Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

mu dd

ERHVERVE STYRES
Fn 12 År Rk. 2012
A.SHARTMANN croose FIBRE. SAVE NATURE. Ekspeditionen

ÅRSRAPPORT
MOI

Til Erhvervsstyrelsen

Nærværende årsrapport er fremlagt og godkendt |
på selskabets generalforsamling.

den 11. april 2012

n
nen
> FRILG —72—-

 

 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ledelsesberetning
Hovedpunkter
Hartmann skaber værdi
Hoved- og nøgletal
Strategi
relatere Else steel
Udviklingen i 201 I
Markeder og produkter
Risikoforhold
Samfundsansvar
Aktionærinformation
Virksomhedsledelse
Bestyrelse og direktion

Kort om Hartmann

Koncern- og moderselskabsregnskab

36

37

38

Cl

40

SA

88

89

Totalindkomstopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Balance, aktiver

Szlklales ASE SINE
Egenkapitalopgørelse
hNejisig
Ledelsespåtegning

KOS ae alase

 

+ [ 201 I opnåede Hartmann en omsætning på 1.488 mio.
kr, (2010: 1.483 mio. kr.),et driftsresultat” på 124 mio.kr.
(2010:73 mio. kr.) og en overskudsgrad” på 8,3% (2010:
2)

+" Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på

9,25 kr. pr. aktie (2010: 2,25 kr. pr. aktie) svarende til
85% af årets overskud.

Griftsresultat ti rerultel af prrmær duft før

LEPESNSINTISEL ERE

+ Hartmann iværksatte og implementerede en række
strategiske og operationelle tiltag i første fase af stra-
tegien "Competitive edge — driving growth".

«I 2012 forventes Hartmanns omsætning at være på
niveau med 201 I, og overskudsgraden forventes at nå
7,5-9%.

HOVEDPUNKTER

USER AS Re SR ISK SKE Neo rese] Pat

 

  
    
   
   
     
   
   

"I årets løb har vi med glæde
noteret os, at den positive
operationelle og økonomiske
udvikling har skabt øget interesse
om Hartmann blandt investorer og
øvrige interessenter, som har tillid
til, at selskabet kan skabe værdi

på både kort og langt sigt"

Agnete Raaschou-Nielsen
Bestyrelsesformand

Michael Rohde Pedersen
CEO

HARTMANN SKABER VÆRDI

201 I var et godt år for Hartmann. Året var præget af store forandrin-
ger på de indre linjer, hvor ledelsen har haft fokus på at etablere en
stærkere og mere dynamisk organisation, som kan drive det fremtidige
arbejde. Der er tale om langsigtede forandringer, som allerede har på-
virket den økonomiske udvikling positivt, og ved årets udgang kunne vi
konstatere, at selskabet har indfriet forventningerne til 201 I. De gode
resultater blev nået til trods for den volatilitet og usikkerhed, som præ-
gede den globale økonomi og i særdeleshed satte sine tydelige spor i
Hartmanns hovedmarkeder — Europa og Nordamerika.

GODT 201 I

Hartmanns økonomiske udvikling har været særdeles positiv i 2011.

Indtjeningen er væsentligt forbedret sammenlignet med forrige år, og
høje råvarepriser til trods har overskudsgraden, pengestrømme fra
driften, afkastet af den investerede kapital og udbyttet til Hartmanns
aktionærer ikke været højere i 10 år.

I årets løb har vi med glæde noteret os, at den positive operationelle
og økonomiske udvikling har skabt øget interesse om Hartmann blandt
investorer og øvrige interessenter, som har tillid til, at selskabet kan
skabe værdi på både kort og langt sigt.

Den nordamerikanske forretning er et godt eksempel på, at effektiv
implementering af de rette tiltag kan skabe stærke økonomiske re-
sultater, Gennem de senere år har ledelsen i Nordamerika ydet en
stor indsats for at styrke forretningen, og i 2011 blev det for alvor
tydeligt, at denne indsats har båret frugt. Selvom der stadig er forbed-
ringsmuligheder, anser vi i dag den nordamerikanske forretning for at
være særdeles solid og have et godt udgangspunkt for lønsom vækst
og værdiskabelse.

    

SEPLONEILIGEL DEL

ET STÆRKERE FUNDAMENT

Strategien for 2011-2012 har fokus på at skabe "Competitive edge".
Vi skal fortsætte indsatsen for at sikre, at Hartmanns kompetencer og
effektivitet forbedres, så omkostningerne kan nedbringes yderligere.
Samtidig skal vi fastholde fokus på at øge den værdi, som Hartmann
skaber for kunderne. Det arbejde tog for alvor fart i 2011 og fort-
sætter i 2012. med det formål at styrke selskabets underliggende drift
og konkurrenceevne. I den forbindelse er der særligt fokus på at øge
videndelingen i produktionen og styrke salgs- og produktionsplanlæg-
ningen til gavn for både kunderne og Hartmann. Det skal sikre kvalitet,
fleksibilitet og service i alle led, Målet med indsatsen er at forberede
virksomheden til kontrolleret og lønsom vækst i strategiens anden fase
”Driving growth”.

| 2011 indførte vi en funktionel organisationsstruktur, og ledelsen af
virksomheden blev centraliseret med henblik på at fastlægge klare be-
slutningskompetencer og fremme effektiviteten i produktionen samt
de interne arbejdsgange, Vi har etableret et stærkt finansielt og orga-
nisatorisk fundament for at tage de næste skridt i Hartmanns strategi.
12012 vil vi arbejde videre med at løfte kompetenceniveauet og skabe
bedre intern koordinering og vidensdeling ved at introducere fælles
processer og værktøjer. På den måde skal Hartmann fortsætte den
positive udvikling og skabe endnu bedre resultater med udgangspunkt
i den fastlagte strategi.

STORT POTENTIALE

Arbejdet med første fase af strategien har vist, at der er et stort po-
tentiale i Hartmann — og at vi har udstukket den rette kurs for virk-
somhedens udvikling i de kommende år. Med den store indsats, som
Hartmanns medarbejdere lægger for dagen, er vi overbeviste om, at vi
kan skabe en endnu stærkere og mere succesfuld virksomhed, Vi ser
frem til at fortsætte arbejdet og den positive udvikling i 2012.

Agnete Raaschou-Nielsen
Bestyrelsesformand

Michael Rohde Pedersen
CEO

 

HOVED- OG NØGLETAL FRE

 

 

 

 

 

 

Koncern i | 2011 2010. 2009 2008 — 2007
Totalindkomstopgørelse

Nettoomsætning 1.488 1.483 1,380 1.491 1,492
Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) 207 168 154 193 106
Resultat af primær drift før særlige poster 124 73 79 9| 53
Særlige poster 0 0 (12) (25) (199)
Resultat af primær drift (EBIT) 124 73 67 66 (146)
Finansielle poster, netto (16) (D (19) (77) (52)
Resultat før skat (EBT) 108 62 49 (11) (198)
Årets resultat for fortsættende aktiviteter 76 50 36 (3) (271)
Årets resultat for ophørte aktiviteter 0 0 0 0 (242)
Årets resultat (EAT) 76 50 36 (3) (513)
Totalindkomst 26 53 SI (16) (324)
Pengestrømme

Pengestrømme fra driftsaktivitet 155 144 76 101 56
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (35) (55) (94) (83) (141)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (108) (32) (22) 122 74
Pengestrømme fra fortsættende aktiviteter 12 58 (40) 140 (12)
Pengestrømme fra ophørte aktiviteter 0 0 0 0 (64)
Årets pengestrømme 12 58 (40) 140 (76)
Balance |.

Aktiver J,108 1,225 1.216 1.189 1.220
Investeret kapital (IC) 652 733 786 725 799
Nettoarbejdskapital (NWC) 116 128 IS] 100 112
Rentebærende gæld, netto 169 275 339 314 592
Egenkapital 560 549 508 456 220
Nøgletal i %

Overskudsgrad (EBITDA) 13,9 11,3 11,2 12,9 7
Overskudsgrad før særlige poster 8,3 4,9 5,7 6,1 3,6
Overskudsgrad (EBIT) 8,3 4,9 4,9 44 (9,8)
Afkast af gennemsnitligt investeret kapital (ROIC) 17,8 9,6 89 8,6 (17,0)
Egenkapitalforrentning 13,8 9,4 FÉ: (0,8) (134,9)
Egenkapitalandel 50,6 44,8 41,7 38,4 [8,0
Gearing 30,2 50,0 66,8 68,7 269,0
Aktierelaterede nøgletal

Antal aktier, stk. (ultimo, ekskl. egne aktier) 6.915.090 6.915.090 6.915.090 6.915.090 3,407,.545
Antal aktier, stk. (gennemsnitligt, ekskl. egne aktier) 6.915.090 6.915.090 6.915.090 5.732.568 4,483,612
Resultat pr. aktie, kr. (EPS) [1,0 7,2 5,2 (0,5) (113,7)
Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie, kr. 22,4 20,8 11,0 17,6 12,5
Udbytte pr. aktie, kr. (foreslået) 9,25 2,25 1,50 0,00 0,00
Indre værdi pr. aktie, kr. 81,0 79,4 73,4 79,6 49,
Børskurs pr. aktie, kr. 101,0 76,0 95,0 70,5 112,5
Børskurs/indre værdi pr.aktie 1,2 1,0 1,3 0,9 2,3
Price/earnings 9,2 10,5 18,3 (145,5) (1,3)
Udbytteandel, % 85,0 31,6 29,4 - -
Markedsværdi 698,4 525,5 656,9 487,5 504,3
Medarbejdere ' '
Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 1,489 1.543 1.553 1.946 1,946

 

= justeret for favørelementet i forbindelse med aktieemission i juni 2008, i overensstemmelse med IAS 33, med undtagelse af antal aktier ultimo.

Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2010" jf. note 37.

FUbLINSIDIZZLVUZI

 

I marts 20[ I introducerede Hartmann
strategien "Competitive edge — driving
growth". Strategien fokuserer på at forbedre
konkurrenceevnen i 2011-2012 for derefter
at udbygge Hartmanns markedsposition
gennem kontrolleret og lønsom vækst i
perioden 2013-2015. Det strategiske arbejde
tog for alvor fart i 201 I og fortsætter
planmæssigt i 2012.

 

IOVLINSIDIZELP

 

STRATEGI

VÆSENTLIGE FREMSKRIDT I 2011

I marts 201 | introducerede Hartmann strategien "Competitive edge
— driving growth”, Strategien fokuserer på at forbedre konkurrenceev-
nen i 201 |-2012 for derefter at udbygge Hartmanns markedsposition
gennem kontrolleret og lønsom vækst i perioden 2013-2015.

Competitive edge
Første fase af Hartmanns strategi sigter mod at bygge en stærk og ro-
bust platform for effektiv drift og kontrolleret vækst i de kommende år.

[201 | gennemførte og iværksatte Hartmann en række strategiske ini-
tiativer, som har til formål at skabe en effektiv og dynamisk organisa-
tion, der leverer de bedste produkter og ydelser med udgangspunkt i
kundernes behov. Indsatsen er forløbet planmæssigt og har omfattet
betydelige organisatoriske ændringer med fokus på at opbygge funk-
tionel kompetence samt et målrettet arbejde med at etablere en fælles,
stærk virksomhedskultur. Som et led i indsatsen har ledelsen fokuseret
på at indføre fælles processer og værktøjer med henblik på at fremme
Hartmanns tværgående samarbejde og videndeling.

 

€B Competitive edge

2011-2012

" One Company

URO TET els FNS LSI R=

MEE SUSE er selSK ere

 

 

Arbejdet med at styrke organisationen og forberede Hartmann til
vækst fortsætter i 2012, hvor der vil blive lagt vægt på optimering af
produktionen og effektivisering af arbejdsgange med afsæt i de tiltag,
der beskrives i dette kapitel.

Driving growth

Med udgangspunkt i den nye organisation er det hensigten, at Hart-
mann skal positioneres som en klar markedsleder i anden fase af stra-
tegien.

Der vil blive fokuseret på at øge Hartmanns værdiandele i de modne
vesteuropæiske markeder samt accelerere væksten i det sydlige og
østlige Europa. På den måde vil Hartmann udnytte virksomhedens
mangeårige erfaring og stærke afsæt i etablerede markeder som en
platform for vækst. Derudover er det hensigten at opnå en stærkere
markedsposition på det nordamerikanske marked.

 

2 Driving growth

kg]
bette Fler AE l fell Eea TE KEE Ea

” Fokus pa europæiske vækstmarkeder

” Srærk markedsposition i Nordamerika

 

 

8B Competitive edge

STATUS PÅ STRATEGISKE TILTAG

Arbejdet med første fase af strategien ”Competitive edge — driving growth” har i 20! I
medført håndgribelige resultater, som bidrager til at skabe et stærkt fundament for lønsom
vækst. En række strategiske tiltag er fortsat under implementering, og i 2012 vil der blive
iværksat yderligere initiativer med henblik på at optimere produktionen og effektivisere

Hartmanns interne arbejdsprocesser.

INDSATSOMRÅDE

One Company

(else yo ISS] ses

Stærke kompetencer

IDPFINSITIZZLU

 

GENNEMFØRT

Funktionsopdelt organisation
Centraliseret ledelsesorgan

Ny forretningsmodel

Standardiseret investerings- og
SHIT

Fælles sikkerhedsstandarder

Forbedret. produktkvalitet

Falk NoJR Tears STe Tel RE Te Te tar:
marketing henholdsvis produktion

SKE Keld] seller N TE Es
FSU ENES Saddle

UNDER IMPLEMENTERING

Standardiserede ledelsesværktøjer

Standardiseret økonomirapportering
og -styring

Principper for adfærd i Hartmann

Produktionsoptimering baseret
på best practice

Optimerede produktdesign
Effektiviseret planlægning

Forbedret overblik over lønsomhed på
tværs af produkter, markeder og kunder

IKE sell gele IE ANE Te NT IF ere TAK Ta] ate
meret produktportefølje

dyrere ta] Io Kreta fe fe SES] RTR at ta ET ae

Sales Academy og salgstræning
Forbedret intern kommunikation

Performance reviews

 

a

 

"Hartmann arbejder løbende med at optimere produktionen og effektivisere de interne
arbejdsgange for at nedbringe omkostninger, forbedre medarbejdernes sikkerhed på
arbejdspladsen og levere den bedste kvalitet til kunderne"

COMPETITIVE EDGE — ÅR I

Aktiviteterne i Hartmanns strategi for perioden 20! 1-2012 kan ind-
deles i tre indsatsområder:

+ One Company
+ Operational Excellence
+ Stærke kompetencer

I strategiens første år er der sket væsentlige fremskridt inden for alle
indsatsområder, og der er endvidere iværksat en række tiltag, som gen-
nemføres i 2012.

One Company

indsatsen for at styrke Hartmanns konkurrenceevne tager afsæt i
etableringen af en fælles, stærk virksomhedskultur, som knytter for-
retningsområderne tættere sammen og sikrer handlekraft på tværs af
organisationen.

Gennemførte tiltag

| 2011 indførte ledelsen en ny organisationsstruktur, som fastlægger
ansvarsfordelingen i virksomheden efter funktion frem for geografi
med henblik på at fremme videndelingen og sikre, at Hartmann kan
realisere en række stordriftsfordele, Den funktionelle organisations-
struktur skaber kortere beslutningsgange og giver ledelsen mulighed
for at reagere hurtigere med udgangspunkt i den samlede specialistvi-
den i virksomheden.

De organisatoriske ændringer har også medført centralisering af en
række europæiske funktioner. Disse funktioner omfatter produktion,
salg og marketing, supply chain, kvalitet, HR, finans og IT.

Hartmann har endvidere indført en ny forretningsmodel, som bedre
afspejler den funktionsopdelte organisationsstruktur. Den nye model
medfører, at hovedparten af Hartmanns fakturering i den europæiske
forretning sker gennem moderselskabet, og at de europæiske fabrikker
og salgsselskaber alene aflønnes på baggrund af deres respektive pro-
duktion og bidrag til Hartmanns samlede omsætning.l forbindelse med
indførelsen af den nye forretningsmode| er der etableret standardise-
ret rapportering baseret på fælles it-systemer med henblik på yder-
ligere at forbedre overblikket over og sammenhængen i Hartmanns
forretningsmæssige dispositioner.

Tiltag under implementering
For at styrke den daglige ledelse af virksomheden vil der blive intro-
duceret en række standardiserede ledelsesværktøjer i 2012, Arbejdet

  

"LTNSTTIZZLVUEZL
NER LD al oma RL ede hane lør

med at indføre nye værktøjer er påbegyndt, og en del af indsatsen vil
blive drevet af den centrale HR-funktion med særligt fokus på fastlæg-
gelse af klare jobbeskrivelser, vurdering af medarbejdernes indsats og
udvikling af faglige kompetencer.

1 2012 vil der også være fokus på at styrke Hartmanns øksnomirappor-
tering og -styring ved at forbedre virksomhedens omkostningsstyring
på tværs af organisationen og etablere løbende budgettering. Indsatsen
skal styrke grundlaget for løbende at træffe de rigtige strategiske og
operationelle beslutninger om Hartmanns fremtidige dispositioner.

| 2011 blev der introduceret et sæt Guiding Principles, som udstikker
rammerne for ledelse og adfærd i Hartmann. Principperne udgør et
fælles grundlag for Hartmanns samspil med omverdenen og det in-
terne samarbejde i virksomheden. Compliance er et kernebegreb i
de nye principper, og i 201 I kom dette blandt andet til udtryk ved,
at Hartmann indførte en fælles antikorruptionspolitik. Arbejdet med
at udbrede Hartmanns Guiding Principles på tværs af organisationen
fortsætter i 2012.

Operational Excellence

Hartmann arbejder løbende med at optimere produktionen og ef-
fektivisere de interne arbejdsgange for at nedbringe omkostninger,
forbedre medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen og levere den
bedste kvalitet til kunderne. Disse bestræbelser indgår i Hartmanns
Operational Excellence-program.

Gennemførte tiltag

For at skabe et stærkere fundament for større beslutninger indførte
Hartmann i 201 | en standardiseret investerings- og beslutningsproces,
som gælder på tværs af organisationen, Den nye proces sikrer, at be-
slutningstagere i Hartmann inddrager relevante kompetencer, så der
trækkes på virksomhedens samlede viden, inden der træffes væsentlige
beslutninger.

Sikkerhed er et strategisk fokusområde for Hartmann, og derfor blev
der i 201 I introduceret nye sikkerhedsstandarder på alle fabrikker. De
nye sikkerhedsstandardarder omfatter skærpede krav til personligt be-
skyttelsesudstyr, standardiseret rapportering om hændelser og udbed-
ring af sikkerhedsproblemer samt 'near miss'-rapportering. Indsatsen
blev indledt i.2. halvår 201 | og har medført, at antallet af rapporterede
arbejdsulykker i 201 I er reduceret med 18% sammenlignet med 2010.
Sikkerhedsstandarderne implementeres endeligt i 2012,0g Hartmann
vil ide kommende år yderligere styrke indsatsen for at forbedre med-
arbejdernes sikkerhed. De gennemførte forbedringer skaber først og

 

Mere ul Bl ti,

"| 2012 vil Hartmanns centrale salgs- og produktionsplanlægning blive effektiviseret
yderligere, så kundernes behov fremover kan imødekommes hurtigere og service-

niveauet kan øges"

fremmest bedre arbejdsforhold for medarbejderne, og derudover
bidrager indsatsen til at minimere antallet af driftstop og styrke virk-
somhedens omdømme,

Hartmann optimerer løbende produktionen, og i 201 I blev der blandt
andet implementeret en ny teknologi til standardiseret indfarvning af
ægemballage. Den nye teknologi har øget kundetilfredsheden og gjort
det muligt for Hartmann at realisere yderligere stordriftsfordele samt
reducere omkostningerne til indfarvning af ægemballage.

Tiltag under implementering

Effektiv videndeling er afgørende for,at Hartmann kan opnå yderligere
stordriftsfordele i produktionen. Derfor er der iværksat et projekt,
som skal optimere produktionen på baggrund af erfaringerne fra alle
Hartmanns fabrikker. Projektet omfatter benchmarking af de enkelte
led i produktionen samt planlægning baseret på best practices på tværs
af organisationen. Arbejdet med at optimere produktionen suppleres
af en løbende indsats for at forbedre eksisterende produktdesign. På
den baggrund kan Hartmann øge produktkvaliteten, nedbringe råvare-
forbruget og reducere transportomkostningerne. Derudover vil ind-
købsprocessen for det europæiske område blive centraliseret, så Hart-
mann kan styrke sin forhandlingsposition i forhold til virksomhedens
leverandører og reducere omkostninger til de væsentligste råvarer.

| 2012 vil Hartmanns centrale salgs- og produktionsplanlægning blive
effektiviseret yderligere,så kundernes behov fremover kan imødekom-
mes hurtigere og serviceniveauet øges. Effektiviseringen skal gennem-
føres ved at forbedre den interne kommunikation og sikre, at produk-
tionen løbende tilpasses på baggrund af information fra Hartmanns
sælgere, Derudover vil Hartmann opnå et bedre overblik over løn-
somheden på tværs af produkter, markeder og kunder ved at forbedre
dataindsamling og -analyse.

I anden fase af strategien vil der være øget fokus på at udvikle og lan-
cere nye produkter med henblik på at styrke Hartmanns tilbud til kun-
derne. Indsatsen er påbegyndt og intensiveres i 201 2,så der kan skabes
et stærkt fundament for realiseringen af Hartmanns vækstmål i anden
fase af strategien. Udviklingen af nye produkter vil blive suppleret af
en struktureret indsats for at optimere Hartmanns samlede produkt-
portefølje.

Hartmann har i 201 I leveret skræddersyede logistikløsninger til et be-
grænset antal større kunder. Arbejdet med at tilbyde nye løsninger,som
skaber værdi og knytter kunderne tættere til Hartmann, fortsættes og

! nr ener ANEDE ae vil DE || bre 4

udvides i 2012, Det nye tilbud til kunderne understreger Hartmanns
position inden for levering af ægemballage i støbepap og rådgivning på
relaterede områder som salg og marketing samt logistik.

Stærke kompetencer

Medarbejdernes faglige kompetencer er afgørende for, at Hartmann
kan opretholde og udbygge virksomhedens position på markedet for
ægemballage i støbepap. Hartmann har derfor øget fokus på at op-
bygge virksomhedens specialistviden og styrke medarbejdernes kom-
petencer,

Gennemførte tiltag

Hartmanns faglige kompetencer blev styrket i 201 I, da virksomheden
ansatte to Vice Presidents for salg og marketing henholdsvis produk-
tion, Efter ansættelsen har de to Vice Presidents i samarbejde med
den øvrige ledergruppe bidraget til udformningen af den funktionelle
organisationsstruktur samt identificering af indsatsområder inden for
rammerne af Hartmanns strategi "Competitive edge — driving growth".

I forbindelse med indførelsen af den funktionelle organisation er Hart-
manns eksisterende kompetencer blevet komplementeret gennem
ansættelse af en række medarbejdere, som skal bidrage til udrulningen
af "Competitive edge"-tiltag inden for blandt andet produktion, salg og
marketing, supply chain og strategisk indkøb.

Tiltag under implementering

Hartmanns Sales Academy blev introduceret i 201 |, og i den forbin-
delse er et uddannelsesforløb for virksomhedens salgsmedarbejdere
under udvikling, Forløbet vil blive implementeret i 2012 med henblik
på at øge medarbejdernes kompetenceniveau og etablere et stærkere
forhold til Hartmanns kunder.

12012 vil der være fokus på at forbedre den interne kommunikation og
udbrede de standardiserede arbejdsredskaber, som skal sikre, at Hart-
mann når målene i strategien "Competitive edge — driving growth". Ar-
bejdet er påbegyndt, og virksomhedens intranet giver medarbejderne
mulighed for at følge strategiarbejdet og finde værktøjer, politikker og
standarder som grundlag for det daglige arbejde.

Primo 2012 introducerede Hartmann performance reviews med hen-
blik på at øge kvaliteten af medarbejdervurderinger i virksomheden.
Det nye værktøj giver mulighed for at vurdere medarbejderens indsats
og definere mål for udviklingen i den kommende periode.

 

mb"

ng SET TERRE retn
DØD ESEG

FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN

Hartmann forventer, at den moderate vækst på virksomhedens mar-
keder for ægemballage i støbepap fortsætter i de kommende år i takt
med den fortsatte udbredelse af internationale detailhandelskæder på
mindre modne markeder og substitution mod bæredygtig støbepa-
pemballage frem for oliebaseret plastic- og skumemballage. Hartmann
har i 20] | oplevet øget priskonkurrence på det europæiske marked, og
denne tendens forventes at fortsætte i 2012,

I de kommende år vil udgangspunktet for Hartmanns drift og investe-
ringer være, at aktionærerne løbende kan sikres et attraktivt afkast af
den investerede kapital (ROIC >15%).

Forventninger til 2012

| 2011 har Hartmann gennemført og iværksat en række strategiske
tiltag, som skal styrke organisationen og forberede virksomheden til
vækst. Dette arbejde fortsætter i 2012, som er det sidste år i første
fase af strategien ”Competitive edge — driving growth”. Hartmann vil
skabe et stærkt fundament for vækst i anden fase af strategien ved at:

Optimere produktion og arbejdsgange

Der vil blive fokuseret på at styrke det interne samarbejde samt sikre
effektiv kompetenceudvikling og videndeling som grundlag for stan-
dardisering på tværs af Hartmanns forretningsområder. På den måde
vil Hartmann øge produktions- og energieffektiviteten samt reducere
råvareforbruget yderligere.

Styrke samarbejdet med Hartmanns kunder

Hartmann vil udbygge sin position inden for rådgivning af detailhan-
delskæder om markedsføring af æg og bæredygtige emballageløsninger
med henblik på at skabe en stærkere tilknytning til væsentlige beslut-
ningstagere og kunder i dette segment.

Øge andelen af højværdibrodukter

Der vil blive arbejdet aktivt med at tilbyde kunderne de bedste og
mest innovative løsninger på markedet og opnå en højere indtjening
pr.solgt produkt ved salg af højværdiemballage frem for standard- eller
discountemballage, Produktudviklingen vil endvidere blive intensiveret,
så Hartmann på lidt længere sigt kan styrke tilbuddet til eksisterende
og nye kunder.

Nettoomsætningen for 2012 forventes at være på niveau med 201 |
som følge af den forventede markeds- og prisudvikling.

| 2012 forventes overskudsgraden at udgøre 7,5-9% på baggrund af
effekten af de gennemførte og iværksatte strategiske tiltag, Hartmanns
fokus på produktionsoptimering og forbedring af virksomhedens kon-
kurrenceevne forventes at bidrage positivt til udviklingen i overskuds-

 

graden, mens der ikke arbejdes målrettet med at skabe vækst i omsæt-
ningen på kort sigt. Alle Hartmanns forretningsområder forventes at
bidrage positivt til udviklingen i 2012.

Hartmanns driftsresultat er normalt højere i 1. og 4. kvartal end i 2.0g
3. kvartal som følge af sæsonudsving.

Målsætninger for 2015

På baggrund af indsatsen for at styrke konkurrence- og indtjeningsev-
nen i første fase af strategien ”Competitive edge — driving growth” vil
Hartmann i 2013-2015 fokusere på at øge markedsandelen i udvalgte
vækstmarkeder. Hartmann har fastsat målsætninger om ved afslutnin-
gen af anden strategifase i 2015 at opnå en omsætning på 1,7-1,8 mia.
kr. og en overskudsgrad i intervallet 8-1 1% afhængigt af eksterne fakto-
rer som udsving i råvarepriser og valutakurser.

Forudsætninger

Hartmanns forventninger til omsætning og overskudsgrad i 2012 er
baseret på den nuværende sammensætning af koncernens aktiviteter.
Derudover forudsættes det, at de samlede omkostninger til råvarer
samt salgspriserne forbliver relativt stabile på niveauet ved aflæggelsen
af denne årsrapport. Afvigelser i forhold til disse forudsætninger kan få
indflydelse på resultatet i 2012,

Driftsresultatet og overskudsgraden er primært eksponeret mod ud-
viklingen i råvarepriser og valutakurser. Hartmanns primære valutaeks-
ponering er afdækket for de første ni måneder af 2012.

