Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

   

  

få

 

i
4
van:

i

 

 

 

 

j .
ERHVEn's. og £

… i i
NERE
rt NH i i
; | d ' |
; | | i |
f it Po 4 mm
; Ii Dj |
, i q $
i 7 i i ;
By i f å É
s Ol [ i |
id 1 led

>

 

ELSKABSSTYRELSEN

2 5 MRS, 2010

 

 

 

"1ROhB idea ps 700992"
ak mn " Os i

 

 

 

 

   

 

 
 
   
  
  
 

 

L Ul

 

by

| Og ETA

3 Lu fihan

|

Mel VÆK il Ade

   

 

 

 

thavn er en vigtig eu
ordeuropesisk trafilksmudeg
avn pile lle tt VAVÅ ka

 

 

      

 

   
  

  

ve OG lur anne: i

 

   

ig nen er en

Siø

UN ok af

 

 

SERENE

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Koncernårsrapporten — som i henhold til årsregnskabslovens
8 149 er et uddrag af selskabets årsrapport — indeholder
ikke årsregnskabet for moderselskabet, Københavns
Lufthavne A/S. Årsrapporten for moderselskabet Køben-
havns Lufthavne A/S er udarbejdet i en separat publikation,
der kan rekvireres ved henvendelse til Københavns Lufthavne
A/S, ligesom den er tilgængelig på www.cph.dk.

Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne
N'/S, er en integreret del af den samlede årsrapport. Den
samlede årsrapport inklusive årsregnskabet for moderselska-
bet, Københavns Lufthavne A/S, vil blive sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres på
www.cvr.dk.

På side 67 fremgår fordeling af årets resultat samt foreslå-
et udbytte.

Københavns Lufthavne FH

Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
DK-2770 Kastrup

Danmark

Telefon: 32 31 32 31

Fax: 32 31 31 32

E-mail: cohweb&cph.dk
Web: www.cph.dk

CVR-nr: 14 70 72 04

Stiftet: 19. september 1990
Hjemsted: Tårnby Kommune

Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes 22. marts 2010 kl.
15.00 i Vilhelm Lauritzen Terminalen.

Benævnelser

Københavns Lufthavne, CPH, koncernen, selskabet

Københavns Lufthavne A/S konsolideret med dets dattervirksomheder og
associerede virksomheder. Betegnelserne bruges synonymt.
Københavns Lufthavn

Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Kastrup.

Roskilde Lufthavn

Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Roskilde.

1003256EogSN71593

Ledelsesberetning

2009 i overblik …......ssesssesrrsrserrererteneenesennenen generer eener ener
Destination København
Samarbejde — forudsætningen for vækst
Hoved- og nøgletal for koncernen 1...

   
  
 
 
 

Regnskabsberetning

Trafik ssssevecererreererrgererrerereererener

Kommerciel …..…..M.sssceceressserereee |"
International 2... rr erne rer nerne
Kommentarer til øvrige regnskabsposter

Året der gik scesevesseasersseseerssrerenerrererset pr reb rette srrrere
Forventninger til 2010 ….….M...seeceererrereresrrrenerenserereenene
Medarbejderforhold…........usesesesersesessaesensssnsssreseensanene
Redegørelse for virksomhedsledelse

— corporate governance M(.W….…..ssesseserenesssersererrssesernrenkee 41
Risici MMssssnsusesesuesks st tb tEM SEERE LEE E REE EE ELLE LE LEE DE RER EE SELE REE 46
Aktierelateret information …..........sscerrrsreertererrrsrrkerrere 48
Redegørelse for samfundsansvar — CSR.GGu.uvsesseseessrsrserree 51
Bestyrelsen. sssseseerssreresesserersssser ege prsken sener ere ng egt r seernes 56
Direktionen ....ssenererercererresererresereernene rarere sner ere rrnee 58
Koncernregnskab

Indholdsfortegnelse .…....GW….…..sssne essensen sesnesenenenee 61
Resultatopgørelse sMssssssevesessereeereserertererenereregenerenerenee 62
Totalindkomstopgørelse css rerrrerrererenee 63
Balance MGM. sssssneeseeeerkasksnsksg eet k bet EL ES LE NELL REE LARA AMR s RRS 64
Pengestrømsopgørelse sM...sssssssseeseeseersterennererererensrennene 66
Egenkapitalopgørelse ….......seererrseerenerrserrerrerenerersnenser 67
Noter sGsssmsssseverereereeseensesenenensnsen sne snes enken nsten eaenssnne 68
Påtegninger

Ledelsespåtegning …….….X….u..ss senere eesserasenresssneeens sene ennen 100
Den uafhængige revisors påtegning …..…..ssssrreserrnrsrnre 101

asjou bay 0 SspPJOy4pU] / Su;u1849959579237 / 5007 HoddessleusaDU0Y

 

 

 

4

 

 

2009 i overblik

CPH var påvirket af afmatningen i verdensøkonomien i
2009, der førte til et fald i passagertallet på 8,4 procent
for hele året. Første halvår var væsentligt påvirket af
afmatningen med en nedgang i passagertallet på 13,0
procent på grund af Sterlings konkurs i oktober 2008 og
færre flyafgange. I årets løb oplevede CPH en forbedring
i rejsemønstret med et fald på 3,8 procent i andet halvår,
da trafikken viste sig robust i sommerperioden, og den
tabte trafik efter Sterlings konkurs er blevet erstattet,
især på grund af vækst hos Norwegian, transavia.com,
easyJet og Cimber Sterling

Antallet af lokalt afgående passagerer faldt med 5,6
procent, mens transfertrafikken faldt med 16,2 procent.
I slutningen af 2009 indgik CPH tre nye aftaler om lange
ruter: Delta Air Lines til JEK, Air Canada til Toronto og
Qatar Airways til Doha — alle med åbning i 2010

Der blev indgået en ny takstaftale i 2009 omfattende
en periode på 5% år fra 1. oktober 2009 til 31. marts
2015. Afgifterne holdes på det eksisterende niveau i
18 måneder fra 1. oktober 2009 og stiger herefter med
forbrugerprisindekset + 1 procent i de efterfølgende
fire år. Takstaftalen vurderes at tilgodese både CPH og
flyselskaberne, således at der opnås en stabil periode
med fastlagte takster for CPH og flyselskaberne. Som
en del af aftalen har CPH fra 1. januar 2010 forpligtet
sig til at investere DKK 500 mio. i gennemsnit pr. år
i udvidelse af infrastrukturen samt forbedringer, i alt
DKK 2.625 mio.

Udviklingen i det driftsmæssige og finansielle resultat
i 2009 svarede til de forventninger, der blev udmeldt
på side 40 i årsrapporten for 2008 af 16. februar 2009

Investeringerne i immaterielle og materielle anlægsak-
tiver i 2009 udgjorde i alt DKK 594,3 mio. CPH har i
2009 fastholdt et højt investeringsniveau i lufthavnens
infrastruktur, herunder påbegyndelsen af bygningen
af CPH Swift, en større ombygning af Finger C, der
anvendes til interkontinentale ruter, ombygning af
Terminal 3's nordlige vingespids, udvidelse og flytning

1003256EogSN71594

 

af spisesteder i terminalerne, renovering af toiletter
samt en række opgraderinger af it-systemerne og
informationsskærmene i check-in området

I marts 2009 optog CPH kreditfaciliteter på DKK 1.625
mio, og EUR 131 mio. med tre års løbetid. De nye
faciliteter, svarende til DKK 2,6 mia,, blev stillet af en
gruppe på syv banker. Der er hermed opnået tilstræk-
kelig finansiering til at CPH kan fortsætte investerin-
gerne i udviklingen af Københavns Lufthavn og den
tilhørende infrastruktur

Omsætningen faldt med 6,1 procent til DKK 2.922,8
mio., primært som følge af nedgangen i antallet af
passagerer

Korrigeret for særlige forhold, udgjorde resultat før
renter og skat DKK 1.103,8 mio. (2008: DKK 1.308,4
mio.) se forklarende tabel over særlige forhold i note
2. Resultat før renter og skat udgjorde DKK 1.061,6
mio. (2008: DKK 1.190,3 mio.)

Resultat før skat korrigeret for særlige forhold udgjorde
DKK 861,7 mio. (2008: DKK 1.144,4 mio.) svarende til
en nedgang på DKK 282,7 mio. Nedgangen skyldtes
primært faldet i passagertallet, større afskrivninger på
aktiver på grund af det høje investeringsniveau og større
finansieringsomkostninger. Resultat før skat udgjorde
DKK 819,5 mio. (2008; DKK 1.026,3 mio.)

Korrigeret for særlige forhold faldt resultat efter skat
med 24,5 procent til DKK 645,9 mio. (2008: DKK 855,7
mio.). Resultat efter skat udgjorde DKK 614,3 mio.
(2008: DKK 755,3 mio.)

Det anbefales, at der udbetales et endeligt udbytte
på DKK 354,3 mio., eller DKK 45,1 pr. aktie, af netto-
resultatet for 2009

4191240 I 6002 / Suu2o2egs25;3937 / 6007 ModdeisseuleDuoyn

   

i per luftfartsbranchen i i 2009 med fald i trafikvæksten samt
øget konkurrence mellem flyselskaberne og lufthavnene til
følge. Københavns Lufthavn og Øresundsregionen, mærkede
også effekten af den globale afmatning. '

- En rapport fra Copenhagen Economics med titlen ”Der er
noget i luften” har beskrevet situationen og udfordringerne
for: Københavns Lufthavn som en vigtig bidragsyder til
tilgængelighed, vækst og jobskabelse i Danmark og Sydsve-

 

trafikknudepunkter i Nordeuropa, men som rapporten
anfører, bliver denne stilling udfordret af andre lufthavne.
Danmark kan dermed ende med at have færre direkte ruter
og blive mindre tilgængelig i en globaliseret verden.

   
  
  
  
 
 
    
     

 

Men hvad er problemerne, og hvad kan løsningerne være?

å nationalt niveau: I: Når vi stræber efter at fastholde
sisterende ruter
Danmark. agig

 
 

    

  

  

rige. Københavns Lufthavn har status som et af de vigtigste

0 hovedproblemer, der skal arbejdes med på regio-”

;at. udvikle nye ruter, er i
j og håber at se resultaterne heraf i begyndelsen af 2010.

 

 

nation i udlandet. En vigtig udfordring i konkurrencen
med andre store hub-lufthavne er evnen til at tiltrække
passagerer uden for vores nuværende opland på fire mio.
indbyggere for hermed at understøtte et kraftigt voksende

rutenet i fremtiden.

" Infrastrukturen i Danmark og Sydsverige skal udvides for

at sikre et konkurrencedygtigt opland for lufthavnen i de
kommende år. For at gå fra fire mio. til seks mio. indbyg-
gere inden for to timers transport fra Københavns Lufthavn
skal der investeres i jernbaner, veje og broer i Danmark og
Sydsverige.

" Danmark og Øresundsregionen må derfor blive bedre kendt

som destination for både erhvervslivet og privatrejsende, så
vi kan fastholde og udvide antallet af ruter til København.
Det er derfor afgørende, at private og offentlige interes-
senter går sammen i et fælles arbejde med at markedsføre
destinationen. Dette skal gøres fokuseret, Løsningerne skal
tilgodese eksisterende eller nye ruter til København. CPH og
det omgivende samfund er stærkt engageret i dette arbejde,

 

 

 

 

 

' På frods af de Store udfordringer, vi vi står. over for, opnåede

" vi en række betydelige. resultater i i 2009.

|. Det: lykkedes 0 os! 'at erstatte e den kåpåditetsnedgand, der
. fulgte med Sterlings konkurs med vækst fra flyselskaberne ….

… Norwegian, easyJet, transavia: com og Cimber Sterling.

Vi hår revideret vores strategi for at kurine styrke vores

position i den internationale konkurrence mellem de
europæiske lufthavne med fokus på vores position som et

vigtigt europæisk trafikknudepunkt og på at udvikle vores "
fuld-service- og lavprisrutenet, Vi er i gang med at bygge
en lavprisfacilitet, CPH Swift, der skal hjælpe os med at
tiltrække mere lavpristrafik til lufthavnen. Vi har indgået

| Mod slutningen, af året offentliggjorde Delta Air Lines, Air. wire
… "Canadå' og"Qatar: Airways lancerinigen af nye 'interkon-- i

" tinentale ruter. til hentioldsvis New York JFK, Toronto og. ”
"Doha: Disse tre nye'ruter.åbner i 2010 og øger antallet af 50
interkontinentale .futer. fra København til 18;.det højeste | ed
antal i dette årti, Alti alt går vi ind i 2010 med håb for ' IL
fremtiden; ogen stærk tro på, at vi— itæt samarbejde med

det samfund, vi er en vigtig. del af — kan sikre og styrke.
" vores position som en vigtig europæisk destination og et
i nordeuropæisk trafikknudepunkt. '

” en takstaftale for 5Y> år, der.skal danne grundlag for vækst …

' og styrke vores position som 'trafikknudepunkt. Og vi har”

indgået et strategisk samarbejde med SAS, der skal: danne.” i.

. grundlag for fremtidig vækst, til dels, ved at skabe et trans- FE

ferprodukt i i verdensklasse.

 

ELSE e

Administrerende direktør

 

 

 

bs jens" /; GUN moddessseUBDU OY

   

Js4æn 10 uafuluæsprnuoj -— sploqsewes ; Bu4U192

Samarbejde — forudsætningen for vækst

Det er noget helt specielt at være Danmarks nationale
lufthavn. Københavns Lufthavn spiller en meget stor rolle i
Danmarks erhvervsmæssige og turismemæssige udvikling.

" CPH's tiltag kan få en reel betydning for antallet af fremti-

dige arbejdspladser i vores land — det er et reelt ansvar, vi
tager seriøst.

CPH formulerede forrige år tre strategiske mål: Top 3 målt
på passagertilfredshed i 2010, ”best in class” målt på
flyselskabernes samlede omkostninger i 2012, og 30 mio.
passagerer i 2015. De tre mål gælder stadig, men med den

 

aktuelle afmatning i verdensøkonomien in mente, vil det
være en udfordring for Københavns Lufthavn at nå op på
30 mio. passagerer i 2015.

Den økonomiske afmatning har fordret, at CPH revide-
rede strategien for at kunne leve op til både ovennævnte
forpligtelse og målsætningen om at styrke positionen som
Nordeuropas trafikale knudepunkt. Derfor har CPH defineret
en række strategiske temaer, der skal være med til at sikre,
at CPH når sit mål.

 

 

 
 
 
 
 
 
  
 
  
 
   
 

1003256EogsN71596 0

En forbedret passageroplevelse

Det at forstå passagerernes behov er fortsat en prioritet for
CPH. Ved hjælp af omfattende undersøgelser og interviews
med passagerer forstår CPH i dag kundernes behov bedre
end nogensinde. Denne forståelse danner grundlag for
at udvikle Københavns Lufthavn faciliteter i den retning,
kunderne ønsker.

For at kunne sikre passagererne en ubesværet rejse samt
mere fleksibilitet har CPH ombygget dele af Terminal 3 i
2009, Den aktuelle ventetid ved Security vises nu i realtid

 

både på CPH's website og på skilte i afgangshallerne. Dette
giver passagererne præcis information, der hjælper dem
lettere gennem lufthavnen.

Ikke færre end 30 flyselskaber tilbyder check-in via automater
i Københavns Lufthavn, hvilket gør lufthavnen til verdens
førende på dette område. Hidtil har denne type selvbetjening
kun været udbudt i selve lufthavnen, men fra oktober 2009
kan man også foretage check-in på Hilton og Københavns
Hovedbanegård. | samarbejde med DSB har CPH opstillet to
check-in automater ved Hovedbanegårdens hovedindgang.

354æA Joj uaburmæspn1o- apfoqewes 1. Guujosegsas;spa] 1 6002 uoddess4BU4SDUON

 

 

2s4æA 10; udburujæspnioj — apfoqiewes / Buiulasagsas;a po] / 5007 Joddesseuseduoy

10

Disse tiltag gør rejsen lettere for passagererne — både på
vejen til, og når de er i Københavns Lufthavn. Omkring 43
procent af alle passagerer benytter check-in automaterne i
Københavns Lufthavn, Sammen med andre selvbetjenings-
muligheder som check-in på internettet og mobiltelefonen
betyder dette, at næsten 60 procent af passagererne i
Københavns Lufthavn checker ind på egen hånd. Dette
er højt sammenlignet med gennemsnittet i branchen, der
ligger på omtrent 40 procent.

CPH arbejder desuden sammen med forretningsindeha-
verne om at tilpasse og forbedre udbuddet i Københavns
Lufthavn for at sikre, at passagerernes behov bliver opfyldt,
herunder også transferpassagerernes behov.

Nye attraktive ruter og øget kapacitet

For at opbygge et attraktivt net af ruter og flyselskaber i
Københavns Lufthavn arbejder CPH sammen med flysel-
skaberne om at tiltrække nye ruter og tjenesteydelser og
øge regionens tilgængelighed.

I 2009 er det lykkedes CPH at fylde det hul ud, der opstod,
da Københavns Lufthavns daværende næststørste kunde,
Sterling, mod slutningen af 2008 gik konkurs. I tæt samspil
med forskellige flyselskaber, primært Norwegian, Cimber
Sterling, transavia.com og easyJet, formåede CPH på seks
måneder at genvinde det tabte ved at gøre Københavns
Lufthavn attraktiv som destination. Ved udgangen af 2009
havde Københavns Lufthavn således fuldstændigt vendt
situationen og opnået flere lokalt afgående passagerer
end i samme periode året før.

Københavns Lufthavns position som nordeuropæisk hub er
afhængig af transfertrafik. Det er vigtigt for hele regionen,
at Københavns Lufthavn styrker sin position som transfer-
lufthavn. En fortsat prioritet for CPH vil være at øge antallet
af transferpassagerer i Københavns Lufthavn. CPH arbejder
tæt sammen med de største flyselskaber, SAS i særdeleshed,

 

på at udvikle rutenettet og forbedre transferproduktet ved
at nedsætte transfertiden for transferpassagererne.

CPH vil derfor fortsætte sit samarbejde med flyselskaberne
med særlig fokus på vækst i passagertrafikken ved at tilbyde
større operationel effektivitet og på udvidelse af rutenettet
fra Skandinaviens hovedlufthavn. I 2009 udvidede lavpris-
selskaberne så meget, at de nåede op på en markedsandel
på 14,5 procent jævnfør grafen nedenfor.

CPH gik i løbet af 2009 i gang med at opføre lavprisfaci-
liteten CPH Swift, der skal stå færdig inden udgangen af
2010, CPH Swift er udformet på grundlag af en række krav
og ønsker, som lavprisselskaberne har fremsat over for CPH
og vil være åben for de flyselskaber, der ønsker at tilslutte
sig kravene for driften.

Netværksselskaberne tilbyder ligeledes Københavns
Lufthavns passagerer veludviklede rutenet, Derfor fokuse-
rer CPH på lange ruter med både nye og eksisterende
flyselskaber. For at styrke regionen yderligere arbejder
CPH på at udbygge indenrigsnettet og forbindelserne til
indenrigsflyene.

" Lavprisselskabernes andel af den samlede trafik i Københavns
+ Lufthavn (eksklusive Cimber Sterling men inklusive Sterling til
ultimo 2008).

%

15
14
13
12

o-Nwanmmvæsg

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Sense oNS

 

 

 

” transavia.com har et tæt
samarbejde med CPH om
at udvikle ny trafik til og fra
København og Sydsverige"

Norbert F.J. Zoet
VP, Business to Consumer, transavia.com

Den nye takstaftale indeholder ligeledes elementer, der skal
fremme transfertrafikken. Den nye prisstruktur i aftalen
tilgodeser transfertrafikken, ligesom startafgiften for de
største fly reduceres, hvilket skal være med til at styrke den
interkontinentale trafik.

Det centrale i CPH's nye strategi er at opbygge et attraktivt
rutenet for passagerer og flyselskaber. Der fokuseres på at
imødekomme både lavpris- og netværksselskabernes krav
for at øge trafikvæksten. Specifikt betyder det, at CPH
fokuserer på at udvikle produkter og tjenesteydelser, der
opfylder begge typer flyselskabers behov.

Skandinavien frem i forreste linje

Som Skandinaviens hovedlufthavn er Københavns Lufthavns
interesser og mål sammenfaldende med den omkring-
liggende regions. Et velfungerende netværksselskab med
et rutenet og frekvenser, der binder Danmark og Øresunds-
regionen sammen med Skandinavien, Europa og resten af
verden, er fortsat af afgørende betydning for CPH.

For at bygge videre på den nye takstaftale, der skal fremme
transfertrafikken, underskrev CPH en strategisk samar-
bejdsaftale med lufthavnens største netværkskunde, SAS.
Med samarbejdet tager CPH et stort skridt imod at gøre
Københavns Lufthavn til en af de bedste transferlufthavne
i verden og et førende internationalt trafikknudepunkt i

1003256EogSN71597

Europa. Transfertiden sænkes i 2010 fra 40 til 30 minutter
på en række SAS forbindelser i Norden, Det betyder, at
passagererne Kan få op mod 200 nye, daglige forbindel-
sesmuligheder ud i verden, fordi antallet af mulige flyfor-
bindelser øges, når transfertiden reduceres. Kombineret
med yderligere betydelige forbedringer af passagerservice,
optimering af handling af passagerer og bagage, parkering
af SAS' fly tættere på hinanden, fælles markedsføring samt
en række andre initiativer anslås det, at samarbejdsaftalen
vil tiltrække yderligere 200.000 transferpassagerer til Køben-
havns Lufthavn årligt.

Københavns Lufthavn har alle dage været SAS" hovedluft-
havn, og samarbejdet vil være en stærk støtte til at fremme
CPH's, SAS' og regionens fælles interesse i at øge tilgæn-
geligheden til regionen og styrke erhvervslivet og turismen.

Københavns Lufthavn vil fremadrettet overveje at indgå
lignende aftaler med andre flyselskaber og samarbejds-
partnere, når det skaber mulighed for at udvikle lufthavnen
til gavn for både passagerer og det omgivende samfund.
Derfor samarbejder CPH med alle relevante flyselskaber
om ruteudvikling og såkaldt interlining (billetsamarbejde
mellem flyselskaber, der fremmer transfertrafikken) for at
skabe de rette forudsætninger for fremtidig vækst og for
at sikre lufthavnens position som et centralt nordeuropæisk
trafikknudepunkt.

Markedsføring af København, Danmark og Skandinavien
samt forbedret tilgængelighed til regionen har fortsat
høj prioritet for CPH. Ud over at støtte de internationale
markedsføringsinitiativer vil CPH samarbejde med regionen
for at sikre, at den infrastruktur, som forbinder regionen og
det omkringliggende område, styrkes, idet øget tilgænge-
lighed giver Københavns Lufthavn og regionen en stærk
vækstposition.

3syæn 10; uafulujæspn1o; — apfoqjewes / Suiujosags3s;opa] / 6007 moddesszeusaUoN

 

USU13DU0y 10] [(2]a]6øu 60 -p2A0H / Guju12810950S2p37 / 6007 Uoddessdeulsu0)!

12

: Pax (passagerer)
Passagerer (000) Transfer % af lokalt afgående
22.000 60
21.500 55
21.000 50
20.500 A5
20.000 40
19.500 i 35
19.000 Tern vr 30
18,500 HIGER 25
18.000 20
17.500 15
17.000 10
16,500 5
16.000 0
2005 2006 2007 2008 2009

Passagerer Transfer %

meme i

; OPEX (driftsomkostninger)

DKK/Pax … (Korrigeret for særlige forhold) DKK mio.
120 2.400
110 2,200
100 2.000
90 1.800
80 1.600
70 - —— 1.400
60 mmm sne TTT 1.200
50 1.000
40 800
30 600
20 400
10 200
0 0
2005 2006 2007 2008 2009
OPEX/Pax OPEX

, CAPEX (køb af anlægsaktiver)

DKK/Pax DKK mio.
60 1.200
55 1,100
50 1.000
45 900
40 omen 800
35 700
30 TT 600
25 m 500
20 400
15 300
10 200

5 100
0 0
2005 2006 2007 2008 2009
CAPEX/Pax CAPEX

Hoved- og nøgletal for koncernen

i Omsætning

DKK/Pax DKK mio.

180 3.600

165 3.300

150 øer == mn anmrmriæistninr——— HOW

135 mmm 2.700

120 2.400

105 2.100
90 1.800
75 1.500
60 1.200
45 900
30 600
15 300
0 0

2005 2006 2007 2008 2009

Omsætning/Pax Omsætning

£ EBITDA (resultat før afskrivninger, renter og skat)

DKK/Pax … (Korrigeret for særlige forhold) DKK mio.

120 2.400

110 2.200

100 2.000
9% 1.800
80 sem re ERA
70 — HE 1.400
60 1.200
50 1.000
40 800
30 600
20 400
10 200
0 0

2005 2006 2007 2008 2009

EBITDA/Pax EBITDA

” FCF (frit cash flow)

DKK/Pax DKK mio.
60 1.200
55 1.100
50 1.000
45 900
40 800
35 . 700
30 ATT 600
25 ” 500
20 400
15 300
10 200
5 100
0 0

2005 2006 2007 2008 2009

FCF/Pax FCFE

 

 

  
 

iResultatopgørelse (DKK mio

 

Omsætning

EBITDA

EBIT

Resultat af kapitalandele 14
Nettofinansieringsomkostninger 242
Resultat af kapitalandele og nettofinansierings- -228
omkostninger

Resultat før skat 820
Resultat efter skat 614

  
 
 

    

[Totalindkomstopgø
Anden totalindkomst
Totalindkomst for året 515

 
 

 

tBålance (DKK mio)

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver 146
Aktiver i alt 8.630
Egenkapital 3.197
Rentebærende gæld 3.490
Investeringer i materielle anlægsaktiver 514
Investeringer i finansielle anlægsaktiver 0

 

984
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -552
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -25
Likvider ultimo 450

  
 

 

EBITDA-margin 52,0%
EBIT-margin 35,8%
Aktivernes omsætningshastighed 0,37
Afkastningsgrad 13,2%
Egenkapitalforrentning 19,2%
Soliditetsgrad 37,0%
Resultat pr. aktie å DKK 100 (EPS) 78,3
Cash Earnings pr. aktie å DKK 100 (CEPS) 138,3
Indre værdi i. DKK pr, aktie å DKK 100 406,5
Udbytte i.DKK pr. aktie å DKK 100 78,3
NOPAT margin 29,3%
Den investerede kapitals omsætningshastighed 0,38
ROCE 11,1%

De anvendte nøgletalsdefinitioner er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings anbefalinger fra 2005 bortset fra
dem, der ikke er defineret heri. Definitionen af de anvendte nøgletal er offentliggjort på www.coh.dk

1003256EogSN71598

   

2008

1.620
1.228

164
-201

1,026
755

797

161
8,069
3.196
3.116

798

1.332
-824

-497
43

BRO

39,4%
0,41
16,1%
21,8%
39,6%
96,2
146,3
407,2
87,1
28,6%
0,43
12,3%

007

1.785
1.430
50
129

1.352
1.113

 

1.094
328
-1.620
32

 

0,41
19,8%
31,0%
48,8%

141,8
186,9
475,8
141,8
42,0%

0,40

16,8%

1.187
237
71.224
229

42,8%
0,42
18,0%
21,3%
42,7%
92,8
134,4
437,9
105,3
30,8%
0,37
11,3%

 

SRUÆR

 

1.329
971
89
207
-118

854
670

750

  

1.844
8,553
3.412
3.762
510
103

 

  

 

14,8%
20,2%
39,9%
85,5
131,1
434,7
85,4
27,6%
0,34
9,4%

 

UDU43DU 0) 10] [233]6 ØU 60 -p3A0H / Suluzalagsesfsp31 / 6007 Hoddesseuloauoy

AK
o
>
BA
o
>
>
,
F,
um
+
fu
Kr
HS;
oa
da
I
ao
oa
s
AO,
pm
md
pMn
2
w
e
mn
&
mø
be
mø
ek
=
>
wæ
Q.
a
(
ma
3
in
Æ
a
>
a
>=
ed
==
mø
>
3
=
nn

14

 

Regnskabsberetning

Resultat i forhold til forventning

Korrigeret for særlige forhold udgjorde resultat før skat
DKK 861,7 mio. (2008: DKK 1.144,4 mio.), svarende til
et fald 24,7 procent, hvilket primært skyldes nedgangen i
passagertallet, Sterlings konkurs, den økonomiske afmat-
ning og SAS" kapacitetsreduktion. Resultatet er på niveau
med det forventede i forhold til udmeldingen på side 40 i
årsrapporten for 2008 af 16. februar 2009. CPH opnåede
i 2009 et resultat før skat på DKK 819,5 mio, (2008: DKK
1.026,3 mio.).

Resultat i forhold til 2008

Koncernens omsætning er faldet med DKK 190,7 mio.
til DKK 2,922,8 mio. i 2009. Trafikindtægterne er faldet
med 6,5 procent til DKK 1.566,3 mio. Trafikindtægterne
er negativt påvirket af en total passagernedgang på 8,4
procent og et fald i startvægten på 10,5 procent.

Koncessionsindtægterne er faldet med 10,1 procent til DKK
725,8 mio. primært drevet af fald i omsætning fra shopping
centeret samt parkering. Omsætningen fra parkering faldt
med 19,1 procent. | shoppingcentret er omsætningen
faldet med 7,5 procent, hvilket hovedsageligt skyldes lavere
omsætning fra tax-free butikkerne samt restaurant- og
barenheder grundet faldet i passagertallet. Endvidere er

der en nedgang i omsætningen inden for bank og valuta
området, hvilket skyldes ophørt samarbejde med en valuta-
vekseler. Ovenstående modsvares til dels af øget omsætning
fra specialbutikkerne grundet en række nyåbnede enheder
i 2. halvår af 2008.

Driftsomkostningerne, inklusive afskrivninger, er steget med
DKK 19,0 mio. svarende til 1,0 procent, når der korrigeres
for særlige forhold. De eksterne omkostninger korrigeret for
særlige forhold er faldet med DKK 53,5 mio. svarende til 10,1
procent, hvilket hovedsagligt skyldes fokus på effektiviserin-
ger, lavere nedskrivninger på tilgodehavender, besparelser
på konsulentområdet samt lavere omkostninger til hoteldrift
som følge af den lavere belægning. Afskrivningerne stiger
med DKK 78,3 mio. svarende til 19,9 procent, som følge
af de omfattende investeringer. Personaleomkostninger
korrigeret for særlige forhold er faldet med DKK 5,8 mio.
svarende til 0,6 procent, på grund af tilpasning af organi-
sationen, Det samlede antal medarbejdere faldt med 58.

Korrigeret for særlige forhold udgjorde resultatet af de inter-
nationale investeringer et overskud på DKK 14,3 mio., hvilket
er en stigning på DKK 5,6 mio. sammenlignet med 2008.

 

 

 

Nettofinansieringsomkostningerne er steget med DKK 78,1
mio., som følge af en højere gennemsnitlig gældsportefølje.

CPH's resultat efter skat korrigeret for særlige forhold er i
forhold til samme periode sidste år faldet med DKK 209,8
mio. til DKK 645,9 mio. svarende til 24,5 procent.

Internationale regnskabsstandarder

indvirkningen af vedtagne ændringer til de internatio-
nale regnskabsstandarder er nærmere beskrevet i note 1
Regnskabspraksis side 68-74. Ændringerne har ingen
påvirkning på indregning, måling eller pengestrømmene.

Gennemgang af driften

CPH har valgt at gennemgå udviklingen i driften og resul-
tatet for året med udgangspunkt i segmentafsnittene på
side 17-29.

1003256EogSN71599

;lÅrets' resultat

 

£ Resultatopgørelse 2009

Omsætning
Andre driftsindtægter
Driftsomkostninger
Driftsresultat

Resultat af kapitalandele i
associerede virksomheder
efter skat
Nettofinansierings-
omkostninger

Resultat før skat

 

  

Bunsir: Kmi Borg
Omsætning
Andre driftsindtægter

 

Driftsomkostninger
Driftsresultat

Resultat af kapitalandele
i associerede virksomhe-
der efter skat

Nettofinansierings-
omkostninger

Resultat før skat
Skat af årets resultat

 

 

 

  
 
    

    
 
    
 

Gulujatagsqeysuboy / Su1u324agsestep >] / 5007 HoddesseusoDuoy

 

 

   

 

 

 

CPH vil tilgodese både lavprisselskaber og netværks-
selskaber for at skabe vækst. Derfor bygger vi nu CPH
Swift til lavprisselskaberne, og vi forkorter rejsetiden for
de passagerer, der transfererer i Københavns Lufthavn.

 

 

 

 

Trafik

CPH's strategi er at positionere sig selv som nordeuropæisk
knudepunkt både til gavn for Danmark: som destination

"og for at forbinde landet med resten af verden: CPH vil

udvikle og tilpasse sit produkttilbud til de to primære typer
flyselskaber, der benytter lufthavnen: Netværksselskaberne
og lavprisselskaberne. .

CPH er i gang med at optimere sit transferprodukt, blandt

andet gennem partnerskabet med SAS, hvilket skal reducere"

transfertiden i lufthavnen gennem hurtigere og mere effektiv
bagagehåndtering, dedikeret standpladsdisponering og
optimeret gatetildeling. Det betyder, at passagerernes rejsetid
bliver forkortet, fordi den kortere transfertid åbner for en
række nye forbindelsesmuligheder. |

Et optimeret transferprodukt skal sikre, at flere passagerer
vælger at transferere i Københavns Lufthavn, hvorved Køben-
havns Lufthavn styrker sin position som et af Nordeuropas
centrale trafikknudepunkter. Denne status som knudepunkt
skal desuden styrkes gennem en udvikling af det interkonti-
nentale rutenet. I slutningen af 2009 offentliggjorde Delta
Air Lines, Air Canada og Qatar Airways nye interkontinentale
ruter fra 2010 til henholdsvis New York JFK, Toronto og
Doha, hvilket bringer antallet af interkontinentale ruter i
Københavns Lufthavn op på i alt 18.

