Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

é
<a
Bø arsen nn
ERHVERVS” OG SELSKABSSTYRELSER

30 APR, 2003
Ekspeditionen

 

 

 

 

 

 

 

 

nærværende regnskab godkendtes på selskabets
ordinære generalforsamling den:

Som dkigent

29, ÅRSRAPPORT 2002

 

 

ra der: administrerende direktør
Ledelsen

Strategi

Hovedtal for koncernen

Vigtige begivenheder

Bestyrelsens og direktionens påtegning

Ey

Revisionspåtegning

Ledelsesberetning 2002

 

Supplerende beretning — Konoepara:

0

(Gt

G%

iD CO WJ

OG

ÅAktionærforhold

 

Regnskabst
Anvendt regnskabspraksis
Resultatongøreljse

Balance - Aktiver

 

Balance — Pass
”engestrømsopgørelse

nkapitalopgørelse

 

il regnskabet

Ledelse og bestyrelse

2Å
28
32
37
38
39

 

 

 

  

 

 

Fra den administrerende direktør

Ved udgangen af 2002 har Bavarian Nordic en stærk markedsposition. Vor MVA-BN plat-
formsteknologi vil danne grundlag for en række lovende vaccineprodukter i de kommende
år. I de kommende år forventer vi en væsentlig stigning i omsætningen i forhold til 2002,
og i 2003 påregnes et resultat før skat på DKK 250 mio.

Som led i styrkelsen af vort forretningsfokus i 2002 indstillede vi den kliniske udvikling af
celleterapier og den interne udvikling af cancervacciner.

Omstruktureringen har også betydet øget fokus på produktion, kvalitet og forretningsudvik-
ling. Vi fortsætter med at styrke disse områder såvel ved anvendelse af vore egne ressour-
cer som via lokale og strategiske samarbejdsaftaler.

En forudsætning for Bavarian Nordics succes har været vore medarbejdere. Jeg vil gerne
takke dem for deres indsats i 2002 og ser frem til det fortsatte samarbejde i 2003.

Peter S. Wulff
Administrerende direktør

 

Peter Samuel Wulff Asger Aamund Paul Chaplin Bo Sandroos
Administrerende direktør yj i Forskningsdirektør Finansdirektør

 

 

 

 

 

Strategi

Bavarian Nordic udvikler sig til en kommercielt drevet vaccineselskab med en betydelig
omsætning. Vi har opbygget stærke interne kompetencer inden for forskning og udvikling
og har målrettet vor indsats mod områder med stort forretningsmæssigt potentiale, som
for eksempel kopper, HIV og andre infektionssygdomme.

Med undtagelse af den traditionelle Elstree-BN koppevaccine er vore produktkandidater
baseret på MVA-BN vaccineteknologien. MVABN er for tiden under klinisk udvikling med
lovende resultater, både som en sikker tredjegenerations koppevaccine og som en rekom-
binant vaccine inden for HIV-behandling. Vor strategi er baseret på, at salget af koppevacci-
ner skal skabe basis for at fortsætte forskning og udvikling af moderne vaccineprodukter. I
2002 tog vi de første store skridt i den retning.

 

2000

font
tg
ta
[fe

1998

 

   

fr
(31 PS

mn

nd

ni

 

     

EN w >
Ndr RO CD CD

 

        

   

Q

0
Udvikingsomkostninger 34,3 36,7 3 2,3
Forskningsomkostninger 25 25,1 22 32,5
Ådministrationsomkos 31 D 17,3 13 2,3
Resultat af primær drifi (26 (93,5; (79,1) (65,9) (44,1)
Årets resultat 70, 10921; (74 8) (65,0) (42,1)
Balance
Åktiver i alt 317,7 33,7 152,8 220,1
Åktiekapital 45,1 27,3 27,1 271
Egenkapital 196,4 62,3 134,6 1995

 

Pengestrømsopngørelse

   

     

Likvide beholdninger, nette 108,2 3,0 141,7 210,6
Pangestrøm fre driftsaktivitete: (13,7) (74,6) (61,5) (36,3)
Pengestrøm fra investering (0,71 (3,9) (3,8) (4,4)
Pengestrø | BABE 20 (0,3) 218,2
17, (27,4) (24,0) (22,1)
17, (27,3) (23,8) (22,1)
43 22,8 498 73,8

fn
>

Nå Ro Gin SSG om 0 nn

frå
G
Co
pr
om
1
Da
AJ
um

>

AJ ME ds
FN
æ

» SJ 00 (0 €
oo
>

» im

>

OD Gig ma ons

» MED

Do E
ED

GT.

CEN

  

AJ

BY
io
(7
o

nsanelytikerforening, 4. rev.udg., a

   

Vigtige begivenheder

Året 2002 var det hidtil mest fremgangs-
rige år i Bavarian Nordics historie. Både
forretnings- og forskningsmæssigt nåede
vi en række vigtige mål og oplevede flere
gennembrud:

+ | april underskrev Bavarian Nordic en
strategisk vaccinekontrakt med Powder-

Ject til en kontraktværdi af DKK 131 mio.

Samtidig blev PowderJect aktionær i
Bavarian Nordic med en andel på ca.
5,6%.

+ | løbet af året indgik Bavarian Nordic tre

vigtige leveringskontrakter på MVA-BN og

Elstree-BN koppevaccine. Den samlede
værdi af de kontrakter, der blev under-

skrevet i løbet af året, oversteg DKK 360

Mio.

+ Gennem egne markedsføringsaktiviteter

og partnerskaber positionerede Bavarian
Nordic sig som en af de førende virksom-

heder på markedet for koppevaccine.
Det er Bavarian Nordics agt at være
ledende i udviklingen af den første sikre
tredjegeneration af koppevaccine.

+ Klinisk fase 1/1l forsøg med MVA-BN mod

kopper og HIV blev gennemført i henhold

til planen. De nyeste data bekræfter den
høje sikkerhed og behandlingseffekt af

MVA-BN, og der er for begge vacciner
etableret en klar klinisk udviklingsplan.

I juni gennemførte Bavarian Nordic en ret
tet aktieemision med et bruttoprovenu på
DKK 67 mio.

| august omstrukturerede Bavarian Nor-
dic sine driftsaktiviteter og reducerede
dermed omkostningerne betragteligt. Vi
styrkede vort forretningsmæssige fokus
ved at indstille celleterapiprojektet og
den interne udvikling af cancervacciner.

I september flyttede Bavarian Nordic ind i
nye lokaler på adressen "Ved Amager-
banen” i København.

Efter regnskabsårets udløb underskrev
Bavarian Nordic den 7. februar 2003 en
kontrakt med den tyske regering om
levering af Bavarian Nordics koppevac-
cine Elstree-BN. Kontrakten var Bavarian
Nordics til dato største.

Ligeledes efter regnskabsårets udløb ind-
gik Bavarian Nordic den 25, februar 2003
en aftale med det amerikanske sundheds-
ministerium om udvikling af MVA-BN som
sikker koppevaccine til det amerikanske
marked.

+ Bavarian Nordics resultat for 2002 blev

et underskud på DKK 26,7 mio. før ren-
ter og skat mod DKK 93,5 mio. året før.
Efter indregning af selskabets skatteaktiv
fra de foregående år var resultatet et
overskud på DKK 70,1 mio. Omsætning-
en på salg af koppevacciner udgjorde
DKK 121,1 mio. Resultatet er i overens-
stemmelse med forventningerne som
meddelt den 13. december 2002, En del
af den oprindeligt forventede omsætning
på DKK 150 mio. vil dog først blive ind-
regnet i 2003. Elstree-BN vaccineordren
til den engelske regering er produceret,
faktureret og betalt, Da der imidlertid er
tale om en vaccine under udvikling, og
fremstillingskravene først for nylig er ble-
vet fastlagt, anmodede kunden om yderlig-
ere frigivelsestest. Dette er nu færdig-
gjort, og Bavarian Nordic vil derfor ind-
tægtsføre størstedelen af indtægterne
fra denne ordre i 1. kvartal 2003.

 

i,
CD
un
>
SK
>
GI
CD
==
(5)
O
Co

 

verensstemmelse med de internatio
regnskåbsaflæggelsen for børsnote

 

således at Årsrapporten giver et r:

en supplerende beretning jfr. side 16-

Årsfapporten indstilles til generalk

  

enhavn, den &, marts 2003

 
 

; Søer Åamund

2
>, gl

 

 

 
 
 
    

 
 
 
  
 

 

> for Bavarian Nordic A/S. Årsrapporten ér aflagt i
»sloven samt de krav Københavns Fondsbørs stiller. til

3

inden for rammerne af almindelige anerkendte retningslinier. herfor,

   

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i Bavarian Nordic A/S

Vi har revideret Årsrapporten for Bavarian Nordic A/S for regnskabsåret 2002, side 1-15 og side 24-55. Revisionen har ikke omfattet den
supplerende beretning på side 16-23.

Selskabets ledelse har ansvaret for Årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om Årsrapporten,
fra side 1-15 og side 24-55,

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at Årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter
stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i Årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere
stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den sam-
lede præsentation af Årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at Årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2002 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 2002 i over-
ensstemmelse med de Internationale Regnskabsstandarder (IFRS), Årsregnskabsloven samt Københavns Fondsbørs' krav til regnskabs-
aflæggelse for børsnoterede selskaber.

København, den 6. marts 2003

Deloitte & Touche
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

PrigewaterhouseCoopers

    
  

Statsautoriseret evisor
TD NEN
Jørgen Holm Andersen

Statsautoriseret revisor

 

 

 

&O
OD
QN
OQ
==

beretn

Ledelses

 

 

 

 

 

 

 

Bavarian Nordics resultater i 2002 viser, at
selskabet er på vej til at blive omdannet til
en stadig mere effektiv organisation med et
klart kommercielt fokus. Vi har i dag en
stærk portefølje af vaccineprojekter og en
overskudsgivende forretning inden for kop-
pevacciner.

Bavarian Nordic har udarbejdet en suppler-
ende beretning, der indgår som et særligt
afsnit med titlen "Koppeparadokset”. Den
supplerende beretning er placeret lige efter
Ledelsesberetningen og fortæller om den
smitsomme sygdom kopper, der udgør, om
end udryddet, en stadig voksende udfordring.

Produktsalg

| september 2002 underskrev Bavarian
Nordic en leveringsaftale med det tyske for-
svar ("Bundeswehr") om levering af 1 mil
lion doser af Bavarian Nordics patentbe-
skyttede koppevaccine, MVA-BN. Den tyske
hær købte MVA-BN doserne som produkter
under udvikling. MVA'BN er på nuværende
tidspunkt under klinisk udvikling, som en
sikker "stand-alone” koppevaccine.

Vor største fremstillings- og leveringskon-
trakt af koppevacciner i 2002 blev indgået i
oktober, da Bavarian Nordic fik tildelt en
kontrakt på DKK 200 mio. med den tyske
regering om levering af Elstree-BN koppe-

vaccine. Størstedelen af leverancerne skal
ske i løbet af første og andet kvartal 2003.
Elstree-BN er en andengenerations vaccinia
vaccine, der stammer fra Elstree-vaccine-
stammen, og som produceres af Bavarian
Nordic ved hjælp af moderne fremstillings-
metoder i cellekulturer og i serumfri formu-
lering. Der eksisterer ingen registrerede
koppevacciner af denne kvalitet. Som andre
andengenerations koppevacciner er Elstree-
BN stadig i udviklingsfasen. Bavarian Nor-
dic har i samarbejde med vores partnere
og myndigheder i Europa etableret et kli-
nisk udviklingsprogram for Elstree-BN.

Gennem året fortsatte Bavarian Nordic
udbygningen af sit salgs- og distributions-
net. Således blev der indgået en række
aftaler med lokale agenter, distributører og
andre repræsentanter for at øge markeds-
udbredelsen af Bavarian Nordics vaccine-
produkter globalt.

Samarbejdspartnere

Bavarian Nordic indgik i april 2002 en stra-
tegisk vaccinekontrakt med PowderJect
Technologies Ltd., som er en international
vaccinevirksomhed.

Ifølge den strategiske vaccinekontrakt skal
Bavarian Nordic levere Elstree-BN koppe-
vacciner til en kontraktværdi af DKK 131

mio. til PowderJect. Hovedparten af vacci-
nen til PowderJect blev produceret, frigivet
og leveret inden udgangen af 2002. Stør-
stedelen af den oprindeligt forventede
omsætning indregnes i 2003. Elstree-BN
vaccineordren til den engelske regering er
produceret, faktureret og betalt. Da der
imidlertid er tale om en vaccine under
udvikling, og fremstillingskravene først for
nylig er blevet fastlagt, anmodede kunden
om yderligere frigivelsestest. Dette er nu
færdiggjort, og Bavarian Nordic vil derfor
indtægtsføre størstedelen af indtægterne
fra denne ordre i 1. kvartal 2003.

I tillæg har Bavarian Nordic givet PowderJect
licens på fremstilling og salg af Bavarian
Nordics Elstree-BN koppevacciner i udvalgte
markeder. PowderJect blev også aktionær I
Bavarian Nordic med en andel på ca. 5,6%.

Vi har siden 1995 samarbejdet med vores
kontraktproducent IDT (Impstoffwerk Des-
sau-Tornau GmbH). I 2002 indgik vi en ram-
meaftale med IDT, der vil sikre Bavarian
Nordic stor produktionskapacitet i fremti-
den. I henhold til aftalen producerer IDT
både Elstree-BN og MVA-BN koppevacciner
for Bavarian Nordic.

Forskning og udvikling
Bavarian Nordics vigtigste teknologi- og

 

 

 

produktplatform er vor MVA-BN vaccinetek-
nologi. MVABN er en forkortelse for "Mod:-
fled Vaccinia Ankara — Bavarian Nordic”, og
det er vor opfattelse, at denne lovende tek-
nologi tegner til at blive fremtidens fore-
trukne vaccinevektor.

