Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Årsrapport 2004

an gt vd pmvå
so

Københavns Lufthavne A/S
(vikar. [4 Fo Floq

TY as
sett”
sv NL

An

GODKENDT PÅ SELSKABETS
ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN ZL. aenl 200

(9. Skik pl DE DETØGEN
DIRIGENT

 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse
2004 i overblik mu
Hoved- og nøgletal... sne
Ledelsesberet ning scene
Ti år med fremgang.
VISION 1. ssssceeesrrnrer

 
   
 
   
   
 
 
  
  
 

Medarbejderforhold …Å…....
Corporate governance …..
Aktierelateret information …
Koncernregnskab …….............. mu
Regnskabspraksis scenerne rn rerrrrner
Resultatopgørels e 1... ssssseuuee une uueneeemernnrrnrererrree
Balance - aktiver...
Balance - passiver... eu
Pengestrømsopgørelse …….[.[.[..
Egenkapitalopgørelse 2004…...
Egenkapitalopgørelse 2003 …
Noter …..…..ssssnsuceeeeeernerrersersesee
Påtegninger ……Å.… venners
Øvrig selskabsinformation …..
Bestyrelse
Direktion se
Koncernorganisation cesser sener nte renere rennne
Fondsbørsmeddelelser 2004.…
Finanskalender 2005

  

2004 i overblik

. Koncernens resultat før skat udgør DKK 817,6
mio. svarende til en fremgang på 34,5 procent i
forhold til 2003.

. Koncernens driftsresultat er forbedret med DKK
166,8 mio., idet omkostningerne er holdt i ro, når
der ses bort fra ekstraomkostninger som følge
af skærpede krav til security.

. Koncernens resultat af internationale aktiviteter,
DKK 70,7 mio., er tredoblet i forhold til 2003.

. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at
payout ratio for 2004 hæves til 50 procent sva-
rende til DKK 35,58 pr. aktie mod DKK 18,21 pr.
aktie i 2003.

. Bestyrelsen har besluttet at reservere nominelt
DKK 2,6 mio. af selskabets beholdning af egne
aktier med henblik på salg til medarbejderne i
forbindelse med lufthavnens 80 års jubilæum i
2005.

. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at
den resterende beholdning af egne aktier pr. da-
toen for generalforsamlingen annulleres, samt at
bestyrelsen bemyndiges til at erhverve egne ak-
tier op til 10 procent af aktiekapitalen med hen-
blik på fortsat tilpasning af kapitalstrukturen.

. Baseret på en forventet trafikvækst på tre pro-
cent i Københavns Lufthavn forventes resuitat
før skat for 2005 at ligge i størrelsesordenen
DKK 900 mio. svarende til en stigning på cirka
10 procent.

Hoved- og nøgletal

Resultatopgørelse (DKK mio.)

Nettoomsætning

EBITDA

EBIT

Resultat af kapitalandele
Nettofinansieringsomkostninger
Resultat før skat

Resultat efter skat

Balance (DKK mio.)

Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Aktiver i alt

Egenkapital
Rentebærende gæld

Investeringer i materielle anlægsaktiver
Investeringer i finansielle anlægsaktiver

Pengestrømsopgørelse (DKK mio.)

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Likvider ultimo

Nøgletal

EBITDA-margin

EBIT-margin

Aktivernes omsætningshastighed
Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Soliditetsgrad

Resultat pr. aktie å DKK 100 (EPS)

Cash Earnings pr. aktie å DKK 100 (CEPS)

Indre værdi i DKK pr. aktie å DKK 100
Payout ratio
Udbytte i DKK pr. aktie å DKK 100

NOPAT-margin

Den investerede kapitals omsætningshastighed

ROCE

2004

2.485
1.450
974
71
227
818
593

6.127
1.584
8.340
3.231
3.516

450
78

1.094
-507
-771

322

58,3%
39,2%

0,38
15,1%
18,5%
38,7%

71,3
128,6
399,6

50,0%
35,58

31,1%
0,32
10,1%

2003

2.213
1.276
807
23
223
608
432

6.135
1.542
8.556
3.179
3.907

211

1.037
-203
-377

505

57,7%
36,5%

0,33
12,2%
13,4%
37,2%

50,0
104,2
375,0

38,4%
18,21

26,9%
0,28
7,5%

2002

2.145
1.210
737
-31
178
528
364

6.381
1.767
8.543
3.261
4.155

179
355

873
-524
-482

47

56,4%
34,4%

0,31
10,7%
11,1%
38,2%

40,1
92,3
367,3
33,5%
13,38

24,4%
0,26
6,3%

2001

2.041
1.130
658
41
207
492
356

6.655
1.669
8.846
3.273
4.473

488
1.192

890
-1.752
1.002
181

55,4%
32,2%
0,29
9,4%
11,4%
37,0%

39,1
90,9
359,7
25,6%
10,00

28,3%
0,27
7,6%

De anvendte nøgletalsdefinitioner er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings
anbefalinger fra 1997 bortset fra dem, der ikke er defineret heri. Beregningen af ROCE er ændret, således at

nøgletallet i højere grad er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikersforenings anbefalinger

vedrørende ROIC. Definitioner af de anvendte nøgletal er offentliggjort på www.cph.dk.

2000

1.908
1.138
709
14
136
587
436

6.627

381
7.448
2.966
3.360

944
99

952
-943
14
41

59,7%
37,2%

0,28
10,4%
15,7%
39,8%

48,0
95,3
325,9
19,8%
9,50

28,3%
0,28
8,0%

Ledelsesberetning

 

Benævnelser

Københavns Lufthavne, CPH, koncernen, selskabet

Københavns Lufthavne A/S konsolideret med dets datter-
selskaber og associerede virksomheder. Betegnelserne
bruges synonymt.

Københavns Lufthavn

Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Ka-
strup.

Roskilde Lufthavn

Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Ros-
kilde.

 

 

 

Ti år med fremgang

I 1994 blev Københavns Lufthavne noteret på Københavns
Fondsbørs. Det kan konstateres, at vi har holdt, hvad vi lo-
vede dengang. | løbet af de ti år har vi skabt en lufthavns-
virksomhed, der viser fremgang på alle områder.

Trods skiftende markedsvilkår og strukturforandringer i luft-
fartsbranchen har vi gennem effektiv drift, fleksible investe-
ringsplaner og stram omkostningsstyring opbygget en fi-
nansiel styrke og hvert år leveret stabil resultatfremgang — i
2004 med 34,5 procent.

Vi har udviklet selskabet til en alsidig forretning med man-
ge aktiviteter og indtægtskilder. Shoppingcentret i Køben-
havns Lufthavn står i dag for 18 procent af den samlede
omsætning, og i 2004 blev værdierne i Københavns Luft-
havnes internationale aktiviteter for alvor synliggjorte gen-
nem trafikvækst, effektiviseringer og udbygninger af de
kommercielle områder efter dansk forbillede.

Få dage før nytår rundede Københavns Lufthavn i Kastrup
19 millioner passagerer. Det er det højeste antal passage-
rer i lufthavnens historie og 2,7 millioner flere end i Arlanda
i Stockholm, som vi normalt sammenligner os med. Kø-
benhavns Lufthavn er i dag etableret som Skandinaviens
hovedlufthavn og Øresundsregionens centrale omdrej-
ningspunkt — en position, som har altafgørende betydning
for områdets erhvervsudvikling og økonomiske vækst.

Vi arbejder for at fastholde lave takster i forhold til sam-
menlignelige lufthavne i Europa. I 2004 lå den gennemsnit-
lige passagerafgift pr. afgang i den laveste tredjedel. Med
en særlig statsafgift på 75 kroner oveni øges afgiften imid-
lertid til næsten det dobbelte. Det skaber ulige konkurren-
cevilkår til skade for regionen, og derfor er det glædeligt, at
statsafgiften nu ser ud til at være under afvikling.

igennem det seneste tiår er det lykkedes at skabe et ser-
viceudbud og et kvalitetsniveau, der kan stå sig i konkur-
rencen med de bedste lufthavne i verden. Passagererne
har flere gange kåret Københavns Lufthavn blandt verdens
bedste. Ikke mindst på grund af medarbejdernes indstilling
til kvalitet og service. Det så vi senest i forbindelse med na-
turkatastrofen i Sydøstasien, hvor mange af CPHs medar-
bejdere og partnere var involveret i ankomsterne fra Thai-
land, Sri Lanka og Indien, Årets sidste dage blev for mange
medarbejdere i Københavns Lufthavn nogle af de mest
hektiske og hårdeste nogensinde — både arbejdsmæssigt
og følelsesmæssigt.

I de seneste ti år som børsnoteret selskab er fundamentet
støbt: Københavns Lufthavn skal forblive Skandinaviens
største, være blandt Europas billigste hovedlufthavne på
taksterne og blandt verdens bedste i sin kategori. Med en
positiv trafikvækst i 2005, yderligere resultatfremgang i vo-
re internationale aktiviteter og fortsat fokus på effektivise-
ring og nytænkning ser vi lyst på fremtiden.

Niels Boserup
Administrerende direktør

Vision

'Størst i Skandinavien, billigst i Europa, bedst i
Verden'

Størst i Skandinavien

Tilstedeværelsen af en lufthavn er en væsentlig forudsæt-
ning for, at en virksomhed vælger at etablere sig i et områ-
de. Det har derfor stor betydning for udviklingen og væk-
sten i Øresundsregionen, at Københavns Lufthavn kan til-
byde flest mulige ruter og frekvenser. Københavns Luft-
havne ser Skandinavien som sit hjemmemarked. Som den
største lufthavnsoperatør i Skandinavien vil Københavns
Lufthavne udover at bidrage til udviklingen og væksten i
regionen også bruge positionen til at skabe den størst mu-
lige værdi for kunder, medarbejdere og aktionærer.

 

123 destinationer i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn tilbyder flere destinationer end no-
gen anden lufthavn i Skandinavien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CPH OSL ARN

Interkontinental 21 4 9

Europa 80 41 54

Skandinavien 14 4 5

Indenrigs 8 26 34

Total 123 75 102
Kilde: OAG

 

 

Trafikudviklingen i Københavns
Lufthavn 1994-2004

 

 

Millioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

 

 

 

Som i resten af luftfartsbranchen har trafikken i Køben-
havns Lufthavn gennem tiden været påvirket af konjunktu-
rer og udefrakommende begivenheder som 11/9, SARS og
Irak-krig. Københavns Lufthavn er den største lufthavn i
Skandinavien med 19 millioner passagerer, 123 destinatio-
ner og 78 luftfartsselskaber. Det medfører, at rejser til og
fra Skandinavien ofte er hurtigst og mest effektive, når de
foregår via København.

 

 

Trafikudviklingen i CPH, OSL og ARN 1994-2004

w
oOo

 

Passagerer (mio.)
aa 4 4 am
wON AA Ø

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

mme CPH mmm OSL. sene ARN

 

 

Kilde: ACI Worldwide Airport Traffic Report 1994-2003 samt
lufthavnenes egne opgørelser

Jo større ruteudbud og jo flere frekvenser en lufthavn kan
tilbyde, desto mere attraktivt bliver det for passagererne at
benytte den. For luftfartsselskaberne er et stort passager-
grundlag også et centralt kriterium for, at lufthavnen er at-
traktiv. For at kunne fastholde og tiltrække passagerer og
luftfartsselskaber, skal Københavns Lufthavn fremover og-
så være den bedste og billigste hovedlufthavn i Skandina-
vien.

Billigst i Europa

Passagerernes stigende prisbevidsthed og nye operatører
har skærpet konkurrencen blandt luftfartsselskaberne. Det
har givet faldende billetpriser. Presset på billetpriserne har
medført, at lufthavnsafgifterne for visse billetgrupper i dag
udgør en større andel af den samlede billetpris end tidlige-
re. Udviklingen har fået luftfartsselskaberne til at øge fokus
på priserne for at benytte lufthavnene.

Det er væsentligt for CPH, at ikke kun CPH selv, men
samtlige virksomheder i Københavns Lufthavn, herunder
luftfartsselskaberne, skal være konkurrencedygtige i et in-
ternationalt perspektiv. Hver virksomhed må således ar-
bejde indgående med sine egne arbejdsgange mv.

Samtidig ligger det CPH på sinde at bidrage til konkurren-
cedygtigheden som helhed. Derfor er det væsentligt for
Københavns Lufthavn i Kastrup at være blandt de billigste
sammenlignelige lufthavne i Europa. En forudsætning her-
for er en høj og stadigt stigende effektivitet. Et lavt omkost-
ningsniveau udgøres ikke udelukkende af takster, men og-
så af øvrige procedurer, arbejdsgange og kapacitet. CPH
søger at øge konkurrenceevnen på samtlige disse para-
metre.

Det fremgår af målinger foretaget af Association of Euro-
pean Airlines (AEA), at Københavns Lufthavn er en af de
lufthavne i Europa, der har færrest flyforsinkelser om året.
Det skyldes blandt andet, at Københavns Lufthavn har mu-
lighed for at foretage banereparationer om natten, og at
der sjældent er problemer med vejret.

 

 

Udvikling i effektiviteten i Københavns Lufthavn 2000-2004

= index 100

Ar 2000

 

2000 2001 2002 2003 2004
År

 

 

— Passagerer »—E BITDA

 

| 2004 blev Københavns Lufthavn af organisationen Air
Transport Research Society (www.atrsworid.org) kåret som
Europas mest effektive lufthavn. Udnævnelsen er baseret
på ATRS Airport Benchmarking Report, der måler og
sammenligner performance inden for tre aspekter af luft-
havnsdrift: a) Produktivitet og effektivitet, b) Konkurrence-
dygtighed på omkostninger og c) Finansielle resultater og
lufthavnsafgifter.

 

 

 

Sammenligning af den samlede lufthavnsafgift i
europæiske lufthavne 2004

  
  
   
   
  
  

ma 2
s
ao

3
g

(]
an

      

ED ne

Se
LOSE

ER
ormen

 
   

TALERE

orne Yemen Mosen ner,

greenen pga mrk EN gen

ovre ==
randen

 

 

CSE DDSSDEDR ESS SRSDER

 

 

En eN NR RR RR NR RD

 

Zurich (ZRH) km

293 DagdgSzcsøaTredaSo0gar
Ea BOSSXØS5CriSi>S5oQ2QIxXORU &€ DD
SCGENGSBDSESZSTAaSI3SOEZD3
c z £ TT c oz TE
S258SERSEEGS&838SS8S38E8REE
S cd Y TD == = ao 0 VDO ad "ØB vo
E & mESo0osz2ScS es O åg ==
2 SSS8 82333 E3E "2833
+ Eg S2578837 I =

S 38

£ 2 åg

 

 

 

” eksklusiv statsafgiften på DKK 75
Kilde: Transport Research Laboratory, UK (2004).
TRL udarbejder hvert år en analyse af takstniveauet i en række lufthav-

ne over hele verden. Herover er vist en sammenligning af alle de euro-
pæiske lufthavne, der indgår i analysen.

 

 

Takstregulering i Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavn har afgiftsniveauet siden 2000 væ-
ret fastlagt på baggrund af frivillige aftaler indgået mellem
Københavns Lufthavne og luftfartsselskaberne for en tre-
årig periode ad gangen.

2004 var andet år under den anden frivillige prisaftale, som
løber fra 2003 til udgangen af 2005, og som indebærer år-
lige prisreguleringer i 2003, 2004 og 2005 på i gennemsnit

2,75 procent. En ny treårig prisaftale med virkning fra 1. ja-
nuar 2006 skal søges forhandlet på plads i 2005.

Bedst i Verden

Kvalitet og service er fundamentale begreber for Køben-
havns Lufthavns konkurrenceevne. Det er ambitionen, at et
besøg i lufthavnen i Kastrup skal være en passagerople-
velse, også den dag luftfart for alvor vil være et hverdags-
transportmiddel. Derfor er det afgørende, at lufthavnen le-
ver op til dagens højeste kvalitetsstandarder hos både
passagerer og luftfartsselskaber.

Københavns Lufthavne har lang erfaring med at bygge,
drive og vedligeholde en kvalitetslufthavn, og erfaringen vi-
ser, at kvalitet ikke er dyrere.

Gang på gang står Københavns Lufthavn på listen over
passagerernes 'foretrukne lufthavn', blandt andet på bag-
grund af passagerundersøgelser foretaget af luftfartsorga-
nisationen IATA (www.iata.com). Placeringen skyldes ef-
fektiv trafikhåndtering, behagelige fysiske rammer og ind-
købsmuligheder, der er unikke i skandinavisk sammen-
hæng.

For at forblive blandt de allerbedste lufthavne i verden vil
Københavns Lufthavne fortsat arbejde på en videreudvik-

ling af kvalitets- og servicekonceptet i Københavns Luft-
havn.

Trafik

Forretningsgrundlag

Trafik omfatter de aktiviteter, funktioner og faciliteter, som
lufthavnene i København og Roskilde stiller til rådighed for
at luftfartsselskaberne kan afvikle flytrafikken. Indtægterne
fra forretningsområdet består af passager-, start- og op-
holdsafgifter, som betales af luftfartsselskaberne for at an-
vende lufthavnenes fælles faciliteter. Taksterne er regule-
ret af Staten. Indtægterne omfatter endvidere øvrige ind-
tægter, der relaterer sig til forretningsområdet, herunder
handling.

Markedet

Bag Hovedstadsregionens stærke position i Skandinavien
ligger også, at regionen kan mønstre den største regionale
befolkning og arbejdsstyrke i Norden, er placeret strategisk
fordelagtigt ved indgangen til Østersøen og har en let in-
ternational tilgængelighed i kraft af Københavns Lufthavn.
Derudover har regionen en høj koncentration af universite-
ter og forskningscentre, der bidrager til en veluddannet ar-
bejdsstyrke, hvoraf cirka 30 procent har en videregående
uddannelse.

En international analyse af regional konkurrencekraft i 56
europæiske regioner viser, at Hovedstadsregionen er den
6. mest attraktive region i Europa efter de store metropoler
(BCI, RECOF 2004). Denne attraktivitet medvirker til at
trække udenlandske virksomheder til regionen indenfor
især vidensintensive sektorer som IT, tele og elektronik, life
science og forretningsservice.

Det er i dette attraktive marked, at Københavns Lufthavne
opererer med sin hovedaktivitet: Københavns Lufthavn.

 

 

 

Et geografisk knudepunkt

Københavns Lufthavn er Skandinaviens hub — knudepunk-
tet for flytrafik til og fra Skandinavien og Baltikum. Lufthav-
nens trafikale status er forankret i placeringen som den
sydligste storlufthavn i Skandinavien samt i et opland, der
udgør markedsgrundlaget for transfertrafikken. De store
geografiske afstande i Norge og Sverige samt en relativt
lav befolkningstæthed og høj levestandard i disse områder
medfører, at Københavns Lufthavn har en naturlig transfer-
trafik. En trafik, som ikke alene er drevet af SAS' rutenet-
værk, men i lige så høj grad af den grundlæggende efter-
spørgsel efter rejser i oplandet.

Byret Fe >

me eng
… eve
Kroner

nam
=

Tørt:

ag

 

 

i 0 DØ Nanster catdiment a så)

 

Navnlig Europatrafikken er forankret i de geografiske fakto-
rer, mens den transatlantiske og asiatiske trafik i højere
grad betinges af passagergrundlaget i Københavnsområ-
det.

 

Trafikudviklingen 2004

I 2004 er passagertallet i Københavns Lufthavn vokset
med 7,5 procent til i alt 19,0 millioner passagerer — det hid-
til største antal passagerer i Københavns Lufthavns histo-
rie. Dermed er Københavns Lufthavn i Kastrup fortsat den
største skandinaviske lufthavn med 2,7 millioner flere pas-
sagerer end den næststørste, Stockholm Arlanda.

Den positive trafikudvikling i 2004 er et vendepunkt efter år
med SARS, Irak-krig og andre faktorer, der tidligere har
påvirket passagertallet i negativ retning.

Som i 2003 var 2004 kendetegnet ved en ændring i trafik-
mønstret med et fald i antallet af transferpassagerer på 4,4
procent og en stigning i antallet af lokalt afgående passa-
gerer på 16,0 procent.

Årsagen hertil er blandt andet regionens forbedrede infra-
struktur med broen over Øresund. Flere og flere sydsven-
ske passagerer vælger at ankomme med bil eller tog frem
for med fly, hvorved de i statistikken registreres som lokalt
afgående frem for som transferpassagerer.

Andelen af passagerer, der rejser på lavpris, har fortsat
indflydelse på det ændrede trafikmønster. Lavprisselska-
berne fokuserer på ruter fra en destination til en anden
uden hensyn til mulighederne for videre forbindelser. Der-

 

for optræder lavprispassagererne i Københavns Lufthavn
som lokalt afgående. I 2004 havde Københavns Lufthavn
1,8 millioner lavprispassagerer svarende til 9,4 procent af
det samlede antal passagerer. Der er tale om en stigning
på 54,8 procent i forhold til året før.

Stigningen i trafikken i 2004 skyldes blandt andet en stig-
ning i den interskandinaviske trafik på 4,2 procent. Den til-
tagende økonomiske vækst i Norge og Sverige øgede an-
tallet af de svenske og norske passagerers rejser.

Den europæiske trafik steg i 2004 med 8,8 procent, hvilket
blandt andet skyldes en fortsat stigning i lavpristrafikken til
de populære sydeuropæiske feriedestinationer.

Det sydøstasiatiske marked var i 2003 negativt påvirket af
SARS-udbruddet, hvilket gav et ekstraordinært fald i trafik-
ken. Derfor tegner den interkontinentale trafik sig for den
største procentvise stigning i 2004 med en vækst på 14,8
procent. Den positive udvikling blev endvidere støttet af
SAS' åbning af en ny rute til Shanghai i 2004.

I 2004 steg indenrigstrafikken for første gang siden åbnin-
gen af Storebæltsbroens togforbindelse i 1997. Stigningen
udgør 1,7 procent. Den skyldes især en vækst i antallet af
transferpassagerer fra Billund og Aalborg, efter at SAS har
forbedret sit transferprodukt via København med tilpasning
af frekvenser og kapacitet til afgange ud af København.

 

 

Lokalt marked

Københavns Lufthavns lokale opland er på cirka fire millio-
ner mennesker indenfor to timers kørsel og på seks millio-
ner med tre timers rejsetid. Med en gennemsnitlig rejseak-
tivitet på mere end en rejse pr. indbygger i oplandet inden-
for to timers kørsel har Københavns Lufthavn en høj udnyt-
telse af lokalmarkedet efter europæiske forhold.

 

 

 

 

Passagerer fordelt på markeder 2004

1.000, 2.000. 3.000. 4.000. 5.000. 6.000. 7.000. 8.000. 9.000. 10.00
0 000 000 000 000 000 000 000 000 = 000 0.000

Interskandinaviske
(4,2%)

Europæiske (8,8%) fr

interkontinentale
(14,8%)

z 2004

Indenrigs (1,7%) x 2003

 

 

 

 

København vært for Routes 2005

I 2004 lykkedes det at trække konferencen Routes 2005 til
København.

På konferencen mødes lufthavne og luftfartselskaber fra
hele verden og diskuterer udvikling af flyruter. Med mere
end 275 luftfartsselskaber og over 500 lufthavne tilstede, er
det en af årets vigtigste begivenheder i luftfartsbranchen.

Nordeuropas knudepunkt for luftfragt

Lufthavnens unikke geografiske beliggenhed medfører, at
den i dag betragtes som Nordeuropas knudepunkt for luft-
fragt til Skandinavien, Baltikum og landene syd for Øster-
søen. | 2004 havde Københavns Lufthavn 335.649 tons
luftfragt, som blev befragtet af diverse passagerfly samt i
alt 8.457 all-cargo operationer.

Omverdensforhold

Trafikudviklingen er afhængig af den samfundsøkonomiske
vækst. Historisk set har vækstraterne i Københavns Luft-
havn været omtrent to gange højere end væksten i sam-
fundsøkonomien som helhed. I 2004 har trafikvæksten i
Københavns Lufthavn imidlertid været cirka tre gange stør-
re end den samfundsøkonomiske vækst. Dette skyldes
især et ekstraordinært fald i trafikken i 2003. Dertil kom-
mer, at de strukturelle forandringer, som luftfartssektoren i
de seneste år har gennemgået, i 2004 fortsatte med fuld
styrke.