Før at fremme væksten i interkontinentale ruter har CPH
moderniseret Finger C. Moderniseringen af korridoren skete
i 2009 for at hæve standarden til samme niveau som resten
af fingeren, hvor gates er blevet moderniseret og udvidet,
og der er bygget en 1. etage på for at adskille ankommende
og afgående passagerer.

CPH vil desuden arbejde på at styrke det nære i form af et
større og mere varieret udbud af indenrigsruter, der både
er stærkt medvirkende til at binde landet sammen, og som
styrker knudepunktet, idet hele Danmark dermed får bedre
adgang til Københavns Lufthavns internationale ruteudbud.

Det er ikke kun netværksselskaberne, der er vigtige for
CPH. Inden for det sidste årti har lavprisselskaberne fortsat
deres vækst og har nu en markedsandel på 14,5 procent

1003256EogSN71600

af trafikken i Københavns Lufthavn (jævnfør graf side 10).

For fortsat at tiltrække lavprisselskaber åbner Købehavns
Lufthavns lavprisfaciliteten, CPH Swift, i slutningen af 2010.
CPH Swift vil give flyselskaberne adgang til nye, enkle og

effektive faciliteter tilpasset lavprisselskabernes behov,

herunder en turnaroundtid på 30 minutter.

" København som destination

Københavns Lufthavn har en central placering i Øresunds-
regionen, der er det tættest befolkede område i et generelt
tyndt befolket Skandinavien. Sammen med Københavns
geografiske placering i forhold til de andre hovedstæder og
storbyer i Skandinavien er en stærk, integreret Øresundsre-
gion med til at sikre, at Københavns Lufthavn er et naturligt,

” centralt trafikknudepunkt i Nordeuropa. Derfor benævnes

Københavns Lufthavn ofte som ”The Gateway to Northern
Europe”.

"En velfungerende, international lufthavn er en af forud-

sætningerne for, at, internationale virksomheder vælger
at etablere sig i regionen, hvilket styrker udviklingen af
regionen. Af samme årsag er Københavns Lufthavn den
naturlige indgang for mange af de turister, der hvert år
besøger det nordlige Europa.

Den truende svækkelse af regionen gennem de senere år
betyder, at CPH ser det som sin opgave at være med til at
styrke Øresundsregionen. Det skal ske gennem et samarbejde
på tværs af Øresund, hvor to af de vigtigste indsatsområder
efter CPH's mening er bedre markedsføring af regionen i
udlandet samt udbygning af infrastrukturen.

CPH har tætte relationer til både danske og svenske offent-
lige og private instanser og organisationer som Wonderful
Copenhagen, Copenhagen Capacity, Malmø Stad, Region
Skåne og Lund Kommune, der har en fælles interesse i at
promovere Øresundsregionen. En vigtig udvikling har været
etableringen af fonden ”Copenhagen Connected”, hvis
opgave bliver at markedsføre Øresundsregionen i udlandet.

CPH støtter ligeledes en markant styrkelse af infrastrukturen
i både Danmark og Sverige i de kommende år, blandt andet
gennem styrkelse af det danske og svenske jernbanenet,
etablering af højhastighedstog, samt Fehmern- og Kattegat-

 

6007 ModdelsJeulsDuon

 

YljedL / Bunnossgsesjspe]

 

 

 

18

… Real / SuiuzessgsosfopaT / SØDT uoddessseussDuoy

forbindelserne, der alle vil være med til at reducere rejsetiden
i regionen og dermed blandt andet give flere mennesker
en kortere og hurtigere adgang til at benytte Københavns
Lufthavn. En fremtidssikret infrastruktur vil betyde, at
Københavns Lufthavn dermed udvider sit optageområde fra
fire til op imod seks millioner mennesker, hvilket ses som en
væsentlig forudsætning for, at Københavns Lufthavn fortsat
kan konkurrere med andre europæiske storlufthavne og
styrke Danmarks position som destination.

Ruteudvikling |.

CPH er fokuseret på at udvikle rutenettet. Med et indgående
kendskab til det europæiske marked udarbejdes individuelle
markedsanalyser, som udgør et vigtigt grundlag for det
enkelte flyselskabs beslutning om at etablere en ny rute
eller udvide trafikken på en eksisterende rute fra Køben-

” havns Lufthavn.

CPH deltog i 2009 med delegationer af ledende medar-
bejdere på den globale ruteudviklingskonference World
Route Development Forum (Routes), samt på Regional
Routes konferencer i Asien og Europa. Routes er verdens
største mødeforum for ledere på højt plan fra flyselskaber
og lufthavne. På konferencerne og gennem løbende dialog
præsenterer CPH flyselskaberne for markedsanalyser og
-muligheder, ofte i tæt samarbejde med danske organisa-
tioner som Copenhagen Capacity og Wonderful Copen-
hagen. Det arbejde har dannet basis for etableringen af en
stor del af de 21 nye ruter og øgede frekvenser, som nye
og eksisterende flyselskaber har etableret ud af Københavns
Lufthavn gennem det forgangne år.

Norwegian, Cimber Sterling, transavia.com og easyJet
åbnede 17 nye ruter fra København i 2009, Det betyder,
at de fire nævnte selskaber inden for det seneste år har
styrket deres samlede markedsandel i Københavns Lufthavn
fra 7,7 procent til 18,5 procent, og alle fire selskaber er i

dag i Top 10 i Københavns Lufthavn målt på markedsandel. - '

I det kommende år åbner selskaber, som ikke på nuværende
tidspunkt er repræsenteret i Københavns Lufthavn, for

. eksempel Air Canada og Qatar Airways, Germanwings og

NIKI, nye ruter fra København.

alka TT

Trafikudvikling 2009

Det samlede passagertal i Københavns Lufthavn faldt til 19,7
mio. i 2009, svarende til et fald på 8,4 procent i forhold til
sidste år. Faldet blev påvirket væsentligt af fald i passagertal-
let på henholdsvis 16,2 procent i 1. kvartal og 10,3 procent i
2. kvartal på grund af påvirkningen fra Sterlings konkurs og
nedgangen i antallet af SAS afgange. I 2. halvår 2009 sås en
bedring i udviklingen med en nedgang i passagertallet på
7,1 procent i 3. kvartal og herefter en vækst på 0,4 procent
i 4, kvartal. I årets løb faldt antallet af afgående passagerer
med 5,6 procent, med størst nedgang i antallet af transfer-
passagerer. Dette resulterede i et fald i transferandelen fra
27,3 procent i 2008 til 25,0 procent i 2009.

Lavpristrafikken tegnede sig for 2,9 mio. passagerer i 2009,
svarende til et fald på 5,7 procent. Lavpristrafikken udgør

i Passagervækst i procent

12
10

 

8

6

d

2
i 0 i
(i |
-
| 6 i
2008
[dø
1-42
i 2005 2006 2007 2008 2009
t

Europa CPH

i Lokalt afgående passagerer
%

100 64
90 ;

80 i
70 i 3
60
50
40
30
20
10
0

agree sag,

”
|

i

|

dd
7

Sy
|
j i

2001 2002. 2003. 2004 20035 2006 2007 2008 2009 '

  

ka Andet lokalt afgående passagerer — [| Andel transfer passagerer

 

 

t

dog fortsat mere end 14,5 procent af trafikken i Københavns
Lufthavn, og andelen har været stigende hen over året.

Ny langvarig takstaftale

Den tidligere model for fastsættelse af takster for Køben-
havns Lufthavne udløb den 31. december 2008, og Statens
Luftfartsvæsen (SLV) fastlagde 15. januar 2009 luftfarts-

" taksterne for reguleringsperioden 1. april 2009 til 31. marts

2010 (taksterne steg 4,2 procent).

Pr. 1. oktober 2009 trådte en ny 5%;-årig takstaftale i kraft.
Den nye takstaftale blev tiltrådt af CPH, SAS, Cimber Sterling
og IATA. Disse udgør tilsammen 86 procent af trafikken i
Københavns Lufthavn. Aftalen indebærer, at prisstrukturen
er omlagt og priserne fastfrosset det første 172 år af aftale-
perioden. Efter udløbet af denne periode stiger priserne
årligt med forbrugerprisindekset plus 1 procent. Aftalen

fastsætter niveauet og strukturen for de afgifter, flyselska- .

berne skal betale for brug af faciliteterne i Københavns

… Lufthavn i perioden fra 1. oktober 2009 til 31, marts 2015. I

aftalen er forholdet mellem start- og passagerafgift omlagt,
således at startafgiften er reduceret med 25 procent og
passagerafgiften hævet med 18,6 procent, hvilket er med
til at sænke flyselskabernes faste omkostninger. Samtidig
forpligter CPH sig til at investere DKK 2,6 mia. i udbygning
og forbedring af infrastrukturen i aftaleperioden til gavn
for flyselskaber og passagerer.

Den ændrede sammensætning og fastfrysningen af takster-
ne samt sikringen af aeronautiske investeringer betyder,
at takstaftalen understøtter anvendelsen af Københavns
Lufthavn som trafikknudepunkt. Taksterne for brugen af
CPH Swift vil blive forhandlet separat og skal godkendes
af SLV efter gennemførelsen af en separat proces, der også
involverer flyselskaberne.

Ydermere indføres der fra 1. april 2010 en NOX-baseret
emissionsafgift, der skal fremme flyselskabernes brug af

mere miljørigtige fly. Taksten er indtjenings- og omkost-

ningsneutral for CPH.

Cargo
Københavns Lufthavn har det største interkontinentale

cargorutenet i Skandinavien med forbindelser til verdens

1003256EogSN71601

 

N

vigtigste handelspladser i Åsien og Nordamerika. Flyselskaber
som blandt andre SAS, Thai Airways, Singapore Airlines
Cargo og Air China Cargo bidrager til, at dansk erhvervsliv
har gode forbindelser og kapacitet til de vigtigste markeder
i verden. | september 2009 så en ny cargoforbindelse til
Chicago og Dallas desuden dagens lys. CPH arbejder fortsat
på at udvide antallet af oversøiske ruter. .

Den økonomiske afmatning påvirkede også på globalt
plan cargomarkedet, der er tæt forbundet med verdens-
handelen. Som et resultat af dette faldt fragtmængden i
København med 10,1 procent i forhold til året før. Det er
specielt mængden af transferfragt, der er faldet. På trods af
afmatningen, og for at positionere Københavns Lufthavn til
et økonomisk opsving, har CPH iværksat et projekt kaldet
CPH Cargo City, der skal udvikle hele cargoområdet og har
til formål at skabe konkurrencefordele for aktørerne og
bidrage positivt til udviklingen af det skandinaviske og

" regionale erhvervsliv for derved at øge trafikken. CPH har i

de sidste to år samarbejdet med myndighederne for at sikre
udviklingen af det nødvendige planlægningsgrundlag for
Københavns Lufthavns østlige område. Det forventes, at der
vil blive vedtaget en lokalplan for området i løbet af 2010.

- Verdens største ekspresfragtvirksomhed, FedEx, tog en ny

terminal i brug i lufthavnen i april 2009, Byggeriet på i alt
2.370 m7, der rummer såvel fragtterminal som kontorfacili-

.teter, er blevet til | et tæt samarbejde mellem FedEx og CPH.
Fragtterminalen, der er placeret i Københavns Lufthavns

østlige del, er skræddersyet til FedEx med både airside- og
landsideadgang.

Samarbejdet med FedEx afspejler CPH's øgede kundefokus, ”

og CPH's investering i projekter som CPH Cargo City og den
nye fragtterminal giver kunderne i og omkring lufthavnen
et serviceløft. Denne udvikling i samarbejdet skal bidrage til
at fremme Danmarks vækst på det globale marked.

Roskilde Lufthavn: Business aviation i København

Roskilde Lufthavn er en vigtig brik i det lufthavnssystem, som
CPH består af, ved at tage en stor del af regionens operatio-
ner inden for business aviation — det vil sige forretningsrejser
med mindre forretningsfly (business jets). Strategien er at

mn

yet / Buiuzsaag

vuoddej SABUSDIUOY

 

 

 

 

Yyell / Sulurssagses|ep3] / 5007 uoddesssgussDBoNn

20

udvikle både lufthavnsprocesser og terminalfaciliteter for,
at business aviation igen begynder at stige.

Aktiviteter i 2009

Security

I februar måned introducerede CPH realtidsmålinger af
ventetiderne i Security. De aktuelle ventetider offentliggø-
res både på skilte i Terminal 2 og 3, ved opgangene til det
centrale sikkerhedskontrolområde samt på cph.dk. Skiltnin-
gen er en god service for passagerne, da man hurtigt kan
orientere sig om den aktuelle ventetid og dermed tilpasse
sin rejsesituation uden at blive stresset.

I 2009 fastholdtes den meget korte ventetid i Security:
Den gennemsnitlige ventetid var 3,36 minutter, og 99,9
procent af passagererne kom igennem Security inden for
20 minutter, hvilket stemmer overens med CPH's målsæt-
ning. Det gennemsnitlige antal ansatte i Security udgjorde
i 2009 ca. 850.

 

Populært at foretage check-in på egen hånd

Det er meget populært at checke ind på egen hånd i Køben-
havns Lufthavn. CPH er fokuseret på at skabe verdens bedste
selvbetjeningsprodukt, når det gælder check-in, og støtter
derfor op om udviklingen af selvbetjeningsprodukter, I 2009
benyttede 43 procent af passagererne selvbetjeningsauto-
materne i forbindelse med check-in. Dertil kommer de 17
procent af passagererne, som checker ind via internettet,
mobiltelefonen eller et kreditkort. Dermed er den samlede
selvbetjeningsandel i Københavns Lufthavn oppe på 60
procent, som er væsentligt højere end branchegennemsnittet
på ca. 40 procent. Der er i dag 57 selvbetjeningsautomater
i Københavns Lufthavn med 30 forskellige flyselskaber
tilknyttet.

Et af CPH's fokusområder er at forbedre håndtering af
bagage, så det bliver lettere for passagerer, der har checket
ind på egen hånd at aflevere deres bagage. Dette arbejde
vil fortsætte i 2010.

” Det tætte samarbejde mellem SAS og CPH har

 

resulteret i en bedre kundeoplevet kvalitet samt en
væsentlig reduktion i connection time for passagererne.
Samarbejdet forventes styrket yderligere i de
kommende år"

John Dueholm
Viceadministrerende direktør, SAS

 

Alana

1003256EogSN71602

 

 

Kangellisstaq. Basen

       

  
 

 

(I

Madeira Lol Las Palmas

Aben Kr
nn

Er Chania |! hur Kos ””

 
 
 

           

i høi Ha v Beirut” Damaskus” Teheran vi "Dobar
Københavns Lufthavn er knudepunkt for flytrafik til og fra Skandinavien. Lufthavnens trafikale status er forankret i placeringen som
nordeuropæisk trafikknudepunkt samt i et opland, der udgør markedsgrundlaget for transfertrafikken. De store geografiske afstande i
Norge og Sverige samt en relativt lav befolkningstæthed i disse områder medfører, at Københavns Lufthavn er et naturligt trafikknude-
punkt. Navnlig Europatrafikken er primært forankret i passagergrundlaget i Øresundsregionen, mens den transatlantiske og asiatiske

trafik kommer fra hele Norden og Nordtyskland. Kortet viser planlagte ruteflyvninger i 2010. Liste over nye ruter og frekvenser findes
på www.cph.dk.

 

BUOY

PUB:

ye ; Buiujasagsas]opo7 / 6097 odde:?s

 

 

YYPAL / Gunnsiogsosjep2] / 6007 HoddessåeusoDuoNn

22

org merne.

 

I oktober åbnede CPH også selvbetjeningsautomater på
Københavns Hovedbanegård, og allerede nu oplever CPH
en betydelig interesse for disse.

Finansielle resultater 2009

Omsætningen

Omsætningen er faldet med 6,5 procent. Dette skyldes en
nedgang i passagertallet med 8,4 procent samt et fald i
startvægten på 10,5 procent.

Startafgifterne er faldet med 14,9 procent, hvilket delvist
skyldes en omlægning af prisstrukturen i forbindelse med
den nye takstaftale, som er trådt i kraft i fjerde kvartal 2009.
Underliggende er startafgifterne faldet med 9,1 procent,
hvilket skyldes faldet i antal afgående passagerer samt
nedgang i fragttonnagen. Nedgangen er delvist opvejet af
den aftalte takstregulering på 4,2 procent pr. 1. april 2009,

t Finansielle resultater 2009 '

DKK mio. 2009 2008 Ud. — På. ;
" Omsætning 1.566,3  1,6759  -1096 — -6,5% i
i Andre driftsindtægter 1,2 0,2 1,0 500,0% ;
Resultat før renter 191,4 261,3 -69,9 -26,8% i
…… Segmentaktiver 5.207,1 5.152,9 — 54,2 1,1% 3;
; Omsætning i
J.DKK mio, 2009 2008 — Udv, Pct IE
» Startafgifter 4403 5175 772 449% I
" Passagerafgifter 6862 7081 -219 30%
” Securityafgifter 2840 3005 — -16,5 55% |;
” Handling 98,5 — 103,1 -4,6 -4,5%
…… Opholdsafgifter, CUTE ;

med videre 57,3 46,7 10,6 22,7% i

; alt 1,566,3 1.675,09 -109,6 65% ;

Passager- og securityafgifter er samlet faldet med DKK 38,4
mio. svarende til 3,8 procent. Eksklusive omlægningen af
prisstrukturen i fjerde kvartal er faldet på 6,8 procent. Faldet
skyldes primært nedgang i antallet af udenrigspassagerer,
herunder en nedgang i antallet af transferpassagerer på
17,5 procent. Antallet af indenrigspassagerer er på niveau
med 2008, dog med et fald i transferpassagerer.

Resultat før renter (EBIT)

Resultat før renter faldt med 26,8 procent set i forhold til
et fald i omsætningen på 6,5 procent. Den større nedgang
i resultat før renter skyldes den begrænsede variabilitet i
omkostningsstrukturen. I forhold til 2008 er der en reduk-
tion i omkostningerne på DKK 29,6 mio. hvilket primært
skyldes nedskrivning på tilgodehavender vedrørende Sterling
i fjerde kvartal 2008.

”CPH er en nær samarbejdspartner
for Cimber Sterling i arbejdet
med at forbedre og tilpasse
kapaciteten til de eksisterende
ruter og udvikle nye ruter og
forretningsmuligheder"

Jacob Krogsgaard
administrerende direktør, Cimber Sterling

 

 

Både medarbejderne i lufthavnen og mange passa-
gerer, som flyver til og fra Københavns Lufthavn, bor

bå begge sider af Øresund. Derfor er det væsentligt …

- for alle, at infrastrukturen regionen styrkes i de

| kommende å år km

N Sl Em øf
RR rn 4;
BL

;

5

g

 

 

 

 

 

Københavns Lufthavn tilpasser løbende Mestre terra
I shoppingcentret efter passagerernes ønsker. Spa
og wellness er blandt de nye tilbud, der skal sikre,
at passagererne får en stressfri indledning på rejsen.

 

 

 

1003256EogSN71604

Kommerciel

Strategi

For at fastholde Københavns Lufthavns position blandt de
bedste i Europa kræves der løbende overvågning og forstå-
else af passagerernes behov. For at sikre, at passagererne
får en positiv oplevelse, udvikler Københavns Lufthavn sit

produkttilbud i tæt samarbejde med CPH's samarbejdspart- .

nere. Udbuddet spænder over transport til og fra lufthavnen
via parkering og en bred vifte af butikker, restauranter og

" barer, og CPH fokuserer på at imødekomme alle passage-

rernes ønsker.
Som reaktion på resultaterne fra CPH's løbende passager-
undersøgelser er der en række vigtige initiativer, som CPH

vil fokusere på fremover:

Butikker, restauranter og barer"

t Forbedring af kundeflow og vejen gennem både shop-.

pingcentret og tax-free butikken

+ Forbedring af informationsområdet umiddelbart efter
Security for at gøre det lettere at orientere sig i Københavns
Lufthavn

« Introduktion af en bred vifte af butikker, restauranter og
barer i både airside- og landside-områderne

Parkering

. Forbedring af skiltning og kommunikation vedrørende
parkeringsprodukterne

. Forenkling af produktudbuddet, så parkeringsproduk-
terne matcher kundernes behov

et Mulighed for at forudbestille parkering for dermed at
forbedre rejseoplevelsen

Prisstrategi: Konkurrencedygtig

En væsentlig forudsætning for høj kundetilftedshed er, at
CPH fortsat kan levere konkurrencedygtige priser og en
bred vifte af serviceydelser, der kan matche andre lufthavne
og butikkerne i centrum af København. Forpagterne i
Københavns Lufthavn er kontraktligt forpligtet til ikke at
sælge varerne dyrere end i centrum af København, og
derfor foretager CPH løbende pristjek for at sikre, at butik-
kerne i Københavns Lufthavn lever op til dette løfte. CPH
har desuden valgt at have en prisstrategi om altid at ligge
minimum 20 procent under den vejledende udsalgspris for
parfume og kosmetik. .

Markedet
Udbuddet af produkter og services i shoppingcentret tilret-
telægges og sammensættes blandt andet med udgangs-

punkt i trafikudviklingen og passagerernes rejsemønstre
samt en hensyntagen til den rejsendes situation og behov.
Omsætningen i shoppingcentret, og dermed indtæg-
terne, er afhængige af trafikmængden. Indtægterne fra
forretningsområdet ”kommerciel” består af den betaling,
som forpagterne i blandt andet shoppingcentret betaler
for rettighederne til at drive butikker, restauranter, barer,
biludlejning og reklamevirksomhed, som oftest i form af

en procentdel af den opnåede omsætning. Desuden består

indtægterne af betaling fra Hilton Copenhagen Airport,
parkeringsvirksomheden, husleje, arealleje samt service-
ordningen for rejsende med et handicap (PRM-ordningen).

Koncessionsindtægter .

Shoppingcentret i Københavns Lufthavn bestod ved
udgangen af 2009 af 10 tax-free butikker, 71 specialbu-
tikker/serviceenheder samt 17 restaurant- og-barenheder.
Uden for transitområdet havde Københavns Lufthavn seks
specialbutikker/serviceenheder, en tax-free butik, fem
biludlejningsselskaber samt ni restaurant- og barenheder,
inklusive ”Cirklen” med dagligvarebutik, fastfood-restaurant
og tankstation, som findes ved motorvejstilkørslen til Sverige.

Aktiviteter 2009

Udvikling i shoppingcentret

I 2009 har kundeanalyser igen bekræftet passagerernes
ønske om balance i forretningskoncepterne. For at imøde-
komme passagerernes efterspørgsel, har CPH styrket forhol-
det til og samarbejdet med Centerforeningen.

Blandt andet garanterer. SSP med det nye koncept Travel

Wise en besparelse på mellem 20-25 procent på mad- og

drikkevarer. Også HMSHost driver konceptforretninger, som

har egne profiler og tilbudsstrategier. På den måde har CPH.

skærpet sit fokus på at integrere passagerernes efterspørgsel,

når det gælder udbud og prissætning.

I løbet af 2009 har der været flere tiltag på Terminal 3
Torvet for at gøre området mere attraktivt for passagerer
og forpagtere. Der er etableret flere nye butikker og restau-

ranter i løbet af 2009 for løbende at tilpasse udvalget af

produkter og services.

CPH har introduceret wellnessfaciliteten Ni"Mat Spa i
Terminal 3 i transithallen. Endvidere åbnede to nye restau-

” ranter: Yam Yam, en kinesisk inspireret restaurant, og Prego

med et italiensk køkken.

 

Fod WUOY /

2519937 / 6007 ModdessseusaDuoy

 

JoDJBWIUIOY / Suiuioagsoes;apa] / 6007 ModdesigeuleDUoy

26

Både Wunderwear og Illums Bolighus blev i løbet af året
ombygget og har opgraderet deres sortiment.

I 2009 blev det nye informationstorv i Terminal 3 udvidet
med en informationsstander, hvor passagererne hurtigt og
nemt kan få overblik over udvalg og placering af butikker
og restauranter i terminalområdet.

CPH vil fortsætte med at vurdere produktudbuddet og
optimere butiks- og brandmixet for bedre at matche
passagerernes behov. I denne forbindelse planlægger CPH
at udskifte en række butikker i shoppingcentret i løbet af
2010, så der både er mulighed for at handle eksklusivt og
mere prisbilligt. CPH vil samarbejde med forpagterne om at
optimere det centrale område af lufthavnen efter Security,
så det ændres fra at være et gennemgangsområde til at
blive et område, hvor passagererne får lyst til at opholde
sig med en kombination af butikker og spisesteder.

Offentlig transport

Københavns Lufthavn har en veludbygget infrastruktur, som
betyder, at passagererne nemt og hurtigt kan komme til og
fra lufthavnen. De rejsende har mulighed for med offentlig
transport at komme til centrum af København på bare 14
minutter og til Malmø på blot 22 minutter.

Fra marts 2009 har metroen kørt døgnet rundt alle ugens
dage, hvilket har øget antallet af internationale passagerer,
der benytter metroen, således at 20 procent benyttede
metroen i 2009 mod 14 procent i 2008.

Den store andel af passagerer, der anvender offentlige
transportmidler, er med til at mindske CO,-belastningen
og dermed gavne miljøet. I dag kommer 54 procent af
passagererne til Københavns Lufthavn med offentlige trans-
portmidler. Københavns Lufthavn ligger dermed over det
europæiske gennemsnit, hvor 32 procent af passagererne
anvender offentlig transport.

Parkering

CPH har over 10.000 parkeringspladser i 13 parkeringsan-
læg tæt på lufthavnens terminaler. Parkeringsprodukterne
er fordelt på fem kategorier, tre businessanlæg (executive,

 

premium og light) samt to økonomianlæg (uge og ugePlus).
For at gøre udbuddet mere enkelt, vil CPH relancere
parkeringsproduktet i første halvdel af 2010, hvor den
enkelte kunde vil opleve, at det bliver lettere at finde lige
akkurat det produkt, der matcher vedkommendes behov.
Sammenhængen mellem pris og produkt bliver tydeligere
i lufthavnen samt online, Den nye strategi vil få afgørende
indflydelse på resten af passageroplevelsen i lufthavnen, da
den parkerende kunde nu i højere grad vil få en afstressende
og god start og afslutning på rejsen.

Lejeindtægter

Lejeindtægter består af udlejning af kontor-, værksteds- og
lagerlejemål, bygninger/domiciler, grunde og koncession til
virksomheder med tilknytning til flybranchen, der understøt-
ter CPH's kerneforretning — lufthavnsdrift. Da efterspørgslen
på lokaler i terminalområdet fortsat er stor, er der igangsat
mange ombygninger med henblik på at udnytte de eksiste-
rende bygninger bedre samt udbygge arealerne og dermed
øge leje- og koncessionsindtægterne.

CPH leverer lejemål til lufthavnsrelaterede lejere inden for
områderne logistik, kontor, lager, hangar, hotel og parke-
ring. I Københavns Lufthavn er der potentiale til etablering
af mere end 350.000 m2 lejemål.

Salg af tjenesteydelser

Salg af tjenesteydelser vedrører primært CPH's hotelaktivite-
ter. Hilton Copenhagen Airport havde i 2009 en omsætning
på 187,7 mio. kr.

| året har Hilton investeret i et nyt computersystem med
henblik på optimering af hotellets kundeservice. Endvidere
blev lobbyområdet renoveret med fokus på kvalitet og
kundetilfredshed.

I 2009 modtog Hilton priserne ”Best Business Hotel 2009”
fra British Business Destination Magazine samt "Bedste
Hotel i Hovedstadsområdet i 2009" ved uddelingen af
Danish Travel Awards.

 

Finansielle resultater 2009

Omsætning

Den samlede kommercielle omsætning, der udgør 45,2
procent af CPH's samlede omsætning (2008: 44,5 procent),
faldt med 4,6 procent i forhold til 2008, primært på grund
af faldende koncessionsindtægter.

Koncessionsindtægter

Koncessionsomsætningen faldt med 10,1 procent, primært
på grund af nedgang i.omsætningen fra shoppingcentret
og parkering.

Omsætningen fra shoppingcentret faldt med 7,5 procent,
hvilket primært skyldtes et fald på 6,1 procent i omsæt-
riingen fra tax-free butikkerne og et fald på 15,9 procent i
omsætningen fra restaurant- og barenhederne på grund af
nedgangen i passagertallet. Omsætningen fra bank og valuta
faldt også, hvilket skyldtes det lavere passagertal og ophør af
samarbejdet med en valutahandler. Ovenstående blev delvist
modsvaret af stigende omsætning fra specialforretninger
på grund af en stigning på 2,5 procent i indkøb pr. person.
Dette blev opnået gennem løbende forbedring af service- og
produktudbuddet fra de eksisterende lufthavnsforpagtere
samt introduktion af nye koncepter og brands i forbindelse
med udvidelsen af shoppingcentret i 2. halvår 2008.

Omsætningen fra parkering faldt 19,1 procent i 2009.
Nedgangen skyldtes et fald i passagertallet og lavere
gennemsnitlig parkeringsafgift pr. parkant. Sidstnævnte
skyldtes større brug af de billigere parkeringsanlæg og
forretningskunder, der også valgte disse anlæg.

Lejeindtægter

Stigningen i lejeindtægter fra lokaleudlejning skyldtes
hovedsageligt nye lejemål og i mindre grad lejereguleringer
af eksisterende kontrakter.

Stigningen i lejeindtægter fra arealudlejning skyldtes hoved-
sageligt prisforhøjelse.

1003256EogSN71605

Salg af tjenesteydelser med videre

Hotellet havde en lavere belægningsprocent og færre
møde- og konferenceaktiviteter i 2009 på grund af den
økonomiske afmatning. Dette blev dog delvist modsvaret
af høj aktivitet i december på grund af COP15.

Øvrige indtægter steg med DKK 33,3 mio., hvilket primært
kunne henføres til indtægter fra serviceordningen for
rejsende med et handicap (PRM). Denne service ydes på
non-profit, transparent basis og dækker omkostningerne
til den eksterne serviceleverandør.

Resultat før renter (EBIT)
EBIT faldt med DKK 95,7 mio. hovedsageligt grundet
nedgang i koncessionsindtægterne.

;. Finansielle resultater 2009

Hi

iL.DKK mio. 2009 2008 Udv — Pct. |
[| Omsætning 13223 13865  -642  -4,6% i
11 Andre driftsindtægter - 1,5 -1,5 -100,0% i
[| Resultat før renter 835,2 9309  -957  -10,3% |;
H| Segmentaktiver 28227 27116 11 41% |

   

Tokkmio. ——— == 2009 =.2008 Udv Pct.

 

ii Shoppingcenter 512,5 554,0 -41,5 -7,5% |
(1 Parkering 158,9 19655  -37,6  -19,1% £
:| Øvrige indtægter 54,4 56,5 -2,1 -3,7% |

i

i Talt 725,8 8070 -81,2  -10,1%

 

; L jeindtæg er — —

2009 2008 Ude. Pe

DKK mio. |
[1 Udlejning af lokaler 1743 — 167,4 6,9 41% i:
" Udlejning af arealer 695 — 67,4 2,1 3,1% É
i Øvrige lejeindtægter 7,9 8,3 -0,4 — -4,8% i
;|Jalt …… 307 2431 86 35k |

Sagaen lse
2008 Udv. Pct.

[DKK mio. 2009 E
1 Hotelaktivitet 187,7 2126 -24,9 -11,7% |:
T Øvrige 157,1 123,8 333  26,9% |
f i;

i:

"| alt 3448 3364 84 2,5% |

 

JFoDsauwuoy / Su osagsestap> rn / 6007 Hoddejsseusaauoy

 

U1018139525;8p27 / 6007 uoddesssgusadu on

aA
>

[euoneusouy] /

28

International

Strategi

CPH har investeret i Grupo Aeroportuario del Sureste,
S.A.B. de C.V. (ASUR) i Mexico og i Newcastle International
Airport Ltd., UK (NIAL). Her bidrager CPH med strategiske
og operationel support til at udvikle lufthavnene.

Mexico

CPH ejer 49 procent af Inversiones y Técnicas Aeroportuarias,
S.A. de C.V. (ITA), der er strategisk partner i forbindelse med
driften af ASUR. ITA ejer 7,65 procent af ASUR, svarende til
at CPH har en indirekte ejerandel i ASUR på 3,75 procent.
ASUR har i en 50-årig koncessionsperiode indtil 2048 ret til
at drive og udbygge en gruppe på ni lufthavne beliggende
i den sydøstlige del af Mexico.

Trafikudvikling

1 2009 faldt trafikken i ASUR med 12,5 procent. Året var
præget af den økonomiske afmatning og af udbruddet af
H1N1 i slutningen af april 2009, H1N1 førte til en nedgang
i trafikken i maj på 51 procent ag juni på 28 procent. I løbet
af august havde trafikken dog fundet tilbage til niveauet
før udbruddet, hvilket understreger, hvor robuste disse
aktiviteter er.

Trafikudvikling i ASUR
Antal passagerer (mio.)

20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10

3

8

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
10,9%  14,0% — -4,1% 3,5% 19,4% — 7,9%  -12,5%

 

Drifts- og kapacitetsudvikling

Siden CPH's indtræden i ASUR er kapaciteten øget og
serviceniveauet og det kommercielle udbud i lufthavnene
er styrket, | 2009 var fokus på indvielsen af startbane nr. 2
samt et nyt kontroltårn i lufthavnen i Cancin og forbere-
delser for udbygningsaktiviteter i lufthavnene i Veracruz,
Villahermosa og Huatulco.

Kommerciel udvikling

I 2009 har CPH i samarbejde med ASUR's ledelse arbejdet
med at øge de kommercielle indtægter blandt andet
gennem udskiftning og forbedring af de kommercielle
koncepter og introduktion af internationale operatører. I
2009 udgjorde de kommercielle indtægter således 31,3
procent af de samlede indtægter mod cirka 9,0 procent
i 2000.

Storbritannien

CPH ejer 49,0 procent af aktierne i NIAL Group Ltd. De
øvrige 51,0 procent af aktierne er ejet af syv kommuner,
som sammen med CPH indgår i et Public Private Partner-
ship. På grund af den økonomiske afmatning faldt EBITDA
i NIAL fra GBP 30,4 mio, i 2008 til GBP 27,4 mio. i 2009.