Bavarian Nordic har udviklet MVABN som
vaccine vektor siden 1995, MVA blev oprinde-
ligt udviklet fra Vaccinia Ankara i 1950erne
og 1960erne i Tyskland og blev svækket
ved 570 passager i kyllingefosterfibrobla-
ster (CEF-celler). Målet var at svække an
klassisk koppevaccine, Vaccinia Ankara,
ændre den til en sikker koopevaccine. Den
nye virus, MVA, blev i 1976 registreret til
brug som prævaccine i Tyskland i 1970'erne
og blev benyttet (af over 120.000 højrisiko-

08

personer) uden nogen efterfølgende væsent-

lige bivirkninger,

MVABN er udviklet af Bavarian Nordic som
en monoklonal virus fra den oprindelige MVA,
MVABN giver et højt antistof-aktiveret og
celle-medieret immunrespons og er sand-
synligvis den eneste koppevaccine, der er
sikker selv for personer med et svækket
immunforsvar. På grund af disse egenskae-
ber anvender Bavarian Nordic MVA-BN som
vektor ved en række sygdomme og har
udviklet en række vaccinestrategier. MVA-
BN kan udtrykke et stort antal antistoffer,

hvilket er vigtigt i udviklingen af multivalente
vacciner, f.eks, mod HIV, Bavarian Nordic
er ved at udvikle flere rekombinante vacei-
ner baseret på MVA-BN, En række patenter
og patentansøgninger dækker forskellige
aspekter af MVA-BN teknologien.

Klinisk udvikling
MVABN HIV vaccinerne og MVA-BN koppe-
vaccinerne er vores mest lovende vacciner.

VI afsluttede fase I undersøgelsen af MVA-
BN inden for kobber med 87 frivillige i Tysk-
land, og de foreløbige data bekræftede MVA
BN's høje sikkerhed og immunogenicitet,
Undersøgelsen påviste, at vaccination med
MVABN er sikker både for mennesker, der
ikke tidligere er vaccineret mød kopper, og
for mennesker, som allerede har fået en:
koppevaccination. Desuden øger en vacci-
nation meg MVA-BN både det antistof-akti-
verede og det celle-medierede immunre-
spons hos mennesker, der tidligere er
blevet vaccineret mod kopper. Der blev
odserveret lignende immunitetsniveauer
efter anden vaccination med MVABN hos
bersoner, som ikke tidligere er vaccinaret
mod kopper.

  
 
 

En klinisk fase I undersøgelse er planlagt til
2003 | USA og vil blive sponsoreret af den
amerikanske forskningsstyrelse National

Institutes of Health (NIH), I denne undersøg-
else foretages en direkte sammenligning
mellem immunrespons hos personer, der
vaccineres med enten MVA-BN eller den tra-
ditionelle koppevaccine DryVax, for at få en
viden om MVABN's effektivitet.

Som meddelt den 26. februar 2003 vil
Bavarian Nordic også igangsætte en fase Il
dose-undersøgelse inden for kopper med
MVA-BN i Europa i marts 2003.

Bavarian Nordic har ligeledes iværksat to
fase 1/l undersøgelser af HIV-smittede med
vor rekombinante MVA-BN baserede Nef
vaccine, hvoraf studiet i Erlangen, Tyskland
nu er afsluttet. Formålet er at konstatere
sikkerheden ved og behandlingseffekten af
en MVA-BN-baseret vaccine mod HIV. Den
5, marts 2003 kunne vi fremlægge resultat-
erne herfra. Op til 11 måneder efter ophør
af antiviral-terapi havde 7 af 14 patienter
fortsat et lavere HIV-niveau end ved behand-
lingsstart, og disse patienter er fortsat
friholdt for antiviral terapi. Dermed blev
MVA-BN's høje sikkerhed og kraftige inmun-
respons i patienter med et svækket immun-
forsvar bekræftet. På baggrund af disse
overbevisende data er den kliniske undersøg-
else blevet fortsat for at overvåge HIV-
niveauet i disse patienter. De gode sikker-
heds- og effektivitetsdata fra denne HIV-

 

PIPELINE ' . LAN BRUS i
Præklinik Fasé (2 ke Fasell

Koppevacciner DETS '
Elstree-BN CT > mi,

-MVA-BN CO

"HIV vacciner o

MVABN HIV. nef (eee ED 5)
. MVABN HIV Polytope CT Du vi

MYVA-BN HIV Multiantigen LID

Flavivirus vacciner :

MVABN dengue feber CIXI

MVA-BN japansk hjernebetændelsevirus CZ

Fase Ill

 

 

undersøgelse er endvidere fremmende for
udviklingen af MVA-BN som en sikker kop-
pevaccine.

Begivenheder efter regnskabsårets
udløb

Den 7. februar 2003 indgik Bavarian Nordic
en aftale med den tyske regering om leve-
ring af Bavarian Nordics koppevaccine
Elstree-BN. Kontrakten er Bavarian Nordics
hidtil største. Denne kontrakt forventes at
sikre, at selskabet opfylder størstedelen af
sine omsætningsmål for 2003, og kontrak-
ten vil i betragtelig grad styrke Bavarian
Nordics likviditet og kapitalberedskab.

Den 25. februar 2003 indgik Bavarian
Nordic en aftale med det amerikanske
sundhedsministerium om udvikling af MVA-
BN som sikker koppevaccine til det ameri-
kanske marked. Kontrakten er udtryk for en
international anerkendelse af MVA-teknolo-
gien og Bavarian Nordics førende position
på verdensmarkedet for koppevacciner.

Bestyrelsesbeslutninger og ordinær
generalforsamling

Den ordinære generalforsamling finder sted
den 29. april 2003 kl. 16.00 på adressen:
Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager
Boulevard 70, København.

Årsrapport 2002 og indkaldelse til den ordi-
nære generalforsamling forventes udsendt
den 8, april 2003.

Forventninger til 2003

Bavarian Nordic forventer, at omsætningen
i 2003 bliver ca. DKK 500 mio. Under for-
udsætning af at den forventede omsætning
realiseres, vurderer Bavarian Nordic, at
resultatet for 2003 før renter og skat bliver
på ca. DKK 250 mio.

Vore forventninger til 2003 omfatter igang-
sættelse af en række kliniske undersøgelser:

… MVABN koppevaccine, fase II undersøg-
else i Europa og USA

« Elstree-BN koppevaccine, fase | undersøg-
else I Europa .

. MVABN polytop HIV-vaccine, fase | under-
søgelse i Europa og USA

+ MVA-BN vaccine mod dengue feber, fase
| undersøgelse

+ MVABN vaccine mod japansk hjernehin-
debetændelse, fase I undersøgelse

Bavarian Nordic forventer også at udvide
sit internationale produktions- og distributi-
onsnet for koppevacciner.

Personale, videnressourcer og organi-
sation

Vi vurderer, at Bavarian Nordic besidder
vidensressourcer, der er særligt vigtige for
selskabet. Disse ressourcer beskrives i det
følgende.

Nysgerrighed, gåpåmod og åbenhed over
for nye ideer er egenskaber, der vurderes
højt hos Bavarian Nordic. Uafhængighed og
skabelse af ny viden er kerneværdier for
vores medarbejdere.

1 2002 har vi arbejdet intensivt med at udvikle
vor organisation. Bavarian Nordic har en inter-
national virksomhedskultur med kontorer
både i København og Minchen.

På grund af fokuseringen på vores vaccine-
projekter faldt antallet af medarbejdere fra
70 ved årets begyndelse til 62 ved årets
udgang. ! de kommende år forventer vien
moderat vækst i antallet af medarbejdere.

| august 2002 iværksatte vi en konsolide-
ring af de administrative funktioner og en
rationalisering for at nedbringe selskabets
driftsudgifter med øjeblikkelig virkning.
Denne omstrukturering var et led i Bavarian
Nordics strategiske plan om at koncentrere
sine aktiviteter om udvikling af vacciner til
behandling og forebyggelse af infektions-

 

 

 

sygdomme, som meddelt i forbindelse med
offentliggørelsen af halvårsrapnorter. de:
23. august 2002,

Som led i omstruktureringsprocessen afske-
digede vi i alt 12 ledere og øvrige medar
bejdere, Samtidig forbedrede vi kvalitets-
kontrol og kvalitetssikring ved at tilføre
områderne flere ressourcer, ligesom vi
sammenlagde den kliniske udvikting og
registreringsfunktion. Projektkoordineringer.
fik også tilført flere ressourcer,

 

  

Den danske del af organisationen flyttede i
årets løb til nye kontorer og laboratorier
adressen, "Ved Amagerbanen” | København.
Bygningen blev overtaget i juni og hen over
sommeren blev de 650m? laboratorier fuldt
renoveret, så de nu fremstår som moderne
udviklingslaboratorier, | dag er der 24 med-
arbejdere på kontoret i København inden
for ledelse, økonomi, regnskab, bogføring,
jura, kvalitetssikring og oræklinisk udvikling
På kontoret i Munchen er der 38 ansatte,
primært inden for forskning og udvikling af
vacciner, klinisk udvikling, patenter samt
marketing og salg.

å

 

 

 

 

| fremtiden forventer vi yderligere at udvikle
kortlægningen af vore videnressourcer.

 

ililjøforhold

Bavarian Nordics udledning til jord, luft og
vand og påvirkninger af miljøet er meget
begrænset, Vi er imidlertid opmærksomme
på evt, miljørisici. Bavarian Nordic har grun-
dige procesmanualer, som sikrer, at gæld-
ende sikkerheds- og miljølove og standar-
der overholdes.

Corporate Governance

Bavarian Nordic vurderer løbende sin prak-
sis inden for corporate governance. Selska-
bet har gennemgået de gældende rapporter
om god ledelsespraksis, De steder, hvor
Bavarian Nordics praksis afviger fra en spe-
cifik anbefaling, retfærdiggøres dette efter
selskabets opfattelse af arten af dets virk-
somhed,

   

ntisikofaktorer

Forventningerne og formødningerne i Års-
rapporten vedrørende Bavarian Nordics
virksomhed, markedet for koppevacciner
og Bavarian Nordics omsætning, ragn-
skabsmæssige resultat og forventede mar-
kedsandele er behæftet med stor usikker-
hed, Der er ingen garanti for, at Bavarian
Nordic helt eller delvist kan opfylde sine for-
ventninger til omsætningen eller det ragn-
skabsmæssige resultat, De største usikker-
nedsfaktorer omfatter f.eks.

Slet
T

  

é Udviklingen i efterspørgslen på koppe-

vaccine

Udviklingen i priserne på koppevaccine

2 Bavarian Nordics mulighed for at opnå
de forventede markedsandele

2 Bavarian Nordics produktionskapacitet
og underleverandører

2 Bavarian Nordics bruttomargin

e Ændringer i konkurrenceforholdene

? Øpretholdelse af eksisterende patentbe-
skyttelse

e Resultater af kliniske forsøg

8 Krav til vaccine specifikationerne

B

| tillæg til de ovenstående kommercielle
risici har vi identificeret følgende finansielle
og operationelle risikofaktorer.

Bavarian Nordics driftsmæssige risici om-
fatter, men er ikke begrænset til, evnen til
at indgå samarbejdsaftaler med medicinal-
hrmaer vedrørende udvikling, produktion,
markedsføring og finansielle resourcer. Der
er endvidere risici med hensyn til salgskon-
trakter og den hertil relateret produktion.

Finansielle risici omfatter den mulighed, at
Bavarian Nordic ikke kan realisere den bud-
getterede indtægt, og/eller rejse tilstræk-
kelig med kapital fra egenkapital eller lån.
På grund af det meget svingende marked

 

 

 

for biotekaktier er der ingen garanti for, at
Bavarian Nordic vil have tilstrækkelig kapital
til at kommercialisere sin forskning.

Likviditetsrisici omfatter muligheden for at
omsætningen opnås, men at likviderne ikke
er tilstrækkelig til at producere og levere
de solgte varer.

Valutakursrisici omfatter de risici, som
opstår på grund af salgs- og produktions-
kontrakter tegnet i Euro og virksomhedens
årsregnskab præsenteres i DKK. Kontrakter
tegnet i andre møntsorter end Euro udgør
ikke større usikrede valutakursrisici,

Den patentretlige position for biofarmaceu-
tiske og bioteknologiske nyskabelser er
specielt usikker og indebærer komplekse
juridiske og faktiske forhold. Der kan ikke
gives sikkerhed for, at Bavarian Nordic vil
være istand til at håndhæve sine patenter
eller forsvare sig i påstande om krænkelse.

Forsinkelser eller myndighedernes dispone-
ringer i fremtidige eller igangværende klini-
ske undersøgelser kan endvidere få en væ-
sentlig indflydelse på Bavarian Nordics drift
og økonomisk stilling.

En
om

 

Suppleren

 

 

de beretning — Koppeparadokset

 

   

 

 
 

 

 

 

um ANTISTOFFER

 

Antistoffer spiller en vigtig rolle, når udbredelsen af en virus i begyndelsen af smitte-
forløbet skal kontrolleres. Bavarian Nordic har udviklet metoder der måler niveauet af
vaccinia-specifikke antistofresponser i frivilligt vaccinerede personer.

 

 

 

Indledning
Udryddelsen af kopper er en af menneske-

hedens største sundhedsmæssige landvind-

inger. Men risikoen for, at kopper skal
dukke op igen, er blevet en betydelig ud-
fordring for det internationale samfund.

Begyndelsen

I dyreriget findes der adskillige koppevira,
nogle er almindelige og milde, andre mere
sjældne og ødelæggende. For at kunne
overleve har en virus brug for en vært (en
levende organisme), som den kan leve i.
Hvis virussen ikke kan finde en vært, enten
dør den eller "springer” videre til en anden

art, et såkaldt "transspecies jump” (artsbar-

riere-overspring), hvorefter virussen ændrer
sig og tilpasser sig den nye vært, Det er
denne proces, som mange mener har fund-
et sted mellem en gnaver og et menneske
for flere tusinde år siden på det afrikanske
kontinent.

Variola-virussen, som er årsag til kopper,
menes med tiden at have muteret, så den
blev en stamme som udelukkende angreb
og levede i menneskeceller. Den trivedes,
fordi den hele tiden kunne finde nye "vær-
ter” i nyfødte i den eksisterende befolkning,
og fordi smittede mennesker udvandrede til
samfund, som ikke tidligere havde været
udsat for virussen. Kopper blev en sygdom,

der var unik for mennesker - og lagde
gamie og nye kulturer øde med død og
opløsning til følge - indtil den ved en bevidst
indsats blev udryddet sidst i 1970erne.

Betydningen

Den første omtale af sygdommen stammer
fra Kina, Indien og det afrikanske kontinent
for over 3.000 år siden. Man mener såled-
es, at Faraoen Ramses V døde af kopper i
1157 f.Kr., da der er fundet pletter på hans
mumificerede jordiske rester.