Taksterne i Københavns Lufthavn er reguleret af Staten.
Reguleringen omfatter startafgifter, passagerafgifter og op-
holdsafgifter. Ordningen indebærer, at der forlods fastlæg-
ges et loft for ændringen af trafikafgiftsniveauet for perioder
på tre år ad gangen. Loftet fastsættes som udgangspunkt
gennem forhandlinger mellem CPH og luftfartsselskaberne.

For luftfartsindustrien har det en negativ effekt, at den dan-
ske stat opkræver DKK 75 i særskat pr. flypassager, der
rejser fra de danske lufthavne. Danmark er det eneste land
på det europæiske kontinent, der opkræver en sådan sær-
skat af flypassagerer.

Særskatten betyder, at det til trods for CPHs relativt lave
takster er dyrere pr. fly at lette herfra end fra andre større
lufthavne i det kontinentale Europa. Da fortjenstmargina-
lerne i lufttrafik er små, er beløb i denne størrelsesorden
meget ofte afgørende for, om en rute overhovedet er ren-
tabel.

 

Strategi

Strategien på trafikområdet går ud på at skabe rammer for
yderligere vækst ved at stimulere udbuddet af destinationer
og afgange og ved at stimulere efterspørgslen efter rejser.

Udbuddet af destinationer og afgange stimuleres i Køben-
havns Lufthavn blandt andet ved at tilbyde introduktionsra-
batter til nye ruter og ved generelt at levere effektiv trafik-
afvikling til konkurrencedygtige priser. | 2004 steg antallet
af destinationer serviceret af rutefly med 20 og antallet af
destinationer serviceret af charterfly med 8.

For at stimulere efterspørgslen efter rejser er det CPHs
strategi, at Københavns Lufthavn skal være en oplevelse
på rejsen. Derfor arbejdes der løbende på at skabe en unik
atmosfære i lufthavnen, bekvemme og praktiske adgangs-
forhold og innovative løsninger, der tilsammen skaber gode
oplevelser for passagererne.

Aktiviteter 2004

Med udgangspunkt i strategien for trafikområdet har CPH i
2004 iværksat tiltag for dels at sikre passagererne et så
stort udbud af rejsemuligheder som muligt, dels at gøre
Københavns Lufthavn så attraktiv for passagererne som
muligt.

I 2004 introducerede CPH Paperless systemet — det papir-
løse rejsekoncept — som giver passagererne direkte ad-
gang til transitområdet gennem security, såfremt de har fo-
retaget en elektronisk reservation hjemmefra. Adgangs-
hjemmel er kortet, eksempelvis kreditkortet eller det så-
kaldte ”frequent flyer” kort, som passageren benytter ved
reservation af rejsen. Systemet anvendes også, når pas-
sagererne handler toldfrit i shoppingcentret. Det papirløse
rejsekoncept anvendes indtil videre kun af SAS, men har
mulighed for tilslutning af andre luftfartsselskaber.

I 2004 igangsatte CPH endvidere en forsøgsordning i Ter-
minal 2 med en række, nye check-in automater (CUSS —
Common Use Self Service). De giver passagererne mulig-
hed for at checke ind på egen hånd. I forsøgsperioden
frem til 1. februar 2005 har passagerer med flyselskabet
KLM benyttet automaterne, og derefter er ordningen udvi-
det til flere selskaber.

I modsætning til de traditionelle check-in automater er de
nye CUSS automater ikke knyttet til bestemte flyselskaber.
Ethvert flyselskab, der ønsker at give deres passagerer
denne service, kan kobles på automaterne.

Derudover begyndte Københavns Lufthavne i 2004 opfø-
relsen af et stort transfercenter. Alle handlingsselskaber vil
blive samlet i transfercentret, som bliver en 1.000 mZ? stor
glas-overdækket atriumgård med skranker og serviceper-
sonale på den ene langside og cafémiljø og mulighed for
internetopkobling på den anden side. Samtidig vil der blive
frigivet et areal, hvor de nuværende servicecentre står i
dag. Arealet vil blive anvendt til kommercielle formål.
Transfercentret åbnes i foråret 2005.

! 2004 blev det lettere at være indenrigspassager i Køben-
havns Lufthavn. Af sikkerhedsmæssige årsager har pas-
sagerer siden 2001 ikke kunnet gå direkte fra Terminal 1 til
udenrigsterminalerne. En større ombygning har nu gjort det
muligt både at opfylde de høje sikkerhedskrav og gøre ad-

gangen til udenrigsterminalen lettere. Passagerer, der
rejser indenrigs og skal videre med en international forbin-
delse, har nu igen mulighed for at gå direkte gennem ter-
minalområdet fra indenrigs til udenrigs. Samtidig har hele
indenrigsterminalen gennemgået et betydeligt designløft.

For at skærpe konkurrencen på fragtområdet og tiltrække
yderligere fragtselskaber til København nedsatte CPH i
2004 priserne på fragtoperationer. | en forsøgsperiode, der
slutter ultimo 2005, får alle all-cargo operationer med en
startvægt over 200 tons 50 procent rabat på flyvningerne.
Rabatten har gjort Københavns Lufthavn til den billigste
fragtlufthavn i Skandinavien og dermed også fuldt konkur-
rencedygtig med de øvrige storlufthavne i Europa.

Finansielle resultater 2004

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct
Nettoomsætning 1.459,6  1.251,9 207,7 16,6%
EBIT 430,6 275,6 155,0 56,2%
Resultat før renter 430,6 275,6 155,0 56,2%
Segmentaktiver 3.950,2  4.009,0 -58,8 -1,5%
Antal ansatte 985 850 135 15,9%

 

 

 

Nettoomsætning

Øvrige indtægter
Handling (+11,4%)
(+7,8%) Startafgifter

(+6,7%)

  
  
 

Parkeringsafgifter
(-3,9%)

 

 

Passagerafgifter
(+26,7%)
(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.
Startafgifter 502,1 470,6 31,5 6,7%
Passagerafgifter 787,8 621,9 165,9 26,7%
Parkeringsafgifter 29,8 31,0 -1,2 -3,9%
Handling 90,3 83,8 6,5 7,8%
Øvrige indtægter 49,7 44,6 5,1 " 11,4%
I alt 1.459,7 1.251,9 207,8 16,6%

 

 

Stigningen i nettoomsætningen på 16,6 procent skyldes
væksten i trafikken samt takstaftalen mellem CPH og luft-

10

fartsselskaberne, der som tidligere nævnt reguleres med i
gennemsnit 2,75 procent i 2003, 2004 og 2005.

Startafgifterne er positivt påvirket af en takstregulering på
1,5 procent pr. 1. januar 2004 og en stigning i startvægten
på 7,1 procent. At stigningen i startvægten er mindre end
passagervæksten skyldes luftfartsselskabernes forbedrede
udnyttelse af kapaciteten. Fremgangen modsvares delvist
af øgede introduktionsrabatter i forbindelse med åbningen
af ruter til nye destinationer.

Stigningen i passagerindtægterne skyldes primært væk-
sten i antallet af passagerer. Det har endvidere betydning,
at taksterne pr. 1. januar 2004 steg med 4,0 procent samt
at der pr. 1. april 2004 blev indført en security-afgift på
DKK 9,10 pr. afgående passager som følge af øgede udgif-
ter i forbindelse med skærpede krav til security.
Passagerindtægterne er desuden positivt påvirket af den
ændrede passagersammensætning med forholdsmæssigt
flere lokalt afgående passagerer, hvor taksten ikke som for
transferpassagerer er rabatteret.

EBIT

EBIT er steget markant i forhold til 2003 som følge af den
øgede omsætning, der delvist modsvares af øgede om-
kostninger.

De øgede omkostninger kan henføres til security, der har
medført ekstraomkostninger til ombygninger, securityudstyr
og ansættelse af yderligere medarbejdere. Stigningen i
omkostningerne modsvares delvist af en tilbageførsel af en
hensættelse til procesrisiko på DKK 18,9 mio. efter afgø-
relsen i sagen mellem CPH og SAS i oktober 2004 om
betaling for sortering af bagage.

11

Kommerciel

Forretningsgrundlag

Kommerciel omfatter de faciliteter og services, som passa-
gererne og andre brugere af lufthavnene tilbydes i form af
butikker, restauranter, hvileområder, lounges, parkering og
hotel. Aktiviteterne er i langt de fleste tilfælde koncessione-
ret til private koncessionstagere. Københavns Lufthavne er
dermed ikke direkte involveret i den daglige drift af disse
aktiviteter. Desuden omfatter forretningsområdet udlejning
af CPHs bygninger, lokaler og arealer til eksterne lejere. |
modsætning til trafikindtægterne er indtægterne fra de
kommercielle aktiviteter ikke særskilt reguleret af Staten.

Markedet

Koncessionsindtægter

Passagererne er grundlaget for forretningsområdet Kom-
merciel. Derfor er omsætningen afhængig af udviklingen i
trafik- og passagersammensætningen.

Shoppingcentret er i konkurrence med det kommercielle
udbud i andre lufthavne, handelsmulighederne ombord på
flyene og til dels butiksudbuddet i København City. På
trods af dette står forretningsområdet Kommerciel stærkt
på grund af lufthavnens status som skandinavisk trafikknu-
depunkt og dens ry som en af verdens bedste indenfor
service, shopping, atmosfære og kvalitet. Denne status gør
det blandt andet lettere at tiltrække attraktive brands og er
desuden et stærkt udgangspunkt i koncessionsforhandlin-
gerne.

Shoppingcentret der består af 10 toldfrie butikker og 36
specialbutikker, udgør sammen med 17 food & beverage
enheder et samlet nettoareal på 10.000 m?.

Det er det toldfrie salg, der står for den største del af CPHs
indtjening fra shoppingcentret. Det toldfrie salg blev imid-
lertid negativt påvirket af de ti nye landes indtræden i EU
den 1. maj 2004. For Københavns Lufthavn betød udvidel-
sen en nedgang i antallet af non-EU rejsende med adgang
til køb af toldfrie varer. 2004 var endvidere det første hele
driftsår med effekten fra den danske afgiftsnedsættelse på
spiritus og tobak, som trådte i kraft i oktober 2003. Dette
havde en negativ virkning på det toldfrie salg. Til gengæld
gav stigningen i det samlede antal passagerer i Køben-
havns Lufthavn en positiv påvirkning af indtægterne.

Stigningen i CPHs indtægter fra food & beverage fortsatte i
2004 med en vækst på 14 procent. Væksten er drevet at
det ændrede trafikmønster, hvor flere passagerer vælger at
flyve lavpris eller på økonomiklasse uden adgang til loun-
ges eller servering ombord. Dette nye forbrugsmønster af-
spejlede sig blandt andet i en stigning i udbud og efter-
spørgsel af de såkaldte grab-to-go produkter som flaske-
vand og emballerede sandwiches.

I 2004 fortsatte tendensen fra 2003 med en stigning i bru-
gen af parkeringsfaciliteterne i Københavns Lufthavn. Det
stigende antal parkeringer skyldes primært stigningen i an-
tallet af lokalt afgående passagerer, hvor et større antal
sydsvenske passagerer kørte i bil til lufthavnen. Stigningen

har været markant året igennem — både i antallet af parke-
rende passagerer, og i antallet af parkerende ansatte fra
de virksomheder, som servicerer lufthavnen. Derfor blev
det i slutningen af 2004 besluttet at igangsætte byggeriet af
et nyt P-hus på et område, der ligger tæt på terminalerne.

Lejeindtægter

Målgruppen for CPHs udlejningsaktiviteter er virksomheder
med tilknytning til luftfartsindustrien. Udlejningsvirksomhe-
den er således med til at understøtte selskabets hovedak-
tivitet: lufthavnsdrift. Herved skabes gensidig synergi, idet
lejerne får gavn af de særlige fordele, der er forbundet med
at være placeret i lufthavnen.

Hvor det københavnske marked for kontorlejemål i de se-
nere år har oplevet et konjunkturforløb med en stigning i
antallet af ledige kvadratmeter, har markedet for udlejning
af lokaler og bygninger i Københavns Lufthavn været upå-
virket heraf. Efterspørgslen på kontorlokaler og lagerfacili-
teter er steget i takt med nye luftfartsselskabers tilkomst,
herunder lavprisselskaberne. Det har også haft en positiv
betydning, at flere rejsebureauer har valgt at flytte deres
kontor fra København City til lufthavnen i Kastrup.

Lejerne i Københavns Lufthavn er kendetegnet ved deres
skiftende behov. Nogle selskaber har i perioder behov for
at reducere antallet af kvadratmeter, mens andre og nye
selskaber stiller krav om mere plads. For at fastholde de
eksisterende lejere og tiltrække nye lejere sker der en lø-
bende ombygning og renovering af lufthavnens bygnings-
masse, så den gennem en høj vedligeholdelsesstandard,
effektiv og fleksibel indretning og god logistik tilgodeser de
skiftende krav fra lufthavnens brugere.

I terminalområdet, der er lufthavnens mest attraktive områ-
de, var udlejningsprocenten i 2004 100, og der er fortsat
god efterspørgsel efter faciliteter til billetkontorer og kontor-
lokaler.

For at sikre fremtidig udvikling købte CPH i 2004 en ejen-
dom på 67.176 m2Z, der er beliggende umiddelbart syd for
hegnet til lufthavnsområdet. Arealet kan fremover anven-
des til f.eks. lager, værksteds- og servicefunktioner, der ik-
ke behøver at ligge inden for hegnet.

Salg af tjenesteydelser med videre

Salg af tjenesteydelser vedrører primært lufthavnens ho-
telaktiviteter. Aktivitetsniveauet på Hilton Copenhagen Air-
port er under indflydelse af det generelle aktivitetsniveau
på hovedstadsområdets hotelmarked og har som sådan
været influeret af den ekspanderende værelseskapacitet i
København i 2004. Men Hilton er samtidig begunstiget af
den umiddelbare nærhed til lufthavnen og den efterspørg-
sel efter overnatning, restaurant og mødefacitliteter, der
opstår her.

Strategi

Koncessionsindtægter

Strategien for shoppingcentret tager udgangspunkt i analy-
ser af passagertyperne i Københavns Lufthavn. På bag-
grund af den afdækkede købsadfærd og den forventede
udvikling i størrelsen og sammensætningen af kundegrup-
perne udvikles butikskoncepter, der skaber den højest mu-
lige omsætning pr. passager.

12

Der lægges stor vægt på fornyelse og innovation, således
at shoppingcentret til stadighed kan leve op til kundernes
forventninger om at være et eksklusivt, velassorteret og in-
ternationalt handelsstrøg.

Strategien bygger også på at være "mere end bare en luft-
havn'. Ved at være en velordnet og rolig lufthavn med at-
traktive shoppingmuligheder, god arkitektur og kvalitet i
indretning og design skal lufthavnen give passagererne det
velbefindende, der betyder en god start på rejsen.

En stor del af lufthavnens passagerer er alene på gennem-
rejse, og det eneste, de ser af Danmark eller måske af
Skandinavien, er Københavns Lufthavn. Mens de venter,
er det lufthavnens opgave at give passagererne en ople-
velse, de ikke havde regnet med — en smagsprøve på,
hvad skandinavisk shopping, kunst og design er. Her er år-
ligt tilbagevendende designfestivaler i terminalerne med til
at trække lufthavnens rum, arkitektur og skandinavisk de-
sign frem i lyset.

Et godt samarbejde mellem Københavns Lufthavne og
koncessionstagerne er en forudsætning for at kunne gen-
nemføre en vellykket strategi for forretningsområdet. Til-
fredsheden blandt koncessionstagerne — partnertilfredshe-
den — måles en gang årligt og søges kontinuerligt forbed-
ret. Det sker ved fokus på blandt andet driftssupport, per-
sonalefaciliteter, kommunikation og fællesskabsfølelsen
mellem CPH og forpagterne, deres butikschefer og de bu-
tiksansatte.

Et markant tiltag i partnersamarbejdet er uddannelsespro-
grammet Copenhagen Airport Shopping Center Academy.
Programmet er udviklet for at sikre kundetilfredsheden i
shoppingcentret og for at styrke de ansattes forståelse af
dem selv som ”passagerens tillidsmand'. De butiksansatte
undervises i de særlige forhold, som lufthavnsoperationen
indbefatter, herunder service til kunder med forskellig nati-
onalitet og kulturel baggrund samt en købsadfærd præget
af tidspres i forbindelse med flyafgangen. Undervisningen
omfatter også serviceadfærd i spidsbelastningsperioder og
i situationer, hvor security og passagerservice stiller særli-
ge krav.

Lejeindtægter

Det er CPHs ambition at være et oplagt valg for regionens
lejere ved at sikre en ejendomsmasse, der er veldispone-
ret, velholdt og velfungerende. Lejerne i Københavns Luft-
havn har forskellige behov og derfor har CPH også indivi-
duelle strategier for de geografiske lokationer på lufthavn-
sormådet. CPH opererer overvejende med langsigtede le-
jekontrakter, der pristalsreguleres.

Salg af tjenesteydelser med videre

Det 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport hotel komple-
menterer lufthavnens øvrige aktiviteter ved at tilbyde over-
natningsmuligheder, restaurant og mødelokalefaciliteter i
absolut topklasse.

Airport Business Park

På ejendoms- og udlejningsområdet udvikles i de kommende
år et nyt internationalt transportcenter, Airport Business Park.
Det befinder sig i umiddelbar tilknytning til det nuværende luft-
havnsområde på det 420.000 m? inddæmmede areal, der op-
stod, da Øresundsforbindelsen blev etableret. Arealet er mål-

rettet virksomheder, der kan se en interesse i at placere sig
mellem to lande centralt i Skandinavien og Nordeuropa og tæt
ved alle typer transport.

Målet med transportcentret er at udnytte Københavns Luft-
havns vigtige position i Øresundsregionen og samtidig få en
central placering som Skandinaviens fragtknudepunkt.

Aktiviteter 2004

Med udgangspunkt i den kommercielle strategi foretog
CPH i 2004 en række forbedringer og nye tiltag, der tilgo-
deser passagermønstret og kundernes ønsker om oplevel-
ser og fornyelse i transitområdet.

Den positive udvikling indenfor food & beverage skabte
grundlag for en gennemgribende renovering af visse re-
staurationskoncepter i terminalerne. Ombygningerne hav-
de en positiv effekt på både tilstrømningen af gæster, kun-
detilfredsheden og salget.

På shoppingområdet blev Georg Jensen og Royal Copen-
hagen butikkerne moderniseret, og hovedbutikken, den
toldfrie butik i Terminal 3, blev åbnet op for at skabe større
overskuelighed. | dag er høje skillevægge afløst af lave, og
kasselinjen er placeret centralt langs Tivoli-strøget.

Ikke kun ombygninger og renoveringer var med til at skabe
fornyelse i transitområdet i 2004. Også en række events af
forskellig karakter bidrog til den samlede passageroplevel-
se i lufthavnen.

For eksempel prægede udstillingen "Life & Style' i marts
måned transitområdet. Udstillingen var en del af CPHs år-
ligt tilbagevendende begivenheder med skiftende mode- og
livsstilstemaer og omfattede udover en præsentation af de
nyeste trends indenfor tøj også en juice- og oxygenbar, der
havde stor mediebevågenhed.

I januar 2004 åbnede Hilton Copenhagen Airport nyrenove-
rede mødefaciliteter øverst i Terminal 3 under navnet ”Hil-
ton Meetings — Terminal 3'. Faciliteterne omfatter 14 mo-
derne mødelokaler i lyse farver og skandinavisk design
med udsigt over lufthavnsområdet. Faciliteterne har været
fuldt bookede henover året af såvel lokale forretningskred-
se som internationale forretningsrejsende. Hilton Copen-
hagen Airport har med udvidelsen i Terminal 3 i alt 29 mø-
delokaler med en samlet plads til 1.000 mødedeltagere
samt et ballroom med plads til 450 gæster.

CPH købte i 2004 Gate Gourmets tidligere cateringfabrik
på Kystvejen. Fabrikken er på cirka 20.000 m?, Købet ske-
te for at imødekomme et behov fra nye lejere for plads til
logistik- og værkstedsfaciliteter. Ombygningen af det store
kompleks begyndte i efteråret, og de nye lejere kan igang-
sætte deres aktiviteter i begyndelsen af 2005. Denne op-
start er det første egentlige resultat af markedsføringen af
mulighederne i Airport Business Park. Der forhandles aktivt
med en række andre virksomheder, som planlægger ud-
flytning til lufthavnens østområde.

13

Finansielle resultater 2004

 

 

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.
Nettoomsætning 997,1 938,2 58,9 6,3%
EBIT 558,0 546,1 11,9 2,2%
Resultat før renter 558,0 546,1 11,9 2,2%
Segmentaktiver 2.434,4 2.460,6 -26,2 -1,1%
Antal ansatte 473 473 0 0,0%

 

Nettoomsætning

Salg af
tjeneste-
ydelser
(+0,9%)

  
 
   

Lejeindtægter /
(+1,3%)

Koncessions-
indtægter
(+9,4%)

Nettoomsætningen er steget med 6,3 procent i forhold til
2003. Korrigeret for en engangsindtægt i 2003 vedrørende
salg af et grundstykke er nettoomsætningen steget med
8,3 procent. Stigningen skyldes øgede koncessionsindtæg-
ter og en stigning i hotelselskabets omsætning.

 

Koncessionsindtægter

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.
Shoppingcenter 439,0 405,8 33,2 8,2%
Parkering 114,1 93,7 20,4 21,8%
Øvrige indtægter 87,3 85,8 1,5 1,7%
I alt 640,4 585,3 55,1 9,4%

 

 

 

Den positive udvikling i indtægterne fra shoppingcentret er
primært en følge af trafikvæksten.

Fremgangen i parkeringskoncessionen er en følge af stig-
ningen i antallet af lokalt afgående passagerer samt som
tidligere nævnt, at et større antal sydsvenske passagerer
vælger at køre til lufthavnen.

Stigningen i Øvrige indtægter vedrører øget omsætning i
lufthavnens barer og restauranter og skyldes som tidligere
nævnt fornyelse i restauranterne samt det, at et øget antal
passagerer rejser på lavpris eller økonomiklasse uden ad-
gang til lounges eller servering ombord.

Lejeindtægter

 

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.
Udlejning af lokaler 127,0 125,6 1,4 1,1%
Udlejning af arealer 38,7 36,3 2,4. 6,6%
Øvrige lejeindtægter 7,8 9,4 -1,6. -17,0%
I alt 173,5 171,3 2,2 1,3%

 

Stigningen i lejeindtægter kan primært tilskrives kontrak-
tuelle lejereguleringer.

Salg af tjenesteydelser med videre

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.

Hotelaktivitet 147,0. 125,3 21,7 17,3%
Øvrige 36,2 56,3  -20,1 -35,7%
I alt 183,2 181,6 1,6 0,9%

 

 

Fremgangen i hotelaktiviteten er en følge af en stigende
belægningsprocent.

Faldet i posten "Øvrige salg af tjenesteydelser' skyldes en
engangsindtægt i 2003 vedrørende det føromtalte salg af
et grundstykke.

EBIT

EBIT er udover den positive omsætningsudvikling påvirket
af et øget omkostningsniveau.

Stigningen i omkostninger vedrører primært forebyggende
vedligeholdelse, forbedring af passagerservice i termina-
lerne og en stigning i hotelselskabets driftsomkostninger i
takt med den øgede aktivitet. Endvidere er udviklingen i
omkostningerne påvirket af en refusion af energiafgifter i
2003.

14

International

Forretningsgrundlag

For at skabe yderligere økonomisk vækst og værdiskabel-
se for aktionærerne har Københavns Lufthavne siden 1998
investeret DKK 1.935 mio. i udenlandske lufthavne.

Københavns Lufthavne har valgt at investere i udenland-
ske lufthavne med et større vækstpotentiale end i Dan-
mark. Dette sker med henblik på at mindske selskabets af-
hængighed af aktiviteterne i København. I kraft af CPHs
status som en af verdens bedste lufthavnsoperatører kan
selskabet forøge indtjeningen i de udenlandske lufthavne.

Koncernen fremstår i dag som en internationalt attraktiv
lufthavnspartner: Københavns Lufthavn er blandt verdens
bedste indenfor service og kvalitet, og selskabet leverer
gennem effektiv drift, stram omkostningsstyring og investe-
ringer tilpasset markedsforholdene finansiel styrke og stabil
resultatfremgang. Med udgangspunkt heri bidrager CPH til
vækst og værdiskabelse.

De internationale aktiviteter varetages af et 100 procent
ejet datterselskab, Copenhagen Airports International A/S
(CPH International).