 Trafikudvikling i NIAL

Antal passagerer (mio.)

8.0
75
1,0
6.5
6.0

5.5
5.0
4.5

4.0
3.5
3.0
2.5
2.0

2005 2006 2007 2008 2009
10,2% 4,2% 4,1% -10,8% -8,9%

 

 

 

 

Trafikudvikling |.

Den økonomiske afmatning har påvirket trafikken i NIAL,
og antallet af passagerer faldt med 8,9 procent i forhold
til 2008. Denne udvikling var specielt drevet af lavpris- og
chartertrafikken, hvorimod rutetrafikken viste fremgang i
2009, '

Kommerciel udvikling

Trods tilbagegangen i antallet af passagerer blev faldet i
de kommercielle indtægter begrænset gennem en række
tiltag. Således faldt de kommercielle indtægter fra GBP
28,9 mio. i 2008 til GBP 27,7 mio. i 2009 svarende til et
fald på 4,2 procent.

Finansielle resultater 2009

Omsætningen er faldet med 33,1 procent som følge af
højere konsulentindtægter fra ITA i 2008 samt et lavere
performance fee fra NIAL i 2009. Ligeledes har en ugunstig
udvikling i kursen på MXN og GBP i forhold til DKK påvirket
omsætningen negativt.

Salget til NIAL, Newcastle, består af rådgivningsassistance
vedrørende kommercielle og kapacitetsudvidende aktiviteter

| Anansielle resultater 2009
H.DKK mio. 2000 2008 Udv "Pct.

i Omsætning 342 511-169 -33,1% hf
if Andre driftsindtægter - -1,0 1,0 100,0%
il EBIT 20,7 354-147 — -41,6%

i! assødierede virksomheder — 14,3 -37,3 51,6 138,3%

t

i Resultat før renter 35,0 -1,9 36,9 -
d

[| Segmentaktiver 4,4 - 4,4 -
i Kapitalandele i

|
i
|
Å Resultat af kapitalandele i i:
i
|
i
|

i associerede virksomheder 145,6 — 1583 — -12,7 -8,0% i

1003256EogSN71606

 

samt et performanceafhængigt honorar relateret til NIALs
driftsresultat.

Salget til IMA/ASUR vedrører rådgivning relateret til optime-
ring af operationelle projekter i Cancån samt forberedelser
af en kommende udbygning af lufthavnene i Veracruz,
Villahermosa og Huatulcu.

EBIT

EBIT er faldet med DKK 14,7 mio. hovedsagligt på grund af
ekstra konsulentindtægter fra ITA i 2008, lavere performan-
cebaseret honorar fra NIAL i 2009 samt negativ kursudvikling
på GBP og MXN.

Resultat af kapitalandele efter skat

Resultat af kapitalandele efter skat er steget med DKK
51,6 mio. Dette skyldes hovedsageligt effekten af ændrede
skatteregler i Storbritannien i 2008 (engangsomkostning
på DKK 46,0 mio.)

[euongeulsyu] / Guiuiosagsas;ape" / 6097 Uoddelsseuladuoy

  

5. Resultat af k
i DKK mio. Udv Pe |.
HU NIAL, ITA i

138,3% i

if Total 143 7373 51,

fi
meme
Cd

 

29

 

soyjsodsqeysuba 36 NAØ [saae juamwoy / dujujoiogsastspon / 6907 od dessseussDUON

30

Kommentarer til øvrige

regnskabsposter

Nettofinansieringsomkostninger

mkostninger

  
    

38; Udy.] Petr"
40 141% |

7,9 129,5%

457 -05
242 T 164,0 781 | 47,6%

 

Nettorenteomkostninger steg med 24,0 millioner i 2009
primært grundet et højere gennemsnitligt gældsniveau.

Kursreguleringer i 2009 relaterer sig til et mindre nettotab
på valutaafdækningsforretninger i modsætning til en mindre
nettogevinst på valutaafdækningsforretninger i 2008.

Stigningen i øvrige finansielle omkostninger på DKK 46,2
mio. skyldes refinansieringen i marts, hvor CPH sikrede
sig kreditfaciliteter på DKK 2,6 mia., kombineret med et
højere niveau for commitment fees, en større mængde
uudnyttede kreditfaciliteter samt højere amortisering af
låneomkostninger. '

I marts 2009 optog CPH kreditfaciliteter på DKK 1.625 mio.
og EUR 131 mio. med tre års løbetid. De nye faciliteter,
svarende til DKK 2,6 mia., blev stillet til rådighed af en gruppe
på syv banker omfattende både danske og udenlandske
banker. Denne bredt baserede gruppe af långivere vurderes
at støtte CPH i reduceringen af selskabets fremtidige
refinansieringsrisiko. Kreditfaciliteterne er anvendt til at
indfri eksisterende kortfristede bilaterale faciliteter og vil
ligeledes blive anvendt til fremtidige investeringer.

 

i: Pengestrømsopgørelse … KEE |. . i
DKR mi 2000, 2008 + Jr Ud kd,

i Pengestrømme fra: ip
ki Driftsaktivitet 983,9  1.332,1 348,2 -26,1% fi:
i Investeringsaktivitet 551,5 -824,0 2725 33,1% i
5 Finansieringsaktivitet 253 -496,8 471,5. 94,9% i ;
j Pengestrømme i alt 407,1 11,3 395,8 i

') Likvider primo Æl 318 13 355%

5 likvider.ultimo 450,2 7,434, 14071945 1,

 

 
  

 

 

Skat af årets resultat

Skat af årets resultat udgør DKK 205,2 mio. Den effektive

skatteprocent er beregnet til 25,5 procent.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Faldet i pengestrømme fra driftsaktivitet skyldes hoved-
sagligt et højere gennemsnitligt gældsniveau kombineret
med en stigning i de finansielle omkostninger som følge af
refinansieringen i marts, hvor CPH optog lån på DKK 2,6
mia. samt i december hvor CPH optog lån på DKK 450 mio.
Herudover er der betaling af restskat for 2008.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver
udgjorde i 2009 DKK 594,3 mio. Anskaffelserne omfatter
primært investeringer i igangværende arbejder på en ny
lavprisfacilitet CPH Swift, som er ved at blive bygget, større
renoveringsarbejde herunder et renoveringsprojekt for
langdistancefingeren, ombygning af spidsen af Terminal
3, der forbedrede passagerflowet i terminalerne betydeligt,
udvidelse og flytning af caféer og restauranter i terminalerne,
ombygning af toiletter samt opgradering af it-systemer og
monitorer til check-in.

CPH modtog i 2009 udbytte fra investeringer i associerede
virksomheder på DKK 41,6 mio.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Finansieringsaktiviteten relaterer sig til provenu fra lånopta-
gelse med både kort og lang løbetid med fradrag af indfrielse
af lån samt udbetalt udbytte til aktionærer.

Likvider
CPH havde DKK 450,2 mio. i likvider samt uudnyttede
kreditfaciliteter på DKK 1.250,0 mio. pr. 31. december 2009.

 

 

 

i
i

Egenkapitalen "

Egenkapitalen udgjorde DKK 3.190,6 mio. pr. 31. december
2009 (2008: DKK 3.195,5 mio.). Egenkapitalen steg med
årets resultat på DKK 614,3 mio, (2008: DKK 755,3 mio.)
samt reguleringer vedrørende associerede virksomheder på

DKK 14,5 mio. (2008: DKK 6,2 mio.). Dette er mere end
modsvaret af reguleringer vedrørende sikringstransaktioner

samt skatten heraf på DKK 113,7 mio. (2008: positiv påvirk-

 

ning på DKK 35,8 mio.) og udbetalt udbytte til aktionærerne
på DKK 520 mio. (2008: DKK 1.336,1 mio.). '

Værdireguleringer på egenkapitalen vedrører indgåede
valutaswapkontrakter til dækning af USD og EUR ekspo-
nering. '

Egenkapitalen udgjorde 37,0 procent af den samlede balance
i 2009 mod 39,6 procent i 2008.

 

 

 

   

  

 

 

Regnskabsmæssig værdi 1. januar

Totalindkomstopgørelse:

Årets resultat

Valutakursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder
Regulering af investering af associerede virksomheder vedrørende
sikringstransaktioner

Regulering af investering af associerede virksomheder

Årets reguleringer af sikringstransaktioner

Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til finansielle poster i
resultatopgørelsen

Skat af anden totalindkomst

Totalindkomstopgørelse i alt

 

 

 

1003256EogSN71607

 

 

 

3.195,5 3.734,3 -538,8 AAR
614,3 755,3 -141,0 -18,7%
6,0 212,3 18,3 148,8%
- 18,5 -18,5 -100,0%

8,5 . 8,5 -
-180,0 110,6 -290,6 -262,8%

28,4 91,3 145,2% il

37,9 49,8 418,5% (i
515,1 -282,2 -35,4%
61,1%

   

 

 

Jaysodsqeysuba abHAØ [1] JaJejuswuoy / Suruaessgsesiaps] / 6007 Hoddessteuseduoy

   

 

 

Året der gik

 

 

 

man "Store rejsedåg i i lufthavnen

ul arbejde med SAS, Cimber Sterling," Star Tour og: "Thomas: nn]
D - Cook blev. dagen fejret med: et show: i j terminalerne.…, KE

iD Over: 100: dånsere udklædt som ”luhthaviispersånåle over:
u Taskede de: rejsende med'et forrygende show. "Stewardes=" SE

um. ' destination.

Præsident Obama i |
Københavns Luftha

Hele to gange i løbet af 2009 bled

Barack Obama København. Freda

landede præsidenten med Air Force One:i København
GS le

NV LSE TA TES STe Takes Te]e rs SUD Te i , ya
EET re RTE FRR BE IEE Fer

med præsidentfruen i anledningen af IOC-konferen-

(ekst rs] (Kegle Tele KT EL le] se EAN sake RR Le lo R Calera EET are TER

 

 

 
   
 
 
   
   
  

| Checkin på hovedbanegården

For at. gøre passagerernes rejse: mere smidig: fra start lancerede:CPH'i 2009: .
” et selvbetjeningstilbud. for. rejseride med DSB, "Flypassagerer, der ankommer " .

med tog, kan-nu checke ind på Køberihavns: ;Hovedbariegård: Automaterne

på hovedbanegården ér de fe førstel i. "Danmark uden for selve! lufthavnsområdet.,

nd

 

. .Sømmerens begyndelse er. lufthavnens travléste periode: I
- 2009 var, årets første store rejsedag den 25; Juni, let sam

ser”. og: "piloter" brød. »pludselig. ud: d-sang og dans.til:stor "VE
i underholdning. for. de:mange' passagerer, dér fik en festlig
” oplevelse med: på vejen'i inden n flyveturen til. deres Sommer: DN

 

 

 

 

 

 

 

AR en af Kahenhavns som déstinationi i Es ig
u og: ;betydnirigen heraf for hele regionen: Køben si

       

Klimakonference — COP15

København satte for alvor klimaet på dagsordenen, da byen i perioden 7.-18.
december var vært for 31.322 personer ved FN's klimakonference, COP15,.
Da de mange stats- og regeringschefer skulle gennem lufthavnen, stod CPH
over for en større logistikopgave. I løbet af de 14 dage klimakonferencen stod
på, landede 132 statsoverhoveder i lufthavnen. Lufthavnen havde flere end
400 ankomster og afgange med særfly, og i den sidste konferenceuge var
der ni procent flere lokalt afgående passagerer end i samme periode i 2008.

 

CPH viste sit eget engagement i klimadebatten ved at deltage i den globale
kunstudstilling ”Cool Globes”, hvor hver globus viste særlige budskaber omkring,
hvad vi hver især kan gøre for at reducere den globale opvarmning og sikre et

1bØSdrB.6RogSN71608

 

 

 

Med 10 taxfree butikker, 71 specialforretninger og 17
restauranter og barer er der altid noget at foretage
sig inden flyet letter. Københavns Lufthavn arbejder
på at gøre udbuddet endnu mere varieret.

i .
a

 

 

 

 

Forventninger til 2010

På baggrund af det forventede trafikprogram for 2010
forventes en stigning i det samlede antal passagerer. Sterlings
kapacitet er nu fuldt ud erstattet. Desuden vil CPH få fordel
af de nye lange ruter, der på det seneste er annonceret af
flyselskaberne Air Canada, Qatar Airways og Delta Airlines.

Stigningen i antallet af passagerer forventes at få positiv
effekt på omsætningen. Driftsomkostningerne forventes
også at ligge på et højere niveau end i 2009 primært på
grund af den forventede passagervækst samt omkostnings-
inflation. CPH vil fortsat investere i lufthavnsinfrastruktur til
gavn for flyselskaber og passagerer, hvilket vil medføre en
tilsvarende stigning i afskrivningerne. Finansieringsomkost-
ningerne forventes at være på samme niveau som i 2009,
Samlet set forventes resultat før skat at blive lidt lavere end
i 2009, når der tages højde for særlige forhold.

Investeringerne forventes at være på et højt niveau i 2010.
I henhold til den nylig offentliggjorte takstaftale er CPH
forpligtet til at investere cirka DKK 500 mio, i 2010. Dertil
kommer CPH SWIFT og andre kommercielle investeringer.

Udsagn om fremtiden — risici og usikkerheder
Denne årsrapport indeholder udtalelser om fremtidige
forhold, som omhandlet i US Private Securities Litigation
Act of 1995 og tilsvarende love i andre lande vedrørende
forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især
fremtidig omsætning, driftsresultat, forretningsmæssig
ekspansion og investeringer.

1003256EogSN71609

Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet
mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for CPH's kontrol,
kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra
de forventninger, som indeholdes i årsrapporten.

Sådanne faktorer omfatter blandt andet generelle økonomi-
ske og forretningsmæssige forhold, ændringer i valutakurser,
efterspørgsel efter CPH's serviceydelser, konkurrencefaktorer
inden for luftfartsindustrien, driftsmæssige problemer i
en eller flere af koncernens forretninger og usikkerheder
vedrørende køb og salg af virksomheder. Se endvidere
afsnittet om risici på side 46-47,

OLOT IR J286uju3U43A103 / 6u1U39389S3578p3] / 5067 Moddejsieusouoy

 

 

 

 

' Vores reviderede strategi sætter kursen for, hvor
' Københavns Lufthavn skal bevæge sig hen, og vores
& værdier sikrer, at både ledere og medarbejdere ved,
KE. hvordan ændringerne skal implementeres. CPH skal
HR silke sin position som en lufthavn i verdensklasse.

 

 

 

 

i

ØR
$
i

a

Q
Doo.
Peuou
3

Medarbejderforhold

Strategi

CPH vil fortsat være en attraktiv arbejdsplads med engage-
rede, ansvarlige og ambitiøse medarbejdere, der har viljen
og evnen til at udvikle sig i overensstemmelse med CPH's
forretningsmæssige mål og udfordringer. Dette kræver
dygtige ledere, som formår at oversætte virksomhedens
mål til konkrete mål for medarbejderne, og det kræver
medarbejdere, der både er dygtige til deres arbejde i dag,
og som kan tilpasse sig de ændrede krav, der kommer som
følge af, at virksomheden tilpasser sig de ændrede behov,
som dens kunder har. Derfor har CPH en vision om at støtte
sine ledere i at realisere deres forretningsmæssige mål og
derved skabe et CPH, hvor medarbejderne skaber resultater,
udvikler sig fagligt og personligt, og hvor der er en høj grad
af medarbejdertilfredshed.

Tilpasning af arbejdsstyrken

2009 har været et år præget af passagernedgang og dermed
faldende aktivitetsniveau. Dette har desværre resulteret i, at
selskabet i marts måtte sige farvel til 74 medarbejdere efter
en proces med forhandlinger med de faglige organisationer.
Dette var i sagens natur ikke nogen behagelig proces, men
det var, omstændighederne til trods, en konstruktiv proces
med input fra både medarbejdernes og arbejdsgivers side,
som gjorde, at virksomheden endte med et resultat, der
gjorde CPH i stand til at opretholde et højt serviceniveau
samtidig med, at det bibragte CPH de nødvendige besparel-
ser og holdt antallet af afskedigelser på så lavt et niveau
som muligt.

Kulturrejse

2009 har fortsat haft fokus på at implementere de fire
værdier, der blev introduceret i 2008: kundefokus, respekt,
ansvarlighed og værdiskabende — i hverdagen kaldet KRAV.
Hvor CPH sidste år både havde fokus på generelle aktiviteter

1003256EogSN71610

på CPH niveau og på afdelingsspecifikke kulturudviklende
og -understøttende aktiviteter, har CPH i 2009 primært
fokuseret på at gøre værdierne konkrete og nærværende
på afdelingsniveau. CPH's forskellige afdelinger har fortsat
arbejdet med at gøre værdierne brugbare i dagligdagen
igennem dialog om, hvad værdierne specifikt betyder for den
enkelte afdelings gøren og laden, både internt i afdelingen
og i forhold til andre afdelinger i CPH samt i forhold til
eksterne kunder eller samarbejdspartnere.

I tillæg hertil har CPH arbejdet med at integrere værdierne
i relevante processer og værktøjer, således at de ikke bliver
et enkeltstående projekt men en naturlig del af hverdagen
og kulturen i CPH. Eksempler, på hvor værdierne er blevet
integreret, er virksomhedens årlige medarbejdersamtaler,
kaldet Mål- og udviklingssamtaler (MUS), og rekrutterings-
processen, hvor værdierne indgår som en naturlig del af
dialogen og evalueringen.

Værdierne er med til at sætte kursen i hverdagen, så ledere
og medarbejdere er bevidste om og arbejder ud fra en
fælles forståelse, der på sigt skal bringe CPH tilbage blandt
verdenseliten. CPH har fået skabt en fælles referenceramme,
der aktivt bruges på alle niveauer i organisationen.

CPH vil fortsat arbejde på at få gjort værdierne til en fast
bestanddel af dagligdagen, dialogen og ledelses- og medar-
bejderværktøjerne i CPH.

Medarbejderudvikling og medarbejdertilfredshed

Ansvaret for medarbejderens udvikling påhviler både medar-
bejderen selv og virksomheden. CPH arbejder struktureret på
at gøre den årlige mål- og udviklingssamtale endnu bedre,
da den er omdrejningspunktet, der skal sikre en konstruktiv
dialog om medarbejderens resultater og behov for udvikling.

 

pjoyso ps apfagsepen 1; BuluzeJogsesjepa 7 / 6007 Woddesseusaauoy

 

pPjeqsojapfogqiepo ny ; Suju23409595;09 37 / 5007 hHoddessgusaDUoy

38

Der er i slutningen af 2009 sat gang i et projekt, der har til
formål struktureret at definere de kompetencer og kvalifi-
kationer, der er nødvendige for at bestride specifikke roller
i organisationen. Dette arbejde skal sætte CPH i stand til
endnu bedre at rekruttere og udvikle i forhold til de behov
virksomheden har og forventer at få, og i forhold til de
kompetencer og ønsker medarbejderne har.

I 2009 har CPH ikke gennemført en medarbejdertilfreds-
hedsundersøgelse men i stedet fokuseret ressourcerne på
at sikre, at de handlingsplaner, der er sat i gang som følge
af undersøgelsen for 2008, bliver effektueret i dialog med
medarbejderne. CPH's plan er at gennemføre tilfredshedsun-
dersøgelser på virksomhedsniveau hvert andet år og i tillæg
hertil gennemføre relevante men mindre undersøgelser på
afdelingsniveau, når det giver mening.

Ambitionen er stadig at styrke tilfredsheden blandt medar-
bejderne yderligere, blandt andet igennem en åben og ærlig
dialog om de udfordringer, virksomheden står overfor samt
igennem en øget synliggørelse af de forventninger, virksom-
heden har til medarbejdernes rolle i at nå de overordnede
virksomhedsmål. Dette er blandt andet sket ved afholdelse af
medarbejdermøder, efter CPH's ledelse har skærpet virksom-
hedens strategi. På disse møder blev det klart kommunikeret,
hvad virksomhedens strategiske målsætninger er, og hvilke
forventninger det stiller til medarbejdere og ledere at nå

 

disse. I ledelsens strategi er et af temaerne en kundevendt
organisation, hvilket har resulteret i en organisationsændring,
der vil give et endnu skarpere fokus på kunderne, Der vil
i udviklings- og kulturarbejdet blive stillet ekstra skarpt på
aktiviteter, der skaber en øget kundeforståelse i alle dele
af organisationen.

Lederudvikling

For at skabe et fælles værdigrundlag i virksomheden, der
understøtter strategien, er det en forudsætning, at den
daglige ledelse forstår og kan videreformidle de grundlæg-
gende værdier og baggrunden for dem. CPH har derfor
fokus på god ledelse og på, at samtlige af virksomhedens
ledere gennemgår et lederudviklingsforløb.

Formålet er at skabe en fælles forståelse blandt lederne,
så den daglige ledelse kan videreformidle og omsætte
de strategiske overvejelser til virksomhedens forskellige
enheder og derved sikre, at medarbejderne tager ejerskab
for værdigrundlaget.

Sundhed og trivsel

Alle medarbejdere har en sundhedsforsikring, som sikrer
hurtig behandling og medvirker til at reducere såvel sygefra-
været som de psykiske gener, der ofte er forbundet med
ventetid på diagnose og behandling. Herudover tilbyder
virksomheden gratis anvendelse af moderne motionsfacili-

 

 

 

teter og deltagelse i en række motionsarrangementer og
andet, som kan gøre det lettere for den enkelte at leve et
sundt og aktivt liv. 12009 har CPH indført et ændret kariti-
nekoncept med en buffetordning, hvor der er mere fokus
på sunde alternativer, og hvor den enkelte medarbejder selv
får større mulighed for at vælge, hvad der spises.

I september blev virksomhedens Arbejdsmiljøafdeling
flyttet ind under HR-afdelingen, hvilket blandt andet giver
mulighed for et større fokus på mindskning af sygefravær
og på forebyggende aktiviteter på det sundhedsfremmende

område. Det samlede sygefravær blev reduceret til 6,4

procent i 2009 fra 7,6 procent i 2008. Fraværet var imidlertid
helt nede på 4,5 procent i april. især i driftsafdelingerne
sås der en betydelig nedgang i fraværet fra 8,7 procent i
2008 til 6,9 procent ultimo 2009.

Intern kommunikation

CPH lægger vægt på kommunikationen til medarbej-
derne, som primært formidles gennem CPH Intranet og
nyhedsbrevet ZOOM. I tillæg hertil holdes der, når det er
relevant, informationsmøder for ledere og medarbejdere,
for eksempel i forbindelse med udrulning af den skærpede
strategi. Medarbejderne har mulighed for at give deres
mening til kende igennem det såkaldte diskussionsforum
på virksomhedens intranet. Dette er et elektronisk medie,
hvor en hvilken som helst medarbejder kan starte en

1003256EogSN71611

fE Pads

SLMELNE FT

onlinediskussion af et relevant emne og få feedback fra
både kolleger og virksomhedens ledelse.

Virksomheden arbejder p.t. med at skabe et nyt og endnu
mere dynamisk intranet, som skal sikre, at den åbne og
direkte dialog, som ledelsen gerne vil fremme, får endnu
bedre kår. I tillæg hertil har en gruppe under Hovedsam-
arbejdsudvalget foreslået og fået accept på, at alle medar-
bejdere udstyres med en mobiltelefon, som giver helt nye
muligheder for en hurtig og direkte kommunikation til alle
virksomhedens medarbejdere på én gang.

CPH arbejder løbende med at evaluere hvilke tiltag, der
skal iværksættes for at sikre et højt informationsniveau,
da CPH tror på, at en god forståelse af, hvad der rør sig i
virksomheden samt af virksomhedens mål, stimulerer den
enkeltes motivation og medvirker til at gøre medarbejderne
til gode ambassadører for virksomheden.

rr då
sf Fm
en ÆdAr 3
BD Fars EL

      
 
   
     

"JU É er jod

i

 

pjoysojtopfaqsepaln / Buruyojægses]|apaT / 6007 Hoddesssæusa3u on

39

 

bamsen

må -

ert

 

 

ER fees surmsrnran er nN NS Sr runer gan

   

 

Et af de mest markante tiltag for at styrke Københavns
Lufthavn er opførelsen af CPH Swift, der står færdig
i slutningen af 2010. Det betyder, at passagererne får
flere billige billetter til flere destinationer at vælge
imellem.

    

orne kids ses sennssne

BE manerer ken renhed etern nn er ER eRNeREg

 

 

 

i

|

1003256EogsSN71612

Redegørelse for

virksomhedsledelse
— corporate governance

CPH, der er noteret på det regulerede marked NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, er omfattet af et kodeks for
virksomhedsledelse, der er udarbejdet af Komiteen for god
selskabsledelse i Danmark. Det nævnte kodeks, der har
titlen.” Anbefalinger for god selskabsledelse”, er offentligt
tilgængeligt på www.corporategovernance.dk.

CPH har valgt at følge Komiteens anbefalinger undtagen
med hensyn til anbefalingen om bestyrelsesmedlemmernes
uafhængighed, da CPH har valgt at lægge større vægt på

… kompetencesammensætningen i bestyrelsen.

I det følgende redegøres for, hvordan CPH forholder sig til

de enkelte hovedafsnit i Komiteens anbefalinger. Herunder
beskrives sammensætningen af CPH's ledelsesorganer
og deres udvalg samt disses funktion. Endeligt beskrives

" hovedelementerne i CPH's interne kontrol- og risikostyrings-
systemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

Aktionærernes rolle og samspil

med selskabsledelsen

CPH bestræber sig på at informere aktionærer via CPH's
hjemmeside, delårsrapporter, årsrapport, nyhedsbreve,
fondsbørsmeddelelser samt på generalforsamlingen.

Interessenternes rolle og betydning for selskabet

CPH's medarbejder- og miljøforhold er behandlet i årsrap-
porten og endvidere beskrevet i CPH's årlige miljørapport.
Selskabet fører løbende en aktiv dialog med kunder, leveran-
dører, medarbejdere, myndigheder og andre interessenter.

Åbenhed og gennemsigtighed

Selskabets informations- og IR-politik sikrer, at væsentlige
informationer, som har betydning for aktionærer og andre
interessenter, straks offentliggøres. Offentliggørelsen sker via
NASDAQ OMX og CPH's hjemmeside på dansk og engelsk.
Endvidere er CPH's CSR-strategi, HR-strategi, uddannelses-
politik, etiske retningslinjer og seniorpolitik tilgængelig på
selskabets hjemmeside og intranet. Arbejdsmiljø indgår i
CPH's miljøpolitik, og rapportering om arbejdsskader indgår
i CPH's miljørapport.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

I overensstemmelse med aktieselskabslovens & 54 ledes

selskabet af bestyrelsen og direktionen i fællesskab, Besty-
relsens og direktionens opgaver og ansvar er fastlagt i
forretningsordenen for bestyrelsen og i instruksen for

direktionen. Bestyrelsens mødeplan er fastlagt i samråd med -

direktionen med henblik på at sikre konstruktiv afrappor-
tering på de mest hensigtsmæssige tidspunkter for begge
parter. Formandens og næstformandens opgaver, pligter
og ansvar er beskrevet i forretningsordnen, der gennemgås
en gang årligt.

Direktionens opgaver og ansvar

Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af selska-
bet, og dens opgaver og ansvar er fastlagt i instruksen
for direktionen. Direktionens rapportering til bestyrelsen
følger bestyrelsens instruks til direktionen, der gennemgås
en gang årligt.

Bestyrelsens sammensætning

CPH's bestyrelse består af seks generalforsamlingsvalgte og
tre medarbejdervalgte medlemmer, to kvinder og syv mænd.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettig-
heder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer.

Jævnfør anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse

i Danmark afsnit V,4 bør flertallet af de generalforsamlings-
valgte medlemmer være uafhængige.

"Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD), som er investe-

ringsselskab for Macquarie (MAp) og Macquarie European
Infrastructure Fund III (MEIF3) ejer 53,7 procent af aktiekapi-
talen i CPH. Selskabets bestyrelse omfatter fem medlemmer
repræsenteret af CAD, formanden — der er uafhængig og
tre medarbejdervalgte medlemmer.

I valget af bestyrelsesmedlemmer har CAD som hovedak-

tionær været opmærksom på anbefalingerne fra Komitéen
for god selskabsledelse. | dette henseende har CAD lagt
vægt på, at det enkelte medlem besidder betydelige faglige
kompetencer og aktivt kan bidrage med sin viden og
erfaring til fordel for CPH's fortsatte udvikling. Bestyrelsen
er opmærksom på at udnytte de enkelte bestyrelsesmedlem-

 

2ueusaaob a1e0dioD / Suu1o4egsas|sp3] / 5007 Hoddelsseussou Oy

 

 

 

2ueuaa06 33elod1o) / SuiulaJagses;3pa7 / 6907 Hoddesiguls2uoy

42

mers særlige kompetencer, hvilket fremgår ved indstilling af
nye bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er særligt opmærk-
som på, at de øvrige aktionærers interesser varetages på
lige fod med majoritetsaktionærens.

Selskabet har ikke en fast aldersgrænse for bestyrelsesmed-
lemmer. Aldersgrænsen beror på en konkret vurdering. I
februar 2010 havde bestyrelsen en gennemsnitsalder på
51 år, som spændte fra 37 år til 67 år.

Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering. Bestyrelsen
evaluerer direktionen i forhold til direktionens incitaments-
program. Derudover evalueres direktionen løbende af
bestyrelsesformanden.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges
for et år ad gangen. Formanden og næstformanden vælges
direkte af generalforsamlingen hvert år.

Bestyrelseskomitéer

Som støtte for bestyrelsens arbejde og med henblik på
tilvejebringelse af det bedst mulige beslutningsgrundlag
har bestyrelsen nedsat fire bestyrelseskomitéer, Disse
komitéer mødes regelmæssigt og har som hovedopgave
at udarbejde anbefalinger og indstillinger til bestyrelsen
vedrørende de emner, der er henlagt til behandling eller
som bestyrelsen Konkret har anmodet komitéen om at
arbejde med. Komitéerne arbejder ud fra retningslinjerne
for den enkelte komité (som beskrevet i det følgende) og
samarbejder med den daglige ledelse i fornødent omfang.

Strategy Committee

Adm. direktør Brian Petersen er formand for Strategy
Committee. Øvrige medlemmer er Kerrie Mather, Martyn
Booth, Luke Kameron og økonomidirektør Per Madsen.
Vicedirektør Peter Rasmussen er sekretær. Komiteen har
holdt seks møder i 2009.

Komitéens opgave er at udarbejde anbefalinger vedrørende
strategi, forretningsudvikling og større projekter. Komitéens
arbejdsområde er planlægning, strategi, kapitalfremskaf-
felse, kapital- og driftsudgifter, større kontrakter samt
forholdet til vigtige interessenter.

 

Audit and Corporate Governance Committee
Martyn Booth er formand for Audit and Corporate Gover-
nance Committee. Henrik Gurtler og Luke Kameron er
medlemmer af komitéen. Økonomidirektør Per Madsen
deltager i komitéens møder, og vicedirektør Peter Rasmus-
sen er sekretær. Komiteen har holdt fire møder i 2009.

Komitéens opgave er anbefalinger i forhold til regnskabsaf-
læggelse, afrapportering og corporate governance i CPH.
Der er blandt andet udarbejdet et regelsæt, der sikrer, at
revisionen altid er uafhængig. Ifølge komitéens retningslinjer
kan revisionen møde de af komitéens medlemmer, som
ikke er en del af CPH's daglige ledelse uden dennes tilste-
deværelse, Komitéens formand er forpligtet til at indkalde
til et møde, hvis revisionen anmoder om det.

Human Resources Committee

Adm. direktør Brian Petersen er formand for Human
Resources Committee. Øvrige medlemmer er Kerrie Mather
og Martin Stanley. Økonomidirektør Per Madsen deltager
i komitéens møder, og vicedirektør Peter Rasmussen er
sekretær. Komiteen har holdt tre møder i 2009.

Komitéens opgave er anbefalinger vedrørende organi-
sationsstruktur og personalepolitik herunder personale-
udvikling og karriereudvikling, aflønningsformer herunder
incitamentsordninger samt udnævnelser i topledelsen og
planlægning af generationsskifte.

Safety, Security, Environment

and Health Committee

Adm, direktør Brian Petersen er formand for the Safety,
Security, Environment and Health Committee. Luke Kameron
er medlem af komiteen. Vicedirektør Peter Rasmussen er
sekretær. Komiteen har holdt tre møder i 2009.

Komitéens opgave er anbefalinger vedrørende security og
safety samt at påse, at de interne procedurer sikrer, at de
lovgivningsmæssige og tekniske standarder overholdes.
Endvidere påser komitéen, at de miljømæssige (herunder
arbejdsmiljø) strategier og procedurer til stadighed opfylder
gældende lovgivning og praksis i branchen.

 

 

 

 

 

Vederlag til bestyrelsen og direktionen

Det er bestyrelsens opfattelse, at det samlede vederlag for
direktion og bestyrelse ligger på et konkurrencedygtigt
niveau. Vederlagspolitikken er tilrettelagt med sigte på
at fremme en langsigtet adfærd og sikre en balanceret
sammenhæng mellem performance og aflønning. Der er
ikke optionsprogrammer. 0

Vederlagspolitikken er overordnet beskrevet i note 7 i årsrap-
porten, således at aktionærerne på generalforsamlingen kan
kommentere hertil. CPH offentliggør det samtede vederlag
til de enkelte bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlem-
mer. CPH anvender ikke ydelsesbaserede pensionsordninger.

Siden 2007 er der indført en incitamentsordning for direk-
tørerne og en bredere lederkreds, hvor bonusaflønningen
gøres afhængig af opnåelsen af konkrete målsætninger,
der fastsættes individuelt samt af graden af opfyldelse af
økonomiske målsætninger. For at fremme en langsigtet
adfærd er der for direktionen indført en treårig ordning, der
tillige er baseret på individuelle målsætninger, For ingen af
direktørerne vil denne treårige incitamentsordning kunne
udgøre mere end 18 måneders løn.