Udsagn om fremtiden

Udsagnene om fremtiden i denne årsrapport afspejler Hartmanns nu-
værende forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske re-
sultater, Udsagnene er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og de
opnåede resultater kan derfor afvige fra forventningerne. Forhold, som
kan medføre, at de opnåede resultater afviger fra forventningerne, er
blandt andet — men ikke begrænset til — udviklingen i konjunkturerne
og de finansielle markeder, ændringer i love og regler på Hartmanns
markeder, udvikling i efterspørgsel efter produkter, konkurrencefor-
hold samt råvarepriser, Se i øvrigt afsnittet om risikoforhold og note 33.

FORVENTNINGER OG MÅLSÆTNINGER

 

2012 2015
Omsætning 1,5 mia, kr. 1,7-1,8 mia, kr.
Overskudsgrad 7,5-9% 8-11%

 

I 2012 forventes overskudsgraden
at udgøre 7,5-9% på baggrund
af effekten af de gennemførte

og iværksatte strategiske tiltag.

 

 

|
ON

UDVIKLINGEN I 20!

Den samlede indsats for at skabe ”Competitive edge” viste gode re-
sultater i årets løb. Det kom blandt andet til udtryk ved, at driftsresul-
tatet steg markant trods højere råvarepriser og en stort set uændret
omsætning, På den baggrund indfriede Hartmann forventningerne til
2011.

Den positive udvikling i 20! | kan overordnet tilskrives eksekveringen
af den nye strategi, som medførte effektivisering af virksomhedens
produktion, administrative funktioner og processer. Arbejdet med at
styrke Hartmanns konkurrenceevne fortsætter i 2012.

TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Nettoomsætning

1 2011 havde Hartmann en samlet omsætning på 1.488 mio, kr. (2010:

1.483 mio. kr;). Omsætningen steg marginalt i takt med den generelle
markedsvækst, som udviklede sig stabilt trods forværringen af den glo-
bale økonomiske krise i andet halvår af 2011.

Europa
Den europæiske forretnings samlede omsætning udgjorde 1.272 mio.
kr.i 2011 (2010: 1.265 mio. kr.).

Afsætningen af støbepapemballage steg trods dioxinskandalens nega-
tive påvirkning i første de! af året, hvor tyske og hollandske forbrugere
reagerede på en afsløring af dioxinholdigt vegetabilsk fedt i foderstof
til blandt andet fjerkræ.

Den positive effekt af den øgede volumen blev mere end udlignet af
lavere gennemsnitspriser. Faldet i gennemsnitspriserne kan primært
henføres til en øget afsætning af transportemballage samt intensiveret
priskonkurrence og deraf følgende prisfald på Hartmanns højværdi-
produkter i Centraleuropa. Stigningen i afsætningen af den billigere

er Bane [lg

SR

HE
ae

ge ease

rs DE le

  

uten iel > i

transportemballage skyldes en overproduktion af æg, som er blevet
solgt til fødevareindustrien frem for detailhandlen, Hartmann oplever
således ikke,at eksisterende kunder fravælger højværdiemballage for at
erstatte produkterne med transportemballage.

Forretningsområdets øvrige omsætning udgjorde 108 mio.kr. (2010:98
mio. kr). Udviklingen var positivt påvirket af øget aktivitet i Hartmann
Technology.

Nordamerika

1 201 I omsatte den nordamerikanske forretning for 216 mio. kr. (2010:
218 mio. kr). Det lykkedes således at fastholde omsætningsniveauet
trods en særdeles ugunstig valutakursudvikling. Det skyldes primært, at
Hartmann formåede at øge afsætningen samt andelen af højværdipro-
dukter. Indsatsen for at fremme Hartmanns salg af højværdiemballage i
Nordamerika har pågået over en årrække, og arbejdet fortsætter efter
at have vist gode resultater i de senere år.

Bruttoresultat

Årets bruttoresultat udgjorde 425 mio.kr. (2010:392 mio.kr.) svarende
til en bruttomargin på 29% (2010: 26%). Forbedringen kan primært
henføres til de positive effekter af en række gennemførte effektivise-
ringstiltag i produktionen og den generelle reduktion af omkostnings-
niveauet i forlængelse af tilpasningen af organisationen i 2010. Brut-
toresultatet var negativt påvirket af højere råvarepriser åg den lavere
gennemsnitspris for Hartmanns produkter i Europa.

Driftsresultat

| 201 I blev driftsresultatet 124 mio, kr. (2010:73 mio, kr) svarende til
en overskudsgrad på 8,3% (2010; 4,9%). Forbedringen af driftsresulta-
tet skyldes primært gennemførte driftsforbedringer og omkostnings-
reduktioner samt øget produktivitet i både Europa og Nordamerika.
Derudover var driftsresultatet i sammenligningsåret 2010 påvirket af

PR Je Er YE
i LENS

”Den bositive udvikling i 201 I kan overordnet tilskrives eksekveringen af den
nye strategi, som medførte effektivisering af virksomhedens produktion, admini-

strative funktioner og processer”

omkostninger forbundet med tilpasning af organisationen. Den gene-
relle fremgang i afsætningen af støbepapemballage i 201 I bidrog også
positivt til udviklingen, Driftsresultatet var negativt påvirket af markant
højere råvarepriser og transportomkostninger.

Europa

Hartmanns europæiske forretning realiserede et driftsresultat på 133
mio, kr. (2010: 110 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 10,4%
(2010: 8,7%). Den positive udvikling skyldes en række gennemførte
omkostningsreduktioner i Hartmanns administration samt effektivise-
ring af produktionen (53 mio. kr:).

I Europa faldt den gennemsnitlige salgspris, og udviklingen bidrog ne-
gativt til årets driftsresultat, Faldet i den gennemsnitlige salgspris skyl-
des øget priskonkurrence og det forhold, at den billigere transport-
emballage udgjorde en større andel af Hartmanns samlede afsætning.
Driftsresultatet var ligeledes negativt påvirket af højere råvarepriser og
transportomkostninger (-34 mio. kr.).

Nordamerika

Driftsresultatet i den nordamerikanske forretning steg markant og ud-
gjorde 20 mio.kr.i 201 I (2010; 1 mio.kr.) svarende til en overskudsgrad
på 9,3% (2010: 0,5%). Udviklingen var drevet af en vellykket indsats
for at øge andelen af højværdiemballage samt effekten af en række
omkostningsreduktioner forbundet med tilpasningen af organisationen
i 2010.

DRIFTSRESULTAT
KONCERN EUROPA

Mio, kr. Mio.kr.
180 180
150 150
120 120
90 90
60 60

30 30

0 ”
2007 2008 2003 2010 201!

 

sr hor mr I?
BEULEE

0
2007 2008 2009 2010 20i1

Driftsresultatet var negativt påvirket af højere råvarepriser (-14 mio.
kr.) og valutakursudviklingen (-8 mio. kr.).

Koncernfunktioner
Omkostninger til koncernfunktioner faldt som forventet og udgjorde
30 mio. kr.i 201 | (2010:38 mio. kr).

Finansielle poster

Hartmanns finansielle poster udgjorde -|6 mio, kr.i 201! (2010: -I]
mio, kr). Udviklingen skyldes, at sammenligningsåret 2010 var påvirket
med en indtægt på 7 mio, kr. som følge af diskontering af langfristede
tilgodehavender, jf.note I 1.

Årets resultat

Resultat før skat udgjorde 108 mio.kr.i 20! | (2010:62 mio. kr;).Skat af
årets resultat udgjorde -32 mio. kr. (2010: -12. mio. kr.) svarende til en
effektiv skattesats på 29% (2010:20%), jf. note 12,

Årets resultat blev 76 mio, kr.i 2011 (2010:50 mio. kr.) svarende til en
stigning på 53%.

Totalindkomst

Årets totalindkomst blev 26 mio. kr. (2010:53 mio. kr.). Årets total-
indkomst er påvirket med -32 mio, kr. (2010: I I mio. kr:) som følge af
omregning af nettoaktiver i udenlandske dattervirksomheder til DKK.

NORDAMERIKA
Mio. kr:
30
20
Io
0

-10

-20

ED EENNNNEN
2007 2008 2009 2010 2011

 

Investeringer og pengestrømme

Hartmanns materielle og immaterielle aktiver udgjorde 549 mio, kr.

pr.31. december 2011 (2010: 620 mio. kr). I 20ji er der foretaget
investeringer for i alt 4) mio. kr. (2010: 60 mio. kr.) og afskrivninger på
84 mio, kr. (2010: 94 mio, kr.). Investeringsniveauet var relativt lavt, da
der primært har været fokus på vedligeholdelse og tilpasning af det
eksisterende produktionsapparat frem for omkostningstunge, nye in-
vesteringer.

| 2011 udgjorde de samlede pengestrømme fra driftsaktivitet 155 mio.
kr. (2010: 144 mio, kr). Udviklingen var positivt påvirket af den stærke
fremgang i driftsresultatet i 201 I, Derudover var driftskapitalen i 20] I
negativt påvirket som følge af udbetaling af hensatte forpligtelser i for-
bindelse med tilpasningen af organisationen i 2010.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde -35 mio.kr. (2010:-55
mio.kr). Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet udgjorde så-
ledes [20 mio. kr. (2010:89 mio. kr.).

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet var -108 mio, kr. (2010: -32
mio. kr.). Stigningen skyldes primært, at Hartmann pr. 30, juni 201 | ind-
friede eksisterende lån og optog et nyt langfristet, fleksibelt lån med en
samlet trækningsret på 290 mio, kr. pr. 31. december 20| I. Hartmann
har ikke gjort brug af den samlede trækningsret, og den uudnyttede

samlede trækningsfacilitet på langfristede lån udgjorde 105 mio, kr. pr.

31.december 20! |. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet er endvi-

UDBYTTE PR.AKTIE (FORESLÅET)

 

 

 

 

 

' i
2007 2008 2009 2010 20il

UbLENSINIZELVUZL

dere påvirket af udbyttebetaling til Hartmanns aktionærer på 16 mio.
kr. (2010: 10 mio. kr).

Pr. 31, december 20! I udgjorde den nettorentebærende gæld |69
mio, kr.mod 275 mio. kr.året før,! 201 I har Hartmann således nedbragt
gælden med 106 mio, kr. svarende til 39%.

Ledelsen finder det finansielle beredskab, som pr.3 1. december 201 I
udgjorde 341 mio. kr. (2010: 228 mio. kr)), tilfredsstillende. I 2010 var
den samlede likviditet opgjort uden hensyntagen til opfyldelse af co-
venants.

BALANCE

Ved årets udgang udgjorde Hartmanns samlede aktiver 1,108 mio, kr.
(2010: 1.225 mio. kr.).

ROIC

Afkastet af den investerede kapital udgjorde 17,8% i 20] I mod 9,6% i
2010.Stigningen skyldes den markante forbedring af driftsresultatet og
nedbringelsen af den investerede kapital.

Egenkapital

Pr,3 I.december 201 |] udgjorde egenkapitalen 560 mio, kr. (2010: 549
mio, kr). Egenkapitalen er positivt påvirket af årets resultat, mens nega-
tive kursreguleringer ved omregning af nettoaktiver i udenlandske dat-

ROIC

3%

 

30

 

20

0 i i i

 

 

 

-20

2007 2008 2009 2010 2011

 

rn

 

[PLESS I

tervirksomheder samt udbetaling af udbytte til Hartmanns aktionærer
påvirkede udviklingen negativt.

Ved årets udgang udgjorde egenkapitalandelen 51% (2010: 45%), og
gearingen faldt til 30% fra 50% i 2010.

12011 blev resultatet pr. aktie | 1,0 kr. mod 7,2 kr. i 2010. Bestyrelsen
vil på generalforsamlingen den | I.april 2012 foreslå en udbyttebetaling
på 9,25 kr. pr.aktie (2010:2,25 kr) svarende til en udbytteandel på 85%.

UDVIKLINGEN I 4. KVARTAL 2011

| 4. kvartal 201 | opnåede Hartmann en omsætning på 407 mio. kr.
(2010:438 mio, kr.). Trods den lavere omsætning steg bruttoresultatet
til 123 mio, kr. (2010: 98 mio. kr.). Driftsresultatet steg til 41 mio, kr.
(2010:22 mio.kr.) svarende til en overskudsgrad på 10,2% (2010:5,0%).

Hartmanns omkostninger til koncernfunktioner androg 8 mio.kr. (2010:
I I mio. kr.), og finansielle poster udgjorde -2 mio, kr. (2010:3 mio, kr).

Periodens resultat udgjorde 24 mio. kr, (2010: 22 mio. kr).
] 4, kvartal var de samlede pengestrømme fra driftsaktivitet 53 Mio.
kr. (2010:78 mio, kr.). Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde

-HI mio, kr. (2010:-18 mio, kr;), og pengestrømme fra finansieringsakti-
vitet var -15 mio, kr. (2010:-5 mio. kr).

UDVALGTE HOVED- OG NØGLETAL, MIO, KR.

MODERSELSKAB 201 I

12011 opnåede moderselskabet en omsætning på 1.139 mio. kr. (2010:
546 mio. kr). Driftsresultatet for 201 I udgjorde 39 mio. kr: (2010:-54
mio. kr). Udviklingen i omsætning og driftsresultat er en følge af indfø-
relsen af ny forretningsmodel.

Årets resultat udgjorde 175 mio, kr. (2010: 26 mio, kr:). Udover det
forbedrede driftsresultat skyldes udviklingen i årets resultat primært
en stigning på 86 mio, kr.i modtagne udbyttebetalinger fra dattervirk-
somheder.

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

Den 10. februar 2012 meddelte Hartmann, at parter, som oprindeligt
havde vist interesse for virksomheden, havde tilkendegivet, at et købs-
tilbud ikke skulle forventes på det pågældende tidspunkt.

Læs mere om interessen for Hartmann og udviklingen i selskabets ejer-
forhold i 20! | under "'Aktionærinformation'.

Den 27. februar 2012. meddelte Hartmann, at Marianne Rørslev Bock
tiltræder som CFO og medlem af direktionen pr. 18. april 2012.

 

 

 

ey | rem få
BD BRO

4. kvartal 3. kvartal 2. kvartal I. kvartal 4. kvartal

2011 2011 2011 201 I 2010

Nettoomsætning 407 355 352 375 438

Bruttoresultat 123 99 95 109 98

Resultat af primær drift før særlige poster 4l 25 VÅ| 36 22

Finansielle poster, netto (2) (4) () (8) 3

Periodens resultat 24 16 [6 2l 22

Pengestrømme i alt 27 (8) (40) 32 56

Overskudsgrad før særlige poster, % 10,2 7, 6, 9,5 5,0
17

 

É

EL

MARKEDER OG PRODUKTER

Udvikling, fremstilling og salg af støbepapemballage er Hartmanns væ-

sentligste forretningsområde og udgjorde 93% af omsætningen i 201 I,

Forretningen for ægemballage dækker de to geografiske områder
Europa og Nordamerika, og produktporteføljen spænder fra højværdi-
produkter til discountprodukter og transportbakker, Derudover frem-
stiller Hartmann støbepapemballage til industrielt brug.

Hartmanns viden om udvikling og produktion af emballage i støbe-
pap udnyttes også i Hartmann Technology, der er førende inden for
udvikling, produktion og salg af maskiner og teknologi til fremstilling af
støbepapemballage uden for Hartmanns markeder.

Stabil efterspørgsel efter æg

Efterspørgslen efter Hartmanns væsentligste produkt — ægemballage i
støbepap — afspejler i vid udstrækning efterspørgslen efter æg,som er
relativt stabil og kun i begrænset omfang konjunkturfølsom. Den glo-
bale økonomiske krise har derfor ikke påvirket Hartmanns afsætning
negativt gennem de seneste år.

Konjunkturudviklingens begrænsede indflydelse på forbrugernes valg
af æg som en sund og billig kilde til protein medfører, at Hartmann
forventer moderat markedsvækst i de kommende år.

Forbrugerne på Hartmanns væsentligste markeder træffer i stigende
grad bevidste beslutninger om, hvilke typer æg de foretrækker — og
mulighederne varierer fra en række forskellige specialæg som æg fra

OMSÆTNINGSFORDELING

MÅ Vesteuropa

HE Østeuropa

Il Nordamerika
Bl Andre markeder

pan TS, BER He ge me [L

økologiske eller fritgående høns til discountæg, Detailhandlens udbud
udvikles løbende for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel, og i
den forbindelse er det afgørende for ægpakkerier, ægproducenter og
detailhandelskæder, at æg med forskellige egenskaber og priser også
markedsføres og præsenteres forskelligt. Hartmann samarbejder med
flere store detailhandelskæder, som efterspørger erfaring med og vi-
den om markedsføring af æg. Dette samarbejde er en god platform for
markedsføringen af Hartmanns produkter.

Stigende interesse for højværdiemballage

Markedet for ægemballage i støbepap er opdelt i fire produktgrupper
inden for henholdsvis detail- og transportemballage. Detailemballage
udgør den største del af markedet og omfatter produktgrupperne
Højværdi, Standard og Discount. Priserne på disse produkter varierer
betydeligt, mens der for produktgruppen Transportemballage primært
er fokus på at producere standardiserede produkter billigst muligt.

Det øgede udbud af specialæg i detailhandlen og behovet for at dif-
ferentiere disse fra standardæg medfører en fortsat stigende interesse
for ægemballage i højværdisegmentet på Hartmanns markeder. Hart-
mann arbejder målrettet med at øge afsætningen af højværdiembal-
lage, som giver kunderne en bedre markedsføringsplatform og medfø-
rer en højere indtjening pr. produkt for Hartmann. Det er dog fortsat
væsentligt for Hartmann at udvikle produkterne i de øvrige kategorier,
da Hartmanns store kunder foretrækker at samle deres køb af embal-
lage på tværs af kategorierne hos en leverandør.

 

”Det nordamerikanske marked har et betydeligt vækstpotentiale som
følge af substitution fra billigere produkter som oliebaseret skum-
emballage og discountemballage i støbepap til dyrere produkter som
støbepapemballage i Hartmanns standardsortiment"

Hartmann indgår i direkte samarbejde med en række store detailhan-
delskæder om fastlæggelse af indfarvning, tryk, etikettering og mar-
kedstiltag. Erfaringerne fra dette samarbejde viser, at detailhandlen
har øget indflydelse på valg af emballageleverandør på en stor del af
markedet, selvom størstedelen af emballagen fortsat faktureres direkte
til ægproducenter og ægpakkerier. Hartmanns ekspertviden inden for
markedsføring og bæredygtighed bidrager til at sikre virksomhedens
position som en foretrukken leverandør til de større kunder på både
det europæiske og nordamerikanske marked.

Konkurrencesituation

Hartmann er blandt verdens største producenter af detailemballage i
støbepap, og virksomhedens kunder er typisk ægproducenter og -pak-
kerier, som leverer færdigpakkede æg til detailhandlen, | både Europa
og Nordamerika er dette marked relativt velkonsolideret med få store
og mange mellemstore aktører. Emballageproducenterne forventes at
levere produkter og services, der skal bidrage til at optimere ægpro-
ducenternes og -pakkeriernes produktion, Derfor er kvalitet, produkt-
udvalg og pris væsentlige konkurrenceparametre for Hartmann, Det
øgede, direkte samarbejde med de større detailkæder betyder endvi-
dere, at viden om forbrugeradfærd samt markedsføring af ægemballage
i støbepap spiller en betydelig rolle.

Både de europæiske og nordamerikanske markeder for detailembal-
lage i støbepap er ligeledes relativt velkonsoliderede og betjenes af få

PRODUKTPORTEFØLJE, ÆGEMBALLAGE

store aktører, mens et antal mindre lokale og regionale aktører pri-
mært producerer discount- og transportemballage.

Nordamerika

Det nordamerikanske marked har et betydeligt vækstpotentiale som
følge af substitution fra oliebaseret skumemballage og discountem-
ballage i støbepap til støbepapemballage i standardsegmentet. På det
nordamerikanske marked betragtes produkterne fra den øvre del af
Hartmanns europæiske standardsortiment som højværdiprodukter.
Substitutionen fra skum- og discountsegmentet til standardsegmentet
drives af en øget bevidsthed blandt forbrugerne om specialægs sunde
egenskaber og detailhandlens øgede fokus på at anvende markedsfø-
ringstiltag til differentiering af forskellige typer æg samt de miljø- og
sundhedsmæssige fordele ved anvendelse af emballage i støbepap.
Hartmann er godt positioneret til at imødekomme kundernes behov
og fokuserer på at tilbyde relevante serviceydelser og levere støbepa-
pemballage i høj kvalitet inden for alle produktgrupper.

Europa

De samme tendenser gør sig gældende på de vesteuropæiske marke-
der, hvor støbepapemballage dog som udgangspunkt er mere udbredt
end i Nordamerika,

| Central- og Østeuropa er markederne generelt mindre etablerede,
og detailemballage anvendes i mindre udstrækning end i Vesteuropa.

 

 

 

 

 

 

Højværdi Nye design og muligheder for differentiering ved indfarvning, designetiket og flerfarvetryk,
Primært til specialæg fra økologiske eller fritgående høns.

Standard Traditionelle, veletablerede design med mulighed for differentiering ved indfarvning, designetiket og flerfarvetryk,
Primært til standardæg.

Discount Traditionelle, veletablerede design i et begrænset antal farver med flerfarvetryk og uden mulighed for kundespecifik
indfarvning eller designetiket, Primært til standardæg.

Transport Større, ufarvede bakker til transport mellem ægproducenter og deres kunder.

19
LPS IUGEEE DELE

 

BLY

”På markedet for detailemballage lægger Hartmann vægt på at videreudvikle

virksomhedens unikke markedsføringskoncepter og tilbud til kunderne”

I takt med at detailhandlen i regionen professionaliseres yderligere, bli-
ver detailemballage mere udbredt. Der er i disse år en stærk vækst på
de central- og østeuropæiske markeder, og Hartmann arbejder derfor
løbende på at fastholde og udbygge sin førende position samt øge om-
sætningen og indtjeningen på disse markeder.

Alternativer til støbepap

En række aktører tilbyder oliebaseret plastic- og skumemballage som
billigere alternativer til ægemballage i støbepap. På Hartmanns marke-
der er disse alternativer mest udbredt i Sydeuropa og Nordamerika,
hvor forbrugerne fortsat forventes at substituere mod emballage i
støbepap som følge af materialets miljøvenlige profil og beskyttende
egenskaber.

Kapacitetsudnyttelse

Der er generelt en vis overskudskapacitet inden for produktion af æg-
emballage på Hartmanns markeder. Overskudskapaciteten anvendes
typisk i forbindelse med den øgede efterspørgsel efter æg i påsken, ju-

MARKEDSANDEL, DETAILEMBALLAGE
EUROPA

B Hartmann
EH Øvrige

BSONSITRILSEE BEG

20

len og ved Thanksgiving. I disse perioder efterspørger kunderne i særlig
grad stabilitet og kvalitet, så der kan leveres rettidigt og i den ønskede
kvalitet til detailhandlen.

Hartmann arbejder målrettet med at opretholde virksomhedens po-
sition som en anerkendt kvalitetsproducent af ægembailage i støbepap
med henblik på at udbygge konkurrenceevnen inden for såvel trans-
port- som detailemballage,

På markedet for detailemballage lægger Hartmann vægt på at videre-
udvikle virksomhedens unikke markedsføringskoncepter og tilbud til
kunderne om at levere kvalitetsemballage og bidrage med viden om
forbrugeradfærd på markedet for æg.

Som følge af den eksisterende overskudskapacitet samt tekniske og
økonomiske adgangsbarrierer forventer Hartmann, at tilgangen af ka-
pacitet til produktion af ægemballage i støbepap vil være meget be-
grænset,

NORDAMERIKA

Må) Hartmann
HE Øvrige

 

I 2011 blev der fokuseret på at indføre fælles processer
og værktøjer for at nå Hartmanns strategiske mål, og
den samlede indsats for at skabe ”Competitive edge”
viste gode resultater i årets løb.

Den markante forbedring af driftsresultatet
skyldes primært gennemførte driftsforbedringer og
omkostningsreduktioner samt øget produktivitet i
både Europa og Nordamerika.

 

Tae ne er
reg bl gl

 

RISIKOFORHOLD

Det er et centralt mål for ledelsen at sikre, at Hartmanns risikoforhold
til enhver tid er tilfredsstillende belyst, og at der er etableret politikker
og procedurer, som sikrer en effektiv styring af identificerede risici,

Hartmann er i forbindelse med driften udsat for en række kommer-
cielle og finansielle risici, Hartmann forholder sig løbende aktivt til disse
risici, og herudover gennemgår bestyrelsen sammen med direktionen
koncernens risici, I forbindelse med gennemgangen identificeres og
vurderes væsentlige risici, som kan påvirke Hartmanns operationelle
og finansielle mål. Formålet med risikostyringen er at identificere de
forskellige risikoområder, fastlægge håndteringen af risici samt sikre en
optimal balance mellem risiko og afkast.

KOMMERCIELLE RISICI

Afhængighed af kunder

Hartmanns salg er fordelt på et relativt begrænset antal store kun-
der samt et større antal mindre kunder, Kontrakterne med kunderne
indgås typisk for en 12 måneders periode. Det vurderes, at kundepor-
teføljen vil udvikle sig mod færre og større kunder, og at Hartmann
derfor i fremtiden vil blive mere afhængig af denne kundegruppe.

Efterspørgslen efter æg

Hartmanns kerneforretning består i salg af ægemballage, og derfor er
Hartmann afhængig af efterspørgslen efter æg. Forbruget af æg kan
påvirkes af en lang række faktorer, der er uden for Hartmanns kontrol,
herunder forbrugernes sundhedsopfattelser, frygt for potentielle hel-
bredsmæssige effekter af sygdomme blandt læggehøns mv. Derimod

 

DD HET
Mes DER else

har den seneste periodes lavkonjunktur bekræftet, at forbruget af æg
og dermed efterspørgslen efter Hartmanns produkter har været ro-
bust over for nedgang i den økonomiske vækst.

Afhængighed af leverandører

Hartmann anvender en række leverandører af returpapir, energi og
andre råvarer, som anvendes i produktionen, Hvis aftalerne med en el-
ler flere af disse leverandører ophæves eller misligholdes, eller leveran-
dørerne af andre årsager undlader at leve op til deres forpligtelser, kan
det betyde, at Hartmann enten ikke får leveret de nødvendige råvarer
eller bliver nødt til at foretage køb fra alternative leverandører, hvilket
ikke nødvendigvis kan ske på samme vilkår.

Hartmann har indgået aftaler med flere forskellige leverandører af
returpapir, energi og andre råvarer, og desuden er spredningen af pro-
duktionen på en række forskellige lokationer i Europa medvirkende til
at sikre fleksibilitet i forhold til leverandørerne.

Udsving i råvarepriser

Hartmann er afhængig af indkøbspriserne på de råvarer, som indgår
i produktionen. | særdeleshed er Hartmann eksponeret for udsving i
indkøbsprisen på returpapir og energi (elektricitet og gas), som er de
væsentligste råvarer i produktionen.

Muligheden for at begrænse Hartmanns resultatfølsomhed i forhold
til prisudviklingen på returpapir er begrænset, hvis leverancerne af de
fornødne mængder skal sikres og fastholdes. Hartmann anvender an-
dre typer papir i produktionen og substituerer i et vist omfang mellem

UDVIKLINGEN I PRISEN PÅ RETURPAPIR

Indeks (2007 = 100)
250

 

 

200

—A AL N
LJ PP
(77

 

 

50

 

2007 2008 2009 2010 20li

Kilde: BvSE (Bundesverband Sekundårrohstoffe und Entsorgung e.V.)