Ironisk nok, så synes større samfund med
tiden og eksponeringen at have levet med
sygdommen. I "ulmende” samfund eller
samfund, hvor sygdommen havde været
konstant til stede i generationer, var der
kortere mellem udbruddene, og virkningen
var knap så voldsom. Konstant eksponering

af sygdommen skabte et højt baggrundsind-

eks eller "flokimmunitet”, Når sygdommen
blussede op, var mange allerede immune
fra en tidligere epidemi, hvorfor udbruddet
ikke blev så alvorligt. I modsætning hertil
var der længere mellem udbruddene i isole-
rede eller små samfund, men virkningen var
til gengæld voldsommere af den modsatte
årsag: mangel på konstant eksponering
udefra. "Flokimmuniteten” forsvandt, når de
immune til sidst døde af andre årsager og
efterlod kommende generationer, der var

yderst modtagelige for sygdommen, når
den vendte tilbage. Et eksempel på det sid-
ste findes i Islands historie, hvor der regi-
streredes 21 store koppeudbrud mellem
det 13. og 19. århundrede, herunder en
voldsom epidemi i 1707-09, som mind-
skede øens befolkning med 26%.

Variolation

Flere hundrede år før havde kineserne og
inderne imidlertid udviklet begrebet fore-
byggelse. Man havde lagt mærke til, at de
overlevende efter et koppeangreb aldrig fik
sygdommen igen. Derfor antog man, at
man kunne forebygge smitte ved at udsætte
en rask person for sygdommen. Frem-
gangsmåden var at lægge et snit i en sund
person, tage noget sårskorpe eller pus
(indeholdende variola-virus) fra en patient
og derefter indpode det i den sunde per-
sons åbne sår. Dette blev kaldt "variola-
tion”, Skønt der var risiko for at få kopper,
accepterede de fleste fremgangsmåden og
tog chancen. De, der overlevede, var deref-
ter immune over for sygdommen resten af
deres liv. Variolationen blev stadig udøvet i
syttenhundredtallet på forskellig måde, f.eks.
i indpodningshuse eller hos praktiserende
læger.

Gennembrud
Dr, Edward Jenner, en engelsk læge, tillæg-

 

 

ges æren for at have skabt basis for både
koppevaccinen og dei, vi i dag kalder "vac-
cination”, Jenner observerede, at malkepig-
er, der var udsat for kokopper, enten ikke
fik kopper eller kun fik dem ! mild grad. Hans
overvejelser gik på, om pusset I kokopper
kunne forebygge koppeinfektion. | 1796 af-
prøvede han sin teori ved på en loka! dreng
at indpode pus og lymfe fra kckopper. Dreng-
en åk pletvise hævelser, men der dannedes
sårskorper uden problemer. En måned sene-
re indpodede han den samme dreng med
koppenus. Drengen åk ikke kopper.

 

Jenner rapporterede, at indpodning mec
kokopper gav samme immuntet mod kop-
per som variolation, men uden den 5
risiko. Han omtalte kokopper som 'vac-
Cinia”, det latinske ord for ko, og kaldte
processen for "vaccination”. Der var marge
skeptikere, men rygterne om hans opdag-
else spredtes hurtigt til kontinentet og over
Atlanten.

 

 

Jenner og andre fortalere for vaccination
var underlagt naturens luner, For at kunne
vaccinere var de nødt til at have adgang ti:
levende kokoppevirus, hvorfor de var nødt
til at vente på et udbrud og herefter skynde
sig hen til den syge kø. Ved at skrabe sår-
skorper og pus fra pustlerne på køens yver,
havde de virus nok til at kunne begynde at

 

vaccinere. Men udbrud af kokopper var ikke
noget hyppigt fænomen, og koens læsioner

estod ikke altid af kokoppevirus, hvilket
resulterede i vaccination med virus af en
hek anden type.

Dertil kom, at når først kokoppevirussen
var høstet, skulle den holdes i live. Når den
brev opbevaret i amguller, blev styrken
påvirket af lys, varme og andre elementer,
Dan eneste anden måde at holde den i live
på, var på en vært - et menneske. Man vac-
cinerede så an person, og når vedkom-
mende dannede sårskorper, blev de brugt
ti at vaccinere andre personer. Denne tek-
nik blev kendt som "arm-til-arm” metodan
blev anvendt til at overføre kokopoevirus
vaccination til andre dele af verden.

og
og
Mens vaccinationerne øgedes I tal. fik Jen-
ner flere og flere rapporter om kopper hos
mennesker, der var vaccineret, Først for-
søgte han at modbevise det, mer efterhånd-
en blev det klart, at de vaccineredes immuni-
tet kun varede 7-10 år, hvorefter det var
nødvendigt at revaccinere.

Vacciner

et var ret enkelt at fremstille koppevac-
cine, Kalve eller får blev ridset på bugen
med vacciniavirus. De udviklede pustler,
sam blev skrabet af. Det tiloversblevne ous

 

    

blev opbevaret i hætteglas, og man tilsatte
fenol for at desinficere vaccinen. Forbedrin-
ger i teknologien førte til frysetørring af
vaccinen, så den senere kunne genopslæm-
mes I en steril buffer.

Udryddelse

| begyndelsen af 1950erne blev der årligt
registreret 50 millioner tilfælde af kopper.
Efter at man fandt ud af at masseproducere
stabile, frysetørrede vacciner, blev det mu-
ligt at bremse sygdommen ved at fore-
bygge den. Men dertil behøvedes politisk
vilje, fnansiering og engagement. Efter åre-
lange drøftelser fik World Health Organiza-
tion (WHO) i 1967 til opgave at udrydde
sygdommen. På det tidspunkt var antallet
af koppetilfælde faldet til 10-15 millioner
om året grundet massevaccination, men
selv dette tal var for højt.

WHO's stab kastede sig ud i en global
udryddelseskampagne og skabte hurtigt
en aktionsplan med den nødvendige infra-
struktur, En af de første opgaver var at
begrænse antallet af vaccinia-stammer i
brug og fastsætte nogle standarder. De
godkendte vaccinia-stammer blev til New
York City Board of Health (eller DryVax),
som hovedsagelig blev brugt i USA, og
Lister Elstree, som blev brugt i resten af
verden.

 

 

 

Sundhedsmedarbejderne startede med at
vaccinere i Vestafrika, fortsatte på det indi-
ske subkontinent for derefter at vende til-
bage til Afrikas Horn, idet de fulgte en stram
og gennemtænkt aktions- og overvågnings-
plan. | midten af 1970erne var kopper, hårdt
presset, gået i skjul. Der skete fra tid til
anden en pludselig opblussen og udbrud,
men sygdommen kunne holdes i skak. Efter-
hånden som der registreredes færre og
færre tilfælde, var der håb forude. I 1975
blev det sidste tilfælde af variola major regi-
streret i Bangladesh og to år senere, i 1977,
konstateredes det sidste tilfælde af variola
minor i Somalia. Endelig var det lykkedes at
bryde båndet mellem mennesker og kop-
per. Efter tre års dokumentationsarbejde
erklærede WHO og dets plenarforsamling,
World Health Assembly, i 1980 verden fri
for kopper.

Afvikling

I løbet af 1980erne afviklede man den orga-
nisation, man havde opbygget for at kunne
bekæmpe sygdommen. WHO's internatio-
nale net af laboratorier, som var skabt med
henblik på at opbevare og analysere koppe-
virusstammer, var ikke længere nødven-
dige. Dog opretholdt man to aktive labora-
torier, ét i USA og ét i Sovjetunionen. Alle
andre fik besked på at destruere deres
beholdninger af undersøgelsesmateriale

eller overføre dem til ét af de to tilbage-
blevne laboratorier.

Den erhvervsmæssige forskning og udvik-
ling af koppevacciner standsede ligeledes.
Dog fortsatte forskningen i brug af koppe-
vaccine som "vektorvaccine” (en metode til
at indføre antigener i kroppen) til behand-
ling eller forebyggelse af andre sygdomme.

De fleste lande havde frivilligt opgivet deres
massevaccinationsprogrammer i 1970erne.
Nogle lande havde destrueret deres vacci-
nebeholdninger, mens andre havde oplagret
dem. Af forsikringsmæssige grunde havde
WHO beholdt et lager af vacciner, og der
stod også en forsyning parat i WHO's labo-
ratorier til mennesker, der eventuelt kom i
kontakt med sygdommen.

I midten af 1990erne mente WHO, at det
var på tide at destruere de sidste eksem-
pler på levende variola-beholdninger, som
blev opbevaret i amerikanske og dengang
sovjetrussiske laboratorier. | 1996 krævede
World Health Assembly, at de sidste behold-
ninger skulle være destrueret inden 1999.

En alvorlig trussel

Da beslutningen om at destruere beholdning-
erne skulle føres ud i livet, blev nogle
lande klar over, at der måske kunne være

levende variola-materiale på andre lokali-
teter end de, der var godkendt af WHO.
Desuden var der frygt for, at nogen bevidst
ville anvende disse beholdninger for at gøre
skade. Pludselig var kopper, en sygdom,
som menneskene havde udslettet, på ny
dukket op endda som en trussel, som de
fleste regeringer vurderede som en national
sikkerhedsrisiko, der løbende måtte vurde-
res. Beslutningen om en destruktion lå ikke
længere hos forskerne.

WHO besluttede, at der var behov for yder-
ligere forskning i virussen, før der kunne
besluttes om beholdningerne skulle destru-
eres. Det blev aftalt at revurdere situationen
i 2002, Da spørgsmålet på ny var på dags-
ordenen i foråret 2002, blev det atter engang
besluttet at fortsætte med forskningen. Og
på et møde i november 2002 anbefalede
WHO's rådgivende udvalg vedrørende forsk-
ning i variola-virus World Health Assembly,
at der stadig var behov for yderligere forsk-
ning. I maj 2003 mødes plenarforsamlingen
på ny for at træffe en beslutning.

Den nuværende situation

Truslen om, at kopper kunne bruges som
våben, har sidenhen bevæget sig fra dis-
kussions- til kriseberedskabsstadiet. Den
amerikanske regering er gået foran ved at
sikre sig yderligere vaccinebeholdninger,

 

 

vaccinere militært personel og nøglener
i sundhedssektoren, samt etablere et pro-
gram til udvikling af en sikker vaccine, «
en vaccine, der kan bruges til hele befal
ningen uanset helbredstilstand. Andre rege-
ringer følger udviklingen i USA, mens de

løbende vurderer deres eget kriseberedskab.

soner

 

Vaccinelagre

vacciner, der opbevares på statslige lagre.
er sandsynligvis stadigvæk ef'ektiva mod
kopper, Men indholdet af hvert eneste hnæt
teglas skal kontrolleres for styrke, | nogle
tilfælde er lagrene ikke tilstrækkelige, hverfor
nogle lande er enten i gang med at erhverve
eller fremstille deres egen førstegerere-
tions beholdninger i statslige laboratorier.
Åndre igen er ved at sende opgaver i Icita-
tion.

 

 

Ånden og tredje generation
Efter koppernes udryddelse var der intet

behov for at fremstille vaccine. Virksomhe-
derne indstillede produktionen og koncen-
trerede sig om andre vacciner eller forret
ningsområder. Derfor findes der en begi
set mængde virksomheder, som hu
træde til og fremstille koppevaccine. Uc a
den gruppe er der nogle få, der kan frem-
stille andengenerations vaccine, om end

med forskellige teknikker og processer. Ind-
til for nylig har kun én virksomhed, Bav:

 

 

   
  

 

Ax

le været I stand til at fremstille den
eftertragtede tredjegenerations vaccine,
som er en sikker vaccine til mennesker
med svækket immunforsvar (f.eks. på
grund af HIV, kræftbehandling, organtrans-
plentation, eksem, asoriasis eller graviditet).

Vaccinetyper

Førstegenerations vacciner er vacciner,
som høstes direkte fra dyr, Selv om histori-
vist, at de er effektive, indeholder de
ofte urenheder og bakterier, som kraftigt
øger risikoen for reaktioner og/eller kompli-
sationer. Desuden må de ikke anvendes til
personer med svækket immunforsvar (som
beskrevet ovenfor),

en har

 

Åndengenerations vacciner er vacciner,
som fremstilles ved hjælp DryVax og Lister-
Elstree vaccinia-stammer i egnede celleku-
furer I henhold til god fremstillingsskik. Men
som med  ørstegenerations vacciner egner

SEK Ul personer

Tredjegenerations vacciner er vacciner,
som er sikre for personer med svækket
immunforsvar. De er baseret på en stamme
af Modified Vaccinia Ankara (MVA) virussen,
som blev brugt under koppeudryddelses-
kampagnerne i Tyskland i 1970erne. MVA
blev registreret og givet som prævaccina

r med svækket immun-

for at forbedre sikkerheden ved den traditi-
onelle vaccine, som stammede fra Lister-
Elstree vaccinia. Over 150.000 mennesker,
som erfaringsmæssigt havde stor risiko for
at få komplikationer af den traditionelle vac-
cine, fik MVA-prævaccinen og ti dage senere
Lister-Elstree vaccinen. Formålet var at
mindske bivirkningerne af Lister-Elstree vac-
cinen. Alle kunne tåle behandlingen, hvorved
det var bevist, at MVA var sikker og effektiv.

På nuværende tidspunkt er der kun én tred-
jegenerations vaccine tilgængelig. Den er
ved blive udviklet af Bavarian Nordic som

n "stand-alone” vaccine og - til forskel fra
de andre vaccinetyper — forventes den at
kunne gives sikkert som injektion, dvs. at
man kan undgå det traditionelle grimme ar
på huden. Gennem yderligere forskning vur-
deres tredjegenerations vaccinen at kunne
blive en vaccine, der er sikker for hele den
almindelige befolkning og som vil give de
vaccinerede livslang immunitet over for
kopper.

Bavarian Nordics ekspertise

Tidlig anvendelse af MVA

Modified Vaccinia Ankara (MVA) blev skabt
fra en stamme af Vaccinia Ankara. Den blev
givet til personer, som erfaringsmæssigt
havde stor risiko for at få komplikationer af

 

MVA-BN er Bavarian Nordics moderne og sikre
tredjegenerations koppevaccineprodukt.