Strategi

CPH vil være blandt markedets førende internationale luft-
havnsoperatører.

Den internationale målsætning skal realiseres gennem
fortsatte investeringer i strategiske ejerandele. Centralt for
værdiskabelsen i de udenlandske investeringer står effektiv
projektledelse, udøvelse af god selskabsledelse og udnyt-
telse af CPHs kernekompetencer.

CPHs engagement i internationale lufthavnsprojekter byg-
ger på at:

+ Erhverve ejerandele, der giver direkte og betydelig ind-
flydelse på bestyrelsesniveau og på forretningsstra-
tegien

+ Tilføre know-how, typisk ved at indgå Technical Ser-
vice Agreements (TSAs)

Det strategiske fokus er primært rettet mod projekter, hvor
CPH som strategisk partner kan gøre en forskel gennem
aktiv udnyttelse af sine kernekompetencer:

. Effektivisering af driften

… Bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet

.« Fleksibel og økonomisk rentabel udvidelse af infra-
struktur, som kan matche den forventede trafikvækst

. Optimering af det kommercielle potentiale

Investeringsudvælgelse

CPH vurderer potentialet i et lufthavnsprojekt ved brug af
et Airport Scorecard. Dette scorecard indeholder et antal
kriterier, der nøje vurderes inden der tages beslutning om,

 

Airport Scorecard

Attraktiviteten i en potentiel, international lufthavnsinve-
stering vurderes ud fra følgende overordnede kriterier:
- Lufthavnens catchment area

- Fremtidsudsigten for trafikvækst

- Miljømæssige forhold og restriktioner

- Reguleringen af trafiktakster

- Det kommercielle potentiale

- Potentiale for driftseffektivisering

- Infrastrukturudnyttelse og kapacitetsbehov

- Lufthavnens størrelse

- Transaktionstypen

- Exit og kontrol

- Den konkurrencemæssige proces

- Landerisiko (økonomi, politik, kultur)

 

 

 

hvorvidt CPH indtræder som ejer og strategisk partner i en
langsigtet investering.

Den endelige beslutning om at investere i et nyt internatio-
nalt lufthavnsprojekt bygger på en gennemført due diligen-
ce samt udarbejdelsen af en langsigtet strategisk og finan-
siel forretningsplan. Med udgangspunkt i forretningsplanen
og projektets kapitalomkostning måles den forventede
værdiskabelse og en række økonomiske investeringskrite-
rier evalueres. Den endelige tilbudte købspris skal sikre
projektet en balanceret risiko- og afkastprofil.

Aktiviteter 2004

Aktørerne på markedet for lufthavnsprivatiseringer består
ikke blot af lufthavnsoperatører som Københavns Lufthav-
ne, men også af entreprenør- og investeringsselskaber.

Efter en periode med ret begrænset aktivitet indenfor ud-
bud af lufthavnsprojekter bød 2004 atter på flere internati-
onale lufthavnsprojekter.

Den største transaktion i 2004 var privatiseringen af luft-
havnen i Bruxelles. 70 procent af aktierne blev erhvervet af
australske Macquarie Airports for EUR 735 mio. Køben-
havns Lufthavnes bud (baseret på selskabets investerings-
kriterier) lå under buddet fra Macquarie Airports, og CPH
blev derfor ikke 'preferred bidder" i den sidste budfase.

De norske myndigheders fortsat manglende godkendelse
af planerne om at etablere og drive civil luftfart fra militær-
lufthavnen Rygge Sivile Lufthavn medførte i 2004, at CPH
besluttede ikke at lægge yderligere ressourcer i projektet.
CPH har valgt at afstå fra yderligere investeringer i den

15

norske lufthavn. Ejerandelen på 36,7 procent blev solgt for
NOK 1 til en lokal norsk partner.

Da CPHs franske partner, Vinci, og spanske partner, Fer-
rovial, uafhængigt af hinanden solgte deres ejerandele i
ASUR, øgede CPH sin ejerandel fra 6,35 procent til 7,95
procent.

Finansielle resultater 2004

 

Investeringerne i Mexico og HMA viser hver for sig resultat-
fremgange som følge af passagervækst. I Mexico skyldes
fremgangen tillige forøgelsen af ejerandelen i ITA og en
stigning i de kommercielle indtægter pr. passager med 49
procent efter ASURSs overtagelse af aktiviteter i Cancun fra
tidligere koncessionstagere. HMA rapporterer halvårligt til
fondsbørsen i Hong Kong, og derfor vises resultatandelen
fra HMA fortsat sammen med resultatandelene fra Mexico.
Dette sker for ikke at overtræde de fondsbørsretlige regler.

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct.
Nettoomsætning 28,6 23,4 5,2 22,2%
EBIT -14,7 -14,6 -0,1 0,7%
Resultat af

kapitalandele 70,7 23,3 47,4 203,4%
Resultat før renter 56,0 8,7 47,3. 543,7%
Segmentaktiver 26,1 20,6 5,5 26,7%
Kapitalandele i

associerede

virksomheder 1.582,8  1.540,6 42,2 2,7%
Antal ansatte 27 29 -2 -6,9%

 

Oversigt over Københavns Lufthavnes udenlandske aktiviteter

 

 

 

 

 

 

Nettoomsætning

Stigningen i nettoomsætningen på 22,2 procent skyldes et
øget salg af rådgivningsassistance til NIAL og ITA/ASUR.

Salget til NIAL vedrører primært en terminalombygning og
kommercielle aktiviteter. Da en del af honoraret fra NIAL til
CPH er bestemt af resultatet i NIAL, har NIALs forbedrede
resultat i 2004 endvidere haft en positiv effekt på nettoom-
sætningen.

Salget til ITA/ASUR vedrører påbegyndt implementering af
nye, langsigtede udbygningsplaner, fortsat optimering af de
kommercielle aktiviteter samt ledelsesmæssig assistance.

Salget til HMA vedrører rådgivning i forbindelse med kapa-
citetsudvidelser som følge af betydelig trafikvækst.

EBIT

Udviklingen i EBIT er negativt påvirket af omkostninger i
forbindelse med undersøgelse af opkøbsmuligheder samt
etablering af et repræsentationskontor i Kina.

Resultat af kapitalandele efter skat
Resultat af kapitalandele er indregnet efter skat.

 

 

 

(DKK mio.) 2004. 2003 Udv. Pct.
NIAL 127 -15,8 28,5 -
ITA, ASUR, HMA 60,4 40,2 20,2  50,2%
Øvige -2,4 1,1 -1,3 -
I alt 70,7 23,3 47,4 203,4%

 

Det forbedrede resultat i NIAL skyldes trafikvækst samt at
der i første kvartal 2003 blev afholdt betydelige omkostnin-
ger i forbindelse med et restruktureringsprogram, der i
2004 har bidraget væsentligt til resultatforbedringen.

 

Selskab Land Ejerandel Anskaffelses-
sum

Hainan Meilan Airport Kina 20% DKK 353 mio.

Company Ltd. (HMA)

Newcastle International England 49% DKK 1.192 mio.

Airport Ltd. (NIAL)

Grupo Aeroportuario del Mexico 8% (direk- DKK 390 mio.

Sureste, S.A. de C.V. te og indi-

(ASUR) rekte)

 

 

 

 

16

 

Mexico

Københavns Lufthavne foretog sin første internationa-
le investering i december 1998

Den mexicanske stat udpegede i 1998 et konsortium be-
stående af Københavns Lufthavne og tre partnere som
vindere af en udbudsrunde om 15 procent af aktiekapitalen
i et nydannet holdingselskab, Aeropuertos  Sureste
(ASUR). Konsortiet har i en 50-årig koncessionsperiode ret
til at drive og udbygge ni lufthavne i den sydøstlige del af
Mexico.

Konsortiet stiftede det mexicanske selskab ITA, der ejer 15
procent af aktiekapitalen i ASUR. CPHs direkte og indirek-
te ejerandel i de ni mexicanske lufthavne er 8,0 procent.

De ni lufthavne ligger i den sydøstlige del af Mexico. Om-
rådet tiltrækker mange internationale turister på grund af
den caraibiske kyststrækning, kulturen og de arkæologiske
attraktioner.

 

 

 

 

 

 

 

Investeringsrationale

Balanceret passagersammensætning
Potentiel trafikvækst

Kommercielt potentiale

Særskilt regulering af trafikområdet
Betydelig indflydelse

 

 

Trafikudvikling

Forventningen om et stort potentiale er blevet indfriet: Si-
den CPHs indtræden som partner i ASUR er trafikken i de
ni mexicanske lufthavne steget fra 9,6 millioner passagerer
i 1999 til 13,9 millioner i 2004 svarende til en gennemsnitlig
årlig vækst på 7,7 procent.

Trafikudvikling i ASUR

— 16 14,0%
E 14 10,9%
S 12 18,8% -1,8% -1,8%
E
5 8
S 6
g
g 4
g 2
2 0 ——
1999 2000 2001 2002 2003 2004

Drifts- og kapacitetsudvikling

På baggrund af trafikvæksten er masterplanen på trafikom-
rådet gennemført og Cancun, Merida, Veracruz, Huatulco
og Cozumel har nu forbedret kapacitet og infrastruktur.

Organisationen tilpasses løbende. Ved CPHs indtræden i
ASUR reduceredes antallet af ansatte, og på trods af tra-
fikvæksten har antallet af medarbejdere siden været kon-
stant. For at skabe yderligere synergi er det meste af ho-
vedkontoret i 2004 flyttet fra Mexico City til Cancun.

Takstniveauet i ASURS ni lufthavne er forhandlet på plads
med luftfartsselskaberne og transportministeriet i Mexico.
Aftalen trådte i kraft i 2004 og gælder frem til 2008.

Kommerciel udvikling

I 2004 slog arbejdet med implementering af strategien for
alvor igennem. Udskiftning af koncepter, introduktion af in-
ternationale operatører på nye kommercielle vilkår og nye
arealer med bedre eksponering firedoblede den samlede
kommercielle omsætning i perioden 2000 til 2004. Derved
udgjorde de kommercielle indtægter cirka 20 procent af de
samlede indtægter i 2004 mod cirka 9 procent i 2000.

Udvikling i kommercielle indtægter pr. passager i

 

ASUR

35,00 49,0%
30,00
25,00 27,6%
20,00 64,0%
15,00 7,1%
10,00

SE

0,00" T T 7 r —

2000 2001 2002 2003 2004

Kursudviklingen i ASUR (NYSE)

 

Kurs på ASURSs aktier på NYSE

 

-07-2003 +-
-10-2003
-10-2004

Q vr
8 8
3 8
N AQ
d ve
," 9

oe we eee ET dr

BJO0O0O0OSdS0O0 Doo oo

-04-2001
-07-2001
-10-2001
-01-2002
-04-2002
-07-2002
01-10-2002
-04-2003
-04-2004
-07-2004

De RR

Q
0
0
0
0
0
0
0

 

 

 

Under CPHs aktive medvirken blev ASUR i 2000 noteret
på børserne i New York og Mexico City. Siden børsintro-
duktionen i 2000 er kursen steget fra USD 15,13 til USD
27,35 ultimo 2004.

Værdien af CPHs ejerandel i ASUR gennem direkte og in-

direkte ejerskab udgør DKK 358 mio. ved børskursen pr.
31. december 2004.

17

Storbritannien

I maj 2001 foretog CPH sin anden internationale inve-
stering; denne gang i Newcastle (NIAL)

I maj 2001 købte Københavns Lufthavne 49 procent af ak-
tierne i Newcastle International Airport Ltd. NIAL står for
den strategiske drift og udviklingen af Newcastle Internati-
onal. De øvrige 51 procent af aktierne er ejet af syv nord-
engelske kommuner, som sammen med CPH indgår i et
såkaldt Public Private Partnership.

 

 

 

 

 

Newcastle International ligger i den nordøstlige del af Eng-
land og var i 2004 den niendestørste lufthavn i Storbritan-
nien.

 

 

Investeringsrationale

Godt catchment area

Godt trafikpotentiale

Begrænset behov for investeringer i ny infrastruktur
Mulighed for betydelig driftseffektivisering

Betydelig indflydelse

Liberal takstregulering

 

 

Drifts- og kapacitetsudvikling

Selskabets nuværende ledelse blev ansat i 2002, hvor den
forestod udarbejdelsen af en ny og langsigtet strategi, en
ny forretningsprofil og start på en turn-around proces med
fokus på omstrukturering og tilpasning af omkostningerne.
Alt sammen med henblik på at skabe et solidt grundlag for
fremtidig vækst. | 2004 fortsatte arbejdet med denne turn-
around.

Som konsekvens af processen er medarbejderantallet fal-
det med omkring 40 procent. Reduktionen er sket via frivil-
lige aftrædelsesaftaler og naturlig afgang.

Trafikudvikling

Siden 2001 er passagerantallet i Newcastle International
steget fra 3,4 millioner til 4,7 millioner i 2004 svarende til
en gennemsnitlig årlig vækst på 11,7 procent.

Den positive trafikudvikling i Newcastle International er
blandt andet resultatet af forhandlinger med lavprisselska-
ber om etablering af flyaktivitet fra Newcastle. NIAL indgik
en aftale med EasyJet, der i april 2003 åbnede en nord-
østengelsk base med i første omgang to fly. Basen har ud-
viklet sig til ultimo 2004 at omfatte seks fly og et stigende

antal afgange fra Newcastle. Ryanair opererer også fra
Newcastle. I 2004 udgjorde andelen af lavprispassagerer i
alt 33,5 procent af det samlede antal passagerer i New-
castle International.

Trafikudvikling i NIAL
20,5%

4,5 15,3%

4,0 0.

3,5

3,0

2,5

1,5

1,0

0,5

9,0 + +

3%
2001 2002 2003 2004

Antal passagerer (miliioner)
N
oOo

På grund af den liberale takstregulering i Newcastle inde-
holder aftalerne med lavprisselskaberne et rabatelement,
der medfører et fald i den trafikrelaterede indtægt pr. pas-
sager. Rabatelementet gælder på specifikke ruter, der ikke
konkurrerer med eksisterende og som kun lavprisselska-
berne finder profitable. Disse ruter er med til at øge rute-
udbuddet og den samlede trafikmasse uden nogen særlig
effekt på den øvrige trafik.

Kommerciel udvikling

Newcastle International tog i sommeren 2004 en terminal-
udvidelse på 3.000 m? i brug. Udvidelsen giver et helt nyt
kommercielt layout og nye shoppingfaciliteter. Den har dels
øget servicen overfor passagererne, dels forbedret passa-
gerflowet og de operationelle processer i lufthavnens bu-
tiksområde. Terminaludvidelsen medvirkede til en vækst i
omsætningen indenfor forretningsområdet Kommerciel på
17,4 procent i 2004.

18

Kina
Andel i kinesisk lufthavn fra november 2002

I november 2002 købte Københavns Lufthavne 20 procent
af det kinesiske lufthavnsselskab Hainan Meilan Airport
Company Ltd. (HMA). Selskabet blev efterfølgende noteret
på Hong Kongs fondsbørs til en introduktionskurs på HKD
3,78 pr. aktie. CPH deltog aktivt i planlægningen og gen-
nemførelsen af børsnoteringen.

HMA driver Meilan Lufthavn, der ligger på øen Hainan i det
sydlige Kina.

 

 

 

 

 

 

 

Investeringsrationale

+  Vækstpotentiale i den kinesiske økonomi

. Mulighed for yderligere vækst gennem fremtidig inter-
national trafik

…  Foranstående udbygning af lufthavnens infrastruktur

. TSA aftale og betydelig indflydelse erhvervet til intro-
duktionskurs

 

 

Trafikudvikling

Siden 2002 er trafikken i Meilan Lufthavn vokset fra 5,6
millioner passagerer til 7,5 millioner i 2004 svarende til en
gennemsnitlig årlig vækst på 15,5 procent. Årsagen til stig-
ningen er først og fremmest Hainans attraktive geografiske
placering, der har givet den tilnavnet 'Kinas Hawaii'. Hai-
nan er et af kinesernes foretrukne feriemål. Væksten byg-
ger således på indenrigstrafikken. | 2003 opnåede lufthav-
nen imidlertid international status, og der er herefter åbnet
for yderligere vækst. I 2004 åbnedes charterruter til Japan,
Korea, Thailand, Malaysia og Singapore.

Trafikudvikling i HMA

24,0%

' 7,7%
60
E 50
4.0
20
1,0
< 0,0 + + + 1
2002 2003 2004

illioner)
AJ
oOo

tal passagerer (
kg
oOo

Et vigtigt led i markedsføringen af Meilan Lufthavn er kon-
ferencen 'Routes Asia', der har deltagelse af samtlige asia-
tiske flyselskaber og lufthavne. Det er lykkedes HMA at
trække konferencen til Hainan i 2007.

Drifts- og kapacitetsudvikling

For at imødekomme trafikvæksten igangsatte HMA i 2004
en udvidelse af terminalområdet, der forventes klar til ind-
vielse i foråret 2005. CPH har fungeret som rådgiver i pro-
cessen.

Kommerciel udvikling

Kapacitetsudvidelsen tilfører terminalerne yderligere kva-
dratmeter til kommercielle formål, hvorfor der er indgået
koncessionsaftaler med globale aktører som Select Ser-
vice Partner (SSP) på food & beverage og Duty Free
Shoppers (DFS) på retail-området. Med udgangspunkt heri
er det kommercielle apparat gearet til den forventede frem-
tidige vækst i såvel nationale som internationale rejsende.

Kursudviklingen i HMA (HKSE)

 

Kurs på HMASs aktier på HKSE

aNNW Bi Øm Nm ao

 

oOo

01-12-2002 01-06-2003 01-12-2003 01-06-2004 01-12-2004

 

 

 

HMA er noteret på børsen i Hong Kong. Siden børsintro-
duktionen i 2002 er kursen steget fra en introduktionskurs
på HKD 3,78 til HKD 6,55 ultimo 2004.

Værdien af CPHs ejerandel i HMA udgør DKK 436 mio.
ved børskursen pr. 31. december 2004.

19

Kommentarer til øvrige regnskabs-
poster

Udviklingen i driftsomkostningerne er kommenteret under
de enkelte segmenter. Øvrige regnskabsposter er kom-
menteret nedenfor.

Nettofinansieringsomkostninger

 

 

 

(DKK mio.) 2004. 2003 Udv. Pct.
Renter 172,8 193,1 -20,3 -10,5%
Kursreguleringer 45,8 16,5 29,3 177,6%
Øvige 8,4 12,9 4,5 -34,9%
| alt 227,0 222,5 4,5 2,0%

 

Faldet i nettorenteomkostninger skyldes hovedsagelig ren-
teindtægter vedrørende førnævnte bagagesorteringssag,
hvilket delvist modsvares af, at en væsentlig del af gælden
i tredje kvartal 2003 blev omlagt til et lån på USD 300 mio.
med en øget varighed og en marginalt højere fast rente til
følge.

Nettokurstabet vedrører primært markedsværdireguleringer
af renteswaps i forbindelse med førtidige låneindfrielser ef-
ter afklaring af investeringsbehovet i fjerde kvartal.

Nettokurstabet i 2003 var positivt påvirket af koncernens
beslutning om ikke at fortsætte valutakurssikring af strate-
giske investeringer.

Skat af årets resultat

Når der tages højde for skat indregnet under kapitalinte-
resser, er den effektive skatteprocent for 2004 31,0 pro-
cent, hvilket er på niveau med 2003.

Pengestrømsopgørelse

 

 

 

(DKK mio.) 2004 2003 Udv.
Pengestrømme fra

Driftsaktivitet 1.094,1. 1.037,3 56,8
Investeringsaktivitet -506,5 -202,5 -304,0
Finansieringsaktivitet -770,5 -377,0 -393,5
Pengestrømme i alt -182,9 457,8 640,7
Likvider primo 505,3 47,5 457,8
Likvider ultimo 322,4 505,3 -182,9

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet

De øgede pengestrømme fra driftsaktivitet er en følge af
den øgede nettoomsætning og driftsmarginal samt af en
forbedring af driftskapitalen, herunder indbetalinger vedrø-
rende afslutningen af bagagesorteringssagen. Forbedrin-
gen modsvares delvist af øgede acontoskattebetalinger.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

De øgede pengestrømme til investeringsaktivitet i Køben-
havns Lufthavn skyldes hovedsagelig investeringer i for-
bindelse med skærpede securitykrav samt etablering af et
transfercenter for alle luftfartsselskaber. Herudover er der

erhvervet en bygning fra Gate Gourmet samt et grundstyk-
ke fra Dragør Kommune i forbindelse med etablering af en
kystvej øst om lufthavnen.

Stigningen kan endvidere henføres til forøgelsen af kon-
cernens ejerandel i ITA.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændringen skyldes ordinære afdrag på langfristet gæld og
et øget køb af egne aktier i 2004.

20

Forventning til 2005

CPH gav i fondsbørsmeddelelsen vedrørende delårsrap-
porten for 3. kvartal 2004 udtryk for en forventning om en
stigning i både det samlede antal passagerer og i den sam-
lede totale startvægt i 2005, men at vækstraterne ville blive
mindre end i 2004.

Udviklingen i 4. kvartal 2004 bestyrker selskabets forvent-
ninger til 2005. På denne baggrund forventes en stigning
på cirka 3 procent i det samlede antal passagerer i Køben-
havn i forhold til 2004, hvilket vil påvirke både trafik- og
koncessionsindtægterne positivt. Endvidere vil trafikind-
tægterne være positivt påvirket af forhøjelsen af taksterne
med gennemsnitligt 2,75 procent pr. 1. januar 2005 samt af
godtgørelse af meromkostninger til security.

CPHs driftsomkostninger og driftsmarginal forventes i 2005
negativt påvirket af de øgede omkostninger til security.
Endvidere forventes driftsomkostningerne at stige som føl-
ge af en øget markedsføringsindsats overfor luftfartssel-
skaberne.

De internationale aktiviteter forventes også i 2005 at vise
en betydelig fremgang, dels på grund af en forventet posi-
tiv udvikling i trafikken, dels som resultat af de positive virk-
ninger af tiltag på det kommercielle område. Endvidere
påvirkes resultatet af helårseffekten af den øgede ejeran-
del i ITA erhvervet medio april 2004.

CPHs nettofinansieringsomkostninger forventes i 2005 at
blive reduceret primært som følge af engangsomkostninger
i 2004.

På baggrund af ovenstående forventes CPHs resultat før
skat for de nuværende aktiviteter at ligge i størrelsesorde-
nen DKK 900 mio. svarende til en stigning på cirka 10 pro-
cent i forhold til 2004. Der er heri indregnet omkostninger
vedrørende salg af medarbejderaktier.

Den kvartalsvise forventede udvikling i resultat før skat for
2005 fremgår af følgende figur.

 

Udvikling i resultat før skat

350
300
250
200
150
100

50

DKK mio.

 

1, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

 

 

| Forventet 2005 X Realiseret 2004

 

CPH forventer et øget udbud på det internationale marked
for lufthavnsprivatiseringer. Det vurderes, at CPH fortsat
står stærkt rustet i konkurrencen om at udnytte de mulig-
heder, der måtte opstå for at engagere sig i nye internatio-
nale projekter på økonomisk fordelagtige vilkår.

Når ejerandelen i ITA som forventet øges yderligere, vil
dette have yderligere positiv indvirkning på resultatdannel-
sen for 2005. Endvidere kan nye investeringer i internatio-
nale aktiviteter påvirke resultatdannelsen.

Vedtagne nye IAS/IFRS

De vedtagne ændringer til standarderne JAS 16 om materi-
elle anlægsaktiver vedrørende ændringer i levetider og
restværdier og IAS 28 om indregning af associerede virk-
somheder efter koncernens regnskabspraksis, som træder
i kraft fra og med 2005, vil have effekt på koncernens frem-
tidige resultat og egenkapital.

IAS 16 forventes at have en positiv effekt på resultat før
skat i størreisesordenen DKK 15 mio., hvilket er indregnet i
forventningen for 2005, mens effekten af IAS 28 undersø-
ges nærmere på nuværende tidspunkt. Det forventes ikke,
at ændringerne samlet set vil have væsentlig indflydelse på
vurderingen af CPHs økonomiske stilling og resultat.

Udsagn om fremtiden

De udsagn om fremtiden, der er indeholdt i denne årsrap-
port, er udtryk for ledelsens forventninger til fremtidige be-
givenheder og økonomiske resultater. Udsagn vedrørende
fremtiden er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer,
og de realiserede resultater m.v. vil derfor kunne afvige
væsentligt fra de anførte forventninger.

