.) 1 4 22 3 7 6 96 109 140 139
Gennemsnitligt antal ansatte 978 1.205 1.545 1.829 2.003 2.286 2,653 3.002 3.560 4.534
Aktiedata 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Gennemsnitligt antal

aktier (mio. stk.) ” 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 220,0 227,2 233,2 233,2 233,5
Resultat pr. aktie (EPS) (DKK) > 0,21 0,49 0,70 1,07 1,26 1,32 2,88 4,22 5,62 5,44
Foreslået udbytte pr. aktie (DKK) 0,10 - 0,10 - 0,16 0,20 0,56 0,85 1,14 1,14
Cashflow pr. aktie (DKK) + 0,43 087 0,47 125. 1,84 308 367 4,94 7,30 5,46
Indre værdi pr. aktie (DKK) = 3,63 4,00 4,70 5,67 6,93 8,09 12,49 16,12 20,34 24,90
Markedsværdi (DKK mio.) - - - - - -… 17.251. 45,551. 49,105. 43.534
Price/Earnings (DKK) - - - ” - - 25,71 46,32 37,50 34,26
Price/Cashflow (DKK) - - - - - - 20,15 39,56 28,86 34,11
Kurs/Indre værdi (DKK) - - - - - - 5,93 12,14 10,37 7,48

 

”) Beregning er baseret på en aktiestørrelse på nom. DKK 5 pr. aktie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Definitioner:

Rentebærende nettolikviditet Likvide beholdninger og værdipapirer - beholdning af egne aktier - rentebærende gæld
Overskudsgrad xx (Resultat af primær drift / nettoomsætning) x 100

Afkastningsgrad ++ ((Resultat af primær drift + finansielle indtægter) / gennemsnitlig arbejdende kapital) x 100
Egenkapitalforrentning xx (Resultat efter skat og minoritetsandele / gennemsnitlig egenkapital ekskl, minoritetsinteresser) x 100
Egenkapitalandel ++ (Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser ultimo / passiver ultimo) x 100

Årbejdende kapital xx Passiver i alt - ikke-rentebærende passiver

Formuens omsætningshastighed (Nettoomsætning / samlede aktiver ultimo) x 100

Resultat pr. aktie (EPS) ++ Resultat efter skat og minoritetsandele / gennemsnitligt antal aktier

Udbytte pr. aktie xx (Udbytteprocent x aktiens pålydende værdi) / 100

Cashflow pr. aktie +x Cashflow fra driftsaktivitet / gennemsnitligt antal aktier

Indre værdi pr. aktie xx Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser ultimo / antal aktier ultimo året

Markedsværdi Samlet antal aktier ultimo X den officielle slutkurs på Københavns Fondsbørs ultimo året
Price/Earnings ++ Den officielle slutkurs på Københavns Fondsbørs ultimo året / årets resultat pr. aktie
Price/Cashflow xx Den officielle slutkurs på Københavns Fondsbørs ultimo året / cashflow pr. aktie

Kurs/Indre værdi +x Den officielle slutkurs på Københavns Fondsbørs / egenkapital pr. aktie ultimo året

 

£2) Definitioner ifølge Dansk Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 1997" (4. rev. udgave)

Sammenligningstal for tidligere år, hvori antal aktier indgår, er korrigeret med en justeringsfaktor på 0,9986 for effekten af
medarbejderaktieemissionen.

 

 

REGNSKAB

 

Regnskabsberetning

 

 

Årsrapporten for H. Lundbeck A/S er aflagt
i overensstemmelse med enn er
-D

 

vens bestemmelser for klas
heder, International financial Reporting
Standards (IFRS), danske regnskabsyv
ninger samt de i

 

krav, som Københavns

Fondsbørs i øvrigt stiller til regaskabsaf-

 

læggelse for børsnoterede selskaber

ved regnskabsafl
standarder og -fortolkninger, som er gæl-

æggelsen følges de IERS-

dende for regnskabsåret 20C2.

  
 

 

Koncern- og årsregnskabet er aflagt e

samme fegnskabspraksis s. som sidst

Omsætning

Lundbecks omsætning steg med 24% fra
DKK 7.656 mio. i 2001 til DKK 9.488
mio. i 2002.

&

Væksten i omsætningen skylces prime

 

den fortsatte vækst i salget af Cipra

 

samt stigende indtægter fra salget af
Celexa'M og lexaprom i USA.

 

Salget af Cipramil& uden for USA steg i
2002 på trods af see onkurren
med 14% til DKK 5,18 store

europæiske markeder og Canada har

 

7 mio, De

    

bidraget væsentligst til væksten | salget

oa

    

Den positive salgsudvikling blev negative

 

 

t af generisk konkurrence på en
række markeder, herunder specielt
Tyskland, Australien, Danmark og Sverige.
Lundbeck iancerede i 2002 €
en række mindre europæiske

CipralexP på
markeder
samt i England. De første tilbagemeldin-

per fra markedet tegner lov rende, og saå:-

 

Lundbecks indtægter fra salget af Calexa "
278 mio,

svarende til en stigning på 44% i

; USA udgjorde I 2002 DKK 2
forhold
til samme periode sidste år, Forest

Laboratories, Inc. opnåede i 2002 et salg
1.422 mio. mod USD

 
 

 

25 cita-
lopram til Forest udgjorde i 2002 DKK
777 mio, mod DKK 259 mia. i 200%

Forest påbegyndte salget af Lexapro!"

Lundbecks indtægter fra salget

 

5. september 2002 og opnåede i 20C2 et
salg på USD 103 mio,

fra salg af citaloprarn og esci-
talopram til Forest indtægtsføres således,
at den mængde citalopram og escitalo-
pram, som indgår I Førests varebehold-
ninger, kun indgår i Lundbecks indtægter

med den aftalte minimumspris.

Forskellen meliem den fakturerede pris
og minimumsprisen på Forests varebe-
holdninger udgjorde ved udgangen af

2002 DKK 1.050 mio, mod DKK 1.041

mio, ved udgangen af 2001.

Der henvises til afsnittet vedrørende
regnskabsmæssig behandling af indtæg-
ter fra Forest på side 65.

Salget af øvrige antidepressiva og anti-
psykotika udgjorde i 2002 DKK 817 mio.,
hvilket svarer til en stigning på 5% eller
DXK 40 mio. i forhold til 2001.

Lundbeck lancerede i 2002 Ebixae? på en
række europæiske markeder samt i
Mexico. Salget af Ebixa? udgjorde i 2002
DKK 29 mio.

Lundbecks øvrige omsætning faldt i
2002 i takt med koncernens omlægning
af produktionen i Italien fra DKK 424 mic.
i 2001 til DKK 222 mio. ! 2002.

Lundbecks politik vedrørende valuta-
hedging betyder, at valutakurstab og
-gevinster på sikringstransaktioner hen-
føres direkte til den transaktion, der er
sikret. Sikring af selskabets valutaindtæg-
ter medfører, at disse reelt indregnes i
regnskabet til terminskurserne, hvilket

 

Omsætning fordelt på produktgrupper I 2002

 

Omsætning fordelt på produktgrupper i 2001

 

HEH Cipramile

TE Cele

 

ER Cioralex?

Lexepror"

Øvrige antidepressive
Antipsykotike

Anden omsætning

 

7%

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

har en resultateffekt på DKK 122 mio.

mod DKK 35 mio. i 2001, i forhold til at
indtægterne var indregnet til periodens
aktuelle kurser. Af den totale påvirkning
hidrører DKK 109 mio. mod DKK -5 mio.
i 2001 fra sikring af USD, som er henført
til indtægterne fra salget af Celexa'" og
LexaprolM,

Ved udgangen af 2002 var der indgået
valutatermins- og optionskontrakter til
dækning af valutapengestrømme i 2003,
primært i EUR og USD, der modsvarer en
værdi af ca. DKK 5,0 mia., hvoraf DKK 3,5
mia. behandles som hedgingkontrakter
og DKK 1,5 mia. som tradingkontrakter.
De gennemsnitlige terminssikringskurser
ved udgangen af 2002 udgjorde EUR
747,71 og USD 786,33. Udskudt resultat-
føring af valutagevinster, netto, udgjorde
DKK 211 mio. pr. 31. december 2002
mod DKK 25 mio. pr. 31. december 2001.

Såfremt valutakurserne på tidspunktet
for realiseringen af den underliggende
transaktion for disse kurskontrakter er på
samme niveau som ved udgangen af 2002,
vil de fremtidige indtægter blive positivt
påvirket med de nævnte DKK 211 mio.

Omkostninger
Lundbecks samlede omkostninger eksklu-

sive finansielle poster og skat udgjorde i
2002 DKK 7,127 mio, svarende til en stig-
ning i forhold til 2001 på 22%. Stignin-
gen i omkostningerne afspejler primært
udvidelser i den internationale salgs- og
marketingorganisation, introduktionen af
Cipralex? og Ebixaé samt øgede produk-
tionsomkostninger som følge af udvidelse
af produktionskapaciteten.

Produktionsomkostningerne steg med
33% til DKK 1.818 mio. Stigningen skyl-
des primært en generelt stigende aktivi-
tet med henblik på at imødekomme en
øget omsætning af nuværende og kom-
mende produkter, herunder en betydelig

stigning i leverancer til Forest, der lance-
rede Lexapro'M i efteråret 2002, samt sti-
gende afskrivninger. Den stigende aktivi-
tet har resulteret i nyansættelser, stig-
ning i produktion hos eksterne produk-
tionssamarbejdspartnere og omlægning
af eksisterende produktion.

Distributionsomkostningerne udgjorde
DKK 2.449 mio. svarende til en stigning
på 28% i forhold til 2001. Stigningen
afspejler dels udvidelser i den internatio-
nale salgs- og marketingorganisation,
dels betydelige omkostninger i forbin-
delse med introduktionen af Cipralexe
og Ebixae,

 

Omsætning

 

BE Cipralex2/Lexapromm

ER Cipramile&/Celexa'm

E Øvrige antidepressiva

E Antipsykotika

E Anden omsætning

DKK mio.

10.000

 

ha RE Ge

2000 2001 2002

1998 1999

 

 

Geografisk fordeling af omsætningen i 2002

Geografisk fordeling af omsætningen i 2001

 

M UK

EH Frankrig
Tyskland

il Spanien
italien

EH Øvrige Europa
HE USA

id Canada

[i Øvrige verden

 

9% EH UK

EH Frankrig

BE Tyskland

EJ Spanien

E Italien

MH Øvrige Europa
kd USA

E Canada

25% EH Øvrige verden

 

9% 9%

26%

 

 

 

REGNSKAB

61

 

Regnskabsberetning

 

 

 

 

 

Administrationsomkostningerne steg rned
32% til DKK 1.3
skyldes omkostninger til etablering af

18 mig,, hvilket primært

 

 

datterselskaber og en fortsat udbygning
af koncernens it- og kornmunikations-
infrastruktur, herunder forberedelse til
implementering af et SAP-system i 2093

  

til afløsning af eksisterende sysi

 

mært i produktion, økonomi og inckøt

Føorsknings- og udvikingsomkostningerne
udgjorde i 2002 DKK 1.573 i
DKX 1.541 mio. i 200%, 5
stigning på 2%. 2007 var særligt ;

 

 

varende

  
  

ket af høje udgifter til udvikling
j 2

Oral Copaxoned, | 2002 blev forskni

 

 

gennemførelse af studier i Lund

senfaseprojekter, De væsentligste res-

  
 

scurcer i forskning er gået t til genr

 

  

Bifeprunox, CEP1347 og Gaboxado!e

 

påbegyndte Cipralex-studier mod nye

 

indikationer, herunder specielt
(Generalised Anxiety Disorder), ligesom
det påkrævede postmarketingstud:e
vedrørende sertindol blev igangsat.
Forsknings- og udviklingsomkostningerne
udgjorde i 2002 17% ef omsætni
mod 20% i 2001,

 

Afskrivninger, der er Inkluderet i ce enkel-
te omkastningsgrupper udgjorde DXK
405 mio. i 2002 mod DKK 315 mia. i
2001. 3

afskrivningerne kan henføres ti:

 

En væsentlig Gel af

 

 

co

ning på goodwill og andre mnmateler

aktiver erhvervet I 2001 i forbinceis

 

 

købet af Byk Guiden Lamberg Chemi

Fabrik GmbH's andel af Lundbedi KÆDE
& Co. Desuden har påbegyndt
ninger på Lundbecks nye I

 

  

briksen

 
 

Seal Sands, England, samt de 5

ucmern:

 

stigende investeringsniveau
i højere afskrivninger,

 

Finansielle poster
Koncernen havde i 2002 en finansie! net-
toudgift på DKK 286 mio. mod en netto-

indtægt på DKK 79 mio. i 2007, Af netto

 

udgiften på DKK 286 mio. kan DKK é2

til nettorenteindtægter og

mio, henføres g

   

sreguleringer af obligationsbehold-
ningen. Kursreguleringerne udgjorde | 2002

DKK 5 mio. mod DKK 2 mio. i 2007.

Urealiserede kurstab vedrørende andre
<apitalandele eksklusive valutakursregu-
leringer udgjorde DKK 299 mio. mod er:
gevinst på DKK 102 mic. i 2001.
Lundbecks ikek k

Kapital ndele bestod pr.
31. december 2002 væsentligst sf

aktiebe nn i Cephalon, Inc, med en
KK 345 mio. Årets værd

”sulering af Caphalon-aktierne udgjor

ørsværGi då D

 

en udgift på DKK 291 mio. inklusive vaiu=
takursregulering mod en gevinst på DXK
128 mig, i 2001.
Nettovalutaudgiften, der vedrører finan-
sielle poster, udgjorde DKK 29 mia. mod

DKK 54 mio. I 2001

Efter det valgte afdækningsprincip indreg-
nes indtægter
sielle instrumenter, der er klassificeret
som og 0
af fremtidige transaktioner, direkte på

og omkostninger på finan-

 

opfylder betingelserne for s

  
  

)

 

 

egenkapitalen og overføres fra egenkapi-

talen ved realisation af det sikrede og
indregnes i samme regnskabspost som det

  

sikrede. Den primære drift er påvirket

rned en netitovalufaindtægt på DXK 122

mio, 2002 mod DKK 35 mio, i 2001.
indtægter/omkastninger vedrørende tra-
ding, det vil sige Instrument er, der ikke
opfylder betingelserne for

 

under finansielle poster til
2902 udgjørde 5
indtægt på DKK 131 mio, mod en udgift
på DKK 44 mio. i 2001.

rægnes direkte

markedsværdi. | eløbet en

Skat

Årets skat udgjorde DKK 805 mio. mod
DKK 582 mio. i 2001. Den effektive skat-
teprocent var 38,8% i forhold til 30,5% i
2001, St
procent skyldes primært værdiregule-
ringen af kapitalandelen i Cephalon, idet
der ikke er afsat udskudt skat af værdire-

igningen i den effektive skatte-

guleringen af andre kapitalandele, da
disse forventes realiseret uden skat. Før
værdiregulering af kapitatandele var den
effektive skatteprocent 33,8% mod
32,3% i 2001.

Årets aktuelle skat inklusive regulering
vedrørende tidligere år udgjorde DKK
716 mio, svarende til en effektiv skatte-
procent på 34,5%, mens skat af egen-
kapitalposteringer svarer til en effektiv
skatteprocent på 1,1%

Årets resultat
Lundbeck opnåede i 2002 sit hidtil bed-
ste resultat af primær drift,

Resultat af primær drift øgedes med
29% til DKK 2.361 mio.

Resultat før skat steg med 9% til DKK
2.075 mio, og resultat efter skat og
minoritetsinteresser faldt med 3% til
DKK 1.269 mio. Den væsentligste årsag
til den begrænsede stigning i resultat før
skat og faldet i resultat efter skat er et
urealiseret og ikke-fradragsberettiget tab
vedrørende selskabets beholdning af
Cephalon-aktier mod en ikke-skatte-
pligtig gevinst i 2001.

Årets resultat pr. aktie faldt med 3% til
DKK 5,44 i 2002 fra DKK 5,62 i 2001.
Korrigeret for der: urealiserede værdi-
regulering af selskabets beholdning af
Cephalon-aktier udgjorde årets resultat
pr. aktie DKK 6,68 i 2002 mod DKK 5,07
i 2001.

 

 

oa

få

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

Investeringer

Lundbecks samlede nettoinvesteringer
udgjorde DKK 1.186 mio. i 2002 mød
DKK 2.045 mio. i 2001. Det høje niveau i
2001 skyldtes hovedsagelig købet af Byk
Guldens andel af Lundbeck GmbH & Co.
i 2001. Investeringsniveauet i 2002 er i
lighed med de seneste år specielt påvir-
ket af investeringer i forbindelse med
udvidelsen af selskabets forsknings- og
produktionskapacitet.

Materielle og immaterielle anlægsinve-
steringer, netto, er reduceret fra DKK
1.874 mio, i 2001 til DKK 1.042 mio. i
2002.

Inden for produktionsområdet gennem-
førtes i 2002 investeringer til udvidelse i
produktionskapaciteten med henblik på
også fremover at være i stand til at sikre
tilstrækkelig kapacitet til den øgede
efterspørgsel efter nuværende og kom-
mende produkter. Således blev produk-
tionsfaciliteterne til kemisk produktion af
escitalopram på selskabets fabrik i Seal
Sands, England, færdiggjort. Denne inve-
stering udgjorde ca. DKK 600 mio. Pro-
duktionen i de nye produktionsfaciliteter
blev påbegyndt i oktober 2002, og efter
den planlagte indkøring foregår produk-
tionen nu planmæssigt.

Som et vigtig led i Lundbecks styrkelse af
forskningsaktiviteterne har der også i
2002 været støre investeringer til
udvidelsen af forskningsfaciliteterne.
Således blev der i 2002 investeret bety-
delige beløb til etablering af nye facilite-
ter til toksikologisk forskning, der forven-
tes at blive taget i brug ultimo 2003,
samt nye faciliteter til biologisk forsk-
ning, der forventes at blive taget i brug
primo 2004.

Det blev i 2001 besluttet at opgradere
den generelle it-struktur for på denne
måde at sikre optimale systemressourcer
til at håndtere den fremtidige vækst.
Lundbeck påbegyndte i 2001 planlæg-
ningen og implementeringen af et SAP-
system med henblik på implementering
i de danske selskaber ved årsskiftet
2002/2003. Implementeringsprocessen
er i 2002 forløbet planmæssigt, og SAP-
systemet blev som planlagt implemente-
ret den 6. januar 2003. Den totale inve-
stering udgjorde ved udgangen af 2002
DKK 173 mio. SAP-systemet afskrives
over 5 år.

Lundbeck erhvervede i 2002 yderligere
3,63% af aktierne i Lundbeck
Pharmaceuticals, Italy S.p.A., således
at Lundbecks samlede ejerandel ved

 

Anlægsinvesteringer

 

 

DKK mio.

HM Materielle 2,500 ammer men.

anlægsaktiver

i Immaterielle

anlægsaktiver 2,000 mmm
Z] Finansielle

anlægsaktiver
— Investeringernes

del af netto-
een 1,0QO (rummene

omsætningen i %

  

 

HR ed md

   
  
  
  

1, 5QØQ merne Ar

o0—
1998 1999 2000 2001 2002

udgangen af 2002 udgjorde 100%.

Den totale investering i Lundbeck
Pharmaceuticals, Italy S.p.A. udgjorde
ved udgangen af 2002 DKK 288 mio.,
heraf DKK 12 mio. i 2002. Den opgjorte
merværdi (goodwill) af købet i forhold
til handelsværdien af overtagne aktiver
og forpligtelser på erhvervelsestidspunk-
tet udgjorde i alt DKK 206 mio., heraf
DKK 7 mio. i 2002.

Lundbeck erhvervede ligeledes i 2002
yderligere 18,14% af aktierne i CF Pharma,
således at Lundbecks samlede ejerandel
ved udgangen af 2002 udgjorde 47,14%.
Den totale investering i CF Pharma
udgjorde ved udgangen af 2002 DKK
110 mio., heraf DKK 75 mio. i 2002.