       

Anwcu— —

satt 20 noen, i
£ mpidoss Ham
' opf hik

 

 

Lister-Elstree vaccinen. MVA blev givet som
en prævaccine, der ti dage senere blev fulgt
af den traditionelle vaccine. MVA havde vist
sig at være sikker og effektiv, men ved
udryddelsen af kopper ophørte den videre
udvikling af MVA.

MVA's potentiale

Frembringelsen af MVA har haft betydning
for forskningen på andre områder. På et
tidspunkt i modificeringsprocessen mistede
MVA 15% af sit genom (DNA). Selv om denne
opdagelse blev bemærket, gik der flere år,
før anvendelsen af nye videnskabelige prin-
cipper og den teknologiske udvikling skabte
et forskningsmiljø, som bedre forstod betyd-
ningen.

Da viruser erfaringsmæssigt inficerer og
spredes i værten, besluttede man at til
sætte antigener til en vaccinia for at frem-
kalde en antistof-reaktion og en T-celle-reak-
tion på andre sygdomme. Vacciniaen ville
så blive transportmiddel (vektor) for antige-
net tilbage i kroppen. Ihukommende den tid-
ligere opdagelse af MVA arbejdede forskerne
videre inden for denne ramme og kunne i
199Qerne vise lovende resultater.

MVA-BN
Med det formål at videreudvikle MVA og
dens potentiale som vektorteknologi isoler-

ede Bavarian Nordic Modified Vaccinia
Ankara — Bavarian Nordic (MVA-BN). MVA-
BN blev patentbeskyttet både som koppe-
vaccine og som vaccinevektor-teknologi. I
de følgende år koncentrerede selskabet sin
forskning om MVA-BN som vaccinevektor i
udviklingen af vacciner mod andre syg-
domme, f.eks. HIV, dengue feber og hud-
kræft.

Begyndelsen til koppeprogrammet
Sidst i 1990erne begyndte nationer, der
frygtede, at kopper ville blive anvendt som
biologisk våben, at henvende sig til Bava-
rian Nordic. De vidste, at selskabet havde
en koppevaccine og havde forsket aktivt i
den — om end til et andet formål — og de
forespurgte, om den kunne anvendes som
koppevaccine til mennesker med svækket
immunforsvar. MVA var allerede blevet brugt
som prævaccine i 1970erne, hvorfor man
formodede, at MVA-BN kunne være effektiv
og kunne videreudvikles, således at den
blev en sikker "stand-alone” koppevaccine
selv til højrisiko-personer. Følgelig begyndte
Bavarian Nordic at forske i muligheden for
at skabe en tredjegenerations vaccine.

Omfattende koppeprogram

| 1998 begyndte Bavarian Nordic at udvikle
MVASBN til en moderne, sikker "stand-alone”
koppevaccine. Målet var at kunne registrere

MVA-BN som en "stand-alone” vaccine. To
år senere startede selskabet udviklingen af
andengenerations vaccinen, Elstree-BN. Ud
fra en stamme af ListerÆlstree vaccine
skabte forskerne Elstree-BN ved hjælp af
en ny cellekultur-baseret fremstillingsproces.

Ved udgangen af 2000 havde Bavarian Nor-
dic etableret et omfattende koppeprogram.
Det bestod ikke blot af udvikling af Elstree-
BN og MVABN vacciner, men havde ligele-
des en stærk forskningsgren, som var be-
regnet til at positionere MVA-BN som den
foretrukne stand-alone” vaccine. Program-
met var tostrenget:

+ MVA-BN som den sikre "stand-alone" vac-
cine til den brede befolkning inklusive
mennesker med svækket immunforsvar,

og

+ Elstree-BN vaccinen til opbygning af bered-
skabslagre og til brug i nødsituationer.

Disse to produkter danner i dag rygraden i
Bavarian Nordics koppevaccineprogram.

 

 

Sygdommen kopper

Kopper er en akut og yderst smitsom virus-
sygdom, som kan være dødelig eller give
komplikationer, Den har dræbt flere menne-
sker I historiens løb end nogen anden smit-
som sygdom. Den kan ikke behandles, mer
kan forebygges gennem vaccination.

Virus

Navnet kopper stammer fra det latinske orc

for ”olettet” og refererer til de hævelser «
læsioner, der viser sig på de smitted å
oldengelsk blev sygdommen omtalt som
"small pockes” (som betød små blærer),
hvilket har ført til den nuværende engelske
betegnelse "smallpex”.

 

Variola-virussen, som er årsag til kopper, ar
medlem af Orthopoxvirus familien, Der findes

to kliniske former for kopper:

s Varlola major — den mest alvorlige

mest almindelige type kopper (om e er

skyld i mere end 99% af alle tilfælde)

med en dødelighed på 30%

> Variola minor (eller alastrim) — en mildere
version af kopper med en dødelighed på
1% eller derunder.

e

Overførsel
Variola-virus spredes fra person til gerson.

Det sker normalt via aerosoler (væskebårne

mikroskopiske partikler) og dråberne i en

smuttet persons udårndingsiuft, Den kan
også specs gennem direkte kontakt med
inficerede kropsvæsker og genstande,
f.eks, sengetøj og beklædningsgenstande.

 

Virusen har en inkubationstid på 7-17 dage.

iløbet af denne periode føler den smitted
sig sund og ser også sådan ud og kan nel
sikke o overføre virusen til andre. Dette
ændrer sig imidlertid, når den smittede
pludselig får feber (prodromstadiet), som
2-3 dage senere efterfølges af et udslæt,
der bliver til sår over hele kroppen. Ost er i

,

in

 

denne fase, at smittefaren er størst. Der går

ru ku! på sårene, som også findes i mund-
ens og næsens slimhinder. Store mængder
virus frigives ; den smittedes luftveje og
sendes ud i luften, hver gang den smittede
ånder ud eller hoster. Patienten kan smitte
andre, så længe sygdommen varer, dvs, til
den sidste sårskorpe er faldet af,

 
 
 
 

30% af de smittede dør under sygdommen.
De, der overlever, er immune over for syg-
dommen resten af livet, men får ofte vold-
somme komplikationer, Det anslås. at
65-80% af de overlevende vil få dybe ar
ikoppear), fortrinsvis | ansigtet. Blindhed er
en anden komplikation, som under visse
nistoriske udbrud ramte op til 90% af de
smittede.

Forebyggelse af kopper

Der findes ingen behandling for kopper,
men sygdommen kan forebygges ved vac-
cination. En vaccine indeholder et stof, som
gør kroppen immun over for en speciel syg-
dom. i koppevaccinen består stoffet af den
"levende” vaccinia-virus, som ligner, men er
mildere end variola-virusen, som er årsag til
kopper. Når stoffet sendes ind i kroppen,
udvikler immunforsvaret antistoffer og T-cel-
ler for at bekæmpe vaccinia-virusen. Der-
med har kroppen udviklet den nødvendige
immunitet til at forebygge kopper.

| modsætning til andre vacciner injiceres
koppevaccine ikke. En steril togrenet gaffel-
lignende nål dyppes i hætteglasset eller
ampullen med vaccine. Der sætter sig nu
en dråbe vaccine på nålen, og med et lille
stød ridses eller stikkes der i huden på
overarmen, så det bløder lidt, Det forventes
dog, at en ny vaccine under udvikling (en
tredjegenerations vaccine) vil kunne injice-
res på en sikker måde.

Vaccination - senest fire dage efter at man
har været udsat for smitte og før udslæt

- giver beskyttelse mod og/eller mindsker
et eventuelt angreb. Hvor længe man er
beskyttet mod sygdommen vides ikke præ-
cist, men historiske oplysninger tyder på,
at immuniteten varer mindst ti år. Så selv

 

Élstree-BN er Bavarian Nordics klassiske koppe-
vaccineprodukt produceret i cellekulturer og
serumfri medier.

 

 

 

om mange lande ophørte med at koppevac-
cinere i 1970erne, vil mange vaccinerede
stadigvæk have en vis grad af beskyttelse
mod sygdommen.

Personer, som ikke bør vaccineres
med første- eller andengenerations
vaccine

For de fleste personer med et sundt immun-
forsvar vil koppevaccination være en sikker
og effektiv metode. Nogle mennesker kan
dog få alvorlige bivirkninger af de traditio-
nelle første- og andengenerations vacciner,
f.eks. hjernehindebetændelse og unormalt
hududslæt. Endvidere har visse mennesker
en endnu større risiko for at udvikle livstru-
ende komplikationer og bør ikke vaccineres
med disse vacciner.

Det drejer om:

+ Mennesker med eksem eller atopisk der-
matitis (uanset om tilstanden er inaktiv,
mild, eller de havde den som barn).

+ Mennesker med et svækket immunfor-
svar (f.eks. pga. kræftbehandling, organ-
transplantation, HIV eller alvorlige autoim-
mun-sygdomme).

+ Gravide, ammende eller kvinder, som
planlægger at blive gravide inden for en
måned efter vaccinationen.

+ Spædbørn (under 12 måneder)

Desuden bør mennesker med forbrændin-
ger, skoldkopper, helvedesild, børnesår,
herpes, voldsom acne eller psoriasis vente
med at lade sig vaccinere, indtil deres syg-
dom er kureret. Ældre mennesker (over 65
år) og børn (under 18 år) bør heller ikke
vaccineres, medmindre der er tale om en
nødsituation.

Kilde

"Scourge — The Once and Future Threat of Small-
pox”, Jonathan B. Tucker, 2001, Atlantic Monthly
Press, New York, USA

Smail Pox Fact Sheets, January 23, 2003 and
December 9, 2002, Public Health Emergency
Preparedness & Response, Centers for Disease
Control and Prevention, Atlanta, Georgia, USA.

"The Demon in the Freezer”, Richard Preston,
"The New Yorker”, July 12, 1999, pp. 44-61

WHO Fact Sheet on Smallpox, October 2001,
Communicable Disease Surveillance & Response
Unit, The World Health Organization, Geneva,
Switzerland

 

 

 

 

 

 

old

 

 

erforh

 

Ion

dg

 

 

 

 

 

KURS
DKK

120

100 fv

80 Nun AA sl
mg

60

40

20

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov — dec

Kilde: Københavns Fondsbørs

 

 

Aktiekapital og stemmer

Bavarian Nordic A/S har været noteret på
Københavns Fondsbørs siden 1998 og er
med i KVX-indekset. Identifikationskoden for
selskabets værdipapirer er DK0015998017.

Ved udgangen af 2002 udgjorde aktie-
kapitalen DKK 45.144.850, fordelt på
4.514.485 aktier å nom. DKK 10. Selska-
bet har kun én aktieklasse, og hver aktie
giver én stemme. Bavarian Nordic ejer ikke
egne aktier.

Selskabets aktiekapital er øget fra DKK
33.553.450 i begyndelsen af 2002 til DKK
45,144.850 ved årets udgang. | alt har sel-
skabet udvidet aktiekapitalen med DKK
11,591.400.

Selskabet foretog nyemission to gange i
løbet af 2002.

Første gang var i april i forbindelse med det
strategiske vaccinesamarbejde med Pow-
derJect, hvor der blev udstedt 200.000
nye aktier i en rettet emission forbeholdt
PowderJect Pharmaceuticals. Aktierne blev
tegnet til kurs 90, og bruttoprovenuet blev
DKK 18,0 mio.

Anden gang var i juni i forbindelse med en
tegningsemission, hvor børsprospektet blev

sendt ud den 27. maj. Der blev givet bind-
ende tilsagn fra en række eksisterende akti-
onærer, herunder A.J. Aamund A/S, Nordea
AB, LD Pensions og RAB Europe Fund Ltd.,
om tegning af 597,857 nye aktier å nom.
DKK 10 til en samlet kursværdi af DKK
41,9 mio., beregnet ud fra en tegningskurs
på 70 pr. aktie med en nominel værdi af
DKK 10. A.J. Aamund A/S havde stillet en
de! af sin tegningsret til rådighed for de
andre investorer. Ved tegningsemissionen
blev der udstedt i alt 959.140 nye aktier.
Aktierne blev tegnet til kurs 70, og brutto-
provenuet nåede op på DKK 67,1 mio.

Aktiernes tilhørsforhold

Den 6. marts 2003 havde Bavarian Nordic
2,597 registrerede aktionærer, som tilsam-
men ejede 3.417.287 aktier svarende til
ca. 75,7% af aktiekapitalen. Den 6. marts
2003 havde følgende aktionærer meddelt
Bavarian Nordic, at de ejede 5% eller mere
af selskabets aktier:

A.J. Aamund A/S 20,2%
Lønmodtagernes Dyrtidsfond 12,7%
Nordea AB 8,5%
NeuroSearch A/S 6,5%
Værkstedsfunktionærerne 6,5%
RAB Capital 6,5%
PowderJect Technologies Ltd. 5,9%

Udviklingen i Bavarian Nordics aktie-
kurs

Med undtagelse af første og fjerde kvartal
var kursudviklingen for vore aktier ikke til-
fredsstillende i 2002, men siden september
2002 har aktiekursen udviklet sig i positiv
retning.

Tegningsoptioner

Der er i 2002 gennemført et warrantprogram
til alle medarbejdere, ledelse og bestyrelsen.
Programmet er udformet som et led iden
generelle personalepolitik og indeholder
incitaments-elementer rettet mod at tiltrække
og fastholde medarbejdere.

Der er udstedt warrants for maksimalt nomi-
nelt DKK 1.500.000, hvilket svarer til
150.000 stk. aktier af nominelt DKK 10. De
udstedte warrants kan tegnes i perioden
21. april 2004 til 2, maj 2004 ved kontant
indbetaling af DKK 90 pr. aktie å nominelt
DKK 10.

Udbyttepolitik

Bavarian Nordic forventer ikke at kunne
udbetale udbytte, før der er sket salg af
vore produkter i kommercielle mængder,
eventuelt kombineret med indtægter fra
samarbejdsaftaler, og der således er
opnået en lønsom drift. Selskabet vil til
enhver tid bestræbe sig på at sikre et til

[=

 

 

strækkeligt kapitalgrundlag til udbetaling af
udbytte i fremtiden.

investorforhold

Bavarian Nordic ønsker at kommunikere
åbent og aktivt med markedet og søger via
fondsbørsmeddelelser og møder — altid
med respekt for Københavns Fondsbørs'
etiske regler — at give markedet de bedst
mulige oplysninger til vurdering af aktieku
sen. Regnskaber og andre fondsbørsmed-
delelser sendes straks efter offentliggør
else ud til danske og internationale nyh
medier, ligesom de lægges ud på sel-
sxabets hjemmeside.