21

Risici
Risikostyring

I! 2004 gennemførte ledelsen i CPH en systematisk gen-
nemgang af virksomhedens risici. Herigennem har CPH
identificeret de strategiske, finansielle og operationelle risi-
ci, som er kritiske i relation til værdiskabelsen.

Væsentlige risici efter implementering af kontroller og
risikoafdækning.

 

   

 

 

 

 

 

 

t
Internationale irivesteringer. MIE gø
.Flyulykker 207 år.) Toldfritsalg:;
Tertor LT ON on Passagerflow.
2 EU-udvidelse re er
Flyselskab! FITTE 5
o j yselskaber
3 . AA
—x<
(D]
un dr
<<
O FEE ydelse
x Innovation Tom em] me,
. Kredit : Fr: F, Trafikafvikling
Rente slott nr «Udlejning 2.
"Valuta ” " Ho KDE
Sandsynlighed
Risikoprofil

CPHs risikovillighed er fastlagt under hensyntagen til den
pågældende risikos tilknytning til selskabets kernekompe-
tencer. Risici, der knytter sig til aktiviteter, der ikke hører til
CPHs kernekompetencer, søges som udgangspunkt af-
dækket i markedet. Omvendt er risikovilligheden størst på
de områder, hvor CPH besidder de kernekompetencer, der
har gjort Københavns Lufthavn til en af verdens bedste.

Strategiske risici

Mens de strategiske risici er de væsentligste for selskabets
langsigtede performance, vurderes de generelt at have en
begrænset kortsigtet konsekvens.

Luftfartsbranchens strukturelle ændringer

Udviklingen i luftfartsbranchen har haft en negativ indfly-
delse på lønsomheden i SAS, der er den største kunde i
Københavns Lufthavn. SAS bidrog med cirka 51 procent af
trafikindtægterne i Københavns Lufthavn i 2004 (2003: cir-
ka 53 procent). Således er CPHs status som knudepunkt i
Skandinavien på kort sigt afhængig af SAS' tætte rutenet
ud af København til primært europæiske destinationer.

Trafikken i Københavns Lufthavn er primært baseret på en
grundlæggende efterspørgsel efter rejser via CPH snarere
end funderet på udbuddet. Dermed er CPHs afhængighed

af SAS ikke så udtalt, som selskabets andel af lufthavnens
trafik antyder.

Lavprisselskabernes vækst medfører en markedsudvidelse
i CPH, men giver samtidig flere direkte ruter mellem nogle
af de lufthavne, hvor CPHs transferpassagerer kommer fra
og afgår til. Konsekvensen af denne tendens er, at væk-
sten i transfertrafikken i Københavns Lufthavn bliver lave-
re, end det ellers ville være tilfældet.

Denne udvikling søges imødegået gennem en generel for-
bedring af transferproduktet samt en større synliggørelse
af dette produkt.

Samfundsøkonomiske og politiske ændringer

En udvidelse af EU er ensbetydende med en nedgang i an-
tallet af destinationer, hvortil passagererne kan handle told-
frit. De negative konsekvenser for det toldfrie salg af yder-
ligere EU-udvidelser vil variere alt efter hvilke lande, der
optages i unionen. Risikoen søges imødegået ved et lang-
sigtet arbejde med udvikling af nye indtægtskilder.

Det toldfrie salg i Københavns Lufthavn vil endvidere blive
påvirket i negativ retning, såfremt man i Norge som varslet
gennemfører toldfrit salg til ankommende passagerer.

Aktivitetsniveauet i Københavns Lufthavne er afhængigt af
de generelle samfundsøkonomiske konjunkturer. Faldende
samfundsøkonomisk aktivitet vil derfor også påvirke pas-
sagertallet i lufthavnene negativt. Den markedsmæssige
diversifikation, som finder sted via de internationale akkvi-
sitioner, er i nogen grad med til at mindske denne risiko.

Internationale investeringer

I forbindelse med CPHs internationale aktiviteter søges det
risikojusterede afkast maksimeret ved, at selskabet påta-
ger sig risici på de områder, hvor det besidder de kerne-
kompetencer, der har gjort Københavns Lufthavn til en af
verdens bedste.

De strategiske risici består dels i, at CPH gennemfører in-
ternationale projekter, som ikke giver et tilfredsstillende af-
kast i forhold til den risiko, der påtages, dels i at CPH und-
lader at investere i projekter, som ville have skabt værdi.

Risikoen kontrolleres ved en strategisk projektevaluering
efter faste rammer via selskabets interne investeringskrite-
rier, ekstern rådgivning samt en række øvrige kontrolme-
kanismer i forbindelse med afgivelse af akkvisitionstilbud.

Innovation

Innovation er væsentlig for at fastholde CPHs langsigtede
konkurrenceevne navnlig i det kommercielle segment. Ri-
sikoen består i, at CPHs nuværende status som en af ver-
dens bedste lufthavne udvandes, såfremt innovationstak-
ten ikke fastholdes. Risikoen imødegås ved at introducere
nye serviceydelser samt ved at fokusere på at styrke orga-
nisationens innovationsevne.

Finansielle risici

CPHs finansielle risici styres centralt. Principper og ram-
mer for den finansielle styring godkendes som minimum en
gang årligt af bestyrelsen. De finansielle risici opstår ude-

22

lukkende som følge af selskabets drift og investeringsakti-
vitet, og afdækkes i videst muligt omfang.

Kreditrisici

CPH påtager sig løbende en kreditrisiko i forbindelse med
indgåelse af finansielle kontrakter.

Kreditrisikoen opgøres pr. modpart med udgangspunkt i
den aktuelle markedsværdi på de indgåede kontrakter.
Den samlede kreditrisiko på finansielle modparter er pr. 31.
december 2004 opgjort til i alt DKK 254 mio., hvilket pri-
mært kan henføres: til pengemarkedsindskud i danske
pengeinstitutter.

Risikoen søges begrænset ved at fordele eventuelle for-
dringer over flere modparter, samt ved udelukkende at ind-
gå kontrakter med finansielle modparter, som har en høj
kreditværdighed.

Renterisici

Udsving i renteniveau vil have en indflydelse på både sel-
skabets resultatopgørelse og balance.

En renteændring på et procentpoint vil med den nuværen-
de låneportefølje medføre en ændring i de årlige renteom-
kostninger på DKK 4,4 mio. samt en balanceændring på
DKK 216 mio.

For at reducere den samlede rentefølsomhed tilstræbes
det, at gælden har en varighed, som tilnærmer sig den
økonomiske levetid på selskabets aktiver.

Valutarisici

Udsving i udvalgte valutakurser vil have en indflydelse på
både selskabets resultatopgørelse og balance.

Valutakursudsving vil som udgangspunkt have en beske-
den indflydelse på selskabets driftsresultat, idet hovedpar-
ten af indtægterne og omkostningerne bliver afregnet i
DKK. Balancen påvirkes i forbindelse med valutakursregu-
lering af kapitalandele i de udenlandske virksomheder.

CPH har valgt ikke at sikre kapitalandele grundet investe-
ringernes lange horisont, mens udbytter samt øvrige mel-
lemværender i udenlandsk valuta løbende sikres 12 måne-
der frem.

Operationelle risici

CPH påtager sig en række operationelle risici, som er rela-
teret til forretningens drift. CPHs konkurrenceevne og sær-
egenhed er i væsentligt omfang bestemt af den måde,
hvorpå selskabets hovedprocesser afvikles. Af samme år-
sag er de operationelle risici, som knytter sig til hovedpro-
cesserne, meget væsentlige for kundernes oplevelse af
lufthavnen samt for mulighederne for fortsat værdiskabelse
i CPH.

De operationelle risici kan have en vis betydning for sel-
skabets kort- og langsigtede performance, men de fleste
operationelle risici vurderes ikke at have afgørende indfly-
delse på selskabets evne til at opfylde de strategiske mål-
sætninger.

Trafikafviklingsprocessen

Det er centralt for passagerernes tilfredshed med lufthav-
nen, at der fra CPHs side er gjort alt for at hindre alle for-
mer for driftsforstyrrelser. På trods af indsatsen må visse
driftsafbrud betegnes som uundgåelige, herunder vejrrela-
terede driftsforstyrrelser. Der arbejdes løbende på at øge
beredskabet, således at aflysninger og forsinkelser holdes
på et minimum.

Passagerernes sikkerhed er en ultimativ prioritet. Af sam-
me årsag består en væsentlig del af ressourceindsatsen i
CPH af opgaver relateret til sikkerhed og kontrol. Til trods
herfor eksisterer risikoen for flyulykker og terror. CPHs ind-
sats på sikkerheds- og kontrolområdet er imidlertid særde-
les stor, hvorfor sandsynligheden for sådanne hændelser
vurderes at være meget lille.

I forlængelse af terrorhandlingerne i 2001 har CPH tegnet
en selvstændig lufthavnsansvarsforsikring og en forsikring
vedrørende skader på bygninger og løsøre. Forsikrings-
summerne i de tegnede forsikringer er de maksimalt opnå-
elige.

Passagerflowet

En effektiv og serviceorienteret afvikling af passagerflow er
vigtig for passagerernes oplevelse af brugervenlighed og
for de kommercielle aktiviteter i lufthavnen. Kødannelser i
de travleste perioder på døgnet påvirker således både
passagertilfredsheden og CPHs kommercielle indtægter i
negativ retning. Trods en fokuseret planlægning er der i
perioder flaskehalse ved blandt andet check-in og security-
check.

Ledelsen i CPH er bevidst om det betydelige. kommercielle
indtjeningspotentiale, der ligger i at minimere kødannelser.
Risikoen herfor søges begrænset gennem et løbende
samarbejde med handlingselskaberne og via indsamling af
detaljeret viden om passagerernes adfærd og behov.

Udlejningsprocessen

I forbindelse med CPHs udlejning af lokaler og arealer ses
en række kontraktrelaterede risici. Risiciene søges be-
grænset ved hjælp af kontraktstyring og juridisk bistand
ved indgåelse, styring og opsigelse af kontrakter.

Akkvisitionsprocessen

Risikoen for at CPHs styring og kontrol efter selve investe-
ringen i en anden lufthavn ikke lever op til forudsætninger-
ne relaterer sig blandt andet til valg af ledelse, implemente-
ring af businessplan og indflydelse på finansieringsstrategi
herunder valg af kapitalstruktur og udbyttepolitik. Risikoen
søges begrænset ved indgåelse af en detaljeret aktionær-
overenskomst, hvorigennem CPH sikres indflydelse på
samtlige elementer af væsentlig betydning for den fremtidi-
ge forretningsudvikling.

23

Miljø

Placeringen af Københavns Lufthavn er fastlagt ved lov om
udbygning af Københavns Lufthavn, som blev vedtaget af
Folketinget i 1980 og efterfølgende revideret i 1992. Loven
indeholder en samfundsmæssig afvejning mellem på den
ene side målsætningen om at fastholde og styrke Køben-
havns Lufthavn som trafikalt knudepunkt og på den anden
side de miljømæssige hensyn.

De overordnede retningslinier for brug af arealet i Køben-
havns Lufthavn er fastlagt i Miljøministeriets landsplandi-
rektiv fra 1997, mens den detaljerede arealanvendelse er
fastlagt i ministeriets lokalplan ligeledes fra 1997.

Miljøgodkendelser

Miljøpåvirkningen fra CPHs lufthavne i København og
Roskilde reguleres af miljømyndighederne gennem vilkår
fastsat i miljøgodkendelsen. De væsentligste godkendelser
er Miljøstyrelsens rammegodkendelse med hensyn til støj
og luftforurening i forbindelse med afvikling af flytrafik samt
Københavns Amts miljøgodkendelse af øvrige aktiviteter.
Godkendelserne omfatter krav til driften og til de fremtidige
udbygninger og er meddelt på grundlag af en i 1997 gen-
nemført VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) af ud-
bygningen af Københavns Lufthavn.

Miljøpolitik

Københavns Lufthavne skal som miljøansvarlig virksom-
hed drives og udvikles, så der opnås et fortsat forbedret
miljømæssigt resultat. Forbedringen sikres gennem fore-
byggende handlinger og anvendelse af renere teknologi,
øget miljøbevidsthed blandt medarbejdere og partnere
samt en åben dialog om virksomhedens miljøforhold. CPH
udgiver årligt en miljørapport, der beskriver udviklingen i
nøgletal for de væsentligste miljøpåvirkninger. Rapporten
er gennemgået af eksterne revisorer og forsynet med en
revisorerklæring. Miljørapporten findes på www.cph.dk og
kan rekvireres i trykt version ved henvendelse til CPH.

Miljøpåvirkninger

Den væsentligste miljøpåvirkning fra CPHs aktiviteter er
støj i boligområderne omkring Københavns Lufthavn i Ka-
strup. Udviklingen i støjbeliastningen overvåges konstant,
og der gennemføres løbende foranstaltninger for at be-
grænse støjen. Overvågningen viser, at støjbelastningen i
2004 er steget i forhold til 2003, hvilket blandt andet skyl-
des en stigning i antallet af operationer på fem procent.
Støjbelastningen ligger fortsat under det støjkrav, som
gælder fra 1. januar 2005.

Fra 1. januar 2005 nedsættes det maksimale støjniveau i
natperioden i boligområderne omkring Københavns Luft-
havn i henhold til miljøgodkendelsen. Alle udflyvninger i
natperioden er underlagt en godkendelsesprocedure, der
skal sikre, at støjniveauet overholdes. CPHs støjovervåg-
ningsanlæg registrerer alle støjhændelser over den fastsat-
te grænse med henblik på luftfartsmyndighedernes vurde-

ring af, om de støjbegrænsende bestemmelser i luftfarts-
lovningen er overholdt.

Som en konsekvens af knap 80 års lufthavnsrelateret akti-
vitet konstateres ofte jordforurening i forbindelse med byg-
gearbejder i Københavns Lufthavn. Myndighedernes ænd-
rede prioritering af indsatsen til oprensning af jordforure-
ning medfører, at CPH i dag i højere grad end tidligere
undlader oprensning, hvis det kan dokumenteres, at foru-
reningen ikke udgør en risiko for grundvandet eller indekli-
ma i bygninger. CPH har i samarbejde med Københavns
Amt iværksat et omfattende overvågningsprogram, hvor
grundvandet overvåges. Procedurerne for håndtering af
forurenet jord i CPH er, under hensyntagen til lovgivning og
den nyeste viden på området, fastlagt med henblik på at
minimere omkostninger til oprensning af forurening. CPH
gennemførte i 2003 i samarbejde med Danmarks Miljøun-
dersøgelser en undersøgelse af lugt fra flytrafikken. Resul-
tatet af undersøgelsen blev fremsendt til Miljøstyrelsen ul-
timo 2003. Dette har ikke givet anledning til yderligere op-
følgning i 2004.

VVYM-undersøgelse i Roskilde Lufthavn

I 2003 igangsatte CPH en VVM-undersøgelse (Vurdering
af Virkninger på Miljø) for at imødekomme en stigende in-
teresse for trafik på Roskilde Lufthavn. Dette arbejde er vi-
dereført i 2004 og det forventes, at Hovedstadens Udvik-
lingsråd (HUR) i 2005 kan vedtage et regionplantillæg med
VVM-redegørelse

24

Medarbejderforhold

Medarbejdernes engagement og trivsel er af stor betydning
for Københavns Lufthavnes udvikling og vækstmuligheder.
Det forventes, at medarbejderne er forandringsparate og
tager ansvar. Til gengæld tilbyder CPH udviklingsmulighe-
der og uddannelse gennem hele ansættelsen.

Målet i den generelle medarbejderkommunikation er at
fremme medarbejdernes kendskab og forståelse for
virksomhedens mål og strategi. Det sker | et tæt
samarbejde mellem Kommunikationsafdelingen og Human
Resources (HR) f.eks. via artikler, interviews og
lederkommentarer på intranettet og i det interne
nyhedsbrev ZOOM og omhandler emner, som relaterer sig
til CPHs forretningsmæssige drift. Der er i årets løb lagt
særlig vægt på betydningen af  konkurrencedygtige
lufthavnsafgifter og vigtigheden af lave drifts- og
kapacitetsomkostninger. Der fokuseres også på
udviklingen i trafikken og virksomhedens konkurrencesitua-
tion, herunder forståelse for konkurrencen mellem de tradi-
tionelle flyselskaber og lavprisselskaberne. Ikke mindst de
mange medarbejdere, der har direkte kontakt med passa-
gererne, motiveres af et godt kendskab til lufthavnens ud-
vikling og muligheder. De får også skærpet deres service-
indstilling ved at få god viden om passagerernes bedøm-
melse.

Medarbejderne som 'passagerens tillidsmand'

En yderligere bevidstgørelse af betydningen af høj passa-
gertilfredshed er sket igennem kampagnen: 'Passagerens
tillidsmand”, som blev igangsat i 2004. Omdrejningspunktet
i kampagnen er at skærpe den enkelte medarbejders følel-
se af ansvar for passagererne både i dagligdagen og i si-
tuationer, hvor uregelmæssigheder øger behovet for hand-
ling og god passagerservice, der rækker ud over ansvars-
og faggrænser.

Medarbejdertilfredshed

I 2004 gennemførte CPH for tredje gang medarbejdertil-
fredshedsundersøgelsen 'CPH  Barometeret'. Samtlige
medarbejdere i lufthavnene i Kastrup og Roskilde har Mu-
lighed for at deltage, og der arbejdes med undersøgelsens
resultater på alle niveauer i organisationen med sparring
og rådgivning fra HR. Medarbejderundersøgelsen giver le-
dere og medarbejdere et værktøj til dialog. Det væsentlig-
ste er således ikke tallene, men dialogen om, hvad der lig-
ger bag besvarelserne samt den efterfølgende proces.

Tilfredsheden på en række væsentlige områder som ar-
bejdsforhold, forholdet til nærmeste leder og samarbejde er
steget igennem de tre år, som undersøgelsen har løbet. Di-
rekte adspurgt om, hvorvidt CPH Barometeret har haft en
positiv indflydelse på hverdagen, er svaret positivt hos 50
procent af respondenterne.

 

Medarbejdertilfredshed i CPH 2002-04
Tilfredsheden måles på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er
"Meget utilfreds" og 5 er "Meget tilfreds"

3,9
3,8
3,7
3,6
3,5
3,4
3,3

 

 

Arbejdsforhold Nærmeste Samarbejde
leder

 

1 2002
a 2003
LL 212004

 

 

Lederudvikling

Det er lederne i CPH, der bærer CPHs mål og strategi ud i
organisationen. Lederudvikling er derfor et af de store fo-
kusområder for HR.

Alle nye ledere inviteres til møde med HR, hvor de indføres
i CPHs ledelsesfilosofi, de årlige HRM-processer i virk-
somheden samt den rådgivning og sparring, som HR yder
sine ledere. For at få bedre baggrund for at hjælpe iederne
gennemførte HR en spørgeskemaundersøgelse i 2004.
Resultaterne skal bruges til videreudvikling af samarbejdet
med lederne. Det har således været værdifuldt at identifi-
cere de nøgleområder, der skal arbejdes særligt med i
2005.

Der er i 2004 holdt interne lederudviklingsforiøb, og en
række ledere deltager i uddannelse på Servicebranchens
Chefakademi samt MBA-uddannelsen. Internt i CPH er der
holdt ledernetværksmøder for ledere på alle niveauer.

Nye opgaver og ansigter i Security

CPH har over de seneste to år ansat godt 200 nye medar-
bejdere i Security for at imødekomme de nye sikkerheds-
opgaver, som EU har pålagt de europæiske lufthavne.
Denne store rekrutterings- og uddannelsesopgave er gen-
nemført i et tæt samarbejde mellem Security og HR. Udvi-
delsen i Security har affødt et behov for en udvikling og til-
pasning af organisationen, som gennemføres i første kvar-
tal 2005.

Helbred og Trivsel

CPH tror på, at sunde medarbejdere er glade medarbejde-
re og at helbred- og trivselstilbud på arbejdspladsen kan
være med til at nedbringe sygefraværet til gvæde for CPH
og den enkelte medarbejder. Derfor tilbyder CPH i samar-
bejde med Falck Healthcare alle medarbejdere fysioterapi,
massage, zoneterapi og kiropraktik for behandling og fore-
byggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Herudover tilby-

25

des medarbejderne rådgivning fra psykolog og misbrugs-
konsulent. Selskabet søger også at øge medarbejdernes
ønske om et sundt og aktivt liv ved at give gratis tilbud i
moderne motionsfaciliteter og deltagelse i en række firma-
idrætsarrangementer.

1 2004 blev helbred- og trivselstilbuddene udvidet med gra-
tis rygestopkurser. Da de første to hold har gennemført
med overvejende succes, bliver tilbuddet fortsat i 2005.
Udover dette sættes i 2005 yderligere fokus på sundheds-
området med nye emner, der integreres med uddannelse,
seminarer M.v.

International vidensdeling

Gennem aktivt ejerskab i Kina, England og Mexico udveks-
les viden mellem CPH og de udenlandske lufthavne. Vi-
densdelingen er baseret på et løbende samarbejde mellem
de ansatte i CPH og ansatte i de udenlandske lufthavne.
CPH betragter denne vidensdeling som et vigtigt udgangs-
punkt for virksomhedens fortsatte internationalisering.

26

Corporate governance

Det er bestyrelsens opfattelse, at CPHs og dermed aktio-
nærernes interesser bedst varetages gennem en åben,
konstruktiv og kontinuerlig dialog mellem selskabet og dets
interessenter.

I lighed med tidligere år tilslutter bestyrelsen sig på denne
baggrund Nørbyudvalgets principielle anbefalinger om god
selskabsledelse.

Anbefalingerne vurderes på baggrund af CPHs konkrete si-
tuation og der arbejdes løbende med initiativer indenfor
corporate governance, hvor det vurderes, at sådanne kan
føre til forbedringer. Det er bestyrelsens opfattelse, at sel-
skabet i al væsentlighed opfylder udvalgets anbefalinger.

| 2004 indførte bestyrelsen et selvevalueringsprogram og
en incitamentsordning introduceredes for direktionen.

Bestyrelsens selvevaluering

Selskabets bestyrelse foretager årligt en formaliseret selv-
evaluering, der er tilrettelagt med inspiration i Nørbyudval-
gets forslag til fremgangsmåde herfor. Evalueringen sker
på baggrund af forventede bidrag til bestyrelsesarbejdet,
som de enkelte bestyrelsesmedlemmer har fremlagt.

Det er samtidig bestyrelsens holdning, at selvevaluering ik-
ke kun er en årlig begivenhed, men en iterativ proces. Be-
styrelsesformanden sikrer således løbende, at bestyrelsen
i sin helhed udfører det nødvendige tilsyn med selskabets
ledelse og drøfter selskabets strategi.

Incitamentsordning for direktionen.

I 2004 blev der indført en incitamentsordning for selskabets
direktion, der baseres på værdiskabelsen i CPH. Formålet
med ordningen er at sikre sammenhæng mellem direktio-
nens og selskabets interesser. For en mere indgående be-
skrivelse af ordningen henvises til note 4 i koncernregn-
skabet.

CPH sølvvinder af Dansk Aktionærforenings cor-
porate governance pris 2004

Med udgangspunkt i Nørby-udvalgets corporate gover-
nance anbefalinger fra 2001 uddeler Dansk Aktionærfor-
ening hvert år en corporate governance pris. | 2004 blev
CPH tildelt sølvdiplomet.

Guld-, sølv- og bronzeprisen gives til de tre selskaber, der
opnår højest point-score i 15 corporate governance kriteri-
er. Med i bedømmelsen er samtlige selskaber i KFX-
indekset og small- og midcap-indeksene.

En opdateret status på god selskabsledelse i CPH i forhold
til Nørby-udvalgets anbefalinger findes på www.cph.dk

27

Aktierelateret information

Københavns Lufthavnes aktie indgik fra den 21. juni 2004
igen i KFX-indekset - det toneangivende danske aktiein-
deks, som omfatter de 20 mest omsatte aktier på Køben-
havns Fondsbørs. Aktien var i KFX- indekset i årene 1994-
98 og i første halvår 2001. Som konsekvens af optagelsen
i KFX-indekset trådte Københavns Lufthavne ud af Mid-
Cap+ indekset.