"Hartmann arbejder målrettet bå at nedbringe følsomheden over for udsving i
råvarepriserne gennem løbende implementering af teknologiske forbedringer og

optimering af arbejdsprocesser"

papirtyperne, når det er prismæssigt fordelagtigt. En prisstigning på 5%
på samtlige af de papirtyper, som indgår i Hartmanns produktion, vil
isoleret set påvirke driftsresultatet negativt med ca. 7 mio. kr.

Hartmann indgår løbende fastprisaftaler med energileverandører for
typisk 6 eller 2 måneder for en væsentlig del af energiforbruget. Det
er dog ikke muligt at indgå fastprisaftaler med energileverandører i alle
de lande, hvor Hartmann opererer. En generel prisstigning på 5% på
Hartmanns køb af energi vil isoleret set påvirke driftsresultatet negativt
med ca, 8 mio, kr;

Hartmann arbejder målrettet på at nedbringe følsomheden over for
udsving i råvarepriserne gennem løbende implementering af teknolo-
giske forbedringer og optimering af arbejdsprocesser.

MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE RISICI

Miljømæssige risici

Hartmanns aktiviteter, herunder produktion, salg, anvendelse, op-
bevaring og bortskaffelse af produkter, er underlagt en række miljø-
mæssige love og regler. De miljømæssige risici overvåges både lokalt
og fra Hartmanns hovedkontor. Hartmanns ledelsesmodel for miljø
STEP? Environment sikrer effektivt og professionelt, at belastninger af
det eksterne miljø enten forebygges, afhjælpes eller nedbringes til et
minimum, Hartmann afholder og forventer også fremover at skulle af-
holde betydelige omkostninger og ressourcer på at efterleve og over-
holde miljømæssige love og regler i de lande, hvor virksomheden har
aktiviteter. Læs mere om bæredygtig udvikling under "Samfundsansvar"
og på www.csr20 1 ].hartmann-packaging.com.

Hartmann er blandt andet omfattet af regler om begrænsning af støj,
regler for udledning af spildevand, bortskaffelse af affald samt underlagt
EU's CO,-kvoteordning. Det er Hartmanns politik at drive alle produk-
tionsanlæg på en miljømæssigt forsvarlig måde og i overensstemmelse
med koncernens bæredygtighedsprincipper og ledelsesmodel for miljø.
De europæiske produktionsanlæg er alle ISO 1400 I-certificerede.

Sociale relationer og risici

Sikring af medarbejdernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,
beskyttelse af menneskelige værdier i det omgivende samfund samt
beskyttelse af de mennesker, der er i kontakt med Hartmann eller med

 

Hartmanns produkter, har høj prioritet, Hartmanns ledelsesmodel!
STEP? Human sikrer, at sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen
lever op til koncernens krav. Ledelsesmodellen medfører endvidere,
at Hartmann håndterer sit sociale ansvar på en effektiv måde og op-
træder som en ansvarlig virksomhed i alle de lande, hvor Hartmann
opererer.

FORSIKRINGSFORHOLD

Hartmann har et omfattende forsikringsprogram, der afspejler om-
fanget af koncernens aktiviteter samt disses geografiske placering, En
gang årligt gennemgås forsikringsprogrammet med en global rådgiv-
ningsvirksomhed, så der løbende foretages tilpasninger, som understøt-
ter Hartmanns udvikling,

Hartmanns største enkeltstående risiko er totalskade på en fabrik som
følge af brand, idet reetablering af produktionsfaciliteterne vil være
tidskrævende og dermed indebære risiko for tab af markedsandele
samt driftstab. Hartmann har derfor tegnet en all risk-forsikring for alle

, produktionsanlæg, som blandt andet omfatter brandskade og drifts-

tab. Herudover arbejdes der systematisk med forebyggelse af skader,
og der er i samarbejde med en forsikringsmægler implementeret et
Risk Management-program. Hartmanns forsikringsprogram omfatter
erhvervs- og produktansvar, ejendom og løsøre, driftstab, arbejdsskade,
personskade samt miljøansvar.

FINANSIELLE RISICI

Udviklingen i Hartmanns resultat og egenkapital er påvirket af en ræk-
ke finansielle risici, herunder rente-, valuta-, likviditets- og kreditrisici,

Hartmann har centraliseret styringen af finansielle risici i koncern-
finansfunktionen, der samtidig fungerer som servicecenter før alle dat-
tervirksomheder.

Hartmann anvender renteswaps og terminskontrakter til afdækning af
en række af de finansielle risici, der kan henføres til de kommercielle

aktiviteter, Hartmann foretager ikke spekulative dispositioner,

De finansielle risici og styringen heraf er uddybet i note 33.

 

23

EDDIE LE

:

RET ErT
indn BEEN ER

SAMFUNDSANSVAR

Hartmanns ledelse fokuserer på langsigtet, ansvarlig og værdiskabende
virksomhedsdrift, Systematisk arbejde med bæredygtighed er en inte-
greret del af forretningsmodellen, som understøtter virksomhedens
profil og omdømme. Holdningen til bæredygtighed har indflydelse på
såvel udviklingen og fremstillingen af Hartmanns produkter som må-
den at drive virksomheden på.

Siden 2003 har FN's Global Compact dannet ramme om Hartmanns
arbejde med samfundsansvar inden for områderne menneskerettighe-
der, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Ved tilslutningen
til Global Compact formulerede Hartmann virksomhedens egne prin-
cipper for samfundsansvar med udgangspunkt i Global Compacts 10
principper.! 201 | integrerede Hartmann virksomhedens egne princip-
per med Global Compacts 10 principper for at styrke arbejdet med
samfundsansvar og forbedre kommunikationen på området.

Hartmann fokuserer særligt på indsatsen på miljøområdet, hvor virk-
somheden har identificeret det største potentiale for forbedringer i
form af blandt andet yderligere energibesparelser og brug af mere
miljøvenlige materialer.

Hartmann overgår ambitiøse energimål

Hartmann har i en årrække arbejdet målrettet med at reducere virk-
somhedens energiforbrug samt CO,-udledningen fra produktionen, I
2007 tilsluttede Hartmann sig FN's ”Caring for Climate"-charter og
fastsatte et mål om at opnå et 20% lavere energiforbrug pr.kilo produkt

i 201 | i forhold til niveauet i 2007, Dette mål blev nået, idet Hartmann
formåede at reducere energiforbruget med 22% i perioden. Resultatet
er en milepæl for Hartmanns arbejde med samfundsansvar, og de gen-
nemførte driftsforbedringer og omkostningsreduktioner bidrager til at
bygge ”Competitive edge” og sikre kunderne høj værdtilvækst til de
laveste omkostninger. Den markante energireduktion er et resultat af
Hartmanns indsats på seks områder:

. Investeringer i ny procesteknologi

+ Vedligeholdelse, forbedring og optimering af eksisterende udstyr
+ Træning og uddannelse af medarbejdere

+ Videndeling

+ Udarbejdelse af best practice på tværs af organisationen

+ Inddragelse af ekspertbistand

Hartmann har en energiansvarlig specialist, som leder og koordinerer
de forskellige initiativer på tværs af fabrikkerne. Hver fabrik har des-
uden en lokal specialist, der varetager implementeringen af initiativerne
og medvirker til erfaringsudveksling i Hartmann.

Arbejdet med at optimere driften på Hartmanns fabrikker fortsætter,
og med udsigten til stigende energipriser og fortsat globalt fokus på
CO, -udledning og klimaforandringer vil energireduktion også være et
fokusområde i de kommende år: Den nuværende indsats fortsættes i
2012, og i 2013 vil Hartmann sætte nye ambitiøse mål for perioden
2013-2020.

Hartmanns arbejde med samfundsansvar og resultaterne heraf er

beskrevet I Hartmanns Global Compact-fremskridtsrapport for

201 I,som kan findes på www.csr2O0 I |.hartmann-packaging.com.

Oplysningerne i denne årsrapport er en frivillig beskrivelse af de .

… væsentligste indsatsområder og resultater af Hartmanns arbejde

med samfundsansvar i 20| |.

 

 

dik mp MEE HL
ir BR le

24

 

es

ler

mr),
,

BAN

”Udbredelsen af politikker, standarder og værktøjer vil fortsætte i 2012,
og på såvel kort som langt sigt ventes indsatsen at skabe stærke resultater

n

b

for Hartmanns arbejde med samfundsansvar”

Sikkerhed frem for alt

Hartmanns strategiske fokus på optimering af driften omfatter en
målrettet indsats for at skabe endnu bedre og tryggere rammer for
medarbejderne i deres daglige arbejde. Det er Hartmanns ansvar at
opretholde og udvikle et godt arbejdsmiljø og sikre, at medarbejderne
er bedst muligt rustet til at varetage deres job på en sikkerhedsmæssigt
forsvarlig måde.

Derfor blev der i 201 I introduceret nye sikkerhedsstandarder på alle
fabrikker. De nye standarder omfatter skærpede krav til personligt be-
skyttelsesudstyr, standardiseret rapportering om hændelser og udbed-
ring af sikkerhedsproblemer samt 'near miss'-rapportering. Indsatsen
blev indledt i 2.halvår 201 I og har medført, at antallet af rapporterede

arbejdsulykker i 201] er reduceret med |8% sammenlignet med 2010.

Sikkerhedsstandarderne implementeres endeligt i 2012, og Hartmann
vil ide kommende år yderligere styrke indsatsen for at forbedre med-
arbejdernes sikkerhed. De gennemførte forbedringer skaber først og
fremmest bedre arbejdsforhold for medarbejderne, og derudover bi-
drager indsatsen til at minimere antallet af driftstop og styrke virksom-
hedens omdømme.

På baggrund af indsatsen og resultaterne i 20! | har Hartmann fastsat
en kortsigtet målsætning om at nedbringe antallet af arbejdsulykker i
2013 med 50% i forhold til niveauet i 2010. På længere sigt er det Hart-
manns mål helt at eliminere arbejdsulykker i alle dele af forretningen.

ENERGIFORBRUG

Pr.kilo produkt (2). (Ultimo 2007 = 100)

 

Ho

 

100

 

90

 

80

 

70

L i i L L

2008 2009

60

2010 2011

HH Realiseret. [Målsætning

 
 

HNG
nn

EL VEL

Fokus på antikorruption

Mens hovedvægten i Hartmanns arbejde med samfundsansvar gene-
relt ligger inden for miljøområdet, blev der i 201 | sat fokus på at in-
formere om indsatsen mod korruption og bestikkelse. Integritet samt
overholdelse af lovgivning og regulering er afgørende forudsætninger
for, at Hartmann fortsat kan drive en succesfuld virksomhed. Derfor
blev der indført en antikorruptionspolitik, som stiller klare krav til Hart-
manns medarbejdere og samarbejdspartnere.

Politikken fungerer som en rettesnor og indeholder en række eksem-
pler på og praktiske værktøjer til håndtering af bestikkelsesforsøg og
andre former for korruption. | løbet af 2012 vil der blive afholdt kurser
for ledere og de medarbejdere, som i kraft af deres stillinger vurderes
at have behov for en uddybende indføring i politikken.

Hartmann driver hovedsageligt virksomhed i lande og inden for en
branche, hvor udbredelsen af korruption er begrænset, Derfor vur-
deres virksomhedens risiko for at blive involveret i korruption også at
være lav til moderat. Den nye antikorruptionspolitik skal bidrage til at
minimere risikoen yderligere,

En struktureret tilgang til arbejdet med samfundsansvar
Som et led i strategien ”Competitive edge” vil Hartmann systematisere
arbejdet med samfundsansvar yderligere i 2012, Hartmanns nye funk-
tionelle organisationsstruktur bidrager til en styrkelse af indsatsen ved
at sikre central forankring af og ledelsesmæssig fokus på området. Ud-
bredelsen af politikker, standarder og værktøjer vil fortsætte i 2012,0g
på såvel kort som langt sigt ventes indsatsen at skabe stærke resultater
for Hartmanns arbejde med samfundsansvar.

AKTIONÆRINFORMATION

Hartmann bestræber sig på at opretholde et højt informations- og
kommunikationsniveau med henblik på at holde aktionærerne løbende
orienteret om selskabets udvikling og styrke interessen for selskabet i
aktiemarkedet.

Aktiekapital

Hartmann har en aktieklasse, og hver aktie har en stemme, Dermed
har alle aktionærer lige adgang til at stille forslag, deltage, ytre sig og
stemme på generalforsamlingen, Aktierne er omsætningspapirer uden
indskrænkninger i omsættelighed og udstedes til ihændehaver.

Der er ikke sket ændringer i aktiekapitalen i 2011,

Selskabets bestyrelse er af generalforsamlingen bemyndiget til i tiden
indtil 26. oktober 2012 at lade Hartmann erhverve op til 10% af sel-
skabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med en afvigelse
på indtil 10%.

Hartmann-aktien begyndte året i kurs 76,0 og sluttede året i kurs
101,0 svarende til en stigning på 33%. Aktiens gennemsnitlige daglige

omsætning på NASDAQ OMX Copenhagen A/S beløb sig til 1,2 mio.

kr.i 201] mod 0,7 mio. kr.i 2010,

Hartmann har en prisstillerordning med Danske Bank A/S, som sikrer,

at der til stadighed stilles købs- og salgspriser i Hartmann-aktien.

FORDELING AF AKTIONÆRER, %

I) Store aktionærer (73%)
MH Mindre aktionærer
MH Ikke-navnenoterede aktionærer

HE Egne aktier

fæ n
nl,

TULINSIOIZZ LUE

 

26

 

Ejerkreds
Ved årets udgang havde Hartmann godt 2.000 navnenoterede aktio-
nærer, som tilsammen repræsenterede 6,2 mio. aktier svarende til 88%
af Hartmanns aktiekapital. 66% af Hartmanns aktiekapital var ved årets
udgang ejet af selskabets tre største aktionærer.

Følgende aktionærer har over for Hartmann oplyst at besidde 5% eller
derover af aktiekapitalen:

» Thornico A/S og hermed nærtstående parter, København, Danmark
(33,4%)

+ ID Equity I K/S, København, Danmark (20,6%)

+ BH.E Invest A/S (Brødrene Hartmanns Fond), Gentofte, Danmark
(12,2%)

Selskabets ti største navnenoterede aktionærer besad ved årets ud-
gang samlet 73,8% af aktiekapitalen.

Pr, 3 1. december 201] havde Hartmann en beholdning af egne aktier
på |,4% af aktiekapitalen.

Pr. 3 1. december 201 | ejede Hartmanns bestyrelse og direktion 0,3%
af aktiekapitalen. Bestyrelsen og direktionen er registreret på Hart-
manns insiderliste og har kun mulighed for at handle Hartmann-aktier i
en periode på fire uger efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelser

STAMDATA — HARTMANN-AKTIEN

 

Fondsbørs NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Indeks SmallCap

Fondskode DK0010256197

Kortnavn HART

Nominel aktiekapital 140,301.800 kr.

Nominel stykstørrelse pr.aktie — 20kr.

Antal aktier 7.015.090

Bloomberg-kode HART:DC

 

ps
FB

ml
ig
Gate

BD,

eller andre tilsvarende finansielle meddelelser, jf. Hartmanns interne
regler. Aktiehandler er underlagt indberetningspligt.

I juli 201 I opnåede Thornico A/S og hermed nærtstående parter en
andel på 28,95% af aktiekapitalen gennem erhvervelse af aktieposter
fra de tidligere storaktionærer ATP og EDJ-Gruppen. Den 22, novem-
ber fremsatte Lactosan-Sanovo Holding A/S (et selskab i Thornico-
koncernen) et frivilligt offentligt købstilbud på 95,0 kr. pr. aktie til ak-
tionærerne i Brødrene Hartmann A/S, og den 23. december kunne
Lactosan-Sanovo Holding A/S meddele, at selskabet havde modtaget
gyldige accepter for i alt 0,04% af den samlede aktiekapital og derefter
besad 33,37% af den samlede aktiekapital.

På baggrund af det frivillige offentlige købstilbud fra Lactosan-Sanovo
Holding A/S iværksatte Hartmanns bestyrelse en proces med det for-
mål dels at undersøge, hvilken fremtidig løsning, der er den bedst mu-
lige for Hartmann og alle Hartmanns interessenter, dels at give andre
interesserede parter mulighed for at tilkendegive en eventuel interesse
i selskabet. Hartmann modtog i den forbindelse konkrete interessetil-
kendegivelser på vilkår, der var mere attraktive for Hartmann og Hart-
manns aktionærer end købstilbuddet fra Lactosan-Sanovo Holding A/S.
Den 10. februar 2012 meddelte Hartmann imidlertid, at de oprindeligt
interesserede parter havde tilkendegivet, at et alternativt købstilbud
ikke skulle forventes på det pågældende tidspunkt.

Der er i 201! afholdt samlede omkostninger på 1,5 mio, kr. til rådgiv-
ning relateret til det frivillige offentlige købstilbud.

Udbytte

Det er bestyrelsens generelle indstilling at udbetale overskydende ka-
pital i form af udbytte eller aktietilbagekøb, så Hartmanns egenkapi-
talandel som udgangspunkt udgør maksimalt 45%. Udlodning af udbyt-
te vil dog altid ske under hensyntagen til Hartmanns planer for vækst
og likviditetsbehov. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den I 1. april
2012 foreslå, at der udbetales et udbytte for 20i I på 9,25 kr. pr. aktie,
hvilket svarer til 64 mio, kr, og 85% af årets resultat.

Analysedækning
Hartmann-aktien dækkes af:

+ Danske Equities
+ SEB Enskilda

Investor relations

Hartmanns mål er at give investorer og analytikere bedst mulig indsigt
i de forhold, der vurderes at være relevante for at sikre en effektiv
og fair kursdannelse på Hartmann-aktien. Kontakten til analytikere og
investorer varetages af direktionen og IR-funktionen og sker under
hensyntagen til de lovgivningsmæssige krav og med udgangspunkt i
Hartmanns standarder for god selskabsledelse.

Hartmanns investor relations-politik findes på www.investor.hartmann-
packaging.com

 

 

 

 

KURSUDVIKLING 20] I

Indeks " 1.000 stk.
uo 3,000
100 2.500
90 2000
80 1.500

 

 

 

70

 

1.000

 

60

—å

Januar

50

Februar Marts April

4

ME Hartmann JN Smalicap [Omsætning

PU Ngo
EET]

i mer i kr SE IT
BosD > KPLEE

 

Juli

27

Nee nere nn nm
SB ———— HE mm 9
Oktober

August September November = December

 

SELSKABSMEDDELELSER 201 I

 

17.marts 201 I
17. marts 201 I
29, marts 201 I
31.marts 201 I
26. april 201 I
25.maj 201 I
13.juli 2011

13, juli 201 I
13,juli 201 I

13. juli 2011
25. august 20| I
8. september 201 |

10.november 201 I

22.november 201 I

24.november 201 |
24.november 201 I

[6. december 201 I
23.december 20| I
23. december 201 I

Revideret finanskalender for 201 |

Årsrapport 2010: Et stærkere Hartmann

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indberetning af transaktioner med aktier i Brødrene Hartmann A/S
Forløb af generalforsamling

Defårsrapport for I, kvartal 201 |

Storaktionærmeddelelse — EDJ-Gruppen

Storaktionærmeddelelse — Thornico A/S og Thor Stadil
Storaktionærmeddelelse — Thornico A/S og Thor Stadil ejer 28,95% af aktiekapitalen
Storaktionærmeddelelse — ATP

Delårsrapport for |. halvår 201 I

Indberetning af transaktioner med aktier i Brødrene Hartmann A/S

Brødrene Hartmann A/S: Lactosan-Sanovo Holding A/S har besluttet at fremsætte et frivilligt
offentligt købstilbud til aktionærerne i Brødrene Hartmann A/S inden for 4 uger til DKK 95 pr.aktie

Brødrene Hartmann A/S: Fremsættelse af frivilligt offentligt købstilbud til aktionærerne i Brødrene
Hartmann A/S til DKK 95 pr.aktie

Brødrene Hartmann A/S: Delårsrapport 3 kvartaler 20! I

Brødrene Hartmann A/S:Redegørelse fra Brødrene Hartmann A/S' bestyrelse vedrørende det frivillige
offentlige købstilbud fremsat af Lactosan-Sanovo Holding A/S

Brødrene Hartmann A/S: Opdatering til aktionærerne i forbindelse med købstilbud
Brødrene Hartmann A/S: Resultat af frivilligt offentligt købstilbud fra Lactosan-Sanovo Holding A/S
Brødrene Hartmann A/S: Storaktionærmeddelelse

 

FINANSKALENDER 2012 Kontakt

Michael Rohde Pedersen, CEO

 

8.marts 2012
[L.april 2012

15, maj 2012

22. august 2012
14.november 2012.

Årsrapport 201 I mpefdhartmann-packaging.com

Ordinær generalforsamling Telefon: (+45) 45 97 00 33

Detårsrapport I. kvartal 2012

Ann-Louise Elkjær, IR Manager
Delårsrapport I. halvår 2012

' aejØhartmann-packaging.com
Delårsrapport 3 kvartaler 2012 Telefon: (+45) 45 97 01 Ol eller (+45) 20 33 86 93

Ruth Pedersen, Executive Secretary
rp&æhartmann-packaging.com

Bliv abonnent på Hartmann-nyheder Telefon: (+45) 45 97 00 33 eller (+45) 21 20 60 28
Hartmann opfordrer interesserede til at tilmelde sig den gratis nyheds-
tjeneste og via e-mail eller RSS feed få tilsendt finansielle rapporter og
selskabsmeddelelser samtidig med offentliggørelse til markedet, Tilmel-
ding kan ske på www.investor.hartmann-packaging.com.

28

 

 

 
 

  
 

Dj

VIRKSOMHEDSLEDELSE

LEDELSESSTRUKTUR

Aktionærer

Aktionærerne kan udøve deres ret på generalforsamlingen, som er sel-
skabets øverste organ. Alle aktionærer har ret til at deltage og stemme
på generalforsamlingen ved fremmøde eller via fuldmagt. Beslutninger
på generalforsamlingen vedtages generelt med simpelt stemmeflertal,
mens beslutninger om blandt andet ændringer af selskabets vedtægter
kræver, at 2/3 af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsam-
lingen repræsenterede aktiekapital stemmer for:

Bestyrelse

Hartmanns bestyrelse varetager selskabets overordnede ledelse og
træffer beslutninger om Hartmanns overordnede strategiske udvikling,
budgetter, risikoforhold, køb og salg af virksomheder samt større ud-
viklings- og investeringsprojekter. Derudover fører bestyrelsen tilsyn
med direktionen.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, hvoraf fem er aktionærvalgte og
to er valgt af medarbejderne. De aktionærvalgte medlemmer vælges af
generalforsamlingen for et år ad gangen med mulighed for genvalg og
skal fratræde senest på den førstkommende ordinære generalforsam-
ling, der afholdes efter den pågældendes 70 års fødselsdag. Medarbej-
derrepræsentanternes valgperiode er fire år og fastsat i overensstem-
melse med selskabslovens regler:

Bestyrelsesmedlemmer opstilles til valg på generalforsamlingen ud
fra en samlet bedømmelse af individuelle kompetencer og medlem-
mets bidrag til at sikre en fornuftig sammensætning af bestyrelsens
kollektive kompetencer og profil. Der lægges vægt på, at bestyrelsen
besidder kompetencer inden for områderne international ledelse,
procesindustri og emballagevirksomhed, business-to-business salg og
markedsføring, international produktion og supply chain management
samt økonomi og jura. | forbindelse med indstilling af nye bestyrelses-
medlemmer på generalforsamlinger udsendes information om de nye
medlemmers kompetencer og øvrige ledelseshverv samt bestyrelsens
kriterier for indstillingen.

Bestyrelsens arbejde er reguleret af en forretningsorden, som er ud-
arbejdet i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser og
revideres en gang om året. Bestyrelsen holdt otte møder i 201 I, og
der var i alt tre afbud til møderne. Arbejdet med den nye strategi
for 2011-2015 og vurderingen af samt redegørelsen for bestyrelsens
holdning til det af Lactosan-Sanovo Holding A/S fremsatte offentlige
købstilbud til Hartmanns aktionærer har været blandt de væsentligste
arbejdsopgaver i det forløbne regnskabsår. Formanden for bestyrelsen

  

PERS IIESE LPLEL

29

forestod i 201 | bestyrelsens selvevaluering i en intern proces, som ikke
gav anledning til ændringer i bestyrelsens arbejde eller sammensætning.

For at sikre at bestyrelsen er velinformeret om selskabets drift, delta-
ger direktionens medlemmer i bestyrelsesmøderne. Direktionen har
taleret, men ikke stemmeret, og deltager ikke under punkter, der er
forbeholdt bestyrelsens interne drøftelser.

Direktion

Hartmanns direktion ansættes af bestyrelsen og har ansvaret for sel-
skabets daglige ledelse, herunder den driftsmæssige udvikling, resulta-
ter og interne udvikling. Direktionen er ansvarlig for at gennemføre
Hartmanns strategi og de overordnede beslutninger, som er godkendt
af bestyrelsen.

Vederlag til ledelsen

Hartmann søger at sikre, at vederlaget til bestyrelse og direktion er
fastlagt på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau for selskaber af
Hartmanns størrelse og kompleksitet med henblik på at sikre, at Hart-
mann kan tiltrække og fastholde kompetente personer.

Selskabets bestyrelse aflønnes med et fast honorar, som godkendes af
generalforsamlingen. Bestyrelsen er ikke omfattet af incitamentsafhæn-
gig aflønning.

Direktionens løn og ansættelsesvilkår fastsættes af bestyrelsen, som
også evaluerer direktionens indsats, Direktionens løn består af en fast
årlig gage og en kontant præstationsrelateret bonus, som afhænger af
de opnåede resultater.

Hartmanns vederlagspolitik er tilgængelig på www.hartmann-pack-
aging.com, og vederlag for 201 | er anført i note 9.

Ændringer i 201 I

Jørn Mørkeberg Nielsen tiltrådte som aktionærvalgt bestyrelsesmed-
lem i april 201 |, og bestyrelsen blev i den forbindelse udvidet fra seks
til syv medlemmer.

Claus Frees Sørensen meddelte i november 201 I, at han ønskede at
fratræde stillingen som CFO og medlem af direktionen, Den 27, feb-
ruar 2012. meddelte Hartmann, at Marianne Rørslev Bock tiltræder
som CFO og medlem af direktionen pr. 18. april 2012.

[20] I blevder endvidere truffet beslutning om at nedsætte et egentligt
revisionsudvalg pr. I. januar 2012, Revisionsudvalgets opgaver omfatter

”Efterlevelsen af Global Compact samt Hartmanns egne principper for ledelse og
adfærd bidrager til at sikre mangfoldighed i alle dele af virksomheden”

primært områderne risikostyring, regnskabsudarbejdelse, økonomisk
rapportering og interne kontroller. Revisionsudvalget består af Wal-
ther Vishof Paulsen (formand) og Jørn Mørkeberg Nielsen. Udvalget
afholder møder mindst fire gange årligt og rapporterer regelmæssigt til
bestyrelsen, Udvalgets kommissorium findes på selskabets hjemmeside.

Yderligere information om Hartmanns ledelse findes i afsnittet ”Besty-
relse og direktion”

GOD SELSKABSLEDELSE | HARTMANN

Bestyrelsen tager løbende stilling til NASDAQ OMX Copenhagen A/S'
anbefalinger vedrørende god selskabsledelse, som senest er revideret
af Komitéen for god Selskabsledelse i august 2011 og implementeret
i NASDAQ OMX Copenhagen A/S' "Regler for udstedere af aktier"
i oktober 201! |. Anbefalingerne er offentligt tilgængelige på www.cor-
porategovernance.dk, Hartmann efterlever langt de fleste anbefalinger,
men har i 201 | afveget fra disse på følgende områder:

+ Hartmanns bestyrelse har ikke fastsat konkrete mål for sikring af
mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer og lige muligheder for
begge køn. Bestyrelsen har drøftet selskabets aktiviteter på området
og vurderet, at Hartmann tilbyder lige muligheder for medarbejdere
uafhængigt af køn, nationalitet mv. Hartmann er medlem af FN's
Globa! Compact, og efterlevelsen af Global Compact samt Hart-
manns egne principper for ledelse og adfærd bidrager til at sikre
mangfoldighed i alle dele af virksomheden.