Den opgjorte merværdi (goodwill) af
købet i forhold til handelsværdien af
overtagne aktiver og forpligtelser på
erhvervelsestidspunktet i 2002 udgjorde i
alt DKK 28 mio. Som følge af den øgede
ejerandel og ledelsesindflydelse indreg-
nes CF Pharma nu som et associeret sel-
skab. Resultatpåvirkningen herfra ud-
gjorde i 2002 DKK -1 mio. før skat.

 

 

REGNSKAB

63

 

Regnskabsberetning

 

Investeringer i andre kapitalandele, netto,
udgjorde i 2002 DKK 139 mic. mac DXK
140 mio. i 2001. Lundbeck investerede :
2002 yderligere i Burill Biotechnciogy

Capital Fund K/S og Cross Atlantic
Partners, Investeringerne er
foretaget for at

investeringer samt for at investere

 

 

deltage i venture

  

  

samarbejdspartnere.

Kapitalandele
I Lundbecks balance indgår der under
andre kapitalandele strategiske investe-
ringer i amerikanske ventureselskaber
samt i danske og udenlandske samar-

 

bejdspartnere, Kapitalandelene er målt
til børskurs eller skønnet handelsværdi,

 

if. omtalen under "Anvendt regns
praksis”,

Lundbecks andre kapitalandele bestod pr.
31. december 2002 DERES) af en
aktiebeholdning i Cephalon, Inc. med en
børsværci på DXK 345 mio. i juni 1999
erhvervede Lundbeck i forbindelse med
en strategisk forsknings- og samarbejds-
aftale inden for Parkinsons sygdom

1 mio. aktier til USD 12 pr. aktie i
Cephalon, svarerde til 3% af aktiekapita-
len på daværende tidspunkt, V' Ved udgan-
gen af 2002 udgjorde Lundbecks eje

ar.

i
E
j

 

andel 1,8% af aktiekapitalen, Aktie:

Ceahalon er noteret på den amerikanske
Nasdaq-børs, og kursen pr. 31. december
2002 udgjorde USD 48,67 pr. aktie.

  

eller skønnet handelsværdi af

Børsværdi

oitalandele eksklusive aktiebe-
ingen i Cephalon udgjorde

 

holdning
DKK 182 mio, Heraf udgjorde investerin-
en i Burill Biotechnology Capital

mm ca

nd K/S. DKK 111 mic.

Kapitalandele I associerede virksomheder
er aktier I CF Pharma.

 

Pengestrømme
Lundbecks pengestrømme fra driftsakti-
viteter udgjorde DKK 1.275 mio, i 2002
mod DKK 1.704 mio, i 2001. Faldet i

likvidi ne

 

a driften skylde

primær SR er blevet mere e end medsva-
ret af øget pengebinding i driftskapital,
Dette skyldes primært stigende varebe-
hold
til
der i 2003 og stigende varedebi

inger som følge af lageropbygning

lin
lancering af Cipralex? på nye marke-

  

rer som
af store bulkleverancer til Forest

Lundbecks oengestrømme fra investe»
ter udgjorde DKK -1,18
mio, | 2002 mod DKK -2.045 mio, i 2007,

  

ringsaktivit

Korrigeret for købet af Byk Guidens andel
af Lundbeck GmbH & Co. i 2001 var
likviditetstrækket på niveau med 2001,
hvor investeringsaktiviteterne belastede
årets pengestrømme med DKK -1.218 mio.

Det fri cashflow udviklede sig dermed
positivt og udgjorde DKK 89 mio. i 2002
mod DKK -341 mio. i 2007.

Pengestrømme fra finansieringsaktivite-
ter udgjorde netto DKK -252 mio. mod
DKK -119 mio. i 2001 efter udbetalt
udbytte vedrørende 2001 på DKK -263
mio., optionspræmie ved indgåelse af
optionsforretning på køb af egne aktier
fra LEI A/S på DKK -105, køb af egne
aktier netto på DKK -25 mio,, kapital-
tilførsel i forbindelse med medarbejder-
aktieemission på DKK 52 mio. samt en
stigning i den rentebærende gæld på
DKK 89 mio.

Lundbecks rentebærende nettolikviditet
(selskabets beholdning af likvider og
værdipapirer med fradrag af rentebæren-
de gæld) udgiorde ved udgangen af 2002
DKK 622 mio. mod DKK 875 mio. ved
udgangen af 2001. Foruden den rentebæ-
rende nettolikviditet har Lundbeck uud-
nyttede garanterede kreditfaciliteter på
DKK 1,8 mia. mod DKK 2,0 mia. i 2001.

 

Pengestrømme

Likviditetsberedskab

 

DKK mic.

El Pengestrømme 2.000

fra driftsaktivitet 1.600

: Pengestrømme fra 1.200
investeringsaktivitet

800

Pengestrømme fra
'fts- og invasterings-

 

BA

 

&
FEE

  

1998 1999

 

000

Likvide beholdninger
Værdipapirer
Rentebærende gæld

Uudnytted

Likviditetsberedskab 31, december

200" 2002

Rentebærende nettalikviditet

kreditfaciliteter

2002 2001
DKK mio. DKK mio.
388 688

473 343
(239) (156)
622 875
1.751 2.015
2.373 2.890

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

Uudnyttede kreditfaciliteter består af
trækningsretter på koncernens penge-
institutter (kassekreditter) samt garante-
rede lånetilsagn.

Egenkapital

Egenkapitalen steg til DKK 5.821 mio.
ved udgangen af 2002, svarende til
62,8% af de samlede aktiver mod 59,5%
i 2001.

Udviklingen i egenkapitalen fremgår af
nedenstående oversigt.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at
der i lighed med 2001 udbetales et
udbytte på DKK 1,14 pr. aktie svarende
til DKK 266 mio. Heraf udgør udbytte af
egne aktier DKK 3 mio. Egenkapitalen
eksklusive det foreslåede udbytte udgør
herefter DKK 5.558 mio.

Egenkapitalforrentningen udgjorde 24,1%
i 2002 mod 30,9% i 2001.

Regnskabsmæssig behandling af
indtægter fra Forest

Indtægter fra salg af citalopram og esci-
talopram til Forest udgjorde DKK 3.155
mio. svarende til 33% af Lundbecks sam-
lede omsætning.

Faktureringsprisen aftales mellem Forest
og Lundbeck ved indgangen til hvert
kalenderår. Prisen kalkuleres på grundlag
af forventninger til det kommende års
udvikling i de elementer, der indgår i den
kontraktligt aftalte royaltyberegning.
Disse elementer er: Forests nettosalgspri-
ser, mængder anvendt i solgte varer,
mængder anvendt i vareprøver, mæng-
der, som går til spilde under forarbejd-
ningen, samt fordelingen af færdigvarer
på forskellige doser.

Ved udgangen af hvert kvartal reguleres
det fakturerede beløb i henhold til den
faktiske størrelse af de elementer, der
indgår i den kontraktligt aftalte royalty-
beregning. Eventuelle differencer mellem
den kalkulerede og den endelige pris
udlignes ved afregning mellem Forest og
Lundbeck.

Ifølge kontrakten med Forest er Lundbeck
garanteret en minimumspris. Garantien
betyder, at Lundbeck, selv i en situation
hvor Forests nettosalgspris reduceres
markant, vil være sikret en minimums-
indtægt, Samtidig betyder det, at så-
fremt salget af Celexa'" og Lexapro”M
helt skulle ophøre, vil Lundbeck være sik-
ret en minimumsindtægt for de vare-

mængder, som Forest på dette tidspunkt
måtte have på lager.

Indtægter fra salg af citalopram og
escitalopram til Forest indtægtsføres
på følgende måde:

Ved salg af både citalopram og esci-
talopram faktureres den aftalte pris,
men kun den kontraktlige minimums-
pris indtægtsføres på leveringstids-
punktet.

Forskellen mellem den fakturerede pris
og minimumsprisen på Forests varebe-
holdninger optages som forudbetaling
i balancen.

Efter hvert kvartal opgøres den endeli-
ge kontraktlige afregningspris. Forskel-
len mellem den tidligere indtægtsfør-

te minimumspris og den endeligt be-

regnede afregningspris indtægtsføres.

Samtidig reduceres forudbetalingen.

Dette betyder, at den mængde citalopram
og escitalopram, som indgår i Forests
varebeholdninger, kun indgår i Lundbecks
indtægter med minimumsprisen.

 

Udvikling i egenkapitalen

 

DKK mio.

Egenkapital 1. januar
Aktieemission til medarbejdere
Udloddet udbytte

Tilgang — udskudt kursgevinst på hedgingkontrakter
Afgang — realiseret kursgevinst vedrørende sikrede transaktioner overført til resultatopgørelsen og balancen

Kursregulerning, associerede virksomheder
Provenu køb/salg af egne aktier
Betalt optionspræmie vedrørende egne aktier

Udbetalinger vedrørende aktiebaserede ordninger

Skat af periodens egenkapitalposteringer
Periodens resultat

Egenkapital 31. december

 

2002 2001
4.742 3.691
52 -
(263) (197)
341 (6)
(155) (35)
5 -
(25) 6
(105) -
(18) (56)
(22) 28
1.269 1.311
5.821 4.742

 

 

REGNSKAB

65

 

Regnskabsberetn

Som kul

=
ip
i

YE
lg

 

Forskellen mellem den fakturerede
og minimumsprisen på Forests va
nokninger udgjorde ved udgangen af

2002 DKK 1.050 mio. mod DKK 1.041
mio. ved udgangen af 2001.

Lundbeck følger udviklingen i forests

 

lagre og nettosalgspris nøje og vurderer
løbende risikoen for, at prisregulerings-

klausulen og hermed tilbagebetaling a

forudbetalingen bliver al ktuel.

Der vurderes fortsat ikke at være rogen

risiko for, at prisreguleringsklausulen og
hermed tilbagebetaling vil

 

blive

Incitamenisordninger

| 1999 introducerede Lundbeck er 2

v optionsordning for selskabets direktion
Bo» og en række nøglemedarbejdere, en

; medarbejderaktieordning for medarbej-

i derne i de danske virksomheder og :

 

 

i aktiekursbaseret ordning for medarbej-
derne i de udenlandske d
i der.

 

atterv

Hertil kommer, at der i 2002 dbiev in

   

r

i menteret en ny og bredere optionsard-

i ning og et medarbejderaktieprogram i

Ø danske og udenlandske virksomheder
samt en; aktiekursbaseret ordning for

  

i medarbejdere i de resterende udernland-
i ske dattervir

  

omheder,

Bestyrelser: er ikke omfatte:

 

gerne.

Tabellen på side 58 specificerer incita-
mentsordningerne fordelt på perso

 

Aktieoptionsordning for direktion og
nøglemedarbejdere, 1999-ordningen
i Lundbecks aktieoptionsordning fra 799
| omfattede pr. 3

  

31. december 2002 d
ionen og en ræ

    

 

ække nøglerneda
;ind- og udland, i alt 48 mecarbeic

ES:

 

 

 
 

 

omhe-

 

Optionerne optjenes med en tredjedel

element på 10% p.a. regnet fra tildelings-
um året over en 3

-årig periode. Første tidspunktet den 6. marts 2002,

unne udnyttes i august 2000.
Udnyttelsesretten for

portion k

 

> tildelte optic-
ner udløber i september 2004. Udnyt
sesprisen er fastsat til

Selskabet har fået bemyndigelse til at til-
dele op til 2.500.000 optioner a DKK 5.
Pr, 31. december 2002 er der tildelt
2.352.439 optioner.

 
 

aktiernes off

ficielle
1999 [kurs 43,75
DKK 5) plus et årligt forrent-

ingseiernent på 109%

udbudskurs pr. 17. juni
pr. aktie a

 

%. Senere tilc elinger

Til sikring og gennemførelse af options-
ordningen blev ordningen afdækket ved
køb af en optionsforretning indgået med
LF1 A/S, der giver selskabet ret til at købe
Selskabet har fået bemyndigeise til at til- — op til 2.500.000 stk, aktier fra LFI A/S.
dele 2.000.000 optioner a DKK 5. Pr. 37. Optionen kan udnyttes i perioden 1.
december 2002 er der tildelt 1.920,364 september 2003 til 1. april 2004 under
optioner mod 1.960,700 pr. 31. decem- nærmere angivne betingelser I perioder,
bar hvor selskabet i øvrigt er berettiget til at
erhverve egne aktier. Den betalte options-
præmie udgjorde DKK 105 mio.

 

pé tildelingstidspunktet,

2001, icet antallet af optio

blev reduceret med netto 40.335

ner i 2002
& ontio

er, Efter eksekvering af 294,732 optio-

svarende til 23% af

ntal udestod der
|” 3

det ekse-
999.300
2002.

 

Udnyttelseskursen for optionen er fast-
at til 241,38 med tillæg af 10% p.a.

beregnet fra 5. marts 2002 til udnyttel-
sesdagen.

  

1. december 2

Til sikring og gennemførelse af aktieop-
<onsordningen erhvervede selskabet i
1929 2.000.000 stk. egne aktier til er.

Markedsværdi af optionsordningerne
samlet anskaffelsessum på DKK 87,5

Markedsværdien af de tildelte optioner
er opgjort ud fra Black & Scholes-form-
len og er baseret på en volatilitet for
Lundbeck-aktien på 48,6%, en udbytte-
sats på 1% samt en risikofri rente på
3,1%. Ud fra disse forudsætninger er
markedsværdien af 1999-ordningen
opgjort til DKK 108,04 por. option, og
2002-ordningen til DKK 35,34 pr. option
baseret på aktiekursen for H. Lundbeck
A/S pr. 31. december 2002.

mic, Beholdningen heraf udgjorde pr. 31.
december 2002 1.434.036 stk. Selssabets
beholdning af egne aktier er i 2002 redu-
ceret med 223.332 stk, aktier I for-
bindelse med udnyttelse af optioner.
Aktieoptionsørdning for direktion og
nøglemedarbejdere, 2002-ordninger:
Lundbecks aktieoptionserdning fra 2002
omfattede pr. 31. december 2002 direk-
tionen og en række nøglemedarbejdere i
ind- og udland, I alt $47 medarbejder

ere.

 

Aktiekursbaseret ordning for medarbej-
dere I udenlandske dattervirksomheder,

Optionerne er tildelt fuldt ud fre ord- 1999-ordningen

ningens start og kan udnyt

tember 2003 og frem til 1. september

  

K. a
I

tes Ira 7, sep-

A3)

n

Lundbecks medarbejdere i udenlandske
dattervirksomheder blev i 1999 tilbudt
en aktiekursbaseret ordning, der afspejle-
onings- de den danske medarbejderaktieordning.
Ordningen blev tilbudt efter samme prin-

 

2004, Udnyttelsespriser: er fastsat til

kurs 207 med tillæ

 

g af et forrernt

 

 

on
L62;

 

UNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

cipper som for udbuddet af medarbejder-
aktier i Danmark.

For medarbejdere, der er ansat i koncer-
nen i hele perioden 1. september 1999 til
3. januar 2005, udløser ordningen et
beløb beregnet som forskellen mellem
favørkursen DKK 13,13 pr. aktie a DKK 5
på de i 1999 udstedte medarbejderaktier
og børskursen på aktierne pr. 3. januar
2005. Værdien af ordningen på tegnings-
tidspunktet modsvarede 669.200 stk.
aktier eksklusive tillæg af sociale udgifter
knyttet til ordningen.

Til dækning af stigningen i selskabets
forpligtelser og dertil knyttede sociale
omkostninger vedrørende den aktiekurs-
baserede ordning blev der i 1999 opkøbt
740.000 stk. egne aktier til en samlet
anskaffelsessum på DKK 50,4 mio.

Som følge af betingelserne vedrørende
ordningen svarede værdien af ordningen
inklusive tilknyttede sociale udgifter til
560.017 stk. aktier pr. 31. december 2002.

Aktiekursbaseret ordning for medarbej-
dere i udenlandske dattervirksomheder,
2002-ordningen

Lundbecks medarbejdere i størsteparten
af de udenlandske dattervirksomheder
blev i 2002 tilbudt en aktiekursbaseret
ordning efter samme principper som for
udbuddet af medarbejderaktier i 2002.

For medarbejdere, der er ansat i koncer-
nen i hele perioden 1. juni 2002 til 2.
januar 2006, udløser ordningen et beløb
svarende til 50% af ordningens værdi
beregnet som forskellen mellem favør-
kursen DKK 81 pr. aktie a DKK 5 på de i
2002 udstedte medarbejderaktier og
børskursen på aktierne pr. 2. januar 2006.
Før medarbejdere ansat i koncernen i hele
perioden 1. juni 2002 til 2. januar 2008

udløser ordningen et beløb svarende til
de resterende 50% af ordningens værdi,
beregnet som forskellen mellem favørkur-
sen på DKK 81 pr. aktiea DKK 5 på de i
2002 udstedte medarbejderaktier og
børskursen på aktierne pr. 2. januar 2008.

Værdien af 2002-ordningen på tegnings-
tidspunktet modsvarede 379.240 stk.
aktier eksklusive tillæg af sociale udgifter
knyttet til ordningen, Til dækning af stig-
ningen i selskabets forpligtelser og dertil
knyttede sociale omkostninger vedrørende
den aktiekursbaserede ordning blev der i
2002 foretaget et supplerende opkøb af
egne aktier til en anskaffelsessum på DKK
38 mio., idet overdækning fra den tidli-
gere ordning anvendes til afdækning af
2002-0ordningen.

Regnskabsmæssig behandling

af incitamentsordningerne

Forpligtelsen vedrørende ordningerne,
opgjort som forskellen mellem favørkur-
sen og børskursen på de underliggende
aktier inklusive tillæg for sociale omkost-
ninger, optages ikke i balancen.

Stigningen pr. aktieoption i den beregne-
de optionsforpligtelse, henholdsvis for-
pligtelsen vedrørende den udenlandske
medarbejderordning, modsvares af en
værdistigning på beholdningen af egne
aktier til børskurs.

Forpligtelsen vedrørende incitamentsord-
ningerne udgjorde pr. 31. december 2002
DKK 260 mio, mod DKK 319 mio. pr. 31.
december 2001. Denne forpligtelse vil
udløse et skattefradrag på udbetalings-
tidspunktet svarende til DKK 56 mio.
mod DKK 55 mio. i 2001, der ikke er
aktiveret pr. 31. december 2002.

Beholdningen af egne aktier, som er
erhvervet dels til sikring og gennemfø-

relse af aktieoptionsprogrammerne, dels
til dækning af stigningen i selskabets for-
pligtelser i henhold til de udenlandske
medarbejderordninger, er fratrukket egen-
kapitalen. Børsværdien pr. 31. december
2002 udgjorde DKK 440 mio. mod DKK
505 mio. pr. 31. december 2001. Der er
ikke beregnet udskudt skat for aktierne,
idet aktierne ikke forventes afhændet
inden for 3 år.

Medarbejdere

Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæf-
tigede medarbejdere udgjorde 4.534
medarbejdere i 2002. I forhold til 2001
er der tale om en stigning på 974 med-
arbejdere. Stigningen i medarbejderantal-
let afspejler den fortsatte ekspansion i
Lundbecks sælgerstab. Endvidere har der
været en generel stigning i forbindelse
med forøgelse af kapaciteten i forskning
og udvikling samt i produktionen som
følge af den fortsatte produktionsudvi-
delse med henblik på øgede produk-
tionsudbytter.

Ved udgangen af 2002 var antallet af fuld-
tidsbeskæftigede medarbejdere 5.129 mod
3.939 medarbejdere ved udgangen af 2001.

Aktionærer

LFI A/S, Vestagervej 17, 2900 Hellerup,
som er 100% ejet af Lundbeckfonden, er
den eneste aktionær, der ejer mere end
5% af aktiekapitalen. Ved udgangen af
2002 ejede LFI A/S 73,39% af aktiekapi-
talen.