Som et led i styrkelsen af kommunikationen mellem CPH,
aktionærer og aktørerne på aktiemarkedet øgedes udbud-
det af informationskanaler i 2004: Generalforsamlingen i
april blev webcastet på dansk og på engelsk via selskabets
hjemmeside, og den trykte årsrapport suppleredes af en
digital version, som findes på adressen www.cph.dk/2003.

I lighed med 2003 vil årsrapporten også i 2004 være til-
gængelig digitalt. Adressen er www.cph.dk/2004.

Den investorrelaterede information på www.cph.dk opnåe-
de i 2004 en 10. plads i Børsen Informatiks årlige rangering
af store selskabers brug af internettet til investor relations.

 

CPHs IR-funktion vil i 2005 fortsat sætte fokus på udviklin-
gen af især den digitale kommunikation med aktionærer og
aktører på det danske og internationale aktiemarked.

IR-politik

Det er CPHs IR-politik at tilbyde et vedvarende højt infor-
mationsniveau gennem aktiv og åben dialog med aktionæ-
rer, investorer og analytikere om selskabets målsætning,
udvikling og forventning til fremtiden.

Informationen skal medvirke til at sikre forståelsen for
CPHs nuværende og forventede fremtidige situation og
dermed bidrage til en korrekt værdifastsættelse af aktien.

IR-funktionen har endvidere til opgave at sikre størst mulig
omsætning i aktien, hvilket blandt andet er en forudsætning
for en korrekt kursfastsættelse En høj likviditet i aktien
skabes ved at markedsføre virksomheden overfor en bred
kreds af investorer med såvel lang som kort investerings-
horisont.

Aktien

Pr. 31. december 2004 udgjorde aktiekapitalen i CPH no-
minelt DKK 833 mio. fordelt på 8,3 millioner aktier å DKK
100 pr. stk. Der er kun en aktieklasse i CPH, og ingen akti-
er har særlige rettigheder.

Aktien er noteret på Københavns Fondsbørs med fondsko-
den ISIN DK0010201102. På Københavns Fondsbørs ud-
gjorde omsætningen af aktien i regnskabsåret 2004 4,4
millioner stk., hvilket svarer til 53,0 procent af den samlede
aktiekapital eller gennemsnitlig 17.381 aktier pr. børsdag.
Omsætningens samlede kursværdi svarede til DKK
3.906,7 mio. (2003: DKK 1.742,6 mio.).

Københavns Lufthavnes markedsværdi var DKK 9.703,3
mio. ved regnskabsårets udløb mod DKK 6.245,1 mio. på
samme tidspunkt året før.

 

Kurs

Aktiens omsætning og relative udvikling i forhold til KFX 2004

Omsætning (DKK mio.)

 

1200) ————————— mr mr

1100 —— 4 -

140

120

100

 

1000

80

 

900

 

 

800

 

 

40

EngT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er

LM
É
i

fe EN

| i j Ål
UN

j
[
|

 

 

 

 

 

jan-04 feb-04 mar-04

"5 Omsætning Københavns Lufthavne

 

  

— Kursudvikting Københavns Lufthavne

 

nov-04 dec-04

—— Relativ kursudvikling KFX

 

 

Kilde: Københavns Fondsbørs

28

Aktionærer

CPH havde pr. 31. december 2004 i alt 8.850 navnenote-
rede aktionærer. Ved udgangen af året ejede Staten 36,94
procent og Københavns Lufthavne A/S 2,94 procent af ak-
tiekapitalen. Den resterende del af aktierne var ejet af pri-
vate og institutionelle investorer i Danmark og udlandet.
Blandt andet er 848 af CPHs i alt 1.485 medarbejdere akti-
onærer i CPH. Siden børsintroduktionen i 1994 har CPH
udstedt medarbejderaktier tre gange, senest i forbindelse
med selskabets 75 års jubilæum i 2000.

Formålet med medarbejderaktier er at motivere medarbej-
derne og signalere, at de er en vigtig del af CPHs succes-
historie. Det er CPHs erfaring, at medarbejderaktier er med
til at øge medarbejdernes langsigtede interesse for udvik-
lingen i CPH.

Bestyrelsen har besluttet at reservere nominelt DKK 2,6
millioner af selskabets beholdning af egne aktier med hen-
blik på salg til medarbejderne som medarbejderaktier. Ud-
stedelsen sker i forbindelse med CPHs 80 års jubilæum i
2005.

I 2004 vedtog generalforsamlingen et forslag fra Staten om
at ophæve den bestemmelse i vedtægterne, der hidtil har
betydet, at ingen aktionærer, bortset fra Den Danske Stat,
har kunnet eje mere end 10 procent af selskabets aktieka-
pital.

Følgende aktionærer besad 3. marts 2005 mere end fem
procent af aktiekapitalen: Den danske Stat, Macquarie
Airports og Københavns Lufthavne A/S.

 

Aktionærfordeling pr. 31/12 2004

2.94%
13.15% or

     

36.94%

16.42%

 

 

 

DStaten

B Udenlandske,
institutionelle og private
investorer

C Danske, institutionelle
investorer

CO Danske. private
investorer

EJ Københavns Lufthavne
WS

 

 

 

 

 

Der er ikke udstedt hverken optioner eller warrants til medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Ved regnskabsårets udløb var
bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i Københavns Lufthavne sammenholdt med forudgående år følgende:

 

 

 

 

 
 

 

   

 
  

 

   

 

 

 

lelsens:aktiebeholdning: pr.31:'december. 2004 ; Beni
 Aktiebehøldning. 1502" i …Aktiebeholdning 3.
"pr. 1: jåniuar 2004 1 mr ]= pr. 31..december 2004
Antal aktier Nominel beholdning Antal aktier Nominel beholdning
stk. DKK stk. DKK
Bestyrelse
Bjarne Hansen 100 10.000 100 10.000
John Stig Andersen 48 4.800 48 4.800
Jørgen Abildgaard Friis 249 24.900 249 24.900
Keld Elager-Jensen 84 8.400 84 8.400
Direktion
Niels Boserup 1.000 100.000 1.000 100.000
Kjeld Binger 397 39.700 485 48.500
Torben Thyregod 423 42.300 423 42.300
Peter Rasmussen 250 25.000 250 25.000

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danske Banks Aktiebog

29

Opkøbsprogram

Som et led i CPHs løbende tilpasning af kapitalstrukturen
valgte bestyrelsen i 2004 at indstille til general-
forsamlingen, at CPHs aktiekapital nedsættes til nominelt
DKK 833 mio. ved en annullering af selskabets beholdning
af egne aktier på i alt 770.000 stk., svarende til nominelt
DKK 77 mio.

Udover nedsættelsen af aktiekapitalen vedtog general-
forsamlingen i 2004 endvidere at lade et opkøbsprogram
fortsætte. CPH har således i perioden frem til generalfor-
samlingen den 21. april 2005 fået bemyndigelse til at købe
indtil 10 procent egne aktier.

Ved årets udgang besad CPH egne aktier svarende til 2,94
procent af den samlede aktiekapital på nominelt DKK 833
millioner. Gennem regnskabsåret 2004 erhvervedes i alt
390.595 stk. aktier å nominelt DKK 100 pr. stk, hvoraf i alt
244.925 stk. blev erhvervet efter den omtalte annullering af
i alt 770.000 stk. egne aktier. Herved er beholdningen af
egne aktier i CPH på i alt 244.925 stk. aktier ultimo 2004,
svarende til en samlet markedsværdi på i alt DKK 285,3
mio.

Udbyttepolitik

CPH ønsker at skabe værdi for aktionærerne ved at opti-
mere virksomhedens kapitalstruktur. Det er hensigten at
fastlægge et stabilt niveau for udbytte (payout ratio). Yder-
ligere kapitaltilpasning vil ske gennem tilbagekøb af egne

Analysedækning

aktier. For 2004 forestås en payout ratio på 50 procent sva-
rende til DKK 35,58 pr. aktie.

IR-aktiviteter 2004

CPH Investor Relations holdt i 2004 182 aktionærmøder i
Danmark og udlandet. Der afholdtes i september en kapi-
talmarkedsdag under temaet /10 års jubilæum for Køben-
havns Lufthavne A/S som børsnoteret selskab'. Her gen-
nemgik ledelsen i CPH overfor selskabets analytikere og
investorer udviklingen i selskabets forretningsområder si-
den børsnoteringen i 1994. For at vedligeholde og styrke
de finansielle aktørers interesse og forståelse for selska-
bets forretning og udvikling er det ambitionen også frem-
over at afholde lignende arrangementer over aktuelle te-
maer.

Samtlige investorpræsentationer kan findes på CPHs
hjemmeside i investorsektionen. Se www.cph.dk.

Peer Group

Københavns Lufthavne følger løbende kursudviklingen i
andre børsnoterede lufthavne. På www.cph.dk kan ud-
viklingen i aktiekursen sammenholdes med aktiekursudvik-
lingen for lufthavnene i Wien, London, Frankfurt og Zurich.

Det er Københavns Lufthavnes målsætning at sikre en bred og vedholdende analysedækning. I 2004 havde Københavns Luft-

havne følgende analysedækning:

ng

Indosuez
rst

nwort

rities

Anders

 

30

Koncernregnskab

 

 

Denne årsrapport indeholder ikke årsregnska-
bet for moderselskabet Københavns Lufthavne
A/S. Årsregnskabet for moderselskabet er ud-
arbejdet i en separat publikation, der kan rekvi-
reres ved henvendelse til Københavns Lufthav-
ne A/S, ligesom den er tilgængelig på
www.cph.dk.

Årsregnskabet for moderselskabet er en inte-
greret del af den samlede årsrapport. Den sam-
lede årsrapport inklusive årsregnskabet for mo-
derselskabet vil blive sendt til Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvire-
res.

 

 

31

Kl

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Koncernregnskabet for CPH er aflagt i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) og
yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selska-
ber.

De yderligere danske oplysningskrav fremgår af IFRS-
bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.
Årsrapporten overholder tillige bestemmelser i regnskabs-
standarder godkendt af den Europæiske Union.

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Som følge af den nye internationale regnskabsstandard
IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger, der gælder for
virksomhedskøb efter 31. marts 2004 er koncernens regn-
skabspraksis ændret fra 2004 i forhold til årsrapporten for
2003 og tidligere år. CPH har valgt at førtidsimplementere
standarden med virkning fra 1. januar 2000 for at få sam-
menlignelige hoved- og nøgletal for fem år.

Koncernens regnskabspraksis og præsentation er ændret
på følgende områder:

Goodwill

Goodwill vedrørende kapitalinteresser i associerede virk-
somheder amortiseres ikke. I stedet foretages der kvartals-
vise nedskrivningstests med henblik på at resultatføre
eventuelle værdiforringelser.

Resultat af kapitalandele

I overensstemmelse med international regnskabspraksis
præsenteres resultat af kapitalandele efter skat.

Alle sammenligningstal for perioden 2000 til 2003 er ænd-
ret i overensstemmelse med den nye anvendte regnskabs-
praksis, jf. nedenfor.

Ændringerne har ikke skatteeffekt udover det ovenfor be-
skrevne eller effekt på pengestrømmene.

Effekten på årets resultat, balance, egenkapital og resultat
pr. aktie å DKK 100 (EPS) er vist nedenfor.

Effekt af praksisændringer:

(DKK mio.) 2004 2003
Ændring i resultat +17,8 +17,7
Ændring i bafancesum +59,9 +42,4
Ændring i egenkapital +59,9 +42,4
Ændring i samlede forpligtelser 0,0 0,0
Ændring i EPS (i DKK) +2,1 +2,1

Udover ovennævnte ændringer i regnskabspraksis er der
gennemført ændringer i noterne samt tilpasninger i beskri-
velsen af anvendt regnskabspraksis m.v. som følge af æn-
dringer i andre vedtagne IFRS-standarder.

Vedtagne nye IAS/IFRS

De vedtagne ændringer til standarderne IAS 16 om materi-
elle anlægsaktiver og IAS 28 om associerede virksomhe-

der, som træder i kraft fra og med 2005, vil have effekt på
koncernens fremtidige resultat og egenkapital. Effekten
heraf omtales nærmere i afsnittet om forventninger til 2005.
Det forventes ikke, at ændringerne vil have væsentlig ind-
flydelse på vurderingen af CPHs økonomiske stilling og re-
sultat.

Øvrige vedtagne og implementerede, men ikke ikrafttrådte
standarder, pr. balancedagen omfatter ændringer af IAS 1,
2, 8, 10, 17, 21, 24, 27, 31, 32, 33, 39 og 40 samt IFRS 2,
4, 5 og 6. CPHs førtidsimplementering har ikke givet an-
ledning til væsentlige ændringer i CPHs økonomiske stil-
ling og resultat.

Generelt

Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i det histo-
riske kostprisprincip. Efterfølgende måles aktiver og forplig-
telser som beskrevet nedenfor.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde CPH, og når akti-
vets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå CPH, og når for-
pligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster og tab
samt risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges
og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på ba-
lancedagen.

CPHs funktionelle valuta er DKK. Ved udarbejdelse af års-
rapporten er derfor anvendt DKK som måle- og præsenta-
tionsvaluta. Andre valutaer end DKK anses dermed som
fremmed valuta.

Konsolideringspraksis

Årsrapporten omfatter moderselskabet Københavns Luft-
havne A/S samt virksomheder, hvori moderselskabet direk-
te eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne
eller på anden måde har kontrol over virksomhederne (dat-
tervirksomheder). Virksomheder, hvori koncernen besidder
under 50 procent af stemmerettighederne og ikke har kon-
trol, men udøver betydelig indflydelse, betragtes som as-
socierede virksomheder.

Der er ved sammendraget foretaget eliminering af koncern-
interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, ud-
bytter og mellemværender samt realiserede og urealisere-
de interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

CPHs årsrapport er udarbejdet på grundlag af regnskaber
for moderselskabet og dattervirksomhederne. De regnska-
ber, der er anvendt til brug for CPHs årsrapport, er aflagt i
overensstemmelse med CPHs regnskabspraksis.

Ved køb af virksomheder anvendes overtagelsesmetoden.
De immaterielle anlægsaktiver i de købte virksomheder
som vedrører koncessioner og lignende til at drive lufthavn
indregnes og afskrives over perioder op til 50 år baseret på
en individuel vurdering, herunder koncessionens løbetid.
Det beløb, hvormed kostprisen for den overtagne virksom-
hed herefter måtte overstige CPHs andel i dagsværdien af
nettoaktiverne på overtagelsestidspunktet, aktiveres som
goodwill. Goodwill afskrives ikke, men i stedet foretages

32

der løbende nedskrivningstests og eventuelle værdiforrin-
gelser omkostningsføres.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i
koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller
afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede re-
sultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenlig-
ningstal korrigeres ikke for nyerhvervede eller solgte virk-
somheder.

Omregning af beløb i fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktions-
dagens kurs. Gevinster og tab, der opstår som følge af for-
skellen mellem transaktionsdagens kurs og kursen på be-
talingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finan-
siel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i frem-
med valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, om-
regnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balance-
dagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resul-
tatopgørelsen som en finansiel post.

Ved omregning af udenlandske datter- og associerede virk-
somheders regnskaber omregnes resultatopgørelsen til
gennemsnitlige valutakurser, mens balanceposterne om-
regnes til balancedagens valutakurs. Valutakursregulerin-
ger, der opstår ved omregning af de udenlandske virksom-
heders egenkapital primo året samt valutakursreguleringer,
der opstår som følge af omregning af de udenlandske virk-
somheders resultatopgørelser fra gennemsnitlige valuta-
kurser til balancedagens valutakurs, indregnes direkte på
egenkapitalen.

Er regnskaberne for udenlandske dattervirksomheder og
associerede virksomheder aflagt i en valuta, hvor inflatio-
nen i de seneste tre år akkumuleret overstiger 100 procent,
foretages inflationskorrektion. Det inflationskorrigerede
regnskab omregnes til DKK til balancedagens valutakurser.

Finansielle instrumenter

I forbindelse med CPHs sikring af fremtidige aktiver og for-
pligtelser anvendes afledte finansielle instrumenter som en
del af CPHs risikostyring.

Afledte finansielle instrumenter indregnes i balancen til
dagsværdi på transaktionsdagen under posterne Andre til-
godehavender henholdsvis Anden gæld. Dagsværdien af
rente- og valutaswaps beregnes som nutidsværdien af for-
ventede, fremtidige pengestrømme. Dagsværdien af valu-
taterminsforretninger fastsættes ved anvendelse af valuta-
terminskursen pr. balancedagen.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som sikring af værdien af et indregnet
aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatop-
gørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdi-
en af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som sikring af forventede fremtidige
transaktioner vedrørende køb og salg i fremmed valuta,
indregnes på egenkapitalen under reserve for valuta— og
rentesikring. Resulterer den forventede fremtidige transak-
tion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres be-
løb, som er udskudt under egenkapitalen, fra egenkapita-
len og indregnes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller

forpligtelsen. Øvrige beløb, som er udskudt under egenka-
pitalen, overføres til resultatopgørelsen i den periode, hvor
det sikrede påvirker resultatopgørelsen.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændi-
ge udenlandske datter- eller associerede selskaber, ind-
regnes direkte på egenkapitalen for så vidt angår den ef-
fektive del af sikringen, medens den ineffektive del resultat-
føres.

Selskabsskat og udskudt skat

Moderselskabet er sambeskattet med de 100 procent eje-
de danske datterselskaber. Selskabsskat fordeles for-
holdsmæssigt mellem de danske selskaber ud fra skatte-
pligtig indkomst. De sambeskattede selskaber indgår i
acontoskatteordningen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som Kort-
fristede forpligtelser i det omfang, der ikke er foretaget be-
taling heraf.

Overskydende acontoskat er opført som en særskilt post
under Tilgodehavender.

Tillæg, fradrag og godtgørelser vedrørende skattebetalin-
ger indgår under Finansielle indtægter eller omkostninger.

Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og
årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på
egenkapitalen med den del, der kan henføres til posterin-
ger direkte på egenkapitalen. Eventuelle justeringer af skat
vedrørende tidligere år noteoplyses særskilt.

Udskudt skat beregnes på grundlag af de skatteregler og
skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens
lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat for-
ventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som
følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgø-
relsen.

Udskudt skat opgøres efter den balanceorienterede
gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regn-
skabs- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende urea-
liserede koncerninterne gevinster og tab.

Der beregnes ikke udskudt skat vedrørende kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder, såfremt
aktierne ikke forventes afhændet inden for en kortere peri-
ode.

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen til den værdi,
hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætning omfatter årets trafik-, leje- og koncessi-
onsindtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af
merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet
med salget. Der henvises til det efterfølgende afsnit om
segmentoplysninger.

33

Trafikindtægter omfatter passager-, start-, og opholdsafgif-
ter og indregnes i forbindelse med levering af de ydelser,
der relaterer sig hertil.

Koncessionsindtægter omfatter omsætningsafhængige ind-
tægter fra Københavns Lufthavns shoppingcenter samt
parkeringsanlæg med videre og indregnes i takt med kon-
cessionshavernes omsætning.

Lejeindtægter omfatter husleje samt arealleje og indregnes
over kontrakternes løbetid.

Indtægter fra Salg af tjenesteydelser med videre omfatter
indtægter fra hotelaktivitet samt øvrige aktiviteter af primær
karakter, som indtægtsføres i takt med, at levering af ydel-
serne finder sted.

Eksterne omkostninger

Eksterne omkostninger omfatter administrationsomkost-
ninger samt øvrige omkostninger til drift og vedligeholdel-
se.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter lønninger, gager og pen-
sion til CPHs personale samt øvrige personaleomkostnin-
ger.

Faste pensionsbidrag under bidragsbaserede ordninger
indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de op-
står. For de af Staten udlånte tjenestemænd omkostnings-
fører koncernen et af Staten årligt fastsat pensionsbidrag,
der løbende indbetales til Staten.

Tilsagn om pension m.v. under ydelsesbaserede ordninger
indregnes ud fra aktuarmæssig opgørelse og indgår i vær-
diansættelsen af kapitalandele i associerede virksomheder,

Leje- og leasingomkostninger

Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver,
hvor CPH har alle væsentlige risici og fordele forbundet
med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første
indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nu-
tidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning
af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod
som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.
Finansielt leasede aktiver behandles herefter som CPHs
øvrige materielle anlægsaktiver.

Den kapitaliserede leasingforpligtelse indregnes i balancen
som gæld og leasingydelsens rentedel indregnes i resul-
tatopgørelsen over kontraktens løbetid.

Alle leasingkontrakter, der ikke anses som finansielle lea-
singkontrakter, betragtes som operationel leasing. Ydelser
i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultat-
opgørelsen over leasingperioden.

Afskrivninger

Afskrivninger omfatter årets afskrivninger på CPHs imma-
terielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og
måles efter den indre værdis metode i koncernregnskabet
uden afskrivning af goodwill.

I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel
af resultat efter skat for året under posten Indtægter af ka-
pitalandele i associerede virksomheder.

I balancen indregnes den forholdsmæssige ejerandel af
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort
efter Koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg
af urealiserede koncerninterne gevinster eller tab og med
tillæg eller fradrag af resterende ufordelte positive mer-
værdier.

Gevinst og tab ved afhændelse af associerede virksomhe-
der opgøres som forskellen mellem salgsprisen og den
regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-
tet og med fradrag af forventede omkostninger til salg. Ge-
vinst og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter,
realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, amorti-
sering af realkredit- og andre lån, tillæg og godtgørelse un-
der acontoskatteordningen samt kursregulering på værdi-
papirer og lignende poster.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Større projekter, hvor edb-software er en hovedbestanddel,
indregnes som aktiv, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dæk-
ke de tilhørende omkostninger.

Edb-software omfatter primært eksterne omkostninger
samt andre direkte og indirekte henførbare omkostninger.

Afskrivninger starter ved færdiggørelsen af projektet og er
lineære. Afskrivningsperioden udgør 3-5 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede afskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger di-
rekte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet
er klar til at blive taget i brug. For egne opførte aktiver om-
fatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger, der kan
henføres til anlægsaktivet, herunder løn, materialer, kom-
ponenter og arbejde udført af underleverandører. Låneom-
kostninger indregnes ikke i kostprisen.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret
med eventuel restværdi. Afskrivninger foretages lineært
over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når
aktiverne tages i brug. For enkelte aktiver foretages der af-
skrivninger på baggrund af årets kapacitetsudnyttelse i for-
hold til aktivernes samlede skønnede kapacitet, således at
afskrivningerne matcher de direkte relaterede indtægter.

Der foretages ikke afskrivninger på grundværdier.

34

Den forventede brugstid for de væsentligste typer af aktiver
er:

Grunde og bygninger

Bygninger 30 - 40 år
Aptering i bygninger med direkte

relation til lufthavnsdrift 10 år
Aptering i bygninger uden direkte

relation til lufthavnsdrift 25 år
Tekniske anlæg og maskiner

Startbaner med videre 10 - 40 år
Tekniske anlæg 10 - 15 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Større køretøjer 12 - 15 år
Øvrigt driftsmateriel og inventar med

direkte relation til lufthavnsdrift 3-10 år
Øvrigt driftsmateriel og inventar uden

direkte relation til lufthavnsdrift 5-15 år
Mindre køretøjer 3-5 år

Gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver medta-
ges i regnskabsposten Eksterne omkostninger.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes
efter den indre værdis metode.

Aktier i andre selskaber måles til dagsværdi. Dagsværdi af
børsnoterede aktier er kursværdien pr. balancedagen
(salgsværdien).

Andre tilgodehavender omfatter dagsværdi af finansielle
instrumenter anvendt til sikring af kapitalandele.

Nedskrivning af aktiver

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materiel-
le anlægsaktiver samt finansielle aktiver vurderes periode-
vis for at afgøre, om der er indikationer på værdiforringelse
udover det, som udtrykkes ved afskrivning. Er det tilfældet,
foretages der nedskrivning til aktivets genindvindingsværdi,
hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den høje-
ste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Er det ikke
muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte
aktiv, vurderes aktiverne samlet i den mindste gruppe af
aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes
en pålidelig genindvindingsværdi.

Tilgodehavender

Tilgodehavender indregnes i balancen til nettorealisations-
værdi. Nedskrivninger opgøres på grundlag af en individuel
vurdering af de enkelte tilgodehavender.