 

 

Selskabets afdeling for investorforhold kan
kontaktes på adressen i København 2

   

 

 

 

 

 

via e-mail oå den følgende adresse:
investoræbavarian-nordic,com. Yderligere
'sninger åndes på Bavarian Nordics
hjemmeside: www. bavarian-nordic.com,
sem indeholder relevante regnskaber,
fondsbørsmeddelelser, dagskursen samt
oplysninger cm selskabets produkter og
:ekno!ogier.

 

 

E-mail service

Savarlan Nordic opfordrer aktionærer og
andre interesserede til at tilmelde sig vor
elektroniske mailingliste på www.bavarien-
hordic.com. Registrering til vor elektroniske
informationsservice giver adgang til de

te fondsbørs- og pressemeddelelser,

  

  

 

  

 

 

 

 

Fondsbørsmeddelelser

2002
Nr. 1 2. januar
Nr, 2 13. marts
Nr. 3 11. april
Nr. 4 14. maj
Nr, 5 15. maj
Nr. 6 23. maj
Nr. 7 25. juni
Nr. 8 23, august
Nr. 9 9, september
Nr. 10 1. oktober
Nr. 11 7. november
Nr. 12 13. december
2003
Nr. 1 2. januar
Nr. 2 2. januar
Nr. 3 7, februar
Nr. 4 25. februar
Nr. 5 26. februar
Nr. 6 5, marts
Finanskalender 2003
6. marts
29, april
29, april
5. august
22, oktober

Finanskalender

Årsrapport for regnskabsåret 2001
Strategisk aftale med PowderJect
Regnskabsmeddelelse, 1. kvartal 2002
Ordinær generalforsamling
Børsprospekt

Resultat af tegningsemission
Halvårsmeddelelse 2002

Aftale med den tyske hær

Aftale med den tyske regering
Regnskabsmeddelelse, 3. kvartal 2002
Forventninger til 2003

Finanskalender 2003

Statusopgørelse over aktiebesiddelser

Bavarian Nordic vinder sin hidtil største kontrakt for levering af koppevacciner

Bavarian Nordic og det amerikanske sundhedsministerium (HHS) indgår aftale om udvik-
ling af MVA-BN koppevaccinen til USA

Bavarian Nordic indleder klinisk fase | med MVA-BN som sikker koppevaccine

Bavarian Nordics MVA-BN HIV-vaccine viser lovende resultater i HIV-patienter

Årsregnskabsmeddelelse 2002
Regnskabsmeddelelse, 1. kvartal 2003
Ordinær generalforsamling
Halvårsmeddelelse 2003
Regnskabsmeddelelse, 3. kvartal 2003

 

 

 

Regnskabsberetning

for 2002

 

 

 

 

 

 

Regnskabsberetningen er, medmindre
andet er anført, baseret på koncerntallene i
årsrapporten for 2002 og sammenlignes
med de tilsvarende koncerntal for 2001,
som er angivet i parentes. Der er ikke sket
ændringer i opstillingen af årsregnskabet
eller i den anvendte regnskabspraksis i
2002, Årets resultat for 2002 er et over-
skud på ialt DKK 70,1 mio. (DKK -92,1
mio.). Egenkapitalen er steget fra DKK
44,1 mio. 31. december 2001 til DKK
196,4 mio. 31. december 2002.

Koncernstruktur

Moderselskabet Bavarian Nordic A/S har to
datterselskaber: Bavarian Nordic GmbH
(100% ejet) og det inaktive Austrian Nordic
Biotherapeutics AG.

Segmenter
Der er to rapporteringssegmenter: Salg og
Produktion samt Forskning og udvikling.

Salg og produktionssegmentet omfatter
salg og produktion af MVA-BN og Elstree-
BN. Salgstallene for dette segment er DKK
121,1 mio., EBIT er DKK 58,6 mio. vær-
dien af aktiverne som anvendes til dette
segment er DKK 94,1 mio.

Forsknings- og udviklingssegmentet inde-
holder alle aktiviteter vedrørende forsk-

nings- og udviklingsprojekter. Inkluderet i
Forsknings- og udviklingssegmentet er lige-
ledes licens- og royaltyindtægter forbundet
med disse aktiviteter. Salgstallene for dette
segment er DKK 0,0 mio, EBIT er DKK
negativt med DKK 59,0 mio., værdien af akti-
verne som anvendes til dette segment er
DKK 14,7 mio.

Nettoomsætning

Bavarian Nordic genererede indtægter på
DKK 121,1 mio. (DKK 0,0 mio.). Omsætning-
en kommer fra salg af virksomhedens kop-
pevaccine og nåle. Offentlig støtte til forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter fra danske og
tyske samt EU kilder, modregnes selskab-
ets forsknings- og udviklingsomkostninger
med. DKK 0,2 mio. (DKK 0,7 mio.).

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger indeholder pro-
duktionsomkostningerne for vaccine- og
nålesalget samt omkostningerne til forsik-
ringer og fragt. Alle vacciner er praduceret
hos virksomhedens kontraktsproducent i
Tyskland. Produktionsomkostninger udgør
DKK 56,5 mio. (DKK 0,0 mio.).

Driftsomkostninger

Bavarian Nordics samlede driftsomkostning-
er faldt med 2,4% til DKK 91,3 mio. (DKK
93,5 mio.), hvilket afspejler den kombiner-

ede effekt af virksomhedens omstruktu-
reringsplan som blev igangsat | august
2002 og den fortsatte vækst i selskabets
aktiviteter som er nødvendig for at udvikle
og sælge virksomhedens vacciner. Forsk-
ning og udvikling udgjorde 65,6% (76,5%)
af alle omkostninger. Faldet i forsknings-
og udviklingsomkostninger skyldes imple-
menteringen af virksomhedens omstruktu-
reringsplan.

1 2002 havde virksomheden i gennemsnit
72 (72) fuldtidsmedarbejdere (FTE).

Udviklingsomkostninger
Udviklingsomkostningerne udgjorde i alt
DKK 34,1 mio. (DKK 41,8 mio.), hvilket er
et fald på 18,2%. Faldet skyldes primært
igangsætningen af omstruktureringsplanen

i august 2002. Udviklingsomkostningerne
består hovedsagelig af egne lønomkostning-
er og omkostninger til Contract Research
Organisations (CRO's) forbundet med pro-
jekterne.

Forskningsomkostninger
Forskningsomkostningerne udgjorde i alt
DKK 25,8 mio. (DKK 29,8 mio.), hvilket er
et fald på 13,4%. Faldet skyldes primært
virksomhedens fokusering, som beskrevet i
omstruktureringsplanen igangsat i august
2002. Forskningsomkostningerne består

 

 

 

hovedsagelig af egne lønomkostninger
omkostninger til CRO'ere forbundet mme
projekterne.

Og
d

Ådministrationsomkostninger
Ådministrationsomkostningerna udgjorde i
2002. DKK 31,4 mio. (DKK 22,0 mio.3,
hvilket er en stigning på 42,7%. Stigningen
kan primært henføres til stigende salgs-
aktiviteter, Flytteomkostninger vedrørende
virksomhedens flytning i København har
endvidere påvirket administrationsomkost-
ningerne. Administrationsomkostninger
indeholder lønninger til ledelse, salgsom-
kostninger og administrative funktioner.

Lønninger og lønrelaterede omkostninger tli
ledelsen udgør 8,3% (13,0%) af de samlede
administrative lønomkostninger,

Resultat (underskud) fra datter-
virksomheder

Moderseiskabets resultatopgørelse for
2002 indeholder et nettooverskud før skat
på DKK 0,3 mio. (DKK 9,4. mio.) fra datter-
virksomhederne. Resultatet sky'des en
"Cost Plus” -aftale mellem Bavarian Nordic
GmbH og Bavarian Nordic A/S, Denne
aftale sikrer at alle resultater som stammer
fra rettighederne med forskning og udvik-
ling, Juridisk tilhører Bavarian Nordic A/S
Ålie omkostninger olus en avance på 5% i

 

Bavarian Nordic GmbH kompenseres af
moderselskabet,

Resultat af primær drift (EBIT)
Bavarian Nordic havde et konsolideret
esultat af primær drift på DKK (26,71 mio.
(DKK -93,5 mic.) Udviklingen skyldes opnå-
ede salgsindtægter.

Finansielle poster
Bavarian Nordic realiserede i 2002 er net
Dartæst fra de finansielle poster på DKK
S mio, (DKK 2,5 mio.). Ændringen ken
aenføres til afgivne kontantrabatter, øgede
rerter vedr, leasingaftaler, samt et generelt
fald i renteniveauet. Det relative afkast på
ce investerede kontanter udgjorde 4,7%
mod 5,3% i 2001. Udviklingen afspejler det
generelt faldende renteniveau i kroner og
Luro-cenominereade valutaer.

få
ER

fat
Bavarian Nordic havde indtægter for første
gang I 2002. En betydelig stigning i den
skattepligtige indkomst forventes i årerne
fremover med grundlag i underskrevne kon-
frakter og forventninger til fremtidigt salg.

?å grundlag af disse forventninger er et
skatteaktiv på DKK 97,6 mio. indregnet i
resultatopgørelsen og balancen. indregning-
skatteaktivet har påvirket resultaton-
gørelsen I 2002 med DKK 95,8 mio. og

  

.
en af s

med. DKK 1,8 mio. direkte på egenkapita-
len, hvoraf DKK 88,1 mio. kan henføres til
tidligere år. Den samlede påvirkning af
egenkapitalen bliver på DKK 97,6 mio.

Årets resultat

Årets resultatet efter skat for 2002 var
DKK 70,1 mio, mod et underskud i 2001
på DKK 92,1 mio. Resultatet overføres til
egenkapitalen under posten "Overført resul-
tat (underskud), indeværende år”, Udvikling-
en skyldes opnåelsen af indtægter.

Balance

Balancen udgjorde pr. 31. december 2002
DKK 317,7 mio. (DKK 61,9 mio.) Stigningen
kan henføres til salgsaktiviteterne i 2002
samt indregningen af skatteaktivet.

Aktiver

Anlægsaktiver udgør DKK 111,5 mio (DKK
9,4 mio). Stigningen kan primært tilskrives
indregningen af skatteaktivet på DKK 97,6
mio. Varebeholdninger udgør DKK 31,0
mio. (DKK 2,4 mio.). Stigningen skyldes
færdige producerede vacciner i december,
som leveres i 2003. Tilgodehavender udgør
DKK 66,0 mio. (DKK 2,2 mio.). Stigningen
skyldes store leverancer i december, som
betales i 2003.

 

 

 

Passiver
Egenkapitalen udgør DKK 196,4 mio. (DKK

44,1 mio.) efter overførsel af årets resultat.
Stigningen på DKK 152,3 mio. skyldes aktie-

emissionnen i april og juni 2002 og årets
resultat.

Posten leverandører af varer og tjeneste-
ydelser er 31. december 2002 DKK 89,1
mio. (DKK 6,4 mio.). Stigningen kan henfø-
res til varekøb modtaget i december 2002,
men betalt i januar 2003.

Anden gæld er 31. december 2002 DKK
23,5 mio. (DKK 6,0 mio.). Stigningen kan
henføres til forudbetalinger modtaget fra
kunder.

Placering af den likvide beholdning

1 2002 var Bavarian Nordics likvide behold-
ning investeret i kortfristede danske og
Euro stats- og realkreditobligationer samt
placeret som bankindeståender eller aftale-
indskud i banker. Pr. 31. december 2002
udgjorde de likvide beholdninger DKK
109,2 mio. (DKK 47,9 mio.).

Aftaleindskud i bankerne er denomineret i
danske kroner og Euro med en rente, der
afspejler afkastet på obligationsmarkedet.
Obligationsinvesteringer er ligeledes deno-

mineret i dansker kroner og Euro. Danske
kroner og Euro udgør henholdsvis 45% og
55%.

Likviditet og kapitalberedskab
Den 31. december 2002 havde Bavarian

Nordic kontanter og kortfristede værdipapi-

rer til en samlet værdi af DKK 109,2 mio.
(DKK 47,9 mio.). Den 31. december 2002
havde Bavarian Nordic kredit faciliteter på
DKK 6,0 mio., hvoraf 0,9 mio. var udnyttet

31. december 2002 og leasing kredit facili-

teter på DKK 5,0 mio.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

GENERELT

Årsrapporten er udarbejdet i overensstem-
melse med de Internationale Regnskabs-
standarder (IFRS), den danske Årsregn-
skabslov (regnskabsklasse D), gældende
danske regnskabsvejledninger, samt de
krav som Københavns Fondsbørs i øvrigt
stiller til regnskabsaflæggelse for børsnote-
rede selskaber.

Der er ingen ændringer til anvendt regn-
skabspraksis i forhold til sidste år.

Konsolidering

Det konsoliderede regnskab omfatter moder-
selskabet, Bavarian Nordic A/S, og den 100%
ejede dattervirksomhed Bavarian Nordic
GmbH samt den 99% ejede inaktive dattervirk-
somhed Austrian Nordic Biotherapeutics AG.

Ved konsolideringen er koncerninterne ind-
tægter og omkostninger sammen med kon-
cernintern avance, tilgodehavender og
gældsposter blevet elimineret.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet er
moderselskabets bogførte ejerandel i dat
tervirksomhederne blevet udlignet med
egenkapitalen i dattervirksomhederne. Der
er ikke konstateret goodwill i forbindelse
med etableringen af dattervirksomhederne.

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes
til danske kroner (DKK) til transaktionsdag-
ens kurs.

Aktiver og passiver i udenlandsk valuta
omregnes til balancedagens kurs. Både
realiserede og urealiserede valutakursind-
tægter og -tab indregnes i resultatopgø-
relsen under finansielle poster. | koncern-
regnskabet er de udenlandske dattervirk-
somheders resultatopgørelse omregnet til
danske kroner (DKK) med årets gennem-
snitlige valutakurs. Balanceposterne er
omregnet til danske kroner med balance-
dagens valutakurs.

Valutakursdifferencer i forbindelse med
omregningen af de udenlandske dattervirk-
somheders primoegenkapital samt opstå-
ede valutakursdifferencer ved omregningen
af resultatopgørelsen til årets gennemsnit-
lige valutakurs indregnes over egenkapi-
talen.