 

 

REGNSKAB

67

 

 

Regnskabsberetning

 

 

Ledende med- Øvrige med- Ikke tildelte Optioner Forpiigtelse
Forpligtelse, 1999-ordningerne Direktion arbejdere arbejdere optioner ialt  KursDKK DKK mio,
Aktieoptionsordning for
direktion og nøglemedarbejdere:
Forpligteise 31. december 2001 200.007 710,332 32,300 1.373.668 144,06 197,9
Tildeling 2002 2.664 (39,564) -
Udnyttede optioner i 2002 (120.002) (69.709) (294.732)
Afgang 2002 80.000 -
Børsværdi 31, cecember 2002 80.000 643.225 70. 79.536 1.078.936 186,25 201,0
Udnytteiseskurs 31, december 2002 1.078.936 179,54) (85,9)
Forpligtelse 37, december 2002 20.000 643.296 275.004 79.636 1.078.936 106,71 115,7
Aktiekursbaseret ordning for medarbejdere :

udenlandske dattervirksomhecer:

 

 

 

Tildeling 31. december 2001 27,800 493.990 521.700 197,54 103,1
Tillæg for afledte sociale omkostninge 34,31 179
Forpligtelse 31. december 2001 27.800 521.700 231,85 121,0
Afgang 2002 (51.600)

Børsværdi 31. december 2002 27.800 470.100 186,25 87,6
Favørkurs 470.100 (13,13) (6,2)
Tillæg for afledte sociale omkostninger 33,22

Forpligtelse 37. december 2002 27.800 422.300 470,100 206,34 97,0
Førpligtelse 31, december 2002

(1999-ordningerne) 80.000 671.096 718.304 79,636  1.549,036 212,1

Førpligtelse, 2002-ordningerne

Aktieoptionsordning for
direktion og nøglernedarbejdere:

Tildeling 200; 71.000 266.800 2.051.539 110661 2.500,000

Afgang 2002 (36.500) 36.900

Børsværdi 31. december 2002 71.060 266,800 2.014.639 147.561 2.500.000 186,25 465,6
Udnyttelseskurs 37, december 2002 2.500.000 (223,87) (559,7)
Foraligtelse 31. december 2002 71.000 266.800 2.014.639 147.561 2,5060.000 (37,62) 0,0

Aktiekursbaseret ordning for medarbejdere
udenlandske dattervirksomheder:

 

Forpligtelse 31. december 2001 - - - - - -
Tildeling 2002 21,000 358,240 379.240

Afgang 2002 (6.240) (6.240)

Børsværdi 31. december 2002 21,000 352.000 373.000 186,25 69,5
Favørkurs 373.000 (81,00) (30,2)
Tillæg for afledte sociale ormkostninger 23,97 8,9
Forpligtelse 31. december 2002 21,000 352.000 373.000 129,22 48,2

Forpligtelse 31. december 2002

 

(2002-ordningerne) 71.300 287.800  2.365,539 147.561 2.873.000 48,2
Forpligtelser i alt vedrørende options- og
udenlandske ordninger 31, decernber 2202 1513,000 958.896 3.094.943 227.197 4,422,036 260,3

 

 

68 LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

Værdi af egne aktier og optionsforretning

Beholdning 31. december 2001
Købte aktier

Solgte aktier

Værdiregulering til børskurs

Aktiebeholdning til børskurs 31. december 2002

Markedsværdi af optionsforretning 31 december 2002

Antal aktier

2.397.368
190.400
(223.332)

2.364.436

2.500.000

2.364.436

Værdi af

Kurs DKK egne aktier
210,66 505,1
197,92 37,7
57,30 (12,8)
1 530,0

(89,6)

186,25 440,4
11,67 29,2

 

Styring af finansielle risici

Lundbeck havde også i 2002 et stigende
cashflow i USD og andre ikke-europæiske
valutaer. Denne udvikling forventes at
fortsætte, hvilket vil medføre, at koncer-
nens resultat og balance i højere grad
end tidligere påvirkes af en række finan-
sielle risici.

Lundbecks finansielle styring har som
mål at minimere disse risici, herunder
specielt valuta- og renterisici,

Obligationsporteføljen

og pengemarkedsindskud
Fondsstyringen i Lundbeck skal sikre, at
koncernens likvide midler forrentes bedst
muligt under hensyntagen til den valgte
forsigtige risikoprofil.

For at minimere kreditrisici investerer
Lundbeck udelukkende i likvide danske
stats- og realkreditobligationer. End-
videre har Lundbeck kun pengemarkeds-
indskud i banker, som er godkendt i hen-
hold til selskabets interne kreditvurde-
ringspolitik for pengeinstitutter.

Selskabet havde i 2002 i gennemsnit pla-
ceret DKK 285 mio. i danske obligationer
i forhold til 2001, hvor beløbet udgjorde
DKK 429 mio, Den korrigerede varighed
på beholdningen udgjorde 2,4 år pr. 31.
december 2002.

| gennemsnit var der i 2002 placeret DKK
160 mio. på pengemarkedsindskud. Det
tilsvarende tal for 2001 var DKK 97 mio.

Afkastet på obligationsbeholdningen og
af pengemarkedsindskuddene var i 2002
DKK 27 mio. svarende til en forrentning
på 6,0% p.a. Lundbecks sammenlignings-
grundlag (benchmark) i 2002 var en obli-
gationsportefølje med en varighed på 2
år. Afkastet på benchmarkporteføljen var
i 2002 6,0% p.a.

Koncernens renterisiko på obligations-
porteføljen kunne pr. 31. december 2002
opgøres til ca. DKK 12 mio. ved en rente-
stigning på 1 procentpoint. Renterisikoen
er forøget fra ca. DKK 9 mio, ultimo
2001, hvilket er forårsaget af den for-
øgede portefølje.

Selskabets likvide midler og obligationer
pr. 31. december 2002 udgjorde DKK 861
mio, i forhold til DKK 1,031 mio. ved
udgangen af 2001.

Låneporteføljen

Lundbeck har en række lånefaciliteter og
lånetilsagn, som løbende vurderes, og som
sammenlagt med den likvide beholdning
og obligationsporteføljen udgør Lundbecks
kortsigtede finansielle beredskab.

Koncernens låntagning har udvist sæson-
mæssige svingninger i 2002 og er forøget

som følge af lån optaget af udenlandske
dattervirksomheder. Låntagningen ud-
gjorde ved udgangen af 2002 DKK

239 mio. mod DKK 156 mio. ved ud-
gangen af 2001.

Den nominelle restgæld udgjorde DKK
238 mio., og kursværdien var pr. 31.
december 2002 DKK 239 mio. Forskellen
er resultatført.

Lundbeck havde i 2002 fortsat garante-
rede lånetilsagn bestående af en uopsi-
gelig 364-dages kreditfacilitet på DKK
500 mio. tillige med et eksisterende real-
kreditlånetilsagn på DKK 346 mio., bestå-
ende af DKK 295 mio. som 20-årige lån
og DKK 51 mio. som 10-årige lån, samt
et fra kreditgiverens side uopsigeligt
blankotilsagn på DKK 750 mio. gældende
for en 8-årig periode,

Valutarisici

Valutastyringen foretages centralt i
moderselskabet. Selskabet søger at sikre
koncernens forventede pengestrømme
for den til enhver tid kommende 12-
måneders periode.

Styringen foretages med fokus på risiko-
minimering og følger den bestyrelses-
godkendte valutapolitik. Sikringen består
dels af en fast minimumsafdækning, dels
af en variabel del. Den faste del afdækkes
ved terminskontrakter, der klassificeres

 

 

REGNSKAB

69

 

 

 

 

betingelser for sikring fhedging) af al
tidige pengestrømme. Ændringer " dags-

værdi på disse kontrakter indregnas

 

løbende på egenkapitalen og ove
fra egenkapitalen ved realisation af den
sikrede pengestrøm og indregnes i
samme regniskabspost som denne.

Den variable del, der afdæki

 

terminskontrakter, dels v ed; opt onsko: m-

trakter, anvendes til kortsigt

oa"

ede afdæk-
ninger af den resterende valutaekspone-
ring. Disse kontrakter, trading,

 

res ikke som sikringskontrakter, og
ændringer I dagsværdi føres lø

finansielle poster.

  
 

Selskabets USD-indtægter stammer

mært il Forest, in

til koncernens regnskabsprak

fra faktureringer ti

ksis indtægts-

 

føres den garanterede minimumso

 
 

faktureringstidspunktet, og den ove
dende del optages i bala

 

1cen som
betaling. Forudbetalinger samt eventuel
restafregning indtægtsføres eft
i takt med Forests videresalg.

Indtægter og omkostninger på 5
kontrakter vedrørende den

 

del af de sik-
rede pengestrømme, der omfatter mini»
mumspris og restafregning, indreg

   

B&

 

 

 

omsætningen, når disse realiseres og ind-

tægtsføres, Indtægter og omkostninger
sikringskontrakt

af de sikrede pengestrømme, der omfat-

    
 

er vedrørende den dei

forudbetaling, optages i balancen sam-
men med forudbeta!

 

gen og indregnes

 

erfølgende i resultatopgørelsen, når
forudbetalingen indtægtsføres, Pr. 31,
december 2002 udgjorde dette beløb en
kursgevinst på DKK 33 mio., der er ført

sammen med forudbetalingen.

  

Den løbende afdækning af nettovalute-
strømmene bevirker, at en faldende valu-
takurs ikke rammer selskabet på kort

t vilomvendt ikke kunne

drage fuld nytte af en stigende valuta-
kurs på kort sigt

Ved udgangen af 2002 var ca. 93% af
koncernens budgetterede nettovaluta-
strømme for 2003 afdækket ved hjælp af
termins- og optionsforretninger inklusive
tradingdelen.

Valutasammensætningen af H. Lundbeck
A/S' og danske dattervirksomheders
omsætning ændrer sig fortsat. Af dia-
grammerne nedenfor fremgår det, at sel-
skabernes indgående pengestrømme i
USD og andre ikke-europæiske valutaer
udgjorde 59% i 2002, | 2001 var den til-

 

Valutakursindeks

Indeks 1988 = 100

 

tec

 

2 93 $4 95 96 97 $8 99 00 OT 02

 

 

Valutaindgang realiseret i 2002

 

ES EUR

Øvrige europa valutaer

 

USD og andre

DKK alutaer

 

uropælske vi

Valutaindgang realiseret i 20017

 

 

 

%

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Regnskabsberetning

 

 

svarende andel 55%. Eksponeringen i
USD er steget som følge af den fortsatte
succes på det amerikanske marked.

Lundbecks valutakursindeks, som er
udtryk for Lundbecks konkurrenceevne på
langt sigt, er i 2002 faldet med 8,8%.
Dette fald skyldes primært USD. Valuta-
kursindekset beregnes som det reciprok-
ke kronekursindeks vægtet med datter-
virksomheders og samhandelspartneres
forventede andele af omsætningen.
Indekset rebalanceres årligt, således at
ændringer i den valutamæssige fordeling
af omsætningen afspejles.

Ændringerne i indekstallene, som kan
aflæses på grafen på side 70, er et til-
nærmet udtryk for, hvor meget omsæt-
ningen ville have været påvirket af
valutakursændringer, hvis der ikke var
foretaget valutasikring.

 

 

REGNSKAB

71

 

Anvendt re;

 

 

Årsrapporten for H. Lundbeck A/S

 

lagt i overensstemmelse Mm

 

 

skabst ovens bestemmelser for kiasse-

Reporting ' Standards

  

skabsvejledninger samt de k

 

Københavns Fondsbørs I øvrigt 5

 

regnskabsaflæggelse for børs

selskaber.

 

Ved regnskabsaflæggelsen følg
IFRS-standarder og -fortalkninger, som

 

er gældende for regnskabsåret 2002,

Visse af de I IFRS krævede oply

 

er det fundet mere læsevenligt
tage i regnskabsberetrningen, der be-

  
 

ma

tragtes som en integreret del a
rapporten.

Koncern- og årsregnskabet er aflagt

 

efter samme regnskabspraksis som

sidste år,

Generelt om indregning og måling

  

Aktiver indregnes i balancen, når de:

(fa

 

sandsynligt, at fremtidige økonom

   

fordele vil yde koncernen, og aki

værdi kan måles pålideligt.

 

og kan måles pålice-

Forpligtelser indregnes ' balancen, når
de er sandsynlige

ligt.

ved første indregning måles aktiver og
forpligtelser til kostpris. Efterfølgende

måles aktiver og forpligtelser som be-
skreve

for hver enkelt regnskabspost

 

nedenfor

  
 
   
  
   

Visse finansielle aktiver og forpligte:ser

der indregnes en konstant eff
over løbetiden. Amoriseret kost

 

gøres som oprindelig kostpris
crag af eventuelle afdrag samt till

 

 

   

drag af den akkumulerede amer

 

ring af forskeden mellem kos

it beløb.

tpris og

romine

Ved indregning og måling tages hensyn
til gevinster, tab og risici, der fremkorm-
mer, inden årsrapporten aflægges, og

som be- eller afkræfter forhold, der
cxsisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resulta

gs E

1topgø-
;

relsen, i takt med at de indtjenes; her-
under indregnes værdireguleringer af

     
 

nsieille aktiver og forpligtelser, de
måles til dagsværdi eller amortiseret
kostpris, Endvidere indregnes omkost-

roger, der er afholdt for at opnå årets

  

jening, herunder afskrivninger, ned-

  

ivninger og hensatte forpligtelser
samt age førsier som følge af ændre-

mæssige skøn af belzb, der

 

Koncernregniskabet

Kancernregnskabet omfatter modervirk-
somheden H. Lundbeck A/S og de dat-
tervirksomheder, som kontrolleres af
modervir<xsomheden, Kontrol opnås, ved
at modervirksomheden enten direkte
eiler indirekte ejer mere end 50% af
stemmerettighederne eller på anden

    

ken udøve eller rent faktisk ud-

øver bestemmende indflydelse.

Virksomheder, hvori koncernen besidder

 

 

mellem 20% og 50% af stemmerettig-

hederne og udøver betydelig, men ikke

emmende indflydelse, betragte:

 

associerede virksomkeder.

onen reen KøDet udarbejdes på
regnskaber for modervirk-

 

ag dattervirksomheder, der

lægges i overensstemrnelse med

koncernens regr:skabspraksis.

5

darbejdelsen af koncernregnskabet

sker ved sammenlægning af regnskabs-
poster af ensartet karakter. Ved konsoli-
deringen foretages eliminering af kon-
cerninterne indtægter og omkostninger,
koncerninterne aktiebesiddelser, interne
mellemværender og udbytter samt reali-
serede og urealiserede fortjenester og
tab ved transaktioner mellem de konso-
liderede virksomheder. Der tages hensyn
Til skatteeffekten af disse elimineringer.

I koncernregnskabet er den bogførte
værdi af modervirksomhedens kapital-
andele i dattervirksomheder udlignet
med modervirksomhedens forholdsmæs-
sige andel af dagsværdien af aktiver og
forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.

Nyerhvervede eller nystiftede virksom-
heder indregnes i koncernregnskabet fra
anskaffelsestidspunktet, Solgte eller af-
vixlede virksomheder indregnes frem til
afhændelses- eller afviklingstidspunktet,
Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede eller solgte/afviklede virk-
somheder.

ved køb af nye virksomheder anvendes
overtagelsesmetoden, ifølge hvilken de
nytilkøbte virksomheders identificerede
aktiver og forpligtelser måles til dags-
værdi på erhvervelsestidspunktet. Der
hensættes til dækning af omkostninger
til besluttede og offentliggjorte om-
struktureringer i den erhvervede virk-
somhed i forbindelse med købet. Der
tages hensyn til skatteeffekten af de
foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) metlem
anskaffelsesværdi og dagsværdi af over-
tagne identificerede aktiver og forplig-
telser, inklusive hensatte forpligtelser til
omstrukturering, indregnes under
immaterielle anlægsaktiver og afskrives

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Anvendt regnskabspraksis

 

 

systematisk over resultatopgørelsen
efter en individuel vurdering af den øko-
nomiske levetid, dog maksimalt 20 år.
Negative forskelsbeløb (negativ good-
will), der modsvarer en forventet ugun-
stig udvikling i de pågældende virksom-
heder, indregnes i balancen under periode-
afgrænsningsposter og indregnes i resul-
tatopgørelsen, i takt med at den ugun-
stige udvikling realiseres. Negativ good-
will, der ikke relaterer sig til forventet
ugunstig udvikling, indregnes i balancen
med et beløb svarende til dagsværdien
af ikke-monetære aktiver, der efter-
følgende indregnes i resultatopgørelsen
over de ikke-monetære aktivers gen-
nemsnitlige levetid.

Goodwill og negativ goodwill fra erhver-
vede virksomheder reguleres indtil
udgangen af året efter anskaffelsen,
såfremt der efter erhvervelsen fremkom-
mer yderligere oplysninger om dagsvær-
dien på overtagelsestidspunktet af de
overtagne aktiver og forpligtelser.

Dog sker der ikke regulering af goodwill
til et beløb, der overstiger forventede
fremtidige indtægter fra den overtagne
virksomhed.

Goodwill og reguleringer til dagsværdi i
forbindelse med overtagelse af selv-
stændige udenlandske enheder (datter-
virksomheder eller associerede virksom-
heder) behandles som aktiver og forplig-
telser i den købte virksomhed og
omregnes til balancedagens kurs.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse
eller afvikling af dattervirksomheder og
associerede virksomheder opgøres som
forskellen mellem salgssummen eller
afviklingssummen og den regnskabs-
mæssige værdi af nettoaktiver på salgs-
tidspunktet samt forventede omkost-
ninger til salg eller afvikling.

Minoritetsinteresser

I køncernregnskabet indregnes datter-
virksomhedernes regnskabsposter 100%.
Minoritetsinteressernes forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes resultat
og egenkapital reguleres årligt og opfø-
res som særskilte poster under resultat-
opgørelse og balance,

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omreg-
nes ved første indregning til standard-
kurser, som tilnærmelsesvis er udtryk for
transaktionsdagens valutakurs, Valuta-
kursdifferencer, der opstår mellem trans-
aktionsdagens og betalingsdagens kurs,
indregnes i resultatopgørelsen som
finansielle poster.

Tilgodehavender, gæld og andre mone-
tære poster i fremmed valuta omregnes
til balancedagens valutakurs. Forskellen
mellem balancedagens kurs og kursen
på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller indregning i
seneste årsrapport indregnes i resultat-
opgørelsen under finansielle poster.

Ikke-monetære aktiver anskaffet i frem-
med valuta, herunder goodwill, omreg-
nes til valutakursen på anskaffelsestids-
punktet.

Samtlige udenlandske dattervirksomhe-
der betragtes som en integreret del af
modervirksomhedens aktiviteter, og
transaktionerne i dattervirksomhederne
behandles derfor, som om de var udført
i modervirksomheden. Ved indregning af
udenlandske datter- og associerede virk-
somheder omregnes monetære poster
til balancedagens valutakurs. Ikke-mone-
tære poster omregnes til valutakursen
på anskaffelsestidspunktet eller på tids-
punktet for efterfølgende op- eller ned-
skrivning af aktivet. Resultatopgørelsens

poster omregnes til årets gennemsnit-
lige valutakurser, som tilnærmelsesvis

er udtryk for transaktionsdagens valuta-
kurs, idet poster afledt af ikke-monetæ-
re poster dog omregnes til historiske
valutakurser for den ikke-monetære
post. Regnskaber for udenlandske dat-
tervirksomheder uden væsentlige ikke-
monetære poster omregnes i henhold til
en tilpasset temporalmetode.

Kursdifferencer ved omregning af såvel
balancen som resultatopgørelsen i de

udenlandske enheder indregnes i kon-

cernens resultatopgørelse som finansi-
elle poster.

Afledte finansielle instrumenter
Valutaterminskontrakter og andre af-
ledte finansielle instrumenter indregnes
første gang i balancen til kostpris og
måles efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier indgår
i andre tilgodehavender, henholdsvis
anden gæld.