Risikostyring

CPH har valgt at strukturere arbejdet med risikostyring
efter de internationale anbefalinger fra COSO (Committee
of Sponsoring Organizations of the Tradeway Commision),
som omhandler risikostyring: "Enterprise Risk Management —
Integrated Framework”. CPH har udviklet en Enterprise Risk
Management model, hvor CPH's væsentlige risici løbende
kvantificeres, Modellen gør det muligt at vurdere hændel-
sernes konsekvenser for CPH, hvilket indgår i den løbende
risikostyring. CPH's risikostyringsaktiviteter og identifikation
af væsentlige risici omtales særskilt i årsrapporten.

Revision

På generalforsamlingen i marts 2009 valgte bestyrelsen at
anbefale generalforsamlingen at lade CPH blive revideret af
PricewaterhouseCoopers (PWC). Revisionsplan og -honorar
drøftes mellem bestyrelse, direktion og revisor.

Audit and Corporate Governance Committee vurderer årligt
revisors uafhængighed og kompetence samt fremkommer

1003256EogSN71613

Mr ÆT ÆT E s

med forslag til valg af revisor til bestyrelsen. Bestyrelsen har
instrueret direktionen om aftale for levering af ikke-revisi-
onsydelser i overensstemmelse med de retningslinjer, der er
gældende i Danmark for bevarelse af revisors uafhængighed.

I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten gennemgår
bestyrelse, direktion og revisor regnskabspraksis på de

væsentligste områder samt de foretagne regnskabsmæs-

sige skøn. Herunder vurderes hensigtsmæssigheden af den
valgte regnskabspraksis.

Delårsrapporter (kvartalsrapporter) aflægges efter IAS 34.
Resultatet af revisionen af årsrapporten, review af delårs-
rapporter samt revisors observationer og konklusioner
vedrørende selskabets interne kontroller dokumenteres i
revisionsprotokollen, der forelægges for Audit and Corporate
Governance Committee og for bestyrelsen.

Hovedelementerne i CPH's interne kontrol- og
risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabs-
aflæggelsesprocessen

De interne kontrolsystemer i koncernen samt ledelsens
retningslinjer herfor evalueres kontinuerligt og eventuelle
væsentlige afvigelser herfra og ændringer hertil behandles
i Audit and Corporate Governance Committee.

CPH er fokuseret på stærk risikostyring og intern kontrol i
forbindelse med aflæggelse af regnskaber, Koncernens risiko-
styring og interne kontroller i forbindelse med aflæggelse
af regnskaber er designet med henblik på at styre, snarere
end at eliminere, risikoen for fejl og mangler i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen. CPH har lagt det internationalt
anerkendte COSO |-framework til grund for sit arbejde
med risikostyring og interne kontroller i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.

Kontrolmiljø

De overordnede politikker, procedurer og kontroller på
væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelses-
processen fastlægges i finansafdelingen og godkendes
af direktionen og komiteen. Grundlaget herfor er en klar
organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisati-
ons- og attestationsprocedurer samt funktionsadskillelse.

 

oueuaaob a3elod1o) / Sulunolagqsasjope1 / 6007 Hoddesseusaduoy ”

 

 

uOn

jog uoddessieus

20

[I
i

2

3ueusan0ob aJje1od1o) ; Sujulalegses;apon

Komiteen vurderer mindst en gang om året såvel organisa-
tionsstrukturen og bemandingen på væsentlige områder,
herunder inden for områder i forbindelse med regnskabs-
aflæggelsen.

På baggrund af de overordnede politikker, procedurer med
videre har CPH's finansafdeling udarbejdet en række detal-
jerede politikker, procedurer og interne kontroller (inklusive
minimumskrav til forretningsgange, interne kontroller, funkti-
onsadskillelse, afstemninger, godkendelse, autorisation,
attestation, regnskabspraksis, intern og ekstern rapportering
med videre), en treasury- og finanspolitik (fastlæggelse af
"lines", "limits" og modparter med videre), en skattepolitik
og en it-sikkerhedspolitik.

De vedtagne politikker, procedurer med videre vurderes
kontinuerligt, blandt andet i forbindelse med udarbejdelse
af det interne månedsregnskab.

CPH's compliance afdeling overvåger overholdelse af relevant
lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom
til komiteen.

Risikovurdering
Udvalget foretager årligt en overordnet risikovurdering af
risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen samt
tiltag med henblik på at styre henholdsvis eliminere og/eller
reducere risiciene.

Komiteen tager stilling til risikoen for besvigelser og til de
foranstaltninger, der skal tages for at reducere og/eller
eliminere disse risici. Endvidere vurderes den daglige ledelses
mulighed for at tilsidesætte kontroller og for at udøve
upassende indflydelse på regnskabsaflæggelsen.

Beslutning om tiltag med henblik på reduktion og/eller elimi-
nering af risici baseres på en vurdering af væsentlighed og
cost/benefit— analyser. De væsentligste risici i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen fremgår af note 1 til årsregnskabet
om væsentlige valg og vurderinger i regnskabspraksis samt
væsentlige regnskabsmæssige skøn (se side 74).

Kontrolaktiviteter

Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen.
Målet med kontrolaktiviteterne er at sikre, at de udstukne
politikker, procedurer med videre overholdes samt rettidigt at
forebygge, opdage og rette eventuelle fejl og mangler med
videre, Kontrolaktiviteterne omfatter generelle it-kontroller,
adgangskontroller, automatiske applikationskontroller i de
anvendte it-systemer samt manuelle og fysiske kontroller.

CPH har etableret en formel koncernrapporteringsproces,
der omfatter udarbejdelse af budgetter og månedlig rappor-
tering inklusive afvigelsesrapporter (i forhold til budget
og sidste år) med kvartalsvis ajourføring af skøn for året.
Rapporteringen omfatter udover resultatopgørelse, balance
og pengestrømsanalyse tillige noter og supplerende oplys-
ninger vedrørende vurdering af performance og opfyldelse
af vedtagne mål (Key Performance Indikatorer med videre).

Udarbejdelse af månedsrapporter er baseret på en meget
systematisk tilrettelagt proces med afslutning af bogholderi,
periodisering, indregning og måling, controlling og afstem-
ning af alle væsentlige regnskabsposter og konti med videre
samt afvigelsesforklaring i forhold til budget og sidste år.

CPH's regnskabsvæsen, koncernrapportering og udarbejdelse
af rapporter, controlling med videre udføres af en central
finansfunktion baseret på et SAP ERP system omfattende
CPH og dattervirksomheder (alle i Danmark). Bogføringen
vedrørende hotelaktiviteterne og parkeringsaktiviteterne
varetages af to særskilte regnskabsfunktioner, der control-
les hver måned af CPH og revideres årligt af PwC/KPMG.

Informations- og kommunikationsprocesser

CPH har vedtaget en informations- og kommunikationspo-
litik, der blandt andet overordnet fastlægger kravene til den
eksterne finansielle rapportering i overensstemmelse med
lovgivningen og forskrifterne herfor. CPH lægger vægt på,
at gældende oplysningsforpligtelser overholdes, samt at de
afgivne oplysninger er dækkende, fuldstændige og præcise.

Indenfor de rammer, der gælder for børsnoterede virksom-
heder, har CPH tilrettelagt en åben kommunikation blandt
andet med henblik på at sikre, at nøglepersoner kender
koncernens væsentligste risici og interne kontroller i forbin-

 

 

 

delse med regnskabsaflæggelsen, samt at den enkelte
medarbejder til stadighed rettidigt har relevante informa-
tioner til rådighed for at kunne udføre opgaverne.

Informationssystemerne indrettes med henblik på at sikre, at
CPH til stadighed kan rapportere troværdigt og kontrollere
med henblik på effektivt at styre koncernen operationelt,
finansielt.og i overensstemmelse med gældende lovgivning
og forskrifter. Informationssystemerne indrettes også således,
at de med tilhørende systemmæssige og manuelle kontroller
effektivt og hensigtsmæssigt kan dokumentere kontroller
og afvigelser i forhold til mål og politikker.

Overvågning af det interne kontrolsystems
effektivitet

Det interne risikostyrings- og kontrolsystem skal løbende
overvåges, kontrolleres og kvalitetssikres for at sikre, at
det er effektivt. Overvågningen sker ved løbende og/eller
periodiske vurderinger og kontroller på relevante niveauer i
organisationen. Omfanget og hyppigheden af de periodiske
vurderinger afhænger primært af risikovurderinger herfor
og effektiviteten af de løbende kontroller. Ved periodiske
vurderinger anvender CPH i visse tilfælde eksterne konsulen-
ter (revisorer) med særlig ekspertise indenfor dette område.

Eventuelle svagheder, kontrolsvigt, afvigelse fra politikker
med videre eller andre væsentlige afvigelser rapporteres

1003256EogSN71614-

 

op i organisationen i overensstemmelse med de interne
politikker. Svagheder, mangler og/eller overskridelser
rapporteres til direktionen. Væsentlige forhold rapporteres
tillige til komitéen.

” De generalforsamlingsvalgte revisorer rapporterer eventuelle

væsentlige svagheder i koncernens interne kontrolsystemer
i forbindelse med regnskabsaflæggelseprocessen i revisions-
protokollatet til komitéen og bestyrelsen.

Bestyrelsen og komitéen overvåger, at direktionen effektivt
reagerer på eventuelle svagheder og/eller mandler, samt at
aftalte tiltag i relation til styrkelse af risikostyring og interne
kontroller i relation til aflæggelse af regnskaber implemente-
res som planlagt. Direktionen følger op på implementering
af kontroller til imødegåelse af konstaterede svagheder.

 

gueusaan0b ajezod1o) / Sulujssegsesjeps] / GOQT ModdelsseudsSIU ON

 

 

 

DiISIy / Sunnosagqsos]epa7 7 8007 uoddessseussDuoy

46

Risici

Risikostyring

Risikostyring i Københavns Lufthavne baserer sig på danske
og internationale anbefalinger omkring god selskabsledelse,
herunder anbefalingerne fra COSO og Komiteen for god
Selskabsledelse.

Kontinuerlig identifikation og kvantificering af risici samt
vurdering af hændelsernes sandsynlighed og konsekvens
gør det muligt for CPH at forholde sig til og styre de risici,
der er kritiske i relation til værdiskabelsen i CPH.

Risikoprofil
' Væsentlige risici efter implementering af kontroller og
: risikoafdækning i

Konsekvens
Høj

Safety (flyulykker) Trafikudvikling (samfund)

Security (terror) Flyselskaber

It-nedbrud Myndighedskrav

Adgang til finansiering

Takster

Rente Trafikafvikling

Valuta Passagerflow

Koncessioner og udlejning
Lav
Lav Sandsynlighed Høj

CPH's risikovillighed er fastlagt under hensyntagen til den
pågældende risikos tilknytning til CPH's kernekompetencer.
Risici, der knytter sig til aktiviteter, der ikke hører til CPH's
kernekompetencer, søges som udgangspunkt afdækket i
markedet.

Strategiske risici

De strategiske risici er de væsentligste for CPH's langsigtede
performance, men vurderes generelt at have en begrænset,
kortsigtet konsekvens.

Luftfartsbranchens strukturelle ændringer
Udviklingen i luftfartsbranchen har skabt en øget konkur-
rence for SAS, der er det største flyselskab i Københavns
Lufthavn. SAS bidrog med 44,0 procent af trafikindtægterne
i Københavns Lufthavn i 2009 (2008: 46,0 procent).

SAS' tætte rutenet ud af København primært til europæi-
ske destinationer har væsentlig betydning for Københavns
Lufthavns status som trafikalt knudepunkt i Nordeuropa.

I februar 2009 offentliggjorde SAS en ny strategiplan ”Core
SAS” blandt andet med fokus på forretningsrejsende og
det skandinaviske hjemmemarked, en række nedskærin-
ger og en ny kapitaltilførsel, For CPH betød planen mindre

nedskæringer i rutenettet, Københavns Lufthavn er fortsat
SAS” primære hub til europæiske og interkontinentale
destinationer.

En række andre flyselskaber blandt andet Cimber Sterling,
Norwegian, transavia.com, easyJet og airberlin har i løbet af
2009 øget deres aktiviteter i Københavns Lufthavn betyde-
ligt og flere af disse har etableret fast base i København.
De nævnte flyselskaber samt andre lavprisselskaber udgør
20,8 procent af trafikken i Københavns Lufthavn (2008:
17,9 procent). Luftfartsbranchen er præget af betydelig
priskonkurrence, hvilket har betydning for de enkelte
selskabers finansielle udvikling og dermed også for risiko-
billedet for CPH.

Med flyselskaber og andre samarbejdspartnere arbejder
CPH for at etablere de bedst mulige rammer for flyselskaber
og passagerer med henblik på at tilbyde et fleksibelt trafik-
knudepunkt, et attraktivt sæt af europæiske og oversøiske
destinationer såvel som faciliteter, der er attraktive for alle
rejsetyper.

| 2009 blev trafikken reduceret med 8,4 procent i forhold
til 2008. Fra 2010 forudses en vækst i trafikken igen ud fra
forventningen om en positiv vækst i samfundsøkonomien
samt et stigende udbud af destinationer i 2010 understøttet
af antallet af udbudte sæder på flyene.

For flyselskaber, samarbejdspartnere og CPH vil det fortsat
være en udfordring at få tilfredsstillende resultater ud af
den pt. stadig krisepåvirkede situation i de kommende år.

Samfundsøkonomiske og politiske ændringer
Aktivitetsniveauet i CPH er afhængigt af de generelle
samfundsøkonomiske konjunkturer. Stigende/faldende
samfundsøkonomisk aktivitet vil derfor også kunne påvirke
passagertallet i lufthavnene positivt/negativt, jævnfør
omtalen ovenfor.

Trafikindtægter udgør 53,6 procent af de samlede indtægter
i CPH i 2009 (2008: 53,8 procent).

For perioden 2006-2008 blev CPH's takster samlet set
reduceret med 1 procent, hvor CPH også dækkede alle
omkostninger til nye myndighedskrav på sikkerhedsområdet
i henhold til en frivillig aftale med flyselskaberne.

Med virkning fra 1. april 2009 blev taksterne reguleret af
Statens Lufthavnsvæsen (SLV) for en etårig periode. Taksterne
steg generelt 4,2 procent pr. 1. april 2009.

 

 

Under en ny reguleringsmodel fra oktober 2009 indgik
flyselskaberne og CPH (under tilsyn af SIV) medio 2009
en ny frivillig 5Y-årig aftale vedrørende takstfastsættelse
fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2015. Ud over en ændret
takststruktur indebærer aftalen uændrede takster frem til
31. marts 2011, hvorefter taksterne vil stige med forbru-
gerprisindekset plus 1 procent pr. år.

Risikoen for trafikindtægterne vil såfedes primært hidrøre
fra udviklingen i trafikken (antallet af passagerer) i forhold
til den for aftaleperioden anvendte prognose.

Internationale investeringer

I forbindelse med CPH's internationale aktiviteter i Mexico og
Storbritannien har CPH søgt at maksimere det risikojusterede
afkast ved primært at påtage sig risici på de områder, hvor
CPH besidder kernekompetencer.

Operationelle risici

CPH påtager sig en række operationelle risici, som er
relateret til forretningens drift, CPH's konkurrenceevne og
særegenhed er i væsentligt omfang bestemt af den måde,
hvorpå selskabets hovedprocesser afvikles.

Af samme årsag er de operationelle risici, som knytter sig
til hovedprocesserne, meget væsentlige for kundernes
oplevelse af lufthavnen samt for mulighederne for fortsat
værdiskabelse i CPH.

De operationelle risici kan have betydning for selskabets
kort- og langsigtede performance, men de fleste operatio-
nelle risici vurderes ikke at have afgørende indflydelse på
selskabets evne til at opfylde de strategiske målsætninger.

Trafikafviklingsprocessen

Fra CPH's side gøres alt for at hindre alle former for drifts-
forstyrrelser, hvilket er centralt for flyselskabernes og passa-
gerernes tilfredshed med Københavns Lufthavn. På trods af
indsatsen må visse driftsnedbrud betegnes som uundgåelige,
herunder vejrrelaterede driftsforstyrrelser. Beredskabet er
dimensioneret med henblik på, at aflysninger og forsinkelser
holdes på et minimum.

Passagerernes sikkerhed er en ultimativ prioritet. Af samme
årsag består en væsentlig del af ressourceindsatsen i CPH af
opgaver relateret til safety, security og miljø, Til trods herfor
eksisterer risikoen for flyulykker og terror.

CPH's indsats på safety, security og miljøområdet er meget
omfattende, hvorfor sandsynligheden for sådanne hændelser

1003256EogSN71615

 

vurderes at være meget lille. Safety og security kontrolleres
kontinuerligt af SLV. CPH har et tæt: samarbejde på alle
områder med SLV, politiet og miljømyndighederne.

Som en del af den samlede risikostyring har CPH afdækket
en række risici gennem et omfattende forsikringsprogram.

Passagerflowet
En effektiv og serviceorienteret afvikling af passagerflow
er vigtig for passagerernes oplevelse af lufthavnen, Trods

en fokuseret planlægning vil der i bestemte perioder være

flaskehalse ved blandt andet check-in, og sikkerhedskon-
trollen, sidstnævnte hovedsageligt som følge af ændrede
sikkerhedskrav. '

Ventetid ved check-in søges begrænset gennem planlægning
og et løbende samarbejde med handlingselskaberne og
flyselskaberne blandt andet om øget anvendelse af elektro-
nisk check-in. Samtidig søges bagageflowet optimeret ved
løbende forbedring af de tekniske faciliteter.

Koncessioner og udlejning

I forbindelse med CPH's indgåelse af koncessionsaftaler og
udlejning af lokaler og arealer med videre ses en række
kontraktrelaterede risici, Risiciene søges begrænset ved
hjælp af udbud, kreditvurdering, juridisk bistand ved indgå-
else af kontrakter, garantier, kontraktstyring og opsigelse
af kontrakter samt kontinuerlig opfølgning og dialog med
koncessionærer og lejere.

Udviklingen i koncessionsindtægter er generelt meget
relateret til udviklingen i flytrafikken. ”

Finansielle risici

CPH's finansielle risici styres centralt. Principperne og
rammerne for den finansielle styring godkendes som
minimum en gang årligt af bestyrelsen. For yderligere infor-
mation se note 23 side 92-97 vedrørende finansielle risici.

DISIY / GuU1U31995357OpST 7 6007 HoddessspUseDUON

47

 

UONeULOJuU: J840)e NINA V / Suiuyelagsos|sp> i / 6007 hoddessset

48

 

Aktierelateret information

CPH's aktie indgik i hele 2009 i NASDAQ OMXSs nordiske
Large Cap segment. Segmentet Large Cap udgøres af de
selskaber, der har en børsværdi på EUR 1 mia. eller mere.

IR-politik

Det er CPH's IR-politik at tilbyde et vedvarende højt informa-
tionsniveau gennem aktiv og åben dialog med aktionærer,
investorer og øvrige stakeholdere om CPH's målsætning,
udvikling og forventning til fremtiden.

Aktien

Pr. 31. december 2009 udgjorde aktiekapitalen i CPH
nominelt DKK 784.807.000, fordelt på 7.848.070 aktier å
DKK 100 pr. stk. Der er kun én aktieklasse i CPH, og ingen
aktier har særlige rettigheder.

Aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med
fondskoden ISIN DK0010201102. Omsætningen af aktien
udgjorde i regnskabsåret 2009 46 tusinde stk., hvilket svarer
til 0,6 procent af den samlede aktiekapital eller gennem-
snitligt 183 aktier pr. børsdag. Omsætningens samlede
kursværdi svarede til DKK 47,4 mio. Københavns Lufthavnes
markedsværdi var DKK 9,6 mia. ved regnskabsårets udløb
mod DKK 8,8 mia. året før.

Aktionærer
CPH havde pr. 31. december 2009 i alt 3.750 navnenote-
rede aktionærer. '

1 2005 besluttede CPH's bestyrelse at anvende 26.000 stk.
aktier af beholdningen af egne aktier til etablering af en
ny medarbejderaktieordning. Selskabets medarbejdere blev

Aktionæroversigt (pr. 31. december 2009)

Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD) Guss. 53,7%
NA International S.å.r.l. (NAISA)ssssncceverrrereereernvereee 3,9%
Den Danske Stat…….u.u.dsssvesveseresvessennrassesen sanne ensnnnne 39,2%
Udenlandske, private og institutionelle investorer … 1,8%
Danske, private og institutionelle investorer... 1,4%

CAD er 50/50 ejet af de to fonde MAp og Macquarie
European Infrastructure Fund III (MEIF3). NAISA er ejet af
MAp. MAp ejer således 30,8 procent af aktierne i CPH via
indirekte og direkte aktiebesiddelse.

MAp og MEIF3's ejerskab til aktier i CPH er nærmere beskre-
vet i note 21 vedrørende Nærtstående parter.

Ledelsens aktiebeholdning pr. 31. december 2009

Bestyrelse

Keld Elager-Jensen: 15 aktier (15 aktier ultimo 2008)
Stig Gellert: 15 aktier (15 aktier ultimo 2008)

Ulla Thygesen: 15 aktier (15 aktier ultimo 2008)

Direktion .
Brian Petersen: 0 aktier (0 aktier ultimo 2008)
Peter Rasmussen: 15 aktier (15 aktier ultimo 2008)

Der er ikke udstedt hverken optioner eller warrants til
medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Aktiebesiddelser over 5 procent .

Følgende aktionærer besad mere end 5 procent af aktie-
kapitalen den 24. februar 2010: Copenhagen Airports
Denmark ApS (CAD) og Den Danske Stat.

Opkøbsprogram

CPH har ikke erhvervet egne aktier siden generalforsam-
lingen i marts 2009. Ved årets udgang besad CPH ingen
egne aktier. ' .

 

 

 

 

 

   

 

 

 

Udbyttepolitik.

Det er CPH's mål at skabe værdi for aktionærerne. Et vigtigt |

element i denne forbindelse er at opretholde en effektiv og
fornuftig kapitalstruktur, der kan finansiere de forretnings-
mæssige og investeringsmæssige behov.

Væsentlige kontrakter

I tilfælde af at ejerforholdene og kontrollen over or CPH ændrer
sig, har selskabet en række aftaler, der kan bringes til ophør,
Vedrørende aftaler om kreditfaciliteter beskrives de i note
23, Finansielle risici.

IR-aktiviteter 2009

1 2009 kunne aktionærerne og andre interesserede finde

opdateret information om CPHSs finansielle udvikling på
www.cph.dk. Endvidere udkom der i 2009 to numre af
CPH's aktionærnyhedsbrev — CPH News. I lighed med 2009
vil årsrapporten i 2010 være tilgængelig digitalt på www.
cph.dk.

Peer Group
CPH følger løbende kursudviklingen i i andre børsnoterede

. lufthavne. På www.cph.dk kan udviklingen i aktiekursen

sammenholdes med aktiekursudviklingen for lufthavnene
i Wien, London, Frankfurt, Zårich, ASUR og Macquarie
Airports.

Analysedækning
På grund af CPH's ejerstruktur følger ingen analytikere
CPH-aktien. '

1003256B0gsN 71616

Finansielle aktiviteter

 

 

 

T Fondsbørsmeddelelser 2009 TT ]

 

29-10-2009:  Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S for
perioden 1. januar — 30. september 2009

29-10-2009: Finanskalender 2010
14-09-2009: Ny takstaftale for Københavns Lufthavn

13-08-2009:  Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S for
perioden 1. januar — 30. juni 2009

13-08-2009: Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte

27-04-2009:  Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S for
perioden 1. januar til 31. marts 2009

26-03-2009: Ordinær generalforsamling afholdt i Københavns
Lufthavne A/S

11-03-2009: Indkaldelse til Københavns Lufthavne A/S' ordinære
generalforsamling

16-02-2009; Meddelelse om køncernårsrapport for 2008

  

[ "Finansielle aktiviteter 2010 — — me FE — . i j

24-02-2010: Regnskabsmeddelelse f for 2009

i 22-03-2010: Ordinær generalforsamling 2010
| 26-03-2010: Udbetaling af udbytte for 2009

29-04-7010:  Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2010
10-08-2010:  Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2010

 

28-10-2010:  Regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2010

 

i 5007

s%

s

UONeWJsOJU Jade MSDN / Guuaesogsasts

49

MOdd BASA UA BIUON

 

 

 

fokus på CPllssss
bestræbelser på at reducere energiforbruget ver
reducere vores eget energiforbrug; ler fo

 

 

Redegørelse for

samfundsansvar — CSR

Københavns Lufthavn er en vigtig del af samfundet i det
sydlige Skandinavien. Tilgængeligheden, vækstmulighederne
og arbejdspladserne i Danmark og Øresundsregionen er
afhængige af, at Københavns Lufthavn kan fastholde og
udbygge positionen som Nordeuropas vigtigste knudepunkt.
Samtidig skal Københavns Lufthavn også forvalte sit ansvar
i en branche, som belaster miljøet, og som globalt står for
cirka to procent af den samlede CO,-udledning. Lokalt
arbejder CPH med at reducere støj, forurening og energi-
forbrug, og at CPH skal være en sikker og engagerende
arbejdsplads. Dette brede sociale ansvar tager CPH meget
alvorligt, og det præger derfor de strategiske prioriteringer
og de daglige beslutninger i virksomheden.

2009 var et år i klimaets tegn. Da København i december
var vært ved FN's klimakonference, COP15, var det dels en

star logistisk opgave for Københavns Lufthavn, men også en -

lejlighed til at sætte fokus på det arbejde CPH gennemfører
for at mindske CO,-udledningen. Budskaberne kunne ses
i lufthavnen under overskriften ”CO,OL Travel” og omfat-
tede blandt andet oplysninger om Københavns Lufthavns
aktiviteter for at reducere energiforbruget og den vellykkede
indsats for at gennemføre mere end 95 procent af alle starter
som ”grønne starter”,

"Ud over nærværende CSR-redegørelse udarbejder CPH en

særskilt miljørapport. Fra 2010 vil CPH udarbejde en særskilt
CSR-rapport, der blandt andet vil omfatte miljøforhold.

Miljøarbejdet i CPH har været i fokus i flere årtier, og
selskabet har siden 1998 udgivet en særskilt miljørapport,
der redegør for miljøforhold og miljøforbedringer i Køben-
havns Lufthavn. Miljørapporten er publiceret på selskabets
hjemmeside og kan rekvireres ved henvendelse til CPH's
miljøafdeling.

Ny CSR-strategi i CPH

For CPH har CSR traditionelt været fokuseret på miljø
(herunder støjforhold, luftkvalitet og spildevand) samt
medarbejderforhold (personalepolitik og arbejdsmiljø). I
erkendelse af at virksomhedens sociale ansvar er ganske
bredt, fastlagde CPH ved udgangen af 2008 en samlet
strategi for arbejdet med CSR i 2009-2011. Strategien har
fire fokusområder:

. Medarbejderforhold: Medarbejdernes sikkerhed, sundhed
og trivsel vægtes højt hos CPH. Derfor vil dette være i fokus
ide kommende år. Nøgleordene skal være samarbejde
og "Vi skal sige det, vi gør, og gøre det, vi siger”.

==

2, Klima og energi: CPH vil nedbringe CO,-udledningen fra
driften af lufthavnen. Mere end 80 procent af Københavns
Lufthavns samlede CO,-udledning stammer fra elforbru-

1003256EogSN71617

get. Derfor vil der i de kommende år være fokus på at
identificere energibesparende tiltag i drift og bygninger,
indsatser for holdnings- og adfærdsændringer blandt
medarbejderne med videre,

3, Indkøb: CPH foretager hvert år indkøb for over DKK 1,1
mia. Det er langtfra ligegyldigt, hvilke forhold produk-
terne er fremstillet under, samt hvilken miljøbelastning
de udgør i løbet af deres livscyklus. CPH vil fokusere på
et styrket samarbejde og mere tydelige krav til selskabets
leverandører.

4,Samfundsforhold: Lufthavnens rolle i samfundet som
arbejdsgiver og juridisk-enhed samt forholdet til statslige
organer, sammenslutninger og lokalgrupper, politikere og
NGO'er vil fortsat være en del af kernen i CPH's ansvar.

CPH har desuden,en politik for bekæmpelse af korruption
i forretningsstrategien og forretningsaktiviteterne. Denne
politik indgår som en del af CPH's interne regelsæt for
samhandel med kunder, leverandører og interaktion med
interessegrupper og personer i øvrigt. Det er CPH's vurdering,
at selskabet har relevante interne retningslinjer og interne
kontroller til undgåelse af korruption, og at risikoen for
korruption i øvrigt er meget begrænset.

I det følgende redegøres for CPH's CSR-politik og retnings-
linjer herfor, samt for hvordan CPH omsætter denne politik
til handling. Endvidere omtales CPH's vurdering af, hvad
der er opnået som følge af selskabets arbejde med CSR i
regnskabsåret. Afslutningsvist omtales CPH's forventninger
til arbejdet fremover.

Medarbejderforhold

Medarbejdere .
Medarbejderne er CPH's vigtigste ressource, og CPH vil
fortsat søge at tiltrække de bedste medarbejdere, CPH
ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med engagerede,
ansvarlige og ambitiøse medarbejdere. Derfor inddrages
medarbejderne i et samarbejde omkring virksomhedens
værdier og omkring arbejdsmiljøet. Det sociale ansvar i
personalepolitikken bygger på CPH's værdier: ”kundefo-
kus, respekt, ansvarlighed og værdiskabelse” - i hverdagen
kaldet KRAV.

Værdierne blev fastlagt i løbet af 2008 i et samspil mellem
ledelse og medarbejdere. 12009 har CPH's forskellige afdelin-
ger fortsat arbejdet med at bruge værdierne i dagligdagen.

Både i forhold til hvad værdierne specifikt betyder for den
enkelte afdeling, på tværs af virksomheden og i forhold til

 

HS) - Jeasuespunjwes JOj aSJoJØDSPOY 7 Sutuiodogsasiap3] / 6007 Moddesszgu4a3u0y,

51

 

HS — Jensuespunjwes 10j asjaJøbap9y / Sujuzresagsestapa7 / 6007 koddesieusabuon

52

eksterne samarbejdspartnere og kunder. Med den gradvise
indarbejdelse af værdierne i hele virksomheden er KRAV nu
blevet referencerammen for kulturen i CPH.

Arbejdsmiljø

For at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for de flere end
22.000 medarbejdere i Københavns Lufthavn er der i 2009
igangsat et måleprojekt, som har til formål at kortlægge
luftkvaliteten på flyforpladserne. Luftkvaliteten bliver målt
mellem Finger A og B, hvilket giver CPH et billede af luftkva-
liteten i et arbejdsmiljømæssigt perspektiv.

Måleprojektet er en del af arbejdet i en tværgående
styregruppe, Luftkvalitet Apron, som sammen med 3F og
på tværs af virksomhederne i lufthavnen prioriterer og
gennemfører initiativer for at forbedre luftkvaliteten. Styre-
gruppen blev nedsat i 2007 på CPH's initiativ, Måleprojektet
gennemføres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

I Luftkvalitet Apron beskæftiger man sig blandt andet med
rådgivning omkring miljøvenligt handlingsgrej, såkaldt
"grønt grej” — om muligt eldrevet. Kravene til ”grønt grej”
er defineret af styregruppen, som også har mulighed for
at skærpe dem, hvis der er behov for dette. Andelen af
grønt grej i lufthavnen er stigende. I begyndelsen af 2008
var der 47 procent grønt grej, og den seneste registrering
i april 2009 viste, at omtrent 60 procent af materiellet,
som benyttes airside, kan klassificeres som grønt grej.
Også CPH's sluk-motoren kampagne satte i 2009 fokus
på luftkvaliteten i lufthavnen.

CPH måler også luftkvaliteten ved lufthavnens hegn med
henblik på at vurdere lufthavnens påvirkning af naboområ-
derne. Disse målinger foretages også af DMU, og måledata
kan som noget nyt følges online på DMU's hjemmeside
www,dmu.dk

Udvikling og trivsel

Ud over KRAV som grundlag for kulturen og personalepo-
litikken ser CPH også et socialt ansvar i forhold til medar-
bejderudvikling og -tilfredshed. Lederudvikling er ligeledes
højt prioriteret, da CPH igennem den daglige ledelse kan
omsætte strategi og vision. Med gratis sundhedsforsikring,
motionsfaciliteter og sund kantinemad tager CPH et ansvar

for medarbejdernes helbred. | afsnittet Medarbejderforhold
på side 37-39 redegøres for CPH's fokus på netop disse
forhold.

Interne energitiltag

For at fremme miljø-, energi-, og klimaarbejdet yderligere
har CPH iværksat en række interne tiltag, der har til formål
at inddrage medarbejderne i ideudvikling af, hvordan CPH
bedst muligt kan mindske energiforbruget. Blandt andet
har CPH i 2009 opstillet ”miljøtræer” i kantinerne, hvor
medarbejderne har kunnet hænge ressourcebesparende
ideer op. Endvidere har der været afholdt en ”klimaquiz”,
hvor CPH-medarbejdere havde mulighed for at besvare
klimaspørgsmål og vinde miljørigtige præmier. Med disse
tiltag sikrer CPH en højere grad af medarbejderinvolvering
i det fremadrettede arbejde mod at blive en grønnere
lufthavn.

Klima og energi

Klima og energi

CPH tager ansvar for at reducere udledningen af CO,, både
for så vidt angår de aktiviteter, CPH har direkte kontrol
over, og dem selskabet har mulighed for at påvirke. CPH
har lagt sig fast på et mål for reduktion af CO,, som er
sammenfaldende med Danmarks nationale forpligtelse efter
Kyotoprotokollen og den europæiske byrdefordelingsaftale.
Som følge heraf fastsatte CPH i 2007 en målsætning om,
at elforbruget i Københavns Lufthavn inden år 2012 skal
være mindsket med 10 procent i forhold til 2007 — svarende
til elforbruget i 1.100 danske boliger. Vejen til at nå disse
mål er blandt andet identificering og implementering af
energibesparende projekter, evaluering af ny teknologi
samt forøget medarbejderinddragelse.