Skat

Årets skat, som består af årets aktuelle
skat og årets udskudte, skat indregnes i
resultatopgørelsen med den del, der kan
henføres til årets resultat, og indregnes på
egenkapitalen med den del, der kan henfø-
res til posteringer på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balan-
cen som kortfristet gæld i det omfang, der
ikke er foretaget betaling heraf.

Udskudt skat måles efter gældsmetoden

af alle midlertidige forskelle imellem de regn-
skabsmæssige og de skattemæssige vær-
dier. Udskudte skatteforpligtelser som følge
af skattepligtige midlertidige forskelle indreg-
nes i balancen som en hensat forpligtelse.

Udskudte skatteaktiver, som følge af mid-
lertidige fradragsberettigede forskelsvær-
dier og fremførbare skattemæssige under-
skud, indregnes når det er sandsynligt, at
disse kan forventes realiseret ved udligning
i skat af fremtidig indtjening. Midlertidige
fradragsberettigede forskelle, som ikke
aktiveres, oplyses i en note med beløbsan-
givelse.

Tegningsoptioner

For tildelte tegningsoptioner (warrants)
udstedes nye aktier på udnyttelsestidspunkt-
et. Som følge heraf indregnes der ikke en
omkostning i resultatopgørelsen eller en
forpligtelse i balancen, hverken på tildel-
ingstidspunktet eller i forbindelse med
efterfølgende værdiregulering. Tegningsop-
tionernes værdier er beregnet som værdien,
hvis tegningsoptionen blev udnyttet 31.
december 2002, og er noteoplyst.

 

Segmentoplysninger

Selskabets rapporterings-segmenter er
Salg og produktion samt Forskning og udvik-
ling, hvor Salgs- og produktionssegmeniet
inkluderer produktion og salg til kunder,
mens Forskning- og udviklingssegmentet
dækker selskabets omkostninger forbundet
med forsknings- og udviklingsaktiviteter
samt licens- og royalty indtægter.

Leasing

Finansielt leasede aktiver indregnes i balar-
cen til den laveste værdi af dagsværdien og
den tilbage-diskonterede nutidsværdi af
minimumsydelserne på kontraktens indgå-
elsestidspunkt. Den tilsvarende gæld ind-
regnes under passiverne, Ved måling af
nutidsværdien af de fremtidige leasingydel-
ser anvendes leasingaftalens interne rente-
fod. Leasingydelserne anses for at bestå af
en rentedel og en afdragsdel. Rentedelen om
kostningsføres i resultatopgørelsen. Gælden
formindskes med afdragsdelen af leasing-
ydelsen. Aktiverne afskrives over de forvert
ede brugstider som øvrige tilsvarende gruD-
par af aktiver.

Leasingydelser på operationelt leasede
aktiver omkostningsføres i resultatopgørel-
sen. De samlede leasingforpligtelser er vis:
jen note,

 

Indtægtskriterium

Salgsindtægter med fradrag af afgifter og
rabatter indregnes i resultatopgørelsen i
det indkomstår, hvor salget faktureres og
risikoovergangen har fundet sted. Selgsind-
tægter indeholder ligeledes ikke-refunder-
bare forudbetalinger. Royalty- og licensind-

   

lægter periodiseres, når indtægten vedrører
flere Derioder, dog undtaget ikke-refunder-
bare indtægter.

Indtægter fra direkte aftalte tjenesteydelser
indregnes i resultatopgørelsen i det år, hvor
tjenesteydelsen er udført,

 

indtægter fra indgåede forskningskontrak-
ter indregnes med første betaling ved
underskrivelsen, og efterfølgende betalinger

indregnes i de efterfølgende år under hen-
syntagen til kontraktens betingelser.

Udviklingstilskud uden orofitelement mod-
regnes i selskabets forsknings- og udvik-
lingsomkostninger på det tidspunkt, hvor
der er opnået endelig og bindende ret til til-
skuddet,

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger består af de
omkostninger, der er afholdt for at opnå

årets omsætning. Produktionsomkostninger
består bl.a. af forbrugsvarer, transportfor-
sikringer og fragtomkostninger.

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Forsknings- og udviklingsomkostninger inde-
holder lønninger og omkostninger, der di-
rekte kan henføres til selskabets forsknings-
og udviklingsprogrammer med fradrag af
offentlige udviklingstilskud. Endvidere med-
regnes lønninger og omkostninger, der un-
derstøtter de direkte forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter, herunder omkostninger til
patentering, leje, leasing og afskrivninger
vedrørende laboratorier, samt ekstern viden-
skabelig rådgivning.

I moderselskabet er koncerninternt køb i
henhold til CostPlus aftalen mellem moder-
selskabet og dattervirksomheden medtaget
under forsknings- og udviklingsomkostning-
erne, idet dattervirksomheden alene udfører
forskning og udvikling for moderselskabet.

Alle omkostninger vedrørende forskning
omkostningsføres i det år, de afholdes.

Såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for,
at den fremtidige indtjening til selskabet
kan dække ikke alene produktions-, direkte
henførbare salgs- og administrations omkost-
ninger, men også selve udviklingsomkost-

 

 

 

ningerne, vil udviklingsomkostninger, der
dækker medgåede omkostninger på det kli-
niske program efter datoen for myndig-
hedsgodkendelse af det kliniske forsøg,
blive indregnet som aktiv. På grund af den
generelle risiko ved udvikling af lægemidler
forudsætter aktivering, at produktet kan
færdiggøres. Hvis der ikke foreligger til-
strækkelig sikkerhed for dette omkost-
ningsføres udviklingsomkostningerne.

Ledelses- og administrationsomkost-
ninger

Moderselskab

Ledelses- og administrationsomkostninger
dækker omkostninger til bestyrelsen og
ledelsen af selskabet, administrativt perso-

nale, kontorholdsomkostninger, husleje, lea-

sing og afskrivninger, der ikke kan henføres
specifikt til forsknings- og udviklingsaktivite-
ter, samt generelle firmaomkostninger.

Koncern

Ledelses- og administrationsomkostninger
for koncernen består af ledelses- og admi-
nistrationsomkostninger fra moderselska-
bet inklusiv administrationsomkostninger
fra dattervirksomheden, der ikke kan relate-

res specifikt til forsknings- og udviklingsakti-

viteterne samt generelle firmaomkostninger
for dattervirksomheden.

Ledelses- og administrationsomkostninger
direkte henført til forsknings- og udviklings-
aktiviteter er inkluderet under henholdsvis
forskningsomkostninger og udviklingsom-
kostninger.

Resultat fra dattervirksomheder

Moderselskabets resultatopgørelse indehol-

der resultat før skat fra dattervirksomhed-
erne. Dattervirksomhedernes skat er inde-
holdt under posten "Skat”.

Finansielle poster

Renteindtægter og renteomkostninger om-
fatter renter fra bank, investering og lån,
samt realiserede og urealiserede kursregu-
leringer fra værdipapirer.

Regnskabsposten indeholder ligeledes reali-

serede og urealiserede indtægter og tab
ved omregning af transaktioner i fremmed
valuta.

BALANCEN

Immaterielle anlægsaktiver
immaterielle anlægsaktiver måles til kost-
pris med fradrag af akkumulerede afskriv-
ninger.

Udviklingsprojekter, som opfylder kravene
til indregning, måles som direkte omkost-

ninger tillagt indirekte produktionsomkost-
ninger i forbindelse med udviklingsprojekt-
erne, Afskrivning af udviklingsprojekterne
påbegyndes ved aktivets ibrugtagning og
foretages lineært i den periode, hvori de
forventes at frembringe økonomiske for-
dele. ibrugtagning defineres til at være ved
påbegyndelse af salgsaktiviteter.

For udviklingsprojekter foretages en indivi-
duel vurdering af projektets økonomiske
levetid.

De forventede afskrivningsperioder er:
Udviklingsprojekter max. 10 år
Software 3 år

Materielle aniægsaktiver

Materielle anlægsaktiver, som omfatter
indretning af lejede lokaler, kontorudstyr
samt IT-udstyr og laboratorieudstyr måles
til kostpris. Der foretages lineære afskriv-
ninger over aktivets økonomiske livstid.

De forventede brugstider er:

Indretning af lejede lokaler 5 år
Kontor- og IT-udstyr 3-5 år
Laboratorieudstyr 5 år

Anskaffelser af materielle anlægsaktiver
under tDKK 10 straksafskrives. Afskrivning-
er samt avance og tab ved løbende udskift-

ning af materielle anlægsaktiver omkost-
ningsføres under henholdsvis forsknings- og
udviklingsomkostninger eller administra-
tionsomkostninger,

Nedskrivning af anlægsaktiver
Den regnskabsmæssige værdi af såvel
immaterielle som materielle anlægsaktiver
gennemgås årligt for at afgøre, om der er
indikation af værdiforringelse, udover det
som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis
dette er tilfældet, anslås denne lavere gen-
indvindingsværdi til den højeste af værdi af
nettosalgsprisen og kavitalisere: værdi.

 

 

Nedskrivning af immaterielle og materielle
anlægsaktiver omkostningsføres under
samme post, som de tilhørende afskriv-
ninger.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandelen i dattervirksomhederne er
opgjort udfra Indre værdis metode. | moder-
selskabets balance medregnes under post
en "Kapitalandele i dattervirksomheder”
ejerandelen af dattervirksomhedernes regr-
skabsmæssige indre værdi opgjort efter
moderselskabets regnskabspraksis med
fradrag eller tillæg af urealiserede koncern-
interne avancer eller tab.

Såfremt en dattervirksomhed har negativ
indre værdi, og Bavarian Nordic har en ret
lig eller faktisk forpligtelse over for datter-
virksomheden, er den negative indre værdi
modregnet i tilgodehavender fra dattervirk-
somheden i moderselskabets regnskab. En
eventuel resterende saldo indregnes under
hensatte forpligtelser.

Varebeholdninger
Varebeholdninger er målt til kostpris efter
FIFO princippet eller nettorealisationspris,
hvis denne er lavere.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kost
pris, normalt lig med nominel værdi, med

fradrag af nadskrivning til imødegåelse af
tab after er: individuel vurdering af tabs-

fIsici.

Værdipapirer - obligationer
Obligationer måles til statusdagens dags-
værdi, Både realiserede og urealiserede
kursreguleringer er indregnet i resultatop-
gørelsen.

Kendte fremtidige kurstab på statusdagen
vedrørende udtrækaing eller endeligt udløb
af obligationer er ligeledes indregnet i obli-
gationens bogførte værdi.

fensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes når selskab-
et nar en forpligtelse som følge af hændel-
ser i nuværende eller tidligere regnskabsår,
hvor det er sandsynligt, at forpligtelsen vil
medføre at træk på selskabets økonomiske
ressourcer,

Gældsforpligtelser

Selskabets gældsforpligtelser er indregnet
i ortiseret kostpris. Lån modtaget til
udviklingsprojekter med betinget krav om
efdrag i tilfælde af opfyldelse af projektplan-
en eller en gældsfraskrivelse af hovedsto-
len I tilfælde af manglende opfyldelse af
brojektplanen er indregnet som kortfristede
gældsforpligtigelser : henhold til ledelsens
vurdering af orojektets status.

 

 

i

Såfremt en efterfølgende manglende onfyld-

else af projektplanen konstateres, vil de
gældsfraskrevne beløb blive behandlet som
et offentligt udviklingstilskud (se indtægts-
Kriterlum).

 

Pengestrømsopgørelsen er opstillet efter
cen indirekte metode med udgangspunkt i
koncernens resultat af primær drift.

Opgørelsen viser koncernens pengestrømme
opdelt på drifts-, investerings- og finansier-
ingsaktivitet, likvider ved årets slutning
samt påvirkningen af de opgjorte penge-
strømme på koncernens likvider,

| pengestrømme fra driftsaktiviteten er
resultatet af primær drift (underskud) regu-
leret for ikke kontante driftsposter samt
ændringer i driftskapitalen.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter
omfatter pengestrømme fra køb og salg af
immaterielle, materielle og finansielle
anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter
omfatter pengestrømme fra optagelse og
tilbagebetaling af lån og kapitaludvidelser
samt finansielle poster.

På grund af den store likviditet på obligati-
onsmarkederne er børsnoterede obligatio-
ner medtaget i likvide reserver på trods af
risikoen for kursændringer.

Note

REN DN
wW GI (0

rr

Resultatopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

1. januar til 31. december Moderselskab Koncern

Beløb i DKK 2002 2001 2002 2001
Nettoomsætning 121.077 121.077
Produktionsomkostninger (56.454) - (56.454)
Bruttoresultat 64.623 - 64.623 -
Udviklingsomkostninger 40.131 45.477 34.059 41.758
Forskningsomkostninger 30,726 23,675 25,816 29,767
Administrationsomkostninger 21.389 16.309 31.398 21.955
Driftsomkostninger i alt 92.246 85.461 91.273 93.480
Resultat af primær drift (EBIT) (27.623) (85.461) (26.650) (93.480)
Finansielle poster 1.644 3.902 936 2,536
Resultat fra dattervirksomheder 265 (9.385) -
Resultat før skat (25.714) (90.944) (25.714) (90.944)
Skat af årets resultat 95,834 (1.143) 95,834 (1.143)
Årets resultat 70.120 (92.087) 70.120 (92.087)
Resultat pr. aktie (EPS)

- basis pr. aktie af 10 kr. 17,6 (30,1) 17,6 (30,1)
- udvandet pr. aktie af 10 kr. 17,6 (30,0) 17,6 (30,0)

 

 

af

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

aæ;

[eD;

 

 

 

 

 

 

 

Pr. 31, december Åoderselskab Kancern
Beløb HDEK ME … 2001 2002 2001
Software 23 418 289
Udviklingsprojekter - 815 -
immaterielle anlægsaktiver 23 1.233 289
ning af lejede lokaler 16 487 3.248 1.480
sontor- og IT-udstyr 668 642 1:285 1,441
Laboratorieudstyr 719 1.831 5.649 6.026
Materielle anlægsaktiver 0 8548 2.960 10.182 8.947
Deposita 2,508 168 2.508 168
Kapitalandele I datt 59 - . - -
Finansielle anlæ .358 168 2.508 168
Udskudt Skalteaktiv — - 97:621 .
Ånlægsaktiver ak KEE 3,151 111,544 2.404
Råvarer og hiælpematerialer 0 472 309
Handelsvarer 2049 30,493 2049
Varsbeholdninger 2.049 30:965 2.358
Ånlægsaktiver til salg 1:000
Tilgodehavender fra salg - 55.338 -
Tilgodehavende fra cattervirksomheder 4,633 : - -
Andre tilgodehavender 1.038 9:267 1.817
Perjodeafgrænsningsposter 194 401. 380
Tilgodehavender 5,865 66.008. 2.197
Værdipapirer - obligati 20.818 15.044 20.818
Likvide beholdninger 24.232 94,142 27.097
Omsæiningsaktiver | all 52,964 206157 52.470
Aktiver I alt 56.115 317.701 61.874