Egenkapital
Udbytte, som forventes deklareret for året, oplyses under

egenkapitalen. Udbytte indregnes som en forpligtelse på
tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

Egne aktier indregnes til kostprisen direkte på egenkapita-
len ved købet. Sælges egne aktier efterfølgende, føres et
eventuelt vederlag tilsvarende direkte på egenkapitalen.

Kreditinstitutter

Lån såsom realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indreg-
nes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fra-
drag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende
perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at
den effektive rente indregnes i resultatopgørelsen over lå-
neperioden.

Anden gæld

Anden gæld omfatter hovedsagelig forpligtelser til ferie-
penge, skatter og afgifter samt renter, som måles til nomi-
nel værdi. Anden gæld omfatter tillige dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter af-
holdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser omfat-
ter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efter-
følgende år.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser CPHs pengestrømme for
året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet,
årets forskydning i likvider samt CPHs likvider ved årets
begyndelse og slutning.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt
indeståender på konti med ingen eller kort bindingsperiode.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som indbetalinger
fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leve-
randører med videre reguleret for betalte finansielle poster
samt betalte skatter.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra køb og salg af immaterielle, materielle og fi-
nansielle anlægsaktiver, herunder køb af virksomheder.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter penge-
strømme fra optagelse og tilbagebetaling af lang- og kort-
fristede gældsforpligtelser til kreditinstitutter samt betalin-
ger til selskabsdeltagere.

Segmentoplysninger

Segmentoplysningerne, der følger CPHs regnskabsprak-
sis, er baseret på ledelsesstrukturen og afspejler forskel-
lighederne i segmenternes risikoprofiler. Koncernens seg-
menter er beskrevet nedenfor.

Trafik

De aktiviteter og funktioner, som lufthavnene i Kastrup og
Roskilde stiller til rådighed for at luftfartsselskaberne kan

35

afvikle flytrafikken, herunder de faciliteter, som passage-
rernes trafik gennem disse lufthavne kræver,

Kommerciel

De faciliteter og services, som passagerer og andre tilby-
des i lufthavnene, herunder parkeringsfaciliteter, butikker,
restaurationer, hvileområder, lounges og hotel. Aktiviteter-
ne er i langt de fleste tilfælde koncessioneret til private
koncessionstagere. Endvidere omfatter segmentet udlej-
ning af CPHs bygninger, lokaler og arealer til koncerneks-
terne lejere.

International

Rådgivning til andre lufthavne og investeringer i udenland-
ske lufthavne.

Segmentet International omfatter CPHs aktiviteter og inve-
steringer udenfor Danmark. Yderligere geografisk segmen-
tering er derfor ikke foretaget.

Koncernomsætning i segmenterne omfatter:

Trafik

Passager-, start- og opholdsafgifter samt øvrige indtægter,
herunder handling.

Kommerciel

Koncessionsindtægter, lejeindtægter fra udlejning af byg-
ninger, lokaler og arealer samt hoteldrift.

International
Salg af rådgivningsydelser vedrørende lufthavnsdrift.

Fordeling mellem segmenter vedrørende køretøjer baseres
på forbrug. Fordeling af drift og vedligeholdelse baseres på
arealanvendelse, mens fordeling af stabsfunktioner base-
res på segmenternes eksterne omsætning og gennemsnit-
lige antal ansatte. Den interne fordeling mellem segmen-
terne baseres på omkostningsdækning.

Segmenternes driftsresultater omfatter nettoomsætning,
der kan henføres direkte med fradrag for de tilhørende
driftsomkostninger. Driftsomkostninger omfatter Eksterne
omkostninger, Personaleomkostninger samt Afskrivninger
af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Segmentaktiver omfatter de anlægsaktiver, som anvendes
direkte i segmentets drift og de omsætningsaktiver, der di-
rekte kan henføres til segmentets drift, herunder Tilgode-
havender fra salg af tjenesteydelser, Andre tilgodehaven-
der og Periodeafgrænsningsposter. Fællesudnyttede ejen-
domme fordeles til segmenterne baseret på arealanven-
delsen.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af
segmentets drift, herunder Modtagne forudbetalinger fra
kunder, Leverandører af varer og tjenesteydelser samt An-
den gæld.

Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

CPHs skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige
værdi af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætnin-
ger, som afhænger af fremtidige begivenheder. Dette inde-

bærer blandt andet vurderinger af levetider og restværdier
på anlægsaktiver.

Ved vurderingen af behovet for nedskrivninger foretages
en række skøn. For en beskrivelse af de væsentligste for-
udsætninger med videre anvendt i forbindelse med ned-
skrivningstests for investeringer i udenlandske lufthavne,
herunder disses immaterielle aktiver, henvises til note 11.

For en beskrivelse af risici henvises til ledelsesberetnin-
gens afsnit herom.

36

 

Resultatopgørelse

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003
Trafikindtægter 1,319.7 1,123.5
Koncessionsindtægter 730.6 669.1
Lejeindtægter 176.6 174.6
Salg af tjenesteydelser med videre 258.4 246.3

1,2. Nettoomsætning 2,485.3 2,213.5
3. Eksterne omkostninger 423.7 403.2
4. Personaleomkostninger 611.5 534.5
9,10 Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 476.2 468.7
Driftsresultat 973.9 807,1
5 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat 70.7 23.3
6 Finansielle indtægter 50.0 47.6
7. Finansielle omkostninger 277.0 270.1
Resultat før skat 817.6 607.9
8 Skat af årets resultat 224.8 175.8
Årets resultat 592.8 432.1

 

37

 

Balance - aktiver

31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiver
DKK mio.
Note 2004 2003

ANLÆGSAKTIVER

9 Immaterielle anlægsaktiver i alt 51.7 51.7

10. Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 3,532.5 3,606.3
Tekniske anlæg og maskiner 2,081.0 2,171.7
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 224.1 232.8
Materielle anlægsaktiver under udførelse 289.5 124.1
Materielle anlægsaktiver i alt 6,127.1 6,134.9
Finansielle anlægsaktiver

11. Kapitalandele i associerede virksomheder 1,582.8 1,540.6

12, 20 Andre finansielle anlægsaktiver 0.9 1.8

Finansielle anlægsaktiver i alt 1,583.7 1,542,4
Anlægsaktiver i alt 7,762.5 7,729.0
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender

13. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 193.6 263.2
Andre tilgodehavender 25.5 31.2
Periodeafgrænsningsposter 35.5 27.5
Tilgodehavender i alt 254.6 321.9
Likvide beholdninger 322.4 505.3
Omsætningsaktiver i alt 577.0 827.2
Aktiver i alt 8,339.5 8,556.2

 

38

 

Balance - passiver

31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Passiver
DKK mio.
Note 2004 2003

EGENKAPITAL
Aktiekapital 833.0 910.0
Reserve for valuta- og rentesikring 96.3 45.4
Reserve for valutakursomregning -364.8 -301.9
Overført overskud 2,666.2 2,525.3
Egenkapital i alt 3,230.7 3,178.8
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

8. Hensættelser til udskudt skat 813.7 793.5

14. Kreditinstitutter 3,182.9 3,657.0

20. Anden gæld 399.9 320.5
Langfristede forpligtelser i alt 4,396.5 4,771.0
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

14. Kreditinstitutter 333.0 249,6
Modtagne forudbetalinger fra kunder 49.7 66.4
Leverandører af varer og tjenesteydelser 151.2 105.1

8  Selskabsskat 36.8 30.3

15. Anden gæld 129.3 143.8
Periodeafgrænsningsposter 12.3 11.2
Kortfristede forpligtelser i alt 712.3 606.4
Forpligtelser i alt 5,108.8 5,377.4
Passiver i alt 8,339.5 8,556.2

16. Økonomiske forpligtelser

17. Nærtstående parter

18. Egne aktier

19. Koncession til drift af lufthavne

20 Finansielle instrumenter

21. Finansielle risici

39

 

Pengestrømsopgørelse

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.
Note 2004 2003

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

22. Indbetalt fra kunder 2,538.2 2,235.2

23  Udbetalt til personale, leverandører med videre -997.0 -858.0
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 1,541.2 1,377.2

24. Renteindbetalinger med videre 48.1 44.7

25  Renteudbetalinger med videre -276.9 -249.9
Pengestrømme fra ordinær drift før skat 1,312.4 1,172.0
Betalt selskabsskat -218.3 -134.7
Pengestrømme fra driftsaktivitet 1,094.1 1,037.3
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Betalinger for køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver (netto) -472.1 -229.1
Kapitalindskud i associerede virksomheder -77.7 -1.5
Udbytte fra associerede virksomheder 43.3 28.1
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -506.5 -202.5
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Afdrag på gæld med lang løbetid -328.5 0.0
Optagelse af gæld med lang løbetid 0.0 837.1
Afdrag på gæld med kort løbetid 0.0 -863.2
Optagelse af gæld med kort løbetid 83.0 0.0
Køb af egne aktier -373.3 -235.3
Betalt udbytte -151.7 -115.6
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -770.5 -377.0
Netto ændring i likviditet -182.9 457.8
Likvide beholdninger ved årets begyndelse 505.3 47.5
Likvide beholdninger ved årets udgang 322.4 505.3

 

 

40

Egenkapitalopgørelse 2004

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve for Reserve for
valuta- og  valutakurs- Overført

DKK mio Note Aktiekapital rentesikring  omregning overskud I alt
1. januar - 31. december 2004

Saldo 1. januar 2004 910.0 45.4 -298.6 2,479.6 3,136.4
Effekt af ændring i regnskabspraksis -3.3 45.7 42.4
Omarbejdet saldo 1. januar 2004 910.0 45.4 -301.9 2,525.3 3,178.8
Valutakursregulering af kapitalandele i associerede

virksomheder 11,20 -62.9 -62.9
Sikring af renterisiko ved renteswaps 20 67.1 67.1
Skatteeffekt af sikring -20.1 -20.1
Nettoindtægt ført direkte på egenkapitalen 47.0 -62.9 -15.9
Årets resultat 592,8 592.8
Totalindtægt 47.0 -62.9 592,8 576.9
Regulering vedrørende tidligere år 3.9 -3.9 0.0
Køb af egne aktier 18 -373.3 -373.3
Annullering af egne aktier -77.0 77.0 0.0
Udbetaling af udbytte -165.7 -165.7
Udbytte vedrørende egne aktier 14.0 14.0
Øvrige egenkapitalbevægelser -77.0 3.9 0.0 -451.9 -525.0
Saldo 31. december 2004 833.0 96.3 -364.8 2,666.2 3,230.7

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse for angivelse af hvilke reserver, der er disponible for udlodning.

Udbytte pr. aktie er beregnet i hoved- og nøgletalsoversigten. | overført overskud indgår forslag til udbytte DKK 296,4 mio.

41

Egenkapitalopgørelse 2003

 

 

Reserve for Reserve for

 

 

 

 

 

 

 

 

 

valuta- og valutakurs- Overført
DKK mio. Note Aktiekapital rentesikring  omregning overskud I alt!
1. januar - 31. december 2003
Saldo 1. januar 2003 910.0 10.2 -102.4 2,416.2 3,234.0
Effekt af ændring i regnskabspraksis -1.1 27.9 26.8
Omarbejdet saldo 1. januar 2003 910.0 10.2 -103.5 2,444.1 3,260.8
Valutakursregulering af kapitalandele i associerede
virksomheder 11, 20 -198.4 -198.4
Valutakurssikring af kapitalandele i associerede
virksomheder 20 108.9 108.9
Sikring af renterisiko ved renteswaps -58.6 -58.6
Skatteeffekt af sikring -15.1 -15.1
Nettoindtægt ført direkte på egenkapitalen 35.2 -198.4 -163.2
Årets resultat 432.1 432.1
Totalindtægt 35.2 -198.4 432.1 268.9
Køb af egne aktier 18 -235.3 -235.3
Udbetaling af udbytte -121.7 -121.7
Udbytte vedrørende egne aktier 6.1 6.1
Øvrige egenkapitalbevægelser -350.9 -350.9
Saldo 31. december 2003 910.0 45.4 -301.9 2,525.3 3,178.8

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse for angivelse af hvilke reserver, der er disponible for udlodning.

Udbytte pr. aktie er beregnet i hoved- og nøgletalsoversigten. | overført overskud indgår forslag til udbytte DKK 165,7 mio.

42

Noter

 

Note

 

DKK mio.

 

 

Segmentoplysninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2004

Trafik Kommerciel International I alt
Ekstern omsætning 1,459.6 997.1 28.6 2,485.3
Driftsresultat 430.6 558.0 -14.7 973.9
Resultat af associerede virksomheder 70.7 70.7
Resultat før renter 430.6 558.0 56.0 1,044.6
Segmentaktiver 3,950.2 2,434.4 26.1 6,410.7
Kapitalandele i associerede virksomheder 1,582.8 1,582.8
ikke fordelte aktiver 346.0
Aktiver i alt 3,950.2 2,434.4 1,608.9 8,339.5
Segmentforpligtelser 60.6 187.6 2.4 250.6
Ikke fordelte forpligtelser 4,858.2
Forpligtelser i alt 60.6 187.6 2.4 5,108.8
Anlægsinvesteringer 318.6 152.6 74.9 546.1
Afskrivninger 315.2 160.2 0.8 476.2
Antal ansatte, gennemsnit over året 985 473 27 1,485
2003

Trafik Kommerciel International I alt
Ekstern omsætning 1,251.9 938.2 23.4 2,213.5
Driftsresultat 275.6 546.1 -14.6 807.1
Resultat af associerede virksomheder 23.3 23.3
Resultat før renter 275.6 546.1 8.7 830.4
Segmentaktiver 4,009.0 2,460.6 20.6 6,490.2
Kapitalandele i associerede virksomheder 1,540.6 1,540.6
Ikke fordelte aktiver 525.4
Aktiver i alt 4,009.0 2,460.6 1,561.2 8,556.2
Segmentforpligtelser 47.7 163.3 4.5 215.5
Ikke fordelte forpligtelser 5,161.9
Forpligtelser i alt 47.7 163.3 4.5 5,377.4
Anlægsinvesteringer 171.7 67.2 3.2 242.1
Afskrivninger 311.5 156.0 1.2 468.7
Antal ansatte, gennemsnit over året 850 473 29 1,352

43

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

2. Nettoomsætning
Trafikindtægter
Startafgifter 502.1 470.6
Passagerafgifter 787.8 621.9
Øvrige afgifter 29.8 31.0
Trafikindtægter i alt 1,319.7 1,123.5
Koncessionsindtægter
Forretningscenter 438.9 405.8
Handling 90.3 83.8
Øvrige koncessionsindtægter 201.4 179.5
Koncessionsindtægter i alt 730.6 669.1
Lejeindtægter
Lejeindtægter fra udlejning af lokaler 127.1 125.7
Lejeindtægter fra udlejning af arealer 41.7 39.5
Øvrige lejeindtægter 7.8 9.4
Lejeindtægter i alt 176.6 174.6
Salg af tjenesteydelser med videre
Hotelaktivitet 147.0 125.3
Øvrige salg af tjenesteydelser 111.4 121.0
Salg af tjenesteydelser med videre i alt 258.4 246.3
| alt 2,485.3 2,213.5
Lejeindtægter vedrørende uopsigelige kontrakter fra lejers side
Indenfor 1 år 69.6 67.3
Mellem 1 og 5 år 209.8 223.4
Efter 5 år 315.1 306.5
I alt 594.5 597.2
3. Eksterne omkostninger

Drift og vedligeholdelse 284.5 254.3
Energiomkostninger 42.6 38.1
Administrationsomkostninger 83.4 79.9
Øvrige omkostninger 13.2 30.9
Eksterne omkostninger i alt 423.7 403.2

 

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

3. Eksterne omkostninger (fortsat)
Honorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer
Revision
PricewaterhouseCoopers 1.1 1.1
Grant Thornton 0.2 0.2
Revision i alt 1.3 1.3
Andre ydelser end revision
PricewaterhouseCoopers 2.8 1.6
Grant Thornton 0.2 0.1
Andre ydelser end revision i alt 3.0 1.7
I alt 4.3 3.0
4. Personaleomkostninger
Gager og lønninger 562.2 496.5
Pensioner 40.6 35.9
Andre omkostninger til social sikring 3.0 3.0
Øvrige personaleomkostninger 34.0 28.2
639.8 563.6

- Aktiveret som anlægsaktiver 28.3 29.1
I alt 611.5 534.5
Kontant vederlag til direktionen, incl. pension, fri bil mv. 10.8 10.2
Treårig incitamentsordning for direktionen, jf. nedenfor 5.5 -
Vederlag til bestyrelsen 1.6 1.4

Vederlag til direktører registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til Aktieselskabsloven udgør

for 2004 DKK 10,0 mio. inklusive den treårige incitamentsordning mod DKK 6,1 mio. for 2003. Ingen

medlemmer af direktionen har fratrædelsesordninger, der svarer til mere end tre års gage. Pensionsbidrag

for direktionen indbetales løbende til private pensionsselskaber. Koncernen har ingen forpligtelser

forbundet hermed.

45

 

 

Note

Noter

DKK mio.
2004 2003

 

 

Personaleomkostninger (fortsat)

I 2004 blev der indført en incitamentsordning for selskabets direktion, der svarer til to% af den samlede
værdiskabelse, over en treårig periode. Værdiskabelsen beregnes som den gennemsnitlige investerede
kapital multipliceret med forskellen (spreadet) mellem afkastet på den investerede kapital (ROCE) og
selskabets kapitalomkostninger, Weigted Average Cost of Capital (WACC).

Såfremt den samlede realiserede værdiskabelse over de tre år ikke overstiger DKK 300 mio., udbetales
ingen bonus. Samtidig kan bonusen maksimalt beregnes på baggrund af en værdiskabelse på DKK 1.200
mio. Den optjente bonus er pensionsberettiget.

Den optjente bonus udbetales ved udgangen af den treårige periode. Hvis direktionsmedlemmet fratræder
sin stilling (undtagen ved pension på grund af alder eller såfremt selskabet bliver overtaget), eller hvis
direktionsmedlemmets kontrakt opsiges på grund af en væsentlig misligholdelse fra medlemmets side, vil
der ikke blive udbetalt bonus.

Den forventede bonus vedrørende den realiserede del af den treårige periode er omkostningsført og
indregnet som en gældsforpligtelse i posten Anden gæld.

| 2004 har der i gennemsnit været 1.485 fuldtidsbeskæftigede i Koncernen. Heri er inkluderet 100
statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har bevaret deres
ansættelsesforhold til Staten. I 2003 var der i gennemsnit 1.352 fuldtidsbeskæftigede i koncernen. Heraf
110 statstjenestemænd.

Koncernen indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som følge
af deres ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren
og udgør for 2004 som for 2003 19,7 procent. Pensionsbidraget udgjorde for 2004 DKK 4,3 mio. Det
tilsvarende tal for 2003 var DKK 4,6 mio.

Til moderselskabets øvrige ansatte indbetales pensionsbidrag til private pensionsselskaber i henhold til
individuelle eller kollektive aftaler.
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat

NIAL Holdings Pic., England 12.7 -15.8

Hainan Meilan Airport Company Ltd., Kina
Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA), Mexico

 

Grupo Aeroportuario del Sureste S.A. de C.V. (ASUR), Mexico 60.4 40.2
Øvrige -2.4 -1.1
I alt " 70.7 23.3

 

Ved udlodning af ubeskattede reserver i Københavns Lufthavnes mexicanske associerede virksomheder
udløses en særlig merskat. | årets resultatandel er indeholdt DKK 1,1 mio. merskat vedrørende førnævnte
udlodninger.

46

 

 

Noter

 

 

 

DKK mio.
Note 2004 2003
6 Finansielle indtægter
Renter af bankmellemværender med videre 9.8 6.6
Renter af øvrige tilgodehavender 32.1 4.8
Valutakursgevinster 8.1 36.2
I alt 50.0 47.6

 

I valutakursgevister indgår urealiserede valutakursgevinster vedrørende langfristet USD-lån på DKK 147,0
mio. (2003: DKK 180,7 mio.), der modsvares af urealiserede valutakurstab på valutaswaps vedrørende

samme lån på DKK 147,0 mio. (2003: DKK 180,7 mio.).

Finansielle omkostninger

 

 

 

 

 

 

 

Renter af gæld til kreditinstitutter med videre 214.7 204.4
Valutakurstab 53.9 52.7
Øvrige finansieringsomkostninger 6.7 11.6
Amortisering af låneomkostninger 1.7 1.4
I alt 277.0 270.1
Skat af årets resultat
Omkostningsført skat
Årets aktuelle skat 224.7 184.0
Ændring udskudt skat 20.2 6.9
I alt 244.9 190.9
Der fordeler sig således:
Skat af årets resultat 224.8 175.8
Skat af egenkapitalbevægelser 20.1 15.1
244.9 190.9
Skyldig selskabsskat
Saldo 1. januar 30.3 -19.0
Regulering vedrørende tidligere år 0.0 -7.4
Betalt acontoskat indeværende år -205.7 -158.3
Modtaget overskydende skat tidligere år 9.1 24.9
Betalt restskat tidligere år -21.0 0.0
Udenlandske kildeskatter -0.7 -0.7
Skat af årets resultat 224.8 190.8
Saldo 31. december 36.8 30.3

 

47

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

8 Skat af årets resultat (fortsat)

Hensættelser til udskudt skat
Saldo 1. januar 793.5 786.6
Regulering vedrørende tidligere år 0.1 6.8
Skat af årets resultat 0.0 -15.0
Skat af egenkapitalposteringer 20.1 15.1
Saldo 31. december 813.7 793.5
Hensættelsen til udskudt skat kan specificeres således:
Materielle anlægsaktiver 820.4 801.0
Tilgodehavender fra salg -1.6 -1.4
Periodeafgrænsningsposter 5.4 3.9
Langfristet gæld 0.0 -1.9
Anden gæld -10.5 8.1
I alt 813.7 793.5
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 30 procent af resultat før skat 245.0 182.4
Skatteeffekt af:
Indtjening i associerede virksomheder -21.6 -10.3
Ikke skattepligtige indtægter -0.3 -0.3
Ikke fradragsberettigede udgifter 1.7 0.7
Regulering af skat vedrørende tidligere år 0.0 3.3
| alt 224.8 175.8

 

48

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

9 Immaterielle anlægsaktiver
Edb-software
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 101.4 73.2
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 18.2 28.2
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 119.6 101.4
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 54.9 43.0
Årets afskrivninger 17.9 11.9
Samlede afskrivninger 31. december 72.8 54.9
Bogført værdi 31. december 46.8 46.5
Edb-software under udførelse
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 5.2 2.4
Tilgang i året 17.9 31.0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -18.2 -28.2
Bogført værdi 31. december 4.9 5.2
Immaterielle anlægsaktiver, i alt 51.7 51.7
10 Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 4,841.2 4,644.0
Reklassifikation 0.0 150.1
Tilgang i året 0.0 2.1
Afgang i året -8.5 -3.7
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 121.3 48.7
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 4,954.0 4,841.2
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 1,234.9 973.9
Reklassifikation 0.0 74.2
Årets afskrivninger 193.2 187.1
Samlede afskrivninger på årets afgang -6.6 -0.3
Samlede afskrivninger 31. december 1,421.5 1,234.9
Bogført værdi 31. december 3,532.5 3,606.3
Heraf leasede aktiver 472.2 483.4

 

49

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Tekniske anlæg og maskiner
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 4,048.3 4,008.2
Rektiassifikation 0.0 -48.0
Tilgang i året 0.0 0.0
Afgang i året -0.4 -1.0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 126.7 89.1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 4,174.6 4,048.3
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 1,876.6 1,660.5
Reklassifikation 0.0 4.0
Årets afskrivninger 217.1 212,4
Samlede afskrivninger på årets afgang -0.1 -0.3
Samlede afskrivninger 31. december 2,093.6 1,876.6
Bogført værdi 31. december 2,081.0 2,171.7
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 797.9 846.8
Reklassifikation 0.0 -80.5
Tilgang i året 0.0 24.6
Afgang i året -3.7 -9.9
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 39.4 16.9
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 833.6 797.9
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 565.1 573.8
Reklassifikation 0.0 -56.6
Årets afskrivninger 48.0 57,3
Samlede afskrivninger på årets afgang -3.6 -9.4
Samlede afskrivninger 31. december 609.5 565.1
Bogført værdi 31. december 224.1 232.8
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 124.1 89.8
Tilgang i året 452.8 189.0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -287.4 -154.7
Bogført værdi 31. december 289.5

124.1

 

50

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

11. Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 1,865.5 1,864.0
Tilgang i året 77.7 1.5
Afgang i året -5.3 0.0
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 1,937.9 1,865.5
Op- og nedskrivninger
Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -324.9 -121.7
Samlede op- og nedskrivninger på årets afgang 5.3 0.0
Udbytte -43.3 -28.1
Årets valutakursreguleringer -62.9 -198.4
Resultat efter skat 70.7 23.3
Samlede op- og nedskrivninger 31. december -355.1 -324.9
Bogført værdi 31. december 1,582.8 1,540.6

 

Nedskrivning af kapitalinteresser med goodwill

Der er allokeret goodwill til NIAL Holdings Plc (NIAL) og Hainan Meilan International Airport Company Ltd.