Grønne starter

CPH benytter ”grønne starter” i bestræbelserne på at
nedbringe CO,-udledningen: Hver dag giver Naviair, der har
ansvaret for trafikafviklingen i dansk luftrum, 95 procent
af alle startende fly tilladelse til at afvige fra standardpro-
ceduren og gennemføre en "grøn start”, når de letter fra
Københavns Lufthavn. Flyene stiger uafbrudt til optimal
flyvehøjde og drejer hurtigere ind på den planlagte rute,

 

 

 

 

 

Derved spares både tid, brændstof og CO, i forhold til en
konventionel startprocedure, hvor flyet stiger gradvist og
følger standardruter.

Afvigelsen fra standardproceduren lader sig gøre som følge
af Københavns Lufthavns beliggenhed ved Øresund med
vand til tre sider. I de fleste andre europæiske lufthavne
er man på grund af geografiske forhold med bymæssig
bebyggelse til flere sider nødt til hovedsageligt at benytte
nogle få, faste startruter og lade flyene stige gradvist til
forskellige flyvehøjder. .

På årsbasis sparer flyene i Københavns Lufthavn cirka 10.000
ton brændstof og adskillige millioner kroner — samt miljøet
for mindst 32.000 ton CO, ved hjælp af denne procedure.
Det viser en analyse fra den europæiske samarbejdsorga-
nisation for flyvesikringstjenesterne, Eurocontrol. Endvidere
benytter CPH også ”grønne landinger”, hvor flyet svæver
langsomt ned. Dette er på samme vis med til at mindske
CO0,-udledningen. '

CPH Swift og grundvandskøling

I 2009 er det blevet besluttet at opføre CPH's nye lavpris-
facilitet, CPH Swift, som en decideret lavenergibygning.
Energiforbruget i den kommende bygning bliver det halve
af, hvad lovgivningen pt. foreskriver for nye bygninger
opført i Danmark.

12009 igangsatte CPH den konkrete planlægning af et større
grundvandskøleanlæg, som på fire år vil kunne reducere
elforbruget til køling af bygninger i terminalkroppen med
80 procent. Det nye anlæg vil desuden sikre, at-CPH efter-
lever kravet om udfåsning af freon-køleanlæg inden 2015.

CPH Swift bliver sammen med Finger D og bagagesorte-
ringsanlægget de første brugere på dét nye grundvands-
køleanlæg, som vil blive placeret ved Kystvejen i området
mellem parkeringsanlæggene P15 og P17, I dette område
er det muligt at indvinde salt grundvand til formålet uden
at drikkevandsressourcerne påvirkes, Den eneste varmefor-
syning til CPH Swift vil blive udført med en varmepumpe
tilsluttet CPH's nye grundvandskøleanlæg. '

1003256EogSN71618

LED og lysstyring

Der er blevet indført LED-belysning på udvalgte installationer
på baneområder og i terminalområder, som vil reducere
Københavns Lufthavns elforbrug med ca. 200.000 kWh,
svarende til en reduktion på 100 tons CO, årligt. LED-lyskilder
er stadigvæk relativt dyre, og derfor er.det fortrinsvis instal-
lationer: med høje vedligeholdelsesomkostninger, som er
blevet opprioriteret; hvilket betyder, at LED- D-lyskildens lange
levetid kommer til sin ret.

Desuden har de drka 20 installationer i terminalområdet,
som er udstyret med dagslysstyring, været udsat for et duelig-
hedscheck. Alle installationer er blevet checket for at sikre,
at de tænder og slukker ved de forudsatte dagslysniveauer.

Rulletrapper

Alle lufthavnens rulletrapper og rullefortove er i løbet af
2009 blevet gennemgået for at undersøge, om indførelse
af behovsstyring via radar, timere med videre kan hænge
sammen rent økonomisk, såfremt elbesparelsen skal
finansiere arbejdet. 30 af de cirka 60 anlæg er i den forbin-
delse enten blevet justeret eller gennemgribende renoveret.
Renoveringen har på hvert anlæg medført besparelser på
10-40 procent af det eksisterende elforbrug svarende til
100.000 kwh årligt. -

Kemikalier

CPH søger løbende at forbedre vilkårene for brug af de op
mod 600 kemikalier, der i øjeblikket forefindes i virksomhe-
den. Der foreligger krav til en lufthavn omkring nødvendig
brug af kemikalier, blandt andet til at sikre, at start- og
landingsbaner er fuldt ud operationelle i frostvejr, idet brug
af for eksempel salt ikke er tilladt, da det kan skade flyene.

CPH hæfter sig her ved den sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssige påvirkning, således at der skal foretages
en vurdering af produktet samt arbejdsbetingelser for
produktet, inden der træffes beslutning om indkøb af et
nyt kemiprodukt. Herunder vurderes det, om det er muligt
at finde et produkt, der er mindre farligt — uanset om det
vil medføre en merudgift for CPH. Arbejdsmiljøafdelingen
inddrages altid i forbindelse med indkøb af.nye kemikalier.

45D - Jeasuespungwes Jog asjezøbapoy / Suluyelogses]japan / 6007 Moddessaeusa3uoy

 

 

HS) — sensuespunjwes 10; 35|34Ø6ap9Y / Gulu1a2ogsas;3p37 / 6007 Hoddesleuseduoy

54

 

Indkøb

Leverandørforhold

Med årlige indkøb for mere end 1,1 mia. kr. er det naturligt,
at CPH er opmærksom på leverandørforholdene, CPH tager
stilling til, hvilke forhold produkterne er fremstillet under, og
hvilken miljøbelastning de udgør. CSR-indsatsen har i 2009
haft fokus på leverandørforholdene omkring forbrugsvarer
og tjenesteydelser.

Hos CPH foregår ethvert samarbejde med leverandører på
et forsvarligt etisk grundlag. På denne baggrund er der
udarbejdet en rammeaftale, der indebærer, at leverandøren
blandt andet skal sikre, at der ikke anvendes børnearbejde,
ligesom leverandøren skal sikre, at der ikke anvendes eller
drages fordel (direkte eller indirekte) af tvangsarbejde.
Endvidere skal leverandøren respektere ligestilling uanset
køn, race og religion. Der skal ydermere foreligge bevis for,
at leverandøren respekterer den enkeltes ret til at oprette
og være medlem af en lovlig fagforening. Leverandøren
skal på denne måde have en formuleret arbejdsmiljø- og
personalepolitik for ansættelserne inden for de ydelser, som
rammeaftalen omfatter. Leverandøren skal på opfordring
fra CPH eller kundernes anmodning orientere om deres
politikker. Fremadrettet vil der i høj grad også blive arbejdet
ud fra en overordnet, livscyklusorienteret CSR-politik for
indkøb til projekter og anlæg.

Screening af leverandører og samfundsengagement
På denne baggrund screener CPH alle leverandører efter
ovenstående risikokriterier, og der arbejdes videre med de
opstillede rammer og for at få skærpet politikkerne. Allerede
nu er visse tiltag specificeret og implementeret; når CPH
eksempelvis indkøber strømforbrugende produkter, skal
det tilstræbes, at disse er så energieffektive som muligt.
Leverandøren skal for tilbudte produkter oplyse elforbrug
målt ud fra gældende branchestandarder på forlangende
fra CPH. Leverandøren er på samme vis forpligtet til efter
anmodning fra kunderne eller CPH at fremsende opdaterede
oplysninger om energiforbrug.

Samfundsforhold

Samfundsengagement

Fra infrastruktur, over miljøforhold til samarbejde med
organisationer er CPH en vigtig del af lokalsamfundet,
nationen, og det internationale samfund, I 2009 har CPH
sat fokus på regionens konkurrenceevne, herunder særligt
markedsføring og fortsat infrastrukturudbygning. Disse
fokusområder vil blive udviklet og intensiveret i 2010.

Markedsføring af regionen

CPH spiller en afgørende rolle i udviklingen af erhverv og
turisme i hovedstadsregionen. En stærk og tilgængelig
lufthavn gavner hele Øresundsregionen og Danmark — ikke
kun hovedstadsregionen, CPH indgår derfor i et nyt regionalt
samarbejde til gavn for hele det danske samfund.

CPH lægger vægt på et tæt samarbejde med de vigtigste
aktører om markedsføringen af København — og hele
Øresundsregionen — som destination i byer og regioner.
CPH er centralt placeret i arbejdet med oprettelse af en
ruteudviklingsfond. Fonden skal støtte markedsføringen af
Danmark på de destinationer, hvor der etableres nye ruter
eller hyppigere frekvens til og fra København. Flere forbin-
delser skaber en bedre tilgængelighed til hele regionen, og
dermed gunstigere vilkår for virksomheder og for turistbran-
chen. Når CPH engagerer sig i regionens konkurrenceevne
og markedsføring, sker det således for at understøtte vækst
og arbejdspladser.

Infrastruktur

CPH har i 2009 arbejdet med lokale og nationale myndighe-
der for en fortsat forbedring af infrastruktur og mobilitet i
regionen. Det er en forudsætning for udvikling af regionen,
at infrastrukturen binder landsdelene sammen og derved
sikrer bedre integration i Øresundsregionen. En forbedret
infrastruktur vil samtidig øge Københavns Lufthavns optage-
område fra cirka fire til cirka seks millioner mennesker, hvilket
vil være nødvendigt for at kunne opretholde rollen som
internationalt trafikknudepunkt og for at kunne konkurrere
med andre europæiske storlufthavne om tiltrækning af nye
flyselskaber og etablering af flere ruter.

CSR fremadrettet i CPH

CPH formulerede i 2008 de overordnede rammer for,
hvordan selskabet strategisk ønskede at arbejde med CSR.
12009 har CPH arbejdet videre med handlingsplaner, og der
vil i 2010 være fokus på kontrol- og governanceelementer
samt på at ajourføre samtlige politikker i et CSR-perspektiv.

Fremadrettet vil der — ud over fortsatte konkrete initia-
tiver — blive fokuseret på ajourføring og opstramning af
CSR-relevante politikker, indarbejdelse i governance og
kontrol samt dokumentation og rapportering. Arbejdet
med det sociale ansvar vil være en integreret del af CPH's
virksomhedsstrategi og vejen mod at blive verdens bedste
lufthavn for passagerer og flyselskaber.

 

DETS NES: i ring, grønne starter, LED-lys, grundvands-
køling såmt rulletrapper og -fortove, der kun kører,
r brug for dem. Det er nogle af de grønne

blee le
Br: sim plementerer for leve op til vores
e energiforbruget med

 

;
:
i fg
Je
” p)
vr
vå
ii
"Fi
Å.

 

 

Øer em
ARN nn,

 

 

U95J9JÆ sag / Guulo299s2s73p2] / 6007 ModdessseussDuoy

56

Bestyrelsen

Henrik Gurtler

Bestyrelsesformand, adm. direktør — født

1953

« Uddannet cand.polyt., kemiingeniør fra
Danmarks Tekniske Universitet 1976

« Forskningskemiker i Novo Nordisk 1977

» Projektleder/koordinatør i Enzymes R&D
1981-84, afdelingsleder samme sted
1984-86 og funktionschef samme sted
1986-91

« Direktør for personaleservice i Novo Nordisk
1991-92 og direktør for Human Resource
Development samme sted 1992-93

« Direktør for health care production i Novo
Nordisk 1993-95 og koncerndirektør,
medlem af koncerndirektionen med særligt
ansvar for corporate staff 1996-2000

s Siden 2000 adm. direktør i Novo A/S

+ Formand for bestyrelsen i Novozymes A/S

e Formand for bestyrelsen i COWI A/S

» Medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk A/S

+ Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 2002 og formand siden
2004

Max Moore-Wilton
Bestyrelsesformand for MAp — født 1943
+ Bestyrelsesformand for MAp siden 2006

+ Bestyrelsesformand for Sydney Airport
Corporation Limited

« Bestyrelsesformand for Airport Council
International (AC)

« Var før april 2006 bestyrelsesformand og
adm, direktør for Sydney Airport Corporation
Limited

«| 1996 var Max Moore-Wilton Executive of
the Prime Minister and Cabinet

e Blev udnævnt til Companion in the General
Division of the Order of Australia i 2001

« Max Moore-Wilton har haft en række
poster som enten bestyrelsesformand eller
bestyrelsesmedlem i større australske eller
statslige virksomheder

e Næstformand for bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden marts 2007.

Kerrie Mather

Adm. direktør for MAp — født 1960

+ Adm, direktør for MAp siden 2002

ø Medlem af bestyrelsen i Sydney Lufthavn,
Bruxelles Lufthavn og Københavns Lufthavn

« Tidligere medlem af bestyrelsen for lufthavn-
ene i Rom, Birmingham og Bristol

+ 16 års tidligere erfaring inden for erhvervs-
rådgivning, hovedsageligt inden for akkvisi-
tioner, virksomhed og økonomi med særlig
fokus på lufthavnssektoren

» Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden januar 2006

Luke Kameron

Chef for Aviation, MAp — født 1973

+ Har siden 1999 rådgivet og arbejdet for
Ansett Airlines, Sydney Lufthavn, Bruxelles
Lufthavn og Københavns Lufthavn

« Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 27. marts 2008

Martin Stanley

Chef for Macquarie Capital Funds in

Europe — født 1963

s Frem til sin ansættelse hos Macquarie i juli
2004 var Martin Stanley direktør for TXU
Europe Group plc, hvis hovedforretningsom-
råde er energi

Adm. direktør for Macaquarie European

Infrastructure Fund siden 2005
… Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 25. marts 2009

Martyn Booth

Chef for MAp London — født 1950

+ Har arbejdet for MAp siden 2000

e Var involveret i at etablere lufthavnsvirksom-
heden i London, herunder købet af lufthavn-
ene i Bristol og Birmingham i 2001, og
senere lufthavnene i Rom, Sydney, Bruxelles
og København

+ Har arbejdet inden for lufthavnsbranchen
siden 1981, hvor han kom til BAA og var
Finance Director i Heathrow Airport, General
Manager of Privatisation og Corporate
Strategy Director

+ Har en Honours degree i økonomi og var
økonomisk rådgiver i det britiske finansmini-
sterium fra 1976 til 1981

» Direktør i Bruxelles Lufthavn

+ Tidligere medlem af bestyrelsen i Køben-
havns Lufthavne i 2006

Medarbejdervalgte
repræsentanter i bestyrelsen

Keld Elager-Jensen

Elektriker — født 1955

« Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1996

« Tillidsrepræsentant for elektrikerne i Teknisk
Terminalservice og Teknisk Bagageservice,
Københavns Lufthavne A/5

« Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 2003

Stig Gellert

Brandmand — født 1965

s Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1988

s Tillidsrepræsentant for overenskomstansatte
brandmænd

« Næstformand i Brand og Rednings lokale
samarbejdsudvalg

+ Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 2007

Ulla Thygesen

Vagtfunktionær — født 1968

- Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1995

« Tillidsrepræsentant for vagtfunktionærerne i
Security, SVO

- Næstformand i Fællesklubben

« Næstformand i Security's lokale samarbejds-
udvalg

« Medlem af bestyrelsen i Københavns
Lufthavne A/S siden 2007

 

 

 

Henrik Gurtler .…. Max Moore-Wilton Kerrie Mather

 

Luke Kameron Martin Stanley Martyn Booth

 

Keld Elager-Jensen Stig Gellert Ulla Thygesen

1003256EogSN71620

UaS[aLÅjsog / Suujolegsas|3p37 / 6007 Moddelssguleauoy

 

 

Uuauoyyelq / Bujulasagsosiepot / 5007 Woddesssgeuse2uoy

58

Direktionen

 

Brian Petersen

Brian Petersen
Adm. direktør — født 1961

«+ MBA, John E. Anderson Graduate School of
Management, UCLA, 1988, BA Copenhagen School
of Economics and Business Administration, 1986

» Brand Manager og Assistant Brand Manager, Procter
& Gamble, UK og Skandinavien, 1988-1992

+ Marketing Director, Procter & Gamble, Tyskland,
1992-1995, Marokko 1995-1999, Geneve
1999-2003

+ Retail Manager, Procter & Gamble, Geneve,
2003-2004

+ General Manager, Procter & Gamble, Kina,
2004-2007

+ Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1. juli 2007

+ Formand for bestyrelsen i Københavns Lufthavne
Hotel- og Ejendomsselskab A/S

+ Formand for bestyrelsen i Copenhagen Airports
International A/S

« Medlem af bestyrelsen for Center for Ledelse
+ Medlem af Dlå's hovedbestyrelse

Peter Rasmussen

Peter Rasmussen
Vicedirektør, koncernsekretariatet — født 1949

s Cand. jur. 1978
+ Ansat i Trafikministeriets departement 1978-86

+ Fra 1986 direktionssekretær og derefter
sekretariatschef i det daværende Københavns
Lufthavnsvæsen

+ Fra 1990 sekretariatschef og fra 1995 underdirektør i
Københavns Lufthavne A/S

. Siden 2000 vicedirektør i Københavns Lufthavne
AS med ansvar for koncernsekretariatet samt
koncernjura, miljø og kvalitetsstyring

+ Formand for bestyrelsen i Airport Coordination
Denmark A/S

« Medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavnes
Hotel- og Ejendomsselskab A/S

+ Medlem af bestyrelsen i Copenhagen Airports
International A/S

 

 

 

 

 

 

 

En attraktiv lufthavn skaber flere rejsemuligheder
 for-passagererne. Derfor er Københavns Lufthavn i
- konstant udvikling, og vi klipper hele tiden snoren til
nye lufthavnsoplevelser — til gavn for både passagerer
og flyselskaber. Dee

 

 

 

 

L

i

.1003256EogSN71622

Indholdsfortegnelse

  
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 

Koncernregnskab

Resultatopgørelse M...esesesersersersereberererere nerne rre renerne rarere erne rrer te rrrnnee beer Eske asse

Totalindkomstopgørelse …..........sseessssesesssrerseresseenenersnenn anken nn ts nn raser

Balance M.ussevesvevevsvessuesedssas stak sk MEMEL SSR EE ERE E ER ER EL EEE RER ER AREA REELLE ERE ELSE E REESE ELLE REESE LEE EDEr Er rer r ener rr rer

Pengestrømsopgørelse sMssssssrssssssrssssserikerseer renerne renere rene rr ener err nerne renter rener rer renerne erne

Egenkapitalopgørelse esserne ket akerrerr eter b LEES ELSA ESS EE LES E LEE ESKE LEES ESKE EEK SELE LEE ELSE EL EEEE LE LEE ERE ELEESE

Noter
1. Regnskabspraksis…...ssvessreerererrerrerrrrrerererr renees eres rsensnan ennen ane se arsen ees MANA LESS S LER KEEL E LENE EEK SEERE REE ELLE LEE EELEEE
2 Særlige forhold............usssseusanessssssresstkt sk E NELS REEL ELLE SEE SERS LER EEEELER EDEL ERE ENE renee re rr rr
3. Segmentoplysninger M..sscsseeesssrerrrrerererererernseersersennee NUDE EEN ELE LEES LES ELEE ELLE LEES LEE SEERE ELLE E TELE E DELSE EELELE ENE LEES SEL ERE
4. Omsætning 2.sscsererrerrerrererrrrsersessrs tests ERE NERE ELERS ER EE ELLERS E ESSENS VØENUEEMESEEKEEN ANSER SL EKS E EKS EE DERE E HELE VER DES E SEES LEGE
5. Andre driftsindtægter ..........susssnersaserastrs kassens bbE SEERE LEES E ERE LER EE ET ER DE LE ER LSE E REDET DELENE KLEE E renen ner r rese er skarer rer
6 Eksterne omkostninger …...verrrerereserrreererers rer kerner kk ERE E ER EK EK RE ELERS EE LEES EE USE E ENS E ELLLER LEES ESS ASTE SELEN ELLE ERSRE
7 - Personaleomkostninger ….......sseesseseresrreserernsnsnese nens enn Es E ERE ER EES LAbGA NESAS SEERE SEERE SSR LEE ER TEE TELE DEER TEE TELTE EDE SE
8 Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver ….G…..sessessserrrssrrereresererseresererserrerrrrrrer nsten rr
9. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat

10 Finansielle indtægter 1..2..0ssssusesesassseessesessnentsanenene renere ns sene rt esse teten enes snarere renere rr E rr renerne

11. Finansielle omkostninger …..

12. Skat af årets resultat .…...[.[.[.[.. u

13. Immaterielle anlægsaktiver

14. Materielle anlægsaktiver .2rccesesresrereersesessten sneen eneste SAR ELSE LEES E LES EE SEE LES E SEEREN ENE LE REE LEE ER ESSEN ES ERE ERE E REE E DEDE

15. Kapitalandele i associerede virksomheder …...sssserssesrrsersrrnenenererterer rener ererte renerne

16 Andre finansielle anlægsaktiver MM. ussel

17. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser... MMA AMME L ELSE SE ELMER ASE M ESME ENES SEERE REE LER ERE ERE EE LE SE TELE REED LE LESEEES

18 Kreditinstitutter 1…...W.Xu.u.X.u.dessnereear ener nnnesansre braser terne Eee EF EE EEEEEPE ERE:

19. Anden gæld 2....ussssesesessnsrersseter tres ersten renerne serene renere enker arenaen

20. Økonomiske forpligtelser ….......nseererereersesteesestte sete tE LE NELS LE LESS REEL LENE ES ELE RELSE SMS ERE EE ER E REE E REESE EEN E ENES ELENE

21... Nærtstående parter ….WuXu.u.u.uudsesssesassessssrss raset st ELEE SELE KEEL ELLEN KLEE LER ELSE LEDELSE EEE REESE EET EVE LEE ELEE LEE REELLE LEE EET LE

22. Koncession til drift af lufthavne og takstregulering …....M….…..evesserreseresererereeereenene rener erere enes enes snakkes ss ERE R ELSE S ELSE LES

23 Finansielle risici 4 seeerereserersesssrsresesenenssene neden nnss nunne annan sn absas

24. Indbetalt fra kunder :

25. Udbetalt til personale, leverandører med videre

26. Renteindbetalinger med videre —Å(Å.[.[|.[1.1.[1.[1.[|.[.1.[1. benene

27. Renteudbetalinger med videre 1(..........usessressrsssesssseteresereserese nere rern ener rs ennee

28 Efterfølgende begivenheder…...........ssssrsereeserrerereereer renter renerne e nerne erne serene sans snen era seressessnarrnngee

29. Kapitalforhold og EPS .......seseeeserserrereneseresasssne eres enesgene

30  Dattervirksomheder og associerede virksomheder

2

asjaubayojspjoypu] / geY54591 ABS U OD; /

61

OGT HOdTEJSALMDSUOY

 

 

asjuøfdojeynsay / geysubasusaDu0y / 5007 HoddelsseulaJuon

62

Resultatopgørelse

 

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008
Note
Trafikindtægter 1.566,3 1.675,9
Koncessionsindtægter 725,8 807,0
Lejeindtægter 251,7 243,1
Salg af tjenesteydelser med videre 379,0 387,5
3,4 Omsætning 2.922,8 3.113,5
5 Andre driftsindtægter 1,2 0,7
6 Eksterne omkostninger 481,9 582,1
7 Personaleomkostninger 923,7 911,7
8 Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver 471,1 392,8
Driftsresultat 1.047,3 1.227,6
9 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat 14,3 -37,3
10 Finansielle indtægter 20,0 20,7
11 Finansielle omkostninger 262,1 184,7
Resultat før skat 819,5 1.026,3
12 Skat af årets resultat 205,2 271,0
Årets resultat 614,3 755,3
29 Resultat pr. aktie å DKK 100 (EPS basic and diluted) 78,3 96,2

EPS er udtrykt i DKK

 

Totalindkomstopgørelse

 

1. januar - 31. december

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008
Note
Årets resultat 614,3 755,3
15 Valutakursregulering af kapitalandele i associerede virksomheder 6,0 -12,3
Regulering af investering i associerede virksomheder 8,5 -
15 Regulering af investering i associerede virksomheder
vedrørende sikringstransaktioner - 18,5
Årets værdiregulering af sikringstransaktioner -180,0 110,6
Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til
finansielle poster i resultatopgørelsen 28,4 -62,9
12 Skat af anden totalindkomst 37,9 -11,9
Anden totalindkomst 99,2 42,0
Totalindkomst for året i alt 515,1 797,3

 

1003256EogSN71623

.35J91Øbd0]SWOYPUNEJOL / GEYSUGaILUBOUON / 6007 UoddezsaeuseDuoy

63

sSuejeg / geysubasusaduoy / 6907 WoddessJeuseduoy

64

Balance

 

Aktiver pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008

Note
ANLÆGSAKTIVER

13 Immaterielle anlægsaktiver i alt 187,5 153,3

14 Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 3.925,2 3.586,6
Investeringsejendomme 164,3 164,3
Tekniske anlæg og maskiner 2.549,5 2.334,4
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 427,8 368,3
Materielle anlægsaktiver under udførelse 404,5 914,4
Materielle anlægsaktiver i alt 7.471,3 7.368,0
Finansielle anlægsaktiver

15 Kapitalandele i associerede virksomheder 145,6 158,3

16 Andre finansielle anlægsaktiver 0,1 3,0
Finansielle anlægsaktiver i alt 145,7 161,3
Anlægsaktiver i alt 7.804,5 7.682,6
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender

17 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 300,6 284,9
Andre tilgodehavender 21,5 17,3
Periodeafgrænsningsposter 53,3 41,0
Tilgodehavender i alt 375,4 343,2
Likvide beholdninger 450,2 43,1
Omsætningsaktiver i alt 825,6 386,3
Aktiver i alt 8.630,1 8.068,9

 

Balance

 

Passiver pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 . 2008

Note |
EGENKAPITAL
Aktiekapital 784,8 784,8
Reserve for sikringstransaktioner -23,9 89,8
Reserve for valutakursregulering -27,8 -33,8
Overført overskud 2.457,5 2.354,7
Egenkapital i alt 3.190,6 3.195,5
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

12 Udskudt skat 870,0 809,4

18 Kreditinstitutter 3.480,8 2.159,2

23 Anden gæld 443,0 262,8
Langfristede forpligtelser i alt 4.793,8 3,231,4
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

18 Kreditinstitutter . 9,1 957,2
Modtagne forudbetalinger fra kunder 125,7 104,7
Leverandører af varer og tjenesteydelser 217,7 194,2

12 Selskabsskat 6,4 168,5

19 Anden gæld 267,0 209,5
Periodeafgrænsningsposter 19,8 7,9
Kortfristede forpligtelser i alt 645,7 1.642,0
Forpligtelser i alt 5.439,5 4.873,4

8.630,1 8.068,9

 

Egenkapital og forpligtelser i alt

20 Økonomiske forpligtelser

21 Nærtstående parter

22 Koncession til drift af lufthavne og takstregulering
23 Finansielle risici

28 Efterfølgende begivenheder
29 Kapitalforhold og EPS
30 Dattervirksomheder og associerede virksomheder

1003256EogSN71624

guejeg / gedj;subo4U4D3UON / 6007 Hoddelsseusaauoy

65

asjuøbdoswønsabuag / Geysubasus39u9y / 6007 Moddessaeussauon

66

Pengestrømsopgørelse

 

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008
Note
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
24 Indbetalt fra kunder 2,.872,0 3.056,6
25 Udbetalt til personale, leverandører med videre -1.320,3 -1.494,5
Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat 1,551,7 1.562,1
26 Renteindbetalinger med videre 9,0 11,5
27 Renteudbetalinger med videre -291,7 -151,3
Pengestrømme fra ordinær drift før skat 1.269,0 1.422,3
12 Betalt selskabsskat -285,1 -90,2
Pengestrømme fra driftsaktivitet 983,9 1.332,1
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver -594,3 -836,9
Salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver 1,2 2,5
Udlodning fra associerede virksomheder 41,6 10,4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -551,5 -824,0
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Afdrag på gæld med lang løbetid -8,7 -
Optagelse af gæld med lang løbetid 1.846,6 -
Afdrag på gæld med kort løbetid -2.343,2 -1.676,3
Optagelse af gæld med kort løbetid 1.000,0 2.515,6
Betalt udbytte -520,0 -1.336,1
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -25,3 -496,8
Årets ændring i likviditet 407,1 11,3
Likvide beholdninger ved årets begyndelse 43,1 31,8
Likvide beholdninger ved årets udgang 450,2 43,1

 

 

 

Egenkapitalopgørelse

 

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

DKK mio.
Reserve for — Reserve for
sikringstrans-  valutakurs- Overført
Aktiekapital — aktioner regulering overskud I alt

Egenkapital pr. 1. januar 2008 784,8 54,0 -21,5. 2.917,0 3.734,3
Egenkapitalbevægelser i året: '

Totalindkomst for året 35,8 123 "773,8 797,3
Udbetaling af udbytte . " -1.336,1 — -1,336,1
Egenkapitalbevægelser i alt … 35,8 -12,3 -562,3 "538,8
Egenkapital pr. 31. december 2008 784,8 89,8 "33,8 2,354,7 3.195,5

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse for angivelse af hvilke reserver, der er disponible for udlodning. Udbytte pr. åktie er
beregnet i hoved- og nøgletalsoversigten side 13. I overført overskud indgår forslag til udbytte på DKK 260,0 mio. Foreslået udbytte pr. aktie
udgør DKK 33,1. På baggrund af halvårsresultatet blev der pr. 12. august 2008 udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 423,4 mio., sva-
rende til. DKK 54,0 pr. aktie. Udbetaling af udbytte i 2008 består af udbytte vedrørende 2007 på DKK 912,7 mio. samt udlodningen i august
på DKK 423,4 mio. Oplysninger om kapitalforhold fremgår af Aktierelateret information s, 48-49,

 

 

 

Egenkapital pr. 1. januar 2009 784,8 89,8 -33,8 2.354,7 3.195,5
Egenkapitalbevægelser i året:

Totalindkomst for året -113,7 60 622,8 515,1
Udbetaling af udbytte -520,0 -520,0
Egenkapitalbevægelser ialt -113,7 6,0 102,8 -4,9
Egenkapital pr. 31. december 2009 784,8 -23,9 "27,8. 2.457,5 3.190,6

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse for angivelse af hvilke reserver, der er desponible for udlodning. Udbytte pr. aktie er
beregnet i hoved- og nøgletalsoversigten på side 13. I overført overskud indgår forslag til udbytte på DKK 354,3 mio. Forslået udbytte pr.
aktie udgør DKK 45,1. På baggrund af halvårsresultatet blev der den 13. august 2009 udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 260,0 mio.,
svarende til DKK 33,1 pr. aktie. Udbetaling af udbytte i 2009 består af udbytte vedrørende 2008 på DKK 260,0 mio. samt udlodning i august
på DKK 260,0. Oplysninger om kapitalforhold fremgår af Aktierelateret information s. 48-49. '

1003256EogSN71625

asjesøbdojendeyuaf3 / geysubatuseduoy / 6007 Hoddessåeus3au 0)

67

 

Å9JON / GeysuBazul2IU0OY / 6007 Wodde:såguss3u0y

68

Noter

 

1. Regnskabspraksis

Grundlag for regnskabsaflæggelsen
CPH er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret
på NASDAQ OMX.

Koncernregnskabet for CPH er aflagt i overensstemmelse
med International Financial Reporting Standards (IFRS), som
er godkendt af den europæiske union (EU) og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

De yderligere danske oplysningskrav fremgår af IFRS-
bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven
samt de af NASDAQ OMX udstedte regler.

Koncernregnskabet overholder tillige IFRS, som udstedt af
IASB (International Accounting Standards Board).

Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne
WS, er aflagt efter årsregnskabsloven (ÅRL).

Ændring i anvendt regnskabspraksis, herunder
præsentation

Den anvendte regnskabspraksis, herunder præsentation,
er uændret i forhold til 2008 bortset fra nedenstående.

CPH har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret
IAS 1 (ajourført 2007) "Præsentation af årsregnskaber”,
IAS 23 (ajourført 2007) ”Låneomkostninger” samt IFRS 8
"Driftssegmenter”.

Ud over JAS 23 har de nye regnskabsstandarder og fortolk-
ningsbidrag ikke påvirket indregning og måling. IAS 1 og
IFRS 8 medfører alene ændringer i regnskabsopstillingerne
og noterne. Sammenligningstal er tilpasset.

IAS 1 har ændret præsentationen af de primære opgørelser.
Standarden giver mulighed for præsentation af totalind-
komstopgørelsen i en samlet opgørelse (en totalindkomst-
opgørelse) eller to opgørelser (en resultatopgørelse og en
totalindkomstopgørelse, der viser årets resultat og indtægter
der indgår i anden totalindkomst). Desuden skal ejerrela-
terede egenkapitalbevægelser præsenteres i en særskilt
egenkapitalopgørelse. I årsrapporten har CPH valgt at vise
totalindkomstopgørelsen i to opgørelser.

IAS 23 kræver, at låneomkostninger fra både specifik og
generel låntagning vedrørende opførelse eller udvikling af
kvalificerede aktiver (immaterielle aktiver, materielle aktiver
og investeringsejendomme med længere opførelsestid,
der måles til kostpris), indregnes i kostprisen for sådanne

aktiver, Standarden har betydning for en del af de immate-
rielle og materielle anlægsaktiver under udførelse, der
indgår i balancen. Der er i 2009 aktiveret DKK 14,4 mio.
renteomkostninger vedrørende en række igangværende
anlægsprojekter, der er påbegyndt efter 1. januar 2009..

IFRS 8 kræver, at koncernens segmentrapportering tager
afsæt i de interne driftssegmenter, hvor aktiviteterne
overvåges på produkter/services eller geografiske områder.
Driftssegmenter er de segmenter, som kommer til udtryk
i den ledelsesrapportering, som den øverste operationelle
ledelse anvender til ressourceallokering og resultatopfølg-
ning. I modsætning hertil krævede IAS 14 en opdeling på
forretningsmæssige og geografiske segmenter. CPH har
valgt at reklassificere visse leverancer og services samt de
tilhørende anlægsaktiver med videre. Dette med henblik på
at få en mere præcis inddeling af disse aktiviteter i relation
til deres forretningsmæssige og ledelsesmæssige placering
i CPH og i overensstemmelse med ny intern rapportering.
Sammenligningstal er tilpasset.