[201] havde Hartmanns bestyrelse ikke nedsat et egentligt revisi-
onsudvalg. Revisionsudvalgets opgaver blev i stedet kollektivt vareta-
get af bestyrelsen. Der blev i 201 1 truffet beslutning om at nedsætte
et egentligt revisionsudvalg pr. I. januar 2012.

Hartmanns bestyrelse har ikke nedsat egentlige nominerings- eller
vederlagsudvalg. Bestyrelsesopgaver relateret til nominering og ve-
derlag forberedes af formandskabet, som fremlægger sine forslag for
den samlede bestyrelse.

Grundlaget for Hartmanns virke er endvidere selskabsloven, årsregn-
skabsloven, IFRS, værdipapirhandelsloven, Hartmanns vedtægter samt
god praksis for virksomheder af samme størrelsesorden og med sam-
me internationale rækkevidde som Hartmann,

Den samlede, detaljerede gennemgang af Hartmanns praksis for god
selskabsledelse findes på www.corporategovernance20 | I.hartmann-
packaging.com.

INTERN KONTROL OG RISIKOSTYRING

Hartmann har i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen etab-
leret en række interne kontroller for at sikre, at den finansielle rap-
portering giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation. De
interne kontroller og risikostyringen sikrer samtidig, at den finansielle
rapportering udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning
og standarder,

Bestyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at etablere in-
tern revision. På baggrund af Hartmanns begrænsede størrelse samt
regnskabs- og revisionsmæssige kompleksitet varetages opgaverne af
koncernfinansfunktionen og de enkelte datterselskaber,

Hartmann forbedrer løbende de etablerede kontrol- og risikostyrings-
systemer, som skal mindske risikoen for, at fejl og uregelmæssigheder
ikke identificeres og korrigeres i tide, Systemerne kan opdeles i:

- Kontrolmiljø

+ Risikovurdering

" Kontrolaktiviteter

" Information og kommunikation
+ Overvågning

Kontrolmiljø

Bestyrelsen vurderer løbende Hartmanns overordnede organisations-
struktur og organisering samt bemanding af de funktioner, som har
betydning for de interne kontroller og risikostyringen.

 

30

DDD ts EDEN re | styre fr
BEDE TRRDSELSEE SEERE

Det overordnede operationelle ansvar for risikostyring og interne kon-
troller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen ligger hos direktionen,
som i samarbejde med den lokale ledelse i de respektive selskaber vur-
derer, om der eksisterer et hensigtsmæssigt og effektivt kontrolmiljø.
Direktionen rapporterer løbende til bestyrelsen om den driftsmæssige
og økonomiske udvikling samt Hartmanns risikostilling.

Risikostyring og intern kontrol af regnskabsaflæggelsen varetages af
Hartmanns centrale finansfunktion, som udarbejder koncernpolitik-
ker og instrukser på regnskabsområdet og sikrer faste procedurer for
regnskabsudarbejdelse, herunder vurdering af ny regnskabsregulering
og præsentation af den finansielle rapportering til Hartmanns interes-
senter,

Der sker en løbende, systematisk vurdering af regnskabsaflæggelses-
processen i samarbejde med revisionsudvalget., Revisionsudvalgets ar-
bejde og fokusområder opdateres årligt i form af en årsplan. Årspla-
nen er tilrettelagt således, at revisionsudvalget blandt andet overvåger
regnskabsaflæggelsesprocessen i forbindelse med offentliggørelse af
årsrapport og delårsrapporter, herunder en gennemgang af den an-
vendte regnskabspraksis samt væsentlige regnskabsmæssige skøn og
vurderinger.

Risikovurdering

Bestyrelsen vurderer løbende de væsentligste risici, som Hartmann
er eksponeret for. Vurderingen baseres på løbende rapportering fra
direktionen samt rapportering i forbindelse med væsentlige eksterne
eller interne hændelser. Derudover indgår en formaliseret vurdering af
risici I alle væsentlige beslutninger, som træffes vedrørende f.eks, større
investeringer mv.

Direktionen vurderer løbende risici, som direkte eller indirekte påvir-
ker regnskabsaflæggelsen, Sådanne risici omfatter blandt andet it-rela-
terede risici og risici relateret til svig og uregelmæssigheder.

Kontrolaktiviteter

Efterlevelsen af reglerne for intern kontrol og risikostyring kontrolleres
lokalt og i forbindelse med controlling af selskaber og aktiviteter. Hart-
manns kontrolaktiviteter har til formål at sikre, at de fastlagte regler
og procedurer følges, at fejl, afvigelser eller mangler minimeres, og at
regler og procedurer udvikles.

Den generalforsamlingsvalgte revision rapporterer eventuelle væsent-
lige svagheder i de interne kontroller og risikostyringen til bestyrelsen
samt mindre væsentlige forhold til direktionen. Bestyrelsen og direk-
tionen har i sådanne tilfælde ansvaret for;at der reageres på eventuelle
påpegede svagheder,

Information og kommunikation

Hartmanns procedurer for regnskabsaflæggelsen fremgår af rapporte-
ringsinstrukser, som opdateres efter behov, instrukserne skal bidrage til
at sikre, at Hartmann efterlever sine oplysningsforpligtelser i overens-
stemmelse med love, bekendtgørelser og andre forskrifter, Hartmann
bestræber sig på at opretholde et højt informations- og kommuni-
kationsniveau med henblik på at sikre en høj kvalitet i den løbende
rapportering, som er grundlaget for selskabets regnskabsaflæggelse og
økonomistyring.

Overvågning

Hartmann overvåger og indsamler regnskabsrapportering gennem et
integreret økonomi- og informationssystem, som sikrer, at finansfunkti-
onen opnår en høj grad af gennemsigtighed i forhold til de enkelte for-
retningsenheder. Finansfunktionen kan derved analysere rapportering-
en for fejl og uregelmæssigheder og identificere eventuelle svagheder
ide interne kontroller samt manglende overholdelse af procedurer og
politikker mv.

Direktionen og bestyrelsen modtager fast månedlig rapportering.

 

3l

 

RS Kei hye ØE SER ll 52 sæ SK

 

BESTYRELSE OG DIREKTION

BESTYRELSE

Agnete Raaschou-Nielsen (1957)
Valgt første gang i 2010
Formand siden 2010

Frem til 2011 direktør i Aalborg Portland
— AJS. Tidligere administrerende direktør i
i Zacco Denmark A/S,administrerende direk-
tør for Coca-Cola Tapperierne A/S og un-
derdirektør i Carlsberg A/S. Beskæftiger sig i

  

LAN

dag udelukkende med bestyrelsesarbejde ol.

Særlige kompetencer inden for international procesindustri, produk-
tion, salg, ledelse og økonomi.

Ledelseshverv:
Formand: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.
Næstformand: Investeringsforeningen Danske Invest.

Medlem: Arkil Holding A/S, Dalhoff Larsen & Horneman A/S,

Danske Invest Management A/S og Novozymes A/S.

Antal aktier: 2.000

Niels Hermansen (1953)
Valgt første gang i 2006

Frem til 2005 administrerende direktør i
emballagevirksomheden Neoplex/Mondi
Packaging Nyborg A/S og forinden i Fritz
Hansen A/S, Beskæftiger sig i dag udeluk-
kende med bestyrelsesarbejde ol.

  

SO LEX io

 

Særlige kompetencer inden for generel virksomhedsledelse i proces-
og emballageindustrien.

Ledelseshverv:

Formand: Creative Organisations A/S, Fredericia Furniture A/S,
R. Færch Plast A/S, Royal Copenhagen A/S og Signal Clothing A/S.
Næstformand: VIKAN A/S og Vissingfonden.

Medlem: Færch Holding ApS.

Antal aktier: 0

i Bree md HE

Direktør i Stjerneskansen Holding ApS.

32

 

 

Walther Vishof Paulsen (1949)
Valgt første gang i 2005
Næstformand siden 2005

Formand for revisionsudvalget

Frem til 2000 CFO og medlem af direktio-
nen i Carlsberg A/S. Beskæftiger sig i dag
udelukkende med bestyrelsesarbejde o.l.

Særlige kompetencer inden for generel ledelse samt økonomi og finans.

Ledelseshverv:

Formand: Hotel Koldingfjord A/S.

Medlem: Arkil A/S, Arkil Holding A/S, Det Obelske Familiefond,
Gerda og Victor B, Strands Fond (Toms Gruppens Fond), Investerings-
foreningen Danske Invest og Sanistål A/S.

Antal aktier: 1.255

Jørn Mørkeberg Nielsen (1961)
Valgt første gang i 201 I
Medlem af revisionsudvalget

Administrerende direktør i Sonion A/S,
Xilco A/S og Xilco Holding A/S.

Særlige kompetencer inden for internatio-
nal ledelse, innovationsledelse, business-to-
business salg og markedsføring, produktions-
optimering og finansiel styring,

Ledelseshverv:
Formand: Fem datterselskaber til Sonion A/S.

Antal aktier: 2.700

 

BESTYRELSE, fortsat

Peter-Ulrik Plesner” (1946)
Valgt første gang i 1982

Siden 1974 advokat og fra 1978 partner i
PLESNER Advokatfirma.

Særlige kompetencer inden for jura og
generel virksomhedsledelse.

 

Ledelseshverv:

Formand: Brødrene Hartmanns Fond og B.H.E Invest A/S, EVA SOLO

AlS, Johan Mangor A/S, Piet Hein A/S, Triumph International Textil A/S.

Medlem: Ida Løfbergs Fond.
Formand for Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og medlem
af en række juridiske foreninger i Danmark og udlandet.

Antal aktier: 570

DIREKTION

Michael Rohde Pedersen (1957)
CEO i Brødrene Hartmann A/S siden
2010. Har international erfaring fra
blandt andre A.P. Møller og IBM såvel
som de procesindustrielle virksom-
heder Georgia-Pacific, et amerikansk
selskab med aktiviteter inden for byg-
gematerialer og papirvirksomhed, og
SCA Hygiene Products.

 

Antal aktier: 2.000

og idet han har været medlem af bestyrelsen i flere end [2 år,
xx Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem,

tk. Claus Frees Sørensen fratræder senest 3 I. maj 2012

LEPLINSIGIZZL IT

me EL
allt

33

 

 

 

Antal aktier: 10.000

Jan Peter Antonisen> (1965)
Valgt første gang i 2008

Teamlederafløser hos Brødrene Hart-
mann A/S i Tønder, Danmark, siden 1993.

Antal aktier:0

Niels Christian Petersen” (1954)
Valgt første gang i 2010

Servicemedarbejder hos Brødrene Hart-
mann A/S i Tønder, Danmark, siden 1988.

Antal aktier: 72

Claus Frees Sørensen (1959)
CFO i Brødrene Hartmann A/S siden
2010, Har omfattende international ledel-
seserfaring fra en række industrivirksom-
heder og stærke kompetencer inden for"
it og finans. Tidligere blandt andet CFO i
Fritz Hansens A/S, Uddannet statsautori-
seret revisor,

Medlem: I/S Niels Bohrs Vej 2, K/S Kingswood, K/S Walthamstow og
Slagteren ved Kultorvet A/S,

Peter-Ulrik Plesner er ikke uafhængig, jf. NASDAQ OMX Copenhagen A/S' anbefalinger for god selskabsledelse, grundet sin rolle som professionel rådgiver for selskabet,

 

 

Ws i
|) ed JC; ED
ER SALSA

Koncern- og moderselskabsregnskab
36  Totalindkomstopgørelse
37  Pengestrømsopgørelse

Balance, aktiver

bElsteles tele

Egenkapitalopgørelse

telse

les SSD irer lt at sl

Revisors erklæringer

 

TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note 20il 2010 2011 2010
5 Nettoomsætning 1.488, 1 1.482,7 [138,8 545,6
6,9 Produktionsomkostninger (1.063,0) (1.090,9) (895,4) (472,3)
Bruttoresultat 425,1 391,8 243,4 73,3
7,9. Salgs- og distributionsomkostninger (246,5) (231,0) (157,6) (61,4)
8,9 Administrationsomkostninger (57,7) (80,9) (48,9) (61,4)
Io Andre driftsindtægter 2,6 2,0 2,2 2,1!
10 Andre driftsomkostninger 0,0 (8,7) 0,0 (6,5)
Resultat af primær drift før særlige poster 123,5 73,2 39,1 (53,9)
Særlige poster 0,0 0,0 0,0 0,0
Resultat af primær drift 123,5 73,2 39,1 (53,9)
19 Resultat efter skat i associerede virksomheder 0,0 0,2 - -
[I Finansielle indtægter 71 9,3 181,1! 93,0
[I Finansielle omkostninger (23,2) (20,5) (39,6) (32,0)
—… Resultat før skat 108,0 62,2 180,6 7,1
12 Skat af årets resultat (31,7) (12,3) (5,8) 86
Årets resultat 76,3 49,9 174,8 25,7
25 Pensionsforpligtelser (12,4) 2,2 0,0 0,0
Regnskabsmæssig sikring af nettoaktiver (0,1) (11,4) - -
Valutakursregulering af:
Udenlandske dattervirksomheder (31,6) 13,0 - -
Egenkapitallignende lån til dattervirksomheder (1,0) 8,8 - -
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i egenkapitalen (9,3) (0,2) (5,0) (3,9)
Overført til nettoomsætning 1,8 (15,3) 0,2 3,5
Overført til produktionsomkostninger (3,8) 0,0 (3,8) 0,0
Overført til finansielle poster 0,2 1,5 0,2 1,5
12 Skat af anden totalindkomst 63 4,! VA! (0,3)
— Anden totalindkomst (49,9) 2,7 (6,3) 0,8
Totalindkomst 26,4 52,6 168,5 26,5
13 Resultat pr. aktie i kr. ILO 7,2 - -
13 Resultat pr. aktie i kr., udvandet 110 7,2 - -

 

anne EF ere Er Eng, FE sg

36

 

PENGESTRØMSOPGØRELSE nn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note 2011 2010 2011 2010
Resultat af primær drift før særlige poster 123,5 73,2 39,1 (53,9)
Afskrivninger 83,7 94,3 31,0 39,7
14 Regulering for andre ikke-kontante poster (0,6) 8,2 (0,1) 5,9
14 Ændring i driftskapital (15,4) 15,9 (53,9) (4,0)
Betalte restruktureringsomkostninger mv. (2,4) 0,0 0,0 | 0,0
Pengestrømme fra primær drift | 188,8 191,6 16,1 (12,3)
Indbetalinger af renter mv. 1,5 2,0 3,9 1,7
Udbetaling af renter mv. (17,3) (19,8) (17,2) (14,7)
Betalt selskabsskat, netto |. (18,0) (29,9) (1,0) (1,4)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 155,0 143,9 18 . (26,7)
Salg af immaterielle aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0
Salg af materielle aktiver 0,7 0,7 0,5 9,3
Køb af immaterielle aktiver 0,0 (1,2) 0,0 (1,2)
Køb af materielle aktiver (40,8) (58,7) (5,9) (15,4)
Modtaget udbytte fra associerede virksomheder 2,1 0,2 2,! 0,2
Modtaget udbytte fra dattervirksomheder - - 173,1 87,4
Modtaget offentlige tilskud 3,0 4,3 0,0 0,0
Kapitalindskud i dattervirksomheder - - 0,0 (0,1)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (35,0) (54,7) 169,8 80,2
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet 120,0 89,2 171,6 53,5
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 120,4 0,0 120,4 0,0
Afdrag på langfristede gældsforpligtelser (212,8) (21,3) (212,8) (20,0)
Ændring i langfristede tilgodehavender hos dattervirksomheder - - (24,1) 16,0
Udbetalt udbytte (15,6) (10,4) (15,6) (10,4)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (108,0) (31,7) (132,1) — (14,4)
Årets pengestrømme — 12,0 57,5 39,5 39,1
Likvide beholdninger og bankgæld I, januar 6,1 (39,1) (62,9) (89,6)
Valutakursregulering — — (4,3) (12,3) (3,0) (12,4)
Likvide beholdninger og bankgæld 31. december 13,8 6,1! (264) (62,9)
Likvide beholdninger og bankgæld 31. december indregnes således:
Likvide beholdninger 40,3 69,1! 0,1 O,I
Kreditinstitutter (kortfristede forpligtelser) (26,5) (63,0) (26,5) (63,0)
13,8 6,1 (26,4) (62,9)

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.

37
DEV-INSIDIZEL VOEL

nun sagde ing)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note | o20l 2010 201 I 2010
Goodwill 10,7 10,7 10,7 10,7
Øvrige immaterielle aktiver 6,3 8,8 6,3 8,8
i5 Immaterielle aktiver 17,0 | 19,5 17,0 19,5
Grunde og bygninger 162,5 1714 28,5 3l4
Produktionsanlæg og maskiner 348,3 405,7 110,6 128,6
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 7,5 10,3 2,9 4,6
Produktionsanlæg under opførelse 14,1 13,4 0,7 1,9
16 Materielle aktiver 532,4 600,8 1427 166,5
17 Kapitalandele i dattervirksomheder - - 320,0 337,3
18 Tilgodehavender hos dattervirksomheder i - 104,8 81,7
19 Kapitalandele i associerede virksomheder 1,7 3,8 0,3 0,3
20 Andre tilgodehavender . 13,9 8,8 0,0 0,0
2| Udskudt skat 91,2 95,6 50,2 52,8
Andre langfristede aktiver |. ' 106,8 108,2 475,3 472,1
Langfristede aktiver i |. 656,2 728,5 635,0 658,1!
22 Varebeholdninger 119,0 108,8 50,1 41,5 |
23 Tilgodehavender fra salg 241,7 266,8 189,6 65,7 |
Tilgodehavender hos dattervirksomheder - - 29,3 76,4
Tilgodehavende selskabsskat 7,7 6,5 0,0 0,0
Andre tilgodehavender 34,5 39,9 12,8 20,0
Periodeafgrænsningsposter 8,3 5,3 4,3 1,9
Likvide beholdninger 40,3 69,I GI 0,1!
Kortfristede aktiver . . 451,5 496,4 i 286,2 205,6

 

 

Aktiver | 1.107,7 1.224,9 921,2 863,7

38

  

dte ER RIDNE:

di

 

BALANCE + FE

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
Note 20il 2010 — 2011 2010
24 Aktiekapital 140,3 140,3 140,3 140,3
Reserve for sikringstransaktioner (8,1) 0,2 (6,6) (0,3)
Reserve for valutakursreguleringer (54,6) (22,3) - -
Foreslået udbytte 64,0 15,6 640 15,6
Overført resultat 418,6 415,6 187,5 767
Egenkapital 560,2 549,4 385,2 232,3
21 Udskudt skat 17,5 14,1 0,0 0,0
25 Pensionsforpligtelser 36,0 25,1 0,0 0,0
Kreditinstitutter 184,9 [18,3 184,9 118,3
26 Offentlige tilskud 24,7 21,5 4,8 5,6
Anden gæld — 32 0,0 3,2 0,0
Langfristede forpligtelser 266,3 179,0 192,9 123,9
Kreditinstitutter 0,0 1595 0,0 159,5
26 Offentlige tilskud 3,0 24 0,8 0,8
Kassekreditter 26,5 63,0 26,5 63,0
Forudbetalinger fra kunder . 24,4 5,0 24,| 4,7
Leverandørgæld 118,6 127,7 68,6 675
Gæld til dattervirksomheder - - 166,1 142,0
Gæld til associerede virksomheder 3,7 3,2 0,8 3,2
Selskabsskat 0,5 0,8 (W 0,
27 Hensatte forpligtelser 1,6 Ll 1,6 1,3
28 Anden gæld 102,9 133,8 54,5 65,4
Kortfristede forpligtelser i 281,2 i 496,5 343,1 507,5
Forpligtelser — 547,5 675,5 5360 ———— 631,4
Passiver . | 1.107,7 1.224,9 — 921,2 863,7

 

39

LEPLINSIOIZZL VOEL

EGENKAPITALOPGØRELSE ln

Reserve for Reserve for

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

sikrings- valutakurs- Foreslået Overført Egenkapital
Koncern Aktiekapital transaktioner — reguleringer udbytte resultat i ialt
Egenkapital 1.januar 201 I 140,3 0,2 (22,3) 15,6 415,6 549,4
Årets resultat - - - 64,0 12,3 763
Anden totalindkomst
Pensionsforpligtelser - - - - (12,4) (12,4)
Regnskabsmæssig sikring af nettoaktiver - - (0,J) - - (0,1)
Valutakursregulering af:
Udenlandske dattervirksomheder - - (31,6) - - (31,6)
Egenkapitallignende lån til dattervirksomheder - - (1,0) - - (1,0)
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i egenkapitalen - (9,3) - - - (9,3)
Overført til nettoomsætning - 1,8 - - - 1,8
Overført til produktionsomkostninger - (3,8) - - ” …” (3,8)
- Overført til finansielle poster - 0,2 - - - 0,2
Skat af anden totalindkomst - 2,8 0,4 - 3,1 6,3
Totalindkomst i alt 0,0 (8,3) (32,3) 64,0 3,0 26,4
Transaktioner med ejerne .
Udbetalt udbytte - - - (15,6) - (15,6)
Egenkapitalbevægelser i 201 I 0,0 (8,3) (32,3) 48,4 3,0 10,8
Egenkapital 3 I. december 20! I | | 140,3 (8,1) (54,6) 64,0 418,6 560,2
Egenkapital !.januar 2010 140,3 10,2 (33,3) 10,5 379,8 507,5
Årets resultat - - - 15,6 34,3 49,9
Anden totalindkomst
Pensionsforpligtelser - - - - 2,2 2,2
Regnskabsmæssig sikring af nettoaktiver - - (11,4) - - (11,4)
Valutakursregulering af:
Udenlandske dattervirksomheder - - 13,0 - - 13,0
Egenkapitallignende !ån til dattervirksomheder - - 8,8 - - 8,8
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i egenkapitalen - (0,2) - - - (0,2)
Overført til nettoomsætning - (15,3) - - - (15,3)
Overført til finansielle poster - 1,5 - - - 1,5
Skat af anden totalindkomst | i - 4,0 0,6 — (0,5) — Al
Totalindkomst i alt 0,0 (10,0) 11,0 15,6 36,0 526
Transaktioner med ejerne
Udbetalt udbytte - - - (10,5) Ol (10,4)
Aktieoptioner | - - - - (0,3) (0,3)
Egenkapitalbevægelser i 2010 0,0 (10,0) 11,0 5, 35,8 41,9
Egenkapital 31. december 2010 140,3 0,2 (22,3) 15,6 415,6 549,4
40

 

BEbrovsa0n

LVOZL

 

EGENKAPITALOPGØRELSE …

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserye for

sikrings- Foreslået Overført Egenkapital
Moderselskab Aktiekapital transaktioner udbytte resultat ialt
Egenkapital I.januar 201 I 140,3 (0,3) 15,6 76,7 232,3
Årets resultat - - 64,0 110,8 174,8
Anden totalindkomst
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
indregnet i egenkapitalen - (5,0) - - (5,0)
Overført til nettoomsætning - 0,2 - - 0,2
Overført til produktionsomkostninger - (3,8) - - (3,8)
Overført til finansielle poster - 0,2 - - 0,2
Skat af anden totalindkomst i 050 | 2,1 - - 2,1!
Totalindkomst i alt 0,0 (6,3) — 64,0 110,8 168,5
Transaktioner med ejerne
Udbetalt udbytte | - — (15,6) - (15,6)
Egenkapitalbevægelser i 201 | — 0,0 (6,3) 48,4 110,8 152,9
Egenkapital 31. december 201 I 140,3 (6,6) 64,0 187,5 385,2
Egenkapital I. januar 2010 140,3 (1,1) 10,5 668 — 216,5
Årets resultat - - 15,6 10,I 25,7
Anden totalindkomst
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i egenkapitalen - (3,9) - - (3,9)
Overført til nettoomsætning - 3,5 - - 3,5
Overført til finansielle poster - 1,5 - - 1,5
Skat af anden totalindkomst 5 — |. -— (0,3) 0 - (0,3)
Totalindkomst i alt 0,0 0,8 15,6 10, 26,5
Transaktioner med ejerne
Udbetalt udbytte - - (10,5) 0, (10,4)
Aktieoptioner 5 ' - - — —— (0,3) (0,3)
Egenkapitalbevægelser i 2010 . 0,0 0,8 5, 9,9 15,8
Egenkapital 31. december 2010 | 140,3 — (0,3) 15,6 767 232,3

 

4l

 

 

NOTER

I Regnskabsgrundlag

2 Regnskabsregulering

3 Væsentlige regnskabsmæssige
skøn og vurderinger

4 Segmentoplysninger

Noter til totalindkomstopgørelsen
Nettoomsætning
Produktionsomkostninger
Salgs- og distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger
Personaleomkostninger
Andre driftsindtægter og -omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger
Se ESS UNE TE

Resultat pr. aktie

fol tsTek tors ter lt eo tea tlel ets K se

14 Pengestrømme

Noter til balancen

E
(KS
FÅ
ks:
Ej
20
VA
22
23
24
Ps
26
27
28

Immaterielle aktiver

MESS IE LeN Ge

Kapitalandele 1 dattervirksomheder
Tilgodehavender hos dattervirksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre tilgodehavender

Udskudt skat

Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Aktiekapital

Pensionsforpligtelser

Offentlige tilskud

Hensatte forpligtelser

Anden gæld

Noter uden henvisning

29
30
ET
32
ER:
34
Eje)
ETS
37

Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor
Ses SSR ifel ge] rd kel
Operationel leasing

Øvrige kontraktlige forpligtelser

Finansielle risici

Finansielle instrumenter

INærtstående parter

Efterfølgende begiverineder

Anvendt regnskabspraksis

 

 

0 j REGNSKABSGRUNDLAG

Regnskabet for 2011 for henholdsvis koncernen og Brødrene Hart-
mann A/S er aflagt i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen
udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet opfylder tillige Inter-
national Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af International
Accounting Standards Board (IASB),

Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet aflægges i danske
kroner (DKK), der er præsentationsvaluta for koncernens aktiviteter
og den funktionelle valuta for moderselskabet.

Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet aflægges på basis af
historiske kostpriser, bortset fra afledte finansielle instrumenter, der

måles til dagsværdi.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet i note 37,er anvendt
konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.

en ENES renee nr FT site rnane [j
SINSINIEELEDEL

0 2 REGNSKABSREGULERING

Nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag i 201 I

Hartmann har implementeret alle nye og reviderede regnskabsstandar-
der og fortolkningsbidrag, der er godkendt af EU, og som har virkning
for regnskabsår, der begyndte I, januar 2011 eller senere, Hartmann
har vurderet, at de nye og reviderede standarder og fortalkningsbidrag,
der har virkning fra 201 |, enten ikke er relevante for koncernen og
moderselskabet eller ikke har nogen væsentlig betydning, bortset fra
visse tilføjelse og præciseringer i egenkapitalopgørelsen og noterne.

Nye regnskabsstandarder, der ikke er trådt i kraft og ikke er førtidsimple-
menteret

JASB har udstedt en række regnskabsstandarder, ændringer og fortolk-
ningsbidrag, som er obligatoriske for koncernen og moderselskabet for
regnskabsåret, der begynder |.januar 2012 eller senere.

Betydningen af de regnskabsstandarder, ændringer og fortolkningsbi-
drag, der endnu ikke er trådt i kraft, vurderes ikke at have væsentlig
indvirkning på koncernregnskabet og moderselskabet fremover.

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Der er gennemført en ændring i den interne økonomistyring og ledel-
sesrapportering, som har medført, at segmentet Andre forretningsom-
råder er nedlagt, og aktiviteterne i Hartmann Technology og kraftvar-
meværket samt en række omkostninger, som tidligere henhørte under
Andre forretningsområder, fremover allokeres til segmentet Europa.

Sammenligningstal er tilrettet i overensstemmelse med ændringen i
segmentrapporteringen.