(HMA), der begge anses for selvstændige likviditetsskabende enheder.

I forbindelse med nedskrivningstests sammenlignes den regnskabsmæssige værdi med genindvindings-
værdien, der bestemmes som den højeste værdi af de tilbagediskonterede pengestrømme eller dagsværdi.
Nedenfor er de væsentligste faktorer ved bestemmelse af genindvindingsværdien angivet for NIAL. Under
hensyntagen til fondsbørsretlige regler for Hong Kong Stock Exchange, er de konkrete årlige
udviklingsprocenter ikke angivet for HMA. For en nærmere beskrivelse af de enkelte investeringer henvises

til ledelsesberetningen.

51

 

 

Note

Noter
DKK mio.

2004

2003

 

 

11

Finansielle anlægsaktiver (fortsat)
NIAL

Positiv merværdi (goodwill) under immaterielle anlægsaktiver, der ikke undergår
værdiforringelse (DKK mio.)

Ledelsen opdaterer løbende en 10-årig forretningsplan, som danner baggrund
for bestemmelsen af genindvindingsværdien, der er højere end den
regnskabmæssige værdi. Erfaringerne med langsigtede fremskrivninger er
omfattende og branchen forudsigelig, hvilket gør, at der anvendes en
fremskrivning af de specifikke pengestrømme udover fem år. De væsentligste
faktorer ved beregningen af de tilbagediskonterede pengestrømme er følgende:

Den gennemsnitlige årlige vækst i trafikken, der er bestemt udfra ledelsens
nuværende viden om udviklingen i markedet, sammenholdt med hvad der er
angivet i White paper for den generelle udvikling i trafikken i UK.

Taksterne forventes alene at stige med 1,2 procent p.a. som følge af et
stigende pres fra både low cost selskaber og de traditionelle flyselskaber. Der
forventes en Inflation på 2,5 procent, hvilket indikerer en negativ realvækst i
taksterne de næste 10 år på 1,3 procent p.a.

Væksten i de kommercielle indtægter pr. passager forventes at udvikle sig i takt
med den generelle økonomiske vækst i UK og forøges ved introduktionen af
nye aktiviteter.

Den gennemsnitlige omkostningsvækst er for en stor dels vedkommende
bestemt af kapaciteten. Der er ikke planer om væsentlige kapacitetsudvidelser
indenfor de næste 10 år, hvilket gør, at omkostningerne primært er drevet af en
generel prisstigning inklusive reallønsvækst.

Det samlede investeringsprogram er baseret på en analyse af krav til
vedligeholdelse, genanskaffelse og udvidelser for at kunne håndtere den
forventede trafik. (angivet i GBP mio.), faste priser.

Ved udløbet af forecastperioden beregnes en terminalværdi ved hjælp af en
vækstformel, hvor der forudsættes en konstant og uendelig vækst i det frie cash
flow.

En gennemsnitlig kapitalomkostning (WACC) beregnet ved brug af
markedsdata pr. 31. december

HMA

Positiv merværdi (goodwill) under immaterielle anlægsaktiver, der ikke undergår
værdiforringelse (DKK mio.)

Genindvindingsværdien er beregnet ud fra dagsværdien på HMAS aktier, der er
noteret på Hong Kong Stock Exchange. Genindvindingsværdien er højere end
den regnskabsmæssige værdi.

553.1

5.1%

1.2%

3.8%

3.1%

60.8

2.5%

8.2%

87.6

557.6

7.5%

-2.8%

1.3%

1.6%

65.1

2.5%

7.8%

94.3

52

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

12. Andre finansielle anlægsaktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0.8 0.8
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0.8 0.8
Op- og nedskrivninger
Samlede op- og nedskrivninger 1. januar 1.0 0.9
Kursreguleringer til dagsværdi -0.9 0.1
Samlede op- og nedskrivninger 31. december 0.1 1.0
Bogført værdi 31. december 0.9 1.8
Andre finansielle tilgodehavender
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0.0 23,1
Afgang i året 0.0 23.1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0.0 0.0
Andre finansielle anlægsaktiver i alt 0.9 1.8
Årets kursregulering til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen i de finansielle poster.
13. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Nedskrivning til imødegåelse af tab
Samlet nedskrivning 1. januar 23.6 23.3
Årets nedskrivning 0.8 0.5
Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger -18.9 -0.2
Samlet nedskrivning 31. december 5.5 23.6

 

Årets bevægelser indregnes i resultatopgørelsen i posten Eksterne omkostninger.

53

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.

Note 2004 2003

14. Kreditinstitutter
Restgæld

Valuta (i valuta)
DKK 1,412.9 1,412.9 1,702.0
USD 300.0 1,640.3 1,787.3
Låneomkostninger til amortisering -9.5 -10.9
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 472.2 428.2
Kreditinstitutter i alt 3,515.9 3,906.6
Kreditinstitutter opdelt efter forfaldstidspunkt
Forfald indenfor 1 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 17.7 17.3
Øvrige gældsforpligtelser 315.3 232.3
I alt 333.0 249.6
Forfald mellem 1 og 5 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 56.5 55.2
Øvrige gældsforpligtelser 819.5 971.8
I alt 876.0 1,027.0
Forfald efter 5 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 398.0 410.9
Øvrige gældsforpligtelser 1,908.9 2,219.1
I alt 2,306.9 2,630.0

15

 

I ovennævnte låns løbetid har koncernen forpligtet sig til ikke at give andre långivere pant i aktiver. Heraf er
dog undtaget pant i nye aktiver til sikring af købesummen, og en mindre del af nuværende aktiver.
Endvidere har koncernen forpligtet sig til ikke at optage mere gæld end maksimalt 4,5 gange koncernens
EBITDA samt løbende at kunne opretholde en soliditetsgrad på minimum 30 procent. Samtidig må
nettofinansieringsomkostningerne ikke overstige halvdelen af koncernens EBIT eller en tredjedel af
EBITDA.

Der er via renteswaps omlagt variabelt forrentet gæld svarende til i alt DKK 500 mio. til fast rente i
intervallet 4,7 - 5,5 procent. Dette øger marginalt varigheden på den samlede gæld, der kan opgøres til
mellem seks og syv år. De fastforrentede USD 300 mio. lån er omlagt ved valutaswap til DKK både hvad
angår hovedstol og rentebetalinger.

Koncernen råder over uudnyttede kortfristede kreditfaciliteter for i alt ca. DKK 425 mio. Herudover råder
koncernen over uudnyttede langfristede faciliteter på USD 150 mio.

Forpagtningsafgiften vedrørende de leasede aktiver er afhængig af aktiviteten, og det er derfor ikke muligt
at opgøre nutidsværdien heraf. Der henvises i øvrigt til note 16.

 

Anden gæld

Feriepenge og andre lønrelaterede poster 73.9 69.8
Skyldige renter 43.8 47.7
Øvrige skyldige omkostninger 11.6 26.3
Saldo 31. december 129.3 143.8

 

54

 

 

Note

Noter
DKK mio.

 

2004 2003

 

16

17

18

Økonomiske forpligtelser

Koncernen har indgået aftaler om finansiel leasing vedrørende bygninger og andre anlægsaktiver. Ved
aftalernes ophør overgår disse aktiver til Københavns Lufthavne A/S til netto bogført værdi på
ophørstidspunktet. Aftalerne er uopsigelige fra Københavns Lufthavne A/S" side indtil den 31. december
2008, hvor den sidste aftale ophører uden opsigelse. Modparten kan opsige aftalerne med seks måneders
varsel. Såfremt aftalerne ophørte pr. 31. december 2004, ville købsforpligtelsen udgøre DKK 472,2 mio.
Det tilsvarende beløb udgjorde pr. 31. december 2003 DKK 483,4 mio. jf. note 10.

Koncernen er forpligtet efter reglerne i Tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd.

Koncernen har pr. 31. december 2004 indgået kontrakter om opførelse af anlæg og øvrige forpligtelser, der
i alt beløber sig til DKK 37,3 mio. Det tilsvarende beløb pr. 31. december 2003 var DKK 62,5 mio.

Selskabet har ved indgåelse af en managementaftale mellem Hilton international og Københavns
Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S forpligtet sig til at dække Hiltons kontraktsbestemte vederlag
for driften i hotellet. Aftalen udløber 31. december 2021.

Moderselskabet er sambeskattet med dets 100 procent ejede danske dattervirksomheder. De
sambeskattede virksomheder hæfter solidarisk for indbetaling af skat af sambeskatningsindkomsten.
Nærtstående parter

Koncernens nærtstående parter er Staten, jf. dens ejerandel, de udenlandske associerede virksomheder jf.
koncernoversigten samt bestyrelse og direktion jf+D547. note 4.

Koncernen yder rådgivning til de udenlandske associerede virksomheder primært bestående af overførsel
af viden og erfaring vedrørende effektiv lufthavnsdrift, omkostningsbevidst udbygning af infrastrukturen,
fleksibel kapacitetsudnyttelse og optimering af kommercielle muligheder. Indtægterne i 2004 fra disse
rådgivningsaktiviteter udgør DKK 28,2 mio. mod DKK 22,3 mio. i 2003.

Samhandelen mellem selskaberne i koncernen er foretaget på markedsvilkår.

 

Egne aktier
Procentdel
af selskab-
Antal kapitalen 2004 2003
Beholdning 1. januar 624,330 6.86% 356.7 121.4
Køb i året 390,595 4.54% 373.3 235.3
Annullering 770,000 8.46% 474.1 0.0
Beholdning 31. december 244,925 2.94% 255.9 356.7

 

Som led i koncernens løbende tilpasning af kapitalstrukturen er det valgt at udnytte generalforsamlingens
bemyndigelse til at købe indtil 10 procent af Københavns Lufthavnes egne aktier i perioden frem til næste
generalforsamling, dog maksimeret til DKK 800 mio.

55

 

 

Note

Noter
DKK mio.
2004 2003

 

 

19

20

21

Koncession til drift af lufthavne

I henhold til & 55 i Lov om Luftfart kræves særlig tilladelse af trafikministeren for at drive lufthavn.
Tilladelserne for lufthavnene i Kastrup og Roskilde, der administrativt udstedes af Statens Luftfartsvæsen,
udløber den 31. januar 2006. Tilladelserne gives administrativt for perioder af fem år ad gangen.
Trafikministeren kan fastsætte regler for de afgifter, der kan opkræves for benyttelse af offentlig flyveplads -
"takstregulering". | øvrigt henvises til Lov om Københavns Lufthavne, Lov om Luftfart, Lov om udbygning af
Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavne A/S's vedtægter samt den EU-retlige regulering, herunder
foreskrifter om indretning, drift, anlæg m.v.

Finansielle instrumenter

Nettodagsværdier af afledte finansielle instrumenter

Nettodagsværdien pr. 31. december 2004 på udestående swapkontrakter, som er indgået med henblik på

.sikring af fremtidige pengestrømme, vil blive overført fra reserven for dagsværdi til resultatopgørelsen, når

rentebetalingerne finder sted.
Swapkontrakter

Den beregningsmæssige hovedstol på udestående DKK renteswaps er på i alt DKK 500 mio. pr.
31. december 2004. (2003: DKK 1.000 mio.).

Den beregningsmæssige hovedstol på udestående USD valutaswaps er på i alt USD 300 mio. pr. 31.
december 2004 (2003: USD 300 mio.)

Visse afledte finansielle instrumenter, der ikke klassificeres som sikring

Der henvises til note 7 Finansielle omkostninger.

Finansielle risici

Der henvises til afsnittet Risici i ledefsesberetningen,.

56

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio.
Note 2004 2003
22. indbetalt fra kunder
Nettoomsætning 2,485.3 2,213.5
Ændring i tilgodehavender fra salg og forudbetalinger fra kunder 52.9 21.7
I alt 2,538.2 2,235.2
23. Udbetalt til personale, leverandører med videre
Driftsomkostninger -1,035.2 -937.8
Ændring i andre tilgodehavender med videre -1.5 53.9
Ændring i omkostningsrelateret leverandørgæld med videre 39.7 25.9
i alt -997.0 -858.0
24. Renteindbetalinger med videre
Renteindtægter med videre 50.0 47.6
Urealiserede kursgevinster på likvider -0.3 0.0
Urealiserede kursgevinster på andre finansielle anlægsaktiver 0.0 -3.0
Ændring i tilgodehavende renter -1.6 0.1
| alt 48.1 44.7
25  Renteudbetalinger med videre
Renteudgifter med videre -277.0 -270.1
Amortisering af låneomkostninger 1.7 1.4
Urealiserede valutakurstab 1.7 2.2
Ændring i skyldige renter -3.3 16.6
| alt -276.9 -249.9

 

57

Påtegninger

Årsrapporten indeholder ikke årsregnskabet for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S. Årsregnskabet for moderselskabet
er udarbejdet i en separat publikation, der kan modtages ved henvendelse til Københavns Lufthavne A/S eller på www.cph.dk.

Årsregnskabet for moderselskabet er en integreret del af den samlede årsrapport. Den samlede årsrapport inklusive årsregn-
skabet for moderselskabet vil blive sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres.

Den samlede finansielle årsrapport har den efterfølgende ledelsespåtegning og revisionspåtegning.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2004 for Københavns Lufthavne
A/S.

Koncernregnskabet for CPH er aflagt i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) og
de yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede sel-
skaber.

Årsrapporten for moderselskabet Københavns Lufthavne
AJS er aflagt i overensstemmelse med de krav som den

AX eld Bing

Adm. direktør Direktør

df bure

Henrik Gurtler

 

TT SN
Jyp 13
Jørgerf Åbildgaard-Friis Jo

  
 
  

 

Formand > Næstforma

danske årsregnskabslov og Københavns Fondsbørs stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og fi-
nansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet
af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncer-
nens pengestrømme for regnskabsåret 2004

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se.

"den 3. marts 2005

Direktion

| ' ;
TVarb LÆGEN i

konomidirektør

IPeter Rasmussen
Vicedirektør

 
 

e Gjessø ll.

i Bjarne Hansen

Attu huld fo

ig Andersen

Annette Sadolin

Keld Elager-Jerfsen

58

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S

Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lufthavne
AJS for regnskabsåret 2004. Koncernregnskabet er aflagt i
overensstemmelse med de internationale regnskabsstan-
darder (IAS/IFRS) og årsrapporten for moderselskabet Kø-
benhavns Lufthavne A/S er aflagt i overensstemmelse med
den danske årsregnskabslov. Årsrapporten som helhed er
tillige i overensstemmelse med de yderligere danske op-
lysningskrav for børsnoterede selskaber.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort an-
svar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusi-
on om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med interna-
tionale og danske revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi tilretterægger og udfører revisionen med hen-
blik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten
ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen om-
fatter stikprøvevis undersøgelse af information, der under-
støtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Re

visionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen
anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som
ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præ-
sentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den ud-
førte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklu-
sion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2004 samt af resultatet af koncernens ak-
tiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret
2004 i overensstemmelse med de internationale regn-
skabsstandarder (IAS/IFRS) og de yderligere danske op-
lysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er endvidere vor opfattelse, at årsrapporten for moder-
selskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt
af resultatet af moderselskabets aktiviteter i overensstem-
melse med den danske årsregnskabslov og de yderligere
danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

København, den 3. marts 2005

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

  

Statsaut/ri

      
 

Statsaut. revisor

Grant Thornton
/Afatsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

hristian Fredensborg Jakobsen
Statsaut. revisor

 
 

59

Øvrig selskabsinformation

Bestyrelse

Henrik Gurtler
Bestyrelsesformand, adm. direktør — født 1953

Uddannet cand. polyt., kemiingeniør fra Danmarks
Tekniske Universitet 1976

Forskningskemiker i Novo Industri 1977
Projektleder/koordinator i Enzymes R&D 1981-84, af-
delingsleder i Enzymes R&D 1984-86 og funktionschef
samme sted 1986-91

Direktør for personaleservice i Novo Nordisk 1991-92
og direktør for human resource development samme
sted 1992-93

Direktør for health care production i Novo Nordisk
1993-95 og koncerndirektør, medlem af koncerndirekti-
onen med særligt ansvar for corporate staff 1996-2000
Siden 2000 administrerende direktør i Novo A/S

Formand for bestyrelsen i Novozymes A/S

Medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk A/S

Medlem af bestyrelsen i COWI A/S

Medlem af bestyrelsen i Brødrene Hartmanns Fond

Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S si-

den 2002 og formand siden 2004

Ivar Samrén
Næstformand, direktør — født 1938

Underdirektør i Målnlycke AB 1959-70

Adm. direktør i Magazijn de Bijenkorf og koncerndirek-
tør i KBB Kon. Bijenkorf Holding N.V. 1970-84

Adm. direktør i SAS Service Partner A/S 1984-94
Koncerndirektør i SAS 1987-94

Formand for bestyrelsen i DFDS A/S

Formand for bestyrelsen i Egmont Fonden og Egmont
International Holding A/S

Formand for bestyrelsen i House of Business Partners
A/S

Formand for bestyrelsen i Gate Gourmet Turkey
Formand for bestyrelsen i Air Cater Madrid

Formand for bestyrelsen i Van Leer Group Foundation,
Holland v

Formand for bestyrelsen i Van Leer Jerusalem Institu-
te, Israel

Medlem af bestyrelsen i Otto Mønsted A/S

Medlem af bestyrelsen i Nuance AG

Medlem af bestyrelsen i Oscar Jacobsen/Stenstråoms
AB, Sverige

Næstformand i bestyrelsen i Københavns Lufthavne
AIS siden 2004

Ole Gjessø Andersen
Partner — født 1956

1983 til 1997 ansat hos Arthur Andersen & Co., Skan-
dinavisk Holding, Scandinavian Capital Partner og Al-
fred Berg

1997-2000 ansat i Enskilda Securities med ansvar for
ledelse af afdelingen i København. Fra 2000-2003 Glo-
bal Head of Corporate Finance samme sted

Siden 2003 partner i EQT og administrerende direktør
for EQT Partners A/S i København

Næstformand for bestyrelsen i Contex Holding A/S
Formand for bestyrelsen i Contex A/S

Formand for bestyrelsen i EQT Investors Holding A/S
Formand for bestyrelsen i EQT Investors A/S

Medlem af bestyrelsen for EQT Partners A/S

Formand for bestyrelsen i Red Holding AB

Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S si-
den 2004

Rolf Bårjesson
Adm. direktør — født 1942

M. Eng.

Salgschef for ITT Industrier i Sverige og Belgien fra
1969-74

Direktør for SCA/Sund Åkesson 1974-77

Adm. direktør i Securitas 1977-82

Adm. direktør for Dresser Industries 1982-87

Adm. direktør i PLM 1987-96

Fra 1996 til 2003 adm. direktør i Rexam PLC

Non Executive Director i SCA AB siden 2003

Formand for bestyrelsen i Rexam PLC

Medlem af bestyrelsen i SCA AB

Medlem af bestyrelsen i Avery Dennison

Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S si-
den 2002

Bjarne Hansen
Skibsreder — født 1940

Rederiuddannelse fra A.P. Møller

PMD fra Harvard Business School

Ansat hos A.P. Møller 1957

Salgschef i Maersk Air 1969, derefter salgsdirektør i
1974 og adm. direktør 1981-97

Adm. direktør for Star Air A/S 1993-98

Direktør i Rederiet A. P. Møller 1997-99

Skibsreder 1999-2001

Chief Executive for A.P. Møller - Maersk Sealand, Asia
i Singapore 2001-03

Siden 2003 partner i Wing-Partners I/S

Formand for bestyrelsen i VT Holding A/S

Formand for bestyrelsen i Comwell A/S

Formand for bestyrelsen i Cystisk Fibrose Forening
Næstformand i bestyrelsen i Aalborg Industries A/S
Medlem af bestyrelsen i F. Uhrenholt Holding A/S
Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S si-
den 2003

60

Annette Sadolin
Cand. jur. — født 1947

… Post Graduate studier ved Columbia University, New
York

+  Direktionsassistent og senere Ass. General Manager,
Sales, Baltica-Nordisk Re 1980-88

+ Deputy General Manager, Employers Reinsurance
International, GE, 1988-1993

+ CEO ERC Danmark, GE, 1993-96

+  Direktionsmedlem GE Frankona Rickversicherungs-
Aktiegellschaft, Munchen, 1996-2003

+ Medlem af bestyrelsen i Dansk Standard

+ Medlem af bestyrelsen i Topdanmark A/S

.« Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S si-
den 2004

Medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen

Jørgen Abildgaard Friis
Vagtleder - født 1966

« Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1990

+ Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavne A/S
siden 2003

John Stig Andersen
Controller — født 1957

.… Ansat i det daværende Københavns Lufthavnsvæsen
siden 1975, derefter i Københavns Lufthavne A/S

+ Ansvar for controlling af drifts- og investeringsbudgetter
samt ejendomsadministration, Københavns Lufthavne
A/S

…+ Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavne A/S
siden 1995

Keld Elager-Jensen
Elektriker — født 1955

+ Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1996

+  Tillidsrepræsentant for elektrikerne i Teknisk Terminal-
service og Teknisk Bagageservice, Københavns Luft-
havne A/S

« Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavne A/S
siden 2003

61

Direktion

Niels Boserup"
Adm. direktør - født 1943

+ Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1969

… Exam. assurandør 1983 ”

. Erhvervsredaktør på Jyllandsposten 1970-76, fra 1973
redaktionschef

. Informationschef B&W 1976-82, fra 1979 underdirektør
med ansvar for markedsføring, personale og PR

«+ Vicedirektør og direktør i Baltica 1982-89

+ Direktør i Codan Forsikring A/S 1989-1991

Adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S siden 1991

Formand for bestyrelsen i William Demant Holding A/S
Formand for bestyrelsen i Oticon A/S

Formand for bestyrelsen i Øresundsinstituttet

Formand for bestyrelsen i TV2

Næstformand for bestyrelsen i Fonden Wonderful Co-
penhagen

Medlem af bestyrelsen i Copenhagen Capacity
Medlem af bestyrelsen i ACI Europe

Præsident for AC! World 2004 og 2005

Medlem af bestyrelsen i Newcastle International Airport
Ltd.

… Formand for bestyrelsen i Copenhagen Airports Inter-
national A/S

Kjeld Binger"
Direktør - født 1954

+ Uddannet bygningsingeniør

+ Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1994, først
som chef for planlægnings- og projekteringsafdelingen,
1997-2000 underdirektør og siden 2000 direktør for
Copenhagen Airports International A/S

+ Formand for bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S'
Hotel- og Ejendomsselskab A/S

…+ Medlem af bestyrelsen i Hainan Meilan Airport Compa-
ny Ltd.

+ Medlem af bestyrelsen i Newcastle International Airport
Ltd.

+ Formand for bestyrelsen i ASUR (Grupo Aeroportuario
del Sureste S.A. de C.V.)

.« Medlem af bestyrelsen i ITA (Inversiones y Tecnicas
Aeroportuarias, S.A. de C.V.)