Ændringer i dagsværdi af afledte finan-
sielle instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder betingelserne for sik-
ring af fremtidige pengestrømme, ind-
regnes direkte på egenkapitalen (hedge-
accounting). indtægter og omkostninger
vedrørende sådanne sikringstransaktio-
ner overføres fra egenkapitalen ved
realisation af det sikrede og indregnes i
samme regnskabspost som det sikrede,

Ændringer i dagsværdi af finansielle
instrumenter, der er klassificeret som og
opfylder betingelserne for sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller
en indregnet forpligtelse, indregnes i
resultatopgørelsen sammen med æn-
dringer i værdien af det sikrede aktiv
eller den sikrede forpligtelse (hedge-
accounting).

 

 

REGNSKAB

73

 

Anvendt regnska

 

 

 

Før afledte finansielle instrumenter, som

 

ikke opfylder betingelserne far behand-

 

ling som sikringsinstrumenter, indregnes
ændringer i dagsværdi løbende I resultal-

opgørelsen.

 

Ændringer i dagsværdien af afledte
finansielle instrumenter, som anvendes
til sikring af nettoinvesteringer i selv-

stændige udenlandske datter- eller as

 

cierede virksomheder, indregnes direkte

på egenkapitalen.

Segmmentoplysninger

Koncernen beskæftiger sig udelukkende
inden for forretningssegmentet "Læge-
midler til behandling af sygdomme
inden for CNS-området”. Omsætning,
segmentaktiver samt tilgang til materi-
elle og immaterielle seg mentaktiver op-
lyses inden for de sekundære geografiske
segmenter. Segmentopiysningerne følger
koncernens regnskabspraksis, risici og
interne økonomistyring.

Segmentaktiver omfatter de aktiver,
som anvendes i segmentets dr

 

som enten kan henføres direkte til seg-
mentet, eller som kan henføres til seg-
mentet på et rimeligt grundlag.

| overensstemmelse med undtagelsesbe-

kendtgørelsen til årsregnskabsloven

 

ikke segmentoplysninger for modersel-
skabet, ligesom der ikke oplyses om

summen af anlægsaktiver, henholdsvi

 

mn

 

forpligtelser, samt ordinært resulta
finansielle indtægter og omkostninger
for sekundære (geografiske) segmmentie

LOV

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

 
 

Nettoomsætningen omfatter årets %
turerede salg med fradrag af seturvai

 

  

og omsætningsbestemte afgifter, der

 

vedsageligt omfatter merværdiafgifter
og udenlandske medicinskatter.

Omsætning med prisreguleringsklausul
indregnes I omsætningen med den garan-
terede minimumspris på leveringstids-
punktet, Dan overskydende del af faktu-
reringsprisen indregnes i balancen som
forudbetaling og indregnes i omsæt-
ningen, når prisen er endeligt fastlagt.
Prisen fastlægges endeligt, I takt med at
produktet videresælges af kunden.

Nettoomsætningen omfatter endvidere
licensindtægter og royalties fra udlicen-
serede produkter samt non-refundable
down paymentis og betalinger vedrøren-
de forskningssamarbejde fra samarbejds-
partnere.

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger omfatter kost-
prisen for solgte varer. I kostprisen ind-
går anskaffelsesprisen for råvarer, hjæl-
pematerialer og handelsvarer, direkte

løn samt indirekte produktionsomkost-
nger, herunder omkostninger til drift
af samt afskrivning på oroduktionsan-
læg, | oroduktionsomkostninger indgår
endvidere omkostninger til kvalitetscer-
tificering af sølgte produkter samt aven-
l
værdi af ukurante og langsomt ornsæt-

 

 

tuet nedskrivning til nettorealisations-

 
 

ge varer.

Distributionsomkostninger

 
 

tributionsomkostninger indregnes
kostninger, der er afholdt til distridu-
tion af koncernens produkter solgt i
årets løb samt til årets gennemførte
salgskampagner mv. Herunder indregnes
direkte distributions- og markedsførings-
omkostninger, gager rav. til salgs- og
marketingfunktionerne samt afskriv-
pinger og andre indirekte omkostninger.

Administrationsomkostninger

| administrationsomkostninger indregnes
omkostninger, der er afholdt i året til
ledelse og administration af koncernen,
herunder omkostninger til de admini-
strative funktioner, ledelsen, kontorloka-
ler og kontoromkostninger samt afskriv-
ninger og andre indirekte omkostninger.

Forsknings- og udviklingsømkostninger
I forsknings- og udviklingsomkostninger
indregnes omkostninger, der er afholdt i
året til koncernens forsknings- og ud-
viklingsfunktioner, herunder gager og
tønninger, afskrivninger og andre indirekte
omkostninger samt omkostninger ved-
rørende forsknings- og udviklingssam-
arbejder på indlicenserede produkter.

Forskningsomkostninger indregnes altid
over resultatopgørelsen, i takt med at
omkostningerne afholdes.

Udviklingsomkostninger aktiveres, hvis
betingelserne for at aktivere disse om-
kostninger i balancen vurderes at være
opfyldt, herunder hvis det vurderes, at
der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den
fremtidige indtjening kan dække udvi-
klingsomkostningerne. Endvidere forud-
sætter aktivering i balancen efter kon-
cernens opfattelse normalt, at udvikling-
en af produktet er tilendebragt, og at
alle de nødvendige offentlige registre-
rings- og markedsføringsgodkendelser er
modtaget. I modsat fald indregnes udvik-
lingsomkostninger i resultatopgørelsen i
takt med omkostningernes afholdelse.

Offentlige lån og tilskud

Statslige udviklingstån med eftergivel-
sesklausul indregnes i resultatopgørelsen
i takt med afholdelsen af de til projektet
relaterede forsknings- og udviklingsom-
kostninger, hvis disse omkostninger ind-
regnes I resultatopgørelsen.

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Anvendt regnskabspraksis

 

 

I tilfælde af tilbagebetaling indregnes
tilbagebetalingerne inklusive renter i
resultatopgørelsen i takt med indreg-
ningen af de hertil relaterede indtægter.

Hvis de relaterede udviklingsomkost-
ninger indregnes i balancen, indregnes
udviklingslånet i balancen og
indtægtsføres i takt med afskrivning af
udviklingsomkostningerne.

Andre driftsindtægter og -udgifter
Andre driftsindtægter og -udgifter
omfatter regnskabsposter af sekundær
karakter i forhold til koncernens aktivi-
teter, herunder avance og tab ved salg
af rettigheder eller øvrige immaterielle
anlægsaktiver,

Resultat af kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede
virksomheder

I modervirksomhedens resultatopgørelse
indregnes den forholdsmæssige andel af
de enkelte dattervirksomheders resultat
før skat efter fuld eliminering af koncern-
interne gevinster og tab og med fradrag
eller tillæg af afskrivning på koncerngood-
will henholdsvis negativ koncerngoodwill.
Andel i dattervirksomhedernes skat og
ekstraordinære poster indregnes under
skat af ordinært resultat, henholdsvis eks-
traordinært resultat efter skat.

I både modervirksomhedens og koncern-
ens resultatopgørelse indregnes den for-
holdsmæssige andel af associerede virk-
somheders resultat før skat efter elimine-
ring af forholdsmæssig andel af interne
gevinster og tab og med fradrag eller til-
læg af afskrivning på koncerngoodwill,
henholdsvis negativ koncerngoodwill.
Andel i de associerede virksomheders
skat og ekstraordinære poster indregnes
under skat af ordinært resultat, henholds-
vis ekstraordinært resultat efter skat.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter renteind-
tægter og -udgifter, der indregnes i
resultatopgørelsen med de beløb, som
vedrører regnskabsåret. Endvidere ind-
regnes værdireguleringer af finansielle
anlægsaktiver samt realiserede og ure-
aliserede gevinster og tab vedrørende
værdipapirer, poster i fremmed valuta
samt terminskontrakter og andre afledte
finansielle instrumenter, der ikke anven-
des til sikring efter hedge-accounting-
princippet, i finansielle poster.

Omkostninger ved lånoptagelse indreg-
nes i resultatopgørelsen på tidspunktet
for lånets optagelse.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster omfatter væsent-
lige indtægter eller udgifter, der hidrører
fra begivenheder eller transaktioner, som
klart afviger fra koncernens ordinære
drift, som er uden for virksomhedens
kontrol og ikke forventes at være af til-
bagevendende karakter.

Skat

Modervirksomheden er sambeskattet
med de danske og visse udenlandske
dattervirksomheder. Den aktuelle danske
selskabsskat af sambeskatningsindkom-
sten indregnes i modervirksomhedens
resultatopgørelse efter den modificerede
moderselskabsmetode. De sambeskatte-
de danske virksomheder indgår i den
danske acontoskatteordning.

Årets skat, der består af årets aktuelle
skat og forskydning i udskudt skat, ind-
regnes i resultatopgørelsen med den del,
der kan henføres til årets resultat, og
direkte på egenkapitalen med den del,
der kan henføres til posteringer direkte
på egenkapitalen. Den andel af den
resultatførte skat, der knytter sig til

årets ekstraordinære resultat, henføres
hertil, mens den resterende del henføres
til årets ordinære resultat.

Balancen

immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill afskrives lineært over den vur-
derede brugstid, der fastlægges på bag-
grund af ledelsens erfaringer inden for
de enkelte forretningsområder. Afskriv-
ningsperioden kan udgøre op til 20 år
for strategisk erhvervede virksomheder
med en stærk markedsposition og lang-
sigtet indtjeningsprofil, hvor den lange
afskrivningsperiode vurderes at afspejle
koncernens nytte af de pågæl-dende
ressourcer.

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter, der er klart define-
rede og identificerbare, og hvor den
tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige
ressourcer og et potentielt fremtidigt
marked eller udviklingsmulighed i virk-
somheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre
eller anvende projektet, indregnes som
immaterielle anlægsaktiver, såfremt
kostprisen kan opgøres pålideligt, og der
er tilstrækkelig sikkerhed for, at den
fremtidige indtjening kan dække pro-
duktions-, salgs- og administrationsom-
kostninger samt udviklingsomkostnin-
gerne. Øvrige udviklingsomkostninger
indregnes i resultatopgørelsen, efterhån-
den som omkostningerne afholdes.

Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet
afskrives udviklingsomkostninger lineært
over den forventede brugstid, dog maksi-
malt over 20 år. For udviklingsprojekter,
der er beskyttet af immaterielle rettig-
heder, udgør den maksimale afskriv-

 

 

REGNSKAB

75

 

E,

Anvendt regnskal

spraksis

 

 

 

ningsperiode restløbetidan for de pågæ:-

dende rettigheder, dog maksimalt £
Andre immaterielle anlægsaktiver

Erhvervede immaterielle rettigheder i
form af produktrettigheder, patenter,
licenser og software måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskriv-

ninger. | kostprisen for software indgår

 

omkostninger til projekteringsarbeide,

 

herunder direkte løn og en andel af in-
direkte omkostninger. Produktrettig-
heder afskrives lineært over de uncer-

 

liggende produkters økonomiske le
patenter afskrives over den resterer ce

    

patentperiode, og licenser af

aftaleperioden, dog maksimalt over 20 år,

 

   

måles som forskellen mallem salgspriser:

med fradrag af salgsomkostninger og
den regnskabsmæssige værdi på salgs-
tidspunktet.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver må!
pris med fradrag af akkumulere
nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaf

 

 

samt omkostninger direkt

 
 

anskaffelsen indtil det tidspunkt,

 
 

aktivet er klar til brug. For egenfremistil-

lede aktiver omfatter kostprisen direkte

og indirekte omkostninger til materialer,

 

komponenter, underleverandører og øn

   

   

s ikke aktivering af renter
opstillingsperiøden for
ægsaktiver.

 

Materielle anlægsaktiver afskrives

ært over aktivernes forventede bru

 
 

Der anvendes følgende forvente
brugstider:

 

 

 

 

Bygninger: sss.ssseurerernreee 30 år
Installationer: 2... 10 år
Tekniske aniæg og maskiner: ... 3-10 år
Andre anlæg, driftsmateriel

og inventar: ....20ssrre000. 3-10 år

indretning af lejede lokaler maks. 10 år

Anskaffeiser under DKK 50,009 pr. en-
hed indregnes i resultatopgørelsen : ;

 

skaffeisesåret,

Afskrivninger indregnes i resultatopgø-
relsen under henholdsvis produktions-
omkostninger, distributionsomkostnin-
ger, administrationsomkastninger sarnt

forsknings- og udviklingsomkestninger.

Omkostninger til vedligeholdelse af
materielle anlægsaktiver indregnes i
resultatopgørelsen på afholdelsest

,

punkter, enten direkte i resul

 

 

ids-
stopgø-
' som en del af indirexte pro-

 

 

n
dukti onsomkost i

 

ger. Afholdte omkost-

>=

tinger, der væ

 

sentiigt forøger det 5
gældende aktivs genindvindingsværdi,
tillægges aktivets kostpris som en for-
bedring og afskrives over forbedringens

stid.

 

Fortjeneste eller tab ved afnændelse

eller afv af materielle anlægsakti-

 

   

rær opgø om forskellen mellem bog-
ført vær ie og 5 ; salgspris reduceret med

edtageser og salgsomkostninger.

 

og tab indregnes i result

 

der samme poster som de

 

krivninger,

Nedskrivning

Den bogførte værdi af såvel immateriei-

 

ls som materielle anlægsaktiver vurde-

 
 

i forbindel se med udarbejdelsen af

is der er "forhold, der
£ akti

ger forventede fremti-

 

muligvis oversti

 

dige indtægter fra aktivet. Såfremt det

herefter vurderes, at fremtidige forven-
tede nettoindtægter fra aktivet er lavere
end den bogførte værdi, nedskrives den
bogførte værdi til den højeste værdi af
nettorealisationsværdien og kapital-
værdien, Nedskrivninger indregnes i
resultatopgørelsen under samme poster
som de tilhørende afskrivninger,

Gocdwill nedskrives over resuitatopgø-
relsen i de tilfælde, hvor den bogførte
værdi overstiger de forventede fremti-
dige nettoindtægter fra den virksomhed,
som goodwillen knytter sig til.

Kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder måles efter
den indre værdis metode, hvilket inde-
bærer, at kapitalandelene måles i balan-
cen til den forhøldsmæssige andel af
virksomhedernes indre værdi opgjort
efter modervirksomhedens regnskabs-
praksis med tillæg eller fradrag af uaf-
skrevet positiv, henholdsvis negativ kon-
cerngoodwill og med fradrag eller tillæg
af urealiserede koncerninterne gevinster
og tab.

Dattervirksomheder og associerede virk-
somheder med negativ regnskabsmæs-
sig indre værdi måles til DKK 0, og et
eventuelt tilgodehavende i disse virk-
somheder nedskrives med modervirk-
somhedens andel af den negative indre
værdi, i det omfang tilgodehavendet
vurderes uerholdeligt. Såfremt den regn-
skabsmæssige negative indre værdi
overstiger tilgodehavendet, indregnes
det resterende beløb under hensatte
forpligtelser, i det omfang modervirk-
somheden har en retslig eller faktisk for-
pligtelse til at dække virksomhedens
negative balance.

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Anvendt regnskabspraksis

 

 

Nettoopskrivning af kapitalandele i dat-
tervirksomheder og associerede virk-
somheder henlægges under egenkapita-
len til reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode, i det omfang
den regnskabsmæssige værdi overstiger
anskaffelsesværdien.

Ved køb af dattervirksomheder anven-
des overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse
ovenfor under koncernregnskabet.

Øvrige finansielle anlægsaktiver
Andre kapitalandele måles til balance-

dagens børskurs eller skønnet dagsværdi.

Såvel realiserede som urealiserede kurs-
gevinster og kurstab indregnes i resultat-
opgørelsen under finansielle poster.

Andre tilgodehavender med en fast
udløbsdato måles til amortiseret kost-
pris med fradrag af nedskrivning som
følge af væsentlig værdiforringelse.
Andre tilgodehavender uden en fast
udløbsdato måles til kostpris.

Varebeholdninger

Råvarer, emballage og handelsvarer
måles til sidst kendte anskaffelsespris på
balancedagen, hvilket tilnærmelsesvis
svarer til kostpris opgjort efter FIFO-
metoden. Kostprisen for råvarer, embal-
lage og handelsvarer omfatter anskaffel-
sespris med tillæg af hjemtagelsesom-
kostninger.

Varer under fremstilling samt egenpro-
ducerede færdigvarer måles til kostpris,
som omfatter kostpris for råvarer, hjæl-
pematerialer, direkte løn samt indirekte
produktionsomkostninger. Indirekte pro-
duktionsomkostninger indeholder mate-
rialer og løn samt vedligeholdelse af og
afskrivninger på de i produktionsproces-
sen benyttede maskiner, fabriksbygnin-

ger og udstyr samt omkostninger til
fabriksadministration og ledelse.

Der foretages nedskrivning til nettoreali-
sationsværdi, såfremt denne er lavere
end kostprisen. Nettorealisationsværdien
for varebeholdninger opgøres som salgs-
sum med fradrag af færdiggørelsesom-
kostninger og omkostninger, der afhol-
des for at effektuere salget, og fastsæt-
tes under hensyntagen til omsættelig-
hed, ukurans og udvikling i forventet
salgspris.

Tilgodehavender

Kortfristede tilgodehavender, der er
opstået som led i koncernens normale
aktiviteter, måles til nominel værdi med
fradrag af nedskrivning til imødegåelse
af tabsrisici opgjort på grundlag af en
individuel vurdering.

Andre værdipapirer

Andre værdipapirer indregnet under
omsætningsaktiver måles til balance-
dagens børskurs. Såvel realiserede som
urealiserede kursgevinster og kurstab
indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle poster.

Egenkapital

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en for-
pligtelse på tidspunktet for vedtagelse
på den ordinære generalforsamling
(deklareringstidspunktet). Udbytte, som
forventes udbetalt for året, vises som en
særskilt post under egenkapitalen.

Egne kapitalandele

Anskaffelses- og afståelsessummer samt
udbytte for egne kapitalandele indreg-
nes direkte på overført resultat under
egenkapitalen. Gevinster og tab ved salg
indregnes således ikke i resultatopgø-
relsen.

Øvrige egenkapitalinstrumenter
Anskaffelses- og afståelsessummer for
øvrige egenkapitalinstrumenter, her-
under optionspræmie i forbindelse med
optionsforretninger på køb af egne kapi-
talandele, indregnes direkte på overført
resultat under egenkapitalen.

Forpligtelser vedrørende aktieoptioner
samt andre medarbejderordninger
Forpligtelser i henhold til aktieoptions-
ordninger og andre aktiekursbaserede
ordninger indregnes ikke i balancen.
Udbetalinger vedrørende disse ordninger
indregnes på egenkapitalen.

Pensionsforpligtelser

Koncernen har indgået pensionsaftaler
og lignende aftaler med hovedparten af
koncernens ansatte.

Periodevise indbetalinger til bidrags-
baserede pensionsordninger indregnes i
resultatopgørelsen på forfaldstidspunk-
tet, og eventuelle skyldige bidrag ind-
regnes i balancen under anden gæld.

Nutidsværdien af koncernens forplig-
telser til fremtidige pensionsbetalinger i
henhold til ydelsesbaserede pensions-
ordninger måles aktuarmæssigt med
højst tre års interval på basis af den
pensionsberettigede ansættelsesperiode
op til tidspunktet for den aktuarmæs-
sige vurdering. Aktuarmæssige gevinster
og tab indregnes løbende i resultat-
opgørelsen, når de opgøres.

Nutidsværdien af ordninger, der ikke er
finansieret, indregnes i balancen under
hensatte forpligtelser.

Nutidsværdien af forpligtelsen i henhold
til ydelsesbaserede ordninger, der er

finansieret i uafhængige pensionsfonde,
måles med fradrag af dagsværdien af de

 

 

REGNSKAB

77

Anvendt regnskabsp

praksis

 

 

til ordningen knyttede aktiver, og er
eventuel nettoforpligtelse ndregnes i

balancen under hensatte fo

 
  
 

eventuelt nettoaktiv incregn
cen som et finansielt anlægsaktiv.