Den gennemførte ændring har ingen indvirkning på koncernens re-
sultat, totalindkomst og pengestrømme samt aktiver, forpligtelser og
egenkapital.

Dare EDT genrerne tube ft
BUPSONSTIISEL PILE

0 VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE
SKØN OG VURDERINGER

Ved anvendelsen af koncernens og moderselskabets regnskabspraksis
er det nødvendigt, at ledelsen foretager vurderinger og skøn af samt
opstiller forudsætninger for den regnskabsmæssige værdi af aktiver og
forpligtelser, som ikke umiddelbart kan udledes fra andre kilder.

De foretagne vurderinger, skøn og forudsætninger baseres på histori-
ske erfaringer og andre relevante faktorer, som ledelsen vurderer for-
svarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og
uforudsigelige.

De foretagne skøn og de underliggende forudsætninger vurderes lø-
bende, Ændringer til de foretagne regnskabsmæssige skøn indregnes
i den regnskabsperiode, hvori ændringen finder sted, samt fremtidige
regnskabsperioder, hvis ændringen både påvirker den periode, hvori
ændringen finder sted, og efterfølgende regnskabsperioder.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
Indregning og måling af aktiver og forpligtelser er ofte afhængig af
fremtidige begivenheder, hvorom der hersker en vis usikkerhed, ! den
forbindelse er det nødvendigt at forudsætte et hændelsesforløb, der
afspejler ledelsens vurdering af det mest sandsynlige udfald, | koncern-
regnskabet og moderselskabsregnskabet for 20[ I er særligt følgende
forudsætninger og usikkerheder væsentlige at bemærke, idet de har
haft betydelig indflydelse på de i koncernregnskabet og moderselskabs-
regnskabet indregnede aktiver og forpligtelser og kan nødvendiggøre
korrektioner i efterfølgende regnskabsår, såfremt de forudsatte hæn-
delsesforløb ikke realiseres som forventet:

Genindvindingsværdi for goodwill

Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede goodwillbeløb kræ-
ver opgørelse af kapitalværdier for de pengestrømsfrembringende en-
heder, hvortil goodwillbeløbene er fordelt. Opgørelse af kapitalværdien
fordrer et skøn over forventede fremtidige pengestrømme i den en-
kelte pengestrømsfrembringende enhed samt fastlæggelse af diskonte-
ringsfaktor. Den regnskabsmæssige værdi af goodwili i koncernregnska-
bet udgør pr.3 I, december 201 I 10,7 mio. kr. (2010: 10,7 mio. kr). For
nærmere beskrivelse af diskonteringsfaktorer mv. se note 15,

 

 

Genindvindingsværdi for aktiviteterne i segmentet Nordamerika
Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede materielle aktiver
og udskudte skatteaktiver kræver opgørelse af kapitalværdier for de
nordamerikanske aktiviteter. Opgørelse af kapitalværdien fordrer et
skøn over forventede fremtidige pengestrømme i udenlandsk valuta
samt fastlæggelse af diskonteringsfaktor, Den regnskabsmæssige værdi
af materielle aktiver pr, 31. december 20] I i segmentet Nordamerika
udgør 109,9 mio, kr. (2010: I 11,2 mio. kr).

Udskudte skatteaktiver

Ved målingen af udskudte skatteaktiver vurderes det, om de kom-
mende års indtjening baseret på budgetter og driftsplaner vil gøre det
muligt at anvende de midlertidige forskelle mellem skatte- og regn-
skabsmæssige værdier og skattemæssigt fremførbare underskud. Den
regnskabsmæssige værdi (netto) af udskudte skatteaktiver udgør pr.3 I.
december 201 I 73,7 mio.kr. (2010:81,5 mio. kr.). For nærmere beskri-
velse af udnyttelsesperiode mv.se note 21.

Genindvindingsværdi for langfristede andre tilgodehavender

Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede langfristede andre
tilgodehavender, som vedrører endnu ikke modtagne offentlige tilskud,
beror på en række skøn og vurderinger. Den regnskabsmæssige værdi
af langfristede andre tilgodehavender udgør pr; 31. december 20) |
13,9 mio. kr. (2010: 8,8 mio. kr.). For nærmere beskrivelse af tilskudsvil-
kår mv. se note 20 og 26.

 

Kr
ds

sn

 

0 A SEGMENTOPLYSNINGER

Segmentinformation
Hartmann har gennemført en ændring i segmentrapporteringen pr. I.
januar 20! I, jf.note 2.

Rapporteringen af forretningssegmenter er i overensstemmelse med
den interne rapportering til koncerndirektion og bestyrelse. Koncern-
direktion og bestyrelse udgør Hartmanns øverste operationelle ledel-
se (Chief Operating Decision Maker).

Hartmanns aktiviteter segmenteres med baggrund i de indrapporte-
rende enheders geografiske placering.

Ingen operative driftssegmenter er sammenlagt for at udgøre de rap-
porteringspligtige segmenter.

Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regn-
skabspraksis. Forretningsmæssige beslutninger i relation til ressource-
allokering og resultatevaluering for de enkelte segmenter træffes på
baggrund af segmentets resultat af primær drift før særlige poster: Fi-
nansierings- og skattemæssige beslutninger træffes ud fra oplysninger
for Hartmann som helhed og allokeres ikke ud på de rapporterings-
pligtige segmenter. Prisfastsættelse af transaktioner mellem segmenter
sker på markedsvilkår.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forplig-
telser omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering di-
rekte er henført til det enkelte segment, samt de poster der indirekte
er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Resultat

   

sl EA ERE ra Fy Arne |
"IONSTOIZEL VOEL

45

af associerede virksomheder, finansielle poster, indkomstskatter, kapi-
talandele i associerede virksomheder, skatteaktiver og -passiver samt
likvider og bankgæld allokeres ikke til rapporteringspligtige segmenter.

De rapporteringspligtige segmenter er;

+» Europa omfatter produktion og salg af emballage i støbepap. Pro-
dukterne produceres på fabrikker i Europa (herunder Israel) og af-
sættes primært til ægproducenter, ægpakkerier og detailkæder samt
aftagere af industriemballage. Endvidere omfatter segmentet salg af
maskiner til produktion af støbepapemballage samt kraftvarmevær-
ket i Tønder.

+ Nordamerika omfatter produktion og salg af emballage i støbepap.
Produkterne produceres primært på den nordamerikanske fabrik
og afsættes til ægproducenter, ægpakkerier og detailkæder.

Øvrig segmentinformation

Ekstern nettoomsætning allokeres på de geografiske områder på basis
af kundens geografiske placering, Immaterielle og materielle aktiver er
baseret på aktivernes geografiske placering.

Ingen enkeltstående kunde udgør mere end 10% af den eksterne om-
sætning.

Omsætning fra eksterne kunder, der kan henføres til et enkelt frem-
med land, er ikke væsentlig.

 

04 SEGMENTOPLYSNINGER
DD ILAT

 

 

 

 

 

 

 

 

AKTIVITETER 201 i
Sum af rap-
porterings-
Nord- pligtige
Europa amerika segmenter
Støbepap 1.164,9 215,7 1.380,6
Øvrig omsætning 107,5 0,0 107,5
Nettoomsætning 1.272,4 215,7 1.488, 1
Resultat af primær drift før særlige poster 132,8 20,0 — 152,8
Øvrige segmentoplysninger
Af- og nedskrivninger 72,6 11,8
Investeringer i immaterielle og materielle aktiver 29,9 10,9
Nettoarbejdskapital 115,3 1,0
Investeret kapital 543,6 110,9
ROIC,% 23,3 16,8
Segmentaktiver 809,8 159,5 969,3
Øvrige Nord- Øvrige Koncern
Danmark Europa amerika verden i alt
Ekstern nettoomsætning ' |. 104,8 1.072,3 2169 94,l 1.488, I
Immaterielle og materielle aktiver" [59,7 2725 107,2 10,0 549,4

 

= | Øvrige Europa indgår immaterielle og materielle aktiver i Ungarn med 161,4 mio.kr:

46

boieuNSI0 IEL VUZI

 

 

vor

potte |

0 SEGMENTOPLYSNINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

AKTIVITETER 2010
Sum af rap-
porterings-
Nord- pligtige
Europa amerika segmenter
Støbepap 1,166,9 218,1 1,.385,0
Øvrig omsætning 97,7 0,0 97,7
Nettoomsætning 1.264,6 218,1 1.482,7
Resultat af primær drift før særlige poster " — 109,6 1,0 110,6
Øvrige segmentoplysninger
Af- og nedskrivninger 713 18,0
Investeringer i immaterielle og materielle aktiver 50,5 8,2
Nettoarbejdskapital 123,4 154
Investeret kapital 598,8 126,6
ROIC,% 17,1 0,8
Segmentaktiver | 851,6 161,4 1.013,0
Øvrige Nord- Øvrige Koncern
Danmark Europa amerika verden ialt
Ekstern nettoomsætning |. 100,1 1.067,8 — 219,3 95,5 1.482,7
Immaterielle og materielle aktiver” 1859 314,7 107,9 11,8 620,3

 

% Øvrige Europa indgår immaterielle og materielle aktiver i Ungarn med 203,6 mio, kr.

47

SUPLSNSIDIZZL VUE

 

OA SEGMENTOPLYSNINGER

BU2diL. I

 

 

 

 

 

 

 

 

AFSTEMNINGER
201 I 2010

Nettoomsætning

Nettoomsætning for rapporteringspligtige segmenter 1,488, | [482,7
Nettoomsætning, jf.årsregnskab 1.488, 1 1.482,7
Resultatmål

Resultat af primær drift før særlige poster for rapporteringspligtige segmenter 152,8 110,6
ikke allokerede koncernfunktioner (29,9) (38,4)
Elimineringer 0,6 10
Resultat af primær drift før særlige poster, jf. årsregnskab 123,5 73,2
Særlige poster for rapporteringspligtige segmenter |. |. | 0,0 0,0
Resultat af primær drift, jf. årsregnskab 123,5 73,2
Resultat efter skat i associerede virksomheder 0,0 0,2
Finansielle indtægter 7,7 9,3
Finansielle omkostninger (23,2) (20,5)
Resultat før skat, jf. årsregnskab i 108,0 62,2
Aktiver

Aktiver for rapporteringspligtige segmenter 969,3 1.013,0
Ikke fordelte aktiver 141, 215,2
Elimineringer | |. |. (2,7) (3,3)
Aktiver, jf. årsregnskab |. 1.107,7 1.224,9

 

48

  

 

0 EB NETTOOMSÆTNING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
201 I 2010 2011 2010
Salg af varer 1.488, I 1.453,8 ].138,8 516,4
Salgsværdi af årets produktion på entreprisekontrakter 0,0 28,3 0,0 28,5
Salg af tjenesteydelser 0,0 0,6 0,0 0,7
Nettoomsætning 1.488,1 1.482,7 1.138,8 545,6
0 6 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER
Koncern Moderselskab
201 I 2010 201 I 2010
Årets vareforbrug 733,5 702,4 7674 307,8
Personaleomkostninger indeholdt i vareforbrug (194,3) (206,1) (84,0) (92,9)
Årets nedskrivninger af varebeholdninger 0,9 2,2 0,3 2,2
Tilbageførte nedskrivninger på varebeholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0
Personaleomkostninger, jf.note 9 305,9 326,7 138,1 155,7
Af- og nedskrivninger; jf.note 16 79,4 89,5 27,1! 35,3
Øvrige produktionsomkostninger 137,6 176,2 46,5 64,2
Produktionsomkostninger 1.063,0 [.090,9 8954 472,3
0 SALGS- OG
DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER
Koncern Moderselskab
2011 2010 201V 2010
Personaleomkostninger, jf. note 9 62,3 63,8 11,2 10,4
Af- og nedskrivninger, jf. note 16 0,4 0,6 0,0 0,0
Øvrige salgs- og distributionsomkostninger 183,8 1666 1464 51,0
Salgs- og distributionsomkostninger 2465 231,0 157,6 61,4
0 8 ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
Koncern Moderselskab
201 I 2010 2011 2010
Personaleomkostninger, jf.note 9 38,4 64,7 33,7 58,5
Af- og nedskrivninger; jf. note 15 og 16 3,9 4,2 3,9 4,4
Øvrige administrationsomkostninger 15,4 12,0 11,3 (1,5)
Administrationsomkostninger 80,9 48,9 61,4

 

49

57,7

 

09 PERSONALEOMKOSTNINGER

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
— 2011 — 2010 201 I 2010
Lønninger og vederlag 351,6 397,4 164,1 203,1
Pensionsomkostninger, ydelsesbaserede ordninger 2,3 2,6 0,0 0,0
Pensionsbidrag, bidragsbaserede ordninger 31,7 339 14,8 16,7
Andre udgifter til social sikring 21,0 21,3 4,1 4,8
Personaleomkostninger 406,6 455,2 183,0 224,6
Personaleomkostninger indregnes således i regnskabet:
Produktionsomkostninger 305,9 326,7 138,1 155,7
Salgs- og distributionsomkostninger 62,3 63,8 [f,2 10,4
Administrationsomkostninger . 38,4 647 33,7 58,5
406,6 455,2 183,0 224,6
Antal medarbejdere
Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 1.489 1.543 32 446

 

Pensionsforpligtelser fremgår af note 25.

VEDERLAG TIL KONCERNDIREKTION

Aflønning af koncerndirektionen er baseret på en fast gage, pension, bonus samt øvrige goder i form af fri bil og telefon. Bonus tildeles individuelt
efter en konkret målopfyldelse.

Medlemmer af koncerndirektionen har et opsigelsesvarsel på 12 måneder i tilfælde af opsigelse fra Hartmanns side. Hvis en kontrollerende andel
af aktierne i selskabet skifter ejer, forlænges dette opsigelsesvarse! til 24 måneder med virkning fra den dag, hvor aktierne sælges. Det forlængede
varsel gælder indtil 18 måneder efter overdragelsen.

 

 

 

 

Øvrige

Løn Bonus Pension goder Total

2011
Michael Rohde Pedersen 2,7 1,2 0,3 "0,3 4,5
Claus Frees Sørensen | | | 1,9 0,8 | 0,2 0, I 3,0
4,6 2,0 0,5 0,4 7,5

2010
Michael Rohde Pedersen (tiltrådt 15.09.2010) 0,9 0,0 0! 0,! l,l
Claus Frees Sørensen (tiltrådt 01,08.2010) 0,7 0,3 0,1 0,1 1,2
Fratrådte medlemmer af koncerndirektionenf 7,0 0,8 0,9 4,0 12,7
' 86 I,l I,1 … 42 15,0

 

= | øvrige goder indgår betaling for konkurrenceklausul på 1,0 mio. kr. samt godtgørelse i forbindelse med fratrædelse på 2,3 mio.kr.

Udover vederlag til koncerndirektion har der i 2010 været afholdt 3,3 mio. kr:i vederlag til øvrige nøglemedarbejdere. Som følge af ændret orga-
nisatorisk opbygning omfatter nøglemedarbejdere fra og med 201 I alene medlemmer af koncerndirektionen.

50
it lt)
AT fr Bree se En NT Eree ET ETT TE ST

Old bt

 

 

0 PERSONALEOMKOSTNINGER

runer
HÆDER

 

VEDERLAG TIL BESTYRELSE

Vederlaget til bestyrelsen er et fast honorar, der godkendes på selskabets ordinære generalforsamling. Fra 1. april 201 I honoreres menige medlem-
mer med et årligt honorar på 200.000 kr. (2010: 150.000 kr) pr. medlem. Næstformanden modtager to gange menigt honorar og bestyrelsesfor-
manden tre gange menigt honorar.

 

 

 

 

 

2011 2010
Bestyrelsesformand 0,6 0,4
Næstformand 0,4 0,4
Menige medlemmer 0,9 0,7
1,9 1,5
AKTIEBESIDDELSER FOR DIREKTIONS- OG BESTYRELSESMEDLEMMER
Antal
01.01.20[ I Købt | Solgt 31.12.2011
Direktion
Michael Rohde Pedersen 2.000 0 0 2.000
Claus Frees Sørensen 10.000 0 0 10.000
Bestyrelse
Agnete Raaschou-Nielsen 2.000 0 0 2.000
Walther V. Paulsen 0 1.255 0 1,255
Niels Hermansen 0 0 0 0
Jørn Mørkeberg Nielsen 0 2.700 0 2,700
Peter-Ulrik Plesner 570 0 0 570
Jan Peter Antonisen 0 0 0 0
Niels Christian Petersen — . 72 0 0 72

 

AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE

Hartmanns aktieoptionsprogram blev annulleret fra og med 2009. Tildelte aktieoptioner fra 2007 og 2008 bortfaldt ved den tidligere koncerndi-
rektions fratræden i 2010. Der var således ingen udestående aktieoptioner pr.3 |. december 2010 og 3 I. december 201 I.

SI
GUPLINSTIIEE LVU]

| ANDRE DRIFTSINDTÆGTER
OG -OMKOSTNINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

20il 2010 2011! 2010
Gevinst ved salg af immaterielle og materielle aktiver 0,6 0,2 0, 0,3
Licensindtægter | 2,0 1,8 2, 1,8
Andre driftsindtægter |. 2,6 2,0 2,2 2,l
Tab ved afhændelser af materielle aktiver 0,0 8,7 0,0 6,5
Andre driftsomkostninger 0,0 8,7 — 0,0 6,5

[ [ FINANSIELLE INDTÆGTER
OG OMKOSTNINGER
Koncern Moderselskab

2011 2010 2011 2010
Renteindtægter dattervirksomheder - - 2,6 3,5
Renteindtægter, likvider mv. I, 0,0 0,6 0,0
Øvrige renteindtægter | 0,4 0,0 (4 0,0
Renteindtægter fra finansielle aktiver, der ikke
måles til dagsværdi via resultatet 1,5 0,0 3,6 3,5
Udbytte fra dattervirksomheder - - 173,1 87,4
Udbytte fra associerede virksomheder - - 2,1 0,2
Kalkuleret forventet afkast på aktiver i
ydelsesbaserede pensionsordninger, jf, note 25 3,0 2,7 0,0 0,0
Renteeffekt ved diskontering af langfristede tilgodehavender 0,9 6,6 0,0 0,0
Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter 2,3 00 2,3 1,9
Finansielle indtægter |. — AN " 9,3 — 181,1 |. 930
Reniteomkostninger, dattervirksomheder - - 2,l 2,1
Renteomkostninger, kreditinstitutter 12,9 15,0 12,7 14,4
Øvrige renteomkostninger 2,4 0,1 0,9 03
Renteomkostninger fra finansielle forpligtelser, der ikke
måles til dagsværdi via resultatet 15,3 15,1 15,7 16,8
Nedskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder - - 16,6 9,8
Valutakurstab, netto 3,9 0,0 73 39
Kalkuleret rente på forpligtelser i
ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 25 4,0 39 0,0 0,0
Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter | 0,0 1,5 0,0 1,5
Finansielle omkostninger | 23,2 205 39,6 32,0
Finansielle indtægter og omkostninger (15,5) (11,2) 141,5 — 61,0

 

52
USPLONSIDIZELVUZI

 

| 2 SKAT AF ÅRETS RESULTAT

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

201 I | 2010 201! 2010
Årets skat kan opdeles således:
Skat af årets resultat 31,7 12,3 5,8 (18,6)
Skat af anden totalindkomst (6,3) (41) Q,0) 0,3

25,4 8,2 3,7 (18,3)
Skat af årets resultat fremkommer således:
Aktuel skat 15,9 26,0 I,l 0,9
Ændring i udskudt skat 9,9 (11,7) 4,7 (18,5)
Ændring af selskabsskatteprocent 5,8 (1,0) 0,0 0,0
Skat vedrørende tidligere år ' GI (1,0) 0,0 (1,0)

31,7 [2,3 — 5,8 (18,6)

 

Skat af årets resultat kan forklares således:
Resultat før skat 108,0 62,2 180,6 7,1

 

 

 

 

 

Udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder - - (175,2) (87,4)
Ikke-fradragsberettiget nedskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder - - 16,6 9,8
Resultat efter skat i associerede virksomheder 0,0 (2) 0,0 (0,2)
108,0 62,0 22,0 (70,7)
Beregnet 25% skat heraf 27,0 15,5 5,5 (17,6)
Regulering af beregnet skat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (2,1) (3,2) - - |
Skatteeffekt af:
Ændring af selskabsskatteprocent 5,8 (1,0) 0,0 0,0
Ikke-indregnede udskudte skatteaktiver i udenlandske dattervirksomheder 0,0 3,5 0,0 0,0
Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omkostninger 0,6 (1,5) 0,0 0,0
Øvrige skatteudgifter 0,3 0,0 0,3 0,0
Skat vedrørende tidligere år — |. 0,] (1,0) 0,0 (1,0)
31,7 12,3 5,8 (18,6)
Effektiv skatteprocent | 29 20 26 26
Skat af anden totalindkomst:
Pensionsforpligtelser (3,1) 0,5 0,0 0,0
Valutakursregulering af egenkapitallignende lån til dattervirksomheder (0,4) (0,6) 0,0 0,0
Værdiregulering af sikringsinstrumenter: '
Indregnet i egenkapitalen (2,3) 0,0 (1,3) (1,0)
Overført til nettoomsætning 0,4 (4,4) 0, 0,9
Overført til produktionsomkostninger (1,0) 0,0 (1,0) 0,0
Overført til finansielle poster 0,1 0,4 0,1 0,4
(6,3) (4,1) (2,1) 0,3

 

53
LEPLINSITIZZL OZ

| 3 RESULTAT PR.AKTIE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern
2011 2010
Gennemsnitligt antal aktier 7,015.090 7.015.090
Gennemsnitligt antal egne aktier (100.000) (100.000)
Gennemsnitligt antal aktier i omløb . 6.915.090 6.915.090
Udestående tegningsrettigheders gennemsnitlige udvandingseffekt 0 0
Gennemsnitligt antal aktier; udvandet | 6.915.090 6.915.090
Årets resultat for aktionærerne i Brødrene Hartmann A/S |. | 76,3 49,9
Resultat pr. aktie i kr; 11,0 7,2
Resultat pr. aktie i kr, udvandet i 11,0 7,2
| A PENGESTRØMME
Koncern Moderselskab
… 20I|I| 2010 201] 2010
Gevinst og (tab) ved salg af immaterielle og materielle aktiver 0,6 (8,5) 0,1 (6,2) |
Årets regulering af aktieoptioner 0,0 0,3 0,0 0,3 |
Regulering for andre ikke-kontante poster 0,6 (8,2) 0,1 (5,9) |
Varebeholdninger og entreprisekontrakter (12,3) 11,2 (8,6) 4,3
Tilgodehavender 20,2 (44,8) (72,0) (41,9)
Leverandørgæld (6,9) 25,6 L,l 17,6
Forudbetalinger fra kunder 19,4 4,5 19,4 4,2
Anden gæld mv. (33,9) 23,1 6,2 11,8
Pensionsforpligtelser (1,9) (3,7) 0,0 0,0
Ændring i driftskapital (15,4) 15,9 (53,9) (4,0)

 

54

SVENS IEEL PIEE

 

i

| EB IMMATERIELLE AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige

immaterielle
Koncern og moderselskab Goodwill aktiver I alt
Anskaffelsessum f.januar 20 I 22,8 12,9 35,7
Tilgang 0,0 0,0 0,0
Anskaffelsessum 3 I. december 201 I 22,8 12,9 35,7
Af- og nedskrivninger I. januar 20] I 12,1 4,1 16,2
Afskrivninger 0,0 2,5 2,5
Af- og nedskrivninger 31. december 20I I 12,1 6,6 18,7
Regnskabsmæssig værdi 31. december 201 I 10,7 6,3 17,0
Anskaffelsessum I. januar 2010 22,8 11,7 34,5
Tilgang 0,0 1,2 L,2
Anskaffelsessum 31. december 2010 22,8 12,9 35,7
Af- og nedskrivninger |. januar 2010 12,1 1,6 13,7
Afskrivninger 0,0 2,5 2,5
Af- og nedskrivninger 31. december 2010 12,1 4,1 16,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 10,7 8,8 19,5

 

Koncern og moderselskab

 

 

201 I 2010
Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster:
Administrationsomkostninger 2,5 5
2,5 25

 

Goodwill
Goodwill er allokeret til segmentet Europa.

Ledelsen vurderer, at forventningerne til de fremtidige nettopengestrømme medfører, at den regnskabsmæssige værdi af goodwill ikke forventes at
overstige genindvindingsværdien, Vurderingen er baseret på de resultater, som er opnået, samt de forventninger, der er til den fremtidige indtjening.

Genindvindingsværdien er baseret på kapitalværdien, som er fastlagt ved anvendelse af forventede nettopengestrømme på basis af godkendte
budgetter og prognoser for årene 2012-2016 og ved brug af en diskonteringsfaktor på 10% før skat (2010: 10%), som tager hensyn til de specifikke

risici, som kendetegner det europæiske marked. Beregningen er ikke baseret på væsentlige vækstforudsætninger.

Øvrige immaterielle aktiver

Der er i 201] afholdt 0,9 mio. kr. (2010: 2,3 mio. kr.) i udviklingsomkostninger, som er indregnet i totalindkomstopgørelsen under administrations-

omkostninger.