 

Note

10

12

13

13
13

14
15
16
17

Balance — Passiver

 

 

 

 

 

 

 

Pr. 31. december Moderselskab Koncern

Beløb i tDKK 2002 2001 2002 2001
Aktiekapital 45.145 33,553 45.145 33.553
Overkurs ved aktieemission 396.167 327.374 396.167 327.374
Overført resultat (underskud), tidligere år (314.993) (224.697) " (314.993) (224.697)
Overført resultat (underskud), indeværende år 70.120 (92.087) 70.120 (92.087)
Egenkapital i alt 196.439 44,143 196.439 44.143
Kapitalinteresser i dattervirksomheder 131 -

Andre hensatte forpligtelser 1.036 1.036

Hensatte forpligtelser 1.167 - 1.036 -
Langfristede gældsforpligtelser 3.557 97 3.557 97
Leverandører af varer og tjenesteydelser 88.522 5.135 89,148 6.398
Bankgæld 925 - 925 -
Selskabsskat - - 179 1.128
Finansiel leasing 623 24 623 24
Udviklingslån 1.590 3.859 1.590 3,859
Anden gæld 20.057 2,857 23.460 5.964
Periodeafgrænsningsposter 231 - 744 261
Kortfristede gældsforpligtelser 111.948 11.875 116.669 17.634
Hensatte og gældsforpligtelser i alt 116.672 11.972 121.262 17.731
Passiver i alt 313.111 56.115 317.701 61.874

 

Valutarisiko

Transaktioner med nærtstående parter
Eventualforpligtelser og incitamentsprogrammer
Honorar til revisorer

 

 

Koncern

 

BØ
[;
Ca
NI

Beløb i IDKK

 

 

2001

 

GG
(me;

 

Resultat af primær drift |
Åfskrivninger og ned
Betalte skatter i åre

Ø cm 7
MJ CU

 
 

Frees
Ben
mar

dx (>
in

5
GB GO fru

(93.480)
3.600
(13)

(89.893)

 

   
  
 

Ændringer I tilgodeh
Ændringer I kortfriste
Pengestrømme

 

(2.358)
436

(1.304)

(93.119)

 

   

(324)
(5.362)

541

155
(4.990)

 

  
 

Kapiteltilførsel ved emission e
Realiserede renter, né
Renieperiodiser:

eongestrømme fra

 

 

(3.462)
73.853
2.574

(38)
72.927

 

Periodens [ik

 

 

Kakursreguleringe”

 

>

AD.
FS
CD
19
KØ 0

å
Do
Ja in

mp
CD
FS

KS

Te

jruk
fre

 

(25,182)

28
73.069
47.315

70
27,027

20.818
47.915

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egenkapitalopgørelse

Moderselskab og koncern

Aktie- Overkurs Overført
Beløb i tDKK kapital ved emission resultat Total
Egenkapital 1. januar 2002 33.553 327.374 (316.784) 44.143
Rettet emission:
Udstedelse af nye aktier 2.000 16.000 18.000
Omkostninger (97) (97)
Fortegningsemission:
Udstedelse af nye aktier 9,592 57.548 67.140
Omkostninger (4.658) (4.658)
Valutakursreguleringer - 29 29
Årets resultat 70.120 70.120
Skat af egenkapitalbevægelser - - 1.762 1.762
Egenkapital 31. december 2002 45.145 396.167 (244.873) 196.439
Aktie- Overkurs Overført

Beløb i tDKK kapital ved emission resultat Total
Egenkapital 1. januar 2001 27.342 259.732 (224.749) 62.325
Fortegningsemission
Udstedelse af nye aktier 6.211 74.533 80.744
Omkostninger (6.891) - (6.891)
Valutakursreguleringer - 52 52
Årets resultat - - (92.087) (92.087)
Egenkapital 31. december 2001 33.553 327.374 (316.784) 44.143
Udviklingen i selskabskapitalen har været følgende:
Beløb i tDKK 2002 2001 2000 1999 1998
Aktiekapital 1. januar 33,553 27.342 27.050 27.050 16.750
Aktieudstedelser 11.592 6.211 292 - 10.300
Aktiekapital 31.december 45.145 33.553 27.342 27.050 27.050
Overkurs ved aktieudstedelser
1. januar 327.374 259.732 257.466 257.466 53.175
Tilgang i årets 68,793 67,642 2,266 204.291
Overkurs 31. december 396.167 327.374 259.732 257.466 257.466

 

Aktiekapitalen består af i alt 4.514.485 aktier å DKK 10 pr. 31. december 2002, Aktierne er ikke inddelt i aktieklasser, og hver
aktie er tillagt én stemme. I udvandet resultat pr. aktie indgår vægtede gennemsnitlig antal aktier i beregningen med i alt

3,994,461 aktier.

re:
[72]

fri

 

 

 
    

 

egmentet og Forskning & udviklings-segmentet

gs & udviklingssegmentet dækker,arbejdet med

 

   

 

 

 

 

 

 

Forskning

og udvikling: Ej allokeret Koncern

2002 0,000 6,000 121,077

C01 0 0 0
2002 ; (59,003) (26,229) (26,650)
2001 0 (77,228) (16,252) (93,480)
Resultat før skat 2002 (59,003) (25,293) (25,714)
2001 (77,228) (13,716) (90,944)

Årets resultat 3 - - - 70,120
2001 - - (92,087)

Tilgang af aktiver 2002 8,583 1,320 2,903
i J 5,331 0,354 5,685

o 3,793 1,337 5,130

0 2,574 1,022 3,596

Åldtiver | all 2002 14,664 208,91i 317,701
7001 10,608 49,217 61,874

5,770 2.884 121,252

16,347 45,532 61,874

  

kelle på risici og indtjeningen på markederne.

Note

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
Beløb i tDKK 2002 2001 2002 2001
Personaleudgifter
Løn og gager 10.287 7.041 34.766 32.225
Udgifter til pension & social sikring 364 43 3.979 3.939
Øvrige personaleudgifter 1.220 1.008 734 1.611
Personaleudgifter i alt 11.871 8.092 39.479 37.775
Personaleudgifter fordeles på:
Udviklingsomkostninger 2.343 1.293 13.352 16.149
Forskningsomkostninger 1.329 544 10.975 12,470
Administrationsomkostninger 8.199 6.255 15.152 9.156
Personaleudgifter i alt 11.871 8.092 39.479 37.775
Heraf udgør:
Vederlag til bestyrelsen 315 300 315 300
Vederlag til direktionen 1.250 1.186 1.250 1.186
Ledelsesudgifter i alt 1.565 1.486 1.565 1.486
Incitamentsprogrammer for ledelsen er oplyst i note 16.
Gennemsnitligt antal medarbejdere 19 13 72 72
Afskrivninger
Afskrivningernes andel af:
Udviklingsomkostninger 1.056 211 2.216 1.632
Forskriingsomkostninger 559 89 1.577 942
Administrationsomkostninger 831 472 1.337 1.022
Afskrivninger i alt 2.446 772 5.130 3.596
Heraf tab ved salg af anlægsaktiver 245 37 303 41

 

Note

rn
CD
am
CD
Rg
Lina al

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

   

 

 

      

 

      

 

   

 

 

 

 

   
        

— Me i Be — Moderselskab Koncern
Beløb [IDKK Mee 2002 2001 2002 2001
Forskningsomkosininse
Udviklingsomkosininger
Afholdte udviklingsomk 15,825 31.843 40.126
Aiskrivninger 211 2.216 1.632
Køb fra dattervirkso 2 29,441 -
Udviklingsomi i Å 45,477 34,059 41.758
Forskningsomkosinin
Afholdte forskningsormko i 7.477 6.658 24,222 29,509
Afskrivninger 559 89 1,577 942
Modregning af offentligt ud 17 (684)
Køb fra dattervirsomi 16.928 -
"Forskningsomkost . 23.675 25,816 29.767
Køb fra dattervirksom
Javkingsomkostninger
og ; administrations i 28.039 -
19 1.402 - -
| . 29,441 - -
Forskningsomkostninger,
og administrationsormkos 16.122 - -
5% dækningsbidrag hera 806 2 -
Forskningsaktiviteter . i 16.928 ” -
Køb fra dattervirks . 48 B87 26,369 ej -
finansielle poste
Finansielle indtægter 3.369 2.019 3.435
Finansielie udgifter (510) (1.093) (741)
Valutakursregu ileringer ni 8 i (158)
236 2.536

    

Note

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
Beløb i tDKK 2002 2001 2002 2001
Skat
Årets aktuelle skat n 25 1.143
Årets udskudte skat (97,621) - (97,621) -
Skat i dattervirksomheder 25 1.143 - -
Årets skat ialt (97.596) 1.143 (97.596) 1.143
der fordeler sig således:
Skat af årets resultat (95.834) 1.143 (95,834) 1.143
Skat af egenkapitalbevægelser (1.762) - (1.762) -
Årets skat i alt (97.596) 1.143 (97.596) 1.143
Skat af årets resultat forklares således:
Beregnet 30% skat af årets resultat før skat (7.715) (27.283) — (7.715) (27.283)
Skatteeffekt af:
Ændring vedrørende indregning af skatteaktiv (88.067) 24.677 (88.0 67) 27.992
Højere skatteprocent i udenlandske dattervirksomheder 55 182 55 182
Ikke indregnet skatteaktiv vedrørende ophørende aktivitet 74 3,315 - -
Permanente afvigelser 4 (209) 77 (209)
Regulering af skat vedrørende tidligere år (185) 461 (185) 461
Skat af årets resultat (95.834) 1.143 (95.834) 1.143
Udskudt skat
Indregnet udskudt skatteaktiv vedrører skattemæssige
forskelsværdier og fremførbare skattemæssige underskud
Anlægsaktiver 1.633 906
Forsknings- og udviklingsomkostninger 44,357 38.454
Patentomkostninger 4.350 3.274
Varelager (9,148) -
Debitorer 19.629
Hensættelser 311 -
Skattemæssige fremførbare underskud 36.489 45,090
Potentielt udskudt skatteaktiv, i alt 97.621 87.724
Indregnet udskudt skatteaktiv 97.621 -

Som følge af, at selskabet har opnået betydelige indtægter og ordrer, og at selskabet forventer at kunne udnytte ovennævnte
forskelsværdier og fremførbare skattemæssige underskud, er hele det potentielle skattemæssige underskud indregnet som et
udskudt skatteaktiv i 2002. Dele af skatteaktivet er ført på egenkapitalen, da det vedrører transaktioner, som er henført direkte til
egenkapitalen.

Transfer pricing

Der er indgået en "Cost-Plus” aftale mellem moderselskabet og Bavarian Nordic GmbH. Dette medfører, at alle driftsomkostninger
inkl. 5% dækningsbidrag bliver faktureret fra dattervirksomhed til moderselskab. Aftalen sikrer dattervirksomheden en indtægt fra
det koncerninterne salg. Aftalen har medført en skattepligtig indkomst i dattervirksomheden. Til trods for moderselskabets frem-
førbare skattemæssige underskud, er der derfor betalt lokal selskabsskat for dattervirksomheden.

 

 

Moderselskab

2002 2001
Total Total

 

Beløb HIDKK

 

 

immaterielle anlægsakti
Køostpris I. januar

Tilgang i året

Kostpris 31, december

 

 

311. 301
1.180 10
1:491 311

 

 

 

£

Afskrivninger

 

288 224
1i2 64
1400 288

 

 

 

1.091 23

 

Beløb I tDKK

 

immaterielle anlæssal
Kostpris 1. januar
Valutakursregulering
Tilgang ' året

Afgang I året

kostpris 31. december

   

fskrivninger
ang;

igang I år:

 

 

 

 

 

Koncern

2002 2001
Total Total

688 387
(2) ”
1158 315
> (14)

1:844 688

 

 

 

 

2i2i« 105
611 399

1.233 289

 

Note

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab

Indretning af  Kontor- og Laboratorie- 2002 2001
Beløb i DKK lejede lokaler IT udstyr udstyr Total Total
Materielle anlægsaktiver
Kostpris 1. januar 838 1.581 1.993 4.412 2.368
Tilgang i året 2,352 432 6.404 9,188 2,342
Afgang i året (838) (187) (1.868) (2,893) (298)
Anlægsaktiver sat til salg - - (1.865) (1.865) -
Kostpris 31. december 2.352 1.826 4.664 8.842 4.412
Afskrivninger 1. januar 351 939 162 1.452 878
Afskrivninger 352 398 1.570 2,320 671
Afgang i året (518) (179) (312) (1.009) (97)
Anlægsaktiver sat til salg - - (466) (466) -
Afskrivninger 31. december 185 1.158 954 2.297 1.452
Bogført værdi 31. december 2.167 668 3.710 6.545 2.960
Bogført værdi af leasede aktiver 31. december 80 2.295 2.375 114

Koncern

Indretning af  Kontor- og Laboratorie- 2002 2001
Beløb i tDKK lejede lokaler IT udstyr udstyr Total Total
Materielle anlægsaktiver
Kostpris 1. januar 2.690 4.102 11.664 18.456 13.993
Valutakursregulering (3) (4) (13) (20) (41)
Tilgang i året 2,841 723 5,182 8.746 5.370
Afgang i året (838) (605) (1.868) (3.311) (866)
Anlægsaktiver sat til salg - (1.865) (1.865) ”
Kostpris 31. december 4.690 4.216 13.100 22.006 18.456
Afskrivninger 1. januar 1.210 2,661 5.638 9.509 6.376
Valutakursregulering (1) (3) (8) (12) (18)
Afskrivninger i året 751 863 2.598 4.212 3.447
Afgang i året (518) (590) (311) (1.419) (296)
Anlægsaktiver sat til salg - - (466) (466) -
Afskrivninger 31. december 1.442 2.931 7.451 11.824 9.509
Bogført værdi 31. december 3.248 1.285 5.649 10.182 8.947
Bogført værdi af leasede aktiver 31. december 80 2.295 2.375 114