Årets ændringer i de hensatte beløb
vedrørende ydelsesbaserede pensions-
ordninger indregnes i resultatopgøre:

 

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgode-
havende aktuel skat indregnes i balan-
cen opgjort som beregnet skat

 

skattepligtige indkomst feguleret
betalte acontoskatter.

 

Udskudt skat indregnes og måles e
den balanceorienterede gældsmetode af

  

alle midlertidige forskelle mellem regn-

 

skabsmæssige og skattemæssige værd

 

af aktiver og forpligtelser. Der indregr:
dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende kapitalandele i daz-
tervirksomheder, ikke-skattemæs

 

afskrivningsberettiget goodwill samt
andre poster, hvor midlertidige forskelle,
bortset fra virksomhedsovertagelser, er
opstået på anskaffelsestidspunktet uden
at have effekt på resultat eller skat!
pligtig indkomst. | de tilfælde, hvor op-

 

gørelse af skatteværdien kan foretages
efter alternative beskatningsregle

 

eksempelvis vedrørende egne aktie: og
kapitalandele, måles udskudt skat Då
te anvendelse af

grundlag af den planlag
aktivet henholdsvis afvikling

 

telsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skat

værdien af underskud, der vurderes at

 

kunne fremføres til modres

 

 

tidig skattepligtig indkomst, indregnes

  
  
 

med de værdier, hvortil de forver
blive anvendt, enten ved udi

al

 

 

fremtidig indtjening, eller ved m

ragning i udskudte skatteforpligtelser

inden for samme juridiske skatteenhed

og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat
vedrørende elimineringer af urealiserede
koncerninterne avancer og tab. Udskudt

  

skat måles på grundlag af de skattereg-
ler og skattesatser i de respektive larde,
der med balancedagens lovgivning vil
være gældende, når den udskudte skat
forventes udløst som aktuel skat.
Ændring I udskudt
ændringer i sk

skat som følge af
attesatser indregnes i
resultatopgørelsen

Udskudt skat indregnes endvidere ved-
rørende genbeskatning af underskud i
sambeskattede udenlandske dattervirk-
somheder, i det omfang det vurderes at
blive aktuelt ved afhændelse af aktiver-
ne eller på grund af udtræden af den
danske sambeskatning.

Skat af agenkapitalposter vedrørende
tægter og omkostninger på
finansielle ins

  

udskudte in

 

menter, egne aktier og
købsoptioner vedrørende egne aktier
samt udbetalinger vedrørende aktieop-
ionsordninger og andre aktiekursbasere-
de ordninger indregnes på egenkapitalen.

Der oplyses ikke om udskudt skat af
investeringer i Gattervirksomheder, da
intentionen er at eje aktierne i mere
end 3 år, hvorfor der ikke forventes at
fremkomme skat ved en eventuel
afhændelse.

Andre hensatte forpligtelser

tiensatte forpligtelser indregnes, når
koncernen som følge af er: tidiigere begi-
venhed har en retslig eller faktisk forplig-
telse, og det er sandsynligt, at indfrielse
af forpligtelsen vil medføre et forbrug af
selskabets økonomiske resscurcer,

Sranchemæssige returforpligtelser ind-

regnes i balancen under andre hensatte
forpligtelser, når de vurderes væsentlige
for årsregnskabet.

ved erhvervelse af virksomheder indgår
hensættelser til omstruktureringer i den
overtagne virksomhed i opgørelsen af
anskaffelsessummen og dermed i good-
will eller koncerngoodwill, i det omfang
de er besluttet og offentliggjort senest
på overtagelsestidspunktet.

Gæld

Gæld til realkreditinstitutter og kreditin-
stitutter indregnes ved lånoptagelse til
det modtagne provenu efter fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger. I
efterfølgende perioder måles de finansi-
elle forpligtelser
svarende til den kapitaliserede værdi
ved anvendelse af den effektive rente,
således at forskellen mellem provenuet

til amortiseret kostpris

og den nominelle værdi indregnes i
resultatopgørelsen over låneperioden.

Gæld, som indgår i det kortsigtede
finansielle beredskab, måles dog i efter-
følgende perioder til dagsværdi.

Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter
gæld til leverandører, tilknyttede og
associerede virksomheder samt anden
gæld, måles til amortiseret kostpris.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen for koncernen
præsenteres efter den indirekte metode
og viser sammensætningen af koncer-
nens pengestrømme opdelt på henholds-
vis drifts-, investerings- og finansierings-
aktiviteter samt koncernens likvider ved
årets begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af
virksomheder vises separat under pen-

 

 

51

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Anvendt regnskabspraksis

 

 

gestrømme fra investeringsaktivitet. |
pengestrømsopgørelsen indregnes pen-
gestrømme vedrørende købte virksom-
heder fra anskaffelsestidspunktet, og
pengestrømme vedrørende solgte virk-
somheder indregnes frem til salgstids-
punktet.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter op-
gøres som koncernens resultat før finan-
sielle poster reguleret for ikke-kontante
driftsposter, ændring i driftskapital,
betalte finansielle og ekstraordinære
poster samt betalte selskabsskatter.

Pengestrømme fra investeringsaktivite-
ter omfatter betalinger i forbindelse
med køb og salg af anlægsaktiver, her-
under kapitalandele i virksomheder.

Pengestrømme fra finansieringsaktivite-
ter omfatter betalinger til og fra aktio-
nærer og omkostninger forbundet her-
med samt optagelse af lån og afdrag på
prioritetsgæld og anden langfristet
gæld.

Likvider omfatter likvide beholdninger
med fradrag af kortfristet bankgæld,
som forfalder på anfordring. Til likvider
henregnes endvidere værdipapirer opført
som omsætningsaktiver i balancen.
Værdipapirerne består i al væsentlighed
af danske børsnoterede obligationer.
Uanset at der på disse obligationer hviler
en risiko for kursændringer, medregnes
disse til likvider, idet de på grund af det
danske børsmarkeds særlige likvide
karakter reelt har funktion som likvide
beholdninger.

Pengestrømme i fremmed valuta, her-
under pengestrømme i udenlandske dat-
tervirksomheder, omregnes til årets
gennemsnitlige valutakurser, idet disse
tilnærmelsesvis er udtryk for betalings-

dagens kurs. Likvider ved årets slutning
omregnes til balancedagens kurs, og
effekten af valutakursreguleringer på
likvider vises som særskilt post i penge-
strømsopgørelsen.

Nøgletal

Nøgletal er udarbejdet i overensstem-
melse med Den Danske Finansanalytiker-
forenings ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”
(4. rev. udgave).

For definitioner på haved- og nøgletal
henvises til "Finansiel udvikling for kon-
cernen 1993-2002”, side 58-59,

 

 

REGNSKAB

79

 

Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2002

 

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. Noter DKK mio. DKK mio.
5,391,7 6.894,3 Nettoomsætning 1,22 9.488,0 7.655,5
1.129,6 1.658,1 Produktionsomkostninger 2,3 1.818,3 1.369,6
4.262,1 5,236,2 Bruttoresultat 7.669,7 6.285,9
625,1 972,9 Distributionsomkostninger 2,3 2,448,7 1.911,6
495,2 663,5 Administrationsomkostninger 2-4 1,317,9 995,3
3.141,8 3.599,8 Resultat før forsknings- og udviklingsomkostninger 3.903,1 3.379,0
1.526,7 1,572,3 Forsknings- og udviklingsomkostninger 2,3 1.573,3 1.540,6
1.615,1 2.027,5 Resultat før andre driftsposter 2.329,8 1.838,4
8,4 65,5 Andre driftsindtægter 78,8 22,0
18,5 18,4 Andre driftsudgifter 47,4 34,5
1.605,0 2,074,6 Resultat af primær drift 2.361,2 1.825,9
194,9 324,7 Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder før skat 6,8 - -
- (0,8) Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder før skat 6,9 (0,8) -
93,0 (324,1) Finansielle poster, netto 5 (285,9) 78,9
1.892,9 2.074,4 Resultat før skat 2.074,5 1.904,8
581,5 805,1 Skat af årets resultat 6 805,1 581,5
1.311,4 1.269,3 Årets resultat før minoritetsinteresser 1.269,4 1.323,3
- - Minoritetsinteressernes resultatandele 13 (0,1) (11,9)
1.311,4 1.269,3 Årets resultat 1.269,3 1,311,4

Der foreslås fordelt således:

112,0 31,2 Overførsel til "Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode” - -
265,7 266,5 Foreslået udbytte for året 266,5 265,7
933,7 971,6 Overførsel til frie reserver 1.002,8 1.045,7
1.311,4 1.269,3 1.269,3 1.311,4
Resultat pr. aktie (EPS) (DKK) 5,44 5,62
Foreslået udbytte pr. aktie (DKK) 1,14 1,14

 

 

REGNSKAB

Balance pr. 3
Aktiver

 

 

 

 

MODERSELSKAB

20017
DKK mio.

1

CO

i
-
g
vy

2002
DKK mio.

7,8
s
175,6

 

1.903,4

 

 

 

 

 

 

1.538,6 1.585,3
- 114,2
741,6 1,110,3
872,5 525,4
77 25,8
27,8
3,188,2 3.361,60
5.179, 5.964,3
264,3 378,2
168,5 309,1
132,0 159,3
564,8 846,6
246,5 589,2
328,2 229,0
113,7 -
73,0 473,3
26,7 59,8
788,1 1.351,3
343,3 473,2
443,3 17,9
2.139,5 2.689,09
7,318,6 8.653,3

 

Immaterielle anlægsaktiver

Srunde og bygninger

      

ionsanlæg og maski

Andre 2

 

nlæg, driftsmateriel og inventar
Førudbetalinger og anlæg under opførelse

Materielle anlægsaktiver

dele i dattervirksomheder

  
 
 

italandele i associerede virksomheder
mavender hos dattervirksomheder
kapitalandele

 

Andre tilgodehavender

 

fudskudte skatteaktiver

 

sielle anlægsaktiver

søsaktiver i alt

 

Råvarer og hjælpematerialer

     

der fremstilling

llede færdigvarer og handelsvarer
Varebeholdninger

vender fra salg

   
 

ender hos dattervirksomheder
lehavende seiskabsskat
ti.godenavender

 

 

likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

 

Noter

M

10
10
10
15

må
åd

26

26

KONCERN

2002 2007
DKK mio. DKK mio.
711,4 747,7

215,0 126,
69,2 99,5
173,4 -
1.169,0 973,5
1.460,6 279,4
851,7 373,4
424,1 379,0
387,8 952,1

142 -
527,2 875,0
36,3 13,7
79,8 89,0
757,5 977,7

5.050,7 4.635,1

414,1 291,5
321,4 177,6
316,8 214,2

52,2 128,3
594,4 159,9
108,9 59,5

4.218,6 3.330,8

 

9.269,3 7.265,29

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Balance pr. 31. december 2002

 

 

Passiver

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. Noter DKK mio. DKK mio.
1.165,5 1,168,7 Selskabskapital 12 1.168,7 1.165,5

- 48,7 Overkurs ved emission 48,7 -
328,6 359,8 Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode - -
2.981,8 3.977,3 Overført resultat efter fradrag af foreslået udbytte 4.337,1 3.310,4
265,7 266,5 Foreslået udbytte for regnskabsåret 266,5 265,7
4.741,6 5.821,0 Egenkapital 5,8271,0 4.741,6
- - Minoritetsinteresser 13 0,4 5,5
- - Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser 14 103,5 82,9
- 94,4 Hensættelse til udskudt skat 15 165,9 58,2
- 94,4 Hensættelser 269,4 141,1
20,9 19,6 Prioritetsgæld 42,7 51,0
233,4 268,5 Gæld til dattervirksomheder - -
254,3 288,1 Langfristet gæld 16 42,7 51,0
59,3 87,6 Bankgæld 187,0 94,4
2,1 2,1 Prioritetsgæld 9,7 10,7
819,9 685,0 Leverandørgæld 934,3 1.053,0
228,7 338,6 Gæld til dattervirksomheder - -
- 14,4 Selskabsskat 110,5 46,2
71,8 107,6 Merværdiafgift, skatter og feriepengeforpligtelser 260,3 261,4
66,4 137,8 Anden gæld 557,3 486,5
1.041,1 1.050,2 Forudbetalinger fra Forest 1.050,2 1.041,1
33,4 26,5 Periodeafgrænsningsposter 26,5 33,4
2.322,7 2.449,8 Kortfristet gæld 3.135,8 3.026,7
2.577,0 2.737,9 Gæld i alt 3.178,5 3.077,7
7.318,6 8.653,3 Passiver i alt 9.269,3 7.965,9
Egne aktier 17

Kontraktlige forpligtelser18
Eventualforpligtelser 19
Finansielle instrumenter20
Nærtstående parter 21

Segmentoplysninger 22

 

 

REGNSKAB

 

Egenkapitalopgørelse pr. 31. december 2002
Koncern

 

 

 

 

 

 

 

 

     

 

 

Selskabs- Overkurs ved Reserve for Overført

kapital emission egne aktier resultat lalt
2001 DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mia. DKK mio.
Egenkapital 1.1.2001 1,185,5 448,2 459,9 1,683,7 3.757,3
Regulering som følge af ændret regnskabspraksis i 2001 - - (459,9) 393,8 (66,1)
Reguleret egenkapital 1.1.2007 1.165,5 448,2 - 2.077,5 3,691,2
Udloddet udbytte 27.3.2001, brutto - - - (199,3) (199,3)
Udtloddet udbytte 27.3.2007, egne aktier - - - 2,1 2,1
Opløsning af overkursfond - (448,2) - 448,2 -
Tilgang, udskudte kursgavinster/-tab på hedgingkontrakter - - - (6,5) (6,5)
Afgang, realiserede kursgevinster/-tab vedrørende sikrede
transaktioner overført til resultatopgørelsen og balancen - - - (34,7) (34,7)
Udbetalinger vedrørende options- og aktiekursbaserede ordninger . - - (56,2) (56,2)
Provenu fra salg af egne aktier - - - 6,2 6,2
Skat af egenkapitalposteringer - - - 27,4 27,4
Overført af årets resultat efter fradrag af foreslået udbytte - - - 1.048,4 1,048,4
Foreslået udbytte for regnskabsåret, brutto - - - 265,7 265,7
Foreslået udbytte for regnskabså kti - - - (2,7) (2,7)
Egenkapital 31.12.2001 1,165,5 - - 3.576,1 4.741,6
2002
Egenkapital 1.1,2002 1.165,5 - - 3,576,1 4,741,6
Udloddet udbytte 9.4.2002, brutto - - - (265,7) (265,7)
Udtioddet udbytte 9,4,2002, egne aktier - - - 2,5 2,5
Medarbejderaktieemission 3,2 48,7 - - 51,9
Tilgang, udskudte kursgevinster/-tab på hedgingkontrakter - - - 340,8 340,8
Afgang, realiserede kursgevinster/-tab vedrørende sikrede
transaktioner overført til resultatopgørelsen og balancer. - - - (154,5) (154,5)
Kursregulering, associerede virksomneder - - - 5,2 5,2
Optionspræmie vedrørende køb af egne aktier - - - (105,0) (105,0)
Udbetalinger vedrørende options- og aktiekursbaserede ordninger - - - (17,8) (17,8)
Køb/salg af egne aktier - - - (24,9) (24,9)
Skat af egenkapitalposteringer - - - (22,4) (22,4)
Overført af årets resultat efter fradrag af foreslået udbytte - - - 1.005,5 1,005,5
Foreslået udbytte for ragnskadsåret, brutto - - - 266,5 266,5

 

Foreslået udbytte for regnskabsåret, egne aktier - - - (2,7) (2,7)
Egenkapital 31.12.2002 1.168,7 48,7 - 4.,603,6 5,821,0

 

 

 

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Egenkapitalopgørelse pr. 31. december 2002
Moderselskab

 

 

Reserve for net-

 

 

 

 

Overkurs — toopskrivning
Selskabs- ved efter den indre Reserve for Overført

kapital emission  værdis metode egne aktier resultat I alt
2001 DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Egenkapital 1.1.2001 1,165,5 448,2 216,7 459,9 1.467,0 3.757,3
Regulering som følge af ændret regnskabspraksis i 2001 - - - (459,9) 393,8 (66,1)
Reguleret egenkapital 1.1.2001 1.165,5 448,2 216,7 -… 1.860,8 3.691,2
Udloddet udbytte 27.3.2001, brutto - - - - (199,3) (199,3)
Udloddet udbytte 27.3.2001, egne aktier - - - - 2,1 2,1
Opløsning af overkursfond - (448,2) - - 448,2 -
Tilgang, udskudte kursgevinster/-tab på hedgingkontrakter - - - - (4,7) (4,7)
Afgang, realiserede kursgevinster/-tab vedrørende sikrede
transaktioner overført til resultatopgørelsen og balancen - - - - (36,5) (36,5)
Egenkapitalposteringer i dattervirksomheder - - - - 0,4 0,4
Udbetalinger vedrørende options- og aktiekurs-
baserede ordninger - - - - (56,2) (56,2)
Provenu fra salg af egne aktier - - - - 6,2 6,2
Skat af egenkapitalposteringer - - - - 27,0 27,0
Overført af årets resultat efter fradrag af foreslået udbytte - - 111,9 - 936,5 1.048,4
Foreslået udbytte for regnskabsåret, brutto - - - - 265,7 265,7
Foreslået udbytte for regnskabsåret, egne aktier - - - - (2,7) (2,7)
Egenkapital 31.12.2001 1.165,5 - 328,6 ” 3.247,5 4.741,6
2002
Egenkapital 1.1.2002 1,165,5 - 328,6 -… 3,247,5 4.741,6
Udloddet udbytte 9.4.2002, brutto - - - -— (265,7) (265,7)
Udloddet udbytte 9.4.2002, egne aktier - - - - 2,5 2,5
Medarbejderaktieemission 3,2 48,7 - - - 51,9
Tilgang, udskudte kursgevinster/-tab
på hedgingkontrakter - - - - 340,8 340,8
Afgang, realiserede kursgevinster/-tab vedrørende sikrede
transaktioner overført til resultatopgørelsen og balancen - - - - (152,9) (152,9)
Kursregulering, associerede virksomheder - - - - 5,2 5,2
Egenkapitalposteringer i dattervirksomheder - - - - (4,7) (4,7)
Optionspræmie vedrørende køb af egne aktier - - - - (105,0) (105,0)
Udbetalinger vedrørende options- og aktiekurs-
baserede ordninger - - - - (11,9) (11,9)
Køb/salg af egne aktier - - - - (24,9) (24,9)
Skat af egenkapitalposteringer - - - - (25,2) (25,2)
Overført af årets resultat efter fradrag af foreslået udbytte - - 31,2 - 974,3 1.005,5
Foreslået udbytte for regnskabsåret, brutto - - - - 266,5 266,5
Foreslået udbytte for regnskabsåret, egne aktier - - - - (2,7) (2,7)
Egenkapital 31.12.2002 1.168,7 48,7 359,8 - 4.243,8 5.821,0

 

 

 

REGNSKAB

85

 

Pengestrømsopgørelse
for perioden 1. januar - 31. december 2002

 

 

Resultat af primær drift
Reguleringer
Ændring i driftskapital

Pengestrømme fra drift før finansielle poster

Finansielle indbetalinger
Finansielle udbetalinger

Pengestrømme fra ordinær drift

Betalt selskabsskat for året
Betalt selskabsskat vedrørende tidligere år

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af virksomheder

Investeringer, materielle/immaterielle anlægsaktiver
Salgssummer for solgte anlæg

Investeringer, finansielle anlægsaktiver

Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet

Provenu ved låntagning

Afdrag på lån

Salg (køb) af egne aktier

Optionspræmie vedrørende køb af egne aktier
Udloddede resultatandele til minoritetsinteresser
Medarbejderaktieemission

Betalt udbytte i regnskabsåret

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Ændring i likvider
Likvider 1.1.