Bas BR
el

SD lev

NSIDIZELVOZL

55

FESD NESIICER:

 

| 6 MATERIELLE AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- Andre anlæg, Produktions-
Grunde og anlæg og driftsmateriel — anlæg under
Koncern bygninger maskiner — og inventar opførelse I alt
Anskaffelsessum I. januar 201 I 376,0 1.686,7 91,6 13,4 2.167,7
Valutakursregulering (9,1) (46,1) (0,7) 0,0 (55,9)
Overførsel 0,0 13,4 0,0 (13,4) 0,0
Tilgang 8,8 16,4 1,5 14,1 40,8
Afgang | 0,0 (3,4) (1,8) 0,0 (5,2)
Anskaffelsessum 31. december 201 I 375,7 1.667,0 90,6 14,1 2.147,4
Af- og nedskrivninger I. januar 201 I 204,6 1.281,0 81,3 0,0 1,566,9
Valutakursregulering (2,7) (27,3) (0,5) 0,0 (30,5)
Afskrivninger 11,3 68,3 4,0 0,0 83,6
Afgang | | 0,0 (3,3) (17) 0,0 (5,0)
Af- og nedskrivninger 31. december 201 | 213,2 1.318,7 83,1 0,0 1.615,0
Regnskabsmæssig værdi 3l.december 201 I 162,5 348,3 7,5 14,1 532,4
Anskaffelsessum |.januar 2010 357,6 1.656,8 128,3 164 2.159,1
Valutakursregulering 5,2 30,0 1,8 0,0 37,0
Overførsel 0,0 164 0,0 (16,4) 0,0
Tilgang 144 27,3 3,6 13,4 58,7
Afgang (1,2) (43,8) (42,1) 0,0 (87,1)
Anskaffelsessum 31. december 2010 376,0 1.686,7 91,6 i [3,4 2.167,7
Af- og nedskrivninger I. januar 2010 194,0 1.213,7 114,2 0,0 1.521,9
Valutakursregulering I, 24,8 0,4 0,0 26,3
Afskrivninger 10,0 81,5 5,! 0,0 96,6
Afgang | (0,5) (39,0) — (38,4) 00 (77,9)
Af- og nedskrivninger 31. december 2010 2046 1.281,0 81,3 0,0 1.566,9
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2010 1714 405,7 10,3 13,4 - 600,8
Koncern
| 201 I 2010

Afskrivningerne kan specificeres således:
Afskrivninger 83,6 96,6
indtægtsført andel af offentlige tilskud (2,4) (48)

' 81,2 91,8
Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster:
Produktionsomkostninger 79,4 89,5
Salgs- og distributionsomkostninger 0,4 0,6
Administrationsomkostninger 1,4 7

81,2 91,8

 

  

ZLVOEZL

56

 

I MATERIELLE AKTIVER

TU TT 9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- Andre anlæg, Produktions-
Grunde og anlæg og driftsmateriel — anlæg under
Moderselskab bygninger maskiner — og inventar opførelse I alt
Anskaffelsessum I.januar 201 I 166,2 800,9 62,7 19 1.031,7
Overførsel 0,0 1,9 0,0 (1,9) 0,0
Tilgang 0,0 4,8 0,4 0,7 5,9
Afgang 0,0 (0,7) (0,2) 0,0 (0,9)
Anskaffelsessum 31. december 201 I 166,2 806,9 62,9 0,7 1.036,7
Af- og nedskrivninger 1. januar 201 I 134,8 672,3 58,1 0,0 865,2
Afskrivninger 2,9 243 2,1 0,0 29,3
Afgang | 0,0 (0,3) (0,2) 0,0 (0,5)
Af- og nedskrivninger 31. december 201 I 137,7 "696,3 60,0 0,0 894,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 201 I 28,5 110,6 2,9 0,7 |. [42,7
Anskaffelsessum I. januar 2010 166,9 825,0 929 9,3 1.094,
Overførsel 0,0 9,3 0,0 (9,3) 0,0
Tilgang 0,5 12,9 0,1 1,9 15,4
Afgang (1,2) (46,3) (30,3) 0,0 (77,8)
Anskaffelsessum 31. december 2010 166,2 800,9 62,7 1,9 1.031,7
Af- og nedskrivninger |. januar 2010 133,3 669,4 86,7 0,0 889,4
Afskrivninger 2,1 34,5 1,5 0,0 38,1
Afgang (0,6) (31,6) (30,1) 0,0 (62,3)
Af- og nedskrivninger 31. december 2010 134,8 672,3 58, I 0,0 865,2
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 2010 . 31,4 128,6 4,6 1,9 166,5
Moderselskab

20! | 2010
Afskrivningerne kan specificeres således:
Afskrivninger 29,3 38,1
Indtægtsført andel af offentlige tilskud (0,8) (0,9)

28,5 37,2
Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster:
Produktionsomkostninger 27,l 35,3
Administrationsomkostninger 1,4 1,9

28,5 37,2

 

57

 

i KAPITALANDELE I

 

 

 

 

 

DATTERVIRKSOMHEDER
Moderselskab

201 I 2010
Anskaffelsessum I, januar 882,2 882,1
Årets tilgang 0,0 0, I
Årets afgang |. (82,6) 0,0
Anskaffelsessum 31. december | | | 799,6 882,2
Nedskrivninger I. januar 544,9 535,1
Årets nedskrivninger 16,6 9,8
Årets afgang | i |. |. (81,9) 0,0
Nedskrivninger 31. december 479,6 — 544,9
Regnskabsmæssig værdi 3l.december 320,0 337,3

 

Årets afgang på 82,6 mio.kr. (2010:0,0 mio. kr) skyldes,at Brødrene Hartmann A/S fusionerede med den 100%-ejede dattervirksomhed Brødrene
Hartmann Invest ApS pr. [. januar 201 I,

Årets nedskrivning på 16,6 mio, kr.vedrører nedskrivning til genindvindingsværdi af kapitalandele som følge af udlodning af udbytte i de 100%-ejede
dattervirksomheder Hartmann-Varkaus Oy samt Hartmann Papirna Ambalaza d.0.0. (2010:9,8 mio, kr, Hartmann-Varkaus Oy).

 

 

Navn . i Hjemsted Ejerandel
Hartmann (UK) Ltd. England 100%
Hartmann France S.ar.l. Frankrig 100%
Hartmann Verpackung AG Schweiz 100%
Hartmann Italiana S.r.l. (under afvikling) Italien 100%
Hartmann-Schwedt GmbH Tyskland 100%
Hartmann Verpackung GmbH (dattervirksomhed i Hartmann Schwedt GmbH) Tyskland [00%
Hartmann-Hungary Kft. Ungarn 100%
Hartmann Pålska Sp.Z 0.0. Polen 100%
Hartmann Finance A/S Danmark 100%
Hartmann Papirna Ambalaza d.0.0. Kroatien 100%
Hartmann-Mai Ltd. Israel 100%
Hartmann-Varkaus Oy Finland 100%
Hartmann d.0.0. Serbien 100%
Hartmann Canada Inc. Canada 100%
Hartmann Dominion Inc. (dattervirksomhed i Hartmann Canada Inc.) Canada 100%
Hartmann USA Inc. (dattervirksomhed i Hartmann Canada Inc.) USA 100%
58

 

BEV/ONSICIELLVUZL

 

 

l TILGODEHAVENDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HOS DATTERVIRKSOMHEDER
Moderselskab
201 I 2010
Regnskabsmæssig værdi |.januar 81,7 71,1
Valutakursregulering (1,2) 9,1
Tilgang 52,4 1,5
Afgang 5 (28,1) 0,0
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 104,8 81,7
| 9 KAPITALANDELE I
ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Koncern Moderselskab

2011 2010 2011 2010
Anskaffelsessum I.januar 0,3 0,3 0,3 0,3
Anskaffelsessum 31. december 0,3 "0,3 0,3 0,3
Værdireguleringer |. januar 3,5 3,5 - -
Udbytte Q,1) (0,2) - -
Andel af årets resultat 0,0 0,2 - -
Værdireguleringer 3l. december 1,4 3,5 0,0 0,0
Regnskabsmæssig værdi 3l. december 1,7 3,8 0,3 0,3
Der er i 2011 solgt aktier i DanFiber A/S for nominelt 10.000 kr: svarende til en ejerandel på 1,0%.
201i |
Navn Hjemsted " Ejerandel  Bruttoresultat Årets resultat Aktiver — Forpligtelser Egenkapital
DanFiber A/S Søborg 32,4% 6, 0,2 22,å 16,9 5,2
2010 | |. — |. |.
Navn Hjemsted Ejerande|  Bruttoresultat Årets resultat Aktiver — Forpligtelser Egenkapital
DanFiber A/S Søborg 33,4% 6,6 0,6 40,3 28,8 11,5

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernens balance efter den indre værdis metode.) moderselskabets balance måles kapitalan-

dele i associerede virksomheder til historisk kostpris.

Mee Er | se Trar H

59

 

2? 0 ANDRE TILGODEHAVENDER

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
20ll 2010 2011 2010
Regnskabsmæssig værdi I.januar 8,8 30,2 0,0 0,0
Valutakursregulering (1,9) (0,7) 0,0 0,0
Afgang (2,6) (4,1) 0,0 0,0
Renteeffekt ved diskontering 0,9 6,6 0,0 0,0
Tilbageførsel af nedskrivning / (nedskrivning) | 79 (23,2) — 00 0,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december ” ” 13,9 88 0 0,0
Andre langfristede tilgodehavender forventes at forfalde således:
Forfalder inden | år 2,4 2,0 0,0 0,0
Forfalder 1-5 år 9,5 49 0,0 0,0
Forfalder efter 5 år 2,0 1,9 0,0 0,0
13,9 8,8 0 0,0

 

12010 medførte en revurdering af skattetilskuddet i det ungarske selskab en nedskrivning på 23,2 mio.kr.Revurderingen blev foretaget som følge af
en vedtagelse af nedsættelse af selskabsskattesatsen i Ungarn fra 2013 og frem. Endvidere medførte indførelsen af ny forretningsmodel i Hartmann
en reduktion af de fremtidige skattemæssige resultater i det ungarske selskab.

[201] blev beslutningen om nedsættelse af selskabsskattesatsen i Ungarn ændret, så der ikke vil ske en reduktion fra og med 2013. Dette har
medført, at den fortagne nedskrivning i 2010 delvist kan tilbageføres med i alt 7,9 mio. kr.

60
w5

PLINSITIZZLVOZL

 

t
1

7? i UDSKUDT SKAT

MIDLERTIDIGE AFVIGELSER MELLEM REGNSKABS- OG SKATTEMÆSSIGE VÆRDIER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremført
Kort- skatte-
immaterielle Materielle fristede Forplig- mæssigt
Koncern aktiver aktiver aktiver telser Øvrige underskud Total
Udskudt skat I. januar 201! | 34 14,2 I, (5,4) 22,0 (116,8) (81,5)
Valutakursregulering 0,0 (1,2) 0,0 0,0 (0,3) (0,2) (1,7)
Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 0,0 0,0 0,I (0,2) 0,0 02 0,1
Indregnet i årets resultat, netto (0,7) (149) ) 4,8 (3,0) 28,4 15,7
Indregnet via anden totalindkomst,netto 0,0 0,0 0,0 (3,2) (2,8) (0,3) (6,3)
Udskudt skat 3I. december 2011 2,7 (1,9) 2,3 (4,0) 15,9 (88,7) (73,7)
Udskudt skat I. januar 2010 ll 18,9 I, (3,7) 0,3 (77,6) (59,9)
Valutakursregulering 0,0 (0,3) 0,0 0,0 0,0 (3,4) (3,7)
Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 2,5 (0,3) 0,0 (0,2) 0,0 (3,0) (1,9)
Indregnet i årets resultat, netto (0,2) (41) 0,0 (2,0) 25,7 32,D) (12,7)
Indregnet via anden totalindkomst, netto 0,0 0,0 0,0 0,5 (4,0) (0,6) (401)
Udskudt skat 31. december 2010 |. 3,4 14,2 Il (5,4) 22,0 (116,8) (81,5)
Fremført
Kort- skatte-
Immaterielle Materielle fristede Forplig- mæssigt
Moderselskab aktiver aktiver aktiver — telser Øvrige underskud Total
Udskudt skat I. januar 201 I 3,4 12,8 0,9 (5,7) 20,5 (84,7) (52,8)
Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 0,0 0,0 0,0 (0,2) 0,0 0,2 0,0
Indregnet i årets resultat, netto (0,7) (7,D 0,0 3,0 (0,9) 10,4 4,7
Indregnet via anden totalindkomst, netto 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Q,0) Q2,1)
Udskudt skat 31. december 201 | |. 2,7 5,7 0,9 (2,9) 19,6 (76,2) (50,2)
Udskudt skat I. januar 2010 il 16,4 1,3 (2,2) 0,0 (50,1) (33,5)
Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 2,5 (0,3) 0,0 (0,2) 0,0 83,0) (LD)
indregnet i årets resultat, netto (0,2) (3,3) (0,4) (3,3) 20,5 (31,8) (18,5)
Indregnet via anden totalindkomst, netto 0,0 0,0 00 00 00 0,3 … 0,3
Udskudt skat 31. december 2010 |. 34 — 12,8 0,9 (5,7) 20,5 (84,7) (52,8)

 

Den regnskabsmæssige værdi af fremførbare skattemæssige underskud pr.3 I.december 20| | vedrører Hartmann Nordamerika samt det danske
moderselskab Brødrene Hartmann A/S.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare skattemæssige underskud er indregnet i det omfang, underskuddene forventes at kunne realiseres
i form af fremtidige skattemæssige overskud inden for en periode på maksimalt syv år.

Udskudt skat af rentefradragsbegrænsning og genbeskatningssaldi vedrørende udnyttede underskud i udenlandske dattervirksomheder indgår
under 'øvrige' mod tidligere under 'fremført skattemæssigt underskud', Sammenligningstal er tilrettet.

Fremførbare skattemæssige underskud vedrørende Brødrene Hartmann A/S kan fremføres ubegrænset. Fremførbare skattemæssige underskud i
Hartmann Nordamerika er underlagt en tidsbegrænsning, der medfører, at disse underskud fortabes i perioden 2026-2028.

6l

 

 

2 UDSKUDT SKAT
ron

,

UDSKUDTE SKATTEAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

201 I 2010
Udskudte Udskudte
Udskudte skatte- Udskudte skatte-
Koncern skatteaktiver — forpligtelser Netto skatteaktiver — forpligtelser Netto
Immaterielle aktiver 0,0 2,7 2,7 0,0 3,4 3,4
Materielle aktiver (19,4) 16,1 (3,3) (1,7) 15,9 14,2
Kortfristede aktiver 0,0 2,3 2,3 (0,6) 1,7 ll
Forpligtelser (3,3) 0,7 (2,6) (5,9) 0,5 (5,4)
Øvrige (9,0) 24,9 15,9 (7,0) 29,0 22,0
Fremførbare skattemæssige underskud (88,7) 0,0 (88,7) (116,8) 0,0 (116,8)
Udskudte (skatteaktiver)/-forpligtelser (120,4) 46,7 (73,7) (132,0) 50,5 (81,5)
Modregning inden for juridiske skatteenheder 29,2 (29,2) 0,0 i 36,4 (364) 0,0
Netto udskudte
(skatteaktiver)/-forpligtelser i alt (91,2) 17,5 (73,7) — (95,6) 14,1 (81,5)
201! | 2010
Udskudte Udskudte
Udskudte skatte- Udskudte skatte-
Moderselskab skatteaktiver forpligtelser Netto  skatteaktiver — forpligtelser Netto
Immaterielle aktiver 0,0 2,7 2,7 0,0 34 3,4
Materielle aktiver (1,4) 7 5,7 (1,6) 14,4 12,8
Kortfristede aktiver 0,0 0,9 0,9 0,0 0,9 0,9
Forpligtelser (2,9) 0,0 (2,9) (5,7) 0,0 (5,7)
Øvrige (5,3) 24,9 19,6 (44) 24,9 20,5
Fremførbare skatternæssige underskud (762) 0,0 (76,2) (84,7) 0,0 (84,7)
Udskudte (skatteaktiver)/-forpligtelser i alt (85,8) 35,6 (50,2) (96,4) 46 (52,8)
Modregning inden for juridisk skatteenhed 35,6 (35,6) 0,0 43,6 (43,6) 0,0
Netto udskudte
(skatteaktiver)/-forpligtelser it (50,2) Go (50,2) (52,8) — 0,0 — (52,8)
UDSKUDTE SKATTEAKTIVER DER IKKE INDREGNES
Koncern Moderselskab
2011 2010 20il 2010
Skatteværdi 1. januar 100,5 94,9 0,0 0,0
Valutakursregulering 0,6 13,0 0,0 0,0
Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0
Afgang" 00. (7,4) 00 00
Skatteværdi 3l1.december I01,I 100,5 0,0 0,0

 

Der indregnes ikke udskudte skatteaktiver; som ikke forventes at kunne realiseres, eller som på anden måde er påvirket af væsentlige risici for ikke
at kunne udnyttes. Udskudte skatteaktiver, der ikke indregnes, vedrører Hartmann Nordamerika.

62

  

erne emesen Fi sa serne fi
NISEL REE

 

  

2 2 VAREBEHOLDNINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab

20il 2010 2011 2010
Råvarer og hjælpematerialer 60,0 51,8 33,7 273
Varer under fremstilling 15,3 13,8 0,0 0,2
Fremstillede færdig- og handelsvarer 43,7 43,2 16,4 14,0
Varebeholdninger 31. december [19,0 108,8 50,1 41,5
Varebeholdninger optaget til nettorealisationsværdi 5,1 5,5 5,1 5,5
Koncernen har ikke stillet varebeholdninger til sikkerhed for tredjemand.
2 TILGODEHAVENDER

FRA SALG
Koncern Moderselskab

2011 2010 2011 2010
Tilgodehavender fra salg (brutto) 246,8 273,0 191,3 65,7
Nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer:
Nedskrivning I, januar 6,2 7,0 0,0 0,4
Årets nedskrivning 1,8 Lo 1,5 (0,1)
Realiserede tab i året |. QY (1,8) 0,2 (0,3)
Nedskrivning 3 I. december 5,1 6,2 1,7 0,0
Tilgodehavender fra salg (netto) 241,7 266,8 189,6 65,7
Tilgodehavender fra salg (netto) svarer til
en gennemsnitlig kredittid på (dage) 59 66 (| 44
Tilgodehavender fra salg kan specificeres som følger:
Ej forfaldne 171,8 223,6 131,4 55,2
Forfaldne med:
Mellem | og 30 dage 39,4 29,4 33,1 7,5
Mellem 31 og 60 dage 13,0 7,4 10,4 0,8
Mere end 60 dage 17,5 … 64 — 14,7 2,2

241,7 266,8 189,6 65,7

 

Koncernens nedskrivning på debitorer pr.3 l.december 201 I kan alle henføres til specifikke kunder.

LEPLONSTDIZZL VOEL

63

 

lg eee renser Fr mt
ERE LDS

2? A AKTIEKAPITAL

 

 

Moderselskab
Aktiekapital I. januar 2007 70,2
Tilgang 24, juni 2008 70,1
Aktiekapital 31. december 201 I 7.015.090 stk, a 20 kr. 140,3

 

Ingen aktier har særlige rettigheder.

I juni 2008 blev der gennemført en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. ! den forbindelse blev aktiekapitalen forhøjet med
70,1 mio, kr. Samtidig blev de tre daværende aktieklasser slået sammen.

Egne aktier

Brødrene Hartmann A/S kan i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen erhverve maksimalt 10% af selskabets egne aktier. Bemyndigelsen
gælder frem til 26. oktober 2012.

Hartmanns beholdning af egne aktier udgør 100.000 stk, aktier med en nominel værdi på 2 mio. kr. svarende til |,4% af den samlede aktiekapital.
Aktiernes værdi pr.3 I.december 201 | udgjorde 10,1 mio. kr, (2010: 7,6 mio. kr).

Udbytte

Foreslået udbytte

For regnskabsåret 20] | har bestyrelsen foreslået udbytte på 64,0 mio. kr. (2010: 15,6 mio. kr.) svarende til 9,25 kr. (2010: 2,25 kr.) pr. aktie, der vil
blive udbetalt til aktionærerne umiddelbart efter afholdelse af selskabets ordinære generalforsamling den I |. april 2012, forudsat at generalforsam-
lingen godkender bestyrelsens forslag. Da udbyttet er betinget af generalforsamlingens godkendelse, er dette ikke indregnet som en forpligtelse i
balancen pr.3 I. december 20! I. Foreslået udbytte er eksklusiv udbytte på egne aktier,

Udbetalt udbytte
Der er i regnskabsåret 20! | udbetalt 15,6 mio.kr. (2010: 10,5 mio. kr.) i udbytte svarende til 2,25 kr. (2010: 1,50 kr) pr. aktie.

235 PENSIONSFORPLIGTELSER

Bidragsbaserede ordninger

Hartmann har pensionsordninger, som omfatter visse grupper af medarbejdere i Danmark og i udlandet. Pensionsordninger er som hovedregel
bidragsbaserede ordninger. Hartmann udgiftsfører løbende præmieindbetalinger til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensi-
onsforpligtelserne (f.eks. et fast beløb eller en fast procent af lønnen). | bidragsbaserede ordninger har koncernen ikke risikoen med hensyn til den
fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet, Når pensionsbidrag for bidragsbaserede ordninger er indbetalt,har Hartmann i disse
ordninger ingen yderligere pensionsforpligtelser over for ansatte eller fratrådte medarbejdere.

Ydelsesbaserede ordninger

I ydelsesbaserede ordninger er Hartmann forpligtet til at betale en bestemt ydelse (f.eks. alderspension som et fast beløb af slutlønnen). I de
ydelsesbaserede ordninger er det Hartmann, der bærer risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed mv. Ved en
ændring af beregningsforudsætningerne fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi.

Ved en ændring i berégningsforudsætningerne for de ydelsesbaserede ordninger, der vedrører nuværende og tidligere ansættelser, indregnes aktu-
armæssige gevinster og tab under anden totalindkomst.

De samlede pensionsforpligtelser vedrører afdækkede ordninger i dattervirksomheden i Canada og uafdækkede ordninger i dattervirksomheden
i Tyskland.

 

 

 

25 PENSIONSFORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern
2011 2010
Forpligtelsen for de ydelsesbaserede ordninger indgår i balancen således:
Pensionsforpligtelser og lignende forpligtelser 36,0 25,1
Pensionsaktiver 0,0 0,0
| 36,0 25,1
Opgørelse af nettoforpligtelse
Nutidsværdi af ordning med tilknyttede aktiver 64,2 50,9
Markedsværdi af tilknyttede aktiver (53,0) (50,9)
Nettoforpligtelse for ordninger med tilknyttede aktiver 11,2 0,0
Nutidsværdi af ordning uden tilknyttede aktiver 24,8 24,0
Ikke indregnede aktiver som følge af begrænsning ved aktivloft 0,0 Il
Indregnet nettoforpligtelse " 36,0 25,1
Opgørelse af den totale forpligtelse
Nutidsværdi af ordning med tilknyttede aktiver 64,2 50,9
Nutidsværdi af ordning uden tilknyttede aktiver 24,8 24,0
Pensionsforpligtelser 89,0 74,9
Udvikling i forpligtelser
Pensionsforpligtelser I, januar 74,9 60,6
Valutakursregulering 0,7 54
Periodens pensionsomkostninger 2,3 2,6
Medarbejderbidrag 0,7 0,6
Kalkulerede renteomkostninger 4,0 3,9
Aktuarmæssig (gevinst)/tab 9,4 5,3
Udbetalte ydelser (3,0) (3,5)
Pensionsforpligtelser i alt 31. december 89,0 74,9
Udvikling i tilknyttede aktiver
Markedsværdi af aktiver |, januar 50,9 39,8
Valutakursregulering 0,4 5,6
Kalkuleret forventet afkast 3,0 2,7
Aktuarmæssig gevinst/(tab) (4,1) 0,6
Indbetaling til ordningerne 4,6 4,6
Udbetalte ydelser (1,8) (2,4)
Markedsværdi af aktiver 31. december 53,0 — 50,9
Faktisk afkast på aktiverne kan opgøres således:
Forventet afkast på ordningernes aktiver 3,0 2,7
Aktuarmæssige gevinster/(tab) (4,1) 0,6
(41) 3,3

 

65
Er PETE

 

bavLINSIDIE2

2 PENSIONSFORPLIGTELSER

prut 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

201 I 2010
Fordeling af tilknyttede aktiver mio. kr. % mio. kr. %
Aktier og investeringsforeninger 36,0 679 38,1 749
Obligationer og andre værdipapirer 14,0 26,4 Ild 21,8
Likvider 3,0 5,7 1,7 3,3
53,0 100,0 50,9 100,0
Ingen af pensionsordningernes aktiver har tilknytning til koncernens virksomheder,
Koncern
201) 2010
Anvendte forudsætninger
Diskonteringssats 4,3-4,9% 5,2-5,5%
Forventet afkast på ordningernes aktiver 6,0% 6,0%
Fremtidig stigningstakt i løn 2,1-3,0% 2,2-3,0%
Fremtidig stigningstakt i pension 2,0-2,5% — 2,0-2,5%
Resultatført
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår 2,3 2,6
Kalkuleret forventet afkast på aktiver (3,0) (2,7)
Kalkulerede renteomkostninger på forpligtelser 4,0 39
Indregnet i alt for ydelsesbaserede ordninger 3,3 3,8
Indregnet i alt for bidragsbaserede ordninger 317 33,9
35,0 37,7
Omkostningerne er indregnet i følgende regnskabsposter i totalindkomstopgørelsen:
Produktionsomkostninger 28,6 30,5
Salgs- og distributionsomkostninger 2,0 1,9
Administrationsomkostninger 3,4 Al
Personaleomkostninger, jf. note 9 34,0 36,5
Finansielle indtægter (3,0) (2,7)
Finansielle omkostninger 4,0 3,9
| 350 0 377
indregnet via anden totalindkomst
Indregnet |. januar (7,2) (8,2)
Valutakursregulering (0,5) (1,2)
Aktuarmæssige gevinster/(tab) i perioden (13,5) (4,8)
Effekt af begrænsning ved aktivloft I,l 7,0
Indregnet 31. december (20,1) (7,2)
Udskudt skat vedrørende bevægelser indregnet via anden totalindkomst
Indregnet |.januar (2,0) (2,2)
Valutakursregulering (0,1) (0,3)
Udskudt skat for perioden (3,0) 0,5
Indregnet 3 I. december (5,2) (2,0)

 

66

 

ble E

 

2 PENSIONSFORPLIGTELSER

4

7 ii

 

 

 

 

 

 

 

 

Femårsoversigt 2011 2010 2009 2008 2007
Forpligtelser 89,0 74,9 60,6 47,6 60,0
Tilknyttede aktiver (530) (50,9) (39,8) (29,0) (41,6)
Uafdækket . 36,0 24,0 20,8 18,6 18,4
Erfaringsmæssige reguleringer på forpligtelser 9,4 5,3 6,1 (9,4) (2,9)
Erfaringsmæssige reguleringer på tilknyttede aktiver (4,1) 0,6 2,0 (4,8) (19)
Pensionerne forfalder i al væsentlighed mere end et år efter balancedagen.
Hartmann forventer at indbetale 4,6 mio, kr. (2010:4,6 mio. kr.) til de tilknyttede aktiver i 2012.
2 6 OFFENTLIGE TILSKUD
Koncern Moderselskab

2011 2010 201 …… 2010
Offentlige tilskud |. januar 239 52,7 6,4 7,3
Valutakursregulering (1,6) (1,0) - -
Tilgang" 79 0,2 0,0 0,0
Afgang” (0,1) (23,2) 0,0 0,0
Indregnet i totalindkomstopgørelsen (2,4) (4,8) (0,8) (0,9)
Regnskabsmæssig værdi af offentlige tilskud 31. december 27,7 23,9 56 6,4
Heraf indregnet som langfristede forpligtelser 24,7 21,5 4,8 5,6
Heraf indregnet som kortfristede forpligtelser 3,0 2,4 0,8 0,8

27,7 23,9 5,6 6,4

 

x En revurdering af udnyttelsesmuligheden af skattetilskuddet i produktionsselskabet i Ungarn har medført en tilgang på 7,9 mio.kr. (2010: afgang på 23,2 mio. kr.), jf. tillige note 20.

Hartmann modtager løbende offentlige tilskud til udviklingsrelaterede og energibesparende projekter, | 1995 modtog Brødrene Hartmann A/S et
større tilskud til opførelsen af kraftvarmeværket. Der er ingen aktuelle tilbagebetalingsforpligtelser relateret til tilskuddene.

Ud over de offentlige tilskud i moderselskabet har Hartmann modtaget offentlige tilskud vedrørende produktionsselskaber i Tyskland og Ungarn.

I tilfælde af at de tilskudsberettigede aktiver i den tyske dattervirksomhed ikke benyttes i overensstemmelse med tilskudsvilkårene, udgør tilbage-
betalingsforpligtelsen pr: 31. december 201 I i alt 0,5 mio. kr; (2010: 0,7 mio, kr.). Tilbagebetalingsforpligtelsen reduceres gradvist i perioden frem

mod udgangen af 2013.

Den ungarske dattervirksomhed har modtaget offentlige tilskud i form af direkte tilskud samt tilskud i form af reduktion i fremtidige skattebetalin-
ger. Tilskuddene er begrænset til 50% af den foretagne investering svarende til nominelt 72,3 mio. kr., hvoraf de direkte tilskud udgør nominelt 9,0
mio, kr. Såfremt tilskudsvilkårene ikke opretholdes, vil der kunne ske reduktion eller bortfald af de fremtidige tilskud, som modtages i form af reduk-
tion af skattebetalinger. Faktisk modtagne tilskud i form af reducerede skattebetalinger udgør pr.3 I.december 201 I 9,5 mio.kr. (2010: 6,9 mio.kr).

Tilskudsvilkårene for tilskuddene modtaget i henholdsvis Tyskland og Ungarn forventes opfyldt.

67
SYPLDNSTOIELLVUZL

 

2 7 HENSATTE FORPLIGTELSER

 

 

 

Koncern Moderselskab
201l 2010 201 I 2010
Garantiforpligtelser |.januar L,l 1,3 1,3 1,6
Tilgang [2 LO 1,2 0,9
Afgang (0,7) (1,2) (0,9) (1,2)
Garantiforpligtelser 3 I. december |. 1,6 , I,l 1,6 1,3
Hensatte forpligtelser 3l. december | 1,6 Il 1,6 1,3

 

Garantiforpligtelser er hensat til dækning af kontraktrelaterede garantireklamationer på varer og ydelser, hvor levering har fundet sted. Forpligtel-
sen er opgjort med udgangspunkt i historiske garantiomkostninger.