De øvrige af IASB ikrafttrådte standardændringer i 2009
omfatter IFRS 1, 2, 4, 7, IAS 32 og 39 samt fortolkningsbi-
drag IFRIC 12-18 samt de årlige forbedringer til gældende
IFRS og fortolkningsbidrag. Implementering af disse har
ikke haft effekt for CPH.

Nyeste vedtagne regnskabsstandarder

IASB har den 31. januar 2010 udsendt følgende nye

regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, som vurderes

at kunne have relevans for CPH:

« Ændringer til IAS 24 om oplysning vedrørende nærtstå-
ende parter som træder i kraft for regnskabsår der starter
1. januar 2011 eller senere

+ De årlige forbedringer til gældende IFRS, som medfører
mindre ændringer til en række af standarder, som er
trådt i kraft 1. januar 2010

IAS 24 og de årlige forbedringer til IFRS er endnu ikke
godkendt af EU. AS 24 vil blive analyseret nærmere.

De øvrige af IASB udsendte, men for CPH irrelevante
standardændringer omfatter: IFRS 1, 2, 3, 9 samt IAS 1, 27,
32 og 39 samt fortolkningsbidraget IFRIC 19. Ændringerne
er ikke godkendt af EU.

Generelt

Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i det
historiske kostprisprincip. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet nedenfor.

 

 

Konsolideringspraksis

Årsrapporten omfatter moderselskabet Københavns Lufthav-
ne A/S samt virksomheder, hvori moderselskabet direkte
eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne
eller på anden måde har kontrol over virksomhederne

.dattervirksomheder). Virksomheder, hvori CPH besidder

under 50 procent af stemmerettighederne og ikke har
kontrol, men udøver betydelig indflydelse, betragtes som
associerede virksomheder.

Der er ved sammendraget foretaget eliminering af koncern-
interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser,
udbytter og mellemværender samt realiserede og urealise-
rede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder. ”

CPH's koncérnårsrapport er udarbejdet på grundlag af
regnskaber for moderselskabet og dattervirksomhederne,
De regnskaber, der er anvendt til brug for CPH's koncern-
årsrapport, er aflagt i overensstemmelse med CPH's
regnskabspraksis.

Ved køb af virksomheder anvendes overtagelsesmetoden.
De immaterielle anlægsaktiver i de købte virksomheder
som vedrører koncessioner og lignende til at drive lufthavn
indregnes og afskrives over perioder op til 50 år baseret på
en individuel vurdering, herunder koncessionens løbetid.
Det beløb, hvormed kostprisen for den overtagne virksom-
hed herefter måtte overstige CPH's andel i dagsværdien af
nettoaktiverne på overtagelsestidspunktet, indregnes som
goodwill. Goodwill afskrives ikke, men i stedet foretages der
løbende nedskrivningstests og eventuelle værdiforringelser
omkostningsføres.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i
koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet, Solgte
eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede
resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammen-
ligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede eller solgte
virksomheder.

Omregning af beløb i fremmed valuta

CPH's funktionelle valuta er DKK. Ved udarbejdelse af
årsrapporten er derfor anvendt DKK som måle- og præsen-
tationsvaluta. Andre valutaer end DKK anses dermed som
fremmed valuta.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktions-
dagens kurs. Gevinster og tab, der opstår som følge af
forskellen mellem transaktionsdagens kurs og kursen på

1003256EogSN71626

betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en
finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed
valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til
balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs
og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel post.

Ved omregning af udenlandske datter- og associerede
virksomheders regnskaber omregnes resultatopgørelsen
til gennemsnitlige valutakurser, mens balanceposterne
omregnes til.balancedagens valutakurs. Valutakursregule-
ringer, der opstår ved omregning af de udenlandske virksom-
heders egenkapital primo året samt valutakursreguleringer,
der opstår som følge af omregning af de udenlandske
virksomheders resultatopgørelser fra gennemsnitlige valuta-
kurser til balancedagens valutakurs, indregnes direkte i
anden totalindkomst. . '

Afledte finansielle instrumenter

I forbindelse med CPH's sikring af fremtidige transaktioner
anvendes afledte finansielle instrumenter som en del af
CPH's risikostyring.

Afledte finansielle instrumenter indregnes i balancen til
dagsværdi på transaktionsdagen under posterne Andre
tilgodehavender henholdsvis Anden gæld.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som sikring af værdien af et indregnet
aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatop-
gørelsen sammen med eventuelle ændringer idagsværdien
af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som sikring af forventede fremtidige
transaktioner vedrørende køb og salg i fremmed valuta,
indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i egenka-
pitalen under Reserve for sikringsinstrumenter. Resulterer
den forventede fremtidige transaktion i indregning af ikke-
finansielle aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som
er udskudt via anden totalindkomst, fra egenkapitalen og
indregnes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller forplig-
telsen. Øvrige beløb, som er udskudt under egenkapital,
overføres til resultatopgørelsen i den periode, hvor det
sikrede påvirker resultatopgørelsen.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenland-

 

39JON / GæjsuG24U20DUON / 6007 HoddelsieusaDuoy

JOJON / GeYySUDS2ULBIU ON / 6007 HoddessJeusaDu on

70

 

ske datter- eller associerede virksomheder med en anden
funktionel valuta end CPH's, indregnes direkte i anden
totalindkomst for så vidt angår den effektive del af sikringen,
medens den ineffektive del resultatføres.

Opgørelse af dagsværdi for finansielle instrumenter
Dagsværdien af rente- og valutaswaps beregnes som
nutidsværdien af forventede, fremtidige pengestrømme.
Dagsværdien af valutaterminsforretninger fastsættes ved
anvendelse af forwardkursen pr. balancedagen.

Gæld til Leverandører af varer og tjenesteydelser, Anden
gæld samt Tilgodehavender og Likvider opgøres til saldovær-
di ultimo året, Dagsværdien af øvrige finansielle gældsfor-
pligtelser og finansielle aktiver er opgjort som nutidsværdien
af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger. Som
diskonteringsrente ved nutidsberegningerne er anvendt en
nulkuponrente for tilsvarende løbetider.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som
Kortfristede forpligtelser i det omfang, der ikke er foretaget
betaling heraf.

For megen betalt acontoskat er opført som en særskilt post
under Tilgodehavender.

Rentetillæg og godtgørelser vedrørende skattebetalinger
indgår under Finansielle indtægter eller Finansielle omkost-
ninger.

Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og
årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den
del, der kan henføres til årets resultat og direkte i anden
totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer
hertil. Eventuelle justeringer af skat vedrørende tidligere år
noteoplyses særskilt.

Udskudt skat beregnes på grundlag af de skatteregler og
skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens
lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forven-
tes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge
af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

Udskudt skat opgøres efter den balanceorienterede gælds-
metode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs- og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der foretages
regulering af udskudt skat vedrørende urealiserede koncern-
interne gevinster og tab.

Der beregnes ikke udskudt skat vedrørende kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder, såfremt

aktierne ikke forventes afhændet inden for en kortere
periode.

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen til den værdi,
hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætning omfatter årets trafik-, leje- og koncessions-
indtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af
merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet
med salget, Der henvises til det efterfølgende afsnit om
segmentoplysninger.

Trafikindtægter omfatter passager-, security-, start- og
opholdsafgifter, handling, CUTE afgifter (it-teknologi, der
anvendes i forbindelse med check-in) og indregnes i forbin-
delse med levering af de ydelser, der relaterer sig hertil.

Koncessionsindtægter omfatter omsætningsafhængige
indtægter fra Københavns Lufthavns shoppingcenter, som
indregnes i takt med koncessionshavernes omsætning samt
parkeringsanlæg med videre.

Lejeindtægter omfatter husleje samt arealleje og indregnes
over kontrakternes løbetid.

Indtægter fra Salg af tjenesteydelser med videre omfatter
indtægter fra hotelaktivitet samt øvrige aktiviteter herunder
handicapserviceordningen (PRM), som indtægtsføres i takt
med, at levering af ydelserne finder sted.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af
sekundær karakter i forhold til CPH's aktiviteter, herunder
avancer og tab ved salg af anlægsaktiver.

Eksterne omkostninger
Eksterne omkostninger omfatter administrationsomkost-
ninger samt øvrige omkostninger til drift og vedligeholdelse,

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter lønninger, gager og
pension til CPH's personale samt øvrige personaleomkost-
ninger.

Faste pensionsbidrag under bidragsbaserede ordninger
indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.
For de af Staten udlånte tjenestemænd omkostningsfører

 

 

 

CPH et af Staten årligt fastsat pensionsbidrag, der løbende
indbetales til Staten, '

Tilsagn om pension med videre under ydelsesbaserede
ordninger indregnes ud fra aktuarmæssig opgørelse og
indgår i værdiansættelsen af kapitalandele i associerede
virksomheder.

Leje- og leasingomkostninger

Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver,
hvor CPH har. alle væsentlige risici og fordele forbundet
med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første
indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og
nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved bereg-
ning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne
rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi
for denne. Finansielt leasede aktiver behandles herefter
som CPH's øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitali-
serede leasingforpligtelse indregnes i balancen som gæld,
og leasingydelsens rentedel indregnes i resultatopgørelsen
over kontraktens løbetid.

Alle leasingkontrakter, der ikke anses som finansielle
leasingkontrakter, betragtes som operationel leasing.
Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i
resultatopgørelsen over leasingperioden.

Afskrivninger . .
Afskrivninger omfatter årets afskrivninger på CPH's immate-
rielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat af kapitalandele i associerede virksom-
heder

Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og
måles efter den indre værdis metode i koncernregnskabet.
I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel
af resultat efter skat for året under posten Resultat af
kapitalandele i associerede virksomheder efter skat.

Gevinst og tab ved afhændelse af associerede virksom-
heder opgøres som forskellen mellem salgsprisen og den
regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet
"inklusive goodwill og med fradrag af forventede omkostnin-
ger til salg. Gevinst og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter,
realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, amorti-
sering af realkredit- og andre lån, herunder tilbageførse! af
dagsværdireguleringer af effektiv sikring af lån, tillæg og
godtgørelse under acontoskatteordningen.

1003256EogSN71627

Totalindkomstopgørelsen

CPH præsenterer totalindkomstopgørelsen i to opgørelser.
En resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, der viser
årets resultat og indtægter der indgår i anden totalindkomst.
Anden totalindkomst omfatter valutakursreguleringer,
reguleringer af investering i associerede virksomheder samt
sikringstransaktioner. Skat knyttet til anden totalindkomst
for de enkelte poster vises i noter. '

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver |.

Større projekter, hvor softwaré er en hovedbestanddel,
indregnes som aktiv, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan
dække de tilhørende omkostninger.

Software omfatter primært eksterne omkostninger samt
andre direkte henførbare omkostninger.

Afskrivninger starter ved ibrugtagning af projektet og er
lineære. Afskrivningsperioden udgør 3-5 år.

Materielle anlægsaktiver .
Materielle anlægsaktiver, herunder investeringsejendomme
måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger
direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor
aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne opførte aktiver
omfatter kostprisen direkte omkostninger, der kan henføres
til anlægsaktivet, herunder løn, materialer, komponenter
og arbejde udført af underleverandører. Låneomkostninger
indregnes i kostprisen med virkning fra 1. januar 2009.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret
med eventuel restværdi, Afskrivninger foretages lineært
over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når
aktiverne er klar til brug.

Der foretages ikke afskrivninger på grundværdier.

JOJON / GEYSUGaLUABDUOY / 5007 HOddessseuseJUON

 

åBJON / GeysuboasulsQUON / 6007 uoddessseuss2Uuoyn

72

 

Brugstider for materielle anlægsaktiver:
Grunde og bygninger

Grundforbedringer (kloak mv.) 40 år
Bygninger 80 år
Leasede bygninger 30-40 år
Aptering 5-10 år

Investeringsejendomme

Grundforbedringer (kloak mv.) 40 år
Bygninger 40-80 år
Aptering 5-10 år
Tekniske anlæg (elevatorer mv.) 20 år
Tekniske installationer i bygninger 25 år

Tekniske anlæg

Startbaner, veje mv. (fundament) 80 år
Belægninger ved nyanlæg 10 år
Tekniske installationer på baner 15 år
Tekniske anlæg (elevatorer mv.) 20 år
Tekniske installationer i bygninger 25 år

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

It-anlæg 3-5 år
Energianlæg 15 år
Køretøjer mv. 5-15 år
Inventar 10 år
Hoteludstyr 15-20 år
Securityudstyr 10 år
Teknisk udstyr 10 år
Øvrigt materiel 5 år

Gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver medtages
iregnskabsposten Andre driftsindtægter.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes
efter den indre værdis metode. I balancen indregnes den
forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes regnskabs-
mæssige indre værdi opgjort efter CPH's regnskabspraksis
med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne
gevinster eller tab og med tillæg eller fradrag af resterende
ufordelte positive merværdier.

Aktier i andre selskaber måles til dagsværdi. Dagsværdi
af børsnoterede aktier er kursværdien pr. balancedagen
(salgsværdien). Indtil realisation indregnes kursregulering af
aktier over egenkapitalen. Ved realisation indregnes gevinst/
tab over resultatopgørelsen.

Andre tilgodehavender omfatter dagsværdi af finansielle
instrumenter anvendt til sikring af kapitalandele.

Nedskrivning af aktiver

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle
anlægsaktiver samt finansielle aktiver vurderes mindst en
gang årligt for at afgøre, om der er indikationer på værdifor-
ringelse udover det, som udtrykkes ved afskrivning. Er det
tilfældet, foretages der nedskrivning til aktivets genindvin-
dingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæs-
sige værdi.

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste
værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Er det ikke
muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte
aktiv, vurderes aktiverne samlet i den mindste gruppe af
aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes
en pålidelig genindvindingsværdi.

Den regnskabsmæssige værdi af software under udførsel
vurderes minimum årligt for værdiforringelse og nedskrives
til en lavere genindvindingsværdi over resultatopgørelsen.

Tilgodehavender

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris
med fradrag for eventuel nedskrivning. Nedskrivninger
opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte
tilgodehavender.

Egenkapital

Udbytte, som forventes deklareret for året, oplyses under
egenkapitalen. Udbytte indregnes som en forpligtelse på
tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

Egne aktier indregnes til kostprisen direkte på egenkapitalen
(overført overskud) ved købet. Sælges egne aktier efterføl-
gende, føres et eventuelt vederlag tilsvarende direkte på
egenkapitalen.

Kreditinstitutter

Realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved
låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger. | efterfølgende perioder
måles lånene til amortiseret kostpris, således at den effektive
rente indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Anden gæld

Anden gæld omfatter hovedsageligt forpligtelser til ferie-
penge, skatter og afgifter samt renter, som måles til nominel
værdi. Anden gæld omfatter tillige dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter.

 

 

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter
afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år, som måles til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser omfatter
modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år, som måles til nominel værdi.

.Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser CPH's pengestrømme for året
opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet,
årets forskydning i likvider samt CPH's likvider ved årets
begyndelse og slutning.

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt
indeståender på konti med ingen eller kort bindingsperiode.

Pengestrøm fra driftsaktivitet .
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som indbetalin-
ger fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale,
leverandører med videre reguleret for betalte finansielle
poster samt betalte skatter.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver, herunder køb af virksomheder
samt modtagne udbytter fra associerede virksomheder.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra optagelse og tilbagebetaling af lang- og
kortfristede gældsforpligtelser til kreditinstitutter med videre
samt betalinger til selskabsdeltagere.

Segmentoplysninger
CPH har tre segmenter: Trafik, Kommerciel og International.

Trafik

De aktiviteter og funktioner, som lufthavnene i Kastrup og
Roskilde stiller til rådighed for, at flyselskaberne kan afvikle
flytrafikken, herunder de faciliteter, som passagerernes
trafik gennem disse lufthavne kræver. Disse aktiviteter og
funktioner svarer til de ydelser, som er omfattet af den nye

1003256EogSN71628

BL 9-15, der er beskrevet under note 22. BL 9-15 regulerer
lufthavnstakster.

Kommerciel

De faciliteter og services, som passagerer og andre tilbydes i
lufthavnene, herunder parkeringsfaciliteter, butikker, restau-
rationer, hvileområder, lounges og hotel. Aktiviteterne er i
langt de fleste tilfælde koncessioneret til koncessionstagere.
Endvidere omfatter segmentet udlejning af CPH's bygninger,
lokaler og arealer til eksterne lejere.

International . .
Rådgivning til associerede virksomheder og andre lufthavne.
Rådgivning udføres af Copenhagen Airport International
A/S. Endvidere omfatter segmentet CPH' investeringer i
associerede virksomheder uden for Danmark.

Koncernomsætning i segmenterne omfatter:

Trafik
Passager-, security-, start- og opholdsafgifter samt øvrige
indtægter, herunder handling og CUTE.

Kommerciel

Koncessionsindtægter, lejeindtægter fra udlejning af
bygninger, lokaler og arealer, indtægter fra parkering, hotel-
drift, handicapserviceordningen (PRM) og andre services.

International |. |.
Salg af rådgivningsydelser vedrørende lufthavnsdrift.

Segmenternes driftsresultater omfatter omsætning, der kan
henføres direkte med fradrag for de tilhørende driftsomkost-
ninger. Driftsomkostninger omfatter Eksterne omkostninger,
Personaleomkostninger samt Afskrivninger af immaterielle
og materielle anlægsaktiver.

Segmentaktiver omfatter de anlægsaktiver, som anvendes
direkte i segmentets drift og de omsætningsaktiver, der
direkte kan henføres til segmentets drift, herunder Tilgode-
havender fra salg af tjenesteydelser, Andre tilgodehavender
og Periodeafgrænsningsposter. Fællesudnyttede ejendomme
fordeles til segmenterne baseret på arealanvendelsen på
baggrund af en overordnet vurdering.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt

af segmentets drift, herunder Forudbetalinger fra kunder,
Leverandører af varer og tjenesteydelser samt Anden gæld.

43J0N / GeysUBSJ:UISDUON / 6097 Hoddesssguseduoy

73

18JON / GEYSUGS1U2DDUOY / 5007 ModdesszeusoDuoy

74

 

Væsentlige valg og vurderinger i
regnskabspraksis

CPH's valg af historisk kostpris som basis for måling af de
materielle anlægsaktiver i stedet for måling til dagsvær-
dier har væsentlig betydning for den regnskabsmæssige
opgørelse af resultat og egenkapital. Der henvises til de
ovenstående afsnit om materielle anlægsaktiver og kapitalan-
dele i associerede virksomheder for en nærmere beskrivelse
af CPH's regnskabspraksis.

CPH's vurderinger af om lejeaftaler vedrørende arealer,
lokaler og bygninger regnskabsmæssigt skal klassificeres
som finansiel eller operationel leasing baseres på en helheds-
vurdering. Ved finansiel leasing indregnes et materielt aktiv
og en gældsforpligtelse. Ved klassifikation som operationel
leasing indregnes de løbende lejebetalinger. Der henvises til
ovenstående afsnit om ”Leje- og leasingomkostninger” for
en nærmere beskrivelse af CPH's regnskabspraksis.

CPH's vurdering af hvilke arealer, lokaler og bygninger, der
er investeringsejendomme, baseres på, hvorvidt de skaber
pengestrømme, der i høj grad er uafhængige af CPH's øvrige
aktiver, I denne vurdering er lagt til grund, at CPH har høj
grad af afhængighed mellem den altovervejende del af
aktiverne samt de lovmæssige begrænsninger i udlejning og
salg, der er som følge af forpligtelsen til at drive lufthavnen.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

CPH's skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi
af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som
afhænger af fremtidige begivenheder. Dette indebærer
blandt andet vurderinger af brugstider og restværdier på
materielle anlægsaktiver.

Skøn og de tilknyttede forudsætninger baseres på historisk
erfaring og en række andre faktorer, som ledelsen vurderer
rimelige under de givne omstændigheder. De regnskabs-
mæssige værdier på disse poster fremgår af note 13 og 14.

Ved vurderingen af behovet for nedskrivninger foretages en
række skøn over pengestrømme og diskonteringsfaktorer.

For en beskrivelse af CPH's risici henvises til note 23 vedrø-
rende finansielle risici.

 

 

DKK mio.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note
VÆ Særlige forhold
Inklusive Korrigeret
særlige Særlige for særlige
forhold forhold forhold
2009
3,4 Omsætning 2.922,8 - 2.922,8
Andre driftsindtægter 1,2 - 1,2
— Eksterne omkostninger 481,9 ”6,4 475,5
.Personaleomkostninger 923,7 -35,8 887,9
"EBITDA 1.518,4 42,2 1.560,6
8 Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver 471,1 - 471,1
. EBIT . 1.047,3 42,2 1.089,5
9. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat 14,3 - 14,3
"7 Resultat før renter og skat 1.061,6 42,2 1.103,8
10, 11. Nettofinansieringsomkostninger 242,1 - 242,1
Resultat før skat 819,5 42,2 861,7
12 Skat af årets resultat 205,2 10,6 215,8
Årets resultat 614,3 31,6 645,9
2008
3,4. "Omsætning 3.113,5 - 3.113,5
Andre driftsindtægter 0,7 1,0 1,7
6 Eksterne omkostninger 582,1 -53,1 529,0
.Personaleomkostninger 911,7 -18,0 893,7
EBITDA 1.620,4 72,1 1.692,5
8 Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver 392,8 - 392,8
EBIT 1.227,6 72,1 1.299,7
9 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat -37,3 46,0 8,7
Resultat før renter og skat 1.190,3 118,1 1.308,4
10, 11. Nettofinansieringsomkostninger 164,0 - 164,0
Resultat før skat 1.026,3 118,1 1.144,4
12 Skat af årets resultat 271,0 17,7 288,7
. Årets resultat 755,3 100,4 855,7

 

Se relevante noter for yderligere information.

1003256EogSN71629

JBION / Geysubasusaduoy / 6007 Hoddelsseuseauoy

75

 

Å9JON / GeysubosusoDUoy / 5007 ModdelsseusJæbU 0)

76

DKK mio.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note
3 Segmentoplysninger
Trafik Kommerciel International l alt

2009

Omsætning 1.566,3 1.322,3 34,2 2.922,8
Driftsresultat 191,4 835,2 20,7 1.047,3
Resultat af associerede virksomheder 14,3 14,3
Resultat før renter 191,4 835,2 35,0 1.061,6
Segmentanlægsaktiver 5,005,9 2.652,9 - 7.658,8
Øvrige segmentaktiver 201,2 169,8 4,4 375,4
Kapitalandele i associerede virksomheder 145,6 145,6
Ikke fordelte aktiver 450,3
Aktiver i alt 5.207,1 2.822,7 150,0 8.630,1
Segmentforpligtelser 380,6 244,8 4,8 630,2
Ikke fordelte forpligtelser 4.809,3
Forpligtelser i alt 380,6 244,8 4,8 5.439,5
Anlægsinvesteringer 436,9 172,4 - 609,3
Afskrivninger 315,7 155,4 - 471,1
2008

Omsætning 1.675,9 1.386,5 51,1 3.113,5
Driftsresultat 261,3 930,9 35,4 1.227,6
Resultat af associerede virksomheder -37,3 -37,3
Resultat før renter 261,3 930,9 -1,9 1.190,3
Segmentanlægsaktiver 4.946,9 2.574,4 - 7.521,3
øvrige segmentaktiver 206,0 137,2 - 343,2
Kapitalandele i associerede virksomheder 158,3 158,3
Ikke fordelte aktiver 46,1
Aktiver i alt 5.152,9 2.711,6 158,3 8.068,9
Segmentforpligtelser 242,5 266,4 7,5 516,4
Ikke fordelte forpligtelser 4.357,0
Forpligtelser i alt 242,5 266,4 7,5 4.873,4
Anlægsinvesteringer 636,7 200,2 - 836,9
Afskrivninger 294,5 98,3 - 392,8

Omsætning til CPH's største kunde udgør DKK 844,0 mio. kr. i 2009 (2008: DKK 911,9 mio.) svarende til 28,9
procent af omsætningen (2008: 29,3 procent). Omsætningen vedrører segmenterne Trafik og Kommerciel.
Omsætning til en andenstørste kunde udgør DKK 298,1 mio.kr. i 2009 (2008: DKK 317,9 mio.) svarende til
10,2 procent af omsætningen i 2009 (2008: 10,2 procent). Omsætningen vedrører segmentet Kommerciel.

 

 

DKK mio. 2009 2008
Note '

4 Omsætning

Trafikindtægter

 

Startafgifter 440,3 517,5
Passagerafgifter | 686,2 708,1
Security afgifter 284,0 300,5
Handling 98,5 103,1
Opholdsafgifter, CUTE med videre 8 …, 57,3 —— 46,7
Trafikindtægter i alt . — 1.566,33 . 1.675,9

 

Koncessionsindtægter

 

Shoppingcenter | 512,5 554,0
Parkering ' ' 158,9 196,5
Øvrige koncessionsindtægter ' 54,4 56,5
Koncessionsindtægter ialt ” 725,8 807,0

 

Lejeindtægter

 

 Lejeindtægter fra udlejning af lokaler . 174,3 167,4
Lejeindtægter fra udlejning af arealer 695 67,4
Øvrige lejeindtægter . 7,9 8,3
Lejeindtægter i alt 251,7 243,1

 

Salg af tjenesteydelser med videre

 

 

 

 

Hotelaktivitet . ' 187,7 212,6
Øvrige salg af tjenesteydelser med videre 157,1 123,8
Kommercielle aktiviteter ' 344,8 336,4
Internationale aktiviteter 34,2 51,1
Salg af tjenesteydelser med videre i alt . 379,0 387,5
Omsætning i alt 2.922,8 3.113,5

 

Lejeindtægter vedrørende uopsigelige kontrakter fra lejers side

Indenfor 1 år 295,1 152,4
Mellem 1 og 5 år 256,8 318,6
Efter 5 år | 135,3 224,0

 

Talt ' ” 687,2 695,0

 

Forpagtningsafgift vedrørende minimumsafgift for shoppingcentret, handling med videre er afhængig af akti-
viteten og det er derfor ikke muligt at opgøre en nutidsværdi heraf.

1003256EogSN71630

JDJON / GeysuUbosUISBUO) / 6007 HoddessseulaDuoy

77

 

19JON / GeysuGa1uJe2Uu0N / 5007 Hoddessigusøbuoy

78

DKK mio. 2009 2008

 

Note

 

5 Andre driftsindtægter
Salg af materielle anlægsaktiver 1,2 0,7
Andre driftsindtægter i alt 1,2 0,7

 

I 2008 realiserede CPH et tab på DKK 1,0 mio. vedrørende salg af ejerlejlighed, se forklarende tabel over
særlige forhold i note 2.

 

6 Eksterne omkostninger
Drift og vedligeholdelse 334,7 318,3
Energiomkostninger 57,7 56,5
Administrationsomkostninger 94,1 107,9
Øvrige omkostninger -4,6 99,4
Eksterne omkostninger i alt 481,9 582,1

 

Revisionshonorar til generalforsamlingsvalgt revisor PricewaterhouseCoopers udgør DKK 1,4 mio. (2008: DKK
1,4 mio.). Honorar for andre erklæringer med sikkerhed udgør DKK 0,1 mio. (2008: DKK 0,1 mio.), skatteråd-
givning DKK 0,1 mio. (2008: DKK 0,1 mio,) samt andre ydelser end revision til PricewaterhouseCoopers udgør
DKK 0,4 mio. (2008: DKK 0,5 mio.).

CPH har i 2009 realiseret engangsomkostninger på DKK 6,4 mio, primært vedrørende omstrukturering og
takstregulering (2008: DKK 38,9 mio. vedr. Sterling konkurs samt DKK 14,2 mio. hovedsagligt vedrørende
omstrukturering og takstregulering). Se forklarende tabel over særlige forhold i note 2.

 

 

 

7 Personaleomkostninger

Gager og lønninger 900,1 877,7
Pensioner 73,8 69,6
Andre omkostninger til social sikring 6,6 4,8
Øvrige personaleomkostninger 32,8 54,0

1.013,3 1.006,1
- Aktiveret som anlægsaktiver 89,6 94,4
Personaleomkostninger i alt 923,7 911,7
Kontant vederlag til direktionen, herunder pension, fri bil med videre 12,4 11,9
Treårig incitamentsordning for direktionen, jævnfør nedenfor 1,9 2,1
Vederlag til bestyrelsen 1,2 1,7

DKK mio.
Note

7 Personaleomkostninger (fortsat)

I løn til direktionen udgør arbejdsgiveradministreret pension DKK 0,7 mio. (2008: DKK 1,5 mio.).

Der henstilles til at vederlag til bestyrelsen i 2010 består af et fast årligt honorar på DKK 600.000 til bestyrel-
sesformand Henrik Gurtler samt DKK 191.228 til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsesvederlag i 2009 består af DKK 600.000 til bestyrelsesformanden Henrik Gurtler og DKK 191.228 til
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer som vedtaget på generalforsamlingen d. 25. marts 2009.

Vederlag til medlemmer af direktionen består af en fast grundløn (inklusive pension), visse personalegoder (fri
bil med videre) samt en bonusordning, der er nærmere beskrevet i det følgende.

For at fremme en god langsigtet adfærd er der for direktionen i 2007 indført en treårig incitamentsordning.
For ingen af direktørerne vil denne treårige incitamentsordning kunne udgøre mere end 18 måneders løn.
Kortfristede bonusaftaler har en varighed på op til et år. Værdien af de kortfristede bonusaftaler, må maksimalt
være op til 50 procent af den pågældendes faste årlige løn. For 2009 udgjorde den samlede omkostning hertil
DKK 1,9 mio. (2008; DKK 2,1 mio.).

Det samlede kontante vederlag i 2009 til direktionen består af DKK 9,2 mio. til adm. direktør Brian Petersen
(2008: DKK 8,8 mio.) og DKK 3,2 mio. til vicedirektør Peter Rasmussen (2008: DKK 3,1 mio,). Pensionsbidrag
for direktionen indbetales løbende til private pensionsselskaber. CPH har ingen forpligtelser forbundet hermed.

I 2009 har der i gennemsnit været 1.898 fuldtidsbeskæftigede i CPH (2008:1.956 fuldtidsbeskæftigede), Heri
er inkluderet 46 statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har bevaret deres
ansættelsesforhold til Staten (2008: 54 statstjenestemænd).

33]ON / GeYSUD3JUIDJUON / 6007 ModdeJsseusaauoy

CPH indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som følge af deres
ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren og udgør
21,2 procent i 2009 (2008: 21,2 procent). Pensionsbidraget udgjorde for 2009 DKK 2,4 mio. (2008: DKK 3,0
mio,).

CPH har i 2009 realiseret engangsomkostninger på DKK 35,8 mio. (2008: DKK 18,0 mio.), vedrørende om-
kostninger til omstrukturering herunder fratrædelsesomkostninger. Se forklarende tabel over særlige forhold
i note 2.

79

1003256EogSN71631

 

4910N / Geysubasus2JUDy / 6007 Moddejsseulsauoy

80

DKK mio. 2009 2008

 

Note

10

Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver

 

Software 46,2 41,6
Grunde og bygninger 157,7 150,5
Tekniske anlæg og maskiner 191,4 136,5
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 75,8 64,2
Afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver i alt 471,1 392,8

 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat

NIAL Group Ltd., England

Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA), Mexico

 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat i alt 14,3 -37,3

 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder vises samlet, da de respektive regnskaber for de associe-
rede virksomheder endnu ikke er offentliggjort.

CPH har i 2008 indregnet en engangsomkostning på DKK 46,0 mio., hvilket skyldes ændrede skatteregler i UK.

Finansielle indtægter

 

Renter af bankmellemværender med videre 4,3 2,9
Renter af øvrige tilgodehavender 4,1 3,3
Valutakursgevinster 2,6 2,2
Gevinster på valutaterminskontrakter 9,0 12,3
Finansielle indtægter i alt 20,0 20,7

 

I valutakursgevinst indgår i 2009 en urealiseret valutakursgevinst vedrørende langfristede USD lån på i alt DKK
28,4 mio. (2008: urealiseret valutakurstab på DKK 62,9 mio.), der modsvares af urealiserede valutakurstab på
valutaswaps vedrørende samme lån på DKK 28,4 mio. (2008: urealiseret valutakursgevinst på DKK 62,9 mio.)

Gevinster på valutaterminskontrakter består primært af såvel realiserede som Uurealiserede gevinster i forbin-
delse med afdækning af pengestrømme fra associerede virksomheder.

 

 

DKK mio. 2009 2008

 

Note

11 Finansielle omkostninger
Renter af gæld til kreditinstitutter med videre 198,9 173,5
Aktiverede renter på anlægsaktiver under udførsel -14,4 -
Valutakurstab 1,5 4,1
Tab på valutaterminskontrakter 11,9 4,3
Øvrige finansieringsomkostninger 28,3 . 2,2
Amaortisering af låneomkostninger 35,9 0,6
Finansielle omkostninger i alt ' . 262,1 184,7

 

Ved beregningen af låneomkostninger i kostprisen for aktiver er anvendt en effektiv rentesats på 7,0 procent
svarende til CPH's vægtede gennemsnitlige låneomkostning på låntagning til finansiering af køb af anlægsak-
. tiver. Der er ikke optaget specifikke lån til opførelse eller udvikling af aktiver.

I Renter af gæld til kreditinstitutter med videre indgår omkostninger til renteswaps på DKK 12,8 mio. i 2009
(2008: omkostninger på DKK 9,6 mio.)

Tab på valutaterminskontrakter består primært af såvel realiserede som urealiserede tab i forbindelse med
afdækning af pengestrømme fra associerede virksomheder.