 

” Registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til
Aktieselskabslovens bestemmelser

Torben Thyregod
Økonomidirektør - født 1963

Cand. merc. aud. 1990

E"MBA fra Scandinavian International Management
Institute (SIMI) 1998

Ansat i PricewaterhouseCoopers 1990-94

Ansat i Københavns Lufthavne A/S som regnskabschef
1994, udnævnt til økonomichef 1997 og siden 2000
økonomidirektør med ansvar for koncernøkonomi, hu-
man resources og informationsteknologi

Direktør for og bestyrelsesmedlem i Københavns Luft-
havne A/S' Hotel- og Ejendomsselskab A/S

Medlem af bestyrelsen i Copenhagen Airports Interna-
tional A/S

Peter Rasmussen
Vicedirektør, koncernsekretariatet - født 1949

Cand. jur. 1978

Ansat i Trafikministeriets departement 1978-86

Fra 1986 direktionssekretær og derefter sekretariats-
chef i det daværende Københavns Lufthavnsvæsen
Fra 1990 sekretariatschef og fra 1995 underdirektør i
Københavns Lufthavne A/S

Siden 2000 vicedirektør i Københavns Lufthavne A/S
med ansvar for koncernsekretariatet samt koncernjura,
investor relations, miljø, kvalitetsstyring og Roskilde
Lufthavn

Formand for bestyrelsen i Airport Coordination Den-
mark A/S

Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S'
Hotel- og Ejemdomsselskab A/S

Medlem af bestyrelsen i Copenhagen Airports Interna-
tional A/S

62

Koncernorganisation

 

 

Københavns Lufthavne A/S

 

 

 

 

Københavns Lufthavnes
Hotel- og Ejendoms-

 

r— 100,0%

 

 

 

 

—— 100,0%

selskab A/S,
København

 

 

 

 

Copenhagen Airports

 

 

 

 

 

mm 50,0%

International A/S,
København

 

 

 

 

 

 

 

 

 

— 20,0%

 

Airport Coordination
Denmark A/S, København

 

 

 

 

 

 

 

 

r— 100,0%

 

Hainan Meilan
Airport Company Ltd.
Haikou, Hainan Povinsen, Kina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CPH Newcastle Ltd.
Newcastle, England

 

 

 

49,0%

 

 

 

 

 

 

36,5%

 

 

 

 

 

 

Inversiones y Tecnicas
Aeroportuarias S.A.
de C.V. (ITA)
Mexico City, Mexico

 

 

I
15,0%
]

 

 

 

 

 

 

—— 2,5%

 

 

 

 

Grupo Aeroportuario del
Sureste, S.A.de
C.V. (ASUR)
Mexico City, Mexico

 

 

 

NIAL Holdings Plc.
Newcastle, England

 

 

]
100,0%
|

 

 

 

 

 

 

Newcastle International
Airport Ltd.
Newcastle, England

 

 

63

Fondsbørsmeddelelser 2004

14-01-2004

19-01-2004
04-03-2004

24-03-2004

02-04-2004

06-04-2004

14-04-2004

23-04-2004

06-05-2004

12-05-2004

13-05-2004

11-06-2004

19-08-2004

20-09-2004

14-10-2004

21-10-2004

28-10-2004

02-11-2004

29-11-2004

10-12-2004

20-12-2004

Forslag om ændring af Københavns Luft-
havne A/S' vedtægter

Egne aktier
Årsregnskabsmeddelelse 2003

Trafikministeriet godkender en forhøjelse af
trafikafgifterne pr. 1. april 2004

Opgørelse over aktiebesiddelser i Køben-
havns Lufthavne A/S for alle insidere og dis-
ses nærtstående pr. 1. april 2004

Opjusteret forventning til trafikvækst

Københavns Lufthavne A/S øger investering
i Mexico

Referat af generalforsamling i Københavns
Lufthavne A/S

Referat af ekstraordinær generalforsamling i
Københavns Lufthavne A/S

Københavns Lufthavne A/S stopper delta-
gelse i udvikling af lufthavn i Rygge, Norge

Delårsrapport for Københavns Lufthavne
A!JS for 1. kvartal 2004

Opgørelse over aktiebesiddelser i Køben-
havns Lufthavne A/S for alle insidere og dis-
ses nærtstående pr. 10. juni 2004

Delårsrapport for Københavns Lufthavne
A/S for 1. halvår 2004

Opgørelse over aktiebesiddelser i Køben-
havns Lufthavne A/S for alle insidere og dis-
ses nærtstående pr. 16. september 2004
Domsafsigelse i bagagesag

CPH ikke preferred bidder i Bruxelles

Delårsrapport for Københavns Lufthavne
A/S for perioden 1. januar — 30. september
2004

Aktietilbagekøbsprogram i Københavns
Lufthavne A/S

Opgørelse over aktiebesiddelser i Køben-
havns Lufthavne A/S for alle insidere og dis-
ses nærtstående pr. 25. november 2004
Egne aktier

CPH og Fernando Chico Pardo konsoliderer
ejerskab i mexicansk lufthavnsgruppe

64

Finanskalender 2005

03-03-2005
21-04-2005
12-05-2005
18-08-2005

03-11-2005

Regnskabsmeddeletse for 2004
Ordinær generalforsamling 2005
Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2005
Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2005

Regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2005

65

 

Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

CVR-nr. 14 70 72 04

 

 

 

Årsregnskab for moderselskabet
Københavns Lufthavne A/S
2004

 

rsregnskabet for moderselskabet Købehavns Lufthavne A/S
er et uddrag af den samlede årsrapport for 2004. Årsrapporten
or koncernen er udarbejdet i en særskilt publikation, der kan
imodtages ved henvendelse til Københavns Lufthavne A/S.

Begge er tilgængelige på www.cph.dk.

rsregnskabet for moderselskabet er en integreret del af den
samlede årsrapport. Den samlede årsrapport inklusive års>
regnskabet for moderselskabet vil blive sendt til Erhvervs- og
'Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres.

 

 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .............sssnseneeveneereneer eet LE NELL LEL ELLER E ELLEN E SERENE ESME NELL E LLR L SELLERS NEN R ERE ERR LER E ER sk kreere renere re reen r nen
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse ……..Wu.u.u.sscesrn

Balance - aktiver ……...…..ssssesenesutents see nee tret e kb RENE ERE EL ENE FEER ENE E LEE E ELLE LER SE NERE Sens rer kr rennnne
Balance - passiver …Å(1.(.W….…..ssssssseseeuseeeeere een sett SEERNE NET N ETERN LES E REELLE NELL R RESET ENERET Ene E kreere
Egenkapitalopgørelse 2004
Egenkapitalopgørelse 2003
Noter sGw.u.sssscenneererete ren reee terne k RENE UR SEER REESE SNEEN ERE NE SNS NELL LEE E LENE SELE ERE ERE TEE LENE ELLE ELL ELF EL E REELLE LEE PER HELSE L SEER Ree eee renere nens ener

  

Ledelsesberetning
Ledelsesberetning for Københavns Lufthavne A/S er indeholdt i ledelsesberetningen for koncernen i årsrapporten.

Hoved- og nøgletal
Der gives ikke særskilte hoved- og nøgletal for moderselskabet. Der henvises til hoved- og nøgletal for koncernen i årsrappor-

ten.

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for moderselskabet er udarbejdet i overens-
stemmelse med Årsregnskabsloven, danske regnskabsvej-
ledninger samt øvrige regnskabsbestemmelser, der er
gældende for selskaber noteret på Københavns Fonds-
børs.

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet er den
samme som for koncernen, dog med nedenstående tilfø-
jelser. Koncernens anvendte regnskabspraksis fremgår af
årsrapporten.

Finansielle anlægsaktiver

I årsregnskabet for moderselskabet indregnes kapitalande-
le i dattervirksomheder og associerede selskaber efter den
indre værdis metode, d.v.s. til den forholdsmæssige andel
af den regnskabsmæssige indre værdi i disse virksomhe-
der. Et positivt forskelsbeløb mellem anskaffelsessummen
og den indre værdi på anskaffelsestidspunktet aktiveres
som goodwill i moderselskabets regnskab under Finansiel-
le anlægsaktiver som en del af kapitalinteresser i datter-
virksomheder eller associerede virksomheder,

Andel af resultat i dattervirksomheder og associerede virk-
somheder er indregnet i moderselskabets resultatopgørel-
se med fradrag for afskrivning af goodwill.

I moderselskabet henlægges den samlede nettoopskriv-
ning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder via overskudsdisponeringen til Reserve for
nettoopskrivning efter den indre værdis metode.

Pengestrømsopgørelse

Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse
for moderselskabet. Der henvises til pengestrømsopgørel-
sen for koncernen i årsrapporten.

Segmentnote

Der gives ikke særskilt segmentoplysninger for modersel-
skabet. Der henvises til segmentnoten (note 1) for koncer-
nen i årsrapporten.

 

Resultatopgørelse

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. Moderselskab
Note 2004 2003
Trafikindtægter 1.319,7 1.123,5
Koncessionsindtægter 730,6 669,1
Lejeindtægter 181,8 181,4
Salg af tjenesteydelser med videre 96,2 117,4
1: Nettoomsætning 2.328,3 2.091,4
2. Eksterne omkostninger 313,9 293,0
3. Personaleomkostninger 591,4 533,4
8,9. Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 451,1 443,6
Driftsresultat 971,9 821,4
4. Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat -18,4 -57,8
4. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat 55,6 36,5
5 … Finansielle indtægter 51,5 47,6
6 Finansielle omkostninger 254,3 246,2
Resultat før skat 806,3 601,5
7. Skat af periodens resuitat 231,4 187,3
Periodens resultat 574,9 414,2

Der disponeres således:
Overført til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 37,2 -21,3
Overført overskud 241,3 269,8
Udbytte 296,4 165,7
574,9 414,2

 

 

Balance - aktiver

31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiver
DKK mio. Moderselskab
Note 2004 2003

ANLÆGSAKTIVER

8. Immaterielle anlægsaktiver i alt 51,6 51,3

9 Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 3.234,2 3.296,5
Produktionsanlæg og maskiner 2.002,3 2.086,0
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 182,8 185,2
Materielle anlægsaktiver under udførelse 207,0 124,1
Materielle anlægsaktiver i alt 5.626,3 5.691,8
Finansielle anlægsaktiver

10. Kapitalandele i dattervirksomheder 967,9 990,4

10. Kapitalandele i associerede virksomheder 595,4 542,9

11,19 Andre finansielle anlægsaktiver 0,9 1,8

Finansielle anlægsaktiver i alt 1.564,2 1.535,1
Anlægsaktiver i alt 7.242,1 7.278,2
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender

12. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 180,3 252,1
Tilgodehavender hos dattervirksomheder 72,9 4,8
Andre tilgodehavender 18,5 31,3
Periodeafgrænsningsposter 32,3 25,4
Tilgodehavender i alt 304,0 313,6
Likvide beholdninger 302,4 500,2
Omsætningsaktiver i alt 606,4 813,8
Aktiver i alt 7.848,5 8.092,0

 

 

Balance - passiver

31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Passiver
DKK mio. Moderselskab
Note 2004 2003

EGENKAPITAL
Aktiekapital 833,0 910,0
Overført overskud 2.042,3 2.060,7
Forslag til udbytte 296,4 165,7
Egenkapital i alt 3.171,7 3.136,4
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

7... Hensættelser til udskudt skat 793,6 774,0

13. Kreditinstitutter 2.800,9 3.258,1

19. Anden gæld 399,9 320,5
Langfristede forpligtelser i alt 3.994,4 4.352,6
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

13. Kreditinstitutter 316,1 233,5
Modtagne forudbetalinger fra kunder 49,6 66,4
Leverandører af varer og tjenesteydelser 142,7 95,4
Gæld til dattervirksomheder 0,0 22,2

7. Selskabsskat 36,8 30,3

14. Anden gæld 124,9 144,0
Periodeafgrænsningsposter 12,3 11,2
Kortfristede forpligtelser i alt 682,4 603,0
Forpligtelser i alt 4.676,8 4.955,6
Passiver i alt 7.848,5 8.092,0

15. Økonomiske forpligtelser

16. Nærtstående parter

17. Egne aktier

18. Koncession til drift af lufthavne

19. Finansielle instrumenter

 

 

Egenkapitalopgørelse 2004

 

 

 

 

Reserve for Overført Forslag til

DKK mio. Note Aktiekapital indre værdi overskud udbytte I alt
1. januar - 31. december 2004

Saldo 1. januar 2004 910,0 0,0 2.060,7 165,7 3.136,4
Årets resultat 37,2 241,3 296,4 574,9
Valutakursregulering af kapitalandele i

dattervirksomheder og associerede virksomheder 10, 19 -61,6 -61,6
Sikring af renterisiko ved renteswaps 19 67,1 67,1
Skatteeffekt af sikring -20,1 -20,1
Udbytte associerede og dattervirksomheder -43,3 43,3 0,0
Regulering vedrørende tidligere år 3,9 -3,9 0,0
Regulering for negativ reserve (primo) -210,3 210,3 0,0
Regulering for negativ reserve 227,1 -227,1 0,0
Køb af egne aktier 17 -373,3 -373,3
Annullering af egne aktier -77,0 77,0 0,0
Udbetaling af udbytte -165,7 -165,7
Udbytte vedrørende egne aktier 14,0 14,0
Saldo 31. december 2004 833,0 0,0 2.042,3 296,4 3.171,7

 

Selskabets aktiekapital består af 8.330.000 stk. å DKK 100.
Overført overskud er disponibel for udlodning som udbytte.

 

Egenkapitalopgørelse 2003

 

 

 

 

Reserve for Overført Forslag til
DKK mio. Note Aktiekapital indre værdi overskud udbytte I alt;
1. januar - 31. december 2003
Saldo 1. januar 2003 910,0 0,0 2.202,3 121,7 3.234,0
Årets resultat -21,3 269,8 165,7 414,2
Valutakursregulering af kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder 10, 19 -196,2 -196,2
Valutakurssikring af kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder 19 109,0 109,0
Sikring af renterisiko ved renteswaps -58,6 -58,6
Skatteeffekt af valutakurssikring -15,1 -15,1
Udbytte associerede virksomheder -28,1 28,1 0,0
Regulering for negativ reserve 210,3 -210,3 0,0
Køb af egne aktier -235,3 -235,3
Udbetaling af udbytte -121,7 -121,7
Udbytte vedrørende egne aktier 6,1 6,1
Saldo 31. december 2003 910,0 0,0 2.060,7 165,7 3.136,4

 

Selskabets aktiekapital består af 9.100.000 stk. å DKK 100.
Overført overskud er disponibel for udlodning som udbytte.

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. Moderselskabet
Note 2004 2003
1. Nettoomsætning
Trafikindtægter
Startafgifter 502,1 470,6
Passagerafgifter 787,8 621,9
Øvrige afgifter 29,8 31,0
Trafikindtægter i alt 1.319,7 1.123,5
Koncessionsindtægter
Forretningscenter 458,2 411,1
Handling 90,2 83,8
Øvrige koncessionsindtægter 182,2 174,2
Koncessionsindtægter i alt 730,6 669,1
Lejeindtægter
Lejeindtægter fra udlejning af lokaler 129,9 125,7
Lejeindtægter fra udlejning af arealer 44,1 46,3
Øvrige lejeindtægter 7,8 9,4
Lejeindtægter i alt 181,8 181,4
Salg af tjenesteydelser med videre i alt 96,2 117,4
| alt 2.328,3 2.091,4
2. Eksterne omkostninger
Drift og vedligeholdelse 204,0 182,7
Energiomkostninger 30,8 27,3
Administrationsomkostninger 66,2 52,4
Øvrige omkostninger 12,9 30,6
Eksterne omkostninger i alt 313,9 293,0
Honorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer
Revision
PricewaterhouseCoopers 1,0 1,0
Grant Thornton 0,2 0,2
Revision i alt 1,2 1,2
Andre ydelser end revision
PricewaterhouseCoopers 0,8 1,6
Grant Thornton 0,2 0,1
Andre ydelser end revision i alt 1,0 1,7
! alt 2,2 2,9

 

 

 

 

DKK mio.

Moderselskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2004 2003
3. Personaleomkostninger
Gager og lønninger 546,1 495,9
Pensioner 38,9 35,9
Andre omkostninger til social sikring 2,9 3,0
Øvrige personaleomkostninger 31,8 27,7
619,7 562,5
- Aktiveret som anlægsaktiver 28,3 29,1
I alt 591,4 533,4
For informationer vedrørende vederlag til bestyrelse og direktion henvises til note 4 i årsrapporten.
4. Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat
Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S, Danmark -16,5 -27,2
Copenhagen Airports International A/S, Danmark 0,9 0,5
CPH Newcastle Ltd., England -2,8 -31,1
I alt -18,4 -57,8
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat
Hainan Meilan Airport Company Ltd.
Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA)
Grupo Aeroportuario del Sureste S.A. de C.V. (ASUR) 58,0 37,6
Rygge Sivile Lufthavn AS, Norge -0,9 -1,1
Airport Smart, UK -1,5 0,0
! alt 55,6 36,5
5. Finansielle indtægter
Renter af bankmellemværender med videre 9,7 6,6
Renter af mellemregning med dattervirksomheder 1,6 0,1
Renter af øvrige tilgodehavender 32,2 4,8
Valutakursgevinster 8,0 36,1
I alt 51,5 47,6
6. Finansielle omkostninger
Renter af gæld til kreditinstitutter med videre 191,8 180,6
Valutakurstab 53,7 52,7
Øvrige finansieringsomkostninger 7,1 11,5
Amortisering af låneomkostninger 1,7 1,4
| alt 254,3 246,2

 

 

 

 

Note

DKK mio.

Moderselskab

2004

2003

 

 

Finansielle omkostninger (fortsat)

I valutakursgevister indgår urealiserede valutakursgevinster vedrørende langfristet USD-lån på DKK 147,0
mio. (2003: DKK 180,7 mio.), der modsvares af urealiserede valutakurstab på valutaswaps vedrørende

samme lån på DKK 147,0 mio. (2003: DKK 180,7 mio.).

Skat af årets resultat

For specifikation af selskabsskatten henvises til note 8 i årsrapporten.

Immaterielle anlægsaktiver
Edb-software

Anskaffelsesværdi

 

 

 

 

 

 

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 100,7 72,5
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 18,2 28,2
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 118,9 100,7
Afskrivninger

Samlede afskrivninger 1. januar 54,6 42,9
Årets afskrivninger 17,7 11,7
Samlede afskrivninger 31. december 72,3 54,6
Bogført værdi 31. december 46,6 46,1
Edb-software under udførelse

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 5,2 2,4
Tilgang i året 18,0 31,0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -18,2 -28,2
Bogført værdi 31. december 5,0 5,2

 

10

 

 

 

DKK mio.

Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2004 2003
9 Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 4.499,4 4.316,9
Reklassifikation 0,0 137,2
Tilgang i året 0,0 0,3
Afgang i året 8,6 3,7
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 121,3 48,7
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 4.612,1 4.499,4
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 1.202,9 955,4
Reklassifikation 0,0 72,2
Årets afskrivninger 181,6 175,6
Samlede afskrivninger på årets afgang 6,6 0,3
Samlede afskrivninger 31. december 1.377,9 1.202,9
Bogført værdi 31. december 3.234,2 3.296,5
Heraf leasede aktiver 472,2 483,4
Produktionsanlæg og maskiner
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 3.942,6 3.848,9
Reklassifikation 0,0 5,7
Afgang i året 0,3 1,0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 126,6 89,0
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 4.068,9 3.942,6
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 1.856,6 1.639,3
Reklassifikation 0,0 12,3
Årets afskrivninger 210,1 205,3
Samlede afskrivninger på årets afgang 0,1 0,3
Samlede afskrivninger 31. december 2.066,6 1.856,6
Bogført værdi 31. december 2.002,3 2.086,0

 

11

 

 

DKK mio.

Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2004 2003
9 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 732,3 821,9
Reklassifikation 0,0 -121,2
Tilgang i året 0,0 24,6
Afgang i året 3,7 9,9
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 39,4 16,9
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 768,0 732,3
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 547,1 568,5
Reklassifikation 0,0 -63,0
Årets afskrivninger 41,7 51,0
Samlede afskrivninger på årets afgang 3,6 9,4
Samlede afskrivninger 31. december 585,2 547,1
Bogført værdi 31. december 182,8 185,2
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Anskaffelsesværdi
Samiet anskaffelsesværdi 1. januar 124,1 89,8
Tilgang i året 370,2 188,9
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -287,3 -154,6
Bogført værdi 31. december 207,0 124,1

 

12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. Moderselskab

Note 2004 2003
10. Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 1.323,2 1.293,2

Tilgang i året 20,0 30,0

Samlet anskaffelsesværdi 31. december 1.343,2 1.323,2

Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -332,8 -200,8

Udbytte -17,3 -2,2

Årets valutakursreguleringer -6,8 -72,0

Resultat efter skat -2,9 42,6

Afskrivninger af positiv merværdi under immaterielle anlægsaktiver -15,5 -15,2

Samlede op- og nedskrivninger 31. december -375,3 -332,8

Bogført værdi 31. december 967,9 990,4

Positiv merværdi under immaterielle anlægsaktiver, der indgår i

ovenstående regnskabsmæssige værdi, udgør 31. december 498,7 517,4

Kapitalandele i associerede virksomheder

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 673,2 671,7

Tilgang i året 77,7 1,5

Samlet anskaffelsesværdi 31. december 750,9 673,2

Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -130,3 -16,7

Udbytte -26,0 -25,9

Årets valutakursreguleringer -54,8 -124,2

Resultat efter skat 58,0 39,1

Afskrivninger af positiv merværdi under immaterielle anlægsaktiver -2,4 -2,6

Samlede op- og nedskrivninger 31. december -155,5 -130,3

Bogført værdi 31. december 595,4 542,9

Positiv merværdi under immaterielle anlægsaktiver, der indgår i

ovenstående regnskabsmæssige værdi, udgør 31. december 83,0 91,8

Havde den positive merværdi i moderselskabet været afskrevet over 20 år i stedet for 40 år, ville den

samlede positive merværdi pr. 31. december 2004 udgøre DKK 522,9 mio. (2003: DKK 566,8 mio.).
Afskrivningerne ville tilsvarende have været DKK 35,6 mio. (2003: DKK 35,5 mio.).

13

 

 

DKK mio.

Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2004 2003
11. Andre finansielle anlægsaktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,8 0,8
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,8 0,8
Op- og nedskrivninger
Samlede op- og nedskrivninger 1. januar 1,0 0,9
Kursreguleringer til markedsværdi -0,9 0,1
Samlede op- og nedskrivninger 31. december 0,1 1,0
Bogført værdi 31. december 0,9 1,8
Andre finansielle tilgodehavender
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,0 23,1
Afgang i året 0,0 23,1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,0 0,0
Andre finansielle anlægsaktiver i alt 0,9 1,8
12. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Nedskrivning til imødegåelse af tab
Samlet nedskrivning 1. januar 23,6 23,3
Årets nedskrivning 0,8 0,5
Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger -18,9 -0,2
Samlet nedskrivning 31. december 5,5 23,6

 

14

 

 

DKK mio.

Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2004 2003
13. Kreditinstitutter
Restgæld
Valuta (i valuta)
DKK 1.014,0 1.014,0 1.287,0
USD 300,0 1.640,3 1.787,3
Låneomkostninger til amortisering -9,5 -10,9
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 472,2 428,2
Kreditinstitutter i alt 3.117,0 3.491,6
Kreditinstitutter opdelt efter forfaldstidspunkt
Forfald indenfor 1 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 17,7 17,3
Øvrige gældsforpligtelser 298,4 216,2
I alt 316,1 233,5
Forfald mellem 1 og 5 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 56,5 55,1
Øvrige gældsforpligtelser 546,8 698,9
I alt 603,3 754,0
Forfald efter 5 år
Gældsforpligtelser vedrørende leasede aktiver 398,0 410,9
Øvrige gældsforpligtelser 1.799,6 2.093,2
I alt 2.197,6 2.504,1
14. Anden gæld

Feriepenge og andre lønrelaterede poster 72,8 69,8
Skyldige renter 43,8 47,7
Øvrige skyldige omkostninger 8,3 26,5
Saldo 31. december 124,9 144,0

 

15

 

 

 

DKK mio. Moderselskabet

 

 

 

Note 2004 2003
158. Økonomiske forpligtelser
For oplysninger om økonomiske forpligtelser henvises til note 16 i årsrapporten.
16 Nærtstående parter
For oplysninger om nærtstående parter henvises til note 17 i årsrapporten.
17. Egne aktier
Procentdel
af selskab-
Antal kapitalen
Beholdning 1. januar 624.330 6,86% 356,7 121,4
Køb i året 390.595 4,54% 373,3 235,3
Annullering 770.000 8,46% 474,1 0,0
Beholdning 31. december 244.925 2,94% 255,9 356,7

18

19

 

Som led i koncernens løbende tilpasning af kapitalstrukturen er det valgt at udnytte generalforsamlingens
bemyndigelse til at købe indtil 10 procent af Københavns Lufthavnes egne aktier i perioden frem til næste
generalforsamling.

Koncession til drift af lufthavne

For oplysninger om koncession til drift af lufthavne henvises til note 19 i årsrapporten.

Finansielle instrumenter

For oplysninger om finansielle instrumenter henvises til note 20 i årsrapporten.

16