728 ANDEN GÆLD

 

 

Koncern Moderselskab
2011 2010 201 I 2010
Løn og feriepenge mv. 56,5 52,5 34,7 36,2
Mons og andre afgifter 10 13,4 0,0 0,0
Renteswaps og terminskontrakter 8,0 3,4 6,7 3,4
Øvrige gældsforpligtelser 374 645. Bl 25,8
Anden gæld | | 102,9 133,8 54,5 65,4

 

68

 

 

 

7? HONORAR TIL GENERAL-
FORSAMLINGSVALGT REVISOR

 

 

Koncern Moderselskab

201! 2010 2011 2010
Honorar til Deloitte
Lovpligtig revision 2,0 2,3 1,0 0,9
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 0,5 0, 0,5 0,1
Skatte- og momsmæssig rådgivning 0,3 2,5 0,3 2,3
Andre ydelser 0,7 0,9 0,2 0,9
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 3,5 5,8 2,0 4,2

 

3 SIKKERHEDSSTILLELSER OG
EVENTUALFORPLIGTELSER

Koncernen er part i enkelte retssager og tvister: Det er ledelsens opfattelse, at disse sager ikke vil have væsentlig påvirkning på koncernens og mo-
derselskabets finansielle stilling, Forholdet er uændret i forhold til sidste år;

3 | OPERATIONEL LEASING

 

 

 

Koncern Moderselskab

201 I 2010 2011 2010
Forventet forfald
Forfalder inden for I år 12,5 12,9 6,8 70
Forfalder mellem 1-5 år 29,4 35,3 14,4 18,6
Forfalder efter 5 år Ill må 3,7 6,6
Leje- og leasingforpligtelser 53,0 656 24,9 32,2
Årets leje- og leasingomkostning (operationel) 12,9 12,8 70 72

 

Af de samlede leje- og leasingforpligtelser vedrører 18,8 mio.kr: (2010:21,3 mio. kr.) lejeforpligtelse vedrørende lejemålet Ørnegårdsvej 18,2820

Gentofte, Danmark.

3 ØVRIGE KONTRAKTLIGE
FORPLIGTELSER

Moderselskabet har indgået en seksårig vedligeholdelsesaftale vedrørende selskabets kraftvarmeværk. Aftalen løber frem til 30. september 2013

og påfører selskabet en årlig omkostning på op til 3,2 mio, kr. (2010:3,2 mio.kr).

 

69

  

 

3 3 FINANSIELLE RISICI

Generelt
Udviklingen i Hartmanns resultat og egenkapital er påvirket af en ræk-
ke finansielle risici, herunder rente-, valuta-, likviditets- og kreditrisici.

Finansielle instrumenter er specificeret i note 34,

Styring af finansielle risici
Retningslinjer for styring af koncernens finansielle risici reguleres i den
af bestyrelsen godkendte finanspolitik,

Hartmann anvender finansielle instrumenter til afdækning af en række
af de finansielle risici, der kan henføres til koncernens kommercielle
aktiviteter, Koncernen foretager ikke spekulative dispositioner.

Hartmann har centraliseret styringen af finansielle risici i koncernens
finansfunktion, der samtidig fungerer som servicecenter for alle dat-
tervirksomheder,

Renterisiko
Hartmanns renterisiko relaterer sig i al væsentlighed til den rentebæ-
rende gæld til kreditinstitutter.

Styring af renterisiko |
Det er Hartmanns politik i videst muligt omfang at begrænse effekten
af rentefluktuationer på koncernens resultat og finansielle stilling,

Hartmann finansierer sig hovedsageligt ved optagelse af langfristede og
kommitterende kreditfaciliteter i koncernens hovedvalutaer DKK og
EUR, Til styring af renterisikoen anvendes renteswaps.

Det er Hartmanns politik,at mellem 50% og 100% af koncernens lang-
fristede kreditfaciliter omlægges til fast forrentning ved renteswap, Det
vurderes løbende, hvor stor en andel af Hartmanns langfristede kredit-
faciliteter der skal omlægges til fast forrentning.

Hartmann har omlagt variabelt forrentede lån til fast forrentning ved
renteswap. Lån omlagt ved renteswap udgør 64% (2010: 65%) af de
langfristede kreditfaciliteter.

IIgSEDE

 

70

Såfremt det generelle renteniveau ændrer sig med 1%, vil det medføre
en ændring i årets resultat på ca, I mio.kr.

Valutarisiko
Hartmanns valutarisici består af henholdsvis transaktions- og transla-
tionsrisici.

Hartmann er udsat for transaktionsrisiko som følge af transaktioner på
tværs af landegrænser, hvorved der opstår kontraktuelle pengestrøm-
me i udenlandsk valuta.

Valutaeksponeringen USD/CAD repræsenterer en af koncernens
største enkeltstående transaktionsrisici. Eksponeringen er en følge af,
at størstedelen af Hartmanns omsætning faktureres i USD, mens den
største del af omkostningerne afholdes i CAD.

Øvrige væsentlige transaktionsrisici vedrører valutaerne CHE, EUR,
GBP, HRK, HUF, PLN og SEK.

Hartmann er som følge af dets udenlandske dattervirksomheder udsat
for translationsrisici, idet en del af koncernens indtjening og nettoak-
tiver stammer fra udenlandske dattervirksomheder og derfor omreg-
nes og indgår i koncernregnskabet, som præsenteres i DKK.

Den største translationseksponering, målt på nettopositionen, har
Hartmann over for udenlandske dattervirksomheder, der aflægger
regnskab i valutaerne CAD, EUR, HRK, HUF og ILS.

Styring af valutarisiko
Det er Hartmanns politik i videst muligt omfang at begrænse effekten
af valutakursfluktuationer på koncernens resultat og finansielle stilling.

Der foretages afdækning af koncernens valutaeksponering, så de pri-
mære valutaer til stadighed er afdækket i en periode på mindst 6 og
maksimalt 12 måneder.

Gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter resultatføres i takt
med, at de sikrede transaktioner realiseres, Sikringens effektivitet vur-
deres løbende.

 

 

3 3 FINANSIELLE RISICI

Translationsrisikoen afdækkes ikke, da den ikke har nogen umiddelbar
likviditetsmæssig effekt og således ikke påvirker de underliggende pen-
gestrømme direkte,

Valutarisikoen på investeringerne i udenlandske dattervirksomheder
afdækkes delvist i det omfang, det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Afdækningen gennemføres primært gennem optagelse af valutalån, Pr.
31. december 2011 var 37% af investeringen i Canada på i alt 150
mio. kr. afdækket med lån i CAD (2010: 178 mio. kr., hvoraf ca.53% var
afdækket).

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at Hartmann ikke er i stand til løbende
at opfylde forpligtelser som følge af manglende evne til at realisere
aktiver eller opnå tilstrækkelig finansiering.

Styring af likviditetsrisiko

Det er Hartmanns politik at sikre størst mulig fleksibilitet og tilstræk-
kelig finansielt råderum til fortsat at kunne disponere hensigtsmæssigt i
tilfælde af uforudsete udsving i likviditeten.

Koncernen har indgået en langfristet kommitterende kreditfacilitet
med udløb 30, juni 2014, efterfølgende omtalt "lånet. Lånet har en lå-
neramme pr; 3 I. december 201 | på 290 mio. kr. som nedskrives kvar-
talsvis med 5 mio. kr.

Rentemarginalen på lånet er variabel og fastsættes kvartalsvis baseret
på koncernens indtjening.

Lånet er betinget af sædvanlige vilkår (covenants), som Hartmann skal
overholde for at opretholde lånet, herunder særlige finansielle co-
venants,som omfatter nøgletallene "Solvens' samt 'Rentebærende gæld,
netto' i forhold til 'Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger".
Koncernen har i 20| | overholdt alle covenants.

Aftalen om lånet indeholder endvidere bestemmelser, der medfører,
at væsentlige kreditfaciliteter kan tilbagekaldes, såfremt kontrollen med
selskabet ændres.

Koncernens kortsigtede likviditet styres primært ved, at dattervirksom-
hedernes likviditet overføres til moderselskabet, som udligner likvidi-
tetstræk i enheder med likviditetsbehov.

DEDE ==

REE I

Na ber BUSSER

 

i;

71

Hartmanns dattervirksomheder finansierer sig primært gennem mo-
derselskabet, men lokale forhold kan medføre, at finansiering sker gen-
nem en af koncernens udenlandske banker,

Trækningsrettighederne er kortfristede kreditfaciliteter, som koncer-
nen kan trække på, og som til enhver tid kan opsiges af banken.

Aftalerne om henholdsvis lånet og trækningsrettighederne indeholder
cross-default klausuler.

Koncernens uudnyttede kreditrammer i pengeinstitutter udgjorde 301

mio.kr. pr.3 1.december 201 | (2010:159 mio. kr:).Likvide beholdninger
udgjorde 40 mio. kr. pr.3 I. december 201 1 (2010: 69 mio. kr.). Koncer-
nens samlede likviditet til rådighed udgjorde således 341 mio.kr. pr.31.
december 201! I (2010: 228 mio. kr.).1 2010 var den samlede likviditet
opgjort uden hensyntagen til opfyldelse af covenants.

Det er ledelsens vurdering, at koncernen råder over et tilstrækkeligt
likviditetsberedskab til løbende finansiering af den nuværende og plan-
lagte drift.

Kreditrisiko

Hartmanns kreditrisiko opstår i relation til risikoen for tab på tilgo-
dehavender, finansielle instrumenter med positiv dagsværdi og likvide
beholdninger.

Styring af kreditrisiko

Det er Hartmanns politik, at tilgodehavender fra salg skal kreditfor-
sikres. Der kan være tilfælde, hvor lokale forhold ikke muliggør kredit-
forsikring. | disse tilfælde skærpes den interne kreditvurdering gennem
søgning af forskellige informationer vedrørende virksomheders kredit-
værdighed,

Nedskrivning af debitorer foretages på individuelt niveau. Kreditrisi-
koen på tilgodehavender vurderes derfor at være medtaget i de regn-
skabsmæssige værdier.

Det er Hartmanns politik, at handel med afledte finansielle instrumen-
ter og likviditetsplaceringer begrænses til pengeinstitutter, der har en
tilfredsstillende kreditvurdering fra et eller flere kreditvurderingsbu-
reauer,

 

3 3 FINANSIELLE RISICI

; 7

Der er ingen væsentlig kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter
og likvide beholdninger. Den maksimale kreditrisiko svarer til den regn-
skabsmæssige værdi,

Kapitalstruktur

Det er koncernens målsætning at skabe den nødvendige fleksibilitet til
at kunne gennemføre og opfylde de strategiske mål samt sikre et kon-
kurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er desuden
et mål at sikre finansiel stabilitet med henblik på at reducere virksom-
hedens kapitalomkostninger:

Det er bestyrelsens generelle indstilling at udbetale overskydende ka-
pital i form af udbytte eller aktietilbagekøb, så Hartmanns egenkapi-
talandel som udgangspunkt udgør maksimalt 45%. Udlodning af udbyt-
te vil dog altid ske under hensyntagen til Hartmanns planer for vækst
og likviditetsbehov. Aftalen om lånet indeholder desuden begrænsnin-
ger i Brødrene Hartmann A/S' mulighed for at udbetale udbytte, idet
ændringer i den generelle udbyttepolitik kræver samtykke fra banken.

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den | I, april 2012 foreslå, at der
udbetales et udbytte for 20] I på 9,25 kr. pr.aktie.

El." Be EET TT Te, Ek ERE

72

 

læ

3 4 FINANSIELLE INSTRUMENTER

FORFALDSTIDSPUNKT FOR FINANSIELLE GÆLDSFORPLIGTELSER INKLUSIV RENTEBETALINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabs- Betalings- Inden for Mellem Efter
Koncern mæssig værdi — forpligtelse lår 1-5 år 5 år

20l|!
Kassekreditter 26,5 26,5 26,5 00 0,0
Øvrige kreditinstitutter 184,9 196,0 4,1 191,9 0,0
Leverandørgæld 121,5 121,5 121,5 0,0 0,0
Gæld til associerede virksomheder 0,8 0,8 0,8 0,0 0,0
Anden gæld 106,1 106,1 102,9 3,2 0,0
439,8 450,9 255,8 195,1 0,0

2010
Kassekreditter 63,0 63,0 63,0 0,0 0,0
Øvrige kreditinstitutter 27718 289,4 164,6 124,8 0,0
Leverandørgæld 127,7 127,7 127,7 0,0 0,0
Gæld til associerede virksomheder 3,2 3,2 3,2 0,0 0,0
Anden gæld 133,8 133,8 133,8 0,0 0,0
605,5 617,1 492,3 124,8 0,0
Regnskabs- Betalings- Inden for Mellem Efter
Moderselskab mæssig værdi — forpligtelse I år 1-5 år 5år

201 i
Kassekreditter 26,5 26,5 26,5 0,0 0,0
Øvrige kreditinstitutter 184,9 196,0 4,1 191,9 0,0
Leverandørgæld 68,6 68,6 68,6 0,0 0,0
Gæld til dattervirksomheder 166,1 166,1 166,1 0,0 0,0
Gæld til associerede virksomheder 0,8 0,8 0,8 0,0 0,0
Anden gæld 577 57,7 — 57,7 0,0 0,0
504,6 515,7 323,8 191,9 0,0

2010
Kassekreditter 63,0 63,0 63,0 0,0 0,0
Øvrige kreditinstitutter 277,8 289,4 164,6 124,8 0,0
Leverandørgæld 67,5 67,5 67,5 0,0 0,0
Gæld til dattervirksomheder 142,0 142,0 142,0 0,0 0,0
Gæld til associerede virksomheder 3,2 3,2 3,2 0,0 0,0
Anden gæld 65,4 65,4 — 65,4 0,0 0,0
618,9 630,5 505,7 124,8 0,0

 

PLONSTOJEZLVOZI

73

 

 

3 FINANSIELLE INSTRUMENTER

71
i

KATEGORIER AF FINANSIELLE INSTRUMENTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 2010
Regnskabs- Regnskabs-

Koncern mæssig værdi Dagsværdi mæssig værdi Dagsværdi
Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af

fremtidige pengestrømme 0,0 0,0 £5 1,5
Finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter 0,0 0,0 1,5 1,5
Tilgodehavender fra salg 241,7 241,7 266,8 266,8
Øvrige tilgodehavender 42,2 42,2 44,9 44,9
Likvide beholdninger | | 40,3 40,3 6% 69,1
Udlån og tilgodehavender 324,2 324,2 —… 380,8 380,8
Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af

fremtidige pengestrømme 11,2 [1,2 3,4 3,4
Finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter 11,2 [1,2 3,4 3,4
Kreditinstitutter 2114 211,4 340,8 340,8
Øvrige forpligtelser |. . 217,7 217,7 262,1 - 262,1
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 429, 429,1! 602,9 602,9

201 I 2010
Regnskabs- Regnskabs-

Moderselskab . mæssig værdi Dagsværdi mæssig værdi Dagsværdi
Tilgodehavender fra salg 189,6 189,6 65,7 65,7
Øvrige tilgodehavender 42,1! 42,1! 96,4 96,4
Likvide beholdninger |. | 0,1! 0,1 0, Q,l
Udlån og tilgodehavender |. |. |. 231,8 231,8 162,2 162,2
Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af

fremtidige pengestrømme i i 92,9 FF 3,4 3,4
Finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter BE 9,9 9,9 34 3,4
Kreditinstitutter 211,4 211,4 340,8 340,8
Øvrige forpligtelser 283,4 283,4 274,8 274,8
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris " 494,8 494,8 615,6 615,6

 

74

TLVLIUSDDILZELVOZL

3 FINANSIELLE INSTRUMENTER

urne
nr øn

Fe

DAGSVÆRDI AF AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Hartmanns væsentligste valutaeksponering relaterer sig til salg i en anden valuta end de enkelte koncernvirksomheders funktionelle valuta.
Renteeksponering relaterer sig til ændringer i markedsrente vedrørende koncernens rentebærende gæld.

Til sikring af fremtidige pengestrømme anvendes valutaterminskontrakter og renteswaps, Dagsværdien af finansielle instrumenter er i overens-
stemmelse med den anvendte regnskabspraksis indregnet i tilgodehavender og gæld pr.3 I. december 201 1, Ændringer i dagsværdien af finansielle
instrumenter, der opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes i anden totalindkomst.

Dagsværdien af finansielle instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme er baseret på observerbare input (niveau 2).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

201! — 2010
Koncern Positive Negative Netto Positive Negative Netto
Valutarelaterede instrumenter
Terminskontrakt, GBP/DKK 0,0 (13) (1,3) 0,4 0,0 0,4
Terminskontrakt, PLN/DKK 1,2 (0,2) Lo 0,0 (0,4) (0,4)
Terminskontrakt, SEK/DKK 0,0 (0,4) (0,4) 0,0 (0,5) (0,5)
Terminskontrakt, CHF/DKK 0,6 (0,2) 0,4 0,0 0,0 0,0
Terminskontrakt, EUR/HUF 0,0 (4,2) (42) 0,0 0,0 0,0
Terminskontrakt, USD/CAD | 0,0 (1,3) (13) 1,5 0,0 1,5
1,8 (7,6) (5,8) 1,9 (0,9) LO
Renterelaterede instrumenter
Renteswap, DKK/DKK 0,0 0,0 0,0 0,0 (2,3) (2,3)
Renteswap, EUR/EUR 0,0 (5,4) (5,4) 0,0 (0,6) (0,6)
0,0 (5,4) (5,4) 0,0 (29) (2,9)
1,8 (13,0) (11,2) 1,9 (3,8) (1,9)
Forventet forfald
Inden for I år 1,8 (9,8) (8,0) 1,9 (3,8) (1,9)
Mellem 1-2 år 0,0 (3,2) (32) 0,0 0,0 0,0
1,8 (13,0) (11,2) 1,9 (3,8) (1,9)
75

BEDT renterne sg) sjat,
SUNSTOSSELD

 

 

3 A FINANSIELLE INSTRUMENTER
DTI,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 2010
Moderselskab | Positive Negative Netto Positive Negative Netto
Valutarelaterede instrumenter
Terminskontrakt, GBP/DKK 0,0 (1,3) (1,3) 0,4 0,0 0,4
Terminskontrakt, PLN/DKK 1,2 (0,2) 0 0,0 (0,4) (0,4)
Terminskontrakt, SEK/DKK 0,0 (0,4) (0,4) 0,0 (0,5) (0,5)
Terminskontrakt, CHF/DKK 0,6 (0,2) 0,4 0,0 0,0 0,0
Terminskontrakt, EUR/HUF | — 0,0 (4,2) (4,2) 0,0 0,0 — 00
1,8 (6,3) (4,5) 04 (0,9) (0,5)
Renterelaterede instrumenter
Renteswap, DKK/DKK 0,0 0,0 0,0 0,0 (2,3) (2,3)
Renteswap, EUR/EUR 0,0 (54) (5,4) 0,0 (0,6) (0,6)
0,0 (5,4) (5,4) 0,0 (2,9) (2,9)
1,8 (11,7) (9,9) 0,4 (3,8) (3,4) |
Forventet forfald
Inden for | år 1,8 (8,5) (6,7) 04 (3,8) (3,4)
Mellem |-2 år ' |. 0,0 (3,2) (3,2) 0,0 0,0 0,0
L,8 (11,7) (9,9) 0,4 (3,8) (3,4)
76

 

 

3 FINANSIELLE INSTRUMENTER
TT

SIKRING AF FREMTIDIGE PENGESTRØMME

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beregnings- Indregnet Forventet tidspunkt for overførsel
mæssig hoved- i egen- til årets resultat

Koncern stol, netto Dagsværdi kapitalen Inden I år Mellem |-2 år Efter 2 år

201 I

Valutarelaterede instrumenter

Terminskontrakt, GBP/DKK 34,7 (1,3) (1,3) (1,3) 0,0 0,0

Terminskontrakt, PLN/DKK 240 1,0 LO L,0 0,0 0,0

Terminskontrakt, SEK/DKK 15,8 (0,4) (0,1) (0,1) 0,0 0,0

Terminskontrakt, CHF/DKK. " 22,0 0,4 0,4 0,4 0,0 0,0

Terminskontrakt, EUR/HRK 16,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Terminskontrakt, EUR/HUF 52,5 (4,2) (4,2) (4,2) 0,0 0,0

Terminskontrakt, USD/CAD 56,9 (1,3) (1,3) (1,3) 0,0 0,0
222,2 (5,8) (5,5) (5,5) 0,0 0,0

Renterelaterede instrumenter

Renteswap, EUR/EUR 118,9 (5,4) (5,4) (2,2) (2,1) (LD)
118,9 (5,4) (5,4) (2,2) (2,1) (1,0)
341,1 (11,2) (10,9) (7,7) (2,1) (1,1)

2010

Valutarelaterede instrumenter

Terminskontrakt, GBP/DKK 54,6 0,4 0,4 0,4 0,0 0,0

Terminskontrakt, PLN/DKK 31,5 (0,4) (0,4) (0,4) 0,0 0,0

Terminskontrakt, SEK/DKK 26,2 (0,5) (0,5) (0,5) 0,0 0,0

Terminskontrakt, USD/CAD 55,2 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0
167,5 LO Lo 1,0 0,0 0,0

Renterelaterede instrumenter

Renteswap, DKK/DKK 60,0 (2,3) 0,0 0,0 0,0 0,0

Renteswap, EUR/EUR 119,3 (0,6) (0,6) (0,6) 0,0 00
179,3 — (2,9) (0,6) (0,6) 0,0 0,0
346,8 (1,9) 0,4 0,4 0,0 0,0

 

ae gersr re |
LINSTTIZEL

TEE ig

77

 

3 AÅ FINANSIELLE INSTRUMENTER
UDEN Y

"d

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beregnings- Indregnet Forventet tidspunkt for overførsel
mæssig hoved- i egen- til årets resultat
Moderselskab stol, netto Dagsværdi kapitalen Inden I år Mellem 1-2 år Efter 2 år
2011
Valutarelaterede instrumenter
Terminskontrakt, GBP/DKK 34,7 (1,3) (1,3) (1,3) 0,0 0,0
Terminskontrakt, PLN/DKK 24,0 L,0 1,0 Lo 0,0 0,0
Terminskontrakt, SEK/DKK 15,8 (0,4) ” (0,1) (0,1) 0,0 0,0
Terminskontrakt, CHF/DKK 22.0 0,4 0,4 0,4 0,0 0,0
Terminskontrakt, EUR/HRK 16,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Terminskontrakt, EUR/HUF | 525 00 (42) GI (4,2) 0,0 0,0
|. 165,3 (4,5) (4,2) (4,2) 0,0 ” 0,0
Renterelaterede instrumenter
Renteswap, EUR/EUR — 118,9 (54) (5,4) (2,2) Q,1) (1,0)
118,9 (5,4) (5,4) (2,2) (2,1) (1,1)
284,2 (9,9) (9,6) (6,4) (2,1) (1,1)
2010
Valutarelaterede instrumenter
Terminskontrakt, GBP/DKK 54,6 0,4 0,4 0,4 0,0 0,0
Terminskontrakt, PLN/DKK 31,5 (0,4) (0,4) (0,4) 0,0 0,0
Terminskontrakt, SEK/DKK 26,2 (0,5) (0,5) (0,5) 0,0 0,0
112,3 (0,5) (0,5) (0,5) 0,0 00
Renterelaterede instrumenter
Renteswap, DKK/DKK 60,0 (2,3) 0,0 0,0 0,0 0,0
Renteswap, EUR/EUR 119,3 | (0,6) (0,6) "— (0,6) oe 00.
179,3 (2,9) (0,6) (0,6) 00 00
291,6 (3,4) (1,1) (1,1) 0,0 0,0

78

 

 

ad an

3 FINANSIELLE INSTRUMENTER

”
pm Due

 

 

 

 

 

 

 

 

SIKRING AF DAGSVÆRDIER
2011 2010
Afdækket Afdækket

Monetære poster ved sikrings- Netto- Monetære poster ved sikrings- Netto-
Koncern Aktiver” — Forpligtelser instrumenter position Aktiver  Forpligtelser instrumenter position
CAD 19,9 (29,2) 0,0 (9,4) 26,2 (26,8) 0,0 (0,6)
CHF 6,7 (0,2) 0,0 6,5 7,4 (0,6) 0,0 6,8
EUR 114,7 (191,5) 0,0 (76,8) 100,1 (256,8) 0,0 (156,7)
GBP 18,5 (12) 0,0 17,3 269 (6,3) 0,0 20,6
HUF 13,7 (10,8) 0,0 2,9 21,5 (12,6) 0,0 8,9
PLN 31,3 (0,6) 0,0 30,8 30,2 (1,8) 0,0 28,4
SEK 2,2 0,0 0,0 2,2 9,9 (0,9) 0,0 9,0
USD 15,6 (6,8) 0,0 8,8 14,0 (6,8) 0,0 7,2
Øvrige valutaer 58,7 (19,7) 0,0 39,0 75,5 214 0,0 — 54,|

281,3 (260,0) 0,0 21,3 311,7 (334,0) 0,0 (22,3)
< Ekslusiv egenkapitallignende lån, som er medtaget i opgørelsen 'Sikring af nettoaktiver i udenlandske dattervirksomheder'.

2011 2010
Afdækket Afdækket

Monetære poster ved sikrings- Netto- Monetære poster ved sikrings- Netto-
Moderselskb Aktiver  Forpligtelser instrumenter position Aktiver  Forpligtelser instrumenter position
CAD 53,3 (56,2) 0,0 (2,9) 64,2 (94,8) 0,0 (30,6)
CHF 5,6 (3,2) 0,0 2,4 1.7 0,0 0,0 1,7
EUR 169,5 (232,1) 0,0 (62,6) 38,2 (323,6) 0,0 (285,4)
GBP 17,7 (2,9) 0,0 14,8 17,5 (1,0) 0,0 16,5
HUF 5,0 (51,0) 0,0 (46,0) 0,0 0,0 0,0 0,0
PLN 30,2 (2,2) 0,0 28,0 9,8 0,0 0,0 9,8
SEK 2,2 0,0 0,0 2,2 99 (0,9) 0,0 9,0
USD 0,J 0,0 0,0 Q,I 21,9 0,0 0,0 21,9
Øvrige valutaer 4,6 (31,2) 00 (26,6) 6,2 (12,0) |. 00 (5,8)

288,2 —… (378,8) 0,0 (90,6) 169,4 (432,3) — 0,0 (262,9)

79

LONSIGIZEL

 

 

"3 Z FINANSIELLE INSTRUMENTER
017

SIKRING AF NETTOAKTIVER I UDENLANDSKE DATTERVIRKSOMHEDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

201 I |. 2010
Årets Årets
kursregulering kursregulering
Invest- Sikret Netto- indregnet i Invest- Sikret Netto- indregnet i
Koncern ering” beløb position egenkapitalen — eringf beløb position egenkapitalen
CAD 150,0 56,2 93,8 (0,4) 177,5 94,8 82,7 11,4
CHF 3,0 0,0 3,0 0,2 29 0,0 2,9 0,5
EUR 82,0 0,0 82,0 (0,2) 80,3 0,0 80,3 0,2
GBP 2,5 0,0 2,5 0,0 3,4 0,0 34 0,2
HRK 45,8 0,0 45,8 (1,9) 142,4 0,0 142,4 (1,4)
HUF 216,9 0,0 2169 (27,8) 292,8 0,0 292,8 (6,8)
ILS 60,5 0,0 60,5 (2,3) 54,3 0,0 54,3 6,7
PLN 2,9 0,0 2,9 (0,3) 3,3 0,0 33 0, I
USD 0,6 0,0 0,6 0,0 1,4 00 L4 (0,5)
Øvrige valutaer 0,5 0,0 0,5 0,0 (0,2) 0,0 (0,2) 0,0
564,7 56,2 508,5 (32,7) 75880 94,8 663,3 10,4
= inklusiv egenkapitallignende lån
RENTERISIKO
201I | | 2010 mn
Nominel Regnskabs- Rente- Rente- Nominel Regnskabs- Rente Rente-
Koncern …… værdi mæssig værdi sats risiko værdi mæssig værdi |. sats risiko
Kreditinstitutter
Fastforrentet" 118,9 118,9 "3,6% Dagsværdi 179,2 179,2 3,6%17,8% Dagsværdi
Variabelt forrentet 92,5 92,5 …… 17% Pengestrøm 161,6 161,6 3,1%  Pengestrøm
| 211,4 211,4 340,8 340,8
201! | i 5 2010 .
Nominel Regnskabs- Rente- Rente- Nominel Regnskabs- Rente- Rente-
Moderselskab værdi mæssig værdi sats risiko værdi mæssig værdi sats risiko
Kreditinstitutter
Fastforrentet” 118,9 118,9 3,6% Dagsværdi 179,2 179,2 3,6%/7,8% Dagsværdi
Variabelt forrentet 92,5 92,5 1,7% … Pengestrøm 161,6 161,6 3,1% … Pengestrøm
211,4 211,4 340,8 340,8

 

£ Der er i 201 I optaget et variabelt kreditinstitutlån, hvor renten er omlagt til fast rente ved renteswap. Løbetiden på renteswap følger det underliggende lån som forfalder til betaling den
30, juni 2014.