1003256EogSN71632

- JØJON / GeysubssuJeduoy / 5097 HoddersieusaDUoy

81

 

19J0N / geysufausaJU0N / 6007 uoddesaguss9u0oy

82

DKK mio. 2009 2008

 

Note

12

Skat af årets resultat

Omkostningsført skat

 

Årets aktuelle skat 129,3 271,7
Ændring i udskudt skat 38,0 11,2
l alt 167,3 282,9

 

Der fordeler sig således:

 

 

 

Skat af årets resultat 205,2 271,0
Skat af anden totalindkomst, der vedrører sikringstransaktioner -37,9 11,9
lalt 167,3 282,9
Selskabsskat

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 168,5 -12,9
Regulering vedrørende tidligere år -6,2 -0,1
Betalt acontoskat indeværende år -122,9 -108,3
Modtaget overskydende skat tidligere år - 18,1
Betalt restskat tidligere år -162,3 -
Årets aktuelle skat 129,3 271,7
Regnskabsmæssig værdi 31. december 6,4 168,5

 

Københavns Lufthavne A/S er sambeskattet med Copenhagen Airports Denmark Holding ApS (CADH) og
Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD) samt de to 100 procent ejede datterselskaber Copenhagen Air-
ports International A/S (CAl) og Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsadministrationsselskab A/S (KLHE).
CADH er administrationsselskab for de sambeskattede selskaber og står for afregning af selskabsskatter over-
for skattemyndighederne, CPH, CAl og KLHE indbetaler acontoskatter til CADH og afregner restskat/oversky-
dende skat med CADH, når årsopgørelser fra skattemyndighederne foreligger.

Hensatte forpligtelser til udskudt skat

 

Regnskabsmæssig værdi 1. januar 809,4 798,2
Regulering vedørende tidligere år 6,2 -
Udskudt skat i LPK 31. december 2009 16,4 -
Ændring i udskudt skat 38,0 11,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 870,0 809,4

 

Hensatte forpligtelser til udskudt skat kan specificeres således:

 

Materielle anlægsaktiver 860,9 804,7
Andre tilgodehavender . -3,5 -17,9
Anden gæld 12,6 22,6
I alt 870,0 809,4

 

 

DKK mio. 2009 2008

 

Note

12 Skat af årets resultat (fortsat)

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 25 procent af resultat før skat 204,9 256,6
Skatteeffekt af: '

Indtjening i associerede virksomheder -3,6 9,3
Ikke fradragsberettigede udgifter 3,9 5,1

 

l alt . . 205,2 271,0

 

i 2009 udgør skatteeffekten vedrørende engangsomkostninger DKK 10,6 mio. (2008: DKK 17,7 mio.).
13 Immaterielle anlægsaktiver

Software

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 311,2 272,2
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 93,9 39,0

 

Samlet anskaffelsesværdi 31. december 405,1 311,2

Afskrivninger

 

 

 

Samlede afskrivninger 1. januar | 175,0 133,4
Årets afskrivninger 46,2 . 41,6
Samlede afskrivninger 31. december ' 221,2 175,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 183,9 " . 136,2

 

Software under udførelse

Anskaffelsesværdi

 

 

 

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 17,1 |. 4,5
Tilgang i året 80,4 51,6
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -93,9 -39,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 3,6 17,1
Immaterielle anlægsaktiver, ialt . 187,5 153,3

 

1003256EogSN71633

IBJON / GeYSUDSAULOIUON / 6007 uoddesseussauon

83

 

ION / geysubasuseu0y / 6097 WoddessgussDuoy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008

Note

14 Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 5,557,1 5.491,8
Reklassifikation 137,3 -
Afgang i året - -1,8
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 497,1 67,1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 6.191,5 5,557,1
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 1.970,5 1.820,1
Reklassifikation 138,1 -
Årets afskrivninger 157,7 150,5
Samlede afskrivninger på årets afgang - -0,1
Samlede afskrivninger 31. december 2.266,3 1.970,5
Regnskabsmæssig værdi 31. december 3.925,2 3.586,6
Heraf LPK aktiver - 419,9
Investeringsejendomme
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 164,3 164,3
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 164,3 164,3
Regnskabsmæssig værdi 31. december 164,3 164,3

 

Investeringsejendomme består af grunde, der er erhvervet med henblik på udvikling af Copenhagen Airport
Business Park. Markedsværdi for investeringsejendomme udgør DKK 227,9 mio. pr. 31. december 2009 (2008:
DKK 199,9 mio.). Opgørelsen af markedsværdien er baseret på opgørelser fra eksterne valuarer fra september
2009,

84

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008

Note

14 Materielle anlægsaktiver (fortsat)
Tekniske anlæg og maskiner
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar . 4.786,4 4.654,1
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 406,5 132,3

. Samlet anskaffelsesværdi 31. december 5.192,9 4.786,4

Afskrivninger |.
Samlede afskrivninger 1. januar 2.452,0 2.315,5
Årets afskrivninger 191,4 136,5
Samlede afskrivninger 31. december 2.643,4 2.452,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2.549,5 2.334,4
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 1.360,3 1.285,3
Reklassifikation 6,8 -
Afaang i året -13,3 -8,8
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 135,2 83,8
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 1.489,0 1.360,3
Afskrivninger
Samlede afskrivninger 1. januar 992,0 936,4
Reklassifikation 6,1 -
Årets afskrivninger 75,8 64,2
Samlede afskrivninger på årets afgang -12,7 -8,6
Samlede afskrivninger 31. december 1.061,2 992,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 427,8 368,3
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 914,4 412,6
Tilgang i året … 522,7 785,0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -1.032,6 -283,2
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 404,5 914,4

 

1003256EogSN71634

1930N / GeysUB BAA SDU OY / 6007 ModdelsseusaDuoy

85

 

49J0ON / GeYSUBBMIULDIUON / 5092 uoddessseussDu0y

86

DKK mio. 2009 2008

 

Note

15

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder
Anskaffelsesværdi 973,5 973,5
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 973,5 973,5

 

 

Op- og nedskrivninger

 

 

 

 

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -815,2 -773,7
Udbytte -33,0 -10,4
Regulering af investering i associerede virksomheder vedrørende sikringstrans-

aktioner - 18,5
Årets valutakursreguleringer 6,0 -12,3
Resultat efter skat 14,3 -37,3
Samlede op- og nedskrivninger 31. december -827,9 -815,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 145,6 158,3
ITA/ASUR

CPH ejer 49,0 procent af ITA og gennem ITA' ejerandel af ASUR giver dette en samlet indirekte ejerandel
på 3,75 procent (2008: 3,75 procent). Herved indregnes ASUR i regnskabet som en associeret virksomhed
sammen med ITA. CPH har indflydelse på selskabets daglige drift gennem en TSA-aftale (Technical Services
Agreement).

ITA, Mexico forventes at offentliggøre årsrapport for 2009 i april 2010.

Børskurser
ASUR (USDXNYSE) 51,8 37,4

CPH's investering opgjort til børskurser pr. 31. december (DKK mio.)
ASUR (inklusiv investering via ITA) 353,0 274,0

NIAL

I den associerede virksomhed, NIAL, indregnes aktuarmæssige gevinster/tab direkte på egenkapitalen.

NIAL Group Ltd. forventes at offentliggøre årsrapport for 2009 i august 2010.

 

 

2008

 

DKK mio. 2009
Note
16 Andre finansielle anlægsaktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele
Anskaffelsesværdi |.
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,1 0,1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,1 0,1
Regnskabsmæssig værdi 31. december 0,1 0,1
. Andre finansielle tilgodehavender
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,5 0,5.
- Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,5 0,5
Op- og nedskrivninger
Samtede op- og nedskrivninger 1. januar 2,4 0,7
Kursreguleringer til dagsværdi -2,9 1,7
Samlede op- og nedskrivninger 31. december -0,5 2,4
Regnskabsmæssig værdi 31. december 0,0 2,9
Andre finansielle anlægsaktiver i alt 0,1 3,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1003256EogSN71635

1BJON / GENSUDSLULIBIUOY / 6007 Hoddessieuseduoy|

87

 

A3JON / GeYSUDBLUISDUDY / 6007 Moddessieuso3uoy

DKK mio. 2009 2008
Note

 

 

17 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 364,9 356,5
Nedskrivning 64,3 71,6
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, netto 300,6 284,9

 

Nedskrivning til imødegåelse af tab

 

Samlet nedskrivning 1. januar 71,6 7,0
Ændring af nedskrivning i året 14,9 64,6
Realiseret tab i året -3,5 -
Tilbageførsel -18,7 Es
Samlet nedskrivning 31. december 64,3 71,6

 

Årets bevægelser indregnes i resultatopgørelsen i posten Eksterne omkostninger. Den regnskabsmæssige værdi
svarer til dagsværdi.

Årets nedskrivning på DKK 14,9 mio, vedrører primært forventede tab på dubiøse tilgodehavender som følge
af konkurser (2008: DKK 64,6 mio. hvoraf DKK 35,8 mio. vedrørte konkursen i Sterling). I 2008 var der herud-
over hensat en forpligtelse på DKK 3,1 mio.

18 Kreditinstitutter

Gæld til kreditinstitutter er indregnet således i balancen:

Langfristede forpligtelser 3.480,8 2.159,2
Kortfristede forpligtelser 9,1 957,2
I alt 3.489,9 3,116,4

 

 

DKK mio.

Note

18

Kreditinstitutter (fortsat)

CPH har pr. 31. december følgende lån og kreditter:
Regnskabsmæssig

 

 

 

 

 

 

værdi Dagsværdit

Lån Valuta — Fast/variabel — Udløb 2009 2008 2009 — 2008
Danske Bank DKK . Variabel 5. mar 2009 - 32,3 - 32,3
Danske Bank DKK Variabel "5. mar 2009 ” 400,0 - 400,8
Nykredit Bank DKK Variabel 5. mar 2009 - 500,0 7. 500,6
Bank Club DKK " "Variabel 5. mar. 2012 874,0 … 8400 -
RD (DKK 100 mio.) DKK Fast 30. sep. 2009 1. 8,3 - 8,3
RD (DKK 151 mio.) DKK ' , Fast 31. mar. 2020 112,6 121,2 118,07 124,2
RD (DKK 64 mio.) DKK —… Fast 23. dec, 2032 64,0 64,0 70,2 i 69,3
Nordea Kredit DKK . Variabel — . 30. dec. 2039 449,9 - 449,9 . om
Bank Club EUR Variabel —— 5. mar. 2012 | — 522,3 . 5223
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2013 | 519,0. 528,5 581,3 615,1
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2015 519,0 528,5 593,0 645,4
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2018 519,0 528,5 609,9 .… 695,9
Total 3.579,8 2.711,3 3.818,6  3.091,9
LPK gæld, se note 20 DKK - 31. dec. 2009 - 419,9 - … 419,9
Amortisering af låneom- . .
kostninger DKK - - "89,9 -14,8 -89,9 14,8
Total -89,9 405,1 89,9" 405,1
I alt ' 3.489,99 3,116,4 3.728,7 3.497,0

 

 

 

= Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag
og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er anvendt en nulkuponrente for tilsvarende løbetider.

De fastforrentede USD 300 mio. USPP obligationslån er ved indgåelse omlagt til DKK for såvel hovedstol som
rentebetalinger via valutaswaps.

Renterisikoen ved Bank Club lånene i DKK og EUR er afdækket via renteswaps med en afdækningsgrad på 92
procent. FE

Lån hos Nordea Kredit vedrører gæld i Lufthavnsparkeringen København A/S (LPK), som CPH har overtaget i
forbindelse med købet af aktierne i LPK den 31. december 2009, se i øvrigt note 20. CPH forventer at afdække
renterisikoen på den fulde hovedstol i 1. kvartal 2010.

Det er CPH's politik i forbindelse med låneoptagelse i videst muligt omfang at sikre en vis fleksibilitet gennem
spredning af lånoptagelse på forfaldstidspunkter og modparter.

1003256EogSN71636

133ON / GeYSUBSSLIBDUON / 6007 UoddelsseusaDuoy

89

 

19JON / GeysUuGalusedU0y / 6007 Woddersseuzouoy

90

DKK mio. 2009 2008

 

Note

19

20

 

Anden gæld

Feriepenge og andre lønrelaterede poster 213,9 164,9
Skyldige renter 37,2 34,3
Øvrige skyldige omkostninger 15,9 10,3
Regnskabsmæssig værdi 31. december 267,0 209,5

 

Økonomiske forpligtelser

CPH har i en årrække haft aftaler vedrørende bygninger og andre anlægsaktiver for parkeringsanlæg med
Lufthavnsparkeringen København A/S (LPK) som et led i en forpagtningsaftale med LPK. Ved aftalernes ophør
overgår disse aktiver til Københavns Lufthavne A/S til netto regnskabsmæssig værdi på ophørstidspunktet. CPH
har i 2009 indgået aftate om ophør af LPK aftalerne i form af køb af aktier i Lufthavnsparkeringen København
A/S (LPK) pr. 31. december 2009. Købsprisen for aktierne udgør cirka DKK 23,5 mio. LPK indgår dermed med
virkning fra 31. december 2009 som en 100 procent ejet dattervirksomhed i CPH koncernen. Grundet aftaler-
nes karakter har LPK's parkeringsanlæg og en tilsvarende forpligtelse samt de dertil hørende indtægter og om-
kostninger også hidtil indgået i CPH's koncernregnskab og etablering af det formelle ejerskab ved aktiekøbet
har derfor ikke betydning regnskabsmæssigt. Pr. 31. december 2008 udgjorde købsforpligtelsen DKK 419,9
mio. svarende til det indregnede aktiv og gæld.

CPH er forpligtet efter reglerne i Tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd. Se i øvrigt note
7.

CPH har pr. 31. december 2009 indgået kontrakter om opførelse af anlæg og andre forpligtelser, der i alt be-
løber sig til DKK 101,9 mio. (2008: DKK 30,7 mio.). Af de større kontrakter kan nævnes en kontrakt på en ny
lavprisfacilitet CPH Swift og en kontrakt angående nye passagerbroer, I 2008 arbejdede CPH på en ny cargo
terminal for FedEX Express, udvidelsen af shopping centret ved Nytorv og en ny ankomstetage i Finger C, I
første halvår 2009 er alle disse projekter afsluttet ag andre større projekter som for eksempel Finger C vedlige-
holdelse og projektet vedrørende den nye lavprisfacilitet er påbegyndt.

CPH har ved indgåelse af en managementaftale mellem Hilton International og Københavns Lufthavnes Hotel-
og Ejendomsselskab A/S forpligtet sig til at dække Hiltons kontraktsbestemte vederlag for driften i hotellet,
Aftalen udløber 31. december 2021.

CPH har ved indgåelse af aftale med NAVIAIR om levering af lufttrafiktjeneste forpligtet sig til at hæfte for
NAVIAIR brugerens manglende betaling af AACC-afgifter. Hæftelsen indtræder, når kravet er konstateret og

dokumenteret uerholdeligt samt når nærmere aftalte vilkår er opfyldt.

 

 

 

Note

21

Nærtstående parter

CPH's nærtstående parter er MAp jævnfør dens kontrollerende ejerandel, de udenlandske associerede virk-
somheder på grund af væsentlig indflydelse, jævnfør note 30, samt bestyrelse og direktion. Se i øvrigt note 7.

MAp består af 3 enheder: (i) MAp Airports International Limited (MAIL), (ii) MAp Airports Trust 1 (MAT1) og
(iii) MAp Airports Trust 2 (MAT2). Aktiver i MAIL, andele i MAT1 og andele i MAT2 er kontraktligt sammen-
hæftede og noterede på ASX under tickeren "MAP". Nærmere information om MAp kan indhentes på
www,mapairports.com.au.

MAIL og Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF3), der er et UK Limited Partnership, ejer hver 50
procent af aktiekapitalen I i Copenhagen Airports S.å.r.l. (CASA), Luxembourg,

CASA, der er den ultimative modervirksomhed for CPH, ejer (via underliggende holdingselskaber) 100 procent
af aktiekapitalen i Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD). CAD ejer 53,73 procent af aktiekapitalen og
stemmerne i CPH. '

CASA' koncernårsrapport, hvori CPH indgår som dattervirksomhed, kan rekvireres fra sekretæren i CASA, 5
rue Guillaume Kroll, L-1882, Luxembourg, Grand-Duchy of Luxembourg. '

MAp og MEIF3 (via deres respektive underliggende holdingselskaber) har indgået en aktionæroverenskomst,
hvorefter der mellem de to parter skal være enighed om alle væsentlige beslutninger. Overenskomsten fastlæg-
ger desuden regler for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer i CPH.

MEIF3 ledes af Macquarie Capital Funds (Europe) Limited, som er et indirekte helejet datterselskab af Macqua-
rie Group Limited.

Via NA International S.å.r.l. (NAISA) ejer MAp direkte 3,9 procent af aktierne i CPH. MAp' indirekte og direkte
ejerskab af CPH udgør således 30,8 procent (februar 2010).

CPH yder rådgivning til de udenlandske associerede virksomheder primært bestående af viden og erfaring
vedrørende effektiv lufthavnsdrift, omkostningsbevidst udbygning af infrastrukturen, fleksibel kapacitetsudnyt-
telse og optimering af kommercielle muligheder. Indtægterne i 2009 fra disse rådgivningsaktiviteter udgjorde
DKK 33,8 mio. (2008: DKK 50,5 mio.). |

Samhandelen mellem nærtstående parter er foretaget på markedsvilkår. Der er ingen mellemværender mellem
nærtstående parter.

1003256EogSN71637

åBJON / GeysUuGSJUJSDUON / 6007 Hodde sJeussDuoy

91

 

43JON / g8y5U 62193320 0) / 5007 hoddessgu1sIU0y

92

 

Note

22

23

Koncession til drift af lufthavne og takstregulering

I henhold til 8 55 i Lov om Luftfart kræves særlig tilladelse af trafikministeren til at drive lufthavn. Tilladelserne
for lufthavnene i Kastrup og Roskilde, der administrativt udstedes af Statens Luftfartsvæsen (SLV), udløber den
1. december 2010. Tilladelserne gives administrativt for perioder af fem år ad gangen.

Trafikministeren kan fastsætte regler for de afgifter, der kan opkræves for benyttelse af offentlig flyveplads
— ”takstregulering”. I øvrigt henvises til Lov om Københavns Lufthavne, Lov om Luftfart, Lov om udbygning
af Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavne A/S's vedtægter samt den EU-retlige regulering, herunder
forskrifter om indretning, drift, anlæg med videre.

Takstregulering for Københavns Lufthavne er af SLV fastsat i BL 9-15 af 19. december 2008 "Bestemmelser
om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster)”. I henhold til den nævnte BL 9-15, der afløser den
tidligere BL 9-15 med virkning fra den 1. januar 2009, skal flyselskaberne og lufthavnen først ved forhandling
søge at opnå enighed om taksterne for den kommende reguleringsperiode. Hvis dette ikke er muligt, fastsæt-
ter SLV årlige indtægtsrammer, som udgør det maksimale samlede beløb, som lufthavnen for hvert af årene i
reguleringsperioden kan anvende som grundlag for fastsættelsen af takster for benyttelse af de luftfartsmæs-
sige anlæg og ydelser (fall-back). Hvis takstfastsættelsen aftales mellem parterne, skal disse også aftale læng-
den af den kommende reguleringsperiode. Reguleringsperioden er fire år, hvis takstfastsættelsen ikke aftales
mellem parterne.

BL 9-15 indeholder forskellige regler vedrørende takstfastsættelse ved forhandling og i tilfælde af en fall-back
situation. | en fall-back situation fastsættes indtægtsrammerne med henblik på dækning af driftsomkostninger,
afskrivninger og forrentning ved en effektiv drift af lufthavnen. På baggrund af indtægtsrammerne udarbejder
Københavns Lufthavne forslag til takster for reguleringsperioden, som skal godkendes af SLV. BL 9-15 indehol-
der forskellige regler for opgørelse af disse indtægtsrammer.

Den tidligere model (frivillig aftale mellem flyselskaberne og lufthavnen) for fastsættelse af takster for Køben-
havns Lufthavne udløb den 31. december 2008. I henhold til BL 9-15 gjaldt disse takster dog til den 31. marts
2009. Ifølge overgangsbestemmelsen i bilag 1 til BL 9-15 finder bestemmelserne om takstfastsættelse ved
forhandling ikke anvendelse for den første reguleringsperiode (som kun omfatter et år).

SUV har i en meddelelse af 15. januar 2009 fastlagt luftfartstaksterne for reguleringsperioden 1. april 2009 til
31. marts 2010 (taksterne steg 4,2 procent) og efterfølgende godkendt det af Københavns Lufthavne udar-
bejdede takstregulativ.

I henhold til bestemmelserne har flyselskaberne og Københavns Lufthavne indgået en frivillig aftale om takster
fra 1, oktober 2009 til 31, marts 2015. Ifølge denne aftale fastholdes takstniveauet uændret frem til 31. marts
2011, hvorefter det reguleres årligt med det danske forbrugerprisindeks (CPI) plus 1 procent. Aftalen fast-
lægger også visse ændringer i takststrukturen. Det af Københavns Lufthavne udarbejdede takstregulativ (der
afspejler aftalen) er godkendt af SUV. CPH's fondsbørsmeddelelse af 14. september 2009, der kort beskriver
hovedindholdet af taksregulativet, samt takstregulativet er tilgængeligt på CPH's webside www.cph.dk.

Finansielle risici

CPH's risikostyringspolitik

CPH's finansielle risici styres centralt. Principper og rammer for den finansielle styring godkendes som minimum
en gang årligt af bestyrelsen. De finansielle risici opstår primært som følge af selskabets drifts- og investerings-
aktivitet, og afdækkes i videst mulig omfang.

 

DKK mio.
Note

23 Finansielle risici (fortsat)

Kreditrisici

CPH's kreditrisiko er primært relateret til tilgodehavender, bankindeståender og de afledte finansielle instru-

menter. Kreditrisikoen vedrørende tilgodehavender opstår, hvor CPH's salg i form af trafikafgifter, koncessions-

afgifter, lejeindtægter med videre ikke sker ved forudbetalinger eller hvor betalingsudygtighed hos kunder ikke

dækkes ved garantier med videre. |
I
|

CPH modtager i en række tilfælde sikkerhed for salg på kredit, væsentligst vedrørende de kommercielle ak-
tiviteter, og modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af den nødvendige nedskrivning til imødegåelse af tab.
Sådanne sikkerheder kan bestå af finansielle garantier. Af. det samlede tilgodehavende for salg på DKK 300,6
mio. (2008: DKK 284,9 mio.) er DKK 78,2 mio. (2008: DKK 74,3 mio.) afdækket ved sikkerhedsstillelse. Den

maksimale kreditrisiko er afspejlet i de regnskabsmæssige værdier af de enkelte finansielle aktiver, der indgår i i
balancen, inklusive finansielle derivater.

I CPH tilgodehavender fra salg pr. 31. december 2009 indgår tilgodehavender på i alt DKK 68,7 mio. (2008:
DKK 93,7 mio.), der efter en individuel vurdering er nedskrevet til DKK 4,4 mio. (2008: DKK 22,1 mio.). Der
foretages nedskrivning ved objektiv indikation af værdifald såsom manglende betaling af forfaldne beløb,
finansielle vanskeligheder hos debitor så som betalingsstandsning, konkurs eller forventede konkurs og lig-
nende,

Herudover indgår tilgodehavender, der pr. 31. december var overforfaldne, men ikke nedskrevet med i alt
DKK 44,1 mio. (2008: DKK 11,1 mio.). Intervallet over 90 dage vedrører primært PRM. Forfaldsoversigten er
… som følgende:

 

13JON / GeNsubaMWIBIUOY / 6007 HoddesseussDuoy

 

2009  . 2008
Forfaldsperiode .
Op til 30 dage ' 10,3 8,2
Mellem 30 og 90 dage 1,5 1,5
Over 90 dage 32,3 1,4
I alt 44,1 11,1

 

CPH's-omsætning består af trafikafgifter fra nationale og internationale flyselskaber samt afgifter for de kom-
mercielle aktiviteter fra nationale og internationale virksomheder i og uden for luftfartsbranchen. Som følge

… af den finansielle afmatning har CPH oplevet en øget risiko i relation til betalingsdygtighed hos kunderne.
Som led i CPH's interne procedurer vedrørende risikostyring overvåges kreditrisikoen høs kunderne månedligt.
Overvågningen sker i form af gennemgang af manglende betaling af forfaldne beløb samt en vurdering af
finansielle vanskeligheder hos kunden.

CPH's samhandelspartnere SAS og Gebr. Heinemann, der er den største koncessionshaver, udgør den væsent-
ligste koncentration af kreditrisiko, Bruttotilgodehavenderne fra salg og tjenesteydelser udgør omkring 28,1
procent (2008: 32,6 procent). SAS" kreditvurdering hos Standard & Poor's er B-, Gebr. Heinemann har ikke en '
offentlig kreditvurdering, men CPH har fået en bankgaranti svarende til fire måneders omsætning. Den øvrige
kreditrisiko er spredt på resten af CPH's mange kunder.

Kreditrisici relateret til bankindeståender og afledte finansielle instrumenter opstår som følge af usikkerheden
om, hvorvidt modparten ved forfald vil være i stand til at indfri sine forpligtelser. Kreditrisikoen vedrørende
bankindeståender og afledte instrumenter søges begrænset ved diversificering af finansielle kontrakter samt
ved udelukkende at indgå kontrakter med finansielle modparter, som har en kreditvurdering svarende til en
Standard & Poor's A- rating eller bedre,

93

1003256Eog$N71638

94

13JON / Ge4SsUuGa2U1SJU0O)N / 6007 Moddezsaeuza2uoy

DKK mio.

 

Note

23

Finansielle risici (fortsat)

Kreditrisikoen opgøres pr. modpart med udgangspunkt i den aktuelle markedsværdi på de indgåede kontrak-
ter. Den samlede kreditrisiko på finansielle modparter er pr. 31. december 2009 opgjort til i alt DKK 450,3
mio. (2008: 46,1 mio.), svarende til værdien af bankindeståender og indskud på pengemarkedet, inklusive
påløbne renter. Kreditrisikoen begrænses imidlertid af, at de finansielle modparter, hos hvem risikoen ligger,
alle er medlem af Det private Beredskab, som er en to-årig statsgaranti, der udløber i efteråret 2010. CPH har

på balancedagen ingen kreditrisiko på sine finansielle instrumenter.

Likviditetsrisiko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsværdi Regnskabs-
Forfaldsoversigt pr. 31. december 2009 0-1 år 1-5år  Efter5år — lalt” niveau 2"" …… mæssig værdi
Målt til amortiseret kostpris
Kreditinstitutter 182,9 2.470,1 2.1155 — 4.768,5 3,818,6 3.579,8
Leverandører af varer og tjenesteydelser 217,7 - - 217,17 217,7 217,7
Anden gæld 286,8 - - 286,8 286,8 286,8
Total 687,4. 2.470,1 2.115,5  5.273,0 4,323,1 4.084,3
Målt til dagsværdi
Valutaterminskontrakter 0,1 - - 0,1 0,1 0,1
Andre afledte finansielle instrumenter 24,2 182,3 289,4 495,9 442,9 442,9
Total 24,3 182,3 289,4 496,0 443,0 443,0
Finansielle forpligtelser i alt 711,7 2.652,4 2.404,9 5.769,0 4.766,1 4.527,3
Målt til amortiseret kostpris
Likvider 450,2 - - 450,2 450,2 450,2
Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser — 295,9 - 4,17 300,6 300,6 300,6
Andre tilgodehavender 21,5 - - 21,5 21,5 21,5
Total 767,6 - 4,7 712,3 712,3 712,3
Målt til dagsværdi
Andre afledte finansielle instrumenter - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Total - - 0,1 0,1 0,1 0,1
Finansielle aktiver i alt 767,6 - 4,8 772,4 712,4 712,4

 

 

DKK mio.

Note

23

Finansielle risici (fortsat)

Likviditetsrisiko
Dagsværdi Regnskabs-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldsoversigt pr. 31. december 2008. 0-1 år 1-5år  Efter5år — Ialt” niveau 2"" —… mæssig værdi
Målt til amortiseret kostpris

Kreditinstitutter . 1.073,2. 1.3697  1.487,4  3.930,3 3,51 1,8 3.131,2
Leverandører af varer og tjenesteydelser 194,2 - - 194,2 194,2 194,2
Anden gæld ' 217,4 - — 217,4 217,4 217,4
Total . , 1.484,88  1.369,7  1.487,4 4.341,9 3.923,4 3.542,8
Målt til dagsværdi — ' '

Andre afledte finansielle instrumenter ” 7,8 159,2 272,6 439,6 " 2628 —. " 262,8
Total . ' … 7,8 159,2 . 2726 439600 2628 262,8
Finanslelle forpligtelser i alt ' 1.492,66 1.528,99 1.760,0 4.781,5 ” 4,186,2 3.805,6
Målt til amortiseret kostpris

Likvider i 43,1 ” - 43,1 43,1 43,1
Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser 284,9 - - 284,9 2849 . 284,9
Andre tilgodehavender . 17,3 - 7, 17,3 17,3 … 17,3
Total : 345,3 - - 345,3 345,3 345,3
Målt til dagsværdi

Valutaterminskontrakter 2,9 - - 2,9 |. 2,9 2,9
Andre afledte finansielle instrumenter - - 0,1 0,1. 0,1 0,1
Total 2,9 - 0,1 3,0 3,0 3,0
Finansielle aktiver i alt 348,2 - 0,1 348,3 3483 348,3

 

+ Alle pengestrømme er ikke-diskonterede og omfatter alle forpligtelser ifølge indgåede aftaler. Rentebeta-
linger på variabelt forrentet gæld, der er sikret, er opgjort til forwardrenten i de respektive perioder, hvorved
rentebetalingerne sammen med de estimerede betalinger på de swapkontrakter, der sikrer rentebetalingerne,
svarer til den faste rente i henhold til swapkontrakterne. Rentebetalinger på variabelt forrentet gæld, der
endnu ikke er sikret, indgår med den faste rente som lånene forventes omlagt til, baseret på den pr. balance-
dagen gældende rentekurve.

xx Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag
og rentebetalinger, dog bortset fra Leverandører af varer og tjenesteydelser, Anden gæld og Tilgodehavender
som er opgjort til saldoværdi ultimo året. Som diskonteringsrente ved nutidsværdiberegningerne er anvendt
en nulkuponrente med tilsvarende løbetider. Finansielle instrumenter. målt til dagsværdi opdeles efter følgende
målemæssige hierarki:

Niveau 1:  Observerbare markedspriser på identiske instrumenter

Niveau 2:  Værdiansættelsesmodeller primært baseret på observerbare priser eller handlede priser på sam-
. menlignelige instrumenter

Niveau 3: Værdiansættelsesmodeller primært baseret på ikke observerbare priser

Dagsværdien af CPH's valutaterminskontrakter samt andre afledte finansielle instrumenter (rente- og valuta-
swaps) anses for en dagsværdimåling på niveau 2, da dagsværdien kan fastsættes direkte ud fra de offentlig-
gjorte valutakurser samt stillede swap- og forwardrente på balancedagen.

1003256EogSN71639

IDJON / GEeYsUDaJUJSDdUON / 6007 Woddelsseusouoy

95

 

96

 

13JON / GeysuSaJula2U0yN / 6997 HOoddesseusaJu0oyj

Note

23

Finansielle risici (fortsat)

CPH har selv og på dattervirksomhedernes vegne forpligtet sig til ikke at give sikkerhed eller tillade sikkerheds-
stillelse i selskabets eller dattervirksomhedernes aktiver, bortset fra et tilladt maksimumbeløb. Denne forplig-
telse omfatter ikke eksisterende sikkerhed i aktiverne eller pant i fast ejendom eller bygninger tilhørende LPK.
CPH har ligeledes forpligtet sig til over for sine långivere at overholde en række andre betingelser, herunder
finansielle betingelser. Flere af CPH's aftaler om kreditfaciliteter kan bringes til ophør i tilfælde af, at disse be-
tingelser ikke overholdes. CPH overholder alle betingelser pr. 31. december 2009.

CPH's likviditetsreserve består af likvide midler for i alt DKK 450,2 mio. og uudnyttede langfristede kreditfacili-
teter for i alt DKK 1.200,0 mio. (2008: DKK 517,7 mio.), hvoraf DKK 100,0 mio. fungerer som en fuld fleksibel
kassekredit, DKK 500,0 mio. relaterer sig til en working capital facilitet, og den resterende de! dækker over en
investeringsfacilitet med nærmere fastlagte trækningsvilkår. Ud over en overordnet driftsmæssig risikovurde-
ring tilstræbes det til enhver tid at sikre uudnyttede garanteret likviditet i størrelsesordenen DKK 325,0 mio.,
således at CPH til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser og samtidig have kapitalberedskab til at foretage
fornødne forretningsrelaterede dispositioner.

Markedsrisiko

Renterisici

Det er CPH's politik at afdække renterisici på CPH's lån, når det vurderes, at rentebetalingerne kan sikres på et
tilfredsstillende niveau. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswapkontrakter, hvor variabelt
forrentede lån omlægges til en fast rente.

På balancedagen er der udestående renteswapkontrakter med en samlet hovedstol på henholdsvis DKK 800,5
mio, og EUR 64,3 mio., som relaterer sig til Bank Club lån optaget i marts (2008: Ingen udestående renteswap-
kontrakter).

For at reducere den samlede rentefølsomhed tilstræbes det, at CPH's gæld har en varighed, som i et vist om-
fang tager hensyn til den økonomiske levetid på selskabets aktiver. Varigheden på CPHS lån er pr. 31. decem-
ber 2009 opgjort til 5,3 år (2008: 4,2 år) inklusive effekten af indgåede renteswaps.

Udsving i renteniveau vil potentielt have en indflydelse på både CPH's resultatopgørelse og balance. En generel
renteændring på et procentpoint vil med den nuværende låneportefølje betyde en markedsværdiændring af
den rentebærende gæld på i alt DKK 140,1 mio. (2008: DKK 134,0 mio.), men da gælden måles til amortiseret
kost vil en markedsværdiændring af gælden ikke påvirke den indregnede gæld og dermed påvirke resultat og
egenkapital.