Årets urealiserede kursreguleringer
Årets ændring

Likvider 31.12.

Den rentebærende nettolikviditet kan opgøres således:

Likvide beholdninger og værdipapirer
Rentebærende gæld

Rentebærende nettolikviditet 31.12.

KONCERN

2002 2001

Noter DKK mio. DKK mio.
2.361,2 1,825,9

23 408,5 251,4
24 (930,7) 284,1
1,.839,0 2.361,4

72,8 102,8
(64,9) (80,3)

1.846,9 2.383,9
(631,6) (611,1)
60,0 (68,8)

1.275,3 1.704,0
25 (12,0) — (886,8)
(1.047,3) (1.026,6)

11,6 8,6
(138,8) (140,4)
(1.186,5) (2.045,2)
88,8 (341,2)

175,8 89,3
(86,9) (8,5)

(24,9) 6,2

(105,0) -
- (8,6)

51,9 -
(263,2) (197,2)
(252,3) (1 18,8)
(163,5) (460,0)

1.031,4 1.502,9
(6,5) (1 1,5)
(163,5) (460,0)

26 861,4 1.031,4
861,4 1.031,4
(239,4) — (156,1)

622,0 875,3

 

 

REGNSKAB

87

 

 

Ledelsespåtegning

   

> behandlet og vedtaget årsrapporten for H. Lundbeck A/S for 2002,

oOo
Ty
>
ad
ti,
ge]
w

Bestyrelse og direkt

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, årsregnskabsloven, danske
e

regnskabsvejlednin avns ; Fondsbørs I i Jøvigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede

 
  
  
  
 

 

Selskaber, i af selskabets aktivitete er, situation og forventninger.

vi anser den v ismæssig, således at Arsrapporte giver et retvisende billede af koncernens og

 

moderselskabets isielle stilling samt resulta

Årsrapporten ind iiforsamiingens godkendelse.

København, den 10. marts 2003

Direktion

5 ” R
rd rf TR
Z pi t Ll As OSL
[hat pr — dermdavkdlirkn

Claus Bræstrup É Hans Henrik Munc (jensen

 

Erik Sprunk-Jansen/
Koncernchef, adm. direktør Koncerndirektør fj Økonomidirektør (V

Bestyrelse

dg MÅ Å ir, dn

Arne V. Jensen

Wi

LK

Bruhn

 

Formand

 

Peter Kirste stein Lindeløv Dyrløv Madsen

På) Ktisd— ne PR En

CE LG CO GOA Ørn dar RK DB, <
i Ø en fl hlgl som 7 bhutee feoeod

Birgit Bundgaard Rosenmeier han Gottl: ebsen Torben Skårsfeldt

Mederbeidervalgt Medarbeidervalgt Medarbejdervalgt

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPØRT 2002

 

Revisionspåtegning

 

 

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i H. Lundbeck A/S
Vi har revideret årsrapporten for H. Lundbeck A/S for regnskabsåret 2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at afgive en konklusion om
årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og
udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger.
Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som
ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte
revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og
internationale regnskabsstandarder (IFRS).

København, den 10. marts 2003

Deloitte & Touche Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

br Fe

Carsten Vaarby Jørgen Frank Jakobsen Ole Fabricius
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

 

 

 

REGNSKAB

89

 

 

1, Nettoomsætning

MODERSELSKAB
2001 2002
DKK mio. DKK mio,
335,3 284,3

2.709,66  2.976,7
1.968,3 — 3.172,3
378,5 461,0

 

 

KONCERN
2002 2001
DKK mio. DKK mio.
153,6 192,0
4.890,2 4.522,0
3.,172,3 1,968,3
1,27182 973,2

 

 

 

 

2. Personaleudgifter
Lønninger og gager m.m:

 

  

MODERSELSKAB
2001 2002
DKK mio. DKK mio.
659,7 805,8
56,2 72,6 ensionsordninger
17,7 i, or til social sikring

 

KONCERN
2002 2001
DKK mio, DKK mio,
1,687,4 1.,315,6
118,7 69,0
213,6 144,1

 

 

 

 

 

 

 

727,6 893,3 | alt 2.019,7 1.528,7
Å sonaleudgifter fordeler sig således:

291,3 355,0 Procuktionsomkostninger 440,3 357,4

5,9 12,1 onsomkostninger 663,9 473,5

149,3 194,7 Administrationsomkostninger 500,8 359,7

281,1 331,5 og udviklingsomkostninger 414,7 338,1

727,6 893,3 lali 2.019,7 1.528,7

 

Bestyrelse og direktion:
Det samlede vederlag til moderse

 

ts bestyrelse før regnskabsåret 2002 udgjorde DKK 2,4 mio. (DKK 2,4 mio. i 2001).

Det samlede vederlag til koncerndirektionen for regnskabsåret 2002 udgjorde DKX 7,5 mio. (DKK 6,9 mio. i 2001). Der er ikke

aftalt særlig fratrædelsesgodtgøralse far koncerndirektionen,

Medarbejderforhold:

 

 

 

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
1,721 2.075 4.534 3.560
Antal fi
1.837 2.193 i 2.240 1,886
- 2.889 2.059
1,837 2.193 i 5,129 3.939

 

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

2. Personaleudgifter — fortsat
Incitamentsordninger:

Aktieoptionsordning for selskabets direktion og nøglemedarbejdere (1999-ordningen)

Selskabet etablerede i 1999 en aktieoptionsordning for direktionen og en række nøglemedarbejdere i ind- og udland, 45 medar-
bejdere i alt, som fik tildelt 1.881.332 stk. aktieoptioner. Heraf fik den daværende direktion tildelt 440.000 stk. aktieoptioner.
Aktieoptionerne er blevet optjent med en tredjedel om året over en 3-årig periode og kan udnyttes successivt i perioden
august 2000 til september 2004. Udnyttelsesprisen udgør DKK 43,75 (emissionskursen pr. 17, juni 1999) + 10% p.a.

| 2002 har selskabet inden for den godkendte ramme tildelt yderligere 39.664 stk. aktieoptioner i forbindelse med tilgang af
nøglemedarbejdere i Danmark og udlandet. Der var i årets løb en samlet afgang på 80.000 stk. aktieoptioner, hvorefter i alt 48
personer var omfattet af ordningen ved årets udgang. I alt 294,732 stk. aktieoptioner er udnyttet i 2002.

Aktieoptionsordning for selskabets direktion og nøglemedarbejdere (2002-ordningen)

Selskabet etablerede i 2002 en aktieoptionsordning for direktionen og en række nøglemedarbejdere i ind- og udland, 947 med-
arbejdere blev tildelt i alt 2.389.339 stk. aktieoptioner, hvoraf direktionen fik tildelt 71.000 stk. Der har i årets løb været en
afgang på 36.900 stk. aktieoptioner. Optionerne er tildelt fuldt ud fra ordningens start og kan udnyttes i perioden

1. september 2003 - 1. september 2004. Udnyttelsesprisen udgør DKK 207 + 10% p.a.

Aktieoptioner til direktion og nøglemedarbejdere:

 

 

 

 

Ledende Øvrige Udnyttelsespris Markedsværdi
Direktion medarbejdere medarbejdere lalt pr. option pr. option”
Stk, Stk. Stk. Stk. DKK DKK
1999-ordningen:
Tildeling 31.12.2001 200.000 710.332 424.036 1.334.368 66,60 146,14
Tildeling 2002 - 2.664 37.000 39.664
Udnyttede optioner 2002 (120.000) (69.700) (105.032) (294.732)
Afgang 2002 - - (80.000) (80.000)
Tildeling 31.12.2002 80.000 643.296 276.004 999.300 79,54 108,04
2002-ordningen:
Tildeling 2002 71.000 266.800 2.051.539 2.389.339
Afgang 2002 - - (36.900) (36.900)
Tildeling 31.12.2002 71.000 266.800 2.014.639 2.352.439 223,87 35,34
Samlet tildeling 31.12.2002 151.000 910.096 2.290.643 3.351.739

 

=) Beregnet markedsværdi pr. option er baseret på Black & Scholes' model for værdiansættelse af optioner.
Beregningen pr. 31.12 2002 er baseret på en volatilitet på 48,6%, en udbyttesats på 1% samt en risikofri rente på 3,1%.

Aktieoptioner er ikke udbyttegivende og bærer ingen stemmerettigheder.

 

 

REGNSKAB 91

 

Noter

 

 

 

Nyd

2. Personaleudgifter — fortsat

Aktiekursbaseret ordning for udenlandske medarbejdere (1999-ordningen)

  
  

Medarbejdere i udenlancske datt mheder fik i 1999 en aktiekursbaseret ordning, hvorefter medarbejdere, der er ansat

i koncernens udenlandske datterv nheder i hele perioden 1. september 1999 — 3, januar 2005, får udbetalt et kontant beløb.
Beløbets størrelse baseres på, hvor meget kursen på Lundbeck-aktien pr. 3. januar 2005 overstiger DKK 13,13 pr. aktie (svarende

til favørkursen for den danske medarbejderaktieordning). Den aktiekursbaserede ardning for medarbejdere i udenlandske datter-

    

virksomheder kan ikke konverteres til aktier, idet værdien af ordningen udbetales som et kontant beløb. Årets regulering af
beregningsgrundtaget for den ak de ordning for medarbeidere i udenlandske dattervirksomheder svarede til 51.600

stk. aktier og skyldes fratrædelser.

 

ekursbasere

Aktiekursbaseret ordning for udenlandske medarbejdere (2002-ordningen)

 
  

Medarbejdere i udentancske datte somheder fik i 2002 en aktiekursbaseret ordning, hvorefter medarbejdere, der er ansat

i koncernens udenlandske dattervirksomheder i hele perioden 7, juni 2002 — 2. januar 2006, får udbetalt et kontant beløb sva-
rende til 50% af ordningens værdi, De resterende 50% af ordningens værdi udbetales, såfremt medarbejderne har været ansat i

… 2. januar 2008. Beløbets størrelse baseres på, hvor meget kursen på Lundbeck-aktien

 
 
  
 
 

2008, overstiger DKK 81,00 pr. aktie (svarende til favørkursen for den danske medarbej-
deraktieordning). Den aktiekursbaserede ordning for medarbejdere i udenlandske dattervirksomheder kan ikke konverteres
ales som et kontant beløb. Årets regulering af beregningsgrundlaget for den aktiekurs-
i udenlandske dattervirksomheder svarede til 5,240 stk, aktier og skyldes fratrædelser.

Aktiekursbaserede ordninger for udenlandske medarbejdere:

 

 

Ledende Øvrige
medarbejdere medarbejdere Ialt
Stk. Stk. Stk.
1999-ordningen:
Tildeling 31.12.2001 27.800 493.200 521.700
Afgang 2002 - (51.600) (51,600)
Tildeling 31.12.2002 27.800 442.300 470.100
2002-ordningen:
Tildeling 2002 21.000 358.240 379.240
Afgang 2002 - (6.240) (6.240)
Tildeling 31.12.2002 21.000 352.000 373.000
Samlet tildeling 31.12.2002 48.800 794.300 243.100

 

Options- og aktiekursbaserede ordninger er sikret ved selskabets beholdning af egne aktier, henholdsvis en aktieoption på køb af
i med DKK 58,6 mio, til DKK 260,3 mia. Udbetaling vedrø-
rt på egenkapitalen. Herudover er der udnyttet optioner ved

 
 
 

egne aktier. Forpligtelsen vedrørende ordningerne er i 2002 reduce

 

rende optionsordningerne udg DKK 17,8 mio., som er f

køb af aktier for i alt DKK 12,8 mio.

   

 

 

 

[lej
ru

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

3. Afskrivninger

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Årets afskrivninger fordeler sig således:

97,4 131,8 Produktionsomkostninger 194,4 134,5
- - Distributionsomkostninger 14,6 12,2
43,4 39,8 Administrationsomkostninger 130,2 116,8
51,5 65,4 Forsknings- og udviklingsomkostninger 65,9 51,9
192,3 237,0 ! alt 405,1 315,4

 

4. Revisorhonorar

 

 

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Deloitte & Touche:
1,0 1,2 Revision 4,1 3,4
4,1 4,0 Andre ydelser end revision 6,8 6,1
5,1 5,2 I alt 10,9 9,5
Grant Thornton:
0,4 0,4 Revision 0,4 0,4
0,2 0,2 Andre ydelser end revision 0,2 0,2
0,6 0,5 I alt 0,6 0,6

 

Revision af dattervirksomheder

Enkelte mindre udenlandske dattervirksomheder er ikke revideret af moderselskabets revisorer, en af disses udenlandske

samarbejdspartnere eller af en internationalt anerkendt revisionsvirksomhed.

 

 

REGNSKAB

93

 

Noter

 

 

5. Finansielle poster, netto

MODERSELSKAB
2001 2002
DXK mic. DKK mio.
39,2 37,7
21,5 31,7
40,2 13,4

 

 

kursgevinster

de og urealiserede kursgevinster:

  

ationer

 

 

nansielle indtægter i alt

KONCERN
2002 2001
DKK mia, DKK mio.

44,8 51,1

84,4 49,7

5,8 11,0

10,9 124,0

134,6 33,7
- 0,6

280,5 270,1

 

 

 

234,1
14,4 3,2 Renter, bank- og prioritetsgæld mv, 8,2 22,3
12,5 13,5 Renter, dattervirksomneder - -
35,3 227,0 Valutaku 243,7 59,2

—s
>
2 CD

mn
W

lo

Lg ru

   

2 og urealiserede kurstab:

 

 

Finansielle udgifter i alt

Finansielle poster, nette

0,8 -
566,4 191,2

(285,9) 78,9

 

 

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

6. Skat af årets resultat

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
445,1 577,6 Aktuel skat 724,6 538,9
15,3 (17,5) Regulering vedrørende tidligere år, aktuel skat (8,7) 9,0
- 8,4 Regulering vedrørende tidligere år, udskudt skat 6,5 -

Afholdte selskabsskatter mellem sambeskattede

(12,5) (3,9) dattervirksomheder og moderselskab - -
112,0 151,9 Skat i dattervirksomheder - -
(5,4) 113,8 Årets udskudte skat 104,8 5,0
- - Ændring af udskudt skat som følge af ændring af selskabsskattesatser 0,3 1,2
554,5 830,3 Årets skat i alt 827,5 554,1

 

Årets skat fordeles på:

 

(27,0) 25,2 Skat af egenkapitalposteringer 22,4 (27,4)
581,5 805,1 Skat af årets resultat 805,1 581,5
555,9 539,0 Betalte skatter for året 631,9 679,9

 

Forklaring af koncernens effektive skattesats i forhold til den danske skattesats:

 

KONCERN 2002 2002 2001 2001
DKK mio. % DKK mio. %

Resultat før skat 2.074,5 1.904,8

Beregnet skat heraf, 30% 622,3 30,0% 571,5 30,0%

Skatteeffekt af:
Forskelle i udenlandske dattervirksomheders

 

 

skattesatser i forhold til den danske på 30% 6,2 0,3% (11,6) -0,6%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger/ikke-skattepligtige indtægter 62,2 3,0% 55,2 2,9%
Ændring af udskudt skat som følge af ændring af selskabsskattesatser 0,3 0,0% 1,2 0,1%
Regulering af skat vedrørende tidligere år mv. 9,5 0,5% (0,8) 0,0%
Årets effektive skat før markedsværdiregulering af øvrige kapitalandele 700,5 33,8% 615,5 32,3%
Ikke-fradragsberettigede tab/ikke-skattepligtige

gevinster af aktier og kapitalandele 104,6 5,0% (34,0) -1,8%
Årets effektive skat 805,1 38,8% 581,5 30,5%

 

Effekten er ikke vist separat for moderselskabet, idet moderselskabets og koncernens skatteomkostninger er identiske.

Skat af egenkapitalposteringer omfatter skatteeffekten af udskudte kursgevinster på hedgingkontrakter, udbetalinger vedrørende
options- og aktiekursbaserede ordninger samt medarbejderaktieemission.

 

 

REGNSKAB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7.1mmaterielle og materielle anlægsaktiver
KONCERN It-projekter — Immaterielle
Andre under anlægs-
Goodwil rettigheder udførelse” aktiver i alt
DKK mio. DKK mia. DKK mio. DKK mio.
Anskaffelsesværdier 1.1.2002 788,5 195,6 135,1 - 1.119,3
Valutakursomregning - (0,1) (0,3) - (0,4)
Reklassifikation - - 39,1 39,1
Årets tilgang 1,3 121,6 6,4 134,3 263,6

Årets tilgang opstået i forbindelse

med køb af Minoritetsandele 6,5 - - - 6,5
Årets afgang - (0,5) - (0,5)
Anskaffelsesværdier 31.12.2002 796,4 317,7 140,7 173,4 1,427,6
Afskrivninger 1.1.2002 40,9 693 35,6 - 145,8
Vvalutakursomregning (0,2) (01; - - (0,3)
Årets afskrivninger 44,3 32.9 36,2 - 113,4
Afskrivninger på afhændede aktiver (0,3) - (0,3)
Afskrivninger 31.12.2002 85,0 102,1 71,5 - 258,6
Bogført værdi 31.12.2002 711,4 215,0 69,2 173,4 1.169,0
MODERSELSKAB It-prøjekter immaterielle
Produkt- Andre under anlægs-
Goodwiil rettigheder rettigheder udførelse” aktiver i alt
IKK mic. DKK mio. DKK mic. DKK mio. DKK mio.
Anskaffelsesværdier 1.1,2002 18,4 1348 - - 153,2
Reklassifikation - - 39,1 39,1
Årets tilgang - 120,6 - 134,3 254,9
Årets afgang - - - - -
Ånskaffelsesværdier 31.12.2002 18,4 255,4 - 173,4 447,2
Afskrivninger 1.1,2002 6,6 59, - ” 65,7
Årets afskrivninger 3,9 20,7 - - 24,6
Afskrivninger på afhændede aktiver - - - -
Afskrivninger 31.12.2002 10,5 79,8 - - 90,3
Bogført værdi 31.12.2002 7,9 175,6 - 173,4 356,9

 

1 it-projekter under udførelse omfa

 

fler fnmersenzærngen af SAP, Beløbet inkluderer internt aktiverede udgifter.

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

7. Immaterielle og materielle anlægsaktiver — fortsat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONCERN Produktions- Andre anlæg, Forudbetalinger Materielle

Grunde og anlæg og  driftsmateriel — og anlæg un- anlægs-

bygninger maskiner og inventar””" der opførelse aktiver i alt talt

DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Anskaffelsesværdier 1.1.2002 1.311,0 748,9 725,4 952,1 3.737,4 4.856,7
Valutakursomregning 6,9 30,4 (8,9) (34,2) (5,8) (6,2)
Rektassifikation - - - (39,1) (39,1) -
Årets tilgang 550,1 546,6 178,0 407,3 1.682,00 1.945,6
Årets tilgang opstået i forbindelse
med køb af minoritetsandele - - - - - 6,5
Årets afgang (3,9) (16,2) (76,6) (898,3) (995,0) (995,5)
Anskaffelsesværdier 31.12.2002 1.864,1 1,309,7 817,9 387,8 4.379,5 5.807,1
Afskrivninger 1.1.2002 331,6 375,5 346,4 - 1.053,5 1.199,3
Valutakursomregning (0,1) (1,5) (3,0) - (4,6) (4,9)
Årets afskrivninger 73,4 98,0 112,0 - 283,4 396,8
Afskrivninger på afhændede aktiver (1,4) (14,0) (61,6) - (77,0) (77,3)
Afskrivninger 31.12.2002 403,5 458,0 393,8 - 1.255,3 1.513,9
Bogført værdi 31.12.2002 1.460,6 851,7 424,1 387,8 3.124,2 4.293,2
MODERSELSKAB Tekniske Andre anlæg, Forudbetalinger Materielle

Grunde og anlæg og  driftsmateriel — og anlæg un- anlægs-

bygninger maskiner og inventar?" der opførelse aktiver i alt I alt

DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Anskaffelsesværdier 1.1.2002 1.249,4 486,6 555,0 407,3 2.698,3 2.851,5
Reklassifikation - - - (39,1) (39,1) -
Årets tilgang 408,7 70,2 108,3 304,5 891,7 1.146,6
Årets afgang (3,7) (16,0) (52,5) (302,2) (374,4) (374,4)
Anskaffelsesværdier 31.12.2002 1,654,4 540,8 610,8 370,5 3.176,5 3.623,7
Afskrivninger 1.1.2002 315,8 218,1 261,0 - 794,9 860,6
Årets afskrivninger 68,7 46,6 81,6 - 196,9 221,5
Afskrivninger på afhændede aktiver (1,4) (13,9) (46,4) - (61,7) (61,7)
Afskrivninger 31.12.2002 383,1 250,8 296,2 - 930,1 1.020,4
Bogført værdi 31.12.2002 1.271,3 290,0 314,6 370,5 2.246,4 2.603,3

 

%) inklusive indretning af lejede lokaler

Ejendomsværdi pr. 1.1.2002 eller senere for danske ejendomme udgjorde DKK 648,6 mio. til kontantværdi (DKK 555,0 mio. i 2001).
Den bogførte værdi af pantsatte anlægsaktiver i moderselskabet og koncernen udgjorde DKK 1.117,2 mio (DKK 775,2 mio. i 2001).