80

 

FONSTOIZELVOEZL

 

3 5 NÆRTSTÅENDE PARTER

Brødrene Hartmann A/S' nærtstående parter udgøres af bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Brødrene Hartmann A/S.

Endvidere omfatter de nærtstående parter dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf, note 17 og 19,hvor Brødrene Hartmann A/S har
bestemmende eller betydelig indflydelse.

TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN INDEHOLDER FØLGENDE TRANSAKTIONER MED ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER

 

Koncern Moderselskab
201 I 2010 — 2011 2010
Produktionsomkostninger —— |. 26,7 23,6 267 23,6

 

TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN INDEHOLDER FØLGENDE TRANSAKTIONER MED DATTERVIRKSOMHEDER

 

Moderselskab
2011 2010
Nettoomsætning 0,4 305,9
Produktionsomkostninger ' 416,1 25,6
Øvrige omkostninger indregnet i resultat af primær drift | (6,8) (56,4)

 

Transaktioner med dattervirksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.
Salg af varer til nærtstående parter sker til normale salgspriser.
Køb af varer er ligeledes foretaget til markedsbaserede priser med fradrag af rabatter ydet på baggrund af omfanget af aftagne mængder.

Der har i 20| | været transaktioner for i alt 1,7 mio. kr. (2010:0,7 mio.kr.) med Advokatfirmaet PLESNER, hvor Peter-Ulrik Plesner, der er medlem
af Hartmanns bestyrelse, er partner. Hartmanns gæld til Advokatfirmaet PLESNER udgjorde pr. 3 I. december 20] | 0,7 mio. kr. (2010:0,3 mio. kr.).

Der er ikke stillet sikkerhed eller garantier for mellemværender på balancedagen. Såvel tilgodehavender som leverandørgæld vil blive afviklet ved
kontant betaling, Der er ikke realiseret tab på tilgodehavender hos nærtstående parter eller foretaget nedskrivninger af sådanne til imødegåelse
af sandsynlige tab.

For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse henvises til note 9.

3 6 EFTERFØLGENDE BEGIVENHEDER

Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet væsentlige begivenheder af betydning for koncern- og moderselskabsregnskabet, der ikke er
indregnet eller omtalt i årsrapporten.

81
bLPL-ONSIOISELPOEL

 

3 7 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

KONCERNREGNSKABET

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Brødrene Hartmann
AIS samt virksomheder, hvori moderselskabet direkte eller indirekte
besidder flertallet af stemmerettighederne eller på anden måde har
kontrol over virksomhederne (dattervirksomheder). Virksomheder,
hvori koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighe-
derne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betrag-
tes som associerede virksomheder. Koncernregnskabet udarbejdes på
grundlag af regnskaber for moderselskabet og dattervirksomhederne
som et sammendrag af regnskabsposter af ensartet karakter. De regn-
skaber, der er anvendt til brug for konsolideringen, er udarbejdet i
overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Der foretages
eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesid-

delser, udbytter og mellemværender samt realiserede og urealiserede,

interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder. Moderselskabets kapitalandele i de konsoliderede dat-
tervirksomheder udlignes med moderselskabets andel af dattervirk-
somhedernes dagsværdi af identificerede nettoaktiver opgjort på det
tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret.

Omregning af fremmed valuta

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en
funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i
det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virk-
somhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle
valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed va-
luta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter
transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem trans-
aktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i totalind-
komstopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og an-
dre monetære poster i fremmed valuta omregnes til den funktionelle
valuta til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og
transaktionsdagens kurs eller kursen i den seneste årsrapport indreg-
nes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post. Ved indregning af
udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder med
en anden funktionel valuta end danske kroner omregnes totalindkom-
stopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne inkl.
goodwill omregnes til balancedagens valutakurser, Som transaktions-
dagens kurs anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder i det
omfang, det ikke giver et væsentligt anderledes billede.

Kursforskelle, opstået ved omregning af disse virksomheders egen-
kapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved
omregning af totalindkomstopgørelser fra gennemsnitskurser til balan-
cedagens valutakurser, indregnes i koncernregnskabet under anden to-
talindkomst i egenkapitalen som en særskilt reserve, Kursregulering af
mellemværender med udenlandske dattervirksomheder, der anses for
en del af den samlede investering i dattervirksomheder med en anden
funktionel valuta end danske kroner, indregnes i koncernregnskabet
under anden totalindkomst. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet

BUPLONSIDIZZLVOZL

82

valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte finansielle in-
strumenter indgået til kurssikring af udenlandske dattervirksomheder,
som effektivt modsvarer valutakursgevinst/-tab på investering i datter-
virksomheden, under anden totalindkomst.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbage-
betaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er
indregnet i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, i årets resultat
samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Koncernen anvender valutaterminskontrakter og renteswaps til at be-
grænse valuta- og renterisici. Afledte finansielle instrumenter anvendes
ikke i spekulationsøjemed., Afledte finansielle instrumenter indregnes på
handelsdagen til dagsværdi og efterfølgende til dagsværdi på balanceda-
gen. Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter præsenteres i andre
tilgodehavender (ved positiv værdi) og anden gæld (ved negativ værdi).
Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på kontrakter ind-
regnes i totalindkomstopgørelsen under finansielle poster, medmindre
de afledte finansielle instrumenter er indgået til sikring af fremtidige
pengestrømme. Værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter,
der er indgået til sikring af fremtidige pengestrømme, og som er effek-
tive, indregnes i anden totalindkomst. Værdireguleringer af en eventuel
ikke-effektiv del af de pågældende afledte finansielle instrumenter ind-
regnes under finansielle poster.I takt med at de sikrede transaktioner
realiseres, indregnes gevinst eller tab på sikringsinstrumentet i samme
regnskabspost som de sikrede poster, og posteringerne i anden total-
indkomst tilbageføres, Hvis en sikret transaktion ikke længere forventes
at indtræffe, overføres de akkumulerede nettogevinster eller nettotab
til årets resultat via anden totalindkomst, Dagsværdier af afledte finan-
sielle instrumenter beregnes på grundlag af aktuelle markedsdata og
anerkendte værdiansættelsesmetoder.

TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Nettoomsætning

Nettoomsætningen ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes
i årets resultat, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet
sted på balancedagen, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og
forventes modtaget. Nettoomsætning måles til dagsværdien af det af-
talte vederlag ekskl. moms. Afgivne rabatter fratrækkes i nettoomsæt-
ningen. Igangværende arbejder for fremmed regning ved produktion af
formmaskiner i Hartmann Technology indregnes i nettoomsætningen i
takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer
til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Net-
toomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger
på entreprisekontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan
opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, her-
under betalinger, vil tilgå koncernen.

 

"rå
i
TF

É

ng

 

TT
LAU"

3 7 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

i

Produktionsomkostninger

] produktionsomkostninger indregnes direkte og indirekte omkostnin-
ger, herunder afskrivninger og gager, der er afholdt for at opnå årets
nettoomsætning. Under produktionsomkostninger indregnes tillige
forskningsomkostninger samt de udviklingsomkostninger, der ikke op-
fylder kriterierne for aktivering.

Endvidere indregnes afskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger.

Salgs- og distributionsomkostninger

I salgs- og distributionsomkostninger indregnes omkostninger til fragt,
salgsmedarbejdere, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskriv-
ninger;

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger til administra-
tive medarbejdere, ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger samt
afskrivninger,

Andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger

| andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger indregnes regn-
skabsposter af sekundær karakter, blandt andet avance og tab ved salg
af materielle aktiver.

Resultat af primær drift før særlige poster
Resultat af primær drift før særlige poster er et væsentligt hovedtal til
sammenligning fra år til år,

Særlige poster

Heri indgår væsentlige indtægter og omkostninger, der har en særlig
karakter i forhold til koncernens indtjeningsskabende driftsaktiviteter,
såsom omkostninger til omfattende restrukturering af processer og
grundlæggende strukturmæssige omlægninger, Endvidere klassificeres
andre væsentlige beløb af engangskarakter under denne post, herun-
der nedskrivninger af materielle aktiver, nedskrivning af goodwill samt
gevinster og tab ved frasalg af aktiviteter.

Posterne vises særskilt af hensyn til sammenligneligheden i totalind-
komstopgørelsen og for at give et bedre billede af driftsresultatet. Sær-
lige poster specificeres i en note,

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder

i koncernregnskabet

I koncernens totalindkomstopgørelse indregnes den forholdsmæssige
andel af de associerede virksomheders resultater efter skat og efter
eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/(tab).

 

ye:
5
SES

 

Bær TEE k tol
ad LE mm Hege fe LÅNE

Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder i moderselskabets årsregnskab

Udbytte fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virk-
somheder indregnes i årets resultat i moderselskabet i det regnskabsår,
hvor udbyttet deklareres,

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede
og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer,
amortisering samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen.
Endvidere medtages realiserede og urealiserede gevinster og tab ved-
rørende afledte finansielle instrumenter, der ikke kan klassificeres som
sikringsaftaler.

Skat af årets resultat

Moderselskabet er omfattet af de danske regler om sambeskatning
af koncernens danske selskaber: Dattervirksomheder indgår i sambe-
skatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i kon-
cernregnskabet og frem til det tidspunkt, hvor de udgår af konsolide-
ringen. Moderselskabet er administrationsselskab for sambeskatningen
og afregner som følge heraf alle betalinger af dansk selskabsskat med
skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved
afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber
i forhold til disses skattepligtige indkomster.] tilknytning hertil modtager
selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra sel-
skaber, der har kunnet anvende disse underskud til nedsættelse af eget
skattemæssigt overskud (fuld fordeling). Årets skat, der består af årets
aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt
skat, herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i henholdsvis
årets resultat, anden totalindkomst eller i egenkapitalen, afhængig af
hvor regnskabsposten føres.

PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året opdelt på drifts-,
investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt
likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode
som resultat af primær drift før særlige poster reguleret for ikke-kon-
tante poster, ændring i driftskapital, betalte og modtagne renter, betalt
selskabsskat samt betalte restruktureringsomkostninger,

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger ved køb og
salg af immaterielle og materielle aktiver, udbytte modtaget fra associe-
rede og dattervirksomheder samt modtaget offentlige tilskud.

 

3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

DIT 75

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse og tilbage-
betaling af lån, ændringer i størrelse eller sammensætning af aktieka-
pitalen, herunder køb og salg af egne kapitalandele og omkostninger
forbundet hermed, samt udbyttebetaling til selskabsdeltagere.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristet bankgæld.

BALANCEN

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris, Ef-
terfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede
nedskrivninger, Der foretages ikke amortisering af goodwill. Den regn-
skabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens pengestrøms-
frembringende enheder på overtagelsestidspunktet, Fastlæggelsen
af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige
struktur og interne økonomistyring.

Øvrige immaterielle aktiver

Udviklingsprojekter omfatter gager, afskrivninger og andre omkostnin-
ger,der kan henføres til koncernens udviklingsaktiviteter. Udviklingspro-
jekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske
udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt
marked eller udviklingsmulighed i koncernen kan påvises, og hvor det
er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indreg-
nes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt,
og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening el-
ler nettosalgsprisen kan dække produktions-, salgs-, distributions- og
administrationsomkostninger samt udviklingsomkostningerne. Udvik-
lingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen,
indregnes i årets resultat, efterhånden som omkostningerne afholdes.

Omkostninger til udvikling og implementering af større it-systemer ak-
tiveres og afskrives over den forventede økonomiske brugstid.

Øvrige immaterielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumu-
lerede af- og nedskrivninger.

Der afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

+ Udviklingsprojekter, 5-10 år
+ Software mv.,5 år

Materielle aktiver

Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger, Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkost-
ninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er

Elle, eN, BRET EETEE Få make PTSD [R
PLS IEE LD

my
ar

84

klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte
og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og
underleverandører. Låneomkostninger indregnes ikke, hvis der er tale
om kortere fremstillingsperioder. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles
i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på
de enkelte bestanddele er forskellig. Efterfølgende omkostninger, f.eks.
ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den
regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt,
at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncer-
nen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele ophø-
rer med indregning i balancen og overføres til årets resultat. Alle andre
omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i
årets resultat ved afholdelsen. Materielle aktiver afskrives lineært over
aktivernes/komponenternes forventede brugstid, der udgør;

+ Bygninger og bygningsbestanddele, 10-25 år
+ Produktionsanlæg og maskiner, 3-25 år

+ Driftsmidler og inventar, 5-10 år

” |t-udstyr inkl. basisprogrammer, 3-5 år

Grunde afskrives ikke, Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyn-
tagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivnin-
ger, Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes
årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophø-
rer afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien
indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i
regnskabsmæssigt skøn. Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgø-
relsen under henholdsvis produktions-, salgs- og distributions- samt ad-
ministrationsomkostninger, Fortjeneste og tab ved afhændelse af mate-
rielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af
salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Avance og tab indregnes i totalindkomstopgørelsen i henholdsvis andre
driftsindtægter og andre driftsomkostninger.

Kapitalandele i associerede virksomheder i koncernregnskabet
Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis
metode, Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til
den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort
efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholds-
mæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med
tillæg af regnskabsmæsig værdi af goodwill.

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede

virksomheder i moderselskabets årsregnskab

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder må-
les til kostpris. Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, ned-
skrives til denne lavere værdi.

3 7 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Værdiforringelse af langfristede aktiver

Goodwill og øvrige immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid
testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen af over-
tagelsesåret, igangværende udviklingsprojekter testes tilsvarende årligt
for værdiforringelse,

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum en gang år-
ligt for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i
den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret,
og nedskrives til genindvindingsværdi i årets resultat, såfremt den regn-
skabsmæssige værdi er højere, Genindvindingsværdien opgøres til nu-
tidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den
virksomhed eller aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), som
goodwill er knyttet til, Udskudte skatteaktiver vurderes årligt for vær-
diforringelse og nedskrives, såfremt det vurderes som sandsynligt, at
det udskudte skatteaktiv ikke kan udlignes i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme
juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Ved vurderingen lægges vægt på
typen og arten af det indregnede, udskudte skatteaktiv, den forventede
tidshorisont for udligningen af det udskudte skatteaktiv, skatteplan-
lægningsmuligheder mv. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige lang-
fristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af
værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets
genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af et aktivs
nettosalgspris eller nutidsværdien af de forventede, fremtidige netto-
pengestrømme. Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regn-
skabsmæssige værdi af et aktiv eller dets pengestrømsgenererende
enhed overstiger aktivets eller dets pengestrømsgenererende enheds
genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i årets resultat.
Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre
aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsæt-
ninger og skøn, der førte til nedskrivninger. Nedskrivninger tilbageføres
kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger
den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger;
såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er netto-
realisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere
værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer
omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris
for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter
kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn med tillæg af in-
direkte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger
indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og af-
skrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbyg-
ninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgs-
sum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der

afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til
omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Kort- og langfristede tilgodehavender

Tilgodehavender (herunder endnu ikke modtagne offentlige tilskud)
måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imøde-
gåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet værdiforringelse.
Nedskrivning foretages individuelt og på porteføljeniveau.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital

Udbytte

Forslag til udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under
egenkapitalen. Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tids-
punktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

Egne kapitalandele

Anskaffelses- og afståelsessummer for samt udbytte af egne kapitalan-
dele, erhvervet af moderselskabet eller dattervirksomhederne, indreg-
nes i egenkapitalen under overført resultat.

Reserve for valutakursregulering

Reserve vedrørende valutakursregulering i koncernregnskabet omfat-
ter kursforskelle opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske
dattervirksomheder fra deres funktionelle valuta til koncernens præ-
sentationsvaluta,

Reserve for sikringstransaktioner
Reserve for sikringstransaktioner indeholder den akkumulerede netto-
ændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne
for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede trans-
aktion endnu ikke er realiseret,

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor
koncernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pen-
sionsselskaber, indregnes i årets resultat i den periode de optjenes, og
skyldige indbetalinger indregnes i balancen under anden gæld.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarberegning
af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i hen-
hold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsæt-
ninger om den fremtidige udvikling i bl.a, lønniveau, rente, inflation
og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de
ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i kon-
cernen, Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af
dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen indregnes i

 

85

er bag ET PR] oner re]
ESPE NSIDSSE

 

LYDE

NOR Hp ru Hr sg, Br
OR ET w

 

Fora gore
3 4 TU 1

balancen under pensionsforpligtelser, | årets resultat indregnes årets
pensionsomkostninger baseret på aktuarmæssige skøn og finansielle
forventninger ved årets begyndelse. Forskelle mellem den forventede
udvikling af pensionsaktiver og -forpligtelser og de realiserede værdier
betegnes aktuarmæssige gevinster eller tab og indregnes under anden
totalindkomst. Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes
aktivet alene i det omfang, det modsvarer fremtidige tilbagebetalinger
fra ordningen, eller det vil føre til reducerede, fremtidige indbetalinger
til ordningen.

Selskabsskat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne overtager moderselskabet som admini-
strationsselskab hæftelsen for danske dattervirksomheders selskabs-
skatter over for skattemyndighederne i takt med dattervirksomhe-
dernes betaling af sambeskatningsbidrag. Aktuelle skatteforpligtelser
og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat
af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skat-
tepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Skyldige og tilgo-
dehavende sambeskatningsbidrag indregnes i moderselskabets balance
under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi
af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af mid-
lertidige forskelie vedrørende skattemæssig, ikke-afskrivningsberettiget
goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige
forskelle — bortset fra virksomhedsovertagelser — er opstået på
anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skatteplig-
tig indkomst. | de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan fore-
tages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på hen-
holdsvis grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet og
afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skattevær-
dien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes
under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at
blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske
skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat
vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne
avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og
skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning
vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel
skat.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter garantiforpligtelser. Hensatte forpligtel-
ser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet
før eller på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det
er sandsynligt, at indfrielsen af forpligtelsen vil medføre et forbrug af

 

86

koncernens økonomiske ressourcer, Hensatte forpligtelser måles til le-
delsens bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på
balancedagen at afvikle forpligtelserne. Garantiforpligtelser indregnes i
takt med salg af varer og tjenesteydelser, baseret på afholdte garanti-
omkostninger i tidligere regnskabsår.

Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser omfatter gæld til kreditinstitutter, leverandør-
gæld, gæld til dattervirksomheder og associerede virksomheder samt
anden gæld.

Gæld til kreditinstitutter indregnes ved låneoptagelsen til det mod-
tagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger, I
efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den ef-
fektive rente, hvorved forskellen mellem provenuet og den nominelle
værdi (kurstabet) indregnes i årets resultat over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Offentlige tilskud
Tilskud vedrørende materielle aktiver indregnes i balancen som forplig-
telser. Tilskuddene indregnes i årets resultat over aktivernes brugstid.

SEGMENTOPLYSNINGER
Rapporteringen af forretningssegmenter er i overensstemmelse med
den interne rapportering til koncerndirektion og bestyrelse.

Hartmanns aktiviteter segmenteres med baggrund i de indrapporte-
rende enheders geografiske placering.

Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regn-
skabspraksis.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forplig-
telser omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering di-
rekte er henført til det enkelte segment, samt de poster der indirekte
er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Resultat
af associerede virksomheder, finansielle poster, indkomstskatter, kapi-
talandele i associerede virksomheder, skatteaktiver og -passiver samt
likvider og bankgæld allokeres ikke til rapporteringspligtige segmenter.

De rapporteringspligtige segmenter er:
+ Europa
» Nordamerika

 

i

La
nn
?
ED»

3 77 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

NØGLETALSDEFINITIONER
Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens
"Anbefalinger & Nøgletal 2010).

Investeret kapital
Nettoarbejdskapital + immaterielle aktiver + materielle aktiver +
andre langfristede tilgodehavender - offentlige tilskud

Nettoarbejdskapital (NWC)

Varebeholdninger + tilgodehavender + øvrige driftsmæssige,
kortfristede aktiver - pensionsforpligtelser - leverandørgæld -
øvrige driftsmæssige, kortfristede forpligtelser

Rentebærende gæld (netto)
Likvide beholdninger - lån - kreditinstitutter

Overskudsgrad
Resultat af primær drift (EBIT) x [00
Nettoomsætning

 

Afkast af gennemsnitligt investeret kapital (ROIC)
Resultat af primær drift (EBIT)

Gennemsnitligt investeret kapital

Egenkapitalforrentning
Årets resultat x [00
Gennemsnitlig egenkapital i alt

Egenkapitalandel
Egenkapital i alt, ultimo x 100
Aktiver ialt

DATE
lse dd stak tud miss sner dt saae

 

87

Gearing
Rentebærende gæld (netto) x 100
Egenkapital i alt, ultimo

Årets resultat pr. aktie (EPS)
Årets resultat
Gennemsnitligt antal aktier

Ved beregningen af udvandet EPS reguleres for
udestående aktieoptioner.

Indre værdi pr. aktie
Egenkapital i alt, ultimo |
Antal aktier (ekskl. egne aktier), ultimo

 

Price/earnings
Børskurs
Resultat pr aktie (EPS)

Udbytteandel
Samlet udbytteudbetaling x 100
Årets resultat

Cash flow pr. aktie
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Gennemsnitligt antal aktier (ekskl. egne aktier)

 

LEDELSESPATEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrap-
porten for regnskabsåret I. januar - 31. december 201 | for Brødrene
Hartmann A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
børsnoterede selskaber,

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og moderselskabsregn-
skabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31 december 20! | samt af
resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og penge-
strømme for regnskabsåret |,januar - 3 1.december 201 I.

  
  
 

 

 

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende
redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktivite-
ter og økonomiske forhold, årets resultat og moderselskabets finansiel-
le stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der
er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsent-
ligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet
står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Gentofte, 8. marts 2012

 

Direktion: Michael Rohde Pedersen Claus Freg$ Sørensen
Chief Executive Officer Chief Financial Officer
f GI Ser fejler bjløy rr
Bestyrelsen: gnete Raaschou-Nielsen <= V. Paulsen an Peter Antonisen
Formand”) GT ”
7
fl Væleltt Clio
[A Jørpi Mørkeberg Nielsen Niels Christian Petersen
Peter-UI
88
BESES SE LEDER

DEN UAFHÆNGIGE

REVISORS ERKLÆRINGER

Til aktionærerne i Brødrene Hartmann A/S

Påtegning på koncernregnskabet og moderselskabs-
regnskabet

Vi har revideret koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet for
Brødrene Hartmann A/S for regnskabsåret I. januar - 31. december
20! I,der omfatter totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgø-
relse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabs-
praksis, for såvel koncernen som moderselskabet. Koncernregnskabet
og moderselskabsregnskabet udarbejdes efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for
børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og
moderselskabsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et
moderselskabsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards som godkendt
af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsen
har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser
for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et modersel-
skabsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og
moderselskabsregnskabet på grundlag af vores revision, Vi har udført
revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om re-
vision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver; at
vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at
opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og modersel-
skabsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå re-
visionsbevis for beløb og oplysninger, i koncernregnskabet og moder-
selskabsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors
vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i
koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et
koncernregnskab og et moderselskabsregnskab, der giver et retvisen-

  

de billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklu-
sion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision
omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis
er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt
den samlede præsentation af koncernregnskabet og moderselskabs-
regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt
og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og moderselskabsregn-
skabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr.3 I. december 201 | samt af re-
sultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrøm-
me for regnskabsåret I. januar - 31. december 201 | i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards som godkendt
af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber,

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen.
Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revi-
sion af koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse,at oplysningerne i ledelses-
beretningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og mo-
derselskabsregnskabet,.

København, 8. marts 2012

Deloitte
autoriseret Revisionspartnerselskab

Mtiufra -

Martin Faarborg
Statsaut. revisor

 

89

ye [i pe

  

 

 

Rs ener I] hatte 5
Fl in firmer Er I] bar lp
ESS RE

« Canada

LS

LL Nr Gren]
€ Prøduktion og salg
HEV:

t Finland

Danmarke Danmark

(03 Er sin

Hen Ente
. "Tyskland
Frankrig . Ur
SDN SrA (SEE TET]
LESS (STS

KORT OM HARTMANN

Hartmann er blandt verdens tre største producenter af ægembal-
lage i støbepap og en af verdens største producenter af maskiner
til fremstilling af emballage i støbepap. Hartmanns markedsposition
er grundlagt på baggrund af stærke teknologiske kompetencer og
indgående erfaring med produktion af støbepap siden 1936.

Bæredygtighed

Bæredygtighed øg miljøhensyn er integrerede elementer i Hart-
manns forretningsmodel og strategi, Alle Hartmanns produkter er
ESS Sel a ET esserne SES Tele E EROS TET ITS: sj Te) fer IKS EG
nedbrydelig ressource. Hartmann arbejder tæt sammen med sine
kunder for at understøtte behovet for bæredygtige produkter i de-
Ul ler et SToR

Markeder

Hartmanns ægemballage sælges globalt. De væsentligste markeder
er Europa og Nordamerika, hvor Hartmann har stærke markedspo-
sitioner. Virksomheden er markedsleder i Europa og har en mindre
andel af det nordamerikanske marked. Hartmanns teknologi, her-
under maskiner og ydelser, sælges også globalt uden for Hartmanns
hovedmarkeder.

Brødrene Hartmann A/S

BEialnsts

Telefon: (+45) 45 97 00
Telefax: (145) 4% 97 09 61
ide

nin-packazing.corn

(SLEISE ROB TSR

Kunder

Hartmann afsætter ægemballage til ægproducenter og ægpakkerier
samt supermarkedskæder, som i stigende grad efterspørger Hart-
manns ekspertise inden for markedsføring af æg. Hartmanns tek-
nologi og relaterede ydelser afsættes til producenter af emballage
i støbepap. Hartmann har flere end 1.500 kunder i 50 lande, og de
fleste har været kunde hos Hartmann i en længere årrække. | 201 I
udgjorde den samlede nettoomsætning 1,5 mia. kr.

Organisation

Hartmann har omtrent 1.500 medarbejdere og hovedsæde i Gen-
tofte, Danmark. Produktionen finder sted på egne fabrikker, heraf
fem i Europa, en i Israel og en i Canada. Koncernen har salgskon-
torer i 12 lande.

Hartmann-aktien

Hartmanns aktie har været noteret på NASDAQ OMX Copenha-
gen A/S siden 1982, Der er en aktieklasse, og hver aktie har en
stemme.

se mer [rvernat;n" al

J og danske oplys-

ne 4/2012 via
SØS rs anja sa

FAE tele ars nl
NASDAQ OMX Copenh:

DENN e ra see)
sældende.

Alle varemærker sasom" nersde %
relser , denne rappo" tlhører Brødrerie

Hartmann A/S.

&

€ 2012 Brødrene Hartmann 4/5