De finansielt leasede aktiver står som sikkerhed for den finansielle leasinggæld.

i

 

a

 

 

Moderselskab Koncern

2001 2002 2001

 

 

 

 

 

 

 

 
  
 
 

 

 

 

Resukat fra dattervirks

Deposika

Deposita 1. SER 158 159 168 323
Betalte deposita i 2.362 20 2.362 20
Refunderede den (22) (11) (22) (175)
BDeposita 31 december | — 2.508 168 2508 168

Kapitalandele i dattervirksarmha

Kapitalandele i dattervirksomheder be 2 EF

100% ejerskab: Bavarian Noc Tyskland,

aktiekapital udgør £ Euro 25

99% ejerskab: Ai [ ics AG,

Wien, Østrig aktiekapital ]

Kapitalandels i dattervir

Kostpris 1. januar 7li 713

Tilgang - -

Valutakursreguleringer ( (2)

Kostoris 31. december En 17 Fig Zil

Resultat fra (19,148) (8,643)

Årets resultat 265 (2.385)

Skat af årets (25) (1.143)

 

Valutakursreguleringer 29 23

 

 

(18,437)

 

 

 

 

18.088 18.437

I3l ”
50 -

 

 

Tilgodehavende fra dattervir!
TIBodehavende fra datte

 

men (0

DN
Ge 9
J» CD
SD
>

ford

 

3
wd
CA)

  

 

 

Note

11

Moderselskab og Koncern

 

 

Beløb i tDKK 2002 2001
Værdipapirer - Obligationer
Nomine! værdi af obligationer 14.540 20.096
Markedsværdi af obligationer 15.044 20.818
Nominel Markeds-
Kupon Udløb værdi værdi
Værdipapirer - Obligationer pr. 31. december 2002
BRF Kredit DKK 6,000% 2019 197 202
Realkredit Danmark DKK 6,000% 2016 2.746 2,845
Nykredit DKK  6,000% 2019 1.361 1.399
BRF Kredit DKK 7,000% 2019 1.455 1.510
Mere end 5 års løbetid 5,759 5,956
Treuhand Euro 7,500% 2004 3.341 3.596
Realkredit Danmark DKK 4,000% 2006 800 810
Mellem 1 og 5 års løbetid 4.141 4.406
Finland Euro 3,750% 2003 4.640 4.682
Under 1 års løbetid 4.640 4.682
Værdipapirer - obligationer 14.540 15.044

 

 

 

Note — Beløb itDKK

Åndre

 

  

 

Kapitalinteresser hensatte 2002 2001
t idattervirksomheder forpligtelser Total
iz Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser 1. is - -
Årets tilgang 131 1036 1.167 :

Årets forbrug -
Årets afgang : - -
1.036 1.167 -

Hensatte forpligtelser

Posten Andre hensatte fo

 

 

 

 

Moderselskab & Koncern

 

 

 

 

 

   

  
  

 

 

 

 

Forfalder Forfalder 2002 2001
il år efter 5 år Total
13
1.590 1.590 3.859
UNGE easingfopligtel se:
DKK, fast rente 7,2% 9,32. 25 71 - 96 121
DKK, fast rente 6,0% p.a. 8 39 - 107 -
DKK, fast rente 6,9% 2,2. 112 402 - 514 -
DKK, f fast ren le 6,4% p 2 226 486 - 1.712 -
242 1.509 - 1:751 -
2.213 2557 - 5.778 3.980
Minimum betalinger på f
Fremtidige Kapital-
rente- værdi af
BENENE Total betalinger — betalinger
2002 892 3.935 4,737 (557; 4.180
2001 31 109 140 (19) 121

Note

14

15

 

 

 

 

 

Tilgode- Gældsfor- Kontant Netto-
Valuta Forfald havender pligtelser position position DKK
Valutarisiko
Koncern
EUR <lår 56.883 (105.531) 77.406 28.758
> 1 år - - - -
USD <l år (20) (20)
>1år - - -
GBP <l år (126) (126)
> 1 år - -
Andre valutaer <l år (278) (278)
> 1 år - - - -
I alt 56.883 (105.955) 717.406 28.334

 

Der anvendes ikke derivater til afdækkelse af valutaposition.

Transaktioner med nærtstående parter

Direktionen og bestyrelsen for Bavarian Nordic samt NeuroSearch A/S anses for at være nærtstående parter eftersom de ikke

har betydelig indflydelse.

Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse. NeuroSearch A/S anses som en nærtstående part, idet Asger Aamund
er formand for bestyrelsen i både NeuroSearch A/S og Bavarian Nordic, og da de to selskaber har 2 bestyrelsesmedlemmer til-

fælles.

Der er ikke indgået nogen væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

Note

fund
cn

 

CD
Fad seffan

Noter

Beløb i IDKK

 

tleverandører.

i,

Moderselskabet har stillet k
dattervirksomhed på maks

  

Moderselskabet har afgivet
virksomhedskreditorar.

 

Vækstf

 
 
 
 

ets udviklingsproiekter som
ikkerhadss lillelse for udviklings!
åfremt projekternes målsætninger i
eftergivet, og sikkerhedsstill

e bliver opfyldt, vil lånene blive
leres ved overdragelse af projektet.

   

Isen al

 

Bankgarantier udstedt som deg: or laboratorie- og kontorfaciliteter i Munchen, Tyskland.

po skaDe ti har udsted

hvis de pågældende vacciner ikke ble
svarende beløb er 31. dec

 

i for forudbetaling fra en kunde, Garantien udløses,
kvalitetsgodkendt,
2002 deponeret i Nordea.

   
     

styr. Aftalerne indeholder uopsige

  
    
 

Leasingsaftaler for kontor- og labo

suler ', der gældet
For alder t betali ng inden
ene mellem

  
 
 

 

vi, Danmark.

Lejeaftalerne er uopsigelige I perioder fre

   
  

+
- forfalder ti

- Forfalder t

   

nere vedrørende langs

Moderselskab og Koncern

2002

2.173

590

7.581

97
389

41:

1,526
1.913

de forskningsprojekter.

2002

2773

1.59

917

7.581

317
479
41

4.285
12.909
835

 

Note

17

Incitamentsprogrammer

Bavarian Nordic A/S har i 2002 udstedt tegningsoptioner til medarbejdere og ledelse. Tegningsoptionsforpligtelse med udnyttel-
seskurs 90,00 kr. pr. aktie, nominelt DKK 1.296 er fordelt som følger:

 

 

 

 

 

 

 

Udnyttet Total Værdi af

Nominel nominel Nominel udnyttelses- tegnings
tDKK værdi værdi restværdi værdi option Udløb
Bestyrelse 176,0 176,0 1.584,0 299,2. 2. maj 2004
Direktion 130,0 130,0 1.170,0 221,0. 2. maj 2004
Ledende medarbejdere 260,0 260,0 2,.340,0 442,0. 2. maj 2004
Medarbejdere 730,0 730,0 6.570,0 1.241,0. 2. maj 2004
I alt 1.296,0 - 1.296,0 11.664,0 2.203,2
Beregningen af værdien af tegningsoptioner er foretaget på baggrund af Ligningsrådets formel.
Beregningen inkluderer markedsprisen, den risikofrie rente, diskontoen og løbetiden af tegningsoptionen.
Verserende retssager og skattesager
Der er ingen væsentlige retssager.

Moderselskab Koncern

Beløb i tDKK 2002 2001 2002 2001
Honorar til revisorer
Revision af årsrapport:
PricewaterhouseCoopers 177 181 358 380
Deloitte & Touche 117 94 117 94
Revision af årsrapport: 294 275 475 474
Honorar vedrørende fortegningsemission:
PricewaterhouseCoopers 611 1.115 611 1.115
Deloitte & Touche 394 699 394 699
Aktieemission 1.005 1.814 1.005 1.814
Andre ydelser:
PricewaterhouseCoopers 340 382 527 552
Deloitte & Touche 175 137 175 137
Andre ydelser 515 519 702 689
Honorarer i alt 1.814 2.608 2.182 2.977

 

E

Ledelse og bestyrelse

Ledelse

Peter Samuel Wulff (49), cand.scient,

—… har været administrerende direktør for

Bavarian Nordic A/S siden 1994, Peter
Wulff er medstifter af NeuroSearch A/S og

var chef for patenter og licenser hos Neuro-

Search A/S fra selskabets stiftelse indtil

… Januar 1997, Peter Wulff har mange års

erfaring med patentsager, licensforhold oz
projektstyring. Peter Wulff er cand.scient, i
kemi fra Københavns Universitet i 1980, Ud
over at være repræsentant for den euro-
pæiske patentmyndighed EPO er Peter
Wulff formand for bestyrelsen i Leukotech
A/S og mediem af bestyrelsen i Asah
Medico A/S.

Bo Sandroos (37) er finansdirektør. Før
sin ansættelse i Bavarian Nordic A/S i
2000 var Bo Sandroos i en ti årig periode
advokat hos Novo Nordisk A/S, Novo Nor-
disk of North America, New York, samt
Maersk Olie og Gas AS. Bo Sandrocs er
cand.jur. fra Københavns Universitet (1991)
og Universitetet i Oslo (1990) og har en
MBA fra Handelshøjskolen i København
(1995).

Paul Chaplin (34), PAD, er forsknings-
direktør. Før sin ansættelse hos Bavarian
Nordic A/S 1 1999 som chef for immunbic-
logi arbejdede Paul Chaplin i mange år for
Institute for Animal Health i England inden
for områderne cytokin- og dendritcelle-bio-
logi. Derefter fulgte tre år med forskning og
udvikling af veterinære vacciner hos CSIRG
(Cooperative Research Centre for Vaccine
Technology) I Australien. Paul Chaplin to;
sin PhD fra Bristol University.

 

Bestyrelse

Åsger Aamund (63) er stifter af selskabet
og har været formand for Bavarian Nordic's

bestyrelse siden 1994, Fra 1981 til 1988

var Asger Aamund administrerende direktør
for Ferrosan, en dansk industrikoncern med
aktiviteter inden for bl.a. medicinalområdet,
Fra 1988 til 1992 var Asger Aamund bestyr-
elsesformand for DanoChemo A/S, en inter-
national producent af vitaminer. Asger
Åamund er administrerende direktør for AJ.
Aamund A/S, et holdingselskab der har
specialiseret sig i bioteknologi. Asger

— Aamund er desuden bestyrelsesformand

for Bankinvests Advisory Board for Biotech-
nology, NeuroSearch A/S, NeuroTech A/S,
Modern Times Group MTG A/S. Asger
Åamund er medlem af bestyrelsen for A.J.
Åamund A/S, Bergsøe 4 Gruppen A/S, Hen-
ning Carsens Tegnestue A/S, Nowaco A/S,
Modern Times Group MTG AB, Stockholm,
og World Wildiife Foundation WWE,

Jørgen Buus Lassen (68), dyrlæge fra
Larbohøjskolen i København, har været
medlem af bestyrelsen for Bavarian Nordic
siden 1994, Jørgen Buus Lassen er med-
stifter af og agministrerende direktør for

- NeuroSearch A/S. Han har over 25 års

erfaring inden for farmakologi. Fra 1980 til
1988 var Jørgen Buus Lassen direktør for
Torskningsdivisionen i Ferrosan og var i
flere år tidligere farmakologichef for fr-
maet, Jørgen Buus Lassen er bestyrelses-
formand for Zealand Pharmaceuticals A/S
og NsGene A/S samt medlem af bestyrel!-
sen for Pharmexa A/S og NicOx.

Eigil Bjerl Nielsen (65), civilingeniør i
kemi, har været medlem af bestyrelsen for

Bavarian Nordic siden 1994. Eigil Bjerl Niel:

sen er næstformand for bestyrelsen i Neuro-
Search A/S og medstifter af og bestyret
sesformand for flere biotek-virksomheder i
USA, Australien og England, bl.a. Cam-
bridge Antibody Technology Limited i Eng- -
land. Fra 1972 til 1989 arbejdede Eigil
Bjerl Nielsen som koncerndirektør i Carls-
berg A/S med det overordnede ansvar for
forskning og udvikling samt produktion i
hele verden.

Erling Johansen (59) har været medlem
af bestyrelsen for Bavarian Nordic siden
2000. Erling Johansen fratrådte "som admi:
nistrerende direktør for BASF Health and
Nutrition A/S i juni 2002. Før sin ansæt
telse I BASF 11987 havde han forskellige
lederstillinger hos Ferrosan, DITZ Schweit
zer A/S og Oticon A/S. Erling Johansen er
medlem af bestyrelsen i Medicon A/S.

Adresser

Bavarian Nordic A/S

Ved Amagerbanen 23
DK- 2300 København S
Danmark

Tlf. (+45) 3326 8383
Fax (+45) 3326 8380
www. bavarian-nordic.com

Bavarian Nordic GmbH
Fraunhoferstrasse 18b
D-82152 Martinsried
Tyskland

Tlf, (+49) 8565 0030
Fax (+49) 8565 1333

Administrerende direktør
Peter S. Wulff

Bavarian Nordic A/S

Ved Amagerbanen 23

DK- 2300 København S

Tif. (+45) 3326 8383

Fax (+45) 3326 8380
peter.wulff&bavarian-nordic.com

Investor Relations

Peter Wulff

Bavarian Nordic A/S

Ved Amagerbanen 23

DK- 2300 København S

Tlf. (+45) 3326 8383

Fax (+45) 3326 8380
investorebavarian-nordic.com

Licenser

Andreas Hartmann

Bavarian Nordic GmbH
Fraunhoferstrasse 18b

D-82152 Martinsried

Tyskland

Tlf. (+49) 8565 0030

Fax (+49) 8565 1333
andreas.hartmannØbavarian-nordic.com

Generel information

Selskabets advokat
Kromann Reumert
Rådhuspladsen 14
DK-1550 København K

Revisorer
PriecewaterhouseCoopers
Strandvejen 44

DK-2900 Hellerup

Deloitte & Touche

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
H.C. Andersens Boulevard 2

DK-1780 København V

Hovedbank

Nordea A/S

Niels Hemmingsens Gade 24
DK-1001 Købehavn K

Copyright
Bavarian Nordic A/S

Foto: Morten Larsen » Design, produktion og repro: Boje & Mobeck as » Tryk: PrintDivision