Hovedparten af CPH's låneportefølje er fastforrentet eller omlagt til fast rente, men CPH har ved årsskiftet lang-
fristede lån, som er variabelt forrentet, og udsving i renteniveau vil derfor have indflydelse på CPH's resultat-
opgørelse og egenkapital. En stigning i DKK renten på et procentpoint vil med den nuværende låneportefølje
(eksklusive swapkontrakter) betyde en negativ påvirkning på resultatopgørelsen og egenkapitalen på DKK 3,2
mio. CPH forventer at afdække renterisikoen på størstedelen af de variabelt forrentede lån i 1. kvartal 2010.

Som følge af sikring af valutakurs- og renterisikoen på USD denomineret gæld ved brug af USD/DKK swapkon-
trakter samt sikring af renterisikoen på både DKK og EUR denomineret gæld vil en renteændring påvirke egen-
kapitalen. En stigning i USD renten på et procentpoint vil med den nuværende portefølje af swapkontrakter
betyde en negativ påvirkning på egenkapitalen på DKK 86,5 mio. (2008: negativ effekt på DKK 111,0 mio.),
hvor et fald i USD renten på et procentpoint vil påvirke egenkapitalen positivt med DKK 92,8 mio. (2008: posi-
tiv effekt på DKK 120,2 mio.). En stigning i DKK renten på et procentpoint vil med den nuværende portefølje
af swapkontrakter medføre en positiv effekt på egenkapitalen på DKK 127,7 mio. (2008: positiv effekt på DKK
126,4 mio.), hvor et fald i DKK renten på et procentpoint vil medføre en negativ påvirkning på egenkapitalen

 

 

 

Note

23

Finansielle risici (fortsat)

på DKK 136,4 mio. (2008: negativ effekt på DKK 136,7 mio.). En stigning i EUR renten på et procentpoint vil
med den nuværende portefølje af swapkontrakter betyde en positiv påvirkning på egenkapitalen på DKK 9,2
mio. (2008: ingen effekt), hvor et fald i EUR renten på et procentpoint vil påvirke egenkapitalen negativt med
DKK 9,5 mio. (2008: ingen effekt).

Valutarisiko

Valutakursudsving vil have en beskeden indflydelse på CPH's driftsresultat, idet hovedparten af indtægterne
og omkostningerne bliver afregnet i DKK. Dog vil eventuelle afdækningstransaktioner relateret til salg af kapi-
talandele i udenlandske virksomheder kunne få en vis effekt på driftsresultatet grundet indregning af. tidligere
sikringstransaktioner på' egenkapitalen. Balancen påvirkes ved valutakursregulering af kapitalandele i de uden-
landske virksomheder,

CPH har valgt en ) strategi, hvor der løbende søges afdækning af valutaeksponeringer 12 måneder frem. Va-
lutaeksponeringen opstår primært via internationale kapitalinteresser (udbytte, konsulenthonorarer samt ved
eventuelt salg), og sekundært via øvrige mellemværender i udenlandsk valuta (debjtor- og kreditorbetalinger
med videre).

Sikringstransaktioner

Nettodagsværdien på udestående swapkontrakter pr. 31. december 2009 er på i alt DKK -442,9 mio. (2008:
DKK -262,8 mio.), hvoraf DKK 433,7 mio. kan tilskrives valutaswapkontrakter, mens den resterende del kan
tilskrives renteswapkontrakter pr. 31. december 2009 (2008: Ingen udestående renteswapkontrakter).

Swapkontrakter
Swapkontrakterne er indgået med henblik på sikring af fremtidige pengestrømme i CPH's funktionelle valuta,

DKK.

Der er anvendt valutaswapkontrakter til sikring af fastforrentede USD obligationslån, således at valutaekspo-
neringen på såvel renter og hovedstol konverteres fra faste USD betalinger til faste DKK betalinger i hele de
respektive låns løbetid. Den beregningsmæssige hovedstol på udestående USD valutaswapkontrakter er på i
alt USD 300 mio. pr. 31. december 2009 (2008: USD 300 mio.):; |

Der er anvendt renteswapkontrakter til sikring af 92 procent af CPH's variabelt forrentede Bankcdlub lån i
henholdsvis DKK og EUR. Sikringen udgør henholdsvis DKK 800 mio. og EUR 64 mio, Dermed konverteres de
variable renter til faste DKK og EUR renter. Grundet den danske fastkurspolitik over for euro har CPH besluttet
ikke at sikre valutakursrisikoen på EUR lånene, da denne anses for begrænset i lånenes løbetid.

Der henvises til note 18 for yderligere oplysning om de respektive lån.
Den anførte nettodagsværdi vil blive overført fra Reserve for sikringstransaktioner til resultatopgørelsen i takt
med, at de sikrede rentebetalinger finder sted. Restløbetiden på såvel valutaswapkontrakterne som renteswap-

kontrakterne matcher restløbetiden på de respektive lån som afdækkes.

Visse afledte finansielle instrumenter, der ikke klassificeres som sikring
Der henvises til note 10 og 11 Finansielle indtægter og omkostninger.

1003256EogSN71640

1970N / GEySUS au lODUON / 5007 HoddejsspuaDuoy

97

 

49JON / GeysubarudeJuoy / 6097 ModdessguJeDu on

98

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008
Note
24 Indbetalt fra kunder
Omsætning 2.922,8 3.113,5
Ændring i tilgodehavender fra salg og forudbetalinger fra kunder -50,8 -56,9
| alt 2.872,0 3.056,6
25 Udbetalt til personale, leverandører med videre
Driftsomkostninger -1.405,6 -1.493,3
Ændring i andre tilgodehavender med videre -16,4 3,5
Ændring i omkostningsrelateret leverandørgæld med videre 101,7 -4,7
I alt -1.320,3 -1.494,5
26 Renteindbetalinger med videre
Renteindtægter med videre 4,2 2,9
Realiserede valutakursgevinster 4,8 8,3
Øvrige renteindtægter ” 0,3
I alt 9,0 11,5
27 Renteudbetalinger med videre
Renteudgifter med videre -170,9 -147,7
Realiserede valutakurstab -1,4 -3,2
Øvrige finansieringsomkostninger -109,2 -0,4
Øvrige renteomkostninger -10,2 0,0
l alt -291,7 -151,3
28 Efterfølgende begivenheder
Der har ikke været væsentlige begivenheder efter balancedagen.
29 Kapitalforhold og EPS
Der henvises til afsnittet Aktierelateret information side 48-49 i ledelsesberetningen.
EPS = Årets resultat 614,3 755,3
Antal aktier 7,848 7,848
EPS (diluted) = . Årets resultat . 614,3 755,3
Gennemsnitlige antal udvandede aktier 7,848 7,848

 

 

 

Note

30

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

Dattervirksomheder 0 ' |.

. Københavns Lufthavnes Håtel- og Ejendomsselskab A/S, Tårnby, Danmark — 100 procent ejet af CPH."
… Copenhagen Airports International A/S, Tårnby, Danmark — 100 procent ejet af CPH

. Lufthavnsparkeringen København A/S, Tårnby, Danmark — 100 procent ejet af CPH (fra 31.12. 2009)

. Associerede virksomheder

…… Airport Coordination Dénmark A/S, Tårnby, Danmark - 50 procent ejet af CPH
»  NIAL Group Ltd.; Newcastle upon Tyne, UK - 49 procent ejet af CPH . |
.… |nversiones y Technicas Aeroportuarias S.A, de C.V. (ITA), Mexico D.E, Mexico — 49 procent ejet af CPH

- Grupo Aéroportuario del Sureste, S.A.B. de C.V. (ASUR), Mexico D:F.,. Mexico — 7,65 procent ejet af [TA

1003256EogSN71641

333ON / GEYSUDBIUIDIUON / 6007 uoddessseulsDU 0 ”

99

 

1003256EogSN71642

 

100

sa6uiubajeg i GEN SUGSIUSBIUON 7 S007 ModdessieuJs2U0N

Påtegninger

 

Koncernårsrapporten — som i henhold til årsregnskabslovens
" 8149 er et uddrag af selskabets årsrapport — indeholder ikke
årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthav-

ne A/S, Årsregnskabet for moderselskabet Københavns
Lufthavne A/S er udarbejdet i en separat publikation, der
kan rekvireres ved henvendelse til Københavns Lufthavne
ANS, ligesom den er tilgængelig på www. cph. dk.

Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne

A/S; er en integreret del af den samlede årsrapport. Den
samlede årsrapport, inklusive årsregnskabet for moderselska-
bet Københavns Lufthavne A/S, vil blive sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor et kopi også kan rekvireres. Følgende

” påtegninger er afgivet af ledelsen og revisor til den samlede

årsrapport.

På side 67 fremgår fordelingen af årets resultat samt
foreslået udbytte. .

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt ”
årsrapporten for regnskabsåret, 1. januar - 31. december."

2009 for Københavns Lufthavne A/S.

. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial

Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet
udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet og
årsregnskabet udarbejdes: herudover i overensstemmelse
med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede
selskaber. Ledelsesberetningen udarbejdes ligeledes efter
danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores
opfattelse et retvisende billede af koncernens og selskabets

” finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af .

koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens penge-
strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en
retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og
selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat

" og af koncernens og selskabets finansielle stilling: samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som koncernen og selskabet står over for i henhold til danske
oplysninger for fondsbørsnoterede selskaber.

" Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 24. februar 2010

  

rian Petersen ”
' Adm. direktør

Direktionen

 

Peter Rasmuss
Vicedirektør

Bestyrelsen.

| SÆR

". Henrik Gårtler
Formand

| … ETNA hm Ek

Luke Kameron

Keld E åben |

 

  
 

Mas IK

Max Moore-Wilton ' '
" Næstformand '

. ÅR wie

Martin Stanley

  

"Ulla Thygesen . !

 

 

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionærerne i i Københavns Lufthavné A/S

Vi har revideret koncernregnskabet, årsregnskabet og ledel-

sesberetningen for Københavns Lufthavne A/S for regnskabs=
året 1. januar - 31. december 2009. Koncernregnskabet og
årsregnskabet omfåtter resultatopgørelse aktiver, passiver,
i egenkapitalopgørelse og noter og for koncernen endvi-

dere totålindkomstopgørelse og pengéstrømsopgørelse.
Koncerniregnskabet udarbejdes efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet
udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernreghskabet og
årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse

med yderligere danske oplysningskrav for. børsrioterede-
selskaber. Ledelsesberetningen udarbejdes ligeledes efter .

danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde 0 og aflægge. et
koncernregriskab' og et årsregnskab, der-giver et retvisende
billede i overensstemmélse med ovenfor nævnte lovgivning

og oplysningskrav. Dette ansvar omfatter: udformning,:

implementering og opretholdelse af interne kontroller, der
er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregn-
skab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere
valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis
og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige
efter omstændighederne. Ledelsen har herudover ansvaret
for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en
retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske
oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregn-
skabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af

1003256EogSN71643

" vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med dariske revisionsstandarder. Disse standarder kræver,

"at vi lever op'til etiske krav samt planlægger og udfører -

revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for,
at koncerniegniskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen
ikke indeholder væsentlig fejlinformation,

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for" de: beløb og oplysninger, der er anført i koncernregn-

skabet; årsregnskabet og ledelsesberetningen, De valgte
handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder .

vurderinger. af risikoen for væsentlig fejlinformation i

koncernregniskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen, : ae ET ik

" Uanset om fejlinformationen skyldes. besvigelser, eller fejl.

Ved risikovurderingeni overvejer revisor interne kontroller,

der er relevånte for virksomhedens udarbejdelse og aflæg- ]

gelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et
retvisende billede samt for udarbejdelse af en ledelsesberet-
ning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik

på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke
en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne
kontrol. Én revision 6mfatter endvidere stillingtagen til, om
den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende,
om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er
rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af
koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

SYSUGSIUJDIUOY / 6002 Hoddessseussdi oy i

furlubajed ssosinas 2616uæyjen usa /g

101

 

1003256EogSN71644

 

102

Den uafhængige revisors påtegning

 

Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et
retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finan-

"sielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatetaf — … -

koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret -
1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards som godkendt.
af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede
selskaber

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
" billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling

pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009

i overensstemmelse med årsregnskabsloven og yderligere
danske oplysningskrav. for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder
en retvisende redegørelse for. udviklingen i koncernens og
selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat
og af koncernens og selskabets finansielle stilling, samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som koncernen og selskabet står over for.i overensstemmelse
med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. .

København, den 24. februar 2010

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 
  
      

  

|

Jens Otto Dapiga
Statsautori

 

 

Københavns Lufthavne

Udgivet af Københavns Lufthavne A/S

Ide og design:
Burson-Marsteller

Fotos:

Ernst Tobisch

Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Arne V. Petersen

Lars Mikkelsen

Per Morten Abrahamsen

Produktion og tryk:
bDirect

ISSN papirform: 1901-3884
ISSN online: 1904-2558

1003256EogSN71645

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
DK - 2770 Kastrup
CVR-nr. 14 70 72 04

 

 

 

Årsregnskab for moderselskabet
Københavns Lufthavne A/S
2009

 

Årsregnskabet for moderselskabet Købehavns Lufthavne A/S er et uddrag
af den samlede årsrapport for 2009, Koncernårsrapporten er udarbejdet i
en særskilt publikation, der kan modtages ved henvendelse til Københavns
Lufthavne A/S. Begge er tilgængelige på www.cph.dk

Årsregnskabet for moderselskabet er en integreret del af den samlede
årsrapport, Den samlede årsrapport inklusive koncernårsrapport og
årsregnskabet for moderselskabet vil blive sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres på www.cvr.dk

 

 

 

1003256EogSN71646

Indholdsfortegnelse

Anvendt regnskabspraksis 2
Resultatopgørelse 3
Balance, aktiver 4
Balance, passiver 5
Egenkapitalopgørelse 2009 6
Egenkapitalopgørelse 2008 7
Noter 8

Ledelsesberetning
Ledelsesberetning for Københavns Lufthavne A/S er indholdt i ledelsesberetningen for koncernen i
koncernårsrapporten.

Hoved - og nøgletal
Der gives ikke særskilte hoved - og nøgletal for moderselskabet. Der henvises til hoved - og nøgletal for
koncernen i koncernårsrapporten.

1003256EogSN71647

 

 

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for moderselskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Årsregnskabsloven samt
øvrige regnskabsbestemmelser, der er gældende for selskaber noteret på Københavns Fondsbørs.

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet er den samme som for koncernen, dog med
nedenstående tilføjelser. Koncernens anvendte regnskabspraksis fremgår af koncernårsrapporten.

Ændring i anvendt regnskabspraktsis og præsentation
Den anvendte regnskabspraksis og præsentation er uændret i forhold til sidste år.

Finansielle anlægsaktiver
| årsregnskabet for moderselskabet indregnes kapitalandele i dattervirksomheder og associerede

virksomheder efter den indre værdis metode, dvs. til den forholdsmæssige andel af den

Andel af resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder er indregnet i moderselskabets
resultatopgørelse.

I moderselskabet henlægges den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder via overskudsdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre

Aktier i andre selskaber end dattervirksomheder og associerede virksomheder måles til dagsværdi.
Dagsværdi af børsnoterede aktier er kursværdien pr. balancedagen (salgsværdien). Kursreguleringen af
aktierne indregnes i resultatopgørelsen under de finansielle poster,

Pengestrømsopgørelse
Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet i henhold til
årsregnskabslovens & 86. Der henvises til pengestrømsopgørelsen for koncernen i koncernårsrapporten.

Segmentnote
Der gives ikke særskilt segmentoplysninger for moderselskabet. Der henvises til segmentnoten (note 3)

for koncernen i koncernårsrapporten.

1003256EogSN71648

 

Note

-=

mA wWN

wo N 00

Resultatopgørelse

1. januar - 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2009 2008
Trafikindtægter 1.566,3 1,675,9
Koncessionsindtægter 725,8 807,0
Lejeindtægter 238,8 230,3
Salg af tjenesteydelser med videre 174,1 149,3
Omsætning 2.705,0 2.862,5
Andre driftsindtægter 1,2 1,7
Eksterne omkostninger 343,9 442,3
Personaleomkostninger 913,7 901,6
Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 460,0 382,6
Driftsresultat 988,6 1.137,7
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat 24,6 52,7
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat 14,3 -37,3
Finansielle indtægter 40,2 37,8
Finansielle omkostninger 256,4 177,3
Resultat før skat 811,3 1.013,6
Skat af årets resultat 197,0 258,3
Årets resultat 614,3 755,3
Der disponeres således:
Overført til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode -42,9 -144,5
Overført overskud 42,9 216,4
Vedtaget udbytte i året 260,0 423,4
Forslag til udbytte 354,3 260,0
614,3 755,3

1003256EogSN71649

 

Balance
Pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiver
Note DKK mio. 2009 2008

ANLÆGSAKTIVER

10. Immaterielle anlægsaktiver i alt 185,7 153,1

11. Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 3.065,8 3.132,2
Investeringsejendomme 164,3 164,3
Tekniske anlæg og maskiner 2.435,3 2.229,5
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 389,9 332,2
Materielle anlægsaktiver under udførelse 399,0 910,5
Materielle anlægsaktiver i alt 6.454,3 6.768,7
Finansielle anlægsaktiver

12. Kapitalandele i dattervirksomheder 85,4 90,2

12. Kapitalandele i associerede virksomheder 145,6 158,3

13. Andre finansielle anlægsaktiver 0,1 3,0
Finansielle anlægsaktiver i alt 231,1 251,5
Anlægsaktiver i alt 6.871,1 7.173,3

 

OMSÆTNINGSAKTIVER

Tilgodehavender

 

 

 

 

14. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 290,2 276,5
Tilgodehavender fra dattervirksomheder 420,5 385,1
Andre tilgodehavender 18,4 12,3
Periodeafgrænsningsposter 31,6 32,6
Tilgodehavender i alt 760,7 706,5
Likvide beholdninger 342,4 2,6
Omsætningsaktiver i alt 1.103,1 709,1
Aktiver i alt 7.974,2 7.882,4

 

1003256EogSN71650

 

 

ote

9

15

15

9
16

17
18
19
20
21

Balance
Pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Passiver

DKK mio. 2009 2008
EGENKAPITAL

Aktiekapital 784,8 784,8
Nettoopskrivninger efter indre værdis metode -107,2 34,9
Overført overskud 2.158,7 2.115,8
Forslag til udbytte 354,3 260,0
Egenkapital i alt 3.190,6 3.195,5
HENSATTE FORPLIGTELSER

Udskudt skat 804,6 770,9
Hensatte forpligtelser i alt 804,6 770,9
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

Kreditinstitutter 2.947,1 2.047,1
Anden gæld 443,0 262,8
Langfristede gældsforpligtelser i alt 3.390,1 2.309,9
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

Kreditinstitutter 0,0 940,2
Forudbetalinger fra kunder 119,6 99,9
Leverandører af varer og tjenesteydelser 194,3 189,6
Skyldig selskabsskat 6,4 168,5
Anden gæld 262,7 200,0
Periodeafgrænsningsposter 5,9 7,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 588,9 1.606,1
Gældsforpligtelser i alt 3.979,0 3.916,0
Passiver i alt 7.974,2 7.882,4

 

Økonomiske forpligtelser

Nærtstående parter

Koncession til drift af lufthavne og takstregulering
Finansielle risici, herunder finansielle instrumenter
Begivenheder efter balancedagen

1003256EogSN71651

 

 

 

 

Egenkapitalopgørelse 2009

 

 

 

Reserve for Overført Forslag til
DKK mio. Note Aktiekapital indre værdi overskud udbytte I alt
1. januar - 31. december 2009
Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2009 784,8 34,9 2,115,8 260,0 3.195,5
Årets resultat -42,9 42,9 614,3 614,3
Valutakursregulering af kapitalandele i associerede
virksomheder 6,0 6,0
Regulering af investeringer i associerede virksomheder
vedrørende sikringstransaktioner 12 8,5 8,5
Årets værdiregulering af sikringstransaktioner -180,0 -180,0
Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til
finansielle poster i resultatopgørelsen 8 28,4 28,4
Skat af poster indregnet direkte i egenkapitalen 37,9 37,9
Udbetaling af udbytte -520,0 -520,0
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2009 784,8 -107,2 2.158,7 354,3 3.190,6

 

Selskabets aktiekapital består af 7.848.000 stk. å DKK 100. I overført overskud indgår forslag til udbytte på DKK 354,3 mio. Foreslået udbytte pr.
aktie udgør DKK 45,1. På baggrund af halvårsresultatet blev der pr. 13, august 2009 udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 260,0 mio.,

svarende til DKK 33,1 pr. aktie.

1003256EogSN71652

 

 

Egenkapitalopgørelse 2008

 

 

 

 

Reserve før Overført — Forslag til
DKK mio. Note Aktiekapital indre værdi overskud udbytte Falt
1. januar - 31. december 2008
Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2008 784,8 54,9 1.889,2 912,5 3.641,4
Regulering for negativ reserve (primo) -0,2 0,2 0,0
Årets resultat -154,9 226,8 683,4 755,3
Valutakursregulering af kapitalandele i associerede
virksomheder -12,3 -12,3
Regulering af investeringer i associerede virksomheder
vedrørende sikringstransaktioner 12 92,9 92,9
Regulering af investeringer i associerede virksomheder
vedrørende aktuarmæssige gevinster/tab 12 18,5 18,5
Årets værdiregutering af sikringstransaktioner 110,6 110,6
Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til
finansielle poster i resultatopgørelsen 8 -62,9 -62,9
Skat af poster indregnet direkte i egenkapitalen -11,9 -11,9
Udbetaling af udbytte -1.336,1 -1,336,1
Regnskabsmæssig værdi pr. 31, december 2008 784,8 34,9 2.115,8 260,0 3.195,5

 

Selskabets aktiekapital består af 7.848.000 stk, å DKK 100, I overført overskud indgår forslag til udbytte på DKK 260,0 mio, Foreslået udbytte pr.
aktie udgør DKK 33,1. På baggrund af halvårsresultatet blev der pr. 12. august 2008 udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 423,4 mio.,

svarende til DKK 54,0 pr, aktie.

1003256EogSN71653

 

 

 

Noter

 

Note [DKK mio. 2,009 2,008

 

1. Omsætning

 

 

 

 

 

 

 

Trafikindtægter

Startafgifter 440,3 517,5
Passagerafgifter 686,2 708,1
Security afgifter 284,0 300,5
Handling 98,5 103,1
Opholdsafgifter, CUTE med videre 57,3 46,7
Trafikindtægter i alt 1.566,3 1.675,9
Koncessionsindtægter

Shoppingcenter 512,5 554,0
Øvrige koncessionsindtægter 213,3 253,0
Koncessionsindtægter i alt 725,8 807,0
Lejeindtægter

Lejeindtægter fra udlejning af lokaler 161,3 154,5
Lejeindtægter fra udlejning af arealer 69,4 67,5
Øvrige lejeindtægter 8,1 8,3
Lejeindtægter i alt 238,8 230,3
Salg af tjenesteydelser med videre i alt 174,1 149,3
Omsætning i alt 2.705,0 2,862,5

 

2. Andre driftsindtægter
Salg af materielle anlægsaktiver 1,2 1,7

Andre driftsindtægter i alt 1,2 1,7

3. Eksterne omkostninger

 

Drift og vedligeholdelse 237,5 209,5
Energiomkostninger 42,7 41,6
Administrationsomkostninger 69,5 92,6
Øvrige omkostninger "5,8 98,6
Eksterne omkostninger i alt 343,9 442,3

 

Revisionshonorar til generalforsamlingsvalgt revisor PricewaterhouseCoopers udgør DKK 1,4 mio. (2008: DKK 1,4 mio.). Honorar
for andre erklæringer med sikkerhed udgør DKK 0,1 mio. (2008: DKK 0,1 mio.), skatterådgivning DKK 0,1 mio, (2008: DKK 0,1 mio.
samt andre ydelser end revision til PricewaterhouseCoopers udgør DKK 0,4 mio. (2008: DKK 0,5 mio.).

1003256EogSN71654

 

 

ote

4

5

6

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2.008

Personaleomkostninger

Gager og lønninger 891,1 868,7

Pensioner 73,1 68,8

Andre omkostninger til social sikring 6,5 4,7

Øvrige personaleomkostninger 32,6 53,8
1.003,3 996,0

- Aktiveret som anlægsaktiver 89,6 94,4

Personaleomkosininger i alt 913,7 901,6

| 2009 har der i gennemsnit været 1,889 fuldtidsbeskæftigede i CPH (2008: 1.949 fuldtidsbeskæftigede).

For informationer vedrørende vederlag til bestyrelse og direktion henvises til note 7 i koncernårsrapporten.

Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver

Software 45,8 41,5

Grunde og bygninger 153,8 147,0

Tekniske anlæg og maskiner 189,1 134,5

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 71,3 59,6

Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver i alt 460,0 382,6

Resultat af kapitalandele i datterselsvirksomheder efter skat

Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S, Danmark 9,0 26,6

Copenhagen Airports International A/S, Danmark 15,6 26,1

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat i alt 24,6 52,7

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat

NIAL Group Ltd., England

Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A, de C.V. (ITA), Mexico

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat i alt 14,3 -37,3

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder vises samlet, da de respektive regnskaber for de associerede virksomheder

endnu ikke er offentliggjort.

Finansielle indtægter

Renter af bankmellemværender med videre 4,3 2,9

Renter af mellemregning med dattervirksomheder 20,8 17,5

Renter af øvrige tilgodehavender 3,7 3,3

Valutakursgevinster 11,4 14,1

Finansielle indtægter i alt 40,2 37,8

 

I valutakursgevinst indgår i 2009 en urealiseret valutakursgevinst vedrørende langfristet USD-lån på DKK 28,4 mio. (2008:
urealiseret valutakurstab på DKK 62,9 mio.), der modsvares af urealiserede valutakurstab på valutaswaps vedrørende samme lån

på DKK 28,4 mio. (2008: urealiseret valutakursgevinst på DKK 62,9 mio.).

1003256EogSN71655

 

Note

8

10

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2.008
Finansielle omkostninger

Renter af gæld til kreditinstitutter med videre 193,6 167,4
Valutakurstab 13,2 7,0
Øvrige finansieringsomkostninger 13,7 2,2
Amortisering af låneomkostninger 35,9 0,7
Finansielle omkostninger i alt 256,4 177,3
Skat af årets resultat

For specifikation af selskabsskatten henvises til note 12 i koncernårsrapporten.

Immaterielle anlægsaktiver

Software

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 309,9 270,9
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 92,5 39,0
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 402,4 309,9
Afskrivninger

Samlede afskrivninger 1. januar 173,9 132,4
Årets afskrivninger 45,8 41,5
Samlede afskrivninger 31. december 219,7 173,9
Regnskabsmæssig værdi 31. december 182,7 136,0
Software under udførelse

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 17,1 4,5
Tilgang i året 78,4 51,6
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse -92,5 -39,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 3,0 17,1
Immaterielle anlægsaktiver, i alt 185,7 153,1

 

1003256EogSN71656

 

 

Note

11

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2.008
Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 5.047,2 4.982,7
Afgang i året "543,6 0,0
Årets færdigmeldelse af antfægsaktiver under udførelse 488,8 64,5
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 4.992,4 5,047,2
Afskrivninger

Samlede afskrivninger 1. januar 1.915,0 1.768,0
Årets afskrivninger 153,8 147,0
Samlede afskrivninger på årets afgang "142,2 0,0
Samlede afskrivninger 31. december 1.926,6 1.915,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 3.065,8 3.132,2
Heraf leasede aktiver, regnskabsmæssig værdi 31. december 0,0 419,9
Investeringsejendomme

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 164,3 164,3
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 164,3 164,3
Regnskabsmæssig værdi 31. december 164,3 164,3
Tekniske anlæg og maskiner

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 4.644,3 4.515,0
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 394,9 129,3
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 5.039,2 4.644,3
Afskrivninger

Samlede afskrivninger 1. januar 2.414,8 2.280,3
Årets afskrivninger 189,1 134,5
Samlede afskrivninger 31. december 2.603,9 2.414,8
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2.435,3 2.229,5

 

1003256EogSN71657

11

 

 

Note

11

12

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2,008
Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 1.280,3 1.207,1
Afgang i året -12,9 -8,8
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse 129,2 82,0
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 1.396,6 1.280,3
Afskrivninger

Samtede afskrivninger 1. januar 948,1 897,0
Årets afskrivninger 71,3 59,6
Samlede afskrivninger på årets afgang -12,7 -8,5
Samlede afskrivninger 31. december 1.006,7 948,1
Regnskabsmæssig værdi 31. december 389,9 332,2
Materielle anlægsaktiver under udførelse

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1, januar 910,5 412,6
Tilgang i året 501,4 773,7
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse =1.012,9 -275,8
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 399,0 910,5
Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 209,4 209,4
Tilgang i året 19,4 0,0
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 228,8 209,4
Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -119,2 -22,4
Udbytte -48,8 -149,5
Resultat efter skat 24,6 52,7
Samlede op- og nedskrivninger 31. december -143,4 -119,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 85,4 90,2

 

Investering i dattervirksomheder omfatter herefter de 100% ejede dattervirksomheder Copenhagen Airports International A/S,
Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsadministrationsselskab A/S samt Lufthavnsparkeringen København A/S.

1003256EogSN71658

12

 

Note

12

13

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2.008
Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Kapitalandele i associerede virksomheder

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 973,5 973,5
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 973,5 973,5
Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar -815,2 -866,8
Korrektion til primo 0,0 0,2
Regulering af investering i associerede virksomheder vedr, sikringsinstrumenter 0,0 18,5
Regulering af investering i associerede virksomheder vedr, tidligere år 0,0 92,9
Udbytte -33,0 -10,4
Årets valutakursreguleringer 6,0 -12,3
Resultat efter skat 14,3 -37,3
Samlede op- og nedskrivninger 31. december "827,9 -815,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 145,6 158,3
For oplysninger om kapitalandele henvises til note 15 i Koncernårsrapporten.

Andre finansielle anlægsaktiver

Andre værdipapirer og kapitalandele

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,1 0,1
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,1 0,1
Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar 0,0 0,0
Samlede op- og nedskrivninger 31. december 0,0 0,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 0,1 0,1
Andre finansielle tilgodehavender

Anskaffelsesværdi

Samlet anskaffelsesværdi 1. januar 0,5 0,5
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,5 0,5
Op- og nedskrivninger

Samlede op- og nedskrivninger 1. januar 2,4 0,7
Kursreguteringer til dagsværdi -2,9 1,7
Samlede op» og nedskrivninger 31. december -0,5 2,4
Samlet anskaffelsesværdi 31. december 0,0 2,9
Andre finansielle anlægsaktiver i alt 0,1 3,0

 

1003256EogSN71659

13

 

Noter

 

 

Note [DKK mio. 2.009 2.008

 

14. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

 

 

 

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 332,7 348,1
Nedskrivning 42,5 71,6
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser netto 290,2 276,5
Nedskrivning til imødegåelse af tab

Samlet nedskrivning 1. januar 71,6 7,0
Årets nedskrivning -29,1 64,6
Samlet nedskrivning 31. december 42,5 71,6

 

Årets bevægelser indregnes i resultatopgørelsen i posten Eksterne omkostninger.
Den regnskabsmæssige værdi svarer til dagsværdi.

15. Kreditinstitutter

 

 

 

 

 

Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi”

Lån Valuta Fast/variabel Udløb 2009 2008 2.009,0 2.008,0
Danske Bank DKK Variabel! 5, mar, 2009 - 32,3 " 32,3
Danske Bank DKK Variabel 5. mar. 2009 " 400,0 - 400,8
Nykredit Bank DKK Variabet 5. mar. 2009 - 500,0 - 500,6
Bank Club DKK Variabel 5, mar. 2012 874,0 - 874,0 -
RD (DKK 64 mio.) DKK Fast 23. dec. 2032 64,0 64,0 70,2 69,3
Bank Club EUR Variabel 5, mar, 2012 522,3 - 522,3 -
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2013 519,0 528,5 581,3 615,1
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2015 519,0 528,5 593,0 645,4
USPP bond issue USD Fast 27. aug. 2018 519,0 528,5 609,9 695,9
Total 3.017,3 2.581,8 3.250,7 2.959,4
Lufthavnsparkeringen

København A/S'gæld DKK 31. dec, 2009 0,0 419,9 0,0 419,9
Amortisering af låneomk. DKK -70,2 -14,4 -70,2 -14,4
Total -70,2 405,5 -70,2 405,5
Kreditinstitutter i alt 2,947,1 2.987,3 3.180,5 3.364,9

 

=Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrags- og rentebetalinger. Som
diskonteringsrente er anvendt en nulkuponrente for tilsvarende løbetider,

Kreditinstitutter opdelt efter forfaldstidspunkt

 

 

 

 

 

Forfald indenfor 1 år

Lufthavnens Parkeringen A/S' gæld 0,0 18,6
Øvrige gældsforpligtelser 0,0 921,6
Il alt 0,0 940,2
Forfald mellem 1 og 5 år

Lufthavnens Parkeringen A/S' gæld 0,0 401,2
Øvrige gældsforpligtelser 1.915,3 10,7
I alt 1.915,3 411,9
Forfald efter 5 år

Lufthavnens Parkeringen A/S' gæld 0,0 0,0
Øvrige gældsforpligtelser 1.031,8 1.635,2
I alt 1.031,8 1.635,2

 

1003256EogSN71660

 

 

Note

16

17

18

19

20

21

 

 

Noter

 

 

 

 

DKK mio. 2.009 2.008
Anden gæld

Feriepenge og andre lønrelaterede poster 211,6 163,2
Skyldige renter 37,2 34,3
Øvrige skyldige omkostninger 13,9 2,5
Regnskabsmæssig værdi 31. december 262,7 200,0
Økonomiske forpligtelser

For oplysninger om økonomiske forpligtelser henvises til note 20 i koncernårsrapporten.

Nærtstående parter

For oplysninger om nærtstående parter henvises til note 21 i koncernårsrapporten.

Koncession til drift af lufthavne og takstregulering

For oplysninger om koncession til at drive lufthavne og takstreguleringer henvises til note 22 i koncernårsrapporten.

Finansielle risici, herunder finansielle instrumenter

For oplysninger om finansielle risici henvises til note 23 i koncernårsrapporten.

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter balancedagen.

1003256EogsSN71661

15