 

 

REGNSKAB

97

 

 

 

8. Kapitalandele i dattervirksomheder

 

 

 

 

Anskaffel- Akk. op- Akk. ned-

Ialt sesværdi Skrivninger skrivninger

DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio,

Bogført værdi 1.1.2002 1.505,7 1.447,9 328,6 (270,8)

Kapitaltilførsel 1,744,4 1,744,4 - -

Køb af minoritetsandele i konsoliderede virksomheder 10,5 16,5 - -

Modtaget udbytte fra dattervirksomheder (1,874,9) (1.670,5) (133,3) (11,1)

Overskud i dattervirksomheder 282,0 - 192,4 89,5

Underskud i dattervirksomheder (109,21 - (1,2) (108,0)

Valutakursomregning (36,1) - (10,9) (25,2)

Reguleringer (16,4) - (15,8) (0,5)

ialt 566,0 1,532,3 359,8 (326,1)
Modregnet i kortfristede tilgodeh: dattervirksomhecder 20
Modregnet i langfristede tilgodehavender i dattervirksomheder 7,3
lalt 1,585,3

 

 

iden bogførte værdi af kapitalandele i cat
goodwill udgjorde DKK 11,4 mio.

 

irksomheder indgår goodwill

med DK

3,5 mio. Årets afskrivning på denne

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

8. Kapitalandele i dattervirksomheder — fortsat

Lundbeck Argentina S.A,, Argentina

Lundbeck Australia Pty Ltd., Australien
Lundbeck S.A,, Belgien

Lundbeck Brasil Ltda., Brasilien

Lundbeck Americas Ltda, Brasilien

Lundbeck Canada Inc., Canada

Lundbeck Chile Farmaceutica Ltda., Chile
Lundbeck Export A/S, Danmark

Lundbeck Middle East A/S, Danmark
Lundbeck Pharma A/S, Danmark

Lundbeck Group Limited, England og herunder:
- Lundbeck Limited, England

- Lundbeck Pharmaceuticals Limited, England
Lundbeck Eesti A/S, Estland

OY H. Lundbeck AB, Finland

Lundbeck SÅ, Frankrig

Lundbeck Hellas S.A., Grækenland

Lundbeck B.V., Holland

Lundbeck (Hong Kong) Limited, Hongkong
Lundbeck India Private Limited, Indien
Lundbeck (freland) Limited, Irland

Lundbeck Israel Ltd, Israel

Lundbeck Italia S.p.A, Italien

Lundbeck Pharmaceuticals, Italy S.p.A., Italien og herunder:
- Archid S.a., Luxembourg

Lundbeck Japan Kabushiki Kaisha, Japan
Lundbeck Korea Co., Ltd., Korea

Lundbeck Pharma d.o0.0., Kroatien

SIA Lundbeck Latvia, Letland

UAB Lundbeck Lietuva, Litauen

Lundbeck México, SA de CV, Mexico
Lundbeck New Zealand Limited, New Zealand
H. Lundbeck AS, Norge og herunder:

- CNS Pharma AS. Norge

Lundbeck Pakistan (Private) Limited, Pakistan
Lundbeck Poland Sp.z.0.0., Polen

Lundbeck Portugal - Produtos Farmacéuticos Lda., Portugal
Lundbeck (Schweiz) AG, Schweiz

Lundbeck Slovensko 5.r.0., Slovakiet

Lundbeck Pharma d.0.0., Slovenien

Lundbeck Espanå S.A., Spanien

H. Lundbeck AB, Sverige og herunder:

- CNS Pharma AB, Sverige

Lundbeck South Africa (Pty) Limited, Sydafrika
Lundbeck CZ s.r.0., Tjekkiet

Lundbeck llagc Ticaret Limited Sirketi, Tyrkiet
Lundbeck Holding GmbH

Lundbeck Pharma GmbH, Tyskland og herunder:
- Lundbeck GmbH & Co, Tyskland?

- Lundbeck Verwaltungs GmbH, Tyskland
Lundbeck Hungåria KFT, Ungarn

Lundbeck, Inc., USA

Viking Sub Corporation, USA

Lundbeck Arzneimittel Ges.m.b.H., Østrig

= Lundbeck GmbH & Co., Hamburg, Tyskland, er i henhold til $ 264b i Handelsgesetzbuch fritaget for de tyske krav om

udarbejdelse af ledelsesberetning og offentliggørelse af regnskaber.

Ejerandel

100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%

 

 

REGNSKAB

 

 

Noter

 

 

 

9. Kapitalandele i associerede virksomheder

Anskaffel- Akk. op-

I alt sesværdi skrivninger

DKK mic. DKK mis. OKK mio.

Bogført værdi 1,1.2002 - - -
Overført fra andre kapitalandele 34,5 345 -
Kapitaltilførsel 75,3 75,3 -
Underskud i associerede virksomheder (0,8) - (0,8)
Valutakursomregning 52 - 5,2
| alt 114,2 109,8 4,4

 

de virksomheder indgår goodwill med DKK 30,8 mio. Årets afskrivning på denne

 

ndele | assoc

 
 
 

 

 

   

 

 

     

Ejerandel
CF Pharma Gydgyszergyårt« . Ungarn 47%
10, Andre kapitalandele og andre tilgodehavender
MODERSELSKAB KONCERN
Tilgodehavender Andra Andre Andre Andre
hos datter- kapital- tilgede- kapital- tilgode-
virksomheder andele havender andele havender
DKK mio. DKK mic. DKK mic. DKK mio. DXK mio.
741,6 872,5 7,6 Bogført værdi 1.7.2002 875,0 13,7
- (34,5) (34,5) -
354,7 35,3 20,8 38,0 255
- (0,3) ie 7) Å (2,8) (2,9)
- (298,6) - Årets værdiregulering (298,5) -
iering af modregning af negative
14,0 - - alandele i dattervirksomheder - -
1,110,3 25,8. Bogført værdi 31,12. 2002 527,2 36,3
11, Varebeholdninger
MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio, DKK mio. DKK mia.
228,7 286,0 rekte produktionsomkostninger 331,6 253,1

 

 

 

 

 

100 LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

12. Selskabskapital

Selskabskapitalen udgjorde pr. 31.12. 2002 DKK 1.168,7 mio., som fordeler sig på 233.741.985 aktier a nominelt DKK 5.

 

 

 

 

1998 1999 2000 2001 2002
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Selskabskapital 1.1. 1.100,0 1.100,0 1,165,5 1.165,5 1.165,5
Medarbejderaktieemission - 65,5 - - 3,2
Selskabskapital 31.12. 1,100,0 1.165,5 1.165,5 1.165,5 1.168,7
Bestyrelsen foreslår udlodning af udbytte for 2002 på 1,14 kr. pr. aktie svarende til DKK 266,5 mio. inklusive udbytte på
egne aktier.
Omkostninger i forbindelse med kapitalforhøjelsen udgjorde DKK 0,5 mio.
13. Minoritetsinteresser
2002 2001
DKK mio. DKK mio.
Minoritetsinteresser 1.1. 5,5 25,3
Tilgang 0,5 -
Afgang (5,7) (31,5)
Andel af årets resultat 0,1 11,9
Valutaregulering - (0,2)
Minoritetsinteresser 31.12. 0,4 5,5

 

 

 

REGNSKAB

101

 

 

T4. Hensættelse til pension

nm

sf og

 

ignende forpligtelser

 

 

 

 

 

  

MODERSELSKAB KONCERN
20017 2002 2002 2001
DKK mio, DKX mio, DKK mio, DKK mio,
- Nur dsværdi af afdækkede pensionsforpligtelser 126,6 128,5
- - Dags ? tilknyttede aktiver (100,2) (115,2)
- - jækkede pensionsforpligtelser, netto 26,4 13,3
- - tidsværdi af uafdækkede pensionsforpligtelser 57,7 53,7
- - telse til pensioner 31,12. 84,1 67,0
- - rige pensionslignende forpligtelser 19,4 15,9
- - [il pensioner og lignende forpligtelser 31,12, 163,5 82,9

 

 

Størstedelen af koncernens medarbejdere er dækket af pensionsordninger, der er betalt af koncernens selskaber. Ordningernes
er og økonomiske forhold i de lande, hvor medarbejderne er ansat. Nedenfor følger en

 
 

Bidragsbaserede ordninger

 

ide bidragsbaserede persionsordnirger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (f.eks. et fast beløb eller en

 

fast procentdel af tønnen). | en bidragsbaseret ordning vi det sædvanligvis være de ansatte, der bærer risikoen med hensyn til

  

den fremtidige udvikling i rente, inflation mv.

De væsentligste bidragsbasere ensionsordninger omfatter ansatte i Finland, Sverige, England samt funktionærer og

 

timelønnede i Danmark, Årets 07 ørende de bidragsbaserede ordninger består af indbetalinger til ordningerne,

 

ialt DKK 105,9 mio. i 2002 (DKK 72,3 Z001.
MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DSK mic. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
56,2 72,6 Udøi or indeværende regnskabsår 105,9 72,3

 

 

Ydelsesbaserede ordninger

| ydelsesbaserede pensionsorcninger igtet til at betale er bestemt ydelse (f.eks. en alderspension som et fast

 

beløb eller en fast procent af siutlønnen). | en ydelsesbaseret ordning er det sædvanligvis virksomheden, der bærer risikoen med

 

 

hensyn til den fremtidige udvikling i rente, i

ZD
>

  
     
   
  
 

For ydelsesbaserede ordninger

    

den skal udbetale i henhold til or værdien beregnes på grundlag af forudsætninger om bi.a. opgørelsesrente, stig-
t, medarbejderfratrædelse, dødelighed og invaliditet. Kapitalværdien beregnes

ning I lønninger og pensioner, invesie
i tidige ansættelse i virksomheden. Aktuarmæssige

alene fo

' de ydelser, som de ars
gevinster og tab indregnes løberde i re

£

De væsentligste af koncernens ydelsashasere

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

14. Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser — fortsat

Den ydelsesbaserede ordning i England er afdækket i en uafhængig pensionsfond. Den pr. 31.12.2002 aktuarmæssigt opgjorte
forpligtelse er optaget i koncernens balance med et beløb på DKK 26,4 mio. Forpligtelsen fremkommer som nutidsværdien af de
fremtidige ydelser på DKK 126,6 mio. med fradrag af markedsværdien af pensionsfondens aktiver på DKK 100,2 mio. Den aktu-
armæssige opgørelse var baseret på en opgørelsesrente på 5,5% p.a., en lønstigning på 3,8% p.a. og en pensionsstigning på
2,3% p.a., mens der ses bort fra aldersafhængig medarbejderfratrædelse. Næste aktuarberegning vil finde sted pr. 31.12.2004.

Den ydelsesbaserede ordning i Tyskland er ikke afdækket. Den pr. 31.12.2002 aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse i henhold til
ordningen er optaget i koncernens balance med et beløb på DKK 53,8 mio. (DKK 49,2 mio. i 2001). Den aktuarmæssige opgø-
relse er baseret på en opgørelsesrente på 6,0% p.a., en lønstigning på 2,5% p.a., og en pensionsstigning på 1,5% hvert tredje år
og en aldersafhængig medarbejderfratrædelse på 0-10% p.a. | koncernens resultatopgørelse for 2002 indgår ordningen med en
udgift på DKK 4,7 mio. (en indtægt på DKK 10,1 mio. i 2001). Næste aktuarberegning vil finde sted den 31.12.2004.

Koncernen har herudover ydelsesbaserede pensionsordninger i Holland og Norge, der ligeledes er uafdækkede. Forpligtelsen i
henhold til disse ordninger er optaget i koncernens balance pr. 31.12.2002 med et beløb på DKK 3,9 mio. (DKK 0,9 mio. i 2001).
I koncernens resultatopgørelse for 2002 indgår ordningerne med en udgift på DKK 0,1 mio. (DKK 1,0 mio. i 2001).

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.

Forskydning i hensættelse vedrørende ydelsesbaserede ordninger:

 

- - Hensættelse 01.01. 67,0 76,4
- - Udgiftsført (indregnet ændring i resultatopgørelsen) 18,9 (9,1)
- - Indbetaling (1,8) (0,3)
- - Hensættelse til pensioner 31.12. 84,1 67,0

 

Indregnede omkostninger vedrørende ydelsesbaserede ordninger:

 

 

 

- - Pensionsomkostninger for året 6,0 6,3
- - Renteudgifter på forpligtelserne 9,5 9,0
- - Forventet afkast på tilknyttede aktiver (6,9) (6,8)
- - Aktuarmæssige gevinster/tab 10,3 (17,6)
- - Indregnede omkostninger i alt 18,9 (9,1)
- - Realiseret afkast på tilknyttede aktiver (0,7) (2,3)

 

Fratrædelsesgodtgørelsesordninger

Koncernen har hensat DKK 19,4 mio. (DKK 15,9 mio. i 2001) til dækning af fratrædelsesgodtgørelser i Tyskland, Østrig, Italien og
Tyrkiet. Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelserne er betinget af, at nærmere definerede betingelser er opfyldt. Årets omkostning
vedrørende ordningerne udgjorde i alt DKK 5,7 mio. (DKK 3,9 mio. i 2001).

Øvrige ordninger

Ud over ovennævnte ordninger er der i koncernens selskaber visse lovmæssige eller aftalemæssige ordninger om ydelser til
medarbejderne af social, pensions- eller forsikringslignende karakter. De årlige bidrag hertil er udgiftsført som en del af koncer-
nens samlede personaleomkostninger. Årets omkostninger udgjorde i alt DKK 213,6 mio. (DKK 144,1 mio. i 2001).

 

 

REGNSKAB 103

 

 

Noter

 

 

 

15, Hensættelse til udskudt skat
KONCERN

Midlertidige afvigelser mellern regnskabsmæssige

 

 

 

 

 

  

 

 

og skattemæssige værdier: Regulering
Saldo af udskudt Valutakurs- Årets Saldo
1,1.2002 skat primo omregning bevægelse 31.12.2002
DKK mia. DKK Mio. DKK mio. DKK mio, DKK mic.
Immaterielle anlægsaktiver 153,6 - - 16,1 169,7
Materielle anlægsaktiver 730,0 31,7 (0,9) 204,8 965,6
Varebeholdninger 118,0 - 2,5 73,9 194,4
Forudbetalinger 11.073,8) - - 56,0 (1.017,8)
Andet 45,2 (15,9) 6,4 (35,2) 0,5
Skattemæssige henlæggelser i dattervirksomheder 97,4 ” - (15,4) 82,0
Fremførbare skattemæssige underskud (145,1) - 5,0 75,2 (64,9)
Midlertidige afvigelser i alt (74,7) 15,8 13,0 375,4 329,5
Hensættelser til udskudt skat (udskudt skatteaktiv) (30,8) 6,5 5,3 105,1 86,1
2002 2001
Udskudte Udskudte Udskudte Udskudte
skatteaktiver — skattepassiver Netto skatteaktiver  skattepassiver Netto
DKK mio. DKK mi DKE mio, DKK mio. DKK mio. DKK mio.
immaterielle anlægsaktiver (0,7) 51,8 51,1 (0,6) 53,6 53,0
Materielle anlægsaktiver (15,5) 299,8 284,3 (13,0) 231,2 218,2
Varebeholdninger (37,1) 92,0 54,9 (33,3) 68,0 34,7
Forudbetalinger (305,3) - 305,3) (322,1) -— (322,11
Andet (45,4) 45,4 - (22,6) 33,5 10,9
Udskudt skat vedrørende skatternæssige
henlæggelser i dattervirksomheder - 23,0 23,0 - 27,3 27,3
Skatteværdi af fremførbare underskud (21,9) - (21,91 (52,8) - (52,8)
(Skatteaktiver)/-passiver (425,9) 512,0 86,1 (444,4) 413,6 (30,8)
Modregning inden for juridiske skatteenheder
og jurisdiktioner 346,1 (346,1) - 355,4 (355,4) -
Netto (skatteaktiver)/-passiver I alf (79,8) 165,9 86,1 (89.0) 58,2 (30,8)

 

 

 

 

 

 

194 LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

15. Hensættelse til udskudt skat — fortsat
MODERSELSKAB

Midlertidige afvigelser mellem regnskabsmæssige

 

 

 

 

 

 

og skattemæssige værdier: Regulering
Saldo af udskudt Årets Saldo
1.1.2002 skat primo bevægelse 31.12.2002
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Immaterielle anlægsaktiver 75,7 0,8 91,4 167,9
Materielle anlægsaktiver 602,5 (0,3) 170,6 772,8
Varebeholdninger 226,6 - 79,1 305,7
Forudbetalinger (1.073,8) - 56,0 (1.017,8)
Andet 76,2 27,5 (17,7) 86,0
Midlertidige afvigelser i alt (92,8) 28,0 379,4 314,6
Hensættelser til udskudt skat (udskudt skatteaktiv) (27,8) 8,4 113,8 94,4

2002 2001
Udskudte Udskudte Udskudte Udskudte
skatteaktiver skattepassiver Netto skatteaktiver skattepassiver Netto
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio,
Immaterielle anlægsaktiver - 50,4 50,4 - 22,6 22,6
Materielle anlægsaktiver - 231,8 231,8 - 180,8 180,8
Varebeholdninger - 91,7 91,7 - 68,0 68,0
Forudbetalinger (305,3) - (305,3) (322,2) - (322,2)
Andet - 25,8 25,8 (3,4) 26,4 23,0
(Skatteaktiver)/-passiver (305,3) 399,7 94,4 (325,6) 297,8 (27,8)
Modregning inden for juridiske skatteenheder

og jurisdiktioner 305,3 (305,3) - 297,8 (297,8) -
Netto (skatteaktiver)/-passiver i alt - 94,4 94,4 (27,8) - (27,8)

 

Ovenstående tal viser udskudte skatteaktiver, henholdsvis udskudte skattepassiver brutto, ved en selskabsskatteprocent på 30

(30% i 2001).

 

 

REGNSKAB

105

Noter

 

 

16, Langfristet gæld

 

 

 

MODERSELSKAB KONCERN
2001 2002 2002 2001
DKK mio. DKK mio, DKK mio. DKK mio.
12,4 13,7 i forfalden efter 5 år 14,3 18,4
17. Egne aktier
MODERSELSKAB OG KONCERN
Antal aktier Pålydende Andel af Anskaffelses-
2 nom. DKK 5 værdi selskabskapital værdi
Stk. DKK mio, % DKK mio.
Behoildning 1.1.2002 2.397.368 12,0 1,03% 123,0
Årets tilgang 190.400 9,9 0,08% 37,7
Årets afgang til anskaffelseskurs (223.332) (1 -0,10% (9,8)
Beholdning 31.12.2002 2.364,436 11,8 1,01% 150,9

 

Aktierne er anskaffet til sikring og gennemførelse af aktiecptionsordninger for direktionen og en række nøglemedarbejdere i
Kj Cr 2 p o j
de ordninger for medarbejdere i udenlandske dattervirksomheder. Pr. 31.12.2002 udestod

       

   

ind- øg udland samt aktiekursbasere
3.351.739 stk, aktieoptioner samti en fornligtelse vedrørende den aktiekursbaserece ordning for medarbejdere i udenlandske

 
    

er eksklusive aflecte sociale omkostninger.

345.100 stk. akti

 

dattervirksomheder, svarende til

Kursværdien på hele beholdringer af r pr. 31.12.2002 udgjorde DKK 440,4 mio. (DKK 505,1 mio. i 2001). Udskudt skat

på aktier med en ejertid på under 3 siorde DKK 7,7 mio, Beløbet er ikke hensat,

Salgsværdien for årets afgang af aktier udgjorde DKK 12,8 mic.

L8SV

    
 

blerede optionsordning er der indgået en optionsforretning med LFI A/S, der giver
selskabet ret til at købe op til 2.500.000 A/S, Optionspræmier herfor udgjorde DKK 105,0 mio, Optionen kan
udnyttes i perioden: 1. september 20023 + 7. april 2004, Ucnyttelseskursen er fastsat til 241,38 med tillæg af 10% p.a. beregnet

Til sikring og gennemførelse af den" 2

 

k, aktier fra LE

 

fra 5, marts 2002 til udnyttelsesdagen

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

18. Kontraktlige forpligtelser
Leje- og leasingforpligtelser

Lundbeck har påtaget sig forpligtelser for DKK 457,4 mio, (DKK 402,8 mio. i 2001) i form af lejemål samt leasing af
driftsmateriel, primært biler.

De fremtidige leje- og leasingbetalinger fordeler sig som følger:

 

 

 

2002 2001

Grunde og Grunde og
bygninger  Driftsmateriel I alt bygninger Driftsmateriel [alt
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Under 1 år 100,3 55,3 155,6 85,6 44,7 130,3
Mellem 1 og 5 år 186,1 46,9 233,0 178,3 41,5 219,8
Over 5 år 68,8 - 68,8 52,7 - 52,7
I alt 355,2 102,2 457,4 316,6 86,2 402,8

 

Udgiftsførte leje- og leasingydelser udgjorde DKK 138,9 mio. for 2002 (DKK 110,0 mio, i 2001).

Synaptic Pharmaceutical Corporation

Lundbeck har i november 2002 afgivet et købstilbud til aktionærerne i Synaptic Pharmaceutical Corporation i form af et
fusionstilbud mellem Synaptic og en dattervirksomhed af H. Lundbeck A/S med tilbud til de amerikanske aktionærer om
kontant indløsning. Dette tilbud blev godkendt i februar 2003 af de amerikanske aktionærer på en ekstraordinær generalforsam-
ling. Den samlede købssum udgør ca. USD 123 mio.

Selskabet indregnes som datterselskab fra og med overtagelsesdagen i 2003, og forskelsbeløbet mellem købssummen og de
vurderede og identificerede nettoaktiver indregnes som goodwill.

Andre købsforpligtelser
Moderselskabet har påtaget sig købsforpligtelser vedrørende materielle anlægsaktiver for DKK 269,2 mia. (DKK 131,7 mio. i 2001).

Forskningssamarbejder

Koncernen er part i flerårige forskningssamarbejder, der indeholder forskningsmæssige og kontraktlige minimumsforpligtelser
i størrelsesordenen DKK 100 mio. Forpligtelsernes samlede størrelse kan blive væsentligt forøget i takt med samarbejdernes
positive udvikling.

Øvrige kontraktlige forpligtelser
Moderselskabet har forpligtelser til kapitalindskud på DKK 102,3 mio. (DKK 155,2 mio. i 2001) og har indgået diverse
serviceaftaler for et beløb på DKK 42,7 mio. (DKK 42,5 mio. i 2001).

 

 

REGNSKAB

107

 

 

Noter

 

 

 

 

19, Eventualføorpligtelser

Incitamentsordninger

 
 

Koncernen har en forpligtelse ved
baseret ordning til medarbejdere i rksomheder på i alt DKX 260,3 mio. pr. 31.12.2002 (DKK 318,9 mio, i

2001). Hertil knytter der sig et sk

 

& DKK 56,1 mio., som ikke er aktiveret.

 

Valutarisici på forudbetaling fra Forest

Forudbetalingen fra Forest er omregnet til i

 
 

nsaktionsdagens valutakurs eller der valutaterminssikrede kurs og optaget i

 

balancen med DKK 1.050 mia. S ingen var sket til balancedagens valutakurs, ville forudbetalingen udgøre

 

DKK 807 mio. Koncern

 

etalingsforpligtelse end den forudbetaling, der er optaget i balancen.

Hensigtserklæringer

   

Moderselskabet har udstedt he

7?

inger over for dattervirksomheder for et beløb på DKK 134,4 mio. (DKK 58,8 mio. i 2001).
Herudover har moderselskabet udstedt? generelle hensigtserklæringer over for dattervirksomheder.

    

Verserende retssager

Koncernen er involveret i enkelte ar, Det er ledelsens opfattelse, at disse retssager ikke vil have en væsentlig indflydelse

 

på koncernens økonomiske stilling.

Concernen er herudover involver

 
 

fogedsager med generiske konkurrenter, Såfremt disse — mod forventning — tabes,
kan det få væsentlig betydning for ske konkurrence og dermed væsentlig betydning for selskabet.
Branchemæssige forpligtelser

er påhviler koncernen normale brancner

 

eturforpligtelser, Ledelsen forventer ikke tab herpå.

Sambeskatning

 

e sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat under sambeskatningen.

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

20. Finansielle instrumenter

Valutarisici

Nettoudestående valutaterminsforretninger og -optioner pr. 31.12.2002 udgjorde for koncernen:

 

Hedgingdel:
Kurstab/
-gevinst
Kurstab/ indregnet i
Sikringsværdi Markedsværdi -gevinst resultat-
iht. "hedge (valutatermins- indregnet på opgørelsen/
accounting" forretninger) egenkapitalen balancen
DKK mio, DKK mio. DKK mio. DKK mio.
USD 2.614,3 2.410,7 203,6 143,2
EUR 211,1 210,7 0,4 1,6
SEK 126,5 124,9 1,6 (2,6)
CHF 89,1 89,3 (0,2) 0,6
NOK 73,6 76,8 (3,2) (6,2)
AUD 43,3 40,0 3,3 2,5
CAD 180,8 164,1 16,7 13,4
HUF 28,1 29,7 (1,6) (0,7)
GBP 158,6 164,9 (6,3) (6,3)
ZAR 37,9 41,8 (3,9) 8,6
HKD 4,6 4,0 0,6 0,4
Terminskontrakter 3,567,9 3.356,9 211,0 154,5

 

kursreguleringen mellem de indgåede valutaterminsforretningers kontraktværdi og markedsværdien udgjorde p
DKK 269,9 mio. (DKK 20,7 mio i 2001).

Der var pr, 31.12.2002 ingen valutaoptioner under hedging-delen.

 

Tradingdel:

Kurstab/

-gevinst

Markedsværdi indregnet i
(valutatermins- resultat-
forretninger) opgørelsen
DKK mio. DKK mio.

USD 1.179,0 124,8
EUR 157,4 0,7
SEK 80,7 (2,7)
NOK 17,1 (0,2)
AUD 20,0 (0,3)
CAD 6,7 1,2
HUF 29,8 (0,9)
Øvrige - 0,1
Terminskontrakter 1.490,7 122,7

 

Gennem-
snitlige
sikringskurser
på eksisterende
valutatermins-
forretninger
DKK

791,56
745,32
81,13
510,56
93,50
429,47
494,38
2,98
1.208,64
78,11
109,19

Gennem-
snitlige
sikringskurser
på eksisterende
valutatermins-
forretninger
DKK

775,62
750,90
83,07
99,65
422,68
534,00
3,04

IV

Udløbsperiode

jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003
jan - dec 2003

31.12.2002

Udløbsperiode

jan - okt 2003
jan - mar 2003
jan - mar 2003
feb - aug 2003
mar - apr 2003
mar 2003
jan - mar 2003

Kursreguleringen mellem de indgåede valutaterminsforretningers kontraktværdi og markedsværdien udgjorde pr. 31.12.2002

DKK 109,8 mio. (DKK 6,9 mio i 2001).

 

 

REGNSKAB

 

 

Noter

 

ø

20. Finansielle instrumenter — fortsat

 

Valutaoptioner (zero-cost optioneri:

    

Kurstab/
-gevinst
Kontraktbeløb indregnet i Gennemsnitlige
opgjort til resultat- sikringskurser/
aftalekurs opgørelsen exercise-kurser Udløbsperiode
DKK mio, DKK mio, DKK
USD/DKK (købt USD put) (0,9) 768,50 jan 2003
USD/DKK (solgt USD call 7,8 832,87 jan 2003
CAD/DKK (købt CAD put) 0,8 460,00 jan 2003
CAD/DKK (solgt CAD call) 0,1 475,98 jan 2003
Optioner "gennemsnit" 126,9 78

 

 

Optionerne er alle etableret med cirka en delt3-30-værdi på put-optionen.

 

Tilbagesalgsværdien af de købte lutaoptioner udgjorde DKK 7,1 mio. pr. 31.12.2002. (DK -0,8 mio. pr. 31.12.2001)

   

Kreditrisici
De primære finansielle instrumenter, der fremgår af balancen, er tilgodehavender fra varesalg, værdipapirer og likvide behold-

 

ninger. De beløb, som de nævnte balanceposter er opført med, er identiske med den maksimale kreditrisiko. Koncernen har ingen

  

væsentlig koncentration af kreditrisici, men har spredt disse over en lang række kreditværdige samhandelspartnere.

Værdipapirbeholdningen består udelukkende af danske stats- og realkreditobligationer.

 

Kreditrisikoen for likvide behold r og afledte finansielle Instrumenter (valutaterminsforsetninger og -optioner) begrænses,
ved at der kun handles med banker, som har an høj kreditværdighed.

 
 
  

    
 

   

Lundbecks produkter afsættes hovedsagelig til lægemiddeldistributører og hospitaler. Historisk set har der kun været konstateret
P BYE 5 5
2

minimale tab, hvilket også gør sig g

 

 

110 LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

20. Finansielle instrumenter — fortsat

Renterisici

Renterisici er opgjort ud fra forfaldstidspunkter. Såfremt revurdering eller rentetilpasning sker før forfald, er renterisikoen opgjort

ud fra dette tidspunkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Mellem

Under 1 år 1 og 5 år Over 5 år l alt
2002 DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Aktiver
Tilgodehavender” 2.421,0 - - 2.421,0
Obligationer 45,3 - 427,9 473,2
Associerede virksomheder - - 114,2 114,2
Andre kapitalandele - 527,2 - 527,2
Likvide beholdninger 388,2 - - 388,2
Finansielle aktiver i alt 2.854,5 527,2 542,1 3.923,8
Passiver
Prioritetsgæld 9,7 28,4 14,3 52,4
Anden gæld 2,.939,1 - - 2.939,1
Bankgæld 187,0 - - 187,0
Finansielle passiver i alt 3,135,8 28,4 14,3 3.178,5

Mellem

Under 1 år 1 og 5 år Over 5 år I alt
2001 DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Aktiver
Tilgodehavender” 1.718,8 - - 1.718,8
Obligationer - 343,3 - 343,3
Andre kapitalandele - 875,0 - 875,0
Likvide beholdninger 688,1 - - 688,1
Finansielle aktiver i alt 2.406,9 1.218,3 - 3.625,2
Passiver
Prioritetsgæld 10,7 31,9 19,1 61,7
Anden gæld 2.921,6 - - 2.921,6
Bankgæld 94,4 - - 94,4
Finansielle passiver i alt 3.026,7 31,9 19,1 . 3.077,7

 

=) Inklusive andre tilgodehavender og værdi af skatteaktiver under finansielle anlægsaktiver,

Effektive
rentesatser

4-6

3-6

Effektive

rentesatser

%

3-6

0-4

 

 

REGNSKAB

111

 

 

Noter

 

 

21. Nærtstående parter

 

Lundbeck definerer næristående parties

 

- Selskabets hovedaktionær, /5. Vestagervej 17, 2900 Hellerup, som er 100% ejet af Lundbeckfonden, samt Lundbeckfonden
- Selskaber, hvori hovedaktionæren har en betydelig indflydelse samt disses dattervirksomheder, in casu Chr. Hansen Gruppen

- Selskabets direktion og bestyrelse

- Selskaber, hvori selskabets direk

 

styrelse har en betydelig indflydelse

| 2002 har der været følgende transaktioner meliem de definerede nærtstående parter og Lundbeck:

 

- Selskabet har indgået en optionsforretning med LFi A/S, som giver selskabet ret til at købe op til 2.500.000 stk. aktier fra LFI A/S.
- Direktionen har modtaget vederlag samt udnyttet aktieoptioner, jf. note 2.
- Bestyrelsen har modtaget vederlag, jf note 2.

Herudover har der kun været få tra r af uvæsentlig betydning med de nærtstående parter.

 

 

22. Segmentoplysninger

Primære segmenter:

 

Koncernen beskæftiger sig udelukkende inden for forretningssegmentet "Lægemidler til behandling af sygdomme inden for
CNS-området”,

Sekundære segmenter:
Koncernens omsætning er opdelt i følt:

 

:de sekundære geografiske segmenter:

Omsætning
2002 2001
DKK mic. DKK mic.
Danmark 153,6 192,0
Øvrige Europa 4.890,2 4.522,0
USA 3.172,3 1.968,3
øvrige verden 1,271,9 973,2

I alt 9.488,0 7.655,5

Koncernens aktiver og tilgange TI immaterieile og materielle anlægsaktiver er opdelt i følgende sekundære geografiske segmenter:

Årets tilgang,

Segmentaktiver? anlægsaktiver”?
2092 2091 2002 2001
DKK mio. DKK mic. DKK mio. DKK mio.
Danmark 5,871,0 4.921,2 (42,1) 490,0
Øvrige Europa 3.004,6 2.728,0 1,057,3 1.352,5
USA 17,3 3,1 0,6 -
Øvrige verden 296,6 226,6 26,4 31,4

 

 

 

talt 9.189,5 78769 1.042,2 1.873,9

 

 

£) Ekskiusive udskudte skatteaki

  

yiImmaterielle og materielle onlægsaktrver.

 

 

 

LUNDBECK ÅRSRAPPORT 2002

 

Noter

 

 

23, Reguleringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONCERN 2002 2001
DKK mio. DKK mio.
Afskrivninger 405,1 315,4
Ændring i pensionsforpligtelse 21,2 (7,8)
Udbetalinger vedrørende options- og aktiekursbaserede ordninger (17,8) (56,2)
Reguleringer 408,5 251,4
24. Ændring i driftskapital
KONCERN 2002 2001
DKK mio. DKK mio.
Ændring i varebeholdninger (372,5) (191,9)
Ændring i tilgodehavender (510,6) (32,6)
Ændring i kortfristet gæld (47,6) 508,6
Ændring i driftskapital (930,7) 284,1
25. Køb af virksomheder
KONCERN
2002 2001
Køb af minoritetsandele i konsoliderede virksomheder: DKK mio. DKK mio.
Immaterielle anlægsaktiver - 252,1
Minoritetsinteressers andel af egenkapital 5,5 30,4
Goodwill ved køb af minoritetsandele i konsoliderede virksomheder 6,5 604,3
Kontant anskaffelsessum 12,0 886,8
Af den samlede anskaffelsessum på DKK 12,0 mio, blev DKK 10,5 mio. erhvervet af H. Lundbeck A/S, mens de resterende
DKK 1,5 mio. blev erhvervet af Lundbeck Export A/S.
26. Likvider
KONCERN 2002 2001
DKK mio. DKK mio.
Værdipapirer med løbetid under 3 mdr. 45,3 -
Værdipapirer med løbetid over 3 mdr. 427,9 343,3
Værdipapirer medtaget som likvider” 473,2 343,3
Likvide beholdninger 388,2 688,1
Likvider 31.12. 861,4 1,031,4

 

=) Værdipapirbeholdningen medtaget som likvider består udelukkende af danske stats- og realkreditobligationer.

 

 

REGNSKAB

113


 

Lundbeck på verden

 

 

Yderligere information findes på vores hjemmeside v

 

dundbeck.com

 

Moderselskab
Danmark
H. Lundbeck A/S

Syntesefabrikker
Danmark

H. Lundbeck A/S

England

Lundbeck Pharmaceuticals Ltd.
Italien

Lundbeck Pharmaceuticals, [taiia 5.p.A.

Datterselskaber
Frankrig & Belgien
Frankrig

Lundbeck SA
Belgien

Lundbeck 5.Å.

Storbritannien

Lundbeck Limitec

Australien

Lundbeck Australia Pty Ltd.
Sydafrika

Lundbeck South Africa (Pty) Limited

Tyskland

Lundbeck GmbH & Co
USA

Lundbeck Inc., USA

Danmark

Lundbeck Pharma 4/5
Finland

OY H. Lundbeck A8
Holland

Lundbeck B.V.,

Irland

Lundbeck fIreland) Limited
Norge

H. Lundbeck AS
Sverige

H. Lundbeck AB

 

fåstrig & Schweiz
Estland

Lundbeck Eesti A/S
Letland

SIA Lundbeck Latvia
Litauen

UAB Lundbeck Lietuva
Polen

Lundbeck Poland $p.z.0.0.
Slovakiet

Lundbeck Slovenske 5.1.0.
Slovenien

iundbeck Pharrana d.0.0.
Tjekkiet

Lundbeck CZ sr.o.
Ungarn

Lundbecx Hungåria KFT
Østrig

Lundbeck Arzneimitte! Ges.m.b.H.
Schweiz

Lundbeck (Schweiz) AG
Kroatien

Lundbeck Pharma d.0.0.

Grækenland

Lundbeck Hellas S.Å.

Italien

Lundbeck Italia S.p.A

Portugal

Lundbeck Portugal — Productos
Farmacéuticos, Lda

Spanien

Lundbeck Espafa S.Å.

Tyrkiet

Lundbeck llac Ticaret Limited Sirketi
Israel

Lundbeck Israel Led.

Mellemøsten

andbeck Middle East A/S

Pakistan

Lundbeck Pakistan (Private) Limited
Indien

Lundbeck India Private Limited

Egypten

Lundbeck Egypt Scientific Office
Saudi-Arabien

Lundbeck Saudi

Argentina

Lundbeck Argentina S.A.

Brasilien

Lundbeck Brazil Ltda

Canada

Lundbeck Canada inc.

Chile

Lundbeck Chile Farmaceutica Ltda.
Mexico

Lundbeck México SA de CV

Japan

Lundbeck Japan K.K.

Korea

Lundbeck Korea Co., Ltd.
Hongkong

Lundbeck (Hong Kong) Limited

Bulgarien
De Forenede Arabiske Emirater
Hongkong
Kina
Malaysia
Rusland
Singapore
Ukraine
Istand
Rumænien
Iran

Fonde & Institutter
Lundbeck International

Neuroscience Foundation

The Lundbeck Institute

 

 

 

xD
o
ss
c
v
v
nm”
”»
v
É
0
c
o
U
<
oo
oo
'
<
c
v
ad
o
(0
O
a
io
=-
Kv

cu
o
s
c
ao
u
2
>
am

H, Lundbeck A/S afholder ordinær
generalforsamling den 8. april 2003

 

 

 

 

 

 

 

TR na

 

   

 
 

 

H. Lundbeck A/S
Ottiliavej 9
DK-2500 valby

   

+45

www lundbeck.corn

 

informatior.Glundbec

CWID mr CSYCOQOGD
MD, IO DS 55